(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Advanced Microdevices Manuals | Linear Circuits Manuals | Supertex Manuals | Sundry Manuals | Echelon Manuals | RCA Manuals | National Semiconductor Manuals | Hewlett Packard Manuals | Signetics Manuals | Fluke Manuals | Datel Manuals | Intersil Manuals | Zilog Manuals | Maxim Manuals | Dallas Semiconductor Manuals | Temperature Manuals | SGS Manuals | Quantum Electronics Manuals | STDBus Manuals | Texas Instruments Manuals | IBM Microsoft Manuals | Grammar Analysis | Harris Manuals | Arrow Manuals | Monolithic Memories Manuals | Intel Manuals | Fault Tolerance Manuals | Johns Hopkins University Commencement | PHOIBLE Online | International Rectifier Manuals | Rectifiers scrs Triacs Manuals | Standard Microsystems Manuals | Additional Collections | Control PID Fuzzy Logic Manuals | Densitron Manuals | Philips Manuals | The Andhra Pradesh Legislative Assembly Debates | Linear Technologies Manuals | Cermetek Manuals | Miscellaneous Manuals | Hitachi Manuals | The Video Box | Communication Manuals | Scenix Manuals | Motorola Manuals | Agilent Manuals
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Norske rigs-registranter tildeels i uddrag. Udgivne efter offentlig foranstaltning"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to disco ver. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



:%^mÆ^ 



^^^'. - 







THELIBRARY 

OF 

THE UNIVERSETY 

OF CALIFORNIA 



IN MEMORY OF 
OLOF LUNDBERG 




Digitized by VjOOQIC 



Digitized by 



Google 



Digitized by VjOOQIC 



NORSKE 

RIGS-REGISTRANTER 



TILDEELS I UDDRA6. 



UDGIVNE 



FOR 



DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIFTFOND. 



ELLEVTE BIND, 
1658—1656, 

VBD 

E. A. THOMLE. 



CHRISTIANIA. 

BBT MALLINQ8KE BOGTRTKRBRI. 
1890. 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQIC 



DL¥03 
hl 
V, II 



FREDRIK DEN TREDIE. 
1648— 1670. 

1653. 

Fredrik Urne fik Brev om nogen Fordring, Søren 
Christenssøn med flere Bergbetjente hos afgangne 
Iver Pripes Arvinger søger. 
F. III. V. G. t. Ettersom Søren Christenssøn paa sine 
og flere Bergbetjentes Vegne ved det østerdalske Kobberverk 
udi vort Rige Norge underdanigst lader hos os andrage og 
give tilkjende, hvorledes de skal have havt en temmelig Summa 
Penge at fordre hos afgangne Iver Pripes for Anno 1644 gjort 
Knlleverants til for"^® Verk, medens han var Berghopmand, og 
de efter hans Afgang derfor paa ofte gjorte Ansøgnlng hos 
hans Arvinger ingen Betaling haver kundet erlauge, saa efterdi 
de nu haver erfaret, for*.® Iver Pripes Arvinger, der Afregnin- 
gen med dem er skeet udi vort Rentekammer, en anseelig 
Summa Penge at skulle være tilkommen, hvorfor dennem er 
assigneret Betaling udi Tiendekobberet ved det røroske og 
gudbrandsdalske Bergverk, dog med slig Condition, at de [de] 
Bergbetjente, som noget kunde have at fordre for deres Arbeid, 
skulle betale og Beviis derpaa tåge, hvorefter de siden i Berg- 
verkets Regnskaber kunde kvitteres, ere de underdanigst be- 
gjerendes, at efterdi af forbe**^ Iver Pripes Arvinger sligt ei 
er efterkomraet, mens aleneste en Andeel Kobber, som ungefehr 
den tredie Part af deres Betaling kunde bedrage, haver be- 
kommet, vi dennem naadigst vores Befaling til dig vilde med- 
dele, at forne Iver Pripes Arvingers Fordring, andet for"»* 
Iver Pripes .efterladte Grods og Formue hos Bøndeme udi dit 
Len udestaaende, til andre Creditorer ei maatte bortkomme,' 
mens indtil Arvingerne fremkomme, som sig dermed ville be- 
Norake Rigs-Registr. XI. 1 

Digitized by VjOOQIC 

659 



2 1653. 

fatte og dennein for deres Fordring og Arbeid contentere, uop- 
taget forblive. Thi bede vi dig og naadigst ville, at du for*.« 
Søren Christenssøn samt hans interesserede til Rette forhjælper 
og ei tillader, nogle sig iov^P Iver Pripes Gods eller Restants 
hos Bønderne at bemægtige, førend for^® Søren Christenssøn 
med sine interesserede for deres retmæssige Fordring og Til- 
krav bliver afbetalt og contenterede. Cum clans consv. Kjø- 
benhavn 1 Juli 1653. T. IX. 101. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Mogens Arenfeldt at lade Morten Andersson, forrige 
Bygningsskriver, aarligen af Lenets Skatter 

bekomme 50 Rigsdaler. 
F. III. V. Gr. t. Vid, at vi naadigst have bevilget og 
tilladt nærværende Morten Andersson, forrige Bygningsskriver 
paa vor Fæstning Christian sø, for hans lange og tro Tjeneste 
at maa bekomme aarligen, indtil videre Anordning herom, et 
halv Hundrede Rigsdaler af, hvis hannem efter hans Betallings- 
brev kan restere, hvilke du hannem af Skatterne udi dit Len 
aarligen haver at lade erlægge, dog at han herefter som tilforn 
skal lade sig finde flittig og ufortrøden, saa og at have god 
Tilsyn til de beholdne Materialia, Fæstningens Inventarium og 
Husenes Vaietægt, det dig og saaledes i dit Regnskab paa til- 
børlige Steder skal godtgjøres Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
2 Juli 1653. T. IX. 103. 

Ove Bjelke, at a cc or dere medMarselio om nogen Styk- 
ke[r] og andet; item at lade Hr. Gregers Krabbe 

være 300 Bundt Lun'ter følgagtig. 
F. III. V. G. t. Vid, at eftersom vi naadigst erfarer en- 
Andeel Musketter og Bandolerer samt Krud, Piker, Jernskov- 
ler, nogle Bundt Lunter saa og Jernstykker med de tilhørige 
Coperter der paa vort Slot Bergenhuus at skal findes, os 
elskelige Selio Marselio tilhørende, da bede vi dig og naadigst 
ville, at du med be^® Marselio om saa meget af be*.® Gevær 
og Munition, som du os og Kronen tjenlig at være eragter, paa 
vore Vegne handler og accorderer for ringeste Priis, muligt er, 
og efter den Caliber og Storlighed, som du det befinder, og 
siden din underdanigste Forretning herudinden med forderligste 
i vort Kantselli indskikker. 300 Bundt[er] af de Lunter, som 
der findes, haver du os elskelige Hr. Gregers Krabbe etc. paa 
hans Ansøgning at lade bekomme, heller og hannem dennem 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 8 

med første given Leilighed at tilskikke. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 6 Juli 1653. T. IX. 103. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe: 1. Om Garnisonens Forstærkning 
paa Akershuus. 2. Item om Arbeide paa Slottens og 

Byens Fortification 3. Forslag om Middel til 

samme Arbeide. 4. Om Lunter fra Bergen- 

huus 5. Om Salpeter. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at vi efter eders underdanigste 
Erindring og Forslag naadigst er tilfreds, at et helt Compagni 
af Gangen af det Akershusiske Regiment maa der paa Slottet 
udi Garnison henlægges og hverandre afløse, paa det arbeidet 
der paa Stedet desto bedre kan fortsættes. Hvad Voldenes 
Reparation om Christiania By er anlangendes, da maa dertil 
fornøden Palissader af vor og Kronens næstomliggende Skover 
hugges, dog paa de Steder, hvor det mindst til Skovskade 
være kan, og naar Landfolket, som forskrevet staar, compagni-^ 
viis hverandre afløsfer, da haver I en Deel af dennem paa Byens 
Volde ogsaa at arbeide lade og Borgerskabet at tilholde, noge^^ 
enhver efter sin Formue at tilhjælpe, hvortil I haver dennem 
Forslag at gjøre enten ved Grundskat, nemlig en Rigsdaler af 
hver Hundrede Dalers Værd, som deres Gaarde kan taxeres 
for og som før i vort Rige Danmark brugeligt, heller og ved 
anden Middel, hvorved noget kunde tilveiebringes, og naar be*P 
Byens Volder med Palissader og anden Fornødenhed nogenledes 
er bleven reparerede, haver I en enten af Garnisonen der paa 
Slottet heller af Borgerskabets Middel at tilforordne, som med 
dennem kan have Indseende, at de siden forsvarligen bliver ved- 
ligeholden. Vi haver naadigst anbefalet os elskelige ve Bj eike 
at lade eder følgagtig være tre Hundrede Bundt[er] Lunter af 
dennem, som der paa vort Slot Bergenhuus er liggendes, os 
elskelige Selius Marselius tilhørige. Om Salpeters Brug 
der i Riget at iverkstille, haver I eder med Flid at erkyndige, 
om ikke nogen, være sig Bønder eller andre, der skulle findes, 
som sig selv skulle ville paatage paa egen Bekostning Salpeter 
at eftersøge og syde, naar enhver fik Frihed paa vores og Kro- 
nens Eiendom, hvor det fandtes, at grave og det siden for billig 
Betaling at af hænde, hvorom I og siden med forderligste eders 
underdanigste Erklæring i vores Kantselli haver at indskikke, 
derefter vi os siden naadigst videre ville vide at resolvere. 



Digitized by VjOOQIC 



4 1653. 

Kjøbenhavn 6 Juli 1653. T. IX. 104. (Orig. og Conc. i Rigs- 
arkivet.) 
Aabent Brev om Hjælp til en Kirke paa Quenøe 
[o: Kvikne] i Østerdalen med [o: ved] Bergver- 

kerne at opbygges. 
F. III. Gr. a. v., at eftersom ved Bergverket paa Quenøe i 
Østerdalen udi Akershuus Len i vort Rige Norge en Trækirke 
skal være udi Verk at opbygges, og vi naadigst erfare, den 
ringe Almue, som der paa Stedet er bosiddende, ei ved deres 
egen Middel samme begyndte Kirkes Bygning kunde afsted- 
komme og forferdige, da have vi naadigst bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilge og tillade, at hver Kirke udi for°« Akers- 
huus Len, som Forraad haver, giver en Rigsdaler til samme 
Kirkes Bygning at fuldferdige, bydendes og be talendes Kirke- 
vergerne eller andre, som med be*.® Kirker udi Akershuus Len 
,Opsyn have, at de for»® 1 Rigsdaler af hver Kirke til for°® 
Trækirkes Bygning med forderligste lader udkomme og følgag- 
4;ig være. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 8 Juli 1653. R. IX. 337. 
Tarald Pederssøn fik Brev, at hans Forseelse med 
Leiermaal er efterladt. 
F. III. G. a. v., at eftersom Tarald Pederssøn paa Jø- 
rumb i vort Rige Norge, som sig udi sit Egteskab ved Leier- 
maal med et Kvindfolk, hannem udi tredie Led beslægtet, skal 
have forseet, underdanigst lader anholde og begjere, at hannem 
samme sin Forseelse maa efterlades og tilstedes at blive udi 
Landet, da have vi paa for»'- underdanigste Ansøgning og Be- 
gjering naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og 
tillade, at for'^.*^ Tarald Pederssøn sin Forseelse denne Gang 
maa efterlades, dog skal han derfore af yderste Formue aftinge 
og sig entholde det Stift udi for»® vort Rige Norge, hvor for°*^ 
Forseelse og Forargelse er skeet, saa og sig herefter ikke med 
deslige finde lade, saafremt han ikke uden al Naade derfore 
vil straffes, som vedbør. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 8 Juli 
1653. R. IX. 338. 

Fredrik Urne fik Brev, at hjælpe Otto Lorck til 

Rette efter sin Supplic[ation]. 

F. III. V. G. t. Hvad os elskelige Otto Lorck for os 

underdanigst haver ladet andrage, kan du af hosføiede Sup- 

plieation videre see og erfare. Thi bede vi dig og naadigst 

ville, at du hannem derudinden, saavidt billigt og ret er og 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 5 

Landslov medfører, til Rette forhjælper, saa at han uden lang 
Ophold og stor Vidløftighed dermed kan til Ende komme. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 10 Juli 1653. T. IX. 105. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Nicolaus R ass on fik Styklie uten ants 
Bestalling. 

F. m. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestilt, 
saa og hermed antager og bestiller nærværende Claus Rassou 
til at lade sig bruge for en Styklieutenant til Lands og Vands, 
hvor vi hans Tjeneste kunde fornøden have og behøve og, indtil 
vi ander ledes tilsigendes vorder, paa vor Fæstning Christiansø 
forblive. Og eftersom han haver lovet og tilsagt at ville være 
os, vore Riger og Lande huld og tro, dessen Gavn og Bedste 
af yderste Formue fordre og forfremme, saa og Skade og Af- 
bræk hindre og afverge, og ellers udi alle Maader sig at ville 
forholde, som det en oprigtig Styklieutenant sømmer, egner og 
anstaar, at [o: og] han agter at forsvare og være bekjendt, 
da have vi hannem for saadan hans flittig Tjeneste naadigst 
lovet og tilsagt at ville lade gi ve maanedlig 16 Rigsdaler, 
som hannem af de Middel, til Militiens Underh olding i vort 
Rige Norge er deputeret, saalænge han er udi vores Tjeneste, 
skal erlægges og betales, og skal samme hans Besolding be- 
gynde og angaa fra den * og siden continuere, ind- 
til anderledes forordnet \'order. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 
11 Juli 1653. R. IX. 338. 

Lisse Stadesburgs Beskjærmelsesbrev. 

F. III. G. a v., at eftersom nærværende Lisse Stadesburg 
til sistforleden Herredage er tildømt at forføie sig til vort 
Rige Norge og der Rigtighed og Regnskab at gjøre for Aren- 
dals Jernverk, som han haver været antagen til Forval- 
ter over af afgangne Anders Svenssøn, fordum Borgerme. 
ster udi vor Kjøbsted Christianshavn, og han sig befryg- 
ter Gevalt og Ufred af en Part Bergverksfolk at skulle veder- 
fares, underdanigst derfore begjerendes vores naadigste Beskjær- 
melsesbrev, at han fri og ubehindret frem og tilbage maatte 
passere, da have vi af kongelig Gunst og Naade, saa og af 
Øvrigheds Magt og Myndighed tåget og annammet, og nu med 
dette vort aabne Brev tager og annammer for'»® Lisse Stade- 
burg udi vor kongelige Fred og Beskjærmelse, at han fri og 
^ Aabent Kom. 



Digitized by VjOOQIC 



6 1653. 

ubehindret frem og tilbage for al Gevalt og Ufred, hans Regn- 
skab rigtig at forferdige, maa passere. Cum inhib. sol. Kjø- 
benhavn 11 Juli 1653. R. IX. 339. 
Hr. Grregers Krabbe at erklære sig om, der behøves 

Inspecteur over Skovene nordenfjelds og om 
Jeremias Boyessøn dertil er dygtig. 

F. III. V. s. Gr. t. Vider, at eftersom adskillige hos os 
underdanigst haver ladet anholde og begjere Inspection over 
vore og Kronens Skove nordenfjelds, thi bede vi eder og naa- 
digst ville, at I med forderligste eder mod os underdanigst erklæ- 
rer, om I fornøden eragter, at en særdeles Person til samme 
Inspection an tåges skulle og om det ei ved Fredrik Boyessøn 
alene kan forrettes over alt Riget eller og, om I det ikke for- 
mener bekvemraeligt ved hannem at kunne skee, om I da erag- 
ter be^« Fredrik Boyessøns Søn ved Navn Jeremias til he^P 
Skovenes Inspection nordenfjelds dygtig at være, eftersom be^® 
Fredrik Boyessøn erbyder sig for hannem at ville love og 
cavere, at han sig derudi tro og flittig forholde skal, hvorom 
I med forderligste eders udførlige Erklæring i vort Kantselli 
haver at indskikke. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 11 Juli 
1653. T. IX. 105. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Daniel Bildt Ottessøn at erklære sig paa, hvis Reier 
Baardssøn [Rosensværd] og Aamund Baardssøn 
[Rosensværd] imodhannem angiver. 

F. III. V. Gr. t. Hvad Reier Baardssøn og Aamund Qaards- 
søn imod dig for os underdanigst angiver, kan du af hosføiede 
deres Supplication videre see og erfare. Thi bede vi dig og 
naadigst ville, at du dig derom imod os underdanigst erklærer 
og samme din Erklæring med forderligste hid udi vores Kant- 
selli indskikker. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 11 Juli 1653. 
T. IX. 106. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Jens Bjelke, at erkynde og til Rette hjælpe Erik 

Olssøn imod Nils Laurssøn, Landfoged, og hans 

Fuldmægtig Mats Hanssøn 

F. III. V. G. t. Hvad Erik Olssøn imod Nils Laurssøn, 
Landfoged, og Mats Hanssøn, hans Fuldmægtig, hos os under- 
danigst angiver, kan du af hosføiede hans Supplication videre 
see og erfare. Thi bede vi dig og naadigst ville, at du dig 
derom med forderligste erkynder og Supplicanten til Rette 
hjælper, saavidt ret [er], paa det vi for videre hans Overløb kan 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 7 

være forskaanet. Cnm claus. consv. Kjøbenhavn 11 Juli 1653. 

T. IX. 106. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, anlangende den Pension af Sæm 

i Eker [o: sic], som ikke af Povel Leth er erlagt 
til Marskalk Pentz. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Adam 
Henrik Pentz til Varlits, vor Mand; Tjener og Hofmarskalk, 
for os underdanigst haver ladet beklage, hvorledes den hannem 
af os naadigst forundte Pension af Sæm og Sandvigs Gods i 
vort Rige Norge paa fem Hundrede Rigsdaler hannem ikke af 
Povel Leth, som samme Gods i Forpagtning haver, til Phi- 
lippi Jacobi sidstforleden, som det sig burde, er vorden erlagt, 
og at han ei heller nogen Rigtighed af hannem derom kan 
bekomme, thi bede vi eder og naadigst ville, at I he^ Povel 
Leth alvorligen tilholder, at han værer tiltænkt, strax og uden 
videre Ophold be*® resterende fem Hundrede Rigsdaler til for'*.* 
vores Marskalk med al derpaa erlidende Skade og Omkostning 
at erlægge og betale, saafremt han ei derfor vil stande til 
Rette, som vedbør. Og efterdi vi naadigst erfarer, at be^® 
Pover Leth sig med samme Forpagtning skal ville afsige, efter- 
som han skal være bleven Tolder udi vores Kjøbsted Skien, 
da ville vi og naadigst, at I og eder underdanigst erklærer, 
om nogen sig hos eder angivet haver, som mod rigtig stillede 
Caution samme Forpagtning igjen antage ville, eftersom her 
adskillige findes, som baade for den Andeel, be*® vores Hof- 
marskalk naadigst forundt er, saavelsom for det, os elskelige 
Tyge Sandberg ete. nyder af be*P Gods, sig erbyder at ville 
stille nødvendig Forsikring det til udi rette Tide tilbørligen 
her i Kjøbenhavn paa deres egen Bekostning at erlægge. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 11 Juli 1653. T. IX. 107. (Orig. 
og Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadant Brev fik Ove Bjelke. 
Ove Bjelke at tilholde Povel Leth at klarere Adam 
Eenrik Pentz de 500 Rigsdaler af Sæm 
og Sandvigs Gods. 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom [o. s. v. ordlydende 
overensstemmende med forestaaende Brev til Hr. Gregers Krabbe, 
indtil] saafremt han ei derfor vil stande til Rette, som vedbør. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 11 Juli 1653. T. IX. 107. 



Digitized by VjOOQIC 



8 1653. 

Hr. Gregers Krabbe, at tilholde Tobias Sørenssøn 
nogle Penge at nedskikke, saa og om Hammers Bøn- 
der nogle Penge i Retten at deponere. 

F. III. V. 8. G. t. Vider, at eftersom Tobias Sørenssøn, 
som det Hammers Gods udi Forpagtning haver, for os under- 
danigst haver ladet andrage, hvorledes han af eder skal være 
befalet, hvis Penge han deraf over de derudinden gjorte Assig- 
nationer udi vores eget Kammer skal indlevere, at han dennem 
med forderligste tilligemed Toldpenge skulde nederskikke, hvor- 
til han og beretter sig overbødig at være med saa Skjel, at han 
ubehindret maa af Bønderne bekomme og opberge efter den 
underskrevne og forseglede Jordebog, som hans Formand hannem 
overleveret haver og som hans Forpagtningsbrev videre forkla- 
rer, nemlig af hver Gaard Arbeidspenge 2 V2 Rigsdaler, Fornød 
1 Rigsdaler og Foersløf [0: Forlov] V« Rigsdaler, halve og Øde 
gaarde å Tadvenant, hvilket Bønderne vægre sig udi at ville 
udgive, endog de til Hjemthing saa vel som Lagthing ere til- 
dømt det at betale, hvilke Domme de til førstkommende norske 
Herredage siden skal have indstevnet, hvorover han intet af 
dennem kan bekomme, inden endelig Dora derom til samme 
Herredage forhvervet vorder, hvilket altsammen, efterdi vi af 
eders underdanigste Erklæring naadigst erfarer sandferdig at 
være, bede vi eder og naadigst ville, at I be^'^ Tobias Sørens- 
søn befaler med forderligste efter forrige Ordre de øvrige Penge 
af be*.® Gods udi vores eget Kammer at indkomme lade, og paa 
det han ingen Skade derudover skal lide, haver I be*.® Hammers 
Bønder og Tjenere at tilholde, de omtvistige Penge indtil Sagens 
Uddrag paa en visse Sted at deponere. Dersom da be^P Tobias 
Sørenssøn be*« Penge vorder frakjendt, ville vi naadigst lade 
gjøre den Anordning, at samme Penge, saavidt sig da bedrage 
kan, hannem udi Forpagtningen skal vorde afkortet og godt- 
gjort, heller ogsaa med rede Penge igjen erlagt og betalt. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 11 Juli 1()53. T. IX. 108. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Christopherssøns Confirmation paa GuU- 
bring Gaard med videre dertil liggendes 

F. III. G. a v., at eftersom hos os underdanigst anholdes 
om Confirmation paa et vores elskelige Hr. Iver Krabbes aabue 
Brev, lydendes Ord efter andet, som følger: 

Iver Krabbe til Jord berg. Ridder og Høvedsmand paa 



Digitized by VjOOQIC 



J663. 9 

Baahuus, gjører vitterligt paa Kgl. Maj.s, min allernåadigste Her- 
res, Vegne at have sted og fæst Fredrik Christoplierssøn, Ridefo- 
ged over Indlands Fogderi, en Kgl. Maj.s Gaard, kaldet GruU- 
bring, liggendes udi Holte Sogn iidi for".® Indlands Fogderi, 
med den Kragerø [o: Kr åk ere] og de andre Holmer samt al 
den Eiendom, Herlighed og tilliggende, som nu tilligger og til- 
ligget haver, baade paa Landet og udi Stranden, som Henrik 
Jørgenssøn. Gaardsens forrige Besidder, for Afmindelse efter 
hans skriftlige Opladelsesbrev til Fredrik Christopherssøn, date- 
ret Kongelf 16 Mai 1649, med det kgl. Benaadingsbrev, hans salig 
Forældre og et deres Børn Gaarden at nyde deres Livstid, date- 
ret Kjøbenhavn den 17 Mai 1613, samt Henrik Jørgenssens salig 
Faders til hannem Opladelse-Brev paa samme Gaard og kgl. Be- 
naading, datereret GuUbring den 9 April 1641, saavelsom ogsaa 
Hr. Hans, Sogneprest i Solberg Gjeld, paa sin Hustrues, 
Henrik Jørgenssens Søster, hendes Vegne, hans skriftlige Con- 
tract og Forligelsesbrev, for en Summa Penge at have afstaaet 
den Frihed, for»^.® hans Hustru efter for".® kgl. Benaadingsbrev 
sig kunde tilegne i samme Gaard og efter hver særdeles Breves 
Formelding under Dag og Dato, som forskrevet staar, til Fre- 
drik Christopherssøn opdragen og overleveret, og derpaa videre 
Stadfæstelse at søge haver, hvilken for"? Gullbring og des 
tilliggende, som forskrevet staar, for".« Fredrik Christophers- 
søn skal og maa nyde, bruge og beholde sin Livs Tid for den 
Skat og Rettighed, som der aarligen pleier at afgaa, og skal 
han føre Kgl. Maj. des Fæste og Førstetage til Regnskab. 
Til Vitterlighed med egen Haand underskrevet. Baahuus den 
16 Mai [sic]. Iver Krabbe Tagesson (L. S.) 

Da have vi for".^ Brev udi alle des Ord, Clausuler og 
Punkter naadigst confirmeret, fuldbyrdet, og stadfæst og hermed 
confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjø- 
benhavn 12 Juli 1653. JR IX. 340. 
Hr. Gregers Krabbe, at hjælpe Laurs Jonssøn til 

Rette med en Herredagsdom at efterkommes. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom Laurits Jonssøn paa Kol- 
kind for os underdanigst haver ladet andrage og berette, 
hvorledes en af hannem til sidste Herredage i vort Rige Norge 
forhvervet Dom ikke skal være efterkommet, endog I den haver 
befalet at fyldestgjøres, med underdanigst Begjering derfor, at 
hannem vores naadigste Befaling til eder derom maatte med- 



Digitized by VjOOQIC 



10 1653. 

deles, paa det at han uden videre Forhaling dermed kunde til 
Ende komme, da bede vi eder og naadigst ville, at I for*.® Lau- 
rits Jonssøn derudinden til Rette forhjælper, saa at forbe*? 
Herredags Dom efter dens Indhold med forderligste vorder 
fyldestgjort og efterkommet. Cum claus. consv. Kjebenhavn 
12 Juli' 1653. T. IX. 109. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Mogens Arenfeldt, at hjælpe Catharine, Carsten 
Grubbens, af Hamburg til Rette. 

F. III. V. Gr. t. Hvad os elskelige Borgermester og Raad 
af Hamburg ved deres Intercessionalskrivelse hos os paa Ca- 
tharine, afgangne Carsten Grubben[s], dersammesteds hendes 
Vegne underdanigst haver anholdt og tilkjendegivet, kan du af 
hosføiede Copi erfare Thi bede vi dig og naadigst ville, at 
du hendes Fuldmægtig Peder Jacob ssøn, Indvaaner i vor 
Kjøbsted Christianssand, paa hendes Vegne, saavidt Lov 
og Ret kan tilstede, til Rette hjælper og al mulig og forder- 
ligste Assistents gjører. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 12 
Juli 1653. T. IX. 110. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Mogens Arenfeldt, at betale nogle Officerers Besol- 
ding paa Christiansø, som Jens Bay har verbet. 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom vi naadigst haver an- 
befalet os elskelige Major Jens Bay at antage nogle Officerer 
til vor Fæstning Christiansøs Fornødenhed, nemlig en Lieute- 
nant, en Sergeant, en Capitaine des armes, en Balbier, en 
Corporal, en Mønsterskriver og en Trommeslager, hvilke du 
siden maanedlig, saalænge de paa for"? vor Fæstning bliver 
beliggendes og anden Anordning derudinden skeer, af de Middel, 
som til Militiens Underholding i dit Len er forordnet, lige med 
andre Officerer af det Slags lader betale. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 14 Juli 1653. T. IX. 110. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Johan Fredrik Marscbalck fik Brev paa fem Hun- 
drede Rigsdaler aarligen af Bergen[s] Len. 

F. III. G. a. v., at vi os elskelige Fredrik Marachalck til 
Hotlohe, vor Mand, Tjener, for tro og villig Tjeneste, som 
han os og Riget hidindtil beviist haver og herefter troligen gjøre, 
bevise maa og skal, naadigst haver bevilget, beregnet fra Phi- 
lippi Jacobi nu sidstforleden, aarligen, indtil han anderledes af 
os kan vorde aflagt og betænkt, fem Hundrede Rigsdaler, som 
hannem aarligen, som forskrevet staar, af vor Lensmand paa 
vort Slot Bergenhuus, den som nu er eller herefter komraen- 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 11 

des vorder, af Lenens Indkomst skal vorde erlagt og betalt. 
Sydendes og befalendes be^® vor Lensmand, at han lader for^** 
Johan Fredrik Marschalck for"« fem Hundrede Rigsdaler paa 
hans Ansøgning. sojn bemeldt er, følgagtig være. Cum inhib. 
sol. Kjøbenhavn 16 Juli 1653. R. IX. 341. 
Ove Bjelke, at Johan Fredrik Marschalck erforundt 
500 Rigsdaler af Bergenhuus Len aarligen. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst ft*a Philippi Jacobi 
Dag nu sidstforleden have bevilget os elskelige Johan Fredrik 
Marschalck til Hotlohe, vor Mand, Tjener og Hofjunker, aarli- 
gen fem Hundrede Rigsdaler af dit Lens Indkomst, hvilke for**® 
fem Hundrede Rigsdaler du hannem aarligen, indtil anden naa- 
digst Anordning skeer, paa hans Ansøgning haver at lade be- 
komme og følgagtig være, tagendes derpaa hans Beviis, det dig 
og saaledes udi dine Regnskaber paa vort Rentekammer skal 
blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 16 Juli 1653. 
T. IX. 111. 

Hr. Jens Hansson Alsloe, Prest] og Rector i Chri- 

stianssand, fik Brev paa 30 Tønder Havrekorn 

af Kgl. Maj.s Tiender udi Lister Len. 

F. in. G. a v., at vi af kongelig Gunst og Naade efter 
underdanigst Anmodning og Begjering naadigst have bevilget 
og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at os elskelige, 
hæderlig og vellærd Hr. Jens Hanssøn Alsloe, Prest og Rector 
scholæ udi vor Kjøbsted Christianssand, maa aarligen, indtil 
vi derom anderledes tilsigendes vorder, nyde og bekomme tredive 
Tønder Havrekorn af vor og Kronens Tiende udi Lister Len, 
saavidt Lagmanden paa Agdesiden ei dermed naadigst forlent 
er. Cum inhib sol. Kjøbenhavn 18 Juli 1653. R. IX. 342. 
Hr. Iver Krabbe: 1. Om de Stykker, til Marstrand 
skikkes. 2. Brandskuder at lade gjøre. 3. At ordinere 
4 Falkonetter paa hver af de 7 Skjærbaade. 
4. Hvorledes forholdes skal om Landgang. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at paa de Poster, som I for 
os underdanigst haver ladet andrage, vores naadigste Villie og 
Resolution er som følger. Til Marstrands Besætning og For- 
nødenhed tilskikkes eder otte Jernstykker paa 18 Pund. Der- 
som og nogen Flaade der udi Havnen skulle indkomme, paa 
hvilken kunde tvivles, om de som Venner eller Uvenner an- 
komme, da haver I den Anordning at gjøre, at alle Skibe, som 



Digitized by VjOOQIC 



12 1653. 

der ankommer, sig tilforne udenfor Havnen angive, hvorfra de 
maa komme og hvem de tilhøre. Dersom de det ikke gjøre 
og haver Commandanten strax, naar han saadanne Skibe at 
ankomme fornemmer, en Baad til dennem udenfor Havnen at 
udskikkke og dennem forkynde sig udenfor Havnen at holde, 
indtil de deres Søbreve, Passer og Certificatser fremviist haver, 
og paa det Havnen for" nogen uformodende fiendtlige Plaade 
kan forsikres, haver I trende Biandskuder at forferdige lade 
og der i Beredskab holde. Paa de syv store Skjærbaade, 
som I underdanigst beretter der i Lenet med forderligste at 
blive forferdiget, er vi naadigst tilfreds, at I efter eders under- 
danigste Forslag maa lade anordne paa hver fire Falkonet- 
stykker heller lidet større. Dersom og noget fiendtlig (det 
Gud dog i sin Naade afvende) skulle paakomme, saa at Grrænd- 
serne enten ved Landgang eller i andre Maader skulle angribes, 
da haver I saadan Anordning at gjøre, at Almuen og Land- 
folket enten ved eder selv heller ved andre udi en Hast kunde 
vorde samlet og af yderste Magt og Formue Modstand gjøre. 
Og dersom høi Fornødenhed det udkræver, at I selv eder af 
Fæstningen skulle begive, hav^r I dog flittig i Agt at tåge, 
at Fæstningen formedelst eders Fraværelse ingen Skade skulle 
lide. Cum claus. consv. Kjøbeuhavn 18 Juli 1653. T. IX. 111. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Peder Bagge fik Confirmation paa et Mageskifte. 

F. IIL G. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges og 
anholdes om vores naadigste Confirmation paa et os elskelige 
Hr. Iver Krabbe til Jordberg etc. hans udgivne Skjøde. 
og Mageskifte til os elskelige Peder Bagge til Holmegaard, 
hvilken lyder Ord efter andet, som følger: 

Jeg, Iver Krabbe etc.' gjører vitterligt, at jeg paa Kgl. Maj.s, 
min allernaadigste Herres, Vegne og naadigste Ratification ha- 
ver skjødt og afhændet fra høibe^^ Kgl. Maj.s og Norges Krone 
og til ærlig og velbyrdig Mand Peder Bagge til Holmegaard en 
Plads og Eiendom kaldet Fagtorp [o: Fatorp], liggendes udi 
Synder v i gen og er Foss Kirke tilhørig, som skylder aarligen 
til for»° Foss Kirke en halv Tønde Malt Landskyld og til Baa- 
hu us en Ort Foring med Bygsel, hvorimod velbemeldte Peder 
Bagge til Norges Krone og forbe^*^ Foss Kirke haver igjen gi vet 
tvende hans Eiendomspladser udi Skr eds vik Sogn liggendes, 
nemlig Fronderøe [o: Frannerød], skylder aarligen en Tønde 



Digitized by VjOOQIC 



1663. 13 

Malt Landskyld, samt Holmene, skylder aarligen en Rigsdaler, 
hvorfore for»^® Plads Fagtorp med Bygsel, Landskyld og Foring 
herefter frelseligen skal følge velbemeldte Peder Bagge og hans 
Arvinger til evindelig Eiendom med al des tilliggende Ager og 
Eng, Skov og Mark, inden Gjærdes og uden. Lotter og Lunder, 
Fiskevand og Fægang, intet undertagendes i nogen Maader af 
alt det, som nu tilligger og af Arilds Tid tilligget haver og 
med Rette bør. Og til Vitterlighed under mit Signet og egen 
Haand. Actum Braaland 25 Juni 1653. 

Iver Krabbe Tagessøn. (L. S.) 

Da ville vi for*^® Skjøde og Mageskifte, eftersom det her 
oven findes indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punkter 
naadigst have confirmeret; fuldbyrdet og stadfæstet, saa og 
hermed confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib, sol. 
Kjøbenhavn 19 Juli 1653. R IX. 342. 

Henrik Morians og hans Hnstrues Arvinger fik Con- 
firmation paa den Anordning; om Postverket i Norge. 

F. III. G. a. v., at efters-om vores elskelige kjære Hr. 
Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, for nogle Aar siden 
udi vort Rige Norge et Postverk haver ladet anrette, begge 
Rigers Indbyggere til mærkelig Gavn og Bedste, og derpaa en 
visse Postordning ladet forfatte, saa og afgangne Henrik Morian 
til Postmester derudi Riget forordnet og hannem en visse aar- 
lig Besolding naadigst tilladt [o: tillagt] og med adskillige Pri- 
vilegier forsynet, som hannem og hans Arvinger paa tyve Aars 
Tid er extenderet, efter for^« Postordnings og be^.^ Henrik Morian 
derudi givne Privilegiers videre Formelding, da eftersom for^^ 
Henrik Morian og hans Hustru begge ved Døden ere afgangen 
og os elskelige Isach von Geelkercken, vores Ingenieur i 
be*P Norge, som deres Arving paa samtlige deres Arvingers 
Vegne, vores naadigste Confirmation paa he^9 Postordning og 
derudi forundte Privilegier underdanigst er begjerendes, da ha- 
ver vi naadigst confirmeret og stadfæstet, saa og nu hermed 
confirmerer og stadfæster alle de Privilegier og Friheder, som 
høistbe*® vores elskelige kjære, salig Hr. Fader forbe*? Henrik 
Morian og hans Arvinger naadigst haver forundt. I Særdeles- 
hed haver vi samtykt, bevilget og tilladt, at be**^ Isach von Geel- 
kercken med for^P afgangne Henrik Morians og hans Hustrues 
samtlige Arvinger maa paa tyve Aars Tid, beregnet fra forbe*® 
Privilegio Dat, nemlig den 17 Januarii 1647, for"® Postme- 



Digitized by VjOOQIC 



14 1663. 

sters Bestilling og derhos følgende Privilegier ny de og beholde, 
dog skal han raed he^f samtlige Arvinger imidlertid være for- 
pligt, for°c Postmesters Bestilling tilbørligen og efter Postordnin- 
gens Indhold at forrette, saa at derpaa ingen Klage kommer. Og 
haver vi naadigst bevilget be*® Isach von Geelkercken og samt- 
lige Arvinger, imidlertid han med den samme Postmesters Be 
stilling forvalter, foruden de Brevepenge eller Porto, som dennem 
efter Postordningens Indholdelse er bevilget, til aarlig Pension 
og Besolding at ville lade give tre Hundrede Rigsdaler, saavel- 
som og for de hollandske Postbuder, som gaar imellem dette 
og vort Slot Baahuus, aarligen fire Hundrede Rigsdaler, hvilke 
for"° syv Hundrede Rigsdaler be*« Isach von Geelkercken og de 
andre samtlige Arvinger paa be^® Baahuus Slot af vor Lens- 
mand, den som der nu er eller heretter kommendes vorder, aar- 
ligen til gode Rede kvartalsvis skal erlægges og betales, be- 
regnet fra dette vort Brevs Dato, og siden saaledes aarligen 
forfølges, imidlertid dette naadigste Privilegium varer eller og 
vi anderledes tilsigendes vorder. Hvorimod for".® Geelkercken og 
samtlige Arvinger skulle være forpligt, imidlertid dette deres 
Privilegium varer, be** Postverk uden nogen vores videre Om- 
kostning eller Udgift, som det sig bør, at holde vedlige. Thi 
byde vi og befale vores Lensmand paa for**® Baahuus Slot, den 
som nu er eller herefter kommendes vorder, at forskaffe Isach 
von Geelkercken med de andre samtlige Henrik Morians Arvin- 
ger be*.® syv Hundrede Rigsdaler, som forskrevet, aarligen til 
gode Rede lade fornøie og betale. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 
20 Juli 1653. R. IX. 344. 

Michel Carstens Gribsvold og Oluf Thomessøn Graad 
at være Archelimestere udi Marstrand. 
F. III. G. a. v., at vi naadigst have antaget og bestillet, 
saa og hermed antager og bestiller nærværende Michel Carstens 
Gribsvold til at lade sig bruge for en Archelimester. Og efter- 
som han haver lovet og tilsagt at ville være os, vore Riger 
og Lande huld og tro, dessen Gavn og Bedste af yderste For- 
mue fordre og fremme, saa og Skade og Af bræk hindre og af- 
verge, som det en oprigtig Archelimester sømmer, egner og vel 
anstaar og han agter at forsvare og være bekjendt, da have 
vi hannem for saadan hans flittige Tjeneste naadigst lovet og 
tilsagt at ville lade give hannem af de Middel, til Militiens 
Underholding der sammesteds er forordnet, til Løn- og Kost- 



Digitized by VjOOQIC 



1663. 15 

penge om Maaneden tolv Rigsdaler, som hannem, saalænge han 
er udi vores Tjeneste., raaanedligen skal gives. Og skal samme 
hans Besolding begynde og angaa fra den 11 Mai næstforleden 
og siden continuere, indtil anderledes forordnet vorder. Cum 
inhib. sol. Kjøbenhavn 21 Juli 1653. R. IX. 346. 
Mogens Arenfeldt at betale Jens Bay, hvis hannem 
af sin Besoldning resterer. 

F. III. V. Gt. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du os 
elskelige Major Jens Bay, hvis hannem paa hans Besoldning 
efter hans Brevs Indhold kan restere, med forderligste og efter- 
haanden af Skatterne udi dit Len betaler, hvilket dig efter 
rigtig af hannem given Kvittering skal paa behørige Steder 
blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 23 Juli 1653. 
T. IX. 112. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Henrik Belovs Forleningsbrev paa Stavanger. 

F. III. Gr. a. v., at vi af synderlig Gunst og Naade, saa 
og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Henrik 
Belov til Spøtterup, vor Mand og Tjener, den stormægtigste, 
høibaarne Fyrste og Herre Hr. Christian den fjerde, Dan- 
marks og Norges Konning, vor kjære Hr. Fader, salig og høi- 
lovlig Ihukommelse, saa og os og Riget hertil gjort og beviist 
haver og her efter os og Riget troligen gjøre og bevise maa 
og skal, have undt og forlenet, og nu med dette vort aabne 
Brev unde og forlene for^® Henrik Belov med vort og Kronens 
Len Stavanger samt des tilliggendes Bønder og Tjenere, vist 
og uvist, intet undertagen, at skulle have, nyde, bruge og be- 
holde, indtil saalænge vi derom anderledes tilsigendes vorder, 
dog saa at han for den aarlige visse Rente og Indkomst, som 
for".® Len sig beløber og inddrage kan, skal give os til aarlig 
Afgift et Tusinde fire Hundrede gode enkende Rigsdaler og 
dennem paa hans egen Eventyr og Bekostning udi vort Rente- 
kammer aarlig lade levere uden al Afkortelse udi nogen Maa- 
der. Desligeste skal han til hver Philippi Jacobi Dag foruden 
for°« Afgift erlægge paa vort Slot Akershuus tre Hundrede 
tredsindstyve enkende Rigsdaler uden nogen Afkortning og 
derimod være fri for Rostjenesten, som skal holdes af forn" 
Len, og hvis den uvisse Rente og Indkomst anlanger, som sig 
der udi for"? Len kan tildrage, som er Førstebygsel, Landbo- 
hold og Sagefald, derfore skal han aarlig gjøre god Rede og 
Regnskab, hvoraf vi . naadigst haver bevilget hannem den femte 



Digitized by VjOOQIC 



16 1653. 

Part at maa nyde og beholde, de øvrige Parter af samme uvisse 
Rente, samt al hvis Told, Sise, Vrag og anden Rettighed, som 
der i for".® Len sig tildrage kan, skal altsammen efter godt og 
klart Regnskab komme os alene til Bedste. Og dersom for"*.® 
Henrik Belov kan formærke eller opspørge nogen Kronens Jord 
og Eiendom at være kommen derfra med Uret, da skal han 
være forpligt [den] igjen med Lov, Dom og Ret at indtale, 
saafremt han derfor ikke vil stande os til Rette. Udi lige Maa- 
der skal han fremsende til Kjøbenhavn fem Tusinde Knapholt 
aarligen strax paa Foraaret, hvilke udi Længden skulle være 
fuldkommen og til Tønder tjenlig, og^ føres til Indtægt udi for"».® 
Lens Regnskab og tåges Beviis af dennem, som sligt paa vore 
Vegne leveres og skal være tilrede paa Ladestedet strax paa 
Foraarpt, naar vores Skibe kommer derover, saafremt vi ikke 
skulle foraarsages at befale dennem, som sligt er tilforordnet 
at annamme, det strax at kjøbe her sammesteds saa dyrt, som 
det her gjælder, og for'*.® Henrik Belov selv at betale, tilregne 
og ei Bønderne der udi Lenet, efterdi han paa vore Vegne 
over dennem haver at byde og befale udi, hvis de var pligtige 
at gjøre, yde og levere til vort Behov. Han skal og ikke til 
nogen forpagte Lenet eller des uvisse Indkomst, medens den 
aarlige visse Indkomst maa han selge og af hænde, hvor han 
bedst kan, og skal han stedse have sin Fuldmægtige der udi 
Lenet, som kan forhjælpe Bønderne til Rette udi, hvis de den- 
nem kunde have at besverge, saa og til Lagthinget og anden- 
steds dennem forsvare, som tilbørligt er. Udi lige Maader skal 
han tilholde hans Foged der sammesteds, at han skal stande 
til Rette, om Bønderne sig over hannem i nogen Maader haver 
at beklage. Sammeledes skal han holde Bønderne, der udi 
Lenet liggendes ere, ved god Hevd og Magt og ved Norges 
Lov, Skjel og Ret, og ingen af dennem [for]urette imod Loven og 
Jordebogen eller med nogen ny Indfæstning eller anden used- 
vanlig Paalæg besverge udi nogen Maader. Ikke hugge eller 
hugge lade nogen de Skove, dertil liggendes ere, til Upligt eller 
Skovskade i nogen Maader. Hvilke for».® Henrik Belovs Af- 
gifts Regnskab og Forretning skal begynde og angaa fra Philippi 
Jacobi Dag 105:^ og endes til Aarsdagen 1654, og siden frem- 
deles Aar for Aar forfølge[s], imeden og al den Stund vi hannem 
med samme Len naadigst forlene ville. Forbydendes alle, hvo 
de helst ere eller være kan, for*.® Henrik Belov herimod efter- 



Digitized by VjOOQIC 



1663. 17 

som forskrevet staar, at hindre eller i nogen Maader Forfang 
at gjøre. Under vor Hyldest og Naade. Cum inhib. sol. Kjøben" 
havn 28 Jnli 1653. R. IX. 346. (Conc i Rigsarkivet.) 
Olnf Brockenhuses Porleningsbrev paa Tune, Vembe, 
Aabygge og Hvaløer Skibreder. 

F. III. G. a. y., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, 
saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Oluf 
Brockenhuus til Hjuleberg, vor Mand og Tjener, os og Riget 
hidindtil gjort og beviist haver og herefter troligen gjøre og 
bevise maa og skal, have undt og forlenet, og nu med dette 
vort aabne Brev unde og forlene forbedr Oluf Brockenhuus med 
vor og Norges Krones Gods og Len, som er Vembe. Tune, 
Aabygge og Hvaløer Skibreder samt des tilliggendes Bønder, 
Tjenere og tvende smaa Floijisage med vist og uvist, aldeles 
intet undertagen i nogen Maader, at skulle have, nyde, bruge 
og beholde, indtil vi anderledes derom tilsigendes vorder, dog 
saa at for°« Oluf Brockenhuus skal give os og Kronen for for«« 
Lens visse og uvisse Rente og Indkomst fire Hundrede gode 
ankende Rigsdaler til Afgift uden al Afkortelse i nogen Maa- 
der. Desligeste skal han til hver Philippi Jacobi Dag foruden 
forn® Afgift erlægge paa vort Slot Akershuus et Hundrede 
og tyve Rigsdaler uden nogen Af kortning og derimod være fri 
for Rostjenesten, som skal holdes af for'^.® Len og Gods. Og 
hvis Told, Sise og Vrag, i for".® Lene sig aårligen tildrage kan, 
ville vi os selv alene efter godt og klart Regnskab fri for- 
beholdet have, hvilken for°® Afgift og Regnskab foT^P Oluf 
Brockenhuus paa hans egen Eventyr til vort Rentekammer 
skal fremskikke og lade forklare, og os derfore aldeles ingen 
Fortæring eller Afkortning tilskrive udi nogen Maader. Og 
dersom han kan formærke nogen Jord og Eiendom at være 
kommen derfra med Uret, saa skal han tale det ind igjen med 
Lov, Dom og Ret, saafremt han ikke selv vil stande os der- 
fore til Rette. Skal han og frede Skovene, til samme Gods 
liggendes ere, og dennem ikke forhugge eller forhugge lade til 
Upligt eller Skovskade i nogen Maader. Ei heller Bønderne, 
paa samme Gods boendes ere, forurette eller tilstedes at for- 
urettes imod Loven og Jordebogen, eller med nogen ny Paalæg 
besverge udi nogen Maader, medens holde deiinem ved Norges 
Lov, Skjel og Ret. Sammeledes skal han aårligen udi vort 
Rentekammer indlevere en rigtig Designation, hvorvidt Lene[ne] 

Norske Riga-Begistr. XI. 2 



Digitized by VjOOQIC 



18 1653. 

rydet er efter forrige derom udgangne Forordning. Hvilken 
for»® hans Afgift og Regnskab skal begynde og angaa fra 
Philippi Jacobi Dag 1653 og endes Aarsdagen 1654, og siden 
fremdeles Aar fra Aar forfølges, imeden og al den Stund vi 
hannem med samme Lene naadigst forlene ville eller vi ander- 
ledes derom tilsigendes vorder. Thi forbyde vi vore Fogder, 
Embedsmænd og alle andre for*.® Oluf Brockenhuus herimod, 
eftersom forskrevet staar, at hindre eller i nogen Maader For- 
fang at gjøre. Under vor Hyldest og Naade. Kjøbenhavn 28 
Juli 1653. R. IX. 349. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Mogens Arenfeldts F o ri e n ingsbr e v paa 
Agdesidens Len. 

F. m. Gr. a. v., at vi af vor synderlig Grunst og Naade, 
saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Mogens 
Arenfeldt til Ruga ard, vor Mand og Tjener, os og Riget her- 
til gjort og beviist haver og herefter troligen gjøre og bevise 
maa og skal, have undt og forlenet, og nu med dette vort 
aabne Brev unde og forlene for*^® Mogens Arenfeldt med vore 
og Norges Krones Len Nedenes, Robyggelaget og Man- 
dals Lene samt Erik Munkes Grods og Lister Len med 
des tilliggendes Bønder og Tjenere, vist og uvist, intet under- 
taget, at skulle have, nyde, bruge og beholde, indtil vi ander- 
ledes derom tilsigendes vorder, dog saa at han aarligen skal 
give os af Nedenes, Robyggelaget, Mandals Lene og Erik 
Munkes Gods aarlige visse Indkomst fem Hundrede gode enkende 
Rigsdaler til Afgift uden al Afkortelse i nogen Maader. Des- 
ligeste skal han til hver Philippi Jacobi Dag foruden for«« 
Afgift erlægge paa vort Slot Akershuus to Hundrede fyrge- 
tyve enkende Rigsdaler uden nogen Afkortning og derimod 
være fri for Rostj enesten, som skal holdes af for'»^ Lene og Gods, 
og under fornævnte Afgift maa han nyde og beholde al Avlen 
og Fordelen af samme Lenes tilliggendes Ladegaarde, kvit og 
fri, og os derimod paa samme Avl [og] Ladegaarde aldeles ingen 
Omkostning udi nogen Maader tilskrive, hvilken for°® Afgift 
han paa sin egen Eventyr og Bekostning aarligen skal levere 
udi paa vort Rentekammer vore Rentemestere der sammesteds 
paa vore Vegne til Hænde. Medens hvis Lister Lens^ visse 
Indkomst sig belanger, derfor skal for'».® Mogens Arenfeldt gjøre 
os aarligen gode Rede og Regnskab, os alene til Bedste, saavel- 
som og for den uvisse Rente og Indkomst, som sig der i alle 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 19 

fort® Lene og al for?® Grods tildrage kan, som er Gaardbygsel, 
Landbohold og Sagefald, hvoraf vi naadigst have bevilget 
hannem den femte Part, de øvrige Parter af samme uvisse 
Rente, samt al hvis Told, Sise og Vrag, Laxefiskende og Makrel- 
fiskende eller anden Rettighed, sig om Aaret der udi for'^® Lene 
kan tildrage, ville vi efter godt og klart Regnskab os selv 
alene til Bedste fri forbeholdet have og derimod hvis billig 
Omkostning, paa samme Fiskende kunde opgange, os udi Begn- 
skabet tilskrive. Desligeste skal forR® Mogens Arenfeldt aar- 
ligen til hver Philippi Jacobi Dag levere til os elskelige Jørgen 
Kaas eller hans Fuldmægtige her udi Ejøbenhavn af forH® 
Lister Len sex Hundrede gode enkende JKigsdaler udi rede 
Penge og ingen anden Vare, uden al Afkortning i nogen Maa- 
der. Og dersom for»?® Mogens Arenfeldt kan formærke eller 
udspørge nogen Kronens Jord og Eiendom at være kommen 
fra Kronen med Uret, da skal han være forpligt at tale det 
ind igjen ved Lov, Dom og Ret, saafremt han ikke selv vil 
stande os derfor til Rette. Og saafremt der bruges nogen 
Sager udi Lenene paa vore og Kronens Grund og Eiendom, da 
hvis Fordeel af dennem komme kan, forbruges os til Bedste 
dog paa vor Omkostning, som for'^® Mogens Arenfeldt med rig- 
tig Regnskab det haver at forklare. Dersom og nogen frem- 
med Skipper eller Kjøbmand med deres Skib og Gods derunder 
Lenene indkommer og forseer sig eller falder udi nogen Straf, 
da skal hvis Bøder og Sagefald, som af fremmede, der ikke 
have hjemme udi for"»» Lene, forbrydes, efter godt og klart 
Regnskab komme os alene til Bedste. Og maa han ikke tilskrive 
os nogen Fortæring eller Omkostning paa sig selv, sine egen eller 
Gaardsens Folk og Tjenere, hvor han eller de her udi Riget eller 
udi vort Rige Norge med Regnskaberne, Skatter eller udi anden 
vores Hverv og Bestilling forreisendes vorder. Desligeste skal 
for»« Mogens Arenfeldt for den geistlige Rente og Stigtens Ind- 
komst saavelsom for Sagefedd af Prester og Degne, som aarlig 
der i Lenet kan falde, gjøre os aarligen godt og rigtigt Regn- 
skab os alene til Bedste. Skal han og have Presterne der i 
Lenene i Befaling og Forsvar og have flittig Indseende med 
Kirkens Ihdkomst, at den Kirkerne alene til Bedste og til des 
Nytte og Fremtarv anvendt og erlagt bliver, og derfor aarligen 
særdeles gjør os gode Regnskab udi vort Rentekammer, hvoraf 
kan erfares, hvad enhver Kirkes aarlige Indkomst og Forraad 

2* 



Digitized by VjOOQIC 



20 1653. 

er og at dermed retfærdeligen omgaaes. Han skal og forbedre 
Hovedgaarden til samme Lene, som han selver holder Huas paa, 
og den ved god Hevd og Magt holde og os ingen Omkostning 
i Regnskabet derfore tilskrive, ei heller for Vinduerne, Tag^ 
Laase, Døre eller andet sligt Flikkeri mere, meden det selver 
vedligeholde (og ingen ny Bygning derpaa foretage uden vor 
egen naadigste Befaling. Han skal ei heller maa lade bygge 
Skibe der i Lenet, smaa eller store, ikke heller tilstede andre 
det maa at lade gjøre uden vores naadigste Bevilling. Og maa 
han aldeles intet hugge eller hugge lade der udi Skovene, 
enten for sig selv eller andre, uden alene hvis, som vi lader 
hos hannem bestille til vores Skibsflaader og anden vort Behov, 
og hvis til Ildebrand og Bygningstømmer paa Gaarden nød- 
tørftig kan behøves. Og skal for^^ Mogens Arenfeldt have god 
og rigtig Tilsyn og Opseende, naar vore Breve komme til han- 
nem om Tømmer at lade hugge og bestille, at samme Tømmer 
uden Forsømmelse vorder betimeligen og til rette Tide hugget 
og nederført paa Ladestederne, som det kan bedst indtages, 
saa at naar Skibet derefter kommer, de da uden Fare kunde 
det indtage, og skal han ikke tilstede Skipperen eller Skibs- 
folkene at drage fra Skibet og udi Landet enten at bruge deres 
Kjøbmandskab eller tåge anden Forsømmelse derfore, og give 
hver Skipper en Beviis med sig tilbage paa hvad Dag, han ankom 
der til Lenet, paa hvad Dag han indtog sin Ladning og hvor- 
ledes Skipperen med Skibsfolkene have skikket sig den Stund, 
de laa der i Havnen, paa det .vi altid kunde vide Besked, om 
noget for deres Forsømmelse bliver efterladt. Og skal for'»* 
Mogens Arenfeldt ikke maa tilstede noget Egetømmer at lade 
udskibes eller udføres der af Lenet, lidet eller meget, uden det 
skeer med vores egen naadigste Bevilling. Skal han og holde 
Bøndeme der udi Lenet ved Norges Lov, Skjel og Ret og ingen 
af dennem forurette imod Loven og Jordebogen eller med nogen 
ny Indfæstning eller anden usedvanlig Paalaég besverge udi 
nogen Maader. Og have vi naadigst for godt anseet, at Skri- 
verne herefter paa al Udgift udi vore Regnskaber skal tåge 
nøiagtige Kvittantser og Beviser af dennem, som samme Ud- 
gift paalyder, hvilke Kvittantser for°® Mogens Arenfeldt til 
ydermere Bevisning med egen Haand skal undertegne, at samme 
Udgift og Kjøb hannem vitterlig er og af hannem paa vore 
Vegne samtykt, saafremt samme Udgift i Regnskaberne paa 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 21 

vore Vegne ellers skal passere og blive godtgjort. Hvilken 

forR* Mogens Arenfeldts Afgift, Regnskab og Forretning skal 

begynde og angaa fra Philippi Jacobi Dag sidstforleden udi 

nærværende Aar 1653 og endes til Philippi Jaaobi Dag 1654j 

og siden saaledes Aar fra Aar forfølges, meden og al den 

Stund vi hannem med samme Lene naadigst forlene ville. Thi 

forbyde vi vores Fogder, Embedsmænd og alle andre for».® 

Mogens Arenfeldt herimod, som forskrevet staar, at hindre 

eller udi nogen Maader Forfang at gjøre. Under vor Hyldest 

og Naade. Kjøbenhavn 28 Juli 1653. R. IX. 351. (Conc. i 

i Rigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbe med flere Lens[mænd] i Norge fik 

Brev om Assignationer, Selio Marselio paa 

Hannibal Sehesteds Vegne i Lenens 

Skatter haver bekommet. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst have 
bevilget os elskelige Hr. Hannibal Sehested til Nøraggergaard, 
Ridder, vor Mand og Tjener, en Summa Penge af Skatterne 
udi vort Rige Norge at skalle betales, da bede vi eder og naa- 
digst ville, at I til os elskelige Selium Marselium som for"».® 
Hr. Hannibal Sehesteds Fuldmægtige udaf næstfølgende Aars 
først indkommende Contributioner udaf eders Len to Tusinde 
Rigsdaler lader betale og derpaa tager be*« Selii Marselii Beviis, 
hvorefter det for»® Hr. Hannibal Sehested udi sin Fordring hos 
os og Kronen paa vort Rentekammer skal kortes og afskrives. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 28 Juli 1653. T. IX. 112. 

Lige saadan Brev fik Vincents Bildt at betale 1500 
Rigsdaler af Tønsberg Len. 

Lige saadan Brev fik Mogens Arenfeldt at betale 
1500 Rigsdaler. 

Lige saadan Brev fik Hr. Sivert Urne paa 1500 
Rigsdaler. 

Lige saadan Brev fik Ove Bjelke paa 3482 Rigsdaler. 

Lige saadan Brev fik Fredrik Urne paa 3500 
Rigsdaler. 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Hannibal Sehesteds 

Assignation i Akershuus Len for 5000 

Rigsdaler. 

F. III. V. s. Gr. t. Vider, at eftersom vi naadigst haver 
bevilget os elskelige Hr. Hannibal Sehested til Nøraggergaard, 



Digitized by VjOOQIC 



22 1658. 

Ridder, vor Mand og Tjener, en Snmma Penge af Skatteme 
ndi Norge at skalle betales, da bede vi eder og naadigst ville, 
at I til for«.« Hr. Hannibal Sehested eller hans Fuldmægtige 
udaf næstfølgende Aars først indkommende Contribution udaf 
eders Len lader betale fem Tusinde Rigsdaler og derpaa tager 
be*? hans Fuldmægtiges Beviis, hvorefter det for"® Hr. Hannibal 
Sehested udi sin Fordring hos os og Kronen paa vort Rente- 
kammer skal kortes og afskrives. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 28 Juli 1653. T. IX. 113. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke, at tilholde B[o rgermester] og R[a a d] 
i Bergen at lade Morten Søé aflægge sin Ed 
efter en H e r r edagsd om. 

F. III. V. G. t. Hvad Jørgen Koch af vor Kjøbsted 
Bergen paa hans Hustrues Faders Vegne ved Navn Morten Søe 
for os underdanigst haver ladet andrage, kan du af hosføiede 
hans Supplication videre see og erfare. Thi bede vi dig og 
naadigst ville, at du Borgermester og Raad i be^« Bergen til- 
holder, at de efter den derudinden gangen Herredagsdoms For- 
melding hannem tilsteder, sin Ed efter hans Erbydelse om 
den hannem tillagte Sag at aflægge, eftersom udi samme Dom 
ei formeldes om nogen vis Tid, inden hvilken han samme sin 
Ed at gjøre skulle forpligt være, paa det at han som andre 
Christne til det høiværdige Alterens Sacramente maatte tillades, 
saa at han ei længere end som hidindtil derfra holdes skal. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 28 Juli 1653. T IX. 113. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke, anlangende engelske og andre Skibe, som 
i Bergen[s] Havne indkommer. 

F. III. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at dersom 
nogle Skibe der i Havnen for Bergen ankommer, være sig engelske 
eller andre Kapers, som ville tåge og antaste nogle af Skibene, 
som der for Byen ligger eller sig did retirerer, da haver du 
den Værn derimod at gjøre, som dig mest muligt er, og Skibene, 
som der ligger, forsvare. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 29 
Juli 1653. T. IX. 114. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Oluf Parsberg fik Kvittantiarum for Baahuns. 

F. III. G. a. v., at os elskelige Hr. Oluf Parsberg til 
Jernet, Ridder, vor Mand, Raad og Befalingsmand over vort 
og Kronens Len Vestervig Kloster, haver nu endeligen gjort 
08 god Rede og Regnskab for al visse og uvisse Indt^Bgt og 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 23 

TIdgift af vort og Norges Krones Slot og Len Baahuus, hvor- 
med han tilforne af vores elskelige kjære Hr. Fader, salig og 
høilovlig Ihukommelse, naadigst haver været forlenet, beregnet 
fra Philippi Jacobi Dag Anno 1642, han først bekom samme 
Slot og Len udi Befaling og Forsvar næst efter os elskelige 
Hr. Kannibal Sehested til Nøraggergaard, Ridder, og 
til Philippi Jacobi Dag Anno 1646, han dermed igjen er kvit 
bleven og det fra sig til os elskelige Hr. Iver Krabbe til 
Jordberg, Ridder, vor Mand, Tjener og nu Embedsmand paa 
for»® vort Slot Baahuus, til troer'Hænde overleveret haver. 
Desligeste gjort Regnskab for Afgifterne af Aabygge og 
Vembes tilliggendes Gods samt en Deel Sagfosser, Laxefiskende 
udi Gulmaren, Marstrands Borgeres aarlige Byskatter og 
for hvis adskillige vor og Kronens forbeholden Told, Tredie- 
parten af Commissarietolden og for den til St. Anna og Baads- 
mænds Vaaningers' Bygningers Fornødenhed her for vor Kjøb- 
sted Kjøbenhavn deputerede Told, han af Toldstæderne der 
i Baahuus Len annammet haver, end og gjort Regnskab for 
hvis Unionsskatter, tolv Dalers Pendingeskatter, Officerer Skat- 
ter, Rostjenesteskatter, Brandskatter, som af nogle svenske 
Bønder ved Grrændserne udi forleden Krigstid oppebaaren er, 
desligeste den halve Part af Kirkernes Indkomst og Hoved- 
skatten, som der udi for»® Baahuus Len og des underliggendes 
Kjøbstæder haver været paabuden og udgiven, og ellers fra andre 
Lene og Kjøbstæder der udi Norge er bleven did forskikket 
og han paa vore Vegne haver ladet annamme. Sammeledes og 
nu forklaret Slottens Inventarium og afbetalt hvis Antegnelser, 
hannem udi for»® hans Regnskaber og Skattemandtaller haver 
været gjort og anslagen, som paa vore Vegne ikke kunde pas- 
sere eller godtgjøres, imidlertid forskrevet staar, saa og fra 
sig leveret hans Forleningsbrev, han paa samme Slot og Len 
havt haver. Og er han os aldeles intet deraf skyldig bleven 
efter de Regnskaber, Mandtaller og Inventarii Registere samt 
Kvittantsers og Bevisers Lydelser, han nu fra sig ind udi vort 
Rentekammer til os elskelige Jørgen Rosenk rands til 
Kjeldgaard, Peder Vibe og Peder Reedtz til Tygestrup, 
vore Mænd^ Tjenere og Rentemestere, paa vore Vegne leveret 
og overantvordet haver. Thi lade vi nu herved for»® Hr. Oluf 
Parsberg og hans Arvinger aldeles kvit, fri og kravesløs af os 
og vore Efterkommere, Konninger udi Danmark, for al yder- 



Digitized by VjOOQIC 



24 1653. 

mere Krav, Tiltale og Eftermaning for al Indtægt og Udgift 
af for'^.® vort og Kronens Slot og Len Baahuus fra den Dag 
og Tid, han først dermed er bleven forlenet, og til den Dag og 
Tid, han igjen er kvit bleven, eftersom forskrevet staar udi 
alle Maader etc. Kjøbenhavn 8 August 1653. R. IX. 355. 

Nicolaus Povelssøns Bestalling at være Lagmand 
til Throndhjem. 
F. III. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Doctor Peder 
Alfssøn, Lagmand udi vor Kjøbsted Throndhjem udi vort 
Rige Norge, paa vores naadigste Behag godvilligen haver op- 
draget til os elskelige Nicolaus Povelssøn, forrige Norges 
Riges Skriver, Lagstolen udi ior^^ Throndhjem, da have vi af 
vor synderlig Gunst og Naade samtykt og bevilget, saa og nu 
med dette vort aabne Brev samtykker og bevilger, at for*»® 
Nicolaus Povelssøn maa og skal bekomme og lade oppeberge 
og have, nyde, bruge og beholde alt hvis Rente og Rettighed, 
som ligger til for*».® Throndhjems Lagstol og hans Formand for 
hannem nydt og oppebaaret haver, imeden og al den Stund han 
er udi samme Lagmands Bestilling, bedendes og bydendes alle 
vore kjære og troe Undersaatter udi forbe*? Throndhjems Len, 
at I agte og holde for"*.® Nicolaus Povelssøn for eders Lagmand 
og hos hannem at søge eders Ret udi de Sager, som for Lag- 
manden bør at orddeles, og derfor gjøre hannem den Rettighed, 
I eders Lagmand pligtig er. Han skal igjen være forpligt at 
hjælpe eder alle og hver saameget, Norges Lov udviser og 
ret er, som en Lagmand bør at gjøre. Ladendes det ingen- 
lunde. Kjøbenhavn 9 August 1653. R. IX. 357. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Mester Hans Egidissøn [o: Johannes Ægidius] 

fik Brev paa Guttestad [o: Gautestad] 

Præbende i Oslo Stift. 

F. III. G. a. v., at eftersom der nu vacerer og ledigt er 

et Præbende, kaldes Guttestad, udi Oslo Domkirke efter 

Hr. Hans Laur[its]8øn, da have vi af vor synderlig Gunst 

og Naade undt, bevilget og tilladt, og nu med dette vort aabne 

Brev unde, bevilge og tillade os elskelige, hæderlig og høilærd 

Mester Hans Egidissøn, Rector scholæ i vor Kjøbsted Aalborg, 

at maa samme Præbende udi Oslo Domkirke igjen bekomme, og 

det med Bønder, Tjenere og al des Rente og rette Tilliggelse, 

intet undertagen, have, nyde, bruge og beholde, til saalænge vi 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 25 

anderledes derom tilsigendes vorder. Dog skal han gjøre slig 
T^ge og Tjeneste som andre residerende Kanniker sammesteds 
og være den christelige Ordinants, som om Religionen er ad- 
gangen og Kapitels Statnter aldeles undergiven. Han skal og 
holde den Gaard og Residents, han dertil bekommendes vorder, 
ved god Hevd og Magt og Bønder, dertil liggendes ere, ved 
Liov, Skjel og Ret og ingen af dem nforrette iraod Loven eller 
med nogen ny Indfæstning eller anden usedvanlig Paalæg be- 
sverge, og ikke forhugge eller forhugge lade Skovene, dertil 
liggendes ere, til Upligt i nogen Maader. Cum inhib. sol. 
Kjøbenhavn 9 August 1653. R. IX. 358. 
Hr. Gregers Krabbe, at erklære sig om Gods, Hans 
Bjelke til Mageskifte begjerer. 
F. in. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Hans Bjelke til 
Saxlundgaard, vor Mand og Tjener, underdanigst til Mage- 
skifte af os haver været begjerendes en vor og Norges Krones 
Gaard og Gods, liggendes til Ottestad Annexkirke udi Stange 
Prestegjeld paa Hedemarken udi Akershuus Len ved Navn 
Guthuus, som skylder aarlig tre Huder, hvorimod han under- 
danigst erbyder sig til fy Idest Vederlag igjen at ville udlægge 
efterl® hans Odelsgaard, nemlig Middelbeye [o: mellem Bryn] 
ndi Rømmedal [o: Romedal] Sogn paa for'».® Hedemarken, som 
skylder aarligen fire Huder, hvoraf os og Norges Krone den ene 
og de andre tre forn® Hans Bjelke til Odel, med Bygsel over al 
Gaarden, skal tilkomme. Thi bede vi eder og naadigst ville, at 
I eder med forderligste imod os underdanigst erklærer, om for".® 
Gods, be^® Hans Bjelke til Mageskifte er begjerendes, for Be- 
leilighed eller anden Herligheds Skyld fra for".® Annexkirke 
mistes kan imod det, han underdanigst erbyder derfor at ville 
igjen give, og samme eders underdanigste Erklæring med forder 
ligste udi vort Kantselli indskikker. Cum olaus. consv. Kjøben- 
havn 9 August 1653. T. IX. 114. (Orig. og Oonc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, anlangende Arbeids-, Pornøds og 
Porsøuffs [o: Forlovs] Penge, Knud Anderssøn af 
Hr. Hannibal Sehesteds paa Hedemarken 
forholdes etc. 
P, m. V. s. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Knud 
Anderssøn, forrige Hammers Porpagter, for os underdanigst 
haver ladet andrage, hvorledes Bønderne og Tjenerne paa Hede- 
marken, som han under det Hammerske Gods haver havt i For- 



Digitized by VjOOQIC 



26 1653. 

pagtning, dennem modvilligen skal anstille, idet de ei hvis Ar- 
beids-, Fornøds- og Foersøuffs Penge, som Jordebogen ommelder, 
ikke godvilligen haver aflagt og betalt, endog over dennem Lag- 
mandens Dom forhvervet er, at de pligtig ere det at udgive, 
hvilken Dom de siden til førstkommende norske Herredage skal 
have indstevnet og der over Pengene saalænge hos dennem agter 
at indeholde, hvorover han intet af dennem kan bekomme, før- 
end endelig Dom til samme førstkommende Herredage forhvervet 
vorder, endog han efter Jordebogen Pengene skal have klareret 
og afbetalt og de nu hannem igjen hos Bønderne skal restere, 
at vi nu hannem igjen for Bønderne skulle sikre, da efterdi 
vi af eders underdanigste Erklæring naadigst erfare, saaledes 
dermed, som af hannem angivet er, at være beskaffen, bede vi 
eder og naadigst ville, at I be*.® Bønder og Tjenere alvorligen 
tilholder, forskrevne omtvistede Penge indtil Sagens • TJddrag 
paa en visse Sted at deponere og siden dermed omgaaes, saa- 
vidt Lov og Ret er. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 9 August 
1653. T. IX. 115. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Fru Margrethe Huitfeldt, Thomes Dyres, fik Kvit- 
tantiarum for Dragsmarks Klosters Len. 
F. in. G. a. v., at os elskelige, ærlig og velbyrdig Frue, 
Fru Margrethe Huitfeldt, salig Thomes Dyres til Sundsby, 
haver nu endelig gjort os god Rede og Regnskab for al den 
uvisse Rente og Indkomst af vort og Norges Krones Len 
Dragsraark Kloster, hvormed for^.® hendes afgangen Huusbonde 
af vores elskelige kjære Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, 
og os naadigst haver været forlenet, beregnet fra Philippi Jacobi 
Dag Anno 1644, han samme Len først udi Befaling næstefter 
afgangne Nils Hammers dødelige Afgang bekom, og til 
Philippi Jacobi Dag Anno 1652, han ved Døden var afgangen 
og os elskelige ærlig og velbyrdig Henrik Villumssøn 
[Rosenvinge], vor Mand og Tjener, dermed naadigst igjen er 
blev en forlenet. Sammeledes gjort Regnskab for hvis Rostjeneste- 
Pendinge af samme Len aarligen skulle udgives fra Philippi 
Jacobi Dag Anno 1647 og til Philippi Jacobi Dag Anno 1652, 
desligeste og fra sig leveret samme Klosters Jordebog og andre 
InventariiBreve, saa og de Forleningsbreve, hendes salig Huus- 
bonde paa samme Len havt haver. Og er bemeldte Fru Margrethe 
Huitfeldt os deraf aldeles intet skyldig bleven efter de Regn- 
skaber, Kvittantser og Bevisers Lydelse, som hun ^nu [o. s. v. 



Digitized by VjOOQIC 



1658. 27 

mutat. mntand. overenssteinmende med Kvittantiarum for Hr. 

Oluf Parsberg paa Baahuns Len, trykt ovfr. S. 23—24]. Kjø- 

benhavn 11 August 1653. R. IX. 359. 

Hr. Gregers Krabbe anlangende Mastehandel og 

Tjærebrænden, Fredrik Boyessøn begjerer. 

F. III. V. 8. G. t. Vider, at vi efter eders saavelsom os 
elskelige Jens Bjelkes Forslag paa os elskelige Fredrik Boy- 
essøns, vores Generalinspecteur over Skovene i vort Eige Norge 
søndeni^elds, hans underdanigste Begjering om Mastehandelen 
i be^^ Norge anlangendes naadigst tilfreds ere, at samme Maste- 
handel hannem paa to Aars Tid maa bevilges, dog skal han 
tilforne for eder navngive, hvem af Christiania Borgere 
som han til sig udi samme Handel agter at indtage. Han maa 
og i lige Maade brænde Tjære i vore og Kronens Skove af 
hvis Stub og Kødder saa og udgangen og unyttige Træer, som 
ikke til nogen bedre Brug tjenlig eragtes, dog maa han ei 
dermed betage vore og Kronens Bønder deres Næring, som det 
begjerer at brænde, eller dennem derudinden hindre, naar de 
det et Fjerdingaar tilforn tilkjendegiver, paa hvad Sted udi 
be^« Kronens Skove og hvor mange Stubbe, de agter selv at 
brænde, mens dersom Bandeme dennem ikke efter den Tid efter- 
kommer, maa han af samme Stubbe Tjære brænde, dog skal 
han sig mod eder tilforn erklære, hvilke Borgere han herud- 
inden til sig tåge vil af de Kjøbstæder udi de Lene, som Tjære 
brændes, hvorefter han og siden herom, saavelsom om det forrige, 
Mastehandelen anrørende, vores naadigste Batification under- 
danigst haver at søge. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 11 Au- 
gust 1653 ^ T. IX. 116. (Orig og Conc. i Rigsarkivet.) 
Fredrik Timmermand fik Privilegie paa Værtshuus 

i Christiania. 

F. m. G. a. v., at eftersom Fredrik Timmermand, Bor- 
ger og Indvaaner udi Christiania, hos os underdanigst haver 
ladet anholde og begjere, hannem naadigst maatte bevilges at 
holde Værtshuus der sammesteds og alle Slags fremmede Drik 
at selge og skjænke, eftersom ingen der sammesteds nogen offent- 
lig Værtshuus skal holde, hvor de fremmede og reisende for 
deres Penge kan logere, da have vi paa samme hans underda- 
nigste Anmodning og Begjering naadigst bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilge og tillade, at for*.* Fredrik Tømmermand 
* »Tegnelaer« og Couceptet have: 12 Angudt ls53. 



Digitized by VjOOQIC 



28 165S. 

maa herefter som hidindtil holde godt og ustraffelig Værtshuas 
og de fremmmede eller, hvem det begjerer, for billig Priis logere 
og tractere, saa og at han maa være priviligeret alene at selge, 
skjænke og udtappe Viin inden og uden Byen og forsyne alle 
næstomli,^gende Kirker med god oprigtig Viin saa ofte, som be- 
høves og Stigtskriveren derom anholder, for billig Betaling. Item 
maa han være fri for halv Told og Accise lige ved DefensionsskL 
benes Privilegier og med dennem lade hente hvis Vare eller 
hvorledes hannem selv sjmes, dog uden nogen Underslæb med an- 
dre Vare og Kjøbmandskab under Straf og Confiscation paa samme 
Vare og anden behørige Straf paa hans Person, om saa befindes, 
saa ogsaa være fri for al borgerlig Skat og Tynge og al Byens 
Bestillinger, saalænge han samme Værtshuus og Viinkjelder saa 
tilbørligen og forsvarligen holder og underholder, at ingen sig 
med Rette over hannem kan have at besverge. Cum inhib. sol. 
Kjøbenhavn 12 August 1653 R. IX. 360. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe anlangende dem, som ville seile 

paa England. 

F. III. V. 8. G. t. Eftersom I underdanigst er begjeren- 
des at vide, hvorledes I eder skal forholde imod Undersaatteme 
i vort Rige Norge, som paa England seile og handle ville, 
eftersom en stor Deel for deres Nærings Skyld det høiligen 
skal begjere, da haver I ingen paa vore Vegne dertil at for- 
love, mens dersom nogen paa egen Eventyr ville did seile, da 
haver I det saaledes at lade passere og det hverken, indtil 
videre naadigst Anordning, befale eller forbyde, mens dermed 
see igjennem Fingre, saafremt de ville selv deres Fare ud- 
stande. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 12 August 1653. T. IX. 
117. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at hjælpe Else, Mester Jørgen 
Froms, til Rette imod Eggert Stockfleths Sønner. 

F. III. V. s. G. t. Hvad Else, afgangne Mester Jørgen 
Froms Efterleverske, for os underdanigst haver ladet andrage 
imod afgangne Eggert Stockfleths Sønner, kan I af hosføiede 
hendes underdanigste' Supplication videre see og erfare. Thi 
bede vi eder og naadigst ville, at I hende derudinden til Rette 
forhjælper og be^® Eggert Stockfleths Sønner tilholder hende at 
contentere og betale, saa at hun ei videre skal foraarsaøre sig 
over dennem at besverge. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 12 
August 1653. T. IX. 117. (Orig. og Conc i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 29 

Hr. Gregers Krabbe, at tåge Ed af Nicolas Povelssøn 
at være Lagmand i Throndhjem. 
F. III. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst haver 
antagtt og bestillet os elskelige Nicolas Povelssøn, forrige Nor- 
ges Riges Skriver, til at betjene Lagstolen ndi vor Kjøbsted 
Throndhjem, som os elskelige Doctor Peder Alfssøn godvilligen 
til hannem haver opladt, da bede vi eder og naadigst ville, at 
I med forderligste af for°° Nicolans Povelssøn den tilbørlig 
Ed og Pligt tager, paa det han udi for*.® hans anbetroede Be- 
stilling uden Forhindring kan indtræde. Cum claus. consv. 
Kjobenhavn 13 August 1653. T. IX. 117. (Orig. og Conc. i 
Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe og Jens Bjelke, om Skifte ofter 
salig Nils Lange. 
F. III. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, hvorledes der 
skal holdes Skifte med afgangne os elskelige Nils Langes Børn, 
paa det der kan gjøres fuldkommen Endelighed paa, hvis hver kan 
tilkomme med Rette, da bede vi eder og naadigst ville, saa og her- 
med Fuldmagt giver, at I indstevner hvis Creditorer, der kunde 
findes, og med dennem til Ende gjører, som Bogstaven ommel- 
der, og forsvarligt kan være, og hvis efter rigtig med dennem 
gjorte Afregning til overs kan være, det Moderen og Børnene 
imellem skifter, saa og hvis Irring og Tvistighed, Parterne 
imellem falde kan, enten i Mindelighed afhandler eller ved ende- 
lig Dom og Sentents adskiller. Hvis I og herudinden gjørendes 
eller ved endelig Dom forrettendes vorder, det ville vi naadigst, 
at I de interesserede under eders Hænder og Signeter skal give 
beskreven, som I ville ansvare og være bekjendt. Dersom og 
nogen af Eder for lovlig Forfalds Skyld ikke kan møde, da 
skal den, som tilstede kommendes vorder, Fuldmagt have, en 
anden god Maud i den udeblivendes Sted til sig at tåge og 
dog denne vores naadigste Befaling fyldestgjøre og efterkomme. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 13 August 1653. T. IX. 118. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 
Vincents Bildt og Sivert Gabrielssøn [Akeleye], at 
være- Nils Langes Børns Verge. 
F. m. V. G. t. Eftersom Skifte og Deling efter afgangne 
Nils Lange med forderligste holdes og foretages skal, da bede 
vi dig og naadigst ville, at du retter din Leilighed efter paa 
samme Skifte at være det ene af os elskelige Nils Langes 



Digitized by VjOOQIC 



30 1653. 

Børns Verge, havendes Indseende at dennem paa he^? Skifte 
vederfares, det billigt og ret er, og hvis dennem paa Skifte 
efter rigtig Jævning tilfalde kan, det haver du siden til deres 
rette Verge, naar Skiftet holdet er, igjen at overlevere. Cum 
clans. consv. Kjøbenhavn 13 August 1653. T. IX. 118. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Lige saadant et Brev fik Sivert Gabrielssøn [Ake- 
leye] om og at være det andet Barns Verge. 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Christian Fischers 
Assignation udi Christiania Told. 

F III. V. s. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
lader os elskelige Christian Fischer paa hans Ansøgning be- 
komme syv Tusinde fem Hundrede og jorten Rigsdaler 64 
Skilling danske af Toldkisten i vor Kjøbsted Christiania af de 
Penge, som derudi findes at være indkommen fra Martini sidst- 
forleden, foruden dennem, som han allerede tilforn haver be- 
kommet vor es naadigste In d visning paa udi det af Tolden, som 
os elskelige Johan Graarman er anbefalet hid neder at føre, 
hvilke I saaledes paa den med hannem gjorte Afregning haver 
at lade afskrive, det eder og saaledes paa tilbørlige Steder 
skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 18 Au- 
gust 1653. T. IX. 119. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Antoni Knip, om Christian Fischers Indvisning i 
Christiania Told. 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom vi naadigst haver be- 
vilget 08 elskelige Christian Fischer at maa bekomme syv Tu- 
sinde fem Hundrede og fjorten Rigsdaler 64 Skilling danske af 
Toldkisten i vor Kjøbsted Christiania af de Penge, som derudi 
findes at være indkommen fra Martini .sidstforleden, foruden den- 
nem, som han allerede tilforn haver bekommet vores naadigste 
Indvisning paa udi det af Tolden, som os elskelige Johan 
Gaarman er anbefalet hid neder at føre, det vi dig til Efter- 
retning ville vide lade. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 18 
August 1653. T. IX. 119. 

Peder Jenssøn, Raadmand i Bergen, fik Confirmation 
paa Maltaccisen: 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Jørgen Rosen- 
krands til Kjeldgaard og Peder Vibe, vore Mænd, Tje- 
nere og Rentemestere, paa vores naadigste Ratification haver 
bortforpagtet Maltaccisen udi vor Kjøbsted Bergen til os elske- 



Digitized by VjOOQIC 



1663. 31 

lige Peder Jenssen, Raadmand der sammesteds, efter derpaa 
deres udgivne Forpagtningsbrevs Indhold, hvorpaa vores naa- 
digste Confirmation nu naadigst ansøges og begjeres, og lyder 
samme Forpagstningsbrev Ord efter andet, som følger: ^ 

Jørgen Rosenkrands til Kjeldgaard, Peder Vibe og Peder 
Reedtz til Tygestrup, Kgl. [Maj.s] Rentemestere, have nu 
paa høistbe^® Kgl. Maj s, vores naadigste Herres, naadigste Be- 
hag udi tre Aar forpagtet til ærlig og velforstandig Mand Peder 
Jenssen, Raadmand udi Bergen, Maltaccisen, som ibidem falde 
kan efter den sidste derom udgangen Forordnings TJdvisning, 
hvoraf jeg, for"?® Peder Jenssøn, lover og bepligter mig aarligen 
til hver Philippi Jacobi Dag atgive Hs. Kgl. Maj. sex Hundrede 
og halvtredsindstyve enkende Rigsdaler in speeie, hvilke jeg 
lover til samme Tid at lade levere til Kgl. Maj.s Lensmand der- 
eammesteds ufeilbar under min Forpagtnings Forbrydelse. Og 
skal samme Forpagtning begynde og angaa fra Philippi Ja- 
cobi Dag sidstforleden og endes igjen tredie Aars Dag Anno 
1656, hvorpaa han haver Kgl. Maj.s naadigste Confirmation 
underdanigst at søge. Til Vidnesbyrd under vores Hænder. 
Aetum Kjøbenhavn den 18 Augustii Anno 1653. 

Jørgen Rosenkrands. Peder Vibe. Peder Reedtz. 

Da have vi forskrevne vore Rentemesteres udgivne For. 
pagtningsbrev udi alle sine Punkter, Ord og Clausuler, som 
forskrevet staar, naadigst confirmeret, bevilget og stadfæst, 
saa og hermed confirmerer, bevilger og stadfæster. Cum inhib. 
sol. Kjøbenhavn 19 August 1653. R. IX. 361. 

Jens Bjelke, om Hans Bekensteen at være Rigens 
Skriver i Norge. 
F. m. V. G. t. Vid, at eftersom Rigens Skrivers Be- 
stilling i vort Rige Norge nu vaeerer, da ere vi naadigst til- 
freds, at nærværende Hans Bekensteen til samme Bestilling 
fremfor nogen anden bliver promoveret og forhjulpen. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 19 August 1653. T. IX. 120. (Cone. 
i Rigsarkivet.) 
Fredrik Urne, anlangende" et Mord paa nogle Fin- 

lapper, som den svenske Commandant i Herdalen 
til Sverig begjerer at lide. 
F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst er kommen i For- 
faring, hvorledes et Mord skal være begangen paa nogle Fin 
lapper af nogle vor og Kronens Tjenere udi vort Rige Norge, 



Digitized by VjOOQIC 



32 1653. 

og at den svenske Commandant af Herdalen dennem skal have 
været begjerendes til Sverig derfor at lide (beraabendes sig 
paa Hendes Kjærligheds Dronningens i Sverig Befaling, saa 
og^Rigens Forbud) der at lade hænde Dom og tilbørlig Execu- 
tion over dennem, og du derfor vores naadigste Villie, hvorle- 
des dermed skulde forholdes, begjerer at vide, da efterdi der 
hverken hidindtil har været brugelig eller udi Rigernes Pagter 
anderledes forafskedet, end om nogen sig forseer, at de da bør 
at tiltales og lide Straf under det Herskab. som de sig op- 
holde, da haver du Commandanten sligt at lade forståa og at 
dig er befalet, vor og Kronens Tjenere at holde tilstede og, 
hvo dennem vil med Retten tiltale, i alle Maader med Retten 
være beforderlig og derefter lade skee saadan Execution som 
Retten udkræver. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 19 August 
1653. T. IX. 120. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at Johan Urne maa nyde den 

Capitaines Bestilling, han hannem tilforn 

haver forundt. 

F. III. V. s. Gr. t. Vider, at eftersom os elskelige Johan 
Urne ikke nu saa hastig her neder kan accommoderes, da ere 
vi naadigst tilfreds, at han den Capitaines Bestalling, som 
han af eder paa vore Vegne bekommet haver, maa nyde og 
beholde, indtil han med et vaeerende Compagni under det 
Akershusiske Regiment eller i andre Maader kan aflægges. 
Thi bede vi eder og naadigst ville, at I hannem Pengene af 
de Middel, som til Militiens Underholding i vort Rige Norge 
forordnet er, indtil videre naadigst Anordning, efter Bestallings- 
brevs videre Indhold lader erlægge og betale. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 19 August 1653. T. IX. 121. (Orig. og 
Ct)nc. i Rigsarkivet.) 

Hr. G-regers Krabbe, at erklære sig, hvad af Hr. Kan- 
nibal Sehesteds Forpagtning er tilovers over deri 

gjorte Assignationer, og Pengene nedskikke. 

F. III. V. s. Qt. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
eder med forderligste imod os underdanigst erklærer, hvormeget 
os kan tilkomme af den Forpagtning, som det til os afstaaede 
Hr. Hannibal Sehesteds Gods er forpagtet for over de Pensio- 
ner, som derudi er assignerede, og hvis det sig over be*? assig- 
nerede Pensioner kan bedrage til Philippi Jacobi sidstforleden, 
det haver T med forderligste at her nederskikke og i vores 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 33 

eget Kammer at levere lade, mens dersom I eragter det usikkert 
Pengene at her nederskikke, ville vi strax efter at eders under- 
danigste Erklæring herom indkommer, lade gjøre den Anord- 
ning, at de 'sikkerlig og uden Fare kan herneder komme. Cum 
Claus, consv. Kjøbenhavn 19 August 1653. T. IX. 121. (Orig. 
og Conc. i Rigsarkivet.) 

Vincents Bildt, anlangende Adam Pentz, Marskalk, 
at Fredrik Boyessøn hannem paa Povel Leths Vegne 
af Tønsberg Tolds Assignation skal betale. 
F. III. V. Gr. t. Eftersom os elskelige Adam Henrik 
Pentz til Varlitz, vor Mand, Tjener og Hofinarskalk, hos os 
paa det underdanigste lader andrage og give tilkjende, hvor- 
ledes at os elskelige Fredrik Boyessøn, General inspecteur over 
Skovene i vort Rige Norge, til hannem skal have lovet og 
godsagt paa Povel Leths Vegne for fem Hundrede Rigsdaler, 
som han efter vor es naadigste Assignation af Sæm og Sand- 
vigs Gods, som han udi Forpagtning haver, til for*.® vor Hofmar- 
skalk pligtig var at udgive, og efter ofte gjorte Ansøgning ei 
haver betalt, og for".® Fredrik Boyessøn, som Forlovere og paa 
hvilken han sig forlod, nu ogsaa med samme Penges Betaling 
længe over den anlovede Tid skal indeholde, hannem til Skade 
og Ophold, hvorfor han underdanigst af os haver været be- 
gjerende, at han udi hvis Penge, som forbe*.® Fredrik Boyessøn 
udi vor Toldkiste i Tønsberg naadigst er assigneret, sig maatte 
forsikre og gjøre Indførsel, paa det at han ved for^® Fredrik 
Boyessøns Løfte, hvorpaa han lod det bero og ei søgte Povel 
Leth, ikke skulle lide Skade og komme fra sin Betaling. Thi 
bede vi dig og naadigst ville, at du af hvis Penge, som forbe'.® 
Fredrik Boyessøn udi vor Toldkiste udi Tønsberg er assigne- 
ret forbe*® fem Hundrede Rigsdaler indeholder, paa det at, saa- 
fremt for*® Fredrik Boyessøn vores Hofmarskalk ei vil conten- 
tere, han sig da derudi kan gjøre betalt, og Fredrik Boyes 
søn igjen søge sin Hovedmand. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
19 August 1653. T. IX. 122. 

Jacob Ulfeldt fik Brev om Ingeborg Hansdatter, 
som Mestermanden haver misrettet. 
F. ni. V. G. t. Eftersom hos os underdanigst andrages, 
hvorledes at i dit Len et Kvindfolk, ved Navn Ingeborg Hans- 
datter, som for Barnefødsels hemmelig Medomgjængelse og udi 
Dølgsmaal er dømt fra Livet og skal have været udført paa 

Jionke RigB-JElegistr. XI 3 



Digitized by VjOOQIC 



34 1653. 

Retterstedet, at staa sin Ret og halshugges, medens Mesterman- 
den at skal have hugget feil og ramt hende i Skulderne, hvor- 
udover hun af den hosværendes gemene Mand er bleven reddet 
og saaledes hjemført, med underdanigst Begjering om vorea 
naadigste Villie, hvorledes med forbe'** Kvindfolk, som endnu 
er anholdt, videre skal forholdes, da efterdi vi naadigst er- 
fare, at for*.^ Kvindfolk engang haver været for Justitien og 
at hun haver gaaet til sin Død paa, at hendes Barn blev død- 
født og det aleneste i Dølgsmaal at være skeet, ere vi naa- 
digst tilfreds, at for*.*' Kvindfolk denne Gang videre paa Livet 
maa benaades. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 22 August 1053. 
T. IX. 122. (Conc. i Rigsarkivet) 

Hr. Jørgen Pederssøn Schjelderup fik Confirmation 

paa et Fredrik Urnes med hannem paa Kgl. Maj.s! 

Vegne gjorte Mageskifte. 

F. III. G a. v., at os elskelige Fredrik Urne til Brent- 
ved etc. haver paa vore Vegne og paa vores naadigste Rati- 
fication og Behag gjort et Mageskifte med os elskelige, hæder- 
lig og vellærde Hr. Jørgen Pederssøn Schjelderup, Sogneprest 
til Skougens [o: Skogns] Prestegjeld, hvorpaa nu søges vores 
naadigste Confirmation, og lyder samme Mageskifte Ord efter 
andet, som følger: 

Jeg, Fredrik Urne til Brent ved, Kgl. Maj.s Befalingsmand 
over Throndhjems Len, gjører vitterligt, at eftersom jeg haver 
bekommet Kgl. Maj.s, min allernaadigste Herres og Konges, 
trykte Forordning og særdeles Missive, dateret Akershuus Slot 
den 31 Augustii Anno 1648, anlangende at Hs. Maj. for godt 
haver anseet, at jeg med Undersaattern.- her udi Throndhjems 
Len, som underdanigst af Hs. Maj. begjerer Gods til Mageskifte, 
formedelst lang Reise til Danmark og stor Bekostning paa Hs. 
Maj.s naadigste Ratification med dennem at maja mageskifte, 
derhos Hs. Maj.s naadigste Befaling er, at have flittig Indseende 
med hvad Herlighed, Skov, Fosser, Fiskevand og anden Eien- 
dom Hs. Maj. fraskiftes, at Hs. Maj. derudi ikke skeer for kort, 
mens at bekomme igjen dobbelt og nøiagtig Vederlag, som 
høistbe^® Hs. Maj.s Missive og Befaling derom ydermere for- 
melder og indeholder. Og efterdi hæderlig og vellærd Mand, 
Hr., Jørgen Pederssøn Schjelderup, Sogneprest til Skougens Pre- 
stegjeld udi Stjørdals Fogderi, hos mig haver ladet andrage 
med underdanigst Begjering, hannem mantte forundes og bevil- 



Digitized by VjOOQIC 



' 1653. 35 

gea en Hs. Maj.s og Kronens Gaarde, som ligget haver under 
Reins Kloster Len udi for»® Skougens Gjeld, kaldes Reistad 
[o: Redstad], fire Øres Leie, som Hs. Kgl. Maj. følger med Byg- 
sel og Herlighed, hvorimod han underdanigst sig erbyder til 
Hs. Maj. og Kronen at ville udlægge til godt Vederlag og Mage- 
akifte en hans Odelsgaarder og Jordeparter, liggendes udi Ver- 
dals Prestegjeld i Halde [o: Hallan] Ånnex, nemlig Halde 
[o; Hallan], som skylder aarligen 8 Øres Landskyld med fuld 
Bygsel over samme Gaard, som er overalt 3 Spand, hvilket 
beløber sig efter rigtig Likvidering dobbelt Vederlag udi Land- 
skyld og al anden Herlighed og endda Bygsel og Herlighed 
af en Øres Landskyld tilovers, saa haver jeg .paa Hs. Maj.s 
Vegne med Befaling til ærlig og velagt Mand Jørgen Nils- 
søn, Foged over Inderøens Len, og Nils Andersson 
Klaaby, Foged over Gruldals og Orkedals Fogderi, med 
flere Dannemænd ladet granske og besigte for".® Reistad, som 
Hr. Jørgen Pederssøn Schjelderup underdanigst af Hs. Maj. og 
Kronen til Mageskifte begjerendes er, og siden den Gaard, som 
han sig underdanigst erbyder at ville til Vederlag og Mageskifte 
udlægge, da befindes efter deres fra dennem underskrevne og 
forseglede Besigtelse, sub dato den 23 Octob. Anno 1652, at 
høistbe*.® Kgl. Maj. og Kronen bekommer dobbelt Vederlag med 
for".® 8 Øres Jordegods i Halde og endda Bygsel og Herlig- 
hed af en Øres Landskyld tilovers imod for".® Reistad, 4 Øres 
Leie, med Bygsel og Herlighed i alle Maader, og for^® Reistad 
Gaard fra Kgl. Maj. og Ki-onen for forskrevne Vederlag for 
Billighed at kan mistes, som Besigtelsen derpaa i sig selv vi- 
dere indeholder og forklarer. Hvorfore jeg nu hermed paa Kgl. 
Maj.s, min allernaadigste Herres, Vegne efter Hs. Kgl. Maj.s 
iiaadigste Behag* fra høistbe*." Hs. Maj. og Norges Krone skjøder 
og aldeles afhænder Kgl. Maj.[s], Kronen[s] og Reins Klosters 
Len[s] forbe*.® Gaard, som er Reistad, 4 Øres Leie med Bygsel og 
Herlighed, og til Hr .Jørgen Pederssøn Schjelderup og hans Ar- 
vinger at maa nyde, have og beholde med al des underliggendes 
Lotter og Lunder, til Fjelds og Fjære, som nu tilligger og af 
ArildB Tid tilligget haver og bør dertil at ligge med Rette, 
intet i nogen Maader undertagendes, til evindelig Odel og Eien- 
dom, og Hs. Maj. og Kronen ingen ydermere Lod, Deel, Ret 
eller Rettighed at have til eller udi forbe^« Reistad, mens paa 
* «Registrec har i Margen: JNils Kruses Skrift den 20 September 1656. 

8 



Digitized by VjOOQIC 



36 1653. 

Hs. Maj.s og Kronens Vegne derfor at have bekommet nøiagtig 
dobbelt Vederlag, Skjel, Fyldest og fuld Værd for samme forbe*? 
Gaard. Thi paa høistbe^ Hs. Maj.s, min allernaadigate Herres, 
Vegne efter Hs. Maj.s naadigste Forordning og Missive og paa 
Hs. Maj.s naadigste Behag fnldkommeligen hjemler og tilstaar 
jeg forbe*® Hr. Jørgen Pederssøn Schjelderup og hans Arvinger 
forhel® Reistad, 4 Øres Landskyld, eftersom forskrevet staar, 
for hver Mands Tiltale i alle Maader. Dog skal forbe*? Hr. Jør- 
gen Pederssøn Schjelderup og hans Arvinger underdanigst hos 
Hs. Kgl. Maj. med forderligste anholde om Hs. Maj.s naadigste 
Ratification paa dette mit Skjøde at erlange. Til Vitterlighed 
haver jeg mit Signet her nedenunder trykt og med egen Haand 
underskrevet. Actum Throndhjems Gaard den 20 December 
1652. Fredrik Urne. 

Egen Haand. (L. S.) 

Da ville vi forbe^° Mageskifte, eftersom det heroven findes 
indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punkter, som forskrevet 
staar, naadigst haver confirm eret, fuldbyrdet og stadfæstet, saa 
og hermed confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. 
sol. Kjøbenhavn 23 August 1653. R. IX. 362. 
Morten Lauritssøn i Throndhjem fik Confirmation 

paa 2 Mageskifter, Fredrik Urne med hannem 
paa Kgl. Maj.s Vegne gjort haver. 

F. ni G. a. v., at eftersom os elskelige Fredrik Urne til 
Brentved etc. haver paa vore Vegne og paa vores naadigste 
Ratification og Behag gjort efterskrevne tvende Mageskifter 
med os elskelige Morten Lauritssøn, Indvaaner i vor Kjøbsted 
Throndhjem, hvorpaa nu søges vores naadigste Confirmation, 
hvilken lyder Ord efter andet, som følger: 

Jeg, Fredrik Urne til Brentved, Kgl. Maj.s Befalingsmand 
over Throndhjems Len, gjør vitterligt, at eftersom jeg haver 
bekommet Kgl. Maj.s, min allernaadigste Herres og Konges, 
Missive, saa og derforuden en trykt Forordning udgangen, da- 
teret Akershuus Slot den 31 Augusti Anno 1648, anlangendes 
at Hs. Maj. naadigst for godt haver anseet, at jeg med Under- 
saatteme herudi Throndhjems Len, som underdanigst begjerer 
af Hs. Maj.s Gods til Mageskifte, formedelst lang Reise til 
Danmark og stor Bekostning paa Hs. Maj.s naadigste Ratifi- 
cation med dennem at maa mageskifte, derhos Hs. Maj.s naa- 
digste Befaling er, at have flittig Indseende med hvad Herlig- 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 37 

hed, Skov, Fosser, Fiskevande og andre Eiendomme Hs. Maj. 
fraskiftes, at Hs. Maj. ikke derudi skeer for kort, mens bekom- 
mer igjen dobbelt og nøiagtig Vederlag, som høistbe*? hans 
Missive og Befaling derom ydermere formelder og indeholder. 
Og efterdi ærlig og velagt Mand Morten Lauritssøn, Kgl. Maj.s 
forrige Foged over Orkedals og Guldals Fogderi, hos mig 
haver ladet anholde med underdanigst Begjering, hannem maatte 
fomndes og bevilges nogle Smaagaarde og Jordeparter, nem- 
lig Sande, skylder aarlig 2 Øre med Bygsel, Aarling [o: 
Aarlien], skylder 18 Marklaug med Bygsel, lille Sande, 
skylder 6 Marklaug med Bygsel, hvilke ere liggendes i Børs e n 
Thinglag udi St rinde Fogderi, item udi Orkedals Fogderi 
Blaasmo, skylder aarligen en halv Øre med Bygsel, Haugs, 
bak [sic] skylder aarlig 1 Øre med Bygsel, Gumdal, skylder 
en halv Øre med Bygsel udi 18 Marklaug, Krogdal [o: Kraak- 
dal], skylder 1 Øre med Bygsel, Taleraas, skylder aarlig 18 
Marklaug med Bygsel, hvorimod han sig underdanigst erbyder 
til Hs. Maj. og Kronen at vil til god dobbelt Vederlag og Mage- 
skifte udlægge efterskrevne hans Odelsgaarde og Jordeparter, 
nemlig Boestad [o: Rødstad] i Inderskougen udi Stjør- 
dals Fogderi, skylder aarlig 1 Spand med Bygsel og Herlighed 
udi halvtredie Spand, Jopstad [o: Jærpstad} udi Meldalen, 
skylder aarlig halvtredie Øre med Bygsel udi to Øre 6 Marklaug, 
SvinsøyeniOrkedal, skylder aarligen et halvt Spand foruden 
Bygsel, Vaaldum [o: Valøen?] i Faar [o: Forr] Sogn, skylder 
et halv Spand 8 Marklaug foruden Bygsel, Skain i Sogne dal, 
skylder 2 Øre med Bygsel udi 2 Øre og 6 Marklaug, Skamferd 
[o: Ska mf ær] i Rennebo, skylder halvtredie Øre med Bygsel 
udi 1 Spand, item udi Sivert Skamferds Gaard 6 Marklaug 
foruden al Bygsel. Saa haver jeg paa Hs, Maj.s Vegne med 
Dannemænd ladet granske og besigte forbe^® Gaarde, som Mor- 
ten Lauritssøn underdanigst af Hs. Maj. og Kronen til Mage- 
skifte er begjerendes, og siden de Gaarde, han sig underdanigst 
erbyder at ville til dobbelt Vederlag og Mageskifte udlægge, 
da befindes efter deres fra dennem underskreven forseglet Be- 
sigt^lse, sub dato den 2 Juni 1649, at høistbe^ Hs. Kgl. Maj. 
og Bjonen bekommer dobbelt Vederlag og derforuden 2 Mark- 
laug Landskyld mere med for^^ Morten Lauritssøn Gods imod 
for".® Kronens Jorder med Bygsel og Herlighed i alle Maader, 
og forbe^.<^ Gaarde, nemlig Sande, Aarlin, Lille Sande, Blaas- 



Digitized by VjOOQIC 



38 1653. 

mo, Kongsbak [sic], G-umdal, Krogdal og Taleraas fra Kgl. 
Maj. og Kronen for forskrevne dobbelt Vederlag for Beleiligheds 
Skyld at kan mistes, som Besigtelsen i sig selv videre inde- 
holder og forklarer. Hvorfor jeg nu hermed paa Kgl. Maj.s, 
min allernaadigste Herres, Vegne og efter Hs. Maj.s Anordning 
og paa Hs. Maj.s naadigste Behag fra høistbft*® Hs. Kgl. Maj. 
og Norges [Krone skjeder og aldeles afhænder Kgl. Maj.s og] 
Kronens forbe*.® Gaarder og Jordeparter, som er : Sande, to Øre, 
Aarlin, 18 Marklaug, Lille Sande, 6 Marklaug, Blaasmo, 1 Øre, 
Kongsbak [sic], 1 Øre, Gnmdal, en halvt Øre, Krogdal, 1 Øre 
og Taleraas; 18 Marklaug med Bygsel og Herlighed til Morten 
Lauritssøn og hans Arvinger at maa have, nyde, bruge og 
beholde med al des underliggendes Lotter og Lunder, til Fjelds 
og Fjære, som nu tilligger og af Arilds Tid tilligget haver 
og bør dertil at ligge med Rette intet undertagende.< i nogen 
Maader, til evindelig Eiendom, og Hs. Maj. og Kronen ingen 
ydermere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller 
udi forbe^^ Gaarde og Jordeparter, mens paa høistbe^ Hs. Maj.s 
og Kronens Vegne derfor at have bekommet nøiagtig dobbelt 
Vederlag, Skjel, Fy Idest og fuld Værd for forskrevne Gaarde 
og Jordeparter. Thi paa høiatbe^^ Kgl. Maj.s, min allernaadigste 
Herres, Vegne efter Hs. Maj s naadigste Missive og Befaling og 
paa Hs. Maj.s naadigste Behag fuldkorameligen hjemler og til- 
staar jeg forbe^° Morten Lauritssøn og hans Arvinger forbe*.® 
Gaarde og Jordeparter, eftersom forskrevet staar, for hver 
Mands Tiltale, som derpaa kan tale med Rette i nogen Maade, 
dog skal forbemeldte Morten Lauritssøn underdanigst hos Hs. 
Maj. med forderligste anholde om Hs. Maj.s naadigste Ratifica- 
tion herpaa. Til Vitterlighed haver jeg mit Signet her neden- 
undertrykt og med egen Haand underskrevet. Actum Thrond- 
hjems Gaard den 18 Mai 16r)0. Fredrik Urne (L. S) 

Det andet Mageskifte lyder, som efterfølger: Jeg Fredrik 
Urne til Brentved, Kgl. Maj.s Befalingsmand over Throndhj ems 
Len, gjør vitterligt, at eftersom salig og høilovlig Ihukommelse 
Kgl. Maj. udi Hs. Maj.s udgivne Brev, dateret Kjøbenhavn den 
26 October Anno 1639, til min Formand ærlig og velbyrdig 
Maud Hr. OlufParsberg, da Befalingsmand over Thrond- 
hj ems Len, udstedt, naadigst maatte tilstedes og overlades at 
tilskiftes Hs. Maj. og Kronen nogle Odelsgaarde udi Q uegnet 
[o: Kvikne] Annex, som til Bergverkernes Gavn og Fortsæt- 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 39 

telse kunde være tjenlig, og det for lige Landskyld imod Land- 
skyld, saa haver jeg og bekommet Kgl. Maj.s, min allernaadigste 
Herres og Konges Missive, dateret Kjøbenhavn den 14 Novem- 
ber 1651, indeholdende, at ærlig og velagt Mand Morten Lau- 
ritsssøn, Borger og Overformynder udi Throndhjem, underdanigst 
haver været begjerendes et Mageskifte, som kunde være høist- 
be*? Hs. Kgl. Maj. til det Østerdalske Kobber-Bergverkes 
Gavn og Fortsættelse, for lige Landgilde imod Landgilde, hvilket 
Mageskifte hannem ogsaa for jævne Landskyld imod Landskyld 
naadigst forundt og bevilget er, saavidt det kan være Kgl. Maj.s 
til samme Bergverkes Fortsættelses Gavn og Gode og mig i 
forbe** Hs. Maj s Missive befales, at jeg hannem paa høistbe^® 
Kgl. Maj 8 naadigste Ratification derpaa Skjøde skulde meddele. 
Haver derfor forbe*? Morten Lauritssøn underdanigst været be- 
gjerendes 2 Hs. Kgl. Maj.s og Bakke Klosters Gaarde saaledes 
til Magelang maatte bekomme, den ene Gaard kaldes Nervig 
[o: Ne er vik], liggendes i By nes Prestegjeld i Strindens 
Fogderi, som Morten Lauritssøn selv haver i Brug, skylder 
aarlig til Kgl. Maj. og Bakke Kloster 2 Spand og et Øre med 
Bygsel, en anden nemlig Fossen [o: Fosum], som Oluf 
paabor, i Ork ed als Prestegjeld og Fogderi beliggendes, 
skylder aarlig til Kgl. Maj. og Bakke Kloster med Bygsel 
halvtredie Øre, forbe^® tvende Gaarde ere tilsammen i aarlig 
Landskyld med Bygsel og Herlighed 3 Spand en halv Øre, 
hvorimod Morten Lauritssøn underdanigst erbyder sig isteden 
til Kgl. Maj. og Bakke Kloster at vil udlægge en hans Odels- 
gaard, liggende udi Quegne [o: Kvikne] Annex udi Akers- 
huus Len, nemlig Inset, som Oluf Knudssøn og Halvor 
tilforn paaboede og nu bruges til Overhopmands Residents, 
samt og hvis Leiemaal Kgl. Maj.s Hytte verk er opbygt og 
bestaaendeS; og des underliggendes Skove dertil forbruges, skyl- 
der aarlig til Morten Lauritssøn til visse Landskyld 3 Spand 
og en halv Øre med Bygsel udi 3 Spand 1 Øre, saa haver jeg 
paa forbe^® Hs. Kgl. Maj.s Vegne ved Dannemænd ladet granske 
og besigte forbe*? Gaarde, som Morten Lauritssøn underdanigst 
af Hs. Maj. og Bakke Klosters Gods til enfechtig Mageskifte 
er begjerendes, og siden hvis Gaard og Gods, han underdanigst 
erbyder for lige Landsk^^ld imod Land.skyld til Vederlag igjen 
at ville udlægge, da befindes efter deres fra dennem under- 
skrevne og forseglede Besigtelse, sub dato den 2 Juni 1649, at 



Digitized by VjOOQIC 



40 1653. 

høistbe^<^ Hs. Kgl. Maj. og Bakke Kloster bekommer nøiagtig 
Skjel og Fy Idest for hvis, han udi saa Maader for lige Land- 
skyld imod Landskyld bekommendes vorder, imod hvis Gods, 
han derfor isteden imodlægger, og Bygsel udi halv Øres Leie 
tilovers foruden anden Herlighed med egne [o: Enge], Sletter, 
Skov og Mark til langt mere Heste, Kvæg og Fæ at føde 
end, som paa den anden Part holdes kan, og haver Kgl. Maj.s 
Hytteverks Mester været forsørget af forbenævnte Gaard 
Insetes Skove alt siden Verket der sammesteds er kommen udi 
Brug, og forskrevne tvende Gaarde Bakke Kloster for Beleilig* 
heds Skyld noksom derfra kan mistes, og Inset, Morten Lau- 
ritssøns Gaard, til Bergverkens Fortsættelse, Gavn og Fordeel 
at være ganske umistelig efter Besigtelsens videre Indhold, 
hvorfor jeg nu hermed paa Kgl. Maj.s, min allernaadigste 
Herres, Vegne og efter Hs. Maj.s Missives Formelding og naa- 
digste Behag fra høistbe*.® Kgl. Maj., Norges Krone og Bakke 
Kloster skjøder og aldeles afhænder Kgl. Maj.s og Bakke 
Klosters tvende Gaarde, som er Nervig og Fossen, tilsammen 
3 Spand en halv Øre med Bygsel og Herlighed, til Morten 
Lauritssøn og hans Arvinger at maa have, nyde og beholde 
med al des underliggendes Lotter og Lunder, være sig Ager og 
Eng, Skov og Mark, Huus og Bygning og alt andet, til Fjelds 
og Fjære, som der nu tilligger og af Arilds Tid tilligget haver 
og bør dertil at ligge med Rette, intet undertagendes i nogen 
Maader, til evindelig Odel og Eiendom, og Hs. Maj. eller Bakke 
Kloster ingen ydermere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have 
til eller udi forbe^® Gaarde, mens paa høistbe*.® Kgl. Maj. og 
Bakke Klosters Vegne derfor at have bekommet nøiagtig Veder- 
lag, Skjel, Fyldest og fuld Værd. Thi paa høibe*? Hs. Kgl. 
Maj.s, min allernaadigste Herres og Konges, Vegne efter Hs. 
Maj.s naadigste Missive og Befaling og paa Hs* Maj.s naadigste 
Behag fuldkommelig hjemler og tilstaar jeg forbe^.® Morten 
Lauritssøn og hans Arvinger forbe^ tvende Gaarde, eftersom 
forskrevet staar, for hver Mands Tiltale i alle Maader. Dog 
skal forbe^® Morten Lauritssøn underdanigst hos Hs. Kgl. Maj. 
med forderligste anholde om Hs. Maj.s naadigste Ratification 
derpaa. Til Vitterlighed haver jeg mit Signet herneden under- 
trykt og med egen Haand underskreven. Actum Throndhjems 
Gaard den 9 Juni Anno 1652. Fredrik Urne. 

Egen Haand (L. S.) 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 41 

Da have vi efter saadan underdanigste Ansøgning og Begje- 
ring forakrevne tvende Mageskifter udi alle des Ord, Clausnler 
og Punkter, som forskrevet staar, naadigst confirmeret, fuld- 
tyrdet og siadfæstet, saa og hermed confirmerer, fuldbyrder 
og stadfæster. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 23 August 1653. 
T. IX. 365. 

Ove Bjelke, at Grrethe Berns skal stille Jens Hanssen, 
Byfoged, Borgen. 

F. ni. V. G. t. Eftersom os elskelige Jens Hanssøn, By- 
foged i vor Kjøbsted Bergen^ hos os paa det underdanigste 
lader andrage, hvorledes at han haver forhvervet Commisarers 
Dom over en Kvinde, ved Navn Grethe Berns, at skulle betale 
hannem fire Tusinde Eigsdaler, hun hannem skyldig var, hvor- 
over forbe*^ Grethe Berns skal være draget her ned til vort 
Hige Danmark og erholdet Stevning over hannem til førstkom- 
mende Herredage, som skal holdes udi vort Rige Norge, udi 
Mening at han skulle forskaffe i hendes Bo igjen, hvis han ved 
Vurdering deraf havde udtaget, med underdanigst Anmodgning 
og Begjering, at efterdi han formener, hun er en u vederheftig 
Kvinde og er at befrygte, hun imidlertid saaledes sin Bo maatte 
forrykke^ at han siden ei kunde naa sin Betaling, hun da maatte 
tilholdes at stille hannem nøiagtig Caution for, hvis han efter 
be^^ Commissariers Dom kan tilkomme, thi bede vi dig og naadigst 
ville, at du forbe*.® Grethe Berns tilholder indtil Sagens Ud- 
drag, at stille forbe^® Jens Hanssøn nøiagtig Caution for, hvis 
han hos hende retmæssig kan have at fordre efter den udstedte 
Commissariers Dom. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 23 August 
1653. T. IX. 123. (Conc. i Rigsarkivet.) * 
Hr. Gregers Krabbe, om de øvrige Penge over 
Assignationerne i Hr. Hannibal Sehesteds 
Gods at nedskikke 

F. III. V. s. G. t. Eftersom I for nogen Tid siden haver 
bekommet vores naadigste Befaling med forderligste at skulle 
erklære eder, hvor meget os kan tilkomme af den Forpagtning, 
som det til os af Hr. Hannibal Sehested afstanden Gods er for- 
pagtet for over de Pensioner, som derudi ere assignerede, samt 
hvis det sig over be^? assignerede Pensioner kunde bedrage til 
Philippi Jacobi Dag sidstforleden, med forderligste at her- 
neder sende, thi bede^vi eder og naadigst ville, at I med nær- 
• værende Bud forbe*? Penge, det snareste muligt er, her neder 



Digitized by VjOOQIC 



42 1653. 

skikker og., dersom I eragter for Fares Skyld Pengene ei sikre 
at kunne fremkomme, da haver I for^^ Bud nogle gode og 
tro Karle, eftersom I nødigt befinder, at medgive, som samme 
Penge herned kunde convoiere Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
24 August 1653. T. IX. 24. (Orig. og Cone. i Rigsarkivet.) 
Hr. Grregers Krabbe fik Brev om Hr. Corfits TJlfeldts 
Godser og tilstaaendes Gjælds Arrest. 

F. III. V. s. G. t. Vi tilskikke eder hosfølgende aabne 
Brev\ hvis Indhold I videre deraf kan erfare, og efterdi os 
for berettes, at Hr. Corfits Ulfeldt skal have noget Gods, belig- 
gendes i vort Rige Norge, og ei vides paa hvilke Steder og 
under hvad L^n det er, bede vi eder og naadigst ville, at I 
eder erkyndiger, hvor samme hans Gods er beliggende, og for»° 
vores aabent Brev paa de Steder, det findes. lader forkynde, 
paa det alle, som det vedkommer, sig derefter kunde vide at 
rette. Desligeste haver I Lensmændene (om mere end en er), 
under hvis Len det henhører, paa vore Vegne at forstendige, 
at de for".® Hr. Corfits TJlfeldts Gods under deres Forsvar an 
nammer, Fogderne derover tilholder, at gjøre dem Rede og 
Regnskab derfore og levere dem for°® Godses Indkomst; Pengene 
og Oppebørslen deraf haver de siden til videre Anordning 
udi god Forvaring at annamme. Dersom og for".^ Gods eller 
noget deraf lil vederhæftige Folk kunde forpagtes, eragte vi 
det bekvemmelig at kunne skee. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 25 August 1653. T. IX. 124. (Orig. og Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Hr. Sivert Urne, om Henrik Vergers [o: Vlirgers] 
Indvisning i Langesunds Told. 

F. III. V. 8. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
08 elskelige Henrik Verger paa hans Ansøgning af Langesunds 
Told lader følgagtig være 60(X) Rigsdaler, tagendes herpaa hans 
Beviis, det eder og saaledes paa tilbørlige Steder skal blive 
godtgjort. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 25 August 1653. 
T. IX. 125. 

Antoni Knip, om Henrik Wiirgers Indvisning 
udi Langesunds Toldsted. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver bevilget os 
elskelige Henrik Wiirger 6000 Rigsdaler af Langesunds Told, 

* »Tegiiel8er« har i Marsjen: det aabne Brev tindes i SjæJ[anske] Reg[i3treJ 
18 Aug. næst tilforn. 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 43 

som hannem paa hans Ansøgning skal følgac^ig være, det vi 
dig til Efterretning naadigst ville vide lade Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 25 August 1653. T. IX. 125. 
Mogens Arenfeldt, at tilholde Isach Lauritssøn [Falck] 
at rette sig efter den Voldgift med Oluf 
Jørgenssøn. 

F. in. V. G. t. Hvad Oluf Jørgenssøn Mæsel hos os 
underdanigst lader andrage, kan du af medfølgende hans Sup- 
plication videre erfare. Thi bede vi dig og naadigst ville, at 
du hans Vederpart Isach Lauritssøn i Øster Risør alvor- 
ligen tilholder, at efterdi Sagen engang med begge Parternes 
Samtykke er voldgiven til gode Mænd, han sig da retter efter 
for»? Voldgift og hvis, de derudi haver dømt og kjendt, og 
lader for*.® Oluf Jørgenssøn for samme Voldgiftssag videre være 
umolesteret. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 25 August 1653. 
T. IX. 125. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Bispen iThrondhjem, at Hr. HansErikssøn i 

Brynnesund [o: Brønø] igjen maa Prædike- 

embedet betjene. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at vi Hr.^ans Erikssøn, Kapel- 
lan udi Brynnesund i Norlandene, som sig i Leiermaal haver 
forseet, paa hans underdanigste Ansøgning og Begjering naa- 
digst haver benaadet og tilladt, at han Prædikeembede maa 
betræde, dog at det ei skeer der paa Steden, hvor han samme 
sin Forseelse haver begaaet. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
25 August 1653. T. IX. 126. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Jørgen Kaas til Hastrup fik Forsikring for 600 
Rigsdaler, et Aars visse Indkomst, til Omslags- 
Gjælds Aflæggelse af Lister Len. 

F. inr G. a v., at eftersom os elskelige Jørgen Kaas til 
Hastrup etc. nu til os og Kronen haver paa tre næstforegaaende 
Aars Tid, hvert Aar den tredie Part, erlagt 600 enkende Rigs- 
daler, som er et Aars visse Ihdkomst, som han af Lister Len, 
han nu er medforlenet, nyder, efter Jordebogens Formelding og 
Renteritaxt anslagen, som os og Kronen ere bevilgede til 
Rigens Gjælds Aflæggelse til Omslag, da ville vi hantiem for 
for°« 600 enkende Rigsdaler naadigst have kvitteret, saa og 
bevilget og lovet, at han, hans Hustru og Arvinger eller og 
Arvinger alene, om ei Hustru lever, skal nyde ligesaameget af 
hans Efterkommer udi Lenet igjen, om dermed Forandring 



Digitized by VjOOQIC 



44 1653. 

skeede i hans levendes Live, og efter hans dødelig Afgang, da 
skal hans Hustru og Arvinger eller Arvinger alene, om ei 
Hustru lever, ubehindret nyde et Naadsensaar af for»« Lister 
Len foruden det, som sedvanligt pleier at skee, med lige saa- 
dan Condition, som han det havt haver og udi Naadsensaar 
ellers pleier at skee Kiøbenhavn 26 August 1653. JR. IX. 371. 
(Conc. i Bigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, om en Deel Master og Tøm- 
mer til Flaaden at nedskikke med 
K[gl.] M[aj.s] Skib. 
F. III. V. s. Gr t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
gjører den Anordning at med forderligste udi nærværende vores 
Skib, kaldet den hvide Løve, bliver indladet og dermed her- 
neder skikket efterfølgende Master og Tømmer, som til vores 
Skibsflaades daglig Fornødenhed erfordres, nemlig gode og rene 

Master af 26 Palm fire Styk. 

Master paa 24 Palm sex Styk. 

Master paa 22 Palm sex Styk. 

Master paa 20 Palm sex Styk. 

Master paa 1^ Palm sex Styk. 

Master paa 16 Palm ni Styk. 

Master paa 14 Palm ni Styk. 

Master paa 12 Palm ni Styk. 

Spirer paa 10 Palm ni Styk. 

Spirer fra 8 Palmer til 3 Palm[er] sex Tylter, Vindebomraer 
sex Tylter, Aaretræer tolv Tylter, Baadshagstager ti Tylvter. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 27 August 1653. T. IX. 116. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Grregers Krabbe, at gjøre Relation saa og 
befordre en svenk Undersaat ved Navn 

Hans Crausbach. 
F. III. V. s. Gr, t. Vi tilskikke eder her en Copi af en 
svenske Undersaattes, ved Navn Orusbardt [sic], hans Supplica- 
tion for os andragen, hvis Indhold I videre deraf kan erfare. Thi 
bede vi eder og naadigst ville, at I om samme Sags Bcskaffen- 
hed med forderligste gjører os underdanigst udførlig Relation 
og hannem, saavidt Lov og Ret erfordrer, assisterer, at hannem 
ei mod de Pacta, som Rigerne mellem er, skeer nogen Vold 
eller Uret. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 1 September 1653- 
T IX. 126. (Orig. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 45 

Hr. Iver Krabbe, at give Kvittants paa det 
Korn, Sel [ins] Mars el [i us] i Marstrand efter 
Contract har leveret. 
F. ni. V. 8. Gr. t. Eftersom os elskelige Selins Marselius 
hos os underdanigst giver tilkjende, hvorledes han efter en 
Contract, som vores Rentemestere paa vores Vegne med hannem 
gjort haver, skal have leveret en Andeel Kom i vor Kjøbsted 
Marstrand, som han hos adskillige Borgere efter deres Bevisers 
Lydelse skal have erlagt og leveret, eftersom Commandanten 
sammesteds sig intet dermed haver villet befatte og Skibsfol- 
kene ei længere nden deres Skade knnde opholdes. Thi bede 
vi eder og naadigst ville, at efterdi for*® Marstrand under eders 
Len og Inspection er beliggendes, I de Borgeres Beviser, som 
forbe^® Kom haver annammet, til eder tager og efter deres 
Li y deise forbe*? Selio Marselio for hvis Korn, han leveret haver, 
giver eders Kvittants, paa det at med hans Afregning paa 
vores Rentekammer des bedre Rigtighed kan gjøres. Cum claus. 
Consv. Kjøbenhavn 1 September 1653. T. IX. 127. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 
Johan Gaarman, anlangende Selio Marselio 
og Povel Klingenbergs Indvisninger i 
nogle Toldsteder i Norge. 
F. III. V. G. t. Vid, at eftersom vi haver gjort os el- 
skelige Selio Marselio og Povel Klingenberg Anvisning til efter- 
skrevne Toldsteder ndi vort Rige Norge for efterfølgende Summa, 
nemlig udi Toldkisten paa Moss for 2500 Rigsdaler, paa Sand 
2500 Rigsdaler, i lige Maader og udi Toldkisten udi vor Kjøb- 
sted Tønsberg for 3000 Rigsdaler og udi den paa Laur- 
vigen for 2000 Rigsdaler med den tilbørlig Rente deraf, saa- 
vidt sig kan bedrage af 6 pro cento, fra dette vort Brevs Dato 
beregnet, Thi bede vi dig og naadigst ville, at du dennem 
eller deres Fuldmægtig paa Ansøgning be*.® Summer af hver 
Toldkiste med Renten der[af], som forskrevet staar, saasnart 
hver Steds Toldkiste vorder aabnet, lader bekomme, tagendes 
derpaa deres Beviis, det dig og saaledes paa tilbørlige Steder 
skal blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 1 Sep- 
tember 1653. T. IX. 128. 



Digitized by 



Google 



' 6 1653. 

Hr. Gregers Krabbe, Vincents Bildt og Gregers 
Friis fik Brev om Sel[ii] Marsel[ii] Indvisning i 
nogle Toldsteder. 
F. III. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
af første indkommende Penge udi Toldkisten paa Moss lader 
os elskelige Selio Marselio og Povel Kliugenberg eller de- 
res Fuldmægtig paa Ansøgning bekomme to Tusinde og fem 
Hundrede Rigsdaler, saa og af Toldkisten paa Sand to Tusinde 
og fem Hundrede Rigsdaler med den tilbørlig Rente deraf, 
saavidt det sig indtil den Tid af sex pro cento kan bedrage, 
fra dette vort Brevs Dato beregnet, tagendes derpaa deres Be- 
viis, det eder og saaledes paa tilbørlige Steder skal blive godt- 
gjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 1 September IGoB. 
T. IX. 128. (Orig. og Cono. i Rigsarkivet.) 

Lige saadant Brev finge Vincents Bildt, at lade 

dennem bekomme af Toldkisten i vor Kjøbsted Tønsberg 

300() Rigsdaler, nok Gregers Friis at lade dennem bekomme 

af Laurvig 2000 Rigsdaler. 

Antoni Knip, anlangende Selio Marselio og Povel 

Klingenbergs Indvisninger i nogle Toldsteder 

i Norge. 
F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver anvist os el- 
skelige Selio MarseKo og 'Povel Klingenberg til efterskrevne 
Toldsteder udi vort Rige Norge for efterfølgende Summer, 
nemlig paa Moss for 2500 Rigsdaler, paa Sand for 2500 Rigs- 
daler, udi Toldkisten til vor Kjøbsted Tønsberg for 3000 Rigs- 
daler og udi den paa Laurvigen for 2000 Rigsdaler, det vi 
dig til Efterretning ville vide lade. Cum claus. consv. Kjø- 
benhavn 1 September 1653. T. IX. 128. 

Fredrik Urne, anlangende Reinhold von 

Hoven om Merø [o: Mære] Gaard. 
F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst haver forundt og 
bevilget os elskelige Reinold von Hoven, vor Mand, Tjener og 
Oberstelieutenant, en Gaard kaldet Merø med des tilliggendes 
Lotter og Lunder for Landekjøb, nemlig et halv Hundrede 
Rigsdaler for hver Spand, til Eiendom at maa nyde og beholde, 
da bede vi dig og naadigst ville, at du derfor, saavidt de kan 
bedrage, Betaling af hannem oppeberger og, hvis du derfor be- 
kom mendes vorder, haver du dig siden til Regnskab at føre. 
Dog ville vi naadigst, at for".^ Reinold von Hoven Kvinden, 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 47 

paa for".® Gaard boendes, for hendes første ndgivne Bygsel og, 
hvis hun med Rette kan have at prætendere, contenterer og 
betaler. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 3 September 1653. 
T. IX. 129. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Jørgen Rosenkrands fik Forsikring for 393 Rigs- 

daler 44 Skilling, et Aars Indkomst af Furø Præ- 

latnr, til Omslags Gjælds Aflæggelse. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Jørgen Rosen- 
krands til Kjeldgaard etc. nu til os og Kronen haver paa 
tre næstforegaaende Aars Tid, hver Aar den tredie Part, erlagt 
393 enkende Rigsdaler 44 Skilling, som er et Aars visse Ind- 
komst, som han af det geistliges Godses Indkomst, nemlig Furø 
Prælatur, han nu er naadigst medforlenet, nyder, efter Jordebo- 
gens Formelding og Renteritaxt anslagen, som os og Kronen 
ere 'bevilgede til Rigens Gjælds Aflæggelse til Omslag, da ville 
vi hannem for for".® 393 enkende Rigsdaler 44 Skilling naadigst 
liave kvitteret, saa og bevilget og lovet, og hermed naadigst 
bevilge og love, at han, hans Hustru og Arvinger eller og 
Arving alene, om Hustru ei lever, skal nyde ligesaa meget af 
hans Efterkommer udi Lenet igjen, om dermed Forandring 
skeede udi hans levendes Live, og efter hans dødelige Afgang, 
da skal hans Hustru og Arvinger .eller Arvinger alene, om ei 
Hustru lever, ubehindret nyde et Naadsens Aar af forbe^^ 
geistlige Gods foruden det, som sedvanligt pleier at skee, med 
lige saadan Condition, som han det havt haver og udi Naadsens- 
aar ellers pleier at skee. Kjøbenhavn 5 September 1G53. 
R. IX. 372. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Jørgen Rosenkrands fik Forsikring for 1273 Rigs- 
daler 3 Mark og 6 Skilling, et Aars Indkomst af 
Halsnø Kloster og Hardanger Len, til 
Omslags Gjæld. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Jørgen Rosen- 
krands til Kjeldgaard ete. nu til os og Kronen haver paa 
tre næstforegaaende Aars Tid, hvert Aar den tredie Part, 
erlagt 1273 enkende Rigsdaler 3 Mark og 6 Skilling, som er 
et Aars visse Indkomst, som han af Halsnø Klosters og Har- 
danger Lene, som han nu er naadigst medforlenet, nyder, 
efter Jordebogens Formelding og Renteritaxt anslagen, som os 
og Kronen ere bevilgede til Rigens Gjælds Aflæggelse til Om- 
slag, da ville vi hannem for for°? 1273 enkende Rigsdaler 3 



Digitized by VjOOQIC 



48 1653. 

Mark og 6 Skilling naadigst have kvitteret, saa og bevilget 
og lovet, og hermed naadigst bevilger og lover [o. s. v. mntat. 
mntand. overensstemmende med foranstaaende Brev], Kjøben- 
havn 6 September 1653. R. IX. 372. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, anlangende Fredrik Boyessøns 
Indvisning i Sand og Drøbaks Tolderier for 
637 V« Rigsdaler. 

F. III. V. a. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst erfarer, 
os elskelige Fredrik Boyessøn, Generalinspecteur over Skovene 
søndenfjelds i vort Rige Norge, ikke at have bekommet de sex 
Hundrede tredive og halvottende Rigsdaler, som hannem er 
gjort Anvisning ndi af vor Kjebsted Tønsbergs Byes Told, 
eftersom be*.® Told sig ei saa høit haver kundet bedrage, da 
bede vi eder og naadigst ville, at I be*« Fredrik Boyessøn eller 
hans Fuldraægtig paa hans Ansøgning lader følgagtig være 
be^® sex Hundrede tredive og halvottende Rigsdaler af Sands 
og Drøbaks Tolderi under eders Len, tag-endes derpaa hans 
Beviis, det eder og saaledes paa tilbørlige Steder skal blive 
godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 9 September 1653. 
T. IX. 129. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Antoni Knip, om Fredrik Boyessøns Indvisning 
i Sand og Drøbaks Tolderier. " 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom oa elskelige Fredrik 
Boyessøn, Generalinspecteur etc., tilforne er gjort Indvisning 
udi vor Kjøbsted Tønsberg Byes Told for 637 V» Rigsdaler og 
han det ikke har kunnet bekomme af Aarsag, at be*.® Told sig 
ei saa høit haver kundet bedrage, da have vi naadigst bevil- 
get, at han bemeldte Sum af Sand og Drøbaks Tolderi under 
Akers huus Len maa bekomme, det vi dig til Efterretning 
ville vide lade. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 9 September 
1653. T. IX. 130. 
Hr. Iver Krabbe, at maa (med Kvittering for det 
Korn Marselpus] i Marstrand har leveret) 
forblive ved Borgernes Kvittering. 

F. III. V. s. 6. t. Eftersom I tilforn haver bekommet 
vores naadigste Befaling anlangende at kvittere os elskelige 
Selius Marselius for en Andeel Korn, som til vor Kjøbsted 
Marstrands Proviantering, efter den med hannem oprettede 
Contract, leveret er, og vi af eders underdanigste Erklæring 
naadigst erfare de angivne Aarsager, hvorfor I formener eder 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 49 

ikke derfor at kan kvittere, da ere vi naadigst tilfreds, at det 
ved de udgivne Borgermestere og Raads saavelsom Borgernes 
Beviis ndi bemeldte Marstrand, ndi hvis Hnse Komet leveret 
er, maa forblive, dog haver I med Borgermester og Raad udi 
for".® Marstrand at handle, at de med for*® Korn tilbørlig Ind- 
seende haver, at os og Kronen ingen Skade derudinden veder- 
fares, eftersom det deres egen Velfærd er angelegen, hvorimod vi 
dennem af hver Hundrede Tønder af be*.® Korn for deres Umage 
og Besværing naadigst vil have forundt, hvis paa andre Steder 
udi vore Biger Danmark og Norge brngelig er. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 9 September 1653. T. IX. 130. 
Anders Olnfssøn, Borgermester i Fredriksstad, fik 
6 Aars Tyngefrihed paa en Gaard, kaldet 
Brangstrnp [o: Brandstorp]. 

P. ni. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Anders Olufssøn, 
Borgermester i vor Kjøbsted Fredriksstad, hos os underdanigst 
lader anholde om Skattefrihed paa den Gaard Brangstrnp, 
liggendes i Skjeberg Prestegjeld udi UUerø Annex, som 
han sig paa nogen Tid at bruge haver tilforhandlet, da have vi 
af synderlig Gunst og Naade naadigst bevilget og tilladt, saa 
og hermed bevilge og tillade, at for*? Anders Olufssøn paa 
sex Aars Tid kvit og firi for Skat og al anden Tynge maa 
nyde forbe*.® Gaard Brangstrnp, som han sig paa nogen [Tid] 
at bruge haver tilforhandlet. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 12 
September 1653. R. IX. 373. 

Ove Bjelke, athjælpe Jørgen Vackmann 
til Rette. 

F. in. V. G, t. Hvad Jørgen Vackman hos os under- 
danigst lader andrage, kan du af hosføiede hans Supplication 
videre see og erfare. Thi bede vi dig og naadigst ville, at 
du for^.® Jørgen Vackman efter hans Begjering til Rette for- 
hjælper, saavidt muligt og med BilHghed skee kan. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 12 September 1653. T. IX. 131. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at Christian Seitten [o: Schnit- 
ter] (som besidder en adelig Gaard, Henrik Villumssøn 
sig har tilhandlet) skal bevise sin adelige Herkomst. 
F. m. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Henrik Vil- 
lumssøn Rosenvinge ete. hos os underdanigst haver ladet an- 
drage, hvorledes hans afgangne Broder skal have sig en adelig 
Nonke Bigs-Registr. XI. 4 



Digitized by VjOOQIC 



50 1663. 

Graard udi vort Rige Norge tilforhandlet og sainrae Gaard 
ved eget Arbeide og Umag meget forbedret, og nu af en 
fremmed og fast nbekjendt, ved Navn Christian Schnitter be- 
siddes, om hvis Herkomst intet vides, da paa det for".® Hen- 
rik Villumssøn Rosenvinge, som hans afgangne Broders næste 
Arving udi hans fri Gods og for den Prætention, som han 
efter Arve og Odelsret til samme udi be**^ hans Broders samlet 
Gods kan have, haver han denne vores naadigste Befaling 
været begj er endes, at be*.® Schnitter maatte tilholdes sin adelige 
Herkomst for eder at demonstrere og beviisliggjøre. Thi bede 
vi eder og naadigst ville, at I beie Christian Schnitter tilhol- 
der, at han sin Extraction og adelig Herkomst med rigtige 
Documenter med forderligste for eder fremviser saa og skrift- 
lig overleverer, hvilket I siden til videre Efterretning i vores 
Kantselli haver at indskikke. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
12 September 1653. T. IX. 131. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Hans Nilssøn, Lagmand udi Fredriksstad, og Nils 
Hanssen, Foged over Ide og Marker Lene, at gjøre 
Henrik Villumssøn Indførsel hos Fru Berthe 

Clausdatter [Mylting]. 
F. in. V. G. t. Vider, at eft^rsom os elskelige Henrik 
Villumssøn Rosenvinge etc. hos os underdanigst om denne 
Befaling til eder, efter den sidste mellem hannem og Fru Bir- 
gitte Clausdatter afsagte Herredagsdom, haver ladet anholde. 
Thi bede vi eder og naadigst befale at I retter eders Leilighed 
efter med forderligste og paa be*.® Henrik Villumssøn Rosenvin- 
ges, hans Ansøgning gjører hannem Indførsel udi os elskelige 
Fru Birgitte Clausdatters bedste Gods og Løsøre for, hvis 
hannem efter Herredagsdom og tvende Dannemænds Taxation 
kan tilkomme for den af fælles Bo anvendte Bekostning paa 
Th ose Gaards Bygning, eller og gjører eders Bedste, dennem 
derom udi Mindelighed (om be*® Fru Birgitte Clausdatter eller 
hendes Huusbond sig dertil vilde bekvemme) at accordere og 
imellem forhandle, saavelsom ogsaa for, hvis dennem imellem 
efter for^® Herredagsdom endnu kan staa ulikvideret med dets 
forfaldende Renter fra den Tid, Skiftet stod, og be*« Henrik 
Villumssøn Rosenvinge formener sig, at han billigen burde at 
have havt Udlæg for. Hvis I og herudinden forrettendes vor- 
der, det haver I Barterne under eders Hænder og Signeter 
klarligen fra eder at give beskreven, som I agter at forsvare 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 51 

og være bekjendt. Cum clans. consv. Kjøbenhavn 12 Septem- 
ber 1653. T. IX. 132. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, at erklære 8ig om den Arrest, 

Henrik Villumssøn begjerer paa Fru Berthe 
Clausdatter Gaard. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Henrik Villums- 
søn Rosenvinge etc. bos os underdanigst haver ladet anholde 
om Arrest paa os elskelige Fru Birgitte Clausdatter og hendes 
Hunsbonds Gods og Formue saavel udi Jordegods som udi 
Løsøre, efterdi han engang tilforn, førend den derudinden af- 
sagde Herredafifsdom, derpaa vores Arrest forhvervet haver, 
thi bede vi eder og naadigst ville, at I eder om dets Beskaffen- 
hed med Flid erkyndiger og siden herom eders underdanigste 
udførlig Relation til grundelig Efterretning udi vores Kantselli 
indskikker. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 12 September 1653. 
T. IX. 132. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, anlangende Hans Krausbart, 
en Svenskes, Arrest og hannem at hjælpe til Rette. 

F. m. V. 8. G. t. Vider, at eftersom Hendes Kjerligheds, 
Dronningen udi Sveriges Resident i vor Kjøbsted Helsingør, 
os elskelige Magnus Durell, indstændig hos os haver ladet 
anholde, at den svenske Mand, ved Navn Hans Krausbart, 
maatte af hans Arrest løslades og hid neder komme til Sagens 
rette Forhør, da dersom bemeldte Krausbart der paa Stedet 
kan stille hans Vederpart nøiagtig Caution indtil Sagens Ud- 
drag for alt, hvis han af hannem med Rette kan have at præ- 
tendere, bede vi eder og naadigst ville, at I gjører eders 
Bedste til, hannem af Arresten løs at forskaffe, og ellers hannem 
i andre Maader som en fremmed til Rette forhjælper, saa at 
han ingen Uret vederfares. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 17 
September 1653. T. IX. 133. (Orig.- og Conc i Rigsarkivet.) 
Fredrik Urne, anlangende Selio Marselip] Indvisning i 
Throndhjems Skatter for 4377 Rigsdaler for 
Leverants til Marstrands Garnison. 

F. in. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver gjort os elske- 
lige Selio Marselio af vor Kjøbsted Christiania udi vort 
Rige Norge Indvisning udi Throndhjems Lens Skatter, som 
nærværende Aar er paabuden, for hvis Leverants, som han til 
Marstrands Garnisons Fornødenhed underdanigst forstrakt haver, 
nemlig Rug, Malt og Byg, som bedrager sig udi en Summa 

4* 



Digitized by VjOOQIC 



52 1653. 

4377 Rigsdaler til 96 Skilling danske, efter den med hannem 
derom oprettede Contract og siden derefter af vore Renterne- 
ster[el gjorte Afregning. Thi bede vi dig og naadigst ville, at 
du be*® 4377 Rigsdaler, som forskrevet staar, af be^® dit Lens 
udi nærværende Aar paabndne Skatter til os elskelige Selio 
Marselio paa hvis [o: hans] Ansøgning imod hans Kvittants lader 
erlægge og betale, og hvis han deraf udi dette Aars Skatter 
ikke bekommer, det haver du hannem af for*? indkommende 
Skatter, som udi be*? dit Len næstfølgende Aar bliver paabu- 
den, efter rigtig Kvittering at afbetale, det dig og saaledes i 
dine Regnskaber paa tilbørlige Steder skal vorde godtgjort. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 17 September 1653. T. IX. 134. 
Vestindiske Participanters Privilegier i Ber- 
gen, og fik de i Kjøbenhavn Privilegier 

den 5 Martii 1653. 
F. ni. G. a. v., at vi vore TJndersaatter, Borgere i vor 
Kjøbsted Bergen og Participanter, som de Caribiske Øer, 
liggendes udi Vestindien, heretter agte at beseile, med hvis 
andre Participanter de til sig tagendes vorder, paa under- 
danigst Ansøgning og Begjering naadigst have bevilget og 
tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at de paa de tre 
næsteffcer følgende Aars Tid, saafremt de ellers til forbe*« Øer 
Skibe henskikkendes vorder, maa nyde efterskrevne Privilegier: 
1. At af hvis Skibe og af alle Vare, hvad det være kan, som 
hertil af forbe*.® Bergen behøves at udpassere og hensendes, den 
tilbørlige Told erlægges skal, undtagen af hvis til forbe*? Skibes 
Behov nødig og ellers udi sig selv er fri for Told kan være 
[sic] og tilforne indfortoldet ere. 2. Hvis Folk desimidlertid til 
forbe*® Handel fornøden gjøres, maa fri og ubehindret udi Freds 
saavelsom Feidetid bruges og medfølge. 3. Efter forrettet Reise 
og beholden Hjemkomst maa de der udi be*® vor Kjøbsted Ber- 
gen holde deres Nederlage og uden nogen Visitering med Skib 
og Gods til for?® Bergen fri indpassere, og hvis Vare deraf 
paa fremmede Steder og Lande udskibes, igjen og fri udlades. 
Derimod skal de tiltænkt være udi en Summa strax for Rei- 
sens Hjemkomst at erlægge ligesaameget, som de for Ud- 
gaaende der tilforn gjort haver, efter di saa Mesteparten af 
for*® Vare, som de derfra bekommer, dog paa fremmede Steder 
igjen udskibes. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 22 September 
1653. R. IX. 373. 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 63 

Jens Bjelke anlangende Henrik Villumssøn, at hjælpe 
til Rette, at han og sine Medarvinger kan nyde 
Udlæg i Tholdzøe [o: Those] Bygning og 
hos Frn Birgitte Clausdatter. 
P. III. V. Gr. t. Vid, effcersom os elskelige Henrik Vil- 
lumssøn Rosenvinge etc. for os underdanigst haver ladet an- 
drage, hvorledes du udi hans Fraværelse formedelst vor Tje- 
neste i Spanien og andensteds, haver efter vores elskelige kjære 
Hr. Faders, salig og høilovUg Ihukommelses, naadigste Befaling 
forvaltet og havt udi Administration, hvis hannem imidlertid 
arveligen efter hans Broder, afgangne Steen Villumssøn til 
Those, er tilfalden efter Skifte-Registers og tvende dertil forord- 
nede Commissariers derom udstedte Doms ydermere Formelding, 
paa hvilket Skifte for»® Henrik Villumssøn formener sig at være 
skeet for kort og derover været foraarsaget, for»^« Commissariers 
Dom til sidste forleden Herredage udi vort Rige Norge at ind- 
stevne, hvorefter vor elskelige Rigens Raad udi deres afsagte Sen- 
tents hannem og hans Broder skal have tildømt deres Anpart 
udi Those Hovedgaardsbygning, som siden efter vores naadigste 
ndgivne Befaling til os elskelige Hans Nilss øn, Lagmand udi 
vor Rjøbsted Fredriksstad, og Hans Pederssøn, Soren- 
skriver paa Halden, deres skriftlig Specification paa samme 
Bygning, paa det billigste skal være anslagen for 6749 og en 
halv Rigsdaler, da bede vi dig og naadigst ville, at du retter din 
Leilighed efter og paa merbemeldte Henrik Villumssøns Ansøg- 
ning hannem til det Bedste hjælper til Rette og altingest derhen 
dirigerer, at han og hans Broder uden videre Ophold kan nyde 
faldkommen Vederlag og Satisfaction for, hvis dennem endnu 
baade af for".® Bygning saavelsom udi andre Maader hos os 
elskelige Fru Birgitte Clausdatter efter be*.® vores Rigens Raads 
Dom kan tilkomme, og at de efter vor naadigste Befaling (hvoraf 
dig herhos sendes Gjenpart) til forbe*? Hems Nilssøn saavelsom 
Nils Hanssen, Foged over Ide og Marker Lene, derfor udi hendes 
bedste Jordepart og Løsøre kan blive indført, hvilket du siden 
skriftligen under din Haand udi vores Kantselli haver at lade 
indlægge os til underdanigst Efterretning, hvorledes herudi 
bliver procederet. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 22 Septem- 
ber 1653. T. IX. 134. (Conc. i Rigsarkivei) 



Digitized by VjOOQIC 



54 1653. 

Hr. Sivert Urne, at erklære sig om de Skibs- 

møller, Georg Orse ved Brufosstrøm ved 
Skien vil lade bygge. 

