Skip to main content

Full text of "Nor, tidsskrift for videnskab og literatur"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrain  from  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


atjhttp  :  //books  .  qooqle  .  com/ 


r 


y  Google 


& 


^ 


Digitized  by  VjOOQLC 


y  Google 


y  Google 


y  Google 


X 


^K" 


*  4jA& 


1  by  Google 


y  Google 


/    ^ 


NOR 


riDSSKRIFT  FOR  VIDENSKAB  OG 
LITERATUR. 


UDGIVET 


AF 


DET  NORSKJE  STUDENTERSAMFUND 

TED  EN  TAXGT^lEDACTION. 


TREDIE     BIND; 


CHRISTIANS 

WULFSBERG  &  CO. 
1840. 


y  Google 


>i  ,    fj:i' '  < 


y  Google 


Indhold. 


Side, 

Fftrste  Hefte* 

Dea  Wagenfeldtske  Sancbuniatkon,  en  litteraer  Kriininal- 
kiatorie*  Bygget  paa  Aktstykker  og  ledtaget  med  en 
Oyersigt  oyer  den  dertil  benborende  Lhterator.  (Af 
F.  L.  Vibe)       ♦    ' 1. 

Om  en  norsk  Ordbog.  (Af  Prof.  C.  A.Holmboe.  Med 
et  Tillseg  om  de  norske  Dialekters  Bogstav-System  af 

L.  K.  Daa) ♦         140, 

Andet  Hefte. 

E*  Episode  af  Arabernes  Lit  for  Mubammed,  tilligemed 
em  Oyersaettelse  af  Amrn  ben  KelthAms  og  Haret  ben 
Hillisas  Prisdigte  (Mo all ak At)  (af  Cand.  tbeol.  I.  P. 
Brocb) , 1. 

Om  Lydene,  Lydtegnene    og  Betskrirningen    i    det  norske 

Sprog  (af  Adjnnkt  K.  Knodsen) 39. 

pm  Uaiyersiteternes  Grader  og  Examener  (af  Stattreyisor 

Daa) >        128. 

Priaipdrgginaale,  ndsatte   af   det  kongelige  norske  Viden- 

•kabstelskab  i  Trondbjem  i  Aaret  1844 159, 

Tredle  Hefte. 

teretmng  om  en  yidenskabelig  Beise  til  Nordtydfkland  (af 

Ckr*  Lange) ♦♦♦♦.♦♦♦  1. 

ftilag,  indeboldende  chronologisk  Fortegnelse  oyer  Docu- 
^  menter  til  Norget  Historic  i  danske  og  baHseatiske 
9     Arekirer  (af  Sam  me)    ♦    .    .    ♦ 17. 


y  Google 


Side. 
Om  Philosophicus  Betydning  for  Natioualiteten,    Forelaes- 

ning  af  JII.  J.  Mo.nrad  ♦     ♦.♦♦...♦♦.  104, 

Norskc  Dialekt-Ord  uddragne  af  en  Reisendes  Optegnelser 

Ted  C.  R,   linger \     #  123, 

Fjerde  Hefte. 

Udsigt  oyer  den  norske  Samfundf  ordens  Udyikling  i  Middel- 

alderen  (af  R.   Keyser)     •     •♦♦••♦•♦♦  1, 

Bemaerkninger  ved  Pastor  Stockfleths  Grammatik  i  det  lap- 

piske  Sprog,  lste  Del   (af  Johan  FritznerJ     ♦     ♦     ♦  66. 

Beskriyelse  oyer  de  i  Ostfinmarkcn  forekommende  hedenske 
Begrayetacr,  tilligemed  nogle  Efterretninger  om  audre 
i  Ostflnmarken  og  tilgr&ndsende  Egne  Ievnede  Old- 
tidsmindcr  (af  Sam  me) '.'♦.♦  117* 


y  Google 


Den    Wagenfeldske    Sanchuniathon, 

en  litteraer  Kriminalhistorie, 

m 
(Bygget  paa  Aktstykker  og  ledsaget^  med  en   Oversigt 

over  den  dertil  henhorende  Litteratur). 


(Af  F.  !••  Vibe.) 


D. 


"a  jeg  i  Slatningen  af  forrige  Aar*)  i  et  Universitetspro- 
gram  offentliggjorde  nogle  alleredc  for  laengere  Tid  tilbage 
anslillede  Undersogelser  om  den  gamle  phonikiske  Forfatter 
Sanchuniathon  og  lians  af  Philon  fra  By  bios  formeentlig 
oversatte  phonikiske  Historie,  optog  jeg  deri  kun,  hvad 
jeg  troede  i  literaerhistorisk  Henseeude  kunde  have  noget 
blivende  Vcerd  for  Videnskaben,  men  forbigik  deri  mod  Alt, 
hvad  der  stod  i  umiddelbar  Forbindelse  med  dct  Sporgs- 
maal,  som  naermest  havde  fremkaldt  hine  Undersogelser, 
Spdrgsmaalet  nemlig  om  den  af  Wagenfefd  ndgivnc  San- 
chuniathons  Authenticitet.  Det  var  imidlertid  min  Hensigt 
senerehen,  naar  Leilighed  gaves,  at  give  en  Udsigt  over, 
hvad  der  i  Anledning  af  dette  Sporgsmaal  var  passeret  i 
den  litterare  Verden,  hvorved  da,  ved^  Sideh  af  den  reeii 
historiske  Deel  af  Sagen,  tiliige  de  i  Programmet  med- 
deelte  Resultater  kunde  komme  til  Anvendelse,  forsaavidt 
det  naevnte  Sporgsmaal  angik.  Imidlertid  var  denne  Hen- 
*1gt*  under   mine  ovrige   Forretninger,    maaskee   ikkc    saa 


#)  Raeryaerende  Frem  stilling  cr  nedskrcvcn  i  Begyndelsen  af  iude- 
Taercnde  Aar  (1843). 


y  Google 


2  DEN  WAGENFELDSKE 

snart  bleven  ivaerksat,  hvis  ikke  Maend,  hvis  Interesse  for 
Sagen  var  mig  ligesaa  kjaerkoramen,  som  deres  Dom  var 
mig  af  Yigtighed,  havde  ytret  for  mig,  at  de  i  Program- 
met  havde  savnet  den  i  Forordet  antydede  Sammeuligning 
imellem  Resultatet  af  de  anstillede  Undersogelser  tg  den 
af  Wagenfeld  udgivne  Sanchuniathon,  samt  op  ford  ret  mig 
til  derom  at  meddele  naermere  Oplyening.  Denne  Opfor- 
dring  bestemte  mig  til  ikke  at  dvaele  med  hvad  allerede 
tilforn  havde  lagt  i  min  Plan,  men  snarest  muligt  at  tage 
fat  paa  Arbeidet.  Dette  antog  jeg  dengang  vilde  blive 
hverken  vauskeligt  eller  vidtldftigt.  Imidlertid  viste  det  sig 
snart,  at  allerede  Tilveiebringelsen ,  Gjeunemgaaelsen  og 
Ordningen  af  de  nodvendige  Aktstykker  og  det  ovrige 
Material  ikke  medtog  lideu  Tid,  ligesora  oierhoved  Ar- 
beidet i  det  Hele  voxte  mig  under  Haenderne,  og  blev 
af  en  Vidtloftighed,  hvorom  jeg  fra  Begyndelsen,  da  jeg 
cndnu  kun  havde  et  loseiigt  Bekjeudtskab  til  Sagen,  ikke 
havde  nogen  Formodning.  Jeg  fuld forte  ikke  destomin- 
dre  Arbeidet  efter  den  fra  Begyndelsen  af  lagte  Plan, 
hviiken  jeg  ikke  troede  at  bur,de  forandre  trods  den 
Udforlighed,  som  den  havde  i  Folge  med  sig.  Og  i 
Sandhed  Sagen  forekom  mig  ogsaa  i  mange  Henseender 
at  have  en  saa  ganske  eiendoinmetig  Interesse,  at  den  vel 
kunde  fortjene  en  udforlig  Fremstilling.  Selv  om  man 
kun  vil  tage  Hensyn  til  Faktum  og  de  det  ledsagende 
Omstaendigheder,  eller  med  andre  Ord,  selv  om  man  i 
den  hele  Sag  kon  vil  see  en  Kriminalhistorie  (et  Udtryk, 
som  rigtigt  forstaaet  vel  med  Rette  kan  anvendes)  vil 
den,  troer  jeg,  kuime  laeses  med  Interesse,  og  yde  den 
opmaerksomme  Laeser  i  psyehologisk  Henseende  et  ligesaa 
tilfredsstillende     Udbytte    som    mangen    Pittavalsk    cause 

Digitized  by  VjOOQIC 


SANCHUNIATHON.  3 

celebre.  Men  betaenker  man  derhos  det  forsogte  Bedra- 
geris  eiendommelige  Natur,  idet  man  har  iagt  an  paa 
at  skufie  ikke  den  Enkelte  men  det  hele  laerde  Publikum 
paa  Videnskabens  eget  Gebeet,  saa  vinder  Sagen  en  ganske 
saeregen  Interesse.  Vel  er  et  saadant  Forsog  ikke  det 
eneste  i  sit  Slags;  thi  lignende  Mystifikationer  ere  ogsaa 
forhen  forsogte*  Men  ingen  af  disse  har  vaeret  anlagt  i 
den  Udstraekning,  ingen  har  vaeret  ledsaget  af  saa  over- 
ordentlige  og  tildeels  gaadefulde  Omstaendigheder,  eller 
vakt  saa  almeen  Sensation,  som  naervaerende  Forsog  paa 
at  skufie  den  laerde  Verden  ved  et  i  mange  Henseender 
ligesaa  selsomt  som  dristigt  anlagt  BedragerL  Ogsaa  i 
kritisk  Henseende  er  det  laererigt  at  see,  hvorledes  dette 
Forsog  i  Begyndelsen  skuffede  selv  de  sagkyndigste  Maend, 
hvorledes  Sandheden  efterhaanden  banede  sig  Vei,  og  paa 
hvilkeu  Maade,  Ted  hvilke  ydre  og  indre  Beviisgrunde 
Skriftets  JSgthed  er  bleven  bestridt,  og  dets  nyere  Op- 
riudelse  paaviist.  Betragter  man  Sagen  fra  denne  Side, 
vil  den  kunne  frembyde  et  Exempel  paa  Anvendelsen  af 
den  hbtere  Kritik,  som  selv  i  videnskabelig  Henseende 
ikke  er  uden  Interesse.  Skulde  imidlertid  Stoffet  i  disse 
forskjellige  Retninger  virkelig  kunne  give  noget  Udbytte, 
maatte  Fremsliilingen  til  en  vis  Grad  voere  mlforlig.  En 
suramarisk  Recit  kunde  vel  tilfredsstille  Nysgjaerrigheden, 
men  vilde  kun  frembyde  liden  Anledning  til  egne  Be- 
tragtninger.  Skulle  disse  vaekkes,  maa  Laeseren  ikke  vaere 
nodsaget  til  blind  then  at  slutte  sig  til  Andres  Meninger, 
men  saettes  istand  til  at  kunne  faelde  en  selvstaeudig  Dom, 
hrilket  uden  en  detaiileret  Fremstilling  og  fuldstaendig 
Fremleeggelse    af  Sagens   Akter  ikke   vel  bliver  muligt. 

1  * 

Digitized  by  VjOOQIC 


4  DEN  WAGENFELDSKE 

Da  den  folgendc  Fremstilling  gjor  et  nogenlunde  fo>- 
relobigt  Bekjendtskab  til  den  Forfatter,  hvorora  Talen  for- 
nemmelig  Til  blive,  saare  onskeligt,  og  jeg  ikke  vel  tor 
forudssette,  at  selv  den  forovrigt  sagkyndige  Laeser  med- 
bringer  et  saadant  Bekjendtskab  til  et  enkelt  og  i  Almiti- 
delighed  teramelig  uvigtigt  Punkt  i  den  gamie  helleniske 
Litteraturhistorie,  skal  jeg,  for  jeg  gaaer  over  tii  den  histo- 
riske  Deel  af  Sagen,  forudskikke  en  kort  Notits  om  Pin- 
ions saakaldte  Oversaettelse  af  den  gamie  Sanchuniathons 
phonikiske  Historie.  Jeg  skal  herved  imidlertid  kun  holdc 
mig  til  hvad  der  Aar  bekjendt  og  almindelig  antaget  paa 
den  Tid,  da  Wagenfelds  Sanchuniathon  frerotraadte.  Thi 
de  vistnok  rigtigere  Begreber-  om  dette  Vaerks  sande  Be- 
skaflenhed,  som  dengang  endnu  ikke  havde  fremarbeidet 
sig,  eller  idetmindste  ikke  vundet  nogen  almindelig  An- 
erkjendelse,  blive  os  uvedkommende  her,  hvor  det  kun 
gjaelder  om  at  saette  La»seren  istand  til  at  domrae  om 
Vigtigbeden  af  det  foregivne  nye  Fund  og  Sandsynlig- 
heden  for  sammes  Autbenticitet,  betragtet  fra  det  Stand- 
punkt,  hvorpaa  den  almindelige  Mening  paa  den  Tid  maa 
antages  at  bave  staaet* 

Philon  fra  den  phonikiske  Stad  Byblos  skal  efter 
den  almindelige  Mening  have  levet  omtrent  i  Slutningcn 
af  det  forste  og  Begyndelsen  af  det  andet  Aarhiindredc 
efter  Christus,  og  have  forfattet  flere  historiske  Skrifter, 
af  hvilke  vi  kun  have  Titlerne  tilbage.  Ilvad  der  imid- 
lertid fornemmelig  har  skaffet  ham  et  Navn  i  den  laerde 
Verden,  er  bans  Oversaettelse  af  bans  Landsmand  Sanchu- 
niathons  gamie  Skrifter.  Fast  Alt,  hvad  vi  vide  om  dette 
Vaerk,  skylde  vi  den  laerde  Biskop  i  Palaestina  Eusebios, 
som  levede  i  det  tredie  og  fjerde  Aarhundrede  efter  Chri- 

Digitized  by  vVjOCK 


SANCHUNIATHON.  5 

sfa*  (264  —  340).  Denne  liar  nerah'g  i  sit  Skrift  om  den 
erangeliske  Forberedelse  deels  meddeelt  enkelte  Notitser  * 
om  den  gamle  Saiichtiiiiatliou  deels  opbevaret  Here  ikke 
nbetydelige  Fragrrienter  af  Philons  Vaerk,  saavel  af  Over- 
saettelsen  som  af  Oversaetterens  Fortale,  I  denne  For- 
Ule  eller  de  Fragmenter,  som  vi  deraf  have  tilbage,  be- 
retter  Pbiloti  om  sin  Landsmand  Sanchiiiiiathon  kun,  at 
ban  Tar  en  lxrd  Mand  og  ivrig  Alderdomsforsker,  som 
lit  Udarbeidelsen  af  sit  Voerk  havde  benyttet  en  Deel 
hemmeligc  og  hidtii  tildeels  iibckjendte  Tern  pel  skrifter  *). 
Hvad  vi  forovrigt  erfare  om  ham,  skylde  vi  for  det  meste 
Pfailosophen  Porphyrios  fra  den  tyriske  Plantestad  Batanaea 
i  Syrien,  som  var  samtidig  mcd  Eusebios.  Denne  fortaeller 
nemlig  i  et  ligeledes  af  Eusebios  opbevaret  Fragment  af 
bans  tabte  Skrift  "imod  de  Christne,"  at  Sanchiiiiiathon 
Tar  fra  Berytos,  og  havde  forfattet  sin  Historic,  hvilkcn 
ban  dedicerede  til  Berytiemes  Kongo  Abibalos,  efter  de 
i  Staden  vaerende  Qptegnelser  og  efter  Tempelskrifter* 
Hans  Tidsalder  rykkcr  ban  snart  op  til  Moses,  snart  gjor 
ban  ham  samtidig  med  den  troiske  Krig.  Forovrigt 
roser  lian  bans  Ilistorie  som  sserdeles  trovaerdig,  Paa 
dette  Porphyrios's  Vidnesbyrd  £runder  sig  udentvivl  saa- 
rel  Eusebios's  som  de  Sildigeres  Paastand,  at  Sanchnnia- 
thon  var  en  aeldgammel  phonikisk  Forfatter,  som  efter 
Hygtet  endog  skal  have  levet  for  den  troiske  Krigs 
Tider.  Denne  Forfatters  Skrifter  er  det  nn,  som  Philon 
efter  Eusebios's,  Porphyrios's  og  Fleres  eenstemmige 
Vidnesbyrd  skal  have  oversat  i  det  hclleniske  Sprog  og 
ttdgivet  i  ni  eller  (efter  Porphyrios)  i  otte  Boger. 


•)  Smlgn.  Bilag  II. 

Digitized  by  VjOOQlC 


6  DEN  WAGENFELDSKE 

Af  denne  Oversaettelse  har  Eusebios,  som  sagt,  opbe- 
varet  ikke  saa  faae  Fragmenter,  tagne  af  den  forste  Bog. 
Disse  Fragmenters  Indhold  er  reen  mythisk.  De  inde- 
holde  nemlig  deels  Phoenikernes  aeldste  Kosmogoni  deels 
Myther  om  de  forste  Mennesker,  hvilke  seiierehen  bleve 
haevede  til  Gliders  Rang,  samt  om  Menneskeslaegtens 
gradevise  Fremskriden  til  Kultur  ■*).  Om  disse  Mothers 
ligesom  om  det  hele  Philoniske  Skrifts  Vaerd  have  de 
forskjelligste  Meninger  gjort  sig  gjaeldende,  Medens  flere 
af  de  aeldre  Fortolkere  ubetinget  have  antaget,  at  Philon 
har  opbevaret  os  aegte  Levninger  af  den  phonikiske  Viis- 
dom  fra  den  hoieste  Alderdom,  hvilke  de  saavidt  muligt 
have  straebt  at  bringe  i  Harmoni  med  det  gamle  Testa- 
mentes  hellige  Boger,  have  derimod  andre  paastaaet,  at 
der  aldrig  har  existeret  nogen  Sanchuniathon,  men  at  det 
Hele  er  en  reen  Opdigtelse  af  Philon,  hvorved  denne 
under  den  gamle  Phonikers  Navn  har  sogt  at  indsmugle 
sine  egne  Ideer  og  Fabler,  som  han  har  hentet  deels 
fra  Hellenerne  deels  fra  Hebraeerne.  En  Middelvei  imel- 
iem  begge  disse  Yderligheder  gaae  de  fleste  nyere  For- 
tolkere, som  antage,  at  Philon  vel  har  hentet  Meget  fra 
aegte  orientalske  Kilder  (hvorom  de  ikke  saa  sjelden  fore- 
kommende  aegte  phonikiske  Navne  isaer  synes  at  vidne), 
men  at  han  deels  har  bearbeidet  dette  Stof  overeensstem- 
mende  med  sine  egne  Ideer,  deels  indblandet  Meget,  som 
aabenbar  tilhorer  lians  egen  Tids  religiose  Anskuelser  **). 


*)  Smlgn.  Bilag  I. 

*)  En  omtrent  lignende  Dom   faelder  ogsaa  Gescnius  i  sit  nyeste 

Vaerk :      Scripture    lingvaeque   Phoenicia;   Monumental    Lipsiap 

1857.     Vol.  I.  pag.  343. 

Digitized  by  VjOOQLC 


SANCHUNIATHON.  7 

Vtet  er  det  under  tile  Omstaeridigheder,  at  de  endnu  til- 
oversblevne  Myther,  idetmindste  i  deres  nuvaerende  Skik- 
kelse  hos  Eusebios,  syncs  saa  ganske  at  mangle  Eenhed, 
Samraenhaeng  og  Klarhed,  at  de  skarpsindigste  Forfattere 
tildeels  have  opgivet  Forsogct  ora  deraf  at  udbringe  noget 
paalideligt  Udbytte  for  Phonikernes  aeldste  religiose  Fo- 
restitlinger  *).  Ikke  destomindre  ere  dog  Philons  Efter- 
retninger,  under  den  fast  totalc  Mangel  paa  and  re  bedre 
Kilder.,  ofte  blevne  anseede  for  saerdeles  vigtige  Aktstyk- 
ker,  og  jevnlig  benyttede  ved  Fremstillingen  af  Phoni- 
kernes Gmlclasre  og  religiose  Tilstand.  I  visse  Hen- 
8eend*er  kunne  de  vis'tnok  ogsaa  benyttes  soin  Beviiskilder, 
naar  dette  skeer  med  behorig  Kritik. 

De  af  Eusebios  opbevarede  Mythejr  ere*  efter  For- 
fitterens  Udsagn,  tagne  af  Philons  forste  Bog.  Hvad  de 
©vrige  otte  Boger  have  indeholdt,  derom  savne  vi  Efter- 
retninger.  Imidlertid  liar  man,  fornemmelig  vel  paa 
Grnnd  af  Porphyrios's  og  Eusebios's  Efterrctninger,  at 
Sanchuniathons  Skrifter  indeholdt  phonikisk  Historie  og 
rare  forfattede  efter,  som  det  synes,  historiske  Kilder, 
vaeret  tilboilig  til  at  antage,  at  Sanchuniathons  af  Philon 
oversatte  Vaerk  fornemmelig  liar  indeholdt  Phoenikiens 
aeldste  politiske  Historie.  Bochart  fremsatte  derfor  den 
Formodning,  at  kun  den  forste  Bog  liar  vaeret  af  tlieolo- 
gisk  eller  mythologisk  Indhold,  medens  de  bvrige  otte 
Boger  have  indeholdt  rcen  politisk  Historie.  Af  den 
samme  Mening  maa  ogsaa  Direktor  Grotefend  have  vaeret, 
da  han  i  sit  Forord    til    Wagenfelds    Udtog  af  den  nyop- 


*)  Saaledes  Herder  i   hans  Ideen  zur  Philosophic  der  Goschichte 
d.   Menschk-it.     2    Th.    10   B.    IV    cap. 


y  Google 


8  DEN  WAGENFELDSKE 

dagede  Sanchuniathon  (S.  IV)  omtaler  dennc  Forfatier 
som  "en  phbuikisk  Historieskriver",  og  betragter  de 
af  Eusebios  opbevarede  Fragmenter  af  forste  Bog  kun 
gom  "den  mythiske  Jndledning  til  den  egentlige  Historic" 
Var  denne  Anskuelse  rigtig,  kan  man  let  begribe,  af  hvil- 
ken  overordentlig  Vigtighed  det  raaatte  vaere  for  Vidcn- 
akaben  at  komrae  i  Besiddelse  af  Philons  Vaerk  i  sin 
Fuldstaendighed.  Man  vilde  derved  ikke  alene  blive  sat 
island  til  med  Sikkerbed  at  domrae  om  de  alleredc  for- 
hen  bekjendte  Fragmenters  Vaerd  (hvis  Uklarhed  og  Man* 
gel  paa  indre  Sammenhaeng  lettelig  turde  vaere  at  til— 
ekrive  den  excerperende  Eusebios's  Unoiagtighed  og  Man- 
gel paa  Skjonsomhed)  men,  hvad  der  Tar  ulige  vigtigere, 
man  vilde  erholde  udforlige  Efterretninger  om  et  af  Al- 
derdommens  vigtigste  Folkeslags  aeldste  Historie  og  For- 
fatning,  Efterretninger,  som  maatte  vaere  saa  meget  mere- 
kjaerkomne,  som  vort  Kjendskab  til  dette  Folk  af  Mangel 
paa  Kilder  hidtil  havde  vaeret  saa  aldeles  uftildstaeudigt. 

Skjant  det  synes,  som  om  Philons  Vaerk  i  Alder- 
dommen  ikke  bar  vakt  synderlig  Opmaerksomhed,  og  der- 
for  vel  heller  ikke  bar  vaeret  udbredt  i  talrige  Afskrifter, 
havde  man  dog  Vink  om,  at  et  fuldstaendigt  Exemplar 
havde  existeret  endnu  i  det  17de  Aarhundrede,  og  der 
knnde  saaledes  vel  vaere  noget  Haab  om,  at  det  endnu  i 
vore  Dage  vilde  kommc  for  Lyset*  Den  laerde  Athanasius 
Kircher  beretter  nemlig  i  sit  Vaerk  "Obeliscus  Pamphilius 
Bomae  1650"  (p.  111  —  12),  at  den  berbmte  Leq  Allatius, 
Professor  i  den  helleniske  Litteratur  i  Rom,  havde  fortalt 
ham,  at  Philons  Sanchuniathon  for  ikke  lang  Tid  tilbage 
var  bleven  opdaget  i  et  Klosterbibliothek  i  Naerhedcn  af 
Rom,  men  var,   da  man   var   bleven    opmaerksom  paa  Ma- 

Digitized  by  VjOOQIC 


SANCHUN1ATH0N.  0 

ntiskriptets  Vigtighed,  pludselig  bfeven  stjaalen,  og  havde 
siden  den  Tid  trods  al  an  vend  t  Moie  ikke  vaeret  at  op- 
spore.  Professor  C.  Petersen  i  Hamburg,  som  i  Anled- 
ning  af  Wagenfelds  Sanchuniathon  yderligere  henledede 
Pabliktims  Opmaerksomhed  paa  denne  Fortaelling  hos 
Kircher  *)  bemaerker  derved,  at  saaftemt  Athanasius  Kir- 
cher,  hvis  Lettroenhed  er  bekjendt,  var  vor  eneste  Hjem- 
melsmaud,  saa  vilde  bans  Vidnesbyrd  kun  blive  usikkert, 
men  da  ban  beraaber  sig  paa  Leo  Allatius,  Vatikanetg 
beromte  Bibliothekar,  under  hvis  Oine  Kirchers  Skrift 
kom  for  Lyset,  saa  turde  maaskee  Fortaellingen  fortjene 
nogen  Opraaerksomhed. 


Det  var    i    Slutningen    af   Aaret   1835,   at  Tidenderne 

overalt  i  Europa  underrettede  det  laerde  Publikum  om,  at  en 

(i 
for  den    gamle    Historic    hoist  vigtig  Opdagelse  var  bleven 

gjort  i  Portugal,  idet  mail  der  havde  fundet  et  fuldstaendigt 

Exemplar    af    Phiions    helleniske   Oversaettelse   af  Sancha- 

niathons    phonikiske    Bistorie*      Kilderne    til   dette  hurtigt 

udbredte    Rygte   vare    Meddelelser,    som   omtrent   samtidig 

stode    at    Jaese  i  forskjellige    nordtydske    Tidender.       Den 

forste  af  disse  indeboldtes  i  Hannoversche  Zeitung  af  30te 

Oktober  1835  (aftrykt  i  Hamburg*  Correspondent  No.  260 

f.  3die    November).      I    Form    af   en     Korrcspondentefter- 

retning,    dateret    Oporto    den    29de   'September,    meddeles 

deri,   at  i  Klosteret  Santa  Maria  <de  Merinbao  i  Proviutscii 


•)  1  Hamburg,  Correspond.   1857  No.   17. 


y  Google 


10  DEN  WAGENFELDSKE 

Entre  Douro  e  Minho  ha?de  man  fundet  et  fuldstaendigt 
Exemplar  af  samtlige  ni  Boger  af  Philons  Sanchunialhon, 
samt  at  Oberst  Pereira,  hvem  man  sky  Idle  denne  Efter- 
retning, Tilde  inden  kort  Tid  foranstalte  Vaerket  trykt  og 
udgivet  i  Tydskland.  Fern  Dage  efter  denne  Meddelelse 
i  Hannov.  Zeitung  laeste  man  i  Hamburg.  Correspond. 
(No.  261  4  Novbr.)  atter  en  Korrespondentefterretning, 
ligeledes  dateret  Oporto  den  29de  September,  hvori  Publi- 
kum  underrettes  om  den  gjorte  Opdagelsc,  med  Tilfoi- 
else  af,  at  denne  skyldtes  en  wig  tydsk  Militoerlaege  Tli. 
Tillige  gavea  en  kortfattet  Udsigt  oyer  det  nyopfundne 
Vaerks  Indhold,  hvorved  isaer  den  ottende  Bog  fremhae- 
vedes  som  saerdeles  yigtig  for  Phoenikiens  aeldste  Statistik 
og  Geographi.  Meddelelsen  synes  til  Redaktionen  at  vaere  x 
iiidloben  anonym.  Idetmiitdste  bar  denne  ingen  Opiysning 
givet  om  Brevskriverens  Navn  ligesaalidt  som  om  den 
Maade,  hvorpaa  Efterretningen  var  Redaktionen  ihaende- 
kommen. 

Omtrent  samtidig  hermed  fremkom  endelig  ogsaa  i 
Bremer  Zeitung  den  tredie  Efterretning  om  det  i  Portugal 
gjorte  Fund.  Indholdet  af  denne  Efterretning  kan  jeg 
ikke  meddele,  da  jeg  ikke  bar  kunnct  komme  i  Besiddelse 
af  Bremer  Zeitung  *).       Den    synes    imidlertid  i  alt   Vae- 


*)  Jeg  kan  saaledes  heller  ikke  angiye,  under  hviken  Datum  Bre- 
mer Zeitung  bar  meddeelt  sin  Efterretning.  v  Det  ma  a  imidler- 
tid, som  man  af  det  Fdlgendc  vil  see,  have  vaeret  kort  cfter 
den  50te  Oktober,  da  Opdagelsen  stod  at  lacse  i  HannoY. 
Zeitung.  Forovrigt  sees  det  af  en  Ytring  i  Hannov.  Zeit. 
f.  5.  Aug.  1836  Wo.  186,  som  jeg  senere  cr  kommen  i  Be- 
siddelse af,  at  der  i  de  samme    Dage    skal    ogsaa  i  "Hambur- 

Digitized  by  VjOOQIC 


SANCHDNIATHON.  II 

scntligt  at  have  vaeret  ftildkommen  overeensstetnmende 
med  de  tvende  ovrige.  Dog  var  den  ikke  bygget  paa 
disse,  men  ligeledes  foranlediget  ved  en  til  Hedaktionen 
indloben  skriftHg  Meddeielse.  Ja  det  viste  sig  endog 
senere,  at  deii  Bremer  Zeitungs  Redaktion  tilstillede  Ef- 
terretning  efter  Tidsfdlgen  egentlig  var  den  forste,  da  den 
derom  handlende  Skrivelse  allerede  den  18de  Oktober  var 
koramen  Redaktionen  ihaende.  Denne  havde  imidlertid  af 
Forsigtighed  holdt  Efterretningen  tilbage,  indtil  den  ved 
den  i  Hannov.  Zeitung  fremkomne  Meddelelse  blev  bevae- 
get  til  ogsaa  fra  sin  Side  at  underrette  Pnbliknm  om  den 
vigtigc  Opdagelse. 

Paa  disse  til  Bremen,  Hannover  og  maaskee  ogsaa  til 
Hamburg  omtrent  samtidig  indlobne  Skrivelser  grundede 
sig  altsaa  det  i  1835  udbredte  Rygte  om  den  i  Portugal 
gjorte  Opdagelse,  og  de  deri  indeholdte  Meddelelser  var 
al  den  Oplysning,  som  Pubiikum  i  laengere  Tid  modteg. 

Med  ens  man  nu  saaledes  deels  ventede  paa  nsermere 
Underretning,  deels  glerate  den  hele  Sag  som  et  lidet 
begrnndet    og   senere  ikke  stadfaestet  Aviisrygte,  blev  der 


ger  Borsenhnlle"  have  staaet  en  af  Hannov*  Zeit.  uafiisengtg 
Anmeldelse,  om  hvilken  det  imidlertid  senere  bier  oplyst,  at 
den  kun  var  ct  ordret  Aftryk  af  Efterretningen  i  Bremer 
Zeit.  Hvis  denne  Anmeldelse  i  "Hamburger  Borsenlialle," 
som  jcg  paa  Grund  af  det  meddeelte  Indhold  er  tilboilig  til 
at  troe,  er  den  sammc  som  den  ovenfor  omtalte  i  Hamburg. 
Correspond,  f,  4  Novembr,,  saa  viser  det  sig,  at  de  af  hin- 
andcn  aafhaengige  Anmeldelscr  om  Fundet  redncere  sig  kun 
til  de  trende  i  Hnnnov*  Zeit*  og  Bremer  Zeit*  meddeelte-, 
Oetfe  er  for  de  fnlgcnde  Undersogelscr  ikke  af  Uviptigbed* 

Digitized  by  VjOOQIC 


18  DEN  WAGKNFELDSKE 

fra  Bremen  af  indledet  Underhandlinger  med  den  Hahnske 
Hofboghandling  i  Hannover  om  Udgivelsen  af  den  gjeu- 
fundne  Sanchuniathonske  Historic  Til  Brodrene  Hal  in 
indlob  der  nemlig  en  Skrivelse,  dateret  Bremen  den  20de 
December  1835  og  underskrevet  F.  Wilde,  hvori  denne 
med  Henviisning  til  den  i  de  offeutlige  Blade  bekjendt- 
gjorte  "glaedelige  Efterrctning  om  Gjentindelsen  af  det  for 
den  orientalske  Alderdom  saa  hoist  vigtige  historiske 
Va?rk  af  Sanchuniathon,"  fortaeller,  at  Udgivelsen  af  dettc 
Vaerk  af  nr.  Pereira  var  bleven  overdragen  til  ham.  "Men 
da",  hedder  det  videre,  "uforudseede  Hindringer  true  med 
for  laengere  Tid  at  forhale  Trykningen  af  Originalen,  har 
jeg  besluttet  mig  til  i  et  lidet  Skrift  at  meddele  det  Vig- 
tigste  deraf,  hvorved  Alt  af  mig  er  blevet  benyttet,  Iivad 
den  orientalske  Litteratur  frembyder  til  Oplysning  af  en- 
kelte  Vanskeligheder."  Forlaget  af  dette  Skrift  tilbydes 
nu  den  Hahnske  Boghandling.  Det  skulde  komme  ud  ikke 
i  det  latinske  Sprog  men  i  det  tydske,  "fordi  det,  ved  den 
atmindelige  Interesse,  som  denne  Gjenstand  frembyder,  vel 
lod  sig  ventej  at  ikke  alehe  den  Laerde  af  Faget,  men 
overhoved  enhver  Dannet  dermed  vilde  gjore  sig  be- 
kjendt"  *). 

Trods  "den  almindelige  Interesse,  som  denne  Gjen- 
stand frembod,"  var  det  imidlertid  naturligt,  at  en  saa 
solid  Boghandliug  som  den  Hahnske  ikke  vilde  indlade  sig 
paa  Tilbudet,   tiden   forst  at  havct  indhente   naermere  Op- 


*)  Dctte    Brev    saavelsom    de  i  det    Folgende    omtultc  ere  i  troe 
Hopier    af  selve  Originalcrne  mcddeelte  af  €♦  L.  Grotefend  i 
bans  lille  Skrift:    "Die    Sancuiiniatkoiiisckc  Streitfrnge",  kvi 
ket  i  det  Folgeude  naermere  vil  blive  omtalt. 


y  Google 


SANCHUNIATHON.  IS 

lyaaiuger  og  faaet  en  bed  re  Garanti  for  Vaerkets  Authea- 
iicitet  end  den,  som  iiideholdtes  eaten  i  tvivlsomme  og 
hidtil  ikke  bekraeftede  Aviferelatiotier  eller  i  jVavnet  F. 
Wilde,  et  Navn,  som  hidindtil  Tar  ganse  ubekjendt  i  den 
titteraere  Verden.  Man  seer  ogsaa  af  Udgiverens  folgeude 
Breve,  at  den  Hahnske  Boghandling,  forndeti  at  udbede 
sig  det  tilbudtie  Manuskript  til  Gjennemsyn,  tillige  har 
opfordret  Udgiveren  til  at  fremskafFe  tilfredssttllende  Yid- 
nesbyrd  og  Deviser,  som  det  synes,  saavel  med  Hensyn 
til  haus  egen  Person  som  til  den  gjenfttndne  helleniske 
Originals  Authenticitet.  Med  Hensyn  hertii  svares  i  det 
folgende  Brev,  som  er  daterct  Brink nm  den  7de  Januar 
1836:  "Beviset  for  Authentic!  teten  kan  jeg.  idag  en  dun  ikke 
vedlacgge,   da   her   paa   Stedet,   efter  Pastor  Schraders  Dod 

og    Iljaelpepraesten     S s     Forflyttelse,     ikke     findes 

Nogen,  som  derover  kunde  afgive  Beretning.  Imidlertid 
vii  jeg  imorgen  begive  mig  til  Bremen,  for  at  indhente 
Vidnesbyrd  derover  af  kyndige  og  samvittighedsfulde 
Maend,  som  kjende  mig  og  mine  Forhold.  For  det  forste 
maa  Arbcidet  tale  for  sig  selv."  Mere  Oplysning  med- 
deles  i  det  nacste  Brev  (dateret  Bremen  den  I6de  Januar 
1836).  Efter  orn  sig  selv  at  have  bemaerket,  at  han 
under  et  fireaarigt  Ophold  ved  forskjellige  Universiteter 
fornemmelig  havde  beskjaeftiget  sig  med  theologiske  og 
pfcilologiske  Studier,  giver  Udgiveren  en  nogenlunde  fuld- 
staendig  Beretning  om  den  helleniske  Original,  dens  Op- 
dagelse  samt  Anledningen  til,  at  dens  Udgivclse  var  ble- 
ven  overdragen  til  hara.  Denne  Beretning  lyder  saaledes: 
'Torbindelsen  rued  Mr.  Pereira  skylder  jeg  Bekjendtskabet 
med  bans  Nevcu,  som  i  forrige  Sommer  opholdt  sig  her 
en   Tidiang,   og   hvis   Omgang  jeg   sogte    isaer   for  at  bve 

Digitized  by  VjOOQIC 


14  DEN  WAGRNFELDSKE 

mig  i  det  portugisiske  Sprog.  Da  nu  bans  Onkel  havde 
opdaget  Saachuniathon,  sendte  ban  mig,  paa  sin  Neveus 
Anbefaling,  Manuskrtptet  til  Udgivelse*  Manuskriptets  Op- 
dagelse  skyldtes  forovrigt  Tilfaeldet.  Hr.  Pereira  fandt 
det  i  Klosteret  i  den  lille  Stad  Merinhao,  hvor  det  ikke 
laae  i  et  Bibliothek,  men  i  en  lille  Kasse  til  I  itemed  tre 
andre  uvigtigere  Haandskrifter  *)  i  et  gammelt  Skab  i  det 
Vrerelse,  90m  han  beboede  under  sit  Ophold  der,  Paa 
hans  Anmodniug  blev  det  ham  overladt  for  en  Ubetyde- 
lighed;  men  sen  ere,  da  Skriftets  Vigtighed  formodeutlig 
tar  bleven  bekjendt,  have  Klosterets  Patres  end  mi  yder- 
ligere  forlangt  50**)  Pund  Sterling  (en  engelsk  Fordring) 
eller  i  Tilfaelde  af  Vaegring  protesteret  mod  Udgivelsen, 
hrorved  Trykningen  endnu  en  Tidlang  vil  blive  forsinket. 
Forovrigt  er,  som  Hr.  Pereira  udtrvkkelig  skrev,  ingen 
anden  Afskrift  tagen,  ved  hvilken  Uforsigtighed  Skriftet 
rar  ndsat  for  under  Soreisen  ganske  at  gaae  tilgrunde," 
Videre  be6krives  Originalmanuskriptet  saaledes:  "Originalen 
ej*    omtrent   fra    det    13de    Aarhtmdrede,    paa    Pergament, 


*)  r  et  sildigere  Brev  til  Hr*.  Win;  Hahn  i  Hannover  (dat*  10 
Febi\  1836)  bcrigtiges  dettc  Udsagn  saaledes:  "En  Urigtog- 
bed  med  Hensyn  til  Haandskriftct  bar  jeg  igaar  bemserket  ved 
Gjennemlsesningen  af  hiint  Brer,  hvori  Hr,  Pereira  fortaellcr 
sammes  Opdagelsc,  I-Skabct  var  der  ikke  5  Bogcr,  som  jeg, 
saavidt  jeg  crindrer,  trocr  at  have  skrevet  til  Dcni,  men  13 
(tretten)/> 
**)  Herved  bemaerker  Grotcfend  :  "I  Originalen  bar  ikke  fra  Be 
gyndclsen  af  staaet  SO,  meget  mere  er  af  et  1  eller  2  (noi- 
agtig  lader  Tallct  sig  ikke  erkjende)  ved  Korrekhir  gjort 
et    «/» 


y  Google 


SANCHUNIATHON.  15 

amukt  skreven.  Den  indeholder  paa  127  store  Kvartsider 
de  ni  Boger,  som  i  Tryk  vel  kunne  indtage  12  Ark.  Dog 
kan  jeg  ikke  ganske  noiagtig  bestemme  dette,  da  de  en- 
kelte  Sider  indeholde  deels  25,  deels  35  Linier." 

Saaledes  havde  da  den  Hahugke  Boghandiiitg  vel  ikke 
faaet  de  belovede  Vidnesbyrd  fra  kyndige  og  samvittig* 
hedsfulde  Maend  om  Vaerkets  Authenticitet  (thi  ora  dette 
Lofte  tales  ikke  et  Ord  hverken  i  dette  eller  de  folgende 
Breve)  men  derimod  en  bestemt  Forsikring  om,  at  Hr. 
F.  Wilde  virkelig  var  i  Besiddelse  af  et  gammelt  hellenisk 
Haandskrift,  en  Forsikring,  som  man  ikke  vel  kunde 
dragc  i  Tvivl  uden  tillige  at  erklaere  Angjseldeude  for  en 
dristig  Bedrager.  Men  til  Mistanke  om  et  saa  misligt 
Forhold  fra  Udgiverens  Side  var  der  in  gen  tilstraekkelig 
Grand.  Thi  vel  var  F.  Wilde  et  i  den  laerde  Verden 
ubekjendt  Navn,  men  man  havde  dog  heller  ikke  nogen- 
sorahelst  Data,  som  kunde  berettige  til  at  frakjende  en 
nng  Mand,  som  onskede  at  gjore  sit  Navn  bekjendt  i  den 
Htteraere  .Verden,  simpei  Jfrlighed.  Man  havde  desuden 
allerede  modtaget  en  Deel  af  Manuskriptet  til  det  tydske 
Udtog,  og  om  dettes  Indhold  maattc  altsaa  sagkyndige 
Maend  vel  allerede  kunne  a f give  en  Dom,  som  nogenlunde 
idetmindste  kunde  betrygge  Forlaeggerne  imod  Faren  for 
at  blive  narrede  ved  et  plump t  Bedragcri.  Det  viser  sig 
ogsaa,  at  den  Hahnske  Boghandling  i  saa  Henseende  an- 
vendte  Forsigtighed.  Manuskriptet  blev  overgivet  til  den 
bekjendte  laerde  Alderdomsforskcr  Direktor  Dr.  Grotefend 
i  Hannover,  som  i  i\cn  Grad  folte  sig  overtydet  om  den 
gjenfuudne  Sanchuniathons  JDgthed  og  overordentlige  Vig- 
tighed  for  Oltidsvideuskaben,  at  han  besluttede  at  led- 
sage  det  tydske  Udtog,  hvorved  det  nyopdagede  Alder- 
Digitized  by  VjOOQLC 


16  DEN  WAGENFELDSKE 

dotnsminde    forst  skulde   gjores  bckjendt  for  Videnskabena 
Venner,  raed  en  Fortalc  fra  sin  egen  Haand^ 

Den  glaedelige  Tidende,  at  den  iaerde  og  sagkyndige 
Grotefend  havde  skjaenket  den  unge  Udgivers  "svagc  Pro- 
dukt"  en  saa  saerdeles  Opmaerksomhed,  raed  forte  den  plud- 
selige  Virkning,  at  Navnet  F.  Wilde  fra  nu  af  forsvinder, 
og  at  Udgiveren  optraeder  under  sit  sande  Navn  F.  Wa- 
genfeld. I  et  Brev  sk revet  i  Slutningen  af  Januar  gaaer 
nemlig  Udgiveren  mcd  sjalig  Foriegenhed  til  den  Bekjen- 
delse,  at  han  hidtil  liar  /ordulgt  sit  srande  Navn,  og  det 
"af  raangfoidige  Grunde,  hvilke  iraidlertid  med  liana 
Moders  Dod  havde  ophort  at  vaere  gyldige."  Hovedgrun- 
den  til,  at  han  nu  afiagde  Navnet  "Wilde"  (hans  Moders 
Farailienavn)  og  antog  sit  sande,  angiver  han  at  vaere  den, 
"at  hau  ikke  kunde  bringe  det  over  sit  Hjscrte,  at  foran- 
ledige  den  vaerdige  Direktor  Grotefend  til  at 
skrive  en  Fortale  til  et  psendonymt  Skrift." 
Fra  nu  af  er  altsaa  F.  Wilde  aftraadt  fra  Seenen,  og  i 
dennes  Sted  optraeder  Friederich  Wagenfeld,  en  JNavnefor- 
andring,  som  forovrigt  raed  Hensyii  til  Angjaeldendes  videit- 
skabelige  Kprapetents  som  Udgiver  ikke  var  af  nogeusom- 
heist  Indftydelse,  da  Navnet  Wagenfeld  f  litteraer  Hen-, 
aeende  ikke  havde  nogen  vaegtigere  Klang  end  Navnet 
Wilde  *). 


*)  Med    Hcnsyn    til    Wagcnfelds    Person  giver  Schmidt  von  Lu- 

beck  (kvis  Skrift,  udkommet  1858,  scnerclicn  vil  Wive  bcrort) 

•  folgendc  Oplysning:     "Han  er  en  iing  Mand  pan  omtrcnt  syr- 

ogtyve    Aar,    fodt  i  Bremen,  kvor  had  liar  frekventcret    Gym- 

'  nasiet.  Ilcrpaa  har  han  i  Gottingcn  og  Halle  studcret  forst 
Thcologi    oq    siden    Phil  o  log  I.       For   tre  eller  fire  Aar  siden 

Digitized  by  VjOOQLC 


SANCHUNIATHON.  17 

Imidlertid  var  Originalmantiskriptet  ikke  blevet  for- 
glemt  hverken  af  Forlgpggerne  eller  af  Dr.  Grotefend,  for 
lirem  det  naturligviis  maatte  vaere  at'  den  storste  Interesse 
mcd  egne  Oine  at  undersoge  BeskafFenheden  af  ct  saa 
vigtigt  Fund,  om  endogsaa  ingen  Mistaiike  var  opstaaen 
med  Hensyn  til  Hr.  Wagenfelds  Sanddruhed  eJler  Skjon- 
gomhed.  En  noiagtigerc  Beskrivelsc  end  den,  som  Udgi- 
veren  i  Brev  af  16  Jan.  havde  meddeelt,  maatte  jo  ogsaa 
for  Publikum  voere  hoist  onskelig.  Wagenfeld  blev  derfor 
mindet  om  sit  Lofte,  *)  og,  som  det  syncs,  tiilige  anmo- 
det  om  at  tilstille  cnteti  Boghandliugen  eller  Dr.  Grotefend 
Originalen  til  Gjennemsyn.  Paa  denne  Anmodning  gav 
imidlertid  Wagenfeld,  som  under  7de  Januar  liavde  ibrsik- 
ret,  at  lian  snarest  muligt  skulde  fremskaife  Beviser  for 
Autheuticiteteu  fra  kyudige  og  samvittigfredsfuldc  Maend  i 
Bremen,  i  det  sidst  anforte  Brev  i  Slutningen  af  samme 
Maaned  folgende  uventede  Besked:  "Da  Hr:-  Pereira  har 
anbetroet  mig  Haandskriftet  kwn  paa  mit  udtrykkelige  faste 
Lofte  ikke  at  med  dele  det  til  No  gen,  hvem  det 
end  maatte  vaere  (saa  at  kun  nogle  ved  Modtagelsen 
tilfaeldig  tilstedevaerende  Bekjendte  have  seet  det  bos  raig, 
og,  In  ad  jeg  i  det  Oieblik  ikke  kunde  forbindre,  laest 
deri),  saa  staaer  det  ikke  i  min  Magt,  idetmindste  ikke 
for  Oieblikket,  at  skikke  det-  til  Dem  og  Hr.  Direktor 
Grotefend,  hvad  jeg  ellers  under  alle  Omstaendigheder  Tilde 
have  gjort."  Det  forlangte  Manuskript  kunde  saaledes 
Wagenfeld    paa    Grund    af  det   afgivne  Lofte  ikke  skikke. 


feom    han    tilbage    fra   Uiiiversitctetj  og  lever  sidea  den  Tid 
Bremen  af  egne  Midler  som  privatiscrende  Laerd." 
*)  See  Grotefends   Skrift  8.  18. 

Digitized  by  VjOOQIC 


18  DEN  WAGENFELDSKE 

Han  lover  imidlertid,  da  -han  "horer,  at  Hr.  Direktoren 
interesserer  sig  for  Middelalderens  Litteratur,"  at  sende 
ham,  som  "et  lille  Beviis  paa  sin  Taknemmelighed,"  et  andet 
Mannskript  fra  Aaret  1342,  "hfiiket  maaskee  paa  anden 
Maade  vilde  vaekke  hans  Interesse." 

Da    saaledes    Hr*    Wagenfelds    Lofte   til   Pereira    ikke 
levnede  noget  Haab  ora  for  det  forste  at  faae  Adgang   tii 
uasrmere    at   laere    det    vigtige   Haandskrift*  at  kjende,   blev 
Udgiveren,   som  det  synes ,  anmodet   om   at  give  et   Fak- 
simile  af  Originalen  fornemmelig  af  et  Sted  i  den  vigtige 
ottende  Bog.      Et   saadaitt  Faksimile  blev  ogsaa  tilligemed 
det   Resterende    af   Mantiskriptet   til    Udtoget  indsendt  til 
den  Hahnske  Boghandling  under  18de  April!     Dog  var  det 
medsemlte   Faksimile    ikke    taget   af   den    8de    Bog,    fordi, 
sora  det  hedder,    "Alt  deri  var  fortlbbende,  og  Udgiveren 
ikke   fandt    noget    Sted,   som  vilde  have  vaeret  mere  praeg- 
nant,  end   det   Oirige."      Derimod    var  et  Sted  blevet  ud- 
valgt,   som   dannede  et  fuldstaendigt  Heeit,  nemlig  det  sid- 
ste    Kapitel    af   den    niende   Bog    eller    Slutningen   af  det 
Hele.     Med  Hensyn   til   den  Maade,  hvorpaa  dette  Faksi- 
mile  var    blevet    forfaerdiget,    bemaerker  Wagenfeld   tiliige, 
at   han    paa    Grand    af   Sygelighed    havde    overdraget 
Arbeidet    til    en    meget     dnlig     Tegfter.        Denne 
havde    aftegnet    det    igjennem    Papiret   (durchgezeichnet), 
og   siden    saaledes  arbeidet   Trakkene  efter  med  Pennen, 
at  det   var  blevet    Originalen    fuldkommen  ligt.      Den  Be- 
skadigelse,  som   vjste  sig  paa  Bladet,  var  ligeledes  en  noi- 
agtig  Efteiiigning  af  Originalen. 

Hvad  der  imidlertid  endnu  manglede,  og  hvad  Wagen- 
feld nagtet  sit  givne  Lofte  endnu  kunde  levere,  var  en 
noiagtigere  og   for    det   laerde    Pnblikum   mere  fyldestgjo-  - 

Digitized  by  VjOOQIC 


SANCHUNIATHON.  10 

rende  Beskrivelse  over  Manuskriptet,  end  den  forelobige 
og  kortfattede,  som  allerede  var  afgiven  i  Brevet  af  16de 
Janaar.  At  Udgiveren,  for  Trykningen  af  Udtoget  blev 
sluttet,  er  bleveu  af  Dr.  Grotefend  anmodet  om  at  kid- 
sende  en  saadan,  kan  ikke  betvivles.  Der  indlob  imid- 
lertid  ingen  saadan  Beskrivelse.  1  sit  sidste  Brev  af  lOde 
Hai  (altsaa  kort  for  Udtoget  udkom,  og  rimeligviis  efterat 
dette  saagodtsom  var  facrdigt  fra  Pressen)  ytrer  Wagen- 
feld  sig.  derora  saaledes:  "En  uoiagtig  Beskrivelse  af 
Originalen  taeukte  jeg  at  meddele  ved  Udgivelsen  af  Vaer- 
ket  selv,  hvor  den  dog  i  ethvert  Tilfaelde  maa  gjentages. 
I  dette  Oieblik  kunde  jeg  ogsaa  aiierede  af  den  Grand 
ikke  indlevere  den,  fordi  jeg  altfor  meget  er  beskjaeftiget 
med  Forberedelserne  til  en  storre  Reise,  som  jeg  taenker 
at  tiitracde  i  Morgen  Eftermiddag,  og  som  jeg  paa  ingen 
Maade  vel  kan  opsaette." 

Af  de  ovrige  af  Dr.  C.  *L.  Grotefend  meddeelte  Ori- 
ginal breve  fra  Wagenfelds  Haand  maa  endnu  maerkes  en 
Ytring  i  en  Skrivelse  til  Hr.  W.  Hahn  af  lOde  Februar, 
kort  efterat  Wagenfeld  havde  erfaret,  at  Dir.  Grotefend 
vilde  ledsage  bans  Udtog  med  en  Fortale.  "Hvis  Hr. 
Direktoren,  hedder  det,  forovrigt  vil  indflette  Manuskrip- 
tets  Historie,  saa  beder  jeg  ham  ikke  at  omtale 
den  aergerlige  Proces,  da  jeg  ikke  veed,  om  det  vilde 
vaere  Hr.  Pereira  behageligt,  at  omtale  (sic)  dette  Pri- 
vatanliggende.  Der  kunde  jo  maaskee  siges  ganske  i  Al- 
mindelighed ,  at  der  var  indtraadt  Omstaendigheder,  som 
endnu  for  nogen  Tid  gjorde  Trykningen  af  Haandskriftet 
rnnulig."  Ved  samme  Leiligbed  meddeles  ogsaa  den  oven- 
for  aiifdrte  Berigtigelse  med  Hensyn  til  de  i  Skabet 
fundne  Roger.     Hvor  Wagenfeld   tilforn  bar  omtalt  denne 

Digitized  by  VjOOQIC 


SO  DEN  WAGENFELDSKE 

"eergerlige  Proces,"  kan  af  Brevene  ikke  sees.  Den  6taaer 
imidlertid  i  Forbindelse  med  hvad  dcr  blev  fortalt  i  Bre- 
vet af  16de  Januar,  at  de  Herrer  Patres  i  Merinhao 
bavde  gjort  en  yderligere  Fordring  til  Oberst  Pereira 
paa  50  Pund,  eller  i  modsat  Fald  protesteret  rood  Manu- 
skriptets  Udgivelse.  Heraf  var  opstaaen  Proces,  og  det 
var  paa  Afgjorelsen  af  denne  Proces,  at  Udgivelseii  af 
Originaimanuskriptet  efter  fir.  Pereira  s  Ordre  maatte 
vente.  Det  var  tillige,  som  vi  idet  Folgende  nsermere 
skill  le  see,  denae  Proces,  som  havde  foranlediget  Pereiras 
Forbud  mod  at  fremvise  Haandskriftet  til  Nogensombelst 
Til  dette  af  Pereira  nedlagte  Forbnd  sigter  formodeutlig 
ogsaa  den  Ytring  af  Wagenfeld  i  det  ovenfor  naevnte 
Brev  af  10de  Eebruar,  at  ban  ikke  endtiu  kan  give  nogen 
Besked  om,  hvoriedes  Sagerne  staae,  da  i  den  stor- 
mende  Viiitertid  Kommunikationen  med  Oporto  er  saagodt- 
sora  afbrudt.     Dog  venter  ban  liver  Dag  Brev  derfra. 

Om  alle  disse  Forbandlinger  imellem  Ilr.  Wagenfeld 
og  den  Ilaliiiskc  Bogbandling  samt  Diriktor  Grotefend  var 
idetmindste  det  storre  Pnblikum  forblevet  nvidende.  Man 
havde  siden  de  forste  ubestemte  Rygter  Intet  videre  Wirt 
til  den  gjenopstandne  Sancbuniatbon,  og  Sagen  var  reent 
forglerat.  Desto  storre  var  Overraskelsen,  da  man  plud- 
selig  i  Hannoverscbe  Zeitung  af  Site  Mai  1836  No.  129*) 
fra  Direktor  Grotefead  laeste  eii  Ibrelobig  Anmeldelse  om 
det  fra  den  JIahnske  Bogbandlittgs  Side  netop  nu  faerd igc 
Wagenfeldske  Udtag  af  Sanchuniathons  phoenikiske  Urhi- 
storie.        Med    svalig   GUede    anmelder    den    for    Viden- 


*)  Aftrykt  i  Hamburg*  Correspond,  for  4  Juni  No.  131. 

Digitized  by  VjOOQIC 


.     SANCHCN1ATH0N.  11 

akaben  ivrige  beromte  Laerde  den  vigtige  Opdagelse,  og 
nnderretter  Publikum  om,  at  Wagenfclds  Udtog  af  ham 
er  blevet  ledsaget  med  en  Fortale*  Angaaende  Opdagelsen 
i  Portugal  og  Haandskriftets  Beskaffenhed  raeddeler  han 
de  af  Wagenfeld  givne  Notitser,  og  giver  derpaa  en  tem- 
melig  fuldstcendig  Udsigt  oyer  enhver  af  de  ni  Bftgers 
Indhold,  I  denne  Udsigt  undlader  han  ikke  at  give 
Prover  paa  de  deri  forekommende  aeldgamle  phoenikiske 
Sange,  hvoriblandt  f.  Ex.  den  fordrevne  Kong  Hamaths 
Sang,  "fuld  af  Kraft  og  lid,"  den  sidoniske  Konges 
"akjomie  Elegi"  over  det  Hdte  Nederlag  i  Kampen  med 
Tartessierne  o.  s.  v.  Ligeledes  gjor  han  op  marks  om  paa 
det  vigtige  Udbytte,  som  af  denne  Historic  vindes  til  Op- 
lysning  af  den  orientalske  og  occidentaiske  Alderdom. 
Hr.  Wagenfelds  Vaegring  for  at  fremvise  Originalhaand- 
skriftet  naevner  den  humane  Forfatter  ikke,  ligesaalidt  som 
han  berorer  "den  aergerlige  Proces."  Overhoved  glider 
han  ganske  kort  hen  over  den  hele  Opdagelseshistorie, 
ei  heller  kan  man  see,  om  den  meddeefte  Beskrivelse  over 
Haandskriftet  grunder  sig  paa  Autopsi  eller  ikke.  Den  for 
Sandheden  og  Videnskaben  begeistrede  Mand  har  ikke 
havt  den  fjerneste  Mistanke  til  Paalideligheden  af  de  af 
Wagenfeld  meddeelte  Oplysninger.  Ligesaa  ftildkommen 
overtydet  er  han  ogsaa,  ikke  alene  om  at  den  nyopda- 
gedc  helleniskc  Original  virkelig  skrirer  sig  fra  Philoii; 
men  ogsaa  saavel  om  den  helleniske  Oversaetters  Troskab 
og  Paalidelighed  som  om  den  phoenikiske  Forfatters  histo- 
riske  Troveerdighed.  Med  Hensyn  hertil  ytrer  Forfat- 
teren  sig  saaledes:  "Oversaettelseii  er  forfattet  med  samme 
Troskab  som  Urskriftet,  og  ligesom  man  i  hiiu  lettellg 
adskiller  Philo's  egne  Tilsaetninger,  saaledes  erkjender  man 

Digitized  by  VjOOQLC 


23  DEN  WAGENFELDSKE 

i  dette  den  forskjeJKge  Fremstilling  i  de  benytfede  og  for 
storste  Deel  angivne  Kilder,  hvoraf  den  vigtigste  over 
Tyrus's  Magt  og  Forbindelse  med  andre  Folkeslag  paa 
Kong  Jorams  elier  Hirams  Tid  er  endog  ordret  optagen, 
og  derfor  at  betragte  som  et  skriftligt  Mindesmaerke  fra 
Salomo's  Tidsalder."  Og  paa  et  andet  Sted:  "At  den  i 
den  fjerde  Bog  meddeelte  His  tone  med  al  sin  noiagtige 
Chronologi  dog  tildeels  beroer  paa  Folkesagn,  viser  sig  af 
IndblandeUen  af  Anekdoter  og  Folkesange,  blandt  hvilkc 
Nama's   Sauge  forheriigede  berotnte  Kviuder," 

Strax  efter  denne  Anmeldelse  udkom  Udtoget,  livis 
Fortale  er  dateret  den  2 4 tie  Mai  1836.  Den  fuldstaeudige 
Titel   lyder  saaledes: 

"Smichuniathon's   Urgeschichte  der  Phonizier  to  einem 
Auszuge   bus  der  wieder  aufgefundenen  Handschrift 
von  Philo's  vollstdndiger  Uberzetzung*     Nebst  Bemer- 
kimgen  von  Fr.   Wagenfeld.     Mit  einem  Vorworte  von 
Dr.  G\  jF.  Grotefend,  Director  des  Lyceums  zu  Han- 
nover* Mit  einem  Fascimile.  Hann&eer*  Im  Verlage  der 
Hahn'schen  Hofbuchhandlung.  1836.  XXX;  1  og  96 S.8." 
Vaerkets    Anordning    er    folgende :      I    det    32    Sider 
staerke   Forord    gjor    Dir.    Grotefcud   opmaerksora    paa  det 
nyc  Lys,    som    Sanchuniatbons    Vaerk    udbreder  ikke  alene 
over    Phoenikiens    aeldste    Historie   og  Kiiltnrtilstand    men 
ogsaa  over  den  aeldste  bibelske  Historie  og  Europas  fbrste 
Kultivering.       Dette    oplyses    ved  flere  Exempler,  kvorved 
Forfatteren  med   stor  Laerdom  udbreder  sig  over  forskjel- 
iige  af  Sanchuntathon    meddeelte   historiske,   s  talis  tiske  og 
geographiske  Efterretninger.     Isaer  dvaeler  Forfatteren  ved 
den    bekjendte  Fart   til    Ophir,   da  ban  ved  de  Sanchtmia- 
tlionske    Oplysuinger    haaber    at    gjore   en   Ende   paa   den 

Digitized  by  VjOOQlC 


SANCHUN1ATH0N,  23 

Vaklen    i   Meningerne,    som    om    denne  dnnkle   Sag  hidtil 
liar  fundet  Sted,     Ligeledes   meddeles  efter  Sanchuniathen 
en  Overeigt  over  Tyros's  Magt  paa  Salomons  Tid,  hvor- 
ved    en    Maengde    oplysende    Bemaerkninger  tilfoies  om  de 
Staeder   og  Kolonier,  som   Originalen    opregoer.      Det  hele 
Forord    baerer    Praeg    af    Forfattereiis     n  ok  som    bekjendte 
dybe    Laerdom,  rige  Sagkundskab  og  fortrinlige  Kjendskab 
til  de  orientalske  Sprog,   og  er  et  med  stor  Flid  og  kjen- 
delig    Forkjaerlighed    udfort    Arbeide.      Forovrigt    udtaler 
Forfatteren  ogsaa  her,   og  det  med  endnu  storrc  Bestemt- 
bed,  dea  samme  Overbeviisning,  som  i  den  forelobige  An- 
raeldelse,    om    Sanchuaiathons    strange  Trovaerdighed    og 
den    helleniske    Oversaetters    samvittighedsfalde  og  forstan- 
dige   Gjengivelse   af   Originalen,   "saa  at  vi  ikke  behove  at 
frygte    for   at   have   kun   en  ureen  Kilde  for  os,  i  hviiken 
Sanchuniatlions    tro    Beretning  er  bleven  forfalsket  ved  en 
sildigere   Oversaetters   nyere   Ansknelser."      Det  er  derfor 
let  begribeltgt,  at  den  ivrige  og  redeiige  Forsker,  ved  Be- 
vidstheden    om    at    bringe    Alderdommens    Vernier    en    saa 
kostelig    Gave,    kan    hilse   Laeseren  med  disse  glade  Ord  : 
"Hvilket    Skrift    kundc  jeg   med   storre  Glaede  anbefale  til 
det  laerde  Publikum,  end    det,    som  aabeobarer  os  Indhol- 
det  af  et  Vanrk,  som,  laenge  smertelig  savnet,  ved  et  uven- 
tet  Tilfaelde  atter   er  blevet  opfundet  i  et  vel  vcdligeholdt 
Ilaandskrift,  og  overantvordet  i  tydske  Haender,"      Forov- 
rigt raaa    det    bemeerkes,    at,    da    Grotefend    ikke    kjendte 
den  helleniske    Original,    saa  er  haus   Dom   saavel  om  den 
phoeuikiske    Forfatters    som    bans    Oversaetters    samvittig~ 
hedsfuide   Troskab,    forsaavidt    sera    denne   er   mlledet  af 
Fremstillingens   BeskafFenhed  og  Kolorit,  vaesentlig    bygget 
paa   selve    Udgiverens    Angivelser,  saa    at    den    iimistaenk- 

Digitized  by  VjOOQLC 


U  DEN  WAGENFELDSKE 

lommc  Forsker  ogsaa  heri  liar  stolet  paa  Wagenfelds 
Skjonsomhed    og    Paalidelighed. 

Efter  Dr.  Grotefends  Forord  folger  Wagenfelds  eget 
Arbeide,  som  bestaaer  af  I.  en  Indledning  og  II.  Indhol- 
det  af  de  ni  Boger  af  Sanchuniathons  Chrouik.  I  Indled* 
ningen  handles  kortelig  om  Phi  I  on,  ora  Sanchnniathon, 
(eller  egentlfg  om  hans  Slaegt),  om  bans  Historic,  om  de 
af  Sanchnniathon  benyttede  Kilder  og  om  Kabirerne.  Det 
Meste  af  dette  er  temmelig  magert.  Dybere  gaaende  Un- 
der sogelser  finder  man  her  ikke*  Hvad  der  er  af  meest 
Vfgtighed,  er  de  Oplysninger,  som  Udglveren  raeddeler 
om  Philons  Troskab  som  Oversaetter  (p.  3  —  4)  samt  oitt 
Sanchuniathons  Kilder  og  den  Samvittighedsfuldhed,  hvor- 
med  disse  af  ham  ere  benyttede  (p.  9  fg).  Paa  disse  Op- 
lysninger har,  som  ovenfor  bemaerket,  Direktor  Grotefend 
bygget. 

Hvad  Udtoget  selv  angaaer,  hvilket  natnrligviis  ind- 
tager  den  storste  Decl  af  Bogen,  da  folger  det  Original- 
texten  Bog  for  Bog,  Kapitel  for  Kapitel.  Det  er  hist  og 
her,  fornemmelig  i  Begyndelsen,  af  Wagenfeld  lcdsaget 
med  oplysende  Anmaerkninger,  som  deels  angaae  de  iioa 
Sanchuniathon  forekommende  Myther  deels  de  phoenikiske 
Navne.  Ogsaa  disse  Anmaprkninger  ere  temmelig  magre 
og  efter  Kjenderes  Dom  knn  lidet  gehaitrige. 

Over  den  saaledes  i  den  laerde  Verden  forelobig  ind- 
forte  og  af  Hr.  Dir.  Grotefend  saa  varmt  anbefalede  San- 
chuniathon lode  sig  i  Begyndelsen  kun  faae  Stemmer 
hore.  Det  var  ogsaa  natorligt,  at  det  Jaerde  Publiknm, 
torn  ikke  var  oplyst  om  de  Grunde,  som  forhindrede 
OflTentliggjorelsen  af  Originalen  selv,  Ikke  knndc  fole  sig 
tilfredsstillet   vcd    en  blot  Oversigt  over   Vaerkets  Indhold, 


SANCHUNIATHON.  25 

men  onskede  at  see  dette  fuldst&ndigt  pg  i  sin  sande 
Skikkelse  forelagt,  for  det  udtalte  nogen  Dora  orn  dels 
Betyduingsfuldhed  for  den  orientalske  og  helleniske  Alder- 
domskundskab.  Fra  disse  Anskuelser  gaaer  ogsaa  den 
sagkjndige  Kirkeraad  Dr»  Paulus  ud  i  en  Recension, 
dateret  Ote  Juli  1836  og  aftrykt  i  Heidelberg.  Jahrbiich. 
1886.  No.  50  —  $1  S.  795  og  fg.  "Saa  kjaerkomraen  end, 
siger  han,  den  ved  Udtoget  mulig  gjorte  Oversjgt  over 
Indholdet  har  vaeret  os,  saa  maa  jeg  dog  bekjende,  at 
nden  at  kunne  gjennemarbeide  og  alsidig  betragte  den 
hele  Text  i  forskjellige  Retninger  med  Hensyn  til  Sprog- 
forskning,  vort  KjemLskab  til  Folkeslagene,  Religionshisto- 
rien  etc.,  vover  jeg  ikke  ,derover  at  fastsaette  noget  vae- 
sentligt  som  proveholdigt.  For  dette  Oieraed  kan  knn 
det  Specielle  og  Detaillerede,  hvilket  Udtoget  netop  ikke 
kunde  give,  levere  det  muligst  sikre  Stof."  Allerede 
heraf  kan  man  see,  at  Forfatteren  ingenlunde  er  villig  til 
strax  at  dele  Dir.  Grotefends  enthusiasttske  Beundring  for 
den  gjenfundne  Sanchuniathon,  eller  ubeiingct  underskrive 
hans  og  Wagenfelds  Mening  om  den  phonikiske  Forfat- 
ters  eller  hans  Oversaetters  Trovaerdighed.  Som  den 
kolde  og  rolige  lagttager  prover  ban  ilere  Pnnkter  af  det 
ineddeelte  Indhold,  og  finder  derved  Betaenkeligheder,  som 
syues  at  maatte  tilraade  soer deles  Varsomhed  i  at  tiltraede 
Grotefends  Overbeviisning  om,  at  de  nyopdagede  ni  Boger 
phonikisk  Historic  virkelig  i  eet  og  alt  ere  at  betragte 
som  a?gte  og  uforfalskede  Meddelelser  fra  en  pbonikisk 
Ffifffatter  paa  Sanchnniathons  Tidsalder.  Yi  komme  maa- 
skee  senerehen  tilbage  til  enkelte  af  disse  Betaenkelighe- 
der.  Her  vaere  det  nok  at  beraserke,  at  Dr.  Paulus's 
Tvivl  imidlerlid  ikke  gjeelder  Ud«iverens  Paalideligbed  fmed 

2 

Digitized  by  VjOOQIC 


26  DEN  WAGENFELDSKE 

Hensyn  til  hvilken  Publikum  end  mi  ikke  ha?de  nogen 
Grand  til  at  naere  nogen  Mistanke)  ei  heller  den  helle- 
niske  Orginals  Authentic  men  kun  Philons  Trovaerdig- 
hed  sora  Oversaetter.  "At  antage,  siger  Recensenten, 
at  vi  red  Philo  besidde  en  saavidt  muligt  tro  Over- 
saettelse  af  en  phonikisk  Original  (Wagenfelds  Ord)  finder 
jeg  betaenkeligt,  idetmindste  saalaenge  iudtfl  Philo  i  det 
Iiele  kan  blive  skarpt  provet."  Og  bans  Slutningsdom 
lyder  saaledes:  "Philo  selv  forsikrer  at  have  skrevet  tre 
Boger  rtapadogov  icfropfas*).  Man  oversaetter  denneTitel: 
de  incredibili  historia.  Jeg  tilstaaer,  at  indtil  videre  Me- 
get,  hvad  JDgtheden  af  den  Gamles  ni  Opsatser  angaaer, 
—  svnes  mig  i  hoi  Grad  at  naerme  sig  I ncredibi lite- 
ten.  Indtil  en  kommende  Med  del  else  af  det  hele  Vaerk 
vil  jeg  heller  holde  mig  til  non  credulis  end  til  de  Let- 
troende." 

Omtrent  paa  samme  Tid  meldtes  ogsaa  fra  Berlin,  at 
Wagenfelds  Udtog  havde,  som  naturligt,  i  den  laerde  Ver- 
dcn  gjort  raegen  Opsigt,  og  foranlediget  de  meest  levende 
Diskussioner.  Af  tvende  meget  vigtige  Auktoriteter  havde 
den  ene,  den  beromte  (nylig  afdode)  Orientalist  Professor 
Gesenius  fra  Halle,  som  den  gang  tilfaeldigviis  opholdt  sig 
i  Berlin,  udtalt  sig  for,  den  anden,  Overbibliothekar  Wil- 
ken,  imod  den  nvopdagede  Sanchiiniatlions  JCgthed. 
Ogsaa  i  det  dervaerende  geographiske  Selskab  var  det  kom- 
met  til  en  oifentlig  Diskussion  over  Sagen,  Under  denne 
oplaeste  Hr.  Zeune  en  Skrivelse  fra  Direktor  Grotefend, 
som  gav  Oplysning  om  mange  Sporgsmaal.     Skjont  Grdte- 


*)  I  de  af  Euselrfos  opbevarede  Fragmcnter    af   Philons  Fortale, 
Ed,  Orelli  p.  6    Smlgu.  Bilag  II, 

Digitized  by  VjOOQLC 


SANCHUNIATHON.  27 

fends  Mening  naturligriis  blev  tillagt  megen  Vaegt,  Tare 
Stem m erne  dog  meget  deelte.  Blandt  de  Grunde  til  Mis- 
tanke,  som  fremhaevedes,  fortjener  folgende  isaer  at  maerkes, 
forsaavidtgom  den  ud riser,  at  man  i  Berlin  allerede  var 
tilboilig  til  at  troe,  at  Wagenfelds  helleniske  Original  Tar 
underskudt  og  ikke  nogen  aegte  Levning  fra  Alderdomroen, 
Man  havde  nemlig  i  det  af  Wagenfeld  meddeelte  Faksimile 
villet  finde  Bogataver  og  kalligraphiske  Vendfnger,  som 
nod  vend  igriis  tifhorte  en  andeii  Tid  end  det  Philoniske 
Manuskript.  *)  Fororrigt  kom  man  til  det  Resnltat,  at 
man  biirde  oppebie  Udgivelsen  af  den  helleniske  Original, 
forend  man  afeagde  en  endelig  Dom  i  en  endnu  saa  t?ivl- 
som  Sag.  **) 

Mcdens  de  Sagkyndige  saaledes  endnu  Tare  i  Uvished, 
blev  man  plndselig  atter  overrasket,  Ted  i  Hannov.  Zeitong 
for  12te  Juli  at  laese  en  ny  Erklaering  fra  Dir.  Grotefend, 
dateret  Ode  Juli  1836,  ***)  hvori  denne,  for  at  forebygge 
paatsenkte  Orersaettelser  af  det  Wagenfeldske  Udtog  i  andre 
Sprog,  finder  det  nod  vend igt  snarest  muligt  oifentlig  at 
udtale,  at  ban  ved  de  hidindtil  indhentede  Oplysninger  bar 
OTertydet  sig  om,    at   hiint  Udtog  kuu  er  en  vellyk- 


*)  Dettc  stammcde  efter  Wagenfelds  Paastand  fra  det  13de 
Aarhundredc.  Meuingen  ma  a  altsaa  yaere  den,  at  der  Ted 
Siden  af  de  Kritericr,  som  henyiste  Manuskriptct  til  det  13de 
Aarhundrede ,  forekom  andre,  som  vidnede  om  en  ganske 
anden  Tid.  Dette  maatte  gjdre  Faksimilct  mistaenkeligt  som 
en  nyere  Komposition*  ,  * 

••)  Meddeelt  i  Hannor,  Zeitung,  og  derfra  i  Hamburg.  Gorrcsp. 
1856*    9de  Juli  If  r.  161. 

•••)  Indrykket  i  Hamburg.  Corresp,  Ifr.  166.  l&de  Juli* 

Digitized  by  VjOOQLC 


88  DEN  WAGENFELDSKE 

ket  Dig tning,  Tillige  anmoder  han  Redaktionen  om 
at  optage  denne  bans  Bekjendelse  i  Hannov,  Zeitung  uden 
at  afvente  derhen  sigtende  Undersogelger,  fordi  den,  selv 
i  det  Tilfaelde,  at  den  senere  skulde  vise  sig  ubegrundef, 
naaatte  bevaege  Hr.  Wagenfeld  til  at  reddc  sin  moral ske 
iEre  ve4  at  fremfaegge  Beviser  for  sin  Redeligbed. 

Hvorved  Din  Grotefends  Mistanke  pludselig  var  bleveii 
vait,  og  hvad  der  i  den  Grail  -bavde  bestyrket  denne  Mis- 
tanke, at  den  for  den  nye  Opdagetae  nylig  saa  begeistrede 
l^erde  knnde  offentiig  erklaere  sig  for  mystiftceret,  derom 
blev  Publikum  ikke  nnderrettei.  Saameget  seer  man  imid- 
lertid,  at  Hr,  Grotefends  Overbeviisning  ikke  var  bygget 
paa  Grunde,  hentede  fra  Udtogets  Indbold,  men  vaesentlig 
idetmindste  fremkaidt  ved  opdagede  Beviser  paa  uredelig 
Fremfaerd  fra  Udgiverens  Side.  Var  Hr*  Dtr,  Grotefend, 
som  rimeligt  er,  kommeu  i  Besiddelse  af  Wagenfelds 
Brevvexiing  med  den  Hah u ske  Bogbandling,  saa  kan  man 
allerede  deraf  tettelig  forklare  sig  bans  Mistanke  til  Udgi- 
verens Redesigned,  Thi  bine  Wagenfelcts  Breve  indebolde 
saamange  Uforklarligheder  og  Modsigetser,  som  bos  den 
opmaerksomme  Gjennemlaeser  nodvendjg  maatte  fremkalde 
Formodning  om,  at  Brevskriveren  ikke  var  gaaen  aerligt  og 
oprigtigt  freni,  Paafaldende  maatte  i  Saerdeleshed  den 
IVlaade  vaere,  bvorpaa  Wagenfeld,  trods  gjentagne  traen- 
gende  Opfordringer,  unddrog  sig  for  at  fremskaffe  fyldest- 
gjorende  Reviser  for  Originalbaandskriftets  Autbentiiitet.  I 
Begyndelsen  lover  ban  nemlig  under  7de  Januar,  at  ban 
Da  gen  efter  vil  indbente  Vidnesbyrd  fra  kyndigc  og 
samvittighedsfulde  Maend  i  Bremen.  Men  dette  Loftc 
bliver  i  de  folgende  Breve  aldeles  ignoreret,  iudlil  det 
omsider  i  Slutningen  af  Jannar  hedder,  at  han  bar  maattet 

Digitized  by  VjOOQIC 


SANCHONIATHON,  20 

give  Oberst  Pereira  det  faste  Lftfte,  ikke  at  meddele 
Haandskriftet  til  Nogensomhelst.  Dette  pludselige  Lofte 
kande  imidlerttd,  naar  man  *ngang  var  Weven  tilbftilig  til 
Mistanke  om  Wagenfelds  Oprigtighed,  ikke  andet  end  I 
hoi  Grad  bestyrke  denne.  Thi  det  vaf  fkke  let  at  indsee, 
hvad  der  skulde  have  bevaeget  Oberst  Pereira  til  at  affor- 
dre  et  saadant  Lofte.  De  HerrerPatres  i  Klosteret,  hedte 
det>  havde  protesteret  mod  Udgivelsen  af  Manuskriptet, 
og  indviklet  Oberst  Pereira  i  en  Proees.  Denne  ProceS 
kuude  man  nok  taeake  sig  kunde  bevaege  Pereira  tii  at  tage 
Forholdsregler  for  at  sikre  sig  Dispositionsretten  over 
M*n«rekriptet  for  det  Tilfaelde,  at  han  sktilde!bHve  nodi 
tii  at  levere  samme  tilbage.  Den  kunde  ogsaa,  om  man 
vii,  bringe  ham  til,  Indtil  videre  at  suspendefe  dets  Udgi- 
velse.  Men  hvorfor  Forsigtigheden  skulde  drives  saa  vidt, 
at  Manuskriptet  ikke  engang  maatte  fremvises  til  en  eller 
aiiden  sagkyndig  og  paaiidelig  Mand,  som  knnde  attestere 
dets  Authenticitet,  aldenstund  man  baade  offentlig  vedkjend- 
te  sig  dets  Besiddelse  og  bekjendtgjorde  dets  Beskaifenhed 
og  Indhold,  dette  var  ikke  let  at  indsee,  Efter  Wagenfelds 
eget  Udsagn  havde  jo  desudea  nogle  Bekjendte,  som  til— 
faeldig  rare  tilstede  ved  Manuskriptets  Ankomst,  baade 
seet  dette,  og  laest  deri.  Disses  Vidnesbyrd  maatte  jo 
alUaa  i  al  Fald  kunne  fremskaifes.  Hoist  besynderligt 
maatte  det  jo  ogsaa  forekomme,  at  raedens  Wagenfeld 
»viser  sig  saa  straeng  samvittighedsfuld  med  Hensyn  til  det 
givne  Lofte,  hvor  det  gjaHder  at  opfylde  et  retmaessigt  og 
billigt  Forlangcnde  af  agtede  Maend,  som  ere  komne  ham 
imode  med  Velvillie,  har  han  derimod  ikke  den  ringeste 
Betaenkeiighed  ved  at  overlade  Manuskriptet  til  hiin  unge 
Tegner,  som  afkopierede  det  i  Udtoget  offentliggjorte  Fak- 

Digitized  by  VjOOQIC 


80  DEN  WAGENFELDSKE 

simile  (srnl.  Brev  af  18de  April),  og  det,  uagtet  hans  Lofte 
Jod  paa  ikke  at  meddele  Haandskriftet  til  Nogen,  "hrem 
det  saa  end  maatte  va?re."  Fj>ier  man  nu  hertil  endvidere 
Udeblivelsen  af  den  noiagtige  Beskrivelse  af  Originalen, 
hvis  Indleverelse  i  det  sidste  Oieblik  bliver  forhindret  ved 
Forberedelserne  til  en  uopsaettelig  Reise,  Anmodiiingen  til 
Hi\  Dir.  Grotefend  ora  ikke  offentlig  at  omtale  "den  aer- 
gerlige  Proces,"  og  endelig  den  forste  Optraedelse  under 
et  falsk  NaTn,  som  igjen  aflsegges,  saasnart  en  litteraer 
Notabiiitet  har  antaget  sig  hans  "svage  Forsog,"  saa  Til 
roan  lettelig  indsee,  at  der  for  den  i  Sagen  Interesserede, 
naar  hail  med  Nbiagtighed  grandskede  Wagenfeld  s  Fremfaerd 
Ted  disse  hans  forste  Underhandlinger,  Tar  tilstraekkelig 
Grand  tH  svaer  Mistanke  ona,  at  den  ham  viste  Tillid  Tar 
bleven  misbrugt  paa  en  h&ist  utilladelig  Maade. 

Denue  Mistanke  Tar  det  Tel  ogsaa,  som  haTde  beTaeget 
Redaktionen  af  Hannov.  Zeitung,  der  ligeledes  fra  forst 
af  haTde  Taeret  interesseret  i  Sagen,  til  i  Bremen  selT  at 
anstille  noiere  Efterforskninger,  for  om  muligt  at  komme 
Tingen  yderligere  paa  Spor.  Den  haTde  i  denne  Hensigt 
hen  vend  t  sig  til  den  i  Bremen  bosatte  Archivraad  Smidt, 
som  beredvillig  paatog  sig  at  undersoge  alle  de  Omstaen- 
digheder,  som  kun  paa  Stedet  der  lod  sig  oplyse,  og 
forst  og  fremst  at  opsbge  Wagenfeld  selT,  for  af  denne 
personlig  at  indhente  saamegen  Cnderretning  som  muligt, 
og  navnlig  fomsse  sig  ora  Tilvaerelsen  og  JCgtheden  af  det 
paaberaabte  Originalraanuskript.  Resuftateriie  af  disse  Under- 
sogelser,  liTOraf  nogle  ndentTiTl  Tare  blerne  Din  Grotefend 
bekjendte,  Xnden  denne  ofTentliggjorde  sin  Erklaering,  Tare 
ikke  fordeelagtige  for  Hr.  Wagenfeld,  men  bidrog,   som  ti 


y  Google 


SANCHUNIATHON,  81 

8trax  efter  skulle  see,  til  i  hoi  Grad  at   bestyrke  den  mod 
ham  opstaaede  Mistanke. 

Hvilke  iraidlertid  end  de  Oplysninger  Tare,  son  Hr. 
Dir,  Grotefend  harde  indhentet,  hans  Erklaering  var  be- 
atemt  og  tydelig,  og  vakte,  som  naturligt  Tar,  Pnblikums 
Fornndring  og  Nysgjaerrighed  i  sarnme  Forhold,  som  den 
syntes  tilintetgjorende  for  den  nye  Sanchuniathons  og 
betaenkelig  for  Udgiverens  Renommee*  At  den  ikke  kunde 
Wire  nbesvaret,  Tar  naturligt,  saameget  mere  som  den  med 
aforste  Lethed  lod  gig  imodegaae,  da  Dir.  Grotefends 
Paastand  Tar  udtalt  uden  nogetsomhelst  Beviis.  Wagen- 
feida  Svar*)  paafnlgte  under  15de  Juti  i  Bremer  Zeitung. 
Det  Tar  kort  og  skarpt,  og  Forfatteren  udtaler  sig  deri 
med  ligesaamegen  Tillidsfuldhed  ora  sin  egen  Sag,  som 
med  hensynslos  BUterhed  imod  Dir.  Grotefend*  Define 
sidste  tillaegger  han  "en  saavel  med  Hensyn  til  hans  A:r 
som  hans  litteraere  Navn  ubegribelig  Letsiudighed,"  hvor- 
Ted  han  udsaetter  sig  for  "til  den  Beskjaemmelse,  som 
han  har  paadraget  sig  Ted  sin  Anbefaling  af  et 
Skrift,  som  han  nu  selv  erklaerer  for  falsk,  endnu 
at  foie  en  anden,  nemlig  den,  som  Gjenkaldelsen  af 
hans  Achtserklaering  Tilde  medfore."  Tillige  an- 
melder  han  for  det  laerde  Publikura  den  snarlige  Udgivelse 
af  ftfaniiskriptet,  hvis  sikre  Resultat  Tilde  Taere  Tvivlerens 
Beskjaemmelse  og  Omvendelse, 

Men  disse  hoie  Ord  skulde  ikke  laenge  bedaare  Pu- 
blikum.  Saavel  for  Sandhedens  som  ogsaa  for  den  haardt 
kraeukede   Direktor  Grotefends  Skyld    sogte   saavel  Redak- 


•)  Indrykket  i  Hamb,   Corrcsp.  for  I9dc  Juli  Ilr.  169. 

Digitized  by  VjOOQLC 


32  DEN  WAGENFELDSKE 

tionen  af  Hannov.  Zeitung  som  af  Bremer  Zeitung  endna 
ivrigere  at  komme  Sagens  rette  Sammenbaeng  paa  Spor, 
og  meddeelte  efterhaaoden  flere  Artikler,  *)  bvorved  ogsaa 
Publikum  Jjlev  oplyst  om  de  mange  mistaenkeligc  Omsfaen- 
digheder,  som  lidt  efter  lidt  Tare  komne  for  Dagen  baade 
med  Ilensyn  til  det  i  Portugal  gjorte  litteraere  Fund  og 
Hn  Wagenfeld,  som  den  nye  Sanchuniathons  Udgiver. 
Blandt  andet  meddeeUes  naermere  Oplysninger  om  den 
Maade,  hvorpaa  de  i  Begyndelsen  af  denne  Opsats  omtaKe 
Breve,  som  foretobig  skulde  underrette  Publikum  om  den 
gjorte  Opdagelse,  vare  komne  Redaktionerne  ihaende.  Det 
viste  sig  deraf,  at  den  i  Hannov.  Zeitung  for  30te  Oktober 
1835  indrykkede  Meddelelse  grundede  sig  paa  en  til  den 
bekjcndte  Historiker  Pertz  i  Hannover  (Redaktoren  af  Han- 
nover Zeitung)  indloben  Skrivelse  fra  Oberst  Pereiro  (sic), 
hvori  denne  giver  Efterretning  om  Fundet,  og  tillige  lader 
sig  forstaae  med,  at  ban  gjerne  saae,  at  Opdagelsen  blev 
gjennem  Aviserne  bekjendtgjort.  Skrivelsen,  som  var  dateret 
Oporto  den  29de  September,  var  forfattet  paa  Latin,  og 
lod  saaledes:**) 


*)  Disse  Artikler  indekoldcs  i  Hannov.  Zeitung  og  Bremer  Zcit. 
for  Jiili  og  August  Maancd  1836  (fornemraelig  Hannov*  Zeit* 
f„  9de  Aug*,  Bremer  Z*  f,  5,  6,  10,  16  A.ng*)  Smlgu.  ogsaa 
Prcussisclie  Staatszeit.  1856.  JXr*  216,  221,  227,  Med  Und- 
tagelse  af  kvad  dcr  indcholdes  i  en  Dcel  JXumere  af  Hannov* 
Zcit.,  hvilke  jeg  ved  Hr*  Kandidat  II.  Nissens  godhedsfulde 
Bestraehelscr  cr  kommen  i  Besidde]se  af,  kjender  jeg  det 
Ovrige  fornemmclig  kun  af  et  Uddrag  i  Augsb.  Allg.  Zcit. 
f.  IB  Aug.  1856.  S*  1500. 

•)  Den  blev  scnerehen  meddeelt  in  extenso  af  G.  L  Grotefcnd 
S*  tf. 


y  Google 


SANCftUNIATHON.  33 

Viro  doot!99iino  atque  clttrissimo  Pertz  in  urbe 
Ifannobar  in  Germania. 

Vir  doctissirae  atqve  clarissime  Pertz* 

Ignoscas  miht,  qvod,  licet  mihi  non  sit  tecum  consue 
tudo,  scribere  ausus  sim  ad  te,  cujus  etiara  in  has  regi- 
one9  perpetravit  fa  ma,  de  re,  ad  omnes  historiae  peritos 
pertinente.  In  monasterio  enim  St.  Marias  de  Merinhao, 
quod  situm  est  in  Provincia,  qvee  est  intra  Durium  ac 
Minium  (Dnero  y  Minho),'Philo»is  Byblii  historiarum  Phoe- 
nissariira,  qvas  ex  Sancuniathone  in  Graecam  vertit  dialec- 
tum,  libri  IX  reperti  sunt  nunc  demum  integri,  de  qvibus 
primum  solum  hucusqve  apud  Eusebium  (in  Preep.  Evan- 
gel.) Jegimus  librum,  sed  vaJde  depravatum,  Qvod  si  forte 
per  acta  diurna  eruditis  volueris  nunciare,  has  literas  tibi 
prwvras  mlsi.  Caeterum  hunc  librum  brevi  tempore  in 
Germania  curabo  typis  exscribi.     Vale. 

Joannes  Percirb.     Eqves, 

Dabam  in  urbe,  cni  nomen  est 
Oporto  in  Lusitania 

a,   d.   III.  Cal.  Octob.  MDCCCXXXV. 

Dette  Brev  var,  som  det  hedte,  ved  en '  af  portngisisk 
Tjenesfce  udtraadt  Underofficier  Christoffer  Mtsyer  sklkket 
tit  Handover  underCouvert  fra  Bremen.  "Saavei  Ind- 
hbWet,  bemaerker  Hannov,  Zeitnng,  som  flere  Eiikeltheder, 
iflfer  Skrift-Charakterens  Lighed  i  begge  Breve,  det  latinske 
eg  det  tydske,  opvakte  strax  ved  Modtagelsen  Mistanke 
om  en  fra  Bremen  udgaaende  Skuffeise,  og  kun  den 
Omstaendighed,  at  en  os  velbekjendt  philologisk-historisk 
dannet  Laerd  her  fra  Stedet  sidcn  nogen  Tid  opholder 
sjg  i    Oporto, *  30j»    Qgsaa,  den  Betragtning,    at  den,    som 

skriver    Latin    og    staderer  Eusebius,    i  Tilfaelde  af  Tvivi 

2** 

Digitized  by  VjOOQLC 


34  DEN  WAGENFELDSKE 

snarere  maa  ansees  for  sandhedskjaerlig  end  for  det  Mod- 
satte,  bevaegede  os  til  at  skjaenke  Brevet  forelobig  Tiltro. 
Hvad  Oberst  Pereiros  Brev  angaaer,  saa  holde  vi  os  nu 
ftildkommen  overbeviste  ora,  at  samme  virkelig  er  opdigtet. 
Dette  folger  allerede  af  en  Sammenligning  med  et  Hr. 
Archivar  Dr.  Smidt  i  Bremen  af  Hr*  Fr.  Wagenfeld  fore- 
lagt  latinsk  Brev,*)  hvis  Haandskrift  Tel  ikke  frembyder 
nogen  saerdeles  Forskjellighed  fra  vort,  men  hvis  Forfatter 
skriver  sig  Oberst  ''Pereira."  Da  nu  i  det  til  os  indlobne 
Brev  ganske  tydelig  staaer  "Joannes  Pereiro  Eqves,"  og  i 
Folgebrevet  "Perero,"  saa  maae  enten  begge  disse,  eller 
ogsaa  de  Breve,  sons  befinde  sig  i  Hr.  Wageufelds  Besid- 
delse  (om  ikke  alle  tHhobe)  vaere  naegte."  Af  mere  Vaegt 
end  denw  Navneforskjel  var  imidlertid  den  Oplysning,  at 
der  af  Hr.  Archivar  Smidt  var  gjort  Eftersporgsel  hog 
den  portngisiske  eller  egentlig  brasilianske  Konsul  i  Bremen 
(som  siden  Here  Aar  besorgede  den  suspenderede  portu- 
gisiske  Konsuls  Forretninger,  og  i  denne  Egenskab  havde 
havt  at  gjore  med  de  Soldater,  som  havde  staaet  i  por- 
tngisisk  Tjeneste),  hvorved  man  havde  erfaret,  at  en  Un- 
derofficier,  Christoffer  Meyer,  slet  ikke  havde  viist  sig  i 
Konsular-Bitreauet,  hvad  dog  Afsenderen  i  sit  Fol- 
gebrev  udtrykkelig  havde  angivet.  **)  Hvad  Bre- 
vets Afsendelsessted  angaaer,  saa  var  det  imidlertid  uimod- 
sigeligt,  at  det  var  ind leveret  paa  Posten  i  Bremen. 
Delte  viste  det  paa  Couverten  paatrykte  PoststempeL 

Foranlediget  af  denne  Forklaring   fra   Redaktionen  af 


*)  Dette  Brev  Til  i  det  Fdlgende  naermerc  lilivc  omtalt. 
**)  AHg    Zeitong    8.  1500,    sammcnligiiet   med  G.  L.  Grotefead 
S.  16—17. 


y  Google 


SANCHDNIATHON.  85 

Hannover  Zeit#,  oplyste  ogsaa  Bremer  Zeit.  under  3die 
August  (Hannov.  Zek.  Nr.  186  S.  1488),  *)  hvorledes  den 
var  komnien  i  Besiddelse  af  sin  Efterretning.  Den  skyldtes 
en  under  18de  Oktober  1835  med  Bremer  By  post 
ankonsmen  Skriveise,  underskreven  "Fr.  Xaver  Konig  — 
Ridtmester  fra  Ranenthal  ved  Mainz"  —  hvori  denne  erklae- 
rede,  at  han  Tar  paa  Tilbagereisen  fra  Oporto  til  sk 
Hjem,  og  vilde  benytte  sit  Ophold  i  Bremen  til  at  be~ 
kjendtgjore  den  nye  Opdagelse,  som  den  unge  tydske  Mi- 
literlaege  Tb.  havde  gjort  i  Portugal.  "I  en  Efterskrift, 
hedder  det  videre,  tilfoiede  han,  at  han  med  det  forste 
agtede  atter  at  reise  igjennera  Bremen  til  Hamburg,  og 
Tilde  da  personlig  ludfinde  sig  hes  Redaktionen.  Dette 
personlige  Bekjendtskab  til  Forfatteren  Tilde  Redaktionen, 
cfter  Aftale  med  en  hervaerende  Laerd  af  Faget,  sikkert 
hare  afventet,  forend  den  skikkede  en  saa  ltdet  garanteret. 
Efterretning  ud  i  Verden,  hvis  ikke  den  strax  derpaa  i 
Haunov.  Zeit.  fremkomne  AumeJdelse  on  hiin  Opdagelse, 
havde  foranlediget  den  til  at  rykke  frem  med  sine  i  nogie 
Punkter  endnu  udforligere  Meddelelscr.  Den  havde  eliers 
ogsaa  kunnet  vente  fige  til  denne  Time;  thi  en  Hr. 
Ridtmester  Fr.  Xaver  Konig  er  ikke  koromen 
i en  for  die."  Til  denne  af  Bremer  Zeit  meddeelte 
Of lysning,  fftiede  derpaa  Hannov.  Zeit,  folgende  Bemaerfc- 
ning:  ''Dette  velkorane  Bidrag  til  Historien  om  Sanchu- 
mathotts  forste  Optradelse  afgtver  det  Beviis,  at  ogsaa  den 
anden  (efter  Tidsfolgen  den  forste)  Artikel,  hvorved  den 
foregivue  Opdagelse  skulde  hekjendtgjores  for  Verden, 
er  s  k  rev  en  i  Bremen,  og  at  folgelig  det  hdc  Gruudiag 


•)  Smlg.  A%*  Zeit,  8.  1801.    €.  L    Grotefend  S.  4. 

Digitized  by  VjOOQLC 


36  DEN  WAGENFELDSKE 

i  den  offienttige  Mening,  hvorpaa  alene  en  Boghandler 
kunde  overtage  Trykning.m,  vdr  en  SknfTelse.  Fra  Bremen 
altsaa,  og  ikke  fra  Oporto  —  maa  den  endelige  Opklaring 
i  denne  Sag  Yentes," 

Den  red  disse  Oplysninger  vakte  staerke  Mistanke  om, 
at  den  hele  Opdageise  i  Portugal  kun  var  en  Opdigtelse, 
blev  senerelien  enduu  mere  betstyrket,  da  man  igjenneiB 
det  i  London  udkommende  Blad  Athenaeum  erfarede,  at 
man,  foranlediget  af  de  i  tydske  Blade  meddeeite  Efter- 
retninger  om  Opfindelsen  af  Sanchuntathon ,  havde  fra 
London  af  foranstaltet  Eftersporgsel  i  Oporto,  og  at  man 
nu  derfra  havde  modtaget  det  Svar,  at  der  Tar  blevet 
anstillet  de  noiagtigste  Efterforskiiiuger  saavel  hos  atle 
Regjerings-  sora  hos  Kloster-Auktoriteterne  i  Portugal; 
men  intetsteds  havde  man  kunnet  opdage  det 
.mindste  Spor  til,  at  ct  Ilaandskrift,  som  det 
fra  Hannover  anmeldte,  var  blevet  fundct,*)  Kn 
lignende  Oplysniag  meddeeite  og«aa  en  i  den  franske 
Moniteur  indrykket.  officiel  Efterretning  fra  Ltssabon, 
hvori  der  forteelles,  at  der  i  og  ved  Porto  slet  ikke  exi~ 
sterede  nOget  Kloster  St.  Maria  de  Merinhao.  **) 

Der  var  saaledes  al  SandsynJighed  for,  at  den  hele 
Opfindekeshistorie  var.  en.  reen  Fiktion,  hvorvetl  Publikum 
i  en  eller  anden  Ilensigt  skulde  i  tkvffes.  Imidkrtid  Tar 
Wagenfelda  Mre  ved  disse  Oplysraager  alene  ikke  kotii* 
promitteret*     Thi  ban  kunde  selv  vaere.  Wandt  de  Skuffede, 


*)  Meddcelt    cfter   Prcuss.    Staatsz,    i  Haml>,    Corresp*    for    15de 

August  Np.  193.    8mU  C.  L*  Grottfend  S.  id* 
**)  Omtalt  af  Jahn  i  I\euc  Jahrbueh.   fiir  Plnlologie  u,  Paedagogik 
f.  1836  I8dc  Bd.  2  H.  S.  2*6.. jr 


y  Google 


SANCHUNUTHON,  87 

Saasnart  det  imtdlertid  tillige  blev  bekjendt,  at  ertdnu 
Iitgen  havde  sect  det  af  Wagenfeld  paaberaabte  og  be- 
skrevne  Original  rnanuskript,  og  at  denne  under  de  besyn- 
derligste  Paaskud  vaegrede  sig  for  emtag  blot  i  Fortrolig- 
hed  at  fremvise  Manuskripter,  saa  antog  Sagen  et  for 
Wagenfelds  Mre  langt  betaenkeligere  Udseende.  Med  disse 
Omstaendigheder  olev  Publikum  bekjendt  deels  Ted  Offent- 
lig^jorelsen  af  Archkar  Smidts  Breve,  hvori  denne  for- 
teeller  Redaktionen  af  Hannov*  Zeit.  *)  Udfaldet  af  sine 
Forhand linger  med  Wagenfeld,  deels  ved  en  af  Hr*  At-* 
chhar  Smidt  selv  noget  sen  ere  (under  lOde  August)  i 
Bremer  Zeit*  oifentliggjort  Erklaering  (optagen  i  Hannov. 
Zeit.  Nr.  192  for  I2te  August).  I  dfenne  sidste  hedder 
det:  "Det  mig  fra  Hannover  af  overdragne  JDrinde  gik  ud 
paa  at  lade  mig  af  Hr.  Wagenfeld  fremvise  Original- 
Haandskriftet,  for  ved  eget  Oiesyn  at  oyerbeviae  mig  om 
sammea  Existents  og  yEgthed,  Ved*  mit  personlige  Ube- 
kjendtskab  med  Hr.  Wv  lod  jeg  mig  indfore  hos  1mm 
red  en  fatUeds  Bekjendt  For  vor  forete  Sammenkomtt 
havdc  dette  den  Fdlge,>at  jeg  for  ikke  at  tabe  afsigie  den 
mig  paabudne  Disk  ration,  ikke  turde  omtale  .  den  egentiige 
Forantedaing  til  mit  Bosog,  og  raaaite  for  Oieblikket  lade 
mig  atie  med  den  Erklrering  af  Hr.  W ,  at  han  alleiede 
h«vde  skikket  det  omspurgte  Haandekrift  tilbage  til  Opori*' '* 
En  udlorligere  Beretoing,  om  Udfaldet  af  detie  Hr,  Dr. 
Smidts  forste  Fersog  paa  at  erholde  Oplysning  bhi  Origi* 
nal-Manuskriptet   indeholdes    i    den   Beretoing,    som   ban  i 


*)  eHer    manskee    Dir.   Grotefend    sclv*      Til   K?cm    Brerene  crc 
*    skrevne,  kaki  af  Utttoget  i'  Aflg.  Zcitung1  iM«c   incd  SikkerHeti 


y  Google 


$3  DEN  WAGENFELDSKE 

Skfivelse  af  5te  Jult  (altsaa  endnu  for  Dir,  Grotefend  of- 
fentliggjorde  sin  Erklaering  af  9de  Juli)  afgav  til  Hannover* 
"Hr.  Wagenfeld,"  fortaeller  lian  deri,  "indlod  sig  be- 
redvillig  paa  den  Gjenstand,  for  hvis  Skvld  jeg  Tar  kom- 
oien,  og  som  jeg  strax  i  Begyndelsen  berorte,  men  bekla- 
gede  ikke  at  kunne  vise  mig  Haandskrif tet ,  hvacl  hau 
ellers  meget  gjerne  vilde  have  gjort,  da  hanallerede 
havde  skikket  det  tilbage  til  Oporto  til  Hr. 
Pereira.  Tilstedevaerelsen  af  Haandskriftet  var  der  nod- 
vend  ig  paa  Grund  af  den  om  samine  imellem  Pereira  og 
Kloaterets  Geistlige  opstaaede  Processag ,  hvorom  ban 
oratrent  fortalte  de  samme  Details ,  som  i  sit  Brev  til 
Brodrene  Hahn.  Senerehen  ventede  ban  det  atter  tilbage, 
for  da,  ifolge  Aftaten,  at  lade  det  trykke  in  cxtenso.  Han 
vilde  da  med  Fornoielse  vise  mig  det  5  —  det  kunde  iraid- 
lertid  ved  den  tilsyneladende  underlige  og  langtrukue  portu- 
gisfrke  Proceagang  endnn  vare  en  god  Stund.  Pereiraa 
Neveu  havde  ban  for  Aar  og  Dag  siden  tilfaeldigviis  laert 
at  kjende  i  et  af  de  hervaerende  Gjaestgiversteder.  Han 
havde  da  vaeret  i  det  Ostfrisiske  og  Jeverske  for  at  op- 
kjobe  Heste,  og  Opdagelsen  af,  at  bans  Onkel  besad  hiirtt 
Manuskript,  var  tilfaeldigviis  under  en  Sam  tale  fremkom- 
men,  foranlediget  ved  Wagenfelds  Fortaelling.  om  sine 
Sttidier  og  Yndltngsbeskjaeftigelser*  Jfolge  denne  Under- 
handling  havde  da  senere  den  aeldre  Pereira  overdraget 
Wagenfeld  Vaerkets  Udgivelse,  hvorfor  ban  ikke  ansaae  ait 
eget  Land  passende."  Da  Hr*  Archivar  Smidt  saaledea 
ved  denne  forste  Sammenkomst  paa  Grund  af  en  Tredie- 
mauds  Tilstedevaerelse  ikke  havde  kunnet  gaae  naermere 
bid  paa  Sagen,  hen  vend  te  han  sig  kort  derpaa  skriftlig 
tfl  Wagenfeld.      I    sin  Skrivelse  meddeelte  han   ham  den 

Digitized  by  VjOOQLC 


SANCHUN1ATH0N,  30 

specielle  Grand  til  sin  Efterspftrgsel ,  underrettede  ham 
•m  Hen  mod  ham  opstaaede  Mistanke,  og  opfordrede  ham 
til  at  opbyde  alt  Muligt,  for  at  saette  ham  island  til  at 
bortfjerne  enhver  Tvivl.  I  Mangel  af  Haandskriftet  ytrede 
han,  at  Forelaeggelsen  af  den  Fereiraske  Korrespondents 
forekom  ham  at  vaere  det  meest  passende  MiddeK*)  Fol- 
gen  af  denne  Skrivelse  var,  at  Wagenfeid  dan  folgende 
Morgen  (den  Ode  Juli)  personlig  indfandt  sig  hos  Archivar 
Smidt.  Resultatet  af  denne  anden  Sammenkomst  indbe- 
rettede  Smidt  i  Brev  af  15de  Juli.  "Han  blev,  hedder  det, 
fast  Ted,  at  Ingen  havde  gjenneraseet  (perlustrirt)  Haand- 
skriftet, kun  havde  rnaaskee  Amtsfeged  S*  i  B.  seet  ham 
sidde  derved  og  havde  holdt  det  for  Arabisk.  Adspurgt 
ora,  hvorledes  han  havde  bortskikket  Haandskriftet  og  ved 
hvem,  fortalte  han,  ♦  ♦ .  .  ved  en  Hestehandler  Duffel  fra 
Egnen  ved  Wittmund,  for  omtreiit  fire  til  fern  Uger  siden, 
og  til  Briissel,  hvor  Pereiras-  Neveu,  til  hvem  han  ifolge 
Ordren  skill de  befordre  Mannskriptet,  |for  Tiden  opholdt 
sig.  Hvorledes  Ncveuen  hedte,  vidste  han  ikke.  Paa  As- 
surance o.  s.  v.  var  ikke  at  taenke.  Til  at  behoide  en 
Afskrift  tilbage,  havde  det  mangiet  ham  paa  Tid,  kun 
Excerpter  besad  han/' 

Ved  Siden  af  dis9e  yderligere  Oplysninger  om  Haand- 
skriftet og  dets  Tiibagesendelse  fremviste  Wagenfeid  ved 
denne  anden  Sammenkomst  tillige  det  ovenfor  allerede 
berorte  Brev  fra  Oberst  Pereira  i  Oporto,  hvori  denne 
omtaler  hiin  "aergerlige  Proces,!'  og  paala?gger  Wagenfeid 
i  den  Anledning  ikke   at  raeddele    den   tilsendte  Kodex  til 


•)  Smlgn    Smidts  Erklaering  af   lOdc  August  i  Ilannoy.  Zcitang 
Nr    192. 

Digitized  by  VjOOQLC 


4©  DEN  WAGENFELDSKE 

Nogensomhel9rt,  Af  dette  Brev  tog  Archivar  Smidt  med 
Wagenfelds  Vidende  eii  Kopi,  og  sammenlignede  destideit 
Skrifttraekkene  med  det  til  Archivraad  Pertz  ankomne  Pe- 
reiraske  Brev.  Resultatet  af  Saramenligningen,  der  Tar 
blevet  tilstillet  Redaktionen  af  Hannover  Zeit.,  er  allerede 
ovenfor  meddeelt.  Brevet,  som  ligeledes  var  forfattet 
i  det  latinske  Sprog,  var  forbvrigt  gahske  kort,  og  lod 
saaiedes :  *) 

Vir  dbctissime. 

Libram  veterem  litterasqve  meas  jam  acceperis,  sed 
editionern  opens  plane  omittas  et  MSm  diligentissime  custo- 
dias  neminiqiie  communices  necesse  est.  Nam  Britanno 
forsan  auctore  Patres  multo  majorem  a  me  jam  poscunt 
qvam  an  tea  summam  recusantemqne  in  jus  vocavere*  Dura 
igitur  pendet  lis,  epitomen  qvidem  edas  licet,  sed  diligen- 
tiam  adhibeas  maximam  in  librnm  totum  cantissimeqve  serves. 

Dabam  in  urbe  Oporto  Non, 
Novemb.  1835. 
Citissime.  Pereira  Eqves. 

Dette  foregik  om  Mbrgenen  den  Ode  Juli,  altsaa  sam~ 
me  Dag,    hvorpaa    Dir.  Grotefend    nedskrev  «iri  Erklaering; 

Hvilken  Virkning  denne  Erklaering  havde  paa  Wagen- 
felds Udsagn  om  Mamiskriptet,  sees  '  af ,  hvad  Archivar 
Smidt  til foier  i  samme  Brev:  ''Som  vi  den  14kle  om  Mid~ 
dagen  (efter  Hr*  Din  Grotefencta  imidlertid  oifentliggjorte 
Erklaering)  kom  til  W.,  dreiede.han  om  i  en  an  den  Gade, 
paastod,  han  havde  Haandskriftet  endnit,  det  var  slet  ikke 
blevet  bortskikket;  he*  i  Sidevaerelset  laae  det,  ogen 
Maengde  andre  inedita  tillige  med  det;  men  han  vilde  ikke 


*)  Det  LIct  scnere  oflfenthggjort  af  €♦  L     Grotefend  35.  6. 

Digitized  by  VjOOQIC 


SANCHUNIATHON.  41 

lade  sig  det  frarive,  om  han  endggsaa  skulde  blive  en 
Hterostrat  iraod  det.  Udgive  det  vilde  han,  og  det  smart; 
han  havde  derom  atlerede  h  en  vend  t  sig  til  en  Boghandler. 
Fremvise  det  vilde  han  nu  ikke,"  —  Strax  efter  paafulgte 
ogsaa  Wagenfelds  ovenfor  anforte  Svar  til  Dir.  Grotefend 
under  15de  Juli,  hvori  han  tillige  bekjendtgjor  for  Publi- 
cum, at  han  inden  kort  Tid  vilde  besorge  Manuskriptet 
ndgivet. 

Alle  disse  med  Heusyn  til  Haandskriftets  Tilvaerelse 
ikke  raindre  end  for  Wagenfelds  JEre  graverende  Omstaen- 
digheder  bleve  efterhaanden  i  Lobet  af  Juli  Maaned  og  i 
Begyndelsen  af  August  bekjendtgjorte  for  Publikum.  At 
Wage  nf eld  herved  ikke  forblev  taus,  var  naturligt.  I  flere 
Artikler  i  Bremer  Zeitung  sogte  han  saavidt  rouligt  at 
retfaerdiggfore  sin  Fremfaerd,  Jeg  kjender  disse  kun  af 
enkelte  Citater.  lmidlertid  sees  det  klarlig,  at  med  Hen- 
syn  til  Mistanken  imod  den  foregivne  Opdagelse  i  Oporto, 
da  har  Wagenfeld  ikke  engang  gjort  noget  Forsog  paa 
tilfredsstillende  at  forklare  en  eueste  af  de  i  Bremer  og 
Hannov*  Zeit*  oplyste  Omstaeudigheder,  ved  hvilke  den 
hele  Opdagelseshistorie  blev  stillet  i  det  ailermisligste  Lys. 
Ligesaalidt  blev  der  fra  bans  Side  gjort  noget  Forsog  paa 
ved  ydre  eller  indre  Grunde  at  godtgjore  i*Egtheden  af 
den  nye  Sanchuniathon  eller  Existentsen  af  den  af  ham 
beskrevne  Originalkodex*  Meget  mere  erklaerede  han 
latterligt  nok,  at  han  ansaae  Spdrgsmaaiet  om  Existentsen 
af  det  foregivne  Haandskrift  af  Sanchuniathon  for  sit 
Privatanliggende**)     Derimod  lykkedes  det    ham    kort 


•)  SmL    Hunuov.    ZtiU  Ifn  189   for   Ode  Aug.,    A%.    Zeit.    p. 


y  Google 


42  DEN  WAGENFELDSKE 

efter  hails  forste  Tilsvar  til  Dir.  Grotefend  imod  denne* 
Erklaering  at  opstille  en  saa  vsegtig  Auktoritet,  at  den 
syntes  fuldkommen  at  maatte  bringe  Vargtskaalen  til  at 
sjnke  til  Forded  for  ham  og  hans  Bog,  Under  Sdie  Aug. 
nemlig  lod  Wageufeld  i  Bremer  Zeit  indrykke  en  Arti- 
kel,  *)  hvori  han  bekjendtgjor  et  Uddrag  af  en  Skrivelse, 
dateret  Halle  den  27de  Juli,  fra  Professor  Gesenius,  den 
ber  orate  Orientalist,  soxn  i  lang  Tid  havde  beskjacftiget 
sig  fornemmelig  med  phonikiske  Studier,  og  nu  netop  stod 
i  Begreb  med  at  offentliggjore  Resultaterne  af  sine  kerde 
Undersogelser*  Denne  skriver  deri  til  Wagenfeld :  ♦  .  ♦  "Nu 
Til  det  ikke  vaere  Dem  ubekjcndt,  hvorledes  der  fra  flere 
Kanter  bar  haevet  sig  Stemmer  imod  Fundets  yEgthed, 
hvilke  Title  tvivle  deels  om  Haandskriftets  JBgthed,  deels 
endog  om  dets  Ex  is  tents,  og  som  nu  Ted  Hr.  Direktor 
Grotefend s  sidste  Anraeldelse  mene  at  hare  fuldkommen 
vnndet  Spil,  saa  at  Sanchuniathons  Sag  af  Mange  bliver 
opgivet,  forend  endnu  Noget  deraf  er  kommet  for  Dagen. 
Jeg  for  min  Deel  bar  nu  ganske  saeregne  Grunde  til  at 
ansee  Underskydelsen  af  denne  Kodex,  for  den  var  kom- 
men  i  Deres  Haender,  for  en  fast  nmulig  Sag,  og  vil 
kun  sige  Dem  saa  meget,  at  disse  Grunde  for  en  stor 
Deel  beroe  paa  Konformationen,  Udtalen  og  Etymologien 
af  de  forekommende  nomina  propria,  i  Saerdeleshed  af 
Personalnavnene,  hvilke  traeffe  saromen  med  Persona  In  a  vne, 
som  i  endnu  ikke  udgirne  og  hidtil  ikke  forklarede  Ind- 
skrifter  befinde    sig  i  rain  Beeiddelse,    og  indtil  dette  Oie- 


1801.     Hall.  AH«r.    Litt.  Zeit.    1837.      Iutelligenzbl.   Ifr*  21 
8.  179.     Nene  Jakrb.  f.  Philol.  19de  Bd.  8.  323* 
»)  MedtMt  i  Uddrag  i  Ha#»l>.  Corresp,  for  Ode  Aug.  Wr.  187. 
8ml.  ogsaa  Allg.  Zait,  8.  1501.     G.  L    Grotefend  8,  22. 


y  Google 


SANCHUNIATHON.  43 

Mik  ikke  Tare  bekjendte  for  noget  Bf  enneske  undtagen  for 
mig»  Flere  af  disse  ere  saavel  af  Dem  som  af  Hr.  Dir. 
Grotefend  henforte  til  falske  Etymologies  raedens  de  af 
lndskrifter  fremgaaende  Oplvsninger  ikke  lade  nogen  TtItI 
tllbage  om  dea  rigtige  o.  s.  t."  Med  en  saa  maegtig  Al- 
lieret  Ted  Siden  Tar  det  intet  Under,  at  Wagenfeld  i  den 
samme  Artikel  atter  med  Heftighed  gaaer  Ids  paa  Direktor 
Grotefend,  hvis  Fremfaerd  i  denne  Sag  paa  det  skarpeste 
Mirer  reTset.  Til  Slutning  anmeldes,  at  Manuskriptet 
allerede  Tar  nnder  Pressen. 

Dette  Tar  Wagenfelds  storste  Triumph,  men  det  Tar 
ogsaa  hans  sidste,  og  den  var  kun  af  kort  Varigbed. 
Allerede  under  lite  August  nemllg  indsendte  Gesenius  fra 
Halle  af  en  Skrivelse  til  Preuss.  Staatszeit.,  *)  hvori  ban 
naestefter  at  paapege  den  Indiskretion,  bvori  Wagenfeld 
Ted  Offentliggjorelsen  af  bans  Brev  havde  gjort  sig  skyl- 
dig,  beroaerker,  at  det  af  Brevet  aftrykteSted  kun  udgjorde 
lndledningen  til  sammes  (af  Wagenfeld  ikke  anforte)  Ho- 
vedindhold,  den  dobbelte  Anmodning  nemlig,  at  W.  i  de 
forestaaende  Michaelisferier  Tilde  bestemme  Tid  og  Sted, 
hTorGesenius  selv  kunde  overtyde  sig  om  Haand- 
skriftets  Beskaffenhed,  og  tillige  tillade  ham  for 
den  philologiske  Deel  af  hans  "Monuraenta  phoenicia"  at 
uddrage  af  samme  de  deri  forekommende  Nomina  propria. 
"£t  Tilsagn  fra  W*  til  raigt  hedder  det  videre,  at  lian  Tar 
beredt  til  at  opfylde  min  Bon,  og  senerehen  min  Erklae- 
riag  til  Publikum,  at  jeg  havde  seet  Haandskriftet,  og 
funded  at  det  ikke  gav  Auleduiiig  til  nogen  Mistanke, 
Tilde    Tistnok    meget    bedre '  have   haevet    den   existerende 


•)  Aftrykt  i  Hamb*  Corresp,  U  18de  Aug.  Nr.  19©\ 

Digitized  by  VjOOQLC 


44  DEN  WA«ENFBLDSKE 

Tvirl,  end  enhver  Art  af  Cdflngt.  £aameget  desto  mere 
paafaldende  maa  det  veere  raig,  ikke  alene  ikke  paa  dette 
Hovedpunkt,  men  overhoved  slet  ikke  at  have 
modtaget  noget  Svar  fra  Hr*  W.  Hvad  jeg  har  meetrt 
med  Beskaffenheden  af  de  forekommende  Nomina  propria, 
fivilk-eii  gjorde  mig  Underskydelsen  af  Haaiidskriftet,  for  del 
kom  i  Hr,  W.'s  Haender,  usaadsynlig,  skal  jeg  med  det  forsie 
noiere  udvikle  i  Ilallische  Allg,  Litt.  Zeit,  *)  Imidlertid  maa 
jeg  nu  paastaae,  at  selv  Udgivetsen  af  en  graesk  Text  ikke 
mere  er  tilstraekkelig  til  at  gjendrive  de  ydre  Grnnde  til 
Mistanke,  hvilke  ere  blevhe  bekjendte  siden  Affattelsen  af 
mit  Brev,  og  at  alene  Haandskriftets  af  Sagkjndige  aner<- 
kjendte  JEgthed  vil  kunne  afgive  et  afgjorende  Moment* 
♦  ♦  ♦  Da  det  nu  i  Bevidstheden  af  en  god  S8g  maa  vaere 
saa  let  for  Ilr,  W*  at  bringe  Alt  paa  det  Rene  ved  at 
fremlaegge  Haandskriftet  for  Sagkyndige,  og  han  knn  har 
de  Alternativer,  at  gjore  dette,  eller  &trax  at  opgtve  «wi 
§ag,  som  ikke  staaer  til  at  hjaelpe  red  nogen  Udflugt,  saa 
har  jeg  desto  mere  Grand  til  at  imodesee  et  bestemt  Svar 
paa  den  tH  ham  s tiled e  Anmodning." 

Ligesaalidt  som  Wagenfeld  havde  formaaet  at  give 
nogen  tilfredsstillende  Forklaring  med  Hensyn  til  Efter- 
retningen  om  Fundet  i  Oporto  og  den  foregivne  Original- 
kodex,  ligesaa  intetsigende  og  raistifflkelig,  ja  endogsaa 
virkelig  keitet  var  bans  Fork  taring  med  Hensyn  til  de  til 
Hr.  Archivar  Smidt  afgivne  modsigende  ErkJaeringer*  I 
Bremer  Zeit.  f.  6te  Aug.  Nr.  2W  ytrede'  han  sig  derom 
saaledes:**)    "Hvad    nu    angaaer   de   i    Hannover  Zeitung 


*)  En  saadan  noiere  Forklaring  fra  Gcscnius    cr,    saavidt  jeg  liar 

kunnct  udfinde,  ikke  senerc  fremkommen  i  Hall*  Litt*.  Zeit, 
•♦)  Det  Anfortc  er  taget  af  AHjj.  Z*it.  8.  1801, 


y  Google 


SAJSCHUNIATHON.  45 

indeheldte  Uddrag  af  de  Sraidtske  Breve,  hvis  Offentlig- 
gjorelse  atter  turde  vaere  en  skrigende  Indiskretion,  saa 
bar  lcua  del  sidstnaevnte  Hensyn,  forbondet  med  den  Ora- 
staendighed,  at  Hr.  Dr.  Smidt  i  dette  Oieblik  er  bortreist, 
kunnet  afpresse  mig  den  tunge  Beslntuing,  for  Oieblikket 
ikke  at  indlade  mig  derpaa.  Idet  jeg  derfor  for  Oieblikket, 
men  i  Sandhed  ogsaa  kun  for  Oieblikket,  tilhageholder 
mia  Erklaering  oyer  fir.  Archivar  Dr.  Smidts  Beretninger, 
lam  jeg  dog  ikke  undlade  forelobig  at  bemaerke,  paa  den 
ene  Side,  at  jeg,  hvad  andetstedsfra  kan  bevidnes,  liar  ved 
Tor  sidste  Sammenkorast  f  ore  v  list  den  naevnte  Her  re 
Manuskriptet,  uden  at  dog  en  neermere  Undersogelse 
af  sarame  blev  foriangt  og  foretagen;  —  og  paa  den  anden 
Side,  at  en  opmaerksom  Laeser  af  hine  Uddrag  let  vil 
erkjende,  hvorledes  mine  deri  berettede  vistnok  meget 
besynderlige  Udsagn  turde  istedetfor  en  vis  For- 
legenhed  tvertimod  vaere  at  tilskrive  en  nieget 
—  ngenert  Holdning,  hviiken  je.g  ligeoverfor  en  saa- 
dan  Fremfaerd  vel  troede  at  turde  tillade  mig."  Dentie 
"ugenerte  Holdning"  bcstod  udentvhl  i  den  saei deles  Har- 
diesse,  bvormed  Wagenfeld  med  mange  Details  havde  iorst 
fortalt  Hr.  Smidt,  hvad  ban  senereben  vedgik  at  vacre 
latter  Usandhed,  nemlig  Tilbageseiidelsen  af  Manuskriptet 
ttt  Oberst  Pereiras  Neveu  i  Brnssel*  Hvorledes  Jian  ved 
Dr*  Smidts  ',Fremfaerd,,  kunde  ansee  sig  berettiget  til  at 
aniage  denne  ugenerte  Holduing  (en  Iloldniug,  som  Wa- 
genfeld iraidlertid  havde  vidst  at  vedligeholde .  lige  fra  sin 
fqrste  Optraedebe  af )  oplyser  en  Ytring  af  ham  i  bans 
(som  det  synes)  sidste, Tilsvar    i  Bremer  Zeit.  f.  16  Aug.,  *) 


•)  Denne  Ytring  er  citcrct  af  C.  L»  Grotefcnd  S.  20  Anmk\ 


46  DEN  WAGENFELDSKE 

hvori  det  hedder;  "Da  ban  (Hr.  Dr.  Smidt)  tilsyneladende 
uden  Hensigt  erkyndigede  sig  om  Biomstaendigheder,  og 
jeg  bemaerkede,  at  han  uden  min  Tilladetse  optpg  en  Pro- 
tokol,  hvorved  rait  korte  Syn  i  Begyndelsen  havde  be- 
gunstigct  ham,  saa  kunde  jeg  umulig  undlade  at  mysti- 
ficere  den  altfor  Ivrige."  Forovrigt  a f giver  W.  i  det 
samme  Tilsvar  den  Erklaering,  at  hans  saerdeles  optagne 
Tid  forbyder  ham  at  svare  paa  enkelte  Angreb,  8om  i 
Fremtidcn  cndnu  maatte  blive  gjorte  iraod  ham;  han  vilde 
vente,  indtil  dtsse  havde  opdynget  sig,  for  at  affaerdige 
dem  i  Masse/) 

At  et  saadant  Forsvar  kun  var  lidet  skikket  til  at 
bortfjerne  den  mod  Wagenfelds  Redelighed  vakte  Mis- 
tanke,  er  let  begribeligt.  Det  var  saa  langtfra,  at  dcri 
udtalte  8lg  nogen  "ugenert  Holdning,"  at  "Forlegenheden" 
meget  mere  var  haandgribelig,  og  syntes  kun  altfor  vel  at 
robe  Bevidstheden  om  en  slet  Sag*  Ja  selve  Forsvaret 
indeholdt  fomyede  Exempler  paa  Forfatterens  saavel  Djerv- 
hed  som  Mangel  paa  Sandhedskjaerlighed.  Som  man  nem- 
lig  vil  see,  soger  han  deri  at  imputere  Archivar  Smidt  eu 
mindre  aerlig  og  oprigtfg  Fremgangsmaade,  medetis  man 
dog  af  hvad  allerede  tilforn  er  anfort,  vil  have  bemaerket, 
at  denne  Mand  var  gaaen  tilvserks  med  den  stttrste  Deli- 
katesse  og  Oprigtighed,  Denne  Djervhed  bliver  fast  ma- 
gelds,  naar  man  laeser,  hvad  Archivar  Smidt  i  sin  Erklaering 
af  Ode  August,  altsaa  faae  Dage  i  Forveien,  havde  fortalt 
Publikum.  Efter  nemlig  at  have  berettet,  at  han  skriftlig 
havde  tilkjendegivet  Wagenfeld  Beskaffenheden  af  den  ham 
overdragne  Kommission,  tilfoier  han:    "Aabenbar   laae  det 


•)  SmK  G.  L.  Grotefend  8.  23, 

Digitized  by  VjOOQLC 


SANCHUNIATHON.  47 

no  i  Hr.  W/s  Haand  enteii  at  gaae  iud  paa  rain  Opfor- 
dring  eller  ogsaa  strax  at  erklaere,  at  han  ikke  vilde  staae 
mig  til  Regnskab,  ikke  vilde  lade  sig  den  foreslaaede 
Procedur  behage,  i  hvilket  Tilfaelde  mit  Mandat  Tilde 
have  havt  en  Ende.  Langtfra  at  ville  forlede  ham  til 
©verilede  Skridt,  var  det  raeget  mere  mit  forstc  Foreta- 
tagende  ved  det  Besog,  som  jeg  den  folgende  JMorgen  er- 
holdt  af  ham,  at  gjore  ham  opmaerksom  paa  disse  Alter- 
native^ og  det  har  jeg  ogsaa  senere  gjentagne  Gange  gjort. 
Men  da  han  frivillig  valgte  at  iud  lade  sig  paa  Sagen,  hvad 
jeg  fra  min  Side  kun  kunde  udtyde  som  et  Beviis  paa  en 
god  Samvittighed,  saa  laae  det  nu  ganske  og  aldeles  i 
Kousekventsen  af  min  Opgave,  Intet  at  forsomme,  for  fra 
Grnnden  af  at  tore  S?ndheden  at  kjende.  For  haus  Oine 
bragte  jeg  hang  Udsagn  paa  Papiret,  sammenlignede  jeg 
Traekkeue  i  det  til  Hr.  Archivraad  Pertz  ankomne  Perei- 
raske  Brev,  med  det  eneste,  som  Hr.  Wagenfeld  kunde 
eller  vilde  forevise  mig  som  stammende  fra  den  samme 
Adresse,  Han  herniate*  mig  selv  til  dc  af  sine  Bekjendte, 
hos  hvem  jeg  kunde  indheute  naermere  Oplysuing;  han 
vidste,  at  jeg  var  forpligtet  til  at  aflaegge  noiagtig  Beret- 
ning  om  mine  Efterforskninger"  o,  s,  v.  Maa  man  vaem- 
mes  ved  den  Fripostighed,  hvormed  Wagenfeld  med  en 
saa  slet  Sag  mellem  Ilaenderne  turde  vove  at  forvaliske  et 
af  en  agtet  Mand  aabent  og  aerligt  fortalt  Faktum,  maa 
man  derimod  fast  ynkes  over  den  hjselpeidsc  Eenfoldighed, 
som  aabenbarer  sig  i  Forsoget  paa  for  et  Oieblik  at  vild- 
lede  Publikum  med  Hensyn  til  Manuskriptets  Existents. 
Til  Enhvers  store  Forundring  fortalte  nemlig  Wagenfeld 
under  6te  August,  at  han  ved  den  sidste  Sammenkomst 
havde  fremviist  Manuskriptef  for  Archivar  Smidt,    uden  at 


y  Google 


84  DEN  WAGENFELDSKE 

dog  en  naermere  Undersogelse  deraf  var  bleren  forlangt 
og  foretagen.  Enhver,  som  kjendte  noget  til  Sageii, 
maatte  jo  herved  ledes  til  at  troe,  at  Wagenfeld  virkelig 
havde  fremlagt  den  problematiske  Originalkodex,  og  at 
det  kun  havde  vaeret  Archivar  Smidts  egen  Skyld,  at  den 
ikke  noiere  var  bleven  undersogt.  Dette  var  rigtignok  i 
sig  selv  fast  utroligt,  men  man  havde  jo  Wa gen f elds,  som 
det  syntes,  klare  Ord  derfor.  Det  viste  sig  imidlertid 
snart,  at  Wagenfeld  herved  kun  havde  betjent  sig  af  en 
vis  perfid  Tvetydighed,  hvorved  han,  da  han  jo  selv  maatte 
forudsee,  at  den  snarlig  vilde  blive  blottet,  snarere  syntes 
at  robe  Lyst  til  at  drive  Spot  med  Publikum,  end  Bestroe- 
belse  for  at  oprethoide  sin  dybt  sunkne  Kredit*  I  et  fol- 
gendc  Numcr  offentliggjorde  nemlig  Hannov.  Zeitung  et 
nyt  Fragment  af  Archivar  Smidts  Brev  af  15de  Juli,  hvori 
det  hedder:  "Desforuden  kom  han  frem  med  flere  Ark 
graesk  Afskrift  af  det  Philoniske  Vaerk,  hvilke  han  fiyg- 
tig  fremviste,  til  Beviis  paa,  at  han  ikke  knnde  have  rystet 
sit  Udtog  ud  af  jErmet."  *)  Det  fremviste  Manuskript 
var  aitsaa  ikke  den  gamle  Originajkodex  fra  det  13de  Aar- 
hundrede,  men  den  til  Trykken  bestemte  Afskrift.**) 

Saaledes  var  der  da  fra  flere  Kanter  gjort  kraftige 
Angreb  paa  den  nye  Sanchuniathons  Udgiver,  hvU  rooraJ- 
ske  Kredit  i  Publikums  Oine  virkelig  ogsaa  allerede  var 
bragt  til  i  den  Grad  at  vakle,  at  Wagenfeld  havde  fundet 
det  nodvendigt  for  Oieblikket   at   trsekke  sig  ud  af  Kam- 


*)  Citeret  i  A%*  Zeit.  S,   1501*     Sroh   HannoY.   Zclt  T$t.  189 

for  Ode  Angus U 
**)  JBekraeftet  i  Archivar  Smidts  -  Erklsering  af  9clc  Aug,  Ilannot. 
Zcit.  Ifr.  192  f.  12$c  A«& 


y  Google 


.,  SANCnUNJATHON.  40 

pen  ©g  forekandae  stg  bag  ate  "aaaHtelea  optagpe  Ti4,M 
Dei  var  imidlertid  fotgjaevea  at  vento*  at  Modatotidftrite 
skulde  vcd  dense  nodtvungne  Retraite  bevaege*  Ml  a&afstaae 
fra  at  fortiUge  sin  Seier.  De  hidtU  gjorte  Abgreb  havde 
vaeret  bdelaeggende  nok.  Dodastodet  forte  imidlertid  4&fl 
Bland,  torn  ogaaa  af  Alle  maatte  anaeea  noBrmest  befolet 
til  at  drage  Vedkommende  til  Anavar  for  bans  mialige 
Fremfterd.  Denne  Mand  var  Kollaborator  C.  L.  Grotefetid* 
ea  Son  af  Direktor  Groiefeod.  I  Lobe*  af  September 
Maaned*)  udgav  denne  ait  i  det  Foregaaende  ofte  citer«4e 
lille  Skrifl,  hvis  fnldatendige  TUel  er: 

Die  tunchuniathoni9che  Sbreitfrage  nach 
ungedruckten  Brief  en  gewurdiget  v.  Dr.  Ci 
Grotefend.  Hannover  £836.  In  der  Uahn'schen 
Hofbuchhandlung.  28  Sider  8. 

og  blottede  deri  tildeela  roed  megen  Skarpsindighed  de 
My&tifikationer,  hvori  Wagenfeld  fra  forst  af  havde  gjort  gig 
ekyldig.  Efterat  have  offentliggjoirt  Wagenfelda  Breve  til 
den  Hahnske  Boghandling  og  Dir.  Grotefend  samt  de  trende 
i  Oberst  Pereiras  Navn  forfattede  latinske  Skrivelser,  paa- 
viser  Forfatteren,  hvad  oggaa  allerede  tilforn  red  de  i 
Portugal  anstillede  noiagtige  Efterfor&kningej?  var  temmelig 
overbevisende  lagt  for  Dagen,  at  den  hele  HUtorie  om 
SAanuakriptets  Opfindelse  i  Oporto  var  en  Fabel.  For- 
fatteren  gjor  herved  den  meget  rigtige  Bemaerkning,  at  om 
man  end  vil  antage,  at  Opfindelsen  selv  var  bleven  hem- 
meligholdt,  saa  lader  dog  en  hemmelig  Proces  sig  paa 
ingen  Maade  taenke.     Videre  godtgjores,  at  det  til  Hr.  Ar- 


♦)  Skxifte*  er  dateret   dea   9de  September   1836,    dea   vedfoiede 
jEfterskrift  den  I4de  Septbr* 


y  Google 


50  vmwmmmaamB 

chimad  PjaNaipdU»na<<U^ 

a f  <e*  H#i  P«r*ir cxdn  A(to «*©., {,J?or*d*iv  4f>  allet*4e<* 

y  MiolioV  (jmteitifnt  JDawW  *  Mm4»)  og  .-Kflfafeteo  ^for- 
M eriafcao)  <*  lvwkefr  purtogiiltfc  *Uer  *p*fij*,*]y  ofwfcl*. 
der  efi  defe  afemflftesf  t,  defc?  betvtae*, '  .at  l^w*  Jfcreva*  «**/ 
tetidf<€fr' Hidle«erel.  frfn>  P<*ten>i    Br^nteo^  satlftiea  &rv 
ogaat)  dttPapiiy  tuvforlpttia  'det  *  er  ftjcrevei*    iCi)lg»e» 
Y*R^TO»riiet  fr*iesjFt,biuk  ifQirtiabrticfc,  «g  nft4*ff.r 
fra  den   s»mra«>  Fabcik,   hvl*  'E%p4lr/H*v   Wage*- 
feld   h»rMbei>^it«4  ,til   d«i*r{  M<>r$U    ftefli   af   aio« 
Btev«nMS)    MedrlftNyft  IN i d<*  <tndet  Pre*  jfoa>  Per<rir»* 
stilet  tihrWftgtmfcidl  s©J*v,dt  vliatderFia«r*tteveiiu.tiI)yBdQiv 
80gfcl6etkunhjfeii  af iAecWr»f  SmWt  tagite  £opi4    Imidktti* 
ktmde.  Utahteflter   de#f  Sttregaajsicta    naturUgvlb   ikke  Taeee 
iu>getf  Tvivl  Hn,    at  >»#geAa  ^etieflr^vy^r  skiwel  af  Wtt*- 
genfeU  .•ahr.i***')  nJkke}ri«stQraii?dw5.  i*uj,  RxfaUaren  ogam 

*)  "Ducro  j  Minko"  erklaerer  imidlertid  Hr»  A*  Noldeke  i  sit 
i  Efterskriften  meddeelfe  Brew  fra  Upbrto  (bTorom  sencrc) 
for  spaWR,'  nien^ftKe  poriagisisk*     u'' '''*  '    '"' 

**)  Pa^et  til  tR-^f^^jeWj^^BWv^,  fceaifietW  FMTatfertfci,1  syn-J 
te*  *fter '  detl1  fca «%fe*->€l  i tfts'iHdfrta  <*t.  vitro  befttaareV H|*t 
sam  W  **-  /  Yti*d*iftrjt«  fi^m^  m»n!tfckitfte^at  M  *MH|«*»^. 

strekkeligt  til  at  udfinde  Fahriken* 
***)  Med  Hensyn  til  disse  Breve  havdc  aljcrcde  Archirar  Sniidt  i. 
sin  Erklapring^f  P,4p  4»«l8t.s^j4frir/*i?4Jf|irl»^iMai|>g?  *>m, 
at  saturej  id^.PerejrasJlMtt^eyp^m.  «!****•*  if**  fcidUty*ter 
K6nig  fra  I\apentf^l;  taj*,  fataftefwfa, :  og  dtfnfwft  ytl*t,  at, 
forsaaTidt    der    spurges  ,o*v  JMFullgtadcit    *f    at   tittkrire  (IIr. 


y  Google 


SAfiHHUWU1»I«N/  >  '*  51 

af  #el*e  -  Bre*et?<  fadlioW  Brtd-rae^ett  $]^psJ0di«hed  do- 
ksntttit&ret  dfetr  Ea-gtNed,  <hi  oQ^tHneAMIoi^  '^m ;  ar  af 
Vigtigfrodv  fbt*i  ti<*^\Mft>  bt^tstb  &iB\ik  lad  i  Wag«i- 
fekhr  Operatiwiapfaoert  *1  J^trtv -i*m  ^  datoet  dei^5te 
Notbr.  1^5,  ^orbyder^^tWnt  M«iAl4kripJe«*>  »aatel  >T*yk- 
nii#<*oftt<>M&ftskHst,  me*  tHIadflr  «h|gfeetetfyUf  >et  *UtO£ 
N*a#  *tr  mgeafeW  k  sit  ^dwtfli  B4w  ttK  ttrotfretfe  Htfim 
urtier  >«Ode-  Defeemder  » aigei*, -  ■***  ul^uckee^e  Hindringer 
trior  toW  £#*•  toeuger*  TW  %t «fe«ba1tf 'Tryktifafgdn >a*  Ori* 
gittfteti^  *g  >«t  ^bai*  fmrbeslatti!*  4ig''t»-<i  e*  Md«t<Statft 
at  ftfeddefe  det>  VIgtigsJe  4«tf/N  ti*>  fell  (tef'ktart,  <at?hau 
dengong-  (deft^lDde>l)e«fetibti^'<aM€^Mtt  qsttJtte  hare 
er*<K*d1  dtei  fto&gi*u»''Br*ti>frtf  Htr-iVttefral/i  MfidletttdL 
in<J«lfo^t :.  ^ttfe?raNritfa*i'Brtv  «*ti*U^  Wtltawlat/'njod  dt 
ro^dde  MamrtMptet-  til  'NogensoAitotfot,^  <Ntatv>rto  ikka 
degtomindre  W*g*ntekl  i MJgftcfgiNfhl  BrJ*  (a*V  7<k>>  Jaiiuar 
188T^  I^w*#t ^ndkenteBe^iif^'lfopAirtfceWirrt^ea  fra  tyn* 
d^-og  MmM4t^M&d¥^ldeI>l*nd>iiett»h4tn,  ada -fremgaaer 
deraf  i  aabenbar  Modsfgelse  med  den  foregaaende  Slntning, 
at  W.  dengang  eod^p  ik^ke  fcunde  have  erjioldt  det 
foregivne  Brev  fra  Pereira.  , ,. F#ral  ,i  §l#tpifl£en  af  Jamiar 
slower  ntatt^fwt  §ymi*gw  Aiiwfdiuag  aj^iBfljijset  for  i«- 
thrfitiwtet^ylat  kin  ^av*k}>  igifefe ;  Pereira  ..^et?  uckr^kkeHge 
fa«te  Wftte  M^'  at  me^tle*e '  Mfenubkrtytet*  <H>  Nog**,  hvem 
det^%^otBiiaiWiMr*re:,,;  Af^lfe'  dll^e4  OitfsteiWfgheder 
•lttiWWo'fVAkiferen'  &WMte\\t™te  er  fttikommen 

I  n'ir    i»,v;*i>'ti      -ktvi^lit     *»l»#j;d     >f**;fl    '>,viji     ii    i      », 

"  *g«l*ift*fefc«eiltf>  i  *feltf'>;ftmW  VftV  til,Wato,B*tfa*i'di^jOicIse 
eller  Oti*ljeViisi4kijy'ttWttigJ»^eH^  nffctteriafg. 

3* 

Digitized  by  VjOOQLC 


«  DEN  WMUHOTRLDSKE 

Grand  tft  Mtaaank*,  ja  anon*  end  Miataftk*  o»,  at  Brevet 
for  dct  ftrsta  «r  akreaet  ikke  dea  SteHerbr;  1885,  mem 
i  dot  ftidUgate  mod  9Hittti»§eii"«f  Januar,  og  derncBat*  at 
det  or  skrevet  af  Hr.  Wag*afeid  selv«  Biter  mckl 
andre  Ord,  W.  har  i  Bagyndelaen  ikkd  tenkt  paa,  eUcr  f 
ai  FaM  ftka  tilMt8ekkdl%  fdrbaredet  .aig  paa  d*t  Tilfetde, 
ail  man  skiiide>iffordre  kem  nogfet  Beriis  for  deft  foreglroe 
Origlnalnlanuslmpte  AvtheaticijUit  ealer  etidog  Ihtisteatst  Da 
daftly  ikke  deatomindre  taicedta,  ftrtigte  han  forat  dan  ad- 
miodelige  Efcttugt,  at  forOieWikketiingen  sagkjodig  Mand 
vari  Naerhedeii,  teont  ktmde  attefctere  AaibeiitivUeten,  lige- 
som  han  ogaaa*  mafldbatifta  en-  Boakrivelse  aaavel  over  Op- 
fiadefaeamaaden  aaaa  Mamwkriptets  Beskaffenhedv  i  det 
Haak  fornradentlia},  at  man  afefaiedi  skufcle  lade  #tg  note. 
Man  lad  efg  itaidleraid  ikke  afvlse,  og;  na  saae  W.  aig 
attaaa  nddft  til  at  tkyde  SkyJden  paa  et  til  Perdra  giwtt 
Lofte.  da  haa  Mdiertid  senerehea  folte,  at  Mistanke 
rar  opataaet  ■■  mod'  hana  Oprigtighfed*  forfattede  han  hiiui 
Brer,  der  skalde  gjaaHe  soan  titirihrlig  Legitimation  for 
hana  kaardnakkede  Vaegrkt*>  lop  anaeea  dc*  for  rimeKgt, 
at  Brevet  er  forfattet'  teaameiig  aOdtgt,  maaakee  Caret  da 
Archifar  Smidt  begyndte  aloe  Efterforakoingier,  *)  og  earn- 
ledea  paa  an  1Maade  eatte  W.  Kuirea  paa  Strufben«i  I  en 
Hast  bar  ttan  dd  opaat  h*«t  Brev  (citisatafe,  som  der 
steaer  i  Brevet  selv),  udcn  i  Forveien  noiagtig  at  orettaHaVe 


*)  Man  vil  erindre  sig,  at  Brevet  Mev  foreviist  for  AreHIvar 
Smidt  yed.k***  andei*  &Anteuli4iMt  rated  vTiagmfctd*  efterat 
dcnne  Da  gen  feavd.akrfiftlig-vav  Uavan  tande»e£tftt  •  oa»  den 
mod  ham  opstaaede  Jtfist&nbe,  og  udtrykkeligt  opflfrdret  til  at 
fremlaegge  den  Pereirattte  Korvetpondents.  *•  i 


y  Google 


SAWaWmATIfON.  u 


iimtiige  Otoateftdtghtdttv  <  8hW«v  few  Dm  MteHg  farv 
tore  0%  attfean  r  Breitt  #gM»  *w  Jfcda*  in«jrie  Tilfe: 
deism  iM  at  «dgi*a<  Udldgetji  **de»at  eaindre  «ig,  at  bans 
fwegatteade  Breve  til  '4ea,  HtfbaaJte  BaghaadHttg  Served 
kon  lil  at  uMtekalde  ufcnUnrlife.Madsigidsen 
•.::  Med  Heaagm  lil  dot'*  Utitaget  aftrjtkte  aaakaldie  Fak- 
woOfy <>*dfc uoplyser  Forftrttfweo,  «t  deft  fitke/rar^  srnn  W. 
UfoHe  ti  Brev  af  Jfide  jAprilv  ><tariteHlige*  «flrf  ea  ung 
M€g>ctf  dwlig  Tegnarf  (fcvUfci&Jo  <*0aaa.vUde  kave  neret 
afcVrud  paadet  til  Pcndrt  ^neliifte^  «eA  after  Wa- 
g«»feld*i  *eg<j4i'nia«d%e  -UiltefOy^>  af  >  haar  s©bv.  End- 
vkiere  va>  de*  heifer,  n^n  Aii9eti^#rffti  forf  .:*t  de.  var 
aftegnet  igjentiem  (PapirBt,  /iagM'Uraettwe  jafttaauarkfeidisde 
after  med  PanivatL  :  Thi  Pafiret<?iate  dg>ati*t«re>teaun«- 
%  ataerkt  Shrivpepuv  IrrerpB*niHke  ftiidte«  aioget  Spor 
til  -BtyaatastragerV  dm  •ttVtil  deftfinde  anstilk*  Prove 
rate- tydelig,  »*-■  eiadaitna  Jieik*  tgflqaikaafdd  .vaere  Me*ae 
ftdvisfcede  m*4  alumni*  ?S*aJedety  alette  nStofattetea, 
•Hiffr»  -  feria  ti  fUfe  ■  tme  pa*  Exitteqtsen  >  af  <*  ea  Kode*  af 
SaaehoniaUum,  Iptet  awdet  tillage,  4*4  at*  a«ttge,  at  Hr. 
W**ar  paa  Friha**d  aitegaet  Fakaimtfet, .  ette* ■—  og 
dette  betinger  Uke-Etlatentoeo  if  ea  Otigfiialkddex  — 
fdkaiJ»i&ett"  «r,  iigeaom  Hr;  iPerelrm*  Breve,  Itgesom 
Opfittdaheajriitotiea,  ja  «geaetd  de»  Jiete  Kadfcx  #elv,   on- 

.    Efter  diase  Optygaiagcr  om  Wagebfelda  mblige  Frem- 


*)rNaAr    og   tit  fctfem  ' <4ttte   U4»*ga   or  afgivet,    oplyses   lkke; 

'    <*iaifcligvli9r>til  •AreUratr  Smidt;    »«m'  T«l  h*r  forhflrt  fig  om 

Am     Tegner ,  *  atati  <ka**fe  -fcatfe*  Ori^iaaJi»ami»ferfptet    i    aim; 


y  Google 


M  DEN  ^AOBNPELDSKE 

f«*d  riieddeler-  Feffttttaai  *tt  Bed  indrti  OrtiAde,  bftftede 
af  det  af  WagenfHd  1itf£ivn£  <Jdt*gi  hitHifrfd,  bvotVed  'han 
afiger  at  betfae  after*  id&Mndate  '8&&#}rttg*fir&^m*#Se 
Sairchonltthbng*  ^W^tH^d.*1  n,,Met  Vi  ft* '^d&iltototgttae 
4?isse,  title  ff'fafti1  ftarih&rfe  duto  tfettftlk  fttfetrbeteettke- 
\t$t  OAfstttttdi^ieft,  ttorti  Mittl  *fl*e  va*  blefeiv  berifierket, 
at  der  i  de  faae  i  det  leverede  Facsimile  tnddiridte  LlMiti 
af  d«ti  fceltenlafce  -Otfgirifti  Viatte  *ig  ten  #rb>  £p#ogfeil, 
netttffg  *>"t<5  —  '£$)($  tetdtet&*&  r#'-^  P^Xfi;  e**'Oi*- 
afftftdighedi '  »om  *rttfttWM^gew«rtt^t  l^styrke  0t*A<frife- 
nmgen  om,  «l  dfet  hdfe"fcfcaffoi}e  var  «t  'Bedtagetfi,  «ora 
skjaei?e  Mfatattken  ttnV-tft  aefce  dfeti"he4leiifck*  Originaltafrt 
var  -Rtigeml  Me*'  Hens^n  l  HI'  dfc  af  Konafatartetrtttd  ■€?«- 
seaH&dMaWt!  tofa*  tfhwtikl}  Hvitke  hatde  bewfeget  dme 
store  Kjentft*tfil  *i  *lt»B#4Ptn>  W.  atr*eAla*f*  Httandakrif- 
tets  CBd^^fteWA^fbr'^ri^fa1!!^  a*iitiHg>  S*g,  frentferker 
Fo*KT*fci  tftf'NitviH?,  *V(^tl^«%srtrtii8,i  #»l^  let  gamtidigt 
Bret  tfl^liadg*  Fadfer;  f6rtrfrrti£  stfkttr  'alg;'  let  ttd  afg 
afterdating  o£  fatfchire  flaf  fet-f^tftifrige  Aars  Somarer  of 
fteaenfus  t!!ta*dte:  odgtVe«V«i>k;  ^alWgtephisriie  St«iien 
ikber  phfirifefofcttf  tod  *ppnladie>  S*hi»irt,^  htilket  ban  tHUge 

111  fclutitiw^  W^dtflel1^  Wrfirftfel^ft  - ! '%» ifif&feferi&Jet 
iii  Drr.  GrtrtfeftAfd  b^  IndWb^^Br^  fi*t  hrt  Af;>*WWM&  i 
Ofrdtto:  'B^n^^dd^r^a^I«IWrte8fel^  *  Jted  *teha*fe- 
rtde ^ i-jWl^ra  ^i^Mte1  Btittft^nltigef*  Sttdhte«dle>Bfl4fr- 
retning,  alder  1-dehVtttfi  FltfPdtfAi  §Wn  kttfdte  frroftaas 
Entre  Bmrto  *  Minho  1(tarfbro|gtlJ|  d€ttft«pVBeh1eTm;lse  ikke 
mere)  ftke'  fcxfcteri«fe  >  W>^  «!egf^^al  '**<rrf*  de  Mfcrtn- 
hao,  li^esaaUtft  som^r  var  wogfet  $p&  -illy  a^WIWdttit 
Fond  raf  gjort,  eller  ii<*ge*4laafc'tonY,^at  Opdagfefeer  i  den 


y  Google 


Ba  OUhu**  «w*rH  (|faf#tr^,^q,,*qf* v«frefc  for  det 
t^rfrl*}e  ftfgiw^,vaftirtnlnlW]P  Egw«i  m*u,4*ar;.a|4ti*ie 
fM#f»g8t(r$ytfl  pa#>{  jEa,.*i|dcii  fMfi  ■•*4W»«l.M»*;n. .Wftterte 
&ke,t  Jpge***  iltt,4verh^ed,  i.tek*  ?jWtugfl  oif^pc  gates 
,<m*  *****<},  Officio**  „#»»  ifofljMfttfc  #«!riifw*i ^Jtffoik 

«*>d4<?elte  lor  jbmtt<fete,Jfc*t>)ff  #^ 
*&&,  J^U  .  *a*  .^eb^n^ 

**$  up  *  if<*M»  :*fgiiw*,  ««W«rHig,fn^  ,  rOr^t|«n   allerede 

4Mfe«tlig gir^aet rtwatto  nMifcal^a.ttaiw^^fywte-    ., 

»g   »Wste  Ait i  -Atfto^Dnffp^rille ,vj4, /JSrtfcrAute  et  BHk 

hmm  rented©  p*% JU^ftrvda**  /af ,  4*w„  M^nitfce  Original, 
ved  hviJkenjfwhaa^en^  alle  Ca»der  .iwid^^  s^ilde  loses* 
Det  var  tilstraekkelig  berii^,  ^t.deii.  igjtpfKm.jto  qljfeptfige 

'•Bbta^rt»r<>F!g?^  om 

Qpfogttsen  i^f^uga^r^aWnFaJWi  bttgWW*  ogw#,  »* 
■Jfe^**  bwf  eti#jt^iftfftin4$tfg,  <9^Jw***mm*nwe&&*t 
j4ttf§e>#*te^hj#>g -.fttrulMWMm  i  ,JUy«U«k»tiimen,  hfilken 

^htfa,  .46eU ;  JMJr^te  Htfcwetii  fo^kjeUige  pseudonyme  *>g 
«onjm#/(§>urM^r^  ^fl^ir£kte0Yjei^  siii  I  sget  Nairn 
.i^^i^ffo^Wn^^v^^iiiv^^uUgt <gfgt  at  l^lergtijtte. 

u^Bpii^tft  oidvi&fg  i^gMke^^eiJht^^  J#* .  jUcp  var  og 


y  Google 


«•  DEN  WAOENFBLD8KE 

im  af  ham  paaberaabte  driffnattedex  tn  '4H  lSd«  A«r- 
hondrede;  Bette  var  berfist;  Iklce  'ved  hans  haardnakkede 
Va&grtag  far  at  fremviae  HaandArlftel'  og  &  mange  Oft- 
iiiffter  of  Usandfceder,  hvtyrtrf  haft  i  den1  Aitfedniftg*  havde 
betjent  rig"— thi' htbr  nriataehkfeHge  en*  all*  dfese  Qmat**- 
digbeder  maatfe  v«re,  ktmde  mi*  <lo$  tienke  aig<Qriinde, 
som  virkelig  forbod  en  aaadan  Fremviisning,  *)  -*-  men  *ad 
dot  givne  Faksimilc,  som  eflfer  den  htteete  Stttdsyftftghed 
var  fabrlkeret  af  W^sefcr,  nden  at  denne  derred  havde 
havttaogen  Original  for  alg.**)  Alt  dette  nraatteanaetes 
iMfHtst  Berimed  var  4et  jfcfce  bevHsi,  it  der  ikke  andet- 
eteda  exirtfe-ede  etter  h*VA%  eifeteret  en  aaadan  Qriginal- 
kadex,  hrtrtf  W,  ffca  *ri  tiller  and  en  Meade  kuifde  have 
erholdt  en  ^Fskrlft,  eg  eftdm  mlndre  at  den  i  denne 
Afskrift  indehMdte  Htfoafeke  Oversafttelfte  ■**  Satichottia- 
thans  Historie  nraatte,  efter  hvad  derom  aflerede  v*r 
«plj»t,  vaere  wegte.  I  titrate  Henseende  knnde  man  altsaa 
dtdm  teenke  ai^Mutfgheden  af,  at  den  af  W.  meddeelte 
ft^riTdw  af  Mamjskriptet  ikke  var  «  Mot  Opdigtdte  af 
Ww  aelv,  men  meddeefc  den*e  af  flfenfwkriptete  vfarkeUge 

•  ...     .  .      .  ii?    :.-     iu... 

*)  Udgireren  dler  den,  af  Went  ban  bavcle  modtaget  HaanA- 
gktiftet,  knnde  j©  yfrkelig  We  kommen  i  feegf<faelge  "af  flette 
?a*  tnMnadc,  «dtf  ildke^  krtffle  oflftnf%gj6rai,  ^den  al- JW- 
.  gjatUbaaate  staafrt  vide  MW4m  >ba*p»«ait4i«rt-4e.u  #*aie4*8 
kande  nan  jenns*  fce^ajeaial^.i  >Jkn*«rf  ^ 
,gig  fllulighedeu  af,  ;a*  J^anjgJ^^  /▼*!.,,!*  aljar,  »^t8^^f 
fra  bemmelig  borttaget,  og  J^ar  et  3iMH>tUekinaerke,  gom  Tilde 
robe  dcts  rette  Hj  ems  ted* 
'  **)  Forud'en  de  af  C.  L.  GrotcfenA  anforte  GrunAe  erindre  man 
gig  ogsaa,  brad  allerede  tidlig  rar  blerei'ytret  om  Aette  "FaK- 
gimiles  Begkaffenbed  i  det  geogvapfclgke  Belgkab-  i  Berlin/ 


y  Google    ' 


fcsidder.    &*id*i*  HM&eade  xm  v*i  forskjdlige  iodr* 

&wde  4i  Misfcmke   mod  Indiwltet  tttfrte  «aa*el  af  Dr. 

Pftalu*  90m  &  L»G«#*jMta&&;i&ai  ideela  Tare  di*ae  Gruade 

i  gig  self  ]c*«   lidet  tfjjjfref^  jdeela  y«re   det  soni  de  af 

ttr*  Paujus  Aeinbjevede,  rotate, mod  Ofee^tterea  PMoa 

Paa  d^  anden  Side  dsittpMNl,' taite  de   yaegtigate   AaUefa- 

Jieger  rtil  Forded  for   Saophmaiathona  JBgibed,   nemlig  de 

toode   ato*e   Sagkjadiges,   Wr.  Grotefepds  £g  B*v  Geaa- 

liM'i  beatoete  .og.  h$l*£  fptt&eli^&fcfceringer  om  diet  af 

Wagenfcld  udgittMi  Udtog.    Dja**  Erkl^wger  tfaue  uagtet 

den   genere    opstaaede    JHiataBke  dog  ikke    tagne    tUbage. 

Tbi  m*vel>*M*.  <Jr#|*fend*  **A*k  a&te*ift   Erklaeriug   om 

Udtoget,  aom  en,  veUykket  fligining,  spin  den  af  Gesenjna 

aenere  yiveAe  Mtetfitike  ,wp  frenakaldle.  alane,  v^d  Opda- 

gelaen  af  l^a^^efds  ndejftg&  Forb*M,  jaftfeil&s  ve^ao- 

gea  p*&  iudre  £tawde   tygg&t   (taertHftvaniag  *«»  Ii*dlu>lr 

deta  U«fthed*    .,..,.*,<.. 

Saaiedea  stod  §ag*n  i  Stot^eivaf,  Aarat  183G,  eg 
nan  aeer  derai  alUta*,  at  PaMitowft  forvildet  ved  de  mod- 
eleidfinde  Erklft*kger rOgtjfordgalljge  Grande  for  <og  iraod 
Sandeynligbedea  af  en  aegte  Sanchmiiatbon,  eller  rettere 
aegt  jfbilou,  maatte  med  gpaendt  Roroeatning  imodeaee  deti 
Udo^ede Udgiy^lse  af  Qrjginalnianuskrjptet.  Endelig  Jacste 
n*ft4  Slotrwgen  (rf  Refrrnar,  ,1^?  e&  aegrdetea  ttlUdafuld 
(tfannedeotUg  af  Wa^^eW  »eiv  forfattct)  AameJdeise  af 
Vftrketa  «!wr«geF^dend«bfefraf  ressen.  "Htr  end,  lad- 
der det  deii,  laerd  Videbe£j#rlighed,  uvidenskabelig  Ny*- 
gjaerrighed,  ubeskedeu  Paatrasngejihed  straebt  at  gjore  Ud~ 
gfreren  Lipet  aattrt,  og  allerede  for  OffentJiggjorelsen  at 
ibjelslaae  Resultatet  af  Ijans  laerde  Flid :  Jian  bar  dog  der- 
ved  ikke  ladet  sig  Tildlede,  og  idet  han  tilgiver  sine  Mod- 

Digitized  by  VjC 


§6  DI^flTiMBEOffiBEVSKE 

haa  at  erhflfaie?  Tagfcslseii  florae  .IM^-i  limpi  bft*idfer?<Ml 
jwlviiuw  gj«rt<  slgbifcj*[H(t  ^BarmiMaiige  attend©  ifiir  0f- 
fciidig^etetto  •£  4w^grf»atei<)^H«l  be*ir«hi  ^  f#r 
ttkvwe,  at  *ekn»geh  ftbeffefccffeHriife  ^fes,b4ril<&'<JikMterv 
i^iU/ Maria*  de»Metinh*oU  mtfcii*hrabd*krirt  arfliSaiirfmBih- 
tk<«i : -«*a  .ifrvrfntader  •Ha^IMgiT eNwrieto  ini  JtiUtfefcricbtifeiie 
Ltttitoiai  a%ot^  j^ojj  dsb  rtii>  fowmstaUede  AfHryfe  rf.det 

*W*  i&*ichknuathmm  rcUefefcati  e^stildigateii'Bid  aMtafcte  fibr 
^tin  Opritixtefebjtty  ham   biiJ^    i    -f » fi n  T  -t    nU  nit  \ttui  *.. - 

goiide'^Ktelia^nnbiiifad    mo*    l>  »diiihni>  thJ^.    «»b**/h'*  'p>».* 
r  *    ^  ?^aluvdtoffisfAt0dt«*»>£f  *  *<ftt*rb'anMfri  iRUoeniaiie 

Manni-2Q3i£/  «^<Brite2fflRlid«i)/o  fv^  '  ■ 
.if  Bogeogr  lydre ! Atiord«»f  itr<[  iailgeiKte  i  i  FoffudlkiMket  *r 
fcn?  'taliiiift.*>SoiteteJiif-tB«M  JFflrttte,  hfori  fnati  ventede 
cwdelig  Oply»kif/iaAi  IsaJt^e^i^iiaftdrmngt,  ud$}er  — 
**arc«knkfoi neppdtiKte  <kt  »*iiii&0*h— >h o«g l«v; f«f»« iLi tti* r 
over %«6«dSid«^fnoBaiiae»6e>  dttrdkte^i^Hakunwedi  Hewffn 
tit  Wtfdnleltlsi^oeirferAgi  4etiflok,^tt*1  i^pV«MitH|e 
deref  her  Ml**  tarfdri  >  (1  Grwreattt'*l^^  I  "JBflttfiHHPbte- 
fynd^r  F««**«renBii  Mr»rg«IlW-)*BJvdje  «igi^-w^gl^  Hd- 
dnrg  af  ckiOftegfielWri  tditt  $aiii&iiftiiiiho«<>l  ^fcMkfcfcl*- 
nwiri  hat  tafoftfdt <  ora.i>iftoc»]duM>fc*}  tlUlofrk^t  ogrPhUon 
taTeraat;'-ffeM(jSr«ikyn«tnBite  d&b  lagrtate^lJkffttui   bHde 

•)  Sml^n     Jen. "iS/^TOl?  M^M^^Ia^^feSl^  «?%. 


y  Google 


^nS4NefmwMWigrM.a  <■» 

laffcwllig  r<*g>^ir*a*i  W'  bcm^^i»6 tikii *We^bhwimf  >jeg*ta*- 
ntafeatotl  hhfty<Ud§»fc,  9*nrit*iiaelgaiaS3  F^fettcr*  saade 
tag  agto'lfeft;  >§Wfcfcmm*flIg  «#j*^d*^d«»i§>eiiaai4«J  ag 
■f#rt««lf§i w|ityiid^eiGthtofo«Ai^€«#  Sag  tihabatarateaf- 
»ia«kb<ifiAedTi«fct  dian^lmlfcdtted^^^aeriUeSii G*ahdi£h*d 
iMWitfei^llitt,iliTM>dnik^tai  Bd^nWi|eabarrii^^mie«. 
Kgat-diSMMIHJiwt  uml£aa*fci«ifc  JOjntoeikfcatokei,  stag  tittige 
'liM*  rtotrtffiriielto^ogoirali  dai>  tiaaaerdigjsfl*  larttttcrts 
rfttdesl^rvd/  hfcr^go<ftg$kiji«tyl  hriaadb  idereibte&iriUeriejfcfle 
'^attftoW-al^gyteethkaaa^  fadetotim  mail  Jf»8*)ai*rt>  tig  t, 
iagenlund*  staaer  i  Strid  med  SthdltaidieaO  itQg 
^atadw*  tarcffiliin^to^  sin 

udmaerkede  Sktrp«i*Hghed    eom    beandriiigsr»<Hge>>faeir~ 
«ktt*^  -  ^H4kr  *v|mb  udtrffcr  s  ttHracnfaiN^  sla  fetfeaita  <t«tf  g  t  i  1 

Vferhett  JSgthack  afa  W*ivt)  n  »a*  \  ««r  n»^»a » j  eg ,  \  ai  ikaji 

ha*  f|*r*  d**tte  vikkas^anttfge^JMibisAivA^A  ?i*ke- 

lig  var  orerbeviwisjHn£a£iilIfr£fe&  ^irt&fcgle^vaaiai 

'f  of*  41  'li«w%U4ai*j}ii»fepmf  <«i>gort4J  »aftut]»asi<altiHgft 

'fct?  ttdgir*   AewJ    .  IWI«t  •aadttrtid  ^^(^fereitflaiJigt,  i»da 

jeg  >altet^Aa 2f*wbe«kj$ftigi$ ^a^^Hgin^aca^J m> .  4  t  Sm- 

teifeg 'ffiem^a^ert'da  altptakiBelt^  ^Brtchi^»tb«W^    egiakal 

•Willi  d^«^r*iskd&mfcr  faa«r>dnJlorav)dra>hau  fttavaier 

'ftW'W^/fj^fce  flWer*ole»rls*r  ie^isMen^tHilhMftUfogiiaf 

itidigetfJStttti*:    Je#lfb*>m**)De£rf>*aJ  Lick*  g)}ea  t*ge 

*#ttPiM>eg^</^baiW)/j^'ii^lt^ifc'*  hprj-aA&irfttti&TOfi 

tttrf**^  f«*ojfei«0d*ii8$M^  ffladJie^j$fJ6i*    rFfcrdv- 

fQ^'fefl*  manoJkW  fcetoafeeotfidaaiie  tVttffcart  efttir  Spro- 

'fettd   IMtigfclsetaflfrssI  d&b  KiMmtgraeikci  Spmg>ru$,  ;  men 

Dette   var  altsaa .  at   d*n  Op  Issuing,    soai    Pubjikura 


y  Google 


•Ukv   lang.  ftlrgjfttea  YtntoziMtoaider  .nmMogg.  dtette  vsr 
•Ala,   hvad  W#g«f«*dih«*4e  fclrittgfe^jF^FSVth  ior  afg  og 
fin  log.    Btitiitik^  ^Dt^>i)i?«ifidefiTi  Kancien  vih*  paaeerat, 
fcttaetifettMaanJ  Janad  Wagaatfeld  oaelv   i  tii; side t^Brfjv. til 
den   Sihiskei  logteriUdg  ^fcaVafo  forudtaft   raw  gfrat,  *t 
«*natt§;  ^4en.  n»iaflag*;*le^iNdte  <af  On^lrianuakriptot 
i  ethYeHiTOfoide  maa4ta  &*ttaam  vocl.VaerketeiUd^db^*1 
«rkiaMr/faMiiki^>hWi«tei  kaa  i:>*ifct*idate  Tilavar  i  Bre- 
*tr  J&eHi'  a£  tltidi  Aoa^t  I8M1  ,prak*det  ha^de.  Jtoatfc-- 
tefc,    nt;  Aanr  i  aknldtf  i  ^ipr/SicM  ( M**  s  fj   a£  f teirdig*  dfe 
paa   ham  $jwte  *alto{trf  Angreb^  dayman  «faji   Vitfftok  i 
faoieate  Maariovf&rtattfcre  *•£/  oyer  id  on  inagaloee  tifafcrebed, 
Mai  vo*ed«i»tJ  opftrjBd£  foriJfobtikimi  toed  Jen  *a*dait  For- 
ftikv  ©g-waMmkarflfadfei^  ten  *£<&*- 
t*a*ef>t«bi  HaUaath.ii -AHl^UtfeoSehV*)    frsmMtte   For- 
ta«d*ing,:rti  Fa^teauittit  vJff>betegwrt  paa.  Udltndet,  son, 
nbfekjendt    med  Sagetis  forqgaaende  Stifling   tfeatde  lyebe 
Bageit    i   den  g*d*j"Tro*   a*    ,Wo0*n£*ld  jdhmde    Hlforn 
harde   fiaa*  tilatrtpkfce^tr  Btui*  fon   d*t   ndgiroe  .  V«rka 
jfigihed*      in*to>F^;i»eller  !b*i9rWHagOtt«   Udgwebe  Icuo 
var  en.  Spektihtibnr-*erd§a«t  ipaa^*i  iadaringe  Udgher  ag 
fitolaagger>denrr«t^rali(nittUg0  fta«dec*)44ed' en^Urtig  Afwi- 
Ming  *tt  ei  igadtamdfo  AtifcUfatolfcMHlm  man  *ifcfceii*tegtoft*t 
den  hele  Forfcale   er  affattet  med  en  Tig  Sluhed,  timed*** 
Jkea  derii«o<l  JhA  dirtv*3*WwvveuWiham    ogdSaltwrv.  spm 
*aiv*ekjeadi"  tnid  tfet  ,  atahcneBasa  e&de* ^raaattevajeMavapm 
et  M&nster  paa   en  hensynsloa  Djaervhed,   der  U$l*H)A%g 
tyntfea? 1  at  ftaireyfipot  weabtufc  ailMMftdnnfDi^aiUoeft  Pu- 
tfkma  ^Kndc*   irftexOautoildigfca^ 
,.     .          '  Irj   'hv/.i      eft  tefci    Jrjii  i;n.  ih*H   >  J    ,*i. >i 

Digitized  by  VjOOQIC 


ftAWCHUNIATIIOSi,  «1 

Utrt,  lcvmd  tfettok  de  Kiagere  Wandt  F*bW*m  lorimyt 
havde  feffudttetj  it  Wag*ftfcM,?mar  han  ifcke  fildegaae  til 
tprfgtig  Bekjendelfre;  oroi<l±*"ha*e  -gag,  Intel  faattfe  at 
freatftre  4ilForsvar  Mten  ft>»-*in  ego*  Frtmfajrd  eltar 
finr  iet  Namisktiptt  >  momu  Ms  .  Udgtafc.  Aaa  *m  *ar  op- 
toaad&  TH  ifcttes  Btakttifenhed,  aaafe**  «om  4et  it*  vir 
frenlogt^  tawatte  man  «ltea»  tor-  Tidcn  aleiie*  fcolde  *i^. 

...  For  wtiidlertid  atveide  lilb*^  til  Skiift«ls  ydre  An- 
<*J»tag,  mi  falgrr  umiMcU^upw  F«rftaiea  $UON02 
nPOODOON.  (p^  th-#)  eg  -  deitpw  i  TA  TOY  SATXOr- 
MA8ON0S MH>ddoeIt  i  Bbfeer  og  KgpiJfter.  Ligevvcnfor  den 
heHeawfce  Teat  stater  ideti/ifV¥a^e«faM  frrfrtttcde  lattaske 
Orersnttcisey  htovtil'ikglifbrtte  Bog^i  banyttet  Vigare 
Version  a£  de  frog  Eusebidgi^Ue^AreOoFw^nienter^  For- 
ferigt .  lodes  i  hele  Bogtt^  ikke<  ea-aweste  Kereatrkniitg 
a*  Udgweren,  livttpr^Wdet)  si^teJttwfc  InddioUter  ©ttera- 

melig  betydeli^i  Alitor <Brr»4a.  -'  v'    ir-.r       

80m  «an  Jtuhdtf.  agatif,  va#ed«idet4fcke  Wettge^  fdtrend 
Kntiken  g**.teig  iferdrted  dett  tfjte  atiaaln  a**de  Skik- 
keke  frtmtmttdtetSwt^bimalhoQv  >og/fie#e diecfJnatojier  sto- 
d«  laden  kori  Tid  at  leeaft  i  facaj^igeittfceraire  J*nrna- 
krfr  De<B^«ffiAd6(tv>i6om  *re  toomoe  mig  far  0*e,  og 
&ara  I  dfi  ^encre  FranisUiiw^  dildeels  ere,  boiyttcdc,  ere 
fitffcende:'         *   ^r   *->.*   u-m\   uiuXts  iv    •-  . ; 

tr$k£>i>fiaMi*UTgi&Qfr&9poud.\485Z>  odie  April 

./;  F«cfm4^r€3ivj«lomUikkfe,  afaea  .at.  hare  ondergivet  Be- 
f0a  ttagen  *  dybravegaattMfc  LUnderaft&else,  befinder  sig  aa- 
fcenbart  i  Fwlegenhed,  idet  has,  huor  tjlboilig  baa  end  er 
til  atrtnaee  Vaerket  for  wgtei  pa*  Grand  af  de  nystaenke- 


y  Google 


m  vmmksmmmmE 

ikl^^rrh«*rif  StoiMaf  Iridhtrtrtil^  BlHk<;t*nfdr0<iiti>g*6- 
aomhefe*  Bertta  fc+ertonfttfer  *J«K*uEgtit*r  cUmH  U^ftfaoi. 
Han  fel(W'de^fo^'%a^*»•al^*^A^^r«ll«e  fremdeie*  fceroe 
pa*  4fcn<  ^raattBirdlghpd,  «n  »  de^ka»ofi«ftttoggto  feiogoa 
gammel  af  Sagkyndige  som  aegte  anerkjearifr  OrigtuaJlMiMt, 
tit   hvilfe&i  vFi^mlafeggelste   han  >atter  pa*   det>  *oee$ftr«n- 

staaertde  paa  ^«k  •  gam  ten  3kato4ptl|ikt^o^  Kritikew  ktt*K  ikke 
K<Skrfdt  ridere  frfemf  erfd  *e»TdHtotd«itfifomt|*v  I 

ftrirfcberifette  <  Ald#iH<itakfotoker  f>ta^r  -jSa^en:  in  -«n 
>ganskeivaiideii^ogBmedi>Vidi^>skti)^hs  ^awdighed-  rafere  *teitt- 

dti  fordagta  (Aflr Jk  f  pTtirrbrt<liwi I ^lelta  iornemntelig  ]fri Fa«v 
ffleM  «|  (Spro^ete^Sid^  *©g  Aotnmer/  ^m  man  raaatte 
rente,  tHsalettiaewiltai^at  Stri&et'ikkd  ma*  iXstngtes  sea 
en  Lernfag!  ft%r«fclklis-OTd^)moi  aaafe  *bt  liUeraort  F«r*ig. 
af  Hrv  WagenfeWL  -r>0®saar^A  dw*Si«te  Mdtonier  F©*- 
fitteren  'Vedrlutf-,  io£«  <ietM  m^dnfen'  Fardomdfryiod*  og.^n 
Skaaiwel,  dW  tfritfigbaa*:  ferih^a|Mg>  ^i<  W«girtifel<te  Sa^, 
8om  denva%irer>  *t  sk j*nt^  Vid«i<tsl) ji?d  om  deb  aedlfe  For- 
fatter*  e^ktili^Mluniaaiftet,  \\SkJ&Bfc\flei*  b<*ke-dt»«0L»*<k 
kuir  VH  havS  ?tfh*  B*d«ftattlfe&  befftgfc*»  fefcm***  AtavHMg 
Provelse,  der  siet  ikke  skal  trade  iiQg^xoftftt*utl^llg€r6lJ4r 
dersSgelse  i  Veien,  $re  bans  Beviser  deg  slaaen<t$r  irg  ~vidne 

p  '.'V       !.:<?  *ui;    Kf.^^.i     bu/ii      .l<r,H  .ttiPMl    ji-*n<»»iTI*/ p;»     • 

SprogUndsfcab*.  J,  4e*?  Jiift^^^fcrif*  *j»^r  Ii(f*re)a 
cndnu  at  tree  t>»«  'MAl^fe^A  14^  :tt,W^geBf el*  ***Hrau- 


y  Google 


J«Bggefafti'*fr'*S*  IWdex  -to»d«f  ^vb«  §it  Vaerk*  Agthed. 
Nvr  hmliitidlertld  iwiWHfr  iltf  tyartfeUgtethrtke  *  *aa  Heii- 
aeettde,  '  raia  (Jtil^-Aat^fc^  i «banerfe>b^t rentes  te*m  ud- 
epnfttgeft  >*f  rclviUlg  S**a*)9<4  *««*  -Wagtirfetd,  »(Wtf^ 
goi 'F^haabhii^l  oa^i  at  to  nfrkgBgfTOiagetac.  -  far  Vi<k** 
akfcbcato  frandfe  vtatfqaw^<»«  ^!tr  ■  <»"'  ''v^mn'>     ,    i-*- ■   •• 

ForftiUerertiiiapliwdAr«F4rt  aim  Artiktebathix  eflet  Bo- 
g^k?  ^jennemfeHningv  ftr'<it  rttett  Mtatanre  Bedragfcri  sat 
!1d&  vatflftiendmr  muRgtf  'ska*  bike'  til  cC  £ekimk*rt."  *  Htfn 
gjennemgaaer  deri  fornemmelig  dens  49&te\jll0g{  **  «<*»  ton 
■noiagtigisanrttactiligder  'irie#'l<lgt>^»fel^uodbiirg^k>pbtftarede 
JPragmenV  <Jg>  kotnniei-  4iK^/ltb8a1ta^mafe<ifoi*fgi»ne  T«xt 
fkke  kan  famine1  <f*a  Btigefc  ^ineto'fWarfriBkriGi;    nte*  *r 

ttensfonea  -er  akarp  >  og'rikaanseJJSs^  saatafr'iqed  Udgiwren 
tmn  htew  Bog.  ■  ■  Ferfavriffc '  *U  Kefcetfsentfen  kaK*  dem*e 
Gjefmero£aad*e  af  tam  tforete  Bag  fetfrfafckel^  kmt  a#m  en 
forste  ArtibbM  ^Yttertigerfr  Jk%«m«itler Wrdp-haa.  at  medr 
delei  ^n»'tnd«noATtil:elp  4iv**)ieii!'daa4an  gkalde/blire  rt§4- 
m^^tMl>«)«VNWveri^lied).^  imi*$Hid>  iklte  mdttWt. 

&Aie'*?f\pyiii>\&fMk&%Qn  absni  JeJ?*   - » *f  4r  T-»l>  ?*»'■   ->l-.  *'»-«** 

*)  RedaKtionen  beimcrKer,    hrad    ogsaa  allcrede  Ted   scire  Over- 
**h  sffi^ea1'^*"^  ^'  attest  tted&le 

«r*mtffiUgR  ftiffe»tie4d^f»aWiyi*  Bek&iutfWi««<fe»»gfcii. 
-ft'*'Jktar  ttfrtftffttTaV**)^ 


y  Google 


«*  DW  WA6BKTSLD8KE 

Farfctterqn  &  aqoajra,  «*«n  turd*  waaakae  vaere  Hr. 
Oborkangiatemlraad  (Seaeaiet*  aaai  i  tin  Artikcl  i  Preaaa. 
Staatareit.  havde  jovei  a*,  meddel*  nasrmere  Oplyaniog  i 
HaHhch.  tott.  Zett.  Far£atie«en  gaaer  imidkrtid  <ikke  uut 
paa  itogca  Uodaradgelee  am  de  i  den  n#e  Sknolumiatfaoa 
indeholdte  Berigtigelaer  af  Kjeudskabet  til  den  pho*ikiske 
AUIerdom*  men  indikrfflqker,  sjg  iigeiedea  til  at  bevise,  at 
Yfxten  iUfcQ(kan  faerc  oat  \af  oogea  ganmel  Kodex,  deeis 
ved,  sora  de  feregtaand?.  Keeeneeaier,  at  samraeusiiHe  don 
i  ft  rate  Beg  givne  Text  ,medFragtnenierne  ho*  Eiraebios, 
deels  ved  at  underage  det  heMemake  AfUjks  Forhold  til 
40k  af  Wagenfeld  tidiigere  tidgivne  Udtog.  Resaltatet  er 
efter  FerfetUpenf  Hetiiug  fWdkaannen  ajfjocende  eg  kun 
Jldet  Mtlgire^dev  for  Hr*.  WagenfeliJ* 

I  4m  Ferudeaei^ig^  it  den  her  aigtaite  Bedoaamehe 
akrivejr  sigjfiA'Q&aaaiaa,  .  viUe  vi  derated  tiUige  ferbinde 
dea  D*m,  aau  iden  *a*»inct  JKoHaUer  fcar  «dtalt  i>  Fortalen 
til  ait  store  V*rk; 

JScriptwmt  Ungvcetqve  Phoenicia  Mon  amen- 
ta qvotqvat  smpersunb  Jbip*iw  M857.  4.  Pare 
prima.  Pag.  XXllL  (Fertalen  er  -dateret  den  13de 
April  1837). 

Forlatteren,  m«  4rhaklt  Wegeofelda  iirtiemafce  Udr 
$we  netap  i  4e.  Dage*  fcv*rr\hen  sUrttede  sit  Yaerk,  adtakr 
am  fnldkemne  Overbewsrtuig  am  flogena  Uaegtbed,  at&t- 
teade  aig  i  Settled  til  de  a/  <Mtf*  MfiJIer  stmt  i  HaH. 
Litt.  Zeit.  anforte  Grande^ 

#)  Anmeldelse  i  Gersdorfs  Repertorium  der 
gesatnmten  deutschen  Litteratur.  12te  Bd. 
1857.JS.J9S.  , 

KajctftUet  -og  nden  djberetedlrarngen*  torn  almiafteligt 


y  Google 


i  dette.  Yttsakrifc  BMattfcai  eUMfta*  *lg  til  das  tothm 
Ftsserede  samt  de-i  aiid**^Hi*»krfft*r  «gtaNrie>  maddeeRc 
AaifoiMel^^*a>^t*la^ttte*6  mm  Ftowmdriag  over,  ?hvor- 
kies  ma  tttitfMage  k«^e'i*aT«*t  begyiKte  paa  «t  aaadant 
Bedrageii^*  og  afterat*  »det  allertfde  vs»  bte*et  afterkjendt 
aam*aadatit^e«dog  driate  (%jkilttt  fiaiitendd  <tet." 

tf>  &anekuni>alhoK9  pb$4vi*i*#ke  Qeevkieh- 
t*ni  N-ach  xUrfrim&kivchcn  Bianbeitmiig  des 
Fkil*  ++n  *B#blo*  irt*  &»<u\$8tJ*e>  Hb+rse4*t.  Mit 
e$n*r  Yo*rede .  (*/-H/v  Is  €ia***ti  v*Ltitock).  Lit  - 
heoi  1U57.  In  dew  tt^M&Qd&n't&kem vBbckkand- 
Immg.    XM  og  &8  £.  &   ■..,     ,.-.v.!       *.,.»  .... 

i  F*atala»,;a*m.*»  daiaw*  d<m  i80t*  Aa#H-l897,  giver 
Br.  Classes  en  kartfattatOdsigt  o^i  Stridsfcporgsmaates 
Historic  lige  fra  d*U  first*  Begyodal^?  <a#  ajeMemgaacr 
4b  vieaentligMe  af  de  hidtil  ami*  Bagea*  ifi^tked  (fornem- 
meltg  afKO.  Mfittcr  i  mtttogt  Alwdg.)  anttvte  Grande. 
Farfattereii,  som  Random  syncs  at  gaaa  ttaget  irel  iMt  i 
tin  Skeptfaisme,  fcan  i »  Krittkm*  Judtit  adtalt*  Ytriilger 
arer  det  foregone  Saaehimkihantke  V«rk  teodau  ikke  fa- 
te en  tittredsatiJlende  Laatofag  af  del  tfefiftomae  Problem. 
Han  onsker  derfor,  at  der  maa  aastiJJes  videre  Undersa- 
galser  foraemmeUg  fra  1bAoM*4s  ^ide  *f,  for  a*  der  kan 
adfcredes  «t  ftddMaendl^t  Lys  0rerj<ie» -iifle«!  Henseender 
miam  daokte  Sag.  Aktefoe  o*er  cjdate  Httcranre  Phawia- 
Bas*  a**eei»*lkui  >aaatefleai«tdttb  akfce  Ifer  sluttede,  og  aynfcs 
eadnn  at  naere  Haab  am,  at  Rfcsaltatet  inaaaka*  kurtde 
Mire,  at  ti  1  deft  «yk  &aobai»(athoft  Jbesidde  "et  af  de 
keetbareate  Bidrag  tii  vart  Kjeniakab  tM  den  gamle  Hi- 
storic." En  Anmeldelse  af  SkrLftet  fil  man  fiode  i  Nene 
fahliislK  Or  PhMologie  *md  P«da*;ogik  1838.  224e  Bdt 


y  Google 


DB»iWJMBB«l£B8KE 


4dfoHete  S*  Sl»  ae*i  i  <&t**cbrfA    ttr  tAUcvtfttMMwbr- 

•<^»ehitf^tI8a9i>JVn  1M<  8.  1B^     <  i        >w    -.,■     •mini.it  ■ 

-m   7)  Her  fiw»i«fft*#e«Utoe  $*ncktlsi4e thorns  JBHk 

Et  ?ed  i dfca  rtysHarnite^  Orertettelse  fremkaidt (Skaift. 
Forfaltarpo*  someftet  silt,  qgen  '  Angwelae  ikb6  beaiddtr 
4iietf«&Jufli£  Knwiskab..  i  d6l  tfceUeaiskei  Sprog,*  ken  derfer 
iktojo'dladei  eig.  paa>  at  Aedoaaofe  den  ,njm  SaaduwutUani 
fralSpnoge**  **Mty  >ittenritfH  alene*  faeJde  aig  til  ladbeUM. 
De  t  herfra  hedtede>  Btf  tker>  ransaer  "haoi  ogaas  for  *  de  vigtig- 
ate,  Fju-ftttarfcn  i  har  egaa*  itantitret  itaakjeUige..  ikJte 
wi^lgeValjoBlt^lAeck..aadM8lada4ller^ti  eeapagede,  M»- 
l%hedtec  aaaVet  4i«d r.Hwi^jw  lib  iadholdes  >>Atak»deligbfcd, 
eem  a^cktt  medoHeftapn  4i!  del  nyert Sfcrifte  Korfcafcfe  til 
4et  ota,PMhnu./Itark:?fi*  Eueeaios  ■o#<afidT*iKMcr  for- 
heturBekjendte.  >  Jlva4  aiaiv-hftetr>  og-  Iter  earner,  eriii- 
atraUoeltg&agktiarfakabi  og<  Krilik,  Flare  af  de  franim- 
ledeiAnkepoater  tre  derfe*  ttecbiiteHg  uvnaentttgfe  >  Banr- 
evrigt  er  i  Ferftttanen  fdldkoimoaen  lefcerbet wat  em  Vanrkete 
[]»gthed  eg.  siMigere  Upt nlddfa?.»  -  Snlfeii/  Receosieti  i 
Zeiteehr.  f.  Alterttomawia^rnlQM  >Nr#  Itt-^fi^      n  '    »mI 

EeiWig?viHe  ^Jilie»i«Mafiie^n-(-*t.J.    .      -Mimi    *iH|i*#i 

£s*  *Smni*kii$futhmiKi9&jRDQ*i  //*£»r>a*  JMr&swmvmg. 
-*Vom  uV*Tiflas6*T  ritfegaji  Afe^tfwwktfac^wi/iifltflrd^o. 

Commission  der  Hel&ing'schen  Hof-Buchhand- 

Af  dewy;  Jftag  hi***  jwflq  t^an  ^see,,  k^J^ferite 
Afdetmf  herNii^  •  F*ifrit*naii  t*ape£,dert  at  e*av4*t  Orer- 


y  Google 


t*ns*UvAmt\*kn  atielfan*  'GfcrQnoiogfcm  Men  njrtt&uitfta- 
ntathoa  og  de  chrontltfefefee  BetfiiAmeteer ,:h»8  BevomNs 
Mmethtti/Ja^phoe^chet  gal^l*?>  Testament*  ©oHY  t^  men 
fbffnemms^^CWfiiior^  Ohraoioi»  •&  Rri,  »g  &*d*t  i  deii- 
ne>Ofei*6tig**€ittftaekeU]ge9ai&  agate  4vdert  tLetbed,  k*ar- 
Wea^haiii  icrirerer  tof>  Wagaarfefch  ^uoifaiiiiathaw  forc- 
k»mtx>encteftgeaii«TB6  af  tdeb  irake  attepga^tiake&frtoff  (k*R- 
fcet <eftoar  Sir  W;  BWhwni  OCyndor  ux  *j»  jfe*  tfefrnateafte 
*#**¥«t!tafcgl«fc  mei  d«*  pfcataftfokte)*  afrfommefry  afgjorettfle 
ItoiiaNfar  <Bageji»  jfi£tbtt*,r  Soim  fiienipta-  plaa  ForfatKs 
waw  nafetojpbrtUitbkte  Avgajneatattoiier*'  atolle  ?i  mAfdfe, 
•ftmd  xier  ta*&  St  OTA«m8ni«uiig3iH(  I  nd**J  Wagtnfeldake 
Sahchnioatjioit  fort«4i«v :  ^  <*^  ptowbifcleke <^erfatl«r  *a* 
'IKongeiia  fikrite*^  HnU  MmdeiMMtei  Mgenils  kike 
rEfQfetrlagi  WBcti»fiii:*->n  ^ww«iiirthoii^i(  The  pjtewcitti 
bktoriai  bortii.  o£  jfierjioB^  I  S»ayntely^io6»;Iuiideritai-  . 
*Uag*  aenae^^r  twise  raoa  ~-n«iaoaV'rtal  -^  fcai»,  of  the 
eeaartry.  ,1  The  saered  Mritec-iofeithe  tiFtarts  eMiia<30Juiilxy;7 
Sainmesteda  itana^eiti  Jforfirf&reii :  ^7D«  dwr;  /oi^vr^t  i 
deone  Note.  Jrcmhydcri  s^  ^ct>  SideWik:  ^j»  Tikrten  til 
WsgeafeUft  KadiwLr  sta  *il>Id*tM*g8aa->yaw*  tilled  t;  nadsen- 
digt,  maastte-  ilftfe  iwefttfniinfeiit^  ««diiSid«u  <af  den  ?el 
neppe  tnvUomrae  Efierneist^aDn^Ikkectshieail^ii  i  af  et 
VlOW«U^^*ri«^4oJ  Ettdre^Mkih^*vDurof  at  opstille  den 
^^yTa»Jn*kk  Bftcrreluia^\  at^iet  sgankaxdt  Kart  *f  (fetalis, 
ivxkmrbekjemke  Atats  J»ui»t|  kjeater  et  ^Mw  i  oka  wed 
4rdaio4e»^MBBchadfeii^af.  ttpoj£*v?  h»UUt,v  natrkeUgt  otftk, 

*)  Denne    Etymologi    er    af  Beth  am  fremsat    1    tixe   ftoyal   Irish 


y  Google 


m  DENiW***WIZJ>9KE 

i  Nabaatedet    fltrrcdroi  mindor  4>m  >Ber«irsi^       Mert   am 
temm  toywAe^u  hBkm*l\ni'em*%*m  nfran  iBfeitehrift 

!  Man.fril  aks**  safe,  <aifiiia§^etmde*feaHty*tea*este<  Dom*- 
mere  aldeles  afgjorende  faeldte  FordommeJsetdomttMiB <nr*r 
ten  ntft  SinclMioi^ihBn'^ottr  €tdeegtki  Faster  af  denihyere 
Tid,  toiya%flbg»|KU'*de»i*Brier^^ 
com,  •  taMki  ml  Grtaad  atM  MManke}  *  d&ls  fltke  Tilde  «n6e»- 
Ifende  deft  rabeftiigadp  flytdighfedi  af  de  fbtta  Batiste, 
deals  tfrkaiig  bgrggnferp*  den  i§ai*fe  Wweniker*  iGjdnap- 
Atandelse,  119,  so*  iWrftttoien^  af .  N#.  :8  od^kker  w^ 
haabede,;?**  HisU)fife»»iCWii««  idlde/iijaeJpe  til  «a<gtinstfg 
Stetninf«do«f)0?trl  ifigthcAc^ ^f  Ida*  *i  na  i<iet  FtHgende 
fM  afcrertetftifirattatilingaft >urf  <*d  vteertligste  triaadt  ifle 
Oruade^i  ami  Rente**  1  iiidjftdtH  ere  fcteme  ifcpstiUede*,  alter 
andattt  ktyinoi^stlile*  j*o*  flogeas  JKgtted,  '*tt  ja£  fovo- 
tittig  feeaurcktf/  at  man  siikett  omw  give  Of.  Classen  Ret 
i,mt  mia^kiifa  taiaefe  Vufehikabeax  iuten  afire,  naar  mm, 
som  fiecenseiitea  <AtAHg^Eefc,  firtkjolfider' «dea  l>y§tigtod 
UJ,  udea  Hja^lp  afcdfc  gmiodtvFer^oAMii^r^  dei  ttte eHer 
*8d*  Aerlraadreday  ;ra«4  Sftkdrhed  at  afg*nv  ate  et  faW- 
stee^i^t  tforda^rhi«torfefcHV«A^'«deane  Art  er  forfettet 
for  et  FarAsrtui4»de*//tilbage)i  Tiden  eltor  iftrtt  i  Tvore 
Dfcg*;  Da  vild©  ii  SbhiWbfka^lridoe  9Mtat  ,ftttl<fcl^ti$t 
4m  dtaJutae  tfrtofcsr^tidpiftttli  ^re  9R3ct^ ^htfv^aifi 
wed  de*  «jd  l^rKk^iiHtiodwl^Auhk  «t^Ae  rtadriW  ofc 
f«trfeBea,i»M<s  tH  atbiitt*)etf<ta*i  WmaKMlieii  of  *tt- 
faldende  ariitiode  'Ud^vet^!i*my^Wiv«ri;')o^ri^t%  Befcjea- 
delse  at  here  den,  <&*ad  ^denr  glfatdevjtroe  -  og  like  iroe* 
Faldkomra^n  ,i  sia  Ordro  ekjdet  4erlerr  tita*  Reeeuietitea 
I  Getting.  Anzei£»  straxi  Jtegrndelsfeii  Apstitter  den  firond- 


y  Google 


mtfknmfrat  ddt*  *Oe*at  flatotfekviffet  m  *dgtret*'  ftto 
tr<*Mreiid%t  si  MUt >  sjg^aaMtai Betafefdiiek*,    atotaet 

ml.  M&be&m  feliUioiDiBenc«aai  lade   si*>  afajSreaiane  4f 

. .  Haad  ti  it  den  fotgeade  kra4»t e?  On Aemiggbe  fei*t  eg 
fireniat  *Hle  beluri^^»>%wg»mailel.flpi-^v«ffTtAt  der 
*f  d*»  ndgkvn*  Text  led*lr  MigleiaUtfcke  B*§et  Be* 
at*  mi  mod  Hansyn  j^il  '4^i  ;fi**ifceffsftbt<^  Gtoigi* 
Mkkftde**  Ala*  nt,f*indbtJ?qrea>*OT»^  eriodre^  4t  vi 
k»ve  ma^etci^je^de^at/r^kittihiittjl  ikke  «ar  fort  uogei 
Eeriit  far,  tft  den  TexM>*<w^Wa^dd^T«r  fc  Bestfddse. 
ikke  vmt  oogest  Afektift  af  cwigamrtdrKodexv'  Of  hetter 
ikke  £*rT  at  den  nf  ham  meddfielterJJMfcH voise^  kvorfra 
Imb  dh  ead  kirfe  itft,  tw  >opdigtet:<M>Hflad  nu  deite 
aUateiangaaer,  da.  har  *ta«  i  Muifcersjitkai^indige  Dedttk- 
tit*  ftutdet  efc  affjwreiuks  fle*Ua>  for^  *V  WagenfeWs  Be* 
akriFetee  kua  var  en  Fabei*  Iffetge  deebe  JJeaknreiee  ;be* 
tied  aemHg  HaaedsJariftct  af  12a  store*  IDvarftaidcil  com 
deefs  iadehoidt  2&idttrin>toLrai«rv  altaaa  efter  ct  Mid- 
delta!  3810  Liakav  No  SndahoUk  dot  iwldeefce  Feksimtte 
UMutuierv1  bvHke^i  idenRtal^Be4Tflici'imtl^Wc<il5  Liaier. 
FiHg<*tig>  atoahte;  dearie  Ke^fftrykateaMvJiigfcs  111  omtreiit 
SH&  Liwer,  medenul  deniiiidkefekfr;  Tea***  Wtagenfelds 
W^»Yt;tkugrindd^ddei2856^,.aUi^p«*jiidet  awrtaeite  kirti 
JBhhtdeleBtf  Dette  itihl^tfghflk^tt  i^eadtt  Bevii*  foi%  at 
WflgenfeM  tor  <fa»t#  a*ed,  tfeoadhed.  Iinidierttd.  ken  dog 
decaf  med-SikAierlM?df  ikke  eviUeks  fcndet,  eed  hvad  ti  aHe- 
aede  tdftMriK.  saaritemmellf  lidete^nrimlif  afcdet  hele  Fak- 
siaatie  vat  ;!ea  fftktio*  og  fa^ikeie^itideM-HjaiipL  a£  nogeti 
Koakx,   h*tik*k  .Waajettfid*  aWtiUaB.iatr^l  fltaiddfibe  if. 


y  Google 


,7m    "  DEN-'< 

I»iifacti*;Ji^  W*qpaj»- 

k«»d  0-iiiiM^e^J^l^ii^d^lJin(iftMt  imiOHgM«tkMer*«t  * 
elter  *adet<3tfcd  <aaat«t*4.  i^i*^dt«*r'4ieA*>*ar  ttogeap 
Sawlsy«iighed,)*i}e^i*4<8at^1nuJH#>^dkir*8t^nett^'v  nu )  f  ^ 
Sporger  man  nu,  hvarvidt  den  givaei'iVnt  bapW^jPratg 
af:at  v^tv  e*  Afckaift  •Clfen^rtrkeHg  $««aael  Kodttx*!  da 
matfe  staai  ««a  betea^igar#»at<^^  atdiaae  *tn'. 

nafc,krtte*^  kqndti  ,f3Wftnf^  toaMte  «iw»ia%j«tr«nde  Sforn 
det  hde  Sf^innal  ,*n  ^|#fct*wEg«ieiL  'BrtJtnter  a*at* 
nemUg,  at  dem  paateftattltte  K*&*«k»Ue  4*la*toUkt  *a  Bag**, 
til    avi§K*tat»4»,;4«n  attetftHfJGottMftt's  >flg  tforartjtrior'a. 
Tider  ifcJtq,jri\|0ri'8^)>fr«l>Mktf  rtunrtste^  p#aU«Wi#j  S*or*   da, 
kan  man  ikkftt^fMHW^rforiB^jc  a*f  n*viei\  ,ati  denne  Xodettl* 
son /dag  ,*i*tnQk;.  maattonfTOse   twnaeligi  gan»«*k   er  Ma 
godfc  vidMgehiMtt   atoTeftte*   dt>al  Aaeltrififcntteiib^fcafldo 
af^rk^  twnjog,,kUiV>a4ed;l)«lia^«1»«»^f  et  eaeata  Sted* 
hvac'der  iMW>gftafoWf  Te\4.e^4>^egn©t  ea  gansfce  <iibei>~ 
delta;  JUkune^,  »  Sd*.  4j^«aef  Ltkua^^cr.  imidleftid    gam 
charaJtteritiaJc,;  al„Aea  (£a*\j<ea*a  naWW^  at  orotaJea*.    Paa 
deu  >aW«r*M*ier£Me  ia*H»  ,B«iaU£:    ^ajjmtfj**v]?QC»     I 
Texten  maB£lfld$,*Jtwwd#,4  Sfcgatawi  T)Ottv<   ^Mw.iPeta^ 
deuaa   aami^/.Muiiiffl'fipdm^giaat.Baa  det.  givae.Fatoir/ 
mUer    paa  Jui)MtvM«<W/«iet.n|^(Wer  i,Wag*5*feW«  .RfflWF) 
18d*  April  1890,  f  B^ad^tl^  .^agtig  en  kqpi^el  afte*,. 
Originalen."       Da   nu  det  hele  Faktiraile  knn  var  en  My- 
stification,   er  det  klarL   at   Jndklamrin&en  af  Bosstaverne 

■       .  -  '  »/       ;ijh    *   /Vt.isji     .I'll?   r    -    ■     :e  •      ■ 

7)0O»  er  foretagen  af  Wa^enfeU  jqpfpf  Jtun  ,^pr  ^onseivent- 

aena  SkyW.  Feroirrigt  .e*fr'«a#i  &faT0*t**M$p  jpeai 
og  Jdar,  <Q#,<kr  gwrea,  jnta*„8p^4^;iat ,-,dette f  Haandttkrift, 
som  abdre  gwide  Haandgkriflter-,  amv)aVeank«idi'd3t«der,  gam 


y  Google 


bmmjmmt  t,a#**^§<>i^lafrf*;K*^ 

Kfde^tftftfae^ta^  di^TOiisJfeiftioiastighedH  fatflfaet  taa» 
vd  Jtandfe  fordrfr  af  ^eii^frowhtar  kranen  I  Besiddelae  af 
en  sudaa  Skat*  4a  b**!)d«*»i-.<aaa*lfaiiae«*d$*  Tamil  rif# 

M>«ttfe  fer  httWterda  ^tttfntf  *  iklfe  ^etJ*fei**l!g*te  i%&* 
daftav  KodbxJ*  ^r^hlfrg^'toatt  tie* ***yfc  Tfcxrftied'd* 
lK»^Er»^Mi>*  A>rek^mmett<le' FHigrnettref ,  hvllkc  litttertigvifo 

rod^iftk^iaWdre  dfetfodttittfg/»^r*^  UnfttdgeU*  «T 
nogto.l|tat:*%  -her  fa***tm*iie*wk'  Gfttaaeftfringtfr  ;af  en- 
kelte  Ot^T  FWandiftigetti  if '4fcn»  4nifa&t&'mvAi\  ten  di~ 
rekte^'df  teti'^fcrbtiitfi  fi*it9«a  lA" *t  tP#rt*dpibm^  *g«  aadre 
UtMrty<telig*i«k*>T  (&<iO*et^n*9t%mmtf*<w  sato'titoi',  %t  man 
istedelft)!'  trt<«hd^  wierk^lf^  Vtfrfoiite*,  HWft*  ^an'  dog 
maatfcT  vente  i  et'SlcHft,  *brti'vt"Wdtil 'It«i«  kjendtc  af  en 
enkett1  Mamls  ftygtige Exi&rpte**  >  Ivcrtittfrd  fifate  Steder, 
sow  hos  Euaebios  ttdctttvtfl  ere  f^rfaiptt^jengfttte  gaiiskti 
orereensstettiitietuto  m^'dfeti  ttmatfefltie  fiuaebtekfi  Text  *) 
Men  ftke  ook,  herttfed.  *JMto"ltye  "T«*l  ^mrn^i-  Ikkte  atene 
mafr^tttffes  i^1M«|li  *le^'8^rtirte^i'0giMa -gaHske 
m*tfteHg'>ftfed  dfch  ityasWlWg*^{*f  Bfl8^sWHig*neiitef 
af  tp&fltfi,  'iMm^n^mVigl  ^dn^^ver^n^tteWiittfel^e  viser 
slg'Hfe  forWd&iy  afi '^W'd«ri©t^#ffek^1^Pf  tfctfyde- 
r\f   n-j  tk/   nii/f    .»iui!i">ft;*l   »tad  .l?#b    nu     *  •* 

0  Srnlgn.  Mailer  S.  1>12.     Benfey  8.  &fc6.      Vi   >ille  keraf  kun 


y  Google 


-tt  DK»  WMBIVR&MKE 

ligLVetfer,  »*in  if  OflHB  e*#*  ikke  el^  n^ore4e, 
afvigdr  fra  de  *tdretfdga*wv  der  *Udfa«i*r  deav  i*y« 
Tei«  gairtfre  Aetf  «*cllMH*>  R***m*ttv*)  Daa  atedfaetfter 
endvidere  atta  de  af  Or^li  tftei*  Boehtrois,  V%era  ogAjtirf* 
'Afcbafatisg  of**gn«X««jdklHi¥er,**)  medetis  dermo* 
#  de  af  Orelli  raisbilligede  og  4kke  of  Ugne  KWijektu- 
n»*  hette*  SkkeirtTO  be**  Lykke  i  Wa#eafckb  Tt«t.«**) 
Brad  der  iaii^lertid  er  det  allervaerate,  den  stadfa&afer. 
endogsa*  aabenbare  $ro*eFeil,  aelv  mentngsktt*© 
Trykfeil,  h?ilke  deels  **e<^  lend  0  nun  elige  for  den  Orel- 
liake  Text,  deeb  ere  indkomne  deri  efter  Vigers  Cdgave.  f  ) 


*)*  /eg  b«r  i',*nk*Heh*eetffle  ttttnmeiiligiiet  Fragmenlerne  af  PW- 
fong'Fotlttle^kff*  OteIft  in&r  Ytgers  text,  ©g  dcrl  fuitdet  fdl- 
gende  hetbea  fcftreiidc  AfVifrelaer.  Orel,  8.  4:  tycfovtVE, 
hos  Tiger  Jf  ^t^tf^^-  S.  6*  TttV  XttVWV,  ho*  Vigor 
ofrwcVT^.,  &,  8;  #0&lXS£  *«'-  AffpTCttOl,  has  Yig.  $.  TS 
xal  A.  Smsteds;  etmK'ifa&vtac,  lios  Vig  £0  ICOWjaaVTOC- 
HTorfra  disse  Afrigelse*  lios  Orelli  sfcriye  sig,  kan  jeg  for 
OieMikket  ikke  angive.  Tin  de  ere,  som  sagt,  optagae  af 
Orelli  udCte  lUgefr  BemaiHtttliiig; 

♦♦)  W*g  l#.  4rOr;  SiO;  0CX>»t|7*f^KC  &4  ttfltl,  hvor  Orelli  bar 
irtdaat  8**ft»  Fowlag  kf  V%er;  i8.-M.  Or.  8.  W.  KkxOtOV 
efter  SatmasiusU  Bennftrkumg  indiat  af  Orell?  for  K«tfplOV. 
<S,  16,  Or.  8/ 10.  Bt>j&foec  optagen  i  Texteti  af  f)r.  ^efter 
Yigert  *oftjefc«ttr  *6* ^t#X£otg.  s,  25.  Or.  8.  33.  Ilspa^ 
ligeledes  efter  Tiger*  Forslagfor^  Ilapa^. 
*♦♦)  8ml.  Or.  -8.  20.  *♦  »«.  W.**8.  i*.  Or.  S.  56.  n.  34.  W. 
8.  514.  •'       ■   "     *9''-     ,,;:      ' 

f)  8«alede»   Wag.  8.  6»  ow'to*^  W«  ^fetti   8.  8    for  a\K0t£ 

(V^)  w*g-  8. 10.  YSYptfW**^  •  (•*•  s:  IS>  * *  T*Tfr**t*- 
uiva  (rigtigt  bo»  Vig.)  S>  M%  djotpM^e^  (On  $.  «)  *• 

&Cpl9&TS£   (Trykfeil    eiendommelig  ft»r  Oretti.)      Men  jsaer 


y  Google 


SANCHUK1ATH0N.  /» 

Sakelte  af  diaae  Feil  finde*  senere  rettede  i  Fortegnelsen 
ptt  Erraia,  men  j  Texie*  staae  de  ou  e^ang  Ugeaom  i  den 
QpeUmkeUdftire,  (sow  jdt«t  m?uke  iagen  TrykfeiU- 
fttlegaelae  isdeJi*ltd#r)  ag  deres  sildigere  Berigti- 
itiae  afgiver  bin  et  Moment  mere  til  Bedommelsen  af 
Udgivereas  Frerogaagsfgaade* 

Trods  .denne  mserkelige  OvcreengatemineUe  maa  man 
tog  ikke  tro^  at  dm  wye  Te*t  overall  er  aldeles  ligely- 
daade  eaten  med  den  Euaebiake  Text  i  det  Hele  eller 
tpotielt  med  Oirellia*    Fiere  Afrigeiae*,  finder  virkelig  jevu- 


ndmaerker  sig  i  saa  Henseende  Slufaingen  af  fdrste  Bog,  nror 
OrellU  Udgave  tilfeldtgviis  uriekojder,  faaralede  aaagodtooai 
pan  eet  Sted  ikke  alene  TrykfcU  eg  Vdeladejfer,  nea  ogaaa 
aakenkare  lexikalskjs  og  gramntatiske  $»ragfej)l*kT  ilke  saat- 
lige  findes  gjcngiyne  i  Wageafeld*  aye  Text*  Saa- 
Jedea  fcapsSotfav  (Or.  »♦  40,  Ogsaa  has  Viger.  W*  &  26» 
rettet  kaa  Wagenfeld  iblaadt  Errata  til  XapiS.WXOCV),  i  en  af 
de    fdlgende     Saetainget    <v    ITerbet  ifcXacrav  ndeladt     (xac 

rtyavTOjiaxtac  &cXa?av  £56*c  W.  S.  28),  krnrred  nator- 

ligriis  den  hele  Sae  tiling  Mirer  aaagodtaam  nforataalig*  .  Det 
udeladte  Veronal  overaieHet  ikke  deatamiadre  i  dan  ligeorer- 
for  staaende  Qytrsiettaise  af  Vig  er.  Fan  «aatine  Side  ridere 
ICOt^XpC^KTflV;  far  WWWS9>$i'm»  og  eZpQUJXa.1  (ogaa* 
>«s  yig;,)  fpr  sfpyaotaL  —  Ve4Sid««b<^f  £adea  imidlertid  • 
•gsaa   enkejie    Feil  hoa  OreUi  J»e*igjjge4*,     Saajedet  8»  iO 

7CpoyeYpaji.ji.eva  for  itpa$e^<W^^dU  s-  *»♦     *>«» 

ligeoTerfot^tiuendf  V%er84>T«aaetkiJ8e  kar  ttemlig  deseripti 
aatea  —  animaates)  S.  20.  KafflOV  for  Ka'fffflGV  (On*  8, 
28.)  &.  M^Kpt^pq^  fa»  KapTjpotC  (Or.  8.  38.)  S,  26 
er  OreULa  |»jMei  1  £#Q{VV7^TfeaVTa  (g  88}  ckarakterittiak 
n*k    reUrt    til    PTO|*V^0q$JO»i:0     ktedetfor    til    UTCS^W)- 

4 

igitiz?dbyGO( 


74  DEN ,  tf  AGKN!TEU)SKE 

lig,  og  en  Dee!  saad^nne  ere  altered e  paapegede*  ftveofiM*, 
De  der  omtatte  Omssetoijftger  og  ^vrige  Forandriiiger  fer# 
imidlertid  i  Regelen  ikke  af  dei»  Beskaffenhed,  at  de  *«- 
tjde  nogen  Korruption  evt^n  i  den  nye  Text  ePer  i  deit 
gamle  af  Eusebios,  opbevarede.  Bfeningen  bliver  fordetme* 
ate  aldeles  nforandret,  Imlken  Text  man  end  folder,  „  og 
Texten  selv  lige  gram  mat  isk  rigtig.  De  bsere  saatede* 
Praeg  af  enten  at  va?re  aldeles  Hgegjldige  og  vilkaarHge 
Forandringer,  eiler  ogsaa  ere  de  nodvendige,  fordi  Phiion 
selv  maatte  udtrvkke  sig  anderledes  end  den  excerpe^ 
rende  og  blot  refererende  Eusebios.  Dette  aidste  gjaelder 
isaer  Forandrii/gen  fra>  den  indirekte  til  den  direkte  Tale, 
hvorom  Mere  i  dei  Edlgende.  *)      Men  foruden  disse*  Af- 


*)  If  ogle  Excmpler  r  aa  saadafttie  Om*a;tmng©r    o*   Forandringer 
skal   jefl    ker  hnfore  til.Optlygniitg.    8^  19,    T<£c  X8?Pa<  etV 

oupavoi^  -Gpsyetvfo*  T;  ^-  opeyatv  efc  ovpavouV-    (Or. 

