•288
. r; 6
1890
NORSK FlORt
FOR
SKOL B R
AF
H. L. SØRENSEN.
KONREKTOR.
Sjette udgaVE. med loi tIvÆsnit.
KRISTIANIA.
FORLAGT AF ALB. CAMMERMEYER.
1890.
NOBSK FLORA
FOR
SKOLER.
H.
AF
L. SØRENSEN
KONREKTOR.
SJETTE UDGAVE. MED 101 TRÆSNIT.
KRISTIANIA.
FORLAGT AF ALB. CAMMERMEYER.
1890.
0. C. Olsen & Co. Kjøbenhavn.
.•:r' !
For ved hjælp af denne bog at bestemme en plante, det vil
sif^^e tinde dens navn og dens slegtskabsforhold til andre planter,
gaar man frem paa følgende maade. Forst imdersøger man, til
hvilken klasse i Linnes system den horer en oversigt over dette
system tindes paa side V). Under denne klasse imdersøger man
planten videre efter tabellen side VI for at faa vide, til hvilken
naturlig familie den skal henforcs. Hvis da beskrivelsen af denne
familie passer paa den plante, som undersoges, opseges tilsidst sleg-
ten os arten under denne.
139309
Oversigt over Linnes Plantesystem.
A.
Planter med tvekjønnede blomster (o : med stovdragere og stev-
veie i samme blomst) og frie stovdragere.
1 klasse med 1 støvdrager.
2 „ „ 2 -
3 . „ 3 -
4 ^ „ 4: — (som er ligelange).
» . .5 -
6 „ „ 6 — (som er ligelange;.
7 „ ,7 -
8 . „ 8 -
9 „ .9 —
10 „ „ 10 -
11 „ ., 11-20 -
12 „ „ 20 eller flere stovdragere i en omkringsædig eller
oversædig blomst.
13 „ „ 20 eller flere stovdragere i en undersædig blomst.
14 „ » 2 kengere og 2 kortere stovdragere.
15 „ «4 længere og 2 kortere støvdi*agere.
B.
Planter med tvekjonnede blomster og med støvdragerne sam-
menvoksede indbyrdes eller med griflen.
16 klasse med støvtraadene sammenvoksede i 1 bundt.
f? „ „ „ „ 12 bimdtor.
18 „ „ „ ., i 3 eller flere bmidter.
19 „ „ stovknapperne sammenvoksede i et rør.
20 „ „ „ fæstede til griflen.
C.
Planter med enkjønnede blomster (o: med støvdi'agere og støv-
veie i forskjellige blomster).
21 klasse med støv- og frugtblomster paa samme plante (enbo).
22 „ ^ „ „ „ y. forskj. planter (tvebo).
D
23 klasse planter udcn tydelige blomster (o: udeu støvdragere
og støweie).
Ordenen bestemmes i de 13 første klasser efter griflernes an-
tal (eller, hvis griflenie mangler, efter arrenes antal i i hver blomst ;
i 14de og 15de klasse efter frugtens beskaffenhed; i 16de— 22de
klasse efter stovdragernes antal.
Tabel.
over de i denne bog beski'evne vekster efter Linnes system, med
henvisning til plantefamilierne.
1 klasse.
Side
1 orden (1 griffel).
A. Vandplante med kransstillede blade
Hestehale (vandspirene) 114
B. Strandplante; kjødet, leddet, bladløs stengel
Sal turt (meldefam.) 29
2 orden (med 2 grifler). Smaa vandplanter . . . Vandstjerne 28
2 klasse.
2 orden (1 griffel). *
A. Ufnldstændige blomster.
a. Træ med modsatte, finnede bl. ; intet blom-
sterdække Ask (oljefam.) 48
b. Urt med finnede blade . . . Stink-karse (korsblomst.) 94
c. Saftig strandvekst uden blade. . . Saltnrt (meldefam.) 29
d. Smaa, svømmende vandplanter .... Andemadfam. 17
B. Fuldstændige blomster.
a. Fribladet krone; nndersædig frugtknnde;
2 bæger- og kronblade Troldurt (natlysfam.) 113
b. Sambladet krone; oversædig frugtknnde.
1. buske med modsatte blade Olj e f am. 48
2. Urter; 4-kantet stengel .... Klourt (læbeblomstr.) 50
3. „ hjulformet, 4-fliget krone
Veronika (maskeblomstr.) 59
4. „ læbeformet krone med spore Blærerodfam. 65
2 orden (2 grifler) græs Gulaks (græsfam.) 14
VII
Side
3 klasse.
i orden (1 frriffol).
A. lkk(' græsliffnendo.
a. Modsatto, tt!iiu'rtc blado Hald ri an f am. 32
b. Sverdfornu'de hlado; (i-bladot, frult blonistJT-
da'kko: 3 kronl)ladlignen(l(' ar .... Sverd li Ijofaiii. 20
B. Gnesa^tige vekstei'.
a. Bladløs stengel; hindeagtigt, 6-bla(let blom-
sterdække Sivfani. 18
b. Blado med hel bladskede; trinde aks med
taglagte dsekskjæl; blomsterdækket en
krans af haar eller mangler Halvgries 14
c. Klovet bladskede; ensidigt aks: borstef.
blade Finnsk jeg 14
2 orden (2 grifler) • (Træsfam. «
3 orden (3 grifler). Liden sumpvekst, raodsatte
blade, kvide bir., 2-bladet bæger M ontia font a na 9 s
(Vasgræs 10 kl. 3 ord. Krækling 22 kl. 3 ord.).
4. klasse.
I orden (1 grifTeli.
A. Baade bæger og krone.
a. Sambladet krone.
1. Undersædig frugtknude; modsatte blade:
blaa eller rodl. blomster i kurve Karreborre fam. 32
2. Undersædig frugtkn.; kransstillede blade;
4-kantet eller 4-ribbet stengel; kvast
Kran sb ladede 45
3. Oversædig frugtkmide; rodstillede blade;
endestillet aks Kjæmpefam. 31
4. Oversædig frugtkn.; modsatte blade; rer-
f ormet krone; 2-lappet ar Seterodfam. 48
b. Fribladet krone.
1. Undersædig, 2-rummet stenfrugt; mod-
satte blade ; blomster i kvast eller skjerm K o r n e 1 75
2. Oversædigt, 2--4-rumniet bær; buske,
smaa blomster i bladhjornerne . . . Troldhegfam. 108
B. Enkelt blomsterdække.
a. Hvide, smaa, 4-delte blomster i endestillet
klase: to hjerteformede blade Maiblomst 20
b. Gronne blomster i en kvast, 8-delt blomster-
dække; haandnervede blade. Mari ka a be (rosefam.) 121
(Mynte 14 kl. 1 ord.).
VIU
f
Sido
2 orden (2 grifler).
A. Traadformede, bladløse snyltevekster Snylte tra ad f ara, 57
B. Trær^med afvekslende blade ; rimdagtige vinge-
frugter Almef am. 27
3 orden (3 eller flere grifler).
A. Busk med læderagtige, torntakkede Wade . . Kristtorn 108-
B. Vandplanter med 4 nødfrugter . Vandaksfam. 1&
C. Smaa urter, traadform. stengel, linjef ormede
blade, kapselfrugt Smaaarve (nellik f am.) 104
5 klasse.
I orden (1 griffel i.
A. SamMadet krone; dobbelt blomsterdække.
a. Frugtknuden oversædig.
aa. Frugtknuden 4-rummet, deler sig ved
modningen i flre smaanødder; blom-
sterne i ensidige, spiralform, indrullede
klaser eller aks Rubladede 54
bb. Frugten enkelt.
a. Kronen uregelmæssig hjulform., gul ;
høie vekster, lang blomsterklase
Kongslys (maskeblr.) 64
fl Kronen regelmæssig.
1. Bnrummet frugtknude, midtstil-
let frøstol; støvdragerne midt
for kronfligene Aurikelfam. 65
2. Tolappet ar; modsatte eller rod-
stillede blade Søterodfam. 48
3. To— trerummet frugtkn.; spredte
spyd- eller pilformede blade;
slyngende vekster, store blomster
Vindelfam. 57
4. Torummet frugtknude; spredte
blade Søtviderfam. 58
5. Trerummet frugtknude; spredte
eller rodstillede blade . . . . Fjeld fl okf am. 58
6. To— trerummet frugtkn.; nedti-ykt
fingerlang fjeldbusk; røde blom-
ster, læderagtige, modsatte blade
Grepplyng 69
b. Frugtknuden undersædig.
aa. Urter med 2 — 3-rummet kapselfrugt;
IX
Side
2—5 ar: afvekslende eller spredte
blade Klokkofam. 44
bb. Buske med bær: modsatto blade
Kapr i fol i lim f am. 47
CC. Vandplante med ' læbedannede blom-
ster Botnegræs 45
B. Fribladet krone: dobbelt blomsterdække.
a. Urej^elniæssige blomster: urter med kap-
selfrugt.
1. Urter med akselblade; 1-rummet frugtkn. F i o 1 f a m. 97
2. Urter med gjennemskinnende, saftige
stengler uden akselblade; 5-rummet
frugtknude Springfre 112
b. Regelmæssige blomster: buske med bær-
frugter.
1. fjærnervede, hele blade; 2— 4-rummet
frugtknude Troldhegf ara. 108
2. Haandlappede blade.
a. Buske med blomster i klaser eller
enlige Ribsfam. 78
i''. Klatrende busk; bir. i skjerme ... Bergflette 74
(Jaablom 5 kl. 4 ord. Tranehals
16 kl. 1 ord.).
C. Enkelt, farvet blomsterdække.
a. Liden strandvekst, modsatte bl., rode blom-
ster Strandkryb (aurikelfam.i 66
b. Med hindeagtige skeder ovenfor bladene . Skedeknæ 30
2 orden i2 griller).
A. Blomsterdækket enkelt.
a. Trær med rundagtige vingefrugter; afveks-
lende, hele blade Al me f am. 27
b. Urter med nødder; grønne, ubetydelige
blomster Meldefam. 28
B. Blomsterd jekket dobbelt.
a. Sambladet krone; bladløse snylteplanter;
blomster i hobe Snyltetraadfam. 57
(Søterod 5 kl. 1 ord. .
b. Fribladet krone; undersædig, 2-delelig
spaltefrugt: blomster i skjerme Skjermblom strede 71
3 orden (3 griller.
A. Oversædig kapsel; skjør urt med modsatte
blade. 2-delte hvide kronblade .... Vasarv (nellikfam.j 102
Side
B. Undersædigt bær; buske, modsatte blade
Kaprifoliumfam. 47
C. Nedfrugter; urt med enkelt, rodt blomster-
dække; hindeagtige bladskeder ovenfor blad-
stilkens grund '. Tungræs (syrefam.) 31
4 orden (4 grifler). Sumpvekst; en enkelt, hvid
blomst med gulagtige bikronblade med stil-
kede, gulgrønne lionningkjertler i randen
Jaablom (soldugfam.) 96
5 orden (5 grifler).
A. Kapselfrugt ; bægeret ikke hindeagtigt.
a. Myrvekster med blomster i klase paa et
fint blorasterskaft; rodstillede, kjertelhaa-
rede blade Soldugfam. 96
b. Urter med bladet stengel.
1. Kapslen 10-rummet; smale blade; udelte
kronblade Lin f am. 111
2. Kapslen 1-rummet; 2-delte kronblade
Femhannet arve 103
B. Nød; hindeagtigt bæger; rødt blomsterhoved ;
traadformede, rodstillede blade Hindebægerfam. 32
6 orden (mange grifler) Musehale (soleiefam.) 82
6 klasse.
1 orden (1 griffel).
A. Blomsterdækket dobbelt: tornet busk . . . Berberis f am. 85
B. — enkelt.
a. Bær; vandret rodstok; hvide eller grønne
blomster Konvalfam. 20
b. Kapsel.
1. Kronbladagtigt blomsterdække ; vekster
med løg Lilj ef amilien 19
2. Grønligt (eller gult) blomsterdække.
a. Blomster i kvast, klase eller knippe;
græslignende blade Sivfamilien 18
fl Blomster i tykt, kjødfuldt aks
Kolbebloms trede 16
c. Nød; farvet blomsterdække . . . Skedeknæ (syrefam.) 30
2 orden (2 grifler).
A. Urter med nødder; lijerteform. rodblade,
4-bladet blomsterdække, 2 penselformede ar Fjeldsyre 30
(Skedeknæ 8 kl. 3 ord.)
XI
Sido
B. Trær med runde vin<,^efriif^ter, afvck.slende,
rue bladc Almefam. 27
orden (3 grifler).
A. Nodtrug-ter; en knemmerhusfonnet skede oven-
for bladstilkens grund; 3 penselforniede ar Syrefam. 29
B. Spaltefrugt;^ rodstillede, traadformode blade;
aksformet klase; 3 fjærformede ar
Trehage (vandgrofam.) 17
C. Belgkapsler; fjeldurt, sniaa sverdformede rod-
blade, hvidgule blomster i aks Val Isaks 19
orden (6 eller flere grifler). Vandplanter med
blomsterskaft og 6-bladet blomsterdjekke i 2
kredse, den indre oftest kronbladagtig . Vandgrofam. 17
7 klasse.
A. Træ med modsatte, 5— 7-koblede blade Hestekastanje 107
B. Urt med hele blade samlede i spidsen af
stenglen; 1—3 hvide, stilkede blomster
Skogstjerne (aurikelfam.) 67
8 klasse.
1 orden (1 griffel .
A. Fribladet krone.
a. Trær med vinget, 2-delelig spaltefrugt . . Len 107
b. Urter med lang, undersædig, 4-rummet kap-
sel; frø med frould, 4 kronblade , . . . Nåtl ysf am. 112
c. Snyltevekster paa tran'odder . . . Snylterodfam. 70
B. Stambladet krone. Buskagtige Lyng fa m. 67
C. Enkelt, 4-fliget blomsterdække.
Busk med rede blomster, askformet sammen-
hobede; blade i toppen af grenene: bærfrugt Tyved 31
2 orden 2 grifler). Liden urt med enkelt, indven-
dig gult, 4-fliget blomsterdække Mai guid 78
3 orden (3 grifler). Enkelt, farvet blomsterdække;
akselbladene danner en skede ovenover bladet:
kantet ned Syrefam. 29
4 orden (4 grifler).
A. Urt med enlig gren blomst mellem 4 blade ;
Bær Fir bl ad (konvalfam.) 20
B. Spæd urt med 5-blomstret hoved, to modsatte
blade Desmerurt 75
xn
Side
10 klasse.
1 orden (1 griffel).
A. Kapsel; stevknapperne springer op med huller
i spidsen; altidgronne, læderagtige, hele blade.
a. Sambladet krone Lyngfam. 67
b. Fribladet krone Vintergren 69
B. En 5-delelig spaltefrugt; stoweien danner et
langt neb; indskaarne blade Storkenebfam. 110
C. Snyltevekster med saftig, straagul stengel, •
beklædt med skjæl Snylterodfam. 70
2 orden (2 grifler).
A. Undersædig, 2-rummet kapsel; spredte blade;
oftest hvide blomster Bergsildrefam. 77
B. Oversædig, 1-nimmet kapsel, modsatte, hele
blade Nellikfam. 99
3 orden (3 grifler); modsatte blade Nellikfam. 99
(Tamarisk 16 kl. 2 ord.)
4 orden (5 grifler).
A. En kapsel; hele, modsatte blade Nellikfam. 99
B. „ „ 3-koblede blade Gjoksyrefam. 112
C. *Et bær; to enkelt eller dobbelt 3-koblede,
modsatte blade Desmerurt 75
D. sammmensat friigt (belgkapsler) ; hele, saf-
tige, tykke blade Tykbladede 75
(Storkenebfam. 16 kl.)
11 klasse.
1 orden (1 griffel). Røde blomster i et aks, 6-bla-
det krone; rank vekst med modsatte eller
kransstillede, hele blade Katt eh a le 114
2 orden (2 grifler). Finnede blade, gule blomster
i akslignende klase Akermaane (rosefam.) 120
3 orden (3 grifler). [Enkelt blomsterdække, gron-
gule blomster i skjerm; indeholder melkesaft Vortemelk 109]
12 klasse.
1 orden (1 griffel). Omkringsædig blomst Stenfrugtfam. 121
2 orden (2-5 grifler).
A. Æblefrugt; underbægeret sammenvokset med
frugtknuden Æblefam. 114
B. 5 belgkapsler ; omki-ingsædig blomst Mjødurt (rosefam.) 121
3 orden (mange grifler) Rosefam. 116
xm
Side
13 klasse.
1 orden (1 griffeli.
A. Kronen 4-blaclet.
a. Kapselfriip:t: 2 hurtig- affaldende bæger-
blado; urter indelioldonde melkesaft . V al mue fa m. 82
b. Bær; hvido blomster i akslig-nende klase;
4 hurtig affaldende bægerblade; 2— 3-dob-
belt flnnede blade Tro! d bær (soleiefam.) 85
B. Kronen 5-bladet; træ med spredte, hjertefor-
mede blade Lind 106
C. Kronen mangebladet; vandplanter med rund-
agtig-hjerteformede blade, store blomster
Nøkkerosefam. 95
2 orden (2 eller mange gritler) Soleiefam. 79
14 klasse.
I orden (spaltefrugt). 4-rummet frugtknude, 1 grif-
fel; frugten spalter sig i 4 smaanodder;
læbeformet krone, oftest 4-kantet stengel
Læbeblomstrede .50
3 orden ikapselfnigt).
A. 2-rummet frugtknude; uregelmæssig krone
Maskeblomstr. 59
B. 1-rummet, undersædig frugtknude; smaa klokke-
formede blomster Linnæa (kaprifoliumfam.) 48
15 klasse. • Korsblomstrede 87
16 klasse.
1 orden (5 støvdragere).
A. Kapsel.
a. 5 grifler; 5kronblade: spæde, glatte vekster Lin f am. 111
b. 1 griffel; hjulformet, gul krone: modsatte
eller kransstillede blade . . . F r ed los (aurikelfam.) 66
B. 5-delelig spaltefrugt; stevveien danner tilsidst
et langt neb; sammensatte eller delte blade
Storkenebfam. 110
2 orden (10 stovdragere).
A. Regelmæssig krone.
a. 5-rummet kapsel; 5 grifler; liden urt med
3-koblede blade; hvide blomster. . . G j eksyref am. 112
XIV
Side
b. 1-rumraet kapsel; ingen griffel; busk med
sylformede ttlade ; blomster i aks . . . . Tam arisk 96
c. 5-delelig spaltefrugt; støvveien danner til-
sidst et langt neb; haanddelte eller fligede
blade S to r ken eb f am. 110
B. TJregelmæssig krone. Finnede eller 3-koblede
blade Erteblomstrede 122
3 orden (mange støvdragere). Et 3-bladet svob
nedenfor bægeret; liaandlappede blade . . Katostfam. 105
17 klasse.
1 orden (6 støvdragere). Bægeret 2-bladet, affal-
dende; kronen uregelmæssig, med spore; fint
delte blade ; blomster i klase Jordrøgfam. 86
2 orden (8 støvdragere). Smaa urter med smale,
hele blade og endestillede klaser; 2 af bæge-
rets fliger er vingef ormede og farvede; kro-
nens nedre flig frynset Blaafjær 107
2 orden (10 støvdragere). Finnede eller 3-koblede
blade; uregelmæssige blomster . . . Erteblomstrede 122
18 klasse.
Urter med gule blomster; 3 grifler; modsatte, hele
blade med gjennemsigtige prikker . . . Perikum f am. 106
19 klasse.
Blomsterne i kurve Kurvblom strede 33
(Søtvider, fiol, springfrø se 5te klasse.)
20 klasse . . Marihaandfam. 20
21 klasse.
I orden (1 støvdrager).
A. Bær; blomsterstanden en kolbe; sumpvekster
med tyk rodstok Kolbeblomstrede 16
B. Nød; urteagtige vekster.
a. Smaa vandplanter, som alene bestaar af et
rundagtigt, svømmende løv Andemad 17
b. Smaa vandplanter med modsatte, ofte i
spidsen rosetstillede blade ; og 4-vinget
frugt Vand stjerne 28
c. Landplanter, som indeholder melkesaft;
3-delelig spaltefrugt Vortemelk 109
XV
Si.le
C. Frøene no^'-ne: trær Bartrær 6
2 orden 2 stovdrag-ere) An dem ad 17
3 orden (3 stovdraj^ere).
A. blomster i kolber ellor kug-letbrmede hoveder;
stevblomster i de øverste, frug-tblomster i de
nederste; blomsterdækket børsteformet Dunkjevlefam. IH
B. Halvgræs med oftest 3-kantede stengler: blom-
ster i aks, besatte med skjæl; frugtblomsterne
med 2—3 ar; oftest myrvekster ... Star (lialvgræs) 15
4 orden (med 4 stovdragere).
A. Urter med modsatte blade; smaa, gronne
blomster i klaser Nesle fam. 27
B. Trær med spredte blade ; ufuldstændige blom-
ster i rakler Birkefam. 23
5 orden (med 5 stovdragere) Me Ide fa m. 28
6 orden (2 stovdragere).
A. Vandplanter.
a. Pilformede blade, kransstillede blomster; 8
ydre, 3 indre blr.dækblade . . Pilblad (vandgrofam.) 17
b. Fine, kamformet delte, kransstillede blade :
smaa blomster i aks over våndet . . Vandspirone 114
B. Trær med rakler.
a. Vingefrugt Birkefam. 23
b. Nød Skaalbærende 24
22 klasse.
2 orden (2 stovdragere).
A. Træer eller buske med rakler Pi le fa m. 25
C. Træ med nøgne blomster i kvast . . . .Ask (oljefam.) 48
3 orden (3 stovdragere). Lyngagtig busk med naale-
formede, vedvarende blade Krjekling 108
4 orden (4 stovdragere).
A. Urter mod modsatte blade . . Stor-nesle (neslefam.) 27
B. Buske.
a. Modsatte blade: dobbelt, 4-deleligt blomster-
dække : bærfrugt Tvebo-troldhæg 108
b. Spredte blade; blomster i rakler med tag-
lagte skjæl; nødfrugt; sterk aromatisk lugt Pors 27
5 orden (5 stovdragere).
A. Slyngende urt med rue, haandlappede blade:
stovblomster i lange, frugtblomster i korte
rakler med store skjæl Humle (neslefam.) 28
XVI
Side
B. Barlignende, sylforraede blade; stevblomster
i rakler og bestaar af skjæl med støvknapper
paa undersiden; frugten: bærlignende kongler
Ener (bartrær) 7
C. Lidet træ med flade, barlignende blade i 2
rader; frugtblomsterne enlige; bæragtig frugt
Barlind (bartrær) 7
D. Busk med blomster i rakler; glatte, fjærner-
vede blade Ister-vidje (pilefam.) 25
6 orden (6 eller flere støvdragere).
A. Træagtige.
a. Spredte, fjærnervede blade; ufuldkomne
blomster i rakler Pilefam. 25
b. Modsatte, haandnervede blade; blomster
i grenede klaser eller halvskjerme . . . Lønfam. 107
(Pors 22 kl. 4 ord.)
B. Urter.
a. 4-fliget bæger; 4-bladet krone; 4 smaa-
frugter Rosenrød (tykbladede) 76
b. 5-fliget bæger, 5-bladet krone; kapsel;
modsatte, hele blade . .Pragtstjerne (nellikfam.) 101
c. Enkelt, 6-bladet blomsterdække, trekantet
nødfrugt ; en skede ovenfor bladstilkens
grund Sy ref am. 29
23 klasse.
Blomsterløse planter I
Planterne inddeles i:
A. Blomsterløse planter (sporeplanter).
De mangler egentlige l)lumster og formerer sig ved
fine, støvlignende legemer, som kaldes sporer.
B. Blomsterplanter uden frugtknude.
Eggene er nogne, ikke indesluttede i nogen frugt-
knude (bartrær).
C. Blomsterplanter med frugtknude.
Eggene er indesluttede i en frugtknude.
De deles i to klasser:
I. Eiifrobladede. Kimen har 1 freblad. Tretallet er
fremherskende i blomstens dele.
IL Tofrobladede. Kimen har 'z froblade. Femtallet
eller firetallet er fremherskende i blomsten. Disse
deles atter i 3 ordener:
1. Kronløse. Enkelt eller intet blomsterdække.
2. Eelkronede. Sedvanlig dobbelt blomsterdække,
sambladet krone.
3. Frikronede. Sedvanlig dobbelt l)lomsterdække,
fribladet krone.
A. Blomsterløse planter.
De blomsterløse planter eller sporei)lanterne formerei'
sig ved sporer, der oftest bestaar af en enkelt celle.
Herhen horer sop, alger, lav, mos, kraakefod.
bregner og sne Ider
Norsk flora
Kun de tre sidste familier, der ligesom blomster-
planterne har karbundter, som giver deres bygning fastlied^
vil lier blive beskrevne. Sporerne er indesluttede i
sporehuse.
1. Kraakefodfamilien {Lyeopodiaceæ).
For det meste krybende skovplanter af et moslignende
ndseende, med grenede stengler og smaa, skjæl- eller
sylformede, tætsiddende, taglagte blade. Sporeluisene
sidder i aks i spidsen af grenene indenfor dækskjæl eller
i bladlijørnerne. Sporerne danner et fint pulver, kjendt
under navn af ,,lieksemel".
Alm. kraakefod (Lycojjodmm clavatum). Krybende stengler,,
opstigende grene med 2—3 stilkede, gulagtige aks. Bladene tæt-
siddende, smale, kloagtig indbøiede og ender i en hvid
h a a r s p i d s.
[J amiie-lir a^Sikefoå (L. com2)lana f um) meå vifte- eller knippe-
formigt samlede, oprette, f la de grene og tynde, oventil
sedvanlig gaffeldelte aksstilke. — Femradet kraakefod (L.annotinum).
Krybende stengel; iidsperrede, sylformede blade, paa hoved-
stengelen omtr. i 5 rader, paa grenene i 8. Aksene enlige, ustil-
kede. — Liden kraakefod {L. immdatum). 2—4 tom. lang, krybende
stengel; linjeformede, tilspidsede blade, der paa hovedstenglen er
noget ensidig opadvendte. — Fjeld-kraakefod (L. aljnnnm). Lig-
gende stengel med krnnit opstigende grene. Bladene tæt tag-
lagte 14 rader, lancetformede. Aksene siddende. Blaagron. —
Otteradet kraakefod (^Z.6V%o^. 3 - 12 tom. hoie, stive stengler,
som nedentil er opstigende, oventil gj entagen tvedelte, med
8-radede, ~ læderagtige blade. S p o r e h n s e n e i b 1 a d h j ø r n e r n e] .
2. Bregner {Flikes).
Urteagtige planter med fleraarig rodstok (i de tro-
piske lande med træagtig stamme), hvorfra de i begyn-
delsen sneglehusformig indrullede lov skyder ud. De
sidste er gjerne mere eller mindre delte eller sammen-
satte. De kapselagtige sporehuse er samlede i hobe^
ordnede paa bagsiden af lovet eller sjeldnere i aks i en-
den af omdannede lov. Fruothobene er ofte bedækkede
af en lideu hinde, sloret, eller af den tilbageruUede
bladrand.
a. Frugthobene uden slor og ikke bedækkede af bladets
tilbageboiede rand.
Sissolrod (Pylopodium). Frug-thobene runde, aldeles iibedækkede.
1. Alm. Hisselrod ("P. i'H/^rtre/ Lovet enkelt fjærdelt, glat. (Klipper).
~2. Duiihaaret s. (P. Phcgopteris). I-ovet i omrids triangelformig-
egformet, nedentil næsten dobbelt finnet. Det nederste par fin-
ner nedboiet. (Skove).
3. Tredelt s. (P. Dnjopteris). Lovet i omrids bredt triangelformet,
nederst 2— 3-dobbelt finnet. De nederste hovedfinner stilkede
og noget opadboiede, hvorved løvet faar et 3-koblet udseende.
Glat, spæd, med lange lovstilke. (Skove).
Lodnebregne (^Yoodsia ilvensis). Frugthobene runde, haarede.
Lovet i omrids lancetformet, skjællet og haaret, dobbelt eller
enkelt finnet. (Liden bregne, bergsprekker).
b. Frugthobene med slør.
Telg (Polysticlmm). Sporehusene rundagtige. Sloret nyreformet,
fæstet med en fold i kanten af hoben. Lovet 2— 3-dobbelt
finnet.
1. Orme-telg (P.Filix mas). 1—2 alen hoit lov, i omrids afiangt-
lancetformigt, dobbelt finnet. De mindste afsnit takkede, med
2 rækker store, kredsrunde fruhthobe. (Skyggefulde steder).
2. Braad-telg (P. spinulosum). V-^— 2 fod hoit lov, i omrids aflangt
eller næsten trehjornet-lancetformigt, næsten 3-(lobbelt finnet.
De mindste afsnit med kloagtig indboiede tænder. (I skygge).
3. Berg-telg (P. Oreopteris). 1—2 fod hoit lov, i omrids aflangt-
lancetformigt, dobbelt fjærfliget med afnmdede, helrandede
fiige og smaa frugthobe nær randen. (Vestkysten).
Taggbregue (AsphJium Lcnchifis). Sloret er skjfelformet, fæstet
i midten af frugthobene og har kanten fri. Bladstilken skjællet.
Lovet i omrids lancetformigt, enkeltfinnet. Finnerne halvmaane-
formet opadkrummede, torntandede. (Bergskove).
Lok (Cysfnjyfcris). Sloret er skaalformigt, fæstet under de rund-
agtige frugthobe og bedækker dem i begyndelsen. Spæde, fin-
delte bregner.
1. Skjor-lok (C. fragilis). 2—12 tom. Spæd. Lovet i omrids
1*
lancetformigt, dobbelt finnet. Sporerne i 4 hobe paa begge
sider af smaaflnnernes midtnerve. (I skygge).
2. Ber^-lok (C. montana). Indtil 1 fod hoi. Levet i omrids bredt
triangelformet, 3-dobbelt finnet med dybt indsliaarne smaafinner.
(I sliy gge. Fjeldtralvter).
Burkue (Asplenimn). Sporeliobene aflangt-linjeformige. Sloret af
samme form, fæstet med langsiden langs hobens ydre rand.
1. Skog-l)iirkiie (A. Filix femina). Omkring alenhøi. Løvet i
omrids bredt laneetformet, dobbeltfinnet med smale, fligede
smaafinner. Stilken skjællet nedentil.
2. Sort-biirkiie (A. Trichomanes). 4-6 tom. høit, smalt, enkelt-
finnet løv med rundagtige finner og sortbrun, glinsende løv-
stilk. (Klipperifter).
3. Lys-burkne (A. viride). Ligner foregaaende, men har lysegrønne
stilke og løv.
4. Mur-burkne (A. ruta muraria). Løvet 2—4 tom. høit, finnet.
De nederste finner sedvanlig 3-koblede med bredt rudeformede
afsnit, de øverste hele eller lappede.
5. Olafsskjeg (A. septentrionale.) Løvet 1—6 tom. høit, lang-
stilket, i spidsen delt i 2—3 sedvanhg joMibrede flige, som paa
undersiden bedækkes ganske af frugthobene. (Klipperifter).
c. Sporehusene dækkede af den tilbagerullede bladrand.
Einstape (Pteris aquirma). Vor største bregne, 2—6 fod høit og
ofte over 1 fod bredt løv, i omrids egformet— triangelformet,
2— 3-dobbelt finnet. Afsnittene helrandede og rundlappede.
Strudsvinge (Stnitliiopteris gennanica). De golde løv 2—5 fod
høie, i omrids jevnbredt lancetformede, finnede med fjærdelte
finner. De er stillede i tragtformede kredse, der omslutter de
meget kortere og smalere, mørkebrune frugtbærende løv,
der er finnede med næsten trinde finner, som paa bagsiden er
ganske dækkede af frugthobe. (Fugtige skovtrakter).
Bjornekam (Blechmmi Spicant). Løvene ^l^—Vn fod høie, i om-
rids smalt lancetformede, kamformet enkeltfinnede. De frugt-
bærende løvs finner er fjerntstaaende, næsten traadsmale, de
golde løvs kortere, meget bredere, svagt halvmaaneformet
opadkrummede. (Især ved syd- og vestkysten.)
Hestespreiig" (AUosurus crispm). De frugtbærende løvs smaafinner
er beiedc tilbage ligetil flio:ons midtnervc og bedækker ganske
de i ét lobende frugthobe. Lovet i omrids triaiigelforraet,
3-dobbelt finnet, 3 -12 tom. heit, spædt. (Alm. langs vestkysten).
3. Snei (ler (Equisetaceæ).
Krybende rodstok og rørdannede, hule eller pibede,
leddede, bladlose stænger med en tandet skede ved hvert
led, med eller uden kransstillede grene af samme byg-
ning som liovedstenglen. I spidsen af de frugtbærende
stengler sidder et aks, dannet af smaa, kantede skjolde,
der paa undersiden bærer en kreds af sporesække.
1. Aker-snelde (Equisetum arvense). Do a k s b æ r e n d e stengler
ngrenede, blegbrnne, med rummelige, hvidagtige skeder, der
bærer alm. 9—10 lange, sortbrune tænder. Efterat disse er
bortvisnede, fremkommer de meget tyndere, golde, gronne
stengler, der bærer talrige 4-kantede grene og smaa skeder.
(Leragtig grund).
2. Grofte-snelde (E. j^ratense). Den aksbærende stengel ugrenet
oller ofte oventil med korte kransgrene; dens skeder oventil
tragtformede med alm. 12— flere brune, i randen hvidhindede,
spidse tænder. Den golde stengel med talrige, for det meste
3-kantede, udelte kransgrene. Efter frugtmodningen visner
akset, og grenene forlænger sig betydelig. (Skove, grefter).
3. Skog-snelde (E. silvaticum). De aksbærende stengler
er udelte eller oventil med uudviklede ki'ansgrene. Deres
skeder store, noget oppustede, nedentil blege, oventil brune og
3— 5-klovede. De senere opskydende golde stengler har tal-
rige flue, bueformig nedboiede grene med korte smaagrene. Deres
skeder korte med faa, hindeagtige tænder. Grenene har udboiede,
sylformode tænder. Efter frugtsætningen visner akset, og grenene
udvikler sig.
4. Myr-snelde (E. palustré). Stenglerne dybt 6-furede, sedvanlig
grenede, med næsten oprette, lange, firkantede grene. Skederne
korte, med 6 brune, i kanterne hvidhindede tænder. Aksene
tjmde, valseformede.
5. Elv-snelde (E. Jiuviafile). Steuglen kraftig, 2— 4V'2 fod hei,
iudvendig hul (hos de foregaaende arter er den flerpibet), riflet.
6
Ovenfor midten sedvanlig forsynet med ndelte grene: skederne
snævre, med 16—20 sortbrmie tænder. (Vand).
6. Skjefte-s neide eller ska^Y g r ies(E. hy emalc). Stenglerne stive,
hvasse, skjøre, ngrenede, riflede blaagrønne, 1 — II/4. fod heie, med
korte skeder, tegnede med sort ring. Overvintrende. (Fugtige
skove og ved vand).
7. T jeh\'fineU\e (E.variegatm)i). Stenglerne noget ru, 6— 8-furede,
udelte eller kun nedentil noget grenede, uden kransgrene,
1/1 — 1 fod hoie. Skederne sortbrune, med 6—8 spidse, hvidkan-
tede, udbeiede tænder. (Fugtige steder, især tilfjelds).
B. Blomsterplanter uden frugtknude.
4. Bartrær (Coniferæ).
Sedvanlig' altidgrøiine trær eller buske med stive,
læderagtige blade (bariiaale). Blomsterne meget ufuld-
komne, enten enbo eller tvebo. Støvblomsterne bestaar
af talrige, krans- eller spiralstillede, skjold- eller blad-
skjælagtige støvdragere, der hver bærer to eller flere
støvsække paa undersiden. Frugtblomsterne danner hos
gran og fure en blomsterstand, der udvikler sig til en
saakaldt kongle. Dennes akse er besat med spiral-
stillede skjæl, der bliver træagtig*e (kongleskjæl) og paa
den opadvendte side bærer hver to eg (frø). I begyn-
delsen sees et lidet dækblad under liver kongleskjæl.
Enerens bæiiignende frugt er dannet af de ire endestil-
lede eg og de nærmest under samme siddende bladskjæl,
der svulmer kjødagtig op og vokser ud over eggene.
Hos barlind dannes frugten derved, at en kjodagtig
frøliud vokser op omkring frøet. Stammen vokser i
tykkelse ved hjælp af en sævjering. Kimen liar to eller
flere frøblade og udvikler en liovedrod.
Fure (Pinns silvestris). Indtil 100 fod hoit skovtræ med rodlig
bark. Udstaaondo grene. Xaaleformede, næ.sten flade, blaagronne
blade i tob ladede knipper. Gule stovblom.ster, trammen -
hobede om den nedre del af aarsskiiddene. Kongler n^er j^pidr^en af
andre aarsskud. Kongle^ikjjellene fortykkede i .spidsen, hvert med
2-vingede fre. Bladknipperne er forkortede skud, der sidder i
hjornerne af hovedaksens smaa hindeagtige bladskjæl og falder
af efter 3-4 aars forlob. Konglerne modnes forst i 2det eller
3dje aar.
€raii (Plcea cxcelsa). IndtU 130 fod hoit skovtræ, med kranas tillede
noget nedboiede hovedgrene meil tosidig, tladt udbredt for-
grening. Naaleformede, firkantede, gronne, sp i r al st il lede
blade, vedvarende i 6—7 aar. Enbo blomster, der ikke sidder
paa aarsskuddene. Stovblomsterne og de mige kongler røde.
Kongleskjællene tynde i spidsen.
Lerketræ (Larix europæa) .De unge skud med tjmde, naalformede,
spiralstillede blade, i hvis hjerner senere udyokser korte skud af
talrige, knippestillede barnaale. Bladene falder af om hesten.
(Plantet).
Ener eller brisk (Juniperiis communis). Busk eller lidet træ med
sylformede blade i 3-bladede kranse. Smaa tvebo blomster ide^
yngre grenes bladhjorner. Bærlignende frugt, i det ferste aar
gront, i det andet sort, blaadugget. (Mager grund).
Barlind (Taxus baccafa). Busk eller lidet træ med rødbrun bark
og llade barnaale, der er spiralstillede, men vender til to sider paa
skuddene. Blomsterne tvebo, i bladhjornerne. Bærlignende,
rode frugter. (Ikke alm. I det sydlige og langs vestkysten).
C. Blomsterplanter med frugtknude.
Klasse I. Enfrøbladede.
Kimen hav 1 fioblad. Redderne er birodder. Steng-
len er oftest ugrenet og glat og karbundterne ikke
ordnede i en kreds om marven, men spredte gjennem hele
stenglens cellevæv. Bladene spredte, oftest med sterkt
udviklet skede, som rorformig' omfatter stengleii; de er
altid udelte, i regelen smale og lielrandede samt enten
ligenervede eller buenervede. Blomsterdækket enkelt;
dets blade er oftest 3 eller 6, ligesaa stovdragerne og'
arrene. Kun i de varmere lande tindes træagtige arter.
5. Grræsfamilien (Gramineæ).
Stenglen („straaet'') leddet og hul undtagen ved
ledknuderne, hvortil de lange og smale blade er fæ-
stede. Disse danner nedentil en rørformet, fortil spaltet
skede. Paa det sted, hvor skeden gaar over i bladpladen^
sidder paa den indre side den lille, opadrettede skede-
hinde. Blomsterne er sedvanlig grønne og samlede i
smaaaks, som atter danner et sammensat aks (rug) eller
en top (havre). Hvert smaaaks er omsluttet af 2 yder-
agner, indenfor hvilke sidder nogle faa (undertiden kun
1) blomster i 2 rader. Hver enkelt blomst er indesluttet
af 2 in der agn er, af hvilke den yderste og største
bærer en lang snerp i spidsen eller paa ryggen. Blom-
sten har i regelen 3 støvdragere og en frugtknude med
2 grifler og fjærformede ar. Indenfor inderagnei-ne findes
der ofte 2—3 yderst smaa skjæl, der svarer til blomster-
dækket. Frugten er nodagtig, men det tynde frohus er
fastvokset til frøet („kornfrugt" eller „græsfrugt").
a. Smaaaksene flerblomstrede (undtagen byg), i et sammensat
aks med leddet aksstilk; snerp fra spidsen af nedre inderagne.
Byg (Hordeum). 3 enblomstrede smaaaks i hvert af aksstilkens
led. Yderagnerne ender i en meget lang b r a a d . Nedre inder-
agne med lang snerp i spidsen. Frugten fastvokset til inder-
agnerne.
1. Alm. byg (H. vulgare). Akset har et firkantet udseende, fordi
de 4 rader smaaaks har udstaaende snerp, medens 2 har oprette.
(Dyrket indtil 70» n. b.).
2. Seksradct by^ (H. lieæaatkhon). Allo 0 rader sniaaaks med
iid^taaejule .<nerp.
3. Toradet byg (H. disfichon). Kun 2 rader smaaaks fuldt udviklede,
de ovrige g-olde.
Ruj^ (Secale cerealc). Tæt taglagte, to blom. st re de smaaaks med
sylspidsede yderagner. Inderagnerne kamformig rand-
haarede, langsiierpede. (Dyrket indtil oratr. 69*^ n. b.).
Hvede (Triticum). Akset toradet, med flerblomstrede, noget flad-
trykte smaaaks, som vender fladen mod aksstilken.
1. Dyrket hvede (T. vuhjare). Akset firkantet med 3— 5-blomstrede
smaaaks. Yderagnerne hvælvede, med en fremspringende kjol
mod spidsen. (Dyrket til 64^ 40' n. b.).
2. Kveke (T. repcns). Akset stivt opret, med tætsiddende smaa-
aks. Agnerne tilspidsede eller braaddede. Et ved sin vidt og
bredt krybende rodstok yderst besværligt ugræs.
3. Hiinde-hvede (T. caninum). Akset noget ludende. Yderagnerne
med braad. Inderagnen med lang, bugtet snerp. Bladene paa
begge sider haarede. Ingen rodstok. (I skygge).
Raigræs (Lolium). Akset toradet med flerblomstrede, fladtrykte
smaaaks, som vender kanten mod aksstilken. Kun 1
yderagne.
1. Giftigt raigræs eller .^svimling*' (L. temulention). Enaarig.
Straaene oprette, indtil 3' heie, rue nedenfor ledknuderne og
toppen. Bladene 3—5" lange og 3—4 linjer brede. Uden blom-
sterløse rodskud. Yderagnen af samme længde som de lang-
snerpede smaaks. (Ågre. Ikke meget almindelig).
2. Engelsk raigræs (L.perenne). Fleraarig. Glatte sti*aa. Rodstok
med blomsterløse sideskud. Bladene 2—3" lange og 1 linje
brede, lidt rue. Yderagnen kortere end det snerpløse smaaaks.
(Hist og her i det sydl.).
3. Lin-raigræs (L. Unicola). Spæd. Enaarig. Bladene glatte,
3—5" lange, 1—2 linjer brede. Snerpen meget kort. Uden
rodskud. (Især i linagre).
Strandrug (Elynms arenarius). 1—2 alen heit, blaagraat eller gul-
agtig strandgræs med indtil 1/2 fod langt aks med 2—3 smaaaks
i hvert led. Smaaaksene 3— 4-blomstrede. Vidt forgrenet rod-
stok og brede, stive og spidse, tilsidst sammenrullede blade
(Sandige strande).
10
b. Smaaaksene flerblomstrede, i top. Snerp fra spidsen af
nedre inderagne.
Svingel (Festuca). Mangeblomstrede, aflange smaaaks i en opret top.
Nedre yderagne 1-nervet. Nedre inderagne med snerp i spidsen,
sjelden uden (F. elatior).
1. Eiig-svingel (F. elatior). 2 til 3 fod heit græs med 2 til 3 linjer
brede, indtil 1 fod lange, flade blade. Smaaaksene grønne
eller grent og redt spraglede, uden snerp.
2. Faare-svingel (^i^. o?'m«^. Sedvanlig 1 kvarter heie, tuede, fine
stråa, oventil 4-kantede, med smal top. Bersteformig sam-
menrullede hia de, ved spidsen gjerne rue. (Terre steder).
3. Stiy-sviiigel (F. durhiscula). 1— li|2 fod heie, tuede, trin de
stråa med blade, som ved roden er traadformige, paa straaet
flade, men tidlig sammenfoldede, alle glatte. (Terre steder).
4. Rod-SYingel (F.rubra). 1—21/2 fod hei, med kr yh ende rod-
stok og oftest redlig top. Rodbladene traadformede, straa-
bladene flade. (Overalt paa græsbundne steder).
Hiindegræs (Dacfylis glomerata). Over alenheit græs med hvasse,
kjelede blade. Ovale, sterkt sammentrykte smaaaks, knipp e-
vis sammenhobede i en tæt, ensidig top. Nedre inder-
agne skarpt kjeiet med en kort, ru snerp nedenfor spidsen.
(Enge).
Faks (Bromus). Store, eg-lancetformige, langsnerpede smaaaks.
Yderagner 3 — mangenervede. Bladskederne neppe halvveis
kl eve de.
1. Glat-faks (B. secalinus). Glatte, grenne smaaaks. (Især
rugagre).
2. Lotlue-faks (B. mollis). Bledhaarede smaaaks. (Beboede steder).
c. Smaaaksene flerblomstrede, i top. Uden snerp.
Bævregræs (Briza media). Hjerteformige, fladtrykte, hængende
smaaaks, uden snerp, paa udsperrede, haarfine topgrene. (Enge).
Rapgræs (Poa). Smaaaksene eg-lancetformede, sammentrykte, med
tæt tagiagte blomster. Alle agner kjelede.
1. Eng-rap (P. j^rafensis). Glat og trindt stråa med udbredt top.
Skedehinden kort, afskaaren (i/^ linje).
11
2. Flad-rai» (P. compressa). Fladtrykt, knæboiot stråa, samnien-
træiiirt, iioii-et on.sidig- top. Afrundot skedeliinde. (Torre steder).
3. Mark-rap (P. trivialk). Oventil ru stråa, udbredt top, fladtrykte
skeder og forlænget skedeliiiule. (Fugtige qh^q).
4. Lund-rap (P. nemoralis). Spædt, hoit, glat stråa. Oprette top-
grene. Xæsten umerkelige skodehinder. (I skygge).
5. Stortoppet rap (P. serotina). Leddene dækkede af bladskederne.
Inderagnerne med uldhaar ved grunden. iFugtige steder .
6. Fjeld-rap (P. alpina). Glat, med opret, stiv, egformig top.
Store rodlige smaaaks. 1—2 tom. lange blade.
7. Tuii-rap (P. amma). Kvarterhøit, mygt, fladtrykt stråa med
kjølformigt sammenlagt, paatvers bolgende blade. Parvis top-
grene. (Almindelig paa beboede steder, gaardspladse .
Sodgræs (Glyceria). Smaaaksene meget lange, linjeformede, trinde,
3 — mangeblomstrede. Yderagnerne butte, hule, den nedre
kortere, ennervet, den o\Te længere, tonervet. (I og ved vand).
