(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Nor: tidsskrift for videnskab og literatur, Volume 3"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at jhttp : //books . qooqle . com/ 



r 




y Google 



& 



^ 



Digitized by VjOOQLC 



y Google 



y Google 



y Google 



X 



^K" 



* 4jA& 



1 by Google 



y Google 



/ ^ 



NOR 



riDSSKRIFT FOR VIDENSKAB OG 
LITERATUR. 



UDGIVET 



AF 



DET NORSKJE STUDENTERSAMFUND 

TED EN TAXGT^lEDACTION. 



TREDIE BIND; 




CHRISTIANS 

WULFSBERG & CO. 
1840. 



y Google 



>i , fj:i' ' < 



y Google 



Indhold. 



Side, 

Fftrste Hefte* 

Dea Wagenfeldtske Sancbuniatkon, en litteraer Kriininal- 
kiatorie* Bygget paa Aktstykker og ledtaget med en 
Oyersigt oyer den dertil benborende Lhterator. (Af 
F. L. Vibe) ♦ ' 1. 

Om en norsk Ordbog. (Af Prof. C. A.Holmboe. Med 
et Tillseg om de norske Dialekters Bogstav-System af 

L. K. Daa) ♦ 140, 

Andet Hefte. 

E* Episode af Arabernes Lit for Mubammed, tilligemed 
em Oyersaettelse af Amrn ben KelthAms og Haret ben 
Hillisas Prisdigte (Mo all ak At) (af Cand. tbeol. I. P. 
Brocb) , 1. 

Om Lydene, Lydtegnene og Betskrirningen i det norske 

Sprog (af Adjnnkt K. Knodsen) 39. 

pm Uaiyersiteternes Grader og Examener (af Stattreyisor 

Daa) > 128. 

Priaipdrgginaale, ndsatte af det kongelige norske Viden- 

•kabstelskab i Trondbjem i Aaret 1844 159, 

Tredle Hefte. 

teretmng om en yidenskabelig Beise til Nordtydfkland (af 

Ckr* Lange) ♦♦♦♦.♦♦♦ 1. 

ftilag, indeboldende chronologisk Fortegnelse oyer Docu- 
^ menter til Norget Historic i danske og baHseatiske 
9 Arekirer (af Sam me) ♦ . . ♦ 17. 



y Google 



Side. 
Om Philosophicus Betydning for Natioualiteten, Forelaes- 

ning af JII. J. Mo.nrad ♦ ♦.♦♦...♦♦. 104, 

Norskc Dialekt-Ord uddragne af en Reisendes Optegnelser 

Ted C. R, linger \ # 123, 

Fjerde Hefte. 

Udsigt oyer den norske Samfundf ordens Udyikling i Middel- 

alderen (af R. Keyser) • •♦♦••♦•♦♦ 1, 

Bemaerkninger ved Pastor Stockfleths Grammatik i det lap- 

piske Sprog, lste Del (af Johan FritznerJ ♦ ♦ ♦ 66. 

Beskriyelse oyer de i Ostfinmarkcn forekommende hedenske 
Begrayetacr, tilligemed nogle Efterretninger om audre 
i Ostflnmarken og tilgr&ndsende Egne Ievnede Old- 
tidsmindcr (af Sam me) '.'♦.♦ 117* 



y Google 



Den Wagenfeldske Sanchuniathon, 

en litteraer Kriminalhistorie, 

m 
(Bygget paa Aktstykker og ledsaget^ med en Oversigt 

over den dertil henhorende Litteratur). 



(Af F. !•• Vibe.) 



D. 