8.  14*)'  Ugnende  UTttsentlige  Oms'a*fninger  forekomme  flerr 
8tedcK  <Pda  aiidrcE  -  Steder  blrrer  tferiftiod  Bfeningen  en  lille 
Stout*  forandret,  som  t.  Ex.  8.  18,  S7Cexetp£t  ^®  xa*  T0^C 
&£  cuStvjc  C&^C  r*ijc  ne«lig)  ita&ac  Sia^sfpciv  xat  ttqv 
Pijv  auVqv,  latumaQuv  xokXcuac  sft&ouoav   xat  aupi- 

pLOt^tav  ai>*Cf)  w\Xe£ajfeeV7fV.  Hos  Eusebios  (ed.  Or.  S. 
26)  lajges  d<We  ftfeA  #naledess    fofcX^P*1    8£    XOi    TOV<    ^ 

cwJrijc  ^aiSac  *  5ta<^stpeiv.  ttqv  5s  T^v  .  apu/vead'ae. 
ttoXXaxtc,    o^^x^a*   oc^T?  ffvXXs^ajji&TQV.     Ogwik  Vi- 

1    gers    Oversflettelse    er '  hatneligvii*  her    forandret       Exempler 

.  paa    Forahdring    af   et   Verbbra  finihim   til  Participinm  freni- 

.    4>yde    fdlgende    Staler.'    8.    19^14.  'Ex    TOUTOV    lyswr- 

nhfaav  MbqjjLpoOjjtoc  xal   Owoo^  :xa? 'Y^ovpavioc,  arco 

{J.1fJTepCdV  XP^^aT^OVTSC  ete,      Ho»    Enseb.    (ed.  Orel. 

8.  16.)  —  xal  o  cY^)oupavtoc.  octcc  jjnr)Ts*pttv  81,  9i)aiv, 

eXpT)$JLotal£ov  ete*  Saaledes  ogsaa  S.  16  SUpoVTSC  for  01- 
eupOV   (Or.  S.  24)  en  aabenbar  ubeldlg  Forandring. 


J 


Hfcelaef  Antes  emlntr  andre,  *«om  ofte  ete  trharaktertetiake 
«fc.  £aatedi*9  laefsci  *  i  'Wagenfeltiti  'Text  'ftei'e  deels  af 
iftdre  deels  af  Orelli  selv  foreslaaedc  Konjekturer, 
kritke  imidfertid  denrie  sidste  Udgiver  af  Forsigtighed  ikke 
fcar  optaget  i  Texteii  selv.  *)  Paa  andre  Steder,  hvor  dc 
forskjellige  F&rtolkere  have  vaeret  uenige  om  Texten  eller 
ten  Maade,  hvorpaa  ^ett  ska!  fdrstaaes,  gaaer  den  nye 
Tkxt  eti  me  get  meerkvaerdig  Middelvei,  hvorved 
FWrtegeahedfen  afhjtelpes.  **)     Lsegger  rtian  nu  hertil  end- 


*)  Saaledes  S.  6.  crryjXac  xs  for  <ror[Xac  he  (Or.  S.  8.  At 
Or.  her  Bar  8s,  er  bcsynderligt,  da  allered'e  Viger  laeser  T$). 
».  10.  TOts&S  fOr*0l0t<;8s  (On  8:  IB:)  Snistcds:  BaOCUT 
for  Baal)  (en  efter  Recensenten  i  Jen*  Litt.  Zeit*  meget 
msajftdsynlig  Konjektur  af  Boekart). 

*)  Disse  Steder  ere  saare  roasrkelipe,  .  og  skull  e  derfor  her  naer- 
mere  omtalcs.     Hos  Eusebios  (Or.  &.  16)  lapses :    Ex  TOUTOV, 

9i|jiv,  ^ysvvij'd'Tfjffav   MiQjjLpoOjjLO^   acai    o-  fY^oupaviO£. 

I  IXoten  bertil  (Din  25)  bematrker  Orel  I  i^  at  Bo  chart  vilde 
fcese  £ysw?]'d")Q  5apn]JJtpoi>[JtQC  0  Xflt'l  CY\J>OUpaVlOC,  da  ban 
antog,  af  YvpOUpavtO£  kun  Tar  den  hellenlske  Oversaettelse 
af  det  foregaaende  pbfinikiske  I\avn,  brilket  ban  deriycrer'af 
Crag?  HimmelenS  og  D-11  Hdide.  ftette  bifatder  Scaliger 
•g  Cumberland,  sou  imidlertid  bchoJde  MTJJJLpoOjJLO^  ufor- 
aodret,  da  de-  ved  en  anden  Derivation  komme  til  det  s  amine 
-  Resttltat,  soru  Bocbart.  Herimod  bejna&rkor  imidlertid  Orel., 
at  den  foreslaaede  Foraadring'  ikke  er  amrendelig,  da  der 
«nudd«Ibart  oybnpan  lreses  FhirAlis  ^pT}$taT(.£ov,  mcdmiii- 
Are,  sigwr.ban,  man  Tilde  liese  eyevvvfrhja'av  M7)JJipoi5fJtO£ 
0  ^Cal*fy^OT>paVWC  >«^  OJffWOC,  bvilken  sidste  lidt 
neAenfor  it«eTn&  stfm  Hypsuranios's  Broder*.  Af 
tamtlige  Ronjekturerende  bar  Ovetli  ogsaa  ber  bavt  den  bed* 
ate  Lykke.      Thi  den  »yc  Text  laser   (S.  12):  'Ex  XOUTQV 

Digitized  by  VjOOQIC 


rtdereten  mtntrt  fetoftl^  IkHtetoe   af  ertefec*  {tail  ii  de* 

syevvirja^cxav  Mi)|LpoO|Jioc  xal  Ouaooc  xal    Y^oupa- 

V10£.       Et  andet  endnu  maerkeligere  Sted  er  folgendc,  hritket 

tillige  indcholdcr   den    rsesen&gste  Forandring    i  hete  Bogcn. 

1  fcd/Or.  d,  12  tiger  Enseliios : '   *EgaijC  TOtfotC '  tfWfI.a*&J ^^Qb 

•-*"  a^fcrsfot^Ntftw  >^*o^ov^alT(dv  Xowtt5^r=eiw)u£r^*. 

(Dette  er  den  refererende  Eutebios's  Ord,  i  Uvis  Sted  ho* 
Wagenfcld  naturligriis  laeses  Philons  egen  Fortaelling  on 
Yindene)  "'AXX*  ouxdt  ye  TtpcoTOi  a^cepotfav  xal  TT£ 
Y^C  pXac7TY]fJtatdt,  "xal  freouc  ^vojuaav,  xal  rcpocsxv'vouv 
Tauxa,  a<p'  tSvautol  te  5uy£vovTO,  xal  of  stojjlsvol 
xal  vbt  tpo   &Jt<3v   irofvrec,   xal   x°<*C  *al  inixhlasis 

^TCOfbuv,"  OXVX'(3c5    (JlCtXeYSt.       (Eusebios's  Ord).      Autocc.  . 

S'^ffav  arlftfvotai  rJ]£  upo^xuvirfcyeo^  o[xotat  t<3v  au- 
t<3v  afffrsvsfy  xal  ^XTl*  aroXpiia.  e?ra  (9*)  a  I)  Ysy6- 
vvjatfrn  &' ,toul  KoXrtfot  (£ve[xou  xal  yuvaixoc  auroO 
fea'ao,  touto  5s  vuxxa  IpjJtiqveusiv,  Auova  xal  Hpoxo- 

"'    yovcfv  'dSnqTbv£H'fiv&pflfc,   butu  xdXoupisvooc,    supstv    5s 

TOV  A?OVa*TTJ^,aito'ir'5,Vi5lvXpo^  tpo^TfJv.  Med  Hensyn 
til  AXV  O'uttt  Y^  ^^01  o.s.t.  sporger  Orelli  mcd  Rette: 
hTcm?  da  dette  neppe  synes  at  kunne  siges  om  Notos,  Bo- 
reas og  de  ovrige  ^inae,  ''CriniDerfairil  rcfererer  OU^TOt  til 
nogle  :i  def^oVegnWn'Ae  omtafte  Ytesener, ' btflfcetf  4in^ertid 
kun  W  Hden'ltWIi^eWor  •Ig;MWed  stsW^a^d^niiglied 
formoder  brc^seiv;ihaV0dep  foran  dc  an f<i rte  O A  W  ddf al 
det  (eller  af  Eusebios  selv  forbigaaet)  et1  "kortere  elle1^  laen- 
gere  Stykke,  Wort  Harare!  t&  *W  gfrabdtfift  Jf'JUTfBnte 
Mennesker,  til  'livem'da  "<&*  ^gcnde^  txXV  fr5f0t"Y«  o.  a.  r. 
bley  at  referere,  Paa  eo 'VirRelJg  ovcfra'skenae  Ma  add  l5aer 
:  den  nye  text  fcaadeh,  2&t(lir»,^e4>^,4ttl^lUAkf|;<l(eafiBicr 
dc  omtyiitedetfrif  tiYa4M8trax  ^lVc/omtalte^6riteM*ft*e8ker 
Aion  og  I*rbtogono'si  '  tfos^agehfeld'  lapses   Hcfeltg  "Stedct 


y  Google 


Age  iP«WHhdrf^wr,  ted  >**  t  pgi  a#4^o^r^>t>>  vfHa.  (4f<W  J<5, 

Forhold,  hvori  den  nye  Text  staaer  til  de  af  Eusebios 
apbevarede   Fragmenler,  (  og   navnlig  til  Orel  lis  Udgave  af 

^  o^ded  ^Ilensyn  til  're^iej^  i  den  ^rrige  JJ>eel  af.Bogen, 
Jgv4lk*a<  ifedeholde* -de  gartsk^  nje  ,og  hj^ti'L  fltyefcjpidte 
Battier  =af  'JNiHoita  V*ck#   da;*c*i*c  ~*i>  iage*  saadftH  San«- 

«»«     Inlf*         ...     »     .i,  O    ,"m.uI I    Mbfi'vf  tii  f>i     «,  .(•  .l*.U 

_  saajedes  (S*  10—12).;   Eim  YATP^WY  /  *x  T°S  KoXicta 

avsjiouxai  yuvatxos  otuToS  Botgtuy..^o.vT6>C  ovoji.a£ouat 

vwxa  4>ct£vixsc)  A&ov  xalllpo^p^vp^  ftv^ol  avd'po- 

-  -  xot  £uto   xaXpuju^v.ot..  sype,  *?  .*,?$£  °^  ^v  SsvSpo? 

.*  Tpo^v^V^P^W.^^^0^^?  yjfi a^pugav.  {JXaa- 

a^  Jv  ch>tq£  ts  5isYCY.o^TAY^al(  ot  ex^v^  xai  rqf  xpo 

,.  auTWv .  icavxsc  -*aK0(.oot£  x^l^^f6^  ^ofov^AvTatS' 

ijpav  a!  iictvoicu  t%  ,7p^^vi^cjeo^  ojj.oi.at  tov  auxov 

aerO'SVaCqp  Xal  ^>£rj£  0W^(a,,  E^aitdenTTijflmedHensyn 
$1  dis*e  Ord  l&aer  deiL  ^yeyXext  ikfce>  men  giver  ^erimod  pan 
«H  aem  M ua4e  Fortolkerea  frit  SptUecwn.  kstedetfor  70V  AuSva 
bos  £ascbio|  jUde  pem|i^pi^berlaiid  p^;  Fofucnnoift  Lapse  T7]V  A., 
■     :**  :^W  -£#$F  ffeWf-WS?,*1^  ** -iST^  **ff!Wm  ^•l0^°,,0»  Adam* 

-      V  *****  (?<^%i  A  ^' ,  r,T»u?  c,,*r  uM»<*el§e 

^.Af^f^/Mv^   ^ftW^ff   5#<*tel€r  Forandriagon  af 
».  .T^^W^Jfl^y^I^;;^^^  8  ^f!  ^t  1Q),    hvor  kledet- 
•   -Mlf^,,¥*fK.^^  W»),    Uilket 

;  v>midlcrjtj,d  kam^es,**  *ajs*  e^lidet  heldig  Forandriag. 


y  Google 


*»  DEN  WAGBNFBLteTttE 

monltgnifig  aaatiHe .  ton  de»,  tofe  Reenltater  i  det  F#re- 
gatende  ere  meddtette.j  Deriraod  kan  i  en  anden  Henseea- 
de  en  Saromealigning  faretagttt,  90m  ihvor  indskNrnifcet 
den  end  er,  dog  allerede  er  tetnmelig  oplysende.  Watgea- 
feld  ha?de  nemlig  i  det  tydske  Udtog  foruden  det  med- 
deelte  Fakaimile  tillige  hist  ©g  her  aftrykt  enketttv^korte 
Tirade*  af  dea  helleniske  Original.  Hvor  faae  end  disoe 
vare,  havde  dog  C.  L.  Gretefend  deri  opdaget  toe  Uideela 
grove  Sprogfeil,  hviJke  ban  i  sit  Skrift  havde  fremhaevet. 
Af  disse  trende  Sprogfeil  ere  i  den  nye  Text  de  to 
rettede,  og  deraf  den  ene  paa  en  saadan  Maade,  at  det 
er  aabenbart,  at  Talen  her  ikke  kan  vasre  om  Berigtigelse 
af  en  Afskriverfeil,  men  at  derimod  Udgiveren  11  den 
mittdste  Bemcerkning  har  gjort  en  Tilkaariig  Foran- 
dring  i  Texten.:*) 

Af  det   her  Oplyste   fremgaaer    altsaa    for   det  forste 
med  en  til  Vished  graendsende  Sandsynlighed,    at  det  Ma- 


*)  Til  disse  trende  Fcil  borer  for  det  fdrste  det  allerede  tilforn 
omtalte  i  det  givne  Faksimile  forekommende  S*V  T<3  —  ^lf&&>, 
rettet  i  den  helleniske  Udgaye  til  SV  T(j>  —  fJlj&fo).  Denne 
Feil  var  let  at  berigtige.  Sttirre  Yansheligked  frembfid  det 
andet  Sted  (Udtoget  S.  41),  hrwr  Grotofend  hard*  gjort  *?- 
mserksom  paa  det  grainniatisk  wigtige  \kt\hk  fl^flPTCQ.V,  ,^- 
8s  TCOtoV  for  |XT)TS  —  JMijTO,-*-  eller  maaskee . (thi  . deJ^c 
lod  sig  ei  vel  bestemme  uden  at  see  Testes,  i  sin  Sammen- 
haeng)  endog  OUTS  —  OUTS.  I  den  nye  Udgave  (Side  88) 
laeses  0u8s  —  0u8s,  byorred  imidlertid  Feilen  ikke  engang 
bliyer  rettet.  Den  tredie  Feil  eV  $0lVlXbCf  (Udtoget  S.  37) 
istedetfor  den  alcne  brugelige  Farm  $0tv6cfl  er  i  den  nye 
Text  bleren  staaeude  (8.  88>  Smlgu  Jenaer  Litt.  Zeit.  8. 
181—82.     . 


y  Google 


S&N«1PMAT1»0N.  W 

aaafcrip*,    hvoraC  Wagenfeldt  bar  vaeret  i  Bowdrfebe,    i.  del 

lleieikfce  bar  va$ic*t  en  naed  dtplomajiak  Troakab 

aea^nget  Afskrift  af  ejfc.g Mure**  Kodex>     Vil  waft 

derfar  endnu    ikU,  o^U«,>JluHgii^le^  af,    at  T&xfcen-ikk* 

dfrataroiudre   dog   kaode   yaere.  baaeret  „pa*   et   gaamtit 

Baaadajkirift,  da  maa  mati.anMge,    at  Aftkrivenca  istecktfbr 

at  .tage*  en>  apiagtig  Kopi   af   Originaleu    raed    alle  dens 

auadgaalige    Urtftigheder,    L*k*afcr    og   d>*ige>  Mangier, 

Uac  $iret  eu  af  han*  seiv  berigtiget  og  aeppleret 

Text,    eller  raed    a*dre   Ord   en  af  ham  aelv  for- 

anstaltet  Textrecension.       Med  mathematisk,  Viahed 

feemgaaer  det  doraa?*!*  a>t  i.de  Parties  af  f orate- Bog,   torn 

allerede   tiifom   vara    o#   bekjeadte  af.  de  Jbos-  Busebiog 

bevared*   Fragments,    or  idefcnindste  paqhmaage    Steder 

oogei  gammett  Haandakrift  afet  ikke  ben^Uei,  men  Texten 

e»  ligefrem  udskreven   af  Qr^llis   U^gave,    og  ud- 

skreven  wed  en  Slyodq^losJiecJ.  eller  Ptyitfigfred*  som  fast 

er  wforklarlig.       Men  oggaa   herved    liar    den  haardnakket 

Troende  en  UdveL     "Istedetfor  fprst  raoiaommeligt  at  for- 

faerdige  ea  Kopi    af  disse   Steder   i  Manuskriptet  har  Wa- 

geafeld    fundci   det   bekvemmere   at   spade    Qrellis   Text  i 

Trykkeriet,"    aiger.   Dr.   Claaaen.  *;       Ora    Wagenfeld  kan 

ittidiertid  Talet*  ikke  vaere,    tbi  >beriiai  er»  *det  aUerede,   at 

ha*  id^mindste    kigen  Kodex  har  havt  til  mn  Raadighed, 

PeFraaaatte  'aftaaa  f  al  Fald  vaere  den.  ubekjendte  Afskri- 

ifer,"  som    for    den    storre  Bekvemmeligheds    Skyld   ha?de 

afekrevet  den  Orelllskc  *Text.     3|0n  uden  at  tale  om  eu 

aaa  exenopellqs   uvorren,  Beny tt^l$e  af  et    sa%  waerkvrcrdigt 


♦)  S,  XIV— XV, 


y  Google 


m  DEN  WAGENFELOSkE 

Fund,  saa  bliver  selve  Bekvemmeligheden  ubekvera  nok, 
rtsar  man'  kun  foegge*  Mtorlie'  fit,1  at  'derf  fdrrte  Bog  liigen- 
kmde  btot  gjengivW  **'  'de  'Entebfeke  Frtgmenter;  *nen  at 
dfese  Fragtaenter  paa  mangfofdige  '$teder  ere  anppferede 
Hi  et  Hedt,  og  a«iTet«ei  feel?  1  det  fm  Eti^b^  rtlerede 
tfekjendte  fcttti  *^6a  enfcdtl  Sfeder  gjengfrer  os  en  nofcgttg 
Af^krift  *f '  Otiellis  Tert,  merfens  derimod  «torre  fetter 
itiindfe  Afvlgdteer  ftfeiftrome  fast  toeelt  i^jennehi.  B*g 
*t  villeJkke  o^hold&'ok  feerigeYe^ed  aft  opftpore  ferbttrgife 
^Wiuth-ulter  i  MriHgWedehs  » store  Rige  eller  tflspa*re  '  de 
med  en  vte •'  eeniidig''i£ifgfceftet  fttlerede  miiaofimietfg  op- 
s^orede;'  belt  teller* ;  tfrem$a?Ue  det  '  ttedie  -Rtisuttat,  mm 
med  ikktf  i*lhdt<e^&kkerhett "ftetagafte*  af  del  allerede 
Optyrte,i>tl&  htttfigT'tt  •'*#)&  W«g*hfetd'1ngenlim«»e  fcor 
give*  6t>noibg(lgl  Aftryk  afden  i  Jiwts  Besidctefee  vaerewde  ^ 
Afskrift,  m«i¥*  a^t  li'an  har  ^kafltft  og  raltet  med 
denfce  AfakH'ft  »^nr  Mn  Etendom,  Og  betraytet 
4 en  nye'Fk1lrin**wml«h<Fe*fatter,  hvig  Text  fctn 
efter  Veh*g  fr#wde<  korHgere. 

*  Jeg  trifler  ingenlun<te  -pat,  at  det  alierede  Anferte 
har  vaeret  tilatr&kfcelfgt  III  i  he 4  den  ukildcde  Lteger  at 
fremkalde  en  tenimelig  f^it  Ovferb^rWisnirt^  med  Hensyn 
til  den  nye  PtfHoitt  -  M^Oktd  Met  Uiegthed*  -Naar  |eg 
derfor  ikke  dcMomfa4?e<lfrie?ftHiel*8  fbrtfiaetter  defr'beg?M*e 
Kritik,  *aa'  ttkeef  tfelte  'dedfr  med  atadigt  fleiftyn  titjUfet 
i  Forordet  Ytrede,  deels  ogsaa  fttfdi  en  BaadM'  Kritik 
vistnok  Til  vaere  det  bedste  Middel  til  at  bibringe  Laeseren 
et  ^nskuli^t  Begreb  om  Beskaffenheden  af  det  af  Wagen- 
feld  offentliggjorte  Arbeide,  ,       \, 

Det  Haeste  Spi>rgginaal»    sem    man   kan    opstille,    er: 
Hvorvidt   er  Sprog  og  IndUold  af  en  saadan  Be- 


y  Google 


SANCHUNlATHON.  81 

afcaf  tettliad^  at  *kfvift*t?ka^^4a~ges  afc  v.wremj- 
ga*ei  fr«  «a  heU^nftft^rtt  >Pb»nT»ki»r  i  d«*l  >f  o**te 
♦tier  andet  A^rfeun^red^.i^fter  GhrUtuef  Altai 
B«#wyn  4il  Spr^^V  Aft  er«M*defla«  Vb*}t*,t\teym\atdende 
Ifetsaindate- inege*  f oMj^Ui^e  DvmflM^  tJMjedfl»*  0* .JfflAtor 
•ajMaere?  7dea\  fffcal&e  $ki&*8»aade*  fVaregnet  >ro**gQ*  |e«D- 
aattisk  aM^/for  lefcj  Men^, ^awrofiwt  1  >«*«  Still;  og 
GkareUeiV'  fiader  Rceensejt4Htv<i  AJI^htXeik,  Ugesoni'  aa> 
lai  .Brafcy,  Tester  »t-v.ii9i«^ilMilH«tir^i.sM'Qf»«k'9 
UoTOremtaataHuaeken  or  tiaiMlk^d^  ikke  sa*  stor, (  son 
a\et  ired  .  fifrsta  .Qiekaafe  synea^.  v:Tht<*  Ikggeifiteoajiasitfer 
lam  kumiKbeUi^.Wlwmifat&ibrtyfffltf  SUadptankt. 
Matter  bedtiitirmr  nenittg  Rofgen  pa&  fctfirt  &fed  jam  an 
Kamposkiaii  *f  Wageafeld,  medaasvtdefwned  dea  andea 
▼eicr  SprogetsiKorrcktfceA  iiFarhaldrr  tit  towl  manmaitte 
veme  af  «n  Philon  fra  det  aadetAarlnindi^de/  ^ri«r 
nan  nenflig  eafa  at  iter  i  dun  vye  Twtktfvipekmmex  mang- 
foldige  Feil,  stridenda  <  mod  .  GranmaAik  og'  8»ro$bn>g, 
ikke  aleoe  raed  Htnsyn  til  Brugeu  af  Artikden  eg  Par- 
tiklertie,  men  *gsaa  Jt  TsmpOia,  M*^,  ja  selvc  Ordfbr- 
«enw.*>  rEndiinJteti£tik*lig«re  er,  dattw-at  man  i  selte 
SptttingsbjgtiingeR  *  og'Jdcnj,  ,J|^  Spffoghajorit  bar  villet 
■fdayti*  MangGaldigi*  , aom  1  IjiwKtii  ,*{yatea  at ,  -vaere-  hel  lenisk 
tHefcri  datflfele  afttikt,  lif«*af»ijiiaw  ^ewb^Tedrbar  fiiitdet, 
at  Texte*  paa  man^Wdig* >^te(kc  » !> idfttr  ana  en  modern 
■  ?"*"   !   ^"=.<M  V.   lit   hbfMK  ^t-b  *  ■ 

•J  For  Exl  oiatpfrxpovTe?  for '  Scaqpifefpavf  s£  (Wetet   af  Ud- 

giTeren    scIt    blandt    Errata)   Ttti&Aifactiti)  -  for :  k&ftsX&tv, 

,:    a^l$8V<WWtfa{Xcftttfct,  flfr&^^jiCsvtfC  for  afotorca'c, 
•**  «octa^^aift)  ■  fofct.  >taTO0|&a?#j£o  ftavwv  far   {Hxveu'ptevfcc 

a.  s.  y.     Snil,  Mailer  8.  315.   Classen  S«  XII. 

Digitized  by  VjOOQLC 


6t  DEN  WAGENFELDSJvE 

Orersaetter,  son*  iugeftlonde  ihar  » vqeret  >  titetratk&eltg  ,for> 
tvolig  med  den  fcgte*  GraeietoetaoAaiuh  ■*)  Ira  idler  t  id  maa 
man  erkjende,  at  de  .Beviser,  tsom  ved  deslige  krttiske 
(JnderaogeUer  bygges  pan  Spnogets  og  Stilens  Beskaffen> 
hed,  oft©  ere  raislige  »ak,  .  og  ajelden  indohokte  iiogen 
ajmeen  ovetiberfaende  Kraft*  EHk^lte  Sprogufigtigheder 
kunne  skrives  paa  uvidende  Afskri?ere&  Regning,  isaer  hos 
en  nyepdaget  Formatter,  fcvia  Text  etidfiu  a  Id  rig  ha*;  weret 
Gjenstaud  for  en  kyndig  Kritiks  rensende  Besftraebelser. 
Vigttgere  ere  de  af  Periodebygningen  og  den  liele  Sprog- 
kolorit  hentede  Argiuoenter.  Saa  ovtrbeviaende  inaidlertM 
end  disse  kunne  veere  for  den  Eakette,  saa  lidet.«kikkede 
ere  de  til  has  Andre;  %t  begrunde  nogen  &elvsta?ndig  Er* 
kjendetse,  da  desaa  ofte  beroe  paa  en  vis  Takt  og  Fo- 
lelge>  gora  vel  med  sin  hole  Kraft  griber  den  enkelte  med 
AJderdomrneaa  Aaud  IforiroUge,  men  ikke  saa  let  lade  «ig 
bibringe  Andre,.  \i  Title  d  erf  or  ikke  laengere  dvacle  ner- 
ved, raen  vende  09  til  Indhokdet,  Hvad  nu  dette  angaaer, 
da  er  knn  Lidet  blevet  anfort,  sora  skuMe  kunne  begrunde 
en  fast  Overbeviisniug  om,  at  Skriffcet  nddrendigviis  er  af 
en  sildigere  OprindeUe-end  Philoas  Tfch  De  fleste  Anke- 
poster  ere  nemlig  rettede  mod  flere  af  de  i  Skriftet  ned- 
Ugte  historiake  JData,  earn  man  deels  har  fundet  at  were 
atridende   mod  det  fro  ttndre.RUj^er  Bekjeadte,    deels  ^r- 


.  i    ■    ■        ..      .     • 

*)  Smlgn  Jahn  i  IVeue  Jahrbuck*  fur  Philologie  und  Paedagogik 
2 2 ilc  B«L  S.  549 — 50,  som  blanc^t  anklet  bqmaerkcr,  at  de  i 
Tex  ten  indflettedc  Talcr  ©g  Hynmer  minde  om  Luthers  Bibel- 
overssettelse,  ©g  ikke  sjelAen  vise  sig  saa  cengstrlig  afmaalte, 
at  man  neppe  kan  undgaae  at  gjenkjende  den  udrede  Oyer- 
sactter  fra  det  Tydske  til  det  HeHeniske*- 

Digitized  by  VjOOQLC 


aiMQHDMATHOtf*  :  8ft 

kelig  tilhore  en  sildtgere  TJd  and  dew,  hfari  deres  Forr 
teller,  Sancbuniathop,  hen aaetien  darn,  .deels  endelig  synes 
alitor  seven tyrligc  ttJ,  at  -de  wdcelig  kunive  fortjepe  Tilted 
Saaledes  bar  C;  h,  Grote&nd  gjort  Qfun&rksam  paa,  a)t 
efter  den  aye  Sanehumattwns  Bcretokig  visa-sig-allerede 
red  Aar  1000  for  CfocUtus  Spftr  til  Boddhisinas  paa  Cqyr 
loo,  da  dog  Buddbas  Laere  forst  J  Midten  af  det  >*jqUe 
Aarhuadrede  for  Ohrt  hac  fundet  lodgang  paa.  Win  (i, 
Videre  er  det  blevet  beisaeitket,  at  Sanchimiathon,  la^r 
Kong  Sydyk  i  Byblos,  samtidig  -  med  Abraham,  stararae 
fra  Tyros,  skjont  douiie  aJtad  efter  d&  /saadvanlige  Aagi- 
velser  dengang  endnuikke  existemle  a,  st-iPf*.  Men  ved 
disse  og  ligneade  ladrendiagec  vindter  mail  ikke  en  Fods- 
bred  Terrain.  Tlii  deels  behttver  SanchaoiaJJbon  edv  ikke 
at  gjarlde  for  ufeilbar,  deels,  kan  man  skme  s*ameget  som 
man  lysler  paa  Oversaetterftt,  Pkifeorts  i  Regaiog*  hrarfor 
ogsaa  I>r,  Paulas'  ved  ligneride  Indvendinger  .bestred  ikke 
Vaerkets  Authenti ,  men  kun  Direktor  Grotefenda  Paa- 
stand,  oro  at  vi  ,i  Pinions  Vatrk  havde  en  fuldkommen 
tro  Oversaeitelsejaf  den/phftenikiske  Original*  Qverhoved 
er  Skrifttsft  fra  de  hisiaris&e  .  Aagivelfeers  Side  temmelig 
nangribejigt,  aetop  fordi  deni  aeUsie>  p^oentkiske  Ilistorie 
faa  andre  Kanter  er  os  t  aaagodtsQw  ganske  ubekjendt. 
Ogsaa  kan  det  ikke  naegtoa,  at  »den  Mistanke*  som  desiige 
Indvendinger  kunde  fremkalde,  fuldkommen  bliver  opveiet 
red  de  yderst  fordeelagtige  Dorame,  som  saa  store  Kjen- 
dere  som  Dir.  G  rote  fend  og  Gesenius  strax  i  Begyndelsen 
udtalte  over  det  allerede  i  Udtoget  bekjendtgjorte  Indhold 
af  Skriftet.  Af  langt  mere  Vaegt  er  derfor  Jahns  Bemaerk- 
oing,  at  flere  af  de  i  Skriftet  forekommende  kistoriske 
Data,    som    f.  Ex.  Pboeoikernes  Neijhtammen   fra  den  per- 

Digitized  by  VjOOQIC 


84  DKtfnWAOENFBfc&gKE 

tifobe  Hft«bngtj  Rei&c*f„tfl  Ophiify  >ftlfterrekif«^neifom 
Malta  og  «i«itknV(  Opda^|«en,,if  ^^i  IWtmrfekclW,  »Ufor 
patfaldende  tatnde  :0m  ivfcae  AnskUetedrt  den  hy^tte 
Tid,  #gfjerii$h4iig>  alifprn»H^t  &11  Ot^hI^is^  ioriWrigt 
befcjendle  F*M*ta^tagsi|MUj)e.t<  Deft  sartirtre  {pjatlder  dmr-kiogte 
i?  Skrift*Mii*dfl^*de>  A/aekdqter,  ll\  is  nftodtrnefBreg  ikke 
*el  J*dev'i4ig  j*if*j*nds*7*>g»  Jivo*tbtatidt  rtanv.efterf  Mil- 
-  lers  B^maerkuing^Mli|efrft*kigj«efindfc*  en  N>e*elle;«>f 
B'Ot?aecirovf'«**'"*'tiir'f   vr^i^m  ^:  '-'•-  .■;-...  ..  -   */ » 

Skjtftt  deliikU  kaft  nagted^  at  AdskUiigt  i  del  her 
Fremiirte  tikkei  Htatt.iiirt^et  fend,  beafcyrke  Mtstdnkctn  imod 
Bogenj  fi*airt4*a  nreifcf  ptaj  d fen  ttid^  Side  d*#  ogsraa  tU- 
ataae,  <aft1kie(iK00s6a><fsora*erevgjOTto  ffta  At  ;bes*are  det 
aidat  firetosttiW  T^dtogamaal,1  iklte  egottlig  bttvevfedet  tit 
ilogetstti^tiet  >ekJattu»t  <R*suliM.  -  Vi  raaae  derfor  gaae  el 
Skridt  tidere,'  o^iftiisltillfi  ^iiJlMSderlrdg^se,'  s*m  ikke  dene 
syoe»  af1  all©  surest /a*  aiaatte  4ede  itil/Maatet<  men  Ogsaa 
kaat  medfiite  Resifltatjekv  son*  ikker  ere  uvigtfge  med  Hen- 
«y»  tit  de  ^Imiiiddl^  het**infed«  rAlisliivker  (xra  den  gamle 
SantAuniathwi  egi  fkansr  fortmetfUligtf  :  ^epsjettea-  Philoii* 
1  denfte  Uiidersagels©'ila|)ot^te«inder  [«e«ili^:  KbvflrvJdt 
stemmer  deiin^e  fHbnift'^lttAjitagv  K-Iaw  fog  Indr 
h al d  or ere*n *om pidhfowlfdtviif * *> a  u dfr  d  |>a<a»li#£ ijr^e 
Kiider  ride  •Aid«ilna1fhihMiiisk^r¥^r^*/R0sjfr*fS^7 
he43  Skjout  Ad*k*l/igMhm4ieii;  fcgrende  M$b  *«g  i^r  er 
bleret  paapeget  af  de  ^ftrtttfefirti  Ma-iitei  Kritjkefe^.hHi^flog 
Ingen  af  dern  gjort  dette  Punkt  til  Gjenstand  for  en 
dyberegaaende  Uudersogelse.  En  saadan  kraevede  nemlig 
en  noiagtig  kriti.sk  Droftelse  saave!  a£de  hos  JEusebios  op- 
bevarcde  Fragraenter  af oFJUUn^  ky^Jc  sora  ogsaa  af  de 
hoa    de    forskjellige    Forfattere    forekommende    Vink    om 

Digitized  by  VjOOQIC 


dette  Vawk»  ^^Twiffeuh^fli^-  HhdUdA^  B* 'ditwMn  Brfif* 
*<**€  Me**  irotolertkl  ihfce)ftn«cHl^  l^lMao  b[«t -fot<)eHn^le 
fettaende  veil'  denGdmt£'"e*g  1w*Mt  ftfg  dertfl,  ^ingtet  man 
4  den  iaa  mtet^keUcJe  tf^feMnftutefcr  <l*ifetig«'f)j>tiM*dei*  vfel 
timde  -har^  Opfordrlng  -  tttf  at 'lg*t*f no^e  «kfidtl  r»d^r«. 
rfiisjwret'hemfl -^  F  dfen  IVtafc^Ma*  en  sWu^mmK^W,  '*eK 
<W  den  med  HelttyaHitt'  'detf  'Wagfettfitliiftkie  $kil*vif>«tfia4tte 
synesi  overftodlgv  tkkfe<  dtatoijijiiltaen  ktiiule'ivafr*  ttf^iftgeh 
Interesse  for  Videnskaben,  undergav  Forfattercttt  *a£  nawk 
TaSrende  FrerosdWing  alteikste  f§i<  terigei^e  TW  'tilbage 
Undered^elsefi"  on*  drw!  gkrtvfe^  *hHon«  Ba^hunUt^ti  eh 
f^rnyet  Rrrrbiori,  h^^'  *<egti!latier|  bteft  >*ifbiittig<:jorte  1 
<tet  tfdate<!Uiiiver«tet^Ti^a»/^  ur 

1  nfeebvferetidie  UfttteretigetU*  £o>sa*vidiMpf  Vfgtighixl,  »«om 
det  er  klart,  at  «t  pa*1  saaTdaW  V4i  ertUbrret  >B&jeti(!tskab 
til  det  GHiitofrfske  "V«rfw flWka#ej*ed^ma*>  v*ref  bribed- 
9te  Pr6ve*te«rt>  :fivtifpa»  det '^nye  Skrifts.'fegte  ellen>  nargte 
Gefcaft  hurt^t  og  -wkrciK1  kin  erigfcdHe*/**  M^d  stadig 
Hentfistiing  til  dehr  I'fFrogbamfett'sBlV 'foredgtef-Begran 
dels*  af  de  f<jrsl<gfelllge!iRc«rftater^  efttitto  de  ^tigrte  *f 
dfefte  f!  dit  F^>gci#der'»S»rtdig<'fWiv©  'anfartdy  8a  derved 
afefli  erf  SaftMfenttgfiibg/blivert  tmiltg  >iniellerri>  dvn  Philon, 
ttf*ft!  IfftagctofeM'  »Har  *  skj&nket hNtttidfa)  (nog  dcir,  aanii  •  Eii~ 
a 4Mfoi  *o&'  hah$  £ai*it4dlg4'ii  <AtderiNfitinfen  dhtrdd>  for  aif . 
'>  '  Ifor^ti  fctfafe  otar  <#<  at^mtiaUi- Alala^et  og'fndttbMet 
*f  Chains  VaWfc^mftd'ANl   ftwWSWg   betaartkesr,    at!  liwe- 

*)  JJe  Sanchuntathone  ejusque  tnterprete  Pht- 
tone    Byolto    Comment  at  to.      Auctore  P\  L. 
%r    TiBe:-  CKristtoi/ictWWS.1  41  .P.  4. 

Digitized  by  VjOOQLC 


m  D^N  WAO»«lflSIiJISKE 

biosu'  liver  ban  citerer,  d^ioshidtil  »opte?arade  Fragmented, 
bverkeu  citerer  fuMstamiiBgt  elfen  erdret.  Beels  nembg 
afbryder  ban  Citatet  Ted  ten  eller  aaden  Bemaerkuing,  deels 
forbigaaer  ban  Adstulligtt  ag  antyder  *  efie  '  selv  udtrykkeiig 
UdeladeUen  j»ed  et  Par  Ord,  d*els  refererer »  ban  ofte.k« 
Indboldet,  hvttraf  F&lgen  er,  at  Fopedraget  i  htfiu.  Citater 
Uaer  i  den  forste  Hal  nd  eel  er  en  Blanding  af  <leit  direJUe 
0g  imlirekte.  Tale.  iSwniBenJigne  vi  nu  i  aaa  Henseonjle 
den  Wagenfeldske  PhiLoh,  da  mangle  naturligviis*  Engebifcate 
Beramrkoinger,  og  bvor  denne  udtrykkelig  bar  antydet  €U 
Udeladelse,  der  .finde9fiogsaa  en  kortere  eller  kengere  Ti- 
rade indaknddu  Hitonfidt  disse  TiMacg,  90m  naan  bar  paa- 
gtaaet,  t  Tone;  og  Indbold  kun  lidet  passe  til  de  gamle 
Fragmented  willevi  ber  ikke  opholde  ©a  Ted,  da  detie 
unxilig  kan  bedo  mmes  ticjen  Ted  en  sammenbaengende 
Gjennemlaesniug  af  det  Hele_  Derimod  forrjener  det  at 
beraaerkeft,  i  bvilket  Forbold  den  nye  Text  staaer  til  den 
excerpenendeEu&ebios'a  blotte  Indboldsangi vel- 
ae.  I  saa  Henseende  er  Forskjellea  i  Begelen  kun  den, 
at  medens  i  den  ganale  Text  Eusebios  excerperer 
og  refererer  IirdboWlet  af  PihLI<ans  Vaerk,  Baa  er 
det  i  deft  nye  Text  PbLloH,  sora  excerperer  og 
refererer  lndhjOldet:,aflSaaciuiniaihorc*»  Forajidriri- 
gen  bestaaer  alt  saa  aierie  derv  qt,  bvor  Eu&elrios*  som  ideJig 
skeer,  Indekyder  si* u^lger  ban"  (<fnpb\  bvorved  Ensebios 
uomtviatelig  nieuer  Pbilonf ;  der •«  ferandoer  den  nye  Text  kun 
Subjektet,  ved  strax  fra  Begytuteiseii  og  senereben  nu  og 
da  at  tilfbie:  "siger  SattchtmiatboiT  (j^vjciv  oJSayxouvta^wv)- 
Ved  Siden  beraf  bliver  stundom  ogsaa  Euaebios' s  indirekte 
Tale  forandret  til  direkte,  eller  ogsaa  ombyttes  Eusebios's: 
''ban  (d#  e.  Pbilon)  siger"  med  et:  ''man  siger"  (Xsyouatv). 

,        Digitized  by  VjOOQLC 


Vit  man  end.- lade  ftaaae  SjHideriigbed  passere,  saa  kaa  dot 
dog  ikke  nndgaae  OfMUdpnksoinHetka,  Uvorledcs  der  herved 
i  dan  jiye  Philoto  Xneawtaaer  en  .  vaesentlig  Forskjel 
iraeJlern  dea  fdr«te  B%g  ag  de  iiye  tilkomne  atte 
falgende  Biiger.  Thi  medens  Philoii  i  hiia-  k«n  excer- 
ptirer  af  Sanehuokthan,  optraeder  han  derimod  t  4e  fol- 
geode  Boger  gaitske  og  aldeJes  som  den  troeate  eg  noiag~ 
tigate  Oversaetter.  ..  Med  UnriUgelee  nemiig  af  et  Bar.iiui- 
ledettde  Ord  af  ■  Ovcrsaetleren  i  ,  Begyadelsen  af  dc  -fleste 
Boget,  er  det  heelt  igjennem  Saochaniathon,  aom  fortaailer 
i  titrate  Person  i  uafbrudt  og'.saBuneBhoangeiide  Folge* 

•  Men  vt  vHle  .gaae  over  til  Sammetiliguittgea  imelleia 
den  Jiye  Philon  eg  den.  garni*.  Jegtamd  det  avenfor  om- 
talte  Program  straebt  at  godtgjore,  at  e&,  noiagiigt  Under- 
aogelse  af  de  hos  Euaebtos  opbevarede  Fragmented  kburlig 
viaer,  at  Philons  Vaerk  ingenlnnde  lhar  vaeret,  &oat  man 
liar  troet,  en  blot  og  bar  Oversaettelse  af  den  gamta  San- 
ebnniathons  phoenikiske  Skrifter^  men  at  det  meget  mere 
har  vaeret  et  aeivs  taeud  igt  Vaerk,  hvoptfil  Farfatte- 
ren  som  historiak  Fortaeller  Mesentlig.  har  hen- 
tet  Stoffet  fraoriental«ke;Kildier^  medeas  deri- 
mod Plan,  Aalasgv  F»rra  og  Fremstilliag  ganske 
fralre  vflorei  hans.egn^  JieUen.ikke  bar  Forfatterett 
paaiakraeukot  aig  til  at:  gyengive  aine..  Kilder  i  en  siropel 
Metaphrase  eller  referece  deres  JojlholaV  men  haa  har  som 
aualvilaendigBearbekiorxBelviraifetonneret  <ler©yer,  tilfoiet  sine 
agaa  Benfcaerkiwngeff,  saHbaenligftet  de  hos  sine  Kilder  fore- 
fuudue  Beretiiinger  vom  Fortiden  med  det  paa  hans  cgen 
Tid  Sestaaende,  og  aaaiedes  .raeddeelt .  sine  egne  lagttagel- 
•er  forneramo|ig  om.  Plioenikerne*  religiose  Forestillinger 
ag  den  herskende  Kultns.      Videre   har  Philons  Vaerk  ikke 

Digitized  by  VjOOQIC 


/•Ml  !/!/••       :.".■-- 

»  DEN  WAGEPsFELDSKK 

^atfetisphoeiftern*   akHep,t*MJrif  0$M»    tM?fv£*rt     J$*T 
brastfrafcj  JBgypfcteim*,  £tar>a«iriie;>0g<  overhx>  ve>dnd* 
•rieniaUke  >  Native* >>l  Mff»ds4#tn;lng    tii  BeU^r 
nerne,  idet«rtritlsi«J,  staled  sa|  at1^«d^3-'PboemikBrne.,bfW$t 
vdgori  Hoiedtf*efcia«V  har  .dog:  EViiiUeren *.  01  [OpJi **H* 
og  Sammenitghing;  ft*   dti^owige  Matiooef   lt*fit   taftdfrribgr 
med  d«n  bekattdtaU  Gy*»etond  *an  a<*a40gt  eUernbflslapgtsk 
»r  delta  %0a,<  ledte  vi><  aHfefrede  jAetaf  111 -dea  Fofp^rfyfij^ 
*t   Pbil*n    tM    ^(VarbdltfeUen    af, s£ i   V apf &< ,-,ttnM 
hare  keny tic tnfle>r>e>~KtiIdererid  ,d«nette  n*h»G0«$- 
ktake  Farff  t£*r.  -Better  0gsa&  ald^es  beviWigt, ,  fdetf 
miaHWe  *Me  irif  tfieHnSiktofbtdv  ai.,han  harrdafc  afrde  perr 
akke  -Faifattere:  >BoM*t fcrfe»*»gr  Qfftanaac  .aanjt   i>e#$Atgt  ^9 
helleniala,  €i*rt*a!iltela»_,ajC;Henh  ®^y^tfck   Skribv*«t  J£pe$j»» 
Sparge  vi  <mfLHig  ton  lg*Ui{>l<i*t>!*f  PhHona  Vaerfc,  Qg  toad 
ForfaMerten  • » deouad   kaf  -  4tl*t$tet,  s  da  •  kan  .  Aer  neppe  Taerc 
uogeit  Tttolaiii;  atiPkHonji.n  jenluwdej,   som  man  bar 
trwet, :  ha)r  h>»?t>;tdl  Henfrig-t  at  :|fv,gre  en  politiak 
Hi«tocie^   raicil  ajt  han«  h^l^c  Y-aerk    kun  bar  vseret 
af   mytbo'la^ifeknog    ih^oWg(iskj    In.^bold*       Pkilon 
faakaatfexte    faenttigJJHsle  den    belJenL«ke    Fplk^eligion  ^ed 
alle  den»  FaMer*.  ftwisn  *fta$g«</Cii*deiv  deMpdtyxgfcjrieihifg 
Orgitrr*    Hatanflaas  h**i  l|yii  ^ytearlige  Q^dirttU^^j^- 
amjkketeeivttg  \f&h^#\mU9ttti>m»j*t  wap,hp3»%IJWirnf 
ikte  ^a<i«r*gftii^»d^en^^  *$  JJ8}£ 

til  de  dmrttafek^  *^  jfonft^ 

wkeriwa  Vysttiaenrt,  ,.>rQai  ,aM9BflK#B^W8«U?  jJfljtfyQttygi 
*g<Beil|gi<Hidaa^ 

Jfted/FiUt*  .'ford*/  h«M|leri  juptb  fort*  ^|Wen9g^r^pr€ 
Begr<*ber  <om  jBuddww*^^^  .Jfordjhjten  Mfjttade*  £et 
Intetsigende   i  den  hos  de  forskjetlige  Folkeslag  herskende 

Digitized  by  VjOOQLC 


1 


SANCHUNIATHON,  89 

Polytheisraas  ©g  aabenbarede  den  reen  historiske  Grand- 
r*lA,  taatytti  denim*  Ftffjihefewrti  fcviWie^i'MMtHawe 
ft<*nAig  af'dfer/  at^e'V**!^  #arn  de  oric«talske  Foike- 
slag  tflbacl  soar  Glitter;  Wate  deetar*  Ni<urpfiaenomct>ers  Mm 
Sbttn,  MaWiSM'IS^bw'iie^  d^fg  ♦gd*ttfor»emine%  do^ 
Venule  'Mflt^dx^nK^dei^^e  «M»te  ftattgerotfeinKg  «g 
feiidknite  tKS&ligttj  so&  ted">sitie  {tyfiDddae*.  ineo^ftkr 
•rtten  fl^nfe^rtd^-iW^  btevne  td«mM  a*mlftieimtsa:«hedeiw 
Vfclgjdtfere,  »og >^dA  W  deiute  Gkmnd'  af  *n  takntmindig 
Bftferslaegf  Van*  fclefctic  satte  1*  Gksfler^Tai  og  ha>dred*i  nfed 
Tctiipl^  Bfltedfcr  *>og  Festet »> i  Fht  >de  idridntaftske  Natiaaer 
6*  fonttmftfetig'  frll"  Phtfenikeri^ -<dg  ?Egypth»ne  bsvaks 
efter  Phllod^'Mwiirtg^o^aa^HfetkU^iie ^laaift  >Mire  Mjraiwr 
og  ^rfefigTO&  te^elKkV^iten-de-lia^tei  dSe!airfsllfsfoi*ftaft- 
d&e  og  TJb&jIffndfctab'  med  £ptog<*!  ttttgHgt/ Oopfattot  og 
gjeitgfrtt  del  frtffimtUfe  Stdfv  d&4«I  red  silkaaHige  'Hlaafc. 
hihger  *'b£  U*pyfttAinger '  foMihsfoerf  detae^deefr  *ntWig 
Vefl  kuntftige  A!l^o¥i^r'  o^  physJkaltto  UdajdtiinJge*  sogt 
at  fcidbrin**  f  fief  gtuiife  'Stfgtf'  eW  fhfldaopftiflfc  *g  tiidecis 
irijsrtisk  WtydhAig^  ^aoiA  o^rihdeltg  va>  demii  gaoafee*  frent- 
med.  Detr  UgiWedfe*  lleti  <  iigfesom  twMiovcd  det  Forka- 
atdigte  jog "  TJttwfcligd^l' >U*ti  tele  heiUeride>Po*^heisi»Hs 
VHd*'  ah^Phfldh  l«§gge«fc^^en  »nett  at  fcfcra  en  tro  og 
Jarld^rdr^'l^^^iir^g^d^^'tt^  ifed  opvinaklige  .ehdna 
1ff»WlUsiy^>(8igif;  dee** 'aPdew?M«adBy  hvorpad  Tr«a 
$&  fc  nAtt)bll1g« ^G^dd^me^eftwftiwrfdeft'liavte  r»di4hlet 
ri&fMdfckWll'aV  tordc  tUlagt 

'wrtfti;  bt6t  NaittrgjtiHfftaftdW  »»elter  hUiorHk^  iPerabner  €«d- 
dbnfiiel f^l,  Wg1  pJai'ftrskjfellig-  MaMti  gj<*t<  dan  ill  Ojoi- 
stand  far  *u  Wlrtd  'ftttjtedtfS*.  Deltel  vdr  altsaa  Planen 
iptd   PMfrns  Vaerky  og  defined1  Bteitirtite  '  ogaa*  aaarel  J«d- 


y  Google 


0»  DBffHWMWMfBfcOSKE 

haldet  af  de  tilwer»WevHe.  Fr4f  i^wkr  so«  aawiUge,  E& 
KsYetntnger,  soa*  wi  deroj*  bwm  titfragei  flvarlidet  Frem- 
stiWngeii  if  ree*  ^olitt  Qbtom  pis^r  til  eu  madea 
Pie*,  er  af  aig  seW  klart*  »,.<.- 

SaauBenh<4de  >i',im  dan  avePbilon  eiier  eudogsaa  M#fc 
det   af  WageaMd   fitost   udgivne    tydske  UcHog   tiled    deft 
ovenfor  givne  F*em*tillii*g,  da  raaae  vi  owblikkdig  overfed 
viees    em, -at    fri    deri  crhoWe   ct  Vflafc,    8om   i  ait  r  beta 
AnUeg,  Tendente  ag  IndhaM  er  himmefcidt  farskjdiig*  ft* 
del  Skrift,    som    haxde  tttiiukket  sig    Eusebioa's  og  Pvr^ 
phyxiog's    QpuMetksombed*      Del  er   allerede   oVeofor    be** 
matrket,  at  i  det;  nye  tilkomae  otte  Boger*  er  Saftehumathoa 
alene  FortarUerv  og  »PJMIo»  .ktm   natagtig  Ofersaettcr.      Vi 
lapse   derfor  I  i  .*He  i  disae  otte  Boger   ikke   en  *  eneste  Be- 
maerkniug  af  -PhHoi*,  sett  konde  t idoe  era,  at  deane  havde 
BOget  mere  £ac;(ke  end  en.  bl©4  ©g  bar  Orersaettelse  af  et 
phoenikisk    8  k  rift  ♦       Her paa-  gjorde    allerede   Wageniekt  i 
Indledujtagen    til    Udtoget    (S.  4)   optaatrksonh      De  korte 
ludholdsangivelser   i  Spidaen   for  eahrer  Bog  sanrt  hist  og 
her    Overratteisen  af  et  pfcoenikisk    Ord   ere,    siger  ban, 
"fra   anden    til  diende    Bog*  de  eneste  T&aaetninger,    som 
Phjlon  tiUader  Big.'-    Og  dag  findesikke  saa  faae  saadanite 
Tilsaettiinger   i    de   «f    Eusebloa    opbeyarede  Fragferefefer, 
og  flere  vUde   vtKudefctvivi  cwdnu    iarise,    der&m  tfttsdtfes 
havde  citeret  fcldataeitdigt  eg  orditeb      Her  kaft  alterfa  fltkfe 
veere  Tale  hverken  otn    nogen,  serrstoendftg  Bfearbeidelse  af 
et  faa  forakjellige  Kilder  heatetiStaiy  eller  om  iiogdn 
raladnneret  Frerostilling  afnde  h>ba!41e  o?i*«rte4ske  Na* 
tioaer  i  Almin>delig»hed  herska«deiBeg*cbm\ '  DH  kfe 
Indhold  erreen  histamk.      Vi    lasse  nemlig  her  det  pboe- 
rfikiske  Folks  skUte  Historic  Jigefra  de  forste  Tide*  ibdtil 


y  Google 


-  r  8aJS€«O»flTH0Ni-  tl 

t  det-»rciide  Aartmndrede  fdr  Chr.,  eller  igjennem  ft 
Tkhrnm  af  otw  IflOftde  Aar.  Fornemmelrg  giver  den 
phoenikiske  tforfaltar  e*  rftohtefaendlg  SfciMrhtg  af  sin  Fife* 
drenestad  Byblos's  vexlende  Skjaehney  beakriver  den*  poll- 
tkie  Magi  og  *  4»pregoe*  *  dew  herskende  Kongfraekke  raed 
at  beundringsraerdig  Noiagtvghed  og>  Firfdstrotodighed.  :  Ved 
Siden  heraf  finde  vi  ikke  imind^e  fukbtaertdige  Eftet*ret<- 
nigger  om  de  maogtige  Staeder  Sintoit  og  Tyros,  <tigesom 
ogaaa  enkake*  tiegirenheder  i  <te  t*lgr«*d«iend«<  Nattoners 
Hktorie  berorcs.  .  Alt  er-  imtdMrtid  beregnet  paa  at  give 
en  reen  polkisk  Htstoriey  gjennernftettet  med  geographtske 
og  siatiatiake  Efterreiningerj  Denae  Plan  i  ndtales  alierede 
strax  i  d«fbrs^  Ord  af  PMlons  FoHale,  Irvori  det  hed- 
decv  alt -deter  en,  stare  nyttig  Ting  at  kjebdei  Forfeedrenea 
bewndringsrserdige  Gjeniinger  og  Bedrtfteiv1  hvfcrfot*  ogsaa 
Adonilibnas,  Konge  i  Sybtas,  gav  ski  Skrivee  SanthunEa- 
thon  den  Befaling  at  gjennerafortke  de  gafete  Skrifter,  og 
deraf  optegne  alt  Videtcerdigt.  Saaledes  frdmstod  Sanchu- 
niatbons  phonikk&e  Histerie,  hrHkeit  mod  Hetrsytt  til  Tro* 
vaerdigbed  bar  et  aJgjoiJt  Fortrm  fbr  de  trsikre  og  fabel- 
agtige  EfterretniBger,  ,«om  de  heilenrake  ■  Foi»fattere  bavde 
meddeelt  om  del  ptaaikiske  Fe4fcs  etldste  tfistorte*  For 
m»  aitsaa,  aiger  Wagtatfelds  Pb&wt,  at  gjore  ogsaa  IleUe- 
norne  bekjendte  med  Sandheden,  liar  jejgbeftlnttet  at  over- 
&F4H  SaDchimiathoas  Foatebilingif*)  : 'Deohe  Flan  bar  ogsaa 
ht^t.  en  afgjort  JadDjidelse  pa*  det  .Porbold, '  hvori  de  af 
Eusebiog  opbev*rede^Fragmenter>  af  de  addste  phoniktake 
Mytfeer  rfi?ej9  trade*  >iMedeb$  nemlig  .disse  kosmogoniske 
og.44ie^goni6ke  Jkfytfiei!}tho»  den  aegie  iFbilon,  saaledes  som 

Digitized  by  GOOQIC 


•t  DEJKimfiBNBfilASfcE 

Ti  ^enfcj^ide  toiri'  bad  Eftrtbla^niktakm  trefiKmwkik 
lede  *«*I  den  flfca  4Mididj(Woai*i}fiOTetf<*  ha?eHliafct 
Phfloris*  Vaerty  tjstteisd&i  deainiodnri  dean  «ym  Phi  o*  tea 
^n  Irii*4eid^ing  -UfcodeH!  fclgtewte  rftiitorie^  eller^  -tat** 
Wageafeld  »8ehMsig«^l  IftdfcdniixgcitR  tiMfcUa>dA©ftidiag 
(S.  8),n  Forfattertit  tHde  i*fc tired  w*  IM'ea^ttfsnariaMb 
HtetWiei'  hii***  >aa  baas -*JM»i>ffft -.*ar  naVunkriuftg  Hdet 
b^ewdt;  >0g  A  ' de^i»fo*diaan deaf erirc^fe  hisitoH skew Vrtarlwr 
krni'fetratte  "rig  tn^bdetnama  4t»m  flftd; hferaktoadc  %tiaaai, 
saw  Inaatte  ban ^fdw  ait  »V*rirk  lt#a  >  nod  >tih  detae*;  ■  h  O  v^#f- 
ft^fra-tfaemmeniAef  feerm«fclIb«gjfid«elrtliaD  *tii«fd!  Fob- 
kfetfe >Op»rfitbid«Mse^  jpiiter  mbgtdtt mere  .fpait.aj  afiavtateit 
V««  iberfi<**ie  ^fia^s  Sklabeig**,  *«g  fajrfaiUes  Jfegirefe- 
baton*;!  iddttt  AKlonittbHaj;M^a*ariWer>  til  *lesh  .iaratLdia* 
iiergkwfintUlie^^bceirgil^Wbnbii.'^    < '  .    •;  >  ,s, 

-»-  U^efeom-  deti  fejwlede^  ;ef  tdet  fofte  SJcrifts  -  IntlhilA, 
Tewdestfs  «^<9tdaTetaH  Bttfandlia^  Maagatftr  paa  del  Ma>- 
rteate,  at  '*i>iiiktoeNiier"tiate  tten  aamme  PWlon,  scwt  m 
kjtn<to'  fra^HdtteMfag,  taalktifes  ia<ba«<detto  sig  .endjderMgefe 
godt$j<*e  ifcwif ,  a<J  <k*  nyeiSJcrift  dhotis  meddeler  Optysr 
ttlngerv  win.^ld*  edited  >hSfcedte  Samfeyitliglied  fan,  at  E*~ 
aebids  -ag^'Wang'  8aWitidi^»aDUiiha5i*  kattie»ifiadc^hoa,.d«ai 
gamte  Ptrilon^  dftbls 'fckarfe  taaVefaalderj/Eingilsotftfr  vi,  n*>d 
Bestemttod  tldei  ntarftii  ogi^kaUteiifiadeaV  if<k»  fcgte  »V«i*. 
I  ftp*!*  Hfen*e*ifc*e>  tfahjeaen  xlea  Lai  .avaorkea^  /  ai  M  mttdajna 
den  gfraile '  PhUont >eftw>  ai  iaaaH£>Sa*d»jiilighedi  aaagodtstaa 
afet  ingW  Efteirotrtingi  barf><gfcet*«aar>^abc*iu***4bona  Xida- 
alder  ■■«>#  iVn-f^e'For^iae,'l8aanatind*iLiawar.(AUler(W>m  t  ftg 
narnKg  de  Mterid^  aow  iveig  bardafaiaidarct  Phil***  Bag, 
dcrom  sraeve  •ktelbs  i  Uiidherf^^og  >henaa?tte  deflL  gMBte 
Phoenikcr  deeta  til  dfen  troiske  Krigs  Tld«r,    desk*  «*d*g 


y  Google 


gjfire  Jura  (til*  M<Me^nSa»<itt%G;l  ktJl  dermod,  Wag<*feH 
^BaUogetrfl.  4»r%)otfi«imoPhiki&ikte  aktte  nnte<Wete  wir 
a^^>Gfttroetainge»  bnhotaunh  Sfafegfosogi  has*  Forfeedret 
Historic,  men  ogata  atawhideni  dtorste  ielked .  udlede  4et 
stikteftte  JtevMsj  forjiJ  at^iaii/italaa:  amTO^levet^oa>iakffefefr4 
MMten  *f  tclet  ajeti*  Aarhundnade,  fibr  Chr^fBi  o  i  -  - 
-(>'  Eadnai  rnere.  forrsederi^ke  ©re  in^iertiiiLfridlacWBfllt 
•ytokf  nej  Ei5t€rat  E*«t5l»#fl  har.  rt^ddeelt  ate  hoanjflfgtfttUfct 
i%  fitto4g»Mwte  i  Eragntenteft,  .*am  tad%Me  den  htteiforate 
Bog  i>  det  aye  Skdfy;  cttaieri  ihart  efc  i^iFvagment,  ihwti 
bhiitdt  Andet  dud  chokies-  £«<Hifttonky**iu  bar,  im;di«tfj9$ii)ig 
liighed  zned  denMcwaiske  FortaaUfbg  <w<&mhmp  *Oliw$ 
if  Sowttea  teak,  i  Cba  Gratad;  a£  de*ltofr}k^hif0itaeA  Bu8«r- 
Wog  indkcfer  Cilateb,  bal^^ortoJkertiev!^  tiHtM  Fragment 
var  taget  af  et  tabt  Skrift  afJ  P^rphyf iwdopi  Joderiie>  #g 
i  4en  OrciH^ke  Udgaireiopfdre*FrB)gra(ein4ttt  dige- 
fr*m  mnder.P«rfikjrt*i*8tN«Hiki  »Deif<lai«r  gig.iaftid- 
lertid  pad  det  nimodstgeli^e  ^eftis^.fikkiei  aldne  itt  Ogata 
deUe  Fragment  c*  taget  af  PMkms  .^WwkUke  Hifltomo, 
«ller  med  andre-Ord*  iff  tans  saakaldte  OflefeasUetoe  af 
^atochuniatlion^  ijig  na^oirg  rf  akrts  ififrste  Bag,  -men  opt 
at  denne  f^rite  «*f  korlittdeiioUH :<*tflM»Iiii^s9at,  hwi 
*tf"nf  fra  Hebraeenid  ita^Aet  ftagakrtfdsh  liar  vttt-et  be- 
hatt<Hett>~  I  aH<n<Wajgenfr*ld«^Q  Pihiiflnsfiivdef  iaic.t 
■^i#il^anttAf«ii5t  oni  J^dierrte^TUge^iaHdt  som  det 
«f'Bu»ebii»^!  cifreT^diedRaa^merfiti  darl  «r  o^-taget 
Lassie  *l  t'Jdetei  Ea^eaMi>8^ifiti>cte^i  atien  ,j>aa.  fcMwwiieKg 
*idtI5ftigtFtogi*€dt,n*bmJmai*  ligdtdt^dcet*  paa  Qmo4  af 
B4iieb^W'tJdtPtb»diaaiLev  aleci*  JorftwdeJatrJftfhqldeJa,  fie- 
*k*ffienbeft  hsV  wta^etskrbfdaig  fra  JPoHfAyrioa. , .<  Dot  kan 
4fttitfoi^d*iingei»bfl!w^ 


y  Google 


m  dew  wiiiBNiiaoena 

ckevet  .  «f  Phiion;  At  dette  » Ftafgnent  gjenftnd*  Vi  B«- 
gyndelsrn*  i  den*  anden  Bog  afiden  mye  PiiHen>(S*  47% 
hrer  dot  Iraittterttd  affcryder  den  hi8toriske<F<)rt«lfing  paa 
en  satt  ktitett  Mode,  *  og  stammer*  nsaatidet  med  Tenon -i 
den -owige  Foirtellifig,  at  del  «traxi<Jitiaa  va?kke'iLa?sereits 
Oproeerksombed*  Den-  hde  ftvrige*  Dtel  af  tFragmentat 
savnes.  Qriuiden  &erti)  m  let  at  opdage.  iFragmentet  i 
sin  Heeibed  treed*  man .  sbm  sagi  akrev  ;sig  fra  et  Vawk 
af  Porphyrias,  ImidJertid  benowetker  JCusebios  i  de'Ord, 
btwnied  Cftatet  indledes,  aritrykkelig,  at  Forfatteren  h*r 
eyersat  af  Santfeunfa/thans  S&rift&r  (4  e.  efter 
Efcsebiosfs  Menih^Chatet  er  taget  af  Philons  eaafceidt* 
OversK^tteiee.  af.  t  S»»chiifttatltt>»)*  Fefgelig  nodedes  man 
jo  til  at  antage,  aMVirpftyries  paa  hiint&ted  kavde  med- 
dcelt  «t  teller  amlei  Fragment  af  Phitons  Oversaettelse  a/ 
Senefoiiniathen*  .  •  1  den  <  aye  Phikm  •ptog  min  derfor  Be- 
gyndetsen  aft  Fragmented  og  standsede  der,  favor  Forfat* 
teren  (den  foftmeeaitige  Ferphyrios)  aabeabart  4aler  i  ^gen 
Person  og  refererer  Ting,  .som  /urowlig  kunde  sJcrivn  nig 
fra  den  gamte  Phoeniker.  Vildfarelseu  angaaende  den  vir- 
kelige  Forfatter  af  dette  Fragment  bar  .forovrigt  for  den 
nye  Sanchuniat^en  vaeret  af  de  nicest  afgjorende  Folger. 
Havde  man  nemtfg  indseet^  at  Eusebios  ogsaa  der  citerer 
af  Phtlons  Veerk,  lainde  den  nye  Pbilon  aidrig  *ae«*  op- 
traadt  i  sin  mivacrende  SkSkkdse.  Thi  Fragnieiitet  i  sin 
Heelhed  er  saa  afgjbrt  cbarakterisiisk  med  llensyn  til  den 
hele  Beskaifenbed  af  det  Whilonske  Skrift,  at  ct  blot  lose? 
ligt  Biik  derpaa  maatte  udelukke  eubyer  Tanke  om  at  lade 
Philon  optraede  som  en  tro  Oversaetter  af  dew  ga^nle  Phoe- 
nikers  reen  poljtiske  Historic.     ..  > 

Ligesom   denne   Sawtaenb'gniflg    imellem    den    nye  og 


y  Google 


(tat*  gamle-Wiilcm  paartfetfetHtafttette  synea'dt  goiKgjdre, 
at'tiiin-er  &m  ganake  'anifon  *«mJ  den,  som  Alderdommen 
kjondie  paa*  Eusebios's Vftdety  saffteitea  lin'det  heifer  ikke 
arodgaat  Opmeerksomhedeft^  at  hv»  Krftiken  fra  Begyndel-t 
sen  af  ha?d&<  vaeret  fnldt  rusted  maattei  iden  vistook  «trax 
ba?e>  kw>tt«t  Hvc  Mtskeo  af  den  saa  dristigt  opt  reed  en  de 
Fremmede.  •  Ha vd e  man  etrax  uad etfkastet  Eusebtos's  -Rate* 
vat:  dg  de  af  ham  ophevarede  (Fragment**  en  moiagtig '  krl* 
tfek 'Frovelse,  og  dtrved  atraebt  at*  kemme  til  eitsaaridt 
nrallg  Mar  Erkjetidelse  af  det  PWIoniake  Sfcrffts  sonde 
Indhold  og  Beakaffenhed,  saa  wide  afttkert  ikke  hrerken 
Grotofeiid  eller  <?eseni&a  vaere  bleven  sknffet.  Man  vHde 
allerede  »f  det  tydake  Udtog  rocdf  orarbevisende  <3ran<te 
have  kuaott  paapege  Skviftefs  Urogthed,  og.  nappe  have 
fcefuwet,  saaledes  som  det  skedteT  atf  lidtettte.  den  endtlige 
D6m,  indtil  den  helleniske  Text  kom  fop  Lyaet*  \Mtn  en 
saadan  Undersogelse  blev  ikke  anstiMet,  og  Dommen  blev 
saaledes  T  trods  den  ved  ydre  Omstseiidfgheder  fremkaldte 
staerke  Mistanke,  eudnu  ktin  vaklende.  *) 


*)  Jeg  er  senere  Mcren  gjort  opmcerksom  paa  '  en  kort  Ifotits 
tsrer  dett  nye  Sanebuniathon,  gdm  findes  i  *i  cits  eh  rift  fur 
die  Kande  dcs  Morgcnland<isM  liter  It.  18S7  8.1*3%. 
Forfattercrf  opkostcr  deri  det  Spdrgmnaal,    hvad  Folgcn  Tilde 

.  „  jaerc  Meven,  hvis  den  tyd„ske  Hellene?  havde  vidst .  at  undgaae 
de  forraederiske  Form  foil,    eller    Kvis    den    helleniske    Sancliu- 

niathon  slet  ikke  var  kom  men    fo.r  Lyset,     og    Kritiken  altsaa 

*  '  .     ■  i     ■  i!  'i  t 

kun  havde  kavt  det  tydske  Udtog  at  bygge    paa.      "Tacnkeligt 

er  dcitc;    imifigt  var  Act,  vi  rare  blevnc-  henviste  blot  til  den 

i    Ui&re  tiritifc.     Og  vilde  'denne  bare  Vaeret  tilstraekkelig?  Hior 

i  Sagcr    henhorende    til    de    gunile  fjittcraturcr    bestemte  ydre 

Vidnesbyrd  og  Beviser  mangle,  titbydor  der  eet  Vierk  os  indre 


y  Google 


M  DEN  WA6BNFELDSKE 

Forladc  vi  Sporgsmaalet  om  den  nye  Philons  JCgthed, 
og  bctragte  Skriftet  alene  som  en  Digtning,  hvori  Forfat- 
teren  har  gjort  et  Forsfig  paa  Ted  Hjaelp  af  de  forhaan- 
denvaerende  Hjrclpekilder  og  egen  Phantasl  at  reproducere 
den  aeldste  phonikiske  Hfstorie  og  fremstille  denne  i  Form * 
af  en  heilenisk  Oversaettelse  af  en  gammel  Phoenikera  hi- 
storiske  Optegnetaer,  da  maa  man  raed  de  kompetenteste 
Dommere  vaere  enig  i,  at  Forfatteren  i  dette  sit  Forsog 
har  Tiist  sig  sora  en  Biand  af  Laerdom,  Aand  og  Dlgter- 
talent,  Om  hans  udbredte  Kundskaber  vidner  ikke  alene 
hails  ualmindellge  Faerdlghed  i  med  Lethed  at  behandle 
det  helleniske  Sprog,  men  fornemmelig  hans  Bekjendtskab 
til  den  d ankle  phoenikiske  Alderdom,  hvorved  han  er  bie- 
ven  sat  island  tit  i  Begivenheder  og  Name  saa  noie  at 
slntte  sig  til  det  historisk  Givne,  at  selv  de  grundigste 
Forskere    bleve  skuffede,    og  Ikke   engang,  efterat  grundet 


Kjendetegn  nok,  for  ikke  at  bliye  uyisse  om  dets  Oprindelse 
og  iEgtbed?"  Som  et  Bidrag  til  Besyarelsen  af  disse  Sporgs- 
raaale,  og  for  at  styrke  Tiltrocn  til  den  indre  Kritiks  ofte 
betriyledc  og  ofte  bespottede  mulige  Sikkerbed.  meddeler  deft 
unaTDgivne  Forfattcr,  at  han  i  jfani  1836  barde  faaet  fat  pan 
et  Exemplar  af  den  tyd«ke  SancbnniatboB,  og  var  efter  to 
Timers  nforfaftdne  Arbeide  af  en  Macagde  forskjelligartede 
indre  Graade  blercn  fuMkomiaen  ©Yerbeyust  om  V«erl$et» 
Uaegthed.  For  denne  Hand  bwde  altsaa  det  tydske  Udtog, 
som  ingen  Utistanke  barde  vakt  bos  Grotefeud  og  Gescnius, 
Tseret  tilstraekkeligt  til  at  fremkalde  en  foldstaendig  Overbe- 
yiisning  om  Vaerkets  Uaegthed.  Det  vilde  bave  vaerct  iu  teres - 
aant  at  crfare,  red  bvilke  Grande  fornemmelig  Forfatteren 
kom  til  et  saa  burtigt  og  sihbert  Resnltat.  Men  derom  bar 
Forfatteren  ingen  Oplysaing  meddeclt.  ' 


y  Google 


p 


• 
Mielildt*  til  Udgiverens  Redesigned  vtr.  Ttkt^  kunde  over- 
tale,  mig  tH  *at  ttoe^  -»at  tlet .  skjbnne  Fund  knu  var  et 
BbeiMlvaark*  :  Mai*  eriadre  sig;  kaft;<$e#enjua's  raaerfcmrdige 
ErklaHring,  som  bier,  ajgivpn,  sej^efterat  Direktor  Grote- 
fewd -rar  faldeatifra^  og  ha^de,  owerfjdet  ora  Wagenfelds* 
Uredelighed, .  erklaerpt  det.  Hele  for  en  velljkket  Digtning, 
Endogsaa.efterat  Gesenius  selv,  reck  Originalens  Udgivelsc 
ogifc  rfefo^er  *a%iviM5  Eragtninger,  var  bleven  overbeviist 
om  Uaegtheden,  kaude  baa  dog  ikke  fanftet  end  erkjende,  at 
Vacrket  i  sit  hid  hold  saa  iiQiei  sljUttede^-sig  til  den  phoni- 
kiske  01  dti4  <*g  saar  lykJkelig  gjeiigav  d^ns  Aand,  at  -Ingen 
eadmi  Ted.  indre  derpaa  alena  rettede  Griuide  havde  be- 
viiai,  Jigefiaalidt  som  liau  sejf  jved,  saacjanne,  (Jrunde  havde 
iuds&et  dete  nyem  Oprindelse.  *)  Jilt  fcedne  Vidnesbyrd 
om  -Forfalterens  ualmindelige  .Kjendskali  tjl  den  orientalske 
Alderdom  kunde  n£ppe  afgives.  :  -n.  ,,  . 

Betragter  man  paa  den  anden  Side  Skriflet  som  et 
Vidne  om  Forfatterens  Opfindeisesevne  og  Phantasirigdoin 
eller  metf  andre  Ord  om  bans  Digtertalent,  da  bliver  Dom- 
men  fast  endnu  gimstigere.  Og  i  Sandhed,  naar  man  be- 
tajjiker,  hvarm^en,  Kuns^  der  udibrdres  til  at  udfylde  et 
saaigabimoH  Kolkesiirgj*  geAdste  JIMorie  igjetmera  et  Tids- 
rgmr  af  <  lflttfyte  Aa*l*'  o^ariere  {^hjane^alitioiue  raed  i»ter- 
e^mniWlHdwiMirtritli**  Ann*  digtol*  Mother,  Be«bii<elser 
af-ltt^  -F^kf^I^M^rtf^WII^AeiS  Il*HetN^fta,vftrc~ 
ftfll#%6^M^^  Anfeeg   af 

Koloirier,    Trade,'   som    give   Oplysning  om  Folkets  Jfuitur*- 
tilstaiuir   Seeder,   Skikke  og  Privatliv  o.  s.  v.i    medens  man 


*)  I    FortaJcii  rtil    aart*    SfcrlpidVw    Un^rawjve    Phoenicia  Jtfoau* 
menta  P,  XXIII*  :    '      ,.;*     *.j«.»     *,..*. 

5 


y  Google 


9»  DBK  WK«3»BI»SKE 

under  ait  detto  'aaagtfVMfii  £*nske  e*  hettVifetfttl  tto  Pfiatt- 
taiia  SkaJterkraft,'  da  de"gftife'  fcfetftrifte  HdrfepiHikter 
er<f«a*  yierst  fta?  #g  ^V^dt^e-da^kart  rf*ii  like  *aU** 
end  beutodre  tfet  tykkeHgfe » *f  afeAt,  som  *at*«  ForfattereW 
island  til  med  *tt  saada»:  Lethed '-at  fltea  den  agaaa  ? 
mafige  aadre  Tfcnseender-  vansfcfcKge'Opgare.  At ld**  *irk«tf 
Jig  rige  'Stof,  aom  Bogen  i  *att  Henseeade  frewbyderv 
viHe  vi  h&r  *kt»  fmfthfeve  dte  Brudatykfcer  ;af  plftftfkfcfc 
Pecst*  soft*  For  fatter  en  hfet  og  her  liar  fodflettet.  *)  Waa* 
vawdt  ved  OffaitK^gJdrebttf  af  Udtoget  afrarih^Iig*  Bi^MT* 
og  bklrog  et  Met  til  at  bestikke'  dew  tfifetitiige  Menfng 
saarel  Ted  tores  'digterteke  Seliatt  mm  ek-ndatn  mettle 
osterfeiiti*ke  Ffie^r  *Dk  pfeitaikfske  Dtgtere,  aigtr  Dir. 
Grfrtef^d'f^orard^t  tH  Vdte^et  8;  VHI,  ktnfte  dristig 
trade  i1  Sfcrank&4te  Hfc* '  dfe  If  ebraiske,  nied  Irteto  de  have 
Id^r^rtrafl^isnKis  taftetWda.'  Ve*  heldeifc  den  phoniki- 
skteTe^<,ate''&«rd*to  o*«*-  til  den  clegfeke  Dlgteart,  at 
ite  af ''Hettfeitefr1  telle*  Sangenea  Bag^  anftrte  Saage  ere 
intet  nderi  £lag^'  raeft  alte  femtttie  ea  hdiere  D2gfteraaad, 
end  mitti  sktrtde  ren4e  lios  et  bandefdmende  Folkealag.v 
1  det  'Fitigende  stfmmenti&toer  halt  Sidenerkongen  Beliroe's 
Kfagegartg  *eter  jJSidon*  N&terfagi  i  dampen  mod  Tartea* 
sieme  (4de  B.  IVde  Ha$.>  tntd  l&etehieb  ttgnfftde  'Sana; 
om  Stadeil  Ty^ft^  tJiu^Ri^1  pfXVIIKap^  tfg  katfltoer 
til  *ct  Mesulta*,  "tit'-Vmk  "i  jiWetifek  "«y|ftg'1,ataier  lllbage 
for  iifo;  {!,^&e1rt^*UWe*<^^ 
heder  soger  at  fremstille  det  Hele,  medena  Phdftikeren 
lietaeger  aig  i  Itftfcr  ^BiOtaer?  Mglifefeer '  6^  tro^iske  Ud 
tryk."     T»  denne  GttttftodJrgifa^ge'&otaa  'om  de  poeti- 

♦)  Sad*  ftilagtll.  ;-*;>       .-j     :    ;.     -,     -,  up    ..     ,,:w 


y  Google 


ataJfr«tWj^tt*t*k*l  j«gt  JilnStatWft  endoa  Jcutt  til$>te 
i*a$l*  Ytiingpr  af  deai  sagky*dig*,  ipartiajte  «gJnunaDe 
©ttfried  JMullec,  da  d^e^flrfriMljg^en*  aUfckedMU  at.  give 
L»ser<aii  et  Begreh  <wb  4e4,  Talent,  hvorjw?d  Farfatterea 
har  |JMt  de«i  Oj>gareirsoni  baft  hayde  .format,  ajg.  Becjdjn- 
roej  mam  Bogen  awn  csn  nyere  Pigling,  v4a>  vil,  i^gec  Bg,, 
in§Dot^paifisk  L^eser  ;kunne  na^gta*  Formatter  en  en  yis  Be* 
qia^/to^r^1  dot- Shga.iflialiprtoAw^iffg,  #pm  Ferfetterea 
har  Jaant  fihilo,  *r  heelt,  i^jeni^m  Jteu,  Samroei^ng^  en; 
Hajtalng,  earn  ved  forste  Oie^fc  pflprdfsta*  indtager  ,ft>r 
Va?pket-  .IHt  uhroMilqar^riGfffiii^lag.jblwpr  behagelig  be- 
li*et  red  .do  imUtroede  fpruiM]er|ige  uEveutjr  qgnoveUe- 
agUge||iatorWv  ,Maa  kin  fprrestitte  sig*  ,^t\  enjjtbpmkisk 
Hktotufcer  vijrkeKg  Jiavde.  akrerrqt  saal?<J)e?«  I0^ian  [T^4  *&$ 
ikfc*  kvad  dcr„er  me$sfc  b^«ndrinfasa?r/|^jnlA^t:?r«!j,af 
gammel,  gr*^odentaIsk  Hi&toiegiapfc^iHw  ,Pf tf&terefi 
aaa  feljuir,  vkfotaft  give  mwig^at  eUe,FMrt#Uingev>eUer 
det  wmtre  Lune,  sop  Jiejfj^f,  l-deji  ppfindpMge  Forfat- 
tera  Digtninger*  ,og  spfp  iu;f<H>  vgf r^ec^t  j^i^ket  til.jit 
ndbrede  et  U^erifitafe,  ^kiti.  af  ^gtbfd  ,  qyer.  dflt.  Hele, 
"Ioxav,  iJ^^Ssa  TOUfti^wvr^^aiai^^^tar.',,  Befeaaen- 
tea  ^lut^/^^,,^  o^jgtige/Oa^ke,  -at  J  xle^i  gye  Saa- 
ftogUjJta^IorfattCT  ^aa^/ra^  ^jat^rveRde  4e  s^nne 

?S*dfl*  9a^B)gIimffpnde,;^^ff,fi  Ifj^V^beaa  Tftneste  til 
aavltm  A^^cny,it^^fpft  ^r^^nftjjapl^.arrefuldere  Yirk- 

i  Sporg*;  vi><|inXj,^jREg  e^o!A«pipe  Forfa*ter,  som  har 
afgiset  at  (fpa  ^Uafr^n^^evUft  paa  sit  Talent  ag  sin  Laer- 
dom,  da  er  dette  et  Sporgsmaal,  til  hris  Besvarelse  vi 
maae   beglve   os   ind    paa   Gisningens    og .  ^robjuatkuiena 

Digitized  by  VjOOQLC 


100  DEft  WAfcnfir#ELtfsKE 

\HdsommeMark.  '  Vi  JgrTcitfle  fmWliertld  her  liolife*  bs  Hon 
til  de(  liogenl uncle  silcVe  SpW,  og  vifle  cferfor  ikke'saame- 
get  soge  at  tidfimlej "hVem  'Forfattcreii  er,  sorii  snarere; 
ft  vera  hfln  ikfte  er.  MedandreOrd:  Wagenfeld  er 
sikk'ert  ikke  JWaiiden.  Dette  saae  alfererfe  Dr.  Classen 
og  samtidig  med  ham'Benfey  og  Recensen  ten  i  AHg.  Jen; 
Lftt.  Zeitung. '  SamtHge  ere  de  enige  f,  af  de  Prover  paa 
n'ellehfsfc  Sprogkundskab,  Wagenfeld  som  Udgher  bar  prae- 
steret,'  'fuldkommen  beret'tige  til  at  frakjende  ham  deit 
Faerdighed  og  det  "Herretfomme  over  Sproget,  som  den 
virketige  Forfatter^  skjont  ban '  langtfra  er  en  korrrkt  he?- 
lenisk,"Stfifist,  dog  usiridig  maa  have  besiddet.  Ilerain 
vldner  noksom'  deri  fast  libegribefige  TJkyncfighed,  livormed 
den  OreHiske  Texts  TVykYeiF  eller  Skjotfeslosbedsfeil  ere 
afskrevnej"  ligesom  overliovecf  den  Masse  af  Fell,  isaer 
Accentfeil^  livormed  de  Forste  40  Sfder  (eller  et  Stykke 
iiicl  i  ariden  Bog)  ere  atf  rykte.  *)'  Endnu  mfndre  kan  man 
tlttroe  Wagenfiftf  det  Kjendskab  til  de^i  phomkrske  Alder- 
dom  og  de  dertil  lienhorende  nyere'Undersogelser,  hvilket 
11  ovenfor  havci  scet,  at  den  laerde  Forfatter  i  en  Jganske 
oTerordehtlig  Grad  maa  have  tilegnet  srg.  Afferede  de 
talrige  i  Skriftet  forekommendc  phoeniklske  Egennavne 
afgive  herpaa  tilstraekkelfgt  Beviis.  Thi  medens  disse  af 
Forfatteren  ere  jlaiincde/  med    en    saadan  Sag-    og  Sprog- 


*)  Det  er  nabenbart,  at  Udgivcren  cftcr  Aftrykket  af  dis«c  40 
Sider  maa  have  erlioldt4cn  -UpViQ  Kojrrektoi\  til  ^IjaeJp*  Thi 
den  dvriere  laup.t  storre  Dcel  af  Bofccn  staaer  i  Iten*cendc  til 
I£.orrekthed   saa    ganske   maerkclig    over  de  forptc  Ark.       Fra 

denne  Korrektor   skrivc    sig   vcl  T)gsaa    de    maqgfoldigc  JJerig- 

/  .     »'» ',      ,,  4     o  ,v  i<    *  ,>.(«  t 

*       *; 1...    ill     Jl„    ^i;_-.*^    A  -.1.  •  *' 


tigclscr  til  de  forste  Ark% 


y  Google 


iitiulskab*  ,  at  Ge$eniv&  paa.  €}riut£  *lej*af  fast  il^ke  kunde 
taenke  sig  Muligliedeii  af  ^u  M^ftifikation,  ere  flere :  af 
dem,  som  Geseiiiiis  paa  <jet  saujoie  Sted  oplyser,  af  Wt- 
genfe^d  i  Udtoget  hen  forte,  til  falske  Etyj^ologier,  ligesoni 
denne  i,  det  Hele  har  if(  siu  IndledvuHg.  lujtalt  8ig  over  de 
pkoailriske,  Mindesmaerker  udea  al  Sagkundskab.  *)  .  Ofer- 
hovetl  giver  det.  Arbei'de,  sora  W^genfeld  i  Ucjtoget  har 
praesteret,  ikke  Anledniflg  til  i  ham  at  soge  lY$a#dea  med 
Talent  og  Laerdoru,  ligesowi  det  oggaa  forekommer  mig, 
«t  ,den  Charakter,  sorp  Wagenfeld  i  den  Ijele  Affaere  ljar 
advjklet,  ikke  .ret  vil  passe  til  den  lette,  frie,  jnuntre  og 
dldeels  .flkaikagtige  T^ve,  som  gaaer  igjeuuera^saa  jnange 
«f  F^rjfatterens  FortaelJinger. .  Hvad  der  euflitvere  hestyrkqr 
FtMrmotdnjngen,  er,  at  Dr.  (Lassen  har  rgjort  opin^rksojti 
paa,  at  W,  suites  paa  eukelte  Steder  slet  i^ker  ft  lia^e 
fattet  den  virkeligq  J>rfa|tcr£,  Hensjgt.  i?aa  det  ^eue  af 
dtsse,  Steder  har  For/atteren  iudfle^tej  v  et  ,V4ers;  a^  HjesM}- 
lios  Dette  liar  Wa gen f eld  aftrykt  nied,  ep  sieningslqa 
Skrivfeilj  eg  derfyr  i.den  latinske  Oiersaettelse  vaeret  i  dfn 
stors/e  Fqrlegeiihed,  et  aaljenbart  Deviis  paa,  .at  hau  har  vac- 
ret  nvidende  omj.  at  :Verset  stod  at  la&se  hps  Iles^odos,  **) 


*)  Smlgn  Recensentcn  i  AHg,  Hall.  Litt.  Zcit    S.  477.    * 
**)  $tedet  Andes  strax  i  Bcgyndclscn  8*2.     Det  Hcsiodiske  Veri 
Udtr  saalcdes  ('Epy.    "xJ   'Hasp.  V.   255—60). 

or-b^pa  vosuvric 
<5ftX7)  xapaxMvotfl1  '$ixa£ ''!''. '. '  " 

Has  W.  derimod  XuYpa    V  0  <J0U  VTSC  etc*     Man  kunde  sige, 
■ , .'       x  '-t"Tl  *  r    •(    ••■•     ■  fi   ,!  '■'  «      ■'  *  '     '      'k  '  * 

.    at  4ennet  Fcil  er  at  Sluhe<l  indsat  med  FJidt      Men  om  endog 

^V*,  c^ermVd  Wide  aotytfe  .  en    iped    diplomatist  NoiagtigUed  af 

en  korrupi  Kodex  afskreven  Text,  kuj*4e  ban  4og  #om  Udgiver 


y  Google 


life  D^WAOEN^tDSKE 

At  forske  videte'  etfc*  *  *fen  tibekjettdfe  TlHtcKgc  ¥*#- 
fatter  syn&  tettnti^ll^ 'IVli^teSTost. b f 'iLikelte  teiknhigtt* 'cfre 
ikke  destoroindre  fsemsatte."1  Saa1t#es  trtter  Dr;  Ctaafcfcli, 
at  Fdrfattcfrenlkke  kah  tfere  ndg&i Yytfsk  Laek*d,  'dfr  tfet 
forekomrtoer  ham  mlhdre  troligf,  at  en  saadan  fekulde '  iftfcfce 
i  Besiddelse  af  fet  saa'  sferdfcles  Kjenddcab  til'  ifetttdHetff- 
ske  Sprb£,  hvoraf  Bbgeri'i  det  ffele  aabenbart  tf&ter  Pr^ejg, 
og  dog'tiflt'ge  give  «aa  tafrige  Blottelsei4  just  fi%  deh'  gWJfc- 
matiske  Side,  tiT  Imlkeh  den  tydske  Gymnasiatdatin#tte 
meest  pleiefr  at1  tage  Hehltyn. "''  Han  gjaettefr  derfor^pafof'Sn 
Nygraeker/  Brftoridfai '  m^t-e  be&teritt  Ftfnhftdrifng  frfeiii- 
aastter  Recen&tottn  i  Hail;  LIU.  JBeft.  "Mod  Tlertsytt*  ii! 
den  saftde'fefidfe'tfl  ldtoi  hele  FIMion,  slger>  Receiis^rttett, 
Tia>  aflertide  ^en  h$ng€re  Ttd  en  Tontotwfnlng  fiaattta*gt 
slg  Indsendire^liniken  vel  turde  fotfjene  offentlig  Metf- 
delelse.'  #*♦*  WagtenftddsTdrste  YJdsagn  gfkJ,  sorn  bekjehdt, 
nd  paa,  at'  han  bavde  ei^<VRlt  Manufckriptet  af  ett"  vfe-Pe- 
reyra,  erix  N6V6tr  af  en  'Obcteit  f'PoHo  l»f  samme  NaVn. 
Til  d^hw^;  rded  hvein  Wan  tilftrid?£shavde  stlftet  Bekjtmdt- 
skab  i  eV  VafcftsftuuS  i  Bfcriien,  havdeMian  ogaa*  skikket 
Maritiskrfpiet  tflba&tf  til  Bfutf&l;'  Btad'}  dm  titi  dfase 
Cdsagn  indeholdt  Sandhetl  ?  Efter  tilfdrladefl£e>  til  Ftid- 
senderen  irldl^bne  EtYerretnirrge^  bt)er  i  Brt*&8f '  etf}  tatefct- 
fu'ld  Alder&bfadfcrt*^*  af  dettfc  SVavn.  Hinei1  rf'jflffisk 
Herkomst,  og  Ha^d^tet'Ui^fr  en  Wev^'af  »en'pbHu- 
glsiidc  Mif^tae^    men'  skaPri;Vii^?g!iedeflf  staWAfe^frk  Pel- 


ikke  lade  den    aabenbare  Fcil  passcrc,    uden  idetmindste  i  en 
'PTote    at  KenTise    ill^ien'Ugl?^'1  tWfiWMfe'*  fcfc  ''rfcafodot. 

MattNr.  28.  S.  218/  ,<wv,v< 


google 


h*n*  tidbit?  Kup^^r  *gtTflejiA^ 

4Mgh«4  :#>i?*  iwau  h*r   viiijt  *ig   *jtil£r^tIjro4  S<j)ldiU^i 

wJTJ^ps  JJandlemaade*     ^ivnjig  h*r  4ett£  :%*ret  Tilfe^det 

^^j^^geu  if  Fae«tiMii^  RhmlfK   ve4  %gt&^niUo- 

.  ,*<eu  aJf  Po*nen  i  Erfurt,.  %•  te^rijftireyra  havde  leveret 

^fl^Af  Sfamd*wjr*e,  ^g  ,T#^fi^et  af  <*t  Myiijtsam- 

ijng   til  Jlffrtag^a  af   Gtyha-CJq^j^    t  Jjid$e*dercn  haaber 

c*d«u:  at   k*we>  Mxeddeje   ^pjet  JJf^j^rf  dergtii,      H?ad 

fir.  WageiifcHI  *»gWft  *>?»  w^ff^  affi^^r^**?**9 

Mw.JFiKfttte^  da  mf^h^itiUlfrivfjjsia^^v^p^i  PuWi- 

•*W> ^f.MffflWSo  *Kji**fcer  ha**  ^fe^^^gij  TjHtcoV' 

fiftse  Kf^err^tMin^er    om  en  i    BrU^^d  ^ir^j^  exiffterende 

*g  Umme%  bekjendt  Hr.  Pe^f|b5c^ ,jl  tsJ^  s$y  maerkvaer 

*ge  luok,  *)   05    den    0^9t®adi^hed,    ^t    ^Vageiifeld    ikke 

destowittdre   -bar  4ript?t   gig    Jil    at  f  pa^£r?abe  (  sig  dejte 

Navu,  05   teiiime%.{diJftktq  iiii^lfn^^e^  .li^WV    s^pes 

jferejw  pfa  e^eUjer  iiutejt$U«dtt  har  jopret  i  Forataa^se 

f^r^lMSMwen*  '•*  Be»w   Mfrtfpj^^fcq^jckea  ;ikk6  alane 

1  Wit  <fe  Og^Higer, ,  a#m ,  RWn^tan  >JM*   l»*r.  «w*Mt 

ifWAea,,  ,c^fi  fi?a,  Pctissel  ^^^P^^/rfiiflkQrpra^ii .  Jiv^keii 
lidet  smigreiide  Bemaerkninger.       Og    dog    ajnes    det   ikke 


Penoi.  ^, 


y  Google 


mi  DEN  imWBNBWfeWkE 

rimeUgt,  *t  W*geitf«W^^j  !><liklao4s  «w*n  udbttdip  poU- 
tiske  XM^der  ;§J9ftforMieiHi$tocic  ,«Uor  de  ii<;ed,  af'de 
raegst  agieda  IKteraec©  ffJ«#jiri»lei<>  froinsatte  far  Ur-  Persy*- 
raaJR^te  8*a,  aka^^lige  IniiiMiaiioneri  *kuld€  fo&live  gwiske 
ltbekjendte  i  <&rus4(rf.  Er^Mis^i^jen,  .viri^i^.gninclety  ,d* 
©b  drt^  ikfce  urJipeltgt,  jtti.Wageafelds  Historic  an^nttr 
skriptat*  Qpfiwlelse  i  Portugal  akriver  sig  fta  d«wie  Jte- 
re$i#t  nedefts  deti  dpg  itifleuluwte  *r  m  Selv£6lg8,  .at  Ur* 
Pereyra  s«lv  akuide  raere  dey .  ii^e  .SancJiutHathons F<h^ 
fatten  $mmer&  Opfyjuuftgoai  deane  Sag.er,  saavidt  jeg 
ban  kunpftt  effort ,-ife  ftemkommei*  hvarjcen  fra  dea 
HtU**]re  fedseud?*  &\&t<  fat  uuidce  Kaut*r.  *> 


•)  IfcmuiQd,  e»fijflg  *f3M»e  ^*e«  :*pmsacikom  paa  en~Forta3Uin#, 

|((,^BiV)ijKf«;j9a9J|h  Jjijorft  me ^delcr   i  ma  Skildring.  af  4«n  bejg*- 

lv,  ^ske^Reyolufion.,  (Kji>bei\l}aYn.  185,1)*      «Feg    slial   afskriye   den 

her,    .da    ogsaa    den   ineddeler    nogle     Oplysningcr    om    en  vis 

Pereira.        ''Prindsen    af  Oranicn,    lieddcr    dct  S*  137,    havde 

faact    ct    saerdeles    kostbart    og    fiildstaendigt   Diamant-Smykke 

*  * ' '  til  Foraering  ai^sin  Broder.1   luetic  forsVaniu   pliidseligt  uden 

-  ■   trfrf/Ian  feundfr  ofydag*uTyYt#ir      Prittdseri'af  Oranien  hnrdS'en 

•  tFortvoli^    denbktade   Meitor  >  r*4h*l*ette<  Pefeyra  <Ved    en 

•  Tryltfeil  «Uaer  i  .TejtenjPiweflrn^ider  maa#e  jflygtr  Jfra  Sp*- 

;¥en*%4f  !Wn*arjMcY£»  PrpnW«Sns  Hy^»t«  fMrlfe.  ,  I>«W 
var  just  ifaerd ,  med  at  foretage  sjg^en  Beise  til  Eugel land 
samtidig  med  Diamant-Bovet*  Mistanken,  der  faldt  paa  ham^ 
Tar  saa  stark,  at  Man  i  Thcatret  i  Haag  tilraabte  ham: 
''hernd  med.  Tyven,  heru4j?-'-  Jreidlertid  kundc  Man  ikke  be- 
gribe,  Uvorledes  et  Meapcske  af  Extraction  kunde  gjore  sig 
skyJdig  i  en'wa  »#rt  l^takneninie^igl|e^.  |(  .Man,  layede  derfor, 
*r,ff  PtfMvn  kayde^yet  Jiaj^^ej^b^l  ft\t  at  .stja^ipii  .for 
..^ffM  a|  jlae^e,  sin  ^m^Gj^W^J*  Y<?1  i^dej^eifccd**  Per- 
soner  i  Engelland  havde    en  dog  utyetydigen,    skjonJj.^yuU'jklet, 


y  Google 


tSAMOfftmiAfrillOK     <  ;fflft 

••"lBfcn"ff   vfle  <Mt6"»?M#ne>  forffilgfc' $f>©rg«nia*tet   Om 
<Nea  ■  ubekjendte   vftkelige  Ifoflfctttr,    etf£pt>rg&fiitutl,    som 
neppe  lader  fctg  bernfre, *  saalttOgfe-  Wageftfeld  og  de  (Wrige 
i  Sagens  sande  Sammeiiboeng  indfiedt  Fersoner   fjremdqtas 
▼Hie  bevara  en  haardttakket'Tirtishcd.    Vr  v+Ht  hdler  bolde 
09 'til  Skriftet  scHv  og  det«   ©a    bekjendte  Udgivet*  Wagea- 
ftfM.  '-  Og>   her   kfTii    jeg  da  <ikk«e  tilbagebolde  «n  PonsqA- 
«Mig,    som-  ved    Undcrsogeteetf   afl    Skriftefc*    Btfakiffcfthed 
atiiltaarlig  bar  jtaatraengt  stg  mig,  den  bemh'g,  <a4  Sic  rif- 
tet    frprindeHgf  idetmindst**  Hcke   ef    farfattet  i 
tfreto   Hensig*    derated  at  feedi**  ge-PtTbtiktini*,     Dot 
kan  nemlig   ikke  andt»t  end  •  vaere«  paafaldetide,   at  reedeffs 
Forfatteren    med    Talent   og  Sagkundskab    bar  overvendet 
de 'Store  Vaiiskeiighedefl,    swn  i*M>dfentlig  tmaaUe  •  atille  a% 
ireicii    for    den,    torn    gjorde    det  til   sin  'Opgave  at  kon>- 
ponerc  eri'ganske  n)T  plionikisk  Historic    i   den  gamle  Saa- 
eltiiniatbons  Navn,    og  iktaede   denne  Historic    en  beiJeniak 
Dragt  i  Form    af  en  Oversaettelse    fra   Pbilou9  Haand,    bar 
ban  derimod   slet   ikke   bekjmret    8,ig    om.  at  anvende  den 
Forsigtigbed   og  »de.  roftnge   Sm^akiH^b^  ,aom    $are   aldelen 
nedveiidige  for  *kn,  aem,  vtlde,  akuffa -et  isagk^udigi  Ptibli- 
kitnr.   •  Og*  d*g  Kvor    uMgc    lettere  og  tild*ol&  reent  meka- 
nHk  tar  ikke  dtette  Arbefde'  ftff  >#f  saa  raleiitfuld    og  leerd 
MaiT(t  i  Sammenligning    med   de    Vanskeligheder,    90m  ban 


ytrct  den  Formcning,  at  Dlam  untune  bcsfredc  Omlzostningcrne 
Ted  den  *bel(jisFic   ReVolftti6n/'*     '  O^saa'   her    optraeder  paa  de 

"'tammc  'ftanfct*   en  ♦e+cVra'aT  ct   tvctydfg*  Hr#te.       Om  ban 

*   itfidleiteAucrJ  den    k'afamV  *«*#on,     som    fleiiensertten    i  Hall. 

>   titk*lJtofirthg*  Ra*    jfcibp^rt,  •ba'n  ikk*  med  Siikerhed  tee*, 

•iTMiidBjiiaigter.de*  ifckev     •'»•     ' 


X>6  D^  ^Ajai^fELtt^KE 

allerede  ^  lyk^j  ^v^^Tery^det?  L  ^ vcJq  Fprfp t|er^ii 
fir*  fdrst  #f,  vWc^li^lag^ffi,!^  $  *MW$  en^mh^ypU- 
gere  og  med  SagkuMdsk^, ,^?tj|let;  ^rUik,  da  hav<}e  :haus 
forate  Arbeide  u^tr/dig  niaaUet  yp»^  noie  at  studere  de 
opb^varede  Le>]iiiuger  af  Plulon^  V«erk  UlJIge^^d,  ^e  t^|- 
*m  medileelte  Efterretnin^ef ,;  for, at  iaa,?,  £i. .j^^r 
Id^  8Qin*/npligt  om  ,  dptte  nVferk$  $ando  Ind}]o|dinog;  ^<j- 
^affejihed.  .  H vorfWef  Forfatt^ren  Jiar  bekyiprtjt;{  *i$  Ij^r- 
om,  bave  ?i  oven fo r,  ^t,.  Han  er  aabenbart  u<Jen  i»Q^h- 
sorohelst  kr»ki?k;Unders(>g|e)»e  ^aet  u(|  <fr*  don  allude 
fra  nldjne  X$,Hf  ^!w|P*P>  FowdsaHningy  at  Philans 
Veerk  :yar  ^J}.^  ^yer^ptt^Ise  <af  Sanchuniathons  Shrift, 

Han  tyjiv  fflfatygx^  «J^t  J)fke  f  bejcymret  «pg;  oro  Fo^me^i 
af  de^hofl  j^ns^^s  ajjcreije,  inedcj^elte  I*>agment£rf  aagtet 
<Jet  dpg  ve^  ^n.blo^  Pjjeii}|enijae^ningsaf  disse  Fragment 
roa^tte ;  jasre  klart^ aitEuse.blo8  ingen)unde  jpjterer  or^et, 
jnen  f  kun  refj^rerer  ffndholdet.  flan  ,,  fo|r  ,  J^lot  Jagt  an .  paa 
at  suppjere  #g,  Jc^sa&tte.,  t,,;D$fle  Arbeide  haf  ban 
udfort  med  Xyat  og  Sagk-Mndsk^,  men  jngenlonde  raed 
den  eengstalige  Forsigtjgbed^  s^m  den  ,nodvpndig  maatte 
anvende,  som  olfejUlig  yilde  *d$ive  sk  A«bej$le  J^d^.^^fc- 
sigt  at  sknffe  dot  laerj^  ^Wikuro.1  ,'Ihf  fc\qr|fgl<$>nW 
roan  vel  trivfe  £pty  aj^n  l^and^ed,  en  svaa  u^redt^^r 
ning  og  ensa*  udf>r«#t:  ^r^j^  i  at  ^and^e ;  ^efollf§|7 
leni?ke   Sprqgyje    skujde^a^  ftnjen^ 

den  MlborJ^eFiU^ /med^^^  l^^up^t^p^ag^^ 
b^ij^e  tyetffindftej  fs  Qfftfa^  ^ul^6^^hf^ff^ 
tg  Aps^od  iippd  ij^en,  ^9^qf|ii^a^,  fctf^jw  9* 
bkrne  til  Forreedere?  For  den  ukyndige  Wagenfeld  vajr 
dette  Tistnok  ingen  saa  let  Opgare,    men .;  fo^,  4f  n  vjifcdige 

Digitized  by  VjOOQLC 


B^i*«:"  'Med  flfHfyfV  rtt  rrt*.dlHd^   rti'  ktlnde'«e^e,>ftyr 

«♦.*!  V!'kt^deitMiJHli^  Ve^fii^,,'^atf  GHMTaf  Vtfr 

fist  ttttale  Wangelpua  KjcntTslikb'  ft'  den  m#*  pliBififefistfc 

Wfsto'rfe^^'^'din^f'd^n  WdWdte 'fia^tJdal&K1  bg"'a& 

rifkrSirge'ttekjendtskab  tried  Orfent'efos  Adnd^sbiii' 'Fortaf- 

tffe''in&0,h;aVe  besiddet,   lllce^ai"  Wt"gife;,Aftfet8dr  dg:>^i 

«&*  «N*ftir,',tfg8aa,'  ifWr'J*  JrtBrtt^'Rjehdere  fte'J&  Ik'af- 

«»£,"  «a*afcfeiige,i'sfth-  alcne   Ind^olffct    s«J,int   i  'erWget 

fWaat&nWgt  tlfllo^'var'flem  B^nd^"  'lifotlleriid  hJariglfe, 

«ft:<eV  MA  atieWUe  tiiiWti  <#aiif#H#,  teo^iie  Ansfctaelstfr 

tt&«j '  gaWillef  ^'MsW  fre^trade  'tiV  Sftltnflig  'Ctidog  Wa 

amifetf'mrfA^H  st  dVn'WdsbWWTcie  #Mttcr,,{i>rllulig  l&h 

KWA'!iaT«,,'tif;neA^   it' MaftAde'ct'  saglfyWtogl  fl^Iiltohl. 

!tf*Htv*«fig  •'*»'  T  ska  Wenseeride  !!sla6r"d!eW'Mi(^1Ae';Bog.,*) 

^eAne^iae^f  toad  dchne,'  vll  'tiiari'U(ttHg"fote,"  at  S'orftif- 

tetto"et','  mMh  liaU'^gef!,'  gaiie'h'^aet'ttnd^f 'Arl*We(,':ett«r 

«r  tfeveVicjed  af  tf'ojMigte  ^oHtl^t 'fee^c-i.tiodeR  ^  I' d W, 

tiele  Bog  Andes 'derfif'kun    gariske't)Detydefigt'aF  ege'ntftg 

Bhtorie,   medetis'  frit    ^et:  OVHige  opIb'jeV   af  FortxirTn^i. 

«m  -dct-1y8i(gtfl'LlV;,,8fll!Mr'!de")ilMntt't8l^  Sturfehter  forte, 

i^fefedli>,)rfeHfeW^red*   ti&utafr  af  BettrbVi Naerfiedeh  af 

Mktf  UNgdl  fi<liSkoW,.""i!Wek\o?efl'''Ve«,l,den7i*'  Stole 't-a'r 

•r^ig'1,ga}yttelBl«g-8ta*,1»g""d^  IMge6  flW'beayttede  sfg 

d«fe»r,!af  *HBAWnd,rte  '■&l?I^S%ittto',<HM?  *ridinn*"«ttfr- 

*V«'«Hi  ^'UM«'>!nMMigpiti,,«ta«;,|>Mr«  T'VsertsnWne'og 

dfirtr'trSI^'tiier'^l  ^^.'""Ved    derrrte  Leilighed 

«r(ati"6^aiilr  ^'hifti'  rift-ta&ttflig  af  ffdc^cfo'  ftrekorortier, 

a?*&tse#W|l    ^JT*#VMeHtffigt,1er  'gafi&e'  overeeiw- 
lay   iti:/la^sB  f/    -*sH»:r/4i»    iwb    v>r*i        .  't;'  *. -v -i      •   •*       *-' 


stemmoude  died.  <Keu  Jlabtk,  «om  danner  ;guje(tet  .i  JJoA- 
bergs  "Jeppe  »paa-  l^rget.!'  >Ved-  at  u^krive  dette  er  det 
nroiakjondettgt,  *t  Fau^ti«rfei*>  hac;  havi  tore  Tider*  Jyatige 
Mestertektiauer-  joj  StudeateruV  fgr  Oie,  og  «iau  kan  jkke 
bare  dig  for  den  Tanke,  it  ban  har.-TiUet  ibraogej.  Jtvor- 
vidt  dot  lod  si#  gore  at;  an  br  Inge  .  bekjetidte  ai  Oder  tie 
Billcder  paaM  det  garaie,  Malcri,  og  der  give  d  em  eft  saa 
antlkt'Prwg  som  rniiligt*-  SJcnldc  Maleriet  kun  Tayetet 
Ovefaesstykke,  tar  deiinc  ibarobke,  idee  origiaa*  eolc;  ,i*ar 
det  dcrimod  anlagt  paa  at /skufle  seiv  Kjendere^  tilde  itine 
BiHeder  fast  Wire  ttl  li-oni,  bvornicd  Aiestcrep  drev  Spot 
med  sin  egen  •  Ifewsigt.  Bette  fotle  Wagesifeld  seU.  meget 
godt  'Oi?  Tttedwis  Jiau  i  Udtoget  nied  <en  Fa  Ids  taen  do- 
lled, aom  tlHLel>  lader  tilbags at  onske,  bar  exOerperet  det 
bele  dvilge  8ktlft  ©g  i  niende  Bog  ligeledes  .alt  ,egeuiJ»g 
fliatorisk,  bar-  ban  deriniod  j  ktm  med  et  Par  Ord  benbrt 
drsse  Sttidenterbtetorier,  uagtet  de  sbm  *agt  indtage  den 
.alleretftrste  Deel  af  bete  <  niende  Bog  Fotgen  deraf  er 
ogsaa  blevert,  at  Indtioldsangtrrlscn  af  den  sidste  \  Bog  i 
Udtoget  ikke  engatig  ndfyJder  ctBiad, 

Endelfg,  Inte  Forfattercn.firkeHg  futrde  villet  gpre.  sit 
Arbetde-  Pr#g  af  at  taere  ^en  *  aegte  Levning  4ra,  Atderdara- 
men,  da  fma*t*e,,Jtan'  ogs&ai  have  ^rget '  (Vriy  a*  Teaiten 
kiinde  ItatehaVt  Ud^ende  i*£nat  vacre  en  Aiakrifttjaf  et 
gamtnelt  Ihandakpifti'  n  :  &g  litad  havde  foor  ■  en  j  $aa  Jtyiidtg 
Mand  vseret  Idttet-e^end  btefr  tog  lie*  at  fcnbuiiige  Afekriver- 
feil,  Lakutier  og  aftth*e  Kwtrii^tioiier  i  i  TeWfefil*  tyttte  rr 
imidfertid,  sttrii  \i  ovcnM  ha*d  aeetl,  aMcfcea  'forstimt,  sKge- 
aom  der  overhftred  fra  Fafcfatt  jren* '8i<k?  fckkejfindes  J»tyjd- 
ste  Spor  tH  nogen  PmaaWgfOjler^tinrt,  alene  bfregoet  paa 
at  rildlede.     Man  vilbemnod  kuiine  iudf*nde,nat,  deiit  den 

\ 

Digitized  by  VjOOQIC 


IiJBikNCHminiTffONid  4M> 

fiftfedbiake  /Felt  ifor*fag«fe  vilkae^en  F>oraodrin#«r  tehafr- 
tort  tHtfgte, ,  at ,  give  dert>n#e  Teat  >^id  seen  deuffcf  at  #wife 
mfhfaefigig  o^  furskj^lli^)  ft-a<t«fett:^ai«HB  :tf  Eusebia*  0?b@- 
rarede<t  .<  fttt  tecr*ha?§  leli  gt;  toita  deter  <igsa«4  rtHa^i^i- 
Jwname>0<eedbewi*mngv  at  /i€  rjieri^  hlavie  .WiAgimf  eilriJ,!, 
licfce  ivdert*  riffceligieiFiorfattcrs  A*rJ>eide»  *t0vei&0- 
■jnedj  taenker  jeg  niig  Tiiigei*  afc Yserawgaatur?  til^fKn^f^t^a 
filgende  Maade.  Den  inbekjendtcliiBorfaHer  J«H^efgf*$*t 
sig  £ea  Qpgare  at>  siippleroMFhiiansbV&rk,  ImOrLMa .^ae 
**ler  >  vilde  ?ee  en  tro*  Ovep&eeitelseaal'  dwfc  gamfe  SatM&u- 
arathjrtis  pluiittkiekd  Hwtorie,  tuoHvfed  *h*M»»Tiw  £.»»!>  <har 
foranlediget  lam  411  deate  >  Ai^ide^  kH4fte^*i*  wrtJurfig&Hs 
ikke  vide.  Mtn-  kan.  imidl«rtiA;iigj«m^HiW©<iJb|eO'ag^fJet 
son  et  liketeesstykkty.  hrorfraa  den.lrofccfc  gfluprfUge  Kufld- 
skaber  ag  opvakt  •  Pbaataai':  liegavideuvi^iokiUM^doimae' 
Kg©  Ft>rfatter  hari  villeti  plroiie  «femuKr^f^r.  ^^jgu^ade 
Forseg  ere  *>ftere  -blevhc  igjocie,  .o$-iba*tti'&ifi*M0*?n4etifA>r 
den  oiigdwrnrnftgcj^fristige  AaiHl  Itavti;  rioggt  s^cUMf'J;^- 
traekkei'id«.  «  YedhUdftirt-lsen  ;af  AHwfdqt,  s^in  .tfptiirligrUs 
hovedsagltg  var  bertt£net  pia  afcnfarteflette,  jjjndM  JPor- 
fattereii  •imidfafitld  jkkanati  sitpptare  jLaJujnQro©  ogaaa  i  de 
«f ;  Ettaebttfs  iopteey^red<j  Fffdg»ei»tec»  iia^r^i^hi^?  For- 
•taJe,  gam.  Wev  rf«at«iirei?eti  iiftvorecmsMeiaro^e  ..fjicA  *ff$rt- 
ftffittetatei*  ic-ent  ;  Listoriske  JfedhoJfcJ.)  r  J)<f  r4w*d  ,,p,fl$og 
>Fofr f>»Ue ret*  ikke! il>*itl  Maim^k^ip.t  <)p -a.U^ede 
exJ^tferciifd<e;!Fir#g<fl*etji)t<jriji  men  l^d.isigif^r.  R»rt- 
hedfe  SiiyW'3  i*6ie>imie4nii<a4  etlfejrerj  $>\#4  a'tifrpn- 
^is«ftiloirent(eiH  .hum  E*k&ehiiQ?<n  J)eM^Arix?i4e;  fifc  mi 
•  JfVageaffildy  ItiletiibTiai^iirvHIe  ifWge.dM^f.  JehaeHRe^en- 
.aenfen  paapegede  fcptar,  ^ki JMbadata  Antiitrar,,  JPefej*a, 
uaiai  pta  Ifcw^n  Maflde^  t*l<(«tu  tH*pQsit*Qin  ;•  J^tier^gaa- 

Digitized  by  VjOOQIC 


Wi  DEKWAefiNBELftfctE 

tk«  i  0v<ireot8teniin>efcelilB«*=  id*n  ■  €li«ftikfrfr,    som -hflft 

tofe,  at  thai*,  liUtttf  «f  *  A%e*h**  *iy$*jieiid*Hge  Vafrrf,' h*r 
fcttet  4m-Ttfn)ra)*ti  &jfcre:s>g  dMbenAMrtitftion  **k  fd*v 
itelagttg>  aom  tonXIffi  ^MtfAitKgt  at  udgi<e  Mamtskr^tei, 
t%m    n^r'^detiennyiig  o|*dtgeMtw}ining  ft*  AMtf-dttbttitaft, 
rier  Wmt  siadan  tniatte  feeffe  <nf  uber^gtitlfg1  Vi^hfd  fbf 
VWtmtabert:  MLyiked^  *et,    otn  *ndbg  «un*  ttr'etfiTttt, 
at  itofffei'lHiblforaiM   tfHfe  iffhrdelett'  >***e  rifckef  ^gifcsay- 
rtelig.i     'Ptreyra   f^ei 'wnidliettfd,    it'Kan   <roeHgte    tH"'W* 
MedhjaMper,  i  .ainu  tiHigfe^kliitdt  optrtede'  am*  Cdgfm;'     At 
ha*  sogte  -deirie>fc  TyUnktoml^  ■tit  Ikkfe  *a*  umtertfgV  d* 
dette  tMnt)hiMedial!e,<)ii8Midigb^|t«mtfiUe   atitagertrt; 
vHte  afg»4e/d^  ibedste' Markedr  hvrs  ^pckwMtj^rten  ^Lko- 
de«.       U^gv'^Aiidett  v*er6  hvHlc^n*om<ie*^    Petty  ra 'heft<* 
veiidteW^til'vWa^itWd^ f  •ayflmtlu  i  tonus  et  vilHgt  Ited- 
skit.    -  W*£eiife»d  <  ^utog/itlgr  *t  forbertfde  Pnbliknm  paa 
Opdagetaent^  bg   itafmtt*  jfcvafl  Jdepuiriff  f  d«i   vigtigste^    at 
•dgive  Skrifttt    Hvof  elet  bin  skttldte  *<*;  fra  begge  Dele, 
have  vi  i  tteb  Fdrejaffcaettde  *drt»     >W*gdrfeld  var  aafcenbar 
ikkfe  den  fftetid,  laona  nar  d*h  ikkfctette  fOfg*va  voxen,   at 
intfrette   Manusfcrtyfert .  saatafos?  I  at'  det  ktfnde  *kUflfel  <* 
aagkyndigt  P«6l»cttttii  I  ^Oiit  ^(gtr^ -og  tiltt^'afctetotjiM« 
vendig*  '  Atfbeidb  **atsat  Mftfie<ttfe  Altered*  to*  Bt&bios 
fdwkomrtierite  Kra^meirtw  ««l€*fi«TlltekJ  Taiikelt&fie*^ 
l)kynft1ghtd    lian   Ttd   ^tte' ArbeWe  >har"iidakfe*$4>  itatf 

dia«  h*r<  Cd^bmr  ^aa  Towbi^^  lm«  |  dtf'Ww^ai*  §1$ 
sltl  Udy^tifhediJietiArt^H.hiP  h^^dskt^lkiet  -^'  t*»>d«t» 
Fowridiiev  #g  1kl«i  %4>v^ '^  >fcrtgeM  't<H|j  til 'J^rtWMi 

Digitized  by  VjOOQIC 


SMicitomaTHOfc  :  nit 

akrhige*  af  ikiiJiftdiiiektefT^ntihilm  ^nAie^  U^kUdels^ 
a£  et  9^  o  ».  n    Uf>/*Mfd^e  ikkd.btiyildige  FotWringtr 
Iwre  «UesamtMU:  nmimei»M%dFr8^ett  afUdgifcrea*    Be~ 
«traebelae   for  eju '  mrligtt  «f  -  git*    Text***  Uflaetfitfe  aft  at 
T»r0   naget.  aftigeiuta.  ftai  EitaebWgVJVak      ttertH  hare 
tpkeUe »  yilkaartfg   f opctagne  Sma&efomfld  ringmv » Optagetaca 
aft  F<*rte)taernes   Koiyekturer  o.*§.  v>,  wed  uhfeHfcet/fApbchle 
Ottilia  Udgavo  *g  de  >  deri   indeboldle  Aiimarrkningiwn  hatfc 
TAMcrt  Uana  cftest**  Leder*      J)et  Utile  yidattiv  fiim.ltnita  vW 
erindre  aig,    kwn   am  lidan  £kjd»aomlfed,    ©g>  ktln   paa  <t 
Par  Stcckjf  tan.. roan  -afgty>  at    Udgitereitnibar  ?iisl  ,rt  4ia 
Siohed,   og    roed  Held  nerfet .  aig  fuk)aff  de><Vatl0keJiglie4en 
aoitt  Teiten,  ho*  Eu^hlo^ .  framWW.Ol.  HnMni6inail«ifMI 
hat:  88 1  ham  finest  i  F«rle^>lled  Miar  ^rotlAnbrfftgei^en 
af  del  atdste  Fragawnt  bias  Eusebio*.!)  n  Did* e  laftlaer  has 
Knatbioa  aldeles  itoiereV  »gt  or  lo^Hfttetirt/al   Fopbittdelse 
med  de  foregaa^de  FtiagineMar,  h*(Hftilf<kt  «ftetf  sit  lad- 
hold  heller  ikkepaa  nogen  Matide  pawwir  vdJdgkereji  bar 
flikkct  det  iitd  i  aodenl  Hog,  hvor  dci  ktfdlerti*  tHaaer^ 
attelea  aheldigt,  >a4  defer  aabanbari*.  -at  <tef  dep  genera  t* 
ttlsat.      Jeg.  taflfftiiftrstietttf;  JWdi  jegt.  «r  OvfelileYliat  <>m, 
at  IntfAifcninge*  af  dette^  Fragment  p»*  hiibt  *Swd  er  Wa- 
gitffeldal -4$:  ikfce  de^ubekjendte  jRarfattarji ■ : Vttk 

iriffMaQ  ktrt  n\ge>  at  Alt,  >3M*d  jag  tor  har  f<*ms*t,  er 
huHe^GJaniagK  I 'Delta  /ftatofefta  v^te^t  IrnMlertni  forofcom- 
a**  det  mJ^watnde  ^leraA  temma li>  uforkfarlfge  Modsi- 
geteer,  ja  fcinMffce  Gimternpaja,  define  Ndade  hedat JHteea. 
Fa*  4e»t  <**,  Sidei  tfalwHib^reH  3Jg  nendig  Talent,  Laerdam 
^D^ight<U>  pwafi4e«»  «>d<w  AandrfatUgdom,  Wmodeohtd 
ogiXJ*ehiialpaligb«d/  <>4)l8^;,Ph«rtort»wl*r  tre  ttforkferllge, 
hvia  «*i<  aittager, at  deiheleArbeJdfc  fkrim   aig  f  ra  aa« 

Digitized  by  VjOOQIC 


/ 


tifi  DES  WAOfcKFKLHSWE 

*g  namrie1  Perstat,    melteifr  eh  *a»Wm  FardeRng   sem  flea 

i 
overifer    antydede'y    paa   t*H    tiH*rtid*stfIlende    Maade   jt&ter 

Gaadeit.     Man  kttnde  imfdlertid  herved  gjore  den  Benwerfe- 

ril&g,   it,    h\is   «tet  har  neret  Wagtatfefda  rBe&raAelate,   at 

give  Maitliskrfjrtet 'Bifeeende  kf  at*v«*e  rii  AMriflk1  af  **i 

^atnniel  Kodex,    hrerfor   har  hart  Via  fbrsonit    isifcr  J   detf 

cgeaitlfee  F6rfoiettdse    eHer    <*e    *M$<e    otte  B%ef   at  aii- 

bdnge  Lakuner,  Korra^thrttfcr  o.  s;  v.  ?    Bette  har  vfetneJc 

ugsaa  -lagt   i  hato*  opftofaiigl  Plaa.      Dette  i  riser  aHetedte* 

det  givne  Fakslmttfc,     hvor   e<t    aaaUan    Laktme   VirkeUg*  «r 

anbragt.      At  "ban senerte  tikt  6p*tret^denne  Plan,  er  tyd€- 

Jigt.     Ortmden  hfettW 'fcaii-mult^etig  havfe-  veeret  den,  at'tfeHi 

har  i^^naH  ate1  ^gin  €dygt%he*  tit'Jjraa  egen  HWantf  4rt 

fjare  FtaiknlAnger  ii  idea    ginicf  Text.  -Thi  ve!  viWtfrtft ' 

saridant    Arbeftto  iRke    hate   vaeret  '«aa  saeiMeles  vanskeligt, 

raerf    tftet  .IfcNJretfe    dbg  Fersigtighed    og   Otritanke,    kafefr 

efterat  tet'tydVfejfcdtog  aJtewMle  var*  ndgtvet,  og  foriidaatte 

i$tf$c  et  Ik'ftjend*^^  til  grille   HaaiuHkrifter,    soth   Wa 

«dj$^4  maafckee  Ikfce'  vtr-  i  Besidtfclae  af.      He*tii  kom,  at 

'  g   'faeii  af  Origfcialen  ved  Omstteddighcd^riie   blev!paa- 

it  wdentvivl  ntegptf  fter,   erttf  o\*i  oprfndelig  havdc.lagt 

i  Wageitfekb  PlanY  og  der    btev  Ml^des    knit  levntjt *  CJ*- 

gtreren    TW   til1,  at    %etftiteide Eteebios's    Fhagmtftfte^ ■<$$* 

i§tand*rtnge  tlelf  Utfetfk*  OfeWttetse,       Endelig  4fr 'dfct* 

ogaaa  iflcget *SiiiMlgfc,  ^a*1  cktfJi8e^%e  ^pdagdse^a^a1ftfi 

Udglvfentas  •My^ifika^one^'  bg  frfftfeiftAelig  ''aT-CUafeHtefer' 

FortferdlgeJse!  har  &a»rff£r*4am  -d^lt>VerBe\ii*nh^,    at  He* 

ifcite  mere  Vai*  at  mike  paa'  at*rfld^i,^btikWnvif  d«*  Trt*, 

«*>3P*»tftii?  va^^f^tVfenK^h  ^nVel  Rettefc^ljafc  kar 

•kyrWfc   eig  *aai*eget»  >«o»fJ  ttaigftaed  Udgtetettt^ .J&m* 

Digitized  by  VjOOQLC 


fMNCBfW*TMOK  W 

cudna    neir.Jeveqrte^ft  Og^iftitF^rjWl^   sywn,**,   htjnp0§e 
hmpatu,,      .>    ,  nM,i  |  iri'i'tffi*  '»tu         •-**    •■  •    .i  ; 

Til  JBIntoinf..fiUe-Ti.«iduA-,hun  fca^tfl,  e*.  JQlUc  ftiJba,ge 
pa*  Wagenfekfc  ,Eewrd  i  de,»  Jie}e„joitrkvpfltift  -gag*,.  £jt 
Wagenfeld  ,ikke„  sfm  Flere  J^e,jwrel,  t^bitilife.  JjJrfftt. 
trpe,  i«ely,  hw  vawfit  blaadt  4e  Bedragae,  .  Ogwi  ^in JWJ*- 
djgliejt  vidtelig  afcaet  i  deu  ^e^vfAsuing,  at  .fl^|ijuajcr»- 
tet^.im  en,,;a?gte  Ltvning  ]fra  AWftrd^uirueiu  dew*  rJ$an 
«fter  de  meddeelfe  QpJysninger  ,  ikfoe  Uwjger  ,v*ere  j»Qg*a 
TtIvI.  H*n  har.  fra  sin  forste  %^d^a(tm^d  fu|d  flfl- 
vidslhed  Jjtgt.nu  paa  at  skuffe,  og ,  Jpa  -Uaj  tf|,.fl*ty*  Oj#- 
medji  Opnaaelse  kald*  al  ,d4u  ,Uitfejtfuudigfre4rf,  bf.prjnejd 
Naturen,  Uavde  begavet  ham,  .•til.,J]j*dp«*  t,AfW*?faF  WW* 
Cdgiferen.den  Ras,  **m  ban  ld^  fpg..b«r  4*ar  .l^tcit  («w 
dea  fornjeentlige  FerfaWer  ,af  gkriftflt*  da,  »{rje«J)yd«r  Ik. 
tragtuingon  af  bans  ©yrige  Dgeltagelfte,  »it  $agBn,  fcuu,  e  t  lidtet 
gto^eligtSkue.  I  bail*  hel*.  Fj»rd  aatortbaRer  aigi  ft»  ftic^t 
til  eidst  paa  den  ene^Sitte.  L^t,  og ,  Ure/ieUghed,  for^wt 
med  heasynslds  Djaer*Kd>  *g  p$a  den  <auden  t§ide,  Ta*b<&- 
ligbcd  og  tanke,l6«  .tlf^ta^,  $eiiu*  Wwv  er,  baard,  tr»en 
dt#  ert  ftjkkert  tyke.  Hre^rdig*  ;rUsir#kfceJige.:Jteviaer  ,*ll 
CBfcver  MpnjiErkioiu  ^r^>avi?i'A»f#  *i.dfl»  forcgaaewLe 
Hiatorjs.  ,.\A;  ville  decforn,ik*ei  <y)M4fft  0£>  ■;im*d„tW*R,M 
f^ha?ve,difae  ,«nkeljv;ij8^  n#fl>  k^n  J*a,*te  et,  ,81%  pa*, 
^WvWt  Wa^ifeldb^r  yij^  ^  t&k<#QMw  v#sim»»W.lm 
b*^de,|>aalag»ti;8}g,a^|BrtlJg.  mfidlij^.^t.^ii  ^.de*  Ifcle 
lt*r,fkUdt  *°g,Wfl  <de^^dftffi!P4|a|d^^|c%n^,>ji«fc,  ..TW 
de*.4  eff^naegkjjgfc  ftf -uAs*  ifrnM«*Y*J%i  rtf«.  -W*§wtffl|fc 
Uift^twd  Q#t«M  be^^M^IqtJ^hJ«M»Wief^libk*  d*»  »ta|> 
kj^o<Ue  F^nfttMersjAfbwde^tfpfH  fi»Aifaral*  <af^tftfttirtMh 

Digitized  by  V"OOQlC 


114  DBBTflWACffiNPfiU^KE 

Uti,  aanambeii  bfeUod*.  ftedrageaitt, ,  c*g  wdeligi,  (Uffch* 
g*r  4*  atrraagfte  Modstendtfre^de  ,jigtfg*te  og  meeat,**- 
benbare  Beriser  ihftiif|e  fQc,  ;V*?0ke*a  IJaagthed.  Vel^Of* 
$•$  Mc*  J£orag**ende  -at  bar*  gi^t^rt^  art  Kritike*  qaaatte 
«g  k-urfde  Itetjtfert  »F*|d  tH*id*t>h*ve  juadet  ens  afgpniRde 
£eter  erer  den  .  obektfendte  FftrfiiUera  i  flere  <Hea*e#ftfc r 
^JS^S**  Irbeid'e,  men*  det  Jta*  lieltep  ikke  ns9gte%  at,;J*flfe 
Tdtilt  Arbddc  var  Urortiet  i  *i  klogibereprwude  o#  w*d 
fttlMfaeUtelig  ttv^ighed  udru«Ut  Udders  H*m4*r,  da^e 
dcarre  Seler  ftngfcnhiitde:  t*wp  N«wn  saa  let  TiwwJen,;  flu- 
bltkmn  inftatkee  <i{Tl*i4g)etfe  Tid  btavefc '  Mbit  i  Utished,  og 
KrtUkwi  a4>FW4,Hddt  itil*t  mate -gig,  w>d  ,gat^ke  amke 
Vaabeyj  jendi  ;^j  MlH°wM  j<ta»  nu  ,«t*a* ,  efter  W^uitikjrip- 
'tetft  .*JdgJv$*Wi  wlrtfU  e*  Jet  og  ,for  d<*  *tot*  FubHkira 
faldatawAlg  [SWflfc ,  D<^  ont  Waftwfelds  Ua>gt^b*ed  ^n 
tMgwer -*f.  4#t  t'lh«Ue»l8k0  JManuekrJjp*  have  vi  *llered«  i 
4et  Pbrggjwewte  > uokaaott  t*lL  Vi^ekuJU*  derfar  her  lorn 
pttte  tyi**rk*mbfttai,p«ft  hana  6*rige  tidligere  Op«w- 
li^eer.  |4  di*#fl  maa,  man  tfeApak  erk^nde,  at  ban  er 
gaaeil  tilvamka  mod  4*  ife  SUhad,  j»«*i  det  er  gaa«t  ham, 
•oti  del  oftagaiw  don  kUrigen*ufav  u*ar  ba#  eodim,  iWt« 
bar  den  «tiUt?*kJc«ttge  .Ov$k*<  o$.Frforing,  .ban  (bar  ytfle* 
were  *Uf+r  aim  :pg  m»dttiftd  Mevtfn  a|#  .egw^JWrwih*. 
liana  focsU  SkbicU  ^at  ,jg^»^m»  <k  offeftUige  fflUtafHtartiit 
fdrberede  PuWkiw  .JU^.Skri^^  ^dgivftlt^  l^eftlte  ¥#*- 
mtaUfogen,  >  og  d^edhjbffte^iigbVtien  J*  >wttd  J**Jwdn«t 
orkiiWc  ea  F^cl^g^r,  bvijkfetnv^  <tU**a:iriU<e  have  wret 
4cmn>e4igua^kelig4  Xo^tjaMwrfi  UwlpNuwii  denlltferftre 
fettle*^  aktek*  *b#kja*dtMn  #*«&  $mfcj#ta|ft  Wb  i 
JMgjMklson'llifkMgt'  r^<  aftw,  ,irW^j4ntir^D^»ei|«Mlg8 
B^daktmi  ikke  i  mur  pdmiTMifllfft^itarf^t  d^g  fikst,  eftqrat 


y  Google 


>8ANC!rM«A¥H0(MJ  MIS 

£Kitai»k«ff  fra  andre  (wt^^ar  flprtaae*!  «*  tm«  ansttftede 
ttetaer*  i^Kler^g^se  «m  d^  'ifflH  d^/fon4j^tt1g«  T  Mender 
Itidlobite  Artiktef,  fn«¥'«*Ai9rt  ^  da  ogswf  stmi,  hvor 
Itden  VanskefigfcedJtfet  niedfolt^   trod*'  al*m*hdt>Sim}nd 

■ft*  Wagerifelds  Sk^'at'toi^e*  Spotefiligk  til  fliyslififca- 
tftrtreiife  tirWe  Udgangspttrit*.  AMMgivereil*  ttwlge*  F*r- 
fUMdareglet-  vSMe ▼{  kun  freaifeaeVe  Fabeleu  am  4MgfaiKMa- 

'  fflrefcripteis  'Opftodtfoe  i  P*rtu£*t »'*g  deti  for«gf¥tfe  titald- 
U&lat'fef  aatttmti.  Begg«  Dete'vMite'i&tit  ator  Uctogakat). 
Iki  InM  kuhde  *a?re  niei«e  tatikel&rt  end  'ttt  sanrtnefitttite 

•  *n  tan  deiaitlefet  H  Mo  rile,  hvod  feeettmte  8led«r  «g4*4r- 
titftter  fneffteAe*,  da  de*  jo  v*r  let  at 'foresee*  at^nasmere 
Indfoeiite^e  OplyaitttgeiV  Kvftke*  *w>PbrttifcaI>«Skke  kuntie 
Taere  vansfcetige  at  erhoJde,  strat  Viltkr  tedS'ttMn  fbW- 
ftanidig  Opdfagelse.  Men  del  aynfcs  breFkW&l  Ikfc^'at  have 
raeret  Wagenfelda  Sag  *  at  tefoke  tenj^'ifreT*  etter  f*i**d&e 
endog  de  ntermeste  Fbfger  T*T  hfcrm  'aler'ftfctofgte  fiitrfgtr. 
Dette  aabenbarer  slf  isier  i  tats'Pa**ta^tan  »*t  T«rt  i 
Besiddefee  af  dctt  fingeeede  Kodex.  I  hvilke  Modsigetaer, 
krilken  Vaev  *f  IfcaiiAhtidet  ^en*c  Faastattd  ihdviklede 
Jum,  *g  i***r  'fcttldttfn'aUt*  o^  vakleiute'  hana  fcete  F*rd 
'¥ar  Wider  de  <*e**ito  *i#tillede't3iid^^e4*ery  'liave  vi  til- 

?ftwi  ndkaftift  seet;  Denrte '  P^italtd  og  IMgtaettfis  deraf 
fVettikaldte  Mtidgaatig*  Fdrte£HAe*Ma*  det;  afttw  Tra  f*r  at 

•»*!  tttkte'Miataitketl  og  til^fet'tir^l4e^^delfi|de  hang  hele 
i^Wa!ike>Kve*it.  Ved  ;f n  ^idule  'Omlaiike  har<te  dette 
Yfcret  let  afeifor&iirtke,  taetiJdeti'tbr  ga^langtfra  at  Wtfgan- 
'fetd'havde  kmktfyti  ttattrf&tfente&ite  af-ait  Foregkertde 
<**  Mttftfekrfytet^  at»dtit  mefeet'ttete  «*  aabenbart,   at  Man 

'?**  for*  af  «ks  ^aa^iha?di  la^<  riflg*h  Phnr  m^  Hb- 

'»»y«'  til  A^t  *aaa**Kl,  hvortiatMrHltati  »ktiWa>»grt  -tip  far 

Digitized  by  VjOOQLC 


1KB  DEN  ^GKNFELBSKE 

Mannskriptets  Frenviisning,  ret  son*  om  et  saadaut  Put- 
«kud  aWrig  tihte  Wive  nddvendigt.  Langt  klogere  havde 
det*  vaeret,  on  Wagenfeld  fra  f<ir&  af  ganske  bavde  spillet 
den  HemmelighedsFulde,  paa  det  bestemteste  veegret  «{g 
for  enhrer  Forklariog  om  Afekriftens  OprindeUe  og  den 
Maade,  hvorpaa  den  vfir  kommeu  i  baus  Haeoder,  og.  sai- 
led es  elene  ladet  det  komme  an  paa,  hvorvidt  Skriftete 
eget  tndhold  og  Beskaflenhod  forftiaaede .  at  bestaae  i  Pro- 
ven. Han  Tilde  derrea  \Mnok  ikke  have  knnnet  udelukka 
Mtetanke,  men  bau  vilde  idetwindste  have  imdg*aet.  fuld- 
staendig  at  komp'roraittere  sig,  ja  ban  vilde  endog,  livis 
Forsoget  lob  nheldigt  af,  uaed  en  Sinule  Klogskab  have 
knnnet  traekke  sTg  (Ubage,  som  den  der  oprindelig  selv  Tar 
bleven  niy^tinceiret. 

Sptirger  mail  om  liens  ig ten  med  den  af  Udgiveren 
fors$gte  Mjstiflkafion,  da  bliver  det  vel  stedse  et  roisligt 
og  ikko  altid  retferdigt  Foretagende  at  ville  prove  Hjaerter 
°g  Njrer.  I  Ivor  imidtertid  Anajaeldendeg  Uredeljghed  og 
for  Mora  I  ens  Dom$fol  uforsvarlige  Fremferd  ligger  ssa 
klart  for  Dtgeri,  der  bliver  et  saadant  Forsog  vel  lillade- 
iigt,  seiv  om  deU  ResuUat  skulde  Wive  mi  ad  re  eud  a?re- 
foJdt  for  den  Prbvedes  tnoralske  Charakter.  Ilvia  ilea 
heie  SpekuJation  er  udgaaen  fra  biia  Perevra  i  Brunei,  og 
Jenaer- Receu  sen  ten  8  Skildring  af  ^eiine  Mands  bvnge  Han- 
detsspekulationer '  og  derved  ndvisjte  nreelle  Handlemaaae 
medfbrer  Sandhed,  da  kan  der  vel  iieppe  vaere  nogen  Tml 
om,  at  Henaigten  med  den  liefe  hpersUion  fornemmelig  liar 
vaeret  at  lakrcre;  Fra  WageWfellis  Sale  kunde  man  y*I 
iaenlw  9rig,  at  ogsaa  en  vis  For;fa?ii^1igbed  bar  vaeret  med 
L%illfet.  Tlfi  ,  hvis  Forfcogjet  l\tkede^  tilde  den  nuge 
fYid^akabtdyrkor  som  fcirste  .Udgjver  *f  >*utl*)r   Yidenska- 

Digitized  by  VjOOQLC 


bett  satl  fvlgti*'  AlderdomsIeVning  paa  en  sserdetes  Win 
Maude*  erhverv*  sig  et  udbredt  Navn  i  deii  Httefaere  Ter- 
den.  Imidlei'tid  troe**  jegdog'  ikke,  at  en  fcaadati  For- 
fiengelighed  lean  have  vaeret  Hoveddrivefjedren.  Thi  tar 
let  cergjeerrigt  Siods  Iligeri  efter  at  udmaerke  rig  .her  det 
Raadende,  da  var  Ved  et  lykkeligt  Udfald  yistrtok  Noget  at 
rinde,  men  paa  den  anden  Side  var  ogsaa  red  et  ulykkelfgt 
Udfald  Alt  at  tabe,  isaer  naar  Wagenfeld  tilde,  saaledes 
som  virkelig  skedte,  og  det  ligefra  jfbrst  af,  gribe  til'  Mid- 
ler, hvorved  ban  satte  sin  hele  JSre  paa  Sptt.  Ogsaa 
kan  det  vel  rieppe  feile,  at  Bevidsthetien  em  Mangel  paa 
tilstraekkelig  videnskabelig  Dygtighed  maatto  Jade  Wagen- 
feld  bine  Mtiiigheden  af,  at  han  for,  sit  vid  ensk&belige 
Renommee  selv  ved  det  heldigate  Udfald  at $lystjflkationen 
kunde  som  Udgiver  Jettelig  tabe  mere, (  end  ,  Ijan  kunde 
vinde.  Overhoved  vfser  den  Maade,  hverpaa  han  skred 
til  Vaerket,  at  haii  virkelig  najrede  nverveie.nde  Frygt  for, 
at  hans  Navn,  istedeffor  at  httste  Berommelse,  fettelig  knih- 
de  blive  aldeles  kompromitteret.  Han  havde  jo  nemlfg  fra 
Begyndelsen  af  aabenbar  den  Hensigt  som  Udgiver  at  op- 
tnede  under  et  fingeret  Navn,  og  det  var  fdrst,  efterat 
han  havde  erholdt  den  sagkyndige  Dir*  Grotefend9  Aiikto- 
ritet  at  gtptte  rig  til,  at  han  .fdlte  slg  sfklfer  nok  til  at 
fremtraede  under  sit  virkejtee  J»r;n*  Var  saaledes  fltke 
rj6tfaeh^elighed  den  Berarggrtind.%  sotrri  hestemte  WagenfeHl 
m  at  paatage  sig  detv  voveJigje|l^IyervV)  staler  neppe  atidet 
Hlbage  *nd  at  antagcj,  at(pgsaa  V.agenftjjd  foriieatfnejfg  er 
btereil  ledet  af  JFIaabeJ  opi  pekun^er  Yindhig.  Flere  Om- 
sfaendi^heder ;  syues:  o^gsaa  ,at  bestyrke  MM  an  ken  her&m. 
riertil  regner  jeg  forst1  den  foreftlrige  Udgit^lse  af  det 
tyclsKe  tfltog.    Thi  vel,  tnrr  det  lipnde,  at  WrfgeiflVW  'her- 


y  Google 


V»  DEN  WWOBNIKLDSttE 

mad  btciUnhwdrt  dfen£fc»iigtifarai.  atr  CUeiaigi  for,  h*<u> 
v*t  SlunfteteladhoU^iciQet^  *av tkikk**  til .^  sLuffe  »•* 
hUkna,  tact)  pan  &q*^*bMA+>\i%$fT>i&ti\lk&Mmmi&% 
onr  at  t»Uget    t4  IUwedb©6si^u    dei^jed    iiar   varrei  .at 
gfftra  SkriitatsjUdguela*  sat  indbriagtode  aefpaatiligt,.  «ft 
Heftisigtfc   «ora;W.  mtkf   i  jnt   Btev  til   den  Ikhndte.  B*gh 
Ittudli ftg  *  Ddca  >  ntydelig   udtofev,  jiaar  Juw  *om  Grund  for 
daatforelfcbige  Udgteelae  «f*iet  Udtag  L  del   tydske   Sprtg 
anfifeerv  H*t  det*  vedidca  aknindettge  Jntereate,   iom>  d^nwe 
Gjenaland  fremfay4er,  vtol/lbd)  aig  vemle,  -at,  ikkealeue  <&A 
La»r4*  af  F*ge<v  men  .lOberhawd.  etthw  Batwet    derated 
vilde  gjare  •ignbekjefcAtJ'    Hvad    der   kiiidlertid  i  ho  « tad  sag* 
Jig   ayaea  Sat  jiri«^  iat:>  hougnatoa    Yiiuiesyge .  atftrkt   bar 
varrBt  mUU  SpUiet^er  deiv  Maadc*  hvorpta  ie»,,WltiMe 
IMgavdi  «r  itMlstpret^  <aanit  <  den    skamlas  thji4e>  PtUs, 
k*opi  aioiiieLIdgaBf  i  BegyrtfUlupn  blev  ikoldl*     TJii  uagtet 
den  helleniske  Text  var  det  eneste,  som  knnde  have  nogga 
kitcreftsefar  PiAyium,  htr  ddg  detie  ikke  konoet  kamme 
i  Betfddolae  4arafv'  ude»  fillige .  ait  kjnbe '  ea    raaadelig   og 
aldekft(najft)tig    Utimak.  GveraajUetoe    af  WagenfeW    aelr* 
Yelhar  Udgi^eren  undakyldt.  itanitf,  aato  han  seW   lolte, 
Ovarflddige  Tibaqfct    «Lerro«l,  at  id*&  MttgtQ;  Trykkeri   var 
saa   slet   forsynet    med    helleniske    Typer,    at    det   neppe 
kitude  saette    et  heelt   Ark  ad    Gangcn,    hvorved  Ud  giver  en 
var  bleven  sat  Tdeii  JNodv^iidtgheci  at  ud^lcTe  Ark^t  nted 
den   latlnske   Oversaettefse.  "  Imidlertid    synes   denfie"tjnd~ 
skyjdning  pameget  ^n^^m^^ 
at    man   ikke   vel   kan   .ijft^p ^t  Jjjfffi|lf;.,lf!qi|  %a.k  ,aere 
Ranter   oflfent}^  tytr:e4e   £orm?dn^feja^dsn  jtyid^tyuri 
.bf»W->4M»i  *M«i  4!»«£*  jlWmfflffff* Ijiqg  t<j#,  Titf%lsen 
af  denne  OvieittwUeAsp^kuicU.^vnJiae  op  rtil  et  stanre  Vo- 


y  Google 


•Mvlkkfr  vttdeilitor^lirifykH  nkvb  end  oJrtreflfc'lifltfrftl* 
i|ke  #^e  ^Uvwtfer;-^^  ȣ  jdattifofttak* 

0*eu*erttelst«  4©#  ««H>r^t>rfe*'dobbek*i*A**alT  Jivocied  ni*a 
vtftdt ,  sameg**,  attfpfeuWfor  J$fcb«*eiTiJ*iate*isi£w*t  wem 

ettdognj  (tenii&Skifekelto'fciiiftjftegie  Sittdr  0*eP4Wv^U*u<): 
lfctejdesttriritJdre  fattsatfesi  Frist*  iil  2.JP*leiy^  iltaftt* 
T*f"afced<  Heiinya  til  ArJtfUllet  to  cabrbi  Prffc*  *oaiiakue 
ft*£ei*8  iitdre  Ifaftfd  ktode  wid»k^l(k.  i  BeUwdcer  whm«  dm, 
rt  *j«t£lvere»  ttir  fyldkorame*  vidende  n#nv  a*  ladhoiAot  i 
d#*  OieblHg  hfdrl  det  bleV  «ierkja*<U»,>niD^ii«^io,  vilde 
Ute  alt  Wkende  Vcerd,  -kunrpaoj1  ikke  itngte  JReeemotQii 
i>A%;  'ViiilMWg  *Sft-if>  a*i>deK  heib  red  iSidf*  tHdet  litt«- 
ne**  Bfedrageri '  ♦illigt  er  <£JOrt  Fsr*ogWpe*!>at  roerkiaJiit, 
feoffor  Ati^jaeldtettde  *ndo^ ^v«IU^4haat^4habe><«bi«e8  lit 

AnMVUT,  *    *•*'     iiil.:-  -     ii.»-        /-Mi,.    J-,ii    iiJ/    1>'j  I    »J^  j    ,    v.l    *.  ,j 

»ii» utYtr  '  M*lede&<  pekwiilwp  Ford^ei  UJ^r ^en» -  fontemte 
(hnvefjedeiy  o§  k«dd#  rtaabei  hareiu-  bferage  >kftrii  01  tfei» 
Ffemfaferd*  hvorve&  httf'&ttfiMgfii  e^ea)t£r«?^i«iiSpil^  lis 
fate  man  Utke  imfttt  sig '(Mier,  at  hon^  &ka  ikkfl  baFitaenit 
fit  eileri  ^  al>Ftild  rtttd  betted*  »**   m%> mdtovcr  eUfcrtrt 


,  XpregriviLe  Kodex  havde  Jberefinet,  at  den  trykt  omtrent  Tilde 
ndfylde  tolv  Ark*  Man  kunde  saaledes  nok  med  Mutter  Fri- 
stes  tilatf  spfirge,"  om  mffaskeeflr.  Vra^enTcISs  Katfcx  ogsaa 

*/  JW^Watii >k«iba^W^«lJitt^riftJ>iftW 3 atari -Wlft'g*;! ».i  ■ 


y  Google 


«t*  WQ^WAeWM)U>SKE 

lfar<K*e*f*m*fn^*<Q£  &•§  k**  det  4kk*  »»gt**»,  at  ear  «aa 
daft  M^tiGkatfo*,  <*efr;Jvbtttt- «tte.  Jaro   Beifeggptutde   et* 
fc#t*f}*r»«>de,  ikke  lettombadre.  -«r  et  Foretagendet   *om  paa 
«tMid'«f  de  FMger,  «wmi  <kn  JetfeKg- ton  medftre,    mgeti 
t«n4e'ka*;fouwwe3  for  :JMtar*te«&<  J)<M»atol.   -<J#g-«  >U  her 
ffefce  4*le  tfiiM^eifttKreiiJteiee,  i«om .  dewed   beredi*  *#^te 
Martd,  -Aer  from    Dir.  Gnotefead  Jade   aig  skufle   rod.  fife 
idtiageriet;    naa#-  de  •  severe  •  opdage,   at  -de  have  Jadei'nsig 
0*€#4k4*^gforied<l>4tl  p«a   «t>8la»iid?aBFk  ft  4>fre    Tid  eg 
K*afV«om  Jittttdc-  have  rjtret  anv^idt  I  Vitkiukateiisr'l^ 
nmt&.      Met*  ftf*  y.fdej^kafcgn  %(d?  kail  en  saadao  Mystifi- 
ketion, **i  4e*  end*tf*aa- k«u for  en-Tid  Ijkkea,   ha?e  <k 
tffoertigsrtevFolgPc.    >  JJvilkftf*  Femrriog   kan  oerolig  dereed 
ikke  illdbriggesxi  >4e    law^st*  o#*  skatyaindigste  UmleafeoV 
gdaer,    nfear  '  F^l^t^wii    i  TilHd    til    det  .ofieniiiggjorte 
SkrAHv  i/Egthe*  tender   de*te,  ved   Sideu  af.  dc  allerede 
forhaamknvaerende   t!jael|>era idler,    og  saaledes   bygge*  sine 
Reetdteier  snavt  tp**  aBgte>s»*ft  <paa  falake  Befiiagmnde? 
I  n»rv*re«de  'FiifeMe  4uu«te  en-saadau  Fwirrtng  Jetteiig 
▼an*  *fttedko*im#t.«   F£e*efimi  *«Ud    nelop   i  Begreb  med 
at-  eJutte   sine   l*rd«'  og*  mri|s*«4m*l*ge.  Uodersftgelaer  om 
de»  fofitaanden)r9M>end«  LeTrwtt#er  *mi  (Mr  pjionikishe  £prag 
og  Skrift,  d»  WtfgenWd'mlga?  ail-Udtog*  .Haft  Wevrskwf- 
fet,  og  var  naUrltgvit*!.  be^jaeHig  efter  at   beuyJIe^de  Op,- 
Jysninger,    som  «t  nysopdaget  J8k*ift.  af  saadasU  IndhoJjM 
ikke  ringe  Antal  raaatte.  frerobyde.    Bedsageriet  Wev  imjd- 
ijertid  Hide,  opdaget,  •g  ©es^rffi^i^al^d^  l^kkidig  fi>r$kaa- 
net    for   den  Tort  at  *eci,a&  JImkk  /#M*#ikM3t  ?ed  ,Vfld&- 
reiser,   som  *el  ikke  wilder  ftate^j*^;  d^t  UiirOgba^^   ipen 
soK^tg  T«&  deta   Bwjttelad  ileU**e  kfUide^.hav^^&ted* 
kortimet  iITo^ilvitt^iog  afa*.*^ld -viWe^teifO    vanairet  det 


y  Google 


pnen  fbr  «te  *>rtje*e  FoVfatfrtr  jUorot  kifewktuaV  Mb* 
fe  DmiM  «agfe»a  a%ori%*r*'8iite  tmdef  i  Afabtodtligfai 
M*  **•  MHem^ixg  v»  ttattMtt*  bdkfc  1kke!  oriirak  1MU> 
et  WWli^Oib;  >,  j^  tM^Wr  (kke  p«a,  «t  d«f  wTfoaia^T** 
de,  *om  meg*  mettrert  tMafltlige  til  1  en  ttaaHait  4ykfae% 
wll^  1lly*Wfiliat^  aaatawfe* 

lyaiigere,  J*  sniMere  den  e*  tmftgt,  og  jo 'letter*  iftmd- 
fk»t*r'  dg  Iaerdotn  \ed  dm  la<te  tig  besna*«e.  Mfdtartii 
er  «fcr  aaaahb  Betragtahiaj  af  Sago*,  aeW  wilder  ri*fcirJl<fc 
airyMeli£e<  Omsfcemligfteder ,  Iet9fftdi&>  oj  Tim,  hvis  deti 
t§*  *offcnt%  gjBre  gig  gj«Weiltie,  •**  *de*  *era*«Ade  StoaW 
og  Agtelae  far  Vftleiisliabeta'  ktm  er  rltngm*  Swm  Art  rar  «t 
▼ente,  kan  matt  i  saa  flenseende  ikke  gjftre  dct  tyiako 
Publikum  den  mindste  Bebreidetae  i  denne  Sag.  Wagen- 
Teld  selv  bar  ikke  vovet  i  sin  moralske  '  Kredits  totale 
Skibbrnd  at  gribe' efter  deit  Pkmke,  abm  en  saadan  Be- 
tragtning  af  Sagen  mnligens  kunde  lade  '6U\e.  Han  bar, 
efterat  Mystifikationen  Tar  beviist,  trnkfcet  aig  ganske  til- 
lage* og  er  forbleven  tans.  Heller  ikke  fra  nogen  anden 
Kant  er  der  gjort  mindste  Forsftg  paa  at  nndakjlde  bans 
Foretagende  eller  saatte  det  i  et  raiidere  Lys.  De  Lovord, 
aom  ban  biat  og:  her  bar  l».3stet,  ere  aamtiige  ydede  det 
Talent  og  ^en  Indaigt,  bvormed  Skriftet  er  blevet  farfat- 
tet;  raedens  derimod  alio  KUer«re  Jotirnaler,  selv  de  poli- 
tiatotf  TideMer,  aom  have  ndtak  aig  om  denne  Sag,  saavidt 
mig  er  bekjendt,  bare  vaere*  eenateianaige  i  paa  det  straen- 
geate  at  fordomme  Udgiverens  bedragerake  Flensigt  og 
endnm  ■  mere  ^de  Midler,  <•;  hvermed  Bedrageriet  er  forsogt 
ivaerksat.  -Ud&ldet'  Iter  /aaaletfes  i  alle  Henseender  vaeret 
tilfredaatiHetide,  Sautfheden  bar  faaet  sin  flet,  og  Viden- 
skaben   bar   Ytmdot   Seier    <ket   List  og  Bedrageil      Om 

a 

Digitized  by  VjOOQLC 


m  DBWoW*WWHBfci«SE 

W*$enfeld  tdY  eller  farem  aiidei,  4er  roaatte  ¥«re  mrr* 
fce*e  indviet  i  Sigen,  negenstiittt  ▼!!  Wfte  Sloret,  seni 
dfeUer,  hyad  der  endnti  er  daokelt  og  hemmeliajhedsfiiUU, 
*il  Fremtidea  vise,  mm  for"  Videoskabeus  Skyld  kan  dette 
Taere  Jigegyldigt.  Thl  den  Fare,  hvorroed  deone  tmede*, 
er  Jforkengst  faldetasndig  afvaerget  Ogata  Retfoefdighedtoa 
hi*  faaei  sit  Offer,  og  den  mod  Sandhed  05  Ret  begajirne 
Kraenkelse^  er  ikke  bleven  ustraffet.  Tlit  vel  er  det  muhgt* 
at  Speknlaiionbn  har  bragt  tJdgiveren  nogen  pekiniaer  For- 
deel,  men  ▼§•!  er  det  tilljge,  at  hart  har  kjobt  fknae 
Fordeel  dyrt  med  Tibet  af  sin  hele  litteraere  eg  mail 
kan  gjeine  sige 'fiorgerftge  Kredit*     Nemesis  er  ikke  aide- 


bleven.           *      *        * 

5  J  i  W  If      p.  0  if     i:t'|: 

;/      .  !  , 

.   a  •  »■ 

*  "  ''      -  " 

:.iVy  'f^  M>.|.it}.v»'iOf()  flits    fiBcpob    *:«  I    i'if»p/^-»«!    jr-li-no^l  * 
.t*roi!.'i    *t.j.  flf    •»^is*)*»!o1    esq   Mi'ntr*:**    \m!   )°(>i    .»;'»<  tfimtftf 


y  Google 


iSAKiwmwffloN,  m 

"a  det  muUgens  ktiude  in  teres  sere  en  eller ,  andeh  Laeser 
at  wive  naermere  bekjendt  med  Beskaffenheden  saavel  af 
de  affte  Fragmenter  af  Phjlons  Vaerk,  hvilke  vi  endnu 
haYe.tilbage,  som  af  det  Arbeide.  Wasenfeld  liar  fremlast 
for  Publikum ,  skal  jeg  som  Bilag.  tiL  den  foregaaende 
Fremstitljng  tilfoie  noele  Prover  paa  begge  Dele.  Disse 
Bilag  sknlle  indeholde  1)  Begyndelsen  af  de  kostno- 
goniske  og  theogoniske  Myther  hos  Eusebios, 
2)  Philons  Fortale  tilligemed  dens  Restauration 
af  den  nyere  Forfatter,  3)  Prover  paa  de  i  den 
nye  Sanchuniathon  forekommende  Poesier,  4) 
Den  nye  Sanchuniathons  niende  Bog* 

Bilag  h 

(Eusebii  Prceparat.  Evangel.  Lib.  1  Cap*  X 
ed.  Viger^  Sanchoniathonis  Fragment  a  ei/v 
Or  el  It  u  8  p.  8fg.) 

Efterat  Phi  Ion  (siger  Eusebws)  har  udtalt  sig  saaltde** 
i  Fortalen,  begynder  ban  derpaa  sin  Overmttelse  af  Ss*t{ 
chohiathon,  idet  ban  oratrent  paa  foJgende  Maade  akHdrer 
Phdntkernes  Gudelaere: 

Som  alle  Tings  Begyndelse  opsiiUer  ban  enf  duakef 
og  vindsvanger  Luft,  eller  en  donkel  Lufts  Blaesen  samt 
et  forvirret  i  tykt  Morke  Indhyllet  Chaos.  Dette  var 
graendselost  og  nden  Ende  igjennem  lang  TicL      Men  da, 

Digitized  by  VjOOQIC 


siger  ban,  hiin  Luft  fa^tcde  Kjaerligbe*}  tit, sine  egtte.Ele- 
mentor,  og » eo  Sararinnfrlaj^t^  f&n^i  Sled,  hlev,  hsiu  Far*-i 
biodelse  benaernet  Laengqei,  -,  Jp$He{  (?r,  Be^yndelaen  tiL  all* 
Tinge  Skabel?et,  JSIen.  aolx.-ftjmlte  dea  (Lnften)  ikko  sin 
egen  Frembriugelse,  Og  af  deime  Luftens  Omarraelae 
fremstod  Mot  .  MDette  alge  JNog{e  betqgfter  Djnd*  ^wln* 
«u  vandagtig  {  B  landings  t  oijraadneke.  Og  fra  dsnne  udgUk 
al  SkabiUDgasaed:og,aIIe.  Tioga*  TilMivei*.  Men ,  dec  gave* 
qogle  le^ende  Vae^ener^stm  ingqo  Epraenwnetse  hayij^  aff 
u^ilke  der  frematqd  fq^slandjge  Yeeaeoer,  som  kaldtea 
Zopjuiaemio,  * )  dot  <pp  Hjrnmeleos  fieskuere,  .  og  spin  var« 
danuede  iFo*iB;  af  ^t  ^g,  og,  freest  ipalode  da  .Mot,  '  Sio* 
len  jDg  JVUyien^  $e  sqp«  95  de.  atore  St^ner,  Sa&daii 
er  deres  Ve^den^oprinde^se,  b?iJI$£ji  ll&efpeo^ 
iR^forer'  Eopj^aegtelf  e^af  Guddoiameu,  Lader  o.a 
tip  derpaa  gee,  bvor ledges  bau  fortjell$r,  at  de4 
er  gaaet  til ,  qgpaa  nj.ed  dt  lpyende  Vresenera 
Frerobringelse.  IJaa,  siger  dac  Og  da  nn  Lufteu 
haYde  wfrtraalet  Lya,,  aaa  firen^tfd  v<?d  Ildena  Yirkniag 
paa  Ilavet .  og  Jordtn  VLude  og..  Sky^r  og  de  maegtigste 
Ifedatritaningtr  <og  >JidgydS$tr.  a£  .y^d  fra  Himmelea* 
Og.  da  de.  un\  ?m&  M9vtw*wndr?&e)fm  hUmtfen .  ogv^jer- 
nede  fra  sit  opriu^lige  ^ted ty^.§Qleo^i8lW„flgrde  W** 
ige  atler  medte  hinandeni  Lttften,  og  bred  satimenmod 
hiaancton,  del  eae  nbod  del  andtt,<  aria  fnemhragtea  TtflHfciv 
Q9Xgr4DdvM«9  >^iT^d^^*Mlr«^m»*  »««gocde  ikti.tehefc 
omskrevne  fbratandige  Vrwaenetyiog  bfera^fo*akr*Mt«tt.  w£ 
AUiaa^f^  ^o^  gaa«el'f«a''J(>«i«rt''«oiW1 1  Havet  tffrtersfg  det 

,         .      ,    *         i     .  »  i  '    i  .  t     .    .,     >       „«t    ™rrt     wofWR*"     "'        't'*  •',  •    ■ 

^™*—       7   ■"    :•       ►-,  •  .   >.'-'<    v.,     }  ..  »,    m    .♦..  -.     »;*«.-/ 
«)Paa  Itebraisk    &^1DH   iinX?  Hhnmclens  S^eidcre,     Bock  art 

'     hos'Oreiu;     '  <T  -    <    M     •*       .    "    .'. 


y  Google 


ftfti*.  DfcrtUm  VefdbWt'ir  'tea*  Mntmtf  I>*rf*M*lr 
ffreAf&lgend*  Or4:  I^ebfeWfirttfet  optegltft  I  T*wr- 
N^KoettogDni1  og  i'ttitf*  Sfcrtftir,  eg*  Sf'SluttfSnger  ©g 
f^gtf,  8#*u*ans  SkaffisirtdJgfied  Jtemfefkede,  bar  ban  baatfe 
itfaadet"tffet' og  "d^klaret  dfct  fOr'os.  Dfrp^a  n*Tner 
%Vfe^hrd4f!ife8  #**he7  Ntttot'fc  og-BtfrtfasV'a'g'dfe 
6*r*gW,  <rgf4ffatfcl  *r*:'  4M*-rAilM  vare  tfe  ftriite, 
#*ft^*n*g*e  '  og&Aa  Jdrd*H»  V*5^tbr  hfeWghelJ,  og  itisaae 
fa*  for  Glider,  *g  tSfflWcI  '*£  bW»W  Librfttbner  og  ©fringe* 
tTdc'^Qg,1  hV&rred  ife  fri&ede  tivet,  'bati**  *d<s  ielV  o^ 
Jto^BTterl^ttrtWdfe  6g  'Alle'  KV  dc«;\  M&ff'WtffeVe  «Iger 
If*  11:  U<!fte  ¥a*  dei^es  Afistu&ae*  tif  deli '  feddd(>mfife1igfe  Tfl- 
bfedelse,  hvilke  ^tanmedte  oVereeh*1  rWetf'dtetes' Svdgherf  6g 
Sjtfla  Forsaglhtd.  D*tpa*  tfortafcll^r  ha1*,  it  af'Vi*- 
den  Kolpit*)  6g  b*itf  Hufctrli  JBttau*  tiVHKet  Than  ovferoetter 
*&§fatten,  avledis  Afoti  (TW)'  tf£ :  Protogoiio*  (den  For- 
*tefinlte)**)  dftdeltge  Mfcrfte^ler,  som  ial<!<esP  saafedea,  ©g 
aFAKn  Tardea  fdrst^  s^n  ffertfe  MelinbMfcne  a*- Wti^e 
fteftflg&r  til  teAi^  ''WMtt^rflWft  Rildte^  -Oetios 
PBfag?  og'fe&tea1  ^ihcAWj^^ilW'b^ocrfe'  d«  pftmfti&s 
tffifil.  ^Mfci foa^oM  ^dJ,>^^«6ikte]W  eJiAefrtaenaer 

JfoflT  iwminii3  ho'*'  ♦::>  X'Hiihi  i  Wrihiifinii!  "t*llw«rrt  rmr  "?< 
ilS&Wf  jHI^mdrntii  *t<  .i^biitf  J1*!)  horn  **m  1*>I»  'r^.is.r  ' 
*K*f  •«&>!*&  ai'K^W^^^^^F^ift^dWls  Hn.1^  'Skin**; 
¥tf  ifr*l*i » Uwm%0&U  ^fDwntmMi  idi^fiw  Qfeifftiir' Brian* 

,  layw  Bq»1>?,.*44  ha^.^.^i^K,  >t >J?fa|  Am  J  Alt  ttbtaUufke 
ieflt  ma  «aft*<Nn  ma  but,  i  d*t  ChaMaiftk*,  Syriike  ©g 
AH&iike  «r  at  oyeraatte  o£  fc©1&  bauta,   fen  Ifetogle, 

K*    ttiati    »amnt«nlign*r  toed  Adah*    og  ttlfl  CkatVa,    Eva 
d,  «♦  Livct. 


y  Google 


*B  DBN  WMnCNFBtTWKE 

•mod  Himmekn  «p  tttifftofoi.  -.m  dettoe  tiger,  banvt 
Ae  ftr  «»  •ndi'  den  fewsteiflerte  J©Ve»  Himnretav  fcfecfrlfc 
kaMte  tam  BttlNittn^)!  hvUkfetifer  *os  PhMkerm  Hte- 
■wMu  ftar^,  •hot  HcfflettetneifiBtasfco, :g«  v.  .«    »>:■**.- 

i  ' ..ti  •  ,  ■  .  *.  ,,      .    . ...»    v#  ji»*jr,-fji-*/ifci>» 

Vigtr.Qrell  „,  flfa    JT^enfeld  p.  «/^(^v 

[Det  sommer  sip  fay  ^phver  at  laere  at  IgendeFor- 
Jaedrene*  beundrjngsvprd^  fjapdliqger  og .  Vaerker,  hville 
paa  den  ene  Stye  freiustiile  {or  den  private  Mand  mange 
cfterH^el^^ge^^pler^paa  ,M#nd,  .w^hfttp   ©j- 

advare  Staterne^  Styrere  ijnod  Orermod,  naar  de  Jaegp 
Maerke  fil  deo  Straf,der,  sora  Digte*en  tiger,  rammer  de 
KoQ|ert  torn  ^n^eodeOn^t,  i  *it  Hjaerte  Het  forvanske  |il 
Uret.^  Derfqr  tyd  ^^onilibiys^  B^blierDes  Kpnge*  gain 
bu9kede  at  Jpre  ^t  lyei^e  Gijjjerne^  og  Me^in^kernes  Histo- 
ric, men  kun  fandt  faae,  sora  vidste  Besked  om  de  menne- 
gkelige  Anliggender,  og  Ingen,  som  kjendte  de  guddomme- 
lige  Ting  i  dcres  rene  og  ufprfatslcecie  Skikkelse,  de  gamle 
^rifter  brin^e,  til,?ifr  %m brf^e^df  ^Sk^jg;  Sancbunit- 
thon  at  udfor^og^ofl^ive  •lMejtjte,  **t)J(   Kwfer;tdl88e 

••)D*  i  [  ]  inislutted<f  tea(,,fetS  *fr*UWtoA« 'TWu^*  »«>- 
cuuaiaftoh.  '  J»  ■  •'  vhi.^iU/,  ^  •«'•*»«'«  ••'  *'  < 
•♦•)  Irfedetfo*  demae  'Mgyrt^e  ntiMAftfr  «*J«bi<*  «*#  <2iUter 
ined  tttgeifdfe  Ord:  ■ 'TMrfl6tti,klW;UoW  ***  Fbr4e*-k  keif 
Sancl*tttti«tk*n8  Vaerk  i  «f*  Bdgfrf  •*  taier  x  P«rt*Je*;  «tf *  fllttte 
Bag  om  fifanehimiatkba  ordr^t  §»aledeg/' 


y  Google 


.» ■maumm/mmn  m 

fanteiidightito'  i^«d^£*nch*nia*iiat,  MtA'<*«fwi<**ri  -<>g 

afcdl  mb  •  •*»:  toldate  r«*i*Utf  ligbv-fr^  «U0tTia^  QJvj*- 
W«e  mf,  med  >  meg6*.,Ofchjggf»#b«»  «dtfe  jjfwNrWffilffr 
pas  Tattttos,  da  han  vidste,  at  Tsantios  *f  mile,  sttn  have 
levet  pat  Jorden,  cr  felt  fpjpttty  ton  har  opfimdet  Boaj- 
atavakriften  *g  gjori  Begyndelse  med  at  nedskrive  histori- 
eke  ESriftdHriger.  Og  dearie;  hvem  J^yptierae  kalde  Thoyt, 
Alexaridrinerne  Thoth,  men  sora-HelJeiterBe  hare  gjort  til 
fieraie*,  iagde  han  lifeaom  til  Gruacfvold'for  sin  Kort«l- 
6og  .♦..*)  Men  de  yngste  fclaridt  dem,  sob  htve  foir- 
faff  oof  Je  Iteflige*  Ting  (V(3v  tepo^o^ov) 'failtastede  Hge 
fra  B^ttdelsert  de  virk^ige  »Ej«icU^ihgcr;  ufem  ««- 
tMkte  derinod  Alkforicr  «g  Fatter,'  ia&fa^  **  opflig- 
tet  Stegtskabsforbindelse  1  VepdiinWordert^s  Pl*fenbinei*r 
.  «g  grtindede  Mysterier,  hvilke  de  lindhyffede  i  ei  hettibe- 
lighedtfuTdt  Mirke,  aaa  mi  &fc<  Nogeu  JetttJUg  kail  erkjeh- 
de  4e  firkelige  Begivenheder*  '  Men  han  stodte  paa  A'm- 
moneernec  '**)  hetftiiefige'  Striker,  ft&lke   blere  fundus  i 


*)  Her    kar    formodenttig  Eusebios    afbrudt  CiUtet   mldt  i  K<m- 

*  sfettktiofieii,  da  OrdeiKi,  »aakdet*  Mm  de  nu  staae/ikke  difoae 

.  "  aage*  ikfcstaeadig  gaining*     Ifcke  iestftttiinfce   staae  de  Add- 

' '*'  ''fariiftelt  jtaa  aamtoe  Maade'i  ukaT  »yt  Sadtfuaialboa*     JFVtr- 

,     Wi£*  bar  Eu*ebio4  eftor  diss*  Ord  f ©Igeude  Tilb«£ :  "Eftc^at 

haT^^wmt  4^^  fiadl^  ^fa  4p  jl^^-e^  jom  scoerc  firmstod, 

,  -  ^joi^.^/^ed^DJ^rjaa  Sandf^a,   fore  ,  rortaeHmgcrnf .  on 

4**denie   tillage    til    Allegoriec  09   pkyaiske  F<^k^*ta#er  o$ 

,,  y^Uri^  ((  Hap   ^flp^ypr  .^aaalafea,^    Denize  J^apbios'ii 

,.<    VamnftiHW  ■W^ict  j^o^fi*  i   4ft%  nj^  ^aefraajatkon, 

^yAf^awlw*  yp<^^t  ,;i<JWet  44riv«eJI*«*f  af    JTOttn 

Gadebilleder,    eller  aeai  Aadre  tUfte,    Tmplar.j      ]few  ovcr- 


y  Google 


MB  DJSW  WA€OFELP8KE 

Teatpferttt  iodrt,   Jmtf  de  bavde  lagt  uikn  at  Kttre  af- 

4riod^s.^^ff4$e^.r^^t)m  4j»*«i  |^ter^ite.>|i^«ed 
Klty, ,  fwJ^odlf  •j^(Vfprkf>  og  J^afjetpd  ^  .fca*lj«w^#  i 
BgpiidtMefi  ^^(t^  Jtfj;^  (pg ,  Allegoric*  dca  tilsigteie 
Pkftttii  Udfc^Jf*v  jMtil  fe(^d^er^  freiBataaej^le^aeiU<qr 
baftfeere  fen*  i  Tide*  «tt^,  j^ge  ai  begrave  dot  <%dfpt£) 
I  DunkdU«d   og    fine  jje*  gamJe    Fabebglifhfid  ,|,Bba^«. 
.tfjrMen  TJd^a^^  ae*  tiUfarn>$*e 

wir  trpagt  Crew,*"*  |JWJtoSHM**)   -  ......  ■  •   h,.,,^' 

-  f.  Til  dette  B^au^^jej  ^owiperv  da,  jcg  on^kude  at 
laae  aaiagOf  K,yftd?k*V*m  Piioiy^rae  ft*  $ow&p(\0^.*g 
ill  d*tx  fi^e  lyip  gj^mentf wak<?t  ^n  stor  M»ngde  Skriftcr, 
flfg  *kkc,  af^eqpto  F^fattewv  :  Thi  jliaa**  Sk^^r  jw 
i*u%r«^s  ff^d*^^dp,  4fc!»fi*  fiwrfiattedej  pue4  TmfS»,#«r- 
^W^^l^d  ^nf^ndUedskj^rMfh^cL  [TJii  ,dc.  f^rctraekke 
aaMnteit,  hxa,fl  ,4fir>»«Bw«r  ,4?m  «gct  ta*d»  men  iferagte , 
feewned^  BWfWV ^  DeflaaeU*  paa  eohwer  Maude,  aU 
Udenlandakv  f^nW^^tlr.h-TffA  Jo^,  tjlfcorer  Orieote©.  *1)] 
Men  at  fl&  Iwhphfyr  $#  s^^W  awn ,Jiijn  ha*  jdurev**, 
dqt    We?,,  wig  ,  Y\)fip   da,  j$gt  fce^i&ede    den  JjuLbyrdea 

Ifof«*«Wi^(?W^^  i<*  -JW  «*' 

arbeidet  tre  ^^^.sow.fc^^i^.iaiti  "&^eri^J>r- 

Ex^Agemur,  $gh>  ^iriecffip  rHP*  Jtfel*de  tili;  fyM^pp* 

rfp.;.,r  „n?'-'  -•'■•.    '  ■)-,}h'      ■  '  "-    ' 

sa<it<*   deW\>r:    tcippelskrifter ,    ktllige    Sftrifter;      Saohiieal, 

Ortlli. 
*)  Has  feaaabio*.  folger,  aer  F**»d*ft4  ^A^faa  j^erhair  Tityere*" 
**)0O8  EHaeluot   istedef    W**r:     '0$    efler   on  Pcfl  aarfre  Be- 

Digitized  by  VjOOQIC 


• 


vSANOTp^lATfi^.    +i        _     ,,111 

IWm'*giW^WH*!l^rilt  M^Byilog  4feJl  'tfiVet  fcettattg 
4fhSHNfWlMtota^  tftf*e<te»4i^dfe, 

Ajfoit  ttefirie  Hi!*****7  Byblf*^Kgan^t'  4llk*/«ftle:"/*^- 
*«  rii^Wtyd*^,1  at  '^'fart^efftt'Htilai'tf  'gainfe'mfead- 
*Vatf  tH'Aslfri  have  det^s  ftr^Vansket  deds*g*ngk^  opdfgfet, 
tftfcl  '^efWrt*He  bni  Phttftikefrrt^s  Historic  b  '$W  lid  at 
^fredVsak  W!  I  en  erne  bekj&tftfe  tn^d  Sandhed^n,1  rik^jeg 
beslttttct  at  orersatie  SaftcfoMtt!&&  ^rlfelfiti^)^  * 

*  ^Twtft^itettkait  ftlt*  4<*V9%&iite'tJg  tt>rstaae!  det  i 
Aie  Eiifce*ffle<ter  eV-  dH  ^odvMU^fiMd1  it' »pfjfa,' -it 
ftr  ^Itfstfe'  blan'dt  d6  fbarbatidke4*tfBlij8falg!>  fc^eitfmeHg 
PltfffilA&tg  ©g '  jlfeft tf trttf,1  r^a  l  hVto  > i^ai*  dW  ^  Bvflgte 
B^feoi^lia^bpta^^iie^kae,  -MNW'toll  tthitBrtte 
dader  dfeim/  aom  haye'opfairfet,  *  htkft1  ^  !W'  HSdteaidlgt 
ft*  Tilft^daaiiflHaert'af  Littk  FofrnMl^heter, ;  dU*'*gaam 
f  en  eHer  andeir  Hetteeettde  fJarfc  «*hvet*et  -afg  Ftotjetasalb 
*f  Fatteslagfene.     I>aldii  anwrte  dft^e  ^n^Td^jot^fc,  htiiih 

*  styldte  saa  mattgft  Gtoder, tUbad  'd^'dem1  irtfa  ts'ttdttf, 
fcadwtteAe  de  WUer&fe  'ffrrhaaadenr^reatd^  Tcmpler  til  dcrefc 
ttjbmtov  *g  fjrfir^dett^fr'd^ea  NttTiite  Setter  a;  Ttt^ 
aWnrier;  ^tllke  ttJtorifkWne  tttifc  dyrkWe,  'HgAtoitai  <te 
dghtf  W'tttt'  JBrle  rkfe  tWr  pt^«^t^'  Pfeite.  I  fter**- 
*aH»^fer«S»telde  alfle  «gA*  IWttgirtr 'Wa^iitf  pai  ^4r- 
J^elferiifeuefhe  dgJio^W^f  de€^f,  itoft  de  dyrkcdc, 
roedens  de  som  Naturguder  alene  erkjendte  Stolen,  Maanen 


•)' ftoy8 'iSttijiebib^: '  **tf|    atte*If£fter    nfigle    aitdre   Ifcemaerkhiitgcr 
"a  veafcii^'kaa;"   ''forMtigt  tyA'ea1  deA  den  nye  Text  at  vire 
nogfen   Uredc    i    de    sitfste    Ord,    hyilke    af  Wagctifefa  neppe 
" '■*€**  !k6|>ierede  rigfttftf.    fcfinlgti  6gsaa   Dr.  Classen  8,  XT. 

Digitized  by  VjOOQLC 


tOO  DENhW/VO«KPBM^KE 

nttdeliget  Glider.     ^«'>W  Y^fcjgynde  j**,  Qv«w#fh^n 
.tl^BandmiwIhtKJiM      w<>    r.s   ^    -,-,,.,  *      t^--*  ;  »|k 

'-,;,ok    :;-;  ■'■"  '  "  '  frfYk^ in; ,,f  ^  -v  h  mo> 

:  B<tlmuchawe49w^1te*'  8ft<i*tee  K**ng*st*Whl6- 
ge*ang,  £a^h\ztt^df  >9in&'.lTndltY*saattmp  *m&d 
AmmUtri  &p*d»*n  vwr^ttyrtet  frdT&ron*nihg 
forjaget  fra  Landet.  >A    *».      i 

(Wagehfeld*  Sunehuni&thon  Sdie  Bog  10  Rap.) 
.'tAromteoa  vfogag  mig.  fra  SUden,    mine  Ui»d<*8*atter 
forfeaenede  raig.      Men  jeg    Til    pidske  mine  Undersaatttr* 
0£Amm»o$\vUijeg  >ifa$beJ  iFojrdum  hvHede  jeg  paa  tyrisk 

tfferpnrT   og   mU.Le^rvaiuSiJke  fra  Babylon,. Men  nn  er 

-KMpi>en  mui  Borli&^g  OrkeneBMmit  Leie.  Tcoer  ikke,  at 
^hsittrerv  uiaar  M«rket  83?nker  sjg  #vcr  Lnndea,.  .qg 
4Jwiret  raahjMtndltfB'  Trap?  itpe, .  jom  detviUte  Dyra  Braiari, 
etter  at  je§  skrokkea^af  lUjyparnea  Glands  LjMaancritiw, 
*g  af  de  blege  Ansigteiy;  wm  &&ke  op  af  e^jpr  ,%}#- 
kkmp»  Moil  Loven  arrtraftdto*  i  all  dnnkle  SkJMln?eUjfr 
aa»e  I  Vildsvinet  baev*? ,  yitdsvinet  fcjennemvaji*>er  ffrf- 
^ftarikt  Bfterget*  SJiof-,  pgj  Lbjw  Arnlea  iodjagtr  ^ga 
JWtettdter  JBtoek,v»  «  ■.  *  .,.r  7!Mf  .n«*. ->«  if  <t  m/I 
•    >•  <•-     .:  •  '.Mii  ^rr   »;/-  r? '         '•'  '  ■!  -.'/ 

Kong  Beliro8's  Kldgesang  over  Sidons  JVe- 
deriag  i  Kampen  mod  Tariessierne^ 

(Wagenf.  Sanch.  4cte  Bog  lOde  Rap.) 
"J^ykkclige   Sidon,   Jiar  Tfavet   akyllet  dig  on  paa  Ky- 

Digitized  by  VjOOQIC 


ftfett,  »J^VM*er*tottii*^ 

tffah^tj  <&}***>  V><iM\rt^  £^>»ler^  di^.GJin**, 
«g  I  Ha  vet  afepeile*  aig  din  atrwlende  »S*^i«lieik.ii^#« 
Bdlgerffes  Drowning  skuer  #0  *ied  paa  4e  Forlftseilende 
«Om  dine  Uridersaatter,*  *>g  ajqit}  den  lyttkeiigste  Mtiftar 
glaeder  Da  dig  Ted  Synet  af  dine  Bora.  Men  ittav  RH 
ikoer  hen  1  det  Fjerne,  vifle  Taarer  stromme  over  dine 
Kio*er  ©g  vasde  Laurie*,'  og>Ha^  vil  &euljd<?  af  dine 
Sorgesange.  >  T1A  Inuste .  ere  *Hne*\  vJMere*  i  Tartejsaos, 
i>g.  de  *  tagrteste  af  dine  Sontter  eiV^nikoipne  paa  den 
fjerne  Kyst."  -    \ «.  V,  * »  A  $>  •»  \^  *  >  «* . 

' ' '  *  tW^tiifjSdti'dk;  fydWB+g±&ttyK*jfy.  -  " - 
'  "Gjeiiiiern "  Sk*>vtfn  Vd^cn':''tt>^«ll^e«line;-  Han 
llagef*  over  sin  A^;t»BWarfjf'  fijergeitefc  gpidser  for- 
ftemft&  halts  KfcgfcK  ^  Klippi^e'givte  'Gjehlyd  deraf. 
V**gk  op,  Broderf>'lW%i-er^^ovneii8^irtre,  Lade*  ts 
&&**'*$  t&^vWmf&A  mm  *Ml45  Wtaerhart  8Ht 
IHflrV^a  ^EaaVer  '-tf&Af  ft**  .'fttfe.     Der  tami  en  Dreiig, 

^aa^fe^  Bin'Weri*  W^d»Bje^et  feotalerreven  af  vilde 
Wfc  ^etf'fla^j^  t  fcanden  et  ^abende 

mkrSmi&k  &to*lBtim?J'm  taG*1egrhvetfi  de*  slog 
ham.  Thi  Du,  Karano*,  haf  mtd  dit  Svaerd  faeld^t  d#fc 
Vasrgeiose.     Men  mig  vil  Du,  Jkide  bevaebneC 

Byblternes     Xopstuig     over     Kong     Sydyts 
Seier  over  Gigantjsrne* 

•*      [Wagenf.:Sqnch,  Sdie  Bog  Iste  Kap.) 
*'Tr&er  Sj  djks'lSetfordighed,  lovsynger  Kongens  Tap 

Digitized  by  VjOOQIC 


i«  DBtfiMAffmrmiajBKE 

prrfatd,  .Hthdrale  »ta*#iB  B#ty4|eiw*Mtnf£  Om>4>a»nHtogft, 
•ghftrehatdrefe  fk»s  itngf  Ij^  iJVt.aictofUu  •  Me^fi^j* 
IttiBiicJi  Own»JDg  tfiokiv^)  tvemle  K#Agwv&ftg<vte  K*o- 
gtft.  i    BjtUeft  rdeler  JftMntifttfi  ^dkNtf* ,  0aWetH*edoSi 

d#»ier«e,  t^)  -  iPdseto  K*mfm*\  *Taflpqrfeed» »  lonjBigfcr  > #Sfefr 
dykaJ Rgiftwdiglttd*?*    v-.^ifrfu  :    (    r    >    i      I    )»iii'>d    *uib 

"Oil*.  >»,(1      t'llnuj      (vi'tdli,)        (.,f       (T        >,  **  |         if    l/j     ,       'I'  iKItUi* 

"*     '  >  <    •*!.  ifi.».    jmj    l-).-f»mt2    1   :*  »  "     u/     in-)-     r'^<  nfl^jtf 

deren  over  Ce^erj n,,  ,<fg  f^a^r  <Je?  tU,  Jorjje^  ,  ^en  ^fq^ 
for  liiger  Du  efter  Strid,  Isroas,   livorfor  efter  Kamp  med 

•.i/jf-j}#*»(J     'i  ;  ••  i      i)  lift*     <  '        ■   •  '  «       -  '  •  "  '      ■  \  \ 

din  Broder?  Du .  veed,  at  jeg  er  tapper.  Men  dig  onskede 
jeg  miridst  at  Alle  at  mode  i  Kamben.  Vi  ere  tvende 
Bjergstromme,  Broder,  der  Taelde  frem  af  den  samme  Kloft* 
Hvorfor  liiger  Du  da  efter  otrid,  hvorfor  efter  Kamp  med 
mig,  Isroas?' 

,l>*»h    it./     i  »hr/Hf  ^Hi,I^|ijfB||»jBJVfu,  ,1    r.fl         vti.f'^hvo 
Wagenfeld*   Sanchuntathon   niende  l*og. 

under  fans  ]NWW,  offi  *^^nf,lforW^<ff^¥»^V> 
Spna  Eprtegnelse,  Jperp^a  ^or^I.er^  ^anc^ui^thpn^  %t 
e^S/Kpngenft^6d.f  rpgjered^^dfk, it  Ipram^sJ  S^ft  f  ^ 

"■"'*'»'   '!         n'''-:         .;/      t,   •,»•.«,!!     ruj    ■»*!.. j       *'»Jiy   'JtlU.V.'jl  M 
s^{B>UierBet  Buadfiforyjindlte  i  Strulea. 

Digitized  by  VjOOQIC 


'JftMNflBOMMYiaKi  US 

«fulfirtB»Aarj('  WwenwH>'&H  8fc*m  mM  'MfaMftWri* 
«^tte*,KefliledeHha»i4t*Pt4«  «"Tyrt*  ftMi'feiitttdMi 
Arte  tt^ndavnMwdk  >Lfovt  Pern*  -df  ^BeHi>oa>  •^rattaic 
gkol&'laae  4' >NaeFhed«u>«af  Wdootewkea  fltadTJ;<#  i  dm 
feiiAve>.£^stwsed<  Ktaqor  'opdr^ce^  og  'wAUmfctcaaamtli 
den  hellige  Laere  som  i  Kjondakab  til  hkr&m'kt#llmig& 
kunstea.  Men  da  Skolen  ^ar  koramen  under  DaSfhoa'a 
BeatyreUe,  som  var  meget  garomel  og  allerede  alor  af 
Alderdftm,  beg^ndte  ^gling«r^Apaa  afohige  Spiloppc-r. 
Dette  kan  man  erfarfeAaf  den 'Bog1*  Mm  ttartnfrrhafeM  tair 
forfcttei ' '  A  SitfonfernW*  jfesWe:  " ''  fcenW  fthdlrchabaa 
W  ai^B'Aar>rid»lk«&taSi0lndli'gS!rt*a>b  tfg^ar  d«r  I 

2S  Ti  Dage  i  hver  Maaned  vare  beatemte  til  Under- 
THsfttna; :  de  prrige  Dage  vare,  artviste  til  Of  else  off  Privat* 
flpi, ,  Daephoa  troede  da  nu.  at  Elevewe  vare  flittige  ved 
ait  Arbeide,  og  beltymrede,  si&kun  lidet  om  dem,  medefts 
de  deft  hele  Tid  faerdedea  i  Bjeri,  og  fdrte  et  lyatigt  Lfr. 
Kan  nogle  faae  bleve  tilbage,  for  at  uiubktlde  de  Fracas* 
rtade,  hvia  Daephoa  maaskee  sknlde  sporge  om,  hvor  de 
4*rige  Tare.  Det  hedti^&ajfiat^lalykos'a  Fader  var  ddd, 
at;  at  ban  var  gaaen  fijera  for  at  treste  afe  Moder,  Balia- 
da* derimod   Tar  ayg.      Saaledea   midskyfdte'de  Tilbag*' 

lA»i^,^i^tf^<l,-J^^0fcli4a.%*^v*«a^  taae  Wltt'-faii^1  t>ort***a 
fcol^V '^  a^tf^gair'htegle  af  de-omst^etHle 
t&Jlifal^  diaae  godt'tfM* 

at  de  der  Tilde  stride  paa  aogle  af  Ynglingeni^  af  litem 
de  Tplefede  %t*itfodtagv;«(iaWg^  k»albtfre  Otter;  g*  de » ikke 

Digitized  by  VjOOQIC 


•m  tm'iimmmmgXE 

HUM  fo*i,    **.  d**^  i%  ^^'WtH^ttHe 

yjj|t||i    t       .;*...  i|i  <t^vi     -mi",    tu    AH*  \    .jfijou^   s*  r  *■  .  j «    *ui 

,;'  *)  1&.r,llMr&ata  ^'iif'^'V^e"^'^^- 
kon,  Gigas  og  "Charasoii '^  Fofge  meX  '  ttfiara's'on  norte 
lmTdlertfd  ilclce  lme<l*  bland ^ISlevetiie,  meVr'var'at  Roifgen 
ft^gen  titetyttft&  at  !>althande]e.u  M c./ '  il a  fian '^V 
jevnaldrende  "meil  ^fiftie,  tbg  hail  ofte  *  Deet  i'  deres'Lysw- 
fiefl/  Ifordefc'mesfe  'gifc^rfe  hid'T  ^yen"  seeht  om  Afteneft, 
ffir'fldte  af  SiiVe  kjcWle  iftiogei;  l&m  A'ftenW,  forfctetie* 
BarraFrchafeai  ii(gm^og,  *&ik  li  da  iii'd'  re^'Wawosiiertlie^ 
som  !aae  1  N«iS4Ueti  ax  ilaYnciV,  og  horte*  ddr  nyppfg 
paa  Skibsslavernes  Samtaler  om  Oeriiie'  og  fremmede  £a  ti- 
de, *|Hf  "nogle  ajftfem  vare  Ofeoere,  andre  fra'lariessbs^ 
and  re  vare  tomne  fra  t^enge,  ^'iiogle  endog  fra  ErsipHb- 
nien/**)  VetfmUens  Frem^ru^  kiim  Vi  dfa  fti^'  Off.fel 
forklaedte/  saa  ai  viVare  aidetes  iiKjeiideuge.  Thi  Sidoiii- 
erue  ansee  del  for  hoist  liiinpt^eiici^t  at  faerdes  saoameti 
med  'itftibsslaVer*  'Men  Vi'trak'  Staiekf&der  paa,  og  %<tfii»- 
^o^  of  saakedes  med  Spin,  fdl^tSi'lei^cTe^os  paa  Saettts 
Off  HuJer,  '8om  iaae  i  ^1,^'  o.iilri,',^  "^aa'^uR^^^ 
Shivefne  8(jal  ^S^  Hn^b^t  fe' Stlb'en.!  ^dMSit 
op   i    YaertsTWset).      vgsaa   ur«K    vi   af  d£n  «aatme  am* 

has  denjte  Vaett. '  'fler  "hffi&s'vi''  #»"  inakige  'niaerfcv^rrfige 
Tti,'g  oni  fremmede  Fo^es'l^1'^1  LiVi^1,'  og'da  vi  t/eUe.te 

*)  Tengitana  paa  Kysten  af  Afrika. 