1. Maiina-sodgræs (G. fiuitans). 3-4 fod hoie, svømmende eller
opstigende stråa med indtil 1 fod lang, faagrenet top. Smaa-
aksene over 1/2 tomme lange, spidse, omtrent 10-blomstrede.
Bladskederne fladtrykte. Skedehinderne omtrent 2 linjer lange,
næsten butte. Stovveien forlænget. (Vand og vandbredder).
2. Strand-sodg-ræs (G.maritirna). Smaaaksene 5— 10-blomstrede,
2-4 lin. lange, fiolette. Blomsterne noget spidse. Skederne
trinde. Skedehinderne svagt tilspidsede. Arret siddende.
3. Udsperret sodgræs (G. disfans). Topgrenene tilsidst nedbøiede.
Smaaaksene 3— 6-blomstrede. Blomsterne butte. Skedehinderne
meget korte, tvert afstudsede. Blaagraa. (Saltholdig, fugtig grund).
Blaatop (MoUnia coendca). Smaaaksene har 3 kegleformige, ad-
skilte blomster, den øverste gold. 1—2 fod høie, stivt oprette
stråa, ved grunden opsvulmede, sedvanlig kun enknudede. Skede-
hinden bestaar af korte haar. Toppen 2-6 tom. lang, mørk-
fiolet, sammenkneben. (Tørvgrund).
Marigræs (HierocJdoa horcalis). 3-blomstrede smaaaks i top. Kun
den øverste blomst har støvvei. Ingen eUer sjelden en ube-
tydelig snerp. Vellugtende, 1— II/2' høit græs med under blom-
12
stringen ud bredt, ellers noget sammenkneben top og glin-
sende gulbrune, meget brede smaaaks. (Fugtige enge).
Hængeaks (Melka nutans). 2-blomstrede, nikkende smaaaks uden
• snerp i en ensidig ludende klase. (Kratskove).
d. Smaaaksene flerblomstrede, i top. Vreden snerp fra ryggen eller
grunden af inderagnen.
Havre (Avena). Smaaaksene indesluttede af store, hvælvede yder-
agner. Inderagnen totandet i spidsen, med stor, knæbeiet ryg-
snerp. Frugten tæt omsluttet af inderagnerne.
1. Dyrket harre (A. sativa). 2-blomstrede, hængende smaaaks,
kun den ene blomst snerp bærende. Inderagnen glat.
(Indtil 690 n. br.)
2. Flo^-havre (A fatna). 3-blomstrede, hængende smaaaks, alle
blomster snerp bærende. Inderagnen ved grunden med
rustbrune li a a r. (Hist og her som ugræs i ågre).
3. Heste-havre (A. elatior). 2-blomstrede, oprette smaaaks i en
lang og udbredt top. Den nederste blomst snerp-
b ær ende nedenfor midten, men har kun stovdragere. Blad-
skedene glatte. (1-2 alen høit strandgræs).
4. Dim-havre (A. j^ubescens). 2— 3-blomstrede, oprette smaaaks i
en smal top. Alle blomster med snerp ovenfor midten.
Bladene og de nedre bladskeder ha are de. (Enge).
5. Eiig-havre (A. i^ratensis). 4— 5-blomstrede smaaaks i en smal,
næsten akslignende klase. Yderagnerne betydelig kortere
end smaaaksene. Alle blomster med lang, næsten retvinklet
boiet snerp. Bladskederne glatte eller rue. (Torre enge).
f
Bunke (Aira). 2-blomstrede smaaaks i en udbredt top. Agnerne
hindeagtige. Nedre inderagne med en haartin snerp paci ryggen,
i spidsen tvert afstumpet, flertandet.
1. Solv-bunke (A. cæspifosa). Over alenhøit græs i tætte tuer.
Stor top med smaa, glinsende, brogede smaaaks. Bladene fl ad e
med rue striber, spids skedehinde. (Meget almindelig paa fug-
tige enge).
2. Smyle-bimke (A. flexuosa). Mindre stråa og top, men større
smaaaks end foregaaende. Snerpen fremragende. Topgrenene
bu gt e de. Bladene borsteforraig sammenrullede. (Alm.
paa tørre enge og marker).
13
Loduegræs (Holens). Blodhaarede <rræ!>sor mod grenede, sammen-
knebne toppe. 2-blomstrede sniaaaks. Den over.ste lilonist
snerpbærende. men kun stovblomst.
1. Floiels-lodnoj,'ræs (H. lafauus). Hele planten floiel.shaaret.
Snerpen indesluttet i smaaakset. (Enge langs kysten).
2. Blodt lodnogræs (H. mollis). Glatte stiaa med dunhaarede
])lade. Snerpen fremragende. (Mellem krat langs kysten).
Tandror (Phragmites communis). Det sterste indenlandske græs,
3—4 alen heit, med brede, meget stive, indtil 1 fod lange og
6 — 12 lin. brede, langt tilspidsede blade og 1/2— 1 fod lang,
brunrod top. Blomsterne omgivne ved grunden af lange, blode,
solvglinsende haar. Smaaaksene 2— 7-l)lomstrede.
e. Smaaaksene l-blomstrede, i top.
Hveinstraa (A;jrostls). Smaaaksene paa haarftne grene, smau, med
kjolede yderagner og hindeagtige inderagner med eller uden snerp.
1. Eng-livein (A. nihjaris). Egformig, udsperret, rødlig top og
flade blade. Skedehinden a f stumpet, neppe 1,2 linje.
2. Kryp-hveiii (A. stolonifera). Kegleformig, bleg top. Flade
blade. Aflange skedehinder. (Fugtige steder).
3. Hunde-hvein (A. canina). Sedvanlig brmi top med rue grene.
Blomsterne har knæboiet snerp, rodbladene traadsmale. (Fug-
tige steder).
Rorhveiii (Calamagrostis). Inderagnerne med en haarfln snerp, om-
given med lange haar. — Den hyppigst forekommende art,
C. HaJleriana, vokser paa skovegne og ved, kjern. Den er 2—3
fod hoi med smale (^/2— 3 linjer brede) blade. Yderagnerne
er tilsidst udsperret aabne. Haarene og snerpen af agnens
længde.
Milieg-ræs (MiUum effusum). 3—4 fod hoit. glat, bredbladet, vel-
lugtende lundgræs, med indtil fodlang, udbredt, pyramidefor-
niig top med haarttne. udsperrede topgrene og smaa, egformede,
glinsende blomster. Inderagnen læderagtig. hul. uden snerp.
1 hindeagtig yderagne.
Straiidror (Phalaris anindinacea). 1—2 alen hoit, bredbladet græs
med stor. rodlig, aksforniig sammentrængt top og snerploso
blomster.
14
f. Smaaaksene i-blomstrede (undtagen gulaks), i aks.
Gulaks (Antlioxantum odoratum). Har kun 2 stovdragere, 1/2 — 1^2
fod lioit enggræs, med 3-blomstrede, gulglinsende smaaaks i
en smal, akslignendc klase. Udmerker sig ved sin vellugt
efter tørring.
Ræveliale (Alojjccurus). Smaaaksene danner et tæt, trindt aks.
Yderagnerne nedentil sammenvoksne, nden braad. Kmi 1 inder-
agne, med snerp.
1. Knæboiet ræyehale (A. genimlatus) . Omtrent 1 fod lioit, ved
grmiden nedliggende, knæboiet sti^aa. Butte yderagner af blom-
stens længde. Tilsidst rødbrune støvknapper. (Sumpige steder).
2. Eiig'-rævehale (A. pratensis). Omtrent 2 fod liøi, med oftefln-
gerlangt, finloddent aks. Yderagnerne spidse, af blomstens
længde. (Fugtige enge i det sydl.).
Kjeylegræs eller „tliimothei" (Phleum). Stive stråa med et valse-
formigt aks. Yderagnerne tilspidsedo eller braaddede. 2 inder-
agner uden snerp.
1. Eng-kjevle (P. pratense). 1—3 fod høi, med 1—3 tom. langt,
grønt, valseformigt aks. Yderagnerne med en braad, som er
meget kortere end agnen. (Enge).
2. Fjeld-kjevle (P. alpimmi). Akset aflangt, brunligt. Braadden
saa lang som yderagnen. Den øverste bladskede opblæst. (Til-
fjelds).
g. Yderagner mangler, Blomsterstanden et aks.
Finnskje^ (Nardus strkta). Kvarterhøit, stivt og seigt græs, med
bladløst stråa og børsteformige blade i tætte tuer ved roden.
Akset meget tjiidt og ensidigt. (Udyrkede skovegne og til-
fjelds).
6. HalygTæs (Cyperaceæ).
Sumpvekster, som har nogen liglied med græssene,
men stenglen er hverken hul eller leddet, men ofte tre-
kantet og bladene er sammentrængte ved grunden.
Bladskederne er hele. Elomsterne er ofte enkjønnede
(star) og sidder i aks, der oftest dannei' en sammensat
15
blomsterstand. Hver blomst er imderstottet af et dæk-
skjæl. Blomsterdækket er enten krukkeformet (star)
eller danner en krans af borster, som senere iidvokser
til en lang uld (myruld), eller mangler. 6 støvdragere.
2—3 ar. Frugten er en nod.
Star (Carcx). 3-kante(lo ston^^-lor og græsagtige hlado. Bloni.<terne
er enkjonnode og sidder i tfette aks. Det krukkeformede blom-
sterdække er vedblivende, d^ekker nodden og ser ud som frugt.
— Her i landet findes omtrent 100 arter, som mest voxer
paa myrer.
3Iyriil(l (Eriophorum). Haarforraigt blomsterdække, som efter af-
biomstringen iidvokser til en lang, hvid uld.
1. Smalbladet m. (E. angusfifolium). Flere aks. Aksstilkene
glatte. Bladene jevnbrede, rendeformige. Ulden indtil over
1 tom. lang.
2. Fladbladet m. (E. laflfoUum). Flere aks. Aksstilkene rue.
Bladene f la de, smalt laneetformige.
3. Skedostraaet m. (E. vaginatum). Et enkelt aks. Straaet har
2—3 skeder, som er oppustede og bladlose.
4. Fjel<l-m. (E. alpinum). Et enkelt lyst, gulbrunt aks med tynd
kruset uld. Omtrent 1 fod hoi.
Konglesiv (Scirpus). Sump-, strand- eller vandplanter med trinde
eller trekantede stengler, ofte uden blade, med smaaaks, der
enten sidder enUge eller sammenhobede i knipper eller mere
eller mindre sammensatte skjerme. Blomsterdækket bestaar af
6 eller fæiTe rue børster.
7. Diinkjevloftimilieu (Typhareæ).
Vand- eller sumpvekster med krybende rodstok,
trind stengel, linjeformede blade og nfuldstændige blom-
ster i store, valsetbrmede aks eller kugleformede hove-
der; stovblomster i de overste, frugtblomster i de nederste.
Blomsterdækket erstattet af borster eller smaaskjæl. 3
stGvdragere.
Dunkjevle (Typha). Frugtblomsterne sidder i store, tætblomstrede,
sortebriine aks. Stovblonisterne i et mindre aks ovenfor. Bla-
dene sverdforniige.
1. Bredbladet d. (T. latifolia). Mandshoi. Støvakset umiddel-
bart ovenfor frugtakset der er næsten tommetykt. Begge til-
sammen henved 1 fod lange. (Vand, sydligste).
2. Smalbladet d. (T. cmgusfifoUaK Stevakset 1—2 tom. fjernet
fra frugtakset. Bladene 2-3 linjer brede. (Vand, sy dl.).
IMndsvinknop (Sparganimn). Blomsterne i kugleformige, indbyrdes
fjernede hoveder, de overste mindre, med stovblomster.
Frugterne udlobende i et neb.
1. Grenet p. (S. ramosum). Opret, oventil grenet, tyk, indtil over
alenhei. De nedre blade nedentil 3-sidede med udhulede side-
flader. 1—3 — sedvanlig siddende — frugtaks paa hver gren.
2. Ugrenet p. (S. simplex). Ugrenet stengel. Spædere. i;2— 11/2
fod. De nedre blade med granden trekantede, med flade side-
flader. 3—4 frugtaks, det nederste sedvanlig paa en stilk fra
aksen (ikke fra bladhjornet).
3. Svommende p. (S. affine). Stenglen noget grenet oventil.
Bladene flade, ofte flere fod lange, 1—2 linjer brede. (Seer).
8. Kolbeblomstrede (Aroideæ).
Sump- og vandplanter med t3'k, krybende rodstok,
lidet udviklet stengel og blomsterne tæt sammenhobede
paa et tykt, kjodfuldt aks, en saakaldt kolbe, ofte om-
givet at et enbladet hylster.
Myrkongle (Calla palustris). Myrplante med hjerteformige blade.
Kolben omgiven af et indvendig snehvidt hylster. Intet blom-
sterdække.
Kalmusrod (Acorus Calamus). Vandplante med 1 3 fod lange,
sverdformede blade og en ligeledes sverdformet stengel, der
bærer en tilsyneladende sidestillet kolbe af smaa grongule blom-
ster med 6-bladet blomsterdække. Stærk krydret lugt, især af
rodstokken. (Sydl.).
17
9. TaiKlaksfiiinilien (Xajadece).
Vaiidaks (Potamoyeton). Egte vandplaiiter, nedsænkode i eller
svoniincmle paa våndet, med akselblade og- stilkede, hjornestil-
lede bloni^steraks. Hver bloin.st har 4 frugtknuder. De to al-
mindelig-ste arter er:
1. Svommeiide v. (F. natans), hvis øverste blade er stilkede,
læderagtige, ovale og flydende.
2. Hjertebladet v. (P. perfoliatus) med stængelomfattende blade.
Hele planten nedsænket med undtagelse af akset.
10. AiKlemadfaiiulien (Lemnaceæ).
Aiidemad (Lemna). Meget smaa, svommende vandplanter, kmi be-
staaendo af et rimdagtigt lov med rodtrevler paa undersiden og
heist iifuldstændige blomster i randen.
Liden andemad (L. minor) er den almindeligste af de 4 indenlandske
arter. Den har rundagtigt løv med kun en eneste rodtrevl.
U. Taudgrofamilieii (AUsmaceæ).
Eodstillede blade og bladlos, blomsterbæreiide sten-
gel. Blomsterdækket 6-bladet, i 2 kredse, den indre
oftest kron lign en de. Frugtknuderne 3, 6 eller
mange.
Yaudgro (AU^ma playitago). Indtil alenhøi, mod stor, pyramide-
formet blomstertop med kransstilledo grene. Bladene hjerte-
formet-egformede eller lancetformede. Blomsterdækket har 3
ydre grømie og 3 indre hvide eller rødlige blade.
Pilblad (Sagiftaria sagiffifolia). Enbo. Bladene p Uformede.
Blomsterne i kransstilledo grene (de øverste er frugtblomster),
mod 3 ydre grømie, 3 indre hvide, ved grunden rødlige blomster-
dækblade. Talrige stovdragere og smaafrugter. (Sjelden. Soer
og elve, sydøstl.).
Trehage (Triglochiyi). Uanselige blomster i en lang klase. Smale^
Imjeformede blade. 6 stovdragere og fjærformede ar.
1. Straud-trehage (T. maritimum). 6 ar, 6-delelig spaltefrugt.
2. Sump-trehag:e (T. palustre). 3 ar, 3-delelig spaltefrugt.
Norsk flora. ^
18
12. Fam (Melanthacece),
BjornhroM (Tofieldia horealis). Blomster i aks med 6-blaclet, hvid-
gult blomsterdække. 3 svøbblade ved gnmden af blomster-
stilkene. Frugten sammensat af 3 belgkapsler. Smaa sverd-
formede rodblade. 3—6 tommer hei. (Fjeldtr akter).
13. Sivfaiiiilien (Juncaceæ).
Græslignende planter med 6-delt, tørt, liindeagtigt
(^^jelden kroiibladagtigt) blomsterdække, 6 (sjeldnere 3>
støvdragere, 1 griffel med 3 ar og treklappet kapseL
Blomsterstanden endestillet eller tilsyneladende sidestillet.
(Fugtige steder.) .
Siv (Juncus). Kapslen trerummet, bladene mangler eller er trinde
eller rendeformede. 17 arter her i landet.
a. Blomsterne paa siden af den bladlese stengel.
1. Knop-siv (J. conglomemtus). 1—2 fod hoi. Kuglerund, brmt
blomsterstand, 4—6 tom. nedenfor spidsen. 3 stovdragere.
2. Lys-siv (J. effusus). 2—3' hoi. Udbredt, grøn blomsterstand.
3 stovdr agere.
3. Traad-siv (J- fiUformis). 3"— li 2'. Kuglerund, gren blomster-
stand. 6 stevdragere.
b. Blomsterne i toppen af stenglen, knudet-leddede blade.
4. Ryll-siv (J. articulatus). Stenglen opstigende. Sammentrykte,.
tydelig leddede blade. Blomsterstanden sammensat. Ydre
blomsterdækblade spidse.
5. Skog-siv (J. alpinus). Stenglerne oprette, næsten trinde, to-
bladede. Bladene utydelig leddede. Blomsterstandens grene
oprette. Alle blomsterdækblade afruudede i spidsen.
c. Blomsterne i toppen. Uleddede blade.
6. Borste-siv (J. squarrosus). 1/2— 1' hei, med en glinsende, graa-
brun kvast. Rodbladene stive, bersteformede. (VestL).
7. Tudse-siv {.I. bufonius). 1—6" hei. Stenglen gaffeldelt, med
traadformede blade og spredte, hvidgreime bir. langs grenene.
19
Frytle (Luzula). Kapslen enrummet. Bladene flade, haarede.
1. Stor-frytle (L. maæima). 1—3' hoi, med 1/2— 1" brede, haarede
blade. De 2-5-blomstrede hoveder danner en stor halvskjerm.
(Skygge. Langs vestk.).
2. Haar-frytle (L. jnlosa). Omtr. 1/2' hoi, med langhaarede blade.
Blomsterne oftest enkeltvis i en halvskjerm. Blomstrer tidlig
om vaaren.
3. Mark-frytle (L. camjjesfris). De mangeblomstrede, tætte aks
samlede i en halvskjerm, nedboiede efter blomstilngen.
Rome eller vallsaks (Narthesiwn ossifragum). Glat vekst med
sverdformede eller græslignende blade og gule blomster i klase.
Stovdragenie lodne. (Iseer langs vestk.).
14. Liljefamilien (Liliaceæ).
De fleste er løgplanter med oftest farvet, G-bladet
blomsterdække, 6 støvdragere og en oversædig, 3-rummet
kapsel.
Log (Allium). Rodlige eller hvide blomster i en kugleformet
skjerm, som er omgiven af et hindeagtigt hylster. Sterk eien-
dommelig lugt.
1. Strand-log (A. arenariwn). Halvtiinde, hule blade. 1-bladet,
langt tilspidset hylster. Blegt rosem*ode blomster og rmidagtige
logknopper niellem dem. 3 af stovdragerne ti*etandede. (Sand-
grund).
2. Tild-log (A. oleraceum). 1—2" hoi, med rue, halvti'inde, mod
spidsen flade blade, 2-bladet hylster. Blomsterne blegrode med
morkere sti'iber og spidse logknopper mellem dem. Stovdra-
gerne uden tænder. (Mellem ki-at).
3. Rams-log (A. urshuim). Tommebrede, stilkede blade. H^ide
blomster i en flad skjerm uden logknopper. (I skygge).
Giildstjerne (Gagea lufca). Indvendig gule, udvendig gronne blom-
ster i skjerm, omgiven ved grunden af 2 eller flere svobblade,
i enden af et skaft. Et enkelt blad fra logen. Vaarplante.
(Lidt fugtige steder).
20
15. Syerdliljefamilien (Irideæ).
Gul srerdlilje (Iris Pseudacorus). 3 store, kronbladlignende ar.
3 støvdragere. De 3 ydre flige af blomsterdækket tilbagebeiede.
Over alenliøi plante, med store, pragtfulde blomster og tomme-
brede, sverdformede blade. (Vaad grimd).
16. Kouyalfamilieu (Smilaceæ).
Krybende rodstok; 4 — 6— 8-delt blomsterdække med
et tilsvarende antal støvdragere. 3-(sjelden 2—4-)
rammet bær.
KoiiYSil (Co7ivaUaria). Smukke skovplanter medhvide, klokke- eller
rerformede blomster. 6-fliget blomsterdække.
1. Lilje-konval (C. majalis). 2 aflange, laneetformede rodblade.
Blomsterskaft med ensidig klase af klokkeformede blomster.
Redgiile bær.
2. Krans-koiiyal (C. verticillata). Kransstillede blade. Rerfor-
mede blomster i bladhjørnerne. Gulrode bær. (I skygge).
3. Kaut-koiiYal (C. i)olygonatum). Afvexlende blade, halvt om-
fattende den kantede stengel. Rorformede blomster i blad-
hjornerne paa oftest 1-blomstrede stilke. Sortblaa bær.
4. Stor-konval (C. miiUifiora). Ligner foregaaende, men er hen-
ved alenhei og har trind stengel og flerblomstrede blomster-
stilke. (Sjelden. Lunde i det sydl.).
Maiblomst (Majanfhemum Ufolimn). En liden, fin plante med 2
hjerteformede blade, smaa, hvide, 4-delte blomster i en ende-
stillet klase. Gulrode bær. (Skove).
Firblad (Paris quadrifoUa). 4 blade i krans paa midten og en en-
lig, 4-delt, gren blomst med 8 støvdragere og 4 stø\^eie i enden
af en næsten fodhøi stengel. Blaasorte bær. Giftig. (Skove).
17. Marihaandfamilien (Orchidece).
Denne familie udmerker sig ved de høist uregel-
mæssige blomster, der sidder i et aks eller i en klase.
Det ene af blomsterdækkets 6 blade vender nedad og
21
kaldes „læbeir'. Den er gjerne større end de ovrige og
af høist forskjellig form, ofte forsynet med en spore eller
en sæk. Stovtraade og grifler sammenvoksede til den
saakaldte „griffelstøtte". Fnigten er en enrummet,
undersædig kapsel. Bladene er omskedende. De
fleste arter har nnderjordiske knoller. Over 30 in-
denlandske arter, hvoraf de fleste er sjeldne og især
forekommer pa a kalkholdig grnnd.
Mariliaaiid (Orchis). Rodsprag-lede blomster med en 3-lappet læbe
forsynet med spore. 2 haanddelto eller udelte knoller.
1. Plettet m. (0. maculata). Knollerne haanddelte. Bladene mork-
plettede. Blomsterne lyserode eller hvide med mørkerøde
pletter og sti-iber. Kegleformet og tætblomstret aks. Deek-
bladene gronne, kortere end blomsterne. (Fugtige enge og
skovmyrer).
2. Kjodfarvet m. (0. incarnata). Knollerne haandformede. Steng-
len hul, fodhoi. Bladene lysegronne, uden pletter, oprette,
lancetformede, med bredt omskedende grund og hætteformet
sammentrukken spids. Blomsterne røde, i et langt, valseformet
aks, med aabne, tilsidst tilbagebøiede sideflige, utydelig tre-
lappet læbe. Dækbladene længere end blomsterne, ti*enervedc
og aarede. (Fugtige enge, ikke alm.).
3. Tyiidakset m. (0. mascula). Knollerne ovale. Talrige, purpur-
farvede blomster i et langt aks. Blomsterdækkets 2 ydre side-
blade nedadboiede. Dækbladene hindeagtige, farvede. Bladene
sedvanlig med brune pletter. (I det sydl. og vestl. hist og her
paa lidt fugtige steder).
Traadspore {Gymnadenia conopsea). Knollerne haanddelte. Ens-
farvet purpurrøde blomster, med meget lang, bøiet, traad formet
spore. Akset langt, mangeblomstret. (Enge).
Poselæbe (Po- i sft/Us). Klokkeformet blomsterdække med næsten
lige store flige, helt eller 3-delt læbe med meget kort, pimg-
formet spore. Delte knoller.
1. Gron p. (P. viridis). Sedvanlig tvedelte, aflange knoller. V»— V
høi. 2— 4-bladet stengel og grønne blomster i et langt aks.
Læben tungeformet, i spidsen tretandet, (Især tilfjelds).
2. Hvid p. (P. albidus). Dybt delte knoller med lange, tjude flige.
22
4— 6-bladet stengel med smaa hvidgule eller hvide blom-
ster i et tyudt, tæt aks. Læben trelappet. (Tilfjelds og langs
kysten).
Fladkuap, velluktende (Platanthera bifolia). Kegleformede knoller.
2 ovale blade nær grmiden. Hvide blomster, med en udelt,
lang, smal læbe og en lang, traadformet spore. (Skovenge).
Hullæbe, bredbladet (EpipacHs Helleborine). Roden trevlet, uden
knoller. Blomsterne uden spore, i en lang, noget ensidig klase,
udvendig grønne, indvendig rødbrune. Hjerteformet, spids
læbe. 1—2 fod høi, med bredt egformede, spidse blade.
(Skovbakker.)
Fliglæbe (Listera). Roden trevlet, uden rodstok. Læben traad-
formet og fliget. 2 blade ved grimden.
1. Hjertebladet f. (L. cordata). Hjerteformede blade. 3-kløvet
læbe med spidse flige. 5—7 tom. høi, med bnmgule blomster.
(Barskove, sump. steder).
2. Egbladet f. (L. ovata). Egformede blade. 2-fliget læbe.
Grøngule blomster i en lang, smal klase. 1—2 fod hoi. (Skov-
enge).
Koralrod (Corallorhiza mnata). Korallignende, tyk rodstok. 3-lappet
læbe. Gulgrønne blomster i en faablomstret klase. Stenglen
har kun bladløse skeder. (Fugtige steder).
Fruesko (Cypripeclkmi Calceolus). Læben poseformet oppustet.
Griffelstøtten 3-kløvet, dens sideflige bærende støvknapper,
mellemfligen bladagtig. Tyk rodstok med lange rodtrevler. Fod-
høi, 3— 5-bladet stengel med bredt eg-lancetformede blade.
1—2 ansehge blomster, rødbrunt blomsterdække med lysegul
læbe med purpurrøde prikker.
Klasse II. Tofrøbladede.
Kimen har 2 frøblade og udvikler sedvanlig en
hovedred. Bladene er oftest Ijær- eller haandnervede. I
blomsten gjør femtallet eller firetallet sig hyppigst gjæl-
dende. I stenglen er karbimdterne ordnede i en sluttet
kreds. Den vedbliver at voxe i tykkelse ved hjælp af
sævjeringen og fremviser hos de treagtige planter aar-
23
ringe. De deles i 3 ordener: krunlose, he Ikr (Hie de
Off frikronede.
'O
1. Kronløse.
Ingen mocL^ætning niellem bifgor og krone, men
blomsterdækket enkelt eller manglende.
18. Birkeiiiinilieu (Behilineæ) .
Trær eller buske med frie, affaldende akselblade
og enbo blomster i rakler. Frugterne er smaa nodder
«Iler vingefrugter indesluttede mellem rakleskjællene.
Birk {Bcfula). Raklerne val^seformede. Stovraklerne bærer skjold-
formede rakle:?kjæl. Under hvert af disse sidder to smaaskjæl
og tre blomster. Hver stovblomt bestaar atter af et skjæl-
dannet blomsterdækblad med 4 støvdragere, som to og to er
sammenvokede omtrent til midten af stevtraadéne. Frugtraklerne
bestaar af taglagte , trefligede skjæl, hvert støttende tre frugt-
knnder, affaldende ved modningen. Smaa, tynde frugter med
to hindeagtige vinger. Af den alm. birk tindes 2 hovedformer,
^ B. verrucosa og B. odorata, den første kun i lavlandet, den
anden ogsaa paa tjeldene.
1. jB. verrucosa. Et træ, der undertiden kan naa en høide af
60—80'. I yngre tilstand har barken hvide, tynde yderlag
(never). Som ældre er den sprukken og mørk. De unge grene
glatte, de golde skud i begjTidelsen besatte med harpiksagtige
vorter. Bladene rudedannede, undertiden ved grunden tvert
Afstumpede eller paa golde skud hjerteformede, skarpt dobbelt
sagtakkede, langt ti Is pi d se de, glatte (i udvoksen tilstand).
Bladstilken onitr. af bladpladens længde. Frugtskjællenes side-
flige retudstaaende eller noget tilbagebøiede. Frugteus
vingekant 2—3 gangQ bredere end nødden.
2. B. odorata, Hoit træ med hvid never, tilfjelds ofte næsten
buskagtig. Bladene fra egformede eller rudeformede til hjerte-
formede, sagtakkede, med bredere og kortere tænder end hos
foreg., kort tilspidsede, ofte haarede. Bladstilkene omtr. halv
saa lange som pladen. Frugtskjællenes sideflige udstaaende eller
noget fremadrettede. Frugteus vmgekant saa bred som
nødden eller indtil dobbelt saa bred.
24
3. Dvergbirk eller fjellrape (B. nana). 1—5 fod hei busk mea
neppe neglstore, eirkelriinde blade, brun bark. (Fjeld trakter)..
Or eller older {Abius). Blomstrer fer løvspringet. Stovraldernesi
skjæl bærer paa undersiden 3 blomster med 4-flig'et blomster-
dække. Frugtraklerne er korte, med taglagte skjæl, hvert med
2 frugtknuder. De bliver træagtige og ligner kongler.
1. Svart-or {A. glufinosa). Heit tree, undertiden busk, med merk^
graabrun bark, som tidlig revner, og rodgul ved. Bladene rund-
agtige eller omvendt egformede, i spidsen butte eller ud-
randede, glatte og noget klæbrige. (Ved vand).
2. Graa-or (A. incana). Lavt træ eller busk med lysere og jev-
nere bark og lye^ere ved end foregaaende. Bladene egformede^
spidse, paa underfladen blegere, dunhaarede. (Fugtige
steder).
19. Skaalbærende (Cupuliferæ).
Trær eller buske med tidlig affaldende akselblade
og enlio blomster. Støvblomsterne sidder i rakler, frugt-
blomsterne enkeltvis eller i faablomstrede hoveder. Nød-
frugteii er omsluttet af en skaal eller af et kapselformet
eller klokkeformet svob.
Ek {Quercus). Store trær med fjærlappede blade, knudrede grene
og sprukken bark. Lange stevrakler. Nedden omgivet af em
skaal.
1. Sommer-ek {Q. imlunmlata). Meget kort stilkede blade og^
2—3 aflange nedder samlede i spidsen af en tilsidst flere tom-
mer lang stilk. (Paa estlandet indtil 61^ n. br., paa vestlandet
indtil 630 „. br.)
2. Yinter-ek [Q. sessiliflora). Skiller sig fra foregaaende ved
længere stilkede blade og næsten siddende nedder. De visne,
blade bliver siddende paa træet om vinteren. (Sydestlige kyst
til Lindenes).
Bok {Fagus silvatica). Et heit, smukt træ med jevn, hvidgraa bark
og egformede, helrandede, glinsende, glatte, randhaarede blade.
Kugleformede hanrakler og en flnklevet, bledpigget skaal, som
helt omfatter to trekantede nedder. (Grevskaberne indtil faa
mil nordenfor Bergen).
25
Hassel (Corylus AveUana). Stor busk mod hjortefurmct-ninda^tiiro,
tilspidsedo, dobbelt sag-takkodo og haarodo blade. Lang-o, g-ule
sto\Takler, som allerede er udvoksede om hosten og springer ud
tidlig om vaaren. Hvert skjæl bærer 8 stovdragere. Samtidig
sees fnigtblomsterne som smaa knopper, hvoraf de purpurrode
grifler rager ud. Nodderne er omgivne af et svob («hams").
20. Pilefamilieu (SalkineæJ.
Trær eller Iniske mod hele blade og som oftest med
akselblade. Tvebo blomster i rakler. Friigteii er en
kapsel, som springer op i to klapper. Froene er om-
givne af en livid frould. Blomstrer meget tidlig.
Pil eller Tidje (Saliæ). Trær eller buske med oftest smale, lancet-
formede blade. De gule stovrakler og alm. hvidlodne frugt-
rakler kommer hos mange arter frem for bladene. Rakleskjæl-
lene er udelte. Blomsterne bestaar af oftest 2 stovdragere eller
1 stevvei og en eller to smaa kjærtler istedenfor blomsterdække.
Her i landet findes omtrent 30 arter vildtvoksende.
1. Skjor-pil (S. fragilis). Træ med udsperrede, skjore grene.
Bladene lancetformede, oftest skjevt tilspidsede, glatte, takkede
og paa underfladen blaagraa. (Fugt. steder).
o
Ister-Yidje (S. pentandra). En stor, sniuk busk eller lidet træ
med egformede, smalt tilspidsede, glinsende glatte, hnt sag-
takkede blade. 4 eller flere stovdragere. Behagelig lugt.
3. Selje (S. ccqwea). Træ eller busk med glatte grene, aflange
— omvendt egformede blade, paa overfladen glatte, paa under-
fladen graafiltede eller haarede. Griflen kortere end arret.
4. Graaris-vidje ^S*. cinerea). Busk med graafiltede grene og bredt
lancetformede, oventil bredere blade, paa overfladen dunhaa-
rede, paa underfladen graafiltede. Griflen kort.
5. Ore-vidje (S. aurifa). Den er noget mindre end de to fore-
gaaende arter, sedvanlig 3—5 fod hoi , med glatte knopper og
grene. Bladene omvendt egformede med en kort, tilbagebeiet
spids, dunhaarede paa overfladen, graafiltede paa tmderfladen,
netformet rynkede. Rakleskj ællene i spidsen rust-
brune (hos de 2 foregaaende arter sortbrune). Griflen kort.
(Yaade skovenge).
26
6. Kryp-vidje (S. repens). Lav busk, med siuaa, lancetformede
eller ovale, oftest lielrandede blade med tilbagebeiet raud, paa
uuderfladeu silkehaarede, isgraa.
7. Sort vidje (S.nigricans). Kapslerue stilkede, med meget lang
griffel. Bladeue aflange til egformede eller omvendt egf or-
mede, belget sagtakkede, paa uuderfladeu opliøiet nervede og
tilsidst isgraa. Sortuer ved forring. Akselbladene halvt hjerte-
formede. (Skovenge).
8. Hvidgraa- vidje (S. glauca). Fjeldbusk med eg-lancetformede
blade, der er hvidlodue paa begge sider eller oveupaa granne
og glinsende, under silkehaarede og blegt blaagrenne. Kvistene
hviduldede, ældre grene glinsende. Raklerue paa bladbærende
stilke. Rakleskjællene gulagtige. Frugtkuuderne hvidlodue,
butte, med laug, 2-klovet griffel.
9. Myr- vidje {S. Lapponum). Fjeldbusk med smalt lancetformede
blade, der paa oversiden er mørkegronue, paa undersiden mat
hvidflltede. Aarsskuddeue lodne. Raklerue bladløse og ustilkede.
Rakleskjællene mørke. Frugtkuuderne beklædte med til-
trykte haar, spidse, med lange udelte grifler.
10. Lodne-vidje (S. lanafa). Fjeldbusk med graalodne grene og
rundagtig ovale, store og tykke blade, der alm. paa begge
sider er tæt og langt hviduldede. Raklerue i grentop-
peue. RakleskjæUene med guldglinseude eller graaagtige haar.
Frugtkuuderne bleggrønue med laug griffel.
11. Fjellmo (S. herhacea). Vokser kun tilfjelds og er en af ver-
dens mindste buskvekster (omtr. 1 tomme). Bladene smaa,
runde, tandede, med ophøiet nervenet. Raklerue meget korte.
Frugtkuuderne glatte.
12. Rynke-vidje (8. retmdata). En vidtforgrenet, nedtrykt kry-
bende busk med kvarterhøie, bladbærende kviste. Bladene
runde, tommebrede, paa oversiden mørkegrønne og rynkede af
det indtrykte nervenet, paa undersiden med en sølvhvid haar-
klædning eUer dugblaa og glatte. Kapslerue graalodne. (Paa
f j eldene).
Poppel (Populus). Store trær med bredere blade end pileslegten,
hængende rakler med delte rakleskjæl og rode, talrige støv-
dragere fæstede paa et skaal- eller kræmmerhus-
formet blomsterdækskjæl. Blomstrer paa bar kvist.
Osp oller asp (P. tremula). Nfoston krodsrunde, tandede, glatte
blade. Den lange bladstilk er fladtrykt fra .siden.
21. Porsfamilien. (Myrkeæ).
Pors (Myrica Gale). Alenhoi busk, med nodagtice frukter i kong-
ler. Merkegronne, kileforniede, i spidsen sairtakkede blade,
med sterk lugt af en harpiks, som udsveder af bladene.
Raklerne ovale. (Myrer og strandbredder).
22. Aliiiefamilieu. (Uhnaceo^).
Alm (JJlmns). Trær med hele, skjæve, rue blade. Smaa sammen-
hobede blomster, rødagtigt, tragtformet, lappet blomsterdække,
med 4—6 stovdragere og en sammentrykt frugtknude, der i
spidsen er klovet i 2 ar. Næsten kredsrunde, papirstynde
vingefrugter.
1. U. montana. Bladene elliptiske eller omvendt egformede,
tilspidsede, ved grmiden skjæve, dobbelt sagtakkede, meget rue.
5—6 stovdragere. Frugterne i spidsen grundt udrandede.
Blomstrer tidlig, for lovspringet. (Indtil 670 n. br.).
2. U. campestris. Kmi plantet. Mindre blade og frugter end
foregaaende. Bladene kun lidet rue, 4 stovdragere. Frugterne
i spidsen indskaarne lige ned til froet.
23. Neslefamilien (Urticaceæ).
Seig-e urter med ubetydelige, groune, enbo eller
tvebo blomster og* med blade beklædte med rue, ofte
brændende liaar. Støvblomsten har et 4 — 5-delt blomster-
dække og 4—5 stovdragere. Frugten er en smaanod.
Nesle (Urfica). Modsatte blade med brændhaar. Gront. 4-delt
blomsterdække.
1. Breude-nesle (C. urens). Ovale, dybt sagtakkede, frisk gromie
blade. Enbo blomster i parvise hobe fra bladhjørnerne. Hobene
kortere end bladstilken. Enaarig.
2. Stor-nesle (U. dioica). Eg-hjerteformede, tilspidsede, grovt
sagtakkede, mat gronne blade. Tvebo blomster i grenede aks,
som er længere end bladstilkene. Fleraarig.
28
Humle (Hmmdus Lupnlus). Stenglen slyngende. Bladene mod-
satte, haandlappede. Blomsterne ixoho. Stovblomsterne i grenet
klase, med o-delt blomsterdække. Frugtblomsterne i kongle-
lignende rakler med kræmmerhusformede skJEel, 2 ar. Frugten
en nød. Kun frugtplanten dyrkes. (Vild indtil n. f. Mjesen og
til Snaasen'.
24. Yandstjerner (CalUtrichmeæ).
YaiKlstjerne (CalUtriche). Smaa, egte vandplanter med modsatte,
ofte i spidsen rosetstillede blade. Blomsterne sedvanlig enbo>
i bladhjornerne enten nøgne eller omgivne af 2 hindeagtige
dækblade. 2 grifler og en mer eller mindre 4-vinget frugt.
1. Yaar-vaiidstjeriie (C. verna). De overste blade danner en paa
vandfladen svommende roset og er spadeformede, de nedre
blade linjeformede, ofte bortvisnede, naar våndet er udtorret.
Griflerne ikke længere end den modne frugt, affaldende. De
modne frugter brunsorte. (I vand og paa fugtig jord).
2. C. 2^olymorpha» Blade som hos foregaaende, hvor planten
vokser i stille vand. I flydende vand har den kun linjeformede
blade og er gold. Griflerne flere gange længere end den modne
frugt, i spidsen næsten vandret udstaaende. De modne frugter
straagule. (I vand).
25. Meldefamilien (Salsolaceæ).
Ofte saftige urter eller overtrukne med et hvi dt mel.
Blomsterne er ubetydelige, grønne. Sedvanlig 5-delt
(eller 2-bladet), vedblivende blomsterdække. 5 støvdra-
gere og en nødagtig frugt. Bekjendte dyrkede planter
henhørende til denne fam. er spinat og bede (rødbeden
og runkelroen). Over 20 indenlandske arter, som især
forekommer paa havstrande og beboede steder.
Melde {Chenopodmm). Flade blade og smaa, grønne, sammenhobede
blomster med 5 -bladet blomsterdække, der fuldstændig om-
slutter en lindseformet, morkfarvet frugt.
1. Meldestok (C. alhuni). Hele planten sedvanlig hvidmelet. Bla-
dene rudeformet-egformede, gjerne fjernt bugtet tandede.
De ovre laneetformede og helrandede (ugræs).
29
2. Blaagraa melde (C. filancum,. Bladene aflan^e, butte, fjernt
bugtet-tandede, paa undersiden melede og- s-terkt blaagronne
(ugræs).
3. Stolt Henriks melde (C. bonns Henricus). Spydforniet-
triangel f ormede blade. Aksene danner en lang, noget
hængende dusk. Fleraarig. (Ved huse og veie).
Svine-melde {Atriplex j^atida). Enbo blomster i tætte hobe. Stov-
blomsten med 5 stovdragere, frugtblomsten med et 2-bladet,
trekantet blomsterdække. Bladene eg- eller lancetformede,
af smalnende kile formet mod granden, sedvanlig nær
granden med to f r e m a d r e 1 1 e d e la p p e r eller tiender (ugræs),
— .4. hastata har tykke, 5-kantet spydformedo blade med ret
afstumpet eller noget hjerteformet grund, med udstaaende
(eller tilbageboiede) lapper ved grunden, de overste lancetfor-
mede. (Strande).
Salturt (Salicornia lierhacea\ Kvarterhoi strandvekst, let kjendelig
ved sm tykke, saftige, leddede stengel, med modsatte,
leddede grene uden blade. Ubetydelige blomster med 1—2
stovdragere i grenleddene.
Sodaurt (Salsola Kali). Kvarterhoi strandvekst med trin de, saf-
tige, i spidsen stikkende blade og enlige blomster i blad-
hjernerne. ^Sjelden. Kristiania paa sydsiden af Ladegaardseen).
26. Syrefamilieu (Fohjgoneæ).
Ovenfor bladstilkens grund lindes en hindeagtig, ror-
formet eller kræmmerlmsformet skede, som omslutter
stenglen. Blomsterdækket er ofte farvet, 3— 6-bladet.
Frugten er en fladtrykt eller trekantet nod.
Syre (Rumcx). Urter med blomsterne i klaser. Blomsterdækket
gront eller lidt rodligt, med 3 ydre smaa og 3 indre større
blade, der fuldsta-ndig omfatter den trekantede nod. 6 stovdra-
gere. 3 penselformede ar. Nogle arter er tvebo.
1. Hoymol-syre (R. crixpus). Henved alenhoi, med lancetformede,
i randen bolget-krusede blade. BlomsterdcTkkets indre blade
bredt hjerteformede og forsynede med vorter. (Fugt. steder).
30
2. By-syre {R. domesticus). Over alenhoi, med bredt lancetfor-
mede, bolgede blade, ofte med hjerteformet gnmd. Blomster-
dækkets blade mangler vorter og er nyreformede. (Beboede
steder, strandbredder).
3. Heste-syre (R. Hljjpolapatlmm). 2—3 alen hoi, med bredt
hjerteformede, flade blade. Blomsterdækkets blade mangler
vorter og er egformede med tver grmid. (Strandbredder).
4. Mad-syre (R. Acetosa). Aflange, ved grunden pil formede
blade. Blomsterne tvebo. Blomsterdækkets indre blade rund-
agtig hjerteformede, de ydre nedbøiede. (Enge).
5. Smaa-syre {R. Acetosella). 1/2— 1 fod hoi. Bladene sedvanlig
med spydformet grnnd. Blomsterdækkets blade egformede,
de ydre tiltrykte. Hele planten sedvanlig mørkerød. (Tørre
steder).
Fjeld-syre {Oxyria digyna). 1—2 kvarter hoi. Nyreformede, tomme-
brede blade ved roden. 4-bladet blomsterdække, 6 støvdragere,
2 penselformede ar. Vingefrugt. (Fjeldbække).
Skedeknæ (Folygonum). Farvet, sedvanlig rødligt, 5-delt blomster-
dække. 5—8 støvdragere. Trekantede eller flade nødfrugter.
1. Harerug (P. viviparum). Stenglen opret, udelt, med et eneste
aks i toppen. Bladene lancetformede, spidse mod begge
ender, med tilbagebøiede rande. Akset sætter smaa
yngleknopper istedenfor frugt. (Enge).
2. Bleg-bladet skedeknæ (P. IcqxitMfolium). Flere tætblomstrede
aks fra bladhjørnerne. Aks stilkene beklædte med kjert-
ler. 6 støvdragere. Bladene egformede eller bredt lancetfor-
mede, ofte hvidgraa af tiltrykte haar og ofte med en brun plet
paa midten. Skederne kort randhaarede. (Dyrkede steder).
3. Honsegræs (P. Persicaria). Ligner meget foregaaende, men
har glatte aksstilke, langt randhaarede skeder og glatte,
lancetformede blade. (Fugtige steder).
4. Yaiid-skedekuæ (P. amphihium). 5 støvdragere. Forekommer
dels svømmende paa våndet, og da har den langstilkede, glatte,
aflange blade, og de rosenrøde aks hæver sig op over våndets
overflade, dels vokser den paa det tørre, og da er den opret,
med kortstilkede, rue blade.
31
5. Vaspepper (P. Hij(h-opij)cr). Linjoformode, nikkende aks. 6
stovdrajiore. Bladene har en brændende, bitter smag-. t'Grofter).
6. Tiinjrræs {I\ aviculare). Sten^len oftest nedliggende og grenet,
med lanoetforniede eller aflanL'-e blade, laset sønderrevne skeder
og sniaa, rode blomster i bladhjornerne. 2"— 2' hoi.
7. Yindel-skedekiife (P. Convolvnlus). Stenglen slyngende, kan-
tet. Bladene p i Iformet-hj erte formede. Blomsterklaser
i bladhjornerne. Blomsterne gronlige med hvid rand. (Dyrkede
steder^.
Anm. En nærstaaende slegt er boghvede {Fagopyrum). Yild
b. {F. fartaricum) forekommer som iigi'æs i ågre i Kri. a om-
egn. Den har hjerteformet-pilformede. spidse blade, smaa
gronlighvide blomster i klaser og sortbrune, trekantede nod-
der med bngtede rande. Dyrket b. (F. esculentum) fore-
kommer enkelte steder i det sydlige forvildet mellem sæden.
Den har storre, rosenrode, sjelden hvide blomster og hele
rande paa' nødderne.
27. Tyyedfamilieu (Tliymeleæ).
Tyyed eller tysbast {Dajjline Mezereum). Alenhoi busk med rode,
ustilkede, vellugtende blomster, sammenhobede paa de ældre,
bladløse grene og lancetformede blade i spidsen af grenene.
Blomsterdækket tragtformet, 4-fliget. 8 stovdragere, 1 støvvei.
Stenfrugterne røde, giftige. (Fugt. skovenge).
2. Helkronede.
Blomsterdækket dobbelt (bæger og krone). Sambla-
det krone, til hvis rør stovdragerne oftest er fastvok-
sede.
28. Kjæmpefamilieu (Plantagineæ).
Kjæmpc {Plantago). De buenervede blade er samlede ved roden.