F. in. V. s. Gr. t. Vider, at hos os underdanigst haver 
ladet anholde og begjere Georg Orse, hannem naadigst maatte 
bevilges og tillades^ at han paa Strømmen, som fly der forbi 
vor Kjøbsted Skien og kaldes Brufos, maatte anlægge nogle 
SkibsmøUer, hvorpaa han ogsaa Privilegier underdanigst er 
begjerendes at ny de, som I af hosføiede hans underdanigste 
skriftlige Memorialer videre kan see og erfare. Thi bede vi 
eder og naadigst ville, at I med forderligste eder imod os 
erklærer, om saadan hans Begjering hannem kan bevilges, des- 
ligeste om de Privilegier, han derpaa underdanigst søger, hannem 
uden nogens Præjudice kan tillades, og samme eders Erklæring 
med forderligste i vores Kantseli indskikker. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 24 September 1653. T. IX. 135. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Ove Bjelke, anlangende nogle Soldaters Løn 
og Underholdning. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst er tilfreds, at de 
150 Mand, som til Indkvartering udi vor Kjøbsted Bergen af 
Landet ere antagne, maa underholdes af Almuen der i Lenet 
efter den Anordning, som af dig derom allerede gjort er, hvor- 
til hver af Almuen skal udgive om Ugen V» Rigsdaler paa 
hver Person af for°® 150 Mand. Du haver og derforuden hver 
af de 150 Mand, som af Byen i Garnisonen underholdes, aarli- 
gen, indtil paa videre naadigst Anordning, til Løn og Klæder 
af Skatterne udi dit Len at lade bekomme 6 Rigsdaler, det 
dig og saaledes paa tilbørlige Steder udi Regnskaberne skal 
godtgjøres. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 24 September 1653. 
T. IX. 135. (Conc. i Rigsarkivet;) . 

Lensmændene i Norge, at handle med Geistligheden 

og Borgerskabet om noget til Magasin og Flaadens 

Underholding at bevilges. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at eftersom Adelen her udi vort 
Rige Danmark allerede godvilligen haver bevilget noget an- 
seeligt af deres egne Middel og Indkomst at udgive til Magasin 
og Flaadens Udrustning og Underholding, hvortil vi ogsaa 
" formoder, at Adelen i vort Rige Norge sig skal bekvemme, da 
bede vi eder og naadigst ville, at I Geistligheden udi eders 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 55 

Lene og anderliggendes Lene, saavelsom Borgerstanden samme- 
steds foreholder, at de lige saa vel som Adelen godvilligen ville 
bevilge noget til Magasin og Flaadens Udrustning og Under- 
holding, anseende det til Rigernes Bedste og Forsvar uforbi- 
gjængelig erfordres. Cnm claus. consv. Kjøbenbavn 26 Sep" 
ber 1653. T. IX. 136. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. GregersKrabbe . . . Akershuus. 

Hr. IverKrabbe Baahuus. 

OveBjelke Bergenhuus. 

FredrikUrne Throndhjem. 

Hr. SivertUrne Bratsberg. 

Mogens Arenfeldt . . . . Flekkerøen. 

HenrikBelov Stavanger. 

VincentsBildt Tønsberg. 

GrregersFriis BrunlaLen. 

PrebenvonAhn Nordlandene. 

JørgenFriis Vardøhuus. 

Hr. Gregers Krabbe og Jens Bjelke, om Adelen i 
Norge at bevilge noget til Magasin og 
Flaadens Udredning. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at ettersom Adelen her udi 
vort Rige Danmark allerede godvilligen haver bevilget noget 
anseeligt af deres egen Middel og Indkomst at udgive til Ma- 
gasin og Flaadens Udrnsting og Underholding, da bede vi 
eder og naadigst ville, at I med Adelen udi vort Rige Norge 
handler og dennem foreholder, at de lige saa vel som Adelen udi 
vort Rige Danmark godvilligen af deres egen Middel ville 
bevilge noget til Magasin og Flaadens Udrustning og Under- 
holding, anseende det til Rigernes Bedste og Forsvar uforbi- 
gjængelig erfordres. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 26 Sep- 
tember 1653. T. rX. 136. (Orig. og. Conc. i Rigsarkivet.) 
Hen rik Villumssøn [Rosenvinge] fik Brev, at 
maa bortfæste Munkebygaard. 

F. m, V. G. t. Eftersom vi af os elskelige Hr. Iver 
Krabbe til Jordberg etc, hans underdanigste Erklæring om» 
hvis imellem os elskelige Fru Margrethe Huitfeldt, af- 
gangne Thornes Dyres, og dig er passeret den Gaard Munkeby 
aogaaende, naadigst erfarer, hvorledes samme Gaard ikke skal 
være den rette Residents til Dragsmark Klosters Len, hvor-^ 
med vi dig naadigst haver medforlenet, da ere vi etter din 



Digitized by VjOOQIC 



56 1653. 

underdanigste Anmodning og Begjering naadigst tilfreds, at du 
maa til hvem du vil bortfeste samme Gaard Munkeby og, hvis 
du derfor til Fæste bekommendes vorder, selv beholde, uden os 
noget deraf til Regnskab at føre. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 26 September 1653. T. IX. 137. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Jørgen Friis, paa nogen Tid fra Vardøhuus 
at forløves. 

F. ni. V. Gr. t. Vid, at vi efter din underdanigste An- 
modning og Begjering naadigst tilfreds er, at du en Tid lang 
fra vor Fæstning Vardøhuus maa forløves, dog haver du tilforn 
den Anordning at gjøre, ligesom tilforn før din Tid med Slots- 
loven brugelig haver været, saa at intet der paa Fæstningen 
formedelst din Fraværelse vorder forsømmet. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 27 September 1653. T. IX. 137. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at forpagte Thornes 
Evertssøn Hammers Grods. 

F. in. V. s. G. t. Vider, at eftersom nærværende Thomes 
Evertssøn hos os underdanigst haver ladet anholde, vi hannem 
det store Hammers Gods paa Hedemarken udi Forpagtning 
ville forunde, da ere vi naadigst tilfreds, med saa Skjel at han 
eder derfor nøiagtig Caution kan stille, at I hannem samme Gods 
med des tilliggendes Bønder og Tjenere udi Forpagtning i dens 
Sted, som det nu haver, maa forunde, naar hans Forpagtnings- 
tid er ude, som det nu haver, saafremt I det ikke tilforne til 
nogen anden forpagtet haver. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
28 September 1653. T. IX. 137. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke, om Huse til Skjærbaade. 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom du udi din underda- 
nigste Angivende og Erklæring tjenligst eragter, at de sex 
Skjærbaade af de næst om Slottet beliggende Fogderier kunde 
bekvemmelig udi Fredstid forblive ved Slottet, og til deres 
Bevaring nødvendig eragtes, at et hver Fogderi Huse og Skjul 
til deres Skjærbaade paa en bekvem Sted næst ved Slottet 
eller Byen lader opbygge, da bede vi dig og naadigst vUle, at 
du de tvende Fogderier, som vi erfarer ei ligesom de andre 
Fogderier at have gjort Bekostning paa Huse og Skjul til 
deres Skjærbaade, foreholder, at de paa de Steder ved Slottet 
eller Byen, som du bekvemmeligt kan eragte. Huse til for»« 
deres Skjærbaade lader anrette. Desligeste haver du de andre 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 57 

fire Fogderier at foreholde, som derpaa allerede hjemme haver 
gjort Bekostning, at de og i lige Maade deres Huse til for'^.» 
Slot eller By forflytter. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 28 
September 1653- T. IX. 138. (Conc. i RigsaAivet.) 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Jørgen Bjørns- 
søns Indvisning i Svinesunds Told. 

F, m. v. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
lader os elskelige Jørgen Bjømssøn, vores Viceadmiral paa 
Bremerholm, paa hans Ansøgning bekomme to Tusinde Rigs- 
daler af Svinesunds Toldkiste af de første Penge, som der ind- 
kommer efter at disse, som der nu findes, vorder udtagne, ta- 
gendes derpaa hans Beviis, hvilket eder og saaledes paa tilbør- 
lige Steder skal blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 28 September 1653. T. IX. 138. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Antoni Knip, anlangende Jørgen Bjornssøns 
Indvisning i Svinesunds Told, 

P. m. V. Gr. t. Vid, at vi naadigst haver bevilget os 
elskelige Jørgen Bjømssøn etc, at maa bekomme to Tusinde 
Rigsdaler af Svinesunds Toldkiste af de første Penge, der ind- 
kommer, efterat disse, som der nu findes, vorder udtagne, det 
vi dig til Efterretning vUle vide lade. Cum claus. consv. Kjø- 
benhavn 28 September 1653. T. IX. 139. 
Overberghopmands Bestalling over al Norge. 

F. m. G. a. v.. at*vi naadigst haver antaget og be- 
stillet, saa og hermed antager og bestiller os elskelige Bro- 
strup Gedde til Tommerup, vor Mand og Tjener, til at 
være Oberberghopmand over alle Bergverkeme over alt vort 
Rige Norge, som nu findes eller herefter funden [og] optagen 
vorder, og skal han ordinaire residere ved Sølvberget og 
ellers aarligen og saa tit fornøden gjøres besøge alle andre 
Bergverker, som der findes, og flittig iagttage, at de drives 
og fortsættes med største Fordeel og mindste Omkostning, skee 
kunde, og ellers udi alting ramme vores og vore Undersaatters 
Bedste, Gavn og Fordeel, som en oprigtig og forfaren Over 
berghopmand vel egner og anstaar efter den Ed, han os derpaa 
særdeles gjort og aflagt haver. Da have vi for saadaiv hans 
tro Tjeneste aarligen tilsagt, saa og hermed tilsiger at ville 
lade give hannem 2000 Rigsdaler, som hannem kvartaliter skal 
leveres paa Mynten udi vor Kjøbsted Christiania, nemlig til 
hver Kvartal 500 Rigsdaler, og skal samme hans Bestilling 



Digitized by VjOOQIC 



58 1653 

begynde og angaa fra den 1 Mai sidstforleden og siden saaledes 
Aar fra Aar continuere, imeden og al den Stund han samme 
Bestilling betjener og betræder. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 
29 September. 1653. R. IX. 374. 

Brostrup Geddes Instruction at være Oberberg- 
hopmand udi Norge. 

Instruction hvoretter os elskelige Brostrup Gedde sig udi 
den hannem anbetroede Oberverkhopmands Bestilling over Berg- 
hopmand[s]verkerne [sic] i vort Eige Norge haver at forholde: 

Skal han først og fornemmelig lade anrette et Bergamt 
i bemeldte vort Rige Norge med dertil behørige Officerer etter 
andre lovlige Bergverkers Brug og Sedvane, hvilken vi selv 
siden efter underdanigst Angivende og befunden Beskaffenhed 
naadigst ville confirmere og ratificere. Han skal have Over- 
commando over alle Bergamt og Underofficererne paa Berg- 
verkerne, hvilke alle skulle aflægge deres Ed for hannem i vor 
Sted, ligesom den i Bergordningen er indført. Han skal og med 
Oberbergmesteren hvert Aar engang reise paa alle Bergverkerne 
og der sammesteds have flittig Indseende at altingest der ordent- 
lig tilgaar, saa og at tilbørligen med Skovhug forholdes, og 
Bergverkerne af yderste Formue med Raad, Daad og al god 
Geleyd og Fremgang at fortsætte hjælpe, hvad mangelhaftig 
befindes remedere og efter Fomødenhed 8 eller flere Dage paa 
Stedet forblive, saa at vor og Kronens Nytte og Gavn i alle 
Maader vel bliver befordret, og med de andre Underofficerer have 
tilbørligen Indseende, at de etter Tidens og Leiligheders og 
Stedemes Beskafienhed og deres Erfarenhed tilsætter og afskaf- 
fer [sic], saavidt deres Embede efter Bergordningen vedkommer. 
Den ene Bergmester skal aldeles holdes ved Sølvbergverket og 
af Participanteme der sammesteds underholdes, den anden skal 
bestilles nordeni^^l^^s og residere paa det østerdalske Kobber- 
bergverk. Dersom nogen muther eller vil optage ny Penge 
[o: Gjenge] eller gamle Gruber, da skal det af hannem paa vore 
Vegno tilbørligen forlenes, dog dernæst siden i Bergamtet confir- 
meresjhvorpaa siden vores naadigsteRatification videre skal søges. 
Hvorledes bygges skal og Verket paa bedste Maade, os og Riget 
saavelsom Participanteme til Gavn og Bedste, drives, skal ogsaa 
af bemeldte vores Oberberghopmand anvises. De gemene Berg- 
folk og Arbeidere skal han og efter Fornødenhed antage og 
afskaffe og ellers have flittig Indseende, at altingest ordentlig 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 59 

tilgasir, hvilket altsammen, som for&krevet staar, med Muthen 
og Forlene[n] af Overbergraester søndenfjelds i bemeldte vor 
Oberberghopmands Fraværelse skal iagttages. Han skal og til- 
bolde Hytteforvalteren nordenfjelds at have flittig Indseende og 
Inspection over Hy tteverkerne, at Ertsen med ringeste Bekostning, 
Kul og anden Tilbehøring oprigtigen smeltes og, hvad Ertsen 
sig holder, tilbørligen ndbrændes. En Greschworen skal holdes 
nordeniQelds, som hid og did paa Verkeme efter Fornødenhed 
kan forskikkes, i Synderlighed hvor ny Gjenger eller gamle 
Gruber optages eller og Strid og Tvistighed forefalder, som og 
tillige med skal sidde ndi Bergamtet. Ved Sølvverket skal 
derforuden holdes to Greschworne, som af Participanterne der 
sammesteds skal betales. Bergamtet eller Berg-CoUegiam skal 
[holdes] engang hver Aar paa en vis bestemt Tid om Vinteren ved 
Sølvbergverket eller og i vor Kjøbsted Christiania, hvor ndi til 
et Membrum skal tåges Tjenestskrivere[n o: Tiendeskriveren], som 
ved Mynten i for»® Christiania residerer, der skal procederes og 
nåføres alle de Sager, som for dennem bliver indstevnet, alle 
Berg verkeme anrørige, og alting efter Bergordningerne og deres 
Artikler saaledes dømmes og dijudiceres, som forsvarligt kan være, 
hvorfra end [o: ei] andensteds hen end for os og vores elskelige 
Danmarkes Riges Raad skal appelleres. Hos forbe^** Bergamt skal 
være fuldkommen Inspection og Disposition over alle Skove, 
Strømme og Almindinger, ved Bergverket nærliggende, item 
over allehaande metalliske Gange og mineraliske Gruber, Hytter, 
Hamre, Smedeverk og allehaande Facturer af Metaller, hvad 
Navn de og have kan, som nu udi Brug ere eller herefter op- 
komme kunde, saa at alting med beds te Maner og Ordning 
derpaa drevet og forrettet vorder. Og hviid Privilegier, som efter 
Omstend[ighed]ernes Beskaffenhed kan eragtes Participanterne 
at forundes kunde, derover skal af be^® Bergamt os underdanigst 
Forslag gives. Hos samme Bergamt skal aUe Regnskaberne 
indleveres, igjennemsees og deraf kort Reces forfattes, som udi 
vores Kantselli eller Renteri indskikkes med underdanigst Be- 
retning derhos om alle Bergverkernes Beskaffenhed, saa og For- 
slag hvorledes de udi bedste Stand kan bringes. Det øvrige 
skal udi Amtet forvares med tilbørlig Indseende, at vores og 
Kronens Interesse ingenlunde forsømmes eller misbruges, mens 
tilbørligen observeres, og enhvers Ret iagttages, til hvilken Ende 
udi Amtet ogsaa skal holdes og forferdiges adskDlige Berge^ 



Digitized by VjOOQIC 



60 1653. 

bøger, hvorudi alle Brage, Gruber og beleilige Strømme, hvad 
heller de ere bygte eller ubygte, med det Grods, Skove og Lei- 
ligheder, som dennem vedkommer og enten allerede er under 
publikke eller privat Brug bebrevede eller til ny Brag oprettet. 
Hvis ellers ndi Amtet passerer og besluttet vorder, skal af 
Bergamtskriveren indføres, protokolleres og til vores og Rigens 
Tjeneste forvares. Hvis Officerer, som i forbe^ Bergverket kan 
behøves, kan forbe*® Oberberghopmand for os underdanigst nomi- 
nere og dertil forskrive, hvilke han dertil bedst og bekvemmest 
eragter og næst ved Haanden og ved det Sted ere, hvor Berg- 
retten skal holdes. Mens Oberbergmester, Cender og Berg- 
amtsskriver ville vi selver antage og indsætte. Befindes nogen 
af gemene Bergfolk og Betjente, som sig i sin Bestilling i en 
eller anden Maade forseet haver, da kan han med de Berg- 
officerer, som paa Bergverket ere, deres Betænkning lade han- 
nem straffe efter Forseelsens Beskaffenhed, mens Bergofficererne 
skulle anklages for Bergamtet og af BergcoUegio dømmes til 
den Straf, de for deres Forseelse meriteret have. Bliver nogen 
af de høie Officerer ved Dom afsat, da skal vores Oberberg- 
hopmand os to eller tre dygtige og forfarne Personer i den 
afsattes Sted igjen recommandere, de andre gemene Bergbetjente 
kan han selv sætte, som han dennem dygtige beånder. Han skal 
og ved Sølvbergverket hver Kvartal, eftersom sluttet er, per- 
sonlig være tilstede, Regnskabet antage og slutte og hvad med 
Participanterne eller deres Fuldmægtige eller i andre Sager 
Bergverket angaaende forafskedet vorder, udi Bergbogen ind- 
skrive og Regnskaberne i Bergamtet forvare lade. Han skal 
og have flittig Indseende, ikke aleneste, at os som en Partici- 
pant udi Verket, men endogsaa udi Tiende og Sølvkjøbet ingen 
Uret vederfares. Skulde og nogen ny Indtægt til bemeldte 
Sølvbergverkes Fortsættelse behøves, ville vi efter underdanigst 
Erindring gjøre den Anordning, som dertil kan eragtes fornøden 
og os som en Participant pro Kvota kan tilkomme. 

Med vores Mynt skal han have tilbørlig Indseende, at ingen 
Underslæb med Sølv eller Mynten skeer, men at alting dermed 
rigtig og forsvarlig tilgaar. 

Dersom nogen ny Bergverk optager og hos Bergmesteren 
muther og siden hos be*? Oberberghopmand og Amtet forlenes 
og af os siden confirmeres, samme Muthsedler skal udi Berg^ 
amtsbogen indføres og Participanterae dertil angives. 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 61 

Naar og Anparfc til andre forhandles, skal bemeldte vores 
Oberberghopmand derom af dennem, som det selger, saa og af 
dennem, som det kjøbe, tilskrives og derom advares. 

Dersom og Irring og Tvist eller[s] udi nogen Bergverkssager 
kunde for[e]falde, hvorom udi Bergordningen intet meldes, heller 
og han og Bergamtet med Farticipanterne ikke kunde forenes, 
det skal for vores Statholder i vort Rige Norge pro tempore 
indkomme, som de nærværende eller deres Deputerede, deres 
Vota rationis og Mening haver at fornemme og det, som per 
majora bedst og bekvemmeligst til Bergverkernes Fremgang kan 
eragtes, at forordne eller og Sagen til os at henvise. 

Bemeldte vores Bergoverhopmand skal og lade sig være 
angelegen, at andre ny Bergverker det flittigste, muligt er, op- 
søges og fortsættes, med saa Skjel den bekvemme Leilighed 
derhos findes, som til be*® Bergverks Fortgang behøves, og ei 
andre, som allerede priviligeret er, derudi præjudiceres. 

Han skal og, saavidt muligt er, tilhjælpe, at vores indfødte 
danske og norske Undersaatter efter deres Forstand bruges, og 
ellers sig i alle Maader som en betroet Bergoverliopmand og 
ærlig Adelsmand bedst egner og anstaar, skikke og forholde. 
Kjøbenhavn 29 September 1653. R. IX. 374. 
Brostrup Greddes Ed at være Overberghop- 

man d. 

Eftersom eders Egl. Maj. naadigst haver antaget og be- 
stillet mig, Brostrup Gedde, for Oberberghopmand over al 
Norge, saa lover og bepligter jeg at være eders Kgl. Maj. og 
eders Maj.s Riger og Landes Bedste og Gavn vide og ramme, 
saa og Skade og Nachdeel af min yderste Formue hindre og 
af verge. Jeg skal og af al min Magt eders Kgl. Ma.js Berg- 
verker sammesteds hjælpe at opsøge og opspørge, komme i 
Svang og paa Fode og, saavidt jeg forstaar, hjælpe at drive 
Eders Maj. til høieste Fordeel med ringeste Bekostning muligt, 
hvilken at spare jeg al Flid i alle Maader vil anvende. Hos 
forbe*.® Bergverker skal jeg idelig være tilstede og med al Flid 
være paa de Steder i samme Bergvcft^k, hvor og naar min 
Præsens og Nærværelse udkræves og den kan være eders 
Kgl. Maj. til Gavn og Fordeel. Underhavende Folk, høi og 
lav, skal jeg tilholde, enhver at føre et christeligt og skikkeligt 
Levnet og Idret, og at de med Flid deres Bestillinger forretter, 
saavidt de bør med Rette og efter Bergordningen, derforuden 



Digitized by VjOOQIC 



62 1653. 

ingen ny Officierer bestille eller anordne nden særdeles Bevilling. 
Og skal jeg rette og forholde mig efter andre eders Kgl. Maj.s 
særdeles naadigste Befalinger saa og min Bestilling og In^^trux, 
mig nu meddeles, indtil saa længe^ eders Kgl. Maj. nogen sær- 
deles Anordning naadigst givendes vorder, skal jeg rette mig 
efter den Bergordning, som udi Sachsen og Brunsvig gaar 
udi Svang, dog at saavidt som med Officerers Anordning skaa- 
nes, som muligt kan være, og ellers i eders Kgl. Maj.s Fra- 
værelse være eders Kgl. Maj.s Statholder udi Norge lydig til 
eders Kgl. Maj.s Tjeneste, saa og i alle Maader mig forholde, 
som en ærlig Oberberghopmand og oprigtig Adelsmand egner 
og bør, saasandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord. Kjøben- 
havn 29 September 16.^3. R. IX. 380 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Anders Karlsson, 
som imod Fredriksstads Privilegier sig for 
Procurator lade bruge. 
F. ni. V. s. Gt, t. Eftersom vi naadigst kommer udi For- 
faring, hvorledes en, ved Navn Anders Karlsson, forrige Lag. 
thingsskriver udi vor Kjøbsted Fredriksstad, sig skal understaa 
at lade bruge under for*»® Fredriksstads Byes Priviligier for en 
Procurator, uanseet han hverken der i Byen skal være boende, 
meget mindre af nogen Øvrighed til edsvoren Procuratorem 
er forordnet, dertilmed skal han udi forrige vores elskelige 
kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelses, Tider 
efter naadigst Befaling^ haver været tiltalt og søgt til Doms 
for lige Procedurer, og det uagtet imod sin da udgivne Revers 
sig endnu modvilligen skal forholde, da bede vi eder og naa- 
digst ville, at I for'»® Anders Karlsson saavelsom alle andre, 
som befindes i saa Maader sig for Procuratorer at lade bruge 
og ei dertil af Øvrigheden ere forordnede, mens for egen Profit 
og Fordeel Almuen udi Tvist og Klammer imod hinanden ind- 
vikler og ved adskillige Kroglove Parterne søger at forvilde, 
paa vore Vegne alvorligen forbyder, at de herefter sig ei 
lader bruge udi nogen Sager at begynde eller udføre, saalænge 
de ei lovligen dertil efter Recessen ere af Øvrigheden kaldet og 
forordnede, saafremt de, som befindes saaledes sig imod vores 
naadigste Villie og Forbud at fordriste, ikke derfor ville til- 
tales og straffes uden al Naade udi Jern paa Bremerholm. 
Cum claus consv. Kjøbenhavn 2 Oktober 1653. T. IX. 139. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 63 

Selio Marselio fik Kvittants for nogle Mangler 

anlangende nogle Skibes Udredning i sidste 

svenske Feide. 

F. III. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Selio Marselio, 
Indvaaner i vor Kjøbsted Christiania, adskillige Mangler 
er ble ven tilstillet anlangende de Skibe St. Anna, St. Ca- 
tharina og Enhjøringen af vor Kjøbsted Skien, St. Oluf 
af Drammen og nogle hans egne Skibe, som udi forleden 
svenske Feide haver været ndi Tjeneste, saavelsom en Con- 
tract om en Skibsflaade, som han udi for"® sidst forleden Feide 
skulde tilveiebringe, efter for"^® Mangelposters videre Indhold, 
hvilke vi naadigst haver anbefalet vore Rentemestere at igjen- 
nemsee og deres underdanigste Betænkende derom efter Poster- 
nes Beskaffenhed til os at overlevere, da efterdi be*? vore Rente- 
mestere sig mod os underdanigst erklæret haver, at de hans 
Gjensvar paa for'».® Mangelsposter nøiagtig befundet haver, efter- 
som han ved de HoUænders Forbud er bleven forhindret den 
Contract om Flaaden at efterkomme og de andre Misligheder, 
som hos ioT^^ Skibes Afredning befindes, hans Person som en 
Handelsmand ikke egentlig at vedkomme, da ere vi naadigst 
dermed fomøiet og vel tilfreds, og ville derfor, at han og hans 
Arvinger for al videre Tiltale og alle forrige gjorte Mangler 
og Antegnelser skal være gandske fri og forskaanet. Cum 
inhib. sol. Kjøbenhavn 4 Oktober 1653. R. IX. 380. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne, om Hr. Christian Friises Assignation 
for 3000 Rigsdaler i Throndhjems Commissari[ejtold. 

F. m. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du os 
elskelige Hr. Christian Friis til Vorde, Ridder etc., udaf Com- 
missari[e]tolden udi dit Len 3000 Rigsdaler paa hans Ansøgning 
lader bekomme og følgagtig være for hans resterende Besolding, 
som hannem for hans Tjeneste tilkommer, det dig og saaledes 
paa tilbørlige Steder skal blive godtgjort. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 4 Oktober 1653. T. IX. 140. 

Selio Marselio Confirmation paa Rente- 
mesternes Afregning. 

F. m. G. a. v., at os elskelige Selio Marselio vores naa- 
digste Confirmation underdanigst er begjerendes paa en af vore 
Rentemestere med hannem gjorte Afregning, lydendes Ord efter 
andet, som følger: 



Digitized by VjOOQIC 



64 1653. 

Anno 1653 den 26 September haver ærlig, forstandig og 
velfornemme Mand Selius Marselius, Indvaaner og Handels- 
mand i Christiania ndi Norge, indleveret og overgiven her udi 
vor Hs. Maj.s Rentekammer et hans Register og Fortegnelse, 
hvorudinden han først til Fordring stiller 19379 Rigsdaler to 
Ort nitten Skilling efter en Afregning, som han haver sluttet 
den 30 Aprilis 51 med Villum Mechlenbnrg, Kgl. Maj.s 
Landcommissario udi Norge, som er hans endelig Fordring, for 
hvis hannem og hans Broder Gabriel Marselis, Kgl. Maj.s 
residerende Commissario udi Amsterdam, underdanigst til- 
kom for de Skibes Tjeneste under Norge udi forleden Krigstid, 
saa og Resten af de Betaling, forbe*® Selio skulle have for tvende 
Fregatter, som hannem til Rigens Tjeneste er af handlet efter 
Krigen, saavelsom Resten af hans Betaling for hvis Munition 
og andre Jernvarer, han effcer Ordre haver leveret paa Baa- 
huus Fæstning og paa Throndhjems Graard, dernæst for 
adskillig Forstrækning, som han en Deel efter ærlig og vel- 
byrdig Mand, Hr. Hannibal Sehested til Nøraggergaard, 
Ridder og forrige Statholder udi Norge, som og efter Kgl. Maj.s 
tilforordnede Landcommissarier sammesteds, deres Anordning 
og Begjering haver gjort og forstrakt til adskillige høie og ne- 
drige Krigsofficerer og Betjente, naar de deputerede Middel ikke 
haver været i Forraad, siden sidste svenske Feide, hvilket alt- 
sammen er kommen til god Af kortning, s<5m enten kvartalsviis 
eller aarlig kan være holden, efter den indleverede Register 
og medfølgende Ordre og Beviser og Restsedlers Udvisning og 
Forklaring, som^ er beregnet fra den 26 Aprilis 1649 og til 
ultimo Aprili 1651, beløb tilsammen al hans Fordring 28962 Rigs- 
daler 2 Ort 17 Skilling. Imod forskrevne Forordning [o: Fordring] 
haver han igjen annammet den 19 Mai 50 2000 Rigsdaler af ær^ 
lig og velbyrdig Mand, Ove Bjelke til Østeraat, Kgl. Maj.s 
Befalingsmand paa Bergenhuus, saa og oradraget 2000 Rigs- 
daler, som han af Commissario Villum Mechelborg var bleven 
contenteret paa velbyrdige Claus Juels Vegne, saa og af kor- 
tet 555 Rigsdaler 3 Ort 2 Skilling, for hvis Antegnelser, som 
udi hans Fordrings Register er bleven gjort og paa Kgl. Maj.s 
Vegne ikke kunde passere efter samme overgivne og under- 
skrevne Registers videre Formelding, beløb al forskrevne Oppe- 
børsel og Af kortning 45:55 [o: 4555] Rigsdaler 3 Ort 2 Skil- 
l^^S) ^S ^^^ ^^^ ^^^ imod det andet lignet og lagt, da be- 



Digitized by VjOOQIC 



1663. 65 

findes forbe^* Selii Fordring og Forstrækning høiere og mere 
end forskrevne Oppebørsel og Afkortning at kunde beløbe 
24^16 Rigsdaler 3 Ort og 16 Skilling, hver Daler til 96 Skil. 
ling beregnet, som han hos Hs. Kgl. Maj. underdanigst haver 
at fordre. Actum Kjøbenhavn ut supra. Denne Beviis imod 
indlagte Registers Fortegnelse confirmeret og siden registreret. 

Peder Vibe, m. p. p. Peder Pederssøn, min Haand. 

Anders Sørenssøn. Indskreven Jens Christenssøn. 

Da ville vi forbe^® Afregning, eftersom den heroven findes 
indført, udi alle des Ord, Clausnler og Punkter naadigst have 
confirmeret, fuldbyrdet og stadfæstet, saa og hermed confirme- 
rer, foldbyrder og stadfester. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 
5 Oktober 1653. R. IX. 381. 

Hr. Gregers Krabbe, at tilholde Christiania Kapitel 
at fremskikke Fortegnelse paa, hvormeget hver 

Capitularis til Omslagsgjælden har udgivet, 
saa og om en Jordebog. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom formenes, at Canonici eller 
Capitulares udi Christiania ikke skal have fuldkommeligen ud- 
givet et Aars Indkomst efter Renteritaxt, som bevilget og paa- 
bnden var, udi trende sidstforleden Aar, og enhver dog ikke 
destomindre prætenderer et fuldkommen Naadsensaar for deres 
Arvinger, ligesom de det fuldkommeligen erlagt havde, da paa 
det erfares kan, hvo af Canonicis rigteligen det hele Aars Ind- 
komst af deres Præbende udi trende Aar erlagt haver og der- 
for Naadsensaar efter forrige naadigste Bevilling billigen bør 
at nyde, og hvilke dermed endnu resterer, bede vi eder og naa- 
digst ville, at I Kapitlet der sammesteds paa vore Vegne alvor- 
ligen tilholder med forderligste i vort Renteri at indskikke en 
rigtig Fortegnelse paa, hvormeget en hver Canonicus der i 
Kapitlet af sit geistlig Gods aarligen udi he^ forgangne trende 
Aar udgivet haver, saafremt de den bevilgede Naadsensaar 
derfor agter at nyde, og derhos en rigtig Jordebog under Ka- 
pitels Segl paa hver Species af hvert Præbendes eller Kannike* 
doms aarlige visse Indkomst, hvilket tilforn naadigst ogsaa 
anbefalet er, men dog endnu ikke efterkommet, paa det at 
samme Jordebøger med vores Kammerskrivers udgivne Kvit- 
tantser tilbørligen kan confereres, efter Renteritaxt overslages» 
og der af Rigtighed og rette Beskaffenhed erfares. Cum claus. 

NoxBke Big8-Begistr. XI. 6 

Digitized by VjOOQIC 



66 165S. 

consv. Kjøbenhavn 5 Oktober 1653. T. IX. 140. (Orig. og 
Conc. i Rigsarkivet.) 

• Arent Nilssøn og Nils Nilssøn, Finner, maa 
have Maren og Margrete Olnfsd åtte r. 

F. III. Gr. a. v., at eftersom Arent Nilssøn, Finner af Alden 
[o: Alten] udi Nordlandenes Lene udi vort Rige Norge, som 
sig ved Leiennaal tvende Grange med en Kvindesperson ved Navn 
Maren Olnfsdatter, hannem udi tredie Led beslægtet, skal have 
forseet, underdanigst lader anholde og begjere, at samme For- 
seelse dennem maatte efterlades, saa de maatte komme udi Egte- 
skab sammen, da have vi naadigst bevilget og tilladt, saa og 
bevilge og tillade, at samme Forseelse dennem denne Grang naa- 
digst maa efterlades, saa og at de med hverandre udi Egte- 
skab maa indlade, dog skal de tiltænkt være for samme Be- 
naading til næste Hospital af yderste Formue og Lensmandens 
Sigelse Penge udgive og derforuden paa tilbørlige Steder be- 
viisliggjøre, at de hverandre ikke nærmere end udi be*® tredie 
Led ere beslægtet og paarører, saafremt de ellers denne vores 
Benaading agter at nyde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 6 Ok- 
tober 1653. R. IX. 383. 

Lige saadant et Brev fik Nils Nilssøn, Finne, at 
maa have Merete Olnfsdatter, hvilke i tredie Led ere 
beslægtede og udi Leiermaal sig forseet. 
Hr. Iver Krabbe, at have flittig Indseende medBaa- 

huus Fæstning og Slot, saa og at examinere, 
hvo der ankommer. 

F. ni. V. s. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
med altingest, hvis til vor Fæstning og Slot Baahuses For- 
sikring nødvendig kan eragtes, haver flittig og god Indseende, 
og særdeles at ingen, som suspect er, tilstedes paa for'».® vort 
Slot og Fæstning at indkomme, mens at enhver, som did an- 
kommer eller igjennem passerer, tilbørligen examineres, hvem han 
er, hvorfra han kommer og hvorhen han sin Reise vil fortsætte 
med videre, som I ellers i andre Maader, al hemmelig Attentat 
dermed at forekomme, kan tjenligt eragte. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 6 Oktober 1653. T. IX. 141. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Jens Pederssøn Kruts Bestallung for Stykhop- 
mand ved Akershuus. 

F. III. Gr. a: v., at vi naadigst have antaget og bestillet, 
saa og hermed antage og bestille nærværende Jens Pederssøn 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 67 

Krut for en Stykhopmand ved vort Slot Akershnns, indtil 
anden Anordning skeer, og skal han ndi for°.<» sin Bestilling 
være os, vor Riger og Lande huld og tro, dessen G-avn og 
Bedste af yderste Formue vide at befordre og fremme, saa og 
Skade og Nachdeel hindre og afverge, og sig ellers udi alle 
Maader skikke og forholde, som det en oprigtig og æreelskende 
Stykhopmand sømmer, egner og vel anstaar, da haver vi for 
saadan hans tro og flittig Tjeneste naadigst bevilget at ville lade 
give hannem aarligen til Besolding 300 Rigsdaler, som skal be- 
gynde og angaa fra nærværende Dags Dato og endes Aarsda- 
gen dernæstefter, og siden aarligen continuere, medens .og al 
den Stund, han udi samme vores Tjeneste forbliver. Bedendes 
og bydendes vor Lensmand paa be*? vort Slot Akershuus, den 
som nu er eller herefter kommendes vorder, at de aarligen udi 
rette Tider lader give forbe*.® Jens Pederssøn Krut paa vore 
Vegne for°« Besolding,- ei gjørende hannem derpaa Forhindring i 
nogen Maader. Kjøbenhavn 7 Oktober 1653. R IX. 383. (Conc. 
i Rigs arkivet.) 

Hr. Iver Krabbe fik Brev at erklære sig, hvorledes 
Skie [o: Skee] og Tierne [oiTjernø] Kirker ere holdte 
vedlige, siden Hans Nilssøn, Lagmand udi 
Fre driksstad, har havt Indkomst[en]. 
F. m. V. s. G. t. Eftersom vores elskelige, kjære Hr. 
Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, naadigst haver bevilget 
os elskelige Hans Nilssøn, Lagmand udi Fredriksstad, for hans 
Liagstols ringe Indkomst, sin Livstid at maa nyde Skie og 
Tierne Kirkers Tiende og aarlig Indkomst udi Baahuus Len, 
dog at han skulle være tiltænkt, for^® Kirker forsvarligen 
vedlige og Magt at holde, da bede vi eder og naadigst ville, 
at Imed forderligste for'^® tvende Earker lader besigtige, hvor- 
ledes de befindes^ vedlige at være holdte eller forbedrede, siden 
ioT^.^ Hans Nilssøn Indkomsten deraf haver havt, og samme 
eders Forretning med forderligste udi vores Kantselli indskikker. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 7 Oktober 1653. T. IX. 141. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Claus Rasmussøn fik Privilegier paa et Kobberverk 

i Holdsaadens [o: Holtaalens] Prestegjeld omtrent 

i Aaden [o: Aalen] at optage. 

F. m. G. a. v., at eftersom vi gjeme see, at Bergver- 

keme udi vort Rige Norge, hvormed Grud dem rigelig haver 

6» 



Digitized by VjOOQIC 



68 165S. 

benaadet, vel maatte komme paa Fode, lykkeligen drives og fort- 
sættes til vores og vore Undersaatters Gavn og Bedste, og os el- 
skelige Claus Rasmussen, forrige Bergskriver ved Røros Verk, 
med hans Participantere, som han til sig tager, sig nu under- 
danigst erbyder paa deres egen Bekostning en nyfunden Kob- 
berverk udi Holtaalens Prestegjeld omtrent i Aalen at ville 
optage, drive og udi Verk anstille, dersom dennem derpaa 
nogen visse Privilegier maatte forundes, da have vi af kongelig 
Grunst og Naade forbe^.® Participanter og deres Medconsorter 
efterskrevne Privilegier og Friheder naadigst undt og bevilget, 
saa og hermed under og bevilger, at de forbe*.® nyfunden Kobber- 
verk udi forbe*.® Holtaalens Prestegjeld med behøv[e]lige Bergfolk, 
Mestere og Svende maa lade optage, fundere, ' ansætte, arbeide, 
continuere, drive og underholde med Grrube[r], Smeltehytter, Dæm- 
ninger, HammermøUer og andre Huse, og det for dem og deres 
Etterkommere [og] Arvinger nyde, bruge og beholde, saalænge 
de det tilbørligen og forsvarligen efter Bergverkernes sedvan- 
lige Maner bruger og vedligeholder. Dersom de og herefter 
udi forbe,*« Holtaalens Prestegjeld omtrent i forbe*.® Aalen andre 
Kobberverker, Svogel [o: Svovel] eller Victriol [o: Vitriol] Ver- 
ker kunde efter Forordning opsøge, begynde og udi Verk sætte, 
dog at ingen anden af dennem hindres eller formenes paa forbe*.® 
Steder Erts at opsøge og optage, maa de det frit og ubehindret 
gjøre, og det med lige Privilegier, som forberørt, drive og fort- 
sætte. Vore og Kronens Bønder skal dog for alt Arbeide til 
samme Verk være forskaanet, uden saa er at de bliver god- 
villigen for nøiagtig Betaling sig dertil ville bruge og bekvemme 
lade [sic]. Og paa det for^® Participanter desto bedre samme Verk 
udi fuld Svang kunde frembringe og fulddrive, have vi naadigst 
for godt anseet, saa og dennem hermed bevilge og tilladfe, at 
de paa fire Aars Tid, Tiden beregnet fra Michels Dag udi 
nærværende Aar 1653 og til Aarsdagen igjen, naar vi skriven- 
des vorder 1657, alt det Kobber, som de paa forbe*.® Steder 
erobre kan, fri uden al Tiende maa nyde og beholde, dog vores 
Tolds Rettighed, nemlig 1 Rigsdaler af hver Hundrede Skip- 
pund, undtagen og os i forbe^y fire Aar og ellers altid forbehol- 
den; naar forbe*.® fire Aar ere forløbne, skulle Participanterne 
strax være tiltænkt udaf alt det Kobber, som af dennem kan 
erobres og erhverves, at give os aarlig den tiende Part af udi 
godt Gahrkobber og det ved Smeltehytterne strax at betale 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 69 

og erlægge. Dersom de og nogen Svogel, Victriol eller anden 
Erts findendes eller optagendes vorder, skal de i lige Maader 
deraf, vores Toldrettighed, som forberørt, os altid forbeholden, 
give os den tredie Part. Alle de, som brnges hos samme Verk 
og til dets Fortsættelse gjøre nogen Arbeide, skal være fri 
og forskaanet for al Skat og Udskrivelse. Participanterne maa 
og fri uforment saa meget Proviant, Vivres og anden Under- 
holdning som de til samme Bergfolks Fornødenhed mest knnde 
beheve, did lade henføre uden nogen Told og Rettighed, dog 
maa de under Prætext ingen anden Kjøbmandsvare til Under- 
slæb did bringe under høieste Straf, saa og deres Vares og 
Godses Confiscation og Fortabelse. Videre er dennem til forbe*.® 
Verks bedre Brug og Fortsættelse saa megen Veed forundt, 
som de til deres Brænde, Grrubers og Hytters Bygning kunde 
behøve, dog at de sig det af Bønderne eller andre, som der 
omtrent Skove have, for billig og nøiagtig Betaling skal til- 
forhandle. Dersom saa meget, som de dertil behøve, der om- 
trent ikke kan tilveiebringes hos Bønderne eller andre, maa 
de det paa Kronens Skove bekomme, dog i saa Maade at det 
dennem først ved vores Statholders Ordre og hans Betjente 
skal ud vises og han paa vore Vegne strax derfor betales og 
fornøies efter den Priis, forbe^® vores Statholder dennem derpaa 
sætter. I lige Maader skal de betale Bønderne, som de til 
Verket bruger, for alt deres Arbeide og Besværing, saa at 
Bønderne ikke skulle have Aarsag til Elagemaal, eller med 
dennem noget foretages, hvorved de imod deres Villie skulle 
lide Skade eller Tvang. Dog dersom Bønderne af Modvillighed 
ikke ville sig tilforstaa for Penge og god Betaling forbe*? Parti' 
panter med Arbeide og fornøden Veed af deres Skove at til- 
sætte og til Hjælp komme, skal vores Statholder, naar det 
hannem tilkjendegives, gjøre den Anordning, som billig og gavn- 
ligst kan eragtes. Participanterne maa ingen Steder og Pladser, 
som de til Smeltehytter og deres Vaaninger at ordne og op- 
bygge behøve, saavelsom Løb og Fosser og Vand nogen, det 
være sig Kronen, Adelen eller Bonden, til Skade eller Præju- 
dice optage eller bruge, skal dog dennem være uforment Pladser 
og Vand, hvor det ingen er præjudieerligt, at bruge, nyde og 
beholde. Saafremt forbe*.® Participanter og tre eller fire Bønder- 
gaarde der omtrent kunde behøve, deres Heste og andet derpaa 
at sætte og underholde, skal det dennem være tilladt med 



Digitized by VjOOQIC 



70 1653 

Bønderne, som dennem nu besidder, derom at handle og, dersom 
de med Bøndemes Minde forbe*® Gaarde kunde erlange, skal de 
dog den aarlige og sedvanlige Afgift enhver, som den med 
Rette bør, til rette Tide forpligt være at erstatte og fornøie 
være tiltænkt. Udaf alt det Kobber, som erobres, foruden vores 
Tiender, skal de os ogsaa saadan Anpart og tilbyde og oplade 
for billig Priis og Markedsgang, som vi aarligen kunde behøve, 
saa at de til ingen fremmed, som det af Riget forfører, noget 
deraf selger, iørend vi ved vores Statholder dennem forstendiger, 
hvonneget til vores Brug skal indeholdes og forvares, hvilket 
de og skal faa at vide paa en vores [o: vis] Tid om Aaret, 
nemlig naar de deres Tiende af, hvis Kobber de erobre, be- 
taler og erlægger, og saa strax for det, vi beholdendes vorder, 
efter Markedsgang kontant betales. Dersom de og til samme 
Tid ikke af vores Statholder derom advaret vorder, maa de 
det ubehindret til hvem, dennem lyster, selge og udskibe, dog 
vores Told, som forberørt, os aldeles forbeholden. Naar de 
forbe^® Verk saaledes driver og udi Verk sætter, at vi maa kjende 
og erfare, dennem ingen Umage og Bekostning at have sparet, 
ville vi dennem, dersom nogen anden Privilegie til samme 
Verks bedre Fortsættelse bilUgen kunde behøves, dermed naa- 
digst betænke. Forbe*® Participanter skulle strax og saasnart, 
mest muUgt, saafremt de disse vores naadigste Privilegier agter 
at nyde og beholde, forbe*.® Verk angribe begynde og det uden 
nogen Forsømmelse og Ophold fortsætte, som de det for os 
agter at forsvare og denne vores Benaading udi alle sine 
Punkter, Clausuler og Artikler dennem forbyder [sic] under forbe^® 
Privilegiers Fortabelse. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 8 Oktober 
1663. R. IX. 384. 

Hr. Gregers Krabbe, at Povel Hansson, Conrector 
i Christiania, til et Prestekald maa forfremmes. 
F. m. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Povel Hansson, 
Conrector udi vor Kjøbsted Christiania, af os underdanigst 
haver været begjerendes, at han for sin Bestillings Ringheds 
Skyld maatte promoveres og forfremmes til et Prestekald i vort 
Rige Norge, da efterdi vi af eders underdanigste Erklæring 
naadigst erfarer, at han sig flittig og skikkelig udi den hannem 
anbetroede Conrectores Bestilling forholdet haver, ere vi naa- 
digst tilfreds, at han til et vacerende Prestekald udi eders 
Len, enten sønden- eller nordeni^elds, af dennem, som vi og 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 71 

Kronen haver Jus patronatus til, maa vorde forfremmet. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn . 10 Oktober 1653 ^ T. IX. 141. 
(Orig. ogConc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at tilholde Bragernes 
Besiddere at dømme udi C onf iscations- 

sager der sammesteds. 
F. III V. s. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
herefter tilholder Bragernes Besiddere at dømme udi alle de 
Confiscationssager, som paa Drammens Toldsted falde kan, 
eftersom samme Toldsted skal høre til Akershuus og ikke 
til Tønsberg Len. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 10 Oktober 

1653. T. IX. 142. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. G-regers Krabbe, at tilholde Hans Eggertssø.n 

[Stockfleth] at betale Claus Høniche, som en 

Arving efter Henrik Biskop, den forrige 

Assignation i Buskeruds Sage. 

F. III. V. s. G. t. VidQT, at eftersom vores elskelige 

kjære Hr. Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, er skyldig 

bleven Claus Høniche, Borger her i vor Kjøbsted Kjøbenhavn, 

som en af afgangne Henrik Biskops Arvinger for pommerske 

Uld et Tusinde Rigsdaler, og vi hannem for samme Sum haver 

gjort Ind visning udi den Afgift af Buskeruds Sager, som os 

elskelige Hans Eggertssøn, Borgermester udi vor Kjøbsted 

Christiania, restere^ med fra Anno 1649 til Aarsdagen Anno 

1654, efter den af vores Renteri hosfølgende Fortegnelse og 
Overslag. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I be^® Hans 
Eggertssøn paa vore Vegne advarer og tilholder, at han værer 
tiltænkt be^® 1000 Rigsdaler til be^® Claus Høniche eller hans 
Fuldmægtige at erlægge og betale, tagendes derpaa hans Beviis, 
det hannem og derefter paa tilbørlige Steder udi for"^.® Sagers 
Afgift til be^® Tid skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 10 Oktober 1653. T. IX. 142. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Hr. Sivert Urne, om Orlogsplanker til Flaaden 
at forskaffe. 

F. III. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst. ville, at I 
udi eders Len til vores og Kronens Flaades Fornødenhed for- 
skaffer saa mange Orlogsplanker, som den eder derom tilskik- 
kede Assignation omformelder, og dennem til Ladestedet lader 
henføre, saa de kan være i Beredskab, naar Skibe derefter 

^ »Teguel8er« og Conoeptet have: 8 Oktober 1653. 



Digitized by VjOOQIC 



72 1653. 

kommer, dennem at afhente. Cum claus. consv. Kjabenhavn 
14 Oktober 1653. T. IX. 143. (Conc. i Rigsarkivet) 
Ove Bjelke; at Johan Fredrik Threibler [o: Treubler] 
maa forblive 3 Ugers Tid i Bergen. 

E. in. V. G. t. Eftersom nærværende Johan Fredrik 
Threibler af os underdanigst haver været begjerendes, hannem 
naadigst maatte bevilges tre Ugers Tid i vor Kjebsted Bergen 
umolesteret at forblive, der sine magtpaaliggende Hverv at 
forrette, da ere vi naadigst tilfreds, at han der sammesteds 
efter hans underdanigste Anmoding og Begjering efter hans 
Ankomst dertil Byen tre Ugers Tid maa forblive, thi haver du 
hannem paa vore Vegne imidlertid for al Gevalt og Overlast, 
som hannem der vederfares kan, at haandhæve og forsvare. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 14 Oktober 1653. T. IX. 142. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Henrik Belov fik Brev anlangende Hr. Nils 

Hanssen, Skibsprestes, Genet af 

Stavanger Len. 

F. m. V. Gt. t. Eftersom os elskelige Malte Sehested 
til Ryhave etc. Anno 1650 den 9 September haver bekommet 
vores naadigste Missive, at os elskelige, hæderlig og vellærd 
Hr. Nils Hanssen, vores Skibsprest, af Stavanger Lens uvisse 
Indkomst aarligen skulle gives til Besolding 130 Curantdaler, 
indtil saa længe han til noget Eald eller Kapellani kunde 
blive forfremmet, og for^« Hr. Nils Hanssen nu underdanigst 
beretter, hannem deraf halvandet Aars Besolding at skal restere, 
da bede vi dig og naadigst ville, at du hannem den hidindtil 
resterende Besolding lader give og fomøie, saa og at du han- 
nem aarligen herefter lader bekomme for».** 130 Curantdaler af 
be^ Lens uvisse Indkomst, indtil han til nogen Eald eller 
Leilighed der i Lenet lovligen kan vorde forfremmet. Cum 
claus. consv. Kjebenhavn 14 Oktober 1653. T. IX. 143. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Hr. Sivert Urne, at være Fru Merte Gedde, 
salig Nils Langes, Verge. 
F. m. V. s. G. t. Eftersom Skifte og Deling med forder- 
ligste efter afgangne Nils Lange til Fritse holdes og foretages 
skal, da bede vi eder og naadigst ville, at I retter eders Lei- 
lighed efter, at være hans efterladte Hustru, os elskelige 
Fru Merte Geddes, hendes Verge paa samme Skifte, havendes 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 78 

Indseende at hende vederfares, hvis billig og Ret er. Cum 
dans. consv. Kjøbenhavn 14 Oktober 1653. T. IX. 144. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregera Krabbe, om noget Tømmer at lade hugge, 

som Theodoro Lente til Bygning er forundt 

at lade nedføre. 

F. Ul. V. s. G. t. Vider, at ettersom vi etter underdanigst 
Anmodning og Begjering naadigst haver bevilget os elskelige 
Theodorus Lenten, holstensk Raad og vores Kammersecretairer, 
til et Huses Fornødenhed, som han her i vores Kjøbsted K j ø- 
benhavn agter at lade opbygge, etterskrevne Tømmere, nemlig 
norske 20 Alen[s] Bjelker halvottende Tylter, atten Alen[s] 
Bjelker fire Tylter, 16 Alen[s] Bjelker halvfjerde Tylt, 5 Alen 
lange firskaaren Fyr[re]deler 36 Tylter, fem Alen sagskaaren 
Skibsbord 10 Tylter, Steenlægter 250. Thi bede vi eder^ og 
naadigst ville, at I gjører den Anordning, at samme Tømmer 
som forskreven staar, udi bekvemme Tid enten paa vor og 
Kronens Skove udi tilstundende Vinter vorder hugget eller 
paa anden god Maner, som I selv bedst eragter, tilveiebragt, 
og siden med ringeste Bekostning muligt er hid til be^® vor 
Ejøbsted Kjøbenhavn nederført, saa at han det først paa 
Foraaret betimeligen kan bekomme. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 17 Oktober 1653. T. IX. 144. (Orig. og Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Preben von Ahn, at indfordre nogle Skatter og andet 

i sit Len og levere til Fredrik Urne til det 

øster[dalske] Bergverkes Fornødenhed. 

F. m. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du med 

forderligste udi dit Len lader indkræve hvis, som endnu af 

nærværende Aars Skatter og anden vor og Elronens Indkomst 

udi dit Len hos Almuen kan restere, hvilket du haver til os 

elskelige Fredrik Urne etc. at overlevere, som det naadigst er 

anbefalet til det østerdalske Bergverkes Fortsættelse at anvende 

lade, tagende derpaa hans Beviis, det dig og saaledes derefter 

paa tilbørlige Steder skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. 

Kjøbenhavn 18 Oktober 1653. T. IX. 146. 

Fredrik Urne, at annamme nogle Skatter og andet 

af Preben von Ahn at forbruge til det øster[dalRke] 

Bergverkes Fortsættelse. 

F. m. V. Gr. t. Vid, at eftersom vi naadigst haver an- 



Digitized by VjOOQIC 



U 1653. 

befalet os elskelige Preben von Ahn etc. med forderligste at 
indkræve hvis, som endnu af nærværende Aars Skatter og 
anden vor og Kronens Indkorast udi hans Len hoa Almuen kan 
restere, og det til dig mod din Beviis derpaa at overlevere, 
da bede vi dig og naadigst ville, at du det til dig annammer, 
hvis han i saa Maader til dig overleverendes vorder, hvilket 
du og siden hos det østerdalske Bergverk haver at lade for- 
bruge, og derfor paa vore Vegne af Participanterne at kjøbe 
og betale hvis mere Kobber, som der tilveiebringes kan, end 
den med dennem oprettede Contract omformelder, og det os 
siden til rigtig Regnskab saaledes at føre lade. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 18 Oktober 1653. T. IX. 145. 
Selio Marselio af Norge, at maa udføre 2000 Skippund 
Jern i Kugler og Bolte. 
^ F. III. Gr. a. v., at vi efter underdanigst Ansøgning og 
Begjering naadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed be- 
vilge og tillade, at os elskelige Selins Marselius, Indvaaner i 
vor Kj^bsted Christiania, maa af vort Rige Norge udføre 
2000 Skippund Jern i Kugler og Bolte. Cum inhib. sol. Kjøben- 
havn 18 Oktober 1653. R. IX. 387. 

Ove Bjelke fik Brev om Sel[ii] Marsel[ii] Indvisning 
udi Bergenhuus Skatter for 2376 Rigsdaler 
15 Skilling. 
F. III. V. Gr. t. Vid, at eftersom os elskelige Selius Marselius, 
Indvaaner i vor Kjøbsted Christiania, haver gjort Leverants 
til vor Fæstning Bergenhuses Fornødenhed, hvorfor vi efter 
den af vore Rentemestere med hannem gjorte Afregning derom 
er hannem skyldig bleven 2376 Rigsdaler If) Skilling, Daleren 
til 96 Skilling danske beregnet, som hannem af Contributionerne 
i dit Len skal erlægges og betales, thi bede vi dig og naadigst 
ville, at du hannem eller hans Fuldmægtige paa Ansøgning af 
nærværende Aars Contributionsskatter udi be*.** dit Len saa- 
meget paa for».® Sum lader erlægge og betale, som det kan til- 
strække, mens hvis nærværende Aars Skatters Behold ikke sig 
til be^® fulde Sums Afbetaling kan opløbe, da haver du hannem 
for det efterstaaende af første indkommende Skatter udi til- 
kommendes Aar at fornøie med des billig Rente deraf fra den 
Tid, som han af nærværende Aars Skatter skulde have været 
betalt, og saavidt det sig bedrage kan til den Tid, som han 
hans fulde Betaling bekommendes vorder, sex pro cento beregnet 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 75 

af det, som udi nærværende Aar, som forskrevet staar, ubetalt 
resterer, tagendes derpaa hans eller hans Fuldmægtiges Beviis, 
det dig og saaledes derefter paa tilbørlige Steder skal blive 
godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 19 Oktober 1653- 
T. IX. 145. 

Laurents Boyessøn fik Bestalling at være 
Lagmand i Norge i Skien 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Thomas Jenssøn, 
Lagmand udi vor Kjøbsted Skien, paa vores naadigste Behag 
godvilligen for en vis aarlig Summa Penge haver opdraget til 
os elskelige Laurents Boyessøn, Byfoged udi vor Kjøbsted Chri- 
stiania, Lagstolen i forbe*? Skien, da have vi af vores synder- 
lige Grunst og Naade samtykt og bevilget, og nu med dette vort 
aabne Brev samtykke og bevilge, at forbe*? Laurents Boyessøn 
maa og skal bekomme og lade oppeberge og have, nyde, bruge 
og beholde al hvis Rente og Rettighed, som ligger til forbe*.® 
Skiens Lagstol og hans Formand for hannem nydt og oppeber- 
get haver, imeden og al den Stund han er udi samme Lagmands 
Bestilling, bedendes og bydendes alle vore kjære og troe Under- 
saatter udi Bratsberg Len, at I agter og holder forbe*® Laurits 
[sic] Boyessøn for eders Lagmand og hos hannem at søge eders 
Ret udi de Sager, som forbe*? Lagmand bør at orddele, og der- 
for give hannem den Rettighed, I eders Lagmand pligtige ere. 
Han skal igjen være forpligt at hjælpe eder alle og hver saa 
meget, Norges Lov udviser og ret er, som en Lagmand bør at 
gjøre. Ladendes det ingenlunde. Kjøbenhavn 21 Oktober 1653. 
R. IX. 387. 

Hr. G-regers Krabbe, at tåge Ed af Lorents Boyessøn 
at være Lagmand i Skien. 

F. IIL V. s. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst haver 
antaget og bestillet os elskelige Lorents Boyessøn, Byfoged 
ndi vor Kjøbsted Christiania, til at betjene Lagstolen udi 
vor Kjøbsted Skien, som os elskelige Th om es Jenssøn god- 
villigen til hannem haver opladt, da bede vi eder og naadigst 
ville, at I med forderligste af for".<^ Lorents Boyessøn den til- 
børlige Ed og Pligt tager, paa det han udi for".® hans anbetroede 
Bestilling uden Forhindring kan indtræde. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 21 Oktober 1653. T. IX. 146. (Orig. og Conc. i 
Bigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



76 166å. 

Brostrup Gedde, at befordre Johan Bøchmann 

til Bergskriver ved Sølvverket i David 

Sandows Sted. 

F. in. V. Gr. t. Vid, at eftersom vi naadigst erfare, David 
Sandow, forrige Bergskriver ved Sølvberget i vort Rige Norge, 
at have opsagt sin Tjeneste og begjert derfra til Nytaarsdag 
førstkommendes at maa forløves, da ere vi naadigst tilfreds, 
at du Johan Bøchmann udi hans Sted igjen maa antage og til 
Bergskriver paa for°® Sølvbergverk forordne. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 21 Oktober 1653. T. IX. 146. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Fredrik Urne, at erklære sig om de Have i Sølene[ne] 
imellem Bergen og Throndhjem kan blive Bergen 

og Throndhjems Byer forundt. 
F. m. V. Gr. t. Eftersom vi naadigst erfare, Borgerskabet 
i vor Kjøbsted Throndhjem selv ikke at skal beseile de Have 
i Sølenene efter gamle Privilegier, og vor Kjøbsted Bergens 
Indbyggere dennem formener og heller fremmede dennem be- 
vilger, saa vi og Kronen paa vores Rettighed og Undersaatterne 
derover skeer for kort, da effcerdi begge be^® vore Kjøbstæder 
Bergen og Throndhjem paa alle de Have ere priviligerede, 
som der imellem be*® Sølenene findes, og vi formener det billigt 
at være, at Landsens Indbyggere fremfor freihmede Trafikken der 
beholder, haver du dig strax imod os underdanigst at erklære, 
om du ikke bedre at være eragter, at alle Have, som ligger 
imellem Bergen og Throndhjem, bliver begge be^« tvende Byer 
til fælles forundt, saa at enhver af dennem maa bruge derpaa 
Seilads, som de bedst kunde, end at de dennem skulle imellem 
deles og en Part siden deraf ved fremmede beseiles. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 21 Oktober 1653. T. IX. 147. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at forordne Hr. Nils 
Jørgenssøn til Prest paa Kongsberg. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst kommer udi For- 
faring, Hr. PederMtlller, forrige Sogneprest paa Kongsberg, 
ved Døden at være afgangen, da ere vi naadigst tilfreds, at 
os elskelige, hæderlig og vellærd Hr. Nils Jørgenssøn, som en 
Tid lang Meningheden der sammesteds som Kapellan haver be- 
tjent, hvilken ogsaa Bergbetjenterne og Participanterne, som 
der ved Stedet ere, selv begjerer, maa igjen til Sogneprest 



Digitized by VjOOQIC 



1663. 7? 

paa fomævnte Kongsberg forordnes. Thi haver 1 derfor for^« 
Hr. Nils Jørgenssøn paa vore Vegne Kaldsbrev at meddele. 
Cum claus. conav. Kjøbenhavn 22 Oktober 1653. T. IX. 147. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet ) 

Mogens Arenfeldt, at befordre nogle amsterdamske 

Kjøbmænds Fuldmægtig, Just Mandix, efter 

Staternes Skrivelse. 

F. III. V. Gr. t. Hvad de Generalstater af de forenede 
Provindser ved deres Intercessionalskrivelse nyligen paa nogle 
amsterdamske Kjøbmænds Vegne haver anholdt og tilkjende- 
givet, kan du af hosføiede deres Skrivelse videre see og erfare. 
Thi bede vi dig og naadigst ville, at du deres Fuldmægtig, 
Just Mandixen, saavidt Lov og Ret er, tilrette forhjælper saa og 
al mulig Assistents gjører, at han dermed uden vidløftig Ophold 
med forderligste kan til Ende komme. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 22 Oktober 1653. T. IX. 147. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 
Johan Fircks og Peder Laurssøn, Lagmand til 

Tønsberg, fik Befaling om Skifte efter 
Christian Nettelhorst. 

F. III. V. Gr. t. Eftersom Skifte og Deling efter afgangne 
Christian Nettelhorst imellem hans efterladte Sødskende og 
Arvinger med forderligste holdes og foretages skal, da bede vi 
eder og naadigst ville, saa og hermed Fuldmagt give, at I 
retter eders Leilighed efter, naar samme Skifte holdes skal, som 
Commissarier derpaa at være overværendes tilstede, og dersom 
hé^? Arvinger paa samme Skifte nogen Tvist kunde imeUem 
indfalde, da haver I dennem derom enten i Mindelighed imellem 
at forhandle eller og ved endelig Dom og Sentents at adskille. 
Hvis I og herudiinden enten i Mindelighed forhandlendes eller 
og ved endelig Dom og Sentents gjørendes og forrettendes 
vorder, det haver I til Parteme under eders Hænder og Signeter 
fra eder at give beskrevet, som I ville ansvare og være bekjendt. 
Og dersom nogen af eder for lovlig Forfalds Skyld til den Tid 
og Sted, Skiftet berammet vorder, ikke kan møde tilstede, da 
skal den, som tilstede kommendes vorder, hermed Fuldmagt 
have, en anden god Mand til sig at tåge og alligevel denne 
vores Befaling fyldestgjøre og efterkomme. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 24 Oktober 1653. T. IX. 148. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



78 1653. 

Aaben Forbud, at ingen svenske Lapper udi [o: uden] 

ordinaire Marked maa komme over Grændserne, 

Norges Undersaatter til Portrængsel. 

F. m. Gr. a. v. og helst for dennera, det vedkommer og an- 
gaar, at ettersom vi kommer i Forfaring, hvorledes at Lappeme 
Tid etter anden skal komme over Grændserne fra Sverig og til 
vort Rige Norge og fremfor tilforne der holde deres Sommer og 
Vinter Leger til en Deel vesten for Kjølen og nogle Steder ved 
Fjordene, hvor vore og Kronens Finner og Bønder boer, da ville 
vi hermed alvorligen forbudet have, at be^® svenske Lapper ikke 
maa komme ind over vores og Kronens Grændser, de andre vore 
og Kronens Undersaatter til Fortrængsel, uden til de ordinaire 
Markeder, som af Arilds Tid haver været brugeligt og de pleier 
at gjøre, mens naar Markederne ere holdne og overstandne, haver 
de sig strax tilbage^ igjen med deres Rener over Grændserne til 
Sverig at begive. Saafremt nogen sig herimod, som forskrevet 
staar, fordrister at gjøre og dennem noget viderligt skulde 
vederfares, haver de Skade for Hjemgjæld, hvorefter alle og 
enhver, som det vedkommer, sig kan vide at rette og for Skade 
at tåge vare. Kjøbenhavn 25 Oktober 1653. R. IX. 388. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Thornes Jenssøn, forrige Lagmand i Skien, og Peder 
Laurssøn, Lagmand til Tønsberg, at dømme imellom 
Casper Henrikssøn, salig Bertel Nilssøns Børns og 
Arvingers Fuldmægtig, paa den ene og en, ved Navn 
Hans Pederssøn, saa vel som B[orgermester] Hans 

Eggertssøn [Stockfleth] og flere etc. paa den 
anden Side. 

F. III. V. G. t. Vider, at eftersom Casper Henrikssøn, 
afgangne Bertel Nilssøns Børns og Arvingers Fuldmægtig, for 
os underdanigst klagligen haver ladet andrage, hvorledes han 
paa bemeldte Børns og Arvingers Vegne skal have eiteret en 
Person, ved Navn Hans Pederssøn, til hans rette Vernething, 
hvor han da samme Tid var bosat, en stridig Sag med hannem 
til Endelighed at procedere og udføre, som samme Hans Peders- 
søn var udi geraadet med samme Børns Moder, ved Navn Kir- 
sten, afgangen Bertel Nilssøns paa Bragernes, anlangendes 
Rigtighed og Regnskab for hvis Handel og Kjøbmandskab 
saavelsom Factori Brug paa Sølvberget, hvorudi han haver 
tjent be*? hendes afgangne Huusbond, og samme sin Tjeneste 



Digitized by VjOOQIC 



1658. 79 

fomden nogen rigtig Afsked, Pas eller Regnskabsforklaring 
siden kvitteret haver, ei heller til sit Værnething be*.® Casper 
Henrikssøn paa be^® Arvingers Vegne noget udi Hovedsagen 
villet svare, mens søgt adskillige Ildflugter, hvilket han, Casper 
Henrikssøn, endnu som tilforne saavelsom anden Ophold er 
befrygtendes, dennem saavelsom Creditorerne ikke til ringe 
Skade og Nachdeel, hvorfor han denne vores naadigste Befaling 
til eder haver været begjerendes, paa det at han dermed engang 
til Endelighed kunde gelange, foruden tor^^ de umyndiges 
større eller videre Omkostning, da bede vi eder og naadigst 
befale, saa og hermed Fuldmagt give, at I retter eders Leilighed 
efter paa en beleilig Tid og Sted, som I dertil haver at beramme, 
for eder at indstevne samme Arvingers tvistige Sager, baade 
mod ioT^P Hans Pederssøn, saavelsom andre deres rethængende 
Sager, nemlig med os elskelige Hans Eggertssøn, Borger- 
mester i vor Kjøbsted Christiania, saa og med Nils Jenssøn, 
forrige Tolder udi Drammen, item Rasmus Christenssøn 
paa Bragernes og Claus Licht udi Mandal, og dennem samt- 
ligen om, hvis tvistigt dennem imellem er, efter de Documenter, 
som derom for eder irettelagt vorder, enten i Mindelighed 
imellem at forhandle eller ved endelig Dom og Sentents at ad- 
skille, eftersom Lov og Ret gemæs er. Hvis I og i for*i« Sager 
enten i Mindelighed eller ved endelig Dom og Sentents, som 
forskrevet staar, gjør endes og forrettendes vorder, det haver I 
til de derudinden interesserede fra eder under eders Hænder 
og Signeter at give beskrevet, som I ville ansvare og være 
bekjendt. Ladendes det ingenlunde. Kjøbenhavn 25 Oktober 1653. 
T. IX. 148. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Lensmændene i Norge anlangende Prester og andre, 

som Kannike, Kapitels eller anden Grjelds Ind- 

komst nyde, derpaa rigtig Jordebog at fra 

dem levere. 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom vi naadigst kommer udi 

Forfaring, at der ikke der ved Lenet skal findes rigtige eller 

rette Jordebøger paa Kirkernes og Prestebolens Landskyld 

og Indkomst, efter den norske Ordinantses Indhold, pag.: 39, 

uden hvis, sonv kan haves af endeel Kirkestole, som mislig og 

uvist skal være, da bede vi dig og naadigst ville, at du alle 

Sogneprester eller andre, som nogen Kannike, Kapitels eller 

anden Gjelds Indkomst udi dit Len ny der eller bruger, paa 



Digitized by VjOOQIC 



80 1655. 

vore Vegne alvorligen tilholder, at de eller derea Puldmægtige, 
som samme Indkomst annammer og oppeberger, at de værer 
tiltænkt, inden et halvt Aars Forløb i det allerseneste, til dig 
under deres Haand og Segl at overlevere en rigtig Jordebog 
paa hvis Indkomst, som enhver kan nyde af Kirkernes eller 
Prestebolenes Landskyld og Indkomst, ligesom den nu ved 
dennem udgives og annammes^ og derhos specificere i hvilket 
Fogderi og Sogn Jorderne eller andet er beliggendes, hvoraf 
nogen Rettighed gaar, være sig ede eller brugt, saa og ved 
hvad rette Navn det nævnes, intet undertaget, hvad Kirkeme 
og Prestebolerne tilkommer og underligger, saafremt at de 
det ikke vil have forbrudt, om nogen befindes herimod at gjøre 
og det ikke egentlig og ret, som forskrevet staar, angiver, 
hvorover du siden en rigtig Copi under din Haand i vores 
Kantselli haver at nedskikke. Cum claus. consv. Ejøbenhavn 
25 Oktober 1653. T. IX. 160. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Fortegnelse paa deLensmænd som fik for- 
skrevne Breve: 

Hr Gregers Krabbe . . . Akershuus. 

Hr. Iver Krabe Baahuus. 

Henrik Belov Stavanger. 

Mogens Arenfeldt .... Agdesiden. 

Preben von Ahn Nordlandene. 

Hr. Sivert Urne Bratsberg. 

Jørgen Friis Vardøhuus. 

Vincents Bildt Tønsberg. 

Fredrik Urne Throndhjem. 

Ove Bjelke Bergenbuus. 

Preben von Ahn, om nogle geistlige, som sig vil til- 
holde Kronens Høihed af Prestegaarder og nogle 
Baarholts [o: Bordholds] Jorder. Item om de 

svenske Lappers Overløb over Grændserne. 
F. III. V. Gr. t. Eftersom vi Jcommer udi Forfaring, hvor- 
ledes nogle af de geistlige udi dit Len fornemlig de, som 
haver saadanne Gjeld, som Kapitlet tilforn haver været under- 
lagt, sig skal tilholde vor og Kronens Høihed med Sigt og 
Sagefald, saavidt der falder paa Prestegaarden og nogle Jor- 
der, som regnes for Baarholts Jorder, tre eller fire under 
hver Prestegaard, hvilke og undertiden af Bønder bruges og 
besiddes. Desligeste og at ville tilholde sig samme Baarholts 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 81 

Jorder, Tiende og Tynge fri. Thi bede vi dig og naadigst ville, 
at da derpaa med Retten taler, om nogen udi dit Len befindes 
sig at viUe tilholde slig Sigt, Sagefald eller andet, som du 
formener, dennem ikke at være til berettiget. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 25 Oktober 1653. T. IX. 150. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Post scriptum. 

Vi tilskikke dig herhos et vores aabent Brev anlangende 
Forbud paa de svenske Lappers Overløb over Grændsen, hvilket 
du paa tilbørlige Steder udi dit Len til alles Efterretning, som 
det vedkommer, haver at lade læse og forkynde, og siden der- 
over holde, som vedbør. 

Preben von Ahn, anlangende de geistlige, som sig 

Bygselen over den Landskyld, som Kirkerne 

og Presteboligerne til lige Jævne og 

Bytte haver. 

F. Ul. V. Gr. t. Eftersom vi erfare, en Deel geistlige udi 
dit Len at skal findes, som sig vil tilegne og Tid efter anden 
sig tiltager Bygselen over den Landskyld, som Kirkerne og 
Prestebolene udi Jorderne til lige Jævne og Bytte eier og haver, 
formenendes at, naar de samme Part udi Huse, Ager og Eng 
lader af bytte, de dermed skal raade Bygselen, uanseet at vi 
og Kxonen haver endmere udi en Deel G-aarder end baade 
Kirkernes og Prestens kan være, og derfor efter Loven borde 
alene Bygselen at raade, da bede vi dig og naadigst ville, at 
dersom du formærker nogen enten geistlige eller verdslig sig 
deraf mere at ville tilegne, end ret kan eragtes, da haver du 
paa vores og Kronens Jiettighed at tale og Dom derover paa 
vore Vegne at hænde lade. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
25 Oktober 1653. T. IX, 151. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Henrik Villumssøn Rosenvinge fik Forsikring 
for 395 Rigsdaler 42 Skilling, et Aars 
Afgift af Dragsmark Kloster, til 
Omslagsgj ælds Aflæggelse. 

F. Ul. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Henrik Villumssøn 
JElosen vinge til Lysaker etc. nu til os og Kronen haver paa 
tre næstforegaaende Aars Tid, hver Aar den tredie Part, erlagt 
395 enkende Rigsdaler 42 Skilling, som er et Aars visse Ind- 
konist, som han af forbe^® Dragsmarks Kloster Len, han nu er 
naadigst medforlenet, nyder, efter Jordebogens Formelding og 
Kenteritaxt anslagen, som os og Kronen ere bevilgede til Rigens 
Konke Bigs-RegiBtr. XI. 6 



Digitized by 



Google 



82 165S. 

Qjælds Aflæggelse til Omslag, da ville vi hannem for forbe^ 
395 Bigsdaler 42 Skilling naadigst have kvitteret, saa og be- 
vilget og lovet, og hermed naadigst bevilger og lover [o. s. v. 
mntat. mutand. overensstemmende med den Jørgen Rosenkrands 
givne Forsikring, dateret 5 September 1653, trykt ovfr. S. 47]. 
Kjøbenhavn 26 Oktober 1653. R. IX. 388. 
Hr. Gregers Krabbe, at Christian Schnitter skal 
stille Henrik Villumssøn Borgen, før hannem nogen 
Stevning til Herredag bevilges; item at for*»» Schnit- 
ter sig herned skal forføie sin Ed at aflægge, om han 
adelig Privilegium] vil nyde. 
F. III. V. 8. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Henrik 
Villumssøn Rosen vinge til Lysaker etc. for os underdanigst 
haver ladet andrage og sig beklage over Christian Schnitter, 
som han er udi Trætte med geraaden om Those Hovedgaards 
Bygning, som efter sidstforleden norske Herredag og vores naa- 
digste derpaa følgende Befaling af uvillige Mænd skal være sat 
og taxeret, hvormed dog Christian Schnitter ikke skal være 
benøiet, men ikkun til Ophold at skal ville søge Udflugt og 
samme Hovedgaards Taxering til førstkommende Herredage 
igjen at ville lade indstevne, hannem, Henrik Villumssøn, til 
største Ruin og Skade, medmindre at forbe^® Schnitter raaatte 
tilholdes at sætte hannem nøiagtig Caution for hvis Skade, 
som han derover med Rette kan prætendere, om saa er at han, 
be*.® Rosenvinge, Sagen mod hannem vindende vorder, da bede 
vi eder og naadigst ville, at I, der[s]om be*? Schnitter eller nogen 
paa hans Vegne om Stevning i samme Sag til førstkommende 
Herredag hos eder anholdendes vorder, I da dennem ingen be- 
vilger, førend de nøiagtig haver forsikret for»® Henrik Villums- 
søn Rosenvinge for hvis Skade, som han sig over samme Dila- 
tion eller i andre Maader med Billighed kan tilregne, om 
han Sagen mod dennem vinder. Og eftersom vi ikke nogen, 
helst Adelspersoner, er gestendig, sig her i vore Riger og Lande 
os uafvidendes at nedersætte og danske eller norske adelig 
Privilegier nyde og bruge, medmindre de sig hos os tilforne 
haver angivet og deres Troskabs og Huldskabs Ed for os 
haver aflagt, da haver I for".^ Schnitter paa vore Vegne alvor- 
ligen at tilholde, at han med forderligste værer tiltænkt, sig 
hermed til vort Rige Danmark at begive og der sin Ed for os 
tilbørlig aflægge, efter at han tilforne -sin adelig Herkomst og 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 8^ 

Extraction med rigtige Docnmenter nøiagtig beviist haver, saa- 
fremt han saadanne Privilegier agter at nyde, somAdelstanden 
naadigst undt og bevilget er. Cum elaus. consv. Kjøbenhavn 
26 Oktober 1653. T. IX. 151. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Henrik Henrikssøn fik Bestalling at exercere 
Almuen paa Eker. 
P. III. G. a. v., at eftersom vi af os elskelige Hr. Gre- 
gers Krabbe til Torstedlund etc., hans underdanigste An- 
givende naadigst erfarer, at det fornøden gjøres, at Bøndeme 
paa Eker i vort Sige Norge, Aimuen saavelsom unge Earle, 
blive exercerede, eftersom nu paa nogle Aars Tid ingen Ud- 
skrivning der skal være skeet, hvorover Almuen der uexerceret 
skal være, da have vi naadigst forordnet, saa og hermed for- 
ordner Henrik Henrikssøn Viborg til at exercere og øve 
Almuen paa for^.^ Eker, og skal hannem derfor, indtil paa videre 
naadigst Anordning, gives af hver heel Gaard paa be^ Eker 
8 Skilling danske, og ei derover i nogen Maader besverges. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 27 Oktober 1653. R. IX. 389. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Jan Nilssøn fik Bestalling at exercere Almuen 

i Brunla Len. 
F. III. Gr. a. v., at vi naadigst haver antaget og forordnet, 
saa og hermed antager og forordner nærværende Jan Nilssøn 
til at exercere og øve Almuen og de unge Karle udi Brunla 
Len. Og skal hannem derfore, indtil paa videre naadigst An- 
ordning, aarligen gives af hver heel Gaard udi he^ Brunla Len 
tolv Sldlling danske og af hver halv og Ødegaarde a Tadvenant, 
og ei derover i nogen Maader besverges. Cum inhib. soL 
Kjøbenhavn 27 Oktober 1653. R. IX. 390. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Jacob Jørig [o: Jørgen] Machensee fik Bestallung at 
exercere Almuen udi Tønsberg Len. 
F. ni. Gr. a. v., at vi naadigst have antaget og forordnet, 
saa og hermed antage og forordne nærværende Jacob Jørig 
Machensee, til at exercere og øve Almuen udi Tønsberg Len. 
Og skal hannem derfore, indtU paa videre naadigst Anordning, 
aarligen gives af hver heel Gaard udi be*« Tønsberg Len tolv 
Skilling danske og hver halv og Ødegaard a Tadvenant, og ei 
perover i nogen Maader besverges. Cum inhib. sol. Kjøben* 
havn 27 Oktober 1653. R. IX. 390. (Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



84 , 1653. 

Nicolaus Bingkjøbing fik Bestallung at exercei^e 
-Almuen udi Øver Thelemark[en]. 
F. m. G. a. v. Eftersom os elskeKge Nicolaus Ring- 
kjøbing for nogen Tid siden haver forhvervet vores naadigste 
Bestallung at exercere Almuen udi deres Gevær udi Nedre 
Thelemarken og Bamble Fogderier udi Bratsberg Len i 
vort Eige Norge, og han nu underdanigst er begjerendes, at 
hannem i lige Maader maa bevilges at exercere den anden Part 
af be*? Bratsberg Len, som kaldes Øvre Thelemarken, og han- 
nem noget derfor til Ilnderholding og Gage maatte forundes, 
da have vi naadigst forordnet be^ Nicolaus Ringkjøbing til 
at exercere og øve Almuen paa fornævnte Øvre Thelemarken 
tillige med de andre i Nedre Thelemarken, som han tilforn 
exerceret haver, og dennem, naar Fomødenhed det udkræver, 
tilhobe at bruge og anføre til Langesund og Kragerøs 
Havne, og skal hannem derfor, indtil paa videre naadigst 
Anordning, gives af hver heel Gaard udi be*? Øvre Thelemarken 
tolv Skilling danske og af hver halve eller Ødegaarde a Tadve- 
nant, og ei derover i nogen Maade besverges. Cum inhib. sol. 
Kjøbenhavn 27 Oktober 1653*. R. IX. 390. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe anlangende 574 Rigsdaler For- 
strækning, Ingvold Carstenssøn i [o: til] Akershuses 
Garnisons Underhold forstrakt haver. 
F. m. V. s. G. t. Vider, at eftersom Ingvold Carstenssøn 
for os underdanigst haver ladet andrage, hvorledes han til 
Garnisonens Fornødenhed paa vort Slot Akershuus skal have 
forstrakt Vare, som skal bedrage sig ungefehr for fem Hundrede 
fire og halvfjerdesindstyve Rigsdaler tre Ort 22 Skilling danske, 
hvorfore han nu søger hans Betaling, da bede vi eder og naa- 
digst ville, at I samme hans Fordring igjennemseer og, dersom 
I da eragter det, som han nu fordrer, at være kommen til for»® 
Garnisons Fornødenhed paa Akershuus, da haver I hannem, 
naar Middel dertil vorder af det, som til Garnisonens Under- 
holdning forordnet er, at contentere og afbetale for, hvis han 
i saa Maader med Rette kan have at fordre, og det siden saa- 
ledes Garnisonen, som det bekommet haver, udi des Rest og 
Fordring til Afkortning at føre lade. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 27 Oktober 1653. T. IX. 153. (Orig. i Rigsarkivet.) 

^ Conceptet har : 28 Oktober 1658. 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 85 

Hr. Gregers Krabbe og Jens Bjelke om Magasins 
Anrettelse i Norge. 

F. m. V. s. Gr. t. Eftersom vi Forraad samt og nødvendig 
eragter Magasin i vores Eige Norge paa fornøden Steder at 
lade anordne, da bede vi eder og naadigst ville, at I gjører 
den Anordning, at Magasin anrettes paa de Steder, hvor I det 
selv bedst og mest fornøden at være eragter, hvorom I os med 
forderligste eders underdanigste Erklæring til videre Efter- 
retning haver at indskikke, paa hvad Steder I det anordendes 
vorder. Cnm claus. consv. Kjøbenhavn 27 Oktober 1653. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke, at anordne Iver Pederssøn Skjoldborg 
at være Stadsmajor til Bergen. 

F. ni. V. G. t. Vid, at vi naadigst er tilfreds, at Iver 
Pederssøn Skjoldborg maa antages til at være Stadsmajor 
i vor Kjøbsted Bergen. Thi haver du hannem til Stadsmajor 
der sammesteds, som forskrevet staar, at forordne, og derhos 
den Anordning at gjøre, at ban det samme derfor bekommer, 
som hans Formænd, Stadsmajorer der sammesteds, havt haver. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 28 Oktober 1653. T. IX. 153. 
fConc. i Uigsarkivet.) 
Oslo Kapitel, at erklære sig om en Gaard, 

Johan Gaarman til Mageskifte begjerer. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Johan Gaarman 
af os underdanigst haver været begjerendes, at hannem en Oslo 
Kapitels Gaard, liggendes til Lectoris Canoni der for vor 
Kjøbsted Christiania, til Mageskifte for lige Vederlag af 
andet Odelsgods paa Herlighed og Landskyld maatte forundes, 
da bede vi eder og naadigst ville, at I eder med forderligste 
imod os underdanigst erklærer, om for».® begjerte Gaard be^^ 
Johan Gaarman i mod lige Vederlag, som forskrevet staar, 
kan forundes, eller og for Beleilighed og andfen Herligheds 
Skyld fra Kapitlet mistes kan, hvorom I med forderligste eders 
underdanigste Erklæring i vort Kantselli haver at indskikke. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 29 Oktober 1653. T. IX. 154. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Tønsberg fik Brev om nogen IndkOmst, de til 
deres Hospital haver forordnet. 

F. in. G. a. v., at eftersom vi naadigst erfare, Borger- 
akabet her i vor Kjøbsted Tønsberg fremdeles selv godvilligen 



Digitized by VjOOQIC 



86 1653. 

til Hospitalets Fonnerelse i be*« Tønsberg af deres egen Ost- og 
Vest-Søfart at have bevilget bver Reise af hver Skib en halv 
Bigsdaler og af en Skade 1 Ort og af den indlændske Fart 
hver Reise Hælvten saameget, da have vi fremdeles efter under- 
danigst Anmodning og Begjering til be^^' Hospitales desto større 
Forøgelse naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og 
tillade, at hvis Penge, som af indlændske og udlændske pleier 
at gives de fattige udi forbe** Tønsberg og Bmnla Lene, maa 
herefter til forbe*.® fattiges TJnderholding udi be^« Hospital an- 
vendes, hvilke Tolderne, de som nu er eller herefter kommendes 
vorder, haver at oppeberge, og dennem siden ved rigtig Mand- 
tal at tilstille og overlevere til hvilken Person, som af Byens 
Øvrighed dertil forordnet vorder. Og dersom Øvrigheden der i 
Byen og Borgerskabet, som derudi interesseret er, det ville 
samtykke, seer vi naadigst gjerne, at hver Skipper og Baads- 
mænd, som paa nogen af Tønsbergs Borgeres Skibe farer, hver 
Reise giver en Skilling af hver Rigsdaler, som de til Hyre 
bekommer, hvilket og til samme Brug og til de fattiges TJnder- 
holding i be^® Tønsbergs Hospital skal forbruges og anvendes. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 2 November 1663. R. IX. 391. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Mogens Aren[feldt fik Forlov herned til 
Danmark. 

F. III. V. G. t. Vid, at du efter din underdanigste An- 
søgning og Begjering maa forløves, dig her ned til vores Rige 
Danmark at begive og her indtil paa Foraaret at forblive, 
dine magtpaaliggende Erinder at bestille, deretter du dig kan 
vide at rette. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 2 November 
1653. T. IX. 154. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Mogens Arenfeldt, om Garnisonens Reforma- 
tion paa Christiansø. 

F. III. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du 
saamange af Garnisonen paa vor Fæstning Christiansø med 
forderligste forløver, som derpaa sidst ere indtagne, saa at 
samme Garnison ikke der udi nærværende Vinter vorder ster- 
kere end, som ordinarie pleier at være. Cum claus. consv. Kjø- 
benhavn 2 November 1653. T. IX. 154. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Tønsbergs By fik nye Privilegier. 

F. m. G. a. v., at vi efter os elskelige Borgermesteres i 
vor Kjøbsted Tønsberg, deres underdanigste Ansøgning og Be- 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 87 

gjering til be*? Byes Bedste og Tiltagelse haver forundt og 
bevilget, saa og hermed forunde og bevilge be*« Tønsberg By 
'disse efterskrevne Privilegier og Punkter, nemlig: 

1. Først at be*.* Tønsberg By allene paa tre Mile nær Byen 
ved Sekanten med alle Slags Last eller Vare maa handle, 
nndtagen paa Moss, og skal ingen, være sig enten be*? Tønsbergs 
Borgere selv eller deres Tjenere, langt mindre anden Kjøbsteds 
Borgere, Bønder eller Bissekræmmere, herefter være tilladt paa 
Landet i be*? Tønsberg Len noget, det være sig hvad det være 
kan, til Forprang at kjøbe eUer selge, mens al slig Handel og 
Kjebmandskab ndi for"? Tønsberg By at drives, dog skal her- 
med ikke været ment, at Bøndeme, som ere ndenfore de forbe*? 
trende Miles Frihed, jo skal være tilladt at drage med deres 
Vare til hvilken Kjøbsted eller lovlig Havn, som dennem lyster, 
at selge eller forhandle. 

2. For det andet, skal ingen Borgere, som udi Kjøbsteden 
residerer, være tilladt paa Havnene nogen Handling af Kjøb 
og Salg at drive, ei heller nogen Strandsidder sig der imod 
Norges Lov og vore Skattebreves Indhold at opholde, mens 
Big*til Kjøbsteden at begive og deres Skat og Eettighed til os 
og Kronen udgive. 

3. De Skippere eller Styrmænd, som sig paa Landet eller 
ved Stranden opholder inden be^^ tre Miles Frihed, skal tiltænkt 
være til forn*^ Tønsberg By at indflytte, der bygge og bo, og 
de andre, som uden Friheden boer, i lige Maade at bortflytte 
til hvilken Kjøbsted, dennem selv lyster, medens de, som hele, 
halve eller øde Gaarde besidder, enten inden eller uden Frihe- 
den, og ingen Kjøbmandskab til Forprang paa Landet driver, 
maa paa deres Gaarde besiddendes forblive, mens de, som boer 
paa Landet og bruger Gaarde og dog selv eier Skuder, maa 
samme Skuder, som de nu eier, bruge og beholde, saalænge det 
varer, dog ikke dermed andensteds at henseUe end paa vort 
Rige Danmark, medmindre de af Tønsbergs Byes Borgere blive 
befragtede. I lige Maader skal og forholdes med dennem paa 
Tjøme, som haver større Skude[r] end deres forrige Contract 
omformelder, som imellem dem og be*? Tønsberg Byes Bor- 
gere derom tilfome er oprettet og af vores elskelige kjære Hr. 
Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, siden confirmeret, mens 
Strandsiddere, som eier Skuder, skal efter den første Postes 
Indhold, sig til Kjøbstædeme begive. 



Digitized by VjOOQIC 



88 1653. 

4. Til be^« Tønsbergs Byes Brygges saavelsom Tøndens der 
i Fjorden Vedligeholdelse maa tåges og oppeberges af indlæn- 
diske saavelsom udlændiske did ankommende Skibe og Sknder> 
som følger, nemlig af 1 Kreier 1 Rigsort af 1 Skude tolv Skil- 
ling og af 1 Jagt sex Skilling. 

5. Alle fremmede Kjøbsvende, Sutlere og andre udlændiske 
Kræmmere, som ikke hører under vore Riger Danmarks eller 
Norges Krone, skal ikke længere maa Kandle, kjøbe eller selge 
der i Lenet end saalænge de Skibe, de ere med ankomne, ere 
seilferdige, og skal de være tiltænkt med dennem igjen at bort- 
fare, men dersom samme Skibe hastig bortløbe, skal det dennem 
være tilladt paa jorten Dages Tid fra den Tid, de ankom og 
Vareme fortoldet haver, der paa Ladestedet, som de ere an- 
kommen og ikke andenstedd i Landet, at forblive eller deres 
Varer at selge, uden en grosse udi Kjøbsteden eller anden lov- 
lig Frihavn, og ikke udi Alen eller Pottetal uden det kan være 
Speceri, som de udi smaa Vægt maa af hænde. Cum inhib. sol. 
Kjøbenhavn 3 November 1653. R. IX. 391. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Forsikring for 2060 Rigsdaler 16 
Skilling, et Aars Indkomst af Bergenhuus Len, 

til Omslagsgjælds Aflæggelse. 
F. m. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Ove Bjelke til 
Østeraat etc. nu til os og Kronen haver paa tre næstfore- 
gaaende Aars Tid, hver Aar den tredie Part, erlagt 2060 en- 
kende Rigsdaler 16 Skilling danske, som er et Aars visse Ind- 
komst, som han af for°<^ Bergenhuus Len, han nu er naadigst 
medforlenet, nyder, efter Jordebogens Formelding og Renteri- 
taxt anslagen, som os og Kronen er bevilgede til Rigens Gjælds 
A.flæggelse til Omslag, da ville vi hannem for for°® 2060 en- 
kende Rigsdaler 16 Skilling danske naadigst have kvitteret, saa 
og bevilget og lovet, og hermed naadigst bevilger og lover [o. s. v 
mutat. mutand. overensstemmende med den Jørgen Rosenkrands 
givne Forsikring, dat. 5 September 1653, trykt ovfr. S. 47]. Kjø- 
benhavn 3 November 1653. R. IX. 393. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hans Nilssøn, Lagmand i Fredriksstad, og Nils Hans- 
søn, Foged over Ide og Marker Lene, fik Befaling 
paany anlangende Henrik Villumssøns Indførsel 
til Fru Birgitte Clausdatter med mere samme 

Sag angaaende. 
F. III. V. Gt. t. Vider, at eftersom vi naadigst erfare, 



Digitized by VjOOQIC 



1663. 89 

hvorledes I efter foregaaende Varsel og Notification om vores 
til eder naadigst udgangne Befaling, sub dato den 12 Septem- 
bris sidstforleden, skal have givet Christian Schnitter og 
hans Hustru, Fru Birgitte Clausdatter, Respit og Dilation til 
den 22 Novembris førstkommendes paa den Indførsel, som I 
paa os elskelige Henrik Villumssøn Eos en vinge etc. og hans 
Broders og Medarvingers Vegne havde at forrette udi begge 
deres bedste Gods og Løsøre efter samme* vores naadigste Be- 
faling og Herredagsdoms videre Indhold, da bede vi eder og 
naadigst ville, at I uden videre Dilation og Ophold til samme 
Tid, nemlig den 22 Novembris førstkommendes, med be^® Ind- 
førsel fortfarer og til Ende gjører, og derudi paa den Maner 
procederer, saa at for'*.® Henrik Villumssøn og hans Medarvin- 
ger paa deres retmæssige Tilkrav og des Betaling kan være 
forsikret, saafremt at be^® Christian Schnitter og hans Frue sig 
herforinden ikke til nogen billig Accord med dennem udi Minde- 
bghed ville bekvemme. Og eftersom for os underdanigst er 
vorden andraget, hvorledes at be^** Schnitter og hans Hustru 
skal have solgt og pantsat en stor Deel af deres bedste Gods 
og Formue, uanseet de ikke endnu skal være skilt ved de andre 
Medarvinger efter afgangne Steen Villumssøn [Rosenvinge], 
ei heller have af dennem nogen Afkald, uanseet at merbe*.® Fru 
Birgitte Clausdatter for nogle Aar siden ved vores offentlige 
Edikt er bleven advaret og tilholdt, aldeles intet af hendes Gods 
og Formue at afhænde, førend de andre Medarvinger tilfome 
billigen blev contenteret, mens dog det uagtet baade før saavel- 
som siden skal have udsat, solgt og afhændet en stor Deel 
deraf og fast det bedste. Thi haver I eder med Flid derom at 
erkyndige og erfare, til hvem og paa hvad Tid samme Gods, 
det være sig udi Jordegods eller Løsøre, er solgt, pantsat eller i 
andre Maader afhændet og hvad deraf endnu findes i Behold 
af hvis, som endnu ikke solgt eller pantsat er, og derpaa en 
rigtig Fortegnelse under eders Hænder i vores Kantselli at 
nederskikke. Særdeles haver I udi Agt at tåge, at de Breve, 
som tilforn enten paa det pantsatte eller solgte Gods findes 
udgiven, for eder ikke anderledes angives, enten paa Summen 
eller udi Dato forandret, end som de udi Sandhed befindes, 
hvorom I med forderligste fiildkommen Underretning, som for- 
skrevet staar, under eders Hænder i vores Kantselli haver at 



Digitized by VjOOQIC 



90 1653. 

nedskikke. Com clans. consv. Kjøbenhavn 4 November 1653. 
T. IX. 154. (Conc. i Rigsoi-kivet.) 

Preben von Ahn, at befordre Jacob Sniker [o: Sinclair] 
til et Landcompagni eller Folket at exercere. 
F. in. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du os 
elskelige Jacob Sinclair accommoderer og befordrer til et Land- 
compagni eller og til at exercere Landfolket og Almuen, hvorfor 
du hannem noget af hver Gaard efter des Størrelse haver at 
tilforordne, som kan være lideligt for Undersaatteme at udgive 
og os intet derved afgaar. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 5 
November 1653. T. IX. 155. (Conc' i Rigsarkivet.) 
Selio Marselio fik Indvisning udi Gudbrandsdals 
Kobberverk udi to Aars Tiendekobber for 1509 V» 
Rigsdaler 18 Skilling Mynt. 
F. III. G. a. v., at vi for Forstrækning og anden Fordring 
er skyldig bleven os elskelige Selio Marselio, Indvaaner i vor 
Kjøbsted Christiania, et Tusinde fem Hundrede halvtiende 
Rigsdaler atten Skilling, Daleren til 96 Skilling danske beregnet, 
efter den Afregning, som af vore Rentemestere med hannem 
derom gjort er, for hvilken forbe^® Summa vi naadigst haver gjort 
hannem Indvisning udi hvis Tiendekobber, som os af Gudbrands- 
dals Kobberverk kan tilkomme udi tvende Aar, beregnet fra Nyt- 
aarsdag 1653 indtil Aarsdagen 1655 demæst efter, men hvis for^.*^ 
Kobber udi forbe** tvende Aar mindre eller mere, end forbe*.® hans 
Fordrings Summa, som forskrevet staar, kan bedrage, det haver 
han med rigtig Afregning her paa vore? Rentekammer at for- 
klare, hver Skippund for 52 Rigsdaler anslagen, for hvilken 
Priis han det og saavidt, som han deraf i be'.« tvende Aaringer 
bekommer i Betaling for forskrevne Summa, skal annamme. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 6 November 1653. R. IX. 394. 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev, at betale Seli[o] 
Marsel[io] 300 bemeldte fo: Bundter] Lunter 
af Akers Contribution. 
F. III. V. s. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Selio 
Marselio, Indvaaner udi vor Kjøbsted Christiania, efter vores 
naadigste Befaling paa vort Slot Akershuus haver leveret 300 
Bundt Lunter, thi bede vi eder og naadigst ville, at I han- 
nem samme 300 Bundt Lunter af eders Lens Contribution med 
forderligste lader betale, nemlig 4 Rigsdaler for hver Hun 
drede Skaalpund, tagendes derpaa hans Beviis, det eder og saa- 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 91 

ledes adi Regnskaberne paa tilbørlige Steder skal blive godt- 
gjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 6 November 1653. T. IX. 
156. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Sel[ii] Marsel[ii] 
Indvisning i Akershuus Skatter for 2585 V« 
Rigsdaler 4 Skilling. 
F. III. V. 8. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Selio 
Marselio, Indvaaner udi vor Kjøbsted Christiania, haver gjort 
Leverants til vore Fæstningers Akershuus og Baahuses 
Fomødenhed, hvorfor vi efter den af vore Rentemestere med 
hannem derom gjorte Afregning er hannem skyldig ble ven 
2585 Vs Rigsdaler 4 Skilling, Daleren til 96 Skilling danske 
beregnet, som hannem af Contributioneme i eders Len skal er" 
lægges og betales, thi bede vi eder og naadigst ville, at I 
hannem eller hans Fuldmægtige paa Ansøgning af nærværende 
Aars Contributionsskatter udi be^^ eders Len saameget paa 
for".« Sum lader erlægge og betale, som det kan tilstrække, 
mens hvis nærværende Aars Skatters Behold ikke sig til be*® 
falde Sums Af betaling kan opløbe, da haver I hannem for det 
efterstaaende af første indkommende Skatter udi tilkommende 
Aar at fomøie med des billig Rente deraf fra den Tid, som han 
af nærværende Aars Skatter skulde have været betalt, og saa- 
vidt det sig bedrage kan til den Tid, som han hans fulde Be- 
taling bekommendes vorder, sex pro cento beregnet af det, som 
udi nærværende Aar, som forskrevet staar, ubetalt resterer, 
tagendes derpåa hans Beviis, det eder og saaledes paa tilbørlige 
Steder skal blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 6 
November 1653. T. IX. 156. 

Selius Marselius, at have Inspection med 
Postvæsenet i Norge. 
F. m. V. G. t. Eftersom vi her en general Postverk i 
vort Rige Danmark haver ladet anrette, hvoretter vi naadigst 
ville at Postvæsenet i vort Rige Norge, som temmelig urigtig 
befindes, sig skal rette og overenskomme, da er vores naadigste 
Villie og Befaling, at du Inspection og Direction over samme 
norske Postvæsen herefter skal have og saadan Anordning 
herefter derudinden at gjøre, at Brevene paa alle Steder rigtig 
fortkommer, og hvis du i saa Maader om for".® norske Postvæ- 
sen anordnendes vorder, derefter haver den norske Postmester 
sig udi alle Maader at rette og forholde. Cum claus. consv. 



Digitized by VjOOQIC 



«2 1653. 

Kjøbenhavn 6 November 1653. T. IX. 157. (Conc. i Rigsar- 
kivet.) 
Thomas Rasmussen i Christianssand fik Brev paa 
Tiouswogh [o: Tjørsvaag] og Oustad [o: Osstad] for 
sig og sine Arvinger at besidde og bruge. 
F. ni. G. a. v., at eftersom Thomas Rasmussen af vor 
Kjebsted Christianssand af os underdanigst haver været begje- 
rendes, hannem og hans Arvinger til Brug og Besiddelse fri 
for Arbeid og Fordringsskab naadigst maatte bevilges tvende 
Graarde, i vort Rige Norge udi Lister Len udi Nes Sogn lig- 
gendes, nemlig Tiouswogh, skylder aarlig 2 Huder eller 2 Daler, 
nok Oustad, skylder aarlig 1 V^j Hud eller 1 V^ Daler, hvorimod 
han underdanigst erbyder sig at ville afstaa 362 Curantda- 
ler, som hannem hos os og Kronen for Skibscapitaines Bestalling 
efter den med hannem paa vores Klædekammer gjorte Afregning 
tilkommer. Da efterdi vi af os elskelige Mo[ge]ns Arenfeldt 
til Rugaard ete., hans underdanigste Erklæring naadigst er- 
farer, Supplicantens Begjering uden Lenens Skade hannem at 
kan bevilges, have vi naadigst forundt og bevilget, saa og her- 
med forunde og bevilge, at forbeV^ Thomas Rasmussen maa for 
sig og sine Arvinger nyde og bekomme be'.*^ tvende Gaarde og 
dennem bruge og besidde, kvit og fri for Arbeid og Fordrings- 
skab, dog skal han derimod efter egen Erbydelse tiltænkt være 
forbe*.® hans Fordring hos os og Kronen, som forskrevet staar, at 
afstaa og derforuden Benderne, som der nu paabor, deres første 
Stedsmaal efter Norges Lov og uvillige Mænds Sigelse igjengive, 
og over alt dette skal forbe^® Thomas Rasmussen og hans Ar- 
vinger tilforpligt være aarligen og udi rette Tide den tilbørlige 
Landskyld og Skat og al anden Rettighed og Afgift, som af 
be^® tvende G-aarde gaar og gives, paa behørige Steder at er- 
lægge og udgive, saafremt de denne vores Benaadning agter 
at nyde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 7 November 1653. 
R. IX. 395. 

Henrik Belov og Jacob Rasch, Lagmand i Stavanger» 
fik Brev om en Foged, som med Udskrivniug 

skal have begaaet Underslæb^ 
F. III. V. G. t. Vider, at eftersom vi komme udi Forfa- 
ring, hvorledes en Foged udi Stavanger Len skal have brugt 
Tlnderslæb med Soldaters og Baadsfolks Udskrivning, som sidst- 
^ «Tegnelser* har med anden Haand i Margen: Rasmus Svendsseu. 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 9å 

forleden Foraar skeede, da bede vi eder og naadigst ville, at 
I eder med Flid derom hos Bønderne og andre, som det beviist 
er, erkyndiger og eders underdanigste og udførlig Relation om 
des Beskaffenhed med forderligste i vores Kantselli indskikker. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 7 November 1653. T. IX. 157. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Grregers Krabbe fik Brev at betale Hans Jacobs- 
søn Schort sin resterende Besolding til denne 

Tid, saa og fremdeles. 
F. m. V. s. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
af eders Lens Skatter lader erlægge og betale til os elskelige 
Hans Jacobssøn Schort, bestalter Oberst til Fods, hans Besol- 
ding, som hannem efter den hannem naadigst givne Bestallings 
Brev indtil Datum med Rette kan tilkomme, saa og aarligen 
herefter kvartalsviis, indtil anden Anordning derom skeer, lader 
hamiem samme Besolding bekomme, nemlig hver Kvartal tre 
Htmdrede Rigsdaler, det og saaledes udi Regnskabeme paa 
tilbørlige Steder skal blive godtgjort. Ciim claus. consv. Kjø- 
benhavn 8 November 1653. T. IX. 157. (Orig. og Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Selio Marselio anlangende hvis Penge, Kongen af 
England af Grabriel Marselius paa Kgl. Maj.s Vegne 
i Danmark er forstrakt. 
F. III. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du os 
med forderligste lader tilstille en rigtig Copi under din Haand 
af, hvis din Broder, os elskelige Grabriel Marselius, dig sendt 
og tilskrevet haver anlangende de 24000 Rigsdaler, som Hs. 
Kjærlighed Kongen af England paa vore Vegne skal være 
forstrakt. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 8 November 1653. 
T. IX. 352. 
Borgerm[ester] og Raad i Tønsberg fik Brev, at de 
tillige med Byfogden maa nyde Deling i den 

tredie Part Sagef ald. 
F. m. Gr. a. v., at eftersom underdanigst hos os andrages, 
hvorledes at Borgermesterene i vor Kjøbsted Tønsberg intet 
skal være tillagt for deres Bestilling, da have vi dennem naa- 
digst bevilget og forundt, saa og hermed bevilge og forunde, 
at de tillige med Byfogden der sammesteds maa nyde Deling 
ndi den tredie Part af al Sagefald, som til Byen forbrydes og 
hannem vedkommer at tale paa, som Byfogden i Christiania 



Digitized by VjOOQIC 



94 1653. 

hidindtil alene ellers skal have nydt. Cum inhib. sol. Ejøben- 

havn 9 November 1653. R. IX. 395. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne fik Forsikring for 2104 Rigsdaler 

1 Ort V/i Skilling, som er et Aars Afgift af 

Throndhjems Len, til Omslagsgjælds 

Aflæggelse. 

F. III. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Fredrik Urne til 
Brentved nn til os og Kronen haver paa tre næstforegaaende 
Aars Tid, hver Aar den tredie Part, erlagt 2104 enkende Rigs- 
daler 1 Ort V/2 Skilling danske [o. s. v. mutat. mutand. over- 
ensstemmende med den Jørgen Rosenkrands givne Forsikring, 
dat. 5 September 1653, trykt ovfr. S. 47]. Kjøbenhavn 9 Novem- 
ber 1653. R. IX. 396. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Mathias Fos, Helmike Struckmeyer, Laurits Hen- 
ning[s8øn] Muns fik Bestalling at exereere Almuen 
i Stavanger, Lister og Nedenes Lene. 

F. III. G. a. v-, at vi naadigst have antaget og forordnet, 
saa og hermed antage og forordne nærværende Mathias Fos til 
at exereere Almuen og de unge Karle udi Stavanger Len, og 
skal han derfor, indtil paa videre naadigst Anordning, aarlig 
gives af hver heel Gaard udi be*« Len 12 Skilling danske og 
hver halv og Ødegaard a Tadvenant, og ei derover i nogen 
Maader besverges. Kjøbenhavn 10 November 1653. R. IX. 396. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadant et Brev fik Helmike Struckmeyer 
at exereere Almuen og de unge Karle udi Lister Len. 

Item Laurits Henningssøn Muus at exereere Almuen 
og de unge Karle i Nedenes Len. 
Tønsberg By fik Brev anlangende dem, som bo paa 
Laurvigen og tåge Borgerskab i Tønsberg. 

F. III. G. a. v., at eftersom vi naadigst komme i For- 
faring, hvorledes at i vor Kjøbsted Tønsberg skal forløbe stor 
Uskikkelighed og Disordre, Byen til største Skade, idet at 
adskillige paa Laurvigen boendes, som haver sagt Borgerskab 
og gjort deres Ed udi forbe*r Tønsberg, skulle uden det lov- 
ligen udi egen Person, som det sig bør, der at opsige, tåge 
Borgerskab andensteds udi vore Kjøbstæder Skien og Fre- 
driksstad, og dog paa Laurvigen blive boendes uden at flytte 
til de Steder, hvor de tåge Borgerskab, da ville vi naadigst 
ave paabuden, saa og hermed alvorligen paabyde, at ingen 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 95 

paa Lanrvigen boendes, som haver soret Borgerskab udi forhel® 
Tønsberg, maa tage^Borgerskab paa andre Steder, uden at han 
det der sammesteds i egen Person tilfor*^® haver opsagt, og skal 
han siden være tiltænkt at flytte til de Byer og deres under- 
hørende Ladesteder, som han tager Borgerskab udi igjen, saa- 
fremt han Privilegieme agter at nyde paa de Steder, hvor 
Borgerskabet tåges. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 10 November 
1653. R. IX. 397. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Preben von Ahn om Saltdalens Prestekald. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi tilforn naadigst haver be- 
vilget vore og Norges Krones Undersaatter, boendes udi Salt- 
dalen, at de udi deres afdøde Prestos Sted en anden Prest igjen 
maa holde for den lange og besværlige Vei og onde Føre, syn- 
derlig om Vinteren, som de haver til Skjerstad Kirke, og vi 
nu naadigst kommer udi Forfaring, derudi hidindtil Ophold at 
være skeet formedelst nogen^Tvistighed og Irring, som sig skal 
begive imellem for".^ Saltdalens Indbyggere og os elskelige, 
hæderlig og vellærd Hr. Hans Lauritssøn Bli x, Sogneprest 
til Skjerstad Sogn, anlangende Personen til for»® Saltdalen at 
kalde, da bede vi dig og naadigst ville, at du gjører dit bedste 
til. Presten saavelsom Menigheden om samme Kald udi Minde- 
iighed imellem at forhandle, at de sig godvilligen paa begge 
Sider bekvemmer og forener^om en Person at kalde, men dersom 
de imod Forhaabning ikke om samme Kald vil overensstemme, 
da haver du udi den afdøde Prestos Sted en dygtig og bekvem 
Person at forordne og hannem paa vore Vegne Kaldsbrev med- 
dele, paa det at Menigheden udi for°« Saltdalen uden længere 
Ophold kan efter vores naadigste Bevilling tilberligen blive 
betjent. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 10 November 1653. 
T. IX. 158. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Vincent Bildt fik Brev om Sognepresten i Tønsberg, 

at maa nyde hvis, som til Vive[l]stads Kirke 

aarligen foræres. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst kommer udi Erfaring, 
hvorledes at Presten til St. Laurentii Kirke udi vor Kjøbsted 
Tønsberg skal have saa ringe Indkomst, at han neppelig deraf 
kan have Levnets Middel, da have vi naadigst for godt anseet, 
at samme Prest maa nyde hvis, som til Vive[l]stads Kirke aar- 
ligen bliver foræret, eftersom be*.® Vive[l]stads Kirke dog ellers 
derforuden skal have god Forraad og vel være holden ved- 



Digitized by VjOOQIC 



96 165å. j 

lige, indtil at naadigst videre Anordning ved forefaldende 
Middel derom bliver gjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 10 
November 1653. T. IX. 158. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Jacob Rasmussen fik Verksmesters Bestallung 
paa Christians 0. 

F. III. G. a. v., at vi naadigst have antaget og'bestillet> 
saa og hermed antage og bestille nærværende Jacob Rasmussen 
til at være Verksmester paa vor Fæstning Christiansø og ellers, 
hvor vi hans Tjeneste behøve kunde, sig udi Freds og Feidetid 
at bruge lade, udi hvilken forbe^® hans Bestilling han sig troligen, 
flittelig og ufortrøden skal lade finde, vores og Rigens G-avn 
og Bedste af yderste Formue fordre og fremme, saa og Skade 
og Afbræk hindre og afverge, og ellers Verkerne, som hannem 
anbefalet vorder, være sig Jord- og Voldarbeide saavelsom 
Muurverk, føre og forestaa, som han paa enhvers retmæssige 
Tiltale agter at forsvare og være bekjendt, for hvilken hans 
Tjeneste vi hannem til aarlig Løn og Besolding naadigst vil 
have bevilget 150 Rigsdaler, som hannem aarligen af de Middel, 
til Militiens Underholdning der forordnet er, skal blive erlagt 
og betalt, hvilken hans Besolding skal begynde og angaa fra 
den 1 Mai sidstforleden og siden forfølges aarlifi:, saalænge 
han i samme Bestilling forbliver eller anderledes forordnet 
vorder. Kjøbenhavn 11 November 1653. R. IX. 397. 

Reinhold von Hoven fik Skjøde paa mere Gods 
[o: Mære Gaard] til evindelig Eiendom. 

F. III. G. a. v., at vi for nøiagtig og fuldkommen Betaling 
haver skjødet, solgt og afhændt og afstandet, og nu med dette 
vort aabne Brev skjeder, selger og afhænder og afstaar fra os og 
vore Efterkommere, Kenninger i Danmark og Norge, samt Nor- 
ges Krone og til os elskelige Reinhold von Hoven til Køikou, 
vor Mand, Tjener og bes tal ter Oberstelieutenant, og hans Arvin- 
gee en vor og Norges Kjones Gaard og Gods, som kaldes Mære, 
liggendes i Inderøens Fogderi i Sp ar bo Gjeld udi Thrond- 
hjems Len, skylder aarlig i Leding og Landskyld 6 Spand, 
hvilken forskrevne Gaard og Gods med al dets Eiendom, Land- 
gilde, Herlighed, Rente og rette Tilliggelser, som er af Fosser 
og Strømme, Ager, Eng, Skov, Mark, Lotter og Lunder, Fiske- 
vand og Fægang, til Fjelds og Fjære, vaadt og tørt, med al 
anden Rettighed, aldeles intet undertagen i nogen Maader, ved 
hvad Navn det helst er eller nævnes kan, som der nu tilligger 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 97 

og af Arilds Tid tilligget haver og bør dertil at ligge med 
Bette, forbe^ Beinhold yon Hoyen og hans Arvinger maa og 
skal have, nyde, bmge og beholde til evindelig Eiendom, saa 
og kvit og M for Skat, Leding og al anden Tynge og Paalæg, 
og kjender vi os og vore Efterkommere, Konger i Danmark og 
Norge, samt Norges Krone aldeles ingen ydermere Lod, Deel, 
ftet eller Bettighed at have til eller ndi ior^^ Graarde og Gods 
eller nogen des Eiendom, Landgilde, Herlighed, Bente og rette 
Tilliggelser efter denne Dag i nogen Maader. Thi bepligte vi 
os og vore Efterkommere, Konninger i Danmark og Norge, samt 
Norges Krone at fiihjemle og foldkommeligen tilstaa forhel 
Beinhold von Hoven eller hans Arvinger forbenævnte Graarde 
og Grods med al des Eiendom, Landgilde, Herlighed, Bente og 
rette Tilliggelser for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale 
med rette i nogen Maader. Og dersom saa skeer, at forskrevne 
Gaarde og Gods eller nogen des Eiendom, Landgilde, Herlighed, 
Bente og rette Tilliggelse blev forbe*.® Beinhold von Hoven eller 
hans Arvinger afninden i nogen Dom eller Bettergang for vores 
Yanhjemmels Brøsts Skyld, da bepligte vi os og vore Efter-^ 
kommer, Konninger i Danmark og Norge, samt Norges Krone 
at vederlægge forbe^.<> Beinhold von Hoven eller hans Arvinger 
saa godt Gods igjen baade paa Landgilde, Eiendom, Herlighed 
og Bente og saa vel beleiUgt inden 6 samfelde Uger demæst 
efter og holde det hannem og hans Arvinger aldeles nden Skade 
og skadesløs ndi alle Maader. Gum inhib. sol. Kjøbenhavn 
11 November 1663 ^ B. IX. 398. 

Peder Lauritssøn fik Brev paa Murstad Gaard, 
at en af hans Arvinger skal nyde den fri 

for Pørstebygsel. 
F. m. G. a. v., at eftersom Peder Lauritssøn, boende paa 
Murstad udi Nordfjord under Bergenhuus Len, for os 
underdanigst haver ladet andrage, at han til Sinds er, Husene 
paa samme Gaard, som skal være meget forfaldne, med Byg- 
ning, saavelsom Jorden med Bydning at forbedre, underdanigst 
derfor begjerendes, at hlms Arvinger efter hans og hans Hu- 
strues dødelige Afgang maatte være samme Gaard næst at be- 
sidde for Pørstebygsel, Landskyld og Bettighed, da have vi 
paa saadan hans underdanigste Anmodning og Begjering naa- 

' I >Begistre« er Brevet, fonnentlig feilagtig, dateret 1 Koyémber 1€58; 
det er indtet meilem 8 Breve af 11 Noyember s. A. 

Nonke BigirBegiBtr. XI. T 



Digitized by VjOOQIC 



98 :1653. 

digst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at 
en af forbe^ Peder Lanritssøn og hans Hustru, som han nu 
haver, deres Arvinger maa forbe*^ Gaard Murstad efter begge 
deres Død forTørstebygsel, Landskyld og Rettighed nyde og 
bekomme, dog skal den af bemeldte deres Arvinger^ som samme 
Graard efter deres Ded besiddendes vorder, tiltænkt være, den 
tilbørlig aarlig Landgilde og Rettighed paa tilbørlige Steder 
aarlig udi rette Tider deraf at udgive, og forbe^® Peder Lan- 
ritssøn derforuden tilforpligt være, samme Murstad Gaard med 
forsvarlig Bygning at forsyne og vedligeholde, saa og Jorden 
dertil effcer egen Erbydelse med Rydning at forbedre, saafiremt 
de denne vores Benaading agter at nyde. Cum inhib. sol. 
Kjebenhavn 11 November 1653. R. IX. 399. 
Hr. Gregers Krabbe og Jens Bjelke fik Brev om den 
norske Lov at igjennemsee. 
F. m. V. s. Gt. t. Ettersom for nogen Tid siden vores 
elskelige kjære Hr. Faders Brev, salig og høilovlig Ihukommelse, 
er udgangen til os elskelige Hr. Hannibal Sehested til 
Nøraggergaar d, Ridder, vor Mand [og] Tjener, om den norske 
Lov ved derudi erfarne Mænd at lade igjennemsee og, hvis 
mørkt derudi kunde være, udtydelig at lade forklare til 
Rettens bedre Administration, da efterdi vi erfare saadant ei 
endnu at være gjort til Ende, bede vi eder og naadigst ville, 
at I Lagmændene samt andre, som' I udi de norske Love 
erfaren eragter udi vort Rige Norge, paa en beleilig Tid for- 
skriver ogy hvis udi Loven kunde være at erindre saavelsom 
hvorvidt Recessen i for»« vort Rige Norge er gavnlig at obser- 
veres, eders samtlige Betænkende opsætter og, saasnart skee 
kan, udi vores Eantselli indskikker. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 11 November 1663. T. IX. 158. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Vincents Bildt om St. Laurents Kirkes Bygning 

i Tønsberg. 
F. ni. V. Gr. t. Ettersom vi naadigst kommer udi Erfaring, 
hvorledes at St. Laurentii Kirke udi vor Kjøbsted Tønsberg 
ganske skal være forfalden og brøstfældig, og den selv ingen 
Middel eller Indkomst at have til samme sin Brøstfældighed at 
hjælpe, da ere vi naadigst tilfreds, at efterat du samme Kirkes 
Brøstfældighed af Provsten og sex Lagrettesmænd udi erfarne 
Haandverksmænds Nærværelse haver ladet besigtige og sætte, der 
da til den at reparere maa tåges af Vive[l]stad Kirkes Behold- 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 99 

ning to Hundrede Bigsdaler, saavelsom og af vor Frue Kirkes 
i forbe^ Tønsberg saameget, som deraf kan mistes, havendes 
flittig Inspection med, at slig Undsætning til forbe*.® Laurentii 
Kirkes Nytte og Reparation bliver bmgt og anvendt. Cum 
daus. consv. Kjøbenhavn 11 November 1653. T. IX. 15&. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe, af sit Lens Indkomst at besolde 
trende Constabler. 

F. m. V. 8. G. t. Ettersom vi naadigst erfare, at I til vor 
Fæstning Baahnses Fomødenhed trende Constabler for aar- 
lig Besolding, nemlig Herman Helmenicb for 70 Rigsdaler, 
Daniel Christenssøn og Anders Nilsson, enhver for 60 
Rigsdaler, paa vores naadigste Behag skal have antaget, da 
ere vi naadigst tilfreds, at I dennem forskrevne tilstandne Be- 
solding af Lenens Indkomst maa lade erlægge og betale, indtil 
onderledes forordnet vorder, dét eder og saaledes udi Regn- 
skabeme paa vores Renter! skal blive godtgjort. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 12 November 1653. T. IX. 159. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Johan Christian Lepine, at forløves fra Berghopmands 

Bestilling. 

F, m. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver antaget os 
elskelige Bros tru p Gedde etc. for Oberberghopmand over 
alt vort Rige Norge, hvorfor vi ei din Tjeneste for Oberberg- 
hopmand længere behøver, thi ville vi dig hermed fra samme 
Berghopmands Bestilling og derfor gjorte Ed naadigst have 
forløvet og entlediget, derefter ^u dig kan vide at rette. 
Cum claus, consv. Kjøbenhavn 13 November 1653. T. IX. 160. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 
Christopher Htinecke fik Brev ei længere at være 

Berghopmand, men at skal bruges for Assessor 
i Berg amtet. 

F. m. V. Gt. t. Vid, at vi naadigst have antaget og be- 
stillet os elskelige Brostrup Gedde etc. til Oberberghaupt- 
maad over alt vort Rige Norge, hvorfor vi ei din Tjeneste for 
Oberberghauptmand længere behøve, men vil dig heretter 
naadigst bruge for Assessor udi Bergamtet, hvorfor vi dig 
aarUgen til Besolding, indtil videre naadigst Anordning, ville 
lade give sex Hundrede Rigsdaler. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 13 November 1663. T. IX. 160. (Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitizedgy Google 



100 1653. • 

Selio Marselio fik Bevilling toldfri at ndføre 
37 Master, som skal være Besten af de 50, 
han forgangne Aar fik Bevilling paa. 
F. m. Gr. a. v., at eftersom vi udi forleden Aar naadigst 
havde bevilget og tilladt, at os elskelige Selio Marselio, Ind- 
vaaner i vor Ejøbsted Christiania, af vert Rige Norge at 
maatte toldfri ndføre 50 Master, over 20 Palmer, efter for- 
benævnte Bevillings Indhold, sub dato den 28 December 1652, 
og han nn underdanigst beretter sig ei mere end 13 Stykker 
efter samme Bevilling at have udbekommet, som ogsaa paa 
samme Bevillingsbrev findes afskreven, underdanigst derfor 
begjerendes, hannem naadigst maa bevilges de 37 resterende 
af samme bevilgede Master efterhaanden, som Leiligheden sig 
dertil kan begive, at maatte ndføre, da have vi efter saa- 
dan hans underdanigste Anmodning og Begjering naadigst 
bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at han 
udi nærværende Aar, beregnet fra dette vort Brevs Dato, 
efterhaanden og Leiligheden maa af he^? vort lUge Norge nd- 
føre de begjerte 37 Master, over 20 Palmer, som endnu af de 
tilfome 50 resterer, saa og at Masterne efter Dag og Datum, 
som de udføres, paa denne vores naadigste Bevilling vorder 
afskreven. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 14 November 1653. 
R. IX. 400. 

Mads Bastianssøn og Iver Jenssøn i Skien fik 
Privilegier paa tvende Sage der ved Skien 
at anrette. 
F. m. Gt. a. v., at Ciftersom os elskelige Hr. Sig var d 
Urne til Baarup, Ridder, vor Mand, Tjener og Befalingsmand 
over Bratsberg Len, paa vores naadigste Behag og videre 
Ratification haver bevilget og samtykt, os elskelige Mads Ba- 
stianssøn og Iver Jenssøn, Borger og Indvaaner udi vor Kjøb- 
sted Skien, at maa bygge og oprette ved forbe^ By tvende 
Sage, som han selv haver beseet, og dem efter Begjering ud- 
viist paa de Steder, som ikke kan komme enten vores eller 
Borgernes Sage af forbe^ Skien til nogen Hinder eller Skade, 
og det med efterførlgende Conditioner og Yilkaar, at de for- 
benævnte Sage selv paa deres egen Bekostning skal opbygge 
og dertil nyde fri Kjørsel-Vei, Bordlægninger over og neden 
Sagene, oventil saa nær Sagene paa den nordre Side, at en 
Stabel Deler kan staa imellem forbe^^» Sage og Elostersagene, 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 101 

saavelsom nedenfore saavidt Bordlægning, de behøve, dog saa, 
at de ikke skal gjøre nogen Forhindring paa de Bordlægninger, 
nu ere i Brug til forhel® Elostersage, samt at have deres fri 
Ejørsel-Vei paa Elosterbroeme, som nu kjøres Tømmer, og der- 
som nærmere Kjørsel-Yei kan optænkes, da at være dennem 
fri tilladt den at gjøre det nyttigste skee kan og ellers videre 
det, som samme Sage kan være til Fortsættelse, desligeste at 
maa have deres Sagrende af Dammene den samme Rende, 
som gaar til Elostersagene, saa at de skal holde Halvparten 
Rendeme vedlige med dennem eller de, som samme Elostersage 
paa vores Vegne i Brug haver, indtil samme Bender skilles ad 
til hver sine Sage. Og skal de til første Philippi JTacobi Dag, 
efter at Sagene kommer paa Gang, betale til os og Kronen 
eller vores Embedsmand over Bratsberg paa vore Vegne, tyve 
og fire Bigsdaler i Leie og siden, eftersom Sagene bliver driftig 
til, skal af Dannemænd derpaa sættes Leie. Og maa de og 
efter deres Død deres Hustru deres Livstid nyde og bruge 
samme Sage, saalænge de dennem ikkp forbryder, som vores 
naadigrte Forordning om Sagbrng og Tømmerdrift omformelder. 
Da have vi paa underdanigst Ansøgning og Begjering forbeV^ 
Hr. Sigvard Urnes Forretning, som forskrevet staar, udi alle 
sine Punkter, Clausuler og Artikler ratifieeret, fuldbyrdet og 
stadfæstet, saa og hermed ratificerer, fuldbyrder og stadfæster. 
Com inhib. sol. Ejøbenhavn 14 November 1653. R. IX. 401. 
Hr. Grregers Krabbe fik Brev, at Selio Marselio 
maatte nyde to Gaarde, Formo og Aalstand 
[o: Olstad], saalænge han Gudbrandsdals 

Verk haver. 
F. in. V. s. G. t. Vider, at eftersom os elskelige SeUus 
Marselius, Indvaaner i vor Kjøbsted Christiania, underdanigst 
af 08 haver vær^t begjerendes, hannem naadigst maatte bevilges 
de to Gaarde Formo og Aalstand kvit og fri for Skat, Land- 
skyld og alle andre TTdgifter, saalænge han Gudbrandsdals 
Kobberverk i Forpagtning haver, saaledes der ved Verket kvit 
og fri, som forskrevet staar, maatte forblive, da efterdi vi af 
eders underdanigste Erklæring Sagens Beskaffenhed naadigst 
erfarer og at intet blev rørt om Landskyld, Skat og Tiende 
deraf den Tid, Forpagtningen med hannem blev sluttet, mens 
at forblive ligesom Participanteme dennem tilfome nydt haver, 
saa og at for^ tvende Gaardes aarlig Landskyld og Skat foruden 



Digitized by VjOOQIC 



102 1653. 

Tiende kan bedrage sig i Penge nngefehr 15Vs Bigsdaler, da 
ere vi naadigst tilfreds, at for^.« Selins Marselins maa til for^5 
Gndbrandsdals Kobberverk, saalænge han det i Forpagtning 
haver, nyde og beholde foT^? tvende Gaarde Pormo og Aalstand, 
hvorfore I Fogden haver at tilholde, at han værer tiltænkt, 
he^ Harselius at igjengive, hvis han til hannem for samme 
Gaarder udgivet haver. Cum clans. consv. Kjøbenhavn 14 
November 1653. T. IX. 160. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Preben von Ahn, at maa aarlig gi ve 3000 Bigs- 
daler for Odels, Leilænding og flere Skatter 

i hans Len. 
F. m. V. Gr. t. Vid, at efkersom du dig imod os under- 
danigst erbedet haver, at ville til os og Kronen udgive en visse 
Sum for dit og Lenens aarlige Skatter og over den Sum, som 
det aarligen kan bedrage, med saa Skjel du det maa nyde efter 
Skattebrevenes Indhold og ikke nogen videre Begnskab paa 
vores Renteri derfor gjøre, da ere vi naadigst tilfreds, at du 
Odelsskatten, Leilændi^^g, Skipper, Styrmænd, Huusmænd saa 
og hele og halve Løns Drenge Skatten af be^® dit Len, indtil 
anderledes derom forordnet vorder og saa længe 4 Rigsdaler 
af hver heel Gaard til Skat skal udgives, maa nyde og beholde 
aarligen for 3000 Rigsdaler in speeie, hvilket du aarligen udi 
rette Tide, som Skattebrevene ommeldendes vorder, paa forord- 
nede Steder skal lade levere, og siden ei videre om videre 
Regnskaber for Skatter anmodes, dog skal du derimod tiltænkt 
være. Skatten ei høiere end Skattebrevenes Indhold Almuen at 
paalægge, saafremt du ei selv dertil agter at svare, dersom 
nogen om des Forhøielse sig med Rette kan beklage og saa- 
fremt du den Bevilling, som forskrevet staar, agter at nyde. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 15 November 1653. T. IX. 161. 
(Orig. i Rigsarkivet.) 
Jørgen Friis og Handerup Pederssøn [Schønnebøl], 
at granske nogen Eiendom mellem Preben 
von Ahn og hans Prest. 
F. in. V. G. t. Vider, at eftersom nogen Tvistighed og 
Irring sig skal bedrage imellem os elskelige Preben von Ahn 
og hans Sogneprest anlangende Skjel og Grændse imellem 
Bodø Residents og Bodø Prestegaard og des tilliggende Eiendom, 
da bede vi eder og naadigst ville, at I med forderligste retter 
eders Leilighed efter eder at begive til de omtvistede Aasteder, 



Digitized by VjOOQIC 



1663. 103 

granskendes og forfarendes for'^® Bodø Residents og for^^® Bodø 
Ftestegaard samt Bordholds Jorder og des omliggende og paa- 
grændsende Jorders Eiendom, baade tillands og Vands saa og 
Skov og Hark. Hvis I og i saa Maader granskendes og for- 
farendes vorder, haver I under eders Hænder og Signeter til 
de interesserede fra eder at give beskrevet. Cnm claus. consv. 
Kjøbenhavn 15 November 1653. T. IX. 161. (Conc. i RigsarHvet.) 
Ove Bjelke, at tilholde Peder Jenssøn, forrige 
Byfoged i Bergen, at indf ordre nogle Penge 
til Hospitalet for [o: af] nogle, som har 
skjænket Viin til deres Bryllupper. 
P. m. V. G. t. Vid, at ettersom os elskelige Peder 
Nilssøn, Hospitalsforstander i vor Kjøbsted Bergen, for os 
underdanigst haver ladet andrage, hvorledes os elskelige Peder 
Jenssen, forrige Byfoged der sammesteds, som for hannem var 
be^^ Hospitals Forstander, sig skal vegre, nogle Bøder af nogle, 
som der udi Byen haver ladet skjænke Viin udi deres Bryllup- 
per, at indfordre, som vare forfalden den Tid^ han samme Hospi- 
tal forestod, enddog Recessen hannem saadant udtrykkelig til- 
holder, da bede vi dig og naadigst ville, at du for''^ Peder 
Jenssøn tilholder, forskrevne Bøder, som i hans Tid forfalden 
vare, strax at indfordre og hannem paa Hospitalets Vegne derfor 
rigtig Regnskab at gjøre, saafremt han ikke derfor selv dertil 
vil svare og til Rette stande. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
16 November 1653. T. IX. 162. (Conc. i Rigsarkivet) 
Preben von Ahn, at levere nærværende Aars Ind- 
komst og Skatter til Fredrik Urne til det 
østerdalske Bergverk. 
F. in. V. G. t.. Vi bede dig og naadigst ville, at du dit 
Lens Indkomst og Skatter udi nærværende Aar leverer til os 
elskelige Fredrik Urne etc., som det naadigst er anbefalet til 
det østerdalske Kobberverks Fortsætteise at anvende ladc) 
tagendes derpaa hans Beviis, det dig og saaledes derefter paa 
tilbørlig Steder skal blive godtgjort. Cum daus. consv. Kjøben- 
havn 16 November 1653. T. IX. 162. 
Ove Bjelke, at Jonas Ludevig skal være Stykhop- 
mand ved Bergen. 
F. ni. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver opskikket 
nærværende Jonas Ludevig, at han sig der ved vort Slot Bergen- 
huus for Stykhopmand skal lade bruge, thi bede vi dig og naa- 



Digitized by VjOOQIC 



104 1668. 

digst ville, at du hannem sin Besolding efter det hannem af 
08 naadigst givne Bestallings Brevs Indhold af de Middel, til 
Militiens Underholding sammesteds forordnet er, herefter, indtil 
videre naadigst Anordning, lader bekomme, det dig og saaledes 
udi Begnskabeme skal blive godtgjort. Com claus. consv. 
Kjøbenhavn 16 November 1663. T. IX. 162. (Cono. i Eigsr 
arkivet.) 

Achim von Breda fik Forsikring for 796 Rigsdaler, 

et Aars Indkomst, af Yesteraalen og Langfoden 

[o: Lofoten], til Omslagsgjælds Aflæggelse. 

F. m. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Achim von Breda 
[o. s. v. mutat. mntand. overensstemmende med den Jørgen 
Bosenkrands givne Forsikring, dat. 5 September 1654, trykt 
ovfr. S. 47]. Kjøbenbavn 17 November 1653. R. IX. 402. 
(Cono. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev om adskilligt ved 
Bergenhuus. 

F. m. Y. Gr. t. Vid, at du hereftor, indtil anderledes 
forordnet vorder, ndi efterskrevne Foster haver dig at rette 
og forholde, som følger, nemlig: 

1. At Major Dues Compagni, som bestaar af halvanden 
Hundrede Knegte og underholdes med Eost af Borgerskabet 
i vor Ejøbsted Bergen, skal forblive der i Garnisonen til Slot- 
tens og Byens Defension, og at hver Enegt aarligen skal have 
til Besolding sex Bigsdaler, hvoraf deres Liberikjoler skal be- 
tales. Lieutenanten, tvende Sergianter, en Capitaine d'annes, 
tre Corporaler, tre Grefreidere og to Trommeslager skal besoldes 
ligesom andre Offioerer under det Akershusiske Regimente. 

2. Og eftersom vi naadigst tilforn haver bevilget og for- 
ordnet en Captaine og Lieutenant, samt og befalet at antage 
fornøden Underofficerer til tvende Compagnier af unge Karle 
der i Lenet til at ezercere og holde dennem udi god Disciplin, 
ville vi naadigst, at forskrevne Captaine og laeutenant med 
tvende gode Sergeanter og en Trommeslager, som du dertil 
haver at antage, skal ezercere tre Hundrede unge Earle, som 
skal være under et Compagni og, naar det behøves, at samme 
Compagni skal indkaldes af Lenet til Slottens og Byens Defen- 
sion, maa du dertil antage og besolde to Sergeanter og sex 
Corporaler, dog ikke længere end som Compagniet holdes der 
i Tjeneste, og om der alene gjøres Tjeneste med det halve 



Digitized by VjOOQIC 



1658. 105 

Compagni, da maa ei besoldes flere end en Sergeant og tre 
Corporaler. De TJnderofficerer, som ere blevne antagne den 15de 
AngQstii sidstforleden, haver du ei videre at besolde end som 
for den Tid Compagniet var inde i Byen. 

3. Og eftersom det er brngeligt at Lenet forsjmes og be- 
vares i Feidetid af Almnen med lovlig Strandvagt og det be- 
findes Almnen til største Bekostning og Besværing, som bor 
langt &a, selv at gjøre Strandvagt, saa haver du over for- 
skrevne Strandvagt saaledes at disponere, at naar dn bekommer 
Ordre eller selv tjenligt eragter til Slottets og Lenets Defen* 
don det forskrevne hele eller halve Compagni af de 300 unge 
*Earle paa Slottet at indfordre og der bruge paa 2. 3. 4. 5. 
eUer og sex Maaneders Tid og saalænge, som de der behøves, 
da skal Almnen over det hele Len være om at betale Byen 
for hver Person om Ugen V' lUgsdaler, saalænge som de der 
beliggendes bliver, mens dersom det bliver fortænge og derud- 
over Almuen for besværligt skulde falde, haver du os det 
imderdanigst at tilkjendegive, saa at andre Middel dertil kan 
berammes, og naar samme Contribution Almuen skal paalægges» 
ville vi naadigst, at du flittig Indseende haver, at alting der- 
med gaar ligelig og ret til, hvorpaa du og rigtig Forklaring 
haver udi vores Benteri at lade indlægge og derfor Kvittering 
tåge. 

4. Den gamle Garnison, som haver bestaaet udi 4 Bøsse- 
skytter, tyve Soldater og en Corporal, ere vi naadigst tilfreds 
at maa amploieres ved Stykkeme efter den Anordning, som 
derom af dig allerede gjort er, saa og at ny de forrige Besolding 
og ordinarie Tractament. 

5. Og efterdi vi naadigst erfarer, paa Slottet ei flere grove 
Stykker at skal findes end 4 Attenpunder, 11 Ottepunder og de 
øyrige ikkun af 3, 4 og Fempunder, og der dog vel skal be- 
høves flere grove, da haver du selv sex halve Elartover af 18 
Pond at bestille. 

6. Eftersom og ingen Musketkugler der paa Slottet skal 
have været, hvoifore paa vores naadigste Behag er bleven kjøbt 
sytten Skippund Bly, da ere vi naadigst dermed tilfreds, saa 
og at du endnu lader gjøre Frovision af mere Bly og Musket- 
kugler, saavidt vel nødvendigt eragtes. 

7. De bestilte Stykkugler paa os elskelige Preben von 
Ahn etc, hans Jernverk nemlig 200 paa 18 Pund, 600 paa 8 



Digitized by VjOOQIC 



106 1663. 

Pund, 300 paa 6 Pund, 400 paa 4 Pund og 500 paa elleve Pund, 
maa du af Skatterne betale lade. 

8. Og efterdi ganske intet Undergevær der paa Slottet 
skal findes, da haver du til Garnisonen selv at lade bestille 
Undergevær til 450 Mand. 

I lige Maade og tre Hundrede gode Flint-Musketter, som 
altid der ved Slottet skal forblive, hvilket altsammen, som for- 
skrevet staar, efter nøieste Betingning og des befundne Dygtig- 
hed, du af he^? dit Lens Skatter maa lade betale og indkjebe* 
Dersom og noget videre herforuden ndi uformodentlig Tilfælde 
kunde rekvireres og behøves til Slottens saavelsom Byens og 
Lenens Defension, hvorom ei saa hastig, som fornøden gjordes, 
herfra kunde gives nødvendig Ordre eller Befaling, da haver 
du selv derudinden saadan Anordning at gjøre og udi alle 
Forefælde saaledes disponere, som du bedst eragte kunde til 
vor og Kronens Tjeneste at kunde gelinge, og saavidt muligt 
Middel dertil kunde findes, saasom du for os i sin Tid agt^r 
at forsvare ville. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 17 November 
1653. T. IX. 163. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke anlangende et Defensionsskib, som 

Bergens Borgere til deres Trafik ville bruge. 

F. EU. V. G. t. Vid, at vores naadigste Villie er, at 

Borgerskabet udi vor Kjøbsted Bergen maa bruge det Skib, 

som der i Beredskab er, indtil videre naadigst Anordning, til 

deres Trafik og Handel og deraf den tilbørlig Told efter vores 

udgangne Toldrulle erlægge, men hvad Toldfriheden paa Defen- 

sionsskibe er angaaende, derom ville vi os i Fremtiden siden 

naadigst vide at resolvere, det du dennem paa vore Vegne kan 

forstendige lade. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 17 November 

1653. T. IX. 163. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne og Ove Bjelke, at tilholde Styrmæn- 

dene i Romsdalen og Søndmøre, at de for Molde 

Ladested i be^^ Romsdal, indtil In|kvisition 

skeer, skal ankre. 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom vi kommer udi Erfa- 
ring, stor Underslæb og Toldsvig tidt og ofte skal foraarsages, 
idet de udi vort Rige Norge paa Romsdalen i Throndhjems 
Len seilendes Skibe og Farkoster uinkvirerede, straz de af 
Søen indkommer, i Fjordene skal indseile og, efter de af Skor- 
dene udkommer, i lige Maader strax at gaa ad Søen, thi bede vi 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 107 

dig og naadigst ville, at du Styrmændene, i Romsdalen i he^!^ 
Throndhjems Len boendes, tilholder, at de værer tiltænkt med 
alle hvis Skibe eller Farkoster, som af dennem enten ind eller nd 
af be^"^ Romsdalen piloteres, først indkommende og sidst ad~ 
gaaende, for det rette Ladested i forskrevne Romsdal, Molde 
kaldet, at ankre, indtil om Skibenes Ind- og Udferende, saa- 
vidt Toldordinantsen og Tractaterne forklarer, kan vorde in- 
kvireret. Cnm clans. consv. Kjøbenhavn 18 November 1663. 
T. IX. 165. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadant Brev fik Ove Bjelke, det samme Styr- 
mændene, paa Søndmøre i Bergenhuus Len boendes, at 
tilholde. 

Hr. Grregers Krabbe fik Forsikring for 8326 Rigsda- 
ler 2 Ort^og IV» Shilling, et Aars Afgift af 
Akershuus Len, til Omslagsgjæljds 
Aflæggelse. 
F. m. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Hr. Gregers 
Krabbe nu til os og Kronen haver paa 3 næstforegaaende Aars 
Tid, hver Aar den tredie Part, erlagt 8326 enkende Rigsdaler 
2 Ort 1 V« Skilling, som er et Aars visse Indkomst, som han 
af for^.^ Akershnns Len, han nu er naadigst medforlenet, nyder, 
efter Jordebogens Formelding og Renteritazt anslagen, som os 
og Kronen ere bevilgede til Rigens Gjælds Aflæggelse til Om- 
slag, da ville vi hannem for for*»® 8326 enkende Rigsdaler 2 Ort 
1 V» Skilling naadigst have kvitteret, saa og bevilget og lovet, 
og hermed naadigst bevilger og lover, at han, om med Lenet i 
hans levende Live Forandring skeede, skal nyde lige saa meget 
af hans Efterkommer udi Lenet igjen. Ellers skal hans Hustru 
og Arvinger eller Arving allene, om ei Hustru lever, samme 
Sum, som forskrevet staar, af Efterkommeren til Lenet igjen 
gives. Kjøbenhavn 19 November 1653. R. IX. 402. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne fik Brev at hjælpe Sidsel Christens- 

datter til en Graard i Steden for den, Reinhold von 

Hoven fra hende har faaet, saa og handle 

dennem imellom, at hende noget for 

Bygning paa Mere [o: Mære] 

Gaard gives. 

F. m. V. G. t. Vid, at eftersom Sidsel Christensdatter af 

os underdanigst haver været begjerendes, hende naadigst maatte 



Digitized by VjOOQIC 



108 1653. 

bevilges for billig Bygsel og aarlig Afgift en anden vor og Kro- 
nens Gaard derudi Lenet» naar hun den Graard Mere til os elske- 
lige Reinhold von Hoven etc., eftersom den hannem af os naa- 
digst solgt og skjødt er, paa Foraaret Jiaver rydelig gjort, da 
bede vi dig og naadigst ville, at du hende, saavidt mnligt er, 
værer behjælplig, at hon en anden Gaard for billig Bygsel og 
aarlig Afgift der i Lenet kan bekomme, naar der nogen ledig 
vorder, som hun begjerer, paa det at hun med sin Bohave 
og Fæmon kan did flytte. Og eftersom hun beklager sig, at 
hendes afgangne Hausbond saavelsom hun stor Bekostning paa 
samme Mere Gaards Bygning og i andre Maader anvendt haver, 
da haver du for»« Reinhold von Hoven og hende imellem at for- 
handle, saa at han hende noget, hvis billigt og ret kan eragtes, 
igjen giver af hvis, som kan befindes til Graardens Bedste af 
sit at have bekostet og anvendt. Cum elaus. consv. Ejøben- 
havn 19 November 1653. T. IX. 166. (Conc. i Rigs-arkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, at gjøre Hans Bjelkes 
Mageskifte til Ende. 

F. Ul. V. s.' Gr. t. Eftersom vi naadigst af eders under- 
danigste Erklæring erfarer, at den Odelsgaard ved Navn M id- 
delby [o: mellem Bryn], som os elskelige Hans Bjelke til 
Saxlund etc. underdanigst erbyder imod en vor og Kronens 
Gaarde og Gods, liggendes til Attestrup [o: Ottestad] Annez 
udi Akershuus Len udi vort Rige Norge, vedNavn Guthuus, 
paa Eiendom ikke at være saa god, som he^? Guthuus skal veere, 
efter for^® eders underdanigste Erklærings videre Formelding, 
da ere vi naadigst tilfreds, at naar be^ Hans Bjelke ligesaa 
megen Eiendom udlægger, som det han underdanigst er begjer 
rendes, saa det be^ Annez baade i Landgilde og Eiendom be- 
kommer fuldkommen Skjel og Fyldest, at I da og samme Mage- 
skifte paa videre vores naadigste Ratification til Ende gjerer. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 21 November 1653. T. IK. 166. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne, at Hr. Henrik Zachariassan maa 

være Prest til Veø Prestekald i 

sin Faders Sted. 

F. III. V. G. t. Hvad os elskelige, hæderlig og vellærd 
Hr. Henrik Zachariassøn Holck, Capellan til Veø Prestegjeld, 
paa det underdanigste hos os lader andrage og begjere, kan 
du af hosføiede hans Supplication videre erfare. Thi ere vi 



Digitized by VjOOQIC 



lésa. 109 

naadigst tilfreds, at han til samme Prestegjeld ndi sin Faders 
Sted maa kaldes, saafremt vi selv haver Jns vocandi dertil og 
foT^ Henrik Zachariassøn til det at forestaae dygtig kan be- 
findes. Cnm dans. consv. Kjøbenhavn 22 November 1653. 
T. IX- 167. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Johan Fircks fik Brev at lade Hs. Haj. vide det 

første Compagni, som under det Baahnsiske 

Regiment ledig vorder, før han det til 

nogen bortgiver. 

F. m. V. Gt. t Yi bede dig og naadigst ville, at du de- 
første Compagni, som ledig vorder under det Baahusiske fiegit 
ment ei til nogen anden bortgiver, førend du det os underdanigst 
tilkjendegiver. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 22 November 
1653. T. IX. 167. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe, at handle imellom Anders 
Grove og en Bonde om en halv G-aard. 

F. m. y. s. G*. t. Effcersom vi naadigst tilforn haver 
fonmdt og bevilget os elskelige Anders Grove at maa bekomme 
ndi eders Len en halv Gaard, og vi naadigst et&iæer den 
Bonde, som nu paa den Gaard, han begjerer, er boendes, sig 
ei godviUigen vil bekvemme til at oplade Gaarden for for»« 
Anders Grove, da bede vi eder og naadigst ville, at I be^.^ 
Anders Grove og be^ Bonde imellom handler paa bedste Maner 
8kee kan, at foi^.® Bonde den halve Gaard, han nu paabor^ 
til tot^^ Anders Grove afstaar, naar han hannem hans første 
Stedsmaal. igjengiver, hvorimod vi naadigst er tilfreds, at be^ 
Bonde maa bekomme igjen den første Gaard» der i Fogderiet 
kan blive ledig. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 22 November 
1663. T. IX. 167. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Mogens Arenfeldt fik Brev at betale Fovel Hanssøii 
for Tømmerleverants paa Holmen 226 Rigsdaler 

4 Hark. 

F. m. v. G. t. Eftersom vi os elskelige Povel Hanssen 
for gjorte Forstrækning af Egetømmer her paa Bremerholm til 
vores Fomødenhed er skyldig bleven to Hundrede fem og tyve 
Rigsdaler fire Mark, thi bede vi dig og naadigst ville, at du 
fori;« Povel Hanssøn [paa] hans Ansøgning af første indsamlede 
Contiibutioner eller Skatter imod Kvittering ligtigen betaler, 
som dig saaledes paa tilbørlig Steder skal blive godtgjort. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 26 November 1663. T. IX. 167, 



Digitized by VjOOQIC 



110 1653. 

Mester Erik Bredal fik Forlov. 

F. III. V. s. Gr. t. Vider, at I efter eders underdanigste 
Ansøgning og Begjering naadigst maa forløves herned til vort 
Rige Danmark at begive, eders magtanliggende Erinder at 
bestille, dog haver I tilforn den Anordning at gjøre, at intet 
udi eders Stift, som eders Embede vedkommer, formedelst eders 
Fraværelse forsømt vorder. Cum clans. consv. Ejøbenhavn 26 
November 1663 ^ T. IX. 168. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hans Hanssøn [Smidt], Lagmand i Bergen, fik 
Forlov at reise til Danmark. 