♦•yEfter1  Wagenfeld    og   Grojlefciid^  ^Bfc  £*!8  liirdUmd ' JL ** 

:  fogartan    i  Nord    for  ^olonlerne    paa    Sicilien,    SariftaWtfg 

t/    >:  • 

y  Google 


4  4wmv$wwm;t  m 

for  at  vaere  simple  Folk  eg  sine  Ligemaeud.  1  DH>dfpi 
Fal^iayde  tie  uemlig  J^tet  ,p8  ni,  itf  Vaerjakaae^  thi  de 
•ier?  itor  Fpragt  for  Foll^a/  £04  HorlM)fDritr  :> 

lv;,,/#  ^ienrtandkn  af  Vaertshps^,  eon*  yar  ^  Ij&M'p (,jtajrl, 
^od  «^  afte  vpd  hfcmipeli^  yi^  naaprke,  at  han  fri^get 
Jjeftt  fidste,.  at  vi  Jkke  >yareMhvafl  vi  #a^v  ,os  ud.  foiy,  Mep 
da  v^  fandt  pn  overorden^liy  Behagp.  i  saadanne  Dfrikkefag* 
tave<Je  vi  at  .ville  «kj*nke  bani  ejj  iiv^  Vi^^Ued^itig  of 
betake Qmkp&mn$erqe;  til  jet  J^kl^g :f  for.  -allfs.^iLitedfSr 

hyad  fian  hayde  opdaget.  Dengang,  fik  vi  sod  Viin  at 
drikke^  4>g-  Yatrteii,  Gapht^,  lod  freai nae  Ktl»E§j>iJlersk<jr 
e£  Bap^senytdtiiy  Qg  saalpdes  b?v<Je}  *£rr$rt  &®'?  ^ff*?.ft 
if^noem  friiultert  oa^f^otyj^  f  Da  ^a^hao^kywwde  at 
af  J'jgerae,  gav  .ddte  ;^nleduifj£  til,  at  han  blev  ferhaanet 
af    AlleJ    thi ,  hanSjKo^e,   awn   harde    aeef  {det,   f^yrtede 

BarEeiphas,  som  allerede.  var  tetnmelig  berosett  viate  met 
Fiogeren  paa  sin  Nabo,;  og  sagde:  Seer  paa  haw,  hvorledria* 
ban  braekker  sig.  Men  neppe  havde  han  &gt  dis$e>Ord^ 
^3^/Wlf  .fa^^  A«J?!«f^ /?o?  b^Me  ^g.  4>ett4 
gang  maatle  vi  da  nu  alle  lea     Men   da  Barkeipha*  iriww 

Digitized  by  VjOOQLC 


"J;i      •  /OH  '  i  ',/  v    '  i  ' 

1M  DEN  WAGENFELD8KE 


Gpdtfo4k,<  kd«r  oi^lw^iiT^^l^^  rt^  llUftdeft^'ttttiMfc 
ktniar  dlraklleirv1  '>4gi£iMta  btrdwst  Be*wwkUe*;  •  <V!'>4Mk 
tfto'ti«rai£«pfif^VKIJ*fet  «£<t«r#gt  h»m;  ^r  &Hf^&$»gl 
Nnr  %*n  da  tia*>*#rt*  iUwerf  *«H  tHIc  vi  g*ae>tW  h*«H' 
0f<i4t4ldeilnA»vG8piui0ffV  ^  £wtek*i  bet***!*'  lUto  afetf 
G*j>bAotJno|  vMkwuie  tdk  m««*km°*bting*jB*ri£ri^to°^ 
at»trotv«*  fcin  rirk^lgier  V»rt«*  i  ««**.  Thl  ***%&£) 
ftwlifei*  HfeteHen  frit  >  Han  -ikke  fctenuerke  pna  Gf  triid  *f 
km  Btnftjti&bft*  t>ft*teiftnd«  u«  Alte*  *Bifcl<V  og>  d*i> 
vfefeelige  Gdpbmw  .fcegstd  rig  toridforti*  in*  **eir*l**y£fc 
oJwg^  Irvor  hbri>ktoiW  li***^  *e«  Alt,    hvadder  >foro£Ht 

-^  D»nd  *ii>i  m«i  de>  tU#rllgit#  Mitt**  fejwde,  «oiti 
d^lfcavdr  ^aftkfc,  rftndt  iBaWM»pk«^  Ht  LtfkU*  titaritaf* 
tami  Ijpw^ei'  tnwNli^ei^le,  •§  ctet  vlircate  ikto  teligti 
ft^.Jwtt)  sfcrt  &ke  »*tetfe  '•gtdtife<<|tttt'>Pw««rt)big0ff^  mtfft 
efflU*4*s»edeci  A*V  hw*  hart  torelogn^^lGephitos^  M«n*r 
ag»Wfe*o/  f%  d*  riikm  *tlfefclg*iis  fc*d*  p**  di4  nrfttgt 
ltitafegv»putgi*4is**  kror  kite  fci^Ht^bolt,  Btfriutybffq 
tsrr»  Dengrtg  k«*d6  .ti  df  *u*  «idd  n*^tri  ¥«n8toH|H«A 
fctMvurw  Lit**  liibaffcn.rovH  *§/«»>  Fottef  Iwm;  for  *ii* 
«nrt|e  >0ptffeMrftbo*  K%fte«,^#v«rt(!aohartf«-itoJte«'iy* 
qw^jdemfraaittgy  <  mih^frfrn  htfe  trtt  i»dttHert&t  Mrtfcj 
Stermdcv  sennbtrt  tilde  ffttw^  we*  >  *)^e"/or«lrafc*t 
sttvMir'fcaevdefc*  mtmpmtv  <MMtf»  G^plino*<  *oni'>b&rto' AW 
fatte/teg  *&  Skjctl,  *ade  fwthiiidr^Bwkeip^s-r^'^^dl^ 
flituKMrsfct,  o$  gfcaittf  htfraintiHg  Bild  tib w  wf^  lte0gcm*rifl 
brent  Jm  iod  #ige^  »t '  Guphtmi,  M*bm  «t#d'H  .9t*-*K*J 
ejwH  tU  kam,  tiMe  '*kiltai>la«*?**d  IMi  Pen|^  ft?  feft 
«tte  dme  owrfctyr  paa  Drikkelag  og  Fruenthnmer.     &m*> 

.Digitized  by  VjOOQIC 


SJQfeHOMATHOK  WI 

lades  h»i»l*  has  1  den  fori obnc  Nat  paa  del  terligrfe 
^ta^>.*»  .ha^.JSUfc  «Bga^mft4ti^A^^«r  rfa*!ti»#«;m 
«ft  gjin&rmv'wftte  Uw,,tiUgriJrrtaa.  OTaoa*yr«>  pa*n*it  feyUnpl. 
Saipgewtfor .faaftmW  js%>4i  ^teaft.ia^tejraAaw^  <*g<ato 

*M*f  »*>>**§  »ei*ifcr  <B*pho<*8  Hwttitti  rBai*eipWi  m+ 
m*fe:  ^  evtmfK.i  BaUod  Mand«*idt^**aWdajfei£^K 
tW^ia^fciaiptfo^.^P^rtWMr.  JfcJia*4Ukke  kaodtofciaaib 
qp»tdf)|»  fWtv  ha«uHf  iD#wwH^eh,cttlhia la  afcifcamJCfttdi* 
%*r^)(S)ane,,in<itil!han  btl*iteli8i*(<JjatU.  ,  Han  paastaditad 
aWi  ^deii^fiikaniiiiaf^,  aftftonttttte  Y*iti!*|rtii<>0  rm 
a%?lf1W>hn%  J^rt>im»ioet|ja»  ^ha»-,a^MafittaVt>iklwt4fiv 
•M#nal<tor»T|»»*^i!f^^  dan!  fowamWk 

Maaagfle,  prist*  allesammen  Deaimereae  IfotfaerdiglieaV  irti 
nto.^)«vKft*Jtfi*  ^*dsop*xJci»i  amkri^i^nWa^ipaaiiqrw^Deel 

d^^i-^BFei  ogaaanJ>u>a;kl«    a am ^hgaagM  fltyawtipett<  ika»y#idafr 

aVamffet*  aw«^)IH«^hr()i  .Lrte*Ki1  hip|flk/ta^JajwBtuiii<iBI 
a»fj|a*;*<»a}>&^  *«i    wk«ia\a* 

Ji^.M^MMhrtrinaJ  glad  m**  mmi&9ie*»f\*lHt&m* 
%H%itJiAft»y  ^%k**ate«is*j,*oi^  TiMrf>d*>F<ilk<;isaati  eieae 
WW*W^5nli^teltot  bftfiv*,  fejgf  bor^B^i)  ajartfUnriiiatifctv 
llaVtWuFai^ttgiiQg^ate/iftttA^a  dfliW»««^^  «iHNa^ 
fNtfftt*  i  9fti  i wtendt*  n(>*art  Ildsf  aa< tarn  Stec^rfoi-at bI 
WQd*to*iAnnte'*ez*>mg  **&&&**>**  MUftNt  at! 
&*•**$*!  o*mv  Sunaba^W;  ife^rpaaraw-ator  Sfraa^MTiaWreift 
^iViUakver^.^mtmaale^fiiiriitiai'l.  M>t  tB^tdefceaTtjlk^aajt 
iJaaiiaMw^  $forliaVa*tttfr 

ll«raWin,  ifttjitgaaandeii  ftarttarfcauttede^ttg  fair  aaijaeanaUi' 
HQjr  **  o*  >  e*  flat*,  btag*^«tyi<4kf  Mir:  vfo:  ^jtokjdt*** 

Digitized  by  VjOOQLC 


US1;  VI  tare  dart  tarfateri^ppelae,  d»  tf  hveafceaJ  kwahte 
rigate;  a*  far  Daaphoa,'  feihiniferi'ifoffiiiaaede  «t  iofc^-w 
Veiraaasaam  ;dtn>tx*  «teste  -t^et  atreiforittDdT«ik)i«^fm 
ni  a£p[m>  i^fennemi  4<ieiiM  forfegeiriKd  #  yrtedccfih**- 
mwo»  i&aboW16»ilfo^o«ei,  bw  it  ntfn  uaed  stort  JattttlaW 
atjtriede  *  Wen  og  k*a«tea;  i  Herded  gluMtedHi  Flaoiaataf, 
mm  korfc War*  berde^opiyfit  Sledet  4riwki«*mkring^  Bar 
taafaaadte  nn  atttx. ^tjitMbrite, .  hvori  <vi  dap'  •fcjewke 
hart,  mAm  Tilifc«m6l)(ilike  vidsUv  hsad  dette>  alcntdfe 
betyde,  v      -  * ;..<;  »o*>/ 

♦?»*  8)  Ak  <d«tte  ^aaaMirioaifrefefc  fcden  -iBe^iaem  B*rmbr- 
€WM|ftliaBTMrbllitioaBSM«^  BormedcJgt-dle -dfewi  M- 
•fc^itoH>§#ttcdb  i  Sjt^krfitewiite  iitfl  fitnakB.ifflross'o.Mfc 
«J»  akoWb^^infbtofegterui^I  Hwdftfnrti  aft  eatcf  MmnmB 
am<ty4#  hi»d*eeU  atalede*  de  m<k*far  Ator^de  frt/ttt 
i-iigoUDderrOpliaari  Be*he  fikelferttr  betigge***<f 
af'KiamaVg  T<Ha*^  i  TjHiaJii<.-  u-  -■-  -  *«<* 
-  j  0>  lP««*Dne  Tidr-««Ti  AwUniil»  Jorjaget;  fr»  Stanton 
fltelos  fiaaiiiedciat  /de>  mange  «ga§ea^p.£rjiffMngeirj'.  seal 
iMMiritcvide  famuli  i/i  Eft^^jFaraVUdae  bj€^derhaj»>eii 
Aftrg  paaKaa^togrdrabie  4g  ptynaVtnleaUe  ateflybikm, 
mm  ban  fni'idbr  VeMi  ^  Hcr(w^5.#trtli  B}««BiiIuahy§^« 
i  •f«,.B^^^t]<iffefl{)iYW??af  ^  ^4  ^jfifa^til  at 
fWhiidre  ham  deri;  ■  ImidlertW  levede  pa^J|^g^  ^.flj^ 
dug;  mm  Tar  kyndig  i  a*  heibrtde  endog  de  farligate 
Ssar,  kTerfor  egsaa  de  Syge  langreisfre  kom  til  haa*  for 
nt-a&ge  Hjoclp.  Dense  led  Asdruilos  gribe  eg  fare  tfl 
ail  Berg,  fever  hail  *eIV  Jog"  Befalingen  af  de  helbrcdede 
St^ge*  medetis  han  vedblev  at  behaneHe  Oldingen  afat 
Hen  Adeniltbnaa,  4n  Son  af  den  fangne  Gldtng,  saniede 
em  bed-  Deel    unge  Mtnneaker,    aem    ban  bevasbnede  mfed 

Digitized  by  VjOOQIC 


'  SANOHONrATHONi  1» 

fenrto  BeHoe-  i  Oitfe  fee^fi  4fgTUiM]«tn  Paa&ku*  «f  *t  sage 
i*scgf*veokelttm -.ititoflo^teAs  j^ajatnlqg^foytgkjjtilte  sine 
•Vftdbeu^for:  Vdgften^it.tlleiBiafteiittrflk  Iwfe  konww  indenfor, 
4rfiei)tet  de  Asdr^tefit:9am4  hoar* Folk,  bef*ied£den:<€Ranile, 
ag)ta*tegtigedfe>ttg  <«rf  Mae^de.ftaatiNfrhedl^ofltaibefi^og 
EtedetJ  4  Drf>  Adotfliln^ajMerpaa  *TOndte2tilbagtI  tibSiade», 
-nfi  Kangi&tmaitti*  iietej*  d^d^  og  Senalet  ndrtaslnfeto  Ado^- 
ttiibij**  til  iHeriker,  /iOEftto  lito  J|diyoKW(i  8aintl^«ortg«r 
ibBjflblaff*  den:  end  eftec  ideiUandeBiawttuclet  fesatfnve  Navii, 
Adonilibnas.  .Mr,-  ^ J 

-.  uil») fBMMcirUnb *eini*>iWoi*li«*as  atahfMter  til  *lfe 
*  I^e^M»<»i<»fWge*<>tll  (krt>r*^f)il*)*^-«v^liegj«t«l-i 
Ijblos*  nflan*  tegeci  5M«i4coowtJ  ter>(^M^iid^t)i«wwMMi>« 
w>(i  Sen-  aft  HaplfcSjh'Og  Biftf^WftrMdenifiair/bkiilheeiiieri 
9tioht  ^  AtkM)i1iboa9s> 'Og  de  fofgdnde  10*R^sref  HfeU>rto>4r 
iKriorcreti  »*i  K^aMrt'g  ^  foi^RChi^.iGdgahtome^ 
fetkreven  af  SokUten  C&ttofbeVl  og  '£atftpH#hni**  AmSI- 
rttfcefrn*  «f -ChyBc»V'f'K*^et»hSk*i^^;iui4tt>niUiykk€Hge 
flkjtebM?  tern*  twwi^e^  KotaiisUr,  i«*tHodter>OltlM- 
<t**m*  Anfifrrsel  Mlflgift^TirtcteHit.^ 
Krwnnaeren  BardttedjMdg  fieleiria^fen-^f  jTjrnrt  fifi  fifatt- 
tocEpntiKidmMii  Oktfcothon  >v*H  ko^olfg  «krtynr;  -..■■-   ^" 

^ftfWteiff^Vyfclf '  r    '^ '   '   h'**1^1'0*!       ,iv»{»  mail  *»ih«t*h. 

siaiilfi*-  *>f>    aoho*  » '*VM*»dl»ff  1o    i    ^sibn*/  -f    it  *  .  «»***  ■  vr1- 

Ti)1.  rftfcri   lit-  mo/f    *:i'^»'w*nfil  *>£v2  **b    «!-:■.»    taWfwtf     •  •.<  \ 

fii   -.-li/t  •«,->    Mnrf«    »<>)iijr if>>/i  hoi    <»!H»0         .'*hj!   *.v*"rf   u 

I?'-.".  vj.-'imi5  .*fi    is   m^niinBH  £oi     ?  >•*   m  c   •**»**!      \  "  *f    m* 

>)\'     irt^.cibK)     *)ibf«;i[*j(f     Jb  7lj(iJt>  w-     rv.s*      ->>'     ,   *■•        .«.*//; 

•b't'/wf''    .^uibKf  .t««,:.'iei.  «i*>J»  If   iuitf-   n>    .*,•>.  <J ;;.i.-.'j/    ;«>{< 

Digitized  by  VjOOQLC 


•  it^^tii4       -hf*il    i>'jtr»    .frfiiwittsl  t*itt»i     »«l>u|(f        ^Jiiofuwli 

j    'tm^bir.iTi  xig    *no(s  JB    .^Iwii**)?   m  /i»u*     ,»nO    ti>    ij|;ib  J 
riff  J  irii^     r*e<rifjKt'»n4<   s  ViO  v»~fiM'  ^'i1''   -w&l  <[«:*»****■*<* 

tJm   en  norsk    Opdboff.      a 

-^-i-tM1'/    *,'    .-i-i'i'i     mow      (*)jh.f.  i  #( -**      >/''    '      ;        ■'•  fwlj^'jr* 

q>J8w»w»(wyMiiiB  tfii*H»*  l*»dtsrifita»it«r  •g^SWft* 

Mi  SWHfVts>9>t*ti&iA*m>  «&<*<{  traitor  Aar#  np^tWte 
AcUM|teJ^ivilb«g|e  ^db^edii^oj*  rig  *<**  rinfeeitii* 
ligdhfrv* /Ifcbftfciigfe  den  atafaige finaJittfg  «ftier«*t>  JBr 
Mttintg  **»<*«  *s»-  ahtv^auidtge  %r#fsratid»tej  >*P*#i 
ftftrtr**,  MO«ei  .<*  8fcriA»p«#,  ohvor*  da*  >da«sk*  «Mt 
if*li«U*  taeffci  OI>CUhm4  ^  vfttMkl*  **>nerrt©  Mt+ 
ftt  nf j deU4<MteH8kH£topn^i  mcpodb  lordS'tom  tec 

j^>/     ial/ji.^rt    'iJAMJ'^'i     ii)Hj|>HBl    «>i>    01<n    t  ■  ■"       *.»*    /,.«•%/ 

inden  jeg  faaer  Tid  til  den  paatsenkte  udforlijrere  Bearbtir 
delsc,  bar  jeg  fulgt  Opfordringen,  i  det  Haab,  at  den  alle- 
rede  i  fin  narvaBrenSe  Foim  yfl  tanne'  fremkatde  SagkyndU- 
(jeren  BrHarfnfcrtf  **er  qfcfottttf^'     - ! "    •' J ' " ' ' '  '  :  f ;  ' 


y  Google 


OM  8H<  NftftS*  Oft»0»G<  141 

BfterHgtiere,  fifindre  NtfiieMdende,  men  fcedre  feftg**»" 
Me  i  F#rb#We»e,  ere  de  Afvigetetr,  00m  omtrent  i  4e* 
iHbie  Decenakmi  ere  -fetttae  tikyn*  s*a*A  i  Haamtfk  ion* 
i  Marge,  Sects  bender  nenttig  deb  i  hferi  Itige  gferegM 
Odtafe  «f  Ord,  8om  ere  foiled*,  at  gfttre  rig  g)*M<*i4e  i 
Qi&ognjMen,  deeto  <V(aSef  ^  *  8krHtopre|^,  torn  km* 
•re  i  Brag  ^Skribetiteitk  ^aedrenelamJ;  Betsidste  gjaHert 
few  Norge,  tf  deit  Baturltfp  Qruiy),  tide  damfee  Bfenarr* 
ftefeer  allerede  forhen  i  Failed tsproget  hive  erholcfe  (frfiif- 
*«gte».  Ben  politiafce  Skranfee,  earn  farftert  kindnbto 
tfMM^^ft'gebtr  ^r  ^j^r*isfd«ifaf^eWl^  -  e*4»W»W 
<#<k*et^j*tw»*^fere/  eat  * a*ni  i  »ltt«*prafl*'*Mk*r 

at*decfcto  a*.  fora<k«v  at  AMgefamfc  'Irani  R»ta»&0fr*$e4 
dtettetftde*  *iU*  Wto  *Mg«v  og  Jtffetfgfeir  £*e  •***» 
illm^Kil  B»twimo^v.^rwirt>«rottT*i^  aigtfr  ot'taie  dam  We* 
ittt*«*.**^d<^.  e«rde^  tftenM* 

ta4  Mg  o*derAUMer,^ht«reC>de)  agro'lIMMmter'MM 
«m  JleriiBad  ^mmamHfdar-  hut^mNbff  >kt'gaa<U^n» 
Aftfgelser  Mr,  som  den  raadende  Kgotamee  Udv«*ter,  ilJce 
tatfea, ■'**$  medarJieWkk  «f  Efthver.^om,  qrkjrrider  Qavn- 

i^r^/er,ft^nMde^i:  aenme  i  daart*,  I^tefat*?;  artci*  for  T^re 
Wtarlwttmcte,  nuTtttfTer  ii^*.#i<a^b«t*tvor*  SfcMftspfog  I 
iage*<  **a*5nU%  «ra*".&H*e¥  «felg*»*<»  fr****  dansfte,  <vil» 
^fft^ta^te^^^^^bt^^rJ^i^i'e  titrii}derfM«ltae< 
ATtf  date,  ''i^^i&Mi^fiKi'  'tffcve  fciameget.  gtorre, ;  torn 
Adgangen  til  at  faae  nye  Vaerker  forlagte  vilde  Wire  bet*-1 

,HV      °*L    !■      .«Ui»f    «■*(•         .ii-fiiii-ti.f.  'i'.J      °       ,.   ■  ' 

«%tn  jndskrpenket  i  begge  Ri&HV  naar  <kt  teeaende  Publi- 
ktm   ei   stmkte  srg   laeNg$j£  ,/e^J  ^  iuw^  enkpli  JUge* 


y  Google 


HI  atfiWff<M0K<OIM>&0a» 

Silk  hwMtpto^  ^oHvdod^^riWft  «»«&>»«fl«i  Pfrritti* 
ft»  det  JUiuke^i  trildfc  tgdb  wiMei  wd  ii*g<*  «Hni*tt*lie 
lH 4«i;<B«eMk^^M*ni;4eo^ec«t  ndbriti  te  tf*tate  *ifaf|» 
da*iett.Jtfettebledd*   nl«IMa  fitt'to   3*ri$e  rtJandnwvia** 
■Mtottrf a  og  mm  Ttt  HeArt  ^ilbe   n*^  B«ti$fre*d^af 
da* 'ff»rdMa*v  at,  4*.B*a8utagigth  FaNta  Slttifteprofc  «Wr 
MteA      ^ne  iFafdrfcg*  «l   i  HH6Wf"Wb''*Mt*'ttli 
b>daade,  •^dett>*kia*4a'na*r **d*r  a%  aftlsey  *g  kt**i«i» 
ikM»ifide.irjd^  <ta  TfeiM«^^iH*tn*   tutfle  d*fci(»gttft  af 
8aulafHp»agat  ddii^eu  lattfi  ^drw  V«i8kettgtw4er  <eml4il* 
Bm  popnitfieqSkribtftfc  tH  mtixtfgtU*'  atadig*»<*eltft0*«i3 
pa*  at  J«ttgtf>!cttfSptAg/4Qfli  4arata*ta  af  nknv  M*  aVtoer 
for,  og  i  Maiifd>afi  ViH^tt^^hftr -hauler  i  Eoriegtfnhtt* 
Mf:!lMAiylct  latoaWfk*  de  ^Sfiriftaatfogt*  a*win<felia>,.  t»om 
hail  *eed  «i**>#»taae»   af  AWnMen,   (*telg«r  h«u  manga* 
Gattg  Qr^t  90Mi4Mlhm^JM^d^  ifrv  4m\  food*,   fcvori 
ham   faerdes,   og    om   hvitke   ban  baafrer  at  de  vilte  ft»- 
8taaaa»l  *n  alftrrerilfaadtv  tte»#« 'Imi^alnrtne  Forataadig- 
bad  ban  )b««*  «kket*a*bamM^F«lgia»^ii  hfiv^-al*  #* 
istedatfor  ecu,  om  ei  anseelig,  saa  dog  agtraerdig  National- 
litferattir,  vltie   «f staae  flere   ubetyifelige  Provindsialltterv 
ftsm%  dwihn»4ta«%nfftitfdbBMiiu»:itw^ 
del.  keaendo  «rtHtm>iit*««l§dc*iu   Paa<<*aa\dali  j  Mdadtoift' 
dan  Afi  homiodtg  r&t^aata^arityrua^to  >t%<  aft<WM4»fciaV 
namfe  AfiaatidHngatyaV  teoaaf »feflfar#^rtoFbrhail*ei  alto Pll^ 
luaagti^aa  Hmr  aif  >  blai«t)!>variiAa»«*v  »toaae  <:ait  Oatttt* 
nations  punet.  t      v  I   -*ii6iit;sv    ivjnijo    moo    A  lito^Jto'i 

Jag   anater  >det  cikrfiar- :>iaarc«*ia>tigtv '***$*»*«*  iaa*aj» 
sandayntig   TinganCB  Tilstarad   Wife*  forobjrgget  *e*  bott*- 


y  Google 


QltilBfflftQRSIOeBMQOJ  MS 

fittton^*,  9*4  *^8.*t»ktfe  MMsHal**.  ttbrt^lwotie* 

t#  Ml  »arg*,-jar  lot  satdaii  f^rbtUdsejifi^aftJiM*; 
fefWfen  *foifetafilB«#bY  f^>fekiifUpi^cfc>4twtift jydJfty^ 
•JM/JW*iid*tt$2i!ett  dSeki*t  nkilhrie  fcJifceiuFarMng  f»» 
Aft^^Bfter^ma;  ^«uh^#drdo«afrii:<>  Lyttiiiaait 
y*oi*l  JHdpgiifrOitoajri^  al.etsaarienl OkBtedi^jlM; 
taCT**ttri*iti(»^»>tflf*'  Tiltntre^Jjag^egiitiri^ap  iklt«*«» 
afeft^fMi  fil  ftydAHoffw^  ;U«lfir«4otttfae^«,ttbwr  /di*  *r> 
bfeT*fe.*a*tades  >drQftefcua£[beatentt<»j  IFoiiiott^tofljmtf 

f**'ittft  .Sfforgflttftidtt  ^«o^TO»nnoet(-&Bfkib|^eiii«fi,   amp 

ni.  J)  Hftwledt**i;«^foidiB^  dtiifemmtf  QfltetaBter*  *oa*  Jnni 
met  9il\ig#d  km  *f«rdre  i]|ttf*ed«r  fcanuori  Skrtftapref  ?„  :. 
^n/3)  Hwr>  fbwferr;  iuoj*)  ^^^ 

^&>JI*(>fledi»Mto*iW&da^  d«  fiato, 

moA^  wtfndef  kvilkeii^kf^tlil^a^ort^knfttprtf  son. 
f^afodri >' eftdrfttaadttf  riA*©bIorWe>  io»^  ^heaM*ikJM5  saa 
Ttotaillflt,  Inrti  Ti^llftmciinifPihnitrwrrFMhitr  tH,  -wl '  fU>Er* 

deiltaaV  som  j€I  fforjeUafcjtoeilvdgfDialecto,  ;der?  ere  hast 
bekjendte;  men  ethvert  saadant  Feretagende  vilde  btfce 
funHMigt  ,^jfiatbeng*  i 'bmii  ei^reed ,  dm  *  Udtryfc,  som  ', ere 
fremmede  i  tea  Egn^  ere  i  iBru#ijeti;aMlefK     Foist,  ttaar 


y  Google 


141  QW'Bfc  NOttSK  OftDBOGi 

van  *ar  Fafttts We  Spvogfosmd  Met  Orertiyt,  viJ 
«ed  8Jkktrbed  imbue  uffiondrc  de  fi^efcier,  goto  ikfcd 
bmlMel  Roil  i  Nitioocns  Bewkflitd,  og  ao»  mi  urn 
farndtee  efterbeaiJdea  Wle  -tige  JPledseit  for  do  forkoedc 
Spfcmv  soar  men  .overeft  til  apdage  vedt>Sfdete  af  demy 
•He  i  en  f^rviwlsket  Forai  mho  Fo^fc  af  Aarfiu*rdred6P» 
Vedrfcgt,  beirMdMen  dybt  feestet  i  IWlteta  Berfdatt- 
he*Y  eaa  dybt,  at  den  eom  eftee*  gp-iffittdea  i  v#rt  OKI- 
apvog,  <*-  &ptmv  sora,  near  de  vaelgea  wed  Sbjoiiaonnlieel 
eg  bydea  Folkel  i  en  mod  Sprogedaikiingen  fordrrigfc 
beraonereude<Fernv  ovevalt  villa  mdde  en  tetiltf  Modt*- 
gels**.  Aotallet  ef  de  fra  del  egentlige  norake  Sprog  grad** 
ferekjellige  ©r*,  aom  aaaiedea  kuade  bllve  at  ariaond**V 
flmteuea  i  raid  te  Kid  at  vaere  Hdet>  hvorimeal  flene  F«Uedg- 
ords  Form  tarda  gjere  Fotdrtog  pea  amaae  Fonrndringery 
e§  naaeg e  #eewt  ooreke  Ord  turde  fortjeue  Optagalse  i 
Skti£t«pr*get» 

For  at  forktare  nifg  tydetigere,  vil  jeg  ved  uegla'  Ex- 
empler  op] yse ,  hvilke  Foraud  ringer  i  vort  Sfcriftsftato|f : 
nealte  kemme  under  Orefveieleej  mar  man  Tilde  reVidere 
det  til  Forded  flar  •  de  Egne  i  Notge,  hiia  Dialeeter  eat 
roig  bekjendte,  i  det  jeg  naaa  reservere  mlg  imod  at  for- 
gtaaes  saaledes,  at  deri  indefroldes  Forslag  til  Forandringer, 
peer  Tekp  er  om>  $pregets  Rerfeion  i  det  Hele. 
. ..-  l)*Udtryfe,  ami  i  nyanaevnte  Egne  knnne  oddrameey 
da  de  ikke  forstaaea  af  Ahnuen  og  sjtMen  cllter  aldriej 
kMnnc  paa  de  Dannedete  Lather  ere  t  Etl  Allih*  (Kaie)t; 
Bimar  (Stay),  B6ge  (Rotejt  Brems  (Kfeg),  FM**e£> 
killing  (Skidse)t  Gynge  (Hufcke),  Hyken  (Nype);i 
N.eltLe  (Nesle),   N&gle   (Noste)y    Eie  (Trekle),  J8eg#1> 

(Sigd),  O.    fl.  :  *    "  -  ■        '  l'l 


y  Google 


mm  korsk  owmwh  m* 

S)  Talrigere  erfc  de  Or*,  earn,  Oprtodfltigea  As  san^ 
me,  deela  VaJtskelfgeii;  deela  slet  ikke  "forstaae*,  n$ar  4e 
akrives  eller  udteles  paa  den  Bfaade,  hvorpaa  de  betegoe* 
i  den  danske  Ordbag,  f.  Er.  Blee  (Blete),  Blegne  (Btoni- 
iae),  Havre  (frognr),  i<?<?  (Lfa),  io  (baafe),  Maatte 
(M»ite),  Ma//a  (Malje),  £##r<*  (Stair)*  <57a?*  fSlaat); 
S**»  (Stob),  Sylle.  (Sfllje),  To*  (Tagg),  Vaar  (Var, 
DjBetar).  * 

Til  de  letter*  forataaellge  hdrer  en  Ahengde  Oi»d, 
hvori  constante  Bogstavovergange  ferekorattie,  hv&ri  den 
norske  Udtale  (foriiemmelig  i  Almueus  Mund)  Mr  hoidt 
sig  naerraere  til  Oldsproget,  raedens  Skriftsproget  ;har  «p- 
taget  de  blodere  danske  F4rm«r.  Sdaledes  er'p  ingJteto 
to  Vecaler  bleven  til  b,  f.  Ex.  £a/)e  (gab«),  gr&pe 
(grubby),  Dr'dppel  (Drobel),  Saape  (Seebc),  sup* 
(aobe);  *  til  g,  f.B*.  Aker  (Age*),  'Hake  (Hage),  2##Jte 
(Lage),  JMTai'4  (Mage);  *  til  rf,  f.  Ex.  Ae*e  (hedd*);  /«?**? 
(lede),  Oter  (Odder),  ute  (tide);  g  til  '*,  f*  Ex,  teg « 
(hire),  Mage  (Mftve)4  $«ge  (save),  voge  <vove)  0*8.  Vj 

3)  Der  gives  deroaest  en  gjtor  Deel  Ord,  Koto  i  dagtig 
Tale  brcges  deels  ndelukkende,  deels  hyVpigefe  end  de  i 
det  danske  Skriftsprog  tHsvareade,  om  disse  *ad  ferfctfeev, 
£Ex.  Bare  (adv.  blot),  Binne  (HtubpHtt);  BriVSgebue* 
(Hindteer),  Bunding  (StrikketaiV  #4re  (hrilerole  A$*ffc 
#mmen  (Tflemroelfg),  jF>'o*  (Fadwiw),  JHt'tftf  (Pjdft),  '/**- 
•  agrf  (forud  aceorderet),  furte  (vise  «&  ftrtrv^eligN), 
g/0/e  (vogte Qvaeg),  Glbt  (liden  AataTwgJ,  gft«#/tfi{k«*te 
vedboldende  og  p^atraengeqde);  Gom  (Gane),  Gran  (&m\\- 
\tfytGrit*dt  (Led),  ^t>e  (drive,  f.  Ex*.om  Snee),  Havtf 
(Graesgang),  her  me  (efterabe  Ens.  jOri^JJelle,  (Steen- 
akive),  //o/f  (liden  Skov),  JET««i?  (Redskab  til  at  tage  Fisk 

7 

Digitized  by  VjOOQIC 


op  afVamte*  <m*f)i.k0f4*  QhuvAr^  JT#f.«MI»IML  Xnrt 
(warden  FrtfQ^jVjfrftt  O-effatre  Haaod)v  KyjhteirtQte** 
Kar),  Jfjcerj.ffiipk^  Klop  (JMen  Twiroe),  Itm&ggf 
(vrinskq),  k  XH  » ?, (fry  a*  til  tyod  1  is),  £  *ye<tftfn»te)tf Af,KM  fl 
(Traeklads),  ia/^  (Stafcjkem?*  Sa/iw^tnflwiiig  i]^ 

Haar*t>  #/***  (Reh*roa4),  J^v (D^gtrag),  Of  t>,CSfc*8  *P» 
en  L^X  *7#£  CKMningsstykke<),,.Qt>«  <Qwg^g^j #*$* 
(Haar  af,£j«der  «ig  Ik  t|yr),  Rim&e,  (MelM^)^**^ 
refee  aig  pjja  Bagbs*iqne, :,  ojn  .Hftfeii:),  f#&g&  .(gaaflfli*g£ 
laends,  Q^Iftat<^)v^«^  (Traeiar  tU  ^iiidb^dn^),  ^#»M 
(Kiten    H«^t^)>, v  *  &mf<*i&git«  (saiijtneifclanitei)^ - rtR9»«i 

raeg#),  „i^w  XlrjJ^fra^'fOt  viSA-a^I  (tlii!g)4!6<SW<^ 
(Knivskede),  Sm«/^  (Fidt),  smyge  (krybe)  ,£#«#  (Stfkkftfc 
Snefane  (aa<nin£nj|tl*#t  ^n«dyug^>IB#»^^?  i(Teen  paa 
en  Rok),  5**f*;(tyieb),  ao/t^CMe),  £/  */  g**|j«ftigebe), 
Sff  (Wegn  i  0i<$),  SfriVJT^  af  Stry,J^ar),  ##*<* 
(feeated  tit  Tjenest^),  auttre^  (klynkfi),  &f.gMfp  (Htaessc- 
steen),  Sopped  (feieakarn),  tT<fig gel  flanjpfc^IesteliMr), 
Takke  (Jem8kivQnti|  Ba^nir>f),  .^fl^^Xe  (feqge  stadigt* 
paa),    Tro  a*  phjoaaetX  Trgd#  (hulende  Agpr,  brugt  Ul 

a^ip^.fl^nd^MO,  a)flrg^  gJmfc    ^7^1*1^81  tih*< 

Gange  saa  lang,  ?iaer,  at  vort  Sprog  har  en  Maengde  Ord, 
8om,    nden  at    racre  kjendte  i  4fet  danske  Skriftaprog,    ere 

*  T 

Digitized  by  VjOOQIC 


i  ali&iUk*^&rd£  4  dfeA  *ydd8fi%^B^ 'W  No^e,  «g<  Mr 

«-'»t**^^sj?tt&»at*  AoJftjteiife'  Optimise  i  'vart  Skrift- 
•prt^  j*  er#**dog  ttldtoels.  all^ede^tgrte  deri  i  »J%- 
iuM^E^,lif  Laftdet,  uagtfet*  mbrf  s*Wfer  Garahtie  for, 

1  aJq4y^Httfe  6ave  d£  tre  Glen*** :l  diss*  Bgta  saalede* 
«Mli^U^  i&AW  hair'  I  A WieAs  MiOid  VakalcW^d  vif 
fl*h^ptt3W»|^l$^^^  *Kaiva*tt  ere 

fteiel^ibajtf'tfi**.  Mlfer  Aefctr;,  flEii  ^1-f,  g.;  WaanW  m.  g., 

arfitt^,  BMkto.  -$; 'Hints  W)g.^Tf^:ilV^.,i,Steefir,m*g., 
Bdg^/^,^'W;^^^I^irf,OjHa^dieii1'itf'ide--  tWrdiiBiPa  tgjen 
ftttrtttfiaj^  kfatttie 

I^^^Talfe^fcVorlfe^  raah  4l(ce  ikhd^  urtcffac^1  at  &$» 
H&*y*>  liV'tOrih  Macf1  Nor8k  efe  af  et  rtiidet  Kj6h 
Mft^VfttBttl1'1^  B« '^jeg^Me^ikMmdefcrs  *tt*toenii&irt* 

H<tluSi>ttiJLl^fe  ^&---»^"g.y*  ^^^'tflgl^^     ,U"M      » 

le^V]©p^A*)iB)^k  >>a^  sAattNfe^Wiui6  ir6*^*}' 
a«dJJf«d^^»«1tjBvhWA  rtrtfltlfe  fetaffle  ^(K^^lrASbabi 
tatemte   Forslag    i    denne    Hensefehft  »'Hfcfe*IIM  fcttfftW 

Jeg  vil   derfor  nu   gaae  over   til   at   drofte   dot  andet 

- 


3M8  «M  flK'NOlKK  OBUItGi 


J 


Spoi^waa^  bvorfi^  maiv  fcor  henie  tjenlige  Materia  tt**m 
a*  eralatt*  de  Etane«t*n  ae*  maa^  >for  i*  gj&r*  WM»a*a> 
re*  autre.  nctt<MMt  alter  le*t*ra  til^jamgeUg  ?  for*.  HaJWa 
M«sa<v  nnatte<aind&  Art  rigtigetiat  ttdaotirite.  ,.*I|eb  tatap* 
ker  noeppe  Nogen  «f£><t»**  at  hcawiiw  <il  **rfc  Old*pi*3; 
men,  *agtet.;d*tte  unengt4)i£en  vB.vrcre  <kt*  figltfgato il^dfu 
it? ovaf .  roa»  til^KemwkUJQpnawkie  k0awier!4ttn«t>iaf% 
ill  defr  n*ppe  state  r*?e  «l94wekk«ltg^  fcrwUivW*  «fct  * 
os  op  hdrarst  i  vor  sfeldre  UtemUw-;  UU*-  p**mdei*riaie«»$M* 
km  itiaaMtapppc  akrtige,  it  <de<?  he^£pw*^#m*4,^r^pi*>r 
wafet  i<k>  Ya?rk«iy  tent  <*idnu  4re  A  IkkoWiraMWiW- 
•Wweir  afv  deels;  vilde  lawn,  uden  itfte  at  ]^na\e^  IfftUfttf 
mwoetide  Sprogforrtawi,  aafne:  VeiladteiNg  nradvJieJiayiii4JI 
d*  paatende  Grander  £d*,*4!jett©ptfegels«Hi  *f  »ldroO»*> 
og  for  den  Form,  hvori  de  hetisigtsmaBsaigst  jftttaie  fcjaW& 
Der  lever  upaatvMBlig  i  Folkets  Muind  end  mi  t*  ikkc 
ringe  AnUl  0*d,.  *otoufoi^{*vei  e5ge«  i.^om  Fof ferries 
Lker*tui%  *g  soai  dt»rfor  ikke  rfortj«tier mftadae  Qpmmrlr 
soothed,  nwr  'fatal. eir  om  en  <RevUion.  Ko  fuldatapftdig 
Samling '  af  srfadanne  e#  en*»  kJnr  Oswrsigt  over  de  Sti^ck- 
sioger,  hvor  de  .ere  i  Brag,  kaii*  ikte  baakws  foreBd.fcHfft 
erkolder  Dialefctlexica  fra  J-enh-ver  Eg  n.  fcaadartfte 
Lexiea  cite  aiteaa  eo  <Sruiidbetiii«geke  !for  *»  heWi^  ^Revi- 
MO^  af  Sprogtit..  Mea^ffroaMet^a^ 
Dcatbirti  Iraime  -»kec  pa*  tflert  .ftla^ent  <  Kt  **RrF^r^ 
havea.af  .  Jfilae  .dgLHallagfcv*)  ©gifor  ilkltia  tr<  pa*  f**- 

•)  >Lig«tai**itkJiYe0  Jtt^  i  ta^gnpliMfdrowhRi^r.i  JfUgpiynaV*. 
,  i    i^tiHaJJp^r  0nUa^r(  pgaaajen^afuliug;  af  WOGQrO*  brjigiOJge 

•kuanket    til    del  norakc  Videiiftkabg  Selskab;    ora    den  nogcn- 
sinde  er  Irykt,    er  mig  ubckjendt* 

Digitized  by  VjOOQIC 


0»«W  NORSK 4)KDBWSk  MO 

wta*m*\mg»ifi  **"  fcongtBge  ndrske  \^ti*kata£tfc*«b't 
T^dh^rtto^  laed^dets  lftifef«tottd06im^it$>Mtta^  ved 
M*4HVe*;}A*&«MV''pa*  *****  Hr.«'BitKif»ifitoamilNi  *»r 
tofefetfet^4eii  «4fa*ligfe  O^n^tkeowAedlHgio^**!!  ^d«lit 
r|ite|^ii*eftlq-tefil|e^ttw«*  at  udariw***  Le*W  (Qg-erato* 
aktoUa^Stf**  iM»i'ba^^nMcet'DeMl«etotw>  ->4lfim,'  >*wr  flrov 
f)**8tHg4i>eiid'<dle*eJ  F^feteg^er*  <Ji*ing<  tivttt  Btcgen /{tytle 
^i^aii)  ^rn^ot-h^!»Ul«^edr'  Oiemed  k*M*  £*»,  til 
*tte^«tog^bnftq  siktoere  -  tog  ■*  fetter*-  korwie  >  btoftmk&t  ved 
<*l<*draitt<fe*ta?  i*Vwaiurtaltl*iilg,  sigteute  'lit  *t.  |>©«Hwiik  «Hfe 
&kte^&ti*ottoAnie  feteitj  Regime  .#•*>**  $d*daii  >B<^ 
*titWtl^f'ttj*iU«  Dfiturli^ils  if«*etidnraaii  alrad*  ttt'Vfr*- 
fe*?9idatteldS0  og^ttfte*  af  Sftgk^ndige;  ^  tft«fm«4ep- 
M>fftlirittette  'dei^  JWt^d*,  ]^or|>aa  je^  har v tawikt -roigf  AK 

■'M  Mattnfkttnd^uff.  f^;:  efter^Mtorfoedi*  ■  daivske  tfrdbog 
atftyftkfe  Jdet«telfcd«>Skrift»pF0g8»  'Ordforraa'd/  bid^ec  *ned 
tftf$fa<|i>  ofldliowke  ;Bei*»viiekbh,  imkmuden  -Ontforklaringeh 
SkBmpUknk  'af  diste  OrdlbrtegiiBlser  rwa^dfe  oa*del*B>  i  alle 
famfetg'>Egttf*>  4ttidwiihed«i»l««HlV'>s(mie»f|)ijl4veb  Efeairirare 
^r^nevtc4k^»iil  T41d/fd^r  hav«fe  'opkoldb  sig  'laeug&ntk 
4ft^Mglifte»ft)*triUgtffiekjeiidt8kal)/  riidd  »l>iaWcteityoihed 
ilfeMogffttigl  g»i  i<t*tt  afcw^»'49Murtf  ftiitfifi<de*i  Benaevi*eIA% 
Wtri^eAJ^ferrte'lB^reb >Wt*ykker»afcr  i  Ggtrotf  lOrdttr- 
%#asGP*  >i*aattc **l<Wlfid«Ti  nforayneaJ'tned '*erf  Anviifem^ 
AlaflPftldfr-J'O^Wrtas  ©>th4»gra>hfe?nif  llivi)kettr>  Heiibigi^ man 
maatte  foroge  Alphabetet  med  enkelte  Tcgn,  for  at  faae 
^(kUgirvUdtr^k  '  for1  hV^r  ,<^ns  ,^ittgrtietUdtate*b;pdeir  at 
•jtaiffl*  rfeii>N«»lijfli?|r^wa1i'  i^aadaiiifo^iWwh^^hidm  be- 
^mr9lkVb^{e  eiiVm^'tsyA1  rfetfmM  ff^*fti^*Tnhig  af 
ftjfce  Jiogsfiivejrji ;'  man  burae  '  sWekes "  have  'egae  "'l^gn  for 

Digitized  by  VjOOQIC 


•140  0W«IBN<Ne*WS  T)RaB8Q. 

d«t  idfgM  /,  aoni  i*>'W#0te'-Efc*r.'wdtalfir  ired^at)  togge 
Timgea  intad  load  .&t*i*b©*,  et  Tega  ite'deir>tg^i«id*r 
ftajdraftHg  udtrykketf  T«d  •*£;•  el  Te^<»fdr<tdfaftrf<|riMe 
itorakt  */ to  i  Former  >fae>T  efbersom  det  wdtaiwi  Qludbm 
dfer-med'Titftg&pidfeeii,  egneiWeg»jf»r  iangeog)  Aorta' >1M- 
eater,  w  8.  *r.  •  Man  tamde.  derhos' ben  jtte>fa*iUgh  tried  <*lil 
it  •  fadaamle  frnmtntftiske •-  Bema^«w^Haria>afciideiHM#r 
Dialect  Sa*e£enhedery  Opgw»i>«t  Par  Blade*  af^eh/falmifl- 
d«if  bekjfenlit'Bo^  ft  E*<:  Snptrc  atwteseislKiwke^dil 
Ov6r*ttttfefor  i  hve*  Di*tec*v  fned  Mere,L  th  varolii  iGtarrart* 
kdhittnwattfe'  btWe  «f  trwffe  mslfoit  4r»M*fd,i  >til><lfcfrtto 
Ltidftlfcgerf'af  *t  saadiM^Ftoetogendd  maalte  Wfrehbotroat. 

**    *     ):Ji'Vi*  1.      ;   ■•    »*i  r  -:.  /■  .1  •*. ,;)    ir;    ,no-    ,fvjf[(.ioM/h'j;'f' 
«»•'  -   ■■         ■>'         *>    J  ' 'HlV  '  :'   -^    "*in"-*  rtbiO   b;w   iV 

r    Behandling€;n  af  dot   tredie  ovenfor  frerasaite  Sporgs- 
ma^l  ^lde  raaaskee  s^ynes  ubetimeli^,  .saalaenge  det  endnH 

Materia  lier,  JJHen  Lexicographies  har,  mange  Knuder  at 
lose,,,}^  ajene  i  ^^Jmmi^ligjied,  me^^gsa^/or^vert 
enkelt  Sprogs  Vedkommende.  Det  turde  derfor  vaere 
ganske  i  sin  Or  den,  at  Node  sattes  i  Reqvisition  raed 
I^qsniugen,  af  de  Knuder,    Materialjernes  An  vend  else  kunde 

faml^i  jMjaamw^  ■& raed 

deres  Inddaailing,,  ,foz , ,at  .man,,  ^x „  njed ,  I'J^abffl, ifcunde 
akride  (til>  at  amende  de«v  saa«*iart  Fargaadet  iwrm samlet. 
At  jeg  ined  MateriaHernee'  Anycntfefect  naerroe&'sigter 
til  Udarfce'Fdelseli  !af  en1  tfrtfiitidelfg  notst  tfrtfbog, 
ril  Enhver, '  af  iivact  hidtil  er  anfort,   iridseei  *)     De?  er  i 


*)  Hr.  Justitsraad  C*  Molbech  har  i  sin  "Danske  OrXtiitfl*'  ?i»t- 
nok  taget  "mcget"  ttcns'yii  tirSprogtuftigcn  't'Tftir^e,  infeii,1  10m 

Digitized  by  VjOOQIC 


mtcf  Dage  nappe,  noge*  *iritmr<H  Folk  i  Ewrtpa*  Mm 
mmii^krl  e»>fOnttogA,kfoii  de*»  %rt)g&»wad»  er  frematiliet 
*  ritylubitisk  Orden,  med :  iiWoickte  Gfdfonktoriugt*,;  ;$*.  i 
.mfcffgtf  Stattobier)  fler  *gme  Aka4etnicff}i  *Qi  hrfs  sptfcisUe 
IWert  <dlet  «c^ati  xwrmr om^SprogetefjiUrcnh^  >,eg  spaa 
betn^td^UHgivelsen  af  X)ivlb5-^  w*n  *t  if  de , virks(N»s4e 
Jiiftlerfxtyc'djonsi^^is  Opnaaklse, :  tto  mvi  ef»dt  al  &g  (til 
honitiKlagefe  (wei^i  atSsa»daft«e,  Akajdemier  h«f  e^  viUet  *  fp- 
'lUwt^wgiJfilaL^kere  riftproget,*  og  hatfieidrEfrujog  An- 
fe^zwitfdraget*  tigtfoR  at  frefcigemde  ,*f  ,  Akadflraisr  ,og 
Octlbiger  b^ttf leite  Nermer,  M»a  -en.^ei^piKAtii^aa  .afte 
iikaeft'k&fditfaeiigclig  LjfstutU  >  «M  (Mr****  »^  ^fffiRJUtfiuQf- 
maerksombed,  som  af  Orerbeviisning  om  vaesentlige  Mang- 
ier ved  Ordbogerne,  og  dissey^have  alligevel  i  Reglen  Taeret 
fnlgte  som  Sprognormer.  Udarbeiderne  af  en  norsk  Ord- 
bag  bor  aerfor  ogsaa  vaere  belavede  paa  Opposition;  men 
opYatte  de  Seres  fr^e>v  rigtigt  og  ftke  6ptr8edeJ 'sldW  ifafk, 
Cft'finV^iltaarUgbed  det  ef  overladt;  ai'i^formere^  ^roget, 
men  'som  tie,    at  hvis    Skarpsindighefl  og'Kunditaber  man 

venler^Ur'^atieise'  og    ^re^Liilfi^    af  tfe  tfaWMe, 

n%7     'j</iTHj      U.'jj;     '-,0  -..n.T,-.',,;      /     -j,', ■nit    H  .ir;*» 

det  syncs,  doff  hovedsagelig  idcn  Hen  si  ft  t  at  boldc  Adgangen 

til    den    aaldre    Fsellcdslileratur    aaben  '  for    sine'  llaaa'aUnBnfl., 

,,,i,fl  J&   nVeniWst^ltfe^e'hu  ;tnan^  !et  nar&rlMty*  4*Id^re 

^""^ffotfatfi^t^^  <He#*f 

» '!'';fcdraW^r  idktjptfrti^oliai^c*,    aUfctii    ved?  rawgt jet'  0*4^  1  <tfwn 

^O  Jtei^r  ^"VW^SjTp^V^n^^e).,,.,^^    aj^  ;4$tcV?e    f«r   det 

.n  )fortj\:nsi£ul<j^   ,yed    ^ctte,  Va^rk  {  Til(paji  dpg^  af  det  fHenan- 

forte  see,    at  SaYnet    at  en  norsk  Ordbiȣ    ikke    derrcd  er  af- 

'<->.  *£fl%^>     ,.    f  <?      ...     4     (.r    ■    .  i;t.»f    ')  i.  ..,„  ij,,,*.    ,:? 

Digitized  by  VjOOQIC 


UB  OM  m  NORSK  OKDBOGL 

hvts  Yttringer  Sprogphtenoraenerne  ere,  sat  vii  dere*  Yaark 
i^Hgitiimkre  Vtewi  tHOfinge  *g  Anerkjeiiflfefie,  >ott^ 
tend  soiw  *lti  Merf&fefekcHit  kan*  have  sine  Mangfcr.  '  He**  er 
ikke  Spfirgsmaart  oin  at  iiegge  Sproget  1  bienker,  ifec'*al- 
nle»hlildr6^det»  OdviWififf. ' '  Ordbogen  fcar  knn  tif  FortnaW 
tl^*feti«^ttt''FobfjS«d8kaiiiHiep  flar>  S^ragety  ^m  det  ec,*  '*g 
•*<»<  efAtier '  Skribent,'  der-ei  ga*er  Mehfor  de  Be£tefc*r, 
nam  HSprogtt  hare  foftdet  fcittfe  Betdgifeisfety  gjor  tlogfcit 
I  <*ft  tonjftte,)  for  at  Mire  forstaaet  Orarumtitikeii  (OnH 
dianMtfefelfcfen  derf<*  iiidbeffattet?)  er  den-  bfelitefedfe  Aand, 
sorti  ikke  aletie  gjor  Brag  af  Forraadet,  men  ogsaa  forSgfcr 
tteC,  hvflrr ;  f 4f  n&tefrt~  gj&*es.;  Dtih  mdd  Sprogefe  Afcnd  fer- 
tile ^i4fcw^^  naar  han  ttwnger '  til ddtr^k  ftf  en 
Bqgtetoritiiinc^  s«m<  ikke  tiidtil  fer  bleven  bet<^n*t/  uWfrf- 
d*tet>  rf  ©PdfcogeiiB  Taushed^  fide  af  tfrandJWgrebfctfr  RM- 
Or*  atJmdtoMe'fen  OrdfbrnH  "Som  uden  tilfSftk 'FoWdarhig 
i»Fa|kl&  >Be*td«hed  ftider  sin  Tolk,  o£  gom'  ftjehtfcr  'tfg 
Adgmig  til  Ordtwgen  ^^esaa1  «rtart  ercm  Hensigfsmfessig- 
fcolerf  WNW'fertjtodr.   '  *  '   ?I  *      ;    ''•'*  »        *   ;Jf  - 

•>*  BW'ho¥^  Ofdbttg  h&  altsaa^ det  MiddH/  je*  ati^er 
tjtMligsf  '**'*!?*  forebygge5  dten  S^ogfWvirHtig, J iem  iekH-' 
4£  ^feafrtftlfeiiitM  *  ttfrde  foite *>af  *si£;  'fteWlitf  iiifceti^FAr- 
hrtiUregfer  fc#ifc&>  til>A*?  tittftJdaitift&  bffli^Vtt&ah^i!  it* 
tUf^ii  •Fbr*tfdrih,g'li  tf€t< «e«4a^tife.  ™r  *r>  .*>feh«i  15/  hk»' 
»'-l%f  ltbmto**4ti  >'tiP "*r  ttfe  **<!$  fllPf^«feiilety*fw^* 
ttdi*rfoe*del$en'  maa(ffe!taere'b**teret?  Dft&  «MU#'1&rrifest 
have  Hensyn  til  OrdeWV#gf  Fdrtff  a£  Ordeh.1  '^  i  • 
1)  Hvad    Valget  af   Ord    betraeffer,    da   vil  man  af 

sa^i  u«d  ^IdatjiltelaaeiidQ  *H*n,  muligt,    og  ikke ;  ufcft&dre 
audi*  i^rfl^erid  ^ey^som  ted-^riteeflttgtiing  tiidllefri  IMMec- 

Digitized  by  VjOOQLC 


OM  EN  NORSK  ORDBOG*  15* 

iern$  beindf^  ipgsflateds  i  1W$Bpreg*t'  sift  wm>  i  Biaig, 
hvoiiffod  man  pied  Hensyti  til  Optagd»«n  aif  iDdirykhfra 
Otespra^et  vjl  Jh$ve  en  vide  re  Mark  for.  gig,.<  da  Ifttr  ikke 
aleije  tyiier  Sporgsm^al  omzt  erstaltti  de  ndedndrede  jaaal 
ligegjaeldeude,  men  ogsaa-  oj»;  at  opUge  aaadaitue  Ovd,  *  at* 
*«#»**#•**  <v*re;  i  rapre  udstrakt  Brag  ehd  4fe.tUrfrareaAa, 
4qr,i  Skriiispragset  have  vundet  #aa<raegen  Hawd,  at  mma 
I^Hpijde  det  beteankeUgt  at  ndsondre*  item,  eatet  Ukitr^k 
tyr,  aaadanne    Begreber,    som    eilere  antyd^s  >,*a4  Omskaii- 

I(li  Iftaar  iui  det  Begrek,  iil.hvis  Betegaelafe  atrfim  Bkeifo- 
sprout  aftige*de>Ofd  Wfte*  optaget,  i  farstyeUige  Efe»K 
q^Ktykkes  paa  fcrskjellig  Maarie,  :  bor  vistnok  <Qldap#fl§et 
vftarg  deauvigtigfttp  Veileder  ved  Valget;  men  maw  gtetope 
*^<?v!  M  Wdspraget:  liar  ,  vaeret  met©  omfattende  end  4kn 
Ufefrtpr  ^n^sona  Jiar  naaet  oa*  Naar  derfor  at  Qr<  am 
end,  w^d^r,  fagnkjdligen  modMieerede  -  Formers  ('find***  ait* 
vaere  i  Brag  i  eti  ator  Deel  af  Landed  t$f  jnau.  vetmcd 
teffinp^ig  &ikket;be*J  apfage,  at  det  tar- 'aid  Oprindatac  fea 
QWaprjQget,  om  deti  end  ikke  findea  i  Litaratajea.  ;;©Hr 
bw  jal^aa  v^  V*lget af  Ortl  og$^«  tagta*  tttgrt  Hmdjm 
tH  V^^^UMPg^n  afi  det  Gobi**,  k*<»*  ^ttimt  eu  i  Ik*jg/ 
Man  vil  kidsee,  at  her  ikke  fan  <vser*  Tate  wn  ogeaUjftV 
K^tu4tryk;:d^^Qi?i  ikke  kjertden  d*u  Kuuai  el^Vidttt- 
afcttfe ,  fcvorti!  4«  hfof*  er  kna  ilde  tjeM  radd  et  Sipvtga* 
jstedetfet  det  abaeen  antagtie  Knnst»dlrj4.  *)     ..,.,,' 

^T  PllMdf^iWk*  *na  'frjehttrt  *Utkkgjair>igfc  AM*********  tta*e 

'•  na^»a*a*toJtectdf»,   taw  *>ydef"dta%>lariMbaiata  «*ai*i*iigt 

*<Hd*  d*  Hri*  fowUtfe*    >I***ed  ^gtf*   w>l«U*lw  t*V  *i  ***- 

nede    Ord,     som    knnne    undgaaer  ag   uftrf    BHNgked    fc»»*c 

Digitized  by  VjOOQIC 


154  OfcfEtf  fctfftSK  OR0B0G* 

2)  Med  ttenayn  til  den  Form,  i  Ittflken  KMene 
kunde  Wife'  at  outage,  maattft  man',  for  «t  at  ▼•ld»*«a 
skrfgende  ©fshariioille,  JSfge  Ai»»logtei  «rf  de  F«rmfio««tt 
dringer,'  Stthi  "i*  net  HeletoiVe  gjortslg  gjaAdennei^Skfctft* 
sproget.  Man  fceinierkerMaledes  mange  WnBtWrtie  Orergange, 
sa.wm  den  gamle  Ehdetoe' sta  Hi  teller ~#«W*Bi.  #»»«* 
far'sla;  Ihdfcrsel,  tf^tf^tt,'  ffoWtfeisev  ©**««**«, 
Gjemael.  ErideUeh  W»  er!  We^en'M  e/-  f*Ek.  «*d#»»ia, 
Skater,  jftmdh  tftfmirier,  af*/*/l»,'MWei1d..sjiT^«.i»lpfcu 
tlibngen  'c i  'til  e/'etler-  'e e ' '  f.  Ex'v  $*«*«,  «t«0«,  •  »4 ««* 
JbeW'tfetylHeel  'to1.  «■.•>"  Dtpht ■ic*'«iM,<fl.i,E*i*S*|sto% 
Sior-'i^WiV"^*,    '£<)/«%,    LftH,   ^W^r^'JGfea*- evJ^rn 

0ijJit:'e#tir<r'r.'E*:1  tt^/af/.i'Heit*, **»»*i»aii  •«** 

r+ykja  ro'ge  o.  s.  Y.;  iPiiiflAUWendelaenP'Mi  •  4ili^Af.'JBji. 
dr&g'k,  drage, "^bnW-tf; lattn«C  *•!*&»•#  **»*  ra;,ito- 
(i  'Jiai','tlVd''W<aei<rge',Polraiet'  &«Mfe>-  i^tagni  mk*%*. 
tfe  .ItW'oM&rmeWefter  Attalogle.V,  ^""'H  i-^ollij  u-).i» 
.  3)  Den  lexicalske  Ordfolge  ^r  4  'dk"AMitb  %u<*ipMsl* 
OMMgtfo  sttten^iid^ilMliaisI,  ^a^iiHfiRfflP  #  ^enea 
SWgUktbv  4  d«  i*rial«*eJ»r34<»:*ief.Hpo^8oHv  of^^a 
8^wbdWk..H«d.1HlwsjH  »tH  feriel>MiQwl&rfe,fflefcPft  aj(p 
AtMbord1  ^•>/wai«tei<nn4fio<l>Vt»mMw«%i^sAms^9tF 

deritoa  den  eneste  mriii^iii>il»Rtf  Bg^JW^i^mafte*  o<&' 
gustfke;  men  den  anden  medforer  vaesentlige  Fordele  i  de 
Sprog,  Iwor  den  kan  gjennemforee ;  den  giver  nemiig  ikke 


tetfer-Wal&fede'  ntii  ift«e»i*tftse?  K*n  fcrttf^ftsi*  »»**£•»- 

Airfeit,    *«   heUcr    ikke   f attot  *w*lrf<ltf ftiaftfc  J'e*<>Vide»- 
•  aha*)  4er  er  htt»  freanetU 

Digitized  by  VjOOQ  LC 


atone  deu  Jetttfate  Oversigt  ovgr  hele,  Sj)rp£iuas^en„,  men 
•gsaftt'overthver  enkelt  Rods  FrugtbqrhejL,  og  bidrager  der- 
lio»(lUr  feeftydftligBeeparelsje*  i  Ordforklarin^erjie,,  da  samme 
dteti'ganake  kfinpe  Jwrtfiilde,  ,  iw?  ei^  *lraindeli£  Orddan- 
ndtcslarrfe  Joptdftfcikkep,  deel§ .  kujine(  jud»krfeu^e  si£  til 
kntt*  liMuiaitiuge*  til ,  dfit  Fore#aaen<je ,  oj  kun  Wive 
jmUbmiige  ve^JtaWeipie  ,pg  de  Fqrmer^  son* ,afVige.  fra  de 
almodeiige  Keller.  ,Dq,  V*W£k£ji$hederv  soraf  en  saadan 
ardHing  modePi  «ti*le$  qomlpg  i  eukel^e  Tyfel^  ei  lette- 
lig  fcrtler  8fg  ^csteium?,  Hnd  .dej  ei;  JJod,  og.jrt  de  ure- 
ffAm&ulgti OMfoMpejf ugi^  ^ledyiiif  i,\i  ;atr  f  o$e  4f  m  j>f* 
mrette  Slrtd^ere  f*fta«K*e  j]$e  8^  l^etfe  *(  jcrvejryinde,  men 
infafk  do$  Jktmae  afl(j*lpes  v,v$  ti  hen^tij^  ^fuiauue  prd, 
Ma  AnUJ  Jiae^e-er  ^r^t,t  J)fta,^e  paa  de  Stecje^  Iwyr  de 
«fte|H  *«ew«  $<*g*akak    fqrwcnes^  ^  henhore    #g   jpaa   dfi 

raed  tilfoiet  Hemiiening  ,fU  W»e  .gWer.    ,  Sa^a  er  i  det 

""'ffUr  ftft  Ifaftiieliggjfo*  Be*kafto*td<ai  a*  en  ft*** 
tfctiJte^  VII°3e^n1»er  'tojtf«re  de*«rtdiwd:  t>  JP6> '(#«**:> 
*ljf  0W& 'ffied^ktes  *  Dfetfvke*  i  den  «rdi*i,i  00m  ijeg  Mtaccr 
^eWSg<«fies8i^ JI  Weh  ^titfoiedb"  Ordbrfttaringff.  *ty  FuW 
Wdia^gHra^^^F^tfcti^dlgfce*  ffer  derte«A<ikte  tiHty**, 
i^^mfec^^ioa^Hl^ftir  --DMrnelife"  ,     ■  - 


*>■#«*;  Pt>mi4^aae    u*5dY*i^t ^nt^^elser^  liar  Jeg ;  lwtegnct; 
~    Ted  ea  )*«gta*t*I  &t*^f.w.         ,,.„..,  „  :,    x 


y  Google 


466  OWlffllweRBM/OKDBOa 

A.     Ordet  Fore  med  sine  Afledsord  (JUb  Artikler) 


4-.    < 
1 

.Ml        ^ 

Fdr  ' 

4*far    • 
4.— lie* 

+  e  '*• 
>  +  elm 
-{-  es:*'  - 

«+-  eel  ^ 
Af  4.  w*  -h 
— ;  4^'b***  *'• 
_*    4    w  hed 

—  4*  eke*  ■•■ 

—  +  ta*     * 

—  4-  er       . 
Be    +     . 

—  +  cflse     , 

—  4"  a?  n 
Bort  + 

—  4-  b«*r   i 
1 Ik*! 

—  +  elseci    i 

—  +er 

—  -fiiig 
For  + 

. —  4"  ebe  :-*  * 

—  4-  er  ju  r 

—  4-  ertk;  ; 

—  +  isk 


—  4^»r     • 

D  _    4,  — r.    , 

FerW  4?> .  -     - 

—  -f*tet#e 

—  4*/e*:    — 
x   — -   •+*  i^fr  >*** 

Fra    4-*  -t-    -    , 

—  4-  •I*6 
-**-«!  4*  &h 

— .  4-  i»f       .* 

Frcm4-     -    *- 

t*    4*   "**•  fc«4 
J-H)  4*  °k* 

—  4*  ep, 

—  4>i*    - 

D    —  4-  —   >  >1C 

—  4*  t  **«d 

u  ~  4--r- 

s—    4*  iqg 
Gjeauem  4*A  -p 

—  4-  fyr  fa* 
— .    4*f   4-.  bed 

—  4-  elfte  —  :i 
-^4.  Sag     - 

U      -    4-  Uj        •? 
—     t-  ,4*  -**  h*4 
-  Hen  4* ;  r  >  v« 

—  4*  b*r 

Digitized  by  VjOOQLC 


oMnwBiNflRafi/ooaoa. 


ftiT 


Heu.-fr  —  hed 

.        0p  + 

—   *+•  eke 

—  -4-  bar 

—   4**  er"* 

u    -  + 

i  +. ... 

f.  -*,,hed 

—  -f"  eJ«e  (.">.•  i 

-    -  4- 

—  .*J+  en 

—  -f»  else. 

hint 

, f-  e*  .  - 

Ind  •$*    ~+ 

f-  iog      - 

—    ■+-  b»    *•  •< 

-u  +  Ml. .  • 

U—    «{*  — 

Over  -f-       "■ 

^  _.  hed 

—  +  ^ar       J 

U—    4|n»— I 

—  -f-  ^**fhed- 

—   -f-  eJ$e  j  *  >i  ** 

"~~*    "t#*^  i  iclw       —  •■** 

— ■■"    •■*•  ©if- 

—  +  er       4 

**Hl    +   H£?       - 

h  inrr 

— —  is*|*t>  — t-hed  ? 

U    —  4*.Mg". 

Heiftg- 

Paa  +     >-  - 

—    -f^S€i  %  "" 

1_  lar    a      *J 

Med  +  ^              -J 

1 he*-    -. 

fe***  +  bfcr     - 

(-  else*  -4-     * . 

f-  -t-hed       < 

—  4-  er       -*    'tAi- 

—   i$»i  eife      • 

—  -f-  to&J>   *^ 

—   ~f"  i"fc"  in^nir*!/^ 

Sammen  £|*.          **f.     - 

Ned  *H  +      - 

|-  bar^  -* 

fi4ul  4*  b4r    -  - 

U    -  +  —  le*  .+ 

U—  --^lo  -4-     --- 

1-   ^:i||e* 

—    #fu-the& 

U 1 noli 

U_  ^l   +-  —        ' 

1-  ebih  -# 

SMMI  «4"«   C|9Cj   'BfJl 

f-  er  t<*  ~* 

1_  *.  iwH 

^  ll%*>    ^4- 

Til  +      H8i   4- 

Digitized  by  VjOOQIC 

186 


Til  +  Ikv 

D h-*-     -. 

1-  .-*•  J»ed 

U (*•  •*--- 

f-  4s\m,  sel 

—  +  iog 

—  -4-  *>***' 

-4 


OMIWiNOttHi>ORB9Qia 
U 


^  -r-  had      > 

U        —  -J»\  »*n?*  .^— • 

f-  else,  fie|,r»]| 

1-  ee...?j 

h  lig  .-     H?T^i 

U      —  +  — .:.        n„i 

U       ( Jhed|,nf^ 


B)     Ordet  (?a«  raed  sine  Derivater  (84  Arnkler). 


Gflfl  (Gauge)  ,.u 
Gang 
+  bar 
U+    - 

+  -  m 

DH hed 

Gaa  eft        ."     - 
Ganger  ^    - 

Ad  gang         viu  ■:. 
At gaa  & ,  * 

An  gaa 

Be    + 
-  gaefcpjig    .      :, 
U—  4*^  ...-:  , 


i.  1 


in  ( 


—    gvn^Hf  *  .^  i   1  - 


u 1 — -    __ .  ^  ^^ 

Fore  +          ,,flfi3|  . 

—  +  el«e?t  m0 
Forbi+        SfJr3 

h       «!•*;. ,^,      - 

~  Sa,1S 

—  g*ngcl»g4„      ., 

«      -  +     -    ■.-    .         7 
Forad-(-.„..,  + 

—  gang 

—  gaengelig 

)i:T,Ttiq<E  rtim-styi -r*BG*hnu  teCI 

<F*emH|fe   £fi„-lnO  aivrf  mo 
JilLf  rftroft   *ri>    rafta    ai<>  wt 


;  4*>  Gj«HB^a»^er  t  (.  i4{.  ?tf*ii«>  u 

Digitized  by  VjOOQIC 


0MK5V  NORSK  «W»Q*. 


m 


Gjennem  +  •  ' 

Gjenhem  gang 
—     gaaelse  ' 

Hea<'4*" 

—  S»«l 
Igjea  -f. 
lad      + 

—  "#*»S 
Med"  '+-•;- 

-■'jff*i:      .....     .,: 

Mellem  -f- 

Mod  ''4-  ! 

Ned  g«a  "       +' 

—  g»ng  i     "••'» 
Om      -fl          ' 

—  g«»g         1   •■'• 

—  gaengefig 

u   —   +   -s" 

_    _p;L2.-hed 

U   -    +  —   **  •  - 

—  -+-  else  +  ''•'  ■''  * 
Op    gaa         -i-  "'''* 


-    tm  ■ 

Over    gee  • 

—  •'•   «•«« 

—  geeelif 
U  —,.  4.  , 

Til    gaa 

—  gaagi    -■ 

—  gaagelig    «. 

u  —     4».:— f 

_      -\ hed 

_■_    -!!-■.■_ 

Ud  gaa     vnb^    ■« 

—  gang 

—  4-  er       ;.  • 
Und  gaa 

—  +  Ity 
U  -  +  ~!. 
H he* 

Under   +  t  • . 

—  gang '       »»«t- 
Ved  gaa  *:  * 

—  gaaeke.      ?  .*i 


*; 


^il^^UHBg     -' 


Det  imdgaaer  Hike  min  Opmaerksomhed,  at  J$g,  vcdjat 
bringe  naervaeiiJttder  Anliggende  paa  Bane,  berorer  Intaresaer, 
om  hvis  Ordning  setv  ^adige  og  agtvaerdige  Maend.  ktftOJfe 
sere  af  ulige  !MU§tfa|e*  De  fleste  JSMre  Uefcdfcjft  hqiare 
Daaaede  i  bMriM^^re  opdragne  aaed  det  danataJSpftg 
fitAe  $o»  M  I**iv  hi*«a  *e  i  Tate  <*  *Mft  hwrie 
at  stmbe  feett,    #£-  b*fet  tiUtob    ted  flereaarigt  Ophoid 


y  Google 


16ft  OM  EN  NORSK  ORDBOG* 

Dan <i) arks  Hovedatad  fuldendt  deres  Dannelsesonaiuii  Det 
danske  Skriftsp*|*g  er  derhos  d?n  Norqiv.aoro  *i  ajt  Vac- 
sentligt  fremdtiea  fiMges  Ted  den  offentUge*lJnderYn£j4M£, 
og  bor  vedftlive  *at  vaere  det,  indtil  en  velbegrandtit  JNftci* 
for  det  merer  Rationale  bliver  etahleret*  Bet  vil  4t?fer 
ikke  vaere  at  undres  <wer,  om  Flere,  isaer  blan^t  dQtyQIdrc, 
skulde  vaere  aC  -den  Formcniug,  at  det  faeUeda  Skaftaprflg 
baade  kan  og  /bor.  vedtigeholdes,  uagtet  den  pojitiske  Ad*- 
skillelse*  En  saadan  Meiiing  bor,  om  den  end4  HAe*  WHi- 
ges,  dog  aoin  Yttring  af.  en  i  sig  selv  agtvaerd*^  JE^genakab, 
Kjaerljghtd  til  det,  aofu  bar  vaexet  Foedrene  dvaebactt  he- 
haadlea  iped  AgteJse,  Men  paa  den  anc|en  $«de  firman 
ogsaa  billigen.  iiidromme,  at  man,  medal  Agtefofej  for  J»vad 
der  er  dauak,  kin  forbinde  Overbeviisningea-  oj»  det  for 
Norge  Gavilige  i,  at  laempe  Skriftsproget  aoget  njejse  <efter 
norsk  Tale. 

v  V 

'    '    •  r      J'        in.. 

Strax   efter   at   ovenstaaende  Afliaadliiig    tar  aflevflrejt 

til  Preasen,  tilb&d,  Hr,  {Statsrqvisor  Daa  et  Bidjflg  amende 

til  samoie  JMa*l,  Jkvorfor  8  am  me  her  folgertt  ^n   ^|tende 

sig  til  Indholdet  i  det  Foregaaende*  ,        ,     ;(1(,h/i»  «i>. 

s 
:    .    o  Jlu  t     fn  ' 

Om  de  norske  Dialrktoi  s  Bo{jstav«SysieHi- 


W*n  a*red«  Forfatter  af  ©venstaaeiute  Aflumdling  hai*  8M* 
15ft  antydet,  at  der  i  de  aerate,  *)iatekter  forekonwiUi  fl<*9 
a^mmensatte  Lyd,  so*  «ro  deaf  qeatfotiumUge,  ^jMlkr 
altsaa  for  tijet  tart*  ketegnta    med    nye    Tfgn,    tai  at 

Digitized  by  VjOOQIC 


NQR&K  BOCSTAV -SYSTEM.  *8l 

kuane  cfrkjendes  90m  selvstaendjge  Bogstaver*  Da  jeg  ha? 
hart  Laftighed  til  med  teailig  mange  af  de  norsfte  Sprog- 
•lier  at  erhwJrve  Inig  et  Bekjendtskab;  tola  Resultater  jeg 
vtfa*keUg  vil  fiode  nogeu  bedre  Lejtighed  til  at  foretegge 
Fdbfikom,  v*re  det  mlg  tilladt  her  at  fremslilte  i  Sam- 
ftteriiftfeng  dert  norske  Alnvues  ejendomfnelig'e  Bogtftavraekke. 
'Wi  TfadiftyMning  for  define  Indblandiag  i  en  vel  udfovt 
M*rtiil#8tytriii£  naaa  tjene  at  Lydbystemet  paa  ethvert  Folks 
T*fagg  udg}or  enharmooisk  og  ved  d&regne  Velklanggregler 
btirtden  \B11hed,  sofn  man  ikke  kan  indae  ndeii  at  taenjte 
sfjgdet paa-engfen$  og  i  en  vis  Orden. 

Der^om  engang  et  norsk  Diatekt-Lexikon  udkommer, 
*€♦■  *CWgi?eren  uden  .  TvM  baade  indse  Nodreiidighedeii 
Af  en  kortere  Beteghelse  af  dfsse  enkelte  Lyd,  og  lade 
dertil  globe  s&regfte  sefrirttendige  og  pasgende  Uogstavtegfi. 
J«g  m#a  her  iwdtil  yidfere  lade  mig  noje  med  det  af  flere 
engelske  Sprogforskere  anrendte  System,  at  adskille  (Je 
forskjellige  Modifi^katiouer  ved  Prikkcr  satte  under  Bog- 
stavet*  Det  har  dog  et  stort  Fortrin  for  den  .  gamle  vildle- 
dende  Maade,  at  sammensaette  Tegnet  for  nye  enkelte  Lyd 
af  iflerfe  belcjendte  tfogstaver. 

' ;A#skflfi££'af  voWAlmuedialekter,  foment  inclig  de  nor- 
defliJeiflske;1o)f  Aire  opUn'dske,  have  en  mankelig  Rigdom 
paa  flydende  Bogstaver,  nemlig  Modifikationer  af  L  og  N, 
som  enten  ere  ubekjendte  L  de  andre  eoropaeiske  Sprog, 
eUtr^Adg^BKlflM^toian^  i  <toktlte,  *  Dissb  ere: 

a)  et  L  mouillid,  saaaom  i  Ordeue  Muld>  Salt%  fuld 
de  udtales  mob  salt,  fol  og 

"™%y*k  ^ttAkfe  ^ertff^syarehd^  M  (MatiX,*  ftant  udtal 
mtin\  MM).  ftiden  af  iUsse  'tyft^Anfats'ahn'udieh  efter 
kWtfe'Votiiler.      Btfkttnne  mfcrmest  besktfaei  soro  et  med 

- 


ltt  NORSK  -BOOST*  V  w'B SSTOM. 

KotitMnnlen  hb^  -flf :  gattia»e»«mette£,  men  feraat  deip*sn|t 
Wrier*  J»d:  im(yYi>m^;'/i.'i  S*uudom  iader> o^wa  MftsaeLy^s 
*)prlnd<rfsq  >*ig  florkUre  ml  ^n-«p!ugt  eNer  d*HW  <m*gnBl*t 
Ko*$onant;<nsora  .fair   hai*t*  sin  Ptad*  fcwa*  den  flydefrde, 
sianom  Aorw,^  ^o>n  Yidt:  io?ii  bjOnl    I  AJrawwtelighed  fin- 
des  de  derimod,  h*»*  det  islantbke&^rrig  hit  JcntDoWbtdt 
Katotftnaht  ty  nn%  Kndeteen.     Dttbae-  vdre  Focf<r*dres  Be- 
tegtfelsfcwnaade  kunde   endbg   tedet  thV  att«Bt#£e-dtd8fl/kj'd 
•  Mto<irfeg£tf  >ganvte*    Tht  dersoib  -  hine  ItogEftat&t'biiid6l*er\  i 
0Mtiden  overdlfc  i  La  n  det  havde  lil^t   d<n  i3*kale**l  4£*ag 
dto,  sora  ^iidtiii'  bo  os*  btnges  t  de  sognstaa  #g  Jto&e  rbcr- 
ge«8ke$p*©gafter}  niaatte^mwi  entage  de*l  rirtteligere  stinkta 
Tir  >  Meven  >beteghefc  «ioip«Hhew   som  >  istimttetisat  af  <de>  to 
ataittde4i#6   o£  gftiiske  Trtfl  hinandtin    forslij^U^e  ,Bd^i»t*er. 
i)fe»e>  ncmttoe  Lyd  >/>*£itel*i£6e  vwtiioflt  det?<taitaka*g»*i<rt£ 
4et<  gatnle  «&?,    eaitjt^det;  8j>«iiske  w^ogl^^^raieftjfejd^jjdcig 
•eppeiaMnrtitfu  derided,      llhl  i  disuse  Sprpg  JfQres  J$04y- 
4cn  laaginatertoete'  rffcei?  end  for  Koosonanten,  jhwl  wten 
man  itwlfalferi  de*.  spu  U<$no^  Wima%  ^ller,  d<et  fr^nske ptyfil* 
rned  den  nu    foraeldede  Udtale,    og    cwmpdgne  r<med  f^pfl 
un  brilgcHge.       Dcu   pebta  ;U<Hale  aW/'foreHqiimex  mig  * 
rfgtlgnok  ganakq  lfg  ^define  -norsko,,  Jigesom  .Pol^ke^Iuye 
erklfrret  t,mi|   4$ojfg  fa^i  d^es  Ofd  4^^ett^^y^,0J^^ 
,j€#*foe4j©»te(«*g  rf>ideii^pr^D|aIe|afQP^i/>Ie%rt^i  jftflv 
M**4igi**t  *U  dl.SH..iteii:i.0|f9M).!r|»(MtiRi  tH*!WN«b*!r- 
niiiy  'wed  gamine  Lyd,  (hjvilken  dMfiw  ty&kipwlqft  Qfitttyt- 
#m£«it*  km'bh  ^dttr  h#Jt«pajaf  at  depolske  Graniroa^ikeje 
*nae  *>dtydftn\for  aiwfarentft.fWge  eftar  J(ofi^pi\a»ten%(^ 
feaa  at  naBnw^  slg  me*e  konj\<ett&  kejn,     •.  IXe^^  foc$$kj-i- 
5*8  agfW  udirjkkelifc  i -dfereavriftigRok  fcwi    l^dtaleij,  »u- 
g*aH  toe&t  middylmaadi^e^pro^Jierer,     Pa*  den  widen  gk|e 

Digitized  by  VjOOQIC 


MO*g¥  BOGOTA V  uS WfWM.  MS 

Unde  den  iialietnke  Udtrjkswaadtt  for    diaie  8*ru«M&  JLiyd, 

-.£&tt##i»  airfare*  s©ra  Bevfe-  for  at.tOftfindemie.af  jfcmue 
Ofthografi)  hiUe  ttnstet  J«>dl$dett,  rtSOM^ecirepvtotenfeiMa 
*Ml>&/  'f°*  **  »taa>  tforan  flen :  ftydende  i KbnsonanU.  >  f  Ja>  «*d- 
•#  tfert-hjfrwwte  Udtale  a  afui*  ****//*,  *£Yi**r/\AladePf*% 
ItttcMffcrkhure  af»i/to*^/ tind  ifiato^j',  >m  .  :  h  ,  ■>„ 
-»a  H^»«kndte>forsk|c^t  herfoa  ed  Jet  i  H<v  FMmbofts 
rt>ht>'tarori« $atnrale< L? soasmft Ola*f j  ta>uU  <w&.  &la, 
ftMi^miftetfjftip&oiiiiiifer  kwLtinktft  eftfcmiange  $fokafer, 

,»&*  tftertk*r*v»aari /det  lolger  en  addwiiKwwonartt^  *«- 
sotb  tiKfti,  A"z/^  ^nmarigo  MakUer  £«»r?  II  teeMem*  to  Vo- 
fetiet*  over   til^Asrtne:  Lyd  'Ma«oni'>iffl/-fl>^j:Jwfte«,>db. 

'J«<bJr  t«Je^1)iatekteTv  -soaaa-)teade-kjende>L  togitiMnfct 
mriHa*ti$e>lJ I tfqitowrtmelig'. siiii Piada » h -BcgjmlekeH  !af oOr- 

Kfene,   hvW«iigeri>  tf* -hinc  MotiifiMidner  Jctrtne  u<kates. 

j>tttehhdrflragitntro*L  ertganafie  fefrskjeHigt  ft*  det  polafce 

NMfe  hMAitifi^«V04«t^  »*"poWte^ta4-»'*m'iMiniiigt 
Vftfr?&  I^ghefl  jwed  den  engdske  Utftate^  df  UM'rBwdeirurf 
^hl^ftki^a*^*^*!.  ""*  !-  '  -^^''"O    »«  «*»»»  b^.n 

?«'"  'tfy'Bfttffiftfcric* *r*««f  tfgt  ttttnw'Iijtf^  vort?BtoifWpt*g 
t^flide^'%%eft(ereV'  end*  aaftfhie  'Lyd  ;ts  Ffallft  dg«P*»*. 
*Mfte'ftt&til^'to#*tfa  'd&af  at  dfeWfe  Sjiro£a  gramtoatifetere 
altMl  ilAdtS"llyffitti>'!toli  Vok^'Metpldeh  fc*<»agft<» ifc«hp«ii 
MAdffiKaSMfti1  af 'ten*  forfe^ayndd  ^My4.Ij  P&la**le*Aw<%te- 
f»#i0  tefr^iulf  sa%l*rf*s, *•  i#Hittfc  'soil  ^  eller  *f,  da  den 
fffi^a&tf'ktaJ  *4rf°n>r*ko*ftiif« <<eftM*  dl&#  t6dy*^  f*A*«k 
flttde»  'fftfl  ^1  HeTte^  ikkfc -*  ufeiP  'efter  li^d«i<»  'Jfc ^let ^E 
C*trfW;!  Stftf*t'efi')i'G  ^n);1  •*  (^f/^  *f^.<«fe).-^l 

♦'(Ifrk'^y-'  Better  d«^  bg^aai  itette  Tttteldt  t«t>T*rke«j 

Digitized  by  VjOOQIC 


*u  nottiyBoasTjkY-  swish: 

uden   torn  Tjakertie   i  det  tilsvareitde  Ord  Dinge,  at*4«Ae 
awDftnageitvC'tLydj  t ■    . >  '<-«#»>    n    t '    '. 

e)  laiod  som  Hr.  Prof.  Hotaibaeati  antage  to  tt-Lyd 
raddle  uaig  dew  JBetaalikeJtghed;  at'jjeg  .iUn-ikjauder  aogen 
norsk  Dialekt  sora  artvender  dem  *b«$ge;  derimod  finite* 
en  af  de  to  Former  at  herskei  ohfeweviBgn  til  den  widens 
Udctukkelse.  I  Krtetfanaand  og  Itargtn  udtales  ethvert  R 
gitotait.iJigeajMti  i  Dtiimirk.  .;  LallawMrire  Bgneafbffeigt 
u*Uak»uR>lNMpak<,.  Jtaar  hbctilr  koairae*  at  ifese^IndirWcf 
udtafe  d«ttoiBogstart  tftriirood  idtf^  Wiilektsi  eMr'tipioga 
MadloKpiikjQld^  nianiilro!  «i «  diata  to  Modiikationer  iaft  h#4 
ikkQiifotifriUQ  fd>  opailltotf  >.«dm  ;  iwcaWe  ,  tirigt  fever/  fiartfi'de 
ikke  baraMMt  kr«gt*/iil  al/jadakilQHfaakjeUfge'Ord  fra 
htttftdentaQgttat  dfcJkuil  er*4Vi«ktttag<p >  af  »6w«IjeiRgeiSaar- 
hederi-jOrftritrtte  ellen.af  >n  jt/vigeude.  &na@ofi>r  Aid  tale* 
-an  J  Atdted«t»9'af  identiel'Odtale  *f  Rv  enieaUjia*  Tinge* 
^  j^eiv  tellers  i,  $4  r«b&^  farijerier  defc  Ve^UaiNbeifcterkes,  at 
kun  den  Forste  ausees^soni,  iorrekt  ellerv&jwk  i  alle  mig 
bekjendte  europaciske  Sprog  med  Undtagelae  af -detudinske, 
der  ligesoni  de  semitiske  -  Sprog  og  Jodedies  UcHakf  blot 
«akjan<kr  Slrufcq  B*ek;  {Ei*fag  J  ifira^kri^ulurbcidetitfe  iU«V 
tatottK>teodignalinind«H^iJajtleed)iidhui/  ^qmiwbdvoi  go6V«£ 
b^M 'AIwtad<d%bfdo^^ 

WaitdliFolkiJtf  dc.bojeiJt.fhtaeii^^itwt  i»h  £hq  hii>  1  --Or  < 
«.;  Hermed  wne'dctd^iUtfcevsa^iaJtafe  tri>  RJer  joshuMle 
h«*>« Aavunda**,  og  tytyighed/ii  tetnalauMeli^ti'liiigml^k 
Vofatavtysteaii,  u*l>et  Artnewke,  o#  }<Tii»«Ueke>  .bard  virketig 
to  Tegn,  som  angires  for  forakjellige  R-Ljd,  hvorlmod  de 
ire  Tegn  '  for  tt-Lydeq  i  &et  ttuidostam^ke '  tilcjeela  kun 
«£nej|,  at  y  yaerc  orthp£jp6ske  ogt  at    betegnc,  Qrdets  ^F6*" 

Digitized  by  LrOOQ  IC 


gang    til  en  ny  L>d  frt  RjLj4e«  i*^et    0B»Wr«    saaHrttste 

SfaTOJO'gi:*)  m'.v^v     f>     ^     -    n't,/    -it    ■  ,V  -    r;^,'l        .    . 

"Vi   kund*   saakdes    oJ>stiUe   fer  de    ittmrteniHaldbtar 
foJgefcde  System  af  Liquid*.'  -    n  •.•   ;.• 

rs-^f.      a4miiul*Hgt,  reeni  Ly  ».<M>    Wy'  I-hu    i  -   ■ 

>'»hi>ii   v-vfit.*.     snu^eret  *  1*,  c  f.  "<:I^         «    }>,». -i    hu  ; 

•  • 

••  -  • 

iJ  j*»piiij»    •:*!•.!*><.  fnesatt    .'-  -/t  * -p  N    !       -     -  '»*,.. '«i»>i.  ? 

•• 
Hta<'fcaa4e  :det  -  Weiske    og  gaelisk^Sprog  taveiivnferiMige 

Fddmfcriia4>>dis8e   mm  me   LiqvWae,   skjonimeffe  ioverens- 

stenftemiev'  faa*  <teAheRfrgddin .<o£s*#  f#rn«Hfti#t*eh  Ms*** 

rink  Betjidnio^  *om  <de*  fctfii'latgigte*  4H*de  SpotVder  titeft 

l«ftfeti*f  Tor/Walfci*s  t*f§imile'Forbindd^  med^ltoftie^' 

ui  ti'ilAf *M  staniftie>aMg*t*Ye*  have  v«ne  Dktefcters  *   y>*] 

i'i,^l) 2Af  fr«nge4Bo^ttarer»e'kttn  T<-dg  IK  ^Begge  tapir* 

terteieie  *|teriiistv  f*rara»<!h«  fHgdamtttf  £inr#Upn%&.;  1*4* 

dam**  3ni;E*d*>  a&vtee  (hfr(Mrib)  *to  tulmkjM*  f  Bfcwge* 

^rAfiLtebd^gstaT^rne  »havfc  ?i  ikfce  alone  de  sagtinttgtt 

i  »t  «jMi-  I   Anplioedt      i    -      tfspii***^    ^    .   r  - -•  .5 -i    i-»-    uu  \ 

^ehiWi t*iii^e ludeii  f*VHI  ogsda  optage*  pa*^in&n»fM<fet 
besbos  sarinhyppige  saaltaldte  Difthaug6rn(*t09**+  >tmntity 
Btirson  eaadakiire  Ord  ifectdgtidtet  4afoM^4Mnltf»v  hivdd-maii 
i  alle  Fald  pat  det  tydeiigste  ft*gfe<j{nden  rigtig*  StareUe- 
Dtdarigii  -15! d^  <atn«fi<teJfge  horrid  Ditlekfer  We?  *t  da 
lige^«bbd*e*tt^  <at  benyfte  sig  /af  Slwiiet  seller -Beteg- 
uek*»  TTeljd,  «6w  i  flasks  tagebfctf  Formlawe. .**) ... ..,,— 

♦)  Allbaadl.  »* ,  JUIfje»em£<v  Ter^IciekciMfcew  £^achl?fcre  **^Bind- 
'     ieilWamW  *fe38  .p.  30#  *cqr*  *     '  : 

Digitized  by  VjOOQIC 


tm  NOBSK  /  BOOST  AV  -SYSTEM. 

a>  Af  G«i»  Bog^ave*  h«vtevi:       '     J    •     • 

*)  det  g&drarittge  kj\  4tr  itgner  den  ehg.  eftLyd, 
wader;  *aa ..  ntaigfe!  ftatfcjdtigg  Betegneker  gjenflndes  i  sat 
aungfoldifee >%prog.  .  :/ 

o>  I  Bsrg£n*Stift  fdr**otamer  errtertft  svtraide^, 
i  det  mindrte  melitm  to  Vokater.  'Gftitske  i  Attatogi  ftititf 
Udtvfoa  af  ikke  <tfr/fr/V)  udtale*  nemH^  lifege'  (tigfgfe):  At 
deaneLyd  er'ganake  fbrskj#%  fi»^  ds*  dttisk*  gtttttiftte ■£ 
i  AgMaNBf«f  8»g  gelv4-'.    ♦■   -  «.  *■  ■  ■   -»■■■  •*■*•■  ai/f«^  ^ 

N«rfUftfc  r«lu  eag. 'ForrtleereWleritaati  ad«fill<**«ft*- 
de»Jodet  fr*  Begyndelaes-Jodet,  som   to  sceregne  jfogtitfclef,' 
spw4iad>iikk&*ft£tav6  totfcftrket  M  «4te  KotHtiitftilb'  mo- 
<tifea&*l*gei  TNDat  fth  Pladfc  eme*  i <^fct*  Eftde ^Hrf* 
ttegy^deke.    J*g  ka&  ^aakdes  H^aHtdet- e^hd^  dltt  fb* 
«t.?wnte 'ftmWent; »t opflud*  e*  mt*p*it  !¥^h  \orvHt^- 
iUUe  *  fc*r  fm*M  r^-tfotn  Ndgeii  h^  taMet'&Ttid*'- 
vtfriigt?  frfef  *latt«9(ke  i  AM}tt*i  lit  eptage  *T  BegJndfeti#«P 
eife*  OMte-JP,  $ordi>pka^Mp  ikke  tiAfeles  ttyfiMcfr'tifee:'" 
data.    Maaske  V6>  dog  der>  ©tost*iitffghc#i>  at  «*  flgsfe-tiril' 
eirtdskelBoggtavratkker  httve  t^e£i*#  Tegfr  foV  Eitititttffu^ 
naiitortxi  iikk»>  atone*  F<*kli+es  aF  kaitgna^e  Ufc^ytt^  mtti! 
ktoritogfea  v*^i]M«m**n   tf  et  B*g»H>< -tonsil  K^WlJk^lt 
ikkarfmmkeiwi  d«n  ^tfniofe/  ^on.i,!^  i.»l   tc/  §ir.Mn«;i'nt»s 
•jjnJWfetJadaWe^^fta'tfd^tit^iW/    <>«i«  ^it    biu^t  > 

landsk*  akcentuerede  Vokalers  Difthong-Udtale*  der  til  Ex»  i 
JftM  FMF<b?*  d%«t*»  forskjejliff  fra  den  laage  O  Lyd*  so* 
fra  W-Lydciu  -~* 

Digitized  by  VjOOQLC 


NORSK   BOGSTAV- SYSTEM.  Mtf 

Af  Hvislelyd  have  yi  knit  de  i6+  &  og.  dens  Aepirat 
^A/X^ng«i#A)>  d*r  fiwepudes  «*ed  meget  afvigende  Beteg- 
neUe  i  all^  ^uropieUie  Sp^og  «ii<tt*g€rt  Dtusk.  of  Spaitafc. 

At  dcr  forudeit  disse  Konsonanter  ved  noj«re  Xj6nd*k*Ii 
tilttAtaJtfej  dfi^ifrsJkjelljgfi  IMateMtir  iftaasLe .  kunde  opdages 
flew,  pi|^wj>g  jjkfcfj;for  u<tf#Jigt.  Jeg  bar  aelv  i  derate 
S&isse  xindUdt  ajt  op$r*  d<?a  throndhjemske  Udtale  af 
ttffy\Mi*W&*  ligjifende  Qrd,  uagtet  den  ikke  kan  udfcrtnges 
red  Sammensaetning  med  no  gen  andea  Konsenanft,  05  aJt- 
^  uiiaa^;va^  ^  .wktjt  Lyd,  aopn  da  viWe  btivt*  de»'tien- 

-  nin^°falfflftft*  JRor^kjeMjigh^w  wvA  Spn<>gBJie>mfndne!8t»rkt 
Mp^W^fl  ^>^'0|W«tiBrn4ft-:  lSfthijdawa  Ov<rogaoge  fr* 
d^n,  w$  Mfilfot  tfVAm**^n<flW  fcrfM  flere,  ^§d«ret 
N»§nftpr10iJ^g9fi  fiaadanH*  k*n«ft:nqjagMgffi  p*T*aev  raa» 
v^<»ifn«5eft)IW?rf»«ii'f«r ^hverr/^nk^  Dialtkt,  ^  Je#  Vil  In* 
b^a^^nat  jam^Iige,  v<>re.£pfogOTfcr  «$*e&  ai  tnahgte  den 
af. J^^^edxJl^g^tt  #  «tttyde4e,JUycl,i  og  at  ajMtiUtge 
8BWg|rtW  W^i  &f*  Wgetee  hyi  I  fat  (Walkea  *).  At 
dq&tSflB*akf  W»l<Ak  Som  i  del  half!  Iigi*r  megetideu  tea- 
d^^i9lan^^|Ua^a^,:h««  det  .0  WlU>f  ike  :  SfprogA  Tvclyd,  i 
^tflnfWb^a  S^^i.ef  ^ni^iet  aller^denimidaerkieiy  >£•  <k* 
fornemmelig  var  fra  den  norske  V&ttkiJEgt  jog*  nftrnJigen^agti 
at  Island  fik  sine  Nyb^ger^o^r^^etMieMLigludbi*  Cdtale 
mellem  de  n^^ilpla?ndere  og  vore^qsAbendinger  sin  store 
liistoriske  Interes^  iDcn  kan  vaere,fet  *ȣ*  Vfdnesbjrdene 
ora,  at  Nqrg^a  v^^tlige  Stammer  fra,  rajtgeU  gamle  Tider 
have  vaeret  forskjellige  fra  Oplaendingerne  eller  CstUendin- 
gerne,  <h*is*i  ogsaa  »meg»H  aiir*e  ^iaiekt^JmeTe  iia?rme  aig 
til'd^Wdhi^oih^  Svenskes.   "x^'u" 

...1   '..1   1.1.   -   ■   i  .  I       1.  iiM.U   6i-i    ■■   '  '  '      ""   »•*■-* 

-      » -J  o     ,       •>  *      •     iv.;  «■ ;  >  Lvdrfat  ft*.'  Bteii 

Digitized  by  VjOOQIC 


y  Google 


•  . 


En  Episode  af  Arabernes  Liv  for  Muliain- 

med,   tilligemed   en  Oversaettelse  af  Amru 

ben  Kelthums   og  Haretli  ben  Uillizas 

Prisdigte  (Moallakat). 

"    (Af  Gaud*  theol.  J.  P.  Broch.) 


Sml.  S.  de  Sacy  notice  hist,  des  anciens  po ernes  arabes 
connus  sons  le  nom  de  Moallakas,  i  ''Millin  mag.  en- 
cycl.>*  Serae  annee  t.  Tl  (1798,  8.)*,  pag.  497—508.— 
S.  de  Sacy  anciens  monnmens  de  la  litterature  des  Ara- 
bes, i  "Memoires  de  litterature  t.  L(1808,  4.)  *,  pag.  378 
— 391.  —  Abulfedae  hist,  anteisl.  ed.  Fleischer 
(1831,4.)%  pag.  136 — 140.  — Rasmussen  hist,  praecip. 
arab.  rcgn.  ante  isl.  (1817,  4.),  pag.  110  sqq.;  ejusd. 
addit.  ad  hist.  Ar.  ante  isl.  (1821,  4),  p.  9  sqq.  — 
Haretbi  Moall.  ed.  Vullers  (1827,4.)%  prolegg.  p.I-VlH. 

T 

-■-  il  Oplygmng  ved  den  folgende  Historie  og  de  trende 
Prisdigte  hidsaettes  forelobig  nogle  almindelige  og  specieile 
Bemaerknioger    om  Arabernes  Herkomst  *).     Abulfeda  (ne- 


*)  De  ber  og  i  det  Folgende  med  en  Stjerne    betegnede  Skrifter 

findes  paa  Uniyersitets-Bibliotheket  i  Christiania* 
2)  Sml.  Abulfedae  bist.  anteisl.  ed.  Fleischer,*  p.  181  sqq.; 
*    Monumenta    antiquissima    historiae    Arabum    ed.     Eichhorn 
.  (I8TTO,  8.).* 

1 


y  Google 


S  VRMK  AF  ARABERfiES 

denfor  anf.  St.)  omtaler  forgangne,  aegte  (eller  oprinde- 
lige)og  arabiserede  Arabere:  forgangne  ere  de  gamle 
Arabere,  hvis  Historic  formedelst  J&lden  naesten  ganske  er 
tabt,  aegte  de  jemenske  Arabere  af  Kahhtans  Mt,  arabi- 
serede Efterkommerne  af  Ismael,  Abrahams  Son. 

Til  de  forgangne  Arabere  harte  Aditerne,  hviaSlaegt 
er:  Noah,  Sem,  Aram,  Udh,  Ad;  fra  dem  nedstammede 
Kongen  af  Hira,  Araru  ben  Hend  (se  Har.  Moall.  27 
Anm.;  Abulf.  hist,  anteisl  *  p.  178). 

De  aegte  Araberes  Slsegt  er:  Noah,  Sem,  Arfachschad, 
Schelah,  Eber,  Kahhtan  (Bibelens  Joktan).  Igjennem  Pelcg, 
Ebers  Son,  gaaer  Raekken  til  Abraham  og  Ismael;  derimod 
havde  kahhtans  Son  Jaareh  en  Son  Jaschhob,  hvis  Son 
Saba  havde  flere  Born,  hvoriblandt  Himjar  og  Kahlau.  Af 
Himjars  Mt  var  Kodhaa  (Har.  Moall.  V.  77).  Fra  KahUn 
ud sprang  en  Maeugde  Stammer,  af  hvilke  fdlgende  syv  ere 
Wevne  de  beriwn teste:  Asiditerne,  Tajjiterne,  Medhhidschi- 
terne,  Hamdaniterne,  Kenditerne  (Har.  Mo.  70,  af  dem 
udsprang  Prisdigteren  A  m  r  u  - 1 '  K  ejs ,  se  Anm.  13),  Mora- 
diterne  og  Anmariterne.  Til  Azditerne  horte  Gassani- 
terne  (Har.  Mo.  61)  og  An  sit  erne  (Har.  Mo.  59). 

Abulfeda  siger,  at  Ismael  giftede  sig  ind  i  Kahhtdns 
Familie,  og  saavel  derved,  som  ved  efterhaanden  at  antage 
'  Kahhtaniternes  Sprog  og  Seeder,  skaffede  sine  Efterkom- 
roere  Navn  af  arabiserede.  Blandt  bans  12  Sonner  Tar 
Kajdar,  hvfe  Slaegt  er:  Kajdftr,  Haroal,  Nebt  (el.  Nftbit), 
Selaman,  El-Homejsa,  Elisa,  Oded,  Odd,  Admin,  Maid 
(Amr.  b.  K.  Mo.  40,  93;  Har.  Mo.  49).       Maids.  SJaegt: 

1)  Maad    (efter   de  Sacy  i  Memoires    de  litteniituce  etc** 
t  XLYUI   p.  533  tabl.  gcueal.  fodt  omfr,  8»  t  Chr.  F.), 

2)  Nezar,  3)  I.  Modhar  og  II.  Rebia.  —    I.  4>  Etfas  (fra 


y  Google 


bn»  Broder  Kejs  AjIAn  nedstammede  Absiterne,  til  hvilke 
Madigteren  An  tar  a,  Dhobjaniterne,  til  hvilke  Maseniten 
lohejr,  og  Havdzeniterne,  til  hvilke  Lebidben  Rebtfc 
korte,  se  Anm.  13),  5)  A,  Modrika;  By  Tabecha.  A,  6) 
Choiejma,  7)  Kenana,  8)  El-Nadhr,  9)  Malik,  10)  Fihr, 
lor  for  sin  Tapperhed  fik  Tilnarnet  Korejsch  d*  e.  Sduhy- 
**,  11)  Gaiib,  12)  Lovejj,  13)  Kdab,  14)  Morra,  15)  Ke- 
lib,  16)  Kosejj,  17)  Abd-Menaf,  18)  Haschem,  19)  Abd 
el-Motalleb,  20)  Abd-AHah,  21)  Mohammed,  Profeten. 
B,  **)  Odd,  7)  Morr,  8)  Tamim  (Han  Mo.  86,  74).  — 
II.  4)  Asad,  5)  Dschodejla,  6)  Dooma,  7)  Aksa>  8)  Henb, 
tyKiset,  10)  VAjeU    VAjela  Slaegt: 


1* 


y  Google 


TBUSX.  1*  A&ABIINPS 


y  Google 


»ekr  *g  Ta gleb  kedte  t#firbdre2),  Sftnner  if  Vljd 
ftett  K&«et  og  F*edre  for  to  Stammer,  Bekriternes  og  Tag* 
fefefternee,   dcr  synes   at  have  beet  i  det   nordtige  Arabic* 
§*a    Graendserne  af  Syrien  og  M esopotamien  »)#      Af  deft 
tklete  ndaprang  Rebia  ben  H&reth,    der  udmaerkede  sig 
i  die  Krige,  Maids4)  Efterkommere  fdrte  mod  Jemens  for- 
fcmduc  Stammer.       Som   Anfdrer  for   hine  vandt  han  en 
gttnrende  Seier  over  Jemeniterne.     Han   havde  to  Sdnner, 
Hftkftlhel  og  Kolejb.    Den  Sidste  blev  valgt  til  Anforer 
eftor  Faderen,    og  viate  sig  ogsaa  denne  Post  fuldkommen 
v*rdig  •).      Efterat  ban   i   Traefningen  ved  Har&z  •)  havde 
dfttvet  Jemeniterne  paa  Flugt,    blev  han  udraabt  til  Konge, 
og  en  Krone    sat  paa   bans   Hoved.      Men  overmodig  ved 
Lykken    begyndte    ban    at   tilegne   sig   de  vandrigesto   og 
fragtbareste  GraeNgange,  forbyde  Jagt  i  deEgne,  han  egen- 
maegtfg     erklaerede    for    sine,    og  tillade   sig    forskjellige 
a*dre  Uretfasrdigheder;    Ingen   turde  vande   sine   Kameler 
fltoamen  med  Kolejbs  eller  tage  Ud  fra  hans  Arnested.    Naer 
¥*A  det  Sted,  hvor  Dschoscbams  Familie  (se,Amr,  b.  Keith* 
Mo.  51  Anm.},   hvortil  Kolejb  af   Taglebs  Stamme   horte, 
kavde  sit  Ophold,   boede  ogsaa  Schejbans    Slaegt  af  Be- 
lters Stamme   (se   Slaegtregisteret   foran),      Schejbana  Sttn 
Mite  Dhohl,  h vis  Son  Morra  havde  en  Datter  Holejia, 


*)  Derfer  kalder  Haretk  (Mo.  16)  af  Bekriternes  Stamme  Tag- 
lebiteroe  sine  Brodre*  *)  Derfor  sees  de  ogsaa  at  vaere  kens- 
ue  i  hyppige  Berorelser  med  Kongerne  af  Hira,  hiia  berdmte 
Stad  i  det  babyloniske  Irak,  ikke  langt  fra  det  senere  Kufa. 
4)  Maid  ben  Ad  nan  yar  en  af  begge  de  naeynte  Stammers 
faelles  Forfaedre  (se  Slaegtregisteret  foran).  *)  Det  blev  en 
Talemaade  blandt  Araberne:  ypperligere  end  Kolejb,  YAjels 
jEtling.     6)  Et  Bjerg  ved  Mekka. 


y  Google 


f  TR4K  Af  ARADSINBS 

pom  Kolejb  Lavde  aogtat,  a*  dawfea  an  Sin  Dacha*  a  a  a* 

dor  liavda  taget  wrier  aia  Beskytteilae  sin  Madera  Soatar 
fed  Nava  Basus*  Denne  Kone  eiede  eo  Hnakameet,  *Mt 
fcaldtea  Serab,  og  det  blev  siden  en  Talemaada:  at  vaerejei 
atettere  Varael  end  Basus  og  Serab.  En  Dag  nemlig,  4ft 
Kolejbs  Kameler  fortes  forbi  Basas's  Telt,  hvor  Serab  stod 
taindea  adeafor  Derea,  re?  den  sidste  sig  Ids  og  blandest 
ttg  mellem  de  dvrige.  Kolejb  atod  just  Ted  Cisternal 
jwtet  raed  Bue  og  Kogger,  og  da  ban  saae  den  freauneie 
Kaneel  blandt  sine,  afskjod  ban  en  PHI  paa  den  og  aw» 
l«de  den  dodeligt.  Basua,  som  ilede  til  ved  Dyrets  Skrig, 
epvakte  ved  sine  Raab  ora  Hjaelp  Dscbassas  til  Haevn;  hnr~ 
tig  svaag  ban  sig  paa  en  Hest,  uden  forst  at  sad  la  daa» 
og  skyndte  sig  ifolge  med  Amru,  en  Son  af  baas  Fa*- 
broder  H&reth  (se  Slaegtregisteret  foran),  til  Stedat,  brar 
4e  mod  to  Landsestdd  strakte  Kolejb  livios  til  Jordem 

Af  Frygt  for  Folgerne  af  dette  Mord  Irak  SdbojblM 
Slaegt  sig  bort  fra  denne  Egn  til  et  Vandated,  som  kaUU 
tea  Nahu  Strax  forsamlede  Mobalhel,  Kolejbs  Erodes, 
ski  Staminas  Krigere,  forglemmende  alle  det  Yetbeaatfc 
Borda*  Spiilets  og  Kjserlighedens  Glaeder.  De  sendte  Bad 
til  Morra,  Dschassas's  Fader  og  Kolejbs  Svigerfader,  og 
U>d  sige  Sebejblns  Born,  der  stode  om  bam:  I  bava  ba- 
gaaet  en  stor  Uret  mod  o3  ved  at  draebe  Kolejb,  for  at 
baevne  Tabet  af  en  garamel  Hunkameel;  dog  viHe  ti  ikke 
binge  Svaerdet  mod  eder,  uden  forst  at  have  tilbndt  eder 
Midler  til  Forsoning.  Vi  overlade  eder  Valget  mellem  fire 
Ting.  —  Hvad  forlange  I?  spurgte  Morra.  —  Enten  gjen- 
giver  Kolejb  Livet,  svarede  de  Ud sendte,  eller  udleverer  os 
bans  M order  Dscbassas,  for  at  bans  Blod  kan  flyde  ved 
vore  Haender  til  Udsouing  for  Kolejbs  Mord,   eller,    om  I 


y  Google 


UV    OQ   FOESL  * 

faretraekk*  del,  udleverer  os  Hamtm  7>  i  hana  Sled*  *Uftt 
tgsaa  ©vergiv  dig  selv  til  ot,  saa  ville  vi  tage  dit  Blod 
Medeifor  den  Skyldiges*  —  At  gjengive  KoJejb  Livet  er 
ooniHgt,  avarede  Morfa.  Dachaasas  har  i  Overilelae  slaaet 
at  dddeligt  Slag;  paa  ain  hortige  Heat  hat  ban  uaddraget 
rig  vore  Oine,  og  jeg  veed  ikke  hvor  hail  opheWer  sigl 
Ha  mam  er  Fader  til  ti  Born  og  har  Brodre  med  derea 
Sd*aer,  der  alle  ere  dygtige  Folk  i  derea  Staitome;  aldrig 
vltt*  de  tiltade  mig  at  udlevere  ham  til  eder,  aaa  at  hat 
sit  Blod  skulde  udsooe  en  Andens  Brdde.  Hvad  mig 
angaaer,  saa  veed  jeg  vel,  at  jeg  ska  I  blive  det  foratt 
Offer  for  Krigen,  men  jeg  vil  ikke  paaskjnde  mia  Dod. 
Dog  giver  jeg  eder  Valget  mellem  tvende  Til  bud,  I  see 
diaae  Born,  som  jeg  har  tilbage,  og  som  alie  haenge  oa 
dctea  Fadera  Hals*  Forer  denne  her,  Tisa,  med  eder,  oat 
I  ville,  og  slagtcr  ham  som  man  alagter  et  Lam;  eller,  om 
I  Jbretf«kke  det,  modtager  tusinde  Hunkameler  med  sorte 
dtae  til  Udsoning  for  Bekera  Borns  Brode.  —  Forbittrede 
feoge  Sendebudene  tilbage,  efterat  have  svaret:  du  haaaer 
oa  ved  at  byde  os  den  yngste  af  dine  Sonner;  du  giver 
oa  Melk  for  Kolejbs  Blod. 

Saa  blev  da  Krig  besluttet  af  Taglebiterne  mod  Bekera 
Bdrn.  Men  de  fleste  af  disse  fandt  Kolejbs  Mord  saa 
Wetfaerdigt,  at  de  naegtede  at  hjaelpe  sine  Brodre  af  Schej- 
bins  JCt  Blandt  dem  var  Hareth  ben  Abbad,  en  af 
Bekriternes  meest  udmaerkede  Krigere.  Hareth  ben 
Morra  (Dschassas's  Broder,  se  Slaegtregisteret),  anforte 
Schejb&ns  Born  iigesora  Mohalhel  Taglebiterne.  Men 
forladte  af  deres  Stammebrodre  og  overladte  til  deres  eget 


*)  Dschassas's  Brode*,  se  Slaegtregisteret* 


y  Google 


8  TRJBK.  AF  AfcABEKNES 

Mud  og  egen  Tapperhed,  maatfce  Hine  vige  for  Overmagten 
i  mange  Slag.  I  et  af  disse  faldt  Hamara,  Morras  Soil,  Og 
\der  fortaelles,  at  Mohalhel  ved  Synet  af  bans  Lig  udratbte: 
liden  Kolejbs  Dod  er  ingen  Helt  falden,  bra  Tab  jeg  har 
folt  mere  end  del.  Sine  Seire  besang  Mohalhel  i  Dlgte, 
hvoraf  Brudstykker  ere  komne  til  os;  men  da  ban  i  sin 
wmaettelige  Haevntorst  angreb  oden  Forskjel  alle  Slaegter  af 
Bekers  Biod,  vendte  Lykken  ham  omsider  Ryggen.  Ham 
Polk  draebte  nemlig  Chejr  (elJer  efter  Abulf,  pag.  1*8: 
Bohejr),  Son  af  H&reth  ben  Abbad,  der,  som  ovenfor  sag*, 
bavde  afholdt  sig  fra  al  Deeltagelse  i  Krigen.  Vel  ndbrod 
Faderen  forst  ved  Budskabet  herom:  til  Held  er  ban  fat- 
den,  siden  bans  Dod  er  et  Udsoningspant  mellem  Vajela 
to  Stammer.  Men  da  det  blev  bam  fortalt  hvad  Mohalhel 
bavde  sagt,  at  Hareths  Sons  Blod  kun  opveiede  en  af  Ko- 
lejbs  Skoremmer,  optaendtes  bans  Harme,  og  i  Spidsen  for 
Bekriterne  rykkede  ban  mod  Taglebs  Born.  Mohalhel 
maatte  vige;  bans  Folk  bleve  slagne  og  adspredte*  Pat 
sine  Tog  red  Hareth  en  Hest  ved  Navn  Noama;  da  saag 
Hareth: 

Hver  Morgen  jeg  op  paa  Noama  mig  svang  — 

i  Krigen  hensvandt  rnin  Kraft, 
og  langsomt  fortaerende  Alder  betvang 

den  Haand,  der  holdt  Landsens  Skaft. 
Vildt  kjaempe  de  Vajels  Sbnner. 

Hver  Morgen  paany  jeg  Noama  besteg  — 

nu  hvidt  er  mit  Hovedhaar, 
og  naar  jeg  hjemvender  fra  Svaerdenes  Leg, 

ukjendt  i  mit  Huus  jeg  staaer. 
Vildt  kjaempe  de  VajeU  Sonnet 


y  Google 


feflr  <*}  POE8I.  ft 

God  vced  del1— vd  Qern  frt  deft  Brftde  Jeg  var, 

som  taendte  den  gramme  Krig, 
og  dog  dens  hoitstigende  FJamme  nu  bar 

fortaerende  grebet  mig*   v 

Vildt  kjaempe  de  Vajels  Sonner* 

1  et  Slag  fangede  H^reth  Mohalhel,  udeii  at  kjende 
ham,  og  lovede  at  slippe  ham  fri,  dersom  ban  Tilde  vise 
Tiajn  Aloha Ihel.  Du  seer  ham  for  dig,  svarede  denne.  Ha- 
retb  lod  ham  ogsaa  virkelig  gaae,  efter  blot  at  have  afskaa- 
ret  ham  bans  Forlokker;  thi  saaledes  pleiede  man  at  gjore 
med  clem,  der  bleve  losladte  uden  Lbsepenge.  —  Men  H£- 
reth  havde  gjort  det  Lofte,  ikke  at  nediaegge  sine  Vaabeu 
og  aflade  med  at  forfblge  sin  Haevn,  for  Jorden  selv  oplof- 
tede  sin  Rbst  for  at  standse  ham.  Hans  Fiender  tog  nu 
Tflflugt  til  en  List  for  at  lose  ham  fra  hans  Ed;  de  lode 
En  fra  et  underjordisk  Skjul  bede  ham  skaane  de  over- 
blevne  af  hans  Fiender,  og  erindre  ham  om,  at  Haevnen 
knnde  blive  mere  brodefuld,  end  den  Fornaermelse,  som 
havde  fremkaldt  den*  Det  hjalp;  en  Fred  endte  den  40aa- 
rige  Krig,  der  bland t  Araberne  er  bleven  bekjeudt  under 
Navnet  Basus, 

Denne  Krig  synes  endt  for  Amru  ben  Hen d8),  der 
regjerede  i  Hira  omtr*  563—579  e.  Chr.,  og  under  hveru 
Muhammed  blev  fodt,  besteg  Thronen.  Om  denne  Konge 
fortaelles    der,   at  han   blev   valgt  til  Dommer    i  en  Tvist 


k*)  Hans  Moder  hedte  Hend  og  bans  Fader  var  Kongen  i  Hira. 
Mondhir  ben  M&-assama  (#14 — 563);  Ma-assama,  d.  e* 
Himlens  Vand,  var  et  Tilnavn,  Mondhirs  Moder  MoaWja  fik 
for  sin  Skjonbed,  medens  bans  Fader  bedte  Amm-rKejs  ben 
et»Pfdo*an,  se  Abulf,  bist*  anteisl.  ed.  Fleischer,  *  p,  126. 

1## 


y  Google 


10  TILBK  AF  A8ABBHNES 

mellem  Bekriterne  og  Tagtebiterno,    men  a*  define  var  dot 

aamme  8om  den  40aarige  Krig,  hvilket  Nogle  have  antaget, 
lader  sig  efter  det  Ovenanftrte  betvivie*  SandsynUgst  er 
vel  folgende  Beretning.  Ved  en  indtruffen  Torke  sogte 
Taglebiterne  Vand  paa  Bekriternes  Gebet,  men  bleve  bort- 
viste  af  disse  paa  Grund  af  det  gamle  Had  mellem  Stem- 
merne.  Paa  Tilbageveien  mistede  de  70  af  deres  Maend 
ved  Torst,  og  nu  besluttede  Stammen  at  fornye  Krigen 
mod  Bekers  Born.  Men  endnu  havde  begge  Stammer  det 
nys  udgydte  Blod  og  den  langvarige  Krig  i  friskt  Minde,  og 
for  de  vilde  lade  Svaerdet  afgjore  Striden,  sogte  de  derfor 
en  mindelig  Overenskomst.  De  bleve  enige  qm  at  tage 
Kong  Amru  ben  Hend  til  Voldgiftsmand ;  ban  tog  forst 
70  Maend  af  de  fornemste  Bekriter  som  Gidsler,  hvilke 
8kulde  udleveres  til  deres  Modstandere  som  Erstatning  for 
deres  Dode,  saafremt  Hine  tabte  deres  Sag.  To  Digtere 
valgtes  til  at  forsvare  hver  sin  Stamme;  paa  Taglebiternes 
Side  stod  Amru  ben  Kelthum,  paa  Bekriternes  Hareth 
ben  Hilliza,  Men  den  gamle  Hareth  var  spedalsk,  og 
overdrog  derfor  en  Anden  af  sin  Stamme  at  recitere  det 
af  ham  selv  forfattede  Digt.  Forst  lod  han  dog  denne 
fremsige  det  for  sig,  men  da  han  ikke  blev  tilfreds  med 
Proven,  sagde  han:  det  gjor  mig  ondt,  ved  Gud,  at  jeg 
skal  staae  foran  en  Konge,  der  lader  drage  7  Forhaeng 
foran  mig,  med  ens  jeg  taler,  og  spraenge  Renselsesvand 
efter  mig,  naar  jeg  gaaer;  dog  for  eders  Skyld  vil  jeg  un- 
derkaste  mig  denne  Forhaanelse,  Man  samledes  altsaa  for 
Kongen;  Amru  stod  ved  Kongens  Side,  og  da  han  saae 
Hareth  trade  ind,  sagde  han  foragtelig:  o  Konge!  skal  han 
der  vaere  min  Modstander?  Kongen  bekraeftede  det,  men 
lod  Hareth  stiUe  bag  7  Fortweng.      Den  beftiftt  of  «ver~ 


y  Google 


UV  00  P0E8!.  li 

m*4Rge  Amrtr  freaftsagde  da  ffirst  sit  Dfgt,  hvorl  han  be- 
gyudtr  med  at  prise  Vfncn,  skildrer  derpaa  sin  Elskede, 
Mm  han  for  ©stiller  sig  i  Begreb  med  at  drage  bort,  og 
g*mcr  endelig  over  til  at  beromme  sine  Forfsedres  Tapper- 
hfcd  og  JBdeltnodighed,  sin  Starnmes  Rigdom  og  Magt,  og 
at  de  altid  havde  vedligeholdt  deres  Uafhaengighed ,  me- 
dem  han  forekaster  Bekriterne,  at  de  bavde  boiet  Hovedet 
under  fremmede  Despoters  Aag.  —  Da  han  havde  endt, 
fremsagde  ogsaa  Hdreth  sit  Digt,  som  han  ndtalte  med  lid  og 
Kraft,  og  hvori  han  med  Alvor  og  storre  Besindighed  end 
Antra  sogte  at  vinde  Kongen  for  sin  Sag*  Han  begynde* 
med  at  omtale  sin  tidligere  Elskede  Asma  og  alle  de  Ste- 
der,  hvor  hun  havde  vaeret  i  bans  Naerhed,  —  nu  drager 
hnn  bort,  og  han  skal  ikke  see  hende  mere,  men  bar  knn 
rnnyttige  Taarer  tilbage  over  hendes  Tab;  da  seer  han  efl 
lid  fnnkle  fra  Hoiden  af  et  Bjerg,  som  om  den  vinkede 
ham,  —  der  erHend,  did  vil  han  drage,  maaskee  indbyder 
en  anden  Veninde  ham  til  sig;  han  vil  bestige  sin  Kameel, 
der  allerede  har  bestaaet  saa  mangen  Yandring  med  ham. 
Efter    denue   Indledning9)  gaaer  han  over   til  Sagen  selv. 


*)  £a  saa  dan  Tiltale  til  den  Elskede  turde  ikke  mangle  i  noget 
Is&ngere  Bigt,  kvor  forskjelligt  derfra  end  dels  6yrige  Indbold 
knnde  vsere*  G»  Weil  (die  poet*  Literatur  der  Araber  Tor 
ttnd  unmittelbar  nack  Mohammed,  *  1837,  8.  !*♦  36  fg.)  gfrcr 
fdlgende  gkildriug:  VI  flere  Mo  all  ak  At  sammenknyttes  den 
Elskedes  Ynde  paa  det  Noieste  med  Sangerens  og  bans 
Starnmes  Tapperhed  og  jEdelmod.  Digteren  skildrer  forst  sit 
Hjertes  Dronning;  ban  erindrer  sig  mange  salige  Timer,  som 
ban  bar  nydt  bos  hende,  og  hvilke  en  pludsefig  Krig  har  af* 
brudt*  ban  er  utrSstelig  over  tit  Tab,  dog  ved  Fortvivlelsens 
Baud  forstumme  bant   Klager.      Han  opmander  tig  ved  den 


y  Google 


||  TR^K  AS  4»*BPW*ES 

Ha*  beklagfr  sig  «ver  TagtabtterQfs  ftlake  Bealf/Idjiiager  j 
mod  haps  Stamme,  og  bevidner  sine  Brodree  Uskjtldighed*  j 
Han  minder  om  alle  de  Slag  awl  I  em  begge  Summer,  Jwari  j 
TaglebUerne  Weve  overvundue,    uden  at  kunne  tage  Hiavii 
for  derea  Dode,   og   omtaler  alle   de  Gange,   Kongerue  af 
HJra,  blandt  hvilke  han  oftere  naevuer  Amru  ben  I  lend  mod 
Beroromelse  (V.  28,  39),  erholdt  Bistand  af  hans  Stamme, 
—  hvorledes  Bekriterne  navulig  havde  haevnet  Kong  Amrn 
ben  Hends  berommelige  Fader  Mondkir  ben  Ma-assama*10) 
Dod  paa  Kougen  af  Gass&ns  Tropper.     Han  erindrer  frem- 
deles   om  Krigen  mellem  Araberne    i  Jemen    og  Ma  ad  a  1L) 
Stammer,  i  hvilken  hans  Stamme  udmaerkede  sig  ved  sin 
Tap perhed.      Endelig  tiltaler  han  Taglebiterue  selv,  og  so- 
ger oprigtig  og  alvorlig  at  vise  dera,    at  deres  Klager  varf 
ugrundede,   og  at  Bekriterne    ingen  Skvld  havde  i  de  sjnr- 
gelige  Tildragelser,  der  havde  vakt  Fiendskab  mellem  beggy  1 
Stammer,  —  Hareths  Digt,    ledet   af  mere   Maadehold  ^ 


Tanke,  at  han  cr  sin  Stammes  Ziir,  og  denne Kronen  for  alk 
Jordboere;  han  tilkaster  det  sdrgelige,  ode  Sted,  hvor  enganj' 
den  Elskedes    Telt,    hans    Parad'iis,     stod    opslaaet,    endnu   e' 
sidste  yemodigt  Blik;  derpaa  begrarer  han  Sukket  i  sitBrysf- 
han  svinger  sig,    for  at  hjaelpe  Sine  mcd  Raad  og  Da  ad,   pa 
•in  Hest  eller  Ramcel,    den   hedste    og    skjonneste   i  det:heL. 
Land;    i    Aanden    omgjorder    han    sine  Hofter  med  et   blankt 
Syaerd,    hvorfor  allerede  de  Maegtigste   ere  faldne;    iler  gjen- 
nem  den  braendendc  Sand  til  sin   Stammes   Tappre,    og  falder 
i    deres    Spidse    over  Fienden,    der   stolt    drager  ham  imode. 
Dog  neppe  har  han  bfseiret  ham,  saa  Taagner  hans  Medliden- 
hed;  han  blWer  hoimodig  mod   den  Betvungne,    der    erkjender 
hans  Overmagt,   og   bortgiver  igjen  Alt,    hvad  ban  har  teget 
til  Bytte/' 
10)  Se  Aanu  8.         n^  Se  Anm.  4.      . 


y  Google 


UVOfir  VOEML  ■'!  tS 

Hagakab  end  Asmrm,  -ag  frefesag t  Med  en  dyb,  iadtraeri* 
gaade  R<*t,  forfeited*  ikko  ma  Virknkag,  Allered*  i  Be* 
gyndetaen  udbrdd  Droaningen:  aidrig  har  ea  taa  reftalettdd 
Bland  talt  bag  gyy  Fortran  g.  Syr  Gang*  aader  Takai 
gjeatog  Dronningen  dette  Udraab,  og  far  brer  Gang  lad 
Kpogen  et  af  Forbtengtue  drage  tilstde,  indtii  omsider  Hi* 
rath  stod  frit  foran  Forsamlingen,  paa  samnae  Teppe  aaaA 
Kongen.  Han  raaatte  spise  med  Kongen,  og  da  ban  gik* 
blev  inlet  Renselsesvaad  spraengt  efter  ham*  Kongen  a£ 
akar  blot  Forlokkerne  paa  de  modtagae  Gialer,  og  aflere- 
rede  dem  til  Hdreth  som  Tegn  paa,  at  de  skyWte  bam 
dares  Frihed. 

Men  saavel  Anledningen  til  disse  Digtes  Affattelse,  aaat 

£)msta»ndighederne  ved    deres    Fremsigelse,    berettes  ogaaa 

paa  en  fra  det  Foregaaende  temraelig  afvigende  Maade,  dor 

ffglg  aeppe  forijener  saa»4iiegen  Tiltro  som  him,  uden  una- 

ll^ec  i  enkelte  Track.     Da  Bekriterne  og  Taglebiterne  igjen 

^larde  forsonet  sig,    hedder  det,    fori  angle  Amru  ben  Hend 

J00  (efter  de  Sacy  80)  Gidsler  af  hver  Stamme,  der  i  hans 

»Tolge  skulde  dele  lige  Moie   med  hinanden.       Men  ved  et 

Tilfaelde,    hvorom  man  er  uenig  l2),  omkom  alle    de   tagle- 

utiske  Gidsler.     Tagiebs  Stamme  forlangte  nu  af  Bekriter- 

Ja  Losepenge  som  Erstatning   for    deres    Ddde,     men  det 

bier    dem   naegtet.       Da    henvendte  begge  Stammer  sig  til 

Kong  Amru  af  Hira,  for  at  ban  skuMe  afgjore  deres  Tvist. 

Taglebiternes  Sag  forte   Amru  ben  Keith  tim,    Bekrfter- 

nes    Noman  ben  Har  am.      Men  da  den  Sidste  ved  den 


1S)  Der  berettes,  at  de  engang.  da  de  efter  Saedvaue  fnlgtc  Kon- 
gen paa  e(  af  bans  Tog}  alle  omkom  Ted  en  giftig  Viud,  men 
.at  Bekriterne  Meye  utbadte. 


y  Google 


14  TBiiS  AF  AHABHINES 

HMaigktod,  harmed  han  saftdte  tin  atortatande  Mod*4«fldt*tj 
Q*ermodige  Ord,  ktm  forbittrede  Kongen,  sta  at  dcone  naerj 
havde  Jadet  bam  drebe*    aaa  reiate  Hareth  ben  Httlisi 
aig,  og  fremaagde,  staacnde  bag  et  Teppe,  da  han  var  ape*, 
dafek,  ail  Digt,  som  han  iniproviserede,  med  en  saadanFj* 
righed  eg  Iver,   at  han  ikke  meerkede,   hvorledea  Enden  af 
Biten,    paa  htflken  han  atottede  aig,    lidt  efter  Jidt  borate 
gig  ind  i  hana  Haand.     Henreven  af  hana  Veltalenhed  bod 
Kengen  ham  trade  naermere,  indtil  han,  efterat  Teppet  tit 
borttaget,  befandt  aig  taet  ved  det  kongeiige  Saede.     Bekri- 
terne  bleve  fritagne  for  al  firstatning  til  Taglebiterne, 

For  vi  gaae  over  til  en  Proveoversaettelse  af  de  tvende 
naerate  Digte,  der  ere  optagne  blandt  Arabernes  7  under 
Navn  af  Moailakat  18)  bero<nte  Prisdigte,    Til    det  rare 


*•)  FSr  Islam*  Censor  lagde  sTg'ktoeleifile  Over  den  arabisbe  Poesi, 
ndfoldede  denne  nine  skjdnneste  Blomster.  Ted  de  store  Mat- 
keder  i  Mekka  og  siden  i  Okadh  (ikke  langt  fra  Mekka,  mtU 
lem  Nachla  og  Tajef)  koldtes  poetiske  Taeddekampe,  og  de 
iMgte,  som  enteu  den  almindelige  St  em  me  eller  den  Yalgte 
Dommer  tilkjendte  Prised,  bleYe  indskreyne  med  gyldne  Bog- 
gtaTer  paa  Byssus  og  ophsengte  i  den  kellige  Kaaba  i  Wekka, 
De  kaldtes  Moailakat  (d.  e»  ophaengte)  eller  Modhakka- 
bat  (d.  e.  gyldne).  Syv  af  dem  ere  opberarede  og  ndgfrn* 
aamlede  i  Calcutta  i  Maalakat  as  Saba,  8  maj,,  og  af  W« 
Jones  (Text  trykt  teed  latiaske BogstaYer,  tilligened  engfbk 

,  Orersaettclie,  1783,4.;  ogsaa  i  lOde  Bind  af  kans  Taerkef,  ij 
tidgaye),  og  efter  ham  i  tydsk  Oyersarftelse  af  Hart  nana: 
die  kellstraklenden  Plejaden  am  arab.  poet.  Himmel  (1802, 8.)* 
Forfatterne  ere  efter  Tidsordntngen  fSlgende:  den  odsvaereode 
Tarafa  (af  Betters  Stamme,  se  Slttgtreglsteret  foran),  det 
aUerede  i  sit  27de  Aar  bier  et  Offer  for  sht  Satire  mod  tf sag 
Amrt  ben  Head  (Udg.  af  Reiskal74M*i  Tuners"  18^,4.)) 


y  Google 


UV  OS  POEM.  li 

fartrreaaant  at  kaste  el  aaermere  Blik  paa  derts  ForftUerea 
Lir.  Amru  ben  Keltbtim  tar  af  Taglebs  Stem  me.  Hoi 
Stegtregister  gees  foran,  Hans  Moder  Lejla  Tar  en  Dattev 
af  Mohalhel,  Kolejbs  Broder;  hendes  Moder  igjen  var  en 
Datter  af  Baidsch,  S6n  afOtba,  Son  afSaad,  Son  afZohejr. 
Blot  15  Aar  garamel  blev  Amru  valgt  til  Hdvding  for  sin 
Stamrae  og  erhvervede  sig  snart  i  den  felgende  urolige 
Tid  et  lige  beromt  Navn  som  Kriger,  Feidtherre  og  Dtgter* 
Efter  et    Streiftog  mod  Tamimiteme   (se  Slaegtregiateret) 


Amru  ben  Kelthuttt;  Hareth  ben  Hillifca;  Antara 
Absiten  (se  Sleegtregisteret),  del*  yed  sin  Tapperhed  i  den 
langyarige  Krig  mellerti  Stammerne  Abs  og  Dhobjan  (to  Brd- 
dres  Wayne)  snart  hragte  sine  Stammebrddre  til  at  glemme, 
at  bans  Moder  tar  en  Slayinde  (Udg.  af  Boldyrew  1808,  8. ; 
ttenil  *  1816,  4.),  og  bvis  Bedrifter  bleTe  skildrede  af  Astttai 
red  Harnn  al-Raschids  Hof  i  bans  Helteroman  Antara  (faun 
atykkeyiis  udgivct);  Zobejr,  Afazeniten,  af  Dbobjans  Mt  (se 
Slaegtreg.),  der  i  en  hoi  Alder  skrev  sit  med  Sententsar  op- 
fyldte  Digt  (Udg.  af  E.  F.  G.  RoscnmuUer  1792,  4.,  og  som 
an  den  Deel  af  bans  Analecta  arabica  *  1820,  8,);  Amru* 
1'Kejs  af  Stammen  Kenda  (se  Sliegtreg.),  mod  bvi*  Spdtte- 
digte  Muhammed  lod  aig  forsrare  af  Lebid  .ben  Rebia,  dcr 
4og  selv  erklaerede  bam  far  den  med  storst  Digtergetti  bega- 
■  rede  af  Alle  (Udg.  af  Lette  *  1748,  4.;  Heitgstenberg  *  1823, 
4*;  Bolmer,,  Wigius  et  L$nblad  med  srensk  Overs,  1829,4.)} 
endclig  Lebid  ben  Rebia,  Hayazeniten  (se Sleegtregisteret), 
der  siges  at  bare  opnaaet  en  oyerordeatlig  hoi  Alder,  og  hrem 
at  8ted  i  Koranen  skal  ha?e  omyendt  til  Islam  (Udg*  af  de 
Sacy  som  Anhang  til'  bans  Udg.  af  Galila  et  Dinnta  *  1816, 4.; 
desnden  de  56  fdrste  Vers  ndg;  af  Si  F,  G.  WaM  I  Mag.  t 
tlfte,  bes,  margenl.  u,  b*M.  Litfc,  3te  Lief.  1799,  &.), 


y  Google 


U  TRJJK  AB*  AftABKRKES 

rjkkede  han  mod  Hanifitarne  i  Jemima  **),  men  Her  her 
fanget  af  Sohejmiten  Jezid  ben  Amru  (se  Slaegtreg.), 
dcr  naeste  Dag  lagde  ham  i  Baand  og  gpurgte  ham :  er  det 
dig,  iom  har  sagt16): 

naar  yor  Kameel  i  Spand  vi  binde, 
den  bryder  Spaitdet,  alaaer  den  anden; 
aaa  vii  jeg  binde  dig  i  Spand  med  min  Kameel  og  drive 
eder  tilsammen*  Dog  meente  han  det  ikke  saa  alvorligt 
med  Forhaanelsen,  som  Trndselen  lod;  thi  han  behandlede 
ham  godt  og  gav  ham  snart  i'ri,  hvorfor  Amru  priste  bans 
Hoiraod  i  folgende  Digt16): 

Skal  med  mine  Skarer  aarle  jeg  alt  bortdrage? 

Ved  Afeked  fra  dig  end  ukjendt  mig  var  min  Kia»e. 

End  Ingen  jeg  saae  lig  Nymaaueng  Glands  bland t  Mdad, 

der  kunde  som   han  ved  Skjonbeden9  Magt  behage. 

Op,  bringer  et  Bud  de  Born  af  Dschoscbam  ben  Beker 

og  alle  de  Taglebs  Sonher  et  Svar  tilbage: 


")Om  Jem&ma  se  Amn.  til  Amru  ben  Kelthums  Moall.  T«  22. 
Hanifiternc  borte  til  Bekritcrnes  Stanime  (se  Anm»  2  og 
Han  Moall.  V-  76). 

,*)Amru  ben  Keltb.  Moall.  V.  66. 

**)I  Orersaettelsen  er  til  en  Pr6ve  Originalens  Form  saarel  med 
Hensyu  til  Rhytmus  som  Biim  bibeholdt.  Hvert  Vers  bestaaer 
af  to  Heraisticber^  hvoraf  det  andet  Overalt  bar  samme  Biim 
og  desuden  begge  i  fdrste  Vers.  Metret  i  bvert  Hemistich  er 
f61gende : 

v»/_ -w—  VW'_*.WV»'-—  s^ — v-/ 

Oversaettelsen    er  saa  tro    som  Yanskelighedertte  red  Formen 
baTO  tilladt. 

"V.  I — %  Digteren  klager  over  at  maatte  forlade  den 
Elskede  (se  Annw  9),  i  hvis  Ifoehed  baa  ttenkcr  tig;  aldrig, 
siger  ban,  bar  jeg  endnu  folt  Skilsmisseas  Smcrte,  —  3,  Sml. 


y  Google 


UV  00  P0E8I:  tT 

den  aedleste  DrOt  vi  saae  paa  Netaas  Morgen 

til  Slaget  foran  blandt  Rytteres  Flok  aft  jage; 
►     taetslnttet  og  talrig  stormer  bans  Haer  til  Seirert, 

fra  Skjoldeuesynke  udskudie  Pile  svage.  — 
God  Idnne  med  Godt  den  aedle  Jezid  ben  Amrd, 

og  skjaenke  ham  Fryd  og  snrykke  ham  Livets  Dag«!  •*»• 
I  Kampen  de  saae  den  aedle  Jezid  ben  Amru 

fremrykke  og  fangen  Amru  ben  Keith uta  tage, 
omringet  af  Fessans  Sonner,  der  elske  Jagten 

og  stedse  til  Gjengjaeld  Fienden  med  Streiftog  plage,  — 
han  modtager  Sendebudene,  for  at  Landsef 

i  Fiendebryst  kan  sig  maette,  naar  Biod  de  smage* 

—  Tilligemed  sine  Stamraebrodre  bekrigede  Amru  dee 
hkensiske  Konge  Mondhir  ben  M&~a*sama  (514—563; 
se  Anm*  8).  Under  dennes  Son  og  Efterfolger  Amru 
ben  Hend  (eller  ben  el-Mondhir,  563—579)  forfattede 
han  sit  beromteste  Digt,  som  han  siden  ogsaa  reciterede 
ved  Markederne  i  Okadh  og  Mekka,  og  yandt  derved  en 
Plads  derfor  blandt  de  ovrige  Prisdigte,  som  bleve  op* 
haengte  i  den  hellige  Kaaba  i  Mekka  (Moallakat),  Tilsidst 
draebte  han  med  egen  Haand  Amru  ben  Hend  til  Haevn  for 
en  tiltaenkt  Forhaanelse.  Den  stolte  Konge  forlangte  jiem- 
lig  engang,  at  bans  Mo  der  Lejla,  Mohalhels  Datter,  skuld* 
oprarte  Hend,  Kongens  egen  Moder,  ved  Bordet,  men  Amru 
ben  Kelthum  afhug,  opbragt,  paa  Stedet  bans  Ho  ved.  Ved 
denne  Leilighed  hedder  det  ogsaa,  at  den  Sidste  fremsagde 


Anm.  til  Arams  Moall.  V*  tfl,  —  4.  Der  var  flere  Steder  i 
Jemima  af  Navnct  Net&a*  —  9.  Setidcbudeue,  Underhand- 
lerne;  han  synes  at  ville  betegne  Jezid  som  den,  der  aJdrig 
modtager  Freds tilbud. 


y  Google 


11  TRJBK  A*  ARABKtNES 

•in  MoalMca,  hviHcet  dog  aandsynffgrits  blot  m*a  feretaaalf 
saaledes,  a£  hen  nu  gjorde  enkelte  TilsaMninger,  for  at  be*i 
Tare  Mfndet   om  denne   Tildregelse;   virkelig   synes  ogsaij 
enkelte  Steder  (V.  6,  54—56)  at  hentyde  derpaa*      Forov- 
rigt  bleve   bans  Stammebrftdre  Gjenstand   for  and  re  Stam- 
mer* Spot,  fordi  de  idelig  forte  bans  Digt  i  Miinden.    Self 
vedblev  ban  ned  Spottesange  mod  en  af  de  folgende  Koa* 
ger  i  Hire,  El-Ndoman   ben  el-Mondhir   (588— 61»> 
og  bans  Moder  Snlejma,  en  Goldsmeddatter.     Der   fortal- 
les,    at  Aram  naaede   en  Alder  af  150  Aar,    og  ban  synes 
at  vaere  dod  en  naturlig  Ddd;    thi  kort  iforveien  holdt  ban 
endna  en  Tale  til  sine  forsamlede  Sonner*      Blandt  Tagfe- 
biterne  havde  Ganams  1T)  Slaegt,    paa  Grund  af  de  lynende 
Cine,    hvormed  de  indgjod  Fienderne  Skraek,  faaet  Tilnav- 
net    Arakem    (se   Hareths    Moall.  V.  16),    d.  e.  pletteo*e 
Slanger,   og    blandt  dem  kaldtes   igjen   Araru  ben  Kelthdm 
for  den  Tapperhed,    hvormed   ban  overgik   alle  de  Ovrige, 
Schehab  el-Ar&kem,    d*  e*  de  plettede  Slangers  Flam- 
me.      Hans  Moallaka   er    udgivet   af  Kosegarten  (Jeot 
1819,  4.),   hvis  Text  er  fulgt  i  den  folgende  Oversaettefee, 
paa  faa  Undtagelser  naer  18),    ligesom  denne  ogsaa  forstor- 
stedelen  svarer  til  bans  Fortolkning  *•)♦ 

Hareth    ben    Hilliza   horte   til   Jascbkors  Slaegt  af 
Bekers  Stamme.    Der  er  kun  Lidet  bekjendt   om  ham  for- 


ir)Gana«  Tar  en  Son  af  Tagleb,  se  Stegtregisteret.  18)V.26, 
75  og  78;  desuden  er  mellem  V.  81  ©g  85  udeladt  et  Vers, 
der  afbryder  Sammcnhaengen  og  lkkc  findes  i  alle  Haand- 
skrifter.  '•)  V.  27  er  falgt  de,  Sacy:  notice  kist.  etc*  tnf. 
St.  (se  Pag.  1)  Pag.  498  (anderledes  i  Memoires  etc.  t»  L, 
p.  888).  V*  16—17  er  iugen  -Oversaettelse,  neppe  engaag 
en  Omskriyiiing;   Grunden  maa  soges  i  Originalen. 


y  Google 


U?  OB  NOL  W 

idea  hvad  der  allerede  cr  forttk  f  Aatotarag  if  hant  Mo- 
illaka.  Men  at  han  maa  have  staaet  i  hoi  Anseelse,  Titer 
den  Talemaade,  gom  blev  almindelig  blandt  Araberne:  be- 
rommeligere  end  H&reth  ben  Hiilisa.  En  hoi  Alder  maa 
lhan  ogsaa  have  opnaaet,  ligesaavel  som  Amru;  thi  der  for- 
telles,  at  han  var  135  Aar  gammel,  da  han  med  denne 
itod  for  Kongen  af  Hira,  for  at  forsvare  sin  Stamme,  — 
Hang  Moallaka  er  udgivet  af  Alexins  Boldyrew(Gotting. 
1908,8.),  Wyndham  Knatchbuil  (Oxon.  1820,  4.)  og 
Joannes  Vnllers  (Bonn*  ad.  Rh.  1824,  4.  roaj.);  Texten 
kw  den  Sidste  er  lagt  til  Grnnd  for  naerwrende  Over- 
saettelse* 

I  begge  de  folgende  Digte  er  Oversaettelsen  snart  fri, 
mart  nofagtigere,  alt  eftersom  det  syntes  bekvemt  efter 
Heasigten  af  naervaerende  Provearbeide,  der,  skjont  udar- 
beidet  under  stadige  philologiske  Hensyn,  dog  mindre  er 
bestemt  til  at  forelaegges  Philologen,  end  den,  der  har  In- 
teresse  for  i  Almindelighed  at  laere  de  forskjellige  Natio- 
nal ypperste  Aandsfostre  at  kjende*  Yendinger  og  Bille- 
der  ere  derfor  deels  ndeladte,  hvor  de  indeholdt  noget 
Stftdende  nden  at  vaere  karakteristiske ,  deels  ndtrykte 
klarere  end  i  Originalen,  for  at  man  ikke  nogetsteds,  nden 
ved  geographiske  og  historiske  Forholde,  skal  behove  at 
opsoge  Anmaerkningerne  for  at  forstaae  Texten  (navnlig 
Amr.12,  16—17,  29,  41,  46,  80,  88;  Har.  30- 81,  44,  55). 


y  Google 


TRJK'ftT  SRAflUMES 

Amra  beft  Kdthftift's  Moalldrltb. 

Op,  jaagn,  og  skjaenk  os  i  dit  Baeger! 

ei  Viin  fra  Enderun   du  spare, 
vel  blandet,  glimrende  safranlys, 

naar  Vandet  hedt  deri  er  udgydt. 
En  Kummerfuld  den  frier  fra  Kuramer: 

han  drikker  den  og  bliver  rolig. 
En  Gjerrig  selv,  naar  rundt  den  baeres, 

du  seer  sin  Rigdom  agte  ringe. 
Ei  naegt  os  Baegret,  Amrus  Moder! 

det  skal  jo  dog  gaae  rundt  til  Hoire* 
Ei  slettest  Yen,  o  Amrus  Moder, 

er  af  de  Tre  hvem  ei  du  skjaenker, 
Alt  mangt  et  Baeger  i  Baalbek, 

Damask  og  Kaserun  jeg  tomte. 
Os  naaer  dog  Skjaebnen,  for  os  Alle 

bestemt,  som  vi  for  den  bestemte. 

0  stands,  Teitrytterske,  og  lad  os 
end  tale  sammen,  for  vi  skilles! 


V.  1.  Digtcren  begynder  med  at  berorame  Yin  en.  Han  taenker 
sig  i  et  Drikkelag  i  den  tidlige  Morgenstund  og  tiltaler  Om- 
baerersken.  Enderun  naer  Haleb  (Aleppo)  1  Syrien.  —  5. 
Baegret  pleier  at  baeres  om  fra  Yenstre  mod  Hoire,  men  do 
gj5r  det  omrendt.  V.  5  og  6  synes  at  sigte  til  en  Tvist  mel- 
lem  Digteren  og  Hend,  Bloder  til  Amrn,  Hongen  af  Hira.  bris 
det  er  hende,  som  her  menes  (sml.  Indl.,  P.  18).  —  6.  Jeg 
fortjener  ikke  at  du  forbigaaer  mig.  —  7.  Baalbek  og  Da- 
mask, Byer  i  Syrien,  K&serun  uyist  bvor.  —  8.  Skjaeb- 
nen,  Ddden.  —  9.  Han  Tender  sig  til  sin  Elskte  (se  Indl., 
Anm,  9).  Teitrytterske,  som  i  Stammens  Tog  baeres  af 
Kamelen  i  en  Baerestol  som  et  lidet  Telt.  — 


y  Google 


mr  OB  NBHL 

0  stands  eg  aw  0093  vil  dki  drtgty 

saa  ilsom  bort?   sveg  du  en  Trofast? 
Husk  Kampens  Dag  med  Hug,  med  Dodsstod, 

som  Dines  Oine  kun  forivsted! 
Hvad  der  skal  skee  idag,  imorgea, 

iovermorgeo,  ei  du  kjender*  — 
Hun  viser  dig,  aaar  heode  ensom 

og  fri  for  Ondes  Blik  du  soger, 
to  Arrae  —  lig  Kamelen,  sneehvid, 

hoihatset,  som  end  ei  har  baaret  — , 
en  Barm  —  af  EI  fen  been  to  Skaaler  — , 

fiin,  vogtet  vel  mod  fraekke  Haender,  — 
en  Skabning,  deiiig  som  Gasellens, 

der  boier  slanke  Hals  mod  Ungen, 
med  fyldige  og  skjonne  Former, 

der  ved  sin  Ynde  mig  henrykke,  — 
af  Marmor,  Elfenbeen  to  Soiler, 

hvis  Smykkers  blanke  Hinge  rasie.  — 
Som  jeg  en  Hunkameel  ei  sorger, 

hvis  Brol  ei  horer  op  for  Ungen, 
en  Moder,  graa  af  Sorg,  der  Grave 

kun  har  af  sine  Ni  tilbage. 
Faa  Elskov  taenkte  jeg  og  laengtes, 

da  hun  drog  bort  en  Aften  slide, 
og  alt  Jemdmas  Staeder  viste 

fra  Hoiden  sig,  lig  dragne  Svatrde. 


14.  Ted  Lionel  sen  med  Kamelen  betegnes  hendes  FyUighed. 
*~  18.  Fodsmykker  i  Form  af  Kj seder,  der  omgav  Bfcnene, 
og  bestod  af  smaa  Hinge.  7-  19.  Som  jeg,  nemlig  OTcr  ken- 
des Bertreise.  Ungen,  der  har  forvildet  sig  i  drkenoa  eller 
er  sdnderretet  af  et  vildt  Dyr.  —   22.  Jem  am  a   er   et  lidet 


y  Google 


TRJW  AV  AftABERNES 

O  Stage*  ei  forhast  dig  med  os! 

giv  Tid,  saa  tkil  du  Sandhed  h«ro! 
Til  Slag  vi  fore  Faner  Xvide, 

fra  Slag  tilbage  blodigrode, 
bestod  lit  lange  JBrens  Dage, 

da  ei  vi  Kongcn  vilde  tjene; 
og  over  maagen  kronet  Fyrste, 

et  Vaeni  for  alle  Undertrykte, 
Ti,  lod  hans  Hest  tilbage  blive 

med  Toile.paa,  med  Hoven  loftet; 
ja  indtil  Syrien  vi  t  el  ted 

i  Ds&  Toluch,  paa  Post  mod  Fiender, 
mens  Stammens  ffcmde  hyled  mod  os 

og  Sveerde  sank  i  Fiendehaender. 
Vor  Mollesteen  til  Meel  dern  knuser, 

naar  mod  et  Folk  vi  ud  den  skikke; 
beredt  er  Teppet  ost  for  Nedsched, 

og  alt  dets  Korn  til  Stov  forvandles. 
Ho8  os  et  gjaestfrit  Huus  I  sogte  — 

rask  daekked  vi,  for  ei  at  skjaeldes, 


Strog  i  det  indre  Arabien,  mellem  Hedscbaz,  Babbrejn  og 
Oman;  det  regnes  ogsaa  af  Noglc  til  Hedscbaz,  af  Andre  til 
Jfedscbed. —  25.  Dage,  Kampe*  —  27.  Med  Hoven  lfiftet, 
forgjseves  ventende  paa,  at  dens  Herre  vil  fbrtsaette  Reisen; 
tbi  ban  ligger,  faeldet,  paa  Jorden  under  dens  Fodder  (ae 
Indl.  Anm.  17).  —  29,  Hyled,  fordi  de  ikke  hjendtc  or  i 
▼•r  Rnstmng.  —  80*  Mdllestenen,  Billed©  paa  Krifeen.  — 
81L  Teppet  til  at  opfange  Bfelet  i  Mdllen,  d*  e.  Slagmarkea 
med  dens  Dude.  —  82-33.  Ironiik:  Fienderne  gjaeatede  os 
\  Kfi$  og  vi  daekkede  op  for  dem  med  ctblodigtlfefcrlag. 


y  Google 


UV  00  »©E»U 

for  eder  daekked*  iberot  daekked, 

for  Morfenbrud,  "  Molleateiim.  — 
Yi  skjaeuke  Yore,  skaane  Vore> 

og  baere  hvad  de  os  bar  paalagt* 
Med  Spyd  vi  Hine  naae  paa  Flugteo, 

i  naere  Kamp  vi  slaae  med  Svaerde, 
med  brune  Chatterspyd,  det  slanke, 

der  boies  let,  og  akarpe  Klinge. 
Der  ligge  Tappres  Hjerneskaller 

lig  Pakker,  stongte  hen  blaodt  Stone; 
thi  Tore  Svaerde  Pander  kloTe* 

afroeie  Nakker,  aaa  de  synke,  — 
Dig  folger  Had  paa  Had  bestandig, 

og  skjulte  Uheld  frem  det  forer. 

Roes  blev  vor  Arv  —  Tel  Teed  det  Mdad  — ; 

derfor  vor  Landse  naaer  de  Usle. 
Naar  Paelene  til  Flugt  oprykkes, 

ti  Tore  Naermeste  beskytte. 
Vi  klove  tiden  Medyuk  Pander; 

ei  Tide  de,  hvad  de  skal  frygte# 
Yort  Svaerd  og  deres  Baandet  ligner 

i  Haenderne  paa  dem,  som  lege, 


—  T.  36*  Eg.  <Len  ebatftiske  Mando  Spyd,  d.  e.  Sambar, 
efler  bvem  gode  Spyd  ere  opkaldte;  Ghatta  var  en  liden 
By  i  Babbrejn  (*e  Haretbs  Mo  all.  \ .  35,  Anm.).  —  37. 
Pakker,  som  netop  ere  tagne  ned  af  Kamelerne  i  Kara- 
Tanen*  —  40.  Ma  ad  ben  Adnan  (se  Shegtregisteret),  fra 
kwem  baade  Taglebiterne  og  Bekriterue  nedstaounede*  •—  41. 
Veltp^elene;  naar  deOvwge  bryde  op  til  Fhigt,  ttittV  yi  Of 
til  Forsyar.  —  42*  frygte,  en  ten  vi  viUe  draebe  dm  eller 
ro>e  derea  Kyinder  eller  plyndre  derei  Gods. 


y  Google 


M  TRJ9K  A*  AR&BBONES 

og  vore  Kinder  er,  eg  deree, 

torn  dvppet  i  og  apr*ngt  med  Porpur, 
45  Naar  sig  en  Stimrae  frem  el  rover 

af  Frygt  for  hvad  der  aynes  true, 
til  Vawn  Kameler,  hole,  gtaerke, 

vi  atille  frem  og  storme  foran. 
For  Roes  den  Unge  agter  Doden, 

i  Krigen  er  den  Gamle  provet 
End  gribe  AUe  an,  vi  skjaerrae 

mod  deres  Sonner  vore  Sonner; 
den  Dag,  for  deres  Skyld  vi  frygte, 

vort  Rytteri  til  Kamp  «g  ordner; 
50  den  Dag,  for  dem  vi  ikke  frygte, 

bevaebnede  tii  Rov  vi  storme 
og  knuse  Svage,  knuse  Staerke, 

naar  os  Dschoscham  en  Hovding  skjaenker. 
Ha,  endnu  ei  et  Folk  bar  seet 

os  undertrykte  eller  svage. 
Ha,  Ingen  rase  mod  os!  ellers 

vi  meer  end  Rasende  vil  rase* 
0  Amru,  Son  af  Hend,  bvor  kunde 

vi  eders  Underkonge  tjene? 
55  O  Amru,  Son  af  Hend,  bvor  kunde 

paa  Ondes  Ord  du  os  foragte? 
Du  truer,  skrakker  os?  ha  stille! 

naar  vare  vi  din  Moders  Traelle? 


5L  Ea  Hovding  af  Dschoscham  ben  Belters  JEt,  der  var 
Uandt  Kolcjbs  og  Mohalhels  Forfaedre  af  Taglebt  SUmme 
(«c  8l*gtregisteret). 


y  Google 


lav  a&  poesi,  1 

For  dig  alt,  Am™,  ver«  Laaifeer 

ei  vilde  aeenke  tig  for  Fieuiler; 
de  vaegre  sig  at  boles  rette, 

og  haarde,  rrede  Alt  bortstode, 
men,  boies  de,  de  haarde  klinge 

og.  saare  Hovedet  -og  Panden. 

Blev  om  Dschoscham  ben  Bekr  fortalt  dig 
bland t  vore  Faedres  Sagn   en  Skjaendsel  ? 

Alkamas  Roes  vi  fik  at  arve, 
han  overgav  os  JDrens  Borge. 

Mohalhel,  ja  Zohejr  jeg  arved 

—  o'herlig  var  den  Skat,  de  samled  — , 
og  Attab  arved  jeg   og  Keith  vim 

—  en  Arv,  de  iEdfestes,  de  gav  os  — 
og  Dhu-1'Borat,  om  hvem  du  horte 

—  Ted  ham  vi  skjaermes  seiv  og  skjaerme  —; 
for  ham  Kolejb  blandt  os  var  dygtigst,  — ' 

hvad  J3re  er  til  os  ei  kommen? 
Naar  vor  K  am  eel  i  Spand  vi  binde, 

den  bryder  Spandet,  slaaer  den  anden. 
Vi  findes  bedst  til  at  forsvare 

og  sikkrest  i  besvoret  Forbund. 


V.  57—  59.  Lands  en  er  et  kyppigt  Billcde  paa  Tapperhcd  og 
Krigerhaeder.  —  61.  Alkama  ben  Sejf  blandt  vore  Forfae- 
dre.  —  62.  Mokalhel,  Kolejbs  Broder  (smU  Indl.  Pag.  5). 
Zohejr,  udeutvivl  Z.  ben  Dschoscham,  en  af  Digterens  For- 
faedre  (se  Slaegtreg*).  —  63  Ogsaa  Digterens  Forfaedre,  se 
Slaegtreg*  *—  64.  Dhu-1'Borat,  ogsaa  en  Taglebit.  Ved 
bam,  ved  hansyErc,  som  er  gaaet  over  paavorFyrste  og  os. 
—  66*  Saaledes  slaae  vi  vore  Fiender,  naar  vi  traeffc  sammco 
med  dem  (sml.  pag,  16).  — 

2 


y  Google 


9t  TILEI  AFAJUBBRWES 

Da  llden  toadies  paa  Cbaatah 

da  hjaJp  vi  bodre  end  de  And**. 
Vi  vogted  Tel  i  Dhu  GrAta,  — 

de  vante,  addle  Dvr  aad  Vissent 
70  I  Traefningen  stod  vi  til  Hoire, 

Tor  Fader*  Barn  til  Veastre  stade; 
de  stormed  rask  mod  deres  Fiender, 

vi  stormed  rask  mod  vore  Fiender; 
de  bragte  Itytte  hjem  og  Slaver, 

vi  bragte  Konger  hjem  i  Laenker.  — 
O  standser,  Bekers  Similar,  standser! 

bar  end  I  ei  os  laert  at  kjende? 
ei  hvordan  vi  og  I  hinanden 

med  Spyd  og  Pile  gjennembore  ? 
75  Vi  baere  Hjelm  og  jemensk  Haette 

og  Svaerdet,  lige  eller  boiet, 
.   og  Pantseret,  det  vide,  blauke, 

hvor  over  Beltet  Folder  sees; 
naar  Helten  engapg  det  aflaegger, 

hans  Hud  derunder  sees  morknet; 
dets  Folder  ligne  Soens  Fladev 

som  Vinden  farende  bevaeger*  — 


V»  68,  Hjalp  Nezariterne  paa  deres  Tog  med  Jemeiu  Cha- 
zasa  var  et  Bjerg,  paa  bvis  Top  A  rah  erne  pleiede  at  au- 
taende  en  lid  den  Nat,  et  Krigstog  skulde  begyndes  (sml. 
Hareths  Moall.  V.  7).  —  69.  Vi  og  vore  Kamcler  udholdt 
Mole  og  Mangel,  medens  vi  hjalp.  —  70*Vor  Faders  Born, 
vore  Brodre,  Bekriterne  (sml.  Indl.  Anm.  2).  Talen  er  frem- 
deles  om  den  V.  68  omtalte  Krig.  —  75.  Hsette,  Hbvedbe 
daekning  under  Hjelmen. 


y  Google 


MT  <*4  POfcs* 

I  Slaget  baer  os  glstfe*  Hefete, 

tilbagetagrie,  kjendte,  vatite ; 
80  de  rykke  udJ  i  Harriisk,  kt)mme 

igjen  stSvdaekte,  haardt  medtagne ; 
t!  arved  dem  af  gjaeve  Faedre 

og  efterlade  dem  til  Sonner. 
Og  med  os  folge  hvide  Skjonne, 

som  vi  mod  Rov  og  Skjaendsel  skjaefrme; 
de  tog  af  deres  Maend  det  Lofte, 

naar  Ftenden  kampberedt  die  iriodfe, 
at  bringe  Hest  og  Svaerd  som  Bytte 

og  Fanger,  laenkedig  tifcammen* 
85  Med  uvist  Skridt  de  vandre  fremad, 

som  En,  hvis  Gang  af  Vinen  vakler; 
Ted  Fodringeii  de  si ge  2  skjaermer 

os  nu,  hvis  yore  Maend  1  ere! 
De  Dottre  af  Dschoacham  ben  Beker, 

med  Skjonhed,  aedel  Byrd  og  Dyder, 
hTad  skjaermer  bedre  dem  end  Svaerdet, 

for  hTilket  Fiendearme  synke?  — 
I  Hungersaar  vi  skaffe  Fode, 

vi  skjaenke  dem,  som  derom  bede; 
DO  vi  skjaerme  hvad  der  er  os  naermest, 

naar  Svaerdet  har  forladt  sin  Skede, 


79*  Glatte,  korthaarede,  bos  Digterne  for  adle  Ileste;  til* 
bagetagne  fra  Fiendernc.  —  82.  Araberne  pleiede  at  stillc 
dcrcs  Kvinder  bag  deres  Slagorden,  for  at  kjaempe  des  modi- 
gere  til  deres  Forsvar.  —  85.  Deres  Gang  er  usikker  forme- 
deist  deres  Fyldigbed.  —  90*  Naar  Svaerdet  o.  s.  v.,  d.  e. 
i  Rrigstid.   — 

2* 


y  Google 


2ft  TRMK  4F  AfttfiipAIES 

gom  om  roed  vpre  dragne  Sveerde 

▼f  alle  Menneaker  gav  Li  vet;  — 
og  Svaerdet  Hoveder  henrnller, 

som  man  paa  Sletten  ruller  Kugler. 
Forlaengst  har  Maadg  Folk  erfaret, 

da  Telte  reistes  paa  deis  Marker, 
at,  naar  vi  kan,  vi  raekke  Spise, 

at  vi  slaae  ned,  naar  vi  fersogek, 
95  at  vi  forsvare  bvad  vi  ville, 

og  at  vi  standse,  hvor  vi  lyste; 
vi  stode  bort  hvad  ei   vi  lide, 

vi  tage  mod  hvad  os  behager; 
vi  skjaerme  den,  som   er  os  lydig, 

men  den  Gjenstridlge  vi  tugte. 
Det  klare  Vand  vi  drikke  stedse, 

de  Andre  drikke  ureent,  muddret.  — 
Ha,  sporger  frit  kun  Taramahs  Sbnner 

og  Ddoma,  hvordan  de  fandt  os! 
1§0  Naar  Kongen  Andre  undertrykte, 

vi  taalte  aid  rig  saadan  Skjaendsel. 
Os  alle  neppe  Landet  rummer, 

vi  fylde  Havets  Vand  med  Skibe/ 
Den  hele  Verden  os  tilhorer, 

vi  storme  altid  frem  med  Vaelde. 
Ei  for  afvaennes   vore  Drenge, 

strax  knaele  Fyrster  ydmygt  for  dera. 


99*  Fandt  os,   tappre  eller  fei^e* 


y  Google 


tw  t*J  foe*;  - 

HSretli  ben  HHIiza's  Moallata, 

Asma  sagde  os,  at  bort  hun  dro_g; 

—  ofte  kjeder  Gjaestens    Naerhed  os. 
For  i  Scliamruas   Steenegn  modtes  vi, 

hendes  Chalsa,  uaennere  min  Egn, 
i  Mohajjat  ©g  Anak  Fatak. 

i  Sifah  o-  Adsib  og   Vaf4, 
i  Kat&s  Lystfraver  ©g  Scfiorejbs 

Dale,  i  Ajla  ©g  Schobat&n* 
5  Ei  jeg  hende  meer  skai  see ;  derfor 

nu  jeg  graeder  —  d»g  hvad  hjaeiper  det? 
Fjernt  liar  foraii  dine  Oine  Hend 

taendt  en  lid,  som  Hoiden  riser  klart; 
fjerntfra  paa  Chazaza  seer   du  den, 

tor  dog  ikke  varme  dig  derved; 
raellem  Schachsejn  og  Akik  den  er 

taendt  i  Trae,  hvis  Flanime  skinner  Mart 
Dog,  mod  Sorgen  maa  jeg  sege  Hjaelp 

— _  uu  da  Toget  river  hende  bort  — 
10  paa  Kamelen,  snar  som  Strudsen,   der 

Moder  er,  langhalset,  Orknens  Ven, 
naar  en  duiikel  Lvd  den   naaer  og  angst 

gjor  for  Jaegere  mod  Aftenstid* 


T.  I.  Han  bcgynder  paa  Digterncs  Viis  (se  Indl  Anm.  9)  mcd 
at  Is  1  age  over  sin  Elsbcdes  Bortreise,  efterat  bun  i  laengere  Tid 
paa  forskjcllige  Steder  bar  yaeret  i  bans  Naerbed,  —  6L  Han 
tiltaler  sig  selv.  En  lid,  som  betegner  den  Elskedcs  Naer- 
litfd;  en  saadan  onitales  byppigt  i  arabisbe  Digte*  —  7.  Cba~ 
zAza,  se  Amr.  b.  K.  Dfoall.  V.  68,  Anm.  —  10.  Efter  «n 
iriatodt   Araberne    hyp  pig  Brug  sammenligncr  ban   sin  Ramecl, 


y  Google 


m  TRAP  AF    AitMPRNES 

For  hvert  Skridt,  h?«rt  Trin  da  seer  bagden 
finest  StdT  lig  Solgran   reisc  sig, 

seer  dens  Saaler  slidte  falde  af, 
•onderrevne  gjennem  Orknens  Sand* 

Den  forlyster  mig  ved  Mid  dag,  mens 
Sorgens  Son  er  blinde  GravkameeL 

15  Men  til  os  et  Udaadsrygte  kom, 

som  bekyinrer.og  som  aeogster  os: 
yore  B rod  re  af  Arakem  med 
overmodig  Tale  haane  os; 
Skyldfrie,  Skyldige  forvexle  de, 
Hine  hjaelper  deres  Uskvld  ei; 


hyis  Opbrud  skal  troste  ham  for  hans  Elskedes  Tab,  ©g  som 
ban  Til  berfimme  for  dens  Hurtighed  og  Aaryaagenbed,  med 
Hunstrudsen,  der  er  bekjendt  i  begge  Henseender.  —  12.  Han 
laler  after  om  sin  Kameel,  bvis  Hurtighed  I  at  15be  ban  be- 
tegaer  Ted  at  sige,  at  den  berorer  Jorden  saa  let,  at  kuu  det 
fineste  StdT  saettes  i  JJcvaegelse.  Kamdens  Jette  Gang  be- 
rdmmes  ofte  af  Digterne,  saaledes  af  Abu-FOla  (fodt  973, 
f  1057;  carm.  I,  v.  34,  ed.  Vnllers  *): 

Rorte  end  dens  Hot  en  Sorendes 

Oienlaag,  ban  Taagned  ei  deraf. 
—  13.  Araberne  brugte  at  binde  Saaler  under  Kamelens 
Fddder  og  sammensnore  dem  oventil,  for  at  beTare  deren 
Hove  paa  laengere  Tog.  —  14.  De  af  de  garni e  Arabere,  der 
antoge  en  Opstandelse  efter  Ddden,  pleiede  at  bin^e  an  ad- 
vent Kameel  Ted  dens  Herres  Gray  og  forlade  den  der,  indtil 
den  dode  af  Hunger;  paa  Dpmraens  Dag,  troede  de,  Tilde  da 
den  Afddde  yise  sig  ridende,  medens  den,  som  ihke  havdc 
forget  for,  at  Saadant  sfcede  efter  bans  Dod,  skuldejsoume 
til£bd>.  —  15.  Han  gaaer  oTer  til  at  gjendrive  Taglebi£eraef 
Be^kyldnioger  mod  Bekriteme;    fU  de  Forste   harte  Families 


y  Google 


thi  hver  Ilerretnonle*,  tige  de, 
er  vor  Stogt  «g  finder  Iljfelp  hm  t*. 

Alt  benlutted  de  en  Aftettstifad, 

deres  Krigsskrig  Had  ved  Morgengty, 
20  Raab  og  Svar  *g  Hestes  Vrfftsken,  sottt 

med  Haunters  ftrblen  Mandet  var. 

Du,   som  smykker  dine  Ord  mod  os 

for  Kong  A  mm  —  til  din  Logn  bestaae? 
Tro  kun  ei,  din  Tale  skader  os; 

for  alt  Fiender  loiet  har  paa  as,  - 
men,  trod*  Hadet,  var  vi  aikkre  red 

▼ore  Borge  og  vor  Boeder*  M*gt ; 
Manges  Otne  alt  for  deiine  Dag 

blinded  de,  aaed  Vrede  fyldt  og  Trods, 
25  *»m  oro  Skjtebnen  ever  os  kwft  traf 

sortgraae  Bjerg,  der  splffter  Skyen  lid, 
tnorkt  og  baerdet  mod  hvert  Uveirsslag 

«g  vrokket  selt  nf  fnardest  Stod*  % 

Arams  Son  omringe  Rytterflok, 
at  bans  Fiender  ei  udjage  bam! 

Ypperst  er  ban,  en  retffcrdig  Bret, 
bvem  bans  Ry  staaer  langt  tftbage  for.  — 


Arakera,  V.  16,  aePag.  18.  — 18.  Syne*  at  aigte  til  den  red 
Kolej&s  Dtafc  <«e  Indl.  Pag*  6)  fremkaldte  40aarige  Krig,  Her 
sandsynligTiis  betegnea  i  de  to  folgcade  Vers.  —  21.  Han  ren- 
der alg  til  Amru  ben  Kelthfan.  —  21.  Hied  Vrede  fyldt  oe 
Treds  henfores  af  de  Fteate  paa  Oine,  af  G*  Weil  (di 
poet.  Litt*  der  Arahee  vor  und  uniti.  nach  Mob.  %  1887,  8* 
Pag.  23  Am.)  til  det  narmest  foregaaende  de;  ila*ieven  eg 
Borgene,  siger  ban,  freinsfillea  kef  bom  Intend*  1**mar.  — 
27 — 28*  En  Apostrophe    til   Kongen,    Amaru  en  Head,    brem 


y  Google 


tt  TILBK  AF  HR AMBRNES 

Overlader  m  kver  fariig  Daad, 

ion  de  JSdtesle  1  agte  v«wl! 
30  Forsker  dog  —  ved  Milhtt  og  Sakib 

Vore  haewied  vi,  I  Eders  ei; 
forsker  noie  —  fiode  skal  I  da, 

at  el  Skylaten  vor  men  edera  er. 
Eller  tier  —  da  vi   ligne  den, 

som  har  Stov  paa  lukte  Oienlaag. 
Naegte  1  hvad  vi  forlange,  hvem 

have  I  da  bedre  hort  end  os? 

Yei  I  kjende  den,  hiin  Plyndrings  Tid, 
da  hver  Stammes  Krigsraab  vide  iod, 
35    ,         da  Kameler  vi  paa  ilsorat  Tog 

drev  fra  Bahhrejns  Palmer  til  Hisa, 

drog  saa  med   Tamira  —  Fredsmaanedeu 
Folkets  Dottre  fangne  saae  hos  os; 


Digteren  onaker,  at  ban,  som  udsprang  af  Aditernes  Stamme, 
der  Tar  en  af  dc  aeldste  og  berom teste  blandg  Araberne  (de 
saakaldte  forgangne  Arabere,  se  Shegtreg.),  altid  maatte 
vaere  omgivet  af  kjaekke  Krigere.  Ad  var  en  Son  af  Udh, 
Son  af  Aram,  Son  af  Sem,  Noahs  Son.  —  30.  Opfordringea 
er  til  Taglebiterne.  —  33.  Bckriterue  synes  at  have  tilbudt 
Taglcbiterne  Yaabenstilstand  og  Fred,  som  disse  afslog.  — 
36.  Han  opregner  sin  Stammes  berdmmelige  Tog.  Bahbrejn 
er  Ifaynet  paa  en  af  sine  Perlefiskerier  berdmt  lille  Ogroppe 
i  den  persiskc  Bugt  taet  under  Arabiens  Kyst  (Lahhsa),  hvor- 
af  den  naenrfeste  Straekning  yed  Sicn  bar  samme  Itavn  (sml, 
Niebnhr  Bcschr.  Ton  Arabien*,  1772,  4.  S.  329  fgg.,  339). 
—  36.  Tamira s  Stamme  (se  Stagtreg.).  Araberne  for  Mo- 
hammed holdt  visse  Maaneder  for  heJlige,  i  kvilkc  saavel  Krig 
Blodhssvn  bvUede  (sml.  V.  79,    Ana.). 


y  Google 


ei  paa  frie  Ma*k  den  Tappre  sio4,  i 

ei  den  Feige  Frehfe  fo»dt  i  Fhigt; 
hvo  paa  Flugt  forsogte,   redded  ei 

Bjergets  Top,  uveisom  s  teen  rig  Egn.  — 
Vaeldig  hersker  Kongen  over  Folk, 

hvoraf  Iiigen  Jignes  kan  med  ham*  — 
40  Udholdt  I  som  vi  paa  Mondhirs  Tog? 

tjene  vi  vel  Amru,    Son  af  Hend? 
Den  af  Taglebs  Sonner,  som  blev  draebt, 

ligger,  daekt  med  Stov,  for  Himiens  Dug. 
Da  Majsunas  Telt  i  Alja  og 

nsere  Audscha  Kongen  reLse  lod, 
8timled  sammen  fra  liver  Stamme  flux 

Rovere  omkring  ham,  Orne  Ifg; 
Vand  6g  Dadler  fandtes  paa  bans  Tog  — 

uafvendelig  Guds  Villie  er. 
45  Da  forvovent  I  ud  ford  red  dem, 

*elv  I  dem  til  Kamp  mod  eder  tvang; 

V.  39.  Alter  en  Apostrophe  til  Amru  ben  Hend.  —  40.  Han 
forekasfp  Taglebiterne,  at  de  ikkc  havde  hjulpet  Kongen  af 
Hira,  Mondhir  ben  Ma-assama  (se  Indl.  A  am.  8)  i  Krigen 
mod  bans  Fiender.  Dct  andet  Hemistich  sigter  maaskee  til 
enkelte  Steder  i  Amru  ben  Keith  urns  Moallaka  (V.  25,  54,56 
fgg.),  bvori  denne,  medens  ban  berommer  sin  Stamme 8  Fri- 
bccUsiud,  indirekte  synes  at  beskyJde  Bekriterne  for  at  have 
taalt  Traeldom.  —  41.  For  Himiens  Dug  d.  e.  uhaevnet, 
efter  eu  arabisk  Talemaadc,    der  er  grundet  paa  en  Folketro. 

—  42.  Kongen,  atter  Amru  ben  Hend.  —  43.  Rovere, 
Krigere,  6?ede  i  Tlyndring.  —  44.  I  andet  Hemistich  synes 
Digteren,  ved  at  kalde  den  uundgaaelige  Bestemmelse  i  Erin- 
dring  at  ville  formilde  sine  Beskyldningcr   mod  Taglebiterne. 

—  45.  Dem,   Bekriterne. 

2** 


y  Google 


U  TILEK  AF  ARABEftNES 

Ei  uventet  de  paa  eder  k«n; 

Luftena  Hildring  viate  dem  jo  kltrt 

Du,  8om  retter  haarde  Ord  rood   os 

for  Kong  Araru  —   vil  du  blive  ved? 
Her  er  den,  som  paa  vor  Dygtighed 

tre  fuldgyldige  Beviser  bar. 
Forst  i  Ost  af  Dalen,  da  Madd 

kom  og  alle  Stammer  Faner  bar; 
60  pantserklaedt,  med  karadbsk  Hovding  lig 

hvide  Klippe,  stimled  de  om  Kejs. 
Mangen  JDdelbaaren,  hvem  kun  Svaerd, 

blinkende  og  langt,  tilbage  holdt, 
drev  vi  bort  med  Stik,  saa  Blodet  flod 

som  fra  Laedersaekkens  Aabning  Vand; 
indtil  Thablans  klippefulde  Egn 

drev  vi  dem,  besudlede  med  Blod ; 


—  46.  De  saaes  tydeligt  alle  rede  i  Fra  stand,  og  syntes  Acre  end 
de  Tare,  formedelst  de  Dunstcr,  som  opstige  Ted  Middag  i  Orke- 
nen  og  Ted  et  Blaendyaerk  haeTe  fjerne  Gjenstande  op  fra  JForden 
og  Tise  dem  stdrre  end  de  Tirkelig  ere  (sml.  Fata  Moagana)*  Et 
lignende  Phaenomen  paa  Havet  kaldes  i  flere  Egnc  af  Norge, 
fornemmelig  nordenfjelds  Hildrin  g  (isl.  upphylling,  —  af  boll, 
enHoi?  —  STensk  hagring?),  kvilket  derfor  Oyersaetteren  bar 
TOTet  her  at  bruge*  —  48.  Han  mener  Kongen,  Amrn  ben  Hend. 

—  49.  Ma  £  ds  Stamme  (se  Amm  b.  K*  MoalU  V.  40,  Anna.)*  Dig- 
teren  omtaler  forst  Krigen  melleut  Jemeniterne  og  Adnaniterne, 
kvon  Bekriterne  udmaerkede  sig.  —  56.  Karadb  d.  e*  Jemen, 
efter  et  Trae,  som  Toxer  byppigt  der*  Lig  en  hTid  Klippe 
d.  e*  fast,  ubetringelig Og Taeldig.  Stimled  de  omKejs,  nem- 
lig  fiendtlig,  til  ForsTar  for  Amru  ben  Hend.  Kejs,  8Sn  af 
den  sidste  himjaritiske  Konge  i   Jemen,    Ulaad  Karb  (f  884). 

—  53.  Tbablan,  et  Bjerg  i  Hedscbfts. 


y  Google 


WT  Off  PMCSI* 

vore  Ltndaer  gjemtemborvd  dem, 

Krmltker  Kg,  i  Stecnbrovd  rdrte  om, 
65  Uhort  Gjerniag  oved  vi  mod  dem  ; 

Haevn  ei  fandtes  for  de  SJagnes  Bk>d.  

Dernaest  slog  vi  Hodschr  ben  Omm-Kattm 

med  hang  Perserhaer  i  Pantser  gront, 
rodguul,  mordisk  Love  lig  i  Slag, 

men  lig  Foraarsregn  i  stovfuldt  Aar; 
Laeukerne  vi  brod  for  Amru-rKejs, 

da  ban,  fangen,  laenge  havde  lidt,  — 
dog  der  var  en  Haer  som  lidet  Bjerg, 

sorte  Hette,  som  tilhorte  Aus; 
60  da  de  veg  i  Slag,   vi  frygted  ei, 

daekt  med  Stov,  mens  Kampens  Flamme  steg* 
Saa  paa  Gassans  Herre  haevned  vi 

Moudhirs  Drab  —  uhaevnet  Add  hang  Blod; 
og  vel  aedle  Konger  ni  med  rigt 

Bytte  bragte  vi  som  Fanger  hjem* 
Omm  On&s  i  Amru  snart  en  Son 

skjaenked  os,  da  Medgiften  var  vor. 
Derfor  Folket  blot  forman!  thi  de 

grendse  sammen,  deres  Orkner  lig* 


—  56*  Hodscbr,  en  af  Kongerne  i  RigctKenda.  Pan t se- 
re t  er  grdnt  af  Rust  red  Mide  og  Brug*  —  57.  Hodsebars 
Tapperbed  og  Gavmildhed  berommes.  Stfivfuldt  efler  ara- 
bisk  Talebrug  for  tort,  nfrugtbart,.  —  69.  Aug  yar  en  Slaegt 
af  StammenAad,  smh  V.  70,  Anm,  —  00.  Slagmarkens  8tdr. 
— -  01.  Gassaniternes  Dynasti  i  Syrien  (sml.  Abulf.  bist. 
a*teisL>  *  p.  128),  se  V*  70  Anm*.  M  o  n  d  b  i  r ,  Amru  ben  Head's 
Fader  (ae  V*  40  Anm.),  —  04*  Han  beder  Kongen  ikke  at 
betragte  begge  Stammer  som  fieudtlige,    men  meget  mere  som 


y  Google 


m  TRJBK  AT  ABABHNES 

«  Bort  -dog  Mi  frftaaU  Orideriitd 

—  ha  «•  Skjondad  —  og  nod  Oretfmod ! 
Mindes  Forbuedct  i  Dlit-1'Madsdiaz, 

Lillet,  Gidsierne,  som  gaves  der: 
Void  og  Uretfawdighed  at  iye  — 

skal  da  Hadet  kraenke  Tavleas  Pagt? 
Lige  Tare  vi  med  eder  jo 

ved  Besiutningen  paa  Tristens  Dag* 
Falsk  er  Klageo,  som  et  Offer  af 

Hinder  kua  istedetfor  af  Faar. 
70  Hvad  kan  Ti  for  Kendas  Plyndringstog? 

skal  dens  Brdde  haevnes  da  paa  os? 
Og  skal  Ibads  Sky  Id  tilregnes  os? 

—  tnngtbelaesset  Dyr  end  tynges  meer? 
Ei  blandt  Vore   de  Stridslystne  var, 

ikke  Kejs,  ei  Dschandal,  ei  Hadha. 


beslaegtede,  og  derfor  form  an  e  denw  —  65.  Han   tiltaler  Tag- 
lebiterne.      Uvidenhed    om    Bekriternes    i    det  Foregaaende 
beromte  udmaerkedc    Egenskaber*    —  66.  Dha-l'MadschAz, 
et  Handelsstcd  Ted  Mina    i  Ifaerheden  af  Darejja).     Det  sees, 
at  en  Tvist  mellem  Taglebiterne  og  Bekriterne  her  Tar  bleven 
bilagt,  %efter  hvad  der  fortaelles,  Ted  Amru  ben  Hend,  der  tog 
Gidsler    af  begge    Stammer.  —  67.   TaTlen,    brorpaa  Freds- 
betingelserne   Tare   opskrevne*  —  69.  Eders   Klage   mod  os. 
Slatningen  er    et  arabisk  Ordsprog,    Digtcrea  benytter.  —  70. 
Ken  da  Tar    en  af  de  stt  berommelige  Stammer,    der  skyldte 
Kahlan,  Sabas  Son,  sin    Oprindelse    (se  Abu  If,  hist,  anteisL  * 
p.  184);  blandt  dem  Tar  ogsaa  Stammea  Azd,  hvortil  Anaiterne 
(V.59)  og  Gassaniterne  (V.  61>horte  (se  Sfcegtreg.).     Plyn- 
'dringstog    mod  eder,    Taglebs  St  am  me.  —  72*  Han   naerner 
tre   Taglebiter* 


y  Google 


Kan  vi  for  bad  Atiia  Mm  faribrfdf 

*veg  end  I,  ei  ?i  hat?  deri  Omd. 
Otti  af  Tamfctt  der  tar  lean,  aoa 

Landaer  bar,  hvia  Od  var  fiwc  Dad,  — 
75  dog  de  slog  dem,  ©g  om  Byttet  lod 

Driversang,  sow  diked  Oren  fast 
Skal  Hanifas  Skyld  tilregnes  og? 

eller  Krigemes  paa  stdrfuld  Mark? 
Eller  er  Koilh&as  Brode  vor? 

deres  Urets  Dug  faldt  ei  paa  08, 
Saa  de  kora  og  kraevede  igjen, 

men  ei  sort,  ei  hvid  Kameel  de  fik. 
Ved  Nit*  ei  Vore  brod  Riz&h's 

Fred,  og  de  ei  basked  Vore  Ondt. 


—  74 — 75,  Et  saa  lidet  Antal  Krigere  af  Tamimt  Stamme  (se 
V.  36  A nm.)  havde  kunnet  slaae  Rizahitcrne  (af  I'aglebs  Stamme) 
Ted  Nit&  (V.  79)  og  havde  bragt  et  saa  rigt  Bytte  raed  bjem, 
at  KameeldriTerne,  som  forte  det,  med  deres  Sang,  kvorred 
de  fik  Hamelerne  til  at  gaae  raskere  eller  sagtere,  formedelst 
deres  Afaengde  nsesten  ddTede  Orct  paa  de  Horende.  —  76, 
Hanifas  Shegt  af  Bekriterncs  Stamme  (sml.  Slaegtreg,  og 
Indledn.  Anm.  14)*  —  77.  Kodhaa,  af  Himjars  /Et,  der  Tar 
en  aaden  Son  af  Saba  (sml.  V.  70  Anm.  og  Slaegtreg.),  Tar 
S  tarn  fa  der  for  en  jemensk  Stamme.  Dug,  ellers  Billede  paa 
Gavraildked.  —  78.  Digteren  vedb liver  at  ski  hire  de  BegiTen- 
beder,  som  falgte  paa  Tamimiternes  Tog,  der  er  omtalt  V* 
74 — 76,  hvormed  dette  og  de  to  folgendeVers  haenge  sammen.  , 

—  79.  Nit  a  (sml.  Anm,  Ted  V.  74—78),  en  By  i  Bahhrejn 
(se  V.  58),  Det  sees  heraf,  at  Taglebiterne  baTde  ffirt  Krig 
i  de  bellige  Maaneder  (se  Anm,  til  .V.  36),  hvilket  boldtes  for 
en    skjaeudig  Forbrydelse* 


y  Google 


tRjEK  AT  ARAHRNMS  LtV  06  POESI. 


§•  Eadelig  4m  rem**  staple  mm, 

og  ei  ttaUtet  deres  Hetfttdrst  bier* 
Siden  Ryticre  ned  A!l4k  k#M, 

der  ei  kjendte  Skaaooel  eller  Ynk.  - 
Her  er  Hertkeren  og  Vidaet  oh 
Alhajirejnt  ktrnmerfalde  Dag. 


—  80.  Dc,    Taglebiterne.  —  81.  Kom,  rykked  ud  mod  edor 

—  82*  After  en  Apostrophe  til  Kong  Antra  ben  Head*     VM 
net  on  Tort  Ubeld  og  Tor  Moie,  paa  det  naernte  Sted* 


y  Google 


Om  Lydene,  Lydtegnene  og  Retskrivningen 
i  det  norske  Sprog.*) 


M. 


Lan  maa  noie  skjelne  mellem  et  Bogstartegn  og  dets 
Betydning,  eller  den  Lyd,  som  det  betegner,  ligesom  mel- 
lem Tegnets  oprindelige,  forste  Betydning  i  et  vist  Sprog* 
og  den,  som  det  senere  kan  have  autaget.  Som  forste  Be- 
tydning kan  vel  den  Lyd  rettest  ansees,  der  ligger  i  Bog- 
staveta  Nam  Tegnet  o  har  da  sin  forste  Betydning, 
Navnelyden,  i  Sko,  TVo,  den  anden,==flra,  i  kold,  vor,  Lov. 

Det  Til  vaere  hensigtsraaessigt,  forst  at  angive  de  Lyd, 
som  hores  hos  os  i  de  Dannedes  Tale,  og  siden  vise,  ved 
hvilke  Tegn  man  fremkalder  Forestillingen  om  dem  hos 
Laeseren. 

Selvlydene  i  det  norske  Sprog  ere  for  det  Forste  de 
Lyd,  som  fornemmes,  naar  Tegnenc  a,  e,  i,  o,  u,  y9  cp,  8 
og  aa  benaevne8  eller  udtales,  hvorved  man  altsaa  seer 
Tegnet  paa  Papiret,  men  horer  Lyden  eller  det  Beteg- 
nede,  fra  denTalendes  Mund.     Den  Uklarhed,  som  hersker 


*)  Da  dette  Arbeide '  allerede    for   Paaske    Tar   faerdigt,    har  jeg 
ikke    kunnet    drage    negen    Nytte  af,    hrad    der  i  den  seneste 
•  Tid  er  skreret  oyer  denac  Materie* 


y  Google 


m  OM  LYDEJNE  06  RETSKR1VMNGEN 

seiv  hos  Tore  Grammatikere,  hvad  Forskjellen  mellem  Tega. 
og  Lyd  angaaer,  syneg  at  gjore  disse  Bemaerkninger  nod- 
vendige. 

Foruden  de   her  anforte  ni  Selvlyd  bores    i  den  Dau- 
nedes    Tale,    hvortil   her   alene    tages   Hensyn,    enduu   to 
andre,    for  hvilke  vi  ikke  have  noget  eget  Tegn.       Naar 
man  udtaler  Leder,  Lceder,  Lcerer  ;  heder,  Hceder9  Hcere\ 
seen,  Nces,  seer,    finder  man,  at  den   forste  Stavelse  i  defr 
forste  Ord   i  liver  af  de  tre  Raekker   har  forskjelllg  Selv- 
lyd   fra   forste  Stavelse  i  de  3  raellemsfe  Ord,    og   begge 
fra  forste    Stavelse   i    de  tre   sidsle.       Forskjellen  mellem 
Selvlyden  Leder  og  i  Larder  er  udtrykt  ved  de  forskjelllg* 
Tegn:    e  og  cb,    men  Forskjelleii  i  Lceder  og  Lcerer,   Hai- 
der og  HcBre  eller  Ice-se  og  Ice-re,  bias-se  og  Blce-re9  er 
ubetegnet.     Den  bredere  eller  aabnereLyd,  som  ce  betegner 
foran  r,  kunde  indtil  Videre  betegnes  med  as*      Denne  Lyd 
findes  kun  foran  r  og  7  o:   i  Tvelyden  ei,  net,  .Vei.     Rask 
finder  denne  Lyd  i  Dansk  kun  foran  to  r  (rr),  som  i  Her- 
red,  Lcerred,    men   efter  min   Erfaring    hores    den   jevnlig 
foran  r,  baade  enkelt  og  dobbelt,    ogsaa  i    Danskes  Mund;   « 
men  foran  j  (i)    ombytte    de    den   ofte  med   a:    nej,  nei, 
Staj,  =  SteJ  0:  Steg.     M.  Hansen  anforer  vel,  at  ce  har 
en  bredere  Lyd    foran    ry    men  som  Ex.  anforer  han    Mre 
og  mcegtig,  hvor  der  intet  r  findes,    saa  man  bliver  ikke 
vis  paa,  hvad  han  mener, 

Ligeledes  har  man  i  Kjod>  Son  en  Selvlyd,  som  er 
forskjelllg  fra  Selvlyden  i  bor,  Dor,  uagtet  Tegnet  er  det 
samme*  Ogsaa  denne  aabne  Lyd  vil  man  kun  finde  foran 
r  °S  J  (0  og  w  i  Tvelyd  med  u.  Do-ren,  Do-den,  So- 
ren9  So-en;  boj-e,  Oj-e ;  han  doer  ved  min  Dor;  i  doer 
er    r   uvaesentligt,    og   har    derfor    ingen    Indflydelse    o'et. 


y  Google 


I  DET  N6RSIB  STUM,'  *L 

Dm  aabne  Lyd  knnde  her  betegnes  faiecl  9,  raedens  Se4v- 
lyden  i  Dod,  Mod  betegnea  med  a 

tf  forekommer.  efter  Rask  mere  uregeimaessigen  i  Dansk 
eod  i  Norsk:  Sneedorff- Birch  finder  ©  i  skjon,  Lon,  0 
derrmod  i  hore  Slb*r,  hvor  Cdtalen  altsaa  er  fbrskjellig  fra 
vdr.  Hansen  finder  ikke  regelmftssig  0  foran  r  eller  j. 
men  som  det  synes,  kastet  om,  nden  bestemt  Plads  eller 
Forhold  til  Nabomedlyd ;  han  udtaler;  FVr  var  han  farere ; 
far  ham  pan  Doren.  Her  have  vi  da  strax  indbragt  Uslk- 
kerhed  og  Regelloshed,  hvor  Alt  er  saa  simpelt  og  analogt. 
Et  o,  der  ikke  er  saa  bredt  som  det  foran  r  og  /,  men 
som  dog  heller  ikke  falder  sammeu  med  0  i  Kjbdy  bores 
vel  f.  Ex.,i  Lon,  Son;  men  om  deune  Udtate  er  aiminde- 
lig  her  i  Landet,  og  om  den  altsaa  som  saadan  hor  god- 
kjendes,  eller  som  provinsiel  forkastes,  er  ikke  saa  let 
at  afgjore. 

Selvlydenes  Tal  foroges  ikke  ved  de  saakaldle  Tvdyd, 
oden  man  vil  regne  an  dertil;  au  bestaaer  af  9  (ikke  a.  i 
det  Norske)  og  dertil  enten  m,  hvorefler  den  da  fik  gj&lde 
for  Tvelyd,  eller  et  svagt  t>,  hvorom  siden.  Foruden  r  og 
j,  fordrer  altsaa  u  i  au  Lyden  o  foran  sig,  istedetfor  0. 
De  andre  Tvelyde  ere  kun  Forbindelser  af  Serrtyd  ©g  Med- 
lyd:  at  =  aj,  oj  =  aaj,  ej  =  asj\  eu  og  ou  =  mu 
a:  <fe#,  hvilke  tre  altsaa  ere  lige  meget  Tvelyd;  01  «=  */, 
som  for  sagt 

De  aabne  Lyd  ee  og  ©  findes  i  Alimisproget  ogsaa  for* 
an  /:  /»/,  &z?/a;  />67,  &/©7e;  men  denne  aabne  Lyd,  eller 
efter  den  saedvaulige  Udlryksmaade,  ^wne  Udtale  af  m  og 
©  medfbrer  ogsaa  en  and  en  Udtale  af  Bogstavet  Z,  med  et 
eget  Twigeslag* 

Vi  have  altsaa  i  den  danaede  Tale  12  Selvlyd  forvdtft 


y  Google 


M  OM  LVMNB  Sfl  IBTSMIVMNGEN 

*aj»  mm  knit  9  8eMyda+aaa>,  out  man  eai  Iregner  Dobbatt- 
tegnet  aa  for  et  eget,  »yt  Tegn* 


Medlydene  i  Norsken  ere  de,  der  betegne*  med  Fi- 
gurerne  6,  rf,  /,  £,&,*,/,.  m,  w,  p,  r,  *,  *  og  v.  Til 
dUse  Lyds  Betegnelse  have  vi  mange  flere  Figurer  end  vi 
behove,  meden*  vi,  som  sagt,  mangle  Tegn  for  nogle  *f 
SelvJydene.  Nogle  Lyd  have  da  to  eller  eadog  flere  Tega; 
Af-Lyden  kaa  ogsaa  belegnes  roed  c,  y  og  cA;  t  aned 
,*£,,/  med  ji^,  *  med  r,  j»  og  z;  x  er  X:  raed  *, 

Blev  ramrae  Lyd  allid  betegnet  med  samme  Begata*, 
viide  det  for  dot  Forate  vaere  Jettere  at  angive  Lyckto, 
Mar  man  havde  Tegnet  o:  laese,  og  omvendt,  lettere  at 
•aagjve  Tegnet  for  Lyden  a:  akrive,  Tegnenes  Debbett- 
hed  eller  endog  Fleerdobbelthed  foranlediger  paa  den  erne 
fMe  nsiklter  eller  reentad  falak  Oplcesning,  som;  snort 
■Skin,  mart  SJm¥  kj&mme  og  kcemtne,  Kaer  og  Kj9mm9 
Villi*  og  Vilje,  lid  og  IU  Ord  og  Or  o,  §♦  v.  Den  eae 
Skmemaade  og  derefter  angivae  Udtale  grander  «g  bar 
paa  aheldigft  Hensyn  til  Etymoiogien  (kwmme  efter  Kamfo 
elkr  Skriften  angiver  en  Udtale,  som  vel  engang  far  bar 
were*  brngelig  (Ore/  mi  Or),  pen  nn  er  saa  langt  fra  at 
vaere  det,  at  vi  aid  rig  aknlde  vide,  at  den  havde  vaeret  til, 
om  den  ikke  var  bleven  os  opbevaret  i  Boger;  men  naar 
vi  nn  ikke  tele  til  Folk,  som  have  levet  for  2— 3  eller  400 
Aar  aidea,  aaa  behove  vi  ikke  at  brnge  derea  Ord  o:  derea 
Udtale,  men  bruge  det  Spreg,  naar  vi  skrive,  aom  vf  hvert 
4)tofeUk  bore  af  Andre,  og  atter  beaytte  som  Meddeiebea* 
middel  til  'Andre.  Skal  man  endelig  folge  den  Kegel,  at 
tokaate   ved  Skrfrnfegen  ric*  aaedvaiilige  Udtale  for   den 


y  Google 


fMpIe*  »•*  Mlver  det  vel  coffaeqvea*  .at  frejnfca&ke  ftp 
eaduu  bedre  en  Udtale,  aam  er  ajldre  end  danne  gamle, 
lige  til  vi  Que  IslandsLe  tilhage;  laenger  kuime  vi  da  ikke 
komme. 

Da  nu  hermed  det  daunede  Skrifttprog  og  Tale&ftra- 
get  komme  til  at  affile  fra  hiuanden,  bliver  det  den  mitt- 
dre  Dannede  utilborlig  vanskeliggjort  at  tilegne  sig  et  mate 
daunt*  Talesprog,  forsaavjdt  lian  ikke  bar  Anlednbig  til 
at  laerc  dette  ved  Omgang,  men  maa  edge  et  Surrogat  far 
deane  i  Boger;  thi  disse  angke  en  Udtale,  hvis  Aaveav- 
delse  i  Talesproget  hvert  Oiehlik  vil  udsaette  bam  for  Lat- 
ter. Hvad  Tid  gaaer  der  fremdelea  ikke  med  til  at  terc 
Kegler  jf.  Ex.  om  attimt  e,  atumt  4,  atumt  A,  atumt  f , 
staipt  i  og  «  i  Fordabliagsttlfaelde,  ved  hvMke  Rggler  bap 
dog  aitid  uudgaaer  nogie  Klipper,  haji  cilery  vilde  atode 
paa.  Dette  hvad  La»gning,  Udtale  af  det  Skrevne  eJkr 
Trykte  angaaer*  Under  vore  £rie  Forhoide  kan  imidjertid 
figbver  faae  Brug  ogaaa  for  en  iemmeiig  Grad  af  Skriva- 
djgtighed;  Bonden,  Somanden,  Haandvaprkeren  kan  let 
4*ae  et  TilMdahverv,  hvorved  Brug  af  Penuen  er  uodveiAdig. 
Den,  der  i  sine  unge  Aar  bar  vaeret  aaa  heldig  at  faae  gjen- 
nejngaaet  et  iangt  Skolecursus,  kan  nok  komme  udaf  det; 
men  Mange  have  ikke  havt  denne  Lykke.  Imidlertid  vjjfte 
ogsaa  dwge  uden  Lang  Skolegang  have  laert  Nok,  for  ikke 
at  behove  at  skamme  sig  over,  hvad  de  havde  gkrevet,  ejlcr 
njUastte  sig  for  Haansiqiil  af  sine  Overmauid  i  Kwisten, 
aaar  denne  var  gjort  saa  simpej,  som  den  konde  blive.  Nu 
fcaa  man  ikke  fra  den  rette  Udtale,  om  den  end  kjeadea, 
stave  sig  til  Retskmniugen,  men  maa  hvert  Oieblik  tegft 
fra,  aaette  tij,  eller  embytte  det  na&rmest  tjlsvaresde  Tega 
med  et  anrfet,    far  at  faae  Skriftea  vriftig'\  awn  det  kaV- 


y  Google 


**  OM  LYftftfa  0«,  ftttfSfcifctVftlNGEN 

■4§ea.  Vor  lletskrivnmg  indskraenker  altsaa  rigffg  UcthM^ 
Laesntng,  ©g  hvtd  der  er  endnu  slemmere,  rigrfg  Skffr- 
lAig  tit  en  tangt  raindre  Krech,  end  den,  hvori  disse  Ting 
kunde  og  derfor  burde  vaere  bekjendte;  men  selv  for  ttem, 
90m  have  Leilfghed  til  at  overviude  Salens  mange  Vanske- 
ligheder,  sptlder  den  dog  alttd  til  Unytte  en  stor  Deel  af 
Skoleliden. 

!  sine  senere  Aar  glemmer  man  vel  tildeets,  hvilken 
Anstraengelse  det  engang  kostede  at  laere  Retskrivuhige*, 
og  aaseer  derfor  maaskee  Forandcingen  som  mind  re  vigtig; 
men  den,  som  daglig  underviser  i  dette  Fag,  har  fkke  lei 
for  at  glemme  den,  og  er  derfor  mere  end  de  Fleste  Ifl- 
teresseret  i,  at  en  Forbedring  imffores.  Var  der  endda 
nogen  forme)  Dannehte,  nogen  frngthar  Forstandsovelse  at 
▼Hide  Ted  at  indpra-nte  sig  disse  mange  vitkaarlige  Regier, 
«aa  havde  man  doy  nogen  Erstatning  for  sin  Moie.  Men 
det  i  sig  selv  Ufornnftige  maa  vel  fore  tit  Forvirring  i 
Begreberne  i  Almindelighed  og  ikke  tit  Klarhed.  Hvortnattge 
Tinner  benyttes  ikke  i  Skolerne  det  heleLand  rnndt,  hvor- 
ledes  slider  ikke  den  ene  Slaegt  efter  den  anden  Tid  og 
Papir,  og  Boger  og  Penne  for  at  komme  paa  det  Stand - 
pnnct  i  Skrivedygtighed,  d*  e.  faae  laert  aile  de  anerkjendte 
Uovereensstemmelser  mellem  Lyd  og  Tegn,  som  man  freA 
at  gaae  den  simple  og  fdrnnftoiaessige  Vei  vilde  naae  naesten 
for  Iatet? 

Siden  Talen  her  er  om  at  vinde  Tid  ved  Undervfls- 
trfngen,  kan  jeg  ikke  afholde  mtg  fra  i  Forblgaaende  at 
iweme  et  andet  Mid  del  hertil,  og  det  er,  Afskaffelse  af 
Ovelse  i  den  gothfske  eller  norske  Skrift  Herved  viidte 
eludes,  at  man  paa  Almu-  og  Borgerskolerne  laerte  een 
Skrift  tilgavns,   istedetfor  som  no  at  fuske  i  to  Slags,   og 


y  Google 


,     ,AJDET  K0H9KS  SPBOG.    .  * 

pat  Lalinslipjerne  vHde  man  lutone  spare  nrindst  en  Tre- 
diedeel  af  Skrivetiraerne  til  audre  Ting.  Den,  som  vil  see 
imue  Sag  anbefalet  ved  andre  Grande,  kan  finde  disse 
i  Raska  RetskrivnjngsJaere, 


Vi  skulle  nu  see,  hvorledett  man  benytter  de  forhaan- 
denvaerende  Skrifttegn  til  at  betegne  de  Lyd,  som  avenfor 
aatoges  at.  forekomme  i  de  Dannedes  Tale  her  i  Landet* 
Forelobig  bemaerkes,  at  Korthed  eller  Laengde  ikke  ere 
vaesentlige  Forskjelligheder  Ted  en  Lyd,  og  Lydeu  altsa* 
maa  angees  at  vaere  den  samme  i  Hat  og  Had,  Find  og 
Viin,  Haand  og  Haan9  kun  at  den  ndtales  med  ferskjeU 
lig  Varighed.  Selvlydene  i  brat  og  Blad  ere  af  forskjeilig 
Laengde,  men  i  Blad  og  Blade  af  lige  Laeugde,  ulige  To- 
n  eh  old*  ^-lyden  maa  ansees  for  eens  i  clem  alle,  for* 
saavidt  den  modsaettes  de  atter  forskjeilig  modificerede 
A-  E-  I-  O-lyd  o.  s*  v*  Hansen  finder  en  ^-lyd  i  mt, 
en  anden  i  St  ad,  en  tredie  i  Stat;  de  to  forste  have  rig- 
tignok  v^-lyd  af  forskjeilig  Laengde,  men  Selvlyden  er  dog 
den  samme;  Forskjellen  er  ikke  som  meflem  en  Alen  Liin- 
traad  og  en  Alen  Uldtraad,  men  som  en  Liiutraad  af  en 
Aleus  Laengde,  og  et  Stykke  af  samme Traad  paa  en  hair 
Alen.  Endnu  besynderligere  er  det,  at  Hansen  finder  for- 
skjeliige  urf-Iyd  i  Stad  og  Stat^  hvor  ikke  engang  hverken 
Laeugde  eller  Tonehoid  ere  forskjellige. 

Det  vil  baade  her  og  siden  vaere  godt  at  have  maerket 
sig  Forskjellen  mellera  betonede  og  ubetonede  Stavelser* 
Desnden  kan  man  med  Nytte  skjelne  mellem  lnkkede  Sta- 
velser  eller  de,  som  ende  paa  en  Medlyd,  som  forste  Sta- 


y  Google 


m  OM  LYMttfG  00  fflCTgKftlVNlNGEN 

vefs<*  i  */~fe,  ei-ler,  in-tet,  ©g  aabne  Stavefser,  3r 
endte  paa  en  SeMyd,  som  afle  tre  Stavelser  i  Ordene  1**^ 
gem v,  bttdette.  De  ubetouede  Staveber  erfealtid  kortftf 
de  betonede  aabne  ere  lange:  me-ne  Ma -den;  de  be- 
tonede  lukkede  ere  deela  lange,  deels  korte:  Jern,  v*r; 
and,  fuld.  ! 

Om  E. 

I   korte  lukkede   Tonestarelser   bmges    Bogstavet    #r 
ntesten  ahid  til  at  betegne  Lyden  ce,   men  kommer  r  elier- 
J  eher,   betyder  det  £  (a:  den  brede  dler  aabne  JBAytyt 
Hest,  ret,  men,  ef-ter9  Bb-be,  vel;   HJerte,  herlig;    Vej, 
SeJ.      I  denne  Stilling    (kort,    Inkket,  betonet  Stavelse)  be*1 
tegner  dette  Bogstav  sjeldnere  Ketn  Navnelyd,    og  det  use- 
sten  ene  i  saadanneOrd,  som  have  en  beslaegtet  Form  med 
lang  liMyd,  og  selv  i  disse  Ord  vil  man  gjerne  lade^-lyd' 
bores,    hvilken  Udtale   hos  Almuen  endog  er    densaedvan- 
ligc:    bredt  (af  bred),   redt  (rede),   kedt  (bed  og  hed(d)e, 
Fedme* 

Under ti den  er  Overgangen  fra  lang  Stavelse  med  er  til 
kort  Stavelse,  efter  A  lies  Udtale  ogsaa  Overgang  fra  ifMyd 
til  ^-Ijd,  hvorvd  samme  Tegn  beholdes:  reen,  renae; 
egen  Tilegnelse. 