"a jeg i Slatningen af forrige Aar*) i et Universitetspro- 
gram offentliggjorde nogle alleredc for laengere Tid tilbage 
anslillede Undersogelser om den gamle phonikiske Forfatter 
Sanchuniathon og lians af Philon fra By bios formeentlig 
oversatte phonikiske Historie, optog jeg deri kun, hvad 
jeg troede i literaerhistorisk Henseeude kunde have noget 
blivende Vcerd for Videnskaben, men forbigik deri mod Alt, 
hvad der stod i umiddelbar Forbindelse med dct Sporgs- 
maal, som naermest havde fremkaldt hine Undersogelser, 
Spdrgsmaalet nemlig om den af Wagenfefd ndgivnc San- 
chuniathons Authenticitet. Det var imidlertid min Hensigt 
senerehen, naar Leilighed gaves, at give en Udsigt over, 
hvad der i Anledning af dette Sporgsmaal var passeret i 
den litterare Verden, hvorved da, ved^ Sideh af den reeii 
historiske Deel af Sagen, tiliige de i Programmet med- 
deelte Resultater kunde komme til Anvendelse, forsaavidt 
det naevnte Sporgsmaal angik. Imidlertid var denne Hen- 
*1gt* under mine ovrige Forretninger, maaskee ikkc saa 



# ) Raeryaerende Frem stilling cr nedskrcvcn i Begyndelsen af iude- 
Taercnde Aar (1843). 



y Google 



2 DEN WAGENFELDSKE 

snart bleven ivaerksat, hvis ikke Maend, hvis Interesse for 
Sagen var mig ligesaa kjaerkoramen, som deres Dom var 
mig af Yigtighed, havde ytret for mig, at de i Program- 
met havde savnet den i Forordet antydede Sammeuligning 
imellem Resultatet af de anstillede Undersogelser tg den 
af Wagenfeld udgivne Sanchuniathon, samt op ford ret mig 
til derom at meddele naermere Oplyening. Denne Opfor- 
dring bestemte mig til ikke at dvaele med hvad allerede 
tilforn havde lagt i min Plan, men snarest muligt at tage 
fat paa Arbeidet. Dette antog jeg dengang vilde blive 
hverken vauskeligt eller vidtldftigt. Imidlertid viste det sig 
snart, at allerede Tilveiebringelsen , Gjeunemgaaelsen og 
Ordningen af de nodvendige Aktstykker og det ovrige 
Material ikke medtog lideu Tid, ligesora oierhoved Ar- 
beidet i det Hele voxte mig under Haenderne, og blev 
af en Vidtloftighed, hvorom jeg fra Begyndelsen, da jeg 
cndnu kun havde et loseiigt Bekjeudtskab til Sagen, ikke 
havde nogen Formodning. Jeg fuld forte ikke destomin- 
dre Arbeidet efter den fra Begyndelsen af lagte Plan, 
hviiken jeg ikke troede at bur,de forandre trods den 
Udforlighed, som den havde i Folge med sig. Og i 
Sandhed Sagen forekom mig ogsaa i mange Henseender 
at have en saa ganske eiendoinmetig Interesse, at den vel 
kunde fortjene en udforlig Fremstilling. Selv om man 
kun vil tage Hensyn til Faktum og de det ledsagende 
Omstaendigheder, eller med andre Ord, selv om man i 
den hele Sag kon vil see en Kriminalhistorie (et Udtryk, 
som rigtigt forstaaet vel med Rette kan anvendes) vil 
den, troer jeg, kuime laeses med Interesse, og yde den 
opmaerksomme Laeser i psyehologisk Henseende et ligesaa 
tilfredsstillende Udbytte som mangen Pittavalsk cause 