Blomsterne, hvori 4-tallet er herskende, sidder i et aks paa
enden af et bladløst blomsterskaft. Kronen er hindeagtig. 4
lange støvdragere. Kap sl en springer op pa at vers med
et laag,
1. Cxroblad-kjæmpe P. major). Bredt egformede, næsten glatte
blade. Akset brungrønt, næsten kvarterlangt. (Veie og marker).
32
2. Dim-kjæmpe {P. media). Egformet-ovale, tæt dunhaarede blade.
Akset 1—2 tommer langt. Stevtraadene lyserode.
3. Lancetbladet kjæmpe (P. Innceolata). Lancetformede blade,
korte, sortbnme aks med gulhvide stevdragere. (Torre steder).
4. Strand-kjæmpe (P. maritimco. Linjeformede, noget kjedfulde
blade, triiidt, 1—2 tom. langt aks. (Havstrande).
29. Hiudebægerfamilien (Plmnhagineæ).
Stranduellik eller fjorekoll {Armeria maritima). Tuet urt med
linjeformede, lialvtrinde blade og et bladløst skaft med et rødt
blom st er ho v ed, omgivet af hindeagtige, taglagte svøbblade.
Bægeret liindeagtigt. 5-tallet herskende i blomsten. Skaftet
6—8" eller høiere. (Især ved havstrande).
30. Baldrianfamilien (Valerianeæ).
Baldrian eller vendelrot {Valeriana). Modsatte, finnede blade.
Lyserøde eller hvide blomster i enhalvskjermhgnende, gjentagen
tredelt kvast. Tragtformet, 5-fliget krone. 3 støv dragere.
Frugten kronet af det f jærf ormede bæger. Rodstokken sterkt
lugtende. Den almindeligste form (F. samhucifolia) har 2—4
par smaablade og glatte, trekantede nødfrugter. En -anden (F.
officinalis) har 5—10 par smaablade og egrunde, alm. haarede
frugter.
31. Kareborrefamilien (Dipsaceæ).
Modsatte blade. Talrige smaa blomster lioved-
formig sammenstille de paa et fælles blomster-
leie, omgivet af et fierbladet- svøb (,,kmT"). Bægeret
dobbelt, det indre børsteformet, oversædigt, kronen 4-
(eller 5-)delt, 4 frie stevdragere. Frugten er
nødagtig. Fam. har sit navn af en plante, kareborre (Dipsacus),
som dyrkes i Sydeuropa for klædefabrikationens skyld, da nemlig
dens stivpiggede blomsterkurve bruges til at kradse lu paa klæde).
Rodknap {Knautia arveyisis). Fjærdelte blade. Blaa eller rødlige
blomster i en noget fladtrykt kurv, med større, uregelmæssige
randkroner. Omtrent alenhøi. (Enge).
33
Blaakiiap (Sticcisa i^ratpnsk). Hole, lancotformode blade. Blaa
blomster i en halvkug-leformet kurv. Blomstrer i aujrust og
september. Fodhoi eller derover. (Fugtige en*;e og udmark).
32. Kurvblomstrede (Synanthereæ).
Blomsterstanden en kurv, o: blomsterne sidder paa
et fælles blomsterleie, omgivne af et bægerlignende svøb,
kurvdækket, hvorved hele blomsterstanden faar iid-
seende af en enkelt blomst. Blomster leiet er skive-
formet eller ophøiet og ofte besat med skjælagtige dæk-
blade eller „agner". Bægeret („fnokken") er gjerne
en krans af enkelte eller fjærformede haar, oversædigt.
Ki'onerne er enten alle tungeformede — eller alle regel-
mæssige og rørformede — eller tungeformede i randen
og rørformede i midten af samme kurv. 5 støvdragere,
med støvknapperne sammenvoksede i et ror omkring den
i spidsen spaltede griffel. Frugten er nødagtig, sedvanlig
kronet af den vedvarende fnok.
Familien kan deles i 4 grupper:
I. Levtandsgruppen.
Alle kurvens blomster tung-eformede og tvekjen-
nede; planten indeholder oftest melkesaft.
f Uden (eller med agneagtig) fnok.
I. Kurvdækket enkelt, 8— 10-bladet, valseformet.
Gule blomster H a r e m a d.
n. Kurvdfekket dobbelt, eg-valseformet, blaa blom-
ster Sikori.
ff Med haar- eller fjærformet fnok.
I. Blomsterleiet beklædt med agner .. Gul db or ste.
II. Blomsterleiet uden agner.
A. Fjærformet fnok,
a. Kurvdækket har 8-10 lige lange svob-
blade Gjedeskjeg.
b. Kurvdækket faglagt F o 1 b lo m.
B. Haarformet fnok.
a. Frugterne oventil smaapiggede, udlo-
bende i et tjmdt neb. Kurvene paa
bladlose, hule skafter L o ve t an d.
Norsk flora. 3
34
b. Friig-terne ikke piggede.
1) Fnokken snehvid, silkeglinsende, be-
staaende af flere rader haar, siddende.
a. Bladene braadtandede Dylle.
[■i. Bladene ikke braadtandede Hogeskjeg.
2) Fnokken snehvid, blod, bestaaende
af en enkelt rad haar, stilket. Kur-
vene smaa, omtr. 5-blomstrede, med
valseformet (8— 10-bladet) kurvdække Skog -sal at.
3) Fnokken skiddenhvid, mere stivhaaret.
a. Fnokken flerradet. Blaa blomster Tnrt.
,3. Fnokken enradet. Gule blomster Svæve.
Haremad (Lcmqmina communis). 2—3 fod hoi, nedentil haaret,
oventil delt i tynde grene, som bserer smaa, gule blomsterkurve,
med et enkelt, 8 — 10-bladet svøb, de nedre blade lyre for-
me de, de ovi-ige kun tandede. Ingen fnok. (Dyrkede
steder).
Sikori (Cichormm Infyhus). 1—2 fod hoi, med stivt udsperrede
grene. De nedre blade he vlf ormede. Store, siddende kurve,
med smukke, lyseblaa blomster. Blomsterleiet skjællet.
Ingen fnok. (Sjelden. Kr.sand, Telemarken, Eker, Modum,
Kristiania).
Gruldborste (Hypochæris maculata). Stivhaaret, næsten bladløs.
Store, ofte brunplettede rodblade, som er hele og tandede. 1
eller faa, men store, gule kurve og stivhaaret, faglagt svob.
Blomsterleiet besat med agner. Fjærformet, stilket
fnok. (Engbakker).
Anm. En anden art (R. radicata) har. glat, grenet, bladles
stengel, næsten halvfinnede blade. (Vestkysten).
Gjedeskjeg (Tragopogon pratensis). 1—3 fod hoi, med lange, linje-
f ormede blade med bred grund. Gule blomsterkurve, om-
givne af 8 svobblade, der er længere end eller lige lange med
kronerne. Fnokken danner efter af blomstringen et meget stort,
kuglef ormet hoved. Fnokken fjærformet, stilket. (Enge).
Folblom (Leontodon autumnalis). Bladene rodstillede, fliget-tandede
eller hele, oftest glatte. Den fodhoie stengel grenet, med
oventil udvidede, skjællede grene. Svebbladene smale,
taglagte. Ustilket, fjærformet fnok. Blomstrer til langt ud paa
hosten.
Lovetand (Taraxacum officinale). De h o v 1 f o r m e d e , fligede blade
er samlede ved roden. De kvarterhoie skafter er t rinde,
35
hule, blad lose, med en enlig, stor, g-ui blorasterkurv, som
efter afblomstringen danner et kng-leformet, hvidt hoved af
den langstilkede, haarformede fnok. Stor, tapformet rod.
Dylle (Sonchus). Bladene er noget tistelac-titre, hovlformet-fligede,
braadtandede i randen. Blomsterne gule, svobet udvidet ved
grunden, med overalt taglagte skjæl. Fnokken bestaar af biede,
snehvide, uldlignende ha ar. (DjTkede steder).
1. Aker-dylle (S. arvensis.) 2 — 4 fod hei, med store, guldgule
blomsterkurve (over 1 tomme i gjennemsnit), gult kjer-
telhaarede blomsterstilke og sveb. Bladene ved grunden
hjerteformet omfattende, fligede og braadtandede, med tilbage-
beiede, stilkomf attende fligo.
2. Hare-dylle (S.oleraceus.) 1—2 fod hei, med slappe, hevlformet-
fligede, undertiden næsten hele, mygtandede blade, hvis stilk-
om fattende flige er spidse og ud sta a ende. Kurvstilkene
tilligemed svebets grund er forst hvidtlltede, siden næsten
glatte. Bleggule blomster. . -
3. Stiv-dylle {S. asper). Ligner foregaaende, men bladene er
stive, noget læderagtige, glinsende, hele eller lappede, fint tor-
net-tandede, med tilbagebeiede, afrundede flige ved
grunden.
Hogeskjeg {Crepis). De indre svobblade jevnheie, omgi\Tie ved
grunden af et meget kortbladet ydre sveb. Fnokken ustilket,
bestaaende af flere i'ader biede, silkeglinsende, snehvide haar.
1. Tag-hogeskjeg (C tedorum). Stenglen bladet, sedvanlig oven-
til halvskjerm formet grenet. Bladene ved roden hevlformet
fligede eller tandede. Stengelbladene lancetformede, helrandede,
med tilbagerullet rand og gjerne pilformet grund, alle glatte.
Det ydre kurvdække udstaaende. (Agerrener, torvtage o. s. v.).
2. Afbidt liogeskjeg {C. pvæmorsd). Roden kort, afbidt. Bladene
samlede ved roden, omvendt egformet-aflange, dunhaarede.
Stenglen bladlos, dunhaaret, med blomstergrenene i en for-
grenet, klaseformet blomsterstand. (Enge estenfjelds).
Skog-salat {Lacfuca niiiralis). Hele veksten glat, 2 — 3 fod hei,
spæd, med tynde, noget blaalig anlebne, lyre formede blade,
med kantede afsnit. En udsperret top af traadllne grene og
smaa, 5-blonisti"ede, gule kurve, med valseformet sveb med
3*
36
taglag-te skjæl ved grunden. Fnokken langstilket. (Klipper og
stenet krat).
'Turt {Mulgedium alpinum). Høl vekst, med blomsterkurvene i en
enkelt klase og med blaa randkroner. Bladene lyrefor-
mede med pilformet omfattende grund og stor, triangelformet
endeflig. Svebet næsten cylindrisk. Fnokken med rette, noget
stive, rue haar. (Noget tilfjelds).
Syæve {Hieracium). Taglagt svob, ustilket fnok med rette, noget
stive, rue haar. Skalfrugterne cylindriske, 10-ribbede. Bladene
er helrandede eller tandede. Hertil horer en stor mængde
indenlandske arter, som har stor indbyrdes lighe^'
1. Haar-svæve {H. PUosella). Skyder ved grunden lange udle-
. bere, med omvendt egformede — lancetformede blade, besatte
med lange, stive haar og paa underfladen hvidfil-
tede. Skaftet bladløst, kvarterheit, stivhaaret, i toppen sort
kjertelhaaret og bærende 1 svovlgul kurv. (Bakker).
2. Lancetbladet svæve (ÆT. auricula). Ligner foregaaende, men
har høiere, sedvanlig enbladet stengel, med flere og mindre,
guldgule blomsterkurve. Bladene smalere, glatte, kun ved
grunden randhaarede, noget blaagrønne. (Bakker).
3. Mur-svæve {H. muy^orum). Alenhøi, med store, langstilkede
rodblade og sedvanlig 1-bladet stengel, med faa blomster-
kurve paa bøiede grene. . Rodbladene er oftest grovtandede og
har tver eller hjerteformet grund.
4 Skog-svæve {H. vulgatum). De lancetformede eller elliptiske
blade er dels spredte paa stenglen, dels samlede ved roden, do
er skarptandede, mest paa midten. Kurvene danner en udbredt
halvskjerm med lidt graaflltede og sort kjertel haaredo
grene og svøb.
;5. Siualbladet svæve {H. umbellafiim). Stenglen 1-3 fod hoi,
med talrige, jevnbrede eller lancetformede, helrandede eller
svagt tandede, siddende blade. Kurvene næsten i en skjerm.
Svøbbladene sedvanlig glatte, grønne, med tilbagebøiet
spids.
<6. Fjeld-svæve (H. alpinum). 3"— 1' høi, alm. langhaaret, uden
stjernehaar. Bladene mest samlede ved roden, elliptiske —
omv. egformede — lancetformede. Stenglen næsten bladløs
37
eller omtrent 3-bla(let, enten udelt eller med nogle faa grene,,
hver endende i en kurv. Kurvene store med bred grund, be-
klædte med tætte silkehaar og- redgule kjertler. (Almindelig
paa fj eldene).
7. Myr-svæve (JT. paludosum). Hele planten gl at, med store,,
tynde blade, som paa stenglen er hjerteformet omfat-
tende, ved roden stilkede. Svebet enkelt eller med utyde-
lige ydre skjæl ved grunden. Sorthaaret eller glat.
2. Tistelgruppen.
Alle kroner rorformede. Randkronorne undertiden-
golde. Griflen under arret leddet, penselhaaret eller
knudeformet opsvulmet. Svøbet eg- eller kugleformet
med stive, oftest stikkende blade.
Knopiirt (Cenfaurea). Randkronerne golde, tragtformede, m*egel-
mæssige, større end de øvrige. Svøbbladene frynsede i.
randen.
1. Eng-knopnrt (C Jacea). Lancetformede blade, de nedre ved
grunden tandede eller fligede. Svøbbladene har brune, skefor-
mede tilhængsler. Fnokken mangler. Blomsterne fioleti'øde.
2. Stor-knopurt (C. Scabiosa). Alenhøi og derover, med enkelt
eller dobbelt fjær del te blade. Store kurve med morkflolette
blomster, kugleformet svob, hvis blade i spidsen er sorte,,
børsteformet fligede. (Agerrener, bakker).
3. Koriiblom (C. Cyanus). Smukke, blaa blomster. Linjelan-
cetformede blade, de nedre sedvanUg fjærdelte. Egformet svøb,.
hvis blade i randen er mørkebrune og børsteformet takkede..
(Mellem sæden).
Lovtistel {Saussurea alpiyia). Alle kroner rorformede. Svøbet æg-
forniet med taglagte, stærkt haarede blade uden braad, Fnokkens
haar fjan-formede. i;'2— 2' hoi, opret. Bladene paa Undersiden
hvidhaarede eller flltrede, feglancettormede — smalt lancetformede,.
Kurvene i en halvskjærm i toppen af stænglen med blaa\'iolette
kroner. (Fugtige Enge, tilfjelds).
Stjernetistel (Carlina vulgaris). Alle kroner rorformede. Svobet
skaal- eller halvkugleformet. De yderste svøbblade grønne,
bladagtige, tørnede i randen. De inder ste hindeagtige, gul-
38
glinsende, forlængecle, linjeformede, i tort veir stjernefor-
met udsperrede, braadspidsede. Fnokkens haar fjærfor-
mede. 1/2— 1' hoi, stivt opret, tætbladet, med tornet tandede,
læderagtige, paa undersiden flltede blade. 1—3 kurve i toppen,
med rodlig gule kroner. (Torre bakker og berg. Sydostl.).
Borre {Lappa). Meget store, hjerteformede blade. Store, rundag-
tige blomsterkm-ve, hvis svobblade har en kroget od og derfor
let hænger i klæder osv. Stiv, borsteformet fnok.
1. Stor-l)orre (L. major). En ki"aftig, 3—4 fod hoi vekst, med
meget store, hjerteformede blade. Halvskj er m formet
blomsterstand. Gl at, gront svob. Linjeformede svobblade og
rode blomster. (Beboede steder, veie).
2. Smaa-lborre (L. minor). Omtrent alenhoi, af graagron farve,
med smaa, næsten cylindriske kurve i klase med korte grene.
Gronne, trinde svobblade og ble gr ode blomster. (Beboede
steder, veie).
Tistel (Circium). Tornede og stikkende stengler og blade. Kugle-
eller egformede svob, med tilspidsede, oftest stikkende svob-
blade med ret od. Fnokken fjærformet.
1. Yei-tistel (C. lanceolatum). Stenglen robust, tornet-vinget af
de nedlobende blade. Kurvene enlige, store, med udstaa-
ende, flltede svobblade, endende i lange, spidse, gule tor ne.
Eosem'ode kroner. Bladene dybt fjærfligede, med tvedelte,
sterkt tornede flige, paa overfladen stivhaarede, paa underfladen
hvidfliltede.
2. Myr-tistel (C x^alustré). Stenglen stivt opret, slank, 1—3 alen
hoi, sedvanlig rodbrun, vinget. Kurvene smaa, sammen-
hobede, med tiltrykte svobblade og purpurrode kroner.
Bladene fjærdelte, med fligede, svagere tornede afsnit.
3. Aker-tistel (C arvensé). Talrige, temmehg smaa kurve i en
stor, udbredt top, med tiltrykte, i spidsen udstaaende
svobblade og lysrodflolette kroner. Bladene mere eller
mindre fligede, tornet-tandede og bolgede.
4. Hvidblad-tistel (C. heter ojjJiyUum). Bladene omfattende,
bredt lancetformede, sagtald^ede eller lappede, paa undersiden
hvidfiltede. Svobbladene tiltrykte, med udstaaende, noget
hvas braad. Rode blomster.
39
Kruse-tistel [Cardmis crisjms). Fnokken haarforniot med rue haar.
Stenglen svag-t tornet-vinget. Bladene attange, tandede eller
lappede, randhaaret-tornede, paa undersiden oftest hvidflltede.
Svebet næsten kuglerimdt, svøbbladene i spidsen udstaa-
ende, smaatornede. Blomsterne morkflolette.
3. Malurtgruppen.
Alle kroner sedvanlig- rorforinede (hos hestehov
og tildels pestrod og brondsle er randkronerne tunge-
formede). Griflen uden led eller opsvulmning. Svebet
valseformet, med urteagtige svebblade. I randen ofte
kun frugtblomster.
Brondsle (Bidcns). Modsatte blade. 1 gul blomsterkurv. Blomster-
leiet beklædt med agner. Svøbbladene i 2 ki-edse, hvoraf det
ydre er udstaaende. De flade skalfrugter bærer 2—4 stive
børster med tilbagerettede smaatorne.
1. Flig-brondsle {B. tripartita). Kurvene oprette. Bladene ved
grunden 3-5-fligede, den midterste Hig størst, stilkede. (Vaade
steder. Sydl.).
2. Nikke-brondsle {B. cemua). Kurvene nikkende. Bladene udelte,
sagtakkede, siddende. Randkronerne undertiden tungeformede.
(Vaade steder. Sydl.).
Hestehov [Tussilago Farfara). En af vore tidligste vaarplanter,
der blomstrer længe, forend bladene er udviklede. Skaftet er
kvarterlioit, skjællet og hviduldet, med en enlig, gul blom-
stret kurv, medtalrige, smalt tungeformede randkroner ogrør-
formede skivekroner. Bladene nyreformede, kantet-tandede,
paa undersiden hviduldede. (Lerbimd).
Pestrod {Petasites). Blomsterskaft og blade som foregaaende, men
flere kurve paa skaftet. Randkronerne korte eller som de
øvi'ige. — P. officinalis skyder meget tidUg om vaaren op et
6—12" hølt skaft med rødlige skjæl og en klase af rødblom-
strede km-ve. Hjerte- eller nyreformede, over 1 fod brede blade.
(Skien, Kristiansand, Bergen etc). — F. frigida forekommer
tilfjelds. 1—3 kvarter hoi. Med brungule blomster. Kurvene
i halvskjerm, med tungeformede randkroner. Bladene triangel-
f ormet hjerteformede, bugtet tligtandede.
Reinfann {Tanacetum vulgare). 1—2 alen høl. Bladene enkelt eller
dobbelt fjærdelte, med talrige, sagtakkede afsnit. Halvkugle-
40
formede blomsterkurve, med meget smaa, guldgiile blomster,
samlede i en tæt halvskjerm. Randkronerne 3-tandede, skive-
kronerne 5-tandede. Sterk, krydret lugt.
Malurt (Artemisia). Sedvanlig en graaagtig eller hvid beklædning.
Sterk, ki-ydret lugt. Meget smaa, rimdagtige blomsterkurve,
samlede i en lang top, med ydcrst smaa, rødlige eller gule
kroner. Eandkronerne hel r åndede. Bladene mangedelte.
1. Egte malurt (.4. Absintlmmi). Graalig selvglinsende af tiltrykte
silkehaar, med sterk lugt og bitter smag. Bladene 2— 3-dobbelt
fjærdelte, med butte, lancetf ormede afsnit. Kurvene halvkugle-
formede, nikkende, med gule ki'oner. (Til det sy dl. Gudbrands-
dalen).
2. Burod-malurt [A. vulgaris). Oftest rødbrun stengel. Dobbelt
fjærdelte blade, med lancetformede, sp id se afsnit, paa over-
fladen grønne, paa underfladen hvid f ilte de. Kurvene eg-
formede, med filte de svøb og brunagtige eller gule blomster.
(Agerrener etc.)
3. Mark-malurt [A. canipestris). Opstigende stengler. 2—3-
dobbelt fjærdelte blade, med tr a ad smale afsnit, glatte eller
noget haarede. Meget smaa, glatte, kugleformede kurve i
ensidige klaser. Brunagtige blomster. (Tørre bakker.
Sydl.). .
Kattefod {Gnaphalium). Smale, helrandede, tiltede blade. Svøb-
bladene mere eller mindre hindeagtige, tørre, ofte farvede.
Fnokken haarformet.
1. Alm. kattefod {G. dioicum). Tvebo. Knapt kvarterhoi. Bla-
dene paa den oprette blomsterstengel jevnbrede, spidsc, paa
de blomsterløse, nedliggende sidestengler spadeformede, paa
underfladen hvidflltede, paa overfladen oftest glatte. Hvide eller
røde blomster. (Tørre bakker.)
2. Skov-kattefod {G. sUvaticum). Stenglen rank, udelt, fodhøi.
Kurvene danner en lang, bladet, aksf ormet klase. Bladene
paa underfladen flltede. Svøbbladene brune i spidsen.
3. Sump-kattefod (G. uliginosmn). Stenglen 1—6 tom. høi, fra
grunden meget grenet. Kurvene smaa, sammenhobede i
spidsen af grenene. Svøbbladene med brungul rand.
Uldurt {Filago montana). Planten hvidfiltet uldhaaret, 1/2—1' høi.
41
Bladene linjeformede eller smalt lancetforniede, tjetsiddende,
helrandede. Kurvene smalt keg-Ieformede, i smaahobe opefter
stenglen o^ g-renene. De ydre svobblade hviduldede. Haar-
f ormet, skjor fnok. (Tørre bakker etc. ostenfjelds).
4. Prestekravegruppen.
Rand bl om st erne tung-eformede, f ru gtb lom st er. Skive-
blo nister ne ror f or mede, tvekjonnede. (Sjelden alle kroner
rerformede).
f Stonirelbladene modsatte Solblom.
tt Stenirelbladene spredte.
I. FruGrtknude med fnok.
A. Randkronerne gule.
a. Svobet oftest i 2 kredse, de indre svob-
blade ligelang-e, de ydre meget smaa .. Svineblom.
b. Svobet med taglagte blade.
1) Kurvene talrige, i en lang top Gul dr is.
2) Kurvene enlige eller faa Al lånt.
B. Randkronerne ikke gule.
a. Randblomsterne i en enkelt rad, strand-
plante Blaa stjerne.
b. Randblomster i flere Rader Bakkestj erne.
n. Frugtknude uden fnok.
A. Skivekronerne gule, randkronerne hvide
eller gule.
a. Blomsterleiet beklædt med agner Gaaseblom.
b. Blomsterleiet uden agner.
1) Bladene hele eller bredfligede Præstekrave.
2) Bladene flerdelte med traadformede
afsnit - Balderbråa.
B. Skivekronerne hvide eller rodlige Ryllik.
Blaastjenie (Asfer TripoUum). En glat, 1—2 fod hoi strandplante
med linje-lancetformede, kjodfulde blade. Kurvene i en
stor halvskjerm, med fiolette randkroner, gule skive-
kroner og tiltrykte, butte svobblade. Haarformet fnok.
Bakkestjerne {Erigcron acris). Indtil 1 fod hoi, liaaret. Omvendt
egformede rodblade, linjeformede stengelblade. Sedvanlig rod-
brun stengel, med en klase i spidsen. Traadformede, korte,
oprette, fiolette randkroner i flere rader og faa, bleg-
gule ski ve kr on er. Haarformet fnok.
Guldris [Solidago Virgaurea). Stiv opret, 1—3 fod hoi, næsten
glat. Bladene lancetforniede, de nedre sagtakkede. De talrige,
guid gule kurve sidder i en lang, smal top. Henved 10 tungo-
formede randkroner. Haarformet fnok. (Bakker og skove).
42
Allant {Inula salicina). Baacle de talrige randkroner og skivekro-
nerne er gule. Støvdragerne har haarf ormede tilhængsler ved
grunden. 1 -IV2 fod hoi, næsten glat. Bladene lancetformede,
omfattende, svagtandede, bueformet udstaaende. Kurvene enlige
eller faa i spidsen, over 1 tomme i gjennemsnit. (Eng-
baklcer).
Ryllik [AcMllea). Sm a a kurve i en halvskjerm, med faa,
hvi de eller rodlige randkroner, med en kort, run da gt i g
krave. Svohet egf ormet, med taglagte, skjælformede svoh-
blade. Frugterne fladtrykte, uden fnok.
1. Alm. ryllik {A.Millefolmm). Bladene 2— 3-dobbelt fjærdelte,
i omrids lancetformede. Blomsterkurvene i en tæt halvskjerm.
Hvide eller rodl. blomster. (Tørre steder). -
2. Nyse-ryllik {A. Ptarmica). Bladene hele, næsten je\Tibrede,
skarpt sagtakkede, glatte. Hvide randblomster. (Fugt. steder).
ijraaseblom {Antliemis). Flerdobbelt fjærdelte blade, med smale
flige. Kurvene i enden af grenene. Med gule skiveblom-
ster og talrige, hvide eller gule randblomster. Blom-
sterleiet beklædt med agner.
1. Aker-g-aasel)lom [A. arvensis). Bladene flnnede, smaabladene
enkelt eller dobbelt fjærfligede, med indskaarne flige. Blom-
sterleiet keglef ormet, med lancetformede agner. Eand-
kr on erne hvide. (Agerrener. Sy dl.)
2. Gul gaaseblom {A. tinctoria). Saavel rand- som skivekronerne
gule. (Tørre bakker, langs jernbaner osv.).
Balderbråa (Mafricaria). Svøb med uhgelange, taglagte, i randen
hindeagtige blade. Har stor lighed i ydre henseende med
foregaaende og efterfølgende slegt. Fra hin udmerker den sig
ved mangelen a f agner, fra denne ved sine 2— 3-dobbelt
fjærdelte blade med traadformede afsnit. Randkronerne
hvide.
1. Kamille-balderbraa {M. Chamomilla). Smaa kurve, med hvid-
kantede svøbblade. De hvide randkroner tilsidst til-
bagebøiede, hvorved de gule skivekroner bliver meget frem-
staaende. Blom ste r leiet bliver ved modningen kegledannet
og hult. Sterk, krydret lu gt. (Torre, dyrkede st. Sy dl.).
2. Alm. balderbråa [M. inodora). Opret, 1—2' høl. Næsten halv-
43
skjermformet samlede kurve, som er sterre end hos foreg-aa-
ende. Oftest morkkantede svobblade. Blomsterleiet hvælvet,
ikke hult. De hvide randkroner udstaaende. Svajr eller
ingen lug-t. (Dyrkede steder). — En afart (straiid-b.) med
udstrakte stengler og kjodfulde blade. med kortere, undertiden
njesten atlange afsnit, er almindelig paa havstrande.
Prestekrave (Chryscmthemum). Svøb som foregaaende. Blomster-
leiet uden agner, hvælvet, ikke hult. Bladene hele eller
bredfligede.
1. Hvid prestekrave {C. Leuchanthemmn). Stenglen 1 — 1^,2' hoi,
næston ugrenet, med store [VH" i gjennemsnit), enlige kurve
i spidsen. Skiven gul, med lange, hvide, udstaaende
randkroner. De nedre blade er stilkede, omvendt egfor-
niede, rundtakkede, de øvre halvomf attende, laneetformede,
ved grunden tligede. (Tørre steder).
2. Gul prestekrave (C. segetum). Alle kroner gule. (Ågre etc).
Solblom {Arnica montana). 1—2 fod hoi, kjertelhaaret stengel.
Talrige, hel r åndede, ovale rodblade, faa modsatte stengel-
blade. Faa, 2^2" brede kurve, med or ange farve de kroner.
Svøbbladene lige lange. Blomsterleiet ru af korte haar. (Bakker
og enge).
♦Sviiieblom (Senecio). Kurvene smaa, valseformede, med gule
blomster. Randkronerne smaa eller manglende. Svøbbladene
i spidsen sorte eller brune, i 2 ki-edse, den nederste bestaar af
meget smaa blade. Fnokken haarformet. (Bladene fjærdelte,
fjærlappede eller tinnede).
1. Aker-sviiiel)lom (S. vulgaris). 1/2— Ifodhøi, med fjærdelte eller
lappede blade. Kurvene smaa, egvalseformede. hulende. Kro-
nerne alle rorformede. De ydre svobblade 8-12, i spid-
sen sorte, smaa, bredere ved grunden. (Især ved beboede
steder).
2. Skog-sviiieblom (S. silvaficus). Omtrent fodhoi, bladene melleni-
brudt fjærdelte. Kurvenes ydre svobblade 3—5, meget korte
og traadformede, grønne i spidsen. Randkronerne tungefor-
mede, meget smaa og tilbagerullede. (Ikke alm., sydl. — vestl.,
grusede steder, skovenge).
3. Klæbrig svineblom {S. riscosus). 1/2— 2' hoi, kjertelhaaret, sterkt
44
lugtende. Bladene fjærfligede eller delte. Svobet kjertel-
h a ar et. De indre svebblade i spidsen sorte, de ydre faa, halv
saa lange som de indre. Randkronerne tungeformede, tilbage-
rullede, ikke store. (Beboede steder, sydligste).
4. Eug-svineblom {S. Jacohæa). ^lå—2' hei. De nedre hlade
lyreformet delte eller finnede, stilkede, de ovre fjær-
delte eller finnede med omfattende, delte erer ved grunden.
Kurvene ganske store, i en ttetblomstret halvskjerm, med store,
tungeformede, udstaaende randkroner. Svobet klokke-
f ormet, de ydre svobblade kun 1—2, meget korte. (Især
langs kysten).
33. Iilokkefamilieii {CamjKmitlaceæ).
Kloli^e (CampcmiUa). Udelte blade. 5-deltbæger, 5-lappede, klokke-
formede, blaa, store kroner i klase eller hoved eller enlige. 5
stovdragere. 1 stovvei med 3—5 ar. Undersædig, 3-runimet
kapsel, som springer op ved huller paa siden.
1. Smaa-klokke {C. rohmdifolia). Spæd, noget opstigende, 1/2 —
IV2 fod hoi stengel. Ro.dbladene langstilkede, nyreformede
— hjerte-egformede, rundtakkede, snart visnende. Stengelbla-
dene je\Tibrede. Ki-onerne lyseblaa, nikkende, langt mindre
end hos de oviige arter. Kapslen glat. (Enge).
2. Smalbladet klokke [C.persicifolia). Stenglen 2—3' hei, opret,
glat. Bladene glatte, næsten læderagtige. Rodbladene tunge-
formede, elliptiske eller lancetf. Stengelbladene næsten linjef.
Blomsterne enlige eller i en faablomstret klase. Klokkerne
meget vide, l\i" lange med brede lapper. Arrene a f grif-
lens længde. Underbægeret sedvanlig stivhaaret. (Krat,*
skovenge. Sydvestl.).
3. Stor-klokke {C. lafifolia). Stenglen 2—5' hei, butkantet, næsten
glat. Bladene korthaarede. De nedre bredt egformede
eller hjertef ormede, grovt dobbelt sagtakkede, kortstilkede.
De evi'e smalere, omtr. siddende. Klold^erne 11/2—2" lange, blaa
eller hvide, i begyndelsen næsten op r ette, med eg-lancetfor-
mede, tilspidsede flige, i de everste bladhjerner. Bægerfligene
udstaaende. Underbægeret glat. (Fugt. steder, krat).
4. Ensidig klokke (C.rapunculoides). StenglenV2— 1^/2' hei, gjerne
redlig, butkantet. Bladene uregelmæssig takkede, haarede, de
45
nederste stilkede, eg-hjerteformede, de overste siddende,
lancetformede. Blonisterne nikkende, i en ensidig klase,
med tommelang-e, tragtformede, blaa kroner. Bægerttigenc
smale, tilbageb oiede. (Dyrkede steder, sydlige).
5. Neslebladet klokke {C. Trachdium). Stenglen2-3', skai-pkan-
tet, stivhaaret. Bladene grovt dobbelt sagtakkede, korthaarede.
De nedi*e stilkede, hjerte formede, de ovre omtr. siddende,
eg-lancetformede. Blomsterne paa 1— 3-blonistrede stilke
i bladhjornerne, dannende klaser. Kronen 1V4" lang. Bæger-
fligene oprette. Underbægeret stivhaaret. (Krat, skovenge.
Sydostl.).
6. Hovedblomstret klokke (C. Cervicaria. Stenglen 1—3' hoi, kan-
tet, stivhaaret. Bladene lancetformede, paa begge sider
ruhaarede. Blomsterne stivhaarede, i hoveder i toppen og i
de overste bladhjorner. Ki-oneme ^t" lange. (Torre steder
mellem krat. Sjelden, sydl.).
Blaa-munke {Jasione montana). Talrige, kortstilkede, blaa blomster
i en halvkugleformet, senere forlænget blomsterstand, omgivet
af et mangebladet, takket svob, hvorved den faar en ydre lig-
hed med flere kurvblomsti-ede, fra hvilke den let adskilles ved
sine stjerneformet ndbredte stovknapper. Ivi'onen delt til grun-
den i 5 linjeformede flige. Stenglen fodhoi, oventil bladlos.
Bladene linjeformet aflange. (Torre bakker, sydligste).
34. Loheliaceæ
Botnegræs [Lohelia Dortmanna). Vandplante med ugrenet, bladlos
stengel, linjeformede, indvendig topibede blade under våndet og
en klase af hængende, lyseblaa blomster over våndet. Bæge-
geret 5-delt, kronen læbedannet, med oventil klovet ror og
5-fliget krave. 5 stovdragere, 1 griffel.
35. Krans bladede (SfeUafæ).
Stenglerne oftest 4-kante(le, svage, med kransstil-
lede blade og modsatte grene. Smaa ovevsædige blom-
ster med 4-delt krone og bæger. 4 stovdragere. '2 un-
dertiden sammenvoksede griller. Frugten spalter sig i
2 nødder.
46
Maure eller fe^re (Galium). Smaa, hjulf ormede, hvi de, sjelden
gule kroner, 3— 4-delte, iiden tydelige ror. Ofte noget klatrende
stengler.
1. Hvid-maure (G. boreale). Stenglen opredt, fodhøi, ru. Bla-
dene 4 ulige store i krans, 3-, sj. 5-nervede, lancetformede,
butte. Blomsterne i en aflang, rigtblomstret top. Frugterne
haarede. (Bakker etc).
2. Myr-maure (G. palustre). Stenglen svag, glat eller lidt ru i
kanterne. Bladene oftest 4, ulige store (sjelden 5 eller 6)
i krans, butte, lancetformede eller omvendt egformede. Blom-
ster i halvskjermf ormet top. Frugten glat. Bliver sort ved
terring.
3. Sump-maiire {G. uliginosum). Ligner foregaaende, men har
finere og mere ru stengel, omtrent 6 smale og braadspid-
sede bla de i kransen. Blomsterne i sammensatte, gjentagen
3-delte hal vskj erme, tilsammen dannende en top. Frugterne
prikkede.
4. Giilcl-maiire {G. vemm). Stenglen opret, trind med 4 ribber,
dunhaaret. Bladene 6—12 i krans, smalt linjeformede, med til-
bagerullet rand. Gule blomster i tæt top. (Tørre steder).
5. Kleiig-e-inaure (G. Aparine). 1—3 fod lang, svag, klatrende
og vedhængende ved hjælp af smaa tagger paa stengel-
kanterne og de braadspidsede blade. Disse sidder 6—9 i krans.
Frugterne beklædte med hagekrummede børster. „Riddar-
b eksel". (Dyrkede steder og strandkanter).
Sjeldnere arter er: G. saxatile. Jevne, glatte stengler,
ved grunden udsendende golde, nedliggende grene. Bladkran-
sene nedentil 4-bladede, oventil 6-bladede. Bladene
omvendt egformede — lancetf. , braadspidsede, i randen
rue. (Mellem lyngen, vestkysten). — G. trifidimi med 3-klø-
vede kroner og 4 butte blade i krans (vaade steder). — G.
Mollugo med 1 — 3 fod høi, slank, glat stengel og 8 aflange
eller lancetformede blade, forsynede med kort od, i krans. Glat
frugt. (Sydl.).
yske [Asperula odorafa). Stenglen V2— 1 fod hoi, med 6— 8-bladede
ki^anse. Blomsterne i en gjentagen 3-delt halvskjerm. Kronerne
hvide, rørformet klokkeformede, bliver ved tørring sorte. Frug-
ten besat med hageborster. Vellugtende efter tørring. (Skyg-
gefulde lunde og stenm^er).
36. Kaprifoliumfamilioii (Lonirereæ).
Buske med modsatte blade. Bæg-eret 5-kløvet, kro-
nen 5-delt, regelmæssig eller 2-læbet. 5 stovdragere.
Frugten undersædig, bæragtig.
Hyld (Sanihucus nicjra). Busk cl lor lidet træ med stor, svampet
marv. Bladene iili^^etinnede, med 5—7 ovale— elliptiske,
sag-takkedo smaablade. De hvide blomster i kvaste, samlede
i en nedentil 5-g-renet skjerm. Bærene sorte. Bladene har en
"sterk, ubehagelig-, blomsterne en vammelsod liigt. (Forvildet
og plantet».
En anden art med gule blomster i en egformet klase og
røde bær {S. racemosa) tindes plantet og enkelte steder for-
vildet.
Krossve<l {Vihnrnum Ojmlus). Middelshøi, opret busk med lysegraa
bark og 3— 5-lappede, indskaaret tandede blade. Blomsterne
i en halvskjermf ormet kvast, de ydre store, uregelmæssige,
hjulformede, snehvide, golde. De indre smaa, klokkeformede,
gulhvide. Bæret rodt, med 1 fladt fro. („Benved^ I haver
dyrkes en afart, „sncboldtræ'', med lutter golde og store
blomster).
Kaprifolium {Lonieera). Uregelmæssige, næsten 2-læbede kroner
den owe læbe 4-lappct. Griflen traadformet med kugleformet
ar. Hele blade.
1. Ledved (X. Xylosteum). Middelsstor, opret busk med lysegraa
bark, dunhaarede, ovale blade og blomsterstilke i bladhjor-
nerne, hver med to blomster, der nedentil vokser
sammen. Ki-onenie 4 — 5" lange, gulhvide, dunede. Bærene
morkrode, af en erts storrelse, parvis sammenvoksede. Til
sydlige Gudbrandsdalen).
2. Vedvendel L. Periclymenum). SljTigende busk, naar ofte en
betydehg hoide. Bladene elliptiske. Blomsterne i et stilket
hoved. Kronerne næsten 2" lange, kelleformede, med langt
ror," lysegule, udvendig rodlige, vellugtende. Rode bær. Krat
og klipper især ivær havet. Sjeldnere. Til Romsdalen .
Den i haver under navn af .kaprifolium"" dyrkede art
skiller sig derved, at de everste blade er sammenvoksede ved
grunden.
48
fiiiinæa l)orealis. Lid en skovplante, med langstrakt krybende,
traadformet stengel. Smaa, rundagtige, modsatte blade. Op-
rette blomsterstilke med sedvanlig 2 smaa, hængende blomster.
Kronerne klokkeformede, hvide, indvendig rødlige. 14 klasse.
(Barskove).
37. Oljefamilien (Oleaceæ).
Trær eller buske med modsatte blade. Blomsterne
imdersædige, 4-fliget bæger og krone. 2 støvdragere.
(Askens blomster er nøgne) 2-rummet frugtknude.
Ask [Fraxinus excelcior). Heit træ; knudrede grene med store,
halvrunde bladar ; uligefinnede blade med 3—6 par eg-lancet-
formede, sagtakkede smaablade. Blomsterne, som udvikles far
bladene, sidder i grenede klasser, er nogne og snart tvekjønnede,
snart enkjønnede (bestaaende blot af 2 støvdragere eller af 1
frugtknude). Vingefrugterne jevnbredt aflange paa slappe stilke.
(Til Romsdalen).
Syrin iSyringa vulgaris). Plantet busk, med hjertef ormede, hel-
randede, glatte blade. Fiol. eller hvide blomster i en pyramide-
formet top. Torummet kapsel.
38. Soterodfamilien (Gentianeæ).
Urter med modsatte blade, af en bitter smag. Blom-
sterne undersædige, 4 — 5-delt bæger og krone med samme
antal støvdragere. Vedvarende bæger. 1 gritfel med
^-lappet ar. En toklai)pet kapselfrugt.
Soterod eller entian {Gentiana). Modsatte, helrandede blade. 4^5-
kløvet bæger. Tragtformet eller fladkravet, 4— 5-lappet krone.
Griflen meget kort eller manglende.
1. Skjær-sote {G. purpurea). Fodhei, med store, tragtformede,
udvendig gulagtige, indvendig purpur fa r vede blomster,
samlede i toppen og i bladhjørnerne. Bladene ovalt lancet-
formede. Kronerne 5— 6-kløvede. (Findes kun paa Norges syd-
vestlige fjelde).
2. Smal-søte [G. Pneimioyianthe), Stonglen i 2— 1 fod hoi, udelt.
49
Bladene 1 inj cf ormede med tilba^eruUet rand. Bægeret 5-fli^et.
Kronen stor, tragrtf ormet , 5-tandet, smuk blaa, med 5
gronne striber udvendig-. (Enj^e og udmark. Sydl.).
3. Sne-Mote (G. nivalis). 1—6" hei fjeldplante med oprette grene
og smukt blaa, sjelden hvide, blomster i enden af stenglen og
grenene. Bfegeret med 5-kantet ror, delt omtr. til midten i 5
linje-lancetformede, spidse tlige. Kronen 5-fliget, med eg-lancetf.
butte flige, I2— 3/4" lang.
4. Smaa-sote {G. tenella). 1—6" hei fjeldplante med op sti-
gende grene endende i lange, fine blomsterstilke med lyseblaa,
indtil 1/2" lange i svelget fryndsede kroner. Bægeret
delt næsten til grunden i 4—5 noget uligedannode afsnit, som
er ovale, butte, kortere end kronreret. Kronen 4— 5-fliget
med oval-lancetf. flige.
5. Mark-sote ((?. campestris). 1/2"— 1' hej med oprette grene og
eg-tancetformede blade. Bægeret 4-delt næsten til grunden, de
to ydre flige meget sterre og bredere end de indre.
Ki"onen 4-fliget, merk floletblaa, sj. hvid, dens svelg besat med
frynser, indtil over 1" lang. (Den almindeligste art. Enge og
udmark). ^Stynggræs".
6. Eng-sote {G. Aynarella). Ligner meget forrige art, men er sed-
vanlig slankere og mindre grenet og udmerker sig især ved et
næsten regelmæssig 5- (eller 4) fliget bæger medlinje-
f ormede flige og en 5-tandet, mindre krone. Frynset svelg.
(Sidlændte enge).
Tusiudgylden [Erythræa). Smaa vekster, med rede blomster, mod-
satte, hele blade, 5-fliget bæger, 5-delt krone med langt rer og
flad krave. Stevdr. fæstede ved svelget. Griflen temmelig
lang.
1. Smalbladet t. [E. litoralis). Fra roden udgaar en eller flere,
3—8 tommer heie, but 4-kantede, oventil gafteldelte stengler.
Bladene lancetformet jevn bre de, Blomsterstilkene meget
korte. Bægeret næsten af kronrerets længde. Hav-
strande. Kristiania, Holmestrand etc.}.
2. Liden t. E. pulchella). Stenglen ofte neppe 1 tomme hei,
skarpt 4-kantet, enkelt og enblomstret eller fra grunden af
gjentagen gafteldelt og flerblomstret. Blomsterstilkene næsten
4
50
af bægerets læng-de. Bæg-eret kortere end kronrorct.
Bladene egformede. (Havstrande, Sydl.).
Bukkeblad [Menyantlies trifoliata). Vandplante med 3-kol)lede, lang-
stilkede blade og blomsterne i en klase, med smnkke, tragtfor-
mede, rodlighvide, 5-fligede, indvendig frynsot-skjeggede kroner.
39. Læbeblomstrede (Lahiatce).
Firkantet stengel, modsatte blade. Blomsterne sam-
menliobede i bladhjørnenie, ofte saa talrige, at de danner
kranse, som undertiden flyder sammen i et aks. Bægeret
5 tandet, oftest 2-læbet. Kronen sedvanlig 2-læbet (hos
mynte næsten regelmæssig 4-fliget), med 2-delt eller
udelt overlæbe og 3-fliget underlæbe. 2 længere og 2
kortere støvdragere. Frugtknuden 4-rummet, spalter sig
ved modningen i 4 smaanødder, omgivne af det vedva-
rende bæger. 1 griffel. Sedvanlig en krydret lugt.
a. Kronen næsten regelmæssig 4-fliget.
Mynte (Mentha). Blomsterne i kranse. Kronen tragtformet, den
ene flig ndrandet. Støvd ragerne nsesten ligelange, adskilte.
Aker-mynte \M. arvensis). Opstigende stengel. Egformede, stil-
kede blade. Klokkeformet bæger. Redblaa blomster. Adskilte
blomsterkranse. (Fugtige steder).
Kiourt {Lycojjus Europæus). Kun 2 st ov drag ere. 1/2— 3 fod
hei, opret, haaret. Bladene aflange, fjærlappede. Blomsterne
smaa, i tætte, fjerne kranse. Bægeret 5-tandet med braadspid-
sede tænder. Kronen hvid med rodprikket svelg, uregelmæssig
4-lappet, (Fugtige steder og strande nær kysten).
b. Kronens læbernæstenflade. Stdvdragerne staaende ud fra hverandre.
Merian {Origanum vidgare). Lyserede blomster i smaa aks, forenede
til en gjentagen 3-grenet, halvskjermf ormet blomster-
stand, med ovale, morkfiolette dækblade. Bægeret 5-
tandet, tillukket med haar. Kronens overlæbe 2-lappet, under-
læben næsten regelmæssig 3-klevet. 1 — 1'/2 fod hei, ofte redlig
stengel. Egformede blade. (Ki-at, engbakker).
51
Yild timian (Thytnus Chamædri/s . Liclon, opstiffondo, risagtig vekst,
med lyserode blomster i hovedlig-nende aks. Bægeret
2-læbet, dets overlæbc regel nia^ssig 3-lappet, dets imderlæbe
2-delt. Ki'onons overlæbo kort, ret og ud randet, underlæben
3-fliget, med hele flige. Stenglen haaret langs kanterne. Bladene
elliptiske, butte, kortstllkede, paa overfladen utydelig nervede.
iTorre bakker. Ikke almindeligi.