I  lange  lukkede  Tonstavelser  betegner  Bogstavet  e 
som  oftest  Lyden  e,  som:  heel,  seen,  og  betegnes  Lyden 
da  med  to  Bogstaver;  men  efter  Nogles  Skrivemaade  be* 
tyder  det  i  denne  Stilling  uiidertideu  ogsaa  Jangtte:  Skjeb- 
nef  skjev,  gjev;  foran  r  btiver  det  hverken  e  oiler  ce,  med 
&%  her  (udtales  som  en  Haer),  der,  Jern,  fjern.  De  to* 
sidste  Betydninger  af  Bogstavet  e  ere  self  af  vore  Gram- 
mattkere   erkjendte   som    forskjellige   fra  den  forste,    idetl 


y  Google 


I  BBT  N0MKB  SHKMZ  4* 

i  dem  ikke  raw  betegnes  med  FerdefjKng;  qm^ 
Wr  rel  felt,  at  J5Tet  her  betegnede  en  Lyd,  hvia  Lamgdtv 
nwr  den  havde  sit  egentiige  Tegn  (&),  lades  ubetegnet, 

I  aabue  Tonestavelser,  der  sera  for  sagt,  altid  «•* 
laage,  broges  e  du  nassten  udelukkende  til  at  betegiie  IE* 
ljden,  ileke  JSMyden:  6e<fc,  /e</e,  Benet,  Senen;  ikke  /e#e, 
Afete,  Xefe,  5e6e.  i&^for  <*  ogsaa  i  denne  Stilling  hw 
for  vaeret  meget  almindeligt,  men  nu  findes  deraf  kun  en- 
kelte  Levninger,  som:  forgjeves,  (hos  Molbech),  Sje-len 
(=s  Sjaelen),  forsaavidt  roan  skriver  den  lukkede  Stavelse* 
Sjel  med  e,  fortredelig,  hederlig. 

I  det  oldnordiske  Sprog  brugtes  e  regelmsessig  til  at 
betegne  Lyden  ce  (Lyden  e  havde  man  ikke  i  Sproget  efter 
Rasks  Sigende).  Bogstavet  ce  brugtes  vel,  men  som  Tegn 
for  Lyden  aj.  Under  Overgangen  fra  det  Isiandske  til 
Dansk-Norsk  fremkom  alraindeligviis  Lyden  ce  i  de  Stavel- 
ser,  hvori  aj  hortes.  Denne  jE~\yd  burde  man  da  have 
betegnet  med  e,  der  dengang  var  det  egentlige  Tegn  for 
J£-lyden,  men  af  Aglelse  for  Etymologien  behold t  man  det 
gamle  Bogstav  ce,  naturligviis  nu  i  en  ny  Betydniiig,  og 
saaledes  bleve  fra  nu  af  e  og  as  Tegn  for  samme  Lyd, 
Men  e  kom  ogsaa  senere  hen  til  at  betegne  Lyden  e.  I 
de  Stavelser  i  Island sken,  som  havde  Tvelyden  ej  (ei)  ind- 
treengte  sig  nemlig  efterhaanden  Lyden  e*  For  denne  Lyd 
satte  man  intet  nyt  Tegn,  men  beholdt  det  ene  af  de  to 
Sehlydstegn  (et,  altsaa  e),  som  for  havde  Plads  i  samme 
Stavelse,  og  saaledes  havde  da  Etymologiseringen  foranle- 
diget,  at  een  Lyd  (ce)  havde  faaet  to  Tegn  (e  og  ce),  og 
eet  Tegn  to  Lyd  (e=e  og  ce). 

Dette  ma  a  da  vaere  Grunden  til  at  ce  i  vort  Sprog 
aldrig  betegner  Lyden  ey  men  Tegnet  e  derimod  Lyden  ce 


y  Google 


m  OM  LYM»B  OS  MTT8KIIVN1NGEN 

Dot  er  deitar  origtigfc,  brail  man  lacker  i  6. 
GffiaHMtik  $  3»j  wOm  J54yden  (*:,  siger  ban,  Lyden  -rf 
Jff),  betegmet  med  J?.w  Enten  antager  ban  da,  at  e  be* 
tagaer  samme  Lyd  overalt,  og  da  kan  ban  vel  sige,  al  2£- 
tyden  ogsaa  ttetegnea  med  i»,  eller  ban  antager,  at  JB-lf~ 
den  er  den  egentlige  Betydning  .af  e;  men  dette  stricter 
baade  mod  Bogstavets  Navn  hos  os,  og  mod  hans.egon 
Ftrklaring  af  Udtrykket  "^-lyden",  som  skal  vaere  "Lyd«n 
af  E",  ved  hvilket  Tegn  ban  ikke  vaekker  Forestillingen 
oib  Selvlyden,  f,  Ex.  i  Seed,  Lots,  men  af  den  i  Ed,  Snec 
hos  Laeseren, 

Fra  den  Tid,  at  J£  lydeii  havde  faaet  dobbelt  Tegn, 
maatte  man  altsaa  kjende  Islandsken,  for  at  kunue  respee- 
tere  den  formeenttige  Arveret,  som  Bogstavet  as  havde  til 
de  Stavelser,  b?or  dette  Bogstav  for  brugtes  i  Betydningen 
af  aj;  de  ovrige  Tilfaelde  betegnedes  med  e.  x  Men  dette 
Kjendskab  til  Oldsproget  manglede  siden  Skribenterne,  og 
de  brugte  da  e  ogxp  iflarng.  Havde  nu  e  ikke  v;eret  be- 
nyttet  anderledes  end  i  anforte  Betydning,  (a:  som  cb\ 
saa  havde  man  dog  altid  laest  og  altsaa  forstaaet  rigtig, 
enten  J£-lyden  var  angiven  ved  e  eller  ved  ce.  Men  da  e 
ogsaa  betegnede  JSMydeii,  kunde  Ord  som  Leder  og  Lee- 
der  skrives  ecus  (begge:  Leder),  ligesaa  Kjede  og  Kjcede, 
at  hele  og  at  hcele,  Eden  og  JSden,  Veden  og  Fceden, 
Revert  og  Rceven,  alle  med  e.  Rigtignok  viste  vel  Sam- 
menhaengen  gjerne,  hvilket  af  Ordene  man  skulde  udtale, 
men  mail  maatte  dog  vel  ofte  laese  forbi  et  saadant  Ord, 
for  af  det  Folgende  at  kjende  det  rigtig.  Man  fortraengte 
derfor  senere  hen  e  fra  de  aabne  Tonestavelser  i  Betyd- 
ning af  a?,  og  behold t  det  her  kun  for  JBMyden ;  man  skrev 
altsaa   nu   Kjede  (taedium),   men  Kjasde  (catena)  o,  s*  v* 


y  Google 


I  DOT  MWtSKlB  S?B0G.  40 

I  Ungft  iukkede  Siavelser  aaettea  to  JSTer  til  at  be- 
iegne  2?-JydeB,  medena  Jg-lyden  kjendtes  paa  Mangel  af 
Fordobliog  C*«r,  der);  i  de  Iukkede  korte  Starelaer  var 
e  allereftest  Tegn  for  a?,  hvilket  altsaa  her  kuude  gjatlde 
Bom  Regel,  medena  dets  Betydning  af  e  var  Undtagelsty 
dear  tildeels  kjendtes  paa  Slaegttkabet  med  en  lang  StaveUe 
mfid  JE-lyd  QFedme,  fed),  og  hvor  forovrigt  den  rette  Ud- 
taje  og  Opfatning  fik  beroe  paa  Laeserens  Skjonsomhed, 

Saaledes  fik  da  e  og  <e  hvert  sin  bestemte  Anvendelae 
i  de  aabne  Tonstavelscr.  At  indfore  e  for  a?  igjeu  i 
denne  Stilling,  sora  en  af  Tore  Forfattere  (Sqgnepraest 
A*Faye)  bar  begyndt,  idet  han  skriver:  forkjelet,  Neveret, 
Bevegelse,  Seder,  Vesen,  Heder,  er  da  fornteentlig  kun 
Tilbagegang  til  den  gamle  Forvirring,  hvoraf  vi  dog  endnn 
have  Nok  ved  Brugen  af  dette  Bogstav.  Af  samme  Forfat- 
ters  Ytriiig  ora  sin  nye  Skrivemaade  maa  man  slutte,  at 
det  ikke  er  blot  Retskrivningen  i  disse  Ord,  han  vil  have 
forandret,  men  Udtalen  o:  Ordene  aelv,  da  Seder  med  e 
skal  give  en  penere  Udtale  end  det  brede  Seeder.  Imid- 
lertid  bike  vist  disse  Ord  herved  enten  uforstaaelige,  eller 
maa  laeser  dem  som  for,  naar  man  har  fattet,  hvad  For- 
Citteren  mener  for  et  Ord,  ligesom  man  ikke  pleier  at 
laea*  Skrivfeil  og  Trykfeil  efter  Bogstaverne,  hvorimod 
man  angiver  den  Lydgrnppe,  som  man  seer  af  Samraen- 
ha&ngen  at  der  menes. 

Ligesom  e  og  ce,  saaledes  have  b  og  g  ogsaa  to  Betyd- 
Dinger:  b  =  *  og  p;  g  =  g  og  k;  men  ligesom 
ved  e  har  hver  Betydning  kun  visse  Stillinger  eller  Tilfaelde, 
bvori  den  forekommer*  B  er  saaledels  aldrig  =  p  foran 
Stavelsens  Selvlyd,  knn  efter,  og  her  igjen  neppe  uden 
umiddclbart  foran  t  og  a.     Havde  nu  b  engang  vaeret  tve- 

3 


y  Google 


5*  OM  LYDBffB  OC  RBTSKMVNHSGEN 

tydig  ogsaa  for  an  Seivlyden,    aaa  at   f.  Ex.    3-a~*  imiuto 
laeacs  baade  Bas  og  i\w,  aom  TilfeMet  Tar  med  dette  og 
Here  af   Ronebogstaverne,    da  vilde   vel    Forvirringen  ikke 
Mtve   aaa  stor,    aom    det    ved  forste  Oiekaat  konde  syncs, 
da    Sammenhaengen    aom  oftest   vilde    vise  den  i  Spra- 
get  Indviede,   hvorledea    Ordet    skulde   forstaaes  og  laeses; 
men  nogen   Uletlighed    vilde   Bogstavets    Tvetydighed    dog 
altid  foraarsage,  og  det  maatte  derfor  ansees  sora  en  For* 
bedring    at  hasve    den   ved    at    skaffe    et    Tegn    for    hver 
af  de   to    Betydniuger,     det    ene    Tegn    b    hidtil    havde- 
havt,        I    Enden    af    en    betonet    Stavelse    (see,     le-de) 
brugtes  e  engang    baade    for   E-    og    JEMyden,    men    for* 
traengtes  siden  i  denne  Stilling  fra  de  Stavelser,   hvor  dea 
havde   betegnet  ce,    og   dette    sidste    Tegn    kom  i   Stedet. 
Det  er    denne  Forbedring,    man    vil  afskaffe   red   at  skrire 
Seder,  Neve  o.  s.  v.     IEngelsk  er  e  1)  ~  ce,  2)  —  »>  * 
1)       t  2)~ej;  men  disse Betydniuger  faae  e  ogi  ikke  efter 
enhver  Stavendes  indfald,  men  hovedsagelig  i  visse  Stillift* 
ger;  e  ZZ  oe  isaer  i  korte  betonede  Stavelser  (jset  zzz  ««M 
red  zzz  raed;$   e  ZZ  t    isaer    i    aabne    betonede    Stavelser, 
fever,  \&8  fiver,  fetus  ~fitus.     Ligesaa  er  im  t*  i  dWa, 
men  ej  i    crt-er,    laea    Krejer,    crisis  ~  Krej-sis.      Dt 
nu  e  ogff   have   faaet   en    bestemt   Anvendelse   i    aabife 
Tonstavelser,  vil  man  efter  Lyden  kuune  skrive  dem  rigtig. 
Dersom  e  var    det  eneste  Tegn    i    lukkede    Tonstavelser 
baade  for  E-  og  ^-lyden,-  vilde   man    ogsaa  kunne  skrive 
disse  rigtig  efter  Udtalen.     Men  nu  bruges  her  ogsaa  Teg- 
net  a?foriE-lyden,  og  man  kan  altsaa  ikke  af  Udtalen  vide, 
6m    den    Lydgruppe,    som    hos    os    betegner    det   Jatinsfce 
Equns,  skal  skrives  H-e-st    eller  H-as-st.      Eor  at  briage 
Rede  i  den  heraf  fremkomne  Forvirring,    har  man  henrifot 


y  Google 


1  DET  NOKSKE  SPROG.  » 

imm-  Skrivende  til  et  ferraeentligt  Slaegtskah    mellem  a,  aa 

o§  en,  hvilket  a  dler  aa  man  dm  skal  soge  i  det  skwenda 

Ords  Rodord   eller  Rodform,    eller  Afiedserd    eller  Afleds- 

form,    ja   man  henvises   til  Almusproget  (Grass  formedelst 

Crras.  Lees  -  Las)  eller  Islandsken.      Man    har   her   som 

pas  andre   Steder    skudt   ind  snart  en  bedre  Gruiid,    snart 

ear  sletttre  —  til  at  beholde,    hvad  man   nu   engang  havde 

feresat  «ig,    ikke  at  ville  afskaffe,    ligesom    vi    siden    skulle 

see,  at  man  med  forskjellige  Skingrunde  har  sogt  at  stotte 

det  ftomme  h  foran  t>,    efterat    man  forst   havde  besluttet- 

at  lade    det   staae   urokket,    d,  e.    forst  erklaerer  man  dea 

Anklagede  for  fri,    siden  seer  man    sig   ora    en    Grund,  et 

Paaskad,  til  sin  Gjerning.     Reglerne  om  Brugen  af  ce  kunde 

i  alt-  Fald  som  Hjaelpemiddel  for  Hukommelsen  vaere  gode 

nek,    naar  man  aldrig  brugte  ce    udenfor  de  i  dem  angivne 

Tiifaelde;    men    i    Va?rd9  Sveerd,  o.  s.  v.    bruges  det  ikke 

efter  nogen  af  disse  Reglcr  Sommesteds,    som  i  Molbechs 

Ordbog,  bruges  Regelen  om  Slaegtskabet  med  a  og  aa  ikke 

til  at  bestemme  Bogstaveringen ;  der  8k rives:  gjelder,  hjeU 

per^  gjette,  Gjerde,  uagtet   gjaldt,  hjalp,    Gaade,  Gaard. 

Hensyn  til    Islandskeu    tages   i    mange   Ord   ikke:     Hjelm 

(hjalmr),    Hjerne   (lijarni),    JSjerte    (hjarta),   Jem    (iarn), 

jevn   (iafn),     sjelden    (sialdan),     Stjerne   (stiarna),     Telt 

(tiald),  gjerne  (giarna),  Sjel  (sdl),  Qjeld  (Glald).     Naar  nu 

Etymologien    er    tvivlsom    {neppe  eller  nappe,  formedelst 

knap?)  eller  vel  ikke  tvivlsom  for  den  Sprogkyndige,    men 

dog  ubekjendt  for  den   Skrivende   i  et  givet  Tiifaelde,  eller 

Tilfa?ldet    ligger    ganske    udenfor  Regelens  Omraade,    hvor 

igjenbaade  e  og  ce  gjorc  Fordring  paa  Plads,  hvad  skal  man 

da  gribe  til?   Hensyn  til  Islandsken  som  Bestemmelsesgrund 

for  Stavningen  fordrer  altsaa  Kjendskab  til  dette  Sprog,  og 

3* 


y  Google 


3t  OM  LYDBlfE  OG  RST6KRITNINGEN 

det  et  notagtigt,  saa  mail  ted  ethvertOrd  paa  ataaemieFtd 
k*n  sige,  hv«d  det  heder  paa  Islandak,  og  oin  det  der  har 
a  eller  like.  If  en  nu  trawige  Mange  til  Brogeo  af  Mo- 
dersmadet,  som  hverken  have  Tid  til  at  studere  detsOrd- 
staegtskab  eller  til  at  sbge  hen  til  Stamsproget. 

Nogle  mene,  at  man  een  Gang  for  alle  tnaa  regnlere 
Brugen  af  e  og  eey  forsyne  den  med  en  vis  Sanction,  eg 
ndbrede  og  befaeste  den  ved  at  indtvinge  den  i  Skoterne; 
saalede*  have  Engelaenderne  en  fast  Retskrfvning,  skjoot 
den  ofte  peger  mod  Nord  og  Udtalen  mod  Syd.  Men  da 
§k  vi  jo  og  Engetsendernes  evige  Slid  og  Slaeb  met  tt 
ktdpraente  i  Hukommelsen  de  traditionelte  Bogstavtegn  for 
hver  Lydgruppe  eller  hvert  Ord,  en  Tradition,  som  &i* 
knifde  gribes,  fastholde9  og  igjen  meddeles  ved  Forataa- 
den;  thi  hertil  vilde  ford  res,  at  der  i  den  var  Conseqrcns 
og  Sammenhseng,  men  den  maatte  naesten,  nden  Forstan- 
dens  Medvirkning  som  Hukommelsessag,  der  som  satdan 
mange  Gange  kunde  tabes  og  atter  vindes  tilbage,  vandre 
fra  den  ene  Slaegts  Hukommetse  over  i  den  andens.  dri- 
ver man  derimod  efter  Udtalen,  da  behover  man  blot  at 
kjende  denne,  kunne  opldse  Lydgruppen  i  dens  Bestaitfl1- 
dete  a:  stave  og  kjende  Bogstavtraekkehe,  gaa  kan  man 
allerede  hjaelpe  sig.  Som  vor  Retskrivning  nn  er,  bmgef 
main  en  heel  Maengde  vnyttige  Regler,  t  Ex*  dem  om  det 
fttumme  d;  unyttige,  thi  ofte  komme  Tilfaelde,  hvorom 
ingen  Regler  gives,  og  hvor  dog  stumt  d  skal  state: 
Dands,  Prinds^  Mand,  Vand,  lid,  Ord. 
M  bruges  1  efter  Slaegtskab  med  a 

2  -  —         —     aa 

3  -  —        —    ce   (saedeligy  af  Seeder). 


y  Google 


I  WBT  N0B8KE  SPJt€&  fig 

M  brages  4  efter   SJeegtakab    med    et  Ord  i  Alotmaproget 
som  har  a  (Hansen), 
5  Foraa   gn    hvor    dette    a  Id  rig  udtalea,  som  /•• 
Fipgtf,    men  regne,  fermedelst  Noglea  Udtafe 
rejne  (Christie,  Retskrfvningalaere), 

Med  disse  fern  Regler  om  ttrugea  af  dette  ene  Bog- 
stav  troer  man  kanskee,  at  man  skal  komme  ud.  Nei,  no 
kramer  Noget,  der  ophaever  den  formeente  Sikkerhed: 
Birr  •t  Desuden  hrugea  ce  i  mange  Ord  efter  VedUrg*, 
^et»  etymologtake  Hensyii :  £fer  (men  her},  o.  8.  f,  Man 
wafatter  end  Regelea  99  Tilfaelde  af  109,  og  jeg  ikke 
kjeader  Undtagelsen  eller  det  ikke  regelbinidne  Tilfaelde, 
mm  er  jeg  jo  ved  hvert  Ord  uvit,  om  ikke  netop  det  or 
Undtagelsen. 

Om  e  er  endnu  kun  at  maerke,  at  det  staaer  i  atte 
abetonede  Stavelser,  hvor  man  ikke  har  nogen  af  de 
mere  klare  ox  markeerte  Lyd  a,  t,  o  o.  a.  v.,  og  betegner 
d*  en  dunkel  Lyd,  der,  naar  den  folger  efter  den  betonede 
Stavelse  (som  i  L4ge-me)y  ligger  omtrent  midt  imellem 
#  og  ce\  gaaer  den  derimod  forud  for  Tonstavelaen,  lig- 
ger den  naer  det  saedvanlige  e:  be/ale,  ledsage. 

Om  i  bliver  paa  dette  Sted  Intet  at  anfore. 

O. 

O  betegner  snart  den  Lyd,  hvormed  det  ud  tales,  snart 
ma.  Ogsaa  her  ligesom  ved  e,  «?,  o,  og  ligesom  vi  sideii 
▼iile  finder  at  Tilfaeldet  er  raed  de  fleertydige  Medlydstega, 
er  Bragen  af  Bogstavet  i  de  forskjellige  Betydninger  ikke 
ganske  vilkaariig  eller  regellbs.  I  samme  Stilling,  hvori  * 
•om  oftest  er  &,  er  o  =  aa,  nemlig  i  korte  Jukkede 
Tonstavelser,  som:   Or-den,  of-te9  kdd^   Vom9  Strop;  dog 


y  Google 


M  OM  LYMSfB  OG  HBTSKMf  NINGEN 

gives  Iter,  ligesom  ved  e  «=  ce  i  denne  StBii* 
mere  eller  mindre  utvivUomme  UndtageJser.  Saal 
idetmtndste  mange  Norske:  am  (ikke  aam)  som,  torn,  op, 
Opgang  (ikke  Aapgang^  Omgang^  Omsorg  (ikke  Aam- 
*org),  kort,  sort,.  Sort,  Lomme,  Tromme;  de  Norske  naev- 
ne  i  det  Hele  gjerne  o,  hror  de  Danske  lade  aa  h$re  til 
Tegnet  o, 

I  iange  lukkede  Tonstavelser  udtales  o  ofte  8MB  o: 
hoor  (men  vor  =  vaar)  seor,  sted9  Blod,  Ord.  Bag  er 
o  her  ogsaa  =  aa  i  mange  Ord,  isaer  foran  g  ogo:  2ta£, 
Jfyg,  Pog,  -F)0g,  klog,  Mov,  Lovf  grov,  Skov,  Bov,  Phv. 

\  aabne  Tonstavelser  er  o  ■=  o:  blo-dig,  *0-tfet 
rode;  dog  ikke  saa  udelokkende,  som  e  i  denne  StilUog 
er  =  e;  tlii  ogsaa  her  er  det  ==  aa  foran  g  og  »: 
o-uer,  o*ven,  vo-ve,  so-ve,  lo  ve9  Ko-ve,  do-ven,  Svo-vel, 
Svo-ger;  de  lukkede  lange  Stavelser  kunne  da  og  regies 
hid,  naar  Stavelsen  deles:  Drog,  Dro-get,  grovy  groove. 
For  skrev  man  oftere  o  =  aa  i  dennt  Stilling  ogsaa  for- 
an andre  Bogstaver,  ligesom  vi  have  sect,  at  e  under  sara- 
me  Betingelser  ofte  gjaldt  for  as\  Vo-ning9  o-benf  O-ben- 
baring,  laes   Vaa-ning  o,  8.  v. 


Begrunder  man  Brugen  af  JEr-teguet  for  jJE-lydea  i 
visse  Stavelser  ved  at  henvise  til  en  ntvivlsom,  uomtvistet 
Brug  af  a,  aa  eller  ce  i  den  tilsvarende  Stavelse  i  et  beslaegtet 
Ord,.  saa  kan  vel  Brugen  af  aa  for  AaAyden  begnrades 
Mod  Brugen  af  o  ved  en  uomtvistet  Brug  af  ce  eller  aa  i 
tilsvarende  Stavelse  i  et  beslaegtet  Ord:  Af  \aaxen  nm 
Icomme  Vcext,  og  fra  Veext  sluttes  til  Skrivemaaden  waxes, 
jfcke  wxen;  voagte,  ikke  vogte,  fortnedelst  Vagt,  vongen  og 


y  Google 


i  mr  wmstm  mm.  » 

;  \ajag*,  blan4«k  •%  tjrd^k  Vagii,  Wageu;  hmav  (lex) 

g  avenek  Lag,  men  Lov   (laus),  isl.  Lof*  t  Lov;  -dfai- 

formedetst    Alder,    celdre;   Saald,  isl,  *aW,  deraf.tt 

Fnojr,  av%  Fax,  deraf  vcexe;    Vaald  (Mark)  Eag, 

rdsk  og  Sv.   JFa//  (efter  MolbecK);  vaalde,    Vaald,  firm. 

a?/<fe,  vceldig,    isl.    Fatftf,    ial.    vallda,    sv,  (villa)  aalte, 

atten;  derimod  burde  consequent  skrives  Dob  (Daafc) 

fonwdeUt  <#>£*,   dyppe;    ligesoni  man  skriver  Hob,  form. 

h&pp*gl  fremdeles  Drobe  o:  D/aabe,  form,  dryppe.     Flere 

Jjgaende  Inconaeqvenaer   Tille    ofte   aaette  f.  Ex  .  Laereren  i 

Aiorsk  i  Forlegenhed,    naar   han    skal    rette  Arbeider,  sojn 

*re  efter  Reglerne  rigtige.       Hvad   for    er  sagt    om   Jern, 

I     Mjerte  med  e,  uagtet  tam»  kiarta,  raaa  her  erindres,    Disse 

Modsigelser  kommer  man  da    til,  fordi    man    ikke   vil  gate 

|     den    simple,    lige    Vei,   men    bebyrder   sig  med  saa  mange 

L     utidige  Uensyn. 

Betydningen   aa  har  o  i  det  Islandske,  og  den  er  der- 

/    frm  kommen  ind  i  vort  Sprog,     At  -^a-lyden  ogsaa  kom  til 

at  blive  betegnet  med  oo,gik  til  paa  folgeude  Maade.  Tve- 

lyden    au  betegnedes  der   med  <?;  denne  Tvelyd  gik  siden 

over  til  aa^  hvorefter  d-et  burde   have   veget   Pladsen   for 

den  nye  fremkomne  Lyds  Tegn,   nemlig  o,   men  man  vilde 

ikke  bortstode  det  tilvante  Tegn,  hvorfor  det  blev  staaende, 

kan  i  en  anden  Betydniiig  end  for.     For  at  man  imidlertid 

ikke  skulde  forvexle  dette  a  ~  aa  med  det  used  van  lige  a 

ess  a  satte  man  undertiden    en   Toddel    over   det  (fi),  der 

•Iden  blev  til  en  lille    Cirkel   a;    dette  er  det  svenske  Aa- 

\     tegn,  som    tforst    er   brugt  i  Dan  mark,  men  blev  der  sidfn 

'      Iwrtraengt  af  et  andet  Tegn  for  samme  Lyd,  nemlig  aa. 

Men  o  var   i  Islandsk   ogsaa  Tegn  for  en  Tvelyd,  — 
0u  eller  ov,  der  senere,  da  de  andre  island  ske  Tvelyd  i  vojrt 


y  Google 


m  OM  LYWBMB  OO  «8f  SHUVNINGEN 

Sprog  Uo'e  ombyttede  med  enketteSeMyd,  ble?  til  o*  d«r 
trie?  betegnet  med  samme  Bogstav,  90m  for  Tvelyden  btf- 
tegnedes  med  i  samme  Stavelse.  Saaledes  fik  da  ^/a-lyttfe 
to  Tegn  istedet  for  det  ene,  og  0-tegnet  to  Betydninger. 
Dfsse  Indrommetser  gjordes  aitsaa  Ordslaegtskabet ,  me* 
siden  gfemtes  dette,  og  Forvirring  opstod  ifgesoni  red 
Brugen  af  e  og  as  for  ^-iyden.  At  disse  IndrdmmelMr 
gaves,  maa  vel  isasr  falde  de  egenttige  Graromatikere  til 
Last*  Var  Overgangen  fra  den  gamfe  Udtale  til  den  nye 
skeet  phidselig,  havde  man  vel  ogsaa  forandret  Udtalens 
Betegnefse  derefter.  Men  den  nye  Udtale,  hvori  f.  El*  de 
gamle  Tvelyd  vare  forsvundne,  havde  vist  i  lang  Tid  vaeret 
brugt  i  enkette  Landskaber,  forend  der  blev  Tale  om  at 
folge  den  ved  Skrivning  og  Oplaesning.  Rimeligviis  har 
man  mere  og  mere  indskudt  den  ved  Oplaesning  under  Bo- 
gens  Tegn,  istedetfor  den  med  disse  Tegn  angivne  Udtale, 
og  knn  tilladt  sig  at  afvlge  fra  gammel  Skrivemaade, 
hvor  Ordets  Skrivemaade  ikke  var  den  Skrivende  bekjendt. 
Saaledes  lade  ogsaa  Nogle,  naar  de  laese,  Talesprogeta 
Udtale  af  Orderie  gjaelde,  uagtet  det  skrevne  Ord  angiver 
en  anden,  medens  langtFaerre  vove  at  lade  det  skrivende 
Ord  foie  sfg  efter  den  levende  Tale. 

Saalaenge  Ingen  havde  studeret  Retskrivningen  *>g  be- 
laert  Andre  derom,  var  det  naturligt,  at  Enhver  hjalp  tig, 
•aa  godt  han  kunde,  og  da  heist  holdt  sig  til  den  gamle 
Skrivemaade,  fordi  han  ikke  havde  nogen  saer  Grund  tf!  at 
akrive  anderledes  idag  end  igaar.  Men  Sproglsererne  borde 
have  Idsrevet  sig  fra  den  daglige  Slendrian,  burde  fra  sit 
Standponkt  have  betragtet  Udtalens  Afvigelse  fra  Skrlvntn- 
gen  som  en  pludselig  Forandring,  og  kunde  nn  Sproget, 
tJdtalen,  ikke  laempe  sig  efter  Skriften,  saa  burde  Skiiften 


y  Google 


I  DE*  NOftSKK  SWIOG.  #r 

efter  Udtalen,  ligesom  Overeensstemntelse  meUeai 
Portraitiet  og  Anstgtet  ikke  kan  halves  Veil,  at  Ansigtet  tit' 
aijseres  efter  BiHedet,  men  ved  at  rette    dette  efter  hiint. 

Men  om  ogsaa  Ansigtet  og  BiHedet  engang  svarede  tV 
fcfsanden,  saa  er  dog  det  forste  levende  og  foranderligt, 
medens  BiHedet  bliver  som  for*  Man  maa  altsaa  Tid  efter 
Tid  gjere  nye  Biileder  eller  forandre  de  gamte,  Det  Sana- 
me  maa  skee  med  Retskrivningen,  Sproget  er  levende  life- 
rent Ansigtet,  og  kan  ikke  holdes  paa  eet  Pnnct. 

Men  maaskee  finder  man,  at  den  brugeltge  Retskrfc- 
fling  giver  et  smukkere  Biilede  af  Sproget,  end  det  nye,  ri 
alcalde  faae,  ligesom  et  Portrait  fra  de  yngre  Aar  kan  ▼aere 
kjaerere,  fordi  man  Snsker,  altid  at  kunne  were  som  da?*) 


U,  y  og  aa  betegne  kun  een  Lyd  hvert,  med  de  ved 
Selvlydene  saedvanlige  Modificationer  af  Korthed  og  Laengr 
de,  skridende  og  stodende  Tonehold,  Om  aa  kan  en  Be* 
maerkning.  Nogle  mene,  at  f.  Ex.  ofte  blev  laenger,  om 
man  skrev  aaf-te.  Dette  skal  vel  betyde,  at  de  to  -*jf  er 
(jaa)  vaekke  Forestiliingen  om  en  Jang  Selvlyd,  maa- 
skee fordi  man  er  vant  til  ved  det  fordoblede  e,  t  og  u  at 
tasske  og  laese  langeLyd.  Dette  kunde  da  vaere  en  Grand 
mere  til  at  optage  det  svenske,  men  vort  Sprog  oprindelig 
t^horende  a.  Imidlertid  betegner  Dobbelttegnet  aa  baade 
tang  og^  kort  Selviyd :  Haand,  Baand,  skaane,  laane,  lige- 
aom  det  enkelte  Tegn  (o)  for  denne  Lyd  ogsaa  laeses  eller 


*)  Om  Oprindelsen  til  den  dobbelte  Betydning  af  e  og  o, 
samt  til,  at  der  Andes  to  Tegn  for  ^-lyden  og  to  for 
^a-lydeu,  see  Rasks  ftetskrivningaiaere. 

3** 


y  Google 


W  OM  LYMW&  00  ttBTSKRlVNINGEN 

ttdteles  langt  9:  beteguer  Jang  Selvlyd,  snivel   som  korl: 
i#»,  gr<ro/  koldt  Void* 

Forovrigt  kan  jo  Tegnet  hverken  gore  kort  eller  langt, 
five  aaben  eller  lukket  Lyd,  men  denne  giver  Tegaet 
sin  Betydning,  som  f.  Ex.  i  de  auforte  Fxempler,  hvor  A&- 
lydena  Korihed  elJer  Laengde  er  uafliaengig  af  Tegnets  Bn- 
kelthed  eller  Dobbelthed,  Saaledes  troe  Nogle  ogsaa,  at 
"her,"  "der"  vilde  blive  bredere,  om  man  skrev  hmr, 
deer,  ret  ligesom  et  Sprog,  et  Sprogs  Ord,  bleve  i  mindste 
Haade  forandrede,  fordi  man  ved  Skrivning  brugte  andre 
Bogstaver  f,  Ex.  graeske  eller  hebraiske  for  norske,  Denne 
Beraaarkning  kan  synes  Mange  flan,  men  jeg  veed  af  Erfa- 
ring,  at  den  ikke  er  overflodig,  selv  for  Videnskabsmaead, 
om  den  end  er  det  for  Maend  af  Faget,  og  den  fraemsaet- 
tes  her,  fordi  Sammenhaengen  vil  oplyse  dens  Gjenstand. 
Andre  troe  vel  ikke,  at  Bogstaven  kan  omskabe  Lyd  en,  men 
raene  dog,  at  f.  Er*  e  vaekker  Forestilling  om  en  mindre 
bred  JSMyd  end  Bogstavet  ce\  at  Skrivningen:  cef-ter,  tel- 
ler, JBnde  vilde,  idetmindste  saalaenge  den  var  ny,  bringe 
Laeseren  til  at  taenke  paa  en  bred  JS  lyd,  omtrent  som  den 
i  seer,  ncer.  Hertil  svares,  at  man  ikke  er  befoiet  til  ved 
^JSf-lyd,  enten  den  betegnes  ved  e  eller  ved  ce,  at  taenke 
paa  den  brede  Lyd,  som  disse  Bogstaver  betegne  foran  r, 
og/.  Bogstavet  JEPs  Navnelyd  er  neralig,  forsaavidt  det 
ikke  benaevnes  «-e,  —  den  Lyd,  som  bores  i  forste  StaveJse 
af  JKde,  JBr-sel.  Heller  ikke  Hyp  pi  ghe  den  af  den  brede 
jEAyA  (ce)  kan  siges  at  maatte  vaekke  Forestillingen  om  dea 
fremfor  om  den  smale  eller  lukkede;  thi  denne  findes  for- 
an naesten  aile  Bogstaver,  raedens  (ce)  er  indskrsenket 
til  Stillingen  foran  r  og  j\  saaledes:  JEb-le  Md-Ung, 
Krasfter,  JSg,  Skra&^Mrde,  cendre,  Skrceppe,  Lee*,  Mt, 


y  Google 


I  DET  NORSKE  SPROG.  «» 

Y<ro,  Fast.  Men  ligesom  Bogstavet  ie  ikfce  med  Grand 
kail  siges,  forst  og  fremst  at  vaekke  Forestillingen  om  den 
brede  J3  lyd,  saaledes  kan  det  heller  ikke  siges  at  Vaekke 
Tanken  om  nogen  yE-\yd,  der  er  forskjellig  fra  def, 
•am  Bogstavet  e  beteguer,  Dette  sees  af,  at  samme  Old 
hos  forskjellige  Skribenter  sk rives  baade  med  e  og  ce,  uden 
at  der  menes  forskjellige  Ting  o;  Udtaler,  med  de  forskjel- 
lige Tegu;  saaledes:  Hjcelper  og  hjelper.  Ja  selv  Reglerne 
am  Brugen  af  e  og  ce  til  Betegnelse  af  JD-lyden  forudsaette 
jo,  at  man  laeser  begge  Bogstaver  eens;  thi  ellers  kande 
man  ikke  mere  forbytte  dera  ved  Skrivningen  end  e  med  o, 
eller  k  med  £♦  Tegnenes  Eenstydighed  kan  man  og  overbe- 
vise  sig  om  Ted  at  udtale  el-ler  Q%JEl-de,  Lent  og  kjcem- 
me,  Eg- gen  o%JBg*get,  ef-ter  og  Krasf-ter,  kjende,  ven- 
de  og  brcende.  Skulde  ellers  as  antages  isaer  at  vaekke 
Tanke  om  den  brede  J3-lyd  (as)  saa  maatte  e  vel  ogsaa 
sotB  J3-tegn  bringe  Laeseren  til  at  taenke  paa  den  fremfor 
paa  den  lukte  M-\yd ;  thi  e  er  —  os  foran  r  omtrent  lige- 
saa  ofte  som  as  er  det:  er  (og  asr),  her  (og  Hasr)  Jern, 
fjern,  hver,  og  i  det  andet  Tilfaelde,  hvor  as  findes,  nemlig 
foran  i  eller  j  i  Tvelyden  ei  eller  e/,  bruges  aldd  e9  ikke 
as  for  JSMyden,  Men  maaskee  Stavemaaden  bringer  til 
at  antage  e  for  Tcgn  paa  en  J£  lyd,  der  ligger  naermcre 
IMyden,  end  den  med  as  betegnede  ^-lyd,  Vi  sige:  h~e 
siger  he;  h-e-l  =  hel,  og  indbilde  os  nu,  at  vi  endnn 
hare  2S-lyden  i  Stavelsen,  raedens  vi  have  skudt  ^-lyden 
ind  i  dens  Sted,  i  detOieblik,  vi  lagde  h-e-l  sammen;  idet 
Stavelsen  biiver  fra  aaben  (hele)  til  lukket  (hel),  bliver  e 
efter  en  Aualogi,  som  vi  endog  ubevidst  folge,  ombyttetmed 
a?,  skjondt  Tegnet  er  det  samme*  Saaledes  stave  vi:  K  o 
=sb5  Ko;  K-o-p  =  Kop,   men   forvandle    o   fra   Tegn   for 


y  Google 


•ft  OM  LYDENE  OG  RETSKRIVN1NGEN 

-0-lyden  tfl  Tegn  for  -^tf-lyden,  red  at  udiale  aa  for  <K 
Met  Stavelsen  lukkes  ved  det  tilfoiede  p.  Ligesaa  stares: 
l-a-g-t  zr  lakt,  J!f-«zzMa;  M-a-g  zz  Mag;  M-a-g-f^z. 
Bfakt;  e-r  zz:  a?r,  ligesom  a?-r  zz  a?/-,  da  dog  (e-r)  vitde 
rime  sig  paa  *eer,  naar  man  ikke  forbyttede  Lydene,  Met 
man  lagde  sammen* 

VI  komme  nn  til  de  Tilfaelde,  hvori  nogle  Selvlydatega 
ingenLyd  betegner,  nemlig  Fordoblingen  og  det  stummee. 

Man  synes  at  have   gaaet   nd    fra   den  Forudsaetning, 
at  aabne  Tonstavelsers  Laengde  faldt  af  sig  selv  (jSfc- 
len,  Hu-sef),  hvorfor  Laengden  da  ikke  udtrykkelig  beteg- 
nedes;  ligesom  at  Inkkede   Tonstavelsers  Korthed  faldt 
af  sig  selv,    saa  Laengden    som  Undtagelse   har   maattet 
betegnes  med  et  Maerke,   hvortil  man  deels  brugte  dobbelt 
Selvlydstegn  (Huus),  deels  et  et    Stoel,  vaer,   deels  et  hx 
Sakly   Ukr;   alle    disse  Udtryk  for  Laengden  ere  vel  laanfte 
fra  det  Tydske.     I  gamle  Boger  findes  Fordoblin^  anvcndt 
red  naesten  alle  Selvlydstegn,  ved  nogle  hyppigere  end  red 
andre,  og  selv  i  aabne  Stavelser;    siden   blev  Fordoblingen 
indskraenket  til  Inkkede  Stavelser,    og  her  igjen  til  e,  t  og 
u.    Dette   var   da  en  halv   eller   rettere    Vs.  Forholdsregef* 
thi  de  ttvrige  OSelvlyd  ere  ofte  lange,  ligesaavel  som  disse 
tre.     A  lod  sig  dog  ikke  vel  fordoble    fra  den  Tid,    man 
begyndte  at  betegne  ^/a-lyden  med  to^er;  aa  kunde  hel- 
ler ikke  fordobles  til  Aaaa.      Vansketigere  er  det  at  ind- 
see,  hvorfor  Forsoget    til  Fordobling  af  o,  y,  cb  og  o  ikke 
blev  godkjendt  af  Grammatikerne.     En  vilkaarlig  Indskraenk- 
nfog  i   Fordoblingens  Almindelighed   er  atter   Regelen  om, 
at  e,  i  og  u   ikke    maa   fordobles   foran    o,  rf,    g    og  o. 
Hdrtes  Lyden  aldrig   kort  foran   disse  Medlyd,    da  kunde 


y  Google 


I  DET  NORSftK  StttOG.  «t 

teligden  bpstlHes  som  Hegel;  men  kort  SeMyd  findes  og* 
sam  i  mange  Ord :  Knub,  Stub,  Skud,  Srud  (bryde).  Hag, 
Lcegy  Hg!  sid!  forskjellig  fra  i%  Z#g>,  *#<*,  hvorved 
altoaa  disse  Ord,  i  sole  rede,  bleve  tretydige,  hfilket  ma* 
eiler«  bar  vicrct  saa  bange  for,  at  man  bar  maattet  skrire 
vuer%  men  var,  foer,  men  for,  veed,  men  Ted,  sng,  men 
aig.  I  fremmede  Ord  und  lades  gjerue  ogsaa  Fordoblingen, 
el  Beviis  paa,  hror  godt  man  kunde  undraeret  den  overalt; 
thi  man  kan  dog  mindat  undvaere  saadanne  Vhik  om  Udtafe 
og  Betoning  i  fremmede  Ord,  da  Tonen  her  netop  ©ffte 
Hfger  paa  en  Stavefee,  hvor  man  efter  norsk  Analog!  ikke 
▼enter  den:  Prophet,  Comet,  Phcenomen,  April,  civil,  Na* 
f*r,  Censur;  i  usammensatte  to-  og  trestavelses  norske 
Ord  ligger  derimod  Tonen  paa  forste  Stavelse:  he'ldig, 
rigtig,  vdnskelig  e*ndelig,  efter  hvilken  Analogi  AlmueA 
sfge:  eivvil,  milletcer  o.  s.  v.  See  vi  til  and  re  fremmede 
Ord,  hvis  Tonstavelse  ikke  bar  e,  t  eiler  u,  da  finde  vi  Tonen 
paft  aamme  for  os  uvante  PJads,  og  dog  faaer  Laeseren  Iige- 
saalidt  her  noget  Vink :  Barbar,  Archivar,  Passion,  Me* 
Ugion,  Calcul,  Secretcer,  Director.  Laengde  og  Betoning 
■ngives  altsaa  ktin  ved  nogle  Selvijd,  Ted  de  fleate  ikke; 
de,  80m  fordobles,  fordobles  knn  foran  nogle  Medlyd, 
foran  andre  ikke;  foran  disse  sidste  fordobles  igjen  i  nogle 
THCaelde  (veed,  aitg);  videre  fordobles  i  bekjendte  Ord, 
ikke  i  ubekjendte.    Er  dette  fornuftigt  og  coiiaeqvent? 


Det  stumme  £• 

Bmgen  af  dette  Bogstav  er  for  det  Forste  overftodlg 
i  eenatardses  Substantiver,  der  ende  paa  en  Selvlyd  (Tro&), 
dft  en  aaben  Tonstavelsea  Laengde  i  vor  Retskrfrning  eller* 


y  Google 


m  OM  LYDBNB  06  fWTSIRiVNINGEN 

antiges  it  ftlge  if  sig  selv,  alttta  Tro  odea  e,  lifasoni 
tro-Ug,  trthfa&i  Tro-ekab  o,  8.  v. 

Men  saettes  end  ^et  for  Laengdens  og  Touens  SkyW 
(efter  Nissen),  bviUcct  dog  forudfaetter,  at  der  kan  v«re 
Ttifl  om  Tonens  Plads  ogsaa  i  eenstavelses  Ord,  hvorfer 
♦Uaer  det  da  i  Vandzkye,  Melkekoe,  hvor  sidste  Stavebe 
ikke  har  Tonen?  I  Betleri,  Maleri  Jigger  Tonen  |>aa  en 
i  norske  Ord  ussdvanlig  Plads,  men  kunne  vi  finde  Ton- 
•taveteen  i  fremmede  Ord  uden  Vink,  kunne  vi  altid  komne 
udaf  det  med  Tore  egne»  Hvorfor  har  man  da  ikke  un- 
dersogt  Tonstavelsens  Plads  gjennem  hele  Sproget  ©g  da 
indfort  Tonetegn  i  alle  de  TilfaeJde,  som  ikke  lade  sig 
bringe  under-  Regler,  som  Skomdger,  uagtet  Bundt- 
mager,  Sdddelmager  o,  s*  v#  Skulde  man  have  Tonetegn, 
da  burde  hertil  i  alle  Fald  ikke  anvendes  et  Bogstav, 
der  for  har  fietydning  i  Sproget  og  altsaa  vildleder  den 
Ukyndige  ved  sin  Tvetydighed:  Malerie^  Historie,  Tgve- 
rie,  Materie,  Familie,  Emilie,  Geographic,  Folie,  Furie, 
Gtorie,  Olie,  Lee  tie,  Come  die,  Skuc,  Grue,  grue,  Hie, 
2We,  Vidie,  tredie,  Kanalie,  Villie,  Stie,  Strye  o.  *.  v. 
Hvem  kan  nu  vide,  i  hvilke  af  disse  Ord  e  skal  ud tales,  i 
hvilke  ikjee? 

Ved  Adjectiver  og  Verber  beraaber  man  sig  paa  Ana- 
logien,  d.  e,  hvor  Adjectiver,  som  ende  paa  Medlyd,  faae 
e  til  ved  Bduiingen,  nemlig  i  bestemt  Stilling  og  i  Fleer- 
tallet,  der  skulle  Adjectiverne,  som  ende  paa  en  Selvlyd 
ogsaa  faae  et  et  god,  den  god-e,  de  go&-e,  altsaa  tro,  den 
troe,  de  tro-e;  i  Verberne  har  Infin.  e:  Ices-e,  skriv-e,  alt- 
saa troe,  se-e;  vi  Ices-e,  vi  tro-e;  men  nu  te$,  skrw> 
uden  e,  og  dog  fordrer  Nissen  og  igjen  Meyer  troe!  fife  I 
Det  synes  altsaa  fastsat  i  Forvden  af  disse  Forfattere,  at 


y  Google 


}  wt  Mqtsge  spbog.  m 

*~maa  mao  have;  lean  man  da  ikke  faae  det  ind  med 
Rette  a:  efter  Regel,  Analog!  (om  end  s*ag,  maa  den  d«g 
benyttes),  saa  forlanges  det  auveudt  alligevel,  uden  Regei, 
aden  Analogi. 

Dette  e  kunde  ligesaa  ret  kajdes  det  dumme  e,  men 
kanskee  det  netop  derfor  har  Lykken  med  aig;  vist  er  det, 
at  det  har  holdt  sig  tappert  mod  de  mange  Angreb;  kun 
en  Deel  af  sit  Gebeet  har  det  vel  saa  godt  som  tabt,  nem-» 
lig  Sufcstantiverne.  Dog  de,  der  udelade  e  i  Tro,  TrcB^ 
So,  Sti,  Gru,  Sky,  Taa9  kunne  dog  ikke  bekvemme  sig 
til  at  skiiie  sig  ved  det  efter  et  andet  e\  Snee,  Lee,  Skee, 
Idee,  Arrnee,  og  dog  kunne  vel  disse  Ord  bedst  afsee 
et  e,  da  de  alligevel  beholde  et  igjen;  de  andre  Stakier 
ore  mere  at  beklage,  der  aldeles  tabe  denne  fori  or »e  Hale, 
der  klaeder  dem  saa  godt.  Sid  en  det  har  saa  mange  Veu- 
ner,  maa  vi  vel  vise  det  nogen  Opmserksomhed  red  at 
prove  dets  Ret  til  at  spilde  Folks  Tid  og  Papir  baade  i 
Skolerne  og  X  det  senere  Liv. 

Er  dette  e  riraeligt,  saa  ko miner  det  af,  at  man  rigtig 
slutter  saaledes :  Nogle  Adjectiver  have  e  med  den  bestemte 
Artikkel  og  i  Fleertallet,  altsaa  have  alle  Adjectiver  e  i 
disse  Tilfaelde;  men  er  dette  rigtigt,  da  ieile  vi  i  Mangt 
og  Meget.  Nogle  Substantiver  have  e  i  Fleertallet,  altsaa 
have  vel  alle  Substantiver  e  i  Fleertallet;  eller:  Nogle  Sub- 
stantiver have  er  i  Fleert*,  altsaa  have  alle  Subst,  er  i 
Fleertallet:  Land.  -  Lande,  altsaa  Haar,  Haare  o,  s.  v. 
Skal  da  en  vis  Form  indfores  med  Magt  o :  hvor  Instinctet, 
Sprogfolelsen,  eller  hvad  man  nu  kalder  det,  der  selv  den 
Talende  tibevidst  styrer  hans  Tunge  og  frembringer  deu 
Faathed  i  Brugen  af  Ord,  Ordformer  og  Ordfoininger,  som 
man  kalder  Sprogbrngen,    har  forkastet  eller  midveget  den, 


yGoOgfe 


«•  OM  LYDENB  00  KBTSKRIVNINGEN 

•HI  altsaa  det  I  SprogetOverieverede,  det  hfetorfcfce  ClivM, 
rakkes  og  laesipes,  fbr  at  fate  en  Kegel  eller  Analagi 
mre  ndbredt  end  Sproget  set*  har  villet,  da  faaer  man 
f.  Ex,  tro,  trot,  som  long,  lang-t;  doven,  doven-e  mm 
brmt,  brune;  mint,  den,  dent,  den-e  bange ,  bmget, 
tinge,  ringet  o.  s,  v. 

Sagen    er    med    Infinitiverne  formeentlig    denne:  Infi- 
nitiv   ere  deels    fleerstavelses,  deels  eenstavelses ;    de  forste 
ende    alle  paa  e,    de  sidste  ende*)  paa  e,    i,    o,    u,    y,  ce 
(bebce),  d  eller  aa.       Er    det  nu   ikke   en    utidig  Straeben 
efter    Regelmapssighed    at    ville  fringe    denne    Klasse    efter 
den  forrige,    eller   da  dette    ikke  lader  gig  gjore  i  Vfrke- 
ligheden,  at  ville  gjennerafore  idetmindste  etSkin  af  Lfg- 
hed?     Saet  endog  at  Alle  bleve  enige  om  at  udtale  dette 
kjaere  e,    hvad  var  da  derved  vundet?       Nogle  beraabe  slg 
paa  Islandsken,    hvor    Infinitivet  endte   paa  a,    i  hvis  Sted 
e  no    skulde    staae    som    et    Slags   Mindesmaerke.       Hertll 
svares,  at  vort  Sprog  har  i  saa  Meget  afveget  fra  Islandsk, 
derfor    er    det  ogsaa  et  eget   Sprog,    forskjelligt  fra  hlint, 
og  ikke  8am mes  Analogier  underkastet     Skill le   Ti  have  et 
Maerke  for  Infinitivets    fofsvundne  a,  Iivorfor   da   ikke  op- 
tage  et  Mindesmaerke    om    de  forsvundne   islandske  Casns- 
former?  skulle    vi    ikke    reise    nt    Gravmaele  over  et  heett 
Kjon,  som  er  van d  ret  heden    med    den  dertil  liorende  BSf- 


*)  Yi  have  ogsaa  Infinite  paa  a  som  ha,  ta,  la,  dra,  men 
denne  Endelse  skjules  i  Skrift;  denne  Forkortning  er 
dog  i  mange  Ord,  som  ligeledes  efter  a  have  Stavd- 
serne  ve,  ge,  de,  ikke  engang  paabegyndt:  lave,  save* 
aldrig  la,  sa;  made,  plage;  de,  som  ende  paa  den 
fjerde  blode  Muta,  be,  forkortes  vel  aldrig. 


y  Google 


I  DBT  NOASKB  SPRCM.  it 

ulmg  «f  Adfectrver  og  Pronomenerf  tikmWe  vi  4fcke  opt  age 
det  i  mange  Ord  feortfaldne  rf  og  g*  Ate,  [Wda],  *#ft* 
[akoda]  sv.  *lcdda>  due  [duga],  fr«e,  [fn*uga]  og  mango 
and  re? 

Endelig  vil  man  have   et  understottende  e   i  ftdskHltge 

Ord  som:  Roes,  Steel,  foer  (ikke    Praep,    for)    Aoer,  (ikke 

B»r)  trae/*,  (ikke  var).     Grammatikerne    have  vel  stodt  paa 

dime  enkelte  Ord  og  fundet,  at  de,  enkeltstaaende,  konne 

forvexles;  strax  have  de  taget   sig   af  dem,  medens  Hun- 

dreder  af  THfaslde,  ligesaa  mislige,  blive  uden  sligFortolk- 

nitt£,     Skulde  man,  naar  e  manglede,  forvexle  vaerog  var, 

g*a  maa  vel    Lader   (Fagter)    forvexles   med  Lader  (Ho-), 

imder    (duco)    med    leder   (qvaero),  lader  (et  Gcvaer)  med 

lader  (tillader);  fremdeles  forvexles  vel  idelig  hvert  Ord  af 

de  22  Par,  som  opregnes   i    G.  Knndsens  Grammatfk,  rm*I 

det  andet:  Ark  (Noahs)  meAArk  (Papir)  o.  s.  v.     Ja,  sttge 

Forvexlinger  maa  vel    foregaae   i  Hundrede-    eller  Tusiitd- 

vii*,  da  de  fleste  Substant.,  Adject,  Verber,  ja  endog  Adverb, 

og  Praeposit.  have  forskellige  Betydnlnger   uden  nogen  tH- 

svarende  Forandring  i  Formen. 

Hvorledes  slipper  man  vel  fra  al  deitne  Tvetydighed? 
Ved  Forbindelsen,  Sammenhaengen.  Naar  Gramma- 
tikerne ere  saa  aengstelige  ved  enkelte  Ord,  da  er  dette 
Eensidighed;  de  tage  ikke  alie  lige  Tilfaelde  i  Betragtning 
eller  Midlerne  mod  Tvetydigheden;  men  dette  kunde  dog 
rentes  af  Videnskabsmsend.  Han  slog  sig  kau aldrig fbr- 
staaes  som:  feriebat  die,  saa  man  for  at  undgaae  Tvety- 
dighed  ikkebehovede  atskrive^ig  (se)  med  eet  i,  siig  (die) 
med  to;  sig  ham  det,  ikke  =  se  eller  sibi  ei  id;  blive 
?atr,  ikke  =  iieri  erat.  Skulde  endog  enkelt  Gang  Tve- 
tydighed  befrygtes,  saa  kan  man  jo  vaelge  et  andet  Ord  for 


y  Google 


>Fj&**^^ 


m  OM  LYOWfB  OG  ttBTSHtlVBflNG 

et  af  de  to  ligetydende  og  forebygge  Misforataaelse  her 
»0m  andensteds,  hvor  dea  ogsaa  er  mulig,  vedfor- 
mftig  at  va&lge  og  ordne  sine  Ord.  Maerkeligt  nok,  atftg- 
saa  Rask  betragter  Ordene  saaledes  isolerede,  og  fra  ffcti 
berved  nnilige  Tvetydighed  neuter  en  Grand  til  at  beholde 
de  store  Begjrndelsesbogataver:  Gab  raed  stort  G,  forskjd- 
Jigt  (kun  derved,  altsaa  ikke  ved  Betydniiigen,  som  altid  ill 
sees  af  Sammeuhaengen?)  fra  Imperative^  gab;  SvaHg, 
*vafig;  Ramme,  at  ramme ;  en  Bevm,  at  revne  o*  8*  *. 
End nu  nogle  Ord  ora  Tvetydighed  paa  Grand  af  Uge 
Udseende,  da  Mange  ansee  den  for  saa  farlig,  at  de  slet 
ikke  tor  skrive  thi  med  £*,  for  ikke  at  mtsforstaaes  eller 
tillaegges  en  Durnhed  som  i :  ti  jeg  kan  ikke,  at  have  meent 
Tablet  10*  Denne  Vanskelighed  maa  vel  isaer  foles,  naar 
laerer  eiler  laeser  fremmede  Sprog.  Hvorledes  koinaer 
da  udaf  det  f.  Ex*  i  Latin?  Jeg  vil  anfore  nogle 
Tilfcelde. 


Verbum. 

Subst 

Verbum* 

JNoraen. 

aaimo 

animo 

amari 

amari 

animas 

animas 

amaram 

amaram 

asima. 

anima 

amaro 

amaro 

Verbum. 

Noraen. 

amaras 

amaras 

Moo 

lino 

amaris 

amaris 

liaia 

linis(lina,  Garn)  amare 

amare  (Adv.) 

Ufti 

lini 

linea 

linea  (as  ell.  «»a) 

led  (perf.) 

levi  (Adj.) 

lineas 

lineas  (ogs.Sofcftt. 

lineare 

lineare    ell.  Adj.) 

linearis 

linearis 

- 

lineari 

lineari 

linearem 

linearem 

lineares 

lineares 

y  Google 


t  *vr  mmum  swwa  « 

VWtre; 
•  Yerbet  lirao  kau  kwanae  af  lima  men  ogaaa  af  Haw*; 
atte  Farmer  af  det  ene  limo  (omtr.  200)  kuune  da  forvegr 
lea  sued  Formerne  af  det  andet  limo  (200);  men  ikke  uok 
derated.  Der  gives  to  Substant.  limus,  der  altaaa  i  alio  For- 
mer ere  lige,  og  di9ge  Former  falde  igjeu  aammen  med  For- 
merne af  Adject,  lima?,  der  atter  liar  to  Betyduinger,  og 
to  Former,  lima  og  limas,  fadles  med  limo,  ligeaom  dUae 
igjen  alie  kunne  forvexles  med  nomen.  sing,  og  plus,  af 
lima,  cb. 

Medlydene. 

B  betegner  baade  b  og  p:  skabe,  skabte,  skabt  a: 
•kmpte,  skapt;  tabe,  tapt;  kjobe^kjopt^  dyb,  dypt;  her  bar 
man  beholdt  b  af  etvmologisk  Grand,  medens  man  aa- 
denaieds  bar  ladetdenne  vige  for  13  d  tale  11;  Draabe,  deraf 
dryppe,  for  drybpe,  dyppe  for  dybpe,  af  dobe  eller  dyb; 
kypptg  =  hybpig,  af  Hob;  Skipper  =5  Skibper  af  Skit; 
Knippe  for  Knibpe.  (afknibe?).  Man  finder  dog  ikke  4ct 
ridste  Princip  fulgt  overalt  i  Afledningen;  thi  msnakri- 
Ter  lobsko:  lopsk  (lobe),  gtubsk  *fglnb*nde  (glube?),  knib$k 
(knibe?  Molbech)*  Udenfer  Afledningen  og  Boining  brogea 
atter  anart  p  eiter  Udtilen,  snart  b  efter  —  ja  hvorefter? 
Effcer  Indfald;  Krebs,  Ribs,  men  Laps\  Hveps.  Altaaa 
titer  her  I  nconseq  venser. 

C  og  q  ere  overflodige  Tegn  for  JT-lyden  i  vort  Sprog. 
C  bruges  nukun  i  oprindelig  fremmede  Ord,  dog  ikke  over- 
alt  i  disae,  saa  vi  atter  her  strax  stode  paa  Inconseqvena . 
Skribent  (gcribo),  Kammer  (camera)  med  &,  men  criminal 
mad  e,     Det  bcugtes  vel  oprindelig  i  latinake  og  graeske  Ocd, 


y  Google 


m  OH  LYMR9B  OG  WETSHftrVfllNGEN 

fdet  mail  gav  ogsaa  ^det  graeske  Kappa  med  dette  Bagsiav, 
toMket  kan  v«re  komniet  af,  it  «nn  meest  kjendte  de  grte- 
ike  Ord  gjennem  Latinen,  og  derfor  op  tog  dem  med  Lsti- 
nernes  Skriveraaade.     De,  der  ville,  at  man  skal  tage  Hen- 
ayn  til  Ordenea  Starasprog,  maae  altsaa  nu  forandre  Skrlr- 
ningen  af  disse  Ord,     Ogsaa  Br U gen  af  deite  Bogstav  havte 
Ira  Forst    af   historisk  Grund,    ligesom  THfaeldet  var  med 
Bmgeti   af  de,    to    Tegn    for  JE-   og  Aa-\yden;  men  Ube- 
fcjendtakab  med  hvert  Tegns  historiske  Ret    gav  siden  All- 
ied ning  til  virkaarlig  Brug  af  c,  ligesom  af  e,  ce,  o  og  «e. 
Man  skrev  engang:  seal,  sculce  o:  skulle,  casta?,  o:  kaste, 
oc,  iS/cc^,  /ecte    o.    *.  v.     Ogsaa    ch  brugtes  ofte  for  k: 
schule   a:    skulle,  vdlendsche  o:    udenlandske,  mcechtig  o: 
ma?g(k)tig.     Siden  har    man    aom  sagt  indskraenket  Bruges 
af  c  til  fremmede  Ord,  og  det  har   da   ikke  blot  tabt  am* 
Eroferinger,  men  endog   en  Deel    af  sit  Arverige.     Men  «n 
anden  Inconseqvens   haenger   sammen   med  dette   Bogstav: 
Mange  ville  have  det  ombyttet  med  k,  hvor  det  betyder  ir, 
men  ikke  med  s  hvor   det  betyder  a.     Forkaster  man  den 
historiske  Ret   i    det  ene  Tilfaplde,   hvorfor    da  ikke  i  det 
andet?  og  gjselder  denne  Ret  ikke  for  det  ene  Bogstav,  hvorfor 
da  mere  for  det  andet?     Hvorfor  ph,  ch,  th,  ps>  for  9,  ^, 
fr  og  *P,  naar  disse  Dobbelttegn  udtales    son  vore  enkfefce  1 
/,  *,  f,  s,  Filosofi,    Karakter,    Tema,    Salme.     Naar   Ha- 
merne  skrev e  ph  for/  o.  8.  v.,  da  kom  det   jo   deraf,<at 
de  kjeudte  en  anden  Udtale,  end  vi,  af  det  graeske  <p, 
deres/ikkeknndeudtrykke  cfr.  Quinictih  12,  lOog  Priscian* 
1—4 — 14,    Heller  ikkebetragte  vi  nu  disse  Ord  som  bund- 
ne  til  Latinen  og  dens  Retskrivuing,  men  ktinne  med  ReCte 
givede  i  Graesken  enkelte  Tegn  med  enkelte  norske. 
Rvoriedes  kan  man  nu  skrive  Kappa  i  Ordet  Karakter 


y  Google 


I  OBT  NORSK*  SHfeOG.  *  ft 

k,  tfen  ft  twtegne   det   ogs»a   enkelte  e§  f#r  •«  iig*- 
•etydende  x  ligeledes  med  *? 

Den  hyppige  Brug  i  aeldre  Bbger  af  ck  for  h  eller  £ 
er  Tel  en  Efterligning  af  tydsk  Skrivebrug,  som  i  stch  ~ 
$ick,  sacht  ~  *<*#£,  endrechtlelc  ~  endrcegtclig,  thai- 
Jfeifc  -Zz:  taaligy  tidech  rzz  fiWig.  Cfc  Tar  da  Tel  en gang 
det  mod  erne  Tegn  for  AMyden,  der  Tel  ogsaa  hortes  i  En- 
den  af  Adject,  som  no  ende  paa  g:  endrechlek.  Da  se- 
nere  det  tydske  Vaesen  skulde  udfeies,  synes  man  at  hare 
taenkt  sig  noget  Andet  Ted  ch9  end  da  man  indforte  det, 
og  troet,  at  k  Tilde  vaere  mindre  passende  til  at  traede 
i  Staedet  derfor  end  det .  blodere  g.  Denne  Forestilling 
kunde  isaer  gore  sin  Virkning,  naar  man  indtog  tydske  Ord 
i  Sproget;  Macht,  Geschlecht,  Vichtigkeit  troede  man 
vcl  bedre  udtrykkede«i  Ted  M-a-g-t  end  Ted  M-a-k-t  o.  s.t., 
ligesam  Nogle  endnu  indbilde  sig,  at  Makt  Wide  betegne  en 
haardere  Udtale  end  Magt.  Denne  Analogi,  g  for  k  foran 
U  er  endog  fulgt  i  det  latinske  Ord  pactum,  maaskee  fordi 
dette  Ord  naermest  er  hentet  fra  Pachi,  medeus  Act,  Tact 
(Akt,  Takt)  er  taget  umiddelbart  fra  Latinen. 

TiJ  q  Til  jeg  blot  bemaerke,  at  det  atter  er  en  (Jnder- 
Hghcd  at  have  et  eget  Tegn  for  AMyden  foran  v,  naar 
man  ikke  bar  et  eget  Tegn  for  samme  Lyd  foran  hTer  af 
da  andre  Medlyd;  ja  bvorfor  skulde  man  ikke  ogsaa  liave 
nyt  Tegn  foran  liver  af  Selvlydene? 

D  betyder  1)  d,  2)  t,  3)  Itigenting.  D  er  t,  forst 
naar  det  staaer  foran  *:  Kreds,  svadse,  ridse,  Lidse, 
fraadse,  studse.  Dernaest  ligesom  b  og  g  foran  t  haer- 
des  \\\p  og  k  (skapt,  sokt),  bliTer  ogsaa  d  foran  t  til  t% 
(hfor  Ordet    ikke    bestaaer   af    een    StaTelse;  thi    da    bii- 


y  Google 


*  OM    LYWtfVfc   0«  HETSR1W1NGEN 

▼er  d  trtumt,  »g  ho>e*  alt*a«  til  d  som  No.  3:  (Mb&? 
fddf).  Saaledes  er  i  gotte,  hvitte,  matte  (Mail),  JtfMg 
(Flid),  9fttigr'(Vid),  df  Me  vet  til  t  foran  *.  Dog,  heroin 
Mere  aiden.  Ora  d  foran  8  kan  iinidlertid  maerkes,  at  Nogle, 
som  F.  Barfod,  i  Skrivnfngen  vedkjende  sig  en  Assarailation  af 
<i  raed  et  fdlgende  s,  som  i  Gissel,  TisseL  Dog  troer  jeg*  at 
denne  Udtale  hos  os  ikke  er  saa  almindelig  blandt  Dannede, 
som  den  af  mig  angivne.  Vistnok  siges  ofte:  mse,  fraas- 
se,  plusselig,  stusse,  krysse,  pusse;  vi  sige  Pus,  pusse, 
men  ikke  Kres,  omkresse;  derimod  g/««e  (Gaadc,  gidse), 
Sjp**,  Spissen,  spassere,  hissig,  men  ikke  svasse  for  svadse. 
Det  blev  vel  rigtigst  at  anerkjende  Assimilationen,  hvor  den 
er  bleven  naest  almindelig,  og  skrive  spassere  som  passere, 
at  fraasse  som  2W*e,  $/>&,  Spissen  som  LdP$,  Lees  set; 
derimod  Krcts,  svatsig,  Fotsel,  Aatszl.  Den  forste  UdtaJe 
a:  dzzzt  fblges  vel  af  Mange  i  naesten  alle  dkwe  Ord,  med 
Undtagelse  af  <£  foran  s&  og  s£,  hvor  del  er  sumt:  sidst, 
Icedske,  smidske,  Vcedske,  densidste  af  Fie  re,  men  ikke 
i  aHe  de  samme  Ord,  hvor  de  forste  udtale  ds  zz  ts. 

D  har  sin  tredie  Betydning  i  Adject,  som  rodt,  bredt, 
i  Verber  som  fandt,  spcendte,  i  Subst.  og  tildcels  Adject, 
efter  n,  /  og  r:  Mand,  lid,  Ord,  sand,  vild;  i  aeldre 
Skrifter  er  ogsaa  denne  Brug  mere  udbredt,  som :  band,  hand. 
I  nogle  Ord,  som  mere  forekomme  i  Boger  end  horea  \ 
Talesproget  ndtaler  man  ofte  d  efter  r,  nemlig  ved  Oplaes- 
liing:  Svoerd,  Fcerd,  Byrd;  Ligfosr  og  Brufcer,  Adfter, 
forekomme  derimod  hyppig  X  daglig  Tale ;  i  denne  Forbiii- 
delse  have  vi  derfor  ikke  forst  laert  Fcerd  at  kjende  gjennem 
Oiet  eller  vedligeholdt  Kjendskabet  dermed  gjennem  Laes- 
ning,  derfor  tidtales  det  her  efter  Analogieo.  At  Analogien 
ogsaa  er  for  at  udelukke  dette  d,  naar    Ordet  voxer  i  En- 


y  Google 


I  »BT  tfORSKB  S*ftO€.  VI 

kxL,  tan  mail  see  af  Ord  med  denne  Bogstavforbindet**, 
dcr  altid  liave  en  SUvelse  efler  rd:  Man  siger  ikkejje/- 
de,  Gjcerde,  men  J&ave,  Gjtere^  gjtire,  Fjcering^  Fjceren- 
deel,  Hyre  (dansk  Udtale  for  Hyrde,  hvilket  sidste  Mill- 
ler  i  Synonym,  sees  ikke  at  gjenkjende  i  det  forste);  saa- 
ledes  og  norskJuring  o:  Hjurding  =  Gjcetegut,  af  Hjord. 
Orden  derimod  ud tales  aldrtg  O-ren^  og  d  maatte  altsaa  i 
dette  Ord  ikke  rokkes  til  Lighed  med  andre  Tilfaelde*  D 
ndelades  da  i  denne  Stilling  i  de  Ord,  der  have  et  maer- 
keligt  og  varigt  Liv  i  Folkets  Mtind,  ogf  som  altsaa 
altid  have  voeret  frie  el  ler  dog  have  f rigor t  sig  fra  den 
Tvang,  som  Retskrivningen  udover  paa  de  Ord,  der  kffu 
faae  et  oieblikkcligt  Liv  under  Oplaesning  af  en  Bog.  Dette 
riser  altsaa,  hvad  Vei  Sproget  vil,  blot  man  ikke  ved  utidig 
Straeben  efter  formeentlig  Correcthed  hemmer  Udviklingen. 
Heller  ikke  i  andre  Ord  bores  d  i  daglig  Tale,  ef- 
ter n  og  /  om  end  Ordet  ved  Boining  voxer  i  En  den, 
Man  udtaler  Man,  Mannen  som  Veny  Vennen,  uden  d, 
Bron,  Brdnnen  som  Son  Sonnen;  den  ville  Ungdom,  vil- 
fere  U.  som  stille,  stillere  ;  Gjcel,  GjceUen  som  VeL,  Vel- 
kt,  Fjcel,  Fjasllene,  Knal,  Knallet  som  Trael,  Trcellen^ 
Hal,  H alien*  Formerne  kmine,  skulle,  ville  kom  efter  1yd- 
ret  Skrivning  til  at  vaere  Betegnelsen  ogsaa  for  Imperf. 
hinde  o.  s.  v. ;  men  hvorfor  ikke  skrive  jeg  kan,  vi  lean 
o.  8.  v.,  som  t.  Ex.  Trescbow  skrev  og  som  nu  M.  Ham- 
mericb,  og  lade  kunne,  ville y  skulle  vaere  blot  Iraperf. 
og  Infinit.  •  Hvorfor  akal  man  beholde  slige  Former  (vi 
kunne),  som  aldrig  noget  Menneske  brnger,  nden  hvorBo- 
&ea  laegger  bam  dem  i  M widen.  Fleertalsformen  paa  e  (vi 
(use  for  vi  Iceser)  syncs  heller  aldrig  at  have  voeret  al~ 
roiitdelig  i  Talen,  og  dog   holder  man    paa  dem.     Laereren 


y  Google 


7»  OM  LY»S»£  OG  RBTSKMVNINGEN 

am  rette  hundrede  Gauge  vi  k<v$.  til  w  fafwe  of  dug 
skriver  Eleven,  naar  han  bliver  sin  egen  Herre,  ikke  cor- 
rect alligevel:  "Nataram  furcapellas  ex,  Hun  kommer  dog 
igjea,  den  Hex." 

Men  om  end  d  udelades  i  Boiuingen  (Declinationen), 
folger  dog  derafikke,  at  den  udebliver  ogsaa  i  Afledningen: 
Man,  Mannen,  men  mandig;  Jor,  Joren,  men  jordisk] 
dog  igjenAfatt,  bemanney  ll>  opille;  thi  rfmaa  udelades  el- 
ler  beholdes  efter  den  bestemte  Udtale.  Forkortelscu 
Fader,  Moder  til  JFar,  Mar  er  anerkjendt  i  Far-  og  Afw- 
kroder^  men  deraf  folger  ikke,  at  man  bor  skrive  farU& 
nwrlig,  for  faderlig  o.  s.  v,  forend  Analogien  maaskee  en- 
gang  bar  faaet  Bugt  med  d  ogsaa  i  denne  Stilling;  kun 
ved  vaklende  Udtale  maa  mau  see  sig  om  efter  Analogien. 
D  i  mandig,  jordisk  er  nod  vend  igt  efter  Udtalen  og  bar 
Analogi  for  sig  som  i  egen-t-lig,  vcesen-t-lig,  orden-t-lig 
og  nt  \  ugentlig,  forhaabentlig.  Tonstavelsen  tager  intet 
t  til  sig:  haanlig,  venlig,  bonlig>  ikke  haantlig.  Nogle 
Danske  begynde  nu  at  ndelade  dette  t;  maaskee  sige  de 
egenlig,  saa  Udeladelsen  kan  vaere  rigtighos  dem;  men  er 
kun  Etymologisering  Grund  dertil,  saa  er  Principet  slemt 
og  kan  fore  til  Forkvakling  af  mangfoldige  Ord;  alle  Af- 
ledsendelser  skulle  da  formodentlig  tvinges  til  en  vis  Re- 
gelmaessighed  i  Bogen,  der  dog  kun  bliver  Blendverk,  naar 
den  ikke  findes  i  det  levende  Ord. 

Fornuften  driver  os  til  at  soge  en  Grund  til  ethvert 
Saersyn.  Dette  Foruuftens  Krav  har  ogsaa  gjort  sig  gjael- 
dende  hos  Grammatikerne,  idet  de  i  det  Laengste  indbUde 
sig,  at  der  menes  en  vis  Lyd  med  de  saakaldte  storome 
Bogstaver.  Saaledes  siger  N is  sen  om  hi  H  brnges  foran 
v  uden  at  det    betydeligen    hores    i   Jivis,  hvilken;  men 


y  Google 


I  DET  NORSKE  SPROG*  73 

im  hfees  det  i  Norsk  hverken  betydelig  eller  ubetydelig  i 
denne  Stilling,  og  af  Molbech  og  Andre  sees,  at  det  heller 
Ikke  bruges  af  de  Danske  i  det  dannede  Sprog,  da  lydeligt 
h  foran  t>  erklaeres  for  Landskahsudtale  (Jydsk), 

6.  Knndsen  skriver:  D  skrives  uden  tydelig  at  hores 
o.  8.  v.  (uden  tydelig  at  hores  er  vel  ikke  —  uden  at  ho- 
res); senere  siger  han,  at  der  hores  lidet  eller  intet  d  i 
Land-tunge,  Jord-tange,  Sandsiger.  Hansen  taler  vel 
om  et  sturat  rf,  men  det  er  ikke  godt  at  vide,  hvad  han 
denned  mener;  thi  *'d  udtales  i  Ordet  Haand,"  altsaa 
i  lid,  Ord,  Mand,  sand,  en  Udtale,  der  nok  vaekker 
Latter  snarere  end  Bifald;  kan  man  size,  at  d  udtales  her, 
da  kan  man  jo  sige  det  Samme  om  fandt^  blodt,  hedt,  faldt. 

Her  after  nogle  Bemaerkninger  om  Udtalen.  Det  kunde 
vistnok  Taere  godt,  i  Bogen  at  have  et  Correctiv  mod  falsk 
Udtale,  den  komme  nu  af  Uvidenhed  eller  Skjodesloshed. 
Men  denne  Nytte  kan  Skriften  ikke  yde,  som  den  nu  er. 
Forst  naar  man  faaer  reguleret  Retskrmiingen  efter  den 
aimindeligste  Udtale  afOrdene  i  de  Dannedes  Mund, 
kan  Bogen  som  Autoritet  faae  sand  Betydning.  Som  Skriv- 
niogen  nu  er,  afvige  selv  de,  der  holde  paa  bogstavret 
Udtale  som  Princip,  meget  ofte  fra  den  formeente  Correct - 
bed  j  laese  Hjerne,  Jernefne)  og  gjerne  eens;  Vaar  og 
vor  eens,  men  o  i  so-de  og  so-ve  forskjellig  (o  zr  o  og  ad). 

Men  har  nu  Laeseren  maerket,  at  Bogen  i  nogle  Til- 
faeWe  har  narret  ham,  eller  har  villet  forlede  ham  til  at 
udtale  Ord  saaledes,  som  han  med  Bestemthed  veed,  at  de. 
aldrig  udtales,  naar  Bogen  ikke  benyttes,  saa  sraekkes  snart 
TttHden  til  dens  Ufeilbarhed,  og  han  finder,  at  det  bliver 
nddvendigt  at  kjende  Udtalen  andenstedbfra.  Bliver 
ban  nu  tvungen  til  at  folge  den   almindelige  Udtale  imod 

4 


y  Google 


fy:  OM  LYDKNEr  ©$  fttf  IWIUWirsGEN 

Bogen  i  fc  Ex,  Jfagf,  /%**,  4#rft,  htorlVr  da  ikke  fiUge 
dette  Pripeip  (Udtalen),  benjtte  dets  Conseqfenser  og 
respectere  Analogieros;  tbi  dette  Priaoip  straekker  til  dve*- 
alt,  og  medforer  altsaa  Eenhed,  medens  den  b»v>dede 
Skriyebrug  to  Princip  for  Udtalen  ikke  for  Orgamer- 
nes  Skyld  (spcendte  kan  el  ud tales;  det  raaatte  da  blive 
spcende-te)  kan  blive  almindelig  gjennemfort  eller  anvendt. 

De  Ord}  deriinod,  som  Laeseren  ikke  allerede  er  vant 
til  fra  Talesproget,  giver  ban  Lyd  efter  Bogens  Tega, 
naar  ikke  Organet  bindrer  bam,  og  ber  er  det,  han  ofte 
gjor  Void  paa  en  Analogi,  som  ban  i  bekjendte  og  liver 
Dag  brugelige  Ord  ubevidst  respecterer,  som  Fcerd  (sjeM- 
nere  Ord),  men  Ligfcer,   Brufcer, 

Ofte  veed  man  vel,  at  Bogens  Udtale,  om  jeg  saa 
maa  kalde  den,  ikke  er  den  rette  eller  almindelige,  men 
man  laeser  dog  efter  den  (Skin  for  Sjin,  Sky  for  Sfy) 
enten  fordi  man  borer  andre  udtale  disse  Ord  saa,  naar 
de  tale  efter  Papir  eller  Bog,  eller  fordi  man  er  bleven 
tUboldt  at  laese  saaledes  under  sin  Skolegang,  Ligesom 
Mange  aftaegge  sin  saedvanlige  Udtale  (og  Betoning),  og 
antage  en  anden  eensformig,  kunstlet,  saasnart  de  faae  en 
Bog  i  Haanden,  medens  de  naturlig  betone  og  udtale  de 
samme  Ord,  naar  de  opfordres  til  at  gjentage  dem  bagef- 
ter  uden  Bog,  saaledes  antage,  som  sagt,  Mange  en  Slags 
Helligdagsudtale  (Skin,  Sky)  i  de  enkelte  Ord,  men  som  de 
gjerne  fralaegge  sig  tilligemed  Bogen,  i  alt  Fald  kun  be- 
nytte  udenfor  Papirforedrag,  naar  de  ville  ansees  far  at 
tale  correctere  og  omhyggeligere  end  i  Hverdagslag,  hvortil 
borer  "at  tale  som  eu  Bog."  Neppe  siger  Nogea: 
Gylden,  forgylde*  legynde%  men  JyUcn*  forjytte,  bejyftne, 
ligesom  besjcemme,  sjasrpe%  ikke  beskcemme  eller.  &e«£jtatt- 


y  Google 


«T»,  *tfen,4t«,  Aer  >>efltrii  I  samme  dfeblife  seer  i  Bogen 
eiter.  d*0<  fovor  meget  •  i  Bftger,  eller  -eadog  tiwr  at  butde 
r&t.giin>  GtigodtJLxewpel  ved  "correct  Udtaie,  fevor- 
til..mati§e.gkobnie8tere:af  tegge  Kjon  formodentli^  angee 
sif  ferpligfctde. 


.  6?  betydsr  1)  g<  2)  *,  3)  j\  4)  ng,  5)  tjener  det  i 
Fprening  med  n  til  at  betegne  g  Nr,,4)  a:  ng. 

G  er  ==  fc  foraii  t:  Agt,  Pligt,  vogte,  ragte,  bl&gt, 
lagt  a:  ^&£  o.  s,  v.  ligesom  foran  s:  Slagt,  Rigs-daler 
(oggaa  jBij:-  o:  Riks)%  bugsere,  men  skrives  her  ofte  med 
x  oi  ks:  Axel  =  Aksel,  Oxe,  Lexe  (lec-tio)  Byxel,  Ox  el 
(tygge,  oge).  Man  siger  helligt  ot  hellikt,  Iwgt,  lagt  o: 
lakt.  Saaleiles  gaaer  da  Cr-lyden  baade  i  Substantivernes, 
Adjectivernes  og  Verbernes  Boining  over  til  k.  Det  Sam* 
me  ioregaaer  ved  Afledning  i  vaage,  Vcegter;  kige,  Kik- 
kert;.  svag,  svcekke ;  Krog,  Krykke;  Tag,  tcekke  ;  i  de 
sidste  Ord  bliver  g  til  k,  idet  den  Jange  SelvJyd  bliver 
kort,  og  g  faaer  et  haardt  Tryk,    som   det  ikke  for  havde. 

Men  g  bio  dgj  ores  ogsaa  ofte  til  y.  Ganebogstaverne 
g*  St  kj*  k  °8  h  H?Se  bverandre  imidlertid  saa  naer  og 
onabyttes  saa  ofte,  at  det  vil  vaere  hensigtsmaessigt  at  be- 
handie  dera  sammen.  G  og  k  kunne  ikke  blive  staaende 
i  betonede  Stavelser  foran  de  saakaldte  blode  Selvlyd: 
e*  h  yy&  og  o,  men  maa  ombyttes,  g  med  j,  og  k  med  kj 
eLj\.  Dog  undtages  f.  Ex.  nogle  haardt  betonede,  som  Agent, 
Regent,  Tangent,  og  nogle  andre,  som  altid  laeres  af  Bo- 
5^>  og  knn  vedligeholdes  ved  den,  som  conjugere,  agere; 
derimod  regjere;    thi  dette  Ord  bruges  og  slides  i  Fol- 

4* 


y  Google 


70  OM   LYOHME  08  IVr9|WNiNGEN 

kemmule,  *g  htr  dtifor  Mattel  kmpe  gig  «ft«r  Anal* 
gien*  Bogtttvtegftene  Wive  uuttlertid  gjanie  vforandrefe 
i  Boiiingea  (gtoe  og  g«t>,  begge  med  g %  I  Afledntagea 
betegaee  Overgaogen  fra  g  til  /,  fit  *  tH  den  dertil  #m- 
rende  Mode  Lyd,  graesk  x>  tydsk  dk,  90m  oftest  *ed,  it 
Tegiiet  for  den  nye  Lyd  saettes  Fed  Siden  af  deii  forrige, 
ligesom  en  Fortolkning:  Gaard,  deraf  Gjcerde  d:  «fcrd» 
(Jcere);  Kam,  kCj^temme.  Kj  svarer  ikke  ret  til  den 
dermed  betegnede  Lyd;  kun  de  Danske  udtale  nndertiden 
dette  Dobbelttegn  efter  disse  Bogatavers  Betydning, ,  niir 
de  bruges  saerskilt,  som  i  Ordet  K»yo-lef  (forskjelligt  fra 
Tor  Udtale  af  samme  Ord).  Kj  er  ~  det  tydske  ch,  og 
formodentlig  det  graeske  X  (x,  chi). 

Havde  man  et  eget  Bogstav  for  Kj  (jeg  troer,  mm 
bar  foreslaaet  et  k  med  et  Tversnit  k),  kunde  det  maaskee 
for  Ikke  at  forvilde  red  Stavningen,  kaldes  hje  (che)n  Hg 
den  forste  Stavelse  i  Ordet  kje-delig.  Ved  denne  Anled- 
ning  kan  det  fortjene  at  bemttrkes,  at  Bogstavernes  bruge- 
Hge  Name  gjore  det  vanskeligt  for  Bom  at  Jaere  at  stave, 
Hgesom  de  og  fore  vild  i  Undersogelsen  af,  hvilke  Lyd  en 
Lydgrappe  (Ord)  bestaaer  af,  og  med  hvilke  Tegn  attsta 
Delene  af  den  rettest  betegnes.  Eudmi  slemmere  maatte 
de  Iange  graske  Navne  vaere;  det  er  dog  altid  letter^  at 
faae  Barnet  til,  om  ikke  at  begribe,  saa  'dog  at  hoske,  at 
a-el  siger  al>  end  at  Al-fa,  Lam-da  siger  at;  men 
saaledes  fattes  lettere,  at  frje  (che)^  ce^  er  tiger  fyVter,  end 
at  kaarjod-ae-er  siger  bjcer.  Fremdeles,  undertone?  man 
£  Ex,,  om  aj  er  Tvelyd,  eller  det  sldste  BogstaV  *  er*  eft 
Medlyd,  da  udfindes  dette  lettere  ved  at  stave  a-je  —  aj 
end  a-jod,  thi  0-  og  rf-lyden,  som  blandes  ind  med,  er  «n 
fremmed,  forvildende  Bestanddeel.     Hvorledee  denrie  Setv- 


y  Google 


l  wst  mmsm  trio*  n 

ly*,  der  Kgger  I  Bogatavets  Nam,  ka*  forviMfe,  visor  et 
Sted  i  Knadsena  Grammtik,  hror  der  fretteatttea  den 
Formedniag,  tt  man  akrirer  9  med  0,  ikke  h>,  ford!  it 
adtalea  langt  Inde  i  Munden,  9  derimod  ltngt  fremme, 
brorfor  del  bedat  fordragea  med  Laebebogstavet  0;  og 
dog  er  det  jo  knn  w'et  i  y'a  Nam,  der  udtalea  fremme  i 
Btoftden,  hvilket  endog  Ferfatteren  selv  aynea  at  ane,  me- 
dena  q  og  k  begge  ere  Ganebogataver  og  i  sig  aelv  bos 
•a  gauake  identiake,  idet  blot  oa-  og  tt-lyden,  Ted  hvts 
Hjarlp  de  udtalea,  altaaa  noget  Tilfaeldigt  ved  dem,  gjftr 
dem  tilayneladende  for8kjellige« 

At  Grammatikerne  ikke  ere  ganske  enige  i  Classiftce- 
rfngen  af  Medlydene  efter  Organerne,  kommer  maaakecf 
ogaaa  tildeeta  af,  at  Bogstavets  Navn,  hvorraed  man  esperi- 
menterer,  fordrer  Anveitdeke  af  mere  end  eet  Organ,  for 
al  kunne  ndtalea.  Det  Tilde  Tel  ikke  vaere  aaa  fermaatetigt 
at  forandre  Bogstavernes  gamle  Name.  De  groake  Name 
ere  ikke  nforandrede  efter  det  Phonisiake  eller  Hebraiake,  . 
•g  Bomerne  bare  jo  allerede  gjort  Alfa,  Beta,  Qammm% 
Delta  til  A,  Be,  Ge,  Be.  Fietet  for  ToreFaedre,  der  brngte 
aamme  Bogstavnavne  aom  Ti,  kan  vel  ikke  bindre  08,  do 
t4  ellera  have  i  mange  Tilfaelde  givet  Tingene  andre  Navne 
end  de,  Ordene  ofte  andre  Betydninger,  ligesom  andre 
former,  anden  Skikkelae.  Nn  kunne  Medlydene  ikke  «d- 
taleo  uden  Indblandebe  af  et  fremmedt  Element,  nemlig  en 
Sahlyd,  der  da  kan  enten  horea  foran  eller  efter  Medlyden, 
Hertil  bar  man  rigtignok  med  Rette  Talgt  den  mindat  mar- 
leerede  Lyd,  nemlig  e;  kun  borde  man  Tel  have  sat  den 
paa  aamme  Side  af  dem  all©  5  thi  Ted  at  aaette  den  foran, 
hir  man  faaet  ikke  e9  men  ce,  da  man  nemlig  herved  ftk 
em  kort  Staveiae,  aom  ender  paa  Medlyd,  i  hvilken  Stilting 


y  Google 


e  tjone  ^IJuer  »ver  Ail  ^^'mwi  4t*H^lsi4s4e,lijri.€ti  i*a*e 
fiuarkeaet  end  «v.  <tg  fiarwlrrer  derfer  mere.  AJteat  kwuk 
mtft  «ige;  -rf,  #$,  th%  E^  Fe9  G*?,  M*  /♦  Je,  K*9  Stfk, 
he,  Me,  Ne,  0,  Pe}  #*,  Ea;  T*  V%  J>,  Ys  M>  (ikke 
Ae\&,  Aa  (J),  [ir,  (?]♦  Medlydenes  Name  i  Graeek  U- 
;  gynde  jo  altid  roed  Medlyden  aelv,  %ke  med  eft  &fMj*dt  4>l 
10m  Jft,  ikke  ^/,  Mu  aom  Ate,  ikke  Em.  De  oveHelflfe 
B*getaver  C,  Q,  2  fik  beholds  aiue  Navne,  for  ikke  ved 
BfnaeJvaelsen  at  Wive  tvetydjge;  ligeaaa  jr.  Skulde  BMfi  for 
de  gneake  jNavnea  (9 :  Horn,  propr.)  Skyld  beholde  JRft,  0k 
jP*  og  TA,  da  burde  de  vel  og  til  LeUeke  af  Siavningen 
eg  til  htrtigefe  at  udtrykke  mtndtlig,  hvilke  Tegn  Eleven 
akntde   akrive,    behelde  de   graoake   Na*nfc:   Fi>  Kji,  Fin, 

Ovetgauge.'  G  kaa  da  ikke  ataae  foran  en  bftd 
Se4vlyd,  men  bliver  j,  hvilken  Lov  viser  sift  Mtigt  i  at  over- 
vklde  gamtnel  *  Skrivebrug  (/*/*,  efter  Udtakn;  Skivebrag: 
Qift)<>  men  faaer  bvor  Stantordet  eiler  Staeifermen'  bar  g, 
og  Aflednfogen  deg  bar  j.  Man  mserke  Felgende;  (hard, 
Jwrde;  Gaade,  jeette;  goae*  jamg*,  F*r-jeenger ;  Gate, 
Jcb$;  god,J6de;  gm>^  men:  bar  jivet;  Gtdd,  Jftden^/^r- 
jykk;  AJmuen  aiger  Gasjeper,  men  den  daimede  Udtlte 
ferdrer  her  ce  i  Cerate  Sfcivelae,  men  med  det  Saaane1  eg- 
aaa  J  for  lr;  Jcestjiver*  Seiv  fremmede  Ord,  aem  konfte 
i  Ainmens  Mund,  eUer  endog  blet  brtigea  og  slides 
byppifc  (altaae  uden  Henayn  til  eller  IndfirkntSng  af  Ba 
gena  Ketakrivnjng)  af  de  Dammedc,  maa  efte  bdie;llg 
efter  Anakigien  0 :  efter  Organete  Beqvearaaetighed  f  Alm«*i 
.eg-  aelv  tna'nge  Daanede  &ige  Jb(i)etUgJmtl  <lfgeaem  ved  It: 
JCjsiser)*  -og- j  nogle  jErentyr  teles  em  en  fast,  aom  aa- 
benbarer  aig  D:*  Qetotj  Acm4r     Menge  aige:  Jewer%  Jen*- 


y  Google 


tat,  <\hbw4h(tteg >  tfeadfe,  /efer^  men  derimod  Ikkfe  Jer- 
ihariien;  tht  detfeOrd  Bruges  ikke  nok,  til  at  det  skufde 
Me  #igl:  Dbg1  gfteMer  Overgaffgen  som  Kegel  kun  i  be- 
tohede  Starelser,  ekjont  Hang  dertil  ©gsaa  taserkes  i 
vfretonette,  naar  g  og  e  gaae  foran  Tonstavelsen ;  efter 
gamme  bores  vel  neppe  ke  eller  ge  =±=  jfr/e  el.  jc  i  de  0an- 
nedcs  Udtate:  takke,  ikke,  ikke  tdk-kje,  ik-lije;  Fwlgor, 
ikke  Vcelfer;  efter  /  og  r  ti!  dog  g  gjerne  blive  j,  som  i 
Sttttsk:  Ta/jr,  jfti/y,  #etf,  Vcerje,  Fasrje. 

K  bliver  til  •*/  (*/ef  cte)  foran  de  blade  Selvlyd: 
Katnp,  Kjcempe  (%$\t.%$)9  fCam,  Kjcemme  (ehemme) ;  k&ge, 
KJdkken;  Ko+  Kjder  Ckoer);  hold,  kjWg;  Kundskdb, 
kjyndtg;  Kummer,  be-kjymret;  Kind,  Kjind ;  Kh,  Kjjib; 
Kid,  Jtjid.  Naar  k  skulde  staae  foran  en  Mod  Seivtyd 
efter  *,  bliver  det  ikke  til  kj,  som  da  ikke  beqvemt  kan 
vdtales,  men  til  det  evagere  j*.  $kam,  besjcemme;  Stud, 
Mjyde;  Skal,  Sjcelt  sj&Uet;  sharp,  sjcerpe;  Skaft,  Sfcefte ; 
fpemdefes  Sjyi(d),  tjcende,  sjcev,  sj$d. 

Mm  h$r  vaeret  saa  bange  for-  at  indtage  i  kcenwie, 
beekwmme,  Koer  o.  g.  v*  det  jf,  som  man  dog  ihdromniede 
Plada  i  Udtaleiu  Og  dog  bar  man  paa  mange  andre  Ste- 
dkr  indlemmet  et  fremmed  j  eller  v,  altsaa  atter  vaeret 
fncoaseqvent,  men  vel  uden  at  vaerc  sig  sin  Synd  mod  den 
hellige  Etymologi  bevidst,  som  i  sex,  deraf  sjette;  fife, 
fjerde,  fjorten;  Fjos  a:  Fte-hutis;  ifjor  o:  i  fo(rre)  A*r 
f(N*  M.  Petersen).  2*W,  Fjed;  Korn,  Kjwme;  Tbrn, 
•Wjorn;  to,  tvefode;  tvinde  Qto  1  raade samtnen);  to,TtM 
,{&we4fel,  som  dabium  af  duo);  toe*  tvcette;  sort,  (svart) 
**moerte;  JTo,  Kvie;  Kone,  Kvinde;  Kost,  Kvist,  Kvast; 
'Kern,  Ktcem-,  kvthme,  be~qvemf  8am~qvem  o:  k&m&, 
*&yp6m*-ord*      De   ftr   naevhte  Tilfaelde    med.indskadt  t 


y  Google 


m  OM  LYMPH  00  BBTSfttVNINGEN 

el  nt:  eg*nt-Ugr  ferkaabmt-Hg,  Imame  ogaos  tar  edndres. 
Og  har  man  ikke  et  fremmedt  Bogstav  (rf)  i  Dands, 
Prindsy  Lands*  o.  fl„  hvor  ikke  engang  Udtalen  fristede 
til  at  forgribe  gig  mod  Etymologies  Her  seer  man  atfcr, 
hvor  let  man  (Grammatikerne)  kan  gj&re  Skade  Ted  ocw> 
dig  abstraherede  Regler, 

Ogsaa  ved  k  gjor  Organet  sin  Fordring  ora  Overgaag 
gjaeldende,  som  inden  Modersmaalets  Grendser,  eaaleilta 
og  i  Ord,  der  ere  indflyttede  fra  andre  Sprog:  Kt>pttt)A), 
Kirke,  Kjerke;  Kiev),  cista^  Kjiste\  Kapoaoc  (Kjerase-} 
Kjireeba&r\  Ket%er,  (xttdttpo??),  Xjeetter;  Keller,  Cella, 
JCjcelder;  ,QCcesar,  Kjeiser);  kehren%  tyre,  for-ltjerti 
Kjwks  o :  eng»  Cakes,  Kageri$)\  Kasjet  a:  fr.  Casquette(T) 
casque,  lille  Hjelm.  Flere  Exempler  med  g  til  j:  Segel, 
(Sejel  og  endelig)  Seil  a:  Sejl  (isl.  Segi);  gegen  (font 
je-gen  derafg/en);  Speculum,  Spegel  (Spejel)  Spejl; 
Sigillum,  Segl,  Sejl,  foreejle  (forsegle). 

Hansen  synes  at  Title  gjaelde  for  Orthophoniat  (em 
dette  Praedicat  er  godt  eller  ondt,  kan  her  vaere  ligemeget), 
men  ban  raesonnerer  og  forklarer  bort  den  storste  Deel  af 
Uovereensstemmelsen  mellem  Udtalen  og  den  bestaaende 
Betskrivning*  For  ikke  ved  Prineipet  at  tviuges  til  at  far- 
. andre  £  Ex.  gik  til  jik,  erklaerer  ban  denne  almindeiige, 
og  som  vi  have  seet,  for  Organet  naturlige  Udtale  for 
nrigtig;  ligesaa  heder  det,  at  "skjcere  ikke  maa  udtatas 
sjcere  (som  dog  alle  Mennesker  sige),  heller  ikke  sk-jcere, 
men  k  i  skj  maa  beholde  sin  Udtale."  Vi  have  for  fife- 
maerket,  at  han  vil  have  Haand,  Land,  Vand,  ikke  Herttn, 
Lan,  Van,  anseet  for  den  rette  Udtale;  heller  ikke  maa 
man  sige  sokte,  straspte,  men  sog~te,  strwb*  te,  hvilken 
Udtale  neppe   engang   ander  en   langsom   Experimenter** 


y  Google 


•if.  Jimhrfeg*  aefr  mm  der  indakydee  at  Sctoft 
•tier  aragt  9  efter  *  #g  *  {•trmpt*  Hrmhet;  sogete,)  i 
Mlket  TMblde  de  i  tit  Wd  heller  ikke  dea  haarde  eg 
dot  brede  Medlyd  laengere  ere  Naboer;  endaa  mindre  lean 
Mm  i  hortig,  uUungen  Tale  fremeige  s+g-te,  sagt, 
Magt  med  g;  kvnde  man  endog  iaae  g  og  ft  rigtigt,  f.  Fl. 
i^  iU&#,  Krebs,  saa  blev  det  ikke  dct  rctte  *  og  a, 
MM  el  blodere  end  det  aaedvanlige,  ligesom  Graekeren  ikke 
lean  aige  &c5a  eller  s£toc,  men  Area;  derimod  ^jj&ojiaft 
arret,  men  07600c,  Romerne  a-g-o,  men  med  *  efter 
bores  ac:  actor,  actum;  lub-or,  men  fbran  a  lap:  lapsus, 
scrib~os  men  *crip-tus. 

,  Etymologi  eg  Vedtasgt  forbyde  Orthophonisten 
Haaaen  at  akrive  jtj  for  jeg.  Altsaa  den  Omsteendigbed, 
at  dette  Ord  i  gamle  Dage  (d;  Etymologi?)  havde  g,  og 
•t  det  endnu  af  AHe  (a:  Vedtaegt)  skmes  med  g*  bestem- 
mer  ham  til  ikke  efter  Udtalen  at  forandre  g'et  til  den 
taUvarende  Mode  GaneJyd,  som  d  til  t  i  god,  gotte, 
sidde,  saette*,  Modi  mcette;  og  atter:  elsket,  elskede,  kro- 
get,  (de)  kragede.  Heraf  kan  man  laese  sig  til  Folgende: 
Qrthophonisterne  folge  vel  det  Princip,  at  gjore  Udtalen 
g^pldende  i  Retskrivniageii,  men  knn  der,  hvor  den  allerede 
M.fjaeldende;  hvor  derimod  Udtalen  strider  mod  noget 
aadet  Princip,  saasoro  Hensyn  til  Ordslaegtakab,  eller  mod 
gaaunel  Taukefoshed,  som  kaldes  Vedtaegt,  bor  det  forste 
og  vig&igste  Princip  vige  for  de  andre.  Dog  sees  anart,  at 
ban  ikke  mener  det  saa  godt  med  Etymologien  endda;  thi 
ban  raader  til  at  skrive  tit,  ikke  tidt  (af  Tid),  tysk  for 
t§dsk  af  teut-eh  (som  spodsk  af  apotte);  ligesaa  skriver 
ban  Glans,  Sans,  Dans  uden  d  tvertimod  Slendriansprinci^ 

pet;  her  vil  ban  ikke  redkjende  sig  det,   ligeaom  Ted  jeg, 

4#* 


y  Google 


m  OM  L»W  «l>J|»ISttWBIN6EN 

AiMdii%!fiNt4i  Jkaa  tr<*rie  /*kvijta<>ttfd»l>wrej 
ikke  at  mage  del ,  sua  mod  doe  Priociper,  tt  etm  hy^ 
IttgiOjtd  sow  je^  Mev.  ttaataAtet}  de  frjwldaece  Ord,  so* 
Itot*  £c,  volde  dog  ikke  saa  ofte  (ten  r*ttroeade  LaMtr 
JBrgrejse,  hvorforhauher  vovede  at  fojge  del  re*e4utioiaai*e 
P«ttcip,  Udtalen,  "Deriraod  kaa  man  vel  ikke  fadde  paa*  it- 
ger  han>  at  foravare  met  (me j)  f.  »*£,  dim  f*  rfigT  sei  f.  si& 
al  de*  Stood  disse  Ord  hosPoeterne  rime  sig  paa  — —  % 
qg  udsiges  saaledes  i  det  retoriske  Foredrag,"  Men  hrad 
grifrer  ikke  raangengang  en  Digter  til,  som  er  i  Knibe  for 
Riim,  og  i  ackkiliige  Digte  rimer  j  eg  sig  endog  paa  Vei 
eUer  neK  Det  rhetoriske,  det  vil  sige>  Praedikestolens  BV 
redrag,  er  jo  netop  efter  Bog  en,  og  dets  fleste  Egen* 
keder  maatte,  som  tibjemlede  i  Talesproget,  ansees  for 
gvebne  af  Lufteo,  naar  man  ikke  vidste,  at  de  vare  Gjefc- 
klangen  af  en  gammel  forkeugst  added  Udtale,  hvis  Til* 
TOretse  i  him  eller  overhovedet  i  nogen  Tid  Ingen  Tilde 
vide  det  Mind  ate  ora,  naar  den  ikke  ved  boglig  Tradition 
var  opbevaret.  At  man  nu  ikke  siger  mig>  men  met,  ind- 
rommer  H.  selv,  idet  ban  tilstaaer,  at  mig  kun  bores  i  det 
rhetoriske  Foredrag,  Altsaa,  for  ikke  at  blive  nodt  til  Mi . 
forandre  Retskrivningen  efter  Udtaien,  statuerer  ban  an 
Udtale,  som  kun  bruges  een  Dag  af  syv  af  een  Mand  blandt 
tnsinde,  og  som  alene  grnnder  sig  paa  den  Iietskri  fi- 
tting, hvis  Utilforladelighed  selve  Undersogei* 
sea  forudsaetter,  som  den  rigtige,  og  saa  falder  det  da 
af  sig  selv,  at  Intet  rokkes.  Sligt  er  naesten  at  drive  Spot 
mtd  Principer,  som  dog  enh?er  Videnskabsmand  bard* 
agte.  Onsker  man  at  beholde  status  qvo,  saa  kan  man  Jo 
sige  dette  ligefrem,  og  ikke  bringe  Orthophonies  som  dog 
maaskee   konde   hate  meget  for  sig,  i  Miscredit  hos  A4- 


y  Google 


ffitfellftoitett  >vWt*  *er  frotdnmgtfftftt,   ncesten   iroithk   Forsrar 
m  «eU- 

I  Mo)heths  Ordfeog  Bruges,  feruden  j  gel?,  d  eel  ft  g*, 
^Sk  g* *  **•  £/  *fl  **  udtrykke  j ;  men  for  J;  efter  *,  te  fbr 
j,  Bruges  *tiart  W  a:  */,  gtfart  blot  Jr.*  ^rfe,  Giodsel,  meh 
g9d;  gBs;  €kes,  gt&ng*,  men  Gterde  raed  t  a:  j,  hvor  d\o% 
Btymoh  ikke  mere  itortfrer  det  end  i  gcengs;  fremdefes 
$ktde>  &kee,  skele,  skeie,  Skeiet,  men  Skiebne,  Skiet, 
*Heki*,  Slciemt,  Skierm^  Skiem,  sh'ev;  Skcefte,  Skcet, 
Shegi  skcemme,  skcer(reeri),  skcere,  skcerpe,  Skdite,  skdd, 
Aen  skicelve,  skicende,  SMcer,  Skidde,  skion.  I  disse  og 
mange  anitre  Ord  til  man  have  Ondt  for  at  huske  forst, 
iim  ^JSMyden  skal  betegnes  med  e>  hvor  med  ce>  dernaest 
hl%r  i  =  j  skal  tages  med;  hvor  udelades,  da  M.  hver- 
k*te  synes  strsengt  at  fBlge  Udtalen  eller  Etymologien,  hvil- 
km  sWste  i  alt  Fald  i  de  Ord  er  nanvendelig,  hvor  deti 
fltke  engang  er  de  Laerde  bekjendt,  om  Ordet  ellers  ikke 
staaer  ganske  nden  Beslaegtede.  Her  er  da  atter  Nok  at 
l«t>e,  og  glemme,  og  atter  iaere  og  atter  glemme,  hvor  Al- 
tltig  ktinde  vaere  let,  nemlig  efter  Udtalen,  som  vel  i  afle 
dfese  Ord  og  mangfoldige  lignende  er  utvivlsom.  Lyden  j 
adtryklfes  i  omtrent  86  Stamord  med  j,  i  14  med  sj,  i  82 

"**  g*  e^  g*  (&/)*  *  51  mc^  *  °5  **  tkf)  e^ter  *>  de 
mange  Afledsord  altsaa  ikke  iberegnede.  K  og  kj  bruges 
for  Kje  i  95  Stamord.  Slaegtskabet  mellem  g,  ng,  k,  j, 
$  h  kan  sees  deels  af  vort  eget  Sprfcg,  deels  ved  at  sam- 
ftfehholde  Ord  i  sin  tydske  el.  svenske  Skikkelse  eller  Ord 
«f  norske  Sprogarter  med  tilsvarende  iSkriftsproget:  e-gen9 
Bft-endom;  ligge,  Lej-e;  (Vce-gen\  Vej-en\  forleg-en 
(fftfof-eni  (kdg)  hoj-ere;  (hogre  ltan)y  hoyre  Haand; 
{Jtjt-gtr     6:  flgver))    forfldj-en,     Ftttg{oi  k)t;    (g-j-k); 


y  Google 


m  OM  LYMBtK  Oft  WBUgMHWWNGKN 

(Jgger  o:  fcpw),  /3H4  £%*  ot  J**g*  «Her  eflfcr  Aadm 
Udtale  Lojn  (g-j~ng)i  Dag,  Dfagn,  BBjn;  Ueg>  bkng-m* 
Mej-ne*   (g-ng-f);  H<*ge  *••  Hav*>   decaf  H*gn  dL  Ilej*, 
ind-hegne  ot   indbengUe    el.  indhcjaa?  (boj*g**)   bajr*r9 
Bugt  o:  Bute;  (pceger^,  vej  er,  Vcegtaz  Hf  nej  (neg*% 
rieg-te    o:   nekte  (g-j~k);   sijer  o:  siger,   mg~de*,   sokt, 
Sangn  (J-g-k-ng).    Orthophonistea  kunde  dog  bruge;  sm 
uden  g  el.  /,   og   dog   sakt,   hvor    k   ikke   kunde    komme 
mere  uventet  end  g  og  k  i  Zty£<2,  Blygd,  dygtig  oi  dyktig, 
huske  j:  huk-se,  som  Almuen  siger ;  huger,  duger  brugea  &ke 
nn.   Ligesaa  nrentet  kommer  d  i  Fcerd,  Byrd,  Skj&rdsel  af 
/are,  tore,  skjcere;  opstanden,  fangen,  nedgangen*  *Skg 
o.  8.  v.  forudsaette  en  anden  Rodforra   end   den  nu  bruge- 
lige  Cfange  =  facte,  gange,  slage),  og  dog  forarger  Jngea 
sig  over  dem.    Saaledes  kuude  man  vel  skrive  venli,  sM^ 
6o7z/i  efter  Udtalen,    og   dog  venlikt,  (tie,  «a&£),  on  aaa 
ikke  snarere  vilde  forsage   de  naesten  bortslidte  haarde  la- 
tetkjon8former  paa  kt,    ligesom   de    eenslydende  Adverbier 
(venttgty  kjasrligt),  som  aldrig  bruges  uden  ved  Oplaesning 
(og  i  Skriftsproget,   og  i  mange  Tilfaelde  ikke  engang  der, 
som:   han  Iwser  bestandig,  han  kom  sildig,    han  gik  e*~ 
delig;  temmelig  godt,  almindelig  bekjendL     Men  vil  man 
endelig  hare  en  Ganelyd,  hvorfra    k   i  sakt,    vilUkt  kun^e 
siges  at  have  dannet  Overgang,  fik  man  skrive:  sijery  sakt 
(j-k)  villij,  mllikt  (j-k).     Sneedorff-Birch  ytrer  sig  viatnok 
med    Rette   skarpt  imod  denne   Form    (gt  i  Adverbierne). 
Han  siger:  "Adskillige  Forfattere  have  i  nyere  Tider  vilkt 
paatviuge  Sproget  et  t  ved  disse  Adjectiver  (nemlig  de  paa 
—*g  °S  —  e#)>  naar  de  bruges  som  Adverbier,   f.  Ex*  det 
er  egentligt  meent  anderledes,  det  er  fuldkomment 
rigtigt  o.  s>  v,$  men   den&e  svenske  Form   er  uhort,  saa~ 


y  Google 


t  mrr  ROte«e  strog.  « 

Sprtget  bar  fcaataeet,  4m  bar  aMeto  Ingen  HJem- 
Ml  i  Siamspraget,  eg  frerobrioger  ofte  en  utaalelig  Mia* 
lyd,  som  er  aforeeniig  med  SprogeU  Veiklang  og  Blodhed. 
Sttge  Spragfbrdssrvere,  som  slaebe  barbariske  Former  tud  I 
8proget  eller  endog  anaee  den  rigtige  Brag  for  feilagtig, 
kaa  man  derfor  tilbagegive  Gharakteren  temmelig  (ikke  tern- 
mdigt)  godt."    Saavidt  Birch. 

A^  er  Tegn  for  een  Lyd,  ligesom  *;  for  een;  hver- 
kap  «  eller  g  hikes  saerskilt  i  deune  Forbindelse  i  Tale- 
sproget;  kun  red  Oplaesning  gjor  man  ofte  her  torn  i 
mange  aitdre  Tilfoelde  Void  paa  Organet  eller  paa  den  paa 
dots  Bekvemmelighed  grundede  Analogi,  for  den  formeent- 
Itge  Correctheds  Skyld,  hvorved  atter  kan  taenkes  paa  Bircht 
Ord,  idet  man  indtvinger  ikke  just  en  ny  Form  i  Skrift~ 
spreget,  men  en  vrang  og  nnatarlig  Taleform  (Udtale). 
Dette  Dobbelttegn  kan  indtil  Yidere  kaldes  Eng  (at  udtale 
8om  Suhstant.  Eng,  hvori  hverken  n  el.  g  horea  reent  som 
eller 8.)  Altsaa  el-a-eng  =  lang.  Denne  Lyd  skrivcs  dog 
ikke  altid  med  begge  disse  Bogstarer,  men  ibiandt  blot 
med  eet  af  dem:  med  g  foran  ny  og  med  n  just  ikke  for- 
an  g  igjen,  men  foran  k;  *)  saaledes  Tegn  =*  Teng-ny 
Sagn  =  Sang-n,  Vongn,  hug*ne  =s=  bung-ne^  ltg-nez=* 
Ungate.  Et  g,  som  ved  Afledning  bliver  Nabo  til  et  a, 
gaaer  da  over  til  ng?>Dag>  DBgn  =D6ngn;  Meg,  bleg» 
ne  «==  bleng-ne;  lig  -  ling*ne;  bygge  Byng-ning.  Er 
Selrlyden  lang,  siger  man  maaskee  ofte  g  tydelig:  mygne% 
sygne-,  men  disse  Ord  ere  og  sjeldnere  end  Bygning,  tig* 


*)  i  Graesken  udtrykkea  ng  som   bekjendt   med  y  baade 
foran  y,  x,  x>  °i  €  a:  foran  alle  Ganelydene.   - 


y  Google 


m       om  umm  m*mfm$imm 

item.  Her  e¥  ftltsaa  ikke nbg^n  O^aAd  tilfcf  frfcge;fcig  JMI 
4r*tge  *ig*nto,  telsfg-ne,  vang^ne  m&L  tfeenfc'  gVsWft^teglfe 
£jfc#e  for  tit  bevare  en  formeentli g  Reenhed  i  Udtalen/ 4ter 
vdgaaer  fra  ea  EtymoIogiseHng,  Som  er  eensidig  og  ffits^- 
ftjtoftter  deM  fra  dc  heriiid  horende  Tilfaeldes  Ofereeii*- 
stemmelse  (Analogi)  udgaaende  Kegel;  -^ 

AT  er  ==  ng  foran  £:  tcen-ker  ==  tang~ker;  saaledes 
tiing-foer,  bang-leer,  hing-ker;  Nogle  udtale  #  som  rag  og- 
sa*  foran  g,  men  det  er  nok  atter  bogret  Udtale,  ikke  dee 
WatuHige.  Spftrger  man  En:  £r  rfer  Nogen  i  Stuent  saa 
?W  han  ikke  svare:  Net,  her  er  Ing-gen,  men  Ing-en\ 
ligesaa:  Tag  Fuglen  ved  Ving-en,  det  er  Ting-en,  ikke 
Ving-gen,  Ting-gen. 

Naar  k,  som  i  tcerike,  scenke  borer  til  sidste  Stavelse, 
ad  tales  det,  men  sammeti  med  n  {ng)  ikke:  tceng-ke,  ned* 
4&ngAe,  men  tcengt,  nedscengt*  ikke  tcengkt,  nedseengkt. 

G  ombyttes  ofte  med  v;  begge  Udtaier  findes  da  i 
mange  Ord,  livoraf  gjerne  kun  den  ene  ansees  for  aedel, 
den  linden  for  plat:  Mace,  Mage;  lave,  lagei  Mage,k(ave, 
(Stage,  beslaegtet  med  Stav?);  Hage  =  Have,  de«rf 
Hav-n  og  Hasg-n;  hover  (=  huer)  =  hus-ker  o:  huk 
etr,  {Htig  =  Hay,  iyge,  lyve\  flyge,  flyve;  Flog,  Ptoe, 
der  med  flere  Ord  ogsaa  skrires  med  begge  Bogstaver  tii- 
sammen,  nemlig  u  for  v  og  dertil  g:  Plough  Lag,  Lew, 
Laug\  Hage,  Have,  Hauge;  sage,  save,  sauge.  Dag 
hftrer  man  i  udenbogs  Udtale  aldrig  u  og  g  tillige.  Hanen^ 
Mauen,  laue  (Mad)  ikke  Haugen  o,  s,  v.  A  \  Mauen  og 
o  i  Skou(g)en  udtales  begge  som  6  (i  Dor).  .  Som  a  her 
bfrrer  d,  naar  g  bliver  til  u  (eller  0)  saaledes  Wfaer  e  i 
bleg  til  as  i  den  korte  iukkede  Stavelse  blegne  01  bleng- 


y  Google 


*%  teen,  *U>  *b,  *iaar>'  4H  ke*nim*r  jMm  /  f  INUalBir.^lj-M* 
Bc&sees  «U.*t*er  her,  at  et  Amende  Btgstarfc  (SeWy*  Uter 
Bftdlyd)  paavirker,  nodificercr,  del  fotwgaaOHte,  tigetbtu 
&  eg  0  bliver  til  »  og  o  paa  Grand  af  det  foigewtelr, 
g  iX  j\  k  til  */  el  j  formedelst  ffilgeiide  bloAe  SeMjH, 
fc,:«?,  g  og  u  til  j&,  tf,  k  og  f  med  folgeade  #  el.  *,  .livftlle 
TilfeHe  til  Oversigt  og  indbyrdes  Bestyrketae  kfr  «t*i- 
meustilles. 

'  G  og  t?  ombyttes  vel  ikke  let  i  Begyndelsen  af  norske 
Ord,  men  naar  Ord  af  skandinavisk  eller  germanisk  Oprirt- 
delse  kommer  i  en  Sydeuropaeers  Mund,  maerkes  ogsaa  \ 
denne  Stilling  en  Overgang:  Tfelf,  Guelf,  Wilhelm,  GiiiT- 
laume;  var  (dig)!  gare,  Yarde,  sv.  Vdrd,  Guard;  Vante, 
Gant;  eng.  warrant,  fi\  gdrantir;  eng.  War,  fr.  guerre 
(German*,  Warmen  o:  Krigsmamd);  gu4(s)pe,  eng.  fFasp, 
ff-veps;  fr*  giiichet,  eng*  tmcket  (=  Nile  Port);  vtnde  op, 
fr„  guinder;   tydsk   JFatf  og    JFo/rf,   fr.  gaude  (Farveurt). 

H  er  ogsaa  med  i  denne  Ganebogstaveraes  Omby  tiring; 
tydsk  A  bliver  iblandt  norsk  j:  Helm,  Jelm;  Herz,  Jerte\ 
GeJtirn,  Jerne;  helfen,  jcelpe,  og  i  yort  Sprog:  H%rH^ 
J&rne,  (8om  eng.  corner  af  lat  eornu)  og  atter:  Horn} 
Een-jorning  o:  Eenhorning;  Hejm  og  Jem.  Nor*k  lifeltf 
og  (R'6ver)kule ;  kaue  og  Awe;  &/7ge  a.  goAe  =  Atge  (e/- 
ter),  (lat.  Ato?).  Lat*  k  ox  c  byttes  med  norsk  A:  calam-us, 
Halm;  cutis,  Hud;  eornu,  Horn;  cord-is  (gen.),  Xdtp8-ia> 
eng.  heart,  Herz,  Jerte;  can-is,  kvv(0£,  gen,),  Hundi 
coll-um,  Hals;  A  tilg:  hostis,  Gast  (Jcest  o:  Fremmed, 
efter  Cteero);  hestern-us,  ge stern.  (De  to  sidste  Angi?elj 
ser  maa  Risk  svare  for). 


y  Google 


m        om  lihni  oo  hhuswhi ningen 

Her  i  Landet  ooibyttec  undertiden  k  med  r,  ttriaadt 
md  A,  dlcr  htadc  i  og  v  brnges  paa  eea  Gang.  Fern 
(Bvem\  h#s  Almaen  ATem,  (og  maaskee  Kvem)\  Va^ 
(Hoed)  «aes  Kan  =  ATn  *=»  Haa;  ver  (h#er)>  h>ery  kaart 
(H)F(dp,  Kvalp,  (B)Val9  Xval;  vor  (hvor)f  lcaar,  haa/:, 
(k)te*,  kvaty  kvcetse;  alle  de,  der  ou  begynde  med.  hvi 
Sluriftsproget,  have  Tel  engang  vaeret  udtalte  med  hv  eltar 
kv,  maaskee  Hvisvas  undtaget  Den  latinske  Udtale  bar 
maaskee  vaeret  ligesaa  vaklende,  som  kan  formodes  af  For- 
merne  loquiitus  og  locutus,  quura  og  cum,  x  quatio  og  con- 
ditio, quare  og  cur*  Ogsaa  for  dette  latinske  k  el.  kv 
findes  w  i  Tydsken:  wann  =  quando\  wer  =====  y#i*  Qpr 
o:  Aa»  —  *$)$  qvali$  ^Z  wel{i)ch^  gammelt  walich  o.  a,  v. 

Define  Overgang  af  g  til  j\  k  til  jy  (og  j)  foran  de 
Mode  Selvlyd  omtales,  af  Rask  pg  Daa  (og  maaskee  af 
Flere)  som  en  afgjort  Sag,  er  ogsaa  erkjendt  i  Svensk^e 
som  Kegel;  men  da  den .  alligevel  for  Mange  efter  min 
Erfaring  er  en  ny  og  derfor  uorntvistet  Laere,  har  jeg 
troet,  at  et  Forsog  paa  at  fremstille  Sagens  Sammenhaeog 
ikke  Wide  vaere  uvelkommentj  maaskee  vil  man  da  ikke 
finde  den  Vidtloftighed  paa  urette  Sted,  hvormed  jeg  for 
at  viae  de  mange  Ganelyds  indbyrdes  Forbold  samt  Vig- 
tigheden  for  Etymologien  af  at  kjende  dette  Forbold,  har 
be*8rt  baade  fremmede  Sprog  og  yore  egne  Sprog&rter* 

Ii. 

At  e  i  en  kort  betonet  Stavels?  skuld^  lyde  mere  lift 
<b  foran  /,  m,  n  og  r,  end  foran  aodre  Med  lyd,  kan  je^ 
ikke  finde,  uagtet  Nogle,  som  M.  Hanseu  antage  det  1 
Ev-ne,  ef-ter,  Hes-ten,  ret-te,  Knegt  lyder  e  som  i  en- 
ten7  el-ler,  Em-be  de. 


y  Google 


Jt  tidtalea  enten  i  Stroben  eller  med  Tungespidseo, 
fnilken  sidste  tTdtale  forraeentlig  er  den  almindeligste. 
fter  kan  Ocke  Wive  Tale  om  at  give  et  eget  Tegn  for  hvert 
af  de  to  r*er,  da  der  ikke  lader  aig  angive  nogen  Graendae 
Ibr  Udatraekningen  af  det  ene  eller  det  andet  Saaledea 
adtale  Mange  aldrig  r  i  Struben,  Andre  synes  at  ad  tale 
del  der  anart  i  nogle  Ord,  snart  i  andre,  uden  at  dette 
kootmer  an  paa  Bogstavets  Naboskab  aom  ved  at  og  5,  g 
og  k  o.  a.  v. 

R  ombytte8  nndertiden  med  /;  snart  findes  da  det 
ene,  snart  det  andet  Bogstav  brngt  i  Bdger,  medens  den 
anden  Udtale  gjaelder  for  aimpel.  Kralce  og  Klake  (zr 
f rotten  Jord);  gressen  og  gleeeen\  Icram  {Snee)  og  klam 
(Xtr/IQ;  FingeWr  og  Fingerbpl;  pru(t)te  og  plute  (hoa 
Diss);  qverve  ogzn  hverv  (Solhverv  o:  Vending)^  menog- 
gam  hvcelve  o:  vende;  qvcerke  {sammenprcesse  Struben) 
naaskee  for  qvcelke  af  qvceles  FoutkaJd  og  Bondekald  o: 
Fbgetgaten  (for  Gaarden),  Bondegaarden. 

R  kommer  ogsaa  nndertiden  1  Stedet  for  d:  Ork  for 
6dk  (af  ode:  Molbech);  Mark  jz:  Madlc  (bos  Munch) 
~  Maddik;  Lcerk  —Lceddik  a:  title  Lade,  Gjemmestcd  *> 
tfrke  med  Noget  o:  lede>y  vende,  rokke,  af  Led  =  Side^ 
Kant;  i  a  He  disse  Tilfaelde  fnlgte  k  efter  det  tfl  r  for- 
vmndlede  d.  I  nogle  Egne  af  Landet  bruges  atter  d  for  r: 
Hodn9  Kodn  ~  /frm,  Korn\  Gampadn  —  Gamparn*  a.* 
Best  ene.  Saaledes  i  Latin:  meridies  for  med\(u8)dies\  i 
NeapeK  siger  menigMand  Maronna  t.  Madonna;  i  Engelak 
slges  JWc*  for  Rich(ard). 


y  Google 


m         OM  MBNRB  8*  wrcsnoriiNGEN 

.«. 

Vi  haya  ftr  seel,  at  *  og  f  ere  ^aarde  PpgsUv^r ;  raea 
dp  Lige  soger,  Lige*  fojger  at  *♦  rf,  #  of  t>  fpran,  *.#gJ 
,|>U?e  |il  pf  *,  *  c$  y*  Man  m^a  heraf  formed?,  at  jklfe 
,  de  Mode,  men  kuA  de  haarde  Bogstaver  knnne  folge  junjd- 
fd*lbart  efter  a  og  ff  og  denne  Forrapdoing  bekrefter  $g. 
Af  Bafik  sees  imidlertid,  at  Nogle  troe  at  hdre  nqtopfc 
blode.  Medlyd  efter  *♦ 

Forst   kan  pian   laegge  Maerke   til  Bogstavforbin^d^ 

iom:  &ygdom,  Hovding.   Dybde,   sagd?,   Lce$d^Dij%^% 

tsaa   jgjen   haarde  hos  haarde:   dypt,   sokt,   Zofte,   Zefse, 

(jfykse/;     dernaest  maerke  man,  at  mail  aldrig  horer:  f^ 

fasde,  brakd,  strakde,  lceade>  lqfdey  men  derimod  GUMf^t 

jefter   Haardt:    Ma$py    Knsts   rqsk   (ikke   rasg)%    spcetuki 

$kum>    Ogsaa  iGraesk  og  Latin,  hvor  man  ikke  forlod  den 

lige,  Vei,    som  Udtalen,    Organet,    anviste,    for    freqiia^ 

Hensyn,   findes    baade  haarde  Bogstaver   ved   haarde  over- 

hovedet,  og   saerskilt    efter   og   foran  s:    090430,  JXUTOf; 

kan  det  ene  Or<l  a^evvu(tt  dinner  Undtagelse*      ludflj4^e 

af  Naboskab  med  $  viser  sig  og  i  Syncopeo:  Im&e<fe Mi** 

teste*-  ikke  Icetde,   losede,   loste*      I  tvivlaorome   1$- 

faelde  burde  man  vel  sammenligne  de  Forbi.fldfll***' 

00m  vare  indbyrdes  lige,    for   at  bjaelpe  •  igudje*! 

Analogien,    men  denne  bar  man  hfller  ikk$.  ber,  9^(0 

.rides,  benyttet.      Maerkeligf   er   det  imi^I^td,,  at  j  °5^ 

.fyer  daiine  en  Undtagelse,    da  da  begge  kunne   foi^e  ^i- 

jdelbart  efter  s     Sjael,  Svendn    lu^ket   maaskee    kaj^.faf' 

klares   af  deres    naere  Slaegtsk^b    me$  Selvjyd^e,  1  flj»P; 

Svend  naesten    Sue/id;    Sjcel   uaegteo    SiK^^^W 

ikke  bar  Bogstavforbindelser  som  Sgcel,  Sdwl,  Sbcel    &et 

gamine   Phaenomen    gjentager    sig   efter    T:    tjene,  tvivle. 


Digitized  by  VjOOQLC 


Fwio^  dial!  at  ndtrylck6  /Mydett  foran  *,  rfa  frertikotti- 
Aer  etf'l  Stedeti  iLfcfae  teas  Litsv;  men  denne  ^-fyd1  vtl 
Arpanet  gjerne  gjoYe  til  s,  og  dette  Bogstav  kbmrofer  frein 
f  denne  Stftling,  naar  man  ifcke  er  aarvaagen  over  Organet; 
d€nne  Assimilationsiov  er  derfor  erkjendt  1  Udtaieni 
itfange  af  disse  Forbindelser  (ds)  og  af  Nogle  ndtryttes 
den,  som  for  sagt,  i  Skrivningen :  Gissel,  Tissel.  I  <3r'ririk 
teed  man,  if  erne  (fr,  t,  S)  her  udelades;  det  tatfriske  Sprtg 
taafcr  heller  ikke  d  og  *  Ted  Siden  af  hvferartdre,  itt&i 
&nten  maa  tf  eller  *  bort:  tcedo,  lc&(d)8i,'  la{d)8Utny6ui&b, 
cu(d)st,  eu(d)'8utn;  eller  og  indtraeder  Assimilation:  conttt- 
tib,  cusst  ==  cut  si  j  gradior,  gressus  for  gredsifs.1  Man 
dger,  at  d  er  stumt  foran  sk  og  $£.•  Vcedske,  smtdske, 
vidst,  sidst,  vidste;  herfra  gives  dog  vel  nogle  UndtageUer 
stow  spodsk  (d  endog  for  /,  af  spotte),  had8k  =  htiitsk, 
Hatskhed'y  dog  hores  iblandt  sposk,  hask,  efter  Amrloglfcfn 

T  gaaer  i  efo*e£,  hadet  o,  8.  v.  over  til  rf,  nadr  <Met 
finer  Tftlaeg  efter  dette  Bogstav;  samme  Aaalogi  fttlge 
Adjjeetiverne,  som  ende  paa  tonlost  et:  itorthafoet,  skftoi- 
benet,  ttewgget,  hoihwlet,  korthahede  o.  g.  v.  lHer  have 
Yf  aHaaa  i  aelve  Boiningen  Exempet  paa  Medlydtdvetgaagt, 
Mgetiom  vi  for  have  seet  i  Afledningen  (JHM,  typptg); 
Sefertydsovergange  (t?flpre,  car)  er  jb  noget  ganske  Stedfcanltgt. 

1  ForbindeUe  med  denne  Overgang  af  t  4il  rf^  >kQfltJe 
!*g  -de  vakkmde  og  omtvistede  Former  l&ngU,  *  </fMte£t, 
*§nt*i  og  Vaariationeme  lemgedes,  Icsngtes,  Igktm  'teller 
endog  lykke*,  lamges,  betragtes;  Nfeseh,  Hansen Mlg  H. 
•Khudsfeh  erkjende  lamgts,  bluets,  synt*  o,  a;  r.  "h 

Man  er  viataok  paa  rfet  Vel,  na*r  man  ffflet  Trafcfcah 
til  fet  ende  dkiae  Stfpiner,   eller  hva*  ma*>  Mm  Icajder  itog, 


y  Google 


fft  OM  LVASNS  Oft  RBTSKftlVWNGEN 

P»t  $9  idet  man  faathoJder  den  deponentialo  Form  pat  t 
for  Bevidatheden,  medena  man  erkjender,  at  deuae  ikke 
lader  fig  tvinge  efter  Schemaet  for  Passirerne;  altsaa  ikke 
6/tie*,  bluedes,  er  A/t*e*  o.  s.  v.  Baade  Ted  Hjaelpembet 
fcp*  og  ved  Snpinets  fra  Perf.  Part.  Pass,  forskjellige  Ea- 
delse  bar  Bevidsthedeu  om  disse  Verbers  fra  Passivernsi 
forstyellige  Betydning  straebt  at  skaffe  sig  Udtryk,  hvUket 
derimod  ikke  lod  sig  gjore  i  Praes.  og  Imperfect.;  altsai: 
har  (activt Hjaelpeverb.)  bluet  (efter  Actirernes  Suptaua, 
•om:  har  eUket)^  men  med  tilhaeagt  «,  som  Characteer- 
bogstav  for  yore  Deponentier. 

For  dette  deponentiale  Supinnm  ligger  da  som  sagt, 
et  taenkt  4ilsvarende  aktirt  Snpinum  til  Grund:  longer, 
lamgede,  har  lasngeti  syner,  synte,  har  synt;  dette 
med  det  characteristiske  *  giver:  har  Icengets,  har  tyxtt; 
aaavidt  have  Nissen  og  hans  Efterfolgere  Ret.  Men  Stne- 
ben  efter  Velklang,  der  med  det  Samme  Tar  Straeben  efter 
let  Udtale,  iodskjod  et  e  mellem  s  og  f,  ligeso'm  man  gjor 
i  nogle  Geoitiver:  et  Bcestes,  et  Huses  for  Huu&\  hmf 
k#m  da:  har  loengetes,  har  syntts.  MenFormen  te$  med 
0  foran  taales  ikke  efter  Analogien  i  Spcoget  i  Verbalboi- 
ningea.  De  Former,  hvorefter  man  mere  eller  mmdre  be- 
vidat  her  rettede  sig,  vare  Imperf.  og  Perf.  Part  P««.; 
EUltet  maa  bli?e  eUJcede,  ikke  etekcte ;  te  kan  brugei  i 
Imperf.,  men  ikke  med  e  foran:  taler,  talte,  men  ikke  med 
e  foran:  talete;  thi  da  maa  t  blive  til  rf,  Wet  det  gas* 
over  til  nmte  Stavelse,  Man  finder  da  contracte  Former 
rfter  lcB*ec*  lce$fa%  det  Leeste,  tnener,  meente,  det  Me**t*\ 
derefter:  tynes,  ayntes,  har  syntes;  hfkkes,  fyktesyhiit 
iykte*;  tyktes,  liar  tgktes.  Nogle  skrive  dog  ty kkedei9 
lykkedti  lamgedeS)  og   dette   er   netop   analogt  med  de 


y  Google 


I  DBT  NORSKB  SFROO.  OS 

ioMbclte  Imperfectformer  I    mange  Ord,  usammentnikkeft 

(Jtofetfo,  efokede),  og  sammentrukken  (lofte  merf  Aam,  "*©m 

*Mtte  dig  sua  saare"),  hroraf  dea  sidste  isaer  brages  hyp- 

pig  i  Talen,  hvorfor  man  heist  horer :  Det  har  lyktes  mig, 

jeg  har  lamgtes  efter  dig;   de  have  skjandtes.      Andre 

fepon.,    som    hives,    Pjcevles  maatte,    om    de   vare  active, 

hede  1  Supin,  h'vet,  kjcevlet,  ikke  kivt,  kjcevlt;  derfor:  De 

hatfe  kivedes  (for  kwetes),  have  Ijamlcdes,  hvilken  Form 

fremdeles  er  nodvendig  i  de  Ord,    der   ende  pea  Selvlyd  t 

det  fomdsatte   Activ:   blues   (blue),  jeg  har    bluedes  for 

bluetes,   af  bluet,    ikke  blut,  altsaa  ikke  blut-cs    og  heller 

Ikke  bluet 8',    thl  t  og  8  sammen  Tar  en  fremmed  Forbin- 

deftse,    som  Oret  sogte   at  nudgaae,   som  man   altsaa    nvil- 

kaorlig  forkastede,    idet  man  famlede   efter   en  Form,   som 

gkaMe  have  Deponentiernes  Characteerbogstav  *,  tilfoiet  en 

anaTogt  daimet  Supinform,  som  man  var  vant  til  efter  Hjael- 

pererbet  har.      Det  kan  i  disse  sidste  Ord  ikke  just  have 

vaeret  Haardheden  i  Bogstavforbindelseu  ts,    som  var  mod- 

bydelig,    men    den  fremmede  Klang,    der  i  Verbernes  Boi- 

ning  manglede  Analog! ;   i  synts,  Icengts  var  derimod  Ud- 

talehs  Svaerhed  tflKge  i  Veien.     Disse  Former  have  da  kun 

tHfaeldig  Lighed  med  Imperfecterne*    Ved  denneForle- 

genhfed  for  at  finde  den  rette,  tilfredsstillende  Supinform,  idet 

jeg  har  Icenget,  forudsatte  jeg  la?nger>  og  jeg  er  Icen- 

£*f  bragtepaa  Tanken  om  et  egentligt  Passiv,  ere  de 

gtfinttiensatte  Tider  af  mange   deponentiale  Verber   blevne 

liggfende  OrkesI'dse,    til    Skade   for  Kortheden   og  det  eien- 

dftffimelige   Udtryk,   idet  man  i    Stedet  for   samme  maatte 

Vaffge  en  Omskrivning,    som  ikke   altid   bragte  Laeseren  til 

at  taenke  sig  den  Tid  af  et  vist  Verbum,    som  man  selv 

haVde  faenkt  paa,   da  man   valgte  det  omskrivende  Udtryk. 


y  Google 


tyaa  jiger:   det.dagq*,   dst  dagedes,  «pen  J*eJ|«r  At  .Aft* 
bxegynjAt  at  dages,  far  at  uudgaae  det  har  da.get*  ej^i 
dpgea'es  tL  dagtes  el.  dages;    for  ban  havde  nme~% 
des  siges  £  Ex*  &an  &at?<fc  I  a  det  sig  tifte;   d^  forltgaa%l 
de  fortigede*;  dehope  iklec  kunnet  fartiges  for;  de  hovf, 
ikjke  forligedes,  for:  de  havde  omgaaedes  siges:  de  havd^ 
hcuit,  havde  pleiet  Omgang  med  hverandre;  de  havde  *!&& 
e^edes  om  P risen:  de  havde  ikke  kunnet  enes  el,  &4U4- 
7^1  kQtnme   overeens,    el.  care  tftie  komne  overeensK  eUer 
blevne  enige.      Dog   kuane  jo  Omskrivningerne  ofte.  yawp 
ligesaa  gpde  sam  de  egeotli^e  Udtryk,     Man  kan  nu  sige; 
Aar  kjafvledes,  skjcendtes,  trcettedes,  dragedes;  de  af  ecu 
Stayelse  i  Imperf,    maa  ogsaa  dannes    analogt,    om  man  iU 
give  sig  af  med  dem;  Zte  Aa»e  stridtea  el,  st  rede  des  (ikke 
stredes),  (ejter  strider,  sired,  har  stridt  el.   stredet)^  /de. 
have  brudtes,  have  skudtes  med  hverandre  \   Andre  som 
slaaes,  omgaaes   faae  jo  Praesensselvtydene  tilbage  i  Supi- 
nura,  saa  de  voide  iugen  Skrupler.      For  der  har  gwedesy 
siger  man    vistnok   heller  der  har  veer et,    og  saaledes  i 
lignende  Tilfaelde  ellers,    men    derved   forr^kkes  Forholdet 
raellem  Prasens  og  Perfect,    da  der   har  veeret  bringer 
til  at  taenke  paa  der  er  som  Grundform  el.  Praeseiuform; 
og  det  kaa  dog  undertideu  vaere  onskeligt,  at  detteForboJd 
ikke  forrykkes,  som  f,  Ex.  i  Sporgsmaal  og  Svar. 

Pet  Supinum,  som  Musaeus  anseer  for  det  rigtige, 
Judder,  han  Participium  paa  s,  med  Exempel:  de  have 
slopes*  Yidste  man  nu  blot,  om  dette  slaaes9  sknlde, 
hvorjtil  Navnet  Participium  hentjder,  betragtes  som  dannet 
af  Parficip*  Pass.,  (eller  i  oprindelige  Intransitiver,  som 
omgaaes,  af  et  virkeligt  eller  i  alt  Fald  analogt  danptf 
Svpimim  i  Activ)  med  mdeladt  t  (slaaee  for  slaoet*),  ei, 


y  Google 


/     :  It  OBTE/fiOlHKB  SFK9B.'  :  SH 

oa*  det  %gentlig  er  Praes.  Ufin.,  han  kalder  ParHp.  paa  a.f 
Gjostder  det  Sidste,  da  siges:  J9#  Ao#e  kjceoles^  stride^ 
brydds;  efter  det  Fdrste  maa  man  sigec  He  a*t>e  truth" 
(brudt\  have  fulgs  ad(fulgt%  og  ora  der  herefter  mas') 
siges:  /^or  skjeendes  el.  skjamds,  beroer  da  paa*  om  man! 
dger  rigtig  skjamdede,  skjcendet  dler  sammentrukket 
skyendte,  skjcendt.  Om  Icenges  el.  Uengs,  sporges  elA 
spurgs,  synes  el.  syw*7  tykkes  el.  fyfo  er  den  retteFormv 
ka»  den  Skrivende  og  Talende  ikke  behove  at  bryde  sig;  th4: 
Mos&us  har  forbudt  at  bruge  dem,  hvor  de  skulde  staaet. 
med  fdrste  eller  anden  Person  soon  Subject.  Hans  OrA- 
ere  disse:  "Naar  man  har  villet  bnige  en  saadan  Fornh 
(som  har  slaaes  v.  har  og  "Particip.  paa  *,"  af  adftUIlige 
lntransitiver  (modsat  Reciprokerne),  som  efter  sin  Bem&r- 
kelse  ikke  kunne  bruges  om  Personer,  og  saaledes  aldrig- 
i  lste  og  2den  Person,  saa  er  dette  et  Misbrug.  Saadaune. 
lntransitiver  konjugeres  nemlig  i  dUse  Tempo ra  (Perfect., 
Plosq.  og  Fnt.  ex.)  efter  den  passiviske  Form.  Min  Plan 
er  lykket  mig,  ikke  har  tykkes  (el.  lykket  s)  mig."  Sag. 
hans  Gram.  §  168. 

Men  hvorfor  skal  man  da  ikke  |>ruge  de  Verber  paa  es9. 
som  ikke  ere  reciproke,  og  heller  ikke  hidtil  brugtes  blot 
i  tredie  Person,  som:  blues,  trives^  tykkes,  syne 8,  Icenges* 
nates?  Kan  man  sige:  De  have  skjcendes  {skjcendt  es\ 
have  slaaes  (slaaedes),  hvorfor  da  ikke:  Have  blues  fa:- 
bluedes%  have  trives<  Icenges,  notes?  —  Og  nu  Paastan~ 
den  om  det  er  lykket.  Jeg  har  synes,  tykkes  (a:  syn- 
tee)  maa  da  ikke  siges,  men  upersonligt  3:  med  tredie 
Person  til  Subject,  altsaa  i  Betydoingen  forekomraer, 
{fkke*=sfindes,  outages)  kan  man  sige:  Det  tykkes,  tyktes^ 
det  er  tykket  ei  tykt,  er  synet  el.  synt  mig\  jeg  tenker* 


y  Google 


90  OM  LYPENE  OG  RETSKRIVNINGEN 

Ferfttteren  bliver  alene  om  [disse  Former,  Bet  er 
lykket  findea  Tel  her  og  r,der,  men  er  vel  blot  formet 
som  et  Forsog  paa  at  finde  en  Udvei  til  at  slippe 
for  de  ftemme  Former  hjkketa,  bluets f  synts  ved  at  saette 
Pasaivet  ind  i  deres  Sted,  om  hvis  Tiders  Dannelse  man 
da  ikke  havde  nogen  Tvivl,  ligesom  Andre  vel  ogsaa  tit 
Fors&g,  imod  Grammatikkens  Laere  have  daunet  de  formeent- 
Rg  rigtige  Former  lyktes,  bluedes,  uden  at  de  dog  hare 
mere  end  anet  Analogien,  som  de  derfor  ikke  have  vovet 
at  gjennemfftre  i  alle  vedkommende  Tilfaelde.  De  have 
maaskee  vaeret  nvisse  om  den  laengere  Form  (bluedes)  el. 
den  kortere  (lyktes)  var  den  i  Grunden  rigtige;  thi  det 
sees  ikke,  om  de  have  anseet  begge,  hver  paa  sit  Sted,  for 
gode;  fremdeles  have  de  nok  ikke  vidst  bestemt,  om  disse 
Former  vare  laante  fra  Iraperfectum  eller  fra  Supinum  o: 
om  vi'  have  trwffede*  el.  trceftes^  traftes  el.  truftes  el. 
truffedes  var  det  Rette. 

Ved  Deponentierne  er  det  jo  netop  Eiendomraeligt,  at 
de  ikke  ere  passive,  og  de  kunue  derfor  ikke  som 
Passiverne  omskrives  i  Praes.,  Imperfect,  og  Flit,  med  bit- 
Pfr,  altsaa  vet  heiler  ikke  i  de  andre  Tider  med  er  eller 
er  og  bliver  i  Forening:  Det  lykkes,  lykkedes,  ikke  Wi- 
ther lykket  el.  blev  lykket;  derfor  heller  ikke:  Det  er  lyk- 
ket, var  lykket,  er  blevet  lykket  o.  8.  v.  Er  lykket 
knnde  vel  betragtes  i  Analogi  med  er  kommen,  er  reist; 
men  denne  Boining  vaekker  Tanken  om  en  urigtig  Praesens- 
form:  Det  lykker,  det  eyner  mig,  det  tykker  mig.  Be- 
vidstheden  bar,  som  sagt,  fastholdt  det  deponentiale  *,  og 
brugt  har  som  Hjaelpeverbum,  for  at  udelukke  Forestillin- 
gen  om  passiv  Betydning.  Maaskee  Musaeus  har  forvexlet 
er  lykket  y  var  lykket  med  Former,  som  (der)  er  gaaet, 


yGoogk 


i  Mr.  jw»iffi>araM« .  w 

(if/-)  er  tfrtifr,  (<for)  £?/•  grrtdt,  men  deU4  er  jo  vfckeliga 
Paaaiver  i  tredie  Person:  </er  gaaes,  der  strides,  der  grap- 
de*.  Passiverne  gaae  hele.  Tcnpusrekkea  igjennem  med 
Verbet  bliver  og  ttkfaels  er;  Daponentieme  danne  ea 
termed  ligelobende  Formrsekke,  i  Perfect.,  Imperfect,  og 
ffetarum  absolutum  uden  Sammeasastniug  og  endende  pa* 
s;  i  de  andre  Tider  kjendes  de.  paa  Hjaelpeverbet  har  fra 
Paasiverne.  Kun  dele  de  de  usammensatte  Former  mod 
Vaaeiverne,  der  enteu  kunne  siges  at  have  laant  dem  hoa 
diase,  eller  begge  have  laant  dem  fira  Beflexivernc.  £-For- 
men  brugtes  forst  i  Keflexiverne  j  deraf  kom  vel  Recipro- 
kerue,  fremdeles  Intransitiver  paa  *,  og  de  egeatlige  Paa* 
8iv*,  Uge8om  jtai,  aai,  xai  i  Graesk  vise  hen  til  (is,  a*, 
tov,  (af .  to£,  tt],  to,  toi,  rat,  t<x,  hvoraf  <xa-TO£?)  for- 
buDdnc  med  Activum,  altsaa  Tuiuropiat,  jeg  slaaes,  egenilig 

Det  er  for  res  ten  besynderligt,  at  itigen  Grammatiker 
bar  forsogt  paa  at  bestemme,  hvilke  Verber  der  9kulle 
boies  eCter  elsker,  elskede*  elslcet,  hvilke  efter  leaser,  lce&- 
te*  least,  mener,  meente,  meent.  Den  Form  i  Sproget, 
som  overalt  er  eens,  kan  og  bor  ikke  rakkes;  men  hvor 
Bnigeit,  8om  her,  er  vaklende,  aaa  samme  Ord  saart  boies 
efter  den  kortere,  snart  efter  den  laengere  Form,  hvilede 
og  hvilte  (Musaeus  §  159),  eller  den  ene  af  to  anatagt 
dannede  Ord  har  heist  den  lauge  (Jcenker,  Icenkede,  ikke 
Icenk-te),  det  andet  heist  deu  korte  Form  {tanker,  tcenk-te, 
ikke  tcenkede\  burde  man  undersoge,  om  ikke  den  ene 
Form  voder  visse  Betingelser  havde  Mere  for  sig  end  den 
anden,  og  saaledes  skaffe  hver  sin  bestemte  Kreds,  hvor 
deu  havde  uindskraenket  Herredomme.  Det  er  Mangelen 
af  eo  saadan  Kegel  hoa  Mu6aenA>  .sqra   gjor,    at  man  ikke 

5 


y  Google 


W  OM  LYMMS  <W  WVSKRI?  NINGEN 

tan  tide,   om   km  siger:   Bet  pr  eynt,   tyfr,  teller  ay»*f, 

Man  vfl  maaakee  indvende,  *t  saadantie  Jange  Former, 
Bom  blued**  iktoe  forekomme  i  vdenboga  Udtale,  og  at 
ilen  derfar  klinger  noget  fremmed*  Dette  km  indromme*, 
wen  jeg  hiir  kun  anfort  Fonwen,  foraaaridt  man  kmmmaer 
IM  den  efter  Analogien  af  den  i  Skriftaproget  brageligt 
Botainganiaade.  I  Tafeaproget  straeber  man  efter  Kerthed, 
og  sammentrekker  derfor  ei  blot  Icesede  til  tea**,  men 
heede^  kamede>  kreevede  til  fetxfo,  hawde  *:  a,  v.,  hvor 
rf  Mrrer  ufarandret,  fordi  dm  bliver  N*bo  til  en  andcn 
fetid  Mut*.  Blued**  rata  btive  Uudd**;  thi  treede^groede, 
saaede,  sviede,  *trdede>  trued*  bliter  trodde,  grodde, 
saadde,  svidd*,  *trbdde>  trudde;  Supftu  (A«r)  fnwf  (ikhe 
tract),  grW,  taw?,  «jfirf,  »tr&/,  t/tfrf.  Disae  lange 
fecter  paa  ed*  og  Snpiuerne  paa  et  i  Verber,  aom 
{Ma  betonet  Selvlyd  (tro)  el.  betanet  Selrlyd  nted  e  efter 
(ftue),  findea  kun  paa  Papiret  og  i  indenbega  Udtale,  iklce 
4  det  IHe  Taieaprog,  og  turde  derfor  udnenaea  aom  andea 
gammei  Sunrdeig,  Svenakeme  rette  tig  her  efter  Udtatau 
De  Verber,  aom  have  een  Stavelae  i  Imp  erfeo  twin, 
hate  imidlertid  Sopinnm  paa  t:  faar,  gaar,  gtaar^  Utir, 
drar,  (har)  faat,  gaat,  stoat ,  tat,  dratj  dette  og  Mere 
kan  fortjene  naermere  Underaogelae. 

U. 

N«r  ved  4  ligger  j,  ligesom  v  ved  ui  Af  dette  Fof- 
feold  bar  M.  Hanaen  alnttet,  at  i  de  fermeentlige  Tydjd 
med  i  og  u  enten  det  ene  Par  (t,  u)  el.  det  andet  (j\  9) 
hot  bragea,    men  ikke  f.  Ex.  au   med  «,   ibid   07  akrivea 


y  Google 


med  J.  Der  er  atridt  a^eget,  am  vi  have  Tvelyd  i  vt^jt 
Sprog,  hvilket  f.  Ex.  Rask  benaegter,  idet  han  a$ger  at 
bevise,  at  aid  ate  Lyd  i  ei  er  j,  i  au  et  blodt  r,  hvilken 
Lyd  ban  dog  betegner  med  det  saedvanlige  Tegh  for  vori 
t)  og  har  derTed  bragt  M»  Hansen  til  at  troe,  at  ban  vil 
have  fiau  (flav)  til  at  rime  aig  paa  sav-ne,  da  han  dog  vil 
hate  Udtalen  uantaatet,  meden*  hah  ansecr  v  far  naermete 
titevarende  Tegn  for  den  formeentlige  Mediyd  .end 
Safclyd&tegnet  u* 

'  Ilvad  Rask  anforer  8om  Bevita  for,  at  nan  har  Med- 
lyd  (j  og  ir),  har  ikke  kannet  gjore  mig  Sagen  klar*  Sna- 
rere  troer  jeg,  at  man  akal  kunne  komme  til  en  feesiemt 
Mening  om  den  ved  folgende  Experiment, 

Hvia  (orate  Bogatav  i  Ja  er  Mediyd,  maa  veJ  og  den 
akhrte  i  Aj  vaere  det;  thi  siger  man  Aj-ja,  og  trykker  d«?n 
mellem  begge  n'er  liggende  Lyd  baade  til  forate  og  til 
aidate  Stavelae,  rneerkes  ingen  Forskjei  i  Bogstavernes  Fast- 
bed  01  j  i  Aj  er  ligeaaa  meget  Mediyd  aom  i  det  folgende 
jm.  Siger  man  derimod  Af  og  derpaa  Va,  derpaa  hurtig 
afva,  da  roaerkes  tydelig,  at  de  to  Lyd  mellem  Aerm  ere 
fovskjeUige;  ligesaa  i  Abpa  eL  Apba,  hvoraf  helat  vil  ud- 
komme  Appa  el.  Abba.  Man  maa  behoWe  samme  Selvlyd 
fbftan  og  efter  den  Mediyd,  hvts  Natar  man  vil  finde,  for 
ikke  at  forvildes.  Naevner  maa  nu  forat  o  (aabeint  sow  i 
Wr)  og  v,  faaer  man  ov;  dette  omvendt  giver  vo;  i  v§ 
har  man  den  rette  F-lyd,  men  ov  lyder  ikke  oom  den  aaed- 
vanlige  Udtale  af  au;  altsaa  er  au  ikke  =s=  av  o:  ov. 
Naovaer  man  o  u  =as=  on,  og  derpaa  aidsie  Lyd  nok  en- 
gang:  u+$  ass  uoy  er  tydeligen  dette  uo  noget  Andet  end 
984  ou>-uo  indeholder  da  ikke  nogen  Lyd,  der  i  anden 
Slitting  erkjeades  for  Mediyd,    og   den  kan   derfor  gjerne 

5* 


y  Google 


It*  OM  LYttttKM  Oft  WtfMKllWNlNGEN 

stefites  wed*  i  w*,  frfc  Hg  oh,   oflen  at  ddg  CtoliceqTMitt* 
ritedforer  i1  i  e/V  <?;,  *j.  »  ' 

/v. 

Her  kan  foeddetei  en  BeroaarkniBg^.  som  •  gjaek&er  **,  £ 
og  0,  nemlig  at  disae  Bogstayer  ofte .  udelades  ineJlem  to 
SeWJyd,  g»mt  undertiden  efter  eii  Sdvtyd  i  End  en  afet 
Owl.  Sprogets  Gang  medfiorer  denue  Udekidelse,  eg  den 
er  allerede  sanctioneret  i  Skriftsproget  i  mange  Ord,  90m 
da  inn  Andes  med  disae  Bogstaver  h  aeldre  B&ger  eller 
endog  oftest  forst  i  lalandsken.,  medens  de  itilsvareude  Ord 
tSvensfc  og  Tydsk  ikke  hare  tideladt  dem.  i  onaiige  audre 
Ord  er  Udeladelsen  knn  brugeltg  i  Talespregefc,  der  seta 
dei  Levende  eg  Bevaegelige  efterhaandeii  forandtea,  hrilke 
Ferandriirger  da  siden  sammes  Aftryk,  Skriftsproget,  baade 
fftr  har  antaget  og  herefter  bor  antage.  Altsaa  i  Tilfaelde 
at  der  sporges,  otn  et  d,  g  el.  v  bor  behold  es  eller  ud- 
stodes,  nemlig  hvor  Udtalen  er  tvivlsom,  altsaa  sn'art  lader 
dlsse  Bogstaver  litres,  snart  ikke  hores,  da  svares,  at  Ude- 
ladelsen  har  Meesi  for  sig,  da  8  pro  get  fra  Arilds  Fid  til 
vwe  Dage  har  arbeidet  i  denne  Retiring,  ikke  i  den  om~ 
vendte.  Hvor  for  skulde  vi  ikke  gjore  bede  efter  Udtalen 
til  be,  lade  til  /a,  figesaavel  som  bide  er  blevet  hie,  duge, 
due  eh  du*  Hvorfor  skuile  vi  mi  stand  se  {Jdvifclingen,  el. 
da  dette  ikke  ved  nogen  Magt  lader  sig  gjore,  hvad  dot 
dgentlige  Sprog,  Taiesproget,  angaaer,  hvorfor  skuiie  vr  da 
lade  dets  Aftryk,  Skriftsproget,  blire  staaende  stSvt  o§  Jl- 
gesom  forstfenet,  gom  Engelaenderne  hare  gjort?  Nogle 
Acre  Exemplar  paa  diase  Forkortninger  kunne  her  anfores: 
Far,  Mor,  Bror,  Fjcer  *=*  Fjmdev,  Bddetfugl  *er  jfiK 
fusgt,  Vdr  isl.  vedr,  angels.   Weder,  vtidej  vrii,  stride  &g 


y  Google 


mi*f  smide  (sjuetidt?),  smie,  Smif  (Smfda,  §niifa),  Lut, 
Bue,  isl,  Xogi,  itogi,  Aliuudialect  Laage<  Baage;  Lad- 
der, Leer,  Klwder,  Klasr,  suger  og  suer,  UdeugeUe  og 
Ud&uelse,  true,  isl.  truga,  hue  af  fifag  =  Hu,  kue, 
bl.  £*/£«,  «i*M<?,  isK  skoda,  sv.  skdda,  Askddnmg,  Eder 
«*=*  JS^w  0:  /*/•,  Peder,  Peer  («om  Pier-re,,  saa  Jer); 
pere,  mere,  frere  a=s*  pat- re,  mat-re,  f rat-re,  siden  pedre 
©*  8.  v.  SW  for  5/tg,  rfige,  .flife  a.*  /ftWe  =  &£/#/,  eng. 
Mfe  =zcs  skjule,  deraf  /frefe  =  /7u</  j;  Bedoekning,  norsk 
Agr  a:  Aytfe  «ig  =s5  skjule  sig,  og  Hytte  =3=  Skjul;  deraf 
«f  %ffc  wg;  fie  isl,  legia,  t<tV,  isl.  t?*£&i,  sv.  oiga,  tydsk 
weihen  (4  f.  j), 

I  andre  Tllfaelde  er  #  ikke  blevet  borte,  men  er  kun 
flyttet  over  fra  folgende  Stavelse  til  foregaaaende,  e-gen, 
Ej-endom,  sv.  O-gon^  Oj-en,  hvorved  g  er  blevet  j9  maa« 
skee  fordi  det  er  gaaet  over  i  Tonstavelsen,  ligesom  om 
det  stod  foran  Selvlydcn,  og  0  i  Ogon  bliver  o  i  Ojne\ 
som  altid  foran  j;  fremdeles  sv.  fo-ga,  foj-e ;  sv.  Ld-ger, 
Lej-e,  Lefr;  va-ger,  o;  vej-er.  V  ndelades  i  ha,  ji,  bli 
==  have,  give,  blive.  B  bliver  i  denue  Stilling  (som  i  Tab 
3z  6  l  Enden  af  Ordet,  el.  taber  d:  b  m  ell  em  to  Selvlyd) 
formeentlig  ikke  udeladt,  hos  os  idetraindste ;  Almuen  siger 
Grue  for  Grube,  men  den  har  vistnok  forst  gjort  det 
fremmede  Ord  Grube  til  Grtwe,  derefter  til  Grue.  V 
bliver  i  det  Ostlandske  Iter  ikke  haerdet  til  /,  saaledes  som 
b  til  p,  d  til  t,  g  til  k,  forsaavidt  disse  tre  blode 
Med  lyd  ikke  ndelades;  tape,  skape;  ake,  bake,  like; 
mate,  hate,  rote;  ved  Kysten,  i  en  Deel  idetmindste,  af 
Christiansaiid8  Stift,  udtaler  man  virkelig  age,  made,  me- 
dens  Ostlandet  her  bestaudig  enten  haerder  eller  udela- 
der    de   blode    Bogstaver;    paa   begge   Steder  gjeider 


y  Google 


l«2  OM   LttfcftE   06  RUTS«rVNINGEN 

det  Anforte  baade  om  de  Dannedes  ©g  rfe  Udanneiles  Udtale. 
F  Mirer  som  sagt  i  Udtalen  her  ikke  haerdet  til  /,  m€k 
ombyttes  iblandt  med  g,  hvilket  g  aid  rig  alter  haerdes  til 
k:  lave,  ikke  lafe,  men  vel  lage,  dog  aldrig  take;  Hgesaa 
Mage,  ogsaa  A-/at>e  (hos  Almuen),  men  her  aldrig  Make. 
1  Island  sk  og  Svensk  ffndes  jevnlig  haarde  Mutae  for  de 
blode;  ogsaa  hos  os  forekommer  de  Mode  vel  meest  i  Skrfffc- 
sproget,  N.  M.  Petersen  bemaerker,  at  Skandinaver,  la- 
laendere  og  Tydskere,  altsaa  alle  Folk  omkring  Dannemafk, 
gjerne  bruge  de  haarde  Mutae,  '  og  soger  Aarsagen  til,  at 
netop  de  Danske  have  ombyttet  disse  med  de  blode,  i  den 
Traeldom,  som  de  have  vaeret  underkastede;  doghar  han  ikke 
oplyst,  hvorledes  Traldommen  bar  kunnet  udrette  dettc. 

X  og  %  burde  vel  ligesom  c,  cA,  ph,  th  og  ps  og  q 
forkastes  i  alle  Ord,  som  hore  os  selv  til,  altsaa  i  alle 
Ikkeproprier,  medens  man  fik  beholde  dera  i  fremmede 
Proprier*),  ligesom  vi  endog  i  vore  egne  Proprier  respectere 
Vilkaarligheden.  Disse  Ord  ere  jo  ikke  som  Ikkeproprierne 
iaelles  Eiendom,  der  altsaa  benyttes  efter  alraindelig  Over- 
eenskomst,  og  faae  sin  Betydning  og  Skikkelse  af  den  talende 
Almeenhed,  mew  de  raaae  betragtes  som  Privateiendom,  og 
tilhore  efter  sit  Begreben  enkelt  Gjensjtand,  Da  fremmede 
Proprier  gjerne  findes  i  fremmede  Boger  og  altsaa  ligesom 
fremmede  Sprog  som  oftest  laeres  gjennem  Oiet,  vore  egne 
Ord  derimod  i  Regelen  gjennem  Oret,  saa^folg^r,  at  Bo- 
gens  Tegn  i  hine  ere  det  Forste  og  Vigtigste,  som  uum 
maa  bringe  Tilhoreren  til  at  taenke  paa,  naar  man  vil  iorq- 
bygge  Misforstaaebe  eller  endog  Uforstaaeligbed. 


•)  Dobbetttegnene  for  de  grseske  Bogstaver   kuune   betcgnes  med 
enkeltc  Tegn  i  alle  grass  be  Ord. 


Digitized  by  VjOOQIC 


I  DBT  NOBSKB  STROG.  :  IN 

Eu  anden  Sag  er  det  med  de  Navne,  i*n  ere  i  hver 
Mauds  Maud*  90m  Landers  Navne,  negle  hi$toriske  Per* 
toners  9.  «♦  v.  ;  thi  i  disse  bar*  man  Ids  repel  sig  fra  det 
eprindetigefremniede  OrdsForm;  man  bar  gjerne  lertdem 
af  Talesproget,  ikke  af  Bogen ;  disse  Ord  kjendea  da  paa 
Udtalen,  ikke  paa  Bogstaveringen,  og  Udtalen  er  derfor 
ikke  mere  tvivlsom  end  i  vore  egne  Ord,  hvormed  vi  da 
have  aasimileret  dem.  De  Ord,  der  saaledes  hare  faaet  en 
bestemt  on  end  fra  den  oprindelige  forskjellig 
$kikk^lse,  bor  da  som  andre  Ord  med  bestemt  Udtale, 
biive  nforaodrede,  som:  Frankrig^  Tyskland,  ikke  Frame, 
Deutwhland  ;  August,  Sallust  (men  ikke  Pompej\  Tacit), 
Ludmg  (Louis'),  Soren,  ikke  Sevren  eller  Severin  eller 
Seoerinus. 

1  mange  fremmede,  f.  Ex.  alaviske  Navne,  har  mkn  hos 
as  endnu  mind  re  Regler  for  Bogstavernes  Betydniag  at 
I^delpe  sig  med,  end  f.  Ex*  i  franske  og  engeUke*  Dea 
Ene  Tilde  da  underskyde  en  Udtale,  son*  den  Ahden  ikke 
bavde  tonkt  sig,  og  de  vilde  da  ikke  forstaae  hinaitden, 
naar  hver  skrev  Navnet  efter  den  Udtale,  ban  indbildte  sig 
at  vaere  den  rette;  vidste  endog  En  at  angive  dea  rette 
Udtale  i  vore  Boger,  da  gforde  ban  vel  Leaeren  en  slet 
Tjeneste  ved  at  viae  sin  Laerdora;  tW  for  det  Ord*  Oiert 
wlr  vant  til,  gav  ban  det  Ord  9:  den  Lyd,  som  Oret  vel 
i  Ordets  Hjem,  men  ikke  i  Norge  er  kjendt  med, 

De  fremmede  Navne  nftde  ofte  Lspseren  til  at  tye  til 
Oanversationalexiconiiet.  Men  vare  ua  t.  Ex,  folgende  Ord 
efter  derts  formeentlige  Udtale  saaledes  skrevne,  at  de  be* 
gyndte  i  vore  Bftger  med  Si  Jem&ppe,  Gu%  Scheie,  Shelley, 
Chalons,  gaa  maatte  jo  Laseren  lede  i  Conversationslexieon* 
net  paa  J,  G,  S  (med  ch  eller  med  h  efter).  og  Ch,  men 


y  Google 


m  OM  LVDBNB  00  RKTSKRIVNINGEN 

hvorltdes  skaMe  Tel  Enhver,  der  tra?nger  til  Ctenversations- 
lexiconnet,  knnne  hitte  paa  at  soge  &-lyden  under  saa  for- 
skjellige  Bogstaver?  Her  er  fororfaat,  at  den  Norsk*  brugte 
£t  fremmedt,  f.  Ex,  tydsk  Lexicon.  Men  havde  vi  entf?g 
et  hjemmegjort,  da  vare  vi  ligeaaa  fide  stedte,  naar  vi  fa  nil t 
franske,  engelske  eller  andre  Ord  f.  Ex.  i  en  tydsk  Bog,  sora 
vi  skulde  hente  Oplyaning  om  i  det  norske  Conversations- 
lexicon.  Var  f,  Fx.  Home  tydsk,  maatte  man  vel  soge  det 
under  //,  var  det  fransk<  da  maaskee  under  Y,  engelsk,  da 
maaskee  under  J;  Gibbon  nuder  G  eller  Sj  el0  Djt  Lexi- 
«onnets  Forfatter  maatteda  anfdre  Gibbon  paa  alle  treSte- 
der  og  paa  de  to  henrfise  til  det  tredie,  men  da  dette  vel 
ved  de  fleste  Ord  blev  nodvendigt,  vilde  Bogen  btive  niegat 
kostbarere  end  eftcr  den  saedvanlige  Indretning.  "A 

Fremmede  Ikkeproprier  burde  vi  forst  og  fremst 
soge  at  dkille  os  ved;  thi  vore  Boger  blive  ved  dera 
vanskeligere  at  benytte  for  dem,  der  ikke  kjende  fremmede 
Sprog.  Men  nodes  vi  til,  i  alt  Fa  Id  for  det  Forste,  at  be- 
holde  nogle  af  dem,  da  bor  de,  der  da  ligesom  vore  egne 
Ord  idelig  tittraenges*  bruges  og  slides  i  Talesproget,  be- 
tegnes  i  Bogen  efter  samme  Grundssetning  som  disse,  ah- 
Baa  under  den  her  givne  Forudsaetning,  efter  Udtalen. 
Da  kail  den,  der  forst  liar  faert  dem  gjennem  Oret,  let  gfen- 
kjende  dem  f  Bogen  og  let  ftringe  dem  i  rigtig  Skikkelse 
paa  Paptret,  ligesom  den,  der  kjender  dem  gjermem  Ofet, 
altsaa*  fta  Bogen,  let  vil  kunne  bringe  dem  paa  Tnngen  un- 
der Laesnfng  og  Saratale,  odeii  at  behove  at  laere  Bogste- 
vernes  Betydning  i  fremmede  Sprog,  hvilke  han  for  Orrigt 
ikke  har  noget  Brug  for  eller  bar  noget  Kjendskab  til,  eltor 
at  gjSre  aig  latterllg  ved  at  angire  den  Udtale,  sum  ligger 
haerroest,  nemlig  den  bogstavrette. 


y  Google 


Vit  man.  aige,  at  d*a  Ulaerid*  ikke  finder  I  Ex.  Qrdet 
G*nU  i  FrenuBcdordbogeii,  naar  man  skriver  det  £/e«i,  da 
wares,  at  Ordbogen  er  til  for  Sprogeta  Skyld  og  altaaa 
mam  meddele  Ordque  saadanne,  som  de  findea*  men  Spre 
^et  ikke  forOrdbogena  Skyld.  Ordbdger  maa  da  for  det 
F 6 rate  angive  Genie  baade  under  S  og  G;  siden,  naafr 
de  aeldre  Boger  efterhaandeu  forsviude,  vil  en  aaadan  Dob- 
belthed  mindre  og  mindre  behoves,  ogsaa  af  den  Grundy 
at  fremmede  Ord  overhovedet  ville  blive  sjeldnere  i  Sproget* 

Jeg  har  sat  denne  Graendse  for  National iseringen  aff 
fremmede  Ord,  fordi  den  beroer  paa  Ordeoes  Betydning 
og  kanderfor  let  findes,  medens  deres  mere  eller  mia- 
dre hyppige  Brug  ofte  ikke  er  en  saa  War  og  afgjort 
Sag,  at  Alle  ville  efter  den  Kegel  skrive  de  samme  Ord 
som  norske  eller  som  fremmede,  og  saetter  taan  ikke  ea 
skarp  Graendse  mellem  de  Ord,  der  bor  nationaliaeres  og 
de  ovrige,  saa  beholder  man  freradeles  Ubestemthed  eg 
F#rrirring. 

Et  THfaelde,  hvori  der  forekonuae  stumme  Medlyd,  er 
eadnu  ikke  berort,  nemlig  Fordoblingen  f,  Ex*  i  sifrkre,  slad* 
dre,  tappre,  uikkle*  Nogle  undlade  her  Fordoblingein 
EgentUg  fordobles  vel  Medlydene  ikke  engang  i  Katten^ 
JC&ppen,  Takken,  Lceggen,  Kammen,  Brodden,  naar  matt 
ikke  .vil  sige,  at  den  fordobles  i  Hat9  Tap^  Jfam,  Tak; 
tbi  ogsaa.  her  hpres  bagefter  en  svag  2£-lyd,  foran  hvilken 
'Medlyden  niaatte  siges  at  blive  fordoblet;  p  i  Tap  maatte 
strives  pp' :  Tapp' ;  saaledes:  Katt\  Takk\  En  Medlyd 
frcmkommer  ved  at  den  Talende,  tildeels  eller  aldeles,  speer- 
rer.  Veien  for  den  vibrerende  Luftstrora,  som  han  ladet 
gaae    ud    gjennem  Mundhuulheden.     Eftersom    Luftstrom- 

men  spaerres  ved  Laeberne  .eller  ved  at  trykke  Tungen  frem 

5** 


y  Google 


HB  OM  LYDHNR  OO  HWPSIBIfNINGEN 

mod    Tatnderne  eller    ami    G*ncA»   fremkemmer    taebe*, 
Tunge-   eller   Genebogataver,    Begynder   man  £orst  at  ud- 
«tode   den  lydende   Lnftstrom,   efter   tt  man  bar  aflukket 
Mnndkanalea  ved    det  spaerrende  Organ,   da   faaer  man  en 
Stavelse,  der   begynder  med   en  Medlyd;   gaaer    en  saadau 
iioftstrom  a:  ud tales  en  Selvlyd,  forend  Spasrriugeu  anbrift- 
ges,  faaer  man   en   Starelse,  som  begynder  paa  en  Selvljd 
Og  eader  paa  en  Med lyd.     Medlyden  frembringes  ikke  ved 
Mot  at  skyde  Organet,   f.   Ex.  Tungen,    frera   og  afskjaere 
Luftstrommen,  men  bliver  forst  fuldstaendig,  naar  Spaerrin- 
gen  igjen   baeves    og  Organet  indtager   sin   rolige  Stilling; 
men    naar   ingen   Selvlyd   gaaer   foran  Medlyden,    kan  den 
forste   Halvdeel   af   denne    Operation   ikke   bores,   medew 
kegge  Dele  i  det  andet  TilfseWe  kunne  fornemmes,  og  dct 
ikke  blot  naar  en  egentlig  Selvlyd  kommer   efter,  men  og- 
laa  naar  Afepaerringen,  som  i  Ordet  Tdk>  egentlig  er  Slut- 
ningsacttn;  tbi  k  bliver  ikke  fuldt  og  faerdigt,  forend  Laf* 
ten  bliver  slnppen   fri   igjen,    hvilket  bores  som    en  dump 
etter  svag  E  1yd.     T  fo^dobles    altsaa  ikke  mere  i  Kat-en 
end  i  Katy  og  Forskjellen  mellen  Icese '  og  Ices-e  (laesse)  er 
kun  den,  at  i  det  forste  trykkes  8  mod  den  folgeude  Self" 
lyd,  i  det  sidste  trykkes   det   mod    den  foregaaende,  eller, 
em  man    Til,    den    Luftstrom,  som  frembiinger  ce,  presse* 
staerkt  ud,  i  det  Samme  Tungen  skydes  frem  i  Veien.     Havde 
man  mi  dobbelte  Bogstaver  for  hver    Med  lyd,  som  Tilfa^ 
det  er  med  det  lange  og  det  korte  £  (/-*)«  vilde  man  der- 
ted  knnne  betegne,  om  Medlyden  horte  til  foregaaende  eller 
til  folgende  Staveise:  Rufen,  Rusen,  eller  man  kunde  mod 
en  Streg  eller  Frik   trykke  Medlyden    til  det  Foregaaende 
eller  Foigende:  lce.se,  lws.e9  Ru-sen,  Ru*~en,  men  da  nunt 
er  vant  til  at  betegne  dette  med  Fordobling,  blirer  der  uk 


y  Google 


I  MBIT  NORSKB  SJPRQG.        i  1W 

ikke  Tale  em  andre  Midler,  da  det  sidste  af  de  to  S*er  i 
"Jkessef"  tkke  kan  forvirre,  medena  det  tfener  til  at  fringe 
Laeseren  til   at  tage  S  lyden  med  til  foregaaende  Stavelse. 

Be  eneste  Bogstaver,  ved  hvilke  man  ikke  nodvendig 
maa  anbringe  et  JSfterslag  af  et  avagt  p,  naar  de  ataae  i 
Bnden  af  Ord,  ere  m  og  «;  thi Luftstrommen kaa  veddem 
slippes  ad  gjennem  Nsesen,  gaa  de  kunne  fuldt  ud tales, 
oden  at  Spaerringen  hasves;  dog  haeves  den  nok  ogsaa  her 
for  det  Meste. 

Yil  man  sige  K at  ten,  Kappen,  Kassen  med  virkelig 
Fordobling,  maa  man  efter  det  forste  t,  p  og  s  haeve  Spaer- 
ringen ganske  og  gjore  Luftkanalen  fri,  derpaa  igjen  spaerre 
dear  *Kat(e)ten,  Kap-e-pen,  Kas-e-sen,  saa  et  svagt  e 
h&res,  idet  den  afdaemmede  Luft  slipper  log,  fdrend  den 
igen  afdaemmes;  men  denne  virkelige  Fordobling  er  jo  let 
at  kjende  fra  den,  man  har  statueret  i  Katten,  Kappen^ 
Kassen,  hvor  blot  Mel lemmed lyden  trykkes  til  foregaaende 
Stavelse,  medens  den  i  Sta-ten^  Ka-perGnt  {Kq-~)  Kassen 
trykkes  mod  den  fblgende. 

De  Verber,  hvis  Stamme  ende  paa  t,  som  ret*e,  let-e, 
dawe  ikke  Imperfeetum  med  tilfbiet  te,  ligesom  Ices-e^ 
Ims-te.  Hvor  for  ikke?  Nei,  thi  her  fordredes,  at  man  vir~ 
keHgfordoblede  £'-et,  det  ene  horte  til  Stammen,  det  andet 
til  Bbiftingen;  jeg  let-er,  jeg  let-te,  jeg  ret-er,  jeg  ret-te; 
ikke  heller  kan  det  gaae  an:  jeg  let -de,  ret-de;  thi  4t  og 
td  og  tt'  blirer  til  eet  t  naar  man  ikke  slipper  en  Selvlyd 
ind  imellem:  ret-e-de. 

I  Top-punett  Middag,  fremmane,  fordobler  man  ikke 
virkelig  Medlyden;  roansporge  kunen  Udlaending,  som  ikke 
kjeeder  Sproget,  hvilke  Lyd  han  borer,  og  ban  svarer: 
Tvp-unct,  Mid  ag;  men  vi,   som  Tide,  at    Top  og  unci, 


y  Google 


m        OM  LYftRNfc  06  mrrsKiirVNiNGEN 

Mid  og  ag  ingen  Mening  gtver>  ■  teenke  atrax  pat  fceggeJla* 
standdete  af  Ordene,  om  de    end  ikke  angives  fnldstwndlg. 

Rasks  Forsvaf  for  den  Mening,  at  Fordoblingen  er  vir- 
kelig,  kan  eftersees  i  bans  Retskrivningsfoere,  Side  266. 

L  ce-s  tiger  Lara;  e-£,  et:  Lceset ;  mere  aiger  better 
fkke  Lsesset  tned  to  **er;  men  om  man  i  Lass-ten  ude*a~ 
er  et  af  Mellenmedlydene,  faaer  man  Lm-ten  eller Leeseni 
thi  her  bar  man  virkelig  to  Medlyd   mellera  Selvlydene. 

Skal  man  frembringe  en  kort  betonet  Stavelse,  maa 
man  have  et  spaerrende  Organ,  man  kan  presse  dens  Selv- 
lyd imod,  for  at  faae  den  haard  eller  skarp,  med  andre  Ord, 
en    kort    Tonstavclse  maa  ende    paa    en  Med  I  yd. 

Naar  en  Medlyd  staaer  meJlem  to  Selvlyd,  er  det  Regal 
i  Sproget,  nemlig  efter  den  bestaaende  Retekrivning,  at  lada 
den  bore  til  fdlgende  Selvlyd  (Sta-ten,  La-den)  5  thi  naar 
denne  ene  skal  tages  med  til  foregaaende  Selvlyd,  har  man 
indfort  at  fordobleden,  hvorved  fremkom  det  Tilfacide,  som 
borer  nnder  anden  Regel,  nemlig:  To  Medlyd  raellem  to 
Selvlyd  skilles  ad,  een  til  liver:  Or~den,  Por-ten,  Kor-4e$; 
ved  aAr,  st  og  s  bar  man  vilkaarlig  ophaevet  denne  Regel, 
formodentHg  fordi  man  var  vant  til  at  betragte  dtsse  soot 
enkelte  Tegn;  Hes-ten,  Fis-ken,  Ok~&en  bor  deles  efter 
Analogien,  og  baade  Hest*en,  Oz-en  og  Hester  0-*m 
faldcr  mindre  natnrligt;  saaledes  deles  Ras-pen,  Brin-kem, 
Bar-net,  Kram-pen.  I  nogle  Catechismer  sees  anforte 
endeel  andre  Rogstavpar  (som  hi)  der  ikke  maa  adskille»> 
hvilket  altid  kan  vaere  et  Bidrag  til  at  give  Rarnet  Respect 
for  den  Kunst  at   laese,    som    ellera  vilde  kjobes  altfor  let 

Efter  det  her  Anforte  kan  man  atter  prove  de  for- 
meentlige  Tvelyd:  q/-«,  a-ja,  uj-u  ©g  u-juy  og  see,  o» 
Mellemlyden   kjinger   anderledes   som  Ende-   end  somlk- 


y  Google 


ryn4efeetb^»tav^  Mgesaa  (#«-£)  og  ■  (0»tk  J>)  te*»P  «£  ikfc* 
w*»t£,  alUaa  <feg  lieller  ikke  =*#*%  hvorfor  Me4ly4sttgMt 
v  her  ikke  bor  bruges.  At  man  1kke  liar  fordoblet  Mci* 
lendyden  i  ##?#>,  /ejyfe,  hvilket  horte  tU  efter  fatt«e,  *&tte, 
/«££«,  kommer  da  vd  af,  at  man  skrev  dem  roed  •}  tilmed 
borer  den  nok  i  denne  StHHng  altid  til  ferste  StaveJae, 
naar  denne  er  betonet,  aaa  in  gen  Tvetydfgtaed  knnde  op- 
staae  af  ndeladt  Fordobfing,  ligesom  ?ed  kes-e  og  lae-te* 

Hvor  lidet  man  imidlertid  frygter  Tvetydighed,  og  hvor- 
iedes  Regelen  om  Tydelighed,  som  vel  burde  vaetfe  den 
forste  og  fomemate,  faaer  traede  tiibage  for  den  kj»rev 
Jrjaere  Vedtsegts  og  Etymologien*  Ford  ringer,  og  hvorledes 
rain  altsaa  godt  kan  hjaeipe  aig,  naar  man  bare  ?il,  kan 
sees  af  adskiilige  Tilfelde  baade  i  vort  Sprog  og  i  det 
eagfelske.  De  graeske  Ord  paa  -t k  maa  jo  ikke  faae  to  k'ec 
(W);  thi  del  strider  mod  Etymolbgien,  hvorred  man  over* 
seer,  at  Tonstavclsens  BeHggenhed  gjor  det  nodvendigt  for 
08  at'  traekke  A*  til  foregaaende  Staveloe,  hvilket  analogt 
burde  betegnes  ved  Fordobling,  medens  det  i  Graesken  be- 
gynder  neeste  Staveise:  Logik  Xoyixtj,  Logik-en  a:  Logik" 
kett,  Grammatik-en,  Ethik-en;  ja  i  Kriti-ker  ogKri$&*4t 
&rmnmati-ker  og  Grammatik-<?r,  Logi-ker  og  Logik-er 
Mfoer  Meningen  virkel%  forskjellig,  naar  k  b#re  til  fbrBte, 
og  naar  det  horer  til  sidste  Stavetee;  men  det  faaer  ikke 
hjalpe;  thi  skrirer  jeg  ikke  efter  Etymologien,  aaa  troer 
man,  at  jeg  ikke  kan  Graesk.  Man  sterner  og  ofte  Numer^ 
Artikel  o :  Num-er,  o :  Nummer,  ArtikkeL,  medens  man 
Jgjen  skriver  Kommer,  Cadetter,  ikke  €adeten  Atter  Im 
conaeqTens,  atter  Sleeb  med  Skoledfseiplen.  Ingen  kantjene 
to  Herrer,  in  casn  Spccnlationen  (Etyra.)  og  Udtalen.  Hvor* 
forSttkog  man  at  skrive   vid-ste  for  vis-tel    Jo,  dengang 


y  Google 


m»  OM  LYKttB  Ofr  «BT*KWVN|NGEN 

fctrde  det  onde  Prinrip  Overhaand*  Hwrfar  skrev  man  4* 
jfyrrf  af  Were,  tyolig;  ikke  */«*£,  af  k**d?  Jo»  deu^tog 
seirede  det  gode  Priacip. 

Engtaenderue  flytte  efte  Tonen  i  graeske  og  latinake 
Oad,  hvorved  Titfaetde  fremkomme,  »om  ellers  hosdem  be- 
iegnes  ved  FordoMing,  men  de  lede  nok  gjerne  stor  N#d; 
blot  Etymologion  kunde  reddes:  Academ-ic,  fac-und 
(facundus)  o:  Academmic,  faccund;  Acad-emy^  accet* 
eratt  (accelerare). 

At  skrive  et  Bogstav  to  Gauge   for  at  betegne,  at  det 
afcal  udtales  i  Forbindelse  med  forrige,   ikke  med  folgende 
Selvlyd,  vilde  ikke  konne  bestaae  med  det  Princtp,  at  hver 
Lyd  bor  have  sit  Tegn  (altsaa  aden    at   dele  det  med  no- 
gen  anden  Lyd)    og  hvert  Tegn   sin    Lyd;  thi   sidste  g   i 
kegge  betegner  ingen  Lyd*    Hvad  her   ndrettea   ved   For* 
dobiing,  kunde  ndrettea   red  Tonetegn,  i  Stilling  af  Acutits 
(')   for   kort   Seiriyd,    altsaa    Medlyd   til    forste    Stavelae, 
i  Stilling  af   Gratis  (')   for  lang.       Altsaa:  Swtteren  as 
Stiltertn;  Sceteren  =s=  Sm  teren ;  l&ge  og  Uege,  Lee' gen 
og  Lafgetiy  Vasgen  og   Vasgen;  Tonetegnene   faaer  man 
gintis,  naar  man  indftrer  de  latinske  Bogstaver*    Naar  man 
nn  teellem  norske  Bogstaver  i  Tryk  behover  et  med  Accent 
over,  pleier  man  at  tage   en    latbisk  Type,  hvorved  Ordet 
foaer   tt  underligt  Vdseende,    som  €arlee.    Dog   blive  de 
ve)  ved  Sammenhraigen  overfledige  nttsten  overalt,  da  den 
vel  som  oftest  er  tHatraekkelig  til  at  vise,  om  man  taler  om 
mi  Sostter  eiler  en  Sceter,  om  en  Vmg  etter  en  Veege*    I 
mnngMdfge  TiifMde  behoves   ikke    engang   Oplyaning  af 
Sammenbaengen;  thi  Kapen,  Kamen  maatte  laeses  Kappen, 
Ammtnen,  da  det  andet  Alternativ  ingen  Meaing  vilde  gfveu 
&*g,  Tag  biker  static'-*,  U*k'-*;  god,  hvid,  ttgtf-* 


y  Google 


I  WK  MMtKBrSfKIM^  :   (  til 

fafce.  Dttte  km.  game  betfraglea  aaaledes,  it  Eudtftwl* 
lyien  haerdes,  i  det  Srninw  Selvlydea  under  Overgang  fit 
SUmord  til  Afledsord  fra  lang  biiver  kort  og  sammeupres~ 
set;  haardere  Seivlyil  og  haardere  Med  ltd  iadtratffe  paa 
eeo  Gang  vcd  den  samtidige  Aitapaaadelae  af  TaJeorganerf)** 
Yil  man  ikke  gsae  ind  paa  denne  ForkJariog,  fordi  ke  {»»- 
rekommer  som  egen  AfledningasUveise  t  £i.  i  lirke,  Prikke 
a:  kd-ke,  mid-he  (smaawide)*  da  fsaer  man  jo  aatage,  at 
dea  svagere  Lyd  opsluges  af  den  ataerkere  af  8  am  me  Or- 
gan, 8v<eg-ke&=8vce'k-ey  og  ikkeegentlighaerdeas  *V0ek-ke% 
8om  jeg  foreldbig  antog  ovenfor  overalt  at  finde  Sted  mod 
Mod  feran  haard  Medlyd*  At  g  biiver  borte  i  svcekke  vnr 
da  ikke  underligere  end  at  J  foravinder  i  godt,  blodt% 
fladt. 

Fordobles  nn  aldrig  en  Medlyd*  saa  gives  der  heller 
ikke  virkelig  nogen  Assimilation.  Jiaddez=xk*vde,  som 
hatt9=shabte>  ,  tommer  blot  af>  at  Orgaaet  springer  over 
dea  Operation,  aom  aknlde  frembringe  d  og  6,  for  deste 
bartigere  at  komme  til  det  vigtigere  folgeude  Bogaiav: 
todde  o:  had-c.  Host  -  hat  -  hatte  aigea  for:  hab«st> 
We*,  hab-te;  Iter  have  vi  det  a  am  me  Saeraya,  og  dog 
tar  man  betragtet  det  i  hatte  aom  noget  Andet  end  i 
Prawns  Aoa*  og  hat.  Hnrtig  Udtale  gjer  hab«s&>  habit 
fc**t  til  Aa&tf,  habt,  men  da  diaae  Ord  hyppig  brvgtea, 
to*  man  sig  den  Frihed  at  spare  sig  dea  Umage  at  gjdre 
dea  Bevjrgelse  med  Qrganet,  scm  aknlde  have  frerabragt 
^et:  men  netop  dette  akede  ogsaa  i  hat-e*s=ha(b)te.  I 
fore  Qrd  bedtr—ber,  haver— har,  bliverzzllir  have  vi  at- 
*<*  ea  Ytring  af  Qrganets  Magelighed  ©gClyat  til  atgjore 
lea  Bevaegelse,  der  aknlde  frembringe  d  og  *  meUem  e  og 
i  paa,  den  ene  Side  og  r  paa  den  anden;  det  e,  aom  ataaer 


y  Google 


lit         OM  LYDHMKoOOHttTWKlUV^NGEN 

metteat  d  6%  r,  rogr  er  Mot  den  avage  Klang  af  Loft- 
fttrdmmen,  Selvlydatiwmnien^  det  har  faaet  frH  Lob,  e£t$r 
at  ZJ-  og  J^-Sipaerrtagen  er  ophort,  og  efter  hvilkea  en  ny 
Paavirkning  af  Tungen  paa  LufUtrommen  frembringec  *". 
Men  frembringes  an  tntet.df  eller  «?,  da  Idber  den  foregaa* 
«nde  £-,  -^-  eJJer  /-1yd,  ligetil  det  begraendsede  r  skit- 
ter den.  I  Stakkar  for  Stav-karl  overspringes  de  Beva*- 
gelser  mod  Qrgaiierne,  sore  skuJde  gjore  v  og  /;  altaaa 
Stak-ar.  BortkaateWe  af  Medlyd  og  .Assimilation  er  ,afc- 
aaa  formeentlig  det  Samme,  Overgang  bliver  dertmod  no- 
get  Andet,  som  Ork,  Mark,  lirke,  Hodn,  Bodn  o:  Bam; 
Haddingdal  for  Hailing  dal,  Fjbdda  a x  Fjcellazz:Fjcelden#i 
thi  her  bliver  Orgauet  ikke  nvirksomt,  udeii  forsaavidt  det 
overdrager  sin  Gjeruing  til  et  andet. 

Men  vil  man  end  bruge  Fordobliag  i  sikker,  tapper, 
for  at  faae  Laeseren  til  at  tage  Med lyd en  til  fdrcte  Staveite, 
sua  er  der  dog  alddes  ingen  Grund  til  at  beholde  den  i 
sr&c-re,  tap-rej  thi  her  trykkes  k  og  p  til  foregaaende  §t*~ 
velse  af  det  folgende  r.  Her  have  vi  i  Grunden  samofe 
Seeraynsom  i  Eagle,  Djwvle,  nemligikkeUdeladelse  at  he, 
pe  af  &ik{ke)r-e,  t€tp{pe)r-e;  men  Jigesoro  Engel-e,  Djw- 
vel-e,  d0ven~e,  mager-e  kun  naiste  e  form  r,  /  og  n,  saa- 
ledes  udfalder  af  tapper,  sik-er,  gam-ely  Tum-el  kun  e, 
naar  en  Seklyd  tilfoies  X  Enden  af  Ordet.»  tap«er-e,  tap-re, 
sik-re,  gamle.  At  man  ikke  virkelig  udtaier  kk  i  sihkrp, 
pp  i  tappre,  kan  maerkes  f.  Ex.  afOrd,  mmvogte,  hcqfte; 
naar  man  nemlig  tit  disse  vil  foie  te  for  at  danne  Imper- 
feetiitn,  faaer  man  v*gt-te>  hatft~te;  men  her  biker  det 
no£rendigt,  hvis  man  virkejig  vi]  hore  to  ?er  og  aitsaa 
akjelne  Bokiingena  t  fra  St  am  mens,  aaa  man  ikke  simp*!** 
htett  alger  vog-te,  h&f-te*,   at  siippe  et   e%  et   Seheva,  am 


y  Google 


V 1BT  NORSKfr SM00:  t      <;  lit 

roan  eaa  vff,  ind  imeltem  begge  2*4yd:  vogi-e-U  hmlf 
etihrti  vogtte-de1,  dette  TUfalde  raed  virketig  Fordobling 
vil  da  let  kjendes  fra  yftre,  biltre,  raed  ktni  tilsynela- 
dende  to  t'er.  Qg  fordo Wer  man  nil  i  sikkre,  tappri, 
hvorfor  da  ikke  i  gammle,  Himmle;  i  StakWer,  Faklder 
son  i  sladdre,  fordobble;  i  flaggre  {Fl&ggtrmuus),  Tu/- 
flcr,  Guffler,  retskaffne;  at  Udtaten  Hckc  fbrdrer  det,  er 
Tel  ikke  Grunden;  thi  man  pieier  ikke  at  lade  aig  genere 
af  den.  Fordobling  und  lades  da  iblandt,  ikke  blot  i  Boi- 
ningen,  men,  aom  de  anforte  Exempler  vise,  ogsaa  i  Afled- 
msgen.  I  Boiningen  ktin  i  tiogle  TilfaaMe,  i  andre  ifckH 
Saaledes:  bruk-ne,  etukne  o;  brukkne,  sladdre  men  sladr, 
ikke  sladdr,  fordobble  men  ikke  fordobbl;  end  da  flaggr, 
vrimml;  maa  sticker  blive  8tk~kre,  kvorfor  da  ikke  tygge 
til  Ryg-gning9  bygg!?  icsggl  scettl  ImperL  iaggde,  rakkfa, 
vokkte,  rommte,  taltte  (teller);  Besmltning,  Udbddninp, 
Forhuggning;  Off  ring,  men  og  Tappning,  Besknttning, 
TSmmring,  Ryddning:  Og  alt  Sligt  hindrer  dog  ikke,  it 
en  loyal  Grammatiker  erkiaerer  top  Retakrirnlng  for  nok  ma 
rimelig  og  "conaeqvent."  Efter  M. Hansen  bor  man  skf  hre~: 
u$le,  gamle,  Ihtn(ne)mark,  Jl-ting  l(aHe),  Flyt(t)mng, 
mea  Dottre,  stubbre,  pibbie,  ehiffle,  daddh,  va ggrey 
llappre,  tappre,  og  bar  lian  udfundet  den  Hegel,  at  /,  m, 
(n)  og  8  ikke  maa  fordobles  m  ell  em  en  Seiviyd  og  en 
Medlyd,  derimod  vel  de  "mute  Konsonanter  foran  r  og  //' 
Hvorfor  da  ikke  itssle  aom  tappre,  Flyttning  som  Yttring; 
Stamformen  eller  Stamordet  taler  o  vera  It  for  Fordobbl  in  g, 
og  Udtaien  er  ikke  tyagre  i  tessfo  end  i  tappre}  altaaa 
gfftMer  jo  ikke  heelt  igjennem  enphoniske  Grunde.  For- 
MMmg,  Middter,  Btddter,  Forslkkrirtg,  Gqffler  WH*r 
Hgtigt,  men  rettkujfme,  vistne,    8y$8l*r  nrigtigt.    Altsaat 


y  Google 


114  OM  LYBKN»  OB  RWP8Httl¥NNGEN 

Kegel  1.     Be  Addenda  Bogataver  m,  a,  l>  (r?)  bortkaataa 
i  FordobMiagtUiaeldeae,  naa»  derea  SeWlyd  bori> 
faMer.        . 
Kegel  2.      De  stumme  Medljd  alir*  i  dette  Tilfaelde  ata*- 
ende  foran  Z  og  r. 

Undtagelae*     Denne  Beget  gjaelder  i  vkse  Tilr 

fwlde  ikke,  tbi  In  gen   skrirev  Boddler,  Middlert 

Hykkleri,  men  man  akrtver  eora  i  Sy trier.     Her 

maa   dt    Disciplen    selv   finde   Undtagelserne  a; 

■  Regelens  Njtte  ophaeref  * 

Kegel  &     De  staoune  Medljd    maa   ikke  fordabblea  foaaai 

» ;  *  Ftyt(tymng,  lft>rfat(t)ning< 
Beget  4.     &  man  aftdrig  foudobles  foran  en  Medljd*     -  j  * 

Disse  fire  Regler  ere  iudrettede  efter  Exetnplerne  hot 
Hansen;  ihi  ban  bar  ikke  givet  Disciplen  dem  reent  uo\ 
endaft  mindre  talt  om  (Jndtagelserae.  Alt  hvad  iter  %m 
dette  Ponct  var  at  sige  kunde  udtrjkkea  saa  i  fern  Oed: 
Medljd  foran  Medljd  fordobies  ikke;  saahavdede 
de  stakkela.  Krabater  i  Skolea  3~-4  Plager  mMdreeJler 
aaerere  M  Gange  4  mindre  $  thi  enhverLaercT  idetaaindaae 
reed,  hror  mange  Gange  en  Regei  maa  gjeatagea,  naar  4ee 
ikke  kan  opfattee  med  Foratanden,  men  maa  fastkeMesfliad 
Hukommelaen  alene. 

t     i: 


Hvad  liidtil  er  roeddeelt,  aagaaet  hovedsagelig  Ljd' 
laven,  og  kmi  her  og  der  medttges  en  og  andea  Bem«*fc- 
niiig  om  Relikrivningen,  h?or  beqrem  LeiUghed  ajmtea  at 
tUbjde  »igt  *f  bvad  eaten    auae  Bemmkiiiager  due  «Ofet 


yGoogk 


rtter  ei,  roaa  man  dbg  *d  indroinane,  at  LydkfeiteA  ore* 
Msterie,  aom  fortjenwr  at  betawMeft.  Jog  haide  taenkt,  til 
Staining  at  tilfdie  No  get  om  det  formeeMlig  Uhenaigts>- 
i***eige  i  Hi  belemre  det  akrevne  Ord  roed  "atyn  8dllende'' 
Vink  for  Laeseren  til  at  finde  sanmies  Rodforaa  eller  Stamf- 
ord, men  da  det  er  mist*  hvomdt  man  til  hore  Noget  oat 
at  forkaste  denne  saakaldte  etymologiskie  Retskrivtiing,  vU 
jeg  tdetmiiidsie  opaaeUe  det  indtil  Videre;  ved  samroe  Lei- 
I'tghed  kurtne  Setvljdenes  Overgatige  ogsaa  bike  behaadledtt 
Man  taler  Meget  om,  at  Udtalei*  er  saa  vaklende,  tt  ma* 
Me  kan  lasgge  den  til  Grand  for  Bogota  winge«;  mm 
rilde  man  knn  rette  denne  efter  Udtaleit  i  do  mange  TiW 
fadde,  hvor  den  ikke  er  vaklende,  saa  var  altered©  Megajt 
▼widet.  AHe  sige  Jcerie^  Jort,  font,  bti>ty  tept>  Utkt,  o. 
8.  v.;  hvor  Skrivningen  »vakler  indlem  e  og  «p,  hvilket  vsai 
or  det  slemmeate  Ponct  i  vor  hele  Retakrivning,  der  er 
gjetdea  Tvivl  i  Udtalen,  saa  man  kan-  sige,  dti  tar  feigea 
Sag,  bktman  fikLov  at  fo,lge  den*  De  vaklende  TilfiaHde, 
f.  Ex.  Skin  og  Sjin,  give  og  jive,  knade  for  eo  ator  Dool 
bettemmes  efter  Lydiaeren,  Analogies  der  maattttvise,  bvtt- 
ken  af  to  Udtaler  havde  Mes*  for  sig*  Dog,  Veien  er  eatdsm 
fkke  b*net  for  Orthophonies  dens  Vernier  have  ndeittvkd 
endog  skadet  den  ved  altfor  ator  Kjaerligh«d:  Alt  qkulde 
omstobes  paa  een  Gang.  De  have  villet  nedrive  og 
bortkaste  alt  det  Bestaaende,  og  have  da  vel%  hvor  Udta- 
len  var  vis,  knnnet  betegne  den  rigtigere  end  for,  men 
hare  dog  ogsaa  iblandt  undladt  dette,  og  have  atemplet  ea 
aldete*  ftlsk  Wot  indeobogs,  tvungen,  naesten  urouitg  Udtalte 
•oift  den  tette(Hnand for  Haan,  skjcere for  */arre,  strmbim, 
gikr*gjtode  for  strcepte,  j*k,  jord*  (jore).  Her  have  de 
vltoafe  ikfe*  farandret   Alt,  hvad    de  efter  Prtncipet  borde 


y  Google 


lit         om  LWHMfc  on  flHWICftif  MNGEN 

have  firaadret,  Paa  d*»  andca  Swiefrn*  de,  *m>r  lidt*r 
ten  var  tvivUom,  forkastwt  den  g.aedvant&ge  .£kritea**«afe 
eg  den  >derved  betegnede  UdUle,  og  ved  den.  nye  betegaet 
en  anden,  ^r  var  ligesaa  tviilsom,  og  gam  ikke  eogaag 
havde  den  historiake  Bet  for  8ig,  som,  i  Mangel  af  iiogejt 
fcadre  Argument'  for  eller  mod  eu  Forandring  i  ,det  Best*** 
ende,  burde  hare  hestemt  dem  for  Bibeholdelaen    af  deta* 

Saaledes,  naar  der  cr  Tale  om  Forandrfttg  i  Lorvgiv- 
ningetif  da  kuldkaater  man  jo  ikke  Alt  paa  een  Gang,  mea 
Iran  del,  aom  strider  mod  det  erkjendte  hoieste  Prinelp, 
fnedens  do  Bestemmelser  indtil  Videre  blive  gjaeldende,  h%1* 
Henslgtamaeasighed  er  indlysende,  samt  ogsaa  de,  om  hvia 
Uensigtamaesaighed  man  vel  ikke  er  saa  gauake 
4>verbeviiat,  men  i  hvis  Sted  man  dog  for  Tide* 
ikke  veed  at  finde  noget  Bedre. 

Hos  oa  vilie  Mange  ikke  vide  af  nogen  Forandring  af- 
ter Udtalen,  fordiman  dog  aldrig  kunde  faae  noget  g«na>ke 
Conaeqvent-  i  Stand  efter  dette  Princip.  Dette  kaa  arcane 
vaere,  forsaavidt  derved  menea,  at  man  paa  vi&enakabeltg 
Meade,  eller  efter  Analogi,  ikke  altid  vil  knnne  £tae  Udr 
takn  bestcmt  i  det  enkelte  TUfaelde:  men  er  det  da  ikke 
.bedre  at  have  blot  to  Inconseqventer  end  at  have  14M? 
De  Tilfaalde,  aom  bleve  tU  Reat,  naar  ait  det  Ovrige  var 
boiet  efter  ftmdne  Analogier,  ved  hvi«  Hjaslp  Udtaleav  aJt- 
aaa  Hetakvlvningen  i  Tilfaelde,  Jivor  Dobbelthed  og  Ubesterot- 
hed  farekom,  maatte  fastsaettes,  fik  man  da  een  Gang  for 
•He,  eller  for  eu  lang  Tid,  bestemme  red  Overeenakonaaft. 
Uette  kunde  akee  derved,  at  der  dannedes  en  Forentug  ai* 
-Spreyferakere,  alene  eller  i  Forbindelae  med  and  re  Vidaav- 
akabanasend,  der  droftede  denne  Sag  ag  gav  Reaoltttet  U 
Slags  Bvkracftelae  ved   ain   Autorftet.     Klinde    der   da  paa 


y  Google 


tttalite  Ttd  ogsaa  I  Svert£e  «rg  Daftmark  dauae  gig  tigntiute 
Fsraiinge*  l#r  diase  Laadea  Vedkaromende,  saa  kandemetl 
del  Semirie  Statsrevisor  IHas  Idee,  ted  Samnientraoffo  af 
a^rsglige  Reprmentanter  fra  de  iorskjetlrge  fekandinafislle 
Land*  at  fne  aftalt,  ikke  hvormegen  VoW  hvtort  LaMd  skahM 
pfizv  paa  sit  Sprog,  for  at  man  of  alio  tre<  ktrnde  fiiae  t 
Stand  eet  Feellesaprog,  thi  en  saadan  Plan  lader  stg  ikle 
ttdfbre,  men  for  at  aftale  faelles  Tegn  lor  faelles  Lyd 
i  Ulte  Sprogehe,  saa  at  den  -Lighed;  som  virkelig  fiftdet 
meilem  dem,  ogsaa  knnde  komme  til  syne,  og  saaledes  Ad* 
komsten  til  de  to  artdre  Nationers  Literator  far  bver  af 
dem   blfte  fettet. 

Men  red  orthophonisk  Retskrivning  vilde  ogsaa  den  ?ir- 
kelige  Ulighed  komme  tilsjiie,  og  dette  tH  vel  for  Manage 
vaere  en  Grund  imod  Forandringen.  Herved  ken  bem&rkes, 
at  diet  f.  Ex*  for  de  Danake  vil  vaere  en  ringe  Uleifighed 
at  *laese  nurske  Boger  meH  lydrct  Bogstaveriog,  medene 
Ahmendefeen  af  denne  vi!  vaere  til  stor  Lettelse  for  de  Norfeke. 
De:  Norske  og  Danake  gjenkjende  jo  let  de  Ord  i  svenske 
Boger,  som  vi  have  faeNea  med  dem,  og  det  nagtet  Ulighe- 
den:  i  Bogen  ofre  er  srorre  end  i  Viriceiigheden.  I  de  graeake 
DMecter  har  man  en  lignende  Trthed,  tredobbelt Udaeendte 
af  mange  Ord,  der  dog  ikke  en  gang  generer  03  Ikkegraekere 
tyndeftig;  naar  vi  ecu  Gang  for  alle  have  meerket  01  Om* 
fafjrtiftiitger  -eiler  Overgange,  gaaer  de*t  let  X  de"t  EnkeJto. 
Det  derimod,  som  isarr  gjor,  at  man  ikke  strax  kan  lasae 
Stemk,  naar  man  forataaer  Norsk;  er  den  virkelige  For- 
ark^l  i  Ordforraadet  i  begge  Sprig,  Itviiken  Forskjel 
efterhaanden  vil  tilt  age  ogaaa  meilem  Norsk  og  Dansk,  da 
man  i  Ndrge  herefter  vil  vedblive,  som  man  bar  begyndi, 
at*optage  taorske-Beneevnelser   paa   mange   Ting  (Sigd  for 


y  Google 


IIS  OM  LY08NK  OG  RSTfcERIfNfNGEN 

ftyri,  Stfj=:3iaary  Ja$C±Le*9  Lcuwe—L*)  istedetfor.fi* 
denske,  aom  for  anbrag&s  i  vore  Boger,  der  aemlig  offcast 
tkreres  i  Denmark^  natrmet't  for  Danube  og  maaskee  oftest 
ef  Donate.  Udtrjk  sera  de  anferte  ere  ligesaa  fremnaedc 
far  vor  Alroeenhed  torn  lydske  eller  franske;  men  det  kar 
famge  ytcret  Vaae  hos  vore  norske  Forfattere  at  vrage  voce 
hjemlige,  nationale  Udtryk,  som  vllde  give  Fremstillmgca 
Llr  eg  Farve ;  dette  er  dog  ikke  det  eneste  Tilfaelde,  hvori 
fi  have  ringeagtet  vert  Eget,  medens  vi  til  andre  'FMer 
overvmrdere  det* 

Denne  virkelige  Forakjel  meilefn  Sprogeaes  Ordfor- 
raad  vi!  komme  ti!  at  udstraekke  sig  til  mangfoldige  Tilfaelde, 
torer  no  ingen  {fades,  eg  det  ligefuldt  eaten  man  beholder 
#e*  nu  brugeiige  Retskrivning  eHer  ikke. 