F. m. V. Gr. t. Vid, at du efter din underdanigste An- 
søgning og Begjering naadigst maa forløves efter første af dig 
holden Lagthing, efter at du dette vort Brev bekommendes 
vorder, dig herned til vort Rige Danmark at begive, nogen dine 
Erinde[r] at forrette, dog haver du tilforn den Anordning at 
gjøre, at intet, som din Bestilling vedkommer, formedelst din 
Fraværelse forsømt vorder. Cum claus. consv. Ejøbenhavn 26 
November 1653. T. IX. 168. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe, at erklære sig om Ide og Mar^ 

kers Lens Bønders Arbeide pa a Baahuus 
Fæstning. 

F. iH. V. s. Gt, t. Vider, at ettersom Almuen -udi Ide og 
Marker Lene af os underdanigst supplicando haver været be- 
gjerendes, at de for Gramisonen og Arbeide paa vor Fæstning 
Baahuus, formedelst den lange og besværlige Reise dertil og fra 
maatte forskaanes, da bede vi eder og naadigst ville, at I eder 
med forderligste imod os underdanigst erklærer, om I eragter 
dennem samme Arbeide uden deres Skade og Ruin at kan afsted- 
komme og om Garnisonen kan stærk nok forblive, om bemeldte 
Ide og Markers Lenes Almue derfor vorder forskaanet. Siden 
ville vi 08 derpaa naadigst videre vide at resolvere. Cum claus. 
consv. Ejøbenhavn 28 November 1653. T. IX. 168. (Conc. i 
ftlgsarkivet.) 

Hr. Gl^regers Erabbe, at betale Enud Frandssøn, som 

er forordnet at være paa Proviantet paa 

Akershuus, aarlig 200 Rigsdaler. 

F. m. V. s. Gr. t. Vider, at ettersom I Enud Frandssøn 
haver forordnet til at tåge vare paa Proviantet paa vort Slot 

^ I Conceptet er 26 November rettet til 26 Noybr. 1663. 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 111 

Åkershuns, som og derfor haver gjort Regnskab fra Martii 
Maaned Anno 1653, da ere vi naa^gst tilfreds, at I hannem 
for slig hans Umage og Bestilling giver til aarlig Pension, saa 
længe han den betjener, to Hundrede Rigsdaler, som skal tåges 
af Contribntionerne, hvilket eder saaledes paa tilbørlige Steder 
skal godtgjøres. Cnm clans. consv. Kjøbenhavn 28 November 
1653. T. IX. 169. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Kra'bbe og Jens Bjelke, at taxere 
og likvidere salig Nils Langes Gods, 
Brug og Gj æld. 
F. m. V. s. G. t. Ettersom I for nogen Tiden siden 
bayer bekommet vores naadigste Befaling, afgangne os elskelige 
Nils Langes Creditorer for eder åt indstevne og med dennem 
til Ende gjøre om^ hvis enhver efter rigtig Tilkrav hos hans 
efterladte Hustru og Børn kan have at fordre, og vi af os 
elskelige Ove Gedde til Tommerup etc.,hans underdanigste 
Foregivende naadigst erfare, bemeldte afgangne Nils Langes Ar- 
vinger en meget stor Skade paa deres Gaard Fritsø og des 
tilliggendes Gods og Brug af en uformodentlig Yandflod at 
være tilføiet, saa at ei kan vides, om Godset imod Gjælden kan 
opløbe og Creditoreme kunde komme til deres Betaling, med* 
mindre Boen med Gods og Brug til des Aflæg bliver opbuden, 
da bede vi eder og naadigst ville, saa og hermed Fuldmagt 
giver, at I med forderligste retter eders Leilighed efter, for^o 
Gods og Brug at taxere og imod Gjælden likvidere, saa og 
efter foregaaende lovlig Opbud til Lagthinget Creditoreme for 
eder til vis Tid og beleilig Sted at indstevne med, hvis de 
biUigen kunde have at fordre, og deretter med dennem af handle» 
hvorledes enhver af Godset, Bruget og hvad der flndes bekvem^ 
meligst pro Evota kan contenteres, eftersom for eder indlagt 
vorder og I billigen eragte kunde, og om hvis Tvistighed Par- 
teme imeUem falde kan, enten udi Mindelighed eller ved endelig 
Dom at adskille. Hvis I og herudinden gjørendes og for- 
rettendes vorder, det haver I til de interesserede fra eder under 
eders Hænder og Signeter at give beskreven, som I ville an- 
svare og være bekjendt. Og have vi naadigst anbefalet os 
elskelige Hr. Sigvard Urne etc. paa samme Forretning at 
være os elskelige Fru Merte Gedde, afgangen Nils Langes, 
hendes Verge og os ^elskelige Sivert Gabriel[s8øn Akeleye] 
etc. at være os elskelige Ove Langes Verge og os elskelige 



Digitized by VjOOQIC 



112 166S. 

Yincentø Blidt at være os elskelige Jomfirn Anne Mar- 
grethe Langes Verge. Thi haver I dennem derom at advare, 
paa hvad Tid og Sted I denne vores Befaling foretager og 
effcerkommer, paa det de tillige til den bestemte Tid kan møde 
tilstede. Cum claus. consv. Kjabenhavn 30 November 1653. 
T. IX. 169. (Conc. i Rigsiarkivet.) 

Hr. Sivert Urne, Sivert Grabriel[ssøn Akeleye] og 

Vineents Bildt, at være Nils Langes Frue, Fru 

Merte Gredde, og hendes Børns Verge. 

F. ni. V. s. Gt, t. Eftersom vi naadigst haver befalet os 
elskelige Hr. Gregers Krabbe etc. og Jens Bjelke etc. 
afgangne os elskelige Nils Langes Creditorer for sig at indstevne 
med hvis lovlig Tilkrav, de hos hans efterladte Hnstm og 
Bøm med Rette konde have, og det imod Godset, Braget og, 
hvis i Boet forefindes, efter foregaaende lovlig Opbud til Lag- 
thinget at likvidere effcer derom vores naadigst til dennem ad- 
givne Befalings videre Formelding, da bede vi eder og naadigst 
ville, at I retter eders Leilighed efter, til den Tid og Sted, 
naar samme Likvidation skal foretages og I derom advares, 
at møde og paa samme Forretning være os elskelige [Fra Merte 
Geddes, hendes Verge] og tillige med [hendes Børns] forordnede 
Verger, som og til samme Tid skal være tilstede, overveie og 
betænke, om ior^? G;jæld adi bedre Haader end ved forskrevne 
Opbydelse dennem til Gavn og Bedste kan være at aflægge, 
og ellers i andre Haader søge hendes Gavn og Bedste, som 
billigt og forsvarligt kan være. Cam claas. consv. Kjøbenhavn 
30 November 1653. T. IX. 170. (Conc. i fiigsarkivet.) 

Lige saadan Brev fik Sivert Gabriel[ssøn] at være 
Ove Langes Verge. 

Lige saadan Brev fik Vineents Bildt at være Jom- 
fru Anne Margrethe Langes Verge. 

tJdi de Breve til Bømenes Verge[r] blev imellem disse to 
Tegn sat saaledes [de andre). 

Anders Madssøn, Byskriver i Bergen, fik Confirmation 
paa en Gaard kaldet Øvre Eide i Hammer Sogn. 

F. m. G. a. v.) eftersom hos os underdanigst søges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa et os elskelige^ 
Ove Bjelke til Østeraat etc.. Egl. Maj.s Befalingsmand 
over Bergenhaos Slot og Len, gjør vitterligt, at eftersom salig 

^ Her er udeladt en eller flere Lijuer. 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 113 

OhiwMi' Ufldsbøii, fi^édtikn Byskriver ber i Bergen, og hans 
iialig'Hii§tni> Q-jertrnd Rasmnsdattet, nu begge ved; Døden 
er& a%an^e, e^rladeade sig en nmyndig Søn ved Navn Lan- 
rits Cliri»te!nB8øn, søm hand Faderbroder, ærlig og velagt 
Mand, Andørs' Madbsiøfa, Stiffcssktiver over Bergenhuus Len og 
nu Bysfcriver i; BergM, er Formynder for, da eftersom de for- 
bød salig Polk haver kavt en af Kgl. Maj.s (sFaarde, liggendes 
her i fianuHier Sogn ved Navn Øster [sic] Eide, skyldendes 
aarlig i Laddskyld 3 Bigédaler, [for] Førstebygsel og for aar- 
lig Landskyld til 3h>tt^ og siden haver de derpaå udlaant til 
høistbøte Kgl. Maj. 8b Lod Sølv, hvorfor de hfdindtil haver havt 
wame Gtaard i Pant, saa haver fbrbe^.^ Anders Madssøn, efterdi 
hans Brodersøén «endnti er meget nhg og umyndig, tilbudet 
at ville efterlade forbød udlaante 80 Lod Sølv til høistbe^ 
EgL Maj. med åé Vilkaar, at han samme Gaaa^d maa strax 
tiltiæde og han o^ hans Hustru maa nyde den for aarlig Bet- 
tigked til Kyonen deres Livstid og deres Børn og Efterkommer 
maa nydé scunmé Gaard for første Bygsel, aarlig Landskyld 
og Bøttighed éfber saHg og høilovlig Ihukommelse Konning 
Christian den 4 dørohi udgaiigne Brevs videre Indhold, da efter 
høistfce^ Hs. Kgl. Maj., salig [og] høilovlig Ihukommelses, naa- 
d%8te Bretv og 'f illadøke, dateret Kjøbenhavn den 29 Juli 1652 
[sic], saaledes formelder, at øfbersem Hs. Maj. naadigst er kommen 
i Poirfaring, at én Deel Bønder og Undersaatter udi Norge under- 
danigst erbyder saa meget at ville udgive til JPørste Bygsel, 
søm deirés' Gaarde af Kgl. Maj. udi næstforlédenf Feide og til 
Rigemes Nødtørft er pantsat for, og saaledes samme deres Pant 
til Kong[en] og Eronen^dløse, da paa det de, som saa godviUigen 
aSg erbyde, saadanne deres underdanig[e] Villighed kunde ad- 
nyde, haver Kgi Maj. naadigst for godt anseet, dennem igjen 
at bévilgiø« at dø og deres Efterkommere derimod skulle maa for 
ckn 'Sedvanlig ferste Bygsel, naar den siden igjen ledig bliver, 
saa og anden JEbettSghed nyde og besidde samme Guard, imeden 
nogen af deres Afkérame til ere. Hs. Maj. vil og naadigst 
t/okvét og tøft med Benaadkigs aabne Brev derpaa forsikre, 
nttr hølstbe^ Hs. fi[gl. Maj. om denne Indløsning underda- 
xagst andragtes etc. Efter hvilken forberørte Leilighed og 
nsadigrte TiUadehe jeg fbrbe^i» 80 Lod Sølv min itzige aller- 
naadigstd' Herre og Kenning til Gravn og Bedstø annammet 
kaver og derimod paa JHb. K^. Maj.s naac^ste Behag og 
Konke Bigs-Begiatr. XI. 8 



Digitized by VjOOQIC 



114 1653. 

Ratification hermed steder og fæster forbe*® Anders Madssøn og 
hans Hustru forbe*® G-aard Øvre Eide begge deres Livstid, dog at 
de aarligen deraf yder den aarlig Landskyld og Rettighed til mig 
og mine Efterkommere her. paa Bergenhuus eller til vore Fog- 
der, item holde Graarden ved god Hevd og Bygning og i andre 
Maader efter Norges Lov dermed "forholde. I lige Maade skal 
forbe^^ Anders Madssøn og hans Hustru, deres Bøm og Efter- 
kommer efter hvis høibe^? Kgl. Tilladelse nyde samme Gaard 
frem og frem, dog for første Bygsel og Rettighed, saasom før 
er meldt, med saadanne Vilkaar og Forraad, at forbe^® Anders 
Madssøn skal igjen levere forbe*® 80 Lod Sølv til hans Broder- 
søn Laurits Christenssøn, naar han kommer til hans Laugalder 
og tilmed, om han begjerer samme Jord, naar han kommer tU 
Skjelsalder, selv at bruge, da Anders Madssøn eller hans Hustru 
den for hannem at oplade^ naar forbe^^ Laurits Christenssøn 
samme 80 Lod Sølv derimod vil kvittere. Det til Vidnesbyrd 
under mit Signete og egen Haand. Actum Bergenhuus den 29 
JuU 1650. Ove Bjelke (L. S.) 

Da have vi forbe*? udgivne Fæstebrev, eftersom det her 
ovenfor findes indført, udi alle dets Ord, Clausuler og Punkter 
naadigst confirmeret, fuldbyrdet og stadfæstet, saa og hermed 
confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøben- 
havn 2 December 1653. R. IX. 403. 

Mogens Arenfeldt, at erklære sig om Gods, Fru Earen 
Lange til Mageskifte begjerer. 

F. m. V. G. t. Vid, at eftersom os elskelige Fru Earen 
Lange, afgangne Christopher Gjøes til Oxholt, af os og 
Eronen underdanigst til Mageskifte er begjerendes efterfølgende 
vore og Eronens Gaarde og Gods under dit Len, nemlig udi 
Mandals Len: Sangesland i Øvrebø Sogn, Vigeland i 
Vensløv [o: Vennesland] Sogn, Stou[s]land i Søg'ne Sogn^ 
Soudal [o: Sødal] i Oddernes Sogn, nok i Lister Len: 
Seyersvold [o: Sigersvold] i Vanse Sogn, nok Vetteland 
i samme Sogn, nok i bemeldte Mandals Len: en Gaard Øvre 
Strå i, liggendes i Oddernes Sogn, som hun selv underdanigst 
erbyder sig at ville indløse, eftersom de fra Eronen skal være 
pantsat, hvorimod hun underdanigst erbyder sig til fyldest Veder- 
lag til os og Eronen igjen at ville udlægge en Gaard i vort Land 
Skaane, liggendes i Landskrone Len i store Harager, thi 
bede vi dig og naadigst ville, at du dig med fordeligste imod os 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 115 

nnderdarngst erklærer, om be^® Godses Beskaffenhed, som hun 
nnderdanigst begjerer, og om det for Beleiligheds eller anden 
Herligheds Skyld uden Lenets Skade fra Kronen kan mistes, og 
samme din underdanigste Erklæring derom med forderligste i 
Yores Eantselli at indskikke. Cum claus. consv. Ejøbenhavn 
2 December 1653. T. IX. 171. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Mogens Arenfeldt anlangende Markegang 
efter Fru Earen Langes Anfordring 
imellom Buvig og Randvig. 
F. III. V. Gr. t. Vid, at ettersom os elskelige Fru Earen 
Lange, afgangne Ckristoplier Grjøes til Oxkolt, for os under- 
danigst haver ladet andrage, hvorledes der skal tvistes om et 
Stykke Godses rette Eiendom imellom Buvig og Randvig, som til 
en Mand ved Navn Christian Sterche af bemeldte hendes 
salig Huusbond skal være pantsat, hvor imellom nogle Gange 
skulde have været gaaet rigtig Markeskjel, mens af den Soren- 
skriver hende til største Omkostning bleven spilt. Thi bede vi dig 
og naadigst ville, at du paa Rettens Vegne tilholder den Soren- 
skriver eller en anden uvillig Mand i hans Sted at gaa rigtig 
Markegang imellom forskrevne Buvig og Randvig efter de Docu- 
menter, som derom vorder fremlagt, saa som de det agter at 
forsvare og være bekjendt, givendes fra sig til de interesserede 
beskrevne under deres Hænder og Signeter hvis, som i saa Maader, 
som forskrevet staar, samme Markegang angaaende forrettet 
vorder. Cum claus. consv. Ejøbenhavn 2 December 1653. 
T. rS. 171. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Jens Hanssøn fik Bestalni[n]g at være Major 
ved Akershuus. 
F. in. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestillet, 
saa og hermed antager og bestiller nærværende os elskelige 
Jens Hanssøn To mb al for at være Major til Fods under os 
elskelige Hans Jacobssøn Schort etc, og skal han være os 
og vore Riger og Lande huld og tro, vores og deres Gavn og 
Bedste udi alle Maader vide, ramme og befordre, saa og al 
Skade og Fordærv af yderste Evne og Formue hindre og fore- 
komme, hvorimod vi hannem til aarlig Gage og Tractament 
naadigst haver forundt og bevilget, saa og hermed forunder og 
bevilger fire Hundrede Rigsdaler, som hannem heretter, fra 
dette vort Brevs Dato beregnet, og saalænge han samme Majors 
Bestilling betjener paa vort Slot Akershuus, af de Middel, som 

8» 



Digitized by VjOOQIC 



tU Ji^itieixs Underholding forordpjet jQr,..Bl^l erle^gg^ ! nemlig 
h,Ter Kvartal Hundrede Big^dale^; at angaa £ra PMUppi 
Jacobl Pag .si4i»tforJiedeii udi næryærendie. Aar. Omn inhiV 
sqI.. Bjøbenh^vn 6 Deoember 1653, E. IX. 406'. ,.(Gpnc. iRigs- 
a^^kivet) _. • : , , .. . 

Anders federssøjn fik Beskjærpieilseflliiriev,. uidtil •. 

Nila, J^na^Bøxi, fxj;rrige Toldei! i D.r^pimen, .siuø 
, Ite^Bskaber klarecet havde- 

F. III. G. a, v,, at eftersom nøMrvære^de. Anders Pederssøn 
,&r OB unjierdanigat l^aver ladet andr^ge, hyor^edqa ; hafi for 
npgie særdeles Ssjger skal yære geraaden ndi Tvist og Uenig- 
lied,. med NUs Jenssen, forråe Tolder udi Pranusteu, livorf^ 
ihap befrygter sig af. bjB*« Nila J^nas^u at skal eftørsferfebes, 
xnednandre: han vores nftadigste Besl^ærmelse ^od ^axmem be- 
kommeudes vordei:, da baver vi paa.saix^me Anders Peders^øns 
u];iderd;Buag8t Ansøgning pg Begjering naadigst , tåget hamiem 
udi vor kongelig Hevd og Beskjærmelee, saa og benafd, indtil 
paa videre naadigsteBescdutiou, tager hamiein udi jqt uaadigste 
Hevd pg Be^kjs^rmelse, saa at han maa sikker, fri og af forbe^ 
J^ilsJenasønutiltalt forblive, indtil flaatønge at^p^^Nila Jeitø* 
søi^ hanSrToldregn^kaber p^a vores £^enteri, ligtiig Qg^ s^m det 
.^ig bør, klaxeret og forklaret haver. Cuminhib, ^oL j^^ben- 
h^n 6 December 165a R. IX. 405, 

AntoAi Knip, at tilholde Hans Poderssøn, Totldbe- 
tjept i Bergen^ at hau sig ei begiver fra Strømaøen, 
førend han Commissarier og salig Bertel ilj^ilss-ønd 
Arvinger tilfredsstiller. .; 

F. III. V. G. t. Vid, at eft^rs^ju os elskelige, hæderlig 
og vellærd Hr, Erik Anderssøn^. Sogneprest idjl Gadsiirup 
og Siuff [o; Syv] Sogn paa afgangne Bertel Nils^øna Barns og 
Arvingers Vegne sig udi adskillige Poeter oyer Hans Pederssøn^ 
Toldbetjent i vor Ejøbated Bergen, for os underdanigst halver 
ladet beklage, anlangendes lUgtighed og Regnskab for hvis 
Handel og Ejøbmandskab saavelsom Faotori Brug paa Sølv- 
berget, hvorndi W? Hans Pederssøn skal have tjent be^ Bertel 
Nilssøn, og samme sin Tjeneste foruden nogen rigtig A&keda 
Paa eller Regnskaba Forklaring kvitteret haver, ei heller til 
sit Værnething bemeldte Børns og Arvingers Fuldmægtige udi 
Hovedsagen noget ville svare, mens aøgt adskillige Ud^ugter., 
dennem til Ophold, Skade og Pengespilde» hvorover de qyliget 



Digitized by VjOOQIC 



1655. iii 

håYel* ft*hyérvét''vt)re8 nåtidigste ■ 'BéMttg til- os elskelige 
Thornes Jeiissøn^ forrige Lagmand i Vor fejøbstéd Skien, 
8Aé 'Og Pedfe^r LauTif ssøn, Lagmftfid i vor^ Éjjdbsted Tøns-; 
berg, for'*« Hatos Pederssøn og deres Fdldmægti^e Casper 
Henrik ss øn for sig* åt indsitévn^ og dennem påa' begge SideV 
om hvis tvistat; som' denném itnellein være kaii,'' eritén' i Minde- 
lighed MhéHetii at 'forhandle eller' ved endelig Dom og Seritents 
at aåHlkille, soin lidv og Ret géniæs' ér; med hvis videre samme 
vores naadigste Befoling ifbrmélder og* indeholder. /Thi bede vi 
ffig og naadigfit vQle, at du bemeldte Hans Pejderssén tilholder, 
at han værer tiiteénkt sig til Strøméiøéri veid Bragerne^s at 
begfvé, liivor han nn skal bo, og ei derfra' méd sit (Jods, rørendes 
eller Tirøréndés, foriBfy+tér^ ellfer Tjortrdéer, førend' iai' foAe*^ 
tyende dertil fOrbrfinéde Gfonimigsrarier håver Rigtigfcéd éD^^ 
og stadet bé*« Bferiel Mlssbbs Alf vinger tiPhvtg, hata in^ed -feétliri 
bør og saavidt, som' be^® ComUisiiariér håiinetai og dennem imel- 
leiri sigendes eller kjendehdéå-' Vorder. * Cnm felaiis.^ ^nsv. 
Kjøbenbavn 6 Defeember ifeS; T. IX. 172. (Cone: i- Itigd-' 
aAivet.) ' ' ■' ' " ' ^ ' ■ ' '"*''• '''■■■• •'•:'• 

Prti Karen Lange fik Bevilling åt udføre noge* ' 
'* gammelt Tøtnmer af Norgfe for lOORigs- 

^ ' ' ' •'■ «lalér.-'*roia:' ■'■■'; 
F. rn. G. a. v., at ettersom vi for ndgen Tid sJden naai- 
digét havér «Bevilga og tiUadt os elskeHg Fm Karen Lailge? 
afgangne Christopher Q-jøes ti! Otllolt,'åfv<irtiRfgé Norge 
at maa lade tidforé 60- leiter Egetømmer/ søm tun ider liaver 
beKggendes tilovers af det, søm be^^ hendes åfgangnfe Htttisbond 
for nogle Aar siiden haver ladet indkjøbe til de Skibe, som han 
til vores elskelige kj«re Hr. Fader, saKg og høilovlig Ihtikom- 
meise,' hans Tjtoeste der lod by^e, dog at hnn for Tømmeret 
den tilbørlig Told til os og Kronen skulde erlægge og betale, 
som af ' forbé^ Egetétonier pleier og b«? at udgives, naar det, 
som forski'evet staar, af Riget ndfores, og han nn underdanigst 
for os harer ladet andrage, at samme Tømmer skal vfere gam- 
melt, og eftørsom det en lang Tid haver ligget, en stor Deel' 
deraf forraadnet og ntjenligt, hvorfor hun tinderdanigst erbyder 
.udi en Sttrii istedefefør Tbld* deraf lOO Rigsdaler at ville udgive, 
da have vi efter sa^me hendes underdanigste Erby deise naa- 
digst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, 
at hon samme 50 Tylter gammelt Egetømmer etter forrige Be- 



Digitized by VjOOQIC 



118 1653. 

villing og, som forskrevet staar, af vort Rige Norge [maa] udføre 
og istedenfor Told deraf erlægge et Hundrede Rigsdaler paa 
næste Toldsted, hvorfra samme Tømmer udført vorder. Cum 
inhib. sol. Kjøbenhavn 7 December 1653. R. IX. 406. 
Ove Bjelke fik Brev anlangende Hans Peders- 
søn, som skal være Tolder i Bergen. 

F. rn. V. G. t. Eftersom vores Generaltoldforvalter udi 
vort Rige Norge haver antaget og forordnet nærværende Hans 
Pederssøn til at være Toldbetjent udi vor Kjøbsted Bergen og 
hannem dertil med Instrux forsynet, da bede vi dig og naa* 
digst ville, at du forbe*.® Hans Pederssøn udi for».® sin Told- 
betj entes Bestilling udi Bergen paa vores Vegne, saavidt ret og 
billigt er, haandhæver og forsvarer. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 9 December 1653. T. IX. 172. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe, at bemægtige sig en engelsk 
Kaper i Karlssund. 

F. m. V. s. Gt. t. Eftersom I for os underdanigst haver 
ladet andrage, at i Karlssunds Havn skal ligge en engelsk 
Kaper, da bede vi eder og naadigst ville, at I gjører eders 
Bedste, om muligt er, samme Kaper eder at bemægtige og os 
underdanigst siden derom forstendige, ervartendes videre Ordre 
derom. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 10 December 1653. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke, at gjøre et Mageskifte til Ende med 
Axel Mouatt paa Ke:l. Maj.s Ratification. 

E. in. V. G. t. Eftersom os elskelige Axel Mouatt til 
Hovland underdanigst til Magelang og evig Eiendom er be- 
begjerendes efterskrevne vor og Norges Krones Gaard og Gods, 
kaldet Bakke paa Kals øen, hvorimod han underdanigst erby- 
der sig igjen til nøiagtig Vederlag til os og Kronen at ville 
udlægge efterskrevne hans Gaard og Gods, nemlig Bakke udi 
Pusing [o: Fuse] Sogn, da efterdi vi af din underdanigste 
Erklæring naadigst erfarer, det af hannem begjerte Gods imod 
det, han underdanigst igjen erbyder sig at ville gi ve, derfra Lenet 
uden des Skade vel at kunne mistes, bede vi dig og naadigst 
ville, at du med hannem om samme Mageskifte paa vores naa- 
digste Ratification med forderligste til Ende gjører. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 12 December 1653. T. IX. 173. (Conc. i 
Riksarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 119 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev om et Provianthuus 
i Fredriksstad. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at vi efter eders underdanigste 
Forslag naadigst tilfreds «r, at I maa lade de Bønder ved 
Fredriksstad ndi Smaalenene paalægge at give Huustømmer 
til et Provianthuus der i beV» Fredriksstad at lade bygge, samt 
og at de næste Bønder i Oplandene, som intet Tømmer yder 
til vort Slot Akershuus, Tømmer til det Provianthuus paa Eids- 
vold maa levere, saa og i lige Maader, at hvis som behøves til 
Deler til samme Provianthuses Tag, Loften og Døren samt Jern til 
Døre, Hængsler, Laase og andet sligt, saavelsom Arbeidsløn maa 
tåges af de Penge, som det af Adelen saavelsom Geistligheden 
i Akershuus Len udlovede Magasinkom kan selges for af det, 
som ikke duer at komme iblandt i godt Korn eller er tjenlig 
til at gjemmes. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 13 December 
1653 ^ T. IX. 173. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Hr. Sivert Urne, at Peder Hanssøn er fri for B[orger- 
mester] og Eaads Tiltale i Skien. 

F. in. V. s. G. t. Vider, at eftersom Peder Hanssøn, 
Borger og Indvaaner i vor Kjøbsted Kjøbenhavn, for os 
underdanigst haver ladet andrage, at hannem af Borgermester 
og Raad i vor Kjøbsted Skien skal være fradømt sex pro cento 
udi en Arv, som hannem der skal være tilfalden, som han der- 
fra bidned agter at føre, da efterdi vi naadigst erfarer, at be*? 
Peder Hanssøn haver tåget Borgerskab her i vor Kjøbsted 
Kjøbenhavn, ere vi naadigst tilfreds, at han maa efter hans 
underdanigste Anmodning og Begjering for be*« Borgermester 
og Raads Tiltale i Skien være fri og entlediget, det I dennem 
paa vore Vegne haver at forstendige lade. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 13 December 1653. T. IX. 174. 
Fredrik Urne, anlangende nogen Fordring, 
sfaligj M, Jacob Læsemesters Børn i Odense 
haver hos Doctor Peder Alfssøn i 
Throndhj em. 

F. in. V. G. t. Vid, at eftersom Bendix Laurssøn 
af vor Kjøbsted Odense for os underdanigst haver ladet andrage 
paa afgangne M. Jacob Jacobsse^n fWulf], forrige Lector i be*? 
Kjøbsted Odense, hans Datters Vegne, som han er tilforordnet 
at være Verge for, hvorledes os elskelige etc. Doctor Peder 

^ >Tegnel8er« har feilagtig: 13 Febmar 1653. 



Digitized by VjOOQIC 



laO 1663v 

Alfa^^rn øl Yoi: EJjøbsted Tlirondbjem 9kal være UevenibiB^ 
M. Jacob en Summa Penge skyldig, hrilken Gjæld til Daniel 
Veintolt^ i vor Kjøbsted Slagelge skal. være overdmgen 
toTy ban der i Boen ba,yde at fordre, mans efterdi be^.® Daniel) 
efter Anfordring ikke . derfor fik Betalinga ex })e^ afgaugn^ 
M. Jacobs Barn til sidste Herredage Ler i vont £|ge Dammark 
bleven tildømt selv at betale. og haver dog intet andiet, hvor- 
med de be^« Daniel V^inbolt skulle betale end /det,; eopi bø^ 
Doctor Pedej: er bleven forH® deres afgangne JB^a^er , skyldige 
kaver og ikke de, Hiddel til den. langt a^iggei^de Forctring ol! 
indkræve og Dom over be^® Doctor Peder at hende lade» eftert 
som han sig ved adskillige Foregivemde» mod hans. egw ^ov-r 
skrivning, £ra BetaUng skal undslaa, og deyrforudep sikal/den; 
sidste oftbe^® Doctor Peders. Forskrivning om 2 Ifaaneder blive 
20 Aar gammel. Thi bede vi dig og n^^igst ville, at da 
oftbe^® Doctor alvorlige» tilholder, at han vs^rfer] tiltsankt efteir 
sin egen Forskrivning sig med Betalingen at .imdstille; mens 
dersom han sig ei dertil godvillig bekvemmer, da , haver du over 
hannem paa be*« umyndige Barns Vegne Dom at hende lade og 
det derudindetn saayidt at behjælpelig være, som B.etten kan 
mad&re. €um claus. consv. Kjabenhavn 16 December IQb^. 
T. IX. 174. 

Hr. Grxegers Krabbe, Fredrik TJrne og Ove Bjelke ota 
hvis. Assignationer» Selius Marselius tilforn i derea 
Lens Skatter bekommet haver. 
F. m. V. s. Gr. t. Vidar, at eftersom os, elskelige Selius 
Marselius, Indvaaner i vor Kjøbsted Christiania, for oa 
underdanigst haver ladet andrage og sig beklage, at han imod 
sin Forhc^abning ganske intet skal have bekommet af den As-^ 
signation paa de 25857^ Sigsdaler, som hanneai udi eders Lens 
Skatter var gjort for hvis Forstrækning af Munition, som han 
til vort Slot Akershuus og som han BaahusQs Fomadenjied 
gjort haver, og hannem med rede Penge Betalingen derfor var 
tilsagt, hvorover han befrygter sig at skal lide stor Skade hos 
Kobberverket i Gudbrandsdalen saavelsom hop det Eidsvoldske 
Jernverk, eftersom han til be*? Verkes Fortsætt^se samme 3?enge 
havde forordnet, og udi vis Forhaabning, at han samme assig^ 
n^rede Penge ufeilbarligen skulde have bekommet, haver hap 
sig i andre Maader for Penge blottet og entlediget, saa at han 
ingen Middel nu ved til Erts, Kul, Veed og andet be^f' Verkers 



Digitized by VjOOQIC 



U868( Ul 

forp^Kte^ FoTi^i^, 3om nu. i Tide ^ksl. ^ex^ og ei i^defiL^mdQ 
Pei^gf» baii tUveielfringes, og dersotii det au ikke udi Tide ski^ec, 
vil Yerkerti^^ total E;iliQ ufeilbarligen derpiaft>-fø(lge> undexdanigsit 
deirlop-begjerepdes, sthan .be^« Pemge efker forrige gjorte As* 
signatioii tu Yerkernes CoBservation iHali4;te ' bekommej Thi 
bede vi eder endnu fremdeles og. naadi^st yilbe, aft I gjører edera 
bedsjte ^g y.d^røtQ.lE^Jiid til, m^d £Qirderligs[te at £oreka£fe be^ SeUxis 
MarseliuB eller hans.Foldxaægtige paa Anaøgai&g aaa mange af 
de. tilfome^ aas^gnerede Penge a£ eder^.L^ns Skatter, eom aller- 
mest muligt er» Qm haifi deaneapa ikke aUe bawmea paa. en Tid 
bekomme ka|l^ kvoirtiil I. dog ^l Mcdigbed baver l^t. anyendei,! 
eCter^m vi gj^une eer, at; be.^ Vforker udi deree .Bidsei florbløvr 
saa at de efterhaanden kande forbedres og tiltage eg el £oa^ 
siedelst Mangel afPeng^ Ude Skada ejlev .'forderves^ /Cum 
dans. con^v.: Kjøbenbavn, 17 Deoember 1653< T. IX.i 175C 
(Orig. i BJgsarkivetO .. » 

Xige «aadaut Brev ^k Freidrik Urn<e:eai dta Aseig^ 
ntttion, B^m ^ gjort paa 14377 Bigsdaler i Thrfondbjiemd 
Lene Skartt^ for. For3trækxupg' af Bag, Byg øg Malt 'til Mar 
strand. . : : - • 

Item Ove:Bjelk^ om den Asaignpttiiqn, soDcft er gjort rpaa 
2876 E^gsdaler !& SkiUiAg [iJ.Bergejxbans Jiona Skatter fot 
Forotrcekmng af Munitiop tu Be^genbiiseB Fomødenbed. 
Pe^vel Biexeb fik BeataUing undex det Throndbjemske 
Regiment for Capitainoi 

F- m,, Gr- a< v., at yi naadigst bave antc^get og bwtill^ti 
saa og.beriiied aniage og beatiUe^nærvsarende os elskelige Porøl 
BieErcb til en Capitaine under detThroBdhjemske BegUnie^te, og 
eftersom ban baver lovet og sig tilforpligtet adi alle fore- 
faldende Occasioner til vores og Rigets Bedste. sig at bolde og-' 
hng^. lade til La^ds og Vande, bv<»? vi luans Tjeneste' kan 
bebøve, aom det en æreelakende Gapitain^ sømmer, egV^er og vel 
anetaar, og ban tox oe agter at foravaure og ve^re bekjendt^ og 
ellers nxii alting at ville fkf yder^te Formue søge vor 0(g Riget^ø 
Gavn og Bedste, saa og dets Skade og Af br^ek bindrøy fore* 
komme og afveige, da baver vi hannem for aaadan bana tro og 
villig Tjeneste naadjkgst lovet og tUaagt til aarlig Lø^ og Pen- 
aion saa meget, aom en Capitaine under, det; T^oi^dbjemake 
Regimente til as^rlig Tractament givea. Thi bede vi pg byde 
Lensmanden paa vort Slot Throndbjem, de^ aom nn er eller 



Digitized by VjOOQIC 



122 1653. 

heretter kommendes vorder, at han for"»® Capitaine Povel Bierch 
forbe^.® aarlig Besolding og Tractament, indtil anden Anordning 
skeer, adaf de Middel, som til Militiens Underholdning i vort 
Rige Norge forordnet er, fra dette vort Brevs Dato beregnet, 
contenterer og betaler. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 20 De- 
cember 1653. R. IX. 406. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Selio Marselio fik Confirmation paa en af 
Rentemester ene med hannem gjort Accord. 

F. m. Gr. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa en af vore Rente- 
mestere med os elskelige Selio Marselio, Indvaaner i vor Kjøb- 
sted Christiania, gjorde Accord, hvilken lyder Ord efter andet, 
som følger: 

Anno 1653 den 15 December haver ærlig og velfornemme 
Mand Selius Marselius, Indvaaner i Christiania, indleveret og 
overgiven her udi Hs. Maj.s Rentekammer et hans Register og 
Fortegnelse anlangende hans Fodring for gjorte Leverants og 
Forstrækning, hvorudinden han til Fodring stiller først 10,000 
Rigsdaler, som han udi rede Penge haver forstrakt til Kgl. 
Maj. og Kronen efter derom udgivne og nu igjen indleveret 
Kvitterings videre Indhold, dateret den 11 December 1653, 
desligeste efter Kgl. Maj.s naadigste Bevilling leveret udi 
Kjøbenhavns Slots Viinkjælder 87 Oxeho veder fransk Viin, 
Oxehovedet for 21 Rigsdaler, 17 Oxehoveder Viineddikke, hvert 
Oxehoved 14 Rigsdaler, 8 Piber spansk Viin, hver Pibe 110 
Rigsdaler og 3 Piber Sæk, hver Pibe 100 Rigsdaler, hvilket gjør 
tilsammen 3245 Rigsdaler, gjør tilsammen 13245 Rigsdaler, og 
effcerdi han (uformodeligt) ikke til den forsagte Tid kan for for- 
skrevne Summa blive contenteret, der med hannem accorderet, 
at han skal have til aarlig Rente 6 pro cento, indtil afbetalt 
bliver, som fra dette Brevs Dato skal begynde og angaa. 
Sammeledes haver han og nu indleveret en vores udstedte Af- 
regnings Kvittants, sub dato den 26 September 1653, paa 24406 
Rigsdaler 3 Ort 16 Skilling, som af Hs. Kgl. Maj. er naadigst 
ratificeret, saa og paa kgl. Behag til Fordring stillet 5736 Rigs- 
daler for en Parti Viin, som han til Kgl. Maj.s Behov fra 
Holland havde forskrevet' og af de engelske er bleven optagen 
i Søen, hvorimod han sin Prætention, som han hos de engelske 
i Fremtiden kunde have at søge, nu haver afstanden. Efter 
samme Registers videre Formelding beløb forskrevne tvende 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 123 

Poster 30142 Bigsdaler 3 Ort 16 Skilling, hvorom med hannem er 
accorderet derpaa igjen [o: ingen] Rente at skal have, dog derimod 
lovet med første at skal blive betalt. Imod forskrevne hans 
Fordring er hannem paa Egl. Maj.s naadigste Behag lovet Ind- 
visning adi 5 næstefterfølgende Aar, og maa aarligen annamme 
af den paabndne Contribution udi efterskrevne Lene, nemlig ndi 
Stavanger Len 1000 Bigsdaler^ af Mandals og Nedenes 
Lene 1500 Bigsdaler, af Bratsberg Len 2500 Bigsdaler, af 
Bergenhnus og Throndhjems Lene, foruden den Indvisning, 
han der allerede haver, paa hver Sted 2000 Bigsdaler og 500, 
hvilken Indvisning kan aarlig beløbe 10000 Bigsdaler, hvoraf 
hannem først skal godtgjøres 79472 Bigsdaler 16 Skilling, som 
er den aarlig Bente at forskrevne Capital, som forrentes skal, 
Besten 9205 Bigsdaler 1 Ort og 8 Skilling skal kortes i den 
Snmma^ som ikke skal forrentes, i hvilken Maade aarligen skal 
holdes, indtil han for forskrevne Capital, 30142 Bigsdaler 3 Ort 
16 Skilling, betalt bliver, og naar den Snmma betalt er, da skal 
hvis han annammendes vorder, kortes udi den anden Capital og 
Bente, og dersom han da noget for Tiden eller Aarets Slutning 
bekommendes vorder, skal det komme Kgl. Maj. tilgode udi 
Bente, og naar de 5 Aar ere fuldendiget, da skal forbe*« Selius 
Marselius sig til Afregning indstille udi Bentekammeret i Kjø- 
benhavn, og hvis da befindes, han mere har annammet, end 
forskrevne Capital og Bente kan beløbe, da fra sig at lægge, 
og hvis han mindre haver bekommet, da hannem at skee Fyl- 
dest enten med rede Penge eller i andre Maader, efter hvilken 
denne vores Accord han paa det underdanigste haver at an- 
holde om Kgl. Maj.s naadigste Batification. Actnm Kjøbenhavn 
at supra. 

Denne Beviis er imod indlagte Begisters Fortegnelse con- 
fereret og siden registreret. 

Peder Vibe. Peder Beedtz. Peder Pederssøn. 

Anders Sørenssøn. 

Indført Jens Christenssøn. 

Da haver vi forbe*:^ udgivne Accord udi alle des Ord, 
Clausuler og Punkter, ettersom forskrevet staar, naadigst con- 
firmeret, fdldbyrdet og stadfæstet, saa og hermed confirmerer, 
foldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 20 
Decemher 1653. B. IX. 407. 



Digitized by VjOOQIC 



124 1€S3 

lloxten .Mathiaøtøn i Baafanus Len fik Brer fot sig 
din Hnstiru og Bøt» paa Halleby og tvénd^ 
nndeiliggøndeø Ødegaardø. 
. F« ni. Gr. a. v., at vi Mørten Maihiassøn i • Halleby ^aa 
In:dlandii Baahnns Len eftet underdanigst Ansøgiifmg og Be*-' 
g^erixig naadigrt haver bevilget og tilladt, øaa og hørknéd ben 
vilge og tillade/ ai han, hans Hustru og et dereé Barn forbe? 
Gaafd Halleby med des tvende underliggende Ødegaarde, kal- 
d^;Aiager og- J.o!rdland, sém han af ny med stør Be^hostning 
pø ' Arbeidb sfcal have ladøt opbygge^ ' maa' en efter andøi^l 
%åi detres Livstid nyde og besidde. Dog skal 4^ de^io^ tiP 
tænkt veerø- den fremdeles altld ved god Hevd og Mågt at 
holde, den sedvanlig aarlig Afgiffc og Køttighed at udgive, sdia 
og betkvem Logement for reisende Folk der at holde for billig 
Betaling, efterilom dei. ved en al£are Landevei skal liggø, og 
naar det toe lekf be^. deres Bøvn/saikimø &aard tiltræ^r; skal 
de detaf tUbørUg Fæste. til os og Eronønn dgive, saafremt 
sam[tlige> som forskttevet: staaar» denne voreé Benaading agter at 
ny die. Cnm inhib. soL Ejøbenhavn 20 Debember ie5&. B^IX. 40d« 
Hu. Pregers Er a''bbe anlangøiidé det, somaf Stændøme 

i. Norgeitxl Fla&dens Udrødning håver (o: er] ' 
udlovei, økalderoppe forblivø. 

F. JH* Y* fl. ti' t. Yideir, at effcersom vi af eders tinder^ 
danigøte Erklaoring naadigst erfare, hvad Adelen i vort Eige 
Norge ai Tor og Koofeiens Flaades Fornødénhed godviUigen 
liidlovet og bevilget haver; saa er vores naadigøte Yillie ' og 
Hianing at hvis, som Adelen saavelaom Stænderaer der ndi Riget 
godvilligen lovet o^ til Fædrenelandets Forsvar ndgivør, ikkø 
derfra skal nedfares, men til Landens Defension og Fomødønhéd' 
døl' oppe i BijB;6t anvendes og farbrugeø, det vi eder til Bfter- 
retning naadigst ville have forstendiget. Oam dkos; conøv. 
Ejøbenhavn 20 Deoember 1658. T. IX. 176. (Orig. og Oonc. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Iver Erabbe fik Brev anlangendé hvorledes for- 
holdes skal, naar for frit Adelsgods bliver 
Odelsgods. der i Lenet tilskiftet. 

F. III. V. 0. G. t. Vider^ at eftersom I vores nandigstø 
Villiø og Mening Underdanigst er begjerendes at videv hvor^ 
ledes forholdes skal, naar Adelen og andire for frit Adølsgødø 
sig der i Lenet tilskifter Odelsgods, hvoraf vi og Eronen haver 



Digitized by VjOOQIC 



ftogen Jjapdsb^ldøi 'J^^4ing og andeiK smiG^ Siettigkodier^ ih^Uket, de, 
som det fri Goda. sig j til Maigeskiftø: igjen; paatagei!' af : den £d 
Q4eilsgf|a|7d at udgrve» da ' eindog . vi af ^er9 tmdeardanigste 
Erkl^riBig naadiigst «^rfarf^.os.og Kronen intfiit detved at (kan 
afga§i> ..naaT; .pw vore iVøgne ^^åÅ Agt/ kavee, .at døU' fei Adels- 
gaard, soffo,. Qd^lsgaandeiv^. Bettigibed laig paatager at .udgive; er 
god for den vores forrige» Bettighedaf. Odelsgaarden at erlægge, 
iville, w. ÅQg na^g^, *t de, som sig aligt- Odelsgod* lm6d frit 
Åd€|L9gpd& ti,laki£t^> ' dig has ederlbilfoim skalt a2igii7ei,«.paa.deit 
at I yoreei og £ro!q.^ns Gravil. og B^ite dermed, kati s^ge, 
liavend^Indaeende» at ,den ifri.AdelsgaazdvS^m isa» Maader 
sig Ojdela Betti^heden paaifager^ er god . for d^^^/at ludgivÉ, 
^voreft^rr Ii.d^ 9idfilft ndi^Jordebogen, haver at foi»Bdre og 
indøkrlve^ lade» paa det. at oa og Kroneti i Jjdeogdexi^finifcet dei^ 
ved skal afgsba; Omn clafis. ^ionav.. Ejabenkayn 20 D^eember 
1653. T.tX." 176, (Cwici Big^Sf kivet) .. 
Henrik Bi^loy ni-ed flere fik Bre-v vom Selio Harø^lii 
In d^vii9ni>nger i deres X-enes. Skatter og Conf : 
tributiont^j paa 6 AaraTid. 

F- III*: Yr €r. tw Vid, at eftewoin vi kayø naadigst gjort 
os elskelige SelinjsMairselims Indvaaner i voor Kiabsted C kri- 
st ia ni a> Indyisning: udiidit Le^$ p^tabndne Coii.tribtLtioaer at 
loaa aarUg! udi ..eft^r&lgiendei 5 Aar desa£.bieko(Eftioe! IQQO Baga- 
d^er, thi bede vi dig og naadigdt yille, at du baolne». teiler* hans 
Fnldmpegtigø) paa' Aps^^gnimg lader :fot?^^ 1000 Bigadfilor. .ndi 
efterfalgepd^; 0^ Aar^ som.forakreyet ataar/ åarligen hekovme 
og følgagtig være. Cmn, olaus, consv. . Kjébenhavn 20 Decem- 
ber 1653. T, JX^ 177.- (Orig. i Rigsaukivet) >; ' 

I^ige saad9>i^ Brev fik Mogens Areitfeldt: paa 1500 
Bigsdaler af M^andalspg Nedenes Lenes. Skattéjc* 

Nok Hr. Sivert Urne paa 2500 BigÉda)er:af Bratsberg 
Lena Skatter. / ^ 

Ove Bjelke af BeTgenhuns Lens. Gonliribationcr, forl- 
aden den Indy;Lsning, ban.der: allerede haver/paa 2500 Bigsdaton 

Fredrik Urne af Throndhjems Lens Coritributiener, foaJ- 
od^n den Indyisning, kan der allerede haver, paa: 2500 Rigsdaler. 
Kn.Tid Jenssøn.i Akershanis Len^ at maa bave • 
Merete Oluf sd att er. - 

Knud Olufsaøn [aio] fik Bevilling at maa sig ndi Egte- 
skab indlade med Merete Olufsdatter, som hanném udi tredie 



Digitized by VjOOQIC 



126 1658. 

Led var beslægtet, Brevet lyder efter ordinaire Stil, dateret 
Kjøbenhavn den 21 December 1653. R. IX. 409. 
Fredrik Urne, om tvende under det Thrond- 
hjemske Begiment under Capitaine Povel 

Birch, som haver øvet Mutination, saa 

og to Bod[e]mest er e med en falsk 

Supplication. 

F. ni. V. Gt. t. Vid, at eftersom vi naadigst erfare, at 
have været Mutination under det Romsdalske Compagni af det 
Throndhjemske Eegimente imod deres tilforordnede Capitaine 
ved Navn Povel Birch, og tvende af Knegteme, som havde 
slaget og lagt Haand paa hannem, at være paagrebet og ved 
Krigsretten tilkjendt at straffes paa Livet, med mindre vi 
dennem naadigst vil benaade, saa endog saadan deres grove 
Forseelse exemplarisk befindes, ere vi dog naadigst tilfreds, at 
de denne Grang paa Livet maa benaades, dog at de udi Jern 
slages til at arbeide ved næste Fæstning. Men de Bod[e]mestere, 
som du underdanigst haver ladet andrage i samme Mutination 
at have været interesseret og en falsk Supplication overgivet, 
ville vi naadigst, at du paa deres Boslod skal lade straffe, 
saa at de samme deres begangne Forseelse til os af deres 
yderste Formue soner og aftinger, det du os og saaledes til 
Regnskab haver at føre lade. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
21 December 1653. T. IX. 177. 

Christopher Fredrik von Gerstrop [o: Oersdorff], 

at maa holde en Pro fos under det Thrond- 

hjemskeRegiment. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi efter din underdanigste Ansøg- 
ning og [Begjering] naadigst tilfreds er, at du maa under Eegi- 
mentet holde en Profos og paa hans Person nyde lige saadan 
Tractament af de Middel, som til Militiens Underholding for- 
ordnet er, som under andre Regimenter i vort Rige Norge 
brugeligt er, derefter du dig kan vide at rette. Cum claus. 
oonsv. Kjøbenhavn 21 December 1653. T. IX. 178. 
Hr. Sivert Urne, at Sel[ius] Marselpus] paa Gabriel 
Marselii Vegne fik Indvisning i Langesunds Told for 
6000 Rigsdaler af de Penge, Kgl. Maj. Hertug Ernst 
Gynther skyldig er, og Hertug Ernst Gynther til Gabriel 
Marseli skulde erlægge til Omslag. 

F, III. V. 8. G. t. Vid, at eftersom vi hans Kjærlighed 



Digitized by VjOOQIC 



1653. 127 

Hertug Ernst Gynther, vores elskelige kjære Fætter, en Summa 
Penge skyldig er, hvoraf han er begjerendes at maatte til først- 
kommende Kieler-Omslag betales til vor Factor udi Amsterdam, 
08 elskelige Gabriel Marselius, 6000 Bigsdalers Capital, hvilke 
velbe*.® hans Kjærlighed til be*.« vores Factor skulle erlægge, 
da eftersom sex Tusinde Sigsdalers Capital til be^^ farststaaende 
Eieler-Omslag ikke kan vorde betalt, haver vi med be^^ vores 
Factors Broder, os elskelige Selius Marselius, Indvaaner udi 
vor Kjøbsted Christiania, om be^ sex Tusinde Bigsdaler 

saaledes ^ 1654 og 1655 af Langesunds 

Told i vort Bige Norge aarligen skal betales tre Tusinde Bigs- 
daler Capital med derpaa beregnede Bente sex pro cento fra 
dette vores Brevs Dato og indtU saalænge han den fuldkomne 
Betaling af he^? sex Tnsinde Bigsdalers Capital med Bente, 
som forbliffuet [o: forskrevet] staar, bekommendes. vorder. Thi 
bede vi eder og naadigst ville, at I lader be^ Selius Marselius 
paa hans Ansøgning he^? Sum med sin Bente, som forskrevet 
staar, af Langesunds Told bekomme, og eftersom for^^^ Selius 
Marselius skal kvittere for for^^ Toldpenge, naar han dennem 
annammendes vorder, hvilke hans Kvittantser Toldregnskaberne 
siden skal følge, saa skal samme Kvittantser ikke komme be^® 
Selius Marselius eller hans Broder til Skade i nogen Maader, 
ikke heller nogen Tid videre af dennem fordres, eftersom be^^ 
Selius Marselius imod denne vores naadigste Ordre til eder 
igjen haver overleveret til velbe^® hans Kjærlighed den hans 
Obligation, som be^ Marselius paa samme Penge i Hænde havde. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 30 December 1653. T. IX. 178. 

^ Aabent Ram; der skal fonnodentlig staa: accorderet, at han. 



Digitized by VjOOQIC 



: . i/ . / Ift54* . ■ -. i 

Bir: (xt^gers Krabbe fik Brev, at Obristopber Htitiioke 

akal beitales af Myiit .600 Rigsdaler for Assesdors 

Bes-lilling hos Bergverket 

JF. IIL Y/ G. t. Vider, at vi naadigat' tilfred»; «r, at de 
600 BjgsdaJlert 9om os elBkelige.CkrietopkeriHtinidkezi til Bedei- 
ding, for Asseeøorø BestilliBg i Bergamtet i vort £ig9 Norgie 
jnaadigst. bevilget eir, maå faui&em aatligen, indtil paa videre 
naadiget Anordning, Af Mynten i vor Kjøbsted Christiania 
aarligeiL giveø, beregnet fra vort Brevs Dato, aom haiiiiein paft 
aamme Asaeæora Bestilling naadigst fomndt er^ hvilkert og saia* 
ledes i. Myntef egnskabet ^koal. vorde godtgjoirt. Cunn i^aoB, oonøv. 
KjøbeahavniS Jftnnar 1654 , T* IX. 179. (Orig. i Bigsarkivet) 
Seili.u^ Mar$elliid paa sin egen og Cl-abriel Marselii 
y^gjae, item Povel Klingeuberge paa Albret Balta* 
sar^ A^vingera og Leouhart Karselii Vegne fik* Gon» 
. firmatiDn paa Bentemestetenes Afregning 
og Aaoord» 

F. JiXL.,<)r. a. v^M^t eftersom kos os nnderdanigst aosøgied 
og begjerfs vores na^jdigste Confirfinartion paa en v<»r8s Bentet 
mesters med os elskelige Selias Marselius paa sin Broder Gabriel 
Marselii, Vores residerende Commissarius udi Amsterdam, hans 
Vegne og Povel Klingenberge paa Albert Baltasar Bernts 
Arvinger og Leonhart Marselii, vores residerende Commissarius 
udi vor Kjøbsted Hamburg, deres Vegne gjorte Afregning og 
Accord, lyder Ord efter andet, som følger: 

Anno 1654 den 3 Januarii haver ærlig og velfomemme Mand 
Selius Marselius paa sin Broder Gabriel Marselii, Egl. Maj.s 
residerende Commissarius i Amsterdam, hans Vegne af [o: og] 
Povel Bllingenberg paa Albret Baltazar Bernts Arvingers og 
Leonhart Marselii, høistbe^ Kgl. Maj.s residerende Commissarier 
[sic] udi Hamburg, deres Vegne indleveret og overgiven her udi 
Hs. Maj.s Rentekammer et deres Register og Fortegnelse anlan- 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 129 

gende nogen forfaldeii Rentepenge fra Octavis Trium Reguin 1653 
til Aarsdagen i nærværende Aar, hvorudinden til Fordring stilles 
halvfemte Tusinde Bigsdaler Capital, som velbe*« Commissarier 
underdanigst haver forskudt til Kgl. Maj.s og Kronens Fornøden- 
hed den 14 December 1648, hvilken Rente er beregnet fra Octavis 
Trium Regum 1663 til St. Michels Dag næstefter samme Aar, 
hvilken Tid er betalt paa samme Obligation med engelsk Gods 
60000 Bigsdaler, saa og 600 Rigsdaler, som er ^/4 Aars Rente af 
400OO Rigsdaler, som paa samme Obligation blev bestaaende, be- 
repet fra forbe*.® St. Michels Dag 1653 til Kieler Omslag nær- 
værende Aar 1654. Desligeste til Fordring stillet 1350 Rigsdaler, 
som er V* Aars Rente af 30000 Rigsdaler Capital, som Hs. Kgl. Maj. 
naadigst haver ladet optage af Peder Threppe, Handelsmand 
udi Amsterdam, som fra Trium Regum 1653 skulle forrentes og til 
St. Michels Dag næstefter udi forbe^® Aar, da paa samme Obliga- 
tion er betalt med engelske [Grods?] Fremlæehn [o: femten?] Tu- 
sinde Rigsdaler saavelsom 225 Rigsdaler, som er et Fjerdingaars 
Rente af Resten de andre 15000 Rigsdaler, som er paa forbe*.® 
Obligation ubetalt, beregnet fra St. Michaeli Dag 1653 til Trium 
Regum 1654. I lige Maade og nu gjort Anfordring om 720 Rigs- 
daler, som er V* Aars forfalden Rente af 16000 Rigsdaler, som 
høilovlig Ihukommelse Kgl. Maj. og samtlig Danmarkes Riges Raad 
haver ladet optage paa Rente hos obenbe*? Gabriel Marselio udi 
Amsterdam den 21 Mai 1646, hvilken Rente er forfalden fra 
Trium Regum 1653 til St. Michels Dag demæstefter, da den 
med engelske Vare er indløst, og dog nu efter Kgl. Maj.s 
naadigste Befaling fuldkommen transporteret til Albret Balta- 
sar Bernts Arvinger og Leonhart Marselius udi Hamburg, hvor- 
efter de nu Renten haver at fordre med Capitalen fra Nyaar 
1654, effcerdi de derimod ligesaa megen Capital haver ladet 
afskrive og korte paa den forbe^® Obligation paa de 100000 
Rigsdaler, gjør saa tilsammen al forskrevne Fordring 7395 Rigs- 
daler, hver Daler til 96 Skilling danske beregnet, hvilke den- 
nem paa Kgl. Maj.s naadigste Behag er lovet at skal betales 
med en billig Rente 6 pro cento aarligen, indtil afbetalt vorder, 
af Kgl. Maj.s og Kronens Tolde, som i Bergen falde og indkomme 
kan, næstefter at høistbe^® Kgl. Maj.s naadigste Assignation 
for denne Dato først er fuldgjorte, hvorpaa Selius Marselius og 
Povel Klingenberg underdanigst haver at anholde om Kgl. 
Maj.s naadigste Confirmation. Actum Kjøbenhavn ut supra. 
Nonke Rigs-Registr. XI 9 



Digitized by VjOOQIC 



130 1654. 

Denne Beviis er imod indlagte Registers Fortegnelse confereret 
og siden registreret. 

Peder Vibe. Peder Reedtz. Peder Pederssøn, min Hoff 
[o: Haand]. Anders Sørenssøn. 

Indskreven Jens Christenssøn. 

Da have vi forbe**^ vores Rentemesteres udgivne Afregning 
og Accord, eftersom den heroven findes indført, udi alle des 
Ord, Clausuler og Punkter naadigst confirmeret, Mdbyrdet og 
stadfestet, saa og hermed confirmerer, fuldbyrder og stadfester. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 6 Januar 1664. R. IX. 410. 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Christian Fichers 
forrige Assignation i Christiania Told. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Chri- 
stian Fischer for nogen Tid siden haver bekommet vores naa- 
digste Assignation paa 7514 Rigsdaler af Tolden i vor Kjøbsted 
Christiania, og han nu for os underdanigst haver ladet andrage, 
at han ei mere end de 2700 deraf skal have bekommet,- eftersom 
Tolden sig ei videre den Tid kunde bedrage, underdanigst der- 
for begjerendes, at han det, som fra den Tid i for*^® Christiania 
Toldkiste er indkommen, som han formener til en fire eller fem 
Hundrede Rigsdaler kunde bedrage, maatte bekomme, thi bede 
vi eder og naadigst ville, at I be^*' Christian Fischer eller hans 
Fuldmægtige paa Ansøgning lader følgagtig være hvis Penge, 
som der nu udi Toldkisten kan findes eller efter der udi kan 
indkomme, indtil de liannem tUfom gjorte Assignationer vorder 
fuldgjort og ganske afbetalt med Rente af Capitalei) fra den 
Tid, det skulde have været betalt, og indtil Betalingen, efter- 
som forskrevet staar, efterhaanden skeer, det I og saaledes 
paa hans Afregning haver at lade afskrive eller hans Beviis 
derpaa tåge, hvorefter det siden paa tilbørlige Steder skal vorde 
godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 10 Januar 1654. 
T. IX. 179. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke fik Brev om Sel[ii] Marsel[iil paa 

Gabriel Marsel[ii] Vegne Indvisning i 
B CT g e n[s] Told for 7395 Rigsdaler. 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom vi haver gjort os elske- 
lige Selius Marselius, Indvaaner i vor Kjøbsted Christiania, 
paa hans Broder, os elskelige Gabriel Marseli, vores residerende 
Commissarius til Amsterdam, hans Vegne, Indvisning udi vor 
og Kronens Told, som udi vor Kjøbsted Bergen falde kan, for 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 131 

7395 Rigsdaler, til 96 Skilling danske beregnet, med 6 pro cento 
aarlig Rente, indtil samme Capital afbetalt vorder. Thi bede 
vi dig og naadigst ville, at du be^« Selio Marselio eller hans 
Fnldmægtige paa Ansøgning af Tolden der sammesteds lader 
bekomme for"« Capital med des Rente 6 pro cento, beregnet fra 
Nytaarsdag sidst forleden 1654 og indtil den Tid, de ganske 
afbetalt vorder, dog at hvis Assignation, som for dette vort 
Brevs Dato udi samme Told gjort er, tilforne bliver efterkom- 
met og afbetalt, det dig og saaledes paa tilbørlige Steder udi 
Regnskabeme skal blive godtgjort. Cum claus. eonsv. Kjøben- 
havn 12 Januar 1654. T. IX. 180. 

Johannes Judelsbach, at begive sig til 
Christian 8 0. 

F. III. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du 
retter din Leilighed efter med forderligste at begive dig til vor 
Fæstning Christiansø og der paa Fæstningen, indtil paa videre 
naadigst Anordning, herefter som tilforn Commandant at forblive 
og rette dig efter din forrige Bestallings Indhold, som en Com- 
mandant egner og vel anstaar, som du i sin Tid for os agter 
at forsvare og bekjendt være. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
13 Januar 1654. T. IX. 180. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Lensmændene i Norge finge Breve, at handle med 

dennem, som have Tiender, at give deraf i tre 

Aar til Magasin og anden Laudens 

Defension. 

F. m, V. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
handler med alle og enhver udi eders Len, være sig af hvad 
Stand eller Condition det være kan, som nogen Kirketiende der 
i Lenet fri uden Afgift nyder, være sig enten vor og Kronens 
eller Kirkens Anpart, at de til Magasin og anden Fædrenelan- 
dets Defension udgiver udi tre næstfølgende Aar, hver Aar den 
tredie Part af deres Indkomst, og de, som haver vor og Kronens 
Tiender for Afgift udi Fæste, at de deraf giver udi for°« tre 
Aar, hver Aar den femte Part, og de, som med Kirkens Tiende 
ere forlente, i lige Maade udi for^® tre Aar hver Aar den femte 
Part, saavidt be*« Indkomst sig kan bedrage over samme Tien- 
des aarlig Afgift. Dog skal de for saadan tredie eller femte 
Parter af Tiendens Indkomst at udgive være forskaanet, som til 
for»« tu os haver erlagt det hele Aars Indkomst udi trende Aar 
af hvis, som nogen af Kronen ny det haver, med saa Skjel at 



Digitized by VjOOQIC 



132 1654. 

de Tiender, som de nydt haver, udi samme fulde Aars Ind- 
komstes Sum ere bleven medberegnet og anslaget, men dersom 
det ikke udi samme Sum er bleven indberegnet, haver de nu, som 
saadanne Tiender nyder, den tredie eller femte Part deraf, som 
forskrevet staar, at lade udkomme (til hvilken Ende I og haver 
en rigtig Fortegnelse vores Statholder i vort Rige Norge at 
tilskikke paa alle dennem, som udi eders Len nogen Kirketiende, 
enten vor og Kronens eller Kirkens Anpart, nyder, og derhos 
rigtig specificere hvormeget enhver, som saadanne Tiender nyder, 
tilkommer for den tredie eller femte Part deraf at udgive, som 
forskrevet staar, paa det han sig derefter kan vide at rette og 
fornøden Anordning gjøre lade, paa hvad Steder han nødigt 
eragter samme tredie eller femte Partes Udgift at skal leveres 
og annammes) ^ Vi tvivle ikke paa, at efterdi saadant til 
Rigemes Bedste og Forsvar er anseet, at enhver god Patriot sig 
jo dertil godvilligen skal lade finde. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 17 Januar 1654. T. IX. 181. (Orig. i Rigsarkivet.) 
De Lensmænd som fik for^.® Breve: 

Hr. Gregers Krabbe. Preben von Ahn. 

Hr. Iver Krabbe. Jørgen Friis. 

Hr. Sivert Urne. Vincents Bildt. 

Ove Bjelke. Mogens Arenfeldt. 

Fredrik Urne. Henrik Belov. 

Hr. Gregers Krabbe: 1. Anlangende Afgift af Tien- 
derne i Norge til Magasin og andet. 2. At erklære 
[sig] om af hvad Lene Akershuus Magasinhuse kan 
hjælpes etc. 3. Om Bygningen paa Akershuus. 
F. m. V. s. Gr. t. Eftersom I underdanigst er begjeren 
des, at de andre Lenes Contribution til Magasin i vort Rige 
Norge, som intet synderligt Magasin behøver, maatte komme 
Magasinhusene udi Akershuus Len til Hjælp, eftersom de far- 
ligste Passer der i Lenet skal findes, da ville vi eder til Efter- 
retning naadigst forstendige lade, at vi haver anbefalet vore 
Lensmænd i be^« vort Rige Norge at handle med dennem, som 
nogen Tiender fri uden Afgift nyder, være sig enten vor og 
Kronens eller Kirkens Anpart, at de deraf til Magasin ud. 
giver udi tre næstfølgende Aar, hvert Aar den tredie Part, af 
samme Tiendes Indkomst, og de, som haver vor og Kronens 

* »Tegnel8er< har i Margen: NB. ved dette Tegn skal forandres udi 
Breve til Statholder selv. 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 133 

Tiende for Afgift, at de deraf udgiver udi for*»® trende Aar, dette 
Aar derudi medberegnet, hvert Aar den femte Part, og de, som 
med Eirkens Tiende er forlenet, i lige Maade udi be*.® tre Aar, 
hvert Aar den femte Part, hvorfore de eder en Fortegnelse 
haver at tilstille paa dennem, nogen Tiende, som forskrevet staar, 
nyder og hvorvidt Indkomsten sig deraf kan bedrage, hvilket 
naar I bekommet haver, haver 1 strax underdanigst Underret- 
ning derom i vores Kantselli at nederskikke og derhos under- 
danigst Forslag at gjøre, af hvad Lene I eragter bekvemmeligst 
eders Lens Magasinhuse at kunde hjælpes og undsættes, saa 
vel som, hvorledes de andre Magasiner, som paa de mest for- 
nødne og farlige Poster og Passer [findes], forsynes kunde, hvor- 
paa vi os siden naadigst ville vide at resolvere. Hvad Byg- 
ningen der paa Slottet sig anbelanger nu tilkommendes Sommer 
at fortsætte, derpaa skal I og bekomme naadigst videre Ordre, 
efter at I os først haver tilstillet en Overslag, hvad ungefehrlig 
dertil kan behøves, med Specification paa hvad Steder I eragter 
det mest fornøden. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 17 Januar 
1664. T. IX. 182. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, at tilholde B[orgermester] og 

Baad i Christiania at dømme i de Sager an- 

langende dennem, som sig ved deres Bryl- 

lupper imod Recessen forholder. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom I for os underdanigst haver 
ladet andrage, hvorledes Byfogden i vor Kjøbsted Christiania 
skal have indstevnet for Borgermester og Raad der samme- 
steds adskillige geistlige og verdslige, som sig imod Recessen 
og Forordningen haver udi deres Bryllupper forseet, hvorpaa 
he^ Borgermester og Raad her til Dags ei haver villet give 
nogen Dom beskreven, foregivendes at de ikke vidste, om Re- 
cessen og slige Forordninger her udi vort Rige Norge skulle 
observeres, da effcerdi sligt, som en skikkelig Erbarhed angaar, 
lige saa vel i be*? Norge som i vort Rige Danmark bør at 
iagttages, bede vi eder og naadigst ville, at I be*? Borgermester 
og Raad tilholder, at de udi slige Tilfælde retter sig efter 
Recessen og andre udgangne Forordninger, og derefter dømmer 
paa de begangne Forseelser udi Brylluppers og andre Over- 
flødigheds Overtrædelser, saa at Hospitalet kan nyde de Bøder, 
Bom i saa Maader kan kj endes forbrudt at være. Cum claus. 



Digitized by VjOOQIC 



134 1^54, 

conav. Kjøbenhavn 17 Januar 1654. T. IX. 183. (Conc. 
Bigsarkivet.) 

Hr. Sivert Urne, at maa leie sig en Graard i Skien 
at residere udi. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst erfarer, 
Kongsgaarden i vor Kjøbsted Skien af skadelig Vandflod at 
være fordærvet og ganske bortført, saa at I derpaa ei videre kan 
holde Huus, da ere vi naadigst tilfreds, at I efter underdanigst 
Ansøgning og Begjering maa, indtil paa videre naadigst An- 
ordning, leie en Gaard der i Byen at holde Huus udi, dog for 
ringeste Bekostning skee kan, og Huusleien af eders Lens Ind- 
komst betale, det eder og saaledes udi eders Regnskaber paa 
vores Renteri skal blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 23 Januar 1654. T. IX. 183. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Povel Hansson fik Brev paa en Gaard, kaldes 

Bringsfjord [o: Bringsjord] i Lister Len 

i Norge. 

F. m. G. a. v., at eftersom Povel Hanssøn for os under- 
danigst haver ladet berette, at han af os elskelige Mogens 
Arenfeldt til Rugaard etc. skal være tilfor ordnet at have 
Indseende med hvis Vfag, som kunde strande paa Agdesidens 
Lene, underdanigst derfor begjerendes, at han for Leie og Land- 
skyld, Egt og Arbeide maatte bevilges en af vor og Kronens 
Gaarde, liggendes i Lister Len i Langdal [o: Lyngdal] 
Bringsfjord kaldet, paa det han kunde være ved Stedet, som det 
bedste Vrag skal falde, erbydendes sig derforuden at ville igjen 
give Bonden, som der nu paabor, sin Fæste efter den Soren- 
skriver og sex Mænds Kj endelse, da efterdi vi af be*.® Mogens 
Arenfeldts underdanigste Erklæring naadigst erfarer, samme 
Gaard uden Skade Supplicanten at kan bevilges, saa og at det 
skal være os og Kronen i Længden til Gavn og Bedste, haver 
vi naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og 
tillader, at be^® Povel Hanssøn maa nyde og bekomme forbe^* 
Bringsfjord, dog skal han efter egen Erbydelse tiltænkt være, 
den tilbørlige Leie og Landskyld, saa og Egt og Arbeide deraf 
at udgive, og derforuden Bonden, som der nu paabor, sin 
Fæste igjen efter den Sorenskrivers og sex Mænds Sigelse, 
saafremt han denne vores naadigste Bevilling agter at nyde. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 25 Januar 1654. R. IX. 412. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 135 

Peder Jenssøn [o: Jessen] fik Brev at maa kjøbe 
brugt Sølv og lade myntet 

F. III. G-. a. v., at vi efter underdanigst Ansøgning og 
Begjering naadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed be- 
vilge og tillade, at os elskelige Peder Jenssøn, Mynteskriver i 
vor Kjøbsted Christiania, maa hereffcer kjøbe og tilforhandle 
sig alt det brugte Sølv, som tilkjøbs der ved Mynten offereres, 
og det der paa Mynten paa sin egen Bekostning udi Tomark- 
stykker lade formynte effcer den Ordre, som os elskelige 
Hr. Gregers Krabbe etc. derom paa vore Vegne gjort og 
givet haver. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 25 Januar 1654. 
R IX. 412. 

Ht. Gregers Krabbe fik Brev om Christian 

Fischers Indvisning i Christiania Told- 
kiste for 4745 Rigsdaler. 

F. m. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
lader os elskelige Christian Fischer af Toldkisten i vor Kjøb- 
sted Christiania, efterhaanden, som Pengene der udinden kom- 
mendes vorder, og efter hans Begjering bekomme fire Tusinde 
syv Hundrede Rigsdaler fyrgetyve og fem for Rinskviin, som 
til Hofholdningens Fornødenhed leveret er, med tilbørlige Ren- 
ter af be^® Capital, saavidt det sig bedrage kan, fra Nytaarsdag 
sidstforleden og indtil samme Sum hannem ganske vorder af- 
betalt, beregnet sex pro cento aarligen, tagendes der paa hans 
Beviis, det og saaledes derefter udi be*.® Toldregnskaber skal 
vorde godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 26 Januar 1654. 
T. IX. 183. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Bergen[s] Kapitel fik Brev at lade M. Pe[de]r Nilssøn 

Lemmiue, Læsemester der ibidem, bekomme Sæde 

i Kapitlet som sin Formand. 

F. ni. V. s. G. t. Vider, at for os underdanigst lader 
andrage os elskelige, hæderlig og høilærd Mester Peder Nilssøn 
Lemmius, Lector Gymnasii udi vor Kjøbsted Bergen, hvor- 
ledes der skal indfalde nogen Tvistighed anlangende hans Session 
udi Kapitlet sammesteds, da bede vi eder og naadigst ville, at 
I be^*' Mester Peder Nilssøn Lemmius den samme Plads og Sæde 
ndi Kapitlet tilforordner, som af Arilds Tid befindes hans For- 
mænd, Lectores udi Bergens Kapitel, at have havt. Cum claus. 

^ I Margen staar med en anden Haand : Peder Jessen, Mynteskriver. 



Digitized by VjOOQIC 



136 1654. 

consv. Kjøbenhavn 28 Januar 1654. T. IX. 184. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Albret Itzens 

Indvisning i Drammens Toldsted for 7359 

Rigadaler 157» Skilling. 

P. m. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst for ad- 
skillige Forstrækning er skyldig bleven til os elskelige Albret 
Itzen, Handelsmand her i vor Kjøbsted Kjøbenhavn, syv Tu- 
sinde tre Hundrede halvtredsindstyve og ni Rigsdaler 15V« 
Skilling, hvorfor vi haver gjort hannem naadigst Assignation 
i Drammens Told, at maa bekomme sin Betaling udi tre næst- 
følgende Aar effcer den hannem derpaa givne Assignations videre 
Formelding. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I hannem, 
hans Arvinger eller deres Fuldmægtig eller og hvem samme 
vores Assignation med deres Minde i Hænde haver til Philippi 
Jacobi førstkommendes, naar samme Toldkiste aabnes, lader 
bekomme to Tusinde tre Hundrede halvtredsindstyve og ni Rigs- 
daler 1573 Skilling og siden Aarsdagen derefter, naar man 
skrivendes vorder 1655, 2800 Rigsdaler og siden endeligen til 
Philippi Jacobi Dag 1656 2650 Rigsdaler, tagendes hver Gang 
hans eller deres Beviis, som samme Fenge paa hans Vegne 
annammendes vorder, hvilket og saaledes derefter udi Told- 
regnskabeme skal vorde godtgjort. Cnm clans. consv. Kjøben- 
havn 28 Januar 1654. T. IX. 184. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Albret Itzen fik Confirmation paa Rentemesterenes 
Contract om hans Fordring og dets Betaling. 

F. m. G. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges 
og begjeres vores naadigste Confirmation paa en vores Rente- 
mesters med os elskelige Albret Itzen, Indvaaner i vor Kjøbsted 
Kjøbenhavn\ indleveret hermed udi Hs. Maj.s Rentekammer 
et hans Register og Fortegnelse, hvorudinden han til Fordring 
stiller først efter en kongelig Obligation, dat. den 11 Febriiarii 
1643 paa 700 Rigsdaler Capital, samt derpaa resterende Rente 
fra Octavis Trium Regum 1644 til Octavis Trium Regum 1654 
420 Rigsdaler, desligeste efter høistbe^^ Hs. Kgl. Maj.s tvende 
Obligationer, daterede den 16 November 1652 paa 5283 Rigs- 
daler Capital med 633 Rigsdaler 5 Mark 12 Skilling, som er 
to Aars resterende Rente, forfalden til Octavis Trium Regum 
1654, sammeledes til Fordring stillet 202V« Rigsdaler for endeel 

^ Her mangler flere Linier. 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 137 

Kramvare, som til Hs. Dronniglige Maj.s Fomødenhed er afhændt 
den 24 September 1651, hvorpaa igjen [o: ingen] Rente beregnes 
efter derpaa overlerede Registers og hosfolgende kongelige 
Obligationers og Bevisers videre Formelding, beløb tilsammen 
den Capital, som fremdeles fra Octavis Trium Regum 1654 
skal forrentes, 5983 Rigsdaler, saa og den forfalden Rente, og 
den Summa, som ikke skal forrentes, beløber 12567» Rigsdaler, 
og er paa Hs. Kgl. Maj.s naadigste Bevilling tilsagt forbe*? 
Albert Itzen Assignation i Drammens Told at maa bekomme 
sin Betaling udi 3 næstfølgende Aar, og det er at formode, at 
Toldkisten ei førend til Philippi Jacobi Dag førstkommende 
1654 skalle aabnes, da tilregnes hannem 119 Va Rigsdaler 1573 
Skilling, som er 4 Maaneders Rente af den obenskrevne Capital 
5983 Rigsdaler, saa at hans ganske Fordring bliver da 7359 
Rigsdaler 1578 Skilling, hvorpaa hannem '^da skal betales 2359 
Rigsdaler 157s Skilling, bliver saa igjen 5000 Rigsdaler Capi- 
tal, som forrentes med 300 Rigsdaler fra Philippi Jacobi Dag 
1654 til Aarsdagen 1655, saa at hans Fordring da bestaar 
ndi 5000 Rigsdaler og 300 Rigsdaler, hvorpaa hannem da skal 
betales 3800 [sic] Rigsdaler, bliver saa igjen 2500, som skal 
forrentes med 150 Rigsdaler fra forbe^® Philippi Jacobi 1655, 
gjør saa tilsammen 2650 Bigsdaler, hvilke hannem til Philippi 
Jacobi Dag 1656 endelig skal vorde der sammesteds aflagt og 
betalt, hvorpaa forbe*® Albert Itzen underdanigst haver at søge 
Hs. Kgl. Maj.s naadigste Ratificatipn. Actum Kjøbenhavn ut 
supra. Denne Beviis er imod indlagte Registers Fortegnelse 
confereret og siden registreret. 
Peder Vibe. Peder Reedtz Peder Pederssøn, min Haand. 
Anders Sørenssøn. 
Indskreven Jens Christenssøn. 

Da have vi forbe*.® vore Rentemesteres udgivne Accord og 
Afregning, eftersom den heroven flndes indført, udi alle des Ord 
Clansuler og Punkter naadigst confirmeret fuldbyrdet og stad- 
festet, saa og hermed confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 29 Januar 1654. R. IX. 413. 
Thomas Hanssøn paa Asdal fik Confirmation paa 
Rigens [o: Rygene] Fiskeri. 

F. ni. G. a. v., at eftersom hos os underdanigst ansøges 
^S begjeres vores naadigste Confirmation paa et os elskelige 
Mogens Arenfeldt til Rugaard, vor Mand, Tjener og Be- 



Digitized by VjOOQIC 



138 1654. 

falingsmand over Agdesidens Len i vort Rige Norge, hans 
udgivne Fæstebrev, hvilket lyder Ord efter andet, som følger: 

Jeg, Mogens Arenfeldt til Rugaard, Kgl. Maj.s Befalings- 
mand over Agdesidens Len, gjør vitterligt, at jeg haver sted 
og fæst til Thomas Hansson, boendes paa Asdal, Rygens Fiskeri 
udi Nedenes Len, hvilket han skal nyde og beholde for sin 
Livstid med slig Condition, at han deraf aarligen efter Jorde- 
bogen skal yde og levere paa Hs. Kgl. Maj.s Provianthnus i 
Kjøbenhavn udi rette Tid sex Tønder saltet, velfor varet og 
ustrafFelige Lax, ellers det mit Fæstebrev at være forbrudt. 
Til Vidnesbyrd under min egen Haand. Actum Oddernes Kongs- 
gaard den 26 November 1653. Mo[ge]n8 Arenfeldt. 

Da have vi forskrevne Fæstebrev udi alle des Ord, Clau- 
suler og Punkter naadigst confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, 
saa og hermed confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum 
inhib. sol. Kjøbenhavn 29 Januar 1654. R. IX. 414. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke anlangende Hans Sagt i Bergen og hans 

Hustru og Søn Jan Eilers at maa lade Sagen 

stevne til Herredage om det Mord paa en 

Pige, de er for beskyldt. 

F. III. V. Gr. t. Vid, at vi ere naadigst tilfreds, at Hans 
Sagt med hans Hustru og Stifeøn Jan Ellers, hvilke for det 
Mord, de ere beskyldt for at have begaaet paa deres Tjeneste- 
pige Bergitte Torbensdatter og ei haver kundet lougverge 
sig derfore efter Norges Lov, ere tildømte af Borgermester og 
Raad i vor Kjøbsted Bergen (hvilken Dom siden af Lagmanden 
er confirmeret) at skulle rømme Landet inden Nat og Dags 
Forløb, maa blive tilstede og samme Sag til videre Paakj en- 
delse for næstkommende Herredage, som i vores Rige Norge 
skal holdes, lade indstevne, dog ville vi naadigst, at du imidler- 
tid og indtil Sagsens Uddrag for»^® Hans Sagtes saavelsom hans 
Stifsøns Gods og Bo skal lade registrere og in Sekvestro hen- 
sætte og vel forvare. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 31 Januar 
1653. T. IX. 184. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, om Tjære og Beg til Flaaden 

at kjøbe. 

F. III. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
med forderligste til vores og Kronens Flaades Fornødenhed 
lader indkjøbe for nøieste Kjøb, muligt er, tredive Lester Tjære 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 139 

og ti Lester Beg. Pengene til des Indkjøb haver I af Dram-» 

mens Told at lade tåge, det og saaledes udi Tolgregnskaberne 

sammesteds skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. Kjøben- 

havn 3 Februar 1654. T. IX. 185. (Orig. og Conc i Rigs- 

arkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe at erklære sig, hvo de Tol- 

dere og Toldbetjente ere, for hvis Skyld 
Underslæb begaaes. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at ettersom vi naadigst erfarer, 
eder formedelst Overtolders og Toldbetjentes Absens paa «n 
Deel smaa Ladesteder i vort Rige Norge Underslæb paa Tolden 
at forekomme, at have gjort Anordning om Masters Udførelse 
forbi Drammens Toldsted, thi bede vi eder og naadigst ville, 
at I eder med forderligste imod os underdanigst erklærer, hvo 
de absenterede Toldere og Toldbetjente ere, for hvis Skyld saar 
dan Toldunderslæb begaaes, og eders skriftlige Relation herom 
med forderligste i vores Kantselli til Efterretning her nedskik- 
ker. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 3 Februar 1654. T. IX. 185. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Lensmændene i Norge finge Breve om Skattebreve 

at forkynde. 

F. III. V. s. Gt. t. . Vider, at vi herhos tilskikke eder vort 
aabne Brev om hvis Skatter, vi med vores elskelige Danmarks 
Riges Raads Samtykke naadigst have resolveret udi N.* og 
underliggendes Lene dette Aar at lade paabyde, hvilket I 
for menige Almue udi be*« Akershuus og underliggende Lene 
skulle lade læse og forkynde, og derefter Skatten af enhver 
indkræve og oppeberge, havendes flittig Indseende, at alting 
derved ganger ligeligen og ret til, og at den udi Tide vorder 
indleveret og til bestemte Terminer, tagendes vel i Agt, at 
ingen, som i be*? vore aabne Breve specificeres, blive forskaanet; 
dog de, som findes saa forarmede, at de [det] ikke formåa at 
udgive, skal efter rigtig Thingsvinde, som I selv med egen 
Eaand skal paaskrive, være forskaanede for saa meget, rigtigen 
bevises, at de ikke kunde afstedkomme. Og have vi Skatten 

^ >TegneIser< bar i Margen: NB. Akershuus, Baahnus, Tønsbers^ Brats- 
berg, Bergeubuus, Tbrondbjem, Stavanger , Yardøbuus, Agdesiden. NB. Ejeb- 
Btftdeme skal ikkun indferes udi de Ber^nbuus, Tønsberg og Stavanger Breve. 
Unsmændenes Navne: Hr. (iregers Krabbe, Ur. Iver Krabbe. Vincents Bildt, 
Hr. Sivert Urne, Ove Bjelke, Fredrik Urne, Henrik Belov, Jørgen Friis, 
Mogens Arenfeldt. 



Digitized by VjOOQIC 



140 1654. 

udi eders Len saaledes efter G-aardenes Beskaffenhed naadigst 
ladet paabyde, som følger, nemlig, at hver Lens Fogder med 
sorne Skrivere samt de sedvanlige Lægsmænd af hvert Pre- 
stegjeld skulle lægge Skatten saaledes over alt vort Rige 
Norge, at hver Md Gaard skulle skatte fire Rigsdaler\ halve 
og øde [Gaarde] aPadvenant*, (og det udi Gudbrandsdalen, 
Hedemarken, Solør og Østerdalen, Øvre Romerike, 
Hadeland og Valders, Ringerike og Hallingdalen 
samt Buskerud og Liers Fogderier, saa og paa Eker og 
udi Sandshverv med Numedal efter hal våndet Skippund 
Tunge eller 2 Skippund Salt saa og tre Huder eller halvfemte 
Bismerpund Smør og af anden Landskyld a Fadvenant at reg^ 
nes paa en fuld Gaard, og hvis Gaarder, som skylder mere, da 
deraf at give udi Forhøielse af det øvrige af hver Skippund 
Tunge V» Rigsdaler og af hver Huud I Rigsort. Skulle ogsaa 
de Gaarde, som skylde tre ellet fire Lispund eller Skind ringere 
end forbe^® IV2 Skippund Landskyld, dog give den fulde Skat, 
saafremt de af Skriveren og Lægsmændene kan eragtes og 
kjendes god derfore. Paa Hurum og udi Røken Sogn, item 
paa Follo, Akers Herred, Nedre Romerike, Heggen og 
Frøland samt Mosse Fogderi udi for°« Akershuus Len og 
underliggende Lene, nemlig Rakkestad, Onsøen, Ide og 
Marker, Tune med Aabygge og Vemb e samt Vern e 
Kloster Lene at regnes for fulde Gaarde, som skylde 1V« 
Skippund Tunge eller 2 Skippund Salt saa og halvfemte Huder 
eller halvfemte Bismerpund Smør og af anden Landskyld 
a Tadvenant, og hvis en Gaard skylder mere eller mindre, skal 
forholdes, som før er meldt). Og ettersom en Deel Odelsgaarder, 
som besiddes af deres Landdrotter og skatter alene for Leilæn- 
dinger, skylder meget ringe efter samme Gaarders Brug og 
Eiendom, da vil det ogsaa haves udi Agt, at samme Odels- 
gaarder forhøies og sættes udi Skat og Landskyld, som de ere 
gode til lige ved andre Leilændinger, og derefter give deres 
Leilændingsskat, dog Odelsmanden derimod at være fri for sin 
Odelsskat, som er den halve Indkomst af den Gaard, han selv 
besidder, mens med andre Odelsjorder, som besiddes og bruges 
af Leilændinger, at forholdes efter vores forrige Breve, saa at 

' »Tegaelser< har i Margen : Nfi. Udi Vardøhuas Len gives 2 Rigsdaler. 
* «Tegnelser» har i Margen: ( ) Imellem disse Tecfn skal forandres adl hver 
Lens Skattebreve, eftersom det findes forandret til hver Len paa d«t sidste 
Blad. 



Digitized by VjOOQIC 



' 1654. 141 

Odelsmanden giver sin halve Indkomst af be^® Jorder og Lei- 
lændingen den aarlig Skat, som hannem af Fogden, Skriveren 
og Lægsmændene efter G-aardenes Størrelse vorder paasat, paa 
det os og Kronen ikke ndi disse besværlige Tider formeget 
skal afgaa og Almuen ikke komme adi en vrang Mening, lige- 
som dennem vederfortes Uret imod vores forrige Resolution og 
Benaading udi Hyldingen. Og skal for^® 4 Rigsdalers* Skat 
af alle og enhver over for°® vort Rige Norge til tvende Ter- 
miner erlægges og betales, den første til St. Johannes, den anden 
til Miehaelis førstkommendes. Eftersom vi og naadigst have 
forfaret, ndi for»».® vort Rige Norge stor Underslæb at begaaes 
ndaf vore egne Undersaatter, idet at mange langs Søkanten 
adi Fiskeleier sig opholde og nnder det Navn af Strandsiddere 
give ringe Skat, saasom halv eller heel Rigsdaler aarlig^ og 
dog brnge stor Kjøbmandsskab og Handel, da skulle de herefter 
tilholdes at tåge Borgerskab, skatte og tolde som andre Borgere 
og ikke under Prætext af Strandsiddere besnilde os vore Rettig- 
hed, saafremt de ikke for saadan Utroskab ville stande til Rette, 
som vedbør. Udi Skatteregistret skal under eders Haand for- 
klares Gaardenes Navn, deres, som bor derpaa, hvad hver giver 
til Landskyld, hvem der eier Gaarden og raader Bygselen, samt 
hvad hver Mand haver givet i Skat. Paa det ingen Underslæb 
skal begaaes, da haver I enhver Sogneprest udi eders Len at 
tilholde, at han er tiltænkt til eder at levere et rigtig Mand- 
tal, naar I det af hannem begjerer, paa alle og enhver af 
de Earle og Drenge, som udi hans Sogner ere, og hvilke de 
tjener eller ere hos enten til Tjeneste eller Huusværelse, hvad 
heller det er paa Kronens, Adelens eller Geistlighedens Stavn, 
og det rigtigen med egen Haand under skr even, som han agter 
at ville forsvare, saa at aldeles ingen bliver forskaanet i denne 
Skat, uden en Karl hos hver Sogneprest, som efter Ordinantsen 
for Skat skal være fri, og de, som ere Soldater. (Og eftersom 
enhver gjerne vil have sin Søu besiddende paa Gaarden efter 
sin Død, da have vi naadigst for Landsens Dyrkning og Bedste 
naadigst tjenligt og for godt anseet, at enhver Bondes ældste 
Søn maa være fri for at blive udskreven til uden Rigets Tjeneste, 
dersom han ellers findes dygtig af Forældrene at besidde Jor- 

^ »Tegnel8er< har i Marlen: adi Vardøhuus Len forandres saaledes: 
2 Biggdaler Skat af alle og enhver ndi forne Vardehnus Len til tvende Ter* 
miner ete. 



Digitized by VjOOQIC 



142 1654. 

den efter deres Død, eller ogsaa en af deres andre Sønner, som 
sig tjenstlydig anstiller, og da skal den give aarlig 2 Rigsdaler 
i Skat og er han halvvoxen 1 Rigsdaler, hvorpaa enhver aar- 
lig skal tåge rigtig Beviis af Fogden, mens det vil i Agt tåges, 
at dersom samme Knegte gjøre Tjeneste til Fæstningeme lige 
ved andre Tjenestedrenge, da de samme at give ikkun Halv- 
parten saameget, eftersom de andre ere ganske fri)^ Og naar 
Skattebrevene ere læste og til Thinge forkyndede, da maa ingen 
Tjenestekarl eller Dreng begive sig andensteds bort, uden han 
tilforn leverer sin Huusbonde, hvis han bør, eftersom forbemeldt 
er at give i denne Skat, eller ogsaa det leverer til den, hvor 
han har sin Værelse og Ophold, og hvor han siden befindes, da 
bevise han sig, til hvem han saaledes haver sin Skat betalt, 
eller og Huusbonden selv at svare til Skatten og den betale, 
om han hannem lader bortkomme, førend Skatten er iidlagt. 
Og skal denne Skat, det meste muligt er, udgives i Rigsdaler 
in specie, mens dersom nogen saadanne Dalere ikke kan afsted- 
komme, da maa annammes for hver Rigsdaler 2 Lod Sølv 14 
lødig eller des Værd udi Mynt. Thi bede vi eder og naadigst 
ville, at I alle og enhver, saavidt dennem vedkommer, alvor- 
ligen paa vore Vegne tilholder, at for'^.® Skat og Landhjælp jo 
til de Terminer, som forskrevet staar, fremkommer og intet 
deraf udebliver, saafremt de os ikke derfor vil stande til Rette, 
som vedbør. Cum claus consv. Kjøbenhavn 4 Februar 1654. 
T. IX. 186. (Orig. i Rigsarkivet.) 

I efter fire Pund Smør, fire Tønder 
Udi Baahuus Len . . . < Malt, Meel eller Korn og to Tønder 

I Havre imod en Tønde Korn. 

I efter to Skippund Tunge, fire Huder 
eller sex Bismerpund Smør at reg- 
nes paa en fuld G-aard. 

TTj- D i. u T efter fire Tønder Korn eller fire 

Udi Bratsberg Len . . < tt j ^ i? u .-i n 

I Huder at regnes paa en fuld Graard. 

efter tre Løber Smør at regnes paa 

en fuld Graard over alt Lenet, und- 

Udi Bergenhuus Len . i J*»^'» nogle Kirkesogne under Fjel- 
° dene, som efter naadigst Bevilgning 

regnes efter fire Løber Smør paa en 
,fuld Gaard. 
^ «Tegnelserc har i Margen: Dette skal udelukkes i de Vardøhuas Breve. 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 



143 



Udi Throndh jerns Len 



og det udi' Romsdalens Len, 
Fosen Fogderi, Inderøens, Stør- 
dals og Strinde Fogderi efter 
halvandet Spand at regnes paa en 
fald G-aard og hvis, som samme 
Gaarde over be^® IV» Spand, da at 
gives af hver Spand 17» Ort, og der- 
som en Graard skylder ringere end 
foi-ne lYa Spand, da at gi ve mindre 
udi Skat a Tadvenant. Udi Nord- 
mør, Numedal s, Gruldals og" 
Orkedals Fogderier af hver Spand 
at gives den fulde paabudne Skat, 
og hvis Gaarder skylder over, da af 
hver Spand 3 Ort og de, som skylde 
ringere end for°« Spand, a Tadvenant. 
efter 2 Skippund Korn, 3 Løber 
Smør eller sex Huder, eller pg jævne 
god Landskyld derimod, en halv 
Gaard at regnes for 1 Pund Korn, 
1V« Løber Smør og ikke regnes, hvad 
den skylder mere end til tre Løber, 
og hvis under halvandet Løber, at 
regnes for Ødegaard. 

{efter 6 Voger Fisk at regnes paa en 
heel Graard. 
I efter sex Huder, fem og fire, og en 
halv Graard under fire indtil to Huder, 
og under to Huder en Ødegaard. 
Post scriptum. 
Eftersom vi og naadigst for raadsomt eragter, at Fæst- 
ningeme udi vort Eige Norge bliver tilbørligen tågen i Agt 
Og reparerede, da ville vi naadigst, at af hver Gl-aard til Fæst- 
ningernes Bygning foruden de fire Rigsdalers Skat, som for- 
skrevet staar, skal udi nærværende Aar udgives {udi det 
Vardøhuus Brev V* Rigsdaler) 1 Rigsdaler, halve Gaarde og 
øde a Tadvenant, og efterdi sligt Fædernelandets Defension 
og fælles Conservation angaar, tvivle vi ikke paa, at enhver 
af be*« vore Undersaatter sig jo dertil godvilligen bekvemmer. 
Datum ut supra. 



Udi Stavanger Len . . ^ 



Udi Vardøhuus Len. 



Digitized by VjOOQIC 



152 1654. 

Aabent Brev om Skat til Nordlandene. 
F. m. Hilser eder alle, vore kjære troe XJndersaatter, 
Bønder og menige Almne, ihyo[80m]hel8t I tjene eller tilkøre, 
som bygge og bo over al Nordlandene, evindeligen med Gud og 
vor Naade. Vider, at eftersom de forgangne, saavelsom nær- 
værende besværlige Tider haver foraarsaget os og vore Riger 
en stor Gjæld, til hvilken at aflægge, saa og til (ot^^ vore 
Riger og Landes Conservation og nødtørftig Forsvar ndi disse 
vidtndseende Tider, næst Guds den allerhøiestes naadig Hjælp 
og Bistand, en anseelig Samma Penge uforbigjængelig behøves, 
hvorfor vi med vores elskelige Danmarks Riges [Raads] Raad og 
Samtykke naadigst haver for godt anseet, Skatten udi vort Rige 
Norge saaledes i Aar at lade forbyde [o: paabyde] og oppe- 
berge udi Nordlandene, nemlig at Fogden med Sorenskriver, 
samt de sedvanlige Lægsmænd udi hvert Prestegjeld lægger 
Skatten saaledes, at enhver, som besidder og bruger fuld, halv 
eller Fjerdings Gaarder, efter den Benaading udi Hyldingen paa 
Gaardenes Reduction skatter sex Voger Fisk at regne paa en 
heel Gaard gammel Landskyld, dog ikke at forhøies udi Skat- 
ten, om de end skylde høiere, uden saavidt de kunde komme 
de ringere Gaarde til Hjælp, ei heller skulle de Gaarde, som 
skylder ringere og altid været regnet for fulde Gaarde, videre 
forskaanes udi Skatten, end vores udi forleden Hylding naadigst 
udgangne Breve melder og bør at forstaaes, dersom de ellers 
af Fogden, Skriveren og Lægsmændene efter Loven og Forord- 
ningen med Billighed eragtes at kunne skatte som fulde Gaarde. 
Og eftersom en Deel Odelsgaarder, som besiddes af deres 
Landdrotter og skatter alene som Leilændinger, skylder meget 
ringe efter samme Gaardes Brug og Eiendom, da vil det ogsaa 
haves i Agt, at samme Odelsgaarde forhøies og sættes i Skat 
og Landskyld, som de ere gode til, lige ved andre Leilændinger 
og derefter give deres Leilændingsskat, dog Odelsmanden der- 
imod at være fri for sin Odelsskat, som er den halve Indkomst 
af den Gaard, han selv besidder, mens med andre Odelsjorder, 
som besiddes og bruges af Leilændinge, at forholdes efter vore 
forrige Breve, saaat Odelsmanden giver sin halve Indkomst 
udaf for^« Jorder og Leilændingen den aarlige Skat, som han- 
nem af Lægsmændene efter Gaardenes Størrelse vorder paasat, 
paa det at os og Kronen ikke udi disse besværlige Tider for- 
meget skal afgaa^ og Almuen ikke komme udi [en] vrang Mening 



Digitized by VjOOQIC 



1654 168 

ligesom dennem vederfores Uret imod vores forrige Besolution 
og Benaading ndi Hyldingen. Skal og enhver Hnusmand eller 
Strandsidder give os en Kigsdaler, tre Ort eller en halv Bigs- 
daler, hver fold Løns Dreng, som ikke er udskreven, en BigsdcJer 
og en halv Løns Dreng en halv Rigsdaler, hver Haandverksmand 
paa Landet to eller en Eigsdaler, ligesom Haandverkene ere 
gode til, end brager han Jord, give derfor af sin Avl lige- 
som en anden Bonde, hver ledig Earl, som ikke er Bonde 
eller tjener Bønder, ligesaameget, og bruger nogen ringe Handel 
eller Udroer lige saa meget, eftersom han haver Brug til. Des- 
ligeste skal de, som bor ved Søsiden og bruger Fiskeri, give 
os to Bigsdaler, hvor Fiskeriet er udi sin folde Grang, men 
hvor det slåp en Bigsdaler. Alle Jagter, i hvo de og tilhøre, 
skal sættes enten efter Ejøls Længde, Lesters eller Yoger 
Fisks Drægtighed af sex uvillige Mænd, som derpaa kan have 
Forstand, hvad hver bør at give i Skat, hvoreffcer dog hver 
Reise, de gjør, Skatten aarlig skal oppeberges, hver Styrmand 
skal give halv saa meget, som af Jagten gives, han seiler paa, 
hver Udroers Earl, som er fuldvoxen, to Rigsdaler og enhver 
halwoxen en Bigsdaler. Og naar Skattebrevene ere læste og til 
Thinge forkyndede, da skal ingen Tjenestekarl eller Dreng be- 
give sig andensteds bort, uden han tilfome haver leveret hans 
Hnosbonde, hvis han bør, eftersom forskrevet ^er at give i 
denne Skat, heller og det levere til den, hvor han haver sin 
Værelse og Ophold, og hvor han siden befindes, da bevise han 
sig, til hvem han saaledes haver sin Skat betalt, eller og hvis 
Bonden [o: Huusbonden] selv at svare til Skatten og den 
betale, om han hannem lader bortkomme, førend Skatten er 
ndlagt. Tiendebord anlangende, som eiter vores elskelige 
kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, naadigste 
Anordning vedkommer Lenens Afgift, da skulle Sagene udaf 
Fogdeme, Skriverne og sex Mænd aarligen taxeres og sættes 
for en vis og billig Afgift, som de kunde taale og haver Lei- 
lighed af Skov og Vand, men Sagskatten belangende, skal hver 
Sagmester, eftersom Sagen er god til, give tre, to eller en Bigs- 
daler og hver Sagdreng halv saameget. Dersom nogen findes 
foruden Adel samt Lagmænd og andre, som have Sag pro officio, 
at være privilegeret paa deres Sage, skulle -de dog ndi denne 
Tid give deraf Sjetteparten saameget, som de ellers taxeres 
for. Og skal for''.® Skat af alle og enhver efter Becessen og For< 



Digitized by VjOOQIC 



154 1654. 

ordningen nnder Straf, som vedbør, endeligen og ufeilbarligen 
aden al Restants eller Afkortning, som forberørt, erlægges og 
betales, medmindre nogen høitrængt Nød eller uformodelig 
Ildebtand eller anden ulykkelig Afgang det kunde foraarsage, 
hvilket I [sic] da med rigtig Thingsvidne af Fogden og Soren- 
skriver paaskreven sandt at være, som vores Befalingsmænd 
siden og selv skal paaskrive, bør at bevises. Og skal samme 
Skat udgives til tvende Terminer, den første halve Part til 
St. Johannes og den anden til Michaelis førstkommendes og til 
os elskelige Preben von Ahn etc. leveres med rigtig Extract 
af Mandtallet, hvorefter den er lagt og oppebaaren. Og effcersom 
vi naadigst haver erfaret, hvorledes udi for»« vort Rige Norge, 
stor Underslæb begaaes af vore egne Undersaatter udi Skat 
og Told, idet at mange langs Søkanten udi Fiskeleier si^ 
opholde og under det Navn af Strandsiddere giver ringe 
Skat, saasom en Bigsdaler, tre Ort eller en halv Rigsdaler, og 
dog bruge stor Ejøbmandskab og Handel, da skulle de herefter 
tilholdes at tåge Borgerskab og fl3rtte til Ejøbstæderne, skatte 
og tolde som andre Borgere og ikke under Prætext af Strand- 
siddere besnilde os vor Rettighed, saafremt de ikke for saadan 
Utroskab vil stande til Rette, som vedbør. Udi Skatteregisteret 
skal under Lensmandens Haand forklares Gaardenes Navn, 
deres, som bor derpaa, hvad hver giver til Landskyld, hvem 
der eier Gaarden og raader Bygselen, samt hvad hver Mand 
haver givet i Skat. Og skal denne Skat det meste, muligt er, 
udgives udi Rigsdaler in specie, men dersom nogen saadanne 
Daler ikke kan afstedkomme, da at maa annammes for hver 
Rigsdaler to Lod Sølv, Qortenlødig, eller dets Værd udi Mynt. 
Thi bede vi eder og hver særdeles strengelig byde, at I retter 
eder effcer samme Skat, naar den paabydes, I den derefter 
ogsaa betiden lader yde inden bestemte Tider, som forskrevet 
staar, og det meste muligt i Rigsdaler in specie kan blive til 
for°« Preben von Ahn erlagt og betalt. Ladendes [det] ingenlunde. 
Fortrykker sig nogen herimod, da skal vore Befalingsmænd 
dennem derfor lade tiltale og straffe, som vedbør. Thi ville I 
eder som troe Undersaatter herudinden godvilligen lade beflnde. 
Vi ville igjen være eder alle og enhver en naadig Herre og 
Eonning og eders GFavn og Bedste udi alle Maader vide at søge 
og ramme. Kjøbenhavn 4 Februar 1654. T. IX. 197. 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 155 

Bisperne i Norge anlangende Skattebreve 
at forkynd e. 
F. ni. V. 8. G. t. [Vider], at eftersom disse besværlige 
Tider haver foraarsaget os [og] vore Riger en stor Gjæld, hvil- 
ken at aflægge, saa og he^? vore Riger fremdeles med nødtørf- 
tig Defension at forsyne, næst Gnds den allerhøiestes Hjælp, 
en anseelig Summa Penge nforbigjængeligen behøves, da have 
vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og Be- 
tenkende naadigst for godt og raadsomt eragtet, alle Provster 
og Sogneprester saavel ndi Ejøbstædeme som paa Landsbyeme 
[sic] ndi vort Rige Norge om en almindelig Hjælp at lade be- 
søge, eftersom I af hosføiede aabne Brev videre have at erfare. 
TU bede vi eder og naadigst ville, at I hver Provst ndi eders 
Stift rigtig Copi af for»« vores Brev under eders Hænder og 

Segl tilstille, desligeste at I med os elskelige etc S hans 

Baadføring ligne og lægge Presteme sammesteds imellom efter 
enhvers Indkomst og Formue, saa den rige hjælper den fattige, 
og at alting ganger skikkeligen og ret til. Siden haver I samme 
Skat betimelig at indfordre og til for>^« N.-* med klar Register 
og Mandtal paa, hvad hver Prest givet haver, at levere saa 
betiden, at samme Skat kan være leveret. Halvparten inden 
St. Johannes og den anden halve Part inden Michaelis først- 
kommendes, saa skal eder derfor gives nøiagtig Beviis. Des- 
ligeste at I tilholder alle Sogneprester udi eders Stift, at de 
værer tiltænkt til vores Lensniænd at levere et rigtigt Mandtal, 
naar det af dennem begjeres, paa alle og enhver af de Earle 
og Drenge, som udi hvers Sogner ere, og hvilke Bønder de 
tjene eller ere hos enten til Tjeneste eller Huusvselrelse, hvad 
heller det er paa Kronens, Adelens eller Geistlighedens Stavn, 
og det rigtigen med egen Haand underskrevet, som han agter 
at ville forsvare. Tager derfor ingen Forsømmelse. Kjøben- 
havn 4 Februar 1654. T. IX. 200. 

M. Jens Schjelderup af Bergen. 

M. Henning Stockfleth af Oslo. 

M. Erik Bredal af Throndhjem. 

M. Thomas Cortssøn [Wegner] af Stavanger* 



Bisperne 



* •Tegnelaer* har i Margen: Dye Bjelke, Hr. Giegers Krabbe, Fredrik 
Urne. Henrik BeloT. * >Tegnel8er« har i Margen : Qye Bjelke, Hr. Gregera 
Krabbe, Fredrik Urne, Henrik Belov. 



Digitized by VjOOQIC 



166 1654. 

Aabent Brev til Kapitlerne i Norge om Skat. 
P, in. Hilse eder alle vore kjære, troe Undersaatter, Præ- 
later Kanniker og menige Kapitel udi N. Domkirke kjærligen 
med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom disse besværlige 
Tider haver foraarsaget os og vore Riger en stor Gjæld, hvil- 
ken at aflægge, saa og vore Riger fremdeles med nødtørftig 
Defension og Forsvar, næst Guds den allerhøiestes Hjælp, en 
anseelig Summa Penge uforbigjængelig behøves, da have vi med 
vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og Betænkende 
naadigst for godt og raadsomt eragtet, eder saavelsom andre 
Kapitler, Provster, Prester og menige Clereci udi vort Rige 
Norge om en mulig Hjælp at lade besøge. Thi bede vi eder 
og naadigst begjere, at I retter eder efter N. Rigsdaler, og 
den første halve Part til Johannes og den anden halve Part 
til Michaelis førstkommendes i det seneste at udgive og til os 
elskelige ... .^ at lade levere udi Rigsdaler in specie efter den 
Ordre, vi be^« . . . } derom gi vet haver, og at I saaledes selv 
ligner og deler eder den Udgift imellem, at enhver giver, etter- 
som han haver Oppebørsel og Indkomst til udi Kapitlet, saa 
samme Hjælp visseligen og uden al Undskyldning til den Tid 
og Sted, forskrevet staar, fremkommer. Vi ville det igjen med 
al kongelig Gunst og Naade erkjende. Kjøbenhavn 4 Februar 
1654. R. IX. 201. 

Kapitlerne udi Norge [vare]: 

Oslo 360 Rigsdaler. 

Bergen 300 Rigsdaler. 

Stavanger 150 Rigsdaler. 

Aabent Brev om Presteskatten i Norge. 
F. m. Hilse eder alle vore kjære, troe Undersaatter, 
Provster og Sogneprester, som bygge og bo over al N. Stift, 
evindeligeu med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom disse 
besværlige Tider haver foraarsaget os og vore Riger en stor 
Gjæld, hvilken at aflægge, saa og vore Riger fremdeles med 
nødtørftig Defension at forsyne, nsdst Guds den allerhøiestes 
Hjælp, en anseelig Summa Penge uforbigjængeligen behøves, 
da have vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad 
og Betænkende naadigst for godt og raadsomt eragtet, eder 
saavelsom andre vore kjære, troe Undersaatter om en mulig 
Hjælp dertil at lade besøge og det udi saa Maade, som efter 
> »Tegnel8er€ har i Mar^n : Br. Gregers £rabbe, Ore Bjelke, Henrik BdoT. 



Digiti 



zed by Google 



i654. 157 

følger, at enhver Provst og Sogneprest saavel i Kjøbstædeme 
som paa Landet skal give os i nærværende Aar 12 Bigsdaler 
in specie*, dog skal os elskelige, hæderlige og høilærde ....*, hans 
Nærværelse og med hans Saadføring ligne og lægge eder samme 
Skat imellem efter enhvers Indkomst og Formue, saa den rige 
hjælper den fattige og det kan gaa ligelig og ret til, og skal 
samme Skatter efter Loven og Forordningen nnder Straf, som 
vedbør, endeligen og ufeilbarligen uden al Restants og nogen 
Åfkortning være udgiven og for"».® vor Superintendent saa be- 
timeligen tilstillet, at den halve Part kan være leveret til ... .* 
tQ Johannes og Resten til Michaelis førstkomm endes. Vi tvivlc 
ikke paa, at I jo eder herudinden godvilligen og uforsømmeligen 
lader befinde. Vi ville igjen vide og ramme eders Gavn og 
Bedste og være eder alle og enhver en naadig Herre og 
Kenning. Cum daus. consv. Ejøbenhavn 4 Februar 1654. 
T. IX. 202. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Dette skal saaledes indføres udi de Thrond hjems Breve 
ved dette Tegn •: Undtagen de i Nordlandene alene, som 
derimod skal give Halvparten, og de Prester i Finmarken, 
som ingen Decimas have, skal derfor forskaanes, og de andre, 
som Decimas haver, give eftersom de have Formue til. 

Aabent Skattebrev til Kjøbstædeme i Norge. 

F. III. Hilse eder vore kjære, troe Undersaatter, Borger- 
mester, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbsted N. N. 
evindeligen med Grud og vor Naade. Vider, at eftersom disse 
besværlige Tider haver foraarsaget os og vore Riger en stor 
Gjæld, hvilken at aflægge, saa og vore Riger fremdeles (næst 
Gruds den allerhøiestes Hjælp) med nødtørftig Defension at for- 
syne, en anseelig Summa Penge uforbigjængelig behøves, da 
have vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og 
Betænkende naadigst for godt anseet, eder saavelsom andre vore 
Kjøbstæder udi vort Rige Norge om en mulig Hjælp at lade 
besøge, og have vi naadigst ladet taxere eders By forbe^ N. N. 
for N. Rigsdaler in specie. Desligeste skal hver Kjøbsvend 

* >Tegnel8er< har i Margen: M. Henning Stockfleth, Snperintendent over 
Mn Stift, udi OB ehikelige Hr. Grøgers Krabbe etc, M. Jens Sd^eldemp, 
Snperintendent over Bergens Stift, adi os elskelige Ove Bjelke etc, M. Thomas 
CortSBøn [Wegner], Superintendent over Stavanger Stift, ndi os elskelige Hen- 
rik Belov etc, M. Erik Bredal, Snperintendent over Throndhjems Stift, udi ob 
elskelige Fredrik Urne etc ' >Tegnelser« har i Maigen: Hr. Qregers Krabbe, 
Ove fijelke, Henrik Belov, Fredrik Urne. 



Digitized by VjOOQIC 



158 1654. 

give 08 3 Bigsdaler eller mere efter sin Formue og hver Tjeneste- 
dreng 1 Rigsdaler. Thi bede vi eder og hermed byde, at I 
retter eder efter samme Penge, som I saaledes ere taxerede 
for, retteligen at ligne eder imellem, saa at den rige hjælper 
den fattige og enhver giver, som han haver Formue, Handel 
og Næring til, samt at aldeles ingen Kjøbsvend eller Tjeneste- 
dreng, hvo de og tjene eller tilhøre, bliver forskaanet, og I 
siden samme Skat betaler Halvparten inden Johannes og den 
anden halve Part inden Michaelis førstkommendes det meste, 
muligt er, udi Rigsdaler in speeie, dog af de[m]) som dennem ikke 
kunde afstedkomme, have vi naadigst bevilget at maa tåges 
2 Lod Sølv, 14 lødig, eller des Værd udi god gangbar Mynt, 
og at I med Skatteme til os elskelige . . . } fremsender rigtig 
Mandtaller paa tox^^ Kjøbsvende og Tjenestedrenge. Ladendes 
eder herudinden som troe og lydige Undersaatter godvilligen 
befinde. Vi ville igjen vide at ramme eders G-avn og Bedste 
og være eder alle og enhver en naadig Herre og Konge. Ejøben- 
havn 4 Februar 1654. T. IX. 203. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Ejøbstædeme i Norge om Skat: 

Bergen 1000 Rigsdaler. 

Stavanger 300 Rigsdaler. 

Tønsberg 215 Rigsdaler. 

Christiania 1200 Rigsdaler. 

Christian Bistnaeh [o: Bismarck] fik Bestallung 
at^være Arkelimester paa Christiansø. 
F. III. Qr, a. v., at vi naadigst have antaget og bestillet, saa 
og hermed antager og bestiller nærværende Christian 3istnach til 
at lade sig bruge for en Arkelimester udi vor Fæstning Christiansø, 
og eftersom han haver lovet og tilsagt at ville være os, vore Riger 
og Lande huld og tro, dessen Gavn og Bedste af yderste Formue 
fordre og fremme, saa og Skade og Af bræk hindre og afverge, 
og ellers udi alle Maader sig at ville forholde, som det en oprig- 
tig Arkelimester sømmer, egner og vel anstaar og han agter 
at forsvare og være bekjendt, da have vi hannem for saadan 
hans flittig Tjeneste naadigst lovet og tilsagt at ville lade give 
hannem af de Middel, til Militiens Underholding der sammesteds 
er forordnet, til Løn og Kostpenge om Maaneden 12 Rigsdaler, 
som hannem, saalænge han er i vores Tjeneste, maanedlig skal 

' «Te^eUer* har i Margen: Ove Bjelke, Henrik Belov, Hr. Gregers 
Krabbe, Vmcents Bildt, 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 159 

^ves, og skal samme hans Besolding begynde og angaa fra 
nærværende Dags Dato og siden co^tinnere, indtil anderledes 
forordnet vorder. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 5 Februar 1664. 
R. IX. 415. 

Jens Bjelke fik Confirmats paa et Christian IV. til 
hannem udgivne Brev under [o: paa] hvis Biskops 

Grods, han er medforlenet, og [o: at] hans Hustru 
skal beholde det efter hans Død. 

F. m. Gt. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges 
og begjeres vores naadigste Confirmation paa et vores elskelige 
kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, udgivne 
aabne Brev, hvilket lyder Ord efter andet, som følger: 

C. IV. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Jens Bjelke til 
Østeraat, vor Mand, Tjener, Norges Riges Kantsler og BefcJings- 
mand over Mariæ Elirkes Provsti, hos os underdanigst lader 
anholde, at vi nc^adigst ville bevilge, at hans Hustru det Biskops 
Gods, han herudi for^^ vort Rige Norge af os naadigst med- 
forlenet er, efter hans dødelig Afgang hendes Livstid naadigst 
maa nyde og bekomme, da have vi formedelst tro og villig 
Tjeneste, som han os og for^^.® Norges Rige hidindtil gjort og 
beviist haver, saa og herefter gjøre [og] bevise maa og skal, naa- 
digst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, 
at for^.^ hans Hustru efter hans dødelige Afgang for°® Biskops 
Grods hendes Livs Tid for den aarlig og sedvanlig Afgift maa 
nyde og beholde. Cum inhib. sol. Skibet Trefoldighed 4 Au- 
gust 1646. Christian 

(L. S.). 

Da have vi forbe*.» udgivne aabent Brev, eftersom det her- 
oven findes indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punkter 
naadigst confirmeret, fuldbyrdet og stadfæstet, saa og hermed 
confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøben- 
havn 6 Februar 1664. R. IX. 415. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Axel Mouatt fik Confirmation paa et Mageskifte 
med Kgl. Maj. 

F. III. Gt. a. v., at eftersom os elskelige Ove Bjelke paa 
vores naadigste Ratification haver paa vores Vegne gjort Mage^ 
skifte med os elskelige Axel Mouatt etc. lydendes Ord efter 
andet, som efter følger: 

Jeg Ove Bjelke til Østeraat, KgL Maj.s Befalingsmand 
over Bergenhuus Slot og Len, gjør hermed vitterligt, at efter- 



Digitized by VjOOQIC 



160 16&4. 

som ærlig og velbyrdig Mand Axel Mouatt til Hovland kod 
Egl. Maj., min allemaadigste Herre, nnderdanigst lader an- 
holde om en Hs. Egl. Maj.s og Eronens Gaard, Bakke kaldet 
og paa Ealsøen i Søndhordlen liggendes, af Lyse Elosters 
Grods, skyldendes aarlig med en Laxevred [o: Laxeverp] derunder 
4 Rigsdaler med Bygsel, imod andet hans Gods saa godt og belei- 
ligt igjen, nemlig Bakke i Fusing [o: Fuse] Sogn i be^ Sønd- 
hordlen, skyldendes aarlig 2 Løber Smør og 1 Huud med Bygsel, 
til Mageskifte underdanigst at maatte bekomme, og han derpaa 
høistbe^ Egl. Maj.s naadigste Brev og Befaling, dateret Ejøben- 
havns Slot den 27 November 1652, til mig forhvervet haver, 
mig underdanigst skulle erklære, om samme Gaard for Beleilig- 
heds Skyld fra Eronen kunde mistes, og om den Vederlag, han 
igjen underdanigst erbyder, kan agtes nøiagtig at være, og 
samme min underdanigste Erklæring med forderligste i KgL 
Maj.s Eantselli at indskikke, da eftersom jeg, efter samme hølt 
anseelige Befaling denne Leilighed ved Besigtelse og i andre 
Maader flitteligen haver ladet granske og forfare, og min Er- 
klæring- derefter for nogen Tid derom i høistbe^® Egl. Maj.s 
Eantselli indskikket og jeg derefter høistbe^^ Egl. Maj.s, min aller- 
naadigste Herres, Brev og Befaling haver bekommet, om med 
samme Mageskifte paa Hs. Maj.s naadigste Ratification at gjøre 
til Endskab, lydendes Ord for Ord, som efler følger: 

F. III. V. G. t. Eftersom os elskelige Axel Mouatt til 
Hovland underdanigst til Magelaug og evig Eiendom er be- 
gjerendes efter>%® vor og Norges Riges Erones Gaard og Gods, 
kaldet Bakke paa Ealsøen, hvorimod han underdanigst erbyder 
sig igjen til nøiagtig Vederlag til os og Eronen at vil udlægge 
efterskrevne hans Gaard og Gods, nemlig Bakke udi Fusing 
Sogn, da efterdi vi af din underdanigste Erklæring naadigst 
erfarer, det af hannem begjerte Gods imod det, han igjen under- 
danigst erbyder sig at ville give, der fra Lenet uden dets 
Skade vel at kunde mistes, bede vi dig og naadigst ville, at 
du med hannem samme Mageskifte paa vores naadigste Ratifica- 
tion med forderligste til Ende gjører. Datum Hafniæ den 12 
December 1653. Under vort Signet. 

Fredrik. 

Derfor haver jeg nu efter høieste anseelig, min allemaadigste 
Herre og Eonges, naadige Befaling og paa Hs. Maj.s naadigste 
Ratification afstaaet og nu hermed aldeles afstaar fra Egl. Maj. 



Digitized by VjOOQIC 



16B4. 161 

og Ejonen forbe*? GaArd med al sin Herlighed til velbyrdig 
Axel Mouatt og hans Arvinger imod b^neldte Vederlag, som 
han til Kgl. Maj. og Kronen igjen udlagt haver effcer hans 
Gjenbrevs videre Indhold og Formelding, og skal velbyrdig 
Axel Houatt hermed maa gjøre sig forbe^ Gaard saa nyttig 
og gavnlig, som han bedst gjøre kan i alle Maader. Og be- 
pligter jeg mig paa høistbe^® Hs. Kgl. Maj.s Vegne at frihjemle 
og foldkommelig tilstaa Axel Houatt og hans Arvinger forbe^® 
Gbard for hver Mands Tiltale, som derpaa kunde hende at 
ville tale, og Kgl. Maj. og Kronen nu ingen ydermere Lod, 
Beel, Bet eller Itettighed at have til forbe^ Gaard i nogen 
Maader. Og dersom saa skeede, som dog ikke formodes, at 
forbe^ Gaard eller nogen dets tilliggende Herlighed blev for- 
hel Axel Mouatt eller hans Arvinger ved nogen Dom eller 
Rettergang afvunden, da belover jeg paa Kgl. Maj.s Vegne at 
forskaffe hannem saa god en Gaard igjen inden sex Uger der- 
næst efter og holde hannem og hans Arvinger skadesløs i 
alle Maader. Til Vidnesbyrd haver jeg dette Mageskiftebrev 
med egen Haaixd underskrevet og mit Signet hostrykt. Actum 
Bergenhuus den 10 [sic] Februar 1654. Ove Bjelke 

(L. S.) 

Underdanigst begjerendes^ vi samme Mageskifte naadigst 
vil confirmere og stadfiBBste, da haver vi nu hermed forbe^ 
Mageskifte, som forhel Ove Bjelke i samme Maade paa vores 
naadigste Batification gjort haver, confirmeret og stadfæstet, 
saa og den hermed oonfirmerer og stadfæster udi alle sine Ord 
og Punkter, effeersom forskrevet staar. Kjøbenhavn 6 Februar 
1654. R. IX. 416. 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Samuel Meyers Ind* 

visning i Sand og Moss Toldsteder for 4729 Rigsdaler 

3 Ort 12 Skilling. 

F. m. v. s. G. t. Vider, at vi haver gjort os elskelige 
Samuel Meyer Indvisning udi efterskrevne Toldsteder, nemlig 
Sand og Moss, for 4729 Rigsdaler 3 Ort 12 Skilling udi hvis 
Penge, i Toldkisterne der sammesteds findes, det første de aabnet 
vorder. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I ior^? Samuel 
Meyer af hvis Penge, i for"»® Toldkister i nærværende Aar findes 
kan, lader bekomme og følgagtig være, indtil han tilfulde for 
foriM» Summa af betalt bliver, og hvis de ei kan tilstrække, haver 
I hannrai siden og efterhaanden, som Pengene derudi indkommer, 

Notake Bigs-Bfigistr. XI. 11 



Digitized by VjOOQIC 



162 1654. 

Resten at lade betale, indtil for»<» 4729 Rigsdaler 3 Ort 12 
Skilling fuldgjort vorder, tagendes derpaa hans eller hans Fnld- 
mægtiges Beviis, hvorefter det ndi be^ Toldregnskaber paa 
tilbørlige Steder skal vorde godtgjort. Cam clans. consv. Ejøben- 
havn 6 Febraar 1664. T. IX. 203. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbe fik Brev om Johan Eberhart 

Speckhan, at være hos Artilleriet i Mar- 

strand, og om hans Gage. 

F. in. V. s. Gr. t. Vider, at eftersom vi naadigst erfarer, 
forrige Arkelimester i Marstrand ved en ulykkelig Tilstand 
med 6 Konstabler at være druknet, hvorfor vi opskikker nær- 
værende Stykhopmand Johan Eberhart Speckhan igjen, der hos 
Artilleriet at forblive og med Konstablerne der paa Stedet 
saavelsom andet, Artilleri Folket og hvis andet, som samme 
hans Bestilling kan vedkomme, den tilbørlig Inspection og 
Commando at have. Thi haver I hannem, naar han did an- 
kommendes vorder, dertil at forordne og hannem hans Besol- 
ding efter hans Bestallingsbrévs Indhold saavelsom til Kost- 
penge, ligesom han her maanedlig bekommet haver, saalænge 
som han der forbliver, af de Middel udi eders Len, som dertil 
forordnet er [sic] og derforuden anden Service, ligesom Stykhop- 
manden paa vor Fæstning Baahuus. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 7 Februar 1654. T. IX. 204. (Conc. i Rigsarkivet) 
Johannes Skøpping fik Brev at være Skat og Tynge 
fri i Bergen, for hanBørnene der ibidem i Arithmetica 
og Navigation skal informere. 

F. Ul. G*. a. v., at eftersom os elskelige Johannes Skøpping 
hos os underdanigst haver ladet andrage og berette, at han 
udi vor Kjøbsted Bergen sig agter at nedersætte og de[r} Bor- 
gernes Børn for billig Betaling i deres Arithmetica saavelsom 
Navigationen at informere, underdanigst derfor begjerendes, at 
han naadigst maa for al borgerlig Skat og Tynge blive for- 
skaanet, da haver vi af synderlig Gunst og Naade naadigst 
bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at be^ 
Johannes Skøpping maa, saalænge han ingen anden borgerlig 
Næring eller Brug haver, for al borgerlig Skat og Tynge naa- 
digst være forskaanet, dog skal han derimod tUtænkt være, 
be^ Borgeres Børn i forhel Bergen, som til deres Regnekunst 
og Navigation Lyst haver, for billig Betalinga efter egen Er* 
bydelse flittigen at informere, saafremt han denne vores Be- 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 16S 

naading agter at nyde. Cum inhib. sol. Ejøbenliayn 8 Februar 
1654, R. IX. 418. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Fredrik Urne fik Brev, at erklære sig om nogle Poster 
anlangende et ved Øresund ny funden Kobberverk, 
Bom Johan Christian vonLepine begjerer Privilegier 
paa, og om en Gaard. 

F. m. V. G. t. Ettersom os elskelige Johan Christian von 
Lepine underdanigst hos os supplicando haver ladet anholde 
om naadigst Privilegier paa det Kobberverk, som skal være 
Kirkegods qg skal ligge ved den Gaard, som han haver udi 
Faeste, saa og den Skov, som derom ligger^ i lige Maade og paa 
det nyfundne Kobberverk ved Øresund, ettersom han beretter, 
at det skal være det Røroske Verk uden Skade og kan bekomme 
foniBden Veed til Graver og Hytten fire Mile Vei derfra, da 
dersom det sig saaledes, som han underdanigst haver angivet, 
forholder, ere vi naadigst tilfreds, at hannem Privilegier paa 
hans underdanigste Ansøgning derpaa maa forundes, hvorfore 
dn dig imod os med forderligste underdanigst haver at erklære, 
om det saaledes, som han foregiver, befindes at være beskaffen, 
og dersom det saa befindes, ere vi naadigst tilfreds, at han 
samme Verker maa bebygge, imidlertid samme din' Erklæring 
derom her nedkommer, at hannem deretter Privilegier derpaa 
videre kan vorde meddelt. Eftersom han og underdanigst begjerer 
den Gaard, som han paabor. Ins et kaldet, hannem og hans 
Hastru, begge deres Livstid, naadigst maatte forundes kvit og fri 
for Arbeide, saa og at maa lade hugge Veed til Kul at brænde 
og til Hytten at levere etter den Taxt, som du selv derom 
gjort haver, da haver du dig i lige Maade derpaa med forder- 
ligste underdanigst at erklære, om samme hans Begjering uden 
vor og Kronens Præjudice eller Skade, hannem kan forundes, 
og samme din underdanigste Erklæring om forbe^® begge Poster 
ndi vort Kantselli at indskikke. Cum claus. consv. Kjøben^ 
havn 8 Februar 1654. T. IX. 204. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe og Jens Bjelke fik Brev, at be- 
sigte hvad Skade Haldens Ladested af Tisteds Elv 
[o: Tistedalselven] tilføies. 

F. HI. V. s. G. t. Vider, at ettersom nogle vores Under- 
saatter paa Haldens Ladested i Ide Len udi vort Bige Norge 
boendes, underdanigst haver ladet anholde, hvorledes Tisted 
£lv, som skal have sit Leb igjennom forbe^<» Halden, Aar etter 



Digitized by VjOOQIC 



164 1664. 

Aar skal udskylle og borttage en stor Oeel Jord saavelsom 
ogsaa Huse og Søboder, som derved ere byggede, hvoraf den- 
nem stor Skade skalle tilføies, saa at dersom for^* Elv ikke 
med store Brokar og Dæmninger havde været imod bygget, 
da at skulde Steden Halden ganske have udskyllet og bort- 
tagen, og forbe^® Mænd sig beklager ikke at kunne samme Bro- 
kar og Dæmninger aarligen vedligeholde, eftersom de for deres 
Omkostning intet andet haver end fri Grundleie af de Pladser, 
de paabor, da bede vi eder og naadigst ville, at I retter eders 
Leilighed efber, eder med forderligste til samme Haldens Lade* 
sted at forføie, der besee og besigtige hvad Skade for*».® Vand- 
løb og Elv allerede gjort haver og hvad den herefter kunde 
foraarsage, og efter des befunden Beskaffenhed haver I eder 
imod os med forderligste underdanigst at erklære, ved hvad 
Middel I bekvemmeligst eragter, samme Verk herefter kunde 
vedligeholdes, og samme eders Besigtelse og Erklæring med 
forderligste udi vores Eantselli at indskikke. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 8 Februar 1654. T. IX. 205. (Orig. og Conc. i 
Bigsarkivet.) 

Jørgen Jacobssøn, Major, at forestaa Christiansøs 
Fæstning; item om Johannes Judelsbach. 

F. m. V. Gr. t. Vid, at eftersom Oberstelieutenant Johannes 
Judelsbach, forrige Commandant paa vor Fæstning Christiansø» 
er bleven befunden i adskillige grove Forseelser der poa Fæst- 
ningen at have beganget, da endog he^? Judelsbach sig herfra 
imod vores naadigste Villie med en vores kongelig Ordre derop 
igjen skal have begi vet, ville vi dog ikke, at du hannem der 
paa Fæstningen skal indlade eller nogen Commando tilstede, 
om han der er ankommen, førend denne vores naadigste Be- 
faling fremkommer, mens du haver selv he^? vor Fæstning, 
indtil paa videre naadigst Anordning, saaledes at forestaa, som 
du for os agter at ansvare og bekjendt være, haven des Ind- 
seende, at al Ting der, som det sig bør, tUgaar. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 8 Februar 1654. T. IX. 206. (Conc i Rigs- 
arkivet.) 

Hr. Iver Krabbe og Hr. Sivert Urne, at taxere Those 

Gaards Bygning paany, saa og om videre Tvistig- 

hed imellom Henrik Villumssøn og Christian Sohnit- 

ter og hans Hustru. 

F. III. V. s. Gt, t Vider, at eftersom Irring og Tvist 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 165 

sig begiver imellem os elskelige Henrik ViUumssøn Rosenvinge 
etc. paa den ene og Christian Sclinitter samt hans Frue Birte 
C3ansdatter paa den anden Side om Those Hovedgaards Bygning 
og de« Bekostning item om noget Frøkorn, som efter Gaardsfog- 
dens Eegnskab sig skal bedrage af adskillige Slags 147 Tønder, og 
endeligen om tre Hundrede Bigsdaler in specie med des efterstaa- 
endea Renter siden Anno 1647, efter en til Bergen sidst afsagt 
Herredagsdom, da paa det samme Stridighed en Gang kan komme 
til Ende, som mestendeel beror paa forskrevne Gaards og Byg- 
nings Taxation, eftersom be*? Christian Schnitter og hans Frue 
ikke haver været benøiet med den forrige Forretning, som 
derom af os elskelige Hans Nilssøn, Lagmand udi vorKjøb- 
ated Fredriksstad, og Hans Pederssøn, Sorenskriver over 
Ide og Marker Lene, efter naadigst Befaling tilforne gjort er. 
Thi bede vi eder og naadigst ville, at I retter eders Leilighed 
efter paa en beleilig Tid, som I dertil selv haver at beramme, 
at begive eder til foi^« Those Gaard, indstevnendes for eder os 
elskelige Jens Bjelke paa for"* Henrik Villumssøns Vegne, 
eftersom han selv udi vores og Rigens Tjeneste er forhindret, 
saavelsom be*« Christian Schnitter og hans Frue, og udi samt- 
lige deres Nærværelse sætter og taxerer samme Gaards Byg- 
ning og, hvad under Bygning kan forstaaes, saa og hvad derpaa 
af fælles Bo kan befindes at være bekostet og tilforne af for- 
skrevne Mænd kan befindes ikke at være vurderet, og om hvis 
videre Tvistighed, som Parterne derom imellem indfalde kan, 
haver I dennem enten i Mindelighed imellem at forhandle eller 
ved endelig Dom og Sentents at adskille, havendes Indseende, 
at be*« Henrik ViUumssøn og hans Medarvinger, hvis Anpart han 
sig udi for^® trende Poster haver tilforhandlet, uden videre Op- 
hold og Udflugt for alle trende Poster, som forskrevet staar, bli- 
ver forsikret og oontenteret enten udi rede Penge eller ved Ind- 
førsel udi for^« Christian Schnitters og hans Frues bedste Gods 
og Løsøre, som ikke til andre befindes at være pantsat, saa- 
vidt som hannem efter be^ Herredagsdom hos dennem med Rette 
kan tilkomme og efter for*»® Christian Schnitters til for^.® Hen- 
rik Villumsøøn egen udgivne Forpligt. I lige Maader haver I 
ogsaa Beviseme paa Frøkornet at igjennemsee og paa dennem, 
efter deres befunden Beskaffenhed, dømme og censorere, hvor- 
vidt de deraf, efter Commissariemes og Herredagsdoms Formel- 
dbg bør at betales, saa at Parterne endeligen vorder adskilte. 



Digitized by VjOOQIC 



166 1654 

Hvis og heradinden af eder, enten i Mindelighed eller ved ende- 
lig Dom og Sentents, gjørendes og forrettendes vorder, det haver 
I til de demdinden interesserede ander eders Hænder og Sig- 
neter fra eder at give beskrevet, som I vil ansvare og være 
bekjendt. Dersom og en af eder til den Tid, som af eder dertil 
berammet vorder, for lovlig Forfalds Skyld udebliver, da skal dog 
den af eder, som tilstede kommendes vorder, Fuldmagt have en 
anden god Mand til sig at tåge og denne vores naadigste Be- 
faling alligevel at fyldestgjøre og effcerkomme. Com. dans. 
consv. Kjøbenhavn 8 Februar 1654. T. IX. 206. (Conc. i 
Bigsarkivet.) 

Jens Bjelke fik Brev at være nærværende paa Hen- 
rik Villumssøns Vegne anlangende den Taxering 
paa Those G-aard, saavelsom omUdlæg at have Tilsyn 

med mere. 
F. m. V. G. t. Eftersom du hidindtil fra den Tid, Skif- 
tet er standen efter afgangne Sten Yillumssøn, efter naadigst 
Befaling haver havt Opsyn med, hvis os elskelige Henrik Yil- 
lumssøn etc. paa samme Skifte udi løst og fast er tilfalden og det 
havt udi Administration, indtil be^® Henrik Yillumssøn det selv 
haver annammet, thi bede vi dig og naadigst ville, at du ret- 
ter din Leilighed efter, naar du derom af os elskelige Hr. Iver 
Krabbe og Hr. Sivert Urne etc. advares og Taxationen 
paa Those Gaards Bygning foretages skal, der at møde tilstede 
og have Indseende, at be^ Henrik Yillumssøn i hans Fravæ- 
relse, efter som han i vores og Bagens Erinde er forhindret, 
skeer faldkommen Fyldest og Udlæg paa hans og hans Broders 
Yegne, hvis Anpart, han sig haver tilforhandlet, for de trende 
stridige Poster imellom hannem og Christian Schnitter, og 
dersom du for andre vigtige Aarsager og Bestillinger til den 
Tid, som af be*.« Commissarier berammet vorder, at møde for- 
hindres, da haver du i din Sted dertil at fuldmægtige Nils 
Hanssøn, Foged over Ide og Marker Lene, eller hvilken 
anden, du selv dertil dygtig eragter. Cum. claus. consv. Kjø- 
benhavn 8 Februar 1654. T. IX. 208. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Laurits Eskildssan fik Arrest paa Indkomst af 
noget Grods, Christopher Iverssøn i Norge er med- 

forlenet. 
F. m. Gt. a. v. Eftersom Laurits Eskildssøn, Indvaaner 
udi vor Kjøbsted Kjøbenhavn, hos os underdanigst haver ladet 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 167 

andrage, hvorledes at Cliristopher Iverssøn efter rigtige Bevisers 
Lydelse skal være hannem skyldig et Tnsinde tre Hundrede og 
fem og halv^erdsindstyve Rigsdaler 38 Skilling, hvilke forbe** 
Christopher Iverssøn ved foregaaende Borgermester og Raads, 
samt en Herredags Dom er tilfonden hannem at betale, med 
miderdanigst Ansøgning og Begjering at, efterdi for».® Christo- 
pher Iverssøn ganske er nvederhæffcig og kommen til Agters, 
han og dertilmed effcer sin egen Skrivelses Indhold haver er- 
bødet sig mod forhel® Laurits Eskildssøn, at dersom han kunde 
opspørge noget endnu, som hans var, hvorudi han kunde gjøre 
sig betalt for sin Tilkrav, han da hannem det gjeme udi Beta- 
ling ville have anvist, vi da naadigst ville være tilfreds, at 
han til sin Betaling for for^® Penge maatte gjøre Anholding og 
Arrest paa Indkomsten af noget vor og Norges Krones Gods, 
Gjerping [o: Gjerpen] Gjeld kaldet, samt noget andet, lig- 
gendes paa Vors i Bergenhuus Len med vor og Kronens An- 
part Tiende, som han med er forlenet, da haver vi i slig Be- 
iragtning paa forn« Laurits Eskildssøns underdanigste Anmod- 
ning naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og til- 
lader, at han, indtil han sig for forbV» sin Tilkrav haver gjort 
betalt, maa gjøre Arrest paa Indkomsten af forbe*« vor og Kro- 
nens Gods og Tiende, som for«?« Christopher Iverssøn haver og 
med er forlenet udi vort Rige Norge og som ingen anden til- 
forn haver nogen Indvisning udi, og det aleneste saalænge og 
imedens forbe*? Christopher Iverssøn er i Live, efter hvis Af- 
gang, om han ved Døden afgaar, førend be^« Laurits Eskildssøn 
udi samme Indkomst kan naa sin Betaling, denne Arrest skal 
ophøre og være magtesløs. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 9 Fe- 
bruar 1654. R. IX. 418. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Henrik Belov, anlangende Rasmus Svendssønfs], 
Foged i Stavanger Len, utilbørlig Forhold med 

Soldaters Udskrivning. 
F. m. V. G. t. Vi tilskikke dig herhos nogle Documen- 
ter, hyoraf du Rasmus Svendssøn, Foged udi Stavanger Len, hans 
utilbørlige Forhold med Soldaters Udskrivning videre kan er- 
fare. Thi bede vi dig og naadigst ville, at du for"»® Rasmus 
Svendssøn, lader paa vore Vegne tiltale, om han ikke for sUg sin 
grove Forseelse bør at lide og stande til Rette saasom den, 
der sig utroligen udi sin anbefalede Bestilling haver forholdet, 
og om han ikke bør at erstatte og igjengive dennem, som sig 



Digitized by VjOOQIC 



168 1654. 

noget over hannem haver at beklage, alt hvis, 86m han af den- 
nem i saa Maader ubilligen haver bekommet efter medfølgende 
Documenters videre Udvisning. Hvis du og kunde formærke 
eller bære nogen Tvivl paa, at iot^? Rasmus Svendssøn ikke 
skulde turde blive tilstede at svare til sin Gjerning, haver du 
hannem at tilholde, enten at stille nøiagtig Borgen eller og 
borge for sig selv. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 10 Februar 
1664. T. IX. 209. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke fik Kvittantiarum for Bergenshuus Len. 
F. m. G. a. v., at os elskelige Ove Bjelke til Østeraat, 
vor Mand og Tjener og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, 
haver nu gjort os god Bede og Begnskab for den aarlige Af* 
gift for den visse Bente og Indkomst af de fire Fogderier, 
efter hans Forleningsbrevs Indhold, nemlig: Søndhord, Nord' 
hord, Søndfjord og Sogns Fogderier; desligeste for den aar- 
lige Landskyld, Smaatiende og Redegjorde efter Jordebogen af 
Søndmøre, Nordfjord og Dals Prestegjeld til vort og Kro- 
nens Len forbe^® Bergenhuus liggendes er, hvormed han af os naa- 
digst haver været og endnu er medforlenet, beregnet fra Phi- 
lippi Jacobi Dag 1648, han farst samme Slot og Len i Befaling 
og Forsvar bekom næst efter os elskelige Henrik Thott til 
Boltingaard, vor Mand, Tjener og Befalingsmand paa Dron- 
ningberg, og til Philippi Jacobi 1653. Sammeledes og nu 
gjort Rede og Regnskab for den uvisse Rente og Indkomst, der 
udi Lenet og des underliggende Fogderier er falden og oppe- 
baaren, imidlertid forskrevet staar. IligeMaade haver han og 
gjort Regnskab for de Unions, Pengeskatter og Rostjeneste Skatr 
ter, som han efter vore Befalinger derudi Lenet haver ladet 
oppeberge. Saa og for hvis Toldpenge, han af Toldeme der udi 
Byen havde annammet til den ny Toldbods Opbyggelse dersamme- 
steds. End ogsaa nøiagtig forklaret og af betsJt, hvis Antegnelser i 
samme hans Regnskaber haver været gjort og ikke haver kun- 
det passere imidlertid. Og er han os nu efter de Regnskaber, 
Mandtaller, Kvittantser og Bevisers Lydelse, som han nu fra 
sig ind udi vort Rentekammer til os elskelige Peder Vibe og 
Peder Reedtz, vore Mænd, Tjenere og Rentemestere, paa vore 
Vegne leveret og overantvordet haver, intet videre skyldig ble- 
ven uden aleneste hvis til Fæstningens og Garnisonens Under- 
holdning der ved Slottet efter et forseglet Inventarii-Register 
bør og skal være udi Forraad, det haver han fremdeles at gjøre 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 169 

08 videre Bede og Eegnskab for, ntor td tilsigende vorder, 
hvorimod liannem efter be^« vore Bentemestere, deres udgivne 
og nu til dennem indleverede Kvittering, dateret den 8 Februar 
sidstforleden nærværende Aar, underdanigst tilkommer førge- 
tyve ni Bigsdaler 41 Skilling, som kan i hans efterfølgende Aars 
Afgiffc eUer Begnskab kunde have tU Udgiffc skrive. Thi lade 
vi nu hermed forbe^.® Ove Bjelke og hans Arvinger aldeles kvit, 
M og kravesløs af os og vore Effcerkonunere, Konninger i Dan- 
mark, for al ydermere Krav, Tiltale og Effcermaning for for»? 
hans Afgiffcer, Begnskaber, Mandtals Begistere samt al anden 
Indtægt og Udgift af for^^ Bergenhuus Slot og Len fra den Dag 
af, han først haver bekommet samme Len i Befaling og For* 
svar, til den Dag og Tid, som forskrevet staar, i alle Maader. 
Kjøbenhavn 10 Februar 1654. 

Denne Evittantiarum er udi Egl. Maj.s Bentekammer re- 
gistreret. 

Faa Egl. Maj.s, vores allemaadigste Herres, naadigste Behag 
er denne Evittantiarum paa det underdanigste underskrevet af 
Egl. Maj.s underdanige Tjenere 

Peder Vibe. Peter Beedtz. Pedet' Pederssøn. 

Anders Sørenssøn. Indskreven: Jens Ghristenssøn. 

B. IX. 422. (Orig. i Bigsarkivet). 

Samuel Meyer fik Confirmation paa Bentemestere- 

ues Afregning. 

F. m. Gr. a. v., at eftersom hos os underdanigst ansøges 
og begjeres vores naadigste Confirmation paa en vores Bente- 
mesters med os elskelige Samuel Meyer gjorte Afregning, lydende 
Ord efter andet, som følger: 

Anno 1654 den 9 Februarii haver ærlig og velforstandig 
Maud Samuel Meyer, Hofapotheker og Indvaaner udi Ejøben- 
havn, indleveret og overgiven her udi Hs. Maj.s Bentekammer 
et hans Begister og Fortegnelse anlangende trende undersked- 
lige Afregninger paa hvis adskilligt Confectllr og G-ewurts, han 
til Egl. Maj.s Fomødenhed paa adskillige Tider haver leveret, 
hvorpaa hannem underdanigst tilkommer: efter den første, som 
er dateret den 10 Martii 1651, tilkommer hannem 403i/t Bigs- 
daler 11 ^/s Skilling; efter den anden, dateret den 12 Oktober 
1653, tilkommer hannem 9491^A Bigsdaler 19 Skilling; efter den 
tredie, som er dateret den 28 December i forbe^« Aar, tUkommer 
hannem 834 V' Bigsdaler 6 Skilling, gjør tilsammen ti Tusinde 



Digitized by VjOOQIC 



170 1664. 

syv Hundrede og ni [sic] Rigsdaler tre Ort tolv Skilling, hvor- 
imod han til Åfkortning stiller 6000 Rigsdaler, som han efter 
Egl. Maj.s naadigste Asignation, dateret den 25 Mai 1652, af 
Drammens Toldsted paa underskedlige Tider haver hekommet, 
og saa det ene imod det andet lignet og lagt, da befindes forhel 
Samuel Meyer fremdeles at tilkomme 4729 Ridsdaler 3 Ort og 
12 Skilling, hvilke at bekomme hannem paa Egl. Maj.s naadigste 
Behag er tilsagt Indvisning i Egl. Maj.s og Eronens forbeholden 
Told, som ndi Sands og Moss Toldsteder i Norge falde kan 
dette nærværende Aar 1654, indtil han tilfulde betalt bliver, hvor- 
paa forbe^.® Samuel Meyer haver at anholde om Egl. Maj.s Ba- 
tification. Aotum Ejøbenhavn ut supra. 

Denne Beviis er imod indlagte Register confereret og siden 
registreret. 

Peder Vibe. Peder Reedtz. Peder Pederssøn, min Haand. 
Anders Sørenssøn. Indskreven: Jens Christenssøn. 

Da have vi forbeV» vore Rentemesters udgivne Afregning, 
eftersom det heroven findes, udi alle des Ord, Clausuler og Punk- 
ter naadigst confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og hermed 
confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum. inhib. sol. Ejø- 
benhavn 11 Februar 1654. R. IX. 419. 
AntoniEnip fik Brev om for°.^ Jens Grunde rssøns Sku de. 

F. ni. V. Gr. t. Vid, at vi naadigst er tilfreds, at Jens 
Grunderssøn, boendes paa Søndmøre, hans Skude, som for nogen 
Tid siden udaf Toldbetjenterne udi vor Ejøbsted Bergen efter 
foregaaende Borgermester og RaadsDom skal være confiskeret, 
maa løslades og for>^* Jens Q^underssøn følgagtig være, hvilket 
vi dig til Underretning naadigst ville give tilkjende. Cum. claus. 
consv. Ejøbenhavn 11 Februar 1654. T. IX. 209. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev, at Jens Q^underssøn sin confiske- 
ret Skude maa løslades; item om andre smaa Skuder 
at være fri, naar de engang om Aaret haver indlagt 
deres Lastepenge. 