Bakkoniynte (Calmnintha Acmos). Blomsterne kransstillede, omtrent
6 i kransen, blaattolctte. Bægerroret krumt, nedenfor midten
opblæst. Stevknappenie steder sammen under kronens over-
læbe. Forovrigt er bæger og krone som foregaaende. Stenglen
sedvanlig opret, haaret. Bladene egformede eller ovale, fjernt
sagtakkede. (Torre stedert.
Kransborste [CUnnpodium vidgare. En opret, 1 — 1^2 fod hoi, langt
og tæt haaret vekst, med merkerode blomster i nogle
faa, kugleformede, mangeblomstrede kranse i de ovre
bladhjorner, med talrige, bersteformede, langhaarede
dækblade. Bægerroret krumt, dets overlæbo 3-fligot, under-
læben 2-delt, med linjef ormede, sylspidsede afsnit. Bladene eg-
formede, fjernt takkede. iTorre bakker mellem krat).
c. Støvdragerne paralleie, under overlæben. Bægeret fladt
tilsluttet.
^\i']ii\MY&.^^v [Scutellariagallericulata). Fodhoi, opret, grenet strand -
vekst, med smukke, lyseblaa, lange, ensidige, parvis
sidden de blomster i de evre bladhjerner. Bægerets læber
hele, afrundede, med en skjoldformet pukkel paa den everste.
Kronens overlæbe 3-klovet, imderlæben hel, bladene lancet-
forraede, ved grunden hjerteformede, svagt takkede. Fugt.
steder .
Pruuelle \Pninella vulyaris). Kvarterhei, noget haaret vekst, med
blaa eller hvide blomster i et endestillet, aflangt
hoved med nyreformede dækblade. Bægerets over-
læbe bred, 3-tandet, dets underlæbe 2-lappet. Stevtraadene i
spidsen tokloMie, med knap paa den ene flig. Bladene stil-
kede, aflangt egformede, ved grunden sedvanUg tandede. lUd-
mark .
d. Stovdragerne paralleie, de mellemste længst. Bægerøt ikke
fladtrykt.
Dragehoved Dracocephahun Ruyschianum\. Omtrent 1 fod hei.
Smalt lancetformede, heli-andedo blade ogtommelange, fio-
4*
59
lette blomster i et kort aks, med egformede dækblade.
Mellemfligen af bægerets overlæbe er bredest. Kronens over-
læbe er 3-lappet, moUemlappen længst. (Terre steder meUem
krat. Sydl.).
Korsknap [Glechoma hederacea). Krybende stengel, med oprette,
blomsterbærende grene. Bladene nyreformet kredsrunde,
rundtakkede, med en haarkrans ved grmiden af den lange
stilk. Kronen blaa eller flolet med mørkere og lysere pletter
i svelget, underlæbens midtflig omvendt hjerteformet. Stev-
knapperne danner sedvanlig tydelige kors. Blomstrer om vaaren.
(Enge, ved gjerder).
e. Støvdragerne parallele, de yderste længst. Bægeret næsten
regelmæssig 5-fliget eller 5-tandet.
Lerehale [Leonurus cardiaca). En stivt opret, 1—2 alen hei, oftest
sterkt grenet vekst, med hjertef ormede, 5-fligede rodblade, kile-
f ormede, 3-fligede stengelbade og blomsterkranse i de
overste bladhjerner, dannende lange aks, med hvide,
indvendig redprikkede blomster. Bægeret er 5-tandet,
med stikkende tænder. Kronen udvendig sterkt hvidflltet.
Overlæben er hel, smal. (Beboede steder).
iSyinerod (Stachys). Vekster med ubehagelig lugt. Eode blomster^
hvis kranse danner et noget smaabladet aks. Bægeret 5-kantet.
Kronens underlæbe 3-lappet, mellemlappen omvendt hjerteformet
eller egformet. Støvknapperne glatte.
1. Sko^-SYinerod {S. silvatica). 2—3 fod høi, opret, mørkegrøn,
langhaaret med ubehageUg lugt. Bladene langstilkede, hjerte-
.formedo, grovt takkede. Kortstilkede, merk brunrøde
blomster med hvide aarer paa underlæben og kjertelhaaret
overlæbe i et endestillet, smalt aks med adskilte, 4— 6-blomstrede
kranse. Krom^øret længere end bægeret.
■2. Aker-SYiii^rod {S. palustris\ Stenglen opret. 1—2 fod høi,
stivhaaret. Bladene lancetformede med hjerteformet
grund, blødhaarede, takkede, de øvi^e siddende. Blomster-
kransene 6— 10-blomstrede, i de øverste bladhj ørner, dannende
et sammentrængt aks. Kronen lyserød med hvide aarer paa
underlæben. Kronroret længere end bægeret. (Ugræs).
Tvetand (Lamium). Blomsterkransene adskilte eller samlede, ingen
eller borsteformede dækblade. Mellemfligen af kronens under-
53
læbe er stor, omvendt hjertef ormet eller egformet med meget
smal grund. Sidefligene smaa, tandformede.
1. Doviiesle-tvetaiid {L. album). \—1^2 fod hei, haaret, med eg-
hjorteformede, tilspidsede, grovt sagtakkede blade.
Blomsterkransene i de ovre bladhjerner, 8— 12-blonistrede, ikke
nærstaacmde. Hvi de blomster. Kronroret krumt, med en
haarkrans indvendig, overlæben stor, lodden. (Beboede steder).
2. Rod tvetand {L. purpureum). Kvarterhoi eller mere. Bladene
hjertef ormede, butte, næsten rundtakkede, stilkede, haa-
rede. Blomsterki-ansene nærstaaende. Kronen rose nr ed, med
krumt rer og en indvendig haarkrans. Bægertændeme
omtrent af bægerrerets længde. Den har en ubehagelig
lu gt. (Dyrkede steder).
8. Mellem-tvetaud {L. intermedimn). Bladene nyreformede,
grovt rundtakkede eller lappede, haarede. Bægeret bled-
haaret, dets tænder udstaaende, længere end reret. Kronen
smukt rod, indvendig dunhaaret, kro nr er et r et, ind-
vendig n egent, længere end bægertændeme. (Ugræsiagre
og haver).
4. Liden tvetand {L. amplexicaule). Stenglerne 1/2— 1' heie. Bla-
dene nyreformede, de nedre stilkede, de evre omfattende
og 3— 5-lappede. Kransene adskilte. Kronen smuk merk ered,
reret ret, sedvanlig meget længere end bægeret,
uden haarkrans. Bægeret graaloddent, dets tænder af rorets
længde, ikke udstaaende. (Terre, dyrkede steder).
Daae (Galeopsis\ Underlæbens midtflig udrandet eller 2-klevet,
ved grunden paa begge sider med en hul tand.
Dækbladene linjeformede, tilligemed bægerets tænder toni-
spidsede.
1. Hvas-daae (G. Tetrahit). Stenglen il2-3 fod hei, stivhaaret,
med sterkt opsvulmede led. Bladene egformede, sagtakkede.
De e\Te blomsterkranse sammentr.ængte. Kronen rodlig, paa
dyi'kede steder bleggul, dens rer omtrent saa langt som bægeret.
(Berg, dyrkede steder).
2. (iul-daae {G. versicolor). Ligner foregaaende, men er sterre og
kjendelig ved sine omtrent 1" lange, svovlgule kroner,
hvis rer er 2—3 gange saa lange som bægeret, med bred, hvæl-
54
vet overlæbe, underlæbens midtflig fiolet. (Dyrkede
steder).
3. Dun-daae {G. Ladanum). Stenglen 1/2— 11/2 fod høi, dunhaa-
ret, oventil kjertelhaaret, med jevntykke led. Bladene
lancetf ormede eller egformede, fint haarede, sagtakkede. Blom-
sterkransene adskilte. Kikenerne rosenrøde, med en hvid eller
gulagtig, redstribet plet ved grunden af nnderlæben, reret
omtrent dobbelt saa langt som bægeret. (Dyrkede steder).
f. Kronens overlæbe umerkelig eller Ilden og udrandet.
Jonsokkoll {Ajuga pyraniidalis). En kvarterhøi, uldhaaret, pyra-
mideformet vekst, idet de 4-radet stillede blade bliver mindre
opad. De blaa blomster 1—3 sammen i bladhjørnerne, meget
kortere end bladene. Støvtraade og griffel længere end over-
læben. (Enge og udmark).
40. Rubladede {Asperifoliæ).
Oftest stivt ruhaarede urter, med spredte, hele
blade. Blomsterne i ensidige, før modningen sneglehus-
formet indrullede, ofte gaffeldelte klaser eller aks. Bæ-
geret 5-delt, vedvarende. Kronen sedvanlig med 5-delt
og regelmæssig krave og ofte forsynet med en krans af
skjæl i svelget. 5 stovdragere. Frugten som hos de
læbeblomstrede.
a Kronens svelg uden skjæl.
81aiigehoved {Echium vulgare). Opret, alenhøi stengel, besat dels
med lange, hvide haar, dels med korte dunhaar. Linje-lancet-
formede blade. En meget lang, rigtblomstret top, dan-
net af talrige klaser. Kronen temmelig stor, først rødlig, se-
nere smuk blaa, n regelmæssig 5-lappet, tragtformet,
haaret. Ulige lange, udskydende støvdragere. (Torre bakker.
Sydl.).
Stenfro {Lithospermum). Noget rue vekster, med lancetf ormede
blade, næsten 5-delt bæger, tragtformet krone, benhaarde smaa-
frugter.
1. Læge-stenfrø {L. officinalé). Smaanødderne jevne, glin-
sende, hvide. Kronerne smaa, gulhvide, længere end bæ-
55
geret. Bladene lancetformedo, tiltrykt haarede, fjær ner-
ve de. Roden brunrod. 2—3 fod hei, stivt opret. (Terre bak-
kor mellem krat. Sjelden).
2. Aker-steiifro (L. arvense. Smaanedderne rynket ujevne,
raorkegraa. Kronerne hvide, noget større end foregaaende,
men ubetydelig hengere end bægeret, med morkfarvet rer.
Bladene smalt lancetformede, med noget udstaaende haar og
ubetydelige sidenerver. Roden udvendig rød. 1 fod høi, opret.
Ostersurt i Sfenhammaria marifima). Nedliggende, meget grenet,
glat, blaagraa strandvekst, med brede, kjedfulde blade
og lyseblaa blomster i halvskjermlignende kvaste. Bæger og
krone som foregaaende. Smaanødderne med tjiid, hindeagtig
skal.
b. Kronens svelg forsynet med skjæl.
Yalurt {Symphytum officinale). Kronen rørformet klokkedannet
med 5-tandet krave og 5 spidse, kegleformet sammenstødende
skjæl i svelget. Smaafrugteme glatte. 1—2' høi, stivhaaret,
robust, noget vinget af de nedløbende, bredt lancet-
formede blade. Blomsterne fioletrede eller hvidgule.
(Sjelden. Vestlige. Dyrkede steder).
Hundetunge {Cynoglossum officinale). Kronen tragtformet, med en
svelgkrans af livælvedo knuder. Smaafrugteme fladtrykte, pig-
gede paa hele overtladen. Omtrent alenhøi, oventil gr a at
fløielshaaret vekst, med bredt lancetformede, noget bøl-
gede, tiltrykt graaflltede blade og brunrøde, senere fio-
lette blomster, samlede i enden af stengel og grene til en top.
(Tørre bakker. Sydl.).
Pi^fro (Echinospennum). Noget stive og stivhaarede vekster. Ki'0-
nen som foregaaende, svelget næsten lukket af skjæl. Smaa-
frugteme 3-kantede med pigge i rader paa kanteme. Blaa
blomster.
1. Toradet pigfro E. Lappula\ Blomsterstilkene efter afblomst-
ringen ganske korte, oprette. 2 rader pigge paa kanterne
af smaanødderne. Bladene lancetformede, randhaarede. (Tørre
steder ved byer).
2. Enradet pigfro {E. deflexum . Blomsterstilkene efter afblomst-
ringen nedbøiede, de nedre med dækblade. En enkelt rad
pigge paa smaanødderne. I urer, især i fjeldtrakter. Sjelden .
56 '
Forgleimuig-ei (Myosotis). Smaa, himmelblaa, tladkravede eller
trag-tformede kroner, med 5 vortef ormede, giilagtige skjæl, som
lukker for røret. Smaafrugternc fladtrykte og glatte. Bladen©
lancetformede.
1. Myr-forg-lemmig-ei (Jf. palustris). Krybende rodstok ; kantede,,
sedvanlig oventil grenede stengler. Bægeret af samme længde.
eller oftest noget kortere end blonisterstilkene, med tiltrykte,.
rette ha ar, ved modningen aabent 5-tandet. Kronen
fladkravet, 3—4 lin. bred. Griflen af bægerets længde.
(Fugtige steder; sy dl.; sj.).
2. 31. litifjiulaia. Stenglen nedentil sedvanlig grenet og trind.
Bladene butte, Bægeret meget kortere end blomsterstilken,,
medtilt rykte, rette haar, ved modningen aabent, dybt
5-fliget. Kronen fladkravet, mindre end foregaaende.
Griflen neppe halv saa lang som bægeret. (Vaade steder, alm.).
3. Skov-for^lemmigei {M. silvatical Bladene blodhaarede, lyse
granne. Bægeret nogot kortare end blomsterstilkene, nedentil
med udstaaende, krogede haar, ved modningen aabent,,
delt til nedenfor midten i linje-lancetf. flige. Kronen flad-
kravet, stor, videre end bægeret. Griflen over halvt,
saa lang som bægeret. (Skovlier, tilfjelds).
4. Mark-forglemmig-ei (M. arvensis). Hulk ravede, meget min-
dre kroner, ubetydelig bredere end det med krogede, ud-
staaende haar beklædte bæger, som under frugtmodningen
er egformet, tillukket og meget kortere end stilken. Kronroret
kortere end bægeret. Griflen flere gange kortere end bæ-
geret. Hele planten graaagtig af den tætte haarklædning.
(Enge og tørre bakker).
2 smaa arter med hulkravede kroner forekommer paa tørre
bakker, nemlig: Bakke-f. (M.hisjnda). 3—6 tommer høi, spæd>
med meget smaa, i begyndelsen rødagtige blomster. Egrundt,
aabent, kroghaaret bæger paa opadbøiede blomsterstilke af bæ-
gerets længde. — Lideii f. [M sfr ida). 2 — 4 tommer høi, med
grene, som er blomsterbærende helt nedenfra, ofte med blade
ved de nederste blomster. Bægeret eg-lancetformet, opret^
tilsluttet, krog-haaret, næsten ustilket.
Oksetung-e {Anchusa officinalis). Tragtformet, hulkravet krone med
ret rør. Svelgkrans af hvælvede knuder. Smaafrugterne kan-
tede, glatte, ved grunden udhulede. Sti vha ar et ru, 1/2— 1
alen høi vekst, med lancetformede blade og først rødlige, se-
57
nere morkt fioletblaa blomster i parvise klaser. (Terro
enge ete.).
Krumhals {Lycopsis arvensis). Kronrorot krumt. Kraven nogot
iiregelmæssig. Fodhai, opret, meget hvashaaret agervekst,
med lancetformede, bugtede blade og himmelblaa blomster.
Gaasefod {Asperugo procimibens). Bægeret efter afblomstringen me-
get stort, 2-delt, takket og fladtrykt om frugton, lignende
en gaasefod. Nedliggende, med ofte flere f od langt udbredte
grene, eller klatrende ved hjælp af nedad vend te bor st er
paa den kantede, gaffeldelte stengel. Blomster med meget
smaa, morkfiolette, næsten tragtf. kroner i blad-
hj or ner ne. (Gjerder, ågre).
41. Tindelfamilien {Convolvulaceæ).
Vindel (Convolvulus). Mod solen sljmgende vekster, med spydfor-
mede eller pilformede blade, blomster i bladhjornerne. Store,
smukke, 5-foldede, tragtformede kroner, som er snoede
for udfoldningen. 5-delt bæger. 5 stovdragere. 2-rummet
kapsel.
1. Aker-vindel (C. arvensis). T^Tid stengel. Spydformede blade.
Smaa, linjeformede dækblade paa midten af blomsterstilken.
Kronen hvid eller blegrod, med 5 rosenrode striber, kun aaben
i solskin, med mandellukt.
2. Straud-vindel {C. sepimn). Kraftigere stengel. Pilformede blade
med butte lapper. To hjerteformede dækblade omfat-
tende bægeret. Kronen snehvid eller blegrod, omtrent 2
tommer i gjennemsnit. (Lunde nær sobredder. Sjelden. Sydl.).
42. Snyltetrtiadfamilieii {Cuscuiineæ).
Siiyltetraad (Cnsaita). Traadformede, bladlose vekster, som slynger
sig om andre vekster, livorpaa de snylter ved hjælp af
smaa sugevorter. Blomsterne er smaa og samlede i runde ho-
veder. 4— 5-delt bæger og krone og 4—5 stovdragere. Kapsel
opspringende paatvers. — Nesle-s. (C. Europæa) snylter paa
nesle, humle etc. ; den har grenet stengel og rodlige eller hvide
blomster. (Sydlige).
[En anden art (C. halophytd) snylter paa strandplanter, men
forekommer meget sjelden, f. eks. ved Kristiania. Den har en
tin, rod, ugrenet stengel og rode blomster. En tredje art snyl-
ter paa lin.]
58
43. Fjeldflolifamiiien. (Polemoniaceæ).
[Fjeldflok (Polemonmm). Alenliøi, opret vekst, med flnnede blade
og ludendc, blaa eller lividc blomster i en opret, grenet blom-
sterstand. Bægeret dybt 5-fliget, længere end kronen, som er
klokkeformet, med kort ror og 5-delt krave. 5 støvdragere. 3-
klevet ar. 3-riimmet og 3-klappet kapsel. (Især i fjeldtr. Sj.
Dyrkes som prydplante,].
[Fjeldpryd {Diapensia lapponica). Meget lav, tuet fjeldvekst, med
1/2" lange, altidgronne, læderagtige, tungef ormede blac^e ved
roden og 1-blomstrede, 1—2 tommer hoie blomsterskaft. Hvide,
5-delelige blomster med 2—3 dækblade. Kronen meget længere
end bægeret. Frngt som foregaaende. (Især nordenfjelds)].
44. Sotviderfaiuilieii (SoloMaceæ).
Urter eller halvbiiske med spredte blade, regelmæs-
sig 5-delt bæger og krone, 5 støvdragere, 1 griffel, 2-
rummet frugt, enten bær eller kapsel. De fleste er
giftige.
Setvider iSokmum). Urter eller halvbnske med gaffeldelt eller
næsten skjermformet blomsterstand. Kronen hjulformet.
Støvknapperne sammenliængende, aabner sig med huller i spid-
sen. 2-rummet bær. Herhen hører potetesplanten.
1. Slyngende søtrider (S. dulcamara). Stenglen buskagtig, bugtet
og noget slyngende. Bladene eg-hjerteformede, de øvre for det
meste spydf ormet fligede ved grunden. Blomsterstanden gaf-
fel grenet, modsat bladet. Kronen smuk fiol et. Bærene
aflange, røde. (Fugt. steder, ved bække, i krat etc).
2. Sort sotvider {S. nigrum). Stenglen urteagtig, kantet, sed-
vanlig dunhaaret. Bladene egformede, bugtet-tandede. Blom-
sterne hvide eller noget fiolette. 5—7 i en skjerm, fæstet
nedenfor bladet. Bærene kuglef ormede, sorte eller grøngule.
(Ugræs i haver).
Villrot eller „bulmeurt" (Hyoscyamus niger). En giftig, 1-2' høi
klæbrig-haaret, grenet og bladet vekst, af en ubehagelig,
bedøvende lu gt. Bladene bugtet-tandede eller fligede, halvt
omfattende. Blomsterne i de øverste bladhjørner i et ensidigt
aks. Kronen smudsig gul med morkfiolette aarer. Kaps-
59
len spring-er op pnatvers med et laag og er omgivet af det •
vedvarende, krukkeforraede bæger. (Gaardspladse, haver etc).
. 45. Maskeliloiustrede (Scroplndarineæ).
Kronen er maskeformet eller læbeformet, med eller
uden spore, undertiden næsten regelmæssig hjulformet.
Bæ^eret 4 -5-delt, vedvarende. Hyppigst 2 lange og 2
korte støvdragere. 1 griffel. 2-rummet kapsel med
frøstole fæstede til skillevæggen.
f Bægerct 4-fliget.
I. 2 Stevdragere, hjulformet krone Veronika.
U. 2 lange og 2 korte stevdragere.
A. Bægeret sammentrykt,.opblæst Engekall.
B. Bægeret ikke sammentrykt.
a. Kronens overlæbe med opadbøiet, tyk rand,
hel (gul eller rodi Marimjelde.
b. Overlæben med tynd rand.
1) Overlæben tvært afskaaren.
a. Stovknapperne hvidhaarede Bart si a.
,3. Stovknapperne glatte R od t op.
2) Overlæben 2-lappef eller udraudet, hvælvet Oientrost.
tt Bægeret 5- eller flerfliget.
I. 5 Stovdragere Kongslys.
n. 2 lange og 2 korte støvdragere.
A. Bladene fjærdelte.
a. Kronen aaben Myrklæg.
b. Kronen tilsluttet Kongsspir.
B. Bladene hele
a. Kronen med spore Torskemuud.
b. Kronen uden spore.
1) Modsatto blade; smaa tolæbede kroner. Brun r od.
2) Spredte blade: store, skjævt klokke-
formede røde kroner Rævebjelde.
a. Bægeret 4-fliget.
Veronika {Yeronica). Hjulformet, uregelmæssig é-fliget krone og 2
støvdragere. Smaa urter med oftest blaa blomster. Bladene
er nedentil modsatte.
* Blomsterne i endestillede aks eller klaser.
1. AksMomstret v. (F. spicafa). Fodhøi, dunhaaret. Bladene 2
0
60
(meget sjelden 3) modsatte, egf ormede eller lancetformede,
l3ut sagtakkede eller rimdtakkede, mod spidsen helrandede.
Blaa blomster i et tætblomstret aks. (Torre steder i det
sydl. Kr.a stift).
Strand-v. (F. longifoUa). Adskiller sig fra den foregaaendo
ved kransstillede (sjelden modsatte) blade, der er spids sagtak-
kede lige til spidsen. (Fugtige steder, strande).
3. Glat Y. [V. serpyllifolia). 1/2' hoi. Bladene temmelig tykke,
glatte, ovale, utydelig tandede. Klasen forlænget. Dækbladene
af blomsterstilkenes længde, elliptisk-ovale. Bægerfligene lidt
kortere end kronen og den omvendt nyreformede kapsel. Kro-
nen lyseblaa med mørkere aarer. Griflen omtrent af kapslens
længde. (Lerede steder, bække).
4. [Fjeld-v. (F. alpina). 2—6" hei. Bladene elliptisk-egformede.
Klaserne tætblomstrede. Dækbladene længere end de korte
blomsterstilke, randhaarede, but lancetf armede. Kronen lidt
længere end bægeret, blaa. Kapslen rundagtig eller omvendt
eg-hjertef ormet, tydelig udrandet, meget længere end bægeret,
omtr, 3 gange saa lang som griflen. Bliver sort ved tørring].
5. [Klippe-v. (F. saxatilis). Lidt buskagtig. Bladene tem. tykke,
bredere mod spidsen. Klaserne næsten halvskjermf ormede, 4
-^8-blomstrede. Dækbladene meget kortere end blomsterstil-
kene. Kronerne store, smukke, mørkeblaa eller rødlige, næsten
dobbelt saa lange som bægeret. Kapslen oval, meget længere
end bægeret. Griflen næsten af kapslens længde. (Klipper
tilfjelds)].
6. Mark-v. (F. arvensis). Stenglen opret eller opstigende. Blom-
sterstilkene kortere end bægeret, med lancetformede dækblade.
Bladene ovalt hjertef ormede, tandede, haarede, kun de nederste
med korte stilke. Meget smaa, lyseblaa kroner. Kapslen om-
vendt hjerte f or met, med spids in d skjæring, af bægeret s
længde, kim i randen kjertelhaaret. (Tørre bakker etc).
7. Vaar-v. (F. verna). Opret, i begyndelsen blot 1 tom. høi. Sten-
gelbladene fjærdelte. Dækbladene linjeformede. Blomsterno
meget smaa, næsten i aks. Kapslen omvendt nyreformet, over-
alt kjertelhaaret. (Tørre bakker).
** Blomsterne i klaser fra bladhjørnerne.
61
8. Læ§re-v. (V. officinalis). Stenglen nodliggende, ha aret rundt
omkring, med tætblomstrede, akslignende, opretto klaser af
næsten uf^tilkede blomster. Bladene elliptiske eller ovale, sag--
t akke de. Kronerne smaa, blaafarvede. (Bakker etc).
9. Tveskjegget v. (T'. Chamædrys). Stenglen opstigende. Ud-
merker sig især ved sine to mod satte rader ha a r. Bladene
eg-hjerteformede, grovt rundtakkede, ujevne. Blomstome lang-
stilkede, i fjerntblomstrede klaser. Kronerne store, 5—6 lin.
brede, himmelblaa. Hvide stovdragere. Kapslen kortere end
bægeret og griflen. (Terre bakker og enge).
10. Tykbladot v. (T'. Beccahungd). Glat. Stenglen opstigende,
trind. Blomster som foregaaende. Bladene tykke, st il kode,
elliptiske ~ aflange, butte, grundt sagtakkede. Kapslen
kredsrund. (Bække etc).
11. Smaabladet v. {V. scutellafa). Glat. Stenglen svag. Bladene
sidden de, linje-lancettormede, helrandede eller med faa,
tilbagerettede tænder. Blomsterstilkene udsperrede, haarflne,
meget længere- end bægeret. Ki'onen liden, hvid med fiolette
striber. Kapslen omvendt nyreformet, flad. (Vaade
steder).
*** Blomsterne enlige i bladhjernerne.
12. Aker-v. (F. agrestis). Blomsterstilkene af bladenes længde
eller kortere. Bægerfligene ovale. Bladene eg-hjerteformede,
but takkede. Kapslen omvendt hjerteformet, med tydeligt
aarenet, spredt kjertelhaaret. Kronen bleg blaa (den nedre flig
hvid) eller lyserød. (Ågre og haver).
BartMa alpina. Kvarterhei fjeld- eller mjTplante, med ugi-enede
stengler og mørkfiolette blomster i de everste blad-
hjorner. Bladene modsatte, egformede, but-takkede, de everste
floletagtige. Bægeret tlolet, klæbrig-haaret. Kronens over-
læbe tvert afskaaren, i toppen fremslippende de hvidhaa-
rede stevknapper.
Redtop (Odontifes). Blomster i lange, ensidige klaser. Modsatte.
smale blade. Kronens overlæbe tvert afskaaren, aaben.
I spidsen af denne rager de med 2 bihang forsynede glatte
stevknapper frem.
1. Mark-rodtop (0. ruhra). Oftest grenet lige fra roden. Bladene
62
liuje-lancetformede, spidse, de ovre afvekslende og danner dæk-
blade. Rode blomster. Kapslen af bægerets længde
eller kortere. (Enge, men især paa strandkanter).
2. Straud-rodtop (0. Uforalis). Ugrenet stengel. Bladene kjod-
fulde, bredt lancetformede, spidse. Kapslen i/a længere end
bægeret. (Ki'istiania, f. eks. paa Hovedoen).
Oientrost {Euphrasia ofJicinaUs). Kronens overlæbe hvælvet, to-
lappet eller udrandet, imderlæben 3-fliget med 2-lappede eller
udrandede flige. Stenglen fra '/2 tom. til over 1 fod hoi, alm.
grenet og blodhaaret. Bladene modsatte, egf ormede, grove.
Blomsterne i de overste bladhjorner, dannende et tilsidst for-
længet, bladet aks. Kronen hvid eller lysfiolet med
morkere striber og en gul plet paa underlæben. (Enge).
Eugekall (Rhinmithus). Engplanter med gule blomster i aks, mod-
satte blade og hjertef ormede, dybt takkede dækblade. De sam-
mentrykte, hindeagtige bægere og de torre kapsler frembringer
ved modningen en raslende lyd („pengepung"). Kronens over-
læbe hjelmdannet, fortil 2-tandet. Stovknapperne hvidhaarede.
Froene flade.
1. Stor engekall {R. major). Dækbladene blege, gulagtige. Kron-
roret boiet.
2. Lideu engekall {R. minor). Dækbladene gronne. Kronroret
ret.
Marimjelde {Melampyrum). Blomsterne parvise i bladhjornerne
eller i aks med store dækblade. Bladene modsatte, smale.
Kronens overlæbe hvælvet, hel, med opadboiet rand. Bliver
sorte ved torring. (Skovplanter).
1. Alm. marimjelde iM. prat ense). Blomsterne i de ovre blad-
hjorner, enlige, vender til samme side, vandret udstaaende.
Ki^onen 3 gange længere end det glatte bæger, lukket
svelg. Underlæben ret udstaaende. Bleggule blomster. (Skove).
2. Skog-marimjelde {M. silvaticuml Blomsterne som foregaaende,
oprette. Kronen brandgul, kun lidot længere end det glatte
bæger, a ab ent svelg. Bladene 2—3 linjer brede. (Skovenge).
3. Firkantet marimjelde {M. cristatum). Blomster i 4-kantede
aks. Dækbladene rodbrune, hjerteformede, kamformet fligede.
(Sjelden. Ved Kr.a f. eks. paa Hovedoen).
63
b. Bægeret 5- eller flerfiiget.
3Iyrklæs' iFedæularis). Myr- eller fjeldurter med afvekfciende, fjær-
delte bladc. Kronen aaben, overlæben hjelmdannet.
1. Enjjf-myrklæg (P. ^;rt?Msfm). Overlæben af underlæbens læn^de,
tvert afstumpet med 2 spidse tlige. Bladene fljærdelte. Sten-
gel og grene oprette, 1—2 kvarter hei, enkelt eller grenet
helt op. Rode blomster. (Vaade enge).
2. Skog-niyrklæg (P. silvafica). Overlæben fertil tvert afstumpet,
med en syiformet braad i fligenes spids, betydelig længere
end miderlæben. Bladene fjærdelte. Stenglen kun grenet ved
roden og der omgiven af udelte, tandede blademner. Grenene
ved grunden nedliggende, med den blomstrende top opadbøiet.
Rode blomster. (Fugtige skovenge).
3. Fjeld-myrklæg (P. lapponica). Overlæben fortil uddi'agen i en
lang, totliget snabel og af miderlæbens længde. Stenglen sed-
vanlig enkel, med kort aks af vandrette, gule blomster.
Koiigsspir [Sceptrum Carolinum). Pragtfuld myi'vekst med fjær-
delte blade ved roden. 2—3 kvarter hei, næsten bar stengel,
med over tommelange, lysegule, redlæbede blomster, der sidder
3—4 i ki'ans, dannende et afbrudt aks. Kronen dybt tolæbet,
tilsluttet, overlæben hjelmformet. (Fjeldtrakter, f. eks. i Gud-
brandsdalen, Osterdalen, evre Telemarken).
Rævebjelde ^Digitalis pwpureæ. Anselig vekst med afvekslende,
stilkede, aflange, finthaarede blade og en meget lang blomster-
klase af rede, indvendig purpurplettede, IV'2 tomme lange,
skjævt klokkef ormede blomster. Kronen er paa under-
siden buget, i randen uregelmæssig, grundt 4-lappet. iVestl. paa
stenede steder .
Bnmrod Scrophularia nodosa\ Kronen næsten kugleformet, 2-læbet.
Alenhei kratvekst. Glat, 4-kantet stengel. Modsatte og hjerte-
f ormede, uregelmæssig grovt sagtakkede, glatte blade. Smaa
brunagtige blomster i stor top. Kronen olivengren med nierke-
brun overlæbe. Rodstokken knollet.
Torskemuutl {Li?iaria). Maskeformot krone, som ved grunden er
forsynet med en kegleformet spore. Overlæben opret, 2-fliget.
1. Lin-torskeniund L. vulgaris . Stenglen sedvanlig ugrenet, glat
med tommelange, gule blomster i aksliguende, tætblomsti-et
64
klase. Talrige, tætsiddende, linje -lancetformede blade. Bægeret
kortere end den lange spore. Svelget orangef arvet. (Terre
steder).
2. Liden torskemund [L. mino?-). Grenet, kjertelhaaret. Lancet-
formede blade. Kronen rødflolet med hvidgul underlæbe. Kort
spore. (Kristiania).
Kongslys [Versbascum). Kronen hjul formet, gul, 5-delt, noget
uregelmæssig, 5 ulige lange stovdragere, hvis stevtraade
alle eller nogle er uldhaarede. Heie, stivt oprette, mere eller
mindre hviduldede vekster med blomster i en lang, aksformet
klase. (Terre steder).
1. Morkbladet kongslys {V.nigriim). Stenglen 2—3 fod hei, oven-
til kantet. Bladene ikke nedlebende, paa over fl a den merke-
grenne og korthaarede, de nedre langstilkede, hjertefor-
met-lancetformede, de everste egformede og siddende. Alle
stevdragere ligestore, traadene redflolet haarede.
2. Fotbladet kongslys (F. Thapsus). Stenglen 2— 5 fod hei, kan-
tet af de langt nedlebende, gulhvidt filte de blade. Stev-
dragerne uUge lange, traadene hviduldede, 2 næsten glatte.
46. Skjælrodfamilien (Orohanclieæ)
Skjælrod [Lathræa squamaria). En cgte snyltevekst, hvis hele
overjordiske del har en lys rosenred farve og bestaar af en
kjedao;tig, 1/2— 1 fod hei stengel med nogle faa spredte, lyse,
skjælformede blade og en endestillet, ensidig, i begyndelson nik-
kende blomsterklase med store, bredt egformede dækblade.
Bægeret 4-fliget. Kronen tolæbet. 14de kl. Den dybt nedsti-
gende rodstok beklædt med tagiagte, tykke, hvide skjæl. Blom-
strer i mai. (Snyltende paa roden af oretrær. Sjelden; f. eks.
i Bærum og Asker).
47. Blærerodfaniilien (Utricularieæ).
Vand- eller sumpvekster med 2-bladet eller 2-læl)et
bæger, læbe- eller maskeformet krone med spore. 2
stevdragere. 1-rummet kapsel.
65
Tætte^ræs [Pingvicula vulgnrisy Liden urt mod rosetstillede blade
tilt rykte til jorden, beklædte med kjertolhaar. der udskiller
en slimet vredsko. En 'eller flere, 2—6 tom. heie skafter, med
en Gw\\g nikkende blomst. Bægeret 5-deIt, 2-læbet. Kronen
læbeformet, forsynet med spore, blaa, med hvi do ha ar i
svelget. (Myrlændt grund).
Anm. Hos slegten blærerod ( Utricularia) er bladene besatte med
blærer, hvorved stenglen holder sig svømmende i vand.
Gule maskekroner.
48. Aurikelfamilien (Primulaceæ).
Regelmæssige blomster. Bægeret vedvarende, til-
ligemed kronen sedvanlig 5-kløvet. 5 støvdragere, som
er fæstede til kronrøret og sidder midt for kronfligene.
1 griftel. 1-riimmet kapsel med midtstillet frøstol. Hele
blade.
Anm. S tran dkr yb har kun et enkelt blomsterdækko. og skog-
i5tjernen har sedvanlig en SJ'^'talsblomst.
Aurikel {Primula]. Rodstillede blade. Blomster i en skjerm paa
enden af et bladlost skaft fra rodstokkon, eller enlige. Bægeret
rørformet. Kronen tragtformet oller tladkravet med udran-
dede flige, kronrøret langt, valseformet, udvidet nedenfor
svelget.
Marie nøglebaand iP. offkinalis). Blomsterne i skjerm paa et
4—12 tom. høit, fløielshaaret skaft. Kronen hulkravet.
citrongul, med 5 orangefarvede pletter i svelget.
Bladene egformede, smalt nedløb€«ide paa bladstilken, rynkede.
Blomstrer i mai. (Enge^.
[Sjeldnere arter: P. vnJgnris ikusymra . der forekommer paa
vestlandet til Kr.sund. Blomsterstllkene er 1-blomstrode, ud-
gaaondo fra rod stokken. Kronen fladkravet. svovlgul.
Bladene ovale, butte, jevnt afsmalnonde til on vinget bladstilk.
— P. scotica forekommer alm, tilfjelds i Gudbrandsdalen,
paa Dovre ete. Don har lys fiolette, kortstilkedo blom.stor
i en næsten hovedforniet sammendragen skjerm. Bægeret kort
rørformet, omtrent til midten delt i butte tligo. Kronens flige
bredt omvendt hjortoformodo, af kronrorets halve længde. Bla-
Norsk flora. -^
66
(lene omvendt egformede, siddende, paa undersiden oftest hvid-
melede. — P. stricta forek. paa fugtige enge i fjeldtrakter.
Skjermen er sjelden mere end 5-l)lomstret, paa et helere, glin-
sende, mørkegrønt skaft. Bægeret klokkedannet, kløvet indtil
omtr. 1/3 af sin længde i egformede, næsten spidse tænder.
Kro nem e lysere. Kronfligene smalt omvendt hjerteform,
kun 1/3 af kronrørets længde. Bladene spadeformede, kortstil-
kede, sjelden lividmelede.]
Kjertelmund (Androsace septentrionalis). Liden urt med rodstillede,
lancetf ormede, tandede blade og smaa, hvide blomster i
skjerm paa et flnhaaret skaft. Bægeret 5-tandet, kantet.
Kronen tragtformet, indsnøret i svelget. Støvdragerne inde-
sluttede i kronrøret. ^Tørre berg i det østl.\
Fredlos (^LysimacMa). Modsatte eller kransstillede, helrandede blade
og klokke- eller hjulformede, gule, dybt 5-fligede kroner.
Bægeret 5-delt.
Alm. fredlos iL. vulgaris). 1—4' høi, opret, noget dunhaaret.
Guldgule blomster i halvskjermer fra de øvre blad-
hjørner, tilsammen dannende en rigblomstret top. Bladene
modsatte eller 3—4 i krans, lancetformede. Støvdragerne ved
grunden sammenvoksede. (Ved bække etc).
[L. numnmlaria. Krybende stengel. 2 rader glatte, kreds-
runde eller ovale blade, store blomster i bladhjørnerne. Hjerte-
form. Bægerflige. (Forvildet ved Kristiania). — L. nemorum.
Nedliggende stengel. Modsatte, egformede, spidse blade. Blom-
ster i bladhjørnerne. Lancetf. — sylform. bægerflige. (Bergen,
Storøen, Molde)].
(julddiisk (Naumhurgia thyrsiflora). '/2— 1 al. høi sumpplante med
rank, trind, nedentil næsten bladløs stengel, oventil bladet med
modsatte, eller 3—4 i krans, lancetformede siddende, sort-
prikkede blade. I de raellemste bladhjørner egformede,
tilsidst valsef ormet forlængede klaser af smaa, guldgule
blomster med linjeformige kronflige og fremragende støvdra-
gere. Ofte sekstalsblomst. (Vandkanter).
Strandkryb {Glaux maritima). 2—6 tom. høi, glat strandvekst med
først krybende, derpaa opstigende stengler, modsatte, tætsid-
dende, aflange, noget kjødfulde blade og smaa, ly sr øde,
klokkeformede, næsten siddende blomster med en-
kelt blomster dække i bladhjørnerne.
67
Skogstjerne iTrientalis EuropædK Bægeret 5— 7-(lelt, aabent. Kro-
nen hjul formet, 5— 7-delt, hvid. 5—7 stevdrajrere med rede
knapper. En frlat skovplante, med 4—8 tom. hoi, udelt sten-
g-el med 6—7 elliptiske blade kransformet samlede i spidsen af
stenglen. 1—3 blomster ])aa oprette, tine stilke fra de overste
bladhjorner.
49. Lyngfamilien (Ericaceæ).
Smaa buske eller lialvbuske, med sedvanlig altid-
grønne, udelte blade og regelmæssige blomster, hvis
bæger og krone er 4— 5-delte. Støvdragerne af samme
antal eller dobbelt saa mange som kronens flige. Støv-
knapperne springer almindelig op ved huller i spidsen
og er ofte forsynede med børsteformede bihang. Frug-
ten 4— o-rummet, enten oversædig, og da almindelig en
kapsel, eller et undersædigt bær.
a. Frugtknuden undersædig; bærfrugt.
Bærlyng {Vaccinium). Lave buske med spredte blade og 4— 5-tan-
det bæger og krone med 8—10 stevdragere. Kronen krukke-
eller klokkeformet. Stovknapperne med oventil rørformet for-
længede rum.
1. Blaabær (V. niyrfillus). i|2— 1 fod hei, med vingekantede
grene. Bladene elliptiske, but takkede, af falden de. Blom-
sterne enlige i bladhjornerne. Bægeret udelt, ringformet. Kro-
nen næsten kugleformet, hvid eller rodlig. Bæret sort, oftest
blaadugget, indvendig rodt. iSkove).
2. Skiiitryte (F. iiUipnosum). ^2-3 fod hoi, med trinde grene.
Bladene omvendt egformede, helrandede, paa underfladen graa-
grenne, atfaldende. Blomsterne sammenhobede. Bægeret 4-tan-
det. Kronen krukkef ormet, hvid eller blegrod. Bæret
storre end hos foreg., indvendig hvidt. Den kaldes ogsaa
^blokkebær" og «mikkelsbær". iSkovmyrer.
3. Tytebær i T: Vifis Idæa . 6—8 tom. hoi, opstigende. Bladene
vedvarende, omvendt egform., læderagtige, med glinsende
morkegron ovorflade, prikket, lysere iinderflade og
5*
68
tilbagebeiet rand. Blomsterne i bladløse, ludende klaser fra
enden af grenene, hvide eller blegrøde. Bærene heirøde.
Tranebær {Oxycoccos palustris). Krybende, traadformede
grene. Bladene vedvarende, smaa, egf ormede, paa undersiden
hvldgraa, med tilbagebøiet rand. Blomsterne nikkende, paa
1/2—1 tom. lange blomsterstilke. Hjul form et, rosenrød
krone med 4 lancetformede tilbagebøiede flige. 8
støvdragere. Store, røde bær. (Skovmyrer\
b. Frugtknuden oversædig. Kapsel (undt. melbær).
Melbær {Arctostaphylos). Nedliggende, risagtige buske. Bægeret
5-fliget. Kronen krukkeformet. 10 støvdragere med 2-sporede
støvknapper. Frugten er en bærlignende stenfrugt med 5 frø.
1. Melbær {A. officinalis). Bladene aflangt omvendt egformede,
ilæderagtige, helrandede, jevne med indtrykte nerver.
Altidgrøn, med rødlige blomster og røde, saftløse bær. (LjTig-
marker).
:2, Rypebær (A. aliyina). Bladene omvendt egformede, sa gt ak-
kede, ujevne af de paa underfladen opliøiede nerver. De
visner om og efter vinteren. Blomsterne hvide. Bærene til-
sidst sorte, saftige. (Fjeldtrakter).
Bladlyng' {Andromeda j^olifoUa). En paa myrer almindelig vok-
sende, 4 tom. til 1 fod hoi busk, med vedvarende, læderagtige,
lancetformede blade med tilbagebøiet rand, paa overfl.
mørkegrønne, paa under fl. sterkt bla ah vi de. Blomsterne
i skjerme i enden af grenene, nikkende, paa lyserøde stilke,
som er 3—4 gange længere end blomsterne. Røde, 5-delte
bægere og lyserøde, egformet-krukkeformedo kroner med tilba-
gebøiede tænder. 10 støvdragere med rundagtige, 2-sporede
i knapper.
Roslyii^ eller bustelyng [Ccdluna vulgaris . ^'•2—2 fod høi, sterkt
grenet busk med træagtige stengler. Bladene smaa, naale-
forniet 3-kantede med pilf ormet grund, vedvarende, kors-
vis modsatte, paa de yngste grene tæt taglagte, hvorved
disse bliver 4-kantede. Blomsterne rodfiolotto eller hvide,
nikkende, i ensidige klaser lenden af grenene. Bægeret
ki'onbladagtigt, klokkeformet, 4-delt, 2 lin. langt. Kronen klokke-
. formet, næsten 4-delt, omtrent halv saa lang som bægeret. 8
69
stevdragere. (I masse paa torro, nfriifrtbarc steder samt paa
skovmyren.
Klokkelyug eller pose lyng- \Erka Tetralix). 1/2 I fort hoi busk,
med træagtig, sterkt grenet stengel. De unge grene dun- og
kjertel lia aredc. Bladene oftest 4 i krans, linjeformede,
med tilbagerullet rand, dunhaaredc og stivt kjertelhaarede.
Blomsterne nikkende, paa korte, filthaarede stilke i tætte
skjerme i enden af grenene. Bægeret meget kortere end kro-
nen, 4-delt, uld- og kjertelhaaret, grønt. Kronen smukt ro-
senrød (sjelden hvid), eg-krukkef ormet, henved 4 lin.
lang, med 4-tandet, tilbagebøiet krave. 8 støvdragere. (Torv-
myrer, kysten til Nordland).
IJlaalyiig (Phyllodoce coerulea). 3— 8 tom. høi fjeldvekst, med jevn-
brede, i randen rue blade og nikkende, fiolette blom-
ster paa stilke samlede i toppen. Bægeret 5-delt. Kronen
krukkeformet. 10 støvdragere med næsten cylindriske
knapper uden sporer.
Grepplyug [Azalea procumhens). En fladt nedliggende fjeldbusk,
med fingerlange, træagtige, meget tætte grene. Altidgrønne,
modsatte, stive, aflange blade, som i randen er meget tilbage-
rullede. Rosenrøde, klokkeformede, smaa blomster i grentop-
pene. Bægeret 5-delt, mørkerødt. 5 støvdragere. I blomsti*ings-
tiden danner den et smukt, rødt teppe over fjeldgrunden.
IFiiimarkepors {Ledum palustrc). Alenhøi, meget grenet busk af
en sterk krydret lugt, med jevnbrede, stive, i randen tilbage-
bøiede, paa underfladen brunflltede blade. Hvide blomster
paa tommelange stilke i en tæt halvskjerm. Bægeret meget
lidet, 5.fligct. Kronen 5-delt. 10 støvdragere. 5-rummet
kapsel. (Skovmyrer. Meget sjelden i det sydøstlige. Fin-
marken).]
50. Yiutergrøiifaiuilieii (Pi/rolaceæ).
Vintergrøn {PyrolaK Fleraarige skovplanter, med altidgrønne,
glinsende blade. Blomsterne i en klase (eller enlige) i enden
af et skaft. Bægeret 5-delt, kronen 5-bladet, 10 støvdragere. En
5-rumniet kapsel. (Uagtet denne familie efter kronens form
70
skulde here til de frikronede, optag:es den dog her paa gruiid af
dens nære slegtskab med lyngfamillen). „Perlebloni".
1. Aabeulblomstret v. (P. rotnndifoUa). Blomsterne i en opret,
mangeblomstret klase, hvide. Kronen vidt aaben, kortere
end den lange, nedbøiede griffel. Bægerfligene lancet-
formede, udstaaende. Bladene rundagtige, 1^2 tom. lange.