Men  endno  nogte  Ord  om  de  graeske  Diaketer.  Bet 
«rar  viat  ikke  vanskeligt  for  en  Attiker  at  laese  Jonisk  og 
frorisk  eHer  omremtt,  medens  det  vHde  falde  besvaerligt  at 
skrlve  i  den  fremmede  Dialect,  ligesom  det  for  oa  er  let 
at  forstaae  Svensk  eller  endog  Tydsk,  medens  det  fordrcr 
Tid  og  Flid  at  tore  at  skrive  dem,  omtrent  aom  det  er 
let  at  laese  Fremmedes  Haaridakrift  eller  forstaae  bekjeodte 
•Ord  ndtalte  med  fremroed  Betoning,  men  rantkeltgt,  ligesom 
4g  onyttigt,  at  eftergjore  samme.  Lad  aaaledea  Normandea 
feae  Lot  til  at  tale  Norsk  og  ikke  Dansk  eller  Sveuek, 
men  lad  ham  ogsaa  fltae  Lov  til  at  ekrive  aom  han  aelv 
taler  og  ikke  aom  de  Andre,-  og  lad  ogsaa  Danekerta  tale 
og  skrire  Danak,  ikke  /Norsk,  ligesom  Svenakeren  Sveaak 
og  de  viHe  gjensidig  forstaae  hverandre.  Og  skulde  Nmgem 
rette  sig  i  Tale  Og  Skrift  ikke  efter  Fleerheden  af  sfae 
egne  Landemaend,  men  efter  Fremmede,  for  at  frembriage 
et  Stags  Faettessprog,    hv*rfor  skal   da  netop  den  Jfemke 


y  Google 


wmmMMMsnim      #        in 

aigB  £ogl  for  SHgd,  og  ikke  Hgeaa*  gjerae  ateofiaiMkB  atge 
og  akrive  Sigd  for  $eg*  a*  a.  v.? 

Naar  man  forataaer  aUe  tre  skandiaariake  Sprog,  og 
later  eel  af  dem,,kan  raaa  udretfie  det  Saname*  soa*  eta 
nan  talte  og  akrev  dem  aUe  tre,  og  Pavtetirer*  aora  ma* 
bagynder  at  frembyde,  og  dealige  Anataater  til  at  pjatat 
Sveaak  i  Danmark  eller  omvendt,  ere  vel  uti&ge  og  overt 
flddige.  Fransk,  Tydsk  eller  Eagelak  dertmod  raaa  vi  baade 
kaaae  faae,  skrive  og  tale,  naar  vi  ville  meddele  as  til  diaae 
Folk,  og  ikke  lade  os  noie  med  at  modtage  Meddelelaer 
fra  <deai  gjeanem  Literatareu,  af  den  gede  :Grana\  ajt  Tyd- 
skere,  Franake,  Engelake  og  Norsfce  ikke  geaatdigea  for- 
state  hverandres  Sprog  og  altsaa  ikke  til  gjeoaidig  Medde- 
ielses  Fremme  mode  hverandre  paa  Halvveien,  torn 
Tilfaeldet  er  med  oa  og  de  ovrige  Skandinaver. 

Noget  Beviis  for  Nadvendigheden  eUer  Unyttigheden  «£> 
*ed  Valget  af  Bogstaverne  under  Skmningen  at  meddele 
Fiitgerpeg  paa  Ordene  og  Ordformernea  SJaegtskab  og  lad- 
hyrdea  Ferhold,.  som  d  i  fandt,  e  for  m  i  Verk  ©•  a*  v., 
Til  da,  som  sagt,  her  ikke  blive  fersogt,  forsaavidt  det  skolde 
adgea  i  Spreget  seiv.  Foruden  at  betaenke,  at  Overgangen 
i  Medlydene  ogsaa  hos  oa  ailerede  tildeeb  betegnes  efter 
Ud  Ulan*  «aa  Etymologieu  fordunkles  i  Afiedsordene  (me, 
Hfc/I,  Tag,  taskke,  Hod,  hyppig\  ja  i  have,  haft,  af  Nogle 
endug  i  BoiniageiL,  ligasom  at  Selvlydenea  Overgange  er- 
kjcndea  og  betegnea  (aom  a  til  te,  Mand,  Masnd,  skill*, 
fvnkjellig,  kold<  Jcjolig  »:  *  til  eZ3a?,  o  a:  aa  til  o),  kau 
asaaved  Betragtniaigen  af  Latin  og  Graesk  overbe- 
▼fee  aig  on,  at  etymologiake  Henaya  kanne  tilsideaarttes  i 
Orthographian,  uden  at  Tydeligheden  taber  denred,  medeaa 
Udtalea  rinder  Faaffced,  fordi  4m  adeabega  er  den  aamnae 


y  Google 


Hi  OM  L1MMTOf>i«BVSHIIfJNINGEN 

mn  atat>*Mkab#g«v  og  ikrfar  ikle*  af  detme  lifer  »ogea 
ferstyrreude  og  opUwende  Paavjvkwing* 
'-•  I  Latin  Wl*©r  *  til  />:•  lafcor,  lapaaa;  satibo,  *cripsi, 
•tttptam;  g  til  JCr  (o):  ago,  actum,  fragor,  men  fracfua?  b 
*§<  g-  kasrde*  altsaa  foran,  t  o§  s.  D  hordes  ikke  til  *, 
Mtn  bafrer  asaamUeret  forau  s,  elier  og  kaster  mau  eaten 
<i  cMer  *  bori:  lodo,  lasi  »:  Judsi;  cttda,  eudi  3;  cudsi, 
a*e»  gradfer,  gretaus. 

-filler  vor  etymologieke  Skriremaade  havde  man  ha?t: 
ago,  agtum,  labor,  labtns,  scribo,  seribsi,  scriblura,  ludsi, 
Indsura  (sons  vidste,  Didst),  men  Udtalen  havde  vaerct  den, 
som  Organet  fordrer,  altsaa  den,  som  nu  er  udtry&t. 

Ligesaa  maatte  Graekerne  efter  Etymologien  have  skrevet: 
yfaya,  ypcKpao,  ypaqrcoc,  ypa9&Y)v,  ysypa9[xai,  ysypa9<jai, 
yeypa9Ta^  men  de  have  fundet  det  fornuftigere,  een  Gang 
JW  alle  at  laere  et  Monster  for  Verbets  Boining,  $aa  det 
folev  overflodigt  at  traekke  et  Bogstav  af  dets  Grand  form 
dmkring  til  alle  Afledsformer,  for  f.  Ex.  at  faae  lagt 
L&seren  paa  Hjerte,  at  ypowcroc,  ypaPoTqv,  ysypajtftai, 
ikke  kom  af  yparcco  eller  ypafko  eller  ypapio.  Det  Sprag, 
de  forte  paa  Tungen,  blev  uforvandsket  Optaget  i  Bogen. 
Naar  Overgangen  fra  Tern  pus  til  Tempos,  fra  Modus  til 
Modus,  fra  Person  til  Person  een  Gang  er  indprentet,  kan 
jo  Enhvcr  arbeide  sig  frem  fra  Begyndelsen  til  En  den,  eg 
igjen  fra  Enden  til  Begyndelsen.  Hvorfor  nu  ikke  lceggey 
taJct,  som  ago,  actum ;  hvorfor  ikke  Gaard,  Jwrdef  Gdtts, 
Jces,  Skam,  be-skjcemme;  hvorfor  ikke  reeut  bortkaste  over- 
-fladige  Bogstaver :  Jore9jort,  Jeeming;  sporre,  spurte,  spurt, 
>Sp&r*maaL  Bet  skulde  vaere  underligt,  om  Diaciplen 
ikke  skulde  l«re  <k»  "orthophoMske  Retskmniog  i  Jjerde- 
parttn   af  den    Tid,   soar   den   etjmiiogwke  roadtager  og 


y  Google 


I  DET  NOHSKE  SPROG.  131 

hvormange  Skolepenge  sparte  da  ikkeForaeldre- 
oe?  hvormange  Mennesker  kunde  ikke  da  laere  Ret- 
skrivning,  sora  nu  aavne  denne  Kundgkab?  I  vor  realiati- 
ske  Tid  have  jo  Penge  meget  at  betyde,  hvorfor  jeg,  foru- 
den  den  naevnte  oconomiske  Grand  for  den  orthophoniake 
Retskrivning,  den  nu  anforer  en:  De  overflodige  Bogstaver 
gore  alle  skrevne  og  trykte  Sager  3  pCt.  dyr  ere  endnod 
vendigt.  Denne  Grund  vil  man  Tel  finde  latterlig,  og  det 
maa  man  gjerne;  imidlertid  tor  den  for  En  ogAnden  vaere 
vel  saa  vaegtig  som  nogen  af  de  ovrige*). 


De  Medlydsovergange,  som  isaer  maae  komme  i  Bet  rag  t- 
ning,  ere  efter  det  Foregaaende  disse: 

b  •  .  .  v  g  .  .  .  j  d  .  .      (d) 

t  s    I  It  9  / 

p  ♦  .  .  /  k  •  .  .  hj  *•♦•(£) 

Her  skeer  Overgangen  deels  i  Retningen  efter  Stregerne 
deels  efter  Prikkerne.  Overgangen  mellem  norske  Ord  er 
noget  anderledes  end  mellem  norske  og  f.  Ex.  tydsket 
B  og  J>  Andes  ikke  i  vort  Sprog  nu,  men  ere  her  tagne 
med  i  Systemet,  fordi  de  med  de  to  andre  ZMyd  danne  en 
Grappe,  der  formeentlig  svarer  til  de  fire  2?-er  og  de  fire 
&-er;  de  findea  i  Islandsk  og  Engelsk. 

Naar  jeg  her  standser,  da  er  det  vist  ikke  fordi  jeg 
betragter  de  herhen  horende  Undersogeiser  som  fuld- 
endte    med,   hvad   her  af  mig    er   leveret;  men  de  kunne 


•)  Hvit  vore\Bogtrykkerier  levere  aarlig  Arbeider  for  50,000 
8pd»,  saa  Isoste  de  over  fid  dige  Bogstaver  den  kjftbeode  AJU 
meenked  50X80  ot  1500  8pd.,  (Morgeabladet  aleae  koster 
fanaadeatlig  10,000  8pd.),  i  et  Slags  Retskrivnmgtakat 

6 


y  Google 


ltt    OM  LYD.  QG  RETS.  I  DET  NORS<  SPROG. 

altid  blive  fartaatte,  om  det  skulde  viae  aig,  at  Flere  inter- 
eaaere  sig  for  Sagen,  end  jeg  hidtil  tarde  antage.  De  her 
odtahe  Meninger  Tille  riraeligviis  tildeels  finde  Modatand, 
foraaavidt  man  ikke  endog  ganske  ignorerer  dem;  men 
Modstand,  knn  den  forer  til  storre  Klarhed,  Til  naturligriia 
ikke  vaere  mig  uvelkommen. 

K.  Kiiudsenu 


y  Google 


Om  Universiteternes  Grader   og 
Examener. 


F. 


or  naervaerende  Tid  underkastes  Lovene  for  vort  Under- 
visningsTaesen  efter  mangeaarige  Undersogelser  et  Gjennem- 
syn  af  talentfwlde  og  sagkyndige  Maend,  hvilket  allerede 
har  fremkaldet  Udkast  til  ny  Bestemmelser,  som  ere  Al- 
raenheden  forelagte.  Da  disses  Trykning  er  skeet  i  den 
udtrykkeiig  udtalte  Hensigt  at  vaekke  almlndelig  Deltagelse 
og  at  frerakalde  Bemaerkninger,  tiltraenges  ingen  Undskyld- 
ning  for  at  naervaerende  Forf.  beskjaeftiger  sig  med  Emnet, 
Grunden  til  at  efterfdlgende  Afhandling,  endskjont  foran- 
lediget  Ted  Undervisnings-Kommissionens  Udkast  til  For- 
andringer  i  Univ.-Fundasen  *\  dog  ikke  er  den  tilstillet,  men 
deriraod  udgiveg  paa  Prent,  ligger  deri  at  rafn  Hensigt  ikke 
er  at  udtale  mig  iraod  eller  i  noget  vaesentligt  Stykke  at 
kritisere  det  kuiigjorte  Udkast  De  Ideer,  hvorfra  det  er 
udgaaet,  falde  i  saa  mange  Henseender  sammen  med  mine, 
at  jeg  ikke  for  de  enkelte  Afvigelsers  Skyld   skulde  hold* 


•)  "Udka«t  til  Lot,  indeholdende  Fortndringer  i  og  Tillag  tU 
Ftmdatttn  for  det  kgl*  nortke  Fredrikt  UniTcrtitet,  gttcn  red 
Lot  of  28de  Juli  1824."    (Krittbafc  1B4S). 

6* 


y  Google 


124  OM  UNIVERSITETERNES 

det  Umagen  vaerd  at  udtale  Anskuelser,  sons  det  Tilde 
vaere  mig  vanskeligt  at  skafte  Indgang.  Saameget  mere 
over  Add  igt  Tar  det,  da  jeg  endog  i  de  fleste  af  disse  Af- 
vigelser  kunde  beraabe  mig  paa  det  filosofiske  FakulteU 
Betaenkning,  (der  egentlig  er  udarbeidet  af  en  Komraite, 
neinlig  DeHrr,  Prof.  C.  A.  Holmboe,  Keilhau  og  Vibe)  at 
givetden  25deMaj  1841  og  indtaget  Side  45  i  Udkastet.  Om 
jeg  end  maaske  forgjaeves  maa  beklage  at  bin  Betaenkning  ikke 
i  flere  Punkter  er  befulgt  af  den  vedkommende  Komrais- 
gion,  bor  denne  Mistvivl  om  at  ldeerne  ville  fincle  Bifald, 
dog  ikke  bevirke  at  Sagen  unddrages  Publicitetens  Granskuing. 

Fornden  mange  Ideer  om  Universitetets  Organisation, 
som  for  mig  vare  ny  og  laererige,  indeholder  denne  Be- 
taenkning til  §§  39  og  50  (Side  57,  58)  nogle  Bemaerknin- 
ger  om  Embeds-Examener  og  Grader,  der  omtrent  falde 
sammen  med  denne  efterfolgende  Afbandliiigs  Thema.  Da 
jegNkort  Tid  forud,  nemlig  den  18de  Febr.  1841,  i  den 
med  Studentersamfundet  f orb  undue  filologiske  Forening, 
havde  holdt  et  Foredrag  over  s  a  mine  Emne,  kan  jeg  neppe 
undlade  at  tilegne  mig  Tiifredsstillelsen  af  at  have  leveret 
et  Vink,  som  saa  sagkvndige  Maend  have  fundet  vaerd  at 
benvtte.  Da  imidiertid  hint  Foredrag  knn  var  en  historisk 
Skisse  uden  udforlige  Deviser,  og  Kora mi  teens  Ytringer  aleoe 
indeholde  Resultater,  som  blot  i  et  enkeit  Punkt  have 
fundet  Undervisningskommissionens  Bifald,  gjor  hin  praktisk 
ufrugtbare  Erkjendelse,  det  saameget  onskeligere  at  frem- 
atille  Materien  med  den  Udforlighed  og  Fuldstaendigbed, 
som  jeg   kan  formaa. 

Ja.  enjlog  den  Del  af  mit  valgte  Emne,  hvori  jeg  stem- 
raer  overens  med  Kommtssionens  Udkast,  nemlig  om  Ufli- 
▼ersitets-Graderne,  er,  som  man  af  det  trykte  Udkast  ser 


Digitized  by  VjOOQLC 


GRADER  OG  EXAMENER.  126 

udsat  for  Anfapgtelser  af  en  Opposition,  som  oftere  i  Uiii- 
versitetets  Anliggender  har  viist  sig  vigtig.  Det  heder  til 
Slutning  i  en  Betaenkning  af  30  Decbr.  1841  fra  det  juri- 
diske  Fakultet  (Side  64).  "Med  Hensyn  til  de  saakaldte 
akademiske  Vaerdigheder  vil  Faknltetet  vel  ikke  for  sfy 
Vedkommende  fremsaette  noget  besterat  Forslag  om  Ophae- 
velse  af  alle  Bestemmelser  om  sammes  Erbvervelse,  men 
det  maa  dog  erklaere  sig  enigt  heri,  forsaavidt  det  Samme 
for  de  ovrige  Fakulteters  Vedkommende  maatte  foreslaaes. 
Ikke  blot  at  den  hele  Disputationsindretning  tilhorer  en 
forsTnnden  Tid  og  ikke  i  fjerneste  Maade  passer  til  de 
nyere  fuldkomnere  Examensindretninger,  er  det  og  saalaenge 
hine  Bestemmelser  bestaae,  en  ikke  saa  fjernt  liggende  Mu- 
lighed,  at  middelmaadige  hidivider  derigjennem  kunde  til- 
vende  sig  i  Forhold  til  den  virkelige  Dygtighed,  aldele9 
nfortjente  Fortrin/' 

Tendensen  til  at  modvirke  bensigtsmaessige  Garantier 
Ted  Besaettelsen  af  Universitetsposter,  opfordrer  til  at  gran- 
ske  disse  Garantiers  Beskaffenhed.  De  anforte  Ord  arityde 
rimeligvis  den  Anskuelse,  hvorfra  Gradernes  Modstandere 
gaa  ud,  nemiig  at  de  ere  en  foraeldet  Indretning,  som  ikke 
laengere  kan  stifte  nogen  Nytte,  men  heller  afstedkomme 
Skade.  Min  her  fremsatte  Mening  at  de  vilde  vaere  et  sacr- 
deles  Tjgtigt  Mid  del  til  at  hindre  Umodenhedens  og  Udu- 
Kghedens  Tilkaarlige  Fremdragen  ved  Universitetet,  kan 
naturligvis  ikke  medfbre  nogen  Autoritet.  Men  Ilistorieri 
bar  dog  tilkjendes  en  saadan.  Til  den  bor  der  altsaa  ap- 
pelleres!  Det  turde  derfor  ikke  blot  tjene  til  almindelig 
Iirteresse,  men  ogsaa  til  at  oplyse  Meningerne  om  Dagens 
praktiske  Sporgsmaale,  hvis  de  historiske  Forholde  saettes 
ud  fra  hinanden.    De  gamle  Hojskolers  Saga  udgjor  en  saa 


y  Google 


116  OM  CNIVERSITETERNES 

vigtig  Del  af  Menneskeslaegtens  Kulturhistorie,  at  den  for- 
laengst  bar  fiindet  Bear bejd ere,  bvis  Laerdom  og  Skarpawd 
levner  lidet  Rom  for  Onsker.  Men  just  derfor  ere  ogsaa 
disseForskeresFremstillingersaa  ?idtloftige,  at  de  for  det 
almindelige  Publikiim  ere  en  lukket  Bog,  saa  at  den  popu- 
laere  Bearbejder  af  et  Kapitel  af  denne  Saga  bar  Udsigt  tit 
.at  stifte  ligesaa  meget  Gavn  som  Opdageren  af  nj  Sand- 
heder,  Han  kan  nemlig  ikke  nndgaa  at  frenadrage  det 
•ora  er  ganske  forglemt,  og  som  altsaa  i  praktisk  Henseende 
er  aldelea  nyt. 


I  den  Tidsalder  da  Evropas  forste  Hojskoler  bleve  til, 
▼are  Begreberne  om  de  menneskelige  Anliggenders  alminde- 
lige Bestyrelse,  ora  Folkenes  offentlige  Organisation,  det  al- 
mene  Vaeseh,  ganske  andre  end  nti.  Middelalderen  havde 
eu  ganske  forskjellig  Statsret  fra  den  nu  gjaddende,  h?is 
eliers  man  kan  bruge  dette  Udtryk,  naar  den  foment  steAf- 
Tigelse  bestod  deri,  at  Begrebet  og  Navnet  Stat  da  endnu 
ikke  existerede.  De  offentlige  Myndigbeder,  som  dengaog 
Tare  koncentrerede  i  Kongemagten,  bestode  vaesentligen  og 
naesten  udelukkende  i  et  Hovdingskab  (Kommando,  imperiom) 
over  Landets  eller  Foikets  bevsebnede  Styrke,  Iivis  Ilensi't 
altsaa  var  indskraenket  til  at  sorge  for  dette  politiskc  San- 
funds  ydre  og  indre  Sikkerhed,  bvilke  derfor  benaevnedes 
"Kongens  Fred."  Da  Middelalderens  Riger  Tare  feodale, 
tg  ikke  som  den  romerske  Kejserstat  og  de  mubamcdanake 
Riger,  militaere,  var  Fvrsten  ikke  engang  Krigsmagtent  uiod- 
skraenkede  Herre,  men  dannede  kun  Toppunktet  af  en  Py- 


y  Google 


GRADER  06  EXAMENER.  1*7 

rsraide  af  over-  og  nnderordnede  Vasalier  eller  Tromaend 
af  hvilke  enhver  havde  sine  bestemte  Rettigheder,  der  Tare 
ligesaa  hellige  som  Kongens. 

Dcrsom  deime  Samfuiidsindretning  havde  udgjort  den 
TidsMenneskers  enestelndstiftelse,  vilde  den  udenTvivl  vaeret 
ware  mangefagtig,  kun  indskraenket  til  det  raaeste  MaterieJIe, 
Evropa  kunde  da  ligesaalidet  skredet  fremad  som  de  asia- 
tiske  Despotier^ller  Romernes  Kejserstat;  hvorimod  det  just 
var  i  disse  saakaldte  morke  Sekler  at  den  evropaeiske  Men- 
neskehed  gjorde'de  vidunderligste  og  vanskeligste  Frem- 
skridt:  fra  Barbariet  til  Civilisationen  og  brod  den  Skranke, 
som  ingen  anden  af  Jordklodens  Nationer  endnu  harpasseret* 
Hvad  som  gjorde  dette  muligt  var,  at  den  Tids  Mennesker 
med  ligesaa  megen  Omhu  sorgede  for  de  hojere  Ojemed, 
der  angaa  den  menneskelige  Aands  Udvikling  som  for  Kri- 
gens  og  for  Setskabets  Sikkerhed.  Men  Mid  let  som  de  an- 
vendtevar,  at  konstitnere  disse  andre  Ojemed  til  Gjenstande 
for  saeregne  Selskaber  og  Indstiftelser,  som  mere  stode  bred- 
ved  end  de  vare  underordnede  det  store  militasre  Samfnnd 
torn  kaldtes  Kongerige. 

Den  almindelige  (katholske)  Kristen-Kirke  stod  saaledes 
selvstaendigen  udenfor  "Riget",  ikke  over  det,  (som  mange 
protestantiske  Historikere  urigtigen  have  paastaaet).  Heller 
ikke  var  den  Riget  utiderordnet,  paa  det  Vis  som  det  hele  aan- 
deiige  Vaesen  nu  er  underordnet  den  Abstraktion  af  Despotis- 
ms som  man  kalder  Stat.  Kirken  forbandt  i  Middelalderen 
tile  den  katholske  Verdens  krigerske  Samfund,  og-alle  Ev- 
ropas  barbariske  Folkefaerd  til  en  faelles  aandelig  Menighed, 
avis  Medlemmer  som  saadanne  erkjendte  sig  som  Brodre 
og  deres  Ojemed  for  at  vaere  en  anden  Fremgang  end  den 
torn  fofger  af  blodige  Erobringer  eller  underfundige  Under- 


y  Google 


138  OM  UMVERSITETERNES 

handlinger.  Kirkens  baade  Hensigter  og  Midler  rare  ganake 
andre  end  detmilitaere  Samfunds:  Rigets.  Ikke  engang  sine 
yerdslige  Indkomster  ©g  Kjendorame  skyldte  Kirken  Konge- 
magten.  Den  havde  faaet  detn  nmiddelbart  af  sine  Medlem- 
mer,  uden  nogen  Fyrstes  Mellemkomst,  Den  eneste  Ulejlig- 
hed,  den  beraebnede  Magts  Hording  til  forskjellige  Tider 
gjorde  sig,  Tar  at  beskatte  Kirken  og  berove  den  enkelte  af 
den8  Besiddelser,  naar  de  syntes  at  blive  for  store*  Kir- 
ken skyldte  altsaa  ikke  Riget  andet  ellermere  end  hvilken- 
somhelst  anden  Undersaat,  nemlig  at  ovwholde  den  almin- 
delige  Fred  og  efter  Evne  at  medvirke  til  at  den  haevdedes. 
Saaledes  havde  denne  maegtige  Menighed  fold  Fribed  til  at 
rogte  sit  store  Kald  :  at  sorge  for  Menneskeslttgtens  mo- 
ralske  Udvikling.  De  Misbrug  som  den  tillod  sig,  ere  os 
mere  bekjendte  end  den  Nytte,  som  dm  stiftede;  men  ?il 
man  laere  den  katholske  selvstariidtge  Kirke  at  kjeude,  torn 
en  af  de  Taesentligste  Midler  til  at  haeve  dct  vestlige  Ef- 
ropas  Nationer  til  den  Hojde,  hvorpaa  de  nu  staa,  da 
behover  man  kun  at  laegge  Maprke  til  at  deu  Taesentligste 
Forskjel  m  ell  em  Russernes  Udvikling  og  Vestevropaeerne* 
er,  at  bos  de  Forste  bar  Kirken  sa?net  denne  Selvstaendig- 
hed  og  dette  Stottepunkt  i  Bevidstbeden  af  dens  Alrainck- 
lighed.  Skjont  de  slavoniske  Nationer  ere  ligesaa  rift 
begavede  som  nogen  afEvropas  lykkeligere  Folkeslag,  skjoat 
Kristendommcn  har  vaeret  dem  ligesaa  laenge  bekjendt  som 
Germanerne,  have  de  dog  kun  ved  at  efterligne  sine  veat- 
lige  Naboer  og  ingenlunde  Ted  egen  Kraft,  gjort  de  faa  Skridt 
fra  Barbariet  som  ere  tilbagelagte. 

1  den  nojeste  Forbindelse  med  Kirken  stode  de  hojere 
og  lavere  Skoler,  uden  dog  at  udsjore  enten  nogen  Dei  af 
den  eller  vaere  den   aldeles  undergone,     Ikke    engang  i  de 


y  Google 


GRADER  06  EXAMENER.  129 

aeidte  Skoler  som  oprettedes  af  Gejstlige  og  i  Klostere,  an- 
wiaes  Laerliugerne  som  Klerker  og  som  bundne  Ted  noget 
Lofte.  De  forberededes  til  denne  Stand  og  indtraadte  vil 
som  oftest  i  den,  men  det  var  en  friviliig  Sag,  da  den  med- 
delte  Undervisning  -betragtedes  som  en  kristelig  Barmhjer- 
tigheds-Gjerning,  der  ikke  paadrog  Modtageren  nogen  juri- 
disk  Forpligtelse,  Endnu  mere  gj  adder  dette  om  de  aeldste 
Universiteter.  Hojskolerne  i  Salerno,  Bologna,  Padua,  Mont- 
pellier,  Paris,  Oxford  og  Cambridge  ere  tilblevne,  smaaningom 
nden  at  Nogen  enteu  Konge  eller  Pave  kan  an  fores  som 
deres  Stifter.  De  aeldste  Doknmenter  naevne  dem  kun  som 
tilvaerende.  Deres  aeldste  Laerere  vare  ikke  engang  Gejst- 
lige; deres  forste  Indkomster  bestode  i  Tilhorernes  frivil- 
lige  Honorarer.  Saafedes  rare  de  historisk  kun  private 
Stiftelser  i  et  Ojemed,  forskjelligt  baade  fra  Kirk  ens  og  Ri- 
gets,  forsaavidt  det  gik  ud  paa  den  rent  intellektuelle 
Koltnr.  Disse  aeldste  Universiteter  og  de  mangfoldige,  som 
siden  i  Middelalderen  formeligen  stiftedes  af  Paverne,  node 
derfor  en  Selvstaeudighed  i  sin  indre  Bestyrelse,  som  fuld- 
kommen  berettiger  til  at  opstitle  dem  som  et  tredje  stort 
Samfund,  bredved  Riget  og  Kirken.  Som  disse  havde  de  Ret 
til  at  give  Love  angaaende  sine  Medlemmers  saerlige  An- 
liggender,  at  domme  i  Stridigheder,  hvori  de  indvikledes  ind- 
byrdes  eller  med  andre  Borgere,  og  formedelst  egne  Betjen- 
ter,  lige  indtil  egne  Bankorer  (magni  nuntii)  og  eget  Post- 
vaesen  (parvi  nuntii,  petits  messagers)  at  sorge  for  den  rig- 
tige  Udovelse  af  de  besluttede  Foranstaltninger  og  de  af- 
tagte  Eragtninger. 

Ligeindtil  1502,  da  Churfyrsten    af  Saehsen  og  Kejser 
Maximilian  den  Forste  alene  i  deres  rerdslige  Magtfnldkom- 

6** 


y  Google 


130  OM  UNIVERS1TETERNES 

hed  stiftede  Universitetet  i  Wittenberg  *),  bestemt  til  at 
blive  Pavemagtens  farligste  Fiende,  var  det  en  Gmndsaet- 
ning  at  Uuiversiteter  skulde  erholde  sine  vigtigste  Privile- 
gier  af  den  overate  gejstlige  Myndighed.  It  aliens,  Tysk- 
lands,  Frankrig9,  Spaniens,  Portugal*,  Polens,  Sveriges  og 
Danmarks  Rege  liter  havde  aid  rig  for  da  tiltaget  sig  nogen 
ttet  til  at  stifte  Uuiversiteter.  Saaledes  erboldt  Kong  Erik 
af  Pommern  Aar  1418  af  Pave  Martin  den  Ferate  en  Bulk 
stilet  til  Erkebispen  af  Lund  og  Bispen  af  Rpskilde,  ora  at 
de  paa  et  beiejligt  Sted  skulde  ?>prette  et  Universitet.  Det 
skulde  nyde  samme  Friheder  som  det  i  Paris,  med  Undtag 
af  at  der  ikke  skulde  holdes  Foredrag  over  TheologL  Kri- 
stian  den  fdrste  fik  1474  af  Pave  Shtus  den  fjerde  denae 
Jndskraenkning  ophaevet,  hvorhos  detny  oprettendea  Univer- 
sitet  (Kjobenhavns)  lovedes  samme  Rettigheder  som  det  i 
Bologna  **).  De  Exempler  som  kunne  an  fores  fra  -de  bety- 
deligere  Lande  i  Evropa,  eremaaske  mere  betegnende,  men 
interessere  os  natiirligvis  mindre. 

Saa  vigtig.  denne  Ret  var,  og  den  Forbindelse,  som  Sko- 
len  derved  kom  i  til  Paven  og  Kirken,  kail  den  dog  paa 
iutet  Vis  lignes  ved  den  Afhaengighed,  hvori  alle  menneske- 
lige  Indretninger  nu  staa  under  Staten.  I  Middelaldereo 
var  Selvstaendighed  (Avtonomi)  i  egne  Anliggender  Regel,  og 
Opsyn,  Anordning  var  Undtagelse.  Til  Kirkens  Opsyn  over 
Skolen  horte  ved  flere  Uuiversiteter  Beskikkelsen  af  for  det 
meste  Stiftets  Biskop  til  Kansler.  Men  dels  identificerede 
denne  sig  snart  med  den  store  Stiftelse,  hvis  Beskytter  ban 


*)  Meioers  Geschichte  der.hohea  Sckulcn  1  B.  8*  873* 
•*)  Nyernpt  Skildriug   af  Tilttauden   i  Danmark    og  EUrg •  51  B* 
8.  395. 


y  Google 


GRADER  OG  EXAMENER.  1H 

satte  sin  Haeder  i  at  vaere,  dels  udnaevnte  Paven  bred  fed 
bam  saeregnc  conservatores  privilegiorum  ***)  eller  tillod 
Hojskolen  at  udkaare  sig  saadanne.  Et  virksommere  men 
ikke  stadigt  Tilsyn  udovede  derimod  Kirken  ved  Legater, 
som  enkomroeligen  udnaevntes  til  at  foretage  Visitationer  af 
Skolerne.  En  saadan  Visitator  kunde  vistnok  foretage  ad- 
skillige  Reformer  til  at  hem  me  de  i  de  lange  Mellemrnm 
mellem  siige  Visitaser  iudsnegne  grove  Misbrug,  men  en- 
dog  denne  hojst  vigtige  Ret  aabenbarer  sig  mere  som  Raad 
end  streng  Befaling.  Dette  gjensidige  Tillits-Forhold  mel- 
lem Kirken  og  Skolen  kungjor  sig  isaer  i  Retten  til  at 
praesentere  Paven  til  Udnaevnelse  de  omtalte  conservatorea 
privilegiorum.  Disse  udovede  en  Jurisdiction,  som  kunde 
anvendes  til  at  beskvtte  Stiftelsen  ikke  blot  imod  Kongeoa 
Retter  men  ogsaa  imod  de  gejstlige  Dommere,  Ferst  i 
det  samrne  sextende  Aarhundrede,  da  Kongerne  tiltoge  sig 
Ret  til  at  stifte  Universiteter,  anmassede  de  sig  ogsaa  Ret 
til  at  visitere  eller  reformere  dem,  hvilket  i  Tidens  Lob  fik 
en  saadan  Betydning,  at  det  berovede  Universiteterne  derea 
gamle  Selvstaendighed  og  gjorde  dem  til  Statsiustituter. 
Frans  I  var  den  forste  verdslige  Regent  som  1556  tiltog 
sig  Ret  til  at  visitere  (eller  med  andre  Ord  give  ny  Love) 
for  Universitetet  i  Paris.  Man  taalte  i  Reformatious-Aar- 
hundredet  dette  Tilgreb  af  Kongemagten,  ligesom  alle  nro- 
lige  andre  Indskraenkninger  i  Borgerfriheden,  fordi  Tida- 
aanden  med  forte  Onsker  om  en  mere  ordnet  og  stadig  Sty- 
relse  end  den,  som  havde  bersket  under  de  svundne  Aarhun- 
dreders  djaerve  Ubundenhed.  Derfor  erkjendte  man  i  en- 
hver  Befaestelse   af  Autoritet   en  Forbedring:  en  Reforms- 


•)  Meiners  3  Bt  S.  1  mZ%.    2  B.  8.  7tf. 


y  Google 


IS?  OM  UN1VERS1TETERNB3 

tion.  Det  var  denne  Folelse  gom  afiodte  baade  Begrebet  om 
Stat,  og  dets  Anvendelse  og  6ednere  Udartning  til  den  Despo- 
tisme,  hvorpaa  forst  den  franske  Revolution  tre  Aarhtra- 
dreder  derefter  med  Blod  gjorde,  om  ikke  en  Ende,  pat 
dog  ind forte  en   hojst  vaesentlig  Foraudring. 

Hin  det  sextende  Aarhnndredes,  alle  Samfuudets  og 
Menneskets  Forholde  gjenneragribende  Revolution,  var  vist- 
nok  som  enhver  saadan  nyttig  for  det  Heles  Udvikling,  thi 
ellers  tilde  den  ikke  vaeret  mulig.  Middelalderen  havde  nu 
stiftet  sin  Nytte,  og  begyndte  at  gjore  Skade  formedefet  de 
Misbrug,  som  aabenbarede  sig  i  Anvendelscn  af  alle  dens 
store  Ideer.  Uuiversiteterne  vare  unegtelig  i  Forfajd,  den- 
gang  da  Kongemagten  bemaegtigede  sig  dero.  Dette  hindrer 
imidlertid  ikke  hverken  at  den  da  foretagne  Foraudring  var 
en  Udroddelse  af  Fortidens  baade  Klinte  og  Hvede,  saa  at 
der  eodnu  kan  vaere  en  mangfoldig  rig  Eftersfet  af  nyttige 
Instiftelser  at  finde  paa  Middelaldereus  Agre;  heller  ikke 
Hidehofder  det  nogen  Benaegtelse  af  det  historiske  Faktum, 
at  denne  Kongemagtens  Erhver?else  af  storre  Rettigheder 
var  en  Anmasselse  og  et  Rov,  hvortil  der  ikke  existerede 
and  en  Berettigelse  end  den  Staerkeres. 

Ligesaalidet  som  Middelalderens  Opdragelses-Instituter 
skyldte  "Riget"  sin  Tilblivelse,  skyldte  de  det  saerde- 
les  Velgjerninger.  En  raaegtig  og  man  maa  vel  tilstaa  det, 
en  uegennyttig  Bistand  erholdt  derimod  Opdragelsesvaesenet 
af  Kirkeu  og  dens  Overhoved,  Paven  og  de  almindelige 
Concilier.  De  to  Lateranske  Concilier  i  1179  og  1219, 
som  hoJdtes  under  Pavens  Forsaede,  befalede  at  alle  Stif- 
ter  og  Klostre,  som  formaaede  det,  sknlde  bolde  mindst 
en  Laerer,  .og  Domstifterne  mindst  to,  der  uden  Re- 
lating skulde  nndervise  Ynglinger  og  Drenge  i  Grammatik, 


y  Google 


GRABER  OG  EXAMENER.  108 

Filosofi  og  Theologi.  Ved  disse  Beslutninger,  som  paa  de 
fleste  Stcder  kom  til  Anvendelse,  oprcttedes  et  aiiseligt 
Antal  Skoier  og  de  gejstlige  Stiftelsers  store  Indkomster 
maatte  for  en  betydelig  afgives  til  Honorarer  for  laerde 
Maend.  Det-  bier  en  fast,  af  Paven  bekraeftet,  Regel  at  en 
Universitets-  eller  Skolelaerer  knnde  lade  sit  gejstlige  Era- 
bede  (Praebende)  bestyre  af  en  Vikar.  Af  dette  System, 
som  naturligvis  gav  Anledning  til  store  Misbrng,  haves  der 
i  Skandinavien  endnu  Levninger,  dels  i  de  svenske  Pro- 
fessorers  Sinekur  Praestekald  og  dels  i  de  Afgifter,  som 
enkelte  store  Praeste-Embeder  i  Norge  ere  paalagte  til  visse 
laerde  Skoier*  Allerede  i  den  katholske  Tid  tillode  eller 
foranledigede  Paverne  at  gejstlige  Stiftelser  rent  ophaevedes 
og  deres  Ejendom  overdroges  Skoier,  eller  de  paalagde 
overrige  gejstlige  Kollegier  eller  Personer  Afgifter  til  det 
laerde  Opdragelsesvaesen  *)  Ja  endog  afde  private  Gaver,  som 
lidt  efter  lidt,  gjorde  mange  Universiteter  saa  uhyre  rige, 
skyldes  meget  faa  Fyrster  og  deres  Slaegt,  Middelalderens 
Regenter  havde  ringe  videnskabefig  Sans  og  befandt  sig 
derhos  ved  de  evige  Krige  og  sin  finansielle  Ukyndighed, 
i  en  stedsevarende  Bankerot.  De  store  Gaver  og  Testamen- 
ter  til  Skolevaesenet  hidrore  mere  fra  rige  Adelige  og  Bor- 
gerlige,  men  isaer  fra  Gejstlige,  hvis  store  Indkomster,  storre 
Sparsomhed  og  ugifte  Stand  atlerhelst  satte  dera  i  Stand 
til  at  forevige  sit  Navn  ved  Grundlaeggelsen  af  nyttige  Ind- 
retninger,  hvortil  ogsaa  deres  Dannelsesstade  gjorde  dem 
tilbojlige. 

')  Da  Uniyersitetet  i  Ingolstadt  havde  lidt  stort  Tab  i  Religions- 
krigene,  paalagde  Pare  Paul  den  tredje  paa  Her  tug  Willielm 
af  Bayer  us  Anmoduing,  den  bayerske  Gejstliglied  at  afgire 
\9    af  fine  Indkomster  til  Hojskolen.     (Meiners  2Bt  Sf  11)» 


y  Google 


134  OM  UNlVERSITKTEftNES 

Forst  da  den  kirkelige  Reformation  havde  omsiyrtet  hete 
den  garale  Samfundsbyguing,  fremtraadte  de  protcstantiske 
Regenter  som  Skolevaeseuets  Beskyttere,  Velgjorere  men 
ogsaa  Herrer.  Dette  fulgte  umiddelbart  af  Forholdene. 
Regenterne  havde  jo  tilranet  sig  en  s tor  Del  af  den  gamle 
Kirkes  Ejendoro  (alt  Klosternes  og  Domkapitlernes  og  det 
meste  af  Rispernes  Gods).  De  havde  an ra asset  sig  en  Art 
Pavemagt  over  de  lutherske  Kirker  og  havde  altsaa  baade 
Midlerne  eg  Forpligtelsen  til  at  traede  i  samme  Forhold  til 
Nationernes  Dannelse  som  Kirkeiv  fordum.  De  engeUke, 
tyske  og  skandinaviske  Regenter  doterede  altsaa,  eftersom 
deres  Dannelse  var  storre  eller  mindre,  Skolevaesenet  liberalt 
eller  karrigt,  men  altid,  hvor  ikke  Statens  Forfatning  hin- 
drede  det,  imod  Vederlag  af  Magt  og  Indflydelse. 

I  de  fire  forste  Aarhundreder   af  Universiteternea  Til- 
vaer,  nemlig  det  tolvte,    trettende,    fjortende    og   femteode, 
havde  de  den  storste  Indflydelse  paa  Menneskeslaegtens  Ud- 
vikling,  fordi  det  mundtlige  Ord,  ill  den  Bogtrykkerkuusteos 
Opfindelse   og  Anvendelse,   var   den  frie  Taenknings  eneste 
Meddelelsesmiddel,  og  Universiteterne  ndsendte   dette  over 
alle  de  Nationer  som    havde    Sans   for  Kunskab  og  Udvik- 
ling.     Det  var  til  samme  Tid  at  Hojskolerne  node  sin  meat 
ubeskaarne  Selvgtaendighed,  der,  hvorofte  den  end  udartede 
og  misbrugtes,  dog  maa  ansees  for  en  ligesaa  vigtig  Betin- 
gelse   for   Fremskriden    som  Trykkefriheden    nu.     Det  vir 
af  denne   Selvstaendighed    at  Indretningen    har   faaet   selve 
Navnet:  thi  universitas*)  ( Samtlighed, Samfund)  er  et  af 
*}   Man  horcr  nu  ofte  dette  Nayn  forklaret  af  at  der  Ted  Hojsko- 
lerne foredrages  en  uniyersitas    eller  Samtlighed  af  Videa- 
skaber.     Denne  Opfattelse  af  Forkoldet  e%  kvad  Navnctf  Op- 
rindeUe  angaar,  neppe  rigtig,  saaat  den  ikke  kan  erkjendei  for 


y  Google 


GRADER  06  EXAMENER.  135 

de  Udtrvk,  hvormed  Middelalderens  Latin  betegnede  disac 
Korporationer,  Laug  eller  Gilder,  som  alle  Staender  den- 
gang  stiftede  til  sine  Mediemmers  Beskyttelse  og  Udbild- 
ning.  De  Laerdes  eller  Studerendes  Laug  var  ikke  i  sin 
Konstitution,  men  kun  i  sin  storre  Vigtighed,  forskjelligt 
fra  de  langt  ydmygere  Helheder  af  Haaudvserkere,  som 
samtidigen  opstode.  Da  der  red  denne  Benasvnelse  kun 
havdes  Hensyn  til  Stiftelsens  Organisation,  ikke  til  dens 
Forretninger,  vare  der  egentlig  to  Slags  Universiteten 
Uttiversitas  scholarinm,  eller  Stud enterlaug,  kaldtes  Hojsko- 
ten  i  Bologna,  hvor  den  besluttende  Magt  laa  hos  samtlige 
Studerende,  universitas  magistrorum,  Professorlaug,  kaldtes 
deu  store  Skole  i  Paris,  hvor  den  dverste  Myndighed  ud- 
ovedes  af  samtlige  Universitetets  Laerere.  De  sednerelloj- 
skoler  vare  iudrettede  efter  det  ene  eller  andet  Monster, 
som  det  forovrigt  ikke  her  kan  vaere  Stedet  at  beskrive  i 
alio  sine  interessante  Detaljer  med  Fakulteter,  Kollegier, 
Nation er  m.  m» 

De  Prover,  Vaerdigheder  og  Titler,  som  opstode  i  de 
forskjellige  Middelalderens  Samfund,  havde  som  Folge  af 
denne  deres  Selvstaendighed  oprindeligen  kun  Hensyn  til 
Medlemmernes  Forhold  til  hinanden  og  ikke  til.  Mennesker- 
ne  eller  torn  undene  udenfor  dem,  Ethvert  Samfund  klas- 
sificerede  saaledes  sine  Medlemmer  efter  en  Rangorden, 
som  det  selv  havde  vedtaget  og  som  altsaa  oprindelig  kun 
havde  Gyldighed  inden  Selskabet*  De  Prover  og  Titler, 
som  naevnes  ved  de  aeldste  Universiteter,  ere  som  bekjendt 


den  historiske  Bemaerkelse,  men  den  kan  maaske  gjaelde  som 
Grand  til  at  man  har  bibeholdt  Navnet  Universitet*  Thi  ved  denne 
Opfattelse  har  man  vaeret  istand  til  med  det  gamle  Navn  at  for- 
binde  et  nyt  Begreb,  torn  mere  passer  med  Pfutidens  Forholdt, 


y  Google 


186  OM  DMVERSITETERNES 

fire:  Baccalanrei,  Licentiati,  Magistri  og  Doctores.  Dine 
Indretningers  og  Ords  Oprindelse  tabe"  sig  i  en  lidet  skri- 
Tende  Alderdoms  Morkc  og  tilhore  en  Tid,  som  var  mod. 
sat  Nutidens  Uniformitet.  Hverken  Indretningerne  eller 
deres  Navne  Tare  ganske  de  samme  ved  de  forskjellige  Uni- 
versiteter.  Derfor  er  den  oprindelige  Betydning  af  diaae 
Benaevnelser  meget  dunket  og  deres  Historie  vidtloftig  og 
indvikiet,  da  man  i  Tidens  Lob  har  anvendt  Ordene  pat 
afvigende  Maader. 

Efter  Formen  Baccalaurens  skiilde  Ordet  vel  udledes  af 
den  Laurbaerkrans,  hvormed  man  endnu  i  Sverige  smykker 
dem,  som  have  bestaaet  den  humanistiske  Prove*  Denne 
Skrivemaade  ska!  dog  ikke  vaere  den  aeldste,  men  derimod 
Bacillariua,  fransk  Bachelier,  eng.  Bachelor,  der  i  Folke- 
sproget  betydede  et  ungt  Menne9ke,  en  Haandvaerkslaerling. 
Det  udledes  af  Bacillus  (en  liden  Stav)  d.  s.  s.  rudis,  og 
ska!  enten  hentyde  paa  de  Rappirer  ogFloretter,  som  bra- 
ges  i  Faegterskoler,  eller  den  Stav,  som  den  frigivne  Gla- 
diator erholdt  ved  sin  Losladelse  fra  sin  umenneskelige  Un- 
dervisning  *).  Denne  Grad  tilligemed  dens  Navn  skal  v«re 
opstaaet  ved  de  franske  Universiteter  paa  Gregor  den  Odes 
Tid  (1227—1241).  Som  Universitetsgrad  var  dct  den  la- 
veste,  da  Titelen  oprindeligen  gaves  dem,  som  havde  absot* 
veret  det  forste  Knrsus  af  Universitetsfag,  det  saakaldte 
Trivium  (Grammatik,  Dialektik  og  Rethortk  **)  og  som  fort- 
aatte  sine  Studier  ved  at  hore  Forelaesninger   over  Qnadri- 


*)  Seb.  Baehmeister  Antiquitates  Rostochienses  i  WestpkaleM 
Monamciita  inedita  Rerum  Gcrmanicarum  Tom  3.  coll.  951 
•equ      Bulaeu*  Histor.  Acad.     Paris  Tom.    2.  P.  681  te^a- 

")  Mcincrs  1.  B    S.  78.    2,  B.   S.  238. 


dbiGoogle 


GRADER  OG  EXAMENER.  1ST 

Tiom  (Musik,  Arithmetik,  Geometri  og  Astronomi),  Scd- 
uere  kaldtes  disse  Personer  B.  artium,  da  Fakultetsindde- 
Imgen  var  indfbrt  og  da  man  tillige  havde  dannet  to  Gra- 
der i  Theologi,  Retslaere  og  Medicin,  hvoraf  den  nedergte 
ogsaa  i  Frankrig  benaevuedes  Baccalanreat.  Med  Baccalau- 
reat  Graden  var  den  vigtige  Ret  forbundeu  at  holde  Fore- 
hesninger,  eller  hvad  vi  vel  heller  vilde  sige,  manducere  i 
de  Discipliner,  hvori  Baccalaureus  selv  havde  taget  Exaraen. 
Hvor  vfgtig  denne  Ret  var,  kan  skjonnes  deraf,  at  de  aeldste 
Universiteter  vare  aeldre  end  noget  ordnet  laerd  Skolevsesen, 
saaat  de  altsaa  maatte  meddele  sine  Opdraglinger  alle  Kun- 
skaber  fra  Drengenes  forste  Begyudelsesgrunde  indtil  den 
Tids  dybeste  Viden,  Heraf  lader  sig  fork  la  re  baade  den 
Utallighed  af  Studerende,  som  naevnes  ved  de  addste  Uni- 
versiteter .  og  den  Maengde  private  Laerere  og  Instituter 
(Collegier)  som  der  opstode. 

YiUe  vi  sammenligne  denne  gamle  Grad  i  det  filosofi- 
ske  Fakultet  med  noget  Institut  hos  os,  har  den  Lighed 
med  Ex  amen  artiura  deri,  at  den  meddeler  Betyg  for  det 
forste  Stadium  af  almindelig  humanistisk  Dannelse  (saaat 
altftaa  den  anden  Grad  licentia  artium  kom  til  at  svare  til 
vor  anden  Examen),  Der  er  imidleftid  den  vaesentlige  For- 
skjel,  at  de  gamle  Universiteter  ikke  fordrede  nbgen  Ad- 
gtngsexamen  og  ikke  anmassede  sig  at  prove  og  bedomme 
tndre  Kunskaber  end  dem  som  de  ktinde  titlaegge  sig  For- 
tjeaeste  af  at  have  meddelt  Ligheden  med  Examen  phi- 
losoph.-philoL  er  altsaa  mere  traeffende,  og  denne  er  heller 
ikke  hos  os  andet  end  det  gamle  Baccalaureat,  bragt  til  en 
med  Nutidens  Undervisningsmethode  mere  passende  Form. 
Dette  siger  Griflenfeldt  udtrykkeligen    i    sin  Forordning  af 


y  Google 


1*8  OM  UMVEBSITETERNES  - 

17de  Mars    1675   am   anden    Examen  eller   BaccaUureafet 
ved  Kjobenhavns  Universitct  *). 

Den  anden  Grad  kaldtes  licentia.  Men  ogsaa  dennet 
Betvdmng  Tar  meget  forskjellig  paa  forskjellige  Hojskoler 
og  Tidsaldre.  Ifolge  Do  Boulay  (Balaei  Hist.  Univ.  Paris, 
Vol  2  Pag.  681  fol.  1665)  bestod  den  i  Paris  i  Fritagelw 
fra  at  hore  Forelaesninger  og  fra  at  deitage  i  de  akademiskc 
Ovelser,  altsaa  i  en  Fritagelse  fra  den  akademtske  Laere 
tvang.  Men  den  var  ogsaa  efter  hans  Forklaring  en  Ncentia 
docendi,  saa  at  den,  der  var  beklaedt  med  denne  Vaerdig- 
hed  var  af  Skolens  Foresatte  erklaeret  vaerdig  til  at  fore- 
drage  sin  Videnskab.  Da  den  sora  uddelte  denne  Grad 
var  Biskoppen  sora  Universitetets  Kansler,  fik  den  d erred 
en  mere  almindclig  kirkclig  om  ikke  statlig  Betydning**). 
Ogsaa  ved  det  berorate  Pragcr  Universitet  var  det  Erke- 
Biskoppen,  som  kreerede  Licentiater  ***).  Oprindelig  og 
egentlig  maatte  enhver  akademisk  Handling  kun  have  Hensjn 
til  den  afsluttede  Skole  selv.  Den  hojeste  Udraaerkelse  maatte 
altsaa  vaere  Berettigelse  til  at  optraede  som  Universitetslaerer. 
Men  praktisk  fremstillede  sig  Sagen  ganske  anderledes.  Paa 
Grand  af  Kirkens  og  Statens  Agtelse  for  Universiteterne, 
erkjendte  de  disses  Udmaerkelser  tiliige  som  Betingeher  til 
at  udfore    kirkelige    og    borgerlige   Funktioncr.      Ltcentiat- 


•)  Nyerups  Skildring  af  Tils  tan  den  i  Danmark  og  IVorge  B.  '/» 
8.  187. 

**)  Licentiati,  quemadmodum  apud  Romanos  missi  et  rude  donati, 
quibus  scilicet  concessa  ejst  ab  Episcopo  vel  Cancellario,  coju* 
est  dare,  libertas  sen  missio  ab  onere  disputandi,  scholas  ma- 
gistrorum  actnsque  solenncs  freqyentandi,  itemque  licentia  1«* 
gendi  et  doeendi. 

•♦•)  Meiners  Th.  2  8.  291, 


y  Google 


GRADER  OG  KXAMENEK  139 

graden  i  Theologi,  Median  og  Retstaere  blev  altsaa  med 
Hensyn  til  dens  Folger  en  ren  Embed sexamen*  Dette  lin- 
ger allerede  i  Kreationsformen^  formedelst  en  Kirketis  Funk- 
tioaaer.  Herved  fremtraeder  den  strax  som  et  forbinden- 
de  Led  mellera  Skolen  og  Li  vet,  Uudervisningen  og  Udo- 
relsen.  Derfor  definerer  Meiners  ogsaa  (2  Th.  S.  204)  de 
akademiske  Vaerdigheder  som  "Rettigheder,  hoitideligen 
eller  idetmindste  retmaessfgeii  uddelte  og  modtagne,  snarl 
indskraeuket  snart  u indskraeuket  til  at  laere  og  udove  de 
Videnskaber  og  Knnster,  som  foredrages  paa  beromte  Skoler 
af  offentlige  Laerere.."  Derfor  regnes  ogsaa  efter  Molbechs 
Vidnesbyrd  (Breve  fra  Sverige  1  D.  S.  200  fblg.)  Kandidat- 
og  Licentiatexamen  i  Jus  og  Medicin  som  et,  og  dentheo- 
logiske  Licentia  t-Examen  betragtes  ikke  som  nogen  Grad  i 
nyere  Betydning,  men  kun  som  en  hojere  Praest-Examen, 
Ogsaa  hos  os  er  den  licentia  practicandi,  som  udgjor  den 
fornemste  Virkning  af  den  medicinske  Embedsexamen,  uden 
Tvivl  en  Levuing  af  det  gamle  Licentiat-Institut,  der  hos 
os  dog  er  bleven  misforstaaet  og  meningslos  derved,  at  Lov- 
giverne  atpaa  have  indstiftet  en  medicinsk  Licentiatgrad, 
nassten  uden  Rettigheder  eller  saeregtie  Attributioner.  Denne 
Forvanskning  af  Licentiat-lndstiftelsens  Betydning  er  imid- 
lertid  meget  aeldre  end  vor  Hojskole.  Allerede  den  an  forte 
Bachmeister  fortaeller,  at  der  ved  Universitetet  i  Rostoch 
brugtes  fire  Grader,  der  vare  saaledes  hinanden  underord- 
nede:  Baccalaureatus,  Magistrate,  Licentia  og  Doctoratns; 
og  han  definerer  den  tredje  Grad  paa  sararae  Maade  som 
vor  Universitetsfundas  maa  have  taenkt  slg  den :  "Licentiati, 
qni  licentiam  nacti  erant  ad  gradum  doctoratus  consceudendi," 
altsaa  kun  som  en  Forberedelse  til  Doctorgraden,  der  var 
det  Vaesentiige  og  med  Rettigheder  udstyrede. 


y  Google 


Mt  OM  UNIVERSITETERNES 

Efterhaanden  som  Univcrsiteternes  PrbVer  fik  en  stor 
Betydning  ikke  blot  for  den  lille  Mcnighed  seh  men-  for 
hele  den  civftiserede  Verden,  maatte  det  blive  fornodent 
at  indfore  Here  Klasser.  Hertil  kom  ogsaa  det  mindre  aedle 
Hensyn,  at  disse  Skoler  havde  en  vigtig  Indkomst  af  de 
Sportier,  som  betaltes  for  Vaerdighedsdiplomenie,  hvilke  det 
altsaa  blev  Laerernes  Interest  at  forflere.  Der  opstode 
saaiedes  to  Grader  til:  Magister-  og  Doctor-Vaerdigheden. 
Det  er  for  denne  Afhandlings  (Vjemed  ikke  -  fornodent  at 
oplyse  hvilke  af  Universiteternes  fire  Grader  ere  de  aeld- 
»te*),  hvilket  ogsaa  er  det  vanskeligste  Sporgsmaal  i  de- 
res  Historic,  Tidsfolgen  bliver  isaer  derved  utydelig  at  dc 
samme  Name  nattirligvis  forekomme  i  en  dobbelt  Betyd- 
ning, den  almindelige  latinske  og  den  middelalderlige  el- 
ler  speciel-korporationsmaessige.  Ordene  magister  og  doc- 
tor ere  saaiedes  i  Bemaerkelsen  af  Laerer  jaevngamle  roed 
den  romerske  Kultnr  og  vedligeholdt  sig  stedse  i  denne 
Betydning.  Derhos  taenkte  man  Big  ved  magister  eller  Me- 
ater  den  overste  Grad  af  Middelalderens  Laugs-Hierarki, 
hvilket  saaiedes  ogsaa  maatte  blive  den  overste  alcademiske 
Vaerdighed.  Du  Boulay  k alder  dem  magistri,  der  havde  er- 
hoWt  Rettighed  til  at  fungere  som  Uoiversitetslaerere.  Man 
maa  taenke  sig  at  denne  Sprogbrug  er  opkommen  da  Bac- 
calatireatet  og  licentia  Tare  blevne  saa  almindelige,  at  de 
ikke  laengere  indeholdt  Udmaerkelse  nok  til  at  give  Adgang 
til  Laerestolen,  men  kun  vare  vigtige  som  meddelende  Be- 
rettigelse  til  kirkelige  eller  borgerlige  Sysler.     Saaiedes  be- 


•)  I  det  trettende  Aarh.  var  der  i  Paris  kun  to  Grader,  Bacct- 
lanreatet  og  Licentia.  Meiners  Th.  2  8.  240.  I  Montpel- 
Her  var  Magistcrium  anseet  for  d.    •.   s.  licentia  1.  c.  8.  #» 


y  Google 


GBADER  OG  EXAMENER.  141 

tjder  hos  ham  Doctor  den  virkelig  fnngerende  Universitets- 
iaerer,  altsaa  del  samme  som  Professor  eHer  Lector*), 
Ifolge  en  Bulle  af  Nicolaus  den  fjerde  af  1229-  til  Univer- 
sUetet  i  Bologna,  skulde  dets  Licentiater  overall  knnne  fuii- 
gcre  som  Doetores  (det  er  Professorer)  **)  eller  Magistri, 
hvilke  tre  Benaevnelser  altsaa  af  denne  Kirkens  Overhoved 
eadnu  bruges  som  ensbetydeiufa. 

Doctor-  eller  Magistervaerdighedeh,  som  siden  adskiltes 
til  to  Grader,  staar  altsaa  i  den  nojeste  Forbindelse  med 
de  seldste  Universiteters  Ret  til  selv  at  udnaevne  sine  Lae- 
rere.  Denne  fulgte  umiddelbart  af  deres  Konstitution,  oc 
londe  ikke  modtage  mere  end  to  Tillempninger,  nemlig  en- 
tea  at  denne  Myudighed  udovedes  af  samtltge  Studerende, 
Scholar  er,  som  i  Bologna,  eller  kun  af  Laererne,  Ma- 
gistri, som  i  Paris  og  ved  de  engelske  Hojskoler.  Den 
eneste  Undtagclse  fra  denne  Kegel  maatte  efter  Middelat- 
derens  Statsret  afhaenge  af  det  Tilfaelde,  at  Nogen  havde 
teatamentarisk  stiftet  et  lonnet  Professor  ved  et  Universi- 
tet  og  forbeholdt  visse  af  ham  udnaevnte  eller  betegnede 
Executorer,  Besaettelsesretten  eller  Kaldsretten  til  denne 
LaerestoK  Slige  Professnrer,  som  fore  et  eget  Nam  efter 
8in  Stifter,  findes  endnu  saavel  ved  de  engelske,  som  sven- 
ske  Uuiversiteter,  der  have  undgaaet  Reformationens  eg  Re- 
Tolutionens  Storme  og  Plyndringer,  og  existerede  vel  for 
Ted  naesten  alle.     1  Kjobeuhavn  findes  endnu  et  saadant. 


•)  Bultei  Hist.  Univ.  Par.  Tom  2  8*  681,  Haec  est  differentia 
inter  magistrum  et  doetorem  quanquam  saepe  co  of  tin  dun  tar* 
quod  doctor  preprie  is  sit  qui  docet  ant  docuit  artem  qnam 
novit. 

••)  Neiaers  2  Th.  8.  268. 


y  Google 


142  OM  UNIVER61TETERNDS 

Hvilket  vigtigt  Middel  til  Universiteternes  Flor  man 
har  sogt  f  deres  Selvstamdighed  til  at  ndkaare  Laerere  endog 
i  den  hyeste  Tid,  kan  sees  af  de  Privilegier  som  Roslandt 
Kejsere  Paul  og  Alexander  i  den  liberate  Periode  1799  og 
1808  gave  for  de  af  dem  stiftede  Hojskoler  i  Dorpat  og 
Vilna.  Ved  begge  disse  Universiteter  skulde  det  store  aka- 
demiske  Raad,  bestaaende  af  samtlige  Laerere,  ndkaare  Pro- 
fessorerne,  hvilke  kun  'skulde  k  on  firmer es  af  Undervisninga- 
ministeren  *).  Man  har  af  ganske  ny  Tidningsefterretnin- 
ger  seet  at  define  Rettighed,  der  staar  i  en  saa  skjaerende 
Strid  raed  Ruslands  Statsform  og  dets  Regenters  sednere 
Poiitik,  endnu  ikke  er  ganske  afskaffet  og  fremdeles  frem- 
byder  Midlet  til  at  gjore  en  vistnok  uvirksom  Opposition 
imod  Regjeringens  Vilkaarligbed  og  dens  Streben  efter  at 
udbrede  en  traellemaessig  Lydighed  bland t  de  Sttiderende. 

Ved  de  tyske  Universiteter  maattelige  til  de  sidsteTi- 
derden  afStaten  beskikkede  Universitetslaerer  holde  en  dis- 
putatio  pro  loco**),  som  uden  TvitI  afgav  noget  Yawn 
imod  at  alige  Poster  kunde  bortskjaenkes  til  rene  Lykkejfc- 
gere  og  Hofgtinstlfnger. 

Af  den  storste  Vigtighed  for  Menneskeslaegten  i  Al- 
mindelighed  eller  for  Borgersamfundene  var  den  Virksomhed, 
som  Universiteternes  Laerlinger  eller  Skolarer  udovede  ef- 
terat  de  havde  forladt  sine  M  est  re,  De  Rettigbeder  som 
fordoras  Dages  Gradaater,  eller  efter  nyere  Sprogbrug  Eiami- 
nater  og  Kandidater,  node  ere  derfor  hojst  interessante. 

Den  vigtigste  Rettighed  erholdt  Theologerne,  som  rl- 
roaligt  var,  af  Paven*    Johan  den  22de  (regj.  metlem  181*— 


•)  Meiaers  4  Th.  S.  214  og  231. 
••)  Bfeinert  8  Th.  8.  508. 


y  Google 


GRADER  06  EXAMENER.  143 

1332)  gav  sit  Faedr  elands,  Frankrigs,  Universitei,  Paris,  den 
vigtige  Ret  at  praeseotere  Kirkens  Overhoved  en  rotulua 
eller  Fortegnelse  over  de  Kandidater,  som  det  ansaa  vaerdj- 
ge  til  gejstlige  Embeder.  I  Begyndelsen  praesenteredes  en 
saadan  rotuhis  kun  red  hver  Paves  Thronbestigelse,  siden 
hvert  andet  og  endelig  hvert  Aar  *).  Det  Parisiske  Univer- 
sitet  lod  dette  vigtige  Dokoment  udarbejde  af  en  Kommite 
og  siden  forelaegge  Fakultetet  eller  Nationerne  til  Bekraef- 
telse.  Johan  den  23de  gav  i  Almindelighed  alle  magistri 
artium  som  i  syv  Aar  havde  holdt  Forelaesninger,  Fortrin 
til  Domherre-Vierdigheder.  Lignende  Privilegier  erholdt 
siden  de  andre  Universiteter.  Forskjellig  fra  denne  Ret 
Tar  visse  Hojskolers  Beiojelse  til  som  Kirke-Patroner  at 
odnaevne  Gejstlige  til  de  Kirker  og  Kapeller,  til  hvilke  de 
som  Ejendorasmaend  stode  i  earn  me  Ferhold  som  andre 
Jorddrottcr.  Saadanne  deres  gejstlige  Besiddelser  hidro- 
rende  fra  Testamenter  eller  Sjaelebbder,  vare  imidlertid  for- 
medelst  deres  Macngde  vigtige  **).  Da  iovrigt  af  alle  gejstlige 
og  verdslige  Myndigheder,  naesten  Ingen  havde  mindrelnd- 
flydelse»ved  kirkelige  Beford  ringer  end  Kongen,  folger  al- 
lerede  heraf,  at  Universiteternes  Anseelse  roaatte  vaere  me* 
get  stor  til  at  skaffe  dem  Befordring,  som  de  vel  an* 
befalede* 

De  fra  Unirersiteterne  udgangne  Medicinere  erkjendte* 
tidligen  for  eneberettigede  til  at  praktisere  sora  Laeger* 
Kejser  Fredrik  den  2den  forbod  enhver  at  agere  Laege 
torn  ikke  havde  udstaaet  et  femaarigt  Laerekursus  og  der- 
til  hatt  et  Aars  Ovelse  hos  en  aeldre  Laege  ***)♦    1271  er- 


•)  Meiners  Th.  2  S.  16, 
••)  Meiners  Th.  2  8.  405—8. 
•••^  Meiners  Th.  3  8.  807. 


y  Google 


144  OM  UNIVERSITETEANFS 

holdt  det  Parisiske  Universitets  Medicinere  lignende  For- 
rettigheder  for  Frankrig.  De  tyske  Hbjskoler  i  Wien  og 
Ingolstadt  erholdt  fra  deres  Stiftelse  de  samme  Enerettig- 
heder  til  Laegepraxis  for  sine  medicinske  Doctorer*).  For- 
saavidt  man  bredved  disse  studerede  Medicinere  tilstedede 
ustuderede  Apotekere,  Urtesamlere,  Kirnrger  m.  m„  stode 
disse  i  Almindelighed  under  Hcjskolernes  Opsigt  og  Dom- 
saga  (Jurisdiction).  ' 

En  Advokats  og  No  tars  Forretniriger  staa  i  en  langt 
naerraere  Forbindeise  med  Riget  eller  Staten,  end  Laegens 
og  Prestens.  ^  Den  jiiridiske  Praxis  er  nemlig  ikke  sea  fi- 
mindelig,  men  st  otter  sig  til  de  i  ethvert  politisk  Sarafund 
gjaeldende  Love  og  Indstiftelser,  der  maa  staa  under  Ga- 
ranti  af  den  M  yndighed,  som  leder  Samfundets  fysiske  Magt. 
Endskjont  Riget  vistnok  ikke  behovede  at  tage  nogen  No- 
tis  af  de  Betyg  om  Lovkyndighed,  som  meddeltes  af  de 
dem  sideordnede  Universiteter,  fulgte  det  dog  af  det  roel- 
lem  dem  herskende  Tillitsforhold,  at  det  tilkjendte  diaae 
Erklaeringer  om  Duelighed  en  bestemt  Virkning.  Det  var 
under  ltaliens  republikanske  og  raunicipale  Statsformer  at 
den  paa  Romerretten  byggede  Lovkyndighed  forst  erholdt 
en  stor  Betydning  i  det  moderne  Samfund.  Da  KejserKarl 
den  5te  i  1530  gjorde  Bolognas  Doctores  juris  til  Rid- 
dere**),  udtalte  ban  kun  i  sit  spansk-militaere  Sprog  den 
Agtelse,  han  naerede  for  deres  Stand,  idet  han  gav  dem 
Rang  med  Datidens  Gentlemen.  Til  disse  Doctores  rece- 
des Collegium  judicum  et  advocatorum  civium.  Det  maer- 
keligste    Privilegium   som   Retslserens   Studium   erhoMt  af 


•)  Memers  Th.  2  S.  299. 
••)  Bfeinert  Th.  2  S.  280, 


y  Google 


GRADER  <HJ  EXAMENEB.  14* 

ilea  Terdsjige  dlagt  var  imidlertid  at  de  saakaldte  Rower* 
ske  Kejaere  gave  Tysklands  og  Italiens  Hojskoler  den  sat*- 
laldte  Comitiva  ({wlatioa  dignitas)  eller  Pfalzgreve-Vaerdighed* 
Den  udiedes  af  Meiners  (2  Th.  8.  321)  af  de  kejserlige 
Vikarers  Funktion  under  deres  Herres  Fravaer  i  fjaerne 
Dele  af  det  vidtloftige  Rige.  Karl  den  femte  skjatpkede 
first  denne  Vaerdighed  til  Universiteterne  i  Padua  eg  Bo- 
logna. 1  1582  erholdt  de  juridiske  Fakulteter  i  Rostock* 
Marburg  og  Giesen  deone  Comitiva  og  i  1023  det  jarkliske 
Falultet  i  Ingolstadt  1697  tildeltes  den  Prokanslerwa  i 
Altdorf  og  Erkngen  og  sednere  Prorektoreroe  i  Halle  of 
Gottingen*  Det  for  naervaerende  Materie  vigtigste  Attribuf 
?ed  denne  Rettighed,  var  Universiteternes  BefojeUe  til  ifolge 
deraf  at  udnaevne  Notarer.  Men  man  maa  ved  dette  sona 
?ed  mange  and  re  Privilegier  ikke  taenke  sig  Rettighed  en 
jaevngammel  med  Diplomat*  Rettighedeu  fulgie  af  Sagena 
ftatur  og  promoverede  Juristers  Tils  ted  else  til  Advokat*- 
praxis  var  derfor  sikkert  meget  aeldre  og  blev  kun  forme- 
ligen  bekreeftet  ved  disse  Privilegier*). 

Ligesom  de  i  Theologi  promoverede  (eller  examinerede) 
fdrst  efter  at  vaere  af  en  Biskop  ordinerede  kunde  udove 
kirkelige  Forretninger,  saaledes  fordredes  i  Regelen  for  at 
nogen  Lovkyndig  kunde  praktisere  som  Sagforer  for  en 
Domstol,  at  denne  underkastede  ham  en  Prove  og  tilstedede 
ham  Adgang.  Dog  ere  der  ogsaa  Exempler  paa  at  denne 
Prove  ansaaes  ufornoden  og  at  graduerede  Jurister  umid- 
delbart  optraadte   som   Advokater,    Saadan  Autoritet  havde 


Som  en  den  Tid  karaktertserende  Kuriositet,  kunne  anftres  A* 
Privilegier,  kvoimed  den  ultrakatholske  Ferdinand  den  2deu  i 
1633  vilde  haeve  TJniversitctet  i  Ingolstadt  til  at  kunne  mod- 
staa  Rivilisationen  med  Wittenberg  og  de  andre  protestantiske 
Hfijskolcr.  Ifolge  Thiersch  (fiber  gelehrte  Sehulen  2  B.  &. 
421)  blev  Universitetet  ved  denne  bans  Akt  beklaftdt  med"C<*- 
mitiva  eller  den  pfalzgrevelige  Vaerdtghed,  hvorefter  det  kunde 
strax  udvselge  offenfclig*  Notarer  og  heklaedc  dem  med  den  her 
herige  Fuldmagt,  erklaere  uaegte  Born  for  aegtc  og  udslctte  alle 
Pletter  af  deres  Byrd,  og  gjore  drrtil  skikkede  Personer,  som 
ndmaerke  sig  ved  digteriskEvne,  til  kronede  Poete*  Ved  Over- 
givelse  af  Laurbaerkransen  og  Ringen,  Derhos  kan  del  iad- 
saette  og  afskedig*  Fortnyndere  og  Yaerger,  gjengive  aoreftdgt 
JEren,  erklaere  umyndige  for  myndige,  fuldbyrde  Antagelse  i 
Barns  Sted,  frigive  Liyegne  og  forleue  Skjoldmaerker,  som 
passe  med  de  dem  begjaerende  Personers  Stand,  saa  at  Inde- 
haverne  indtraede  i  alle  dermed  forbundne  Berettigelser." 

7 


y  Google 


146  OM  UNrVERSITEl  EANF8 

i  hng  Tid  Unfversttetet  I  G&ttingen  *).  Den  eisatflf  Dftke 
Republiks  Lov  af  4de  Septbr.  1802  om  Undervisningeti  b*- 
stemmer  i  §  48,  at  behbrigt  Testimonium  (Skudsmaal)  fra  fid- 
get af  Univcrsiteterne  i  Bologna  og  Padaa  er  fornodent  til 
at  udfive  Advokaters  og  Notarers  Forretninger  **). 

Hojskoleme  i  Middelalderen  vare  altsaa  vel  med  Riget 
og  iseer  med  Kk-ken  forbundne  men  dog  selvstaendlge  Stif- 
telser  som  sbrgede  for  den  menneskelige  Aands  Ud  vile  I  fug 
Ted  Udbredehe  af  Kunskab,  for  dens  egen  Skyld,  og  ikke 
indskraenkede  sig  til  det  Slags  Laerdom  som  kunde  Taere 
Rlget  eller  Kongemagteu  mest  fordelagtig.  Den  Straf  eller 
Udmaerkelse,  den  ene  Hdjskoie  havde  tilkjendt,  respektere- 
des  viHigen  af  alle  de  and  re,  som  erkjendte  sig  at  wttre 
Borgere  af  Videnskabernes  eller  de  dannede  Menneskers 
akjonne  Republik.  Dog  ledede  de  verdslige  og  aandelfge 
Sam  fund  8  Betydenhed  og  Uafhaengighed  hver  inden  sin 
Kreds  til  et  Forhold  af  gjensidig  Agtelse,  hvis  praktfake 
Resuhater  vare  de  samme  som  de  den  strange  Subordina- 
tion under  den  almaegtige  Stat  nu  medforer.  Det  kunde 
altsaa  ikke  under  den  da  gjaeldende  Stats  ret  falde  nogen  ind 
at  benaevne  en  Universitetsprove  Embed sexa men,  eller  den 
fra  Universitetet  dimitterede  en  Embedskandidat  (a:  Anao- 
ger).  Disse  Benaevnelser,  som  tilbore  den  til  et  al  menoc- 
skelig  Udvikling  opslugende  Formynderskab  organiserode 
Stat,  vilde  vaeret  enten  en  frivillig  Nedvaerdigelse  eller  en 
godtyklig  Anmasselse  dengang  Aandens  Rige  erkjendtes  som 
et  Maal  for  sig,  der  ikke  skyldte  Regjeringsmagten  aitie 
Fortrin, 

At  denne  Tingenes  Orden  i  de  fleste  Lande  blev  gan- 
ske  afskaffet  og  kun  i  England  og  Sverige  tildels  har  v«d- 
ligeholdt  sig,  havde  ligesom  de  middelalderlige  Instituters 
Omstyrtniug  i  Almindelighed  to  Hovedaarsager.  Det  gamle 
System  var  fra  forst  af  planlost,  fordi  det  var  tilblev«rt  af 
sig  selv*  Det  murknede  i  Tidens  Lob,  fordi  ingen  staqrk 
Haand  vaagede  over  dets  Renhed  eller  Udvikling.  Det  havde 
udbildet  sig  under  Almenaandens  Ledelse  fra  det  smaa  med 
en  naesten  ubevidst  Tendens  til  det  Gode*  Det  fordsene- 
des  derved  at  Midi  erne  misbrugtes  til  skammelige  selviake 
Ojemed,  Paa  samme  Tid  som  Kirken  var  nedvaerdiget  ved 
det  meat  uvidende  og  ryggeslose  Praesteskab,  forfaldt  agaaa 


M   Meiners  Th*  2  8.  810. 
••)  Meiners  Th.  4  S.   342. 


y  Google 


GIADBR  06  EXAMENER.  UR 

Uataeraketerfte  saatedea,  at  derea  Grader  bleve  tilfais  og 
det  hcle  System  fornemmdig  anveudtea  tU  personlig  Egen- 
■ytte.  Til  dette  Fordierv  horte,  sem  allerede  bemaurket, 
Gradernea  heasigtslbse  Formerelae  og  dere8  Bortskjaankelse 
for  Betaling  eller  aom  Titler.  Saafaenge  Universiteterne 
havde  den  gamle  Selvstaendighed,  kunde  rigtignok  Graderne 
aldrig  blive  Titler  i  den  Forstand  aom  nu,  at  de  vare  iu- 
tetaigende  og  uden  Indflydelse.  Graden  skaffede  altid  ain 
Iodehaver  Rettighed  til  at  deltage  i  Hojskolens  Bestyrelse 
og  Sterameret  ved  dens  storre  Forsara linger,  De  Tare  alt- 
saa  ikke,  som  det  raoderne  rojalistiske  Titelvaesen,  latterlige, 
men  de  vare  forargelige,  fordi  en  vigtig  Magt  var  bort- 
skjaenket  til  uvaerdige  Peraoner  og  en  skjon  Stiftelaes  Hen- 
aigt  forfejlet,  naar  den  skulde  styres  af  en  Svaerm  af  Stu- 
derende  som  ofte  kun  udmaerkede  sig  f rem  for  Andre  i  sam- 
me  Tidsalder  red  storre  Udsvaevelser,  Vildhed,  Bigotteri 
og  Overtro*  Det  sidste  Onde  tog  isaer  til  fra  den  Tid  af 
da  de  theologiske  Fakulteter  ved  naegten  alle  Univeraiteter 
faldt  i  Tiggermnnkenes  Haender* 

Uden  at  opholde  sig  videre  ved  den  saakaldte  Kirke- 
Reformation8  Vaesen  og  Historic  maa  det  bemaerkes,  at 
den  for  Skole  og  Undervisning  stiftede  en  ganske  ny  Ret 
og  lagde  en  fuldkomraen  ny  Plan.  Staten  ansaaes  nu  far 
den  eneste  offentlige  Korporation  raed  Selvstaendighed  og 
alle  andre  Stiftelser  .betragtedes  nu  som  Statens  Ejendom- 
me.  De  Besiddelser  og  Indtaegter,  som  Univeraiteterne  i 
de  moderne  Stater  heholdt,  maatte  altsaa  ansees  som  Sta- 
tens Gave  ligefoldt  aom  de  der  virkelig  blive  fra  ferat  af 
gjennem  Statens  Medvirkning  afgivne  til  hojere  eller  lavere 
Skoler  og  som  i  Almindeitghed  vare  en  Dei  af  det  nmaade- 
lige  Rov  fra  den  overrige  Kirke.  Ligesom  nu  Univeraite- 
terne skyldte  Statens  JDdelmod  eller  Politik  alt  hvad  de 
beboldt  eller  modtoge,  saaledes  maatte  altsaa  deres  hele 
Plan  og  lndretning  underordnes  Statens  Ojemed.  De  bleve 
Iastituter  til  at  danne  duelige  Statstjenere.  Denne  Revolu- 
tion i  de  almindelige  Begreber,  der  betegner  Overgangen  frm 
Middelalderens  vilde  Uafhaengighed  til  de  folgende  Aarhon- 
dredera  militaer-burokratiske  Subordination,  var  natarligvis, 
aom  enbver  saadan,  ledsaget  med  mangfoldige  enalige  For- 
bedringer,  hvorved  det  Ny  maatte  bevise  sine  Fortrin.  Her- 
til  bore  da  de  bensigtsmaessigere  Indretninger  af  Universi- 
tetaprover,  hvorved  de  forandredes  fra  Disputaser  til  Exa- 
mcner,  en  Forandring  der  dog  ikke  var  saa  total  aom  Nar- 

7* 


y  Google 


MB  DM  UNiVBRSrrmHBJIBS 

net  atttjden  Thi  til  de  gamle  Grader  horte  i  de  tain 
Tider  ogsaa  en  aeget  Mdatsendf §  ExanaiiatMn,  og  d©  iiyefe 
Examenef  gaa.  dog  ogsaa,  foreaaridt  som  de  ere  skriftngs, 
lid  paa  at  vise  med  hvormegen  Selvt«wkni*g  Kandidatea 
kan  bearbejde  et  Stof  dler  aavende  sin  Knaskab. 


Ved  vort  Universitet  bestaa,  ifolge  Fund,  af  28de  joli 
1824,  som  endelige  Prover,  a)  de  i  fjerde  Kapitel  omband- 
lede  Embed  sexaraener  og  b)  de  i  syvende  Kap.  bestemte  aka- 
demiske  Vaerdigheder,  Det  behover  kun  at  naevnes  at.de 
forstes  Hensigt  er  at  yde  Garanti  for  Erhvervelsen  af  fyiie- 
lighed  til  den  saakaldte  Praxis  i  de  Fag,  der  betegoes  ral 
Examenens  Navn  (Theologi,  Lovkyndighed,  Medicin  o.  s.t?), 
saaledes  at  den,  som  bar  absolveret  Embedsexamen  skal  koft- 
ne  opfylde  Statens  (Vjemed  som  Praest,  Jurist,  Laege  o.  s»  v. 
Sammenholder  man  Benaevnelserne  paa  de  akaderaiske  Vaer- 
digheder  (Magister,  Doctor  o :  Laerer)  med  Fundasens  §  55, 
og  med  det  gjennem  Universiteternes  almindelige  Historie 
Overleverede,  ma  a  man  antage  at  det  har  vaeret  den  bop- 
ske  Lovgivers  Hensigt  med  Bestemmelserne  i  Kap.  7,  dels 
at  skafFe  Staten  en  Garanti  ved  Besaettelsen  af  Universitets- 
kererposter,  saaat,  naar  den  dertil  Yalgte  graduerede  Perso- 
■er,  skulde  den  traeffe  paa  Maend  som  Ted  Talent,  hojere 
Stadier  i  det  specielle  Fag,  Flid  og  Laeregaver  vare  vaertN- 
ge  til  disse  vigtige  Poster*  Dette  til  Erhverreisen  af  disse 
tovbeatemte  Egenskaber  knyttede  Tilsagn  om  fortrmgris  An- 
eaettelse  ved  Universitetet  maatte  f rem  deles  tjene  tit  at  op- 
muntre  talentfulde  Studerende  til  at  erane  sig  til  rent  ft- 
denskabelige  Stadier.  At  antage  Hensigten  med  de  akaaV 
mi&B  Vaerdigheder  has  os  ikkun  at  vaere  den,  at  de  skoWe 
ijene  som  Anbefalinger  Ted  den  saedvanlige  Erabedsbefw- 
dving  dler  maaske  kuu  i  den  offentlige  Mening,  ferfcyfa 
dels  den  Vigtighed  Loven  tiliaegger  dem,  dels  deres  •*- 
naernelser,  dels  Lovens  Taushed  om  et  Princip,  der  rUde 
tvesntnede  aam  en  ren  Tavtologi  ved  Siden  af  vor  Hojflk*- 
lea  saa  sbje  udviklede  ExamensTaasen.  Ja  dense  Dotfbett- 
kcd  vilde  encfag  iarolde  og  forvirre.  Den  der  har  faaet  lil 
sin  Embedsexamen  en  udmaerket  Karakter  elier  saerakiit  An- 
befkling,  skulde  jo  nvde  fortrinligBefordriag;  den  somhtf- 
de  taget  en  Grad  ogsaa*  Hrortedes  udfindes  nu  Forhiahfet 
ntHem  disse  to    Alter  af  Udnaerkelse,   isaer  dersom  nun 


y  Google 


GRJTOER  OG  EXAMENBR.  140 

•Mager  at  de*  fbrste  mere  vidner  om  fortrkilige  Natangaver 
tf  4tm  atidea  beviaer  fortsct  Stadium?  Da  di*s«  toEg«n~ 
•labor  aaatedes  ere  inkaraparable,  mai  det  Fertrin  son*  gi* 
¥ea  eft  af  ffcm,  komme  til  at  ber©  paa  et  ganske  vilkaarHgt 
Skjon.  Me*  eudskjont  Erfaring  desv&rre  leerer,  at  Regje- 
riager  ere  roaerkelig  opfindsomme  i  at  ophitte  en  Svaerm  af 
hinanden  modsigende  saakaldte  Befordringsprinciper,  hvilke 
▼exelvis  fremdrages  hvergang  No  gen  skal  forhjaelpes  eller 
beganstiges  med  en  Ansaettelse,  saa  at  altsaa  Modsigelscr  i 
Univergitetets  Love  nden  Tvivl  vilde  befindes  hojat  bekvem- 
rac  i  AnvendeJsen,  kan  man  dog  ingenlande  antage  at  Lov- 
beatemmelser  ere  givne  blot  for  at  tjene  til  Skalkeskjul  for 
et  Gnnttsystetn,  som  ikke  bor  tilstaaes  for  Almenheden, 
At  indstifte  akademiske  Grader  for  derved  at  danne  Klaa^ 
ser  mellem  de  forskjellige  Kandidater  som  til  Embedaexa* 
menerne  have  faaet  Laudabilis  eller  saerskilt  Aubefaling,  vil- 
de  vaere  nnodvendigt,  da  Autallet  af  disse  ikke  er  saa  start, 
og  da  desuden  ingen9omlielst  Uendelighed  af  Universitets- 
prdver  kan  jde  andet  ellcr  mere  end  en  Praesumtion  ora 
Duelighed.  Det  erkjendes  derfor  under  alle  Omsta?ndighe~ 
der  nodvendigt  at  lade  det  andet  Bestemmelsesmoment  ved 
Embedsansaettelser  vaere  den  i  virkelige  Forretninger  advt- 
ste  Flid,  Retsindighed  og  Duelighed. 

Maa  det  altsaa  antages,  at  Lovgiveren  ved  Indsttftelsen 
af  Graderne,  har  havt  en  ganske  sttregen  Klasse  af  Embe- 
de*  for  Oje,  nemlig  Universitetslaerernes,  da  kunne  vi  nil  ef- 
ter  tyve  Aars  Erfaring  med  Bestemthed  sige  at  Lovens  Oje- 
med  er  bleven  aldeles  forfejlet.  Thi  i  al  denne  Tid  har 
ingen  Studerende  taget  nogen  akaderaisk  Grad,  nndtagen 
nogle  Medicinere,  og  som  Folge  deraf  er  heller  ikke  nogen 
ansa!  til  (Jniversitetslaerer  u  den  for  det  medicinske  Fakaitet, 
sett  har  vaexet  bekloedt  med  en  hojere  akaderaisk  Vaer dis- 
hed. Det  kan  vel  ikke  omtvivles  at  dette  Resultat  i  mange 
Ileaseender  maa  ansees  for  saare  uheldigt:  Det  har  vaeret 
skadeligt  for  Staten,  som  ingen  anden  Garanti  har  havt  for 
at  de  saaledes  beskikkede  Professorer  og  Lektorer  ere  skik- 
kede  til  sit  Kaid,  end  den  som  ligger  i  Skjon  af  forskjefc-* 
lige  hverken  meget  sagkyndige  eller  ganske  upartiske  Ante- 
riteter.  Da  denne  Vilkaarh'ghed  ikke  kontrolleres  ved  no- 
gen Art  af  Offentlighed,  saasom  Konkarrena,  maa  den  efter 
do  i  vor  Stat  gjaeldende  Grundsaetninger  ansees  for  at  af* 
gke  et  ganske  upaalitligt  Resultat,  Har  end  maaske  et 
gnttatigt  Tilfaelde  endnu  foreaygget   de  Misbrag,  som    med 


y  Google 


1M  OM  UMVERSITETE*NES 

Tiden  rimeligvis  ville  iitdtracffe,  maa  Forhokkfe  dag 
bryde  eller  svaekke  Univeraitetcts  Agtelse,  fordi  der  ikke  er 
noget  i  Hojskolens  Organisation  som  hindrer,  at  naesten  alle 
dens  Fakulteter  kunne  vorde  besatte  ndelukkende  med  gaii- 
ske  middelmaadige  Subjekter,  som  alelie  hare  tidvfct  og  be- 
sidde  Dnelighed  til  at  erh verve  sig  det  udforderltge  Patroa- 
skab.  —  Denne  samme  Misligbed  involverer  for  Stnderln- 
gerne  et  ligesaa  stort  Onde,  da  den  nodvendigvis  maa  vkic 
som  en  Afskraekkeise  fra  at  anvende  Tid  og  FJid  paa  rent 
videtiskabelige  Fag,  hvori  Ingen  kan  opnaa  nogen  bevfelig 
Egenskab,  som  under  de  naervaerende  Forholde  kan  give  det 
fjerneste  Krav  paa  Ansaettelse.  Den  som  altsaa  i  Ungdonu 
Entbusiasme  vil  forsoge  paa  at  d yrke  et  rent  Videnskabtfag 
vil,  em  bans  Fremgang  bar  vaeret  noksaa  god,  riskere  at 
den  derpaa  anvendte  Tid  er  aldeles  spildt  og  bans  Frem- 
tid,  som  man  kalder  det,  forskjaerset.  Den  klogere  Stude- 
rende  vil  derfor  en  ten  strax  gaa  over  i  en  praktisk  Sys- 
sel  eller  forsaavidt  han  tragterefter  et  Universitetsembede, 
maa  ban  ikke  for  at  opnaa  dette,  anvende  nogen  Flid  eller 
Anstrengelse  som  kunde  vaere  spildt  bvis  det  mislykkedes, 
men  lade  sig  noje  med  det  letteste  og  ene  tilstraekkelige, 
nemlig  under  sine  ovrige  Beskjaeftigelser  at  erbverve  sig  de 
fornodne  Anbefalinger,  Bekjendtskaber  m.  m# 

Det  maa  saaledes  ansees  for  godtgjort  at  de  naervae- 
rende Regler  for  Meddelelse  af  akademiske  Vaerdigbeder  og 
for  Universitetslaereres  Ansaettelse  ikke  opmnntre  til  sehr- 
staendige  Studeringer  og  at  Befordringsreglerne  ikke  yde 
nogen  go  mhelst  Garanti  for  at  Universitetet  vil  vorde  bestt 
med  duelige  og  vaerdige  Lacrere. 

Denne  Tingenes  Stilling  er  en  beklagelig  Saeregenbed 
for  vor  Hdjskole,  da  der  i  andre  Lande  anvendes  forskjel- 
lige  bensigtsmaessigere  Midler  til  at  udfinde  de  passendc 
Emner  til  akademiske  Poster. 

Da  vore  Bestemmelser  for  de  akademiske  Grader  ogsat 
ere  saeregne,  er  man  vel  berettiget  til  heller  at  give  dine 
Skylden  for  det  daarlige  Resultat,  end  en  Mangel  paa  Piid 
og  Evner  bos  samtlige  de  flere  tusinde  Studenter,  som  i 
disse  Aar  bave  frekventeret  Universitetet,  og  som  i  andre 
Henseender  have  svaret  til  billige  Forventninger. 

Fejlen  ved  vore  nu  gjaeldende  Regler  er  at  Opnaaelsen 
af  de  akademiske  Vaerdigbeder  er  gjort  saa  vanskelig,  at 
den  er  bleven  praktisk  umulig;  og  denne  Feji  bar  igjen  ski 
Grund  i  en  Misforstaaelse  af  baade  Graders  og  Exameners 


y  Google 


GRADKR  06  JEXAMBNBiL  151 

\mfrm*  *t*Mes  «©»  det  aabenbarer  tig  i  deres  hbtoriake 
leading* 

Ved  de  agldste  Universiteter  bru  gtes  kun  Benaevnelsen 
Grader  eller  akaderaiske  Vaerdigheder*  Da  deres  Form  be- 
fcadteg  ahensigtsnicessig  og  ubetryggende,  forsaavidt  som 
de  bovedsagelig  bestode  i  at  forfatte  eller  lade  forfatte  en 
AfhandJing,  hvorover  Kandidaten  disputerede  eller  lod  sin 
IUtpoodeos  disputere,  indfortes  sednere  ordentlig  Examina- 
tion i  bestemte  Fag  eller  visse  Kredse  af  Kunskab.  Met 
sknUta  dette  vaere  en  virkelig  For  bed  ring,  maatte  man  have 
lafet  det  Ny  trade  istedetfor  det  Gamle,  ikke  beholde  baa- 
de  det  Gamle  og  Ny,  saaledes  at  det  ene  tilintetgjor  og 
femtyrrer  det  andet. 

Endnu  mere  uregelmaessig  og  inkonsekvent  bliver  denne 
nyere  Organisation  naar  man  taenker  sig  den  i  Forbindelse 
med  en  konstitutionel  Statsform  saaledes  som  i  vor  Stat. 
Denne  Forfatning  fordrer  en  Udvikling  af  Selvstaendighed 
ho*  Nationens  enkelte  Dele  og  Elementer  og  straeber  for- 
saaridt  til  samrae  Maal  som  Middelalderens  Indsttftelser, 
men  ved  forskjellige  Midler.  1  sit  Vaesen  er  den  nemiig 
grundforskjellig  fra  det  attende  Aarhnndredes  Stats-De»pe- 
tier,  endskjont  den  i  Formen  ligner  dem  mere  end  Middel- 
alderens Samfundsindretninger,  med  hvilke  den  derimod  stem- 
mer  overens  i  Aand*  Naar  Skolen  under  denne  Forfatning 
fremtraeder  som  et  blot  Stats-Instittit  nden  nogen  ren-men- 
neskelig  Bestemmelse,  naar  den  er  al deles  afhaengig  af  Stats- 
magten,  da  er  dette  en  stor  Inkonsekvens.  Naar  Skolen  her 
udvikler  det  rent  menneskelige  for  saavidt  det  kan  bestaa 
med  Statens  Ojemed,  og  naar  den  handler  selvstaendigt,  for 
saavidt  ikke  derved  andre  Borgeres  Ret  kraenkes,  benytter 
den  derimod  kun  Rettigheder  som  denne  Statsform  tilsiger 
enhver  Borger,  og  udvikler  sig  efter  et  System,  som  denne 
Statsform  er  etlet  til  at  haevde. 

Det  vil  Ted  at  betragte  den  norske  Universitetsfundases 
Regler  for  de  akademiske  Grader  lettelig  indsees,  i  hvilken 
Strid  de  staa  med  det  historisk  Overleverede  og  med  Stats- 
forfatnlngens  Aand. 

Saaledes  var  Hensigten  med  de  gamle  Universiteters  al- 
mindeligste  Grader,  magistri  arUum  og  baccalau- 
rel  artfllill  at  laegge  for  Dagen  en  almindelig  humani- 
stisk  Dannelse,  hvormed  enhver  Studerende  burde  begynde 
sit  Brodstudium  eller  specielle  Fag.  Vor  Universitetsfun- 
das  har  no,  og  med  bedste  Grund,   istedetfor  denne  gamle 


y  Google 


i6i  <m  vmvm$nvnmti*& 


Indkretnlug  «at  examen  artlvm  *f  enfimm  yfeffc 
losophico-phftlologlcuin.  Den  sem  alteaa  h**  ik* 
«#l?eret  disse,  har  udrettet  ak karat  det  samme  twm  en 
magrtster  artfui n  09  baeealanrem.  Hvfc  **  ikkt 
vitle  benytte  disse  endna  t.  Ex#  i  England  fertigetifee  Nana- 
maa  dette  blire  en  Smagseag,  men  det  er  en  AbmmaHctt 
it  Kapitel  af  vor  Unkersitetsier  at  *pfore  de  «iy  Sttbatitfr* 
ter  for  Magfeter-  09  Bacealaore*tv*rdighedeli  09  i  et  aett 
Kapitel  at  behelde  de  gamle,  iigesom  om  de  kondc  e*l- 
atere  feredved  dem.  Dette  har  imidlertid  tot  Onfrewl* 
tttsfmtffas  gjort,  ved  i  Kap.  4  at  Indfore  Regler  lor  aV 
dSmmelsen  af  den  hnmanistiske  Modenhed,  der  I  etkvert 
Land  maatte  erkjendes  for  at  indeholde  et  agtvaeHlfgt  M** 
ninmai  af  Kunskaber,  og  i  Kap.  7  at  omhandle  en  ny  eller 
garamcl,  men  her  aldeles  intetsigende  Magister-artitMn-Var« 
dighed.  Universitetet  har  nemlig  al  niulig  Anledning  til  at 
ytre  sig  om  humanistisk  Udmaerkelse  hos  dets  Borgere,  fori! 
Ted  Meddeielse  af  de  hojeste  Karakterer  til  Examen  artinrn 
og  examen  philosophico-philologicuai,  og  dernaest  Ted  den 
saakaldte  filologiske  Embedsexamen  (der  svarer  til  licen- 
tia  i  Filosofi).  En  hojere  Dygtighed  end  den,  som  kaa  be* 
vises  Ted  et  Laudabilis  praeceteris  eller  Laudabilis  til  disge 
tre  Prover,  kan  nalurligvis  taenkes,  men  denne  maa  atter 
igjen  vaere  af  den  mere  fri  og  rent  videnskabelige  Art,  som 
ikke  lader  sig  dokuroentere  paa  en  til  lovlige  Former  han* 
deu  Maade.  Den  er  den  upartiske  Samtids  eller  Efterslftgt* 
Doai  om  en  Videnskabsmands  Idraet,  hvorunder  han  ildt& 
freratraeder  som  sin  Censors  Underordnede,  men  som  haa* 
Ligemand  eller  endog  Laerer.  Det  samme  pjaelder  ogsaa 
om  det  i  Fundaseus  §  51  omhandlede  laerde  Colloquium. 
Det  er  en  Overflodighed  for  den  som  paa  den  der  bestentfe 
Maade  har  absolveret  to  almindelige  Examiner.  Det  har  i 
Praxis  Ted  Tort  Unirersitet  udviklet  sig,  for  Medicineroea 
Yedkommende  (der,  som  an  fort,  ere  de  eneste  der  befaite 
sig  med  akademiske  Vaerdigbeder  og  altsaa  ogsaa  med  cal- 
loquia)  til  en  aldeles  torn  Formal itet,  hvorunder  der  *iea 
OfFentlighed,  u den  Protokollation,  uden  Meddeielse  af  Ka- 
rakterer, foregaar  en  naesten  intetbetydende  Forhandling, 
der  under  alle  Omstaendigheder  bevirker  at  Kandidateu  an* 
befales  til  at  lade  sig  prove  ved  det  offentlige  Forsvar.af 
hans  Afhandling,  hvilken  med  Rette  an  sees  som  det  ene 
Vaesentlige.  Men  en  med  saa  megen  Pomp  fremstilletlfor- 
handling  vilde  fra  Lovgiverens    Side   indeholde  et  uvaerdigt 


y  Google 


•um  **#  cxAMnsm.  ut 


vwimw  ban  ha*<k  tamfe  aig  den  a*m  m  rat  Far* 

Det  er  derfer  rinteligt  it  den  na  intttorte  og  vist* 

keldige  Praxis,   er   et   if  de  kyppige  Eiesp* 

bovawiEendtmes    Lovforbedring ,    og   at  den   cm 

Grand    i  Ifaiversitetstasreriaea  Brkjendetse  «f  dm 

eg  nnyttige  Byrde,  99m  tilde  paaisegges  t.  Bx.  Las* 

!**»  ban  sinilde  g#dftgj»re  virkelig  gruodtge  Kanskaber 

alftundelige  Unlversitetsfag,  hvori    ban  engang  er  pr§*- 

men  hvilke  ban  no  i  flere  Aar  har  nraattet  tilsklesaettei 

at  en  aaadan  Formal itet  blev  staaende  i  Loven  er  ska-» 

r,t  ikke  alene  ved   at  svaekke    dens  Agtelse,    men    ogsa* 

at  virke  afskraekkende  paa  alle  dem,  10m  ikke  vide  eUet* 

bedelst  personlige  Forholde  ikke    tor  stole  paa  at  Ved* 

lende  i  bans  Tilfaelde  ville  lade  den  gamle  Lot  slumre, 

iaerde  Colloquium   maa    saaledes    regneg    til    de  ganske 

jfttige  Vanskeligheder  og  Omsvob,    hvormed    vore  akade* 

Ice  Grader  ere  beheftede,  og  som    en    af  Aaraogerne  til 

aldrig  eftertragtes. 

Den  anden  ligesaa  unyttige  Formalitet,  som  traeder  1 
en  for  at  de  akademiske  Vaerdigheder  knnne  vorde  en 
af  Tort  Universitets  Disciplin  er  den  saakaldte  Licen- 
grad.  Den  eneste  Rettighed,  som  (ilsikres  en  D  ok  tor,  efter 
hans  Vidervaerdigheder,  er  eftcr  Universitetsfundasens 
\  Tilladelse  til  at  holde  Forelaesninger,  eller  rettere  sagt, 
Pdenne  Ret  naturligvis  ifolge  Grundlovens  §§  99  og  100t 
jmmer  enhver  norsk  Borger,  Adgang  til  at  benytte  Uni- 
sltetets  Horesale  til  disse  Forelaesninger.  "Paa  Ansog- 
4Bg  derom,  beder  det,  kan  Kollegiet  ogsaa  tildele  magistri 
^nm  og  Licentiater  Ret  til  at  bolde  Forelaesninger.1* 
1  da,  som  sagt,  Ingen  behover  at  sporge  Kollegiet  out 
Til  bolde  Forelaesninger  og  da  Kollegiet  nden  Tvivl  kan 
sane  Anditorierae  til  ikke- Licentiater,  foiger  heraf  1)  at 
eneste  Bestemmelse,  som  nu  gjaelder  om  Licentiaternes 
tigbeder,  er  mcningslbs,  2)  at  de  som  Folge  deraf  ingen 
igbeder  have.  Det  er  rimeligst  at  vor  Fundas  har  ta- 
sjM  Ordet  Licentiat  i  sammc  Bemaerkelse,  som  den  oven- 
Bacante  Bachmeister  fnrtaeller  det  havde  ved  Untversitetet  i 
Rflitoeh  ''at  defr  Tar  dem,  som  havde  erholdt  Tilladelse  til 
at  blive  Doktorer,"  Det  er  allerede  godtgjort  at  denne  for- 
underlige  Remaerkelse  ikke  er  den  oprindelige,  men  at  den 
tilhorer  en  Periode  da  Universitetsvaesenet  Tar  ligesaa  fbr- 
vansket,  som  dets  Former  Tare  pedantiske  og  absurde,  Det 
er  uoget  saa  sjaeldent,  endog  i  Knnstkammeret  over  vilkaar- 


y  Google 


lige  Vaanarkalaar  tMi  ftc  ifti»H«  ved  on  sajaUktet  Spttg- 
brag,  oiler  rettcre  veil  Pkiratitetetia  DaarligWd,  at  e*  Rafc* 
tigfced  bettasvaea  ikke,  efter  det  bvori  denim  bestaar  mea 
efter  det,  hvori  den  mder  viste  Omttetidighedcr  km  kom- 
Me' til  at  bested  at  man  ikke  skuMe  ansoet  deoae  Gldgag 
raenl  at  opbevares  iblaudt  vore  modern*  Umveraitetalwe, 
V«d  Tilladelsen  tU  at  blive  Dekiar  er  der  desudcfi  del 
Men,  at  saavel  Kongeti  som  Kollegiet  bar  det  i  sin  Magt, 
Ted  de  fiere  gjentagne  Ansogniuger  at  stagge  den  Kaadidat 
i  Farten,  som  skulde  ville  indbilde  sig  altfor  meget  af  afo 
erhvervede  licentia,  I  Universiteternes  bedre  Tider  gik  the, 
som  an  fort,  ingen  saadan  Licentiatgrad  forud  for  Doktorvier- 
digheden.  Det  Tar  Tel  da  som  nu  saedvanligt  at  den  tain 
Tilde  studere  noget  af  de  praktiske  Fag  (Retslaere,  Theo- 
logl,  eller  Medicin)  i  Forvejen  lagde  sig  efter  de  saakaldte 
Humaniora  eller  almene  Dannelsesmidler.  At  ban  bavde 
endt  et  saadant  Cursus  beviste  lian  Ted  at  blive  Baccakn- 
reus  eller  IV1  agister  artium,  ligesora  nu  ved  at  tage  Artiaat 
©g  Anden-Examen.  Men  at  aflaegge  tre  Prover  i  de  alroio- 
dclige  Fag  forend  de  begyndte  paa  det  specielle,  faldt 
vel  neppe  Nogen  ind,  saa  at  der  vel  aldrig  kunde  bhVe 
Sporgsmaal  om  nogen  licentia  philosophise  for  en  Mediciner. 
Heller  ikke  gik  Tel  de  Gamle  saa  vidt  som  til  tre  Grader  i 
selve  dette  Kami  id  a  tens  Ho  ved  fag,  hvilket  dog  vi  have  gtort 
Ted  at  etablere  Embedse.xamen  og  to  Grader  atpaa.  Efter 
Molbechs  Vidnesbvrd,  udkraeves  heller  ikke  i  Sverige  nogca 
Licentiatgrad  for  at  stedes  Adgang    til  Doktorvaerdigheden. 

Men  dersora  denne  Licentia  hos  os  er  unyttig,  sea  «r 
den  derfor  ikke  letkjobs.  Tvertom  er  den  akkurat  ligem 
vanskelig  som  Doktorgraden  selv  og  afgiver  saaledes,  ved  it 
fardoble  den nes  Vanskeligheder,  den  fomemste  Skjld  i  it 
den  hojrste  akademiske  Udmacrkelse  nu  aldrig  mere  efter- 
tragtes.  Thi  Omstaendighederne,  Tidsspildeu  ja  Bekostnin- 
gerne  Ted  disse  gjentagne  Prover  ere  saa  mange,  at  de  ana 
ansees  i  hejeste  Grad  afskraekkende,  isaer  da  de  Rettigbt- 
der,  en  Doktor  erhverver,  ingeuliinde  ere  saa  misunddsss* 
vserdige.  De  utallige  Formaliteter  og  Vidtloftigheder,  hvori 
Lovgiveren  ligesom  har  lagt  an  paa  at  indhyile  disse  IM- 
Tersitetets  Vaerdigheder  Til  enhTcr  kunne  se  af  Fundasea. 
Tidsspildeu,  Vanskeligheden  af  to  Gange  at  faa  Respondeat 
og  Omkostuingerne  ved  Trykning  af  Afhandlingeme,  Ted  Pre- 
senter eller  Festiviteter,  lade  sig  vanskeligere  angive,  men 
ere  folelige  nok   for    den  Uberaidlede.     En    Erkjenddse  af 


y  Google 


f 


muatm  oo  RXAMasm  iu 

al'ticentia^niden  er  noget  •nerfl&dfgt  LK*s%n,  %g«r  •§- 
sat  deri,  at  Kollegtet  stadigeti  har  tiliadt  at  Doctorande* 
bar  delt  en  og  samme  Afhandling  i  to  Afsnit,  hvoraf  hart 
b«iyttedc  den  ene  til  den  fbrste  og  den  anden  til  den  hojere 
Gtad.  EBhver  indserat  dette  hftrer  til  den  Omgaaen  af  Lof*, 
soil  endskjdnt  I  sig  setr  urigtlg,  dog  er  gjasngs  ja  maaskt* 
fotndden  i  de  TilfaeWe  hvor  Love  og  Former  ere  foraddede. 

Det  er  derfor  rimeligt  at  en  Formindskelse  af  alle  disse 
Vidtloftigheder,  saaledes  som  foreslaaet  i  §§  14  og  15  af 
Skalekommissionens  Forslag  til  Forandringer  i  Universitets- 
Fundasen,  vil  have  den  gavnlige  "Virkning,  at  Grader  heref- 
ter  kunne  tagcs  afde  Studerende.  Men  det  er  ikke  noTc  at 
en  Proves  Former  ere  gode.  Virkningerne  af  Skudsmaalet  maa 
ogsaa  vaere  saadanne,  at  de  ere  vaerd  at  eftertragtes,  og  op- 
muntre  til  Flid.  I  denne  Ilenseende  er  Kommissonens  Ud- 
kast  mangelagtigt.  Det  har  to  Bestemmelser  som  lettelig 
kunne  gjore  den  lovlige  Virkning  af  de  akademiske  Vaer- 
digheder  til  et  Intet,  hvoraf  atter  maatte  folge  at  de  ndar- 
tede  lil  en  torn  Titel,  som  kun  eftertragtedes  af  de  For- 
faengelige. 

Ved  §  2  er  det  nemlig  foreslaaet  at  "Collegium  aca- 
demicum  bemyndiges  til,  med  kongelig  Approbation  at  lade 
talentfulde  Maend  nden  fast  Ansaettelse,  optra?de  som  Lae- 
rere  ved  Universitetet,  samt  til  i  fornode.nt  Fald  at  lade 
dem  deltage  i  Examina  som  Examinatorer  og  Censorer, 
Denne  Bestemmelse  slutter  sig  nemlig  ikke  til  Univ.  Fund, 
§55,  som  giver  Doktorerne  Ret  til  at  holde  Forelaesninger, 
men  den  bemyndiger  Coll.  acad.  til  at  anbefale  hvem 
det  vil  dertil.  Den  aabner  atter  Porterne  for  det  ved  ingen 
Offeutlighed,  ja  neppe  heller  ved  nogen  Blygd  kontrollerede 
vilkaarlige  Gunstsystem,  hvormed.  Universitetet,  Toldfaget, 
Postvaesenet  og  de  and  re  fri  Virksomheder,  hvor  Garanti- 
erne  mangle,  pleje  at  rekrntteres.  Det  er  en  Mod  si  gel  se, 
at  etablere  de  akademiske  Vaerdigheder  som  en  Provesten 
eller  Forberedelse  til  Kathederet  og  derpaa  at  aabne  dette 
for  Alle  og  Enhver,  som  har  den  alt  formaaende  Smidig- 
bed.  Det  er  med  et  Ord  Universitetslovens  gamle  Heste- 
hov!  Men  vi  have  nn  faaet  saa  lang  Erfaring,  at  vi  kunne 
se  den  frem title,  Hvad  som  udfordres  for  at  bringe  det 
Ny  i  System  og  Sammenhaeng,  er  derimod  en  Bestemmelse 
80m  folgende: 

"Coll.  acad.  bemyndiges  til  i  fornodent  Fald  at  lade 
dem,  der  ved  det    norske  Universitet  have  erholdt   Doktor- 


y  Google 


1M  OM  UfiHVKlSITimWKI» 

gatdem  delta**  »  &*»fa*  9mb  Bianainatorer.  Dfthave  iet- 
fcet  Ret  iil  at  fungere  som  Cenaarer  i  det  dereaGead  v«i- 
Imaiaende  Fag*" 

Don  Ret  aom  Unmrsiietet  herved  fair  til  at  aatflerc 
tig  aelv,  bliver  da  kwitrolierct  Ted  Disputations  aktw  At* 
fantwgbed.  Den  er  heHer  ikke  fer  st#r,  dm  Kongen  fremdfte 
qbtakaaret  beholder  Retten  til  at  ndnawjie  tit  Universite- 
tets  lonaede  Embeder.  Den  Til  stemrae  overens  med  d€t 
f  rivilegium,  de  nyere  Universiteter  i  Almindelighed  have,  at 
ndnaevne  de  ulonnede  Privat-Doceuter :  den  Starame  hvoraf 
Professorerue  tagea,  og  bliver  i  ait  Fald  kuu  en  ringe  Del 
af  de  aeldre  Universiteters  Ret  at  udkaare  selv  sine  Laerere. 
(Thiersch  2  B.  S,  436  om  Bologna,  Paris  og  Oideels  In- 
golstadt). 

§  16  i  Kommissiouens  Forslag,  hvorefter  det  akademi- 
ske  Collegium  skulde  have  Ret  til  udenfor  de  bestemte  For- 
mer at  meddele  Doktorgraden  som  et  "Agtelsestegn  til  Maeod 
aferkjendte  literaere  Fortjtmester"  vil  yderligere  modarbejde 
Hensigteu  med  Gradcrne  og  maa  saaledes  ansees  for  skade- 
lig.  Kongen  kail  jo  uden  uogen  Collegiets  Medvirkning  til 
Universitetslaerere  udnaevne  slige  Maend  af  erkjendte  Fortjc- 
n ester,  saaat  altsaa  ingen  saadan  Ret  til  at  uddeie  Tiller 
behoves  for  at  erhverve  Hojskolen  hvilkensomhelst  Dygtig- 
hed;  deriraod  kmine  slige  Tiller  let  vorde  raisbrugte  til  at 
skaffe  visse  "literaere  Fortjenester",  et  ofHcielt  Stempei  af 
"Erkjendelse",  som  den  almindelige  videnskabelige  RepnbKk 
var  ganske  nbekjendt  med.  Endvidere  strider  denne  Berayn- 
digelse  altfor  aabenbart  imod  Aauden  af  Grundlovens  §  22, 
der  ikke  engang  tilsteder  Kongen  at  meddele  Titler,  til  at 
der  bor  blive  Sporgsmaal  om  at  indfore  Thiers  Titler  (thi 
den  egentlige  Doktorvaerdighed  er  heller  ikke  noget  Embe- 
de)  ved  Universitetet. 

Hiue  Forsimplinger,  som  jeg  maaske  tit  Overflod  bar 
sogt  at  hegrunde,  ere  af  Undervisnings-Kommissioneu  fore- 
slaaede  i  dens  L-dkasts  §§  14  og  15.  INaar  disse  ere  op- 
hojede  til  Lov,  vil  nden  Tvivl  Doktorgraden  befindes  at  vaere 
i  den  Grad  lettet  for  overflodige  Omstaendigheder  at  in- 
gen Yngling,  som  vil  gjore  Fordring  paa  at  cje  Evne  ©g 
Lyst  til  at  optraede  som  Vidcnskabsmand,  kan  undsiaa  sig 
for  denne  Forberedelse.  I  det  mindste  kan  ikke  det  laengere 
anfores  som  Paaskud,  der  nu  er  en  gyldig  Gnind,  nenalig  at 
Graden  er  ham  for  svaer  i  sine  almindelige  Ford  ringer  Of 
at  Proven  ikke  kan  gaa  dybt  nok  ind  i  hans  saerlige  Fag. 
Heller  vil  man  maaske  opkaste  den  Indvending,  som  vel  kan 


y  Google 


GHAOER  OG  BXAMENKH.  IW 

af  det  jtirfdfeke  Fakolteta  f  Begyndcfeen  af  deme 
AfhaaJIing  awforte  Bermerkning,  at  1*^11  ny  Doktorgrad  vWe 
blive  ma  let  at  Flerc  vilde  erhverve  sig  den  end  de  torn 
kaatfe  aoseen  akikkede  til  hojere  Paster  eller  som  rare  i 
Deaidddse  af  stflrre  Duelighed*  Da  den  ny  Prove  akat  be* 
siaa  i  at  skrfce  en  AfhandHng  som  af  «agkyndige  Dotoiwerv 
erkjende*  for  at  fndehokfo  noget  nyt,  vil  tugem  kuiine  pa**- 
ttaa,  com  om  vore  mrraereiide  Examener,  at  Doktereit  ikkm  bar 
lagt  Opfattelsesevne  og  Udenadsflid  eller  saakalitot  Pwgfar 
DageA.  Til  den  ny  Prdve  bor  Ingen  bestaa  sig,  i  hvera  der 
Ikke  bor  en  Gnist  af  den  skabende  Fanta&i,  som  Vtdenska- 
beroe  akyhfo  alio  sine  Opdagelser.  Hror  mange  eller  faa 
der  kmne  Andes,  som  ville  Torde  istand  til  at  bevise  dtsae 
hojere  Erner  til  at  virke  for  Nationens  Udvikling,  kail  via* 
sett^eti  ikke  forndsees,  men  Hgesom  det  var  at  onslke  at  da 
roaatte  befindes  overmaade  Mange,  saaledes  er  det  at  be* 
frygte  at  de  ville  blive  altfbr  Faa. 

Der  er  stor  Sandsynlighed  for  at  just  i  ror  Tidsakkr, 
son  aaa  meget  ynder  den  mundtlige  IMsknssion,  vil  en  til 
Tidens  Former  passende  Gjenoptivelse  af  Disputationssyste* 
met,  vorde  et  vigtigt  Middel  for  den  hojeste  l>anneise  og 
isawr  saerdeles  akikket  til  at  vaekke  Entbusiasme  for  Vklen* 
skaben.  Om  end  en  saadan  Prove  ikke  odrettede  andet  end 
at  fremkalde  adskillige  Afhand linger  om  saakaldte  laerde  og 
kjedsommelige  Earner,  vilde  dette  vaere  et  stort  Gede,  da 
snge  Arbejder,  som  udkom  under  en  saadan  Form,  altid  vil* 
de  erholde  nogen  Opmaerksomhed ;  Hgesom  ogsaa  Dispute* 
tiensakten  maatte  bevise  at  Arbejdet  var  originalt,  noget  som 
ikke  altid  er  TilfaeWet  med  trykte  Skrifter. 

Hvad  der  Itos  os  meget  vil  anbefale  denne  Forandring 
I  Un!vers!tetsgraderne  er  at  noget  lignende  altered e  er  deb 
radfbrt  dels  forealaaet  i  Tyskland.  Ifolge  Wuttkes  Jahrbuch 
d.  detftseh.  Universitaeten  2  B.  p.  109  fg.  aynes  Doktoratet 
nil  at  vaere  den  eneste  i  Tydskland  bmgelige  akademhke 
Vftrdighed,  endskjttnt  han  ikkun  neevner  et  Exempel  paa  at 
andre  ere  ndtrykkeligen  afskaffede,  nemlig  Magisteriom  ar- 
tinm  red  en  osterrisk  Forordning  af  3  Novbr.  1780,  Det 
syncs  at  de  ovrige  Vaerdigheder,  i  andre  Dele  af  Tyakland 
ere  afapelthen  gangne  af  Brog.  Derimod  anfores  Here  For- 
sog  paa  og  Planer  til  at  haeve  Doktorvaerdigheden  i  Anseelse, 
°S  $J8re  den  til  en  Forberedelse  til  Kathedret.  Navnligen 
SUtnterne  for  Univertitetet  i  Bonn  (I.  c.  p.  116,  117), 

Ingen  Institution  kunde  det  efter  vore  Forholde  vaere 
mere  passende   at  gjenoplive  ved  vort  Universitet   end  Li- 


y  Google 


1W         OM  UMV.  OBAOEIl  OQ  BXAMENER. 

oeaiiatgradeii,  efter  det  Begreb,  «om  der  i  del  Foregaaende 
bar  vaaret  forsogt  at  beviae  er  dens  oprindelige.  Uaifer- 
sitetet  burde  nernlig  ved  sin  Dimisionsexamen  ( Embed  §ei- 
ameti)  kumie  meddele  lieentia  practicaiuli  ikke  alene 
i  Mediein,  (hvilket  er  Tilfaeldet)  men  ogsaa  som  Advokat, 
ttaat,  biskoppelig  Ordination  forudsat,  som  Praett  Det  bar- 
bariskvlaugsaaaeasige  i  vort  nuvaerende  Prokuratoruistitut  er 
far  ofte  emtalt  til  at  behove  yderligere  at  blotter.  Da  Sag- 
foreme  ikke  hog  and  re  fri  Nationer  betragtes  som  Sta- 
tens Embedsmaend,  Til  man  vel  have  ondt  for  atbeviseNod 
veadighedea  af  at  beholde  dem  hos  os  som  saadanne.  Efter 
at  Juristerne  nu  have  faaet  afakaffet  Haandvaerks-  og  Hin- 
atelelaiigene,  ville  de  ikke  i  Laengden  kitnne  vedJigeholde  sit 
eget  Laag,  endskjont  de  beklageligt  nok  ettdna  ikke  have  ind- 
seet  Nodrendigheden  af  at  vise  den  Upartiskhed  og  ttet- 
faerdsfoielse,  som  maatte  byde  dem  selv  at  give  Slip  der- 
paa,  og  ihvorvel  Angjaeldendes  Klogskab  *)  vistnok  ville  er- 
hverve  dem  nogen  Respit. 

De  evtndelige  Kranglerier,  som  der  nu  drives  meUem 
Prareteskabet,  der  betragter  sin  Fnnktion  som  kirkeiig  ©g 
vaesentligen  begrundet  i  Ordination  og  Examen,  stmt  Kirke- 
departementets  Jurister,  som  ikke  ville  erkjende  Praesterne 
for  andet  end  Statens  af  dem  beskikkede  Tjenere,  vilde  fa- 
de sin  hensigtsmaessigste  Loaning,  naar  Lovgivningen  heref- 
tcr  erkjendte  dem,  der  havde  taget  theelogisk  Embedsex- 
ameo,  som  Licenciater,  hvilke  Biskoppen  kunde  gjennem  Or- 
dination meddele  Ret  til  at  udfore  praestelige  Forretninger, 
iorsaavidt  nogen  Sognepraest  (som  Statens  Embedsmaad) 
vilde  lade  dem  gjore  det  paa  sit  Ansvar. 

Men  langtfra  at  gaa  nogen  saadan  Vej  har  vor  nagjsel- 
dende  Universitetsfundats  ved  selve  Benaevnelsen  Candidate 
(fimbedssoger),  som  altfor  godt  passer  til  det  vulgaere  IM- 
tryk  Brodstudium.  villet  betegne  at  Hensigten  med  IMver- 
aiteteU  Studier  kun  er  at  danne  Statstjenere  og  at  dfits 
Vidnesbyrd  ingen  and  en  Betydning  have  end  at  danne  Aa- 
befalingsattester  for  en  Styrelse,  der  kan  tage  saa  meget 
Ndtis  af  dem  som  den  lyster.  ;mdvig-  Kr.  »aa. 

•)  Saaledes  iadleveredes  Kriminalkoramitteens  Indstilliag  om  it*'- 
ne  Sag  ikke  saa  tidligt  til  8tortliinget  i  1842,  at  deft  engaag 
kunde  komme  under  Debat*  Denne  forsigtige  Tilbageholdea; 
hed  reddede  da  simpelthen  Privilegiet  endnu  i  tre  Aar,  «g 
bdr  vel  ogiaa  for  beitandig  forskaane  hint  Arbejde  for  den 
Kritik,  som  det  selv  har  hedet  fra  sig* 


y  Google 


Bet  kongelige  norske  Tidenskabs-Sel*kab  i  Trond- 

hjem  udsietter  i  Aaret  1844  fttlgende 

Prf  isspiirgsiiiaale : 

A.      I    del    Theorctiskc. 

1)  Maa  den  nyere  Tids  Benyttelse  af  mekanisk  Kraft  1  drt  indu- 
strielle  Liv  antages  at  modyirke  ellcr  at  befordre  almindelig 
Velatand. 

2)  HfOfyMHP  maa  et  grnndigt  Kildestudinm  af  den  asldre,  navnlig 
den  grsesk-romerske  Filosofie  an sees  som  et  unndyaerligt  Hjel- 
pemiddel  til  et  yidenskabeligt  og  selvstaendigt  filosofiskt  Stu- 
dium? 

B.     I    del    Praktiske* 

1)  Hyilke  ere  de  garni ige  og  hyilke  ere  de  6kadelig«  Folger  af 
Braendeyiinsbraendingens  FrigiveJsc  i  Norge,  og  hyilken  af  dtsse 
maa  ansecs  som  oyeryeiende  ned  Hensyn  til  Landets  Vel  i 
det  Hele? 

2)  Hvorledes  behandles  og  konscrveres  bedst  de  norskc  Skoye? 

Den,  som  til fredss till ende  besvarer  et  af  disse  Sporgsmaalc, 
beldnnes  med  Selskabets  stdrre,  18  Speeiesdnkater  vaegtige  Guld- 
medaille;  og  dersom  ban  ikke  allercde  erMedlem  afSelskabct,  op- 
tages  ban  deri  og  tilstilles  Diplom.  Afhandlingen,  der  bliver  Sel- 
skabets Eiendom,  optages  i  dels  Skrifter;  derbos  kan  Forfattercn 
paa  Forlangende  faae  saerskilt  aftrykte  Exemp hirer.  Den,  som  mindre 
tilfredsstillende  besvarer  noget  af  Sporgsmaalene,  beldnnes  med 
Selskabets  mindre,  8  Speeiesdnkater  yaegtige  Guldmedaille,  Af- 
handlingen bliYer  Selskabets  Eiendom  og  opbeyares  i  dets  Arkiy, 
men  trykkes  en  Besyarelscrne,  der  konne  yaere  forfattede  paa  La- 
tin, Fransk,  Tydsk,  Syensk  eller  Norsk,  maa  portofrie  yaere  ind- 
sendtc  til  Direktionen  inden  Udgangen  af  Juni  1845  uden  Forfat- 
terens  Naynnnderskrift,  men  forsynede  med  en  Deyise,  og  ledsagede 
af  en  forseglet  Seddel,  som  ndvendig  bar  samme  Deyise,  og  ind- 
yendig  Forfatterens  falde  Navn,  Stand  og  Opholdssted.  De  ind- 
komne  Afbandlinger  bedommes  af  Directionen  og  Selskabets  i 
Trondbjem  boende  Medleramer  af  den  Hlasse,  hyorunder  Afhand- 
lingen efter  sit  Indhold  borer.  Af  denne  Aarsag  kunne  Selskabets 
i  Trondbjem  yaerende  Medlemmer  ei  konkurrere  til  disse  Praetnier. 
Naar  en  af  de  to  fornaeynte  Praemier  er  en  Afhandling  tilkjeudt, 
aabnes  Naynseddelen  i  et  Fes  tm  ode  paa  bans  Maj.  Ron  gens  Fed- 
selsdag  1846,  og  Forfatterens  Nayn  kundgjores  saayel  forForsam- 
lingen,  som  i  de  Blade,  hyori  Priisspdrgsmaalene  have  yaeret  ind- 
fdrte.  De  Afbandlinger,  der  ikke  findes  nogen  Belonning  yaerdige, 
henlaegges  tilligemed  den  uaabnede  Nayneseddel  i  Arkiyct ;  og  kon- 
ne l»egge  Dele  paa  Forfatterens  Forlangende  tilbageerboldcs,  naar 
Saadant  forlanges  inden  eet  Aar  efter  Indseudelsen,  efter  hrilken 
Tida  Forldb  Selskabet  ei  er  ansyarlig  for  dem. 

Trondbjem  i  Marts  1844. 


y  Google 


Trykfeil  i  "In",  3die  BiaiU  *det  lefte. 


Side    8,  Linie    8:  dct  laes  dit 

—  12,     —    23:  hedste  laei  beditc 

—  13>    —    10:  Gialer  laes  Gidsler 
-M,     -    19:  Ann.  2  laes  Side  4. 

—  18,     —     19:  efler  Koiegarten  sat  * 

—  19,     —     10:  eftcr  Vuller*  saet  • 

—  -      --      -     1824  laes  1827. 

—  22,-26:  17  hes  19. 

—  29,     —      «i  Fatak.  laes  Fatifc, 

—  34,     —     22:  efler  nordenfjelds  net 


.  *«*    < 


y  Google 


L  Indberetning 

El  den  hongelige  IVorske  Regjerings  Dcpartemcnt 
for  Rirke-   og  Underviisningsvaesenet   om   en  paa 
■    offentlig  Beiostning  foretagen  Reise  til  Nord- 
r  tydskland  i  Sommeren  1844. 


ed  kongelig  Resolution  af  5te  April  1843  blev    mig  naa- 

Jgst  ttlstaaet  et  Stipendium   af  200  Spd*  af  det  paa  Bad- 

tet  til  Videnskabsmaends  Reiser  i  Udlandet  opforte  Be- 

b,  for  paa  en  3  Maaneders  Reise  til  forskjellige  Staeder 

Nordtjdskland  atundersoge  de  Material ier,  de  dervaerende 

Kbliotheker  maatte  indeholde   til  Faedrelandets  aeldre  Hi- 

itorie.     Ligesaa  blev  det  mig   Ted  samme  Resolution  paa- 

bgt  inden  6  Maaneder   efter  Reisens    Tilendebriugetae   at 

hdgive  til  det  kongelige  Departement   en  almindelig  Beret- 

king  om  den  Plan,   som  under  Reisen  var  fulgt,   samt  det 

ierved   vundne  Udbytte. 

Idet  jeg  har  den  Mre  at  indkomme  med  naervaerende 
Beretning,  har  jeg  ikke  vidst  nogen  hensigtsmaessigere  Maade, 
brorpaa  Udbyttet  af  mine  Undersogelser  kunde  godtgjores, 

Cid  ved  at  fremsende  en  chronologisk  Fortegnelse  over  de 
gtlgste   (280)  af  de    Dokumenter   vedkommende   Norges 
Middelalder,  som  jeg  paa  de  forskjellige  Steder  har  fundet, 

N«r,  3  B.  3  H,  1 

Digitized  by  VjOOQIC 


2  INDBERLTMNG  OM  EN 

og  kvoraf  de  fleste,  saavidt  jeg  veed,  hidtil  have  vaei 
ganske  ukjendte,  eller  kuii  kjendte  i  upaalidelige  Uddr4 
Ved  det  norske  Videnskabera-Selskabs  UnderatotteJ 
blev  jeg  sat  istand  til  i  Sommeren  1843  at  foretage  ( 
Reise  langs  Kysten  til  Throndhjem,  og  benyttede  den 
hovedsagelig  til  at  undersoge  Musaeerne  og  Arkiverne  i  i 
norske  Sostaeder,  sarat  til  at  afskrive  de  vfgtigste  Diplonj| 
ra.  v.  Denne  Reise  blev  saaledes  en  i  mange  Henseen^ 
gavnlig  Forberedelse  til  den  forestaaende  Udenlandsreis 
som  jeg  nu  kunde  tiltraede  med  Detailkundskab  til  a| 
Norges  Arkiver,  og  med  den  Sikkerhed  i  Old  breves  Lae( 
ning  og  Afskrivning,  som  kun  Ovelsen  giver.  Vmtera 
1843—1844  anveiidtes  til  de  fornodne  Forberedelser,  nernH 
Gjennemgaaelse  af  de  hidtil  trjkte  norske  Kildeskriftd 
til  saavidt  muligt  at  erhverve  Kundskab  ora  Tydsklani 
Bibliotiieker  og  Arkiver,  samt  til  at  saette  mig  ind  *  &i 
plattydske  Sprog  fra  Middelalderen,  i  hvilket  Maasen  i 
Brcvskaberne  maatte  veutes  affattede,  Da  den  til  Rein 
fastsatte  Tid  var  indskraenket  til  3  Maeneder  maatte  frea 
deles  min  paa  en  6  Maaneders  Reise  oprindelig  beref^ 
uede  Plan  indskraenkes  saaledes,  at  jeg  uden  at 
fermegen  Tid  ved  frugteslose  Undersogelser,  hurtigftt  mu 
uaaede  de  Staeder,  hvor  jeg  med  Grnnd  kunde  vente 
bytte  af  min  Reise.  Ikke  uden  Erfaring  om  det  Vauske^ 
ved  under  et  kort  Opbold  paa  et  freromed  Sted  at  erhe 
Adgang  til  en  hensigUvarende  Brug  af  Arkiverne,  eog* 
jeg  at  blive  foray  net  med  Anbefailngsbreve,  og  var  saa  beM^j 
at  erholde  et  fra  Collegium  academician  til  Videwlcafid 
Venner  i  Airaindelighed,  samt  en  Privatakrivafee  fta  W 
Profeasor  Hansteen  til  Arkivaren  i  Hamburg,  Dr.  Lapp* 
berg,  uden  hvttke  sandsyaligviia  min  Reise  gamkteller  ^ 


y  Google 


REISE  TIL  NDRDTYDSKLAND.  3 

em  star  Del  var  bleven  frugtealoa,  da  jeg  oreraH  fiuftdt 
gangen  til  Samtingerne  og  deres  friett  malige  Beoyttebe 
aengig  af  den  Tillid,  den  fremmede  Reisende  var  istand 
at  epvaekke*  Idet  jeg  fandt  det  raadeligst  i  Samraad 
I  Dr.  Lappenberg  at  laegge  den  speciellere  Plan  for  min 
se,  Tar  det  kun  Sostaederne  Lubeck  og*  Rostock,  torn 
allercde  for  Afreisen  havde  foresat  mig  under  enhver 
staendighed  at  besoge, 

Saaledes  forberedt  afgik  jeg  i  Begyndelsen  af  Juni 
»t  til  Ejobenhavn,  Mit  Ophold  her  bier  forlaenget  Ted 
dom,  saa  jeg  forst  den  21de  Jnui  fik  Tilladelse  til  at 
saette  Reisen,  Dette  nformodede  Ophold  anrendtes 
Is  til  at  stifte  flere  Bekjendtskaber  med  danske  Histo- 
:re,  deels  til  at  rollationere  en  Afskrift,  jeg  for  har 
it  af  Biskop  Ovsteins  Register,  i  den  Arnamaegnaeanske 
iling  paa  Universitetsbibliotheket,  deela  til  sammeateda 
zjennemgaae  de  bartholinske  Mannscripter  og  afskrire 
elte  Nummere  af  Diplomatarium  Arna-Magnaeanum.  Ved 
ne  Leilighed  troer  jeg,  at  det  er  min  Pligt  at  gjore  op~ 
rksotn  paa,  at  det  Ted  Sammenligning  meUem  Origina- 
te i  sidstnaevnte  Samling  og  Arne  Magnassona  Afskrifter, 
Is  paa  Idse  Blade,  deels  i  de  Bartholinske  Folianter,  for- 
>ntlig  vil  kunne  juridisk  bevises,  at  en  Maengde  af  hine 
gamentblade  tilhore  norske  ArkiTer  som  lovlig  Eiendom, 

Ted  Skjodesltbhed  af  Vedkommende  iNorge,  ogmaaske 

af  Siagelighed  fra  det  arnamagnaeanske  Legats  Execu- 
te Side  arigttgen  ere  komne  ind  blandt  Arnes  private 
ilinger,  der  Ted  Testamente  tilfaldt  Kjobenharns  Uni- 
titct.  Saaledes  har  Bartholiniana  C  (toK  XXill)  S.  457 
code  Overskrift  med  A,  Magnussona  egenHaand;  "Ori- 
iles    littera    ex   chartophylacio    ecclesiac   Asloensia  sen 

1* 

Digitized  by  VjOOQLC 


4  ,  ntDBUfiTNUMI  OM  EA 

CbrktUaiae/     De   derpaa  fblgend*   Afakrifter  gjeafi»dct4 
Diplomatorfet  aaaledea:     Breret  No.  1  (Birth.   C.  4*7)  * 
Bipl.  Am.  Magn.   feae.  55,  No.  5.  b.;   No.  2.  (S.  450)  4 
faa*  72,  No.  11;  No.  4  (S.  460)  er  fasc.  91,  No.  18,  o.  a. 
indtil  S.  493,  hvor  Afskrifter  af  en  anden  Samling  be 
I  Barthol.  VIII.  eller  vol.  K.  findes  under  Overskriftt  *i 
tographa  ex  Capitulo  Nidrosieasi"    afskreven  Masses  af  < 
til  Nidrosiensia  i   Diplomatoriet   heniagte  Fasctkler. 
diste  og  Here  Beriisligheder  saettes  i  Forbindelse  med  de^ 
forrigeAar  under  mitOphold  i  Christiansand  Dcpartement 
tilstillede  egenhaendige  Kvitteringer  af  Arne  Magnnsson 
de  af  Stavanger  Stiftskirke  udlaante  Pergamentbreve,  som  I 
lovede  at  tilbagelevere  i  uskadt  Stand,  medena  dedog 
hans  egei>)  hine  fra  Christiansand  indsendte  Brere  redlag 
Fortegnelse,    endna  ere  at  finde  i  den  arnamagnaeanske 
plomsamling  blandt  "Stavangriensia,"  saa    kan   man  for 
bentlig    ligesaalidt   betvivie   Norges    Ret   til    denne 
vigUge  Samling,    som  Danmarks  Beredrillighed  til  at  tfii 
geievere  et  Laan,   som  en  undskyldelig  Misforstaaelse, 
Forsommelse  fra  norsk  Side,   bar  bragt  det  til  i  rum 
at  betragte  som  Eiendom.     Sagens  her  aotydede  Sao 
haeng   er   iovrigt    in   confesso   mcllem    begge  Landcs 
storikere.  i 

For  Afreisen   fra  Kjobenhavn  indgav  jeg,    efterat  lu^ 
forsikret  mig  om  Etatsraad  F.  Magnussena  Anbefaling, 
sogning   til  det  kongelige  danake  Cancelli,   om  Adgawg  I 
det  danske  Geheimearkiv ;   thi    Tel    er  Mrengden   af 
Documenter,   ifolge   Konventionen    af    1829    aflerered* 
Norgc,  men  senere  tidgivne   danske  Skifter  rise,    at  ends 
en  betydelig  Samling  af  aserdeies    vigtige  norake  Dip 
f on  ares  i  denne  Samling,   og  jeg  troede  derfor  at ) 


y  Google 


REI8E  TIL  NORDTYDSXLAND.  ft 

let  JumgeBge  Resolutions  Aand,  naar  jeg  uden  at  tilside- 
pgtte  Reisens  Bovedformaal,  Nordtydaland,  kunde  Tinde  Tid 
|P  sgsaa  at  blive  bekjendt  med  det  dangke  Geheimearkiv* 
Efter  i  Kiel  red  Sanitate  med  Etatsraad  Falck  at  hare 
t  mig  om,  at  ier  paa  Stedet  Intet  Tar  at  finde  til 
■ges  Historic,  afgik  jeg  til  Hamburg,  hvor  jeg  i  Dr. 
ppenberg  fandt  en  lige9aa  ivrig  som  insigtsfuld  og  for- 
tende  Veileder,  Den  Deel  af  Hamburgs  Stadt-Arkiv,  der 
de  aeldre,  banseatiske  Forholde,  brand  te  i  Hambargs 
itdgte  store  Brand,  og  Arkiret,  der  nu  midlertidigt  er  an- 
pbt  Plads  paa  Lofterne  i  den  gamle  Raadhnusbygning,  in- 
Icholder  af  aeldre  Sager  kun  en  eneste  Codex  af  Hanse- 
lecesser,  der  er  benvttet  af  Sartorins,  men  som  jeg  dog 
pr  Norges  Vedkommende  excerperede*  lovrigt  besaae  jeg 
lommercien-Rftbliothek  ovenpaa  Borsbygningen,  rigt  i  Han- 
Idsridensktberne,  Politik,  Geographic  Technologi  o.  fl.  Vi- 

tskaber,  men  det  afgav  intet  Udbytte  for  Norge.  I 
abarg  lagdea  den  endelige  Plan  for  Retningen  af  mine 
Were  Undersogelaer.  Jeg  havde  Valget  mellem  at  afgaae 
fee  tU  Lttbeck  og  siden  mod  Ost,  el  Ier  forst  at  gjore  en 
Bdflogt  mod  Sydvest  til  Bremen  og  Oldenburg*  Vel  antog 
lr»  Lappeuberg,  at  Bremens  betydelige  Arkir  indeholder 
Idskilligt  til  Norges  Historie,  men  han  gav  mig  Ret  i,  deels 
t  det  Vigtigste  allerede  Tar  trykt  i  "Cassels  Samlungen," 
leelg  at  Udbyttet  i  Liibeck  Tar  sikrere  og  storre,  og  at  jeg 
lisaa  af  Hensyn  til  den  korte  Tid  naermest  burde  edge 
Nt  og  overlade  Undersogelsen  af  Vest tydsk lands  og  Fries- 
fcnd*  Arkiver  til  FVenatiden. 

.  Jeg  ankom  aaaiedes  til  Liibeck  i  Slntningen  af  Juni, 
fctefelet  af  Lappenberg  til  Dr.  E.  Deeeke,  Collega  Ted 
fynnasiet  i  Liibeck,  en  Bland  jeg  fra  mit  3  Ugers  Ophold 


y  Google 


6       *  INDBERETNINfi  OMEN 

der  skylder  mange  og  store  Forbindtligheder,  og  con  gje* 
uem  Senator  Bremer  og  Fristadens  forste  Borgermesftq 
Dr.  Frister  skaffede  mig  den  frieste  Benyttelse  af  Lubeek 
store,  velordnede  og  langt  over  Forveirtning  indholdsrig 
Arkiv.  Archivaren  Hr.  Dr.  Winckler  havde  erhoklt  Bemj4 
digelse  til  at  laane  mig  Dokumenter  Iijera  i  min  Bolig,  4 
Ted  hang  ufortrodne  Beredvillighed  sattes  jeg  island  < 
saavel  med  Lethed  at  oversee  Arkivets  vaesentligste  Iiidbeti 
som  til  at  benytte  min  Tid  fra  Morgen  til  Aften  til  H 
plomers  Gjennemsyn  og  Afskrivning. 

Liibeck8  Arkiv  bestaaer  af  2  Hoveddele:  die  Tret 
(thesaurus,  letr&or)  ogdieRegistratur.  Den  forste  er  d« 
for  Udlandet  vigtigste,  og(  bestaaer  hovedsagelig  af  orid 
nale  Traktater,  Privilegier,  m*  v#  udstedte  af  Paver,  K* 
sere,  Konger,  Staeder  o»  8*  v.  fra  12te  Aarhundrede  og  4 
den  nyere  Tid*  Diplomerne,  der  naesten  udelukkendc  efj 
paa  Pergament,  opbevares  i  et  hvaelvet  Kapel  ovenpaa  Mi| 
rie-Kirken,  paa  en  aabcnPlads  raellem  Raadhuset  og  BorsfS 
De  ere  ordnede  efter  Tidsfolgen  og  de  Stater,  fra  hvilkl 
de  ere  udstedte,  saaledes  at  hvert  Lands  Breve  befinde  «j 
i  saerskilte  Kasser.  Norske  Breve  gjenfindes  imidierttd  oft 
blandt  svenske  for  14de  Aarhundrede,  og  blandt  danske  ftl 
den  folgende  Tid.  Det  er  med  en  Blanding  af  Glaede  oj 
Skamfuldhed,  at  Nordmanden  her  treeffer  en  udroaerkei  n 
bevaret  Samling  af  norske  Korigers  Breve  og  Privilegier  u 
Lubeck  fra  Hakon  den  gamle  of,  omhyggeligt  indpakkeA 
og  endnu  naesten  stedse  forsynede  med  samtlige  Segi,  *« 
hvis  noiagtige  Benyttelse  mange  heraldiske  Sporgsawii* 
ville  blive  besvarede.  Den  anden  Afdeling,  Registratoreo 
bevares  i  det  egeutlige  Arkivlokale  i  Raadhuset*  Ma 
Etage,  og  indeholder   foruden  samtlige  nyere  Documentor 


y  Google 


REJSB  TIL  NORDTYDSKLAJND.  ? 

so  vdgttmde  Brevvexling,  Kopier,  Lubecks  fndre  Sager, 
rivate  Breve,  Testamenter  o,  s.  r»  En  tilfaeldig  Underaf- 
eling  heraf,  "die  Wettelade,"  der  oftere  em  tales  af  Sarto- 
08,  er  nu  indlemmet  i  Registraturen*  Over  samtlige  Ar- 
iver  haves  Kataloger,  affattede  efter  famine  Plan  som  Ar- 
vet  er  ordnet,  og  skjont  de  hvad  Registratnren  angaaer 
»r  Udlandets  Vedkommende  ikke  altid  ere  saa  udforlige, 
>m  onskeligt  kunde  vaere,  kan  dog  alt  med  paafaldende 
ethed  derefter  gjenfindes  i  det  store  Arkiv#  Katalogen 
►er  ''die  Trese"  specificerer  derimod  hvert  enkelt  Membran 
iiagtigt,  og  udgjor  5  Foliobind  med  Angivelse  af  Hoved- 
dholdet  af  hver  af  de  temmelig  tykke  Pakker,  hvori  Do- 
amenterne  ere  ordnede,  og  hvori  man  ofte  finder  langt 
tere  end  man  soger  eller  venter*  Hertil  hbrer  en  red  et 
)rtere  Gjennemsyn  uoverseelig  Saraling  af  Breve,  Akter, 
oncepter  nu  v4  vedkommende  Bergen  og  Liibeckernes  For- 
old  i  Norge  lige  til  Mid  ten  af  18de  Aarhnndrede,  Rap- 
>rter  fra  liibske  Admiraler  under  Syvaarskrigen  1563 — 1570, 
fskrifter  af  Originalerne  i  Tresen,  en  Masse  af  indholds- 
ge  Gesandtskabsrapporter,  Recessus  Hansae  m.  v.  Af 
odices  eier  Arkivet  nu  kun  een  af  Interesse  for  Norge, 
;mlig  en  Kopibog  for  udgaaende  Breve,  begyndt  1366  og 
Iskrevet  omtrent  1375,  og  indeholdende  mange  aldeles 
tjendte  Bidrag  til  Norges  og  hele  Nordens  Historic 

I  den  vedlagte  Fortegnelse  over  de  af  mig  afskrevne 
ler  gjennemseede  Diplomer  er  for  Lubecks  Vedkommende 
ke  medtaget,  hvad  Arkivet  —  hovedsagelig  die  Trese  — 
deholder  af  norske  Breve  fra  13de  Aarhuudrede,  fordi 
le  disse  nu  ere  udgivne  efter  Originalerne  i  "Urkunden- 
lch  der  Stadt  Liibeck/  ler  Band.  1843,  4to,  hvoraf  jeg 
ir  Jyembragt  et  Exemplar   som  Gave  fra  Lubecks    Raad 


digitized  by  GoOgle 


8  INDBERETN1NG  OM  EN 

til  vort  Uaiversitet.  Aftrykkene  her  ere  langt  paalideligere 
end  i  Lappenbergs  Udgave  af  Sartorins,  hos  Thorkelin  og 
de  senere  Eftertryk  i  Diplomatarium  Svecanum,  For  at 
forsikre  mig  herom  collationeredes  nogle  af  de  vigtigsU 
Breve  fra  Magnus  Lagaboter  og  hans  Sonner,  ligesom  flere 
af  de  velbevarede  Segl  aftegnedes,  isaer  paa  Grund  af  de» 
nylig  forte  Strid  om  Norges  Rigsvaaben.  Dc  in  der  Trese 
bevarede  norske  Kongesegl  saette  det  udenfor  al  Tvivl,  at 
den  offentlig  gjennem  forskjellige  Avisopsatser  frenusatte 
Paastand,  at  Rigsvaabenet  i  Norges  Uafdaengighedstid  bar 
vaeret  fiirdeelt  med  et  Solvkors,  ganske  mangier  historisk 
Grund.  Alle  Seglene  fra  13de  og  14de  Aarhundrede  frem- 
stille  kun  Norges  kronede  Love  raed  Oxen ;  har  Seglet  Con- 
trasigill,  i  hvilket  man  efter  Skik  og  Brug  i  andre  Stater 
(see  Kobberne  i  Waillys  Pale'ographie)  netop  skulde  vente 
det  saralede  Rigsvaaben  fremstillet,  findes  i  dette  atter  L5- 
ven  alene,  med  en  Devise  som  Omskrift  (fEx.  Brevet  af  lite 
Juni  1306,  i  Bilaget  S.  22—23),  og  Forsiden  forestiller  da 
Kongen  paa  Thronen  med  de  kongelige  Attributer  og  med 
hans  Navn  og  Tittel  i  Omskriften.  Optagelsen  af  Islands, 
Faeroernes  og  Gronlands  Embleraer  i  det  dansk-norske  Vaa- 
benskjold  er  i  alle  Tilfaelde  yngre  end  Reformationen,  alt- 
saa  end  Norges  Uafhaengighedstid. 

Blandt  Liibecks  ovrige  Arkiver  afgav  kun  det  saakaldte 
''Collegium  der  Bergefahrer,"  en  aeldgammel  Kjobmands- 
Forening,  der  nu  kun  existerer  i  Navnet,  et  ubetydeligt  Ud- 
bytte  for  Norge.  Til  dette  Collegium  afleveredes  nemlig 
i  1753  Bergens  Contors  Arkiv  af  dettes  sidste  Sekretaer 
A.  U#  Winckelmann,  og  en  Fortegnelse  over  samrae  opbe- 
vares  i  Liibecks  Arkiv,  Haabet  om  her  at  finde  vaesentlige 
Bidrag  til  Norges    Historie   skuffedes;    thi  med  Undtageke 


y  Google 


REISE  TIL  NORDTYDSKLAND.  9 

af  den  Papircodex  i  4to  fra  Reformationstiden,  betitlet "Pri- 
vilcgien-Book,"  som  oftere  vil  findes  citeret  i  Bilaget,  og 
indeholder  Afskrifter  af  Contorets  Privilegier,  hvis  Origina- 
ler  i  Almindelighed  gjenfindes  i  Tresen,  saint  nogle  ubekjendte 
bergensiske  Breve  fra  Christian  lis  og  Frederik  Is  Tid,  om- 
fatter  hiint  Arkivkun  nyere  Sager  fra  17deog  18de  Aarhundre- 
de.  Det  aeldre  Arkiv  paa  Bryggens  Kjobmandsstue,  der  oftere 
omtales,  er  folgelig  sandsynligviis  gaaet  under  i  en  afBergens 
mange  lldebrande.  Ligesaalidt  er  noget  aeldre  Arkiv  for  Maria- 
(Tydske-)Kirken  i  Bergen  nu  raereatopspore.  Hvad  saavelRe- 
gistraturen  som  Bergefahrer-Collegium  deraf  eier,  er  ganske  nye 
Sager*  Til  den  eneste  Codex  af  Theodoricus  Monachus,  som  Jo- 
ban  Kirchraann  i  Begyndelsen  af  17de  Aarbnndrede  benyttede 
i[Lubeck,  findes  nu  ber  ligesaalidt  Spor,  som  til  det  af  Vitalia- 
nerne  i  1429  bortforte  bergensiske  Bispearkiv,  bvortil  man  med 
Grand  har  formodet,  at  biin  Codex  af  Theodorik  har  henhort. 
Roverne  soigte  i  Regelen  sit  Bytte  red  Auktion  i  Rostock,  og  da 
alle  Efterforskninger  ogsaa  der  vare  forgjeves,  er  der  sand- 
synligen  lidet  Haab  om  at  gjenfinde  disse  vigtige  Bidrag  til 
Norges  Historic  —  Raths-Bibliotheket  i  Liibeck,  der  har  et 
smukt  og  rummeligt  Lokale  ovenpaa  Katharina-Kirken  i  Mi- 
noritternes  forrige  Sovesal,  er  ligesom  de  ovrige  Bibliothe- 
ker,  hvormed  jeg  blev  bekjendt  i  Tydskland,  kun  slet  for- 
synet,  hvad  Nordens  Historie  angaaer.  Kun  enkelte  aeldre 
svenske  og  danske  Arbeider,  saasom  af  Peringskold,  Schef- 
fer,  Worm,  Lyscander,  Sperling  o.  n\,  kan  roan  vente  at 
finde  i  disse  Samlinger;  fra  den  nyere,  mere  kritiske  Tid 
findes  i  Regelen  kun,  hvad  tilfaeldigviis  ved  Gave  kan  vaere 
indkommet.  Haandskrifter  til  Nordens  Historie  gives  ikke. 
Med  Bibliotheket  staaer  et  lidet  antikvarfck  Mosaeum  i  For- 

bindelte,  der  blandt  Andet    eier   et  saerdeles  «mukt  norsk 

** 

Digitized" by  VjOOQIC 


10  INDBERETNING  OM  EN 

Drikkehorn  med  det  eiendoramelige  Snitverk,  St*  Olafs  Bil- 
lede  og  en  norsk  Indskrift  med  Mankebogstaver. 

1  Midten  af  Juli  ansaa  jeg  det  nodvendigt  at  afbrjde 
mine  Undersogelser  i  Liibeck,  med  hvis  vaesentligste  Bidrag 
til  Norges  Historie  jeg  maatte  antage  at  vaere  bleven  be- 
kjeodt,  og  afgik  derfra  til  Wismar,  til  hvis  Stadt-Arki?  jeg 
Kgeiedes  strax  fikAdgang,  dog  kun  sil  Gjennemsyn  paaSte* 
det*  Arkiret  opbevares  i  et  brand  frit  Hvaelv  i  Byens  nje 
Raadhnnsbygning,  men  her  befandtes  Arkivsagerne  endnu  i 
samme  Uorden  paa  Gulv  og  langs  Vaegge,  som  da  de  i  sin 
Tid  indflyttedes ;  ingen  Katalog,  ingen  Ordning  af  det  Hele, 
Professor  og  Direktor  for  Gymnasiet  i  Wismar,  Crain,  der 
nylig  havde  gjenneragaaet  Arkivets  aeldre  Breve,  forsikrede, 
at  deri  paa  en  enkelt  lille  Kasse  naer,  som  jeg  siden  odea 
vaesentligt  Udbytte  gjennemgik,  Intet  fandtes  til  Norges 
Historie  udenfor  Hanserecesserne,  Men  af  disse  eter  Wis- 
mar den  aeldste  og  fuldstaendigste  Samling.  Arkivets  han- 
seatiske  Akter  udgjore  88  voluroina,  deels  Codices  deels  lose 
Pakker  i  Folio,  og  i  disse,  isaer  vol.  1 — 4  »*nat  86—68 
(Miscellanea)  fandt  jeg  et  Par  af  de  vigiigste  norskeBrer- 
skaber.  Men  da  jeg  var  indskranket  til  Kontortiden,  kande 
jeg  ikke  rente  i  flere  Uger  at  blive  faerdig  med  alle  disse 
hanseatiske  Akter,  og  efterat  have  afskrevet  de  aeldste  og 
excerperet  en  ikke  ubetydelig  Maengde  aildigere  Notitser, 
troede  jeg  at  burde  ile  til  Rostoch,  h?or  jeg  vidste,  at  me- 
get  ventede  mig.  1  det  Hele  hindrede  den  Omstaendighed* 
at  jeg  inden  en  bestemt  kort  Tid  bnrde  strobe  at  faae  ua- 
dersogt  saa  mange  Arkiver  som  muligt,  mig  fra  at  sitae 
mig  til  Ro  paa  noget  Sted,  indtil  Alt  noiagtigt  var  under- 
*ogt;  Frygten  for  maaske  at  spildeTiden  paa  frngtlose  Un- 
dersogelser og   uvirsentlige  Smaating  paa  cet  Sted 


y  Google 


REISE  TIL  NORDTYDSKLAND.  11 

rigtigere  Opdagelser  ventede  mig  paa  et  andet,  jog  mig 
fira  Sted  til  Sted.  Jeg  reiste  stedse  om  Natten,  og  tog 
far  at  blive  faerdig  flere  Gange  Natten  til  Hjaelp  Ted  Af- 
•krivitktgen,  ogsaaledes  stodjeg  tilsidst  red  Reisens  Maal, 
for  Tiden  var  udloben. 

Roatock  er  roaerkelig  for  Norges  Middclalder  saavel  paa 
Grand  af  den  store  Handelsindflydelse,  som  dens  Borgere 
erhvervede  sig  i  det  bstlige  Norge,  isaer  i  Oslo  og  Tons- 
berg,  en  Indflydelse,  der  henimod  Reformationen  Tar  lige- 
saa  stor  og  med  Hensyn  til  de  indfodte  Borgere  i  disse 
Staeder  ligesaa  odelaeggende,  som  Lybeckemes  i  Bergen,  — 
som  paa  Grnnd  af  sit  i  1419  stiftede  Universitet,  til  hvil- 
ket  norske  Staderende  Tedbleve  at  soge,  laenge  efterat  Kjo- 
benhavns  Universitet  Tar  blevet  reforraeret  af  Christian  111. 
Da  det  fra  Breve  i  den  miinchenske  Diplomsamling  i  Chri- 
stiania  Tar  mig  bekjendt,  at  Nordmaendene  her  havde  havt 
deres  egen  Bolig,  benaevnet  regencia  cller  domus  St.  Ohm, 
som  Tedligeholdtes  paa  de  norske  Domkapitlers  Bekostning, 
anstillede  jeg  i  Rostock  forgjeves  Efterforskning  om  denne 
Residents^  Beliggenhed,  Indretning  og  Omfang;  men  Ingen 
kjendte  Noget  dertil.  Af  Universitetets  Rector  erholdt  jeg 
udlaant  Universitetets  acldste  Matrikel,  et  Foliobind  paa 
Pergament.  der  indeholder  de  immatrikulerede  Studenters 
Navne  fra  1419  til  ind  i  18de  Aarhundrede.  Foran  staaer 
Studenternes  Edsformular,  hvoraf  man  blandt  Andet  seer, 
at  de  forpligtedes  til  at  beboe  Academiets  Huse  (domos), 
af  hviike  nogle  endnu  ere  tilovers,  i  det  Mfndste  af  Navn. 
Men  St.  Olafs  Huns  omtales  deri  ligesaalidt  som  de  ot- 
rige.  Hiin  Matrikul  er  foroTrigt  ikke  ganske  uden  Vaerd 
for  Norges  Personalhistorie,  da  de  fieste  af  Norges  Erkebi- 
stopper,  Biskopper,  Provster  og  andre  GeistKge  heri  fore- 


y  Google 


IS  INBOSftETNlNe  OM  EN 


A 


komme  som  itmnatrikulerede  Studenter,  hvorved  nun  i  4csM 
Miodste  erbdder  Oplysning  ora  disses  sandsynlige  Alder  «gr 
Hjtmstavn,  hvilket  undertiden  kan  vaere  af  Vigtighed  ats 
kjende,  Jeg  bar  derfor  excerperct  den  hele  Matrikul 
Norges  Vedkommende. 

Rostocks  Stadt-Arkiv   forvares  i  den  gamle  Raadhuus- 
bygaitig  i  et   brandfrit  Kamraer,   medens    dog  en  Masse  aft 
nyere  Sager  endna  befindes  uorduede  paa  Raadhusets  Lo£*J 
ter.     Den  forstnasvnte  Samllng  har  derimod  en  Advokat,  Dr#i 
Zastrow,  af  Interesse  for  Sagen  i  en  Raekkeaf  Aar  beskjef-J 
tiget  sig  med    at    katalogisere,    og   var   til  Lykke  for  nig 
dermed  kommen  saa  ridt,  atArkivet  efter  bans  Katalogsed* 
ler  med  Letbed    kunde  benyttes.     Med  den  samme  Bered~» 
viilighed  som  i  LObeck  stod  ogsaa  Arkivet  ber  mtg  aabeuipf 
Dr.  Zastrow  gik  migmed  storste  Ufortrodenbed  tUHaande, 
Jigesora  jeg  og  meget    snart    fik   Tilladelse   tit  at  medtaga- 
Arkivpakkerne   til    min   Bolig,    I  det  jeg   med   Hensyn  til 
det  ber  vundne  Udbytte   i  Almindelighed    maa    benvise  til 
den  vediagte  Fortegnelse   over   afskrevne  Dokumenter,  isaer 
fra  det  lode   Aarbundredes    sidste  Halvdeel,    kau  jeg  ikke 
undlade    saerskilt    at    paapege    den    udralgte    Kong    Chri- 
stians maerkvaerdige    Brev    af  7de   Januar    1508  (see-  Bila- 
get),  bvori  ban  beretter,  at  Oslo    Raad  for   bam  havde  ep- 
lyst,  at  Bergens  Borgeres    Antal,  paa   Grand  af  Rostockor- 
nes  alvaeddige  Indflydelse    og  store,  ulovlige  Privilegier,  var 
aftaget  fra  5-000  rige  Borgere  til  6D  a  80  fattige  Masnd, 
der  ingen  Naering  kunde  drive*     Til  en    saadan  Ydertighed 
havde  Kongerne  Christian  Is    og   Hans'*   nden   det  aorske 
Statsraads  Vidende  og  tiideels    mod  dets    Protest  ndfaerdi* 
gede    (i  Bilaget   ligeledes   indtagne)  mange   Privilegier  for 
tydske  Kjobmaend   bragt   en    af  Rigeta  eogang  aaaeaUgste 


y  Google 


REISfi  TIL  NORBTYBSttAND.  It 

Stoder.  Man  kin  i  del  Hole  i  dine  i  Lftbetk  og  Root*** 
tevarede  Dokumenter  inde  de  officieHe  Beriser  for  dea 
atftrke,  og  som  man  burde  formode  —  overdrevne  og  eea- 
tidtge  Skildring  af  Norges  Tilstand  i  det  ltide  Aarhunilrede, 
som  findes  i  den  saakaldte  "Norske  Sau." 

Mod  Slutningen  af  Juli  Maaned  afreiste  jeg  til  Stral- 
svitd,  hvor  Syudikus  Dr.  Brandenburg  forestaaer  ByensAr- 
kin  Dels  egentlige  Diplomsamling,  i  Alt  315  seldre  Doko- 
mester,  ere  i  1772  besorgede  nitid  og  som  det  synes  paa- 
lideligt  afskrevne  i  et  stort  Foliobind  under  Tittel:  'Diplo- 
matarium  eivitatis  Stralsundensis,"  om  hvis  Indretning  m.  t, 
wermere  Underretning  erholdes  i  Kosegartens,  Hasselbachs 
og  t.  Medems  nye  Udgave  af  "Pommersclie  Urkunden." 
Diplomatariets  4de  Afdeling  dannes  af  41  danske  og  den 
5te  af  8  norske  Diplomer,  hvilke  imidlertid  alle  forhea  ere 
bekjendte  eller  findes  i  Originaler  ogsaa  i  Liibeck*  Deael- 
dre  Privilegier  for  Hansestaederne  bleve  nemlig  udfaerdigede  i 
ligesaamangeOriginalexemplarer  som  der  rare  Sest8eder,~hvem 
Privilegierne  gjaldt.  Det  sidste  norske  Brev  er  imidlertid 
neppe  forhen  trykt.  Det  er  en  Forordning  af  Frederik  III, 
dat»  Kjobenhavn  6te  April  1664;  angaaende  Stralsunderne 
i  bans  Riger  tilataaede  Rettigheder,  isaer  hvad  deres  (neppe 
eller?  omtalte)  Kontor  i  Bergen  angaaer.  Adgang  til  selve 
Arkivet  atod  mig  paa  Grund  af  de  i  Preussen  gjaeldeude 
Beateramelser  ikke  aaben:  derimod  fik  jeg  udtaget  af  samroe 
til  Afbenyttelse  paa  Stcdet  de  Arkivsager,  jeg  onskede,  og 
til  at  gjore  Udvalg  hjalp  mig  en  temmelig  gammel  og  der- 
for  Mdet  specificeret  "Registrator  iiber  die  Hanseatiea." 
Diaae  ere  fordeelte  i  0  rolumina  eller  Pakker,  hvoraf  vol. 
1  iadekolder  Recenaa  Han**  fra  1362-1550,  vol  II.  lige~. 
satire  1252—1576  e,  a.  v.    I  vol.  VI  fades  4  Pergenttnts- 


y  Google 


II  1NBUBRETNING  OH  XN 

Made,  beakrcvne  med  skjon  Majoskelskrift,  vdentrivi  Let* 
singer  if  en  iratabt  Copiarios,  og  indeholdende  Kong  Htn& 
Fred  med  Hansestederne  1512  saint  hans  PrivUegier  fat 
dem  af  samme  Aar,  begge  forhen  bekjendte.  Andet  vat 
ikke  at  forefiude  i  Stralsund,  hvor  idvrigt  Historikereo  Dr 
Zeber,  HI  hvem  jeg  fra  Deecke  i  Liibeck  var  anbefalet,  be* 
straefete  tig  for  at  Jette  mig  Undersogeteerne,  ■ 

Han  medgav  mig  en  Anbefaling  til  Professor  Dr.  I<M 
segarten  i  Greifswald,  hvorhen  jeg  fra  Stralsund  begarmty 
Over  denne  Byes  Arklver  bar  man  en  i  1827  udgiven  For« 
tegnelse  af  Dr.  G.  Getiterding,  betitlet:  "Beytrage  zur  Ge- 
sehtehte  der  Stadt  Greifswalde,"  og  som  gaaer  til  Udgaa- 
gen  af  18de  Aarhundrede*  De  Norge  vedkommende  Brete 
ere  if&lge  denne  Fortegnelse  yderst  faa,  og  desuden  enten 
alierede  trykte  (f.  Ex,  i  Baltazars  apparatus  hist.-diplama* 
ticus  p«  25*  28,)  eller  ken  de  greifswaldske  Exemplarer  af 
de  allerede  fra  Liibeck  bekjendte  Breve.  Da  hcrtil  kom,  at 
de  her  forvarede  norske  Breve  i  ethvert  Tilfaelde  snart  ud- 
komme  i  omhyggelige  Aftryk  i  de  ovennaevnte  "Pommersche 
Urkunden/'  ansaae  jeg  det  ikke  forsvarligt  at  opholde  mig 
her  i  laengere  Tid,  for  at  faaeAdgang  til  Arkivet.  Det  var 
saaledes  rain  Agt  at  afgaae  til  Stettin ;  men  Professor  Ko- 
segarten  gjorde  mig  opmaerksom  paa,  at  en  Reise  did  paa 
den  Tid  vilde  vcere  forgjeves,  da  Arkivaren  for  Oieblikket 
var  bortreist,  og  Adgang  til  Arkivet  paa  Grund  deraf  ikke 
vilde  blive  mig  tilstedet,  Jeg  stod  saaledes  uventet  ved 
Millet  for  min  tydske  Reise,  og  beslnttede  derfor  at  an* 
veade  Beaten  af  min  Tid  paa  Undersogelser  i  det  dantke 
Geheimearkiv,  Jeg  vendte  altsaa  trlbage  til  Stralsund,  oj 
derfra  gik  jeg  over  Ystad  og  Halmo  til  Kjobenbavn, 

Meat  ved  Ankomsten  did  var  TiiMeton  til  at*  bcnytie 


y  Google 


BEISS  TIL  NORBTTDSMLAND,  IS 

Qebeimearkivet  endnn  ikke  expederet  fra  dot  danske  Ca#+ 
collie,  og  skjont  Etatsraad  Magnussen  troedeat  knnne  tor* 
sikre  mig,  at  den  paa  Grand  af  bans  Anbefaling  ikke  Tilde 
Wive  mig  negtet,  troede  jeg  dog  ikke  at  bnrde  Wive  Mg* 
geade  i  Kjobenhavn,  for  at  oppebie  denne  Tilladelse,  men 
besluttede,  da  nu  kun  kort  Tid  var  tilbage  af  mineFerier, 
at  reise  bjem,  for  til  naeste  Somraer  at  knnne  anvende  en 
bengere  Tid  paa  Undersogelser  i  et  Arkiv,  hvor  sandsynlig- 
viis  saa  meget  er  at  finde,  men  til  brig  Afbenyttelse  jeg 
atedse  Tilde  tiltraenge  Registratoren  Hr.  Professor  Peter- 
sens  Veiledning,  og  han  var  nu  bortreist,  Jeg  baaber  at 
det  bote  Departeraent  vil  finde  denne  rain  Beslutning  stem* 
ntende  med  min  Reises  Oiemed,  og  skal  jeg  Ted  Hjerakom- 
gten  fra  den  Reise  til  Kjobenhavn,  jeg  til  naeste  Sommer 
agter  at  foretage,  tillade  mig  at  indberette  Udfaldet  deraf, 
forsaavidt  den  forrentede  Benyttelse  af  Geheimearkivet 
betraeffer. 

Betragtes  Resultaterne  af  denne  korte  Reise  i  det  Hele, 
tor  jeg  maaske  baabe  man  vil  finde  dem  betydeligere  end 
man  af  det  forste  Forsog  i  denne  Retning  bavde  Grand  til 
at  Tente.  Ved  Undersogelser  af  Arkiver  er  man  naturlig- 
vtts  ganske  afhaengig  af  Vedkoramendes  Beredviiligbed,  og 
idet  jeg  med  Erkjendtligbed  atter  omtaler,  i  bvor  stor  Gjaeld 
jeg  staaer  til  Danmarks  og  Nordtydsklands  Ilistorikere,  kan 
jeg  ikke  tilbagebolde  det  Onske,  at  det  kongelige  Departe- 
raent og  andre  Sagkyndige  maatte  finde  Udbyttet  af  denne 
forste  Efterforskning  fra  norsk  Side  saavidt  lovende,  at  man 
fandt  sig  opfordret  til  at  fortsaette  Undersogelserne  og  ad- 
straekke  dem  videre,  At  der  vil  kunne  findes  adikiliigt  i 
de  ovrige  nordtydske,  saavelsom  i  hollandske  og  brabantske 
Staeder,  er  ea  Overberifcning,  som  jeg  vover  at  ndtale  med 


y  Google 


16       INDBBREm  OH  EN  REISE  TIL  NORDT. 

atSrre  Beatemthed  nu,  end  da  jeg  for  2  Aar  aiden  under- 
danigat  ansogte  om  Reisestipendinm  i  et  saadant  Oiemed. 
Tiden  til  slige  Undersogelser  kan  heller  ikke  vaere  heldi- 
gere  end  den  naervaerende,  da  alle  Nord-  og  Mellera-Euro- 
paa  Stater  ere  ivrigeu  beskjaeftigede  med  Udgivelsen  af  Ar- 
kivernes  skjulte  Skatte.  Ved  slige  aamtidige  Arbeider  i 
Stockholm,  Kjobenhavn,  Kiel,  Hamburg,  Lubeck,  Schwerin, 
Stralsund,  Stettin,  Berlin,  Konigaberg,  og  mange  flere  Steder 
ere  alle  med  Diplomvidenskaben  beskjaeftigede  Historikere 
kuyttede  fast  til  hinanden,  da  de  alle  traenge  til  gjensidig 
beredvillig  Underatottelse,  ogdenne  Ive  r  og  Faelledsinteresse 
aabner  selv  den  ubekjendte  Fremmede  en  let  Adgang  og 
forekommende  Hjaelp,  som  maaskee  under  forandrede  For- 
holde,  naar  Iveren  er  kjolnet,   ikke   vil   blive  ham  til  Deel* 

Jeg  tillader  mig  derfor  at  slutte  denne  min  Indberet* 
tting  med  det  Onake,  at  man  i  det  her  Anforte  maatte  finde 
Opfordring  til  at  berirke  et  ubetydeltgt  aarligt  Pengebelob 
bevilget  til  de  forberedende  Arbeider  til  et  norsk  Diploma- 
tarium,  Norge  er  fremfor  noget  andet  kultiveret  Land  af 
den  historiske  Videnskabelighed  opfordret  til  at  besorge  sine 
Oldbrere  udgivne,  da  Nordmaendene  vare  saagodtsom  de 
eneste,  der  i  Middelalderen  benyttede  deres  Modersmaal  i 
offentlige  Dokumenter,  Et  norsk  Diploma  tori  urn  vil  aaale- 
des  ikke  alene  som  et  svensk,  dansk  eller  tydsk  vaere  af 
historisk  Vaerd,  men  det  vil  desuden  blive  en  hidtil  uden- 
for  Norge  og  Danmark  ukjendt  Sprogskat  af  uberegnelig 
Vigtighed  for  dc  nu  atter  isaer  ved  Jacob  Grimm  oplivede 
Undersogelser  om    den   germanisk-nordiske  Sprogstamme. 

Frederiksvaern  den  6te  December  1844. 

Underdanig 
Chr.  lAinge. 


y  Google 


n 


Bilag 

tii 

Chr.  Lances  Indberetning  oin  sin  Reiae 

til  Nordtydsklaud  1844. 


Chronologpisk  Fortegnelse    over  Breve    ogp  Docit* 

menter  til  IVorges   Historie    for  Reformationen  i 

hanseatiske  og*  danske  Arkiver. 

Anmaerkning.  De  med  en  Stjerne  (*)  betegnede  Breve  ere  af 
mig  heelt  og  holdent  afskrevne  med  diplomatisk  Noiagtighed, 
og  Seglene,  forsaavidt  de  hidtil  rare  miudre  bekjendte,  aftcg- 
uede  eller  beskrerne.  De  ovrige  Breve  —  hovedsagelig  Af- 
skrifter  eller  Oversaettelser  af  Originalerne  —  ere  ktm  excer- 
perede,  dog  ofte  i  foldstaendigt  Udtog. 

Chr*  Lange. 


1284. 

24 de  Mai.  Jacob,  Biskop  af  Slesvfg,  Danmarks  Hants- 
ler,  Toco  af  Ribe,  Johannes  af  Odense,  Bisper,  Jacob,  Gre- 
ve  af  Halland,  Nicolaus  Hack,  Jon  Litle  m.  FU,  tildomme 
Dronningerne  Sophia  af  Sverige  og  Ingeborg  af  Norge  deret 
Facdrenearv,  hvor  den  findes  i  Danmark,  Hertugdommet  eller 
andensteds,  saa  at  den  nn  ei  laenger  urettelig  maa  forholde* 
dem.     Dat.  Nyborg  9.  Kal.  Junii  1784, 

Latin.  Afskrift  af  Arne  Magnnsson*  Barthol.  VI.  971 
—972.    Suhm  X.  1022-1023. 

25 de  Mai.  Valdemar,  Hertng  af  Jylland,  forbyder 
Enhver  at  laegge   haua  kjaere   Sorter,  Fm   Ingeborg,  Dron- 


y  Google 


18  B1LAG  TIL  CHR. 

ning  i  Norge,  Hindringer  i  Veien  for  Overleveriogen  af  den 
Deel  af  hendes  Faedrenearv,  som  findes  i  hans  Hertugdom- 
me,  og  som  Danmarks  Riges  Voldgiftsmaend  (arbitros)  have 
tildomt  hende  paa  Herredagen  i  Nyborg.  Dat.  Nyborg  8. 
Kal.  Junii  1284. 

Latin.  Afskrift  af  Ame  Magnnsson.  Barth.  VI,  972. 
Suhm  X.   1023. 

-Udateret  1280—1291. 

*H(enric«s),  Herre  af  Werle,  tilskriver  Kong  E(rik)  af 
Norge  angaaende  Hansestaedernes  Klager  over  Forurettelser 
fra  norsk  Side,  med  Tiilaeg,  at  han  er  Staedernes  Beskytter 
og  saaledes  maa  tage  sig  af  Sagen. 

Pergaraent.     Brevform  med  Remser  efter  udvendig  For- 
segling.    Henrik  af  Werle  dode  1291.    Brevet  er  udentvivl  I 
aeldre  end  Forliget  1285.    Liibecks  Archiv-Registratur.     Mis- 
cellanea Bergensia  No.  16* 

*A(nastasia),  domina  Magnopolensis,  og  hendes  Sonner. 
Brev  til  Kong  Erik  af  Norge  af  samme  Indhold. 

Pergament  med  samme  Haand  som  forrige.  Sammesteds. 
1289. 

*12te  Juni.  Gaillermus,  Abbed  af  Pre'montre',  til 
alle  Abbeder,  Priorer,  og  Provster  af  Ordenen  i  Dacia  og 
Ptarge.  Da  det  er  disse  paa  Grand  af  Afstanden  vanskeligt 
at  komme  til  Capitulam  generale,  tillader  han,  ligesom  Ab- 
bederne  C.  og  6.  forhen  —  at  Ordenens  4  Praelater  i  Da- 
cia  hver  hvert  4de  Aar  begive  sig  til  Pre'montrd  efter  Paa- 
*ke,  for  at  naae  did  til  St.  Hans.  Det  4de  Aar  skal  altid 
Borglums  Provst  komme  og  have  Abbeden  af  Tonsberg  med. 
Han  har  iovrigt  erfaret,  at  den  Uskik  hersker  i  Dacia,  at 
Brodrene  anddrage  sig  fra  den  i  Regelen  bestemte  Straf 
red  at  begife  sig  til  et  andet  Kfoster,    Dette  belaegges  dac- 


y  Google 


LAKGE8  HE1BB.  If 

for  tor  Fremttdat  med  Excommunication  bttde  af  Mnnken 
og  den  Abbed,  gom  optager  ham*  Dat.  Pre'roontre'  in  capf- 
tulo  generali  1289,  dominica  post  Trinitatisfestam. 

Latin.    Afskrift  i  Bartholiniana.  VI.  529 -SO. 

*12te  Juni. (?)  Den  Samme  til  de  Samme  ©g  alle 
Andre,  raelder,  at  han  red  Romerhoffet  har  mdvirket  Tilla~ 
deise  for  Ordencns  Professores  paa  Reiser  at  spise  hvad  der 
saettes  for  dem,  Kjod  og  Fisk,  ligesom  og  ved  Besog  kos  Slaegt- 
ninger.     Dat.  Lile  in  Flandria  1289  in  octava  Trinitatis  (sic)* 

Latin*     Afskrift     Sammesteds  S.  539, 
1290. 

*26d  e  0  c tb  r.  Den  Samme  befaler  Broder  Th„  Abbed 
i  Saltus  Stae.  Mariae  (o:  Bekkeskog  Klostcr)  i  Dacia  strax 
at  begive  sig  til  Ordenens  Kirker  i  Norge,  Tonseberch  eg 
Drasmarc,  visitere  Abbederne  og  Conventerne  in  capite  et 
membris,  og  paalaegge  dem  at  indsende  den  skyldige  Or- 
dens-Collekt  til  Kapitlet  i  Pre'montre*.  Han  giver  iovrigt 
Fuldmagt  til  at  afsaette  de  gjenstridige  Abbeder,  excomnui- 
nicere  opsaetsige  Brodre,  samt  hvis  de  endda  ikke  under- 
kaste  gig,  melde  dette  med  Iilbud  (per  cursorem)  til  PreV 
montrtf,  da  Paven  og  Abbeden  skulle  tage  Forholdsregler. 
Guillermus  stoler  paa  Th*  efter  bans  mnndtlige  Lofte,  at 
han  gjor  Alt  med  Irer  og  Omhu,  og  da  Ordenens  Statatter 
i  dette  Aar  ere  ganske  reform erede,  overdrages  ban  at  ind- 
fore  Reformen  i  sit  og  de  ovrige  Klostre.  Dat.  Praemon- 
strati,  feria  5ta  ante  Omnes  Sanctos.  1290. 

Latin.    Afskrift  af  A.  Magn.   Barthol.    VI.   539— 54a 
1292. 

llteAugnst.  Erik,  Norges  Konge,  og  Hakon,  bans  Bro- 
der, Herfag,  tilstaaer  Stralsands  lndbyggere  HandeJsfrihed 
paa  Hmtehals  og  Hjelm.    Dat,  Tonsberg  tfraat  Lanrcntii  12D& 


y  Google 


W  WLAO  TILCHB. 

Latin.  Original  paa  Pergaraent  i  Straliunda  Arkiv. 
Norvegica  No,  2.  Originaibrevet  med  samtne  Ret  for  Li» 
bek  er  trykt  i  Lubecks  Urkfrodenbnch.  h  887* 

1294. 

*6te  Juli.  Erik,  Norses  Konges,  Forening  med  de 
vendiske  Staeder.  Oat  Tansberg  in  octav.  Petri  et  Paoli 
anno  regni  15o„ 

Latin.  Pergament  med  Kongens  Segi.  Originalbreve 
Andes  i  neeaten  alle  nordtydske  Arkiver,  og  Brevet  er  of- 
tere  trykt,  bl  A.  i  Thorkelin  Dipl.  IK  147.  Codex  Lobe- 
censis  1,  561—503.  Denne  Afskrift  er  af  Stralsunds  Stadt- 
Arkiv,  Norvegica  No.  7.,  hvis  Brev  i  Enkelthederne  er  no- 
get  forskjeliigt  fra  de  trykte,  ligesom  Brevet  til  Bremen  bar 
en  saerskilt  (af  mig  her  afskrevet)  Tillaegsskrivelse  til  Bre- 
menserne.  Intimationeii  er  forskjellig  for  hver  By. 
Udateret 

*(1299  —  1319—  udentv.  i  de  forste  Aar.)  Hakon  V. 
Fororduiog  om  Krohase  paa  Landeveiene,  hvorom  hmn  og 
Broderen  Kg.  Erik  for  havde  forordnet.  De  sknlle  opret- 
tes  paa  hver  hele  og  halve  Dagsreise,  Veifarende  til  Nytte 
og  Almuen,  gom  boer  ved  Veiene,  til  Forskaanelse.  Disse 
Hose  tages  i  Kongens  Vaern  med  Husbond,  Folk  o.  8.  v.  og 
Strafe  for  Overlast  mod  dem  fastsaettes.  Der  skal  staae  et 
aaereget  Maerke  paa  Porten;  og  Huusbonden  maa  udsaelge 
Drikke,  isaer  norsk  Ol,  Fetalje  og  Hestefoder  l/8  dyrere  end 
gangbar  Priis.  Indenbygds  Mand  maa  ei  aidde  paa  Kro- 
haus  under  3  Marks  Boder.     (Dateringen  udeladt.) 

Sildig  dansk  OversaeUelse.  Kgl  BibL  i  Kbhvn.  Thotts 
Itfannskripter.    Folio  No.  941. 

*(Ligeaaa).  Kong  Hakons  naermere  Bestemmelser  an* 
gaaende  Fomrdn.   om   Krohnse.    De  akulle  bygges  paa  al- 


y  Google 


LAWGHS  RMSR  It 

torn  Veie,  heist  pas  Kongeng  egne  Gaarde,  og  Kromanden 
stedse  opholde  tig  der#  Sysselmanden  skat  mctde  Kongen, 
on  Nogen  modsaetter  gig  fodretningen  «iler  am  Kongens 
Landbonder  ikke  ville  bygge  Husene.  Bisperne  have  og 
loret  at  hjaelpe  til  med  Gaarde  af  deret  Gods.  Der  skal 
saettes  Gjaerde  om  den  Plads,  hvorpaa  Krohuus  staaer,  og 
Kongens  Vaaben  anbringes  oyer  Porten.  Da  ban  bar  erfa- 
ret,  at  Befalingsmaendene  bist  og  her  modsaette  sig  Sagen, 
og  ei  betale  paa  Krohuus,  paalaegges  dette  under  Embeds 
Tab.     (Dateringen  udeladt.) 

Ligesaa.    Sammesteds. 

1302. 

•6te  Octbr,  Hakon,  Norges  Konge,  til  Liibeck,  Wis- 
raar,  Raudstock,  Stralasund  og  Gripsvald.  Derea  Bud  Jo- 
hannes de  Calmarnia  bar  bragt  deres  Klagebrer  over  tH- 
foiet  Uret,  men  kunde  ingen  speciel  Begivenhed  paapege, 
som  er  nodrendigt  til  Sagens  Undersogelse.  Han  beder 
dem  anmode  den  tydske  Ordensmester  om  at  lade  Fyrst 
Witzlaw  af  Riigen  i  Fred.  Dat.  apud  Konungbelliam  pri- 
dte  Nonas   Octobris  1302. 

Latin.  Pergament  medKongens  saedvanlige  Segl.  Lii- 
bccks  Stadt-Arkiv.  Die  Trese.  Trykt  med  nogle  Feil  i 
Sartorius's  Geschichte  d.  deutschen  Hanse  11.  225—220. 

130  4. 

*2den  April.  Benedikt  (XI)  Pave  til  Bisperne  afttos- 
kildk,  Linkoping  og  Stavanger  i  Anledning  af  de  tiltagenda 
Stridigheder  mellem  Sognepraesterne  og  Saekulargewtiighe* 
den  paa  den  ene  Side  samt  Praedike-  og  Minoritter-Ordenen 
paa  den  anden,  angaaende  Praekeretten,  Skriftemaal,  cano- 
nlca  porttaie  og  episcopali  qnarta.  Paven  har  udgivet  Con-» 
stilfitfonen  "inter  ctmctas",  som  ban  tH    skal   strengt  orer- 


y  Google 


S  BOiAS  TIL  CHJL 

kokfas*  «g  lefirier  do  mfevnte  Bisper  i  Parens  Navii  og  oi 
gUmimcnde  mod  hiin  Codatitation  at  paadomme  de  fbrskjelKge 
Trailer  per  viam  jndicii,  uden  Hensyn  til  aeldre  Bestemmelser 
m*  v.     Dai,  Romee  4to  Non.  April*    Pontificates  anno  Ima 

Latin.    Afskrift  af  Arm  Magn*  Bartbol.  .  Ill*   79-8L 
130ft 

*  1 1 1  e  Juni.  Hakoo,  Norges  Konge,  bekraef ter  del 
nicd  Liibeck  i  Calmar  sluttede  Forlfg,  lover  Erstatning  for 
tiHoiet  Cret,  naar  den  bevises,  og  til  lad  er  Kjobmsendene  frit 
at  laegge  til  Bryggeme  i  civitates  og  villas  forenses,  dog  at 
Vedkommende  melde  sig  hos  Kongens  Orobudsraand,  hvis 
Forkjobsret  forbeboldes,  m.  v.  Dat.  Aslo  in  festo  Barnabae 
1900;  anno  regni  7mo. 

Latin*  Pergament*  $  ligelydende  Original-Exemplarer 
i  Labecka  Stadt-Arkiv*    Die  Trese. 

*llte  Juni*  Den  Sarome  befaler  alle  sine  Embeds* 
raaend  m.  fl.  at  beskytte  Lybekkerne,  som  ban  bar  tiUadt  i 
de  folgende  5  Aar  at  besoge  Staederne  (civitates)  Bergen 
eg  Aslo*  samt  Byerne  (villas  forenses)  Kongbelle  og  Tans- 
berg,  fri  for  Betalingen  af  det  Pund  (talentum),  de  istc- 
detfor  Told  ellera  liave  erlagt*    Dat  Aslo  ut  supra. 

Latin*  Pergament*  3  Originalexemplarer  i  Liibeeks  Ar- 
chiv*  Die  Trese.  Bagpaa  er  skrevet:  "expiravit**  Kongen* 
Segl  er  det  saedvanlige*  Forsiden  forestiller  Kongen,  sid- 
dende  paa  Thronen  med  Krone*  Scepter  og  Rigsaeble  og  Om- 
•triften ;  (S.)  "Haqnini  qninti  dei  &7a  regis  Norwegie  filii  regis 
Magni  qualti  (sic.)"  Bagsiden  forestiller  Norges  Love  kro- 
set  med  ret  Oxe  i  Forlabberne  i  et  triangubert  SftjoM, 
og  med  folgende  Omskrift:  "Noricus  Haqninus  regno*  iam 
rex  ego  qnin«f.  regnandi  munvs.  faustum  ei  dat  dens  onus*41 
Segfets  Forstdt   er   paa  Omskriftea    iwer  aldetes  Mgt  Koog 


y  Google 


14UCB8  RBSE. 


ffcik»  i  T*t*ke*fci*  D*L  II  Tab.  2.  med  U*d*ge*te  *U  a* 
H*kons  Thrones  Sider  danneg  af  fremataaende  Dyrehoveder, 

1800. 

18de  Septbr.  Arne,  Biskopaf  Bergen,  frematiUer  i 
Hr.  Eilifs,  Erkebiakopsaemnes  Soveherberge  og  Overvaef  sin 
Tiendestrid  med  de  tydske  Vintersiddere  i  Bergen.  Dat. 
Bergen,    Torsdag  eft  Korsmesse  om  Hbsten  1309* 

Norsk.    Afskrift  i  Barthol.  XXlll.  517-522. 
1311. 

* 8 d e  Marts.  Hakon,  Norges  Konge,  giver  Kannikerne 
i  Nidaros,  sine  hemmelige  Klerker,  den  Almenning,.  soul  lig- 
ger  udenfor  deres  Gaard  Ted  Haven  (grasgard),  mod  at 
de  skulle  iaegge  en  anden  Almenning  ned  fra  deres  Have 
ud  om  Havardsgaard  og  i  Almenningen  ved  Strumpegard  og 
udefter  mod  Akrene,  saa  den  bliver  13  Alen  bred.  Dat. 
Nidaros.  Mandag  for  Gregorii,  Riges  12teAar.  Hr.  Bjarne 
Amdunarson  forseglede.    Thorgeir  Klerk  skrev. 

Norsk.  Pergament.  Seglet  bortfaldet,  Musaeet  for  Nor- 
diske  Oldsager  i  Kjobenhavn. 

1324. 

31te  Mai.  Audfinn,  Biskop  i  Bergen,  bekjeodtgjox, 
at  Dronning  Isabella  bar  givet  300  Mark  til  at  holde  Preeat 
of  aynge  Messe  ved  Mariae  Altar  i  Mariae  Kirke  i  Bergen, 
hvorfor  52  Manadamatabol  nu  vare  indkjobte.     Dat.  Bergen* 

Norsk.    Original  paa  Pergament  i  Dipl.  Arn.  Magn.  fasc. 
221  No.  9.    Afskrift  af  Arne  Magnus  son   i  Barthol.  XXlll. 
509*  *gl  Musaeo   Holgeri   Parsberg."     Aile   norske  Breve  i 
him  Samling  ere  folgelig  ikke  fra  norske  Arkiver. 
f  1327. 

*Uden  Dag.  Henricns  Nicolai.  Proviso*  i  Aadvord- 
ak»v,  bekjcndtgjor  de  paa  Provincialcapitlct  der  af  ham  og 


y  Google 


24  B1LAG  TILCOH. 

4t  Avrige  CoaMiendaUrer,  hvoriblandt  Jacob,  comtnendatftt 
NonregUe,  fattede  Bestemmelser  angaaende  Johannitternes 
Beklsdning  i  Andvordskov,  hrortil  Jordegods  udlaegges.  (Da- 
leriagen  udeladt.) 

Latin.    Afakrift  i  Barihol.  Vlil.  150—157. 
1330. 

29de  August.  Johannes  Paves  Bulle,  hvorved  hau 
tillader  Magnus,  Norges  og  Sveriges  Konge,  in  mortis 
articulo  at  vaelge  sig  en  Skriftefader.  Dat.  Aviuione  lS.Kal. 
Septbr.  Pontifical  anno  15mo. 

Latin.    Afskrift  i  Barthol.  VI.  521. 
1330. 

*12te  August.  Magnus,  Sveriges,  Norges  og  Skaa- 
nes Konge,  frigiver  Ljbekkerne  for  al  Told  i  Sverige. 
Ligesaa  tillader  ban  paa  Dronning  Blankas  Forbon,  i  Allied- 
ning  af  deres  begges  Krouing,  enhver  Lybekker,  der  forliser 
paa  Sveriges,  Norges,  Skaanes  eller  Hallands  Kyster,  sel? 
at  bjerge  sit  God*,  Dat.  Stockholm,  feria  2da  infra  oct 
Laurentii  1330. 

Latin.  Pergament  med  Kongens  Segl.  Liibecks  Archiv. 
Die  Trese.  Svecica  24.  Dette  Brev  maa  ei  forvexles  med 
et  andet  af  samrae  Sted  og  Dag,  der  begynder  ligedan,  og 
er  trykt  hos  Willebrandt  111.  21,  med  Rettelser  af  Sartorias. 
II.  347. 

1340. 

20 de  Jan iiar.  lngeborg,  Hertuginde  af  Sverige, Hal- 
land  og  Samsft,  skjaeuker  Asmnndarnd  Kirke  til  Scolastria 
i  Kjobenhavns  Kapitel.    Dat.   crast.  Confers.  Paoli  1340. 

Latin.    Afskrift  i  Barthol.  VIII.  110. 

*  0 1  e  J  n  1  i.  Magnus,  Norges,  S veriges  og  Skaanes  Konge, 
titstaaer  Rostokkerne  —  i  Anledning  af  bans  Svogers,  Ha 


y  Google 


IiANGES  REI8B.  15 

Mfcfcrt  of  Si«JUenb#rgi  of  Hustntes,  haritSosters,  Forbte  — 
Teidfriked  i  Ndrge  i  2  Aar  fra  fdrstkommende  Stardni  At 
regne.     Dat.  Haefcingborg  in  oct.  Petri  &  Fault  1S8& 

Latin.    Pergantent  med  Kongens  SegL    Rostocks  Arkiv 
N*.  *320»  (I  Dr.  Zastrows  foreiobige  Registrator*)    ' 
Uden    Aar, 

♦Mai  — Jh ni  (1340—1345.)  Magnus,  Sverigesv^orges 
og  Skaanes  Konge,  Brev  til  Raadet  i  Uibeck  med  Anmod- 
iiing  om  at  give  Holstenerne,  med  hvem  Liibeck  er  i  Strid, 
Leide  i  Anledningaf  Kongens  Gjaeld  til  Liihaek.  Dat.  Stock- 
holm feria  2da  infr.  oct.  corporis  Christie  uden  Aar. 

Pcrgametit.     Brevform.  Liibecks  Arkiv.  Registrator. 
(1343.) 

4de  Mai.  Magnus,  Sveriges,  Norges,  Skaanes  oig-Hal- 
lands  Xoage,  Brer  til  Hansestaederne.  Bat.  Stockholm  roast, 
inventionis  crucis.  uden  Aar. 

Teigaiociit.  Seglet  (Gotiialoven)  udvendig  paatrykt. 
Liibecks  Arkiv.  Die  Trese.  Trykt  hos  Sartorius  II..  872-r- 
373,  rigtig  undtagen  S.  373,  Linie  1  lass  8  e  de  hominibus 
istedetfer  et'de  hominibus. 

1343. 

♦Ode  Septbr.  Magnus,  Norges,  Sveriges,  Skaanes  og 
,  H&Bands  Konge,  Privilegier  for  Kjobmaendene  af  den  tydske 
Haute,  dat.  Vardberg  Slot  in  crastino  nativit.  Mariae. 

Latin.  iPergament  med  Kongens  Segl,  der  paa  Forsiden 
fremstiller  Kongen  paa  Thronen  med  Krone,  Scepter  og 
£%&  Til  Venstre  af  ham  Folkungernes  Familievaaben  i 
et  rundspidst  Skjold  —  Loven  over  3  Stromme.  Af  Om- 
tkriften  tests:  Si  gi  I  Jam  Magni ....  onvegie  swe ....  Bag- 
•iden  -er  tig  Kong  Hiikons  Segl  paa  Brev  af  1306.  Af  Ow- 
.  skriften  kaa  laeaes ;  . . . .  regis   Norwdgie.     Sueworum  et 

Nor,  3  B.  3  H.  2 

Digitized  by  VjOOQLC 


»  BJLAG  m  CHB. 

goaar. Lftfcacks  Arkiw  die  Ttwe.    Bmt*&9  Ariflj 

No.  518.     Stralsundf  Arkiv.    Oftere  trykt,  saaaCa*  Jfoay* 
Specimen  104.  Sartoriua  II.  373  o.  II.  St* 

♦odateret  Punkter,  der  synea  at  vaere  logte  4 
Grand  for  Underhandlingerae  i  1343  mellem  Kong  Magwal 
og  Staederne.  I 

Pergameat.  SanUidig  Kladde,  fald  af  ttettelae^  Tilld 
e.  a.  v.  Liiaecks  Arkiv.  J 

1350.  J 

♦Tde  Juni.  Den  Sarome  tilltder  Kjobraeendeue  •aJMaj 
tydake  Hanse  at  tilkjobe  aig  i  Bergen  Fddemidler  o.  a*  a 
dog  ei  til  at  drive  Handel  derated,  og  befale*  deres.  I>eM 
torer  at  betale  sin  Gjaeid  til  dera,  samt  Kongena  Orabud* 
mend  at  hjaelpe  hertil.  Dat.  Bergen  Anno  1300  quinqofl 
geaimo  Septimo  Idus  Jnni  (altaaa  enten  den  7deJnoi  13MJ 
eller  den  13de  Juni  1357.)  ,  ■         -i  ■       I 

Latin.  Pergaraent*  nted  Kongo*  SegL  -,  Ififcnofca  Mlm 
die  Trese.  •  :  •!         .    >  .  } 

1352*  -,      i 

le August.  Johannes, Hearik  *g Nikola*** 
af  Holsteen  og  Stormarn,  itide«taae  Lfibeck*  Raad  for*, 
deraom  inden  den  mellem  dam  i  iildgangiM*;  Foihmis 
nemlig  naeste  Pindse  2  Aar,  Kr%  opstaaer  i  Anledning  d 
Spliden  me  Hem  Liibeck  og  Kong  Magnus  *fi/;S*erlg«  of 
Nacge,  have  de  drone  Konges  Fuldaaagft*  Dab.  Lital 
decoltatio  Joh^annls  1352*     (Indboidea  dankek)  :t  *•**    ^jhiJ 

Latin.  Pcirgament  med  3  Segl.    Liibaeka  AlMf *  dt^liaaaaj 

/  1354/  ,•    ;i-'t        »"i*J 

*9de  Novbr.  Udkatt  tit  et  Brev  (fra  Rostock?)  t| 
Kong  Magnus  i  Norge  om  de  Fanirettelier,  soto  .JSsagem 
Embedsmatnd  og  Andre  i  Oslo  og  andoaatcds  bar  .tUfl)h| 

Digitized  by  GoOgle 


LANGB8  RSlSfi.  27 

tores  (Bsatocks?)  KJsbrawnd,  Dit.  (odea  Sted)  in  profesto 
tfarthri  1354 

Originalconcept    paa  Pergament.     Rostock*  Arkiv  No. 

Ira. 

1355. 

*8de  Decbr.  Magnus,  Sveriges,  Norges  og  Skaanes 
l*nge,  bekraefyer  det  toaarige  Forbund,  som  bans  tro  Mand 
!g  Tjener  *  T^erikus  Vereggede  bar  siuttet  med  Hansestae- 
leroe,  i  bvilken  Tid  de  trjgt  kunne  besoge  Sverige,  Norge 
fe  Skeane.  Benedikt,  Hertug  af  Ostergothland  og  begge 
hllamlene  indestsaer  for  Overholdelsen.  Dat  Stockholm 
hro  die  Decertbria  1355. 

Latin.  Pergament,   med   begges  Segl.     Liibeoks  Arkiv, 
§e  Treae.      ' 
►    '        '  1856. 

*22de  Febr.  Magnus,  Sveriges,  Norges  og  Skaanes 
Eonffe,  bekittOer  med  sine  Sonnert  Eriks  og  Hakons  Bi- 
ild,  sin  Moders,  Hertuginde  Ingeborgg  til  Oland,  Gave  «f 
fodserne  Asak  og  Hanzkastang  til  velbaarne  Frue  Fru  Eli- 
Vbete  Arvhtger,  Mr.  Amrnid  Hats,  Ridders,  uEgtefaelle,  Dat. 
feockholnv -1356  feria*  3a  post  Septaagesimam. 
)■  litttii*  AfWttifl  af  Arne  Magn.  Barth.  C.  474-475. 
J*«»*':  13  58. 

.1-  >-4tfe'Ma>rta.  Den  Sammes  Beskyttelsesbrev  for  ille 
JsUMnd^re  (Sunttonslbus),  der  besoge  bans  Rige  og  did 
Mfe  Gods,  Varer  og  Levnetsroidler.  Dat.  Helsingborg. 
LrtJiicri  (>*««  1358. 

!•  Latin,  Pergament.  Slralsunds  Arkiv.  Pappe  No.  12. 
i    ***•*-*  '•  .   •■     .  .-    1*59. 

M?-*0te  &prit.  Dew  Sanknte  og  Hakon,  Norges  Konge, 
i$*ddtgj5re,  it  de  med  deres  Raads  Samtykke  have  med 

2* 

Digitized  by  VjOOQIC 


28  BILAG  TIL  6M. 

Liibeck  slattet  en  Saarig  Vaa&enhvile,  regnet  fra  Ifcrsfta 
mende  Johannes  Bapt.,  i  hvrfken  Tid  Lubeckernfc  frit  ' 
uhindrede  kunne  handle  o.  s.  v.  paa  deres  Riger.  Dl 
Helsingborg  1359.     sabb.  prox.  ante  Domin.  passionis, 

Latin  med  begge  Kongers  mindre  Scgl. 

Liibecks  Arkiv.     Die  Trese.     Sveeiea  No.  iS. 

*13de  April.  Erik,  Konge  i  Sverige,  Brcv  tfl  i 
stockerne,  at  han  nu  med  en  stor  Haer  er  kommenl 
Skaanc,  og  agter  alvorlig  at  forsvare  deres  Kj&bmal 
Gods,  m.  v.  Dat.  Scanie  in  exercitu  nostro.  sabb.  prox.  al 
Dom.  Pal  mart!  m.  ' 

Latin.  Pergament.  Seglct  bortfaldet.  Rostocks  All 
No.  5347.  \ 

1361.  I 

23d e  Juni.  Ilakon,  Norges  og  Sveriges  Konj 
Stadfaestetee  paa  Lyseklosters  Privilegier. 

Norsk.  Barth.  XXlll  512.  Trjkt  i  Petersen*  Sprtj 
historic  11.  289.  «   '      i 

22de  August.  Magnus  og'Hakton,  NoTges*  •£  9j 
riges  Konger,  epgive  al  THtale  til  Liibeck  angaaettde  «W 
Tvistepunkter.     Dat.  Luheck  octav.    assumpt,  Mftrise  Im 

Latin.  Pergament.  Liibecks  Arkiv.  Die  Trese.  fire^ 
er  trykt  aldeles  rigtigt  hos  Sartorius  11.  491 — 492;  og 
iotrigt  maerkeligt  deraf,  at  det  foruden  med  begge  Kbngi 
Segl  er  fbrseglet  med  5  Adelssegl,  foruden  at  det  w  t 
synet  med  flere  ubenyttede  Seglremmet:  og  deg  wfc*M 
Brevet  Intet  om,  at  Andre  end  KongeYne  *  hatfe  -  tntetedt  I 

*9de  September.  Raadmacnderte  i  Lflbeek,  fkemi 
Hamburg,  Kyi,  Wismar,  Rostock,  Gripeswolt,  TtnM 
Stettyn  og  Kolberg  erklsere,  at  de  have  forbundef  'Jfg 
Kongernc  Magnus    og  Hakon,    sem    de   sltulto  Jktfcmp 


y  Google 


LAtffSC&JlEtSE,  2J> 

Ijaelp  «ted  20#O  Mftqdog  Skib«,inden  Midfote  naestkom- 
nende,  mod  Kongen  af  Danraark  ogalle  dem,  der  rove  paa, 
5oen;  ligesora  og  Kongerne  sknlle  ifolge  deres  udgiviie  Brev 
fol^e  dem  med  2000  Riddere  ogKnegte.  lngenaf  Patterne 
ikalle  slutte  Fred,  forend  man  bar  faaet  sine  Udgifter 
pdtgjorte.  Indtil  da  ska  lie  Staederne  have  Faestningenie. 
jklsingborg,  Skanor  og  Falsterbade  inde.  Doer  npgen  af 
pmgerne  imidlertid,  skulle  Slottene  overgives  den  Gjenle- 
pnde;  doe  de  begge,  skulle  de  leveres  Biskopperne  af  Up- 
ial,  Strengnaes,  Link  oping  og  Skara,  samt  6  Riddere  og 
jtuegte,  som.  Bteperne  vaelge  bland t  Raadet  Dat.  (nden 
Sted)  1361  "an  deme  negesten  daghe  vnser  lenen  rrewen 
ilse  he  ward  gheboren." 

Pkttydsk.    Pergament    4  af  Seglene  i  Behold* 
Liibeoks  Arkir.    Die  Trese.    Svecica  No,  47. 

136  2. 

I      8de  Septbr.    Fredsunderhandlinger  i  Tonsberg  mel- 
lem  Kongerne  Magnus  og  Hakon  samt  Lubecks  Borgmestere. 
hi.  nativitas  Mariae  1362. 
I     Latin.   Kopi.    Wismars  Arkiv.    Recessas  Hansae  vol.  1. 

*"  1363. 

5te  Febr.  Recessus  Hansae  i  Rostock.  Der  beslut- 
ledes  blandt  Andet,  at  de  Udgifter,  som  Tare  foraarsagede 
fed  Reiserne  til  "Bawahusen,  Karmarnia  og  Akernes"  skulde 
fefunderes  af  Tolden.     Dat.  St.  Agathe  Dag. 

Ligesaa.     Sammesteds. 