F. III. V. Gr. t. Vid, at eftersom Jens Gunderssøn, Bor- 
ger udi vor Ejøbsted Bergen og vohnhaftig paa Søndmøre, hos 
os underdanigst haver ladet andrage og tilkjendegive, hvorledes 
vore Toldbetjente udi for'».® vor Ejøbsted Bergen efter fore- 
gaaende Borgermester og Raad sanmiesteds, deres Dom skal 
have confiskeret en Skude, tolv Lester drægtig og hannem til- 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 171 

hørig, fonnedelst han efter Toldordinantsen ind og udseilendes 
den ikke haver angivet, ikke heller betalt Lastepenge deraf, 
som han skyldig var for den første Beise om Aaret aaxligen at 
ndgive, da haver vi paa for°.<^ Jens Gunderssøns, hans underda- 
nigste Ansøgning og Begjering af synderlig Gunst og Naade 
naadigst bevilget og tiUadt, at for^^*» hans Skude maa løslades 
og hannem følgagtig være. Og ville vi naadigst, at herefter 
med alle saadanne smaa indlændiske Skuder saaledes skal for- 
holdes, at naar de engang om Aaret haver sig angivet og er- 
lagt deres Lastepenge, maa de siden ubehindretud ogindseile, 
dog at de med rigtige Sedler beviser, at de sig den første Reise 
om Aaret haver angivet og erlagt Lastepenge, som forskrevet 
staar. Cum. claxrø. consv. Ejøbenhavn 11 Februar 1654. T. IX. 
209. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe anlangende Johan Christian Le- 

pines Besolding, saa og deri at kortes, hvis han 

Kgl. Maj. skyldig bliver. 

P. in. V. 8» G. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at 
os elskelige Christian Lepine, forrige Oberberghauptmand, hans 
Besolding maa hannem godtgjøres indtil den Tid, han af os er 
bleven aftakket, hvorudinden de 1300 Bigsdaler, som han paa 
sidste Afregning er bleven os skyldig, efter Likvidation skal 
kortes og afregnes. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 14 Februar 
1654. T. IX. 210. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Daniel Knoff fik Confirmation paa en Bolig paa 
Strømsøen. 

F. m. G. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa et os elskelige Hr. 
Gregers Krabbe etc. til os elskelige Daniel KnofP^ vores 
Tolder i Drammen, udgivne Skjede, hvilket lyder Ord efter 
andet, som følger: 

Jeg, Gregers Krabbe tilTorstedlund, Bidder, Danmarks 
Biges Baad, Statholder i Norge og Høvedsmand paa Akershuus, 
gjør vitterligt, at eftersom jeg haver bekommet Hs« Kgl. Maj.s 
naadigste Befaling den Bolig paa Strømsøen, som af Daniel 
Knoff underdanigst er begjerendes, til Eiendom at maatte forundes 
for den Friis, nemlig 400 Bigsdaler, som den er taxeret for, saa 
haver jeg hermed paa høistbe^^ Hs. Kgl. Maj.s, min aUemaa- 
digste Herres og Konges, naadigste Behag og videre Batification 
skjødet og afhændet, og nu med dette mit aabne Brev aldeles 



Digitized by VjOOQIC 



172 1664. 

skjøder og afhænder til ærlig og velagt Mand Daniel Ejioff, 
Kgl. Maj.s Tolder udi Drammen, be^^ Bolig paa Strømaøen, som 
han nu selv ibor, ligørendes imellem Erik Pederssøn, forrige 
Foged paa Eker, hans Gaard paa den vestre Ende, og paa den 
østre Side grændaer til en ubebygget og øde Plads, som Hr. 
Hannibal Sehested skal have bevilget Hans Eggertssøn 
[Stockfleth], Borgermester udi Christiania, hvor og næst 
efter &lger Peder Haagenssøns Tomt og Vaaning. Paa 
samme Bolig findes efterskrevne Huse opbygt: [1.] en Stuehuus 
til Graden med Kjøkken og tvende Kammere, hvorunder tvende 
Kjældere med Tømmer forklæd er; 2. et Huus i Graarden med 
Brøgges og Bagers udi; 9. et Vedskjul og Stald ved den søndre 
Ende. Og strækker sig den ganske Tomt i Længden 80 Alen, og 
ligesaa meget udi Bredden, saa dets ganske Begreb med alle 
sine fire Kanter, som indhegnet og indplantet er, befindes 320 
Alen alt med sjælandsk Maal, og det foruden Kjørevei bag op 
til Marken og G-aden med sin Fortog neder til Våndet, hvorpaa 
en Søbod til samme Vaaning staar, hvilken forskrevne Bolig i 
sin Længde og Bredde, som forskrevet staar^ samt derpaa be- 
bygde Huse med be*« Søbod, dertil hør, saa vel den Kjørevei, 
saavidt den sedvanlig og af Arilds Tid brugt er til be^ Bolig, 
forbe^.® Daniel Knoff hermed til evindelig Eiendom forundes, og 
det sig saa nyttig, som han bedst kan, at gjøre. Og kjendes 
hermed paa Hs. Kgl. Maj.s Vegne ingen ydermere Deel eller 
Rettighed at have dertil, medens derfor paa høistbe^ Hs. Kgl. 
Maj.s Vegne at have oppebaaret Fyldest ogfuldVærd. Skeede 
sig og at forhel® Bolig med noget dets rette Tilliggelse blev 
forbe^ Daniel Knoff for Hs. Maj.s Vanhjemmels Brøsts Skyld 
udi nogen Proces eller Rettergang afvunden, da forpligtes in- 
den 6 samfelde Uger dernæst efter hannem ligesaa god og vel- 
beleilig Eiendom igjen og holde hannem og hans Arvinger ska- 
desløs i alle Maader, hvorpaa han videre Kgl. Maj.s Batification, 
som før er meldt, underdanigst haver at søge. Til ydennere 
Vidnesbyrd under mit Signet og egen Haand. Datum Akers- 
huus den 22 Februar 1653. Gregers Krabbe. (L. S.) 

Da have vi forbe*? vores Statholders udgivne Brev, eftersom 
det heroven findes indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punk- 
ter naadigst confirmeret, fuldbyrdet og stadfæstet, saa og her- 
med confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum. inhib. sol. Kjø- 
benhavn 15 Februar 1654, R. IX. 420. 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 17S 

Ove Bjelke, anlangende Earen Gliristophersdatter 

Glad, Simon Nilssønfs] i Bergen, hvis Huusbond har 

gjort Kgl. Maj. i;il Arving. 

F. m. V. Gr. t. Vid, at eftersom vi naadigat erfarer, af- 
gangne Simon Nilssøn af vorKjøbsted Bergen at have gjort os 
for hans dødelig Afgang tU sin Arving, thi er vi naadigst til- 
freds, at hans Efterleverske Earen Christophersdatter Glad maa, 
efter hendes underdanigste Anmodning og Begjering, nyde den 
tiende og fjerdings Gave saavelsom de 300 Sigsdaler af Løsøre, 
som de hveranden haver med foræret, saa og at hun hendes 
Livstid maa nyde Halvparten af det faste Jordegods fri for Odels- 
skat, som de tilsammen havde og dennem selv tilhørte, den Tid 
be^ hendes Huusbond ved Døden afgik, som skal være ungefehr 
4 Løber 6 Hark Smør, 1 Hnud, 2Vs Tønde og 1 Mæle Eom. 
Herforuden haver vi ogsaa naadigst bevilget, at hun maa be- 
holde det efkerladte Løsøre, saavidt deraf os paa be*<* hendes 
afgangne Huusbonds Y^gne kan tilkomme, efter den Tazering 
og Vurdering, som af Sorenskriveren og Li^grettesmænd deipaa 
gjort er, hvilket du os og saaledes haver til Begnskab at føre 
lade. Cum daus. consv. Ejøbenhavn 15 Februar 1654. T. IX. 210. 
Hr. Gregers Erabbe, at tilholde Peder Jessens For- 
mands Arvinger at nøies med den Bestitution, af 

Sacrist[i] Præbende udgivet er, undtagen det 
Naadsens Aar. 

F. ni. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst erfarer, 
os elskelige Peder Jessen, vores Mjmtskriver, som med Sacristi 
Præbende udi Oslo Eapitel naadigst er bleven forlenet, for os 
underdanigst lader andrage, at hans Formands Arvinger, som 
med samme Præbende tilforn haver været forlenet, ikke vil være 
tilfreds eller fomøiet, at han dennem de Penge igjengive, som 
samme hans Formand efter vores naadigste Befaling for et Aars 
Indkomst af samme Præbende udi tre Aar erlagt haver, men for* 
mener dennem at nyde et fuldkommen Aars Indkomst, foruden 
det ordinaire Naadsens Aar, efter vores Bevillings Brevs Ind- 
hold, da efberdi vi naadigst erfarer, be^ Peder Jessens Formand 
ikke tilbørligen at have rettet sig efter samme vores Befalings 
og Bevillingsbrevs- Indhold, idet at han ei den tredie Part aar- 
ligen udi rette Tide udi de paabudne trende Aar haver erlagt, 
ei heller saa meget deraf udgivet, som han med Rette burde og 
som det sig, efter Jordbogen og Benteritaxt anslagen, bedrags 



Digitized by VjOOQIC 



174 1654. 

kunde, bede vi eder og naadigst ville, at I be*? hans Arvingel: 
tilholder, at de lader sig fornøie med de Penges Bestitution, 
som af samme Præbende udgivet er, uden nogen videre Indkomst 
af samme Præbende end det ordinaire Naadsens Aar at præten- 
dere, saa at be*? Peder Jessen samme Præbende efter be*? ordi- 
naire Naadsens Aars Forløb kan tiltræde, naar han dennem de 
udlagte Penge igjengiver, hvilken vores naadigste Villie I og 
de residerende Kanniker udi be*? Oslo Kapitel haver at forsten- 
dige lade, saa at de hannem ingen Forhindring deradi gjerer. 
Cum elans. consv. Kjøbenhavn 17 Februar 1654. T. IX. 211. 
(Orig. og Conc. i Bigsarkivet). 

Hr. Oluf Parsberg, at erklære sig anlaugende nogle 
Bønder-G-aarde under Ove Bjelkes Gaarde Østeraat og 
Tøndelgaard, som for hait skal være sat for Leding. 

F. III. V. s. Gr. t. Ettersom os elskelige Jørgen Bjelke 
til Østeraat etc. paa hans Broders, os elskelige Ove Bjel- 
kes etc., V^gne haver ladet andrage og berette, at de Bønder^ 
gaarde, som ligge paa Ørland til hans Hovedgaard Østeraat 
og Tøndelgaard, skal være for en megen lang Tid siden forhøiet 
og sat for høiere Leding end som sedvanligt og lovHgt er udi 
vort Rige Norge, hvorfor og hans Fader os elskelige Jens 
Bjelke etc. den 2Martiil636 skal have forhvervet vores elske- 
lige kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, hans 
Befaling tU eder, som da med Throndhjems Graard naadigst var 
forlenet^ at I derom skulde forf$tre og, dersom be*^ Bander be- 
fandtes med Ledings Udgivelse imod Norges Lov at forurettes, 
I da ved sex Mænd efter Loven den skulde afsætte og andre 
Bandergaarde, saavidt lovlig skee kunde, igjen paasætte lade 
eller til Af kortning føre, om ikke andre paasættes kunde, etter 
be*? Befalings videre Indhold. Thi bede vi eder og naadigst 
ville, at I eder om des Beskaffénhed med forderHgste imod os 
underdanigst erklærer og hvorvidt forrige naadigst Befaling til 
eder derom er blevet etterkommet, og samme eders Erklæring 
med forderligste til Etterretning i vort Kantselli indskikker. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 17 Februar 1654. T. IX. 212. 
(Conc. i Bigsarkivet.) 

Henning Hanssan [Smidt] fik Kvittants af Kgl. Maj* 
for et Aars Afgift af Giske Len. 

Anno 1654 den 18 Februar haver Henning Hanssøn^ Foged 
over Giske Len udi vort Eige Norge, ladet erlægge udi vores 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 176 

eget Kammer i Penge et Tusinde og sexten Bigsdaler tre Eiga- 
ort af be^ Griske Lens Afgift, beregnet fra Fhilippi Jacobi Dag 
1653 tu Aarsdagen den IMai 1654, for hvilke 101 6 V^Itigsdaler 
be^ Henning Hanssen herved kvitteres. Actnm Ejøbenhavns 
Slot nt sapra. £. IX. 421. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Fredrik Urne fik Brev anlangende den Fisk af 
Throndhjems By og de Penge af de Geistlige, som 
til Flaadens Udredning udlovet er. 
F. rn. V. Q-. t. Eftersom vi af din underdanigste Anh 
givende naadigst erfarer, en Andeel saltet Fisk af Throndhjems 
By til Flaadens Udredning at være udlovet, da bede vi dig og 
naadigst ville, at du dennem, som det udlovet haver, paa vore 
Vegne forstendiger, at vi gjeme saa, at samme Fisk paa Pro- 
vianthuset her i vor Kjøbsted Kjøbenhavn med forderligste 
paa Foraaret leveret blev. Hvad Pengene anbelanger, som af 
Geistligheden udlovet er, derom haver du os elskeligs Hr. Grre- 
gers Krabbe etc. at forstendige og hans Anordning om samme 
at følge, eftersom de saavelsom hvis Kom, som til Magasin der 
i Riget ndlovet bliver, er ogsaa forordnet til be^^ Riges Defen- 
sion at skal anvendes. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 18 Fe- 
bruar 1654. T. IX. 212. 

Hr. G-regers Krabbe fik Brev om Bygningen paa 

Akershuus. 
F. m. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at I 
der paa Fæstningen udi forestaaende Sommer maa lade bygge 
efter den Afrids, som I os sene^en derpaa haver tilskikket af 
Ingenieur Geelkerck afstukken. Pengene til des Bekostning 
haver I at tåge af den paabudneRigsdalersSkat af hver Gaard 
der i Lenet saavelsom underliggendes Lene efter de udgangne 
Skattebreves videre Indhold. Cum. claus. consv. Kjøbenhavn 
18 Febraar 1654. T. IX. 213. (Orig. i Rigsarkivet.) [Trykt i 
Norske Samlinger, I. S. 645]. 

Hr. Gregers Krabbe af første Skatte[r] at betale Ing- 

vold Carstenssøn for sin Forstrækning til Akers* 

huus Garnison. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at eftersom Ingvold Carstens* 

søn haver tiKom bekommet vores naadigste Befaling til eder, 

at skulle af det, som til vort Slot Akershuses Gamisons 

Underholdning forordnet er, contenteres for hvis, han til for»? 

Gamisons Fomødenhed skal have forstrakt, da bede vi eder og 



Digitized by VjOOQIC 



176 1654. 

naadigst Tille, at I samme hans Fordring igjennemseer og, der- 
som I da eragter at det, som han nn fordrer, at yære kommen 
til forbe^ Garnisons Fomødenhed paa Akershuos, da haver I 
ham af de første indkommende Skatter til Johannes eller Mar- 
tini førstkommendes at contentere og afbetale for, hvis han i 
saaMaade med Rette kan have at fordre, tagendes derpaa hans 
Beriis, hvilket eder paa tilbørlige Steder igjen skal godtgjøres. 
Cum dans. consv. Kjøbenhavn 21 Februar 1654. T. IX. 213. 
(Orig. i Bigsarkivet.) 

Jens Bjelke fik Forsikring for 2352 Rigsdaler, et 

Aars Afgift af hans Len; til Omslags Gjælds 
Aflæggelse. 

F. m. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Jens Bjelke til 
Østeraat etc. til os og Kronen haver paa tre Aars Tid, hver Aar 
den tredie Fart erlagt 2352 enkende Bigsdaler 1 Album, som er et 
Aars visse Indkomst, som han af for^« Rakkestad og Marie Prov- 
sti, Nonne Kloster, Biskops G-ods og Onsøens Lene, han nu er 
naadigst medforlenet, nyder, efter Jordebogens Formelding og 
Renteritaxt anslagen, som os og Kronen ere bevilgede til Ri- 
gens Gjælds Aflæggelse til Omslag, da ville vi hannem [o. s. v. 
mutat. mutand. overensstemmende med den Jørgen Rosenkrands 
givne Forsikring, dat. 5 September 1653, trykt ovfr. S. 47]. 
Kjøbenhavn 21 Februar 1654. R. IX. 423. (Conc. i Riga- 
arkivet). 
Knud Hansøøn paa Vors fik Bevilling, at Barbara 
Andersdatter maa komgie til [sin] Fred og have 

hans Søn. 

F. m. G. a. v. Eftersom Knud Hanssen Herm and sdal 
paa Vors udi Bergenhuus Len paa en Kvindesperson, ved Navn 
Barbara Andersdatter, hendes Vegne for oa underdanigst haver 
ladet andrage, hvorledes hun sig med en Person, ved Navn 
Iver Endr ess øn, som hende i andet og tredie Led skal have 
været beslægtet, udi Leiermaal for ungefehr 13 Aar siden for- 
seet haver og derfore tildømt at rømme og undvige, underda- 
nigst begjerendes hende samme Forseelse dennegang nu naa- 
digst maatte efberlades, saa og bevilges igjen tilstede at komme 
og sig udi Egteskab med en hans Søn, som hende formedelst 
Slsegtskab ei noget skal paarøre, at maatte indlade, da have 
vi paa saadan underdanigst Ansøgning og Begjering af konge- 
lig Gunst og Naade naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 177 

bevilge og tillade, at forskrevne Barbara Andersdatters For- 
seelse maa hende denne G-ang være efterladt, saa hun igjen 
maa tilstede forblive og med forbe^ Knud Hanssøns Søn i Egte- 
skab komme, saafiremt saadant ei imod de forbndne Led befindes, 
dog skal be^? Knud Hanssen paa hendes Vegne efter egen 
Erbydelse tiltænkt være for tov^^ Benaading efter sin Middel 
og Formue og Lensmandens Sigelse til næste Hospital Fenge 
udgive, saafremt hun ellers denne vores Benaading skal nyde. 
Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 22 Februar 1654. B. IX. 424. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Hans Jacobssøn Schort fik Oberstes Bestalling ved 
Akershuus, item Inspection ved Tyhyset 
[o: Tøihuset]. 
F. m. Gr. a. v., at vi naadigst have antaget og bestillet, 
saa og med dette vort aabne Brev antager og bestiller os elske- 
lige Hans Jacobssøn Schort for Oberst til Fods over fire Com- 
pagnier udi Akershuus Len, nemlig den ene, som altid ligger 
i Gktmisonen paa vort Slot Akershuus, og de tre andre af 
Landsfolket, som er næst ved forbe^ vor Fæstning. Og efter- 
som han skal forpUgt være, at være os, vore Riger og Lande 
huld og tro, saa og vores og deres Gavn og Bedste vide, ramme 
og befordre og Skade og Fordærv hindre og forekomme og af- 
verge af hans yderste Magt og Formue, og sig ellers med 
forbe^<^ fire Compagnier lade bruge flittigen, troligen og ufor- 
trøden inden og uden Fæstningen til Lands og Vands, hvor vi 
hans Tjeneste kunde behøve, da have vi hannem derfor naa- 
digst til aarlig Løn og Besofding bevilget 1200 Rigsdaler. 
Herforuden skal Obersts Hans Jacobssøn Schort have særdeles 
og flittig Indseende med be^^ Akershuus Fæstning, des G-ami- 
son, saa og Lispection have med vort Tøihuus der sammesteds 
og dets Betjente, at dermed tilbørligen forholdes og vores 
Gavn i al Ting søges, hvorfor vi hannem foruden ovenbe^ 1200 
Rigsdaler vil have aarligen bevilget 600 Rigsdaler, som hannem 
saavelsom de 1200 Rigsdaler, beregnet fra den 1 Mai 1653 
aarligen, indtil anden Anordning skeer, af Statholderen i vort 
Rige Norge skal contenteres og fomøies, men udi Ufredstid 
skal han lige saadan Besolding som andre gevorbnede Oberster 
efter Capitulation gives. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 22 Februar 
1654. R. IX. 424. 

Nomke Rigs-Registr. XI. 12 



Digitized by VjOOQIC 



178 1654. 

Hr. Iver Krabbe, at hjælpe Falk Olssøn, Borger- 
mester i Slangerup til Rette anlangende 
to Bønder, hannem er skyldig. 
F. in. V. s. Qt. t. Vider, at ettersom os elskelige Falk 
Olufssøn, Borgermester i vor Kjabsted Slangerup, for os under- 
danigst haver ladet andrage, at tvende af vores TJndersaatter 
og Bønder, boendes paa vort Land Hisinge under eders Len 
udi Thorslunde [o: Thorslanda] Sogn, ved Navn Oluf 
Erikssøn og Anders Erikssøn, skal være hannem en Summa 
Penge skyldig, hvorfor han dennem forleden Aar 1652 ved Ret- 
tens Middel skal have havt i Arrest her i vor Ejabsted Kjøben- 
havn, men dennem siden deraf efter fligtig Ansøgning igjen 
relaxeret imod deres Forpligt, at de hannem samme Summa Penge 
paa Terminer skulle betale, hvilket de dog ei skal have efter- 
kommet, hvorfor han denne vores naadigste Befaling til eder 
haver været begjerendes. Thi bede vi eder og naadigst ville, at 
I hannem eller hans Fuldmægtige paa Rettens Vegne til Rette 
forhjælper og for»« tvende Bønder tilholder, at de deres egen 
Forskrivning og Forpligt etterkommer, med mindre de vil lide 
og undgjelde, hvis Retten videre kan medføre, hvortil I haver 
hannem og at befordre, dersom de sig ei godvilligen imod han- 
nem til Betalingen vil indstille. Cum claus. consv. Ejøbenhavn 
22 Februar 1654 T. IX. 213. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Erik Erag om en Arvepart, Egl. Maj. haver givet 
efter Simon Nilssøn i Bergen. 
F. ni. V. Gr. t. Vid, at vi dig naadigst ville have givet 
og forundt den Arvepart, som os efter afgangne Simon Nilssøn 
i vor Ejabsted Bergen er tilfalden, eftersom han før sin dødelig 
Afgang haver gjort os til sin Arving. Thi haver du samme 
Arvepart hos os elskelige Ove Bjelke etc. at affordre lade, 
saavidt deraf os med Rette kan befindes at tilkomme, og den 
dig siden saa nyttig gjøre, som du bedst kan. Cum claus. 
consv. Ejøbenhavn 22 Februar 1654. T. IX. 214. 

Ove Bjelke, om en Arvepart efter Simon Nilsøan 
i Bergen at lade Erik Erag være følgagtig. 
F. III. V. Gr. t. Vid, at vi naadigst haver forundt os 
elskelige Erik Eri^ etc. den Arvepart, som os efter afgangne 
Simon Nilssøn i vor Ejøbsted Bergen er tilfalden, ettersom han 
før sin dødelig A%ang haver gjort os til sin Arving. Thi bede 
vi dig og naadigst ville, at du lader be*« Erik Erag samme 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 179 

Arvepart paa hans Ansøgning bekomme, saavidt os deraf med 
Rette kan befindes at tilfalde. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
22 Februar 1654. T. IX. 214. 

Peder Juel fik Notificationsbrev paa Halsnø 
Kloster og Hardanger Len. 

F. m. V. Gr. t. Vid, at vi til PhiUppi Jacobi Dag Anno 
1655 dig naadigst vil have forlenet med Halsnø Kloster og 
Hardanger Len i vort Rige Norge, det vi dig til Efterretning 
ville vide lade. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 13 Februar 
1654 ^ T. IX. 214. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Forordning om Leiermaal i de forbudne Led 
udi Norge. 

F. m. Gr. a. v. Eftersom vi naadigst kommer udi Forfaring, 
at Leiermaal i de forbudne Led i vort Rige Norge gaar alt 
formeget udi Svang og at de Personer, som sig derudinden for- 
seer, ikke efter vores naadigste Befaling eller Recessens Ind- 
hold rømmer Stiftet, efter at Domme over dem gangen er, men 
skal fordriste sig til at opholde sig hos deres Venner, som den- 
nem skal dølge, og imidlertid holdes fra det høiværdige Alteres 
Sacramentes Brug og andre deres Saligheds Middel, hvorover 
de som Bæster deres Levnet uden nogen Grudsfrygt henføre, 
da efterdom betænkeligt synes saadanne at lade aflive og ei 
heller kan tilstedes, at de andre til Forargelse skulle være og 
blive i Stiftet, have vi naadigst for godt og raadsomt befunden, 
at saadanne Syndere, som sig herefter i vort Rige Norge udi 
de forbudne Led udi Leiermaal, som forskrevet staar, forseer 
ikke alene herefter skal dømmes til at straffes og aftinge efter 
deres yderste Formue og rømme Stiftet, som samme Forseelse 
er beganget udi, mens endogsaa at begive sig paa to, tre eller 
flere Aar efter samme begangne Synds Størrelse paa Fiske- 
leierne nordenfi.elds og Bergverkeme søndeni^elds til at arbeide, 
dog skal i Agt haves, at begge Personer, som samme Synd til- 
sammen begaar, bliver saavidt fra hverandre hendømt, saa at 
ingen videre Forargelse kan skee, og førend de i saa Maader 
henskikkes eller rømmer Stiftet, skal de staa aabenbare Skrifte 
paa de Steder^ Forargelsen skeer, og siden af Presten i samme 
Fiskeleier eller paa Bergverkeme tilstedes til Christi Legeme 
og Blods Delagtighed, naar de sig skikkelig derefter forholde, 

^ Skal formentlii^ være 28 Febrnar 1654, da Brevet i ^Tegnel8er« er indført 
mellem Breve af 22 og 24 Februar. 

12» 



Digitized by VjOOQIC 



X80 1654. 

og føre rigtig Beskeden med sig, at de tilforn, som forskrevet 
staar, aabenbare Skrifte udstandet have. Og naar saadanne 
Personer føre rigtig geistlig og verdslig Øvrigheds Vidnesbyrd, 
at de den over dennem gangen Dom efter des Indhold i saa 
Maader, som forskrevet staar, paa Fiskeleierne eller Bergver- 
keme haver efterkommet o^ sig imidlertid skikkelig forholdet, 
maa de siden være pardoneret samt bygge og bo, hvor dem 
lyster, dog at de et gudeligt og christeligt Levnet føre, saa- 
fremt de ikke vil lige saadan som den forrige eller haardere 
Dom dennem igjen skal overgange. Dersom og nogen sig under- 
staar at dølge eller skjule saadanne Syndere, som saadanne 
Domme overgangen er, da skal de tilbørligen derfor stande til 
Rette, og dersom de, som saadanne dømte Syndere forborger, 
efter første og anden Paamindelse ikke forskaffer denne tilstede, 
som saaledes at rømme tildømt er, at han sin Dom kan efter- 
komme, da skal han den samme Straf udstaa, som den anden 
var tildømt, hvorefter Dommerne, Lagmændene og alle andre, 
som [det] vedkommer, sig haver at rette og forholde. Ladendes 
det ingenlunde. Ejøbenhavn 24 Februar 1654. B. IK. 425. 
Hr. Grregers Krabbe fik Brev, paa Hr. Christian Friises 
Vegne at betale Erhart Nermand 2000 Bigsdaler 
af Commissari Tolden. 
F. III. V. s. Gr. t. Eftersom os elskelige Hr. Christian 
Friis etc. haver bekommet for nogen Tid siden vores naadigste 
Anvisning udi eders Lens Contributioner paa 2000 Bigsdaler af 
hans resterende Besolding, hvilket han igjen til Erhart Ner- 
mand af Paris i Betaling haver afstaaet, og he^ Erhart Nermand 
sig beklager, be*^^ 2000 Rigsdaler ikke endnu at skal have be- 
kommet, det vi og af eders forrige nedskikkede underdanigste 
Erklæring naadigst erfarer sandfærdigt at være af Aarsag, at 
Contributioneme sig ei dertil haver kundet forstrække, hvorfor 
he^? Nermand underdanigst er begjerendes, at hannem nogen 
anden Anvisning maatte gjøres, paa det han des snarere kunde 
komme til sin Betaling, eftersom han dog saa lang Tid derefter 
haver maattet fortøve, da ere vi naadigst tilfreds, at hannem 
samme 2000 Bigsdaler maa betales af Conmiissaritolden, som 
hid til vort Sige Danmark skal nedskikkes. Thi haver I den 
Anordning at gjøre, at hannem samme 2000 Rigsdaler af be^.® 
Commissari-Told; som i nærværende Aar skal hid nederskikkes, 
vorder erlagt og betalt, hvorimod hannem igjen skal kortes 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 181 

den forrige Anyisning udi eders Lens Skatter, som han til- 
fora® bekommet haver, og hans Beviis paa Pengene, som han 
annammendes vorder, udgive, hvorefter det siden udi be^.^ Com- 
missariregnskaber skal vorde godtgjort. Cum daus. consv. 
Kjøbenhavn 24 Februar 1654. T. IX. 214. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe anl. Magasin Stederne i Norge. 

F. HL V. s. G. t. Vider, at vi naadigst er tilfreds, at 
med Magasin Stederne i vort Rige Norge maa forholdes effcer 
eders underdanigst os tilskikkede Forslag, som I med os elske- 
lige Jens Bjelke etc. derom gjort haver. Thi haver I den 
Anordning at gjare, at al Ting dermed efter be^^ eders under- 
danigste Betænkende med forderligste vorder udi Verk stillet, 
at det kan komme os og Riget i Fremtiden til Gavn og Bedste. 
Cum daus. consv. Kjøbenhavn 24 Februar 1664. T. IX. 215. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Forskaansel for 
den Commission anlangende Nils Langes 
Godses Opbud. 

F. in. V. s. G- t. Vider, at eftersom I tilforn haver be- 
kommet vores naadigste Commission at skulle med os elskelige 
Jens Bjelke etc. være overværendes, naar os elskelige 
Fru Merete (j^edde, afgangne Nils Langes, sit Gods til sine 
Creditorer opbyder, og vi naadigst erfarer, at I selv foraarsages 
hende paa vore Vegne at tiltale for en Deel G^ds, hun ikke 
fra sig til os endnu skulde have leveret efter hendes afgangne 
Huusbonds Revers, da ere vi naadigst tilfreds, at I for saadan 
vores tilforn udgivne Commission maa fri og entiediget blive. 
Cum daus. consv. Kjøbenhavn 24 Februar 1654. T. IX. 215. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke, at lade inventere de Hamborgers Formue 
og tilstaaendes Gjæld paa Bergens Contor. 

F. m. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du med 
forderligste rigtig lader inventere al den tilstaaendes Gjæld og 
Formue, som paa Contoret i vor Kjebsted Bergen kan befindes 
Hamborger at tilkomme dier tilhøre, og os en rigtig For- 
tegnelse derpaa med forderligste i vort Kantselli nederskikker. 
Cum daus. consv. Kjøbenhavn . .^ Februar 1654. T. IX. 216. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

1 Datum er saavel i >Tegnelserc som i Conceptet sat in blanco. I «Tegnelserc 
er Breyet indfiørt mellem Breve af 34 og 26 Februar og Conceptet har paa 
Bad^den følgende Paategning: I Posthnset ved Jergen Brun d. 95 Feb[raar]. 



Digitized by VjOOQIC 



182 1654. 

Nils Trane fik aabent Brev om Indvisning i Nede- 
nes Lens Skatter for 912 Rigsdaler. 

F. in. G. a. v., at vi haver gjort os elskelige Nils Trane, 
vores Foged i Nedenes Len, Indvisning udi forbe^.® Nedenes 
Lens Skatter udi tre næstfølgende A.ar, fira nærværende Dags 
Dato at beregne, for 912 Rigsdaler 10 Skilling for Skibstjeneste 
og Forstrækning, han Kronen i forleden Feidetid gjort haver 
efter den nu med hannem gjorte Afiregnings Indhold. Thi bede 
'^ og byde vore Lensmænd over Agdesidens Lene, den som nu 
er eller herefter kommendes vorder, at I forbe**^ Nils Trane 
eller hans Fuldmægtige ior^^ 912 Rigsdaler 10 Skilling af for°<^ 
Nedenes Lens Skatter udi trende efterfølgende Aaringer, som 
forskrevet staar, fra dette vort Brevs Dato at beregne, lader 
bekomme og følgagtig være, indtil samme Summa ganske erlagt 
og afbetalt vorder, hvorimod forbe*« Nils Trane nøiagtig Beviis 
paa hvis, han i saa Maader aaarligen bekommendes vorder, til 
for^^® vor Lensmand haver at udgive, hvorefter det saaledes i 
Regnskabet paa tilbørlige Steder skal blive godtgjort. Cum 
inhib. sol. Ejøbenhavn 25 Februar 1654. R. IX. 426. (Orig. 
i Rigsarkivet.) 

Hr. Bernt Brunsmand i Throndhjem fik Confirmation 

paa en Sag. 

F. III. Gr. a. v., at efbersom hos os underdanigst søges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa et os elskelig Hr. 
Fredrik Urnes til Brentved etc. udgivne Brev, hvilket 
lyder Ord efter andet, som følger: 

Jeg, Fredrik Urne til Brentved^ Egl. Maj.s Befalingsmand 
over Throndhjems Len, g. a. v., at have paa Egl. Maj.s, min 
allernaadigste Herres, Vegne og naadigste Behag efter Danne- 
mænds -derpaa tagne Besigtelses Formeldning undt og bevilget, 
og hermed under og bevilger hæderlig, vellærd Mand Hr. Bernt 
Brunsmand, Hospitalsforstander udi Throndhjem, at maa lade 
opbygge en Sag udi Hvalsjøfossen udi Mel dalen, en Fjer- 
dingvei fra den G-aard Skaaren, hvilken Sag skal kaldes 
Hvalsjøsag, og han den at maa nyde, bruge og beholde og 
sig nyttig gjøre sin Livstid, eftersom forskrevne Besigtelse 
formelder paa forbe^^ Sted samme Sag at kan opbygges, andre 
omkringliggende Sager paa Tømmerhugster uden Hinder eller 
Forfang i alle Maadei:, desligeste omkringboende Bønder paa 
deres Ager og Eng uden Skade og Forhindring, undtagen nogen 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 183 

ringe Skade, som Tourefaas paa sit Engeslet derndaf kunde 
tilføies, saa skal be^ Hr. Bernt efter Besigtelsens Indhold 
kannem derfor tilfreds have stillet, og skal til samme forbe^® 
Hvalsjø Sag brages de Skove, som be^^ Besigtelse omformelder, 
paa det ikke nogen anden kxuide tilføies Skade, som forskrevet 
staar. Og skal be*? Hr. Bernt aarligen til hver St. Martini Dag 
under samme Sag og dets Brugs Fortabelse give og levere her 
udi Throndhjems Gaards Skri verst ue til Afgift og Grundleie 
af samme Sag 5 Rigsdaler in spede, saa og aarligen udi rette 
Tide at fomøie og betale deraf Egl. Maj.s paabudne Skatter 
og andet, som deraf kan paabydes. Og eftersom forbe*? Hr. 
Bernt Brunsmand paa nogle Aars Tid hav^r ladet sig korte en 
ganske Deel udi sin Løn, som hannem for samme sin Hospitals- 
forstanders Bestilling og Umage skulle gives, hvilke kommer 
de fattige igjen til G-avn og Bedste, og Hospitalens Indkomst 
derved forhøies, hvorudover saavelsom og i andre Maader nu 
flere fattige ere indannammet^ underholdes og bespises, end 
nogen Tid tilforn skeet er, som af begge Fundatserne er at 
forfare, saa hans Umage er bleven des større og besværligere 
og Indkomsten for hannem er bleven mindre og langt ringere, 
hvorfor jeg hermed ydermere under og bevilger, at dersom saa 
skeede, at be*P Hr. Brunsmand ved Døden afgik førend hans 
Kvinde, han nu haver, ærlig og gudfrygtig Margrethe Mo- 
gensdatter, da hun forbe*.® Sag, des Brug og Skove, som for- 
skrevet staar, udi alle Maader at maa nyde, bruge og beholde 
efter hans Død hendes Livstid, dog saaledes, at hun forskrevne 
Afgifter med des Skatter, som er eller kan blive paabuden, 
med mere, som forbenævnt er, til forskrevne rette Tider kla- 
rerer og erlægger under des Fortabelse, som forberørt er, og 
maa ikke be*« Hr. Bernt, ei heller hans Kvinde, forbe*? Mar- 
grethe Mogensdatter, tilstede samme oftbe*? Sag fra dem til 
nogen anden at afhændes eller enten offentlig eller hemmeUgen 
af nogen anden at bruges, imeden de med den forundte ere, i 
lige Maade under Sagens Forbrydelse. Forbydendes alle og en- 
hver forskrevne Hr. Bernt eller hans Hustra, Margarethe Mogens- 
datter, herimod at hindre eller udi nogen Maader Forfang at 
gjøre eller gjøre lade. Til Vitterlighed under mit Signet og 
egen Haand. Actum Throndhjems Gaard den 24 December 
Anno 1647. Fredrik Urne. 

Egen Haand (L. S.) 



Digitized by VjOOQIC 



184 1664. 

Da haver vi forbe*? Fredrik Urnes udgivne Brev, eftersom 
det her oven findes indført, udi alle des Ord, Clansnler og 
Punkter naadigst confirmeret, fnldbyrdet og stadfæstet, saa og 
hermed confirmerer, fnldbyrder og stadfæster. Cnm inhib. sol. 
Ejøbenhavn 25 Februar 1654. B. IX. 427. 
Anders Christenssøn og Birgitte Nilsdatter, som er 
hinanden i tredie Led beslægtet, fik Brev sig med 
hverandre at maa indlade i Egte8kab^ 

F. m. Gr. a. v., at eftersom Anders Christenssøn og Bir- 
gitte Nilsdatter af Lands Prestegjeld udi Akershuus Len i 
vort Bige Norge, som hverandre udi tredie Led skal være be- 
slægtet, underdanigst lader anholde og begjere, at de sig med 
hverandre udi Egteskab maa indlade, da have vi paa saadan 
underdanigst Ansøgning og Begjering naadigst bevilget og til- 
ladt, saa og hermed bevilge og tillade, at de udi Egteskab 
med hverandre maa komme, dog at de paa tilbørlige Steder først 
beviislig gjører, at de hinanden ikke nærmere end udi iot^ 
tredie Led paarører, saa og for denne vores naadigste Bevilling 
til nsBste Hospital af deres Formue og Lensmandens Sigelse 
Penge at udgive, saafremt de denne vores Benaading agter at 
nyde. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 25 Februar 1654. B. IX. 428. 
(Orig. og Conc. i fiigsarkivet.) 

Fredrik Urne: 1. Om Conrect[ors] Løn af [halve] Lotten 

af Kirkens Indkomst. 2. Om to Hittebørns Spisning 

i Hospitalet. 3. Om Hjælp til Skolen. 

F. m. V. &. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du med 
forderligste dig imod os underdanigst erklærer, om Conreotor 
udi Throndhjems Skole udi vort Bige Norge ikke en vis Løn 
af Halv-Lotten af Eirkemes Indkomst udi Bomsdals Prov- 
sties trende Gjeld i iot^? Throndhjems Stift haver ligesom 
Bector scholæ der sammesteds nyder af Bomsdals Provsti. 
Desligeste er vi naadigst tilfreds, at tvende Findebøm maa 
spises og opholdes i Hospitalet udi for^ vor Ejøbsted Thrond- 
hjem, saa og at Prester og andre Gh>dtfolk udi tot^ vort Bige 
Norge maa besøges om godvillig Hjælp til for^« Throndhjems 
Skole (som er forfalden) at holde ved lige. Cum daus. oonsv. 
Ejøbenhavn 25 Februar 1654, T. IX. 216. (Conc. i Bigsarkivet.) 



^ Kon OTonkriften findes indfiørt i «Registre*, hTor der tilfries: Efter 
ordiBtire Stil. 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 185 

Preben von Ahn fik Brev at hjælpe M. Erik Bredal 
til sin Løn og andet. 

F. in. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du værer 

08 elskelige, hæderlig og høilærd M. Erik Bredal, Biskop udi 

Throndhjem ndi vort Rige Norge, eller og hans Fuldmægtige 

beforderUg hvis, som i dit Len til hans Lan og Underholding 

er lagt, maa hannem efter Ordinantsen og hans Bestillings Breve 

nbehindret følge. Cum clans. oonsv. Ejøbenhavn 25 Februar 

1654. T. IX. 216. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne og Preben von Ahn, at fatte en vis 

Maade om geistlige Sagers Stevning, Forhør 

og andet. 

F. III. V. Gr. t. Vi beder eder og naadigst ville, at I med 
det første lader Kapitler og Provster i Trondhjems Len og Nord- 
landene udi vort Rige Norge convocere og forsamle, og at I med 
deres Betænkende forfatter en vis Maade, hvorledes med geist- 
lige Sagers Stevning, Forhør og Afsigt efter Ordinantsen og 
Recessen bedst kan forholdes, saa egentlig vides kan, af hvem 
Stevning skal udstedes, Sagen forhøres og orddeles over Earke- 
degne, Skolebøm, Skoletjenere, Capellaner, Prester og Prov- 
ster, saavelsom ogsaa give eders Betænkende om Capellaner be- 
tidigen og lovligen at kalde, og om al Ting, som forskrevet staar, 
eders underdanigste Relation med forderligste til videre Ratifi- 
cation udi vores /Eantselli at indskikke. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 25 Februar 1664. T. IX. 216. (Conc. i Rigs- 
arkivet) 
Johan Gl-aarman, at lade de Hasselske Jernverks 
Participanter af Tolden bekomme 1583 Rigsdaler. 

F. m. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du af 
Toldpengene af vort Rige Norge lader erlægge og betale til det 
Hassel Jernverks Participanter eller deres Fuldmægtige 1583 
Rigsdaler for Ballastjem, som til vores Skibsflaades Fomøden- 
hed leveret er, tagendes derpaa be^® deres Fuldmægtiges Beviis, 
det dig og saaledes udi be^? Toldpenges Regnskab paa tilbør- 
lige Steder skal blive godtgjort. Cum claus. consv.' Ejøben- 
havn 26 Februar. T. IX. 217. 
Hr. Gregers Krabbe, om Lepine 1300 Rigsdaler af 
Arrest at løsgives og betales. 

F. in. V. s. Gl^. t. Vider, at vi af kongelig Gunst og 
Naade naadigst haver bevilget, at de 1300 Rigsdaler, som Chri- 



Digitized by VjOOQIC 



186 1654. 

stian Lepine, forrige Berghauptmand, paa sidste Afregning er 
os skyldig ble ven, maa hannem igjen af den derpaa gjorte Ar- 
rest løslades; thi haver I hannem be*.*' 1300Rigsdaler paa hans 
Ansøgning at bekomme lade, det og saaledes udi Regnskaberne 
skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 26 Fe- 
bruar 1654. T. IX. 217. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Lensmændene i Norge fik Brev en Forordning om 
Leiermaal at forkynde. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi dig herhos tilskikker en vores 
trykte Forordning om Leiermaal i de forbudne Led i vort 
Rige Norge, den vi bede dig og naadigst ville, at du paa til- 
børlige Steder udi dit Len lader læse og forkynde, og siden 
derover holde, som vedbør. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
26 Februar 1654. T. IX. 217. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Johan Fircks, at maa forløves fra Norge til 
Danmark. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du eft^r 
din underdanigste Ansøgning og Begjering maa imod den 
1 Mai forløves fra vort Rige Norge og i vore Fyrstendom 
Slesvig og Holsten paa fire Tigers Tid forblive, dine magtpaa- 
liggende Bestillinger der at forrette, og haver du saadan An- 
ordning hos din anbetroede Regimente at gjøre lade, at intet i 
din Fraværelse der f or sømmet vorder. Cum claus. consv. Glttcka- 
borg 17 Marts 1654. T. IX. 218. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Peder Vibe fik Bevilling paa Buskeruds Gaards og 
Sages Indkomst imod Gods, han haver afstanden. 

F. ni. G. a. v., at eftersom os elskelige Peder Vibe til 
GjerdrupGaard etc. til os og Kronen underdanigst igjen haver 
afstaaet noget af vort og Kronens Gods, liggendes i Malma- 
huus Len udi vort Land Skaane, som til hannem afafgangne 
Samuel vonSarch er ble ven overdraget, eftersom samme Gods 
til be*« Samuel von Sarch i hans Gjælds Betaling til Pant er 
bleveu udlagt og er taxeret for 3300 Rigsdaler, da have vi 
efter underdanigst Anmodning og Begjering derimod til Veder- 
lag og Betaling for samme Gods med Capital og Renter naadigst 
bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og forunder be** Peder 
Vibe og hans Arvinger at maa paa vore Vegne [oppebære] Ind- 
komsten og Afgiften af Buskeruds Gaard og dens underliggen- 
des Bøndergods og Sager udi vort Rige Norge udi otte efterføl- 
gendes Aar, beregnet fra Philippi Jacobi Dag førstkommendes 



Digitized by VjOOQIC 



1654. • 187 

Abiio 1654 til Aarsdagen 1662, aarligen be^f otte Aai' 550 Rigsdaler, 
som er et Aars Afgiffc af be*.® Buskeruds Gaard, Gods og Sager, 
som forskreyet staar, dog hvis af den sidste Aars Afgiffc fra 
PhiUppi Jacobi Dag 1661 til 1662 overbliver, skal komme os og 
Kronen efter rigtig Afregning til Bedste. Hvilken forbe*.® aar- 
lig Afgift, nemlig 550 Rigsdaler, som forskrevet staar, os elske- 
lige Hans Eggertssøn [Stockfleth], Borgermester i vor 
Ejøbsted Christiania, aarligen herefter fra den Tid, som bemeldt 
er, til be^" Peder Vibe, hans Arvinger eller deres Fuldmægtige 
haver at levere, eftersom samme Gods og Sage hannem og hans 
Hustrues Livstid udi Forpagtning naadigst forundt er. Men der- 
som be^® Hans Eggertssøn eller hans Hustru herudinden skulde 
findes forsømmelige, saa at de ikke aarligen i be^ 8 Aar til 
rette Tide efter den dennem paa be*.® Gods og Sage givne For- 
pagtningsbrevs Indhold samme Afgift til be*® Peder Vibe, hans 
Arvinger eller deres Fuldmægtige leverede eller levere lade, da 
skal samme be*.® Hans Eggertsøns og hans Hustrues Forpagt- 
ningsbrev paa be*.® Gods og Sage dermed være forbrudt og 
be*.® Peder Vibe igjen frit fore samme Gods og Sager uden vi- 
dere Proces selv at maa tiltræde og dennem, med hvis dertil 
hører, ligesom de og forbe*® Hans Eggertssøn efter Forpagt- 
ningsbrevets Indhold forundt ere, at nyde og bruge for den 
samme Afgift, som be*.® Hans Eggertssøn dennem nu nyder og 
bruger, afkortendes aarligen i be*® 8 Aaringer hvis han, som 
forskrevet staar, aarligen 550 Bigsdaler i Betaling have skal, 
og siden Besten, som en Deel er, at levere til den samme Tid 
og Sted, som forbe*® Hans Eggertssøns Forpagtningsbrev videre 
formolder og indeholder, og da skal be*.® Hans Eggertssøn, hans 
Hustru eller deres Arvinger tilforpligt være, be*® Gods og Sager 
med dets Tilhørige udi den Tilstand fra sig at levere, ligesom 
han efter bemeldte hans Forpagtningsbrev er forbunden og til- 
forpligt. Dersom og be*.® Hans Eggertssøn og hans Hustru ved 
Døden afginge, førend be*.® 8 Aar, som forskrevet staar, vare 
forløbne, da skal be*.® Peder Vibe eller hans Arvinger under 
samme Conditioner efter forbenævnte Hans Eggertssøns For- 
pagtningsbrev og samme Gods og Sager tiltræde med dets til- 
liggendes Jorder og andet Tilhørige, indtil de for forbe*.® 8 Aars 
Afgift, som bemeldt er, ganske afbetalt vorder. Cum inhib. 
sol. Gltlcksborg 18 Marts 1654. R. IX. 428. 



Digitized by VjOOQIC 



188 # 1654. 

Daniel Bildt fik Brev, ndi Hr. Gregers Krabbes Sted 

at være Commissarius tillige med Jens Bjelke paa 

Skifte efter salig Nils Lange. 

F. m. V. G. t. Eftersom os elskelige Hr. Gregers Krabbe 
etc. og Jens Bjelke etc. for nogen Tid siden haver bekommet vores 
naadigste Befaling er som Commissarier at være over afgangne 
Nils Langes Bøms Skifte og Deling, samt Creditoreme, aomnoget 
efter be^.® afgangne Nils Lange med Bette kunde have at for- 
dre, at indstevne og med dennem, som Bogstaven formolder og 
som forsvarligt kan være, til Ende at gjøre og, hvis efter rig- 
tig med dennem gjorte Afregning til overs kunde være, det siden 
da imellom Moder og Bøm at skifte, og for*».® Hr. Gregers Krabbe 
sig underdanigst nndskylder, at han for adskillige Aarsager ikke 
til den bestemte Tid og Sted, som be^« Skifte og Deling skulle 
stande paa, kan møde tilstede, thi bede vi dig og naadigst ville, 
saa og hermed Fuldmagt giver, at du retter din Leilighed efter 
tillige med be^ Jens Bjelke som Commissarius samme Skifte og 
Deling at overvære og Creditoreme, som der kunde findes, for 
eder indstevner og med dennem til Ende gjører, som Bogstaven 
ommelder og forsvarligt kunde være, og hvis efter rigtig med 
dennem gjorte Afregning tilovers kan være, det Moderen og 
Børnene imellem skifter, saa og hvis Lring og Tvistighed Par- 
terne imellem falde kan, enten i Mindelighed afhandler eller 
ved endelig Dom og Sentents adskiller. Hvis I og herudinden 
gjørendes eller ved endelig Dom forrettendes vorder, det ville 
vi naadigst, at I de interesserede under eders Hænder og Sig- 
neter skulle give beskrevet, som I ville ansvare og være be- 
kjendt. Dersom og en af eder for lovlig Forfalds Skyld ikke 
kan møde tilstede, da skal den, som tilstede kommendes vorder, 
Fuldmagt have, en anden god Mand i den udeblivendes Sted 
til sig at tåge og dog denne vores naadigste Befaling at fyldest- 
gjøre og efterkomme. Cum. claus. consv. Gliioksborg 18 Marts. 
1654. T. rX. 218. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev, Buskeruds Gaard og 
dessen underliggende Gaardes og Sagers Indkomst, 
Peder Vibe er forundt, anl. 

F. lU. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst haver 
undt og bevilget os elskelige Peder Vibe til Gjerdrup etc. udi 
otte efterfølgende Aar, beregnet fra Philippi Jacobi fwstkom- 
mendes 1654, den aarlige Afgift af Buskeruds Gaard og des 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 189 

onderliggendes Sager adi Betaling for hvisG-ods, som be^ Peder 
Yibe til os og Kronen igjen haver afstaaet, effcer den hannem 
derpsA naadigst givne Bevillingsbrevs videre Indhold, hvoraf 
eder derhos en Copi til Etterretning tilskikkes. Thi bede vi 
eder og naadigst ville, at I os elskelige Hans Eggertssøn [Stock- 
fleth], Borgermester ndi vor Ejøbsted Christiania, som samme 
Gods og Sager i Forpagtning haver, tilholder, at han værer til- 
tænkt samme aarlig Afgift ndi for"^® 8 Aar til be^ Peder Vibe, 
hans Arvinger eller deres Foldmægtige ndi rette Tide etter hans 
Forpagtningsbrevs Indhold erlægger og betaler. Og saa&emt 
han eller hans Hnstru demdinden imod samme deres Forpagt- 
ningsbrev skulle findes forsømmelig, saa at samme Afgitt be^.® 
Peder Yibe eller hans Arvinger ikke tilbørligen eller ndi rette 
Tide aarligen blev erlagt og betalt, da haver I hannem eUer 
hans Fnldmægtige paa vore Vegne at være beforderlig, at han 
samme Gods og Sage nden videre Proces selv kan tiltræde 
og sig deradaf ndi værende otte Aar betalt gjøre, til hvil- 
ken Ende be^ Hans Eggertssøn eller hans Hustru, med saa 
Skjel deres Brøst i saa Maader, som foreskrevet staar, befindes, 
samme Gods og Sager med alle dessen Tilhørige efter Forpagt- 
ningsbrevets Indhold til he^? Peder Yibe haver at afstaa og af- 
træde, som dennem siden med lige Conditioner udi værendes 
otte Aar kan nyde og bruge, ligesom de til for^® Hans Eggert- 
8øn og hans Hustru forundt ere og eftersom den til he^ Peder 
Yibe udgivne og eder derhos tilskikkede Bevillingsbrev udi sig 
selv udførligere formolder og indeholder. Cum claus. consv. 
Ejobenhavn 18 Marts 1654. T. IX. 219. (Ojig. i fiigsarkivet.) 
Jørgen Bjelke, at være Commandant paa 
Christiansø. 
F. m. Y. G. t. Yi bede dig og naadigst ville, at du strax 
og ufortøvet begiver dig til vor Fæstning Christiansø og det 
med nødvendig Folk og Garnison enten af Landfolket eller paa 
hvad Maner, det paa vores og Kronens Omkostning med en 
Il haves kan, forseer og forsørger, hvor du og, indtil paa videre 
naadigst Anordning, som Commandant over forbe^ Farøtning 
haver at forblive og, saavidt muligt er, efter din Pligt Ind- 
seende haver, at vor og Kronens Bedste baade paa for>^<* Fæst- 
ning saavelsom andensteds der i Lenet vorder i Agt tåget, saa 
at al fiendtlig Attentat tilbørligen kan forekommes eller afver- 



Digitized by VjOOQIC 



190 1654. 

ges. Cum claufl. consv. Gltlcksborg 18 Marts 1654. T. IX. 
219. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Christopher Httnicken fik Brev Magdalene, Peter 
Hennings, af Slesvig anlangende. 

F. III. V. G. t. Hvad Magdalene Peters, afgangne Hen- 
ning Peters [sic] efterladte Enke af Slesvig, for os underdanigst 
mod dig haver ladet andrage, kan da af hosfeiede hendes under- 
danigste Supplication videre see og erfare. Thi bede vi dig og 
naadigst ville, at du hende eller hendes Puldmægtige for hvis retr 
mæssige Fordringa hun hos dig have kan, contenterer og for- 
nøier, saa at vi ei videre derom molesteres eller besverges. 
Cum claus. consv. Gltlcksborg 28 Marts 1654. T. IX. 220. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 
Aaben Brev til Officererne paa Christiansø og 
andre der i Lenet, Jørgen Bjelke for Commandant 
sammesteds at holde og hans Ordre lydig være. 

F. III. G. a. v., at eftersom vi naadigst haver anbetroet 
os elskelige Jørgen Bjelke til Østeraat etc, indtil paa videre 
naadigst Anordning, at være Commandant paa vor Fæstning 
Christiansø og der paa Fæstningen, saavelsom andensteds der 
i Lenet vor og Kronens Bedste og Gravn udi Agt at tåge. Thi 
byde vi og hermed befale den nu værende Garnison paa beV» 
Christiansøs Fæstning^^saavelsom Almuen i Agdesidens, Ne- 
denes og des underliggendes Lene, at I hannem, indtil paa 
videre naadigst Anordninga som forskrevet staar, holder for 
Commandant paa be^*^ Christiansø og hans Ordre paa vore Vegne 
adlyder og følger,, udi hvis han eder til Landets Defension an- 
befalendes vorder. Ladendes det ingenlunde under Straf, som 
vedbør. Plensborg[huus] 2 April 1654. T. IX. 220. (Conc. i 
Rigsarkivet). 

[Hr. Gregers Krabbe]* fik Brev at secundere Jørgen 
Bjelke om Christiansøs Fæstning. 

F. III. V. G. t. Vid, at eftersom vi naadigst haver an- 
befalet os elskelige Jørgen Bjelke etc. at være Commandant 
paa vor Fæstning Christiansø og der saavelsom over alt i 
Lenet vor og Kronens Bedste i Agt at have, om noget fiendt- 
lig skulle forekomme, da bede vi dig og naadigst ville, at du 
hannem, saavidt muligt er og paa bedste Maner skée kan, af 

^ Aabent Bum i «Tegnelser* og i Gonceptet. Originalen til Ur. Gregers 
Krabbe findes i Rigsarkiyet. 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 191 

dit Len secunderer med saa Skjel, at han af nogen imod For- 
haabning fiendtlig attaqueres skalle. Cam claus. consv. Flens- 
borghuus 2 April 1654. T. IX. 221. (Orig. og Conc. i Rigs- 
arkivet) 

Børge Anderssen fik Bevilling paa en Tomt ved 
Strømmen i Norge og et Tegn der sammesteds at 
holde vedlige. 
F. m. G. a. v., at eftersom Børge Anderssen af os under- 
danigst haver været begjerendes, hannem naadigst maatte for- 
nndes hans Livstid (formedelst hans Sknde, som er bl even brugt 
til at optage vores Orlogsskib, Arken kaldet, som udi Strøm- 
men Anno 1650 laa nedsunken, hvorover samme hans Skude skal 
være bleven fordærv<3t) den Tomt ved Strømmen, som afgangne 
Michel Pederssøn paaboede, samt det Tegn at holde ved- 
lige, som udi Strømmen er opreist, hvorefter Skibene igjennem- 
seiler, da efterdi vi af os elskelige Hr. Gregers Krabbe til 
Torstedlund, Ridder, vor Mand, Raad, Statholder udi vort 
Bige Norge og Befalingsmand paa vort Slot Akershuus, hans 
underdanigste Erklæring naadigst erfarer, samme Tomtes Grund 
08 at tilhøre og hannem vel uden nogens Præjudice at kan for- 
undes, have vi naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed be 
vilge og tillade, at han samme Tomt hans Livstid maa nyde og 
beholde; dog skal han deraf aarligen efter Jordebogen udi 
Grundleie udgive en halv Rigsdaler og Husene, som derpaa staar, 
til den, som de med Rette tilhører, betale, saafremt han denne 
vores Benaading agter at nyde. I lige Maade maa han udi hans 
Livstid nyde den Tegn, som derhos udi Strømmen er opreist, og 
andet des tilliggende, hvorimod han flittigt Indseende skal have, 
at ingen Ballast saa nær enten oven eller neden Strømmen sky- 
des, saa det udi Fremtiden Indløbet sammesteds skulle være 
skadeligt, og skal han derforuden tiltænkt være samme Tegn, 
som for denSøfarende i Strømmen er opreist, paa egen Bekost- 
ning tilbørligen vedlige at holde og vor og Kronens Skibe op 
og ud igjennom Strømmen, naar paaeskes, at pilotere og igjen- 
nemføre. Cum inhib. sol. Flensborghuus 7 April 1654. R IX. 
430. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Jens Villumssøn, Capellan til Sparbo i Norge, fik 

Tilsagn paa samme Kald efter Sogneprestens Død. 
F. in. G. a. v., at eftersom os elskelige, hæderiig og 
vellærd Hr. Jens Villumssøn, Capellan til Sparbo udi Thrond- 



Digitized by VjOOQIC 



192 1654. 

hjems Stift, for os underdanigst haver ladet andrage og berette, 
at han paa 4 Aars Tid skal have famnleret os elskelige, hæ- 
derlige og høilærde M. Erik Bredal, Superintendent overbe*« 
Throndhjems Stift, og siden tre Aars Tid tjent for en Harer udi 
Nykjøbing Skole paa vort Land Falster, moxen for ingen 
Løn, hvorfor han sig til Throndhjem tilbage igjen begivet 
haver og der siden paa tre Aars Tid tjent os elskelige, haeder- 
lig og vellærd Hr. Jørgen Hanssøn, Sogneprest til be*.® 
Sparbo, for en Capellan med saadan Flid og Vindskibelighed, 
saa at han, be^ Hr. Jørgen Hanssøn, saavelsom Sognefolkene 
med hannem skal være vel tilfreds, underdanigst derfor begje- 
rendes, at han fremfor nogen anden maa nyde forbe^ Sparbo 
Kald efter be^ Hr. Jørgen Hanssøns Død, da efterdi vi af be^® 
M. Erik Bredals underdanigste Erklæring naadigst erfarer, han- 
nem i Lærdom, Levnet eller i andre Maader hidindtil ikke at 
have være beskyldt, mens Tilhørerne sammesteds med hannem 
at være vel fomøiet, ere vi naadigst tilfreds, at be^ Hr. Jens 
Villumssen efter for^« Hr. Jørgen Hanssøns Død maa fremfor 
nogen anden befordres til be*« Sparbo Eald, saafremt han lov- 
ligen og efter Ordinantsen dertil kan vorde kaldet. Cum inhib. 
sol. Plensborghuus 17 April 1654. R. IX. 431. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 
Preben von Ahn, at maa forløves ned til Danmark. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi efter din underdanigste An- 
modning og Begjering naadigst tilfreds er, at du udi denne 
Sommer maa forløves ned til vort Rige Danmark der dine magt- 
paaliggende Erinder at bestille, dog haver du tilforn deroppe 
den Anordning at gjøre, saa at intet i din Fraværelse voider 
forsømmet. Cum elaus. consv. Flensborghuus 19 April 1654. 
T. IX. 221. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbe fik Brev, at være Claus Simons[søn}, 

HertugHanses Factor udiLtLbeck, beforderlig udi en 

Sag mod 2 Borgere i Marstrand. 

F. m. V. 8. G. t. Eftersom hans Kjærlighed Hertug Hans, 
Biskop af Ltibeck, ved sin Skrivelse haver intercederet hos oe 
for hans Factor ved Navn Claus Simonssøn paa hans Hustrues 
Moders Vegne, nemlig Ber ent Peterssøns efterladte Enke, 
anlangendes enGjældsfordring hos t vende Borgere i vor Kjøbsted 
Marstrand, nemlig Johan Plate og Cort Offe, hvorom eder 
samme Hans Ejærligheds Intercessionalskrivelse til os saavelsom 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 193 

andre liosfølgende Documenter til Sagens videre Oplysning til- 
skikkes; tki bede vi eder og naadigst ville, at I forbe^® Claus 
Simonssøn eller hans Fuldmægtige paa be^5^ hans Hustrues Mo- 
ders Vegne med samme hendes tvende Creditorer, saavidt mu- 
ligt er og Retten medfører, til Rette forhjælper, saa at hun der- 
med uden lang Ophold kan til Ende komme. Cum claus. consv. 
Flensborghuus 22 April 1654. T. IX. 221. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Brostrup G-edde fik Brev, med forderligste at be- 
give sig til Norge, Sølvberget igjen til Rette 

at bringe. 
F. III, V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du ret- 
ter din Leilighed efter sttax og saa snart, muligt er, at begive 
dig op til Sølvberget i vort Rige Norge og det igjen til 
Rette bringer, saavidt muligt er og til vores saavelsom Partici- 
panternes Bedste mest skee kan. Naar du og did ankommer, 
haver du med os elskelige Hr. GregersKrabbe etc. at commu- 
nicere om den Bergordning, som os elskelige Daniel Barth, 
Bergmester paa be*? Sølvbergverk, haver forfattet og opsat, 
paa det vi hans underdanigste Betænkende derom med forder- 
ligste kan fornemme. Cum claus. consv. Flensborghuus 22 April 
1654. T. IX. 222. (Conc. i Rigsarkivet). 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev at forestille Brostrup 

Gedde paa Sølvbergverket og andensteds i Norge, 
hvor fornøden gjøres. 
F. in. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
selv eller ved eders Fuldmægtige lader forestille os elskelige 
Brostrup Gedde til Tommerup, vor Mand, Tjener og be- 
stalter Oberberghopmand, paa Sølvbergverket og ellers andre 
Steder, hvor fornødent gjøres, ligesom hans Formænd, forrige 
Berghopmænd, tilforn skeet er. Vi haver og naadigst anbe- 
falet be*« Brostrup Gedde eder at communioere den Berg- 
ordning, som os elskelige Daniel Barth, Bergmester paa 
Sølvbergverket i vort Rige Norge, opsat haver, hvorom I os 
med forderligste eders underdanigste Betænkende haver at til- 
stille. Cum claus. consv. Flensborghuus 22 April 1654. T. IX. 
222. (Orig. og Cona i Rigsarkivet.) 



Nooke Rigs-Registr. XI. IB 

Digitized by VjOOQIC 



1&4 1654. 

Hr. Gregers Krabbe, Brostrup Gredde og Ckristopher 

Htlnicken at erklære sig om Bergamtes Oprettelse 

og hvad des Forretning og Betjentes G-age 

skulde være. 

F. III. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
med forderligste giver eders underdanigste Betænkende om 
Bergamtes Oprettelse i vort Rige Norge og hvad des Forret- 
ning bør at være, saa og at gjøre os underdanigst Forslag om 
de dygtigste Personer, som I eragter der udi at skal bruges, 
og hvad deres Gage kunde være, hvorom I med forderligste 
eders underdanigste Erklæring under eders Hænder i vores Kant- 
selli haver at indskikke. Cum claus. consv. Flensborghuus 
22 April 1654. T. IX. 222. (Orig. 8g Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe fik Brev, at al extraordinaire Bekost- 
ning ved Marstrand bliver indstillet, saa intet videre 
dertil bliver anvendt, end af Skatten er deputere! 

F. III. V. s. G. t. Vider, at vores naadigste Villie er, at 
al extraordinaire Bekostning ved vor Kjøbsted Marstrand, ind- 
til paa videre naadigst Anordning, vorder indstillet, saa til des 
Reparation aleneste bliver udgivet saavidt, som af os dertil alle- 
rede efter vores udgangne Skattebrevs Formelding naadigst de- 
puteret er. Cum claus. consv. Flensborghuus 29 April 1654. 
T. IX. 223. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev, at al extraordinaire Bekostning 
ved Bergenhuus vorder indstillet, saa intet videre 
der anvendes, end dertil af Skatten er deputeret. 
Item Jørgen Bjelke om Christiansø. Item Hr. Gre- 
gers Krabbe om Akershuus. 

F. m. V. G. t. Vid, at vores naadigste Villie er, at al 
extraordinaire Bekostning paa vort Slot Bergenhuus, indtil paa 
videre naadigst Anordning, vorder indstillet, saa at til des Op- 
byggelse og Reparation alene bliver udgivet saavidt, som af 
os dertil allerede efter vores udgangne Skattebreves Formelding 
naadigst deputeret er. Cum claus. consv. Flensborghuus 29 April 
April 1654. T. IX. 223. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadan Brev fik Jørgen Bjelke om Flek- 
kerø og Hr. Gregers Krabbe om Akershuus. 
Jørgen Bjelke fik Brev, at maintenere Christopher 

Jacobssøn Kørhassel udi hans Privilegium. 

F. III. V. G. t. Eftersom Christopher Jacobssøn paa Nør- 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 195 

hassel for os underdanigst haver ladet andrage, hvorledes han- 
nem skal skee Indpas imod vores elskelige kjære Hr. Faders, 
salig og høilovlig Ihukommelse, saavelsom vores derpaa siden ud- 
givne Benaadingsbreve paa Strandfogderi udi Lister Len, som 
hannem naadigst forundt er, da bede vi dig og naadigst ville, 
at du dig om des Beskaifenhed med Flid erkyndiger og haver 
Indseende med, at hannem ingen Uret imod hannem forrige givne 
Benaadningsbreve vederfares, mens at han ubehindret samme 
Benaadingsbreve med Strandfogderiet og andet, som de ommel- 
der, imeden og al den Stund han efter hans Angivende søger 
vores og Kronens Gavn og Bedste og efter egen Erbydelse af 
samme Strandfogderi gjører vor Lensmand paa vorer Vegne 
rigtig Rede og Regnskab, som det sig bør. Cum claus. consv. 
Flensborghuus 2 Mai 1654. T. IX. 223. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke fik Brev, at give paa Holger Vinds Vegne 
1000 Rigsdaler til Henning Hanssøn [Smidt]. 
F. m. V. G. t. Eftersom vi naadigst erfare, de 1000 
Rigsdaler, som vi naadigst til Pension haver bevilget os elske- 
lige Holger Vind etc, udi vores eget Kammers at være ind- 
leveret, thi bede vi dig og naadigst ville, at du enten af Tol- 
dene eller af Skatteme, som med forderligste udi ditLen falde 
kan, samme 1000 Rigsdaler igjen restituerer til os elskelige Hen- 
ning Hanssøn udi vor Kjøbsted Bergen, paa det at det igjen 
kunde komme i sin Rigtighed, tagendes derpaa hans Beviis, 
hvorefter det og paa tilbørlige Steder udi Regnskaberne skal 
blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 6 Mai 1654. 
T. IX. 223. 

Villum Lange, Professor i Kjøbenhavn, fik Brev paa 
et Præbende udi Norge. 
F. m. G. a. v., at eftersom der nu vacerer og ledig er et 
Præbende, kaldes Mariæ Virginis, udi Bergens Domkirke efter 
afgangne Doctor Oluf Pederssøn, forrige Stads Medicus udi 
Bergen, da haver vi af synderlig Gunst og Naade, saa og for 
tro og villig Tjeneste, som os elskelige, hæderlig og høUærd 
M. Vilhelm Lange, Matheseos Professor publicus udi Kjøben- 
havns Universitet, os og Riget hidindtil gjort og beviist haver 
og os og Riget herffcer troligen gjøre og bevise maa og skal, 
undt og bevilget, saa og med dette vort aabne Brev unde og 
bevilge, at for"^® Villum Lange maa efter Kapitels Statuter 
samme Præbende, som nu vacerer og ledig er, igjen bekomme 

18» 



Digitized by VjOOQIC 



196 1654. 

og det med Bønder og Tjenere og al dets Rente og rette Til- 
liggelse have, nyde, bruge og beholde ad gratiam. Dogsaaat, 
naar han ikke er udi vores daglig Tjeneste og Bestilling for- 
hindret, da skal han bo og residere hos for'»® Bergens Domkirke 
og gjøre slig Tynge og Tjeneste inden Kirke og uden, som andre 
residerende Kanniker der sammesteds, og være den geistlige 
Ordinants, som om Religionen er udgangen, og Kapitels Sta- 
tuter aldeles undergiven. Skal han og holde hvis Gaarde og 
Residents, han dertil bekommendes vorder, ved god Hevd og 
Bygning, saa og Bøndeme, dertil liggendes, ved Lov, Skjel og. 
Ret, og ingen af dennem nforrette imod Loven eller med nogen 
usedvanlig Paalæg besverge, og ei heller forhugge eller for- 
hugge lade nogen de Skove, dertil ligger, til Upligt i nogen 
Maade. Cum inhib. sol. Plensborghuus 7 Mai 1654. R. IX. 431. 
Vilhelm Lange fik Brev, at Kongen hannem med et 
Præbende i Bergen vil forlene. 

F. in. V. Gt. t. Vider, at eftersom vi naadigst haver lovet 
og tilsagt eder et geistlig Grods, naar noget ledigt blev, da 
efterdi vi nu naadigst erfarer, et Præbende i vor Kjøbsted Ber- 
gen efter afgangne Doctor Oluf Pederssøn at vacere og 
ledig være, ville vi eder dermed igjen naadigst forlenet have, hvor- 
paa vi eder herhos vores naadigste Porleningsbrev fremskikker. 
Befalendes eder Grud. Plensborghuus 7 Mai 1654. T. IX. 224. 
Johan Fircks fik Confirmation paa et Mageskifte, 
Hr. Iver Krabbe med hannem paa Kongens Vegne 
gjort haver. 

P. m. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Hr. Iver Krabbe 
til Jordberg etc. paa vores Vegne og naadigste Behag og 
Ratification haver gjort et Mageskifte med os elskelige Johan 
Pircks til Aabygaard, hvorpaa nu søges vores naadigste 
Confirmation, hvilket lyder Ord efter andet, som følger: 

Jeg, Hr. Iver Krabbe til Jordberg, Ridder, Høvedsmand 
paa Baahuus, gjør hermed vitterligt, at jeg paa Kgl. Maj.s, 
min allernaadigste Herres, naadigste Behag og Ratification 
haver skjødt og henmageskift, saa og hermed skjøder og hen- 
mageskifter fra Hs. Kgl. Maj. og Norges Krone til ærlig og 
velbyrdig Mand Johan Pircks til Aabygaard, Kgl. Maj.s be- 
stalter Oberste over det Baahusiske Regimente, en Kgl. Maj.s 
og Norges Krones Graard og Eiendom, naVnlig A ase by, lig- 
gendes udi Søndervigen paa Sotenes i Berffeftdal Sogn, 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 197 

som skylder aarligen Malt 2V« Tønde, Foring V« Daler, hvor- 
imod velbemeldte Johan Fircks fra sig og sine Arvinger til 
Kgl. Maj. og Norges Krone haver skjødet og igjen ndlagt en 
hans Q-aarde, kaldes Sjøhol, liggendes udi for'*.® Søndervigen 
paa Stangenes i Lyse Sogn, og skylder aarligen Malt 
4 Tønder, Foring V« Daler, samt en Fjerdingsplads i S or te- 
borg Sogn, kaldes Du es kov, skylder aarligen Smør 1 Pund, 
hvilket samtligen igjen skal følge Hs. Maj. og Norges Krone 
med al dets rette Tilliggelser til evindelig Eiendom med videre, 
samme hans Skjøde ommelder og indeholder, hvorfore for»« 
høistbemeldte Kgl. Maj. og Noi:ges Krones Gaard Aaseby med 
al sin Eiendom, Skov, Mark, Fiskevand og Fægang, vaadt og 
tørt. Lotter og Lunder, inden Marks og uden, som der nu fore- 
findes, dertil tilligger og af Arilds Tid tilligget haver, imod 
ovenbemeldte velbe*« Johan Fircks Helegaard Sjøhol og den 
Fjerdingplads Dueskov skal følge hannem og hans Arvinger til 
evindelig Eiendom. Dog haver han herpaa med forderligste 
Hs. Kgl. Maj. 3 naadigste Confirmation at søge, eragtendes vel- 
bemeldte Johan Fircks haver udlagt dobbelt igjen efter Hs. Maj.s 
naadigst derom adgangne Forordning. Des til Vidnesbyrd under 
mit Signet og egen Haand. Actnm Aabygaard den 20 April 1654. 

Iver Krabbe Tagessøn (L. S.) 

Da have vi nu for^« Mageskifto, som for^® Hr. Iver Krabbe 
i saa Maader paa vores naadigste Ratification gjort haver, udi 
alle sine Ord og Punkter, eftersom forskrevet staar, naadigst 
oonfirmeret og stadfæstet, saa og hermed confirmerer og stad- 
fester. Cum inhib. sol. Flensborghuus 8 Mai 1654. R. IX. 432. 
Johan Fircks fik Bevilling at føre adskilligt fra 
hans G-aard i Norge herned til hans Gaard 
i Holsten. 

F. ni. Gt. a. v., at eftersom os elskelige Johan Fircks etc. 
for os underdanigst haver ladet andrage, at han foraarsages til 
hans Gaard Blandts, udi vor Førstendom Slesvig beliggendes, 
noget Tømmer, Deler og andet, som til Gaardens Reparation 
behøves, saa ogsaa noget Ungfæ Gaarden med at besætte, des- 
ligeste og Levnetsmidler fra hans Gaard be^^ Aaby i vort Rige 
Norge tilvands at nedskikke, underdanigst begjerendes, at det 
fri igjennom Havnene maatte passere, da have vi naadigst be- 
vilget og tilladt, saa og hermed bevilge tillade, at hvis Vare, 
som be^^' Johan Fircks i saa Maade fra hans Gaard Aaby i 



Digitized by VjOOQIC 



198 1654. 

be*.® Norge til Blandts i Førstendammet nedskikkendes vorder, 
maa fri og ubehindret igjennem vores Have og Strømme pas- 
sere, dog skal be*.® Johan Fircks en rigtig Specification under 
sin flaand med samme Varer fremskikke, Tolderne til Under- 
retning paa de Steder, samme Varer ankommer, saa at deraf 
kan erfares ingen Underslæb dermed begaaes. Cum inhib. sol. 
Flensborghuus 10 Mai 1654. R. IX. 433 (Conc. i Rigsarkivet.) 
Johan Fircks fik General Pas imellom Norge og 
Fy r sten døm met. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Johan Fircks til 
Aabygaard etc. foraarsages undertiden at reise imellem vort 
Rige Norge og vort Fyrstendom Slesvig, thi bede vi og 
byde vore Fogder, Embedsmænd, Borgermestere, Raadmænd og 
alle andre, som paa vore Vegne nogen Befaling haver, at de 
værer ham behjælpelig, at han i Ejøbstæderne saavelsom paa 
Landsbyerne og Overfærgestederne for Betaling vel befordret 
afstedkommer, saa at han ei for ubillig Vognleie eller Færge- 
løn vorder opholden. Ladendes [det ingenlunde]. Flensborghuus 
10 Mai 1654. R. IX. 434. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Henrik Bjelke fik Brev at forføie sig til 

Island. 

F. III. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
retter eders Leilighed efter udi nærværende Sommer at begive 
eder til vort Land Island, til hvilken Ende vi naadigst haver 
anbefalet os elskelige Hr. Jochum Gersdorff til Tundby- 
holm [o: Turebyholm] etc. at gjøre den Anordning, at I til 
samme Reises Fortsættelse bekommer et af vores og Kronens 
Orlogsskibe. Cum claus consv. Flensborghuus 16 Mai 1654. 
T. IX. 224. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Sivert Urne fik Brev at maa forløves her neder 

til Danmark. 

F. in. V. s. G. t. Vider, at vi efter eders underdanigste 
Anmodning og Begjering naadigst tilfreds er, at I udi nærvæ- 
rende Sommer maa begive eder her ned til vort Rige Danmark, 
der eders magtpaaliggt^nde Erinder, indtil videre naadigst An- 
ordning, at bestille. Cum claus. consv. Flensborghuus 16 Mai 
1654. T. IX. 224. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Holger Vind fik Tilsagn paa Brunla Len. 

F. in. V. G. t. Vid, at vi dig naadigst ville have forlenet 
til Philippi Jacobi 1655 med Brunla Len i vort Rige Norge, 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 199 

hvorimod du igjen skal afstaa de 1000 Eigsdaler, som dig til- 
forne til Pension naadigst forundt er, derefter du dig kan vide 
at rette. Koldinghuus den 24 Mai 1654. T. IX. 224. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbe fik Brev om en Skandse ved 
Marstrand. 

F. m. V. s. Gr. t. Eftersom I tilforn haver bekommet 
vores naadigste Befaling al eztraordinaire Bekostning udi Mar- 
strand at indstille. da efterdi vi af eders underdanigste ned- 
skikkede Erindring og Indlæg naadigst erfarer, paa Fisker- 
liolm udi be^.® Marstrand Havn en Skandse af Muur at være 
opbygt, som endnu halvi^erde Alen forheles skulde, hvortil en 
stor Andeel Steen og Kalk er ført udi Forraad, ere vi naadigst 
tilfreds, at I saadan Forraad paa samme Skandse maa lade 
forbruge, saa og at samme Skandse maa være besat med 60 
Mand, saalænge samme Arbeid varer, men naar Arbeidet bliver 
fuldferdiget eller haver Ende, da haver I den siden at lade be- 
sætte med 40 Mand og 4 Bøsseskytter, saa og paa vore Vegne 
anbefale den seneste til eder opskikkede Stykhauptmand Johan 
Eberhart Speckhan udi be*.® Skandse, indtil paa videre 
naadigst Anordning, at commandere, og derhos tillige Inspection 
at have med hvis Stykker og Munition, som der forbliver, efter- 
som I eragter udi Fredstid, som forskrevet staar, der nogen- 
ledes at kan behøves, med saa Skjel I samme Stykker og 
Ifonition, som I samme Skandse haver ladet medforsyne, til 
Fæstningens Fornødenhed derfra igjen behøver, men dersom I 
ikke samme Stykker og Munition, som paa Skandsen nu findes^ 
haver i Behov til be^.® Baahuus Fæstnings Fornødenhed, da 
haver I dennem der at lade forblive eller og andensteds i god 
Forvaring, indtil Fornødenhed det udkræver, at lade hensætte. 
Cnm claus. consv. Koldinghuus den 26 Mai 1654. T. IX. 225. 
(Conc. i Bigsarkivet.) 

Hellef Aslakssøn Ørud af Norge, som sig i Leiermaal 
haver forseet, at maa blive i Landet. 

F. rn. Gr. a. v., at vi af synderlig Grunst og Naade efter 
underdanigst Ansøgning og Begjering naadigst haver bevilget 
og tilladt, s^a og hermed bevilger og tillader, at Hellef Aslaks- 
søn Ømd af Aas Prestegjeld udi Akershuus Len, som sig 
i Leiermaal forseet haver med Thoran Hellesdatter, som 
hverandre udi tredie Led skal være beslægtet, maa nyde hans 



Digitized by VjOOQIC 



200 1654. 

Fred og blive i Landet, dog skal han nøiagtigen bevisliggjørej 
at de hverandre ikke nærmere end, som forskrevet staar, ere 
beslægtet eller paarører, saa og for samme begangne Forseelse 
aftinge, hvis det ikke allerede skeet er, saafremt han ellers 
denne vores Benaading agter at nyde. Cum inhib. sol. Kolding- 
huus 27 Mai 1654. R. IX. 434. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hans Torstenssøn Eg af Norge at være skydsfri 
hans Livstid. 

F. III. Gr. a. v., at vi efter underdanigst Ansøgning og 
Begjering af kongelig Grnnst og Naade naadigst haver bevilget 
og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at Oluf Hans- 
søn Eg, hans Fader, ved Navn Hans Torstenssøn Eg, maa være 
fri og forskaanet hans Livstid for Skydsfærd at holde. Cum 
inhib. sol. Koldinghuus 27 Mai 1654. R. IX. 435. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Nils Ebbessøn fik Bestalling at være Lagmand 

i Stavanger. 

F. m. Gr. a. v., at vi naadigst haver tilskikket og for- 
ordnet os elskelige Nils Ebbessøn at skal være Lagmand i vor 
Kjøbsted Stavanger udi vort Rige Norge, da haver vi naadigst 
undt, bevilget og tilladt, saa og hermed under, bevilger og til- 
lader, at foT^^ Nils Ebbessøn maa og skal for samme sin Tje- 
neste og Bestilling bekomme al den Rettighed, Rente og Ind- 
komst, som forordnet og tilliggendes er til Lagstolen i for^^ 
Stavanger og afgangne Jacob Rasch, forrige Lagmand der 
sammesteds, havt haver, være sig udi Grods, Landskyld, Leding, 
Tiendepenges Rente af Stavanger Lagmandsstol og anden visse 
og uvisse Rente, eftersom forQ^» Jacob Rasch for samme sin Be- 
stilling og Tjeneste havt og nydt haver, det i lige Maade at 
skulle have, nyde, bruge og beholde, imeden og al den Stund 
han er Lagmand i Stavanger. Cum inhib. sol. Koldinghuus 
31 Mai 1654. R. IX. 435. 

Jørgen Bjelke paa Christiansø, at erklære sig paa 
Ditlev Køsters Supplication. 

F. m. V. Gt. t. Hvad Bitlev Køster paa hans egen og hans 
SødskQndes Vegne for os underdanigst imod Christen Sørens- 
søn, forrige Foged i Lister Len, klagligen haver ladet an- 
drage, haver du af hosføiede hans Supplication videre at see 
og erfare. Thi bede vi dig og naadigst ville, at du dig om 
be*? hans Supplications Beskaffenhed med Flid erkyndiger og 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 201 

dig siden imod os tmderdanigst udførligen erklærer, om du erag- 
ter hans Erbydelse os og Kronen til Gravn og Bedste at kan 
gelange, hvorom du med forderligste din underdanigste og efter 
Sagens befondne Beskaffenhed udførlige Belation i vort Kant- 
selli haver at indskikke. Cnm claus. eonsv. Koldinghuns 1 Juni 
1654. T. IX. 225. (Conc. i Eigsarkivet.) 
Hr. Henrik Bjelke fik Pas paa Pelikanen til Island. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Henrik Bjelke til 
Elling a ard etc. er nu paa sin Reise med et vores Orlogsskib, 
kaldes Pelikanen, fra vor Kjøbsted Kjøbenhavn og til be^.^ 
voi*t Land Island sig at begive og siden efter Leiligheden til- 
bage igjen, thi bede vi kjærligen vore kjære Venner, Naboer 
og Forvandte, saa og strengeligen byde og befale vores egne 
Admiraler, Capitainer og Udligger i Søen samt vore Fogder, 
Embedsmænd og alle andre vore egne Undersaatter, som han 
paa samme Aeise med toT^^ vort Skib hænder for at komme, 
at I hannem nbehindret dermed samt al des Indehavende lader 
passere og repassere, ei gjørendes hannem derpaa nogen Forhin- 
dring i nogen Maader. Og dersom han af Storm og Uveir ind- 
trænges udi nogen eders Havne, I da for billig Betaling ville und* 
sætte hannem med Folk, Fetalie, Anker, Toug og hvis andet, han 
behøver og eder om anmoder. Det ville vi med forbe*« vore kjære 
Venner, Naboer og Forvandte udi slige eller andre Maader igjen 
forskylde og bekjende og af vore egne Undersaatter det saa 
alvorligen havt have. Koldinghuus 2 Juni 1654. R. IX. 436. 
Hr. Gregers Krabbe, at indlægge KgL Maj.s Part af 
6000 Rigsdaler til Sølvverket. 

F. III. V. s. G-. t. Eftersom vi naadigst erfarer en Capi- 
tal paa 6000 Bigsdaler til Sølvverkets Fortsættelse nu strax 
at behøves, da ere vi naadigst tilfreds, at I paa vores Vegne 
til samme Capitals Fyldestgjørelse indlægger saa meget, som 
08 pro Kvota deri tilkomme kan, af den Capitals Penge- som 
staar ved Myntet i vor Kjøbsted Christiania, med saa Skjel 
at de andre Participanter samme Capitals Summa ogsaa bevil- 
ger, saa enhver derudi sin Part i lige Maade pro Kvota ind- 
lægge vil. Cum claus. consv. Koldinghuus 2 Juni 1654. T. IX. 226. 
(Orig. i Eigsarkivet.) 

Hr. Nils Mathissøn Tønsberg fik Confirmation paa 

et Mageskifte. 

F. III. O. a. v., at eftersom os elskelige Vincents Bildt 



Digitized by VjOOQIC 



202 1654. 

til Nes, vor Hand, Tjener og Befalingsmand over Tønsberg 
Len, paa vore Vegne og naadigste Behag og Ratification haver 
gjort et Mageskifte med os elskelige, hæderlig og vellærd Hr. 
Nils Mathissøn, Sogneprest til St. Laurentii Kirke ndi Tøns- 
berg By, hvorpaa nu søges vores naadigste Gonfirmation, hvil- 
ket lyder Ord efter andet, som følger: 

Eftersom den stormægtigste, høibaame Fyrste og Herre, 
Hr. Fredrik den Tredie, med Grnds Naade etc., alles vores 
allemaadigste Herre og Eonning, haver sit Missive naadigst 
ladet ndgaa sub dato Akershuus den 31 Angust Anno 1648, at 
Lensmændene her ndi Norge maa handle med høibe^.® Hs. Maj.s 
Undersaatter udi Lenene, som Grods til Mageskifte underdanigst 
er begjerendes, at de formedelst stor Bekostning til Danmark 
og tilbage igjen, som de ellers skulde anvende, skulle give 
dobbelt saa meget til Vederlag til Hs. Kgl. Maj. og Kronen 
imod det, de bekommer, dog paa høibe^ Hs. Kgl. Maj.s naa- 
digste Ratification, efter merbe^® Hs. Kgl. Maj.s naadigste Mas- 
sives Indhold. Saa efterdi hæderlig og vellærd Mand, Hr. Nils 
Mathissøn, Sogneprest til St. Laurentii Kirke udi Tønsberg 
By, nu haver bebrevet og skjødt til høibe^® Hs. Kgl. Maj. og 
Norges Krone efterskrevne Gaarder og Gaardeparter i Tøns- 
berg og Brunla Lene beliggendes, navnlig Rustan udi 
Hof Sogn i for"^ Tønsberg Len, skylder aarligen V* Skippund 
Meel og V« Daler Fornødspenge med Bygsel udi en Graard paa 
Nøterøen, navnlig Ellie Stab [o: Elgestad], 2 Pund Smør 
uden Bygsel, og en Gaard iSandherred udi Brunla Len, navnlig 
Synder Hucherød [o: Haukerød], V« Pund Smør med Bygsel, 
efter derpaa hans udgivne Skjødes videre Indhold, da haver jeg, 
Vincents Bildt til Nes, Befalingsmand over Tønsberg Len, efter 
forberørte høibe^<^ Kgl. Maj.s, min allemaadigste Herres, Missive 
derimod skjødet og bortskiftet, og nu med dette mit aabne Brev 
skjøder og bortskifter fra høibe** Hs. Kgl. Maj. og Norges Krone 
og til for».® hæderlig og vellærd Mand, Hr. Nils Mathissøn, hans 
Hustru og deres Arvinger efterskrevne Ødegaard, navnlig Ør sn es, 
som skylder aarligen Smør 2 Bismerpund med Bygsel, liggendes 
paa Nøterøen udi he^f Tønsberg Len, med al des Herlighed. 
Rente og rette Tilliggelse, som er Ager, Eng, Skov, Mark, 
Fiskevand og Fægang, vaadt og tørt, inden Markeskjel og uden, 
med Lotter og Lunder, aldeles intet undertagendes i nogen 
Maader, som der nu tilligger og af Arilds Tid tilligget haver 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 203 

og bør dertil at ligge med Rette, for".® Hr. Nils Mathissøn, hans 
Hustru og deres Arvinger skal have, nyde, brage og beholde, 
for et evig og uigjenkaldét Odel- og Mageskifte og høibe*? 
Hs. Kgl. Maj. og Norge.^ Krone ingen ydermere Lod, Deel, 
Ret eller Rettighed at have til eller udi for»« Ørsnes eller noget 
des Tilliggelser efter denne Dag i nogen Maader. Thi beplig^ 
ter jeg mig paa høibe** Hs. Kgl. Maj.s og Kronens Vegne efter 
forberørte Hs. Kgl. Maj.s naadigste Missive at frihjemle og 
ftildkommeligen tilstaa ovenbe^® Hr. Nils Mathissøn, hans Hu- 
stru og deres Arvinger for^® Hs. Kgl. Maj.s og Kronens Graard 
og Gods med al des Rente og rette Tilliggelse med Bygsel og 
anden Herlighed, eftersom forskrevet staar, for hver Mands 
Tiltale, som derpaa kan tale med Rette i nogen Maader. Skeede 
det saa imod Forhaabning, at for"».® Ødegaard Ørsnes blev for"*.* 
Hr. Nils Mathissøn, hans Hustru, Børn eller deres Arvinger 
afvunden ved nogens Dom eller Rettergang formedelst nogens 
Vanhjemmels Brøst Skyld, da bepligter jeg mig paa høibe*.® 
Hs. Kgl. Maj.s Vegne at forskaffe og vederlægge for»« Hr. Nils 
Mathissøn eller hans Arvinger saa godt og velbeleiligt Gods 
igjen inden 6 samfelde Uger der næst efter eller og ^ver sin 
Anpart uden Hinder eller Forfang igjen at thilliuge [o: tilvige], 
saa det paa begge Sider skal blive hverandre skadesløs i alle 
Maader. Til Vidnesbyrd at saaledes fast og uryggeligen hoddes 
skal, som forskrevet staar, saafremt høibe^ Hs. Kgl. Maj. for»* 
Mageskifte naadigst ratificerendes vorder, da haver jeg mit 
Signet herunder trykt og med egen Haand underskrevet. Actum 
Kgl. Maj.s Gaard Sæm for Tønsberg den 20 Februar 1654. 

Vincents Bildt. Egen Haand (L. S). 
Da haver vi nu for"® Mageskifte, som for».« Vincents Bildt 
i saa Maader paa vores naadigste Ratification gjort haver, udi 
alle des Ord og Punkter, som forskrevet staar, naadigst con- 
finneret og stadfæstet, saa og hermed confirmerer og stadfæster. 
Koldinghuus 7 Juni 1654. R IX. 436. 
Vincents Bildt, at ligge i Slotslov paa Akershuus. 

F. ni. V. G. t. Eftersom vi naadigst paa tre Maaneders 
Tid haver forløvet os elskelige Hr. Gregers Krabbe til 
Torstedlund, Ridder, vor Mand, Raad og Statholder udi 
vort Rige Norge og Embedsmand paa vort Slot Akershuus, 
herned til vort Rige Danmark sig at maa begive^ da bede vi 
dig og naadigst ville, at du retter din Leilighed efter indtil 



Digitized by VjOOQIC 



204 1664 

hans TilbagekoiDBt paa he^ vort Slot Akershnus at ligge i 
Slotsloven, havendes Indseende at intet derpaa Fæstningen i 
hans Fraværelse vorder forsømmet og ellers imidlertid vores 
og Kronens Interesse der i Agt haver. Cum claos. consv. 
Koldinghuus 7 Juni 1654. T. IX. 226. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbes Forlov. 

F, ni. V. s. a t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at 1 
herneder til vort Bige Danmark paa tre Maaneders Tid maa 
være forløvet, der eders magtpaaliggende Erinder at forrette, 
dog haver I tilforne den Anordning at gjøre, at intet der paa 
Fæstningen udi eders Fraværelse vorder forsømmet. Vi haver 
og naadigst befalet os elskelige Vincents Bildt etc. indtil 
eders Tilbagekomst der paa Fæstningen at ligge i Slotsloven 
og imidlertid vores og Kronens Interesse i Agt at have. Cum 
claus. consv. Koldinghuus 7 Juni 1654. T. IX. 226. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbes Forlov. 

F. III. V. s. Gt. t. Vider, at vi efter eders underdanigste 
Ansøgning og Begjering naadigst tilfreds er, at I herned tQ 
vort Rige Danmark, der eders magtpaaliggende Erinde at for- 
rette, paa nogen Tid maa forloves, dog haver I den Anord- 
ning at gjøre, at intet udi eders Fraværelse der ved Fæstningen 
eller i andre Maader vorder forsømmet. Vi haver og naadigst 
befalet os elskelige Johan Fir eks til Aabygaard, vor 
Mand, Tjener etc, indtil eders Tilbagekomst der paa Fæstnin- 
gen at ligge i Slotsloven og imidlertid vores og Kronens Inter- 
esse i Agt at have. Cum claus. consv. Koldinghuus 10 Juni 
1654. T. IX. 227. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Johan Fircks, at ligge i Slotslov paa Baahuus. 

F. m. V. G. t. Eftersom vi naaadigst paa nogen Tid 
haver forløvet os elskelige Hr. Iver Krabbe etc. sig herned tU 
vort Rige Danmark at maa begive, da bede vi dig og naadigst 
ville, at du retter din Leilighed efter indtil hans Tilbagekomst 
paa be^ vort Slot Baahuus at ligge i Slotsloven, havendes Ind- 
seende, at intet der paa Fæstningen i hans Fraværelse vorder 
forsømmet og ellers imidlertid vores og Kronens Interesse der 
i Agt haver. Cum claus. consv. Koldinghuus 10 Juni 1654. 
T. IX. 227. (Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1654. §06 

Oslo Hospitals Fnndais. 
f*, in. Gt. a. v., at eftersom vi naadigst kommer ndi Erfaring, 
at Tores elskelige kjære Forfædre, Konninger, nu udi Herren 
salige, høilovlig Ihukommelse, haver naadigst bevilget og tillagt 
vort Hospital udi vor Kjøbsted Oslo udi Norge adskillige Jorde- 
gods, Bente og Indkomst til en Deel fattige og forarmede 
christne Mennesker og Guds Lemmer, da paa det at hvis udi 
saa Maade Grud til Ære, fattige, nødtørftige Mennesker og Gruds 
Lemmer til Hjælp, Trøst og Underholding udgivet og forordnet 
er, tilbørligen maa blive brugt og anvendt de fattige til Gavn 
og Bedste og ikke udi andre Maader unytteligen forødes eller 
forkommes, have vi naadigst for godt anseet at lade fornye 
og forbedre denne efterskrevne Fundats, Skik og Forordning, 
hvorefter vi ville, at Forstanderen udi forbe*? vort Hospital, 
som nu er eller herefter kommendes vorder, saavelsom de fattige 
og syge, som nu udi Hospitalet ere eller herefter indkommendes 
vorder, desligeste Hospitalets daglige Folk og Tjenere sig aldeles 
skal have at rette og forholde under Straf, som vedbør: 

1. Først skal tilskikkes af Statholderen og Bispen for- 
ordnes af Raadet udi Christiania eller af lige Kvalitet en 
ærlig, fipom og gudfrygtig Mand til Forstander, som enten er 
gift med en ærlig Hustru eller ugift og fører et godt, fromt, 
kydsk og christeligt Liv og Levnet, hvilken med al Vind- 
skibelighed kan forestaa samme vort Hospital, oppeberge al den 
Bente og Indkomst, visse og uvisse, og anvende til de fattiges 
Ophold, Behov og nødtørftige Underholding, rammendes og viden- 
des deres Bedste, stedse Gavn og Forbedring. 

2. Denne Forstander skal og have grangivelig flittig Ind- 
seende, som han det agter for Gud og os at svare og være be- 
kjendt, at al Ting ordentlig til Maadelighed forsynligen og vel 
uddeles blandt de fattige indlagte Lemmer og ikke til sin egen 
og sine Venners Nytte eller udi andre Maader utilbørligen de 
fattiges Indkomst henvende, forkomme eller forkomme lade, og 
paa det han kan have des større Aarsage med al som største 
Troskab og Flittighed at betjene de fattige, da skal han have 
sin nødtørftige Føde og Ophold af Hospitalets Indkomst og 
aarligen til Løn 30 Rigsdaler, og skal han være tilforpligt 
aarligen til hver Philippi JacobiDag [at] gjøre rigtig Rede og 
Begnskab paa al den Deel, lidet eller meget, visse og uvisse, 
intet undertagen, som han af samme Hospitals Bente og Ind- 



Digitized by VjOOQIC 



206 1654. 

komst oppebaaret og igjen udspist eller udgivet haver, og samme 
sit Begnskab levere til vores Statholder paa Akershuus, Super- 
intendenten) menige Kapitel og Borgermesteren udi Christiania, 
og saafremt Regnskabet efter Fundatsens Formeld befindes 
rigtigen og nøiagtigen, af Statholderen og Bispen derfore kvit- 
teres og hvis, der efter Begnskabs Aflægning befindes at være 
forøvret eller ufortæret, det skal blive Hospitalet til Fremtarv 
og des Huses Forbedring. 

3. Der skal altid holdes en Prædikant af menige Kapi- 
tel, Borgermesterene og Forstanderen lovligen kaldet, hvilken 
Prædikant skal den sedvanlige Kirketj eneste der sammesteds 
ndi Hospitalet forrette ved Tid og Klokkeslag paa Søndagen 
og Fredagen, som til Høimesse udi Christiania holdes. Han skal 
og, som Fornødenhed udkræver, de fattige udi Sygdom aden 
Fortræd paa sit Embeds Vegne betjene, saavel Stadens egne 
Betjente med underliggende Ødegaards Mænd og Tjenere, naar 
det fornøden begjeres. Han skal og ofte Morgen og Aften selv 
holde Bøn udi Synderlighed, om ingen af de indlagte Lemmer 
dertil bekvem [er], hvilke ellers hver Morgen og Aften skulde 
tilholdes det at gjøre, han skal og ofte, naar Maaltidstimen er 
og Udspisningen skeer, være tilstede, da altid formane de fat- 
tige at de findes Gud og Øvrigheden taknemmelige. Denne 
Prædikant skal have sin fri Værelse og Residents nær ved 
Hospitalet og have aarliggen til Kost en Portion af adskillig 
Slags Victualia, som paa en Person efter Fnndatsen er bevilget, 
og til Løn 50 Bigsdaler. Naar samme Prædikant sig udi sit 
Embede, Liv og Levnet skikker og forholder, at han eragtes 
velfortjent, af Hospitalets Inspectenrer og Forstandere et sand- 
færdigt godt Vidnesbyrd gives, da naar noget Prestekald vace- 
rer, skal han og dertil med Øvrighedens Consens fremfor nogen 
anden befordres. 

4. Skal og forordnes en Degn, udvalgt iblandt Skolens 
Personer udi Christiania Skole, om hvilken der er god For- 
haabning at continuere ved Bogen, som skal tåge vare at synge 
om Søndagen, Fredagen og naar Lig begraves, og haver der- 
fore af Hospitals Indkomst til Løn 15 Bigsdaler aarligen og 
til Færgepenge 4 Bigsdaler. 

5. Hospitalets Bente og Indkomst, som nu saaledes over- 
slagen, at deraf kan underholdes fattige og syge paa Sengene 
24 Personer. Og efterdi der til saadan de fattiges Bygte [o: Bøgt] 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 207 

og Hospitals Gjerning behøves Tjenestefolk, da skal Forstanderen 
lade sig med disse efterskrevne benøie og ikke Hospitalet med 
flere maa besverge, ei heller til dennem mere til Udgift skrive 
end deres Kost og Underholding lige ved en af Lemmeme udi 
Hospitalet, deres Seng og Værelse som Tjener efter Stand bør 
at have, og til Løn, som vi enhver herudi bevilger og sam- 
tykker, som er: først Forstanderens Tjener, som behøves at 
reise iblandt Bønderne, i den Sted Bidefogden tilforne haver 
tjent, 12 lUgsdaler, en Fadebordskvinde, hvilken og som en 
£jeldersvend udspiser Fetalien til Kokken og den iblandt 
Lemmeme uddeler, 12 Eigsdaler. Kokken 8 Bigsdaler, Kokke- 
pigen, som og koger for al Hospitalets Folk og Betjente, 7 
Brigsdaler, en Brygger og Bagerpige 7 Bigsdaler, to Arbeidsdrenge 
til at drive Hospitalets Avl, hugge og kjøre Veed og Vand, 
hver 9 Bigsdaler, en Fæhyrde, som om Vinteren røgter Hospi- 
talets Fæ, 7 Kigsdaler, en Stuekvinde i Hospitalet at betjene 
alle de indlagte Lemmer, at vaske deres Klæder og Lagen, 
rede deres Senge og holde Fade, Tallerkener og Skaaler rene, 
8 Bigsdaler. 

6. Hospitalets Inspecteorer skalle hvert Aar gjøre og 
sætte en vis Taxt paa Indkomsten efter Jordebogen; hvis deraf 
bliver solgt for Penge, skal efter Taxten af Forstanderen føres 
til Kegnskab. 

7. Naar nogen af de indlagte Lemmer ved Døden afgaar, 
da maa der ikke indtages nogen for Vild eller Venskab, men 
de som befindes at have fremdraget deres Liv og Levnet chri- 
steligen, ærligen og vel der udi vor Kjøbsted Oslo og nu 
Christiania, tilmed skattet og skyldet til os og Byen, som ere 
blevne forarmede og befindes nødtørftige Hospitalslemmer, disse 
fremfor alle andre skulle med Superintendentens, Borgermeste- 
rene og Sogneprestens Consens og Samtykke derind igjen be- 
skikkes og til Livs Ophold forundes, hvilke efter de ere ind- 
stedde, skulle ikke siden løbe udi Byen, eller tåge sig anden 
Idræt fore enten med Drik, Rettergang, Letfærdighed eller 
andet saadant, som rette Hospitalslemmer ikke sømmer, mens 
de skulle blive inden Hospitalets Grrændser og tåge til Takke, 
hvis dennem efter Formue og Tidsens Leilighed bliver til Spise 
fremskikket, bedendes for al christelig Øvrighed, som saadan 
deres Underholding saa mildeligen forordnet haver« 



Digitized by VjOOQIC 



.208 1654. 

8. Ikke nogen af Lemmerne maa sig fordriste at ndgaa 
af Hospitalet, til en eller anden deres Venner at besøge, med 
mindre det skeer med Forstanderens Villie [og] Yidskab om 
Forlov maa gives og tilstedes, at slig TJdgang skeer nden For- 
argelse. 

9. Dersom nogen sig vil indkjøbe at have sin Livs^de og 
Ophold udi dette vort Hospital, da maa saadant skee og til- 
lades, og da skal den samme strax levere Forstanderen saa mange 
rede Penge, at han af Renten kan leve eller des Værd, som 
med hannem omaccorderet vorder at skal give[s], hvilke Penge 
strax hos visse Folk imod nøiagtig Caution og Pant skal sæt- 
tes paa Rente eller og kjøbes derfore fast Jordegods, og da 
haver den samme Person at ny de den Tractamente og Tjeneste 
ligesom en de andre Hospitalslemmer, nden saa er han eragtes 
at maa have sit Bord hos Forstanderen. Mens dersom nogen 
begjerer sig udi dette vort Hospital at ville have en fri Seng, 
for dennem og deres Arvinger at raade en Lem at indbestedige, 
da maa sligt ikke skee aden med vores særlige naadigste Be- 
villing og Tilladelse^ dog saa at den, som indbestediges, er et 
Hospitalslem og saadan en Summa gives, af hvis Rente samme 
Lem uden Hospitalets Omkostning vel kan underholdes. 

10. Hvis Hospitalslemmer, som før er meldt, med Super- 
intendentens, Borgermesterene og Sogneprestens Samtykke bli- 
ver indbevilget, dennem sk^l Forstanderen nødtørffcigen bespise 
og give dennem til tvende Maaltider om Dagen og til hvert 
Maaltid tvende gode Retter Mad, og det vel kogt og tilred, og 
spises med ulasteligt norsk 01, som Hospitalets Indkomst kan 
taale og forsvarligt være kan, til hvert Maaltid hver Person 
en Pot 01. Udspisningen maa og saaledes skee, at dersom Lem- 
merne ei kan gaa til Bords til bestemt Tid om Dagen, da skal 
dennem deres Portion af Brød, Smør og Fisk og af alle Slags gives 
enten til hver Dag eller hverlJge, saa de det selv kan koge og 
fortære^ naar dennem lyster, mens Kjød og Flesk, saa og Suppe- 
mad, Erter, Eaal, Melkemad, Grød eller Velling, Neber og 
Eallnnsuppe, dette skal vel koges og Lemmerne som varm 
Mad hver Dag gives, eftersom Dagen og Tiden sig begiver» 
hvormed de og skal lade sig benøie og takke Grud. 

11. Og efterdi altid været sedvanligt til besønderlige Fester 
og Høitider, som ere: St. Miohelsdag, Allehelgensdag, St. Mortens 
Dag, Juledag, Nytaarsdag, Hellig tre Kongers Dag, Kyndelsmesse* 



Digitized by VjOOQIC 



l654. 



å09 



dag, Fastelavns Søndag, Vor Frues Dag udi Fasten, Paaskedag, 
Himmelfarts Dag, Pintsedag, H. Trefoldigheds Søndag, St. Hans- 
dag, Mariæ Besøgelsesdag at give Lemmerne en Tønde godt 01 og 
til samme Høitider, som de det selv kalder, Høitidsfisk af Sild, 
Høstmakrel eller Torsk, og hver Person et Rugbrød, storlig bågt, 
da eragtes det alene til Overflod, hvorfore det og skal være af- 
skaffet, og Forstanderen sig intet udi saa Maader maa føre udi 
Regnskabsudgift, uden hvis ban til nogen udi Sygdom enten paa 
saa danne Helligaftener eller andre Tider, som sligt med Tak- 
nemmelighed erkjender, vil uddele, det stander hannem frit fore. 
12. Den almindelige Udspisning til hver Person aarligen 
ville vi naadigst have bevilget, som Forstanderen saaledes skal 
føre til Regnskab og maa godtgjøres, som etterfølger: 

j Rug, Byg og Blandmeel . 18 Lispund. 

I Byg og Blandmalt 1 Skippund 8 Lispund. 
Humle 18 Bismermark. 

I Erter 2 Settinger. 
Havregryn .... V» Setting. 
Byggryn IV2 Settinger. 

Smør .... 3 Bismerpund 6 Marker. 

Flesk 1 Bismerpund. 

Oxe og Nødkjød. ... 1 Krop. 
Af Faarekjød for ... 1 Rigsort. 
Gaasek] ød St. Martini Aften V* Gaas. 

Saltet Sild 1 Kvarter. 

I Torsk 



[Skippund 6 Daler 
Bismerpund 1 Daler 



Tønden 



3 Daler 



Bismerpund 1 Daler 
Bismerpund 3 Mark 
Kroppen 4 Daler 
1 Mark 
8 Skilling 
4 Daler 



Tønden 

Tønden 4 Daler 
Tønden 3 Daler 
IVa Mark 18 Skilling. 
8 SkilUng 

Tønden 2 Daler *. 



I Makrel 
G-raasei 



hver Slags 1 Kvarter V* Deel 
Otting. 

Tørfisk af allehaande Slags spises fornem- 

meligen udi Fasten . 1V« Bismerpund. 

Roer eller Neber ... 8 Skilling. 

' Spansk Salt til salte Kjød og Flesk til 

al Stedens Fornøden aarlig 5 Tønder. 

Smaat Salt, som dagligen udi 

Kjøkkenet fornøden, aarligen 1V« Tønder. 
Urter og Specerier til Kjøk- 
kens Fornøden aarligen . 4 Rigsdaler. 



^ Den fønte Kolonne fra [ , der indeholder Taxten paa hver Sort, er ikke 
indtet i »Begistre<. 



Norske Rigs-Begistr. XI. 



U 



Digitized by VjOOQIC 



210 1654. 

Til Kirken og Alterets Fornøden aar- 

ligen Viin 1 Anker. 

Brød til Alteret V« Rdlr. 

Voxlys aarligen til Kirkens Fornøden 4Va Rdlr. 
Hvis af disse antegnede Species, som ikke ndi Jordebogen 
findes og til Udspisnings Fornøden for Penge maa indkjøbes til 
de fattiges Underholding, dermed skal forholdes og rette sig 
efter Landkjøbet og Aarsens Tid, og hvis ved Bryggen kjøbes 
af allehaande Fisk, Salt og andet til Stedens Fornøden, skalle 
Christiania Byes Vragere være forpligt at vrage, pakke og cirkel- 
mærke, som Forstanderen efter Markedsgang lideligen skal be- 
tale og saaledes til Regnskab føre. Kan og vel med Forstan- 
deren om en visse Penge anordnes for hver Person aarligen, 
dog Udspisningen at skee, eftersom Fundatsen tilholder og om- 
formelder, og da behøves ingen videre Taxt at sættes paa, hvis 
Vare indkjøbes enten let eller dyrt. 

13. Og eftersom til Stedens Fornøden behøves adskillige 
Arbeidere og Daglønnere, fornemligen om Vaaren og Høsten og 
ellers andre Tider om Aaret, saasom Gjerdefolk, Høstfolk at 
skjære og slaa Hø og Korn, Hospitalets underliggende Tjenere, 
som tilhjælper at hugge og kjøre Brændeveed, Slagtere, Tær- 
skere, Bødkere, Skorstensfeiere, hvilke udi Hospitalet i lige 
Stand, de arbeide, maa bespises med Kost og gives særligen Dag- 
len, hvorom udi forrige Tider vidtløftigen udi Dage og Uger 
Kost til Regnskab førtes, da efterdi alt saadant fornøden, maa 
Forstanderen for alle disse Personer godtgjøres til en Persons 
Kost og Underholdning og til Lan 12 Rigsdaler og ei videre 
Hospitalet til Udgift antegne. 

14. Hvis Heste og adskillige Hestetøi saa og Yogne, 
Ploug, Kjærrebeslag med des bebørlige Redskab, Lærred, Strie 
til Folkenes Senge, til Snedker, Tin og Kobber forslides. Tjære, 
Muurmestere, Glasmestere, som aarligen tilSteden behøves ad- 
skilligt at forbedre, skal Forstanderen føre i sit Regnskab, som 
for lideligst Bekostning skal godtgjøres. Maa og Forstanderen 
aarligen godtgjøres. 20 Rigsdaler til at kjøbe Brændeveed til 
Hospitalets Behov. 

15. Dersom saa kunde hændes, at af alle Slags Fisk ikke kan 
være i Forraad eller for Penge kan bekommes, da skal de fattige 
af den Slags, som forhaanden er og for Penge bekommes kan, lige 
stor Portion udi isteden igjen gives, paa det de ikke skal miste, 



Digitized by VjOOQIC 



1654 211 

eller ogsaa skal dennem med billige Penge betales. Dersom og 
nogen af Lemmerne vil selge af deres Spise, som der»nem efter 
Fnndatsen forundt og de selv ei kan fortære, da skal Forstande- 
ren eligt forstendiges, som dennem med Penge skal betale, paa 
det ikke skal foraarsages, til de fattige udi Hospitalet at ind- 
løbe adskillige fremmede at kjøbe og ander slig Indkjøbs Skin 
adskillig nsømmeligt forrette baade inden og aden Hospitalet. 

16. Befindes nogen af de indlagte Lemmer ntaknemmeligen 
at være, samt ogsaa knaragtigen, til Drakkenskab eller anden 
Uskikkelighed begjerlig, den skal en og anden G-ang paamindes, 
dersom saadan Paamindelse ikke bjælper, da maa den igjen ad- 
vises og en anden i hans Sted igjen indtages, som bedre kan 
skjenne paa, hvad G-ad og godt Folk hjælper hannem tilgode. 

17. Hvad Graver, som gode Christne af G-adfrygtighed til 
Hospitalet og de fattiges TJnderholding givendes vorder, de 
skolle Forstanderen antvordes, at han det adspiser og til Regn- 
skab fører. Hospitalets Lemmer maa det ikke selv ander sig 
bytte eller efter deres Villie forvexle, andtagen om nogen selv 
efter Personers Tal nddeler sine Gaver at enhver strax deraf sin 
Anpart annammer. 

18. Saamange, som ndi Hospitalet ere og noget medHæn-^ 
deme kunde arbeide eller noget forrette sig selv eller andre 
tilgode, de skalle tilholdes det godvilligen og gjerne at gjøre, 
dersom de det benægter, som det til Gavns kunde gjøre, da er 
det feie Synd, om man dennem forviser af Hospitalet. 

19. Skal og herefter aldeles være afskaffet udi Hospitalets 
Kirke og udi de fattiges Nærværelse ikke tilstedes nogen Brude- 
vielse, Bømedaab, Kvinders Kirkegang eller nogen at staa Skrifte 
under Straf, som vedbør, men hvem som slig Tjeneste behøver 
af Hospitalets egne Betjente eller underliggende Bønder og Tje- 
nere, det skal Hospitalets Prædikant forrette efter Bispens An- 
ordning udi Oslo Domkirke, saalænge den er ved Magt, eller og 
udi Akers Kirke ved samme Prædikant, men alle, som under Ho- 
spitalet ere, skulle give deres Offer til Hospitalets Prædikant 
paa de høie Fester udi Hospitalets Kirke og dets Alter. 

20. Hvis sig nogen udi Hospitalet af egne Betjente eller 
underliggende Tjenere forseer med Leiermaal eller Slagsmaal, 
da skulle de som af gammel Sedvane bøde deres Forseelse til 
Hospitalet, som Forstanderen skal føre til Regnskab. 

21. Hospitalets Tjenere saa mange som efter Fundatsens 

14* 



Digitized by VjOOQIC 



212 1654. 

Tilhold behøves, skalle, saalænge de sig ærligen og vel ndi Tje- 
nesten forholder, altid være fri for Skat, og ndi Feidetid fri for 
Udskrivning. 

22. Paa en beleilig Plads, saa stor den behøves, ved Stran- 
den skal opbygges en Søbod, hvorudi adskillige Victaalia, som 
indkjøbes^ vel kan indbevares, saa og hvis Brændeveed, til Ho- 
spitalets Fornøden indkjøbes, samt hvis Deler, paa Hospitalets 
Saug skjæres, kan opsættes. Ved samme Sted skal bo en Færge- 
mand, som til Hospitalets Fornøden behøves at hente fra Bryggen 
hvis, som indkjøbes, saavel Søndagen, Fredagen, Høitider og, 
naar udi Hospitalet skal Lig begraves, til og fra skal overføre 
Hospitalets Degn med hvis mere udi saa Maader behøves, hvori- 
mod og samme Færgemand skal være fri under Hospitalet, saa 
Forstanderen udi saa Maader ingen Bekostning skal skrive Ho- 
spitalet til Regnskab. 

23. Naar saa al Ting efter denne Fundats og Forordning 
fulddrives, og da over al Udspisning, Bygning og al anden 
Hospitalets nødtørftige Udgift befindes at være forøvret, da 
skal det altsammen anvendes udi Penge, imod sikker Caution at 
sættes paa Bente eller fast Jordegods derfor at kjøbes, dermed 
Jordebogen at forbedre. Efter denne Fundats og Forordning 
skal enhver indbrevet og vedkommende aldeles vide dennem at 
rette og forholde, dog ville vi forbeholden have, herudinden efter 
Tidsens tilfaldende Leilighed at forandre og forordne, efter som 
os kan synes bedst og gavnligst at være. Koldinghuus 12 Juni 
1654. R. IX. 438. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Christiania Hospital fik Confirmation paa des Privi- 
legier og tilhørigeGrods og Tilligge i ser af Arilds Tid. 
F. ILL. Gr. a. v., at eftersom udi fremlame høilovlige Kon- 
gers Tid udi vort Rige Norge, Gud allermægligste til Lov og Ære 
og fattige, syge og vanføre Mennesker til Hjælp og Trøst, er 
stiftet og f under et et almindeligt Hospital udi vor Kjøbsted 
Oslo, hvortil er lagt og given adskillige Jordegods, Rente og Ind- 
komst, hvorpaa og af fremfarne Konger, som og særlig af vores 
elskelige, kjære Hr. Fader, sal. og høilovlig Ihukommelse, er 
given Brev, samt og rigtig Jordebog forfattet, om hvilket af 
os elskeUge Hr. Grregers Krabbe til Tor st ed lund, Ridder, 
Danmarks Riges Raad, Statholder udi vort Rige Norge og Hø- 
vedsmand over Akershuus Slot, saavelsom os elskelige Mester 
Henning Stockfleth, Superintendent over Christiania Stift, 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 213 

underdanigst anholdes efter Tidens Forandring og itzige Tids 
Tilstand en ny Pundats naadigst ville give, samt og Jordebogen 
at ratificere, de fattige Hospitalslemmer tU fremdeles Underhol- 
ding, Hjælp og Trøst. Da have vi af vor synderlig Gunst og 
Naade, saa og særdeles for den ehristlig Omsorg, som vi for 
s€«tdanne christne Guds Lemmer, fattige, syge og skrøbelige 
Mennesker drage, naadigst bevilget og tilladt, saa og med dette 
vort aabne Brev naadigst bevilge og tiUade, først at alt hvis 
Jordegods, Rente og Indkomst, som saaledes af fremfarne Kon- 
ger, høilovlig Ihukommelse, til be^« Hospital naadigst er given 
og tillagt, det skal herefter til forskrevne Hospital og de fat- 
tiges Ophold der sammesteds altid forblive. Demæst, eftersom 
med vores elskelige kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihu- 
kommelse, naadigste Villie og Tilladelse en Deel af samme Ho- 
spitals tilligende Jordegods fra Hospitalet er mageskiftet til os 
elskelige Hr. Hannibal Sehested i mod andet vederlagt 
Jordegods, som til Hospitalet igjen er udlagt Anno 1648 og 
Anno 1649 og af os samtykt og foldbjrrdet, da viUe vi, at 
samme Jordegods, som til Hospitalet igjen er tiUagt, skal følge 
og forblive til Hospitalet med lige saadan Frihed, Herlighed og 
udi Uge Rolighed, som det fra Hospitalet bortskift er, altid været 
haver af Arildstid, hvilket forskrevne Jordegods tilsammen, først 
det som af gammelt beholden, dernæst hvis ved før indførte 
Mageskifte til Hospitalet er igjen tidlagt, ville vi naadigst at 
skal forfattes og indskrives udi en rigtig Jordebog efter den 
Form og Maade Anno 1603, udi vores sal. kjære Hr. Faders Tid 
gjort er, hvilken Jordebog af Statholderen udi vort Rige Norge, 
Superintendenten og Kapitlet udi Christiania skal forsegles og 
underskrives. Samt og ville vi naadigst, at de smaa Avls- 
pladser Mortensrud, Bogerud, Bøler, Munkehagen med 
underliggende Saug og Kværn, som af, høilovlig Ihukom- 
melse, Kenning Christian den tredie Anno 1550 til Hospitalet 
naadigst given er, og ligesom de udi den gamle forseglede Jorde* 
bog af Anno 1603 ere indførte og speciflceret, de skulle herefter 
kvit og fri til dette vort Hospital følge og forblive og derunder 
at brages og lade bruge til de fattiges Gavn og Bedste. Des- 
ligste ville vi naadigst, at Hospitalet skal nyde herefter sin 
Andeel af alt confiskeret Gods, som det tilforn nydt haver efter 
Recessen, hvilken vores naadigste Bevilling skal begynde og 
angaa fra dette vort Brevs Dato og siden continuere Aar efter 



Digitized by VjOOQIC 



214 1664. 

andet, indtil vi anderledes tilsigendes vorder. Hvilken forskrevne 
Hospitals Rente efter Jordebogen aaavel al anden visse og uvisse 
Indkomst Forstanderen skal have at annamme og derfore aar- 
Ugen gjøre god Rede og Regnskab efter den Fondatses For- 
melding, som vi herhos naadigst givet haver, som vi og naadigst 
ville, at vores Statholder ndi vort Rige Norge og Superinten- 
denten, som nu ere og herefter kommendes vorder, skulle have 
Indseende med, at over alt forskreven, som vi nu herved naa- 
digst given og fuldkommen ratificeret og confirmeret haver, til- 
børligen holdes og efterkommes. Cum inhib. sol. Koldinghuua 
12 Juni 1654. R. IX. 446. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev, at tilholde M. Kjeld 
Stub at betale 200 Rigsdeler til Christiania Hospi- 
tal paa M. Nils Simonssøns Vegne i G-lostrup. 
F. III. V. s. G. t. Eftersom vi forleden Anno 1651 efter 
allerunderdanigst Ansøgning naadigst haver givet og bevilget 
til Hospitalet udi vor Kjøbsted Oslo ved Christiania hvis efter- 
ladte Gods, gjort udi Penge, efter afgangne Mester Nils Simons- 
søn Glostrup, som os udi vores Fordring tilkom, af hvilket for- 
skrevne os elskelige Jacob Brandt, Forstander over forbe*? 
Hospital, sig paa Hospitalets og de fattiges Vegne allerunder- 
danigst beklager, at skal forentholdes 200 Rigsdaler med deraf, 
saavelsom hvis af Hovedsummen er betalt en Deel efterstaaendes 
Rente, som Mester Kjeld Stub, Sogneprest til Ullensaker, tU 
des ikke haver af betalt, da efterdi de fattige intet bør at miste, 
det vi udi saa Maade naadigst velundt til Hospitalet og de fat- 
tiges Fremtarv givet og bevilget haver, da bede vi eder og naa- 
digst ville, at I forhel® M. Kjeld saaledes tilholder, at han 
forskr°« 200 Rigsdaler med forberørte efterstaaendes Rente nu 
strax til Hospitalets Forstander afbetaler, som de og ellers til 
os og Kronen uden Undskylding længe siden burde været be- 
talt, saa vores naadigste derpaa givne Bevillings Brev uforan- 
dret vorder efterkommet uden længere Forhal. Cum claus. 
consv. Koldinghuus 12 Juni 1654. T. IX. 227. (Orig. og Conc. 
i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev om Maren Daniels 
efterladte Formue at komme til Christiania 

Hospital. 
F. ni. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Jakob Brandt, 
Forstander over vort Hospital ved Christiania, hos os allerun- 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 215 

derdanigst andrager, hvorledes en Evinde, navnlig Maren Da- 
niels, udi be*.® Hospital været indbevilget til Livs Føde, og derpaa 
nogen Aars Tid den Almisse som en af de andre indlagte Lemmer 
efter Fundatsen nydt haver, hvilken samme Maren Daniels af en 
dnden Evinde, navnlig Birte Grisegaard skal være udraabt 
og for adskilligt utilbørligt beskyldt, efter hvis Maade forbe*® 
Maren Daniels med Øvrigheds Villie af Forstanderen skal være 
ndaf Hospitalet forløvet, dog med den Condition, indtil hun 
med sin Yederpart ved Lov og Dom kunde adskilles, hvilket 
saaledes skal være skeet, at samme Maren Daniels saavidt uskyl- 
dig befunden af Borgermester og Raad udi Christiania for hen- 
des Avindskvinde forbe*® Birte Grisegaards Beskylding og 
hendes Tiltale er vorden frikjendt. Og eftersom forbe*® Maren 
Daniels nogen Tid derefter ved Døden afgangen, som ellers, om 
hun havde levet, burde sin Sted igjen udi Hospitalet tiltrædet, 
saa formener og Forstanderen, at hendes effcerladte Gods og 
Formue jo billigen bør at komme Hospitalet og de fattige til- 
gode, da efterdi det ikke synes ubillig at være, da bede vi eder 
og naadigst ville, at I det derhen befordrer, at for»».® Maren Da- 
niels efterladte Gods og Formue, hvor det lindes og efterspør- 
ges kan, ved hvad Navn det og nævnes, til dette vort Hospital 
og Forstanderen bliver overåntvordet, som det til de fattiges 
Fremtarv og Hospitalets Gavn haver at anvende og til Regn- 
skab føre. Cum claus. consv. Eoldinghuus 12 Juni 1664. T. IX. 
228. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet). 

Hr. Gregers Erabbe fik Brev anlangende den Regi- 
strering efter M. Nils Simonssøn Glostrup at inkvi- 
rere og Christiania Skole til nogen Gjæld befordre. 
F. III. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
lader inkvirere, hvorledes med den Registrering og forlorne Over- 
slag paa afgangne Mester Nils Simonssøn Glostrups efterladte 
Gods og Formue er tilgaaen, eftersom formenes dermed ikke saa 
lovlig at være omgaaet, som det sig burde, og Christiania Skole, 
som efter rigtige og ukasserede Haandskrift haver at fordre, der- 
udi er interesseret, og dersom I billigt eragter at samtlige Ar- 
vinger for for°® Skolens Erav ikke burde at forskaanes, at I da 
Skolen til den forskrevne Hovedstol befordrer, paa det Arvin. 
geme siden for videpe Tiltale maatte fri være. Cum claus. 
consv. Eoldinghuus 12 Juni 1654. T. IX. 228. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



216 1654. 

Antoni Knip, at Christiania er forundt til Hospita- 
let den fjerde Part af Confiskation nordenfjelds 
[o: søndenfjelds]. 

F. III. V. Gr. t. Vid, at vi naadigst haver bevilget Ho- 
spitalet udi vor Kjøbsted Christiania, at maa nyde den fjerde 
Part af alt confiskeret Gods, som kan falde sandenfjelds udi 
vort Rige Norge, ligesom det den tilforn nydt haver, hvilket 
vi dig til Underretning naadigst haver villet lade vide, som du 
og paa Toldstederne haver at lade forkynde. Cum claus. consv. 
Koldinghaus 12 Juni 1664. T. IX. 229. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr.IverKrabbe fik Brev anlangende Knud Stephens- 
søn[s] og Laurs Jargenssønfs] Kreier af Koster. 

F. III. V. s. Gr. t. Eftersom Knud Stephenssøn og Lau- 
rits Jørgenssøn af Koster for os underdanigst haver ladet an- 
drage, hvorledes deres Kreier dennem skal være arresteret, 
eftersom de sig ei hos Tolderen haver angivet, uanseet de efter 
Befaling skal dermed have ført Tømmerlast til Marstrands 
Blokhuus, da efterdi vi af eders underdanigste Erklæring 
Sagens Beskaffenhed naadigst erfaret haver, saa at den Forseelse, 
derudinden er skeet, ikke af dennem er beganget vores Rettig- 
hed dermed at besvige, eftersom de dog strax derefter hos Tol- 
deren paa Halden deres Laste og Roers Told klareret og be- 
talt haver, menAarsagen dertil haver været den Hast og korte 
Tid, som dennem haver været forelagt med Tømmeret at afseile, 
ere vi naadigst tilfreds, at den herudinden af Supplicanteme 
begangne Forseelse maa dennem denne Gang være tilgivet og 
efterladt, saa at de den derover afsagte Dom uagtet maa igjen 
bekomme deres Kreier løs af Arresten og dem herefter, som til- 
forn, til deres Næring uden videre Tiltale for denne Sag fri 
nyde, bruge og beholde. Cum claus. consv. Koldinghuus 13 Juni 
1664. T. IX. 229. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Troels Asmundssøn fik Efterladelse for 
Leiermaal i forbuden Led. 

F. III. G. a. v., at eftersom Troels Asmundssøn paa Ro s- 
øen i Skee Prestegjeld i vort Rige Norge for os underdanigst 
haver ladet andrage, hvorledes han sig med en Kvindesperson, 
navnlig Siri Hans datter, hannem udi tredie Led (dog uafvi- 
dendes) beslægtet, udi Leiermaal skal have forseet, underdanigst 
derfor begjerendes, dennem begge samme Forseelse denne Gang 
naadigst maatte efterlades, saa og bevilges at komme udi Egte- 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 217 

skab tilsammen, da have vi paa saadan imderdanigst Ansøgning 
og Begjering naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge 
og tillade, at samme Forseelse dennem denne Grang naadigst maa 
efterlades, saa de deres Fred maa ny de og udi Egteskab tilsammen 
komme, dog skal ban saavelsom bnn tiltænkt være for forskrevne 
Benaadning efter deres Middel og Formue saavelsom Lensman- 
dens Sigelse til næste Hospital noget ndgive og derfornden for 
Sagen paa beharige Steder aftinge, saafremt de ellers denne 
vores Benaading agter at nyde. Cum inhib. sol. Eoldinghnus 
16 Juni 1654. R. IX. 448. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Hr. Grregers Krabbe fik Brev, at meddele Jacob 
Brandt Stevning over Nicolas Povelssøn. 
F. m. V. s. Gt. t. Eftersom os elskelige Jacob Brandt, 
Hospitalsforstander udi vor Ejabsted Christiania^ hos os under* 
danigst haver ladet andrage og sig beklage, hvorledes os elske- 
lige Nicolaus Povelssøn, Lagmand udi vor Ejøbsted Throndhjem, 
Hospitalet dersammesteds saavelsom for^.<» Jacob Brandt udi hans 
anbetroede Bestilling og paa egen Person skal have forurettet 
og derved foraarsaget be*.® Nicolaus Povelssøn ved Rettens Mid- 
del at søge og Sageme paa Aasteden, nemlig til Akers Her- 
redsthing, saavidt den Sorenskriver med tre ,6ange 12 Lagret- 
tesmænd hver Grang kunde vedkomme udi at kjende og dømme, 
haver udført, og eftersom be^® Nicolaus Povelssøn nu til Thrond- 
hjem er henfløt og Jacob Brandt befrygter, at for».® Nicolaus 
Povelssøn til Rettens Forhal sig skulde undslaa ikke at møde, 
om han hannem end vel lovligen kunde indstevne, som og af 
be^® Jacob Brandt berettes allerede at skalvære skeet, da bede 
vi eder og naadigst ville, at I for"^.® Jacob Brandt endnu en 
Rigens Stevning udi Sagen over Nicolaus Povelssøn meddeler til 
at møde i Rette for Lagmanden udi vor Ejøbsted Christiania, 
hvilken Sagen til en visse Dag efter Stevningens lovlige For- 
kyndelse haver at foretage, og da efter rigtige foregaaende 
Domme, Brever og Sandheds Medfør, som udi Retten fremvises, 
Parteme imellom til Endelighed haver at kjende og dømme. 
Cum daus. consv. Eoldinghuus 17 Juni 1654. T. IX. 229. 
(Orig. og Conc. i Bigsarkivet.) 

Fredrik Urne, at løskynde den Contract om det 
Østerdalske Verk. 
F. m. Y. Gt. t. Eftersom vi naadigst tilsinds er til en 

anden Brug at gjøre Forandring med vores Østerdalske Eobber* 



Digitized by VjOOQIC 



218 1654. 

verk i vort Bige Norge, da bede vi dig og naadigst ville, at 
du ndi rette Tide løskynder den Contract, som du med os 
elskelige Brostrup Gedde etc. paa vore Vegne med For- 
pagteme oprettet haver, saa at de sig deretter udi Tide kan 
vide at rette og forholde og al Ting til Nytaarsdag førstkom- 
mendes ved rigtig Inventarium fra sig saaledes at levere, som 
de etter den med dennem derom oprettede Contract pligtige 
ere. Cum clans. consv. Koldinghuus 19 Juni 1654. T. IX. 230. 
Fredrik Urne, at levere Henrik Muller det Øster- 
dalske Kobberverk. 

F. in. V. G. t. Ettersom vi haver afhændet og afstaaet 
det Østerdalske Kobberverk i vort Rige Norge til os elskelige 
Henrik Mtiller, Indvaaner i vor Kjøbsted Kjøbenhavn, etter 
den Skjødes Indhold, som vi hannem derpaa naadigst givet 
haver, da bede vi dig og naadigst ville, at du til Nytaarsdag 
førstkommendes til be*® Henrik MtlUer eller hans Fuldmægtig 
leverer be^® Verk med al sin Behold, Inventarium og anden 
Tillæg, ligesom de nuværende Forpagtere pligtig ere etter den 
med dennem oprettede Contract fra sig at levere, havendes 
Indseende at samme deres Contract med des Overlevering i 
alle Maader fyldestgjøres og etterkommes. Cum claus. consv. 
Koldinghuus 19 Juni 1654. T. IX. 230. 

Henrik Muller fik Skjøde paa det Østerdalske 
Kobberverk. 

F. III. Qt. a. v., at vi haver solgt, skjødet, afhændet og 
afstaaet, saa og hermed selger, skjøder, afhænder og afstaar 
fra 03 og vore Etterkommere, Kenninger til Danmark, og Norges 
Krone til os elskelige Henrik Mtiller, Indvaaner i vor Kjøbsted 
Kjøbenhavn, og hans Arvinger det Østerdalske Kobberverk, 
liggendes udi vort Rige Norge, med alle de nu tilliggende Gaarde 
og Skove, som dertil med Rette hører og vi hidindtil dertil 
brugt haver, saa og Bygninger af Huse, Kulhuse, Hjrtter og 
anden Inventarium ai Materialier, saasom af Kul, Veed og 
hvis gevunden Erts, hos Verkeme eller Hytterne kan findes, 
med al anden Beholding, ligesom de nuværende Forpagtere, 
efter Inventariums Indhold til sig annammet haver og pligtig 
ere fra sig igjen at levere, hvilket be*.® Kobberverk med al des 
Beholding og Inventarium, som forskrevet staar, be^® Henrik 
Muller skal maa annamme til Nytaars Dag førstkommendes, 
naar man skrivendes vorder Anno 1655, og det siden for sig og sine 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 219 

Arvinger nyde, bmge og beholde med alle de Privilegier, Fri- 
heder og fiettigheder, som vi og Kronen det hidindtil selv nydt 
og bmgt haver, intet aldeles nndtaget i nogen Maader, og skal 
vore og Kronens Bønder i be*« Østerdalen udi Akershuus 
og Throndhjems Lene heretter som hidindtil forpligtet være, 
Verket for billig Betaling med Sætteveed og Kul Hugster samt 
Malmkjørsel, Kobberkjørsel og andet mere nødvendigt uden For- 
sømmelse og Fortræd betjene, naar de derom i rette og bekvem- 
melige Tider tilsagt vorder» under Straf , som vedbør. I lige Maade 
skal de Bønder af Quibo [o: Kvikne], Rennebo og Opdal- 
skov, som tilforn haver lagt under Verket, ogsaa heretter som 
hidindtil for rigtig Betaling Verket betjene til adskillig gemen 
Kjørsel, som til Rustveed, Leer, Steen, Deler, Tømmer etc., saa 
og* Bygnings Fornødenhed imellom Gruberne og Verket kan 
behøves. Ins et Gaard og Skov, som vi os til be*? Verkes 
Brug haver tilmageskiftet, saa og Skovene demæst omkring 
beliggendes og saavidt til denne Dag dertil ligget haver og til 
Verket med Rette hører, skal af ingen, i hvo det være kan, 
forhugges, men altid til Verket og dets Fortsættelse uden alles 
Modsigelse forblive, hvorfor alle og enhver forbydes, herimod 
eller herudinden, som forskrevet staar, hannem og hans Arvin- 
ger nogen Lidpas eller Forhindring at gjøre eller gjøre lade. 
Derimod skal be^« Henrik Mtlller og hans Arvinger til os og 
Kronen den tilbørlig Tiende udgive af hvis Kobber og andet, 
som af be^ Verk vundet vorder, og derfor aarligen paa vores 
Renteri rigtig Regnskab gjøre; derforuden skal den ordinaire 
Told etter Toldrullens Formelding, som derom allerede udgangen 
er eUer heretter udgaaendes vorder, til os og Kronen erlægges 
af hvis Kobber og andet, som fra samme Verk uden Riget og 
paa fremmede Steder udført vorder, Ugesom ved andre vore 
og Kronens Kobberbergverker i be*? Norge gives og fortoldes. 
Thi kj endes vi os og vore Etterkommer, Konninger udi Dan- 
mark og Norge, samt Norges Krone aldeles ingen ydermere 
Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi be*« 
Østerdalske Kobberverk eller nogen des tilliggendes Skove og 
andet, som der nu tilligger eller hidindtil tilligget haver, 
mens skal heretter fra fø^rstkommendes Nytaarsdag, som for- 
skrevet staar, følge for**® Henrik Mtlller og hans Arvinger, saa 
de det maa nyde, bruge og beholde til evindelig Eiendom og 
gjøre sig det saa nyttig, som de bedst kan. Og bepligter vi 



Digitized by VjOOQIC 



220 1654. 

08 Og vore Efterkommere, Konninger ndi Danmark og Norge, 
samt Norges Krone at frihjemle og faldkommeligen tilstaa be^ 
Henrik Muller, hans Arvinger eller de, som det. med deres 
Minde haver, bemeldte Østerdalske Kobberverk med al des til- 
liggendes Gaarde og Skover og rette Tilliggelse for hver Mands 
Tiltale, som derpaa kan tale med Bette i nogen Maade. Og 
dersom saa skeede, at for°.® Østerdalske Kobberverk eller nogen 
des Skove, Gaarde og rette Tilliggelse bliver be*® Henrik Muller, 
hans Arvinger eller de, som det ved deres Minde haver, afvun- 
den udi nogen Dom og Rettergang for vor Vanhjemmels Brøsts 
Skyld, da bepligter vi os og vore Efterkommere, Konger udi 
Danmark [og] Norge, samt Norges Krone at forskaffe for?® 
Henrik Mtiller, hans Arvinger eller de, som det med deres 
Minde haver, lige saa god og nøiagtig Vederlag og saa velU)e- 
leiligt inden sex samfelde Uger demæst efter, og holde det han- 
nem og hans Arvinger eller de, som det med deres Minde haver, 
aldeles uden Skade og skadesløs udi alle Maader. Cum inhib. 
sol. Koldinghuus 21 Juni 1654. R. IX. 448. 
Jørgen Bjelke fik Brev, Agdesidens Lens Indkomst 

anlangende. 
F. ni. V. Gt. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du 
nærværende Aars Indkomst saavelsom Skatter af Agdesidens 
Len paa vore Vegne indfordrer og derfor som Lensmand paa 
tUbørlige Steder Regnskab g]øre[r]. Af Indkomsten, som Lens- 
manden med Rette tilkommer, deraf haver du til os elskelige 
Mogens Arenf eldt etc. at levere 1000 Rigsdaler, det øvrige af 
hvis Lensmanden kan tilkomme, ere vi naadigst tilfreds, at du 
for din Umage, indtil paa videre naadigst Anordning maa be- 
holde, mens for Skatterne haver du paa sine tilbørlige og an- 
ordnede Steder tilbørlig Rigtighed at gjøre lade. Cum claus. 
consv. Koldinghuus 21 Juni 1654, T. IX. 231. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Daniel Knoff og Herman Graarman finge Bestalling 
at have Inspection over Toldvæsenet sønden- og 
nordenfjelds. 
F. m. G. a. v., at vi naadigst haver tilforordnet os elske- 
lige Daniel Knoff, vores Tolder udi Drammen, herefter og 
indtil paa videre naadigst Anordning at skal have Inspection 
med alle andre vores Toldere og det ganske Toldvæsen over 
alt søndeni^^lds udi vort Rige Norge og særdeles al Ting der- 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 221 

hen at dirigere, at ingen imod oprettede Pacta forurettes, men 
at vores og Kronens Interesse tilbarligen og, som det sig bør, 
nden al TJnderslæb søges og iagttages. Thi bede vi og byde 
alle og enhver, som vedkommer, sig heretter at rette og for- 
byde dennem derimod hannem nogen Indpas udi at gjøre. 
Under vor Hyldest og Naade. Koldinghuus den 24 Juni 1654. 
R. IX. 460. 

Lige saadant Brev fik Herman Gaarman om Told- 
væsenet nordenfjelds. 
Ove Bjelke fik Brev anlangende Dirik Busch om 
Betaling for noget Bolverks Tømmer. 

F. m. V. G. t. Ettersom os elskelige Dirik Busch hos 
os underdanigst nogle Gange haver ladet anholde om Betaling 
for et Hundrede Tylter Bolverks Tømmer imellem 12 og 16 
Alen, som han beretter i sidstforleden Feide til vort SlotBer- 
genhuses Fomødenhed paa egen Bekostning at have leveret, 
da efterdi vi nu af os elskelige Georg Reichweins, bestalter 
Oberst over det Akershusiske Regimente, som samme Tid paa 
be*? vort Slot Bergenhuus var beliggendes, hans underdanigste 
Erklæring naadigst erfarer, at han med hannem derom i Lens- 
mandens Fraværelse accorderet haver, nemlig samme 100 Tylter 
Bolverks Tømmer at lade hugge, fløde og til Byen paa egen 
Bekostning lade føre, og for hver Tylt deraf tilsagt tre Rigs- 
daler, ere vi naadigst tilfreds, at Almuen udi Indre Sogns 
Fogderi hannem samme 300 Rigsdaler for for^.^ Flaades Bekost- 
ning erlægger og betaler, etterdi det befindes til Landsens De- 
fension og menige Mands Gavn og Bedste at være hugget. 
Thi bede vi dig og naadigst ville, at du for»® Almue udi be*P 
Indre Sogns Fogderi tilholder, at de uden videre eller længere 
Ophold til be*? Dirik Busch be*? 300 Rigsdaler for samme Tøm- 
mer med forderligste erlægger og betaler. Cum claus. consv. 
Koldinghuus 24 Juni 1654. T. IX. 231. 

Daniel Knoff og Herman Gaarman finge Breve anlan- 
gende Inspection over Toldvæsenet. 

F. m. V. G. t. Vi tilskikke dig herhos et vores aabent 
Brev, hvoretter du dig, indtil paa videre naadigst Anordning, 
nordeniQelds i vort Rige Norge underdanigst haver at rette og 
forholde. Ladendes det ingenlunde. Koldinghuus 24 Juni 1654. 
T. IX. 232. 

Lige saadant Brev fik Daniel Knoff søndenfjelds, 



Digitized by VjOOQIC 



222 lé&4. 

Antoni Enip f[ik] B[rey] anl. hans Gen[eral] Told- 
forvalters Bestillings Opsigelse. 

F. III. Vores naadigste Ville er, at eftersom du for ad- 
skilligt er beskyldt, hvorfor da dig ei endnn saa nøiagtig, som 
det sig burde, erklæret haver, da ville vi naadigst dig hermed 
din hidindtil anbetroede Generaltoldforvalters Bestilling i vort 
Rige Norge opsagt have, indtil paa videre naadigst Anordning 
og saa længe, at du dig for de dig tillagte utilbørlige Beskyld- 
ninger tilbørligen erklæret haver. Koldinghuus 25 Juni 1654. 
T. IX. 232. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev anlangende en Verge til 

Kirsten, Gjøde Pederssøns Barn, nemlig 

Diderik Busch. 

F. m. V. G. t. Eftersom Kirsten Jacobsdatter, afgangne 
Gjøde Pederssøns, hos os underdanigst haver ladet anholde og 
begjere, at os elskelige Diderik Busch af vorKjøbsted Bergen 
maatte befales, at være hendes Barns Formynder, da bede vi 
dig og naadigst vUle, at du hannem paa vore Vegne tilholder, 
sig samme hendes umyndige Barns Formynderskab at paatage 
og dets Gavn og Bedste vide og ramme, som han i sin Tid 
igjen agter at forsvare. Cum claus. consv. Koldinghuus 26 
Juni 1654. T. IX. 232. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Diderik Busch, om noget Pantegods udi Indre Sogns 
Fogderi at maatte indløse. 

F. Ul. G. a. v., at eftersom os elskelige Diderik Busch 
af vor Kjøbsted Bergen hos os underdanigst haver ladet an- 
holde og begjere, hannem naadigst maatte tillades, at indløse 
en Parti vor og Norges Krones Gods, i Indre Sogns Fogderi 
liggendes, som udi forrige og sidstforleden Feide for Sølvs 
Forstrækning til en Deel af Almuen udi Pant er bleven udlagt, 
indtil vi det selv igjen agter at indløse^ hvorimod han under- 
danigst erbyder sig med samme Gods at have Opsyn, i Synder- 
lighed hvor Skov er, saa at det ei skal komme os og Kronen 
til Skade* i det Sted at de, som det nu nyder og i Pant haver, 
det som Selveiere, Odelsmænd og ikke som Leilændinge efter 
Loven skal bruge, da haver vi paa saadan for^® Diderik Buschs 
Underdanigste Ansøgning og Begjering naadigst bevilget og til- 
ladty saa og hermed bevilge og tillade, at han tor^^ Gods i 
for"».® Indre Sogns Fogderi maa indløse og indfri, forsaavidt som 
det tilforn til en Deel Almuen er bleven pantsat. Og dersom 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 223 

samme Gtoåa i deres Vare, som det i Pant havt haver, er bleven 
forværret, Skoven forhugget eller og nogen Eiendom derfra 
kommen, da skal han tiltænkt være, det ved Lov og Ret igjen 
at lade indtale og det hos sig beholde, indtil det igjen af os 
og Eronen indløst vorder, da det tilhobe for det samme, som 
det første Gang fra Kronen pantsat er, skal blive indløst. 
Cum claus. consv. Koldinghuus 27 Juni 1654. T. IX. 451. 
Aabent Brev om Tømmers Længde i Norge. 
F. ni. G. a. v., at eftersom en Deel af Almuen i vort 
Eige Norge for os underdanigst haver ladet andrage og For- 
lindrig begjeret paa det Sagtømmers Længde, nemlig at det 
som paa 14 Fod var naadigst befalet at skulle hugges, dennem 
naadigst maatte bevilges paa 11 eller 12 Fod, eftersom Ad- 
komsten og Kjørselen med samme Sagtømmer for des lange og 
besværlige Vei nu skal være vanskeligere og tungere, end den 
tilforn været haver, der de Tømmeret nærmere hos sig kunde 
bekomme, da hav^ vi efter os elskelige Hr. Gregers Krabbe 
til Torstedlund etc, saa og Vincents Bildts og Fredrik 
Boyessøns, vores Generalinspecteur over Skovene sønden^ elds, 
deres underdanigste Betænkende naadigst bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilge og tillade^ at den Længde paa be^^ 
Sagtømmer, nemlig 14 Fod, maa for Almuen forlindres, dog at 
de, som med Sagtømmer handle, herefter skal tiltænkt være, at 
hugge Tømmeret paa 13 Fod med Øiet i det Sted, at det tilforn 
skulde hugges 14 Fod langt, saa at Deleme, naar de bliver 
skaarne, kunde være fuldkommelig 12 Fod lange efter den Fod 
og Maal, som tilforn naadigst befalet er, eftersom det er bleven 
befunden af dennem saaledes at være baade indlændiske og 
udlændiske Ijenlig og Skovene til ringeste Skade. Eftersom 
og en Deel af be*? Almue langs Sekanten udi be^® Tønsberg 
Len og derom langs ved Oslo Fjord, som med Tømmer hand- 
ler, haver ladet tilkjendegive, at naar saadan Længde og Stør- 
relse af Tømmer bliver hugget, som forskrevet staar, da skal 
tidt og ofte et Stykke blive tilovers, som saadan Maal ikke 
kunde holde, og dog være dygtig, om de det maatte skjære, 
udføre og selge til danske Skippere, som sammesteds seile og 
hos Bønderne stakkede Deler ungefehr 8 Fod lange bestiller og 
^øber, som af saadan stakkede Tømmer til deres Fordeel kan 
skjæres og for ringe Priis afhændes, da efterdi vi af be^.^ vore 
gode Mænds tilligemed for°.^ Fredrik Boyessøns underdanigst^ 



Digitized by VjOOQIC 



å24 1654. 