Bladstilkene af samme længde.
2. Kug-leblomstret y. (P. minor). Blomsterne i en cylindrisk klase,
næsten kuglerunde, blegrade, mindre end hos foregaaende.
Kronen tilsluttet. Griflen ret, kortere end kronen og den
modne kapsel. Bladene ovale eller elliptiske.
3. Ensidig y. (P. secunda). lOasen ensidig, med gronlighvide, af-
lange blomster. Griflen ret, betydelig længere end kronen.
Bladene ovale, spidse.
4. Enblomstret v. (P. imiflord). Fingerhøi, med en enkelt, nik-
kende, vellugtende, h vid blomst med lang griffel. Bladene skarpt
sagtakkede. „St. Olafs lysestage". (Skyggefulde skove).
5. triilgron v. (P cMoranta). Blomsterne vidtaabne, i klase, gul-
gronne. Støv\^eien lang, nedbøiet. Bægerfligene triangelfor-
mede, til trykte. Bladene kortere end stilkene, 1 tom. i tver-
maal. (Barskove, sjelden).
6. Klokkeblomstret v. (P. medier. Blomsterne halvt kuglefor-
mede, noget tilsluttede, i cylindrisk klase, livide eller rødlige.
Griflen n. ret, lidt længere end kronen og kapslen. Bladene
kredsrunde. (Sjelden).
51. Suylterodfamilien (Monotropeæ).
[Snylterod {Monotropa Hypopitys). Planten er kjodagtig, blegt gul-
brun, vellugtende, beklædt med liindeagtige skjæl, kvarterhøi
eller derover. Blomsterne brungule, i klase, først nikkende,
senere oprette. Hver blomst med et dækblad. Bæger og krone
4_5.clelte eller bladede, med 8—10 sylformede støvdragere.
Snylter paa trærødder i barskove. (Sjelden. Ved Ki'istiania
f. eks. paa Ladegaardsøen, Grefsenaasen).]
71
3. Frikronede.
Blom st er chok kot i r cg el en dobbelt, kronen fribladet,
52. Skjerm 1)1 0111 strede (Umholliferæ) .
Urter med leddet, ofte hul stengel; spredte, omske-
dende , almindelig' sammensatte , mangedelte blade og
smaa, oftest livide, 5-delte, oversædige blomster i en
sammensat, sjeldnere enkelt, skjerm. Smaa dækblade
danner et svøb ved grunden saavel af den sammensatte
skjerm som af smaaskjermene (storsvøb og sniaasvøb).
De mangler undertiden. Bægeret er enten utydelig t
eller bestaar af 5 tænder. 5 kronblade med indbøiet
spids. 5 støvdragere. 2 grifler med udvidet grittelfod.
Den undersædige frugt spalter sig nedenfra i 2 nødag-
tige smaafrugter, som oventil liænger fast i en traadfor-
met, todelt frugtholder. De er udvendig beklædte med
ribber, og indenfor furerne mellem disse findes oljeka-
naler med en flj^gtig olje.
Anm. Kjokkenurter er: Dild, kjorvel. persille, selleri, sriilerod,
pastinak.
a Blomsterne i hoveder, der danner uregelmæssige skjerme.
Sanikel {Sanicida Europæa). 1—1 1/2 fod hoi, stribet, næsten blad-
løs stengel. Bladene rodstillede, langstilkede, haandformet 3—
5-delte, raerkegrønne, glinsende, glatte. Meget smaa, livide
blomster i smaa kiigleformede hoveder, samlede i uregelmæs-
sige skjerme, hvoraf undertiden flere atter danner en sammen-
sat skjerm. Frugten næsten kugleformet, beklædt med hage-
børster. (Skov og krat, langs kysten).
b. Sammensat skjerm. Smaafrugterne fladtrykte fra ryggen.
IJjornekJeks (Heradcum Sibiricum). Ki'aftig, 2—5' hoi, hvashaa-
ret, uden eller fa ab la det storsvøb. Smaasvøbet faabladet.
Bladene store, 2— 3-parrede. Smaabladene delte eller fligede.
med ovale eller jevnbrede, takkede afsnit. Endebladet 3-fliget,
Skjermen stor og tætblorastret, hvide eller rødlige blomster, de
72
yderste lidt sterre og uregelmtessigG. Frugten oval og tladtrykt.
(Tørre steder).
Melkerod {Feuccdamini pali(stre). Glat, 1—2 alen hei, kantet og
furet stengel. 3-dobbelt delte blade med smale, kortspidsede
flige, i omrids triangelformede. Storsvob og smaasvob.
Skjermstraalerne dunhaarede. Smaafrugterne elliptiske.
Koden indeholder en skarp melkesaft. (Sumpige steder).
Jol {Angelica). Store vekster med tyk stengel, 2 -3-dobbelt flnnede
blade, med store, opblæste bladskeder og egformede, sagtak-
kede smaablade. Storsvobet mangler undertiden. Bægeret
utydeligt. Ki'onbladene aflangt lancetformede. Smaafrugterne
ovale, lladtrykte, med ophøiede, hvasse ribber.
1. Sloke {A. silvestris). Stenglen blaadugget. Skjermstraalerne
fløielsagtig dunhaarede. De nederste blade 2— 3-dobbelt
linnede, 3-4-parrede. Smaabladene egformede, sagtakkede, det
yderste oftest helt, undertiden 3-delt. Bladstilkene kjøle de.
Smaafrugterne fladtrykte, vingede. Blomsterne hvide
eller rødlig hvide.
2. Straucl-jol {A. litoralis). Stenglen rødlig. Skjermstraalerne
næsten glatte. Bladene dobbelt flnnede. Smaabladene
uregelmæssig sagtakkede, brede, det yderste 3-fliget. Blad-
stilkene næsten trinde, med en grund fure paa oversiden.
Smaafrugterne hvælvede med høie og noget opsvulmede ribber.
Blomsterne gulgrønne. (Havstrande).
3. Kyaiiii {A. Archangelica). Stenglen aldeles trind, 5—6 kvarter
høi. Skjermstraalerne oftest glatte. Sideskjermene høiere
end den midterste. Blade som foregaaende, med dobbelt
sagtakkede smaablade. Den fælles bladstilk ovenpaa flad-
trykt. Smaafrugter og blomster som foreg. Rodbladene er
2—3 fod i diameter, med 2— 3 tom. lange, paa undersiden graa-
gule flige. Skjermene 8—12 tom. i diameter. „Kvannerot".
(Fjeldtrakter).
c. Sammensat skjerm. Smaafrugter med hei ryg.
1) Baade storsvøb og smaasvøb.
Hjorterod [Libanotis montana). Frugten lodden, n^esten egrund.
Stenglen dybt furet, kantet, glat. Bladene enkelt eller dobbelt
flnnede, med indskaarne smaablade. Skjermene tætblomstrede.
73
halvkufiletornicde under blonistiiugcn. Kronbladene omvendt
hjerteformede. Koden har en skarp, bitter smag. (Terre bak-
ker. Sydl.)
Kodkjeks (Tor His Anfhriscus . Frugten besat med berster, egfor-
met. Graagrøn, stivhaaret, 2—3 fod hei med tynde grene,
dobbelt flnnede blade, med atiange, fligede og sagtakkede
endeblade. Smaa, hingstilkede skjerme, med mangebladet sveb
og blegrede, sjelden livide blomster. (Terre steder mel-
lem krat).
Gulerod {Danens Carofa . Frugten oval, med piggede ribber. For-
vildet hist og her i det sydlige paa dyrkede enge, og da er
roden smal og hvid. Stenglen stivhaaret-ru. Bladene 2—3-
dobbelt flnnede, med dybt indskaarne, spidse endeblade. Skjer-
men efter af blomstringen for dy bet i midten. Storsve-
bets blade kamformet delte. Hvide eller rødlige blomster.
Skariityde [Coniuni niacnlatum.) Frugten egformet, med fremstaa-
ende, bølget krusede ribber. Glinsende glat. Stenglen trind,
rødplettet. Bladene 3— 4-dobbelt flnnede. 6—7 lancetfor-
mede storsvøbblade og 3—4 egform., ensidige smaasvøbblade.
Meget giftig. (Forvildet ved Laurvig, Frederikshald etc).
Jordnod {Buninni flexvomni . Frugten egformet, opad tilspidset
mod de kegleformede grifler, ophøiede ribber. Bægeret utyde-
ligt. Roden brun, rundagtig knollet (spiselig). "Rodbladene
stilkede, 3-dobbelt flnnede. Stenglen nedentil bladløs. Sten-
gelbladeno næsten ustilkedo, dobbelt flnnede, med linjeformede,
fligede smaablade. (Sjelden. Sandbakker. Mellem Stavanger
og Kr. sund .
Straiidkjeks (Haloscias scoticnm). Frugten aflang, med hoie ribber.
Omtrent fodhøi. Bladene dobbelt 3-koblede. Smaabla-
dene tommebrede, skjevt egformede, ovenfor midten grovt
sagtakkede, med kileformet, helrandet grund. Ildelugtende.
I Havstrande. Sjelden).
2' Kun smaasvøb.
Hundepersille (Æfhiisa Cynapiiwi. Frugten rundagtig, med høie
ribber. Bægeret utydeligt. Stenglen fodhøi, glat, trind, fint
stribet. Bladene mørkegrønne, t>Tide og gUnsende, 2— 3-dob-
belt flnnede, i omrids aflangt triangelformede. Smaabladene
74
med lancetformede, braadspidsede flig-e. Smaasvebet be-
staar af 3 linjeformede, liængende, ensidige blade.
Giftig. (Dyrkede steder. Kjøkkenhaver. Sydl.\
Hundekjeks {Antliriscus silvesfris). Frugten linjef ormet aflang, jevn,
glinsende, brun, endende med et kort neb. 1— 11/2 alen hei.
Stenglen furet, nedentil haaret. Bladene 2— 3-dobbelt finnede,
i omki'eds trekantede. Smaabladene fjærfligede med spidse
afsnit. 5 hule, lancetformede smaasvobblade, (Alm.)
Selsnæpe (Cicuta virosa). Frugterne sniaa, kuglef ormede, med brede,
jevne ribber. Stenglen 2—3 fod hei, glat, furet, nedentil gaa-
ende over i en tyk rodstok, som indvendig er delt
ved tvervægge i flere rum og udvendig besat med krans-
stillede rodtrevler. Bladene 2— 3-dobbelt flnnede, med linje-
lancetf ormede, skarpt sagtakkede, i randen ru smaaflnner.
Meget giftig. (Sumper. Sjelden).
3) Intet svob eller kun storsvob.
Karre {Canmi Carvii Frugten aflang, med opheiede, butte ribber.
Utydeligt bæger. 1 — 1^/2' høi, glat, stribet stengel. Dobbelt
flnnede blade, med fjærdelte smaablade med linjeformede,
braadspidsede afsnit. En halv snes straaler i skjermen. Hvide
eller rødhge blomster. (Enge etc).
Skvallerkaal {Ægopodium Podagraria). Frugten egformet, med
lange, nedbøiede grifler og traadformede ribber. Bægeret utyde-
ligt. Stenglen 1—1 V2' høi, glat, trind, furet, oventil grenet.
Bladene lysegrønne, glatte paa overfladen, de nedre stilkede,
2-3-dobbelt 3- koblede, de øverste siddende, enkelt 3-kob-
lede. Smaabladene egformet-lancetformede, de sidestillede
ved grunden skjæve. (Ugræs i haver).
Gjeldkarve {Phnpinella Saxifi-aga). Frugten oval, kronet af en
skiveformet griffelfod med traadformede ribber. Ut^^deUgt bæ-
ger. Stenglen 1—2' høi, trind, stribet. Eoden træagtig. Rod-
bladene stilkede, finnede, med ovale, sagtakkede indtil fln-
nede smaablade. Stengelbladene dobbeltfinnede, med sedvanlig
Unjeformede afsnit. Hvide eller røde blomster. (Tørre enge
og bakker).
53. Bergflettefamilieii (Araliaceæ).
Berg"flette {Hedera Hclix). Busk med grene liggende henover skov-
bunden eller klatrende ved hjælp af hefterodder opad træ-
75
stammer ojj^ klipper. Bladene vedvarende, læderagti^e, glin-
sende, morkef^ronne med lyse aarer, 8— 5-lappede, med 3-kantede
lapper, paa de blomsterbjerende erene egformet elliptiske.
Blomstrer sjelden, har f?ulfj;ronne blomster i skjerme. Sorte,
undersædif2:e biei'. „Kpheu", „vedbend". (Langs kysten fra
Kristianiafjordcn til Hardangerfjorden).
[Besmerurt (Adoxa moschafellinay En fin, spæd, glat, nogle faa
tom. hei, svagt moskuslugtende urt, med rodstok beklædt med
hvide skjæl. 4-kantet stengel, der ovenfor midten bærer to
modsatte, kortstilkede blade og i enden 4—5 gulgrønne blom-
ster i et kantet hoved. Bladene enkelt eller dobbelt 3-koblede
med lappede smaablade, rodbladene langstilkede. 2— 3-delt,
halvt oversædigt bæger. 4—5 kronblade, sammenhængende
ved grunden. 8—10 støvdragere (4 — 5 todelte i. 4—5 grifler.
Et gront bær. (Limde).]
54. Kornelfjimilieii (Corneæ).
Kornel (Cornus). Urter eller buske med modsatte, hele blade,
oversædige blomster i kvast- eller skjermf ormet blomsterstand.
Firetallet gjennemgaaende i blomstens dele. Frugten
en imdersædig, 2-rummet, 2-frøet, saftig stenfrugt.
1. Rod kornel (C. sanguinea). Mandshoi busk med om vaaren
rede grene, modsatte, stilkede, egformede, helrandede blade,
rede fer levfaldet. Hvide blomster i flade, kvastformede knip-
per, sorteblaa stenfrugter. (Urer og krat, sjelden. Sydl.).
2. Skrubbær-kornel {S. SuccicaK 2—6" hei urt, med 4-kantede
stengler, egformede, siddende blade og en liden skjerm af me-
get smaa, sortrede blomster indenfor et stort, hvidt, kron-
bladlignende, 4-bladet sveb. Rede stenfrugter. iFug-
tige steder i skove).
55. Tykbladede (Crassulaceæ).
Kjødfulde, saftige urter, med frugterne sammen-
satte af kransstillede belgkapsler, af samme autal som
kronbladene.
Bergknap (SecJuw). Tykke, trin de eller flade blade. Almindelig
5-bladet bæger og krone og 10 stevdragere. (Terre berg).
76
1. Smorbuk (S. TelejyJimm). Flade, brede blade, tyk rodstok.
Stenglen opret, fodhei, ofte rodprikket, alene i toppen grenet,
med en gjentagen 3-grenet, tæt blomsterstand. Bladene mod-
satte, do overste afvekslende, ovale, takkede, halvt omfattende.
Blomsterne i rigtblomstrende, endestillede halvskjerme, med
bleggule kroner.
1 Hvide blomster.
2. Hvid bergkiiap iS. album). '^J2—V lang, krybende stengel med
opstigende, blomsterbærende grene. Bladene v al sef or me de,
udsperrede, sedvanlig rodprikkede. Blomsterne i halvskjerm-
formede kvaste med gaffeldelte grene. Stovknapperne morke-
rede. Overvintrende, bladbærende skud fra rodstokken.
3. Sediim afiglicimt . De blomsterbærende stengler 3—4 tom.
heie. Bladene næsten halvkugleformede, tætsiddende.
Blomsterne i klaselignende, ensidige, sedvanlig parvis siddende
kvaste. Overvintrende, golde bladskud fra rodstokken. (Strand-
klipper, vestkysten).
2) Gule blomster.
4. Bitter bergkuap {S acre). De blomsterbærende stengler 2—4
tom. heie, nedentil næsten bladlese, oventil med tætsiddende,
taglagte blade, som er ovale, butte, bugede paa under-
siden, flade paa oversiden. En faablomstret kvast. Overvin-
trende, tueformet samlede golde skud fra rodstokken.
5. [Se^lutn rupestre. De blomsterbærende stengler 1/2— 1 fod
heie, med noget fjerntstaaende, trinde blade med sylspidset
braad. Blomsterne i ensidige klaser eller aks, sammenstillede
til en halvskjermformet kvast. Golde bladskud fra rodstokken.
Blaagren. (Sjelden).]
6. Enaarig bergknap iS. annuum . 2—3 tom. hei, uden over-
vintrende bladskud, med spredte, valseformede, mod toppen
noget flade, butte blade. Gulgrenne blomster i ensidige, faa-
blomstrede aks, 2—3 sammen i toppen af grenene.
3) Rede blomster.
7. Klæbrig bergknap {S. villosuni). 2—4 tom. hei, klæbrig kjer-
telhaaret, med halvtrinde, jevnbrede blade. Kvast. Toaarig,
med smaa, overvintrende rodskud. (Tilfjelds).
Rosenrod (.Rhodiola rosea). Tvebo. 4-bladet bæger og krone. 8
stevdragere. 4 rede belgkapsler. Den ligner noget smerbuk. Rod-
stokken knollet, gul og- vellugtende. Bladene atlange, flado.
tykke og saftige. Gule ])lomster i en tætblonistret halvskjerni
i toppen. (Fjeldtr akter).
56. Bergsildrofamilieii (Saxifragaceæ).
Bergsildre {Soæifrafja). Bæger og krone 5-bladede. Halv over-
sædig. 10 stovdragere. En 2-runiniot kapsel, der aabner sig
mellem de 2 hornformede grifler. Mange arter forekommer
tilfjelds.
1. Bergfrue (S. Cotylcdon). Sedv. 6—12 tom. hei, grenet fra
grunden af, med en rig, forgrenet blomsterstand af hvide,
smukke blomster og tykke, spadeformede rodblade stillede
i en roset med hvid, buskagtigj, fint og skarpt sag-
takket rand. Bæger et kjertelhaaret. Ki-onbladene spade-
formede. Med overvintrende bladrosetter. (Lodrette klippe-
ri f ter).
2. Stjernesildre {S. stellaris). 3—5 tom. Bladene rosetformet
sammentrængte, aflangt kileformede, oventil sagtakkede.
Kronbladene smalt elliptiske, spidse mod begge
ender, længere end det nedbøiede bæger, hvide, med to gule
pletter nær grunden. Stovknapperne orangefarvede. (Fjeld-
tr akter).
3. Siiesildre {S. nivalis . Bladene rodstillede, rundagtige
eller ovale, nedløbende paa bladstilken. grovt takkede, næsten
glatte. 2—8 tom. høit skaft. Hvide eller rødlige, næsten sid-
dende blomster, alm. 2—3 sammen i tætte, halvskjermforraedo
kvaste. Kronbladene atlangt ovale. Fjeldtrakter).
4. Rodsildre (8. opimsitifoUa . Talrige, til alle sider nedliggeudc.
nogle faa tom. lange stengler fra en næsten træagtig rodstok.
med grenene i begyndelsen 4-sidigt dækkede af de
modsatte, tætsiddende blade. Enlige blaa- eller fio-
let rode blomster i toppen af grenene. Bladene aflange. kjød-
fulde, tilligemed bjegerfligone randhaarede. i spidsen tvert af-
stumpede, med et indtrykt punkt. ^Bratte fjeldskraaninger).
5. Gulsildre {S. aizoides). Stenglerne nedliggende, med op-
st i gen de blomster- og bladgrene. Bladene spredte, smale,
nivsten halvtrinde, oftest med f jerntstaaende. stive haar i randen.
78
Gule eller orangefarvede blomster, kronbladene med markere
pletter. (Fngtige bergskraaninger, paa ostlandet tilfjelds).
6. Nyresildre {S. gramdata). Stenglen ret, 5—12 tommer hei,
grenet, mangeblomstret, med over 1/2 tom. lange, klokkeformede,
hvi de blomster. Bladene ved roden ny ref ormede,
lappede. Rodstokkene bærer talrige, erte formede knoller.
(Tørre bakker og berg. Sydl.\
7. Treflng-ersildre {S. tridacfy lites). En 2—10 tom. hei, opret,
oftest grenet stengel. Bladene ved roden rosetstillede, kilefor-
mede, mod grunden 3— 5-fligede eller t åndede, de evi'e
heh^andede, tilligemed stenglen kjertelhaarede. Uregelmæssig
kvast. Bægeret næsten helt oversædigt. Hvide
kroner. En- eller toaarig. (Klipper).
8. [Tuesildre {S. cæspitosa). Fjeldurt med tætbladede, golde rod-
skud og 1—5 tom. heie, oprette, udelte, kjertelhaarede stengler.
Bladene sammenhobede ved roden, kilef ormede, i enden 3—5-
fligede med fremadrettede flige, stengelbladene faa, ofte hele,
linjeforraede og smaa, Hvide blomster, enlige eller i faa-
blomstrede kvaste. Bægeret halvt oversædigt].
Maiguld {Chrysoplenium alternlfolkmi). En 3—6 tom. hei, tidlig-
blomstrende vaarplante med opret, skjer, skjævt firkantet sten-
gel, nyreformede, rundtakkede blade og indvendig gule blomster
i endestillet, gaffeldelt, flad kvast, omgiven af gulagtige blade
af samme form som stengelbladene. Blomsterdækket enkelt,
4-delt, med 8 stevdragere still ede i firkant om de 2 grifler (niidt-
blomsten oftest 5-delt med 10 stevdragere). 1-rummet kapsel.
(Fugtige steder). — Smaabladet m. \C. ojyj^ositifolium) findes
hist og her paa vestkysten, har modsatte blade (den foreg.
spredte-, er mere spæd, gren, nedliggende ved grunden.
57. Ribsfamilien {Ribesiaceæ).
Buske med haandlappede blade, 5-delt bæger, 5
smaa kronblade og 5 stevdragere. IJndersædigt, 1-riim-
met bær, med det visnede bæger i spidsen.
1. Stikkelsbær {Ribes Grossularia). Stettebladene imder knop-
perne og grenene omdannede til torne, enkelte eller 3-delte.
Bladene 3— 5-lappede. Blomsterne enlige eller parvise, grenne
eller redlige. Bærene bleggrenne, glatte eller haarede. I haver
79
dyrkes man^e afarter, forskjellige i fruktens farve og sterrelse,
-Forvildet. Sydl. Krat).
2. Solbær (Rihes 7ii(jru))i). Bladene af en sterk, eiendommelig lugt,
3— 5-lappede, med gule kjertler paa undersiden. Blomsteme
lys rødlige, i ludende klaser. Klase- og blomsterstilke, dæk-
blade og bæger dunhaarede. Bæret sort, kuglerundt. (Dyrket.
Vildtvoksende paa enkelte steder i fugtige krat).
;i. Ril)s {Bibes rithnwr. Bladene 3— 5-lappede. Blad- og klase-
stilke dunhaarede. Blomsterne i luengende klaser, smaa,
grønne. Dækbladene meget kortere end blomsterstilkene,
tilligemed det fladkronedc bæger glatte. Bærene røde, sjTlige.
(Dyrket og vikl, krat .
4. Fjeldribs (Ribcs alpinnni'). Bladene haandformet 3-fligede
næsten glatte, med kjertelhaarede bladstilke. Blomsterne gul-
grenne, ofte tvebo, ioprette klaser. Klasestilken rødkjertlet.
Dækbladene ligesaa lange som eller længere end blomsteme.
Bægeret tladkravet, gl at. Bærene røde, sødagtige. (Krat,
hist og her).
58. Soleie- eller Raiiuiikelfaniilieii {Eanimadaceæ).
Urter med oftest haandnervede, spredte blade. Un-
dersædige, regelmæssige eller iiregelmæssig-e blomster
Bægeret hyppigst 5-bladet, ofte farvet. Kronbladene
sedv. af bægerbladenes an tal, atfaldende, ofte manglende.
Tal rige, frie støvdragere (hos museliale ofte kun 5).
Frngten er sammensat af mange smaanødder [fig. 62]
eller af et færre antal belgkapsler [fig. 70] (undt. trold-
bær). De indeholder skarpe safter.
f Flere end 5 frugtkmider.
I. Blomsterdækket enkelt, kronbladlignende.
A. Bladene indskaarne eller sammensatte.
a. Blomsterdækket bestaar af 4 (eller 5)
snart atfaldende blade Frø stj erne.
b. Blomsterdækket bestaar af 5 eller flere
blade: nedenfor blomsten et svøb.
1. GriMerne korte; svøbet 3-bladet Symre.
80
2. Griflerne lange: svebet delt i traad-
smale flige Kobjelde.
B. Bladene hele ; gule blomster S o 1 e i h o v.
II. Blomsterdækket dobbelt.
A. Kronbladene tydelige.
a. Bægeret tæt under kronen.
1. Bæger og krone sedvanlig 5-bladede.
a. Kronbl. har ved grunden en hon-
ninggrube, som er dækket med
et skjæl Soleie.
p. Kronbl. med honninggrube uden
skjæl Vandsoleie.
2. Bægeret 3-bladet, kronen 9-bladet .. Vaarkaal.
b. Bægeret (egentlig svebet) lidt nedenfor
kronen (egentlig bægeret) Bla a symre.
B. Kronbladene smaa, forvandlede til honning-
gjemmer
a. Bægeret mangebladet, stort, kugleformet,
gult Balblom.
b. Bægeret 5-bladet, lidet Musehale.
tt 3—5 frugtknuder.
I. Blomsterdækket regelmæssigt.
A. Blomsterdækket enkelt, gult S'oleiho v.
B. Blomsterdækket dobbelt, kronbladene kræm-
merhusformede ... Akeleie.
II. Blomsterdækket uregelmæssigt Ty rh j eim.
ttf Kim 1 frugtknude Tro Id bær.
a. Talrige smaanodder. Blomsterdækket enkelt, kronbladlignende.
Frostjerne (ThaUctrmn). Pinnede blade. Smaa blomster i klaser
eller top. 4— 5-bladet, snart affaldende blomsterdække. Stribede
eller ribbede nedder.
1. Gni frostjerne {T. fla vu Ul). Stenglen furet, 2— 3' hei. Bladene
dobbelt tinnede. Smaabladene alm. omvendt egformede, niindst
tommelange, sedvanlig 3-lappede i spidsen, det nedre par ofte
med smaa biblade ved grunden. Talrige, smaa, lividgule, op-
rette blomster i sammentrængt, ofte næsten halvskjermformet
top. Lange, lysegule, op rette stovdragere. (Fugtige steder
mellem krat).
81
2. Uj^renet frostjeriie {T. simplex). Stenglen kantet, mon ikke
furet, 1 — 2' hoi. Bladene som foregaaende, mod smalere, kile-
formede, 3-lappede eller jovnbrede og hele smaablade. Hvide
eller rødlige, noget lu d ende blomster i kranse, som danner
en spredtblomstret top. Gule, hængende stevdragore. (Tørre
bakker).
3. Fjeld-frostjeriie (T. alpinum). Stenglen ugrenet, næsten blad-
løs. Kvarterhøi. Bladene dobbelt flnnede, med smaa, rundagtige,
glinsende smaablade. Rødlige blomster i en enkelt klase.
Symre [Ay^cmone). Blomsterdækket 5— 9-bladet, paa skafter ud-
gaaonde fra rodstokken. Skaftet bærer en krans af 3 svøb-
blade, der hos blaasymre sidder lige under blomsten og ser
ud som et bæger. Nødderne med korte grifler.
1. Hvid-synire eller hvidveis {A. nemorosa). Kvarterhøit, 1-blom-
sti'et blonisterskaft fra en vandret, krybende rodstok, underti-
den med et langstilket rodblad red grunden og tre stilkede
svøbblade ovenfor midten. Baade rodstokkens og svøbets blade
3-koblede, endebladet 3-delt eller fliget, sidefinnerne 2-delte
eller fligede, med lappet takkede afsnit. Blomsten hvid, ud-
vendig ofte med rødligt anstrøg. Blomstrer i april og mai.
(Skyggef. skove, krat).
2. Giil-symre (.4. raminculoicles). Ligner foregaaende, men har
gule blomster paa 1— 3-blomstrede skafter. (Sjelden. Ved
Sandvikselven, Toten, Hedemarken).
3. Blaa-symre eller blaaveis {A. Hejmtica). Bladene udgaaende fra
rodstokken, læderagtige, over^1ntrende, langstilkede, dybt tre-
lappede, med butte, helrandede lapper. 4—6 tom. lange, 1-
blomstrede skafter med tre ovale, dmihaarede svøbblade lige
under blomsten, som er 6 -9-bladet, smukt mørkeblaa eller
tlolet. Blomstrer i april og mai, før de nye blade udviklcs.
(Skyggef. skove og krat).
Kobjelde iPulsatiUa^. Nødderne med lange, fjærformede grifler.
Fra rodstokken udgaar et skaft med en stor, klokkeformet blomst
med omtr. 6-bladet blomsterdække og et 3-bladet svøb, delt i
talrige, traadsmale, lodne flige.
1. [Nikkende k. (P. pratensis). Bladene 2—3 dobbelt flnnede. dun-
haarede. Smaabladene delte i linjeformede afsnit. Blomsten
Norsk flora. 6
82
nikkende. Blomsterdækkets blade 3/4 tom. lange, tilbagebøiede
i spidsen, "bl a a, ndvendig hvidt silkehaarede. Frugterne endende
i fjærformede, li|4 tom. lange grifler. Planten beklædt med
lange, livide silkehaar. Blomstrer i m^i. (Sjelden. Torre ste-
der, f. eks. Hovedoen ved Kristiania, Skjeberg, Gjeleen].
2. [Mogop (P. vernalis). Bladene enkelt flimede. Smaabladene
omvendt egformede, indskaarne, med eg- eller lancetformede
flige og tænder. Blomsten forst næsten opret, siden ludende.
Blomsterdækkets blade IV* tom. lange, hvide med rodflolet
anstrog, iidvendig med brungule silkehaar. Frugterne som
foreg. Planten beklædt med brungule silkehaar. (Ostlige, i fjeld-
trakter, furemoer og aabne skove)].
b. Talrige smaanødder. Blomsterdækket dobbelt.
Miiseliale [Myos^inis minimus). En liden, enblomstret urt, med
ti'aadsmale rodblade og en liden 5-bladet, gul blomst paa 1/2
—2 tom. heit skaft. Frugtfæstet bliver tilsidst 1 — 2 tom. langt.
(Tørre steder. Sydl.).
Soleie eller „sniorblom" {Ranunctdus). Bægeret sedvanlig 5-bladet^
falder ofte tidlig af. Sedvanlig 5 kronblade, med en skjæl-
dækket honninggrube ved grunden, gule eller hvide. Smaa-
frugterne samlede i et rundt eller aflangt hoved [flg. 62.] Nod-
derne alm. med et kort, ofte kroget neb.
*Kronen hvid.
1. Is-soleie {R. glacialis). Stenglen opret, 4—6 tom. hoi, 1—2-
blomstret. Rodbladene stilkede, 3-koblede eller 3-delte, med
mangefligede smaablade. Stengelbladene siddende. Blomsterne
store, tilsidst rodflolette, paa tommelange, lidt ludende stilke.
Bægeret stivhaaret. (Paa tjeldene, ofte ved randen af den
evige sne).
2. Hvid soleie (jB. aconitifolius). ^2— 2 alen hoi, grenet, mange-
blomstret. Bladene 3— 7-delte, med ovale, fligede og grovt tak-
kede afsnit. Bladene ved blomsterne linjeformede, hele. Bæ-
geret snart affaldende, haaret. (Skovlier tilfjelds).
** Kronen gul. Bladene hele.
3. Langbladet soleie {R. Lingva). Opret, 1— 1^/2 alen hoi. Kvar-
83
te ri an g-e, 1 an cet formede blade, tomniebrede blomster.
(Vandbredder, meget sjelden. I Vigsaaen nær Korsegaarden
ved Mjosen. Elling.sriid ved Kr.ania, Aas).
4. Myrkryb-soleie \R. Flannmda). Stenglen opstigende eller kry-
bende, hos en form traadformet. Bladene elliptiske, lancet-
formede eller linjeformede. Blomsterstilkene furede. Kron-
bladene 2—3 lin. lange. (Sumpige steder, vandbredder;.
*** Kronen gul. Bladene haanddelte. Blomsterstilkene fu-
rede.
5. Kryl)-soleie {R. repens). Stenglen opstigende, udskyder neden-
til krybende grene. 1/2— 1' hei. Bladene enkelt eller
dobbelt 3-koblede, smaabladene alm. langstilkede, brede
3-delte, med lappede afsnit. Store, morkegnle blomster. Er
mere eller mindre haaret. (Noget fugtige steder).
6. Maugebloinstret soleie (R. 2>olyanthemos). Stenglen op r et,
stivhaaret, uden iidlobere, 1/2— II/2' høl. -Eodbladene lang-
stilkede, dybt 3-5-delto eller koblede, med 3-fligede afsnit,
endebladet næsten ustilket. Stengelbladene siddende, alm. 3-
delte. Store blomster. (Torre bakker, skovenge).
**** Kronen gul. Bladene haanddelte. Blomsterstilkene t rinde.
7. Eiig-soleie {R. acris). Stenglen opret, 1/2— IV^Mioi, sedv. tillige-
med bladene beklædt med tiltrykte haar. Rodbladene stil-
kede, dybt 3— 5-delte, i omrids 5-kantede, med fligede og
takkede afsnit. De ovre stengelblade siddende, 3-delte, med
næsten jevnbrede, smale afsnit. Frugterne glatte. (Terre enge,
alm.^.
8. 'Syrehla.åQt solaie (R. auricomus). Næsten glat. Stenglen V2—
11/2' hoi. Rodbladene stilkede, ny ref ormede i omrids,
rundtakkede, fligede eller delte. Stengelbladene siddende, delte
i linjeformede afsnit. Kronbladene ikke meget længere end
btegerbladene. Nedderne haarede. Blomstrer paa forsommeren.
(Enge, krat).
Yandsoleie {Batrachium). Vandplanter, oftest med haarformet delte
blade nedentil. Kronbladene har en honninggriibe ved grmi-
den, men som ikke er skjjeldækket. Smaafrugterne stribede.
Forevrigt som foregaaende slegt.
6*
84
1. dnl yaudsoleie {B. sceleratum). '^12— ^ji' hoi, bleggren, med
glinsende, 3-delte blade, de øverste med lin jef or mede flige.
Talrige, smaa, bleggiile blomster paa furede stilke. Kron-
bladene af bægerets længde, tilsidst kortere end den af lange,
af talrige smaanedder bestaaende frngt. (Sumpige vandbredder).
2. Hvid vaiidsoleie (Ranunciihis aqiiatilis L.). Stenglen sedv.
svommende, grenet, fra et par tom. til nogle fod lang. Af
bladene er undertiden alle haa r formet mangedelte, un-
dertiden er de ovi'e svommende, nyre- eller skjoldf ormede og
lappede. Hvide blomster. (Stillestaaende og sagteflydende
vand).
Yaarkaal [Ficaria ranunctiloides). Glat. Koden har en bundt af
kølleformede knoller. Stenglerne kvarterlange, opstigende, sed-
vanlig enblomstrede, bladene lijerteformet-nyreformede, de ne-
derste grundt, de øverste dybere bugtet tandede. Bægeret
3-bladet. Kronen har 9 aflange — tungeformede, glin-
sende, gule blade. Blomstrer i mai. (Fugtige steder).
c. Smaafrugterne er belgkapsler; bægeret farvet; kronbladene
omdannede til honninggjemmer eller manglende.
Soleihov (Caltha palustris). Stort, gult, kronbladlignende, 5—6-
bladet bæger, ingen krone. 5—10 kransstillede belgkapsler.
Glatte og tykke stengler og blade. Stenglen opstigende, 1/2— 1'
høi. Bladene nyi'ef ormede eller bredt hjertef ormede, rundtakkede,
bladstilkene med hindeagtige, omfattende orer ved grunden.
Blomstrer tidlig. (Vaade enge, ved bække, alm.).
IBalbom {T^^oUius Europæus). Et stort, næsten kuglerundt, lysegult,
kronbladagtigt, 5— 15-bladet bæger, der omslutter do smaa,
spadeformede kronblade, som er af støvdragernes længde. Tal-
rige belgkapsler. Glat, med opret, i|2— l^/s^' høi, sedv. udelt
stengel, haandformet 5-delte eller koblede blade, hvis afsnit er
kileformede ved grunden, 3-fligede og takkede. (Fugtige enge).
-Akeleie {Aquilegia vulgaris). Bægeret 5-bladet, ret udstaaende, af
samme farve som kronen, der bestaar af 5 kræmmerhusfor-
mede blade, der nedentil er trukne ud i en lang, i spidsen hage-
krummet spore. 5 belgkapsler. 1-2' høi, opret. Bladene dob-
belt 3-koblede, med fligede smaablade og rundtakkede flige.
Blomsterne endestillede, store, blaa (rosenrøde eller hvide).
{Krat, ikke alm.).
85
Tyrlijelm (Aconitiim scptentrionalé). Blomsterno uregelmæssige.
Det bagerste (©verste) af de 5 bæg-erblade stort, hjelra-
dannet, indesluttendo 2 til s-formede honning-frjemracr-
omdannede kr on b lade med lan^e negle. 3—5 belgkapsler.
2—3 alen hoi. Haandformet 5— 7-delte blade, med oventil ind-
skaarne afsnit. En lang-, endestillet, dunhaaret klase af blaa
eller hvide blomster. (Frodige skov- og fjeldlier).
d. Frugten et bær.
Troldliær [Acfæa spicafa). Smaa, regelmæssige hvide blomster,
med 4 hurtig affaldende bægerblade og 4 ki'onblade, alm. i 2
egformede klaser. Et sort bær. 1—2' hei, glat, med 2—3
store, i omrids triangelformede blade opefter stenglen. Disse
er 2 — 3-dobbelt flnnede, det overste 3-koblet. Har en ubehagelig
lugt. (Skyggefulde steder i skove og urer).
59. Berberisfamilien (Berhericleæ).
Berberis (Berberis vidgaris). 3—5 alen hei busk, med 3— 5-delte
eller udelte torne, syltandede, noget stive, glatte blade, gule,
sterkt lugtende blomster i hængende klaser. 6 bæger- og kron-
blade, 6 stovdragere, som ved berøring boier sig indad mod
stoweien. Rode, aflange, meget sure bær med 2 atlange fro.
Tornene er aarsskuddenes (hovedaksens) omdannede blade, i hvis
hjorner der samme aar udskyder „dverggrene" med knippe-
stillede blade og med blomster. (Terre bakker og berg, sydl.).
60. Yalmuefamilien (Papaveraceæ).
Indeholder en livid eller gul, skarp eller bedøvende
melkesaft. 2 atfaldende bægerblade. 4 kronblade Tal-
rige støvdragere. En kapselfrugt.
[Yalnme {Papaver). Urter med hvid melkesaft og store blomster
paa lange stilke. Frugtknuden med ufuldstændige skillevægge,
arrene straaleformet ordnede paa en siddende skive.
Kapslen omvendt egformet eller kuglerund, aabnende sig ved
huller imder arrene. — P. Rhoeas. Stenglen bladet, opret, 1/2—
1' hoi, tilligemed bæger og blomsterstilke beklædt med lange,
ud sta ående haar. Bladene fjærdelte med Higede afsnit. Kron-
bladene skarlagenrode, n. runde, omtr. 3/4 tom. Kapslen af-
rundet ved grunden. (Ågre, jernbanebauker 0. s. v., sjelden).
86
— P. dubinm. Blomsterstilkene oventil med tilt rykte haar.
Kapslen afsmalnende mod grimden. Smale bladflige. Forøvrigt
som foreg. (Ågre ved jernbaner. Sj.). — P. sommferum (opiat-
valmuen) er gl at, bla a gren. Stengelomfattende, lappet tandede
blade, rode eller livide, næsten I1/2 tom. lange kronblade. Ind-
ført fra orienten, dyrket i haver og enkelte steder forvildet. —
P. nudicaule forek. i Dovre-trakten og i Finmarken, har bleggule
blomster og bladene samlede ved roden)].
Svaleurt {Chelidonimn majus). Urt med skarp, orangegul melke-
saft af en ubehageUg lugt. Fodhoi, opret stengel, der ligesom
bladstilkene er langt og blodt haaret. Bladene flnnede, paa under-
siden blaagrønne, smaabladene lappede, ofte med en smaafinne
ved grunden, endesmaabladet dybere 3-lappet. Gule blomster i
faablomstrede skjerme. (Veikanter, haver ete.).
61. Jordrøgfamilien (Fumariaceæ).
Fine, glatte vekster med sammensatte blade. Uregel-
mæssige blomster i klaser. 2 smaa, affaldende bæger-
blade. 4 ulige kronblade, det øvre størst og forsynet
med en spore. 6 støvdragere sammenvoksede i 2 bundter.
Nød- eller kapselfrugt.
Jordrog {Fumaria officinalis). Blaagron, glat grenet, undertiden
klatrende ved de snoede smaabladstilke, 1/2— 1' hoi. Bladene
flnnede, med stilkede, 3-ko biede smaablade, der atter har dybt
3-delte, kileformede smaablade, ofte med smalfligede afsnit.
Klaser med fioletrade, 3—4 lin. lange blomster med mør-
kere spids. Det øvre kronblad ved grunden puklet eller med
en kort spore, nedentil sammenvokset med de to sidestillede
indi'e, som i spidsen hænger sammen. Bægerbladene floleti*øde,
smale. En næsten rund, rynket nødfrugt. (Ågre).
Lerkespore (Corydalis fabacea). Spæd, glat, 4—6 tom. hoi, med
en kuglerund rodstok af en hasselnøds størrelse ; nedenfor bla-
dene en hindeagtig skede. Et par stilkede, dobbelt 3-
koblede blade, med fligede smaablade. Kort, faablomstret,
endestillet klase af rødfiolette blomster med næsten
rette sporer, understøttede af temmelig store, elliptiske dæk-
blade. Kapsel. (Ki'at, løvskov).
87
62. Korsblomstrede {Cnicifereæ).
Bladene spredte og ijærnervede. Blomsterstanden
sedvanlig bladløs, først en lialvskjerm, der siden for-
længes til en klase. 4 bæger- og kronblade, de sidste
dannner et kors og har oftest lange negle. 4 længere
og 2 kortere stevdragere. 1 støvvei med kort gritfel.
Skulpefrugt, det vil sige en to-klappet kapsel, delt paa-
langs i 2 rum ved en liindeagtig skillevæg, der bærer
frøene i randen [fig. 72 og 73j. (Sjelden er frugten en-
riimmet og uopspringende eller bristende paatvers med
enfrøede led).
a. Langskulpede.
Skulpen er flere gange saa lang, som den er bred.
1. Skulpen aabnende sig paalangs med to klapper.
A. Skulpen trind eller sammentrykt med liv æl ve de klapper.
a. Klapperne uden tydelig rygnerve.
1. Med legknopper i de everste blad-
lijorner. Lyserøde blomster Tan dro d.
2. Uden legknopper. Blomsterne rosen-
rode, lilafarvede eller li vide Springklap.
(Van dk ar se har korte skulper, gule-
blomster).
b. Klapperne med 1 tydelig rygnerve.
1. Griflen flere gange længere end skul-
pens bredde. Gule blomster .... Ka al.
2. Griflen ikke længere end skulpens
bredde.
a. Froene i 2 rader paa hver side af
skille væggen. Blaagrøn; sten-
gelomfatteude blade, gulhvide
blomster Taarnurt,
{i. Froene 1-radede. Hvide (eller
rødlige) blomster Skrinneblom.
Y- Frøene 1-radede. Store, lyserøde
(eller hvide) eller graagule, vel-
lugtende blomster Hesperis.
88
c. Klapperne 3— 5-nervede.
1. Griflen flere gange længere end skul-
pens tversnit. Skulpen noget sam-
mentrykt (med smal skillevæg),
knudret. Gule blomster, u d s t a a-
ende bæger . , Sennep.
2. Griflen kort, skulpen lidt fladtrykt
(med bred skillevæg). Smaa, gule
eller gulgronne blomster Veisennep.
B. Skulpen firkantet, med kjolede klapper.
a, Fjærdelte eller flnnede blade. Gule
blomster . Vinterkarse.
b. Hele blade. Gule blomster Hjerne kl ap.
n. Skulpen perleformet sammensnøret mellem
frøene, opspringende paatvers i 1-frøede
stykker. Gule blomster Reddik.
Yinterkarse (Barharea). Skulpen lang, jevnbred, firkantet. Kjø-
lede klapper med sterk rygnerve. Frøene fra de to rækker
skudte mellem hverandre og derved 1-radede. Lyreformet fjær-
delte eller flnnede blade, gule blomster.
1. Alm. Y. (B. vulgaris). M2-1' høl, glat. Bladenes endeflig stor,
bugtet, rodbladenes hjertef ormet ved grunden. Kronbladene
3-4 lin. lange, oventil 1 lin. brede (dobbelt saa lange som
bægerbladene), sterkt gule. Skulperne omtr. 8 lin. lange,
ikke tiltrykte til stenglen, med smal, omtr. IV2 lin. lang grif-
fel. (Enge, sydl.).
2. Rankskulpet v. {Barharea stricta). Rodbladenes endeflig sed-
vaiflig oval. Kronbladene tvert af stumpede, smalt kilef or-
mede, 2 lin. lange, oventil 1/2 lin. brede, ble g gule. Skulperne
oprette, tiltrykte til stenglen, omtr. ■ tommelange, med kor-
tere og tykkere griffel end hos foreg. (Fugt. steder).
Taarnurt {Tiirritis glabra). Rank, 1—3' høi, tætbladet, næsten
glat, blaagrøn. Rodbladene rosetstillede, henvisnende, grenet
haarede, alm. nedentil fjærlappede. Stengelbladene op-
rette, pilformede med stengelomfattende ører, hel-
randede, glatte. Smaa, gulhvide blomster. Skulperne et
par tom. lange, opret tiltrykte, linjeformede, fladtrykte',
klapperne med en rygnerve. 1/2— 1 lin. lang griffel. (Tørre
bakker).
Skrinneblom {Arabis). Linjeformede, sa m ment rykte skulper.
89
hvis klapper or kjolede af en rygnerve. Næsten umerkelig gri-
fel. Udelt ar. Fro ene 1 -radede. Sed v. hvide blomster.
1. Stivliaaret s. (.1. hirsuta). Stenglen rank, fodlioi, tætbladet,
haaret. Bladene grenet haarede, rodbladeno rosctstillede, om-
vendt egformede eller spadeformede, stengelbladene oprette,
attange med hjerteformet grund, omfattende, de overste hel-
randede, de evrige sedv. mere eller 'mindre tandede. Bloni-
sterne hvide, længere end blomsterstilkene. Kronbladene op-
rette, smalt aflange. Skulperne op r et tilt rykte, 6 gange
længere end stilkene. — En fnldkommen glat afart flndes ved
Kristiania. (Torre bakker og berg).
2. Cirrenet s. {A. thaliana\ Stenglen 4" — !' hoi, faabladet, spæd,
med noget iidstaaendo grene, glat eller nedentil svagt haaret.
Rodbladeno omvendt egformede, kortstilkede, rosetstillede, stjer-
nehaarede. Stengelbladene aflange, helrandede, siddende, haa-
rede. Blomsterne hvide, tilsidst kortere end de udsper-
rede, tynde st ilke. Ki'onbladene spadeformede, udstaa-
ende. Skulperne tynde, dobbelt saa lange som stilkene. (Terre
bakker og berg).