1364. 

t21deJuni.  Forhandlinger  mellem  Kong  Valdtraar  af 
feark,  Hertugen  af  Pomern  og  de  vendiske  Staeder,  dat. 
JiUAd  Fredaj  for  Johaa  Baptist  1364. 


y  Google 


3*  BILAG  Tit  GHIL 

Oamme)  (rfattjdsk  Kop*«  Gtrtlstmds  Arkir.  Banta 
tfca.  roh  V. 

1  3«6. 

*24de  Juni.  Sftstaederile*  Depnterede  m«We  Hak«l 
Sveriges  og  Norges  Konge,  at  3  Skibe  ere  bJerue  den 
Kjobmaend  fratagne  i  bans  Riger,  2  i  Gethekor  1363  og  0 
og  del  3die  i  forrige  Aar  i  Sard  erviderholm.  Nh  bede  i 
om  Ersttftnlng  herfor  ifblge  gjaefdende  Triktarter,  «f  be 
mmtdtltge  Lofte  i  Vordkigborg,  ctot.  Lttbetk  1306  hi  few 
nativ.  Job.  Baptist.  1 

Latin.     Copiarius  af  1366  i  LiibeHts  Avkivi     ■» 

*23d  e  A  u  g  a  s  t.  (Re  S*mme)  Btw  tillf  er*  Narft 
Bidder,  Capitaneo  paa  Balraiis,  at  3  af  deires:  Borgere  hat 
klaget  for  dem  over,  at  ban  St  Jaeftb*  Aften  *  «Wtt!eden 
Marstrand  Havn  har  borttaget  Rftget  af  et  Sk!b,  <#er  sMi 
seile  fra  Aleborcb  til  Bergen.  ErsUtiiing  fordre*,  og  ha 
raindes  om  sit  Lofte  1  Nykj&piug  etedse  at  vttreStaedaroi 
Ven,  dat  (uden  Sted)  die  Tymothei  et  Apfcllinariav 

Latin.    Copiarius  af  1366  i  Liibeeks  Arkif. 

*22de  Octbr.  Lflbeeks  Raadmaend  tiJskrite  Hak<K^ 
Konge  til  Sverige  og  Norge,  at  3  Liibecfcere  •  hav«  fcX«ge| 
for  dem  over,  at  Kongens  Hovidsrtiand  paa  Baltawa,  >  Hr 
Narve,  har  i  Marstrands  Havn  fra ta get  dem  -et  Skib.  -fr 
statning  fordres,  og  de  gjeeldende  Traktater  bring«f#i  Er 
indring,  dat  (u.  St.)  die  Seucri  episcopi  1366. 

Ligesaa,    Samniesteds.  >t    ^* .  »  <»■ .-. 

1367:  «' 

19de  Novbr.  Recessns  tlansas  i  K61to<J t /  Kjftbafefr 
dene  i  Bergen  i  Norge  skulle  pwftlsegge*  aft  hohte'tfl  med 
deres  Gods  faerdige  til  Afseiling  «g  Fbtgt  {**  v*iii«t*diim 
&  recedendum)   ved  PaasketMe,  *g  derlii  tafe  $*&♦>**■ 


y  Google 


LANGHS  RUSK.  SI 

ttnfce.      Ststderae  skulk  forrcstcn  bevatge  sine  Vernier 

I  sende  deal  Skibe  til  Brag,  og  overlasgge  Alt  paa  det 

He.      Det    tilUdet  Rostock    og   Stralanad    at  sendc  eet 

i  paa  26  Lanter  til  Toasberg,  dat,  die  Elisabeths. 

Latin,     Wismars  Arkiv,    Recessus  Hansse.  vol,  1. 
136& 

lute  Januar.  Reeessas  Haas*.  (Stedct  ei  naevnt). 
eroaoelser  om  livonnaage  Skibe  hver  Stad  skai  udruate 
lledning  af  Krigen  med  Deomark  og  Norge.  Kjobmaen- 
i  skulle  leie  Skibe  i  Flandern  til  at  hjemfore  de  ber- 
*ke  Kjobmamd  aied  derea  Gods.  Rostock  tiiiadea  at 
le  2  smaa  Skibe  omfo  pea  13  Inciter  til  Kjobmendene 
onahtrg  og  Aa*lo.  Herrcroe  Ira  Liibeck  og  Wismar 
lie  tilskrive  Engtoaderne  og  Flamlaenderne,  at  de  ei  maa 
ire  Merge  ■  -eHer  Daasaark  Vaaben  elier  Fodemidlen 
idei  paa  disae  Laode  forbydes  under  Konfiskaiion  af 
batj'Geflk,    (dat.  circtracmo  domini.) 

Ligesee,    Saramesiede. 

2d  en  Febrruir.  (Liibecks  Raads)  Brev  til  Kjobmaen- 
•taf  dec  tydske  Hansa  i  Bergen. 

Plattjdtlu  Lateks  Arkiv.  Copiarius  af  1866.  Trjrkt 
1  aagleSataafeil  (Uaie  16  og  17  akal  laeses  Norssnad) 

Sarlariae.  II.  641. 

2ttd«  tfebruar*  Porbund  mellem  Staederne  af  den 
ske  Hanse  og  Hertugen  af  Meklenbnrg  mod  Kongerne 
Denmark  og  Norge,  dat.  Sond;  for  Fastelavn  1368* 

Plattydsk.  Meget  vidtloftigt.  Copiarius  af  1366  i 
M*kj*<Arkkt  *>l*  119.  b.  —  120.  b. 

*26de  Febrear,  Raadasendebodene  fra  Lfibeck,  Ro- 
ok,  Atralsiad  og  Wismar  erklere,  at  de  paa  Grund  af 
to**J*«t  af  Vilderaar,  Koage  i  Daumark,   eg  Hakon  i 


y  Google 


3E  BULAJQ  T&GHR* 

Noige  have  sluttet  et  2aarigt  Fafcbtfnd,  regaet  fra  Paatke 
forstkoromende  raed  Hemik  ag  Nicolaus,  Grever  af  Htfl- 
steen  og  Stermarn,  Herr  Stig  Andersen  og  flere  danske  eg 
tydske  Riddere,  dateret  (uden  Sted)  Sondag   for  Fastclavn 


Plattydsk  Kopi.    Wismars  Arklv.  Recessns  Hansae  vol.  1. 

*Udateret,  (efter  Iste  Mai  1368),  Kjotmuendeite  af 
den  tydske  Hanse  i  Bergen  raelde  (Raadet  i  Liibeck),  attde 
St  Valborgs  Aften  (30te  April)  modtoge  Befalingen  at  fot- 
lade.Norge  og  indskibe  sig  til  Flahdern.  Dctte  have  de 
og  lydigen  gjort,  skjont  med  stort  Tab  og.  Skade. 

Plattydsk*  Pergament,  udentvivi  Original  concept.  La- 
beck*  Arkiv.  Registrator.  Bergen s  Contoirs  Ver&ssatig 
No.  2. 

61  e  Octbr.  Recessus  Hansae  i  Stralsundi  Her  op- 
las  tes  Breve  fri  FMnderns  Grever  og  Staedeft*,  at  die  paa 
Grund  af  Landets  Friheder  ikke  kuiide  fotfiyde  detes  KjMt- 
maend  at  handle  paa  Danmark  og  INorge.  Staaderngs'  Be- 
regninger  over  lidte  Tab  udsaettes  til  Afgjorelse  til'  teste 
Termin  "Laetare",  da  hver  skal  have  sine  Regniagei*  med, 
saerskilt  og  postviis  opforte;  saa  Og  Regnakabet  aagdafeude 
Bavahuzen,  dat.  in  ootav.  Michaelisv 

Et  saerskilt,  tilheftet,  Afsnit  indehoider  Staedernea  Kb- 
gepunkter  over  Kongerne  Magnus  og  Hakon;  samt  disses 
Svar,  udentvivi  trykt  hos  Sartorius. 

Latin.    Wismars  Arkiv.     Recessus  Hansae.  vd.  I.. 
Uden  A  a  r. 

*28de  Januar  (udentvivi  ISO!).)  Kaadet  i  LuMxfek 
til  Korig  Hakon,  Nofges  og  SveHges.  Konge.  I  Antfcdning 
af  Kongens  Klage  over,  at  nogle  Stralsnnder-Kjebtiictiid  for- 
holde  ham  en  Deel  i  sin  Tid  puntaatte,   raeii  at|er  ludliwte 


y  Google 


LANGBS  REISE.  tt 

Klentdier  m,  m„  lover  Raadet  at  bringe  dette  i  Orden  paa 
et  forestaaende  Mode  af  Sfcederne  til  Paaske.  Dat.  (udea 
Sted  og  Aar)  die  St*  Caroli  regis. 

Latin*  -  Copiarius  af  1306  i  Liibecks  Arkiv. 

1369. 

19de  Mai.  Hakon,  Norges  og  Sveriges Konge,  Fuld- 
magt  for  sine  Gesandter  til  Tvdskland.  Trvkt  rigtigt  i 
Sartor.  II.  670. 

Kongens  lille  Segl,  norske  Love,  en  kronet  Hjelm  over 
Skjoldet  og  over  denne  Overdelen  af  Loven  med  Oxen,  om- 
ringet  af  en  femoddet  Stjernefigur  eller  desL  Oraskriften 
aldeles  tydelig:  Secretum.  Haquinu  dei.  gra.  regis.  Nor- 
wagie.    Liibecks  Arktv.     Die  Trese. 

*3die  August.  Fredslutuing  raellem  Hakon,  Nor- 
ges  Konge,  og  Staederne.  Dat.  Liibeck  in  inventione  St. 
Stephani  1369. 

Latin.  Copiarius  af  1366  i  Liibecks  Arkiv*).  Af- 
trykket  deraf  hos  Sartorius  (II.  671)  er  taget  af  Original- 
brevet  paa  Perg.  med  alle  3  Segl  i  die  Trese. 

Kong  Hakons  og  Norges  Rigsraads  Bekraefteise 

paa  Freden  er  trykt  hos  Sartorius  II.  673,  men  paa  en 
Maade,  der  ei  giver  klart  Begreb  om  selve  Brevets  Form. 
Af  Seglene  er   Kongens   det  samme    som    ved  naestforrige 

•)  Denne  Copi  af  Traktatcn  stemmer  i  Indhold,  men  ei  i  Ord 
wed  Originaldokumentet  (die  Trese)  blaudt  Sveciea  No.  82). 
Efter  dette  er  Aftrykfcet  bos  Sartorius  anf.  St.  men  med  me- 
gen  Skjodesldsbed.  S.  672  f.  Ex.  er  mellem  7de  og  8de  Linie 
en  keel  Linie  udeladt,    nemllg: 

pro  dno  Mro  'cgc,  suis  Tasallis  servitoribus  complicibus  &  sub- 
dttis  St  omnibus  quorum  ^]^  sui  interest  serrari  debere  ratas 
fir  mas  A  (•♦  s.  v.) 


y  Google 


U  BLAG  TIL  Offlfi 

Bwv.    Ligeaaa  er  Bfep  Hakards   af  Oslo,  Jen  HaftsWaotti 
(Rosen)  og  Prorst  Peter  Eriksons  Tel  bevarede. 

Latin*     Pergament.    Liibecks  Arkiv.   <Die  Treae. 
13  70. 

Kong  IfakonaBekjendtgjorelseaf  samme  Fred. 

Latin*  Pergament,  forseglet  mcd  21  endnu  vedliaen- 
gende  Segl.  Trykt  med  flere  Feil  hos  Sartorins  II.  703— 
705.  Kongens  Segl  er  her  saerdelcs  lidet:  et  Kggende  Tri- 
angelskjotd  med  Norges  Love;  ovenover  en  kronet  Hjelin 
og  op  af  denne  den  halve  Love.  lovrigt  ingen  Iljelmbusk. 
Det  Hele  indsluttet  i  en  sexoddet  sfserisk  Poligon,  udenoin 
hvilken  Omskriften  bar  staaet,  der  mi  er  ulaeselig.  Paa 
Seglreinmen  staaer  skrevet:  Nos  Haquinus  del  ^.  Lit* 
becks  Arkiv.     Die  Trese.     Svccica  No,  55. 

*19de  Jul i.  Hakon,  Norges  ogSveriges  Konge,  Brev 
til  Indbyggerne  i  "Bawahus  fogeti."  I  Auledning  af  bans 
Faders  Udlosning  har  ban  med  sit  Raads  Raad  aftalt  et 
Mode  med  Rigets  Fiender  i  Sverige  til  Lodese  St.  Lau- 
rentii  Dag  forstk,  og  14  Dage  derefter,  da  Norges  Maend 
frit  skulle  drage  op  til  Sverige  til  Underhandiing.  Men 
da  Kongen  ei  er  vis  paa  Udfaldet  heraf,  men  vil  vaere  be- 
redt  til  begge  Dele,  befaler  ban  ludbyggerne  at  vaere  rede 
med  Vaaben  til  Rigets  Vaern,  saa  a.t  5  Bonder  udriisterden 
6te  med  Hest,  Vaaben  og  Kost,  der  skat  vaere  rede  Nat 
og  Dag  at  fare  Syd  paa  til  Kongen,  naar  find  kommer. 
Ombuds-  og  Sysselsmaendene  skulle  vaelge  dc  dygtigste  Karie 
og  Heste.  Kommer  Overmagt  ind  i  Riget,  skal  Haeror  op- 
skjaeres,  og  hver  Maud  vaere  rede.  Dat.  Malslrand  Mar- 
greta  Mesaeaft.  i  Regjer.  15  Aar. 

Norsk.  Dip!.  Arn.  Magn,  55.  No.  5  b.  Pergament  I 
Afskrlft  i  Birth.  C.  457-458.  <ex  carthophyfeeeo  eccteaia 


y  Google 


langbs  wmsm  u 

,"  hrortil  alteaa  hiint  Brev  bl.  Am.  Magnaeana  horer. 
Brevet  er  foraeglet  med  af  Erkebisp  Olaf,  Bisperne  Half ard 
eg  Magnus,  samt  Drosten  Hr.  Osmund  Finsson. 

1371. 

13de  April,  Otte  Reimer  kvitterer  Skomagerne  (sko- 
makarenom)  i  Nidaros  for  10  Skilling  grot,  som  de  havde 
betalt  ham  paa  Kongens  Vegne  og  efter  hans  Bud.  Dat. 
Nidaroa  Sondag  eft*  Paaskc  i  Kg.  Hakons  16de    Aar. 

Norsk.     Afskrift  i  Barthol.   XXIii.  512-513. 
Uden  Aar. 

*18de  Octbr.  (Dronning)  Margreta  Privatbrev  til 
sin  allerkjarreste  Herre  Kong  Hakon,  hvori  hun  melder,  at 
han  og  hendes  lide  stor  Mangel  paa  Mad  og  Drikke;  be- 
der  ham  hjaelpe  herpaa  Ted  at  skrive  til  Westfall,  at  hail 
(•ic)  vil  borge  hende  Noget.  Forbon  for  Hans  Myntare,  at 
han  raaa  Wire  i  Kongens  Tjeneste,  og  i  saa  Fald  vil  borge 
hende  Nogct.  Bartholomocus  Gnldsmed  undskjlder,  at  han 
ei  Tar  kommen  til  Kongen,  ligesaa  Gota  Erikson.  Dateret 
Agerehuus  die  Luce.  Efter  Dateringen,  Anmoduing  om  at 
sende  Klaus  Stofasven  hurtig  fra  sig.  Dronningen  har  sendt 
nr.  Henrik  det  Thegn,  Kongen  gav  hende  (sic)  af  Ketil  af 
Hefiandura,  og  d erred  vundet  hans  Bistand.  Hun  -har  givet 
sit  Ord  paa,  at  hert  ingen  Forandring  ska!  skee  og  Ketil  ei 
faae  Landsvist,  forend  Hr.  Henrik  kommer  tilbage  fra  Ber* 
gen.     B$n  om  hurtigt  Svar. 

gveusk.     Brev  form.     Pergament  med  Udskrift. 
.    .  DipL  Arn.  Magn.  fasc.  98  No.  5. 

1373. 

lste  Mai.  Recessus  Hansee  i  Liibeck.  Forst  hand- 
ledea  om  Dogthingning  med  Kongen  af  Norge.  Kjobmaeii- 
dene  i  Bergen  tkalde  etidnu  i  fcAar  opbaere ''sch*d"  (Skat?) 


y  Google 


•0  BILAff  TIL  CHS* 

tU  at  betafe  derea  Gja&L  I  Aiiledukig  af  Kordort<riteae| 
Klager  over  alette  Varer  paabodea  Omho  derraed,  ag  1  Aal 
ledning  af  de  hyppige  OpJob  af  Tydskerne  i  Norge,  tut* 
sattes  Straf  for  Ophavsmasadene.     Dat.    Philippi  &  Jacobt 

Plattydsk.     Wismars  Arkiv.     Recessus  Hausae  voL  I. 

*6te  Septbr.  Lubecks  Raad  melder  Kong  Halcou  ^ 
Norge  og  Sverige,  at  det  liar  raodtaget  Kongens  Svarbmd 
saavel  det  aabne  som  det  lakkede  (tras  tarn  serataa  qvad 
patnlas)  ang.  de  Ulemper,  Tydskerne  lide,  som  fare  pal 
Aslo.  Disse  Breve  ere  sendte  til  de  ami  re  Steder  o.  s.  fj 
Dat.  (udea  Sted)  6to  die  Septbr.  [1373  er  tilskrevet  in 
raargine]. 

Latin.     Copiarius  af  1366  i  Lubecks  Arkiv.  .     i 

1376.  J 

*14de  Januar.  Carl  (IV)  romerske  Keiaer  o.  a.  iy 
til  Lubecks  Raad,  som  anmodes  at  understotte  fiertttg  Alt 
brekt  af  Mekienburg  i  baas  lovlige  Fordring  paa  den  daaske 
Throne  som  Kong  Yalderaars  aeldste  Datterson,  imod  Droo- 
ningen  af  Norge.  Dat.  Elbogen  Onsdag  for  Fabtaui  1376, 
haas  Regjerings  21  de  Aar. 

Hoitydsk.    Lubecks  S  tad  t- Arkiv.     Registrator. 

*20de  Januar.  Sostaedernes  Rrev  til  "dem  af  Frfins* 
sen  og  Sudersee"  raed  Melding  om  Kong  Valdemars  Dad  i 
Danmark  og  de  dervaereade  Thronatridigheder;  at  Staadcn* 
have  faaet  Anmodning  om  Hjselp  saavel  af  Hertug  Albert 
som  af  Kg.  Hakon  i  Norge  og  bans  Drottning,  men  har 
Intet  villet  svare,  for  en  Sammenkomst  er  holdl,  hvortfl  ind~ 
bydes  til  Sondag  Laetare  i  Lubecks  Dat.  Fibiani  &Sebast 
D.  1376. 

Latin.  Wismars  Arkiv.  Recetsus  Hansae  t#1  L  Siral- 
saads  Arkir,  lost  Blad  af  et»  sam&tig  Baaat,    .   -i  . 


y  Google 


1AMGBS  REISB  n 

*14de  August  Hakon,  Noises  og  Svcrige*  K»*0tt 
bekjendtgor,  at  ban  bar  slntUJt  Fred  og  Focband  meUem 
smnatlig*  S6st**d6r  eg  Norges  Rige,  og  Jihtaaet  bine  Re* 
at  handle  paa  Norge  til  Lands  og  Vands,  stmt  nyde  alfe 
asldre  Rettigheder  i  Landed  De  mat  lande  red  Bryggerm 
med  "Topkastel,"  m.  fl.  Bestetamelser.  Dat  Kalingborgh. 
1374?  in  vigilia  assamptionis  Mariae. 

Latin.  Pergament  med  10  haengende  Segl.  Liibecfci 
Arktr.  Die  Trese.  Ptattydsk  Udtog  trykt  i  Rostock  Nack- 
richten  1754.  No.  S2. 

1877. 

*17de  Juni.  Borgermestere  og  Scabint  iStadenZ* 
rtuee  tiltra&de  paa  Byeua  Vegue  ovenstaaende  af  Liiback  og 
flere  Staeder  sluttede  Forenfcig  med  Kong  Hakon,  og  tH- 
staaer  Nordmaendene  fri  Handelsret  bos  sig.  Dat.  Zeriioee 
die  17.  Junit  1377. 

Latin.  Pergament.  Seglet  affaldet  Llbeeks  Arkifs 
Die  Trese. 

1S76. 

30 te  Mai.  Reeessus  Hansas  i  Streisand,  linn  be- 
stutter  at  tilskrive  Kong  Hakon  af  Norge  angaacnde  Over- 
sendelse  af  "dat  nygeachet"  af  Skipper*  og  Tjfenestefolk, 
med  Undskyldning  for,  at  de  mi  ei  kunne  bolde  noget  Mode 
med  ham,  takkende  iovrigt  for  bans  venlige  Brev,  og  be- 
dende  ham  forsvare  deres  Kjobftiaend  paa  Soen.  Anslo 
KJobmaends  gamle  "DwankbreYe*  ere  foroyede.  Dat  Sen* 
dag  for  Piutse. 

Phitydak,    Hamtmrgs  Arikiv.    Reoesans  Hens*.    W**r 
Arkiv.    Recessns  Hansfe  vol.  L 
1381. 

•  26d  e  A  u  g  u  s  t  (uden  Aar).    Norge*  Riges  Raai  (fm 


y  Google 


Sf  BILA«TlL€Ittt 

Bbkop  i  Ado,  Ogmand  Finsaen,  regni  dapifer,  V  in  old  09, 
Brovstved  Apostelkirken  ogMagister  capellar.,Henrik,  Provst 
eg  Kantsler  i  Aslo,  Hakoa  Jenoson,  Gaute  Erikson,  Benedifct 
Nlkeltson,  Henrik  ftlikhelsterp,  Adolfns  Haraldson,  Jon  Mar- 
temdu,  Jon  Darre  eg  Agmund  Bolt)  melde  de  i  Skaanesan> 
lode  Deputerede  af  Staederne,  at  de  have  givet  Droiining 
Margreta  Fuldmagt  til  at  handle  med  dera  paa  Norges  Vegne. 
Dat.  In  passagio  Honborsund  in  profesto  decollate  Job. 
(Aaret  udeladt,  men  utvivlsomt  af  1381)  under  Oslo  Bfsps, 
Ogmund   Finssdns  og  Hakon  Jonssons  Segl. 

Plattydsk,  udeutvivl  overset  af  Latin.  Samtidig  Copi, 
fodfert  i  Recessus  Hansae  vol.  I.    Wismarg  Arkiv. 

lftde  S e p t b r.  Recesoos  Hansae  i  Skaane.  Staederoe 
here  anmodet  Dronningen  af  Norge  ora  de  norske  PrivMe- 
giera  Bekraftelse,  hvortil  bun  har  svaret,  at  hen  vcl  hsvde 
Fuldmagt  til  Mode  med  Staederne,  m^n  daKongen  vardod, 
vare  og  Privilegieme  dode.  Rigsraadet  i  Norge  har  imid- 
lertid  sendt  Staederne  folgende  Brev  (sc.  det  ovenfbr  ind- 
tagne)*    Dat*  post  octavas  Nativit.  Alariae. 

Plattydsk,     Sammesteda* 

lass. 

frte  April*  Recessus  Hansae  t  Liibeck.  Man  beslut- 
ter  at  sende  Brev  af  folgende  Indheld  til  Dronningen  af 
N»rge,  De  have  modtaget  Dronningen 8  Brev  og  erfaret  det 
Ifrerv,  Iran  havde  givet  Wolf  Wulflamraes  til  denv  Den* 
mange  Klager  over  de  Kjobmaendene  tilfdiede  Tab  kjender 
hun.  De  bede  hende  og  (Dan marks)  Rigsraad  aendeOepa- 
terede  til  Stratsond^  taa  valte  Snndeitserae  fofhandle  atte 
Sager  med  dem,    for  at  •Stedeme  kwtne   faae  Erttatnla§> 

Plattydsk,  Hamburgs  Afkiv,  Eneste  reddede  Bind  of 
Uft/6%  flimap,  v-i: 


y  Google 


LANGE3  R£tS&:  » 

1385. 

lite  Mai.  Olaf,  Konge  til  Dafimark  eg  Norge,  ret 
Awing  til  Svertge,  Margreta,  Dronning  til  Norge  og  Sverigo, 
samt  Danmarks  Riges  Raad  erkjende  |Tilbageleveretgen  af 
de  Hi  Staederne  i  sin  Tid  patitaatte  og  nu  i  15  Aar  inde- 
havte  Slotte  i  Skaane:  Helsingborg,  Ellenbogen,  Skanor  og 
Falsterbode.  Dat.  Himmelfartsdag  1385.  (cfr.  Brev  af  9de 
September  1361). 

Plattydsk.  Original  paa  Pergament  roed  8Segl.  Ron- 
gens  bestaaer  kun  af  de  3  Lover.  Margretas  har  aMrig 
vaeret  vedhaengt.     Ltibecka  Arkiv,  die  Trese.     Daiiiea  No.  70. 

i38a 

*(lste  April).  De  vendiske  Steeders  Raadssendebods 
Brer  (til  Kong  Olaf  i  Norge).  I  Anledntng  af  den  sidste  I 
Skaane  ved  fir.  Gregori  as  Zwertnik  og  Hr.  Henrik  Westkof 
aftaite  Sammenkomst  i  Nykoping  paa  St.  Olafs  Dag,  tnekte 
de,  at  de  gjerne  ville  sende  deres  Bud  St.  Jacobs  Dag  tU 
Werdegenborg,  og  atimode  Kongen  om  derhen  at  staevne 
ait  Raad  fra  Danmark  og  Norge;  isaer  onske  de  at  talemed 
Norges  Rigsraad  angaaende  vigtige  Sager,  hvorpaa  de  da 
baabe  et  endeligt  Svar.     (Udateret). 

*"  Piattydak  Copi  i  Wismars  Arkiv.  Recessos  Tf  ansae  vol. 
Ly  med  Beraaerkning,  at  dette  Brcv  "til  Kong  Olaf1  var  del 
fortte,  der  forrettedes  paa  Stardernes  Mode  i  Liibcck  So*- 
dap  Laetare  (o:  late  April)  1386.  Heraf  rain  Datermg  og 
Adressen. 

i.  20de  Jnli.  Recessas  Haasoe  i  Lubeck,  Staederne hare 
handlet  med  Dronningen  af  Norge  ora  dei  til  JaeoM  aftaM* 
Mode  i  Vordingborg,  sora  et  kaaiilite  af,  da.4e  ptottfsiske 
Steder  ikke  have  modt  vedileit  forelobige  Samling  i  Lu- 
tech*    Heran  skulie  *s*e  8ta?der  idag  tfiikrivei  m*§  Til- 


y  Google 


m  KLAG  TIL  CHi 

laeg,  at  man  har  faaet  Modet  ndsattil  14  DageefterNatirit. 
Maris  forstk.,  men  ei  laengere,  og  her  skal  og  maa  fcreus- 
aerne  afgive  Mode,  da  ellers  atter  Iutet  kan  afgjores.  Dat 
Margreta  Dag. 

Plattydsk.    Recessus  Hansae  toL   I.   i  Wismars  Arkif, 

*15de  (eller  22de?)  Septbr.  Raadssendebudeae 
fra  Lubeck,  Stralsund,  Wismar  og  Rostock  tilskrive  Draa- 
ning  Margreta,  at  Kong  Albrekt  af  Sverige  nu  har  vaeret 
ved  deres  Sammenkomst  i  Rostock  og  beklaget  sig  over  den 
Skade,  som  tilfoies  ham  af  hendes  Undersaatter  i  Danmart 
og  af  hans  Egne  i  Sverige*  Han  har  tilbudt  sig  at  staade 
til  Rette  for  Herrer  og  Fyrster,  Riddere  og  Staeder,  isaer 
far  de  4  naevnte  Staeder.  De  onske  derfor,  at  Dronningen 
•Rarest  muligt  vil  beramme  en  Dag  paa  et  beleiligt  Sted, 
hvor  Alt  i  Venskab  kunde  afgjores  og  fremtidig  Skade 
forebygges.  Dat  Rostok*  sabbato  quatuor  temporum  past 
eialtat  crucis*    Uden  Aar. 

Plattydsk,  Copi  i  Wismars  Arkiv,  Reeessus  Haass 
fol.  I.  los  Lap.  Da  Kong  Albrekt  i  Soifimeren  1386  opholdt 
-»ig  i  Meklenburg,  for  at  soge  Hjaelp,  horer  vel  detteRref 
til  hiint  Aar  (cfr.  Jahns  Unionshistorie  S.  14). 

28de  Octbr.  Reeessus  Hansae  i  Liibeck*  Stsederne 
tilakrive  Kong  Olaf,  at  de  af  deres  ved  Vordingborg-Madet 
natrraerende  Venner  have  erfaret,  at  man  der  berammede  et 
nyt  Mode  til  St  Mikkelsdag  (sic.  Mon  ei  Martins-Dag?) 
naestkommende.  Der  kunne  imidlertid  Staederne  ei  afgfve 
Mode,  da  aaa  faa  Staeder  nn  rare  repraeseuterede  i  Lttbeck, 
Hit  Simanii  &  Judae. 

Plattydsk.    Samraesteda* 

1889, 

94m  J«lt  Iltiiriktf  StCkro,Qrere  af  Orkno^g  Ufcr* 


y  Google 


LAOCB8  REUSE.  « 

til  Boalya,  0jadd«brev  til  Ha*on  Jonas**  pa*  140  Sterling 
skoiak,  at  betale  i  4  Terminer.    Dat,  Nelsingborg  (at  supra)* 

Latin.    Afskrift  i  Bart  ho  I.  XXHl  507—508. 
IS  DO. 

*llte  Marts.  Jakob.  Bfsp  i  Bergen,  Hyrdebrev  til 
Udlsendske  og  Jndlaendske  i  Bergen,  angaaende  Frillelif  og 
utugtigt  Levnet,  stmt  Trudsel  noed  Ban  i  den  Anleduing. 
Sir*  Jon  Thordason  befales  at  l*se  Brevet  liver  Sondag 
iadtil  Paaske  i  Korslrfrkcn.  Dat.  Bergen  Gregorii  Moese- 
afteu  1390. 

Norsk.  Pergament,  tide  tilredt.  Dipl,  Am.  Magii.  ure- 
gialreret. 

139  8. 

*27de  August.  Erik,  Danmarks,  Sveriges,  Norges 
Kooge  etc  Frtvilegia  generalia  for  de  i  naeste  Brev  ntevnte 
Steeder  af  den  tydske  Ilaiise*  Medforseglet  af  Dronnitig 
Margreta  og  Daninarks  Biges  Raad.  Dat.  Kjobeuhavn  feria 
4t»  post  Barthol.  1398. 

Plattydsk.  Pergameftt  Liibecks  Arkiv,  Trese.  Daafea 
ItitV  78.  Seglentihae»ge  ted*  wdtagen  Margretaa,  der*  ikke* 
bar  vaeret  paatrykt.  Kong  Eriks  Segl:  Skjoldet  holdes  af 
eo:  Kngel  og  er  fiirdeelt  med  et  bredt  Kors:  Danmarlcs  3 
Lover,  Sveriges  3  Kroner,  Norges  Love,  Venrieus  Dvage/ 
IJjjQCteskjeldet :  Norges  Love.  Omskriften  den  almiudalige, 
Dauimark  forst  iftevnt* 

*fc9de  August.  Erik, Norges, D.,  &  etc.  Kong*,,  b*>* 
kjjaefter  ioregaaende  Norgea  Kongera  PrivHegkr  for  Sttedeiae 
Lfibtck,  Hamburg,  Stralsund,  Gripes*  aid,  Sljetjn,  KotberfV 
Njttiistargard,  Koln  og  Bretien,  i  Preuaaen  Kolm,  Tharo, 
Elvyng,  Danzig,  Konigsberg  og  Brunsberg,  i  Lieflaad ;  RigaW 
Darped,  Reual,  Pan***,  saatf  al  W.fcr%*  tys^ke  Hauseatsjder ; 


y  Google 


a  bila«  m  cna. 

forseglet  af  hans  naraka  Rlgaraad;  Erkebtep  Vinaki,  Olif 
ogdysteia,  Btslfopper  i  Sftavangar«g  Oslo,  Fir.  Aabern;  Prevst 
i  Bergen  ©g  Hr.  Anaid,  Pro*  at  i  Oslo,  lir*  Gaute  firikasoa, 
Hr.  Alf  Haraldsdn,  Hr.  Around  Bolt,  Fir.  Eudrkl  Ertandsdii 
o.  m.  ft.    Dtt,  .Kjobenhavn.    Johannes  Hakhugg.  Dag:  1308. 

Plattydak.  Origiual  paa  Pergaotent  med  lSvelbehotdne 
Sag*  i  Liibecks  Arkhr,  die  Trese,  SamtuHg  Gopi  paa  Per- 
gameut  hekreftet  af  Droitniag  Margreta  i  Roatocka  Aikif 
No.  6156.  Kang  Erika  nocske  Segl  forestttler  Kengen  paa 
Thronen  med  Krone,  Scepter  og  iEbie.  Paa  Bryetet  et 
Skjoid,  hvori  3  Liljer.  Omkrtng  ham  4  tHdeeU  tttydeiige 
Skjolde;  det  lste  er  Norges  Love  med  Oxen,  vendt  mad 
Iloire.  Oraskriften:  S,  Erieideft  g^i  Norwegie.  daeie.  saecie. 
gotorum.  slauorumque  regis  et  ducts  pomern. 

*29de  August*  Mefgareta,  af  Gads  Naade  Kong 
Valdemara  Datier  til  Danmark,  bekjendtgjdr,  at  huti  Tar 
tHstede,  da  hendea  Son  Brik  gar  de  vendUke  Sfccder  Pi* 
vttegier  fra  Norge  af  Dags  Dato,  —  hvilke  derpaa  e*drat 
iadtages  —  -og  i  Haab  on  Venskab  og  god  YiHie  feekratfter 
htm  hermed  forskrevne  Brer  i  alle  Af  aader.  "Dal  aunt, 
laeo  St  die  qatbus  supra/  ■.*:». 

Plattydak,  Origtoafridisae  pea  Pergameat,  Ruaecfci 
AfkW  No.  6150,  (  ., 

late  Septbr.  Vyaoldas  artkCpg  Nidrosv  el  Auga* 
stinus  episc.  Asloensis  tilstaae  40  Dages  Aflad  fbr4ltpi>ai 
dates  Slitters  Kristne,  sew  besoge  St.  Glare  Kirfce  ^  KIo- 
star  i  Reskiide  og  der  bade  for  deDMe  aamt  for*  Fred  *g 
Orden  (statu)  i  de  3  Riger,  eller  soft'  give  Noget.  tiLlri- 
drones  og  Sfetrenes  Sedate.  0at  Halfniae  tti  fest*  Sgidii 
att.  1308.  ;r— <; 

Latin.    Afakiift  i  Bartfcek  ¥4H.  138.  ^  " 


y  Google 


LANGES  mstSB  4$ 

14«#. 

tden  F*br«ar.  Receaana  Hanaao  i  L*k*>ck.  Ksad- 
atftgftfnger  om  Foranstaftttfnger  mod  Victttalleferodreftie,  liver* 
tH  Libeck  skat  ndruete  to  Kogger  med  200  Vrebnede.  Ham- 
burg 1  med  100,  Bremen  og  Rostoek  hver  1  med  60  Vaebn. ; 
Sunde  1  med  100,  Wiamar  1  med  50,  de  preeaeiak*  Stae- 
der*  3  med  300,  Campen,  Deveater,  Zutpheu,  Herderwkh  og 
Etborch  UUammen  1  Kogge  med  100  Mand,  forucfon  tillio- 
rende  Smaaskibe*  Ved  Mttdet  udfttrdigedea  eg  et  btdfcolda- 
ldst  Brer  til  Dr.  Margreta,  som  gjennem  Wnlf  Wa I  Islam 
havde  sjort  Staederne  opmseifasomme  paa  diaae  Boneres 
Faerd.    Bat.  pnrif.  Maria?. 

Plattydak.  Hamburga  Arkiv.  Reees8iia  Hattaa?.  Wis- 
mar ligesaa  vol*  I. 

140  4, 

*27de  Juni  Erik,  Danmarfa,  Sverigea,  Norgea  etc. 
Katage,  Otev  til  sine  Fegder,  Ontbudtmeeud  eg  aiie  Nord- 
maend  i  Bergen,  at  Sendebud  fra  Restock  og  Wiaeter  liewe 
for  Kongen  klaget  over,  at  de  ikke  raaa  nyde  de  Ue*4ia)be- 
der  i  Bergen,  aero  de  besad  for  Krig  adbrod  mclleaa  detit 
og  Rigerne.  Da  Kongen  ei  venter  Andet  endgodt  af*dieee 
Staader,  befaier  ban,  at  de  skulle  beholde  derea  aeldre  Pri* 
vllegier,  og  hvad  der  stod  Bergenserne  og  hlne  imellenii 
ateaer  for  Retten  og  akal  der  afgjd>e8,  Dat,  Wadeteita  fer. 
6U  ;pO«t  Johan.  Btpt     1404. 

.  Nortk  eller  rettere  af  bUftdet  Sprogj  .Ortgieel-  paa 
Pap^r,  Skgltt,  der  bar  vaeret  paatrykt  paa  Ryggen  af  det 
aJrWe»Brevv*r  aflaklet,  Roatocka  Arkiv.  No.'  5348. 
.<>-.!««  Juni,  Original  til  aamme  Brev  paa  Ptattyiak. 
Pergament  med  bamgende  Segl,  foreatillende  et  Skjetd  med 
3  Kroner,  hvilende  paa  et  atort  eg  bredt  Kora.  Ibid.  N».  ( 


y  Google 


m  MUMfcTOi  am 

6 1  e  0  c  t  b  r.  Recessus  Haasje  i  Mar^ienburg)  i  Prutzen, 
hvor  *dfatfdigectes  Brev  til  Drowning  MargreM,  at  Horrae- 
stere*  i  Preuaten  hoiligen  beklagede  aig  over,  at  Uua  ei 
av«rhfldt  den  med  ham  under  Staadernes  Maegling  slutiede 
Fred*     D*t.  S*.GalU  D?ig. 

PiaUydak.    Wkmars  Arkiv,     Recessus  Hans*  vol.  I. 
1408 

22de  Juni.  Aslak  Bolt,  Biskop  i  Bergen,  bekraefter 
de  tydske  Kjobmaends  i  Marias  Kivkesogn  Gave  til  Maria* 
Kirjte  i  Bergen  af  de  3  Gaarde  Botagaard*  Engejaud  og 
Sastergaarden,  med  Besteraraelser  om  Gaveos  AnvendeUe, 
Reguskab  derfor  o.  s.  v.  Dat«  Fred,  efter  Botolfsvage  1408 
undfr  Biapeas   og  Kapitlets  Segl. 

Senere  plattydsk  Oversaettelse.  Liibecks.  Arkiv*  Re- 
gistrator.    Vol.  ang.  Mariae  Kirke.  No*  3. 

1409. 

*18de  April.  Frater  Raymundus,  Praedikebrodrensn 
Provincial  iDacip,  optager  Skomagernes  Selskab  og  Glide 
(soctatas  et  convivium  sutorum)  i  Oslo  i  Ordenens  Bjroder- 
skab*  fig  deelagtiggjor  dem  i  Provindsens  gode  Gjerninger 
(etc  i  saedv^niig  Form)*  Dat  Lydosie  sabb.  infir*  #et 
asaens*  doaiuii. 

Latin.  Original  paa  Pergament  med  Provincialens  noget 
baafc%difpd»  $eg  L.    Restocks  Arkiv,  No.  5314. 

1410. 

214 e  Jul i,  fyscessns  Uansae  i  Wismar.  Klager  fra 
RoatOfk  og.  Wisjuar  over  Kjobraaeudenes  Stilling  i  Bergen* 
Brev  fra  ditses  Oldermaend  oplaeses,  at  flere  I^jobmiend  ei 
lyitf»  Fatbwdet  mod  Handel  med  England,  Flanderp  og 
andjre  Udewh^usiake;  Aumodning  om  Tvajigamidler  heqmod, 
awl  om  Till#delse  for  Kjobmeadene    til  at  b?gge  PefJ»g 


y  Google 


paa  hanseatfeke  Skibe,   for    dm  Ntiden   trfhger  «Kt»med  at 
dpsftge  'VttaRebrodrene  I  Soen.     flat.  Merife  Bfagdttl/ 

Plattydsk.    WIsmars  Arkfr.     RecessusrfHnsae  toI  I. 
1411. 

lSde  Jul  K  Recessus  Hansae  f  Hamburg.  Fftfst  fo- 
retoges  Bergens  Kjobmaends  mangfotdige  K lager  over  Over- 
last  paa  Person  og  Gods,  i  hvilken  Anledaiiig  Kongen  af 
Flngland  tilsk  rives  et  i  Akten  indtaget  Brer  med  Beklagelscr 
orver,  at  Bergenserne  ikke  i  England  faae  nyde  deres  af  Kon- 
gen og  bans  Forfaedre  gitne  Privilegier,  men  Me  uforskyldt 
allehaande  Overlast,  med  Bdn  om  Forbedrlng  heri.  Mu- 
tatis mntandis  skulde  lignende  tilskrives  Parlantentet  (cfui- 
tatibus  regis).    Daf.  Divisio  apostol. 

Ligesaa.    Saramesteds. 

1412. 

*llte  Mai.  Reces  afde  i  Luneborg  JbmmiedeHfon- 
testaeder  ang,  Handelen  med  Bergen  og  forskjeIHge  Mtsbrug 
ved  samme.    Dat.  Liineborg  Christ!  Himrnetfortatfterf. 

Piattydsk.  Bergefahrernes  -Privilegien-Book  i  Liibeck. 
4bl.  60,  Samttdig  Copi  deraf  i  Lubeck* 'Ariclr.  Registr.- 
rohtots  Verfasswng  etc.  No.  S.  Fellfnlrft  aftrykt  i  WiH*- 
frrandt  1H.  52— 54. 

1427. 

*25de  Januar.  Kjfibmaesndenes  af  den  tydskcllanse 
OWermaPiid  i  Bergen  metde  Kaadet  i  ftfabeek,  it  de  have 
HtotUaget  dets  Brev  angaaende  Ufredeti  tnellem  Kangemdig 
angle  af  Stederoe,  og  at  de  ifofge  deraf  have  sttttet  at 
venligt  Foi*drag  med  Hr.  Endrid  Erlondsew,  Kidder  o^  Kon- 
gen s  Foged  i  Bergen,  hvoraf  Kopi  er  tilsendt  deres  Princi- 
patfci  i  Liibeck.  [Findes  nu  ikke].  Dcr'meJdes;  at'Kakop- 
yen  af-Bergtn,  Byens   Raad   og   Rigetgi  Alnrae  have  sendt 


y  Google 


4*  mum  ra  cur. 

dc*ea  tell  IN  Kongen-  aftgaaond*  fnangd*ande  Uordencr  i 
Riget  aed  Boa  om  aft  fate  rettet  derpaa.  Raadet  i  Likbeck 
bedea  fremdelaa  at  tort  Koatoret  i  Bergen  og  deta  Bedate 
for  Ole  i  disae  farlige  Tider.  Oat.  St.  Paala  Dag.  14X7. 
.  »  Ptalty<kk  Original  paa  Papir.  Udtendig  feraegiat, 
L&becfca  Arkin  Regiatrataren. 
%v  1431. 

*274o  Seatbr.  Johannes,  Biakop  i  Oaio,  Axel  Pa- 
teraen,  Reynke  Steenaon  og  Bake  Brok,  Riddere,  raeide 
•Ikvftomtkar*  og  fir.  Hans  og  Borcard,  at  de  have  vaeret 
Ilea  Koiigeii)  og  at  denue  paa  Kemer  'Stgisrannda  ©g  Hev- 
raeate«*n  af  Prenaaeua  Forbdtt  bar  tHatnaet  Steed erne  Be- 
kneftelse  paa  derea  Privilegier  i  5  Aar  paa  aJle  Slider 
og  3  (?)  Ffekeleierr  Dette  juunodes  de  om  aft  meld©  Ved- 
kommende.  Dat.  (uden  Sted)  NaHen  til  Torsdag  noeatfor 
Midiaelia  1431.  \ 

*   Hamtidlg  Copt  paa   Ptfpir.    Wfema^ft  Arklv.    Miscella- 
nea Hanaealica  ?•!.  88*  .     \ 

1483. 
8de  Septbr.    Thomas,  Btep  af  Orbttt,  ^ABadabrev  for 
8*.  Clar»  Kloater  i  Roskflde  afu  aamm§ .  IndboW  torn  Bre- 
vet ovenfor  af  late  Septbr.  1S9R    Bat;  Havnfce  i|etir.  Marl*. 
Latin.    Afakrift  1  Barthel.  VW.  188— 139.  * 
14*8,     ..-..> 
30te  Septbr.     Aadun,  Bifrp  af.  Stavanger  W  Bndrkl 
Erhmdaeav  Bidders,  tow  *H  Stedenie  Stetlln, « aJicUiii,  Wol- 
gaatf  Giiflfcvall  og&ratasttnd.  D;  Stavanger  oraai'  Mrcfcaehk 
Latin.    Afakrtft  i  B^rthoW  XXIII  4W^4Bdi    ' 

144*  .     ii  •    ■  -     .    . 

8de  Juli    Chriatoffer,  Daumark*.,  8r;/Nfcrgfci  Kdft- 
;ge,  bekrftfter  de  LyaekJoster  af  ferfcgasetidc  Konger  tihtaa- 


y  Google 


LANGB&  WKKE.  47 

af  OJ^nHegier.    Oat.  Aalata  famta.  pert  via*.  Mart*  rcgni 
Ck*ttr$.  anno  Imo. 

vig  Itfatrakt  af  Ame  Mafcaaaaati*  Barti.  iVUl  21$. 
saaa :  *  10de  J uli.  Den  Samme  erkjendef  at  Jia*e  Beet  Sko- 
magcruea  Privilegicbrev  i  Myklagarde  i  Otto.  ;lirtftket  ban 
herved  bekraefter  og  tager  dem  i  ak  kongelige  ,Vaern  wed 
Ret  til  i  Byen  at  kjobe  Iluder,  Bark  og  and  re  Ting  til  de- 
re*  Haandverk  (araidi)  (cum  clauauiia  cowaretia).  Dat  Aaleye 
Tyadag  eft  Oct  Aasnmtienta  Maria.  14431 

Oldnersk.    Pergament   med  Kokigeits   aaedvajllige  Segi 
Roatacka  Arkir.  JSo.  0427,    . 

:  3©te  J  nil.  Den  Samme.  Privilegier-  for  Koegbelie 
By*  aam  tilataaer  1)  Btrkerettighed  (?) ;  2)  Bet  til  at  bygge 
ode  Tofter;  3)  friVedhugat  til  Hanabrug.  Dat.  Kongabakke 
craatino  Olavi  1442,  ' 

Pergament  med  Kongena  SegL  » 

Museeem  far  nordiake  QUaage*  4  JfcjobenJiem. 
1443. 

19de  Mai.  Oldermaendene  paa  Bryggen  i  Bergen  Kla- 
gdrev  4il  de  4  Seatwdara  fiaad  a*er  de  -  mmg*  nye  Far- 
driogerv  son  gjores  dem  af  "Herakafcet/  Foigende  %  ere 
dar.  w*»te:  1)  a*  de  tydake  Haajidverkere  skull*  va»re*Bne- 
lnden"  (Byens  Borgere)  eg  gjore  "Baereeht"  *om  Nefdm**- 
dene.  2)  at  Skomagerne  akalte  gjdre  Ed  paa,  at  de  ei  tage 
mem  for,  derea  Sko  end  de  ere  vaerd.  IKeae  oada  Paa- 
fuml'er.lln  Olcff  Niehefcen  Bidder  meat  Amm§  W.  VM- 
lolligltetftlning  am  Ferbandtiilger  deaangaarnde^  /fydaherae 
hare  nu  indakadt  <aig  under  Kong  Cbristaffer  ag  Stederne, 
men  dog  bar  Hr.  OleffdoaaC  dam,  der  ei  vilde  svawrge  Wen, 
i  Bod  af*lfr  Mark  eg  8  Or  log  NaaaL.>"d.  «.  8  £  5  ft 
LgMPV    Dat,  Bfeitgen  4de  Sondag  efter  Paaafaat  1443, 


y  Google 


48  MAG  lUl tMR 

Hattydat.    StortidigCtfi.  Dabecks  Arkhr.    RegWner  i 

Miscellanea  Bergensia   No.  18.  \beck 

Udateret.    1444—1445.  edste 

Efier  12te Januar  (14)48.  fin  ios  OptegriW. 
der  tynes  at  vaere  Fortsaettelsen  af  en  storre  Documenta- 
tion. Hans  too  Borstel  har  en  Gesell  Johan  Grotvera,  der 
med  en  Kogge  kora  fra  Island  til  Havnen  Dortraunde  i  Eng- 
land  12te  Januar  43.  Her  toge  Kongen  af  England  ogham 
Kantsler  OHeste,  indkjobte  for  82  %  engelsk,  ud  af  Skibet. 
Biden  toge  de  36  andre  Hesie,  alt  under  Lofte  om  Beta- 
ling.  Efter  forgjeves  Krav  opsdgte  Johan  Kantsleren  i 
London,  der  kastede  ham  i  Faengsel,  ogendnn  eihar  bctalt. 

Plattydsk  Concept.     Sammesteds.  Mrsoell.  Berg.  No* I. 
1445. 

*  1 5  d  e  S  e  p  t  b  r .  Chri9toffer,  Danmirks,  &rerige&,  Nor- 
ges  Konge  o.  s.  v.  Morgengwrebrer  til  sin  bronning  Dor- 
Urea;  for  hvemwHapgges  iHEnkehokl:  i  Danmark:  Haralds- 
borg  Slot,  Bjerne  Roskilde  og  Ringsted  og  Skjold  Slot ;  i 
&*r)ge;  ftrebro  Slot  satnt  Nerike  og  Vermelaud;  i  Norge: 
Jtmtetond  taed  Me  Indteegter  og  kgl.  Rettigheder,  saahwge 
limrforbltrer  inden  Rigerne.  Foretnekker  hun  at  leveudeu- 
lauds,  skuHe  efterfotgende  Rigsraader  istedetfor  Leaenos 
tfldtogter  betale  hende  15,000  riaeke  Gylden  afhvertBige. 
Da*.  Kbhvn,  Slot  in  crastino  exalt,  cruets.  1445. 

Latin  i  phAtydsk  OrigtnahUisse  af  Lubetrks  Raad.afet. 
lite  Januar  1446  (se  denne).  Omtalt  hos  Huitftldt  foiS. 
§18.    Llbecks  Arkiv.    Die  Trese.    Danioa.  No.  8§l 

*24de  Septbr.  Samme  bekracfter  mod  Norges  Rigt- 
nsMfe'&aiatykfce  de  Statderne  LMbcck,  Rostok,  Wismar,  Thorn 
og  Dantig  *arat  de  andre  Stapder  af  den  tydske  Hansefor* 
nudle  PHfifegier  i  Nerge.    Med  fbrsegfet  af  BUp  Johamts 


y  Google 


LANGES  RHSIL  4» 

af  Oslo,  Chmaar  Hoick,  Provst,  Sigvard  Jonssoa,  Eolbera 
6e*at,  Mathis  Jepson,  Erik  Simongon,  Henrich  Scacht  og  Hart- 
rig  Krnmedike,  Ridder,  ♦  .  (sic.)  Krakow  og  Gut  tor  ra  Evind- 
sm,  V«bnere.    Dat.  Kbhvn.  Slot  Lordag  f.  Michael.  1449. 

Pergament  med  Kongens  og  to  Rigsraaders  hele  Segl. 
Sammesteds.     Danica.  No.  84. 

1446. 

•lite  Januar.  Liibecks  Raad  bevidner,  at  Hr.  Chri- 
stoffer  Parsberg  og  Hr.  Henrik  von  Eiglostein,  Riddere  og 
Kong  Christoffers  Raader,  indfandt  sig  i  Liibeck  med  Kon- 
gens  og  Dronnittgens  Kredentsbrere  og  fremlagde  2  aabne 
Breve,  nemlig  ftongens  Morgengavebrev  paa  Latin  (heelt 
iadtaget  cfr.  ovenfor  16/9  1445)  og  samme  paa  Dansk  (ei 
indtaget),  som  de  anmodede  Raadet  at  bevare  Dronningen 
til  tro  Haand  eller  hendes  Arringer.  Hertit  forpligter  Raa- 
det sig  og  ops  tiller  Betingeiserne,  hvorunder  de  agte  at  le- 
vere  dem  tilbage.  Dat.  (uden  Sted)  Tirsdag  eft*  Hellig  3 
Kongers.  1446. 

Plattydsk  paa  Pergament  med  Liibecks  Segl.  Liibecks 
Arkiv,  die  Trese.     Danica  No.  85. 

*17de  Juli.  Borgemestere  og  Raad  i  Liibeck,  Ham- 
burg, Rostock,  Stralsund,  Wismar  og  Liineburg  Anordning 
angaaende  Kontoret  i  Bergen  i  Norge,  Forskrifter  om  Af- 
gifter,  Handel,  SkippereJPoliti  o.  s.  v.  der.  Dat.  (uden  St.) 
Sondag  for  Maria  Magdal.  1446. 

Plattydsk  Afskrift  i  Bergens  Contors  Privilegien-Book  i 
Bergefabrernes  Collegium  i  Liibeck, 

1447. 

*22de  Octbr.  Chritfoffer,  Konge,  tilstaaer  alle  Ro- 
stMkeic,  sons  besoge  Norge,  og  isaer  Oslo  og  Tansberg  Ret 
tat  1)  a*  behoide  atte  aeldre  Friheder,  2)  i  Aslo,  Tfcasterg 

N«r,  S  B.  3  H.  3 

Digitized  by  VjOOQLC 


M  BLAG  TIL  GOT. 

og  Vigen  at  kjobe  og  saelge  Gjaest  med  Gjaest,  liokle  egeft 
Hnnsholdning,  og  blive  Vintcren  over,  brortil  Byernes  Rati 
skal  skaffe  dem  Huns  til  Lete;  3)  at  handle  mcd  Bonder  eg 
Almaen  i  hine  Byer  med  Alen  og  Lispand.  Iovrigt  tager  Koa~ 
gen  dem  saerlig  i  sit  Vaern.  Dat.  ia  oppido  Heighehafk 
crastino  11000  virginum  1447. 

Dansk  Original  paa  Pergament  med  Kongens  saedvanlige 
Segl.    Rostocks  Arkiv.  No.  5202* 

1450. 

*5te  Septbr.  Chris tiern  (I),  Norges,  Danmarks  etc 
Konge  Privilegier  for  Lyse  Kloster  og  Abbed.  (Tildeeis 
ordret  efter  Kong  Magnus's  af  1350),  Dat,  Bergen  Lordaj 
for  Nativ.  Mariae  1450. 

Blanding  af  Norsk  og  Dansk.    Barthol.  XXIII.  516. 

*7de  Septbr,  Nicolaus  Sprengher,  clericus  Flalber 
stadensis  og  Notarius  publicas,  vidner,  atEverhard  Halehosche* 
Borger  i  Bergen,  overgav  ham  en  heel  indtagen  Appel  til 
Hansestsederne,  Slesvigs  Hertug,  Greven  afllolsteen  og  den 
romerske  Keiser,  i  Anledning  af  bans  og  3  andre  Kjob- 
raaends  Indstaevning  for  Kong  Christian  og  Norges  Riges 
Raad,  for  hvem  de  ei  vilde  mode.  Dat  Bergen  in  stub* 
mercatorum  7  Septbr,  1450. 

Appellen  Plattydsk,  Notarialinstrnm.  Latin.  Pergameat 
toed  Notarii  Maerke.  Liibecks  Arkiv.  Registrator.  Misc. 
Berg*  16. 

*9de  Septbr.     Christiern,  Norges,  Danmarks,  V*-«L 
Konge  etc.  tager  "sin    Gaard  Vaagsbotnen"  og  sine  Skoi 
gere  (sutara  vara),  som  deri  sidde,   i  sin  Vaern  »g 
telse,  og  giver  dem  Ret   tU   at   kjebe   i  Bergs*  som 
Bymaend.    Dercs  Forseelser  skal   dommes    af  Om 


y  Google 


LANGES  RB1SB  » 

de*  paa  Kongsgaarden  i  Bergen   m.   r.    Dat.  Btrgis.  crast. 
Nat iv,  Mariae  1450  regni  Norvegiee  lmo. 

Reent  Norsk  (hvori  endog  Bogstaverne  F  og  J>  endnu 
forekomme.)  Pergament  raed  Kongetis  mindre  Segl  (danske 
Lover  i  forste  Kvadrat  o.  s.  v.)  og  med  to  Lover  som 
Skjoldholdere.    Liibecks  Arkiv.     Trese# 

*26de  Septbr.  Nicolaus  Sprengher  fornyet  Vidnes- 
byrd  om  Everhardt  Haleholsckis  Appel,  som  denne  ei  havde 
vovet  at  oplaese  i  Kongens  Naervaerelse  og  derfor  havde  laest 
i  Vidners  Paahor   i  Domkirken.     Dat.  26de    Septbr.   1450. 

Latin*  Origiualattest  skrevet  paa  Bagsiden  af  Hoved- 
documentet  af  7de  Septbr.  s.  A,  Liibecks  Arkiv.  Miscell. 
Berg.  No,  16. 

1451. 

*12te  April*  Christiern,  Norges,  Danmarks,  V*  G. 
Konge,  under  og  giver  Kjobmaendene  i  Rostock,  som  med 
deres  Skibe  soge  ind  til  Anslo  og  Tunsberg;,  samme  Ret- 
tigheder,  som  Kong  Christoffer  gav  dem,  indtil  den  nu  be- 
rammede  Herredag  mellem  Kongen  og  Staederne.  Dat*  in 
castro  Hafnensi  fer.  2,  post  domin.  Indica.  1451*  "ad  relat. 
dui  Sigvardi  Johannis,  Kolberni  Gerst,  Simonis  Beronis,  mi- 
litum,  Gunnari  Hoick  prepositi  et  Sigvardi  Beronis  presbyteri. 

Norsk-dansk  Blanding.  Pergament  med  Kongens  Segl. 
Rostocks  Arkiv  No.  5282. 

1452. 

♦lste  Novbr.  Borgemester  og  Raadmaend  i  Rostock 
bekjendtgfore  for  Kjobmaendene  i  Anslo  og  Tonsberg,  "som 
ligge  under  Staedernes  Jurisdiction  (rechticheid)  en  Deri 
Beatemmelser  angaaende  de  tydske  Kjobmaends  indbyrde* 
F^rhold,  om  Oidermeend  m.  v.,  dat.  (u.  St.)"  vor  aHcgode 
beUigka  dagh.  1452. 

3* 


y  Google 


Plattydak.  Papir.  Qrigiiiaflirev  med  paatrjrkt  Segl. 
Rostocks  Arkiv.  No,  587L 

Trykt  med  mange  Fell  i   Rostock.   NachrtchAen  1756. 

SMe48. 

1453. 

*llteDecbr.  Cbristiern,  Danmarks,  (sic.)  Norges, 
V.  G.  Konge,  tillader  Rostocks  Kjobmaend  at  nyde  i  Oslo 
eg  T&nsberg  de  Privilegier,  som  foregaaende  Konger  og  isaer 
Kg.  CbristofFer  bar  tilstaaet  dem,  saalaenge  Koagens  aeWre 
Brer  udviser.    Dat.  in  castro  Akershaus.  fer.  3a  ante,  f.  Lucie 

vlrg.  1453. 

Norsk-dansk.  Pergament  Seglet  afreret.  ibid.  No, 
5333.    Slet  aftrykt  i  Rost  Nachr.  1756  S.  61. 

31teDecbr,  Samme  bekraefter  de  Konghelle  af  Kg. 
Christoffer  givne  Friheder,  med  Tillaeg,  at  indfodte  Borgere 
og  Kjebavende,  der  nedwette  sig  som  Borgere,  fritages  for 
ToW  til  Slottet,  samt  for  det  Pund  Told,  som  pleier  at 
yd«s  af  hrert  Skib  ved  Malstrand.  Dat.  Babims  Sylvester 
mcd(I)terck>.    "Relator  Hartvig  Krumedike." 

Original  paa  Pergament  med  Kongens  Segl,  i  Mosaeet 
for  nordiske  Oldsager  i  Ktfdbenhavnu 

1455. 

*14deApril.  Ved  Stfedernes  Sammenkomst  med  Kong 
Christiern  i  Fiensborg  Christi  Hiromelfarts-Aften  enedes  Km* 
gen  og  Staederne  om,  at  ban  skal  sende  sit  maerkelige  Bud 
til  Hr.  Olaf  Axelsen  (sic.)  og  opfordre  ham  til  at  sende  sin 
Fuldmaegtig,  ligesom  Staederne  skulde  sende  deres,  til  Lo- 
betfc  Frerocteles  skal  Kosgen  skriftlig  og  nmndtttg  befale 
Hr.  CHtf  iotet  Roveri  mere  at  gjore  eller  Revere  a4  hue 
«§  for sva*e»  stmt  erstatte  eller  gjengive  alt  rovet  Gods. 
Lfgesaa  skulde  Kongen  strax  efter  Pintse  sefle  til  Marstraad 


y  Google 


LANG1S  BBSS.  H 

of  &er  ftned  Raarfet  i  Norge  fotvegle  og  befcrasfte  Staedtfi- 
ms  Prirflegier  Ord  til  andet,  torn  de  her  i  Flensborg  ere 
fttrte  i  Petinen. 

Plattydsk  Protokollation.  Wismars  Arktv.  Recessoe 
Hansae.  111. 

1 6 d e  April*  Christiern  (I) bekjendtgjor,  at bans kjaere 
Onkel  Hertug  Adolf  af  Stesrig  samt  Bispen  af  Liibeck  have 
maegtet  Fred  mellem  ham  og  Staederne  Liibeck,  Roatock, 
StraUund  og  Wismar.  Dat.  Flensborg  Fredag  efter  Hfcfr- 
melfr.  1455. 

Pergament  Forseglet  af  Kongen  og  danske  Rigsraader. 
Ltibecks  Arkiv.     Trese.    Danica  No.  87  a. 

*17de  April.  Den  Samme bekraefter  med  ait  danske 
Rigsraads  Samtykke  samtlige  Staederne  Liibecks,  Rostocks, 
Wfsmars  og  Stralsunds  aeldre  Privilegier  i  Danmark,  saa  at 
alle  aeldre  deriraod  stridende  Breve  skulle  vaere  magteaidse. 
Dat.  Flensborg  Ldrdag  efter  Himmelfrv 

Plattydsk.  Pergament  med  Kongens  og  14  Rigsraaders 
Segl,  hvoraf  kun  No.  13  er  tabt.    Liibecks  Arkiv.    Trese. 

*17de  April.  Den  Samme  tilstaaer  med  sine  troe 
Rigsraaders  Samtykke  Indbyggerne  i  Rostock  Bekraeftelse 
paa  aeldre,  isaer  Kong  Christoffers  Privilegier,  saerligen  hvad 
Handelen  paa  Anslo  og  Tnnsberg  angaaer.  Dat*  Flensborg 
ut  snpra.  ("Dominus  rex  proprie  presentibus  dnTs  Nicolao 
Erici,  magistro    curie,  Eggardo  Frile  et ,  militibus")* 

Plattydsk*  Pergament  med  Kongens  Segl*  Rostocks 
Arkiv  No.  5305. 

*17de  April.  Den  Samme  erklaerer,  at  ban  1453 
Tirsdag  efter  Michaelis  med  Danmarks  og  Norges  Rigsraaa1 
i  Sorteraunkenes  Stne  i  Bergen  bilagde  forskjellige  Tristig- 
heder  me  Hem  Hr.  Olaf  Nickelson  eg  bans  Broder  Hr.  Pe- 


y  Google 


64  BILA&  TIL  OfifL 

ter  pas  den  ene  Side,  4*g  de  tyd*ke  Kjftfeinsend  i  Sergen 
-paa  den  anden,  saa  at  alVe  de  Skattert  som  Brodrene  havdc 
paalagt  Nordfarerne  (?)  (nordwart  npgesath  had  den),  sk  tilde 
vaere  ophaevede.  Forbudet  mod  disse  Paalaeg  indskaerpes 
paany  med  naermere  Besteramelser  om  ,  Indkraevning  af 
Kjdbra«ndenes  Tilgodehavende,  hvortil  Kongens  Fogder  skul- 
de  hjaelpe.  Skjont  Kongen  nu  ei  har  sine  troe  norske  Raa- 
der  hos  sig,  skal  dog  denne  Befaling  overholdes  ligesom 
de  for  udstedte,  indtil  han  faaer  talt  med  sit  Rigsraad. 
Dat.  Flensborg  ut  supra*  "ad  relationem  domini  dncis  Sles- 
vtgiensis  &  dni  Nicolai  Erici  militis." 

Plattydsk*  Pergament  med  Kongens  Segl.  Liibecks 
Arkiv,  die  Trese.  Et  daarligt  Aftryk  hos  Wiilebrandt  ill, 
60—  61,  Maerkeligt  er  det,  at  Kongen  i  alette  Brev  erklaerer 
Norges  Rigsraad  fravaerende,  og  i  det  foregaaende  paabe- 
raaber  sig  sit  Rigsraads  Bifald  til  Privilegierne  for  Rostock. 
Her  har  altsaa  Danmarks  Raad  afgjort.  norske  Anliggender. 

*9de  Jnli  (?)♦  Christiern  (I)  etc.  Brev  til  Norges 
Indbyggere,  at  han  i  Aniedning  af  de  idelige  Overfald,  Plyn- 
dringer  o.  8,  v.  isaer  i  Seiladsen  paa  Bergen  har  vaeret  til 
Modes  med  Staederne  og  med  dera  sluttet  en  fast  Fred, 
ligesom  og  med  Hollaendeme.  Ligesaa  har  han  med  sine 
Raader  i  Danmark  og  Norge  paabudet  en  evig  Fred  i  Bi» 
gerue,  og  hvo  den  bryder,  Geistlig  eller  Verdslig,  skal  straf- 
fes  som  Fredsbryder  og  Rover  paa  Liv  og  Gods.  Brevet 
skal  have  Magt  til  evig  Tid,  "da  det  er  gket  med  begge 
Rigers  Raads  Samtykke."  Dat.  "i  vor  Havn  Kallsund"  an 
dem  uchtedagen  visitationis  Marie,  i  Overvaer  af  14  norske 
Rigsraader. 

Plattydsk  Oversaettelse,  los  Afskrift  vedlagt  folgendeBrer: 

*17deJuli.    Godeke   Bormestcr   tilskriver  -  Raadet  i 


y  Google 


LANGBS  RStSB,  *5 

Lftbeck  om  de  med  Kongen  og  Nwges  Rigtraad  paaEhrita- 
borg  pleiede  Underhandlinger*  De  gamle  Privilegier  ere 
Mevne  bekraeftede  og  forseglede  med  flere  af  de  norske 
Rigsraaders  Uvillie.  Kongen  liar  paabuden  en  fast  Fred  til 
Lands  og  Vatids,  med  flere  Nyheder.  Dat.  Eluiizborg  Mand. 
eft.  Visit.  Mariae  (14)55. 

Paa  en  indlagt  Seddel  med   samme  Haand: 

Paa  Modet  i  Kalfsund  kaldte  Kongen  alle  danske  og 
norske  Rigsraader  til  sig,  og  lod  Landefreden  forkynde 
Hvo  der  bryder  den,  Herre  eller  Tjener,  skat  ei  have  Fred  hver- 
ken  i  Kirke  eller  Kloster  o.  g.  v.  Kongen  er  Staederne  meget 
hengiven,  og  Brevskriveren  har  havt  en  Sammenkomst  med 
Hr.  Olaf  Nilsson  og  bans  Venner  i  Kongens  Overvaer. 

Plattydsk.  Originalbrev,  udvendig  forseglet.  Indlagt 
ovenstaaende  Fordn.  af  9de  Juli*  Liibecks  Ark.  Regist. 
Miscell.    Berg.    No.  16. 

*29de  Septbr.  Oldermaendene  for  Kjobmaendene  af 
den  tydske  Hanse  i  Bergen  melde  Raadet  i  Liibeck,  at  dets 
"Aaadsmedcnmpan"  Hr.  Godeke  Burmester  har  bragt  Breve 
fm  Kongen,  som  de  gjerne  ville  lyd e,  og  hvorom  Raadet 
allerede  har  Besked,  ligesom  og  om  hvad  der  nylig  i  Ber- 
gen er  foregaaet  (neml.  Hr.  Olaf  Nilssons  Mord).  Desan- 
gaaende  have  de  skrevet  til  Kongen,  som  indlagte  Copi  (nu 
ei  at  finde)  viser,  for  at  oplyse,  hvorfor  de  maatte  mode 
Magt  med  Magt  for  at  undgaae  det  endnu  Vaerre.  De  bede, 
at  Raadet  vil  fremstille  Sagen  paa  det  Bedste  for  Kongen, 
for  at  al  Voldsgjerning  kan  ophore,  og  de  "retfaerdige  Kjob- 
maend"  have  Ro  til  Lands  og  Vands.  Dat.  (u.  St)  (14)55. 
Michael.  D. 

Plattydsk.    Papir.   Brevforra,  udvendig  forseglet.    Fo- 


y  Google 


60  HLAO  TIL  CH1L 

redroges  i  Raadet  i  Lmbeek  27de  November  8,  A,    Litbecb 

Arkir,  1.  dt. 

*30te  Septbr*  Elyzc  JEskilsdotter,  Ilr.  Olaf  Nib- 
sons  Enke,  beretter  Raadet  i  Lubeck  udforligt  det  mellen 
Tydskerne  i  Bergen  og  hendes  salig  Mand  Forefaldue,  og 
dennes  med  Fleres  ynkelige  Mord;  beder  Raadet  om  Bi- 
stand  og  Erstatning,  saint  Hjaelp  til  at  faae  sin  Mauds  ro- 
vede  Gods  igjen.  Dat.  Bergis  die  Hieronymi  confes.  (nden  Aar). 

Svensk-Norsk.  Papir.  Brevform,  udvendig  forseglet, 
men  Seglet  affaldet.  Foredroges  i  Liibecks  Raad  forst  16de 
Marts  1456.    Liibecks  Arkiv,  loc.  cit* 

1456, 

*12te  Marts,  Christiern,  Danm.  Nor^.  etc.  Konge,  til- 
staaer  Rostockerne,  paa  Grand  af  Troskab  og  god  Villie,  for 
sin  Livstid  folgende  Friheder  og  Rettigheder  i  Handelen  paa 
Norge,  og  naermest  paa  Aslo  og  Tnnsberg:  1)  Bibehold  af 
alle  aeldre  Privilegier,  isaer  Kong  Christoffers.  2)  de  Kjob- 
maend,  sora  soge  til  Aslo,  Tunsberg  og  Yigen  raaa  frit 
handle  Gjaest  raed  Gjaest,  og  blive  der  i  Vinterlag,  IiTor- 
til  Borgemester  og  Raad  skulle  skaffe  dem  Herberge.  5) 
Ret  til  at  handle  med  Bonder  og  Almue  i  Alen  og  Lis- 
pund,  naar  de  have  betalt  deres  Fund  Told,  Rostocker 
Kjobmaend  tages  iovrigt  i  Kongens  saerlige  Vaern.  Dat.  Rostock, 
feria  6ta  post  Laetare  1456. 

Norsk-Dansk,  Pergament  raed  Kongens  hsengende  Segl. 
Intet  Spor  af  Rigsraad.  Rostocks  Arkiv  No.  5300.  Origi- 
naldopplikat.  ibd.  No.  5802. 

1458. 

*20de  Januar.  Den  Samme  tilkjendegiver  Oslo  Bar- 1 
gerskab  og  Rostocks  Kjobmaend  og  Kjobsvende,  *som  handle 
paa  Osf*,  at  feeggea  Seodebud  har  raodt  for  Kongea  og  Nor- 


y  Google 


LANGES  RfctgR.  8Y 

gel  Itfges  Raad  i  Skara,  og  fremlagt  derea  Privilegier,  hvoraf 
Kongen  seer,  at  der  er  givct  Brer  mod  Brer,  Men  tin  kali 
Mftngen  d  tage  sig  af  denne  Sag,  da  han  har  saa  "kostelige 
jErinde"  at  forrette  i  Sverige,  nemlig  at  saette  et  aerligt  Re- 
gimente  i  Norge  om  Fred  til  Lands  ogVands;  "og  have  vi 
nu  skilt  Eder  ved  dem,  eom  have  vaeret  waild*  og  voldet 
tJfred."  —  Men  naar  han  selr  kommer  til  Norge,  skulle 
de  atter  komme  hver  med  sine  Privilegier,  og  da  skal  der 
Mfve  Skik  paa  Tract  ten.  Indtil  da  maa  Rostokkerne  seile 
paa  Norge  og  medbringe  nyttige  Varer,  Malt,  Meel,  Ol, 
Heinle,  og  Kongens  Embedsmaend  have  Forkjobsret  for  %, 
DetOvrige  skal  vaerdsaettes  af  Bisp  Gunnar  i  Oslo,  Provsten 
og  Jon  Bjornson  med  andre  skjel(;ge  Maend.  Behover  Em- 
bedsmaendene  Mere,  kjobe  de  som  Andre.  Borgerne  ska! 
leie  Kjbbmaendene  Huus  paa  egen^  Kost,  og  lade  dem  handle 
frit  indeii  Takmark,  og  Ingen  gjore  den  Anden  Forprang. 
Naar  Kongcn  komnier  til  Norge,  skal  Alt  blive  ordnet.  Dat. 
Skara.  Fabian.  &  Sebastiani  145S.  "ad  rel.  epT  Asioin* 

Norsk.  Pergameiit  med  Kongens  haengende  Segl.  Ro~ 
stocks  Arkiv.  No,  5303, 

1462, 

I  Fasten.  Sammenkomst  mellem  Kong  Christiern, 
Staederne  og  Rigsraadet  i  Kjobenhavn.  Fra  norsk  Side  kun 
Ilolsteneren  Hr.  Hartvig  Krumedike  og  Hr.  Erik  Bjornson 
tilstede,  hvilke  freralagde  en  Optegnclse  over  Norges  Kla- 
gepunkter  mod  Stoederne,  uden  naermere  Forkiaring  derom. 

Beretning  i  Reccssus  Hansae  vol.  IV.     Wismars  Arkiv. 

34de  Jnni.  Christiern  (I)  Brev  til  Raadet  i  Liibeck, 
at  fian  af  synderlig  Naade  har  opgivet  Kronens  Ret  til  det 
af  Geert  Sfifber,  der  ved  Doden  i  Bergen  erafgaatt,  efter- 
ladte  ilods,  6om  han  tlll&der  BrevvUeren,  Heyne  Bolsen  af 


♦  * 


y  Google 


66  BtLAG  m  OHR. 

Uibeek.  frit  og  uden  Afkortning  at  tilegne  sig  og  vdftreaf 
Landet     Bat.  Kattingborch.  St  Johannes  Dag.  1462. 

Plattydsk.  Original  Liibecks  Arkiv.  Registrator,  Mi- 
ceHanea  Bergensia.  No*  7. 

1463. 

4de  Jali.  Wismars  Raads,  Br$r  til  Liibecks,  at  to 
af  deres  Borgere,  Heyne  Konow  og  Hans  Klenske,  derhavde 
faret  paa  Bergen,  vare  under  Skagen  overfaldne  af  Btskop- 
pens  og  Hr.  Olafs  Yenner  i  Norge.  Disse  fratoge  dena  Alt, 
de  havde  i  Skibet,  og  efterlode  neppe  det  Nodtorftigste, 
udtrykkelig  sora  Haevn  over  deres  i  Bergen  myrdede  Vai- 
ner. Da  nu  Bergefarerne  i  Liibeck  og  ikke  Wisraar  err  aa- 
svarlige  for  hiint  Mord,  fordrer  Raadet  Erstatning  af  hine 
red  Liibecks  Raads  Medvirkning.  Dat.  Mandag  eft.  Visitatia 
Mariae  1463. 

Plattydsk.    Originalb.  Sammesteds  No.  16. 

1464. 

*14de  Octbr.  St.  Francisci  Ordensbrodre  i  Bergen 
raelde  Raadet  i  Liibeck,  at  deres  Kloster  er  brasndt  og  at 
de  nu  ingen  Bjergning  vide.  De  henvende  sig  med  Bon 
om  Iljoelp  til  Raadet,  og  sende  den  aervaerdige  Mand,  Bro- 
der  Lodevyk  Franke,  deres  Klosters  Gardian,  med  dette 
Bonskrift  til  Liibeck.     Dat.  Bergen  Calixti  D.  1464. 

Plattydsk.  Papir.  Brevform.  Seglet,  udvendig  paatrykt, 
cr  affaldet.    Saramesteds,  No.  6. 

1467. 

*24de  Juli.  Broder  Johannes  Aw,  Johannitternes 
Generalmagister  i  Almannia,  odnaevner  Broder  Johannes 
Martini  i  Aatvordakov  til  Ordenens  Provincial  i  Dada,  6ve- 
eia,  Noiregia  og  Rogia,  nvem  hele  Bestyrelsen  overdrages. 


y  Google 


LANGES  KEtm.  W 

Ha  foraligtes  bh  A.  aarfcg  si  betalt  for  St,  Hans  Dag  140 
rhinske  Gylden,  at  levere  i  Ordeneas  Hobs  i  Kolln,  som  or- 
dfcfteer  Afgift  til  (let  faelles  Skatkammer  i  Rhodos,  foruden 
hvad  Stormesteren  iovrigt  for  Tilfaeldet  maatte  fordre  be- 
talt,    Dat.  in  dorato  Turicensi.  vigil.  Jacobi. 

Latin.    Afskrift  af  Arn.  Magn.  i  Barthol.  Vlll.  157—159. 
1468. 

Christiern  (I)  hekraefter  Stralsunds  Privilegier  i  sine 
Riger,  lover  aldrig  at  understate  deres  Modstandere,  men 
yde  dem  al  Bistand  og  Ret  til  at  drive  deres  saedvau- 
lige  Handel  og  Bed  rift  i  hans  Riger.  Dat  Helsingborg  8 
Dage  eft.  Stcphani  1468. 

Plattydsk  Original  paa  Pergament.  Stralsunds  Arkiv. 
Banica  No.  39. 

146  9. 

*5te  Septbr.  Christiern  (I)  melder,  at  Borgermester 
og  Raad  i  Rostock  have  klaget  for  Kongen,  at  deres  Kjob- 
maend  i  Akershuus  og  Tonsberg  Len  samtYigen  forurettes 
i  mange  Maader  mod  Privilegierne,  under  Paaskud  af,  at 
Kongen  har  gjort  Forbud  mod  aedende  Yare  (og  Heste), 
hvilket  ban  erklaerer  nu  er  5  eller  6  Aar,  siden  han  gjorde. 
Han  byder  derfor,  at  Rostokkerne  skulle  beholde  deres  gamle 
Friheder  i  alle  Maader,  og  ingen  Borger  eller  Bonde  gjore 
*opsaat"  eller  Opreisning  mod  Kjobmaendene.  Dat.  in  castro 
Hafnensi.  3a  fer.  ante  Nativit.  Maris  1469  ("dominus  rex 
per  se."  d.  e.  uden  Raadet). 

Dansk.  Pergament.  Dupplikater  med  Kongens  Segl. 
BMtODks  Arkiv.    No.  5301  og  5309. 

.  *15de  Octbr.  Den  Samrae  tilkjendegiver,  at  de  tyd* 
ske^jolMwend  i  Bergen  have  klaget  for  Kongen  og  Raadet, 
al  X|6b*ue»d  og  Skippere  udenfbr  Hansen,  iser  Hotiaoodejeti 


y  Google 


m  BLAfi  HL  CHI 

Mve  Handel  paa  Rbrge,  Jtovedfagehg  langa  Staandeu  t  te- 
gen,  og  kjobalaae  der  Aaret  ora,  twertimod  garamel  Sfed- 
rane,  Hanseataederne  til  Forfang  og  mod  deres  Privilegier. 
Del  er  Koogena  Pligt  at  beskytte  Kontoret  i  Bergen,  og 
han  befaler  derfor  sine  Fogder  at  hindre  denne  HoUaender- 
nes  og  Andrea  udenfor  Hansen  Handel,  da  disse  8om  for 
kun  skulle  have  Ret  til  at  handle  paa  Stranden  med  1  eller 
2  Skibe  om  Aaret.    Dat.  Segeberg  Sondag  for  Gallic   1469. 

Plattydsk.  PergamentniedKongensSegl.  Liibecks  Arklv . 
Die  Trese.     En  god  Copi   i    Bergefahrer-Privilegien-Book. 

1471. 

*27de  Marts.  Den  Sarame  tilkjendegiver  Alle  og 
aaermest  sine  norske  Rigsraader,  at  Staedernes  Raadssende- 
bud  og  Oldermaendene  i  Bergen  personligen  have  vaeret  hoe 
ham  med  Klage  oyer  Hollaendernes  og  andre  udenhansiske 
Kjobmaeods  Handel  paa  Bergen  og  andre  usaedvanlige  Kjob- 
staeder  og  Markeder,  tvertimod  Loven  og  Privilegierne,  isaer 
mod  Kongens  Brer  af  Sond.  f«  Galli  1469.  Da  Kougeos 
Told  og  Rettighed  red  slig  Handel  besviges,  befalea  alle 
Rigsraader  o.  s.  v.  at  standse  denne  Handel  af  Holiaendere 
og  Andre,  der  kun  skulle  beliolde  deres  Ret  til  at  handle 
i  2  Gaarde  paa  Stranden  i  Stykkeviis  uden  Alenmaal  eller 
Smaavaegt,  og  ingeusteds  udenfor  Bergen  under  Godsets 
Fortabelseog  10  Mark  Gulds  Bod.  Alleherimod  stridende 
Breve,  aom  Kongen  maatte  havegivet,  skulle  vaere  ugyldige 
paa  Grund  af  alle  de  Velgjerninger,  Hansestaederne  hare 
;es  Krone.  Dat  Lubeck  "met  witschopp  unser 
getruwen."  Onsdag  eft.  Laetare  1471.  (IntetSpor  afaonhe 
Rigsraader). 

Plattydsk.  Pergament  med  Kongens  haeagenda  Segi,  i 
btilket  SkjoMhdderoe  ere  en  Pracbt  eller  destige  m  H&i* 


y  Google 


fctftGBS  mam  m 

o§  ea  Vildmt&d  tH  Venatre.    Liibccia  Arltif.    Die  Tfew* 
Afakrift  i  Bergefahr.-Privil«gte»-B<w>k.    FoL  61  ff. 

1478. 

16de  Octbr.  Brev  fra  Bergens  Olderraaend  til  Raa- 
det  i  Liibeck  angaaende  Skomagerues  Privilegier  i  Bergen. 
Dat.  St.  Galli  Dag. 

Plattydsk  Original.  Liibecks  Arkiv.  Registr.  Miscell. 
Bergensia.  No.  18. 

147  4. 

16de  Juni.  De  Sarame  melde  Raadet  i  Liibeck,  at 
Skomagerne  i  Bergen  negte  at  opfylde  Raadeta  Forlangende 
at  ndlevere  deres  Privilegier.  Dat.  Bergen  8?o  die  corpo- 
ris Christi.    1474. 

Plattydsk  Originalbrev.    Sammesteds. 

*6 1 e  S e  p  t b  r.  Christiern  (I)  melder  Borgeraester,  Raad 
og  Menighed  i  Oslo,  at  Rostocks  Sendebud  have  klaget  over, 
at  Kongens  Son  med  Norges  Riggraad  bar  fastsat  nogle  Reg- 
4er  augaaende  deres  Borgeres  Handel  paa  Oslo,  Tonsberg 
og  Vigen,  stridende  mod  aeldre  Privilegier.  Disse  kan  Kan- 
gea  paa  Grnnd  af  sit  gode  Forhold  til  Rostock  ei  bereve 
dem,  forend  han  kommer  ind  i  Rlget  og  borer  LeilSgheden 
i  Samraad  med  Rigsraadet,  og  befaler  derfor,  at  Roilodt 
indUl  den  Tid  skal  bebolde  alle  aeldre  Privilegier.  Dat.  in 
esstro  Segeberg,  fer.  8?a  ante  nativ.  Marias.  1474.  "domi* 
Dos  rex  per  se,  presente  dno.  Nic.  Rdnnow  milite." 

Daask.  Pergament  med  Kongens  Segl.  Rostocks  ArJdr, 
Na.  5888. 

1475. 

Ode  Octbr.  Otdermarndene  paa Bryggen  i  Bergtonbe- 
kisge  *%  fot  Raadet  i  Labeck  over  de  Conspirationer,  For* 


y  Google 


m  MLAG  TILCinL 

Mflrikiger  og  aye  Paaftind,  der  tillage  istedetfor  at  aftagi 
Oil.  Bergen  Dionysii  Dag  147ft. 

Vedlagt  er  en  Afskrift  af  Raadeta  Brev  i  Lubeck  m 
gaaende  Skomagerne  i  Bergen.  Dat  Con  vers.  Pauli  8,  Aid 
og  Christian  Is  Privilegier  for  Skomagerne,  dat.  Bergen  1451. ! 

Plattydsk.  Original.  Liibecks  Arkiv.  Registrator.  Mill 
cellanea  Bergensia  No.  18.  i 

*25de  Octbr.  Gerdt  Smedeken,  lybsk  Kjobmand  i 
Bergen,  gjor  sit  Testamente,  hvori  ban  blandl  Andet  giver 
*ait  Selskab"  Hans  Stoneherden  og  Hans  Heringe  sit  Host 
i  Bergen,  skjaenker  Sortebrodrene  Va  Laest  Tjaere  (Thera)| 
Graabrodrene  ligesaa  1  Laest,  St  Nicolai  Kirke  "ton  boats! 
3  Tonder  Tjaere,  Vor  Frue  Kirke  ''toil  bevete-  5  Tosdoi 
Tjaere,  St.  Martins  Kirke  1  Stykke  "Swars",  til  St.  Jorge* 
til  Spetalet  4  Stykker  "Swan*",  til  St.  Katariua  Kirke  S 
Stykker  Do,,  Praesten  ved  Marias  Kirke  1  Tonde  Ol;  freun 
deles  eftergiver  han  Nordfarerne  V4  af  deres  Gjaeld  m.  t* 
Dat.  Bergen.  Crispi  et  Crispiniani  Dag.  1475. 

Plattydsk  paa  Pergament  i  Vidisse  af  Bryggena  Older- 1 
maend  med  Attest  om  Dodsfaldet  Sammesteds.  BergensM 
privata.  1 

*29de  Decbr,  (De  rostockske)  Kjobmaend  i  Ante 
og  Tunsberg  tilskrive  Raadet  i  Rostock,  at  de  ere  Memo  1 
fratagne  fblgende  Friheder:  1)  maae  de  ei  handle  med  Boa* 
dome,  uden  gjenuera  Borgerne.  2)  maae  de  ei  hare  dereoj 
"Scauen/  3)  ei  heller  holde  deres  egeu  Kost.  Slige  Rcfrj 
tighader  have  Borgerne  faaet  Kjobmaendene  i  Osk>  hare 
desnden  specielle  Klagemaal.  Man  anholder  om  Kaad  Ǥ 
Forholdsregler.    Dat.  St.   Thomas  D.  af  Cautelberge  147b 

Pkttjrdok.    Papfe    Brevforsa*    Seglet  affildet.     •  „  *  *■ 
ttostocks  AtUr#tv*»fcw* 


J 


LANGSS  RKI3&  M 

147§. 

16de  Juli.  Afskrift  af  et  i  Liibeck  paa  Raadets  Be- 
faling  istandbragt  Foriig,  Haaudverkerne  i  Bergen  vedkom- 
tnende.    Dat.  Tirsd.  eft  Divisio  apostolor.  1476, 

Plattydsk.  Liibecks  Arkiv.  Registrator.  Miscellanea 
Bergensia  No.  18.  1  samme  Fascikel  findes  flere  Breve  ved- 
kommende  de  tydske  Atnter  i  Bergen. 
Udateret. 
*Oratr.  25de  Juli  1477.  Axel  Otafsons  Klagepankter 
til  Kongen  og  Rigsraadet  orer  hans  Faders  Hr.  Oiaf  Nils- 
soos  Mord,  da  han  (Axel)  var  4  Aar  gammel,  Specialia 
sngaaende  hine  Dages  Begivenheder,  om  Mordernes  Flngt 
og  Bornenes  Redning  til  Fjelds  fra  Talgo,  m.  v.  (Synea 
ufttldendt).     Udateret. 

Plattydsk  Afskrift,  iiidha?ftet  bland t  Recessus  HansaB 
og  med  Overskrift  limine  Jacobi  1477,  og  udeutvivl  fren- 
lagt  Ted  Modet  i  Kjobenhavn  paa  denne  Tid. 

Wismars  Arkiv.     Recessus  Hansae  vol.  IV. 

*  Li  gesaa.  De  Norskes  Klagepuukter  over  Sostaedernes 
Kjftbniaend.  1)  De  paa  Bryggen  haeve  Kongens  Boder;  2) 
betale  ei  lovlig  Told;  3)  bemaegtige  sigalleVrag;  4)  stryge 
ei  Masrsseilene  (?)  for  Norge;  5)  have  ihjelslaaet  6  Kitegte 
for  Hr.  Erik  Bjornsson;  6)  handle  inde  i  Landet  med  Bon* 
derne;  7)  negte  Lensherren  Kongens  Forkjobsret;  8)  brygge 
gefr  Ol;  9)  have  draebt  0  af  Stavanger  Bisk  ops  Meead; 
Wy  have  taget  "Borgen"  fra  Hr.  Jon  Bjornsson  og  staas 
deri  end  mi;  11)  have  oden  Ret  taget  var  Heroes  (o:  Kwa* 
gma)  TJener  Hans  Pederaen  ud  af  Munkdiv ;  12)  skyde  med 
Buaaer  efter  Domkirken  og  Koagsgaarden,  naar  de  konune 
sei'lende  til  Bergen;  IS)  (M«ni*gen  utydelig);  14)  de  have 
nedbradt  Svefcresborgs  Mure  m.  v.    (Udateret). 


y  Google 


m  HLACt  TIL  CHB. 

Sammesteds,  umiddelbar  foran  foregaaende  No. 
1477. 

*22de  August  Chriatiern  (I)  etc.  tillader  Kjobnuea- 
dene  i  Rostock  at  handle  og  kjobslaae  paa  Anslo  ogTun* 
berg  efter  Kong  Christoffers  Privilegier,  saalaenge  hansNaa- 
de  tileiger  (med  saedvanlige  Forbud  etc)  Dat.  in  castrd 
Hafn.  fer.  6ta  ante  Barthofom.  1477.  "ad  proprium  do&M 
regis  mandatum." 

Dansk.  Pergament  med  Kongens  Segl.  Rostocks  Ar- 
klv.  No.  5290.    Original  Dupp.  No.  6306, 

1478. 

*9de  Januar.  Borgemester  og  Raad  i  Oslo  meMe 
Raadet  i  Liibeck,  at  een  af  Raadet  i  O9I0,  Skipper  Anstefl 
Jonssons  Skib  er  bleven  plyndret  under  et  Forliis  i  Fries- 
land  af  to  lybske  Skippere,  Harik  Skakt  og  Henrik  Gystran^ 
uden  at  ban,  efter  Lofte  havde  faaet  Erstatuing  derfor.  Lii- 
berks  Raad  opfordres  til  med  Varme  at  tage  sig  af  Sageo. 
Dat.  ex  Asloya  fer.  6a  infr.  8vas  Epiphaniae  1478. 

Norsk.     Brevform.     Seglet  affaldet. 

Liibecks  Arkiv.     Registrator: 

1 6  d  e  A  p  r  i  I.  Christiern  (I)  tilskri ver  Raadet  i  Lnbeck, 
at  bans  norske  Undersaatter  atter,  ligesom  i  forrige  Aar, 
da  Staedernes  Sendebnd  rare  i  Kjobenhavn,  bare  k  la  get  over 
de  dem  af  Tydskerne  i  Bergen  tilfoiede  Fornrettelser.  Dt 
det  norske  Rigsraad  under  dets  Ophold  i  Bergen  havde  St- 
gen  fore,  og  fremtiste  for  Tydskerne  kongelige  Breve  dea* 
angaaende,  svarede  de  Raadet  med  Spot,  Haan  og  Trans- 
fer* atde  viUe  lystre  deres  egne  Love  og  ei  Kongens  m;% 
uaommelige  Udeladelser,  Kongen  ei  vil  jrjentage.  Ilanhavtt 
ventet  sig  ganske  anden  Tak  af  Tydskerne,  og  da  feaftlt 
en  Hader  af  al  SpM,  beder  ban  Statderne  sende  derte  FW 


y  Google 


LANGESRHSB.  « 

Jmtgtige  til  Kjobenhavn  til  den  ved  Barthotorateittd  a<Mtrer<- 
lie  Rigsdag.     Dat.    Kbhvn.    Slot  Torsd.    eft.  Jubilate  147a 

Piattydxk.  Original.  Lubecks  Arkiv.  fiegistr.  Misc. 
Dkrgens.  No.  18. 

2denJun{.  De  i  Liibeck  forsamiede  IlafMestacders 
Seodebuds  Brev  til  Kong  Christieru  med  Tak  for  ovenstaa- 
ende  Brev.  De  love  at  afgive  Mode  ved  Rigsmbdet  i  Kje- 
benbavn  ved  Bartholomaei  Tider,  som  han  i  den  Anledning 
bar  tilstaevnet.     Dat.  Tirsdag  &  Bonifacii. 

Plattydsk.     Samtidig  Concept.     Samraesteds. 

2d  en  Juni.  Raadet  i  Liibeck  sender  Bryggens  01- 
dermaend  i  Bergen  Afskrift  af  Kong  Christierns  Brev,  og 
paalaeggcr  dem  at  sende  sine  Bud  raed  Instruxer  og  Oplys- 
singer  til  Modet  i  Kjobenhavn,  for  at  veilede  Raadssende- 
budene.    Dat.  at  supra, 

Plattydsk  Concept.     Sammesteds. 

15de  Juni.  Samme  til  Amtsmestere  og  Geselier  i 
Skomakerstrate,  Schroderstrate,  Schinnerstrate,  Goldsmide- 
sirate,  til  Overskjaerere,  Bagere  og  andre  Haandverkere  i 
Bergen  ora  deres  Tilstand  i  det  Hele.  Til  Bartholomaei 
forstk.  skal  holdes  Dag  i  Kjobenhavn,  og  da  har  Kongen 
lovet  at  tage  sig  af  Sagen.     Dat.  Viti  Dag  1478. 

Plattydsk  Concept.  Paa  Bagsiden  Concept  til  et  Bret 
til  Bryggens  Oiderraaend  ora  det  Samme.    Sammesteds* 

24de  August.  v  Forhand  linger  mellem  Kongen  og  Stae- 
dernes  Sendebud  i  Kjobenhavn.     Dat.  Baribotomaei  1478. 

Plattydsk.  7  Folioblade.  Sammesteds.  Contor  eu 
Bergen  No.  6. 

5te  Septbr  og  senere.  Vidtloftfge  og  Hiteressaate 
ludbetetninger  til  Staederne  om  Underhand  lingernes  Gang 
i  J£abenharii,   isser   angaaende  de  norske  Forb+lde.    Herl 


y  Google 


m  HLAG  T1LCHR. 

M.  A*  folgende  Ytring  af  Koagen  til  2  af  Sendebadene 
en  Audiens:    Koagen  var  mistsenkt  af  Nordmaendene,  at  I 
saa  f jemiem  Fiugre   med  Tydskerne.    Dette  kunde  ei 
ger  gaae  in;  han   maatte  og   vilde  forsvare    sine  og  &k 
Retiigheder,  men  vilde  iovrigt   gjerne,   at  Staederne  ska 
beholde    deres    Privilegier.  —  Nordmaendene    til  lade  ei^ 
Sager,  der  angaae  Norge  og  dets  Indbyggere,  afgjores  ud 
for  Riget.     Hans    egne    norske    Undersatter    fik    ei 
Tydskerne  i  Norge  selv  at  saelge  deres  eget  Gods  til  h| 
andre,  men  kun  til  Tydskerne  osv.  osv.rt    Enden  blev  bla 
Audet  Kongens  Brev  tii   Norges  Riges  Raad  af   15de 
tember  nedenfor. 

Plattydsk.    Wismars    Arkiv.    Recessus  Hansae  vol. 

*12te  Septbr.    Hans,    udvalgt   Konge   til    Dans 
og  Sverige,  ret  Arving   til  Norge    etc.,  Privilegier  for 
stockerne  i  Oslo  og  Tonsberg,  aldeies  ligelydende  med  ( 
stiern  Is  af  22de  August  1477.     Dat.  in  castro  Hafn. 
iufr.  8vas  Nativitat.  Marias  1478. 

Dansk,  Pergament  med  Prindsens  Segl;  fiirdeelt:  1) 
2  Lover.  2)  Tidselen.  3)  Svanen.  4)  de  2  Bjaelker;  altsaa 
forakjelligt  fra   de   saedvanlige.    Rostocks  Arkiv.  Nt*/S2M 

*15de  Septbr.  Christiern  (I)  gjentager  ordret  <k 
Rostockerne  i  Oslo,  Tonsberg  og  Vigen  af  Kong  CJiristoffei 
22de  Octbr.  1447  givne  Friheder.  Dat*  in  castro/'  Hafnens 
crastino  exaltationis  8.  cruris.  1478* 

Dansk.  Pergament  med  Kongens  Segl.  jSammeaftedi 
No.  5204.  , 

*15de  Septbr.  Den  samme  tilkjendegiver  Norgei 
Rigsraad  og  de  tydske  Kjobmsend  i  Bergen^  at  han  h*i 
havt  Underbandlinger  med  disse  Kjobmaeuds  ^endebud,  Am 
have  for   Kongen   undskyldt   de  i   Oslo  fre^nsatte  Arttktan 


y  Google 


LANGES  BBSS.  «t 

*e4  er  Kongens  Hensigt  med  del  F&rat*  at  trade  nogle 
fne  maerkelige  Raad  til  Bergen  omtr.  ved  Valborgstider, 
Mr  at  hjaelpe  Enhver  til  Ret*  Han  er  nu  koimnen  over- 
emm  med  Staederne  om,  at  Alt  skal  state  i  Fred  ved  det 
lamle  til  Kougen  selv  eller  hans  maerkelige  Seudelmd  kern* 
ae;  saa  og  Intet  foretages  med  Skomagerne,  Skoraager- 
aardene,  Amterne  o„  s.  v.  Han  paalaegger  straengeiig  sine 
taader,  Fogder  m.  Fl.  at  lystrc  dette  Kongebud*  Dat.  Kjoben* 
lavm    Slot    Tirsdagen   efter  cruris   Dag  exaltatiouis.   1478. 

Plattydsk  Copi  i  Recessus  Hansae  vol.  VI*  i  Wtemara 
krkiv. 

1479. 

15de  Marts*  Recessus  Hansae  i  Liibeck  fastsaetter, 
it  de,  der  ville  seile  paa  Norge,  skulle  seile  i  een  Flaade, 
indtagen  de,  der  alt  vare  tilladede,  m*  11.  specie  lie  Bestem- 
nelser  angaaende  Bryggens  Forholde  i  det  Hele*  Dat*  Man- 
lag   eft*  Oculi* 

Plattydsk.     Saramesteds.     Recessus  Hansae  vol*  IV* 

15de  Mai.  Rostocks  Raad  melder  Liibecks,  at  Kon- 
gen  af  Danmark  bar  ladet  dera  mundtlig  melde,  at  mm 
Tirsdagen  efter  Vocem  jucunditatis  vil  komme  til  Rostock, 
Man  anmoder  derfor  om  Sendebud  fra  Liibeck  til  at  handle 
mod  hans  Naade.     Dat.  Rostock  Lord  a g  eft.  Cautate  1479, 

Plattydsk  Origtnalskrivelse.  Liibecks  Arkiv*  Registra- 
tor*    Miscellanea  Bergensia  No.  18. 

18de  Mai.  Samme  til  Sam  me,  at  den  unge  Mark- 
greve  Johannes  af  Brandenburg  igaar  tilligemed  deres  naa- 
dige  Herre  af  Mekleiiburg  ankom  til  Rostock  med  et  lidet 
FbJge*  "Kongen  over  de  3  Riger"  vil  idag  eller  imorgen 
beatemt  komme*  Anmodningen  om  Sendebud  fra  Lubed 
gjentages*    Dat.  Tirsdag  eft.  Vocem  jucuud*  1479* 


y  Google 


m  BLAG  TIL  Cflft. 

Ligmsa*,    Sanwoeeteds* 

1481.  ^ 

1M«  Juni.  Haandverkerne  i  Bergen  odrikle  forR^ 
det  i  Liikcck  deres  gamie  Rettigheder  ©g  Vedtaegter.  N 
Bergen  Fredag  i  Qnatemper  eft  Piatse  1481.  ■ 

Ptattydsk  Original.    Sammesteds  No.  18.  i 

15de  Juni.  Bryggens  Oldermaend  i  Bergen  til  Rl 
det  i  Liibeck,  om  Tvistighederne  med  Haandverkerne,  med  'fl 
for  Raadets  Bestraebelser  for  deres  Bilaeggelse,  Dat.  ft 
dag  f.  Trinitatis  1481.  < 

Ligesaa  Sammesteds.  -.  ' 

*10de  Septbr.  Oldermaendene  for  Kjobmaendene i 
den  tydske  Hanse  i  Bergen  til  Raadet  i  Liibeck  og  Raaa 
bodene  fra  Hamburg,  Liineburg,  Rostock,  Wismar  ogStra 
sand.  Ved  ror  Frue  Himmelfarts  Tid  (15de  Angost)  nj 
de  for  Norges  Rigsraad  angaaende  Seiladsen  paa  Island  i 
Hetland,  og  tilkjendegares,  at  enkelte  afStaedorne  vel  hard 
8pecielie  Privilegier  derom  af  Kong  Christian,  men  de  vrt 
givne  uden  Raadets  Santykke.  Paa  Tilsporgsel  om  Kjol 
maendene  vilde  anseesig  fornaermede,  om  slige  Extraretnf 
heder  ophaevedes,  gvarede  de,  at  de  Tare  satte  til  at  Tart 
tage  samtlige  Staeders  og  ikke  enkeltes  Bedste,  og  Tilde  d 
kelt  By  seile  til  Island,  maatte  det  skee  paa  eget  Eveai 
Paa  Anmodning  lovede  Oldermaendene  tillige  at  skrire  hj< 
til  Liibeck  og  understate  Raadets  Beslutning,  samt  fraskrif 
sig  alt  Ansvar  for  Folgerne  af  Opsaetsighed  med  tiorgt 
Rigsrcads  Forordnlng  etc.  Dat.  Bergen  Mandag  eft.  NatMl 
Maria*  (14)81.  I 

Paaskrift:  recepta  8  No?.  81.  coram  civitatibos  legend 
Papir.  Plattydsk,  Brevform,  udvendig  forseglet,  Sammeste4 
No.  a. 


y  Google 


i 


LASSES  BBgB  «t 

*I2te  Septbr,  Norges  Biges  R«at%  sc  43«ttte,  Er- 
tebtep,  Johannes  if  Bergen,  Ohif  af  Holar,  Bit  per,  Jon  Smor, 
■jtai  capRaneus  curiae  reg.  Berg.  Johannes  Berooia,  Otio 
Haiti  et  Torlenes  Btomson,  armigeri,  regnt  Norw,  consiliarfi; 
irev  til  Liibecks  Raad  "coram  ambaciatoribns  civttarnm 
egenda,"  Hvad  Fyrster  af  forskjellige  Gruade  tilstaat  An- 
Ire  af  Naadc,  synes  i  Forstningen  at  vaere  til  Ingens  For- 
berv,  men  i  Tidens  Lob  geraade  slige  Forrettigheder  til 
flanges  Skade,  Saa  er  det  gaaet  med  den  Ret  at  fare  paa 
gland,  som  salig  Kong  Christiern  tilstod  Hamburgerne,  IitiI- 
tet  er  blevet  til  Norges  Riges  store  Fraejudits  og  til  Ode=- 
teggelse  for  den  gamle  stapula  Bergens  Handel,  hvilket  Kon- 
(en  ei  forudsaa.  For  nu  i  Tide  at  hindre  storre  Tab  og 
fordaerv,  anmodes  Staederne  om  at  forbyde  alle  af  deres 
Mga  denne  Fart  paa  Island,  da  den  er  Norge  og  Liibeck 
jge  skadelig,  Rigsraadet  vil  sorge  for,  at  Fisk  efter  gam- 
ael  Saedvane  bringes  til  Bergen  til  Omtuskning,  med  Til- 
peg,  at  ethvert  Skib,  som  herefter  lader  sig  finde  paa  Is- 
and,  Til  blive  anholdt  og  uden  Erstatning  priisdomt,  Dat. 
iergen  pridie   Idus  Septbr*  1481. 

Latin*  Brevforra,  Papir,  stor  aaben  Folio,  forseglet  ud- 
endig  med  7  Rigsraaders  Segl,  der  saagodtsom  ganskeere 
iffaldne.  Liibecks  Arkiv,  Registrator.  Miscellanea  Ber- 
jensia.  No,  5* 

\  19de  Septbr.  Staedernes  i  Liibeck  forsamlede  Sen- 
febnd  titskrire  Oldermaendene  i  Bergen  angaaende  nye  Be- 
temmelser  for  Kontoret,  Forbud  mod  SpHd  m„  v.  Dat, 
Insdag  eft,  Lamberti, 

i       Plattydsk  Concept,    Sammesteds  No,  18. 

1463. 

*29de  Marts,    Liibecks  Raads  Brev   til  OWernMNi- 


y  Google 


W  B*LAa  TlLGHlt 

dene  i  Bergen,  at  Kong  Hans  og  Norges  Rigsraad  bar 
skrere,t  Staederne   angaaende  den   gaale  Sag  om  Oplobet 
Bergett  far  mange   Aar  siden.     Indlagt  sender  Raadet 
Afskrift  af  dets  Svar  til  Kongen  (findes  nu  ikke).     l>at. 
beck  Paaskeaften  (14,83. 

Plattydsk  Origlnaludkast.     Sam  mes  teds  No.  16. 

12  te  April.  Sam  me  til  Hamburg,  Rostock,  Stralsui 
Wismar  og  Liineburg  (cuilibet  suam)  angaaende  det  Sti 
me,  som  bedes  noie  OYerveiet  for  at  kunne  fatte  en  nyt 
Beslutning  angaaende  "Nederlaget"  i  Bergen  paa  forestaaea 
Mode.  Am  dag  ascensionis. 

Ligesaa,  med  Paategning  om  Expeditionen.    Sammestd 

*18de  August.  Hans,  Dan  marks  og  Norges  Kong 
Udvalgt  til  Sverige,  etc.  tillader  Indbyggerne  i  Rostock 
seile  og  handle  paa  Tonsberg  med  samme  Ret,  som  < 
seile  paa  Asio,  overeensstemmende  med  aeldre  kongeJi, 
Friheder  og  det  Brcv,  Aslo  Borgere  have  desangaaende,  s» 
laenge  hans  Naade  tilsiger,  med  Tillaeg,  at  de  Rostocker 
der  seiie  paa  Tonsberg  selv,  maa  slagte  og  slagte  lade,  w 
in  castro  nostro  Tunsbergensi  feria  2da  infr.  oct.  assumpti 
nis  Marias  1483.  "ad  (relat.)  dnorum  Carol!  Hamaren,  et  N 
colai  Glob  Viburg.    ecclesiarum   episcopornm. 

Norsk-Dansk.     Pergament  med  Kongens  Segl.    Rosi 
Arkiv.  No,  5304. 

8de  Septbr.    Den   Samme   bekracfter  de   Kan 
By  af  hans   Fader   (31te   Decbr.    1453)   givne   Privil 
Dat.  Konghelle  Nativit.    Mariae   1483   (diii    rex  per   9$ 
persencia  consiliariorum). 

Original  paa  Pergament   i  Mosaeum    for  norditke 
siger  i  Kjfcbenhavn. 


y  Google 


XANGBS  RHSK,  Tl 

I4  86. 

*  1 2 1  e  J  u  H.  Den  Sararae  bekraefter  tie  Lysekloster 
f  hans  Fader  og  foregaaende  Konger  tilstaaede  Privilegier. 
fet.  Bergen  feria  4ta  post  8vam  visitat.  Marine  I486. 

Dansk.    Afskrift  i  Barthol.  XXIII,  513-514. 

*18deJuli.  Den  Sarame  bekraefter  det  Bergenske 
tontors  Privilegier,  saalaenge  til  han  —  vil  Gud  —  faaer  holdt 
It  Mode  med  Hansestacderne.  Med  de  saedvanlige  Forbnd. 
lat.  an  vnse  hane  to  Bergen.  Tirsd.  eft.  Divis,  Apostol. 
'd  man  da  turn  regis  proprium," 

Plattydsk.    Pergament  med  Kongens  Segl. 
'  Liibecks  Arkiv.     Die  Trese.    Danica  No.  100. 

1487. 

*20de  Mai.  Den  Samme  tilstaaer  Indbyggeroe  afRo- 
ftock  folgende  saerlige  Friheder:  1)  I  Handelen  paa  Norge, 
isaer  paa  Anslo  og  Tonsberg  maae  de  beholde  alle  aeldre 
Privilegier;  2)  frit  saelge,  have  egen  Kost,  brygge  og  bage, 
^agte  og  blive  Vinteren  over,  handle  med  Bonder  og  Al- 
nme  i  Skippund,  Lispnnd,  Lod  og  Kvintin,  Klaede  i  Stykker 
)g  Alen  o.  8.  v.;  3)  Kongen  skal  have  frit  Forkjob  som 
Tor,  og  Kjobmaendene  skulle  ved  Afreisen  erlaegge  det  Saed- 
ranlige;  4)  Naar  en  fdlaender  doer,  skal  Kongens  Embeds- 
raaend  beskrive  hans  Gods,  der  skal  blive  tilstede  Aar  og 
Dag  i  de  ypperste  Kjobmaends  Forvaring.  Koramer  da  ei 
rette  Arving,  er  Godset  Kongens.  Alle  disse  Friheder  gjaelde, 
Saalaenge  vor  Naade  tilsiger."  Idvrigt  har  Kongen  taget 
alle  til  Aslo  og  Tdnsberg  kommende  Kjobma?nd  med  God* 
og  Folk  !  sin  kongelige  Trost  og  Vaern  etc.  Dat.  in  castr* 
Hafn.  domin.  Vocem  Jucund.  1487;  uden  Spor  af  norsk 
Rigsraad. 


y  Google 


It  WbAM  TII,«WL 

Dansk.  Pergament  mtct  Kongens  Segl.  Rostoeke  Ar- 
kfc.  N*  8WBC 

Udateret. 

HltaftvM  efter  20de  Ma-i  1487*    Johannes  eg 
ge  Raadmaond  ogBorgere  i  Coafeld  tiigkrive  Raadct  i% 
berg  angaaende  deres  Medborger  Wereubert,  der  er  rei 
?ing  efter  bans  i  Tdnsberg  afdode  Farbroder  Bertram, 
befaling  til  at  udlevere  bans  der  faldne  Arv.     Dat  Cos! 
(uden  Aar  og  Dag). 

Plattydsk.    Efter  en  Afakrift  bos  Dr.  Deecke  L  Li 
T489. 

7de  Juli.  Johannes  i  Lund,  Gaute  i  Nidaros,  Erto 
bisper,  Nicolaus  i  Rogkild,  Albert  af  Liibeck,  Carl  af  Odeni 
Johannes  af  Bergen,  og  fl.  Bispers  40  Dages  Aflad  for 
KUra  Kloater  t  Roskilde.  Dat.  Hafniae  fer.  3a  fctfe.  8« 
Viaital.  Mari».  148fc 

Laiin.    Afskrift  i  Barthel.  VUL  139—141. 

15de  Juii.    Hans,  Danmarks,  Norges  Konge  ete. 
vilegier  for  de  vendiske  Staeder  i  Daamark  og  Norge, 
Copenhagen,  divisio  apoatolor.  1480. 

Plattydsk.  Ny  Afskrift.  Stralsimds  Arkiv.  Hunt* 
Ufea  vol.  V. 

ISde  Juli.  Saimoes  apecielle  Privilegier  for  Stral- 
«md*  By,  dat.  ut  supra. 

Plattydsk.     Original.  Sammesteds.  Daniea.  Nov  40>     .' 

*21dc  Juli.  Samme  fornyer  ordret  de  RostoekeM 
i  Oalo,  T&aiberg  og  Viken  af  Kong  ChrfatoJfer  de»  22dc 
Gfctfcf.  1447  forondte  Prirtlcgier.  Dat.  ia  emta*.  TIa&awl 
i»  profeato  Marise  Magd* 

Daosk.    Pergametit  med  JRtngens  saedranlige  £«gta«al 
Rostocks  Arkfe*  No.  6Nft, 


y  Google 


i 


l*Wfc 

*14d#  Aagast  Christiem  Padersea,  Pr*r*vedApa~ 
attlki  Aea,  Otto  Metsson,  Bidder  og  Hovedstnand  paa  Ksoga- 
gannim,  Aaei  Kane  af  Vaptf,  Nerges  Btigea  Kaa*,  Arvid 
Tmak,  Lagaiatid,  Asnnutd  Sekntmdsdn  og  6  Amite,  Baad 
mmmi,  AUe  i  Bergen,  vidne,  at  8  Dage  efter  St.  Oiaf  keot 
for  den  i  Sakrtstkt  i  Bomkirkea  OHenaasndene  pa*  Bryg- 
§tm  og  nagle  Kjobtaaend,  der  forevisite  Kong  Haas's  Brer, 
at  de  havde  havt  deres  Bud  hos  ham  Sondag  Vocem  ia» 
asttditatia  mad  Klage  over  Hollaenderne  paa  Strandeo.  "Bod 
da  Kongen,  at  vi  skulde  staevne  begge  Parter  for  os,"  hvil- 
|ec*  skeede  S&  Laurentii  Dag  paa  Kongsgaarden*  Helton* 
eketfite  havde  ingen  Privilegier  for,  hvor  de  maatte  state  paa 
Strandea,  men  Kjobnuendene  havde  Kong  Christierns  Privi- 
icgiaa),  at  Hattondtme  skulde  staae  i  2  Oaarde  der,  paa 
hvilket  de  erklaerede  at  have  Kong  Haas's  Stedfostelse  fra 
ifjor  i  Kjdfeeaharn*  Efter  saadanne  Breve  og  for  at  Nord- 
iasteroeikke  alcalde  blive  opheldte,  bestemtes,  at  Helkender- 
M  skaJde  ataae  i  3  (sic)  Gaarde  efter  gammel  Saedvane, 
em  Gaard  ved  Korskirken  i  Vaagsbnadea  og  2  paa  Stran- 
dm,  hror  dear  taekkes,  og  de  raaae  der  brage  deres  Haadela- 
akafc  ssra  tBforn*    Dat„  Bergen  vigilia  assompt*  Ifcrto  140* 

Dansk*  Netarialiter  bekrseftet  Afskrift  i  Bergefakrer- 
Privilegien-Book  fal.  107-108  i  Bergefchrer-Callegiefe  Ar- 
kf*  i  Liibedu 

1494. 

Itfde  S«ptfcr.  OMenattndeae  for  dea  tydske  Hanse 
i  Bergen  melde  Baadet  i  Wisaaer,  it  i  det  sidste  Sterne 
skede  et  Oplob  raellem  Skflbsfelkene  og  Kongens  Folk  (de 
flattM»Vl"*md  2  Wismrere  stoga  en  af  Mr.  NftsHen- 
liissias  yppenfeSfenfe  (heaeareane)  iftjd,    Pasesrsag  have 

Nor,  3  B.  S  H*  4 

Digitized  by  VjOOQLC 


u 

Kjobmflmdetie  vadret  ataevaftfo  far  Nergea  Rigaraad  i  Qi&> 
ver.«f  l»teM«peB,tBiapiIa**'^<flr.  jOtfce,  Matwsfe  (a:  Mi- 
Urisaan)  Kongens  Foged,  og  have  maattet  lore,  aittVaiaa- 
nmdena  GfevTe*  Gram  0g€la*ea  Beake  aUlle  bfeetttltaty 
hjemiiie  i  WSsmar  og  straffed  e  efter  Lev  en.  Dat.  figged 
Tirid,  eft.  Heltig  Craws  Dag.  Aano  94.  (At  det  er  Kar* 
miaae  oai  Hasten-  «p  ei  aistjdet,  men  ftUger  deals  d**af,  al 
det  feregaa&ftde  Statue  «m talcs,  deela  af  at  Kaaaaaiaae  m 
Vaaren  1404  var  en  Tirsdag.) 

Plattydakv   Original  i  Wismars  AtkU.  Hanseatie* raL  88 

*22«le  Septbr.  Frater  Johannes,  Prior  et  commm\ 
sarius  monaaferii  b.  Marias;  virgin  is  ad  aanctam  triaitoted 
erdinis  St.  Bernhardt  fo:  Nonnesseter  i  Bergea)  optagerHr* 
NMa  Ilenrikasoji  (Gyklenlove)  og  Huatru  (Name*  in  BJaa* 
a;  hrgerd  Ottesdalter)  i  Ordenens  Brederskab.  Bat*  BoH 
gig  sab  aigiilo  coafhriernUatifi.  22de  Septb*.  Ao,  M. 

Latin.  BarthU  XXUL  506-607.  AfskrHI  af  Arae 
Magnaaeon,  Suhm  (XIV.  33£)  henferer  dette  Brev  til  Ai- 
ret  Itt^  men  at  dette  er  urigtigt,  see*  deeU.af  Hr.  N^ 
Ilenrikssttfts  Nam,  Narges  sidste  Jlovmesters,  deels  deeai,  at 
Noanesaster  i  ISM  etudau  havde  sine  Newest  hvilke  deri^ 
i**d  ved  Aar  lim  adjagedea  lor  ttteeriigt  Loriiet*  r  'HtaeW 
Camflaiaaarius.aniydtry  at  denn*  Mmik  bar  bestypet  jtloste- 
ref,  Mid  til  Autaaamaakene  lik  det  i  Reatddehe.     .  •         • 

Uden  Dag.  Statu tter  for  Koaioret  i  Beagen,  14Wj 
i  100  §§. 

Sena*  pla^fydak  AXskrift.  Liibecka  AsM?  ♦  ItagWritur, 
Bergens  Cdator  and  Verfassung  No.  JO.  >/  7(ll 

140T 

2den  April,  Hs*s,  MakAa  af  Btagt*  stiff***?* 
»ylige.  Fikai^mapftd:   Skamagaae,   garoddawv  ^aUwaafr, 


y  Google 


L— I  IPM— J  » 


o#Wkmtd$m*m>  den  tfortwWn*  «inwl  III  tew  "Pa~ 
pafeoje   Mggtinfev-  lifts   Utenutaleitt.*    ©afe.   IMrgmt    Qtiwi* 
iwdo^Liu,  1407, 
.  *-  BmV,    JNpl.  Am  M»g»>  fase.   tfr  Nor  »  b.  Ifcrtb. 

a  «ia 

■■*•»*  -     Gdateret. 

•■      B#den  af  t5de  Aarh.     Constttationes de toUaodis  va- 
riis  abusifeiis  et  corruptees  "(red  Kentoret  i  Bergen). 
5  Blade  Folio.     Piattydsk.     Stmt: 
H    E*rd^«  af   15de  A  arh.     Bergefahrerrws  Otfermaend 
i  limbeck  Svar  paa  en  Deel  Klageptmkter  over  Kontoret  raed 
FW*fa«  til  en  bedre  SkHc,     1  Ark  Polio. 

Begge  ga&ile  plattydske  Afskrifter,  hvorarf  det  Sidcte 
syncs  ai  vsere  Svar  paa  det  Forste.  Mtaskee  have  de  f#r- 
antediget'de  ovenstaaende  StaCntter  af  1404. 

Liibeeks  Arktv,  Registrator^  Bergen*  Contor  etc.  No.  2. 
*  1 492  —  1 50  0  omtr.  Yidnesbyrd,  udetedt  af  Norgea 
Kantsler,  Hr.  Henrik  Krunledike^  Hovedsmand  paa  Bahaus, 
Hr.  Odd  Alfsoa,  ligpsaa  paa  Agershuas,  Rtddere,  Thtormod 
J»os»8%  LagmaJid  i  Tonsberg  m.  Fl.  paa  GMdestaten  (ndfea* 
tt*rt  i  Tensberg)  om,  at  Olaf  Eriksons  Enke,  h&derltg 
tMMe\  Hmtra  Thartw  Foldmajgtig  erkloerede  atg  tilfreds 
med  det  Skifte,  som  Bisp  Heriang  af  Oslo  og  Hr.  Anders 
worn  Bergen,  Brndenriliid  paa  Tonsberghatis,  havde  fereta- 
get  meflein  kende  og  Born  angaaende  Throndstad  og  Thrond- 
stad  Gods.  Dat.  Mandag  for  HeUig  Torsdag.  (Aaret  bortrevet). 
•■"  tSto&k.  PergametttV  lialv  fort«ret.  DtpL  Arm  Magn. 
97*  No.  6. 

1503. 
■  J  ^AMMt  Att##*t.    Erik   Erikson.  Lflgmand  i  0#k>,  og 
TboftMi  Jensgon,    Lagmand  i   Tonsberg,  TMngtvidne  om 

4* 

Digitized  by  VjOOQIC 


Hr.  Km*  A«*o#*  Bfefev  optftget  i  Owrvur  %ffl§$ 
fttiittdike,  Wdder,  Henrik  Aafeson,  Hfcrma*  Fhrtftirtg,  * 
ler  Stygge,  Thonne  Stygge,  Henrik  Kmttsson  «£M*t#<Ml«l 
af  Vabe*.  f)at  uppa  ahmtnndfg  Torg  i  *)*!*,  PreAfe  rf* 
ter  Bartholomaei  1502. 

Dansk-Norsk.  Pergbmtent.  Begge  Seglene  mangle.  Dipt 
Am.  Magn.  ftse.  97,  No,  3.  En  rfiideu  Original  *fcaf  fia- 
des  i  Daitoke  Gchefme-Ar&iv. 

15#8. 

*15de  Mai.(?)  Sraiite  Nii*s6n,  Bidder  oggterifpaltf- 
gea  Btarsk,  efkjender  tt  Imve  erbotdt  til  Leant  tf  Kt,  Hii- 
Tards  Domkirkes  KapittcJ  i  Oslo  300  Mark  i  Solv  og^Vetgl 
efter  dansk  Regnlng  10  Skilting  i  Markeii,  kvilke  tan  re- 
detig  skat  tflbagetetaie,  Dat.  Oslo  Sckidag  «ftr  Si,  HaWwfc 
Dag  1503. 

Svensk.  Pergtfment,  nstiiiaadt.  Segtet  'afrere**  Dipl, 
Am.  Magn.  flwe.  W.  No*.  4. 

!5««. 

*8de  J  tint  Tr**tat  meltem  Kong  lfcat  ogfta** 
Ltbeek*  Btet;  Ktel  Torsdag  eft.  fferporfa'Cdlitfeti  15M*irt- 
der  Singling  af  Hertng  Frederik  af  Hoisted;  Iferi  »to- 
h*ndles  e»dn«  Mordet  paa  £i*a  Thofhrf'Og  Mr.  Ofaf 'Wte- 
aftn  i  1458  under  «te  Artikkel.  *     '' 

Pfattyd*k.  Samtidlg  Afskrift.  Wiamars  Arkir.  Ik* 
seattoa  vol,  B& 

*»»t.  -  '<'    '    *     r:  '  •• 

ftdte  Jahnar.  Chrlstlem,  udnrigt  KongeV 'iNAArflCT 
sin  Faders  Privllegier  for  Kongkelte  af  8de  Sep*k>,''t*8S. 
Dat.  Bahous. 

Datfsk.  Original  paa  frergartwmt.  Mvnttttt  liinJterthte 
OMsirge*  I  KJIlenbam.  *  ^*>  a*  ^Wfwwirf* 


y  Google 


.  m#M*b  Soft***.  Chmtier**  «* Armf  tfl  N*rg*  *«V 
MtftrJmfetU  Baittrarlt  qg  Svorige*  lttljo*fcgJdr»  *t  h«f 
■9*4  4o*  oorske  RSgsraad  fear  overveiei  de  hasseat&ke  l^ab- 
^lamW  Boflste  i  Bergen  ©g  »*e  t$we  XJnderstttters  <?avu; 
ban  feestemmer,  at  Efthrer  setv  m*a  bjerge  ait  stranded? 
8Mb  ©g  Ladmng.  fciuuie  de  ei.  deite,  skulle  de  erholde 
HpeJp  af  Alaioen  jnod  2  Jgl  daosk  i  Bjergoleu  for  l^ver 
Latst  Gods,  og  ei  mere  under  49  |Ld  Bode r.  Ugesaa  maa? 
Tydokerne  beholde  deres  Embedsmaend  sora  for  i  Bergen. 
B«fe  vor  Geard  i  Bergen  Fredag  eft.  MatUaci  1507.  "Do- 
Rex  proprie  in  presentia   Aadr.   Mus  cpiseofH  A«- 


Norsk*  Pergaroent  med  Prindsens  store  velbevacede 
Sag),  med  Omskrift:  Elechis  ia  regem  Dicie  et  Svecie, 
vents  beres  l^orvegie, 

-  Liibecks  Arkiv.  Die  Tjrese.  Copl  deraf  i  Berge&hrer- 
nee  Prmlegienbook  fol.  55.  PlattydsMieo  Willebrandt  1U.  84* 
*4de  Decbr.  Andreas  [Bfuns]  Biskop  i  Oslo  sfcj&ii* 
tor  faooderlig  Mand  Hi\  Thorer  Nilssdn  Helge  {Logons] 
Alter  i  Oslo  UomkirLe  med  Rente  og  Rettighed*  Bat.  Bsj> 
bam  Dig  1507. 

^Daitsk*    Fergament,    Seglet   borte.    Dipt  Arn.  Magn. 
»7.  No.  10. 
..«*  /  1508, 

*7de  Januar.  Christiern,  etc.,  bekjendtgjor,  at  bin 
v«r  I  Provstegaarden  i  Oslo  med  Bisp  Anders  Muni,  Hr. 
Jon  PqmIsso*,  Provst  til  MariseUrke,  Mag.  Erik  Walkendorf, 
FvtrstJ  Roskiid,  Christen  Bagge,  voir  Ombudsman*  paa 
T6nsberghuti8,  Mats  Sorensson,  Embedsmand  paa  Agers- 
hnus^og  Erik  Erikson,  Lagmaod  i  Oslo.  Der  modte  Bor- 
og  Rood  i  Oslo,  sarat  mfenige  Kjobmaend  af  Ro- 


y  Google 


1* 

stock.  Be  FSrate  ilagefe  *i*r  «e  SkkHy-der  taxied 
Handelen  1  tine  Header,  ww  ag  G*a*4e  #g  Skifct  tatarat 
gfortf  Rtgets  T}eneste.  ©*h>,  4er  for  hard*  §  §M  tip 
Borgere,  hafde  no  kon  00—80  fmttige  Msend.  Be  mttnkk 
derfor  om  anden  Skik  paa  Tydskernes  Tlaiidet.  Christian 
tager  derfor  herved  Oslo  By  i  kongeligt  Vaern,  saa  itiM 
kyti  skulde  svare  for  Ketngen  af  Norge,  tiden  nasr  Qprfc 
skede,  i  hvilket  Ttlfaelde  de  skulde  lystre  BefalingsaaaiMbi 
paa  Agershuus*  Dernaeet  folge  disse  Priiilegier  for  Oslo: 
1)  Ingen  fremmede  Kjobmaend  raaa  handle  Gjaestmed  Gjaeat, 
men  sknlle  ligge  i  Kost  hos  Oslos  Borgere  og  alene  handle 
med  Bisper,  Praelater,  Riddersmaend,  Kjobstedsmamd  og 
Prsester,  dog  nden  Landkjob.  2)  lngen  Oslo  Borger  mat 
gribes  og  rettes  uden  af  Borgermester  og  Raad.  3)  Ingse 
Handel  maa  drives  paa  denne  Side  Guldholmen*  4)  Son* 
gens  Mynt  skal  vaere  gjaev  og  gaengs;  hvo  den  vrager,  bo- 
de Eongen  20  og  Byen  10  Mark  Lybsk.  5)  Enliver  Ty*k 
sker,  sons  vil  tage  Borgerskab  i  Oslo,  deelagiiggjorea  i  Pri- 
vilegierne,  naar  han  aegter  indenlandsk  eller  udenlandsk  Kvinde 
mden  2  Aar.  6)  Kjobmaend  af  Wismar,  Rostock,  Streisand 
o.  11.  maa  frit  seile  paa  Oslo  og  Tonsberg  mod  al  toWe 
efter  Norges  Lov.  Herimod  harOslo  lovet  Kongen  €0f  Mark 
aarlig  i  Byskat  indtil  Videre.     Dat.  Agersliuus  7<teJan,15W. 

Dansk.     Samtidig  Afskrift   1    Rostocks  Arkiv.      Pakkc 
8472  No.  3. 

1 9  d  fe  Januar.    Hansestaedemes  Ankeposter  mod  Kang 
Hans.     Dat  Liibeck  Fabiani  &  Sebast.  Aften  1508.     -  •* 

Plattydsk.    Samtidig  Copi.    Wismars  ArJorl    Hansatt 
voU  86.  *  .  *. 

1510.  i;-   i     .»    «»• 

*llte  JsiUar.    Imbtti*  fl*e«  fctc%*r  &<**+**$ 


y  Google 


MM*  af  fttatdaraei  Li****  Oiiedag  after  Fabia*  og  Sa* 
basiian,  for  at  mail,  medens  der  endau  *r  nogea  Magt  tU- 
kage  fcaa  de  vandtake  Staeder,  kan  komme  overeens  om  al- 
voriige  Skridt  mod  Kongen  af  Danmark,  der  kraenker  deres 
Prk-ilegfor,  lader  dem  plyndrea  tU  Lands  og  Vands,  nagtet 
altta*  Viilighed,  de  stedse  have  viist  ham,  og  no  sidst  i 
Antadniag  af  den  svenske  Adels  Opror  have  forbudt  al  Haa^ 
<M  paa  Sverige.     Dat.  Liibeck  Fredag  eft  Epiphanke  1510* 

Plattydsk  Original  paa  Pergament  RbstoeksArktv.  Pak- 
ke  8472.  No.  2. 

6te  April.  Hans,  Konge,  B rev  til  Hamburg,  Wisraar, 
Rostock,  Stralsund  og  Liineburg,  at  han  har  modtaget  de 
5  Staeders  Breve,  og  henholder  sig  til,  hvad  sidst  i  Sege- 
berg  forhandledes.  Liibekkerne  og  ikke  han  have  handlet 
mod  Brev  og  Segl,  ved  Rov  og  Brand  og  Mord,  og  han 
advarer  de  5  Staeder  mod  at  gjore  faelles  Sag  raed  denne 
By,  der  vil  blive  straffet  efter  Fortjeneste.  Isaer  venter  han 
Troskab  og  Velvillie  af  sine  Undersatter,  Indbyggerne  i  Ham- 
burg.    Dat.  Kjobenhavn,  Lordag  efter  Paaske  1510. 

Papir,  udvendig  forseglet  med  Kongens  Segl.  Sammesteds. 

ttte  Oqtbr*  Olderraaend  og  Kjbbmaend  af  den  tydsk* 
Ihnse  i  Bergen  melde  Bergefahrernes  Procuratorer  i  Lii- 
beck, at  de  Fredag  for  Micbaelis  have  faaet  Kong  Christie 
erns  Brev,  hvoraf  Copi  sendes,  angaaende  Paaleeg,  de  ek  tro* 
ede  sig  istand  til  at  udrede.  Dat.  Bergen  8  Dage  efter  Mi- 
chael. HU& 
W(MlRiatty  dak,  Original  brev.    Liibecks  Arkiv.    Registrator. 

23d e  Decbr.    Liibecks  Raad  melder  Rostock s,  at  det 
efter  Overlaeg  med  Bergefabremes  Olderraatnd,  og  ■  i  Haab  om 
BlfaW  i  Rostock*  har  bestattet  it  afeende  Skibeiw 


y  Google 


m  m*&  m  am 

ty  N*eg«  1  *W  FUade  $om  s*4vt*M*  fra  Lnfc*i,  Wimmr 
og  Rostock.    Dai.  Mind,  eft  Thomas  1516. 

Plaitydsk  Brev  paa  Pergaroent.  Rostock s  Arkiv.8+72. 
No.  2. 

27de  Deebr.  De  tjdske  Kjobinasnds  i  Bergeu  Fo- 
restyling  til  Raadet  i  Liibeck,  at  de  ei  have  villct  indtode 
aig  paa  Hamburg*  Tilbnd  derfra  at  udskibe  deres  Vaarer 
til  Bergen,  men  hensiille  til  Raadet  i  Liibeck  at  fa*e  ud- 
rnstet  dygtige  Skibe  fra  Liibeck,  Rostock  og  Wismar,  for 
at  ei  Handelen  paa  Bergen  skal  korarae  i  Fremmedes  Haen- 
der,  og  Liibeck  tabe  Fordelen.  Dak  Bergen  27de  Decem- 
ber 1510. 

Originalbrev  paa  Papir.  Rostocks  Arkiv.  Pakke  8472 
No.  2. 

1512. 

23d e  April.  Fredsslutning  mellem  Kong  Hand  og 
Lubekkerne,  i  Overvaer  af  Kong  Christiern,  sarat  skotske  og 
svenske  Gesandter.  Dateret  Kjobenhavn  St.  JSrgens  fod- 
ders Dag. 

Afskrift  sammesteds. 

26  d  e  M  a  i.  Bergefahrernes  Oldermacnd  i  Liibeck  melde 
Raadet  i  Rostock,  at  de  af  Frygt  for  Holiaenderne  Hdceself 
ville  eende  Skibe  til  Norge,  og  tilbyde  d  erf  or  Rostokkenw 
Fragter  til  4  rhinske  GI,  Laesten.  Dat.  Liibeck  Onsfag  «& 
Hinimelfart  1512. 

Plattydsk  Original.     Saramesleds. 

24de  Juli.  Liibecks  Raads  Brev  til  Strafaimfts  Batd 
angaaende  Forhoidehe  med  Kong  Hans  og  Raadets  jlfcska- 
else  deraf.  Dat.  Jacobi  Dag,  1512.  Vedlagt  i  Afsfetft  er 
2  Breve:  1) Christiern  giver  de  9  Staeder  fritLeide  far  *• 
res  Uodemaiier   i  Norge  mod   Alle  i  Holla**,  Seeiwri  «j 


y  Google 


LANGES  REISK.  8t 

OatfrieaUnd,  saint  aadre  dera  Fiender,  sat  de  uhindrede 
seile  fra  og  til  Norge.  (Datum  udeladt).    2)  Staeder- 

Bekjettdtgjorelse  afdetteLeide  fra  Kong  Chrfetiern  "softi 
sin  Faders  Befeltngsmand   i  Norge.  (Dtt.  udeladt). 

Origiual  paa  Pergament.  Bilageae  paa  Paplr.  Stfal* 
annds  Arkiv.    Hanseatica  vol.  V, 

6te  August.  Raadet  i  Wismar  til  Raadet  i  Rostock 
om  Eaighed  i  deres  Raad  i  Fremtiden  med  Hensyn  til  Ber- 
gefahrernes  nye  Paafund,  der  blive  vaerre  og  vaerr^  Dat 
Fredag  for  Laurentii  1512. 

Plaitydsk  Original,  Rostocks  Arkir.  Pakke  8472  No.  2, 
1513. 

26de  Jan  nan  Bergefahrernes  ifiidste  i  Liibeek  til 
Raadet  sammesteds,  at  maa  Tel  er  i  Fred  med  de  nordwke 
Riger  og  kan  vente  snart  at  forliges  med  Hollaenderno,  men 
at  det  dog  er  nddveiictigt  for  Skottemes  og  andre  krigfo- 
rende  Magters  Skyld  at  holde  Skibene  i  Flaade.  De  sattte 
derfar  en  Mulkt  af  4  rhinske  Gl.  pr.  Laest  for  Seilads  paa 
ege*  Haand  til  Bergen  m,  v.  Dat.  Liibeek  Onsdag  efter  Con* 
vereio  Pauti  1513. 

Plattydsk.    Rostocks  Arkiv.    Pakke  8472  No.  3, 

19de  Februar.    Sarame   til  Samme  om  2  af  Sfcot- 

ternc   tagne   rostockske  Skibe,    hvorom   skulde  skrives  tU 

Kaagerae  af  Danonrk   og  Skotland.    Norges  Rigsraad  sk*4 

bftve  taget  sig  af  Sagen.    Dat.  Loverdag  efter  Invoeatfc  1513. 

^Ligeta*.    Sammesteds. 

late  Marts.  Wismars  Raadmelder  Rostocks,  at  det 
deter  samme*  Misoftie  med  Bergefahrernes  alotlige  Forakrif- 
Ujanjaaende  Befragtning  til  Bergen.  Dat.#Tifsdag  efter 
OnHlSM, 

Ligseaa.    Sammesteds. 


y  Google 


w  wumw*4jm 

lOde  M»i    Befgtfahrtnaefc  Oldetgiaegd*  Uikmk  whiMs 

Knocks  Raad,  a*  dera*  Fiaade  n*  er  seitfeecdig  ill  Jieege* 

TrudsJer  med  Boder  mod  de  *o*tookske  Kjobmaettd,  fa*  ikta* 

•ville  lystre  Besteiwaelserne,  4a  ellers  Wiamarerne  iWe  ad- 

writes  far  Tab,     Dat,  Tir*d.  eft.  HfenmelC.  1513. 

Ligesaa.     Sam  mes  teds.  .*      i      !.  «.- 

26 de  J uli.  Christian  II. »  og  Norges  Riges  Xaads 
Forprdniiig  angaaende  Tydskernes  Handel  i  Btrgaa^  «UaJ» 
St,  Anne  Dag  1513*  -  Kjobenhavn. 

Plattydsk  i  Bergefahrernes  Prfvilegienboiak  i  i«3bect 
tol  57,  ft  StralsnftdaArkiF.  ttanica*  No*  *L  Bfcifuldl 
trykt  hos  Willebrandt  111.  84-85. 

— —  Christian  11,  ItlUder  ladbyggerne .  i  Wiaastr  at 
bruge  samme*  Slag*  fonder  i  ham  Riger  somiRMietUefaA 
Cfefc  Kbhtn.  St.  Aanae  Dag  151&  -,.i 

Copt  i  Wiamars  Arkir.  Miscellanea  -von  hanacatigthffl 
Aden  vol.  87. 

*12te  August.  Sammes ,  Bre?  til  Liibeek  og  4e  S 
orrfge  Steedef,  at  Norgei  Undeiwaaiter  i  Bfrgan  wm&  K«»- 
toret  der  have  klaget  for  Kongen  og  Norges  -Rigsraad  iWer, 
at  man  i  de  sidstc  Aar  fra  Hamburg,  Bremen  «gi  Andre 
Staeder  bar  begyadt  at  face  paa  Island,  fore^Ktsk  .ag  an- 
dre  islaadske  Varer  Ul.deres  Hjem,  No*ge  og.  Betgea  til 
star  Shade.  Deime  Uskik  f*rdrejr.  Koa^a*  *e*  Stetkrwf 
Metlemfcamt  afekaffet,  ()«a  at  ikwn  dhmfe  Mam  feftAfilia* 
fra  Island  til  England.  Dat.  Mcopiftge  F*«dagt«fite«iLatt- 
reotii  1513.  t  „-    .;.     .  *»'.  t    . 

Afckrtft  se*dt  fr*  I£b<*kHtil  Roitoek  uiiedi  foagefaer 
af  SOte  August  -a.  A.    Fktfycfck.    Rastocka  Arldi^  fitf*  Mb 

13de  (eller  20 de)  August  Bmrlrt  i  F iilitirttMl** 
Raadet  i  Rostock,    at   Liibecks  TIJLtff  fflft  rVhsia  fijHn 


y  Google 


LANGfife  HEt*«.  «S 

ilwr*Mh"%ffi*»6  FHviMgierft  Confirmation  I  JCjobenhnvn  repaid 
ttffBi  fm  fetter  Stad  med  14  GI.  som  ndbedes.  Dat.  ©ns- 
6*|  ad  a^ftte   dagfc  Lanretitff  1818.  ' 

P!attyd*k.     Ffcrgafttent.    Samniesteds. 

26de  Angus  t.  OWermaendene  paa  Bryggen  i  Bergen 
i*elde  Rostocks  Raad,  at  all*  Kjobraaend  tit  Kontorets  Ved- 
Ifgeflfcidetee  ere  blevne  enige  6m  kun  at  sende  2  Ftaader 
<£t  Norgfc,  Paaske  eg  St.  Hans,  under  Mntkt  af  5  rhinske 
61.    pr.   Laest.     Dat    Bergen    Fredag   eft.    Barthol.    1519. 

Flattydsk.  Papir.  Sammesteds. 
n  t?den  Dag  (efter  lOde  Ju!i).  De  veridiske  Staeders 
Ertlfcring,  at  den  Omstaendighed,  at  Sammenkomsten  meHem 
Vong'Cfttfstfan  og  dera  alter  er  udsat  til  St.  Johannes  M!d- 
«HHner*ti*ste  Aar,  ei  ska!  afholde  Staederne  fra  i  Bet  og 
Alt  at  holde  den  sidst  i  KjcJbenliaVn  fndgaaede  Forptigttfste 
Afftt  Httfeyn  tft  Srerlge.    Dat.  IMS.    (Udtfi  Dag). 

Plattydsk  Copi.     Sammesteds,  *' 

;  ♦-..  *%  .     151.4. 

•■*  *2¥dte  Jariirar.  Bergefahrfernes  jEldste  i  Lfibeck  til 
RMde^-f*  Rostock  af  samme  Indhold  som  Brevet  af  20de 
A*#ftt  151*    Dat.  St;  Agtrete  Dag.    1514. 

aa— 'Samme!  til  Wfemars  Raad  om  det  Samme.  ■ 

'  Rfcttydske  <Or!ginaler.     Samnfesteds. 
*»***srtfe  Pebrttfr.    Wsmars  Rttads  Bekteg«lse  tit  Wrecks 
Mfe#r*Vter  Bergeftftrefties  Paafiind  om  Sdlads  i  Ftaader,  tfW 
stride*  mod  Stfedernes  Friheder.     Bon  om  Forandring,  Trod- 
ttef  A*,1  v.    Dat.  Forff.  Marias  Alien  1514.  *  ■   * 

'•-^  Pkttydsk  Cepi,wrtdt' 'Rostock  rtt  Eftsrretnlng.  ftyffc- 
oftsftoV:  .,■-.!. 

t  h»if#ie>  Marti  ^btfmme  takker;  Raadet  I  Ro*6ck  for 
lfwtfcrt%fMfe<  oh^  at  '<e  Dertfiterske  og  S jderteeske  Start*!* 


y  Google 


34  MfcMI  Hfc-ONL 

ha*e  f  o*Ug*  •*  mad  Barges  kjttauentL    W»timi:,*gtor  4M 
geaaalid*  8001   Roetock  at  najfeiicaete    tig  Beagobbri 
VUkaarlighed,  og  dnsker  rig  neddeelt,  brad  Boatock  i 
Sag  fevetager.    Bat*  Frodagefter  la?eeavit,  1614* 

Fiattydak  Qrigteal,    Saawesteds* 

34  ie  J  ill  Bergtfahrernea  Midst*  i  Lubeck  t« 
mad  Uuderretoing  oia,  at  eoBerke  erplyndrot  aCSkatfeMM* 
og  at  de  (Bergef.)  derfor  have  standaet  alio  Skiae,  at  49 
tame  gaae  i  een  Flaade  H*  Norge,    Dal.  Piirtacaften  1514 

Ligesaa.     Sammestede. 

*Mde  ImlL  Erik,  Srkejrisp  i  fttdsros  etc.  Asrfreaa 
i  Oslo,  Ander  i  Bog**,  Erik  i  Viberg,  HoskeJd  i  $tma* 
ger  og  Magnus  4  Hawser,  Biskoppen,  AJUdebrer  far  4r 
BodijercKge,  der  beadge  St  Anna*  Alter  i  Hahardt  Xirte 
i  Bergea,  for  at  derred  det  naemte  Altera  Glide  ogBfaodm* 
skab  (convivjuw  et  fratentttaa)  kan  ataae  vtd  Magfct  -  flat. 
Aaloye*  22de  Jnli  1514. 

Latin*    Afekrift  af  AraeWUgn.  i  Barthcl  CSfta    5B8, 

*SUtfe  Juli,  Hag,  Christian  Schabowa  Bescajpog  on 
*jfc  Opbold  i  Oslo  *g  Daderbaodiioger  der  o*d  Seng  Chri- 
stian og  Norges  Rjgea  Batd,.  Jaer  med  Biepen  of  Hajwaor. 

Latin    Sensidigt  Gooeept;  udferUajt  og  intoroaaatfL 
Reatoks  Arti*    fatteBdTfc  No*,** 

13 de  Novbtv  Koatqcka  Raod*  Klagefatt*  *^J£s*g 
Christian  menneat  aogaaonde  Ufoed  paafioe*.  Bat*  itatdag 
eftev .  ftea*otatioi Maria*,  1514^  t  vs 

l4deNo?bf.  fammm  til  fc^w,  rWdby  > om  da* 
Saypn,    Bit  fi&  Kaaariaa^.Aftan  iMA.   .,  i    ;,u^  ,.j  aVi 

Plattydske  Copier*    Sammeateda.    ,  '..u*^  J*,» 

*21do  Pocbr,  Christkm  4f»  4i  UWrf>»  ***kt  i 
l<*itk,  aXtow  og  fl*e  si  Baad«t  ha^ls***  ^o4^ 


y  Google 


nriiiilniufrT— Hi  po»-3udtO»«a,goodobud  i  Weaoburf^ 
aMe*  i  "Ikupttge?  i  M.Aafa.  Jutt-d*  ltatga»  atod  in*- 
di#afc  aeiae  IK  daofcia,  toide,  Jm  bid  deal  ffilfft  j% 
did,  man  d»  droge  4tmx  hjoitt  til  I«iibo«k«itjeflL  Hitte  far 
oftod*  htm,  der  ei  reed,  a«  dot  or  akoefc  ofter  Qrdte. ,  Til 
£fe«  H*n»  Af  idaemiaer  holder  Herredftg  i  Kjobenhavti  o£  alte 
A  ttftger,  Of  did  kimoe  de  nu  keaune,  on  do  viMaw  Dal, 
KJotenfatvo  St.  Tfao»»  Dag.  1414 

«teft  Plottydak  Cdpi.    Saauneateda. 
1515. 

late  Jaitutr*  (?)  Qeigefchrenfte  iJLubeak  tH Aaadet  i 
Hoataciu  Brfariiig  bar  keit  dot  MtaJige  red  Biflaader  og 
edkdto  SJHbea  Sdlad*.  Borate  Flaode  skai  derfec  af^te 
till  fotake,  og  deu  nndeu  til  lUtrmare  afiaJt  Kid.  ifct.  Oft» 
eoaeiai  M  Alien  <8Um)  1515. 
,    PUttydak  Grigim*.     Sammoateda. 

18de  Jantiar.  L&beeks  Raad  melder  Hestodca,  ait  de 
imdtr  Koogens  Ophold  t  Hoiateen  have  aendt  deroa  Seki*» 
tor  til  ham  mad  Slaadeniea  Kftage.  1  Anledahig  af  Koogeoa 
indkgte  Jfatv  (al  Side  Deobn  1514)  tildgea  Made  i  Mb** 
Tiradag  after  I*fat«0M*    Dot*  Prteo  Bog  1515. 

Vbttydek  Grigiaal  *aa  Pergarteui.   .Saimaoetedt* 

Ud«  Marts.    Bergefahrenie  i  i*be*k  raelde  ttfletootai 
B0^at«laadfl«a4<MKM9«r«daat;  D*t  S«dag  lndiaa^tttfL 
»*;]ftattjrdak  Original,    Semnfteatodf* 

26de  Marta.    Christian.  IL   iodbyda*  *e;»  jljLiliii, 

librriy  JUetoelt,  Stralaood,    Hoatarg*  Wiaaar   og  Line- 

borg  til  Made   i  Ijobeohav*  fit  Hana  meatfc*  oft*  dAefe 

fed,  8o*deriar*  Maftd.  otter  hdfca.  151*. 

i  JMtyd*  Cafl,  aamawtoJg, 

.  W4a4« et  ^odwtrtl  foaritgt  tod  Afttdot  91.  Haw 


y  Google 


*tlt><    »t  ftefte,  fedafetldataie*  *♦  Stad< 

(HAi«tM  bft««amrk^fi»#ge;>  dertMtMi*  if 

r:  1>  Sko*«riN>  Have  tag*-  et  ftargeitaftkib  *eaY 
fm  Mfl;  2)  Ugeawi  9  Skibe  i  Steriiiceranal  IM2; 
nil  nyHg  ptyndret  en  Darke;  4)  Ktager  owr  Ok*Ma*  «g 
BehandHitgen  af  atrandet  God«.  Badelig  Srar  pea  tte  mod 
TjdaUrne  freittftrte  Klager.  —  H.  NordAiapadenes  ofKoa- 
genu  Besroringer:  1)  Hamburg  better  Udligfeve  *«der 
Norge,  der  plyiidre  ag  beafcatte  KyatfareriMr.  I  f&rrfge  Aif 
setlede  de  endog  til  Torisberg  og  plyndrede  der.  2)  Lfi- 
b*»V  vrager  Kongena  IVtynt,  ham  til  *tort*Tab,  3)>  f  'forrigc 
Atar  •Her  den  alnttede  Fred  hare  Lttbedternti  under  Wifge 
tfjapet  KvngcAis  BefaHngamandf  pea  ^alldW,  NHa  -ClenwK- 
tikis  '8Mb,  bidet,  med  bergenak  Gods;  ligeaaa  et  andetSMb 
fra  Bergen.  4)  Nils  Bildes  fra  Bafiuna  afarikdeSkifr  f#j*- 
dredes  mellem  Sviueborg  &g  Ffensb**g;  *)  ftbngena  eget 
*ib  er  bteven  skudt  laek  af  en  lybsk  Krarel.  0)  Dd  *yd- 
ate-  fcjiifrmeeiid  'Mre  aldrig  Meseer,  -nydb  ei  S*fct%meatet 
•v  *.  v.  HI.  fftstrux  for  Steed  ernes  Sendefchrffc  og-Sekifettm 
IV.  Schabows  tiidberetning  (orenfor  29de  Jali  1514>. 

Plattydftk,    12  Ark  Folia*.    Satumtfeted*.   >  •  * 

8*e  (eller  15de>  liiti.    Henrik  Gertfea  og  Jft*a>* Par- 
ka** rndberetnirtg   itt   Raatfet   i  Itoaioclr  om   UndaUimd- 
Ifagernet  €hmg  ted  Modeti  Kjabentomii    ftrfc  Oapetftttg. 
Seadageft.  KilianJ*  1&I&   .      ■    '      n       ..' 
*  ''*»t^dt«:  Otfgteai;    Sam  matted  §.  '  *«u 

*18de  Augnat,  Chrfstiaa  (If.)  e*6.  UtkfaaMzJtrf* 
at***  ftfa^ntoMftrgm  MoA^et*'Ve§n^:*t  >da^N«*g«*  fed* 
bJSSere  °S  KonUret  i  Bergen  ved  HaiMeten  (*a**ba*4 
nogle  Aar  er  svaekket,  saa  fetffihftaj  med  glggfiaidUw  Bifald 
(toi  iflr,  fir*,**Adt4*p,  HnM^^I  4M#r'  Br*  Mtolor  i 


y  Google 


t,  Ha.  ttnk»U  fcStemger,  Biaper,  ttr.  Mife  Ifimtffe 
[ovate***  ^  Hr.  fiwrik  Kruuaadifce,  ftkkkr)  feafcu** 
a  Ira  lataa*  *an  ana   sail*    til  UngtonoY  og  tit**** 

fremmed  Sted  under  Privilegiernes  FortabelseV   Ht»* 
itefes  £  Otigitiaksr?  et  forttma  af  Nerves  Higet  Raad, 
det  af  Bergefahrerne.     Dat,  Copenhagen  Loverdaf  luff. 
Lsauariioaia  Mart*  1515, 
'la&tydak  Original   paa  Perganent    mad  Kemgana  8egL 

K*eitoplarer  i  Lufaeokt  ArWf,     Bte  Traa*. 
1517. 
:4de  Jul*,  *  Ghrbtieru   bevilgei<  Borgeme   i  Reatorif, 
komme   til   Ifyerue    Aaslow   og    Tonsberg  •  Norge,  A 
e  nn-aoui  Car  liver  Lbverdag  handle  Med  Bi^er,  Prae- 

Adel,   Borgere  og    B**id«r,    Ind-    og  Udlaendiske,  frit 
liiidret,    dca  koagettgc    Herlighed    og  Rcttlgifted  ufor- 
wc-U    Dat.  rCopeulwgeu  Jacobi  Ai'tea  1517,  **d  retatia* 
M.  Andreae  Glob/  m..» 

L3latf#*ltk.    Pergameai  tned    Kengeaa   Segl.    Boitoefca 
.  Jfa.  5283, 

i*  .     ...     ...        Ift  1  a  •  .« 

L 1  te  Aprih  Baft Samroa tilakukcr  Raadet  *  Bttfaak* 
>rgaa  Iadvaaaere  hareiklagefc  far  ham,  at  Riatocterne 
;:«Ut  Kjabiaandaafcab  i  Ibrge,  Falket -til  atdr  Sk*kv 
in  hefatanderfer  atrmgeKg  og  nadir  'Svadaei  mMffeaaa* 
,  at  aorge  for,  at  Malt,  Humle,  01  ©g  tndri  Xmmrj 
Fares  til  Norge,  ert'gode  og  tfbedwrwfei  h*k  HMi, 
HrfodaftiK' tolii        »•  i.       •'!•■  •         -!.'       :• 

PMt^drie*    Baeitfo^nAreBd2#feracgtel#i 


*a*it».K«.-A-i..iT.  •     >■.. 

■M      i   -*         i'<    »     **'         'i 

•jj'^i  >•' •*    i -iKi  '  *ii>>l-9. 

-      ->(»  •        *'•!./ 

*  1  ***  Hmd}.  *■  l»»ffihinnrt>baaM 

■atf^  a»  v9H  ganriia  Jijaau 

Digitized  by  VjOCK 

■BLAG  T&i  CHE. 

id  i  OatersOen  ere  plyndrede  af  Lubeckerea  Sfefisi 
og  baas  Komplot  iOrerraer  af  KjdbmasadfraRastsdk, 
Straltund  og  Wisaaar*  Dst.  in  tree  Haflhfaasi  prim*  Jt- 
nu  1510* 

Lattnsk  Copi,  indtagea  i  ea  plattydsk  SSretssag,  tofcL 
Ha.  4. 

6te  Octbr.  Den  Sarame  —  ad  relationeai  SigbrHfe 
la  praaseatia  doraini  regis  —  befaler  alle  fremmede  Kjob- 
maend  og  Bergefahrere  i  Bergen,  iAiiledning  af  RostningenK 
mod  Sverige  og  saalaenge  Krigen  varer,  at  betale  Lonning 
for  SMI  Mand,  hver  Maud  taaanedlig  10  Mark  dansk.  Dit. 
Kjobenhavn  Torsdag  efter  Frmciscas  1519. 

Pkttydsk  Copi.    Liibecks  Arkiv,     Registrator* 
1520* 

'Udateret  (mellem  20de  Janitar  og  6te  Mai  1520). 
Otdernaseiidene  og  Kjobmandsraadet  i  Bergen  af  den  tydske 
Hanse  (til  Raadet  i  Liibeck?)  om  Kontorets  store  Betrvk, 
idet  1)  nu  njlig  20de  Januar  Bisp  Andor  og  Provst  Cliri- 
stiern  Pedersen  overgav  dem  et  kongeligt  Brev  om  BesoM 
ning  af  200  Knegte;  2)  et  andet  Kongebrev,  overrekt  if 
Fftgdot,  si  Haaadverkerne  skuile  betale  Vio  af  al  Eiendom, 
Ids  og  fast;  3)  bar  Fogden  ifolge  kgl.  Befaling  fbrdret en 
ulldelig  Told  og  Accis  af  al  Drik  (specificeret).  Dette  atri- 
Aar  Aid  Pririlegierne  og  orerstiger  Kjobmaendeaes  ydsrste 
Hue*  Ire  hare  derfor  tilbudt  en  passende  Cave,  ligast* 
i  HH%  iogt  enkeite  JMgsraaders  Hjaelp,  og  bede  ens  Rw- 
dets  MeUemkomst.  Imidiertid  bare  de  masttet  love  Fogies 
•tiaftgire  alle  aegiyae  Drikkevarer,  da  haa  ei  udea  Kea&en* 
Bifald  kan  eftergive  Noget.  Bonderne  bave  f aaet  ^rdes>  stj 
viere  rede  med  deres  Vaaben,  og  Kjobniaendene  frygte  at  it 
Ufa*  ihjolalaga*  af  SksHav  eller  Frsasle  (Fsaataa)..   Tol- 


y  Google 


hMBmmsm  m 

4e»  m  Miv<*  »,<*•  Mark  4%mk  after  aWate  Forordoi*^ 
«£  paa  Feiden  sees  ingea  Eade,  Vidloftig  Bon  om  Hjaelj*. 
tWatertt. 

Plattydak  Copt    Wismars  Arkiv.    Hajiseatica  .vol,  86* 

«te  eller  ISde  Mai.  Frederik,  Hertog  *f  Hoisteen, 
eg  bans  Raader,  Declaration  aMgaaende  et  maeglet  Forlig 
niellero  Christiern  II.  og  Hansesttcderne  angaaen^e  an  hold  te 
Skibe,  paalagt  Accis,  Totdbesvaeringer  o.  s.  v.  i  Norge  og 
Damnark.  Dat.  Segeberg  Sdndag  (for?)  Vocem  Jocundita? 
tia  1520. 

Plattydak.  Pergament  med  7  Segl.  Liibecka  Arkiv.  Treae. 

*8deJani.  Elyaabeth,  Dranning  til  Danmark og Norge 
etc*  melder  Jorgen  Hansen,  Foged  i  Bergen,  at  Uenighedea 
mellere  Koiigea  og  Ltibeck  er  bilagt,  og  befaler  ham  derfor 
ei  at  ivaerkatette  de  kongl.  Ordre  mod  Bergens  Kjobmaend, 
iaaer  angaaende  Besoldningen  af  200  Mand,  Ttendepenge  af 
de  tydske  Amter,  Accis  af  al  Drik  og  KjobmaiuUhoseue 
paa  Stranden,  m.  y.,  men  lade  Alt  blive  ved  det  Garale. 
Da*.  Copenhagen  Fredag  efter  Corporis  Christi  1520  'ad 
BMfldatum  reginae  propriurau" 

Plattydak.  Papin  Aabent  Brev  nden  Udakrift.  Bran- 
ningens  Segl  paatrjkt   bagpaa.     Rostocks   Arkiv.  -No.  53SI* 

Ocle  Juni.  Den  Samme,  i  Kongens  Fravaer,  ratificerer 
det  af  Hertng  Frederik  iatandbragte  Forlig  med  Staederne, 
dat.  Segeberg  Sondag  (sic)  Vocem  lucoud.  Da,t.  Hafn, 
Lordag  efter  corp.  Christ!.  1520, 

Fergament  med  Drouningena  og  6  andre  Segl. 

Lubeeka  Arkiv*    Die  Treae,     Danica  No.  118. 

Cdateret  (ved  1520).  En  Opiegnelse  orer  de  tydake 
Qafcotenda  KUgepankter  over  Haadelea  paaNorga:  l)Hol~ 
laendeniei   ulovlige   Handel    paa   Norge;   2)  Haabargarnet 


y  Google 


m  mtrto  *■/«** 

Hgesoa  paa  Island;  S)  mm  hwwfcen  lalanaVat  Flak 
4)  otn  Tydskerite*  Titgbdehaveiid*  Navdenfjetds;  ^^*M 
tvdske  Amters  Forhold  til  Kjobmaendene;  6)  Bon  tl-K< 
toret  maa  va*re  odenfor  alle  Krige:  7)  om  Lagmanda  *T^ 
og  Frihed  derfor;  8)  om  Kongens  Fogeds  Forkjebsret; 
9)  em  8i otter nes  IU  verier;  10)  Skotter  og  Frauskauae 
drfre  olovtig  Handel  paa  Rigets  Stromme. 

Plattydsk  Kladde.  Litoecks  Arkiv.  Registrator!  li 
Stykke,  tndtil  1 1  i  MiscelL  Borg.  No.  5.  Resten  i  Co«44 
Verfassung  No.  3.  I 

CJdateret  (meUem  1506  og  1521).  Lucia  lover  St 
dighed,  conversio  morum  og  Lydtghed  efter  St.  Benedik 
Kegel  for  God  og  de  salige  Martyror,  saint  for  alia  Ha 
ttge  i  Klostret  Nunuesaeter,  til  St.  Marias  Jfire,  i  Orerra 
af  Btsp  Andreas  (Moos  i  Oslo)  og  Fro  Margretha  (Nik 
ahtter)  Abbedrsse.    Udateret. 

Latin*  Pergament.  Dipl.  Arn.  Magnaean.  uregistrerJ 
Afskrtft  i  Barthol.  XX11L  591.  Haaaden  vise*  tydeHgt,  a 
Brevet  ikke  er  fra  13de  Aarhuodrede,  da  Andreas  (1)  Taj 
Bisp  i  Oslo.  Folgelig  menes  Bwp  Andreas  (11)  Maus  (1501 
—1521).  Ved  1511  og  senere  var  Margreta  Nilsdatter  Ab 
kedisse  i  Oslo.  •  \ 

1528. 

15deMart8.  Borgermestare  og Raad  i llostook  inelde 
Raadet  i  Lubeck,  at  de  paa  Bergefahrernes  Anmodning  ere 
villige  til  at  undsaette  Bergen  med  2  Ilolke.  Dak  Rostock 
Ldrdag  efter  Gregor. 

Pfattydf*.    Brevfbrm.    Liibecks  Arkk.   'Registrator* 
-<     17de  Marts,    ftaadet  i  Wismar<  til  Sammo  oak  afct 
Samnte,  soan  det  synes  at  undslaae  slgfor.    Oafe  asnv 
ft.  CtertnMKs.  *  \  t 


y  Google 


3*  p» 

e  **  *Seu  lanrt  a*  *u  *g  torgefahtwrei  lergeit  Maga 
aadai  i  Liibeak  *i<tti*%  derea  MM  ogbede  a*>Ug*4p 
dntag  tf  loogens  abilHge  ForaVrager,   fiaraaVs*  dtraa 

o.  8.  v.  Dat  Tirsdag  efter  Jubilate  IftSI* 
lattydsk.  Brer  Carta.  Segfct  a&ldat.  Saamesaeds. 
29jle  Septbr.  (1332?).  OslaSUfta  menige Fraeste- 
VMwwbyrd  on  Bfskaa  Anders's  Resignation  *g  Mag. 
3  (Mules)  Udftaevaeke  1»1  \  at  hiin  skade  med  Diap 
s's  Slaegts  og  Venners  Samtykke,  unodt  og  at  met* 
m  Alt  gjensidige*  tilgares>  Da  bacvde  og  Bisp  Anders 
Tel  Mr.  Hans  Gaarden  ag  Stigtet.  Hvad  Kaaitlet  i 
dengang  gjotde,  bekrasfte  tin  Pra?stene,  og  have  bmhI 
te  Haeadar  svoret  aldrig  at  erkjende  Bisp  Anders  mart 
Peaeiat  Tad  Oslo  Domkirke.     Ligesaa  erkjende  de  Sand- 

af  hvad  Kapitlet  bar  ikreret  mod  Bisp  Anders,  da 
ulovlig  bar  beskattet  mauge  af  dera*  Overa+kles  ei 
akten  neUem  Hr*  Anders  og  Hr,  Hans,  og  skal  Kir- 
tter  trues  med  Fardaerv  af  bans  Balder  og  Klammeat; 
3©  seh  fare  ned  til  Kongen  og  erklaene,  at  de  Ingen 
liaae  udfcn  M>  Hans,  med  hvera  de  roeerke,  at  de  kuane 
tjente*  Dat,  Oslo  St.  Michael  archang,  (Aarat  od- 
t)  secnndo.  (alteaa  1582). 
Daaak*    SainUdtg  Papitafiaksift. 

-  ■  DipL  AriK  Jtfagn*  fate.  97.  No,  17. 

...v      .  l^aa. 

29 de  Marts.     Frederik  (I)  melder  Liibeckeroe,  at  ban 
lag  farad  (26de)  Kb  12  IMiddagpaaalmia^ligtliands- 
Tea\  Vtborg  er  «dvalgt  lift  DaaaaarU  Konge.    Dat,  ¥i* 
P«b»t4««rfag  1522k 
Afskrift.    Rostocks  Arkiv.    Pakke  8472.  Wsv  4.  ,      * 


y  Google 


•t  mtko  m< 

idea  April.  BwgoklmpAett  »  "■«»■ 

Aastoek,  at  da  e*  far  da*  i*ead«  Ptafeft  •*  **  II 
da  Kw«M.aCDMfi»rkl»7Slilhti  Stab  Ra^ta£l«ltiKp 
ptreaasttsdaa  dar&r  Mi  «t  Me  til  14  &age«efitar  PmU 
Dat  Torsi*  eft.  Palmar.  .J 

PfcUTdsk  Original.    Samiaestada. 

NlteAngutt    Frederik    I.*    advalgt  Kong*  til 
mark,  Arvttberre  111  Norge,  melder  Raadat  i  Rostock,  as 
bar  erfaret,  at  de  besoge  Karge  paa  Vigsiaen,   i    Ton 
eg  ©alo,  og  au  bave.Skibe  seilfaentige  did.    Da  Kooges 
paa  sine  gamJ*  Dege  fcar  overtaget  Jen  store  Byrde,  or 
kana  Focsaet  at   gore  Enbver   lorlig    Ret,  og,bede»-  at 
aoarett  muligt  Wile  aende  Skibcoe  til  KJabeaham,  favor 
kaftne  4age  ambard-  bans  Raad  Hr.  Hearik  Kramtdike 
angle  Kaegte  og  fore  den  til  Vigsiden,da  vil  dense 
dam  dar.i  dcrea  gamle  Rettlgaede*    Dax,  Roskilde Toradaf  | 
after-  Viaonla  Petri  1582. 

PkUydek.    Rrev&rm,  ndvendig  faraegies  med 
Sgaafctng.     Restocks  Aifciv.  No.  84IH. 

I6de  Aagust,  Rapport  fra  Roatockt  Sendebadl 
KUi?an  hvari  blaodt  aadet  Njri  meldfts,  at  Skibe.  komnefta 
Tonaborg  til  Jfebiagear*  medbringe  dea  Nybed,  at  Magi 
Hans  Mule  af  Oslo  med  det  JCocste,  vil  bomme  Jiad  Sac  at 
bjlde  Kong  Frederik  med  Faldaaagt  fra  BefaUa^smsaricM  paa 
Vigsiacin    Oat  Qasdsg  after  Bar4hoU>m*i  1523* 

Plattydsk  Original.    Sammeateds.    Pakke  84^2.  Navd, 
1524,  .,..•• 

lite  Septbr.  Fredookf.  og  41  danske  Rigamdan 
PrivUfigier  tm  Stsadaaaa  Lfibecfc  Hamburg,  .Wissw*  Ma. 
stock,  Stralsnnd,  Daaaig  og  Uioebor*  Dat  Kjabaohai»(|** 
Septbr.   US*.  ,      r  - 


y  Google 


W*  frigid  f»»  Bug M  Mi*iflto4h|k 

t  er  1  Aten  tangt  og  %  Alen  bredt.  *  '•  ■•*-* 

Lflha* ha  At**.    DM    PlWJM, 

14-de  Septbr.  Frederik,  Konge  til  Danmarkyaiiiilga 
s  til  Norge  etc*  Sendebrev  tl  Norgea  Rigaraad  og  menlge 
gfcre,  «g  mm  Br.  Haa»  Mule,  Steatua  Hi*  Oat*,  samt 
;rmeit«re  og  Raad  i  (Ma  *g  Toaabergt,  om  at  Ra- 
*  Indbyggere  skuHe   nyde   de  dem    af  Ko*g  Christian 

Hana  givm  Pritfiegter,  MM)  han  amamioer  sin  Kro- 
i  Norge,  da  ban  ydermere  ril  stadfaeste  dem.  Malar 
r  AHe  at  kffelpe  Raatetkerne  4   alter  toriflgie  TBfelde. 

KjNMmkara*  Slot   exaititio    crack.  ISM*     "fehrta* 
gtftgaa  Uthtboffer,  Oanttttlarhn.* 
Dansk*    Pergament,  med  Kongena  Segt,    RaatackaAM 
io.  5387. 
Udr*  frag,    fealberetttkig  fra  Beattck*  gfead&ad  om 

Opbeld  i  Kjibeiihavn  for  at  foae  Prifilegferwe  JrNtrge 
eft&K  De  btere  vel  raodtagne  red  Automaton,  og 
legiebrevet  var  alt  ttdfaerdiget  fra  Ckneelliet,  me*  da 
>refagdea  Koffgentil  Besegling,  erklaerede  ban,  at  da  baa 
dJttrhatde  amain  met  Nerges  Krane  elkrr  tatt  mad  deta 
aid,  kande  ben  ei  tiftade,  at  Fvbriiegtettte  ftr  bH«  T*i 
rtoerede*.  BerimoaV  vitde  ban  give  dem  at  Bra*  til 
es  Raad,  Fogder  og   Indtaanere  (det  foregaoande),  #g 

faarde  jv*h  fin  fcflter  fcng  VenU*  ifceet  for  10'Ctylden 
len^tR  Rantalereai  m.  rJ 
Ptattydafc.    Sammeafeda.    Pakke  84».  No.  4. 

OWrr.  late  fitff.  (Rewtet  #HUMd)  faaategger  81* 
tj&dfeartfg  #e  Allen  fa*  Hyggtwl  Bergen *t  Mile 
leutralb'f  de  derarende  Sfridigfaeder metis** Maty*  *g 


y  Google 


aiifort*  i»  *    < * 

MafttatJak  -Udkast,  efcere  rettet,    Ltibecka  Arfciv. 

0d»Jiili.    StataVraea   ved  4ere*  Sendetad  far  Riff* 
dogteit   i  Kjobenha™    fremlagte   Beavasriiiger.     Bfet,  *o«dar 
EjliajaL 

T#  lot*   Laag   pit    Plattydok.    Wfemara  Arid*, 
vol,  87. 

— —  Saames  Klage  *ver  den  af  Hr.  Mogens  0yl 
4*tt»tj*rne  pa*  Agerabous,  tftige  Brev  af  Nfcctaa  ByWe  pal 
Bahuos,  paalagte  ulovttge  Told  i  Marstrand  (Toidearirtn* 
ett  apeciftotrede)* 

Sam  raes  teds,  vol.  88. 

**1  te  i  u  U,  foedarik  (I.)  etc.  til  Borgerraeatore  »g  «aad 
i  Aarfzelow  «g  Tonaborck  saa  og  alle  a»d*e  norstte  Usder- 
actter,  at  Raadet  i  Rostock  har  beklaget  aig  over,'  at  dt 
MnaVes  i  dercs  Pritilegier,  isaer  at  do  i  Norge  ntegtea  een 
ftag  ugeatlif,  neailig  Lordag,  at  handle  frit  med  Praefofter 
04  ».¥.,  8om  af  Koitgens  Forfsedre  er  dem  tllstaaet:  Til 
befale*,  at  deheri  d  mat  Iiindres*  Dat.  Kbhva,  Sdniaapefter 
Jacofei  15W.  "aid  mandatnm  regit  propfftnii  Benedict  Kfoek 
tocretamw,"  »i 

Ife  Art  Itttirydak.  Vidloftig CaneelliHtiai  Pt*fa*etf 
tned  Kougens  Segl.    Rostooka  Arki?,    No*  S3M.  * 

*2We  <lc4br4  <)kk*mam«feli*.oe; <fe  Attott  pfttrft' 
gen  i  Bergen  Ulskrive  RaaJet  i  Lifrfeeck  og  de  rtdMiWvett* 
ittiteJiaaktv  at  4*  trt  wmtkfflgt  b«**aa*d«  i'Aftteafefrg 
«f  «lyklce»  med  Skettern*,  mi  v<*  er  »freg4erw*bLlJga*i 
Of  fcaaiir  dcri  iHaaea>  og  fof  Fr^*effk#Dktaji*  ilH.faw 


y  Google 


:&Mm*Mr  MgvVimetotm  Ta^p  fra^jfrtpMige  W  *t  faa* 
Sioitet  igjen,  og  Skotterne,  aom  rare  pam  Fieadtna  'Sid* 
MMe  4a  derea  4fedfl>  Ul^nomcB.  Mm  d**te,  #U«imer 
Lange  bu  ^aask«,  ligeaom  og  hvad  KjeJunaendeiie  ha**>.t«ht 
red  Skipper  Clement,  Knipkaff  og  Attire,  saint  Vaerdn**  al 
let  for  Siottets  Overgivds©  ndnnAede  Skih.  Althir  on 
i$adt  aig  og  de  oprorake  <Skotter  klage  over  vore  Gesellcr. 
Kongen  har  sidst  Johannes  staernet  Kjdbmaendene  for  Riga? 
raa4ft  i  Oajo,  hvor  faa  Bisper  og  Riddere  Tare  tflatede, 
men  de  bleve  dog  af  Hertug  Christian  domte  i  Skottesagen 
lil  at  betale  hele  Skaden;  dog  «r  Tiden  dertil  ei  besterat 
De  rente  nu  daglig  Hr.  Vineents's  Hjemkomst  fra  Oslo,  og 
have  talt  rel  for  Skotterne,  Thi .  bede  de  nu  Raadet  om 
Raad  og  Hjaelp.  Dat.  Bergen  des  Anderen  na  Luce  eraug, 
(Uden  Aar), 

Plattvdsk  Copi,  send*  fra  Liibeck  til  Raadet  i  Rostock 
i  Brer  af  Stepliani  Dag  1530.  Itostocks  Arkiv,  Pakke 
8«2  No.  5. 

*7deNorbr.  Frederik  (I.)  til  Eske  Bilde,  at  Ron- 
gens  "Forrandte^Borgerniester  og  Raad  t  Liibeck  fandt  sig 
ilde  tjent  roed  Uertug  Christians  l)om  for  et  Aar  siden 
ineilem  Brrggeus  Kjobmaend  og  Skotterne,  og  at  de  ikke 
agtede  at  lystre  denne  Dom,  saa  at  Opror  og  Told  i  Byen 
er  at  rente  red  dens  Execution*  For  at  undgaae  dette, 
vil  Kongen  va?re  "Midler'4  i  Sagen,  og  paai&gger  Bilde  at 
melde  Skotterne  dette,  da  -  Tydakerne  hare  gjort  Anfaldet 
Mtfi^iM  Uaitrsftatlefe  SwuxL  Sfcrtlerne-  jMHkrltaatode  sig, 
ftf  iMdaat  .koldt  wmd  Kaog  Chris**™*  Darfmod  lower*  ka* 
*tt*>aj»jd*  »*•*<  \ iiter*  rUle  £arli#e  >a%<  -+  MW.Majfc  tf 
IlJiifflj  Xp*m#m4me  aafrUeodev  SMt*  XUbmi  $t  Pttp 
afart*  Jfcotleme^natr  krtct  andet  MiaV 


y  Google 


4tt  helper,    H*i  |iri^f   BUafe  «l  nsflg 
Bit.  Ctotorp*  Mtvdag  cfte*  Alle  Sgatfe 

»«sttk  Ctf  i  m*d  lytak  Paaafcrift,  atde*  w  mmdtKffr- 
mmifem  frm  Gotterp  gt.  Martini  B*f  1539,  ^aat.Krwignn 
fenttnelife  Fwkaldwdre  for  BiMerSbafe,  LiUraaJt*  AHfe 
■ogtstralur.    JHiseelh  Berg.  No*  1ft  .  .  » 

*7de  Novbr.  Samme  (til  Skotterne)  oirt  det  SafttMl£ 
Kongen  har  heroin  tilskrevet  E.  Bilde,  ogbeder  dem  artvor- 
fig  at  lade  slg  finde  vitlige  til  raindeligt  Forlfg  uden  fifes- 
syn  til  Dommen  i  Oslo  (at  supra.) 

Samtidig  dansk  Afskrift.    Sammesteds. 

19de  Novbr.  Samrae  paalaegger  Borgerskabet  i  Oslo 
at  lade  de  i  Byeu  vaerende  Rostocker-Kjobmaend  drive  dere| 
Handel  i  Fred  efter  Privilegierne.  Dat.  Gottorp  Onsdag 
efter  Dionysii  1530. 

Original.    Rostocks  Arkiv*  No.  8488. 

Samme  paalaegger  Magnus  Gyldenstjerne,  Bidder 

og  Hovedsmand  paa  Agewhuns  at  beskytte  Rostockerne  j 
i  Oslo  og  Tonsberg,  samt  sorge  for,  at  ingen  Klager  tiere 
i nil liibe.     Dat.  tit  supra. 

19de  Novbr.  Samme  til  Borgerskabet  i  Tonsberg 
om  det  Samme,     Dat,  ut  supra. 

Originate  Kongebreve  paa  Papir.  Sammesteds  No. 
8489-8490. 

1531.  .„    ( 

lsto  Jaaatr,  Lfibecks  ttaad  awHgr  Bntgciw»  «  Tl» 
feadui  fcekrofltt,  at  m»ge  MA*  atfcfa*  iJ>ta»a«aJ  jf 
•kippw  Clement,  Jeehfctt  W«n<kmmMH  HaotWfil 
Ifrilko  skull*  gaae  tHBergon  Dwfcr  haw  Lftfccrtogl 
afctg  i  Matt jvsVus**  hver  tit  &»,  #r  hqhotffc 


y  Google 


LWTOEB  RWBft  •? 

Ml  krfee*  Kontaret  til  Umhrrfmng,  hrortil  ag  Baataak  ap- 
forces.     Bat.  Circorticia.  a«i  SI. 

PUttydsk  Original  Pergament.  Sammesteds  84T2.  No.  5. 

Ode  J  a  rut  a  r.  Hamlrorgst  Raad  melder  Liibeeks,  at  man 
b**  aikker  Tidende  fra  Friesland,  at  Christian  IK  der  raster 
SkSbe  for  *t  angribe  Bergen  i  Norge.  Dat.  Mandag  hi  8H» 
IHsjb  regam    1531. 

Plattydsk  Copi,  tilsendt  Rostock  fra  Liibeck  mad  F6U 
gebrev  af  Fred  a  g  in  8vis  Epiphaniae.     Sammestede. . 

2d  en  Septbr.  Liibeeks  Raad  melder  Rottoeks,  at 
Kong  Frederiks  Sendebud  Henrik  Rantzau  klag  er  aiikom- 
men,  i  Anledning  af  Christian  II.s  Rnstninger.  Demic  har 
alt  taget  Knegtene  i  Ed  og  givet  hver  2  Fl.  t  Haandpenge. 
24  fuldrustede  Skibe  ligge  i  Dellfzyl  og  Haarlinger-Deeb, 
Dat.  Lordag  efter  Egidii  1531. 

Pkttydsk  Original  paa  Pergament.     Sammesteds. 

*10deDecbr.  De  tydske  Kjobmaend  i  Tonsberg  til- 
skrive  Hans  Lindemann  i  Rostock,  at  de  staae  sig  godt  med 
Kong  Christian,  der  har  givet  dem  Skytsbrer.  Dette  skri- 
res  for  at  berolige  Alle  i  Rostock.  De  bede,  at  en  Skttde 
maa  fragtes  hid  med  Ol  og  saameget  Malt  sora  muligt,  da 
der  er  stor  Mangel  herpaa  og  Dyrtid  i  Oslo,  Tonsberg, 
Skidh  og  Salsberg  (o;  Sarpsborg).  En  Tonde  Meet  gja?l- 
der  5  Kohuder,  en  Tonde  Ol  i  Oslo  4V2  Mark,  i  Tons- 
berg  4  Mark  o.  s.  v.  Fra  Danmark  vides  intet  Nyt.  Dat. 
Tdaafcwg  Sondag  after  Marias  Entfangnng  1531. 
•'  9J«ttyds%  Brer.  Opftngedes  af  de  Banslte  og  foraak- 
*  dat  kanaka  Wgaraads  KUge.  ofr.  Brer  af  l«de  Fe- 
Utt.  Samtneatada. 
i     ■..  1&32>. 

Iden  Jannar.    Frederik  I.  iadbydaa  MadttoQ  til  e« 

N«r.  3  B.  3  H.  5 

Digitized  by  VjOOQLC 


»  BtLMmOUU 

SaaintettkoiBst  mod  tig  i  Nenmimattr  Sotalag  eftor  FaJaiiai 
&  Sebastiani  i  Anledning  af  Krigen  i  Nor«e.  Dot.  G  Maori 
Virsdag  efter  JVytaar, 

Origiaatorer  til  Rostock*    Sammesteds. 

12te  Feb  mar.  Rostocks  Patent  mod  Chrisiia*  U* 
gatot  at  Staden  har  udsendt  dets  Iheendehaver  Heorik  Moytia 
som  Befalingsmand  paa  et  fuldrustet  Skib,  Kong  Freakrik 
til  Tjeneate.     Dat.  Tirsdag  efter  Lactate  1532. 

Plattydsk  Original.     Sammesteds. 

IddeFebruar.  Liibecks  Raad  sender  Rostocks  Tons-, 
bergs  Kjofemaeuds  Brer  af  lOde  December  f.  A.  som  med 
Brer  at  7de  Januar  er  tilstillet  Raadet  fra  3  T.jdskere  ft 
Kjobenhavn,  hvorhen  Brevet  var  opkapret  og  bragt  Rigaraa- 
raadet.  Lubeck  beklager  meget  den  Mistanke  era  Samraad 
raed  Kong  Christian,  som  Brevet  har  vakt  hos  Kong  Fre- 
derick og  hana  Raad.     Dat.  Fredag  efter  Esto  miki  1*182. 

Ligesaa.    Sammesteds. 

14de  Marts.  Christian  II.  metder  de  vend iske-S lad- 
der sin  Tilbagekomst  til  Norge,  kvor  han.erhyldet  af  Rigs* 
raad  og  Almue.  Han  venter  meget  Svar  paa  et  atldre  Brev 
og  pea  Udfaldet  af  Keiserens  Underhandlinger  mod  Stat- 
derne,  hvilke  han  ei  betvivler  for  "Efangeliets"  Sky  Id  viilo 
hoide  raed  ham.     Dat  Ansto  14de  Marts  1582;      >• 

Originalbrev  med  Kongens  egenhaendige  UoaUrakrift. 
Saitftmesteds.  .  ./ 

8de  Mai.  Ltibeeks  Raad  til  Rostooks  «t  paasaoggt 
dem  Sktppere  Forsigtighed,  da  Erkebispen  af  TrwfcaJhjeni 
og  flere  andre  Bisper,  som  have  ami  ■!  ji nilt  Chuirtiaai  Hi, 
have,  uvist  i  hvad  Hensigt,  nogle  Skifee  iiggaaide  raaHTiayn 
Tolv  Skibe  afgaae  i  Flaade  fra  Lttbeck  ved  Exandi.  Dat. 
Lordag^  offer  Invent.  Crocit.  i  w 


y  Google 


LANGBS  HKSfe  4* 

)rfgio*l  pa*  Veitgaaient.    Sammesteda. 
late  J*li.    Forliget  meUera   Christian   1L    og  Knnd 
metferne   hi.   Fl.   angaaende   Fien4Uighederao8  OphSr 
oagens   Nedreiste   til   Datinwrk.    Dai.  Agenfcnas  lftc 
532. 

>a&ak  A&krift.  Rostocks  Arki*,  anf*  Sted.  Plattydsfc 
ift  i  Lubecka  Arkiv.  Regbtretor.  Banica.  No.  30. 
t  ho*  lhiitfddt  1971—1376. 

11  d  e  J  u  I L  "Christoffer  Laber  og  de  andre  Geistiige" 
5  Raadet  i  Stralsond,  at  Christian  II.  bar  opgiret  Anslo, 
ventende  hid  paa  Flaaden  i  Morgen  eller  Overmorgen. 
vilkaarene  ereendnu  okjendte,  raeii  bans  Knegteakulle 
over  Land  gjennera  Danmark  til  Tydskland.  Bet  Co* 
igen  Sondag  efter  Margretha  1532. 
^mtWig  plattydsk  Copi.     Rostock*  Arkfr*     Pakke  8472. 

K 

Idie  August.  Overeenskomst  meUemKong  Frederik 
3  ve»diske  Sfaeder  angaaende  Kong  Christians  Berogt- 

Bat   Kjobenhavn  Lordag  efter  Vinculo  Petri  1532. 
PbttjrdakCopi4l/2BI.Fol.   Lubecka  Arki?.   Registrator. 
L£ifa  Awguat    Detlev  Broehdorfis  Revers  sOm  Hoveds- 
paa-S6aderborg  og  Christian  1U  Bevogter.     Bat  Fleas- 
Fredag  efter  aasnmtio  Marks. 
Ltgeaai.     Saannesteds*    Danica  No.  30. 
*26fhe   Septbr.     Frederik   1.    forbydcr   ndetthmdske 
maend  at  sege  usaedranlige  Havne  nordenfjelds,  til  Bryg~ 
Skade  i  Bergen.     Tydskerne  og  alle  Andre  paalaeggea 
ig*.  m   de  afetoanlige  Havne.     Dot    Gottorp  Torsdag 
Ma>KlH«t    flReJttorMelcki#rRantfOw  Maracalcat/ 
Dansk.    Afskrift  i  Bergcfahrer-Privilegienbook  i  Lubeck 

92.  .r      •  , 

5* 

Digitized  by  VjOOQLC 


*24de  Decbr.  tihfttorm  NUaata,  LagMwt  i  B*gt« 
Jon  Rllingson  m.  Fl.  Raadmaend  aammested!*,  stmt  6  Stand 
til  alle  dem,  som  lede  Ted  Opreret  af  KJ*bmasadeM  fafl 
Bryggtn  1523  *),  at  de  Oaadag  efter  Luck  rare  iiaalcrie  I 
deres  Gildestae  i  Bergen  i  Borgerskabets  OvervaM\  buJ 
Bake  Bilde  paa  Kongena  Vegne  eftergav  Borgcrskabet  del 
i  Anledning  af  Krigen  udakrerne  Skat,  mod  at  de  AHeapgn4 
al  Tiltale  til  Tydskerne,  som  hiint  Overfald,  Mord  og  Mat 
begyndte  —  for  sig  og  Bom  til  evig  Tid.  MedforsegM 
af  Biep  Olaf,  Mr.  Geble,  Erkedegn,  Hr.  Mogena  Jonswaj 
Kannik.  | 

Dansk.  Afskrift  i  Bergefahrernea  Pririlegieubook  lUi 
beck  fol.  98-100. 

Udateret. 

(1533)*  Bergefahrernea  Oldermanid  i  Lubeck  firemstil 
le  Bergens  Kontors  Gjenvordiglied  og  Tilbagegang  i  aenei 
Tid,  1)  fordi  Bestemmelscn  ved  Hanseatasdernea  Mode 
Bremen  1494,  at  iiigen  af  Staederne  naaatte  handle  paa  0* 
keno,  Hetland  og  Faero  ikke  er  overholdt;  t)  fordi  "i  <•* 
rige  Aar  32"  Hamburgere  og  Bremere  tvertlmad  Heeeasen  i 
Liineburg  1412  hate  dristet  sig  til  at  seileNord  fafrBtrgen, 
ja  ovenftw  Trondhjem,  og  der  kjftbt  Varer,  Bergenaerne  alt 
havde  betalt.  Hind  res  dette  ei,  vil  det  gaae  NordlandsbaB* 
delen  som  den  islaiidske,  og  Kontoret  gave  til  Grande. 

Pkttydsk  Concept.  Ltibecks  Arkk.  Regiafefct*.  Mi* 
celtanea  Berg.  No.  6.  -  ,it'  * 

1534. 

*20de  Februar.  Knud  Bilde,  Bidder  og HaVedaawaa1 
paa  Gtadawr,  *g  J#rge»  Koch  i  Malmo   kt«l4*»  Ibaditt  J- 


•)  Cfr.  SaaU.  VI.  64.  ff. 


y  Google 


»aegtige  fra  LSbeck  for  11W  Mark  lybak,  sora  ere  dem 
pm  Br#  Est*  KMet  Vogue  ndfcctilte  for  Oproret  i  Bergen 
UK    Bat;  Metao,  Torodag  efter  Dominica  Inrectrit  }5S4> 

Danak  fidemeret  Cepi  i  Bergefahreraes  PrivNegieabook 
iLBfccek. 

£te  Marts.  Bergefaheernes  Olderrasend  i  LUbtick  fcr- 
byde  Rosteekirne,  ifolge  Recesserne,  "alprivat  ogforfeogelig 
ScgeUiion"  paa  Bergen.    Dat.   6te  Maria  1534. 

Piatt jdsk.     Rostocks  Arkiv.    Pakke  8472  No.  0. 
1535. 

4de  Decbr.     Lubecks  Raad  tilskriver  Rostocks  iAn- 
ledning  af  Keiserens  og  Pfalzgreve  Frederiks  Underhandlin- 
i  ger  i    Luneburg   angaaende  Christian    lis   Frigivelse.    Dat. 
St.  Barbara  1535. 

Original  paa  Pergament.     Sammesteds. 
1536. 

Uden  Dag*  Underhandlinger  mellera  Christian  111.  og 
Sttederne  i  Anledning  af  Kongens  Negtelse  at  bekraefte 
Stfedernes  Prfriiegier  i  begge  Riger,  f orhandlede  ( Hamburg 
ved  Dr.  Gottschalk  Freken  fra  Ijbsk  Side. 

Latin  og  Tydsk.     Papirhefte  af  samtidige  Copier. 
Stralsnnds  Arkiv.    Hanseatiea  V. 
1537. 

2»de  Decbr.  Christian  111.  kfiUorer  Rostock  og  Wi*- 
naur  far,  1*00©  Guldgylden  a  29  Sk,  lybsk,  sou  de  have 
betalt  ifslge  det  af  bans  Svoger  Hertagen  af  Prensaen  Of 
Brandenburg  nueglede  Forlig.  Dat.  Gottorp  Lordag  efter 
Skmm  1537. 

»Sft»tMig  Cepi.  Wiamars  Arkiv,  Hajiatatiea  Aeta  voL 
87.  Eta  Copi  paa  Pergament  i  Roatocka  Arkiv  No,  5388 
har  10,080  Guldgyldeu. 


y  Google 


lit  wbkavmwnm 

i54i: 

13Je  August,  KjfttraaetuteM  ogde  Atteii  paa  Bryg- 
gew  i  Bergen  roelde  Raadet  i  Lifreck  om  denes  IfrflerhtttiU 
Hnger  wed  Lenaheweti  Thord  Rot  angaaende  Prfaiifegier, 
Handel  og  Tilstand  i  det  Hele,  i  Overvaer  af  BUp  Itefctl, 
Jires  Split,  Trods  (Thrond)  ifVerseo,  Lagraand.,  ttaadmaend 
0.  Fl.     Bat  Lorerdag  for  Maris  Htmmelhrt  1541. 

Plattydsk.  Wismars  Arkiv.  Miscellanea  HatfseaHea 
vol.  86. 

27 de  Octbr.  Thord  Ruts  Brev  til  Raadet  i  Liibeck, 
at  da  det  liar  betvivlet  Rigtigheden  af  de  samme  i  Afskrift 
tiUtillede  kongelige  Befalinger,  har  han  nu  foreviist  Kjob- 
maendene  paa  Bryggen  Original  erne,  og  kan  ingen  Foran- 1 
dring  deri  gjore.  Dat.  Bergenhuus  Dagen  for  Simon.  & 
Judae.        -  i 

Samtidig  Afskrift.     Sammesteds  vol.  88.  ' 

28 de  Octbr.  Kjobmaendenes  paa  Bryggen  Beretoing 
til  Lubecks  Raad  om  fortsatte  Underhand  linger  med  Thord 
Rut  i  Mariae  Kirken.     Dat,  Simonis  &  Judae,  ,1541* 

Ligesaa.     Sammesteds  vol.  80* 

1556. 

lOde  Februar.  Christian  111.  til  Raadet  i  Liibeck. 
Kongefts  Foged  paa  Island  har  meldt,  at  LubeckerM  fore 
mange  falake  eg  unyttige  Varer  derhen,  som  de  tsaalge  til 
kftie  Prfser.  Skjont  Kongen  med  fold  Ret  herfor  kuade 
aaette  Tydskerne  fast  og  confiskere  Varerne,  til  has  <kg 
for  det  Forste  herved  advare  Enhver  mod  faiskt  Mia)  eg 
alette  Varer  under  haard  Straf*    Dat.  Copenhagen  ateupra. 

Hoitydsk.  Original.  Lubecks  Arkiv.  Registrar  Mb- 
eel  Ian ea  Berg.  5. 


y  Google 


LANGES  REISE. 

U  d  a  t  e  r  e  t. 

Udka*t  til  Forlig  mellem  Norge  og  Liibeck  angaaende 
Forholdeue  i  Bergen  (efter  Reformationen). 

Concept,  fuldt  af  Rettelser.  .  Bergens  "Superintendent" 
omtales.    Wismars  Arkiv.     Misceil.  Hanseatica  vol.  86. 

1571. 

13 den  Dag.  Lubecks  lnstrux  for  deta  Gesaodter  til 
Danmark  i  August  d.  A,  angaaende  Bergefarerne,  Skaane- 
farenie  og  Judlandsfarerne.     Brevvexling  m,  v. 

Originalbreve.  Lubecks  Arkiv.  Registrator.  Danica 
No.  52. 

Samling  af  Breve,  Udkast,  m.  v.  vedkommende  de  i 
Anledning  af  Fredeu  i  Stettin  fra  Staedernes  Side  ved  Ca« 
lixtus  Schein  og  Herman  v.  Dome  iKjobenhavn  1571  pleiede 
Uuderhandlinger, 

Lfgesaa,     Sammesteds*     Danica  No,  51. 


y  Google 


Om  Philosophiens   Betydning  for 
Nationaliteten. 

(Forelsesning  af  91.  J.  Monrad.) 


Foror  d» 

Flere  have  oj>fordrct  mig  til  at  udgive  naervaerende  Forelaesntag 
—  den  sidstc  af  mine  isommer  afholdne  Proveforelaesninger  for 
Lcctoratet  i  Philosophic  —  i  Trykken*  Jeg  udl;egger  dette  ingea- 
lunde  som  nogct  Tegn  pa  a,  at  rain  Fremstilliug  af  Sagen  harT«a» 
det  noget  synderllgt  Bifald  —  hvilket  ialfald  under  bine  Onstei- 
digheder  Tilde  hare  Yaeret  mig  aldeles  uventct  — ,  jeg  seer  snarer*  4eri 
blot  en  Erkjendelse  af  Mmnets  egen  Vigtighcd  og  Iiiteresse.  Kma 
dette  Hcosyn  har  bestemt  raig  til  at  efterkomme  kiin  Opfordriag, 
da  i  dette  Tidsskrift  nu  en  bekvem  Leilighed  frerabyder  tig. 
Jeg  anseer  det  for  Umagen  vicrdt,  blot  at  have  bragt  et  intercs- 
sant  Sporgsmaal  paa  Bane,  om  jeg  end  ikke  har  knnnet  bidrage 
noget  Khekkeligt  til  dets  Ldsning. 

Forelacsningen  er,  paa  et  Par  enkeltc  Udtryk  nrer,  aftrykt  ofor- 
andret  efter  det  Manuscript,  dcr,  cfterat  hare  ligget  til  Grand  for 
mit  mundtlige  Foredrag,  bley  Censorernc  overleveret.  Isteddfor 
en  Omarbeidelse  (isaer  af  den  sidste  Deel),  som  jeg  nok  kunde  oasket 
at  f ore t age,  men  hvortil  jeg  for  Oieblikket  savner  Tid,  maa jeg  lade 
det  hlive  med  at  gjore  den  kyndige  Lacser  opmacrksom  paa,  at  Udar-. 
beidelsens  Mangier  idctmindste  for  en  stor  Deel  lade  sig  forklare 
decls  af  det  Ilastvacrk,  hvortil  Omstamdighedcrnc  dreve,  cteeJs  af  , 
Arbeidets  saeregne  Bestcmraelsc  som  Proveforehesniug.  Hcrafkoav 
mer  det  isaer,  om  man  maaskee  niaatte  fitide  eu  visSvaevea  melte* 


y  Google 


om  nun.  BvrvMi .  rta  n atmwal.     m 


et  p*p»J**t  ag  tt  mere  Tideaakabeligt  Faredrag  Eg eatlfg  kaTde  j«g 
ja  foresat  mig  at  tale  til  Publicum  —  dereffter  Tar  allerede  JEm- 
aet  Talgt  — ,  men  paa  dea  an  den  Side  kunde  jeg  ikke  saa  let  frU 
gjore  mig  fra  Forestillingen  om  Censorerne,  der  skulde  beddmme 
mit  Tidenskabelige  Standpnnct.  Paa  sine  Steder  Til  man  Tel  finde 
Udtrykket  ubestemt,  fordi  den  Tidenskabelige  Formel  med  Flid  cr 
omgaaen;  paa  andre  Steder  er  maaskee  dog  en  og  anden  Tending 
indldben,  som  det  blot  almeendannede  Publicum  enten  ikke  Til  fo*» 
•taae,  eller  ialfald  finde  pedantisk. 


Dtandt  de  Begreber,  der  bevaege  Nutklens  Bevidtthed* 
see  vi  Nation aliteten  indtage  en  udmaerket  Plads.  Me- 
dens  en  foregsaende  Tidsalder  neppe  kjendte  dette  Begreb 
af  Navn,  stiller  det  sig  nu  mere  og  mere  i  Bevidsthedens 
Forgrund  som  noget  saa  Vigtigt  og  Betydningsfuldt,  at  del 
fast  gjor  sig  til  M  a  ales  t  ok  for  Alt,  hvad  der  skal  have  Vaegt 
og  Betydning  i  Almindelighed.  National  Poesie  ogKnnst, 
Rationale  Seeder  og  Skikke,  national  Historie  og  Ms- 
mimeiiter  fremdrages  overalt  deels  som  det  sondeste  og 
oaturligste  Stof  til  Eftertanke  eller  Nydelse,  deels  som  de 
forirlnligste  M  oust  re  til  Ffterligning.  Granskningens  saavel- 
s#m  Haudlingens  Maend  gjores  det  fornemmelig  til  Opgave 
at  agte  paa  og  uddanne  det  nationale  Element;  og 
kkfthele  betragtes  det  som  Folkenes  helligste  Pligt:  frera- 
f«r  Alt  at  berare  og  udvikle  deres  National  Uet* 

I  et  saadant  Phaenomen  kan  no  en  overfladisk  Reflexiori 
MteHg  sdge  Stof  enten  til  Morskab  eller  Ferargelse,  som 
det  uu  kan  falde  sig,  idet  denne  ideKge  Raaben  paa  Natio- 
MHtet  fremstiller  sig  som  en  tilfaeldig  Kjephest  for  Ttdsal- 
deren,  der  latterlig  i  sit  Vaesen,  dog  syncs  at  kunne  laegge 
sjfcoriige  Hindriflger   i  Velen   for  en  fri,  alsidig  Udriklmg. 


y  Google 


Ml  <m  HMMBDMU81*VKMnK* 


JV  den  atytere  Batragtnftig  er*  aWimad  Jrikt 
if  dct  Natfonale  et  betydnfngsfnldt  Tidsraatrlte,  iter 
end  noget  Andet  betegner  vore  Dages  Standpnnct  i  det 
Hele.  Nationerne  vaagnc  af  deres  Dvale  og  kjsempe  nelop 
for  (teres  Bevidsthed;  det  er  dem  ikke  nok  uraiddelbart.ai 
vaere,  de  maa  vaere  sig  selv,  fole  aig  selv,  gjeuaemtraengea  af 
derea  egen  Tilvaerelaea  Sandhed.  En  aaa  energbk  Be*a> 
gelse  er  aldrig  uden  en  vis  Eenaidighed ;  hiin  Nationtlite 
tens  Gjennembrad  til  Selvbevidsthed  bliver  nu  Menneske- 
hedens  ndelukkende  Opgave,  under  hvilken  alle  Bestraebelaer 
maa  tiuderordae  aig;  enhver  Virksomhed,  eohvyr  Tmdpflfr 
kau  paa  dette  Punct  ikke  godtgjore  sin  Gjldighed  ndep  *ad 
at  ratio  sig  i  Forbindelse  med  himllovedretniog;  dergod- 
kjendes  ingen  Strebeu,  der  ikke  forer  Tidens  abaea)c 
Lfeen* 

Det  ligger  aaaledes  ogsaa  temmelig  naer,  at  naar  tJ  *k«Ue 
uudersege  Philosophiens  Betydning  for  tot  Tid,  da  mate 
vi  aetop  sparge  om,  i  hvilket  Forheld  den  staaer  til  Naito- 
ualiteton*  o»  NationaJitetoa  maaskee  tittranger  PhiloaephMai 
til  sin  Udvikling,  eller  om  ikke  meget  mere  deoue  ved  aui 
forc^ivne  Almindelighed  egentlig  tjeoer  til  at  drukae  Natiav 
aaliteten  i  Kosmopolitismens  umaalelige  Hav«  Pet  kaa  m 
ikke  uegtes,  at  det  Sidste  ved  forste  Oiekast  synee  alb*** 
Meget  for  sig,  Og  betragte  vi  Sagen  isaer  med  natritaaje 
Ilensyn  til  vor  ISationalitet,  da  faaer  den  et  sqaipegel  ha> 
toeokeligere  Udseende,  sow  PbHosophieo  iwlap  Sot  00  fa- 
reatille*  aig  sooi  noget  Udealandsk;  i  Oldtideft  ayatad 
den  hoa  Griekerae;  i  voreDage  er  den  itaerdeleshed  fortaai 
og  advikiet  af  Tydakerne,  og  hvis  den  fik  Indpas  he*,  ayaja* 
den  aaaledea  at  maatte  gjoce  09  eaten  Ui  Gtaokare  «U*t 
Tydskere,  eller  ialfaid  Ui  —  lagerting,  aaw  snitd*4*f  AM 


y  Google 


Hfc  Mardbafetc,  Denae  Jatfraginaagi  at  FhilosafWen  akiUfe 
v«n»  NattanaUlateii  til  Hinder,  fMe  n«*  efte*  vore  Bages 
adterede  betegnede  Retaing,  vaere  nek  til  at  bevise  dens  F#r- 
fctstetigbed ;  den  havde  ikke  det  Gyldighedastempel,  sot* 
Tidaadderen  ene  aaerkjeiKtar;  bort  med  den!  *—  'Neil*  — 
mm,  Ijate  ikke  aaa  faa  Stammer  —  *lader  oe  ikke  forftiake 
«*r  Aand  og  vort  Taenkeaaet  med  kunaiige  Kategorier  og 
Sptdsfeabe-Udtryk,  dec  endog  kim  med  flfoie  lade  sig  ind- 
triage  i  Tort  Sprog;  lader  os  taetike,  som  vore  Faedre  (asnkte, 
cfter  vor  egen  naturlige  Forstand;  i  Nordmandens  HJerne 
efcai  Tanken  were  reeu  og  nordiak,  lfgesom  Foleben  than* 
ilryst  og  Talen  paa  hans  L«ber." 