Erklæring naadigst erfaret haver, be*« Almues Begjering al 
kanne komme dennem til Hjælp og Fordeel, haver vi og i lige 
Maade naadigst bevilget, saa og hermed, indtil paa videre naa- 
digst Anording, bevilge, at Bønderne ved Søkanten boende maa 
saadant stakket Tømmer, som til andet ikke kunde tjene og 
alene skal ligge i Skoven at forraadne, lade skjære, udføre og 
selge, dog skal saadanne Deler, som deraf skjæres, ikke længere 
fra for».® Søkant end en Miil ndføres og alene til Danske sel- 
ges og afhændes. Cum inhib. sol. Eoldinghuus 27 Juni 1654. 
R. rX. 452. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev at forunde Diderik Busch et 
Prestegjeld i Reg[nskab.] 

P. m. V. G. t. Eftersom os elskelige Diderik Busch for 
08 underdanigst haver ladet andrage, at han Fogeds Bestilling 
i Bergenhuus Len i Indre Sogn en Tid lang betjent haver og 
sig siden i vor Ejøbsted Bergen nedersat, dog uden nogen 
borgerlig Næring og Brug, underdanigst begjerendes, at han paa 
Regnskab maatte ny de et Prestegjeld udi samme Indre Sogn, 
erbydende sig derimod hver Philippi Jacobi at ville gjøre dig 
eller din Efterkommer, Lensmænd der paa Slottet, rigtig Rede 
og Regnskab og ellers sin Skyldighed som en Foged i alle 
Maader at ville efterkomme, thi ere vi naadigst tilfreds, at du 
hannem samme Prestegjeld effcer hans underdanigste Anmodning 
og Begjering udi Regnskab maa bekomme lade, med saa Skjel 
du eragter det uden vor og Kronens Skade eller nogens Præ* 
judice hannem kan forundes. Cum claus. consv. Eoldinghuus 
27 Juni 1654. T. IX. 233. 

Ove Bjelke, at lade Dirik Busch bekomme af Hr« 
Corfits Ulfeldts Gods først paa Reg[nskab] og siden 

paa Afgift. 

P. in. V. G. t. Eftersom os elskelige Dirik Busch af 
os underdanigst haver været begjerendes at maatte udi Regn- 
skab eller for aarlig Afgift bekomme det af Hr. Corfits Ulfeldts 
Gods, som i dit Len er beliggendes, da effcerdi os naadigst be- 
ret[tet] er, at de Forpagtere, som det hidindtil i Forpagtning havt 
haver, ingen Rede elles Regnskab endnu for deslndkomst gjort 
haver, er vi naadigst tilfreds, at du lader be^ Diderik Busch 
samme Gods bekomme første Aar paa Regnskab, og siden frem- 
deles aarligen, indtil anden Anordning derom skeer, for aarlig 
Afgift, saalænge han aarligen til hver Philippi Jacobi paa vort 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 225 

Blot Bergenlmns rigtig erlægger samme Afgift, hvorpaa han 
8iden yores naadigste Ratification underdanigst haver at søge. 
Cum claus. consv. Kolding[huus] 27 Juni 1654. T. IX. 233. 
Lensmændene i Norge saavelsom Tolderen i Bergen 
og Christiania fik Breve om hollandske Skibes 
Maalen og Brænden. 

P. HE. V. Gr. t. Vid, at vores naadigste Villie er, at ingen 
hollandske Skibe andensteds norden^ elds i vort Rige Norge end 
i vor Kjøbsted Bergen maales og brændes skal, hvoretter du 
dig haver at rette og fornøden Anordning derom paa tilbørlige 
Steder til alles Etterretning, som det vedkommei-, at gjøre lade. 
Cum claus. consv. Koldinghuus 28 Juni 1654. T. IX. 234. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Lensmændene, som fik forskreven Breve, nemlig 
nordenfjelds: Jørgen Friis, Preben von Ahn, Fredrik 
Urne, Ove Bjelke, Henrik Belov. 

I lige Maade fik de søndenfjeldsLensmænd Breve, 
at hollandske Skibe skal brændes og maales søndenfjelds udi 
Christiania ogFlekkerøen nemlig: Hr. Grregers Krabbe, 
Vincants Bildt, Hr. Iver Krabbe, Jørgen Bjelke, Hr. 
Sivert Urne. 

[Ligelydende Breve fik Herman Gaarman om det 
samme nordenfjelds, item Daniel Knoff søndenfjelds.* 
Hr. Gregers Krabbe, at afbetale Morten Funts og 
Lisabeth Davidsdatter 1571V« Rigsdaler 19 Skilling 
af Skatterne i tre Aar. 

F. in. V. 8. Gr. t. Eftersom vi af den Afregning, som 
I med Morten Funte og Lisbeth Davidsdatter efter naadigst Be- 
faling gjort haver, naadigst erfarer, dennem et Tusind fem Hun- 
drede halvfjerdsindstyve og halvanden Rigsdaler 19 Skilling hos 
os og Kronen at have til Fordring, da ere vi naadigst tilfreds, 
at I dennem udi det første, andet eller 3 Aar for for»»® Sum af 
Akershuus Lens Skatter ganske af betaler, tagendes derpaa deres 
Beviis, derefter det og saaledes udi be^ Skatter[s] Regnskab paa 
tilbørlige Steder skal blive godt gjort Cum claus. consv. Da- 
lum Kloster 1 Juli 1654. T. IX. 334. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Fredrik Boyessøn og hans Medparticipanter fik 
Brev paa Tjærebrug i Norge. 

F. III. Q-. a. v., at eftersom os elskelige Fredrik Boyes- 

^ Fra [ mangler i >Tegnel8er« . 

Norske Bigs-Registr. XX 16 



Digitized by VjOOQIC 



S26 1654. 

søn, Greneralinapekteur over Skovene søndenfjelds i vort Rige 
Norge, paa sine egne og sine Medparticipanters Vegne hos os 
nnderdanigst haver ladet anholde, dennem naadigst maatte be- 
vilges og tillades et Tjærebrug at optage og beg3rnde i vor og 
Kronens Skove i be^® vort Rige No^^ge af n^iyttige Stubbe og 
Træer, da efterdi vi af os elskelige Hr. Grregers Krabbe til 
Torstedlund og Jens Bjelke etc, deres underdanigste Er- 
klæring naadigst erfarer, sligt at være et nyttigt og gavnligt 
Verk og os og Kronen paa vores Told og Rettighed til Profit, 
saavelsom Indbyggeme til Fordeel og Næring, haver vi naa" 
digst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade be*? 
Fredrik Boyessøn og hans Medparticipanter samme Tjærebrug 
at maa optage og, indtil vi anderledes derom tilsigendes vorder, 
Tjære brænde og bruge lade af hvis Stubbe og Rødder, saa og 
udgangne og unyttige Træer, som ikke til nogen anden Brug 
tjenlig eragtes, søndenfjelds udi be^« vores og Kronens Skove 
saavelsom Provsti, Kanoni, Præstebole og andre Skove, ved hvad 
Navn det nævnes kan, i lige Maade og udi Adels [Odels] Skove, 
hvor Mængden af saadanne Stubbe og Rødder kan findes og 
Bønderne dennem selv ikke vil bruge og brænde Tjære deraf, med 
saa Skjel det kan haves med be^® Adelsmænds [sic] Villie og 
Minde; dog skal dermed ei betages Bønderne deres Næring, som 
det selv med deres egne Middel vil drive eller gjøre, dog de 
Bønder, som i saa Maader af deres eget Tjære brændende vor- 
der, skal tiltænkt være be^® Fiedrik Boyessøn og hans Med- 
consorter i samme Verk det, som i saa Maade virket og brændt 
vorder, først at tilbyde for rigtig og bUlig Betaling, eftersom 
Landkjøbet i sig selv er eller bliver, eller og eftersom han med 
dennem derom forenes kan, men dersom de ikke omKjøbetkan 
forenes eller og det ikke begjeres eller beholdes, skal det være 
be*® Bønder frit fore til andre og hvem dem lyster at selge og 
afhænde. Cum inhib. sol. Koldinghuus 7 Juli 1654. R. IX. 453. 
Jens Jenssøn fik Brev at stedes til Prestekald, 
endog han ei er 25 Aar. 
F. III. Gr. a. v., at eftersom nærværende Studiosus ved 
Navn Jens Jenssøn Friis, Hører i Throndhjems Skole, hos os 
underdanigst lader anholde, at han til et Prestekald lovlig kunde 
blive voceret oe: kaldet, endog han sine fulde 25 Aar ei fuldendt 
haver, underdanigst derfor begjerendes hannem naadigst maatte 
bevilges, sig til samme Kald at maa lade kalde, uanseet at han 



Digitized by VjOOQIC 



.1654. 227 

ei be*? sine folde 25 Aar efter Forordningen fuldendt haver; 
da efterdi vi af os elskelige Fredrik Urne til Brentved 
etc. saa og- hæderlig og høilærd M. Erik Bredal, Superinten- 
dent over Trondhj ems Stift, deres underdanigste Erklæring naa- 
digst erfarer, for'^® Jens Jenssøn ikke aleneste paa Academiet i 
vor Kjøbsted Kjøbenhavn, mens end og siden hannem ioT^^ Skole- 
tjeneste blev betroet, sig altid skikkelig og vel at have forholdet, 
saa haver vi naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge 
og tillade, at for».® Jens Jenssøn, uanseet han ei sine 26 Aar 
haver naaet, alligevel til Prestekald maa stedes, hvor han lov- 
ligen efter Ordinantsen og andre om Prestekald udgangne For- 
ordninger kan vorde kaldet. Kolding[huus] 10 Juli 1654. R. IX. 
454. (Conc. i Eigsarkivet.) 

Selius Marselius fik Confirmation paa adskilligt 
til Holmen at levere. 
F. in. Gr. a. v., at eftersom hos os underdanigst ansøges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa en vores Eenteme- 
steres med os elskelige SeUo Marselio, Indvaaner i vor Kjøb- 
sted Christiania, paa vore ^egne gjorte Contract, lydendes Ord 
efter andet, som følger: 

Peder [Vibe til Gj er dr up] og Peder Reedtz til Tyge- 
strup, Kgl. Maj.s Rentemestere, .paa høibe*.® Kgl. Maj.s, vores 
naadigste Herres, Vegne paa den ene og ærlig og velfor- 
nemme Mand Selio Marselio af Christiania udi Norge paa den 
anden Side, haver idag oprettet og sluttet denne Contract, som 
følger: At jeg, Selius Marselius, lover at levere til Hs. Kgl. 
Maj.s og Kronens Fornødenhed her paa Bremerholm paa min 
egen Eventyr og Bekostning inden Juni Maaneds Udgang først- 
kommendes i det seneste efterskrevne Vare, nemlig grov' firkan- 
tet Stangjern til Ankere 150 Skippund, gemen Stangj em. Halv- 
parten firkant og den anden halve Part plat, i 250 Skippund; 
Overløbspiger 4 Skippund; Middelspiger 1 Skippund, 4tom 
Spiger 7 Skippund, 5tom 6 Skippund, 6tom 6 Skippund, 7tom 
10 Skippund og 8tom Spiger 10 Skippund, Jernbolte 50 Skip- 
pund, hvorfore hannem hermed loves og tilsiges for hver Skip- 
pund af begge forskrevne Slags Stangjern til Skibsankere, som 
skal være smede[de] efter de Modeller, som afM. HansSvidtzer 
er overgiven, 9 Rigsdaler; for et Hundrede eller 5 Snese Olouffs 
[sic] og Middelspiger 1 Rigsort, for hver Skippund af de 4, 5, 6, 
7og8tom Spiger 20 Rdlr., for et Skippund Bolter 16 Rdlr., som 



Digitized by VjOOQIC 



228 1654. 

haiinein saaledes af den anden Termins Subsidiepenge, som i 
dette Aar falder, skal blive betalt eller og, dersom samme Sab- 
sidiepenge imod Forhaabning ikke blev udgivne og mankerede, 
da skal hannem gives H^. Maj.s naadigste Ind visning udi Dram- 
mens Toldsted udi Norge, hvor han den halve Betaling skal 
bekomme, og Kesten af Svinesunds og Fredriksstads Told- 
steder at betales. Til Vitterlighed haver vi tvende enslydende 
Contracter oprettet, hvoraf den ene herudi E^gl. Maj.s Hente- 
kammer forbliver og den anden Selio Marselio leveret, som af 
os samtlige findes forseglet og underskrevet. Actum Kjøben- 
havn 3 Januar Ao. 1654. 

(L. S.) Peder Vibe Paa Silii MarseUii Vegne, (L. S.) 

Peter Reedtz (L. S.) Herman Isenbierig m. p. p. 

Da haver vi forskrevne vore Bentemesteres Contract med 
be^ Selio Marselio oprettet i aDe des Ord, Clausuler og Punk- 
ter, som den heroven findes indført, naadigst confirmeret, fuld- 
byrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, fuldbyrder og 
stadfæster. Cum. inhib. sol. Koldinghuus 11 Juli 1654. 
R. IX. 454. 

Lensmændene i Norge fik Befaling om aabne Brev 
om Sagtømmers Længde at forkynde. 

F. III. V. Gr. t. Vi tilskikke dig herhos et vores aabent 
Brev om Sagtømmers Længde i vort Rige Norge, det vi bede 
dig og naadigst viUe, at du paa tilbørlige Steder i dit Len 
lader læse og forkynde, og siden derover holder, som vedbør. 
Cum Claus, consv. Kolding[huus] 11 Juli 1654. T. IX. 234 
(Orig. og Conc. i Kigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbe, at levere til Officererne paa Baa- 

huus og Marstrand i deres Betaling, hvis overbleven 

Korn aflades kan, og om aogle Stykker. 

F. m. V. s. Gr. t. Efter eders underdanigste overleverede 
Memorial ere vi naadigst tilfreds, at I det Bahusiske Kegimen- 
tes Officerer samt Fæstningens saavelsom Marstrands Garnison 
for nærværende Aar maa betale, og dennem deres Besolding 
fornøie af Baahuus Lens Skatter udi samme nærværende Aar 
paabudne, saa vidt det kan tilstrække. Paa det øvrige, som der- 
paa ubetalt kan restere, ville vi os videre naadigst resolvere, 
naar vi af eder vorder forstendiget, hvorvidt be^« Skatter og 
det øvrige, som af Besoldingen ubetalt bliver, sig kan bedrage. 
Og eftersom bet« Regimentes Officerer for forleden Aar 1653 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 229 

paa deres Besolding paa samme Aar endnn skal restere 6374V8 
Rigsdaler, da haver I be*.® Officerer for samme deres Rest udi 
Betaling at ndgive, hvis Rug, Byg, Malt og Humle, som tilovers 
til be*.® Fæstnings saavelsom Marstrands Proviantering er op- 
skikket for den Priis, som Landkjøbet der i Riget erholder og 
som I det selv billigt og lideligt efter denne Tids Kjøb eragte 
kan, dog at be*? tvende Steder ikke ganske derfor vorder blot- 
tet eller entlediget. De femten gamle Jernstykker, som udi 
Marstrand findes, haver I der, indtil paa videre naadigst Anord- 
ning, i Forvaring at lade forblive. Cum claus. consv. Flens- 
borghuus 19 Juli 1654. T. IX. 235. (Cono. i Rigsarkivet.) 
Hr. Sivert Urne, at lade Selius Marselius bekomme 
af Langesunds Told 6484 Rigsdaler 3 |C 10 ^. 

F. m. v. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
af Langesunds Told lader os elskelige Selius Marselius, Ind- 
vaaner i vor Kjøbsted Christiania, paa hans Ansøgning be- 
komme sex Tusinde fire Hundrede firsindsty ve og fire Rigsdaler 
tre Mark ti Skilling med derpaa beregnede Rente sex pro cento, 
fra dette vort Brevs Dato, efterat de forrige Assignationer, 
som for dette be^® vort Brevs Dato derpaa givet er, af samme 
Told erlagt og betalt er. Og dersom be*.® Told udi nærværende 
Aar ikke sig til for'!® ganske Sums Afbetaling kan tilstrække, 
da haver I det øvrige af for^« Capital, som ubetalt bliver, med 
des Rente, som forskrevet staar, af tilkommende Aars Told- 
penge udi for^® Langesunds Toldkiste at klarere og af betale 
tagendes derpaa be*® Selii Marsellii eller hans Fuldmægtiges 
Beviis, derefter det og saaledes, som forskrevet staar, udi be*.® 
Toldregnskaber paa vores Renteri skal blive godtgjort. Cum 
claus. consv. Flensborghuus 19 Juli 1654. T. IX. 235. 
Hr. Iver Krabbe, at lade en Konstabel for hans For- 
seelse arbeide i Jern paa Fæstningen. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, en Kon- 
stabel udi vor Kjøbsted Marstrand, ved Navn Jacob 
Knoff, for hans begangne Forseelse ved Krigsretten at være 
dømt til at hænges, da ere vi naadigst tilfreds, at han denne 
Gang paa Livet bliver forskaanet, men at han i Jern bliver 
slagen, til at arbeide der paa Fæstningen og indtil paa videre 
naadigst Anordning. Flensborghuus 20 Juli 1654. T. IX. 236. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



230 1654. 

Hr. Iver Krabbe, at hjælpe JohanHennings til Rette 
imod Mathias Strokerck. 
F. III. V. Gr. t. Hvad os elskelige Johan Hennings, Baad- 
mand af vorKjøbsted Rendsborg, for os underdanigst imod Ma- 
thias Strokerck, som sig nu skal opholde udi vor Kjøbsted 
Kongelf, haver ladet andrage, kan I af hosføiede Documenter 
videre see og erfare. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I 
be*.® Johan Hennings paa hans Ansøgning derudinden til Rette 
forhjælper, saa at hannem uden lang Ophold vederfares, hvis 
billigt ogRet er, og at han kan komme tH sin retmæssige Be- 
taling. Cum claus. consv. Flensborghuus 20 Juli 1654. T. IX. 
236. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbe fik Brev, at erklære sig om Vor- 

derøes [o: Vaderø] Indvaanere under Baahuus Len, 

hvad enhver særdeles aarlig til Kronen skylder. 

P. m. V. s. Gr. t. Af den fra eder nedskikkede Lagthings- 

dom udi eders Len haver vi naadigst erfaret, hvorledes med den 

Vorderøe under be^® eders Len udi en Tid lang handlet er, 
thi bede vi eder og naadigst ville, at I eders underdanigste 
Betænkende med forderligste i vores Kantselli indskikker, hvad 

1 eragter samme Øes Indvaanere aarligen af hver Graard at kan 
udgive og udi Jordebogen indskrives for, saa og hvad I eragter 
enhver af dennem til os og Kronen at kan give, fordi de saa 
lang Tid uden nogen Forlov eller Kj endelse samme hidindtil 
haver paaboet og derpaa foruden Bevilling Graarde og Huse 
bygge ladet. Cum elaus. consv. Flensborghuus 20 Juli 1654. 
T. IX. 236. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Selius Marselius maa udføre 50 Master af Norge 

toldfri. 
F. in. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Selius Marselius, 
Indvaaner i vor Kjøbsted Christiania, hos os underdanigst haver 
ladet anholde og begjere, hannem naadigst maatte bevilges 50 
Master over 20 Palm[er] af vort Rige Norge at udføre over den- 
nem, som hannem tilforne naadigst haver været bevilget, hvilke 
han hos nogle særdeles Folk sig vil- tilforhandle, som dennem 
udi deres egne Skove haver ladet hugge, da have vi efter samme 
hans underdanigste Anmodning og Begjering naadigst bevilget 
og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at han endnu frem- 
deles foruden dennem, som hannem tilforne naadigst haver været 
bevilget, af be*® vort Rige Norge maa toldfri udføre eller ud- 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 231 

fore lade 50 Master, hver over 20 Palmer, dog haver han det 
hos Tolderen paa de Steder, hvor samme Master udført vorder, 
at angive og det paa denne vores hannem naadigst given Be- 
villing antegne og afskrive lade, paa det vides kan, at ingen 
Underslæb dermed begaaes. Cum inhib. sol. Flensborghuus 21 
Juli 1654. R. IX. 455. 

Eiler Jenssen Visborg at være Major i Norge. 

F. in. Gr. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestillet, 
og hermed antager og bestiller os elskelige Eiler Jenssøn 
Visborg til at være Major til Fods i vort Eige Norge i af- 
gangne Major Iver Dues Sted, og skal han være os, vore Riger 
og Lande huld og tro, vores og dessen Gavn i alle Maader vide 
og ramme, Skade og Fordærv derimod af yderste Magt og For- 
mue hindre og afverge. Han skal og for samme Bestilling nyde 
og beholde den samme aarlige Tractament, som he^? afgangne 
Iver Due for hannem havt haver, som skal begynde og angaa 
fra dette vort Brevs Dato og saaledes aarligen continuere, saa 
længe han samme Bestilling betjener eller vi anderledes derom 
tilsigendes vorder. Cum inhib. sol. Flensborghuus 21 Juli 
1654. R. IX. 456. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe fik Brev, at lade bero med Tiltale 
til Henrik Rasmussen, Sorenskriver paa Indland, 
for sin Odels Skat. 

F. in. V. s. Gr. t. Vider, at Henrik Rasmussen, Soren- 
renskriver paa Indland i Bahuus Len, for os underdanigst haver 
ladet andrage, at han af eder skal tiltales for hans Odelsskat 
af sex Qaarder, som han en Tid lang haver indeholdet, forme- 
nendes at han derfor var forskaanet effcer et vores hannem given 
Benaadingsbrev, formeldende at han udi Fredstid maa nyde heel 
Skattefrihed saavidt den sex Dalers Skat angaar paa be*^ 
hans sex fulde Odelsgaarde, eftersom han beretter sig ei mere 
med den halve Opbørsel, nemlig den indholdte Odelsskat af 
samme G-aarde, at have bekommet end forskrevne sex Rigsdaler 
sig kunde beløbe. Da endog ved samme vores hannem givne 
Benaadingsbrev ei videre Frihed paa be^® Odelsgaarde forstaaes 
end den ordinaire Contributionsskat, ere vi dog naadigst til- 
freds, at den indeholdte Odelsskat af samme Graarde, som han 
resterer med, maa hannem denne Gang efterlades, saa han for 
Tiltale derfor maa være fri og forskaanet, eftersom vi af eders 
underdanigste Erklæring naadigst erfarer hans gode Forhold 



Digitized by VjOOQIC 



232 1654 

til vor og Kronens Tjeneste, saa og at den af hannem dermed 
begangne Forseelse ikke er skeet os og Kronen dermed noget 
at frasnige, men af Misforstand, i Mening at Odelsskatten udi 
de sex Rigsdaler skulde indberegnes, som samme vores Benasr 
dingsbrev omformelder, efterdi han dennem ei anderledes af 
Gaardene kunde bekomme, dog skal han heretter tiltænkt være, 
Odelsskatten af be^® sex Gaarde aarligen at udgive, saafremt 
han samme vores Benaading paa den hannem forundte Prihed 
for Contributionsskatter af samme Graarde agter at nyde. 
Flensborghuus 21 Juli 1654. T. IX. 237. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Peter Bloch, at have Inspection med Tolden norden- 
fjelds tilligemed Herman G-aarman. 
F. IIT Gr. a. v., at vi heretter, indtil paa videre naadigst 
Anordning, haver tilforordnet os elskelige Peter Bloch tillige- 
med os elskelige Herman Gaarman, Tolder i vor Kjøbsted 
Bergen, at have Inspection med Toldvæsenet norden^elds i 
vort Rige Norge, saa at alting dermed etter de allerede ud- 
gangne Patenter, Forordninger og Toldruller rigtig tilgaar, og 
hvis han tilligemed be*? Herman Gaarman eller Tolderne der 
sammesteds nogen fornøden Forandring udi et eller andet kunde 
optænke til vores og Kronens Gavn og Bedste, da haver de 
derom deres underdanigst Relation i vores Kantselli at, ned- 
skikke og etter naadigst Betænkning vores Resolution derpaa 
videre ervarte. Vi ville ogsaa heretter, indtil vi anderledes 
derom tilsigendes vorder, til samtlige Toldbetjentenes Løn have 
forordnet tre pro cento af hvis, som paa hver Sted i Tolden ind- 
kommer. Og dersom nogen udygtige Personer ved be^® Told- 
væsen nordenfjelds befindes, da skal be^ Peter de Bloch tillige- 
med be^® Herman Gaarman Magt have, saadanne at afskaffe 
og dygtigere igjen at indsætte og paa vores naadigste Ratifica- 
tion dennem etter Stedernes Beskaffenhed visse Løn at tilfor- 
ordne, og sig ellers udi alt forefaldende ved bemeldte Toldvæsen 
nordenfjelds søge vor og Kronens Fordeel og Bedste. Cum 
inhib. sol. Flensborg 28 Juli 1654. R. IX. 456. 
Jon Aagessøn og Marike Lauritsdatter af Stavanger 
Len at maa komme i Egteska.b sammen. 
F. III. G. a. v., at vi efter underdanigst Ansøgning og 
Begjering naadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilge og tillade, at Jon Aagessøn og Marike Lauritsdatter 
Haagenvig af Stavanger Len, hvilke hverandre udi tredie 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 238 

Led skal være beslægtet, maa sig udi Egteskab med hverandre 
indlade, dog skal de tiltænkt være for be^^ Benaading til næste 
Hospital noget efter deres Formue og Lensmandens Sigelse at 
udgive, saa og derforuden paa tilbørlige Steder naiagtig beviis- 
liggjøre, at de byerandre ikke nærmere end, som forskrevet 
staar, ere beslægtet eller paarører, saafremt de ellers denne 
vores Benaading agter at nyde. Flensborgbuus 1 August 1654. 
R. IX. 457. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Grand Arnessøn af Lister Len, at maa pardonneres 
for et Leiermaal. 

F. m. Gr. a. v., at vi efter underdanigst Ansøgning og 
Begjering naadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilge og tillade, at G-rand Arnessøn øvre Mæsel, som sig ved 
Leiermaal med Ragnild Stiansdatter, hverandre udi andet 
og tredie Led beslægtet, skal have forseet, og derfore tildømt 
at rømme Landet, maa samme Forseelse denne Gang saavidt 
naadigst efterlades, saa at han maa blive i Landet, dog skal 
han tiltænkt være for samme Benaading noget efter hans For- 
mue til Kirken udi vor Kjøbsted Christiania at udgive, saa 
derforuden andre til Exempel paa et halvt Aars Tid arbeide 
paa Laurvigs Jenverk i Brunla Len fra den Tid beregnet, 
han af os elskelige Jørgen Bjelke til Østeraat etc. der- 
hen forskikket vorder, saafremt han ellers denne vores Benaading 
agter at nyde. Cum inhib. sol. Flensborg 1 August 1654. 
R. IX. 467. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Henning Hanssøn [Smidt] fik Prolongation tre Aar 
Giske Godses Forpagtning. 

F. m. G. a. v., at eftersom os elskelige Henning Hanssøn, 
Foged paa vor Gaard Giske, hos os underdanigst haver ladet 
anholde, at han na^adigst udi Forpagtning maa beholde he^? 
Giske Gaard og Gods fra Fhilippi Jacobi førstkommendes 1655, 
da hans forrige Forpagtning haver endt, da haver vi naadigst 
undt, bevilget og tilladt, saa og hermed unde, bevilge og til- 
lade, at he^f Henning Hanssøn udi næstfølgende tre Aar, be- 
regnet fra Fhilippi Jacobi 1655 og til Fhilippi Jacobi 1658, 
maa annamme og opberge al for^« Giske Gaards tilliggende 
Bønders og Tjeneres visse Leding og Landskyld, samt de aarlige 
Skatter, Arbeids og Fornøds Penge paa den samme Yis^ som 
han det hidindtil udi Forpagtning havt haver, efter den forfat- 
tede og forseglede Jordebogs Ly deise, som Hr. Hannibal 



Digitized by VjOOQIC 



§34 1654. 

Sehested derom til os overlever et haver, sammeledes den 
uvisse Indkomst, som er første og tredie Aars Bygsel, Sigt 
og Sagefald, som aarligen tildrage kan, desligeste maa han 
bruge og beholde sig selv til Bedste al den Fordeel, som af 
Gaardsens Avling falde kan, og os derimod ingen Bekostning 
tilskrive udi nogen .Maader. I lige Maade maa og skal Bøn- 
deme drive og forrette al Gaardsens Avl og Høst, item Gjerder 
at lukke og vedlige at holde, sammeledes deres Landgilde og 
Rettighed paa sedvanlige Pladser i rette Tide at fremføre og 
levere med hvis andet, de efter Jordebogen pligtig er og hidind- 
til gjort haver, hvorimod ior^^ Henning Hanssøn eller hans 
Arvinger skulle forpligt være, for saadan vores Benaading og 
Bevilling aarligen til hver Philippi Jacobi Dag paa hans egen 
Bekostning at erlægge paa vort Slot Bergenhuus 1160 Rigs- 
daler, dog dersom vi naadigst tilsinds vorder at gjøre nogen 
Forlindring udi des tilliggendes Tjeneres Skatter, Arbeids og 
Fornøds Penge, da skal det komme for"« Henning Hanssøn til 
god Afkortning i forskrevne Afgift, saavidt som billigt og ret 
kan eragtes, hannem uden Skade udi alle Maader, mens hvad 
vor og Kronens Tiende anbelanger udi for*».® Giske Gaards 
Hovedsogn og tilliggende Annex, som Hr. Hannibal Sehested 
haver havt Jus patronatus til og der paa Giske Gaard aarligen 
ydes og leveres, samt al Vrag og strandet Gods, som paa des 
Grunder og Eiendommer falde kan, dette ville vi os efter godt 
og klart Regnskab forbeholdet have. Han skal og være for- 
pligt, at holde Hovedgaardens Bygning og Indhegning ved god 
Magt, saasom det nu forefindes, og intet udi Skovene til ITpligt 
lade hugge, Bønderne skal han og maa han ei heller med nogen 
Arbeid eller Upligt imod Jordebogen besverge, mens dennem 
haandhæve og ved Magt holde, og i alle Maader rette sig efter 
Norges Lov og Ret samt kongelige Forordninger. Cum inhib. 
sol. Flensborghuus 5 August 1654. R. IX. 458. (Cono. i Rigs- 
arkivet.) 

Ove Bjelke, at tilholde B[orgermester] og Raad i Ber- 
gen, at dømme endelig udi en Sag Peder Christenssøn 
af Throndhjem anlangende. 
F. III. V. G. t. Hvad Peder Christenssøn af vor Kjøb- 
sted Throndhjem paa sin egen og hans Medinteresseredes Vegne 
for os underdanigst atter igjen haver ladet andrage og sig over 
tvende os elskelige Borgermester og Raads afsagte Domme i 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 235 

vor Kjøbsted Bergen besverget, kan dn af hosføiede hans under- 
danigste Snpplication og medfølgende Domme videre see og 
erfare. Thi bede vi dig og naadigst ville, at da be*.® Borger- 
mester og Raad endnu fremdeles paa vore Vegne alvorligen 
tilholder, at de nden videre Udflngt eller Ophold i samme Sag 
endeligen kj ender og dømmer, ettersom de som første Dommere 
ndi Sagen oategorice derudinden bør at dømme, om endskjønt 
de det fra dennem til høiere Ret synes at ville henvise. 
Cum dans. consv. Flensborghuus 9 August 1654. T. TX. 238. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Anordning anl. Bergens Contor. 
F. m. G. a. v. Ettersom Borgermester og Eaad af Ltl- 
beck for sig og alle de andre interesserede udi de Hansestæder 
udi det Bergenske Contor udi vort Rige Norge for os underdanigst 
haver ladet andrage og sig beklage, at etterskrevne skadelige 
TJordninger og Misbrug en Tid lang udi be*.® Contor sig haver 
formeret og tiltaget nemlig: for det første, at en Deel af de 
contoriske Kjøbsvende skal imod deres Herrers og Principalers 
Villie og Videnskab, ja uden nogen Nød eller Tvang, langt 
mindre til deres Principalers Gavn og Bedste, med List og 
Underfundighed Penge laane og optage, hvor de dennem bekomme 
kan, hvilket de og i Synderlighed skal gjøre, naar de ved et 
forargerligt og utilbørligt Levnet deres Herrers Gods og Formue 
skammeligen skal have fordøiet og unyttigt forsåt, beftygten- 
des sig at de siden ganske skal komme af Handelen^ uanseet 
at det ganske og udtrykkelig skal være imod Bogstaven og 
deres Tjeneste Certers Indhold, under et Skin at saadant skeer 
deres Herres og dessen Handel til Bedste eftersom alt saadant 
skeer under be*« deres Herrers Staven eller Handels Signet, som 
dennem er fortroede, og derunder udgiver Haandskrifter, ja og 
saa under retmæssig samme deres Stavens og Handels Pant- 
sættelse for Borgermester og Raad der sammesteds [sic], hvorover 
de deres Herrer og Principaler tidt og otte uvidendes og mod 
Forhaabning udi stor Gjæld skal føre, og vel om al deres Vel- 
færd og Handel, ja med Hustru og Børn udi yderste Armod 
og Elendighed. For det andet skal en Beel af be^ contoriske 
Kjøbsvende imod deres egen underskrevne Tjeneste Certer saa- 
velsom imod de contoriske brugelige Statuter ja imod des Ed 
og Pligt, som de Contoret skyldig er, sig ikke til nogen Regn- 
skab enten i beV» Ltlbeck eller andensteds i for».® interesserede 



Digitized by VjOOQIC 



236 1654. 

Hansestæder for deres Herrer og Principaler ville indstille ei 
heller til nogen Rigtighed sig bekvemme, om deres førte Handel 
og Vandel eller hvad deraf dependerer, men aleneste en skrift- 
lig Regnskab indskikke, hvoraf en Principal ikke egentlig heller 
i det ringeste kan formærke hans Handels Tilstand, nden mondt- 
lig Information og Underretning derom, foruden hvis anden 
stor Bedrageri og Falskhed, som derunder ofte kan bliver brugt. 
For det tredie, naar og nogen saadan Tjeners og Pordøieres 
Regnskab af deres Herrer eller dertil forordnede Mand i for".« 
Hansestæder efter des befandne Beskaffenhed ikke kan godt- 
gjøres eller approberes, deres Salarium ei heller dennem kan 
følge, inden de faar gjort tilbørlig Rigtighed, skal de dog imod 
deres Tjeneste Certer og det contoriske Brug og Ret ikke for 
deres ordentlige Øvrighed i Hansestæderne mens for Borger- 
mester og Raad udi Bergen sig besverge over deres Herrer, 
saa at i Steden, de skulde skyldig være at svare deres Herrer 
til deres Regnskaber, ville _" de tvinge for"« deres Herrer til en 
usedvanlig og fremmed Proces og Rettergang. For det fjerde, 
naar en gammel, for sky Idet og øde Stave efter Opbud bliver 
solgt eller forhandlet og af dennem, som den kjøber, igjen repa- 
reret og med god Handling igjen indrettet og i Esse sat, skal 
mange gamle Creditorer og Skyldener, som ellers deres For- 
dring aldrig havde formodet, førend nu de seer at saadan en 
Stave endog ved en anden Eiermand igjen kommer paa Fode og 
i god Velstand, samme ny Eiermand igjen antaste og med ad- 
skillige besværlige og undertiden ubillige Processer molestere 
og til hans yderste Fordærv ombringe, uanseet at de sig ei 
tilforn, da de forgangne Bud skeet er, lovlig skal have an- 
givet, underdanigst derfore begjerendes vi naadigst ville be- 
vilge og samtykke, at for»® Misbrug, som forskrevet staar, 
maatte paa efterskrevne Maner Interessenterne til Bedste fore- 
kommes og afskaffes, nemlig først, at naar en Kjøbsvend her- 
efter paa be^® Contor til hans Herres og Huusbondes Handel 
desto bedre at fortsætte, er foraarsaget Penge der sammesteds 
at optage og derimod Obligationes at udgive under be^® hans 
Herres Stavns Signet og Indsegl heller og Stavnen for Bor- 
germester og Raad til Bergen paa lovlig Maner at forpante, 
da skal samme Kjøbsvend tilforpligt være, saadant Aldermæn- 
dene, Secretairen og Achtsehen der ved Contoret tilforn at til- 
kjendegive og Aarsagen saavelsom Fornødenheden dertil for 



Digitized by VjOOQIC 



l6b4. 237 

dennem demonstrere, eftersom Principaleme af de interesserede 
Steder ere langt derfra, og efter at det af dennem, som for- 
skrevet staar, samtykt er, skal Obligationen af den contoriske 
Secretairer til videre Vished og Bekræftelse tilligemed under- 
skrives, men paa Pant skal forfattes et skriftlig Instrament 
under Contorets Segl og Secretairens Underskrivelse, hvilket 
tilbørligen siden for Raadet skal fremvises, ellers haver Borger- 
mester og Eaad herefter ei nogen Hypothecation, Pant eller 
Obligation at paakjende, eller til Betaling dømme, med mindre 
dermed saaledes, som nu er meldt, er omgaaet. For det andet, 
at naar en contoriske Kjøbsvend sig ei udi Person for sine 
Principaler udi de interesserede Steder til Regnskab vil ind- 
stille, men aleneste fremskikke et blot og bart skreven Regn- 
skab og imidlertid formener sig i be^ Bergens By at nedersætte 
og dog sin Herre til Likvidation henfordre eller og for Retten 
at didstevne, paa det at han ved saadan Omsvøb kan tvinge 
hans Herre til hans prætenderede Løn og Kvittering for hans 
Handels Forvaltning, omendskjønt han det ilde forestaaet haver, 
med saa Skjel at be^ hans Herre og Principal hans Salarium 
og Løn ikke vil følge lade, førend Tjeneren, som forskrevet 
staar, efter sin Tjeneste Certer og gammel Brug selv tilstede 
kommer og Regnskabet klartgjører, da haver Raadet saadan en 
under deres Gemene eller der i Byen ei at fordrage, men sig hos det 
contoriske Kjøbmænds Raad om saadan ens Forhold erkyndige, 
henvisendes den efter hans Tjeneste Certer til hans retmæssige 
Herre og til det Forum udi de interesserede Steder, hvor han 
henhører. For det tredie, at naar Opbud skeer udi en for- 
gjældet Stafven paa Contoret, der da saavel hos Borgermester 
og Raad der i Byen, som hos Kjøbmandsraadet paa Contoret 
maatte præscriberes og foresættes en vis Tid, saasom for Tnd- 
vaaneme et halvt Aar og for de fremmede et helt Aar, og at 
de, som sig inden den præscriberede Tid ei tilbørligen angav, 
ikke siden derefter noget skulle have at fordre, mens dermed 
sin Fordring forspildt, eftersom de sig ei inden den foreslaaede 
Tid angivet haver. Thi ere vi og naadigst tilfreds, at herefter 
saaledes, som forskrevet staar, med forbe^? Kjøbs vendes Obliga- 
tioner, Stavenes Hypothecationer, Kjøbsvendenes Henvisning til 
deres Regnskaber at clarere, saa og de forgjældede Stavens 
Opbud paa Contoret i be*? vor Kjøbsted Bergen maa vorde 
forholdet, dog skal hermed ikke være ment alt, hvis som hidind^ 



Digitized by VjOOQIC 



238 1654. 

til anderledes, end herudi meldes eller som hidindtil haver været 
brugeligt, skeet og passeret er, enten med Obligationer, Hypo- 
thecationer eller Stavens Opbud eller i andre Maader skulde 
dermed være casseret, men at dermed vorder forholdet, som 
hidindtil brugeligt haver været, saa at ingen dereffcer skulde 
lide Skade, hvorefter alle og enhver, som vedkommer, sig kan 
vide at rette og for Skade at tåge Vare. Cum inhib. sol. 
Flensborghuus 14 August 1654. R. IX. 459. (Conc. i Eigs- 
arkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev fremdeles at forordne Jørgen 

Anderssen Brochmand til Lieutenant over Søndmøre 

Fogderi for billig Løn af Almuen. 

F. m. V. Gt. i. Eftersom Jørgen Anderssøn Brochmand, 
som af dig haver været forordnet at være Lieutenant adi Sønd- 
møre Fogderi og der hos Almuen at have Indseende med Skytte- 
baadene og i andre Maader til Landsvæm, hos os underdanigst 
haver ladet anholde og begjere, at han herefter maatte forblive, 
i Tjenesten baade i Freds og Feidetid for en billig Løn af 
Almuen i be*« Søndmøre, foregivendes at be*® Almue dermed 
vel skulde være tilfreds, thi bede vi dig og naadigst ville, at 
du hos he^? Søndmøres Almue fornemmer, om de hannem til 
Officer fremdeles, som han foregiver, begjerer at beholde og, 
dersom de hannem noget til en billig og aarlig Løn godvilligen 
vil forunde, ere vi naadigst tilfreds, at han fremdeles og indtil 
paa videre naadigst Anordning, i vores og Kronens Tjeneste 
over be^® Søndmøre Fogderi maa forblive. Cum claus. consv. 
Flensborghuus 14 August 1654. T. IX. 238. (Cono. i Rigsarkivet.) 
Brostrup Gredde, at aecommodere Jacob Leinebach, 
Minerer, ved Bergverkerne. 

F. III. V. Gr. t. Eftersom nærværende Jacob Leinbach 
sig for en Minerer hos os underdanigst haver angivet og han- 
nem nu derfore her ei i Biget kan accommoderes, da bede vi dig 
og naadigst ville, at du hannem i vort Rige Norge hos Berg- 
verkerne, som du eragter bekvemmeligst skee kan, indtil paa 
videre naadigst Anordning, accommoderer, uanseet at nogle af 
de andre Bergfolk skulle findes, som dermed ei skulde være 
tilfreds, paa det at han kunde være ved Haanden og i vores 
Tjeneste, om vi hannem engang i sin Tid skulle kunde behøve. 
Cum claus. consv. Flensborghuus 14 August 1654. T. IX. 239. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 239 

Ov« Bjelke fik Brev [anl.] en Hs. Maj.s Forordning, som 

han for Borgermester og Baad saavelsom Contoret 

der sammesteds haver at lade læse og forkynde. 

F. III. V. Gr. t. Vi tilskikke dig herhos en vores naa- 
digste Forordning, Contoret i vor Kjøbsted Bergen anlangen- 
des, hvilke[n] du paa tilbørlige Steder for Borgermester og Raad 
saavelsom paa Contoret der sammesteds til alles Efterretning 
haver at lade læse og forkynde. Cum claus. consv. Flensborg- 
huus 14 August 1654. T. IX. 239. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Daniel Barth, atvæie Ob er-Bergmest er 
i Norge. 

F. III. G. a. v., at vi haver antaget og bestillet, saa og 
hermed antager og bestiller os elskelige Daniel Barth til 
Ober-Bergmester i vort Rige Norge, thi skal han være og blive 
os, vore Riger og Lande huld og tro, dessen Gavn og Bedste 
af yderste Magt og Formue vide og ramme, Skade og Fordærv 
derimod hindre og afverge og vores Bergordning i alle des 
Ord, Punkter og Artikler, saavidt hannem vedkommer, fast og 
ubrødeligen holde og efterkomme, i Synderlighed skal han for- 
pligt være hos Sølvberget paa Kongsberg at blive og hver 
Aar engang tilligemed vores Oberberghopmand, os elskelige 
Brostrup Gedde etc. paa de andre Bergverker der i Riget 
at reise, dennem besee, erforske hvis Mangel, som derhos findes, 
remedere og i Synderlighed Indseende have, at tro og forstan- 
dige Amtsleute og Underofficerer paa vores Bergverker vorder 
bestilte og forordnede, saa at der tilbørlig vorder bygt og 
smeltet, øvet Retfærdighed og vores kongelig Bergordning 
bliver ubrødeligen holden, al Bedrageri, Iltroskab og Uret af- 
skaffer og, dersom det befindes, at det da alvorligen vorder 
straffet, saa at alle deres Gavn og Bedste kan vorde søgt og 
befordret, som Bergverkerne nyder, mens hvis, som bemeldte 
Oberbergmester tilligemed be^® vor Oberberghauptmand ikke 
alene kan remedere, det skal for Oberbergamtet indkomme og 
der med de andre tilstedeværende CoUegis beraadslages, resol- 
veres og ordentlig forafskedes, til hvilken Ende vi en sær 
Instruction i bemeldte Bergamt haver ladet udgive og herefter 
videre til Fomødenhed udgive ville. Og skal hellers be*^ vores 
Oberbergmester af hans yderste Forstand, Magt og Formue, 
uden al Argelist søge, fordre og fremme alt hvis, som til Berg- 
verkets Fortgang og Fremgang kan gelinge og til vores Tiendes 



Digitized by VjOOQIC 



240 i654. 

og Indkomstes Formerelse geraade, saasom det en tro Ober- 
bergmester egner og vel anstaar efter den Ed og Pligt, som 
han os derpaa gjort og aflagt haver. Derimod og for saadan 
hans tro Tjeneste haver vi naadigst aarligen lovet og tilsagt, 
at ville gi ve hannem til Besolding 600 Rigsdaler, som hannem 
af vor Tiendeskriver, den som nu er eller heretter kommendes 
vorder, aarligen skal erlægges og betales, og begynde og angaa 
fra dette vort Brevs Dato og siden aarligen continuere, saa- 
længe han samme Ober bergmesters Bestilling betjenendes vor- 
der. Cum inhib. sol. Flensborghuus 16 August 1654. B. IX. 
463. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Johan Barth, at være Bergamtskriver i Norge. 
F. III. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestillet, 
og hermed antager og bestiller os elskelige Johan Barth til at 
være Bergamtskriver i vort Bige Norge, thi skal han være og 
blive 08, vore Riger og Lande huld og tro, dessen Gravn og 
Bedste af yderste Magt og Formue- vide og ramme, Skade og 
Fordærv derimod hindre og afverge og vores Bergordning i 
alle dens Ord, Punkter og Artikler, saavidt hannem vedkom- 
mer, fast og ubrødeligen holde, særdeles skal han altid være 
tilstede hos Oberbergamtet med hans anfortroede og nødvendige 
forordnede Bergbøger og der udi Oberbergamtsof&cereme, deres 
Nærværelse eller og efter deres Befaling rigtig og trolig regi- 
strere og indskrive alle muthede gamle og ny Gruber, saa og 
ved hvem, hvorledes og paa hvad Maner, paa hvilken Tid, paa 
hvilke Berge, paa hvad Gang, Kløtt og Geschicht, i lige Maade 
og med hvad Forandring og Omstændighed, hvorlænge, naar, 
med hvem og paa hvilken Tid samme Muthing, Forlening og Stad- 
fæstelse er bleven given, desligeste og hvorledes alle Verks- 
schaft befindes og ere paa enhver Verk, hvad for Privilegier de 
haver og bekommer, alle Bergparter, naar de blive forhandlet 
skal han og rigtig copiere og indskrive, saavelsom og alle For- 
ligelsemaal og Fordrage og ellers alt hvis, som i Amtet pas- 
serer og hannem af hans Øvrighed bliver anbefalet, rigtig at 
protocollere og i Pennen forfatte, hvilke be*? hans Øvrighed og 
Oberbergamtsofftcerer han i alie forefaldende Amtets Bestillinger, 
saavidt muligt er, haver at secundere og tilhjælpe, at vores Berg- 
ordning ubrødeligen bliver holdt, al Bedrageri, Utroskab og Uret 
afskaffet, uden al Argelist i nogen Maade, ettersom det en tro 
Bergamtskriver egner og vel anstaar etter den Ed og Pligt, 



Digitized by VjOOQIC 



1654. Ul 

han os derpaa gjort og aflagt haver, derimod «og for saadan 
hans tro Tjeneste haver vi aarligen lovet og tilsagt at ville 
lade give hannem til Besolding 250 Bigsdaler, som hannem af 
vor Tiendeskriver, den som nu er eller efter kommendes vorder, 
aarligen skal erlægges og betales, og begynde og angaa fra dette 
vort Brevs Dato og siden aarligen continuere, saalænge han 
samme Bergamts Bestilling betjenendes vorder. Cum inhib. 
sol. riensborghuus 16 August 1654. R. IX. 464. (Conc. * i 
Rigsarkivet.) 

Sebastian Span, at være Bergamts[for]valter udi 

Norge. 
F. m. G. a. v., at vi haver antaget og bestillet, saa og 
hermed antager og bestiller os elskelige Sebastian Span til at være 
Bergamtsforvalter i vort Eige Norge, og skal han være og blive 
os, vore Bager og Lande huld og tro, dessen Gravn og Bedste 
af yderste Magt og Formue vide og ramme. Skade og Fordærv 
derhos hindre og afverge og vores Bergordning i alle des Ord, 
Punkter og Artikler, saavidt hannem vedkommer, fast og ubrøde- 
ligen holde, i Synderlighed skal han forpligt være paa Sølv- 
berget eller i vorKjøbsted Christiania at blive, og naar vores 
Oberberghauptmand med Oberbergmesteren og de andre, som 
til Oberbergamtet hører, tilsammen kommer, tilstede være og 
der da tilligemed dennem Bergverkens Nødtørftighed flittig over- 
veie og betragte og tilhjælpe, at bedre Anordning vorder gjort 
udi hvis, som fornøden befindes, og ellers i alle Maader Ind- 
seende have, at tro og forstandige Amtsleute og Ilnderofficerer 
paa vore Bergverker vorder bestilte og forordnede, saa og at 
Fred, Retfærdighed og vores kongelige Bergordning ubrødeligen 
bliver holden, al Bedrageri, Utroskab og Uret derimod afskaffet, 
og dersom det befindes, at det da alvorligen vorder straffet, saa 
at alle deres Gavn og Bedste kan vorde søgt og befordret, som 
Bergverkerne nyder, og hvad som i saa Maade i Bergamtet ind- 
kommer, forebringes, beraadslages, forhandles og resolveres, det 
skal han paa vore Vegne antage og det ved Bergamtskriveren 
ordentlig udi en dertil forordnede Bog indskrive lade og det 
siden til vores og ELronens Tjeneste forvare og intet efterlade 
af hvis, som kan komme Bergverket til Styrke og vores kgl. 
Tiende og Indkomst til Formerelse, men ået efter hans yderste 
Forstand, Magt og Formue beskjærme, fordre og fremme uden 
al Argelist i nogen Maader, som det en flittig og tro Bergamts- 
Norske Rigs-Begistr. XI. IQ 



Digitized by CjOOQIC 



242 1654. 

forvalter egner og vel anstaar efter den Ed og Pligt, som han 
os derpaa gjort og tilsagt baver, derimod og for saadan hans 
tro Tjeneste haver vi hannem aarligen lovet og tilsagt at ville 
lade give hanaem til Besolding 400 Rigsdaler, som hannem af 
vor Tiendeskriver, den som nu er eller efter kommendes vor- 
der, aarligen skal erlæsrges og betales, og skal begynde og an- 
gaa fra dette vort Brevs Dato og siden aarligen continnere, 
saalænge han samme Bergamtsforvalters Bestilling betjenendes 
vorder. Cum inhib. sol. Flensborghuus 16 August 1654. R. ES. 
464. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Bergamts Anording.og Oprettelse. 
F. III. Gr. a. v., at vi for nødvendigt og godt haver an- 
seet et Bergamt udi vort Rige Norge at lade anrette, saasom 
vi og det hermed anretter, hvor efter Bergordningen skal pro- 
cederes, dømmes og udføres alle de Bergverkssager, som for 
samme Amt indstevnet bliver, og skal derfra ei andensteds hen 
end for os og vores elskelige Danmarks Riges Raad appelleres. 
Bemeldte Bergamt skal have faldkommen Inspection og Dispo- 
sition over alle Skovenes Hugst, Strømme og Almindinger, ved 
Bergverket nærliggende, saavidt Norges Lov tilsteder og andre 
dertil berettiget uden Skade, i lige Maade ogsaa over allehaande 
metalliske Gjenge og mineraliske Gruber, Hytter, Hamre, Smed- 
verk og allehaande Facturer af Metaller, hvad Navn de og 
have kan, som nu udi Brug ere eller herefter opkomme kunde, 
saa at alting med bedste Maner og Ordning derpaa drevet og 
forrettet vorder; og hvad Privilegier, som efter Omstændighe- 
demes Beskaffenhed kan eragtes Partieipanterne at forunde, 
derom kan os af be^« Bergamt underdanigst Forslag gives. Fra 
be*? Bergamt skal aarligen underdanigst Beretning i vores Kant- 
selli indskikkes om alle Bergverkernes Beskaffenheder saa og 
Forslag, hvorledes de udi bedre Stand kan bringes, havendes 
tilbørlig Indseende, vores og Kronens Interesse ingenlunde 
forsømmes eller misbruges, mens tilbørligen observeres og en- 
hvers Ret udi Agt tåges, til hvilken Ende udi Amtet ogsaa skal 
holdes og forferdiges adskillige Bergbøger, hvorudi alle Bruge, 
Gruber og beleilige Strømme, hvad heller de ere bygde eller 
ubygde, med det Gods, Skove og Leilighed, som dennem ved- 
kommer og enten allerede ere under publik eller privat Brug 
bebrevede eller til ny Brug oprettes, og hvis eller[s] udi Amtet 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 243 

paaserer og besluttet vorder, skal af Bergamtskriveren indføres, 
protocolleres og til vores o^ Rigens Tjeneste forvares. 

Dersom ny Bergverker optages, hos Oberbergmester mn- 
tbes og af hannem forlenes, det skal af Oberberghauptmanden og 
Bergamtet confirmeres. Samme Mnthsedler skal ndi lige Maa- 
der udi Bergamtsbogen indføres og Participanterne dertil an- 
gives, som Bergordningen videre formelder. 

Naar og Anpart til andre forhandles, skal det udi be^® 
Oberbergamt tilkjendegives, saa at de^ som selge, kan afskrives, 
og de, som det kjøbe, igjen i Bergbogen indtegnes, medmindre 
samme Handel skal være kraftesløs. 

Dersom ogsaa Irring og Tvist udi nogen Bergverkssager 
kunde forefalde, hvorom udi Bergordningen intet meldes, eller 
og Oberberghauptmajiden med Participanterne ikke kunde for- 
enes, det skal for vor Statholder udi be^« Norge pro tempere 
indkomme, som de nærværende eller deres Deputerede Vota, Ra- 
tiones, Mening haver at fornemme og det, som per majora bedst 
og bekvemmeligst til Bergverkernes Fremgang kan eragtes, at 
forordne eller og Sagen til os at henvise. 

Porbe*.® Bergamt eller Collegium skal have sin Tilsammen- 
komst hvert Aar en Gang eller to, efter Fomødenhed, fornem- 
meligst naar der er Marked udi vor Kjøbsted Christiania og 
paa samme Sted forrette, hvad dennem efter Bergordningen og 
deres Instruction vedkommer, og skal samme Oberbergamt udi 
etterfølgende Personer beståa, nemlig en vores Oberberghaupt- 
mand, en Assessor, en Oberbergmester, en Bergamtsforvalter, 
en Tiendeskriver, en Hytteforvalter, en Bergmester fra Sølv- 
berget, en Bergamtskriver, to Geschwome, ennordenfjelds der- 
udi beregnet. 

Dog ville vi os have forbeholden udi denne Oberbergamts 
Anrettelse efter Tid og Leilighed at forandre, tilsætte og fra-- 
tåge, ettersom vi naadigst kan eragte til vores og Kronens Gavn 
og Bedste at kan geraade. 

Thi byde vi og befale alle og enhver, som herudinden be- 
nwvnet er eller vedkommer, sig heretter, som forskrevet staar, 
med og udi be^« Bergamt at rette og forholde. Under vor Hyl- 
dest og Naade. Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 16 Au- 
gust 1654. R. IX. 465. 



16» 

Digitized by VjOOQIC 



244 1654. - 

Selius Mars6liu&, fremdeles at beholde Directionen 
over Postvæsenet i Norge as derfor at nyde sine 
egne Breve fri for ^revepenge. 
F. m. V. Gr. t. Eftersom vi af vore dertil forordnede 
Commissarier, deres underdanigste Belation naadigst erfarer, 
vores Ingenieur udi vort Rige Norge, ved Navn G-eelkerck, uden 
Aarsag at have beskyldet den dig anbetroede Direction over 
Postvæsenet i vort fiige Norge, da ville vi naadigst, at du endnu 
fremdeles samme dig tilforne anbefalede Direction over Post- 
væsenet der sammesteds skal føre, havendes Indseende at alting 
dermed, som det sig bør, tilgaar, og for samme din Umag ville 
vi naadigst have dig bevilget, at du maa nyde dine egne Breve 
fri for Brevepenge, hvilket vi og naadigst haver anbefalet os 
elskeligeHr. Gr eg ers Krabbe be^® Geelkerck paa vore Vegne 
at forstendige og hannem tilholde, sig med Postvæsenet her- 
efter aden videre Modsigelse efter din Direction at forholde, 
derefter du kan vide dig at rette. Cum claus. consv. Flens- 
borghuus 16 August 1654. T. IX. 239. 

Hr. Gregers Krabbe, at tilholde Ingenieuren N. Geel- 
kerck at rette sig efter Marsel., hans Direction 
ovejT Postvæsenet. 
F. in. V. s. G. t Eftersom vi af vore dertil forordnede 
Commissarier, deres underdanigste Relation naadigst erfarer, 
vores Ingenieur i vort Rige, Norge ved Navn [Isak] Geelkerck, 
uden Aarsag at have beskyldet den af os elskelige Selius Mar- 
selius, Indvaaner i vor Kjøbsted- Christiania, førte Direction 
over Postvæsenet i vort Rige Norge, da bede. vi eder og naa- 
digst ville, at I be*® Geelkerck alvorligen paa vore Vegne ad- 
varer og tilholder, at han uden videre Modsigelse retter sig 
efter den Direction og Ordre, som be*? Selius Marselius efter 
vores forrige naadigste Befaling udi Postvæsenet gjørendes vor- 
der, saafremt be*? Geelkerck med de andre samtlige afgangne 
Merians Arvinger vores forrige dennem forundte Bevilling agter 
at nyde, og haver vi naadigst bevilget, at be*?Selius Marselius, 
for samme hans Direction og Umage maa nyde sine Breve fri 
for Brevepenge, det I be*? Geelkerck til Efterretning haver at 
forstendige lade. Cum claus. consv. Flensborghuus 16 August 
1654. T. IX, 240. 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 245 

J ørgenBjelke, at maa i Fredstid gjøre nogen korte 
Reiser sønden- og nordenfjelds. 

F. m. V. Gr. t. Vid, at vi efter din underdanigste Ån- 
søgning og Begjering naadigst tilfreds er, at du udi Fredstider, 
naar alting paa Fæstningen og udi Lenet vel ere anordnede, 
maa gjøre nogen korte Reiser om i Landet sønden- og norden- 
^elds. Befalendes dig Grud. Flensborghuus 16 August 1654. 
T. IX. 240. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Jørgen Bjelke fik Brev anlangende Christen Sørens- 

søns Kvinde og Ditlev Koster og hans Broder. 

F. m. V. G. t. Af den os af dig tilskikkede Margrethe, 
afgangne Christen Sørenssøns, underdanigste Erklæring imod 
de Anabels Karle haver vi al Sagens BeskafPenhed naadigst er- 
faret, thi bede vi dig og naadigst ville, at du vores og Kro- 
nens Gavn og Bedste derudinden søger og dennem samtlige til- 
holder, at de paa begge Sider deres Erbydelse etterkommer, 
men dersonr Ditlev. Koster med sin Broder deres underdanigst 
gjorte Tilbud ikke vil efterkomme, saa at du deraf kan erfare 
saadan deres Angivelse vrang at være og alene til Underfun- 
dighed henseet, for at besidde Gaarden i Aar og saaledes imod 
Lov og Ret samt vores udgivne Bevilling Tiden at forhale, da 
haver du dennem baade derfor med Retten at søge, saa ogsaa 
for deres overgivne Bedrifter, baade medjdennem selv indbyrdes 
og andre, som de berettes utilbørligen at skal have overfaldet. 
Cum. claus. consv. Flensborghuus 16 August 1654. T. IX. 
241. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Brostrup Gedde, at lade Bergordningen forkynde 
og videre derover holde. 

F. m. V. G. t. Vi tilskikke dig herhos en Forordning 

om Bergamtet i vort Rige Norge, thi bede vi dig og naadigst 

ville, at du med forderligste he^ Bergamt derefter lader anrette 

og for°« vores Fororduing til alles Efterretning, som vedkommer, 

i be^® Bergamt lader læse og forkynde, paa det at bemeldte 

Bergamts Forordning udi alle Forefald siden kan holdes og 

efterkommes, som vedbør. Cum claus. consv. Flensborghuus 

16 August 1654. T. IX. 241. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev anlangende at lade 

gjøre et Indsegl med det norske Vaaben udi, saa og 

en Sohlftgel og Eisen med en Krane over. 

F. m. V. 8. G. t. Eftersom vi fornøden eragter, at et sær 



Digitized by VjOOQIC 



246 1654. 

Indsegl skal gjøres, hvormed Domme og hvis andet, som for 
Retten i det nylig oprettede Bergamt i vort Rige Norge for- 
handles og bør at gives beskreven, kunde forsegles, da ville vi 
naadigst, at I til samme Brug lader gjøre et Indsegl med det 
norske Vaaben udi en og Schlagel og Eisen i en anden Pelt 
med en Krone over, som af tvende Bergmænd holdes. Cum 
, claus. consv. Flensborghuus 16 August 1654. T. IX. 241. 
(Orig. og Conc. i Rgsarkivet.) 
Jørgen Bjelke fik Brev, at intet Egetømmer skal 

l^ugges i Agdesidens Len i tilstundende Høst. 

P. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, en stor 
Kvantitet af Tømmer udi Agdesidens Lene at skal findes hug^ 
get, da bede vi dig og naadigst ville, at du paa vore Vegne 
Forbud gjører, at intet Tømmer i be*.® Agdesidens og des under- 
liggendes Lene i denne nærværende Høst vorder hugget, haven- 
des Indseende med, at al Ting efter Landsloven dermed tilgaar. 
Cum claus. consv. Plensborghuus 18 August 1654. T. IX. 242. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

JørgenBjelke fik Brev, at JensBay, Major, maa være 
Commandant paa Christiansø. 

P. III. V. G. t.. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at os 
elskelige Major Jens Bay maa, indtil videre naadigst Anord- 
ning, være Commandant paa vor Pæstning Christiansø, paa det 
at du desbedre der i Lenet kan gjøre os og Kronen den tilbør- 
lige Tjeneste, saa og at han der af Lenets aarlige^Indkomst 
maa nyde den hannem forundte Pension og Besolding efter vores 
hannem givne Bevillingsbrev, dog haver du derhos med Pæst- 
ningen efter vores forrige naadigste Befaling, den behørige In- 
spection at have, saa at alting, som det sig bør, der tilgaar. 
Flensborghuus 21 August 1654. • T. IX. 242. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Nils Jenssøn, Raadmand udi Christianssand, fik Be- 
villing paa tvende Sage udi Topdal at lade opbygge. 

F. ni. Gr. a. v., at eftersom Nils Jenssøn, Raadmand udi 
vor Kjøbsted Christianssand udi vort Rige Norge, for os under- 
danigst haver ladet andrage, at han for nogen Tid siden sig 
skal have tilforhandlet tvende Sagmøller, udi Topdal liggendes, 
af os elskelige Ove Skade etc. og da Befalingsmand over 
Agdesidens Len, hvilke Sage udi næstforleden Aar af Vand- 
flod ganske og udi Grunde skal være bleven fordærvet og bort- 
dreven, underdanigst derfor begjerendes, hannem naadigst maatte 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 247 

bevilges samme Sagmøller for den sedvanlige aarlige Afgift til 
os og Kronen igjen at lade opbygge og forferdige, da haver vi 
efter samme hans underdanigste Aninodning og Begjering naa- 
digst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at 
han, be*? Nils Jenssøn, samme Sage paa egen Bekostning igjen 
maa lade opbygge og denne n siden for den sedvanlige aarlige 
Afgift til 08 og Kronen nyde og beholde, saalænge Lensmanden 
der paa Steden dennem ikke selv bruger og begjerer. Men der- 
som nogen Lensmand over be*.® Agdesidens Len samme Møller, 
efterat de af hannem ere opbyggede, selv at have og bruge be- 
gjerer, skal han tilforpligt være dennem igjen at afstaa, naar 
Lensmanden hannem igjen giver, hvis han paa samme Møllers 
Reparation og Opbyggelse kan befindes at have anvendt, eller 
og eftersom Bygningen da efter uvillige Mænds Kj endelse kan 
befindes at være værd, dersom de sig ellers selv derom ei ander- 
ledes kan forene. Flensborghuus 29 August 1654. R. IK. 467. 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev, at de som nyde Tien- 
der, Bona communia udi Christiania Kapitel, maa 
for sidste Contribution være forskaanet. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst erfare, nogle Tien- 
der at ligge til Kapitler i vor Kjøbsted Christiania, Bona 
cummunia kaldet, hvoraf Kirke- og Skoletj enere skal lønnes, 
hvis Løn derforuden er ringe, hvorfor de, som samme Tiender 
eller Bona communia ny der, underdanigst er begjerendes, at de 
for den sidste Contribution af Tienderne maa være forskaanede, 
da ere vi naadigst tilfreds, at I dermed maa lade bero og, ind 
til paa videre naadigst Anordning, see gjennem Fingre, saa at 
ei derpaa vorder gjort Anfordring. Cum claus. consv. Flens- 
borghuus 29 August 1654. T. IX. 242. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe anlangende Hr. Corfits Tllfeldts 
og Hr. Hannibal Sehesteds Gods i Norge, saa og om 
Oslo Kirkes Rep*aration. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom I underdanigst er begjeren- 
des at vide, hvorledes skal, forholdes med Hr. Corfits Ulfeldts 
Gods der i Biget, da haver I saameget af Indkomsten at lade 
fordre og opberge, som deraf bekommes kan, men med Renten 
af hvis Penge, som han der i Riget haver udstaaendes, kan I 
lade bero, indtil paa videre naadigst Anordning. Hvis adskil- 
ligt gammel Inventarium og Boskab, som findes paa nogle af 
de Gaarde, os elskelige Hr. Hannibal Sehested til Nøraggergaard, 



Digitized by VjOOQIC 



248 1654. 

Ridder, vor Mand og Tjener, til os afstaaet haver, er vi naa- 
digst tilfreds, at maa selges og des til Regnskab føres, saa og 
at den gammel forfalden Capel ved Oslo Kirke maa selges 
til hvem, Stenene vil kjøbe, og Pengene til Kirkens Reparation 
siden anvendes. Cnm elaus. cpnsv. Flensborghnua 29 August 
1654. T. IX. 24a 

Hr. Gregers Krabbe, at tilholde Fru Merte Gredde at 
efterkomme den Dom, over hende er hændet anlan- 
gende noget Gods efter hendes afgangne Huusbonds 

Revers. 

F. III. V. s. Gr, t. Eftersom I underdanigst er begjeren- 
des at vide, hvorledes skal forholdes med det Gods, som os elske- 
lige Fru Merte Gedde, afgangne Nils Langes til etc., resterer 
med og ikke efter be^« hendes afgangne Husbondes Revers fra 
sig leveret haver, da haver I hende paa vore Vegne at advare, 
at hun værer tiltænkt efter den over hende hændede Dom hos eder 
Rigtighed at gjøre, enten be*? Gods er pantsat eller ikke, og 
samme Revers at efterkomme, saafremt vi ei skal nødes til andre 
Middel dertil at lade bruge. Cum elaus. consv. Flensborghuus 
29 August 1654. T. IX. 243. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, at maa opberge af de andre 
Lenes Skatter, om noget fiendtlig paakom, at Passen 

blev betagen. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at I 
maa lade opberge Skatterne udi de andre Lene i vort Rige 
Norge, om noget fiendtlig, det Gud maa forbyde, skulle paa- 
komme, saa at Passerne udi en Hast baade til Lands og Vands 
skulle betages, at I ikke fra os kunde faa fornøden Ordre om 
hvis, til Defensionsverk kunde behøves, derefter I eder udi slige 
Tilfælde, som forskrevet staar, kan vide at rette. Flensborg- 
huus 29 August 1654. T. IX. 243. (Orig. og Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe at være forløvet i Danmark til 

mod Vinter. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at vi efter eders underdanigste 
Anmodning og Begjering naadigst tilfreds er, at I maa være 
forløvet neder i vort Rige Danmark at forblive, indtil imod 
Vinteren paa Føre. Cum olaus. consv. Flensborghuus 29 Au- 
gust 1654. T. IX. 244. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 349 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev anlangende Gevær paa 

Akershuus. 

F. m. V. s. Gt. t. Ettersom I for os underdanigst haver 
ladet andrage, at der skal findes en temmelig Parti Musqueter 
og Sidegevær paa vor Fæstning Akershuus, saavelsom og en 
Parti Snaphaner, Pistoler, Fyrrør og Bandolerer, som skal 
findes uferdige og ubrugelig^, thi haver I samme gammel og 
ubrugelig Gevær med mindste Bekostning, skee kan, at lade 
reparere og hvis, som ikke uden stor Bekostning kan forferdiges, 
det haver I paa Manufacturene at lade forvexle eller og med 
os elskelige Selio Marselio etc. derom at handle og paa 
bedste Maner, skee kan, accordere, at han det gamle Gevær til 
sig annammer og i des Sted nyt, godt og brugeligt Gevær for- 
skaffer imod en billig Betaling, for hvis det sig videre end det 
gamle kan bedrage. Hvis Bandolerer og Gehænger, I foregiver 
der behøves, dennem haver I og at lade forskrive, om de ei 
anderledes haves kan, og for ringeste Priis, muligt er, at lade 
indkjøbe. Cum claus. consv. Flensborghuus 29 August 1654. 
T. JX. 244. (Orig. og Cono. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe fik Brev om en tydsk Capellan 
ved Kongsberg skal forordnes. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at 
en tydsk Capellan maa forordnes til Kongsberg, etterdi en 
dansk Sogneprest etter de Norskes forrige underdanigste Sup- 
plication der er bevilget. Cum. claus. consv. Flensborghuus 
29 August 1654. T. IX. 444. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr« Gregers Krabbe fik Brev, at maa til Akershuus 
Len annamme Magasin og det bevilgede Korn af 
Tønsberg, Bratsberg og Stavanger Lene. 

F. m. V. s. G. t. Efterdi vi af eders underdanigste An- 
givende naadigst erfarer, ingen Magasinhuse udi Tønsberg, 
Bratsberg og Stavanger Lene, ikke heller Passer imod Sverig 
udi be^ Lene at skal findes, mens de fleste og farligste Passer i 
Akershuus Len at findes, hvorfor og Magasinhuse der i Lenet 
ere anrettede, da haver I den Anordning at gjøre, at den sidste 
paabudne Contribution, af verdslige og geistlige udlovet til 
Magasin og Flaadens Udrustning i ovenbe*? Lener, vorder leveret 
i be*.® Akershuus Len og paa de Steder, hvor I det fornøden 
eragter. Cum claus. consv. Flensborghuus 29 August 1654, 
T. IX. 244. (Orig. og Conc. i Bigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



250 1654. 

Hr. Gregers Krabbe, at maa lade hverve til AkerBhuns 
12 Konstabler over de, som der nu j*«ndes. 

F. rn. V. 8. Gr. t. Ettersom I for os underdanigst haver 
ladet andrage, at ved de Stykker, som I der paa Slottet Haver, 
ei findes fornøden dygtige Bøsseskytter, hvorfor I underdanigst 
er begjerendes, at eder flere maatte bevilges, da ere vi naadigst 
tilfreds, at I endnu 12 gode Konstabler over dennem, som der 
nu findes, eller og saa mange, som der uforbigjængeligen behøves, 
selv maa hverve og antage for ringeste aarlig Løn, muligt er, 
og hvad I dennem i saa Maader tilsigendes vorder, det vil vi 
naadigst etter underdanigst Begjering ratificere. Befalendes 
eder Gud. Flensborghuus 30 August 1664, T. IX. 245. (Orig. 
i Bigsarkivet.) 

Jens Bjelke fik Opreisning udi en Sag mellem han- 
nem og Venniche Simonsdatter af Bergen. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Jens Bjelke etc. 
for os underdanigst haver ladet andrage, at han tilsinds er ved 
Retten at ville søge Venniche Simonsdatter af vor Kjøbsted 
Bergen til hendes Vernething for Kost og Tæring udi en Såg, 
som til Herredagen Anno 1646 er passeret og gangen Dom udi, 
hvortil han formener, at han vores naadigste Opreisning i samme 
Sag behøver, paa det at hun ei skal afvise hannem for samme 
Søgning, eftersom samme Sag er saalænge forlagt og upaatalt, 
som forskrevet staar, da have^vi af kongelig Magt og Myndig- 
hed samme Sag reist og fornyet, og hermed reiser og fornyer, 
saa at bemeldte Jens Bjelke den maa lade paatale og ved 
Lands Lov og ordentlig Proces paa tilbørlige Steder udføre, 
ligesom den nyligen skeet var. Cum inhib. sol. Flensborghuus 
1 September 1654. R. IX. 468. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Kriibbe, at give Jørgen Nilssøn, forrige 
Toldskriver, aarligen af Kirkernes Beholding i Oslo 
Stift 30 Rigsdaler. 

F. m. v. s. G. t. Ettersom Jørgen Nilssøn for os under- 
danigst haver ladet andrage, at han paa 30 Aars Tid skal have 
tjent vores elskelige kjære Hr. Fader, salig og høilovlig Ihu- 
kommelse, saavelsom os for en Toldskriver i vort Rige Norge, 
indtil han tilligemed alle andre Toldskrivere sammesteds er 
bleven afskaffet, underdanigst derfor begjerendes, at hannem 
udi hans høie Alderdom for samme hans lange Tjeneste noget 
til nødtørttig ITnderholding maatte bevilges, da ere vi naadigdt 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 251 

tilfreds, at hannem aarligen, hans Livstid, afEirkemesBehold- 

ing ndi Oslo Stiffc maa forundes 30 Eigsdaler, med saa Skjel 

at de fra be\® Eirhe kan mistes eller og saa mange kan over- 

blive, naar alle Reparationer og Assignationer til adskillige 

Kirkers Opbyggelse anordnet er. Cum claus. consv. Flens- 

borghuns 1 September 1654. T. IX. 245. (Orig. og Conc. i 

Rigsarkivet.) 

Hr. Grregers Ki*abbe fik Brev om Hedemarke[n]s 

Bønder og Tobias Sørenssans Arbeidspenge 

an]angende. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom vi af Tobias Sørenssøns 
underdanigste overleverede Supplication naadigst erfaret haver, 
at Hammers Gaards tilliggende Bønder paa Hedemarken ikke 
endnu haver villet deponere de omtvistede Arbeidspenge efter 
vores forrige naadigste Befaling derom til eder, uanseet at de 
af eder dertil alvorligen skal være tilholdet, hvorudover be^« 
Tobias Sørenssøn foregiver sig at have maattet optage Penge 
paa Rente til at betale Afgiffcen med istedetfor be^ Bønders 
resterende Arbeidspenge, da bede vi eder og naadigst viUe, at 
I be^^ Hammer Qaards tilliggende Bønder endnu fremdeles paa 
vore Vegne alvorligen lader tilholde, at de værer betænkt, 
vores forrige naadigste Befaling at etterkomme og for^® Ar- 
beidspenge, som de kan restere med, indtil Sagens XJddrag til 
førstkommende Herredage at deponere, og fra dennem, som sig 
modvillig anstiller og det ikke gjøre ville, haver I ved Rettens 
Middel at lade tåge og vurdere saameget af deres Boskab, som 
deres Anpart kan bedrage af be*® Arbeidspenge. og det in 
Sekvestro indtil Sagens Uddrag til be*? førstkommendes Herre- 
dage, som forskrevet staar, at lade forvare og hensætte. Cum 
claus. consv. Plensborghuus 1 September 1654. T. IX. 246. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 
Daniel Knoff at give Jørgen Lang 400 Rigsdaler 

godt for Pragt af et Skib, som førte G-esandters 
Folk af England. 

F. m. V. Gr. t. Eftersom Jørgen Lang paa Bragernes 
for 08 underdanigst haver ladet andrage, at han med sit Skib 
skal have tilbage feirt vorea Gesandter nemlig os elskelige 
Erik Rosenkrands og Peder Reedtz etc., deres Folk og 
Bagage fra England og til vort Rige Danmark, underdanigst 
derfor begjerendes, at hannem en billig Fragt, efter for".® vores 



Digitized by VjOOQIC 



252 1654. 

Gesandters Tilsagn, maatte forandes, da ere vi naadigst tilfreds, 
at hannem for samme Reise maa fonmdes til Pragt 400 Rigs- 
daler, hvilke dn hannem saaledes efterhaanden haver at decor- 
tere udi hvis Told, han med Rette og efter Toldrullen kan til- 
komme at udgive udi Drammen for hvis, han med samme Skib 
ind- og udførendes vorder, indtil be^« 400 Rigsdalers Smn i saa 
Maa"3e, som forskrevet staar, ganske vorder fyldestgjort og af- 
betalt, havendes Indseende, at ingen Underslæb dermed skeer, 
det dig og saaledes udi be^? dine Toldregnskaber, efter des rig- 
tig befunden Beskaifenhed, paa tilbørlige Steder skal vorde 
godtgjort. Cum claus. consv. Flensborghuus 1 September 1654. 
T. IX. 246. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe og Jens Bjelke at gjøre Anord- 
ning anlangende Arveskifte udi Norge. 
F. in. V. s. Gt. t. Eftersom vi naadigst erfare, stor Urig^ 
tighed i vort Rige Norge med Arveskifter at begaaes, idet at 
naar en Mand eller Kvinde ved Døden afgaar, som haver avlet 
Bøm sammen, da skal den eller de, som igjenlever og er umyn- 
diges Verge, ei lade rigtig skifte hvad samme Bøm med Rette 
kan tilkomme, saaat derpaa lovlig Designation kunde forfattes 
og Bømene til Efterretning forvares af dennem, som det med 
Rette bør, mens aldeles samme Bøms Arv uskiftet nyder og 
beholder, endog at de dennem derefter udi Egteskab anden og 
tredie Gang haver indladt og derudi andet Euld Bøm avlet, 
siden aflægger de til hver Kuld af Børn hvis dennem godt 
synes, hvorover de umyndige deres retmæssige Arv forsnildes 
og efter langvarig Trætte endda ikke kan faa ret Sandhed for 
Lyset. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I derom gjører 
fornøden Anordning, hvorledes I bedst og ordentlig formener, 
enten efter Landsloven eUer og, som i vort Rige Danmark 
brugeligt er, med for^® Arveskifter kan forholdes og omgaaes, 
hvorom I og eders underdanigste Betænkende, i vores Kantselli 
haver at indskikke, naar eders Forretning om Landsloven, efter 
forrige naadigste Befaling, fremkommer, saa at begge Dele efter 
des befundne BeskafFenhed af os paa ^en Tid kunde vorde 
approberet og ratificeret. Cum claus. consv. Flensborghuus 
2 September 1654. T. IX. 147. (Orig. og Cono. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 26S 

Confirmation paa en Forhandling imellem Kapitlet i 

Christiania og Borgermester Hans Eggertssøn 

[Stockfleth] sammesteds. 

P. m. Gr. a. v., at eftersom vi naadigst erfaret haver, 
at os elskelige Hans Eggertssøn, Borgermester i vor Kjøbsted 
Christiaida, sig imod Kapitlet der sammesteds erbødet haver at 
give otte Hundrede Rigsdaler i Steden for Sko den og Lunke 
G-aarde udi Gudbrandsdalen, eftersom beV» Kapitel sig be- 
sverget haver, at de ei af samme Gaarde kan bekomme de otte 
og fyrgetyve Rigsdalers aarlig Rente, som de tvende Tiender 
paa Rygge og Hvaløer Sogner sig bedrage, hvilke for^® Tiender 
os elskelige Hr. Hannibal Sehested til Nøraggergaard, 
Ridder, vor Mand og Tjener, af ior^^ Kapitel til Mageskifte 
tilforn imod be^ tvende Gaarders Vederlag bekommet haver, 
med hvilken for°® Hans Eggertssøns Tilbud Kapitlet ogsaa paa 
vores naadigste Behag haver været fornøiet, nemlig be^® otte 
Hundrede Rdgsdaler at annamme og derfor selv at kjøbe Gods 
med Bygsel og anden Herlighed, da haver vi be*.® Forhandling 
imellem for^® Kapitel og Hans Eggertssøn naadigst confirmeret, 
ratificeret og stadfæst, som vi den og hermed confirmerer, ratifi- 
cerer og stadfæster, saa at be^® Skoden og Lunke Gaarder maa 
herefter følge be*® Hans Eggertssøn og hans Arvinger efter at 
han allerede derimod til Kapitlet i for".® Christiania de otte 
Hundrede Rdgsdaler efter egen Erbydelse, som før er meldt, 
erlagt og udgivet haver. Thi forbyde vi alle og enhver herimod, 
eftersom forskrevet staar, at hindre eUer i nogen Maade For- 
fang at gjøre. Under vor Hyldest og Naade. Flensborghuus 
5 September 1654. R. IX. 469. (Gonc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Bremer, Tolder i Christiania, at maa 
forreise derfra for Sygdom. 

F. in. V. G-. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
efter din underdanigste Anmodning og Begjering maa for den 
grasserende Sygdoms Skyld begive dig fra vor Kjøbsted Chri- 
stiania, dog haver du den Anordning at gjøre, at os intet udi 
vores Told-Rettighed der sammesteds formedelst din Fraværelse 
skeer for kort, som du agter at ansvare og bekjendt være. 
Cum elaus. consv. Flensborghuus 6 September 1654. T. IX. 247r 
(Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



254 1654. 

Hr. Christian Friis fik Brev om noget Vrag i Brunla 
Len, salig G-regers Friis's Arvinger anl. 

P. in. V. s. G. t. Eftersom vi af eders underdanigste 
Angivende naadigst erfarer, noget Vrag at skal være falden 
kort for Philippi Jacobi sidst forleden under Brunla Len i vort 
Rige Norge, som eders Broder, afgangne G-regers Friis, haver 
været mediorlenet, hvorfor I underdanigst er begjerendes at 
vide, hvorledes med samme Vrag forholdes skal, da ere vi naa- 
digst tilfreds, at samme Vrag, saameget os deraf med Rette 
kan tilkomme, vorder solgt for hvis, det af [ujvillige Mænd be- 
findes at kan være værd, og os siden iblandt andet uvist af 
for^® Len rigtig til Regnskab ført. Cum claus. consv. Flens- 
borghuus 7 September 1654. T. IX. 248. (Conc; i Rigsarkivet.) 
Jørgen Bjelke, at være Fru Karen Lange behjælpelig 
efter hendes Begjering. 

F. m. V. G. t. Hvad os elskelige Fru Karen Lange, 
afgangen Christopher Gjøes, af os underdanigst haver været 
begjerendes, kan du af hosføiede hendes underdanigste Supplica- 
tion videre see og erfare. Thi bede vi dig og naadigst ville, 
at du hende i samme Sag efter hendes Begjering, saavidt Nor- 
ges Lov og Ret gemæs er, værer behjælplig, og hende den be- 
gjerte Stevning for Lagmanden om den gjorte Markegang 
meddeler. Udi det øvrige haver du hende hos Lagmanden at 
behjælpelig være, at han lader hende vederfares, hvis billigt og 
Ret er, saasom han agter at forsvare og bekjendt være. Cum 
claus. consv. Flensborghuus 14 September 1654. T. IX. 248. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Jacob Due, at være Oberstelieutenant i Bergenhuus 

Len. 

F. m. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestillet, 
saa og hermed, indtil paa videre naadigst Anordning, antager 
og bestiller os elskelige Jacob Due til at være Oberstelieutenant 
til Fods i Bergenhuus Len og By, udi hvilken Tjeneste han 
skal forpligt være af yderste Formue at søge vores og vore 
Rigers Gavn og Bedste, des Skade derimod at hindre og afverge 
og eUers der i Lenet og Byen, saavelsom alle andre Steder til 
Lands og Vands, hvor vi hans Tjeneste behøve kan i alle Occa- 
sioner sin Skyldighed efterkomme, som en oprigtig Oberste- 
lieutenant vel egner og anstaar. Cum inhib. sol. Flensborghuus 
20 September 1664. R. IX. 470. (Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 255 

Ove Bjelke fik Brev Jacob Due anlangendes. 

F. m. V. G. t. Eftersom vi naadigst haver antaget os 
elskelige Jacob Due til at være Oberstelieutenant i Bergenhuus 
Len og By, hvor han haver Almuen med de dertil forordnede 
Officerer og, som det sig bør, flitteligen at lade exercere, da ere 
vi naadigst tilfreds, at han, foruden den hannem af os forrige 
forundte Besolding, af Bøndeme der i Lenet, indtil paa videre 
naadigst Anordning, maa nyde, hvis de hannem aarligen selv 
godvilligen for samme hans Umage vil bevilge og give, saa og 
en Bondegaard der i Lenet efter vores forrige derom udgangne 
Befaling, naar dertil en ledig vorde[r], eftersom han beretter sig 
endnu ingen Graard at have bekommet. Cum claus. consv. 
Flensborghuus 20 September 1654. T. IX. 249. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Vincents Bildt fik Brev, at være Jomfru Anne Mar- 
grethe Langes Verge paa Skifte efter hendes Fader; 
desligeste Hr. Iver Krabbe at være Ove Langes 

Verge. 

F. m. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du 
retter din Leilighed efter at være os elskelige Jomfru Anne 
Margrethe Langes Verge paa Skifte efter hendes afgangne 
Fader, havendes Indseende, at hende vederfares, hvis billigt og 
Ret er. Flensborghuus 25 September 1654. T. IX. 249. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Lige saadant Brev fik Hr. Iver Krabbe at være 
Ove Langes Verge. 

Georg Orse fik Privilegier paa SkibsmøUer ved Skien 

at anrette. 

F. m. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Georg Orse for 
os underdanigst haver ladet andrage, at han tilsinds er i Strøm- 
men ovenfor Br of os ved vor Kjøbsted Skien paa egen Bekostning 
at lade anlægge en eller flere SkibsmøUer, da efterdi vi af os 
elskelige Hr. Sigvard Urne til Raarup etc., hans under- 
danigste Erklæring naadigst erfarer, at det uden vores saavel- 
som Lenens og Byens Skade kan skee, haver vi^ efter hans 
underdanigste Anmodning og Begjering, hannem derpaa efter- 
skrevne Privilegier forundt og bevilget, saa og hannem hermed 
under og bevilger, nemlig [1.] at han maa bygge eller bygge lade 
saamange af be^® SkibsmøUer ved he^ Skien, som hannem lyster 
og der fornøden gjøres kan, og dennem ovenfor Brofos paa 



Digitized by VjOOQIC 



né 1654. 

strømmen henlægge lade; 2. at han langs ved Landet, saavidt 
vor og Kronens Eiendom sig strækker, hvor det bekvemmeligst 
falde kan, maa gjøre Landtougene fast saa og Jernringe, Kjæder 
og andet, som til bé*? Mølle[r] nødigt eragtes, henlægge, og der- 
som Stenkar behøves, da maa han og dennem lade henlægge, 
dog nden Strømmens Skade og Fordærvelse; 3. maa hannem 
forundes en fri Møllevei over Broen og Klosterøen, saa og en 
Flads paa Landet ved Møllen paa Siden af Revieren, hvor han 
et Huns paa egen Bekostning til MøUens og anden hans For- 
nødenhed kan lade hensætte og opbygge; 4. imidlertid at han 
samme Mølle lader bygge, skal han være fri for al Besværing, 
Paalæg eller Udgift, indtil saalænge at bemeldte MøUer kommer 
i deres fulde Gang, da skal han af hver Mølle, som han i saa 
Maader byggendes vorder, til os og Kronen aarligen ndgive 
10 B/igsdaler og siden for al anden Besværing og Paalæg at 
være fri og forskaanet, hvorfor han sig og udi Jordebogen skal 
lade indskrive, saafremt han denne vores naadigste Bevilling 
agter at nyde,, og skal han [og] hans Arvinger Møller[ne] med 
forskrevne samme Privilegier til Arv og evindelig Eiendom 
beholde eller dennem selge til andre og afhænde, og gjøre sig 
dennem saa nyttig, som de bedst vil og kan. Com inhib. sol. 
Plensborghuus 26 September 1654. R. IX. 470. 
Christopher Nordhassel, at maa nyde hans forrige 
Strandfogderis Bestilling i Lister Len. 
F. III. Gr. a. v., at eftersom Christopher Nordhassel af os 
underdanigst haver været begj er endes, at han igjen maa fore» 
staa Strandfogderies Bestilling for Lister i vort Rige Norge, 
som han en Tid lang forvaltet haver og en anden siden, ved 
Navn PovelHanssøn, i hans Sted er bleven forordnet, da 
efterdi vi af os elskelige Jørgen Bjelke etc., hans under- 
danigste Erklæring naadigst erfeurer, at han samme Bestilling 
derpaa Stedet vel kan betjene, eftersom Graarden han paabor 
ligger nær ved Haanden, naar han haver paa Lensmandens 
Vegne Fogden til at befordre sig til lovlig Procedur og Forhold 
med Vraget, som i he^9 Lister Len falde kan, da haver vi naa- 
digst bevilget og tUladt, saa og hermed bevilge og tillade, at 
be^® Christopher Nordhassel maa efter vores forrige naadigste 
Bevilling nyde den Gaard, han paabor, saa og Strandfogderiet 
i he^? Listet Len, saalænge og al den Stund han gjører os eller 
yotes Lensmand paa vores Vegne god Rede og Regnskab af 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 257 

for«J® Strandfogderi heller og vi derom anderledes tUsigendes 
vorder, dog skal Fogden, som hos hannem paa Landet bor, paa 
Lensmandens Vegne have Indseende med, at med Vraget, som 
der falde kan, tilbørligen omgaaes, saa at baade vi saavelsom 
Ehedeme formedelst des lovlige Medfart vederfares, hvis Ret 
er. Cum inhib. sol. - Plensborghnus 27 September 1654. R. IX. 
468. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Christopher Nordhassel, at maa fange Hønsehøge 
ved hans G-aard i Norge. 

P. m. Gr. a. v., at vi naadigst haver bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilger og tiUader, at Christopher Nordhassel 
maa, efter hans underdanigste Anmodning og Begjering, iirdtil 
vi derom anderledes tilsigendes vorder, fange eller fange lade 
aUe de Hønsehøge, som han en Miil fra hans Gaard, han nu 
paabor, bekomme kan, dog at det skeer ndep deres Skade, som 
paa Falkefangeriet der sammesteds ere priviligerede. Cnm 
inhib. sol. Flensborghuns 27 September 1654. R. IX. 469. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Jørgen Bjelke, at forordne Christopher Nordhassel 

til Strandfoged i Lister Len igjen og at afskaffe den 

Qeneral-Strandfoged i Agdesidens Len. 

F. m." V. G. t. Ettersom vi af din underdanigste Er- 
klæring naadigst erfarer, ingen Utroskab Christopher Nordhassel 
ndi hans forrige anbetroede Strandfogderies Bestilling at være 
bleven overbeviist, mens hans Hastighed og Gjenstridighed at 
have været Aarsag til, at han med samme hans Bestilling er 
bleven afsat, da havar vi af synderlig Gunst og Naade efter 
hans underdanigste Anmodning og Begjering hannem samme 
forrige Strandfogderies Bestilling i Lister Len anfortroet efter 
den vores hannem derpaa givne Bevillingsbrevs videre Indhold, 
helst efterdi at vi af din underdanigste Erklæring naadigst 
fomununet haver, at hans Gaard ligger nær ved Haanden, hvor- 
for han samme Bestilling desto bekvemmeligere kan betjene. 
Thi haver du hannem til samme Strandfogderies BestiUbig i 
Lister Len igjen at forordne og den General-Strandfoged udi 
Agdesidens Len paa vore Vegne igjen at afskaffe, eftersom vi 
ufornøden eragter, nogen General vidt afliggendes Strandfoged 
at skal holdes, naar du ved Fogdeme der i Lenet lader have 
tilbørlig Indseende, at med Vraget, som der falde kan, til vores 
og Kronens Gavn og Bedste uden Rhedemes Skade tilbørligen 
Norake Rigs-Registr. XI. 17 



Digitized by VjOOQIC 



258 1664. 

omgaaes. Flensborghnns 27 September 1654. T. IX. 249. (Conc. 
i Rigsarkiyet.) 

Daniel Enoff fik Brev om Toldkisterne søndenfjelds, 
som skal aabnes. Item Herman Gaarman og Peder 
Block nordenfjelds. 
P. in. V. Gt. t. Vid, at vi naadigst kaver anbefalet vore 
Lensmænd sønden^elds i vort Rige Norge at lade aabne Told- 
kisterne i deres Lene og Penge, som derudi findes , og ikke 
allerede efter Assignation eller Ordre er ndgivet, strax lade 
nederskikke til vort Rige Danmark ved den, som os elskelige 
Peder Yibe etc. kaver forordnet dennem at nedfare med 
Ifarselii Galliot, som bestilt er, bvUket vi dlg til Efter- 
retning ville vide lade. Cum dans. consv. Flensborghnns 3 
Oktober 1654. T. IX. 260. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadant Brev fik Herman Gaarman og Peder 
Block nordenfjel^. 

Lensmændene i Norge at lade aabne Toldkisterne 

og Pengene efter Peder Vibes Ordre at 

nedskikke. 

F. III. V. Gt. t Vi bede dig og naadigst ville, at dn med 

forderligste lader aabne Toldkisterne ndi dit Len og Pengene, 

som derndi findes og ikke allerede efter Assignation eller Ordre 

er ndgivet, strax lader nederskikke til vort Rige Danmark ved 

den, som os elskelige Peder Vibe etc. haver forordnet dennem 

at nedføfre ved Marselii Galliot, som dertil bestilt er. Cnm 

dans. consv. Flensborghnns 3 Oktober 1654. T. IX. 250. 

(Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev, og [o: at] Stykhanptmanden 

[o: Jonas Lndevig] og Christian Holberg, Liente- 

nant, maa fremdeles blive i Tjenesten. 
F. III. V. Gt. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at Styk- 
hanptmand Jonas Lndevich og Lientenant Christian Holberg, 
maa, indtil paa videre naadigst Anordning, ndi vores og Kro- 
nens Tjeneste der ved Stedet forblive og herefter som tilforn 
deres fornndte Tractament nyde og beholde, derefter du dig 
kan vide at rette og forholde. Cnm clans. consv. Flensborg- 
hnns 6 Oktober 1654. T. IX. 250. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Henrik Bjelke at lade tåge Dom over et Priis- 
Skib, han haver tågen under Island. 
F. m. V. s. Gt. t. Eftersom vi naadigst erfarer, eder 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 259 

med nogle af vores medgivne Skibsfolk samt Islænder at have 
tåget en Skipper fra Harlingen i Friesland, ved Navn Jochum 
Pederssøn, som med et Skiberum ved Navn Egernet udi Island 
vilde fiske Tørfisk imod Compagniets Privilegier. Thi bede vi 
eder og naadigst ville, at I paa samme Skib og indebavende 
Gods paa tilbørlige Steder lader hænde Dom. Hvorledes vi 
siden dermed vil have forholdet, haver vi os elskelige Jochum 
Gersdorff etc. naadigst forstendiget, at han eder vores naadigste 
Yillie derom videre kan forstendige. Cum claus. consv. Flens- • 
borghuus 6 Oktober 1654. T. IX. 250. (Conc. i Eigsarkivet.) 
Brostrup Gredde fik Brev anlangende det Østerdalske 
Kobberverk, Henrik Mtiller er forundt. 

F. m. V. Gt. t. Eftersom vi naadigst haver afstaaet til 
os elskelige Henrik MfQlei etc. det Østerdalske Kobberverk i 
vort Rige Norge, saa han det førstkommende Nytaarsdag 
af Forpagteme, som det nu haver, maa annamme lade, hvorom 
vi for nogen Tid siden naadigst haver anbefalet os elskelige 
Fredrik Urne etc., at han be^® Forpagtere skulle tilholde, at 
de samme Verk med des Inventarium efter deres Forpligtes 
Indhold til be*? Henrik Muller eller hans Fuldmægtige til den 
Tid, som forskrevet staar, skulle overlevere. Thi bede vi dig 
og naadigst ville, at du be*? Henrik Muller eller hans Fuld- 
mægtige værer behjælpelig udi alt, hvis han til Verkets Gavn 
og Fortsættelse din Assistents kan behøve, havendes Indseende 
at hannem af be*? Forpagtere udi be*? Kobberverkes og des In- 
ventariums Overlevering med alt, hvis dertil hører, ingen Uret 
vederfares, mens at han det bekommer og nyder, ligesom det 
hannem efter vores naadigste derpaa udgiven Bevillingsbrev 
forundt er. Cum claus. consv. Flensborghuus 11 Oktober 
1654. T. IX. 251. (Conc. i Eigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe, at maa godtgjøre Tønne Huitfeldt 
hans Besolding hos hans Compagni i Norge, uagtet 
han i Danmark haver bekommet. 

F. III. V. s. &. t. Eftersom os elskelige Tønne Huitfeldt, 
vor Mand, Tjener og Capitaine under det Baahusiske Regimente, 
af os underdanigst haver været begjerendes, at hannem naadigst 
maatte forundes og godtgjøres hans Gage, som hos hans Com- 
pagni udi vort Rige Norge kan falde, bedragendes sig aarligen 
200 Rigsdaler, fra den Tid han til vort Rige Danmark med 
det commanderede Folk er nedkommen, da ere vi naadigst 

17* 



Digitized by VjOOQIC 



260 1654. 

tilfreds, at han samme hans Besolding, saavidt som hannem hos 
bemeldte hans Compagni i be^ vort Rige Norge med Bette kan 
tilkomme, maa nyde og bekomme, uagtet hvis han i be^ Tort 
. Bige Danmark for den Tjeneste, han der gjør, til Tractament 
bekommet haver, det vi eder til Efterretning ville vide lade, 
derefter det og saaledes udi Regnskaberne paa tilbørlige Steder 
skal blive godtgjort. Cam claus. consv. Flensborghuus 14 
Oktober 1654. T. IX. 251. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at betale Johan Lorents af 
Christiania 492 Rigsdaler. 
F. III. V. s. Gr. t. Eftersom Johan Lorents * Borger i 
vor Kjøbsted Christiania, for os ander danigst haver ladet an- 
drage, hvorledes han Anno 1650 efter os elskelige Hans 
Jacobssøn Schørt, Oberste og Commandant paa vort Slot 
Akershnus, til Garnisonens Fornødenheder sammesteds skal have 
forstrakt Kramvare for 492 Rigsdaler, underdanigst derfor be- 
gjerendes, at han for samme Fordring til hans Credits Erhol- 
delse maa bekomme sin Betaling, da efterdi vi af eders under- 
danigste Erklæring naadigst erfare, det sig saaledes at forholde, 
at be^ Oberste Hans Jacobssøn udi os elskelige Hr. Hannibal 
Sehesteds etc., hans Tid hos Supplicanten haver udtaget Vare 
for for^® Penge og til Garnisonens Fomødenhed anvendt, hvor- 
efter Commissarierne og haver gjort Afregning, da ere vi naa- 
digst tilfreds, at I be^^ Johan Lorents ^ naar Middel dertil findes, 
for samme hans Fordring maa contentere og afbetale, hvilket 
I de Personer af Garnisonen, som samme Vare bekommet haver, 
ndi deres Besolding igjen haver at decortere og afkorte, om 
det ikke allerede skeet er. Cam claus. consv. Flensborghuus 
17 Oktober 1654. T. IX. 252. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Hr. Jokum Gersdorff fik Brev, at Skatten af Smaa- 
lenene udi Norge maa anvendes til Baahaus Lenes 
Officerer og Garnison. 
F. III. V. 8. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
gjører den Anordning, at Skatteme af Smaalenene udi vort 
Rige Norge saavelsom hvis andet, som udi forrige Aarringer 
til samme Brug er bleven deputeret, vorder udi nærværende 
Aar assigneret til Officeremes Besolding udi Baahuas Len og 
Garnison, hvorefker det og paa tilbørlige Steder skal blive 
godtgjort. Cum claus. consv. Flensborghuus 21 Oktober 1654. 
T. IX. 252. (Conc. i Rigsarkivet.) 
^ »Tegnel8er« har: Jokam Lorents. 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 261 

Hr. Iver Krabbe, at fremskikke en rigtig Rulle 
paa de Bahuske Officerer. 
F. m. V. 8. Gr. t. Vi bede eder og naadigst viUe, at I 
med forderligste fremskikker en rigtig Rulle paa alle de Baa- 
huske Officerer med Fortegnelse derhos paa deres aarlige 
Gage, paa det at derefter kan gjøres en visse aarlig og ufor- 
anderlig Overslag, hvorefter og Besoldingen rigtig kan følge. 
Cum claus, consv. Flensborghuus 28 Oktober 1654. T. IX. 253. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Jørgen Paasche af Bergen fik Opreisning at stedes 

til Kald. 
F. m. Gr. a. v., at eftersom Jørgen Paasche for os under- 
danigst klageligen haver ladet andrage, åt han sig af menneske- 
lig Skrøbelighed skal have forseet, saa at hans Kvinde er 
kommen noget for tidlig, underdanigst derfor vores naadigste 
Opreisning begjerendes, saa at han maatte søge sin Befordring 
og Lykke, hvor han lovligen dertil kunde vorde kaldet, da 
efterdi vi af os elskelige Ove Bjelke etc. saavelsom hæderlig 
og høilærd M. Jens Schjelderup, Superintendent over Ber- 
gens Stift, deres underdanigste Erklæring naadigst erfarer, at 
be*? Jørgen Paasche paa 8 Aars Tid haver tjent og været øverste 
Hører udi for'^® Bergens Skole, udi hvilken hans Tjeneste han 
sig flittig og vel forholdet haver og, saavidt dennem er bevidst, 
i ingen Maade uden i dette Tilfælde sig haver forseet, have vi 
naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, 
at samme hans Forseelse maa hannem dennegang saavidt vorde 
efterladt, at han igjen maa lade sig kalde til hvilket Kald i 
Kjøbstæden eller paa Landsbyen, hvor og naar han her^ 
efter dertil lovligen kan blive kaldet, dog at dermed vorder 
forholdet efter Ordinantsen og andre om Kald udgangne kgl. 
Mandater og Forordninger. Cum inhib. sol. Flensborghuus 
2 November 1654. R. IX. 471. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Jochum Ibo von Wackerbart at ligge i Slotsloven 
paa Baahuus. 
F. m. V. G". t. Vid, at eftersom vi naadigst haver forlovet 
os elskelige Johan Fircks til Aabygaard, vor Mand, Tje- 
ner og bestalter Oberste over det Baahusiske Regimente, fra 
Slotsloven paa vort Slot Baahuus, da bede vi dig og naadigst 
ville, at du retter din Leilighed efter udi os elskelige Hr. Iver 
Krabbe etc, hans Fraværelse der sammesteds at ligge i Slots- 



Digitized by VjOOQiC 



262 1654 

loven, havendes Indseende at intet imidlertid der Torder for- 
sømmet. Cum claus. consv. Flensborghuns 10 November 1654. 
T. IX. 253. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Johan Fircks, at forlø.ves fra Slotsloven paa 
Baahuus. 

F. in. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
efter din underdanigste Anmodning og Begjering maa forloves 
fra Slotsloven paa vort Slot Baahuus, saa at du dig ud paa 
Landet til dit Gods igjen maa begi ve, dog haver vi naadigst 
anbefalet os elskelige Jochum Ibo von Wackerbart, vor 
Man(J og Tjener, bestalter Oberste-Lieutenant og Commandant der 
sammesteds, i dit Sted der igjen i Slotsloven at ligge og Ind- 
seende have, at intet i os elskelige Hr. Iver Krabbe etc, hans 
Fraværelse der vorder forsømmet. Cum claus. consv. Flens- 
borghuns 10 November 1654. T. IX, 253. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Jørgen Bjelke, at erkyndige sig om et Barn, Antoni 
Knip haver avlet med en Kvindesperson i 
Agdesidens Len. 

F. ni. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du med 
Flid lader inkvirere om et Barn, som Antoni Knip ved en 
Amme der udi Agdesidens Len skal have avlet, og hvis Kund- 
skab, som derom findes eller haves kan, det haver du os med 
forderligste at tilstille lade. Cum claus. consv. Flensborghuns 
11 November 1654. T. IX. 254. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke fik Brev, at forordne Gøde Gødessøn en 
Formynder udi Didrik Buskes Sted. 

F. III. V. G. t. Eftersom Kirsten Jacobsdatter, afgangne 
Gøde Pederssøns, for nogen Tid siden for os underdanigst haver 
ladet andrage, at hendes Barn, ved Navn Gøde Gødessøn, 
ingen Formyder haver havt, som sig hans afgangne Faders 
efterladte Arv haver kunnet paatage og hans Gode i Frem- 
tiden vide at søge og ramme, hvorfor hun underdanigst haver 
været begjerendes, at os elskelige Didrik Busk, Borger og Ind- 
vaaner i vor Kjøbsted Bergen, naadigst maatte anbefales sig 
samme hendes Barns Formynderskab at paatage, eftersom hun 
foregav, at du 'det af hannem allerede tilforn skal have været 
begjerendes, efter hvilken hendes Begjering hun og vores naa- 
digste Befaling til dig haver forhvervet, sub dato Koldinghuus 
den 26 Juni sidstforleden, men eftersom os siden er bleven 
forebragt, at be*? Didrik Busk ei skal være saa vederheftig, at 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 263 

han samme Vergemaal til Barnets Bedste kan forestaa, bede 
vi dig og naadigst ville, at du dig om des Beskaffenhed erkyn- 
diger og, dersom du ei eragter hannem saa suffisant, at han 
til samme Vergemaal nøiagtig kan svare, da haver du i be^^ Didrik 
Baskes Sted en anden vederheftig Mand til be^« Barns For- 
mynder at forordne, som med samme Barns Formue kan have 
tilbørlig Indseende og dets Gavn og Bedste sage og ramme, 
sbm i sin Tid forsvarlig kan være. Cum claus. consv. Flens- 
borghuus 14 November 1654. T. IX. 254. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Lensmændene i Norge, at levere de overblevne 
Contributioner og Skatter til Johan 
Graarman. 
F. ni. V. s. Gt, t. Dersom noget udaf dine Lens Contribu- 
tioner og Skatter findes tilovers udi dette nærværende eller 
forleden Aar, som ei til anden Brug er assigneret eller for- 
ordnet, da bede vi dig og naadigst ville, at du saadan øvrige 
Rest af be*.* dit Lens paabudne Contributioner for forbe^® tvende 
Aaringer med forderligste til os elskelige Johan Graarman, 
Contributions-Forvalter i vort Rige Norge, overleverer lader, 
at han det paa vores Renteri igjen kan erlægge, det dig og 
saaledes udi dine Regnskaber paa bemeldte vores Renteri skal 
blive godtgjort. Cum claus. consv. Flensborghuus 22 November 
1654. T. IX. 255. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Lensmændene i Norge: 

Hr. Gregers Krabbe. Hr. Iver Krabbe. 
Hr. Sivert Urne. Henrik Belov. 

Yincents Bildt. Jørgen Bjelke. 

Ove Bjelke. Preben von Ahn. 

Fredrik Urne. Jørgen Friis. 

Peder Jenssøn af Bergen fik Confirmation paa en 
Christian IV. Bevilling paa en Gaard, 
Unneland kaldet. 
F. m. G-. a. v., at eftersom hos os underdanigst sages og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa en vores elskelige 
kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, udgivne 
aabne Brev, hvilket lyder Ord for andet, som følger: [dat. 
Bergenhuus 2 Juli 1641, trykt i Bind VIII., S. 66—67.] 

Ba have vi be^® vores elskelige kjære Hr. Faders udgivne aabne 
Brev udi alle des Ord, Clausuler og Punkter, eftersom forskrevet 
staar, naadigst confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og den 



Digitized by VjOOQIC 



264 1664, 

hermed confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. 
Flensborghuus den 22 November 1654. R. IX, 471. 
Hr. Gregers Krabbe, at befale Bønderne at arbeide 

til Østerdalske Kobberverk og ellers hjælpe 
Henrik Mliller til Rette dermed. 

F. III. V. s. Gr. t. Eftersom vi naadigst haver afhændet 
og afstaaet Østerdals Kobberverk, liggendes i vort Rige Norge, 
til os elskelige Henrik MtQler etc. og hans Arvinger, efter 
vor es derpaa udgivne Skjades videre Formelding, da bede vi 
eder og naadigst ville, at I gjører den Anordning, at Bønderne 
herefter som hidindtil effcer be^<^ Skjødes Indhold tilholdes 'at 
kjøre Malm og Sætteveed til Kvikne Verk. Herforuden 
haver I og he^? Henrik Muller eller hans Fuldmægtige paa An- 
søgning udi alt nødvendigt til Verkets Bedste og efter be^« 
vores Skjødes Formelding at assistere og behjaelpelig være. 
Cum claus. oonsv. Flensborghuus 24 November 1654. T. IX. 
255. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hlibert Ombs alene at maa fange Falke i Norge paa 

tre Aars Tid. 

F. m. Gr. a. v., at vi naadigst haver bevilget og tilladt, saa 
og hermed bevilge og tillade, at Hlibert Ombs, Falkefænger, maa 
alene paa tre Aars Tid fange Falke i vort Rige Norge og den- 
nem derfra udføre, beregnet fra den 1 Januar førstkommendes, dog 
skal han deripiod tiltænkt være aarligen paa he^? tre Aars Tid 
for be^ Benaading til os og Kronen uden nogen Afkortning 
udi vor Kjøbsted Kjøbenhavn at erlægge og betale 400 Rigs- 
daler, saafremt han ellers denne vores Benaading agter at nyde. 
Cum inhib. sol. Flensborghuus 25 November 1654. R. IX. 473. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 
Jørgen Friis, at erklære sig paa Bergens Borgeres 

Angivende. 

F. ni. V. Gt. t. Hvad os elskelige Borgermester og Raad 
af vor Kjøbsted Bergen paa en Beel Borgerskabs Vegne der 
sammesteds for os underdanigst mod dig haver ladet andrage, 
kan du af hosføiede Supplications Copi videre see og erfare. 
Thi bede vi dig og naadigst ville, at du dig med forderligste 
om des Beskaffenhed mod os underdanigst erklærer, og hvad 
ny Faalæg det er, som de angiver, saa og af hvad Aarsag de 
sig derover besverger og os samme din underdanigste udførlige 
Erklæring derom med forderligste tilstiller. I lige Maade haver du 



Digitized by VjOOQIC 



1664. 265 

dig nnderdanigst at erklære paa hosfølgende ni Poster, som de 
af os underdanigst haver været begjerendes at maatte dennem 
bevilges, deretter vi os siden naadigst ville vide at resolvere. 
Cnm dans. consv. Flensborghuus 26 November 1654. T. IX. 255. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Lensmændene i Norge fik Brev Hiibert Ombs, 

Falkefænger, anlangende. 
F. in. V. s. Gt, t. Ettersom vi naadigst haver bevilget 
HUbert Ombs paa tre Aars Tid alene at maa fange Falke i vort 
Eige Norge etter vores hannem derpaa givne Bevillingsbrevs 
videre Formelding, thi bede vi eder og naadigst ville, at I udi 
eders Len lader have Indseende, at hannem af fremmede Falke- 
fængere derimod ingen Indpas skeer under Falkenes Fortabelse, 
om nogen derimod at gjøre betrædes. Cum claus. consv. Flens- 
borghuus 27 November 1654. T. IX. 256. (Orig. og Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke. Hr. Grregers Krabbe. 

Jørgen Bjelke. Hr. Sivert Urne. 

Preben von Ahn Jørgen Friis. 

Fredrik Urne. Henrik Belov. 

Vincents Bildt. Hr. Iver Krabbe. 

Fredrik Urne, at forløves til Danmark paa sex 
Ugers Tid. 
F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
etter din underdanigste Anmodning og Begjering paa Foraaret 
maa forløves at begive dig ned til vort Bige Danmark og der 
paa sex Ugers Tid forblive, dine magtpaaliggende Ærinder at 
bestille. Cum claus. consv. Flensborghuus 29 November 1654 ^ 
T. IX. 256. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Hr. G-regers Krabbe, at maa blive herneder til paa 

Foraaret. 
F. in. V: s. Q-. t. Vider, at vi etter eders underdanigste 
Anmodning og Begjering naadigst tilfreds er, at I maa være 
forløvet at forblive neder i vort Rige Danmark, indtil paa For- 
aaret Våndet bliver aabent. Cum claus. consv. Flensborghuus 
3 December 1€54. T. IX. 256. (Conc. i Bigsarkivet.) 



^ I iTegnelserc er Brevet dateret 26 November 1654, men findes indført 
mellem Breve af 27de November og 8 December s. A. 



Digitized by VjOOQIC 



266 1654. 

Brostrap Gedde fik Brev om Anordning at gjøre imellem 

det Øresundske og Bødhammers saavelsom det 
Børoske [Verks] Participanter. 

F. m. V. G-. t. Eftersom Claus Basmnssøn paa sine 
egne og sine Medparticipanters Vegne udi det Øresundske og 
Bødhammers Kobberverk for os underdanigst haver ladet an- 
drage, at dennem udi he^? Verkes Fortsættelse af de Børoske 
Participanter skal være skeet stor Indpas, Vold og Forhindring, 
os og Kronen paa vores Tiende og Toldrettighed til Skade og 
Afbræk, idet dennem ikke maa tilstedes det vundne Erts udi 
Gahrkobber at forferdige, inden derudinden ved Bergretten vor-, 
der kjendt, da bede vi dig og naadigst ville, at åd gjører den 
Anordning, at be^® Øresunds og Bødhammers Participanter ingen 
Hinder eller Indpas skeer med hvis Erts, som allerede der ved 
Verket vanden og i Forraad er, mens at være dennem frit og 
ubehindret samme Erts til Hytten at føre, forarbeide og selge 
lade, saa som de det bekvemmeligst eragter, imod vor Bettig- 
heds Erlæggelse deraf. Saa og at de fremdeles Arbeidet kan 
continuere, indtil Bergretten endelig haver kjendt' og dømt 
imellem be^ Participanter og dennem af det Børoske, saa at de 
da de Privilegier derpaa kan bekomme, som fornøden og billig 
eragtes kan, havendes Indseende at vor og Kronens Fordeel, 
Gavn og Bedste derudinden søges.. Cum claus. consv. Flensborg- 
huus 20 December 1654. T. IX. 266. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Jost von Hoven fik Majors Bestalling over det 
Akershusiske Begiment. 

F. ni. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestillet, 
saa og hermed antager og bestiller os elskelige Jost von Hoven 
til at være Major til Fods udi afgangne Jens Hanssøn, for- 
rige Major over det Akershusiske Begimente i vort Bige Norge, 
hans Sted, og skal han i samme sin Majors Bestilling være 
tiKorpligt at være os, vore Biger og Lande huld og tro, vores 
og dessen Gavn og Bedste af yderste Forstand, Magt og For- 
mue vide, ramme og befordre. Skade og Forderv derimod hindre, 
forekomme og afverge og i alle Occasioner sig lade bruge ufor- 
trøden, flittig og trolig til Lands og Vands, hvor og naar vi 
hannem tilsiger, behøver eller bruge ville, hvorimod vi hannem 
for samme hans Tjeneste naadigst haver bevilget ligesaa meget 
til aarlig Tractament, som be^® hans Formand før hannem havt 
haver, som skal begynde og angaa fra dette vort Brevs Dato og 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 267 

siden aarligen continnere og af de Middel paa de Steder er- 
lægges, hvor de andre Regiments Officerer deres Besolding be- 
kommendes vorder, saalænge han samme Majors Bestilling be- 
tjener. Cum inhib. sol. Flensborghuus 23 December 1654. 
R. IX. 473. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Reinbold von Hoven fik Bevilling at løse til sig fra 

Selio Marselio det Gods i Romsdalen, hannem 

er pantsat. 

F. m. Gt. a. v., at vi efter underdanigst Anmodning og 
Regjering naadigst baver bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilge og tillade, at os elskelige Reinhold von Hoven maa 
løse og sig tilforhandle det vort og Kronens Gods, Uggendes 
ndi Romsdalen i vort Rige Norge, som os elskelige Selins 
Marselins af Ejronen udi Fant haver, hvilket han igjen maa i 
Pant beholde med lige saadanne Conditioner, som andre af 
Adel Kronens Pantegods der i Riget nyder, indtil det af os 
eller vores Efterkommere, Kenninger i Danmark, og Kronen 
indløst vorder, med saa Skjel at be^® Selius Marselins samme 
Gods for den samme Priis, som det hannem pantsat er, vil 
afstaa. Cnm inhib. sol. Flensborghuus 24 Decembei^ 1654. 
R. IX. 474. 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev, at Jost von Hoven 

er antagen til Majors Bestilling over det 

Akershusiske Regimente. 

F. ni. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst haver antaget 
og bestillet os elskelige Jost von Hoven tQ at være Major til 
Fods over det Akershusiske Regimente i afgangne Major Jens 
Hansssøns Sted, det vi eder til Efterretning naadigst ville 
vide lade. Cum claus. consv. Flensborghuus 24 Deoember 
1654 T. IX. 257. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Selius Marselins, anlangende det Romsdalske Gods 
i Norge, som han i Pant haver. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver bevilget os 
elskelige Reinhold von Hoven, vor Mand, Tjener og Oberste- 
lieutenant over [det] Throndhjemske Regimente, at maa fra dig 
indløse det vor og Kronens Gods udi Romsdalen, som du i 
Pant haver, med saa Skjel at du samme Gods for den samme 
Priis, som det dig er pantsat, vil afstaa. Derefber du dig kan 
vide at rette. Cum claus. consv. Flensborghuus 24 December 
1654. T. IX. 257. 



_Digitized by VjOOQ IC 



268 1654. 

Philip Moths fik Bestalling at yære Apotheker ndi 

Christiania. 

F. III. Gr. a. v., at vi naadigst haver undt, bevilget og 
tilladt, saa og hermed nnde, bevilge og tillade denne Brewiser, 
Philip Moths, at maa være Apotheker ndi vor Ejøbsted Chri- 
stiania i vort Rige Norge og der at maa have og holde et 
godt, velbeskikket og ustraffeligt Apothek, dog skal han til- 
forpligt være, deradi altid at holde gode friske Urter, Spece- 
rie, Confect og alt andet, som bør at være ndi et foldkomme- 
ligt Apothek, saa at det kan være ustraffeligt i alle Maader, 
og hvis Urter eller andet, som af hannem selges og kjøbes, 
skal han være forpligt at selge og og afiade for et skjelligt 
og billigt Verd og Kjøb, saa at ingen med Billighed sig der- 
over skal have at besverge, og paa det han desto bedre kan 
holde for^® Apothek vel ved Magt, maa og skal han alene være 
priviligeret der i Byen at handle med de Species, som en 
velbeskikket Apotheker tilhører at holde, saa at aldeles ingen 
maa tilstedes hannem nogen Indpas deradinden at gjøre under 
Straf, som vedbør. Han skal og maa være og blive kvit og 
fri for al kongelig, borgerlig og Byes Tynge og Besværing, 
saalænge og al den Stund han samme Apothek forsvarlig ogi 
som det sig bør, vedligeholder, saa at alle og enhver for Be- 
taling kan bekomme hvis Medicament, som de til Nødtørft be- 
høver. Cum inhib. sol. Flensborghuus 29 December 1654. 
R. IX. 474. (Conc. i Rigsarkivet.) 

En DeelLensmænd i Norge fik Befaling at levere paa 

Akershuus, hvis de af deres Lenes Indkomst resterer 

med fra Philippi 1653—54. 

F. m. v. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du med 
forderligste lader levere paa vort Slot Akershuus hvis Penge, 
som du af dit Lens Indkomst resterer med at gjøre Regnskab 
for paa vores Rénteri fra Philippi Jacobi 1653 til Aarsdagén 
1654, eftersom den hidindtil grasserende Sygdom i vort Rige 
Danmark haver forhindret, at det ei paa vores Renter! tilfome 
er bleven klareret. Hvis du og i saa Maader paa be*® vort 
Slot Akershuus med rigtig Kvittering leverendes vorder, skal 
dig siden udi be*^ dit Lens Regnskaber paa vores Renteri blive 
godtgjort. Flensborghuus 31 December 1654. T. IX. 257. 

Lige saadan Brev fik Hr, Sivert Urne, nok afgangne 



Digitized by VjOOQIC 



1654. 269 

Grregers Prises Frue og Arvinger af Brnnla Lens Ind- 

komst, Mogens Arenieldt om Agdesidens Lens Indkomst. 

Hr. Grregers Krabbe, at annamme af en Deel norske 

Lepsmænd hvis Penge, de efter Befaling paa 

Akershuns skal levere, og derfor kvittere. 
F. ni. V. s. Gr. t. Ettersom vi naadigst haver anbefalet 
en Deel vore Lensmænd i vort Rige Norge paa vort Slot Akers- 
hnus at lade levere, hvis de af deres Lenes Indkomst resterer 
med fra Philippi Jacobi 1653 til Aarsdagen 1654, da bede vi 
eder og naadigst -ville, at I gjører den Anordning, at hvis ndi 
eders Fraværelse saaledes leveret vorder, imod rigtig Kvittering 
kan blive annammet. Siden haver I en rigtig Spicification i 
vores Kantselli at nedskikke paa hvormeget, fra enhver Len 
indkommen er, og derom vores naadigste Villie og Ordre videre 
at ervarte. Flensborghuus 31 December 1654. T. IX. 258. 
(Orig. og Conc. i Bigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 

Christopher Grabels Forpagtningsbrev paa Pærø^ 
P. m. 6. a. v., at vi naadigst have undt og forpagtet, 
saa og hermed unde og forpagte os elskelige Christopher Gabel, 
vores Kammerskriver, al vores og Kronens visse og uvisse Ind- 
komst af vor Land Færø fra Fhilippi Jacobi Bag førstkommen- 
des og den siden hans Livstid nyde og beholde, dog skal han 
aarligen deraf til os og Kronen give 1000 Bigsdaler, som han 
aarligen udi rette Tide paa vores Rentekammer skal lade levere 
og derforuden aarligen lade følge til Skolen der paa Landet, 
hvis dertil givet og perpetueret er. Nok skal han aarligen 
der paa Landet udgive til de fattige 100 Grylden, til Constabelen 
20 Grylden, til Skriveren 6 Gylden, saa og til Skarpretteren 
6 Gylden og os aldeles ingen Af kortning derfor udi be*? 1000 
Bigsdalers Afgift tilskrive, hvorimod han maa igjen gjøre sig 
be^ Lands visse og uvisse Indkomst, som forskrevet staar, saa 
iiyttig, som han bedst veed og kan. Cum inhibt sol. Flensborg- 
[huus] 6 Januar 1655. R. IX. 476. 
Fredrik Villumssøn [Rosenvinge] at kvittere Færø 
og derimod aarligen at skal nyde til Fension 
1000 Rigsdaler. 
F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst agter til Philippi 
Jacobi førstkommendes at lade gjøre Forandring med vort Land 
Færø og det til en anden at forpagte, hvorimod vi dig fra 
samme Tid, indtil paa videre naadigst Anordning, aarligen vil 
bevilge 1000 Rigsdaler til Pension efter det vores naadigste 
Bevillingsbrev derpaa, som vi dig herhos tilskikker, derefter 

^ >BegiBtrec har i Margen : Jens Bodsteens Skrift Anno 1656 17 Jani. 

Digitized by VjOOQIC 



1655. 271 

dn dig kan vide at rette. Cnm dans. consv. Flensborghnns 
8 Jannar 1655. T. IX. 258. 

Hr. Henning Walkendorff at kvittere St. Hans Kloster 
og derimod igjen at være forlenet med Bratsberg 

Len.. 

P. m. V. 8. Gt. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
retter eders Leilighed efter til den 1 Mai førstkommendes fra 
eder at levere vor og £[ronens Gaard og Len St. Hans Kloster 
til os elskelige Hr. Sivert Urne til Raarnp etc. med hvis 
Inventarinm, Register og andet, som dertil hører og bør at 
lades og overantvordes; derimod ville vi eder igjen til samme 
Tid naadigst have forlenet med Bratsberg Len i vort Bige 
Norge, hvoretter I eder kan vide at rette og forholde. Cnm 
dans. consv. Flensborghnns 8 Jannar 1655. T. IX. 259. 
(Conc. i Bigsarkivet.) 

Nils Nilssøn, forrige Foged over Mandals Len, hans 
Bevilling at bosætte sig paa Lnnd. 

F. m. Gr. a. v., at vi efter underdanigst Anmodning og 
Begjering naadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed be- 
vilge og tillade, at Nils Nilssøn, forrige Foged ndi Mandals 
Len, maa sig bosætte og blive paa Lnnd i be^® Mandals Len, 
i Adenes [o: Oddernes] Sogn i vort Bige Norge, indtil han 
sin Bestants hos Bøndeme kan faa indkrævet, og imidlertid 
bmge nogen ringe Kjøbmandsskab med hvis Vare, som han ndi 
samme Bestantses Fordring eller i andre Maader bekomme 
kan. Bog skal han derimod tiltænkt være til vor Kjøbsted 
Christianssand af samme Handel efter Billighed at ndgive, 
saavidt som en anden Skatteborger der sammesteds af lige 
Handel med Bette kan tilkomme, og intet gjøre imod be*.^ Byes 
Privilegier, de som allerede givne ere eller herefter gives kan. 
I lige Maade have vi og naadigst bevilget, at he^? Nils Nilssøn, 
etterat han samme hans Bestants i Mandals Len haver indbe- 
kommet, maa bo og blive paa hvilken lovlig og nforbndne Havn 
eller Flads i vort Bige Norge, hvor hannem lyster og sin ret- 
mæssige Næring søge kan. Bog skal han derimod af sin Han- 
del, som han der drivendes vorder, til den Kjøbsteds sammesteds 
Privilegier tilhøre [sic] tilbørligen ndgive saavidt, som hannem 
med Bette efter samme hans Handels Beskaffenhed tilkomme kan, 
og sig i alle Maader etter samme Steds Privilegier, hvori han 
bygger og bor, som forskrevet, at rette og forholde, nden vor 



Digitized by VjOOQIC 



272 1665. 

og Kronens Tolds og Bettigheds Forkrænkelse, saafremt han 

denne vores Benaadning agter at Dyde. Cum inhib. sol. Flens- 

borghuus 19 Januar 1665. R. IX. 476. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Henrik Belov fik Brev anlangende Sorenskriveren 

over Jæderen og Dalerne, hans Afsoning. 

F. ni. V. Gr. t. Eftersom vi naadigst erfare, af Lagman- 
den i Stavanger at være dømt udi Rasmus Svendssøns Sag, 
Sorenskriver over Jæderen og Dalerne, som er beskyldt for 
at have tåget Penge for Baadsfolk at adskrive, da bede vi dig 
og naadigst ville, at du samme Lagmands Dom til førstkom- 
mendes Herredage i vort Rige Norge paa vore Vegne til 
videre Paakj endelse lader indstevne, dog haver du imidlertid 
de Vidnesbyrd, som udi be^^ Lagmands Dom ikke nøiagtig er 
ble ven kjendt, af Aarsag at be^? Rasmus Svendssøn ikke dertil 
haver været stevnet eller kaldet, lovligen og paa ny igjen at 
føre lade, men dersom be^ Rasmus Svendssøn af hans yderste 
Formue for den af hannem begangne Forseelse bøde vil, da ere 
vi naadigst tilfreds, at du efter hans Formues befundne Be- 
skaffenhed paa vore Vegne med hannem maa aftinge, og naar 
vi derom af dig vorder forstendiget, hvad han til Afsoning give 
vil, ville vi os videre resolvere, hvorledes vi dermed ville have 
forholdet, eftersom vi ei tilsinds er. Sagen upaatalt at lade 
hengaa, men de andre til Afsky og Exempel ved Retten udføre, 
med mindre han samme af hannem grove begangne Forseelse 
ved en Summa Penge vil sone og aftinge. Cum daus. consv. 
Flensborghuus 19 Januar 1655. T. IX. 259, (Conc. i Bigs- 
arkivet). 

Jørgen Bjelke, at være forlenet med Agdesidens Len 
til Philippi Jacobi førstkommendes« 

F. m. V. Gt. t. Vid, at vi dig naadigst til Philippi Ja^ 
cobi førstkommendes vil have forlenet med Agdesidens Len i 
vort Rige Norge, derefter du dig kan vide at rette. Cum claus. 
consv. Flensborghuus 19 Januar 1655* T. IX. 260. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke, at erklære sig om Jørgen Eoches Sags 
Beskaffenhed af Bergen. 

F. III. V. Gt. t. Hvad Jørgen Koch af Bergen af os 
underdanigst haver været begjerendes, kan du af hosføiede hans 
underdanigste Supplication videre see og erfare. Thi bede vi 
dig og naadigst ville, at du dig med forderligste om des Be- 



Digitized by VjOOQIC 



1665. 273 

skaffiBnhed imod os imderdaiugst erklærer, saa og om noget af 
den specificerede og arresterede Bo og Gods i Beholding findes 
eller og om det os allerede er til Regnskab fert, derefter vi os 
siden naadigst videre ville vide at resolvere. Com claus. consv. 
Flensborghuos 21 Januar 1655. T. IX. 260. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Jon Jonssøn og (rudran Henriksdatter paa Island 
[der var i tredie Led beslægtede] fik Bevilling at komme 
i Egteskab tilsammmen. Flensborgbuos 22 Januar 1655. 
E. IX. 477. 

Henrik Belov og Jørgen Bjelke, at være Commissarier 
over Irring, som indfalder imellom Jørgen Friis 
. og Bergen[s] Borgere. 

F. m. Hilser eder kjærligen med Gud og vor Naade. 
Eftersom der begiver sig Irring og Tvistighed imellem os elske- 
lige Jørgen Friis etc. paa den ene og Borgerskabet i vorKjøb- 
Sted Bergen paa den anden Side om be*? Bergens Byes Privile- 
gier udi Finmarkens og Vardøhuus Len, thi bede vi eder 
og naadigst befaler, saa og hermed Fuldmagt giver, at I retter 
eders Leiligbed efter paa en beleilig Sted enten i be^« Bergens 
By eller, hvor I det bekvemmeligst at skee kan eragte, be** 
tvende stridige Parter for eder indstevner til en vis Tid, som 
I selv dertil haver at beramme, og alle deres stridige Poster, 
som begge Parter kan have at angive, for eder tager, dennem 
med Flid igjennemseer, overveier og efter des befunden Be- 
skaffenhed dennem enten derom i Mindelighed imellem forhand- 
ler eller ved endelig Dom og Sentents adskiller, som I ville 
ansvare og være bekjendt. Dersom og noget eder skulle fore- 
komme eller for eder fremlægges, enten kgl. Privilegier, Be- 
villinger eller andet saadant, hvorpaa I ikke kunde skille eller 
dømme, da haver I eder dog om Sagens rette og egentlige Be- 
skaffenhed at erkyndige og upartisk Belation med forderligste 
os derom til Efterretning at tilstille. Hvis I og udi saa Maa- 
der enten i Mindelighed eller ved endelig Dom og Sentents 
gjørendes og forrettendes vorder, det haver 1 til de derudin- 
den interesserede fra eder under eders Hænder og Signeter at gi ve 
beskrevet, som I ville ansvare og bekjendt være, mens eders 
underdanigste Helation, som forskrevet staar, i vores Xantselli 
at indskikke. Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 23 
Januar 1655. T. IX. 260. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Konke Bigs-Bfigifltr. XI. 18 



Digitized by VjOOQIC 



274 1655. 

Preben von Ahn fik Brev anlangende en Oaard 
Eurøen i Nordlandene, Jacob Sinclair 
begjerer. 
F. m. V. Gt. t. Eftersom os elskelige Jaeob Sinclair, vor 
Mand og Tjener, af os underdanigst haver været begjerendes, 
hannem naadigst maatte fomndes den Gaard Enrøen i Nord- 
landene skydsfri, erbydendes sig derimod underdanigst Bon- 
den, som der nu paabor, at ville tilfredsstille og derfomden til 
os og Kronen aarligen at udgive hvis, som af for^« Graard bør 
at gaa, Skydsfriheden alene undtagen, da ere vi naadigst til- 
freds, at han samme Gaard efter Bondens Død, som der nu 
paabor, med saa Skjel han hannem ei iilfome ud vinde kan, 
maa nyde, dog at os og Kronen int^t derved afgaar uden den 
Skydsfribed alene, som forskrevet staar. Flensborghuus 24 
Januar 1655. T. IX. 261. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Jørgen Bjelke, at være Hugo Lenten af Lllbeck 
beforderlig udi hans G-jældsfordring efter 
[o: hos] Henrik Stephenssøns i Christianssand. 
F. m. V. G. t. Eftersom Hugo Lenten af Ltlbeck for 
os underdanigst haver ladet andrage, at hans Svoger Henrik 
Stephenssøn, som ved Toldvæsenet udi vor Kjøbsted Christians- 
sand haver været Betjent, nu ved Døden skal være afgaaet og 
hannem over 500 Rigsdaler for tilskikkede Ejøbmandsvarer 
skal være skyldig bleven, underdanigst derfor begjerendes denne 
vores naadigste Befaling til dig, at hans Fuldmægtige til samme 
hans retmæssige Gjældsfordring udi be^® afgangne Stephens[søn]s 
Bo og Løsøre og anden tilstaaendes Gjæld maatte til rette for- 
hjælpes, thi bede vi dig og naadigst ville, at du be^ Lentens 
Fuldmægtige, saavidt muligt er, værer behjælpelig, saa og 
Borgermester og Baad i he^ Christianssand tilholder, rigtig at 
lade inventere og registrere be*« Stephens[søn]s efterladte Varer, 
Løsøre, udestaaende Gjæld' og hvis hannem ellers kan befindes 
at tilhøre, og det siden til hans Creditorers retmæssige Af be- 
taling lader forvare. Fomævnte Fuldmægtige haver du og, 
saavidt han din Hjælp til Retten behøver, at assistere udi 
for^« Stephens[søn]s udestaaende Gjæld at indkræve, paa det 
at be^^' Lenten med andre den afdødes Creditorer derved kan 
komme til deres Betaling for hvis, de med Rette efter hannem 
kan have at fordre. Cum claus. consv* Flensborghuus 31 
Januar 1655. T. Et. 261. (Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 275 

Peter Stephensaøn at være Foged over Lister Len 

lians Livstid, saa og at exercere Almnen og de 
udskrevne Enegte sammesteds^. 

P. m. Gt, a. v., at ettersom Peter Stephenssen underdanigst 
sig erbødet haver at exercere Almuen i Lister Len i vort Rige 
Norge, naar Skattething holdes og ellers naar Vaabenthing 
eller anden Almuens Forsamling der i Fogderiet skeer, desligeste 
og at ville undervise de unge udskrevne Knegte der i Lenet 
tilligemed Almuen i be*? deres Krigsexercitie, saa at de, naar 
Behov gjordes, paa vor Fæstning Christiansø til Garnison 
kunde indlægges, og da, naar de med rigtige Ruller af Fogden 
til be*? Fæstning bleve indskikkede, ei videre Officerer skulle 
behøves end de, som der allerede over den gamle Garnison 
commanderer, og til Underofficerer de gamle Soldater, under- 
danigst derimod begjerendes^ hannem noget af den forrige Capi- 
tain-Lieutenants Tractament, som Almuen der i Lenet udgivet 
haver, naadigst maatte bevilges, saa og hannem naadigst maatte 
forundes Lister Lens Fogderi hans Livstid og saalænge at 
nyde, som han det med Vindskibelighed og uden Klagemaal 
betjente og forestod, da efterdi vi af os elskelige Jørgen 
Bjelke etc., hans underdanigste Erklæring naadigst erfarer, 
be*? Supplicantens Forslag at være os og Lenet til Tjeneste, 
have vi naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og 
tillade, at be*? Peter Stephenssøn maa nyde og beholde hans 
Livstid Lister Lens Fogderi, saalænge hau det uden nogens 
Elagemaal kan betjene og forestaa, og derforuden nyde den 
halve Tractament, som Bønderne udgiver, nemlig 30 Rigsdaler 
til en Underofficerer at holde, dog skal han derimod tiltænkt 
være, hans underdanigste Erbydelse, som forskrevet staar, at 
holde, og derforuden at findes tro og flittig til at lade sig bruge 
i Agdesidens Lene, naar og • udi hvad Occasion hannem paa 
vore Vegne anbefalet vorder, saafremt han ellers denne vores 
Benaading agter at nyde. Cum inhib. sol. Flensborghuus 2 
Februar 1655. R. IX. 477. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hans Jacob[ssøn] Schørt at være Assessor udi 
Bergamtet i Norge. 

F. m. V. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer Christopher 
Høniken, forrige Beramts- Assessor i vort Rige Norge, ved Døden 

^ >Registre€ har i Margen : Erik Bodsteens Skrift den 17 September. 

18» 



Digitized by VjOOQIC 



276 * 1655. 

at være afgangen, da ville vi dig naadigst ndi hans Sted bruge 

(ot Assessor udi be*.® Bergamt, hvorfor vi dig aarlig til Besol- 

ding, indtil videre naadigst Anordning, vil lade give 600 Rigs- 

daler. Cum claus. consv. Flensborghuus 2 Februar 1666. 

T. IX. 262. 

Jørgen Bjelke fik Brev, at Peder Stephenssøn maa 

nyde 30 Daler for Bønderne i Lister Len at 

exercere, med mere. 

F. m. V. G. t. Vid, at eftersom vi efter Peder Stephens- 
søn, hans underdanigste Anmodning og Begjering og din underda- 
nigste Erklæring naadigst haver bevilget hannem 30 Rigsdaler af 
de 3 Skilling af Huden, som Bønderne i Lister Len til en Officer 
udgivet haver, efter vort Benaadingsbrevs videre Formelding, 
hvormed han en Underofficer skal holde til Landfolket desto 
bedre efter sin Erbydelse at exercere. Hesten, saavidt bemeldte 
3 Skilling af Huden sig bedrage kan, håver du at lade ind- 
fordre til en god Underofficers ordinaire Traotament der paa 
Fæstningen. Ellers haver du be** Peder Stephenssøn at til- 
holde, en god Landkort over be*.*' Lister Len efter hans Løfte 
at forferdige og os den med forderligste at tilstille. Hvorledes 
vi i de andre Fogderier med Landfolkets Exercering ville have 
forholdet, derpaa ville vi os naadigst videre vide at resolvere, 
efter at du din underdanigste Erklæring og Betænkende i vores 
Kantselli haver indskikket, hvorledes du bedst eragter det at 
kan skee til Landets Defension og med vores og Kronens rin- 
geste Bekostning. Cum claus. consv. Flensborghuus 2 Februar 
1655. T. IX. 262. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Brostrup Gedde forstendiges, at Hans Jacob[s8øn] 
Schort skal være Assessor udi Bergamtet. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, Christo- 
pher Hønicken, forrige Bergamtsassessor udi vort Rige Norge, 
ved Døden at være afgangen, da have vi naadigst udi hans 
Sted til Assessor udi be*® Bergamt igjen bestillet os elskelige 
Hans Jacob[ssøn] Schørt, vores bestalter Oberste til Fods og 
Commandant paa vort Slot Akershuus, det vi dig til Efterret- 
ning ville vide lade. Cum claus. consv. Flensborghuus 2 Fe- 
bruar 1655. T. IX. 263. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Fru Dorethe Bjelkes Mageskifte med Kgl. Maj. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Fru Dorethe Bjelke, 
afgangne Daniel Bildts Efterleverske, nu for Magelang og 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 277 

evig Eiendom underdanigst haver udlagt til os og vore Efter- 
kommere, Sonninger i Danmark og Norge, samt Norges Krone 
efterskrevne hendes ttaarde og Gods af hendes Jordegods, lig- 
gendes udi forV* vort Rige Norge udi Baahuus Len, nemlig i 
Eøberød paa Ryren, skylder aarligenSraør 4 Pund, Fomøds- 
penge 1 Rigsdaler, Foring V« Rigsdaler med Bygselen. Nok 
Halvparten i en Halvgaard, kaldet Brechetorp i Spekerød 
Sogn, skylder aarligen 1 Pund Smør, Foring 6 SkiUing med al 
for»* Godses og Gaardspart, Eiendom, HerUghed, Rente og rette 
Tilliggelse, aldeles intet undtagen i nogen Maader, eftersom det 
Brev, for"* Fru Dorethe Bjelke os og Norges Krone derpaa givet 
haver, ydermere formelder og udviser, da have vi derimod til 
fyldest Vederlag naadigst igjen udlagt til for"^.® Fru Dorethe 
Bjelke og hendes Arvinger efterskrevne vor og Norges Krones 
Anpart udi for»« Fru Dorethe Bjelkes Hovedgaard Strøm, lig- 
gendes udi for"? vort Rige Norge udi for*».® Baahuus Len, 
hvoraf ganger aarligen til Landgilde 4 Pund Smør, Foringsheste 
8, hvilken for»® Gaardens Eiendom, med dens Eiendom, Herlig- 
hed. Rente og rette Tilliggelse af Fosser og Strømme, Ager, 
Eng, Skov, Mark, Lotter og Lunder, Fiskevand og Fægang, til 
Fjelds og til Fjære, vaadt og tørt, med al anden Rettighed, aldeles 
intet undertagen i nogen Maade ved hvad Navn det helst er 
eller nævnes kan, som der nu tilligger og af Arilds Tid tillig- 
get haver og bør dertil at ligge med Rette, for"»» Fru Dorethe 
Bjelke og hendes Arvinger maa og skulle have, ny de, bruge og 
beholde for evindelig Eiendom, og kj endes vi os og vores Efter- 
kommere, Konninger i Danmark og Norge, samt Norges Krone 
aldeles ingen ydermere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have 
til eller udi for*»® Gaard eller nogen des Eiendom, Herlighed, ' 
Landgilde, Rente og rette Tilliggelse, som forskrevet staar, efter 
denne Dag i nogen Maader. Thi bepUgte vi os og vore Etter- 
kommere, Konnmger i Danmark, og Norges Krone at frihjemle 
og fnldkommeligen tilstaa for"?® Fru Dorethe Bjelke og hendes 
Arvinger for".® vores og Norges E[rones Anpart udi for°® Gaard 
Strøm med al des Rente og rette Tilliggelse for hver Mands 
Tiltale, som derpaa kan tale med Rette i nogen Maader. Og 
dersom saa skeede, at fov^? Gaardspart eller nogen des Eien- 
dom, Rente eller rette Tilliggelse blev for^».® Fru Dorethe Bjelke 
eller hendes Arvinger afvunden udi nogen Dom eller Rettergang 
for vor Vanhjemmels Brøsts Skyld, da bepligte vi os og vore 



Digitized by VjOOQIC 



278 1665. 

Efterkommere, Konninger i Danmark, og Norges Erone at veder- 
lægge for"^® Fru Dorethe Bjelke og hendes Arvinger saa godt 
Gods igjen baade paa Landskyld, Eiendom Herlighed og Rente 
og saa vel beleiligt inden sex sainfelde Uger dernest efter^ og 
holde det hende og hendes Arvinger skadesløs i alle Maader. 
Flensborg[huus] 5 Februar 1655. R. IX. 477. 

Fru Dorethe Bjelkes Grjenbrev [til Vitterlighed under- 
skrevet og beseglet af ærlige og velbyrdige Mænd Erik Krag 
til Bramminge og Jacob Rodsteen, Kgl. Maj.sSecretairer]. 
Flensborg[huus] 5 Februar 1655. R. IX. 479. 
Lensmændene i Norge fik Brev, at tilholde Tolderne 

at levere Antoni Knip[s] Kvota af Tolden til 
Johan Gaarman. 

F. ni. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du paa 
vore Vegne Tolderne udi dit Len anbefaler, at de strax og med 
forderligste fra dennem leverer til os elskelige Johan Gaarman, 
Contributionsforvalter i vort Rige Norge, hvis Beholding, som 
hos dennem findes af Antoni Knip, forrige Generaltoldforvalter 
i vort Rige Norge, hans Kvota af Tolden, beregnet fra den 1 
Mai 1654 indtil hans Suspensions Datum, nemlig in Junio udi 
samme Aar. I lige Maader haver du og paa vore Vegne den 
Anordning at gjøre, naar Toldkisterne herefter vorder først 
aabnet, at da deraf vorder udtaget to af hver Hundrede, saa- 
vidt Tolden sig haver kunnet bedrage fra be*« Antoni Knips 
Suspensions Dato, som forskrevet staar, og til den 1 Mai først- 
kommendes 1655, hvilket og med det forrige, som ovenbemeldt 
er, til be*« Johan Gaarman leveres skal, som derom haver be- 
kommet vores naadigste Befaling, hvorledes han sig dermed 
skal forholde. Flensborghuus 7 Februar 1655. T. IX. 263. 
(Orig. i Rigsarkivet.) 

Johan Gaarman, at annamme fra Tolderne i Norge 
Beholdingen af Antoni Knips Kvota af Tolden. 

F. m. V. G. t. Vid, at eftersom vi naadigst haver anbe- 
falet vore Lensmænd i vort Rige Norge, til dig at lade levere 
hvis Beholdning, som hos Tolderne findes af Antoni Knip, for- 
rige Generaltoldforvalter i be^ vort Rige Norge, hans Kvota 
af Tolden, beregnet fra den Iste Mai 1654 indtil hans Suspen- 
sions Datum, nemlig in Junio udi samme Aar, i lige Maader 
og to af Hundrede af Tolden, naar Toldkisterne herefler først 
vorder aabnet, af hvis Tolden sig haver kunnet bedrage fira 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 279 

be^ Antoni Enips Snspensions Dato, som forskrevet staar, og 
til den Iste Mai 1655. Thi haver du begge Dele, som forskre- 
vet staar, til dig at annamme og en rigtig Fortegnelse derpaa 
med forderligste i vores Eantselli at indskikke, hvor høit det 
sig bedrage kan, derefter dn siden om vores naadigste Villie 
og Anordning skal vorde forstendiget, hvorledes vi videre med 
samme Penge ville have forholdet. Flensborghuus 7 Februar 
1665. T. IX. 263. 
Herman Gaarman og Feter de Bloch, at erklære sig 
om Toldens 0p[pe]bør8el ved Hr. Iver Vinds Gaard 

Eopanger. 

F. m. V. Gt. t. Ettersom os elskelige Hr. Iver Vind til 
Nørholm etc. af os underdanigst haver været begjerendes, at 
Fogden udi Sogns Fogderi i vort Bige Norge eller en anden 
vederheftig Mand der i Nabolaget maatte tilforordnes, Skibene 
ved hans Graard Kopanger i be^ Norge at visitere og Tolden' 
at annamme af hans Fuldmægtige eller fremmede af hvis Vare, 
som derfra ind- eller udskibes, eftersom han besverger sig over 
den lange Seilads derfra og til vor Ejøbsted Bergen til at 
fortolde og visiteres, hvorover Beisen otte formedelst contrari 
Vind opholdes og hannem til Skade forlænges. Da bede vi 
eder og naadigst ville, at I eder om des Beskaffenhed imod os 
underdanigst erklærer, saa og hvorledes I eragter, at samme 
hans Begjering uden vor og Kronens Skade eller Toldens Under- 
slæb hannem forundes og bevilges kan. Siden ville vi os naa- 
digst videre derpaa vide at resolvere. Cum daus. consv. Flens- 
borghuus 7 Februar 1656. T. IX. 264. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Daniel Knoff, Herman Gaarman og Peter de Bloch 

fik Brev anlangende Antoni Knips Kvota af 
Tolden i forleden Aar. 

F. IIL V. Gr. t. Vid, at vi naadigst haver anbefalet vore 
Lensmænd i vort Bige Norge at lade levere til os elskelige 
Johan Gaarman, Contributionsforvalter udi be*? vort Bige Norge 
etc., hvis Beholding, soifi hos Tolderne findes af Antoni Knip, 
forrige Generaltoldforvalter i be*« vort Bige Norge, hans Kvota 
af Tolden, beregnet fra 1 Mai 1654 indtil hans Suspensions 
Datum, nemlig in Junio udi samme Aar, i lige Maader og to 
af hver Hundrede af Tolden, naar Toldkisteme herefter først 
vorder aabnet, af hvis Tolden sig haver kunnet bedrage fra 
be^ Antoni Knips Suspensions Dato, som forskrevet staar, og 



Digitized by VjOOQIC 



280 1655. 

til den 1 Mai 1655, det vi dig til Efterretning ville vide lade, 
gjarendes dit Bedste til at forskaffe os en rigtig Fortegnelse 
paa, hvor høit det sig, som forskrevet staar, søndenQelds be- 
drage kan, og den med forderligste i vort Kantselli til videre 
Efterretning at indskikke. Flensborg[huu8] 7 Februar 1655. 
T. IX. 265. 