Digitized by VjOOQIC 



SANCHUNIATHON. 3 

celebre. Men betaenker man derhos det forsogte Bedra- 
geris eiendommelige Natur, idet man har iagt an paa 
at skufie ikke den Enkelte men det hele laerde Publikum 
paa Videnskabens eget Gebeet, saa vinder Sagen en ganske 
saeregen Interesse. Vel er et saadant Forsog ikke det 
eneste i sit Slags; thi lignende Mystifikationer ere ogsaa 
forhen forsogte* Men ingen af disse har vaeret anlagt i 
den Udstraekning, ingen har vaeret ledsaget af saa over- 
ordentlige og tildeels gaadefulde Omstaendigheder, eller 
vakt saa almeen Sensation, som naervaerende Forsog paa 
at skufie den laerde Verden ved et i mange Henseender 
ligesaa selsomt som dristigt anlagt BedragerL Ogsaa i 
kritisk Henseende er det laererigt at see, hvorledes dette 
Forsog i Begyndelsen skuffede selv de sagkyndigste Maend, 
hvorledes Sandheden efterhaanden banede sig Vei, og paa 
hvilkeu Maade, Ted hvilke ydre og indre Beviisgrunde 
Skriftets JSgthed er bleven bestridt, og dets nyere Op- 
riudelse paaviist. Betragter man Sagen fra denne Side, 
vil den kunne frembyde et Exempel paa Anvendelsen af 
den hbtere Kritik, som selv i videnskabelig Henseende 
ikke er uden Interesse. Skulde imidlertid Stoffet i disse 
forskjellige Retninger virkelig kunne give noget Udbytte, 
maatte Fremsliilingen til en vis Grad voere mlforlig. En 
suramarisk Recit kunde vel tilfredsstille Nysgjaerrigheden, 
men vilde kun frembyde liden Anledning til egne Be- 
tragtninger. Skulle disse vaekkes, maa Laeseren ikke vaere 
nodsaget til blind then at slutte sig til Andres Meninger, 
men saettes istand til at kunne faelde en selvstaeudig Dom, 
hrilket uden en detaiileret Fremstilling og fuldstaendig 
Fremleeggelse af Sagens Akter ikke vel bliver muligt. 

1 * 

Digitized by VjOOQIC 



4 DEN WAGENFELDSKE 

Da den folgendc Fremstilling gjor et nogenlunde fo>- 
relobigt Bekjendtskab til den Forfatter, hvorora Talen for- 
nemmelig Til blive, saare onskeligt, og jeg ikke vel tor 
forudssette, at selv den forovrigt sagkyndige Laeser med- 
bringer et saadant Bekjendtskab til et enkelt og i Almiti- 
delighed teramelig uvigtigt Punkt i den gamie helleniske 
Litteraturhistorie, skal jeg, for jeg gaaer over tii den histo- 
riske Deel af Sagen, forudskikke en kort Notits om Pin- 
ions saakaldte Oversaettelse af den gamie Sanchuniathons 
phonikiske Historie. Jeg skal herved imidlertid kun holdc 
mig til hvad der Aar bekjendt og almindelig antaget paa 
den Tid, da Wagenfelds Sanchuniathon frerotraadte. Thi 
de vistnok rigtigere Begreber- om dette Vaerks sande Be- 
skaflenhed, som dengang endnu ikke havde fremarbeidet 
sig, eller idetmindste ikke vundet nogen almindelig An- 
erkjendelse, blive os uvedkommende her, hvor det kun 
gjaelder om at saette La»seren istand til at domrae om 
Vigtigbeden af det foregivne nye Fund og Sandsynlig- 
heden for sammes Autbenticitet, betragtet fra det Stand- 
punkt, hvorpaa den almindelige Mening paa den Tid maa 
antages at bave staaet* 

Philon fra den phonikiske Stad Byblos skal efter 
den almindelige Mening have levet omtrent i Slutningcn 
af det forste og Begyndelsen af det andet Aarhiindredc 
efter Christus, og have forfattet flere historiske Skrifter, 
af hvilke vi kun have Titlerne tilbage. Ilvad der imid- 
lertid fornemmelig har skaffet ham et Navn i den laerde 
Verden, er bans Oversaettelse af bans Landsmand Sanchu- 
niathons gamie Skrifter. Fast Alt, hvad vi vide om dette 
Vaerk, skylde vi den laerde Biskop i Palaestina Eusebios, 
som levede i det tredie og fjerde Aarhundrede efter Chri- 