SBge  Aaskuelaer  ere,  som  vi  AUe  vide,  ikke  aaa  wmi- 
taaalige,  og  de  maa  desto  mindre  ringeagtes,  jo  mere  de 
symes  at  have  Medhold  i  Tideiis  hele  Retning*  At  beatem- 
me  ait  Forhold  til  Nationaliteten  er  nnomstnader  aldeles  et 
bivaaporgsroaal  for  Philoaophien,  og  ved  at  bringc  denne 
Sag  paa  Bane  frygter  jeg  saaltdet  for  at  have  valgt  et  min- 
dre t£d*maessigt  J3mne,  at  det  meget  mere  paa  Grand  af 
dets  Tfdainteresae  turde  vaere  vanakeltgt  at  holde  deta  Be- 
fcaodling  reen  for  polemiske  Hensyn,  der  paa  et  videaska- 
fedigt  Katheder  vilde  vaere  mindre  pasaende,  Imidlerttd  skai 
htor  Sages  betragtea  i  den  storate  Almindelighed,  og  medena 
Jag"  maa  forbeholde  en  aitden  Leilighed  en  mere  udtemmende 
■ehandliag,  kao  jeg  dog  ikke  afholde  mig  fra  at  benytte 
define  Anledning  til  at  berore  iwgle  Hevedpuncter* 

Betragte  vi  aaaledes,  hvad  Philosophien  bar  at  haabe 
ailar  frygte  af  denne  overvetende  Fremhaeven  af  National!* 
tefe»*  da  faMer  det  oa  atrax  i  Gtaene,  at  dan  her  iaifald 
beinder  alg  i  en  favdeelagtigere  Stilling,  end  hvar  d«n  ha/r 
aft  Igaampe  mad  de   aaaMdte  materielle  Intetesaer. 


y  Google 


UK  OM  UttiOBOMMMW  4HHWPNINQ 


Materiaflsnisn  —  jeg  «eu*r  her  d*n  att*fc£sk#l 
—  er   Philosophies    raetste    Flende;  ja*    Iwte  bittt 
v«re   aldeles    consequent,    viWc   Kampen   egenttig   r4*re  en 
Umulighed,  dm  Phtlosopliieu    uatarligvis  •  er   vaabenJas  *s#d 
en  Modstander,  der  blot  traekker  sig  im§  i  Smdadighwfurti 
og  Egoismens  haarde  find   og   teder   eiihrer  tawkcoak,  a*V 
mindelig  Betragtning  vaere  sig  twedkoannende.    Mea*  111  «tt 
Held  er  Material  ismen  sjafclden  saa  consequent,  og  setvataaw 
den  er  det,  kan  den  dog  aktrig  faae   nogen  orerrereaidte 
Indflydelse  paa  det  Hele,  da  den  netop  i  sammeGittd  90m 
den  er  aandforladt,  taber  ai  Vaegt  og  Betydubig  i   8amfansi 
det  og  synker  sammen  i  et  Intet*    Hine  Klager  over  rriaV 
aandens  -overhaandtagende  materielle  Retning*  udgaae  saale- 
ledes  sikkert  kun  fra  Kleinmodigbed  og  Mangel  paa  Kmft* 
folelse;    de   indehoWe  endog   en  Modsigefae;  th*  aaakeoge 
der  er  en  Tidsaaud,  kan  Materkn  umulig  liereke.    Og  a* 
hine  Klager  aldrig  have  raeret  mindre  begrundede,  end  net*p 
nu,  derpaa  seer  jeg  forneramelig  et  Bevfis  i  den  Betjdniug, 
til  hrilken  National itet en    i    yore   Dage   bar  haevet  sigt 
National!  tet  er   netop   noget    I  dee  It,    noget  Aandeligfe; 
forsaavidtsom  Folkene  ville   luevde    deres  Natkmalitet,  vttie 
de  netop  noget  Mere,   end    deres  materielle  Velwere;  tM 
bvo  indaeer  ikke,  at  det  blot   raed   Henayn  paa  det  Sidsii 
er  ligegyldigt,  om  man  kaldes  Nordroand  eller  Fraiwknand 
eller  endog  llusser?    Yi  ville   vaere  JNordmaend,  d.  «► 
vi  betragte  denne  Herkomst,  dette  Sprog,  diaae  Seeder,  nti 
eet  Ord  denne   Nationalitet    ikke  som    noget  Titfeldigt  eg 
LigegyWfgt;  Uertimod,  Nationen  bar  som  aaadon  «n  Betyab 
ning  —  en  Idee  —  et  Kald;  den   er  en  Aaod.    INattii 
naliteten  er  saaledes  det  materUaUe  Standpunet  altered*  «a>#   *i 
gfvet;   den    stilier   sig   nwget   mere   na^^ndigvtta  saw  civ  '1 


y  Google 


*»-•  ''wmmxnmmnmnm.   -  m 

far  AaaaaVna  Wtferesser,  der  ere  dens  egne.  Ved  A 
patfcr  attsse,  pMt*  den  atg  seHr;  tU  afens  egeit  Vtrkeliaajjfe 
rtlae  rr  Aawfantldviiilfogaproces.  At  aaatedes  Kimaler  6a) 
Vidanakaber  here  alrfelea  nodvendigdn  til  enbver  fiod  eg 
faUhrtaondig  Nationalttet,  vil  Ingen  negte  mig,  der  meddetU 
Owl  frrirfiNtar  et  virkeligt  Hegreb.  Thi  kun  ted  hraekom* 
mm  Nationaliteten  til  Beridsthed,  ogforat  denred  bliverdna 
vWcelig?  —  dea  enchru  ubevidate  Nationalist  er  endnu  ikke 
rigtig  fbdt  til  Verdett,  den  er  iigeaom  et  Foster,  der  sham- 
rev*  i  Moderaftiv.  I  denne  Tiistaiid  er  den  egsaa  ailerniindst 
akifcfcci  til  at  haevde  sin  Eiendommelighed  imod  frentmed 
indairkiiing;  vi  have  herpaa  et  slaaende  Biempel  i  kwe 
Ferfasdre,  der  nedsatte  sig  I  Frankrige  under  Ganger- Roif, 
og  hrilfce  allerede  i  den  tredie  Generation,  om  ikkc  for, 
rite  aig  fom  fuldkomne  Franskmamd.  Den  paa  blot  Na- 
turdrivt  eller  Vane  beroende  Vedltocngett  red  det  Hjeat* 
lige,  iBodntaaer  ikke  den  Idaeste  Reflexion,  der  ved  en 
elhar  and  en  Oms  trend  ighcd  kan  foraiilediges  i  tnodaat  Reti 
ning;  Beviia  herpaa  afgrve  endog  Tore  udvandrende  FjeW- 
bdader,  hvoraf  Man  gen  maaskce  igaar  ikke  kunde  finde  aig 
i  deti  Tauke  at  flvtte  til  Nabobygden,  medeus  Itan  Mag 
med  taareloa  Ligegyidighed,  ja  kanske  under  frivol  Lyataa^ 
hea%  Tender  Ifaalen  tH  sineFaedrcs  Land, 

A4  Nationaitteten  endog  for  blot  at  helde  sig,  mi 
ref  lee  teres,  raaa  adtale  aig  for  sig  selv,  for  ligeaoWi  at 
flute  aig  og  overbevise  sig  setv  om  sin  Gyldighed,  er  da 
aabenbart;  *g  dette  odtr>kker  jo  ogaaa  mrtop  vore  Dagoa 
allerede  berdrte  Stneben  efter  i  alle  Former  at  fremharVe 
det  nation*  le  Element  for  Bevidstheden.  Min  Hei^igt  er 
heifer  ikke  hw  egentKg  at  fcevise  f.  Ex.  en  Literature 
NtatonaKghed  for  Natianalfteteii,    hvilken  Jeg  ve4  tor  aneoa 


y  Google 


tM  OM  mbMORMFB  4MMDN1NB 

tar  afaaiadttig  aaarftjaadt*  jag  ar  tea  #aaea  a* 
ittbgt,  lot  at  me,  <*a  ikke  den  aaaame  Beteagtaiag,  toa 
Mm  Nadvandighed  baroer,  i  .in  UdtikUng  akalde  Ore* 
basfemteee  Conseqveatscr,  og  her  da  tsaerdeleaiied  taed  ttw- 
ay*  til  Phileaophien,  Vi  have  saaledea  negeC  ttfeiitib  a* 
Mragte  de  fiorakjellige  Midler,  hrorved  NattaitaKttetcai  pu 
m  Meel  -Maade  aSger  at  ndtale  aig,  kviike  —  efter  del  Fomh 
flt+e  —  netop  bttve  at  imee  seat  ligeaaamange  Tria,  alter 
Mameater  i  dens  Selvbevidstheds-Proees. 

1.  Vi  atede  her  forst  paa  Paesien,  aam  NftUanaai* 
nroiddelbsrestc  ideeiie  Udtryk.  Nationalitetea  aafcaa 
al§  fbrat  som  Folelse,  Steaming,  Syrapathfa, 
og  dentte  finder  i  Digterens  Barm  sin  egentHge  Skikkeiae, 
Hrad  der  lever  og  aander  i  et  Folk  —  den  heie  Mangfai- 
dighed  af  Fblelaer,  Tilboietigheder,  Evner  og  Knefter,  dff 
adgj&r  dets  Etendommdighed  —  er  i  Begyndeisen  for  midst, 
ehaotiek;  indiil  Geniet  udtaler  sit  "Miv  Lys!"  deraver,  fras*» 
kalder  og  saraler  alle  de  adspredte  Spirer,  opvarmer 
naed  Kjaeriighedens  Aaade,  ordner  og  advikter  detfe 
Ilarmoniens  erige  Love.  Og  ikke  ilcne  Folketa  hole  Fatal* 
aaatorraad,  dets  hele  Gnradstemning,  —  Nationaliteiens  bad* 
haad  -*-,  agaaadeaa  aimindeligste  ag  naermesteForm,  Spra* 
get,  faaer  fbrat  gjenaera  Paesien  siii  barmoniake  TTdrilrHag, 
aia  egentHge  Etistents*  Der  gives  intet  Gracek  for  Orphcos 
eg  flamer,  intet  Norsk  for  Eddakradene;  i  den  njere  TM 
iatet  Italtensk  for  Dante,  intet  Bfcgelsk  for  CJteueen  Off* 
teren  er  saaledea  paa  en  Maade  sin  NatianalUeta  Skaber, 
idat  den.  forst  vad  Kraften  i  liana  Aand  bar  hasvet  aig  fram 
i  Dagens  Lya  af  den  daiikte  Nat,  hvari  den  var  k>llat» 
ag  aaalenge  Nationalitetea  rarer,  fortaaettea  deuneSfeabeleafl 
Mat  Aaaden  ikke  kan   lere   adea  eeadee  iigesaan  *  eWM 


y  Google 


Ml 

•fcg  e*K  Heram  bereer  dea  alaundeiige  YiMmai,  fcaaatdatt 
aaade  Signer  atedae  har  ataact  t  Naaietitn  later,  at  don  aatr 
egeutitg  lever  i  bans  Siftage*  det  er  dens  ague  Feielaer  og 
Tanker  torn  den  gjeakjender,  --«  det  er  Been  af  denaBeei 
eg  Kjod  af  dena  Kjed, 

%  I  Peesien  1e?er  saaledea  Natfonaliteten  sit  for* te,  fciake 
Ungdomsliv.  Den  beskner  sig  adv  i  fin  idealak*  Skjoetaa\ 
ayder  eig  selv  i  denne  uauddelbare  Beak  a  else,  odea  atfar* 
atyries  ved  noget  Hvorfor?  Hvorfra?  eller  Hvortil  ?  ~~P«e» 
aien  frertistiller  kun  Nalionalitetens  bvilende  BHlede;  Trek* 
keae  ere  her  uden  Videre  saadanne  som  de  ere,  umiddcl* 
bare,  blot  natiirlige.  Det  Eiendommelige  frematilier  atg  lam 
som  Natnrbestemthed*  Det  Narate  er  no,  at  det  Natmriige 
bliver  aandeligt,  det  umiddelbart  *  Nod  vend  ige  et  Resultat 
af  en  levende  Udtikling.  Dette  er  Historiens  Opgavfe, 
der  netop  liar  at  forfolge  det  uetieaaie  Element  til  dots 
Kilder,  fremstiile  dets  Udviklhig  gjeimem  Tideiu  I  Hiato* 
rien  tr«de  vi  allerede  Nationalitetens  Begreb  iiatrmere;  del 
nationale  Element  er  iter  ligesom  lo**et  fra  Jordbundtn  eg 
avaiver  som  en  fiin  Duft  over  Faedrenes  Grave.  Den  natae* 
aaka  Iftteresse  knyttes  nu  ikke  laeuger  emiddelbart  til  Feetar 
laudei*  ejler  til  visse  naturtige  EiendomraeJigheder  eg  Steak 
vaner^  men  til  Minder  om  Persener,  Begivenheder  og  Hand- 
linger;  Fodelandet  er  Faedreneland,  Skikke  eg  Saede* 
are  Faedrenes  og  derfor  Sftnnerne  dyrebare.  NatleiaiaV 
tetea  er  en  heiiig  Faedrenearv,  en  Skat  af  Erindringt*; 
.  At  Historien  idethele  bidrager  meget  til  Nattenalketeaa 
UaVriklmgv  «mt  «u  nokaom  erkjendt  Ved  aile  de  Leitigbc* 
dec,  bTor  det  ajaHder  at  epilde  Natienalfoleken  til  kraftag 
Dead*  have  Palaioter  ikke  kjeadt  neget  ataerkere  M«4k,  e#a) 
det  dbr  Jigger  i  Fa&drettea  Mmde.     De  ramewke  Tel***  «g 


y  Google 


in        om  mummmam  -  wetnmim 


haae  tcl  vidat  a*  beoj*te  tig  d**fc  hitet  w)p 
4mi  mere  aiminddigt  end  dame  Henveadelae  tit  {Mump 
Helligdoaime,  fttdrene-Bedrirter,  Og  derfor  gjor  m*n  ^g 
linage  for  ikke  tlene  at  pleie  og  opehke  den  laerde  ffi- 
aterieforskning,  men  ogsaa  for  at  dennes  ftesaltater  afcaty* 
varfe  popdaere,  ndbredte  blaadt  Folket  Folkets  Hiafcmt 
fcetaagtea  torn  dets  kjaereate  og  egentligste  Eiendom.  I>ertaj 
fredea  man  over  Oldtidena  Mindesnuerker;  derfor  •pretty 
nan  endnu  Mindestotter  og  feirer  nttionale  Fester,  derakuHf 
holde  masrkeHgePeraoner  eller  Tildragelser  i  frisk  Erfitdckg 
baa  Efterkommere;  Alt  til  at  skaerpe  og  nacre  Natie**l> 
fileUen,  styrke  og  udvikJe  Nationaliteten  —  egeatlig  aafp 
vi  have  seet  til  at  haeve  den  i  en  hoiere  Sphaere. 

Z.  Dog  allerede  denne  Betragtning  af  Poesien*  ogBfj- 
atarient  Vigtighed  for  Nationaliteten,  tilhorer  ikke  lae^fdp 
brerkea  Poesien  eller  Historien  selv,  men  et  tredie  og  hojctf 
Standpunet,  livor  begge,  reflecteres.  Dtgteren  sjrnger  wtiid* 
delbart  af  Brystets  Fylde;  lian  bar  inlet  andet  Oi?n»ed  «*d 
at  give  det,  der  bevaeger  sig  i  bans  Indre,  Form  ogTwa* 
QaUrent  Itgesaa  Historieskri  veren :  det  Ugger  netop  i 
Upartiskbed,  man  bos  bam  fordrer,  at  ban  ikke  maa. 
ttaget  aadet  Formaal  for  Oie,  end  blot  at  fremstille  defraud-* 
bc  Tidera  Faerd,  aaadan  som  den  oplod  sig  for  hang  IJHf* 
skeade  Blik,  bvilket  biot  Begivenhederucs  egen  StorbedfHg 
latereaae  barde  hendraget.  Gjennem  den  Fdrste  Ukr  Jjjjft- 
tiooatitetea  umiddelbart,  ban  er  ligesom  dens  IncarniUifla,..! 
kvalkea  dan  er  aimddelbart  naervaerende  (praeaeatjf^^y 
dm  Sid#teer  vol  Nationaliteten  bleven  Gjenataad* 
km  i  dens  Forgangenbed.  Ingeu  af  dem  kan 
pa*  diaaa  StaadpuacUr  hare  Qo^et  Begreb  .oaa  dera* 

Betydriftg  for  dea  idee,  da  adtate    H**it  M| 


y  Google 


FOE  r&TKHUUTBTHfi  lit 

riHrendig,  at  Nationalities  yfrkeJSg  maae>g*ae  fr*<B«?M«i* 
beaten  aom  en  Idee  —  som  noget  Evigt  —  nogel  i  «4a 
Forgangenhed  selv  nasrvderende.  Bette  Startdp«aM* 
er  Philosophiens,  der  netop  i  sin  Aimtndeiiglted  er  eft 
Bevies thed  om  Ideen  som  saadan  i  dens  virkelige  Aabeft- 
bating,  om  defc  Evige  i  det  Timelige.  Digteren  har  en  Wee* 
men  som  saadan  ureflecteret,  ubevidst;  for  bans  BWc  ^r 
hilut  Aandebilled  aldeles  Eet  med  den  skjonne  Form,  Og 
dei  Hele  fremgaaer  af  Phantasiens  Skaberkraft;  Ideen  er  i 
Bigtet,  i  den  evige,  hvilende  Harmonies  Form,  ikke  i  4m 
tfmeligt  sig  udviklende  Virkelighed.  Ilistorikerea  har  frem- 
defes  vel  en  Idee,  men  abstract  reflect eret,  ettdeltg,'  af- 
siuitet;  den  er  ikke  mere,  den  var  kun  i  TirrieHgh*- 
den.  Kun  den  philosophiske  Betragtning  forbinder  begge 
Symsmaader  og  haever  deres  Eensidighed.  Ideen  er  her  iUte 
tomkfclelbar  bestemt  Harmonie  —  en  harmonia  praratabtMai 
—  inen  Jigesaavel  Resultat  af  en  Udvlklmg,  eg  dog  iltfee 
Mtit  Reanitat,  men  tillige  Grund  og  Princip  for  den  beta 
IMvikKng.  Ideen  er  her  saaledes  fltast  Oiettert;  rhi  ditf- 
i6£deta  Begreb  er  netop  denne  Sammcttstatniiig  af  (rrttttd 
<mg  Resultat. 

'  'Med  Anrendeise  paa  Nationaliteten  lean  detto  paa  'M*e 
pdputer  Maade  udtrykkes  saaledds :  Saaltenge  National****** 
kun  beroer  paa  ttmiddelbare  Sympathies,  som  i  UigtaWi 
Ssatge,  elter  paa  Erfndringer,  som  paa  Saganiandeft*  TaMas 
er  Sen  endau  ikke  opgaaet  for  Bevidjstheden  #otn  •fceattoaa* 
Oiemed.  Kunom  en  Tig  Pieiet  mod  det  Naturlige  eftitlr 
det  Nedarvede  kan  her  va?re  Tale  —  og  denne  see  vi  agate 
ter  raeret  ncksotn  paakaldt  — ,  ikke  em  at  aeetle  +tg  Katio* 
ttafliUfext  ami  Maai  med  fold  Berid*th«A  om  dens  %kNa> 
laed.    Tie  er   den    Mot  Na*urfeeatenr*hed*  **a  er  4m  «•» 


y  Google 


It!  OM  FHCJOBOMiRlfrS  lElVINING 

sooalao  tffbraiwtailig,  en  MM  Itfodreodtghod,  det  fctte 
eteder  dett  frie  Bestatnlng  nogetRom;  er  den  paa  A 
8Me  blot  nogfet  Berirfcet,  et  bkftResultat  af  del  Forbigangoe, 
da  er  den  »^ia  eforanderligen  bestemt,  og  ingea  BcaJofr 
atag  eller  fri  Viiltesact  har  longer  nogen  An  vend  else.  Font 
aur  Natfotialiteten  isaudhed  specalatrrt  opfottes  som  No* 
tfonens  evige  Idee,  der  dog  gjennem  Tiden  og  de  trie 
Hand  linger  har  at  udvikie  og  aabenbare  sig,  altsaa  90111  Me* 
Clonens  Bestemmelse,  kan  der  vaere  Tale  om  med  fold 
•etidsthed  at  virke  for  den,  at   vie  den  sine  Bestraebelae* 

Og  Netioaaliteten  er  —  somenhver  sand  Idee  —  efter 
ski  Nator  Oicmed,  det  horer  aetop  til  dens  fitldataeadige 
Selvaabenbaring,  at  den  erkjendes  og  saettes  sotn  eaodaaat* 
det  er  ikke  nok  nmiddelbart  og  ubevtdst  at  virke  f*)r  ale*, 
eller  I  Sjmlclang  med  den;  den  bHver  ikke  virkelig*  fmad 
Man  med  fuld  Bevidsthed  stiller  sig  den  for  (fee,  soaai  atj 
Maal  for  Virksoroheden,  Den  philosophiske  Erkjendeleat 
hterpaa  dette  beroer,  er  saaledes  et  aldeles  nbdreoaHgt 
Memcat  ftl  at  fuidende  Nationalitetens  SeWndrikHng.  Bet 
Hgger  i  -dens  Begreb,  at  dea  saaledes  maa  iigesom  adfblde 
tig,  stiHe  sig  hen  som  et  Maal  for  en  bestemt,  eeeoale 
fltaesben  og  fttgelig  for  Erkjendelsen;  thi  deane  adakilkr 
Jo  netop  det  Seendo  fra  det  Bltnde,  det  Tileigtede  im  ale* 
Meaeigtstdse.  NationaHteten  man  klart  erkjendes  og  am- 
*rtjeades  i  sin  Gyldighed,  sin  ideale  Saadhed;  og  4s* 
eskjendtu  brerlten  i  dens  nmiddelbare  Vaoren  oiler  ideaa 
Wstorie,  men  kun  i  en  specolativ  Gjenaemtra>ngelsoaf  I 
ssmeneitcer* 

ftelie  er  ogeaa  —  hvis  jeg  ikke  tagev  feU  — 
•stydaiogen  af  Tore   ftages  Stratben   for  at  ftambaBfe>4af| 
Bleenent.    Deo  her  just  dette  £iendomaaeUge^«n 


y  Google 


■HI  IKTXHH&rKIWi  •!» 

NMlmmtMmm  her  Pj*r«»  til  fttemed,  krorftil  d»de»  Ub 
•g  grnoaBge  Erkjemdelte  nodvtndigtn  horer.  Yore  Fecfe- 
dre  have  o^stt  virfeet  til  Natiottaliteieii*  Udvikliftg)  atere* 
ss»td  tfeeeretiske  *om  praktiske  BestreBbelse*  haw  vaaret  et 
—  om  end  i  det  Enkelte  Ted  Misforataaelee  mangfoldigeu 
ferrandgket  ©g  fordunklet  —  dog  idethele  kjendeligt  Udtrv* 
af  Nat io Bens  Eiendommeiigheder,  Men  de  hare  aldrig  — 
idetraindsie  tkke  i  den  Grad  som  nu  er  Tilfaddet  — rami 
*ig  dette  bevidate,  eller  lagt  an  just  derpaa ;  hvad  de  hand- 
led*), talte  ©g  ekreve  i  Nationens  Aand  ©g  i  JKattonaltteteaa 
TJeweste,  fremgik  af  en  uforklarHg  Aandens  Drivt,  eller  ferdi 
detfes  fcele  tandelige  Eiendommelighed  var  paa  na t»Ni£  M#a- 
de  +g  aden  derea  egen  forsaetlige  Medvirkaing  bleven  mm* 
tedes  bestemt.  Nu  er  man  ikke  foraotet  med  deime  in* 
•tinclmaessige  Patriotism  us  —  hvad  Aadet  vil  da  dette  stge, 
end  »t  mail  fbrudsastter  en  klar  Erkjenddse  af  National!* 
tateil,  eom  noget  i  sig  Virkdigt  ogGyldigt?  Og  fever  dense 
BrfcjeiKkvoe  skulde  vaere  at  finde  uden  Ted  en  phUaa#~ 
pfeiek   Betragtniiig,,  veed  idetmindste   jeg  ikke  ftt  Mge. 

Ere  I  maaske  bange  for  Navuet  Philosophic,  foefti 
I  dvrtil  ere  vante  til  at  knytte  ForesUllingen  am  rioget  Pe* 
aMotfsky  noget  Opskrnet?  Velan!  ktldcr  det  hvad  I  villa, 
muir  1  Met  indromrae  mig,  at  en  Nation  baadehar  cuticle*, 
wg  at  den  ikke  kan  virkeliggjore  detme,  odea  ved  ffnaAkffil 
«•  ^jvnneiiiek«ie4ear  at  Natiouen  ikke  kan  hhVd  hvad  «ea  deal, 
todevt  at  bike  sif  gitftftaftl,  atn  Bestemnaelac  kl»rt  bevid#t 
Qtcer  deane  Beridsahed,  denne  gjenMmtnsugesde  Sknan  •£ 
leteen  hvad  Nairn  i  ville,  naar  1  blot  tilstaae,  at  den  er  a£*V 
+**dig  til  Natiaamiketem  Faldeaflelse,  at  dtn  laatr  ^aafet1* 
dte9  I   vewDage,  4a  CcHttsattest   0$  Frihed   or  NnlirHaap 

Lesen,    Thi  hvad  er  Frihed  uden  deltas  at 


y  Google 


tit        om  rmjoBammam  mmmim 

be#U-mt  Forsvt,  efter  ktavt  erkjeadie  Onm^K  mci  Gatt  k- 
vtdsttted  om  sit  Formal?  Frftied  ferwtaatter  frcmfor  Ail 
frivbevidatned.  NatHWerne  ere  vaagnede  af  deroa  l>rs4e*  d» 
Ale  aig  kaldede  tMFriheden,  de  ville  vaere  frie;  mei*fr 
v«d  ville  do  ogsaa  nod  v  end !  gen  erkjende  aig  aeiv,  «U  dylieat* 
Vosoen,  sin  Nationalitet.  KaWer  det  Philosophic,  dlor  katr 
der  det  almindelig  Oplysning  ©g  Taenkiiiog;  aok:  det  et 
Gf»ndbetingelt»eii  for  Nationalitetens  videre  Udvikling,  del  of 
Ttdeus  Fordriiig,  det  er  Tidens  forste  Fordriiig. 

filter  1  mene  maaakee,  at  her  ikke  cr  Taleii  om  nogtft 
vidcnskabelig  Erkj«;ndeise,  men  blot  om£ftertauk«vM* 
om  at  bmge  sin  Forouft?  —  Men  er  da  PliilcwopWen  *#» 
get  Andet  end  at  brnge  Fornuften:  det  kommer  net*?  a* 
pa*  oggaa  at  brtige  den  med  Fornuft.  1  ville  roaa*ke  nek 
af  og  til  red  Leillghed  ta?nke  over  Edera  Nationalite*  for  At 
define  Eder  et  Begreb  derom;  I  ville  kun  ikke  give  £der*f 
Mod  nogen  videnakabelig  Granskning,  nogen  Speculation? ,~ 
Man  see  I  da  ikke,  at  lier  er  Forskjellen  blot  roellem  at 
frJofe  del  Samnie  grandigt  og  systematic,  eller  overfladfek 
og  ttykkevfia.  Er  det  derimod  Eders  Meniog,  at  *a  via 
SaJQmeBh««g  og  Heelhed  i  Erkjendelsen,  et  vist  Syata* 
vol  er  nftdveudigt,  men  at  I  ved  nogle  Timers  Anatr^ngebf 
nok  kanne  gjore  Eder  et  selr,  istedetfor  at  aniaegge  4#» 
Tvaagatrfcie,  som  denaaakatdte  Philosophic  fordrer:  dakamoe 
I  jo  cofsogo  derpaa;  jeg  er  af  den  OverbeviisJRng,  a^ear 
liver  isaudked  «mndig  og  systematisk  Erkjendebe,  eofcref 
vlrketig  Videaskab  lean  er  et  Resultat  af  mange,  af,  fU 
stftaate  Aanders  Anstrengelser,  og  at  man  ved  at  ruigeagfc 
don  aaalede*  anviste  Bane  for  at  gaae  sin  egen  Vej  vej;k** 
en  boi  Grad  af  OpbJaeathed  og  IndWdoing,  men,  ie* 
og  aikker  VWok  . .  r 


y  Google 


1     WW  WkTWMMTBTWT.    f  Iff 

'  *  Ifcftg  «m  den  sande  Brkjendelses  N*f«r  og  fen  M*ade, 
hfrfripaa  den  erhrerves,  ville  rl  nu  ikke  videre  tvistou  At 
Ti<fen  nu  meer  end  nogensinde  fordrer  den,  at  den  ep  a£ 
dctt  hoieste  Betydrtirg  netop  for  den  Udf  iklkig  af  Natiaaa 
Hteten,  der  er  Tore  Dages  Opgave:  tor  nu  tbI  aasces  som 
afgrjort.  Med  Hensyn  liertil  kunde  man  niaaskee  ikke  idea 
Grrtnd  sige;  at  torTid  netop  haret  strerkt  phHogophisk 
Piraeg  —  trods  alle  Indsigelser  fra  mange  af  Tidetoa  Bom, 
Ja  maaske  torde  disse  Indsigelsers  fast  krampagtige  Haard* 
fttffckenhed  jnst  raere  et  Tegn  paa,  at  Philosapfeien  dbg  skal 
totkotde  Ret;  Tiden  Hgesom  stritter  og  stemmer  alg  mod 
den,  fordi  den  allerede  foler  dens  overhaandtagende  Magt* 
Denne  Magt,  den  sel rbev id ste  Forn ufts,  den  conseqvente  og 
gfennemtnengende  Tsenknings,  aabenbarer  sig  nu  wkeitg 
meer  og  meer  i  alle  Forhoide.  Ben  praktiske  Maud,  Hot* 
geren,  der  deeltager  i  Statens  Ordoing  eHer  Forvaltiliug, 
maerker  stedse  tydclrgere,  at  han  slet  opfylder  sit  H?er* 
ted  knn  at  tage  sine  Forholdsregler  overeenssterameade 
rt*fed  Oieblikkets  Atiledning,  eller  efter  et  tost  og  isoleret  Kai- 
aonnement;  klarere  og  klarere  fremgaaer  Nodveudigheden  tf 
em  grundig  og  sammenhaengende  Indsigt  i  Sagen  og  den 
litefe,  hvorfor  han  skal  ?irke.  Nu  siger  det  sig  vei  selv,  at 
iktre  Affe  knnne  Wive  Philosopher  ex  professo;  kun  raaa  en 
Tfi;  om  jeg  saa  maa  sige,  philosophisk  Almeendannelse  meet 
tig  meer  udhrede  sig;"  og  naar  det  da  knn  er  aabenfetrt,  at 
d^ntie  —  80m  alDannelse  ialmindelighed,  som  f.  Kx*. 
ognaa  den  historiske —  stedse  maa  have  si  t  Centring, 
*ft**genttlge  Stdttepunct  i  en  streng,  tidenska- 
Iretig  Forskning,  der  drjres  af  de  Faa,  som  derti  foM 
Htttd  —  da  er  Fhitosophien*  Betydning  agsaa  so* 
VWentkab  tilstraekkeHgen  atkret. 


y  Google 


M*  OM  PIHLOMHUMB  ttWIBKING 

Hen  aliifeaopltMre  Brkjendebe  er  her  Wem  Mn^ 
tel  som  el  Led  i  NationaHtetens  Udf ikKngspracea  —  aitsas) 
g*m  en  nedrendig  Besiaiiddeel  af  den  Cultur,  hvertU  Bis* 
tittten  mat  feme  gig  for  at  opfylde  sin  Beateafenelse.  Herf 
gynes  da  for  det  Forste  at  ligge,  at  Philosophies  soraU^ 
trykket  af  en  Nations  dybeste  Seirbevidethed,  ogsaa  fdrtl 
og  fretnet  maa  have  en  tydeligt  fremtradende  national  FarveJ 
eller  med  andre  Ord,  at  vi  faae  saamange  Philesophier,  seslj 
d£r  ere  Nationer.  Men  her  betaeuke  man  Folgende:  Vaal 
negett  Reflexion  over  Nationatiteten  Til  man  lettelig  das) 
kmne  adskiHe  tvende  Sider:  en  negativ  og  en  atoajthf 
V*d  den  negative  Side  forstaaer  jeg  National itetena  Grand*! 
otter  Skranka,  dct  Udekukkende  deri,  det,  der  ligesoio  ndartt 
fra  bestemmer  en  enkelt  Nationalitet  og  adakiiler  den  ftaj 
enht er  anden.  Det  Positive  derimod  er  NationalHetena  ail 
i&jndeiige  Substants,  dens  iboende  Kraft  og  VirkeoiBhetf 
det  Alraeentnenneskelige  forsaavidt  som  det  er  enhver  Nat 
tions  Veesen  og  Oieined.  Det  Forste  er  det  -Natnrligt*  dtt 
Endeltge;  det  Andet  er  det  Aandeiige,  det  Uendetige*  -JS« 
er  det  netop  Udviklingens  Gang,  at  det  Naturlige  ephatroa 
og  det  Aandeiige  ud trader.  Nationens  Selvbevidsthed  b*i 
ataaer  just  deri,  at  Endelighedcns  Skranke  gjennembrjdea^ 
Nationaliteten  erkjendes  i  sin  evige  Betydning.  DetteGjaa* 
nembrud  tilh&rer,  som  vi  have  sect,  den  philosophisk*  Er- 
kjendeise;  demies  Feldt  er  det  Ahnindelige,  Substantias* 
Ved  at  naae  dette  Ponct  har  derfor  Nationaliteten  owes*** 
det  sin  Endelighed,  sin  Skranke*  Dette  Almiadeiige,  Safer 
atoniklle,  UendeHge,  er  Fr i k ed  en ,  NatbMiaIiteten«'«ga** 
Mge  Kferne.  Forsaavtdtsoni  en  Nation  veed  aig  frvteai 
Aon  sig-  aoaa  Basrer  af  det  AlmeeH-MenneslteHge  a$  indtsf 
med  Bevidsthed  tin  Piads  i  ¥erdensUrt*riea»    BmM 


y  Google 


uwlilu  iad  i  Me«*eakeh«de*$  aJmindeaig*  Ud?iUi»0»»rft~ 
cm»4  staaer  paa  Menneskehedens  Bevidstbeda  Stond~ 
(Mwct  Dette  er  egenttigen  Meuingen  af  den  saedvaflUge 
Fororel:  at  staaepaa  Civilisationena  Hoide;  dette  Standpvnct 
ar,  beatemtere  udtrykt,  det  philosopbiake;  tbi  Philoao- 
pfaien  er  Menneakebedeifts  Beridstbed.  Hera/  sees  da*  at 
PbHodopbien  ikke  i  den  Betydning  kan  vaere  specielt-natio- 
aal,  aom  f.  E*«  Poesien  og  Historien,  hvilke  snarere  tiJbdte 
National  iteten  i  dens  Endeligbed.  Og  dog  ligger  i  dissa 
aVerede  en  Straeben  udover  Skranken:  National-Historiernq 
amfe  sig  dog  lidt  efter  lidt  og  underordne  sig  en  Universal* 
aiatorie;  og  seW  de  nationale  Poester  opgaae  tilsidsA  80m 
Momenter  i  en  almindelig  Literaturudvikling.  Man  kaa 
«ge,  at  en  Nation  faaer  ikke  engang  nogeii  fuJdendt  Histo- 
ae,  foreiid  den  foler  sig  aero  Terdenabistorisk;  og  de  storate 
Jtgaeve  —  en  Homer,  en  Dante,  en  Geetbe  -*•  bave  ornfattet 
lares  bete  Sam t id,  Allerede  i  disse  NationalUeteog  Formet 
ajbenbarer  aig  saaledes  en  Tendents  til  Universality ;  i  deft 
Mste  Form,  Pbilosopbien,  er  denne  Univeraalitet  allere- 
le  ligesom  bjeirnnefra.  Hist  Tar  det  Naturiigbeden,  det 
*n  Jangsomt  strarber  frem  mod  sin  egeu  Opka?velse;  lie? 
a*  den  allerede  fra  forst  af  opbeevet,  negeret?  ber  ere  %i 
,m  dcu  frie  Aandiglieds  FeldL 

/  Ber  er  noget  Sovgeligt  i  bun  Opbeevelse;  det  aynes  et 
kefeiik,  som  om  raed  det  Naturlige  alt  Cbaraktertatiak,  og 
Jlige  all  Varmt,  iftdelt  og  Gemytligt  gaaea  tilgrtiade  og 
per  Plada  for  en  kold  Fornnftighed ,  der  fordetfitrste 
J*  tidseewde  af  en  abstract  Meebanisme^  Deraf  deone 
liatauke  til  PhHoaophien ,  aora  den  der  akal  leiia  <IM 
Jkudrwade  atte  Kiendaaameligbfider,  I  det  Prakiitke  til  e* 
^Ifctydnlngslos   Kosmopolitisme.    Men   fordetfdrste  kan   det 


y  Google 


11*  OM  PfflLOSOPHlfiffS  KBTY0N1N6 

nit  Met  nyfte  at  declaraere  imod  ikt,  der  allerede  virfct- 
Hg  afceer  for  yore  Cine.  Vi  kunne  ikke  negte  —  h*ar 
gjerne  vi  maaakee  oitakede  det  —  at  det  nationale  Elemeat 
vistnok  meer  og  meer  synes  paa  en  vis  Maade  at  gaae  wi- 
der rundt  omkring  09.  Netop  paa  eararae  Tid  som  man 
taler  og  skriver  saameget  om  National itetens  Bevarelse,  tafce 
gig  f,  Ex.  hos  os  mere  og  mere  de  nationale  Dragter,  de 
Rationale  Dtalekter;  Bymandens  Saeder,  der  er  det  hete  d- 
vfliserede  Europas,  traenge  dybere  og  dybere  ind  i  vore 
Bygder  og  true  med  at  udviske  alt  eiendommeligt  Frarg. 
Hvorfor  smigre  os  med  falske  Forhaabninger?  —  det  or 
NationaKtetens  uundgaaeiige  Factum  —  Naturlighedens  Trm- 
geedie.  Den  naturlige  Form  ma  a  ophaeves,  og  den  ophae- 
Tea  netop  naar  den  bliver  reflecteret  Maerkeligt  er  saale- 
dea  det  berorte  Phoenomen,  at  vore  Dialekter  holde  paa  at 
fominde,  netop  idet  man  er  beskjaeftiget  med  at  freradrage 
dera  til  videnskabelig  Behandling;  maerkeligt  var  det,  hvad 
der  i  dette  Oieblik  fremdeles  rinder  mig  ihu,  at  de  oaaianake 
Sange  forsvandt  i  Folkets  Mund  fra  det  Oieblik  af,  dm  ate, 
rare  optegnede  og  saaledes  blevne  Literaturens  Eiendom  — 1 
en  Omstaendiglied,  sora  man  slet  ikke  burde  benyttet  til  at 
gjore  hine  Sanges  Mgthed  mistaenkt* 

Tragisk  —  sigerjeg  —  er  denne  Oplosningaproces  vk- 
kelfgen;  den  Rest  af  naturlig  Folelse  eller  Synapathie,  vi 
etiditu  hare  tilbage,  oprorer  sig  derimod.  Men  det  Tra- 
gi a  ke  deri  er  ogsaa  Sagens  rette  og  egentlige  Betydatag, 
o;  maa  derfor  af  Philosophien  fornemmeiig  fremhaerea.  TM 
heri  ligger  Spiren  til  en  hoiere  Erkjendelse  af  deft  NaUoaal 
ks  Betydning,  1  hiin  Umdergang  ligger  Forjettelsen  *m  m+ 
AjenopreJaaiog.    Nationality™  afdfer  i  mn  Natarilgfed,  ,furi 


y  Google 


FOR  NATIONALITETEN,  121 

it  leve  et  nyt  Liv,  et  Liv  i  Atnd  og  Sandhed;  den  saaes  i 
Forkraenkelighed,  den  skal  gjenopstaae  i  Cforkraenkeli^hed, 
Thi  hiint  A I  men e,  Fornuftige,  der  er  ResulUtet  af  del 
Umiddeibares  Oplosning,  er  ikke  noget  Abstract,  mentverti- 
mod  Concrete  Det  Uendelige  (Absolute)  afloser  ikke  del 
Endelige  som  dettes  Modsaetning;  det  er  netop  det  Samme  som 
det  Endelige  var.  Det  Endelige  (og  som  saadant  Mangfoldige) 
er  selv  i  sit  Vaesen  tiendeligt,  skal  selv  haeves  op  i  Uendelighe- 
dens  Sphaere,  Den  almindelige  Bevidsthed  —  Menneskehedens 
—  Philosophiens  Udvikling  er  ikke  en  blot  odelaeggende  Strom, 
det  overskyller  og  tilintetgjor  det  Eiendommelige,  men  tverti- 

i  mod  en  almindelig  Livsstrom,  som  Nationaliteten  skal  optage  i 
ttg,  et  Gjenfodelsens  og  Fornyelsens  Bad*  Hvad  der  fra  Begyn- 
deken  kom  til  den  som  noget  Fremmedt,  maa  blive  hjemligt, 
maa  Wive  dens  eget,  dens  egen  Substants*  Netop  red  at 
see  sin  Bestemmelse  i  den  almindelige  Bevidstheds  Lys, 
kommer  Nationen  til  Klarhed  over  det  Eiendommelige  deri; 
deAs  saeregne  Betydning  fremgaaer  kun  i  Forbindelse  med 

;  det  Hele*  Forst  nu  bliver  denne  Bestemmelse  virkelig  Na- 
tionens  egen,  naar  den    gribes  med   fri  Bevidsthed  og  tiU 

i  egnes.  Der  bortfaldt  enSkranke;  men  denne  var  blot  den 
blinde  Nstarnodvendighed,  der  knn  i  saare  negentlig  For- 
stand  kande  kaldes  Nationens  egen;  og  den  bortfaldt  ikke 

;  for  at  Nationaliteten  sknlde  flyde  ud  i  det  Brede  uden  Maal 
ogChntndse,  men  tvertimod  for  at  den  selv  skulde  saette  sig 
et  MM,  selv  begrandse  sig. 

'  Er  nu  denne  Udvikling  fra  Naturbestemthed  til  Selvbe- 

stemmelse,  fra  umiddelbar  Vaeren  til  Selvbevidsthcd,  Natio- 
nal ttet  ens  egentlige  Vaesen,  og  er,  som  jeg  bar  sogt  at  vise, 
netop  den  philosophiske  Erkjendelse  et  afgjorende  Led  i 
denne  Udvikling:  saa  er  det  fremdeles  klart,  at  ingen  sand 

Nor,  3BJH.  6 

Digitized  by  VjOOQIC 


132       OM  PHILOS.  BETTDN.  FOR  NATIONALIT. 

Nation  kail  forholde  sig  blot  passiv,  eller  blot  som  Tit 
akuer  ved  Tidens  phitesopliisko  Bevaegefeer*  Disse  Bern* 
gelser  angaae  jo  netop  den  selv  i  hoieste  Maade;  den  maa 
saaledes  tage  Dee!  deri,  levende  tilegne  gig  de  vundne  Re- 
sultater,  og  selvstaendigen  arbeide  paa  deres  vldere  Udvft- 
ling,  Thi  disses  Udvikling  er  netop  Nationalitetens.  Ea- 
hver  sand  Nation  maa  —  og  isaer  efterdenne  Dag  —  selv- 
staendfgen  bidrage  til  den  videnskabeiige  Forskning,  uden 
dog  nogensinde  at  tabe  Eenheden  med  den  uviverseile  Ud- 
vikling af  Sigte, 

Hvad  nu  oa  Nordmaend  isaerdeleshed  angaaer,  da  lader 
det  8ig  ikke  negte,  at  vi  endnn  i  virkelig  philosophisk  Dan- 
nelae  staae  tilbage;  den  er  hidtil  natsten  kun  aom  Tendeota 
og  spredte  Elementer  tilstede.  At  saaledes  endnu  i  laog 
Tid  Tydakerne  heri  maa  vaere  Tore  Laerere,  er  aabenbart; 
saasandt  vi  ikke  i  daarlig  Hovmodighed  ville  skyde  fra  oa  Ait, 
hvad  hidkidtil  er  opdaget  og  vundet,  og  krampagtigen  &at- 
holde  det  raeer  og  tneer  svindende  Barbari.  Men  vi  vtfte 
vel  erindre,  at  det  ikke  er  vor  Bestemmelse  til  evigTidblett 
at  sidde  ved  Gamaliels  Fodder;  dersom  vi  iro  gaae  iSkote, 
aaa  er  det  knn  for  engang  atknnne  bevaege  os  desto  Were 
paa  et  Felt,  som  vi  aldeles  have  tUegnet  os.  At  vi  eagang 
maaskee  endog  ville  kemme  tit  at  overfloie  Tore  Laerere  i 
sand  og  energisk  Teenkning,  at  vi  isaerdeleshed  ville  vide  at 
give  vor  Tanke  mere  Livskraft,  mere  Magt  til  at  gjennem- 
traenge  den  ydre  Virkelighed  —  er,  efter  vor  Stilling  og 
vore  Forholde  idethele,  maaskee  ikke  nogen  altfor  dristig 
Forhaabning. 


y  Google 


12? 


Norske  Dialckt-Ord  uddragno  af  en 
R cis endes  Optegnelser* 

Abaklig  besvaerlig  (om  en  Vet)  ef.  oldn.  afbaka,  fordreie, 
forvraenge.     Orkedalen. 

am  pert,   net,  paent.     Inderoen. 

aur,  stenfg  Jordbund.     Namdaten. 

baling,  Mellemting  af  Sygdom  og  Snndhed,  ga*  ogfeal*, 
gaae  og  skrante.    Bergenastift. 

bire,  Bolge.     Bergensstift. 

•  bans,  stor,  kraftig,  praegtig.     Hallingdal. 

bause  pa,  gaae  dristig  paa,  udsaette  sig  dristigeo  for 
Fare*     Sondmor. 

bisk,  forebisk,  Frokost    Klokken    5  om  Morgenen. 
Sond  fjord. 
i  blamoi,  Pebermo.     Nordland. 

k  blae    trdSen,    (eg.    den   blaae    Traad)    Braendevinet 

*  Lyater. 

b  6 1  e  Smaakopper.     Nordbordlen. 

bryne  b  £  t  e  n ,  traekke  Baaden  op  paa  Land.    Sondmor. 

buna 5  Kvindepynt. 

dall,  en  Amber,  Kar,  der  bruges  (il  at  gjemme  Melk 
paa  Reiser.     Nordland. 

dont,  Oppaknitig,  Bagage.  Sogndal  cf.  oldn.  dund, 
Nolen,  Toven. 

duse,  falde  i  let  Sovn,  sovnnikke.     Lyster. 

dov,  Bagdelen  af  Hesteryggen.     Justedalen. 

einbent  barn,  eneste  Barn.  Sondmor.  Oldn.  einber- 
ni,  einbirni. 


y  Google 


124  NORSKE  DIALEKT-ORD. 

far,  Spor  af  Dyr  derfindes  af  Jagthnnde.  Romsdaleo. 
Halliugdal. 

fark,  en  Landstryger.    Nordhordlen. 

fellin  (udt.  fedlin),  forhippen  paa.     Bergen  sisk. 

fiskeltine,  Steder  hvor  Elven  slaeber  eig  frem,  gaaer 
teigt,  og  hvor  der  gjerne  ligger  Dynd  paa  Dybet. 

fid,  Graegpletter  der  slaaes  mellem  Steendynger  og 
Fjeldskraenter.     Sondmor. 

flak,  flink,  det  er'ki  flakt,  der  er  ikke  godt,  af  god 
Kvatitet.     Gudbrandsdaleu. 

fly,  Fluer.     Snaasen. 

flo&ing,  Vandets  Stigen   ved  Flodtid.     Nordhordlen. 

flot  jord,  Jordbund  hvor  alting  modnes  tidligt.  Or- 
kedalen. 

forkje,  Pige.     Trondhjem. 

frak,  adj.  om  hvad  der  Andes  i  stor  Maengde.  Orkedalea 

frega,   sporge.     Nord  fjord. 

fraud,  Mog  af  Storfse,  Gjodsel,  fraufcig,  frugtbar,  fro-1 
dig.     Helgeland. 

fo nner,  fdner,  Foraeringer  der  sendes  til  Brylloper, 
Ostlandsk.     Oldn.  fdrn. 

gdlig  mat,  fortraeffelig  Mad.    oldn.  gdligr. 

get  a  (udt.  jela),  omtale. 

glup,  gild,  flink,  dygtig. 

glose,  glane,  gloe  paa.     Sondmor. 

granvar,  varldten,  undselig.     Nordhordlen. 

gron,  alt  Slags    Korn.     Gudbrandsdalen. 

grdv,  Steenskred.     Sogndal. 

grotelig,  begraedelig. 

liauke,  raabe,  tskrige  efter.  Sondmor.  Andre  St^ 
der:  kauke. 


y  Google 


NORSKE  DIALEKT  ORD.  12ft 

havertne,  den  storste  Kobbe  eller  Saelart  i  Nord- 
Imnd;  den  er  10  til  12  Alen  lang,  og  yngler  ora  Vinteren, 
medens  de  mindre  Arter  yngle  om  Vatren  eller  i  Begyn- 
del  sen  af  Sommeren.    Oldn.  erkn,  orkn,  SaeL 

he  in,  Brynesteen.    Nordland. 

hevle,  holde,  standee,  Gudbrandsdalen.  Oldn.  hefla 
tage  Rev  i  Seilene. 

h  i  g  a  t ,  hid,  herhid.     Nordhordlen. 

hfpen,  storagtig.  Do. 

horpetroll,  gammel  Hex,  Hurp.    Nordhordl. 

hundvi5,  Hyldetrae.    No  rd  fjord. 

hverv  (udt*  kvcrv)  b£t,  Baadsom  let  kantrer.    Bergen. 

hovre,  et,  Boile  paa  Hesteryggen,  hvor  Toilerne gaaer 
igjennera  R$nge.     Gudbrandsdalen. 

hcWa,  passe,  anstaae.    Bergensisk. 

i Id  fore,     lldtoi. 

jase.     Hare.     Sondmor,  Thellemarken. 

k  a  m  s ,  k  j  u  t  a ,  rut  a.  Blodbal,  lavet  af  Gryn,  Blod  og 
Vand.    Nordland. 

kanauget,  glasoiet  (om  en  Heat).    Romsdalen. 

kate,  en  liden  Gut    Nordhordlen. 

kindaur,  et  skraalende  Barn.     Namdalen. 

kj eller  pi.  Smaapiger.    Sondmor* 

klopp,  smal  Bro  af  lose  Traestammer  med  Stene  oven- 
paa,  forende  over  Baekke  eller  Grofter.     Sondmor. 

klokkt  gras,  tyndt,  kort  Graes.     Sogndal. 

knaua.    Bjergknold.    Romsdalen. 

knjeU  mdl,  klart,  fiint  Maele.    Hallingdal. 

kola*    Lampe.    Nordhordleen. 

k6pe,  gloe,  glane;  andre  Steder;  auurmule. 

kdper,  en  liden  Kvist  til  at  drive  Heste  fremad  med. 


y  Google 


116  NORSKE  DIALEKT-OM>. 

kos,  kos  ogsaa  kas,  en  Braate. 

krale,  rapse  til  sig  per  fas  et  nefas.    Inderoen. 

krote.  male,  udstaffere. 

krykja,  en  Maageart  i  Nordland,  der  er  graa  og  lidt 
raindre  end  Tennen  (Ternen). 

kroke  Fisk,  faae  den  red  et  Ryk  til  at  haenge  paa 
Krogen. 

kubbelstein,  uformet  Graasteen,  rundagtig  8om  de 
der  almindeligen  ligge  i  Gravhoie.     Oidn.  kuml.     Inderoen. 

kulta  unda,  pike  af,  flygte.     Romsdalen. 

kveike,  taende  op  lid.     Nordhordlen. 

kvitle,  Ulddaekken.     Nordhordl. 

kolse,  Ilaette  der  gaaer   ned  over  Skuldrene,     Bergen. 

kova,  kvaele. 

lande,  urinam  reddere  (om  Dyr).  Oldn.  hland.  Or- 
kedalen. 

lange,  ei,  et  Pakrura.     Gudbrandsdaten. 

list,  leist,  synes,  forekommer.  kor  leist  dig  kirkeo, 
hvad  synte9  du  om,     Oldn.  Iizt. 

16a,  alvum  exonerare  (om  Dyr),  Oldn,  Itiga  afhsende. 
Orkedalen. 

lonne.     Yaaningshuns  af  Trae  paa  Landet.     Molde. 

lugum,  vakker,  bebagelig.  Gudbrandsdalen.  Svensk 
lagom. 

lyo,  almindeiig  best,  lyften  (udt.  \fti)  Tjenestefolk. 
Leirdal.  ugagnslyb,  FoHc  i  Huset,  der  intet  Nyttig  ud- 
rette,  f.  Ex.   Smaaborn.     Hallingdal. 

laesjen,  doven,  dorsk.     Oldn.  letingi*    Namdalen. 

lotemann,   Forpagter,  eom    bar  forp&gtet  en  Andensv 
lord,     Oldn.    hleytisma5r   vicarius. 


y  Google 


NORSRE  DlALEKT-ORD,  127 

malfore,  Tungemaal,   Dialekt. 

ma  Ha,  reise  malla  (med  alle  oldn.  me5  ollu)  reise  for 
Alvor,  for  at  blive  paa  et  Sted  for  bestandig.    Vefsen. 

ra  e  k  e  d  a  g ,  Onsdag.     Bergen.     Oldn.   mi5  vikudagr. 

mjb&m,  Hofte.     Nord  fjord, 

m6t,  et  Mode,  gottrntft,  Hi  I  sen  til  de  Imodekommende. 
Gudbrandsdalen. 

motlig,  behagelig,  komfortabelt.     Nordland. 

nattsvaeve,  Sengkammerat    JNordhordlen. 

nibb,  nfpe,  Fjeldspfds,  Fjeldtop. 

nonsbil,  Spisetid  KL  3  Eftermiddag.     Hal.'ingdal, 

nogde,  Overflodighed,  stor  Maengde.  Oldn.  noegft, 
Namdalen. 

oddu,  Bagevje,  ved  Tilbagestrdmning  iElve.  NamdaJen. 

okje,  en  lang  fiirkantet  Baadkasse,  bragtved  at  lystre 
efter  Lax;  midt  paa  Baadens  Langside  ataaer  en  Jernstage, 
formet  omtrent  som  en  stor  Lyseplade,  paa  livilken  man 
laegger  den  braendende  Spik  eiler  fede  Furuspaane,  ogved 
Siden  ligger  paa  nogfe  Hager  langskib*  den  lange  Lystre 
eller  Laxestikker.     Orkedalen. 

o  I  m o se,  en  elendig  Stakkel,  ulykkelig  Person.  Sondmor. 

opp-bl,  Opfodning*    Hafslo. 

pank,  pjank,  Smaating,  Bagage  af  lidet  Omfang; 
liden  Skydsdreng.    panke  ut,  baere  Toiet  nd. 

pjaske,  det  pjaskesig,  det  flasker  sig,  lykkea,  bedres. 
Romsdalen. 

prins,  en,  en  Tornister*    Nordfjord, 

pork,  et  Suin.    Sondmor, 

riki,  Spyt.     Nordfjord. 

reiver,  Fiskegarn.     Gudbrandsdalen* 

rove.    Tag  paa  et  Huus.    Namdalen. 


y  Google 


126  NORSKE  DIALEKT-OttD. 

rut  a  s.  kjuka,  kams* 

rye,  grovt  Uldtaeppe.    Hallingdal, 

roine,  anstraenge,  gjore   traet.  r.    paa.    Nordhordleo. 

seller,  Smaadrenge.     Sondmor, 

gel,  Saeterbod. 

seas,  en,  et  Saede,  t  Ex.  paa  en  Stolkjaenre. 

sjutid,  Begravelse.     Bergenstift. 

skdr,  Maagennge.     Nordland.     Oldn.  skdri. 

sktffotte,  Sko    og   Strom  per   tilsammen.    Nordfjord. 

skrfn,  maver,  skrinast,  bliver  maver.    NordQord. 

skriputt,  kjaelen,  forkjaelet.     Hallingdal. 

skryv,  udroi,  f.  Ex,  skryvt  korn,    som  holder  mere  i 
Maalet  end  i  Vegten.     Namdalen. 

slanker,  Spog,  slankre,    spoge,    slankrott,  spogefuld. 
Namdalen. 

smeise  op,  prygle,    smore  op.     Sondmor. 

snake  sig  tily  tilliste  sig,  rapse.     Lyster. 

snap,  Person,  rask,  flink  til  at  udfdre  noget 

snerte  sig,  skynde  sig.  vera  snerten,  snar,  rap.     Nord- 
fjord.     1  Hallingdal  snertin,  net,  pen. 

8 oil,  Stoi,  Spektakkel.    Nordhordlen. 

speis,  Kvist  at  drive  paa  H eaten  med. 

spotte,  strikke.  spottetyg,  Strikketoi.    Bergen.    Oldn. 
sp^ta  Pind. 

sta&ge,  standee,  bringe  til  at  vaere  stille. 

strfk,  Drengebarn.     Namdalen. 

s v a 5 ,  sva&berg,  glat  Fjeld,   hvorover   of te  Sti  eller 
Klovvei.    Justedalen. 

svalle,   snakke.    Hallingdal.  | 

saeSing,  den  talrigste  Maageart  iNordland,  hvid  Krop, 
graae  Vinger  og  Hale.    Oldn.  sae&ingr. 


y  Google 


NORSKE  DIALEKT-ORD,  129 

teming,  toaarsgammel  Heat,     Namdalen. 

tfftne,  toe,  amelte. 

tobbe,  en  Iloppe,  Maer.     Nordfjord, 

torti,  en  Tylvt,   Dusin.     Namdalen. 

tresk  eller  trisk,  noieseende,  nidsk  i  Handel,  van- 
tkelig  at  enes  med.     Namdalen.     Oldn*  treiskr. 

trote,  nole,  dvaele,  laiigtroiten.  traeven,  traeg,  lang- 
lom.     Sondmor. 

trbm,  Skogstromme,  yderste  Kant  af  Skoven.  Sdnd- 
mor*    Oldn.  from. 

tyne,  draebe,  odelaege. 

torve,  behove,  traenge  til.     Nordhordlen* 

tovre  Gevaerer,  forhexe  dera,  bringe  dem  til  aldrig  at 
traeffe  Maalet,  eller  til  ikke  at  kunne  draebe*    Nordhordleen. 

umagi,  halvvoxen  Dreng. 

vtflaegi,  en  overhaengende  Fare,  vrflaegin,  hvad  der  be- 
virker  en  slig  Fare,  t  Ex.  en  vild  Bjorn.  OrkedaJen. 
Oldn.  va\   leggja. 

vandelaus,  sikker.  eg  er  vandelaus  p£,  det  er  van- 
delaust  eller  uvant,  det  er  uden  Fare,  let  at  arrangere. 
Sondmor. 

varlaten,  undselig.  Nordhordlen.  Oldn*  varlatinn 
Bom  ikke  lader  stort,  ikke  gjor  synderlig  af  sig. 

var&vetle,  at  varSvetle  p£,  passe  paa.  Nordhord- 
len.     Oldn,  var&veita. 

veftrbrodd,  vera  1  ve5rbrodden,  vere  ndsat  for  Be- 
gyndelsen,  det  Heftigste  af  Uveiret.     Inderoen. 

vebring,  heftig  Regnskyl.     6rkedalen. 

veik,  Pige.     Throudhjera. 

verfa6er,  verfolk,  Sviger fader,  Svigerforaeldre. 

vetle,  eetaars  Fol.     Namdalen. 


y  Google 


130  KOJU3KE  WAUEKT  ORO. 

v.k;  en  Ktrjtl,    eudb*t*td*W<*i. 

rindlys,  Nordlys.     Gudbrandadaletk  | 

vorr,  Steendynge  foran  Iisfcrapcrne.    Jnatedalen. 

vole,  istandsaette.  Nordhordleen.  vele,  det  sarome, 
Hallingdal, 

vorke  fore,  omhyggelig  for,  paapaaselig  om.  Sagi-I 
dal.     (Md*  vlrkr  at. 

ofsen,  den  Deel  af  Huustaget,  hvor  Tagrenden  pleieJ 
at  faestes.     Nordhordlen,     Oldn.  ups*  I 

omse,  nsikkert,  ovist,  det  er  dmae.  omselaust,  sikkert 
utrivlsomt.     Oldn,  ymist  • 

Med  Hensyn  paa  UdtaJen: 

Enbver  Vokal  raed  en  enkelt  Konsonant  efter  aig  a 
lang,  raed  dobbeit  eller  flere  Konsonanter  kort# 

a  udtales  I  det  Throndhjemake  og  i  Agershaua  StifL 
aom  det  srenake  i,  vort  aa,  i  de  fleste  Bergenaieke  Db- 
lekter  omtrent  som  ao* 

i  ndtalea  road  en  Mellemlyd  imellem  i  og  e,  i  aom  et 
laiigt  i 

o  udtales  som  6,  J 

6  i  de  ©stlandske  og  throndbjemske  Dialekter  som 
o  i  Ko,  tro.  i  flere  bergensiske  omtrent  aom  ou. 

8,  udtales  ikke,  men  bruges  som  etymologlsk  Tegn, 
h?or  dette  Bogstav  finde9  i  vort  gamle  Sprog,  t.  Ex.  brooir, 
udtales  paa  Ostlaudet  broer,    i  Hardanger  og   Sogn  brook, 

k  og  g,  har  foran  e,  i,  o,  ae,  den  blode  Lyd,  ideft  { 
da  udtales  som  j,  k  med  en  egen  Lyd  overeenssteramende 
med  tydsk  ch  i  mich,  stechen* 


y  Google 


CJdsigft   over    den   norske  Samfundsordens 
Udvikling  i  JMiddelalderen. 

Fem  Forelaesninger,  holdne  af  R.  Keyser    i  forste 

Semester  af  1845,  som  Indledning  til  en  historisk 

Fremstilling  af  Norges  Stats-  og  Rets-Forfatning 

i  Middelalderen. 

Fdrste  Forelfesnina;. 

Iliorge  loin  Stat  er  egentlig  ikke  aeldre  end  fra  Midten 
af  det  9de  Aarhundrede.  Den  NorrSne  Folkestamne 
eller  Nordmaendene  i  videste  Betydning, —  aaaledea 
bemrnende  aig  i  Modsaetning  til  en  anden  Folkestamme  af 
sarnme  Rod,  uemlig  den  Tydske,  hvilken  den  benaevnte 
4mi  Sndrone  eller  Sydmandene,  —  havde  forhen  daanet 
eft  Maengde  Smaastater  uden  noget  forenende  politUk 
Bsand*  Det  var  kun  feelles  Sprog  og  faelles  Religionsbegre- 
ber,  der  lod  Stammen  dunkelt  fole  gig  som  et  Heelt  i  Mod- 
Meiaing  til  fremmede  Folkefaerd.  Forst  ved  ovennaevnte 
Tid  ordnede  sig  deaa  tre  Grene:  —  Nordmaend  i  engere 
Betydning,  Svear  og  Daaer  — hver  til  et  eget  Rige, 
der,  jo  mere  indvortea  Fasthed  det  vandt,  desmere  afaon- 
drede  tig  fra  de  tvende  andr$.  Hvert  af  disse  3  Riger, 
Norge,  Sverige  og  Danmark,  Tar  i  ain  Opriodelae  en 
Forbondastat,  en  ved  indre  og  ydre  Aaraager  berirket 

N«r,  8B.4H*  1 

Digitized  by  VjOOQLC 


/« 


2  DEN  NORSKE  SAMFUNDSORDENS 

Forening   af  en   Mamgde  mindre    Stater,  vel  under  faelles,, 
Overhoved,  men  dog  med  Blbehold  af  en  vis  Selvstaendighed 
for  hver  enkelt,  hvis  Spor  forst  sildig  tabte  sig  !  den  storre , 
Statseenhed,     Ethvert  Riges  Statsforfatning  var  bygget  paa  , 
den  aeldre  Samfundsorden  i  de  smaa  Stater,  ved  hvis  Fore- 
ning  den  var  dannet.    Men  denne  aeldre  Samfundsorden  med i 
dens  Forskjelligheder  for   de  enkelte  Smaastaters  Vedkom  ^ 
mende  havde  igjen  udviklet  sig  deels  af  Folkestamineusi 
Character,   deeU  og  isaer   af    de  Forholde,  i  liTilke; 
den  indtraadte  under    sin  Udbredelse  over    Nor- 
dens  Lande,    En  Udsigt  over  disse  Forholde  er  saaledes^ 
nodvendig  for  at  opfatte  Samfundsordenens  rette  G  run  d  lag 
og  forklare  sig  dens  senere  Udvikling. 

Den  Norrone  Folkestamme  udspjringer  af  samme  Rodi 
som  den  Tydske:  tilsammen    udijore  begge  en  stor  FoU 
keklasse,  den  Germaniske,  hvilken  fra  Ostea  af  er  ind- 
vandret  til  4>g  bar  udbredt   sig   over  de  europasiske  Laode, 
son  den  bar  behersket  eller  endnu  behersker.    Dens  ma?$<J 
tige  Iudflydelse  paa  Europas  Forholde  er  nokaom!  bekjeodt* 
Den  gav  Stodet  til  Omvaeltninger,    af  hvilke  det  nyere  JEn- 1 
ropas  polttiske  Forfatning  gjennem   mange  Gradationer  bar* 
udviklet  sig,  —  Gerraaneu  var  besjelet  af  enkrigersk  Aand; 
og  den  mest  levende  Folelse   for  personlig  Frihed,  for— et 
med  en  hoi  national  Selvfolelse,  ud^joFde  Or  uoxkrek  i  bam 
Character.    Hans  krigerske  Aand    opfordrede  ham  til,  aaaf , 
Mod  stand    stillede    sig   i    Veien    for  bans  Frematrsefan*  at* 
traede  i  Forbund  med  sine  Landsmaend  for  ved  Vaabenpnagt 
at  betvinge  Modstaaden,    Men  paa  drn  anden  Side  *kic*da 
bans  Folelse  for  personlig  grilled,  at  ethsert  eaadaut  JTotv 
band  blev  lost,  og   at  han  under   fredelige  Farhalfe  iot 
trak  en  italeretpatriarchaLsk  Levemaade  for  et  fctttrelnyUi 


y  Google 


U»  VflOAtm  1  MfDDEL  ALDBREN.  3 

ssamfand*  Den  nationate  Sehrfitelte  ted  ham  ende- 
£te  den  nndertvangne  Fretnmedes  personage  Rettig- 
gesaa  dybt  som  ban  skattede  sine  egne  hoik  Denne 
ige  Character  hos  den    germaniske  Folkeklasse  nd- 

naturligviis  paa  en  hoist  forskjellig  Maade  i  Sam- 
lenen,  alt  eftersom  de  germaniske  Folkefaerd  optraadte 
obrere  eller  som  Nybyggere*  Hvor  de  germa- 
>lkefserd  optraadte  erobrende,  hvor  de  nndertvang 
iste  Landsbeboere,  der  opstod  Adelskab  og  Liv- 
ab,  en  fri  Herrestand  skarpt  modsat  ufrie 
r;de  germaniske  Indtandrede dannede  ude- 
de  Staten    og  ejede  Jorden,   medena  de  tangt 

Undertvungne  som  Livegne  maatte  dyrke 

Forbindet*e  hermed  ndrfklede    sig  ogsaa  Lehns- 

;t  med  dets  Gradationer,  Met  den  vandrende  Krigs- 

'orhotde  overfortes   paa   St  at  en,    Saadan  var   den 

ng  som  den  storste  Deel  af  den  germaniske  Fot- 

—  ttemlfg  den  Tydske  Stamme,  —  ved  sinUd- 

i  Boropa  fremkaldte;  —  Men  ikke  overalt  op- 
s  de  germaniske  Folkefaerd  som  Erobrere 
e  med  en  aeldgammel  fast  Befblkning;  og  hvor  saa- 
ie  frftdt  Sted,  udviklede  deres  Samfundaorden  sig  i 
n  Ketning.  Dette  var  udentvivl  Tilfaeldet  med  den 
e  gerntanfafce  Stamme;  den  Norrone,  i  de  Egne 
ScandirtdWske  NotMen,    hvor  den  tidiigst  ned- 

I  maa  def ansees  som  slkkert,  at  flere  af  de  Lande,  som 
ore  de  trfc  tiordiske  RIger,  have  havtBeboere  lasnge 
N#«*r3ne  Staitames  Indvandrtng,  I  Danmark  eg 
Wge'  Deel  4f  dec  nfavaerende  Srerige  har  endog  tit 
lfg#Folke4ttfmmer,  den  eire  efter  deir  aitftai,  taeret 

Digitized  by  VjOOQIC 


4  DEN  ROOKS  SAMFUNftSOBDEWS 

dens  F*rgjtengere;  first   nemlig   en  Urfcefolkning  of 
Jeegere  eg  Fiskere,  odentwl  af  en  med  de  nuviereade  Fi 
uer  beslaegtct  St  am  me,  dcrnaest  m£re  daitnede  Kelter, 
endelig   Fotk    af   den    Tydske   Stamme,    is*r  af  d 
gotiske  Green.     Men  af  disse  erder  Grand  til  at  auta*< 
at  de  to  sfdstnaevnte  ikke  have  strakt  sine  Bopaele  laengi 
modNord  end  tHNorges  og  det  egen  tlige  Svealan 
sydlige  Graendser,  medens  den  forste  derfmod  —  dm 
maaskee  isaer  efter  at  vaere  voldsomt  oprykkatfra  sine  syr 
ligere  Botiger  —  ogsaa  har  spredtsig  over  Seandinavie 
nordligere  Dele*     Netop    disse  Egne    var  det  at  di 
Norrone  Stamme  forst  besatte    red    sin  Indvandring  i  N 
den,  idet   en  Green   af   den,   Svearne,    nedsatte  sig  v 
Maelaren,  medens  en   anden,    Nordmaendene,   faea 
Botig  i  det  Nordenfjeldske  Norge,  hvorfra  denef! 
haanden  udbredte  sig  oyer  det  ovrige  af  Landet,    Paaii 
af  disse  Steder  forefandt  de  Indvandrede  nogen  fast 
Befotkniug.     Finn  erne    rare   kurt  omflakkeiide  Vitde* 
ttdryddedes  eller  fortraengtes    til  afsidesliggen4e  U 
af  de  raere  damtede  og  kraftige  Nybyggere.     Den  Nor  re 
Stamme    gik    saatede*    her    til    Besiddelsen   af  et  forfcd 
nbebygget  om  end  ikke  ganske  ubefolket  Land,  fc?ot  m 
Forholde  manglede,  som  lios  den  Tydske  Broder stam- 
me dannede  Gruitdlaget  for  Livegenskab,  Herrev«la< 
og  Lehnsvgesen.     I  dcDele  af  Norden,  hror  den  Norrow 
Stamme  fandt  sit    tidligste  Hjem,  i  Norge  og  Svealattd 
fandtes  ing^n  feldrejorchlyrkendeBeboere,  soraErebreraekoft 
de  dde  meHem  sig  som  Livegne  tilKge  med  Jorden  kvortil  A 
tare   bnndue.    Her  behovede   ei    Herren    !  si»  befiettci 
Borg  at  soge  Stkkerlted  mod  de   store  Ilobe  af  trteibando 
Landnurnd,   der  kaa   ved   Frygten   holdtet   *nd*r  i*#i 


y  Google, 


UDVIKLUMG  1  WDDHiALIkBREN.  6 

Her  fretneted  derfraod  en  Befolkainf  if  frie  Bonder. 
Navnet  Bon  tie  Weir  her  et  ffaedeisnavn,  der  ndtrykte  det 
h&ieste  Maal  af  borgerltg  Frihed,  medetia  det  i  den  af  Tyd- 
akerne  beherskede  Dec!  af  Enropa  nassten  overall;  nedstnk 
i  Vanhasder,  blev  en  Betegnelae  for  Ufrihed  og  UaderkaeUe. 
Af  dette  Forhotd  ndviklede  Samfaodaordenen  sig. 

Den  Norrdne  Stamme  holdt  aig  imidlertid  ikkeiadea 
bvennaevnte  Graendser,  Den  ndbredte  aig  i  Tidens  Lob  vi- 
dere mod  Syden  over  Lande,  sem  den  Tydske  Stam- 
me havde  beaat,  nemlig  over  det  sydliga  af  det  nu- 
vaerende  Sverige  og  over  hele  Danmark*  Skjootdet 
man  antagea,  at  en  stor  Deel  af  disseLandes  Tydske  Be- 
tblkning  efterhaanden  bar  veget  for  den  fra  JJJorden  iudtraen- 
gende  Folkestrom  og  dannet  Hovedfpasaeu  af  devandrende 
Sksrer,  Goter  og  Angelsaxer,  der  atiftede.  Stater  pea 
det  Romerake  Riges  Raiiier,  —  saa  var  denne  Udflytning 
dog  sikkert  ikke  alleateda  saa  almmdelig,  at  Landet  dcrved 
ganske  rommedea  for  de  Nyindvandrede,  Den  Norrone 
Stamme  indtraadte  saaledea  her  i  Forholde  mere  lignende 
de  foromtalte  Tydake,  og  disse  bleve  ikke  i»den  Indfly- 
delae  paa  den  Samfnndaorden,  90m  i  dens  sidat  echvervede 
Bopaele  udviklede  aig#  Nelop  derved  aynes  Dan  erne  at 
have  modtaget  deres  saeregne  Praeg  som  den  Sdie  Green  af 
Stammen,  idet  de  i  sine  Lande  ikke  alene  kora  til  at  danne 
en  Herreatand  i  Modsaetning  til  den  undertvuagne 
Be  Id  re  Befolkning,  men  ogsaa  paavirkedes  af  denne  baade 
med  Hensyn  til  Sprog  og  Levemaade. 

Den  natnrlige  Samfundsorden  hos  et  Folk  paa  deta 
firate  Dannelsestrin  er  en  paa  Familielivet  grnndet 
patriarchs  lak  Forfatning*  Flere  in^byrdea  beaiaggtede 
JStfter  *lntte  aig  sammen  om  deo  maBgtigste  blandt  dem  eg 


y  Google 


0  DEN  9MB8EB  8  AM  FUW*$«a  DENS 

see  i  defines  natarlige  Orerhoved  dai  hde  FajmtiftforbuaaY 
Forstander.  Dette  er  Samfondsordeiieng  Grundlag,  paa  hvii- 
ket  igjen  mere  omfattende  Forfcoinger  bygges.  En  saadaa 
Forfatning  maa  antages  at  have  vaeret  faelltss  for 
hele  den  Germaniske  Folkeklasse  i  dens  aeldre 
Hjemstavn  i  Osten,  og  beggedeas  Hovedstammer,  met4- 
toge  den  paa  sin  Vandring,  De  droge  frem  i  Hobe,  hvet 
dannende  en  Kreds  af  bestegtede  og  forbundne  Familierj 
—  almindelig,  sora  det  synes,  el  Antal  af  Hundrede  (120); 
og  flere  af  disse  Hobe  holdt  a*g  alter  til  indbyrdes  Un- 
derstotteise naer sammen i  en  storreFlok.  HosdeuTyd- 
ake  Folkestamme  antog  denne  Forfatning,  paa  Gruoi 
af  Staramens  fiendtlige  Stilling  til  andre  krigerake  og  nueg-j 
1ige  Folkefaerd,  tidlig  et  militaert  Praegj  boa  den  Nor-J 
rone  Stamme  vedligeholdt  Forfatningeng  patriarchal- 
ske  Vaesen  sig  laengere  uforstyrret,  endog  efter  dena  Bo- 
saetttlse  i  den  Scandinaiiske  Halvoes  nordlige  Egne.  — 
Norges  og  Svealands  urgamle  Inddeling  i  Fylker  eUef 
Folklande,  hvert  omfattende  flere  Hereder  eller  Hna- 
dreder,  h viler  paa  denne  Forfatning,  Srammen  er  ■€»- 
lig  indvandret  i  mange  adskilte  Flokke,  hver  omfattende  flere 
mindre  Hobe  eller  Kredse  af  forbundne  Familier.  Dca 
videreForeningbenaevntes:  Folk  (folk);  deu  engere:Haer 
(her)  eller  Hundrede  (hundra5),  hvilke  sidste  to  Benaev-I 
nelser  ere  eenstydende.  Ved  Besaettelsen  af  Laudet  faadtj 
hvert  Folk  sit  Folk  land  eller  Fy  Ike,  og  i  dette  igjeuhver 
Haer  sit  Hered  (hera5).  Eftersom  Forbindelsen  mellefli 
Hrerene  hos  ct  Folk  var  losere,  hos  et  andet  fastere,  frem- 
stod  en  akarpere  eller  mindre  skarpt  betegnet  Her eds- Joy- 
riding. Undertiden  traadte  flere  Folk  i  en  naermere  iud- 
byrdes    Forbindtlae,  torn   da  almindelig    benaevntes:  fiiii 


y  Google 


UDWHJNG  1  M1DDELALDEKEN.  7 

a:  Folkefaerd;  et  saadant  daanede  Svearnea  flere  Folk 
©g  benaevtites  derfor  som  et  Heelt:  Sviaf>i65  eller  Svi- 
|>id&,  hvilket  Navn  ogsaa  ndatraktes  til  deres  Land.  Stirn- 
dem  kuade  det  Tel  hende,  at  Here  Folk  smeltede  gaa- 
ake  sammen  til  eet,  eller  at  eet  splittede  tig  i  flere*  — 
I  det  no  Indvandrkigen  og  Bebyggetsen  foregtk  paa  oven- 
ncevnte  Maade,  folkeviis  og  haerviis,  og  det  oden  at  mode 
negen  kraftig  Modstand,  sat  overfortea  den  vandrende 
Starames  patriarchalske  Samfundsorden  aforandret  paa 
dent  nye  Forholde  som  fast  bo  sat  liver  Farailiefader  i 
Haeren  tog  Land  som  Odel  o:  fri  Ejendom  (tiSal)  for 
sig  og  Sine,  og  blev  Bonde  (bondi,  biiaadi)  o:  bofast 
Mand  i  Heredet.  Han  var  fri  Herre  paa  sin  Ejendom, 
i  ait  Haas  og  over  sit  Tyende,  hvoriblandt  og  efter  Tidens 
Skik  befandt  sig  Traelle,  oprindelig  Krigsfanger  af  f rem- 
itted Folkefaerd  og  deres  Afkom.  Derhos  vedblev  Hove- 
det  for  den  meest  anseede  JEt  i  Haeren  at  betragtes 
eom  alleHeredsbondernes  Formand*  Navnet  for  Ihaen- 
dehaveren  af  denne  arvelige  patriarchalske  Vaerdighed  var: 
Herser  (hersir)  o:  Haer-  eller  Heredsforstander,  Han  var 
Heredsboerrfes  Anforer  i  Krig  og  tillige  Forstander 
for  deres  Gndstjeneste  og  den  dermed  naerforbnndne 
Itetspleie,  paa  eengang  verdsligHovding  og  Praest, 
i  hvilken  sidste  Egenskab  han  ogsaa  beaaevntes:  Gode 
(go8i)#  Herseren  stod  saaledes  i  Spidsen  for  Heredssty- 
relsen,  dog  ikke  anderledes  end  som  den  forsteblandt 
sine  Lige.  Heredsbonderne,  forsamlede  til  Thing  (fung), 
havde  den  afgjorende  Stemme  i  alle  Heredets  Anliggender, 
Ved  denne  Samfundsorden  i  den  engere  Kreds  haevedes 
ikke  den  videre  Forening,  Fylket  vedblev  at  betrag- 
tes som  et    storre  Heelt,  og  dets  Anliggender  afgjordes 


y  Google 


8  DEN  NOSSKE  SAMFUKBSOBDEKS 

paa  Foraamiinger  af  alleFylketg  Bonder  —  Fylkestking, 
eller  i  aeldre  Tider  maaakee:  Alaberjar-Thing  9:  *Ue 
Hatrea  Thing  —  under  Ledning  af  samtlige  Folkets  Her- 
aere*  —  Saadan  maa  Norges  Fylkes-Forfatohig  aotagea  op- 
rindelig  at  have  vaeret.  Hvert  Fylke  dannede  etStatsfor- 
bundmeden  deraokratisk-patriarchalsk  Forfatning. 
Folket  bestod  af  frie  Bonder;  nfrie  eller  livegae  Bon- 
der gaves  ikke,  men  vel  Hu8traelle,  hvilke  betragtedes 
son*  tine  Herrers  Ejeadom* 

Hvorlaenge  denne  oprindelige  Samfundsorden  hosNord- 
maendene  har  staaet  ved  Magt,  Tides  ikke*  Ved  den  Tid 
da  Historien  kaster  sit  Lys  over  Forholdene  i  Norge  sees 
Fylkesstyrelsen  i  Almindelighed  at  have  antaget  etmere 
monarkisk  Praeg,  dog  saaledes  at  den  aeldre  Forfatning 
endnu  tydelig  skinner  igjennem  de  senere  Afaendringe?, 
Man  finder  neralig  ailerede  da  Kongedommet  og  Jarle- 
dommet  som  Herservaerdigheden  overordnede  idet 
nindste  i  Navnet,  og  Konger  eller  Jarler  i  Spidsen 
for  de  fleste  Fylken 

Anledningen    til   at   en  Magt  frenrstod  i  Fylket  over- 
ordnet  Herservaerdigheden  maa   udentvivl    soges  deels  i  en 
natarlig  Udvikling  af  den  aeldre  Fylkeaforfatniag,  ! 
deeia  i  ydre  Forholde,  isaer  efterat  den  Norrone Stamae 
var  optraadt  som  erobrende.  ' 

I  hvert  Fylke  var,  som  ovenanfort,  almindelig  Here  | 
Hersere,  nemJig  een  for  hvert  af  de  Hereder,  hviike  Fy&et 
indbefattede*  Uagtet  nu  vistnok  Fylkesstyrelsen  oprindetig 
forestodes  af  disse  Hersere  i  Forening,  saa  var  der  dog 
Omstaendigheder,  som  i  Tidens  Lob  maatte  give  Een  afdesa 
et  Slaga  Forrang  for  de  ovrige.  Religiose  og  kriger- 
ake  Forholde  vare  udentvivl  her  samvirkeode. 


y  Google 


UDVIKLING  1  MID  DEL  A  LDE  REN,  0 

Ligesom  hvert  Hered  havde  sin  Helligdom,  sit  T  era  - 
pel  (hof),  der  forestodes  af  Herseren  sora  Gode,  og  ved 
hvilket  tillige  Heredsmaendene  havde  sit  Things  ted,  saa- 
ledes  synes  det  af  disse  Templer,  ved  hvilket  Fylkesthin- 
get  ho  Id  tea,  at  havevaeret  anseet  som  en  Helligdom  for 
det  hele  Fylke.  Den  Herser,  der  forestod  dette  Tempel, 
blev  naturligviis  betragtet  ikke  alene  som  sit  eget  Hereds 
men  ogsaa  sora  hele  Fylkets  Gode  —  o:  Praest  og  Rets- 
forstander  — ,  og  var  saaledes  den  forste  af  Fylkets 
Hersere. 

Derhos  var  Fylket  et  Forbund  afHereder  til  For- 
svar  mod  ydre  Fiender.  I  Krig,  som  sikkerlig  ofte  op- 
stod  mellem  Fylkerne  indbyrdes,  tiltraengtes  en  Fylkes- 
Anforer.  At  en  af  Fylkets  Hersere  heist  valgtes  hertil 
var  naturligt,  ligesom  og  at  fortrinsviis  den  af  dem  valgtes, 
der  allerede  som  Gudstjenestens  og  Retspleiens  Bestyrer 
jJiavde  Forrangen. 

Paa  denne  Maade  kunde  da  den  overste  Ledning  af 
Fylkets  almindelige  Anliggender  komme  i  een  MandsHaen* 
der.  Vistnok  maa  en  saadan  Fylkeforstanders  Myndig- 
hed  antages  at  have  vaeret  hoist  indskraenkct  baade  ved 
hans  Med  hersere  og  ved  Folket,  men  bans  Stilling  blev 
dog  i  Here  Henseender  de  ovrige  Herseres  overordnet,  og 
Vaerdigheden  maatte  i  Tidens  Lob  vinde  storre  Anseelse 
og  Fasthed  derved  at  den,  i  Lighed  med  Hered sforstander- 
skabet,  nedarvedes  i  en  vis  Herser-iEU  To  allerede  i  Nor- 
ges  forste  historiske  Tidsalder  ganske  foraeldede  "Vaerdig- 
hedsnavne:  Drotten  og  Fylker,  synes  at  vidne  ora  en 
Vaerdighed  som  den  ovenomtalte.  Drotten  var  i  de  aeldste 
Tider  Benaevnelse  for  Svearnes  overste  Styrer,  Fylker  er 
kun  tilSage  i  de  gamle  Skaldeqvad  som  etNavn  forKongen* 


y  Google 


10  DEN   NORSEE  SAMFttttD£OBBBNS 

Det  fdrate  bar  ndcntrivl  betegnet  Fylke*for*U»Aewi 
naermest  i  Egenskab  af  overste  Praest  og  Retsforstan- 
der;  det  sidste  i  Egenskab   af   overate  Stridsho  vdiag. 

Men  uagtet  et  Slags  monarkisk  Centralmagt  saaie- 
des  i  enkelte  Fylker  bar  ktinnet  udvikle  sig  af  selve  den 
aeldre  Samfundsorden,  ja  endogsaa,  som  Tilfioeldet  var  i 
Svithiod  med  Drotten  i  Upsal,  danne  Rliddelptmktei  i 
et  videre  Folkeforbund,  —  saa  er  dog  nepoe  heri  Ojirin- 
delsen  at  soge  til  Kongenavnet  og  det  egentlige  Kon- 
gedomme.  Dette  udsprang  udentvivl  af  senere  ydre 
Forholde* 

Ifolge  et  gammelt  Sagn  opkom  Vaerdighedsnavnet  koo- 
lingr  forst  i  de  Danske  Lande  samtidig  incjd  de  der  af 
den  Norrone  Starame  stiftede  Riger,  og  blev  senere  ogeaa 
bland  t  Svearne  og  Nordmaendene  antagetaf  Fo  kenes  overate 
Styrere.  Det  er  altsaa  opkonamet  under  den  Norrone  S ta ra- 
ni es  Forhold  som  erobrende  eller  herskende  inden 
den  Tydske  Folkestammes  Enemaerker;  ogdenMagt, 
som  Navnet  udtrykker,  bar  her  forst  udviklet  sig*  Naruct 
aelv  tilhorer  iigesaavel  den  Tydske  soon  (\&\  Norrone 
Sprogstamme  (Oldn.  konungr;  GL  Hoik  chuninc;  GL  Sax. 
kuning;  Anglsax.  cyning).  Det  maa  udledes  af  kon  (eller 
kyn),  Slaegt,  og  betegner  saaledes,  ligesom  det  forae!d«de 
konr, egentlig:  en  Ma  nd  af  Slaegt,  enhoibyrdig  M an 4. 
Det  synes  oprindelig  at  have  raeret  ttll&gt  de  Anfortre, 
som  i  Spidsen  for  udvandrende  Krigerskare*  grnndede  den 
Norrone  Stammes  Herredomme  i  forhenvaerende  tydatte 
Lande.  Disse  Anforere  vare  udcntvjvl  oftest  af  llqvaenmt 
(bersakyn),  og  kunde  paa  Grnnd  heraf  fortmsvijs  kaidet 
Slaegtbaarpe  eller  Hoibyrdige.  Peres  Ledaagere  >%re 
meat  yngre  Sonner  af  Familujnie,  ud&s&e  af  dea,fodrj»c 


y  Google 


UDVIKLING  1  M1DDELALDEREN.  11 

Odd,  for  at  ei  dcnne  altformeget  skulde  odstykkes,  og  bundne 
til  sin  Fdrer  Ted  et  engere  Tjenesteforbold.  Det  Navn, 
som  naengang  var  disse  Forere  tillagt  i  Egenskab  afKrigs- 
hovdinger,  beholdt  de  efterat  voere  blevne  Styrere  af 
vundne,  ofte  vidtloftige  Riger;  og  den  Anseelse  og 
Magt,  8om  nu  ledsagede  Navnet,  lod  det  snart  i  Folkeme- 
ningeti  fordunkle  de  aeldre,  af  mind  re  Glands  og  Myndig- 
hed  omgivne  Vaerdigbedsnavne. 

Hos  Svearne  ombyttedes  blot  det  aeldre  Navn  Drot ten 
med  det  nyere  og  anseligere  Konge.  I  Norge  kan  vel 
ogsaa  i  enkelte  Fylker  noget  lignende  have  fundet  Sted  med 
den  Herser,  der  stod  i  Spidsen  for  Fylkesstyrelsen ;  men 
at  dette  ikke  var  det  Almindelige,  derom  synes  Konge - 
domtnets  sa?regne  eenslige  Stilling  i  de  fleste  af  Nor- 
ges  Smaastater  at  vidne. 

Den  Norske  Fylkeskonge  optraeder  mere  som  Haer- 
forer  end  som  Landsstyrer.  Naardet  ei  gjaldt  Fylkets 
Vaern  mod  ydre  Fiend cr,  strakte  bans  Myndigbed  sig  ikke 
videre  end  over  den  Skare  af  Krigere,  der  dannede 
hans  Hussinde  og  Folge;  Herserne  vare  fremdeles  Fyl- 
kesbondernes  Formaend   og  Ledere. 

Men  Fylkeskongerne  vare  desnden  ei  de  eneste,  der 
bareKongenavn*  Norges  Kystland  ndscndte  over  Sben  en 
sand  Vriinmel  af  Konger.  Mangen  af  disse  ejede  kun  paa 
Landjorden  en  Gaard,  hvor  ban  kunde  sidd'e  Vinteren  over 
med  sine  Mend  for  i  Ro  at  fortaere  det  om  Sommeren  paa 
Stttoge  vundne  Bytte.  Ja  den  rette  Sokonge  ejede  ikke  en 
Fodbred  Jord;    Skibet  var  hans  Hjem,    Havet   bans  Rige, 

Af  diase  Forbolde  synes  fremlyse,  at  Kongenavnet 
oprindelig  er  indbragt  i  Norge  ved  KrigsbftvdingeiS 
aafttt  paa  sineToge  i  frem  med  e  Land*  bavde  antaget 


y  Google 


IS  DEN  NORSKE  SABfFUNDSOHfRffi 

det*  De  beholdt  det  efter  ski  Hjemkomat,  krad.  eaten  *a 
den  vnndiie  Krigerhaeder  bragte  dem  i  Sjtideen  for  et Xylite 
som  dettes  overate  Haerforer  d,  e.  Fylkeskonge,,  elkr 
de,  oden  noget  saadant  Kald,  siege  sig  til  Ro  i  sin  Hjcm- 
stavn,  eller  de  endelig  redbleve  herfra  at  drive  sin  krigerske 
Syssel  paa  Havet,  Saaledes  kande  iaaer  i  Narges  Kystlande 
denne  Maengde  af  Konger  fremstaae;  og  deres  Tai  forogedea 
dewed,  at  en  Konges  Vaerdigbedsnavn  almindelig  nedarvedes 
paa  alle  bans  Sonner. 

Den  krigerske  Aand,  som  rorte  sig  bos  Nordmaetideoe 
i  Norge  fuldt  saa  staerkt  som  bos  deres  Stammebre- 
dre  i  IN  or  dens  andre  Lande,  raaatte  ganske  naturlig  lade  dem 
opfatte  den  af  Krigerhaeder  orostraaiede  Holdings  Stilling 
med  et  Siags  Forkjasrlighed  og  derfor  indrorame  Kongen 
den  forste  Rang,  om  end  ikke  den  storste  Higt  i 
Statssamfundet.  Kongedommets  Ophoieise  over  Her- 
servaerdigbeden  betegner  saaledes  i  Norges  Fylker  det 
Tidspnnkt,  da  Krigshovdingen  i  Folkets  Meniiig  vandt 
Fortruiet  for  Religionens  og  Rettens  Forstander, 
da  Krigeus  Syssel  sattes  over  Fredens. 

Hvad  Jarledommet  angaaer,  da  er  der  al  Sandsyn* 
lighed  for,  at  det  skylder  de  samme  Forbolde  sin  Opriu- 
delse  som  Kongedomraet,  og  at  det  Jlgeledes  egentlfg  be- 
tegner en  krigersk  Vaerdighed,  men  Kongedoramct 
anderordnet*  Over  fort  paa  Landsstyrelsen  sees  detogsaa 
meget  sjelden  —  s*m  Tilfaddet  var  i  Ladefarlerae?  Mi  t 
det  nordllgste  Norge  —  at  betegne  ea  seLv  attend  ig9  ar- 
velig  Myndighed,  medena  det  derimod  i  Abainddighcd 
kun  betegner  en  Enabedsmyndigbed,  adofet  ***  Koitge- 
dommets  Vegae  og  iftlge  dets  FuldmagC       -,        .  ..(1    : 

I  Norge  erdet  udeitfvivl  fotttgjimrow  .eiiaeagaroTia^ 


y  Google 


VBVOSLim  I  ItflD&KLALBFfflEN.  M 


Jot  og  Fed  en  Nedaraning  af  KoRgedamaae* 
flere  Sbegtied,  at  Graendsen  mellera  detieog  dels  Hjeai- 
pemagt  Jarleddtnmet  paa  den  eite  Side,  og  Herservae*- 
dished  en  paa  den  and  en  sonx  hine  underordaet,  er  bleven 
skarpt  aftttukken,  ogKongenavnet  forbeholdet  den  Kon-ge- 
batariie,  man  kan  naesien  sige  som  en  udelakkende  Ret* 
Der  Tar  dog  ogsaa  Egne,  hvor,  ligetil  det  Norske  Rigea  Op 
komst  som  samlet  Stat,  ingenMagt  erkjendtes  sora  Her** 
aervaerdigheden  overordnet;  saaledes  i  Gitdbrands* 
davien,  maaskee  ogsaa  hos  Th  rend  erne* 

Fylkeskongedommet  iNorgemaa  attaaa overhovedet 
aotages  frerakommet  ikke  Ted  nogen  jaevn  Udvikliag  af 
den  oprindeiige  patriarchalsk-demokratiske  Sam  fond  sorden; 
men  heller  ikke  ved  noget  voldsomt,  forstyrrende  ladgreA 
i  samme;  —  det  er  fremstaaet  red  Siden  af  den,  ogdet 
fandt  i  sin  senere  overordnede  Stilling  netop  i  hkn  Sam* 
fnodsordens  ~Vsesen  sin  naturiige  og  staerke  Skranke. 
Anden  Foreltesnine;. 

Jeg  bar  i  det  Foregaaeude  strebt  at  forklare,  hvorledes 
den  Sara  fund  so  rden  fremstod  i  Norge,  som  vi  der  i  de 
aeldstehistoriske  Tider  forefinde,  —  hvorledes  der  Fylkes* 
og  Heredsforfatningen,  Folkefriheden,  den  patri- 
archalsk-demokratiske Styrelde  med  fiersere  i  aln 
Spidse,  og  endeligKongedommet  med  det  nnderord- 
nede  Jarl ed  oram  e,  —  Alt  har  udviktet  sig  af  den  Norrdne 
Folkestammea  aeldete  historiske  Forhoide  under  dens  Ind- 
y and  ring  i  det  scandbiaviske  Norden  og  under  dens  Bd* 
bredefee  over  de  Lande,  hvor  den  nit  er  bosat.  Ilrad  MaV* 
tile*  fremsat  maa  derhes  ansees  som  et  Forseg  paa  ai 
tydefigajore  aig  Samfund^ordeuetis  Ulstand  has  Nerdmfcai 
i  dcraa   forhigtorifke   Tid.    Viatnok  liar  i 


y  Google 


U  DEN  MHE  SAMFUN0SO*DEflS 

Fr«a»stiJliig  ofte  Gianiager  og  endiw  eftere  Sl«**fager  Ira 
severe,  belgendte  Ferfeolde maattet  trade  i  den  htstoriske 
Vtaheds  Sted;  men  dettc  er  Historiegraoskerens  almindetfge 
§kj»bne,  naar  ban  vil  forfolge  Udviktin'gen  af  et  Folks 
Saattfandserden  op  til  dens  tidligste  Stadier.  Og  dog  er 
eW  ikfce  mange  Stater,  hvor  de  oprindelige  Forfaolde  skinne 
Uarere  igjennem  senere  Tiders  betydelige  Afaendringer,  end 
netop  i  den  Norsk e.  Norge  bavde  desuden  i  denne  Hen* 
seondc  det  Held,  at  da  dets  aeldste  Samfnndsorden  red 
det  Norske  Riges  Oprettelse  som  samlet  Stat  var 
pa*  Veie  til  at  ondergaae  en  Hovedforandring,  -  denne 
Sarafiuidsorden  med  de  til  Island  udvandrende,  misnoiede 
Noffdaaaend  overfortes  til  denue  fjerae,  ensiigliggende  Oe, 
fbrder  endnn  i  et  Par  Aarhundreder  at  fortsaettes  og  sdv- 
ttendig  ndvikle  sig.  Islands  Forfatning  i  de  forste  Aarhan- 
dteder  efter  dets  Bebyggelse  fra  Norge  er  saa  at  sige  en 
historisk  Afepeiling  af  Moderhndets  i  et  aeldre,  tildeels  for- 
hisiorisk  Tidsrum. 

Vi  veude  os  tin  til  den  Tid,  da  Historie  og  Love  tale  | 
tjrdeJigere.  Dette  Tidsrum  begynder  med  de  Norskei 
FylkersForening  til  en  samlet  Stat,  med  det  Norske 
Kigas  Opkomst  Ted  Midten  af  det  Ode  Aarbnndrede. 
Men  for  vi  gaae  over  til  at  omtale  denne  vigtige  Begivenbed 
skulle  vi  med  et  hurtigt  Overblik  opfatte  Norges  indrc 
Tttrtand  paa  den  Tid  da  den  iudtraadte, 

Norge  omfattede  28  Fylker,   af  hvilke  etbvert  endnn 
dotmede  en  selvstaendig  Stat     I   nogie  af  dem  var  vel  bid* 
ksadt  en  Udstykoing  i  Stiff  smaa  Riger,    bveri  under  tin 
Kongo;  modern  eakeite  andre  vare  ferenede  med  bttandeii*  I 
oMaor  een  og  saname  Kongo,  eUer  nden  noget  *%**dm&  Qlmr*  i 
booed,  bfetfvoi  et  indbyrdes  Korbimd^M-  bb<*l4-*II0  4Kb*  ] 


y  Google 


DDViKUNG  1  MIDDELALMRB&  It 

■side  betfagtedes  Kgeiiilit  bvert  Fytke  son   et  for  tig  he> 

taaende  Heelt  Med  faa  Uudtagelaer  erkjeadtes  Konge- 
onaraet  for  den  hoieate  Vaerdighed  i  Stalen,  dog  be- 
ragtedes  det  i  Grnndeu  blot  90m  en  arvel  ig  Haerforejf- 
aerdighed,  ikke  som  Middelpuuktet  for  den  indre 
.andsstyrelse.  Denne  hvilede  derimod  bos  Herserne, 
vi Ike,  som  Bdndernes  Hdvdinger,  med  en  arvelig  patrkr- 
halsk  Myndi^hed  og  under  demokratiake  Former,  foreatode 
itid$tjenesten  og  Retspleien  hver  i  ait  Hercd.  Bond  erne 
are  deels Odelsbonder  eller  Haulder,  hvilke  ejede  sin 
ord  som  Odel  dt  e.  som  fuld  Ejendom  uden  Erkjendelee 
f  Nogena  Ovcrejendomaret,  deels  Leilaendinger,  hvilke 
eiede  Andrea  Jord  til  Brug.  De  aidste  vare  miadre 
nseede,  men  dog  i  alleMaader  frieMaend.  Tilsammen 
lannede  de  Folket,  og  havde,  forsamlede  paa  Thing, 
len  afgjorende  Stem  me  i  alle  offentlige  Anliggender.  Tra&l* 
ene  Tare  Hustraelle,  betragtede  som  sine  Herrera 
Ejendom,  og  ikkiui  i  denne  Egenskab  under  L ovens  Be* 
ikjttelse;  men  ved  Frigivelse  eller  Loskjobning  kunde  de 
Tholde  person  I  ig  Ret,  og  deres  Afkom  gaae  over  i  de 
uldkommen  frie   M&nda  Tal. 

Dette  er  Grtindtratkkene  i  den  Samfandaorden,  som 
icatod  i  Norgcs  Fylker,  naermest  for  derea  Forening  til  e« 
am  let  Stat.  Hvorledes  denne  Forening  foregik  og  hvilke 
j'orandringer  i  Samfundsordenen  derved  mrrraest  hevirkedea, 
>liver  nu  Gjenatanden  for  vor  Opmaerksomhed. 

Ved  Midten  af  det  7de  Aarhuud rede  kern  dew  fre  Uptwrt 

ordrevne  Yaglinge- J£t  til    Norge.    Den  grundlagde  bet 

Lender  aydoatlige  Deel  et  Rige,  der  aeart  ved  gonatige 

FamAlieforbiodeUcr  eg    tildeda   ogaaa   ved   iykkelige  Ka%B 

liaevede.atg   til   Anaeebe  og   Indflydelee   i  VKkee  og  4eat 


y  Google 


It  DEN  N0R9KE  SAMFUNDSORDENS 

sydlige  Dee  I  af  Oplandene>  Dets  egentlige  Kjerite  ?ar 
Vestfold  (det  nuvaerende  Jartsbergs  og  Laurvigs  Amt)  og 
Raumafylke  (det  nuvaerende  Akershus  Amt  og  noget  af 
Hedemarkens  Amt),  Kong  Half  dan  Svarte  gav  det  red 
Midten  af  det  9de  Aarhundrede  en  storre  Bctydenhed* 
Han  ikke  alene  udvidede  det 8  Graendser  i  det  sydostlige 
Norge  og  knyttede  dets  hervaerende  Bestanddele  naermere 
aammen;  men  han  bragte  ogsaa  et  heeltFylke  i  det  vest- 
lige  Norge,  nemlig  Sogn,  under  sit  Herredomme.  Det 
Store  Vaerk  at  forene  hele  Norge  til  een  Stat  var  imidlertid 
hand  Son,  den  beromte  Harald  Haarfager,  forbeholdt. 

Harald  udforte  det  ved  Vaabenmagt.  Efterforst  at 
have  indlemmet  i  sit  Rige  de  Dele  af  Viken  og  Oplandene, 
»om  endnu  manglede  ham,  drog  han  med  en  Haer  nord 
over  Dovrefjeld*  Han  erobrede  forst  Throndhjem  (j^rdnd- 
heimr),  hvis  8  Fylker  rimeligviis  allerede  dengang  dannede 
et  Folkeforband,  og  derpaa  de  nordenfor  liggende  Fylker.  ' 
Han  betragtede  siden  Throndhjem  som  sit  Riges  Mid- 
delpunkt  og  sit  Kongedommes  Hovedsaede.  Norges  vestl  ige 
og  sydvestlige  Fylker,  dette  Fosterland  for  de  aegte 
Sokonger,  maatte  endelig  ogsaa  boie  sig  under  ham,  og 
Seieren  i  det  store  Soslag  i  Hafersfjord  (den  nuvaerende 
Hafsvaag  naer  Stavanger),  i  Aaret  872,  haevede  ham  til  hele 
Norges  Konge, 

I  Lobet  af  12  Aar  (860-72)  skal  Harald,  endnu  den- 
gang i  sin  fremblomstrende  Ynglingsalder,  have  fuldendt 
dette  Vaerk.  Hvad  der  lettede  ham  det,  var  udentvivl  den 
aeldre  Samfiindsordens  Beskaffenhed.  Hans  Kamp  var  egentlig 
mod  Fylkeskongerne  og  deres  Maend,  samt  de  med  dom 
forbundue  Haerkonger  eller  Sokonger,  —  ikke  med  Fyf- 
kernes  Hersere  og  Bonder;  tvertimod   der  er  de  tyd*-  % 


y  Google 


UDV1KUNG  1  MIDDELALDEREN*  17 

Hgate  Tegn  til,  at  Herserne  snarere  begunstigede  end  mod- 
satte  sig  ham  under  hana  Kamp  for  Enevaeldet  i  Norge, 
Det  er  ogsaa  let  taenkeligt,  at  under  Fylkekongernea  davae- 
rende  Stilling,  eensligstaaende  som  de  ofyest  Tare,  stottende 
sig  alene  til  sine  tjenstbundne  Krigere,  ligeoverfor  en  omkring 
Herserne  sammentraengt  Bondemagt,  og  under  den  Usik- 
kerhed  paa  Person  og  Ejendora,  som  Sokongernes  tiltagende 
Maengde  og  Vikingelivets  voxende  Vildhed  maatte  fremkalde, 
—  Kongedomraet  i  det  Hele  ei  kande  vaekke  nogen  staerk 
Medfolelse  hos  den  roligere  Deel  af  Landets  Befolkning, 
hog  den  egentlige  Bondealmue.  Bonderne  saaeop  til  den 
seierrige  Euekonge  som  til  en  maegtig  Vaerner  om  deres 
iredelige  Forholde;  og  Herserne  haabede  under  bans  Ene- 
vaelde  at  see  deres  gamle  patriarchalske  Myndighed  bedre 
sikkret,  end  under  det  ustadige,  ofte  udentvivl  i  deres  Ret- 
tigheder  indgribende  Fylkeskongedomme*  De  understottede 
derfor  Harald  eller  lagde  ham  idetmindste  ingen  synderlig 
Hindring  i  Veien  i  bans  Straeben  for  at  udrydde  Fylkeo- 
kongerne+  De  anede  ikke,  at  Haralds  Enekongedomme  snart 
skulde  falde  som  et  tungt  Aag  paa  deres  egne  Skuldre, 

Allerede  i  Foreningen  af  Norges  Fylker  som  et  Heelt 
under  een  Konges  overste  Styrelse  og  i  Maaden,  paa  hvilken 
denne  Forening  foregik,  nemlig  Ted  en  seierrig  Helta  kri- 
gerake  Virksomhed,  laa  en  kraftig  Spire  til  Forandringer  i 
Folkets  aeldre  Sam  fund  sorden.  Harald  Haarfagers  Person- 
lighed  fremskyndede  dem. 

Harald  Tar  en  kraftig  Herskeraand  efter  hans  Tiders 
Maalestok,  —  en  Konge,  som  satte  sit  eget  Herredommes 
Glands,  Magt  og  Fasthed  over  sit  Folks  Frihed  og  Lykke. 
Hana  Ojemed  Tar  at  grunde  et  kraftigt  Eneraelde;  og 
If idlerne,  hvorved  ban  Titde  udvkie  dette,  Tare  i  det  Hele 


y  Google 


18  MM  NOBSGB  SAMFUMOSOKMCNS 

4c  for  J»ne  Tidere  Brebreee  almindelige.  Folkefriheden 
skulde  taentoics,  Hevdingemes  patriarchalskeMya- 
dighed  tilintetgjoras,  he\e  Laitdsstyrelsen  #vcr- 
hevedet  sammentraengesi  Kongedemmet,  Vel  hserede 
ikke  Harald  Bcbeerne  afsit  oprindelige  Rige  paa  de  erobrede 
Fylkers  Bekestning;  tvertimod  det  erobrede  Throndhjem 
gforde  ban  til  sit  Riges  Mid  del  pa  net.  Hans  Seier  gav  aaa- 
fades  ikke  Anledtiing  til  Opkomsten  af  nogea  Herreataad 
i  Staten.  Men  ban  vilde  have  hele  Landet  betragtet  son 
Kongens  fijendom,  eller  efter  de  gamle  Sagaers  Udtryk : 
ban  tilegnede  sig  al  Odel  i  Landet.  Bonderne  skiilde 
besldde  deres  Jord  ikke  sora  Odelsmaend  eller  fitldkoia- 
tie  Ejere,  men  med  Erkjendelse  af  Kongens  Overej- 
endomsret,  soinhans  landskyldydende  eller  akatte- 
pligtige  Leilsendinger.  I  hvertFylke  sk  tilde  Landsaty- 
refcen  oves  paa  Kongens  Vegae  ved  en  af  ham  besktaJtet , 
Jar  I.  Under  denne  skolde  igjen  de  i  Fylket  vaerende 
Hersere  lyde,  som  kongelige  Embedsmaend,  hvilke 
til  sit  Underhold  havde  en  vis  Deel  af  Kongedommets  Gods, 
menderfor  ogsaa  stode  i  et  fuldkorament Tjenestefor- 
hold  til  Kengen. 

Dette  var  ifolge  Sagaernes  eenstemmige  Vidnesbyrd  He- 
ralds  Plan*  Var  den  komraen  til  Udforelse,  var  med  det 
santme  den  aeldre  Samfundserdeii  fra  Grunden  af  omatyrtet, 
eg  paa  dens  Ruiner  rewt  et  EnevaMde  —  man  kan  naesten 
sige  —  uden  Skranker  og  uden  Ansvar,  At  Planen  var  der, 
have  vi  iagen  Grund  tH  at  betvivle;  men  dens  Udfdrelse, 
ttadte,  al  Haralds  Kraft  uagtet,   uovervindelige  Hmdri&ger. 

Haralda  Fremgangsmaade  kunde  ikke  aadet  end  vaskke 
Mt  i-etfesrdigt  Misaoie,  og  det  for  storste  Delen  netop  has 
dam,  aam,  ved  at  unddrage  Fylkaakoagerae  sin  Hj*ip>  karate 


y  Google 


CBVWLUfB  i  KMDBbAUffiRBM,  ID 

Wtaaget  til  eterea  Undergang  og  Eneraeldeta  Sekr.  H«r- 
8 erne  fandt  sig  akaffede  i  Haabet  on  en  atom  Uaflwea- 
gigbed,  of  Odelsbonderne  saae  ain  dyrebereste  Rettighed 
kranket  Orer  hole  Landet  lod  aabeelydt  den  Klaga,  at 
Harald  gjorde  alt  Landsfolket  til  sine  Traslle.  Men 
at  bringe  nogen  ator  Forbktdelse  istand  meJlem  de  Mianoiede, 
hvilken  knnde  byde  Kongens  Herskesyge  Spidsen,  Tar  ikke 
l«t;  deek  fordi  Norges  Fylker  endua  Tare  fremniede  for 
en  kraftig  Samvirkeii;  deela  fordi  Harald  overall  havde 
vidat  at  erhyerve  aig  enkelte  formaaende  og  hengivne  Yen- 
tier;  deela  endelig  fordi  bans  store  Egenskaber  og  glimreode 
Seire  ha?de  grondfaestet  den  Tro  bos  Maengden*  at  bans 
Lykke  Tar  uimodsteaelig.  Norges  mange  misnoiede 
Stormaend  Talgte  derfer  en  anden  Udvei,  De  forlode  Lan- 
del  med  talrige  Skarer  af  Tilhaengere,  der  knyttede  ain 
Skjebne  til  deres.  De  yngre  og  mere  krigerske  af  dem 
forogede  Sokongernes  Haere,  eller  optraadte  self  som  uaf- 
hsengige  Vikinger  for  at  herje  paa  frcmmede  JLandes  Kyster. 
Endnti  flere  sogte  med  Familie,  Venner  og  Undergone  et 
nvt  Hjem.  Jamteland  og  Herjedalen  Were  bebyggede 
af  udvandrede  Nordmaend;  ligesaa  Faeroerne  og  tildeela  de 
Skotske  Oer.  Men  fremfor  Alt  Tar  det  Island,  som  just 
red  denne  Tid  Tar  opdaget  af  Nordmaendene,  derskjenkede 
Maengden  af  de  Udvandrende  et  TUflngtssted.  Til  dense 
af  Naturen  knn  sparsamt  udstyrede  Oe  iyttede  mange 
Hovdinger  af  Norges  maegtigste  og  mest  anseede  Slaegtar 
med  Familie,  Tyende  og  rorligt  Gods?  ja  de  forte  endog 
med  stg  over  Havet  Mulde\i  under  akie  Tempter*  fe#  i  ait 
nye  Hjem  at  kunae  raise  dem  igjen  paa  en  kelUg  Groad. 
lie  agtede  Flytnwgeas  UleUigheder  og  de  nye  Stymies 
Fattigdom  for  latet  mod   den  Viahed,  at  hare  fSnadet  paa 


y  Google 


»  DEN  FWMKE  S4MMJlWHN»niS 

rata  afsowdrtda  &r  et  Friatert,   fartr  iagea  Harafaer* 

mgt'  skufcto  feratyrre  derea  Cafiwengighed.  i  • 

Diaae  Ualfytniiiger  Ira  Jtorge,  der  skulle  bate  vamH 
heaved  00  Aer,  vidae  tiftfulde  «m  bror  dybt  iadgrjfctftde  4 
Lendeta  aridre  Sanafuddsordee  HaraJda  Styvebetmaede  w 
i  Felkcts  Ome*  De  vakteendog  omstderKongeneFrygt&f, 
ai  hane  Rife  derved  sMde  edebrggea,  Det  er  heiet  eand- 
eyntigt,  at  eetop  Erkjendelsen  af  diase  akadeUge  FeJger  af 
hane  Reajeringaftystera  har  maegiig  bidraget  til  at  rokke 
Heralde  faate  Ungdomafillte  eg  ladet  ham  i  aiae  mere  freai- 
akrhlende  Aar  frafalde  dens  Gjeajiefnforelse  i  dea  oprinde- 
lig  paatenkteOdstrackning.  Han  rata  derhos  bajre  dndaeet, 
at  dea  Orden  eg  Fred,  sora  hen  ftrreeten  ivwigt  onskede 
at  tilreJebringe  i  Rigeta  ktdre,  vaaakettg  kaade  haattdhaajwi 
odea  ajeaaent  VecHigekoldeleen  af  de  aeldre*.  Felket 
ti  Ira ate  Former,  Dette  ttlaamaientaget  fremeragtr  vakea 
Tvlvl  et  stovre  Maadabeld  i  Haraida  Regjeringagrandafetnin- 
gar  eg  formUdtde  diase*  Virkniuger  mad  Heeaya  til-Fet- 
kete  StiMfcg* 

Saameget  ar  itkkert*  at  den  Stafcaforfatiiiag,,  e»m 
Tar  Haraida  eprindelige  Plan  at  gruode,  aJdrfg 
traadte  i  fu\i  Kraft.  Ja  de  Indretninger,  sotn  hee  i 
den  aenere  Deal  af  aio  laage,  syttiaarige  Rigastyreke  fere- 
teg,  gav  endog  Stodet  til  en  aaa  ataerk  Tilbageakridtta  Mid 
de*Mre  Ferhelde,  atsehe  Stateae  Eenh-ed  atter>4tnede 
med  at  geae  tab*, 

Herald  herd*  neaiig  med  aine  mange  Haateamv  4te 
det  meaie  Dettoe  af  Landeta  nragtigste  Hwdiajpr,^«*jtaiii 
Aatei  Seener*  hvUk«  haa  tod  epfeatre  i  Land***  tewkjelllje 
fete  he*  detea  tnodren*  Fraaadev.  De  dWse, Senear  veste 
4*1,  §k  ken  vedtaget  eean  Landalev*  et  dcAlieuettec*** 


y  Google 


skfclde  arve  Kowgenarnet,  og  hrer  ea  D««l  af  Ma* 
gel,  dog  under  en  Overkonge  gom  overate  Styre** 
SMen  led  han  endogsaa  Delingeit  virkdfg  irrtde  i  Kraft. 
idet  han  forbehoidt  eig  selr  Orerkengens  Myndig- 
feed  roed  Ret  til  at  bestemme,  hriiken  of  baits  Sonne* 
herS  akolde  folge  ham. 

Dette  var  et  aabenbart  Tilbageskridt  til  Fylkeaken* 
gedotnmet  og  Rigets Splittelse*  Indstiftelsen  af  enOver- 
konges  Vserdighed  viste  frig  snart  ntilstrakkelig  til  £ae> 
rarfdets  Opretholdeise  i  dels  fulde  Kraft  og  UitftdtkraMiket* 
bed*  Da  Ha  raid  ndkaarede  en  af  sine  yngre  Sautter,  Erik 
kaldet  Blodoxe,  til  him  Vaerdighed,  vakte  hang  ovrige  Sen* 
ner  voldsomme  Uroligheder,  og  Harold  oplevede  at  see 
Riget  sonderrevet  red  indvortea  Krige,  og  den  stake  Byg- 
nlng,  som  bans  Ungdoms  Seiervindinger  havde  wist,  i  bans 
AMerdonisdage  naerme  sig  sin  Sammenstyrttiing. 

Men  disse  indre  Urolighedcr,  cKsse  Kampe  meUenilla- 
raids  Sottner,  skjdnt  de  i  mange  Maader  fremkaldte  en  far* 
virret,  lorlos  Tilstand  i  Landet,  rare  dog  ikke  »dea  gawtltg 
Indflydetse  til  atter  at  baeve  den  ajuakne  Folkefrihed 
#g  med  det  sammc  den  aeldre  patriarehalake  Magt  i 
Samftmdet.  De  indbyrdes  strideude  Konger  traengte  ti4 
Bindernes  velvitlige  Bistand,  og  der  kunde  tind*r 
oaadanne  Omstendigheder  ikke  laenger  bike  Tale  #si  e* 
Udefelse  af  Kongedemmtts  Myndighed  over  Laad  og  Folk 
i  den  Udstraekning,  som  Harald  Haarfager  oprindelig  havde 
Ifcnrt  far  Oie«  Jarlerne  forsrandt  naesten  oferaH  som  koa~ 
geftge  Ststkoldere  i  Fylkeroe,  —  Haralda  Sonoer  taatto  dem 
ikke;  men  med  det  sanwne  loaned*  Hersertie  aig  meor  *g 
mer  ft*  Acres  Tjeneateforhold  til  Koaged&iiiMft* 
far  dertood  attar  at  D*rme  aig  til  det  gamle  jftatriirohaUe 


y  Google 


an         dbm  mmnDMm&otmttMMaa 

ForiioM  Mm  Botidernea  Hardinger  «g  Fotkets<T*M» 
ra*itd. 

gaadanrar  Norges  iadre  Stilting,  da  Ha  raid  Haarfager 
i  Aaret  MS  dode.  Haws  lange  RegjeringwMtsemhed  Part- 
ner det  forste  Ilovedvendepunkt  i  UdWklingen  «f- 
Norges  £arafundsorden.  Skjont  — -  som  vi  have  a<Jet  *— 
de  af  ham  paaUmkte  Statsindretniuger  ikke  vandt  faritHtom- * 
ment  Gnmdfmte  ©g  ikke  heller  gjenneraidreres  i  fold  '64~  *| 
strcrkntitgi  saa  vare  dog  hans  Planer  og  Re  <yeri  it  gsli  and  linger 
ikke  uden  ma?gtig  Indvirkniiig  paa  Norges  fjeroercf  FrcmtkL 
Norge  var  samlet  til  et  Heeit;  ogskjoitt  Baandet,  8*md 
sammenlioidt  dels  Fylker  endiiu  var  lost  og  ushYkert,  Ma 
rare  dog  Nordmaendene  under  Flaralds  lange  Regjeringbievne 
vante  til  at  ansee  sig  som  'Medkmimer  af  et  videre  Stats- 
samfund  end  det  blotte  Fylke.  I)e  vmre  btarne-  vaafer 
til  at  betragte  Norge  *om  et  Rige  og  sig  setrrfom  N<a*r* 
geenrnnd-  (Noregtmenn) ;  og  dentie  Taoke,  dor  aldrigeiden 
udaJukkedes,  am  den  end  stundom  midlertidig  fardunkleAea^ 
indlemmede  ogopretholdt  Norge  i  Stater  net  Raekke. 
Tt-eAle  Foreliesnfng. 

;  Vi  have  'betragtet  Harold  flaariagera  Vlrksomfced  «H 
det  Ncrrake  Rige*  Oprettdse?  vi  hare  seet  tans  Planer  HI 
at  'gtttndfoate  sit  Vaerk  og  disse  Planers  h&rmte«4e(FM* 
ger;vf  slWIle  mm  hcnvehde  **r  Opmaertoorarhed  •  p*a  lit 
fjernertf  Fttge*  af  IlaraJds  Forettttigsvaerkfeg  see,1 
ledes  Notfge'&om  Stat  videreudtlktede  stg  0g  endef% 
niftgbi  VaMttt  vandtFasthed  paa  den  af  ham  Jagte  GrtutdroM. 

1  BeA  if-IfcraWaiSoniierj  fc?*m  Faderen  *h**d*r  fffJM 
tit  *ln  '-EflwHftlge*'  '*  Ote*k*ngew¥  VferdfglH»4,  B*ti 
Bledoxe  nemiig,  mangfedeei'  ViHt*  tft'afrsiprtiflHUtc 
tatMet.  •-  Btar  Paderens   store  Egensfeabtt*  fctfeflt* 


y  Google 


HDVMLtNe*  1  MtBBELMMffiRN;  St 

Hatald  bsaad  mei  al  ski  Ilerskeayge  «g  toldaomme  Sgen- 
raadighed  tillige  en  $ja>lshoihed  og  iEdelmodighed,  der 
forenet  raed  en  akarp  Fort  t  and  faengslede  Foiket  til  ham 
i  Mrefrygt  under  strive  hatis  Folkefribeden  kracnkende  From- 
faerd.  Erik  deritnod  Tar  vel  skjdn  og  tapper,  men  bans 
Tapperhed  plettedes  red  Grnmhed  og  nedrig  List,  og  ha** 
Sjaeta  Svaghed  bragte  ham  i  bans  onde  og  forbad  te  Drannings, 
Gunhilds  Ledebaand*  Nordmaendene  taaHe  ei  af  ham  hvad 
de  havde  taalt  af  bans  store  Fader,  Ved  at  drebe  den 
ene  efter  den  anden  af  sine  lirodre  indbildte  vel  Erik  91$ 
at  k  era  me  sit  Maal,  Etievaeldet  over  Narge,  naermere;  men 
i  V4rkeligheden  vakte  ban  kiin  derved  meer  og  niter  Folkjets 
Uvillie  og  Foragt. 

Da  aokom  til  Norge  i  9&4  den  yngste  af  Harald  Haar* 
fagers  Sonner,  Hakon,  der  varbleven  opfostret  i  Eaglaud 
af  Kong  Adalsteit  og  der  for  kaldtes  Adalstensfostre. 
Han  ha? de  hidtil  ingea  Deel  havt  af  Riget  og  fordrede  no. 
sin  Met,  Hail  henrendte  sif  til  Thronderne  og  lowxie,  at 
hvis  ban  bier  tagen  til  Konge,  da  sk  tilde  Bonderne 
gjenerholde  sin  Odel  og  hlive  Odclsbaarne  til  sin 
Jord.  Dette  Lofta  virkede  soai  et  TroWderasoFd.  Med 
Jubel  toget  Hakon  til  Konge,  eg.  strax,  siga  Sagaertws,  46b 
Ryg*«*  "*o«  lid  ?  det  torre  Gr<es"  oter  bete  Norgos  Land, 
at  Thfonderne.hafde  taget  sig  en  Kongo,  der  i  All.lignaaW 
Harald  Haarfoger*  und tagen  deri,  at  Harald  havxle  gjoct  aM 
Foiket  til  T«elle,  medens  Hakon  derimod  vilde  gke-  dtst 
deta  Odd  tilbage.  EoJket  reiste  wg.som  sen  Mandw  Maa 
kappedes  ona  at  erkjeade  Hakon  for  heie  Norgea  Kafcgej 
oa;  Erik  Blodoie  maaUe*  forkdt  af  baaaV  Iis>dtegar  og 
Atont,  Timmfr  Landet  med  sin  Sfaegtv 

Denne  alariitdelige  her,  denne  fdrste  frivittdge  Sas»- 


y  Google 


14  DEN  NOItSKE  SAttFtJNftSOBMMS 

virken  af  bele  det  NorskeFolk  fremkaldte*  ved  Loftet  aa, 
at  Folket  skulde  gjenerholde  sin  ©del.  Dette  Titer 
tilfulde,  i  hvftken  hoi  Betyditing  matt  opfettede  denne  Set, 
hrttken  aiden  atedae  vedblev  at  agtea  som  en  af  GrendstSt- 
terne  for  Norge*  Lykke,  selv  efterat  dens  oprindeHge  Hegreb 
under  forandrede  Forholde  var  traadt  I  Baggrunden,  a; 
Navnet  kun  haeftede  ved  en  af  dens  maaskee  mindre  rae- 
sentlige  Bestanddele,  Gjenlogningsrettert.  Hiin  Tkfealden 
Ansknetse  mcd forte,  at  man  i  Folkets  Odelsret  saa 
Folkefrihedens  Grand  lag.  Krkjendelsen  af  Folkets 
Odel,  af  Folkets  fulde  Ejendorasret  til  det  Land, 
det  beboede,  var  jo  tillige  er  Erkjendelse  af,  at  at  Magt 
i  Staten  udgik  fra  Folket,  at  den  overste  atyrende 
Myndighed  udovedes  af  KongedSmmet  ikke  ifotge  eft  ved 
Erobring  runden  landsherrelig  Ret,  men  ifotge  en 
Ret,  der  frivillig  var  det  overdragen  af  Folket,  en  Ret, 
der  havde  sine  lovbestemte  Graendser,  hvBkfe  engaag 
fastsatte  ved  Overeenskorast  mellem  Folk  ogTConge, 
ikke  fra  nogen  ef  Siderne  vilkaarligen  maatte  Xvefrricrides. 
Retragter  man  den  forste  Forhandling  mellem  Eon; 
Hakon  og  Nordraaendene  fra  dette  Synspunkt  —  og  saale- 
des  maa  den  betragtes  af  den,  som  saetter  sig  ind  i  Tidau 
Aand  —  vil  man  ikke  finde  det  underligt,  at  d?n  gjorde  et 
aaa  dybt  Ind  try  k  paa  det  hele  Folk.  Den  Tar  en  Pagt 
mellem  Folket  og  det  af  Harald  Haarfager  op  ret- 
tede  Kongedommc,  hvorved  dette  ved  folkets  Ariel 
Vtllie  aattea  i  Spidsen  for  LanflsstyrelVeif,  1mod 
at  det  fra  sin  Side  tilsikkrede  Folket  deriVamine 
Frihed  og  den  samme  Stilling  i  Statssamfnndet, 
som  det  havde  nydt  og  indtaget  for  Harahl  H*ar- 
fagera  Bege. 


y  Google 


flu!  ■<■■  var  da  to  Mgorrgt  tUvekhrogt  meltem  Kong* 
Of  Folk,  eg  Merge  90111  Stat  hivde  i  KongedSmmet 
crholdt  en  af  Folket  aelv  lovllg  anerkjendtSam- 
holdakraft. 

Hakoso  senere  LandsstyreUe  svarede  til  dens  Begyn- 
delse  og  erhvervede  ham  Folketa  udeelte  Kj&rlighed  og 
Tihiavnei:  den  Gode.  Den  udmaerkedes  ved  tvende  vig- 
itfe  Saatatodretningeiv  som  ved  Koogens  Virksomhed  gfen- 
bcbi  Lovesa  Vet  bleve  istandbragte,  og  som  Jkke  lidet  bidroge 
til  at  knytte  Basndet  fastere  mellem  Rigets  Fylker  og  give 
dtet  Ikle  aiere  Eenhed  og  Kraft  Yed  den  ene  af  disse 
ladrotoioger  ordnedea  Rigets  Lovgivningsva&sen  og 
Hetapleie,  ved  den  anden  dets  Forsvarsvaesen*  Yi 
okttfle  natrmere  betragte  dem  bver  for  stg» 

Den  aeldre Fylkosforfatntng  med Forte,  at  hvertFylke 
egentlig  bavde  sin  Lov  og  siu  uafhaengige  Rets- 
pleie.  Fylkeathinget  var,  som  allerede  forhen  berort, 
for  bvort  Jsaer  dets  overste  Domstol  og,  hvad  dermed 
i  do  Titer  altid  forenedes,  dels  lovgivende  Forsam- 
ling.  Lighed  i  Retsvedtapgter  bar  rimeligviis  tidlig  i  en- 
keite  Dele  af  Landet  fremkaldten  videre  Forening  mej- 
Ion  flere  Fylker  ander  samme  Lov  og  med  et  for1 
dem  alle  fallea  Alsherjar-Thing.  Men  saodanne 
Foreoinger  knnne  el  antages  at  have  vaeret  almtndelige.  De 
fleste  Fylker  atode  upaatvivlelig  endnu  i  denne Henseende 
ioote^edo,  do  Harold  Ilaorfager  forenede  dem  under  ait 
Haas  Eoevaelde  synes  iraidkrtid  ikke  at  hove 
nogen  varaentlig  Forandring  i  ovemuevnte  Tingeooo 
Orden*  Man  maa  vistnok  ontoge,  at  ban  i  Overeensataao* 
mclae  aotd  oine  Stjrebeigraadsaetninger  i  det  Hele,  har 
ooderordoet  boado  Lovgirmng  og  ReUpleie  KongeddmmeU 

N»r,  3  B.  4  H»  2 

Digitized  by  VjOOQLC 


M  DBN 

Megtfylde;  meaamn  fiader  Mel  Spar  til,  at  W»  Jatf  be- 
ayfttet  deeoc  for  at  triage  atfttre  Eeahed  i  lias  Greoe  af 
Stateatyreken.  Hakim,  derhaod  fik  istandbragt,  at  alia 
Norges  aordlige  Fylker  forenede  sig  med  da  8 
Throndiske  under  een  Lor  mad  at  faellea  Lagtbiag  paa 
Frosta  i  Strindafy  Ike,  *g  ligeledea,  at  alie  Norgee 
veatiige  og  aydreatHge  Fylker  indbyrdea  far- 
baadl  sig  paa  sanne  Maade  og  vedtoge  et  fatttea  Lag- 
thing  paaGula  paa  Nord-H6rdalaad„  Saaledee  opetad 
da  to  Lagdommer,  Frastathingalagen  e§  Gala** 
things!  agen,  lucrt  raed  sin  saeregae  Loomed  Kboheid 
af  de  aeldre  Fylkesthing  ogHevedathiag,  aom  wadat 
orduede  FoJkeforaaralinger  til  Retspleiea9  OverboWeiae  i 
engere  Kredse,  Qtaae  to  Lagdommer  omfatitede  den  Daet 
af  Norge,  aom  umiddclbart  laa  under.  Kong  Hakoae*  Stjrelee. 
1  den  ovrige  Daei  af  Laadet  raadede  derimod  aodim  Fyl- 
keskoagen  af  Harald  Haarfagers  Mt;  bar  kunde  Forfar 
Halum  kun  virbe  ariddelbart  i  Bgenakab  af  Ovarkauge, 
VeJ  beetod  i  Norgaa  sydostltge  Deal  ea  red  HalMa*  Sraate 
stiftet  Feaeiuag  af  lignende  Beskaifenbed  mellom  eagle  Fj  I- 
ker,  der  havde  ait  faeJIes  Lagthing  paa  E  ids*  old,  paa 
Eaumarike;  dog  Uey  bar  diase  FarhoJd*  ikke  faldkaaa- 
mea  enhiede  for  omtrent  60  Aar  after  Haken*  Dage«.  uafer 
Kong  (Naf  den  Heliige,  da  Oplandeoe  f eameda*  tit,  eft 
Legdwaroe,  katdet  Kidzivathingalagaiedi  ait  Lagtbiag 
paa  fiidareid,  eg  Viken,  eller  Norgaa:  sydeatliga*  Kjut* 
fjdkery  til  et  aadet,  kakftet  ttorgavtbiagslag  *atad  ail 
iagtUng  i  Bo<rf  etier  Sar.psborg.  Sealedee  opetad ^aa 
daa  af  Hafcoa  dea-Code  Ugte  CraadaoM  liergea  laddifag 
i  fire  Lagdemmer  (log),  hrart  mad  ain  lartfpeLai 
eg  ait  Lagthing,  der  paa  eengaag  tar  overrte&ewatel 


y  Google 


THMPMURM  I  WlfeM^ltSBfetUSM,.  ST* 

of  f#Vgit*fed*  Fersamllfrg  for  lite  deFylter  oottLftg* 
dommet  omftUede.  Vlr  enFoYenlivg  af  det  bole  Larnd 
under  een  Lor  eg  een  toTgirenie  Foramifrlfng  Tar 
F#4ket  ertdnn  Hcke  ftiodent.  faiidferttd  tjente  tadretningen, 
ae#r  i  sin  Ufoldkommenhed,  ikfee  blot  tti  art  forene  hVett 
Lftgddmmes  Fylker  fastere,  men  ogsa*,1  {del  den  medforte 
Bestemmelser  for  Lagdftmmernes  retallge  Forhotd  indfeyrdia, 
til  at  feveftdegjore  den  ForesrtlHfng,  at  alio  Nordmaend,  fra 
hvllkan  Deei  af  Landet  de  end  maatte  T«re,  vare  forplig- 
tede  til  at  see  sine  Ttfgtigheder  Bland  -  Of  Hand  Imettem 
affejorte  paa  RetCens  Tel  og  under  Beskyttebe  af  en  Magt, 
K#ng*d3ifamet  nemtig,  der  omfi&ttede  liele  Norge. 

Et  for  Norge  almindeligtForsvaravaesenkmde* 
ikfee  findte  Sted,  afcatasnge  torn  Intet  pollttek  Btand  sammen- 
hoklt  fcandet*  Fjrlker,  men  disse  meget  rtere  efte  atede 
fteftdtKge  mod  hlnanden.  Til  hvert  enkett  Fylkea  Forstar 
▼are  Fylkesimendehe  pligtige  paa  Opbnd  at  f&lge  Fyfltes- 
keftgen  elter  den  drerate  Styrer,  —  men  ikke  ndenfor  Fyt- 
ket»  Qraatfdacr.  Eftef  Norges  Foremng  under  Raratd  Ha*r~ 
fager  aynOs  deimo  vilkaartig  at  have  opbudet  Foftet  til 
KrigBtjeneste  aaa  ofte  og  i  den  Udatraekning  ten  feed* 
tyttea*  BertH  maatte  ban  ogsaa  ansee  tig  befiHet  iffflge 
sin  ennmaede  Ret  sons  Landets  Ejendomakerre,  og 
Sftlge  dew  Magt,  ban  1  det  .Hele  tflteg  ftfg  over  tine  IhK 
derfcaatter.  'Sled  Hakon  den  Gtodes  Antagelie  iff  Konge 
indtraadtat  atom  altered* '  viist;  et  nyt  Forhold  nrtllejfe  Kmk 
gaJSiMtet  eg  Folket,  aom  udelokkede  at  Vflkaarligfaed  *d 
<fe*  i**m  Side.  Sfcnlde  der  indftresT  et  elmliftdeUgtLaril*" 
T$t*n  -*-  eg  dette  paafetdrede  Riget*  Kenbed  —  taamaalMP 
det  erdnta  red  en  faat  Overeetiskomat   meMem  Kengeddna- 

2* 

Digitized  by  VjOOQIC 


nmmmmm  mtfymmmm 


met  of  Bwriftrne,    ftofce  ekede  jpa4  Hafceos 

Of  acarettde  til  Stages*  dongeftg  bestajaende  Forkaide* .  » 

fitarge  xm  paa  Landsidan  afeondre*  fro  S#«rige  *«A 
star*,  lidet  befcuwe  og  for  ^det  meat*  nfarbare  »de  Fj*M- 
og  Sfcoaetoafcniager,  og  Sveriges  folkerige  Ega*s  det* 
Mge  fcaadsstyrkoi  fare  desuden  langt  Qasrnede  f*e 
Rigorae*  Grandae,  Fra  den  Side  Tar  saaledes  Norge  wt 
Natures  ftens«eU§  sikkret  for  Aagreb*  Derhes  medforfte  i 
dot  Hole  den  elmindolige  Brag  i  Norden  heist  at  krjge  til 
Sots.  Diaee  $inatss»digheder  ajorde,  at  KystforoTarfet 
og  Sttkrigsvaesenei  maatte  betragtes  som  vigtigst  far 
Norges  Landevsern*     Saaledes    opfattedes   ogsaa   Sagut  of 


Aile  Filter  long*  Nerges  Sekyst  Weve  inddeefce^hts* 
i  et  fist  A»tal  SJtikr  ader,  idet  Hele  m  Ifcert  Skifcte- 
das  Bonder  skilde  ndrusteog  vedligeholde  eel  Skill,  fads 
Sterrelse  vac  forsifjellig  bestent  i  de  ferskjellig*  Dtl*  of 
Leaded  Delta  ftdde  Antal  Skihe,  bemandede  #g  prsrtasi 
teredo  ofter  faslanlte  ftegier,  kunde  Kongen  odbyde  4N  aW- 
ding  (kn£aagr)*UerKri^tjene*t«  under  sin  (Vie  Raadiganud, 
qg  fire  dam  hverfeen  htm  vilde  inden  Rigets  Grasad- 
aer,  i  en  Tid  af  2  Bianneder  am  Anret.  fietto  to- 
qiavntea:  Almenning.  Del  halve  Antal,  halv  Almei»»i«if, 
konde  ban  fore  udenfor  Riget,  dog  ikke  for  langer*  <FSd 
and  ofennaeviit.  Vilde  ban  overskride  den  lorbesteaaie  Jae- 
dingatid,  do  saaotte  ban  dertil  Iisto  Ledingsfetfaeto  otter 
KhidarocQ  esemkllte  Sarotykke,  Forresten  skolde  i'dmAtol 
ai  Leudet,  som  Mev  fieadtlig  aifgreben,  pile  raefce*#e«re 
Mamd*  ondog  TraeUene,  <va*re  pligtige  at  lyde  Opfcpd 
tU  Forfar;,  eg  Loven  bettemte;  fcvilke  Vaefeeg  aarfiyst  I 
Maud,  efter  sin  Stilling  i  Samfundet,  altid  sfculde  have.     I 


yGoogle 


lfoia»aiiU*  tarmed  Mo*  4en  a*Mgatote  t-fcotaiitg  wed 
Viter  efle*  Varer  ft*  FjeldUppero*,  hvitke  a«t**dte*  for 
at^ferkyttde  Fiende-AnfaW,  bragt  !  en  lovfceatentt  Ordeti 
o*ter  del  he*e  Land,  aaatedea  at  ff&rtad  eller  Krfgafcnd  m*d 
Hartighed  kiitidc  gate  fra  den  enc  Elide  ill  den  aitdeil. 
Denne  Landeraerns-f  ndretning   maa,  Hefee  Aimlve 

-end  Op retteiaen  af  de  storre  Lagdfttnnier,  anseea 
ati  4a*e  bidraget  til  at  aammenknytte  Nwges  Fylker.  Jgjeai- 
nem  den  ndtefte   gig  forat  beatemt  defea  Forpligtefae  tH, 

'mar  det  gjaldt  Forsva*  eller  Krig,  da  tft  staae  alle  ttf- 
•infmfen  aom  et  flatlet  Heelt  tigeoverfer  U#- 
faadet. 

Begge  Indretninger  have  upaatvivlelig  kraftigen  aanivfe- 
feat  01  at  holde  en  Gmat  af  A4nredfta*nd  i  Lite  tate 
Nerdmsendeae  under  de  ior  Norgea  'Eentred  *g  SelrataBft- 
digbed  aaa  aheldige  Forhelde,  gom  iwdtraadte  eftet  itafcati 
aten  Gbdes  D*d  900-,  og  denne  Knngea*  Landaatyrelae  Wev 
aaafodea  wed  Henayn  til  VedligehoMei'sen  af  RigeU 
Brali  ed  ikke  mindre  indfljdeisesrtg,  mti  den  far  toad 
Heaayn  til  Oj  enop ne it e4« en  *f  Folkets  Friked* 

I  steer  end  50;  Aar,  efter  Hakan  den  Godeg  D§d  *ar 
BUrgea  Indre  Tilstandr  hoist  vakiende-og  forvirret;  Konge- 
ifrmmtk  kavde  i  den  alleraftavate  Deet  af  denne  TJd,  som 
9taatwenkoldende  Kraft  i  Statcn,  Hden   etter  ingen 

I  TJa*ydmug. 
•  !w  NaBi»eatefterHA0nraadedeBrik*f«doxe8  Sdnwar, 
■aid:  Harald  Graafeld  i  Spidsen,  .u*nder  et>  Fartlefc- 
atyneJicaara  Narges  (Herkongttr  (BaW— %).  Oe  late 
ajg  Hgfcaom  teres  Fader  lede  af  derea  «n*e  Moder  GtanlrfM, 
«grare  gom  han  forkadte  af  Feikefc  Dehavde  ved  Side* 
rf  t*%  Sere  Fylkeakonger   af  HaraW  Haaffagara  Skttf  i 


y  Google 


Ladaiaf.  Da  ha*  wImmmi  411  w  mid*  AMaav 
haa  (KIM)  hjeai  til  Fariraaaiaade*  Jar  atkreete  afe 
af  Riget.  Ljkkea  begaaali^e  h«»«  Mud  ag  Jfegafcab 
Antagen  til  Oaeakaaga  09  evfcjeadt.aaaB  aaadaa»..af.4a>  «a> 
laodake  FyAoakaiiger,  aaddrag  haa  Macgelra  daa  flvarhai 
had,  aom  Kangarae  af  8rarige  og  Paiunark  an  J  laiigaal 
Tid  havde  6 vet  Hm  beaKegtigede  aig  far*t  Jar lerae*.  Baa 
af  Riget.  Derpaa,  da  FyllteakaagBrne,  aem  fara*,.Jiavdi 
hjalpet  ham,  atdea  tadgik  en  heramelig  Forbiodelaa  aaal 
ham,  ryddede  hau  agaaa  dem  afaeieo,  bemaegttgede  aig  dcaai 
Rige,  ag  Tar  no  Nacgea   rirkelige  Enekoage, 

OlaC  beaad  ikke  sin  aeidne  Nayaea  Gavar  HI  at  tiadfi 
aiae  Uaderaaattera  Kj&rligbed;  men  haaarbeidede  aaejiUar 
Beridatbed  ag  urakketig  Faathed  bwmI  el  start  MUal;,aj 
beajtaade  baa  eadag  for  at  naae  dette  meget  afte  MkUe* 
goat  Tor  Tida  Aaakuelaer  med  Rat .  ferdaautier,  sa*  aaa» 
dctte  aadakyldea  mm  an  Feil,  dor  ti*firte  baaa  Tidaaaa* 
aacer  end  bans  Peraealighed*  Qlaf  kan  mad  Retie  UUcs 
det  Narake  Rigaa  aaden  Stiffen 

Ved  at  afskaffeFylkesJtongedoraaiet  for  »to*\f* 
ga?  baa  BeaijrreJaea  en  Eaubed  og  Kraft*  aaaadea  eiha?de 
bcaiddet  aidea  Harald  Haarfagere  Dage.  Mea  dethoa  beWt 
haafaat  red  de  Grandeastniager,  paahvUkeForbtldetaiaalaai 
Kaagediainae  eg  Folk  under  Ilakaa.  dan  Gade  wJalawct 
byggat.  Haa  haerede  Cbrittaadaoimca  tU  Laa4af«Ug|ea>  ag 
bragte  med  Folketa  ladvilgaing  Landets  Love, i  SanaHaag 
aaad  da*  ajre  Tra*  Haa. Tar  Nargpa  chriitelige  iatvgir- 
niaga  feraie  Ordner,  ag  Tad  Qrereeaakeaiat  maJteip  ham  ag 
Fattat  bksT  KaagedamaMta  Sat  ligeovarfor Fafteta  eaajaate 
fastaat,  sow  daa  aidea,  i  ware  ead  Wt  A*r  fcaaJad^taVl 


y  Google 


Um  Oaaf  fcadt  «*W  m  kert  Regjwiftg  I 
!••»*  dot  ber&ate  Staaag  ved  SroWer  mod  aVfore- 
Ketiger  af  Skerige  og  Denmark  saint  Jiakon  Jaffa  I* 
-Sataner,  JsHemc  Erik  eg  Stein.  BleUeoa  oiie  dieae  fcter  an 
MaMge  forocligeu  deett,  medens  derimed  de  optendske  Fyi- 
feeskonger  beheldt  sine  Riger,  men  under  den  DanskeKen- 
£g«t  Owfeofted. 

Detttie   Notges  Adsplittelge  trneie  med   at  bllrc  Tarig 

og  *  Hiintotajdrende  for  dels    Selvataeedighed,    Intet  Sper 

arf  nogenlttget  aamtnenheldendeStatsm<agt  varlev- 

net.    Jarleme   Erik   og  Srein,   der   foruden  sin  egen 

~A*dee4efNorgeogs*a  hafde  inodtaget  Styrelsen  afdeDanske 

mg  Sveneke  Kengers  Andete  under  disses   OverheUied,  wme 

md\e  og  djgttge  ltfaend ,   dog,   som    det  lader,  nden  rami 

JPSlehe  for   Norges   Eenhtd.    Ilwrode   til   sin  SUUinf  red 

Kangers  Hjttlp,    kiere   de   sin  Forpligtelee  mod 

tfoe*     De  Oplendeke  Fjlkeakcmger   paa    den   aadtn 

slttttede  aig  anermere  sammeti,   iweaten   til  en  FaeHea- 

etyrelse,  dog  skede  dette  iagentande  i  den  Henaigt  at  lea- 

tWe   alg  Ira  den  fremmede    Indltydelse,    eller  hasre  nogen 

atf  derea  egaai  MMte  eller   af  Haratd  Hearfagere  ttatgt  til 

Horgcja  Overkonge,  men  heller  for  at  opretkolde  den  nasf- 

ttrirende  Tingenes  Orden,  rat  hvMken  de  fendt  algtek    fid 

t*«gt  fraYserende  fremmedKenges  OrerholhedfiaUU 

afenr  tntodre  trykkende  end  en  Norak   Orerkonges  ofte 

ittrdo  TSeret 

Bet  Norske  Rlge  w  saaledesr  sin  ttadergang  nasr;  amen 
eVt  faudt  en  Redder  i  Olaf  Haraldson,  aidenkaldet  den 
Ifetttge.  Uterine,  en  S&ineaftiiss&ft  af  Harald  Haarfeger, 
fcttdft,  effcr  den  TMa  Kongeaftafeers  afatudelige  SWb,  fr* 
tH  lite  Aar  sraprmet  om  paa  Sotoge  under  ain  Fosterfaders 


y  Google 


MW 


aifclbad ,4m  Umim  fed*  km,  *mUf  &  U  K#*f*a. 

bviler  paa  dale  $eUatead4gb«4«  '      -<  •>    •* 


V*  bare  aeet,  brariedea  dea  Karate  Sfrt,fta*««l 
Herald  Haaafeger*  firebrfaif,  nbw*cd«»  dea  hagaawrt  ag  | 
eaikkeri  adtikledft  «%  idet.rfitstt  Hala»Jbfltmdwi« 
ef  tin  TiW«r*}ee,  og  hr*rkde»*dea  eodelig  ooder  9ia£J^ 
HelUgee  Styrdse  randt  Fattbed*  De  Btiufef  teyljrtwil 
Herredewiet  mm  fulgte  pet  ©taft  FaM,  w  *»  km*  fa* 
bigaaende;  det  efterlod  iagea  racaentlige  Filler,  mea  v*rd 
Grandea  gtvnligt,  fataearid*  del  eafte  Akaetneaiide*  i  Be. 
▼*gel*e  for  si  brjde  Aaget  eg  darted  altfwrpede  JFelketft 
SelvetieiidighafefiUelee. 

Med  Megan*  daa  G#4«t  Regjfcringf  latest**  Jttt 
begyader  el  bftadredeeettgt  TbianMn,  jhbfilfcet  Jfrttjpt 
Searfitttdaeideii  wider  iadrertet  *q  og  gmwtige  mUecHt 
Forholde  ndviklede  eig  paa  den  ttuder  Okf  ,4wi  Ilettigi 
befaestede  Ghrandv+M  med  etadig  Gang,  adea  store  indgribendf 
Forandritiger,  Pen  Gjterhig,  t#m  amicable  JVor^a  .fca  ee| 
naMMaeahmgeiideMesee  aSSaiaeefttter  til  et  palitiifc  Heefc, 
til  et  Kige,  bavde  nu  sat  aig*  Sftefeetyrelaee  bevda  wjpdet 
en  fee*  Haldnkig  og  var  iadtraadt  i  lovterteatfe  Former. 
Viafcatte  nu,  da?i  hafe  gjartoaJeriivlige  *mi ide  hietariehe 
Begireabeder,  der  frtmkaMte  eg>befa*tede  detiaeTipgetei 
StMliag,  med  et  Overbiik  strobe  at  opfett*  Samfiiwfcarda- 
nen,  aoaledea  som  dea  i  det  lite  #g  Ifegyadofecit  4&<dat 
ISfte  Aarhuadrede fretaJrader,  iorend  dens  ▼Mere; IMNI#« 
ved  flere  sammenatddeiide  vigttge  Omstwudigbeder* .  »ptfg 
en  ay  Retnlag.  Og  ri  vilie  eaaiaegal  beUkre  dwfarfiitfie- 
Mik-red  Betragtafegea  af  Nergee  Saaifaadaorden  tdetl*  YM* 
nae,  m  dea  aetop  da  iraebydfl*  da  ottfrite  JjJHriPfMlft' 


y  Google 


,  eg  4»nN  fi.'virf  Ida**  aa>#pfi*te  4m  pan  4«He 
iM  a*  den*  UbOMtaf,  aaatte  oe  t«teftd  HI  Mere  at 
dena  sun  Mi  Aiau^iiagaj,  ■lent  dieae  km  f  atenrte 
f<aj|)rtked  antydee. 

I»«fc4amiiHnrdii  k8i**t*  fttyrtfnde Magt  i 

StttMog  daonede  dena  «tmb*4dakraft.    Bet  bard*  a* 

#tatea«  krfre  *gydre  Mkkerbed,  at  edfge  for  L**en* 

«>g  Mgetr  Forever. 

Kengodeanniet  w1  tfrveligt    i  Haraid  Hearfagera 

i  dens  nandlige  Linie,  nden  Iagttngelae  af  Pirate* 

fMnekret  eg  adaav  nogefe  Fertrbt  for  aagte  Fodsd,  saaledea 

i  at  aille  en  Kongee  8dmiefc,  aegtei&lte    #g  naegtefftdte,  vara 

lige  berettigede    ill  Keagenavn   eg  Andeet  i  Udeeelaen  af 

1  d**  kengeligeMyndigliedj    Dolce  grnsdede  tig  i  aridgamaael 

i  Paealmne  for  Norgee  Forenbig ,  eg  4et  atedfaeatedea  Ted  den 

af  Haraid  Haariager  iatandbragt*  At*ef*Jge)ev.    Btniie  med- 

fftrte  —  earn  for  it  vUst  —  e»  virkelig   deling  af  Ri- 

g+t  fad^ean  alle  ferbeandenvamnde  Kangeaoaner,  dog  saa- 

ftealea,  ai  et  Overkongedeasnje  rknlde  danne  Styrel- 

sena  MiddeJpenkt    Men  efterat  <Naf  den  Hellige  herde 

caatefce  ophgcTei  Underitengernee  etter  Fjikeekongernes  Va?r- 

digfeed,    Her  del   en   feet   Vedtatgt,    at   Konged&morets 

De/elfearhed  et  akaild*  drage<  nogen  vfrkelig  Lands- 

de4fng  til  Feige,   menken  fremtraede  i  en  Faelies* 

i  atyreiae,  eaetedea  at,  naar  «der  paa  esgang  Tare  Here  Ar- 

i  range*  til  Kengeditnmet,  da  akolde  dttee,  ned   lige  Deei  i 

Kjaajgiaumi  t  njr  dc  Koagedomaaet  tiikommende  Kettigheder, 

regjere  i   Forening.    Saaledes  uderede*  Landaatyrelaen 

af  Mignna;  den  God*  eg  4enne»  Farbroder  Handd  Haard- 

i  laada,  afedena  de  vare  hraaiidene  Medregeater,  aaaledes  af 

Haa»Me€teaer,  Magiwt  eg  Obrf  lyrre,  aaaledes  endeiig  af 


y  Google 


Waf.  Pee  deeee  4|aede  afeeldeiSt44tii+Jkejheet.tf»~ 
reikaldta  mfee  aa^aeaielae-itf  >*** .'gaaale^fiav  HaKeemM 
vedtagne  Koiige*Arvefolge,  *  •.■-       ,*•...€!•••• 

Uegte4*h»  Arvetigbed  4Uereedte»  imatierti*  JfengrtKin 
met  fettled  ea  ItedahiaHe;  Brkjaad^daa-fr*  F*4k*t* 
Sid*,  I  liver  tii*€tt»«f  Labdeis  fi«e>  Haaaddeio  tote^fcf 
dommer  skulde  de  til  Thiege  tataaaalcaVliader  aiiiUaaaer 
deft  verdeede  Keegea  Arveitft,  og  deseaeetrBaet  deaaae  fir 
befaodea  at  were  i  sin  Orden,  ektolde  de  4alkjeade  htm  * 
Kettigkeder,  ata  *ftar  Loveoiiikora  hem  atttKtagei  >  Deans 
Srltjendelie  fra  Falkete  &ide  adteites  fc  Farm  ef  am  B*mr 
deraf  dee  T*d$  Udtry  ksroeade :  at  tibddmmelaeiige*  Hi- 
gel  efter  Laren.  Derpaa  Hdeddeette  an  Sopde  hem  pat 
FeUcet9  Yegae  Kongeaavn  ned  dertR.  houende  Set. 
Konget*  eflegde  an  en  keitideUg  Bdy  a*  villa  overajedde 
og  beatyrkeLandets  Lo*  eg  Folketa  Reatrgheder; 
og  Folket  ■  4il*fer  tgfen  ham  aaderaaatlig  Lydtgbed 
(Jiegfiskepr),  Near  deUevar  skeet,  kekltee  kan  «Ko*age  eg 
Fo&et  bans  Tkegner  fcegnar)  a:  firie  Undcvaaalleff)  eg 
ferat  ua  keiide  ban  lerltgea  adove  dee  leoogeftge  Mjmdighnri 
eg  Leedaatyrekea,  VedV  denoe  Kengeas  Awtagetee  bavde  i 
Regetea  Threnderae  den  ferete  Stemrae^  eg  <ka  ef- 
gavea  paa  en  Faraamliag  af  de<8  Tbrendiake  Fylkere  len- 
der til  Ore-Thiag,  8aatkaMat,<taeai  det  koM*^  panda** 
eller  Stranden  ved-Mdnros.  >Sidea  ekalde  Reagan  ajtaaaai 
fare  Higei  for  ogsaa"!  de  erage  Landadate  at  Meaetfaa 
samrae  Meade  aniagea,  --c*.    •»  t  i,- 

Nan-meat  on  «ia  Pereea  havde  Kaaym  ^t  laaaajj"1* 
valgte  Mamd,  der  *e>e  Iraadte  i  et  cn^ereTjeneatafwaaW 
Ui  ham,  ogbtna?retes  faaVedarorne  ettar  haaadgas^ife 


y  Google 


lift 

atthaaadavm  fuliinillr  i»fca*a  SBjemato.  B|f**» 
nindel*,  noisr  <fia*t.  Kftfiii  JUrd  <■ 
Ltmlgt).  Deft,  tpringoige  Fonkaad  oaailt* 
geattogJaan*  BW  i«r  *»Haihiiiii  ttf  fcfcn*  Tyeiii**  4ae4 
fa*<*ap  *gaa*  AsnnaaUMd  BanairnoUa  fti  jdaaa«r*M*fcit 
§»   UdadraHc*,  ;.og*higjtt  mill  agaanae  Tid  m  da* 

l)  a#at  daatiode  dfaangadecaaaats  egcfctftge  Styriaa,  4a 
ale  aafjore*  Kengawies .  Httttropayer :  eUar  alaaceAa  Hawy 
4*r>  aaidadaaadftea  eg  aanaadea  af  dara.  ,  Km  ItaraM  Iliarfa 

Tid  Jwfcvedea  Kji^(»9  ttifd  <til  en  atom  Aflseatee*  eg 
epkei»der<  flat*  Klaaaar  i  dan,  amoUg:  BirA«* 
afceed,  -  G,j  »*t*r  .,og-  H«ak»*iav  faartifc  endau  i  <Haf 
%w««Tiakom  to-.Sku-tiJrtvtftdo  ^-  eyaartUg  Bareareeea 
^dnibeindtegQ  dei  ftrate  <F)a4a  i  Utah**  «g  Kttti^ 
e*Mde,  et  Slags  Pages*.  Der,  oeaaod  ofsa*  viaae. Eaaeaater 
i  Hkden,  der  mcd  TWtn  Mew  de  rigtigaJe  SieaaenMar, 
nemlig:  Stallare,  et  fifega  JMbrakalk,  09  M erketeiaed 
a*  Faaetorer,  (mike  to  Jfatedaatteftd  aikrede  fare  til  i 
Hedetidemmans  TU;  de  regnales  far  Hirdens  Atrffoare  eg 
bcaevaie*  seeere  tilMgiitteASitttflavende— .utider  Kt:  Hird> 
afcyear*  (hkfctdiorar),  Dreiaeiea  elky  JfaaaMfaatiilMatf 
veeipea  demo  Tid  endue  riiigere  i  Vavtba^ed,  men  baa* 
it*  ealdigete  Tidarem  Rigeta  Cbnte  Baaaerfawid,,  Ifcatil 
kaam  after  Gbriateadoomens  lodferejae  .een  eftkr,4rraJIia*k;* 
atraeraaar;  ,af  lifilkfe  den  fareeaMfte  eeattvetea  JKe*ga»e 
lefaaiUiu  »ea*o  be«»i«#d*  faradee  ate  gud^jtea tiga 
Eeai-eMftftgtr  i  Hfedea  ogaaa  alle  skrifUage  fJAterifedaw 
pa*  fcangrea  <Vegee,  eg  var  Meadom  dttbos  Kangaaa  Fe- 
heafteeidfo  Statm**Um>  ,  Jkt  fame  MUfcg  eddaaeade  -aig 
imiOtgeode  P*»iodedaA?iiHgeCantaier*B«bode4    tfcfce 


y  Google 


MM 


W*tm*mk*fH  Linde^t 

.Vegan,  a*e*  snd    hJtrtMMC 

VNIV)    9MI    del   fceeV      W9tt    Mfc     amfe 

iRfget,  4ft  l»*d«  eMttdeJig  fcwrfe  HU. 
IMiat  ■ullani  Bengen  eg  hftea  HM  IwtiagUidei  nw 
p+rtMligt  eg  tseaeee  derfec>a*  epb*re>e*t^I»e§«w 
Be*  tit  iaridtertf*  eeednwttge,  «t  den  ujeiHimJuntle 

■enniecefeew  MM    BOnammmm    IHfm    1    wene  Bemaeg^  MW  eaeaw 

■Hheg  if  dem  en  nj  T}enes*e~&d;  -og  4e*te  Hade  paa't* 
Hfrdefamw  eHer  Hird«i*de,  torn  erdeatligfiie  fcetdeee  •** 
ge»  efter  Keageae  forate  Aatageiee.  RMn  Pliganr  «afed 
Heaaja  til  4eM  MedienaM*  ForhoH  indfcpdee  ag  4K 
Bleagea  iadehoftdtte  i  «ir  egea  Lev,  medio*  tiler  #H»d- 
akree.  Hree  a*Meetend  fffedea*,  i  del  aaiadeta 
Kbeeer  vtre,  see  gave*  d«r  dog  endon  paa  dtene  Tid 
Biadai,  hm  tlog  Feregt  pee  den  bendne  Stiffing,  i 
MM  fodtieedte  vod  at  optageo  i  den,  > 

Koagedoauaet*  tadtatgter  (kgadngiatekror) 
fimlgeetig  Art  Ben  betydeiigste  vtr  oden  TpM  af  K*m+ 
gadftmiaeta  a  tore  J<erdeg*da  emkring  1  det  be*#  Loaat 
Deate  koajtiedee  pe*  f ofakjefttlge  Maada*:  eaten  tea  Laia* 
land,  d,  e.  tH  Betifcyiliag  mod  LeadekjrM;  eller  torn  Vateln* 
laad  eUe*  Qjwaaefcad  a:  til  (h*rdrage*se  imed  vieee  <M« 
dang  iH  Keageae  Underfceidiiitig  pet  ham  lteieer  i  lam* 
deli  etoakjettige  Bate;  die*  ewdriig  «mb  fieagega*»d«?.«at 
el  Mm  for  Kengeno  egea  Regniag  eed  hang  Anamai 
eater  Gmerdefegder.  —  En  enden  Indtogt  ver  Ladfagea 
(leilaagr)  eg  Viaoren  (ximvyiir%  Ledkgttt  eoan  Ska*  *tt 
Kangedimaut  ke*de  ein  Oprhdetoe  ftn 
letntngea  egver  i  dette  TMernni  recti  per  see  lief 


y  Google 


•eariigt iililga  »fcradt «k»-t*ar  wailigHl  »i 
QjrcwiMMkiMti  laalfcai  fJHam  d«a  floda  og 

■flat*  HI    at  •  MBfWi  lUsi^#|€llBI^©'wl^'Ej0Wl^  m  4ril 

ItttfNtteiag  km*.  Aw,  -  ftld  L**«g  attar 

Ataaeaaiag  i  TUfaride  af  fieadtligt  Aagreb  paa   fitfet,  *■*? 

I  adfeg  a»da§  aatr   dattr  Ak«  &ndt  SHtL    Kair  an  M 

^M^i  &rig*iidka4ib<ilt»?«d«%  at*  aphc.Kaagaa  HgifcMI 

tkaw  JYavtaat  og  4mk  Paagoydehe,  *«»  Beadaeae  cffcar  to* 

h—Ulto  Ragfcr  *>f  after  Maadtalaligiiiag  dlert  akuldfrbai* 

i«fwr^U*»Ki»f«fftikeUUmkH*^.    I  de  tadraDfcleafSlgat, 

Ladiagtloaen  ikka  gaWt,  der  traadtfc  Viaaraa  i  flle* 

#n  ligekdaa  eeagaag  for  tttt  kaataat  Skat,  adea- 

taferliagiaaiaikttdfit  effaar  Maadlriiligaiag.    Det  ImmbHi 

i  dc»:Tkl»  Begreb  am  Bonderuaa  Gd*I,  at  ingea  Jofdtje** 

ahattapliglig   til   K*fl$ttf ia*aet»   aadtagtti  Kaage- 

t» tgetdeadegads*  jbvilket  tetragtodeaaam  d*t»Od*L 

Bagga/de  twetnte  Shatter  UJorde  aaatadea  Fy  Went  far*  par* 

aaaiig  Tjeneate,  og  maatte  ifdlgcl*raf  wHignes  afftar  Maad* 

Ud  idea  eftar  JEgeadaau    fia   tredie  ladtaegt:  wr   den  aaa* 

saMte  Sagare  (aatayrir)  d>  eu  Bddor  til  Kongedoromet  far 

viaaa  Lovovertraedelaer*  *•*»•  Diaae  <toa  htdtegtar  *  vara  adea* 

t*M  de  fiftigata.    Bertii*  kom  twSaa :  Landore  ©Her  TaU 

af  tfri— ainde Haadebakiba,  aoai  beadgtt  Nainga,  saait  deaadaa 

nagfetilere  niudra  batydatiga.     Oppdbftratka  a&Kaagadfiaa- 

mets  bidtaegter  var  i  Aatte  Tidarant  alaiindaHg  arewbray 

Kaagtaa  Aarmaeiid  altar  Qaardafiagodecv  aenare'^awiya- 

efchMMiL    Anreaddsen  af  alia  data  Jadtasgier-rar,  taaaidt 

8kjfeiata,*rerladt  fcnigens  aind8kmk6d««iad%hedv    Ma* 

lh»ia?ft'til  da  fattto  4Ijeii<loa*me  deriaiad  synea  tidtig  a* 

faaredcjeiaet a*Uea*Ko»g«d5aaa*ett Gads  .ag Kaagaaa 

pre* a  tie  Gada;  af  del  tarste  »yn«a   tel  Kongen  at  bare 


y  Google 


M*«04a  ogitadtfegttr  rteHeur  d*r  eftcr  IhHyrttet  «»«i* 


<  Paa  d*  Reiaer, ' 8<H*  Ifongett  *teHg  S}^*^  «mkrh% I 
bftict,  fer'ttt  -pafcatoe  0?erhaldtel*eh  afden  imlre  Quito; 
fir'  del  Bondetaea'  F«rpHgtefoe  tft  *kydse  bkm  >ng  htm 
KHge.  I*?rtgt  hardfe  de  ikke  it  Mdrage  til*  liana  <««**» 
haWrfing;  denrre  besdrgedea  nemttg  af  dent,  atfta'  haideko* 
geMfet  Veizlegoda  'cNfcr  -  Sjrttegtidt  tit'  Benyttdb^  MM* 
af  Sangertt  Aarroeend  etter  GtArdsffegeder. '  *De  ttaftge 
Ewgagaarde  rtmdt  om  i  Lahdet  tJeWtd  ptat'aaadaiHie  ftefcaer 
tM  O^fctfldasted  fbr'Kdftgeih  >*• '"    '  ■ 

Iftrledfttnuiet  tedtfgetoMte*  sditidert  Kanpu*»u«aci 
tttttmeatv  Vaerdigfeed,  lftttken  da#  ildrfett  4fr  Kongen 
de  nwddeks,  og  hvia  Omraade  tfhatfg  af  hans 
■eatefnmehe.  V&rdighedeit  v*r  aaatedes  ttfke  arrelig, 
el  heifer  knyttet  til  Bestyfelaen  Af  en  t1»  L*«di* 
deeh  Pre  Ohrf^den  HellfgeS  Tld  bte^  det  fast  VetMfcfet, 
at  4er  ei  sktride  ?«re  mere  end  een  Jarl  adCtangen  f  Nwge; 
QMat  var  i  det  her  omhantflede  Tidsrom  Jarfedlhmieft 
abfeaat.'  Anderiedef  fbrhoWt  det  at^  ined  Jarfedomntetbver 
Ntrgea  Skatland,  Orkndei2ne:det&  var  neiiriig1  at  btetragte 
worn  et  Arret  en  af  Norges  Kongeddtnme. 

Herterrierdigheden,  1wi*  oprJirdeligeMyndigtred  *ei 
flanrid  Haarfagera  Enevaelde  tik  et  haredt  Knaei,  haevcde 
iig*'atter  after  hans  Dage  tii  eii  StIHing  i  Sbtitadrfondet, 
fm  ei  med  Hensyh  til  Indfjdetse  paa  LandsirtytfelaeiBrvsr' 
afcart  ringere  end  ?  HedenMdL  ikfo  indtratdte  vei  i  et  *yt 
FarkoM  til  Kongedonraet   og   mfstede  desiidea  fedOhri* 


Digitized  by 


Google 


iiiMhinimm  MfiMM:  *i»  awuaadigaul 

JigeMK  aWfac  emiam  i<  bftf  lid  sin  sefte 

Chancery    HaseM  Baaraayr*  II— tgi  *ac  —  «aae 

eseefer   «r  aeffc  —  dem   a*  bringe  Heteeae  i  4* 

fisWkerament  Tjenesteferhoid  til  Kongeddeimet,  at  fecfaawate 

si  awe  ill  dettea  fimbedstaaeed.    Derfer  tvawg  bin  de»  til  it 

bliveisine  hv*aAdgangi»e  Maend  og  satte  dea*  ender  Jar- 

lenses  -Oesjw  5  men   fudfenuned*  dew  derbee,  111  Oe«*tlass» 

etelee  af   dares   Vaerdighed   og   som   et  Siege  Bmli  uilnWal, 

kauigcligt    Vetzleland,     Dewic   sulfite  Orastamdigbed  §aw 

Auledoiug  til,  et  Herserne  fra   nu   af  freeitraadte  under  et 

»jrt  Nave,  nemjig  som  Lenderjeaend  d,  e.Maend  be 

med  Koegedorajnete  Land  eUer  Jordegods*  —  og 

dee    msa   vi   far  Fremtiden   beaasirite   dem.  —   Uegtat  dot 

aadbenbert  Tar  Heralds   oprindelige  Flan   gaaske  at  unato*- 

tff^Ue.  Vserdigbedens  patriarcbaiske  Neter  eg  derved  meal 

atoi  samme  dens  Anreligbed ,    sae   rar   dog  dette  vansfMafajt 

et  bridge  til  Udforelse,  eg  d«t  blev  ganske  vtst  belief  iWae 

udfort.    Da  nu  Forholdene  efter  Heralds  Dod  efterbaaadtti 

falraedrede  sig9    sae  indtoge   Lendermajidene  Hersevam 

geaele  Stilling   med  Heoeyn   til  Boederae,   adea 

give  Slip  pea  de  Fordele,   som  deres  aye  StiUtag  til 

gedenuaet  i  visse  Henseender   ga?    dera.     Dog  bhsv 

Fewhold  sore  Bondebovdinger    nu  atter  det  overtet 

eg  ferdunklede  for  Uengere   'fid,  naesteti  gansfce  deree  Feav 

kaid  aem  Kofigedomroeta  tj.enstbundne  Bi«end+ 

Lenderaiandsifaerdigbeden  vedbiev  i  Grande*  at 
vesre  arvelig  i  de  garale  Hereer*etter,  skjent  4am  i 
Foremen  meddeeltee  af  Kengen.  Det  var  an  Sja>ldeaaeat 
i  detle  Tidsrum,  a*  Koegea  ?ed  Meddelelsen  af  bsaaaav 
mandsvaerdigheden  gik  udenfor  desaajkaldte  Leuderbaarne. 


y  Google 


kOmmamtm  mm  aetifeajpi,  eteifcev 
Mad  en  »f  tent  Sdnaeis  eg  teMN?M»«4w 
aneBftiiiiiiill  iVe*iHe*ed«*;  me 
«g.  den  denned  fittfrcnde  Set  eg  leenestenite  Vw«l© 
•Mnkegea  haa*  af  Kengeit ,  >  hrerved  hen  tned  del 
Mer  Ken gens  heandgangne  Mattel*  Var  Stamen  tiaa?*- 
4ig  ted  Faafcrcna  Bed,  meddeeltee  Vaerdigkeden  ham,  nam 
4aft  leder,  first  med  den  myndige  Aider;  Keitgen 
tannage  co  Lender  naand  Itana  Veiaie,  men  aVke  hane  Vi 
aMghtiii  eg  destil  herende  peraenlige  Ret,  imdtagen 
tigteis  i  del  TiUMde  at  Lendermeoden  begik  an  Ilandlang, 
naen  »ul  baa  blev  nnddmget  Lercna  Beskyttelse*  f.  B*% 
lenaiafamederi,  iker  eokelt  Lendermanda  Vkkekreds  mr 
ierrestea  ikke  skarpt  afismalt;  Han  var  dan  natnaUge  HoV- 
4iftg  for  skHeredsBtinder  og  dares  Tafanaftd  ogltosvaver 
■aid  Indgreb  fra  Kengemagtens  Side.  Hvad  Vigtighed  ten 
tannin  ethverfe  i  en  videre  Kreds,  beroede  paa  ban*  net- 
eanlfge  Sgenskaber  eg  andre  tilfaeldig*  QmsUendi^ander. 
Myndighed  etettede  eig  ganake  til  Sendernee  VeMHie 
ham  eg  bene  Mi*  Paa  den  anden  Side  betaageeieu 
eon  Kengens  naturiige  Raadgfoere,  «g  i 
Kgenskafe  vnre  aMd  nogle  af  dem,  efter  Kongeas 
Kaenelse,  i  haaa  Bird,  hver  de  da  indtoge  den  fdrete  Sang 
alaeet  efter  Jerlen  eg  regnedee  ■  med  blandt  Ifiidetyaame. 
•Ba  anaaaeo  derbes  aem  Rigets  Styrere  i  TW<eld*af  Kengens 
Frvraerelse  eiter  UmynaMghed.  Lendermttndene  indeegeena- 
nsdea,  aem  del  aeea,  en  overerdentlig  vigtag  Finds  *i  den 
•Neenke  Sanrfiuidaardent  de  dannede  en  patriarchate  MnajH 
der  pan  eengang  var  el  Organ  far  FefteriUieK,  4fa 
in  Kraft  far  Fslkefrihedens  Ytt*Jngar|<  *g'  tfHnje>et 

iU       * '    *•  ■  .. 


y  Google 


tt>itmimi*  huktrntim  Kt\n§m+Mwt  m$r*to*jM  uliil 
ligi  a*  felfcatigt  Kaa«i*»  Raal 

Falk*t  wmm  S4«taroagt  4aioe4aa  af -:Uwbig  iafa 
M*a<L  Tra»H*ae  vane  nemtig  fr— driai  bataragteie  at* 
vawraada  udaafar  Staiasamfuadat,  aoat  mm  Hmoi 
blatte  £gaadoa>.  TreHen  kand*  alHgeval  *a*  Frigmrfae 
alter  Laakjebaiag  ind  trade  i  Statosaaiftniikt,  wen  i  aa  aift- 
akrordaet  ag  afliao^ig  Stilling  for  tia  cgeuParsaaf  haaafi- 
■tod  baat  AILpra  —  dog  first  fgeaneai  ftara  Led  —  kaair 
vjpfche  op  i  en  fol&oimnea  fri  Maiida  SitUiug.  Cbrfctao- 
4a*mea  Wdrog  paa  for*J<jelUge  Maadcr  til  aft  bate  Ttari*- 
■tfa  Kaar  09  befardre  dares  Qaeagaog  ide  totie  .Mmmi* 
Stmtmi;  ag  indeu  Mi  die  11  af  dat  1Mb  Aarbu*drada  irar 
TanrfaUmwen  gaeska  ophart  S  Nmga. 

Del  fri*  Falk  beaaevates  abainddig  after  ikas  t%II*- 
at*  iMUmUeth  Bandar.  Dots  BaUighedor  i  Sftatea  w 
nag?*  *tn£aUe*de  #9  udavades  paa  deta  FaraesnUagar*  atkr 
TUof  Dfeaa  ticb  af  farskjeJligt  GtmraMte.  De*  s#«*as»- 
AMoiedm  atfgeate  feeds  var  Heredatbmget,  d.  e.  F*f- 
Maaiiag  af  alto  et  Heieda  Bdader  paa  et  bestamt  Titan*- 
a*ed*  Datte  awaledes  saa  afte  en  Heradamatd  paafnrdaaAr 
4et«  Berafiat  varFvlkesthingert,  <L  *♦  Fecaamtiag  al  ajle 
FylkoU  Wader  01  Afgjirelae  af  AaKggeedar,  so*  a** 
aaglk  det  We  Fylke,  eller  et  af  data  Herede*  mem  da  aba* 
h+adn  kuiwet  a^jorta  paa  dette  Haredatbing  fmtMami 
af  Tbiagraatadenes  nlige  Bfenfuger*  1  Tbraudtyem  hear 
egaatUge  Heredsthiug  gerea,   var   Fylkaatliiagn* 

eageate  Fersamliag  af  Falkat,  og  TWttg.aUn, 
fe*  altar  ali#  fttte  Fjrlkert  Boeder  van  dar  da  vtdanae 
FaaeaBMager*  der  a/fj^rde*  bfad  «i  da  ttagere  hav  delta  an  it 
n.    Hoieat  blandt  Folkeforsamlingerne  atode  Landeta 


y  Google 


4Lft£t*i**:  leej  itaftfcgy  WelelUlegi  «deJra4h^  eVfrge- 
thing.  Hrert  af  diase  holdftet  km  eegetig  on  At»*V»Jg 
Mlw  MitwUgtih  ifcke  aUe  >tagctofti»**  Kkid**  plig- 
tig*  et  ewnte,  reefrkem  et  *iet  Ante!  N*tv»darm»*d' ef 
*t«rt  dcrmedee  heceede  Fylke,  knike  ud»ae»eie*  af  '&*«• 
dernaendeee  eg  de  kengeligeAermaeitd  i  Ferettleg, 
e§  edstyredeg  af  de  fljeemeaiddende.  Feifeet  datmede  «t- 
km  foivfcjeUige  Klaeaen  (Wcrtt  eted  ]lol*erW'»l!Hw 
fedeUbdihderire  eg  deres  *t;  de^datieede  Kjetfecj»i«f 
Leedets  Befceere  eg  dels,  egeeilige  KjernuemL  Til;*am 
feeeftrtes  Loadeneanda-  ell«r  HereefMfittereet ■•  ■■"•» 
Klaaae  udgjeide  Vender  edee  Od*I  eg  deaefc  At, 
falete  Ae  F*igi*toe*Klaste,  lege*  afdieeeBejeter 
w  imidlertid  sa*  afttattet*  at  je>ee  OTet>gangJfpatdcii  <«e* 
m  den  andea  gjeenetn  flee©  Led  ku*d>  find*  SteeV'  For- 
akJeUee  arellem  >IUeeeer*e  tieYfeedegavee  i  Lo*eoA*eeV  dee 
cnbrer  tfthanmeude  pe»*e«lige<  Ret,  detneil  aige^eed 
JUrtelien  af  dee  Bod,  Ea  4Uk*m  for  Oteflest  fie  -he** 
Ftrso*.  —  Be  eodc»A^Wiag  i  Folket  fcaaenafei  tenet 
«f  dette  Tidevem  K£ebe*e?decne*  Opfeomet^  4e-:^aee 
tteariig  derved  kern  til  at  etyelae  tnefemileredsaNnid 
eg  KjobatadeaaeAd*  Di$ee  aieW  fik  efteAeeaiea «h 
cgenfryforfatniegegByier,  deneaakaMtedtjwfciiMnt 
Met  deni  traadte  Bymeder  (mrft)  i  S&xkt  frc  vniiiigiau 
pee  Liadet.  Alia  beaatte  Kj<>bftad*eva**d. 
ett  HeJe>rn«e  KLeeae*  Kjftetodern*  4.*N**ffi 
Jeaett  endue  altfor  atatydetige  (.t&#t^ 
keeee  e?e  negen  BHeakeUg  IndfljdeJee;  pu.&jtee*  AftHe> 
pf  iir,  eiler  daene  negee  egeeilig  js&ae4p r*  HsHer  tidal 
wdette  •iditeeaduii  TiUaeldemed  dee  *fc*ie4»fi«*iet~ 


y  Google 


lig**4,    •*»  4,  4etlt»«»lHp<  ill  Hill   afe  g*i*e  tM 


Stateine* terne  i  4e»  Tidafleinfendtaittia  im  el* 
m:  Kwigen,  Leiidartftafadeae  *g  W*\k*t;  mem  hm* 
eitkeHs  jOnmade  m  iagariltmde  tealamfr  af ihibiti,  —  haft, 
kel  Agfa*  tf  del,  aom  elterede  er  *agt,  vfcier  «*g.  <**  ttw 
overate.  etyre*de  Myndigked  brilede  vwtwok,  MUge 
Overdragelm  af  Folkei,  itoai[l>ngen;<deg  mantle  Jim  Ida* 
|M»roto»  vasseaiUg  stelte  gig  tttLeaderataendene,  <eaV 
iBPiaan  del  egeetiig e  Embadsrawwe  cndna*  tnm  var  I  afft 
BeMdoefc  Keagea  havde  i  Begymfelatit  af  tiette  Tidamft 
egentlig  blot  tine  Airmceud  til- at  paaaondae  Bcttigheia^ 
i  4m  ferajetttge  Lajwkdelty  Ihnht  htu  ei  salv  tar  tifctede. 
&e»ew>tre«dtei  dares  filed'  da  beftgeligeSysaelM*** 
nmt  atftrre-  Myiidtglwd,  mvasoat  dog  atidaii  ftke  kmd* 
aaaalo  aig  m«d  Lenderwa*tde*ep,  fbraaavMt  Ikke  48ya«eW 
omih1*«  ««lv  borte  til  dtite*Klas*e,  terKcet  i Mtmmrm 
'Shier' Mev  maer  ©g  meer  elmiadetigt,  - 

Bail  Jergireitde  ©g  denmtnde  Myndfghed  feriled* 
we  gedt  aom  addttkkendc  boa  Ftiiket*  Begge  varepaeidt 
Nftjewln  fiarcnade,  «g  den  fortte  udgik  pee  tie  Beaute  e€ 
de»  aidrta,  —  Lovene  Wave  M  gjeneen  Boatine,-  —  Icl 
Uegthtag  v*r*Riget-a  tdvgivendaFeraaaiJiivger,  \n4- 
bywrfee  eafhae*gife,  hvatt  atene  for  sit  Lagddmiac; 
fteegwiiiiiijait  symm  ikka  mtget  "at  have  blaadct  afg  i  Law* 
gfeafcg**,  adea  atone  hror  ifct  gjaldt  d*N  egeu  Ret;  tkl 
t  JtiiB  baadc  iagen  Forandrittg  g}*rea,  hverken  til  UM* 
Aefcae  eHer  Ifldskt*afcM*g,  udeti  gjemtw  Overeenrtkearat 
wotte*  longe  o£  Folk.  Kj6brtadHvgiTrtie^e*-%# 
K*rfceto7$'****S*tl'  tare  kaa  at  anaee  atom  TatdUfciMHgW 
g}*re*de  TiUaeg  til  da  aimindeHgt  Uadaktte.  —  fti  wigtig 


y  Google 


1 


m  DE^WMWHUSWWWIS 

Dttd  df  fca*caw  jJMii II  iidg)«d«>  Be*4e*roelte*  if  *»4*d 
for  Kraakelae  if  Person  og  Ejendom;  tht  DMadfeaf ' 
of  fcgtaatig  •areatae  fawdt  i  Itegefen  kaa  3ted  f or  TyverL 
ft+dea  rar  egeatlig  kua  en  FMgifcefetf  Ira  Hetn  «y*  «• 
BitaBng  Urn  alter -at  immfrt  tmde<  aader  fiorena  Beskytteiae, , 
■aa*  mmhi  ▼«*  me  egne  HeffdJtoger  htvde  tinddtagaf  «fg< 
daftae.  I  Drabraager  vtr  detde Aiigjaeldende*  Fanrfti «r, : 
der  atode  mad  hfoaitden,  og  B&detne  erlagdes  derffcr  efteri 
eft-riaiarfceaceiBtfWdeiing  afDrabsraandens  hele$iaegf: 
tM  dea   Dveebtea   Slaegt.    Desaden  erlagdes   i  dette  af 

andre  TttfceWe  en    egen    Bod  lit  Kong  en,  eaai 

OaaetoOUlef* 
Mrad  den  dttnrmeade  Myndighed    angaaer,  da  eip- 

▼el  Kongen  ofte  aoni  Voldgi fUmand,  na*r  de 
aMdaade  Farter  dertf  I  ralgte  ham;  men  neppfe  nogeiwmde 
•em  ea  if  Leven  an erk jen dt  D>o Aimer*  j~  Del  rar  -ett 
aJaahidolfg  afcgel,  at  enbvfcrRetssag  f&Vat  skutde  bchawdlea 
og  paakjendes  i  den  engere  Kreds,  til  hvHkeir  beggfe  *Met 
dea  eae  af  Parterne  borta,  det  *il  s$ge  paa  derea  Hereda- 
ttriag,  alter,  1  dfc  Dde  af  Landet,  hvo*We*ed*lhi*g-fkke 
gerea^  faa  derea  Fylfeostfc4n£.  Her  antdeife&gtea  og  f*» 
Ijeadtee  Sagta  af  riaee  Maadt  da  farsaialede  TMagaiaiaal 
edrelgte  P*mafere,  men  dec**  Kffendetse  Mar  Aral  til  atf 
fatdf  ytdig  Dean*  near  den  semtykfc*  af  de  tUstedett** 
rasafe  TMngmatnd.  Var  Sagen  paa  deime  Maede  divert, 
kaade  den  ei  gaei  rid**;  menfiadt**!  betyfeNg  Maatogi 
faetkjet  «tcd  meHem  TWw^nwemfcatMs  >  da*fci>ad+4*«»  aaaaade* 
fer**tMfe*e  Set,  taearfif*  UTP^fceatirtrtgtftv*  a**v  baa* 
detta-w  fftato  laataaM,  dar  tiliM  a  bing  a«tf  fle^l^jrl* 
ka#vr«ar  feadt  na  dan  aaiaane  Pi  nugni^rtataidti  'itoaa,  »eg 
hrta  endaa  ea  betydeKg  Maafaigafarakjel   gar  frig  tiUrjetfde, 


y  Google 


keuade  Began  miaUf  wtmm*  Sm<rmilkmmmmim  Leg- 
ng  i  aidat*  ImUm la;,  eg  her  daftuede  dea  ae*  katdle 
jrette  (iegretta),  fceaeaamade  ai  M  btewdl  saattlige  Nietav 
maead  odtsJgte  Lag r*4*eeinaad,  deft  egeatlige  Re*. 

Dette  er  en  kortfetftet  Fremattting  af  Saajfeadaurdtaatt 
org%  eaaledee  aom  Histories  'eg  Lereee  *iee-os  dea  -a* 
e  vaeret  i  del  oveabetegnede  TidtreiD,  aenislg  del  forsaa 
hundrede  efter  dims  Befastdae  ved  Otaf  dea  41e*Mge> 
is  Manner  feWe  lei  i  Owene,  heist  Mar  deal  asamea* 
es  med  nyere  Tidera  Stafetndrelnisger}  og  diaee  Mang- 
Tirkede,  aoin  vi  i  det  Felgeade  akoUe  ate,  wider  ugaa 
e  ydre  Ofaetaeodigheder  og  en  forandret  Aandstelatag, 
ftig*  til  deas  For&ld.  haidtertid  ?ar  den  ttal  *  Mat 
sruw  og  under  Nojgee  davaerende  Forhotde  iwMlilfci 
de.  Laadet  4rivedee  ved  den  og  aaadt  ea  Kraft*  as** 
e  del  island  tilat  adhaftde  de  Sterne,  asm  t  del  Use 
hundrede  baode  Ids  over  del  og  truede  aied  at  rskte 
i  QraadroifL 

Pernor  Vereltesarfas;. 

Ved    den  jmnfaa   skUdred*    Norge*  «tats#eefetaiag  f 

lite  09  Mie  Aerhaadrede  *er  der  ecto  PefcY  seat  at** 
ec.i  &hene,  og  fra  britfcta  de  iaeVortes  Itoge,  der  I 

W*e  eg  ttde.  Asifeeadrede  rytiede  S***fgti*gt% 
get  sia  fbrste  Ojurmdeia^  —  og  dsnae  9tNL  tar:  Ke*- 
ldann*ts  Deelfcajrhed. 

¥erf  ana*  det  anaeea  mm*  Freawkrid*  III  del  atodrey 
Ksffgedsoraei*  Deelaaffcad  epMrte  i  dew  ■atjdttlnp, 
r*-de»  toges*  under  Itaatd  Hasrfeger  og  hea*  aaiUasjsiu 
?rflUgere,  da  deniwedaorte  en;  rtskeHg  Laitdsdelaaef 
te**lawa^iis;^^nsmdenffaf4le»sty  raise,  mmWm&tH 
Ledetv  aid ebeMt  dog  ligefuldt  ea Spire  lit  fadrs*tee  »** 


y  Google 


lifhsoVr.  M  tef»  eaedaaae  of  getydeoJ»d  relate  aig  i 
terete  Aerheadrede  cAtr  Oitf  dea  liriMgre  Bed,  viriiM 
ea-Felfe  af  tilfarldig e  OeMtoaaoVgtaler,  og  i«rr  denfl 
mt  de  fleete  af  de  f  dette  Tidereai  iaritvafdeade  Fgllcaaaji 
gfotiagrev  brer  for  aig  ikleea  rer  af  kert  Varighed.  Gaoekc 
aadre  OaietMeiglieder  iad^ttte  ved  Sigurd  Jorsalfer** 
Bid  11  *•,  eg  an  Ueadle  agaaa  del  MMge  Fed  de.  gjaat 
dfdr  KoegearvefeMge  ret  klart  fir  Dagen. 

Am  Aekdu%  til  kdveriee  SpW,  tan  en  FmUmm 
etjralae  i  og  for  alg  medforte,  foregedee  eadau  betjdeMg 
derved,  at  der  i  Keegeervefaigea  ei  akjeleedee  aieHeat  asgte 
Of  aasgte  FodaeL  1  den  Norake  private  Arrelov  edelakx 
bed*  fra  *ldgaauael  Tid  den  *gtefedie  Araeg  den  aagla* 
Odle  a*d  Heaeyn  til  al  Fjtndoia,  Mea  paa  dea  aadea 
Side  beatftnte  Levea,  si  del  luegle  Bern,  eaar  det  blot  rai 
ftett  af  en  fri  Moder,  og  erkjeait  af  Fsdetea,  akeMeajdi 
act  FadersperaealigeRet  d:  *agae»  til  dea  eaarae  Kleaee 
af  Samfundet  aom  Faderea  og  tage  de  saauae  Beder  far 
tiifoiet  peraoalig  Overiaet*  Herto  £  Ex„  Faderen  til  Hol- 
4emm  Wm»«s  aaa  regaedea  eg  SSaaea  dertil,  om  tua  end 
W  **kt  odeiafor  JSgteakab  eg  >Md  ea  Moder  af  riegert 
pereaalig  Ret,  f  .  Ex,  en  frigtrea  Qriade*  No  betragtadc* 
KnnfBdwaanat>  endskjeat  dertil Itirte  ttort  Odebgode*  allif* 
?ej  mrrfaeee  mm  ea  arvelig  peraonlig  Ret,  ead  aom  m*re- 
ligt  Gods;  og  det  nedarvedea  folgdig  efter  de  far  dee 
per»«#]ife.R«t  geideede  Grvadenttitager  ligeeaetel  paa  dea 
aajgtafadii  M  paa  de  aegtaftdte  Sooner,  aaar  1mm*  de 
ttfftte  fate  erkjeadte  af  Faderea.  Ttdtigcae  w  al- 
fWg  *t  THfteHe  iadtrafet,  ai  majea  Trivl  i 
Htanateje  hasde  fandet  Sled.  Mea  oader  BigBii 
fiafct  htmtoi  ea  pea  Iriand   fiMt  Maid  red  Norn  Hatfeti 


y  Google 


<2Uatohrt#t  mad ■  da*  Pa*ataml,  at  ban  <**att.  Kong  Magnus 
Barfods  San  og  Signrda  Broder,  og.  tilbod  tig  at  bevfse 
dense  Paastand  ttd  d«*,*gteende  Jams  Prove,  et  Qrdaleller 
en  Gadsdena,  iter  d»ed<  Chrwtend#f|iineii  var  bleven  indfdrt 
som  Bevianaiddtd  <n#op  i  'IWagMe  a£  tvivlsom  Byrd*  Kong 
[£igurd  tiilod  *ham  at  fike-Beiriaet;  Proven  lykkedes,  og 
Hare  14  Mev  erkjeud*  fop  Magnus  Jiavfods  Son.  Da  nuHa- 
rald,  paa  Gmud  lteraf,  «ed  Signrds  Dod  btev  tagen  til 
Keiiga  af  FoIM  tiUigemed  Sigurd  a  Sea  Magnus,  saa  var 
berved  Bevismaaden  med  gleende  Jaern  kjendt  gyldig  fra 
jFolketg  Side  i  Tilfaelde  a/  tvivUom  Kongebyrd.  Men  dette 
var,  awn  allforsna^t  vista^jg,  et  Skridt,  der  satte  Topmaa- 
let  paa  Arvefolg«lov«tts  Fofdaejwelighed.  Det  aalpnede  nem- 
4i£  Adgaug  for  biUlkenswalttdat  dristig  Lykkejaeger  til,  naar 
#iidre  Beviaerjar  Kojtgebg^d  mangled e  ham,  da  Ted  Hjaeip 
af  Jaer^priiven  at;4ndtr^en§&u»i§  i  Jiongadomniet*  Geistlig- 
faeden,  i  hm  Jtoand  ftrogeAS  Udfald  egentlig  hvilede,  var 
ikke  ubestikkej^g,  og  Partigjd&ugere*.  som  vilde  underatotte 
en  saadan  Eventyrers  ,Freigfegpdett  manglede  aldrig, 

Saaledes  udbro4  K«d-  Signed  Jo  rsal  Carers  Dod  (1130) 
d^  indvortes  Krijge^^n^i  mser  <end  100  Aar  odelagde 
N#rge.  Men  det  var  ijtk£d**&£  aiejie*  der  fremkaldte  For* 
audringer  i  l^o^ea  Sipfoffdaorden;  bortil  virkedc  ogsaa 
GaistUtfl^dens  SXr^beu  efter  Standsselvstaen- 
dighed  ag  Uafh#ejigighed  af  State n.  Yi  skulle  nu 
betragte  djsae  iOm&ta^ia^w.Mer  for  sig  og;  soge  at  ty- 
a\eUfgJ$r$(  p&  deres  J^fl$^$J#$  paa  Samf undsordenens  videre 
UdtikMof  i  det,  iSte  jiy  .Utfe,  Aajftwdredc 

ijfce.indvartfa  KrigG,kuude  ilde  andet  end  svaekke 
Loams  ,Kra#  og  bjMWaV6ive  Butten  til  Priis  for  Magten* 
I  JSrsfamgen  vare  de  in^lertid  at  betragte  mei;e  sora  Kampe 
Nor,  i  b.  4  n.  3 


y  Google 


50  DEN  NOHSKE  gilMFtJNftSMtBBNS 

mellem  de  stridende  Kongers  fcaandgangne  Marad,  etier  i 
lem  forskjellfge  Krigerflokke  og  deres  Hovdinger,  i  trvilia 
Kampe  Folket  i  det  Hele  knn  iidet  blandede  «ig.  Hoi 
mod  Slutningen  af  det  12te  Aarhundrede  antog  disse  Ur* 
ligheder  en  fordaerveligere  Character.  Landsfolkct  selv  be- 
gyndte  nn  at  splitte  sig  for  at  hjaelpe  det  ene  eller  del 
andet  af  de  kjaempende  Partier,  og  herved  bleve  disse  uiyk- 
kelige  Stridigheder  mere  indgribende  i  Samfundstordeneii, 
Isaer  var  den  beromte  Sverrers  Optraeden  i  Birkcbenernea 
Spidse  for  at  vinde  Norges  Kongedomme  ledsaget  af  void- 
sommc  Rystelser  i  Rigets  Indre.  Sverrers  Modstander,  Kong 
Magnus  Erlingsson,  talte  paa  sin  Side  saagodt  som  alle  Bk 
gets  gamle  Hovdingeaetter,  medejis  Sverrers  Tilhang  oprio* 
delig  var  en  Flok  af  raae  Krigere  uden  nogensomhelst  A*~ 
seelse  i  Samfundet.  Disse  Mennesker,  der  havde  derea 
Svaerd  og  deres  store  Anforers  Aand  at  takke  for  Alt,  haa- 
vedes  ved  Sverrers  endelige  Seier  til  en  ndmaerket  Stilling 
i  Staten,  endog  til  Lend ermaend,  og  dette  skede  itatur 
ligriis  paa  de  aeldre  Hovdiugeaetters  Bekostning.  Men  disstj 
nyskabte  Hovdinger  kunde,  al  deres  person! ige  Dygtighedj 
uagtet,  ikke  udfylde  den  Plads,  som  de  acldre  Holdings 
i  Aim nens  Oine  havde  indtaget,  og  som  var  graudet  i 
aeldgamle  patriarchalske  Forhold,  De  stode,  som  naturlig 
tar,  sin  Anforer,  no  Norges  Kongo,  langt  naemiere 
Folket  -,  de  vare  mere  skrkkede  til  paa  KrigeresViM  at 
fore  bans  Bud,  end  til  at  optrade  som  et  frit  Folks  Ta 
m.Tnd  mod  Kongemagtens  Indgreb.  Det  var  paa  de* 
Side  heller  ikke  at  vente,  at  Bonderne  med  TiHid  #g  i 
gfvenhod  sknlde  laegge  sin  Sag  i  Maends  Hwnder,  s*m 
nylig  havde  seet  braeiide  deres1  Gaarde  og  ran*  dtre#< 
—  om  nn   end    Kongen    nokraameget   heevede  4*m>  gj« 


y  Google 


4XW1KL0W  1  MIDDELALDBREN.  11 

dem  til  Lenderma&nd,  og  ndstyrede  den  med  Ejeadom  of 
BAagt,  der  var  de  aeldre  natnrlige  Bondehovdinger  frardvet. 
En  foroget  Embedsmyndighed  maatte  hos  disse  nye 
L*enderma?nd  tjcne  tit  at  opveie  de  aeldres  patriarchaUke 
Anseelse,  og'derfor  Weve  de  almindelig  tiltige  udnaevnte  til 
Kongeti8  Sysscl.raaend.  Det  var  nu  egentlig  kun  i  Egen- 
skah  af  kongefige  Embedsmaend,  deudorede  sinMyn- 
dighed,  —  ikke  i  Egenskab  af  Bondehovdinger,  som 
Fortidens  Hersere  eller  Lendermaend,  Den  selvstaendige 
patriarchalske  Magt  i  Staten,  en  Hevedbestanddeei 
af  den  aeldre  Samfundsorden,  fik  herved  sit  Hovedknaek  og 
haevede  sig  aldrig  meer  til  sin  gamle  Betydenhed.  Men 
dette  var  et  Stod,  som  ikke  alene  ram  med  e  de  gamle  Hov- 
diogeaetter,  men  ogsaa  Folket  i  det  Hele.  Samholdskraften 
i  dets  Selvstyreise  i  de  engere  Kredse  blev  nemlig  derved 
svoekkct,  og  det  Organ  tabtes,  hvorigjennem  Folkevillien  til- 
forn  saa  k  raft  i  gen  havde  odtalt  sig;  medens  ea  Embeds  - 
magt  traadte  i  Stedet,  der  havde  sin  Rod  i  Kougesldmmet, 
gtottede  sig  til  dette  og  arbeidede  til  dets  Bedste,  Og  til 
gam  me  Tid  sora  Folket  saaledes  blev  fjernetfra  sine  natnr- 
lige Ledere,  forstyrrede  den  bestandige  krigerske  Tummel 
den  gamle  Ordea  paa  Thingene,  hvorved  disses  Anseelse 
og  Kraft  ogaaa  kom  til  at  dale.  Disse  sammenstodende 
Omstaendigheder,  umiddelbare  Folger  af  de  indre  Urolighe- 
der,  maatte  gauske  naturfigt  efterhaanden  vende  Folkets 
Btfk  mod  Kongedemmet  som  den  eneste  Statsmagt,  af  hvil- 
ken  Beekyttelse  og  Redniag  var  at  rente.  Kongemag- 
tens  Udvidelse  blev  saaledes  ei  blot  begunstiget  afydre 
tOaasfendigheder,  mea  vandt  endog  lidt  efter  lidt  en  Stotte 
I  Falkemeniagen. 

Under  de  indvortes  Uroligheder  i  Norge  og  tildeels  be- 


y  Google 


SI  DEN  MOBSIB  SAMFUNMOTOWf  S 

gnnatiget  af  diaae  vdvikleie  s%  km  dea  Narake  CUaattf ghed, 
en  den  forben  nkjendt  Ilierarckiak  Aand*  Dens  Beatraebei- 
net  gfk  ad  paa  Mcke  alene  at  darrae  ea  aeh^tamdig  Stand  i 
Sanrfandet,  men  ogaaa  at  unddrage  sig  den  rerdsb'ge  Sty* 
relse,  ja  vel  endog  at  gore  sig  define  nnderdanig.  Dtsee 
Bestropbcfeer  beganstigedea  af  Tidsaanden  i  heie  det  Ro- 
inersk  -  eathaiske  Earoaa.  Geiatligbedeas  Uafhaengighed  af 
den  verdatige  Magt  (kamuniret)  var  fra  Mid  ten  af  det  lite 
Aartiundrede  aabenlydt  fardret  af  den  Romerske  Pave,  of 
Fordringea  var  allerede  a  storre  og  mindre  Udstraekniaf 
Nvdronmet  i  de  fleste  Eoropaaske  Stater*  Derhos  Tar  Grand- 
asetainge*  ad  t  alt  om  Verdens  trende  synlige  Ilove^ 
der:  iParea  og  den  Romerske  Keiser,  af  livUke  Far 
▼en,  sow  -Cfcristi  Statholder  paa  Jorden,  mdtog  del 
forsteRang,  medens  Keiaeren  ikkan  vedPaven  paaGnds 
Vegne,  gjennem  Salveiaen  og  Kroningen,  in^tog  sin  Vaw* 
ilighed  aoM  Jordens  rerdslige  Overhaved.  Den  Romerakei 
Keiaers  Terdslige  Overherredomme  blcv,  som  be-l 
kjendt,  stedse  en  blot  Idee,  der  aidrig  ifcemtraadt*  i  Vir- 
kdigtieden.  Parens  aandeltge  Of^rfeenredomme  Mer 
derimod  efterhaanden  anerkjendt  overate  i  det  Rmnersk- 
catholske  Europa,  og  Anerkjendetaen  deraf  tH  Sratnin*  fce- 
tragtet  awn  en  Troeaaag,  »mn  en  Sky+diglied  for  eafafarj 
rettroende  Christen.  Det  Wev  fotgeKg  aSejatTighedena  Ptigt 
overall,  saa  meget  ««n  miMigt,  at  afaondre  aig  fra  det  ** 
rige  Statssanifttnd,  for  eoni  et  alattet  HeeJt  at  aannaenfcpNft- 
ge*aig  am  *it  og  Jft&ens  Ha*ed;  —  «an*t  riarhaa  «f*afte 
ifraefter  at  atbeide  paa  Viriteliggfarelaen  af  dee  Granda**- 
Blag,  at  den  aandelige  Magt  i  Vevden,  broken  KtcbM 
bctegnede,  og  af  hvilken  Geistligheden  paa  <iada  Vegoa  Til 


y  Google 


f?BVIKL!KKI  I  MfDOBBAfiDERESU  63 

Ihamdehaver,  skalde  aekmske  den  VerGsHgo,  dfcr  beieg- 
nodes  fed  Koflgedaannet* 

Den  Norske  Gefetughed  savnede  teenge  d*  ydee  lta~ 
tingetser  for  at  kunuu  optriede  mad  Kraft  til  Yfrkeliggjo- 
relsen  af  hine  Ideer,  Men  da.  den  forst  havde  vundet  no- 
gen  Rigdom  og  derved  storre  Selrstendighed>  og  den  der- 
hos  i  Mid  ten  af  del  12te  Aarhundrede  (1152)  i'Nidaros's 
Erkebiskop  havde  faaet  en  naturltg  Aafbrer,  —  saa  undlod 
deti  ikke  at  indtage  sin  Plads  i  Raekken  af  de  Romerske 
Grandsaetningers  Forfaegtere.  Men  saaiaeuge  den  teldreSafflt- 
fruidsorden  stod  i  sin  falde  Kraft,  var  det  in  gen  let  Sag 
for  Geislligheden  at  skaffe  hine  hierarchiske  Grandsaetotn- 
ger  Indpas.  Da  deriraod  Samfundsordenen  under  de  ind- 
rortes  Krige  begyndte  at  vakkle,  og  da  eakeite  Landssty- 
rere  begyndte  at  soge  sin  egen  Ford  eel  i  Ftiielighed  med 
Hensyn  til  Geistiighedeus  Fordringer,  —  saa  tog  Sagen  en 
anden  Vending* 

I  Aaret  1161  fik den kloge Lendermand,  KrlingOrms- 
•  on,  kaldet  med  Tilnavnet:  Skakke,  udvirket,  at  hans  Sin 
Magnus,  i  Egeuskab  af  Kong  Sigurd  Jorsalfarers  Dat- 
terson  blev  tagen  til  Norges  Konge  tvertimod  den  garale 
Kongearvefblge*  Da  nu  det  Ulovlige  heri  laa  klart  for  Da- 
gen,  fandt  Erling  det  nodvendigt  at  soge  Geistlighedens  Bi- 
stand,  og  Kroningen  —  ved  denne  Leilighed  for  forste 
Gang  an  vend  t  i  Norge  (1164)  —  maatte,  som  en  gjennem 
Kirken  erhvervet  guddommeligStadfaestelse,  bddepaa 
den  Mangel  i  lovlig  Henseende,  der  klaebede  ved  Mag- 
nus's Kongedomme,  Herved  havde  Getstligheden  opnaaet 
ret  af  sine  Hovedonsker.  Kongedommet  var  modtaget  som 
pen  Gave  af  Gud  gjennem  Geistlighedens  Haand;  og 
idet  Magnus  desoden  formeligen  tog   sit  Rige   til  Lehn 


y  Google 


64  DEN  N0R8MK  SAMFTNTOOfltfRNS 

af  den  hellige  Olaf,  for  at  stjre  det  som  bans  Vi  sa- 
rins, erkjendte  han  i  Grunden  Nidaros's  Kirkes  og 
dens  Erkebiskops  Overhoihrerf.  Norge  havde  saale- 
des  nu  en  Konge  af  Grids  Naade  i  den  Betjdnitig,  son 
Datidens  Geistlighed  heist  vilde  have  disse  Ord  forstaaede, 
nemlig:  —  af  Kirkens  Naade. 