Lige saadan Brev fik Herman Q-aarman og Peter 
de Bloch nordenfjelds. 

Baltzer Jacobssøn fik Lagmands Bestilling paa 

Færø. 

F. m. Gt. a. v., at eftersom vi naadigst erfare, at Lag- 
manden paa vort Land Færø ved Døden skal være afgangen, 
da have vi naadigst skikket og forordnet, og nu med dette 
vort aabne Brev skikke og forordne denne Brevviser, Baltzer 
Jacobssøn, i hans Sted paa for".® Færø igjen at skal være Lag- 
mand og med Lagrettesmændene sidde Dom og £et der paa Landet 
paa sedvanlige, lovlige og forordnede Tider og forhjælpe alle 
og enhver, fattige og rige, som for Dom og Ret hænder for 
dem at indkomme, hvis Norges Lov og Ret er. Thi bede vi 
alle vore Undersaatter, Bønder og menige Almae paa for*t® vort 
Land Færø, at I retter eder efter at annamme, kjende og holde 
forH® Baltzer Jacobssøn for eders Lagmand, og hos hannem som 
eders forordnede Dommer paa vore Vegne at søge eders Set 
udi hvis Sager, I haver for Retten at indføre, og at I efter 
hvis han dømmendes og for Retten afsigendes vorder, vider 
eder aldeles at Tette. Dog dersom nogen, siden han efter for°^ 
Lagmands Dom haver rettet for sig, finder sig besverget over 
hans Domme, da maa de indfordre samme Sager for sedvanlige 
Overdommere, som det af Arilds Tid brugeligt været haver. 
De^ligeste bede vi og byde alle Lagrettesmændene der paa 
Landet, at de retter dennem efter at være tilstede hos La^ 
manden, naar hau holder Dom, og med hannem tilhjælpe, at 
hvis Sager, som forekommer, maa retteligen forhøres og ord- 
deles, og ikke derfra dennem nndslaa eller entholde under derea 
Faldsmaal efter Loven. Hvorefter alle og enhver for*^? vore 
Undersåtter paa for^<^ vort Land Færø sig underdanigst haver 
at rette og forholde. Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 
10 Februar 1655. R. IX. 480. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 281 

Axel Sehested fik aaben Befaling angaaende 

Munkeliv Eloster[s] Bønder og Tjenere, 

deres Ulydighed. 

P. rn. Hilser eder alle vore og Norges Krones Bønder 
og l>)enere, som ligge og tjene til Munkeliv Kloster, evindelig 
med Gud. og vor Naade. Vider, at os elskelige Volkvart 
Broderssøn [Riisbrich] paa os elskelige Axel Sehested etc., 
som med for°.® Munkeliv Kloster naadigst forlenet er, håna 
Yegne for os underdanigst haver ladet andrage og sig beklage, 
at en Deel af eder sig modvillig skal anstille til .at gjøre den 
Pligt og Biettighed, som af Arilds Tid der haver været bruge- 
ligt. Thi bede vi eder alle og hver særdeles alvorlig befétie, 
at I gjører be^® Axel Sehesteds Euldmægtige hvis billigt er 
og den Rettighed, som I af Arilds Tid gjort haver og pligtig 
ere efter Norges Lov, saafremt I ei derfor ville tiltales og 
strafPes, som vedbør. Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 
11 Februar 1655. T. IX. 265. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Preben von Ahn, at indstevne en geistlig Landemodes 
Bom for sin Overdommere, Kirke[n]s Jorders Første- 

Bygsel og Holding i Nordlandene anlangendes. 

F. m. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du for 
sin tilbørlige Overdommere indstevner til videre Faakj endelse 
den Dom, som er gaaen til det geistlige Landemode i vor Kjøb- 
sted Throndhjem, hvorved Kirkens Jorders Første-Bygsel 
og Holding er Kirken fra og Presten tildømt, eftersom du for- 
mener samme Landemodes Dom os og Kronen saavelsom Kir- 
keme præjudicerlig at være. Flensborghuus 13 Februar 1655. 
T. IX. 266. (Conc. i Bigsarkivet). 

Preben von Ahn fik Brev, at Bønderne i Nordlandene 

maa være fri for Compagniers Anrettelse i 

Fredstid. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at Al- 
mx(en udi Nordlandene under dit Len maa, indtil paa videre 
naadigst Anordning, udi Fredstid være forskaanet for Compag- 
niers Anrettelse. Dog haver du den Anordning at gjøre, 
at be^ Almue dog uden deres Skade eller Nærings Forhin- 
. dring ved Fogdeme eller andre der i Lenet paa beleilige Ti- 
der og Steder nogenledes vorder exercerede, saa at de, naar 
- Fomødenhed det udkræver, med deres Gevær kan vide at om- 
gaaes, dog skal de ganske være fri for Udgift til Officerer eller 



Digitized by VjOOQIC 



282 1655. 

andre derfor at ndgive. Cnm claus. consv. FlensborghnnB 13 
Februar 1655. T. IX. 266. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Oberstelieutenant Joan Jaques de Ltlneberg at være 
Commandant paa Christiansø. 

F. III. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestillet, 
og nu med dette vort aabne Brev antage og bestille os elske- 
lige Oberstelieutenant Joan Jaques de Ltlneberg til at være 
Commandant paa vor Fæstning Christiansø udi Flekkerø, 
indtil vi derom anderledes tilsigendes vorder. Og skal han i 
samme sin Bestilling være tilforpligt at være os, vore Riger 
og Lande tro og huld, vor og dessen Gavn og Bedste af yderste 
Fm*stand, Magt og Formue vide, ramme og befordre, Skade og 
Forderv derimod hindre, forekomme og afverge^ sig der paa 
Fæstningen lade bruge ufortrøden, flittig og trolig udi hvis, vi 
hannem lader tilsige, og være vores Lensmand paa Agde siden, 
den som nu er eller herefter kommendes vorder, hørig og lydig 
udi hvis, han hannem udi vores og Rigens Tjeneste comman- 
derendes vorder. Hvorimod vi hannem for samme hans Tjeneste 
naadigst haver bevilget til aarlig Tractament 400 Rigsdaler, 
som hannem aarligen af de Middel, som til Militiens Under- 
holding der i Lenet forordnet er, skal erlægges og angaa fra 
dette vort Brevs Dato og siden aarligen continuere, saalænge 
han samme Bestilling betjenendes vorder. Thi byde vi og be- 
fale alle Offlcerer, saavelsom gemene Enegte der paa Fæstnin- 
gen, at holde beV> Oberstelieutenant de Ltlneberg for Comman- 
dant der sammesteds, indtil anden Anordning derom skeer, 
gjørende og udrettende alt, hvis han dennem paa vore Yegne 
commanderendes og befalendes vorder, saafremt de derfor ikke 
ville straffes og stande til Rette, som vedbør. Flensborg[huus] 
18 Februar 1656. R. IX. 481. 
Hans Jacobssøn Schørt at være Assessor udi Berg- 
amtet udi Norge^ 

F. m. Gt. a. v., at vi naadigst have antaget og bestillet, 
saa og hermed antage og bestille os elskelige Hans Jacobssøn 
Schørt, vores bestalter Oberste og Commandant paa vort Slot 
Akershuus, til at være, hos hans forrige Bestilling, Assessor 
udi Bergamtet i vort Rige Norge i afgangne Christopher 

^ »Registre« har i Marlen : NB. Dette bley i Kantselliet igjen iiidIeT[eret] 
Off ka8B[eret] den 11 Jana[ar] 1667, der han samme Tid åk Bergamtsraads 
Bestalling. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 283 

Htlnichens Sted, og skal han i samme Bestilling være os, vore 
Biger og Lande huld og tro, dessen Gavn og Bedste af yderste 
Magt og Pormne vide at ramme, Skade og Forderv derimod 
&ndre og afverge, hvorimod vi for samme hans Tjeneste haver 
lovet og tilsagt at ville lade give hannem til aarlig Besolding 
600 Rigsdaler, som hannem kvartalsviis af vores Mynstérskriver, 
den som er eller herefter kommendes vorder, skal erlægges og 
betales, og begynde og angaa fira den første Februar sidstforleden 
og siden aarligen continuere, saalænge han samme Assessors 
Bestilling betjenendes vorder. Cum inhib. sol. Flensborg- 
[huus] 18 Februar 1665. R. IX. 481. 
Jørgen Bjelke notificeres, at Ltlneberg er antagen 
for Commandant paa Christiansø. 

F. m. V. Gr. t. Vid, at vi naadigst have antaget og be- 
stillet os elskelige Oberstelieuteuant Johan Jaques de Ltlneberg 
til at være Commandant paa vor Fæstning Christiansø. Thi 
bede vi dig og naadigst ville, at du gjører den Anordning, at 
han aarligen af de Middel, som til Militiens Underholding der 
i Lenet forordnet er, bekommer den Tractament, som vi hannem 
efter den derpaa givne Bestallingsbrevs videre Indhold naa- 
digst bevilget haver, det og saaledes paa tilbørlige Steder igjen 
skal vorde godtgjort. Flensborghuus 18 Februar 1655. T. IX. 
266. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Lensmændene i Norge fik Breve om Skatter at 

forkynde. 

F. m. V. s. Gr. t. Vider, at vi herhos tilskikke eder vort 
aabne Brev om hvis Skatter, vi med vores elskelige Danmarks 
Riges Raads Samtykke naadigst haver resolveret udi N. ^ og 
underliggendes Lene dette Aar at lade paabyde^ hvilket I udi 
Ejøbstædeme saa og for menige Almue udi be^^ Akershuus og 
underliggende Lene skulle lade læse og forkynde, og derefter Skat- 
ten af enhver indkræve og oppeberge, havendes flittig Indseende, 
at alting derved ganger ligeligen og ret til, og at den udi Tide vor- 
der indleveret og til bestemte Terminer, tagendes vel i Agt, at 

* «Tegnelser* har i Margen: NB. Akershuiu, Hr. Greners Krabbe, Baa- 
huOs, Hr. Iver Krabbe, Tønsberg, Vincents Bildt, Bergenhnas, Ove Bjelke, 
Throndlgem, Fredrik Urne, Stavanger, Henrik Beloy, Vardøhans, Jørgen Friis, 
Agdoaiden, Jøigen Bjelke, Bratsberg, Hr. Henning Walkendorf. Lensmændenes 
Navne: Br. Gregers Krabbe, Hr. Iver Krabbe, Vinoents Bildt, Ore Bjelke, 
Pre^k Urne, Henrik Belov, Jørgen Friis^ Jørgen Bjelke, Hr. Henning Wal- 
kendorf. 



Digitized by VjOOQIC 



284 1665. 

ingen, som i be^« vore aabne Breve spedficeres, blive forskaanet; 
dog de, som findes saa forarmede, at de [det] ikke formåa at nd- 
give, skal efter rigtig Thingsvinde, som I selv med egen Haand 
skal paaskrive, være forskaanede for saa meget, rigtigén bevises, 
at de ikke kunde afstedkomme. Og have vi Skatten ndi eders 
Len saaledes efter Gaardenes Beskaffenhed naadigst ladet paa- 
byde, som følger, nemlig at bver Lens Fogder med de soren Skri- 
vere samt de sedvanlige Lægsmænd af hvert Prestegjeld -skulle 
lægge Skatten saaledes over alt vort Bige Norge, at hver fold 
Gaard skulle skatte fire fiigsdalerS halve og øde a Tadvenant^, 
(og det udi Gudbrandsdalen, Hedemarken, Solør og 
Østerdalen, Øvre Bomerike, Hadeland og Yalders, 
Ringerike og Hallingdalen samt Buskerud og Liers 
Fogderier, saa og paa Eker og udi San dsh verv med Nume- 
dal efter halvandet Skippund Tunge eller 2 Skippund Salt 
saa og tre Huder eller halvfemte Bismerpund Smør og af anden 
Landskyld a Tadvenant at regnes paa en fuld Gaard, og hvis 
Gaarder, som skylder mere, da deraf at give udi Forhøielse af 
det øvrige af hver Skippund Tunge V« Rigsdaler og af hver 
Huud 1 Bigsort. Skulle ogsaa de Gaarde, som skylde tre eller 
fire Lispund eller Skind ringere end forbe^® 17> Skippund Land- 
skyld, dog give den folde Skat, saafremt de af Skriveren og 
Lægsmændene kan eragtes og kj endes god derfore. Paa Hu- 
rum og udi Bøken Sogn, item paa Follo, Akers Herred, 
Nedre Bomerike, Heggen og Frøland samt Mosse Fog- 
deri udi foT^^ Akershuus Len og underliggende Lene, nemlig 
Bakkestad, Onsøen, Ide og Marker, Tune med Aabygge 
og Vembe samt Verne Kloster Lene at regnes for fulde 
Gaarde, som skylde IV» Skippund Tunge eller 2 Skippund Salt 
saa og halvfemte Huder eller halvfemte Bismerpund Smør og af 
anden Landskyld a Tadvenant, og hvis en Gaard skylder mere 
eller mindre, skal forholdes, som far er meldt). Og eftersom 
en Deel Odelsgaarder, som besiddes af deres Landdrotter og 
skatter alene som Leilændinger, skylder meget ringe efter samme 
Gaarders Brug og Eiendom, da vil det ogsaa haves udi Agt, 
at samme Odelsgaarder forhøies og sættes udi Skat og Land- 

^ 'Tegnelser* har i Margen: NB. Udi Vardøhnns Len ffives 2 Rififsdaler. 
' >Tefiiiel8er« har i Margen: ( } Imellem disse Tegn skal ^randres ndi hyer 
Lens Skattebreye, eftersom det findes forandret paa det sidste Blad til hver 
Len særdeles. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 285 

skyld, som de ere gode til lige ved andre Leilændinger, og 
derefter give deres Leilændingsskat, dog Odelsmanden derimod 
at være M for sin Odelsskat, som er den halve Indkomst af 
den Gaard, han selv besidder, mens med andre Odelsjorder, som 
besiddes og brnges af Leilændinger, at forholdes efter vore 
forrige Breve, saa at Odelsmanden giver sin halve Indkomst 
af be^ Jorder og Leilændingen den aarlige Skat, som hannem 
af Fogden, Skriveren og Lægsmændene efter Gaardenes Stør- 
relse vorder paasat, paa det at os og Kronen ikke udi disse be- 
sværlige Tider formeget skal afgaa og Almuen ikke komme 
adi en vrang Mening, ligesom dennem vederfortes Uret imod 
vores forrige Resolution og Benaading udi Hyldingen. Og skal 
for"!® 4 Rigsdalers * Skat af alle og enhver over for»® vort Rige 
Norge til tvende Terminer erlægges og betales, den første til 
St. Johannes, den anden til Michaelis førstkommendes. Efter- 
som vi og naadigst have forfaret, udi for"».® vort Rige Norge 
stor Underslæb at begaaes udaf vore egne Undersaatter, idet 
at mange langs Søkanten udi Fiskeleier sig opholde og under 
det Navn af Strandsiddere give ringe Skat, saasom halv eller heel 
Bigsdaler aarligen og dog bruge stor Kjøbmandsskab og Handel, 
da skulle de herefter tilholdes at tåge Borgerskab, skatte og 
tolde som andre Borgere, og ikke under Prætext af Strandsid- 
dere besnilde os vore Rettigheder, saafremt de ikke for saadan 
Utroskab ville stande tilrette, som vedbør. Udi Skatteregistret 
skal under eders Haand forklares G-aardenes Navn, deres, som 
bor derpaa, hvad hver giver til Landskyld, hvem der eier 
Gaarden og raader Bygselen, samt hvad hver Mand haver 
givet i Skat. Faa det ingen Underslæb skal begaaes, da haver 
I enhver Sognepræst udi eders Len at tilholde, at han er til- 
tænkt til eder at levere et rigtigt Mandtal, naar I det af 
hannem begjerer, paa alle og enhver af de Earle og Drenge, 
som udi hans Sogne ere, og hvilke de tjener eller ere hos 
enten til Tjeneste eller Huusværelse, hvad heller det er paa 
Kronens, Adelens eller Geistlighedens Stavn, og det rigtigen 
med egen Haand underskreven, som han agter at ville forsvare, 
saa at aldeles ingen bliver forskaanet i denne Skat, uden en 
Karl hos hver Sogneprest, som efter Ordinantsen for Skat skal 

^ >Te^el8er« har i Marffen: Udi lYardøhvus Breve skal saaledes for- 
andres: 9 Kii^daler Skat af afle og enhver ndi forne Yardøhnns Len til tvende 
Tenniner etc. 



Digitized by VjOOQIC 



286 1655. 

være fri, og de, som ere Soldater. (Og eftersom enhver gjeme 
vil have sin Søn bosiddendes paa G-aarden efter sin Død, da 
have vi naadigst for Landsens Dyrkning og Bedsté tjen- 
ligt og for godt anseet, at enhver Bondes ældste Søn maa 
være fri for at blive udskreven til nden Rigets Tjeneste, der- 
som han ellers findes dygtig af Forældrene at besidde Jorden 
efter deres Død, eller ogsaa en af deres andre Sønner, som sig 
tjenstlydig anstiller, og da skal den give aarlig 2 Bigsdaler i 
Skat og er han halwoxen 1 Bigsdaler; hvorpaa enhver aarlig 
skal tåge rigtig Beviis af Fogden, mens det vil i Agt tåges, 
at dersom samme >^Knegte gjør Tjeneste til Fæstningerne lige 
ved andre Tjenestedrenge, da de samme at give ikkun Halv- 
parten saameget; eftersom de andre ere ganske fri)^. Efter- 
som vi og naadigst for raadsomt eragter, at Fæstningerne ndi 
vort Rige Norge bliver tilbørligen tågen i Agt og reparerede, 
da ville vi naadigst, at af hver Gaard til Fæstningemes Byg- 
ning foruden de fire Rigsdalers Skat, som forskrevet staar, 
skal ndi nærværende Aar ndgive 1 Bigsdaler', halve Gaarde 
og øde a Tadvenant, og efterdi sligt Fædemelandets Defension 
og fælles Conservation angaar, tvivle vi ikke paa, at enhver 
af be*« vore TJndersaatter sig jo dertil godvilligen bekvemmer. 
Og naar Skattebrevene ere læste og til Thinge forkyndede, da 
maa ingen Tjenestekarl eller Dreng begive sig andensteds bort, 
uden han tilforn leverer sin Hnusbonde, hvis han bør, eftersom 
forbemeldt er at give i denne Skat, eller ogsaa det leverer til 
den, hvor han har sin Værelse og Ophold, og hvor han siden 
befindes, da bevise han sig, til hvem han saaledes haver sin 
Skat betalt, eller og Huusbonden selv at svare til Skatten og 
den betale, om han hannem lader bortkomme, førend Skatten 
er udlagt. Og skal denne Skat, det meste muligt er, ndgives 
i Rigsdaler in specie, mens dersom nogen saadanne Dalere ikke 
kan afstedkomme, da maa annammes for hver Bigsdaler 2 Lod 
Sølv 14 lødig eller des Værd ndi Mynt. Thi bede vi eder og 
naadigst ville, at I alle og enhver, saavidt dennem vedkommer, 
alvorligen paa vore Vegne tilholder, at forR<^ Skat og Landhjælp 
jo til de Terminer, som forskrevet staar, fremkommer og intet 
deraf ndebliver, saafremt de os ikke derfor vil stande til Bette, 



^ »Tegnel8er« har i Margen: Dette imellem disse Te^ skal addlakkes 
udi de Yardøhuus Lene (sic). * Udi Yardøhuns Breve Vt Bigsdaler. 

Digitized by VjOOQIC 



1655. 



287 



som vedbør. Ctun 
1655. T. rX. 267. 

TTdi Baahuns Len 



Udi Tønsbergs Len 



Bergenhuns Len 



Tbrond hjems Len 



Stavanger Len . 

Yardøhuus Len 
Agdesidens Len 



clans. consv. Plensborgbuus 20 Februar 

(Orig. i Rigsarkivet.) 
efter fire Pund Smør, fire Tønder Malt, 
Meel eller Korn og to Tønder Havre imod 
en Tønde Eom at regnes paa en fuld 
Gaard. 

efter to Skippund Tunge, fire Huder eller 
sex Bismerpund Smør at regnes paa en 
fuld Gktard. 

efter tre Løber Smør at regnes paa en 
fiild Gaard over alt Lenet, undtagen nogle 
Kirkesogne under Fj eldene, som efter 
naadigst Bevilling regnes efter fire Løber 
Smør paa en fuld Gaard. 
og det udi Romsdalens Len, Fosen 
Fogderi, Inderøens, Størdals og 
Strinde Fogderi efter halvandet Spand 
at regnes paa en fuld Gaard og hvis, som 
samme Gaarde skylder over be*« 1V« Spand, 
da at gives af hver Spand IV» Ort, og der- 
som en Gaard skylder ringere end for».® 
IV» Spand, da at give mindre udi Skat 
a Tadvenant. TJdi Nord mø r, Nume- 
dals, Guldals og Orkedals Fogderier 
af hver Spand at gives den folde paabuden 
Skat, og hvis Gaarder skylder over, da 
af hver Spand 3 Ort og de, som skylde 
ringere end for".® Spand, a Tadvenant. 
efter to Skippund Kom, tre Løber Smør 
eller sex Huder, eller og jævne god Land- 
skyld derimod, en halv Gaard at regnes 
for 1 Pund Korn, IV» Løber Smør og ikke 
regnes, hvad den skylder mere end til 
tre Løber, og hvis under halvandet Løber, 
at regnes for Ødegaard, 
efter 6 Voger Fisk at regnes paa en halv 
[o: heel] Gaard. 

I efter sex Huder, fem og fire, og en halv 
Gaard under fire indtil to Huder, og 
under to Huder en Ødegaard. 



Digitized by VjOOQIC 



288 



1656. 



T> x 1- T fetter fire Tønder Eom eller fire Huder 

Bratflberff Len . . < . i? u n j 

^ ]at regnes paa en fold Graard. 

NB. Den 9 Julii næstefter udgik Missive til Fredrik 
Urne at Nu me dals Bønder herefter, indtil anden Anordning 
skeer, maa være fri for halv Skat effcer den Benaading udi 
Hyldingen skeet er. Item formelder samme Brev, atThrond- 
hjems Lens Bønder skal være fri for Udskriyningspenge for 
det Smør [o: deres Sønner] iaar. 

Aabent Skattebrev til Bønderne i Norge. 

F.'in. Hilser eder alle [etc. ordlydende overensstemmende* 
med aabne Skattebreve til Bønder og menige Almue i Norge 
dat. Kjøbenhavn 4 Februar 1654, trykt foran S. 146—151, ind- 
til] da at give ikkun Halvparten saameget, eftersom de andre 
ere ganske fri.) Eftersom vi og naadigst for raadsomt eragter, 
at Fæstningeme udi vort Eige Norge bliver tilbørligen tågen 
i Agt og reparerede, da ville vi naadigst, at hver Gaard til 
Fæstningemes Bygning foruden de fire Bigsdalers Skat, som 
forskrevet staar, skal udi nærværende Aar udgive 1 Rigsdaler, 
halve Gaarde og øde a Tadvenant, og efterdi sligt Fædemelan- 
dets Defension og fælles Conservation angaar, tvivle vi ikke 
paa, at enhver af be*? vore TJndersaatter sig jo dertil godvil- 
Ugen bekvemmer. Og skal denne Skat [o. s. v. til Enden]. 
Flensborghuus 20 Februar 1655. T. IX. 271. (Orig. i Bigs- 



arkivet.) 



Udi Baahuus Len 



Udi Tønsberg Len 



Bergenhuus Len 



efter fire Pund Smør, fire Tønder Malt, 
Meel eller Korn og to Tønder Havre imod 
en Tønde Eom at regnes paa en fold 
Gaard. 

efter to Skippund Tunge, fire Huder eller 
sex Bismerpund Smør at regnes paa en 
fuld Graard. 

efter tre Løber Smør at regnes paa en 
fuld Graard over alt Lenet, undtagen nogle 
Kirkesogne under Fjeldene, som efter 
naadigst Bevilling regnes efter fire Løber 
Smør paa en fald Graard. 



^ Ogiaa Notenie ere de samme, som i det foran trykte Skattebrey, dog 
tildels med en lidt anden Bedaction. Lenamændenes Navne oprefi:ne8 saaledes: 
Hr. Gregers Krabbe, Hr. Iver Krabbe, Yincents Bildt, Ove Bjelke, Fredrik 
Urne, Henrik Belov, Jørgen Friis, Jørgen Bjelke, Hr. Henning Wal- 
kendorf. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 



289 



Throndhjems Len 



og det ndi Romsdalens Len, Fosen 
Fogderi, Inderøens, Størdals og 
Strinde Fogderi efter halvandet Spand 
at regnes paa en fuld Gaard og, hvis som 
samme Gaarde skylde over be*.® 17» Spand, 
da at gives af hver Spand IV» Ort, og der- 
som en Gaard skylder ringere end for°« 
IV» Spand, da at give mindre udi Skat 
a Tadvenant. Udi Nordmo r, Nume- 
dals, Guldals og Orkedals Fogderier 
af hver Spand at gives den fulde paabudne 
Skat, og hvis Gaarder skylder over, da 
af hver Spand 3 Ort og de, som skylde 
ringere end for"® Spand, a Tadvenant. 
efter 2 Skippund Korn, 3 Løber Smør 
eller sex Huder eller og jævne god Land- 
skyld derimod, en halv Gaard at regnes 
for 1 Pund Eom, IV» Løber Smør øg ikke 
regnes, hvad den skylder mere end til 
tre Løber, og hvia onder halvandet Løb er 
at regnes for Ødegaard, 
effcer 6 Voger Fisk at regnes paa en heel 
Gaard. 
Tefter sex Huder, fem og fire, og en halv 
Agdesidens Len .| Gaard under fire indtil to Huder, og 
[under to Huder en Ødegaard. 
j efter fire Tønder Eom eller fire Huder 
' \ at regnes paa en fuld Gaard. 
NB. Den 9 Julii naestefter udgik Missive til Fredrik 
Urne, at Num e da Is Bønder herefter, indtil anden Anordning 
skeer, maa være fri for halv Skat efter den Benaading, udi 
Hyldingen skeet er. Item formelder samme Brev, at Thrond- 
hjems Lens Bønder skal være fri for Udskrivningspenge for 
deres Sønner iaar. 

Preben von Ahn fik Brev at lade Skattebrev for- 
kynde i Nordlandene. 
F. in. V. G. t. Vid, at vi herhos tilskikker dig vort aabne 
Brev om hvis Skatter, vi med vores elskelige Danmarks Riges 
Baads Samtykke naadigst haver resolveret udi Nordlandene dette 
Aar at paabyde [o. s. v. overensstemmende med Brev til Preben 
Norske RigB-Begistr. XI. 19 



Stavanger Len 



Yardøhuus Len 



Bratsberg Len 



Digitized by VjOOQIC 



290 1655. 

v. Ahn at forkynde Skattebrev i Nordlandene, dat. 4 Febmar 
1654, trykt ovfr. S. 144 ff., indtil] og paa det ingen TJnderslæb 
skal begaaes, da haver du enhver Sogneprest ndi dit Len at 
tilholde, at han værer tiltænkt dig at levere rigtig Mandtal, 
nsAr du det af hannem begjerer, paa alle og enhver af de 
Karle og Drenge, som ndi hans Sogn ere, og hvilke de tjene 
og ere hos enten til Tjeneste eller Huusværelse, hvad heller det 
er paa Kronens, Adelens eller Geistlighedens Stavn og det rig- 
tigen med egen Haand underskrevet, som han agter at vil for- 
svare, saa at aldeles ingen bliver forskaanet i denne Skat uden 
en Earl hos hver Sogneprest, som effcer Ordinantsen for Skat 
[skal] være fri, og de som ere Soldater. Efbersom vi og naa- 
digst for raadsomt eragter, at Fæstningeme udi bemeldte vort 
Bige Norge bliver tilbørligen tågen udi Agt og reparerede, da 
ville vi naadigst, at af hver Graard til Fæstningemes Bygning 
foruden den paabudne Skat, som forskrevet staar, skal udi 
nærværende Aar udgives en halv Rigsdaler, halve Gaarde og 
Ødegaarde å Tadvenant, og efterdi sligt Fædrenelandets Defension 
og fælles Conservation angaar, tvivle vi ikke paa, at enhver 
af be*f vore Undersaatter sig jo dertil godvilligen bekvemmer. 
Og naar Skattebrevene ere læste og til Thinge forkyndede, da 
maa [o. s. v. som ovennævnte Brev]. Cum claus. consv. Flens- 
borghuus 20 Februar 1655. T. IX. 276. 

Aabent Skattebrev til Nordlandene. 
F. nX Hilser eder alle vore tro Undersaatter, [o. s. v. 
ordlydende overensstemmende med aabent Brev om Skat til 
Nordlandene,, dat. Kjøbenhavn 4 Febr. 1654, trykt ovfr. S. 152 ff., 
indtil]. Udi Skatter egisteret skal under Lensmændenes Haand 
forklares Gaardenes Navn, deres som bor derpaa, hvad hver 
giver til Landskyld, hvem der eier Gaarden og raader Bygselen, 
samt hvad hver Mand haver givet i Skat. Eftersom vi og 
naadigst for raadsomt eragter, at FsBstningeme udi be^.^ vort 
lUge Norge bliver tilbørligen tågen ndi Agt og reparerede, da 
ville vi naadigst, at af hver Gaard til Fæstningemes Bygning, 
foruden den paabudne Skat, som forskrevet staar^ udi nær- 
værende Aar udgives V^ Rdl., halve Gaarde og øde å 
Vadvenant, og efterdi sligt Fædrenelandets Defension og fæl- 
les Conservation angaar, tvivle vi ikke paa at enhver af be^ 
vore Undersaatter sig dertil godvilligen bekvemmer. Og skal 
denne Skat, det meste muligt er, udgives udi B41. in specie 



Digitized by VjOOQIC 



1666. 291 

[o, 8. V. som det ovennævnte Brev.] Plensborghuus 20 Februar 

1656. T. IX. 279. 

Bisperne i Bergen, Oslo og Trondhjem fik Breve om 

Presteskatten. 
F. m. V. s. Gr. t. Efkersom disse besværlige Tider [o. s. v. 
ordlydende overensstemmende med Brev til Bisperne anlangende 
Skattebreve at forkynde, dat. 4 Februar 1664. trykt ovfr. S. 
165]. Flensborghuus 20 Februar 1666. T. IX. 282. 

M. Jens Sohjelderup udi Bergen. 
Bisperne udi Norge M. Henning Stockfleth udi Oslo. 

M. Erik Bredal udi Throndhjem. 
Henrik Belov fik brev udi Bispens Sted i Stavanger 
om Presteskatten. 
F. ni. V. Gr. t. Eftersom disse besværlige Tider haver 
foraarsaget [o. s. v. som i foregaaende Brev indtil] eftersom du 
af hosføiede aabne Brev videre haver at erfare. Da efterdi der udi 
Stavanger Stift endnu ingen til Superintendent udi afgangne 
M. Thomas Cortsens [Wegners] Sted er ordineret, bede 
vi dig og naadigst ville, at du den ældste Provst der udi Stiftet, 
eller hvilken du bedst og dygtigst iblandt Provsteme dertil 
eragter, hosføiede vores naadigste aabne Brev tilstiller, 
som derefter en rigtig Copi til enhver Provst derudi Stiftet 
haver at meddele, desligeste at du hannem foreholder, at han 
med din Raadføring ligner og lægger Presteme imellem efter 
enhvers Indkomst og Formue, saa den rige hjælper den fat- 
tige og Altingest ganger skikkelig og vel til og at samme Skat 
betimeligen af hannem bliver indfordret og til dig leveret med 
klar Register og Mandtal, paa hvad hver Prest givet haver, 
saa botiden, at samme Skat kan være leveret Halvparten inden 
St. Johannes og den anden halve Part inden Michaelis førstkom- 
mendes, hvorpaa du da hannem nøiagtig Beviis skal give. Des- 
ligeste skal han og tilholde alle Sogneprester udi for**.* Stift, 
at de værer tiltænkt til dig at levere en rigtig Mandtal, naar 
det af dennem begjeres, paa alle og hver af de Karle og Drenge, 
som udi hvers Sogn ere, og hvilke Bønder de tjene og er hos 
enten til Tjeneste eller Huusværelse, hvad heller det er paa 
Kronens, Adelens eller G^eistlighedens Stavn og det rigtigen 
med egen Hænder underskrevet, som de agter at ville fbrsvare. 
Flensborghuus 20 Februar 1666. T. IX. 283. 



Digitized by VjOOQIC 



292 1656. 

Eapitlerne i Norge fik aabne Skattebreva 
F. m. Hilser eder alle [o. s. v. ordlydende overensstem- 
mende med aabent Brev til Kapitlerne i Norge om Skat, dat. 
4 Februar 1654, trykt ovfr. S. 156]. Flensborgfhuus] 20 Februar 
1656. T. IX. 284. 

Aabent Brev om Presteskatten i Oslo, Bergen og 
Throndhjems Stifter. 
F. III. Hilser eder alle [o. s. v. ordlydende overensstem- 
mende med aabent Brev om Presteskatten i Norge, dat. 4 
Februar 1664, trykt ovenfor S. 156 f.]. Flensborghuus 20 Februar 
1655. T. IX. 285. (Orig. i Rigsarkivet). 
Aabent Brev om Presteskatten i Stavanger Stift. 
F. m. Hilser eder alle vore kjære tro TJndersaatter, 
Provster og Sogneprester, som bygge og bo over alt Stavanger 
Stift, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efter- 
som disse besværlige Tider haver foraarsaget os og vore Riger 
en stor Gjæld, hvilken at aflægge, saa og vore Riger frem- 
deles med nødtørftig Defension at forsyne, næst Guds den 
allerhøiestes Hjælp, en anseelig Summa Penge uforbigjængeligen 
behøves, da haver vi med vores elskelige Danmarks Riges 
Raads Raad og Betænkende naadigst for godt og raadsomt 
eragtet, eder saavelsom andre vore kjære tro TJndersaatter om 
en mulig Hjælp dertil at lade besøge og det udi saa Maade, 
som følger, at enhver Provet og Sogneprest saavel i Ejøbstss- 
derne som paa Landet skal give os i nærværende Aar tolv 
Rdl. in speeie, dog skal den af Provsteme, som af os elskelige 
Henrik Belov tU Hvidstedgaard, vor Maud, Tjener og 
Befalingsmand over Stavanger Len, bliver dertil forordnet, udi 
be^ Henrik Belov, hans Nærværelse og med hans Raadføring 
ligne og lægge eder samme Skat imeUem efter enhvers Ind- 
komst og Formue, saa den rige hjælper den fattige og det kan 
gaa ligelig og ret til. Og skal samme Skatter efter Loven og 
Forordningen under Straf, som vedbør, endeligen og ufeilbar- 
ligen, uden al Restants og Afkortning, være udgiven og den, 
som dertil forordnet vorder, saa betimeligen tilstillet, at den 
halve Part kan være leveret til be*« Henrik Belov til St. Johannes 
og Resten til Michaelis førstkommendes, Vi tvivle ikke paa, 
at I eder herudinden godvilligen og uforsømmeligen lader be- 
finde. Yl ville igjen vide og ramme eders Gavn og Bedste og 



Digitized by VjOOQIC 



1656 293 

og være eder alle og eshver en naadig Herre og Eonge. Cum. 
dans. consv. Plensborgfhuus] 20 Eebniar 1655. T. IX. 286, 
Kjøbstæderne i Norge fik Skattebrev. 
F. m. Hilser eder vore kjære, tro TJndersaatter, Borger- 
mester og Baadmænd og menige Borgere ndi vor Ejøbated N. N. 
evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom disse 
besværlige [o. s. v. ordlydende overensstemmende med Skatte- 
brev til Kjøbstæderne i Norge, dat. 4 Februar 1654, trykt ovfr. 
S. 257 f.]. Plensborg[huus] 20 Februar 1655. T. IX. 286. 
(Orig. i Bigsarkivet.) 

Ejøbstædeme, som fik Skattebreve i Norge: 



Bergen . 
Stavanger . . 
Fredriksstad 
Skien . . . 
Tønsberg . . 
Christiania . 
Oddevald . . 
Kongelf 



2000 Bigsdaler. 

300 Bigsdaler. 

300 Bigsdaler. 

300 Bigsdaler. 

225 Bigsdaler. 

1200 Bigsdaler. 

75 Bigsdaler. 

150 Bigsdaler. 



Ghristianssand fik ingen Brev, eftersom den ei endnu 
er taxeret for Skat, uanseet deres Frihed i Aar er ude. 

Tb r on db j em fri den 15 Martii Anno 1651 i fem Aar. 

Marstrand tn den 21 Junii 1651 i 10 Aar. 
Gabriel Marøelius fik Assignation ndi Hr. Hannibal 
Sehesteds Godses Indkomst i Norge» som til Hs. Maj. 
afstaaet er, for 20032 Bigsdaler. 

F. m. G. a. v., at vi naadigst haver gjort os elskelige 
Gabriel Marselios, vores Factor til Amsterdam^ Assignation og 
Indvisning udi det til os a&taaede Hr. Hannibal Sehesteds Godses 
Indkomst i vort Bige Norge for tyve Tusinde tredive og to Bigs- 
daler med Benten, beregnet 6 pro cento, saavidt det sig bedrage 
kan fra Octavis Trimn Begum sidstforleden til den Tid, som 
han Penge er bekommendes vorder [sic], hvilke hannem af os 
elskelige Hr. Gregers Krabbe til Torstedlund eto. af 
be^ Godses Indkomst, som forskrevet staar, paa vore Vegne 
erlægge skal, og derimod denne hannem givne Assignation ind- 
løse eller og derpaa efterhaanden lade a&krive, hvis herpaa 
af forskrevne Sum med des Bente betalt bliver, med saa Skjel 
at samme Godses Indkomst sig ei paa en Termin til den fiilde 
Smn kan tilstrække, indtil Summen ganske med des forfaldne 



Digitized by VjOOQIC 



294 1665. 

Bente til Betalingens Datum, som forskrevet staar, vorder fyl- 
destgjort, det og saaledes paa tilbørlige Steder igjen skal vorde 
godtgjort. Plensborg[liuns] 21 Februar 1665. R. IX. 482. 
Hr. Gregers Krabbe, at lade Gabriel Marselius a£ 

Amsterdam bekomme 20032 Rigsdaler af Hr. 
Hannibal Sehesteds Godses Indkomst. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst haver gjort os 
elskelige Gabriel Marselius, vores Factor til Amsterdam, Ind- 
visning udi det til os afstaaede Hr. Hannibal Sehesteds Godses 
Indkomst for tyve Tusinde og to og tredive Bigsdaler med Renten, 
beregnet sex pro cento, saavidt det sig bedrage kan fra Octavis 
Trium Regum sidstforleden til den Tid, som han Pengene be- 
kommendes vorder. Thi haver I hannem eller hans Fuldmæg- 
tige samme 20032 Rigsdaler med des Rente af samme Godses 
Indkomst, som foreskrevet staar, paa Ansøgning at lade be- 
komme og følgagtig være og |[derimod haver 1 den hannem af 
os herpaa givne Assignation til eder at indløse eller derpaa 
efterhaanden lade afskrive, hvis derpaa af forB« Sum med des 
Rente betalt bliver, med saa Skjel at samme Godses Indkomst 
sig ei paa en Termin til den fulde Sum kan tilstrække, indtil 
Summen ganske med des forfalden Rente til Betalingens Datum, 
som forskrevet staar, vorder fyldestgjort, det eder og saaledes 
siden udi be^? Godses Regnskab paa tilbørlige Steder skal vorde 
godtgjort. Cum- claus. consv. Flensborghuus 21 Februar 1655 
T. IX. 288. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Christopher Gabel at aftakke Fogden paa Færø. 

F. Ul. V. G. t. Efbersom vi dig naadigst din Livstid til 
Forpagtning haver forundt vor og Kronens visse og uvisse Ind- 
komst af vort Land Færø, effcer den dig derpaa givne Forpagtnings- 
brevs videre Indhold, da ere vi naadigst tilfreds, at du vores 
Foged der paa Landet til Philippi Jacobi førstkommendes maa 
aftakke, efbersom vi hans Tjeneste ei længere der behøver og ei 
heller nogen Af kortning for hans Løn ville have udi de Penge, 
som du os af be^ Land give skal, derefter du dig kan vide at 
rette. Flensborghuus 23 Februar 1655. T. IX. 289. 
Befaling til Fogden paa Færø, at levere til Christo- 
pher Gabel Jordebøger og Inventarier 
der paa Landet. 

Vores hidindtU værende Foged paa vort Land Færø haver 
til førstkommende Philippi Jacobi fra sig at levere til os elske- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 295 

lige Christopher Gabel, vores Eammerskriver, eller hans Fuld- 
mægfcige hvis Jordebøger, Inventarier og andet, som han hid- 
indtil paa vore Vegne i Forvaring havt haver og bør igjen fra 
sig til Efterretning der paa Landet at levere. Ladendes det 
ingenlunde. Flensborghuus 24 Februar 1665. T. IX. 289. 
Hr. Iver Krabbe fik Brev, at Oberstelieutenant Jo- 
han Yitberg maa forloves at reise til Øsel. 

F, ni. V. s. Gt. t. Vider, at vi naadigst tilfreds ere, at 
os elskelige Johan Vitberg, Oberstelieutenant under det Baa- 
husiske Regimente, maa efter hans underdanigste Anmodning 
og Begjering naadigst forløves paa førstkommendes Foraar at 
begive sig til Øsel, der sine magtpaaliggende Erinder at bestille, 
dog at han sig siden igjen til en visse Tid, som I hannem ha- 
ver at forelægge» indstiller. Flensborghuus 25 Februar 1655. 
T. IX, 289. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Brostrup Gedde at forløves her ned til Danmark. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
efter din underdanigste Anmodning og Begjering maa forløves 
i Aprili Maaned førstkommendes, at begive dig paa en Maa- 
nedsidd ned til os i vort Bige Danmark. Flensborghuus 25 
Februar 1655. T. IX. 289. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Jens Bjelke fik Kvittering paa de tre Parter af hans 
geistlig Godses Indkomst. 

F. m. G. a. v., at eftersom os elskelige Jens Bjelke til 
Østeraat, vores Mand, Tjener, Norges Biges Kauteler og Befalings- 
mand over Rakkestad og Marie Provsti, Nonnekloster 
Biskopsgods og Onsøens Lene i vort Rige Norge, til os og 
Kronen haver erlagt paa tre Aars Tid, hver Aar den tredie 
Part, nemlig fire Hundrede firesindstyve og tre Rigsdaler 1 Ort 
18 Skilling, som er et Aars visse Indkomst af hans geistlig 
Grods, nemlig et Kanonikat og tre Præbender, som han nu naa- 
digst er medforleneti efter Jordebogens Formelding og Renteri- 
taxt anslagen, som os og Kronen ere bevilget til Rigens Gjælds 
Aflæggelse til Omslag, saa han derpaa aldeles intet er skyldig 
bleven, da ville vi hannem for for^.*" 483 Rigsdaler 1 Ort 18 
Skilling naadigst have kvitteret, saa og bevilget og lovet, og 
hermed naadigst bevilger og lover, at hans Hustru og Arvinger 
eller og Arving alene- om ei Hustru lever, skal ubehindret nyde 
et Naadsens Aar af forbe^ geistlig Gods foruden det, som 
pleier sedvanligt at være, med ligesaadan Condition, som udi 



Digitized by VjOOQIC 



296 1656. 

Naadsens Aar ellers pleier at skee. Flensborghans 26 Februar 
1655. R. IX. 482. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Johan Barth, at være Guardein paa Mynten i Norge. 
F. m. G. a. y.) at vi naadigst have antaget og bestillet, 
og hermed antager og bestiller os elskelige Johan Barth til at 
være Gnardein paa Mynten i vorEjøbsted Christiania. Thi 
skal han tilforpligt være, at være os, vore Riger og Lande 
huld og tro, dessen Gavn og Bedste af yderste Forstand, Magt 
og Formue vide og ramme, Skade og Forderv derimod hindre 
og afverge og i alle Maader trolig og flittig Mynt-Ordningen i 
Agt tåge, saasom den nu holdes eller herefter forandret vorder, 
hvoraf hannem altid en ordinerte [o: vidimeret] Copi skal tilstilles 
udi alle de Punkter, saavidt hannem eller samme hans Bestilling 
kan angaa. I dynderlighed skal han flittig probere alt hvis 
Guid og Sølv, som paa Mynteriet bliver ført og, førend han de 
myntede Penge lader udgaa, skal han dennem i Ild og Vand 
examinere, veie og flittig tilsee, at de udi Skrot og Eom ret 
befindes. Men dersom det befindes at overgaa, da det at advare 
og tilsige, og at af enhver Verk myntes hele og halve Daler 
og Ortsdaler, ikke mere end et Stykke at tåge, det samme at 
sønderslaa og den ene Deel deraf probere, men det andet udi 
et Stykke Papir forvare og derpaa egentlig skrive Dagen, naar 
saadant Verk er gjort og TJdgangen, hvad det haver veiet og 
holdet, hvilken Prøve, som forskrevet staar, udi Papiret ind- 
viklet, han udi Farbøssen skal indlægge og forvare. Udi det 
øvrige skal han sig rette og forholde efter Forordningen og 
andre lovlige Myntverkers Brug og Sedvane, men dersom han 
fornemmer, at en Verk ikke skal findes rigtig, som det sig bør, 
skal han det ikke uden vores Statholder i vort Rige Norge, 
den som nu er eller kommendes vorder, hans Befaling af Myn- 
ten lade udkomme, dog skal han tilforne slaa og urgere paa det 
ordentlig Middel og Remedium. Desligeste skal han og ikke 
have nogen hemmelig Correspondents eller synderlig Fortrolig- 
hed med Myntmesteren og Myntamen [sic] og ingen Skjenk eller 
Foræring, ved hvad Navn det nævnes eller optænkes kan, ved 
hannem selv eller nogen anden paa hans Vegne annamme 
eller annamme lade. £vartal Regnskabeme, som han billigen 
bør at holde, skal han flittig og dobbelt forferdige og en deraf 
til Oberberghauptmanden i Bergamtet indlevere. Han skal og 
endelig efter hans bedste Forstand, Magt og Formue uden al 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 297 

Årgelifli haandhæve, fordre og forfremme alt hvis, som hannem 
af Torea Statholder og Oberberghanptmand anbefalet bliver, 
eftersom det sig efter denne hans Bestalling egne og bekvemme 
vil, saasom det en oprigtig, redelig og tro G-aardein' sømmer og 
vel anstaar efter dan Ed og Pligt, som han derpaa gjort og 
aflagt haver. Berimod. og for saadan hans tro Tjeneste haver 
vi aarligen lovet og tilsagt at ville lade give hannem til Be- 
solding 300 Bigsdaler, som hannem af vores Tiendeskriver, den 
som nn er eller herefber kommendes vorder, aarligen skal er- 
lægges og betales, og begynde og angaa fra dette vort Brevs 
Dato og siden aarligen continuere, saalænge han samme G-uar- 
deins Bestilling betjenendes vorder. Cum. inhib. sol. Plens- 
borghuns 26 Februar 1655. R. IX. 483. 

Jens Bjelke at være fri for alle kgl. Commissioner 
og Befalinger. 
F. m. Gr. a. v., at vi naadigst have bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilge og tillade, at os elskelige Jens Bjelke etc. 
maa hereffcer være fri og forskaanet for alle kgl. Commissioner 
og Befalinger. Flensborghuus 27 Februar 1655. R. IX. 484. 
(Conc. i Bigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at meddele Daniel Bildt Stev- 
ning til førstkommendes Herredage i Norge 

over Reier Baardssøn [Rosensværd.] 
F. ni. v. s. G. t. Eftersom os elskelige Daniel Bildt etc. 
for os underdanigst haver ladet andrage, at han tilsinds er til 
førstkommendes Herredage i vort Rige Norge at lade indstevne 
Reier Baardssøn af Skjeberg Sogn paa Tneder [o: Thveiter] 
vohnhaftig, for adskilligt, som han mod hannem haver, da bede vi 
eder og naadigst ville, at I meddeler be^ Daniel Bildt Stevning 
til førstkommendes Herredage, som i he^ vort Rige Norge hol- 
det vorder, naar han det er begjerendes, udi alle de Sager, som 
han imod be^ Reier Baardssøn have kan, saavidt Landsloven 
og Recessen gemæs er. Cum. claus. consv. Flensborghuus 28 
Februar 1655. T. IX. 289. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe fik Brev, at Stykhauptmanden 
paa Baahuus Anders Grove maa paa nogen 

Tid forloves til England. 
F. in. Y. s. G. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at 
Stykhauptmanden paa vor Fæstning Baahuus, ved Navn An- 
ders Grove, maa efter underdanigst Ansøgning og Begjering 



Digitized by VjOOQIC 



298 1655. 

paa en kort Tid forløves der fra Fæstningen til England, dog 
at han sig igjen, saa snart mtdigt er, indstiller. Cum. dans. 
consv. Flensborghnus 2 Marta 1655. T. IX. 290. (Cono. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at forblive i Danmark til Paa- 
ske og indtil Fjordene i Norge, bliver fri for Is. 

F. in. V. 8. Gr. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at I 
efter underdanigst Anmodning og Begjering maa forblive neder 
i vort Bige Danmark til Paaske førstkommendes og indtil saa- 
længe, at Fjordene under vort lUge Norge for Is kan være M, 
og entlediget, derefter I eder kan vide at rette. Flensborghnus 
3 Marts 1655. T. IX. 290. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Enud von Hadelen at være Capitaine under det 
Throndhjemske Regimente. 

F. m. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestillet 
og nu med dette vort aabne Brev antager og bestiller os elske- 
lige Enud von Hadelen etc. for Capitaine under det Thrond- 
hjemske Regimente i afgangne Jochum Ernst Graaboe, 
hans Sted, at skal lade sig bruge til Lands og til Vands, hvor 
vi hans 1^ eneste behøver eller tilsigendes vorder, og skal han 
være os, vore Riger og Lande huld og tro» vores og dessen 
Gavn og Bedste vide og ramme, Skade og Forderv derimod 
hindre, forekomme og af hans yderste Formue og Forstand af- 
verge. Og haver vi for slig hans underdanigste tro og villig 
Tjeneste naadigst bevilget at lade give hannem til aarlig Be- 
solding ligesaa meget, som be^* hans Formand for hannem havt 
haver, som skal begynde og angaa fra dette vort Brevs Dato 
og siden aarligen continuere, saalænge han samme Capitains 
Bestilling betjenendes vorder eller vi anderledes derom tilsi- 
gendes vorder. Cum. inhib. sol. Flensborghnus 4 Marts 1651. 
R. IX. 484. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Jens Lassen, at maa udføre ethalvthundrede Master 

af Norge. 

F. m. G. a. v., at vi naadigst haver bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilger og tillader, at os elskelige Jens Lassen, 
vores Renteskriver, maa efter underdanigst Anmodning og Be- 
gjering, naar hannem lyster, af vort Rige Norge udføre eller 
udføre lade et halvthundrede Master, som er over det ordinaire 
og satte Maal, dog skal han deraf til os og Kronen erlægge til 
Told en Skilling danske af hver Palme paa de Steder, hvorfra 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 299 

samme Master ndføres, og derfomden paa denne vores naadigste 
Bevillingsbrev lade afskrive paa hyer Sted og hver Grang, 
samme Master adført vorder, indtil saalænge den falde Sum, 
som forskrevet staar, ganske vorder fyldestgjort, saa at dermed 
ingen TJnderslæb begaaes, saafremt kan denne vores Benaading 
ellers agter at nyde. Com. inhib. sol. Flen<9borghuiis 6 Marts 
1665. E. IX. 484. 

Aabent Brev til Bønder og menige Almue paa Færø 
om Lagmandens, Sorenskriverens, en Constabel og 
en Barberers aarlige Løn. 
F. m. Hilser eder menige Almue og Indbyggere paa vort 
Land Færø evindelig med Gud og vor Naade. Vider, at vi 
efter underdanigst Anmodning og Begjering naadigst haver be- 
vilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at den 
Pension og Afgift, som I hidindtil og af Arilds Tid udgivet 
haver til Lagmanden der paa Landet saavelsom Sorenskriveren 
der sammesteds, i lige Maader og til en Constabel og en Bar- 
berer, maa heretter aarligen af eder udgives tillige, naar vores 
og Kronens Bettighed af eder erlagt vorder, saa at de, som 
samme aarlig Pension heretter af eder have skal, ei skal for- 
aarsages deretter at omreise og dermed Bekostning søge. Thi 
byde vi eder og enhver særdeles hermed befaler, at I retter 
eders Leilighed efter samme aarlig Pension, som I hidindtil af 
Arilds Tid udgivet haver, til hver af de Personer, som for- 
skrevet staar, aarligen erlægger og betaler til den samme Tid 
om Aaret, naar I vor og Kronens Rettighed yder og udgiver. 
Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 13 Marts 1655. 
R. rX. 485. 

Fredrik Urne, at blive ved sit Len og ikke efter 
forrige Forlov begive sig til Danmark. 
F. HE. V. G. t. Eftersom vi for nogen Tid siden haver 
forløvet dig at begive dig her neder til vort Rige Danmark, 
da efterdi vi naadigst eragter din Nærværelse der i Lenet i 
disse Tider at behøves, bede vi dig og naadigst ville, at du 
retter din Leilighed etter der en Tid lang at forblive og dig 
ei der fra efter den forrige dig givne Forlov, førend paa vi- 
dere naadigst Anordning, hemeder begiver. Cum. claus. consv. 
Flensborghuus 17 Marts 1655. T. IX. 290. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



298 



paa en kort Tid 
at han sig igjei 



consv. 




Begjerw^ 



.ik Muller paa Anaøg- 
^gene ndi Flekkerø 
.ations Indhold. 
å dig og naadigst ville, at du 
.Oller, Indvaaner i vor Kjøbsted 
/ efter vores hannem naadigst givne 
/oldpenge i Flekkerøen, som hannem 
/dsteme herefter vorder aabnet. Flena- 
T. IX. 291. 
ustad [o: Osstad] og Anders Finds- 
aag [o: Tjørsvaag] udi Nes Sogn i 
^ hver Brev paa en Graard for sig, 
sine Børn og Arvinger, 
a. v., at vi efter underdanigst Anmodning og 
iigst haver bevUget og tilladt, saa og hermed 
bevilge og w iade, at Jon Nilsson, boendes paa Onstad udi Nes 
Sogn i Listerlen i vort Rige Norge, maa for sig, sine Børn og 
Arvinger nyde, bruge og beholde be*« vor og Kronens Gaard 
for Bygsel, Landskyld, Skat og al anden Rettighed, som deraf 
til os og Kronen aarligen udgives bør, med hvad Navn det 
nævnes kan, aldeles intet undertagen, hvilket udi tilbørlig og 
rette Tide aarligen paa behørige Steder leveres skal under dette 
vort Benaadingsbrevs Fortabelse. Cum. inhib. sol. Riberhuua 
30 Marts 1655. R. IX. 485. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Lige saadan Bevilling fik Anders Findssøn Tjørs- 
vaag paa hans Gaard Tiousvaag udi Nes Sogn i Lister- 
len i Norge. 

Jørgen Bjelke, at Paul Hanssøn maa nyde Strand- 
fogderiet udi Nedenes og Mandals Lene. 
F. III. V. Gr. t. Ettersom Paul Hanssøn af os underda- 
nigst haver været begjerendes, at han fremdeles maa nyde den 
Graard i Lister Len i Lyngdal, Brings fjord [o: Brings- 
jord] kaldet, som han haver bekommet vores naadigste Be- 
villiDg paa, der han var tilforordnet Strandfoged i Agdesidens 
Lene, da efterdi vi af din underdanigste Erklæring naadigst 
erfarer, at han i samme sin anbetroede Bestilling sig tro [og] 
ilitteligen haver forholdet, ere vi naadigst tilfreds, at han frem- 
deles sanmie hannem bevilgede Graard, Bringsfjord, efter be^ 
vores hannem givne Bevillingsbrevs videre Indhold maa be- 
holde, saa og at han saalænge, som han sig tilbørligen anstiller, 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 301 

nyde den af dig baxmein anfortroede Strandfogeds Bestil- 
ling i Nedenes og Mandals Lene, dog Lister Len undtagen, som 
Christopher Nordhassel tilforn naadigst er bleven bevilget. 
Biberhuns 30 Marts 1655. T. IX. 291. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Sigvard Gabrielssøn [Akeleye] og Vinoents Bildt 
at levere Holger Vind Brunla Len. 
F. m. Hilser eder os elskelige Sigvard Oabrielssen til 
Kam bo etc. og Vinoents Bildt til Nes, Vemø Kloster og 
Tønsberg Len etc, kjærligen med 6nd og vor Naade. Vider, 
at eftersom vi naadigst haver forlenet os elskelige Holger Vind 
til Grunde strup etc. med vort og Kronens Len Brunla i vort 
Bige Norge, da bede vi eder og naadigst befale, saa og hermed 
iSddmagt give, at naar os elskelige Frue Lisbet Sophie 
Urne, afgangneGregers Friises til Aalstrup, fra sig leverer 
tot^ Brunla Len, I da ere overværendes tilstede og til for>^* 
Holger Vind eller hans Fuldmægtige overantvorder hvis Inven- 
tarium. Brever, Begistre, Jordbøger og alt andet, som hos for^* 
Len findes og bør at lades og overantvordes, saa og begiver eder 
til Skovene, til £<»«« Len liggendes ere, granskendes og forfa- 
rendes, hvorledes de ere fre[dede] og ved Magt holdne, givendes 
det klarligen fra eder under eders Hænder og Signeter beskre- 
vet, som I ville ansvare og være bekjendt, og det siden til 
be^ Holger Vind eller hans Fuldmægtige overantvorder. Laden- 
des det ingenlunde. Biberhuua 31 Marts 1655* B. EL 485. 
(Conc. i Bigsarkivet.) 

Følgebrev til Brunla Lens Bønder at svare 
Holger Vind. 
F. m. Hilser eder alle vores <^ Norges Krones Bønder og 
Tjenere, som ligger og tjener til Brunla Len i vort Bige Norge, 
evindeligen med Gud og vor Naade. Vi bede eder alle og hver 
særdeles strengeligen byde og befale, at I retter eder efter nu 
til Philippi Jaoobi Dag førstkommendes at svare os elskelige 
Holger Vind til Gun de strup, vor Mand og Tjener, givendes 
og gjørendes hannem og ingen anden paa vore Vegne eders 
aarlige Landskyld og al anden Bente, Herligfaed og Bettighed, 
som I pleier og pligtig ere at gjøre og give og I af Arilds Tid 
til os og Norges Krone gjort og givet haver, indtil saalænge vi 
derom anderledes tilsigendes vorder. Han skal igjen holde eder 
alle og enhver særdeles med Lov, Skjel og Bet og ingen af eder 



Digitized by VjOOQIC 



802 1655. 

tilstede at femrettes ndi nogen Maade. Ladendes det ingenlunde. 
Biberhuus 31 Marts 1655. R IX. 485. (Conc. i Bigsarkiyet.) 
Fredrik Urne, atmaavære i Danmark til Pintsedag. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
her neder i vort Bige Danmark maa forblive indtil imod Pintse- 
dag førstkommendes, dine magtpaaliggende Erinder at bestille, 
dog haver du den Anordning at gjøre, at intet imidlertid udi 
Throndhjems Len i din Fraværelse vorder forsømt. Biber- 
huus 31 Marts 1656. T. IX. 291. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Jørgen Bjelke, at forunde Thomas Basmussøn Grast- 
geberiet udi Mandal. 

F. m. V. Qt, t. Eftersom Thomas Basmussøn af os un- 
derdanigst haver været begjerendesi at hannem naadigst maatt» 
bevilges det Gastgiveri i Mandal i vort Bige Norge, som nu 
skal være ledig formedelst Anders Leth og Mette Leths, 
deres dødelig A%ang, som derpaa tilforn Privilegier havde, thi 
bede vi dig og naadigst ville, at du dig med forderligste imod 
os om des Beska£fenhed underdanigst erklærer og hvad deraf 
til os og Kronen aarligen udgives. Dersom og samme Gast^ 
giveri ei nogen anden forundt er, ere vi naadigst tilfreds, at 
han den fremfor nogen anden maa bekomme, hvorpaa han og 
siden vores naadigste Confirmation videre haver at søge. Biber- 
huus 31 Marts 1655. T. IX. 292. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Brostrup Gedde fik Brev en Bergordning at 
forfatte lade. 

F. m. V. G. t. Eftersom vi naadigst eragter en Berg- 
ordning i vort Bige Norge høilig fornøden at være, hvorefter 
alle stridige og tvistige Sager saavelsom alt hvis andet, som i 
Berg Sager forefalder, kan decideres og til Ende fiores, da bede 
vi dig og naadigst ville, at du med det allerforderligste med 
det ganske Bergamt derover consulterer, hvorledes saadan en 
Bergordning paa danske Sprog til alles Efterretning bedst kan 
forfattes, som efber Landsloven gemæs er og saavidt muligt kau 
overenskomme, hvorom du og siden med os elskelige Hr. Gre- 
gers Krabbe og andre vore Lensmænd saa vel og med enhver 
Verkes Participanter haver at communicere, paa det at ingen 
sig med Bette derover skal kunne have at besverge. Og naar 
den saaledes, som forskrevet staar, begyndt og udkastet er, 
haver du den siden strax udi vores Kantselli til vores Dejudi- 
cation at nedskikke, hvorpaa vi os siden efter des befundne 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 303 

Beskaffenhed videre vil resolvere. Cnm daus. consv. Flensborg- 
huus [o: RTberhuua] 4 April 1665^ T. IX. 292. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Lensmændene i Norge fik Brev om Baadsmænds 
Udskrivelse. 
F. m. v. Gt. t Eftersom vi tfl Flaadena Fomødenlied 
og TTdraBtniBg med forderligøte nforbigjængeligen behøver en 
stor Andeel Baadsfolk og til den Ende naadigst haver for godt 
anseet udi vor Kjøbsted Bergen samt dit og des underliggende 
Lene dertil at lade udskrive 400, da bede vi dig og naadigst 
ville, at du udi egen Person udi Capitaine Vit Janssøns 
Nærværelse 400 Mand af de dygtigste og erfameste, der i Byen 
og paa Lenet bekommes kan, straxen lader udskrive og med 
forderligste til vor Kjøbsted E j øbenha vn fremskikke, havendes 
vel udi Agt at herudinden ingen Underslæb skeer, men at de 
bedste søfame Baadsfolk udtages og didskikkes, som du det 
agter at forsvare. Herforuden haver du og rigtig Mandtal at 
forferdige lade paa hvis videre Baadsfolk, som ikke paa Hyre 
seiler og der bekommes kan, om Fomødenhed det udkræver, og 
os uforsømmet det tilskikke, dog ingen dermed forment sin Han- 
del og Vandel at fortsætte og at seile paa Hyre eller Fiskeri. 
Biberhuus 4 April 1655. T. IX. 293. (Orig. og Conc. i Rigs- 
arkivet.) 
Cornelius Kruse, Capitaine,^ Akershuus og underliggende 

Lene 200. 

Jørgen Bitter, Capitaine, Baa,huus Len 300. 

Tønsberg 250. 

Bratsberg .... 100. 

Agdesiden .... 300. 

Stavanger .... 200. 
Lauren ts Peterssøn, Lieutenånt» Throndhjem . . 200. 

Vit Janssøn, Capitaine, Bergen 400. 

At udskrive i deres Len og underliggende Kjøbstæder : Ove 
Bjelke. Hr. Gregers Krabbe. Vincents Bildt. Jørgen 
Bjelke. Stavanger: Hans [o: Henrik] Belov. Fredrik Urne. 
Sigvard Grabrielssøn [Akeleye] og Vincents Bildt at 
levere Bratsberg Len til Hr. Henning Walkendorf. 
. F. in. Hilser eder os elskelige Sigvard Gabrielssøn til 
Kambo etc. og Vincents Bildt til Nes, Befalingsmænd over 
Vemø Kloster og Tønsberg Lene, vore Mænd og Tjenere, kjær- 
^ >Tegnelser« har 4 Mai 1665. 



Cornelius Kruse, Capitaine 
Oluf Rasmussøn, Lieutenant 



Digitized by VjOOQIC 



304 1666. 

ligen med Gud og yor Naade. Vider, at eftersom vi naadigat 
haver forlenet os elskelige Hr. Henning Walkendorf til Glo mp, 
Ridder etc., til Philippi Jacobi førstkommendes med vor og 
Norges Krones Len Bratsberg, da bede vi eder og naadigst 
befale, saa og hermed Fuldmagt giver, et naar os elskelige 
Hr. Sigvard Urne til Baarup etc. fra sig leverer for».« Len, 
I da ere overværendes tilstede og til be^ Hr. Henning Wal- 
kendorf overantvorder hvis Inventarium, Breve, Registre og 
alt andet, som hos for^^.® Len findes og bør at lades og over- 
antvordes, desligeste at I og besigter Bygningen paa hvis Gaard 
og Residents saavelsom tilliggendes Ladegaard, til be^^* Len 
findes, hvorledes den nu forefindes og er ved Magt holden, saa og 
begiver eder til Skovene, til for^^ Len liggendea ere, gransken- 
des og forfarendes, hvorledes ere £rede[de] og ved Magt holdne, 
givendes det klarligen fra eder under eders Hænder og Signeter 
beskrevet, som I ville ansvare og bekjendt være, og det siden 
til he^? Hr. Henning Walkendorf overantvorder. Ladendes det 
ingenlunde. Flensborghuus 8 April 1665. R. IK. 486. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Følgebrev til Bønderne i Bratsberg Len atsvare 
Hr. Henning Walkendorf. 

F. III. Hilser eder alle vore og Norges Krones Bønder 
og Tjenere, som ligge og tjene til vor og Norges Krones 
Len Bratsberg, evindelig med Gud og vor Naade. Vi bede 
eder alle [etc, mutat. mutand. som Følgebrev til BrunlA Lens 
Bønder, dat. 31 Marts 1655, trykt foran & 301 f.]. Flensborghuus 
8 April 1655. R. IX. 486. (Conc. i Rigsarkivet.) 
En Deel Skibsoapitainer og Lieutenanter fik Pas 
at udskrive Baadsmænd i Norge. 

F. m. G. a. v. At eftersom os elakelige Cornelius 
Kruse, vores Skibscapitaine, er afferdiget fra vor Kjøbsted 
Kjøbenhavn til Akershuus, Tønsberg og Bratsberg 
Lene i vort Rige Norge, Baadsfolk til vor og Kronens Flaades 
Fomødenhed at udskrive og siden til he^? Kjøbenhavn fremføre, 
da bede vi og byde vore Fogder, Embedsmænd og alle andre, 
som paa vore Vegne i be^ vort Rige Norge nogen Befaling 
haver, at de forskaffer hannem fornødne Skydsheste og Fløtnings* 
baade med tilhørende Udroersfolk, saa han vel befordret og 
uden Ophold i samme hannem anbefalede Forretning kaa a&ted 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 805 

komme. Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 8 April 1655. 
R. IX. 487. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadan Pas fik Lieutenant Oluf Rasmussen 
til Agdesiden og Stavanger Lene. Nok Lauritz Peders- 
søn, Lieutenant, til Throndhjem, Capitaine Fit Janssøn 
til Bergen, Capitaine Jørgen Rytter til Baahuus. 
Daniel Knoffes Reisepas. 

F. III. Gr. a. v., at effcersom os elskelige Daniel Knoff, 
vores Toldforvalter søndenfjelds i vort Rige Norge og Tolder 
udi Drammen, tidt og ofte foraarsages udi den hannem anbe- 
troede Toldforvalters Bestilling paa adskillige Steder frem og 
tilbage i he^? vort Rige Norge at forreise. Thi bede vi og byde 
vore Fogder, Embedsmænd og alle andre, som paa vore Vegne 
nogen Befaliog haver, at de forskaffer be^.^ Daniel Knoff, saa ofte 
ban i vores Erinde samme hans Bestilling vedkommende for- 
aarsages at reise, fornøden Skydsheste og Fløtningsbaade med 
tilhørige Udroersfolk, saa han til Lands og Vands aden al Ophold 
kan afsted komme. Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 
8 April 1666. R. IX. 487. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Daniel Knoff, at begive sig til den Hag [o: Haag] udi 

Holland, adskilligt med Residenten Carisio at 
conferere. 

F. m. V. Q-. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du 
retter din Leilighed efter med forderligste og med først givne 
Leilighed at begive dig herfra til den Hag udi Holland til 
vores Resident os elskelige Petrum Carisium og med hannem 
at conferere om den daglig Underslæb, som udi vort Rige Norge 
forløber med de Nederlandiske maalte og brændte Skibe, imod 
de oprettede Tractaters Intention og Mening, og efter at du 
hannem foldkommeligen demonstreret haver, hvorudi samme 
Underslæb bestaar, haver I begge paa Middel og Veie at be- 
tænkt v8Bre og overlægge, hvorledes I eragter det paa bedste 
Maner uden Tractatemes Præjudice at kunne remedieres og 
afskaffes, saa at be^ Tractater uden al Underslæb paa nogen af 
Sideme ubrødeligen kan vorde holdne og efterkomne. Flens- 
borghuus 8 April 1656. T. IX. 294. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Petro Carisio fik Brev adskilligt med Daniel 
Knoff at conferere. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver anbefalet os 
elskelige Daniel Knoff, vores Toldforvalter søndenfjelds i vort 
Norske Rigs-Begistr. XI. 20 



Digitized by VjOOQIC 



806 ie&5. 

Rige Norge, sig til dig at begive og demonstrere dig den dag- 
lig Underalæb, som i be^« Norge forløber med de Hollandske 
maalte og brændte Skibe, os til Skade og Afbræk paa vores 
Told-Rettighed, imod Tractaternes rette Intention og Mening. 
Thi bede vi dig og naadigst ville, at du med be^ Daniel Knoff 
derom oonfererer og, efter at da uformærkt saa som af dig selv 
erfaret haver os elskelige Gabriel Marselii, hans Mening derom, 
kan du med god Manering, saasom os uafvidendes, for Pensio- 
nario de Witt eller andre af Generalstaterne, hvilke du selv 
eragter, lade dig mærke at vi os nabovenligen tilforseer, at de 
som gode allierede og fortroede Naboer ville sig bekvemme og 
deres Undersaatter til hvis bUligt og Ret er tilholde, saa at 
al Underslæb, som os til Skade imod oprettede Tractater be- 
gaaes, maa afskaffes; hvorledes du og dennem inclineret be- 
finder, derom haver du os med forderligste din underdanigste 
Bielation at tilskikke og derefter siden vores naadigste Villie 
videre ervarte. Flensborghuus 8 April 1656. T. IX. 294. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, Hr. Henning Walkendorf og 
Jørgen Bjelke med flere at lade publicere, hvis 
imellem England og Danmark sluttet er, saa og 
Tolderne befale i Daniel Knoffs Fraværelse 
med Engelske at handle. 
P. ni. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
paa de Steder udi eders Len, hvor de Engelske trafikerer, lader 
publicere hvis, som med os og England tracteret og sluttet er, 
saavidt Comercien angaar, paa det at saadant tilbørlig kan 
efterkommes og siden derover holdes. I lige Maade haver I 
og Tolderne paa de Havne, hvor de Engelske seile, at lade 
forståa, at imidlertid os elskelige Daniel Knoff etc. ikke er 
tilstede, som med Skibes Maaling er befalet at have Indseende, 
de da skulle lade de Engelske, som der ankommer, tilbørligen 
deres Skibes Drægtighed selv ansige, som forsvarligt kan være, 
og derefter lige, som i de hollandske Tractater formeldes, for- 
tolde, indtil Skibene kan blive maalte og brændte. Flensborg- 
huus 8 April 1665. T. IX. 295. (Orig. og Conc. i Rigsar- 
kivet.) 

Lige saadan Brev finge Hr. Henning Walkendorf 
og Jørgen Bjelke saavelsom Hr. Iver Krabbe, Vin- 
cents Bildt og Holger Vind. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 307 

Snsanna, Thornes Pederssøns af Christianssand, at 
maa tale paa en Sag. 

F. III. G. a. v., at eftersom Susanna, Thornes Pederssøns, 
for os underdanigst haver ladet andrage, at hendes forrige 
Hnnsbond Christen Anderssøns Tjener, ved Navn Jacob 
Boyessøn, sig ei til Begnskab og Rigtighed mod hende skal 
ville indstiUe for hvis, som han for be^^ hendes afgangne 
Hnnsbond haver havt under Hænder, som sig til en temme- 
lig Summa skal bedrage, uanseet vores elskelige kjære Hr. 
Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, hans naadigste Befa- 
ling derom tilforn til afgangne Palle Bosenkrands til Ves- 
løsgaard, da Befalingsmand over Agdesidens Len, skal 
være udgivet, at han hannem skulde tilholde he^? sine Regnska- 
ber tilbørligen at clarere, hvorfor hun denne vores naadigste 
Tilladelse underdanigst haver været begjerendes, at hun samme 
Sag mod forH® Jacob Boyessøn paany igjen maa lade paatale 
og ved Lov og Bet udi vort Bige Norge udføre. Da haver vi 
efter saadan hendes underdanigste Anmodning og Begjering 
naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, 
at hun foT^^ Sag imod he^? Jacob Boyessøn paany igjen maa 
lade paatale og ved Lov og Bet paa behørige Steder tilbørligen 
udføre. Cum inhib. sol. Flensborghuus 10 April 1655. B. IX. 
487. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Lensmændene i Norge at aabne Toldkisterne 
til Philippi Jacobi. 

F. m. V. s. Gt. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
til Philippi Jacobi førstkommendes lader aabne Toldkisterne udi 
eders Len, og Pengene deraf leverer til o& elskelige Johan 
G-aarman etc, uanseet hvad Assignation derpaa kan være 
given. Cum dans. consv. Flensborghuus 10 April 1655. T. IX. 
295. (Orig. og Conc. i Bigsarkivet.) 

Lensmændene i Norge: Hr. Gregers Krabbe, Hr. 
Henning Walkendorf, Fredrik Urne, Jørgen Bjelke, 
Hr. Iver Krabbe, Ove Bjelke, Henrik Belov, Vin- 
cents Bildt. 

Hr. Gregers Krabbe, at lade betale af det Strømsø 

Godses Afgift 24 Bigsdaler for Huusleie af det Huus 

paa be^ Strømsø, som Daniel Knoff haver havt 

Toldkisten udi. 

F. m. V. s. G. t. Ettersom vi naadigst erfarer, os elske- 



Digitized by VjOOQIC 



908 1655. 

lige Daniel Enoff eto. at være tildømt at betale 24 Rigsdaler 
for Huusleie af det Huns paa Strømsøen, som hannem naadigst 
var anbefialet at^ være udi med Toldkisten, imidlertid den ny 
Toldbod ved Drammen blev opbygt; thi ere vi naadigst til- 
freds, at samme 24 Eigsdaler vorder Fogden, som samme 
Strømsø G-ods i Forpagtning bavt baver, udi hans Afgift godt 
gjort, saa at for°.® Daniel Knoff for des Udgift kan vorde fri 
og forskaanet, det og saaledes paa behørige Steder igjen skal 
vorde godtgjort. Cum daus. consv. Flensborghuus 10 April 
1655. T. IX. 295. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Daniel Knoff, at maa nyde 3 pro cento fra Knips 
Siispension til Fhilippi. 

F. ni. V. Gt. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
til din egen og samtlige Toldbetjenternes Løn søndenQelds i 
vort Rige Norge maa nyde tre pro cento af hvis, som paa hver 
Sted i Tolden sammesteds befindes at være indkommet, beregn 
net fra den Tid, Antoni Knip fra hans Generaltoldforvalters 
Bestilling er bleven suspenderet, og til Philippi Jacobi Dag 
førstkommendes, det og saaledes udi be*.* Toldregnskaber paa 
tilbørlige Steder skal vorde godtgjort. Flensborghuus 10 April 
1655. T. IX. 296. (Orig. i Rigsarkivet) 
Lensmændene i Norge fik Brev om Tømmerhugsts 
Forbud, undtagen Preben von Ahn og Jørgen Friis. 

F. in. V. s. Gr. t. Eftersom vi kommer udi naadigst For- 
faring, at der skal være stor Forraad paa huggen Tømmer 
udi vort Rige Norge, da haver vi naadigst for raadsomt erag- 
tet, at ei videre ny Tømmer i be^® Norge vorder hugget, førend 
be^ gammel og allerede huggen Tømmer vorder solgt og afhæn- 
det. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I paa behørige 
Steder udi eders Len paa vore Vegne alvorligen lader forbyde, 
at intet Tømmer paa sexten Skovalen der i Lenet vorder 
hugget, indtil anden Anordning derom skeer og indtU vi for- 
nemmer, det at være forhandlet, som allerede hugget er, og 
derhos tilbørlig Indseende lader have, at for^.^ sexten Skovalen 
Tømmer desimidlertid selfijes for billig Priis, saa og at Under- 
saatteme paa anden Lastes Kjøb og Salg herved ikke skeer 
nogen Forfang. Flensborghuus" 10 April 1655. T. IX. 296. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
M. Jens Schjelderup at forløves til Danmark. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at I 



Digitized by VjOOQIC 



166B. 309 

efter eders underdanigste Anmodning og Begjering maa forløyes 
ned til vort Bige Danmark, eders magtpaaliggende Erinder 
at bestille. Flensborghnus 14 April 1655. T. IX. 297. (Conc. i 
Itigsarkivet.) 

Johan Gaarman, at annamme de norske Toldpenge 

af Toldkisten. 

F. rn. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver anbefalet vore 
Lensmænd i vort Rige Norge til dig at levere alle Toldpen- 
gene, aden nogen Af kortning, som i Toldkistdrne findes, naar 
de til den Iste Mai førstkommendes vorder aalmet. Thi bede 
vi dig og naadigst ville, at da samme Penge til dig annammer, 
saa at de med forderligste derefter til vor Kjøbsted Kjøbenhavn 
nedkommer. Cam olaas. consv. Flensborgbuus 15 April 1655. 
T. IX. 297. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Daniel Knoff, Herman Gaarman og Peter de Bloch 

fik Brev om norske Toldkisternes Aabning 

sammesteds. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver anbefalet vore 
Lensmænd søndenfjelds i vort Rige Norge til den 1 Mai først- 
kommendes at lade aabne Toldkisteme i deres Lene og Pengene, 
som deradi flndes, aanseet til hvem de og kan være assigne- 
rede, at levere til os elskelige Johan Gaarman, saa at de mod 
forderligste derefter kan vorde til vort Rige Danmark nedskik- 
ket, det vi dig tU Efterretning ville vide lade. Flensborghnus 
15 April 1655, T. IX. 297. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadan Brev fik Herman Gaarman og Peter 
de Bloch nordenfjelds. 
Befalingtil Bønderne i Agdesidens Lene at 
svare Jørgen Bjelke. 

F. III. Hilser eder alle, vore og Norges Krones Bønder 
og Tjenere udi Mandals, Nedenes og Robyggelaget 
samt Lister Lene, som os elskelige Mogens Ar enfeldt etc. 
til des udi Verge og Forsvar havt haver, evindeligen med 
Gud og vor Naade. Vi bede eder alle [etc. mutat. mutand. 
som Følgebrev til Bønderne i Brunla Len, dat. Sl Marts 1655, 
trykt foran S. 301 f.] Flensborghnus 19 AprU 1656. R. IX- 
488. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Befaling til gode Mænd at levere Jørgen Bjelke 

Agdesid en. 

F. m. Hilser eder os elskelige Trond Teiste, vorMand 



Digitized by VjOOQIC 



810 1656. 

og Tjener, og Angustinus Olssøn [Wroe], Lagmand paa 
Agdesiden, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider [etc. mutat. 
mutand. som aabent Brev, dat. 8 April 1655, trykt foran S. 303 f.] 
Flensborghnns 19 April 1655. B. IX. 488. (Conc. i Higsar- 
arkivet.) 

Følgebrev til Bønderne under Ide og Marker Lene 

at svare Johan Christopher Kørbitz til Philippi 

Jacobi førstkommendes. 

F. ni. Hilser eder alle vore og Norges Krones Bønder 
og Tjenere under Ide og Marker Len, som os elskelige Jørgen 
Bjelke til Østeraat etc. til des udi Verge og Forsvar havt 
haver, evindelig med Quå og vor Naade. Thi bede vi eder 
alle [etc. mutat. mutand. som Følgebrevet til Bønderne i Brunla 
Len, dat. 31 Marts 1655, trykt foran S. 301 f.) Flensborghuus 
21 April 1655. R. IX. 489. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Johan Christopher von Kørbitz at forlenes 
med Ide og Marker Lene. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi dig naadigst til førstkom- 
mendes Philippi Jacobi vil have forlenet med Ide og Marker 
Lene, liggendes i vort Rige Norge, derefter du dig kan vide 
at rette. Befalendes dig Grud. Flensborghuus 21 April 1655. 
T. IX. 297. . (Conc. i Bigsarkivet.) 

Jørgen Bjelke, at levere Ide og Marker Lene til 
Johan Christopher von Kørbitz. 

F. III. V. Gt. t. Vi bede dig* og naadigst ville, at du til 
den 1 Mai førstkommendes fra dig leverer Ide og Marker Lene 
til os elskelige Johan Christopher von Kørbitz til Hellerup, 
vor Mand og Tjener, med hvis Inventarium, Registere, Breve 
og andet, som dertil hører og bør at lades og overantvordes. 
Cum claus. consv. Flensborghuus 21 April 1655. T. IX. 298. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Peder Jessen fik Forleningsbre v paa et Præbende i 

Oslo Kapitel. 

F. in. Gt. a. v., at eftersom nu vacerer og ledig er et 
Præbende udi Oslo Domkirke, Ottestad Præbende kaldet, 
efter afgangne Arnt Hanssøn, forrige Borgermester udi vor 
Kjøbsted Christiania, da haver vi af synderlig G-unst og 
Naade, saa og for tro og flittig Tjeneste, som os elskelige 
Peder Jessen, vores Mynt- og Bergtiendeskriver i vort Rige 
Norge, 08 og Riget hertil gjort og bevist haver og hereftor 



Digitized by VjOOQIC 



1665. 311 

gjøre og bevise maa og skal, undt og bevilget, og nu med dette 
vort aabne Brev under og bevilger, at for«« Peder Jessen maa 
efter Kapitels Statuter [Ottestad Præbende], som nu vacerer og 
ledig er, igjen bekomme og det med Bønder og Tjenere og al 
des Rente og rette Tilliggelse have, nyde, bruge og beholde ad 
gratiam, dog saa, at naar han ikke er udi vor daglig Tjene- 
ste og Bestilling forhindret, da skal han bo og residere hos 
be*? Oslo Domkirke og gjøre slig Tynge og Tjeneste inden 
Kirken og uden, som andre residerende Kanniker der samme- 
steds og være den geistlig Ordinants, som om Religionen er 
ndgangen, og Kapitels Statuter aldeles undergiven. Han skal 
og holde hvis Gaarde og Residents, han dertil bekommendes 
vorder, ved god Hevd og Bygning saa og Bønderne, dertil 
liggendes, ved Lov, Skjel og Ret og ingen af dennem forurette 
imod Loven eller med nogen usedvanlig Paalæg besverge, og 
ei heller forhugge eller forhugge lade nogen de Skove, dertil 
ligge, til TJpligt i nogen Maade. Cum claus. inhib. Flens- 
borghuus 22 April 1655. R. IX. 489. 

Hr. Henning Walkendorf at være Fru Merte Geddes 

Verge paa Skifte efter hendes Huusbonde 

Nils Lange. 

F. III. V. s. G. t. Ettersom Skifte og Deling efter afgangne 
Nils Lange til Fritsø med forderligste holdes og foretages 
skal, da bede vi eder og naadigst ville, at I retter eders Leilig- 
hed etter paa samme Skitte at være hans efterladte Hustru, 
08 elskelige Fru Merte Gedde, hendes Verge, havendes Ind- 
seende, at hende derpaa vederfares, hvis billigt og Ret er. 
Flensborghuus 22 April 1655. T. IX. 298. (Conc. i Rigsar- 
kivet.) 

Herman Gaarman og Peter de Bloch fik Brev Visite- 
ringens og Toldens Forhold af hvis Vare, ved Iver 
Vinds Gaard Kopanger u.dskibes. 

F. m. V. G. t. Vider, at vi etter os elskelige Hr. Iver 
Vind eto., hans underdanigste Anmodning og Begjering, indtil 
paa videre Anordning, naadigst haver bevilget, at hvis Last 
af Tømmer saavelsom Avling og Landskyld, desligeste ogsaa 
hvis l^ære, som kan falde paa hans egen Grodses Gmnd og 
Eiendom ved Kopanger i Sogn i Bergenhuus Len, maa ved 
be^ Kopanger Gaard udskibes og der visiteres og fortoldes, 
dog at han aarligen først skal lade tilbyde Bergens Borgere 



Digitized by VjOOQIC 



312 1656. 

Bamme hans Varer, som ved be^® Kopanger falde kan, saa at 
de ere dertil de næste, om de derfor ville give som andre, saa 
og at de Skibe, som samme Ladning der ved Graarden indtager, 
ere baglastede Skibe, som ingen andre Varer eller Last til 
Forfang didfører eller andet derfra indlader, end som be'? Hr. 
Iver Vind, som forskrevet staar, af Tømmer, Avling, Landskyld 
eller Tjære selv tilkommer. Thi haver I, naar nogen bag- 
lastet Skibe være sig indlændiske eller udlændiske til be^^ 
Kopanger ankommer, bemeldte Iver Vinds Varer, som ovenbe- 
meldt er, at af hente, og I derom advares, en Toldbetjent at did- 
skikke, som kan antegne hvad deradi bliver indladet og Tolden 
derefter efter Toldrullen at annamme, havendes derhos tilbørlig 
Indseende at ingen Ejøblast eller Vare videre der indtages, end 
be*? Hr. Iver Vind selv tilhører, eller noget med de did ankom- 
mende Skibe henføres Borgerskabet i be^^ Bergen paa deres 
Privilegier til Forhindring eller Indpas i nogen Haade. Flens- 
borghuus 30 April 1655. T. IX. 298. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Aaben Brev til alle Lensmændene i Norge 
at assistere Oberbergamtet. 
F. ni. Hilser eder os elskelige Riddere og Riddermæi^ds- 
mænd, vores og Norges Krones Lensmænd, evindelig med Gud 
og vor Naade. Ettersom adskillige Sager og Tvistigheder tidt 
og ofte kan indfalde, hvorndi Oberbergamtet i vores Bige Norge 
eders Hjælp og Assistents behøve kan, da ville vi naadigst, 
at alle og enhver af he^f vores og Kronens Lensmænd, ndi hvis 
Len nogen saadan Bergsager kan indfalde, gjører be^ Ober- 
bergamt al den Behjælpning, som billigt og efter Landsloven 
retmæssig eragtes kan, saa at al Vidtløttighed, saa vidt muligt 
er, formedelst begge eders Hjælp kan hindres og forekommes. 
Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 3 Mai 1655. R. IX. 
489. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at erkyndige sig om Luft Stube 
[o: Loftstue] Sager, saa og Dahl og Sølvcompagniets 
Sag i Vitting kan afskaffes, som er Sølvbergverke t 

til Skade. 
F. m. v. s. G. t. Ettersom vi naadigst erfarer, Luftstube 
Sager saa og Dahl og Sølvcompagniets Sager i Vitting at skal 
vaare Sølvbergverket paa Kongs berg til Skade og Forhindring, 
da bede vi eder og naadigst viUe, at i eder med Flid erkyndi- 
ger, om be^^ Sager bekvemmeligen og uden nogens Præjudice 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 313 

kan afskaffes eller hvorledes I eragter, den Skade, som h&P 
Sølvbergverk af for'»® Sager tilføres, bedst at kan præcaveres 
og forekommes, og eders underdanigste Erklæring herom med 
forderligste i vort Kantselli til Efterretning indskikke. Flens- 
borgshuus 3 Mai 1655. T. IX. 299. (Orig. og Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Hr. Iver Krabbe og Jørgen Bjelke fik Befaling an- 
langende Nils Langes efterladte Formue og Arvinger. 
F. III. Hilser eder os elskelige etc. kjærligen med Gud og 
vor Naade. Vi bede eder og naadigst befale, saa og hermed 
Fuldmagt giver, at dersom Vergerne for afgangne Nils Langes 
efterladte Enke og Bøm eragter Gjælden ei anderledes end 
ved Opbud at kunne aflægges formedelst den store Skade, 
Yandfloden paa Gaard og Gods dennem haver tilføiet, I da 
Arvingerne, saavelsom Gjælderne og Creditorerne for eder paa 
en visse Tid i Laurvigen indstevner og be*.® Arvinger og Cre- 
ditorer imellem midler og siger, og dersom siden noget overbli- 
ver, da haver I det Moderen og Bomene at imellem skifte, 
som I det billigst eragte kan Hvis I og herudinden midlendes 
og gjørendes vorder, det haver I til de derudinden interesserede 
fra eder under eders Hænder og Signeter at give beskrevet, 
som I ville ansvare og være bekjendt. Dersom og en af eder for 
lovlig Forfalds Skyld udebliver og ikke til den Tid, som dertil 
af eder berammet vorder, kan møde tilstede, da skal den af 
eder, som tilstede kommendes vorder, Fuldmagt have, en anden 
god Mand i den udeblivendes Sted til sig at tåge og denne 
vores naadigste Befaling alligevel at fyldestgjøre og efterkomme. 
Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 3 Mai 1665. T. IX. 
299. (Conc. i Bigsarkivet.) 

Brostrup Gedde, at tåge Johan Barth udi Ed for 
Guardein ved Mynten i Christiania. 
F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at os 
elskelige Johan Barth, Oberbergamtskriver i vort Eige Norge, 
tilligemed hans forrige Bestilling bliver Guardein paa Mynten i 
vor Kjøbsted Christiania, til hvilken Ende du haver hannem 
paa vore Vegne til samme Bestilling tilbørligen udi Ed at 
tåge og siden, foruden hans forrige Oberbergamtskrivers Besol- 
ding, lader hannem nyde tre Hundrede Bigsdaler aarligen for 
samme Gnardeins Bestilling, indtil vi anderledes derom tilsigen- 
des vorder, det og saaledes paa tilbørlige Steder skal vorde 



Digitized by VjOOQIC 



314 1655 

godtgjort. Cum claas. consv. Flensborghuus 3 Mai 1655. 
T. IX. 300. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev at erklære sig. pm de 

Bønder af Thottam [a: Thoten] ikke kan komme Bøn- 

derne under Skrøen [o: Skreifjeldet] til Hjælp med 

Sætteveed til Bergverkerne. 

F. in. V. s. G. t. Eftersom vi af os elskelige Bro strup 
Gedde etc. med en Deel af de andre Oberbergamts Officerer, 
deres underdanigste Erindring naadigst erfarer, at de faa Bøn- 
der, som ligger under det Berg Skrøen i vort Rige Norge, 
ere alt for svage til at forskaflFe saa meget Sætteveed, som til 
det Eidsvoldiske, Huils Rådisk [o: Julsrudske] og vu- 
gesk [o: Vigske] Jernverks Fomødenhed heretter aarligen 
vil behøves, med saa Skjel af be*.* Verkes Gruber skal paa 
bergmandsk [sic] bygges og bestandig underholdes, eftersom be-.*^ 
Sætteveed vidt skal hentes og aarlig beløber sig til 4000 Favne, 
hvorover er at befrygte at Verket inden kort Tid skal blive 
liggendes. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I eder 
imod 08 underdanigst erklærer, om I ikke eragter, at de Bøn- 
der af Thotum uden deres Skade kan tilholdes for billig Be- 
taling til forn« Verk aarlig at henføre 2000 Favne Sætteveed, 
eftersom be*.® Bønder nogle Mile derfra skal være beliggendes, 
og naar eders underdanigste Erklæring herom i vores Kantselli 
indkommer, vil vi os derpaa naadigst videre vide at resolvere. 
Cum claus. consv. Flensborghuus 3 Mai 1655. T. IX. 300. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev at tilholde Tolderen 

paa Bragernes at lade Victualier til Bergverkernes 

Fomødenhed toldfri passere. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Brostrup 
Gedde etc. med de andre Oberbergamtsof&cerer for os under- 
danigst haver ladet andrage, at vores Tolder paa Bragernes 
en Tid lang skal have vegret sig toldfri at lade passere hvis 
Victualier og Materialier, som til Sølvbergverkets paa Kongsberg 
Fomødenhed i vort Rige Norge indføres, da efterdi vi naadigst 
erfarer, saadant at skee be*« Bergverk saavelsom de gemene 
Bergfolk til største Skade og Nachdeel, bede vi eder og naadigst 
ville, at I udi eders Lehns underliggende Havne Toldeme 
tilholde, at de lader toldfri indpassere alle Victualier af alle 
Slags Proviant saa og Materialier af alle Slags Materier, som 



Digitized by VjOOQIC 



1665. 315 

rigtig angives og bevises at skal forbruges til for".® Bergverks 
Fornødenhed, havendes dog Indseende, at ingen TJnderslæb un- 
der den Prætext med andre Varers Indførsel toldfri passerer, 
men at af alle Slags Varer, fomden de oven be¥ Victualier 
og Materialier, som til for»* Sølvbergverk opføres og der for- 
bmges, skal tilbørlig Told tåges, enten samme Vare til for^^* 
Sølvbergverk eller andensteds indføres skal. Cam claus. consv. 
Flensborghnus 3 Mai 1656. T. IX. 301. (Orig. og Conc. i 
Bigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev anlangendes 
Knlhængsel i Lavstrøm. 
F. m. V. 8. G.^t. Eftersom en Deel af Oberbergamtets Offi- 
cerer i vort Rige Norge for os underdanigst haver ladet an- 
drage, at Participanteme udi Sølvbergverket paa Kongsberg 
aarligen betaler 100 Rigsdaler for den Kulbængsel paa Lavstrøm, 
hvilket de og udi ni Aar acurligen continueret haver, men efter- 
som adskillige Sagtømmer fra Numedal paa samme Strøm 
nedkommer og igjennem samme Knlhængsel af Kulbrænderne 
igjennem stikkes og derfor af Participanteme forl® 100 Eigs- 
daler betales, hvorfor billigt eragtes at de, som samme Tøm- 
mer tilhører, ogsaa noget aarligen til samme Kulhængsels Ved- 
ligeholdelse, Participanteme til Forlindring, udgiver. Thi bede 
vi eder og naadigst ville, at I enten lader handle med dennem, 
som Tømmer igjennem for"<> Hængsel allerede haver ladet ned- 
føre eller ogsaa herefter medførendes vorder, at de noget derfor 
aarligen udgiver enten paa en eller anden Maner, hvorledes 
I det selv bedst eragter, eller og, dersom de sig ei til noget 
godvillig bekvemme vil, da haver I en visse Anordning at 
gjøre, hvor meget enhver udgive skal efter advenant paa det 
Tømmer, som de igjennem be*5 Hængsel førendes vorder, saa og 
at noget vist engang for alle udgives for det Tømmer, som 
hidindtil igjennem be^ Hængsel er bleven ført, eftersom I selv 
billigt eragter, paa det at Participanteme ei alene skal have 
Omkostningeme og andre tilligemed dennem foruden nogen Be- 
kostning den Gavn og Nytte, som hos for».® Hængsel være kan. 
Cum claus. consv. Flensborghnus 3 Mai 1656. T. IX. 301. 
(Orig. og Conc. i Aigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



316 1656. 

Brostrup Gedde fik Brev, at Ebbe PedersBøn og 

Anders Pederssøn maa afsone haver paa 100 Rigs- 

daler og siden for videre Tiltale være fri. 

F. m. V. s. Gt. t Eftersom vi naadigst erfarer, at tvende 
Personer ved Navn Ebbe Pederssøn, som tilforn haver været 
Hytteskriver paa det Rørosiske Kobberverk, saa og Anders 
Pederssøn, Kulbrænder der sammesteds, for nogen Tid siden 
skal have begaaet adskillige grove Forseelser paa be*? Røroske 
Kobberverk, som de og selv skal være bestendig, da ere vi 
naadigst tilfreds, at de denne Gang for samme Forseelse maa 
straffes hver paa 100 Rigsdaler og siden for al anden videre 
Tiltale være fri og forskaanet. Cum dans. consv. Flensborg- 
huus 3 Mai 1655. T. IX. 302. 

Brostrup Gedde, at tilforordne Henrik Sigismund 
Hassius at være Bergmester nordenfjelds. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at Hen- 
rik Sigismnnd Hassins, Hytteforvalter nordenQelds i vert Rige 
Norge, maa, indtil paa videre naadigst Anordning, tillige være 
Bergmester nordenfjelds, og haver dn hannem derfore tilbørli- 
gen i Ed at tåge og siden hans aarlige Tractament over det 
forrige, som han for Hytteforvalters Bestilling havt haver, paa 
150 Rigsdaler at forbedre lade, det og saaledes paa tilbørlige 
Steder skal vorde godtgjort. Flensborghnns 3 Mai 1655. T. IX. 
302. (Cone. i Rigsarkivet.) 

Brostrup Gedde, at tilholde den eller de, paa hvis 

Grund Jernmalm i Arendal brydes, Kongen nogettil 

Rettighed deraf at gire. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, at ingen 
Tiende hidindtil erlagt er af hvis Jernmalm, som i Arendal 
brydes og til Laurvigs Jernverk forfores til at forarbeides, 
eftersom samme Jernmalm ikke der paa Stedet kan forbmges, 
af Aarsag ingen Middel dertil findes, da ville vi naadigst, at 
du den eller de tilholder, paa hvis Grund øamme Malm brydes, 
at de fra den Tid, som dermed begyndt er, værer tiltænkt til 
os og Kronen noget derfor til Rettighed at give og det siden 
altid herefter continuerer, eftersom du med Oberbergamtet det 
eragter udi sig selv og efter Bergmaner brageligt at være. 
Cum claus. consv. Flensborghuus 3 Mai 1655. T. IX. 303. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 317 

Thorkil Arngrim Vidal[in] fik Pas at søge efter adskil- 
ligt der paa Landet [o: Island]. Plensborglmtis 4 Mai 1655. 
R. IX. 490. [Trykt hos M. Ketilson, Forord, t. Island, III 
S. 58.] 

Daniel Barth, at maa nyde Kolberg Graard hans 
Livstid kvit og fr^. 

r. III. G. a. v., at vi for tro og villig Tjeneste, som os 
elskelige Daniel Barth, vores Oberbergm ester i vort Rige Norge, 
os og Riget hidindtil gjort og beviist haver og herefter troligen 
gjøre og bevise maa og skal, naadigst haver undt og bevilget, 
saa og hermed under og bevilger, at han hans Livstid kvit og 
fri maa nyde og beholde den vor og Norges Krones Q-aard 
Kolberg kaldet paa Eker liggendes, som Tobias Kupfer, 
forrige Bergmester, før hannem havt haver og nn er fradød. 
Cnm inhib. sol. Flensborghnas 4 Mai 1655. R. IX. 490. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Brostrup Gedde, at maa nyde 1000 Rigsdaler 
til sin Besoldings Forbedring. 

F. III. O. a. v., at vi af kongelig Gnnst og Naade haver 
bevilget og forundt, saa og hermed bevilger og forunder os 
elskelige Brostmp Gedde etc. hans Besoldings Forbedring paa 
1000 Rigsdaler, saa at ban aarligen herefter, indtil paa videre 
naadigst Anordning, til Besolding maa bekomme tre Tnsinde 
Rigsdaler, som hannem af vor Mynt i vor Kjøbsted Christiania 
aarligen erlægges og betales skal, hvorefter Mynteskriveren sam- 
mesteds, den som nu er eller herefter kommendes vorder, sig 
kan vide at rette og forholde. Cum inhib. sol. Flensborghuus 
4 Mai 1655 R. IX. 490. 
Henrik Geisler fik Befaling at være Fiskal 
udi Oberbergamtet. 

F. m. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og bestillet, 
og hermed antager og bestiller Henrik Geisler til at være Fi- 
skal ved Oberbergamtet i vort Rige Norge, og skal han i 
samme sin Bestilling være os, vore Riger og Lande huld og 
tro, dessen Gavn og Bedste af yderste Magt og Formue vide 
og ramme- Skade og Forderv derimod hindre og afverge og sig 
saaledes i alle Maader anstille, som en tro, flittig og oprigtig 
Fiskal vel egner og anstaar. Derimod og for saadan hans Tje- 
neste haver vi naadigst lovet og tilsagt at ville lade give han- 
nem aarligen til Besolding 100 Rigsdaler, som hannem af vor 



Digitized by VjOOQIC 



818 1655. 

Tiendeskriver i be*? vort Rige Norge, den som nu er eller her^ 
efter kommendes vorder, aarligen skal erlægges og betales og 
begynde og angaa fra dette Brevs Dato og siden aarligen con- 
tinuere, saalænge han be*? Fiskals Bestilling betjenendes vor^ 
der; derfomden maa han nyde den tiende Penge af alt hvis 
Straf eller Forbrydelses Penge, i be*? Oberbergamt falde kan. 
Cum inhib. sol. Flensborghuus 4 Mai 1655. R. IX. 490. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Selius Marselius fik Brev, at Posten skal føre Breve 

fra og til Kongsberg, som Bergofficererne 

tilkommer. 

F. m. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du 
gjører den Anordning, at Posten bliver anbefalet at gaa fra 
Bragernes paa Kongsberg engang hver otte Dage og der- 
hen og fra føre hvis Breve og andet, som Oberbergamtet eller 
des Officerer kan tilkomme. Flensborghuus 4 Mai 1655. T. IX. 
303. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Brostrup Gedde, at medgive Thorkil Arngrim Vidalpn] 
af Island en Bergmand til at søge efter Mineralier 

paa be*? Island. 

F. m. V. G. t. Eftersom Thorkil Arngrim Vidal af 
vort Land Island for os underdanigst haver ladet andrage 
adskillige Curiositeter af Mineralier paa vort Land Island 
at ville opsøge, da bede vi dig og naadigst ville, at du han- 
nem en god Bergmand tilforordner, som tillige ogsaa er en 
Rottengenger, hvilken du og haver saameget til Besolding at 
bekomme lade, som han efter hans Kvaliteter tilkomme kan for 
den Tid, han i saa Maade reisendes vorder, og dennem derhos 
Instruction medgive, hvorefter de sig rette og forholde skal. 
Flensborghuus 4 Mai 1655. T. IX. 303. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Brostrup Gedde, at tåge Henrik Geisler udi Ed 
for Fiskal ved Bergverket. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver antaget og til- 
forordnet Henrik Geisler til at være Fiskal udi Oberbergamtet 
og hannem derfor bevilget til aarlig Besolding 100 Rigsdaler, 
saa og den tiende Penge af hvis Strafpenge, som der udi Berg- 
amtet falde kan. Thi haver du hannem for samme BestiUing 
tilbørligen udi Ed at tåge, havendes Indseende at han samme 
sin Bestilling til vores og Kronens Bedste forsvarligen fore- 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 319 

staar. Flensborghuus 4 Mai 1655. T. IX. 303. (Conc. i Rigs- 
arkivet) 

Hr. Henrik Bjelke, at give Thorkil Arngrim Vidalpn] 
[der agter adskilligt paa Island at optage, til Underhold] 1 00 Ri gs- 
daler. Flensborghuus 4 Mai 1655. T. IX. 304, (Conc. i Rigs- 
arkivet ) [Trykt hos M. Ketilson, Forord, t. Island, III. S. 59.] 
Brostrup Gredde og Daniel Barth fik Reisepas 

i Norge. 

F. m. Gr. a. v. Eftersom os elskelige Brostrup Gedde 
ete. tidt og ofte foraarsages udi vor og Kronens Erinde den 
hannem anbetroede Oberberghauptmands Charge angaaende paa 
adskillige Steder og Bergverker i vort Rige Norge at forreise, 
thi bede vi og byde vore Fogder, Embedsmænd og alle andre, 
som paa vore Vegne nogen Befaling haver, at de forskaffer 
hannem, saa ofte han dennem udi vores og Kronens Erinde, 
som forskrevet staar, hermed besøgendes vorder, fornøden Skyds- 
heste og Fløtningsbaade med behørige Udroersfolk, saa han vel 
befordret og uden al Ophold til Lands og Vands kunde afsted 
komme. Ladendes det ingenlunde. Flensborghuus 5 Mai 1655. 
B. IX. 491. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadan Pas fik Daniel BarthjOberbergmester. 
Følgebrev til Bønderne paa Færø at svare 
Christopher Grabel. 

F. III. Hilser eder [mutat. mutand. overensstemmende med 
Følgebrev til Bønderne i Brunla Len, dat. 31 Marts 1655, 
trykt foran S. 301 f.]. Flensborghuus 9 Mai 1655. R. IX. 491. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Henrik Bjelke fik Brev om [med Bispeme, Lagmæn- 
dene og 24 af de bedste Mænd at overlægge, hvorledes Almuen 
noget pro Kvota aarligen kan paalægges til] Spedalske s Hos- 
pitalers Underholding paa Island. Flensborghuus 9 
Mai 1655. T. IX. 304. i^Conc. i Rigsarkivet.) [Trykt hos M. 
Ketilson, Forord, t. Island, III. 59 — 60, og hos 0. Stephensen 
og J. Sigurdsson, Lovsaml. for Island, I. S. 249.] 
Johan Fircks Frihedsbrev paa sit Grods i Norge. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Johan Fircks etc. 
os underdanigst haver tilkjendegivet, at han for en Tid siden 
det adelige Gods A a by i vort Rige Norge i Baahuus Len i 
Søndervigen udi Thostene [o: Taasene] Sogn med al des 
tilliggendes Gods af os elskelige Gabriel og Selio Marselio 



Digitized by VjOOQIC 



320 1655. 

haver kjøbt og sig tilforhandlet, Iivorpaa han underdanigst 
vores naadigste Confirmation haver været begjerendes. Thi 
haver vi efter samme hans underdanigste Begjering samme 
Kjøb naadigst confirmeret og stadfæstet, saasom vi og hermed 
naadigst confirmerer og stadfæster, at han og hans Arvinger 
samme Gods ligesaa frit som vores andre indfodte Adel i 
Norge maa nyde og bruge. I lige Maade ville vi hermed naa- 
digst bevilget have, at dersom be*P Johan Fircks sig noget mere 
Gods af Odels eller Skattegods, enten ved Mageskifte eller 
Kjøb, tilforhandlendes vorder enten inden eller uden Sognet, 
saameget som ti hele Gaarde bedrager, være sig enten det 
inden eller uden Sognet er beliggendes, at det da ligesaa frit 
som det andet hans Gods maa besiddes og bruges. dog saavidt 
deraf til os og Kronen efter Jordebogen afgaar, det aarligen 
som tilforne at erlægges og udgives. Forbydendes derfor her- 
med alle og enhver vorés Lensmænd, Fogder og alle andre 
for"*.® Johan Fircks eller hans Arvinger herimod Hinder, Skade 
eller Ulempe at tilføie under vor Hyldest og Naade, mens meget 
mere efter vores naadigste Befaling hannem derudi haandhæve 
og forsvare. Kjøbenhavn 10 Mai 1G55. R. IX. 645. 
Hr. Henrik Bjelke, at lade Falkefængerne bekomme 
deres Underholdning paa Beisen til Island 
som tilforn. 

F. III. V. 8. G. t. Eftersom vi naadigst haver anbefalet 
vores Falkefænger Jacob von Htibe med hans underha- 
vende Falkefængere at begive sig til vort Land Island, der 
Falke at fange. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I lader 
dennem bekomme den samme Underholding paa Reisen frem og 
tilbage, som de pleie at have. Cum claus. consv. Flensborga 
huus 10 Mai 1655. T. IX. 304. (Cono. i Bigsarkivet.) 
Preben von Ahn fik Brev anlangende Kjældere og 
Boder i Bergen at kjøbe til Kronens Rettighed at 

udi forvare. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at de 
Kjældere og Boder i Beisens By, som din nedskikkede Specifi- 
cation omformelder, bliver igjen kjøbt at lægge og forvare vor 
og Kronens Rettighed udi, og dersom Almuen efter din underda- 
nigste Forslag til des Betaling kan tilbringes, da haver du dei^ 
udi din bedste at gjøre og din underdanigste Forslag derom med 
forderligste til Efterretning i vort Kantselli at nedskikke, hvorle- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 321 

des dermed er omgangen og hvad enhver dertil giver. Cum 
claus. consv. Plensborghuus 10 Mai 1655. T. IX. 305. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke, at lade Henrik Vtirger bekomme 5000 
Rigsdaler af Bergens Told efter hans derpaa givne 

Assignation. 

P. m. V. Gr. t. Eftersom du tilfome haver bekommet 
vores naadigste Befaling at nedskikke alle Toldpengene fra vor 
Kjøbsted Bergen, uanseet hvad Assignation derudi kan være 
skeet, saa ere vi dog naadigst tilfreds, at os elskelige Henrik 
Vtirger, vores Faetor til Ltibeck, bekommer den Assignation 
paa de 5000 Rigsdaler, som hannem udi be*? Told gjort er. 
Cam claus. consv. Plensborghuus 11 Mai 1655. T. IX. 305. 
Johan Gaarman, at nedføre de to og tre Procento af 
den norske Told med de andre Toldpenge. 

P. III. V. Gr. t. Eftersom du tilfome haver bekommet 
vores naadigste Befaling tillige at annamme den Besolding, 
som hos Tolderne i vort Rige Norge findes af Antoni Knip, 
forrige Generaltoldforvalter sammesteds, hans Kvotaaf Tolden, 
beregnet fra den 1 Mai 1654 og indtil hans Suspensions Datum, 
i lige Maader og to af hvert Hundrede af hvis, he^ Told sig 
haver kunnet bedrage fra be*!^ Knipes Suspensions Dato og til 
1 Mai 1655. Thi ville vi naadigst, at du begge Dele, som for- 
skrevet staar, naar du det annammet haver, tillige med den 
anden Told til vor Kjøbsted Kj a ben havn nederfører og derpaa 
en rigtig Fortegnelse i vort Kantselli indleverer, hvorefter du 
vores naadigste Villie og Anordning haver at fornemme. Cum 
claus. consv. Plensborghuus 11 Mai 1655. T. IX. 305. 

Bjørn Povelssøn og Ragind [o: Ragnhild] Magnus- 
d att er a f Island [der vare hinanden i 2det og 3die Led be- 
slægtede] at maa komme i Egteskab sammen [mod at er. 
lægge 100 Rigsdaler.] Plensborghuus 12 Mai 1655f R. IX. 491. 

Hr, Henrik Bjelke fik Brev Bessestad Kirke paa 
Island anlangendes [til dens Reparation at lade anvende 
100 Rigsdaler, som Bjørn Povelssøn er befalet at udgive for det 
Egteskab, udi hvilket han sig agter at indlade med Ragnhild 
Magnusdatter]. Plensborghuus 12 Mai 1655. T. IX. 306. 
(Conc. i Rigsarkivet.) [Trykt hos M. Ketilson, Porord. til Is- 
land, m. S. 60—61.] 

Norske Rigs-Registr. XL 21 



Digitized by CjOOQIC 



322 1655. 

Henrik Belov fik Brev at maa forloves her neder til 

Danmark. 

F. ni. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
efter din underdanigste Anmodning og Begjering maa forloves at 
begive dig ned til vort Rige Danmark, der dine magtpaaliggende 
Erinder at forrette. Dog haver du den Anordning at gjøre, at 
intet udi din Fraværelse udi Lenet vorder forsommet. Flens- 
borghuus 13 Mai 1655. T. IX. 306. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Daniel Knoff fik Brev om Underslæb, som begaaes 
ved Trælastens Udførsel. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, adskillige 
Exorbitantser og Underslæbe med Trælastens Udførsel fra vort 
Rige Norge paa fremmede Steder at forløbe, da bede vi dig 
og naadigst ville, at du paa Middel og Veie værer betænkt, 
hvorved saadan Underslæb forekommes kan, og med vore og 
Kronens Undersaatter tilbørlig Indseende haver, at sligt, som 
til vores og Kronens Tolds Forringelse begaaes, tilbørligen 
vorder corrigeret og forandret. Siden haver du med de frem- 
mede, som i lige Underslæbs Forseelse betrædes, dig at forholde, 
eftersom de derom oprettede Traetater udviser, havendes Ind- 
seende at os og Kronen saavel af vore egne Undersaatter som 
fremmede og udlændiske efter Tractaternes Formelding med Træ- 
lastens Udføring skeer, hvis Ret og billigt er. Flensborghuus 
23 Mai 1655. T. IX. 306. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Johan Pircks fik Confirmation paa en Fæstebrev, Hr. 
Iver Krabbe til hannem haver udgivet paa en Tiende 
i Baahuus Len, udi hans og hans Datters Livstid 

at nyde. 

F. III. G. a. v., at eftersom es elskelige Johan Fircks til 
Aabygaard, vor Mand, Tjener og bestalter Oberste over det 
Baahusiske Regimente, hos os underdanigst liaver ladet anholde 
om vores naadigste Confirmation paa en os elskelige Hr. Iver 
Krabbe til Jord berg etc. til hannem udgi ven Fæstebrev, hvil- 
ken lyder Ord efter andet, som følger: 

Jeg, Iver Krabbe til Jordberg, Ridder og Høvedsmand over 
Baahuus Slot og Len, gjor vitterligt, at jeg paa Hs Maj.s, 
min allernaadigste Herres, Vegne haver sted og fæst til ærlig 
og velbyrdig Mand Johan Fircks til Aabygaard, Hs Maj.s 
velbestalter Oberate over det Baahusiske Regimente, Kgl. Maj.s 
Anpart Biskopstiende af St an gen es Prestegjeld hans Livstid, 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 323 

hvoraf han aarligen til Kgl. Maj. skal udgive Penge tredjve og 
otte Rigsdaler in specie og det inden hver Philippi Jacobi i 
det seneste, hvorfor jeg paa høistbe^® Kgl. Majs Vegne vil have 
anbefalet Almuen udi for".® Stangenes Prestegjeld at I aarligen 
til hannem i rette Tid yder og overleverer eders Tiende, som 
ret og forsvarligt kan være, under Straf som vedbør. Til Vid- 
nesbyrd [har jeg] trykt mit Signet her nedenunder og med egen 
Haand hosskrevet. Baahuus den 20 September 1651. Iver 
Krabbe Tagessøn (L. S.) 

Med underdanigst Begjering derhos, at be*.® Tiende hans 
Datter, os elskelige Jomfru Pircks, efter hans dødelige Afgang 
med lige Condition, som forskrevet staar, hendes Livstid maatte 
forundes. Da have vi efter be*.® Johan Fircks, hans underdanig- 
ste Anmodning og Begjering be*.® Fæstebrev udi alle des Ord 
Clausuler og Punkter, eftersom forskrevet staar, naadigst con- 
firmeret, fuldbyrdet og stadfæst, og den hermed confirmerer, 
fuldbyrder og stadfæster, saa og bevilget og tilladt, at be*.® 
hans Datter, Jomfru Fircks, be*® Stangenes Tiende efter hans 
dødelige Afgang for tilbørlig Afgift, som forskrevet staar, hen- 
des Livstid maa ny de og beholde. Cum inhib. sol. Flensborg- 
huus 26 Mai 1655. R. IX. 491. 

Hr. Bendt Pederssøn [Amdal] fik Brev at maa kaldes 
til Prestekald igjen. 

F. m. G. a. v., at eftersom os elskelige Hr. Bendt Peders- 
søn for os underdanigst supplicando haver ladet andrage og be- 
rette, hvorledes han før Tiden haver søgt Seng med sin trolo- 
vede Fæstekvinde, Elene Christensdatter, som han siden er 
kommen udi Egteskab med, for hvilken sin Forseelse han skal 
være dømt fra sit Kald, med underdanigst Anmodning og Be- 
gjering hannem naadigst maatte bevilges og tillades til et 
andet Kald igjen at befordres, hvor han lovligen kunde blive 
kaldet, da have vi naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilge og tillade, at for°® Hr. Bendt Pederssøn maa igjen lade 
sig kalde, til hvilket Kald, han lovligen kan vorde kaldet. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 6 Juni 1655. R. IX. 492. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke, at Grethe Berns skal stille Jens Hanssøn 

Borgen. 

F. III. V. G. t. Eftersom os elskelige Jens Hanssøn, 
Byfoged i vor Kjøbsted Bergen, for os underdanigst haver ladet 



Digitized by VjOOQIC 



324 1655. 

andrage, hvorledes han skal have forhvervet Commissariers Dom 
over en Kvinde ved Navn Grethe Berns til Betaling for 4 000 
Rigsdaler, hun hannem skyldig var, og derforuden til dig be- 
kommet vores naadigste Befaling sub dato den 23 Augusti 1653 
at tilholde be^® Grrethe Berns, indtil Sagens Ilddrag, at stille forn® 
Jens Hansson nøiagtig Caution for hvis, han hos hende* retmæs- 
sig kunde have at fordre efter be*.® udstedte Commissariers Dom, 
hvorefter be*? Jens Hansson siden videre over hende skal have 
forhvervet baade Bythings saavelsom Lagthings Domme, hvilket 
dog, alt sammen uagtet, be'« Grethe Berns ei heller haver villet 
sig bekvemme hannem nogen Caution at stille formedelst en 
Stevning, som hun til næste Herredage i vort Rige Norge i 
for^?® Sag skal have tågen, hvorudinden hun skal have ladet 
indføre, at ingen hende videre skulle molestere, førend samme 
Sag til be*® Herredag paakjendt vorder. Da eftersom vi naa- 
digst eragte billigt og ret, at hun forsikrer be*.® Jens Hansson 
for hvis, han hos hende med Rette kan have at prætendere, 
uanseet hvis hun i saa Maade i samme Stevning kan have ind- 
ført, eftersom befrygtes, at hun sin Bo saaledes imidlertid maatte 
forrykke, at hun skulde blive uvederheftig, saa at han ei siden 
hos hende kunde naa sin Betaling. Thi bede vi dig og naadigst 
ville, at du be*® Grethe Berns paa vore Vegne tilholder, at hun 
uden nogen Undskyldning værer tiltænkt, indtil Sagens Uddrag 
til førstkommendes Herredage, at stille for»® Jens Hansson nøi- 
agtig Caution for hvis, han hos hende retmæssig kan have at 
fordre. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 9 Juni 1655. T. IX. 
307. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Jenssøn, Borgermester i Bergen, fik Brev paa 
Vaags [o: Vangens] Kirketiende sin, sin Hustrues og 
et deres Børns Livstid. 
F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Ove Bjelke til 
Østeraat, vor Mand, Tjener og Befalingsmand etc., haver 
sted og fæst os elskelige Ove Jenssøn, Borgermester i vor Kjøb- 
sted Bergen, Vangs Kirkers visse og uvisse Indkomst paa 
Vors aarligen at nyde og oppeberge for Capitels almindelig 
Kjøb, som Kirkemes Indkomst der i Lenet taxeres for, efter 
den af be^® Ove Bjelke derpaa udgivne Brevs Indhold, dateret 
Bergenhuus den 23 Martii Anno 1649, hvorpaa for*».® Ove Jenssøn 
vores naadigste Confirmation søgt haver med underdanigst Be- 
gjering derhos, at vi naadigst vilde bevilge og tillade, at han 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 325 

samme Kirketiende for den Taxt, som andre Kirkers Indkomst 
udi Stigtet taxeres for, uden Forhøielse og som sedvanligt for 
sig og sin Hustru, deres Livstid maatte nyde og efter deres 
dødelige Afgang et af hans Børn. Da have vi forH® Ove Bjel- 
kes udgivne Fæstebrev naadigst confirmeret og stadfæst, saa 
og hermed confirmerer og stadfæster, desligeste hermed bevilge 
og tillade, at for°® Ove Jenssøn og hans Hustru, begge deres 
Livstid, og efter dennem et af hans Børn maa for».® Kirketiende 
nyde og beholde for den Taxt, som bemeldt er, dog at de 
Afgiften, som forskrevet staar, af for*».® Tiende paa behørige 
Steder udi rette Tide lader yde og fremkomme, saafremt de 
denne vores Benaading agter at nyde. Cum inhib. sol. Kjø- 
benhavn 11 Juni 1655. R. IX. 492. 

Ove Jenssøn, Borgermester i Bergen, fik Brev paa 
200 Rigsdaler aarligen at nyde af Lastepengene. 
F. m. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Ove Jenssøn, 
Borgermester i vor Kjøbsted Bergen, underdanigst lador anholde 
og begjere, at hannem for hans lange Tjeneste og Besværing 
udi adskillige forrige, saavelsom den itsige Borgermesters Be- 
stilling og den Forsømmelse udi hans egen Næring og Brug, 
som forbe*® BestUling medbringer, noget maatte tillægges og 
forundes, da have vi paa forhel® hans underdanigste Ansøgning 
og Begjering naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed be- 
vilge og tillade, at hannem for hans Person 200 Rigsdaler aar- 
ligen af forbeV^ Bergen Byes Lastepenge fra dette vort Brevs 
Dato, indtil anden Anordning skeer, maa bevilges og forundes 
for den Ilmag og Besværing, han paa forbe^® Bergens Byes Vegne 
haver. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 11 Juni 1655. R. IX. 493. 
Hr. Iver Krabbe fik Forlov paa fireUgers Tid at be- 
give sig her ned til Danmark, sine magtpaaliggende 
Erinder at forrette. 
F. m. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at 
I paa en Maaneds Tid maa forloves her neder til vort Rige 
Danmark, der eders nødvendige Erinder at bestille; dog haver 
I den Anordning der paa Fæstningen at gjøre, at intet i eders 
Fraværelse vorder forsømmet. Vi have og naadigst anbefalet os 
elskelige Jokum Ibo von Vackerbart, vor Mand, Tjener og 
bestalter Oberstelieutenant og Commandant der sammesteds, 
udi eders Fraværelse der paa Fæstningen at ligge udi Slots- 



Digitized by VjOOQIC 



326 1655. 

loven, deretter I eder kan vide at rette. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 11 Juni 1655. T. IX, 308 (Conc. i Rigsarldvet.) 
Jochum Ibo von Vackerbart at ligge i Slotsloven 
paa Baahuus. 

F. III. V. G. t. Ettersom vi naadigst haver forløvet os 
elskelige Hr. Iver Krabbe til Jordberg, Ridder, vor Mand, 
Tjener og Befalingsmand paa vort Slot Baahuus, paa fire Ugers 
Tid at begive sig herned til vort Rige Danmark, der sine magt- 
paaliggende Erindringer at bestille, da bede vi dig og naa- 
digst ville, at du retter din Leilighed etter der paa Fæstningen 
i hans Fraværelse denne Gang at ligge i Slotsloven, havendes 
Indseende at alting tilbørligen tilgaar, som du agter at ansvare 
og bekjendt være. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 11 Juni 
1655. T. IX. 308. (Conc. i Rigsarkivet ) 
Jørgen Bjelke, at lade Fæstningen Christiansø, næst 
omkring Huset, paa ringeste Bekostning, muligt er, 
reparere og forferdige 

F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
af Lenets Indkomst med ringeste Bekostning, muligt er, maa 
lade til Defension reparere Fæstningen Christiansø, næst om- 
kring Huset, etter den Afridsning, som os elskelige Isak von 
Geelkerck, vores Ingenieur, derom gjort haver, og hvis du 
derpaa anvendendes vorder, skal dig siden udi Lenens Regn- 
skaber igjen vorde godtgjort. Cum claus. consv*- Kjøbenhavn 
11 Juni 1655. T. IX. 311. (Conc. i Rigsarkivet) 
Borgermester og Raad i Oddevald fik Bevilling at 
maa besøge Godtfolk i Danmark og Norge om Hjælp 
til deres aftrændte Kirke. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Borgermester og 
Raad i vor Kjøbsted Oddevald for os underdanigst lader an- 
drage, hvorledes deres Kirke tilligemed Byen udi sidst forleden 
Feide formedelst uformodentlig fiendtlig Overfald ganske skal 
være ruineret og slet afbrændt, og de nu igjen en ny Kirke at lade 
opbygge allerede anfanget haver, hvilken Bekostning de af deres 
egen Middel og Formue ei skal kunne afstedkomme, underdanigst 
derfor begjerendes, vi naadigst ville bevilge, at de vores Under- 
saatter udi vore Riger Danmark og Norge om Hjælp og lind- 
sætning til samme forehavende Verk at fuldbringe maatte be- 
søge. Da efterdi vi af os elskelige Hr. Iver Krabbe, hans 
underdanigste Erklæring naadigst erfarer, saadan deres An- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 327 

givende sandferdig at være, have vi naadigat bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilge og tillade, at de udi vore Riger Danmark 
og Norge om Hjælp til forsk revne deres Kirkes Opbyggelse 
Godtfolk maa besøge lade. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 12 
Juni 1655. R. IX. 493. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Peder Jenssøn fik Confirmation paa en Graard, Øye 
kaldet, sin og sin Hustrues Livstid. 
F. III. G. a. v., at eftersom vores elskelige, kjære Hr. 
Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, Anno 1633 den 10 Juli 
naadigst haver forundt nærværende Peder Jenssøn en vores 
Gaarde i Trondhjems Len, kaldes Øye, liggendes i Guldals 
Fogderi i Melhuus Sogn, som han sted og fæst haver, sin og 
sin Hustrues Livstid at nyde og beholde, hvorpaa han nu vores 
naadigste Confirmation underdanigst ansøger. Da have vi for<^^ 
vor^s elskelige, kjære Hr. Faders udgivne Brev naadigst con- 
firmeret og stadfæst, saa og hermed confirmerer og stadfæster, 
saa at for^° Peder Jenssøn for"^® Gaard sin og sin Hustrues, nem- 
lig Margrethe Olufsdatter, som han nu haver, deres Livs- 
tid maa nyde og beholde, dog at de udgive til os og Kronen 
deraf Leding, Landskyld og al anden Rettighed, som deraf bør 
at gange, og Gaarden forbedrer, saafremt de denne vores Be- 
naading agter at nyde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 15 Juni 
1655. R. IX. 494. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hans Hanssøn [Smidt] og Nils Ebbessøn, Lagmænd i 
Bergen og Stavanger, anlangende Tvistighed imellom 
Jens Ibssøn i Bergen og Erik Ottessøns [Ornings] 

Arvinger, 
F. m. V. G. t. Eftersom Jens Ibssøn af vor Kjøbsted 
Bergen for os underdanigst haver ladet andrage, at vores naa- 
digste Befaling til os elskelige Nils Hanssøn, Lagmand udi 
Christiania, saa og Jacob Rasch, forrige Lagmand over 
Stavanger Lagstol, ei skal være efterkommet, formedelst den 
enes dødelige Afgang og den andens Svaghed, efter en Herre- 
dagsdom til Bergen og Parternes Vedtegt at til Ende gjøre 
hvis Tvistighed, be^® Jens Ibssøn og afgangne Erik Ottessøns 
Arvinger imellom er for en Forløfte, 3om he^ Erik Ottessøn 
skal have gjort for for*>« Jens Ibssøn til afgangne Hr. Axel 
Arenfeldt. Thi bede vi eder og naadigst ville, saa og hermed 
Fuldmagt give, at I rette eders Leilighed efter udi forbe^® tvistige 
Sag imellem for".» Erik Ottessøns Arvinger og forbe^® Jens Ibs- 



Digitized by VjOOQIC 



328 1655. 

søn, samme Forløfte angaaende, endeligen at kjende og dømme 
eller og dennem derom i Mindelighed imellom at forhandle, saa 
at samme Sag kunde komme til Endskab. Hvis I og be^? In- 
teresserede herudinden imellem forrettendes vorder, det haver 
I til dennem fra eder under eders Hænder og Signeter klarligen 
at give beskrevet, som I ville ansvare og bekjendt være. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 15 Juni 1655. T. IX. 308. (Conc. 
i Bigsarkivet.) 

Confirmation paa en Graard anlangende Jon Anders- 
son og Anfin Thorgenssøn [o: Thorgrimssøn.J 
F. III. Gr. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa en vores elskelige, 
kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, udgivne aabne 
Brev, hvilken lyder Ord efter andet, som følger: [dateret Kol- 
dinghuus den 27 Januar 1641, trykt i Bind VIII, S. 22—23]. 
Da have vi for°« aabne Brev udi alle des Ord, Clausuler og 
Punkter, eftersom forskrevet staar, naadigst confirmeret, fuld- 
byrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, fuldbyrder og 
stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 18 Juni 1655. R. IX. 
494. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Peder Erikssøn i Bøxnes [o: Buksnes] af Nordlan- 
dene at stedes igjen til Kald. 
F. m. G. a. v., at eftersom nærværende Hr. Peder Eriks- 
søn, fordum Prest udi Bøxnes Prestegjeld udi Nordlandene, 
underdanigst lader andrage, hvorledes han sig med Leiermaal 
skal have forseet og derover fra Embedet skal være removeret, 
underdanigst derhos begjerendes, at han igjen til nogen Kald 
maa forfremmes. Da have vi efter saadan hans underdanigste 
Anmodning naadigst bevilget og tilladt, at han, for°« Hr. Peder 
Erikssøn, maa befordres igjen til hvilket Kald, han der i Nord- 
landene først kan blive kaldet, dog at det skeer lovlig efter 
Ordinantsen og andre kongelige om Kald udgangne Forordnin- 
ger, Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 19 Juni 1655. R, IX. 495. 
(CoUc. i Rigsarkivet.) 

Peder Nilsson, Ridefoged, fik Confirmation paa 3 

Fæstebreve anlangende 2 Kværne, 1 Gaard og 

et Laxefiskende. 

F. III. G. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges og 

begjeres vores naadigste Confirmation paa efterfølgende trende 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 329 

ndgivne Fæstebreve, [hvilke lyde Ord efter andet, som følger ^, 
nemlig det første: 

Jeg, Thomas Dyre til Sundsby, Kgl. Maj.s. Befalings- 
mand over Dragsmarks Klosters Len, kjender og gjør hermed 
vitterligt, at jeg paa Kgl. Maj.s, min allernaadigste Herres, Vegne 
haver fornndt og bevilget ærlig, velagt og forstandig Karl Peder 
Nilsson, Ridefoged over Søndervigen, t vende af Dragsmark 
Klosters Kværne, som Maren salig Hr. Jens Jenssøns Efter- 
leverske ndi Brug haver og som altid haver ligget under den 
Gaard store Broland i Fos Sogn, som kaldes Frukvæmer, for 
des Rettighed, deraf aarligen bør at udgives efter Jordebogens 
Indhold, hvilke for".® tvende Kværne be^® Peder Nilsson nu her- 
efter maa og skal have, bruge og beholde sin Livstid, som for- 
skrevet staar. Des til Vitterlighed under min Haand og Signet. 
Aetum Sundsby den 20 September Anno 1649. Thomes Dyre. 

Egen Haand. 

Det andet: Jeg, Iver Krabbe til Jordberg, Ridder og 
Kgl. Maj.s Befalingsmand paa Baahuus, gjør vitterligt, at jeg 
paa Kgl. Maj.s, min allernaadigste Herres, Vegn§ haver sted og 
fæst til Peder Nilssøn, Foged over Søndervigens Fogderi, 
den Gaard Braaland, som Maren, salig Hr. Jens Jenssøns, 
nu paaboet haver, for hvilken han til ovenbe^® Kvinde haver 
til Amindelse en Summa Penge givet, samt og en Ødegaard 
Kongsmark, hvilken han skal nyde, bruge og beholde til- 
sammen hans Livstid med al des tilliggendes Eiendom, som der 
nu tilligger og af Arilds Tid tilligget haver, al den Stund han 
aarligen i rette Tide deraf udgiver, hvis deraf med Rette bør 
at udgives. Og skal han samme Gaard, som slet er forfalden, 
opbygge lade og siden skal han den nyde, bruge og beholde, 
som forskrevet staar, udi hans Livstid. Til Vitterlighed under 
min egen Haand og Signet. Baahuus den 12 September 1649. 
Iver Krabbe Tagesen. (L. S.) 

Det tredie: Jeg, Iver Krabbe til Jordberg, Ridder, 
Kgl. Maj.s Befalingsmand paa Baahuus, kjendes og gjør hermed 
vitterligt, at jeg paa Kgl. Maj.s, min allernaadigste Herres, 
Vegne haver sted og fæst, saa og nu hermed steder og fæster 
velagt Peder Nilssøn, Ridefoged i Søndervigen, Kgl. Maj.s 
Laxefiskende i Kvistrumbroes Elv i Fos Sogn udi Søn- 
dervigens Fogderi i Baahuus Len beliggendes, hvoraf han 
* Fra [ mangler i >Reg:istre«. 



Digitized by VjOOQIC 



330 1655. 

til Fæste til Kgl. Maj. skal gi ve tyve Rigsdaler^, som han sig 
haver Egl. Maj. til Begnskab at føre udi dette Aars Regnskab, 
og derforuden aarlig til Afgift til høistbe*9 Kgl. Maj. skal give 
tredive Rigsdaler, for hvilke for*»® 30 Rigsdaler aarlig Afgift 
be^® Peder Nilsson hermed for°° Laxefiskende skal og maa fuld- 
kommeligen nyde, bnige og beholde sin Livstid, saavidt som 
hans Formænd for hannem med Rette brugt haver, al den Stund 
be*.® Peder Nilsson for»" tredive Rigsdaler aarlig Afgift (som 
aarlig inden hver Philippi Jacobi skal. være erlagt) rigtig af- 
klarerer under dette Stedsmaalsbrevs Fortabelse. Til Vidnes- 
byrd under mit Signet og egen Haand. Datum Baahuus den 16 
Januarii Anno 1652. Iver Krabbe Tagessan (L. S.) 

Da have vi for".® udgivne Fæstebrev, eftersom det her oven 
findes indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punkter naadigst 
confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, 
fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 23 
Juni 1655. R. IX. 495. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hans Frantssøn, Lagmand i Norge i Baahuus Len, 
fik Confirmation paa en Tiende. 

F. III. Gr, a. v., at eftersom hos os underdanigst anholdes 
og begjeres vores naadigste Confirmation paa et os elskelige Hr. 
Iver Krabbe til Jordberg etc, hans udgivne Fæstebrev, 
hvilket lyder Ord efter andet, som følger: 

Jeg, Iver Krabbe etc., gjør hermed vitterligt, at jeg paa 
Kgl. Maj.s, min allernaadigste Herres naadigste Behag haver 
undt og bevilget, saa og hermed under og bevilger Hans Frants- 
søn, Lagmand udi Baahuus Len og Yikeui samt hans Hustru 
Margrethe Thorgiersdatter, Kgl. Maj.s AnpartBiskoptiende 
af Hisinge, hvoraf han eller hans Hustru aarligen skal give til 
høibe^i® Kgl. Maj. den sedvanlige Afgift, nemlig tredive og sex 
Rigsdaler in specie, hvilken for".® Afgift aarligen til Baahuus 
Skri<rerstue skal erlægges. Derimod skal be^® Hans Frantssøn 
og hans Hustru nyde og beholde for°® Biskopstiende deres Livs- 
tid. Thi bydes og befales hermed paa Kgl. Maj.s, min aller- 
naadigste Herres, Vegne menige Almue, som bygge og bo paa 
for*?® Hisingen, at I dennem retferdeligen tiender, som I agte 
at forsvare, og ingen Forfang herudinden at gjøre. Des til 
Vitterlighed under mit Signet og egen Haand. Actum Baahuus 
den 1 Mai 1651. Iver Krabbe Tagessøn (L. S.). 

' > Registre* har: tredive Rigsdaler. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 331 

Da have vi for'»® udgivne Fæstebrev, eftersom det heroven 
findes indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punkter naadigst 
confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, 
faldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 23 Juni 
1655. R. IX. 496. 

Vincents Bildt fik Brev anl. Daniel Knoff om Tøns- 
berg Borgere, som besverge sig over Told af Skibe 
under 50 Lester. 

F. III. V. Gr. t. Vid, at eftei'som os elskelige Daniel 
Knoif, vores Toldforvalter udi vort Rige Norge sendenfjelds, 
for 08 underdanigst lader andrage og berette, hvorledes Borger- 
skabet udi vor Kjøbsted Tønsberg sig skal besverge, at af 
Skiberum under 50 Lester drægtige herefter specialiter skal for- 
toldes og dennem ikke Mauling eller Brænding tilstedes, uanseet 
at andre vores Undersaatter der udi vort Rige Norge saavelsom 
fremmede baade af Engelske og Hollandske sig dertil haver ladet 
bekvemme, da bede vi dig og naadigst ville, at du dennem paa 
vore Vegne alvorligen tilholder, at de tillige med andre vores 
Undersaatter saavelsom fremmede saadan vores naadigate Villie 
og Anordning efterkomme, saafremt de ikke derfor vil stande 
os til Rette, som vedbør. Kjøbenhavn 23 Juni 1655. T. IX. 309. 
(Conc. i Rigsarkivet). 

Christopher Gabel, at erlægge 1000 Rigsdaler til 
Fredrik Willumssøn [Rosenvinge] af Færøs Indkomst. 

F. III. V. Gr. t. Eftersom os elskelige Fredrik Villums- 
søn etc. hos os underdanigst haver ladet anholde og begjere, 
at du til hannem maatte erlægge 1000 Rigsdaler, som du af 
vort Land Færø udi nærværende Aar give skal, da ere vi naa- 
digst tilfreds, at du til hannem samme 1000 Rigsdaler maa er- 
lægge, tagendes derpaa hans Beviis, det og saaledes paa vores 
Renteri udi nærværende Aars Afgift skal vorde godtgjort. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 26 Juni 1655. T. IX. 309. 
Henrik Belov, at erlægge til Nils Ebbessøn aarligen 
100 Rigsdaler udi tre Aar at regne. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi efter underdanigst Ansøg- 
ning og Begjering naadigst haver forundt os elskelige Nils Eb- 
bessøn, Lagmand over Stavanger Lagstol, til aarlig Pension 
udi trende Aar, beregnet fra Paaske 1654, aarligen 100 Rigs- 
daler. Thi haver du hannem aarligen, som forskrevet staar, 
udi værende trende Aar af dit Lens Indkomst at lade erlægge 



Digitized by VjOOQIC 



332 165B. 

be*^ 100 Rigsdaler, tagendes derpaa hans Beviis, derefter det 
dig og igjen saaledes paa vores Renteri skal vorde godtgjort. 
Cum claus, consv. Kjøbenhavn 26 Juni 1655. T. IX. 309. 
(Orig. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, at hjælpe William Simson til 
hans Betaling hos Fredrik Boyesson. 
F. in. V. 8. G. t. Hvad William Simson for os under- 
danigst imod os elskelige Fredrik Boyessøn, Generalinspecteur 
over Skovene i vort Rige Norge, haver ladet andrage, kan I 
af hosføiede hans underdanigste Supplication videre see og erfare. 
Thi bede vi eder og naadigst ville, at I eder om des Beskaffen- 
hed erkyndiger og hannem siden, saavidt billigt og Ret er, til 
hans Betaling forhjælper. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 30 
Juni 1655. T. IX. 310. (Orig.^ og Conc. i Rigsarkivet.) 
Johan Christopher Kørbitz Forleningsbrev paa Ide 
og Marker Skibreder. 
F. III. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, 
saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Johan 
Christopher von Kørbitz til Hellerup etc, os og Riget hertil 
gjort og beviist haver og herefter os og Riget troligen gjøre og 
bevise maa og skal, have undt og forlenet, og nu med dette 
vort aabne Brev under og forlener for"^® Johan Christopher von 
Kørbitz med vor og Norges Krones Len, Ide og Marker Skib- 
reder, samt des tilliggende Bønder og Tjenere, vist og uvist, 
intet undertagen, at skulle have og nyde, bruge og beholde, 
kvit og fri foruden nogen Afgift, indtil saalænge vi anderledes 
derom tilsigendes vorder, dog for al vor og Kronens Told og 
Sise, som oppeberges af Indlændiske og Udlændiske, som handler 
og vandler der udi Lenet, skal han aarligen gjøre god Rede og 
Regnskab udi vort Rentekammer, os allene til Bedste, og med 
samme Told udi alle Maader forholde sig efter den Rulle og 
Skik, vi naadigst der udi vort Rige Norge haver ladet gjøre 
og udgaa, og dermed have tilbørlig Indseende, at os vederfares 
hvis Ret og billigt er. Sammeledes ville vi os selv til Bedste 
alt hvis Vrag, sig der udi Lenet aarligen tildrage kan, efter godt 
og klart Regnskab forbeholdet have. I lige Maade skal han 
tjene os og Riget med en gerust Hest af samme Len, inden 
Riget paa hans egen og uden Riget paa vores Bekostning. 
Naar han derom bliver tilsagt, skal han og have god Opsyn 
' Originalen er — som det synes ved en senere Tilférsel — dateret 4 Juni 1655. 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 333 

til vor og Kronens Jorder og Eiendom der udi Lenet, at den 
ikke med Uret derfra hevdes eller forvendes, og dersom han 
kan formærke eller opspørge nogen Kronens Jord og Eiendom, 
lidet eller meget, at være kommen derfra Lenet med Uret, da 
skal han være forpligt det med Lov, Dom og Ret igjen at 
lade indtale, saafremt han ikke selv derfore vil stande os til 
Rette. Han skal og holde Godset ved god Hevd og Magt og 
Bønderne, dertil liggendes ere, ved Norges Lov, Skjel og Ret, 
og ingen af dennem imod Loven og Jordebogen forurette eller 
tilstede at forurettes, ei heller med nogen ny Indstevning 
eller usedvanlig Paalæg besverge udi nogen Maader ; ikke heller 
forhugge lade nogen de Skove, dertil ligger, til Upligt eller 
Skovskade i nogen Maader. Saa og aarligen indskikke udi vort 
Rentekammer en rigtig Designation, hvor vidt der udi Lenet 
ryddet er efter forrige derom udgivne Forordning. Hvilken 
for*»® hans Regnskab og Forretning skal begynde og angaa fra 
Philippi Jacobi Dag 1655 og endes til Philippi Jacobi Dag 1656 
og siden fremdeles Aar fra Aar forfølges, imeden og al den 
Stund, vi hannem samme Len naadigst forlene ville eller vi ander- 
ledes derom lader tilsige. Thi forbyde vi vore Fogder, Embéds- 
mænd og alle andre for".® Johan Christopher von Korbitz heri- 
mod, efter som forskrevet, at hindre eller udi nogen Maader For- 
fang at gjøre. Under vor Hyldest og Naade. Kjøbenhavn 8 Juli 
1655. R. IX. 496. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Oluf Baardssøn Storesvend [o: Storesund] om Egte- 

skab. 
F. rn. Gr. a. v., at eftersom Oluf Baardssøn Storesund af 
Stavanger Len hos os underdanigst lader anholde og begjere, 
at han sig udi Egteskab med en Pige ved Navn Astrid Hal- 
vorsdatter Møglebust, som hans afgangne Hustru udi tredie 
Led skal have været beslægtet, maatte indlade, da have vi paa 
saadan underdanigst Ansøgning og Begjering naadigst bevilget 
og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at be»? Oluf Baards- 
søn og Astrid Halvorsdatter udi Egteskab maa sammen komme, 
dog paa tilbørlige Steder først nøiagtig at beviisliggjøre, at hun 
hans forrige Hustru ei nærmere end i for^® tredie Led paa- 
rører, og derforuden til Stavanger Kirke af deres Formue efter 
Lensmandens Sigelse noget at udgive, saafremt de ellers denne 
vores Benaading agter at nyde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 
9 Juli 1655. R. IX. 497. (Conc. i Rigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



334 1665. 

Knud Olssøn i Atletvecl [o: Atletveit] om Egteskab. 

F. ni. Gr. a. v., at vi efter underdanigst Anmodning og 
Begjering naadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed be- 
vilge og tillade, at Knud Olssøn i Atletved under Stavanger 
Len og Anne Olsd atter Nedre-Pister, som hverandre udi 
tredie Led skal være beslægtet, maa sig med hverandre udi 
Egteskab indlade, dog skal de derimod tiltænkt være efter 
Lensmandens Sigelse til Stavanger Kirke af deres Formue noget 
at udgive og derforuden paa tilbørlige Steder beviisliggjøre, at 
de hverandre ikke nærmere, end som forskrevet staar, paarører, 
saafremt de ellers denne vores Benaading agter at nyde. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 9 Juli 1655. R. IX. 498. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Throndhjems Lens Bønder fik Efterladelse for Nat- 
hold, Thinghold og Kostholdspenge og Fogder deri- 
mod Tiendepenge. 

F. III. G. a. v., at eftersom paa menige Bønders Vegne 
udi Throndhjems Len hos os underdanigst anholdes og begjeres, 
at de for Nathold, Kosthold og Thingholdspenge, efter vores 
elskelige, kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelses, 
tilforn udgivne Benaadingsbrevs Formelding maatte forskaanes, 
da have vi naadigst for godt anseet, at saadan Nathold, Kost- 
hold og Thingholdspenge hermed skal være afskaffet, indtil 
anderledes forordnet vorder, hvorimod vi naadigst ville have 
bevilget Fogderne at maa nyde den Tiendepenge af alt det 
Uvisse, som falde kan, ligesom Fogderne her udi vort Rige 
Danmark bekommer. Bydendes og befalendes vor Befal ings- 
mand, at han flittig Indseende haver, at Fogderne lader sig 
nøie med samme Tiendepenge og ikke besverger Bonderne efter 
denne Dag med nogen Nathold, Kosthold eller Thingholdspenge. 
Dersom nogen béfindes herimod at gjøre, da at lade dennem 
straffe, som vedbør, hvorefter alle og enhver, som vedkommer, 
haver sig at rette og forholde. Kjøbenhavn 9 Juli 1655. R. 
IX. 498. (Conc. i Rigsarkivet ) 

Gjest Knudssøns Leiermaalsforseelse efterladt. 

F. III. Gt. a. v., at eftersom nærværende Gjest Knudssøn 
sig udi Leierihaal med et Kvindfolk, ved Navn Aase Slevig, 
udi forbuden Led haver forseet, underdanigst derfor begjeren- 
des, vi hannem naadigst samme hans Forseelse ville efterlade, 
saa han maatte blive i Landet, da have vi samme hans For- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 335 

seelse af synderlig Gunst og Naade naadigst tilgi vet og efter- 
ladt, saa og med dette vort aabne Brev tilgive og efterla^e, 
saa at han maa blive i Landet, dog at han herefter ikke mere 
slig Forseelse begaar, og skal han forpligt være noget efter 
hans Formue til næste Hospital at udgive, saafremt han denne 
vores naadigste Benaading agter at nyde. Cum inhib. sol. 
Kjøbenhavn 9 Juli 1655. R. IX. 498. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Fredrik Urne, at Numedals Bønder maa være herefter 
fri for halv Skat, gom udi Nordlandene; item udi Thrond- 
hjem Len i Aar at være fri for Penge for Ildskrivning. 

F. III. V. Gt. t. Vider, at eftersom vi naadigst kommer udi 
Forfaring, vore og Norges Krones Tjenere og Undersaatter udi 
Numedals Fogderi udi Throndhjems Len efter Skattebrevenes 
Formelding at være tilholdt at give fuld Skat, endog de udi 
Hyldingen paa halv Skat lige med Nordlandene skal være be- 
naadiget, da ere vi naadigst tilfreds, at de det herefter, indtil 
videre Anordning skeer, paa halv Skat maa nyde efter den 
Benaading, udi Hyldingen skeet er. Og eftersom sidste ud- 
gangne Skattebreve omformelder, at Bønderne udi vort Rige 
Norge skal give Penge for deres Sønners Ildskrivelse, da ere 
vi ogsaa tilfreds, at vore Undersaatter udi Throndhjems Len 
for samme Penges Udgift udi nærværende Aar maa være for- 
skaanet, efterdi der udi Lenet allerede Udskrivning skeet er, 
hvilket dig saaledes paa tilbørlige Steder skal vorde godtgjort, 
hvorefter du kan vide dig at rette og forholde. Kjøbenhavn 
9 Juli 1655. T. IX. 310. 