Digitized by v VjOCK 



SANCHUNIATHON. 5 

sfa* (264 — 340). Denne liar nerah'g i sit Skrift om den 
erangeliske Forberedelse deels meddeelt enkelte Notitser * 
om den gamle Saiichtiiiiatliou deels opbevaret Here ikke 
nbetydelige Fragrrienter af Philons Vaerk, saavel af Over- 
saettelsen som af Oversaetterens Fortale, I denne For- 
Ule eller de Fragmenter, som vi deraf have tilbage, be- 
retter Pbiloti om sin Landsmand Sanchiiiiiathon kun, at 
ban Tar en lxrd Mand og ivrig Alderdomsforsker, som 
lit Udarbeidelsen af sit Voerk havde benyttet en Deel 
hemmeligc og hidtii tildeels iibckjendte Tern pel skrifter *). 
Hvad vi forovrigt erfare om ham, skylde vi for det meste 
Pfailosophen Porphyrios fra den tyriske Plantestad Batanaea 
i Syrien, som var samtidig mcd Eusebios. Denne fortaeller 
nemlig i et ligeledes af Eusebios opbevaret Fragment af 
bans tabte Skrift "imod de Christne," at Sanchiiiiiathon 
Tar fra Berytos, og havde forfattet sin Historic, hvilkcn 
ban dedicerede til Berytiemes Kongo Abibalos, efter de 
i Staden vaerende Qptegnelser og efter Tempelskrifter* 
Hans Tidsalder rykkcr ban snart op til Moses, snart gjor 
ban ham samtidig med den troiske Krig. Forovrigt 
roser lian bans Ilistorie som sserdeles trovaerdig, Paa 
dette Porphyrios's Vidnesbyrd £runder sig udentvivl saa- 
rel Eusebios's som de Sildigeres Paastand, at Sanchnnia- 
thon var en aeldgammel phonikisk Forfatter, som efter 
Hygtet endog skal have levet for den troiske Krigs 
Tider. Denne Forfatters Skrifter er det nn, som Philon 
efter Eusebios's, Porphyrios's og Fleres eenstemmige 
Vidnesbyrd skal have oversat i det hclleniske Sprog og 
ttdgivet i ni eller (efter Porphyrios) i otte Boger. 



•) Smlgn. Bilag II. 

Digitized by VjOOQlC 



6 DEN WAGENFELDSKE 

Af denne Oversaettelse har Eusebios, som sagt, opbe- 
varet ikke saa faae Fragmenter, tagne af den forste Bog. 
Disse Fragmenters Indhold er reen mythisk. De inde- 
holde nemlig deels Phoenikernes aeldste Kosmogoni deels 
Myther om de forste Mennesker, hvilke seiierehen bleve 
haevede til Gliders Rang, samt om Menneskeslaegtens 
gradevise Fremskriden til Kultur ■*). Om disse Mothers 
ligesom om det hele Philoniske Skrifts Vaerd have de 
forskjelligste Meninger gjort sig gjaeldende, Medens flere 
af de aeldre Fortolkere ubetinget have antaget, at Philon 
har opbevaret os aegte Levninger af den phonikiske Viis- 
dom fra den hoieste Alderdom, hvilke de saavidt muligt 
have straebt at bringe i Harmoni med det gamle Testa- 
mentes hellige Boger, have derimod andre paastaaet, at 
der aldrig har existeret nogen Sanchuniathon, men at det 
Hele er en reen Opdigtelse af Philon, hvorved denne 
under den gamle Phonikers Navn har sogt at indsmugle 
sine egne Ideer og Fabler, som han har hentet deels 
fra Hellenerne deels fra Hebraeerne. En Middelvei imel- 
iem begge disse Yderligheder gaae de fleste nyere For- 
tolkere, som antage, at Philon vel har hentet Meget fra 
aegte orientalske Kilder (hvorom de ikke saa sjelden fore- 
kommende aegte phonikiske Navne isaer synes at vidne), 
men at han deels har bearbeidet dette Stof overeensstem- 
mende med sine egne Ideer, deels indblandet Meget, som 
aabenbar tilhorer lians egen Tids religiose Anskuelser **). 



*) Smlgn. Bilag I. 

*) En omtrent lignende Dom faelder ogsaa Gescnius i sit nyeste 

Vaerk : Scripture lingvaeque Phoenicia; Monumental Lipsiap 

1857. Vol. I. pag. 343. 

Digitized by VjOOQLC 



SANCHUNIATHON. 7 

Vtet er det under tile Omstaeridigheder, at de endnu til- 
oversblevne Myther, idetmindste i deres nuvaerende Skik- 
kelse hos Eusebios, syncs saa ganske at mangle Eenhed, 
Samraenhaeng og Klarhed, at de skarpsindigste Forfattere 
tildeels have opgivet Forsogct ora deraf at udbringe noget 
paalideligt Udbytte for Phonikernes aeldste religiose Fo- 
restitlinger *). Ikke destomindre ere dog Philons Efter- 
retninger, under den fast totalc Mangel paa and re bedre 
Kilder., ofte blevne anseede for saerdeles vigtige Aktstyk- 
ker, og jevnlig benyttede ved Fremstillingen af Phoni- 
kernes Gmlclasre og religiose Tilstand. I visse Hen- 
8eend*er kunne de vis'tnok ogsaa benyttes soin Beviiskilder, 
naar dette skeer med behorig Kritik. 