Denne  glimrende  Stilling  indtog  den  Norsk e  Geist Sig- 
hed imidlertid  ikke  laenge.  Da  Sverrer  i  1177  optraadte 
8om  Magnus  Erlingssons  Modstander,  ford  rede  og  erhoMt 
han  Kongedommet  som  Kongesdn,  ifolge  den  gamle 
Arvefolgelov;  og  han  forkastede  Magnus's  Kongedomme 
som  uretmaesstgt,  fordi  det  ikke  slotted e  sig  til  Landefa 
Lov*  Han  traadte  saaledes  strax  i  en  aabeubar  Kamp  mod 
Geistligheden  og  dens  tydelig  udtalte  hierarchiske  Grand- 
saetninger.  Sverrer  havde  vist  nok  en  stor  Fordeel  deri, 
at  han  kunde  stotte  sin  Ret  til  den  fra  gammel  Tid  i  Norge 
lovhjemlede  Statsform;  men  Omstaeadighederne  gjorde  det 
dog  vanskeligt  for  ham  straengt  at  slutte  sig  til  den  aeldre 
Sarafondsorden  i  dens  Hedhed.  Han  havde  nemlig  i  al 
sin  Regjeringstid  at  kjaempe  mod  en  af^jort  Uvillie  ho9 
den  langt  overlegne  Deel  af  sit  Riges  Indbyggere;  og  da 
han  saaledes  ikke  kunde  haabe  at  stotte  sit  Kongedomme 
paa  Folkets  almindelige  Kjaerlighed  og  frhillige  Bistand, 
maatte  han  soge  det  befaestet  ved  selve  Kongemagteas 
Udvidelse.  Dette  opnaaede  han  kun  for  en  Deel  ved  sine 
Birkebeners  Vaaben,  Han  folteNodvendighedcn  af  at  stille 
sin  Kougevaerdighed  for  Folkets  Oine  under  Guds  Beskyt- 
telse,  og  han  lod  sig,  ligesom  sin  Form  a  ml,  hoitideli^en 
krone  (1194)  af  Norges  Biskopper,  hvilke  dug  for  storste 
Parten  saigodt  som  tvtingne  forrettede  denne  Handling.     Det 

var  heller  ikke  Sverrers  Mening  at  give  Kroniitgen  den  Be- 

I 


y  Google 


IWY1KUNG  1  MIDDELALDEREN.  & 

tydnkig,  sora  Magnus  Erliiigisdn  havde  gtvet  den,  ellerknytte 
den  til  lignende  Indronanaelser.  Han  vilde  ingenlunde,  at 
FMket  skulde  ansee  ham  for  at  have  modtaget  Kronen  af 
Geistlighedens  Naade,  eller  Riget  som  et  Lehn  af  Nidaros'g 
Kirke.  Han  vilde  derimod  levendegjore  og  befaeste  den 
Tanke  ho8  Folket,  at  han  af  Gud  var  kaldet  til  og  stad- 
fsestet  i  Rigsstyrelsen,  og  at  Ulydighed  mod  Kongen,  som 
den  af  Gtid  beskikkede  Ovrighed,  var  Ulydighed  rood  Gad 
selv.  Denne  Anskuelse  af  Kongedommets  Vaesen  forfegtede 
Sverrer  ved  enhver  given  Anledning,  og  sogte  heri  et  Vaern 
ligesaavel  mod  Geislighedens  Angreb  som  mod  Folkets 
Uvillie.  Denne  Anskuelse,  saa  lidet  den  end  passede  til 
Kongedommets  tidiigere  Stilling  i  Sarafundet,  fandt  dog  ef- 
ierhaanden  ogsaa  Indgang  hos  Folket,  og  Tar  kraftig  med- 
virkende  til  atforberede  i  den  oifentlige  Mening  den  afgjorte 
Overvegt  i  Staten,  som  snart  skulde  blive  Kongedommet  til 
Deel.  Geistlighedens  hierarchiskeStr  aeben  rakte 
her  uvilkaarlig  Haanden  til  Kongeraagtens  Ud- 
videlse. 

Det  lykkedes  saaledes  ikke  den  Norske  Geistlighed  at 
gjore  sig  Kongedommet  underdanigt.  Men  den  ha?de  ikke 
desto  mindre  vundet  Fordele,  som  vanskeligen  alter  kunde 
beroves  den.  Den  var  uu  fremstaaet  som  Stand,  som  en 
a&Iuttet  Deel  af  Samfundet,  hvilken  fordrede  sine  Saerret- 
tigheder;  og  den  havde  herl  en  Stotte  i  den  over  hele  det 
Romersk-catholske  Europa  herskende  Folkemening.  Den 
kunde  nu  ei  hinges  tilbage  i  de  gamle  Forholde,  i  den  Af- 
haenglghed  af  Konge  og  Folk,  hvilken  Landets  Lov  dog  end- 
nu  opstillede  som  gjaeldende    Statsorden. 

Saaledes  befandt  da  Norge  sig  ved  Udgangen  af  det 
12te  Aarhundrede  i  en  stor  Gyaering.     Nye  Anskuelser  med 


y  Google 


&6  Wtf?  NOH&KE  £AMFUNt>SORBF,NS 

Henryn  tH  Samfundsordenen  hatde  tadfoengt  tig;  hxUlt 
deels  stode  Ilgeoverfof  de  aatdre  f  skarp  Modsartiiing,  deels 
hatdc  paa  en  forvlrrfct  Alaade  blaitdet  sfg  med  disse.  Be- 
tragtningen  df  KoHgeddmmet  »om  en  guddommelig 
Indstiftelse  begjndte  at  gore  sig  gjseldcnde  til  samme 
Tid,  som  Folkets  Modatatidskraft  svaekkedes  og 
berftvedes  den  Stoite,  hvilken  den  for  harde  havt  i  Lender- 
maendenes  patriarchalske  Magt.  Geistligliedcn  afsondrede 
sig  som  Stand  fra  det  ovrige  Folk,  roedens  de  Klasscr,  som 
dette  tilfom  havde  dannet,  raeer  og  roeer  smeltede  sa  norm  en, 
deels  red  de  Omvaeltnioger  i  Ej&ndom,  som  de  indvortes 
Krige  frembragte,  deels  ved  Treeldommens  gradvise  Opbor, 
Den  patrtarchalske  Magt  i  Samfundet  var  knaekket  eg  med 
det  samrae  var  det  Baand  brudt,  sora  f8r  havde  oprethoMt 
Hereds-  og  Fjlkes-Forfatningen  i  en  via  Sdvstaendighed 
under  Erkjendelsen  af  Statens  Eetthed.  Til  diss©  nje  Grand- 
saetninger  og  nye  Forholde  passede  ikke  laenger  den  garale 
Lovgivning;  den  maatte  undergaae  en  gjennemgribende  For- 
andring. 

Denne  af  Tidsaanden  og  Tidsbmatacndigliederne  frem- 
kaldte  Lov-Reform  forberededes  i  Sverrers  Sbunesons,  Kong 
flak  on  Hakonssons  lange  og  til  Slnfuing  rolige  og  Ijk- 
kelige  Regjer?n£  (1217 — 03),  under  hvilken  Gjaeringen  fik 
Tid  til  at  saette  sig,  og  Forholdene  lidt  efter  lidt  udjaevne- 
de  sig  og  tandt  Fasthed.  Men  Lovforandringen  indtraadte 
dog  forat  egentlig  under  Hakons  Son  og  Ef'terfolger  Mag- 
nus, (1263-80),  som  af  dette  Verk  fik  sit  Tilnavn:  La- 
gaboter  o;  Lovforbedrer. 

Kong  Magnos  gjorde  forst  paa.  hvert  af  Landets  4  Lag- 
thing  Folket  bekjendt  med  de  Hovedforandringer  i  Loveue, 
som   hah   ansaae   for   n#dreitdig6T    og   de  GnuwUaetiringtf, 


y  Google 


UDVIKLING  I  MJDDELALDEREN*  57 

hvorpaa  de  vare  byggede.  Da  de  foreslagne  Forandringer 
havde  fundet  Folkets  Bifald,  bier  ban  af  dette  bemyndiget 
til  at  indfore  dem  i  Loven  og  forresten  omarbcide  denne  i 
den  Form,  som  bam  syntes  hensigtsmaessfgst.  Han  tog  nu 
de  klogeste-og  lovkyndigste  Maend  i  Landet  paa  Raad  med 
sig  og  udarbeidede  en  ny,  paa  de  4  aeldre  Love  grundet 
almindelig  Lovbog  for  det  hele  Land*  Med  denne  indfandt 
alter  Kongen  sig  paa  alle  Lagthing,  lod  den  paa  hvert  isaer 
oplaese  for  Almuen  og  fik  den  lovtagen,  De  Afvigelser  der 
vare  nodvendige  for  Kjobstaedernes  Vedkommende  bleve  ind- 
forte  i  en  egen  Bylov,  hvilken  blev  antagen  i  de  forskjel- 
lige  Byer  paa  samme  Maade  som  Landsloven  paa  Lagthin- 
gene.  Geistlighedens  Forhold  med  Ilensyn  til  Staten  ord- 
nedes  ved  en  saerskilt  Overeenskomst  (a f  1277),  uden 
at  dog  nogen  berpaa  bygget  ny  Kirkelov  eller  Christenret 
for  def  forste  kom  istand. 

Ilermed  var  da  det  nye  Lovgivningsverk  fuldfort,  og 
med  dette  maa  man  regne  et  nyt  Tidsrnm  i  Udviklingen  af 
Norges  Samfundsorden   at  begyiide. 

De  Grundssetninger  med  Ilensyn  til  Samfundsordeiien 
i  det  Hele,  som  den  nye  Lov  meer  eller  mindre  Hgefrem 
u dialer,  ere  i  Hovedsagen  folgende:  —  Kongedommet  er 
udeleligt,  og  arveligt  eftervissei  Loven  bestemte  Reg- 
ler;  —  Kongen  bar  sin  Vaerdighed  af  Guds  Naade,  ban 
er  en  af  Gud  beskikket  Ovrighed,  i  hvilken  Egenskab 
alt  Folket  er  ham  Lydigbed  skyldig;  han  er  Kilden  for  al 
verdslig  styrende  Myndighed,  og  6ver  den  ved  sine  Em- 
bedsmaend  dog  i  Overeensstemmelse  med  Loven,  og  uden 
Ret  til  at  ford  re  Andet  af  sine  Undersaatier,  end  hvad  gam- 
mel  Overeenskomst  lyemler;  —  Loven  er  een  for  det 
hele  Land,  jlog  medl  Vedligehdidelse  af  de  fire  gamle  Lag- 


y  Google 


58  DEN  NQHSKBiBAMMJHDiSQAfffiMS 

thing;  —  Folktt  deeltaget*  stm  fra  gamine!  Tid  i  den  kf- 
givende  og  dommende  Myndighed  paa  Lagthingene,  men 
Kongen  bar  dog  i  begge  Henseender  en  overordnet  Mya- 
dighed ;  —  9om  Kongen  i  rerdslige  Ting,  saaledes  er  Geist- 
ligheden,  eller  dens  Hoveder  Biskopperne  i  aandelige  Ting 
den  af  Gud  beskikkede  Ovrighed. 

Vi  see  her  netop  de  Grundsaetninger  udtalte,  som  For- 
holdene  Ted  det  foregaaende  Tidsrums  Slutning  havde  frem- 
kaldt.  De  Tare  saaledes  ingenlunde  Fostre  af  den  nye  Lov- 
givning  eller  af  dennes  Ophavsmands  personlige  JEvgjerri*- 
hed  eller  gunstige  Stemning  for  Hierarchies  De  rare  frera- 
spirede  paa  en  reen  historisk  Grundvold.  Baade  Konge  -og 
Folk  fulgte  igrunden  kun  Tidens  Strom.  De  ad!6de  Tfds- 
aandens  Kald  uden  nogen  ret  klar  Bevidsthed  om  hvad  de 
fra  enhver  af  Siderne  vandt  eller  bortgav.  Geistligheden 
var  udentvivl  den  eneste  Part  i  Sagen,  som  med  Selvbe- 
ridsthed  arbeidede  mod   et  bestemt  Maal. 

Det  falder  let  i  Ginene,  at  Kongedommet  ifolge  den 
nye  Lovgivning  indtager  en  langt  mere  orerordnet  Stilting 
i  Staten  end  efter  den  aeldre.  Folket  derimod  trader 
som  Statsmagt  mere  i  Skyggen,  idet  dets  IndAydelse  baade 
som  lovgivende  og  dommende  Magt  meget  indikran- 
kes.  Lovens  Eenhcd  for  det  hele  Rige  var  vfsttiok  i  mange 
llenseender  et  8  tort  Gode;  men  da  den  ikke  led  safeties  af 
nogen  almindelig  Repraesentations  Indretning  for  det  hele 
Folk,  bar  den  i  sig  en  Spire  til  den  gamk  Folkestyreises 
Forfald,  hvilket  igjen  drog  i  Folge  med  sig  en  voxende 
Ligegyldighed  hos  Landets  Almue  for  de  offentlige  Aniig- 
gender  og  for  Folkets  naturlige  Rettigheder.  Idet  der  nem- 
lig  sknlde  rare  een  Lov  i  Landet^men  fire  Lagthittg 
eller  lovgivende  Forsamlinger,  nmtte  je  ganske  nt- 


yGaogle 


UDVtKUNG  1  MDDHLALMItEN.  S» 

iartig  den  egentlige  lovgivende  Myndighed  tilfidde  Kong  en, 
torn  Lovens  overate  Hovedr  og  Lagthingene  lidt  efter  lidt 
nedsynke  til  bleite  raadgivende  eller  ansogende  Forsamlin- 
ger,  der  ntest  knn  for  Formens  og  gammel  Vedtaegts  Skyld 
satte  Stadfaestelsens  Stempel  paa  Kongens  Forordninge#. 
Ogsaa  Lagthingene  som  overate  Dom stole  tabte  meget 
af  deres  Betydning,  idet  ved  den  nye  Lovgivning  meget  af 
gen  dommende  Myndighed,  som  lor  udehikkeade  havde  til- 
kommet  Lagthingtet,  lagdes  i  Haenderne  paa  de  af  Kon- 
gen  beskikkede  Lagmaend, 

Vi  bor  alligevel  ganske  vist  ikke  i  Vedligeholdelsen  af 
de  4  Lagtbing  see  nogen  dybt  lagt  Plan  fra  Kongedommets 
Side  til  at '  splitte  Folkevilliens  Kraft  og  derved  haeve  sig 
selv  til  uindskraenket  Enevaelde.  Tvertimod,  der  er  til  An- 
ledning  til  at  troe,  at  de  4  Lagtbing  ene  ved bl eve  for  at 
foie  Almuens  Haengen  ved  de  gamle  Former*  Indretntiigen 
var  aervaerdig  ved  sin  jElde  og  ved  de  Minder  om  den  gamle 
Fylkes-  og  Forbunds-Forfatning,  som  knyttede  sig  til  den. 
Derfor  havde  Folket  den  kjaer  og  onskede  den  opretboldt, 
uden  at  indsee,  hvor  lidet  den  i  Grunden  under  de  nye 
Forliolde  svarede  til  sin  oprindelige  Bestemmelse  dler  fyl- 
destgjorde'dets  naturlige  Rettigbeders  Krav. 

Norges  Statsforfatning  havde  saaledes  ved  Magnus  La- 
gaboters  Lov -Reform  antaget  et  Strang- monarkisk  Praeg,  og 
i  denne  Reining  ved  Me  v  den  at  tidvikle  sig  nnder  Magnus's 
tvende  neermeste  Efterfdlgere,  bans  Sonner Erik  (1280—  99) 
eg  Hakon  (1299 — 1319),  og  isaer  under  den  sidste.  Han 
tphsevede  aldeles  Lendermandsvaerdigheden  og  ud- 
alettede  derved  Mindet  om  den  gamle  patriarchate  Magt 
i  States*  Men  denne  Vaerdigbed  havde  ogsaa  tabt  sin  op- 
rindelige Betydmog*    Vel  havde  Lendermaendene,  tiler, 


y  Google 


•0  DEN  IWUSHB  8AMFTNBSORBKNS 

torn  tte  fra  Md^imfr  Lagaltftert  Tid   ogsaa"  betitledos,  &«'- 
rone rhe  atter  fessret    sig   tit    eft  vis   Stekstfttidighed ;  iraa 
define  grnndede   trig  nu  paa   teres  Rigdom  og  paa  et  fact  j 
Samhold-  mellera  dem    sel*  indbyrdes,  — »  ikke  paa  Folkets 
Deeltagelse    og    Hengivenbed    for  dem    som   det*  naturtige  - 
Hovdinger*     Idet  Hakon  optuevede  LenuVrmamls  V«rdighe^ 
den,  skadede   hau  neppe    Folkets  Frihed.     Lcnderimendefte 
rare  ei  taenger  Folkets  Mesnd    i   gammel    Rotydning,  og  | 
Udviklingen  af  deres  Magt  paa  den   Vei,  de  nu  liavde  slaaei 
ind,  k uncle  i  Tidens  Lob    ligesaavel  have    ledet    til   Folkets 
Undertrykkelse  som  til  Kongedommets  Indskrankning.-   Al- 
ligevel  er  det  utvivlsomt,  at  Kongedommet   vandt  et  storre  ^ 
Omraade  ved  hiint  Skridt  af  Kong  Hakon.     At  ban  derimod 
begunstigede  Riddervaerdigheden,  der  var  ind  fort  nnder  Mag'* 
nus  Laga  footer  og  tillagt  den    forste  KJasse  i  Ilirden,  med-  | 
forte  ingen  Fare  for  Kongedommet,  men  bidrog  suarere  til 
at  foroge  dets  Glands.     Den  bed  re  Orden,  som  Kong  Hakon 
bragte  i  Embed svaesenet  og  den  storre  Myndigbed,  ban  til- 
deelte  sine    Enibedsmaend,  var  naturligtiis    ikke  mindre  til 
Koogeddmmets  end    til  Folkets  Fordeel.     Uagtet    alt  dette  I 
ingenlunde    udsprang    af    noget    planmaessigt  Undertrykkel- 
sessystem,  saa  var  -det    dog  ganske  naturligt,  at,  idet  Kon-  . 
gemagten  fra   alle    Sider    befaestedes,    medens  intet  Skridt 
foretoges  for  at  skaffe  Folket  gjennem    en   bensigtsmapssig 
Representation  Anledning  til  med  Kraft  at  ndtale  sin  Vtllie, 
—  Folket  meer  og  meer  tabte  af  Sigte   sin  Ret  til  en  «f- 
gprendo  Deeltagelse  i  Statsstyrelsen,  meer    og   meer  vatrfe 
sig  til  at   see   Staten    i  Kongedommet,   og  Kongedbmmet  i 
Kongens  Person  alone* 

I  Gorges  Statsforfatning,  Sudan  som  vi  see  de*  Oftder  j 
Kojig  Hako*  Magnusson  ved  Begywdelseu  af  del  lM«j  Aa*- 


y  Google 


tiwrnauma  i  mjddi!uu*bren,  m 

httniride  ktrde  aitiaa  Ka«geioinjrte4  alitaget  ©U  afg^act 
Otervargt  over  enbt er  onden  Magt  i  State**.  Selv  Geistltf- 
heden  maatte  bote  gig  under  del  i  Lydigbed,  for  saaledes 
at  bevare  sine  vundne  SwrrettJgbeder.  Men  dense  Konge- 
dohiinets  store  Magt  tar  lartgtfra  at  vatreforbadt  afFolket, 
elter  i  cine  Yttrutger  Folkefribeden  fietidsk.  Den  lod  Fol- 
kets Lav  bevaege  sig  j  de  gaicle  Former  og  stottede  sig  i 
Grunden  umiddelbart  paa  Folkets  Hengivenbed  og  Tillid* 
Udsprunget  af  en  fri  Indvilgelse  fra  Folkets  Side  var  del  et 
Kongedonime  i  Folkets  Sind,  et  Kongedonime  som  den  al-» 
mfndelige  Mening  blandt  den  lids  Nordmaead  fordrede  &et4 

Kong  Hakon  Magnusson  dode  1319  uden  at  efterlade 
sig  Souner,  og  bans  treaarige  Daitera5n  Magnus  Erik** 
ton  af  den  Svenske  Folkunge-iEt  blev  nn  tagen  til  Norge* 
Kouge  efter  Rigets  Arvefolge-Lov*  Magnus  blev  i  sama*e 
Aar  ogsaa  Sveriges  Konge  red  Valg,  Dentie  Omstaeudigbed 
iedede  imidlertid  ikke  til  nogen  naermere  Forbiudelse  mel- 
lem  Norge  og  Sverige,  og  Foreningen  under  samme  Orer- 
lioved  oplostcs  igjen,  da  Kong  Magnus  i  1355  aftraadte  Re- 
gjeriugen  i  Norge  til  sin  yngre  Son  Hakon,  medens  ban 
overdrog  Sverige  til  sin  seldre  Son  Erik. 

Kong  Magnus  Erikssons  lange  Miudreaarighed  (1319— 
1335)  og  senere  bans  Stilling  som  Konge  i  Sverige  titlige, 
bvtlken  gjorde  at  ban  ofte  og  for  laengere  Tid  ad  Gaagai 
maatte  vaere  borte  fra  Norge,  var  vistnok  gnnstig  for  Op- 
komsien  af~et  Hovdingevaelde  i  Norge,  et  Sidestykke  tit 
brad  der  allerede  fandt  Sted  baade  i  Sverige  og  Danmark. 
Den  Rigsstyrelse  af  12  Maend,  torn  Kong  Ilak+n  lor  sin 
Dod  havde  for  or  d  net  under  sin  Dattersons  Mindreaarigfced, 
oaabyttedes  saart  (1323)  med  en  mere  sristocbvatiskr 
i  Iftvilkea  Koagens  Drotsete   stiUedee  som   Feraatnd 


y  Google 


m         den  ranwm  bam votmamums 

nawten  kongciig  Mya&gaeA,  aa*deu*  Biskoppemc  *g  Koa- 
gens  haandgangae  Masnd,  nemlig  Ridderne  og'  de  floiere  i 
Ifirden  stilled*  sig  vcd  deaae  Rtgaforataadera  Side  som  et 
Rigeta  Raad.  Demie  Formynder-Regjering  sty  cede  dog 
i  Kongena  Navn  og  uden  at  tilegne  sig  nogeu  Konge- 
domraet  aideordnet  Myndighed.  Da  Magnaaaelv  an- 
tog  aig  Rigastyrelsen,  traadte  Rigsraadet  atter  i  Baggrauden. 
Skjont  det  red  bier  i  Navnet,  var.  det  dog  i  Virkelighedea 
ei  andet  end  et  Kongens  Raad,  aom  han  selv  valgte  sig, 
og  hverken  fraFolkets  eller  Kongedomm.ets  Side  erkjendtea 
det  for  en  selvstaendig  Statsmagt.  Folket  taeukte  sig 
frerodeles  Statsatyrelsen  som  udgaaende  fra  Kongen  ale- 
ne,  og  saaledea  vedblev  det  at  vaere,  indtil  i  1387  Kong 
Oiaf  Hakonssona  Dod  og  i  1397  Foreniiigen  mellem  de  Ire 
Nardiske  Riger  til  Kalmar  bragte  Norge  i  -en  ganske  ny 
SUiling. 

Ideen  at  danne  et  maegtigt  Stats forbund  i  Norden  ved 
en  Forening  mellem  de  tre  Nerdiake  Riger  Tar  ved  dense 
Foreninga  forste  Afslatfcelse  langtfra  ikke  klar  for  de  egent- 
Ugo  Stiftere,  end  mind  re  for  Folket  i  de  tiltraedende  Riger, 
og  allermindst  udeutvivl  for  det  Norake  Folk,  hvis  TUtrae- 
delae  iGrundea  var  bestemt  ved  et  blot  Tilfaelde,  Den 
Konge  nemlig,  aom  alle  tre  Riger  ved  Kalmar-Foreniageu 
valgte  til  ait  faeltea  Hoved,  Erik  af  Pommerri,  var  aUerede 
sklen  1380  Norges  aaerakilte  Kongo  ifoJge  Rigeta  Area* 
falge-Lov. 

Overeensstemmeiide  med  Foreningena  Aand  skulde  on 
viatnok  Norge  bH?e  et  Yalgrige  ligesaavel  aom  Sverige 
o£  Denmark,  og  Unioaakongea  for  Freattideo  vaelgeaved 
Orereenakomsi  mellem  aJJe  tre  Riger,  Mea  aVanae  ValgiftaV 
iai&ing  var  eg  Uev  No#dm«adene  freaaaieaV    Uea  aiiaiade- 


y  Google 


UDVIKL1NG  1  MIDDBLALDERm  «• 

lfge  Meoing  hang  stedse  Ted  Btgrebet  on  Koi>gedom~ 
met 8  Arvelighed  efter  Landets  Love,  og  denne  MeitUig 
fandt  Unionskongerne  alt  for  ofte  sm  persontige  Fardeel 
veil  at  opfriske. 

Det  laae  videre  i  Foreniiigens  Aand,  at  Uitionskongctt 
skulde  repraesentere  selve  Foreningen,  medens  ved 
Siden  heraf  hvert  enkelt  Rige,  som  sel  vstaendigt, 
skulde  repraesenteres  af  en  cgen  Statsmagt,  uernlig  et 
Kigsraad.  Et  saadaut  havde  tin  allerede  Sverige  og  Dan* 
mark  liver  for  sig  bcklaedt  med  en  Myndighed,  der  aatte 
det  istand  til  at  udfylde  Kongens  Plads  og  vacrne  om  Ri- 
gets  Selvstaendighed,  —  en  Myndighed,  som  fandt  sin  faste 
Stottc  i  tvende  pri vilegerede Staender,  AdelogGeist- 
Kighed,  og  i  den  historiske  Udvikling  af  begge  Rigerg 
Statsforfatning  I  Norge  derimod  udgjorde  Kongedoinraet 
i  det  sidsteAarhnndrede  den  eneste  virkelige  Saoi- 
holdskraft  i  St  ate  n,  Middeipnnktet,  hvororn  deii 
hele  Statmaskine  dreiede  sig*  Idet  Unionen,  ana 
at  sige,  berovede  Norge  dets  Kongedomme,  satte  dell  t 
Stedet  en  Jndretning,  som  ingen  sand  Deeltagelse  fcndt 
i  den  offentiige  Mailing,  derendnu  i  Norge  udtaltes  af  Bon- 
der ne.  Det  Norske  Rigsraad,  som  nn  skulde  reprae- 
sentere og  vaerne  om  Rigets  Selvstaendighed,  daauedes  af 
NMaros's  Erkebiskop  og  Landets  ovrige  Biskoper,  Repraa- 
sentanter  for  Rigets  eneste  privilegerede  St*nd 
Geistligheden,  samt  en  Deel  Verdslige,  der  udniaerkede* 
eaten  ved  deres  Embedsstiiling,  eller  derea  Stilliag  i  Km* 
geiis  Hird  eller  Hof.  Men  denne  Statsmagt  hverkea  «r- 
kjendtes  af  Landets  a?  id  re  Lovgirtiing,  eller  var  blevea  op- 
rerftet  ved  Folkets  mUrykkclige  Samtykke. 

Aifercde  Magnus  Lagabeters  Lov  hjemlede  Krkebiakaf 


yGoosIe 


, 


«4  DEN  NORSES  SAHFUNOSORDENS 

ptu  ftf  Nidaros,   i  Tflfaddk   at    Kongedomniet   red  MangJ 
paa  Arveberettigede  blev  ledigt,  et  Slags  Rigsforstanderskab 
og  ?ed  Unionen  bier  han  virkelig  paa  en  Maade  den  Norsk) 
Regjerings  stadige   Iloved.     liana   lioie    Stilling,    der  desi 
den  stottede  sig    til    en    riig   og   anseet  privilegeret  Stand 
gar  ham  vist  nok  en  ikke  ringe  Indflvdelse  paa  Folket ;  doj 
yar  det  uvant  for  dette    at  see   en    Geistlig   i  Spidsen  fc 
Rigets    verdslige  Anliggender.     Det   kunde  desuden  nepj 
undgaae  Nordmaendenes  Opraaerksomhed,  atErkebiskopens 
Geistlighedens  Forhold  til  Paveti  ofte  fjernede  deres  Stand 
Interesse    fra  Statens  og  ofte  forledede  dera    til    at  lade 
denne  vige  for  hiin.     De  geistlige    Rigsraader  kundc  saale- 
det  ikke  besidde  Folkets  udeelte  Tillid. 

Hvad  de  verdsiige  Rigsraader  angik,  da  grundede  dis- 
tes  Vaerdighed  sig  — •  som  for  sagt  —  hverken  paa  Fol-j 
kets  Valg  eller  paa  deres  Stilling  som  Repraesentanter  for 
en  anerkjendt  og  privilegeret  hoiere  Stand  i  Sara  fun  det,  men 
blot  paa  deres  Stilling  som  Kongens  Embedsmaend  eller 
Mofroaend.  Fra  Kongedommet, '  det  vil  nu  sige:  fra  Uni- 
onakongen,  maatte  de  i  Folkets  Oine  Jaane  al  deres 
Myndighed. 

Det  Norske  Rigsraad  var  saaledes  ingenlunde  skik- 
ket  til  at  dannet  en  maegtig  Samholdskraft  i  Staten,  der 
kavde  udfylde  det  gamle  Norske  Kongedommes  PUds 
til  at  vaerne  ora  Rigets  Selvstasndighed.  Langtfra  at  nm- 
mentraenge  sig  am  Rigsraadet  som  det  rette  Organ  for  Ri" 
gels  Selvstaendighed,  gik  det  Norske  Folk  enten  sit  Rig** 
raad  forbi,  henvendeude  sig  tilUnionskongens  Persea- 
Jighed,  eller  ogsaa  Jod  det  sin  Kraft  fortasres  i  indfortes 
Splittelse.  Men  det  ferste  var  ikke  stort  bedre  end  det 
aiahac,    Uuionskangens  Iiiteresse  var  en   ganske  aadea  ead 


y  Google 


UDV1KLING  1  M1DDELALDEREN.  65 

en  fordum8  Norake  Konges.  For  Unionskongen  var  Nor- 
es  Selvstaendighed  og  Nordmaendenes  Frihed  en  temmelig' 
igegyldig  Sag.  Beskyttede  han  den,  saa  var  det  raest 
ordi  han  deri  saa  sin  Persons  eller  sin  Families  Fordeel; 
oen  for  denne  var  han  og&aa  rede  til  at  opoffre  den,  som 
rirkelig  Christian  den  3die  gjorde  i  1537. 

Naar  man  tager  Hensvn  til  alle  disse  Omstaendigheder, 
saa  kan  det  ei  vaekke  nogen  stor  Forondring,  at  Kalmar- 
Uiiionen  bragte  Ulykke  over  Norge  og  omsider  gjorde  det 
til  sit  medforbundne  Riges  Danmarks  Undergivne,  og  det 
uagtet  Norge  ved  Foreningens  Tiltrardelse  efter  al  Sand- 
8ynlighed  kunde  maale  sig  med  Da  run  ark  baade  i  indre 
Kraft  og  i  gtatens  lljaelpekilder.  At  Norge  nedsank  til 
den  ubetvdelige  Stilling,  det  under  Fo  renin  gen  med  Dan- 
nark  indtog,  var  en  Foige  af  en  slet  ordnet  og  efter  For- 
holdene  ikke  afpasset  Statsforfatning,  samt  af  en  derved 
fremavlet  Ligegyldighed  hos  Folket  med  dets  offentlige 
Antiggender. 


y  Google 


BEMflRKNINGER 

ved  Pastor  Stockfleths  Grammatik  i  det  lap- 
x  piske   Sprog,   lste    Del 

af       * 

Johan  Fritzner 

forhen  Sogneprcest  til   Vadso  og  Provst  i  Ostfinmariens 

Proesti,  nu  residerende  Kapellan  til  Liers 

Praestegjeld. 


J\aar  det  har  vaeret  gan*ke  almindeligt,  atSkrifter  af  storre 
Betydenlted  hoa    os    udkomme  uden    at  i  Tore  Tidsskrifter 
rorde  Gjenstafid    for    nogen    Anmeldelse,    end  sige    for  en 
nbjere    Granskning    og  Kritik,    da    kunde  det   vistuok    ikke 
forekomme  nogen  paafaldende,  ora  dette  var  Tilfaeldet  med 
Skrifter,  som  ifolge   deres  JCmnes    Beskaffenhed  kuii   kjen-  i 
des  af  faa,  og  kuii  af  eiidnu  faerre    kutine   bedomtnes.     Og4 
at  dette  gjaelder  om  det  Skrift,  til    hvilket  naervcerende  Be- 
maerkninger  slutte  sig,  derom  kan  der  vel  neppe  vaere  mere 
end  en   Mening.     Tin  omendskjondt    det  Sprog,    som    deri 
udgjor  Gjenstaiiden  for  en  grammatikalsk  Frera  stilling,  tales 
af  en  Folkestamme,    der    fra   umindelige  Tider   har  beboet , 
en  ikke  ringe  Del  af  vort  Faedrelands  vidtstrakteEgne:  saa 
har  det  dog  for  de  fleste  af  vore  Landsmaend  vaeret  ligesaa 
ubekjendt  som  de    fjerneste  Folkefaerds,    og  tildels  vel  en- 
dog,  ligesom  Folket  selv,  vaeret  anseet  med  saadan  Foragt, 
at  der  ikke  kuude  topkomme  end    den  fjerneste   Tanke  oro|[ 


y  Google 


BEW.  V*  STOCKP,  ORAMM.  I  IK  LAPP*  SP.     ff| 

at  dertil  erhverve  sig  et  aftjere  Bekjendtskab.     Det  varforst 
i  Begyndelsen    af  del    forrige  Aarhundrede,  da  den    i   dea 
protestantiske  Kirke  vaagnede    her    for  Heditingernes  Om- 
▼endelse   ogsaa  ndbredte    sig   i   vort  Land,  og  Finnefolket, 
der  vel  ikke  af  Navn  rare  fledninger,  men  dog  baade  med 
Hens j n  til  Tro  og  Levnet  rare  som  Hedninger  at  agte,  til- 
trak  sig  en  mere   leveudc  Deltagetee    og  Omsorg  for  deres 
aandclige  Anliggender,  at  ogsaa  dets   Sprog  blev  Gjenstand 
for  en  naermere  Undersogelse,  som  det  nodvendige  Vehikel 
for  en  fuldstaendig  og  frugtbar  Meddelelse   af  Kristendom- 
meii8    Sandheder,     Men    som    ene    dette    praktiske  Hensyn 
havde   givet    Anledning   til    en  mere  alvorlig  Beskjaeftigelse 
med    Sproget,    saa    kunde    man    heller    ikke    rente,    at  der 
skulde  vorde  det  til  Del  et  d^bere  Studinm  og  en  mere  viden- 
akabelig  Behandling,  end  det  naermeste  Behov  gjorde  forno- 
dent,  og  dette  saa  meget  mindre,    som  Sproggranskuingens 
davaerende  Standpnnkt  endogsaa    neppe  tilstedede  det.     Da 
ingen  andre  fnteresser  end  den_ nysnaevnte    vare  virksomme, 
men  Iveren  senere  kjolnede  og  Miss  ion  svaerket  forfaldt,  var 
det  ogsaa  en  naturlig  Foige  heraf,  at  de  vundne  Fremskridt 
igjen  gik    tabt,  uden  forsaavidt    der  i  de  i  Sproget  eller  til 
Oplysning  om   samme  udkomne  Skrifter  havdes  Hjaelpemid- 
ler   forhaanden,    naar    heldigere    Omstaendigbeder    for  dets 
Stud iii m    maatte    indtrrede.     Vel  ere    disse   nu    indtraadte, 
og  en  ny  iEra  for  samme  saa  at  sige  begyudt  ved  fir*  Pa- 
stor Stockfleths    literaere    Virksomhed,    men    det   staar  dog 
ikke  til  at  nsegte,  at  Finnesproget  endnn  er  at  betragtt  som 
aldeles  freramedt  saa  godt  som    for    alle    vore  Laudsmacud, 
og  hvad  Kundskab  dertil  enkelte  kuhne  besidde  er,  maaske 
paa  en  sjaeldcn  Undtagelse  naer,    ene  grnndet    paa  Hr.  Pa- 
'    stor  Stockfleths  i  den  sidste  Tid  udkomne  Skrifter, 


y  Google 


m         BEHJBBKNINOU  VE»  SVQCHFLISrnS 

fmldlertid  er  Stockfleths  »Gram»*tik  i  de*  lappiska 
Sprog*  desuagtet  allerede  hleven  Gjeastand  for  em  Aiuaelr 
detee.  Men  da  sarames  Focfatter  Hr.  Professor  C.  A*  IMn- 
bee  seiv  beimerker,  at  ban  ratet  naermete  Kjeadskab  bar 
til  Sprout,  end  *let,  gom  et  saumenlkgnende  SprogstuduuB 
giver,  hvori  det  lappiske  ikke  er  blevet  behandlet  som  neget 
Ifevedsprog,  saa  liar  jeg  troet,  at  jeg  ingenlunde  foretager 
ttogen  OYerfledig  eller  unjttig  Gjerning  Ted  her  at  raeddek 
de  Bemarrkmnger,  jeg  under  eu  fler&arig  Sysselsarttelse  med 
Sprogets  Studiiim  i  dets  egen  Iljcrastavn  bar  fundet  Aa- 
ledning  til  at  gjore  red  Hr.  Pastor  Stockfleths  oven uae vote 
Arbejde.  Thi,  til  hvor  stor  og  vaesentlig  Nytte  end  dette 
og  bans  ©vrige  Arbejder  i  det  fiuske  Sprog  have  vasret 
mig  ved  dettes  Studium,  saa  bar  jeg  dog,  efter  at  ba^e  over- 
Tundet  de  forste  Vanskeligheder,  fornemnaeligen  bygget  dette 
paa  en  umiddelbar  tagttagelse  af  Sproget  aaaledes  som  dot 
lod  for  mig  i  Folkets  egen  Mund,  og  paa  en  ved  stadig 
Sanamenlignfng  med  and  re,  fornemraelig  det  kvseaske,  Sprog 
anderstottet  selvstaendig  Betragtning  af  det  dels  herved  og 
dels  af  Hr,  Pastor  Stockfleths  Skrifter  vuudne  Materiale. 
At  adskilligt  under  mit  Studium  af  Sproget  damaatte  frem- 
stifle  sig  for  mig  i  en  andeu  Skikkelsc  og  under  andre 
Synspnnkter,  eg  at  jeg  derunder  kunde  biive  adskilligt  w, 
som  havde  nndgaaet  Stockfielhs  Opraaerksomhed,  kan  vel 
saa  meget  mindre  forandre  nogen,  som  denne  selv  i  Forta- 
len  tit  sit  naervaereiide  Verk  antyder,  at  han  ikkun  vil  have 
det  betragtet  aom  eo  Forlober  for,,  eller  et  Forarbejde  til 
en  fnldkomnere  grammatikalsk  Fremstilling  af  det  finske 
Sprog,  hvis  Udgivelse  som  en  anden  Udgave  af  naervaerende 
Vacrk  ban  deri  bebuder  os. 


y  Google 


oftAMMAm  i  wrr  lappmbb  wrmm,      » 

Naar  Pastor  Stoekfletlt  kaltfor  »t  her  ombandlede  Vaark : 
•Chrammatik  i  (Vet  lappiske  *)  Sprog  saaledes  som  det  tales 
i   norsk  Finmarken,"  da  cyder  hail    os   herved  noget  mere, 
end  hans  Forgjaengere  have  lovet  at  praestere  i  deres  gram- 
matikalske  Arbejder.     Medens    disses    Forsog  ikkon  gHc  ud 
paa  at  fremstille  det  finske  Sprog  saaledes,   som    det  tale* 
i   en  enkeJt  af  Finmarkens  Fjorde,  skulle    vi   af  Hr.   Stock- 
fleth  vente  oe  en  Frcmstilling  af  det  finske  Sprog  saaledes* 
som    det    tales    ikke    aleite    af   de   finske  Ind by ggere  i  det 
▼ftltloftige  Finmarkens  mange  forskjellige  Fjorde,  raenogsaa 
af  dette  Distrikts  Elve-  og  Fjeldfinner;  en  Fremstilling  han 
odentvivl  ogsaa  maatte  kmine  give,    efter   de  Materialier  til 
Kuudskab  om  Sproget,    som  han    under  sit  langvarige  Op 
hold  i  Fiiimarken  og  sine  mange  og  gjentagne  Rejser  gjea- 
nem  dens  forskjeilige  Egne  liar  haft  saa  god  Anledning  til 
at  sarnie,     Imidlertid  vil  endog  den  med  self e Spraget  alde- 
les  nbekjendte  altered c  ved  et  blot  Overblik  over  #et  vid- 
loftige  Distrikt,  hvis  Beboeres  Sprog  her  skal  beskrives  med 
Hensyn  til  dets  grammatikalske    Bygning,    finde  Grnnd  nok 
til  at  antage,  at  der  i  denne  findes  mange  for    de  forskjei- 
lige Egne  saeregneEjendonimeligheder;  en  Formodning,  som 
Erfaringen  ogsaa  ved  en  naermere  Uudersogelse  vil  stadfae- 
gte,     "Vistwok  ere  det  finske   Sprogs  Oiatektforskjelligheder 
i  det  mindste  inden  Finmarkens  Graendser  a)  ingenlimAe  saa 


')  Stockfletb  liar  Tier  og  i  sdve  Graimmatftea  bttiyttei  de  fra 
Srerige  i  det  drrige  Ewopa  indtrangte  8en<B?aplse*  lappisk 
og  finsk  i  Stedet  for  de  aeldganile  norake?  Suak  og  J&afeensk; 
men  da  jeg  ikke  finder  tilstraekketig  Grand  Ul  at  fferkaste 
disse,  liar  jeg  i  disse  Beraarrkiiinger  bibenoWt  dent, 

*)  Hvor  betydelige  de  ere  i  de  Egne,  som  ligge  ndenfor  Fforsk 
Finmarkens  BtdrestHge  Graendse,  er  noget,  1*rnrom  jeg  ikke  k an 


y  Google 


SEW.BttKWNGER  VED  STOCKFLSTHS 


1 


store,  som  de  nmtske  ved  en  overladisk  Betragtaiog  kuoae  I 
fcjnes,  og  nogle  ere  tilbbjelige  til  at  antage,  som  deri  fiade  j 
en  Retfaerdigsjdrelse  for  deres  Uvilje  mod  de  Forsog,  som 
I  den  senere  Tid,  fornemmeiigen  fremiti  Id  te  red  Pastor ;. 
Stockflcths  I?er,  havq  varet  gjorte  for  at  igjennem  dets  eget 
Sprog  berede  det  finske  Folk  en  bedre  Adgang  til  Kristen-  t 
dommens  lysende,  trbstende  og  helligende  Sandheder  samt  \ 
Civilisation^!)*  Velgrjerninger.  Men  disse  Forskjelligheder^ 
ere  dog  maerkelige  selv  in  den  en  snevrere  Omkreds,  ogj^ 
kunne  ikke  oversees,  eller  forbigaaes  med  Tauslied  i  en  [ 
Grammatik,  hvori  det  finske  Sprog  skal  besk rives  sa  alettes  1 
som  det  tales  i  Norsk    Finmarken,     Det  finske  Sprog   er  J 

I 


have  nogeu  bestenit,  og  end  mindre  nogen  selvstaendig  Meaiag. 
At  de  derimod  ere  saare  betydelige    og  yrcsentlige  i    de  Egae,  J 


-som  ligge  sydostlig   for   Norsk  Fiomarken,  bar   jeg    sejv  baft 

Anledafng    til    at    erfarc,     Medens    nemlig    ikke  alene  alle  de 

i»4tn  Fiomarkens  (praendser    boende  Finner,    men  ogsaa  i  det 

mindste    for    en    stor    Del  Finncrne   fra    Tromso  Distrikt  med 

ttdrre  eller  mindre  Lethed  fcrstaa  hinanden,  tales  der  i  India- 

gcr  eller  Enare  (ikke  i  Utsjok)    og  af    de    russiske  Finncr  af 

graesk  Confessjon,  ber  almindeligen  Skolter  kaldede,  et  Sprog,   | 

der  selv  for  deres  tiaermeste  Naboer   i   Almiudeligbed  er  nfo*- 

8taaeligt.     Om  disse  interessante  Diatekter.  der  syaes  at  vsere 

.iadbrrdes  saare  user   beslaegtede,  og  derbo*    ligesom  at  daane 

MeUemle4et  mejlcai  Finmarkens  fiaske  og  det  kvamske  Sprog,  A 

bare  Meddelelseroe  hidtil  Tseret  saare  sparsomme*     Se  Sjftgrens  J 

Aatecka*  om  Forsamlingarne    i  Kemi  Lappinark*     Helsingfors  ] 

18&8    pag.    SU>i    fgg»   591    fgg.     Mere    oplysende  Bidrag  til ; 

Kandskab  derom  konne  forhaabentligen  Tentes    fra  de  finland- 

i 
ske  Sproggranskere  Doctor  E.  Lonnrot  og  Mag.  Bf .  A.  Castrens  ■ 

Haand,  bvilke  i  Forening  berejsto  de  Distrikter,  hyori  de   ta- 
les, under  Yintereu  1841—1842,  og  bare  gjort  dem  til  Gjcn*  j 
fttaad  Urn  <l*rt»  Opmsfirka»mbed +g  Uadertogelsc  i 


y  Google 


GftAtfMATl*  I  DfiT  LAFffSKK  SPROG.         ft 

nernlig,  vcl  at  maerke,  et  Talesprog  ©g  Ikke  et  Skriftsprogj 
et  finsk  Skriftsprog  er  netop  fdrst  i  si«  Vorden  og  (lets 
rette  Grundlag  er  netop  en  rigtig  ©g  videnskabelig  Erkjen- 
delse  af  Talesproget  aaarel  i  dets  Almindelighed,  som  i 
dets  fndbyrdes  afvigende  Udviklingsmomenter,  i  hvilke  dets 
Vaesen  ofte  aabenbarer  sig  netop  paa  den  mest  karakterl* 
stiske  Maade. 

Ligesom  altsaa  dialektiske  Egenheder  ikke  knnne  for- 
bigaaes  eller  lades  uomhandlede  i  en  "Grammatik  i  det  lap- 
piske  Sprog  saalede9  som  det  tales  i  Norsk  Fiumarken,v/ 
saaledes  er  en  nojere  Kundskab  dertit  ogsaa  af  hojeste  Vig- 
tighed  saavel  for  den  videnskabelige  Sprogforskuing,  som 
for  den  Sags  Fremme,  som  Pastor  Stockfleth  med  saa  me- 
gen  Iver  bar  antaget  sig.  I  denne  Henseende  gjaelder  det 
nemlig  om  at  danne  et  Skriftspi-og,  hvori  alle  mere  tilfael- 
dige  Former  og  Udtryk,  der  staa  i  en  mind  re  organ  i^k  , 
Forbindelse  med  Sprogets  Aand  og  Natur,  forsvifide  fbrsaa- 
vidt  de  ikke  have  vundet  almindelig  Gangbarhed,  og  hvori 
Sprogets  Vaesen  derimod  udtaler  sig  saa  fuldstaendigt  og 
karakteristisk  som  muligt:  "et  Skriftsprog  altsaa,  der  kau 
forad sae ties  at  vinde  den  mest  udstrakte  Forstaaelighed,  og 
derlios  at  overalt  tiltale  Folket  ved  saavei  i  det  Hete 
som  i  det  enkelte  at  paatr&nge  det  FoJeteen  af  at  dftt  er 
dets  egct,  og  i  intet  at  stode  dets  Sands  ved  noget,  som 
det  foler  sig  fremmed*  Men  dertfl  udkraeves  der  forat  lit 
Sprogets  Voesen  tilftilde  erkjendes,  og  hertil  er  del  ikke 
tilstroekkeligt,  at  der  gaaes  efter  et  lost  Skjon  og  en  dun- 
kel  Folelse  Ted  Udvalget  blandt  det  store  Materiale,  torn 
Talesproget  frembjder.  Med  andre  Ord:  hvad  prakliske 
Ojemed  eller  Uensyn  udkraere,  fakkr  saaledes  s  am  men  Med 
hrad  den  videnskabelige  Sprogforskning  forudsaetter,  nemlig 


y  Google 


12         MBRLBRUUNeER  VfSD  ST9GK9LSTHS 

at  en  nojere  Grraaskning  af  de  dialektUke  Ejendommeligk- 
der  ikke  undiades.  Thi  det  er  kon  red  en  noje  Betragt- 
ning  af  Enkelthederne,  man  kemmer  til  en  kiar  05  r|gtij 
Anakuel&e  af  det  hele.  Ligesom  en  kritisk  Udgave  af  et 
gammelt  SkrLft  ferodgaetter  en  specie!  Granskning  af  de 
fbrtfkjetiige  Codices,  hvori  det  eropbevaret,  og  der  til  deiw 
Apparat  horer  en  karakteriserende  Beskrivelse  af  di$$e  med 
deres  EjeiidommeJigheder :  saaledes  staa  ogsaa  de  fonskjel- 
iige  Dialckter  af  et  Talepprog  i  et  lignende  Forhold  til 
dels  faldstendige  videnskabelige  Studinm  og  Frem stilling. 
fin  ligegyldig  Forbigaaen  eller  feragtende  Overseen  af  deres 
figenkeder  vil  ogsaa  letteligen  liaevne  sig  red  sine  Folger, 
idet  ogsaa  her  efte  iudtraeffer,  at  den  Sten,  soni  Bygnings- 
nwendene  forskyde,  er  bestemt  til  en  Hovedhjornesten ,  eller; 
med  andre  Ord:  at  en  saadan  foragtet  Enkelthed  er  i  Stand 
til  at  aabne  Adgang  for  en  dybere  og  rigtigere  ludsigt  i 
Sprogets  Vaesen  og  Egenheder,  eller  i  dets  Slaegtskab  med 
andte  neerraere  eller  ijernere  staaende  Sprog,  og  at  saale- 
des Kundskab  dertil  er  fornodea,  ora  Sprogets  Laerebygning 
«kal  opfores  paa  en  god  og  sikker  Grandvold. 

Far  den  ridensltabelige  Sprogforskning  maa  deauden* 
ftialekternes  Studinm  endegsaa  for  deres  egen  Skyld  vaere 
af  mege-n  Inieresse.  Den  videnskabelige  Sproggranakning 
er  nemlig  ogsaa  en  historiak,  der  forfolger  Sproget  under 
den  frernad  skridende  Udvikling,  som  dette  er  underkaatet 
llge  saa  vt&  som  Folkets  bvrige  Ejendoramelightder.  Men 
det  er  netop  i  de  forskjellige  Dial ekter,  at  denne  Udvikliag 
feregaer,  mere  elter  mindre  paavirket  af  ydre  lodfydel- 
aer;  bg  h«re  aora  onsker  at  kjende  den  i  dens  forskjellige 
Stadaer  og  Reininger,  kan  ikke  undlade  at  studere  Djatefc- 


y  Google 


GRAMMAT1K  1  DET  LAPPISKE  SPROG,         TO 

terne,  selv   hfor   et   herskende  Skriftsprog  har  dannet  gig* 
hvor  meget  mindre  altsaa,  hvor  dette  savnes, 

Er  saaledes  en  nojere  Kundskab  til  det  finske  Sprog 
ogsaa  i  dets  dialektiske  Ejendommeligheder  af  Vigtighed  i 
©rennaevnte  Henseender,  da  er  man  ogsaa  berettiget  til  at 
▼elite  en  Frem stilling  deraf  hos  Hr.  Pastor  Stockfleth,  ikke 
alene  fordi  ban  liar  lovet  den,  men  ogsaa  fordi  den  er  en 
uomgjaengelig  Fornodenhed  for  dem,  der  skulle  vaere  hana 
Medarbejdere  red  det  Vaerk,  hvorfor  han  med  saa  megen 
Iver  og  Fremgang  bar  virket  —  et  Vaerk  han  dog  ikke 
lean  raene  at  have  fuldendt,  eller  gjore  sikker  Regning  paa 
at  selv  kunne  fuldende  og  afslutte  —  og  fordi  hans  Gram- 
raatik  jo  vel  er  beregnet  paa  at  bibringe  en  grundig  Ind- 
aigt,  og  ikke  blot  en  praktisk  Faerdighed  i  Sproget,  gkjondt 
den  ved  Behandlingen  af  de  dialektiske  Ejendommeligheder 
ogsaa  Tilde  bidrage  betydeligt  til  at  lette  Erhvervelsen  af 
denne. 

Jeg  har  opholdt  mlg  noget  latnge  ved  Behandlingen  af 
denne  Gjenstand,  fordi  jeg  i  Hr,  Pastor  Stockfleths  finske 
Grammatik  ikke  har  fimdet  de  Fordringer  tilfredsstillede, 
som  jeg  her  har  opstillet,  og  hvis  Retmaessighed  jeg  da 
ogsaa  maatte  begrunde,  for  at  retfaerdiggjore  den  Udsaet- 
telse,  jeg  i  denne  Henseende  har  troet  at  maatte  gjore  ved 
dette  hans  Arbejde.  Saa  langt  jeg  nemlig  er  fra  at  besidde 
et  fuldstaendigt  Kjendskab  til  alle  det  finske  Sprogs  i  Fin- 
marken  forekommeude  Dialekter,  saa  er  der  allerede  fore* 
konmet  mig  mange  Sprogformer  i  Talesproget,  som  jeg 
ikke  gjenfinder  i  hana  Grammatik,  medeas  mange  af  de  der 
opftrte  aldcles  ikke  vedkjendes  af  Folket  i  de  Egne,  med 
hvis  Sprog  jeg  ermest  fortrolig  1).  Og  netop  af  mit  Kjend- 
l)  Saaledes  siger  man  i  dstfinmarken  aldrig  adde  munji  giet- 
N#r,  3  B.  4  H,  4 

Digitized  by  VjOOQIC 


74         BRHJBftKNMOER  VED  STOCKFLETB» 

skabs  ringe  Udstraekniag  finder  jeg  mig  foraaledigei    til  at 
antage,  at  denae  Udetakken   af  dialektiske  Former  til  For-' 
del  for  andre  strekker  sig  langt  videre.    Men  denne  (Jfuld- 
stasndighed  eller  Unojagtighed  er  saa  meget  mere  at  beklage, 
sera  det  forekommer  nig  utyivlsbmt,    at   Pastor  Stockfletb 
maatte  kunne  have  presteret  det,  som  vi  nu  savne,  ©g  kuB 
af  en  mindre  rigtig  Anskuelse   af  ait  Hvenr    bar  la  det  sig 
forlede  U4  at  forbigaa  uberort  eller  tilbageholde,   hvad  man 
ikke  med  mindre    Begjaerligbed    og   Taknemmelighed   xilde 
feave  modtaget  af  bans  Haand,  fordi  man  paa  en  via  Maadt 
ati9aa  sig  berettiget  til  atfordre  det.     At  ban  i  det  tnindste 
ikke  aldeles  bar  n  add  Fa  get  Dialekterme  sin  Opmaerksomhed, 
sees  af  enkelte  Yttringer  i  bans  Vaerk  (f.  Ex.  §  17  i  Bog- 
tad,    men    stcdse    adde   munji    giejlad,    aldrig    dakkat  i 
Imper.  2  P.  PL,  men  stcdse  dakket,  aldrig  oaZfom   i  Prat. 
Part.   A  Jit.,  men    stedse  &ZZnm.     Formerne  adnebaekkete-g 
adnebaettet,  aekket    og    aeppet,  bagadaekket    og    baga- 
4  asp  pet,  dakkab  (der  ogsaa   fiades    i    8tockfletas  Oversset- 
telseaf  det  Nye  Tettaweute)  ogdakkaba,  (af§e)-  tekknj  (jwf. 
dc*earitiveYerbalf©rm(daga)-k*ttaj,  og  (af  S  o)-  ta£n  lare-- 
komaw   Ted  Siden  af  hinanden.     I   mange  Forbiudelser  fore- 
kommer  balralam  som  Women  actionis  i  Stedet  for  balra- 
laebnie,  den  eneste  af  Stoekfleth  opforte  Form,     Fremdeles  fo- 
rekommer byppigen Udtalen  akt  f.  aft,  ikteller  jikt  f.  j i ft, 
barddat  f.  b&rddat,  askeldet  f.  askaldet,  ogsaa  atsige 
stedse  rjelja  f.relja,  fastedet  f.  vastedet.     Essirformen 
rakkasen,  der  af  Sfoekftetk  opffcres  red  Siden   af  Takisew, 
til  man  i  dftfjhmnrken    aUetes  ikke  redkjende  sig.    Inflaaarf- 
formea  pwa,  —  •  a,  der  hyppigaa  ferekommer  i  Welfiagks  8al~ 
me*,  men,  af  Stoekfletk  aldeles  ikke  narenes,  kdrea  der  kos  ea» 
kdte.  — *  I  dtrigt  bemaerkes,  at    acUkillige  ,af   disse    afvigeady 
Former  Tijle,  brer   paa  sit  bek&rige    Sted,   bliye  nasrraere  •■• 
hancUede  i   det  fdlgcnde* 

Digitized  by  VjOOQlC 


ORAMMATIK  I  BET  LAPP18KE  SPltOC.         % 

9tavla»ren),  men  han  lader  os   i  en  foldkommen  Uvidenhed 
om  deres  Beskaffenhed,  om  deres  Antal,  Udstraekning  og  ka- 
rakteristiske  Ejcndommeligheder,  saavelsom  ogsaa  ©m  de  dia- 
lektiske  Afaeudringer,  der  maatte  forekomme  i  OrdenesDoj- 
ning,  8am t  hvilken  Dialekt   enhver   af  disse  maatte  tilhore. 
Naar  jeg   hertiaest   gaar  over  til  at  omhsndle   de  vaa- 
sentligste  Punkter,  hvori  jeg  ikke  kan   vaere   enig  med  Hr. 
Pastor  Stockfieth  i  hans  Fremstilling    af  det  finske  Sprogs 
Crrammatik,  standser  jeg   forst  ved  §    19  af  hans  Bogstav- 
kere,  hvori    lian    omhandler    Vokalernes  Qvantitet  og  (Sta- 
vtslsernes)  Accent.     Det  heder  nemlig  her  1)  at  alte  Voka- 
ler  ere  lange,  2)  at  alle  Vokaler  eller  Stavelser  ere  betonede, 
saa  at  liver  enkelt  Stavelse  skal  udtales    som   et  eget  Ord; 
noget,  hvori  jeg  ikke  kan  give  ham  Medhold.     Vistnok  maa 
det  indrommes,  at  enhver  Vokal  har  nogen  Laengde,  enhver 
Stavelse  nogen  Betoning,  og   dette   ikke  blot   i   det  finske, 
men  ogsaa  i  ethvert  andet  Sprog.    Men  de  ere  ikke  derfor 
alle  lige  lange,  alle  lige  staerkt  betonede,  og  naar  der  i  Sprog- 
la?rerne  tales  om  lange   og  korte  Vokaler,  om  betonede  og 
tonlose  Stavelser,  da    kan    dette  knn  vaere   at  forstaa  sam- 
roenligningsvis  eller   i   reiativ   Betydning.    Og  i  denne  Be- 
tydning  har  det  finske  Sprog  ligesaavel  korte  og  accent  lose 
Vokaler,  som  lange  og  betonede;  noget  som  Pastor  Stock- 
fieth, hvad  det  sidste  angaar,  paa    en  Maade  selv  har  ind- 
rommet,  naar  han  sigert  "dog   har   de  ulige  Stavelser,  for- 
«te,  tredje   og  femte  Stavelse    o,  s.  v.  en  noget   staerkere 
Betoning/ 

At  Vokalernes  Qvantitet  ikke  altid  er  den  same,  men 
\  at  der  i  det  finske  Sprog  maa  skjelnes  imellem  lange  og 
r  korte  Vokaler,  ville  folgende  Exempler  oplvse.     A  er  Jangt 

i  minnat  »:  bedrage,  niwna  o:  Baru,  men  kort  i  n&nnat 

4* 

Digitized  by  VjOOQIC 


7»  BSMiBRKNiNGBR  YED  STOCKFLtiTHS 

».♦  gaa;  langt  i  likkai  o:  paa  en  Maade,  6i£ol  a:  frygtc, 
*lgo  o:  Begyndetse,  men  kort  i  l&kka  a:  na?r,  ^a//a/i  o: 
strax*  jE  er  langt  i  basse  o:  Rede  men  ko'it  i  6<ro«e  a: 
Naerer.  Jer  langt  i  git  am,  gttte,  men  kort  i  viggam,  vigge; 
langt  i  <fi*i,  rfitfe  fafrffe*tef)>  fremdeles  langt  i  litlo  o :  Pagt* 
Forbund,  og  /f'££of  a:  finde  Behag  i,  men  kort  i  litte  o: 
Kar  og  likko  a :  Lykke*  U  er  langt  i  buorrevutti  (af  £»©/•- 
revuotta),  bxirist  (af  buorre\  men  kort  \bagadus$i(tf  baga- 
dussa);  langt  i  jdghjdkke  {afjuogam,  juokket  o:  dele),  men 
kort  i  jugai,  jukke  (af  jugam,  jukkat  o:  drikke);  o.-  8.  v. 
Af  disse  Exempler  sees  ogsaa,  at  netop  Qvantiteten  oft  ere 
adskiller  Ord,  der  have  forskjellig  Betydniug,  men,  hvad  Lv- 
den  angaar,  i  alt  andet  falde  earn  men. 

At  alle  Stavelser  eller  Vokaler  skulle  vaere  ligebeto- 
nede,  saa  at  brer  enkelt  Stavclse  skulde  ud talcs  som  et 
eget  Ord,  er  noget,  som  maa  forekomme  enhver  utroligt, 
der  kun  er  nogenlunde  fortrolig  med  Sprogets  Vaesen  i 
Alraindelighed.  Ti  ligesom  det  er  Betoningen,  der  giver 
Menneskets  Tale  Li?  og  Udtryk,  saaledes  vilde  ogsaa  Spro- 
gct  lide  under  en  dod  og  trattende  Eiisforrnighed,  hvia 
det  ikke  ligesom  belivcdes  red  en  passende  Afvexling  mel- 
tem  betonede  og  tonlose,  eller  skarpere  og  svagere  accentue- 
rede  Sta reiser.  At  en  saadan  Monotoni  heJIer  ikke  er  raa- 
tlende-  i  det  finske  Sprog,  liar,'  som  forhen  yttret,  og*aa 
Stockfleth  paa  en  vis  Maade  erkjendt,  idet  ban  aiger,  at 
de  utige  Starelser  have  en  noget  staerkcre  Betoning,  oghaa 
bar  derved  ogsaa  angivet  Hovedregelen  for  de  fhiske  Ords 
Accentuation,  hvortil  kail  ft>jes,  at  i  Trestavelsesord  fbfger 
-gjerne  to  tonlose  Stave|*er  paa  en  betouet,,£  E«i  halvafot, 
men  bdlbalussa^  og  at  i  sammensatte  Ord  er  Bettmingeu 
den  samme,    som   den  vilde    have   yaeret,  dersoan   de  Dele, 

Digitized  by  VjOOQIC 


GRAMMAT1K  1  BET  LAPPiSKE  SPROG.         77 

hvoraf  On*et  bestaar,  havde   siaaet  saerskilte,  f.  Ex.  rdka- 
dt*gd&i,  vdnktirskeSy  Zdlodppavas* 

Ligesom  en  rigtig  Erkjendelse  af  Accentuationen  i  det 
finskc  Sprog  er  fornbden  til  fuldstaendig  tndsigt  i  Sprogets 
Vaesen  og  Beskaffenhed,  saaledes  finde  mange  Bdjninger  og 
tilsyneladende  Afvigelser  i  Formlaeren  sin  Forklaring  i  Ac- 
centuatiouens  Indflydelse.  Paa  Grund  af  denne  siger  man 
nemVigjiirddagidadek,  men  vat'bmoidcedek;  ?istebtnes,  aftiste- 
betiy  men  cednenes,  af  o&dnen;  dZasam,  men  mdnaiddssatn\ 
buoreby  men  boaresabbo,  dagdtxim  men  bagadcezzam,  dakba- 
me,  men  balvalceme.  Af  denne  lade  sig  ogsaa  forklare  de  for- 
kortede  Former  rdkkadus  f.  rdhkadussa,  daga*  f.  dagaca^ 
addab  f.  add  aba.  —  I  ovrigt  er  det  vel  temmelig  overflo- 
digt  at  bemaerke,  at  Vokalernes  Qvantitet  og  Accent  ere 
uafbaengige  af  binanden,  noget  som  dog  vil  oplyses  af  Ex- 
emplerne  b&rok,    l&setet* 

Naar  Stockfleth  i  sin  Bogstavlaere  tillaegger  det  finske 
Sprog  7  forskjellige  Vokaler,  saa  bar  jeg  tidligere  antaget, 
at  deres  Antal  noget  burde  indskraenkes.  A  og  o  samt  ce 
og  e  syntes  nemlig,  saaledes  som  de  af  bam  anvendes,  i 
de  fleste  Tilfaelde  at  falde  sammen  i  den  samme  Yokal  a, 
cey  medens  derimod  o  og  e  i  deres  egentlige  Betydning 
Skke  ofte  forekomme.  Imidlertid  forekomme  de  dog,  isoer 
korte  og  i  tonlose  Stavelser  f*  Ex.  boaresabbo^  ussteben, 
men  ogsaa  lange,  f.  Ex.  mbn,  verde  o:  Ven.  At  udelukke 
disse  Vokaler  af  det  finske  Alfabet  gaar  saaledes  ikke  an; 
derimod  forekommer  det  raig,  som  ogsaa  Indfodte  bave  be- 
maerket,  at  der  kan  gives  meget  at  udsaette  paa  deres  An- 
vendelse  bos  Stockfleth;  noget  som  bar  sin  Grand  dels 
deri,  at  ban  i  sin  finske  Skriveraaade  altf or  meget  bar  ladet 
tig  paavirke  af  den  norske,  dels  deri,  at  ban  liar  benaegtet 

Digitized  by  VjOOQIC 


m         BEBifiRKNINGER  VED  STOCKf  LETI1S 

Men  har  jeg  aaaledes  villet  ikke  allene  udslette  Trif- 
tongerne  af  den  finske  Sproglaere,  men  ogsaa  betydeKg  ind- 
akranke  Diftongernes  Antal,  saa  er  jeg  dog  igjen  tilbojelig 
til  paa  en  anden  Kant  at  give  dette  en  liden  Forogelse. 
Stockfleth  bemaerker  nemlig  selv  om  Diftongen  #o,  at  den 
er  "en  af  de  hyppigste  Diftonger,  i  hvilken  Udtalen  af  ©  i 
adskillige  Ord  naermer  sig  noget  til  e;*  men  han  har  ikke  fnndet 
tig  foranlediget  til  at  give  denne  Udtale  no  gen  sneregen  Be- 
tegning,  formodentlig  fordi  han  har  anseet  den  for  en  til- 
faeldig  Afaendring  af  den  rette  og  oprindelige  Udtale  uo, 
og  fundet  denne  sin  Mening  bestyrket  dewed,  at  selv  hvor 
Udtalen  af  o  naermer  sig  til  e,  gaar  Diftongen  lige  saa  vei 
som  ellers  red  Omlyd  over  til  u.  At  alligevel  en  saadan 
Mening  ikke  er  rigtig,  og  at  man  her  bor  adskille  tvende 
Diftonger  uo  og  ue,  maa  jeg  dog  anse  for  afgjort,  dels  paa 
Grand  af  den  Bestemthed,  hvormed  Folket  sel?  skjeiner 
mellem  disse  Lyd,  saa  at  uo  aid  rig  i  det  samme  Ord  ud- 
tales  snart  paa  den  ene,  snart  paa  den  anden  Maade,  dels 
fordi  Lydene  uo  og  ue  svare  til  ganske  forskjellige  Voka- 
ler  i  det  beslaegtede  kvaenske  Sprog.  Saaledes  svarer  ue 
til  a  i  det  kvaenske  *),  f.  Ex.  gueddet  —  kantaa;  buereb  — 
parempiy  duekken  —  takana,  guelle  —  kala,  muerje  — 
marja,  ruevddo  —  rauta,  ©.  s#  v.;  men  uo  dels  til  no, 
f.  Ex.  luonddo  —  luonto;  dels  til  w,  f.  Ex.  duoddar  — 
tunturiy  —  vuotta — uus;  dels  endelig  til  o,  f.  Ex.  duoi  — 
tost,  duostam  —  tohdtn,  suorm  —  sormi. 

I  Forbigaaende  har  jeg  allerede  berort    en  Tilbdjelig- 
hed  hos  Pastor  Stockfleth  til  at  give  det  finske  Sprogs  Om- 


J)    UndUgeUer  hcrfra  syncs  at  rajre  juekke  kv.  jokaj  nuette 
a:  det  uorske  "Not," 


y  Google 


GRAMMATIK  I  DET  LAPPtSKB  SPROd        W 

at  ikke  Vokalen  t,  men  Konsonanten  j  udgjor  den  sidste 
Best  a  ml  del  af  Stavelserne  ai9  ei,  oi,  uil),  di,  oai,  uoi,  og 
iei,  medens  dette  j  nodvendigvis  raaa  sammensmelte  med 
eller  oploses  i  et  af  den  foregaaende  Diftong  ie  opstaaet 
langt  i,  saafremt  ikke  en  tilfojet  Yokal  gjor  den  fra  Slut- 
ningskonsonant  i  den  foregaaende  til  Begyndelseskonsonant 
i  den  folgende  Stavelse.  Af  niejd  opstaar  saaledes  Alia- 
tivfermen  riiddi  for  nijddi,  hvoriraod  en  Diftong,  som  dens 
af  Stockfleth  opstillede  11  strax  ved  forste  Ojekast  riser  sig 
som  en  Uting.  Den  sidste  Bestanddei  af  au  og  du  er  vel 
heller  ikke  Yokalen  u  men  Konsonanten  t>,  hvis  foregaaende 
Vokal  dels  kan  vaere  lang,  dels  kort,  hvilket  igjen  kan  for- 
aarsage  Modifikasjon  i  Udtalen  af  disse  Stavelser  av  og  dv. 
Ua  og  Aa  forekomme  enten  ikke,  eller  ere  kun  dialektiske 
AfaendrJBger  af  oa\  saaledes  siger  man  her  goabba,  ikke 
guabba;  og  erindama'S,  hvilket  Order  det  eneste  af  Stock- 
fleth an  forte  Exempel  paa  Diftongen  da,  er  tydeligen  op- 
randet  af  oabme,  eller  en  finsk  Form  af  det  kvaenske  erino- 
mainen,  der  ligesaavel  i  Finsk  maa  hede  erinoamas  som 
oma  heder  oabme,  Af  alle  Stockfleths  Diftonger  ogTrif- 
tonger  blive  saaledes  kun  tilbage  oa,  le,  uo  og  ice;  men 
ogsaa  denne  sidste  maa  efter  min  Mening  bortfalde,  da  den 
enten  er  enslvdende  med  iV,  eller  dens  Antagelse  grander 
sig  paa  en  Miskjendelse  af  Konsonanten  r,  som  jeg  i  det 
folgende  vil  faa  Anledning  til  at  naermere  omhandle* 


starcl scsord;  lige  saa  Tel  som  det  derimod  kan  sammensmelte 
med  den  foregaaende  Vokal  til  en  Diftong,  kan  det  oyergaa 
til  den  tilsvarcnde  Konsonant, 
s)  Til  at  bestyrke  dette  kan  den  Bemaerkning  tjenc,  at  y  i  frem- 
medeOrdikke  allene bliyer til  nj  f„  Ex*  rujto  9:  Gryde$  men 
ogsaa  til  it,  f.  Ex,  rivnak  o:  Gryn,  stivre  9:  Styre, 


Digitized  by 


Google 


82         B&Mi£RKNiNGBJl  %  VKO  STQCKFtBTMS 

finere  Ore  roaaske  kunde  opfattes  og  etfkjendes,  saa  tor  jeg 
dog  paastaa,  at  den   vcd    en    saadan  Overgang  eller  Onriyd 
foregaaede  Foraudring   i  Udtaten    af    VekaJerne  d  og  cb  er 
saa    ubetydelig,    at    den    vist   ikke   fortjener   at  betegtics  i 
Skrift *),  og  dette  saa  meget  miudre,  som  Forskjellen  mel- 
lem  a  og  del  o,  hvortil    det    ved  Onilyd    skuide    vawre   for- 
and  ret,  er  langt  ubetydeligere,  end  imellem  dette   o  og  det 
rgentlige  eller  virkdige  (lukte)  o,    og  det  samrae  er  Tilfael- 
det  med  cv    og    det    deraf  opstaaede    e   i    Forhold    til  del 
egentlige  (lukte)  e.     Denne    tvivlsomme  Omlyds  Betegning  i 
Skrift  vil    saaledes  frembringe    Forvirring   i    Stedet   for  at 
bidrage  til  Tydelighed,  noget  sora  man  uden  Tvivl  vil   fiude 
bestyrket  ved  at  se   hen    til  den  Fremstilling  af  Vokalerne 
o  og  e7s  Udtale,  som  Stock  fleth  bar    givet  i  sin  Bogstavtae** 
res  §  25  og  28,  hvor  ban  selv  tiilaegger  disse  Vokaler,  for- 
nemmelig  naar  de  ere  opstaaede  ved  Overgang    fra  a  til  a, 
Lyden  af  netop    disse  sidstnaevnte   Vokaler#  —  Saavidt  jeg 
tor  bygge  paa  min  egen  Erkjendelse  af  Sproget,  saadan  son 
deu   er    fremgaaen    under    min  Omgang    med    Folket  af  en 
stadig  Opmaerksomhed  paa  dets  Udtale,  maa  jeg  derfor  an- 
tage,  at   det   finske   S progs  Omlydssystem    indskraenker  sig  ' 
til  Overgangenc  fra  Diftongerne  oa    til    rf,  uo  og  ue  til  «, 
og  ie  til  i2).     Saaledes    indskraenket   forekommer    det  mig 
ogsaa    lettere    forklarligt.     Pet    synes    uemlig,    som    at  saa 
skarpe  og  karakteristiske  Vokaler  som  u  og  t  ikke  have  kun- 
net  taale  saa  svaevende  og  ubestemte   Lyd    foran    sig^  som 
en  Tvelyd  efter  sin  Natur  maa  vaere,  men  med  Nod  vend  ig- 


l)    Jevnf.   §  89  Anm. 

a)    De  af   Diflongcr    saaiedea    opstaaede  Vok<der   eve  ma&pllgTis 
altid  laoge. 


y  Google 


QRAMMATIK  1  MGT  LAPPMXB  SPMOGl         88 

feed  maatte  ford  re,  at  den  foregaaende  Lyd  antager  et  be- 
etenatere  Praeg  for  at  knnne  holde  sfg  Ted  Siden  af  dem  *). 
Naar  jeg  nu  gaaer  over  til  Pastor  Stockfleths  Frem- 
gtilling  af  det  finske  Sprogs  Konsonanter,  ill  det  Tel  neppe 
fomtidre  nogen,  at  jeg  lige  saa  Tel  ved  denne,  som  ved 
hans  Fretnstilling  af  dets  Vokaler  har  fundet  adskillige  Ud- 
saettelser  at  gjore>  hvor  meget  han  end  med  Hensyn  til 
begge  bar  forud  for  sine  Forgjaengere,  At  med  Ndjagtig- 
hed  opfatte  og  fastholde,  samt  sora  bestemte  Bogstaver  ad- 
skiile  og  erkjende  de  flygtige  Lyd  i  et  Talesprog,  er  nem- 
lig  en  saa  vanskelig  Sag,  udkraever  et  saa  tint  Ore,  en  saa 
stadig  Opmaerksomhed,  og  en  saa  onahyggelig  Overvejelse, 
at  deres  rette  Betegning  og  Beskrivelse  vistnok  er  en  af  de 
vansktligste  Opgaver  red  Sprogets  grammatikalske  Behand- 
ling,  og  denies  rette  Loaning  no  get,  hvorom  der  allerlettest 
kan  damie  sig  forskjellige  Meninger.  Men  ved  disses  Ud- 
vtkling  og  grundige  Droftelse  er  det  ogsaa  netop,  at  Sand- 
heden  kommer  til  at  erkjendes.  For  altsaa  hertil  at  yde 
mit  Bidrag,  saa  vil  jeg  med  Hensyn  til  Stockfleths  Frem- 
stilling af  de  finske  Konsonanter  for  det  forste  bemaerke, 
at  den  Maade,  som  han,  dertil  uden  Trivl  foranlediget  af 
Rask,  har  valgt  til  at  betegne  Fordoblingen  eller  Forstaerk- 
ningen  af  Konsonanterne  j  og  ij,  nemlig  ved  gj  og  gt)  fo- 
rekoramer  mig  raindre  heldig,  dels  fordi  den  er  mindre 
ovterensatemmentle  med  den  virkelige  Udtale,  der  kraever 
jj  og  x\x\,  dels  ogsaa  fordi  den  er  stridende  mod  Analogien  2). 

l)  Som  bekjendt  yttre  disse  Vokaler  i  andre  Sprog,  f.  Ex.  det 
oldaorske,  paa  den  foregaaende  Stayelses  Yokal  en  forskjellig, 
fkjoadt  i  deres  Nafor  vistnok  ligesaavel  fcegrtntdet  Indflydelse. 

*)  Ted  denne  JUojUgked  bemaxkes,  at  Skriremaaden  i  a  for  i  g j  a 
\  eller  ija  er  en  Uting,  da  sasrskilte  umiddelbart  paa  binauden 


y  Google 


S4         BEMJERENHGSR  VE»  STOCKFLETHS 

Med  Hensyn  til  Konsonanterne  i,  p  Og  t  frarde  ▼aeret  bt^ 
raaerket,  at  Ftnnerne  Yanakeii gen  kamie  fordrage  at  udtafe 
dero  i  Begyndelseu  af  Ord,  hror  gjerne  ikkan  g,  b  og  d 
forekorarne,  noget  sora  Stockfleth  heller  ikke  bar  iagttaget 
i  sine  finske  Skrifter.  Yistiiok  har  det  forekommet  migt 
aom  at  vestligere  Firmer,  navnligen  fra  Kautokejno  *),  udtale 
disse  Konsonauter  noget  baardere,  men  disse  have  dog  lige 
saa  lidt  som  andre  Finner  i  Begyndelsen  af  Ord  noget  t> 
k  og  p  forskjelligt  fra  d,  g  og  b  2),  skjdndt  disse  Bogsta- 
vers  Udtale  i  Begyndelsen  af  Ord  folder  uoget  haardere  end 
i  vort  Sprog,  og  saaledes  naerraer  sig  Udtalen  af  det  kvaen- 
ske  t,  k  og  p.  —  Angaaende  Bogstavet  &,  bus  Lyd  ellers 
Stockfleth  traeffende  har  betegnet  red  at  sammenligne  det 
med  de  Danskes  d  i  glad,  Gud,  er  at  maerke,  at  det  ofte 
ud tales  naesten  som  r  3),  f.  Ex.  i  ca&a  (i  Karasjok),  Bued- 
gak.  Ligeledes  ud  tales  t  ofte  naesten  som  s  f.  Ex.  i  ratte, 
og  g  i  Ordene  lage^  large4)  ved  Varangerfjorden  aldeles 
sora  j  6),  Strubelyden  g  og  Tungelyden  &'&  Vaesen  ill  maa- 
ske  bedst  erkjeudes  af  den  gjensidige  Overgang  mellem  diase 
og  kk\  tt.  Som  den  til  pp  paa  lignende  Maade  svarende 
Aspirat  auvendes  v, 

folgende  Vokalcr  ikke  taales  i  Finsken,  uden  maaske  i  Sam- 
meusaetuinger,  f.  Ex»  giag,  medens  Skriyemaaden  Judaealas 
o.  desl.  cr  aldeles  ufiosk. 

1)  Dctte  Navn  vidncr  ligesaalidt  som  Karasjok  for  det  ntodsatte, 
da  de  I>5r  sfcrives :  goavdogaeiii  o,    garasj&k* 

2)  En  Uncltagclsc    Lcrfra    synes  at  vaere  det  sjaeldne  Ord  tiddi. 

3)  Jevnf.  Lonnrot  i  Tidskriftet  Suonri  1841.  IV,  19. 

4)  At  dette  er  dcu  rette  Skriyemaade,  og  ikke  laege,  son  fi odes 
h  os  Stockfleth,  derfor  taler  noksom  Overgang  en  til  kk  i  lajkisut. 

*)    En  lignende  Blodgjoren  af  g  til   j  forekommer  kjppig  k*s  de 
Danske, 


y  Google 


GRAMMAT1K  1  BET  LAPP1SKB  8PB0G.         86 

Hvad  Ragk l)  bemeerker  mn  det  Ted  en  foregaaende 
Konsonant  fasthaengende  j,  hvorved  dette  bliver  blodgjert 
(mouilte),  synes  Stockfleth  i  det  mindste  tildels  at  have 
oversee*,  eller  dog  ikke  nok  at  hare  paaagtet,  saa  traeffende 
og  vigtig  den  end  er  for  det  finske  Sprogs  Vedkoramende. 
Thi  naar  i  Pastor  Stockfleths  finske  Skrifter  n  eller  /  fora- 
kommer  forbundet  med  et  folgende  j\  da  er  det  saa  langt  fra 
at  n  eller  /  og  j  ere  saerskilte  Konsonanter,  hvad  man  dog 
•kulde  Iro,  naar  ikke  det  modsatte  udtrykkelig  bemaerkes, 
at  de  tvertimod  aldeles  sammensmelte  i  Udtalen.  For  rig- 
Ugen  at  betegne  denne,  vilde  det  derfor  uden  Tvivl  vaere 
hensigtsmaessigt  at  an  vend  e  saerskilte  Tegn  for  Lydene  n 
raonille  og  /  niouillt*  (svarende  til  det  franske  ill  i  br outlier, 
gn  i  compagnon,  og  det  italienske  gl  i  figlio,  gn  i  ogni) 

;  ligesom  Wuk  Stephanowitsch  Karadgitsch  bar  gjort  i  det 
Serviske,  hvor  disse  Lyd  betegnes  ved  Fb,  A?2).  Denne 
Beraaerkiiing  er  imidlertid  oprindeligen  ikke  rain  egen,  men 

;   skyldes  en  indfodt  Skolelaerer,  der  i  sine  Staveovelser  stedse 
sammenfattede  lj  og  nj  (jelj  og  enf)  som  enkelte  Bogstaver, 
og  udtrykkeligen   gjorde   mig   opmaerksom  paa,  at  Udtalen 
fordrede  det. 
^        Men  hvad  der  her  er  bemaerket    om  lj  og  nj,  gjaelder 

naas^ggaa  om  en  egen  Lyd  i  det   finske,    som  jeg    vil  betegne 

en  Juu,^  r      Saavidt  jeg  eriudrer,  forekommer  Konsonantforbin* 

^laen  rj  aldrig  hos  Stockfleth,  der  forsaavidt  ikke  hariagt- 

e  ""get  den  af  Rask  indskjaerpede  Fornodenhed  at  skjelne  mei- 

A  hxor  /-Lyden  tilhorer  den  foregaaende  Konsonant  som 

Raesonneret  lappisk  Sproglaere  §  14. 
>wi^    Wuk  Stephanowitsch  kleine  Serbische  Grammatik  verdeuttcht 
k"x    '    u.  mit    eincr  Vorrede  von  Jae.  Grimm.  Leipzig  u.  Berlin  1824. 
»!*"*     «.'I  ft  18  fg-  og  is»r  XXVUI. 


y  Google 


eli  Affection  af  samme,  og  hvor   dea  odermere  tilkirer  den 
faigende  VokaL     Han  skriver  nemlig  stedse  ri evvam,  rimfte^ 
og  Tilde  formodentlig  ogsaa  skrive  rkppo,  rievsak.     Imad- 
lertid  vil  man  Ted  noge«  Opmaerksemhed  paa  disse  og  des~ 
lige  Ords  Udtale  i  Folkets  egen  Muad   letteligen  bemaerke, 
at  Betegnelsen  rj  heller  ikke  her  er  fyldestgjorende,  da  L»y- 
den  af  selve  r   her    er   Taesentlig    forskjellig  fra  den  ellera 
aaedvanlige,     Det  vederfaredes  mig  derfor  ofte  ved  Ordsom 
tepo  og  andre  deslige,    der  oprindelig   bleve  mig  bekjendte 
ved  at  ho  res    i  Folkets  Muud,   at  jeg,    ih?orvel  Lyden  setv 
Tar  mig  klar  nok,  saa  at  jeg  endogsaa  kunde  gjengive  deu, 
dog  ikke  knnde  blandt  de  af  Stockfleths  finske  Skrifter  be- 
kjendte Lyd    opdage   nogen  tilsvarende,    og    saaledes  laeagie 
Tar  i  Forlegenhed  med,  hvorledes  den  horde  betegnes,  ind- 
til  jeg  endelig   efter   gjentagen  Overvejelse    og  Sannaeniig- 
niag  kom    til   den  Erkj  end  else,    at   dea  som    en  egen  Lyd 
•gsaa  udkraevede  sin  saeregne  Betegnitig.    Jeg  bar,  hidtil  kim 
bem&rket  den    foran    e,    og  det    bedste  Kriterium,  hvorred 
r*  kan  adskitles  fra  He   er,  omendskjondt  detfe  naturligris 
ikke  overait  kan  komme  til  Anvendelse,   at    i  Stavelsen  rie 
indtraeder  under  visse   Omstaendigheder   Oralyd,  noget  som 
dcriraod  er  nmuligt  i  Stavelsen  xe.     Vel  skriver  Stockfleth 
asettse  ribme  (o :  de  toge  sig  for,  coeperunt,  rfp^avTO  Fret* 
$  P.  PI.),  men  hertil  er  ban   formodentlig  forledet  Ted  e» 
fahk  Analogi,  idet  han  er  gaaen  ad  fra  et  Infiakiv  riasbmat 
etter  riebmat.     Udtalen  fordrer  derimod   nodvendig  xebme* 
hvilket  igjen  nodTendig  foradsaetter  et  lnfinitlv  xebmat,  ikke 
riebmat;  derimod  viser  Praet.  bibme  noksom,  at  Infinitlvet 
er  biebmat. 

Forsvagning  og  Forstaerkelse  af  Konsouanterne  er  ikke 
en  for  det  finske  Sprog  saeregen  EjeodoromeUghed,  met  er 


y  Google 


GRAMMATiK  1  D£T  LAPFKVB  SPftOO         W 

neget,  sem  det  bar  tiifaelles  med  Here  Sprog  af  samma 
Stamnie,  navnligen  med  det  kvaenske.  ImWlertid  fremtoaeder 
den  i  det  kvaenske  og  i  det  finske  Sprog  paa  indbyrdea 
saare  forskjellige  Maader,  I  det  kvaenske  synes  den  nem^ 
Jig  ganske  mekanisk,  og  at  vaere  eu  Indrommelse,  der  go- 
res Vellydens  Fordringer:  den  er  saaledes  bunden  til  visas 
bestemte  Regler,  og  dens  Aarsager  temmelig  synbare,  lige- 
8om  den  indtraeder  paa  en  lige  Maade  i  alle  Ord  under 
udvortes  lige  Omstaendigheder l).  I  det  Finske  derimod 
ere  dens  Aarsager  lige  saa  dunkle,  som  den  sel?  synes  vil- 
kaarlig  og  ubunden  af  bestemte  Regler  eller  Analogies 
Saaledes  f.  Ex.  oednek  af  cedne,  men  sanek  af  sadne\ 
celok  af  cello,  men  sulluk  af  suolo  o,  s.  v.;  Idgatet  men 
Idkkalet  af  lakkat.  Imidlertid  synes  det  vel  blot  saa,  og 
om  der  end  ikke  for  dens  Indtrseden  skulde  kunne  gives 
bestemte  Regler,  saa  maa  den  dog  vel  have  sine  i  Sprogets 
Natnr  og  Vaesen  grundede  Aarsager;  men  at  opspore  disae 
synes  saare  vanskeligt,  i  det  mindste  have  mine  Bestrapbei- 
ser  derfor  hid  til  vaeret  frugteslose. 

Ved  de  af  Stockfleth  oprcgnede  Forsvagniuger  eg  For* 
staerkelser  er  ellers  at  bemcurke,  at  de  naturligen  kd»  s4g 
henfore  tit  tvende  Klasser,  eftcrsom  den  Konsonant,  hvor- 
med  Forandringen  foregaar,  enten  staar  allene  eller  Carbon- 
den  med  en  anden  Konsonant,  f.  Ex.  dakkat,  addet,  boat- 
tet,  rassey  men  matkke,  halite,  goalsse  *).  Hvad  den  Cor- 
ste  Klasse  angaar,    da  ere  Ov«rgangene  fra,  dd  og  gg  til  d 


>)    Jeynf.  R.  t.  Keekers    Fiusk    Grunmatik  Abo    1821  §  10.    B. 

E,  Ldnnrot  i  Suenii  1841.  IV.  20  fg£.- 
*}  Heriken  regoer  jeg  ikke  raflte,  tki  cktte  er  utvWUomt  e»  Inin- 

dre  rigtig  Skrircmaade,  fovanMigtft  Ted  det  kvseMke  vawka, 

for  rafe. 


y  Google 


88  BEMJBKKNINGEU  \KI)  STOCKFLETHS 

eg  g,  og  omvendt,  efter  tnln  Erfarfng  blot  indbildte,  hvor- 
ho8  Overgangene  fra  tt,  kk  og  pp  til  f,  k  og  p  forekomme 
mig  saare  tvivlsomme  l).  Hvad,  den  andcn  Klasse  angaar, 
saa  forekomme  mig  dels  Konsonantforbindelser  som  t>?,  //> 
Igg  o,  fl.  meget  tvivlsomme,  i  det  miiidste  er  den  iiojagtige 
Udtale  af  celBar^  njuovia,  galgga  saare  vanskelig;  dels  ma* 
Forsvagelser  som  ft  til  vt  i  buftet,  buvte  msees  utiistrak- 
kelige,  da  Overgangen  fra  /  til  v  her  syues  nod  vend  igen  at 
medfore  en  lignende  Overgang  af  det  folgende  t  til  d. 

Overgangene  fra  z  og  c  til  3  og  omvendt,  hvilke  Stock- 
fleth  synis  at  betragte  som  analoge  med  de  ovenomhaiidlede 
Forsvagelser  og  Forstaerkelser,  ere  derimod  af  en  ganskc 
anden  BeskafTenhed.  Bogstaverne  z  og  c  kunne  nemlig  ikke 
gtaa  i  Enden  af  andre  Ord  end  Eristavelsesord,  i  hvilke  den 
foregaaende  staerkt  betonede  Yokal  gjor  deres  Udtale  roo- 
lig  *)♦  Hvor  de  skulde  forekomme  i  Enden  —  og  at  de 
sknlde  forekomme  der,  har  formodentlig  sin  Grund  deri, 
at  en  forhen  tilstedevaerende  Endevokal  nu  er  bortkastet  — 
forandres  de  derfor  til  s  3)  ;  men  det  cr  ogsaa  en  Selvfolge, 
at  naar  Ordet  voxer  i  Enden,  vende  de  igjen  tilbage,  fordi 
deres  Udtale  er  bleven  mulig.  Det  er  derfor  heller  ikke 
rtgtigt,  hvad  Stockfleth  siger  i  sin  Bogstavlaeres  §  85,  3. 5.  at 
3  forstaerkes  til  zz  eller  cc,  da  det  derimod  er  det  tilba- 
vendte  z  og  c,  som  her  fordobles  i  de  Tilfaelde,  hvor1  el- 
lers  Fordobling  af  en  eukelt  Rodkonsonant  finder  Sted.  — 
Af  en  saeregen  Art  er  ogsaa  Overgangen  af  b  til  v  i  usteval, 

')  Saavidt  jeg  har  bemaerket,  cr  Stockfleth 3  cgen  Skrivemaade 
i  bans  finske  Skrifter  ogsaa  her  meget  vaklende. 

*)  Derfor  ikke  jei,  torn  Stockfleth skrirer,  men  je2,  oTilket  og- 
taa  fydelig  horet  i  Folkets  Mund. 

3)   Derfor  jam i§  Ted  Forkortning  af  jamiBa,  o.  deal. 


y  Google 


GRAMNAT1K  1  DET  LAPHSKE  SPKOG.        <8» 

Diminutiv  af  ussteb,  jevnf*  kvaensk  t  ystavd\  ligesaa  de  Bog- 
stavovergange,  der  ere  en  Folge  af,  eller  kunne  betragtes 
som  Dialektforskjelligheder. 

I  rid  en  jeg  nu  fori  ad  er  Bogstavlaeren,  vil  jeg  en  dim  til 
foje  nogle  Bemaerkninger  om  de  Forandririger  i/Udtalen, 
hvilke  Finiierne  underkaste  de  fremnaede  Ord,  sorn  de  op- 
tage  i  deres  Sprog,  Forandringer,  som  naturligvis  ogsaa  i 
Skrift  bor  betegnes.  Ligesom  nemlig  saadamie  Forandrin- 
ger foretages  i  ethvert  Sprog,  mere  eller  mind  re,  med  de 
fremmede  Ord,  som  i  samme  optages,  fordi  de  Organer, 
som  nu  skulle  udiale  Ordene,  ofte  ere  uvante,  og  derfor 
ogsaa  usklkkede  til  at  f rem  fore  de  Lyd  og  Lydforbindelser, 
hvormed  de  ud tales  i  deres  oprindelige  Hjem:  saaledes  vil 
det  allerede  af  et  overfladisk  Bekjendtskab  til  det  finske 
Sprogs  Bogstavforraad  vacre  indlysende,  at  mange  fremmede 
Ord  Ted  deres  Optagelse  i  Sproget  gjore  en  Forandring  i 
deres  Udtale  fornoden.  Da  saaledes  Vokalen  y  er  fremraed 
for  Finsken,  forandres  den  i  de  fremmede  Ord,  som  Sproget 
optager,  til  en  af  Stavelserne  uj  eller  iv;  f.  Ex.  af  synagoga 
maa  Wive  sivnagoga  eller  sujnagoga;  af  Styre  bliver  stivre^ 
•f  Gryn  rivnak,  af  Gryte  rujto.  Af  Tempel  h\\\er  demytaU 
•f  Kit  he  girko,  af  Tolder  tuollar^  af  Peter  Biettar,  af 
Klokker  lukkari,  o.  s  fr.  Da  Sproget  ikke.tillader  tvende 
paa  hinanden  folgende  saerskilte  Vokaler,  maa  det  ogsaa  i 
fremmede  Ord  soge  dem  undgaaede,  og  vil  derfor  neppe  for- 
drage  Ord  som  Stockfleths  phariscealas  *),  Maria  (f.  Marija)y 
stadiai,  Hymenceus   (f.  Hivmenajos).     I  Forbiudelse  her- 


f)    Ord  som  Koriutiala§>  Filippensala^    0.  desl.  (cnsartedc 
med  vort  A  th  eaten*  is  It)    ere  af  en    anden  Grand  forkaste- 

Digitized  by  G00gle 


M  BEMJ3RKNWGBR  VB»  ST0CKELETH8  | 

med  vil  jeg  ogsaa  naevne  Stockfleths    Skrivemaade  prophet  \ 
far  profet,  Nazareth  for  Nasaret,   hvilken  Skriveraaade    i 
Fiusken  er  ligesaa  ufornoden  som  forstyrrende. 

Her  gaar  jeg  nu    over   til  Forfatterens  Frem  still  in*  af 
Formlicrcn,  og  vil    da    frirst    ophoJdc  mig    noget  ved  hans 
Freraatillttig  af  Nominas  Kasus.     Som  saadanne  betegner  haa  ' 
folgendc  8:     Nortiinativ,    Genitiv,    Inftnitiv,    Allativ,   Factiv,  * 
Locativ,  Cornitativ  og  Caritiv,  og  tilfojer  endnu  i  §  16,  at  , 
8  pro  get  har  haft  flere,    der  nu    ere  bortfaldne,  eller    i  det 
mindsje  ikke  laengere  forekomme  som  virkelige  Kasus*     Af 
dkse,  sotu  Stockfleth  betragtcr  som  foraldede,  forekoramer 
dog  i  det  mindste  en  virkelig  i  Sproget,  omendskjondt  den 
ligesom  dolger  sig  under  tilsyneladende  indbyrdes   forskjel-J 
lige  Former,     Dette  er  Kvaenernes  Factiv  paa  ksi,  der  i  Fin-  i 
•ken  har  Formerne  sa  i  Enstavelsesord,    -s  i  Tostaveiaes- 
ord  og  -ssi *)  i  Trestavelsesord.  Det  cr  nemlig  intet  andet  end  | 
denne,  der  forekommer  i  Ord  formerne:  dasa,  gwsa\  masa,  I 
(I us  a),  vaibmosis,  manaidassis,  laihas  (kv.  lahjaksi),  vcetgas, 
Idnas  (sc.  bijat,  valddet),  jamas  (sc.  cassket,  mannat),  Sa- 
ntas (sc.  jdrgalet),  sceggas,  skivas  (sc.  boattet)  o.  desk  samt ' 
buerebussi*)  (sc.  Idkkal).  Jeg  kalder  denne  Kasus  ogsaa  i Fin- 
ttken  Factiv,  fordi  denne  Benaevnelse  har  den  kvaenske  Sprog- 


')  Formen  s  forekommer  undertiden  ogsaa  i  det  kvaenske,  og  i 
den  Sprogart,  der  tales  af  Yatialaiset  eller  Vatlaenderne  i  det 
St.  Pctersburgske  Gouvcrnemeiit,  er  -ksi  altid  gaaet  over  til 
-8S.  levuf.  A.  J.  SjSgrcn  ubcr  die  finnische  Bevolkerung  des 
St.  Petersb.  Gouv.  &e  i  Memoircs  dc  l'Acad.  des  sciences  de 
St.  Petersbourg  VI  serie,  sciences  polit.  hist.  &  philol.  tome 
2  P*  153. 

*)  Denne  Form  er  nemlig  iugenluade,  som  Stockfleth  vil  (Or. 
§  21)5),  aualog  med  Allasi,  bnoremnssi,   maljemv^i. 


y  Google 


GRAMMATIK  1  DET  LAPPISKE  SPROG.         M 

laeres  Terminologi  (efter  Rask  og  Renvall)  for  sig,  og  til- 
Hge  er  den  mest  betegnende,  jeg  har  knnnet  finde,  skjendt 
den  vistnok  ikke  udtbmmer  Kasusformeng  Begreb  eller  ora fat- 
ter alle  dens  Betydningcr,  Jegkan  nemlig  aldeles  ikke  give 
Stockfleth  Med  hold  i  at  brnge  denne  Beuannelse  ora  Fin- 
nernes  Kasus  paa  -n  eller  -e//,  der  svarer  til  Kvaen  ernes 
Essiv  paa  -na>  dels  fordi  den  dermed  forbundne  Afvigelae 
fra  den  kvaenske  Sprogl seres  Terminologi  intet  garner,  men 
ikkun  frembringer  Forvirring,  dels  fordi1  denne  Kasus  lige 
sa&  ofte  har  virkelig  Essivs  Betydning  somFactivs,  og  dens 
Brug  i  Factivs  Betydning  udentvivl  ikke  er  oprindclig.  I 
ovrigt  maa  jeg  bemaerke,  at  egentlig  ingen  af  disse  Betyd* 
ninger  kan  betragtes  som  oprindelig  for  nogen  af  disse  Ka- 
sus, noget  som  R»  v.  Becker  ogsaa  paa  en  vis  Maade,  hvad 
enten  med  eller  uden  Bevidsthed  derom,  har  antydet  ved 
at  benaevne  dem  Locativus  formalis  og  Dativus  formalis*  Op- 
rindelig have  de  nemlig  udenTviv!  betegnet,  Essiv  en  Vae- 
ren  paa  Stedet,  Factiv  en  Kommen  til  Stedet,  og  ere  senere 
gangne  over  til  at  ogsaa  betegne  en  Vedbliven  i,  en  Over- 
gang  i  en  Tilstand.  I  den  forste  eller  oprindelige  Betyd* 
ning  forekomme  de  ogsaa  baade  i  detfinske  og  i  det  kvaen* 
ske.  Saaledes  siger  man  i  Finsk :  davven  o :  ude  ved  Ilav- 
kanten,  davas  o:  (rejse)  ud  mod  Havkanten,  biceggan  i 
veeja  nuft  sukkat l)  o :  hvor  der  er  Vind,  kan  man  ikke  ro 
paa  den  Maade,  gukken  o:  langt  borte,  gukkas  o:  laogt 
bort  (af  gukka  o:  lang);  ligesaa  i  Kvaensk:  kauwns  eller 
kauwakst.  ulott  f:  ulolcsi  o.  <  II.  desl. 

Ved  Siden  heraf  fortjener  det  ogsaa  at  laegges  Maerke 
til,  at  det  finske  Allativ  hyppigen    antager  en  factiv  Betyd- 
'}    Dctte  gaavelsem  alle    andre    af  niig  aafdrte  Exempler  eve  au- 
tfcentokc  elltr  tag  at  af  Fo&ets  egea  Mii*d. 

Digitized  by  VjOOQIC 


M  BEM^RKPilNGRR  VED  STOCKFLKTHS 

ning,  f.  E.  man  divrasi  bijak  eller  vuevdak  o:  hvor  djrt, 
til  hvad  Prissaelger  du  (det;;  labmalassi  balkestet  o:  kaste 
en  saaledes  at  lian  tager  Skade  paa  sine  Lemmer;  baUcesti 
sttjnid  dmi  sifti  o:  han  kastedc  Hoet  til  Lokkemad  for 
Kvaeget;  galgak  dffiat  munjt  girje  garvasi  o:  du  skal  op 
aoge  mig  en  Bog  saa  at  den  bliver  faerdig  (til  Afhentning); 
mannen  dat  bajhke  gdccujuvvu?  Garjeli  a:  hvad  kaldea 
tlette  Sted?  Gaijel;  oanekassi  o:  for  en  kort  Tid,  jevitf. 
det  kvaenske  pitkaksi  ujaksi.  Factiv  og  Allativ  synes  saa- 
ledes at  have  staaet  ved  Siden  af  hinanden  som  Kasus  af 
en  og  samme  Betydning,  nemlig  Betydning  af  en  Bevaegelse 
hen  til  et  Sted,  men  senere  at  have  adskilt  sig  saaledes, 
at  den  forste  fornemmelig  brngtes  om  en  Bevaegelse  hen 
til  i  figurlig  eller  logisk  Betydning,  den  sidste  om  en  Be- 
▼a»ge!se  hen  til  i  egentlig  eller  local  Betydning.  I  de  finske 
Nomina  blev  Factiv  sjaelden,  men  vedligeholdt  sig  dog  foran 
Suffixer  i  allativ  Betydning,  og  tidfyldte  der  stedse  Allati- 
vets  Plads  paa  Grund  af  dens  storre  Bekvemhed  for  denne 
Forbindelse  *);  i  factiv  Betydning  fortraengtes  den  ofte  af 
Essiv,  skjondt  den  dog  i  denne  Betydning  vedblev  at  stun- 
dom  bruges  ved  Siden   af  sidstnaevnte  Kasus,    ligesom   Ted 


')  At  dette  00  mere  af  det  her  bemaerkede  bar  kunnet  undgaa 
Stockfletbs  Opmasrksombed,  er  saa  meget  besynderligere,  son 
endogsaa  Bask  paa  flerc  Steder  (Raesonu.  Sprogh  §§  55.  (66) 
69.  131.  133.  fg.  Samlede  Afbandl.  II,  353  %)  bar  benpeget 
derpaa.  At  i  i  Allativformcr  som  vajbmoi  skulde  forandres 
til  s  blot  paa  Grund  af  det  tiltraedeiide  Sufiix.es  Indilydelse 
(Stockfl.  Gr.  §  162  j,  er  derbos  saa  utroligt,  at  det  nodvendig- 
vis  lader  form  ode  en  andeu  Sammenbaeng.  At  Stockfletb  ikkc 
bar  fattet  denne,  et  b eller  ikke  bleven  udea  Fdlger,  naar  ban 
antager  og  breger Former  som  sillusam  for  sielosam. 

Digitized  by  VjOOQIC 


ORAMMATIK  I  mr  LAPPIWE  SPROS.         tt 

Siden  af  AHativ  i  dennes  Betydning.  I  de  finske  Pronomina  in- 
terrogativa  og  demonstrative  derimod,  hvor  Allativ  fattes,  iod*- 
tog  end ogsaa  Factiv  dens  Plads  og  udtrykte  dens  Betydning. 
At  iovrigt  for  Nommas  Vedkommende  Vellyden  eller  Orde>- 
nes  storre  Bekvemhed  for  den  ene  eller  den  anden  Form  har 
haft  Indflydelse  paaValget  mellem  Factivog  Allativ,  erojen- 
synligl;  saaledes  vilde  Former  som  divrasas,  labmalassas 
vaere  hojst  stodende,  for   ikke  at  sige  umulige. 

Men  medens  jeg  saaledes    paa  den  ene  Side  vil  skaffe 
Antallet  af  finske    Kasus    en    Tilvaext,  antager  jeg  derimod 
paa  den  anden  Side,  at  adsktllige   blandt   de   af  Stockfleth 
op8tillede  med  rette,  i  det  raindste  ved  Nomina,  burde  vae- 
ret forbigaaede.     I  det  finske  Sprog   har  nemiig  ikke  alene 
Jnfinitivets  oprindelige  Betydning  og  Brug,  men  ogsaa  deU 
Form  saa  godt  som  aldeles    tabt   sig.     i  Singularis   er  dei 
aldeles  og  altid    faldet   sammen  med  Genitiv,  og   i  Pluralis 
synes  det  naer  ved  at  faa  samme  Skjaebne.     Saaledes  siger 
man  nemiig  ofte  i  Varangerfjorden  4ekolazaj  for  dskolazajd 
o.  desl.     Imidlertid  er   det   utvivlsomt,    at  denne  Kasos  en 
Gang  har  vaeret  i  lige-rigtig  Anvendelse  hos  Finnerne,  som 
end n\i  hos  Kvaenefhe,  og   derhos  ogsaa  haft  en  saeregen  og 
best  em  t  udpraeget  Form,    hvis  karakteristiske  Bogstav  ttden 
Tvivl    har    vaeret   d,    skjondt  denne    Form  i  Singularis  nu 
ikkitii  forekommer  hos  Pro n omen  mi  og  dat,  og  denne  Kasus's 
rette  Brug  ikkun  i  Udtrykket  gi  olbmuid  o.    desL,  medens 
den  i  ovrigt  er  bleven  til  en  s impel  Objektskasus  eller  Ak- 
kusativ.     Med    end    mere  Foje    kan    og    bor  man  udelukke 
Caritiv  i  begge  Numeri  og  Comitativ  i  Pluralis,  hvis  -guim 
og  -taga  noksom  vise  sig    at    vaere  saerskilte  Ord,  derved 
at  de  adskilles  fra  Substantivet  ved  tiltraedende  Suffixer  *)• 


')    Jcvnf*  Rask  rxs.  lapp.  Gr,  §  127. 

Digitized  by  VjOOQLC 


04  SBHiBREKtNGfiR  \W  3TOCKFLETHS 

Naar  dernaest  Stockfleth  henforer  de  finske  Substanti- 
ve* til  2  Deklinasjoner,  antager  jeg,  at  disse  raeget  godt 
knnne  slaaes  sammen  til  en.  Ti  ligesom  den  Omstaendig- 
hed,  at  de  Ord,  der  hen fores  til  den  and  en  Deklinasjoa, 
endes  paa  en  Konsonant,  ikke  liar  nogen  Taesentlig  Indily- 
delse  paa  Bojningen,  saaledes  er  denne  Endelse  neppe  op- 
rindelig.  Allerede  den  Omstaendighed,  at  intet  oprindeligt 
Trestavdsesord  forekommer  blandt  de  iinske  Substantia, 
og  at  alle  Trestavelsesord,  der  forekomme,  ere  forkortede 
ved  Bortkastnmg  af  Endevokalen  *),  er  egnet  til  at  vaekke 
Opmasrksomhed ,  og  meget  andet  synes  desuden  at  tale  for, 
at  mdrraS  er  forkortet  af  mdrraSe,  bakkom  af  bakkome, 
useteb  (kv.  ystdva)  af  usstebe  eller  ussteve  (Dimin.  uste- 
vdfy,  ligesom  asatus  af  asatussa,  og  at  saaledes  alle  No- 
mina oprindeligen  have  endet  paa  en  VokaL  Er  dette  TU- 
faelde,  da  er  der  ligesaa  liden  Grund  til  af  Substantia  sob 
mdrraS,  bakkom  o*  deal,  at  danne  en  egen  Deklinasjon,  son 
til  at  dertil  henfore  Ord  som  buerrevuot,  asatiis,  aldaga*, 
goaskemcfc,  addaldak.  I  orrigt  antager  jeg,  at  naar  de» 
finake  Deklinasjon,  der  egentlig  kun  er  en,  efter  dens  Mo- 
difikafrjoner  ind deles  i  Elasser,  da  lade  disse  sig  hensigts- 
mietsigst  ordne  paa  folgende  Maade: 


J)  Sprogcts  Tilbojelighed  til  at  i  Trestavelsesord  bortkaste  dense 
vise  ogsaa  de  forkortede  Former  jam i%  for  j  arnica,  l&kkal 
for  l&kkaba. 


y  Google 


GRAMJHATIK  I  UET  LAPTISKE  SPROG. 


•5 
•|        '5  '8 

^g    .55      §     g  .8 


«  3 


s 


§  §  I      .  ..  s 


1  i  ll  §  .8  ill 


0 

J 

1  1  I  *  *  '     i  1  5     3 


-    "    8  w  3         e  #to    s 


*,    « 


fa 


y  Google 


06  BEMASRKNINGER  VED  STOCKFLBTHS 


* 


111 


>    ^ 

111 


*© 
*© 


8 

*© 
ft© 

-3 


5? 

■© 

Q 

■© 


I 

■© 


«     ~     § 

00        *D      ft© 


s 

0 

b9 

£ 

£5 

^ 

S 

u 

V 

J£ 

5 

«* 

c 

T3 

SS 

e 

^J 

A 

A 

=» 

A 

® 

a 

e) 

ce 

Ck4 

S 

c 

C3 

V 

r3 

§ 

► 

** 

ns 

4* 

e 

« 

a 

Zq 

•3 

© 

si 

v  1 


i  * 

£    1 


5 


■o 

•s 
•8 


«-© 
*© 

i 

»■© 

■i 


© 

*© 
»© 


•3? 

'5s 

Jr 

»■© 

'£> 

& 

a 

3 

••* 

IS 

"5 

Q 

8 

a. 

Q 

.» 

ft© 

«0 

oT 

ft© 

•© 

£ 

5 

J3 

a 

A, 

Q 

S     Q 

«© 

cc 

oo 

ft© 

•^  ft© 

9 

*© 

ft© 

•© 

•8 

*© 

© 

8 

1 

a 

•fe. 

■I* 

?S9 

© 

«© 

>•© 

«0 

oT 

ft© 

fW 

••%  *° 

© 
© 

© 

to 


o    *. 


8       a 

E     * 

c      • 


•I 


ft> 

»4 


■    a 

S  a 


•    .* 


s 

s 
t^ 


iA    90 


r«    QD    05  © 


r 


y  Google 


GRAMMA  HK  I  DET  LAPP1SKE  SPROG*         OT 

Nomin,  Gen* 

luome 1)  luobman 

savo  savvun 

njuof?(a)         njuofcam 

vuone  vuodnam 

cave ')  cceppat 

Ved  at  ombandle  Kompa  rati  vets  Dannelse  naevner  Stock- 
Eiulelserne  b  og  bbo  eller  abbo,  som  om  deres  Anven- 
ikke  var  bund  en  til  bestemte  Regler.  Saadanne  Res- 
ide sig  dog  letteligen  uddrage  af  de  anforte  Exempler, 
srhos  uden  Vanskelighed  forklare,  dersom  man  ikkun 
;r  Maerke  til  Accentuationens  Indflydelse*  Endelsen  b 
is  nemlig  til  Ord  af  lige  Stavelser  som  buerre  —  buereb^ 
ogasQsa)  —  arbmogassab ;  bbo  eller  abbo  derimod  til 
af  ulige  Stavelseantal  som  bo  are  8 — boar  es  abbo,  oane- 
—  oanekabbo.  Komparativendelsens  oprindelige  Form 
identvivl  vaeret  bbo  (kv.  mpi){  hvoraf  Endevokalen,  og 
ed  denne  til  lige  den  foregaaende  Konsonantfordobbling 
>rtfalden,  naar  Adjektivet  ved  denne  Komparationsen- 
s  Tilsaetning  blev  trestavelset 2).  Derimod  er  det  na- 
;t,  at  den  bortkastede  Slutningsvokal  o  kdmmer  tilbage, 
art  Ordet  voxer  i  Enden,  og  saaledes  Anledningen  til 
Bortfalden  ophorer;  saaledes  vel  buereb,  men  Plur. 
ibuk.  Komparativendelsen  bo,  som  Stockfletb  anfdrer, 
ommer  aldrig,  heller  ikke  abo  eller  ebo.  —  En  egen 
ockfleth  uanmaerket  Maade  at  danne  Komparativer  paa, 
ides  ved  enkelte  sammensatte  Adjektiver;  saaledes  har 
re-mattold§   o.  af  godt  Nerame,  som   har  godt  for  at 

)rd  af  Btijning  som  disse  nsevnes  ikke  af  Stockfleth* 
•aa  saadan  Bortkastelse   af   den    tonlosc  Endeyokal  i  Tresta- 
elscsord  frembyder  det  fiuske  Sprog  hyppige  Exempler. 
N«r,  3  B.  4  H,  5 


y  Google 


m  BRM.fiRKNINOBR  VfiD  6TOCKFLBTHS 

laere,  i  Komparativ  buereb  —  mat  tola's.  Komparative  og  su- 
perlative Adjektiver  kumie  ogsaa  dannes  af  Ord  hcnhorende 
til  andre  Ordklasser,  navnligen  Snbstantiver.  Saaledea  sigea 
vuonab  gcevre  og  daveb  gcevre  a:  det  Fjeld,  sora  linger 
laengere  hide  i  Fjorden,  og  det  som  Jigger  laengere  ude  rood 
Havet;  vuonab  er  her  dannet  af  vnodne  o:  en  Fjord  og 
daveb  af  davve  a:  Egnen  ved  Havet.  Fremdeles  har  man 
af  oaive  a :  Hoved  Komparativet  oaivab  o :  som  er  en  over- 
ordnet,  og  Snperlativet  oaivamtiS  o;  en  som  staar  i  Spid- 
sen  for  noget,  er  den  bverste  og  forneraste. 

Iblandt  Pronomina  opfdrer  Stockfleth  §  145  et  aid  eller 
aide.  Et  saadant  Pronomen  er  imidlertid  intet  Sted  i  Fin- 
marken  forekommet  mig,  og  i  Ostfinmarken  liar  jeg  forgjae- 
ves  sogt  at  opspore  det *)  Omendskjondt  det  ogsaa  op- 
fores  af  Lindahl  og  Ohrling  i  deres  Ordbog,  er  jeg  derfor 
tilbojelig  til  at  betvivle  dets  Tilvaerelse,  og  dette  saa  meget 
mere,  som  jeg,  selv  denne  forndsat,  ikke  vilde  kunne  er- 
kjende  dets  Tilstedevaerelse  i  aid  am  m.  v.  aid  si  in  m.  v., 
hvilke  Ord  Stockfleth  deraf  udleder  i  §§  146  og  148.  I 
aldam  m.  v.  ser  jeg  nemlig  en  Proposition  med  de  for- 
skjellige  Personers  Suffixer,  ligesom  mange  andre  Praeposi- 
tioner  hyppigen  saaledes  forbindes  (§  308).  Som  Propo- 
sition forekommer  nemlig  aid  hyppigen  i  Betydningen  pat. 
(in  loco),  ligesom  ala  med  Betydningen  paa  (in  locum),  skjondfc 
vi  vel  egentlig  have  deri   et  Substantiv  *)  —  og  Substantia 


')  Sel?e  Hans  flforteuseu  Rolpus  vil  ikke  vedkjeudes  det,  uagtd 
bvad  Rask  (Raes.  lapp.  Sprol.  S.  27S)  anforer,  der  form* 
drntligen  fejlagtig  har  opfattet  aides   som  aide* 

*)  Jevnf*  Stockfl.  lapp.  Or.  §  208.  Dette  Substantiv  Tilde  sva« 
til  det  kvaenske  yli  eller  yl6,  hvoraf  yles  og  yl««>  yll«i 
f.  ylellft,  og  ylU  f.  ylelU. 


y  Google 


GRAMMATIK  I  DET  LAPPISKE  SPROG.         90 

ver  ere-oprindelig  ogsaa  mange  af  de  ovrige  finske  Praepo- 

sitioner  —  og  i    Formen   aid   Casus   ablativus  kontraheret 

for  alald,  ligesom  bceld  for  bceleld  (af  bcclle)  ©g  vueld  for 

vueleld,  hvortil  svare  de  allative  Former  bcellaj  og  vuellaj. 

At  hertil  antage  en  Casus  factivus  alas  i  allativ  Betydning, 

liar  saa  meget  mere  for    sig,  som    den    vilde  vaere  aldelea 

analog  med  vuefas,    dlgos    o.    fl.,  skjondt   den  aldrig  fore- 

kommcr  uden    i   denne  Forbiudelse   eller   med  et  fblgende 

Suffix;  men  dette  er  ogsaa  Tilfaelde   med  duekkas,  dvdas, 

der   stedse    bruges    foran    Saffixer    i    Stedet   for  duekkaj, 

dvddi1).     At  erkjende   en  saadan  Factiv  alas   med   allativ 

Betydning  i  aldsim  m.  v.  f alder  saa  meget  lettere,  som  den 

endnu  tydeligcre  er  at  erkjende  i  den  Form,  som  dette  Ord 

har  hos  Lindabl  og  Ohrling,  nemlig  alias  an  2).     Overgangene 

fra  alasim   til    alsim    og  derfra    igjen  for  Vel  lyd  ens  Sky  Id 

til  aldsim  ere  derhos  saa  simple  og  naturlige,  at  intet  deri- 

mod  synes  at  med  Grund  kunne  indvendes,  ligesom  Snffixets 

Bindevokal  i  eller  e   vel   heller   ikke  kan  vaekke  nogen  Be- 

taenkeligbed. 

Med  Hensyn  til  aldam  m.  v.  er  at  bemaerke,  at  tredje 
Person  bruges  om  alle  tre  Kjon,  og  at  det  bruges  ikke  blot 
ablativ,  men  ogsaa  i  adessiv  Betydning.  At  det  anvendes 
adessiv  Betydning,  skjondt  Formen  aid  er  ablativ,  kan  saa 
neget  mindre  vaere  paafaldende,  som  lignende  ogsaa  er  Til- 
aelde  med  Finskens  Locativ.  Denne  svarer  nemlig  hrad 
"or men  angaar  til  den  kvaenske  Elativ,  men  svarer  hvad 
tetydningen  angaar  ikke  allene  til  Kvaenskens  Elativ  estct, 
vilket  vel  har  vaeret   det   oprindelige,  men   ogsaa  til  dens 


•j    Jevnf.  8.  90.  92. 

■)    Se  Lindabl  og  Ohrlings  Ordbog  under  aide  og  a  11  as  an, 

5* 


y  Google 


MO         BEJLERKNLNGEK  VED  STOCKFLETHS 

Ineatrv  easa,  hvorfor  ogsaa  Finner  ved  at  tale  kvaensk  hyp- 
pigen  aftvedde  «ei?e  den  kvaenske  Elativ  iirigtigen  i  inessiv 
Beiydniog.  I  saadau  adessiv  Betydning  forekommer  isaer 
aides  *)  hyppigen  sat  efter  Sabstantiver  aom  en  Omskrivning 
af  det  personlige  Pronomens  Genitiv;  f.  Ex.  go  boaresahbo 
las  vjelja  aides  a:  da  bans  Broder  er  aeldre ;  Nilas  javuotte 
aides  boares  aJcko  o;  Nils  og  hans  Svigermoder  den  gamle 
Kjaelling.  Saaledes  anveudes  ogsaa  Casus  locativus  af  de 
personlige  Pronomina  ofte  istedetfor  Geniti?  eller  i  possessiv 
Betydning2),  f,  Ex.  gdst  asdne  Icej  must  o;  hvor  min  Mo- 
der  var;  Oits  Vuolle  ja  sust  aJcka  »:  Ole  Olson  og  hans 
Hustru;  dat  manna  i  dust  cela;  must  vajbmo  bavZagatta; 
vajbmo  i  sust  valddam  o.  s.  v.  Endelig  beui.vrkes,  at  Be- 
tydningen  selv  neppe  ligger  oprindeligen  i  disse  Ord,  lige- 
som  den  neppe  nogensiude  forekommer  hos  aldam  m.  v., 
hvor  dette  staar  allene.  Forbindes  det  med  det  personlige 
Pronoraen  must,  dust  o.  8.  v.,  synes  det  derimod  at  ant  age 
en  saadan  Betydning,  og  aldsim  har  stedse  en  reflex iv  Be- 
rn aerkelse. 

Med  Hensyn  til  jeZ  (ikke  je%  jevnf.  Side  88),  der  af 
Stockfleth  opstilles  som  et  reflexivt  Pronomen,  og  af  hvis 
Sammensaetning  med  aldam  han  udleder  jeZaldam  m.  v.,  kan 
jeg  ikke  tiibageholde  den  Bemaerkning,  at  dette  Ord  upaa- 
tvivlelig  saavel  i  det  finske  som  i  det  kvaenske,  hvor  det 
hedder  Use,  er  oprindelig  et  Substantia  hvis  Betydning  som 
t&adant  dog  nu  er  dunkel,  da  det  ikke  laengere  forekommer 


!)  At  der  i  Stockfleths  Grammatik  tillaegges  aides  blot  en  fe- 
minin  og  neutral  Belydning,  hidr  ore  r  form  odentlig  fra  enSkrifr 
eller  Trykfejl, 

*)  Hermed  kan  sammeulignes  en  lignende  Sprogbrug  i  det  gas- 
melnorske. 


y  Google 


GRAMMATIK  I  BET  LAPP1SKE  SPROG        I«H 

ien  Forbindelse,  end  forenet  med  Spffker  for  at  ud- 
<e  Pronomen  selv,  og  at  det  paa  eft  lignende  Maade 
tt  D  2  i  det  hebraiske  er  brugt  til  at  erstatte  Savnet  af 
;et  reflexivt  Pronomen*  I  ethvert  Tilfielde  bliver  det 
•ettest  at  forklare  jealdam  m.  m.  som  en  Casus  abla- 
af  je2  med  tilfojet  Suffix,  jevnfc  det  kvaenske  itseltani. 

Majd  (Stockfleths  Graram.  S.  100)  er  egentlig  kunln- 
v  Pluralis,  skjondt  det  bruges  saavel  2  singular  som 
ll  Betydning  som  Form  for  Objektets  Kasus*  I  denne 
dning  eller  Brug  forekommer  der  ingen  saeregen  Form 
infinitiv  Singularis  af  Pronomen  mi.  Derimod  ere  made 
iade  virkelige  singulare  Infinitivformer  af  mi  og  dat, 
?nde  til  de  kvaenske  Former  mitd  og  sit  a.  Da  de  imid- 
1  kun  forekomme  i  enkelte  Forbindelser,  nemlig  made 
lade  —  ved  Komparativer  i  Betydningen  jo  —  desto  — , 
Wan  Praepositionen  mield  afhaengig  af  denne  f.  Ex. 
abuk  dade  mield  dakkek,  made  mield  djdnek  o:  de 
e  handle  derefter,  hvorefter  de  se  (andre  handle):  saa 
le  nok  derfor  blevne  betragtede  som  Adverbier,  og  disse 
lers  egentlige  Vaesen  bleTet  ubemaerket* 

Ved  Siden  af  -alca  og  -anaga  bor  naevnes  Stavelsen 
som  et  Endetillaeg,  hvilket  Finnerue  forbinde  med  det 
mstrative  Pronomen  for  at  danne  et  nyt  med  Betydnin- 
len  samme,  ligesom  La  tin  erne  danne  deres  idem  af  is 
lem.  —  Forbindelsen  moftne,  gdstne,  der  er  ens  ty  dig 
moftildenessii  gdstilckenessi  (eller  maaske  rettere: 
genessi,  gdstgenessi),  og  ofte  forekommer  i  Weldinghs 
er,  namies  heller  ikke  af  Stockfleth. 

Ordinaltallene  fra  3  opad  til  10  endes  hos  Stockfleth 
ad  f.  Ex.  goalmad,  njasljad  o,  a#  v.    Denne   Endelse 


y  Google 


Itt        BESLERKNiNGER  VED  STOCKFLETflS 

cr  ogsaa  den  almindelige,  men  ved  Sid  en  af  denne  gives  der 
nok  ogsaa  en  anden  paa  -<mi,  i  det  mindste  er  den,  som 
jeg  med  Tryghed  kan  paastaa,  forekommen  roig  i  goalman, 
f.  Ex.  goalman  buolvast  oarm  beetle.  Denne  Endelse  har 
heller  intet  paafaldende  Ted  gig,  naar  man  kun  laegger  Maerke 
til,  at  saavel  goalmad  som  goalman  umiskjendeligen  ere  op- 
staaede  af  et  oprindeWgt  goalmand,  noget  som  isaer  \il  biive 
indlysende  Ted  Sammenligning  med  det  kvacnske  kolmas 
(f.  kolman8,  kolmansi,  kolmanti)  Gen.  kolmannen^  Essi? 
kolmantena, 

Ordinaltallene  fra  11  til  19,  21  til  29  o.  s.  v.  dauner 
Pastor  Stockfleth  paa  samme  Maade  som  Kardinaltallene, 
ved  at  til  Enerne  laegge  nubbe  ldkkaj\  goalmad  ldkkaj\  osv. 
Men  saa  naturlig  og  logisk  end  denne  Udtryksmaade  strax 
ved  forste  Ojekast  viser  sig,  saa  er  den  dog  neppe  den 
rigtige,  eller  den  som  Finnerne  selv  bruge.  Mig  er  den  i 
det  mindste  aldrig  forekommen,  og  jeg  tror  at  med  Tryg- 
hed kunne  paastaa,  at  den  heller  aidrig  forekommer  i  Ost- 
finmarken.  Derimod  udtrykke  Finnerne  her  Ordinaltallene 
fra  11 — 19,  21—29  o.  s.  v.  saaledes:  aft  nubbe  Idgad, 
gueft  nubbe  l&gad,  goalm  njaeljad  Idgad  o.  s.  v#  Denne 
Udtryksmaades  *)  Ulogiskhed  og  den  af  Stockfleth  anvendtes 
Natiirlighed  bestyrker  mig  endogsaa  netop  i  min  Forme- 
ning,  at  denne  heller  ikke  udenfor  Ostfinmarken  er  broge- 
lig,  da  det  synes  mig  ikke  usandsynligt,  at  dens  Op  stilling 
mere  er  grundet  paa  Pastor  Stockfleths  Anskuelse  af,  h?or- 
dan  den  burde    vaere,    end    paa   bans  Erfaring    om,  hvitken 


l)  Hermed  kan  gammenlignes  Udtryksmaadcr  som  ganda  revest 
aej  laek  daggar  apek  d;  den  stakkels  Drcng  har  ikke  »»*• 
danne  Kraefter;  gaest  valdik?  Kjepman  aemed  roklsjeit 
9:  af  frrent  fik  du  (det)?  af  den  saltg  Kjobmandskone. 


y  Google 


GRAMMA T1K  I  DBT  LAPPtSKK  SPROGL        M* 

Fiunerne  selv  bruge,  og  dette  saa  meget  mere,  som  deu  tf 
bam  opstillede  tillige  er  saa  naturlig,  at  dens  Forstaaen  in- 
gen  Vanskelighed  moder  hos  Folket. 

Har  Stockfleth,  saaledes  sora  forhen  antaget,  opstitlet  for 
mange  Dekliiiasjoner,  saa  har  han  derimod  nden  Tvivl  antaget 
for  faa  Konjugasjoner.  lkke  at  jo  alle  Verber  skulde  kunne 
henfores  til  en  og  samrne  Konjugasjon,  ligesora  allc  No- 
mina til  en  Dekliriasjon,  elier  at  de  Afvigelser,  der  finde 
Sted  i  Verbernes  Bojningsmaade  ikke  skulde  lade  sig  for- 
klare  af  Sprogets  almindelige  Love.  Men  disse  Afvigelser 
ere  dog  stbrre,  mere  i  Ojne  faldende,  og  deres  Forklaring 
vanskeligere.  Derfor  er  man  ikke  alene  berettiget  til,  men 
til  en  klar  Fremstilling  er  det  endogsaa  fornbdent,  at  hen- 
fore  Yerberne  til  forskjellige  Konjugasjoner,  Men  gjbr  man 
dette,  da  gruppere  de  sig  selv  ikke  i  2,  men  i  3  Hoved- 
klasser.  Stockfleth  har  nemlig  gjort  megen  Uret  i  at  hen- 
fore  Verba  som  gdccat,  Zdkkat,  buoccat  til  lste  Konjnnga- 
sjons  2den  Klasse  og  Verba  som  ravvit^  ddkkit,  til  samme 
lste  Konjugasjon  som  dens  4de  Klasse;  thi  ikke  alene  naer- 
mer  deres  Bbjning  sig  ligesaa  meget  til  2den,  som  til  lste 
Konjugasjon,  medens  de  indbyrdes  have  lige  saa  mange  Lighe- 
der,  som  de  have  Afvigelser  fra  enhver  af  disse;  men  en  3dje 
Klasse,  som  Stockfleth  aldeles  har  overseet,  nemlig  Verba 
som  duogjot,  diggot,  likkot  stiller  sig  ogsaa  ved  Siden  af 
dem  som  fuldkommen  analog  2).  Disse  3  Klasser*  som  ind- 
byrdes have  en  slaaende  Lighed  med  hinanden^  men  ligesaa 


l)    Jeruf,  Dr.  E.  Lonnrot  i  Suomi  1841  IV.,  12.  20. 

*)    Saaledes  f.  Ex.  Worn,  agentis    duogjojaegje,   Praes.    lad.  5 

Pers.   PL    llkkojek   Praet.    lad*   2  Pcrs.  Sing*  og    5  Pert. 

Plur:  diggojik,  diggojegje. 


y  Google 


JBMiERKNKWBR  VED  STOCKHjETHS 

bettemt  ad  skill e  gig  fra  alto  de  ovrtge,  Wet  de  staa  figesom 
midt  imellem  de  ovrige,  som  Stockfleth  henforer  til  lste 
Konjugasjon,  og  de  Verba,  som  hail  Iienforer  til  2den  Kon- 
jugasjon:  disse  3  Klasser  a  u  lager  jeg  bor  opslilles  som  en 
3dje  Konjugasjon* 

1  Henhold  hertil  klassificerer  jeg  de  finske  Verba  nied 
Hensyn  til  deres  Bojning  paa  folgende  Maade; 

I  _^  II IH 

12  3  12  3 

Idkkat  boattet  Iddnot.  bagadet*  cdkkat  ddkkit  duogjot. 
DeVerber,  som  jeg  saaledes  liar  henfort  tii  3dje  Konjuga- 
sjon, vise  sig  snart  at  vaere  Verber  af  oprindeiig  3  Stavel- 
ser,  der  som  saadanne  henhore  til  2den  Konjugasjon,  men 
i  visse  Former  blive  saaledes  forkortede  ved  Udskydelse 
af  Konsonanten  j  og  denned  forbunden  Vokalsammendrag- 
ning,  at  de  i  disse  folge  deii  lste  Konjugasjon,  som  Ord 
gf  to  Stavelser.  Deres  oprindelige  Form  i  Infiuitiv  liar  saa- 
ledes vel  yaeret  cdkkajet,  ddkkijet,  duogjojet.  Det  cr  i 
ovrigt  maerkeligt,  at  analoge  Former  ikke  synes  at  fore- 
korome  i  det  kvaenske,  medens  d  erf  mod  en  i  det  miodste 
tilsyueladende  Analpgi  er  forhaanden  i  4de  og  lOde  Klasse 
af  de  sanskridske  Verba  og  i  de.  her  til  i  de  beslaegtede 
Sprog  svarende  Verba,  De  synes  at  for  det  roeste  v«re 
afledede  Verber,  dels  denominative,  som  duogjot  af  duogje 
(kv.  tyo)9  ravvit  af  rav  o:  Befaling,  buoccat  af  buocce  o: 
»yg?  sugjit  af  suogje  o:  Ly;  dels  afledede  af  Verba,  som 
gdecat  (f.  gdebajet)  o:  vaagne  af  gdecat  a:  vaage,  mattat 
(f.  mattajet)o:  laere  af  mattat  o :  kunne,  vaogjat  (f.  vuogjqjet) 
a:begynde  atkjore  at  vuogjat  o :  kjore,  vcegjat  (f.  veegjajet) 
9:  faa  Overhaand  af  vcegjat  a:  formaa,  suppit  o:  forkaste 
«f  suoppat  o;  kaste. 


y  Google 


GRAMMAT1K  1  DET  LAPPfSKE  SPROG.        1«5 

Naar  jeg  i  det  foregaaende  liar  yttret,  at  de  Afvigelser, 
som  finde  Sted  iVerbernes  Bojningsraaade,  lade  sig  forkla- 
re  af  Sprogets  almindelige  Love,  da  tanker  jeg  herved  for- 
nemmeligen  paa  Accentuationens  Indflydelse.     Det  falder  nera- 
lig  strax    i  Ojnene,    at    det    netop  er  Tostavelses-  og  Fir- 
stavelsesord  eller  Verba  af   lige  Stavelseantal,  der  henfores 
til  lste,  og  alle  Trestavelsesord    eller  Verba   af  ulige  Sta- 
velseantal, tier  henfores  til  anden  Konjngasjon,     Og  at  det 
er  den  Omstaendighed,  ora    Ordet  bar   lige   eller  ulige  Sta- 
velseantal, dcr  bestemmer  hvorvidt    Ordet  skal  bojes    efter 
Iste  eller  2d  en  Konjugasjon,  bestyrkes  endvidere  ogsaader- 
ved,  at  Praes.   Ind.    Icem    og   Praes.  Konj.  af  lste  Konjnga- 
sjon, som.  Idgacam    bojes  i  Overensstemmelse    raed  Prats. 
Ind.  af  2den  Konjugasjon,  men  Praes.  Konj.  Iceizam  og  Praes. 
Konj.  af  2den  Konj.,  som  bagadcezzam,  bojes  i  Overensstem- 
melse  med  Praes.  Ind.  af   lste  Konjugasjon;   noget  som  vel 
kan  syncs  besynderligt,    men    dog   er   let  forklarligt.     Men 
at  Verbernes  lige  eller  uli~ge  Stavelseantal  bestemmer,  efter 
hvilken    af   de   tvende  Konjugasjoner  de  skulle  bojes,  dette 
staar  igjen  i  Forbindelse  med   Accentuationen.     I  Verba  af 
lige  Stavelseantal  bliver  nemlig    den  Stavelse,  hvori  Bojnin- 
genbegynder,  tonlos;  X  Verba  af  ulige  Stavelseantal  derimod 
betonet,    livorhos    Bojningens    anden    Stavelse   i    de   forste 
bliver  svagere    betonet  som'  den    sidste    Stavelse  i  et  Tre- 
stavelsesord,   hvori   det   bar   en    tonlos  Stavelse  foran  sig, 
end  i  de  sidste,  hvori  den  bliver   4de  Stavelse  i  et  Firsta- 
velsesord  og,  skjoudt   selv   tonlos,  dog  har  en  betonet  Sta- 
velse foran  sigfog   alt  dette    kan    ikke  andet  end  have  en 
vaesentlig  forskjellig  Indflydelse  paa  Bojningens  Former  under 
deres  Forbindelse  med  Verbets  Rod.     Til  noermere  at  op- 

lyae  dette  skal  jeg  hensaette  folgende  Tabel : 

*  * 


y  Google 


MS        BEMjERKNINeiR  VEO  STOCKFLETH8 

Pr«»* 

S.l. /dgam  Imzzam  bagadam       Idge&am 

D.l.Idkke  Icozze  bagadcedne   Idgd&cedne 

2Jdkkabcette  kezzabcette   bagadceppe   Idgc&ceppe 
3.  Idkkaba        loezieba         bagadceva     Idgacceva 

PL  2.  Idkkabcettet  IcBziabcettet  bagadceppet  tegacceppet. 
Lcem  folger  som  anfort  bagadam  og  bojes  saaledes:  tern 
Icedne,  lceppe9  Iceva,  Iceppet;  men  bagadce'zam  folger  tez- 
zom  og  bojes  saaledes  i  bagadcezzam,  bagadcezie,  baga- 
dcezzabcette,  bagadcezzaba,  bagadcezzabcettct. 

At  afgjore,  hvilket  Bbjtiingsformernes  oprindclige  Udse- 
ende  liar  vaeret,  er  nu  vistnok  vanskeligt,  for  ikke  at  sfge 
umuligt,  og  til  en  bestemt  og  tillige  tilstraekkelig  begrundet 
Mening  derora  kan  man  ikke  komme,  uden  ved  en  .omfat- 
tende  Sammenligning  af  de  beslaegtede  Sprogs  Bojningsfor- 
mer.  Men  det  ervdog  at  formode,  at  de  i  2d  en  Konjuga- 
fijons  Praesens  Indikativ  og  de  dermed  anaioge  Personal- 
danuelser  forekomme  os  i  en  oprindeligere  Skikkelse,  end  i 
samme  Tempus  af  lste  Konjugasjon  og  de  dermed  analoge 
PeronaldanneUer,  hvori  de  paa  Grund  af  Accent uationen 
have  vaeret  udsatte  for  den  storste  Forkortning  og  dermed 
forbuudne  Forvanskning.  Saaledes  synes  det  bland  t  an  det, 
torn  at  Idkke  er  opkommet  Ted  Bortkastning  af  cedn  i 
Idkkcedne,  og  at  Idkkabcette  er  opkommet  ved  en  Forkor- 
telse  af  den  2den  Konjugasjons  Endelse  ceppe  og  Tilsset- 
ning  af  en  ny:  cette.  Thi  Endelserne  ceppe  og  cette  staa 
dog  hinanden  ligesaa  naer,  som  ceppe  og  cekke,  der  ofte  fo- 
te  forekomme  ombyttede  med  hinanden;  og  Exempel  paa 
saadan  Fordobbling  af  Bbjningsendelsen  svnes  ogsaa  at  fo- 
rekomme i  Idgadedin  sammenlignet  med  asatedin.  —  End- 
Tidere  synes  det,  som  at  Bojningsendelsens  oprindelige  Form 


y  Google 


GRAMMATIK  1  MBT  LAPP1SKE  SPROG.        167 

er  mere  nforandret  i  Idgaiam  end  i  bagadcelzam.  For- 
skjellen  mellem  disse  Former  er  kun  lidet  storre,  end  imel- 
lem  Idkkalet  og  Idgatallat,  vjeljaten  og  oasalazian,  og  lige- 
8om  denne  betinget  af  Accentnationen.  Thi  den  Accent, 
som  falder  paa  den  tredje  Stavelae  i  et  Firstavelsesord  for- 
anlediger  den  paafolgende  Konsonants  Fordobblfrig;  men  da 
2  ikke  vet  kan  fordobbles  saa  langt  ude  i  Ordet,  gaar  det 
over  til  zl).  At  a  under  deslige  Omstaendtgheder  forvandles 
tjl  cp,  derpaahave  vi,  sorn^  tidligere  bemaerket,  ogsaa  et  Ex- 
empel  i  vajbmoj dee  dele  sammenlignet  medjurddagidadek. — 
Ogsaa  for  Imperativ  antager  jeg  anden  Konjugasjons  For- 
mer for  de  mere  oprindelige,  i  det  mindste  taler  derfor 
den  Omstaendighed,  at  Formen  cekket  (f.  Ex.  biettalcekket) 
synes  at  staa  temmelig  naer  det  kvaenske  kaat,  f.  Ex.  kuul- 
kaat,  ajatelkaat 2).     , 

De  mig  forekomne  Former  sardnobcekkct  f.  sardno- 
bcettet,  cekket  f.  ceppet,  Idkket  f.  Idkkat  i  Imper.  2  P.  PI., 
dzzum  f.  oaizom  i  Praet.  Part.  Akt„  daga^  f.  da^aca,  dak- 
kab  f.  dakkaba^  og  Infinitivet  paa  -n  3)  bar  jeg  i  det  fore- 


')  I  Ovcrcnsstemmclse  med  denne  Bemaerkning  Lor  yistnok  ogsaa 
det  rcttes,  som  jep  i  det  foregaaende  bar  yttret  Side  68.  Ro- 
den  til  oasalaZZan  synes  nemlig  ikke  at  yaere  oasalaZ 
men  oasalaC,  medens  dette  C  er  under  Fordobblingen  for- 
andret  til  Z  i  oasalaZZan  paa  Grand  af  dets  Sted  saa  langt 
ude  i  Ordet  og  umiddelbart  efter  en  betonct  Vokal.  Her  for 
taler  ogsaa  den  Omstaendighed,  at  Kvaetisken  bar  den  samine 
Lyd,  nemlig  in  ellern,  i  begge  de  tilveljai  og  oasalaSsva- 
rende  Former. 

*)  I  Talemaaden  gulak-aj  (o :  b5r  bid)  formoder  jeg  ogsaa  en 
Lerning  af  Imperativets  aeldre  Form. 

*)    Dette  Infinitir  synes  at  Yaere    en   forvandsket  Form  af  Pfomtn 


y  Google 


MB        BBUJBRtNtNGBR  VVfo  STOCKFLfcTflg 

gaaende  an  fort  som  dialektiake  Egenheder;  men  her  lean  j  eg 
ikke  tilbageholde  den  Bemaerkning,  at  Formerne  Idkkat  eg 
oazzom  forekomme  mig  saa  mistaenkelige,  at  jeg  ikke  kan 
andet  end  betvivle  deres  Tilvaerelse*  Etidnn  kan  jeg  her 
naevne  tvende  af  Stockfleth  forbigaaede  Former,  der  under- 
tiden,  skjondt  sjaeldnere,  forekomme  red  Siden  af  de  hog 
ham  opforte,  nemlig  gu&im  f.  gu&imek,  og  buofiategjim, 
jugategjtm  (jevnfc  Icegjim,  Icegjik,  loef)  f.  bitocatim,  jugatim. 
At  bahalam  og  balval&bme  begge  forekomme  som  For- 
mer af  Nomen  actionis,  er  allerede  forhen  bemserket,  irafd- 
lertid  kunne  de  idetmindste  ikke  altid  traede  istedetfor  hin- 
anden  som  identiske,  hvad  Gyidighed  og  Betydning  angaar; 
tvertimod  synes  de  at  have  liver  sin  saeregne  Anvendelse, 
alt  efter  Forbindelsens  og  Men  in  gens  forskjellige  Beskaf-" 
fenhed,  omeudskjondt  det  ogsaa  i  visse  Tilfaetde  synes  li- 
gegyldigt,  hvilken  af  begge  der  anvendes.  Saaledes  siger 
man:  i  leek  must  cembo  tceketam  (ikke  vceletceme)  vaire 
o:  jeg  bar  ikke  mere  Evne  til  at  bjaelpe;  biettalceme  (ikke 
biettalam)  max\\\el  o:  efter  at  ban  bar  (eller  bavde)  nacgtet; 
su  vcehetam  (eller  vceketceme)  ditti  o:  for  at  bjaelpe  ham. 
At  udfinde  visse  bestemte  Regler  for  deres  Brng,  bar  dog 
ikke  lykkes  mig,  skjondt  jeg  ikke  betrivler,  at  de  findes, 
og  jeg  derhos  har  bestraebt  mig  for  at  opdage  dem. 

Som  Pastor  Stockfletbs  Fremstilling  yiser,  har  det  fin- 
ske  Sprog  ikkun  tvende  Temporalformer,  nemlig  Praesens 
og  Futurura,  men  man  vilde  tage  saafe  megetfejl,  om  man 
deraf  vilde  slutte-,  at  Sproget  fattes  Evnen  til  at  udtrykke 
de  finere  Nuanceraf  absolute  og  relative  TidsforholdL    Tvert- 


actionis  paa  -m,     Saaledes  er  ogsaa  Esternes  Inftuttir  pan  -ma 
iutet  andct  end  det  kyaenske  nomen  actionis, 


yGoogk 


CAAMHAT1K  t  BET  LAPP1SKE  SP&OG*       100 

imod  besidder  det  finske   Sprog  denue  Evue   i  en  sm  hej 
Grad,  at  det  i  denue  Henseende  neppe   overgaaes  af  nqget 
andet.     Men  hertil  anvender  det  ikke  alene  Omskrivuinger, 
men  ogsaa  egne  dertil  bestemte  afledede  Verba,  ligesom  Til* 
faeldet  er  raed  de  slaviske  Sprog  1).     I  disse  Sprogs  Gram- 
matik  er    det   sacdvanligt   at  bebandle    gaadanne  Verber'ag 
deres  Auvendelse  under  Formlaeren,     Stockfleth  liar  derimod 
i  sin  Formlaere   forbigaaet  dem;    om    med  Overlaeg  (cfr,  $ 
244),  eller  fordi    deres  Vaeseu    bar  undgaaet  ham,  kan  jeg 
ikke  vide.     Hvorhen  deres  Bebandling    rettest  henborer,  er 
vanskeligt   at   afgjore;  imidtertid  ere  de  ligesaa  berettigede 
til  en  Piads    i  Formlaeren,    som    de  sammensatte  Tern  port, 
bvilke  Stockfleth  deri  bar  optaget,  ja  man  kunde  vel  eudog- 
saa  sige,  ligesaa  berettigede  dertil    som  den   konjunktiviske 
Modus,  dtr  lige  saa  vel  kan  betragtes  som  et  afledet  Ver- 
bura  med  sit  Praesens,  Praeteritum    og  Infinitiv  (Stockfleth* 
Supinum).     Da  det  derhos  letter  Oversigteu  og  er  overens- 
stemmende  med  Saedvane  X  de  fclaviske2)  Sprogs  Gramma- 


l)  fiartk,  Kopitars  Glagolita  Clozianus.  Yindob,  1836  pag. 
53  col.  2. 

9)  Det  forckommer  mig  her,  som  man  gjerne  kunde  tilfoje:  "og 
det  graeske."  I  dot  mindste  synes  det  Forbold,  bvori  Gra> 
1. ernes  Futurum  2  og  Aoristos  2  staa  til  deres  Praesens  og 
Imperfeotum.  at  have  enpaafaldendeLighed  med  Forheldet  mel- 
lem  CnoTom,  CuTTumog  CuoYodam,  2uovodim  paa  den 
folgendc  tabellariske  Orersigt.  Og  mon  ikke  Futurum  2  og 
Aoristos  2  med  Grund  skulde  kunne  ansees  for  Praesens  og 
Pretcritum  af  et  Ycrbum  definitum  eller  perfection*  (der  til- 
lige  er  Grund-  eller  Rodverbet),  af  byilkc  Praesens  ligesom  i 
de  slarislie  og  det  finske  Sprog  faar  Futurum*  Jlemaerkelse, 
men  Praesens  og  Imperfectum  som  Praesens  og  Praeteritum  af 
et  Yerbum  indefinitum   eller  imperfeethrumt    De  lker  saurtnen- 


y  Google 


lid        BEMjERKNINGER  VEfr  STOCKFLETHS 

tik,  forekommer  det  mig,  at  der  er  meget,  torn  taler  for 
at  behandle  denne  Gjenstand  under  Formlaeren,  og  jeg  aa- 
8er  mig  saaledes  berettiget  til  at  five  en  Fremstilling  af 
samme,  noget  hvortil  jeg  foler-mig  saa  megetmere  opford- 
ret,  soni  det  af  Pastor  Stockfletbs  finske  Skrifter  eller 
Oversaettelser,  der  paa  en  vis  Maade  maa  betragtes  sora  et 
Supplement  til  bans  Sproglaere,  forekommer  mig  sora  ban 
ikke  rigtigen  har  opfattet  den  Maade,  bvorpaa  Finnerne  ud- 
trvkke  de  forskjellige  Nuancer  af  absolute  og  relative  Tids- 
f orb  old  red  deres  Verber. 

De  afledede  Verba,  sora  Finnerne  danue  og  anvende 
tfl  dette  Ojemed,  ere  Verbcrne  paa  let  og  cUlat,  det l)  og 
addat,  af  hvilke  de  ved  de  tvende  forste  AfledserideJser 
dannede  betegne  at  man  griber.  fat  paa,  og  de  ved  de  tveode 
sidste  Endelser  dannede,  at  man  er  vedvarende  sysselsat 
med  den  Handling,  som  Grundverbet  betegner,    Hine  svare 


ligaede  Tempora  vilde  da  ikke  vaere  at  ansee  som  forskjellige 
Tcmpora  med  forskjellig  Betydping  dannede  af  et  og  sarame  Ver- 
bum,  men  som  samme  Tempora  med  ensBetydning  dannede  af 
forskjellige  Verba,  der  vel  bare  samme  Grundbetydning,  men 
kvoraf  det  ene  betegner  Handliugens  Udforelse  som  forbigaa- 
eode,  det  an  det  betegner  den  som  vedvarende  i  et  laengere  Tids- 
rum.  At  Prsesens  af  det  forste  i  Alinindelighed  antager  futn- 
risk  Bemserkelse,  og  ikke  kan  brages  til  at  ndtrykke  en  ?ir« 
kelig  prsesent  Handling,  hvis  Betegnen  ved  Yerbet  er  stridende 
mod  selve  dets  Betydning,  vilde  vaere  lige  saa  lidet  besynderlig 
i  det  graeske,  som  den  er  det  i  det  slayiske  Sprog,  nagtet  den 
rette  Saromenhaeng  ogsaa  her  synes  at  oversees  af  de  fleste 
Graramatikere. 
')  Undertiden  synes  disse  Afledsverber  at  i  Form  en  falde  sam- 
men  med  de  causative  Verber  paa  -tct,  f.  Ex.  anotet  9: 
betle  af  adaot  3:  bede. 


y  Google 


GRAMMATIK  1  DPT  LAPPISKE  SPROG.         lit 

derfor  til  forma  simplex  eller  En  gangs  form  en  af  de  slaviske 
Verber,  disse  derimod  til  forma  indefinita  eller  iraperfectiva 
©g  Grundverbet    til    forma   definita    eller  perfectiva.  .  For- 
merne  paa  let  og  all  at,  det  og  addat  adskille  sig  kun  der- 
ved  indbyrdes,  at  red   den  forste  Bndelse  dannes  Derivata 
af  de  Verba,  som    folge    den   forste  Konjugasjon,  men  ved 
den  sidste  Derivata  af  dem,  som  folge  den  anden  Konjuga- 
sjon,  f%  Ex.  vazzelet  af  vazzet,  men  gdbmardaUat  af  gdb- 
trtardet;  bdradet  af  bdrrat,  men  arvvaladdat  af  arvvalet; 
noget,  der  igjen  som  saa  meget  andet  bar  sin  Gnmd  i  Ac- 
centtiationens  Indflydelse  l).     Saa  almindelig  som  imidlertid 
Dannelsen  af  deslige  afledede  Verba   er,   og   saa  regelmaes- 
sigt,  som  den  end  foregaar,  saa  er  det  dog  umuligt,  at  den 
kan  anvendes  ved  alle  Grondverba,  da  disse  ofte  ere  af  den 
Betydning,  at  de  ikke  tilstede  det;  saaledes  f.  Ex.  bar  boat- 
tet  (o:  komme)  ingen,  ogvuelgget  (o:  udrejse)  ikkun   den 
forste  af  de  her  omhandlede  Afledsformer.     Endvidere  kan 
bemeerkes,  at  deslige  Afledsverber  stundom    ligesom  losrive 
sig  fra    den    noje  Forbindelse,   hvori    de  oprindeligen  have 
staaet  til  deres   Grundverba,    og  selv  antage  et   Grnndver- 
bums  Betydning;  af  gceE&at  (o :  se,  betragte,  Q'eaaacQ'ai)  dan- 
nes gcezcalet,  som  nu  fornemmeligen  forekommer  i  Betyd- 
ningen  at  forsoge,  friste,  og  afoaiiot  o:  faa  dannes  dzudet 
o:  erh verve;  fremdeles  vuozzelet  a:  staa  op,  rejse  sig,  af 
Zuozzot  o:  staa;  same  det  o:   praedike   af  sardnot  o:  tale. 
Maaden,  paa  hvilken  disse  afledede  Verba  anvendes,  og 
de  forskjellige  Tidsforhold    ved  Handlingen  udtrykkes  ikke 
allene  ved  Grundverbets,  men    ogsaa   ved  disses  saavel  en- 
kelte  som  sammensatte   Tempora,    vil  folgende  tabellariske 
Oversigt  formodentlig  baade  bedst  og  lettest  gjore  anskuelig: 
*)   Se  foran  S.  105. 


y  Google 


lit         BEMiERKNiNGER  VED  STOGKFLBTH& 

ZuotQtno:  l)jegfolger  i  Alraindelighed,  uden  gdjkudam 

Hensyn  til    nogen  bestemt    Tid   (f.  Ex. 

saa  ofte   som  jeg  deriil   opforcfres),  2) 

seqvar  (Futurum). 
lasm  iuovvome  l)  a:  jeg  er  i  Begrel*  roed  Icem  gdjkadceme 

at  folge,  Til  netop  nu  folge. 
^  X&uovvolam  2)  o:  jeg  giver  mig  i  bans  Folge  gdjkadallam 

i  Almindelighed  o.  s.  v.,  elier  giver  mig 
«  \         nu  strax  i  hans  Foige. 

tern  Tuovvolceme  o :  jeg  er  nu  i  Faerd  Icem  gdjkadallame 

med  at  give  mig  i    hans  Folge. 
luovodam  o:  jeg  er  X  hans  Folge  i  Aim.  gdjkadaddam 

o.  s*  v.,  eller  jeg   giver  mig  i   hans 

stadige  Folge. 
IcemZuovodamte  o:  jeg  er  netop  nu  Icem  gdjkadaddamc 

i  hans  Folge, 


V 


Cn 


*)  Noraen  agcntis  (Stockflctbs  nomen  substantivum  verb  ale  concre- 
tum)  med  laet  kan  aldrig,  saaJecles  som  undertiden  bos  Stock - 
fletb  f.  Ex.  Mattb.  6,2G.  28.,  bruges  i  Ligbed  med  Prses.  Part 
til  at  danne  samraensatte  Tempora.  Tbi  medens  Partlcipium 
stedse  medforer  en  Forestilling  om  Handlingen  som  foregaa- 
ende  til  en  vis  bestemt  Tid,  eller  under  visse  absolute  eller 
relative  Tidsforbold,  bctegncr  derimod  Nomen  agentis  Hand- 
lingen  som  en  stadig  Egenskah  ved  en  Gjenstand  uden  Hen- 
syn  til  Tid. 

*)  De  sammensatte  inchoative  Verber  paa  Endelsen  -goattet 
ere  saaledcs  forskjellige  fra  Afledsverberne  paa  -let,  -all at, 
at  bine  altid  forudsaette  en  Fortsscttelse  af  den  begyndte  Hand- 
ling,  disse  derimod  ikke.  Uine  bruges  saaledcs  aldcles  paa 
samme  Maade  som  Latinernes  coepit  og  det  nye  Testament** 
•Jjp^aTO  med  folgende  Infinitir. 


y  Google 


GRAMMAT1K  I  DET  UPPiSRE  SPROG.        112 

/htvvtim  o:  jeg  ftifgte,  aoristisk.  gdjkadim 

legjim  cuowome  o:  jeg  fulgte  nem-    legjim  gdjkadcetne 

lig  da  noget  andet  forefaldL 
cuotwolim  a:  jeg  gav  mig  f  bans  Folge.       gdjkadaUim 
legjim  hwvvofcemeo:  jeg  boldt  paa  legjim  gdjkadallame 
med  at  give  mig  i  bans  Folge, 
g  \  nemlig,   da  noget  andet   fore- 

**  1         faldt  l). 

cuovodim  o.  jeg  var  i  bans  Folge2).  gdjkadaddim 

legjim  hiovodceme  o  ?  jeg  var  i  legjim  gdjkadaddame 
hans  stadige  Folge,  nemlig 
da  noget  andet  forefaldt. 
Heraf  vil  iblandt  andet  sees,  at  absolute  Tidsforbold 
stadigen  udtrykkes  ved  enkeite,  og  relative  Tidsforbold 
ved  sammensatte  Tempora.  Fremdeles  vil  ogsaa  sees,  at 
det  gaakaldte  Praesens,  nemlig  det  enkeite  Tempus,  aidrfg 
bruges  til  at  betegne  Ilandlihgen  som  virkelig  naervserende, 
men  derimod  en  ten  ndtrykker  den  som  forestaaende,  a :  bar 
futurisk  Bemserkelse,  eller  betegner  tlen  blot  som  foregaa- 
ende,  uden  at  binde  den  til  nogen  vis  Tid.  Det  egentlige 
Pracsens  udtrykkes  derimod   ved  et  sammensat  Tempus,  der 


l)  Brugen  af  dctte  og  flere  af  de  her  opforte  sammensatte  Tem- 
pora  vil  forhnabcntlig  Wire  klarcre  ved  folgeude  af  mig  dan- 
nede  Exemplcr:  go  legjim  vuelggalaeme,  de  badi  muuji 
sadne  o:  da  jeg  holdt  paa  Bied  at  give  mig  paa  Rejscn,  saa 
fik  jeg  Bud  (egcnllig:  kom  ti)  mig  ct  Ord);  man  legjim 
vuolgalaeme  aido  dam  b&ddo,  go  san  bafti  o:  jeg  holdt 
paa  med  at  give  mig  paa  Rejsen  uetop  i  samme  Stund,  som 
ban  kom* 

*)  Saaledes:  mi  jaeradejmek  sundest  a:  vi  holdt  paa  at  fo- 
respdrge  os  hos  Fogdcn,  nemlig  i  en  laengere  Samtalc. 


Digitized  by  VjOOQLC 


114         UfiAliERKNlNOSIl  VEJD  STOCKFLETHS 

Cannes  af  Praesens  af  Verbum  Icet  og  Praes.  Part*  af  Ho- 
vedverbet.  Dette  cr  imidlertid  ikke  den  eneste  Bety titling 
af  deiine  Forbindelse.  Thi  da  Participiet  cuovvome  ligesaa 
vel  so  in  Tempus  Gnitum  cuovom  antyder  Handlingen  ikke 
allene  soin  i  Almindeligbed  foregaaende  uden  Hensyn  til  en 
bestemt  Tid,  men  ogsaa  soin  tilkommende  eller  forestaa- 
ende,  saa  liar  det  deraf  sammensattc  Tempos  Icem  Zuov- 
rome  ogsaa  futurisk  licmaerkelse.  Dog  er  denne  ftitnriske 
Bem.rrkelse  saa  langt  fra  at  faide  sattimen  med  det  alrain- 
delige  Fiittirums,  noget  som  man  \ed  at  se  dets  Anven- 
delse  hos  StockfiYth  l)  let  kunde  forledcs  til  at  antage,  at 
det  netop  som  et  praesentisk  FuUirum  ligesaa  bestemt  ad- 
skiller  8ig  fra  det  almindeligc,  eller  Icem  hwvvome  adskil- 
ler  sig  fra  Zuovom,  som  det  latinske  am  at  urns  sum  fra 
amabo.  Enkelt  og  sammen sat  Praesens  ere  altsaa  de  Tem- 
poralformer,  som  Finnerne  bruge  til  at  udtrykke  Handlin- 
gen som  tilkommende,  derimod  amende  de  dertil  aid  rig, 
saaledes  som  Stoekfleth  undertiden 2),  Verbet  galgam  o: 
jeg  skal,  der  ikke  er  et  Hjaelpeverbum,  men  altid  ndtrykker 
en  Nodvendighed,  eller  at  Handlingen  roaa  ske. 

Endvidere  er  i  den  foregaaende  tabellariske  Oversigt 
antydet,  at  (det  enkelte)  Praeteritum  har  aoristisk  Betydning. 
Denne    er    ogsaa  dette    (enkelte)  Praeteritums  egentlige  og 


*)  F.  Ex.  Matth.  Et.  3,  11  %.  5,  9.  18  f g  ;  liYoriraod  det  netop 
er  anvendt  paa  sit  rctte  Sted  Matth.  Et.  5,  23.  —  Desuden 
forekommer  det  sammensatte  Praesens  anvendt  urigtigen  for 
det  enkelte  Matth.  Ev.  5,   46:  dakkamen  laek  for  daga, 

*)  F.  Ex.  Bfatth.  E?.  3,  10.  5,  13.  Derimod  omskrives  Futurum 
ofte,  hvor  Meningen  udkraever  eller  til  la  der  det,  med  InfinitiT 
af  Hovedverbet  og  Praesens  af  Yerbernc  Saddam  a:  jegkoa- 
mcr  til  at  — ,  og  oaZom  9:  jeg  faar. 


y  Google 


GRAMMAT1K  I  DET  LVPPISKE  SPR06         US 

enesle  Betydning.  Sammensatte  Tempora  med  imperfec- 
tisk  Betydning  danttes  derimod  af  Praeteritum  af  Verbwn 
last  og  Praesens  Part,  af  Hovedverbet,  f.  Ex.  tcegjim  c//«w- 
vome.  Disse  betegne  nemlig  Hand  linden  vel  som  forbigan- 
gen,  men  tillige  som  samtidig  med  en  auden  enten  udtryk- 
kelig  angiven  eller  ikkiin  ta»nkt  [land ling.  I)e  svare  saale- 
des  vel  hvad  Betydningen  angaar  til  det  latinske  og  grac- 
ske  I mperf ectum,  men  ere  tillige  forskjellige  fra  de  ligele- 
des  paa  en  vis  Maade  imperfect iskc  Udtrvk  luovvoiim  og 
cuovodim,  hvoraf,  ved  Siden  af  at  henlaeggc  Handliugen  (at 
fblge)  i  den  forbigangne  Tid,  det  forstc  Jbetegner  den  som 
ikkun  forhaanden  i  sin  Begyndelse  eller  i  Forsaettet,  det 
andet  betegner  den  som  vedvarende  i  et  lariigere.  Tidsrum, 
men  begge  betegne  Handlingens  I4  oregaaen  i  dtn  forbigangne 
Tid  uden  Relation  til  nogen  anden.  I  disse  er  neinlig  selve 
Verbalformen  imperfectisk,  men  Temporalformen  aoristisk, 
og  Udtrykket  bar  derfor  ligesom  noget  af  begge  disse  Tem- 
poras  Betydning. 

Men  ligesom  Finnernc  damie  sammensalte  Tempora 
med  praesentisk,  fnturisk  og  imperfectisk  Betydning  af  Prae- 
sens og  Praeteritum  af  Hjielpeverbet  last  for b undue  med 
Praesens  Participium  af  Hovedverbet,  saaledes  forbinde  do 
ogsaa/  Praesens  og  Praeteritum  af  last  med  Praeteritum  Par- 
ticipium  af  Hovedverbet  for  paa  denne  Maade  at  udtrvkke 
Perfectum  og  Plusqvamperfectum ;  og  dette  Perfectum  ad- 
skille  de  lige  saa  noje  som  deres  Imperfectum  fra  det  hi- 
storiske  Tempos,  der  som  sagt  er  det  enkelte  Praeteritum. 
Medens  nemlig  det  enkelte  Praeteritum  altid  har  aoristisk 
Betydning,  betegner  derimod  Perfectum,  dannet  af  Praesens 
•f  Verbum  Icetog  Praet.  Part,  af  Hovedverbet,  stedseHand- 
lingen  som  aldeles  afsluttet  og  fuldendt,  og  disse  Tempora 


y  Google 


116      BRftL  V.  STOCKF.  G*AM.  I  0.  LAP.  SPR. 


Ilermed  sliiUes  da  disse  Bemoerkninger,  der  i  det  rae- 
gentlige,  saaledes  sotn  de  her  med  deles,  ere  nedskrcvne  i 
selve  Finmarken  allerede  i  Juni  JVlaaned  1845,  og  ved  livis 
Affattelse  jeg  har  beflittet  inig  paa  den  muligste  Korthed, 
saavel  i  Fremstillingcn,  som  ved  at  forbigaa  saadanne  Punk- 
ter,'  der  enten  forekom  inig  mindre  vaeseiitlige,  eller  som 
jeg  ikke  fblfe  noget  saereget  Kald  til  at  behandle.  Jeg  vil 
mi  ikknn  lilfoje  det  Onske,  at  deres  Meddelelse  maatte  af- 
give  et,  om  end  maugeliuldt  og  ufuldstaendigt,  saa  dog  brug- 
bart  og  gavnligt  Bid  rag  baade  til  en  fuldkomnere  Form  af 
de  finske  Skrifter,  som  udgives  til  Almuens  Oplysning,  og 
til  Sprogkundskabens,  navniigeri  den  finske  Sprogkundskabs, 
Fremme,  tvende  Formaal,  af  hvilke  det  ene  ikke  bor  for- 
sommes  for  det  andets  Sk^Id,  og  hvoraf  derhos  det  ene 
vanskeligen  kan  opnaaes,  uden  stadigen  at  have  det  andet 
for  Oje. 


•)   Dette  er  dog  undcrtiden  Tilfaelde  hos  Stocklcth,  f.  Ex.  Mattk. 
Ev.  4,  16.  5.  21. 


y  Google 


i 


forvexles  Kge  saa   lidt   i  deres  Anvendelse  l),  som  Graeker 
nes  Aoristos  og  Perfectnm.     Man  siger  f.  Ex.  aldrig:  goa$     | 
Imk  loattamf  Icekgv  ddna  boattam'*  hvortii  man  let  kunde 
forledes  Ved  det  norske:  naar  er  du  kommen?  er  du  kom- 
raen  idag? 


117 


Beskrivelse 

over    dc    i  Ostfinmarken    forekommende   hedenskc 

Beg-ravelscr,    tillijjeincd    nojjle    Efterretninger  om 

andre  i  Ostfinmarken   og  tilg-ramdsende  Egne 

levncde  Oldtidsinindcr 

af 

Jolian  Fritzner. 


xm.t  de  Begravelser  fra  aeldre  Tider,  8om  man  no  forefin- 
der  i  Ostfinmarkcn,  enten  ikke  allc  liidrore  fra  det  samme 
Folkefaerd,  eller  ikke  fra  den  samme  Tid,  eller  maaske 
hverken  det  ene  eller  det  audet,  er  tydeligt  endogsaa  ved 
en  ikkun  loselig  Betragtning  af  deres  forskjellige  Beskaf- 
fenhed.  Thi  h  von  el  nogle  af  de  indbyrdes  Forskjellig- 
heder,  som  man  Ted  dem  b liver  tar,  ere  uvaesentlige,  og 
til  dels  liidrore  fra  Terraenets  Beskaffenhed,  tildels  vel  en- 
dogsaa ere  aldeles  tilfaeldige,  saa  ere  andre  derimod  tat 
betydelige  og  karakteristiske,  at  de  tilstraekketig  begrnnde 
en  Afsondring  af  disse  Begravelser  i  forskjellige  Klasser 
eller  Arter. 

Den  forste  og  udeii  Tvivl  yngste  Klasse  danne  de  Be- 
grarelser,  som  ere  indrettede  i  Jordcn  i  Lighed  med  Tore 
saedvanlige  kristelige  Begravelser*  Disse  ere  alle  kjendelige 
derved,  at  den  efter  Legemets  Hensmuldren  saramensn&CBe 
Jord  har  dannet  en  Fordybning,  der  i  Atmindelighed  ad* 
meerker  sig  frenrfor  dens  Omgivelser  Ted  en  yppigere  Orafct- 


y  Google 


118        BESKRIVELSE  OVER  OLDTiDSMINDER 

vext.  Saadanne  Begravelser  forefindes  nden  Tvivl  paa  mange 
and  re  Steder,  men  dct  er  ikknn  paa  den  i  det  indre  af 
Varangerfjorden  beliggende  Sjaaholme,  jeg  liar  haft  Anled- 
ning  til  at  naermere  under  so  ge  deres  BeskafFenhed.  Her 
findes  neralig  en  Maengde  saadanne  Grave,  dels  paa  det  mod 
Nord  fremstikkende  Naes  skajanjarg  o:  Sjaanocs  kaldet,  dels 
paa  Oens  Vestspidse.  Foruden  de  Grave,  som  endnu  her 
ere  synlfge,  skjules  Here  nu  af  en  for  nogle  Aar  siden  op- 
fort  Gamme  med  Tilbygninger,  og  nogle  af  de  naermest 
herved  liggende  ere  ogsaa  blevne  ukjendeligc  ved  denne 
Lejlighed.  Ycd  Opforelsen  af  disse  Byguinger  blev  imid- 
lertid  netop  en  af  disse  Grave  haendelsesviis  aabnet.  Ilvad 
man  der  forefandr,  var  vistnok  ubetydeligt,  nemlig  Kjolen  af 
en  Kjaerris,  og  ovenpaa  samme  et  tildels  fortaeret  Benrad 
af  et  Menneske,  saaledes  beliggende,  at  Hovedet  hvilede  ved 
Kjeerrissens  Snude;  men  herved  vaktes  dog  Opmaerksomhe- 
den  paa  de  oratalte  Hulheder,  og  man  erfarede  livad  de 
betegnede.  Tvende  af  de  andre  her  vaerende  Grave  lod 
jeg  senere  opkaste,  1  den  forste  fandtes  intet,  uden  en 
ganske  nbetydelig  Benstump,  men  Jordeii9  Beskaifenhed  vid- 
nede  ty  deli  gen  om,  at  et  Lig  ogsaa  her  havde  vasret  ued- 
lagt,  og  det  i  ganske  liden  Dybde  under  Jordskorpen.  Her 
fandtes  Jorden  at  vaere  fed  og  ganske  kulsort,  medens  man 
ved  at  grave  dybere,  strax  stodte  paa  enBlandiug  af  Sand 
og  Skjael,  som  her  er  den  almindeligste  Jordbund.  Nogle 
fan  Stene  fandtes  ogsaa,  der  syhtes  at  have  vaeret  anvendte 
red  Bfegravelsen,  men  uden  at  vaere  tilhugne  eller  med  no* 
gen  aynllg  Omhn  ordnede;  det  saa  hell  ere  ud,  som  om  de 
bavde  vaeret  lagte  umiddelbart  over  Liget.  Den  anden  Grav 
skjaenktde  vel  ogsaa  ktin  et  ringe,  men  dog  et  lidt  storre 
Udbytte.    Omtrent:  i   lige  Dybde,   som   hmvde  vaerei  gives 


y  Google 


I  OSTFINMARKEN.  lltf 

den  nysomtalte,  fandtes  her  paa  et  Sted  Benene  af  tvende 
spaede  Bornelig,  temmelig  fortacrede.  Det  enes  Stilling  kuii- 
de  ikke  kjendes,  men  det  andet  kunde  tydelig  sees  at 
have  ligget  med  Hovedet  mod  Oat.  Nogle  naesten  aldeles 
fortaerede  Traestnmper  fandtes  ogsaa,  ligesaa  nogle  Stene, . 
men  heller  ikke  her  i  saadan  Orden,  at  man  kunde  skjonne 
no  get  hestemt  Ojemed,  hvortil  de  roaatte  hare  vaeret  an- 
vcndte.  En  af  dem,  mere  (lad  05  tynd  end  de  ovrige, 
kunde  dog  vaekke  Formodning  om,  at  den  var  tagen  efter 
et  omhyggeligere  Valg.  Ved  at  grave  licit  dybere  stodte 
man  dernaest  paa  en  Bund  af  Trap,  der  dannedes  af  3  Fur- 
rust  ok  ke,  hver  af  omtrent  1  Alens  Laengde  og  alle  liggende 
ved  Siden  af  hinanden  i  Retuiiigen  mellem  Nord  og  Syd. 
Skjondt  de  vare  temmelig  fortaerede,  kunde  dog  deres  Be- 
skaffenhed,  Stilling  og  Materie  tydeligen  kjendes.  Et  Par 
af  de  paa  "skajanjarg"  vaerende  Grave  lod  jeg  ogsaa  opka- 
ste,  men  ogsaa  her  fandtes  intet  andet,  end  den  8am me 
sorte  Muldjord,  blandet  med  nogle  Stene  og  indeholdende 
naesten  ukjendelige  Levningcr  af  Traevaerk. 

Allerede  de  Levninger  af  Traevaerk,  som  forekomme  i 
dette  Slags  Grave,  kan  synes  at  tale  for  deres  temmelig 
sildige  Oprindelse.  Alligevel  er ,  det  ikke  paa  denne  Om- 
staendighed  jeg  har  grundet  miti  Mening,  naar  jeg  i  det 
foregaaende  har  antaget  den;  thi  det  er  en  ajminddig  Er- 
faring,  at  det  fede  Fyrretrae  temmelig  laenge  modstaar  For- 
raadnelsen.  Til  disse  Begravelsers  yngre  Alder  slutter  jeg 
'  langt  hellere  derfra,  at  de  tydelig  vise  sig  at  have  tilhort  Fin- 
ner,  dels  ved  deres  Indhold,  dels  derved,  at  de  forefindes 
paa  Steder,  hvor  neppe  andre  end  Fjeldfinner  have  vaeret 
foranledigede  til  at  begrave  deres  Dode,  som  f.  Ex.  pa# 
Hojderne  over  V8  Mil  fra  Stranden  imellera  Komagvfer  *g 


y  Google 


UMft       BESKR1VELSE  OVER  OLDTI9SMINDER 

Kramvig  paa  Mordsiden  af  Varangerfjorden.  Dette  bestyr- 
kes  end  mere  ved  Amtmaud  Hans  Liljenskjolds  Yttring  i 
bans  haandskrevne  Speculum  boreale  eller  Finmarkens  Be- 
akrivelse,  at  paa  Sjaaholmen  have  Finnerne  deres  Madhuse 
(hvoraf  ogsaa  Navnet  Sjaaholm),  og  nedputtede  mangen  Dod 
uden  videre  Ceremoni. 

Et  andet  Slags  Begravelser  ere  de,  som  man  forefin- 
der  indrettede  under  store  Stene  eller  Klippestykker.  Hvor 
nemlig  saadanne  kun  hvile  paa  deres  Underlay  med  en  rin- 
ge  Del  af  deres  undre  Flade,  og  saaledes  roellem  den  ov- 
rige  Del  heraf  og  den  underliggende  Jord  eller  Bjergflade 
lade  et  aabent  Rum,  finder  man  ofte  Lig  heiilagte  deri,  og 
dette  lukket  red  en  Jiden  Void  af  Jord  og  Sten,  der  fra 
den  underliggende  Flade  naar  op  og  si  utter  til  det  daek- 
kende  Kljppestykkes  Yderkanter.  Disse  Beg  ravel  ser  ere  for- 
saaridt  saare  besynderlige,  som  det  Rum,  der  er  beiiyttet 
til  Hvilested  for  Liget,  ofte  er  meget  snaevert,  og  Adgan- 
gen  saa  besvaerlig,  at  det  vistnok  maa  hare  vaeret  forbun- 
det  med  adskillige  Vanskeligheder  at  benytte  dem.  Det  er 
heller  ikke  allevegne,  at  saadanne  af  Naturen  dannede  Gjem- 
masteder  ere  at  finde,  hvorfor  deslige  Begravelser  ogsaa 
gjerne  forekomme  paa  afsides  Steder  og  tildels  meget  en- 
keltvis.  Foruden  paa  den  nysnaevnte  Sjaaholms  Ostende  i 
de  demerende  Flau  (gammelnorsk:  flugabjorg)  findes  de 
spredte  paa  mange  forskjellige  Steder;  saaledes  bar  jeg 
seet  dem  ?ed  Rapnask  (paa  Angsnaessetj,  ?ed  Naesseby,  i 
Klubvig,  red  Saltjernet,  alt  Steder  omkring  Varangerfjor- 
den. Deres  Indhold  er  nu  i  Almindeligbed  blot  enkelte 
Kun  i  en  af  disse  Begravelser  har  jeg  fundet  noget, 

ledede  til  Kundskab  ora  den  anvendte  Begravelsesmaa- 
4c    I  en  saadaa,  som  er  iodrettet  i  de  ovenfor  Bostedet 


y  Google 


I  0STFINMABKEN.  ttl 

Rapnask  mrcnde  Klipper,  opdagede  jeg  nemlig  nogle  Nae- 
▼erstykker,  gom  j<-g  Tel  i  Begyndelsen  antog  for  at  vaere 
forte  derhen  ved  et  Tilfaelde,  da  den  forhen  omtalte  om- 
givende  Void  tildels  Tar  bortreven.  Men  Ted  naermere  Un- 
dersogelse  fandt  jeg,  at  et  saadant  Stykke  Naever  ogsaa 
laa  under  I  loved  ska  1 1  en,  der  syntes  at  ligge  paa  det  samrae 
Sted,  hvor  den  oprindelig  var  lagt,  laengst  inde  under  det 
daekkeude  Klippestykke,  noget  som  syutes  at  med  Bestemt- 
lied  hentyde  paa,  at  dette  Naeverstykke  Tar  henlagt  der  til- 
ligemed  Liget,  og  vaekke  Formodning  om,  at  dette  red  Be- 
gravelsen  liar  vaeret  indhyllet  i  eller  henlagt  paa  Naever. 

Et  tredje  Slags  Begravelser  ere  saadanne,  som  forefin- 

des  indretttde  i  Stendynger;  men  disse   adskille    sig  igjen 

indbyrdes,    eftersora    disse    Stendynger   ere  natnrlige,  men 

kun  indrettede  med  liden  Moje    saaledes,    at  de  kunne  af- 

benyttes  som  Gravsteder,  eller    de   fra   forst    af  ere   sam- 

menkastede  af  Menneskehaender;  og  i  forste  Tilfaelde  igjen 

eftersora  disse  Stendynger   bestaa   af  flade  Stene,  udbredc 

sig  over  en  storre  Straekning  til  alle  Sider  ligesom  en  t)rd, 

eller   de    vaesentligen   bestaa    af  afrnndede  Stene, ,  og  selv 

have  en  ten  en  rundagtig  Form,  eller  danne  saakaldede  Rad,  — 

Nogle  saadanne  Begravelser   forefinder  man    nemlig  i  store 

Ansamjinger    af  flade   Stene,    der    have  Udseende  som  en  % 

Urd,  men   en    fladere  Beliggenhed,  og    som    forefindes  paa 

forskjellige  Steder  paa  Nordsiden    af  Varangerfjorden,  som 

f„  Ex.  ved  Vadso,  men  isaer  ved  Mortensnaes  l)  og  Klubben, 

strax  ostenfor   disse   tvende  Steder.    Her   bestaa  Gravste- 

J)   Det  er  disse  Reilhau   i    sin  Rejse    S.    16   fg,  omtaler  som  en 

Art  Kjeldere,  der  under   Kussernes   lndfald  skulle  have  tjent 

lndbyggerne    til  TilAngtssteder.     Jevnf.    Lastadius    Fortsattn* 

af  Journ*    dfver   Missjons-Resor   i  Lappmarkcn,      Stockholm 

1833.  S.  485  fg. 

N«r,  3  B.  4  H,  6 

Digitized  by  VjOOQLC 


ltt        BESKR1VELSE  OVER  OLDTlBSMlNDER 


1 

I 


derue  tf  erdentlige  Gravkimre,  som  robe  sig  red  de  4aA+ 
ketide  Stenes  saeregne  Leje,  omendskjondt  disse  ikke  liaeve 
»ig  son  nogen  Forhojning  over  det  omgivende  Stenlag. 
Gravkammeret  er  ganske  snaevert,  netop  saa  rummeligt,  at 
Liget  der  kuitde  ned lapses;  Vaeggene  ere  tern melig  jaerne, 
Mint  daonede  af  smaa  Hade  evenover  hinanden  liggende 
Stene;  men  Taget  er  dannet  af  en  eller  flerc  storre  flade 
Stene,  der  gjerne  ligge  i  selve  Overfladen  af  den  hele  Sten- 
dynge,  hvori  Graven  er  indrettet.  Da  disse  Graves  Dan- 
nelse  ikke  bar  kostet  synderlig  Moje,  saa  er  det  vel  til- 
dels  d  erf  or,  men  vel  ogaaa  paa  Grund  af  en  formentlig 
Tilbojelighed  hos  Vedkommende  til  at  have  faelles  Begra- 
velsessteder,  at  man  paa  de  ovennaevnte  Steder  og  isaer  de 
sidste  finder  saadanne  Grave *  i  en  forbausende  Maengde. 
Hvad  der  nu  indsluttes  i  dem,  er  derimod  ikke  af  Bety- 
denhed.  Foruden  nogie  Ben  finder  man  dog  ofte  tillige 
en  Maengde  Renhaar,  som  svnes  at  baere  tydeligt  Vidnes- 
byfd  om,  at  Liget  bar  vaeret  nedlagt  i  en  Klcedning  eller 
med  en  Bedaekning  af  Renskind. 

Andre  saadanne  Begravelser  forefindes  derimod  som 
antydet  i  storre  kegleformige,  som  det  synes  af  Nataren 
dannede,  Dynger  af  storre,  for  en  stor  Del  afrundede,  Ste- 
ne f.  Ex.  oven  for  Karlebotten  i  Bunden  af  Varangerfjord ; 
eller  i  de  saakaldte  Rad,  der  ligeledes  bestaa  af  for  det 
meste  rundagtige  Stene  f.  Ex.  ved  Kraravigen.  l>e  ere 
kjendelige,  dels  saaledes  som  paa  forste  Sted  ved  de  daek- 
kende  Stenes  saeregne  Beliggenhed,  dels,  som  paa  det  sidste 
og  Here  Steder*  ved  en  rnndagtig,  men  i  Toppen  indsun- 
ken  Forbojliing  over  selve  Radet.  Liget  bar  her  haft  en 
taa  liden  Bedaekning,  at  de  uogue  Ben  nu  i  Almindelighed 
knnne    skimtes    meliem    Stenene,    uden    at    disse   berores.  | 


y  Google 


I  OSTFIKMAIIKEN*  .      IIS 

Uagftet  disse  Begravelser  saavei  herved,    som  i  Atmiitdetig* 

hed  veil  den  mind  re  Omhyggelighed,  hvormed   de  ere  ind* 

rettede,  adskille  sig  fra  de   naest    foran  beskrevne:  er  dog 

Forskjellen  kun  ubetydelig,  og  kan  som  antydet   deli  vaere 

foranlediget  Ted  Terraenets  Beskaffenhed,  dels  vaere  ganake 

tilfaeldig, 

Fra  disse  ere  igjen  noget  forskjellige  de  3  Grave,  paa 

hvilke  man  stoderjomtr.  1/Q  Mil  fra  Svartaxelbugtens  Strand,- 

naar  man  fra  denne  tager  Vejen  overFjeldet  til  Jarfjorden* 

Stien  gaar  her  i  0.  S.  0.  gjennem  et  trangt  Pas,  der  dannes 

af  Fjeldhojden  paa  den  nordre  Side,  og  af  en  Afgrund,  der 

forer  ned  i  det  uuderliggende  Svartaxelvand,   paa  den  sdn^ 

dre.     Af  de  omtalte  Gravhoje  ligger  en  paa  den  sondre  og 

de  2  ovrige  paa  den  nordre  Side  af  Stien,  omtrent  saaledea 

-^ — ^--'.     De  ere  alle  runde  af  Form,  bestaa  blot  afSten, 

ere  indsunkne  i  Mid  ten,  og  holde  ved    Grunden  omtrent  8 

Alen  i  Diameter.    Med  nogle  Gravsteder    af  det   aidst  be- 

skrevne  Slags  have  de  en  via  Lighed,  de   ere   nemlig   aora 

disae  ophojede,  runde  og  indsunkne;  men  de  ndnuerke  sig 

fremfor  dem  ved  deres  betydeligere  Storrelse,  samt  derved, 

at  de  slaa  isolerede,  eller  ere  saaledes  opforte,   at   de  lige 

fra  Grunden  af  ere  ophojede  over  deres  Oragiveiser,    Hvad 

de  indslutte,    er    mig    ubekjendt,    da  jeg  ikke  naennede  at 

aabne  dem.     Deres  Beliggenhed  er  forsaavidt  maerkdig,  som 

de  vel   ligge  midt  i  en  naturlig  Passage  mellem  Bogfjorden 

og  Jarfjorden,  men  dog  temmelig  langt   fra   Soen    og   i  en 

Egn,  som  med  sine  Omgivelser  i  lange  Tider  indtil  de  aller 

aid8te  har  vaeret  saa  godt  som  ubeboet,  naar  man   ikke  til 

disse  Steders  Beboere  vii    henregne   de  omvankende  Fjetd* 

finner  og  de  ved  Klosterel vena  Ud lob  bosatte  "SkoHer"  eller 

Ruasefinner;  og  hertil  kommer   endnu,   at   saavidt  jeg  har 

6* 

Digitized  by  VjOOQlC 


114        BESKR1VELSE  OVER  OLBTlDSMlNDEtt 

kunnet  erfare,  ingen  lignende  Begravelser  forekomme  i  Qoh 
eguen,  eller  endogsaa  paa  noget  andet  Sted  i  de  forhenre- 
rcnde  Faellesdistricter.  Om  det  er  disse  Grave  Skolteroe 
raene  med  deres  "Kamenigorod"  (of:  Stenby  eller  Stejigaard), 
hvorom  de  skulle  Jiave  adskilligt  at  fortaelle,  eller  de  der- 
ved  sigte  til  de  Ruiner,  som  efter  adskillige  Finncrs  Beret- 
niiig  skulle  findes  her  i  Naerheden,  men  som  jeg  tveode 
Gange  forgjaeves  har  bestraebt  mig  for  at  opspore,  derom 
har  jeg  ikke  kunnet  danne  mig  nogen  besternt  M fining. 
Der  ,fortaelles  nemlig,  at  der  ved  Svartaxelvanclet  skulde 
findes  Murene  af  en  gammel  Faestning  fra  saa  gammel  Tid, 
at  tvende  Skove  vare  opvoxede  og  igjen  nedraadnede  paa 
dens  Ruiner,  saint  at  der  i  Naerheden  skulde  findes  3  Var- 
der  og  nogle  Grave. 

At  nogle  af  de  her  beskrevne  Grave  upaatvivleligen  ere 
indrettede  af  og  for  Fiuner,  er  i  det  foregaaende  bemaer- 
ket;  hvilket  Folkefaerd  deriraod  de  ovrige  Slags  tilhore, 
derom  maa  fremtidige  Undersogelser  bidrage  til  at  oplyse. 
De  eneste,  som  have  nogen  udvortes  Lighed  toed  dem,  som 
man  plejer  at  fore fi tide  iLandets  ovrige  Egne,  ere  de  sidst 
beskrevne,  hvis  man  ikke  vil  laeg£e  nogen  saeregen  Vaegt 
paa  den  Omstaendighed,  at  der  ved  enkelte  andre  Grave  fin- 
des oprejste  Stene  al  deles  lige  de  fra  Landets  sydligere 
Egue  bekjendte  Bautastene.  Af  saadanne  Stene  har  jeg 
nemlig  i  Ostfiumarken  selv  fundet  trend e.  Den  ene  staar 
oprejst  omtrent  midt  tmellem  det  forhen  uaevnte  Rapnask 
og  et  vestligere  liggende  Nees  kaldet  AjbaSumnjarg,  terame- 
lig  langt  oppe  fra  Strauden,  skjbndt  den  lierfra  og  af  de 
forbirejsende  meget  tydeligen  kan  sees.  Den  har  ikke  vac- 
ret  faestet  i  Jordeu,  men  i  en  Klipperevne,  er  omtreo*  S 
Tommer  tvk  og  4  Alen  lioj  over  Grundfladen,  men  har  M 


y  Google 


I  OSTFISMAttKSN.  i» 

en  mod  Vest  ludeode  Stilling,  medens  Fladsiderne,  der  ere 
ointrent  9  Tomraer  brede,  vende  mod  Nord  og  Syd,  Om- 
trent  5  eller  6  Skridt  naermere  Soen  eller  sondenfor  sees 
en  Grav,  til  hvis  Macrke  den  synes  at  vaere  oprejst,  afsam- 
me  SJags  som  de,  der  i  Maengde  forefindes  Ted  Kluhben 
og  Mortensnjes.  Finn  erne  have  om  denne  den  ssedvanlige 
Fortaelling,  at  en  Stallo  der  er  begraven. 

En  anden  saadan  Bautasten  findes  paa  Vadso  Kjobstads 
Grand,  strax  vestenfor  Landhuselven.  1  Naerheden  af  hvor 
den  mi  slaar,  efter,  som  det  berettes,  at  vaere  igjen  oprejst 
af  Provst  Deinboll,  har  det  t7dseende  af,  at  der  har  vaeret 
en  Grav  af  Hgnende  BeskafFenhed  som  de  3  forhen  beskrev- 
ne,  der  findes  paa  Vejen  mellem  Jarfjord  og  Bogfjord,  men 
at  denne  har  vaeret  opkastet.  Den  tredje  Bautasten,  som 
staar  i  Naerheden  af  Handelsstedet  Mortensnaes,  og  omtales 
af  Keiihah  i  hans  Rejse  S.  15  fg.,  synes  derimod  ikke  at 
vaere  rejst  lil  Minde  om  nogen  der  begraven  afdod,  i  det 
mindste  lade  de  13  concentriske  Stensaetninger,  som  om- 
omgave  den,  og  hvoraf  endnu  sees  Spor,  skjondt  de  i  den 
senere  Tid  ere  temmelig  forstyrrede,  formode  en  anden 
Hensigt  med  dens  Rejsning* 

Hvorvidt  en  lignende  Sten,  saaledes  som  mig  er  beret- 
let,  findes  oprejst  ved  Hvitnaes  i  Tanafjorden  strax  ifiden- 
for  Hornet,  ved  jeg  ikke,  da  det  ikke  lykkedes  mig  at  faa 
Sagen  undersogt.  Udenfor  det  nuvaerende  Norsk  Finmar- 
kens  Graendser,  men  ikke  langt  fra  samme,  skal  ogsaa  efter 
trovaerdige  Beretninger  i  det  mindste  paa  et  Par  Steder 
findes  saadaniie  oprejste  Stene,  nemlig  3  paa  den  ene  af 
Henoerne  (Ainak),  og  en  paa  en  liden  0  paa  Nordsiden  af 
Motka,  form  hvilken  det  i  Beretningen  tiirdjedes,  at  Rns- 
seme  korse  sJg,    Hviften  denne  0  er,  kan  jeg  ikke  anghe, 

*« 

Digitized  by  VjOOQLC 


U»       BESKRIVEWW  OVHR  friOTlfSMlNDER 

men  det  forekommer  mig  ikke  nsfttdsvuHgt,  it  det  er  den 
Home  i  Naerheden  af  Natsset  "Zlp-Navolok"  paa  Fiskerden 
Uggende  0  * Anikiew  ,"  hvor  der  efler  Naturhistorikeren 
Statsraad  K.  E.  vt  Baers  Beretning,  som  paa  en  Rejse  i 
^aret  1841  besogte  disseEgne,  skal  fiudes  paa  en  afslebet 
Klippe  en  Maengde  Iadskrifter,  hvoraf  vel  de  fleste  erefra 
en  njere  Tid,  og  hid  r  6  re  dels  fra  slesvigske  Fiskere  fra 
Slutningen  af  det  16de  og  Begyndelsen  af  det  17de  Aar- 
hundrede,  deli  ogsaa  fra  russiske  Fiskere,  men  en  syntes 
at  Tare  af  betydelig  JQlde  og  var  aflattet  i  fremmede  Ka- 
rakterer,  som  ban  antog,  maaake  kunde  rare  Runer,  saa- 
fremt  de  ikke,  som  ogsaa  knndevaeremuligt,  vare  slavoniske 
Bogstaver  anvendte  af  en  uovet  Haand  til  en  rnssisk  Ind- 
akrift.     I  Begyndelsen   af  Indskriften  fandtes  Tegnet  ±  og 

i  selve  Indskriften  forekom  oftere  Karaktererne    fiff  og     ff 

Af  brad  jeg  i  det  foregaaende  har  berettet  ora  Under- 
sogelsen  af  de  aeldre  finmarkske  Gravsteder,  sees  at  roan  i 
Almindeligbed  ikke  kan  haabe  at  finde  synderligt  Uebytte 
ved  deres  Opkastning.  For  dog  at  i  nogen  Del  fuldataen 
diggjore  disse  Meddelelser,  og  for  at  man  ikke  deraf  skai 
slutte,  at  saadanne  Fund  af  Oldsager  i  Jorden,  som  hyppi- 
gen  gjores  i  de  andre  Egne  af  Latidet,  aldrig  forekorame 
i  Finmarken,  til  jeg  red  denne  Lejlighed  anfore,  at  efter 
hvad  der  af  en  paaiideiig  Mand  er  mig  berettet,  skal  der 
for  henved  30  Aar  siden  i  Troldfjorden,  en  ostlig  Arm  af 
Tanafjorden,  vaere  fandet  i  Jorden  en  Kobberkjedel,  Pile, 
og  et  Svaerd,  hvis  Haefte  var  besat  raed  en  haard,  men 
akjor  Materie,  og  at  der  i  Aaret  1841  flwdtes  paa  Top* 
pen  af  Iversfjordholmen,  ligeledes  i  Tanafjorden  eller  dent 
TestKge   Arm  Hops  fjord  en,   et   Kajr  v&  braepnU  Ler,  hvorif 

Digitized  by  VjOOQU 


I  08T*IMIAM«N>  HI 

Brodatykker  tilligemed  en  BeretniHg   om  Fundet  ere  indie* 
verede  til  Universiietets  Samling  af  norditke  Qidsager. 

Heller  ikke  Ruiner  eller  Levninger  af  Bygninger  fra 
Oldftden  fattea  ganske  i  Ostfinmarken,  skjondt  de  neppe 
ere  mange  eller  betydelige.  Ved  de  forhen  omtalte  Faest- 
ningsruiner  ved  Svartaxelvandet,  hvis  Tilvrerelse  endogsaa 
forekommer  raig  temmelig  tvivlsom,  yil  jeg  ikke  atter  op- 
holde  jnig.  Derimod  kan  jeg  ikke  andet  end  oratale  Rni- 
nerne  af  det  saakaldte  Kjolnaes  Slot  Paa  Odden  Kjolnaes 
imellem  ftandelsstedct  Berlevaag  og  Kengsofjorden  i  Tanena 
Sogn  ska  I  nemlig  findes  Levninger  af  Mure,  og  inden  disse 
en  Brond,  der  alt  skal  have  tilhort  en  der  i  Oldtiden  bo- 
sat  Konges  Slot,  hvorom  der  gaar  Sagn  iblandt  Almuen  og 
hvis  Historie  den  endog  paastaar  at  vaere  omhandlet  i  en 
Kjaempevise  1).     Selv  fik  jeg  desvaerre  ikke  Auledning,  saa- 


')  Saaledes  skulde,  eftcr  brad  der  en  Gang  i  Flrimarlsen  berette- 
des  mig,  Visen  No*  26  i  4de  Part  af  Peder  Syvs  Sam  ling 
omhandle  Kjolnaeskongen  og  Siottets  Odelaeggelse.  Derimod 
anfdrer  Hans  Liljenskjold  i  sit  haandshrevne  Speculum  boreale 
(2den  Del  S.  748—752)  folgende  Kjttmpevise  som  omhaadlen- 
de  dette  Mmne. 

1.  Kongen  haver  Datter  ene, 
faver  var  hun  som  Sol; 

det  var  Rosten  Beudixen, 
ban  haver  lovet  hende  Tro* 

End  om  Dyrene  udi  Lunden*  Ridderne  plcje    sig 

at  udride. 

2.  Kongen  haver  Datter  ene, 
fager  var  hun  som  Sterne; 
det  var  Rdsten  Beadixeu 
bun  vilde  have  aaa  gjerne* 

• 


BBSKRIVELSB  OVER  0LBTIBSM1NDER 

leim  som  jeg  havde  onsket  .det,   til  at  under*  oge  dem, 
jeg  kaa  derfor  ikke  gt?e  nogen   naermere  Underretning 
diaae  Roiners  Beskaffenhed,     Dette  er  deriraod  ikke  Tilfiel- 
de  med  de  omtrent  1/s  Mil  indenfor   Naraseby  paa  Nerdtt- 

3.  Det  Tar  Blinde   Molrigseo, 
skolle  til  Kh-ken  ride; 

matte  ban  Rdsten  Bendixen 
mit  paa  sarame  8tie. 

4.  Hor  da  Rdsten  Bendixen, 
Baa  taler  jeg  til  dig: 

Da  soVer  saa  laenge   i  Mosaic^ 
at  det  yil  koste  dit  Liy/ 

5.  Det  Tar  Rdsten  Bendixen, 
saa  tog  ban  op  paa : 

Jeg  skal  soTe  i  Mosalen 
og  da  skal  sec  derpaa. 

6*     Det  Tar  Blinde  Btolyigsen, 
axler  ban  sit  Skind. 
Saa  gaar  ban  ind  i  boje  Sal 
for  Dannekongen  ind. 

7.     Sidder  I  Danekonge, 
drikker  glad  Mjod  og  Yin. 
Det  er  Rdsten  Bendixen, 
sorer  bos  Datter   din. 

8*     Det  Tar  Kjolnaeskongen, 
bleT  saa  ild  yed  det  Ord; 
den  brune  Mjod,  den  klare  Vin 
adorer  Bordet  for. 

9.    Det  Tar  Danerkongcn, 
s*a  toy  ban  op  paa: 
Tag  ban  Rdsten  Bendixen, 
lader  ban  Hored  afslaa. 


yGoogk 


I  OgTPlNMAtKEN*  ft* 

den  tf  Vftrangerfjorden  forefindeiide  Levnfnger  af  en  g«n~ 
mel  Stenbygning.  Denne  bar  yseret  firkantet,  saa  I  teles  at 
dens  fire  Vinkler  vende  mod  Verdena   fire  Iljorner,  og  deii 


10.  Dct  Tar  Rosten  Bendixcn, 
hau  hlegner  under  Iljelmeii   rod. 
"Forvist  IcYcr  Bcndix  Rostcnscn, 
han  haver  (hnevncr?)  fult    min  D5d." 

11.  Dct  stod  saa  i  otte  Aar 
og  Tel  udi  Aarene  ni. 

Da   kom  Bud  til  Engclland, 
slagcn  Tar  RSsten  i  "doe." 

12.  Saa  satte  han  ud  de  Snrkker, 
soil)  laengc  hardc  staact  paa  Lande; 
saa  seglcr  han    til  Iijolucs, 

torn  Baaren  bryder  fra  Gruude. 

13.  Dct  yar  liden  Smaadreng, 
han  sagde  dcrifra: 

Jeg  scr  saa  mange  Skib  i  HaTet  gaa, 
ja  fler  end  jeg  kan  ta^Ile. 

It.     Dct  Tar  og  dc  Baadsmaendcr, 
de  raender  dcrcs  Anker  udi  Sand; 
det  Tar  Bendix  Rostensen, 
han  triner  forst  paa  Land. 

15.  Dct  Tar  Bendix  Rostensen, 
han  kom  dcr  ridendes  i  Gaard; 
det  Tar  Kjdlnaesfcongen, 

han  ud  mod  hannem  gaar. 

16.  Yelkommen  Rosten  Bendhen  •) 
heden  og  hjem  til  mig; 

jeg  Tiste  ikke  af  Kom  men  qjn, 
at*  jeg  kunde  hlande  Mjo'd  og  Yin. 
•)  Ska]  nere:  Bendix  Rdstensen, 


y  Google 


I*        BESKRIVELSB  OVBR  OLDTIPSMINDER 

har  haft   Indgangen  paa   den  aydvestlige  Side,    Fra  8.  O. 

Ill  N.  V.  er  Laengden  indvendig  ll/±  Alen  og  fra  S.  V.  Ul 
M.  O.  8l/4  Alen.  Ved  Opforelsen  har  man  fornemmelig  haft 
for  Oje  at  tilvejebringe  et  smukt  Indre  eller  glatte  Vaegge 
indvendig,  og  saaledes  har  man  stedse  paaseet  at  laegge  den 
jaevite  Side  af  Stencn  iudad.  Paa  den  ydre  Vaegsides  for- 
delagtige  Udseende  var  det  derimod  saa  meget  mindre  for- 
nodent  at  auvende  nogen  Opmaerksomhed  og  Omhu  som 
denue  da*kkedes  ved  tilkastet  Jord,  som  det  synes,  lige  ind- 


17.     Jcjj  passer  ej  om  den  brune  Mjod, 
jcg  agter  ej  at  sidde; 
jog  vr  for  den  Skyld  komraen  hid 
jcg  vil  min  Broder  "viche"  '). 

•)  Skal  formodentlig  vaere :  "min  Fader  fitje?" 

18      Tolv  Tender  af  det  rode  Guld 
"boder"')  jeg  for  mig  udi  Bod; 
\ilst  dn  da   mcr  for  niig  have 
saa  faldcr  jeg  sclv  til  Fod. 
•)  Skal  vel  vaere:  "bydcr." 

19.  Tolv  Tender  af  det  rode  Guld 
.skal  ej  yaere  din  Bod; 

du  skal  lade   dit  Lit  idag, 
det  al  Verden  stod  imod, 

20.  Kjolnaes  Dronning  falder  paa  Rnae, 
begyiidte  saa  at  sige: 

Kjaere  Rosten  Benedikt 
fangen  tager  I  mig. 

21.  Tag  da  dine  bedste  Klaeder, 
de  bedste,  som  da  bar; 

gak  da  dig  til  Sltibene  ncd 
iii  Engelland  fdlge  mig. 


y  Google 


I  OSTFINMARKEN*  Ill 

til  Vaeggens  ovre  Kant*,  paa  den  sydveatlige  Side  sees  dog 
intet  Spor  af  saadan  Tilkastning.  Stenene  er  sammenfojede 
udeii  noget  Bindemiddel,  og  den  nedre  Del  af  Vseggene 
syncs  temraelig  solid  opfort,  hvilket  derimod  ikke  er  Til- 
faelde  med  den  ovre  Del,  hvori  man  ofte  bar  aavendt  roe- 
get  store  Stene  rejste  paa  Kant.  Paa  den  sydvestlige  Side, 
hvor  spm  bemaerket  ingen  Jtrdtilkastnjng  Andes,  men  Ind- 
gangen  synes  at  have  vaeret,  er  Vaeggen  mi  naps  ten  aldeles 
nedstyrtet,  og  her  synes  Steue  selv  i  Dybden  at  vaere  an- 
bragte  paa  den  nys  beskrevne  Maade.  Ogsaa  paa  de  ovrige 
Sider  er  meget  af  Vaeggen  indstyrtet,  og  det  fudvehdfige  Rum 
tees  derfor  opfyldt  med  nedfaldne  Stenblokke.  Det  er  af 
denne  Aarsag  vanskejigt  at  angive  ikke  aliene  Vaeggescs  op- 
rindelige,  men  ogsaa  deres  no  vaerende  Hojde  oyer  Grim* 
den;  dog  kan  den  i  det  nordostltge  Hjorne,  hvor  den  endnti 
er  betydeligst,  anslaaes  til  omtrent  5  Alen.  Saa  maerkelig 
nu  end  denne  Ruin  er,  som  i  det  indre  bevoxen  med  Vid- 
jer  og  Ribsbuske,  paa  det  behageligste  overrasker  den  forbi 
vandrende,  vide  dog  de  omboende  intet  at  fortaelle  am  Bjrg- 
nSngens  Oprindelse  eller  Besteutmelse, 

Om  til  deslige  Ruiner  ogsaa  kali  henfores  de  paa  V**t- 
siden  af  det  for  omtalte  "skajanjarg"  paa  Sjaaholmen  vae- 
rende Tofter,  forekommer  mig   ovist,    om  end  sandsyiiligt, 


22.  Tajjcr  I  Blinde  Molvigsen, 
trader  ham  ihjcl  med  Heste; 
faar   dc  aadre  tyngere  D6d, 
ban  skal  ej  faa  den  bedate, 

23.  Saa  sattc  ban  lid  paa  Kjolnaes, 
og  alt  det  ndi  KjoliMBi  Tar. 

Saa  stod  der  baade  snipt  og  snout, 
•aa  stawr  det  ead  idag. 


y  Google 


1«        BESKR.  0VE1  GLD1WM.  I  OSTFINM. 
De  have  denne  Form: 


(Den  punkterede  Linje  betrgner  den  ovre  Kant  af  ct  Jord- 
fald;  hvonred  pan  den  vesdigc  Side  en  Del  af  Tofternc  et 
bortfalden), 

og  adskillige  Omstaendigheder  tyde  hen  paaaat  de  ere  me* 

get  gatnle.  —  En  deli  gen    kan  jeg   ikke    lade    uomtalt  den 

drkelronde  Stensaetning,    som    nu  vel    tildeis  er  forstyrret, 

men  indtil  den  allersidste  Tid  var   at   se  i  dens    sandsyn- 

ligvit   oprindeligc   Skikkelse   paa    Fuglebjerget    omtrent  % 

Mil  eatenfor  Handelsstedet  Mortensnaes.     Paa  Grnnden,  som 

her  bestaaf  af  en  Samling  af  uendelig  mange  mindre  og  storre 

flade  Stene,  var  nenalig  af  disse   lagte  oven  over  hinanden 

indrettet  en  cirkelrund    Indhegtiiog,    paa   hrilken    Vaeggens 

i nd re  Side  var  jaevn,  men  den  ydre  bedaekket  af  den  omgi- 

vende  Masse  Stene,   i  hvilken  Henseende  Bygningsmaaden, 

em  jeg  saa  maa  udtrykke  roig,  noget  iignede  den,  som  ved 

den  nys  omhandlede  Stenbygning  indenfor  Naesseby  er  be- 

skreven.     Men  Hensigten  med  denne    besynderlige  Indret- 

ning  er  saa  meget  vanskeligere  at  skjonne,  som  alle  Dimen- 

sjoner  ere  saa  smaa,  at  det  hele  naesten  sy nes  at1  ligne  Bor- 

neverk  mere  end  noget  andet. 


y  Google 


x 


y  Google 


y  Google 


y  Google 


y  Google 


UCf   2i  ;93G 


y  Google