Hr. Iver Krabbe fik Brev anlangende Gods, Marcus 
Lauritssøn til Mageskifte begjerer. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Marcus Laurits- 
søn, forrige Ridefoged i Fjæreherred, hos os underdanigst haver 
ladet anholde og begjere, at hannem istedenfor det Gods, han 
for Forstrækning i forleden Feidetid gjort, haver i Pant be- 
kommet udi Christianopels Len, som bedrager sig til 1003 
Rigsdaler 42 Skil.^ naadigst maatte udlægges Gods igjen udi 
Baahuus Len, da bede vi eder og naadigst ville, at I lader 
hannem til Pant bekomme saa meget Gods der i Lenet, som I 
agter sig til for*?® Sum at kan bedrage, dog paa de Steder, hvor 
I bedst eragter det uden vor og Lenens Skade at kan skee, 
hvorpaa han siden vores naadigste Confirmation underdanigst 

' Tegnelaer har: 100 og 3 Rigsdaler. 



Digitized by VjOOQIC 



336 1655. 

haver at aøge og det derimod igjen afstaa, som lian hidindtil 
i be*« Christianopels Len, som forskrevet staar, ndi Pant og Brug 
havt haver. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 9 Juli 1655. T. 
IX. 311. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe, at erklære sig om et Begravelse- 

sted i Fos Kirke, Peder Bagge begjerendes er. 

F. III. V. s. Gr. t. Eftersom os elskelige Peder Bagge etc. 
for os underdanigst haver ladet andrage, hvorledes der ved 
hans Sognekirke, Fos Kirke i Søndervigen udi eders Len, ved 
hans Gaard T orre by beliggendes, et udbygget, muret Kapel 
skal findes, som til ingen anden Kirkens Fornødenhed, end Kalk 
derudi at hege\ skal bruges, hvilket I af Provsten, Stigts- 
skriveren og flere skal have ladet besigte, med underdanigste 
Begjering vi naadigst ville bevilge, at hannem samme Kapel 
til Begravelse maatte forundes, hvorimod han sig underdanigst 
erbyder et Træhuus der ved Kirken til et Kalkhuus isteden 
igjen at vil lade opbygge og af hannem og hans Arvinger siden 
at vedligeholdes, da bede vi eder og naadigst ville, at I eder herom 
med forderligste imod os underdanigst erklærer, om I eragter 
forskrevne Kapel be^ Peder Bagge og hans Arvinger, til Be- 
gravelse at kunde forundes med de Conditioner, som forskrevet 
staar. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 9 Juli 1655. T. IX. 
311. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Iver Nilssøn i Stavanger fik Confirmation paa et 

Henrik Belovs med hannem gjort Mageskifte. 

F. III. Gt. a. v. Eftersom os elskelige Henrik Belov til 
H vids tedga ard etc. paa vore Vegne og naadigst Ratification 
et Mageskifte med Iver Nilssøn, boendes i Stavanger, gjort 
haver, hvorpaa nu vores naadigste Confirmation søges, og lyder 
samme Mageskifte Ord fra Ord, som efterfølger: 

Jeg, Henrik Belov til Hvidstedgaard, Kgl. Maj.s Befalings- 
mand over Stavanger Len, kjendes og hermed vitterlig gjør, at 
eftersom med hans Kgl. Maj., min allernaadigste Herre, ærlig, 
velagt og velforstandig Mand Iver Nilssøn, boendes i Stavanger, 
til sig at ville mageskifte en Jordpart, liggendes i Karmsund 
i Ryfylke udi Stangelands Skibrede, nemlig Stangeland, 
som han selv eier Part udi og skylder til Kronen aarligen halv- 
anden Pund Are Korn, underdanigst haver andraget; hvorimod 
til Kgl. Maj. og Kronen han for ævig Magelang igjen udlægger 
^ Tegnelser har: legge. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 337 

fire hans Gaardeparter og Jorder, som Ha Kgl. Maj. selv raader 
Bygslen udi, nemlig Rørtved, liggendes i Vigedals Skib- 
rede og Imsland Sogn, skylder aarligen til hannem halv- 
anden Løber Smør og Arbeidspenge en halv Rigadaler, dernæst 
Pinnvig i Itsø Skibrede og Imsland Sogn beliggendes, 
skylder aarligen en halv Løb Smør, Arbeidspenge en Ort, samt 
og Vagshuus [o: Vatshuns] i Suldal Skibrede, en halv Løb 
og sex Marker Smør, Arbeidspenge en Ort, end og Barqved 
[o: Barkve] i Idse Skibrede og Strandsogn beliggendes, 
skylder aarligen en halv Løb Smør, da haver jeg (efter den 
Foldmagt og kgL Befaling, her paa Eongegaarden findes an- 
langende Mageskifte paa Gods her i Norge med enhver at maa 
bevilges, naar de giver dobbelt igjen og Hs Maj. ellers i andre 
Maader, hvad Herligheden sig belanger, skeer Fyldest, som det 
sig bør) paa høistbe*? Kgl. Maj.s Vegne og hans Maj.s naadigste 
gode Behag og videre Eatification skjødt og magelagt, og nu 
med dette mit aabne Brev skjeder og mageskifter fra høistbe*.® 
KgL Maj. og Norges Krone til velbe*« ærlig, velagt og vel for- 
standig Mand Iver Nilssøn, hans Hustru og begge deres Arvin. 
ger for".® Kgl. Maj.s og Kronens Jordepart, liggendes i Karm- 
sund i Ryfylke i Stangelands Skibrede ved Navn Stangeland, 
som skylder aarligen til Kronen halvanden Fund Are Kom, 
hvilken forskreven Gaard og Jordepart med sin Bygsel, Aabod, 
Landskyld, Arbeid og al anden Herlighed, som deraf aarligen 
til Landdrotten pleier at udgives, ved hvad Navn det nævnes 
eller være kan, desligeste med al des rette Tilliggelser, Lotter 
og Lunder, være sig i Skov og Mark, Ager og Eng, Fiskevand, 
Skytteri, Veidestrand og Fægang med Rydning og Bygning, 
lidet og stort, Fosser, Kværner og Kvæmested, fra Fjeld til 
Fjære, vaadt og tørt, inden og udengjerdes, intet med alle un- 
dertagendes i nogen Maade, saavidt af Arilds Tid til samme 
Jordpart tilligget haver eller bør at tilligge med Rette, for"© 
Iver Nilssøn, hans Hustru, Børn og Arvinger herefter skal have 
og nyde til evindelig Odel og Eie og efter denne Dag at gjøre 
sig det saa nyttig, som han eller hans Arvinger bedst kan, og 
kjender jeg Kgl. Maj. og Kronen aldeles ingen ydermere Del, 
Lod eller Rettighed at have udi eller til forskrevne Graard og 
Jordepart efter denne Dag i nogen Maader, mens paa høistbe*.® 
KgL Maj.s og Norges Krones Vegne efter den Befaling og 
Fuldmagt, derom til Kgl. Maj.s Befalingsmænd her i Norge 
Norske Rigs-Registr. XI. 22 



Digitized by VjOOQIC 



338 1655. 

adgangen er, at have bekommet fold Værd og Vederlag. Thi 
bepUgter jeg mig paa Kgl. Maj.s Vegne at frifrelse, hjemle og 
fuldkommeligen tilstaa velbemeldte Iver Nilsson, hans Hustra 
og Arvinger forskrevne Jordepart i efterbemeldte Gaard Stan- 
geland for hver Mands Tiltale, som derpaa vil eller tale kan 
med Rette ndi nogen Maade, og dersom saa kunde hænde eller 
skee (som jeg dog ikke formoder) at forskrevne Jordepart eller 
des Bygsel, Rente eller rette Tilliggelse blev for»« Iver Nilsson, 
hans Hustru eller Arvinger udi nogen Dom ' eller Rettergang 
afvunden, da skal hannem eller hans Arvinger lige saa godt af 
Kronens Gods baade paa Landskyld og anden Herlighed og saa 
vel beleiligt inden sex Maaneders Dag, efter saadant bliver 
tilkjendegivet, igjen derfor vederlægges og erstattes, saa alting 
skal være og blive for"^® Iver Nilsson, hans Hustru og Arvinger 
skadeslos i alle Maader. Des til videre Stadfæstelse haver jeg 
dette Brev med mit Signet og egen Haand, underskrevet [og] 
bekræftiget — Actum Stavanger Kongsgaard den 17 Mai Anno 
1655 (L. S.) Henrik Belov. 

Da ville vi forskrevne Mageskifte, eftersom det heroven 
findes indført, i alle des Clausuler og Punkter, som forskrevet 
staar, naadigst have confirmeret. fuldbyrdet og stadfæst, saa 
og hermed confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. 
Kjobenhavn 11 Juli 1655. R. IX. 498. (Conc. i Rigsarkivei) 
Peder Jenssøn, Raadmand i Bergen, fik Confirmation 
paa et Ove Bjelkes med hannem gjort Mageskifte. 

F. III. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Ove Bjelke til 
Østeraat etc. paa vore Vegne og naadigste Ratifieation et Mage- 
skifte med Peder Jenssøn, Raadmand i vor Kjøbsted Bergen, 
gjort haver, hvorpaa nu vores naadigste Confirmation søges, og 
lyder samme Mageskifte Ord fra Ord, som efterfølger: 

Jeg, Ove Bjelke til Østeraat etc., gjør hermed alle vitter- 
ligt, at eftersom her til Bergenhuus er ankommen Kgl. Maj.s, 
min allernaadigste Herres, aabne Brev og Mandat, dateret 
Akershuus den 31 Augusti 1648, som indeholder og tillader, at 
hvem noget Gods til Mageskifte fra Kgl. Maj. og Kronen under- 
danigst begjerer og dobbelt for enkelt erbyder, da maa saadanne 
Mageskifte[r] efter foregaaende rigtig Besigtelse af mig herudi 
Bergenhuus Len paa Kgl. Maj.s naadigste Ratifieation udstedes, 
derfor efterdi ærlig og velforstandig Mand, Peder Jenssøn, 
Raadmand i Bergen, begjerer en ringe Kirketeig, som skylder 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 539 

aarligen 2 Slettemark til Alffuesunds [o: Alversunds] 
Kirke i Hammers Prestegjeld, hvorimod han erbyder at ville 
igjengive til Kirken af hans eget Odelsgods, liggendes i Sognen 
[o: Sogn] her i Bergenhuua Len i Kleffuidts [o: Klævolds] 
Skibrede i Vademsfjor den, nemlig Axens [o: Afsnes] 
som er sat for aarlig Landskyld 1 Pd. Smør, derfor efterdijeg 
eragter Kirkernes Gods at være Kronens Grods og for"^® Peder 
Jenssøn erbyder at igjen gi ve af sit eget Odelsgods mere end 
dobbelt imod, hvis han bekommer, da haver jeg nu paa Kgl. 
Maj.s, min allemaadigste Herres, Vegne og paa Hs Kgl. Maj.a 
naadigste Ratification hermed mageskift fra for*».® Alffuesunds 
Kirke og fra Kronen for*^® Kirketeig, liggendes i Alffuesunds 
Sogn, med al sin Herlighed til merbemeldte Peder Jenssøn og 
hans Arvinger imod bemeldte Vederlag, som før er rørt, som 
han til for^® Erke igjen haver udlagt, efter hans Gjenbrevs 
videre Indhold og Formelding, Og skal for"»® Peder Jenssøn 
heretter maa gjøre sig for"?® Teig saa nyttig og gavnlig, som 
han bedst gjøre kan i alle Maader. Og bepligter jeg mig paa 
høibe*® Kgl. Maj.s Vegne at frihjemle og fuldkommeligen tilstaa 
for".® Peder Jenssøn og hans Arvinger for"® Engeteig for hver 
Mands Tiltale, som derpaa kunde hænde at ville tale, og Kirken, 
Kgl. Maj. og Kronen nu ingen ydermere Lod, Del eller Ret- 
tighed at have til for».® Teig i nogen Maader, Og om saa skeede, 
hvilket ikke formodes, at for°® Teig og Heim eller nogen 
des tilliggendes Herlighed blev for°® Peder Jenssøn eller hans 
Arvinger udi nogen Dom eller Rettergang afvunden, da lover 
jeg paa Kgl. Maj.s Vegne at forskaffe be*® Peder Jenssøn saa 
god Herlighed igjen, som han mister, inden 6 liger der næst- 
efter, og holde hannem og hans Arvinger skadesløs i alle Maa- 
der. Det til Vidnesbyrd haver jeg dette Mageskiftebrev med 
egen Haand underskrevet og mit Signet her nedenfor trykt. 
Actum Bergenhuus den 18 Mai 1655. (L. S.) Ove Bjelke. 

Da ville vi for".® Mageskifte, eftersom det heroven findes 
indført, udi alle des Clausuler og Punkter, som forskrevet staar, 
naadigst have confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og her- 
med confirmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. 
Kjøbenhavn 11 Juli 1655. R. IX. 500. 
Peder Jenssøn, Raadmand i Bergen, at maa beholde 

Maltaccisen ibidem til Philippi Jacobi 1658. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Peder Jens.søn, 



Digitized by VjOOQIC 



340 1655. 

BAadmand i vor Kjøbsted Bergen, underdanigst hos os haver 
ladet anholde, at han den Maltaccise sammesteds, som til Phi. 
lippi Jacobi 1656 forfalden er, endnu tvende næstfølgende Aar 
derefter maatte beholde, da have vi hannem naadigst bevilget 
og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at han for'».® Malt- 
accise endnu tvende Aar, beregnet fra ior^P Philippi Jacobi 
1656 og til Philippi Jacobi 1658, maa beholde, og stal han der- 
udaf eiter vores udgivne Brevs Indhold aarligen give 650 en- 
kende Rigsdaler in specie og dennem til Lensmanden der sam- 
mesteds lade levere. Kjebenhavn 12 Juli 1655. R. IX. 500. 
Ove Skade fik Kvittantiarum for Mandal, Nedenes 
og Robyggelagets Lene. 
F. III. G. a. v., at os elskelige, ærlige og velbyrdige Mand 
Ove Skade til Kjærbygaard, vor Mand, Tjenere, Hofmester 
hos vores elskelige kjære Søn Prindsen og Befalingsmand over 
Nykjøbings Len udi Falster, haver nu endeligen gjort os 
gode Rede og Regnskab for hans Afgifter for den aarlige visse 
Indkomst, til vort og Norges Krones Len Mandal, Nedenes samt 
Robyggelaget liggendes er, hvormed han tilfome udi to Aar 
af os naadigst haver været forlenet, beregnet fra Philippi Jacobi 
Dag Anno 1651, til hvilken Tid han først bekom samme Lene 
udi Befaling og Forsvar næstefter os elskelige Jørgen Seefeldt 
til Vis borg, og til Philippi Jacobi Dag Ao. 1653, han derfra 
igjen er ble ven entlediget og det til os elskelige Mogens Aren- 
feldt leveret. Sammeledes haver han og nu endeligen gjort 
os Rede og Regnskab for den aarlige visse Indkomst, til vort 
og Norges Krones Len Lister liggendes er, som han udi lige 
Maader af os naadigst haver været medforlenet, imidlertid for 
berørt. Udi lige Maader gjort Regnskab for den uvisse Ind- 
komst, udi for".® Lene falden og oppebaaret er, desligeste gjort 
os Besked for hvis Pendingeskatter, som han udi for»?® Lene 
efter vores Befaling, imidlertid forskrevet staar, haver ladet 
lægge, skrive, oppeberge og igjen paa anordnede Steder udgivet 
og leveret. Sammeledes for hvis til Gramisonen udi vor Be- 
fæstning Christiansø er befalet, desligeste for Ammunition og 
Bygningen der sammesteds, midlertidig forberørt. Saa og for- 
klaret Kongsgaardene der sammesteds des Inventarium, item 
hvis Antegnelser hannem udi for^.® hans Regnskaber paa vores 
Rentekammer var gjort og anslagen og ellers, hvis han pligtig 



Digitized by VjOOQIC 



165B. 341 

var os at svare tU af forH® Lene, og er han hos deraf aldeles 
intet skyldig efter de Regnskaber, Mandtals Registre, Kvit- 
tantser og Bevisers Lydelse, som han fra sig ind udi vort Rente- 
kammer til os elskelige Peder Vibe til Grjerdrup og Peder 
Reedtz til Tygestrup, vore Mænd, Tjenere og Rentemestere, 
paa vore Vegne leveret og overantvordet have. Thi lade vi nu 
hermed for*»® Ove Skade og hans Arvinger aldeles kvit, fri, ledig 
og kravesløs af os og vores Efterkommere, Konninger udi Dan- 
mark, for al ydermere Krav, Tiltale og Eftermaning for for»« 
Afgifter, Regnskaber, Inventario samt Indtægt og Udgift af 
for>>.® Mandal, Nedenes samt Robyggelaget og Lister Lene fra 
den Dag og Tid, han dermed først blev forlenet, og til den Tid, 
han dennem igjen er kvit ble ven, ettersom forskrevet staar udi 
alle Maader. Kjøbenhavn 12 Juli 1656 K R. IX. 501. (Orig. 
i Rigsarchivet.) 

Nicolaus Povelssøn med flere fik Befaling anlan- 
gende Claus Rasmussønpaa sine egne og de Rødham- 
mer og Øresundske Participanters Vegne. 
F. III. Hilse eders os elskelige Nicolaus Povelssøn, Lag- 
mand udi vor Kjøbsted Throndhjem, Andreas Christophers- 
søn, Foged over Bakke Klosters Gods, Jens Jacobssøn 
Bang, Foged over Solør og Østerdalen, Hans Carstens- 
søn [Tanke], Sorenskriver sammesteds, evindeligen med Grud 
og vor Naade. Vider, at for os underdanigst haver ladet be- 
rette os elskelige Claus Rasmussøn paa sine og sine Medinteres- 
serede, deres Vegne, hvorledes han af Oberbergamtet imod vores 
naadigste Tilladelse at maatte de nyligen optagne Kobbergjænge, 
nemlig Øresund og Rødshammer, continuere fra forskrevne Verk 
med alle skal være fradømt, og skal samme deres Dom funderet 
have paa Mangel af Skove, at der ikke skulde være Skovmark til 
baade disse saa og det Rørosiske Verk at drive, dog Skovene 
ikke der skal være besigtiget, ettersom det ikke om Vinteren 
skee kunde, hvilken forH® Oberbergamtets Dom han til første 
norske Herredage haver indstevnet. Da paa det Sagens egent- 
lige Beskaffenhed desto bedre kan erfares, bede vi eder og naa- 
digst befale, saa og hermed Fuldmagt giver, at I med 12 Lag- 
rettesmænd af Tønsets Prestegjæld retter eders Leilighed, det 
første muligt er, udi nærværende Sommer, begge Verkers om- 

^ Originalen er dateret 30 Jani 1656, med Paaskriften paa sammea Bag- 
side har ligesom >Begi8tre< 12 Juli 1665» 



Digitized by VjOOQIC 



342 1656. 

kringliggende Skove med Flid at besigtige, nemlig Skovene ved 
Øresund Sø paa begge Sider Erlin [o: Er lien], Dybsøelin 
[o: Dybsølien], Hit ter dalen, Haadalen, Skovene, som er 
langs med Griommen fra Granner Aasen og nogle mileveis 
udi Sønder til Nierdalen [o: Nardalen?], dærfra langs 
Nøndalen [o: Nardalen?] igjennem paa nogle mileveis, nok 
sønden fra Nourenes [o: Nørens] Hytte nogle mileveis paa 
begge Sider Glommen, og eders underdanigste Betænkende fra 
eder giver beskrevet, hvilke af for^l® Skove I bekvemmeligen 
eragter at kunne blive brugte til det Røroske og hvilke til oven- 
be*.** Øresundiske Verk og begges Hytter. Og hvis I herud- 
inden S3niendes og granskendes vorder, det have I under eders 
Hænder og Signeter udi vort Kantselli til underdanigst Under- 
retning beskrevet at indskikke. Ladendes det ingenlunde. Ejø- 
benhavn 12 Juli 1655. T. IX. 312. (Conc. i Rigsarchivet.) 
Jacob Hanssøn Nørring fik Confirmation paa et Hr. 
Iver Krabbes med hannem gjort Mageskifte. 

F. m. Gt. a. v., at ettersom os elskelige Hr. Iver Krabbe 
til Jord berg etc. haver paa vore Vegne og vores naadigste 
Ratification gjort et Magelang med Jacob Hanssøn Nørring, 
Ridefoged over Ourost og Tjørn udi for»»? Baahuus Len, hvor- 
paa nu søges vores naadigste Confirmation, og lyder samme 
Mageskifte Ord etter andet, som følger: 

Jeg, Iver Krabbe til Jordberg etc. gjør vitterligt, at etter- 
som ærlig og velforstandig Mand, Jacob Hanssøn Nørring, Ride- 
foged over Ourost og Tjørn, underdanigst til Magelang haver 
været begjerendes Kgl. Maj.s Skat og Rettighed, som hidindtil 
haver ganget til Baahuus af den Odelsgaard udi Sønder Hjelm- 
vig, som Oluf Christopherssøn og Olaf Reerssøn bruger, 
liggendes udi S takle Sogn paa Ourost, nemlig 4 Fund Skatte 
Smør, en Tønde Are, 167» Marker Ledings Smør, 27» Skippund 
2 Skrul Ledings-Mel, 4 Alb. Arbeidspenge, 2 Alb. Landskyld, 
2 Alb. Leding. Hvorimod han sig igjen erbyder paa det under- 
danigste at ville udlægge etterskrevne Skat og Rettighed udi 
tvende Frelsegaarde, liggendes udi Stenkirke Sogn paa Tjørn, 
nemlig Stordal, gamle og unge Oluf Andersson eier og 
paabor, herefter aarligen at betale til Kronens Slot Baahuus 
4 Pund Smør, Udeng, Oluf Olufssøn og Peder Rasmus- 
s n eier og besidder, heretter og i lige Maade aarligen til Baa- 
huus at betale 1 Tønde Are, 16 V» Mark Ledings-Smør, 2Va Skjep- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 343 

per 2 Skral Ledings-Mel, 4 Alb. Arbeidspenge, 2 Alb. Land- 
skyld, 2 Alb. Leding. Da eftersom Ha Kgl. Maj.s naadigste 
Misaive, aub. dato Kjøbenhavn den 20 December 1653, formel- 
der, at de, som aig sligt tilmageskifte, det har Egl. Maj.s 
Lensmand der paa Stedet at skulle angi ve, paa det at Hs Egl. 
Maj.s og Eronens G-avn dermed kunde søges og Lensmanden 
Indseende at have, at den M Odelsgaard, som i saa Maader 
sig Odelsrettighed paatager, er god for den at udgive, da haver 
jeg derom den Sorenskriver med Lagrettet befalet, at de sig 
paa for';® Aasteder skulde begive og grangiveligen besigtige og 
forfare, om ovenbe*? tvende Prelsegaarde ere gode for den Skat 
og Rettighed aarligen at udgive, som de sig paataget haver, 
hvoreffcer de deres Besigtelse og G-ranskning udførligen fra 
dennem haver gi vet beskreven og derudi indført, forskrevne tvende 
Frelsegaarde noksom at være gode for samme Skat og B>ettig- 
hed aarligen til Baahuus at kan udgive med mere, deres Be- 
sigtelse indeholder. Og efterdi, som ovenbemeldt er, det nok- 
som beflndes samme tvende Frelsegaarde gode og dygtige at 
være samme Eronens Bettighed at udgive, saa at Eronen intet 
deraf kan afgaa, da paa E!gl. Maj.s, min allemaadigste Herres 
og Eonges, naadigste Behag haver jeg dette forskrevne bevilget, 
saa at be^ Jacob Hanssøn Nørring og hans Arvinger skal følge 
Eronens Rettighed udi for*;* Gaard Hjelmvig, hvorimod Eronen 
igjen des Rettighed oppeberger udaf obenbe*? Stordal og Udeng, 
som Lagmandens derom udi Baahuus Skriverstue indleverede 
Certiflcation videre formelder. Des til Vidnesbyrd under mit 
Signet og egen Haand. Actum Baahuus den 25 Februar 1654. (L. 
S.). Iver Erabbe m. p. p. 

Da ville vi for'»* Hr. Iver Erabbes Forretning herom, efter- 
som det her oven findes indført, udi alle des Ord, Clausuler og 
Punkter, som forskrevet staar, naadigst have confirmeret, fuld- 
byrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, faldbyrder og 
stadfsBster. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 13 Juli 1655. B. 
IX. 502. 

Peder Bagge fik Brev paa et muret Eapelhos hans 
Sognekirke, Fos Eirke, til en Begravelse. 

F. in. Q-. a. v., at eftersom os elskelige Peder Bagge til 
Holmegaard etc. hos os underdanigst lader anholde og be- 
gjere, at han et udbygget Eapel ved hans Sognekirke, Fos 
Eirke i Søndervigen Uggendes, som hidindtil ei til andet end 



Digitized by VjOOQIC 



344 1655. 

Kalk derudi at lægge skal have været brugt, til en Begravelse 
hos hans Gaard Torreby naadigst maa forondes, da efterdi vi 
af os elskelige Hr. Iver Krabbe etc., hans underdanigste Er- 
klæring naadigst erfarer, saadant aden Kirkens Skade og Afbræk 
skee kan, have vi naadigst bevilget og forundt, saa og hermed 
bevilge og fomnde, at for*»* Peder Bagge forskrevne Kapel ved 
for^f sin Sognekirke til en Begravelse hos forskrevne sin 6-aard 
Torreby at maa nyde, dog skal han derimod tiltænkt være, et 
andet Træhuus til et Kalkhuus i Stedet igjen at lade opbygge 
og af hannem og hans Efterkommere vedlige at holdes. Cum 
inhib. sol. Kjøbenhavn 13 Juli 1655. R IX. 503. 
Fredrik Urne fik Brev Gruillaume Mariette fra Dtin- 
kircken anlangende. 

F. m. V. G-. t. Ettersom Guillamne Mariette fra Dtin- 
kircken for os underdanigst klageligen haver ladet andrage, 
hvorledes han af Toldbetjent Jens Pederssøn høiligen skal 
være forurettet, hvilket han med derom afsagte Lagmands Dom 
og Documenter haver at beviise, hvorover han beklager sig 
ganske at være kommen til Agters og Nærings Forsvækkelse. 
Thi bede vi dig og naadigst ville, at du he^? Jens Pederssøn 
alvorligen tilholder, at han værer tiltænkt be^ Ghiillaume Ma- 
riette efter Dommens Indhold tilbørligen at contentere og for- 
nøie for hvis Skade, han hannem tilføiet haver. Men dersom 
be^ Jens Pederssøn begjerer udi Sagen til Herredage at ap- 
pellere, da haver du hannem at lade forståa, at han skal være 
tiltænkt at stille for^.^ Mariette nøiagtig Caution for hvis, han 
hos hannem retmæssig kan have at prætendere, med saa Skjel 
at be*? Jens Pederssøn Sagen da tabendes vorder. Kjøbenhavn 
13 Juli 1655. T. rS. 313. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Peter de Bloch at maa forløves her ned til Danmark. 

F. m. V. Gr. t. Vid, at vi efter din underdanigste An- 
modning og Begjering naadigst tilfreds er, at du maa forløves 
dig her ned til vor Kjøbsted Kjøbenhavn at begive, der dine 
Erinder at forrette. Befalendes dig Gud. Kjøbenhavn 14 Juli 
1655. T. rX. 313. (Conc. i Rigsarchivet.) 
Hr. Iver Krabbe, at maa forblive her udi Danmark til 
Prindsens Hylding er overstanden. 

F. III. V. s. Q-. t. Vider, at vi efter eders underdanigste 
Anmodning og Begjering naadigst tilfreds er, at I maa for- 
løves her neder i vort Rige Danmark fra vort Slot Baahuus 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 445 

at forblive, eders magtpaaliggende Erinder at bestille og for- 
rette, indtil vores elskelige kjære Søns Prindsens Hylding her 
i vor Ejøbsted Kjøbenhavn overstanden er. Befalendes eder 
Gud. Kjøbenhavn 14 Juli 1655. T. IX. 313. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 
Hr. Nils Trolle med flere anlangende Peder Vibes 
Commissariats Regnskaber i Norge. 

P. m. Hilse eder os elskelige Hr. Nils Trolle etc, Hen- 
rik Rantzau etc, Erik Juel etc, Otto Krag, ftjærligen 
med Grud og vor Naade. Vider, at eftersom for os underdanigst 
haver ladet andrage os elskelige Peder Vibe til Gjerdrup, 
vor Mand, Tjener og Rentemester, hvorledes han skal være 
pro Kvota interesseret udi de Regnskabers Clarering for den 
Commissariats Bestilling, han efter vores elskelige kjære Hr. 
Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, hans Anordning med 
afgangneNils Lange og os elskeb'ge Jacob Ulfeldt til etc. 
paa tre Aars Tid udi vort Rige Norge forestaaet haver, og for 
adskillige Forhindringer ikke endnu er bleven clareret, under- 
danigst derfor begjerendes denne vores naadigste Befaling til 
eder. Da bede vi eder og naadigst befale, saa og hermed Fuld- 
magt giver, at I retter eders Leilighed, det første muligt er, 
de forbe^^ Commissariers trende Aars Regnskaber med Flid at 
igjennemsee og efter des befondne Beskaffenhed at olarere og 
kvittere. Ladendes det ingenlunde. Kjøbenhavn 14 Juli 1655. 
T. IX. 314. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne med flere fik Befaling anlangende Ber- 
gen og Throndhjems Borgere om Handelen paa 

Sølenene. 

F. m. Hilse eder os elskelige Fredrik Urne til Brentved, 
Preben von Ahn til Fosnes Ove Bjelke til Østeraat 
og Henrik Belov til Hvidstedgaard, vore Mænd, Tjenere 
og Befalingsmænd over Throndhjems Gaard, Nordlan- 
dene, Bergenhuus og Stavangers Lene, kjærligen med Gud 
og vor Naade. Vider, at for os underdanigst haver ladet an- 
drage og berette os elskelige Borgermester og Raad paa menige 
Borgerskabs Vegne udi vor Kjøbsted Bergen, hvorledes de 
nogen Tid haver været forhindret udi den fælles Handel, den- 
nem efter deres Byes Privilegier med Borgerskabet udi vor Kjøb- 
sted Throndhjem paa de fire Sølene, nemlig: Romsdal, 
Nordmøre, Fosen og Numedal, skal være fbrundt, hvorved 



Digitized by VjOOQIC 



446 1655. 

dog Næringen paa begge Sider synes at kunde tiltage. Da 
bede vi eder og naadigst ville, at I retter eders Leilighed efter 
paa en beleilig Tid og Sted, som I selv dertil med forderligste 
haver at beramme, at møde, indstevnendes for eder he^? tvende 
Byers Fuldmægtige, og Sagen til at overveie i deres Nærvæ- 
relse for eder at tåge, uagtet hvis Domme og andet, som for 
eder fremlægges kan og derudi tilfome passeret er, og os om 
dessen Beskaffenhed upartiske Relation med forderligste at til- 
stille, hvferledes I bedst eragter, be*.® tvende Byer paa de om- 
tvistede Steder at kan have deres Handel, saa at det begge 
Parter kan være upræjudicerligt og uden Skade, hvorpaa vi os 
siden videre kunde vide at resolvere; og dersom nogen af eder 
for lovlig Forfalds Skyld til den berammede Tid og Sted ei 
kan møde tilstede, da skal de andre hermed Fuldmagt have 
udi den udeblivendes Sted en anden god Mand at tåge og der- 
med denne vores naadigste Befaling efterkomme. Ladendes det 
ingenlunde. Kjøbenhavn 14 Juli 1655. T. IX. 314. (Conc. i 
Bigsarkivet.) 
Hr. Jon Erikssøn fik Confirmation paa et Fredrik 
Urnes med hannem gjort Mageskifte. 
F. III. G. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa et Mageskifte, som 
os elskelige Fredrik Urne til Brentved etc. paa vores naadigste 
Batification og Behag haver gjort med os elskelige, hæderlig og 
vellærd Hr. Jon Erikssøn, Sogneprest til Fosnes Gjeld i 
Numedal i vort Rige Norge, hvilket Mageskifte lyder Ord 
efter andet, som følger: 

Jeg. Fredrik Urne til Brentved etc. gjør vitterligt, at efter- 
som jeg haver bekommet Kgl. Maj.s, min allemaadigste Herres 
og Konges Missive, saa og derforuden en trykt Forordning 
udgaaet, dateret Akershuus Slot den 31 Augusti Ao. 1648, an- 
belangende at Hs Maj. naadigst for godt haver anseet, at 
jeg med Undersaatterne her i Throndhjems Len, som under- 
danigst begjerer af Hs Maj.s Gods til Mageskifte (formedelst 
lang Beisen til Danmark og stor Bekostning), paa Hs Maj.s 
naadigste Batification med dennem at maa mageskifte, derhos 
Hs Maj.s naadigste Befaling er, at have flittig Indseende med 
hvad Herlighed, Skov, Fosser, Fiskevand og andre Eiendomme, 
Hs Maj. fraskiftes, at Hs Ma;j. ikke skeer udi for kort, mens 
bekommer igjen dobbelt og nøiagtigt Vederlag, som høibe*? Hs 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 447 

Maj.s Missive og Befaling derom ydenuere formelder og inde- 
holder. Og efterdi hæderlig og vellærd Mand Hr. Jon Eriks- 
søn, nu Pastor til Fosnes Gjeld ndi Numedal, hos mig haver 
ladet anholde med underdanigst Begjering, hannem maatte for- 
tindes og bevilges en liden Gaard, kaldes Moldvig, skylder til 
Presten paa for".* Fosnes ad mensam en halv Øre med Bygsel 
og Herlighed, hvorimod han sig underdanigst erbyder til for^® 
Fosnes Prest ad mensam at ville til god dobbelt Vederlag og 
Mageskifte udlægge en hans Odelsgaard og Jordepart, Uggen- 
des i be*? Prestegjeld, kaldet Veterhuus, som skylder aarligen 
en Øre med Bygsel og Herlighed udi et halvt Spand sex Mark- 
laug, saa haver jeg paa Hs Maj.s Vegne ved Dannemænd 
ladet granske og besigte for".*^ Moldvig, som Hr. Jon Erikssøn 
underdanigst til Mageskifte er begjerendes, og siden den Graard, 
som han sig underdanigst erbyder at ville til dobbelt Vederlag 
og Mageskifte udlægge, da befindes efter deres fra dennem 
underskrevne .og forseglet Besigtelse, sub dato den 30 April 
1650, at Fosnes Prest ad mensam bekommer dobbelt Vederlag 
med foT^? Øre udi Veterhuus imod for°® halve Øres Leie udi 
Moldvig og Bygsel udi et halvt Spand sex Marklaug, Sogne- 
presten herefter tilgode i alle Maader, og for»»® Gaard Moldvig fra 
Prestens Bordhold for dobbelt Vederlag og Herlighed noksom at 
kan mistes, som Besigtelsen i sig selv videre indeholder og forkla- 
rer. Hvorfor jeg nu hermed paa Egl. Maj.s, min allemaadigste 
Herres, Vegne og efter Hs Maj.s naadigste Anordning og paa Hs 
Maj.s naadigste Behag fra be^® Fosnes Sogneprest ad mensam 
aldeles skjeder og afhænder forbe*.® Gaard og Jordepart, som er 
en halv Øres Leie med Bygsel, til Hr. Jon Erikssøn og hans 
Arvinger, at maa have, nyde og beholde med al des underlig- 
gendes Lotter og Lunder til Fjelds og Fjære, som nu tilligger 
og af Arilds Tid tilligget haver og bør dertil at ligge med 
JRette, intet i nogen Maader undertaget, til evindelig Eiendom, 
og oftbe*? Fosnes Prest ingen ydermere Lod, Del, Ret heller 
Bettighed at have til heller udi for^® Moldvig, eftersom Presten 
ad mensam derfor at have bekommet nøiagtigt dobbelt Vederlag 
udi forskrevne Veterhuus, Skjel, Fyldest og fald Værd for 
samme for°.<» Gaard og Jordepart. Thi paa høibe^^ Kgl. Maj.s 
Vegne efter Hs Maj.s naadigste Missive og Befaling og paa 
Hs Maj.s naadigste Behag fuldkommeligen hjemler og tilstaar 
jeg for»« Hr. Jon Erikssøn og hans Arvinger for»® Moldvig, 



Digitized by VjOOQIC 



448 1655. 

som er en halv Øre Landskyld, eftersom forskrevet staar, for 
hver Mands Tiltale i alle Maader. Dog skal for°« Hr. Jon 
Erikssøn underdanigst hos Hs Maj. med forderligste anholde 
om Hs Maj.s naadigste Ratification herpaa. Til Vitterlighed 
haver jeg mit Signet hemeden trykt og med egen Haand un- 
derskrevet. Actum Throndhjems Gaard den 1 Augusti Ao. 1650. 
(L. S.) Fredrik Urne, egen Haand. 

Da have vi for^^.® Mageskiftebrev, som det heroven findes 
indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punkter naadigst con- 
firmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, 
fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 16 Juli 
1655. R. IX. 503. 

Margrethe Thomasdatter af Bergen fik Bevilling at 

maa søge Godtfolk om Hjælp i Danmark til sin Huus- 

bonds Rantzon af Tyrkiet. 

F. m. Gr. a. v., at vi Margrethe Thomasdatter af vorKjøb- 
sted Bergen paa underdanigst Ansøgning og Begjering naadigst 
haver bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, 
at hun til sin Huusbonds Rantzon, som udi Tyrkiet for halvandet 
Aar. siden er fangen, Grodtfolk om Hjælp her udi vort Rige 
Danmark maa besøge lade. Cum* inhib. sol. Kjøbenhavn 16 
Juli 1655. R. IX. 504. (Conc. i Rigsarchivet.) 
Vittekind Huuses Bestalling for at være Lagmand 
udi Christiania. 

F. in. Gr. a. v., at vi naadigst haver forordnet og tilskik- 
ket os elskelige Vittekind Huus at være fuldmægtige Lagmand 
udi vor Kjøbsted Christiania, til saalænge vi derom anderledes 
tilsigendes vorder, og der at skulle skikke hver Maud, fattig 
og rig, Lov, Skjel og Ret efter Norges Lov, for hvilken hans 
Tjeneste han maa og skal opberge alt, hvis til Lagstolen udi 
for».® Oslo tillagt er og som hans Formand, som samme Lag- 
mands Bestilling hertildags forestaaet haver for hannem, havt 
haver, dog hvis hans Formand pro persona kan være med for- 
lenet, ikke hermed at være ment. Bedendes og bydendes derfor 
alle vore Undersaatter, som bygge og bo under for°® Lagstol, 
at I retter eder efter at annamme for^® Vittikind Huusen for 
eders rette Lagmand, gjørendes og givendes hannem hvis Ret" 
tighed, som I hans Formand for hannem gjort og givet haver 
og I eders Lagmand med Rette pligtig ere. Han skal igjen 
skikke eder alle og hver særdeles Lov og Ret og Skjel efter 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 449 

Norges Lov. Thi lader etc. Kjøbenhavn 17 Juli 1655. R. 
IX. 505. 

Hr. Gregers Krabbe, at tåge den tilbørlige Ed og 
Pligt af Vittekind Huus for sin Lagmands Bestilling 

i Christiania. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at eftersom vi naadigst haver 
antaget og bestillet os elskelige Vittekind Huus til at være 
Lagmand udi vor Kjøbsted Christiania efter afgangne Nils 
Hanssøn, da bede vi eder og naadigst ville, at I med forder- 
ligste af for»® Vittekind Huus den tilbørlig Ed og Pligt tager, 
paa det han udi for".® hans anbetroede Bestilling uden For- 
hindring kan indtræde. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 17 Juli 
1655. T. IX. 315. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Povel Hanssøn, at maa holde en Lygte og Fyr paa 
Lundesnes [o: Lindesnes.] 

F. m. G. a. v., at eftersom vi for godt og nødvendigt 
eragtet haver efter en stor Deel saavel fremmede som indlændiske 
Søfarende og Trafikerende, deres Forebringende og Bevilgning [o: 
Begjering] til Søfartens Befordring, og ved Guds Naades Hjælp, 
al Skades og Ulykkes Afvergelse paa Lindesnes en Lygte og 
Fyr skulde anrettes, hvilket udi Verk at stille og fremdeles at 
forestaa vi naadigst haver anbetroet os elskelige Povel Hans- 
søn, Borger og Indvaaner udi Christianssand, hans Livstid 
at beholde, da haver vi til des Fortsættelse og Vedligeholdelse 
naadigst for godt anseet, at af alle Skibe, Skuder og Farkoster, 
som losser eller lader udi vor Kjøbsted Bergen og derfra paa 
alle Ladepladser og Steder øster med Landet indtil Ba ah u us, 
af hver Lestes Drægtighed skal gives 2 Skilling danske, som af 
Tolderen paa enhver Toldsted, som de losser eller lader, derpaa 
Stedet skal annammes, saa at de efter rigtig Regnskab til hver 
Martini Dag kan vorde vores Lensmand over Agdesidens 
Lene, den som nu er eller herefter kommendes vorder, leveret, 
hvilken dennem igjen til for^® Povel Hanssøn imod nøiagtig 
Beviis for anvendte Bekostning og Umage aarligen skal tilstille. 
Og naar hans Bekostning er afbetalt, da hannem til Fyringens 
Vedligeholdelse noget vist at tillægges, eftersom erfares hvad 
samme Told aarligen kan indbringe. Og eftersom vi naadigst 
haver bevilget og tilladt denne vores Befaling at maa følge 
for".<> Povel Hanssøn hans Livstid uden nogen Fortrængsel, saa 
skal han være tiltænkt til for»? Fyring at forskaffe alt, hvis 



Digitized by VjOOQIC 



450 1655. 

dertil hører, 8aa der aldeles intet skal fattes eller forsdmmes, 
saafremt han agter denne vores Benaading at nyde, og han 
[for] den Skade, som ved Forsømmelsen kan tilkomme, ikke vil 
stande til Rette, som vedbør. Saa skal han og under denne 
Benaadings Forlust være forpligt for».® Lygte og Fyr at antænde 
aarligen paa den 10 Augusti og det saaledes continuere indtil den 
10 Martii næstefterfølgende. Hvorefter alle og enhver, som 
vedkommer, sig kunne vide at rette og forholde. Kjøbenhavn 
18 Juli 1655. R. IX. 505. 

Ove Bjelke fik Brev, at ingen Skibe, som kommer fra 

tydske Stæder, med [o: ved] Contoiret i Bergen maa 

anlægge imod Borgernes Privilegier. 

F. m. V. G. t. Vid, at for os underdanigst haver ladet 
andrage og berette Borgermester og Raad udi vor Kjøbsted 
Bergen paa menige Borgerskabs Vegne, hvorledes dennem udi 
adskillige Poster, deres Privilegier vedkommende, skal skee stor 
Indpas, dennem udi deres Næring og Handel ikke til ringe For- 
hindring, da ville vi derom saaledes have forordnet, at ingen 
fremmede Skibe, som kommer fra tydske Stæder, som de Con- 
torske selv ikke vedkommer eller tilhører, ved Contoiret maa 
anlægge, førend de paa Bergens Vaag deres Grods haver solgt 
og losset efter Privilegiernes Indhold. Skal ogsaa haves udi 
Agt, at al Styrtegods maales ved Byens edsvorne Maalere. 
Herforuden skulle de Contorske sig ikke med usedvanlig Skibs- 
fragtning, paa Holland og Spanien, og med Factori og frem- 
mede Handel sig befatte videre end vores naadigste Bevillinger 
og Friheder dennem egentlig tillader. I lige Maader skal og 
ingen Geseller tilstedes ved Contoiret sig at opholde og Handel 
briige, som ikke haver rigtig Testificats fra de Steder, som deres 
Herskab boer, at fremvise, hvem de tjene og tilhøre under 
Straf, som vedbør. Thi bede vi dig og naadigst ville, at du 
hermed haver god og flittig Indseende, at denne vores naadigste 
Villie udi aUe Maader efterkommes, paa det at vores Under- 
saatter ei sig derover med Rette skulde kunne have at besverge. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 18 Juli 1655. T. IX. 315. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe med flere fik Befaling anlan- 

gende Tvistighed imellem Tønsberg og Skien paa den 

ene og Christianssand paa den anden Side. 

F. III. Hilser eder os elskelige Hr. Gregers Krabbe til 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 451 

Torstedlnnd, Ridder, vor Mand, Raad og Statholder udi vort 
Eige Norge, Hr. Henning Walkendorf til Grlorup, Ridder, 
Vincents Bildt til Nes og Jørgen Bjelke til Østeraat, 
vore Mænd, Tjenere og Befalingsmænd over Akershuus, Brats- 
berg, Tønsberg og Agdesidens Lene, kjærligen med Grud 
og vor Naade. Vider, at eftersom Borgermester og Raad udi vore 
Kjøbsteder Tønsberg og Skien sig underdanigst beklager, at 
dennem imod deres Privilegier skal skee nogen Indpas udi deres 
Handel og Næring af Borgerskabet udi vor Kjøbsted Christians- 
sand, da bede vi eder og naadigst ville, at I med forderligste 
paa en beleilig Tid og Sted for»® Borgermester og Raad, saavel 
af be*.® Tønsberg og Skien som Christianssand, for eder fordrer 
med deres Privilegier og dennem derpaa alle siden herom med 
Flid forhører og siden efter for'».® Byers Privilegiers Indhold 
udi forbe*® tvistige Poster, som dennem om deres Handel og 
Trafik imellem er, træffer saadan Lighed, at den ene saavelsom 
den anden By kan blive ved Magt. Hvis I og herudinden for- 
rettendes vorder, derom ville vi naadigst, at I udi vores Kant- 
selli eders underdanigste Relation skal indskikke, at vi derefter 
siden herudinden kan lade gjøre saadan Anordning, som tjenst- 
ligst og bedst kan eragtes. Ladendes det ingenlunde. Kjøben- 
havn 20 Juli 1665. T. IX. 316. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne, at blive her neder til Prindsens 
Hylding. 

F. in. V. Gr. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du efter 
din underdanigste Anmodning og Begjering maa forløves at 
forblive her neder i vort Rige Danmark, der dine magtpaalig- 
gende Erinder at forrette, indtil vores elskelige kjære Søns 
Prindsens Hylding her i vor Kjøbsted Kjøbenhavn overstanden 
er. Kjøbenhavn 21 Juli 1655. T. IX. 317. (Conc. i Rigsarkivet.) ^ 
Jørgen Friis [fik] Forlov til paa Foraaret. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du efter 
din underdanigste Anmodning og Begjering maa forløves her 
neder i vort Eige Danmark indtil paa Foraaret at forblive, der 
dine magtpaaliggende Erinder at forrette. Kjøbenhavn 21 Juli 
1655. T. IX. 317. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Brostrup Gedde fik Brev anlangende Claus Rasmus- 
søn paa sin egen og de Øresundske og Rødhammerske 
Participanters Vegne. 

F. in. V. G. t. Eftersom Claus Rasmussøn og hans Med- 



Digitized by VjOOQIC 



462 1655. 

participanter adi det Øresundske og Bødhammerske Kobberverker 
til første Herredage udi vort Rige Norge haver indstevnet den 
imellem dennem og de Røroske Participanter afsagte Obergamts- 
dom, da ere vi naadigst tilfreds, at he\^ Rødhammerske og Øre- 
sundske Participanter maa deres Arbeid ved samme Verk fort- 
sætte med hvis Erts, som allerede vunden er eller herefter 
vindes kan, indtil be^® Sags endelige Uddrag til for'^.® Herredage, 
da enhver videre skal vederfares, hvis billigt og ret eragtes 
kan, derefter du dig kan vide at retfce og forholde. Cum elaus. 
consv. Kjøbenhavn 21 Juli 1655. T. IX. 317. (Conc. i Rigg- 
arkivet.) 
Erik Banner, om 500 Rigsdaleraf Giske Gods i Norge. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi dig naadigst vil have forundt, 
beregnet fra Pbilippi Jacobi sidstforleden, aarligen, indtil anden 
Anordning skeer, 500 Rigsdaler af Giske Gods i vort Rige Norge» 
som dig af samme Godses Porpagtere aarligen, som forskrevet 
staar, skal vorde erlagt. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 21 Juli 
1655. T. IX. 318. 

Hr. Gregers Krabbe, at Erik Banner aarligen maa 
bekomme 500 Rigsdaleraf Giske Godses Forpagtere. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst haver forundt og 
bevilget at os elskelige Erik Banner til Boserup, vor Mand og 
Tjener, maa bekomme af Giske Godses Forpagtning 500 Rigs- 
daler, det vi eder til Efterretning ville vide lade, at I dennem, 
som for^i® Gods udi Forpagtning haver, kan tilholde, at hannem 
aarligen, indtil anden Anordning skeer, for^® Penge i rette Tide 
erlægges og fornøies. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 22 Juli 
1655. T. IX. 318. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne, at betale Selius Marselius 3000 Rigs- 
daler af Lenets Indkomst af de Penge, Kongen var 
Hertug Ernst Gynther skyldig, eftersom de ei efter 
forrige Indvisning i Langesunds Told kan bekommes. 

F. III. V. G. t. Eftersom os elskelige Selius Marselius, 
Indvaaner i vor Kjøbsted Christiania, haver tilforn bekom- 
met vores naadigste Befaling til os elskelige Hr. Sivert Urne 
etc., sub dato 30 December 1653, paa 6000 Rigsdaler, som han- 
nem var gjort Indvisning for udi Langesunds Told af de Penge, 
som vi Hs Kjærlighed Hertug Ernst Gynther, Hertug til Sies- 
vig-Holsten etc, vores elskelige kjære Fætter, skyldig er, og 
til forleden Kiler Omslag 1654 skulde have været betalt, da 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 353 

efterdi be^® Selins Marselius for os underdanigst haver ladet 
andrage, at han ei mere af samme Assignation end 3000 Rigs- 
daler med derpaa løbende Bente bekommet haver, underdanigst 
derfor begjerendes, at han de øvrige 3000 Rigsdaler med sin 
paaløbende Rente fra [vort] Brevs Dato, som forskrevet staar, af 
eders Len maatte bekomme, da ere vi naadigst tilfreds, at du 
he^? Selius Marselius paa hans Ansøgning af dit Lens visse og 
uvisse Indkomst udi nærværende Aar maa lade bekomme de 
3000 Bigsdaler med des paaløbende Rente, sex pro cento, bereg- 
net fra den 30 December 1653, som forskrevet staar, tagendes 
derpaa hans Beviis, derefter det dig og saaledes udi dit Lens 
Regngkab paa vores Renteri skal blive godtgjort. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 23 Juli 1655. T. IX. 318. 
M. Marcus Christenssøn [Humble] fik Bestalling at 
være Bisp udi Stavanger. 

F. m. G-. a. v., at eftersom os elskelige, hæderlig og høi- 
lærde Mester Marcus Christenssøn er nu retteligen udvalgt og 
kaldet til Superintendent at være udi Stavanger Stift efter af- 
gangne Mester Thomas Cortssøn [Wegner] og nu haver gjort 
sin Eed, samme sit Embede og Kald af hans yderste Formue 
christeligen, troligen og gudfrygteligen at skulle forestaa, da 
have vi af vor synderlig Gunst og Naade bevilget, samtykt 
og stadfæst, og nu med dette vort aabne Brev bevilger, sam- 
tykker og stadfæster for»*.® Mester Marcus Christenssøn Super- 
intendent at være udi toT^? Stavanger Stift og til samme hans 
Bestilling at skulle have, nyde, bruge og beholde al hvis Rente 
og Rettighed, en Superintendent der sammesteds er tillagt og 
dertil bør at ligge med Rette. Og skal han derimod være for- 
pligt sit Embed og Kald troligen og retteligen at forestaa, 
som en christelig Superintendent bør at gjøre, og have flittig 
Indseende med, at Guds Ord prædikes og læres rent og purt 
aUevegne der udi Stiftet ; desligeste at Skolerne med gode skik- 
kelige Personer til Skolemestere, som Ungdommen udi Guds- 
frygt og boglige Kunster retteligen kan opdrage, bliver forsør- 
get og at altingest med Religionen ganger skikkeligen til efter 
Ordinantsens Lydelse, og udi Yisitats og anden Bestilling, som 
hans Embede udfordrer, sig flitteligen og uforsømmelig lader 
befinde. Thi bede vi og byde alleProvster og Prester udi for»® 
Stigter, at I retter eder efter at kjende og holde for^.« Mester 
Marcus Christenssøn for eders Superintendent og værer hannem 

Norske Rigs-Registr. 23 



Digitized by VjOOQIC 



354 1655. 

hørige og lydige. Sammeledes befale vi vore Fogder og Em- 
bedsmænd der sammesteds, at I hannem paa vore Vegne til 
Rette forsvarer og haandhæver, ei tilstedendes hannem at ufor- 
rettes eller Forfang at skee udi nogen Maader. Cum inhib. sol. 
Kjøbenhavn 24 Juli 1655. R. IX. 506. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Aaben[t] Brev til alle Stænder udi Stavanger Stift 
at være M. Marcus Christenssøn [Humble] beforderlig 
udi sit Bispe-Embede. 

F. m. Hilse eder alle vore kjære, troe Undersaatter, 
menige Adel og Ridderskab, Fogder og Lensmænd, som bygge 
og bo over al Stavanger Stift udi vort Rige Norge, kjærligen 
og evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom os 
elskelig, hæderlig og høilærd Mester Marcus Christenssøn nu 
rettelig udvalgt og kaldet, saa og tilforordnet til Superinten- 
dent at være udi for**.® Stavanger Stift efter afgangne Mester 
Thomas Cortsson [Wegner] og for»? Mester Marcus Chri- 
senssøn nu haver gjort os sin Eed, samme sit Embede og Eald 
troligen og retteligen af hans yderste og høieste Magt og For- 
mue at skulle forestaa, hvortil Gud hannem sin Naade forlene, 
da hvis som for>><» M. Marcus Christenssøn nogen eders Hjælp 
og Bistand behov haver udi de Sager, hans Embede er anrø- 
rendes, bede vi eder alle og hver særdeles strengeligen befale, 
at I hannem paa vore Vegne derudinden ere bestandige og 
hannem derhos haandhæver og beskjermer. Ladendes det in- 
genlunde. Kjøbenhavn 24 Juli 1655. R. IX. 506. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev anlangende Oluf 
Knuds SØ n Rolf stad, sometKvindfolk haver besovet. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom vi af eders underdanigste 
Angivende naadigst kommer udi Forfaring, hvorledes en ung 
Karl udi Gudbrandsdalen, ved Navn Oluf Knudssøn Rolfstad, 
skal være beskyldt for at have besovet en Mauds Datter sam- 
mesteds, hvorfore Dom over hannem skal være forhvervet efter 
Kvindfolkets Sigtelse til Leiermaals Bøder at udgive og staa 
aabenbare Skrifte, og efterdi for»® Oluf Knudssøn høiligen skal 
benegte sig at være hendes Barns Fader og derfor ei med god 
Samvittighed paa en løgnagtig Bekjendelse skulle kunne ud- 
staa Kirkens Disciplin, som dog indstændig skal begjere at 
tilstedes at komme til Guds Bord, da have vi ikke billigt kun- 
net eragte, at for»? Oluf Knudssøn efter saa høi Benegtelse 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 355 

skulle nødes til offentlig Absolution, men ere naadigst tilfreds, 
at han til hemmelig Absolution tilstedes og det som en særde- 
les Benaading for sine Aarsager at optages. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 24 Juli 1655. T. IX. 319. (Orig. og Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Hr. Qregers Krabbe, at forsvare sig med Lov og Ret 
imod en Prest af Norge ved Navn Hr. Jonas Pederssøn. 

F. in. V. s. Gr. t. Hvad den Prest af Norge, ved Navn 
Hr. Jonas Pederssøn, for os underdanigst imod eder haver ladet 
andrage, kan I af hosføiede hans overgivne Supplication og Do- 
cumenter videre see og erfare. Thi bede vi eder og naadigst 
ville, at I eder for hans Angivelse ved Lov og Ret imod han- 
nem tilbørlig forsvarer ^og Dommen siden til videre Efter- 
retning i vores Kantselli nederskikker. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 25 Juli 1655. T. IX. 319. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Anders Jenssøn Hellekande fik Brev at nyde sine 

Bestillinger til en Sag til Herredag er dømt. 

F. rn. Gr. a. v., at eftersom Anders Jenssøn Hellekande, 
Borgermester i vor Kjøbsted T hr ond hjem, for os underda- 
nigst klageligen haver ladet andrage, at han af Lagmanden i 
vor Kjøbsted Throndhjem skal være dømt fra sin Fred af Aar- 
sag, at han ikke hans Dom strax efter forelagte Tider med 
Betaling haver villet efterkomme, uanseet at han skal have 
begjeret Dilation, indtil han efter Stevnings Forkyndelse til 
første Herredage i vort Rige Norge samme Sag havde indstevnet, 
haver og derforuden skriftlig og mundtlig tilbødet at stille 
Borgen og Caution indtil Sagens Uddrag eller og Capitalen udi 
god Forvaring at deponere og nedersætte, hvilket altsammen 
dog ei er bl even agtet eller anseet, underdanigst derfor be- 
gjerendes, at han for samme Lagmands Dom paa hans Fred 
maa være forskaanet indtil Sagens Uddrag til be*9 Herredage, 
saa at han imidlertid sine Bestillinger tilbørligen kan forestaa, 
da have vi paa saadan hans underdanigste Anmodning og Be- 
gjering naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og 
tillade, at for".® Anders Jenssøn Hellekand maa nyde sin Fred, 
saa at be^ Lagmands afsagte Dom ikke skal komme hannem 
til nogen Forhindring paa Æren i nogen Maader, men skal og 
maa herefter som tilforn, indtil Sagens endelig Uddrag til Her- 
redage, sine Bestillinger for den Sag nyde og betjene. Kjø- 
benhavn 26 Juli 1655. R. IX. 507. (Conc. i Rigsarkivet.) 

23* 



Digitized by VjOOQIC 



356 1655. 

Hr. Grregers Krabbe fik Brev anlangende Morten 

Laur[it]s8øn [o: Sand] om en Mølle paa 

Strømseie [o: Strømsø]. 

F. III. V. 3. G. t. Eftersom Morten Lauritssøn for os un- 
derdanigst haver ladet andrage, at hannem skal være bevilget 
og tilladt af 08 elskelige Hr. Christopher Urne til Aasmark, 
Ridder, vor Mand, Raad, Rigens Kantsler og Embedsmand paa 
vort Slot Dragsholm, at lade opbygge en Vandmølle paa 
Strømseie ved Bragernes i Elvens Stryd [o: Stryk?], hvor 
det beleiligst skee kunde, og naar be*« Mølle blev forferdiget, 
opbygt og kom til Brug, da skulde han den ved en Sorenskri- 
ver og sex Mænd lade sætte og taxere, hvad han deraf aarligen 
skulde give i Landskyld efter be^*^ Hr. Christopher Urnes ud- 
givne Brevs videre Formelding, underdanigst derfor begjerendes, 
at det hannem nu maatte forundes for den Landskyld, som 
for^f Mølle er taxeret for af Sorenskriveren og sex Mænd, nem- 
lig aarligen sex Ort. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I 
eder om des Beskaffenhed med Flid erkyndiger og, dersom I 
eragter, at he^? Morten Lauritssøn ei mere af samme Mølle til 
aarlig Landskyld kan udgive end, som forskrevet staar, da ere 
vi naadigst tilfreds, at I hannem det derfor forunder, men der- 
som han mere deraf give kan, da haver I med hannem at 
handle og paa vores naadigste Ratification til Ende gjøre, hvad 
aarligen af samme Mølle til Landskyld udgives skal. Cum 
claus. eonsv. Kjøbenhavn 26 Juli 1655. T. IX. 319. (Orig. 
i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev, at Guillaume Mariette maa igjen 

bekomme de Penge, som han haver deponeret for 

hans Skib i Bergen. 

F. in. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at Guil- 
laume Mariette af Dunkerken maa igjen bekomme de Penge, 
som han befindes at have deponeret i vor Kjøbsted Bergen for 
hans Skib, som af Toldbetjenten der sammesteds for nogen Tid 
siden er bleven udi Arrest tågen. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 26 Juli 1655. T. IX. 320. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Claus Andersson at være Stigtskriver over Brats- 
berg Len. 

F. III. Qr. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa et os elskelige Hr. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 357 

Sigvard Urne til Raarup etc, hans udgivne Brev til Claus 
Anderssen at være Stigtskriver over Bratsberg Len, hvilket 
lyder Ord efter andet, som følger: 

J®g) Sigvard Urne til Raarup etc., kjendes og gjør hermed 
vitterligt, at have paa høibe^® Egl. Maj.s, min allernaadigste 
Herres, Vegne antaget og tilbetroet, og nu hermed antager og 
tilbetroer ærlig og velagt Mand Claus Anderssen, Egl. Maj.s 
forrige Foged over Thelemarkens Fogderi, at være Stigtskriver 
over Bratsberg Len, og eftersom Stigtskriveren her i Norge 
over al Søndenfjelds er befalet at have Opsigt med Eirkernes 
Gaarde og Grods, item samme Gaarde og Jorde i Førstebygsel 
og Tredieaarstage bortleier, naar de ledig falder, da haver 
jeg paa merhøibe^^ Egl. Maj.s naadigste Behag for^*.® Claus 
Anderssen Stigtskriveriet paa samme Maner her i Lenet be- 
falet at antræde til Philippi Jacobi Dag førstkommendes og sin 
Livstid betjene, om han sig med Eirkernes Regnskab efter derom 
Egl. Maj.s Forordning retter og ellers til hver Philippi Jacobi 
Dag leverer til Egl. Maj.s Lensmand her paa Stedet, hvis 
Penge [han] i Førstebygsel og Tredieaarstage annammer, med 
der paa rigtig Regnskab, hvoraf han for hans Tjeneste ny der 
den Tiende Penge, som Egl. Maj. Fogderne naadigst haver for- 
undt, og ellers den Løn af Eirkerne, som Recessen hannem til- 
holder og hans Formand effcer Egl. Maj.s naadigste BeviUing 
fulgt haver, hvorimod han haver flittig at tåge i Agt Eirkernes 
Regnskab, Bygninger, Reparering, Ornamenter og des Indkomst 
og Tillæg i alle Maader, som han agter at forsvare. Befaler 
derfor alle og enhver, som Eirkernes Gaarder og Jorde nu brager 
og herefter til Brugs bekommer, og er [o: at være] for°o Claus 
Anderssen paa Egl. Maj.s Vegne hørig og lydig og hannem til 
rette Tid betaler Førstebygsel og Tredieaars Holding og til 
Eirkevergerne den aarlig Landskyld af samme Gaarde. Item 
befales Eirkevergerne, som nu er og herefter vorder, at I og- 
saa er hannem hørig og lydig og til de Terminer, han eder fore- 
skriver, med eders Regnskaber og Maalsbreve indstiUer. Hvor- 
efter alle Vedkommende sig haver at rette under tilbørlig Straf. 
Actum Skien den 24 December Ao. 1654 (L. S.)* Sivert Urne. 

Da have vi for**® udgivne Brev udi alle des Ord, Clausu- 
ler og Punkter, som foreskrevet staar, naadigst ■ confirmeret, 
fuldbyrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, fuldbyrder 



Digitized by VjOOQIC 



358 1655. 

og stadfæster. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 27 Juli 1655. E. 
IX. 507. 

Hr. Haaken Olssøn Bingsa|ker fik Bevilling at maa 
befordres til Kald, hvor han lovligen kan vorde 

kaldet. 

F. HE, Gt, a. v., at eftersom nærværende Hr. Haaken Ols- 
søn Ringsaker, Prest til Tønset i Østerdalen i vort Sige 
Norge, for os underdanigst lader andrage og klageligen give til' 
kjende, hvorledes han ungefehrfor 4 Aar siden sig adi Leiermaal 
med et Evindfolk forseet haver, hvorfor han fra Ealdet entle- 
diget er, underdanigst begjerendes vi hannem samme sin ¥ot- 
seelse naadigst ville efterlade og igjen [til] det Kald, hvor det 
lovligen skee kan, at maatte befordres, da efterdi vi af for*!^ 
Hr. Haaken Olssøn for os fremviste Skudsmaal og skriftlig 
Enndskab naadigst erfarer, at han sig baade, førend han for- 
skrevne Forseelse begangen haver, saavelsom siden skikkeligen 
og vel forholdet haver, da haver vi hannem samme Forseelse 
naadigst eftergivet, saa og bevilget og tilladt, at han igjen til 
Prestekald maa befordres, hvor det i vore Biger Danmark og 
Norge efter Ordinantsen og andre om Eald ndgangne Forord- 
ninger lovligen skee kan, dog skal han tiltænkt være sig ei 
mere ndi slige eller andre Forseelser at lade befinde, saafremt 
denne vores Benaadning ei skal være forbrudt og derfomden 
straffes, som vedbør. Ejøbenhavn 27 Juli 1655. B. IX. 508. 
(Conc. i Bigsarkivet.) 

Ove Bjelke, at hjælpe Johan Hermandssøn, Messing- 

slager, til Bette hos Borgermester ogBaad i Bergen 

efter hans Snpplications Indhold. 

F. ni. V. Gt. t. Hvad Johan Hermandssøn, Messingslager, 
hos os underdanigst supplicando haver ladet andrage, kan du 
af hosføiede hans Supplication videre see og erfare. Thi bede 
vi dig og naadigst ville, at du tilholder os elskelige Borger- 
mester og Baad udi vor Ejøbsted Bergen, at de hannem der- 
adi, hvis Bet og forsvarligt kan være, lader vederfares. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 27 Juli 1655. T. IX. 320. (Conc. i 
Bigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbe fik Brev anlangende at Jacob Enoff 
maa af Fængsel løslades. 

F. ni. V. s. Gt, t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at 
Jacob Enoff, som paa vort Slot Baahuus over et Aar udi 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 359 

Fængsel haver været anholden for hans grove begangne Forse- 
else, maa denne G-ang benaades og af hans Fængsel løslades, 
dog skal han sig tilforpligte, ei mere udi slige grove Forseelser 
at finde lade under høiere og større Straf. Cnm claus. consv. 
Kjøbenhavn 27 Juli 1655. T. IX. 321. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. G-regers Krabbe om M. Troels Nilsson og Beotor 
scholæ i Christiania om et Aars Afgift af hans 
geistlige Grods, han med resterer. 

F. ni. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, hvorledes 
Sognepresten udi vor Kjøbsted Christiania, Mester Troels Nilsson, 
saavelsom Beotor scholæ, endnu skal staa tilbage med det fulde 
Aars Indkomst af deres geistlige G-ods .udi Kapitlet, som af 
alle og enhver over begge Bigeme, som nogen Beneficia nyder, 
udi trende Aar var bevilget at udgives, hvilket de andre vore 
troe og lydige Undersaatter kunde gi ve ondt Exempel, besynder- 
ligt efterdi deres Indkomst skal være med de største udi Ka- 
pitlet. Da bede vi eder og naadigst ville, at I for»® M. Troels 
Nilsson saavelsom Bectorem scholæ lader tiltale, om de ei lige- 
saavel, som andre vore Undersaatter pligtig ere, den udlovede 
et Aars Indkomst af deres geistlig Gods strax at ei*lægge og 
for Forsømmelse at stande til Bette. Cum claus. consv. Kjø- 
benhavn 28 Juli 1655. T. IX. 321. (Orig. og Conc. i Bigs- 
arkivet.) 

Anders Madssøn, Borgermester, fik Confirmation 
paa et Vincents Bildt med hannem gjort Mageskifte. 

F. III. G-. a. v., at eftersom os elskelige Vincents Bildt 
etc. haver paa vore Vegne og vores naadigste Batiftcation gjort 
et Magelang med os elskelige Anders Madssøn, Borgermester 
udi vor Kjøbsted Tønsberg, hvorpaa nu søges vores naadigste 
Confirmation, og lyder samme Mageskifte Ord effcer andet, som 
følger: 

Eftersom den stormægtigste og høibaarne Fyrste og Herre, 
Hr. Fredrik den Tredie etc, alles vores allemaadigste Herre og 
Kenning, haver sin Missive naadigst ladet udgaa, sub dato 
Akershuus den 31 Augusti 1648, at Lensmændene her udi 
Norge maa handle med høibe^» Kgl. Maj.s Undersaatter her i 
Lenene, som Gods til Mageskifte underdanigst ere begjerendes, 
at de formedelst stor Bekostning til Danmark og tilbage igjen, 
som de ellers skulde anvende, skulde give dobbelt saameget til 
Vederlag til Hs Kgl. Maj. og Kronen imod det, de bekomme. 



Digitized by VjOOQIC 



360 1655. 

dog paa høibe^® Hs Kgl. Maj.s naadigste Ratification, efter 
mere høibe^ Hs Egl. Maj.s Missives Indhold, saa efterdi ærlig, 
viis og velforstandig Mand, Anders Madssøn, Borgermester 
udi Tønsberg, haver bebrevet og skjødet til høibe** Hs Kgl. 
Maj. og Norges Krone 3 Bismerpund Smør ndi enGaard, navn- 
ligEngøen liggendes paaTjømø udi Brunla Len, med Byg- 
sel efter derpaa hans udgivne Skjødes videre Indhold, da haver 
jeg, Vincents Bildt til Nes etc., efter forberørte Hs Kgl. Maj.s, 
min allernaadigste Herres, Missive derimod skjødet og bort- 
skiftet, og nu med dette mit aabne Brev skjøder og bortskifter 
fra høibe^ Hs Kgl. Maj. og Norges Krone og til iotV" ærlig, 
viis og velforstandig Mand, Anders Madssøn, hans Hustru Ka- 
ren Olufsdatter [Stranger] og deres Arvinger efterskrevne 
ubygt Ødegaard, Jakobsrød, skylder aarligen Smør V/% Bis- 
merpund med Bygsel, liggendes paaNøterøen udi for^® Tøns- 
berg Len, med al des Herlighed, Bente og rette Tilliggelser, 
som er Eng, Skov og Mark, Fiskevand og Fægang, vaadt og 
tørt, inden Markeskjel og uden, med Lotter og Lunder, aldeles 
intet undertagendes i nogen Maader, som der nu tilligger og 
af Arilds Tid tilligget haver og bør dertil at ligge med Rette, 
fori>.^ Borgermester Anders Madssøn, hans Hustru og deres Ar- 
vinger skal have, bruge og beholde for et evigt ugjenkaldendes 
Odel og Mageskifte og høibe^® Hs Kgl. Maj. og Norges Krone 
ingen ydermere Lod, Del eller Rettighed at have til eller udi 
for»l« Jakobsrød eller noget af des Tilliggende efter denne Dag 
udi nogen Maade. Thi bepligter jeg mig paa høibe^^ Hs Kgl. 
Maj.s og Kronens Vegne efter forberørte Hs Kgl. Maj.s naa- 
digste Missive at frihjemle og fuldkommeligen tilstaa be^^ An- 
ders Madssøn, hans Hustru og deres Arvinger forbe^® Kgl. Maj.s 
og Kronens Gaard og Grods med al des Rente og rette Tillig- 
gelse samt Bygsel og anden Herlighed, eftersom forskrevet 
staar, for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale med Rette 
udi nogen Maader. Skeede det saa imod Forhaabning, at for^^.* 
Ødegaard Jakobsrød eller noget des Tilliggende blev forbe^^Anders 
Madssøn, hans Hustru eller deres Arvinger afvunden udi nogen 
Dom eller Rettergangformedelst nogen Vanhjemmels Brøsts Skyld- 
da bepligter jeg mig paa høibe^® Hs Kgl. Maj.s og Kronens Vegne 
at forskaffe og vederlægge forbe^^ Borgermester eller hans Ar- 
vinger saa godt og velbeleiligt Gods igjen inden 6 samfulde 
Uger demæsteffcer eller og hver sin forrige Anpart uden Hin- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 361 

der eller Forfang igjen at tilvige, saa det paa begge Sider skal 
blive holdet hveranden skadesløs i alle Maader. Til Vidnes- 
bjrrd, at saaledes fast og uryggeligen holdes skal, som for- 
skrevet staar, saafremt høibe^ Hs Kgl. Maj. for°? Mageskifte 
naadigst ratificerendes vorder, da haver jeg mit Signet heme- 
den trykt og med egen Haand underskrevet. Actnm Egl. Maj.s 
Graard Sem for Tønsberg Len den 13 Juni Ao. 1654 

(L. S.)* Vincents Bildt, egen Haand. 

Da ville vi for"»» Vincents Bildts Forretning herom, efter- 
som det heroven findes indført, adi alle des Ord, Claosuler og 
Punkter, som forskrevet staar, naadigst have oonfirmeret, fold- 
byrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, fuldbjrrder og 
stadfæster. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 2 August 1655. R. 
IX. 508. 

Nogle Lensmænd fik Breve anl. dennem, som vægrer 
sig specialiter at tolde af de Skuder, som er under 

50 Lester. 

F. m. V. s. Gr. t. Vider, at eftersom hos os underdanigst 
andrages og berettes, hvorledes nogle af Borgerskabet saa og 
fremmede paa en Del Toldsteder i vort Rige Norge sig skal 
besverge, at af Skiberumme under 50 Lesters Drægtighed herefter 
specialiter at skulle fortoldes, da effcerdi at andre vores Under- 
saatter derudi vort Rige Norge saavelsom fremmede baade af En 
gelske og Hollænder sig dertil bekvemme, da bede vi eder og naa- 
digst viUe, at I dennem udi eders Len, som sig herimod sætter, al- 
vorligen tilholder, at de tillige med andre vores Undersaatter 
saavelsom fremmede saadan vores naadigste Villie og Anord- 
ning efterkommer, saafremt de ikke derfor vil stande tilBette, 
som vedbør. Cum daus. consv. Ejøbenhavn 2 August 1655. 
T. IX. 321. (Orig. i Eigsarkivet.) 
Hr. Gregers Erabbe. Hr. Iver Erabbe. Hr. Henning 

Walkendorf. Jørgen Bjelke. Holger Vind. 

Borgermester Anders Madssøn fik Confirmation paa 

et Mageskifte med Eirken der sammesteds. 

F. III. 6. a. v., at eftersom hos os underdanigst søges og 
begjeres vores naadigste Confirmation paa et os elskelige Bor- 
germester og Raad udi vor Ejøbsted Tønsberg, deres Mage- 
skiftebrev til os elskelige Anders Madssøn, Borgermester der 
sammesteds, udgivet, som lyder Ord efter andet, som følger: 

Borgermester og Raad udi Tønsberg kjendes og hermed 



Digitized by VjOOQIC 



362 1655. 

gjør vitterligt for alle, at efteraom den Dannemand, Anders 
Madssøn, Borgermester sammesteds, nogen Tid lang haver havt 
og fulgt et lidet Stykke Jord eller Løkke, kaldes Kirkeløk- 
ken, næst ovenfor St. Peters Kirkegaard her sammesteds, nu 
vor Frue Kirke tilhørig, skylder aarligen en Bigsort, hvilken 
forbe^® Anders Madssøn, Borgermester, haver søgt og begjeret 
fra Kirken for nøiagtig Vederlag sig at maatte forundes, hvor- 
imod han sig erbød til fuldkommen Vederlag at ville give og 
Kirken udlægge 18 Bismermarker Smør aarlig Landsskyld 
udi en Graard, Grutterød kaldet, her udi Slagen Sogn næst 
ved Byen beliggende, som han for Odel og Eiendom kjøbt og 
sig tilforhandlet haver, da efterdi saadan hans Begjering ingen- 
lunde er eller kan være Kirken skadelig, mens mere gavnlig, 
idet ikke alene gives dobbelt mens langt mere end dobbelt, 
have vi, som dette Steds nværdige Øvrighed og Kirkens For- 
svar saadan hans Begjering ei vidst at vægre, mens hannem 
samme Mageskifte paa Kgl. Maj.s, vor allernaadigste Herres, 
og den gunstige høie Øvrigheds naadigste og gunstigste Behag 
consenteret og bevilget, saa han forbe^® begjerte Kirkeløkken 
herefter for sig og sine Arvinger fri og frelselig skal følge, 
nyde og beholde og Kirken derimod udi lige Maader til evindelig 
Eiendom følge og have de 18 Bismermarker Smør aarlij; Land- 
skyld udi forbe*® G-aard Grutterød, dog be*? Anders Madssøn der- 
paa selv at forskaffe Kgl. Maj.s naadigste Ratification. Des 
til ydermere Vidnesbyrd under paatrykt vores Stads Sekret og 
til videre Sandheds Vidskab forseglet og underskrevet af os 
efternævnte: Jacob Christenssøn, Laurits Tuurmand, Simmen 
Christenssøn, Henrik Clanssøn og Mogens Henrikssøn [Stolten- 
berg], Raadmænd og Kirkens Forstandere. Actum Tønsberg 
den 28 November Ao. 1654. Jacob Christenssøn, egen Haand 
(L. S). (L. S.) Laurits Tuurmand, (L. S.). Simmen Christenssøn 
egen Haand (L. S.). (L. S.) Mogens Henrikssøn egen Haand. 

Da efterdi vi af os elskelige Vincents Bildt til Nes, 
hans underdanigste Erklæring naadigst erfarer, for^*.® Mageskifte 
at være Kirken gavnlig og ikke skadelig, haver vi det i alle 
des Ord, Clausuler og Punkter, som det heroven findes indført, 
confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, 
fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 3 Au- 
gust 1655. R. IX. 510. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 363 

Johan Martinus Stobeus fik Bevilling at maatte 
aarligen tvende Oxehoveder Frants [o: Fransk] Viin, 
tvende Oxehoveder Brændeviin og et Oxehoved 
Viinedikke toldfri indføre. 
F. III. Gr. a. v., at vi naadigst haver bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilger og tillader, at Johannes Martinus 
Stobeus, Medicus paa vort Slot Baahuus, maa aarligen til hans 
Apotheks Underholdning nyde Toldfrihed paa tvende Oxehove- 
der Brændeviin, tvende Oxehoveder Fransk Viin og et Oxehoved 
Edikke. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 3 August 1655. B. 
IX. 511. 
Hr. Henning Walkendorf, at lade Selius Marselius 
bekomme af Langesunds Toldkiste 2391 Bigsdaler 
7 Skilling, naar den først bliver aabnet. 
F. ni. V. 8. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
lader os elskelige Selius Marselius, Indvaaner i vor Kjøbsted 
Christiania, eller hans Fuldmægtige paa Ansøgning bekomme 
2391 Bigsdaler 7 Skilling af Langesunds Told, naar Toldkisten 
der sammesteds først herefter vorder aabnet, for Stangjem, 
som han til vores Fomødenhed paa Bremerholm leveret haver, 
tagendes derpaa hans Beviis, deretter det og saaledes paa til- 
børlige Steder udi Toldregnskaberne skal vorde godtgjort. Kjø- 
benhavn 3 August 1653. T. IX. 322. 
Johan Graarman fik Brev Hugo Lente anlangende. 
P. m. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du af 
Toldpengene i vort Eige Norge lader erlægge til Hugo Lente 
af Ltlbeck eller hans Fuldmægtige fem Tusinde Bigsdaler imel- 
lem Martini og Juul førstkommendes, saa og imellom Mai og 
St. Hansdag tilkommendes Aar 1656 3638 Bidsdaler 3 Ort 14 
Skilling, nok imellem Martini og Juul i samme Aar 5000 Bigs- 
daler og siden imellem Mai og St Hansdag 1657 3000 Bigsda- 
ler, hvilket du i saa Maader paa den med ham gjorte Contract 
haver at afskrive, indtil saalænge at den Sum, som samme 
Contract omformelder og omforskrevet staar, ganske er af betalt. 
Cum claus. eonsv. Kjøbenhavn 4 August 1655. T. EX. 322. 
Holger Vind fik Brev om nogle Egeplanker af den 
forrige Foged at annamme. 
F. m. V. G^. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du lader 
annamme de Egeplanker af den forrige Foged i Brunla Len, 
som for nogen Tid siden der er bleven strandet, og dennem 



Digitized by VjOOQIC 



364 1655. 

siden paa en beleilig Sted lader henlægge, hvor de med forder- 
ligste kan afhentes med det Skib, som dertil af os elskelige Hr. 
Joohum Grersdorff etc. vorder opskikket. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 4 August 1655. T. IX. 322. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Fredrik Urne, af sit Lens Indkomst at betale Chri- 
stopher Gabel 702 Rigsdaler for Viin 
til Hofhalting. 
F. III. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du af 
dit Lens visse og uvisse Indkomst i nærværende Aar lader 
levere os elskelige Christopher Gabel, vores Kammerskriver, 
702 Bigsdaler for Viin, som til vores Hofhaltings Fornødenhed 
er bleven leveret, tagendes derpaa hans Beviis, derefter det dig 
og saaledes udi he^ dit Lens Regnskaber paa vores Benteri skjJ 
blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 7 August 1655. 
T. IX. 323. 

Fredrik Urne, at betale Jan Michelssøn af sit Lens 
Indkomst 2000 Bigsdaler. 
F. III. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du af 
dit Lens visse og uvisse Indkomst i nærværende Aar lader 
levere til Jan Michelssøn, Borger og Indvaaner i vor Kjøbsted 
Kjøbenhavn, 2000 Bigsdaler, tagendes derpaa hans Beviis, 
det dig og saaledes udi be^ dit Lens Regnskaber paa behørige 
Steder skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
7 August 1655. T. IX. 323. 
Fredrik Urne, at nedskikke den Dalers paabud[ne] 
Bygningsskat i sit Len. 
F. ni. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du med 
forderligste hid nedskikker og paa vores Renten levere lader 
den ene Dalers paabudne Bygningsskat udi dit Len, beregnet 
fra Philippi Jacobi 1654 til Aarsdagen 1656. Kjøbenhavn 7 
August 1655. T. IX. 323. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Selius Marselius fik Confirmation paa Rente- 
mesterens Contract, om hvis han paa Holmen 

har leveret. 
F. m. G. a. v., at eftersom os elskelige Selius Marselius, 
Indvaaner udi vor Kjøbsted Christiania, hos os underdanigst 
haver ladet anholde og begjere vores naadigste Confirmation 
paa en af vore Rentemestere med hannem gjorde Afregning, 
hvilken lyder Ord efter andet, som følger: 

Anno 1654 den 5 Augusti haver ærlig og velfomemme 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 365 

Maud Selius Marselius, Indvaaner udi Christiania i Norge, ind- 
leveret og overgivet her udi Hs Maj.^ Rentekammer et hans 
Register og Fortegnelse anlangende hvis Jern og Søm, som han 
efter oprettede Contract, dateret 8 Jannarii 1654, haver leveret 
paa Bremerholm, hvorudinden han beviser sig at have leveret 
til ærlig og velfomemme .Mand Hans Mandixen, Kgl. Maj.s 
velbetroede Materialskriver samme Sted, 379 Skippund 3 Lis- 
pund Stangjem, å Skippund 9 Rigsdaler, 58 Skippund 11V« 
Lispund Boltejern, å Skippund 16 Rigsdaler, 93 Skippund 6 
Lispund adskillige Slags Søm fra 4 til 10 Tom, hver Skippund 
20 Rigsdaler, 96100 Orlogs- og Middelsøm, å 100 1 Ort; derfor- 
uden haver han og nu leveret, som udi for°« Contract ikke var 
benævnt, men nu, efterdi det fornøden gjordes, med hannem 
accorderet, som han allerede haver leveret, 16 Skippund 7 Lis- 
pund Knipjem, å Skippund 12 Rigsdaler, 6000 Lapper Søm, 
hver 100 26 Skilling, og et Par Roder Hager, som til en Proba 
er leveret, veier 1 Skippund 8 Lispund, Skippundet beregnet 
for 20 Rigsdaler, efter derpaa overleverede Registers og for»»® 
Hans Mandixens tvende Bevisers videre Pormelding, som er 
beregnet fra 8 Februar til 2 August nærværende Aar, beløber 
al hans Fordring 6686 Rigsdaler-^3 Ort 237^ Skilling, for hvil- 
ken Summa for*»* Selius Marselius efter Contractens Indhold 
underdanigst haver at søge Egl. Maj.s naadigste Indvisning 
udi Drammens og Svinsunds Toldsteder, hvor han sin 
Betaling paa visse Terminer uden Rente haver at forvente af 
Kronens første indkommende Tolde, efterat de foregaaende 
Assignation[er] først ere fuldgjorte. Actum Kronborg ut supra. 
Kvittantser er imod indlagte Register confereret, siden registre- 
ret og indskrevet. Peder Vibe. Peder Reedtz. Tomes To- 
messøn. Jørgen Carstenssøn. Anders Sørenssøn. 

Da have vi for".® Afregning, eftersom den heroven findes 
indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punkter naadigst confir- 
meret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og den hermed confirmerer, fuld- 
byrder og stadfæster. Og eftersom samme Penge endnu ikke betalt 
er, ere vi naadigst tilfreds, at hannem paa for°« Capital maa be- 
tales et Aars Rente, saavidt det sig bedrage kan 6 pro cento, 
tillige med Cppitalet, som forskrevet staar, af Drammens Told, 
hvorefter de, som vedkommer, sig haver at rette, det og saaledes 
paa behørige Steder udi for»® Toldregnskaber skal vorde godt- 
gjort. Cum inhib. soL Kjøbenhavn 8 August 1655. R. IX. 511, 



Digitized by VjOOQIC 



366 1655. 

Jørgen Bjelke fik Brev at lade Henrik Muller være 

følgagtig^ hvis hannem ndi dit Lens Toldsteder 

assigneret er. 

F. III. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du lader 

os elskelige Henrik Mt&ller eto. eller hans Fuldmægtige paa 

Ansøgning bekomme og følgagtig være hvis Told, som udi de 

hannem assignerede Toldsteder udi dit Len fra Philippi Jacobi 

sidsforleden indkommer og siden efterhaanden til Martini først- 

kommendes derudi kan indkomme, tagendes derpaa hans Beviis, 

det og saaledes udi be^® Toldregnskaber paa tilbørlige Steder 

skal blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 9 August 

1655. T. IX. 324. 

Fredrik Urne at hjælpe Nils Thomessøn til Rette 

efterhans Supplication imod Peder Erlandssøn. 

F. III. V. Gr. t. Hvad Nils Thomessøn Voms for os un 

derdanigst imod Peder Erlandssøn udi dit Len haver ladet an- 

drage, kan du af hosføiede hans underdanigste Supplication 

videre see og erfare. Thi bede vi dig og naadigst ville, at du 

hannem, saavidt billigt og Ret er, til Rette forhjælper^ saa vi 

for videre hans Overløb kan vorde fri og forskaanet. Cum 

claus. consv. Kjøbenhavn 10 August 1655. T. IX. 324. (Conc. 

i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke, at tiltale Bernt Orning for adskilligt, 

som Bispen i Bergen over hannem haver angivet, 

og Sagen siden til Herredag indstevne. 

F. m. V. Gr. t. Vi tilskikke dig hosføiede os elskelige M. 

Jens Schjelderup, Superintendent over Bergen Stift, hans 

overgivne Memorial anlangende nogle Beskyldninger, som os 

elskelige Bernt Orning angives fore, thi bede vi dig og naadigst 

ville, at du for»r Bernt Orning lader tiltede og udi, Sagen lader 

Vidner føre og hannem siden til førstkommendes Herredag, som 

skal holdes udi vort Rige Norge, indstevner. Cum claus. 

consv. Kjøbenhavn 10 August 1655. T. IX. 324. (Conc. i 

Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke og Fredrik Urne anl. de at forkynde, 

hvis med de Engelske er sluttet, saa og Tolderne at 

forstendige det, de Engelske selv deres Skibes 

Drægtighed maa ansige. 
F. III. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du paa 
de Steder udi dit Len, hvor de Engelske trafikerer, lader 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 367 

publicere hvis, som med os og England tracteret og sluttet er, 
saavidt Commercia angaar, paa det at saadant tilbørlig kan 
efterkommes og siden derover holdes. I lige Maader haver du 
og Toldeme paa de Havne, hvor de Engelske seile, at lade for- 
ståa, at de skulle lade de Engelske, som der ankommer, tilbørli- 
gen deres Skibes Drægtighed selv ansige, som forsvarligt kan 
være og derefter ligesom i de Hollandske Tractater formeldes, 
fortolde, indtil Skibene kan blive maalte og brændte. Cum 
elaus, consv. Kjøbenhavn 10 August 1655. T. IX. 324. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Morten Laur[it]ssøn [o: Sand.], Tolder over Brager- 
nes, fik Brev paa tvende Fosser, kaldet Over- og 
Neder-Fossen, sin og sin Hustrues Livstid. 

F. m. G. a. v., at eftersom vores elskelige kjære Hr. 
Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, Anno 1648 den 2den 
Februarii naadigst haver bevilget os elskelige Morten Laurits- 
søn, vores Tolder over Bragernes og Follo Fogderi i vort Rige 
Norge, saa og at afgangne Laurits Knudssøn at [sic] 
maatte nyde og dennem til Nytte brage tvende Fosser, kaldes 
Over og Neder Heigeren Fosser, hvorudi de tvende Flom- 
sager haver ladet opbygge, og nu angives og befindes, at for",® 
Morten Lauritssøn sig den Part, som {ot^? Laurits Knudssøn 
derudi tilhørte, at have sig tilforhandlet, hvorpaa han vores 
naadigste Confirmation for sig og sin Hustru, deres Livstid 
underdanigst ansøger og begjerer, da have vi naadigst confir^ 
meret, stadfæst og bevilget, saa og hermed confirmerer, stad- 
fæster og bevilger, at for»f Morten Lauritssøn og hans Hustru, 
deres Livstid samme for"*,' tvende Fosser med de derpaa bygte 
tvende Flomsager at maa nyde, bruge og beholde, dog saa at 
de dermed ikke gjøre os eller nogen anden mod Billighed paa 
Skov, Eiendom eller anden Tilhør nogen Forhindring, saa og 
at de hvis Skatter og Rettighed, samme Sagbrug efter lovlig 
Taxering er ble ven kjendt god og dygtig for og deraf med 
Rette bør at gives, til os og Kronen betimelig udreder og for- 
nøier. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 13 August 1655. R. IX. 512. 

Hr. Gregers Krabbe at lade Dr. Jacobus Janus 
bekomme lOOORigsdaler af AkershuusLens Indkomst. 

F. III. V. s. Or. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
med forderligste lader erlægge til os elskelige hæderlig og høi- 
lærd Dr. Jacobus Janus, vores Hofmedicus, et Tusinde Rigsda- 



Digitized by VjOOQIC 



368 1666. 

ler af eders Lens Contribution udi nærværende Aar, tagendes der- 
paa hans Beviis, derefter det eder udi be*.® eders Lens Regnska- 
ber paa tilbørlige Steder skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 14 August 1655. T. IX. 325. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne fik Brev anl. dennem, som med 
M. Erik Bredal og M. Mogens Blix haver at bestille. 

F. m. V. G. t. Eftersom Geistligheden udi Th r on d- 
hjems Stift sig over Bispen M. Erik Bredal udi adskillige 
Maader besverger, han og adskilligt om deres Forhold til sin 
Erklæring foregiver saavelsom ogsaa over M. Mogens Blix af 
Bispen klages og adskilligt forevendes, hvorfor han ikke 
det vacerende Conrectors Bestilling der i Byen kunde betroes, 
da bede vi dig og naadigst ville, at du dennem samtlige for 
dig fordrer til at fornemme, hvis paa begge Sider angives, 
hvorom du med forderligste med dit Betænkende haver fald- 
kommen Etterretning i vort Kantselli at indskikke. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 14 August 1655. T. IX. 325. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 
Peder Christenssøn af Throndhjem fik Opreisning. 

F. III. G. a. v., at eftersom Peder Christenssøn, Borger 
udi vor Kjøbsted Throndhjem, hos os klageligen lader andrage, 
hvorledes han af Lagmanden der sammesteds skal være fredløs 
dømt, formedelst han ei en hans Dom, imellem hannem og 
Otto Lorck afsagt, haver efterkommet og sig med Betaling 
indstillet, uanseet han Sagen ved Rigens Stevning til første 
Herredage indstevnet haver, saavelsom og en nøiagtig Caution 
eller rede Betaling udi Retten erbødet, om hans Vederpart der- 
imod kunde have gjort Forsikring, hvilket altsammen dog ei 
er bleven agtet eller anseet, underdanigst derfor begjerendes, 
at han for samme Lagmands Dom paa hans Fred maa være 
forskaanet indtil Sagens Uddrag til Herredage, da haver vi 
paa saadan hans underdanigste Ansøgning og Begjering naa- 
digst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at 
for**,® Peder Christenssøn maa nyde sin Fred, saa at bemeldte 
Lagmandsdom hannem ei til Forhindring i nogen Maader skal 
komme førend Sagens endelig Uddrag til Herredage. Cum 
inhib. sol. Kjøbenhavn 15 August 1655 ^ R. IX. 512. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

* «Registre» har 5 Augiist, men Brevet er indført mellem Breve af 13 og 
23 August 1655. 



Digitized by VjOOQIC 



1665. 369 

Hr. Iver Krabbe fik Brev at betale Jockum Ibo von 
Wackerbart 3079 Rigsdaler af Skatterne for 

Tjeneste, i forleden Feidetid gjort. 

P. m. V. 8. Gr. t Eftersom os elskelige Jochum Ibo von 

Wackerbart, vores bestalter Oberstelieutenant og Commandant 

paa vor Fæstning Baahnns, af os underdanigst haver været 

begjerendes, at han maatte bekomme Betaling for 3079 Rigs- 

deder, som hannem tilkommer for Tjeneste, i forleden Feidetid 

gjort, da ere vi naadigst tilfreds, at I hannem efterhaanden 

samme Sum afbetaler, naar noget kan overblive af de Skatter, 

som til det Baahusiske Regimentes Officerer saavelsom Fæstnin- 

gens Garnison assigneret er, efterat be*.® Officerer saavel som 

Garnison først deres Tractament bekommet haver. Kjøbenhavn 

15 August 1655. T. IX. 325. 

Jørgen Bjelke, at lade Georg Hauptmand aarlig 

bekomme af hans Lens Skatter 600 Rigsdaler. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst haver bevilget og 

forundt os elskelige Georg Haaptmand 600 Rigsdaler til aarlig 

Pension, da bede vi dig og naadigst ville, at du hannem aarli- 

gen, indtil paa videre naadigst Anordning, beregnet fra den 30 

Attgusti udi nærværende Aar, af dit Lena Skatter lader erlægge 

og betale samme Pension, tagendes derpaa hans Beviis, derefter 

det ogsaa udi be^® Skatters Regnskaber paa tilbørlige Steder 

skal blive godtgjort. Fredriksborg 17 August 1655. T. IX. 326. 

Statholderen og Vincents Bille [oiBildt] fik Befaling 

at erklære sig paa nogle Posters Beskaffenhed 

anlangende Tønsberg By. 
F. m. V. s. G. t. Hvad Borgermester og Raad samt me- 
nige Borgerskab af vor Kjøbsted Tønsberg for os underdanigst 
haver ladet andrage, kan I af hosføiede deres underdanigste 
Supplication videre see og erfare. Thi bede vi eder og naadigst 
ville, at I edera underdanigste og udførlige Erklæring om hver 
Postes Beskaffenhed med forderligste i vores Eantselli neder- 
skikker, hvorefter vi os siden naadigst videre ville vide at re- 
solvere. Fredriksborg 18 August 1655. T. IX. 326. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, at lade Peder Jenssen 
[o: Jessøn], Mynteskriver, bekomme af hans Lens 
Contributioner 247 Rigsdaler. 
F. III. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
Norske Rigs-Begiatr. 24 



Digitized by VjOOQIC 



370 1655. 

erlægger og betaler til os elskelige Peder Jessøn, vores Tiende- 
og Mynteskriver, 247 Rigsdaler af Akershuus Lens Contributio- 
ner, efter at de andre forrige Assignationer, som udi samme 
Contribution allerede gjort er, først vorder afbetalt, tagendes 
derpaa hans Beviis, derefter det og udi be^« Contributionsregn- 
skaber paa behørige Steder skal vorde godtgjort. Cnm claus. 
consv. Fredriksborg 19 August 1655. T. IX. 326. (Orig. i 
Bigsarkivet.) 
Henrik Belov, at lade aarlig erlægge af hans Lens 

Afgift til Caspar Gersdorff 1000 Rigsdaler. 

F. III. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du aar- 
ligen, beregnet fra den 1 Mai sfdstforleden, indtil paa videre 
naadigst Anordning, lader erlægge til os elskelige Caspar Gers- 
dorff etc. 1000 Rigsdaler af Stavanger Lens Afgift, tagen- 
des derpaa hans Beviis, derefter det dig og saaledes udi dit 
Lens Afgift paa vores Renteri skal blive godtgjort. Cum claus. 
consv. Fredriksborg 19 August 1655. T. IX. 326. 

Fredrik Urne fik Brev anlang. Albert Baltzer 

Bernts og Leonard Marselii Indvisning udi 

Throndhjems Lens Afgift saavelsom des 

underliggendes Toldsteder. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi aarligen haver gjort os elske- 
lige Albert Baltzer Bernts Arvinger og Leonard Marselius i 
vor Kjøbsted Hamburg Indvisning udi Throndhjems, Nordmø- 
res og Romsdals Tolde aarligen for 13000 Rigsdaler, saa og 
udi be. Throndhjems Lens Afgift for 5000 Rigsdaler fra den 
1 Mai sidstforleden, indtil de for Capitalen og paaløbende Rente, 
hvorfor de samme Indvisning bekommet haver, ganske bliver 
afbetalt, da bede vi dig og naadigst ville, at du aarligen, saa- 
længe at de samme Indvis nyder, som forskrevet staar, lader 
aabne tor^? Toldkister tvende Gange omAaret, saa at de eller 
deres Fuldmægtige deraf aarligen ovenbe*.® Summa saavelsom 
de 5000 Rigsdaler af Lenets Indkomst imod nøiagtig Kvittering 
bekommer, derefter det og saaledes paa behørige Steder skal 
vorde godtgjort. Fredriksborg 19 August 1655. T. IX. 327. 
Albert Baltzers Arvinger og Leonhard Marselius 
fik Indvisning i Østerdals og Røros Tiende- 
Kobber for 42774 Rigsdaler. 

F. m. G. a. v., at eftersom afgangne Albert Baltzer 
Bernts Arvinger og os elskelige Leonhard Marselius, Indvaa- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 371 

ner i vor Kjøbsted Hamburg, for nogen Tid siden haver be- 
kommet vores naadigste Confirmation, dateret Kjøbenhavn den 
8 Januari 1653, paa en af den Tid værende Rentemestere med 
dennem oprettet Contract om nogle Metalstykker, som de til 
vores og Kronens Fornødenhed leveret haver, hvorimod dennem 
er bleven lovet og tilsagt udi fire næstfølgende Aar at an- 
namme deres Betaling udaf Kobbertienden ndaf Røros Kobber- 
verk i vort Rige Norge for saamange Penge, som for^® Styk- 
ker in Summa kan beløbe, saavelsom Renten af samme Capi- 
tal fra den Dag, Leverantsen er skeet og indtil saalænge for- 
skrevne Hovedsum afbetalt bliver, nemlig 6 pro cento. I lige 
Maader er dennem og samme Tid tilsagt, at de udi be*.® Kobber- 
verk, saavelsom det Østerdalske Kobberverk maa bekomme 
Betaling for hvis Stykker, som de til vor Fornødenhed udi 
vor Fæstning Gltickstad leveret haver, som da bedrog sig 
15000 Rigsdalers Capital, saavelsom for Renten af samme 
Summa fra den 1 Januari 1653 nok for 2700 Rigsdaler, som 
de til Festbudmes [sic] Laug udi ni Aar udlagt haver, nemlig fra 
1643 til Aarsdagen 1652, med derpaa løbende Rente 6 pro 
cento, som forskrevet staar, eftersom den vores naadigste Con- 
firmation, som paa den med dennem oprettede Contract udgi- 
ven er, videre indeholder. Da efterdi dennem endnu af for»® 
Summa resterer, beregnet til den 1 Juli sidstforleden, 42774 
Rigsdaler 42 Skilling Lybsk efter den Afregning, som paa vores 
Renteri med dennem herom gjort er, haver vi efter underda- 
nigst Anmodning og Regjering naadigst bevilget og tilladt, saa 
og hermed bevilger og tillader, at be^® Albert Baltzers Bernts 
Arvinger og Leonhard Marselius maa bekomme deres Betaling 
for for».® 42774 Rigsdaler 42 Skilling Lybsk med sin tilbørlig 
Rente deraf 6 pro cento, beregnet fra sidst forleden 7 Juli, som 
forskrevet staar, af Tienderne, som af for»® Røros saavelsom 
Østerdals Kobberverk og andre Kobbertiender udi vort Rige 
Norge, som enten allerede udgives eller herefter udgives skal, 
Gudbrands Kobberverk alene undertagen, herefter gives, 
indtil de for for»® Capital og Rente fuldkommeligen og ganske 
afbetalt er, hvilket aarligen efter rigtig Afregning skal decor- 
teres og paa Contracten, efter des videre Indhold, afskrives. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 23 August 1655. R. IX. 612. 

24» 



Digitized by VjOOQIC 



372 1655. 

Fredrik Urne, at hjælpe Frants Svendssøn paa 
Molde til Rette efter hans Supplication. 

F. ni. V. Gr. t. Hvad Frants Svendssøn paa Molde i 
Romsdalen for os underdanigst haver ladet andrage, kan å\x af 
hosføiede hans underdanigste Supplication videre see og erfare. 
Thi bede vi dig og naadigst ville, at du hannem udi hans 
Gastgebers-Bestilling, saavidt billigt og Ret er, til Rette for- 
hjælper, saa at han ei skal have Aarsag sig med Rette at be- 
klage. Hvad de andre Poster af be*« hans Supplication sig be- 
langer, derpm haver du din underdanigste Erklæring om des 
Beskaffenhed med forderligste udi vores Kantselli at neder- 
skikke, hvorefter vi os siden naadigst videre ville vide at re- 
solvere. Kjøbenhavn 24 August 1655. T. IX. 327. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne fik Brev om en Trækirke, Almuen paa 
Molde begjerer, at opbygge. 

F. III. V. Gr. t. Hvad paa Almuens Vegne paa Molde i 
Romsdalen hos os underdanigst anholdes og begjeres, kan du 
af hosføiede deres underdanigste Supplication videre see og er- 
fare. Thi bede vi dig og naadigst ville, at du dig om des Be- 
skaffenhed med Flid erkyndiger og, dersom du eragter den be- 
gjerede Trækirke bekvemmeligen og uden nogens Præjndice at 
kan bevilges, ere vi naadigst tilfreds, at de efter deres egen 
Erbydelse den paa deres egen Omkostning og af hvis, Godtfolk 
dertil vil give, maa lade opbygge. og den siden forsvarligen 
vedligeholde, hvorom du dig med forderligste til videre Efter- 
retning imod os underdanigst haver at erklære. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn [24] ^ August 1655. T. IX. 327. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 
Petrus Carisius anl. Tønsberg Borgere om det udi 
forleden engelske Krig opbragte Skib. 

F. III. V. Gr. t. Eftersom Borgermester og Raad i vor 
Kjøbsted Tønsberg paa deres egne og de interesseredes Vegne 
for os underdanigst haver ladet andrage, at de endnu ingen 
Effect hos de Herren Stater General [sic] haver fomummet, 
efter vores fremskikkede Promotorialskrivelse om deres opbragte 
Skib og des Udplyndring, som med Last og Ladning i forleden 
engelske Krig er bleven til Pris gjort, uanseet de en stor Del 
ved Proces for des Befrielse skal have anvendt. Thi bede vi 
* Datnm mangler saavel i Conceptet som i >Tegnel8erc, hvor Brevet jmid- 

lertid findes indført mellem 2 Breve af 24 August 1656. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 373 

dig og naadigst ville, at du paa behørige Steder værer be^» 
vores TIndersaatter behjælpelig, saa at de nogen Erstatning for 
deres erlidene Skade kande bekomme. Cum claus consv. Kjø- 
benhavn 24 August 1655. T. IX. 328. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Oluf Henrikssøn af Baahuus Len, som sig med 

Leiermaal haver forseet og tildømt til Fiskeriet 

i tre Aar nordenfjelds, at maa være fri derfor. 

P. m. Gr. a. v., at vi efter underdanigst Anmodning og 
Begjering af kgl. Gunst og Naade naadigst haver bevilget og 
tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at Oluf Henrikssøn af 
Quie [o: Kvi Ile] Sogn udi Baahuus Len i vort Rige Norge, som 
sig i Leiermaal med en Kvindesperson (hvilken tilforn skal have 
avlet et Barn med en Person, hannem udi tredie Led beslægtet) 
skal have forseet og derfor dømt til Fiskeriet 3 Aar norden- 
flelds i be*® vort Rige Norge, maa for samme sin Forseelse 
denne Gang være tilgivet og efterladt og over [o : for ] be^« over 
hannem afsagte Dom være fri og entlediget, dog skal han der- 
imod tiltænkt være noget til de fattige i næste Hospital efter 
sin Formue at udgive, saafremt han denne vores Benaading 
agter at nyde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 25 August 1655. 
R. IX. 513. 
Fredrik Urne fik Brev, at Major von der Linde maa 

nyde de 600 Rigsdaler, hans Bestallingsbrev % 
omformelder. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi os elskelige von der Linde, 
Major over det Throndhjemske Regimente, paa hans underda- 
nigste Ansøgning og Begjering naadigst fra dette vort Brevs 
Dato, indtil vi anderledes derom tUsigendes vorder, haver for- 
undt heretter at maa nyde de 600 Rigsdaler, som hans Bestil- 
lingsbrev omformelder, hvoretter du dig kan vide at forholde. 
Kjøbenhavn 27 August 1655. T. IX. 328. 
Vittekind Huus, Lagmand i Norge i Christiania, fik 
Brev paa tvende Præbender i samme Stift. 

F. in. G. a. v., at efterdi der nu efter afgangne Nils 
Hanssøn, fordum Lagmand udi vor Kjøbsted Christiania, 
vaeerer og ledig ere tvende Præbender udi Hamar Stigt 
der udi vort Rige Norge, kaldes St. Catharina Alters 
Rente og Al ms Præbende, da haver vi af vor synderlig Gunst 
og Naade undt, bevilget og tilladt, og nu med dette vort aabne 
Brev under, bevilger og tillader, at os elskelige Vittekind Huus, 



Digitized by VjOOQIC 



374 1655, 

nu Lagmand udi for"? vor Kjøbsted Christiania, maa Bamme 
Præbender igien bekomme og det med Bønder, Tjenere og al 
des Rente og rette Tilliggelse, aldeles intet nndertagen, nyde, 
brage og beholde, til saalænge vi dennem anderledes tilaigen- 
des vorder. Dog skal han den christelige Ordinants, som om 
Religionen er adgangen, og Kapitels Statnter aldeles [være] 
undergiven og gjøre slig Tynge og Tjeneste inden og nden 
Kirken, som andre residerendes Kanniker der sammesteds, og 
skal han holde Grodset, dertil liggendes er*, ved Norges Lov 
og Ret og ingen af dennem tilstede at forurettes imod Loven 
i nogen Maader og Skovene, dertil liggendes er, ei til TJpligt 
forhugge eller forhugge lade. Thi forbyde vi etc. Kjøbenhavn 

28 August 1655. R. IX. 514. 

Jacob Jørgenssøn, Tolder i Tønsberg, at clarere 
salig Hans Hvids tvende Aars Regnskaber. 
F. in. G. a. v., at eftersom os elskelige Jacob Jørgenssøn, 
Tolder udi vor Kjøbsted Tønsberg, hos os underdanigst haver 
ladet andrage, hvorledes hans Formand, afgangne Hans Hvid, 
skal have efterladt sig tvende Aars uclarerede Regnskaber, 
hvilket foraarsager at hans efterladte Bo og Formue endnu 
skal være uskift, saa derover Børaene ei kan vide, hvad den- 
nem kan tilkomme, ei heller Creditorerne ved Udlæg kan vorde 
contenteret, og efterdi for°« Regnskabers Clarering billig paa 
den fælles Boes Bekostning bør at skee, da ville vi naadigst 
for^« Jacob Jørgenssøn hermed befalet have, for»© tvende Aars 
Regnskaber paa for"? Hans Hvids efterladte Børns Bekostning 
med forderligste at clarere, paa det at siden af det øvrige udi 
Boen retmæssig Skifte kunde vorde foretaget, saa at enhver 
saavel Børaene særdeles som Creditorerne kunde vide, hvad 
dennem derpaa kan tilkomme. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 

29 August 1655. R. IX. 544. 

Fredrik Urne fik Brev anlangende Dr. Witzleben 
paa Soer og Samuel Meyer i Kjøbenhavn om 

Dr. Johan Jtirgens. 
F. III. V. G. t. Vid, at eftersom for os underdanigst haver 
ladet andrage os elskelige Dr. Georg Witzleben, Theologiæ Pro- 
fessor paa det kgl. adelige Akademi Sorø, saa og Samuel Meyer) 

^ Her maa være udeglemt: ved god Hevd og Magt og Bønderne, dertil 
liggendea ere etc. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 375 

vores Hofapotheker udi vor Rjøbsted Kjøbenhavn, hvorledes 
dennem efter afgangne Dr. Henningum Arniseum en Del 
Fenge og G-ods arveligen skal tilkomme, derkos ogsaa underda- 
nigst foregiver, at deres Medarvinger, nemlig Dr. Johan JtLr- 
gens og Christian Ar nisens, som en Del af for'^* Haand- 
skrifter og Documenter haver havt udi Hænde, ikke skulle ville 
lade sig bekvemme efter venlig Ansøgning derom nogen ende- 
lig Brigtighed med dennem at gjøre, da bede vi dig og naadigst 
ville, at du for»»® Dr. Johan Jtirgens saavelsom Christian Ar- 
niseum alvorligen tilholder, at de inden førstkommendesMichaelis 
baade Obligationer og andre Documenter, for'*,® Arv vedkom- 
mende, til for^« Samuel Meyer her til vor Kjøbsted Kjøbenhavn 
nedsender og hos hannem deponerer, saavelsom ogsaa enten udi 
egen Person til for°« Tid og Sted møder tilstede eller deres 
Puldmægtige fremsender, paa det de dermed en Gang for alle 
kunde komme til Ende. Befalendes dig G-ud. Kjøbenhavn 29 
August 1655. T. IX. 328. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, at forordne Christen Nilssøn 
Juell til Proviantmester over Fredriksstads og 
Eidsvolds Provianthuse. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at vi naadigst er tilfreds, at Chri- 
sten Nilssøn Juell til Proviantmester over Fredriksstads og 
Eidsvolds Provianthuse maa antages og forordnes. Thi bede vi 
eder og naadigst ville, at I paa vores naadigste Ratification 
med hannem handler og accordere efter eders Betænkende 
derom, som I os underdanigst tilskikket haver sub dato Akers- 
huus 19 August 1655. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 29 Au- 
gust 1655. T. rX. 329. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe og Hr, Iver Krabbe finge 
Breve Marstrands Borgere anlangende. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom os elskelige Borgermester og 
Raad samt menige Borgerskab udi vor Kjøbsted Marstrand un- 
derdanigst for os haver ladet anholde og begjere, at maatte al- 
deles afskaffes og forment blive de Øboer og Strandsiddere, som 
langs Søkanten udi Skjærene boende ere, samt alle andre, som 
understaar sig at bruge borgerlig Handel og Kjøbmandsskab 
med SeUads, Landkjøb og anden Kjøbmandsnæring, som imod 
Norges Lov og andre kongelige Privilegier og udgivne Friheder 
begaaes, dennem til allerstørste Præjudice og Byen til mærke- 
lig Forsvækkelse, mens at de, som slig Handel og Næring bru- 



Digitized by VjOOQIC 



376 1655- 

ger, skulde tilfortænkt være at forføie sig til Byen og der sam- 
mesteds bo og sig nedsætte, paa det de Ødepladser igjen 
[maatte bebygges, som i Fremtiden * knnde ndstaa, hvis Con- 
tributioner og kgl. Tynge, Byen knnde foraarsages at paa- 
lægges, saa og at saadanne Strandsiddere maatte formenes at 
tåge Borgerskab i Odde vald eUer andre Steder under sær 
Prætext eller Skin og dog alligevel blive bosiddende heretter 
som tilforn udi Skjærene, Kjøbmandshandel og borgerlig Næring 
at drive, Byen til største Fordærvelse, ettersom be*« By moxen 
ingen anden Næring af Landet saa som andre landfaste Steder 
haver. I lige Maade haver de anholden, at hvis saltet og Tør- 
fisk med anden Kjøbmandsvare, som Strandsiddeme saaledes 
baade inden og uden Riget understaar sig at henføre, maatte og 
aldeles formentes og afskaffes og til næste Kjøbsted at sælge og 
hvis, de i saa Maader kan tilveiebringe, at afhænde, som af 
Arilds Tid brugeligt haver været, som Loven og Privilegieme 
tilholder og forklarer. Thi bede vi eder og naadigst ville, at 
I eder om be*« Posters rette Beskaffenhed med Flid erkyndiger 
og eder siden derom udførligen imod os erklærer og samme 
eders Erklæring med forderligste i vores Kantselli indskikker. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 31 August 1655. T. IX. 329. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Hans Frantssøn, Lagmand i Viken, fik Forskaansel 
, for 600 Rigsdalers Af gift af Barbos Verk og 
derimod give 1 Rigsort af hver Skippund Jern. 
F. III. Gr. a. v., at ettersom os elskelige Hans Frantssøn, 
Lagmand ved Baahuus Lagstol, for os underdanigst haver ladet 
andrage det Barboske Jernbrugs slette Tilstand, underdanigst 
derfor begjerendes, at han for den aarlige Afgift af samme Verk, 
nemlig 600 Rigsdaler, naadigst maatte forskaanes, da etterdi 
vi af os elslcelige Bros tr up Gredde etc, hans underdanigste 
Erklæring og Beretning naadigst erfare, samme Verks Tilstand 
saaledes at være, at be^« Afgift uden Participantemes Skade 
ikke kan afstedkommes, da have vi naadigst bevilget og tilladt, 
saa og hermed bevilge og tillade, at be*^ Verks Participanter 
maa her[efter] for den udlovede Afgift af samme Verk være 
forskaanet og aleneste udgive 1 Rigsort af hver Skippund Jern? 
som der tilveiebringes kan, htilket saaledes hos vores Tiende- 

* Fra [ udeladt i tTegnelserc. 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 377 

skriver aarlig skal clareres. Cum inhib. sol. Ejøbenhavn 1 

September 1655. R. IX. 514. 

Grabriel Marsel[ias] fik Indvisning i Throndhjems 

Lens uvisse Indkomst for 15000 Rigsdaler af 

hvis Grjæld, han paa Kgl. Maj.s Vegne til 

Peiter Trip betalt haver, med Rente 

fra Octavis trium regum [16]54. 

F. III. G. a. v. Eftersom Peiter Trip af Amsterdam 
haver havt vores naadigste Obligation og Forsikring paa 30000 
Rigsdaler, hvilken os elskelige Gabriel Marselius, vores Factor 
til Amsterdam, samme Obligation paa vore Vegne haver indløst, 
hvorpaa vi siden haver ladet betale 15000 Rigsdalers Capital, 
mens eftersom paa samme Hovedbrev endnu ubetalt resterer 
15000 Rigsdaler og he^p Marselius sig beklager, at Brevet er 
blevet forlagt, underdanigst derfor begjerendes, at hannem 
maatte nogen Assignation bevilges til Betaling for be^p reste- 
rende ubetalte 15000 Rigsdalers Capital og paaløbende Rente, 
da have vi naadigst gjort he^P Marselius Assignation og Ind- 
visning udi Throndhjems Lens uvisse Indkomst, som ikke til 
andre assignerede ere, for forbe^® 15000 Rigsdalers Capital med 
Renten, nemlig 6 pro cento, saavidt det sig bedrage kan fra 
Octavis trium regum sidstforleden 1654 til den Tid, som han 
Pengene bekommendes vorder, hvilket vores Lensmand paa vores 
Gaard udi Throndhjem, den som nu er eller herefter kommendes 
vorder, hannem aarligen afbet« uvisse Afgift, som forskrevet staar, 
paa vore Vegne haver at erlægge og derimod paa denne han- 
nem givne Assignation efterhaanden afskrive lade, hvis herpaa 
af for",® Sum med des Rente betalt bliver, indtil Summen 
ganske med des Rente, som forskrevet staar, vorder fyldest- 
gjort. Dog skal be*.« Hovedbrev paa 30000 Rigsdaler, som før 
er meldt, om den igjen bliver befunden, intet mere gjelde eller 
derfor fordres, eftersom den hermed er ganske afbetalt. Cum 
inhib. sol. Kjøbenhavn 1 September 1655. T. IX. 515. 
Hr. Gregers Krabbe, at tilholde Lorents Boyessøn, 
Lagmand i Skien, at clarere sine 
Mynte- R egn ska ber. 

F. III. V. s. G. t Vi bede eder og naadigst ville, at I 
alvorligen tilholder Lorents Boyessøn, Lagmand ved Skiens 
Lagstol, at han strax og ufortøvet værer tiltænkt paa vores 
Renteri at clarere sine Mynteregnskaber for den Tid, han Mynte- 



Digitized by VjOOQIC 



378 1655. 

skrivers Bestilling betjent haver, saafremt han ikke derfore 
tilbørligen vil stande til Rette, om han længere derudi forsøm- 
melig befindes. Cum claus consv. Kjøbenhavn 1 September 1655. 
T. IX. 330. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Brostrnp Gredde fik Brev anl. Hans Frantssøn, 

Lagmand, om 1 Rigsort af hvert Skippund Jern 

ved Barbos Verk. 

F. III. V. G. t. Eftersom os elskelige Hans Frantssøn, 

Lagmand ved Baahuus Lagstol, for os underdanigst haver ladet 

andrage den slette Tilstand ved det Barboske Jernverk, saa 

at Participanterne den udlovede Afgift ei kan afstedkomme. 

Da ere vi naadigst tilfreds, at aarligen heretter, indtil paa 

videre naadigst Anordning, af hvert Skippund Jern, som ved 

be^? Verk kan bringes tilveie, maa udgives 1 Rigsort efter din 

underdanigste Forslag, hvorfor aarligen hoa vores Tiendeskriver 

skal gjøres tilbørlig Rigtighed. Det vi dig til Efterretning 

ville vide lade. Kjøbenhavn 1 September 1655. T. IX. 330. 

Fredrik Urne fik Brev anlang. Albert Baltzers 
Arvinger og Leonhard Marselii Indvisning i Røros 
og Østerdals Kobberverkers Tiender for 
42774 Rigsdaler. 
F. III. V. Gr. t. Vid, at eftersom vi haver gjort afgangne 
Albert Baltzer Bernts Arvinger og os elskelige Leonhard 
Marselius Indvisning udi Tienden af Røros og Østerdals Kob- 
berverker for 42774 Rigsdaler 42 Skilling Lybsk med sin til- 
børlige Rente deraf 6 pro cento, beregnet fra sidstforleden 1 
Juli. Da bede vi dig og naadigst ville, at du forno Albert 
Baltzer Bernts Arvinger og Leonhard Marselius af for",® Kob- 
berverkers Tiender efterhaanden paa for°? deres Fordringers 
Summa aarligen afbetaler efter deres Indvisningsbrevs videre 
Formelding, hvilket ogsaa aarligen paa Contraeten skal afskri- 
ves. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 1 September 1655. T. 
IX. 330. 

Fredrik Urne, anl. Gabriel Henrik de Medina[s] 
Indvisning. 
F. III. V. Gt, t. Eftersom Gabriel Henrik de Medina ha- 
ver bekommet v^ores naadigste Assignation til Betaling paa 
Throndhjems, Nordmøres og Romsdals Tolde (over hvis 
samme Told sig bedrage kan mere end de 13000 Rigsdaler, som 
os elskelige Albert Baltzer Bernts Arvinger og Leon- 



Digitizedby VjOOQIC ' 



1656. 379 

hard Marselins demdi tilforn bekommet haver), saa og udi 
Contributionen udi Nordlandene. Thi bede vi dig og naa- 
digst ville, at du lader hannem eller hans Fuldmægtige samme 
Assignation ufeilbarligen og uden nogen Ophold, naar Pengene 
falder, bekomme, tagendes derpaa hans Beviis, derefter det og 
siden paa vores Renteri saaledes skal blive godtgjort. Cum 
claus. consv. Kjebenhavn 1 September 1655. T. IX. 831. 
Fredrik Urne, at hjælpe Peder Christenssøn i 

Throndhjem til Rette imod hans Vederpart efter 
hans Supplication. 
P. in. V. Gr. t. Hvad Peder Christenssøn, Borger og Ind- 
vaaner i vor Kjøbsted Throndhjem, for os underdanigst haver 
ladet andrage, kan du af hosføiede hans underdanigste Supplica- 
tion videre see og erfare. Thi bede vi dig og naadigst ville, 
at du hannem, saavidt muligt er, til Rette forhjælper, helst 
efterdi han erbyder sig til Sagens endelige Uddrap: at ville stille 
hans Vederpart nøiagtig Caution. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 2 September 1655. T. IX. 331. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Christen Svenni[n]gssøn fik Bevilling at maa 
lade kalde sig til Eald. 
F. m. Gr. a. v., at eftersom os elskelige hæderlig og vel- 
lærd Hr. Christen Svenningssøn for os underdanigst haver ladet 
andrage, at hans Hustru er kommen 8 Uger for tidligt med 
hendes første Barn, hvorfor han sig fra sit Kald haver enthol- 
det, underdanigst derfor begjerendes at samme Forseelse han- 
nem denne Grang maatte efterlades, saa at han igjen maa søge 
Kald og dertil lade sig kalde. Da efterdi vi af hans fremviste 
Testimoniis naadigst erfarer, at han imidlertid han fra Kaldet 
haver været, sig skikkeligen, christeligen og vel at have for- 
holdet, haver vi naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilger og tillader, at han igjen maa lade sig kalde til hvil- 
ken Kald, han lovlig kan vorde kaldet, dog at alting tilgaar 
efter Ordinantsen og andre om Kald udgangne Forordninger. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 3 September 1655. R IX. 515. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Ulrik Christian fik 2000 Rigsdaler aarlig Pension 

af de norske Skatter. 

F. III. Gr. a. v., at vi naadigst haver forundt og bevilget, 

saa og hermed forunder og bevilger os elskelige Generalmajor 

Ulrik Christian Gyldenløve til Ulriksholm, vor Mand og 



Digitized by VjOOQIC 



380 1665. 

Tjener, 2000 Rigsdaler til aarlig Fension, som hannem aarligen 
af Skatterne i vort Rige Norge skal erlægges, og begynde og 
angaa frk 1 Mai sidstforleden udi nærværende Aar og saaledes 
aarligen continucre, indtil vi derom anderledes tilsigendes 
vorder. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 3 September 1655. R. IX. 
516. 

Hr. Henning Walkendorf at være Fru Merte Geddes 

Verge. 

F. III. V. 8. G. t. Eftersom vi naadigst haver befalet os 
elskelige Hr. Iver Krabbe etc. og Jørgen Bjelke etc. af- 
gangne Nils Langes Creditorer for sig at indstevne med 
hvis lovlige Tilkrav, de hos hans efterladte Hustru og Bøm 
med Rette kunne have, og det imod Godset, Brugen og hvis, i 
Boen forefindes, efter foregaaende lovlig Opbud til Lagthinget 
at likvidere efter vores derom til dennem udgivne Befalings 
videre Formelding. Da bede vi eder og naadigst ville, at I 
retter eders Leilighed efter til den Tid og Sted, naar Godset 
o^ Gjælds Beskaffenhed skal foretages, at være os elskelige 
Fru Merete Geddes Verge og tilligemed hendes Børns forord- 
nede Verger, som til samme Tid skal være tilstede, overveie 
og betænke, om foreskrevne Gjæld udi bedre Maader end ved 
forskrevne Opbydelse, dennem til Gavn og Bedste, kan være 
at aflægge. Siden haver du og til den Tid, naar be^« Commis- 
sarier indstevner Creditorerne, da at møde tilstede og søge 
hendes Gavn og Bedste, som billigt og forsvarligt kan være. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 4 September 1655. T. IX. 331. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Henrik Belov at være Ove Langes Verge. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst [o. s. v. ordlydende 
overensstemmende med foregaaende Brev indtil], da bede vi dig 
og naadigst ville, at du retter din Leilighed efter til den Tid 
og Sted. naar Godset og Gjælds Beskaffenhed skal foretages, at 
være hans Søns, os elskelige Ove Langes Verge og tilligemed 
hans Moder, os elskelige Fru Merete Gedde, hendes forord- 
nede Verge, som til samme Tid skulle møde tilstede, overveie 
og betænke, om forskrevne Gjæld udi bedre Maader end ved 
forskrevne Opbydelse, dennem til Gavn og Bedste, kan være 
at aflægge, og siden til den Tid, naar forbe*.® Commissarier ind 
stevner Creditorerne, da haver du og at møde tilstede og søge 
be. Ove Langes Gavn og Bedste, som billigt og forsvarligt 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 381 

kan være. Kjøbenhavn 4 September 1655. T. IX. 332. (Conc. 

i Eigsarkivet.) 

Jørgen Bjelke fik Brev at maa afbetale Anne, Kay 

Kruses, hendes Fordring af Agdesidens 

Contributioner. 

F. ni. V. s. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du 
maa afbetale Anne Rasmusdatter, afgangne Kay Kruses, 
hvis hendes afgangne Huusbond hos os og Kronen haver at 
fordre, saa at hun bekommer Halvparten deraf af nærværende 
Aars og den anden halve Part af tilkommende Aars Contribu- 
tioner udi dit Len, tagendes derpaa hendes Beviis, derefter det 
og saaledes udi be^^ Contributionsregnskab paa tilbørlig Steder 
skal blive godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 4 Sep- 
tember 1655. T. IX. 332. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Johan Graarman, at levere Christopher Gabel de 

4175 Rigsdaler af de hid med sig førte 5 og 2 

Procento til og fra Knipes Suspensions Dato. 

F. III. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du i il 
os elskelige Christopher Gabel leverer de 4175 Rdrs/Jgd [sic.] af 
de Penge, som du efter naadigst Befaling af Tolden i vort Rige 
Norge med sig [o: dig] hid nedfort haver af de fem pro cento, 
beregnet fra den 1 Mai 1654 indtil Antoni Knips Suspensions 
Datum, saa og af de to pro cento, som udi be*.® Told er afkor 
tet fra be^« hans Suspensions Dato, beregnet til den 1 Mai 
sidstforleden 1655, tagendes derpaa he^ Christopher Gabels 
Beviis, derefter det dig og saaledes paa tilbørlige Steder skal 
blive godtgjort. Kjøbenhavn 4 September 1665. T. IX. 333. 

Hr. Gregers Krabbe, Brostrup Gedde og Hans 

Jacobssøn [SchortJ, at forsøge at accordere med 

Selio Marselio. 

F. in. V. s. G. t. Hvad os elskelige Selius Marselius, Ind- 
vaaner i vorKjøbsted Christiania, for os underdanigst haver 
ladet andrage, kan I af hosføiede hans underdanigste Suppli- 
cation videre see og erfare. Thi bede vi eder og naadigst ville, 
at I forsøger om I ikke med hannem paa nogleAars Tid frem- 
deles kan accordere, men dersom det ikke skee kan, da haver I 
paa Middel og Veie at være betænkt, hvorledes de Forraad, 
som findes af Erts, Kul, Materialier og andet, hannem igjen 
kan vorde betalt, hvorom I eders underdanigste og udførlige 
Relation i vores Kantselli haver at indskikke. Cum claus. 



Digitized by VjOOQIC 



382 1655. 

consv. Kjøbenhavn 4 September 1655. T. IX. 333. (Orig. og 
Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Mads Olssøn Ingelstrup [o: Engelstrup] fik Brev 

anl. et Prestebol, kaldes Øvre Bynde 

[o: Øvre Bonden]. 

P. III. Gr. a. v., at eftersom os elskelige hæderlig og vellærd 
Hr. Mads Olufssøn Ingelstrup af os underdanigst haver været 
begjerendes en af de Gaarder, som Sande Prestebol ogKirke- 
tieneres Ophold af gammel Tid haver været tillagt, maatte 
hannem bevilges til Kapelanens Residents at nyde, da efterdi 
vi af os elskelige Hr. Gregers Krabbe etc., hans underda- 
nigste Erklæring naadigst erfarer, at den beleiligste Prestebol 
dertil skal være en Gaard, kaldes Øvre Bende, hvoraf den halve 
Part ligger til Sogneprestens egenLøn og Underholding og den 
anden halve Part, dog uden Bygsel, til en Odelsbonde, mens 
eftersom nuværende Sogneprest Hr. Bertel Pederssøn [Nor- 
mann] selv er tilfreds med sin Livstid til be*« Hr. Mads sin 
halve Part af samme Gaard godvilligen at afstaa, have vi naa- 
digst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, 
at he^? Hr. Mads maa nyde udi Hr. Bertels Livstid den halve 
Part af beV* Øvre Bønde, dog skal den til Presteenken efter 
Sogneprestens dødelige Afgang igjen afstaaes. Den anden halve 
Part af for°.® Prestebol, som den Odelsbonde tilkommer, som 
forskrevet staar, skal be^« Hr. Mads ogsaa maa bekomme med 
saa Skjel, han det udi Bondens Minde, som der nu paabor, kan 
have, dog skal han den sedvanlige aarlige Rettighed saavelsom 
Skat og andet, hvis deraf til os og Elronen udgives skal, udi 
tilbørlige Tider og paa behørige Steder erlægge lade, saafremt 
han ellers denne vores Benaadning agter at nyde. Cum inhib. 
sol. Kjøbenhavn 5 September 1655. R. IX. 516. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Peder, Sogneprest i Kongelf, fik Brev paa en 
Gaard paa Hisingen for sig, sin Hustru og Børn. 

F. III. G. a. v., at vi efter underdanigst Anmodning og 
Begjering naadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilger og tillader, at os elskelig hæderlig og vellærde Mand 
Hr. Peder Sørenssøn [Strøm], Sogneprest i Kongelf under 
Baahuus Len, maa for sig, hans Hustru og Børn nyde og 
bekomme den Gaard paa vort Land Hisinge, Agerø kaldet, 
dog skal han den aarlig Rettighed efter Jordebogen og andre 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 383 

kongelige Befalinger deraf udgive og derforuden Bonden, som 

den nu paabor, tilfredsstille, saafremt han denne voresBenaad- 

ning agter at nyde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 5 September 

1665. R. IX. 516. 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev, af Contributionerne 

udi dette og tilkommende Aar at betale Christian 

Parenholtz 7065 Eigsdaler. 

F. III. V. s. Gr. t. Vider, at vi naadigst tilfreds er, at I 
udaf dette nærværende og tilkommendes Aars Contributioner 
udi eders Len maa betale Christian Farenholtz syv Tusinde 
fem og tredsindstyve Rigsdaler, som hannem for hans Greneral- 
auditeurs Bestilling endnu ubetalt resterer, aarligen udi varende 
tvende Aar den halve Part af for"® Summa, tagendes derpaa 
hans Beviis, derefter det og saaledes paa tilbørlige Steder i 
be^« Contributions Regnskaber skal vorde godtgjort. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 5 September 1655. T. IX. 333. (Orig. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fikBrev anl. en Gaard Appelsøe 
[o: Abildsø], som Selius Marselius angiver. 

P. III. V. s. G. t. Hvad os elskelige Selius Marselius etc. 
af os underdanigst haver været begjerendes angaaende den 
Gaard Appelsøe, kan I af hosføiede hans underdanigste Suplica- 
tion videre see og erfare. Thi bede vi eder og naadigst ville, 
at I eder imod os underdanigst erklærer, om samme Gaard 
hannem uden Lenens Skade kan forundes og hvad I eragter 
hannem deraf aarligen for Skat, Skyds og anden Udgift aarli- 
gen at kan give, om den hannem for aarlig Afgift kan bevilges. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 5 September 1655. T. IX. 334. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Fredrik Urne, at lade Ulrik Christian Gyldenløve 
aarligen herefter bekomme 2000 Rigsdaler af sit 
Lens Contributioner. 

F. m. V. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I lader 
os elskelige Generalmajor Ulrik Christian Gyldenløve til Ul- 
riksholm etc. aarligen herefter, indtil paa videre naadigst 
Anordning, bekomme 2000 Rigsdaler af dit Lens Contributioner, 
beregnet fra Philippi Jacobi sidstforleden, tagendes derpaa hans 
Beviis, derefter det og saaledes paa tilbørlige Steder skal vorde 
godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 5 September 1655. 
T. IX. 334. 



Digitized by VjOOQIC 



384 1655. 

Henrik Belov fik Brev, at lade [Grabriel] Henrik 
de Modira aarlig bekomme af sit Lens 
Contributioner 2600 Rigsdaler. 
F. III V. G. t. Eftersora Gabriel Henrik de Madina ha- 
ver bekommet vores naadigste Assignation paa to Tusinde sex 
Hundrede Rigsdaler aarligen, indtil paa videre naadigst Anord- 
ning, af dit Lens Contributioner. Thi bede vi dig og naadigst 
ville, at du lader hannem eller hans Fuldmægtige samme As- 
signation ufeilbarligen og uden Ophold, naar Pengene falder, 
bekomme, tagendes derpaa hans Beviis, derefter det og saaledes 
paa vores Renteri skal blive godtgjort. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 5 September 1655. T. IX. 334. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev anl. Hamars Bønder, 
at skal deponere i Rotten hvis Arbeids- og Fornøds- 
penge, de med rester til Maren, Knud Anderssøns, 
indtil Sagens Uddrag til Herredag. 
F. m. V. s. G. t. Eftersom Maren, afgangne Knud An- 
derssøns, for os underdanigst haver ladet andrage, at Hamars 
underliggende Bønder sig modvillige haver imodsat at ville ud- 
give de dennem paalagte Arbeids- og Fomødspenge, endog de 
dertil ved Lagmandens Dora er til kj endt eller derfor at lide 
Vurdering efter Loven, hvilken Dom de til førstkommendes 
Herredage i vort Rige Norge haver indstevnet, hvorover hun 
sig befrygter at ville falde besværligt baade for dennem paa 
en Tid saamange Aars Rettighed at udlægge saavelsom ogsaa 
for hende det hos dennem at bekomme, naar endelig Dom i 
Sagen bliver afsagt, underdanigst derfor begjerendes, at den 
skyldige Rest, som be*« Bønder ere tildømt at erlægge, maa 
hos dennem ved Vurdering udsøges og enten paa Hamar 
Gaard eller et andet Sted udi god Forvaring, indtil Sagens 
Uddrag, deponeres. Da efterdi vi af eders underdanigste Erklæ- 
ring naadigst erfarer, be*.® Knud Anderssøn at have gjort Rig- 
tighed for he^ Arbeids- og Fomødspenge, bede vi eder og naa- 
digst ville, at I be*« Hamars Bønder paa vore Vegne alvor- 
ligen lader tilholde, at de værer tiltænkt vores forrige naadigste 
Befaling at efterkomme og for**? Arbeids- og Fomødspenge, 
som de kan restere med, indtil Sagens Uddrag til førstkom- 
mendes Herredage, at deponere, og fra dennem, som sig mod- 
villig anstiller og det ikke gjøre ville, haver I ved Rettens 
Middel at lade vurdere saa meget af deres Boskab, som deres 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 385 

Anpart kan bedrage af be*.® Arbeids- og Fornødspenge, og det 
in sequestro, indtil Sagens Uddrag til he^? forstkommendes Her- 
redage, som forskrevet staar, ndi god Forvaring hensætte lade. 
Kjøbenhavn 5 September 1655. T. IX. 334. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Christopher Vitbergs Forlov. 

F. III* G. a. v., at vi naadigst haver forløvet os elskelige 
Christopher Vitberg, Lieutenant under det Baahusiske Regi- 
mente, at maa en Tid lang forløves at reise ud af Landet og 
sig paa fremmede Steder forsøge, dog skal han tilforpligt være 
sig igjen at indstille, naar hannem derom tilsagt vorder. Kjø- 
benhavn 7 September 1655. R. IX. 517. 
Olnf Flake af Throndhjems Len at maa bekomme 

sin Fred. 

F. III. G. a. v, at eftersom Oluf Flake af Throndhjems 
Len for os underdanigst lader andrage, hvorledes han af Lag- 
manden der sammesteds er fredløs dømt formedelst, han ei en 
Lagthingsdom, imellem hannem og Hr. Anders Jacobssøn 
paa Gravrok afsagt anlangende en Gjældsfordring, skal have 
effcerkommet eller med Betaling efter forelagte Salledage ind- 
stillet, og dog, efter at den sidste Dom paa hans Fred er dømt. 
Pengene til hannem skal have erlagt og Kvittering bekommet, 
underdanigst derfor begjerendes, vi hannem sin Fred igjen naa- 
digst forunde ville, da have vi af synderlig Gunst og Naade 
naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, 
at forJ.® Oluf Flake sin Fred igjen maa nyde, saa og i Riget, 
hvor hannem lyster, bo og blive. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 
7 September 1655. R. IX. 517. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, at erklære sig om et Stipendium, 
M. Jens Dolmer begjerer af Oslo Stifts Kirker. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom os elskelige, hæderlig og vel- 
lærd M. Jens Dolmer af os underdanigst haver været begjeren- 
des hannem, indtil paa videre naadigst Anordning, maatte for- 
undes til Underholding det Stipendium af Kirkerne udi Oslo 
Stift, som Professorerne udi det Gymnasio udi -vor Kjøbsted 
Christiania haver havt, indtil de med Præbender er 
bleven aflagt. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I eder 
med forderligste imod os underdanigst erklærer, om samme 
Stipendii Beskaffenhed og om Kirkerne den Formue haver, 
at de den kan udgive, og samme eders underdanigste Er- 

Norske Rigs-Registr. 25 



Digitized by VjOOQIC 



386 1655. 

klæring herom med forderligste i vores Kantselli at indskikke. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 7 September 1655. T. IX. 335 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Oluf Torstenssøn fik Brev paa Vester Skipfior 
[o: Skougsfjord] for sig og sine Arvinger. 

F. III. G. a. v., at eftersom Oluf Torstenssøn, boendes paa 
Vester Skogsfjord i Mandals Lenivort Rige Norge, af os un- 
derdanigst haver været begjerendes, at hannem og hans Arvin- 
ger, en eiter anden^ naadigst maatte bevilges be*.® Gaard Vester 
Skogsfjord med underliggende Ødegaard Tørr isager, som han 
skal have havt for Fæste og Afgift, maatte nyde og beholde, 
eftersom han tilforn paa samme Gaard, Vester Skogsfjord, skal 
have havt vores elskelig, kjære Hr. Faders, salig og høilovlig 
Ihukommelses, Bevillingsbrev. Da efterdi vi af os elskelige Jør- 
gen Bjelke til Østeraat etc, hans underdanigste Erklæring 
naadigst erfarer, at Supplicanten ved denne hans Begjering 
eller den Benaadning, hannem tilforn naadigst given er, ikke 
haver søgt Kronens Rettighed at forringe, efterdi han for sig 
og sine Arvinger med Førstefæste og al anden Eettighed til 
Kronen efter Landsloven at give sig erbyder, have vi naadigst 
bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at be*f^ 
Oluf Torstenssøn og hans Arvinger, en efter anden, maa be^.® 
Gaard, Vester Skogsfjord, med underliggende Ødegaard Tørris- 
ager for Fæste og Afgift nyde og beholde, dog skal de være 
tiltænkt den sedvanlige Førstefæste og al anden Rettighed til 
os og Norges Krone efter Norges Lov og egen Erbydelse i 
rette Tide at udgive, saafremt de ellers denne vores Benaad- 
ning agter at nyde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 8 September 
1655. R. IX. 518. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Peder Christenssøn af Throndhjem fik Pas og 
Befordring sin Restants og Gjæld at indfordre. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Peder Christens- 
søn af Throndhjem, forrige Skriver paa vor Gaard der samme- 
steds, foraarsages selv eller ved sin Fuldmægtig paa adskillige 
Steder i vort Rige Norge at forreise, sin Restants og tilstaa- 
endes Gjæld at indfordre. Da bede vi og byde vore Fogder, 
Embedsmænd og alle andre, som i saa Maade herom besøgendes 
vorder, at I hannem eller hans Fuldmægtig herudi al mulig 
Hjælp beviser, paa det han uden Vitløftighed, saavidt billigt 
er, dermed kunde til Ende komme, saa og at forskaffe hannem 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 387 

fri Pordringskab med tre Skydsheste og Fløtningsbaade samt 
tilhørige Roersfolk, hvor hans Reise derom falde kan. Laden- 
des det ingenlunde etc. Kjøbenhavn 9 September 1655. R. IX. 
518. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Borgermester Ove Jenssøn i Bergen, at hans Børn 
maa nyde ?^ykkelvig Gaard efter hans Død. 
F. III. Gr. a. v., at vi efter underdanigst Anmodning og 
Begjering naadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilger og tillader, at os elskelige Ove Jenssøn, Borgermester 
i vor Kjøbsted Bergen, hans Børn og Efterkommere maa efter 
hans Død i Fremtiden være næst til i Brug og Besiddelse for 
sedvanlig aarlig Landskyld og Rettighed at nyde den (Jaard 
Kykkelvig iAllehelgens Len, som skylder aarlig en Løb Smør, 
en Huud, hvorpaa be*? Ove Jenssøn sig Aasædet haver tilkjøbt, 
dog skal de derimod tiltænkt være den aarlige Landgilde, 
som forskrevet staar, og andre ordinaire Paalæg uden al anden 
og videre Besværing at udgive, saafremt de denne vores Be- 
naadning agter at nyde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 10 Sep- 
tember 1655. R. IX. 519. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Jørgen Bjelke, at afhandle Anne, Kay Kruses, et 
Huus i Arendal til et Posthuus [sic]. 
F. III. V. 6. t. Eftersom Anne Rasmusdatter, afgangne 
Kay Kruses, for os underdanigst haver ladet andrage, at 
be*.® hendes afgangne Husbonde skal have ladet opsætte et nyt 
Huus i Arendal, som skal være beleilig og bekvem til en Told- 
bod der sammesteds. Thi bede vi dig og naadigst ville, at du 
dig om des BeskafiFenhed med Flid erkyndiger og dersom du 
eragter, samme Huus til en Toldbod at være tjenlig, da haver 
du med hende derom paa vore Vegne for hvis, billigt og Ret 
er, at accordere og hvis, du hende for samme Huus udi det 
ringeste udlover, det haver du af dit Lens Indkomst udi nær- 
værende Aar at betale og fornøie lade, det dig og saaledes udi 
be*? dit Lens Regnskaber paa vores Renteri skal blive godt- 
gjort. Kjøbenhavn 10 September 1655. T. IX. 336. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe anl. Helniche Velde, Postmester 
i Bergen, som G-eelkerck haver afsat, med videre 
om Postvæsenet. 
F. in. V. s. G. t. Eftersom Helniche Veiding for os un- 
derdanigst haver ladet andrage, at han af Generalpostmesteren- 

26» 



Digitized by VjOOQIC 



388 1655. 

Geelkerck i vort Eige Norge af hans Postmesters Bestilling 
i vor Kjøbsted Bergen uden nogen billig Aarsag skal være 
afsat og en anden igjen ndi hans Sted imod vore Lensmænds 
saavelsom Stadsøvrigheds der paa Stedet, deres Consens indsat, 
hvilket vi formener at være skeet imod den he^9 Greneralpost- 
mesters givne Instnix. Thi bede vi eder og naadigst ville, at 
I eder med Flid erkyndiger, for hvad Aarsag han be^? Helniche 
Veiding, som forskrevet staar, afsat haver, og om I eragter de 
Beskyldninger, som be*^ Geelkerck imod hannem have kan, at 
være saa vigtige, at han dermed sin Bestilling forbrudt haver, 
da haver I eders underdanigste Erklæring med forderligste 
derom i vores Kantselli at indskikke, men dersom han sig ikke 
saa groveligen forseet haver, at I formener hannem ikke billi- 
gen "derfor sin Bestilling bør at miste, da haver I be^® Geel- 
kerck paa vore Vegne at advare, at han værer tiltænkt samme 
Veiding igjen udi sin Bestilling at indsætte, eftersom vi ikke 
vil, at han efter hans egen Tykke maa til Postmester indsætte 
eller forordne, hvem hannem lyster, men at han sig retter efter 
den hannem derpaa givne Instructions videre Formelding, saa- 
fremt han agter den hannem forundte Benaading paa Post- 
verket fremdeles at nyde, og naar nogen Under-Postmester 
nogensteds sig herefter saaledes forseer, at han derfor afsæt- 
tes skal, da skal han os elskelige Selius Mars el ins som 
Directeur over Postverket det tilkjendegive, som videre med 
Lensmændenes og Øvrighedens Vidskab der paa Stedet efter 
Sagens befunden BeskafFenhed kan gjøre saadan Anordning, som 
forsvarligt kan være og Sagen selv kan udkræve. Cnm claus. 
consv. Kjøbenhavn 11 September 1655. T. IX. 336. (Orig. og 
Conc. i Rigsarkivet.) 
Selius Marselius fik Brev om Post imellem Bergen 
og Trondhjem at forordnes. 
F. III. V. G. t. Vid, at vi til Borgerskabets Gavn og 
Bedste i vore Kjøbstæder Bergen og Throndhjem naadigst til- 
freds er, at der vorder forordnet en ordinaire Post imellem 
be**> tvende Steder. Thi haver du paa Middel og Veie at være 
betænkt, at be*® Post imellem for'*.*' Steder kan vorde lagt, dog 
uden vor og Kronens Afgang eller Skade, til hvilken Ende vi 
og naadigst haver anbefalet vore Len pmænd paa Bergenhuus 
og udi Throndhjem fornøden Postbønder hver udi sit Len at 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 389 

ndvise og forordne. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 11 Sep- 
tember 1655. T. IX. 337. (Conc. i JRigsarkivet.) 
Fredrik Urne og OveBjelke, at forordne Postbønder 
imellem Bergen og Throndhjem. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst haver anbefalet os 
elskelige Selius Marselius etc. at forordne ordinaire Post 
imellem vore Rjøbstæder Bergen og Throndhjem tilBorger- 
skabets Gravn og Bedste der sammesteds, da bede vi dig og 
naadigst ville, at du fornøden Postbønder der i Lenet udviser 
og tilforordner paa de nærmeste Steder, hvor be^« Post skal 
forbigaa, havendes derhos Indseende at os og Kronen ved saa- 
dan Postordning intet afgaar. Kjøbenhavn 11 September 1655. 
T. IX. 337. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadant Brev fik Ove Bjelke om Potbønder 
i hans Len. 

Hr. Iver Krabbe med flere fik Befaling, at haandhæve 
Postbøndej:ne med deres Privilegier og desligesaa 

Postbonden tilholde, i rette Tid Postsækken 
at fremføre. 

F. m. V. s. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
haver tilbørlig Indseende med, at de under eders Len boende 
Postbønder forsvarligen bliver haandhævet ved de dennem givne 
Privilegier, saa at de ikke derimod i nogen Maader enten af 
eders Fogder eller andre blive besverget. Men dersom nogen 
Forandring efter Postmestrens Begjering med dennem skal fore- 
tåges, da haver I det selv med os elskelige Selius Marse- 
lius etc., som Postverkets Directeur, hans Videnskab at gjøre 
og forrette. Dog haver I den Anordning at gjøre og be^^ Post- 
bønder alvorligen tilholde, at enhver tilbørligen møder tilstede 
til den forordnede Tid, saa at baade Manden og Hesten kan 
være i Beredskab, naar Postsækken fremskikkes. Siden skal 
samme Postsæk strax uden al Forsømmelse, Undskyldning eller 
Ophold fremføres under alvorlig og tilbørlig Straf, som skal 
være første Gang fire Rigsdaler for den, som udi slige Forsøm- 
melse betrædes, anden Gang otte Rigsdaler, men dersom nogen 
tredie Gang derudi befindes, da skal Postbonden, som det an- 
gaar, paa hans Boeslod søges og betales. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 11 September 1655. T. IX. 338. (Orig. og Conc. i 
Eigsarkivet.) 

Lige saadant et Brev fik Hr. GregersKrabbe, Hr. 



Digitized by 



Google 



390 1655. 

Henning Walkendorf, Jørgen Bjelke^ Henrik Belov, 
Ove Bjelke og Fredrik Urne. 
Ove Bjelke fik Brev Postbønderne paa Fullefjeld 
[o: Filefjeld] anlangendss. 