3. [Fjeld-s. {A. alpina). Vandret rodstok med opstigende stengler
og ned liggende, golde grene. Grovtakkede blade, paa stenglen
oreformet omfattende. Kronbladene 4 lin. lange. Skulperne 2—3
gange saa lange som de udstaaende stilke.]
Hesperis Skulperne linjeformede, sammentrykte, med hvælvede
klapper med 1 rygnerve. Arret tolappet. Froene 1 -radede.
Kronbladene store med tydeUg negl, vellugtende. Bladene
lancetformede eller egformede.
1. [Dagflol {Hesperis mafr-onaUs). Stenglen 1—3' hoi. Bladene
lancetformet-egformede, tandede. Kronbladene med lang, smal
negl og rundagtig plade, lyserode (sjelden hvide), vellugtende.
(Sjelden, sydl., forvildet .]
2. [Natfiol [Hesperis frisfis). Stenglen 1—2' hoi, langhaaret. Bla-
dene lancetformede. Kronbladene graagule med fiolette aarer,
smal plado. vellugtende. (Sjelden, forvildet f. eks. ved Kristiania).]
Spriiigklap \.Cardaminc). Finnede, næsten glatte blade. Ganske store,
hvide eller fiolette blomster. Flade skulper med ela-
stisk tilbagerullende klapper, uden rygnerve. Udelt
ar. Frøene 1 -radede.
90
1. Eiig-karse (0. pratensis). Stenglen opret eller opstigende, 1/2— 1'
høi, trind. Bladene 6— 12-parrcde. Eodhladenes smaabJade er
ovale med en spids, sedv. biigtet-tandede, stengelbladenes
smale. Blomsterne' blegt rosenrøde, lila eller hvide, næ-
sten 1/2" lange. Stevknapperne gule. (Fngt. enge).
2. Bækkekarse (C. mnara). Stenglen opstigende eller opret, biig-
tet, 1/2-1' hei, furet. Bladene 2— 5-parrede, alle smaabladene
ovale, bugtet-tandede. Blomsterne mindre, hvide. Stevknap-
perne fioletbrune.
Tandrod (Dentaria biUbifera). Rodstokken med tykke, hvide, tand-
formede skjæl. Stenglen 1—1 V2 hei, glat, stribet. Bladene 2—
3-parret finnede, de everste hele, med fiolette legknopper i
hjernerne. Blomsterne lyseredfiolette. Skulpen linje-lan-
cetformet. (Skyggefulde skovUer, sjelden. Kristianiaf jorden—
Bergen).
Yeisennep {Sisymhrium). Fjærdelte eller fjærfligede blade, gule
blomster. Skulpen næsten valseformet, lidt sammentrykt, med
3-nervede klapper. Kort griffel, Freene 1 -radede.
1. Flig-blaclet v. {S. officinale). Opret, noget haaret, 1—2' hei,
med stivt udsperrede grene. Bladene hevlformet fin-
nede, med bugtet-tandede finner, endeflnnen sterre, ofte spyd-
formet. Blomsterne smaa, gule. Skulperne kortstilkede, opret
tiltrykte til stenglen, jevnt afsmalnende mod spid-
sen. (Veie, beboede steder).
2. Fiubladet y. {S. Sophia). Kronbladene kortere end bægerbl.
1—2' hei, ofte grenet, svagt dunhaaret, graagren. Bladene 2—
3-dobbelt finnede, med smale, ofte linjeformede afsnit.
Blomsterklaserne samlede i en top, med meget smaa, grengule
blomster og tommelange, traadformede skulper paa udstaaende,
4—5 lin. lange stilke, (Haver, veie osv.).
Hjorneklap {Erysimum). Skulpen jevnbred, 4-kantet, umerkelig
griffel, klapperne hvælvede, kjelede, med en sterk rygnerve.
Freene 1-radede. Gule blomster. Hele, temmelig smale blade.
1. Udsperret h. {E. cheh-antoides) . Skulperne oprette, dobbelt
saa lange som de udstaaende stilke. Hele veksten noget
ru af fjerntsiddende, 3-grenede haar, rank, V hei. Bladene lan-
cetformede, helrandede eUer fjernt tandede, blomsterne kor-
tere end blomsterstilkene. Kj'onbl. smukt gule, 2— 2i|2 lin. lange.
(Dyrkede steder).
91
2. Rankskulpet li. (J^. hieracifolium). Skulporno næsten oprette,
6—8 gange længere end de korte stilke. Stonglen opret kan-
tet. Bladene lancetformede, ftntakkede eller helrandede, be-
klæcrte med 3-grenede haar. Blomsterne længere end blomster-
stilkene. Kronbladene 4—5 lin. lange. ^2— 1^/2' hoi. {Teme
steder, krat).
Kaal (Brassica). Skulperne jevnbrede, i tversnit fladtrykt firkan-
tede, mod forlænget griffel og skiveformet ar, klapperne med
en fremspringende rygnerve, netaarede. Freene 1-radede. Gule
blomster.
1. Aker-kaal {B. campestris). Blaagron, oventil glat, neden-
til noget haaret. Opret, 1—2' hol stengel. De nedre blado ly-
reformede. stengelbladene med hjerteformet omfat-
tende orer, egformede, n. heh*andede. Skulperne linjeformet
valseformede, opstigende paa udstaaende stilke. (Ugræs). —
En afart er B. Rapa, næpe, med tyk, kjodfuld rod. Findes
imdertiden for\ildet.
2. Raps {B. Napus). Glat overalt, med lancetformede sten-
ge lb lade, n. pilf ormet omfattende. Skulperne mere udstaa-
ende, paa n. ret udsperrede stilke. Ivlasen mere spredt. — En
form med tynd rod dyrkes som oljeplante iraps), en anden
med tyk, kjodfuld rod som rodfrugt kaalrabi}. Forvildes un-
dertiden.
Sennep iSinapis). Bægeret a ab ent. Skulperne valseformede,
knudrede, noget sammentrykto fra siden, med sterkt hvælvede,
3— 5-nervede klapper og et langt neb (den vedvarende grif-
fel). Helt, skiveformet ar. Freene 1-radede. Gule blomster.
1. Aker-sennep {S. arvensis). 1—2' hoi, opret, spredt stivhaaret.
Bladene ovale, de nedre imdertiden lyre formede, uregelmæssig
tandede, stilkede, de ø\Te siddende. Skulperne glatte eller
med nedboiede haar. Griflen firkantet kegletormet. (UgræsX
2. Hvid sennep [S. alba). 1— 11/2' hoi, opret, spredt stivhaaret.
Bladene lyreformede. Bægeret glat. Skulperne beklædte med
udstaaende, hvide, stive haar paa udsperrede stilke. Grif-
len flad, sverdf ormet, længere end skulpen. Freene
lysegule. (Ugi'æs i ågre. Dyrkes for freenes skyld, men ikke
hos os).
Aker-reddik {Baplianus Raphanistnun). Stenglen 1—2' hei, især
nedentil spredt stivhaaret ligesom de lyreformede, bugtet tan-
92
dede, blaagronne blade. Bægeret tætsliittende. Ki'onen
lidt sterre og blegere gul end hos akcr-senep. Skulpen
perlesnor for met sammensnøret mellem froene og uopsprin-
gende, delt paatvers ved tverskillevægge [flg. 74], glat
med fremspringende ribber. Tolappet ar. (Ugræs i ågre).
b. Kortskulpede.
Skulpens længde 1—3 gange saa stor som bredden.
Skulpen opspringende med 2 klapper.
A. Skulpen næsten"cylindrisk, klapperne uden tydelig ryg-
nerve. Smaa, bleggule blomster Van dk ar se.
B. Skulpen oppustet, kugle-, eg- eller pærefor-
met, lidt sammentrykt (med bred skille-
væg), klapperne med 1 tydelig rygnerve.
a. Skulpen kugleformet, oval eller eg-
dannet, med kjølede klapper. Ki*on-
bladene li vide (eller svagt floletrode) Ko kle are.
b. Skulpen omvendt egdannet eller pære-
formet-kugleformet med en frem-
springende kant. Kronbladene gule Linsøster.
C. Skulpen mere eller mindre fladtrykt fra
ryggen (med bred skillevæg), aflang-
kredsrund.
a. Støvtraadene ved grunden vingefor-
met udvidede, de korte med tandfor-
met bihang. Kronbladene 2-fligede
til midten, hvide. Graalodden Ber ter oa.
b. Støvtraadene ikke vingede. Kronbla-
dene udelte eller 2-lappede, hvide
eller gule. Bladene rosetstillede ved
grunden Eublom.
D. Skulpen fladtrykt fra siden (med smal
skillevæg).
a. Rummene mangefrøede.
1. Skulpen rundagtig oval med bred
vingekant Pengeurt.
2. Skulpen omvendt hjerteformet-
triangelformet Hyrdetaske.
3. Skulpen elUptisk med hvælvede
klapper Sylblad.
93
b. Riinimcne 1— 2-frøede.
1. Skulpen ovalt omvendt hjertefor-
met, 2-fraede rum Teesdalia.
2. Skulpen oval eller ki'edsrund, 1-
froodo rum Karse.
n. Frugten affaldende uaabnet.
A. Frøene deler sig i 2 led eller nmi, der
falder at" hver . for sig, hver sedvanlig
med 1 fro S t r a n d r e d d i k.
B. Frugten falder af udelt.
a. Frugten næsten kugleformet og ben-
haard, tilsidst 1-rumniet ogl-frøet.. Rundskulpe.
b. Frugten skjævt egdannet, vortet, 2-
runimet og 2-freet Taggskulpe.
Yandkarse [A^astnrtinm palustre). Glat. Stenglen kantet, fodhei.
Bladene lyreformet finnede eller delte, bugtet tak-
kede, ereformet stengelomfattende. Smaa, hl eg gule blom-
ster, kronhl. af bægerbladenes længde. Skiilperne cylin-
driske, svagt sammentrykte, 2—3 lin. lange, 1 lin. brede,
med meget kort griffel, i enderne butte og afrundede; klapperne
uden rygnerve, omtr. saa lange som de ret udstaaende stilke.
(Fugt. steder, ved veie).
Rublom (Draha). Smaa vekster, som for det meste forekommer til-
fjelds. Blomsterne hvide eller gule. Skulpen oval, sammen-
trykt, med bred skillevæg, hvælvede klapper med 1 rygnerve,
meget kort griffel og flerfroede rum. — En art (D. verna)
blomstrer i mai paa torrc bakker. Den er under blomstringen
1 tomme, siden 3—4 tom. hoi, har rosetstillede, aflange blade
ved grunden, bladløs stengel og 2-fligede, hvide kronblade.
— Af høifjeldsarterne kan nævnes Gul rublom [D. alpina), der
har gule blomster paa haarede blomsterskafter, der er 1 — 6"
høie, og store skulper i halvskjerme. Vokser høit over tra'-
grænsen.
JBerteroa incana. Hele planten graa af stjernehaar, opret, 1 —
11/ hoi. Bladene lancetformede. Kronbladene 2-klø-
vede, hvide. Stovtraadene nedentil vinget udvidede. Skul-
perne elliptiske, flade, 2-3 lin. lange. (Enge, veikanter, sydl.).
Kokleare {Cochlearia ofjkinalis). Glat, kjødfuld, af en behagelig,
skarp sniag. Stenglene svage, 6—8 tom. lange. Rodbladene
langstilkede, nyreformet eller hjerteformet rundag-
tige. Stengelbladene siddende, egf ormede, tandede eller hel-
94
randede. Hvide blomster. Kugleformede eller elliptiske
skulper med kort griffel. Kjelede klapper med en rygnerve.
Bladene kan spises som salat, (Halvstrande). — Pepper r od
hører til samme slegt.
Strandreddik {Cakile maritima). Glat, blaagrøn, saftig, kjedfuld.
Stenglen bugtet, nedliggende eller opstigende, med 1 2— 1' lange
grene. Bladene fjærfligede og aflange eller bugtet tandede og
omvendt egformede. Blomsterne lyserode. Skulperne 2-led-
dede, 2-rummede, 1— 2-froede, omtr. 5 lin. lange og 2 lin. brede.
Bladene kan bruges som salat, skulperne som reddiker. (Hav-
strande).
Peiigeiirt {Thlajjsi arvense). Glat, I2 — 11/2' hoi. Eodbladene om-
vendt egformede, stilkede; stengelbladene aflange, pilformet
omfattende. Blomsterne smaa, hvide. Skulpen oval eller
kredsrund, sammentrykt, med smal skillevæg, i spidsen
udrandet, klapperne paa ryggen"nied en vinget kjøl.
Teesdalia nudlcauUs'. 2—6" høi. Bladene stillede i roset ved
roden, lyre forme de, med næsten kredsrund endefinne eller
hele og rundagtige. Kronbladene lidt ulige, smaa, hvide.
Skulpen ovalt omvendt hjerteformet, sammentrykt med
smal skillevæg, især oventil vinget, meget kort griffel. (Syd-
kysten, sandige steder).
[Linsoster (Cameli7ia\ Skulpen pæref ormet eller omvendt egf ormet,
lidt sammentrykt med bred skillevæg og med en fremsprm-
gende kant. Klapperne 1-nervede, oventil forsnævrede til en
smal forlængelse, der omfatter griflens nedre del. Griflen fal-
der af med klappen. Kummene , flerfroede. — Sjeldne arter
med gule blomster og lancetformede blade med pilformet om-
fattende grund].
Hyrdetaske {Capsella Bursa imstoris). Skulperne omvendt hjerte-
formede eller triangelformede, sammentrykte med» smal skille-
væg, klapperne kjolede og vingede. Indtil 1 fod høi. Bladene
aflange, sedv. mere eller mindre dybt fjærfligede. Eodbladene
stilkede, stengelbladene pilformet omfattende. (Ugræs).
Karse {Lepidium). Skulpen sammentiykt, med smal skillevæg,
rundagtig oval, med 1-frøede rum. Klapperne kjølede, ofte
vingede.
1. Stink-karse {L. ruderale). Grenet, V2— 1 fod høi, næsten glat
med en meget sterk, ubehagelig lugt. Eodbladene dob-
95
belt finnode, stengelbladene enkelt flnnede, de overste linjefor-
niede. Blomsterne megret smaa, mangler oftest kronblade og
har kun 2 stovdragere. (Ved huse og veie. Sy dl.).
2. Mark-karse [L. cawpestre). Rank, ^;2—V hei, graaagtig dun-
haaret, ofte grenet, især oventil. Rodbladene stilkede, stengel-
bladone pilformet omfattende, aflange eller lancetformede,
smaatandede. Smaa, hvide blomster. (Sjelden, f. eks. ved
Kr.a).
Rundskulpe (Nrslia paniculata). 1—2' hei, ru, med lancetformede,
pilformet omfattende blade. Ki'onbladene smukt gule. Skul-
perne næsten benhaarde, kugleform., rynkede, 1-freede
og uopspringende, paa tynde, ndstaaende stilkc. (Ugræs i ågre.
Sydl., sjelden).
Ta^gskulpe (Bmiias orientalis). Stenglen 1—3' hoi, opret, grenet,
haaret, besat med spredt sidd ende kjertler. Bladene bredt
lancetformede, spidse, haarede, tan de de, de nedre under-
tiden hovlformet fligede ved grunden. Blomsterne gule, i for-
længede klaser, der sedv. er samlede i en^top. Blomster-
stilkene vortet kjertlede, meget længere end de gulag-
tige bægerblade, der er af kronbladenes halve længde. Skul-
perne skjævt egformede, knudrede, v or te de, 2-rummede,
2-f roede med kort griffel, paa forholdsvis lange, udstaaende
stilke. (Ågre og tørre bakker, sydostl.).
Sylblad (Snhularia aquatica). En meget liden plante, som vokser
paa dyndede vandbredder, sedvanligen nedsænket i våndet, med
sylformede blade ved roden og et 1/2— 2 tommer hoit skaft med
hvide blomster i en klase. Skulpen elliptisk.
63. Nøkkerosefamilieu {Nymphæaceæ).
Hvid iiokkero.se {Nymphæa alba). Vandplante med tyk rodstok og
rundagtig ovale, ved grunden hjerteformede, helrandede, paa
undersiden fiolette, indtil 8" lange blade med trinde stilke.
3—5" brede, smukke, hvide blomster paa 1-blomstrede skafter,
ligesom bladene svemmende paa vandfladen. Blomsten har 4
bægerblade, talrige, snehvide ki'onblade, som efterhaanden
aftager i størrelse og gaar over til stovdragere. Fnigten bær-
agtig, med læderagtig skal, mangerummet, kronet af et sid-
dende, skiveformet ar med 12—20 straaler, halvt undersædig.
96
(xul nøkkerose {Nuphar luteum). Bladene er mindre end foregaa-
ende og paa \)QggQ sider gronne, ovale, dybt hjerteformede'
ved grunden, med oventil 3-kantede stilke. Blomsterne 2—3'
i tvermaal, 5 store, næsten kredsrunde, gule bæger-
blade, mange smaa, mørkere gule kronblade og talrige stev-
di'agere. Frugten kandeformet (paa dansk: „aakande"), med
helt, skjoldformet, 12— 20-straalet ar. (Vokser paa samme
maade som foreg., alm. i soer, tjern).
64. Taniariskfamilien (Tamariscineæ).
Tamarisk eller „klaaved" (Tamarix germanica). 1—3 alen hei
busk, med smaa, sylformede, stikkende blade og rodlige blom-
ster i aks i grentoppene. 5-bladet bæger og krone. 10 stev-
dragere, sammenvoksede til ovenfor midten. 1-rummet, 3-klap-
pet kapsel. Fro med freuld. (Hist og her ved elvebredder, f.
eks. i Gudbrandsdalen og Foldalen. — „Strandoie").
65. Soldugfamilieu (Droceraææ).
Soldug- (Drosera). Myrvekster med rodstillede, langstilkede blade.
besatte paa oversiden og i randen med lange, rede, kjertel-
bærende haar. Blomsterne sidder i en klase paa et fint
blomsterskaft. 5 bægerbl., 5 hvide kronbl., 5 stovdra-
gere, 3—5 todelte grifler. 1-rummet kapsel. Ofte flndes smaa,
døde insekter paa bladene, der trækker si»- sammen om dem.
1. Rundljladet s. (D. rotundifolid). Bladpladerne kredsrunde.
2. Langbladet s. {D. longifoUa). Bladene smalt spadedannede.
3. Liden s. (D. intermedia). Blomsterskaftet 1—3" hoit, af længde
med eller lidt længere end de omvendt egformede blade.
Frøene sortebrune, meget knudrede, de mangler den løse hinde,
som flndes hos de foregaaende. (I kystegnene, sydvestl.).
Jaablom {Parnassia jjahistris). Hjerteformede eller nyreformede,
langstilkede rodblade. Flere 2—12" høle stengler med 1 sid-
dende blad paa midten og 1 endestiUet, ganske stor blomst
med 5 bægerblade, 5 hvide kronblade med buede aarer og 5
gulagtige bikronblade, som i randen bærer 9 — 13 stil-
ke de, gul grønne kjertler. 5 støvdragere. 4 siddende ar.
En 3— 4-klappet kapsel. Blomstrer i juli-august. (Fugtige
skovenge).
97
60. Fiolfamilien {Violarieæ).
Fiol (Viola). Urter med akselblade og oftest med rodstok. Ure-
gclmæssige blomster paa enblomstrede stilke. 5 bægei-
blade, ofte med bihang ved grunden. 5 kronbladc, det ned ad -
vendte .storst, forsynet med en spore, som indesliitter to sporo-
formede bihang, der udgaar fra to stovknappr-r, '> stovdragere
med sammenstodende knapper. En 1-rummet, 3-klappet kap-
sel med viegstillede frostole. De fleste blomstrer om vaaren.
* Ingen overjordisk stengel. Blomsterstilkene fra rodstokken.
1. Hsuiret fiol (T'. collhia). Rodstokken noget tyk. Bladene hjerte-
lormede, tæt rundtakkede, tlUigenied stilkene korthaarede.
Akselbladene linjeformede, med sylformedo ttender i randen.
Blomsterstilkene med linjeformede dækblade paa midten, efter
afblomstringen udstrakte. Bægerbladene butte, haarede.
Kronen lyseblaa, med but spore, vellugtende. Kapslen
kugleformet, kort dunbaaret. De senere blomster mangler
krone, er meget smaa og sidder paa korte, nedboiede stilke
Blomstrer i mai. (Tørre bakker i skov og krat).
2. Myr-fiol {V. paliistris). Rodstokken krybende, spiod. Bladene
rundagtig nyreformede, grundt rundtakkede, glatte.
Blomsterstilkene med 2 dækblade ved eller nedenfor midten.
Blomsterne blegt blaaflolette med markere aarer paa de tre
nedre kronblade. Bægerbladene ovale, butte, glatte. Kapslen
but 3-kantet, glat, nikkende, paa en opret stilk. (Fugt. steder).
3. Viola umhrosa. Rodstokken spæd, uden krybende grene.
Bladene smaa, hjertef ormede, spidse, fjernt rundtandede.
paa oversiden spredthaarode. Dækbladene midt paa blomster-
stilkene, linjeformede. Bægerbladene spidse. Iu'onen lyse-
blaa (sjelden hvid). Kapslen oval, nikkende paa en opret stilk.
(Skyggefulde og fugt. steder).
** Med overjordisk stengel. Spidse bægerbl.
4. Krat-liol [V. mirahilis). De ferste blomster udgaar fra
rodstokken, er vellugtende og blegblaa. Senere udvik-
les en bladbiorende stengel med frugtbærende blomster uden
krone. De nedre blade bredt nyreformet-hj ertefor-
mede med en kort spids, de ovre hjertef ormede. Aksel-
bladene hele, lancetformede. Dækbladene linjeformede. Steu-
Norsk Hora. 7
98
gel og bladstilke ensidig haarede. Blomstrer i april og mai.
I begyndelsen -4", tilsidst indtil 1' hoi. (Krat og urer).
5. Fjeld-flol (F. biflora^. Stengien har oftest 2 smaa, gule blom-
ster med sorte striber. Bladene iiyreformede, rnndtakkede.
(Fiigt. steder tilfjelds\
6. Saiid-fiol (T. arenarid). 2-4'' høi, maugestenglet, med blad-
ro setter ved roden, fint og tæt kortliaaret. Bladene smaa,
rundt hjerteformede, tandede, blaaagtige paa undersi-
den, faste, med bredt lancetformede, skarpt sagtakkede aksel-
blade. Kapslen egformet. Blomsterne smaa, ble gt blaa-
fio lette, ofte med hvid spore. (Terre sandbakker).
7. Skov-fiol (F. silvatica). Bladrosetter fra rodstokken. Bladene
bredt hjerteformede, de evre kort tilspidsede, rnnd-
takkede, glatte paa undersiden, utydeUg dunhaarede paa
oversiden, tynde, med korte, linjef ormede, spidse, skarpttandede
akselblade. Kapslen a f lang, spids. Blomsterne rent blaa eller
hvidagtige.
8. Mark-iiol (F, canina\ Uden bladrosetter. Bladene eg-hjerte-
f or me de, faste, butte. Akselbladene linje-lancetformede,
tandede eller frynset tandede, kortere end bladstilken. Kro-
nen blaa med gult hvidagtig spore. Kapslen but.
9. Stedmorsblomst (F. trkolor). Stenglerne opstigende, grenede,
indtil kvarterheie. Bladene ovale med vhigede stilke, med
store, lyref ormede akselblade. Den er meget foranderlig
i kronens farve og sterrelse og veksler i blaat, Holet og
gult, undertiden næsten hvidt. Hos en afart er bægeret af
kronens sterrelse eller sterre og har oftest gulhvide blomster.
Blomstrer til langt paa hesten. (Terre bakker, ågre).
67. Portulalifamilieii {Portidacece) .
Denne familie indeliolder saftige urter, hyoriblandt
den i haver d3'rkede kjekkemirt port ul ak. Kun en
art findes vildtvoksende hos os.
Montia fontana. En lav, glat sumpvekst, med modsatte, kjed-
fulde, elliptiske eller omvendt egformede blade og hvide blom-
ster, med 2-bladet bæger, ti'agtforniet krone med klevet rer
og 5-lappet krave, 3 stevdragere og en 3-kIappet kapsel med
99
3 tro. Stenglcn er dels mere eller mindre opret, dels lang-
strakt, fly den de. (Bække, fugt. steder).
68. Nellikfamilien {Cariophylleæ).
Modsatte, helrandede blade. Regelmæssige blomster
i kvast. 5-deleligt bæger. 5 kronblade, som hos de
storblomstrede arter har en lang negl og ofte bikron-
blade. Oftest 10 støvdragere. 2—5 grifler. 1-rummet
kapsel, der springer op med tænder i spidsen og har
en midtstillet frøstol.
Anm. En art arve har kun 5 stevdi*., „vasgræs" ofte kun 3. Sa-
(jina i)rocumhens har en flrtalsblomst.
t Kronbl. med lange negle; bægeret sambladet.
I. 2 grifler; bægeret rorformet med et bibæger ved
grunden ..Nellik.
II. 3 grifler Smelle.
III. 5 grifler.
A. Med bikrone.
a. Ki*onbl. 4-fligede (lyserøde) Hanekam.
b. : Kronbl. udrandede Tjære blom.
c. Kronbl. 2-klovne (tvebo) P r agtstj erne.
B. Uden bikrone Klinte.
ff Kronbl. uden eller med meget korte negle.
1. Bladene næsten traadsmale eller sylformede.
A. Med smaa hindeagtige akselblade.
a. 5 grifler; hvide kronbl Li nbendel.
b. 3 grifler; redlige kronbl No reil.
B. Uden akselblade ; 4—5 grifler Smaaarve.
II. Bladene flade.
A. Kronbl. 2-kløvne næsten til giimden; 3 grifler Stjerneblom.
B. Kronbl. 2-klovne kun til midten eller blot
udrandede eller tandede; 5 (eller 3) grifler Arve.
C. Kronbl. hele; 3 grifler.
a. Bladene læderagtig tykke; glat sti-and-
vekst Strandarve.
b. Bladene tynde Sand arve.
fff Kronen mangler; 2 grifler ... Kna v el.
7*
100
a. Bægeret sambiadet; kronbl. med iange negle.
Nellik (Dianthus). Bægeret rørformet, 5-tandet, ved g runden
med et bibæger. Kronbladene med en sedvanlig tandet eller
fliget plade. 2 grifler. Kapslen opspringende med 4 tænder.
Vild-iiellik {D. deltoides) er den eneste i det sydl. vildtvok-
sende art. 6—8" hei. Lin jef ormede, i randen fint rue blade.
Enlige, sedv. rosenrøde blomster i enden af grenene. Kronbl.
med takket plade. Varierer blaagrøn med hvide kroner. (Tørre
bakker).
Smelle [Silene). Bægeret alm. stort, 4-tandet. Kronbladene med 2-
delte eller fligede plader eller hele. 3 grifler og en 6-tandet
kapsel, ved grunden 3-rummet.
1. Eng-smelle {8. inflata). Blaagrøn og glat. Stenglene 1—2'
høie, oprette eller opstigende. Bladene elliptiske— lancetfor-
mede. Blomsterne ludende, i flerblomsti^et kvast, med bin-
de agtige dækblade. Bægeret ovalt, opblæst, glat, hvid-
agtigt, netaaret, med triangelformede tænder. Kronbladene
hvide, deres plade 2-kløvet til nedenfor midten; en utydelig,
2-puklet bikrone.
2. Strand-smelle (^S*. maritima). Vokser paa stenede havstrande.
Den tykke rodstok trænger dybt ned mellem stenene og ud-
skyder talrige, nedliggende, ved blomstringen opstigende, 1—3-
blomstrede stengler. Ligner loregaaende, men bladene er sma-
lere og tykkere. Blomsterne større og bikronen tydelig, flerbo
eller tvebo. Dækbladene grønne
3. Nikke-snielle {8. natans). ^2— 1' høie, oprette, nedentil dun-
haarede, oventil klæbrig kjertelhaarede stengler. Smalt lancet-
formede blade. En lang, ensidig, 2— 5-blomstret klase med
nikkende blomster. Bægeret rørform., 10-stribet, bleggrønt,
kjertelhaaret. Kronbl. hvide, deres plade 2-delt, med 2 sylform.
bikronblade ved grunden, hvilke aabner sig om aftenen. (Tørre
bakker og enge).
4. Smaa-smelle {8. rupestris). 2—8" høi, glat, noget blaagrøn.
Blomsterstanden gaffelgrenet, rigblomstret. Bladene lancetfor-
mede. Kronbladene omvendt hjertef ormede, hvide.
Bægeret 10-stribet, 2-lin. langt, med lange, egformede tænder.
(Tørre klipper).
101
5. Fjold-smelle (.S'. acaulisK En ellor et par tom. hei, tuet, frisk-
gron fjeldiirt, der vokser i udbredte, tætte, rigt redblomstrede
matter. Bladene linjeformede, svagt randhaarede. Blomsterne
paa udelte stilke fra de nedre bl adhj ørner. Kronbladene ud-
randede.
Hanekam oller silkevisp {LycJmis Flos cuculi). Bægeret klokke-
dannet, 5-tandet, 10-stribet. Kronbl. dybt 4-fligede, hvert
med 2 linjeformede bikronblade. 5 gi-ifler. Næsten kugleformet
kapsel, opspringonde med 5 tænder. Golde bladrosetter og
1—2' hoie, opretto stengler, der oventil er i'ue, lidt kkebrige
og rodlige. Bladene smale, lancetformede. Blomsterne i kvast.
Bægeret redligt, kronen lyserød, sjelden hvid. (Fugt. enge).
T|ærcl)lom (Viscarial Bægeret 5-tandet, kronbladene udr åndede
med bikronblade. 5 grifler. Kapslen ved gru n den 5-rum-
met, opspringende med 5 tænder.
1. Eng-tjærebloni [V. vulgaris'. Stenglerne oventil tJEereagtig
klæbrige og mørkerøde, oprette, 1' høie, glatte. Bladene
linje-lancetformede. Blomsterne i modsatte, faablomsti-ede, kort-
stilkede knipper, der tilsammen danner en lang top. Bægeret
rødligt, omvendt kegiedannet. Kronbl. smukt purpurrøde, sj.
hvide. (Tørre engbakker).
2. Fjeld -tjæreblom [V.alpina). 4-8" hoie, ikke klæbrige, glatte-
stengler. Aldeles glatte blade. Lyserøde, vellugtende blomster i
en tætblomstret, halvskjermf ormet kvast. Klokkef ormet bæger.
Kronbladenes plade tofliget. (Høit tilfjelds).
Pragtstjerne (Melandrium). 5-tandet bæger. Ki-onbladene 2-kløvne,
med bikrone. 5 grifler. Kapslen 1-rummet, o-klappet, springer
op med 10 tænder. De to her beskrevne arter er tvebo-
planter.
1. Skog-pragtstjerne (M. silvestre). Lodden af lange, bløde haar^
1/2— U/2' hoi, gaffclgrenet. Bladene elliptiske, de øvi-e ovale
eller egf ormede, siddende. Kronbladene dybt kløvede,
smukt røde. Kapslens tænder tilbagerullede. (Skov- og
fjeldlier).
2. Hvid pragt stjerne (J/. prat ense). Ligner meget foregaaende,
men er kort graahaaret, stenglen oventil kjertelhaaret,
med lancetformede blade. De store, hvide blomster aab-
102
ner sig om aftenen og er da vellugtende. Bægeret kjertelhaaret
og noget langliaaret med lancetformede tænder.
Klinte {Agrostemma Githago). Opret, langhaaret. 1-2' hoi, med
linjeformede blade. Store, fiol et r ode blomster paa lange
stilke. Læderagtigt bæger, hvis flige oftest er længere
end de omvendt lijerteformede kronblade. Uden bi-
krone. 5 grifler. 5-tandet kapsel. (Ågre, indført med sædkorn).
b. Bægeret fribladet; kronbl. uden eller med korte negle.
Stjeriieblom (Stellaria). Kronbladene 2-klovede, ofte lige til gnm-
den, livide. 3 grifler. Kapslen 6-klappet.
* Bladene eg- eller lijerteformede, de nedre stilkede.
1. Skog-stjerneblom (S. nemorum). Stenglen ved grunden ned-
liggende, svag, derpaa opret, liaaret, 1— li/.' liøi. Bladene
omtr. 2" lange og mere end 1" brede, dunliaarede, de
nedre lijerteformede, stilkede, de øvre egf ormede, siddende.
Blomsterne i en endestillet kvast. Kronbladene omtr. dobbelt
saa lange som bægerbladene. (Fugtige skove, ved bæklæ,
fjeldlier).
2. Vasarv eller fuglegræs (S. media). Stenglerne liggende og op-
stigende, ensidig liaarede, skjøre, 1/2— 1' lange. Bladene eg-
form. eller eg-hjertef ormede, glatte, de nedre med randliaarede
stilke. Kronbladene kortere end bægerbladene eller manglende.
Støvdr. sedv. 4—5, hos større eksemplarer undertiden 10. (Som
ugræs paa dyrkede og beboede steder).
** Bladene smale, alle siddende.
3. Sump-stjerueblom (S. palustris). Glat, oftest blaagrøn, i|2— 1'
høi. Bladene næsten linjeformede, ikke randhaarede. Hinde-
agtige, glatte dækblade. Ki'onbladene næsten dobbelt saa
lange som de glatte, utydelig 3-iiervede bægerblade.
4. (xræsbladet stjeriieblom (S. graminea). Stenglen slåp, jevn,
1/2— 1' høi. Bladene af frisk grøn farve, undertiden randhaarede.
De liindeagtige dækblade og de tydelig 3-nervede bægerblade
randhaarede. Kronbl. af bægerets længde eller lidt kortere.
(Tørre skovenge).
.5. Langrbladet stjeriieblom (S. Friesiana). Spædere end fore-
gaaende, med mindre blomster, hvis bægere neppe viser spor af
103
nerver for frugtmodningen. Stonglen slåp, ru, 1.3—^/4' hoi.
Bladene lysegrønne, smalt linjoformede, med smalere, svagt
randhaaret grund. Dækbl. og bægerbl. glatte. Kronbladene af
bægerbladenes længde eller lidt kortere. (Skov, krat).
6. Bækkc-stjeriieblom (S. uUginosa). Stongleme iidbredte eller
opstigende, svage. Bladene lancetformede, noget tykke, mat
blaagronne, ved grunden svagt randhaarede. Blomsterae
i faablomstrede kvaster fra bladhjørnerne, med glatte, hinde-
agtige dæ kb lade ved grunden. Kronbladene meget kortere
end de glatte, 3-nervede bægerblade. (Kilder, bække etc).
7. Tykbladot stjorneblom (S. crassifolia)- 1—6" hoi. Noget
kjodfuldc, stive, lancetformede, glatte blade. Kronbladene
noget iængere end de utydelig 3-nervede, spidse bægerblade.
Dækbladeno ligner bladene. (Havstrande; mindre alm.).
Arve (Cerastlum). Kronbladene 2-delte. 2-lappede eller udrandede.
5 (eller 3) grifler. Kapslen aabner sig i spidsen med 10 (eller
6) ligedannede tænder, er sedv. valseformet, ofte hornformet
krummet. Sedvanlig haarede planter.
1. Alm. arve (C. vulgahmi). Kronen er uanselig og neppe
læugere end bægerct. Den hornkrummede kapsel næsten
af bægerets dobbelte længde. Bledhaaret, 1—2 kvarter lang,
opstigende. Bladene aflange. (Tørre steder.
[Mindre alm. arter: Opret a (C. viscosiim). Gulgrøn,
omtrent kvarterhøi, klæbrigliaaret af lange, udstaaende haar.
Bladene rundagtig ovale. Kvasten tætblomstret. Bæger-
bladene i spidsen med en dusk af lange haar, af kronbladenes
længde. (Haver, nedlagte ågre etc.) — Femhaniiet a (C.
semideccmdrum). Kronbladene kortere end bægeret,
udrandede eller tandede. Stovdragerne hyppigst 5, sjelden
10. Spæd, faa tom. liøi, sedv. klæbrighaaret ; aflange blade.
Dækbladene med en bred, hindeagtig rand. (Tørre steder). —
Storblomstret a (C. arvense). Kronbladene mere end
dobbelt saa lange som bægeret. Sedv. i|2 alen lang,
mangestenglet, korthaaret, med linje-lancetformede blade. (Tørre
steder: Kristiania til Romsdalen. Paa Hovedøen ved Kristiania
findes begge de to sidste arter). — Tilfjelds ttndes et par arter
med storkronede blomster. Almindehgst er fjeld-arve (C.alpi-
num), hvis stengler sedv. er 2-blomstrede, lodne. Bladene af-
lanffe. Dækbladene med en bred. hvid hindekant.l
104
Straiidarve (Halianthus peploidcs). Eii gimsende, g^lat, udstrakt,
et par tommer indtil 1 fod hoi strandvekst. Elliptiske, læricr-
ag-tig tykke blade, der sidder korsvis modsatte i 4 rader, Inilket
giver grenene et 4 -kant et udseende. Kronbladene hvide,
udelte, med lang, bred negl. Store honningkjertler afvekslende
med stev dragere. 3 grifler. 3-klappet kapsel. (Sandige hav-
strande).
Sandarve (Arenaria). Smaa urter med noget brede blade. Hvide,
udelte kronblade. 3 grifler. 6-klappet kapsel.
1. Treiiervet saiidarve (A. trinervia). 4—10 tommer lange, op-
stigende, gaffelgrenede, kortiiaarede stengler. Bladene 1/2— 1
tomme lange, tynde, randhaarede, kortstilkede, elliptiske, 3—5-
n er ve de Bægerbladene lancetf ormede, længere end kron-
bladene, 3-nervede; midtnerven liaaret ru. (Skove).
2. Fleriiervet saiidarve (A. serpyllifoUa). Stenglerne talrige,
2—10" lange, opstigendc elier oprette, gaffelgrenede, graaagtig-
kortiiaarede, undertiden oventil kjertelhaarede. Bladene siddende,
egform. eller eg-lancetform., spidse, randhaarede, med frem-
trædende nerver. Blomsterstilke og bæger korthaarede eller
kjertelhaarede. Bægerbl. lancetform., 3-nervede, længere
end kronbl. (Torre bakker og berg).
Smaaarve (Sag Ina). Meget smaa urter, med syl formede blade,
4— 5-delt bæger og 4—5 hvide kronblade (undertiden mangler
de sidste), 4— 5-klappet kapsel, 4—5 grifler, 4—5—10 støv-
dragere.
1. Fremliggeiide s. {8. procunibens). Glat, med 1 - 5 " lange, traad-
formede og rodslaaende, i toppen opstigende stengler fra grun-
den af en midtstillet bladroset. Bladene linjef ormede, kort
brodspidsede. Blomsterstilkene haarflne, korte, nikkende. 4
bæger- og kronblade, de sidste mangler dog ofte eller er
meget kortere end det butte bæger. 4—7 stovdr. (Torre
steder).
2. Kimdet s. (S. nodosa). Glat eller kjertelhaaret, med 2—8"
lange blomstergrene, knudede af smaa, tætte bladknipper, fra
grunden af en midtstillet bladroset. 5 ovale kronbl., som er
længere end de butte bægerbl. Bladene linjeformede,
ofte kort brodspidsede. (I bergsprækker paa strandkanter, ved
vandbredder).
Liiibendel (Spergula arvensis). Bægeret dybt 5-delt .5 hele (hvide)
105
kronblade. Sedv. 10 stovdr. 5 «rrifler. En 5-klappet kapsel.
Freene omg-ivnc af on ringformet liindekant, Hindeap:tig'e, smaa,
atfaldendo akselblado. Klæbriir kjertolhaarct. Stenglon ^.-i— 1'
hoi. Biadone trindt linjctormede, med en fure paa
undersiden, med bladknipper i hjornerne og derved tilsyne-
ladende kransstillede. Blomsterne i cnde.stiliede, bladlese kvaster.
(Ugræs i torre ågre og paa strandkanter, er undertiden blcven
dyrket som foderurt).
[Norcll (Lepigonum). Smaa urter med traadsmale blade, liindeagtige
akselblade og rodlige blomster. 5 bæger- og kronblade. 3 grifler.
2-klappet kapsel. Fro ofte med en ringformet kant. Hinde-
agtige akselblade. — L. ruhnnn har talrige, liggende, faa tom-
mer lange stengler. Traadsmale, noget kjodfulde, fladtrykte.
brodspidsede, knippestillede blade. Hvide, solvglinsende, til-
spidsede akselblade. Smaa, blegrode kroner. (Torre steder). —
L. salinitm vokser paa strandkanter. Ligner foregaaende, men
har fladtrykte stengler, mere kjodfulde, halvtrinde, ikke brod-
spidsede blade. Bredt triangelformede, nedentil sammenvoksede
akselblade].
c. Kronen mangler: et eneste frø.
Knavel (Sderanthus). Smaa, graaagtige, grenede urter, mednæsten
sylformede blade. -A— o-fliget bæger, ingen krone. 2 grifler.
Frugten 1-froet, uopspringende,' indesluttet af det vedvarende
bæger. — Fleraarii? k. (S. perennis). Blomsterdækkets flige
butte, med bred, h v i d , hindeagtig rand, mod frugtmodningen
lukkede. Fingerhoi, blaaagtig. (Torre bakker og berg). —
Euaarig k. (S. anmius). Blomsterdækkets flige spidse, med
en smal, hindeagtig rand, mod frugtmodningen aabne.
Granne blomster. Gronnere og mere risagtig udbredt ond fore-
gaaende. (Torre bakker og ågre).
69. Katostfaniilieu (Makaceæ).
Bladene haancliiervede, spredte, med akselblade. Bæ-
o:eret 5-delt, med et yderbæger. Kronen 5-bladet.
Talrige stovdragere, nedentil sammenvoksede til et rør,
hvis grimd dækker tVugtknuderne. Mange nedentil sam-
menvoksede grifler og en spaltefrugt, bestaaende af tal-
rige nodder, stillede i en krans (bomuldsplanten har
kapselfrugt).
lOG
Katost (Malva). 3-l)laclet yclerbæg-er. Lappede eller delte blade.
1. Smaablomstret k. (M.horealis). Stengien nedliggende. Bladene
rundagtig nyreformede, grandt 5— 7-lappede. Kronbladene li vi de,
af bægerets længde. 10 skarpkantede, netformet rynkede
smaafrugter. (Ugræs paa dyrkede steder).
M. rotundifolia liar hvide eller blegrode kronblade, mere
end dobbelt saa lange sombægeret, og 12— 15 jevne smaafrugter
med afrundede kanter. Yderbægeret kortere end bægeret.
(Dyrkede steder, sydl.). — M. silvestris har rodflolette, dybt
udrandedede kronblade, flere gange længere end bægeret, og 10
glatte, rynkede, skarpkantede smaafrugter. Blomsterstilkene
efter af blomstringen oprette.
70. Lindefamilieii (TiUaceæ).
Almindelig eller smaalbladet iiiid (Tiliaparvi folla). Træ med fladt
udbredte grene og af veksl ende blade, brune, glatte knopper.
Bladene bredt lijerteformede, skjæve ved grunden, tilspidsede,
sagtakkede, paa underfladeu blegere, blaagronne og i nerve-
vinklerne med duske af rustfarvede liaar, forowigt glatte. Smaa,
gulagtige, vellugtende blomster i stilkede iialvskjerme, udgaa-
ende fra bladlijornerne og med den fælles stilk sammenvokset
med den nedre del af et aflangt, blegt dækblad, der rager op i
heide med eller helere end blomsterne. Bæger- og kronblade 5.
Mange stevdr., ved grunden i flere knipper. Frugtknuden 5-
rummet. Frugten 1-rummet, uopspringende, næsten pæreformet,
tyndt graafiltet. (I krat og urer til Eingebo i Gudbrandsd. og
til Nordfjord, plantet til nordenfor Trondhjem).
— Storbladet lind (T. grandifolia) findes kun plantet. Sed-
vanlig kun 3—4 blomster i kvasten, af dækbladets heide. Bladenes
underside fjernt haarede. Frugten har omtrent 5 tydelige, ud-
staaende kanter og haardt frohus].
71. Perikiimfamilieii {Hijpericineæ).
Perikum (Hyperkmn). Den eneste indenlandske planteslegt, hvis
taMge stevdragere ved grunden er forenede til 3 bundter. Mod-
satte, helrandede blade, oftest med gjennemsigtige prikker og
sorte kjertler i randen. Gule blomster, 5 bæger- og kronblade,
3 grifler og en 3-rumniet, 3-ldappet kapsel.
1. Firkantet p. (H. quadrangulum). 4-kantet stengel, hdet prik-
kede blade, butte bægerbl. (Skovenge, krat).
iU7
2. Prikbladet p. (H. pevforafmv). Stongleii trind med to op-
hoiede rænder, prikkede blade, spidse bægerbl. 1—2' hei.
(Krat).
[Sjeldne arter med trind stengel og sorte kjertler
i randen af bægeret: H. hirsidwn, der er tæt smaalodden.
H. pulchrum med glat, fodhoi, sedvanlig rodlig stengel, ovale,
butte bægerblade. Kronbl. med sorte kjertler i randen. H.
monfanum med glat stengel, lancetformede, spidse bægerblade,
der ligesom dækbladene har st ilke de, sorte kjertler i randen,
samt ovale stengelblade, som paa undersiden langs randen er
sortprikkede. (De to sidste ved syd- og vestkysten).
72. Loufamilien (Acerincæ).
Len (Acer). Trær med modsatte, haantligede blade, 5 bæger- og
kronblade, 8-10 stovdragere. Frugten spalter sig i 2 vinge-
frugter.
1. Spids-lou (Acer platanoides). Gronliggule blomster i en opret
halvskjerm. Bladene 5-fligede eller 5-lappede med lange og
spidse tænder, glinsende, paa begge sider frisk gronne. Frugten
har udsperrede vinger. Blomstrer for løvspringet. (Vikl indtil
611,2^ n. br.).
2. Plataii-lon (A. Pseudoplatanus) . Gronlige blomster i hængende
klaser. Bladene 3— 5-fligede og but-tandede, paa overfladeu blege.
Frugtens vinger opadkrummede. (Kun plantet).
73. Hestekastaiijefaiuilien (Hippocastaneæ).
Hestekastaiije (Æsculus Rippocastanmn). Stort, plantet ti-æ. Bla-
dene modsatte, 5— 7-koblede. Blomsterne i oprette, pyi'amide-
f ormede klaser, bægeret 5-delt. Kronen uregelmæssig, 4—5-
bladet, iivid, med gule og rode pletter. 7 opstigende stovdra-
gere. En stor, pigget, 3-rummet kapselfrugt, der gjerne kun
indeslutter 1 stort, kastanjebrunt frø. ilndført fra Asien, plan-
tet til det sydlige Nordland).
74. Blaafjærfaiuilieii (Polygaleæ).
Blaafjær {Polygala vulgaris). Blomsterne uregelmæssige. Bægerbl.
vedvarende, 5, de to indre (vingerne) betydelig større, kron-
bladfarvede. Kronbladene nedentil sammenvoksede indbyrdes
og med støvtraadene til et basrtil aabent ror. det forreste (ne-
108
derste) storre, ræncleformet, trelappet (den nedre flig kamdelt)
og danner en kjol, der indeslutter de 8, i to bundter sammea-
voksede støvdragere. En fladtrykt, tornnimet kapsel. Nedlig-
gende stengler, med 3 - 6" lange, opstigendc grene. Bladene
spredte, siddende, lancotformede, lieli-andede. Blomsterne blaa,
sjelden hvide oller floletrode, i endestilledc klaser. Vingerae
l)liver efter afblomstringen gronne, større end kapslen. (Skov-
enge og bakker). — En sjeldnere art (P. cmiara) har en roset
af brede rodblade og en kapsel, der tilsidst er større end vin-
gerne.
75. Kristtoriifamilien (lUcineæ).
Kristtorn (Hex Aquifolium). Busk eller lidet træ, hvis blade er
elliptiske, læderagtige, altidgrønne, gUnsende og bølgeformede,
med stive torne i randen. Hvide blomster i skjerme fra blad-
lijørnerne. Bægeret 4-tandet. Kronen hjnlformet, 4-delt. Eøde
bærfrugter. (Langs kysten fra Arendal til Kristiansund i aabne
skove og krat).
76. TroUlliægfamilien (Frangulaceæ).
Troldhæg" {Rhamnus). Buske med udelte blade, 4— 5-delelige, om-
kringsædige blomster, med støvdragere i samme antal og mod-
satte kronbladene. Stenfrugt med 2—4 stene.
1. Alm. troMIiæ^ {B. Frangula). Bladene spredte, ovalt elliptiske,
helrandede, glatte. Blomsterne 5-delte med smaa, hvide kron-
blade, knippestillede i bladhjørnerne. Frugterne af en erts
størrelse, først grønne, derpaa rode, tilsidst sorte. „Brakall",
„hundbærhæg". (Krat).
2. Tvebo-troldliæg' {S. cathartica). Grenene modsatte, ofte endende
i en vedtorn. Bladene modsatte, ovale eller elliptiske, fint sag-
takl<:ede, dunede, med sidenerver, der løber sammen mod
spidsen. Blomsterne 4-delelige, tvebo, i knipper ved grunden
af de unge grene. Kronbl. meget smaa, grønne. Grillen 4-delt
til midten. Frugterne først grønne, tilsidst sorte. „Gjeitved".
(Krat, søndenfor 61» n. br.).
77. Kræklingfamilien (Emi^etreæ).
Kræklin^ {Empetnmi nigrum). En liden, glat, lyngagtig busk, med
nedhggende stengler og opstigende grene. Tætstillede, smale,
1U9
lædera^tii^e, altid^-onne blado mod en lysoro stribo langs ryggen,
i randen rue. Blomsterne enlige i bladhjornerne, oftest tvebo,
3-delte, smaa, morkerede. 3 stevdragere. 1 griffel med 9-straa-
let ar. Frugten bæragtig, kugloriind. (Lyngmarker).
78. Yortemelkfainilieii (EHphorhiareæ).
Vortemelk (Euphorbia). De indenlundskc arter or urter, som inde-
holder en hvid melkesaft. Bladene alm. spredte, hele. Blom-
sterne gulgrønne, enbo, i en saakaldt bloms te r kop. Denne
bestaar af en stilket frugtblomst i midten, dannet af en tre-
rummet 1'rugtknude, omgivet af flere stevblomster (hver bestaa-
ende af 1 stovdrager, tilleddet til en stilk) og det hele omgivet
af et klokkeformet svob, kopdækket, hvilket giver koppen
udseende af en enkelt blomst. Kopdækket vedblivende, med
4—5 flige, der afveksler med ligesaa mange udstaaende, tykke,
gule, kjertelagtige lapper. Stevblomsterne i 5 grupper, mod-
satte kopdækfligene. 3 grifler. 3-delelig spaltefrugt.
1. Strand-Yortemelk {E. j^alustris). 2—3' høi,-^ glat. Bladene af-
langt lancetf., næsten helrandede, lysegrønne. Blomsterbærende.
nedentil bladløse grene fra de øverste bladhj ørner danner en tæt
halvskjerm. Hver gren ender i en affaldende kop, nedenfor
hvilken sidder en krans af 4 (3) gulgrønne blade, fra hvis hjør-
ner udgaar en skjerm a f 4 grene, dor hver ender i on kop.
Under denne sidder 2 gulgrønne blado og i hjørnerne af disse
igjen 2 meget lidet udvikledo blade med en uudviklet kop i
midten. Hovedstenglen har en 5- gr en et skjerm. Hver-
anden flig af kopdækket er brungul, fortykket. Smaafrugterne
vortede. (Sydøstl.).
2. Aker-vortemelk {E.Helioscopia). ^fi—V hoi, opret, trind, udelt
eller faagrenet stengel, alm. med enkelte spredte haar. Stengel-
hladene oniv. egformede, smaataudede, de 5 øverste ovale og
danner en krans, ovenfor hvilken stenglen ender i en blomster-
kop og en 5-grenet skjerm. Dennes grene ender hver i on
kop med en krans af 3 blade ved grundeu. Fra hvert af disse
hladhjørner udgaar en gren, som ender i en kop med 2 (3)
blade ved grunden. I disses hjørner sidder atter en liden gren
med 2 blade og endende i en kop. Kopdækket 8-fliget, de flre
smaa, ovale, de flre andre pladeformet fortykkede, afrundede.
Smaafrugterne jevne.
g. (raffelgreiiet vortemelk {E. peplm). B— 10" hoi, glat. uiuli.
110
grenet stengel. Stengelbl. ovale eller omv. egformede, butte
eller lidt ndrandede, hel r åndede. Stenglen ender i en kop
med en krans a f 3 blado ved grunden. Grene fra disse
bladhjerner er gj ent agen tv ed el te, ved tvedelingerne en-
dende i koppe og forsynede med skjævt egformet ovale blade,
som ender i en kort brod. Kopdækkets fortykkede flige fer-
til halvmaaneformede med to horn. Smaafrugterne med en
dobbelt kjol paa ryggen, jevne. (Ugræs i haver).
79. Storken ebfamilien (Geraniaceæ).
Bæger og krone 5-bladecle. 10 stevdragere, sam-
nienliængende nedentil. 5 grifler, sammenvoksede med
en nebformet forlæiiget midtsøile. De 5 i en krans stil-
lede smaafrogter løsner sig ved modningen fra midtsøi-
len og bliver hængende paa griflerne, der ruller sig op.
Ogsaa slegten Pelargonium (fra Kap) horer hertil.
Storkeneb (Geranium). Kronbl. ligestore. Stovknapper paa alle 10
stevdragere. Griflerne ruller sig ved modningen op som en ur-
Ijær, er paa den indvendige side glatte. Smaafrugterne er af-
rundede og opspringende.
1. Blodrod storkeneb (6r. sa?i;ianeitm). Fodhøi. 5-7-delteblade,
med 3— 5-fligede, butte afsnit. Store, purpurfarvede blomster
paa 1-blomstrede stilke. De øvrige arter har derimod
2-blomstrede stilke. Smaafrugterne fint kjertelhaarede med en-
kelte lange haar. (Tørre bakker og berg).
2. Skog-storkeiieb [G. silvaticum). Rodstokken tyk. Bladene
5 — 7-fligede nedenfor midten, med elliptiske, grovlappet takkede
flige. Rødflolette eller hvidagtige blomster paa stilke, som etter
blomstringen er oprette. Kronbladene rundagtige, paa over-
fladen skjeghaarede, længere end do lancetformede bægerblade.
„St. Olavs blom". (Skovenge og lier).
3. Eiig-storkeiieb {G. pratense). Skiller sig fra foregaaeude ved
eg-formet ovale, brodspidsede bægerblade, større (9 lin. lange),
lyseblå a, paa fladerne glatte kroner, ved nedentil meget brede
stevdragere, næsten til grunden delte blade med dybt fjærfligede,
mod grunden kiieformede afsnit, nedbøiede frugter. (Strand-
kanter og langs veie; sjeldnere).
Ul
4. Stinkende storkeneb {G. Rohcrtiamuu). Blomsterne meget
mindre end hos de foregaaende arter, rode med omvendt egfor-
raedo kronblade, dobbelt saa lange som det tikantede, lang-
haarede, kjertlede, langbroddede, oprette bæger. Stenglemo
opstigende, fodhoie, sedvanlig rede, langhaarede. Bladene
næsten 3-koblede, med fjjei-delte afsnit. (Klipperifter, kratbe-
voksede urer).
5. Dvergr-storkeueb {G. pnsillum). Kort dunhaaret. Stenglerne
sedvanlig ndbredte. Bladene rnndagtige, 5 - 9-fligede, med kile-
formede, takkede eller 2— 3-lappede flige. Blomsterne meget
smaa, kortstilkedo, rosem-©de, med omvendt hjerteformede kron-
blade, neppe længere end det brodlosc bæger. Smaafrugterne
jevne, tiltrykt silkehaarede. (Torre, beboede steder).
Anm. Sjeldne arter: G. lucidum. Hele veksten glinsende,
næsten glat. Stengel og rodblade blodrøde. Bladene
rnndagtige, 5— 7-fligede. Bægeret glat, 5-kantet, ryn-
ket paat\'ers, kort broddet. - G. molle. Beklædt med
langt udstaaende, blode haar. Spæd og slåp. Bladene
kredsrnndt-nyreformede, fligede og lappede. Kronbl.
rosenrøde, omvendt hjerteform., lidt længere end de
spidse, brodlose bægerblade.
Tranehals {Erodlum cicutarium). Kronbl. uligestore. Kmi 5 støvdr.
har knapper. Smaafrugterne smalt atlange, uopspringende.
Griflerne ruller sig ved modningen korktrækkerformet op neden-
til, indvendig haarede. Stenglen indtil fodlang, opstigende,
langhaaret, oventil ofte kjertelhaaret. Bladene finne de, med
fjærfligede smaablade og sagtakket lappede flige. Blomsterne
i skjerme. Ki"onbl. rosenrøde, omvendt egform., noget længere
end de lancetform., i en kort brød endende bægerblade. (Ugræs).
80. Linfaiiiilien (Lineæ).
Yild-lin (Linum cathartkum). Spæd, glat, kvarterhøi, ved grunden
nedliggende, oventil opret og halvskjermformet grenet, med
mod satte, aflange blade og smaa blomster. 5 kjertlet rand-
haarede bægerblade, 5 hvide kronblade med gul negl, omvendt
eg- eller hjerteformede, dobbelt saa lange som bægerbladene.
o støvdragere, ved grunden lidt sammenvoksede, 5 grifler.
En kugieformet, 10-frøet kapsel. (Enge, udmark).
U2
Til samme slegt hører den dyrkede lin [Limmi usitatiasi-
mum), som har lancetformet, spredte blade og smukke blaa
blomster. Den dyrkes for dens seige trevlers skyld. Af froenc
presses linolje.
81. Gjøksyrefamilieii (OxaUdeæ).
€rjeksyre {Oxalis acetosella). En liden, smuk skovplante med en
vandret, leddet og skjællet rodstok, hvorfra udgaar 3-koblede
blade med 2—4" lange stilke og omvendt hjerteformede smaa-
blade samt 2—4" lange, 1-blomstrede, traadformede blomster-
stilke med 2 skjælagtige dækblade nedenfor midten. 5 bægerbl.,
5 kronbl., som er livide med rodlige aarer og 3—4 gange saa
lange som bægeret. 10 nedentil sammenvoksede stevdr., 5 grifler
og en 5-runimet kapsel. Den blomstrer i mai og juni og har
en sur smag. (Skyggef. skove),
82 . Spriugf røfamilien ( Balsamineæ) .
Spriiigfro {Impatiens noli tangere). Blomsterne uregelmæssige,
store; bæger og krone lysegule med redbrune prikker. Bæ-
geret affaldende, det bagerste bæger blad meget stort,
forlænget til en i s pi ds en krummet spore. 5 stevdr.,
5-rummet frugtknude med siddende, 5-delt ar. Kapsel, der ved
mindste berøring springer elastisk op fra grunden af med 5
klapper, mangefrøet. Stenglen l'/2— 2' høi, gjennemskinnende,
saftig, med opsvulmede led. Bladene elliptisk ovale. Blomster-
stilkene 3— 4-blomstrede, fine, fra bladhjørnerne. (Skyggef., fug-
tige steder).
83. Natlysfamilieii {Onagrarieæ) .
Bladene hele. 2— 4-fliget bæger. 2—4 kronblade,
fæstede i bægerets svelg, 2—8 støvuragere. En un-
dersædig, 2— 4-ruminet frugt.
Natlys og Fuchsla (fra Chili) er prydplanter hørende til
denne familie.
Mjolke {Epilohiimi). Bægerets krave 4-delt. Kronen 4-bladet. 8
støvdragere. Kapslen linjef ormet, 4-kantet, 4-rummet, opsprin-
gende med 4 klapper. Frøene mod en haardusk i spidsen.
* Kronbladene hele.
113
1. (wjeitskor eller „gjederanis-' {E. mKjustifolium). Griflen ferst
nedbøiet med sammenstedende ar, siden opret med de 4 ar til-
bagerullede. Stevdragerne tilsidst nedbeiede. Stenglen 1—3
alen hei, rank, glat, sedv. ugrenet. Bladene spredte, aflangt
lancetf. Blomsterne fioletrode (undertiden hvide), en
lang pyramideformet, nedentil bladet klase. Bægeret
merkerodt, kronbladene lysere, ulige store, omv. egform..
ofte lidt udrandede. Frugtknuden hvidt dunhaaret. (I urer,
braater og lier).
** Kronbladene 2-lappede.
2. Berg-nijolke {E. montanum) Arret 4-delt, med udboiede Hige.
Stenglen nogle tom.— P,'2' hei, trind og dunhaaret. Bladene
egformede eller eg-lancetformede, sagtakkede, næsten glatte,
modsatte eller sjelden i 3-bladede kranse, de nedre kortstilkede.
Kronbl. H lin. lange, ftolet- eller rosenrøde. (Tørre bakker, krat,
urer).
3. Sump-mjolke [E. palustre). Arret helt eller tilsidst uregel-
mæssig ttiget. Traadformede udløbere fra rodstokken, med en
rundagtig knop med 4-radet taglagte, kjødfulde bladskjæl i
spidsen. Stenglen rodslaaende og opstigende ved grunden, 1/2
— IV2' høi, svagt dunhaaret, trind. Bladene linje-lancetformede,
næsten helrandedo, butte, siddende, modsatte. Kronbl. 4 lin. lange,
floletrøde, sjelden hvide. Kapslen tæt dunhaaret. (Grøfter etc).
4. Fjeld-molke {E. alpimim). Arret som foreg. Stenglen 3—10
tom. høi, trind og glat med 2 hvidlodne rænder. Bladene kort-
stilkede, ovalt eller elliptisk aflange, næsten helrandede, butte,
glatte. Kronbl. 2—3 lin. lange, fioletrøde eller hvide. (Ved skov-
og fjeldbække).
En nærstaaende form (E. alsinefolmm): Bladene egfor-
mede, spidse, tydelig tandede, sjelden i 3-i)ladede ki*anse, og
da har stenglen 3 rader haar. Kronbl. 4—5 lin. lange. (Fjeld-
bække).
Troldurt (Circæa). Fine skovvekster med modsatte blade og blom-
ster i klaser. Bægeret 2-delt. 2 dybt 2-kløvede kronbl. 2 støv-
dragere. 2-rummet, uopspringende, pæreformet frugt, medhage-
børster.
1. Glat troldurt (C. alpina). Stenglen glat, 2—4 tom. høi. Bla-
dene hjerteformede, grovt tandede, glinsende: vinget bladstilk.
Bæger og krone hvide, sjelden rødlige, (Fugt. skove).
Norsk Hora. 8
114
2. Dunet troldurt (0. lutetiana). Stenglen dimhaaret. Bladene
egformede, tjernt smaatandede, næsten uden glans. Kronen
rodlig. 1 fod hoi. (Sjelden. Kr.sands stift).
84. Taudsiiireue (Halomgeæ).
Vandplanter med kransstillede blade og blomster i blad-
hjornerne. Uanselige firtalsblomster, ofte ufuldstændige. Ned-
agtig, undersædig frugt.
[Hestehale (Hippuris vulguris). Vandret, leddet rodstok. Opstigende,
udelt, ii2— 1' hoi, hul, leddet, stribet stengel, med talrige kranse
af 8 — 12 linjeformede, udstaaende blade (de nedsænkte er hinde-
agtige, tilbagebeiede). Meget smaa blomster i de øverste blad-
hjørner, bestaaende af en 1-rummet (1-frøet) frugtknude, et utyde-
ligt bæger, I støvdrager med purpurfarvet støvknap,
1 mod støvknappen bøiet griffel].
[Tusendblad {Myriophyllum alterniflorum]. Stenglerne tynde, ned-
sænkte i våndet. Kransstillede, fint kamformet finnede blade.
De smaa blomster sidder i et aks, som stikker op over våndet,
og som oventil bærer afvekslende hanblomster med smaa, lyse-
røde kronbl. og nedentil kransstillede hunblomster. 8 støvdr.,
4-delelig spaltefrugt].
85. Kattehalefamilien (Lythrarieæ).
Kattehale eller „s ilke dokke" (Lythrum Salicari ). Stenglen op-
ret, 4- eller 6-kantet, 2—3 fod høi. Bladene korsvis modsatte
eller 4 i krans paa den 4-kantede stengel, men tre i krans paa
den 6-kantede, aflangt lancetf ormede med lijertef ormet om-
fattende gruud. Blomsterne omkringsædige, i et langt, ende-
stillet aks, dannet afblomsterknipper fra bladhjørnerne. Bæge-
ret cylindrisk, 12-nervet, 12-tandet, de 6 ydre tænder syl formede
og længere end de indre triangelformede," 6 purpurrøde
kronblade og 12 stovdragere i 2 rader, 6 længere og 6
kortere. 2-rummet kapsel. (Fugtige og sumpige steder).
86. Æblefamilieii (Fomaceæ).
Trær eller buske med spredte blade og attaldende
akselblade. Regelmæssige blomster. Underbægeret fast-
vokset til friigtkuuden. 5-bladet bæger og krone. Tal-
rige stovdragere. Frugten er en æblefrugt o: en frugt,
115
hvis ydre del er et kjødfuldt imderbæger, der omslutter
et seigt, liindeagtigt eller benhaardt frøhus („kjerne-
liuset"). Dette har 1-— 5 rum med et tilsvarende antal
grifler.
Æbletræ {Pyriis Mains). Meget grenet træ, i vild tilstand under-
tiden med vedtome. Bladene egformet eller rundagtig ovale,
med kort spids, takkede. Blomsterne hvide eller lyserede, i
skjerm. 5 grifler, sammenvoksede ved grunden. 5-rummot
frugtknude med 2 eg i hvert rum. Frugtstilken sidder i en
fordybniiig. (Vildtvoksendc indtil 63' /20 nordlig bredde, dyi'kes
i mangfoldige afarter indtil omtr. 650 n. b.).
Anm. [Pæretræet {Pyrus conmiunis) flndes ikke vild i Norge.
Det har smalere, i begyndelsen flltede blade, med en
stilk af bladpladens længde. Bir. i halvskjerm. Stev-
knapperne brunrede. Frugten gaar jevnt over i stilken.
(Dyrkes indtil Trondhjem).]
Mispel (Cotoneaster vulgaris). 2—3 fod hei busk, med ovale, hel-
randede, paa imdersiden hvidfiltede blade, hvide eller rodlige
blomster paa 1— 3-blomstrede knipper fra bladhjernerne. 2—3
grifler. Frugten et rødt, bærUgnende stenæble. (Bakker, krat).
— Ved Kristiania findes en art med blaasorte frugter paa
længere stilke (C. melanocarya).
Hagrtorn (^Cratægiis monogyna). Busk med vedtorne. Bladene stil-
kede, kilef ormede ved grimden, fjærfligede med 5 flige eller 3-
lappede, glatte. Hvide blomster i halvskjerm. Bægerfligene
lancetformede, tilbagebøiede. 1 griffel. Fnigten et ovalt, redt,
bærlignende, melet stenæble, kronet af det vedblivende bæger.
(Bakker. Til Romsdalen).
Rogn eller „raun- (Sorbus). Trær med sagtakkede, fjærlappede
eller flnnede blade, hvide blomster med 2—5 grifler, red, bær-
agtig æblefrugt med hindeagtigt frøhus.
1. Alm. rogn (S. Aiæuparia). Mindre træ med uligefinnede
blade, med 6—8 par elliptisk aflange, sagtakkede smaablade.
Blomsterne i tætblomstrede, sterkt forgrenede halvskjerme.
(Bakker og lier).
2. Solv-asald (S. Arla). Bladene omvendt egformede eller ovale,
8*
116
hele, dobbelt sagtakkede, paa underfladen selvhvidt filtede.
(Klippegrund. Sjelden. Til Inderøen).
3. Åsald {S. hybrida). Bladene egformede — aflange, ved grun-
den finnede, mod spidsen kun lappede og sagtakkede,
paa nndeiHaden blegt hvidftltede. (Urer, krat. Til Trondhjem).
87. Rosefamilien (Eosaceæ).
Dels urter, dels buske med afvekslende, oftest sam-
mensatte eller dybt delte blade, med akselblade, som er
sammenvoksede med bladstilken. Blomsterne er om-
kring sæ di ge, idet nemlig blomsterbunden er udvidet
i form af en skive, skaal eller krukke („underbægeret"),
paa hvis rand de 5 (sjelden 4) bæger- og kronblade samt
de oftest talrige støvdragere er fæstede. Ofte findes
et yderbæger, hvis blade afveksler med bægerets. Flere
adskilte frugtknuder og frugten følgelig sammens at.
Smaafrugterne kan være nødder, stenfrugter eller belg-
kapsler.
Marikaabe mangler krone, har kun 4 støvdragere, en enkelt
ned. Akermaane har 1—2 nedder.
a. Med nypefrugt.
Rose, „torn" eller „klunger" (Rosa). Buske med barktorne, ulige-
flnnede blade og akselblade sammenvoksede med bladstilken.
Bæger og krone 5-bladede. Smaafrugterne nødagtige, benhaarde,
haarede, fæstede i bunden af en krukkeformet udhulet, kjødet
blomsterbund eller underbæger („nype"), der indvendiger beklædt
med stive haar.
l.^Alm. nyperose (R. canina). 2—3 alen høi, med sterke, klo-
bøiede, sammentrykte, ved grunden udvide de tome. Bla-
dene uden lugt, glatte (eller dunhaarede). Smaabladene ovale
eller ovalt egformede, uden kjertler paa undersiden, ofte st
ønkelt sagtakkede. Kronen rosenrød, undertiden hvid. Ny-
pen oval, næsten altid glat ligesom frugtstilkene, modnes sent.
Bægerbladene sedvanlig fjærfligede, oftest glatte udvendig,
først tilbagebøiede paa frugten, siden gj erne u d s t a a-
ende og, naar fruiften er moden, affaldende. Paa enkelte
117
former er bægerbl. oprette og vedvarende. Former med dun-
haarede blade er R. dumetorum, der har glatte frugter og
frugtstilke, tilbagcbøiede og affaldonde bægerblade; R. corii-
folia, dor har glatte frugter og frugtstilke, men oprette og
vedvarende bægerblade, og R. collina med kjertelhaarede fnigt-
stilke.
2. Lodden nyperose (i?, villosa). Lav busk med rette eller næ-
sten rette torne, vellugtende blade. Smaabladene noget tykke,
ovale eller oniv. egf. ovale, dobbelt sagtakkede, tændeme
med 3—4 kjertelbærendo sraaatænder, dunhaarede paa over-
siden og oftest kort graalig fil te de paa undersiden. Aksel-
blade og bladstilk sterkt kjertelhaarede. Kronbl. mørkt
rosenrøde, sjeldnere hvide, ofte kjertlede i randen, udrandede.
Nypen oval eller næsten kuglerund, kjertelhaaret (ofte stivt)
tiUigemed frugtstilken, høirød, modnes tidlig. Bægei-fligene of-
test oprette og vedvarende, kjertelhaarede. (Ki*at).
[Noget sjeldnere er R. cinnamomea med rette, tildels børste-
formede torne paa aarsskuddene og smaa, kuglerunde nyper,
som tilligemed stilkene er glatte. Smaabladene ovalt aflange,
enkelt sagtakkede, paa undersiden graaagtig dunhaarede. —
Vinrose {R. rubiqinosa) har grove, meget krogede torne,
blandede med fine, rette. Bladene har en sterk æblelugt.
Den er meget tjenlig til levende hegn. (Sjelden. Sydkysten fra
Kristianiaf jorden til Lindesnes).]
b. Smaafrugter paa et opheiet frugtfæste.
Hiibits. Busk- eller urteagtige vekster, med oftest sammensatte
blade og hvide eller lyserøde blomster med 5 bæger- og kron-
blade. De kjødfulde frugter, saakaldte „bær", bestaar af tal-
rige sammenhængende, smaa stenfrugter, fæstede paa
et kegleformet fmgtfæste.
* Buskagtige, med akselblade fæstede til bladstilken.
1. Bringebær (R. idæus). Stenglen opret, trind, beklædt medtal-
rige naalebørster. Bladene paa undersiden sedvanlig hvide,
de nedre sedvanlig flnnede, de ovre (undertiden alle) 3-koblede
eller hele. Hvide, aflange kronblade. Røde, sjelden gule, frug-
ter, affaldende fra frugtfæste t.
o
Bjørnebær {A. frutkosus). En meget foranderlig vekst, som
man har delt i flere arter. Stenglen er opret eller nedliggende,.
118
trind eller femkantet, med flere eller færre torne. Bladene
3— 5-koblede, paa de blomsterbærende grene sedvanlig trekob-
lede. Hvide eller rede blomster. Frugten fioletsort, glin-
sende, fastvokset til frngtfæstet. (Sydligste og vestl. Sjelden).
— R cæsius har trind, glat, blaadugget og smaatornet stengel.
3-koblede blade, hvide blomster, blaadugget frugt, dannet af
meget faa udviklede smaafrugter, hvortil bægerbladene er til-
trykte.
** Urteagtige, med brede akselblade, næsten fuldstændig skilte
fra bladstilken.
3. Teiebær [R. saxatilis). Stenglen ru, flerblomstret, med lange
udlobere, beklædt med bersteformede torne og kjertelhaar. Bla-
dene 3-koblede. Hvide blomster. Frugten sammensat affaa,
kun lidet sammenhængende, store, røde, bærlignende stenfrugter.
(Krat og urer).
4. Moltebær (R. Chamæmorus). Tveboplante. Stenglerne 1-blom-
strede. Bladene næsten nyreformede eller 7-lappede, foldede.
Hvide blomster. Frugten rød, tilsidst gul. (Skovmyrer).
Jordbær {Fagraria vesca). Lav urt med 3-koblede blade, hvide
blomster i en faablomstret halvskjerm, med dobbelt bæger.
Blomsterstilkenes haar tiltrykte. Den hoirøde frugt
er dannet af frugtfæstet, der ved modningen bliver kjødfuldt,
kugle- eller egformet og falder af, og paa hvis overflade de
gule smaanødder er indsænkede. Bægeret er ved modningen
tilbagebøiet.
Anm. [Bakke-jordbær (F. collina) har en haardere og mere
fastsiddende, sød frugt, hvortil bægeret er til trykt, og
som ved grunden er afsmalnende, ei nødbærende. Blom-
sterstilkenes haar lidt udstaaende. Frugtfæstet haaret.
(Bakker og krat. Sjeldnere. Fra Skien til Toten. Kaldes
ogsaa „nakkebær".) — „ Spansk jordbær" {F. elatior)
dyrkes; blomsterstilkene med ret udstaaende, bløde haar,
bægeret tilbagebøiet eller udstaaende. i|2— 1' høi].
Mure [Potentilla]. Urter med koblede eller flnnede blade. Gule
blomster, 5- eller 4-bladet bæger, krone og yderbæger. Kron-
bladene afrundede eller udrandede. Griflerne affaldende. Tal-
rige smaanødder paa et ophøiet, tørt, haaret frugtfæste.
Oaase-mure; (P. anserina). Stenglerne krybende, tynde, blødtlang-
haarede, udgaaende fra hjørnerne af en midtstillet bladroset.
119
Bladone mellembrudt fin ne de, med talrij^e smaablade, som
er dybt sagtakkede, paa undersiden hvide af selvj^linsende
haar. Blomstenie enlige, paa flngerlange, blodhaarede stilke
fra bladhjornerne. Paa strandkanterne tindes en form, hvis
blade er solvglinsende paa begge sider. (Terre steder, veie etc).
2. Norsk mure (P. norvrgiia). Alle blade 3-koblede. Sniaa-
bladene lancetformet-ovale, dybt sagtakkede eller indskaarne,
tiltrykt langhaarede, paa begge sider grønne. 1—2' hei, med
henvisnende rodblade. Iu'onbIadene kortere end bægeret, om-
vendt egformet. (Terre steder, estlige).
3. Selv-mure (P. argenfpa). Stenglen ' 2— 1' hei, opret eller op-
stigende, tilligemed bladenes underside og bægeret sed-
vanlig beklædt med en snehvid filt. Bladene 5-koblede. Smaa-
bladene mod grunden smalt kileformede, oventil smalt fligede.
(Terre bakker og berg).
4. Plet-mure iP. maculata). Stenglerne opstigende, ofte rede, til-
ligemed de rette blomsterstilke kort bledhaarede. Rodbladene
5-koblede, med aflangt egformede akselblade, stengelbladene
3-koblede. Smaabladene kileformede — omvendt egformede,
dybt sagtakkede, svagt bledhaarede. Kronbl. gule med en
merkere brandgul plet ved grunden. (Terre bakker).
5. Vaar-raure (P. verna). Ligner foreg., men er Men (3— 6") og ned-
liggende, med altid gren stengel, der er stivt langhaaret lige-
som bladene, især deres underside, og de svage blomsterstilke.
Kronbladene mangler oftest den merke plet, og akselbladene er
linje-lancetformede. (Terre bakker).
6. Tepperod (P. Tormentillal Firtalsblomst. Rodstokken tyk.
brun. Stenglerne opstigende eller oprette, V2— 1' heie, med
siddende eller kortstilkede, 3-koblede stengelblade og langstil-
kede, 3— 5-koblede rodblade med 3— 5-fligede akselblade. (Ud-
mark).
Myrhat (Comarwn palusfré). Bæger, yderbæger og krone 5-bladede,
de sidste oniv. egformede, smalspidsede, meget kortere end bæ-
geret. Griflerne visnende. Frugtfæstet tilsidst svampagtigt.
Alle blomsterdele merkt brunrede. Stenglen opstigende.
fodhei. Bladene uligefinnede med 2—3 par aflange eller
lancetformede, grovt | sagtakkede, paa undersiden blaagrennc
120
smaablade. Yderbægerets blade linjeformede. Bægerbladene egf.
tilspidsede.
Hiimleblomst (Geuni). Det 5-bladede bæger har ligesom hos de B
foregaaende slegter et 5-bladet yderbæger. 5 omvendt eg- eller
hjerteformede kronbl. Griflerne vedvarende, forlænger
sig efter blomstringen, haarede, gjerne knæbeiet leddede, det
evre led sedv. affaldende og griflen saaledes hagekrummet i
spidsen. Smaanedderne haarede, paa et eylindrisk frugtfæste.
Lyreformet flnnede eller delte blade, radbrnne — gnle blomster.
1. Eng-humleblomst {G. rivale). Fodhei, opret stengel med 1
eller nogle faa nikkende, klokkef ormede blomster i
spidsen. Bægeret redbrimt ligesom ogsaa gjerne den øvre del
af stenglen, bægerbl. tiltrykte til kronbladene, der er kjod-
farvede, omvendt hjerteformede med en tydelig negl.
Under frugtfæstet udvikles en frugtholder, som tilsidst har bæ-
gerets længde. Grillens evre led fjærhaaret, affaldende efter
blomstringen. Rodbl. lyref. mellembrndt finnede, stengelbl. 3-
delte. Blødhaaret,
2. Krat-humleblomst (6r. urbann )•). 1—2' hei, oventil grenet
stengel, o pr ette blomster. Bægerbl. ne db oiede under blom-
stringen. Kronbl. gule, omvendt eg for mede, uden tydelig
negl. Ingen frugtholder. Rodbl. lyreformet finnede, stengelbl.
3-fligede eller delte. Store, grovt takkede akselblade. Blød-
haaret, ikke rødlig.
Reinblom (Dryas odopetald). En liden fjeldurt, der isærudmerker
sig ved sinestore, smukke, hvide, sedvanlig 8-bladede
kroner med gule støvdragere og støvveie. Blomsterne sidder
enlige paa 1—3" lange, flltede, rødlige stilke i enden af grenene.
Bægeret 8-bladet. Stenglerne nedliggende, træagtige. Bladene
aflangt ovale, but-takkede, paa underfladen hvidfiltede,
stilkede. Smaanødderne bærer en meget lang, fjærhaaret, ved-
varende griffel.
c. 1—2 smaanedder indesluttede af det hærdnende underbæger.
Akermaaue {Agrimonia Eupdoria). Underbægeret rørformet, 10-
furet, oventil beklædt med hagebørster. 5 bæger- og 5-kron-
blade. Stenglen opret, 1— 21/2' høi, kantet, stivhaaret. Bla-
dene mellembrudt finnede, med ovale eller elliptiske, grov-
takkede smaablade. Store, halvmaanef ormede akselblade. Gule
121
blomster i enlanjr, akslignende k 1 ase. (Terre bakker,
krat).
Marikaabe (Alchemilla). Et 4-bladet bæger og et mindre, 4-bladet
yderbæger, ingen krone. 4 stevdragere afvekslendc med bæ-
gerbl. AiTet hovedformet. Bladene haandnervede. Blomsterne
i kvaste.
1. Alm. marikaabe (A. vulgaris). Stenglerne opstigende eller ud-
bredte, indtil over r lange. Bladene nyrcformede, foldede,
o--9-lapp cd e, med takkede, rundagtigc lapper. Akselbladene
rorformet sammenvoksede. Blomstenie smaa, grønne, i kvaste,
der er sammenstillede i halvskjerm. (Enge, bakker).
2. Fjeld-marikaabe (A. alpind). Bladene 5— 9-koblede, sniaa-
bladene aflangt ovale, i spidsen skarpt sagtakkede, underfladen
beklædt med tiltrykte, selvhvide silkehaaj*. Gulgrenne, smaa
blomster i smaa kvaste, der tilsammen danner en klase. (Fjeld-
tr akter).
d. Frugten er en kreds af belgkapsler.
Mjodurt ^Spiræa). 5 bæger- og kroublade. 5 eller flere smaa,
kransstillede belgkapsler. De indenlandske arter er m*ter med
mellembrudt tinnede blade, halvkredsrunde akselblade samt
hvide blomster i en endestillet, rigblomstret, grenet kvast.
1. Almiiidelig mjodurt (S. Uh)iaria). Stenglen opret, 2—b' hoi.
Smaabladene dobbelt takkede, paa imderfladen sedv. hvidfiltede,
sideflnnerne elUptiske eller elliptisk lancetformede, endefligen
sterre og 3-fliget. Antallet af de sterre sideftnner er 3—5 par.
Belgkapslerne spiralsnoede, glatte. Blomsterne har en eien-
dommelig, sedagtig lugt. (Ved bække etc.).
2. Knollet iiijodurt {S. Filipendula). Rodtrevlerne med opsvul-
niede knoller. Stenglen opret, 1 — 2' hei. Bladene i omrids lan-
cetformede. Smaabladene tal ri ge, f jærfliged e. Blomsterne
fer iidspringningen redl. Belgkapslerne rette, haarede. (Terre
bakker, sydestl.).
88. Stenfrugtfamilieu (Driqmceæ).
Trær eller buske med spredte, fjærnervede, hele
blade og affaldende akselblade. Blomsterne omkring-
122
sædige. 5 bæger- og kronblade, talrige støvdragere.
Underbægeret affaldende. 1 griffel med hovedformet ar.
En 1 -frøet stenfrugt. — Til denne famUie herer aprikosen,
ferskenen og- ^nandeltræet. De lios os vildtvoksende arter herer
alle til sleg-ten x>^'wius, hvortil ogsaa kirsebær-, morel- og blomme-
træet hører.
1. Heg (Primus Padus). Træ af middels størrelse, med elliptiske,
fint sagtakkede blade og smukke, sedv. hængende, hvide blom-
sterklasser og smaa, ghnsende sorte, sammensnerpede frugter.
(Alm. Gaar op over furegrænsen).
2. Slaapetorn (P. spinosa). Oftest lav busk med talrige, vandret
iidspilede grene, ofte endende i 2 tommer lange vedtorne, ellip-
tiske eller lancetf ormede, sagtakkede blade og hvide blomster,
som udvikles før eller samtidig med bladene i mai maaned og
ofte aldeles bedækker grenene. Frugterne kuglerunde, op-
rette, blaadiiggede, af sammensnerpende smag. (Bakker indtil
60" n. br.).
[Blommetræet {Prunus domestica) er et lidet træ nden ved-
torne. Egformede, paa undersiden dunhaarede blade. Parvise,
grønlighvide blomster paa dimhaarede stilke. Aflange, hængende
frugter. (Dyrket indtil 64» n. br.). — Kirsebærtræet (P. Cera-
sus) er et hoiere træ, med faste, glatte, fint sagtakkede blade,
der i ung tilstand er sammenlagte (ikke sammenrullede), blom-
ster i skjerme og syrlig frugt. (Dyrket indtil 66» n. br.) —
Moreltræet (P. avium) har 2 røde kjertler ved grunden af de
store, tynde, ujevne, grovt og ujevnt sagtakkede blade. Frug-
ten sød. (Vild paa enkelte steder ved kysten og til Sognefjord.
Dyrket til 660 n. br.).]
89. Erteblomstrede (Papilmiacece).
Bladene spredte, sedvanlig finnede eller 3-koblede,
med akselblade. Blomsterne uregelmæssige, omkring-
sædige. Bægeret 5-tandet, ofte læbeformet. Kronen
[fig. 50] bestaar af 5 \)lade, livoraf det øverste og stør-
ste kaldes fanen, de 2 ligestore og sidestillede kaldes
vingerne, og de 2 nedre, sedv. sammenvoksede, kaldes
kjølen. Denne indeslutter de 10 støvdr., som enten alle
123
eller de 9 er sammenvoksede i et rør eller en rende
om støvveien. Frugten er en bel<? o: en kapselfru^t
dannet af 1 fnigtblad, sedv. opspringende baade i ryg-
søm og bugsøm, med frøene fæstede til bugsømmen i
2 rader.
t Bladene 3-kol)lode.
A. Akselbladene lij2:esaa store som simaabladene . Tiriltunire.
B. Akselbladene mindre end smaabladene.
1. Kronens kjøl spids. Klæbrif2^1odne vekster . Benurt.
2. Kronens kjol biit.
a. Blomster i hoved eller kort klase. Kro-
nen nedentil mere eller mindre sam-
menvokset, bliver siddende i visnet til-
stand Klever.
b. Blomster i en hovedformet eller i en aks-
lignende klase. Kronen affaldende. Bel-
gen kroget eller sneglehiisformet vreden,
njTeformet Sneglebelg.
c. Blomster i lange, smale klaser. Belgen
ret, egformet eller aflang St enkle ve r.
tt Bladene nligeflnnede.
A. Endebladet meget sterre end sideb ladene. Blom-
ster i hoved i enden af stenglen "Rundbelg.
B. Endebladet omtrent af samme længde som de
evrige smaablade.
1. Stenglen nedentil med brede skjæl, opret . Phaca.
2. Stenglen nden skjæl, nedliggende eller opsti-
gende.
a. Kronens kjel but. Belgen næsten torum-
met af den indbeiede rygsem . . . . Astragel.
b. Kronens kjel med kloformet spids. Bel-
gens bugsem noget indbeiet Oæyfropis.
ttt Bladene ligeftnnede.
A. Akselbladene sterre end smaabladene Ert.
B. Akselbladene mindre end smaabladene.
1. Bladene ender i en slyngti-aad.
a. Kronen længere end bægeret.
a. Griflen haaret nmdtomkring eller alene
paa imdersiden (forsiden) Vikke.
124
j3. Griflen haaret alene paa oversiden (bag-
siden) Fladbelg.
b. Kronen af bægerets længde, liden . . . Linse.
2. Bladene ender kun i en brod.
a. Griflens everste del haaret kun paa over-
siden (bagsiden) Erteknap.
b. Griflens everste del haaret rundtomkring Vicia orobus.
a. Bladene 3-koblede.
Beiiurt {Ononis), Kraftige, klæbriglodne vekster. Alle stevtraad©
sammenvoksede. Kronens kjol brodspidset.
1. Tornet beniirt (O. procimibens). Stenglen ved grunden nedlig-
gende og rodslaaende, derpaa opstigende, ovalt dunhaaret, lidt
træagtig. Grenene oftest tornede, Smaabladene bredt ovale^
kjertelhaarede, især paa undersiden. Rede blomster med hvid
kjel, enlige i blad hjerne r ne. (Terre bakker, strandkanter,
sydl.).
2. Stinkende bemirt (0. hireina). Stenglen opret eller opstigende ;
tornlese grene; overalt klæbrig og langhaaret. Smaabl. elliptisk
ovale. Rede eller hvide blomster parvise i bladhjernerne,
samlede til klaser. Ildelugtende. (Enge).
Sneglebelg {Medicago lupulina). Belgen i spidsen sneglehus-
formet snoet, nyi*eformet, uopspringende, tilsidst sort.
Stenglerne tynde, udbredte og opstigende, fra et par tommer
til en fod lange, dunhaarede. Bladene 3-koblede med stilket
endeblad, akselbladene eg-lancetformede, sedv. takkede, smaabl.
omvendt egform. eller rundagtige, gjerne udrandede og forsy-
nede med en brod i spidsen, dunhaarede. Meget smaa, lyse-
gule blomster tæt samlede i en forst hovedformet, senere
forlænget, akslignende klase. Kjel og vinger lige lange,
fanen længere. (Terre bakker etc).
Stenklover {Melilotus). Belgen r et, aflang eller egform et, uop-
springende, 1 — 4-freet. Blomster i klaser.
1. Gul stenklover {M. officinalis). Stenglen opret, 2—3' hei.
Akselbladene sylformede. Smaabladene omvendt egformede,
paa de evre blade ofte smalere, kileformede, alle sagtakkede
undtagen ved grunden, endesmaabladet stilket. Smaa, gule
blomster i forlængede, mangeblomstrede, smale klaser;
125
kronbl. alle omtr. lige lange. Be 1<^ en stilket, spid.^. dun-
haaret. (Tørre st., veie. Sydligste).
2. Hvid stenklover {M. alba). Stenglon sedvanlig opret, underti-
den mandshei og buskligncnde, grenet. Blomsteme mindre
end hos de foreg., hvide, fanen sterst. Belgene iistilkede,
glatte, med en brod. (Dyrkede enge, strande. Sydligste.
Sjelden).
KløTer (Trifolmm). Kronen er nedentil sambladet og stevdragerne
mere eller mindre fastvoksede til reret: dog er don ene fri. Efter
afblomstringen bliver den visne krone siddende, omsluttende
de smaa 1- eller faafrøede beige, som falder uaabnede af.
Blomsteme i hoved. Akselbladene fastvoksede til blad-
stilken.
* Rosenrøde blomster.
1. Alm. rod-klover [T. iwatense). Stenglerne opstigende, ^-i—V
høle. Smaabladene ovale oller omvendt egf., helrandede eller
utydelig takkede, gjerne med en halvmaanef ormet plet paa
midten. Akselbl. egformede, pludselig tilspidsede med
en brod. Blomsterhovederne rundagtige, rosenrøde, med et
svøbblad tæt under hovedet. Bægerets rør saavelsom dets
tænder haarede, dets svelg indsnøret af en haaret ring, den
nederste af tænderne længere end de øvrige.
2. Bugtet klover {T. medium). Ligner meget rødkløver, men har
gjerne zikzakbugtede stengler; akselbladene linje-lancetformede,
j evn t tilspidsede; smaabladene elliptiske eller lancetformede ;
blomsterhovederne tilsidst stilkede, enlige. Bægerets rør
glat, aabent, oventil med en haarkrans. (Løvskovbakker etc).
** Hvide eller rødlige blomster.
3. Hvid-klover (7". r67ie??si. Stenglen krybende, 1/2— l'høi. Sniaabl.
sedv. omvendt egformede, i spidsen indti'ykte, fint brodtan-
dede, glatte. Blomsterhovederne paa lange stilke fra bladhjør-
nerne, først fladtrykte, siden rundagtige. Bægerets rør og tæn-
der glatte, de to øverste længst, saa lange som røret. (Tørre
enge og bakker).
4. Hare-kløver (T. arvense). Spæd, tæt- og blødhaaret, graaagtig.
1/2— 1' høi, grenet. Akselbladene børsteformede. Smaabladene
linjeformet kileformede, indtrykte i spidsen. Blomster-
hovederne langstilkede, fra de øvre bladhjørner, ovale, til-
126
sidst valseformede eller aksformede. Kronen kun 1/3 af
bægertændernes længde, lyst kjedfarvet. Bægerrøret
haaret, med lange, borsteformede, langhaarede tænder
hvilke giver akset et graaloddent udseende. (Terre bakker og
berg).
5. Trlfolium hyhridiirrh, Stenglen opstigende eller opret, 1 — 2'
hei, glat ligesom bladene. Smaabladene ovale eller egf ormede,
fint brodtandede; akselbladene lancetf ormede, langt tilspidsede.
Blomsterhovederne fladtrykte saavel efter som fer blomsti'ingen,
paa skafte fra de everste bladhjerner. Blomsternes stilke
længere end bægerets rer. Bægeret glat, tænderne linjeformet
sylformede, alle længere end reret, de to everste længst. Kro-
nen hvid eller redlig. (Dyi'kede enge, sydl.).
6. [T. frafpfervtn, Stenglerne krybende, kvarterlange. Smaabl.
omv. egf. eller ovale, fint brodtandede. Blomsterhovederne
langstilkede, med talrige, linje-lancetf ormede svebblade ved
grunden, men især kj endelig efter afblomstringen ved de
blæreformet opblæste, hindeagtige, netaarede bægere. Kronerne
smaa, lyst kjedfarvede. Fugt. strandkanter. Sydligste. Sjelden).]
7. [T. tnontanuni. Træagtig grenet rodstok med nogle faa rod-
blade og opstigende eller oprette, dunhaarede stengler af 1/2— 1
fods længde. Smaabladene lancetformede, noget læderagtige,
haarede paa imdersiden. Blomsterhovederne uden sveb. Blom-
sternes stilke kun 1/3 af bægerrerets længde. Bægeret haa-
ret. Kronen hvid, med lang, smal fane. (Kiistiania paa Ho-
vedeen).]
*** Gule blomster.
8. Gul klever {T. agrarium). Stengel og grene sedvanlig oprette.
1/2 — V hei. Akselbladene lancetformede, omtr. af bladstilkens
længde. Smaabladene aflangt elliptiske oller omv. egf ormede,
lint sagtakkede. Hovederne ferst halvkugleformede, tilsidst
ovale og blegbrune, kortstilkede. Fanen furet, udrandet eller
tolappet, meget sterre end vinger og kjel. Belg og griffel lige
lange. (Terre st., estl.).