F. Ul. V. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, Postbøn- 
derne paa Fullefjeld at skal have saa lang og besværlig en 
Vei med Postsækken, saa at det er at befrygte, at de forme- 
delst deres Armod og den lange Vei ganske skal komme til 
Agters, medmindre de nogen Hjælp bekommer, som de høiligen 
skal behøve, da bede vi dig og naadigst ville, at du gjører den 
fornøden Anordning, at be*.® Postbønder af de andre der i Lenet 
noget billigt tillægges, som dennem kan være til Hjælp og de 
andre uden for stor Besværing, paa det at den gemene Bedste 
ved Postvæsenet ikke i Længden skulle forsømmes eller ganske 
blive liggendes. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 11 September 
1655. T. IX. 338. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Selius Marselius fik Inspection og Direction over 
Postvæsenet i Norge til sin Søn Gabriel Marselius. 

F. III. Gr. a. v., at eftersom os elskelige Selius Marselius 
etc. for nogen Tid siden af os naadigst er anbefalet at have 
Inspection og Direction over det norske Postvæsen og han nu 
haver lovet den Anordning at ville gjøre, at Posten udi Krigs- 
tid lige saa rigtig skal komme og gaa en Gang hver Uge imel- 
lem begge vore Riger Danmark og Norge, som det nu skeer 
udi Fredstid, med saa Skjel at hans Søn, os elskelige Gabriel 
Marselius, maatte efter hannem nyde samme Post-Inspection 
og Direction og derforuden være forsikret, at be*.® hans Søn 
maa nyde det ganske Postvæsen som Generalpostmester ovei 
be*® Norges Rige, efterat de Privilegier ere endte, som afgangne 
Hen rik Mo ri ans Børn og Arvinger dei-paa haver og nu nyde. 
Da have vi efter saadan hans underdanigste Anmodning og 
Begjering naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger 
og tillader, at be*® Selii Marselii Søn, nemlig Gabriel Marselius, 
maa efter be*.® hans Fader nyde den samme specificerte Inspec- 
tion og Direction over Postvæsenet i be*.® Norge, indtil de pri- 
viligerede Aar ere ude, som be. Morians Arvinger paa Post- 
væsenet nu haver, da han eller hans Arvinger skal og maa 
paa næstfølgende 20 Aars Tid som Generalpostmester bekomme 
det ganske Postvæsen over alt Riget med alle de Conditioner 
og Privilegier, som be*.® Morians Arvinger det nu nyde og have 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 391 

efter den Instruction, som allerede derpaa given er eller her- 
etter udgives kan. Cam inhib. sol. Kjøbenhavn 12 September 
1655. R. IX. 519. 

Instruction for Toldfoi^valteren Daniel Knoff 
søndenfjelds i Norge. 

F. m. Instruction, hvorefter os elskelige Daniel Knoff» 
vores Toldforvalter søndenfjelds i vort Rige Norge, sig udi 
Toldens Inspection og Direction skal have at rette, foruden 
hans Toldbestilling i Drammen, som hannem derforuden naa- 
digst anbetroet er. 

1. Skal han have tilbørlig Indseende, at alting efter den ud- 
gangen publicerede ToldruUe og Ordinantse i vort Rige 
Norge holdes og efterkomraes, indtil anderledes derom for- 
ordnet vorder, og dersom han noget kan eragte og optænke, 
som kan komme Commercien eller Navigationen til Forbe- 
dring eller Forhindring, skal han sin underdanigste Rela- 
tion derom i vores Kantselli indskikke og siden vores naa- 
digste Resolution derom videre er\'^arte. 

2. Skal han ikke tilstede, at os og Kronen noget skulle for- 
kortes paa vores Indkomst eller Toldrettighed, under hvad 
Prætext det og være kan, mens naar nogen befindes for- 
buden Trælast paa Elvene eller paa Landet ved Våndet, 
hvor Skibene anlægger, at have henført, hvorpaa ingen 
Mærke findes, da skal det maa antastes og derpaa Dom 
hændes, ligesaavel som det ved Skibsborde blev optaget, 
efterdi den, som det hugget haver, sin Mærke ikke tør 
være bekjendt og Skovfogderne ikke længer dermed kan 
haveOpsyn end, da det bliver hugget, tilgjort og udkjørt. 

3. Paa de Steder, hvor ingen Toldbod og Pakhuus findes og 
Varerne herefter skal indføres og eftersees, derom skal 
be*f vores Toldforvalter forstendige vores Statholder i be^« 
vort Rige Norge, saa at derom kan gjøres fornøden Anord- 
ning, paa det at Skipperne saavelsom andre Trafikerende 
sig derhen kan begive og der hvis Vare, som ind- og ud- 
føres, under deres Haand angive og derfor Rigtighed 
gjøre, til hvilken Ende og Tolderen paa sine visse Tider 
da skal være tilstede og Toldbetjenten ved Haanden, saa 
at den Trafikerende sig ikke med Rette over Ophold skal 
have at besverge. 

4. Dersom nogen betræ^des sin Accise-Frihed eller anden sær 



Digitized by VjOOQIC 



392 1655. 

givne Benaadinger at misbrnge, da skal han Lensmændene 
paa hver Sted det skriftligen tilkjendegive, saa at derpaa 
tilbørlig Straf efter Sageii[s] befunden Beskaffenhed kan følge. 

5. De fattiges Anpart af hvis Gods, som lauglegs [o: lovli- 
gen?] confiskeret vorder, skal he^P vores Toldforvalter til 
sig annamme og aarligen udi vores Admiralitet mod rigtig 
Kvittering levere. 

6. Paa de Havner ved Kjøbstæder eller ordinarie Ladeplad- 
ser, hvor ingen Havnefogder allerede forordnet ere, skal 
han saadan Lensmanden angive, at dertil bekvemme og 
flittige Personer kan tilsættes, som med Skipperne kan 
have tilbørlig Indseende, at de skyder deres Baglast paa 
tilbørlige Steder, saa at Havnen af Strømmen ikke derover 
skal stoppes og ganske forderves, og skal saadanne Havne- 
fogder for saadan deres Umag af hver Skib nyde, som hidind. 
til sedvanligt været haver, men paa de Steder, hvor uflittige 
og nachlassige Havnefogder findes, dennem haver Lensmanden 
at af skaffe og andre dygtige i deres Sted igjen tilforordne. 

7. Paa de Steder, hvor ingen soren Maalere er, der maa be*? 
vores Toldforvalter med hver Byes Øvrighed anordne og 
indsætte soren Maalere, hvor Eornødenhed det udkræver. 

8. Ved Vrageren skal he^P vores Toldforvalter og have 
Indseende, at ingen Underslæb af dennem begaaes med 
den Toldfrihed, som paa den Sild og Fisk naadigst be- 
vilget er, som ikke er Kjobmandsgods og af Bønderne i 
Norge consumeres, saa at intet for saadant Bondegods 
kj endes eller passerer uden det, som saaledes i Sandhed 
befindes, mens paa de Steder, hvor saadanne Vragere udyg- 
tige og forsømmelige befindes, dennem skal han med det 
Steds Øvrighed afsætte og andre dygtige igjen i deres Sted 
tilforordne, saavel som paa de Steder dennem beskikke, hvor 
fornøden gjøres og ingen tilforne findes. 

9. Naar nogen Tolder afgaar, da skal han en anden bekvem 
Person og, som han dertil dygtig og tjenlig eragter, dertil 
igjen forordne, og siden om samme Person hans underda- 
nigste Eelation i vort Kantselli indskikke, hvorefter han 
siden vores naadigste Villie haver at ervarte, om den af 
hannem navngivne Person derved skal forblive eller om 
vi en anden dertil vil have forordnet, og naar han i saa 
Maade om vores naadigste Villie vorder forstendiget, skal 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 393 

han saadan Person tilbørlig ndi Agt tåge imod nøiagtig 
Cantion paa efterfølgende Maner: Kj endes jeg under- 
skrevne og hermed vitterlig gjør, at eftersom jeg er til- 
betroet og forordnet at være Tolder ndi N., da haver jeg 
hermed ndi samme min Bestilling mig troligen og flittigen 
at forholde, ingen mod Rigens Afsked eller Pacta at gra- 
vere, mens Tolden rigtig at opberge, ndi Toldkisten strax 
indlægge og ei imod Toldretten eller Toldordinantsen i 
nogen Maade at handle, desligeste ogsaa Toldforvalteren 
lydig at være ndi alt, hvis han mig paa Kgl. Maj.s Vegne 
befaler. Og til des ydermere Forsikring og bedre Forva- 
ring, da tilforpligter jeg mig N. for mig og mine Arvinger 
tilligemed for°® N. og hans Arvinger, en for alle og alle 
for en, uden al anden Argelist eller Undskyldning at svare 
til be*.® N. Forretning udi be*.® Tolders Bestilling, saa at 
høistbe*;® Hs Maj. og Kronen aldeles ingen Skade for hans 
Person udi sin Toldrettighed skal lide, og ingen ei heller 
hverken Toldforvalteren eller andre sig over hannem med 
Rette skal kunne have at besverge ; haver og til den Ende 
og desto bedre Bekræftelse denne Forpligt begge forseglet 
og underskrevet. Datum etc. Af de Toldere, som allerede 
udi Bestillingen findes, haver han og i lige Maade Caution 
at tåge, med saa Skjel det ikke tilforn skeet er. 

10. Be*? vores Toldforvalter skal Tolderne tilbørligen instruere 
om Toldbøgerne paa en Stil, Form og Maade over al søn- 
denfjelds at forferdige, saa at Tolden efter Toldrulle paa 
alle Toldstederne paa en Maner oppeberges, mens Tolderen 
saavelsom Toldbetjentene skal han efter hver Steds sær 
Beskaffenhed skriftligen instruere, og hannem være tilladt 
Toldbøgerne, naar han det fornøden eragter eller begjerer, 
paa Toldboden at igjennemsee ; be*® Toldbøger skal os elske- 
lige Johan Gaarman etc. efter hans Bestallingsbrev til 
sig annamme og til vores Renteri nedføre, dog skal de 
først Toldforvalteren aarligen tilstilles, at de af hannem, dog 
uden Ophold, kan igjennemsees og med Maaneds-Extracteme 
confereres. 

11. Dersom Tolderen og Toldbetjenten nogen Tvistighed udi 
deres Bestillinger imellom kan indfalde, da haver de det for 
Toldforvalteren først at angive, som skal gjøre sit Bedste 
til dennem til vor og Kronens Tjeneste, saavidt muligt er, 



Digitized by VjOOQIC 



394 1655. 

at forlige eller til god Enighed raade, men dersom Partérne 
dermed ikke ville være fornøiet, da at stande enhver Mt 
for sin Sag ved Lands Lov og Ret at udføre. 

12. Toldkisterne skal aarligen tvende Gange om Aaret aabnes, 
nemlig til Philippi og Martini, hvortil skal være tre Nøg- 
ler, af hvilke vore Lensmænd den ene skal have, Toldfor- 
valteren den anden og Tolderen den tredie. Og skal det 
være be*? vore Lensmænd frit fore, saa ofte det fornøden 
gjøres, Toldkisterne at aabne. Pengene at tælle og imod 
Toldbøgerne conferere og dennem strax siden igjen i Told- 
kisten nedkaste, hvorom Toldforvalteren betimeligen skal 
advares, at saadant udi hans eller hans Fuldmægtiges 
Overværelse skee kan. Naar be*.® Toldkiste til de tvende 
Tider om Aaret, som forskrevet staar, aabnes, skal det 
[sic] oftbe*® vores Toldforvalter de 3. pro cento af den fulde 
Summa, Kronens saavelsom Commiss[arie]-Told, udtage, hvor- 
af han og alle hans Underhavende skal lønne og betale. 

13. Tolderen skal være tilforpligtet Toldforvalteren en rigtig 
Maanedsextract af den forseglede Toldbog at levere, paa 
det at han os derom, naar det begjeres, kan gjøre tilbør- 
lig Relation, hvad udi FoiTaad findes, og derforuden til- 
holde Tolderen udi de forseglede og numererede Toldbøger 
alting rigtigen at indskrive. 

14. De Skibe, som anderledes ere bygte, end da brugeligt 
var, den Tid de oprettede Pacta med de Herren Staten af 
de forenigte Nederlande blev sluttet, saavelsom de, der 
paatvivles, at de ikke rigtig maalte eller brændte ere, 
dennem skal he^ vores Toldforvalter paa de forordnede 
Steder rigtigen maale og brænde efter Pacternes videre Ind- 
hold, men de, som under 50 Lester drægtig ere, deraf skal 
fortoldes å Tadvenant, efter Skibenes Drægtighed paa Tøm- 
merlast beregnet, dog at ingen Fedevarer derunder udfø- 
res; hvis videre herefter initfalde kan og hannem kan be- 
fales, skal han ligesaa fuldkommeligen efterkomme, som 
det herudinden indført var. Kjøbenhavn 13 September 
1655. R. IX. 519. 

DanielKnoff, at accommodere Herman Christophers- 
søn hos Toldvæsenet søndenfjelds. 
F. III. V. Gt, t. Vi bede dig og naadigst viUe, at du hos 
Toldvæsenet søndenfjelds accommoderer nærværende Herman 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 395 

Christopherssøn, eftersom hans Person os selv er bekjendt. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 14 September 1655. T. IX. 
339. (Conc. i Bigsarkivet.) 
Joban Gaarman fik Brev mod [o: om] Toldpengenes 
Nederførsel paa de bannem anbefalede Steder, at 
annamme Toldernes Regnskaber og des Forklaring 
og Tolderne derefter Rigtighed gjøre. 
F. rn. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du aar- 
ligen med Toldpengenes Nederførsel fra vort Rige Norge retter 
dig efter din Bestallingsbrevs Indbold og dennem paa de Ste- 
der, dig anbefalet bliver, lader levere, og siden for des Leve- 
ring udi vor es Renteri rigtig Regnskab gjører, tagendes derfor 
tilbørlig Kvittering. I lige Maader haver du og efter din Be- 
stallings Indhold at annamme alle Toldernes Regnskaber i be*? 
vort Rige Norge og dennem paa be*« vores Renteri at lade ind- 
levere og forklare, dog Tolderne selv at svare til hvis Mangel 
som derudi kan findes, for hvUken de inden to Maaneder dereffcer 
skal være forpligt tilbørlig Rigtighed at gjøre under Straf, 
som vedbør. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 14 September 
1655. T. IX. 339. 
Hr. Grregers Krabbe fik Brev, at Bragernes Sogn 
ei maa separeres fra Lier, men M. Poul Hanssøn 
[Paus] at forordnes til Prest. 
F. ni. V. s. Gr. t. Eftersom vi af eders underdanigste 
skriftlige Relation naadigst erfarer, at Bragernes Besidder af 
eder haver været begjerendes, at be*.® Bragernes Sogn maatte 
separeres fra Lier, erbydende sig derimod selver at ville holde 
en Prest, da er vores naadigste Villie, at vi dermed uden nogen 
Separation ville have forholdet, som det hidindtil været haver. 
Thi haver I efter den jus patronatus, som vi til samme vace- 
rende Kald haver, paa vore Vegne at indsætte den specificerede 
Person, nemlig os elskelige, hæderlig og høUærd M. Poul 
Hanssøn, Conrector i vor Kjøbsted Christiania Skole, saa at 
han til Prest der sammesteds med forderligste kan vorde ordi- 
neret. Cum claus, consv. Kjøbenhavn 14 September 1655. T. 
IX. 339. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Jens Pederssøn fik Confirmation paa sin Bestalling 
at være Tolder i Flekkerøen. 
F. III. G. a. v., at eftersom hos os underdanigst anholdes 
om Confirmation paa en af os elskelige Daniel Knoff, vores 



Digitized by VjOOQIC 



396 1655. 

Toldforvalter søndenf^elds i vort Rige Norge og Tolder udi 
Drammen, udgivne Bestallingsbrev til Jena Pederssøn paa 
Tolders Bestilling og des underliggendes Ladepladser udiFlek- 
kerøen, hvilken lyder Ord efter andet, som følger: 

Daniel Knoff, Kgl. Maj.s bestalter Toldforvalter over Told- 
directionen søndenfjelds udi Norge, gjør vitterligt, at eftersom 
Greneraltoldforvalter Hr. An to ni Knip tilforn haver anordnet 
og alene ved en Misive befalet ærlig, velagt og velforstandig 
Mand Jens Pederssøn udi Johan Vibes Absents indtil videre 
at forvalte Tolders Bestilling udi Flekkerøen og Mandal med 
des underliggende Ladepladser, da, efterdi be^® Johan Vibe efter 
Øvrighedens Beretning med alle resignerer samme Bestilling, 
haver jeg derfore paa den gunstige høie Øvrigheds videre Ra- 
tification fremdeles antaget, constitueret og beskikket, saa og 
hermed nu antager, constituerer og beskikker velbe*.® Jens Pe- 
derssøn herefter at være Kgl. Maj.s Tolder over Flekkerøen og 
dessen underliggende Ladepladser (Mandal exempt.), der sam- 
mesteds Hs Kgl. Maj.s Indtrader og Toldrettighed at beobagte, 
udi hvilken sin anbetroede Bestilling han nu haver lovet, soret 
og sig tilforpligtet efter Toldordinantsens Ord og Bogstaver sig 
trolig og flittig til Hs Kgl. Maj.s Gavn af yderste Evne saa- 
ledes at vil skikke og forholde, saa ingen med Billighed sig 
over hannem skal kunde have at besverge, og derfor til For- 
sikring om hans Troskab og Flid nøiagtig Caution stillet, 
hvoraf Lensherren en ligelydende Gjenpart er tilstillet. Imod 
saadan hans Tjeneste og Flid jeg indtil videre Anordning, at 
en visse Løns Tillæg hannem og enhver Tolder pro officio naa- 
digst deputeret vorder, paa Øvrighedens gunstige Behag haver 
belovet og samtykt, saa og hermed lover og samtykker hannem 
saadan Løn, som hans Formand i samme Bestilling nydet haver 
og udi Hs Maj.s Rentekammer er godtgjort. Til Vidnesbyrd 
under mit Signet og egen Haand. Actum Christianssand den 
5 Juni 1655. Daniel Knoff. (L. S.) 

Da ville vi for*».® Bestallingsbrev udi alle des Ord, Clau- 
suler og Punkter, eftersom forskrevet staar, naadigst have 
confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og hermed confirmerer, 
fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 15 
September 1655. R. IX. 516. 

Ove Bjelke anl. Toldkistens Aabning i Bergen. 

F. m. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du med 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 397 

forderligste lader aabne Toldkisten i vor Kjøbsted Bergen, og 
deraf udtage 10000 Rigsdaler, hvilke du til os elskelige Her- 
man Ga arm an, vores Toldforvalter nordenfjelds og Tolder 
i Bergen, haver at lade levere, saa de med forderligste paa 
Vexel her neder til vor Kjøbsted Kjøbenhavn kan gjøres. 
Kjøbenhavn 15 September 1655. T. IX. 340. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 
Isack von Geelkerck anl. Daniel Knoffs Breve om 
Toldvæsenet at være fri for Postpenge. 

F. III. V. Gr. t. Eftersom os elskelige Daniel Knoff, vores 
Toldforvalter søndenfjelds i vort Rige Norge og Tolder udi 
Drammen, foraarsages adskillige Breve om Toldvæsenet med 
Toldeme og andre, saavel i vort Rige Danmark som der oppe i 
Norge, at vexle. Da bede vi dig og naadigst ville, at du gjører 
den Anordning, at alle de Breve, som hannem i saa Maader 
om Toldvæsenet fremskikker eller hannem tilskikkes, uden 
nogen Breveløn udi Posten annjimmes og ubehindret fremkom- 
mer, som du selv agter at svare til. Kjøbenhavn 15 Septem- 
ber 1655. T. IX. 340. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Daniel Knoff, Toldforvalter søndenfjelds, Reisepas 

sammesteds. 

F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Daniel Knoff, 
vores Toldforvalter søndenfjelds i vort Rige Norge, foraarsages 
ofte i sin anbetroede Toldforvalters Bestilling paa vore Vegne 
der sammesteds adskillige Reiser at gjøre, bede vi og byde 
vore Lensmænd, Fogder og alle andre, som søndenfjelds 
i be*« vort Rige Norge nogen Befaling haver, at I hannem, 
saa ofte han udi for"« sin Toldforvalters Forretning eder her- 
med besøgendes vorder, forskaffer fornøden Skydsheste og Fløt- 
ningsbaade med tilbehørige Roersfolk, saa han velbefordret og 
nden al Ophold og Forsømmelse kan afsted komme. Ladendes 
det ingenlunde. Kjøbenhavn 16 September 1655. R. IX. 522. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Henrik Villumssøn [Rosenvinge] at maa nyde 

Dragsmarks Klosters Len fri.t Rostieneste i 
Krigstid [sic]. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du for 
Rostienestepenge af Dragsmarks Kloster udi Fredstid maa være 
forskaanet fra den Tid, du dermed naadigst er bleven forlenet 
og indtil vi anderledes derom tilsigendes vorder, det vi dig til 



Digitized by VjOOQIC 



398 1655. 

Efterretning ville vide lade. Befalendes etc. Kjøoenhavn 16 
September 1655. T. IX. 240. 
Thomas Rasmussøn fik Brev paa et Gastgeberi i 
Mandal efter Mette Lethes. 
F. III. Gt, a. v., at eftersom vi af os elskelige Jørgen 
Bjelkes underdanigste Erklæring naadigst erfare, at et 
Gastgeberi i Mandal ledig er formedelst Anders Leth og 
Mette Lethes dødelige Afgang, som derpaa Privilegier havde, 
da have vi efter underdanigst Anmodning og Begjering naa 
digst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tillader, at 
Thomas Rasmussøn og hans Hustru, som han nu haver, igjen 
maa ny de samme Gjæstgiveri og der alene Gastgeber forblive, 
dog skal de derimod tiltænkt være, samme Gastgeberi at holde 
paa det Sted, som den fremmede kan have Tjeneste af og 
hvor he^ vores Lensmand befalet haver Borgere og Bønder 
deres Last at føre og selge, saafremt de denne vores Benaad- 
ning agter at ny de. Cum inhib. sol, Kjøbenbavn 17 Septem- 
ber 1655. R. IX. 522. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Lensmændene i Norge (undtagen Fredrik Urne og 
Jørgen Bjelke) fik Lou [o: Brev] Toldkisterne at 
aabne og Pengene til Johan Gaarman at levere. 
F. m. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du med 
forderligste lader aabne alle Toldkisterne udi dit Len og Pen- 
gene, som derudi findes, til os elskelige Johan Gaarman etc. 
leverer, som dennem med forderligste hid til vor Kjøbsted 
Kjøbenhavn kan nedføre. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 19 
September 1655. T. IX. 340. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Preben von Ahn og Jørgen Friis finge Breve. 

Daniel Knoff søndenfjelds og Herman Gaarman og 

Peder Bloch nordenfjelds forstendiges 

Toldkisternes Aabning. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver anbefalet vore 

Lensmænd sønden^elds i vort Rige Norge alle Toldkisterne 

udi deres Len med forderligste at lade aabne, os elskelige 

Jørgen Bjelke etc. undtagen, eftersom ndi hans Lens Told- 

kister allerede Assignation skeet er, og Pengene, som derudi 

findes, til os elskelige Johan Gaarman at levere, saa at 

de med forderligste hid til vor Kjøbsted Kjøbenhavn kan 

blive nedskikket, det vi dig til Efterretning ville vide lade- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 399 

Kjøbenhavn 19 September 1655. T. IX. 341. (Conc. i Rigs- 
arkivet.) 

Lige saadan Brev fik Herman Gaarman og Pe- 
ter de Bloch om Lensmændenenordenfjelds, Fredrik Urne 
undtagen. 

Johan Graarman fik Brev, at Lensmændene i Norge 
Toldkisterne i Norge skal lade aabne og Pegene til 

hannem at levere, undtagen Fredrik Urne og 
Jørgen Bjelke. 

F. III. V. Gr. t. Vid, at vi naadigst haver anbefalet vore 
Lensmænd i vort Rige Norge, os elskelige Fredrik Urne og 
Jørgen Bjelke undtagen, til dig at levere alle Toldpengene, 
som i Toldkisterne findes. Thi bede vi dig og naadigst ville, 
at du samme Penge til dig annammer og dennem med forder- 
ligste hid ned til vorKjøbsted Kjøbenhavn forskaffer. Kjø- 
benhavn 19 September 1655. T. IX. 341. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Confirmation paa et Pergaments-Skj øde, udgiven 
til Grabriel Marselius, anl. Jomfruland. 

F. m. Gr. a. v., at eftersom hos os underdanigst ansøges 
og begjeres vores naadigste Confiimation paa et vores elskelige 
kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelse, udgivne Brev, 
hvilket lyder Ord efter andet, som følger [dat. Kjøbenhavn 18 
November 1647, trykt i Bind VIII. S. 587 f. ^]. Da have vi 
for»»® vores kjære Hr. Faders udgivne Brev, eftersom det her 
oven findes indført, udi alle des Ord, Clausuler og Punkter naa- 
digst confirmeret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og hermed con- 
firmerer, fuldbyrder og stadfæster. Cum inhib. sol. Kjøben- 
havn 20 September 1655. R. IX. 523. 
Vincents Bildt med flere finge Breve anl. Indvis- 

ninger udi deres Lens Confributioner, om de 

afbetalt er eller ikke, som Hannibal Sehested 

bekommet haver. 

F. III. V. Gr. t. Eftersom du tilforne haver bekommet 
vores naadigste Befaling, dateret Kjøbenhavns Slot den 28 
Juli Ao. 1653, at betale os elskelige Hr. Hannibal Sehested 
eUer hans Fuldmægtige et Tusinde 500 Rigsdaler af dit Lens 
Contributioner og ingen Rigtighed i vores Renteri findes, om 
samme Penge hannem erlagt er, da bede vi dig og naadigst 

* De tre sidste Linier i det der trykte Brev, fra: Er ogsaa derhoB etc., 
findes ikke indtaget i det ber meddelte Confirmatiousbrev. 



Digitized by VjOOQIC 



400 1655. 

viUe, at du dig med forderligste mod os underdanigst erklærer, 
om be*? Sum hannem ganske afbetalt er eller om noget endnu 
derpaa ubetalt resterer, og samme din underdanigste Erklæring 
herom i vort Kantselli indskikker. Kjøbenhavn 23 September 
1655. T. IX. 341. 

Nok til Jørgen Bjelke om 1500 Rigsdaler af hans Lens 
Contributioner, hvorom Befaling til Mogens Arenfeldt til- 
forn er udgangen. 

Hr. Henning Walkendorf paa 1500 Rigsdaler af hans 
Lens Contributioner, hvor[om] tilforn Befaling er udgangen 
til Hr. Sivert Urne. 
Ove Bjelke fik Brev anl. Hr. Hannibal Sehesteds 
Indvisning udi Bergenhuus Len 3482 Rigsdaler, 
om de afbetalt er eller ikke. 
F. m. V. Gr. t. Eftersom du tilforne haver bekommet 
vores naadigste Befaling at betale os elskelige Hr. Hannibal 
Sehested eller hans Fuldmægtige tre Tusinde fire Hundrede 
firsindstyve og to Rigsdaler af dit Lens Contributioner, saa og 
aarligen, indtil paa videre naadigst Anordning, at betale han- 
nem Renten af 46000 Rigsdaler, og ingen Rigtighed i vores 
Renteri findes, om samme Penge hannem erlagt er eller til 
hvilken Tid Renten af be^® Sum betalt er. Da bede vi dig og 
naadigst ville, at du dig med forderligste imod os underdanigst 
erklærer, om ovenskrevne Sum paa 3482 Rigsdaler hannem 
ganske afbetalt er eller om noget endnu ubetalt resterer, saa 
og til hvilken Tid Renten af forskrevne 46000 Rigsdalers 
Capital betalt er og hvormeget, hvorom du din udførlige Er- 
klæring i vores Kantselli haver at indskikke, paa det at han- 
nem [det], derpaa resterer, derefter kan blive hannem godtgjort. 
Kjøbenhavn 23 September 1655. T. IX. 342. 
En Del Lensmænd anl., at Toldernes Regnskaber og 
Antoni Knipes 5 og 2 pro cento til Johan Gaarman 

at leveres. 
F. m. V. s. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
Tolderne udi eders Len tilholder, at de herefter værer tiltænkt 
deres Toldregnskaber til os elskelige Johan Graarman etc. at 
overlevere, som naadigst er anbefalet dennem at annamme, paa 
vores Renteri at levere og dennem der sammesteds at forklare, 
dog Tolderne selv at svare til og inden to Maaneders Forløb 
at clarere hvis Mangler, som derudi kan findes, under Straf, 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 401 

som vedbør. I lige Maader haver I ogsaa Toldeme at for- 
stendige vores naadigste ViUie at være, at de efter forrige 
Ordre med forderligste uden al Undskyldning og Indvending 
til be^« Johan Gaarman leverer, om det ikke allerede skeet er, 
de resterende 5 pro cento afAntoni Knipes bevilgede Besolding 
til hans Suspensions Datum, saa og de 2 pro cento fra be*® 
hans Suspensions Dato til Philippi Jacobi sidstforleden, saa- 
fremt de ei selv dertil i sin Tid agter at svare. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 26 September 1666. T. IX. 342. (Orig. i 
Bigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, Hr. Iver Krabbe, Hr. Hen- 
ning Walkendorf, Ove Bjelke, Fredrik Urne, Henrik 
Belov, Jørgen Bjelke, Vincents Bildt. 
Johan Gaarman fik Brev anl. Toldernes Regnskaber 
samt Antoni Knipes 5 og 2 pro cento, som 
til hannem leveres. 

F. in. V. G. t. Vid, at vi naadigst haver anbefalet vore 
Lensmænd i vort Eige Norge Toldeme udi deres Len alvorli- 
gen at tilholde, at de efter forrige vores Befaling med forder- 
ligste uden al Undskyldning eller Indvending skulle være til- 
tænkt til dig at levere, om det ei allerede skeet er, de reste- 
rende 5 pro cento af Antoni Knipes bevilgede Besolding til 
hans Suspensions Datum, saa og de 2 pro cento fra be*® hans 
Suspensions Dato til Philippi Jacobi sidstforleden. Thi haver 
du samme Penge af Toldeme, som forskrevet staar, til dig at 
annamme^ og dennem,;, siden til os elskelige Christopher 
Gabel etc. at levere lade, tagendes derpaa hans Beviis, der- 
efter det dig og siden paa tilbørlige Steder skal vorde godt- 
gjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 26 September 1655. 
T. IX. 343. 

Hr. Gregers Krabbe, at erkyndige sig anl. den 

Mangel for Tømmerskov ved Kronens Sage udi 

Hougfoselven, formedelst andre forbudne og afdømte 

Sage, og Kronens Bedste at søge. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom hos os underdanigst andrages 
den Mangel for Tømmerskov, som skal findes ved vor og Kro- 
nens Sage udi Hougfoselv formedelst de mange andre Sage 
der sammesteds, som af Prester, Borger og Bønder bruges imod 
det Forbud, som udi vores elskelige kjære Hr, Faders, salig og 
høilovlig Ihukommelses, Tid skal være gjort, og samme Sage 

NoTBke Rigs-Registr. 26 



Digitized by VjOOQIC 



402 1655. 

da formedelst Skovenes Forhuggelse afdømt. Thi bede vi eder 
og naadigst ville, at I eder om des Beskaffenhed med Flid er- 
kyndiger og derudinden vor og Kronens Gavn og Bedste søger 
og rammer. Cum claus. consv, Kjøbenhavn 1 Oktober 1655. 
T. IX. 343. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Lensmændene i Norge finge Breve om nye Told- 
ruller at forkynde. 

F. in. V. G. t. Vi tilskikke dig herhos en ny Toldrulle, 
hvorefter vi Tolden i vort Rige Norge, indtil paa videre naa- 
digst Anordning, vil have opbaaret. Thi bede vi dig og naa- 
digst ville, at du be*® Toldrnlle paa aUe dit Lens underliggende 
Toldsteder til alles Efterretning lader forkynde og anslage, og 
Toldeme derhos tilholder, at de Tolden derefter, som forskrevet 
staar, opberge. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 6 Oktober 1655 
T. IX. 344. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Christopher Thorssøn i Holm i Baahuuslen og Børte 
Clemensdatter at maa komme sammen i Egteskab. 

F. III. G. a. v., at vi paa underdanigst Ansøgning og Be- 
gjering naadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed bevil- 
ger og tillader, at Christopher Thorssøn i Holm i Norum 
Sogn udi Baahuus Len sig at maa indlade udi Egteskab med 
Børte Clemensdatter, som hans afgangne Hustru udi tredie Led 
skal være beslægtet, dog skal beviisliggjøres, at be*.® Børte Cle- 
mensdatter hans afgangne Hustru ikke nærmere end, som for- 
bemeldt, paarører, saa og derforuden noget til næste Hospital 
efter deres Formue og Lensmandens billig Sigelse udgive, saa- 
fremt de denne vores Benaadning agter at nyde. Cum inhib. 
sol. Kjøbenhavn 15 Oktober 1655. R. IX. 525. 

Jesper Hansson fik Confirmation paa Fogeds 
Bestilling over Helgeland. 

F. III. G. a v., at eftersom hos os underdanigst ansøges 
og begjeres vores naadigste Confirmation paa et Brev, givet 
Jesper Hanssøn paa Fogderiet over Helgelands Len af os elske- 
lige Mogens Friis etc. og lyder samme Brev Ord fra Ord, 
som efter følger: 

Jeg, Mogens Friis til Farskov, Kgl. Maj.s Befalingsmand 
over Helgeland, gjør vitterligt, at jeg haver betroet og for- 
undt ærlig og velforstandig Mand Jesper Hanssøn Fogderiet 
over al Helgeland^ Len, udi Nordlandene liggendes, som 
han skal nyde og beholde, medens og al den Stund han 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 403 

det forsvarligen forestaar og betjener. Thi befales hermed 
menige Almue og Indbyggere, geistlige og verdslige, som bygge 
og bo over al for°? Helgelands Len, at I agter og holder for')^ 
Jesper Hanssøn for Foged der over Lenet, hvorefter alle og 
enhver sig kan vide at rette. Til Vitterlighed under min 
egen Haand. Datum Parskov den 28 September 1655. 

Mogens Friis. 
Egen Haand. 

Da have vi paa saadan for",® Jesper Hanssøns underda- 
nigste Ansøgning for'^.® Brev, hannem paa Fogderiet over vort 
Land Helgeland af for**.® vor Lensmand sammesteds givet er, 
naadigst confirmeret og stadfæst, saa og hermed udi alle sine 
Ord, og Punkter naadigst confirmerer og stadfæster, saa at han 
maa, som forskrevet staar, nyde og beholde for".® Fogderi over 
al Helgelands Len, saalænge han det forsvarligen forestaar. 
Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 16 Oktober 1655. R. IX. 524. 
(Cone. i Rigsarkivet.) 

Daniel Knoff (søndenfjelds) og Herman Graarman og 

Peter de Bloch (nordenfjelds) finge Breve anl. 

den nye Toldrulle. 

F. III. V. Gr. t. Vi tilskikke dig herhos en ny og foran- 
dret Toldrulle, hvorefter du dig med Toldens Oppebørsel sønden- 
flelds der i vort Rige Norge haver at rette og forholde. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 17 Oktober 1655. T. IX. 344. (Cone. 
i Rigsarkivet.) 

Lige saadant et Brev fik Herman Gaarman og 
Peter de Bloch nordenfjelds. 

Jens Jenssøn Friis fik Befordring til Kald udi 
Throndhjems Len. 

F. m. Gr. a. v., at vi os elskelige, hæderlig og vellærde 
Jens Jenssøn Friis paa hans underdanigste Anmodning og Be- 
gjering naadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed be- 
vilger og tillader, at han maa lade sig høre til hvilket Kald 
udi Throndhjems Stift, som kan vacere og han er begjerendes, 
og dertil lovligen lade sig kalde, dog at alting tilbørligen efter 
Ordinantsen samt andre kongelige om Kald udgangne Forordnin- 
ger tilgaar. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 18 Oktober 1655. 
R. IX. 524. (Cone. i Rigsarkivet.) 

Georg Reichwein fik Adelsbrev. 

F. III. Gr. a. v., at eftersom det altid billigen haver været 

26* 



Digitized by 



Google 



404 1655. 

iagttaget, at de, som deres Herre og Fædreneland Tjeneste be- 
viist haver, og derfore tilbørligen, andre til Exempel til at 
gjøre det samme, skulle befordres og forfremmes, da efterdi vi 
os vel haver ladet befalde os elskelige Jørgen Reichwein, hans 
hidindtil os og Riget beviste Tjeneste baade imod Rigens Fien- 
der saavelsom udi andre givne Oceasioner, er og derforuden 
om hans Person naadigst informeret, at han udi samme Inten- 
tion sig altid fremdeles skal forblive og villig lade finde til 
vores og vor Riges Tjeneste videre at fortsætte, da have 
vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad, Villie og 
Samtykke for godt anseet be*P Jørgen Reiehwein den Naade at 
beviise, at vi hannem og hans egte Børn med den Hustru, som 
han nu haver, vil have undt og givet, saasom vi og med dette 
vort aabne Brev [unde og give] hannem og hans egte Børn og rette 
Afkomme, fødte og ufødte, ved den Frue, han nu haver, som for- 
skrevet staar, fri Frelse og saadanne adelige Privilegier og Frihe- 
der, som andre Riddere og S vende haver udi vore Riger Danmark 
og Norge, med Skjold og Hjelm, som er en væbnet Arm, hol- 
dendes en rød Vindrueklase udi et blaat Felt og ovenpaa det 
aaben Hjelm trende røde Faner med et hvidt Kors, af hvilke 
de tvende yderste ere ganske udslagne, mens det mellemste og 
tredie er sammenviklet og stander lige op; ellers er Farveme 
omkring dette Vaaben blaat og gult, eftersom det udi dette 
vort aabne Brev malet stander. Thi forbyde vi alle, ihvo de 
helst ere eller være kunne, særdeles vore Fogder, Embeds- 
mænd og alle andre ior^f" Jørgen Reiehwein eller hans egte 
Livsarvinger og Afkomme, som forskrevet staar, herimod til 
evig Tid at hindre eller udi nogen Maader Forfang at gjøre. 
Under vor Hyldest og Naade. Kjøbenhavn 18 Oktober 1655. 
R. IX. 524. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Christen Nilssøn Juell, Proviantmester over 
Fredriksstad og Eidsvolds Provianthuse, fik 

Confirmation paa Statholders Contract. 
F. III. G. a. v., at eftersom os elskelige Gregers Krabbe 
til Tors te dlund. Ridder, vor Mand, Raad, Statholder udi vort 
Rige Norge og Befalingsmand paa vort Slot Akershuus, 
haver gjort en Forhandling med Christen Nilssøn Juell til at 
være Proviantmester over Fredriksstad og Eidsvolds Proviant- 
huse i vort Rige Norge, hvorpaa nu søges vores naadigste Con- 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 405 

firmation, og lyder samme Forhandling Ord efter andet, som 
følger : 

Paa Hs Kgl. Maj.s, min allernaadigste Herres og Konges, 
naadigste Behag og videre Ratification haver jeg underskrevne 
bestillet og antaget Christen Nilssøn Juell til Proviantmester 
over Fredriksstads og Eidsvolds Provianthuse, som sig i alle 
Maader efter efterskrevne Poster haver at rette og forholde. 

1. Proviantmesteren Christen Nilssøn Juell skal uden al Løn 
for sig og sine Folk ved Landsens rette Maal, Vegt, Værd 
og Tal annamme og uskadt forvare hvis Kom, der findes 
udi Provianthusene leveret, og hvis mere Kom, herefter i 
Provianthusene indleveret bliver, samt andet Mad og 
Drikke Vare og han med sine Forlovere det forestaa, at 
det ikke for deres Forsømmelses Skyld kommer til Skade. 

2. Provianthusene skal af Hs Kgl. Maj. holdes vedlige og 
Magt, uden og inden til. 

3. Skal han og uden Betaling og Kornets Afkortning lade 
maale alle Slags Kom, eftersom fornøden findes, en Del 
til Mel og Gryn og en Del gjøre udi Malt og selv tåge 
den Skade for hvis, Muus og Rotter fortærer og af hemme- 
lig Tyve bortstjæles eller hvis i andre Maader for hans 
og Folkenes Skyld forderves, og derfore skal være om 
Komet hver andet eller tredie Aar ganske at forvexle, 
saavelsom og andet Proviant, eftersom fornøden gjøres, 
saa at, naar det betimeligen tilsiges, skal Provianthusene 
imellem Martini og Juul eller føre, om Fomødenhed udkræ- 
ver, vel være med lige meget og lige godt forsørget, ei 
heller alt Komet paa en Tid at bortselges, medens alene 
saavidt hver Gang, som bevilget bliver. 

4. Det maa staa Proviantmesteren og hans Forlover frit for, 
paa Landet og Havnene der omkring at indkjøbe slige 
Vare[r] og saa meget, som til Magasinhusene og Proviant- 
mestemes Underholdning kunde behøves og af det gamle 
afhændet kan være. 

5. Fire Møllers Brug enten paa Landet, Pramme eller Flaa- 
der maa for°,® Proviantmester eller hans Forlover paa deres 
egen Bekostning paa Hs Kgl. Maj.s Grunde og Strømme 
opbygge lade, de tvende det næste Provianthuset, muligt 
er, den tredie under Bingen og den fjerde ved Brager- 
nes. Skal og Bækkekværne paa en Miil nær for"»? fire 



Digitized by VjOOQIC 



406 1655. 

Møller ganske vcére afskaffet, saafremt for°« priviligerede 
Møller ellers Byerne og Landet deromkring med Maaling 
uden billig Klagemaal kan forsørge, medens de Møller, som 
ere særdeles priviligerede og deraf aarlig Afgift udredes 
samt gamle Aargangskværne saavelsom fri Odels-Møller og 
hermed uformente deres Kværne at bruge. Gamle Bække- 
kværne maa og vel for sig selv og til deres egen Hoses 
Fornødenbed maale, mens ikke for andre under Kornets, 
Malt, Mel og Gryns Confiscation, halve Parten til Hs 
Kgl. Ma^. og Kronen og den anden halve Part tilProviant- 
mesteren og hans Forlover. 

6. Tre Pramme eller Flaadesage maa han og hans Forlover 
lægge paa store Strømme, nemlig det nærmeste Ståls berg, 
Fredriksstad ogBragernes, som muligt er, hvor bedst 
findes beleiligt, ingen, som Granden tilkommer, til Præjudioe, 
og dertil have frit og ubehindret Tømmerkjøb paa de Ste- 
der, Borgerne, som samme privilegerede Sage næst ere 
bosiddende, maa kjøbe samt Lasten, uden saavelsom inden 
Riget, som det dennem nyttigst synes, forhandle og deraf 
give kongelig vTold paa Ladestederne saavelsom halv Sag- 
skat. 

7. For^P trende Sage saa og Møllerne maa ikke lægges paa 
de Steder paa Strømmene, som Seiladsen og alle Slags 
Tømmer Flaaden kan forhindre. 

8. Proviantmesteren og hans Forlovere maa i lige Maade 
bruge af hvis Tømmer, som under Sarpsfossen og udi 
Drammen udløber, imod Eiermandens Villie og som Eier- 
manden ikke tilforne haver solgt, og det for en billig Pris 
beholde og bruge, dog hvis, af Hs Kgl. Maj.s Master eller 
Tømmer berges, at have en billig Bergeløn for. 

9. Alle for"»,® Punkter, Provianthusenes Forvaltning anrøren- 
des, haver Proviantmesteren og hans Forlovere i alle Maa- 
der efter deres B,everses Formelding at holde og efter- 
komme. Sammeledes haver de og deres Arvinger, om nogen 
af dennem inden de priviligerede Aaringers Forløb ved 
Døden afgaar, for**.® Friheder, som før er meldt, udi tolv 
Aar at nyde, saa alting herefter af begge Parter urygge- 
ligen holdes og efterkommes, medmindre Hs Kgl. Maj. selv 
naadigst efter underdanigst Ansøgning det ville forandre. 
Akershuus den 1 Oktober 1655. Gregers Krabbe, m. p. p. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 407 

Da have vi for*^® Forhandling udi alle des Ord, Clausuler 
og Punkter, eftersom forskrevet staar, naadigst confirme- 
ret, fuldbyrdet og stadfæst, saa og den hermed confirmerer, 
faldbyrder og stadfester. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 18 
Oktober 1655. R. IX. 625. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Hr. Grregers Krabbe, om Postbønderne og Adelens 
Tjenere at give den Dalers Bygningsskat; item om 

Lighed og des Forhold imellom Bønderne anl. 

Tømmer til Hovedstangens [o: Hovedtangens] 
Fortification at tåge. 

F. III. V. s. G-. t. Vider, at vores naadigste Villie og 
Mening er, at Postbønderne udi eders Len saavelsom over alt 
vort Rige Norge skal udgive den paabudne Dalers Bygnings- 
skat* lige med de andre fire Dalers Skatter, eftersom de ikke 
derfra ved den dennem forundte Postfrihed kan forskaanes, ikke 
heller kan Adelens Tjenere holdes fri for den he^? Bygnings- 
skat, som over det hele Rige er paabuden. Og eftersom vi naa- 
digst erfarer, at en stor Part Bygningstømmer udi nærværende 
Aar vil gjøres fornøden til den begyndte Hovedstangens Fortifi- 
cation der for Slottet. Thi ere vi naadigst tilfreds, at en Lighed 
med Bønderne efter eders underdaningste Forslag maa anord- 
nes* med Tømmer dertil at udgive i saa Maader, at Bønderne 
udi Oplandene og Solør, hvor de kan komme til Elvene, 
maa paalægges to eller tre Stykker mere eller mindre, eftersom 
fornøden kan gjøres, af en fuld G-aard, halv dg Ødegaard 
a Tadvenant, at udgive og fløde det neder til Ståls berg, 
hvorimod de Bønder paa Nedre og Øvre Romerike kan 
være fri for Skattetømmer at yde og i dets Sted tåge be*.® op- 
landske Tømmer ved for^? Stalsberg og kjøre det om Vin- 
teren paa Føret til vort Slot Akershuus. Cum claus. consv. 
Kjøbenhavn 18 Oktober 1655. T. IX. 344. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Hr. Grregers Krabbe fik Brev anl. Skatternes 
Ulighed udi Gudbrandsdalen. 

F. m. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, stor Ulig- 
hed udi Gudbrandsdalens Fogderi at skal flndes med Skattens 
Opbørsel efter Skattebrevene, idet at en Del Ødegaarder der 
sammesteds, som skylder til halvanden Huud, skulle formedelst 
Landskyldens Storhed skatte for halve Gaarde efter Skattebre- 

* »Tegnelser« har i Margen: Postbønder og Adelens Tjenere Bygningsskat. 
' *Tegnelser« har i Margen: Liglied om Tømmer til Hovedstangen. 

Digitized by VjOOQIC 



408 1665. 

vene, som de dog ikke ere gode fore, saafremt de ikke ganske 
skal forarmes og gaa fra Graardene, helst efterdi de ikke kan 
kjendes for bedre end for Ødegaarde; desligeste skal der og 
findes de halve Gaarde, som skylde til tre Huder og derover, 
hvilke ikke heller kan befindes at være bedre end til halve 
Gaarders Skat at udgive efter Skriverens og sex Mænds Be- 
sigtelse, kan og ikke af dennem bekommes videre end halv 
Graards Skat uden deres største Forarmelse; derimod skal der 
findes de halve Gaarde af ringe Landskyld, som baade efter 
Eiendom og deres Formue kan kjendes gode for folde Gaarde, 
i lige Maader Ødegaarder, som kan kjendes gode for halve 
Gaarde; herforuden skal der og findes nogen fnlde og halve 
Gaarde, som ikke skylder til tre eller halvanden Huder, hvor- 
over de formene sig at skee forkort imod Skattebrevene, som 
formelder, at en fuld Gaards Skat skal efter tre Huder og halv 
Gaards Skat efter halvanden Huder Landskyld opberges. Da 
ere vi naadigst tilfreds, at I saadan Ulighed ved en retmæssig 
Besigtelse af Skriveren og sex Lagrettesmænd maa lade for- 
andre, saa at sidste paabuden Skat denne Gang kan opberges, 
efter som Gaardene ved samme Besigtelse kan kjendes at være 
god, enten det kan være Kronens, Geistlighedens, Prestebols 
eller andre Odelsmænds Gods, dog saa at [os og Kronen intet 
derved udi samme Skat afgaar. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 18 Oktober 1655. T. IX. 345. (Orig. i Rigsarkivet.) 
Ove Bjelke fik Brev, at lade Leonhard Marselis og 
Albert Baltzer Bernts Arvinger bekomme 13786 
Rigsdaler af nærværende Aars Skatter med 

3 pro cento af be*? Sum. 
F. ni V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du til 
os elskelige afgangne Albert Baltzer Bernts Arvinger og Leon- 
hard Marselis eller deres Fuldmægtig paa Ansøgning leverer 
13786 Rigsdaler af dit Lens Skatter udi nærværende Aar med 
tre pro cento af be^« Sum fremfor alle andre* Assignationer, 
som udi be^® Skatter tilforne kan være gjort, at de igjen paa 
anordnede Steder kan forskaffes, tagendes derpaa tilbørlig Be- 
viis, derefter det og paa behørige Steder udi be*® Lens Skatter 
skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 18 Ok- 
tober 1655. T. IX. 345. 

Hr. Henning Walkendorf anl. hans Lens Residents. 
F. III. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, Resident- 



Digitized by VjOOQIC 



1665. 409 

sen der til Lenet ved stor Vandflod at være ruineret, da ere vi 
naadigst tilfreds, at I efter eders egen Forslag maa lade bygge 
en anden Residents paa en Plads, som kaldes Gimsø Klo- 
ster og dertil selge den Plads, som kaldes Søboen, som for- 
rige fiesidents paabygt var, saavelsom at brage de 430 Eigs- 
daler Vagtpenge, som i forrige Ufredstid var indsanket, 
desligeste Bendeme til Bygningen fornøden Tømmer at lade 
bngge. Cum dans. consv. Kjøbenhavn 21 Oktober 1655. T. 
IX. 346. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Laurits Anderssøn [Undal] fik Lagmands Bestilling 
i Agdesidens Len, som Angustinus Olssøn [Wroe] for 
hannem godvilligen har opladt. 
F. III. G. a. v-, at eftersom os elskelig Angustinus Olssøn, 
Lagmand under Agdesiden i vort B.ige Norge, paa vores naa- 
digste Behag godvilligen haver opdraget til os elskelige Lau- 
rits Anderssøn Lagstolen i for».® Agdesidens Lene med al des 
visse og uvisse Indkomst, intet aldeles undertaget, da haver 
vi naadigst samtykket, tilskikket og forordnet, og nu med dette 
vort aabne Brev samtykker, tilskikker og forordner foi^« Lau- 
rits Anderssøn til at være faldmægtig Lagmand under for»® 
Agdesiden, indtil saalænge vi anderledes tilsigendes vorder, og - 
der at skikke hver Mand, fattige og rige. Lov, Skjel og Ret 
efter Norges Lov, hvorfore vi af synderlig Gunst og Naade 
haver bevilget og forundt, saa og hermed bevilger og forunder 
hannem til Lagmandens Løn al den aarlige Løn og Indkomst, 
som be*« hans Formand for hannem havt haver og til samme 
Bestilling altid ligget haver, aldeles intet undertagen, samt og den 
Gaard, som til samme Bestilling altid udi for^o hans Formands 
Tid ligget haver. Og skal han være os og vore Efterkommere, 
Konninger udi Danmark og Norge, huld og tro, saavelsom og 
være vore Befalingsmænd, de som nu paa de Steder have at 
befale eller efter dennem kommendes vorder, hørig, lydig og 
følgagtig udi hvis Maade, de hannem paa vore Vegne tilsi- 
gendes vorder, og holde Bøndeme, som til for"® Lagstol liggen- 
des ere, ved Lov, Skjel og Ret, og ingen af dennem at for- 
urette imod Norges Lov i nogen Maader. Bedendes og byden- 
des derfor alle vore XJndersaatter, som bygge og bo under 
Agdesiden og til samme Lagstol hører, at I retter eder efter 
at annamme for°.® Laurits Anderssøn for eders rette Lagmand 
gjørendes og givendes hannem hvis Rettighed, som I hans For- 



Digitized by VjOOQIC 



410 1655. 

mand for hannem gjort og givet haver og I eders Lagmand 
med Rette pligtige ere. Han skal igjen skikke eder alle og 
enhver særdeles Lov og Ret. Ladendes det ingenlunde. Kjø. 
benhavn 25 Oktober 1655. R. IX. 527. 

Hr. Gregers Krabbe, at lade Laurits Knudssøn 
bekomme 100 Rigsdaler af Akershuus LensSkatter, 

som Georg Reichwein til hannem haver afstaaet. 
F. III. V. s. Gt. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
af eders Lens Skatter udi nærværende Aar lader afbetale Lau- 
rits Enudssøn et Hundrede Rigsdaler, som af os elskelige Georg 
Reichwein, vor Mand, Tjener og bestalter Oberste, af hans Be- 
solding til hannem afstaaet haver, tagendes derpaa hansBeviis, 
derefter det og saaledes paa tilbørlige Steder udi be^« Skatters 
Regnskaber skal vorde godtgjort. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 26 Oktober 1655. T. IX. 346. (Orig. i Rigsarkivet.) 

Hr. Iver Krabbe og Peder Bagge, at besigte Gods 
imellem Kgl. Maj. og [Jom]fru Ide Lange. 
F. III. V. s. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Jomfru 
Ide Lange Gundes datter underdanigst til Magelang og 
evig Eiendom er begjerendes efter»,® vort og Kronens saavelsom 
Provsti Gods udi vort Rige Norge, under Tønsberg Len udi 
Borre og Nykirke Sogne liggendes, nemlig af Kronens Gods: 
Henrik Vegge med Bygsel, [Glør Yegge med Bygsel, 
Erik Aasen med Bygsel-, Unuld [o: XJnnulv] Vivelsrød 
[o: Viulsrød] med Bygsel, [Oluf Sande med Bygsel, nok 
Gousen uden Bygsel, Soffue [o: Sova] med Bygsel; item 
Provsti Gods udi be*.® Borre Sogn: Gullik Vik med Bygsel, 
Tjøstel Korterud [o: Kor ter ød ] med Bygsel,* Søren Løss 
[o: Løs] med Bygsel og Enken Skouf li [o: Skavli] medBygseL 
hvorimod forbe^® Jomfru Ide Lange underdanigst sig erbyder 
igjen til os og Kronen at ville udlægge efter^^r hendes Gaarde 
og Gods af hendes Jordegods, beliggendes i be*? vort Rige 
Norge udi Sems Sogn, nemligOluf Fritsø med Bygsel, Nils 
Ekeberg med Bygsel, [Oluf Hem med Bygsel, Christen 
og Helge Nordtorp med Bygsel/ nok uden Bygsel Povel 
Berg, Peder og Th ord Au dal uden Bygsel; nok til be^ 
Provsti udi Vaale og Vatsaas Sogne Christopher Holm 
med Bygsel, Helge Holm med Bygsel, Hans og Jørgen 
Tø r kl ep med Bygsel, da bede vi eder og naadigst befale, saa 

* Fra [ mangler i >TegnelBer.< 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 411 

og hermed Fuldmagt giver, at I eder med forderligste begiver 
til for"?® Gaarde og Gods, saavel til det, for".® Jomfru Ide Lange 
underdanigst er begjerendes, som til det, hun derimod vil ud- 
lægge, gransker og grangivelig forfarer samme Godses Eien- 
dom, Landgilde, Bygsel, Ager, Eng, Skov, Mark og Fiskeri saa 
og anden Herlighed, Rente- og Tilliggelse, og siden ligner 
og lægger det ene Gods imod det andet, saa at os, Kronen 
og Provstiet saavelsom for"^.® Jomfru Ide Lange udi alle Maa- 
der, særdeles for Eiendom og særdeles for Landgilde og Byg- 
sel, skeer faldkommeligen Skjel og Fyldest, anseendes vi ende- 
lig vil have saameget Landgilde og Bygsel igjen, som det vi 
bortskifter, dog hvad Skovene sig belanger, dermed skal for- 
holdes som sedvanligt er, at derfor paa begge Sider kan skee 
Udlæg baade i Landgilde, Bygsel og Eiendom, dog hvad vore 
og Kronens Skat af be*« Gods, som be*.® Jomfru Ide Lange til 
Magelang begjerer, er angaaendes, ville vi naadigst, at den 
hereffcer som tilforne til os og Kronen, indtil paa videre naa- 
digst Anordning, skal udgives, omendskjønt at samme Gods 
kunde lægges til Brugs under hendes Gaard. Og hvis I udi saa 
Maader granskendes, forfarendes, saavelsom det ene Gods imod 
det andet lignendes og læggendes vorder, det ville vi naadigst, 
at I under eders Hænder og Signeter fra eder skal give beskre- 
vet, som I det agter at ansvare og være bekjendt, saa at os, 
Kronen og Provstiet udi forbe*.® Skifte skeer fuldkommen Skjel 
og Fyldest, saafremt Kronen og Provstiet udi nogen Maader 
for eders Forsømmelses Skyld skeer forkort, I da ikke derfore 
vil stande os til Rette, og siden samme eders. Besigtelse med 
forderligste udi vores Kantselli at indskikke. Og haver vi naa- 
digst befalet os elskelige VincentsBildt til Nes, vor Mand, 
Tjener og Embedsmand over Tønsberg Len, at skulle møde 
tilstede, skal I og hannem derom advare, naar samme Besigtelse 
af eder foretages, paa det han da tilligemed eder kan forsegle 
og underskrive. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 26 Oktober 
1655. T. IX. 346. (Cone. i Rigsarkivet.) 
Vincents Bildt, at være overværendes paa Jomfru 
Ide Langes Mageskifte. 
F. III. V, G. t. Vid, at vi naadigst haver befalet os elskelige 
Hr. Iver Krabbetil Jordberg, Ridder og Befalingsmand paa 
vort Slot Baahuus, og Peder Bagge til Holmegaard, 
vore Mænd og Tjenere, Gods imellom os samt Tønsberg 



Digitized by VjOOQIC 



412 1655. 

Provsti og os elskelige Jomfru Ide Lange Grundesdatter 
at ligne og lægge. Thi bede vi dig og naadigst ville, at naar 
samme Lignelse foretages og du derom advares, at du da møder 
tilstede og foregiver, hvis du derudinden paa vore og Provstiets 
Vegne kan have at sige, saa og have Indseende, at os og Prov- 
stiet skeer Skjel og Fyldest, og siden tillige med for?® vore 
gode Mænd forsegle og underskrive. Cum claus. consv. Kjø- 
benhavn 26 Oktober 1655. T. IX. 247. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe, om Vragmaster og Vrag- 
tømmer at indkjøbe. 

F. III. V. s. Gr. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
med forderligste efter sedvanlig Landkjøb lader indkjøbe 300 
Vragmaster og 40 Tylter lang Vragsagtømmer, saa det imod 
Pintsedag førstkommendes kunde ligge i Beredskab, og hvor 
meget af hver Slags paa hver Ladested findes, derom haver I 
imidlertid eders underdanigste Beretning i vores Kantselli at 
indskikke. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 30 Oktober 1655. 
T. IX. 348. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Hr. Gregers Krabbe fik Brev, at tilholde de Lens- 

mænd, som Hr. Corfits Ulfeldts Gods underligger, at 

levere til hannem, hvis af des Opbørsel er gjort i 

Penge saavelsom Renten af hans Penge, og det siden 

til Commissarierne i Skaane fremskikke. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom I tilforne haver bekommet 
vores naadigste Befaling at forstendige de Lensmænd i vort 
Rige Norge, under hvis Lene noget af Hr. Corfits Ulfeldts 
Gods var beliggendes, samme Gods at annamme under deres 
Forsvar og Fogdeme derover at tilholde, at gjøre dennem Rede 
og Regnskab for be*^ Godses Indkomst, og Pengene udi god 
Forvaring, indtil paa videre naadigst Anordning, at annamme 
efter samme Missives videre Indhold. Thi bede vi eder og 
naadigst ville, at I be*.® Lensmænd paa vore Vegne nu fremde- 
les forstendiger, at de til eder leverer hvis, af be*« Hr. Corfits 
Ulfeldts Godses Opbørsel i saa Maader er gjort udi Penge og 
annammet; i lige Maader haver I ogsaa de i be*« Norge, som 
nogen af Hr. Corfits Ulfeltds ^ Penge paa Rente haver, at de 
Renten til eder fremskikker, hvilket alt sammen I tillige med 
eders eget, om I noget af samme Gods under eders Len haver, 
til Landcommissarieme i vort Land Skaane haver at lade frem- 
^ Mangler i Gonceptet. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 413 

skikke og til dennem imod tilbørlig Kvittering at levere. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 2 November 1655. T. IX. 348. 
(Conc. i Rigsarkivet.) 

Fredrik Urne og Peder Vibe anl. deres Lenes 
Forandring. 

F. m. V. Gt, t Vid, at vi til Philippi Jacobi førstkom- 
mendes agter at gjøre Forandring med Throndhjems Len, 
hvorefter du dig kan have at rette. Cum claus. consv. Kjø- 
benhavn 2 November 1655. T. IX. 349. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Lige saadant Brev fik Peder Vibe om Forandring 
med Herrevads Kloster. 
Peder Vibe og Fredrik Urne anl. Throndhjems og 
Herrevads Klosters Forlening. 

F. m. V. G. t. Vid, at vi dig naadigst til Philippi Ja- 
cobi førstkommendes vil have forlenet med Throndhjems Len 
i vort Rige Norge, deretter du dig kan vide at rette. Cum 
claus. consv. Kjøbenhavn 3 November 1655. T. IX. 349. (Conc. 
i Rigsarkivet.) 

Lige saadant et Brev fik Fredrik Urne om Her- 
revads Klosters Len. Kjøbenhavn 3 November 1655. 

Selio Marselio anlangende hvis Penge, Kongen af 

England af Gabriel Marselius paa Kgl. Maj.s [Vegne] 

i Danmark er forstrakt. 

F. m. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du os 
med forderligste lader tilstille en rigtig Copi under din Haand 
af hvis din Broder, os elskelige Gabriel Marselius, dig sendt og 
tilskrevet haver anlangende 24000 Sigsdaler, som hans Kjær- 
lighed Kongen af England paa vore Vegne skal være forstrakt. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 8 November 1653 \ T. IX. 352. 

Hr. Nils Trolle, Otto Krag, Hr. Axel Urup fik 

Befaling anl. Peder Vibes Commissariats- 

Regnskaber at forhøre. 

F. in. Hilse eder os elskelige Hr. Nils TroUe til Trol- 
holm, Ridder, Otto Krag til Voldberg og Hr. Axel Urup til 
Belteberg, Ridder, vore Mænd, Raad og Befalingsmænd paa 
vor Gaard udi Roskilde, paa vort Slot Riberhuus og paa 
vort Land Mø en, kjærligen med Gud og vorNaade. Eftersom 
os elskelige Peder Vibe til Gjerd r up, vor Mand [ og Befa- 

• »Tegnel8er« har i Margen: NB. Denne Copi skulle tilforn været ind- 
ført A. 1663. 



Digitized by VjOOQIC 



414 1655. 

lingsmand* udi Herre vads Kloster, af os underdanigst ha- 
ver været begjerendes, at hans Commissari Regnskaber af eder 
med forderligste maatte foretages og igjennemsees, eftersom en 
Del af de andre gode Mænd, som tilforne haver bekommet vores 
naadigste Befaling, ei saa hastig formedelst deres Fraværelse 
det forrette kan. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I ret- 
ter eders Leilighed efter, at gjøre en Begyndelse be*® Commis- 
sariers trende Aars Regnskaber, udi de andre deres Fraværelse, 
med Flid at igjennemsee og siden med be*? andre gode Mænd, 
som udi samme Commission med eder ere, derom at conferere^ 
saa at be*® Peder Vibe og de andre, som med hannem udi 
samme Regnskaber interesseret ere, derfore tilbørligen kan 
vorde kvitteret. Ladendes det ingenlunde. Kjøbenhavn 9 No- 
vember 1655. T. IX. 349. (Conc. i Rigsarkivet ) 
Hr. Gregers Krabbe, at de 26527» Rigsdaler Smaa- 

lenes Skatter af andre Middel bliver Hr. Iver 
Krabbe leveret. 

F. III. V. s. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer, to Tu- 
sinde sex Hundrede halvtredsindstyve og halvtredie Rigsdaler 
af Smaalenenes Skatter i vort Rige Norge, som til vor Fæst- 
ning Baahuses Fornødenhed deputeret er, at være leveret 
paa vort Slot Akershuus og der til Fæstningens Fornøden- 
hed anvendt, da bede vi eder og naadigst ville, at I gjører 
eders Bedste til samme Sum, som forskrevet staar, enten af 
eders Lens Skatter eller af andre Middel igjen tilveiebringer, 
saa at de med forderligste til os elskelige Hr. Iver Krabbe 
til Jord berg. Ridder, vor Mand, Tjener og Befalingsmand paa 
vort Slot Baahuus, kan vorde leveret, eftersom samme Smaa- 
lenenes Skatter ere forordnede aarlig herefter, indtil paa videre 
naadigst Anordning, til be*® Baahuus og des Garnisons Fornø- 
denhed at skal bruges. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 10 
November 1655. T. IX. 349. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe fik Brev anl. de 2652V» Rigsdaler 
Akershuus Smaalenes Skatter, hannem af andre 
Middel at skal leveres. 

F. in. V. s. G. t. Vidor, at vi naadigst haver anbefalet 

os elskelige Hr. Gregers Krabbe etc. de 2652V« Rigsdaler, 

som af Smaalenenes Skatter paa Akershuus leveret er, 

af andre Middel der udi Lenet igjen at tilveiebringe og til 

* Mangler i iTegnelser.» 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 415 

eder levere. Det vi eder til Efterretning ville vide lade. Cum 
claos. consv. Kjøbenhavn 10 November 1665. T. IX. 350. 
(Conc. i RigsarkivetO 

Holger Vind fik Forleningsbrev paa Brunla Len. 
F. III. G. a. v., at vi af vor synderlig Grunst og Naade, 
saa og for Troskab og viUig Tjeneste, som os elskelige Holger 
Vind til Gundestrup, vor Mand og Tjener, os og Riget her- 
til gjort og beviist haver, og herefter troligen gjøre og beviise 
maa og skal, have undt og forlen et og nu med dette vort aabne 
Brev unde og forlene for^? Holger Vind med vort og Norges 
Krones Len Brunla samt noget vort og Kronens Gods, som 
afgangneFruGy rvhild Faders datter [Gylden sparre] til 
Kronen givet haver, med des tilliggende Bønder og Tjenere, 
vist og uvist, aldeles intet undertaget, at skal have, nyde, 
bruge og beholde, indtil saalænge vi anderledes derom tilsigen- 
des vorder, dog saa at for*^» Holger Vind skal give os til aar- 
lig Afgift for den visse Indkomst efter Brunla Lens Jordebogs 
Formelding saavelsom af for**.® Fru Gyrvhilds Fadersdatters 
Gods to Hundrede Tredive pg syv enkende Rigsdaler og for*!® 
Afgift aarligen til hver Philippi Jacobi Dag udi vort Rente- 
kammer paa hans egen Eventyr og Omkostning levere uden al 
Afkortelse i nogen Maader; desligeste skal han til hver Phi- 
lippi Jacobi Dag, foruden for»® Afgift, erlægge paa vort Slot 
Akershuus 120 enkende Rigsdaler uden nogen Afkortning 
og derimod være forskaanet for Rostj enesten, som skal holdes 
af samme Len, medens hvis den uvisse Rente og Indkomst 
udi for"? Len anlanger, saa og for".® Fru Gyrvhilds Gods falde 
kan, som er Gaardbygsel, Landbohold og Sagefald, derfor skal 
han aarligen gjøre os god Rede og Regnskab, hvoraf vi naa- 
digst haver bevilget for»® Holger Vind for hans Umage at maa 
nyde og beholde den femte Part. De øvrige Parter af samme 
uvisse Rente samt al hvis Told, Sise og Vrag, der udi og under 
Lenet aarlig falde kan, skal efter godt og klart Regnskab 
komme os alene til Bedste. Og dersom for*»? Holger Vind kan 
formærke eller opsøge nogen Kronens Jord og Eiendom, lidet 
eller meget^ at være kommet derfra Lenet med Uret, da skal 
han være forpligt det med Lov, Dom og Ret igjen at indtale, 
saafremt han ikke selv vil stande os derfor til Rette. Skal 
han og frede Skovene der udi Lenet og aldeles intet lade hugge 
der udi til Upligt eller Skovskade i nogen Maader. Desligeste 



Digitized by VjOOQIC 



416 1656. 

skal han aarlig hos Regnskabet indlægge en rigtig Designation, 
hvorvidt i hans Len ryddet er, efter forrige derom udgangne 
Forordninger, og holde Godset ved god Hevd og Magt og Bøn- 
deme, dertil liggendes ere, ved Norges Lov, Skjel og Ret og 
ingen af dennem imod Loven og Jordebogen uforrette eller til- 
stede at vorde uforrettet, ei heller dennem med nogen ny Lidfæst- 
ning eller anden usedvanlig Paalæg besverge udi nogen Maa- 
der. Hvilke for^^ Holger Vinds Afgift, Regnskab og Forretning 
skal begynde og angaa fira Philippi Jacobi Dag Anno 1655 og 
endes til Philippi Jacobi Dag Anno 1656 og siden fremdeles Aar 
fra Aar forfølges, imeden og al den Stund vi hannem med 
samme Len og Gods naadigst forlene ville. Thi forbyde vi 
[vore Fogder, Embedsmænd og alle andre for Holger Vind 
herimod, som forskrevet staar, at hindre eller i nogen Maader 
Forfang at gjøre under vor Hyldest og Naade^ Kjøbenhavn 
14 November 1655. R. IX. 528. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Holger Vind, at nyde Brunla Len kvit og fri. 

F. III. V. G. t. Vid, at vi naadigst tilfreds er, at du fra 
Philippi Jacobi sidstforleden, indtil paa videre naadigst Anord- 
ning, maa nyde og beholde Brunla Len, som du naadigst med- 
forlenet er, kvit og fri, derefter du dig kan vide at rette. Be- 
falendes dig Gud. Kjøbenhavn 14 November 1655. T. IX- 350. 

Hr. Iver Krabbe anlangende de hjemforlovede 

Baadsfolk, som forleden Sommer i Baahuus Len 

er udskreven. 

F. III. V. s. G. t. Vi tilskikke eder derhos Rullen og 
Mandtallet paa det Baadfolk, som nu er bleven hjemforløvet 
af det, som forleden Sommer udi Baahuus Len er bleven ud- 
skrevet. Thi haver I den Anordning at gjøre, dog uformærkt 
til hvad Intention, at I kan være forsikret, hvor enhver af 
dennem er at finde, om man dennem igjen kan behøve til at 
complettere det Baahusiske Regimente, med saa Skjel vi til- 
sinds vorder nogle af de dueligste og bedste Knegte, som der 
under Regimentet nu findes, at ville bruge udi forestaaendes 
Foraar til vores Skibsflaades fornøden Udrustning. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 21 November 1655. T. IX. 350. (Conc. i 
Rigsarkivet.) 
* Fra [ mangler i »Regiøtre.« 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 417 

Hr. Nils Trolle, Otto Krag med flere fik Befaling 
anlangende Peder Vibes Commissariats-Regnskaber. 

F. m. Hilser eder os elskelige Hr. Nils Trolle til Trol- 
holm, Ridder, Otto Krag til Voldberg og Hr. Axel Urup 
til Helteberg, Ridder, vore Mænd, Raad og Befalingsmænd 
paa vor G-aard i Roskild, paa vort Slot Riberhuus og paa 
vort Land Møen, kjærligen med Gud og vor Naade. Eftersom 
os elskelige Peder Vibe til Gj er dr up, vor Mand, Tjener, Ren- 
temester og Befalingsmand udi Herrevads Kloster, er 
foraarsaget til Philippi Jacobi førstkommendes at begive sig 
herfra til Thrond hjems Len udi vort Rige Norge, som vi 
hannem naadigst haver medforlenet, og han underdanigst haver 
været begjerendes, at hans Commissarie Regnskaber med for- 
derligste maatte foretages og gjennemsees, saa han derfor til- 
børligen herforinden kunde vorde kvitteret, da bede vi eder og 
naadigst ville, at I retter eders Leilighed efter for'*® Peder Vi- 
bes trende Aars Commissarie Regnskaber med forderligste for 
eder at tåge, dennem med Flid at gjennemsee og efter des 
befundne Beskaffenhed hannem derfor tilbørligen at kvittere. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 23 November 1655. T. IX. 
351. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Fredrik Urne fik Brev anlangende Kobbertolden 
og Albert Baltzer Bernts Arvinger. 

F. III. V. G. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du gjø- 
rer den Anordning, at Kobbertolden udi dit Len bliver sepa. 
reret fra den anden Told og særdeles forvaret, saa at samme 
Told ligesom den indkommer bliver afgangne Baltzer Bernts 
Arvinger eller deres Fuldmægtige paa Ansøgning; indtil paa 
videre naadigst Anordning, leveret foruden de 13000 Rigsdaler, 
hvorpaa de tilfome haver bekommet vores naadigste Assigna. 
tion udi Throndhjems Toldkiste, og særdeles paa deres Fordring 
efterhaanden, som det leveret vorder, afskrevet, hvoretter det 
siden paa tilbørlige Steder kan vorde godtgjort. Cum claus. 
consv. Kjøbenhavn 24 November 1655. T. Dt. 351. 
Ditlev Boyessøn i Skien fik Arrest paa en Skipper 

ved Navn Sirach Janssøn anl. et Skib, kaldes 
St. Anna. 

F. ni. G. a. v., at eftersom Hans Ni Iss øn, Fuldmægtig 
paa Ditlev Boyessøn, Borger i vqr Kjøbsted Skien, hans Vegne, • 
for os underdanigst haver ladet andrage, hvorledes en Skipper 

Norske Rigs-Begistr. 27 



Digitized by VjOOQIC 



418 1655. 

ved Navn Sirach Janssøn de Buer af Emden skal have 
ført et Skib, tilforne St. Anna og nu af hannem Kong Da- 
vid kaldet, hvorudi for''.® Ditlev Boyessøn en Tolvtepart skal 
tilhøre, for hvilken Part Skipperen Anno 1650 den 4 Oktober 
er tilfunden Satisf action at gjøre, før han af Havnen udseilede, 
efter hvilken Dom han og accorderet haver og derudi sig be- 
pligtet, med samme Skib næste Foraar Anno 1651 at ankomme 
og Rigtighed at skaffe, det han dog ikke haver efterkommet, 
men nu paa fire Aars Tid for»® Ditlev Boyessøn til allerstørste 
Skade opholdet og med samme Skib paa fremmede Steder faret, 
underdanigst derfor begjerendes vores naadigste Tilladelse, at 
for",® Ditlev Boyessøn eller hans Fuldmægtig for»® Skib, hvor 
det i vore Strømme eller Havne antræffes kunde, maatte arre- 
stere eller arrestere lade, indtil han tilbørlig tilfredsstillet vor- 
der. Da have vi naadigst bevilget og tniadt, saa og hermed 
bevilger og tillader, at for**.® Ditlev Boyessøn eller hans Fuld- 
mægtig efter underdanigst Anmodning og Begjering for*»,® Skib, 
tilforne St. Anna og nu Kong David kaldet, som han for en 
tolvte Part udi interesseret er, maa, hvor det udi vores Strømme 
og Havne udi vort Rige Norge antræffes kan, lade arrestere, 
hvor det og indtil Sagens llddrag skal tilstede forblive; dog 
skal Ditlev Boyessøn eller hans Fuldmægtig tiltænkt være, 
Sagen ved lovlig Proces paa de Steder i vort Rige Norge, hvor 
samme Skib anholdt vorder, strax at udføre, saa og derforuden 
hvis Bekostning og anden Eventyr, deraf følge kan, selv at 
udstaa, om be*.® hans Vederpart med Rette sig over hannem kan 
have at beklage eller paa behørige Steder Sagen mod hannem 
vindendes vorder. Cum inhib. sol. Kj «benhavn 25 November 
1655. R. IX. 329. (Conc. i Rigsarkivét.) 
Vincents Bildt, at være Jomfru Mette Bildtes Verge. 
F. Ul. V. Gr. t. Vi bede dig og naadigst ville, at du retter 
din Leilighed efter at være os elskelige Jomfru Mette Bildtes 
Verge og Forsvar udi hvis Tvistighed, sig imellom os elske- 
lige Jens Bjelke etc. paa den ene og hende paa den anden 
Side anlangende en deres fælles Gaards Eiendom, ved Navn 
Herrebrøden, skal begive, hav endes flittig Indseende at hende 
ingen Uret i nogen Maader vederfares, som du vil ansvare og 
bekjendt være. Cum claus. consv. Kjobenhavn 25 November 
.1655. T. IX. 351. (Conc. i Rig.sarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 419 

Hvalfiskfangst Compagniets Participanters 
Privilegier. 

P. in. G, a. v., at efter Doret he afgangne Gødert 
Brams [o: Bråe ms] haver afstaaet de Privilegier til Hval- 
fiskeriets Compagni i vor Kjøbsted Kjøbenhavn, som be^® hen- 
des afgangne Huusbonde paa Hvalfangst under Nord og Grin- 
land [o: Grønland] naadigst haver været forundt, da haver 
vi naadigst nndt og givet, saa og hermed unde og give be*.® 
Hvalfiskeriets Compagni her sammesteds for dennem og deres 
Arvinger samme Privilegium, saa at de alene paa ti Aars Tid 
maa brage samme Hvalfang og anden Sømonsters Fiskeri paa 
vore Strømme under Nord og Grinland, Chris ti ansborg og 
alle andre omliggendes Øer, saa og der paa Landene af Hval- 
8i)ekket Tran at maa syde med mere, som be^® afgangne Gø- 
dert Brams forundte Privilegier ydermere formolder og udvi- 
ser, saa og at be^® Compagni alene maa beseile be^? vore Strøm- 
me og Lande fra den 67 grad. elev. poli beregnet indtil Nord- 
polen, saavel udi Søen levendes Hvalfisk at fange, som de, der 
døde ere, at oplede og ellers udi alle Maader nyde og beholde 
he^ Privilegier, som for°® Gødert Braem eller hans Broder 
Johan Braem tilforne haver været forundt, indtil man skri- 
vendes vorder 1667. Og vil vi dennem efter underdanigst An- 
fordring vores dertil hørige Passer af vores Kantselli aarlig 
naadigst lade give. I lige Maader skal og de fremmede Skibs- 
baadsfolk saavelsom Styrmæ^nd, Tømmermænd eller andre, som 
de hid i Riget til deres Skibsbygning eller Fornødenhed for- 
skrivendes vorder, samt deres Folk og Svende være frit for 
vort Arbeide, saa længe de paa be^® Compagniens Skibe haver 
at arbeide, med mindre os og Riget nogen mærkelig Trang 
kunde paakomme, saa at slig Folk endeligen til vores Tjeneste 
skulde kunne behøves. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 29 No- 
vember 1655. R. IX. 529. 

, Hr. Henning Walkendorf fik Brev anl. Anders 
Madssøn, forrige Borgermester i Tønsbergs 
Indvisning. 

F. m. V. s. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Hr. 
Sivert Urne etc. tilforne haver bekommet vores naadigste 
Befaling, dateret den 16 Mai 1653, at lade os elskelige Anders 
Madssøn, Borgermester i vor Kjøbsted Tønsberg, eller hans 
Fuldmægtige paa Ansøgning og efter rigtig Kvittering der af 



Digitized by VjOOQIC 



420 1655. 

Bratsberg Lens Contributionsskatter udi fire efterfølgendes Aar, 
beregnet fra Philippi Jacobi Dag 1654, erlægge og betale 5115 
Sigsdaler, nemlig aarligen saameget, som en Fjerdepart deraf 
kan beløbe, som vi og Kronen efter den af vores Rentemester 
med hannem gjorte Afregning for det Skib St. Sophia af 
Tønsberg, som i sidstforleden Feide haver været udi vores el- 
skelige kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelses, 
Tjeneste, hannem er skyldig bleven. Da eftersom I nu med 
for°? Bratsberg Len naadigst forlenet er, bede vi eder og naa- 
digst ville, at I lader (ov^? Anders Madssøn for^.® Summa, saa- 
vidt deraf endnu ubetalt resterer, saaledes som forskrevet staar, 
af samme Lens Contributionsskatter bekomme og paa tilbørlig 
Kvittering følgagtig være, derefter det eder og saaledes udi 
eders Lens Regnskaber paa vores Renteri skal vorde godtgjort. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 29 November 1655. T. IX. 352. 
Hr. Iver Krabbe, at hjælpe Hans Justssøn til Rette 
efter hans Supplication. 

F. in. V. 8. G. t. Hvad Hans Justssøn hos os underda- 
nigst haver ladet andrage, kan I af hosføiede hans underdanigste 
Supplication videre see og erfare. Thi bede vi eder og naadigst 
ville, at I hannem eller hans Fuldmægtige, saavidt billigt og 
Ret er, til Rette forhjælper. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
9 December. 1656. T. IX. 352. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Gregers Krabbe, at lade Peder Vibe være nogle 
Copier følgagtig. 

F. ni. V. s. G. t. Vi bede eder og naadigst ville, at I 
lader os elskelige Peder Vibe etc. paa Ansøgning følgagtig være 
authoriserede Copier af hvis, som han begjerer af det, som os 
elskelige Hannibal Sehested der paa Slottet til In ventarium 
haver efterladt, dersom han nogle Documenter deraf til sine og 
sine Medkammeraters Commissarii Regnskabers Forklaring kunde 
behøve. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 15 December 1655. 
T. IX.. 353. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 
Hr. Iver Krabbe, at erklære sig om en Gaard, som Hs 

Maj. kunde aflægge Oberstelieutenant Johan 
Vitberg med for sin lange Tjeneste. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at eftersom os elskelige Johan 
Vitberg, Oberstelieutenant over det Baahusiske Regimente, 
underdanigst af os haver været begjerendes, vi hannem for 
hans lange og flittige Tjeneste med noget til at leve af vilde 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 421 

betænke, helst efterdi han sig fremdeles herefter tro og flittig 
udi vores og Rigernes Tjeneste at ville bruge lade sig erbyder. 
Da efterdi vi for saadan hans hidindtil gjorte Tjeneste naadigst 
ere vel tilfreds, vi ogsaa hans underdanigste Erbydelse haver 
ladet 08 vel befalde, bede vi eder og naadigst ville, at I eder 
med forderligste imod os underdanigst erklærer, om en eller 
flere Bøndergaarde udi eders Len kunde findes, hvormed vi han- 
nem for saadan hans Tjeneste naadigst kunde aflægge og han 
kunde være tjent med, dog at os og Kronen det mindste, mu- 
ligt er, derved kunde afgaa paa vores Indkomst, hvorom vi 
os siden videre ville resolvere. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 
17 December 1655. T. IX. 353. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Ditlev Boyessøn af Skien fik Arrest paa Sirach 
Janssøn, hollandske Skip[per]. 

F. ni. G. a. v., at eftersom Hans Nilssøn, Fuldmægtig paa 
Ditlev Boyessøn, Indvaaner i vor Kjøbsted Skien, hans Vegne, 
for os underdanigst haver ladet andrage, hvorledes en Skipper 
ved Navn. Sirach Janssøn de BuerafEmden skal have ført 
et Skib [etc., ordlydende overensstemmende med aabent Brev 
dat. Kjøbenhavn 25 November 1655, trykt foran S. 417, indtil:] 
men nu desuagtet paa fire Aars Tid opholdet og med samme Skib 
paa fremmede Steder faret, indtil det deretter paa det sidste skal 
være med alle forkommen og bortebleven, underdanigst derfor be- 
gjerendes vores naadigste Tilladelse, at for».® Ditlev Boyessøn eller 
hans Fuldmægtig for^« Skipper Sirach Janssøn, hvor han antræffes 
kunde, paa hans Person maa anholde og Arrest gjøre, indtil han 
hannem for for»« Skibspart nøiagtig contenteret haver. Da have 
vi naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilger og tiUa- 
der,at for".® Ditlev Boyessøn eller hans Fuldmægtig efter under- 
danigst Anmodning og Begjering for**,® Sirach Janssøn, hvor han 
udi vort Rige Norge antræffes kan, maa anholde og arrestere 
lade, indtil han hannem, som det sig bør, tilfredsstillet haver. 
Dog skal Ditlev Boyessøn derimod tiltænkt være. Sagen paa de 
Steder, Arresten skeer, strax at lade udføre og selv udstaa hvis 
Eventyr og Fare, som deraf følge kan, om be*® hans Vederpart 
med Rette sig over hannem kan have at besverge og Sagen 
vindendes vorder. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 18 December 
1655. R. IX. 530. (Conc i Rigsarkivet.) 
Proclama til Norge om det Ostindiske Compagni. 

F. m. Gr. a. v., at eftersom det ostindiske Compagni, som 



Digitized by VjOOQIC 



422 1655. 

i vores elskelige kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihiikom- 
melses, Tid tilforne lier i Riget haver været oprettet, paa nogle 
Aars Tid at være kommet til Agters, saa at samme Compagni 
formedelst vanskelige indfaldne Tiders Skyld ikke saaledes er 
bleven drevet, som det sig burde, og vi naadigst gjeme seer, at 
be*® Compagni igjen paa Fode kommer og samtlige Participan- 
tere til Bedste udi Verk sættes, hvilket ingenlunde kan skee 
uden nye Indlæg af en anseelig Capital, da efterdi vi nyligen 
er kommet udi fuldkommen Forfaring om be*® Compagnies 
itsige Tilstand, ville vi hermed alle og enhver have advaret og 
tilkjendegivet, som bygge og bo udi N. Len * og des underlig- 
gende Lene og udi for*^® ostindiske Compagni participerer og 
noget indlagt haver, at de retter deres Leilighed efter, sig 
inden Paaske førstkommendes at erklære, hvad enhver til samme 
Compagnies Erholdelse agter at indlægge, hvorved det igjen 
kunde komme paa Fode, mens saafremt nogen af forrige Parti- 
cipanter inden den Tid, som forskrevet staar, sig ikke vil tilkjende- 
give eller pro Kvota fremdeles erklære til samme Compagnies 
Fomødenhed og Assistence, da have de sig selv at tilskrive, om 
man foraarsages dertil andre Middel at søge, hvoreffcer alle og 
enhver, som dette vedkommer, sig haver at rette og for Skade 
at tåge vare. Kjøbenhavn 20 December 1655. R. IX. 531. 
(Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Missive til Lensmændene i Norge om Skatten. 

F. III. V. s. G. t. Vider, at vi herhos tilskikke eder vort 
aabne'Brev om hvis Skatter, vi med vores elskelige Danmarks 
Riges Raads Samtykke naadigst haver resolveret udi N.^ og 
underliggendes Lene dette Aar at lade paabyde, hvilket I udi 
Kjøbstædeme saa og for menige Almue udi be*® Akershuus og 
underliggende Lene skulle lade læse og forkynde, og derefter 
Skatten af enhver indkræve og oppeberge, ha vendes flittig Ind- 
seende, at alting derved ganger ligeligen og ret til og at den 
udi Tide vorder indleveret og til bestemte Terminer, tagen- 
des vel i Agt, at ingen, som i be*.® vore aabne Breve specifice- 

* NB. Akershuus, Baahuus, Bergenhuus, Throndhjem, Stav- 
anger, Nordesnee [o: Nedenes], Agdesiden, Bratsberg.Tønsberg 
og Nordlandene. 

* >Tegnelser« har i Margen: NB. Akershuus 1., Hr Gregers Krabbe, Baa- 
huus 2., Hr. Iver Krabbe, Tønsberg 3., Vincents Bildt, Bergenhuus 4., Ove 
Bjelke, Throndhjem 6., Peder Vibe. Stavanger 6., Henrik Belov, Vardøhuus 
7., Jørgen Friis, Agdesiden 8., Jørgen Bjelke, Bratsberg 9., Hr. Henning Wal- 
kendorf. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 423 

res, blive forskaanet, dog de, som findes saa forarmede, at de 
[det] ikke formåa at udgive, skal efter rigtig Thingsvinde, som 
I selv med egen Haand skal paaskrive, være forskaanede for 
saa meget, rigtigen bevises, at de ikke kunde afstedkomme. 
Og have vi Skatten udi eders Len saaledes efter Graardenes 
Beskaffenhed naadigst ladet paabyde, som følger, nemlig at 
hver Lens Fogder med de soren Skrivere samt de sedvanlige 
Lægsmænd af hvert Prestegjeld skulle lægge Skatten saaledes 
over alt vort Eige Norge, at hver fuld Graard skulle skatte fem 
Kigsdaler^ halve og øde a Tadvenant*, (og det udiGrudrands- 
dalen, Hedemarken, Solør og Østerdalen, Øvre Rome- 
rike, Hadeland og Valders, Ringerike og Hallingda- 
len samt Buskerud og Liers Fogderier, saa og paa Eker 
og udi Sandshverv med Numedal efter hal våndet Skippund 
Tunge eller 2 Skippund Salt saa og tre Huder eller halvfemte 
Bismerpund Smør og af anden Landskyld a Tadvenant at reg- 
nes paa en fuld Gaard, og hvis Graarde, som skylder mere, da 
deraf at give udi Forhøielse af det øvrige af hver Skippund 
Tunge Vs Rigsdaler og af hver Huud 1 Rigsort. Skal ogsaa 
de Gaarde, som skylde tre eller fire Lispund eller Skind ringere 
end forbe*? IV» Skippund Landskyld, dog give den fulde Skat, 
saafremt de af Skriveren og Lægsmændene kan eragtes og 
kjendes god derfore. Paa Hurum og udi Røken Sogn, item- 
paaFollo, Akers Herred, Nedre Romerike, Heggen ogFrø- 
land samt Mosse Fogderi udi for°® Akershuus Len og under- 
liggende Lene, nemlig Rakkestad, Onsøen, Ide og Marker» 
Tune medAabygge og Vembe samt Verne Kloster Lene» 
at regnes for fulde Graarde, som skylde IV» Skippund Tunge 
eller 2 Skippund Salt, saa og halvfemte Huder eller halvfemte 
Bismerpund Smør og af anden Landskyld a Tadvenant, og hvis 
en Gaard skylder mere eller mindre, skal forholdes, som før er 
meldt. Og eftersom vi naadigst erfarer stor Ulighed udi Gud 
brand sdalens Fogderi at skal findes med Skattemes Opbørsel, 
idet at en Del Ødegaarder der sammesteds, som skylder til 
halvanden Huud, skal skatte for halve Gaarde, som de dog 
ikke skal være gode fore; desligeste skal der og findes de halve 
Gaarde, som skylder til tre Huder og derover, hvilke ikke 

' »Tegnel8er« har i Margen : NB. Udi Vardøhuiis I^n gives 2V« Rigsdaleri 
■ >Tegnel8er« har i Margen: ( ) Imelleia disse to Tegn skal forandres ud. 
hver Lens Skattebreve, eftersom det findes forandret paa det sidste Blad til 
hver Len særdeles. 



Digitized by VjOOQIC 



424 1655. 

heller skal være bedre end til halve Graardes Skat at udgive; 
derimod skal findes de halve Gaarde af ringe Landskyld, som 
baade efter Eiendommen og deres Formue kan kjendes gode for 
falde Gaarde, i lige Maade Ødegaarde, som kan kjendes gode 
for halve Gaarde, ' saa endogsaa fulde og halve Gaarde, som 
ikke skylder til tre eller halvanden Huder. Da ere vi naadigst 
tilfreds, at saadan Ulighed ved retmæssig Besigtelse af Skri- 
veren og sex Lagrettesmænd maa hjælpes, saa at Skatten kan 
opberges, eftersom Gaardene ved samme Besigtelse kan kjen- 
des at være gode, enten det kan være Kronens, Geistlighedens, 
Prestebolens eller andre Odelsmænds Gods, dog saa at os og 
Kronen intet ved samme Skatters Læggelse afgaar.) Og efter- 
som en Del Odelsgaarder, som besiddes af deres Landdrotter 
og skatter alene som Leilændinge, skylder meget ringe efter 
samme Gaardes Brug og Eiendom, da vil det ogsaa haves udi 
Agt, at samme Odelsgaarde forhøies og sættes udi Skat og 
Skyld, som de ere gode til lige ved andre Leilændinger, og 
derefter give deres Leilændingsskat, dog Odelsmanden derimod 
at være fri for sin Odelsskat, som er den halve Indkomst af 
den Gaard, han selv besidder, mens med andre Odelsjorder, som 
besiddes og bruges af Leilændinge, at forholdes efter vore 
forrige Breve, saa at Odelsmanden giver sin halve Indkomst 
af be*® Jorder og Leilændingen den aarlige Skat, som hannem 
af Fogden, Skriveren og Lægsmændene efter Gaardenes Stør- 
relse vorder paasat, paa det at os og Kronen ikke udi disse 
besværlige Tider formeget skal afgaa og Almuen ikke komme 
udi en vrang Mening, ligesom dennem vederfortes Uret imod 
vores forrige Bresolution og Benaading udi Hyldingen. Og skal 
forno fem Rigsdalers ' Skat af alle og enhver over for"»,® vort 
Rige Norge til tvende Terminer erlægges og betales, den første 
til St. Johannes, den anden til MichaQlis førstkommendes. Etter- 
som vi og naadigst haver forfaret, udi for^.® vort Rige Norge 
stor Underslæb at begaaes udaf vore egne Undersaatter, idet 
at mange langs Sekanten udi Fiskeleier sig opholde og under 
det Navn af Strandsiddere give ringe Skat, saasom halv eller hel 
Rigsdaler aarligen og dog bruger stor Kjøbmandsskab og Handel, 
da skulle de herefter tilholdes at tåge Borgerskab, skatte og 

' ^Tegnclserc har i Margen: Udi Vardøhuue Breve skal saaledes for- 
andres: 2 V» Rigsdaler Skat af alle og enhver udi forne Vardøhuus Len til 
tvende Terminer etc. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 425 

tolde som andre Borgere, og ikke under Prætext af Strandsid- 
dere besnilde os vor Rettighed, saafremt de ikke for saadan 
Utroskab ville stande tilrette, som vedbør. Udi Skatteregisteret 
skal under eders Haand forklares Gaardenes Navn, deres, som 
bor derpaa, hvad hver giver til Landskyld, hvem der eier 
Gaarden og raader Bygselen, samt *hvad hver Mand haver 
givet i Skat. Og paa det ingen Underslæb skal begaaes, da 
haver I enhver Sogneprest udi eders Len at tilholde, at han er 
tiltænkt til eder at levere et rigtigt Mandtal, naar I det af 
hannem begjerer, paa alle og enhver af de Karle og Drenge, 
som udi hans Sogne ere, og hvilke de tjener eller ere hos 
enten til Tjeneste eller Huusværelse, hvad heller det er paa 
Kronens, Adelens eller Geistlighedens Stavn, og det rigtigen 
med egen Haand underskreven, som han agter at ville forsvare, 
saa at aldeles ingen bliver forskaanet i denne Skat, uden en 
Karl hos hver Sogneprest, som efter Ordinantsen for Skat skal 
være fri, og de, som ere Soldater. (Og eftersom enhver gierne 
vil have sin Søn bosiddende paa Gaarden efter sin Død, da 
have vi naadigst for Landsens Dyrkning og Bedste tjenligt 
og for godt anseet, at enhver Bondes ældste Søn maa være fri 
for at blive udskreven til uden Rigets Tjeneste, dersom han 
ellers findes dygtig af Porældrene at besidde Jorden efter deres 
Død, eller ogsaa en af deres andre Sønner, som sig tjenstlydig 
anstiller, og da skal den give aarlig 2 Rigsdaler i Skat og, er 
han halvvoxen, 1 Bigsdaler, hvorpaa enhver aarlig skal tåge 
rigtig Beviis af Fogden, mens det vil i Agt tåges, at dersom 
samme Knegte gjør Tjeneste til Fæstningerne lige ved andre 
Tjenestedrenge, da de samme at give ikkun Halvparten saa- 
meget, eftersom de andre ere ganske fri)^ Og naar Skattebre- 
vene er læste og til Thinge forkyndede, da maa ingen Tjeneste- 
karl eller Dreng begive sig andetsteds bort, uden han tilforn 
leverer sin Huusbonde, hvis han bør, eftersom forbemeldt er at 
give i denne Skat, eller ogsaa det leverer til den, hvor han 
har sin Værelse og Ophold, og hvor han siden befindes, da be- 
viise han sig, til hvem han saaledes haver sin Skat betalt, eller 
og Huusbonden selv at svare til Skatten og den betale, om han 
hannem lader bortkomme, førend Skatten er udlagt. Og skal 
denne Skat, det meste muligt er, udgives i Rigsdaler in specie, 

* >Tegnelser« aar i Margen: () Dette imellem disse to Tegn skal udelukkes 
udi de Yardøhaus Breve. 



Digitized by VjOOQIC 



426 



1655. 



Udi Baahuus Len 



Udi Tønsberg Len 



Bergenhiius Len 



mens dersom nogen saadanne Dalere ikke kan afstedkomme, 
da maa annammes for hver Rigsdaler 2 Lod Sølv, 14 lødig, eller 
des Værd udi Mynt. Thi bede vi eder og naadigst ville, at I 
alle og enhver, saavidt dennem vedkommer, alvorligen paa vore 
Vegne tilholder, at for°« Skat og Landhjælp jo til de Terminer, 
som forskrevet staar, fremkommer og intet deraf udebliver, 
saafremt de os ikke derfor vil stande til Rette, som vedber. 
Cum claus. consv. Flensborghus 20 December 1655. T. IX. 
353. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

'efter fire Pund Smør, fire Tønder Malt, 
Mel eller Korn, og to Tønder Havre imod 
en Tønde Korn at regnes paa en fuld 
Graard. 

efter to Skippund Tunge, fire Huder eller 
sex Bismerpund Smør at regnes paa en 
fuld Gaard. 

efter tre Løber Smør at regnes paa en 
fold Graard over alt Lenet, undtagen nogle 
Kirkesogne under Fj eldene, som efter 
naadigst Bevilling regnes efter fire Løber 
Smør paa en fold Graard. 
og det udi Romsdalens Len, Fosen 
Fogderi, Inderøens, Størdals og 
S trin de Fogderi efter halvandet Spand 
at regnes paa en fuld Gaard og hvis, som 
samme Gaarde skylder over be*.® IV* Spand, 
da at gives af hver Spand 1 V» Ort, og der- 
som en Gaard skylder ringere end for*}® 
IV2 Spand, da at gi ve mindre udi Skat 
a Tadvenant. Udi Nor dm ør, Gul- 
dals og Orkedals Fogderier af 
hver Spand at gives den fulde paabuden 
Skat og, hvis Gaarde skylder over, da 
af hver Spand 3 Ort og de, som skylde 
ringere end for"® Spand, a Tadvenant. 
Mens udi Numedals Fogderi efter den 
Benaading, udi Hyldingen skeet er, indtil 
videre naadigst Anordning, paa halv Skat 
at være forskaanet. 



Throndhjems Len 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 



427 



Stavanger Len 



Vardøhuus Len 



Agdesidens Len 



Bratsberg Len 



efter to Skippund Kom, tre Løber Smør 
eller sex Huder, eller og give [o: jævne] 
god Landskyld derimod, en halv Gaard 
at regnes for 1 Pund Kom, IV» Løber 
Smør og ikke regnes, hvad han skylder 
mere end til tre Løber, og hvis under 
halvandet Løber, at regnes for Ødegaard, 
efter 6 Voger Pisk, at regnes paa en hel 
X Graard. 
efter sex Huder, fem og fire, og en halv 
Graard under fire indtil to Huder, og 
under to Huder en Ødegaard, 
j efter fire Tønder Kom eller fire Huder 
I at regnes paa en fuld Graard. 
Aabne Breve til menige Almue i Norge om Skatten. 
F. m. Hilse eder alle vore kjære, troe Undersaatter, Bøn- 
der og menige Almue, ihvosomhelst I tjene eller tilhøre, som 
bygge og bo over al NB. ^ og des underliggendes Lene, evinde- 
ligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom de forgangne 
saavelsom nærværende besværlige Tider have foraarsaget os 
og vore Bager en stor Gjæld, til hvilken at aflægge, saa og til 
forne yore Rigers og Landes Conservation og nødtørftig Forsvar 
udi disse vidtudseende Tider vi, næst Guds den allerhøiestes 
naadige Hjælp og Bistand, en anseelig Summa Penge uforbi- 
gjængeligen behøve, hvorfore vi med vores elskelige Danmarks 
Riges Raads Raad og Samtykke naadigst have for godt anseet. 
Skatten udi vort Rige Norge saaledes udi Aar at lade paabyde 
og opberge udi Akershuus** og des underliggende Lene, nem- 
lig at Fogderne med de soren Skrivere samt de sedvanlige 
Lægsmænd udi hvert Prestegjeld lægge Skatten saaledes, at 
hver fuld Gaard skatter fem NB.' Rigsdaler, halve og øde a 
Tadvenant* (og det udi Gudbrandsdalen, Hedemarken, 
Solør og Østerdalen, Øvre Romerike, Hadeland og 
Valders, Ringerike og Hallingdal samt Buskerud og 



* »Tegnel8er« har i Marjren: NB. Akershuus, Baahaus, Tønsberg, Bergen- 
huus, Throndhjem, Stavanger, Vardøhuus, Agdesiden, Bratsberg. * »Tegnel- 
serc har i Margen: * Akershuus, Baahuus, Tønsberg, Bergenhuus, Thrond- 
hjem, Stavanger, Vardøhuus. Agdesiden, Bratsberg. ' NB. Vardøhuus Lenes 
Breve skal lyde paa halv Skat, nemlig 2Vj Rigsdaler. * ( ) Imellera disse 
Tegn skal forandres udi hver Lens Skattebreve efter den Forandring, som 
findes indført paa det sidste Blad til hver Len særdeles. 



Digitized by VjOOQIC 



428 1655. 

Lier Fogderier, saa og paa Eker og udi Sand sh verv med 
Numedal efter halvandet Skippund Tunge eller to Skippund 
Salt, saa og tre Huder eller halvfemte Bismerpund Smør og af 
anden Landskyld a Tadvenant, at regnea paa en fuld Graard, 
og hvis Gaarde, som skylder mere, da deraf at give udi For- 
høielse af det øvrige af hver Skippund Tunge V» Rigsdaler og 
af hver Huud 1 Bigsort. Skulle ogsaa de Gaarde, som skylder 
tre eller fire Lispund eller Skind ringere end for°® halvanden 
Skippund Landskyld, dog give den falde Skat, saafremt de af 
Skriveren og Lægsmændene kan eragtes og kj endes gode der- 
fore. Paa Hurum og udi Røken Sogn, item paa FoUoi 
Akers Herred, Nedre Romerike, Hegen og Frøland 
samt Mosse Fogderi udi for»,® Akershuus Len og underliggende 
Lene, nemlig Rakkestad, Onsøen, Ide og Marker, Tune 
med Aabygge, Vembe samt Verne Klosters Lene, at regnes 
for fulde Gaarde, som skylder halvanden Skippund Tunge eller 
to Skippund Salt, saa og halvfemte Huder eller halvfemte Bis- 
merpund Smør og af anden Landskyld a Tadvenant, og hvis en 
Gaard skylder mere eller mindre, skal forholdes som før er 
meldt. Og eftersom vi naadigst erfarer storUlighed udi Gud- 
brandsdalens Fogderi at skal findes med Skattemes Opbørsel , 
idet at en Del Ødegaarde der sammesteds, som skylder til 
halvanden Huud, skal skatte for halve Gaarde, som de dog 
ikke skal være gode fore; desligeste skal der og findes de halve 
Gaarde,- som skylder til tre Huder og derover, hvilke ikke hel- 
ler skal være bedre end til halve Gaardes Skat at udgive; der- 
imod skal findes de halve Gaarde af ringe Landskyld, som 
baade efter Eiendommen og deres Formue kan kj endes gode for 
fulde Gaarde, i lige Maade Ødegaarde, som kan kjendes gode 
for halve Gaarde, saa endogsaa fulde og halve Gaarde, som 
ikke skylder til tre eller halvanden Huder. Da ere vi naadigst 
tilfreds, at saadan Ulighed ved retmæssig Besigtelse af Skri- 
veren og sex Lagrettesmænd maa hjælpes, saa at Skatten kan 
opberges, eftersom Gaardene ved samme Besigtelse kan kjendes 
at være gode, enten det kan være Kronens, Geistlighedens, 
Prestebolens eller andre Odelsmænds Gods, dog saa at os og 
Kronen intet ved samme Skattes Læggelse afgaar.) Og efter- 
som en Del Odelsgaarder, som besiddes af deres Landdrotter, 
og skatter alene for Leilændinge, skylde meget ringe efter 
samme Gaardes Brug og Eiendom, da vil det ogsaa haves udi 



, Digitized by VjOOQIC 



1655. 429 

Agt, at samme Odelsgaarde forhøies og sættes udi Skat og 
Landskyld, som de ere gode til lige ved andre Leilændinge, 
og derefter give deres Leilændingsskat, dog Odelsmanden der- 
imod at være fri for sin Odelsskat, som er den halve Indkomst 
af den Gaard, som han selv besidder, mens med andre Odels- 
jorder, som besiddes og brages af Leilændinge, at forholdes 
efter vores forrige Breve, saa at Odelsmanden giver sin halve 
Indkomst af for"^.® Jorder og Leilændingen den aarlige Skat, 
som hannem af Fogden, Skriveren og Lægsmændene efter Graar- 
denes Størrelse vorder paasat, paa det os og Kronen ikke udi 
disse besværlige Tider formeget skal afgaa og Almuen ikke 
komme udi en vrang Mening, ligesom dennem vederfortes TJret 
imod vores forrige Resolution og Benaading udi Hyldingen. 
Skal og hver Huusmand eller Strandsidder give os en * Rigs- 
daler, hver Dreng, som ikke er udskreven, ligesaameget; hver 
Haandværkssvend paa Landet 2 Rigsdaler*, end bruger han 
Jord, giver derfore af sin Avl ligesom en anden Bonde; hver 
ledig Karl, som ikke er Bonde eller tjener Bønder, 2 Rigsdaler*. 
Desligeste skal hver Mand, som bor ved Søsiden og bruger 
Fiskeri, give os 3 Bigsdaler* hvor Fiskeriet er udi sin fulde 
Gang og Næring, medens hvor det er slåp, alene IV» Rigsdaler**. 
Item skal hver Udroerskarl, som er kommen til sin Lavalder, 
give 2 Bigsdaler*. Og naar Skattebrevene ere læste og til 
Thinge forkyndede, da skal ingen Tjenestekarl eller Dreng 
begive sig andetsteds bort, uden han tilforne haver leveret sin 
Huusbonde, hvis han bør, eftersom forbemeldte er at give i denne 
Skat, eller ogsaa det levere til den, hvor han haver sin Væ- 
relse og Ophold, og hvor han siden befindes, da bevise han sig, 
til hvem han saaledes sin Skat haver betalt, eller og Huusbon- 
den selv at svare til Skatten og den betale, om han hannem 
lader bortkomme før Skatten er udlagt. Tiendebord anlangende, 
som efter vores elskelige, kjære Hr. Faders, salig og høilovlig 
Ihukommelses, naadigste Anordning vedkommer Lenenes Afgift, 
da skulle Sagene udaf Fogden, Skriveren og sex Mænd aarligen 
taxeres og sættes for en vis og billig Afgift, som de kunde 

* 'Tegnelserc har i Margen: Udi Vardøhuus Len gives iVs Rigsdaler. 
* «Tegnelserc har i Margen: Udi Vardøhuus Len gives 1 Rigsdaler. * >Teg- 
nelser* har i Margen: Udi Vardøhuus Len 1 Eigsdaler. * »Tegnelfler« har 
i Margen : Udi Vardøhuus Len 1V« Rigsdaler. * iTegnelserc har i Margen : Udi 
VardøhuuB Len 8 Rigsort. • »Tegnelfler« har i Margen: Udi Vardøhuus Len 
1 Rigsdaler. 



Digitized by VjOOQIC 



430 1655. 

taale og have Leilighed af Skov og Vand, mens Sagskatten an- 
langende, skal hver Sagmester, eftersom Sagen er god til, give* 
6, 4 eller 2 Rigsdaler, hver Sagdreng halv saa meget. Dersom 
nogen findes foriiden Adel samt Lagmænd og andre, som have 
Sag pro officio, at være priviligeret paa deres Sage, [skulle de 
dog udi denne Tid gi ve deraf * Tredieparten saa meget, som de 
ellers taxeres for. Og skal for°,® * 5 Rigsdalers Skat af alle og 
enhver (over al for^.*^ vort Rige Norge efter Recessen og For- 
ordningen) * under Straf, som vedbør, endeligen og ufeilbarligen 
uden al Restants, som forberørt er, erlægges og betales uden 
nogen Afkortning, medmindre nogen høi trængende Nød eller 
uformodelig Ildebrand eller anden ulykkelig Afgang det kunde 
foraarsage, hvilket da med Thingsvinde, af vores Befalings- 
mand selv paaskreven, bør at bevises. Og skal samme Skat 
udgives til tvende Terminer, de halvtredie første Daler til St. 
Johannes, de andre halvtredie Rigsdaler tilMichaelis førstkom- 
mendes, og til os elskelige^ Hr. Gregers Krabbe etc. leve- 
res med rigtig Extract af Mandtallet, hvorefter den er lagt og 
oppebaaret, dog herhos at agte, at vi naadigst have samtykt 
og bevilget dennem i Særdeleshed under Dovre f j eld udi 
Akershuus Len samt de under Filefjeld, som bære Post- 
sækken til Bergen, at være fri for halv Skat, item Almuen af 
Bred en og Sels Bygdelag samt Vangs Prestegjeld og 
Renlidens Annex, desligeste Almuen af Østmarken, Vin- 
ger og Solør samt Flesberg udi Sølvbergets Len og de 
af Hollebech [o: Kollebo] Annex samt Almuen af Bran- 
deboogBude[o: Lunder] Fjerding en Dalers Forlindring 
udi Skatten. Og eftersom vi naadigst have erfaret, hvorledes 
udi for".® vort Rige Norge stort Underslæb begaaes udaf vore 
egne Undersaatter udi Skat og Told, idet at mange langs Sø- 
kanten udi Fiskerleier sig opholder og under det Navn af 
Strandsiddere give ringe Skat, saasom halv eller hel Rigsdaler 
aarligen og dog bruge stor Kjøbmandshandel, da skal de her- 
efter tilholdes at tåge Borgerskab, skatte og tolde som andre 

' »Tegnelser« har i Margen: Udi Vardøhuiis Len 3, 2 eller 1 Rigadaler. 
* Fra [mangler i >Tegnel8er€, der i Margen har: Udi Vardøhuus Len Sjette- 
parten. * Udi Vardøhuus Len 2Vt Rigsdaler. * >Tegnelser« har i Margen : 
( ) Imellem disse to Tegn skal udelukkes i de Vardøhuus Breve og i Steden 
indføres (udi forn« Vardøhuus Len of ter Recessen og Forordningen). * >Teg- 
nelser« har i Margen: lir. Gregers Krabbe, Hr. Iver Krabbe, Vincents Bildt. 
Ove Bjelke, Peder Vibe, Ihmrik Helov, Jørgen Friis, Jørgen Bjelke, Hr. Hen- 
ning Walkendorf. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 431 

Borgere og ikke under Prætext af Strandsiddere besnilde os 
vor Erettighed, saafremt de ikke for saadan Utroskab ville stande 
os tilrette, som vedbør. Udi Skatteregisteret skal under Lens- 
mandens Haand forklares Gaardenes Navne, deres, som bo der- 
paa, hvad hver giver til Landskyld, hvem der eier Gaarden og 
raader Bygselen, samt hvad hver Mand giver i Skat.* (Og 
eftersom enhver gjeme vil have sin Søn bosiddende paa Gaar- 
den efter sin Død, da have vi for Landsens Dyrkning og Bedste 
naadigst for godt anseet, at enhver Bondes ældste Søn maa 
være fri for at blive udskreven til uden Rigets Tjeneste, dei^ 
som han ellers kjendes dygtig af Forældrene at besidde Jorden 
efter deres Død, eller ogsaa en af de andre Sønner, som sig 
tjenstlydig anstiller, og den da at give aarlig to Rigsdaler i 
Skat, og er han halvvoxen, 1 Rigsdaler, hvorpaa enhver skal tåge 
rigtig Beviis af Fogden, dog vil haves i Agt, at dersom samme 
Knegte gjør Tjeneste til Fæstningerne lige ved andre Tjeneste- 
drenge, da at give ikkun Halvparten saameget, eftersom de 
andre er ganske fri.) Og skal denne Skat det meste, muligt er, 
udgives i Eigsdaler in speeie, mens dersom nogen saadan Daler 
ikke kan afstedkomme, da at maa annammes for hver Rigs- 
daler to Lod Sølv, jorten lødig, eller des Værd udi Mynt. 
Thi bede vi eder og hver særdeles strengeligen byde, at I 
retter eder efter samme Skat, naar den paabydes, I den derefter 
ogsaa betiden lader yde inden bestemte Tider, som forskrevet 
staar, og det mest muligt i Rigsdaler in speeie kan blive* er- 
lagt og betalt. Ladendes det ingenlunde. Fortrykker nogen 
sig herimod, da skal vore Befalingsmænd dennem derfore lade 
tiltale og straffe, som vedbør. Thi ville I eder som troe Un- 
dersaatter herudinden godvilligen lade befinde, vi ville igjen 
være eder alle og enhver en naadig Herre og Konning og eders 
Gavn og Bedste udi alle Maader vide at søge og ramme. Kjø- 
benhavn 20 December 1655. IX. 357. 

/efter fire Pund Smør, fire Tønder Malt, 
Mel eller Kom og to Tønder Havre 
imod en Tønde Korn at regnes paa en 
fuld Gaard. 



Udi Baahuus Len 



* »Tegnelser« har i Margen: Dette imellem disse to Tegn skal udeliikkes 
ide VardøhnuB Skattebreve. ' »TegnolRer« har i Margen: Til bete Hr. Gro- 
gers Kiabbe, Hr. Iver Krabbe, Vincents BiUlt, Ove Bjelke, Peder Vibe, 
Henrik Belov, Jørgen Friis, Jørgen Bjelke, Hr. Henning Walkendorf. 



Digitized by VjOOQIC 



432 



1655. 



Udi Tønsberg Len . 



Bergenhnns Len 



Throndhjems Len 



Stavanger Len 



V ard ohnufl Len 



efter to Skippund Tunge, fire Huder 
eller sex Bismerpund Smør at reg- 
nes paa en fuld Gaard. 
efter tre Løber Smør at regnes paa 
en fuld G-aard over alt Lenet, und- 
tagen nogle Kirkesogne under Fjel- 
dene, som efter naadigst Bevilgning 
regnes efter fire Løber Smør paa en 
fuld Graard. 

og det udi Romsdalens Len, 
Fosen Fogderi, Inderøens, Stor- 
dals og Strinde Fogderi efter 
halvandet Spand at regnes paa en 
fuld Graard og hvis, som samme 
Gaarde skylde over he^9 V /i Spand, 
da at gives af hver Spand IV» 
Ort, og dersom en Graard skylder 
ringere end for^® I*'» Spand, da at 
give mindre udi Skat a Tadvenant. 
Udi Nord mør, Gruldals og 
Ork ed als Fogderier af hver Spand 
at gives den fulde paabudne Skat, 
og hvis Gi-aarde, skylder over, da af 
hver Spand 3 Ort og de, som skylde 
ringere end for»*® Spand, a Tadvenant. 
Mens de udi Numedals Fogderi, 
efter den Benaading udi Hyldingen 
skeet er, indtil videre naadigst An- 
ordning, paa halv Skat at være for- 
skaanet. 

efter 2 Skippund Kom, 3 Løber 
Smør eller sex Huder, eller og jævne 
god Landskyld derimod, en halv 
Gaard at regnes for 1 Pund Korn, 
1V« Løber Smør og ikke regnes, hvad 
den skylder mere end til tre Løber, 
og hvis under halvandet Løber, at 
regnes for Ødegaard, 
efter 6 Voger Fisk at regnes paa en 
hel Gaard. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 433 

(efter sex Huder, fem og fire, og en 
halv Gaard nnder fire indtil to Huder, 
og under to Huder en Ødegaard. 
Bratsbergs Len .... I efter fire Tønder Kom eller fire 

I Huder at regnes paa en fuld Gaard, 
Preben von Ahn fik Missive anlangende Skatterne 
1 iTordlandene. 
F. ni. V. G. t. Vid, at vi herhos tilskikke dig vort aabne 
Brev om hvis Skatter, vi med vores elskelige Danmarkes Biges 
Raads Samtykke naadigst haver resolveret udi Nordlandene 
dette Aar at lade paabyde, hvilket du for menige Almue udi forbe*? 
Nordlandene skulle lade læse og forkynde, og derefter Skatten 
af enhver indkræve og oppeberge, havendes flittig Indseende 
at altingest dermed ganger ligeligen og ret til og at den udi 
Tide og til bestemte Terminer vorder leveret, tagendes vel i 
Agt, at ingen, som i be*? vore Breve specificeres, bliver for- 
skaanet, dog de, som findes saa forarmede, at de det ikke for- 
måa at udgive, skal efter rigtig Thingsvinde, af Fogden og 
Sorenskriver og endeligen af dig selv paaskrevet, være forskaa- 
nede for saa meget, rigtigen bevises, at de ikke kan afsted- 
komme. Og haver vi Skatten udi dit Len saaledes effcer Graar- 
denes Beskaffenhed naadigst ladet paabyde, som følger, efter 
derom udi vores forleden Hylding udi [Norge naadigst givet 
Resolution, nemlig at de sedvanlige Lægsmænd af hvert Pre- 
stegjeld skulle lægge Skatten saaledes, at enhver, som besidder 
og bruger fulde, halve eller Fjerdingsgaarde, skatter tre, halv- 
tredie, to, en eller en halv Rigsdaler, dog saaledes at den Be- 
naading udi Hyldingen paa Gaardenes Beduction haves udi 
Agt, at regnes paa en hel Gaard sex Voger Fisk og saa frem- 
deles udaf anden Landskyld efter afgangne Jens Juels og os 
elskelige Jens Bjelkes Taxt anslagen, og ingen Gaarde at 
forhøies udi Skat, om de end skylder høiere, uden saavidt de 
kunne komme de ringere Gaarde tilHjælp. Ei heller skulle de 
Gaarde, som skylde ringere og altid været regnet for fulde 
Gaarde, videre forskaanes udi Skatten, end vores udi forleden 
Hylding naadigst udgangne Breve melder og bør at forstaaes, 
dersom de ellers af Fogden, Skriveren og Lægsmændene efter 
Loven og Forordningen med Billighed eragtes at kunne skatte 
som de fulde Gaarde. Og eftersom en Del Odelsgaarde, som 
besiddes af deres Landdrotter og skatter alene som Leilændin- 
Norske RigsRegistr. 28 



Digitized by VjOOQIC 



434 1665. 

ger, skylder meget ringe efter samme Gaardes Brug og Eien- 
dom, da vil det og haves udi Agt, at samme Odelsgaarde for- 
høies og sættes udi Skat og Landskyld, som de ere gode til 
lige ved andre Leilændinger, og derefter give deres Leilæn- 
dingsskat og Odelsmanden derimod at være fri for sin Odels- 
skat, som er den halve Indkomst af den Gaard, han selv besid- 
der, mens med andre Jorder, som beSiddes og bruges af Leilæn- 
dinger, at forholdes efter vores forrige Breve, saa at Odels- 
manden giver sin halve Indkomst af be*® Jorder og Leilændin- 
gen den aarlig Skat, som hannem af Lægsmændene efter Graar- 
denes Størrelse vorder paasat, paa det at os og Kronen ikke 
udi disse besværlige Tider formeget skal afgaa og Almuen ikke 
komme udi en vrang Mening ligesom dennem vederfortes Uret 
imod vores forrige Resolution og Benaading udi Hyldingen. 
Og skal for»o Skat af alle og enhver til tvende Terminer er- 
lægges og betales, den første halve Part til St. Johannes og 
den anden til Michaelis førstkommendes uden nogen Afkortning 
udi nogen Maader. Eftersom vi og naadigst haver forfaret, udi 
fQpne YQrt Hige Norge stor Underslæb at begaaes udaf vore 
egne Undersaatter udi Skat og Told, idet at mange langs Sø- 
kanten udi Fiskerleier sig opholder og under det Navn af 
Strandsiddere give ringe Skat, saasom en Bigsdaler, 3 Ort eller 
en halv Rigsdaler, og dog bruger stor Kjøbmandskab og Han- 
del, da skulle de herefter tilholdes at tåge Borgerskab og flytte 
til Kjøbstæderne, skatte og tolde som andre Borgere og ikke 
under Prætext af Strandsiddere besnilde os vor Rettighed, saa- 
fremt de ikke for saadan Utroskab vil stande til Rette, som 
vedbør. Udi Skatteregisteret skal under hans Haand forklares 
Gaardenes Navn, deres, som bor derpaa, hvad hver giver til 
Landskyld, hvem der eier Gaarden og raader Bygselen samt 
hvad hver Mand haver givet udi Skat. Og paa det ingen 
Underslæb skal begaaes, da haver du enhver Sogneprest udi 
dit Len at tilholde, at han værer tiltænkt dig at levere rigtig 
Mandtal, naar du det af hannem begjerer, paa alle og enhver 
af deKarle og Dr enge, som udi hans Sogn ere og hvilke de tjene 
eller ere hos enten til Tjeneste eller Husværelse, hvad heller 
de ere paa Kronens, Adelens eller Geistlighedens Stavn, og det 
rigtigen med egen Haand underskrevet, som han agter at vil 
forsvare, saa at aldeles ingen bliver forskaanet i denne Skat 
uden en Karl hos hver Sogneprest, som efter Ordinantsen for 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 435 

Skat skal være fri, og de, som ere Soldater. Og naar Skatte- 
brevene ere læste og til Thinge forkyndede, da maa ingen 
Tjenestekarl eller Dreng begive sig andetsteds bort, førend han 
tilforne leveret sin Husbond, hvis han bør, efter som forskrevet 
er at give i denne Skat, eller og det levere til den, hvor han 
haver sin Værelse og Ophold, og hvor han siden befindes, da 
bevise han sig, til hvem han saaledes haver sin Skat betalt, 
eller og Husbonden selv at svare til Skatten og den betale, 
om han hannem lader bortkomme, førend Skatten er udlagt. Og 
skal denne Skat det meste, mnligt er, udgives udi Bigsdaler in 
specie, mens dersom nogen ikke saadanne Daler kan afsted- 
komme, da maa annammes for hver Rigsdaler to Lod Sølv^ 
jorten lødig, eller des Værd udi Mynt. Thi bede vi dig og 
naadigst ville, at du alle og enhver, saavidt dennem vedkom- 
mer,' alvorligen paa vore Vegne tilholder, at for"? Skat og 
Landhjælp jo til de Terminer, som forskrevet staar, fremkom- 
mer og intet deraf udebliver. saafremt de ikke derfore vil 
stande os til Rette, som vedbør. Cum claus. consv. Kjøben- 
havn 20 December 1655. T. IX. 361. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Aabne Breve til Nordlandene om Skatten. 
F. HL Hilse eder alle vore kjære, troe TJndersaatter, Bøn- 
der og menige Almue, ihvohelst I tjene eller tilhøre, som bygge 
og bo over al Nordlandene, evindeUg med Gud og vor Naade. 
Vider, at eftersom de forgangne saavelsomfnærværende besvær- 
lige Tider have foraarsaget os og vore Riger en stor Gjæld, 
til hvilken at aflægge, saa og til for>i,® vore Rigers og Landes 
Conservation og nødtørftige Forsvar udi disse vidtudseende 
Tider, næst Guds den allerhøiestes naadige Hjælp og Bistand, 
en anseelig Summa Penge uforbigjængeligen behøves, hvorfor 
vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og Sam- 
tykke naadigst haver for godt anseet. Skatten udi vort Rige 
Norge saaledes udi Aar at lade paabyde og oppeberge udi 
Nordlandene, nemlig at Fogden med Sorenskriveren samt de 
sedvanlige Lægsmænd udi ethvert Prestegjeld lægger Skatten 
saaledes, at enhver, som besidder og bruger folde, halve eller 
Fjerdings Gaarde, efter den Benaading udi Hyldingen paaGaar- 
denes Reduction, skatter tre, halvtredie, to, en eller en halv 
Rigsdaler, sex Voger Fisk at regnes paa en hel Gaard gammel 
Landskyld, dog ikke at forhøies udi Skatten, om de end skyl- 

28* 



Digitized by VjOOQIC 



436 1655. 

der høiere, uden saavidt de [kunne komme de * ringere G-aarde 
til Hjælp. Ei heller skulle de Gaarde, som skylder ringere og 
altid været regnet for falde Gaarde, videre forskaanes udi 
Skatten, end vores [udi^ forleden Hylding naadigst udgangne 
Breve melder og bør at forstaaes, dersom de ellers af Fogden, 
Skriveren og Lægsmændene efter Loven og Forordningen med 
Billighed eragtes at kunne skatte for fulde Gaarde. Og etter- 
som en Del Odelsgaarder, som besiddes af deres Landdrotter 
og skatter alene som Leilændinger, skylder meget ringe efter 
samme Gaardes Brug og Eiendom, da vil det ogsaa haves i 
Agt, at samme Odelsgaarde forhøies og sættes i Skat og Land- 
skyld, som de ere gode til, lige ved andre Leilændinger, og der- 
«fter give deres Leilændingsskat, dog Odelsmanden derimod at 
være fri for sin Odelsskat, som er den halve Indkomust af den 
Gaard, han selv besidder, mens med andre Odelsjorder, som be- 
siddes og bruges af Leilændinge, at forholdes efter vores for- 
rige Breve, saa at Odelsmanden giver sin halve Indkomst af 
£oT^? Jorder og Leilændingene den aarlige Skat, som hannem af 
Lensmændene efter Gaardenes Størrelse vorder paasat, paa det 
at os og Kronen ikke udi disse besværlige Tider formeget skal 
afgaa og Almuen ikke komme udi vrang Mening, ligesom den- 
nem vederfortes Uret imod vores forrige fiesolution og Benaad- 
ning udi Hyldingen. Skal og enhver Husmand eller Strand- 
sidder gi ve os en Rigsdaler, tre Ort eller en halv Bigsdaler, 
hver fald Løns Dreng, som ikke er udskreven, enBigsdaler og 
en halv Lens Dreng en halv Rigsdaler, hver Haandverksmand 
paa Landet to eller en Rigsdaler, ligesom Haandverkene ere 
gode til, end bruger han Jord, give der[for] af sin Avl ligesom 
en anden Bonde, hver ledig Karl, som ikke er Bonde eller 
tjener Bønder, lige saa meget, og bruger nogen ringe Handel eller 
Udroer lige saa meget, eftersom han haver Brug til. Desligeste 
skal de, som bor ved Søsiden og bruger Fiskeri, give os to 
Rigsdaler, hvor Fiskeriet er udi sin fulde Gang, inenhvor det er 
slåp, en Rigsdaler. Alle Jagter, i hvo de og tilhøre, skal sæt- 
tes enten efter Kjøls Længde, Lesters eller Voger Fisks Dræg- 
tighed af sex uvillige Mænd, som derpaa kan have Forstand, 
hvad hver bør at give i Skat, [hvor efter og hver Reise de gjøre, 
Skatten aarlig skal oppeberges, hver Styrmand skal give halv 
saa meget, som af Jagten gives, han seiler paa, hver Ildroers. 
* Fra [ mangler i >TegQelser«. 



Digitized by VjOOQIC 



1665. 437 

karl, som er fuldvoxen, to Bigsdaler og enhver halwoxen en 
Rigsdaler. Og naar Skattebrevene ere læste og tilThinge for- 
kyndede, da skal ingen Tjenestekarl eller Dreng begive sig an- 
detsteds bort, uden han tilfome haver leveret hans Husbonde, 
hvis han bør, eftersom forskrevet er at give i denne Skat, el- 
ler og det levere til den, hvor han haver sin Værelse og Op- 
hold, og hvor han siden befindes, da bevise han sig, til hvem 
han saaledes haver sin Skat betalt, eller og Husbonden 
selv at svare til Skatten og den betale, om han hannem 
lader bortkomme, førend Skatten er udlagt. Tiendebord 
anlangende, som efter vores elskelige kjære Hr. Faders, 
salig og høilovlig Ihukommelse, naadigste Anordning vedkom- 
mer Lenens Afgift,^ da skulle Sagene udaf Fogdeme, Skriverne 
og sex Mænd aarligen taxeres og sættes for en vis og billig 
Afgift, som de kunde taale og have Leilighed af Skov og Vand, 
men Sagskatten bel angende, skal hver Sagmester, eftersom Sa- 
gen er god til, give tre, to eller en Kigsdaler og hver Sagdreng 
halv saameget. Dersom nogen findes foruden Adel samt Lag- 
mænd og andre, som have Sag pro officio, at være privilegeret 
paa deres Sage, skulle de dog udi denne Tid give deraf Sjette- 
parten saameget, som de ellers taxeres for. Og skal for"»,® Skat 
af alle og enhver efter Recessen og Forordningen under Straf, 
som vedbør, endeligen og ufeilbarligen uden al Restants eller 
Afkortning, som forberørt, erlægges og betales, medmindre no- 
gen høitrængt Nød eller uformodelig Ildebrand eller anden 
ulykkelig Afgang det kunde foraarsage, hvilket I da med 
rigtig Thingsvidne af Fogderne og Sorenskriver paaskreven sandt 
at være, som vores Befalingsmand siden og selv skal paaskrive, 
bør at bevise. Og skal samme Skat udgives til tvende Ter- 
miner, den første halve Part til St. Johannes og den anden til 
Michaelis førstkommendes og til os elskelige Preben von Ahn 
etc. leveres med rigtig Extract af Mandtallet, hvorefter den er 
lagt og oppebaaren. Og eftersom vi naadigst haver erfaret> 
hvorledes udi for»® vort Rige Norge stor Underslæb begaaes 
af vore egne Undersaatter udi Skat og Tolde, idet at mange 
langs Sekanten udi Fiskerleier sig opholde og under det Navn 
af Strandsiddere give ringe Skat, saasom en Rigsdaler, tre 
Ort eller en halv Rigsdaler, og dog bruge stor Kjøbmandsskab 
og Handel, da skulle de herefter tilholdes at tåge Borgerskab 
* Fr» [ noangler i »Tcgnelser«, 



Digitized by VjOOQIC 



438 1655. 

og flytte til Kjøbstæderne, skatte og tolde som andre Borgere 
og ikke under Prætext af Strandsiddere besnilde os vor Rettig- 
hed, saafremt de ikke for saadan Utroskab vil stande til Rette, 
som vedbør. Udi Skatteregisteret skal under Lensmandens 
Haand forklares Gaardenes Navn, deres, som bor derpaa, kvad 
hver giver til Landskyld, hvem der eier Gaarden og raader 
Bygselen, samt hvad hver Mdnd haver givet i Skat. Og skal 
denne Skat det meste, muligt er, udgives udi Rigsdaler in 
specie, men dersom nogen saadan Daler ikke kan afstedkomme, 
da at maa annammes for hver Rigsdaler, to Lod Sølv, fjorten 
lødig, eller dets Værd udi Mynt. Thi bede vi eder og hver 
særdeles strengelig byde, at I retter eder efter samme Skat, 
naar den paabydes, I den derefter ogsaa betiden lader yde in- 
den bestemte Tider, som forskrevet staar, og det meste mulig i 
Rigsdaler in specie kan blive til for"? Preben von Ahn erlagt 
og betalt. Ladendes [det] ingenlunde. Fortrykker sig nogen 
herimod, da skal vore Befalingsmænd dennem derfor lade til- 
tale og straffe, som vedbør. Thi ville I eder som troe Under- 
saatter herudinden godvilligen lade beflnde. Vi ville igjen være 
eder alle og enhver en naadig Herre og Konning og eders Gavn 
og Bedste udi alle Maader vide at søge og ramme. Kjøbenhavn 
20 December 1665. T. IX. 363. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Missive til Bisperne i Norge om Skatten. 
F. in. V. s. G. t. [Vider, at] eftersom disse besværlige 
Tider haver foraarsaget os og vore Riger en stor Gjæld, hvil- 
ken at aflægge, saa og he^ vore Riger fremdeles med nødtørf- 
tig Defension at forsyne, næst Guds den allerhøiestes Hjælp, 
en anseelig Summa Penge uforbigjængeligen behøves, da have 
vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og Be- 
tænkende naadigst for godt og raadsomt eragtet, alle Provster 
og Sogneprester saa vel udi Kjøbstæderne som paa Landsbyerne 
[sic] udi vort Rige Norge om en almindelig Hjælp at lade be- 
søge, eftersom I af hosføiede aabne Brev videre have at erfare. 
Thi bede vi eder og naadigst ville, at I hver Provst udi eders 
Stiffc rigtig Copi af for"*.® vores Brev under eders Hænder og 

Segl tilstille, desligeste at I med os elskelige ^, hans 

Raadføring ligne og lægge Presterne sammesteds imellem efter 
enhvers Indkomst og Formue, saa den rige hjælper den fattige, 

* «Tegnelserc har i Margen: Ove Bjelke, Hr Gregers Krabbe, Peder Vibe, 
Henrik Belov. 



Digitized by VjOOQIC 



Bisperne 
i Norge 



1655. 439 

og alting ganger skikkeligen og ret til. Siden haver I samme 
Skat betimelig at indfordre og til for"® NB.* med klar Register 
og Mandtal paa, hvad hver Prest givet haver, at levere saa 
betiden, at samme Skat kan være leveret, Halvparten inden 
St. Johannes og den anden halve Part inden Michaelis først- 
kommendes, saa skal eder derfor gives nøiagtig Beviis. Des- 
ligeste at I tilholder alle Sogneprester udi eders Stift, at de 
værer tiltænkt til vores Lensmænd at levere et rigtigt Mandtal, 
naar det af dennem begjeres, paa alle og enhver af de Karle 
og Drenge, som udi hvers Sogne ere, og hvilke Bønder de 
tjene eller ere hos enten til Tjeneste eller Husværelse, hvad 
heller det er paa Kronens, Adelens eller Geistlighedens Stavn, 
og det rigtigen med egen Haand underskrevet, som han agter 
at ville forsvare. Tager derfor ingen Forsømmelse. Kjøben- 
havn 20 December 1655. T. IX. 200. (Conc. i Eigsarkivet.) 
M. Jens Schjelderup udi Bergen. 
M. Henning Stockfleth udi Oslo. 
M. Erik Bredal udi Throndhjem. 
M. Marcus Christenssøn pBEumble] udi Stav- 
anger. 

Aabne Breve til Kapitlerne i Norge om Skatten. 
F. m. Hilse eder alle vore kjære, troe Undersaatter, Præ- 
later. Kanniker og menige Kapitel udi N. Domkirke kjærligen 
med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom disse besværlige 
Tider haver foraarsaget os og vore Riger en stor Gjæld, hvil- 
ken at aflægge, saa og vore Riger fremdeles med nødtørftig 
Defension og Forsvar, næst Guds den allerhøiestes Hjælp, en 
anseelig Summa Penge uforbigjængelig behøves, da have vi med 
vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og Betænkende 
naadigst for godt og raadsomt eragtet, eder saavelsom andre 
Kapitler, Provster, Prester og menige Clereci udi vort Rige 
Norge om en mulig Hjælp at lade besøge. Thi bede vi eder 
og naadigst begjere, at I retter eder efter N. Rigsdaler, og 
den første halve Part til Johannes og den anden halve Part 
til Michaelis førstkommendes i det seneste at udgive og til os 
elskelige ... .^ at lade levere udi Rigsdaler in specie efter den 
Ordre, vi be*.® . . . .* derom givet haver, og at I saaledes selv 

^ >Tegnelserc har i Margen: Ove Bjelke, Hr. Gregers Krabbe, Peder Vibe, 
Henrik Belov. 

* >Tegnel8er< har i Margen: Hr. Gregers Krabbe, Ove Bjelke, Henrik 
Belov. 



Digitized by VjOOQIC 



440 1655. 

ligner og deler eder den Udgift imellem, at enhver giver, efter- 
som han haver Oppebørsel og Indkomst til udi Kapitlet, saa 
samme Hjælp visseligen og uden al Undskyldning til den Tid 
og Sted, forskrevet staar, fremkommer. Vi ville det igjen med 
al kongelig Gunst og Naade erkjende. Kjøbenhavn 20 Decem- 
ber 1655. T. IX. 355. (Cone. i Rigsarkivet.) 
[Kapitleme udi Norge vare]: 

Oslo 350 Rigsdaler. 

Bergen 300 Rigsdaler. 

Stavanger 150 Rigsdaler. 

Throndhjem fri Anno 1651 den . Martii i fem Aar. 
Aabne Breve om Presteskatten i Norge. 
F. III. Hilse eder alle vore kjære, troe Undersaatter, 
Provster og Sogneprester, som bygge og bo over al N. Stift, 
evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom disse 
besværlige Tider haver foraarsaget os og vore Riger en stor 
Gjæld, hvilken at aflægge, saa og vore Riger fremdeles med 
nødtørftig Defension at forsyne, næst Guds den allerhøiestes 
Hjælp, en anseelig Summa Penge uforbigjængeligen behøves, 
da have vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad 
og Betænkende naadigst for godt og raadsomt eragtet, eder 
saavelsom andre vore kjære, troe Undersaatter om en mulig 
Hjælp dertil at lade besøge og det udi saa Maade, som efter 
følger, at enhver Provst og Sogneprest, saavel i Kjøbstæderne 
som paa Landet, skal give os i nærværende Aar 12 Rigsdaler 
in specie*, dog skal os elskelige, hæderlige og høilærde etc. *,han3 
Nærværelse og med hans Raadføring ligne og lægge eder samme 
Skat imellem efter enhvers Indkomst og Formue, saa den rige 
hjælper den fattige og det kan gaa ligelig og r et til, og skal 
samme Skatter efter Loven og Forordningen under Straf, som 
vedbør, endeligen og ufeilbarligen uden al Restants og nogen 
Afkortning være udgiven og for'^,® vor Superintendent saa be- 
timelig tilstillet, at den halve Part kan være leveret til . . . .* 
til Johannes og Resten til Michaelis førstkommendes. Vi tvivle 

* »Tegnelser€ har i Margen: M. Henning Stockfleth, Snperintendent over 
Oslo Stift, udi 08 elskelige Pir. Grcgers Krabbes etc, M. Jens Schjelderup, 
Superintendent over Bergens Stift, udi os elskelige Ove Bj ilkes etc., M. Erik 
Bredal, Superintendent over Throndhjems Stift, udi os elskelige Peder Vibes 
etc, M. Marcus Cliristenssøn [Uumble], Superintendent over Stavanger Stift, 
udi os elskelige Henrik Belov etc. ' »Tegnelser« har i Margen : be'» Hr. 
Gregers Krabbe, Ove Bjelke, Peder V^ibe, Henrik Belov. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 441 

ikke paa, at I jo eder herudinden godvilligen og nforsømmeli- 
gen lader befinde. Vi ville igjen vide og ramme eders Gavn 
og Bedste og være eder alle og enhver en naadig Herre og 
Konning. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 20 December 1655. 
T. IX. 366. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Dette skal alene indføres ndi de Throndh jerns Breve 
ved dette Tegn ♦: Undtagen de i Nordlandene alene, som 
derimod skal give Halvparten, og de Prester i Finmarken, 
som ingen Decimas have, skal derfor forskaanes, og de andre, 
som Decimas haver, give ef ter som de have Formue til. 
Aabne Breve til Kjøbstæderne i Norge om Skat. 

F. III. Hilse eder vore kjære, troe Undersaatter, Borger- 
mester, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbsted N. N. 
evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at ettersom disse 
besværlige Tider haver foraarsaget os og vore Riger en stor 
Gjæld, hvilken at aflægge, saa og vore Riger fremdeles, næst 
Guds den allerhøiestes Hjælp, med nødtørftig Defension at for- 
syne, en anseelig Summa Penge uforbigjængeligen behøves, da 
have vi med vores elskelige Danmarks Riges Raads Raad og 
Betænkende naadigst for godt anseet, eder saavelsom andre vore 
Kjøbstæder udi vort Rige Norge om en mulig Hjælp at lade 
besøge, og have vi naadigst ladet taxere eders By forbe**^ N. 
N. for N. Rigsdaler in specie. Desligeste skal hver Kjøbsvend 
give os 3 Rigsdaler eller mere efter sin Formue og hver Tjeneste- 
dreng 1 Rigsdaler. Thi bede vi eder og hermed byde, at I 
retter eder efter samme Penge, som I saaledes ere taxerede 
fore, retteligen at ligne eder imellem, saa at den rige hjælper 
den fattige og enhver giver, som han haver Formue, Handel 
og Næring til, samt at aldeles ingen Kjøbsvend eller Tjeneste- 
dreng, hvo de og tjene eller tilhøre, bliver forskaanet, og I 
siden samme Skat betaler, Halvparten inden Johannes og den 
anden halve Part inden Michaelis førstkommendes, det meste, 
muligt er, udi Rigsdaler in specie, dog af de[m], som dennem ikke 
kunde afstedkomme, have vi naadigst bevilget at maa tåges 
2 Lod Sølv, 14 lødig, eller des Værd udi god gangbar Mynt, 
og at I med Skatterne til os elskelige NB. fremsender rig- 
tig MandtaUer paa for"® Kjøbs vende og Tjenestedrenge. Laden- 
des eder herudinden som troe og lydige Undersaatter godvilli- 
gen befinde. Vi ville igjen vide og ramme eders Gavn og Bedste 



Digitized by VjOOQIC 



442 1655. 

og være eder alle og enhver en naadig Herre og Konge. Kjø- 
benhavn 20 December 1655. T. IX. 367. (Conc. i Rigssarkivet.) 

Kjøbstædeme i Norge, som fik for°« Skattebreve, ere: 
Bergen 2000 Eigsdaler at leveres til Ove Bjelke. 

Stavanger 300 Rigsdaler , . . HenrikBelov. 

Fredriksstad 300 Rigsdaler. . • [nr. Gregers Krabbe. 
Chiistiania 1200 Rigsdaler . . .) 
Skien 300 Rigsdaler . . .Hr. Henning Wal- 

kendorf. 
Tønsberg 225 Rigsdaler . . . Vincents Bildt. 

Oddevald 75 Rigsdaler. . .\„ ^ rr i-i_ 

xr ir iRA T>- j 1 iHr.Iver Krabbe. 

Ko n g e 1 f 150 Rigsdaler . . . j 

Chris ti anssand fik ingen Brev eftersom de ei endnn er 
taxeret for Skat, uanseet deres Friaar er ude i nærværende 
Aar 1655. 

Th r on dh jern fri den 15 Martii 1651 i fem Aar. 

Marstrand fri den 21 Juni 1651 i 20 Aar*. 
Lensmændene i Norge fik Breve om, Proclama at 
lade forkynde anlangende det Ostindiske Compagni. 

F. in. V. G. t. Vi tilskikke dig herhos et vores Proclama, 
hvilken du paa behørige Steder udi dit Len til alles Efterrct- 
ning haver at læse og forkynde og siden udi Forvaring henlægge. 
Cum claus. consv. Kjøbenhavn 20 December 1655.* T. IX. 
368. (Orig. og Conc. i Rigsarkivet.) 

Ove Bjelke fik Brev anlangende Albert Baltzers 

Arvinger og Leonhard Marseli forrige Indvisning i 

Bergens Skatter for 13778 Rigsdaler, 

F. III. V. G. t. Eftersom du tilforne haver bekommet 
vores naadigste Befaling anlangende, 13778 Rigsdaler med tre 
pro cento at lade erlægge til afgangne Albert Baltzer Bernts 
Arvinger og Leonhard Marselius udi Hamburg af dit Lens 
Skatter, og vi erfarer, det ikke at være skeet, men andre Pen- 
gene tilforn at have bekommet, som derpaa Assignation havde, 
da vores naadigste Befaling dog formelder, at be*« Sum fremfor 
alle andre Assignationer ud af be*« Skatter skulde erlægges, 
saa bede vi dig og naadigst ville, at du med forderligste be*? 
Sum, som forskrevet staar, alle andre Assignationer uagtet, 
lader erlægge og betale af først indkommende Skatter, eftersom 

* >TegDelser< har 10 Aar. 

• >Tegnelser€ har 2 December 1665. 



Digitized by VjOOQIC 



1655. 443 

høieste Magt derpaa er anliggendes, og at ingen hereffcer be- 
kommer nogen Penge af be*? Skatter, hvad Assignation de og 
kan have at fremvise, førend du videre bekommer vores naa- 
digste Anordning derom. Kjøbenhavn 28 December 1655. T. 
IX. 368. 
Nogle Borger[e] i Kongelf, om et Skib at maa selge, 

F. m. G. a. v., at ettersom nogle af Kongelfs Borgere for 
os underdanigst haver ladet andrage, at de et Skib der for 
deres By skal have ladet bygge til at seile paa Spanien og 
andre Steder med, mens ettersom samme Skib af Forseelse til 
Seilads skal være bleven ganske udygtig, haver de af os under- 
danigst været begj er endes, at de samme deres Skib til de frem- 
mede maatte selge og afhænde, da have vi [efter] Sagens befun- 
den Beskaffenhed naadigst bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilge og tillade, at be*? Kongelfs Borgere, som det specifi- 
cerede Skib haver ladet bygge, maa det uden Riget, hvor de 
bedst kan, selge og afhænde. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 29 
December 1655. R. IX. 531. (Conc. i Rigsarkivet.) 

Salig Hr. Gregers Krabbes Begravelse anl. 

F. m. G. a. v., at vi efter underdanigst Anmodning og 
Begjering naadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed 
bevilger og tillader, at vores forrige Statholders afgangne Hr. 
Gregers Krabbes Begravelse maa opsættes saalænge, som hans 
efterladte Enke, os elskelige Fru Dorthe Daa det selv be- 
gjerer, saa og at samme hans Begravelse maa holdes og gjøres 
paa vert Slot Akershuus. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 29 
December 1655. R. IX. 532. (Conc. i Rigsarkivet.) 
Vincents Bildt, at ligge i Slotslo ven paa Akershuus; 
item om det Tømmer til Fæstningens Bygning. 

F. III. V. G. t. Eftersom vi naadigst erfarer. Hr. Gregers 
Krabbe, vores forrige Statholder i vort Rige Norge, ved Døden 
at være afgangen, da bede vi dig og naadigst ville, at du ret- 
ter din Leilighed efter, indtil paa videre naadigst Anordning, 
paa vort Slot Akershuus at ligge udi Slotslo ven, gjørendes 
den Anordning at det Tømmer, som til Fæstningens Bygning 
af be*« Hr. Gregers Krabbe før hans dødelige Afgang anordnet 
var, paa Føret udi forestaaendes Vinter bliver fremført og al 
Ting saaledes i Agt tåges, at der paa Fæstningen intet for- 
sømt vorder, indtil saalænge den anden Statholder igjen did 
opkommer. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 29 December 1655. 
T. rX. 368. (Conc. i Bigsarkivet.) 



Digitized by VjOOQIC 



1656. 

Peder Maaneskjold fik Capitaines Bestalling under 
det Baahusiske Regimente. 

F. III. G. a. v., at vi naadigst haver antaget og beskikket, 
saa og hermed antager og beskikker os elskelige Peder Maane- 
skjold til en Capitaine under det Baahusiske Regimente, og 
eftersom han haver lovet og sig tilforpligtet udi alle forefal- 
dende Occasioner til vores og Rigets Tjeneste sig at holde og 
bruge lade til Lands og Vands, hvor vi hans Tjeneste kan be- 
høve, som det en æreelskende Capitaine sømmer, egner og vel 
anstaar og han for os agter at forsvare og være bekjendt, og 
ellers udi alting at ville af yderste Formue søge vor og Ri- 
gets Gavn og Bedste, saa og des Skade og Af bræk hindre, 
forekomme og afverge. Da have vi hannem for saadan hans 
tro og villige Tjeneste naadigst lovet og tilsagt til aarlig Lon 
og Pension saa meget, som hans Formand Peder Svale til 
aarlig Tractament er givet. Thi bede vi og byde Lensmanden 
paa vort Slot Baahuus, den som nu er eller herefter kommen- 
des vorder, at han for°® Capitaine Peder Maaneskjold for».® aarlig 
Besolding og Tract