[T. procuntbens har udstrakte eller opstigende stengler med
udstaaende grene. Bladstilkon længere end de halvt egf. aksel-
blade. Det midterste smaablad stilket. Griflen meget kortere
end belgen. (Sjelden). — T. minus har 3—10" lange, nedlig-
gendo eller opstigende stengler, bladstill:e omtr. af de egfor-
127
mede, haarede akselblades læn^de, midterste smaablJH gjerne
stilket. Fanen ikke stribet. Griflen meget kortere end bel-
gen. (Sjelden. Sydligste).]
Tiriltunge (Lotus corniculatm). Kjelen tilspidset til et neb. Stev-
dragere vekselvis af forskjellig hengde. Belgen trind, opsprin-
gende med snoede klapper. Akselbladene ligesaa store som
smaabladene, egformet ovale. Stenglenie liggende eller opsti-
gende, 1/2— 1' hoi. Smaabladene omvendt egformede, paa un-
dersiden blaagraa, lidt kjodfulde. 2—6 kortstilkedc blomster
sammen i skjermlignende hoveder, understøttede af et helt eller
trekoblet blad. Kronen gul, undertiden med et orange eller
brunt anstrog, ved torring grenlig. «Jomfru Marias guldsko".
(Terre bakker).
b. Bladene uligefinnede.
Rundbelg {Anthyllis vulneraria . Bladene uligefinnede. Bægeret
opblæst, beklædt med en solvhvid ftlt. Alle 10 sto vd r agere
sammenvoksede. Belgen egformet eller afl ang. Griflen bue-
forniet. Stenglerne ugrenede, opstigende, 4" — 1' heie, tiltrykt
haarede. Bladene med 1—4 par smalt aflange sideblade og et
meget stor re endeblad. Gule blomster i 1 eller 2 tæt sam-
menstillede hoveder i spidsen af stenglen, omgivne af haand-
delte dækblade. Bægeret oventil gjerne rodflolet. (Torre eng-
bakker og berg).
Astragel {Astragalus). Bladene uligefinnede. Belgen deles næsten
i to rum ved en skiUevæg, der udgaar fra den indboiede ryg-
sem.
1. Sodbladet astragel (A. glycyphylliis). Gule blomster. Stenglerne
nedliggende, li/'2— 3' lange, kraftige. Bladene 5— 6-parrede, af
en lakritsagtig smag. Smaabladene I1/2" lauge, ovale. Blom-
sterne i oval-atlange klaser paa stilkc fra blad hjern erne.
Kronen skidengul. Belgene bue krum mede, glatte, trekantede.
(Krat, sydl.)
2. [Fjeld-astragel [A. ulplnus). Blaaagtige blomster. Stenglerne
nedliggende og opstigende, næsten trinde, 3—6" lange. Bladene
6— 10-parrede. Rundagtige klaser paa lange stilke. Kronen
fioletblaa med lyse vinger, der mindst er af kjelens længde.
Belgene stilkede, tilligemed bægeret sorthaarode, rette. ^Terre
st., tilfjelds).]
128
3. [Astragaliis orohoides. Biomsterne smukt blaa. Stenglerne,
opstigende, kantede, over 1' heie. Bladene 5— 7-parrede. Kla-
serne tilsidst forlængede, paa stilke, der er meget længere end
stettebladene. Kronen blaa, vingerne længere end kjelen. Bæ-
geret alm. sort- (el. hvid-)haaret, halvt indeshittende de sort-
haarede beige. (Tilfjelds).]
\Phaca frlgida. Bladene uligeflnnede. Belgens bugsem noget
indadbeiet. Stenglen nedentil forsynet med brede skjæl, opret,
1/2—1' hei. Bladene 4 5-parrede med store, egformede aksel-
blade og aflange, butte smaablade, der paa undersiden er lidt
haarede og blaagrenne. Klasestilkene mindst af bladenes længde
Biomsterne gule, nikkende, paa korte, sorthaarede stilke-
Bægertænderne meget korte, sorthaarede i spidsen. Kjel og
vinger omtr. af samme længde. Belgene sorthaarede. (Til-
fjelds).]
[Oxyfropis lapponica. Bladene uligeflnnede. Belgens bugsem
noget indbeiet. Kjelen ender i en kloformet brod. Fra samme
rod udgaar talrige, tueformet udbredte, et par tommer lange,
opstigende stengler. Bladene mangeparrede med lancetf ormede
smaablade, ligesom stenglerne tiltrykt haarede. Klasestilkene
meget lange. Biomsterne merkblaa, næsten siddende.
Belgene saavelsom bægeret sorthaarede, hængende. (Tilfjelds,
f. eks. i nordi. Gudbrandsd.).]
c. Bladene ligelinnede.
Vikke (Vicia). Bladene ligeflnnede, sedv. mangeparrede, endende
i en slyngtraad (sjelden i en brod). Griflen noget fladtrykt
og henimod spidsen enten haaret overalt eller ogsaaskjeghaaret
under arret paa undersiden. Belgen ender i et neb.
1. Sko^-vikke {Vicia silvatica). Biomsterne hvide med lyseblaa
aarer, i 10— 20-blomstrede klaser paa stilke, som er længere
end stettebladet. Stenglen 3— 6 fod lang, meget grenet og klat-
rende ved lijælp af de lange og grenede slyngtraade. Sniaa-
bladene ovalt aflange, 1/2" lange og 2 lin. brede, butte Aksel-
bladene h a 1 v m a a n e f 0 r m e d e, spidst fligtandede. Arret haaret
overalt. (Terre krat).
2. Vicia orobtis. Biomsterne hvide med redflolette aarer, i
mangeblomstrede klaser, paa stilke, der er saa lange som stette-
bladet. Planten beklædt med lange, biede haar. Stenglen fod-
hei, opret eller opstigende. Bladene ender i en brod.
129
Smaabladono lancotformede. Aksolblaflenc halvt spydformede.
Arret haaret overalt. Belgen lancetformet. (Langs vestkysten'.
3. Fu^le-vikkc {V. Cracca). Blomsterne blaatiolette i 10— mange-
blomstrode, ensidige klaser paa stilke fra bladhjørnerne. Klase-
stilken har omtr. samme længde som stottebladet. Stenglen
klatrende, indtil 3' lang, kantet og furet, dunhaaret. Bladene
har 8—10 par ovalt lancotformede (eller linje-lancetformede)
smaablade, der især paa undersiden er silkehaarede. Aksel-
bladene halvt spydformede. Bægeret gjerne fiolet, dunhaaret,
de to ovre tænder meget korte. (Tørre bakker, enge, krat).
4. Grjerde-vikke (Y. scpiumK Blomsterne merkfiolette, i 3—5-
blomstrede klaser, paa stilke, der er meget kortere end stotte-
bladet. Stenglen klatrende, 1-2' hoi. Bladene 5-8-parrede,
egformet ovale, de yderste mindre. Akselbladene halvt pil-
formede, tandede. (Som foreg.).
0. Foder-vikko ( r. sativa). Blomsterne parvise, næsten ustilkede,
i de ovre bladhjorner, fanen flolet, vingerne rode. Bladene
5— 7-parrede. Smaabladene omvendt egformet aflange, udran-
dede, med en brod i spidsen. Akselbladene halvmaaneformede,
tandede, med en sort plet. Bægertænderne lige store. Belgene
dunliaarede. lysebrune. (Dyrkes).
Linse {Ervuni'. Bladene ligefinnede, endende i en slyngtraad.
Kronen neppe længere end bægeret. Griflen trind, mod spidsen
haaret overalt. Belgen afnmdet i spidsen.
1. Lodden linse {E. hirsuhim). Stenglerne 1/2—11,2' lange, tjTide,
klatrende. Bhidene med6— Spar linjeformede, afstumpede smaa-
blade. Akselbladene fligtandede. Smaa, blaahvide blomster i
3— 8-blomstrede klaser, hvis stilke er kortere end stottebladene.
Bægertænderne lige store. Belgen dunhaaret, 2-frøet. (Tørre
steder).
2. Firefroet linse [E. tefraspermum\. Bladene med 3—5 par
ovalt linjeformede, butte smaablade. Akselbladene halvt pil-
formede, helrandede. Blomsterne hvide med lilafarvet fane,
1—2 i enden af blomsterstilkene, der udgaar fra de øvre blad-
hjørner og or omtrent saa lauge som stottebladet. De tre ovre
bægertænder 3-kantede. Belgen glat, 3— 4-frøet. (Tørre bakker,
sydl.).
A'or8k flora. 9
130
Fladbel^ Lafhyrus). Bladene 1— 4-parrede, endende i en slyng-
traad. Vingerne saa lange som kjelen. Griflen er i spidsen
paa oversiden haaret. Belgen ender i et neb.
1. (xiil fladbel^ {L. pratensis). Stenglen 4-kantet, næsten ikke
vinget, 1—2' hei, klatrende. Bladene med 1 par elliptisk-lan-
cetformede, tilspidsede smaablade. Akselbladene halvt pilformede,
store. Blomsterne gule, i 3— 12-blomstrede, langstilkede klaser.
(Enge, krat).
2. Skog-fladbelg- {L. silvestris). Stenglerne vingekantede ligesom
bladstilkene, 3—5' lange, klatrende, 1 par lancetf ormede eller
linje-lancetformede smaablade, tilspidsede i en brod. Aksel-
bladene halvt pilformede, smalere end stenglen. Store, rosen-
rede blomster i langstilkede, 3 — 10-blomstredo klaser. Krat;
sjeldnere).
3. Siimp-fladbel^ {L. j^ahistris). Stenglen er vinget, men blad-
stilken ikke. 2— 3 par smaablade. Blomsterne floletblaa. (Sjelden;
Asker, Bærum).
Erteknap eller ^^latbel^ {Orobus). Bladene Ugeflnnede, ender i en
brod istedenfor slyngtraad. Griflens evre del paa oversiden
fint og kort haaret. Belgen afstumpet i spidsen, endende i et
neb, springer op med s noe de klapper. Bægerets to evre tænder
korte, trekantede.
1. Yaar-erteknap (0. vernus). Stenglen opret, glat, ugrenet, i;2—
11/2' hei, nedentil but 4-kantet, oventil 3-kantet. Bladene bærer
2-4 par indtil 3" lange og V\i" brede, egformede eller
elliptiske, langt tilspidsede, fint randhaarede smaa-
blade. Akselbladene halvt pilformede, kortere end bladstilken.
3— 7-blomstrede klaser fra de evre bladhjerner. Kronerne store,
rede eller fiolette. (Terre krat og urer).
2. Knollet erteknap (O. tuherosiis). Glat, 1-2— 1' hei. Rodstokken
knolleformet opsvulraet ved leddene. Stenglen vingekantet
opstigende. Bladstilkene med meget smale vinge kan te r.
Bladene bærer 2— 4 par, sedv. aflangt elliptiske eller ovale, butte
smaablade, der ender i en brod. Akselbladene halvt pil-
formede, lidt længere end bladstilken. 2— 4-blomstrede klaser.
Bægeret blaaagtigt, kronen redflolet. (Terre bakker, krat .
3. Sort erteknap O. niger). Glat, 1 — 3' hei. Stenglen kantet,
men ikke vinget, opret, grenet. Bladene har 4—7 par ovale
eller elliptisk ovale, butte, brodspidsede smaablade. De evre
131
aksclblado linje-lancetformode, de nedro halvt pilforniode, alle
sylspidsede of^ af bladstilkons jjeiii^de. 4 - 8-blonistrede klaser.
Kronen red, med morkere aarer i fanen. Bliver sort ved
tor rin»?.
Ert (PiHum). Denne sleg-t udmerker sig ved de store, omfattende
akselblade, som er storre end de 2 -3 par smaablade. Enaarige,
med store blomster paa faablomstrede stllke. De talrige dyrkede
afarter kan lienfores til 2 arter, nemlig sædeert en {F. safivum)
med helrandede smaablade, hvide blomster og kugleformede fro
samt aker-erten eller .,graa-erten" (P. arvensé) med takkede
smaabl., brogede blomster og kantede fre.
Forklaring
over de i beskrlvelserne brugte kunstord.
(Paa enkelte benævnelser flndes forklaringen i beskrlvelserne af de
større plantefamilier).
Ar, se stewei [fig. 61, c.].
Aks er en blomsterstand med siddende blomster opover en forlænget
stengeldel eller aksstilk [flg. 38].
Akselblade kaldes de parvis optrædende smaablade, der ofte flndes
ved grnnden af bladstilken [flg. 5 og 6].
Bikrone, se flg. 49.
Blomst er blinden er blomstens stengeldel eller enden af blomster-
sterstilken, hvortil blomstens bladkredse er fæstede [flg. 44—48].
Blomsterdække kaldes de bladkredse, som sidder iidenfor støv-
dragerne i en blomst. Sedvanlig bestaar det af bæger og krone;
men er det ensartet, kaldes det enkelt blomsterdække.
Blomsterstand er en samling af blomster paa en fælles stengel-
del [flg. 38—43].
Bnenervet kaldes bladet, naar de omtrent lige sterke nerver ud-
gaar fra bladets griind og løber i en bne ndad mod siderne og op
mod spidsen af bladet nden tydelig forgrenina:.
Belgfrngt: flg. 71. Se side 123.
Belgkapsel er en tør, enrummet frugt, der kun springer op i den
ene søm, langs hvill^en frøene er fæstede [flg. 70].
Bæger kaldes blomstens yderste, sedv. grønne bladkreds, som om-
giver kronen [flg. 44].
Dobbelt-finnet, se flnnct.
Dobbelt sagtakket blad, se flg. 28.
Dæ k b 1 a d e kaldes de sedvanlig smaa, fra de øvrige stengelblade
afvigende blade, der sidder ved grunden af en blomsterstilk eller
blomsterstand [flg. 40—43], og de smaa, hindeagtige eller skjæl-
agtigo blade, der nndertiden sidder paa selve blomsterstilken.
Egformet blad [flg. 13] har en længde, der høist er dobbelt saa
stor som bredden, som er størst nedenfor midten.
133
Elliptisk kaldes et blad eller en frugt, som er omtrent dobbelt
saa lanj^ som bred, har sin storste bredde paa midten og- er lige
spids i beg-g^e ender.
Enbo-planter har støv- ofr frugtblomster paa samme individ.
Enkj onnet er en blomst, som manj^ler enten stovdragere eller
stovveie.
Ensidig kaldes en klase, et aks o. s. v., naar alle blomster vender
til samme side,
F^innet kaldes et sammensat blad, som er fjærnervet. Det bærer
smaablade paa begge sider af den fjelles bladstilk: ender det med
et nparret smaablad, kaldes det uligefinnet: mangler dette,
kaldes det lige tinnet. Er smaabladene atter tinnede, kaldes
bladet dobbelt tinnet,
Fjærdelt er et fjærnervet blad. der er delt i afsnit ved indskjæ-
ringer, som gaar næsten til midtnerven [tig. 27].
Fjærfliget er et fjærnervet blad med indskjæringer, der gaar om-
trent halvveis til midtnerven.
Fjærnervet er et blad med en fremtrædende raidtnerve, der ud-
sender sidenerver [tig. 11].
Fladkravet kaldes en sambladet krone med et valseformet ror og
en tlad, ndbredt krave [tig. 56].
Fliget er et blad, som er indskaaret omtrent halvveis til midten
eller granden [tig. 26 og 31].
Fnok kaldes det vedvarende, tjær- eller haarformede bæger hos de
kiirvblomstrede. Det er oversædigt [tig, 77 og 78],
Fribladet kaldes kronen eller bægeret, naar de enkelte blade,
hvoraf disse bladkredse bestaar, ikke er sammenvoksede indbyrdes.
Frngtblomt indeholder stovveie, men ikke stovdragere.
Frugtfæste er den del af blomsterbmiden, hvorpaa frugtknuderne
eller frugten er fæstet.
Frugtkniide, se støvvei [tig, 61—66],
Fro blade ne ndgjor en del af kimen (den imge plante i frøet.
Deres antal er 1 eller 2, sjelden flere,
Fuldstændig blomst har bæger, krone, en eller flere stovdragere
og stovveie [fig, 44], Mangler en eller flere at disse kredse. bliver
blomsten ii fuldstændig.
Griffel, se støv\'ei [flg, 61, b],
Haanddelt kaldes et blad, naar det er haandnervet og ved ind-
skjæringer, der gaar næsten til grunden, delt i ligesaa mange af-
snit som der er hovednerver [flg. 32],
Ha and fliget kaldes et fliget blad, som er haandnervet [flg. 31].
Haandnervet kaldes bladet, naar tre eller flere omtrent lige sterke
hovednerver udgaar fra bladpladens grnnd i forskjellige retninger.
De udsender atter sidenerver [flg. 30—32],
Hal v skjermen adskiller sig fra klasen derved, at alle blomster
rager op til samme høide [h^. 42],
Hanblomst eller støvblomst kaldes en blomst, som indeholder
stovdragere, men ikke stovveie,
Hjertef ormet blad har et indsnit ved grunden [flg. 17].
Hjul formet krone er en sambladet krone med meget kort rør og
en fladt udbredt krave [flg. 55],
Hoved er en forkortet blomsterstand med stilklese, tætsiddende
blomster (forkortet aks).
134
Hiilkravet krone [fig. 51], i modsætning til fladkravet [flg. 56],
Hunblomst eller friigt blomst kaldes on blomst, som indeliolder
støvveie, men ikke støvdragere.
Høvl formet blad er et fliget blad med tilbageknmimede fliger
[flg. 29].
Kapsel er en tør, opsp ringende, flerfrøet frugt [flg. 67, 68, 69].
Kileformet eller jevnt mod grnnden afsmalnende blad: flg. 15.
Kjertel ha ar er haar, som paa spidsen bærer en klæbrig kiigle.
Klase er en blomsterstand med stilkede blomster, fæstede langs
opad en fælles stengeldel (akse) og ikke naaende op til samme
høide [flg. 40].
Knippe stille de kaldes flere blade, som ndgaar fra samme punkt.
Koblet kaldes et sammensat blad, som er liaandnervet. Det har
3 eller flere smaablade fæstede i spidsen af den fælles bladstilk
[flg. 22 og 36].
Kolbe ligner et aks, men aksstilken er tyk og kjodfnld.
Krone kaldes den del af blomsterdækket, der sidder indenfor
bægeret og sedvanlig er farvet (ikke grønt).
Krnkkeformet: bugf ormet udvidet nedentil og indsnævret oven-
til [flg. 54].
Kry bende kaldes stengler eller grene, som ligger langs henad
jorden og fæster rødder i denne [flg. 3].
Kurv er et blomsterhoved med et udvidet fælles stengelparti,
blomsterleiet, og tæt omgivet af et af dækblade dannet svøb,
kurvdækket [flg. 39].
Kvast kaldes en blomsterstand med stilkede blomster, hvis mid-
terste blomst udspringer først, og under hvilken der fremkommer
2 (eller flere) grene, som hver igjen ender med en blomst og ud-
skyder nye grene o. s. v. [flg. 43].
Lancetf ormet : 4 eller flere gange saa lang som bred og afsmal-
nende i begge ender [flg. 10].
Lappet kaldes et blad med indskj æringer, der ikke gaar halvveis
til midten [flg. 25 og 30].
Ligefinnet blad, se flnnet blad [flg. 35].
Ligenervet kaldes bladet, naar alle nerverne er ligeløbende
(par allele) fra grunden til spidsen uden tydelig forgrening.
Linjef ormet kaldes et langt, smalt, jevnbredt blad [flg. 9].
Ly reform et kaldes et blad, naar det er fjærdelt eller fjærfliget
og endefligen er meget større end de øvrige afsnit [flg. 37].
L æ b e f 0 r m e t krone er en sambladet krone, der oventil er delt i
2 f orskjelligf ormede afsnit, over- og underlæben [flg. 57].
M a s k e f 0 r m e t kaldes en krone, der ligner den læbeformede,
men hvis underlæbe har en indadhvælvet pukkel, som lukker for
svelget [flg. 58].
M e 1 1 e m b r u d t f i n n e d e kaldes blade, hvis flnner (smaablade)
er afvekslende store og smaa [flg. 33].
M 0 d s a 1 1 e kaldes bladene, naar de staar to i samme høide. Staar
der flere i samme høide, kaldes de k r a n s s t i 1 1 e d e. Staar de
i forskjellig høide, kaldes de spredte.
N e d 1 0 b 0 n d e kaldes bladene, naar bladpladen fortsætter sig nedad
stenglen, saa at denne bliver vinget [flg. 7].
Neglen paa et kronblad er den nederste, smale del. Den svarer
til stilken [flg. 49].
135
Nyreforniet kaldes ot blad mod storro brodde end liengde og med
et afrundot indsnit vod <rruiKlon [fl^-. 18j.
Nød or en tor, 1-rummot frujit, der falder af uden at springe op.
Omfattende blad: fig. 8,
Omlvrings ædig kaldes on i)lumst meden skaal-, skive- eller krukke-
formot blomstorbund underbægor), i hvis rand bagger, krone og
stovdragoro er fjostedo, og i hvis midte frugtknuden oller frugt-
knudorne sidder frie |lig. 46 og 47].
Omvend t-hjertoformot blad: tig. 22, omvendt-egformet:: fig. 14.
Op stigende kaldes stonglen, naar grunden er nedliggende, midten
krnmmet opad og spidsen opret.
Ovalt or et blad, hvis længde er dobbelt saa stor som bredden og
afrnndet baade vod grunden og i spidsen af bladpladon [tig. 12J.
Oversædig kaldes blomsten, naar blomsterdækketogstovdragerne er
fjostede i spidsen af frugtknuden, som er dannet af blomstorbun-
don (..undor]){egoret" eller vokset sammen med denne [tig. 48J.
Frugton kaldes da undersiodig.
Oversfédig kaldes frugton oller frugtknuden, naar blomsterbunden
ikke deltager i dons dannelse, men frugtknuden sidder fri [fig. 44
og 45].
Pi If or met kaldes ot blad, som ved grunden har to tilbagerottede,
spidse fiio-er (fig. 19].
Plade (blad-): fig. 4, a.
Raklen adskillor sig derved fra akset, at blomsterne er ufuldstæn-
dige og enkjonnede. Stovraklerne falder efteir blomstringen af.
Rod s tok kaldes den rodlignende, imdorjordiske del af den fleraa-
rigo, urtoao-tisre stengel [fig. 2].
Rundtakko^t blad [fig. 23J.
Rørformet krone er en sambladet krone med jevntykt ror og
megot li den krave.
Sambladet kaldes bæger eller krone, naar de enkelte blade, livoraf
de bostaar, er sammenvoksede indbyrdes [fig. 51 — 58].
Sammen sat kaldes bladet, naar de afsnit, hvori det er delt, er
udviklode til fuldstændige smaablade (paa en fælles bladstilk)
[fig. 34-36].
S ammen sat frugt, naar der af hver blomst fremkommer flere frugter,
som da kaldes sniaafrua:ter [fig. 62 or- 70].
Sagtakket blad [fig. 10-12].
Sidden de: uden stilk.
Skaft kaldes en tilsyneladende bladløs blomsterbærende stengel.
Sko do (blad-) er den nederste, udvidede del af bladet, der omfatter
stonglen.
Skjerm er en blomsterstand, hvori alle blomsterstilke udgaar fra
samme punkt og ra^kker op til omtrent samme høide [fig. 41].
Den kaldes sammonsat, naar hver straale atter bærer en skjerm
istedenfor en enkelt blomst.
Spadeformet blad: fig. 16.
Spaltefrugt er en frugt, som ved modningen spalter sig i flere
smaafrugter [fig. 75].
Spore er on for det meste hul, kegleformet, valseformet eller
traadtormet forlængelse af kron- eller bægerbladeues nedre del
[fig-. 58].
136
Spyd for met er et blad, som ved grundon har to spidse, retiid-
staaende flig-er [flg. 20].
Sten fru gt er en uopspringende frugt, hvis frohiis inderst har et
henhaardt lag istenen', der er omgivet af frugtkjød.
Støvblorast har stovdragere, men ikke stev veie.
Stev dragerne er den tredje bladkreds i en fuldstændig blomst.
En stevdragers nedre, smale del kaldes st evt ra aden, den evre
del, hvori blom ste r stevet udvikles, kaldes stevknappen
[fig. 60].
Stevveiene [flg. 61] fremstaar af den indersto bladkreds i en
fuldstændig blomst (frugtbladene). Den nederste, udvidede del, som
indeslutter eggene, kaldes frugtknuden. Den mellemste, rerfor-
mede del kaldes griflen, den overste, forskjellig formede del,
arret.
Svelget kaldes det sted, hvor reret gaar over i kraven hos en
sambladet krone.
Sverd form et kaldes et langt, lodretstillet blad, som er bredest
ved grunden og smalere opad mod spidsen.
Sveb er en eller flere kredse af dækblade.
Tan det blad har lige udadrettede, korte, spidse fremragninger i
randen [flg. 24].
Tils p id se t blad, naar spidsen er draget langt ud [flg. 17].
Top er en sterkt grenet blomsterstand, som nærmest kan betragtes
som en sammensat klase.
Tragtformet krone: flg. 53.
Trev le r od er et knippe af flere, omtr. lige tykke smaaredder,
som udgaar fra den nederste del af stenglen, medens hovedre-
den kan betragtes som en fortsættelse af stenglen [sml. flg. 1
og 2].
Trind kaldes en stengel eller et blad, hvis tversnit omtrent er en
cirkel, i modsætning til kantet.
Tunge f or met krone: flg. 59.
Tvebo planter har stev- og frugtblomster paa forskjelhgc indi-
vider.
Tvekjennet er en blomst, som har baade stevdragere og stev-
veie.
Udlobere er krybende, blomsterlese grene [flg. 3].
Udrandet blad har en Men indskjæring i spidsen [flg. 21].
Udsperrede kaldes grene, som udgaar omtr. retvinklet fra hoved-
stenglen.
Uligefinnet blad [flg. 34], se flnnet blad.
Underbæger kaldes en blomsterbund, som er udvidet eller udhu-
let i form af en skive, skaal eller krukke, i hvis rand blomster-
dækket og stevdragerne er fæstede.
Under sædig kaldes blomsten, naar blomsterdække og stevdragere
er fæstede under frugtknuden eller frugtknuderne. Frugteu er
da oversædig [flg. 44 og 45].
Under sædig kaldes frugtknuden eller frugten, naar den er dannet
af eller sammenvokset med blomsterbunden („underbægeret") og
felgelig sidder under bægerets og kronens fæstepunkt Blomsten
er da oversædig.
Vedtorne er uudviklede, i en pig endende grene. De har saaledes
sit udspring fra veden i modsætning til bark tome, der sidder i
barken.
137
Vin^efi-uf^n er on neda^tig frugt, hvis skal udvider sig vingefor-
met til sidenie [ttg. 76|.
Vinget stengel, se nedlobende blad [flg. 7].
Yderbæger eller bibæger er en bludkreds lulenoni det egentlige
bæger og er frenistaaet af dækblade eller bægerbladenes aksel-
blade.
138
1. Grenet thovedrod. 2. Græs med trevlerod og vandret rodstok.
3. Fiol med ndløber. 4. Blad; a bladplade, h bladstilk, c bladskede.
5. Uligefinnet blad med akselblade, tilvoksede til bladstilken.
6. Ligefinnet blad med slyngtraad og store, halvmaaneformede aksel-
blade. 7. Nedløbende blad.
Omfattende blad.
9. Linjeformet blad. 10. Lancetf ormet og sagtakket. 11. Ellip-
tisk. 12. Ovalt og dybt sagtakket. 13. Bgformet og helrandet.
14. Omvendt egformet. 15. Kileformet. 16. Spadeformet. 17,
Hjorteformet og kort tilspidset. 18. Nyref ormet. 19. Pilformet.
20, Spydformet. 21. Svagt iidrandet. 22. 3-koblet blad med om-
vendt lijerteformede smaablade. 23. Rnndtakket og nyreformet.
24. Smaatandet. 25. Fjærlappet. 26. Fjærfliget. 27. Fjærdelt.
28. Dobbelt sagtakket. 29. Høvlformet. 30. Grmidt haandlappet.
31. Haandfliget. 32. Haanddelt. 33. Mellembrndt-flnnet. 34. Ulige-
finnet. 35. Ligeflnnct. 36. 7-koblet. 37. Lyreformet.
139
38. Aks af en kjæmpe. 39. Kurv med timgeformede randkro-
ner (a), rørformede skivekroner (h) og kegleformet blomsterleie (1).
40. Klase af en veronika. 41. Skjerm. 42. Halvskjerm. 43. Kvast.
141
44. Fuklstændig og undersædifz; blomst, friif^tknuden oversæ-
dig. 45. Undersædig blomst, oversfedig fnigtknudo. 46 og 47. Om-
kringsædig blomst. 48. Oversædig blomst, undorsædig frugt-
kmide. 49. Kronblad mod 2-delt plade, lang negl og en flig af on
bikrone mellom plade og negl. 50. Blomst af vaar-erteknap: a fa-
nen, h vingerne, c kjolen. 51 58. Sambladede kroner. 51. Hulkra-
vet krone. 52. Klokkeformet. 53. Tragtformet. 54. Krukkeformet.
55. Hjulformet krone. 56. Fladkravet. 57. Læbeformet krone af en
tvetand (Lammm); a overlæben, b underlæben. 58. Maskeformet
krone med spore.
59. Tungeformet krone af en „kurvblom-
stret": haarformet, ovcrsfedigt bæger (fnok).
60. To stevdragere med 2-klevede stevknap-
per, hos den forsto (lyng) med bihang ved
grunden, opspringende med huller.
70
61. Støvvei; a friigtkniide, b griffel, c ar. 62. Talrige sto\-\'eie
Ilden grifler, hvilke ved modningen danner en sammensat frugt.
63—66. Frugtknuder dannede af flere indbyrdes sammenvoksede
frugtblade; eggene fiostede paa de sammenvoksede rande. 63. 5-riini-
met, 64. 3-rnmmet frugtkniide. 65. 1-rummet frugtknude, dannet
af 3 frugtblade. 67. 2-klappet. 2-rummet kapsel af tobakken. 68.
Kapsel, som springer op med et laag. 69. Kapsel, som springer op
med tænder i spidsen (nellikfamilien). 70. Sammensat frugt, 3 belg-
kapsler af en „tyrhjelm". 71. Belg. 72. Skulpe af gyldenlakken.
73. Skulpe af hyrdetaske.
142
af 2 „kurvblomstrede'
74. Skulpe af aker-reddik,
spaltende sig paatvers. 75.
Spaltefrugt af en «skjerm-
blomstret". 76. Vingefrugt
af asken. 77 og 78. Frugter
77 med haarformet fiiok,
78 med fjærformet, stilket f nok 'gjedeskjeg).
Register.
Sid.!
Acer 107
Achillca 42
Acoiiitum 85
Acorus 16
Acfæa 85
Adoxa 75
Agrimonia 120
Agrostemma 102
Agrosfis 13
Aira 12
Ajuqa 54
Akeleie 84
Akermaane 120
Alchemilla 121
Alisma 17
Allant 42
Allium 19
Allosurus 4
Alm 27
Alnus 24
Alopecurns 14
Anchusa 56
Andemad 17
Andromeda 68
Androsacc 66
Anemone 81
Angelica 72
Anthemis 42
Anthoxantum .... 14
Anthriscus 74
AnfhyUis 127
AquUegia 84
Arahis 88
Arctostaphylos ... 68
Arenaria 104
Armer a 32
Arniea 43
Side
Artemisia 40
Arve 103
Asald 116
Ask 48
Asp 27
Asj)erugo 57
Afiperula 46
AspkUmn 3
Asplenmm 4
Aster 41
Astrag-el 127
Atriplex 29
Aiirikelfaniilien . . 65
Arena 12
Azalea 69
Bakkemynte 51
Bakkestjerne .... 41
Balblom 84
Balderbråa 42
Baldrian 41
Balsamineæ 112
Barbar ea 88
Barlind 7
Bartrær 5
Bartsia 61
Batrachium .... 83
Bemirt 124
Berberis . . 85
Bergflette 74
Beriifrne 77
Berjrknap 75
Bergsildre 77
Berteroa 93
BeMa 23
Bidens 3^
Birk 23
Side
Bjernbrodd . . .
.. 18
Bjørnebær ....
. . 117
Bjørnekam . . .
.. 4
Bjornekjeks . .
.. 71
Blaabær
. . 67
Blaafjær
. . 107
Blaaknap
. 32
Blaalvnjj-
. . 69
Blaanmnke
. . 45
Blaastjerne
. . 41
Blaasymre . . .
.. 81
Blaatop ....
.. 11
Blaaveis
. . 81
Bladlyng
.. 68
Blechmim . . .
.. 4
Blommetræ . . .
. . 122
Blærerod
. 65
Bogiivede
.. 31
Borre
. 38
Botnegræs
.. 45
Brassiea
.. 91
Breo:ner . :
2
Brino:ebær
.. 117
Brisk
v
Briza
.. 10
Bromus
.. 10
Brnnrod
.. 63
Brondsle
.. 39
Bukkeblad
.. 50
Bulnieurt
.. 58
Bunias
. . 95
Bunium
.. 73
Bunke
.. 12
Burkne
. 4
Bustelyng
.. 68
By^^
8
Bærlyns:
.. 67
144
Side
Bævregræs 10
Bøk 24
Cahile 94
Calamagrotis .... 13
Calamintha 51
Calla 16
CalUfrichc 28
Calluna 68
Caltha 84
Camelina 94
(Jann)anula 44
Ciqosella 94
Cardam ne 89
Carduus 39
Carex 15
Carlina 37
Carimi 74
Centaurea 37
Cerasfiwn 103
Chelidonmm 86
Chenojjodiuni .... 28
Chrysanthemum . . 43
Chrysoplenium ... 78
Cichorium 35
Ciciita 74
Circæa 113
Clrsium 38
Clinopodium 51
Cochlearia 93
Comarum 119
Conium 73
Convallaria 20
Convolvukis 57
Corallorhiza 22
Cornus 75
Corydalis 86
Corylus 25
Cotoneaster 115
Crafægus 115
Crepis 35
Cuscuta 57
Cynoglossum 55
Cypripedium .... 22
Cystopteris 3
Daae 53
Dactylis 10
Dagriol 89
Daphne 31
Daucus 73
Dmtaria 90
Side
Desmerurt 75
Dianthns 100
Diapensia 58
Digitalis 63
Dipsacus 32
Brabal 93
Dracocephalum . . 51
Dragehoved 51
Drosera 96
Dryas 120
Dunkjevle 16
Dvergbirk 24
Dylle 35
Ecliinospermum ■ . 55
Echium 54
Einstape 4
Ek 24
Elymus 9
Empetrmn 108
Ener 7
Engekall 62
Bntian 48
Ejnlobium 112
Epipacfis 22
Equsetum 5
Erica 69
Erigeron 41
Eriophorum 15
Erodium 111
Ert 131
Erteblomstrede . . 122
Erteknap 330
Ervum 129
Ery Åmum 90
Erythræa 49
Eup)1iorhia 109
Enphrasia 62
Fagojjyrum 31
Fagus 24
Faks ]0
Fesfuca 10
Ficaria 84
Filago 40
Finmarkspors ... 69
Finnskjeg 14
Fiol . 97
Firblad 20
Fjeldflok 58
Fjeld pryd 58
Fjeldsyre 30
Side
Fjellmo 26
Fjørekoll 32
Fladbelg 130
Fladknap 22
Fliglæbe 22
Forgleramigei ... 56
Fra gar ia 118
Fraxinus 48
Fredløs 66
Frnesko 22
Frytle 19
Frøstjerne 80
Fumaria 86
Fure 6
Følblom 34
Gaaseblom 42
Gaasefod 57
Gagea 19
Galeopsis 53
Galium 46
Gentiana 48
Geranium 110
Gemn 120
Gjederams 113
Gjedeskjeg 34
Gjeldkarve 74
Gjøksyre 112
Glatbelg 130
Glaux 66
Glecoma 52
Glyceria 11
Gnaphaliiim 40
Gran 7
Grepplyng 69
Græsfamilien 8
Gulaks 14
Guldbørste 34
Guid dusk 66
Guldris 41
Guldstjerne 19
Gulerod " 73
Gymnadenia 21
Hagtorn 115
Halianthus 104
Haloscias 73
Halvgræs 14
Hanekam 101
Haremad 34
Hassel 25
Havre 12
145
Hedera
Heg
Heracleum
Hesperis
Hestehale
Hestehov
Hestekastanje . .
Hestesprcng
Hirrdcium . . . . .
Hicrochloa
Hindebægerfami
lien
Hippuris
Hjorterod
Hjorneklap
HoIgus
Hordeum
Hullæbe
Humle
Humleblomst . . .
Humulus
Hundegræs
Hundekjeks . . . .
Hundepersille . .
Hundetunge . . . .
Hvede
Hveinstraa
Hvidveis
Hyld
Hyoscyamus . . . .
Hyjjcricunt
Hypochctris . . . .
Hyrdetaske
Hiiengeaks
Høgeskjeg
Hønsegræs
Hex
Impatiens
Inula
Iris
Jaablom
Jasione
Jol
Jonsokkoll ....
Jordbær
Jordnod
ffordrøg
JimcKs
Jimipcnis
Kaal
Side
74
122
71
89
114
39
107
4
36
11
32
114
72
90
13
8
22
28
120
28
10
74
73
55
9
13
81
47
58
106
34
94
12
35
30jKraakefod.
I Kransbørste . . . .
108 I Kristtorn
112 j Krossved
42 Krumhals
20 Krusetistel
96 Krækling
45 1 Kurv blom strede
72 I Kvann
54 Kveke
118
73
86
18
7
Kalmusrod
Kamille
Kaprifolium
Kareborrefami-
lien
Karse
Karve
Katost
Kattefod
Kattohale
Kirsobærtræ
Kjortclmund. . . .
Kjevlegræs
Kjæmpe
Klaaved
Klinte
Klokke
Klokkelyng
Klourt
Kløver
Knaidia
Knavel
Knopurt
Kobjelde
Kokleare
Kolbeblomstrede
Konglesiv
Sid.. '
16 Ld^hyruH . .
42 Ledum .
47 : Ledvod .
Lemna . . . .
32 Lcontodon- .
94 Leonurus . .
74 Lepidium . .
106 Lepifionium
40 Lerkespore .
114 , Lcrketræ. . .
Kongslys ,
Kongsspir
Konval
Koralrod
Kornblom
Kornel
Korsblomstrede .
Korsknap
91
Lactuca . .
Lamiuni . .
Lampsana
Lappa . . . .
Larix . . . .
Lathræa .
81
93
16
15
64
63
20
22
37
75
87
52
2
51
108
47
57
38
108
33
72
9
35
52
34
38
7
64
122 Lihanotis
66 Liljefamilien. . . .
14 Lin
31 Linaria
96 Linbendel
102 Lind
44 Linnæa
69 Linse
50 Linsøster
125 Listera
32 ' Lifhospermum . .
105 Lohelia
37 Lodncbregne . . .
Lodnegræs
Lok
Lolium
Lonicera
Lotus
Luzula
Lychnis
Lycopodium . . .
Lycopsis
Lycopus
Lyngfamilien . . .
Lysimachia . . ■
Ly f krum
Læbeblomstrede
Løg
Løn
Løvehale
Løvetand
Maiblomst
Maiguld
Majanthemum . . .
Malurt
Malva
Marie nøglebaand
Marigræs
Mari ha and
Marikaabe
Marimjelde
10
Side
130
69
46
17
34
52
94
105
86
7
72
19
111
63
104
106
48
129
22
22
54
45
3
13
3
9
47
127
19
101
2
57
50
67
66
114
50
19
107
52
34
20
78
20
40
106
65
11
21
121
62
146
Side
Maskeblomstrede . 59
Matricaria 42
Maure 46
Medicago 124
Melampyrum ... 62
Melandrium .... 101
Melbær 68
Melde 28
Melica . 12
Melilotus 124
Melkerod 72
Mentha 50
Menyanthes 50
Merian 50
Miliegræs 13
Milium 13
Mispel 115
Mjødurt 121
Mjølke 112
Mozop 82
Molinia 11
Moltebær 118
Monotropa 70
Montia 98
Moreltræ 122
Mulgedium 36
Mure 118
Musehale 82
Mynte 50
Myosotis 56
Myosurus 82
Myrhat 119
Myrica 27
Myriophyllum ... 114
Myrklæg 63
Myrkongle 16
Myruld 15
Myske 46
Nardus 14
Narthesium 19
Nasturtium 93
Natflol 89
Natlysfamilien . . . 105
Naimiburgia 66
Nellik 100
Nesle 27
Neslia 95
Norell 105
Nuphar 96
Nyniphæa 95
Nyperose 116
Side
Nøkkerose 95
Odontites 61
Oksetunge 56
Olafsskjeg 4
Older 24
Ononis 124
Or 24
Orchis 21
Origanum 50
Orme-telg 3
Orobus 130
Osp 27
Oxalis 112
Oxycoccos 68
Oxyria 30
Oxytropis 128
Papaver 85
Paris 20
Parnassia 96
Pedicularis 63
Pengeurt 94
Perikum 106
Peristylis 21
Pestrod 39
Pefasites 39
Pencedanum 72
Phaca 128
Phalaris 13
Phleum 14
Phragmites 13
Phyllodoce 69
Picea 7
Pigfrø 55
Pil 25
Pilblad . . 17
Pimpinella 74
Pindsvinknop .... 16
Pingvicula 65
Pinus 6
Pisum 131
Plantago 31
Platanfhera 22
Poa 10
Polemoniimi 58
Polygala 107
Polygonum 30
Polypodium 3
Polysticlmm 3
Poppel 26
Popuhis 26
Pors 27
Portulakfamilien
Poselæbe
Potamogeton . . .
Potentilla
Pragtstjerne. . . .
Prestekrave ....
Primula
Prunelle
Primus
Pteris
Pulsatilla
Pyrola
Pyrus
Pæretræ
Quercus 24
Side
98
21
17
118
101
43
65
51
122
4
81
69
115
115
Raigræs . . .
Ranunculus
Rapgræs . .
Raphanus . .
Raun
Reddik
Reinblom . .
Reinfann . . .
Rhamnus . .
Rhinantus .
Rhodiola . . .
Ribs
I Rogn
I Rome
I Rose
I Rosenrød. . .
Rubladede . .
Rublom . . . .
Rubus
Rug
Rimiex
Rundbelg. . .
Rundskulpo.
Ryllik
Rypebær . .
Rævebjelde.
I Rævehale . .
I Rødkjeks. . .
j Rødknap . . .
: Rødtop
I Rørhvein . . .
jRøslyng. ...
Sagina ■ ■
Sagittaria
Salat ....
9
82
10
91
115
91
120
39
108
62
76
79
115
19
116
76
53
93
117
9
29
127
95
42
68
63
14
73
32
61
13
68
104
17
35
u\
Salicornia
Salix
Salsola
Salturt . . •
Sambue HS
Sandarve
Sanikel
Saxifraga
Saussurea
Sceptrum
Scirpus
Scleranthus
Scrophularia
Scutellaria
Secale
Sednm
Selje
Selsnæpe
Senecio
Sennep
Sikorie
Silene
Sisselrod
Sisymhrium . . . .
Siv
Skaalbærende . .
Skarnt>'de
Skavgræs
Skedeknæ
Skintryte
Skjermblomstrede
Skjolddrager ...
Skjælrod "
Skogstjerne . . . .
Skrinneblom
Skrubbær
Skval lerkaal
Slaapetorn
Slangehoved ....
Sleke
Smaaarve
Smelle
Smorblom
Smerbiik
Sncglebelg
Sneide
Snylterod
Snyltetraad
Sodaurt
Solaninn
Solblom
Solbær
Side I
29 Soldug
25 Soleie
29 Soleihov
29 Solidatjo
47 Sonchus
104 Sorbus
71 Sparganium
77 Spergula
37 Spiræa
63 Springfre
15 Springklap
105 Sfachys
63 Star
51 Stellar ia
9 Stenfrugtfamilien.
75 Stenfrø
25 Stcnhammaria . . .
74 Stenklover
43 Stikkelsbær
91 Stjerneblom
34 Stjernetistel
100 Storkeneb
3 Strandarve
90 Strand kjeks
18 Strandkryb
24 Strandnellik
73 Sirandreddik
5 Strandruo-
30
Strandrer
67 Strud svinge . .
71 fruthiopteris .
51 Suhidaria ....
64 Succisa
67 Svaleurt
88 Sverdlilje
75 ] Svineblom ....
74 ! Svinemelde. . .
122 , Svinerod
54 j Svingel
72 I Svæve
104 i Sylblad
læ
82
Symphytum
Symre
76 j Syre
124 j Syrin
5 j Syringa . . . .
70 i Sødgræs . . .
Sølv-asald..
Søterod . . . .
Søtvider . . .
Sid.» Side
96 Taggbregne 3
82 TafffiTskulpe 95
84 ^ Tamarisk 96
41 i Tanacefum 39
35;Tandrod 90
115 Tara.racum .... 34
16 Taxm 7
104 Teesdalia 94
121 Teiebær 118
112 Telg 3
89 : Thalictriim 80
52 ! Thimothei ....... 14
15 i Thlasjyi 94
102 I Thi/mns 51
121 I Tika 106
54 j Timian 51
55 Tiriltunii-e 127
124 Tistel.. 38
78 Tjæreblom 101
102 Tofieldia 18
37 Torilis 73
110 Torskemund 63
104 Traadspore 21
73 Tragopoqon 34
66 Tranebær 68
32 Tranehals 111
94 ; Trehage 17
9 Trientalis 67
13 Trifolium 125
4 Triglovhin 17
4 ' Triticum 9
95 Troldbær 85
32 Troldhæa: 108
86 Troldurt 113
20 ! Trollius 87
43 Tiingræs "Sl
29 Turrifis 88
52 , Turt 36
10 Tusendblad 114
36 i Tusendgylden ... 49
95 Tussilago 39
55 Tvetand 52
81 Tykb ladede 75
29 Typha 16
48 Tyrhjelm 85
48 Tysbast 31
11 Tytebær 68
115 ' Tyved 31
48 Tættegræs 65
58
Taarnurt
Uldurt
Ulm us
40
97
148
Sido
Urtica 27
Urticularia 65
Vaarkaal 84
Vaccinium 67
Valeriana 32
Valmue 85
Vallsak.s 19
Valurt 55
Vandaks 17
Vandgro 17
Vandkarse 93
Vandrer 13
Vandsoleie 83
Vandspirene 113
Side
Vandstjerne 28
Vasarv 102
Vaspepper 31
Vedbend 74
Vedvendel 47
Veisennep 90
Vendelrot 32
Verbascum 64
Veronika 59
Viburnum 47 |
Vicia 128 i
Vidje 25 ;
Vikke 128
Villrot 58 i
Vindel 57 !
Side
Vintergrøn 69
Vinterkarse .... 88
Viola 97
Viscaria 101
Vortemelk 109
Woodsia 3
Æbletræ 115
jEgopodiimi 74
Æsculus 107
Æthusa 73
aientrost 62
Østersurt 55
QK 288 .56 1890 qen
Srensen, Henrik Lau/Norsk flora for SKOl
lllllMIIIMMIIIIIII
III
Mill III III
3 5185 00104 3965
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11