De af Eusebios opbevarede Mythejr ere* efter For- 
fitterens Udsagn, tagne af Philons forste Bog. Hvad de 
©vrige otte Boger have indeholdt, derom savne vi Efter- 
retninger. Imidlertid liar man, fornemmelig vel paa 
Grnnd af Porphyrios's og Eusebios's Efterrctninger, at 
Sanchuniathons Skrifter indeholdt phonikisk Historie og 
rare forfattede efter, som det synes, historiske Kilder, 
vaeret tilboilig til at antage, at Sanchuniathons af Philon 
oversatte Vaerk fornemmelig liar indeholdt Phoenikiens 
aeldste politiske Historie. Bochart fremsatte derfor den 
Formodning, at kun den forste Bog liar vaeret af tlieolo- 
gisk eller mythologisk Indhold, medens de bvrige otte 
Boger have indeholdt rcen politisk Historie. Af den 
samme Mening maa ogsaa Direktor Grotefend have vaeret, 
da han i sit Forord til Wagenfelds Udtog af den nyop- 



*) Saaledes Herder i hans Ideen zur Philosophic der Goschichte 
d. Menschk-it. 2 Th. 10 B. IV cap. 



y Google 



8 DEN WAGENFELDSKE 

dagede Sanchuniathon (S. IV) omtaler dennc Forfatier 
som "en phbuikisk Historieskriver", og betragter de 
af Eusebios opbevarede Fragmenter af forste Bog kun 
gom "den mythiske Jndledning til den egentlige Historic" 
Var denne Anskuelse rigtig, kan man let begribe, af hvil- 
ken overordentlig Vigtighed det raaatte vaere for Vidcn- 
akaben at komrae i Besiddelse af Philons Vaerk i sin 
Fuldstaendighed. Man vilde derved ikke alene blive sat 
island til med Sikkerbed at domrae om de alleredc for- 
hen bekjendte Fragmenters Vaerd (hvis Uklarhed og Man* 
gel paa indre Sammenhaeng lettelig turde vaere at til— 
ekrive den excerperende Eusebios's Unoiagtighed og Man- 
gel paa Skjonsomhed) men, hvad der Tar ulige vigtigere, 
man vilde erholde udforlige Efterretninger om et af Al- 
derdommens vigtigste Folkeslags aeldste Historie og For- 
fatning, Efterretninger, som maatte vaere saa meget mere- 
kjaerkomne, som vort Kjendskab til dette Folk af Mangel 
paa Kilder hidtil havde vaeret saa aldeles uftildstaeudigt. 

Skjant det synes, som om Philons Vaerk i Alder- 
dommen ikke bar vakt synderlig Opmaerksomhed, og der- 
for vel heller ikke bar vaeret udbredt i talrige Afskrifter, 
havde man dog Vink om, at et fuldstaendigt Exemplar 
havde existeret endnu i det 17de Aarhundrede, og der 
knnde saaledes vel vaere noget Haab om, at det endnu i 
vore Dage vilde kommc for Lyset* Den laerde Athanasius 
Kircher beretter nemlig i sit Vaerk "Obeliscus Pamphilius 
Bomae 1650" (p. 111 — 12), at den berbmte Leq Allatius, 
Professor i den helleniske Litteratur i Rom, havde fortalt 
ham, at Philons Sanchuniathon for ikke lang Tid tilbage 
var bleven opdaget i et Klosterbibliothek i Naerhedcn af 
Rom, men var, da man var bleven opmaerksom paa Ma- 

Digitized by VjOOQIC 



SANCHUN1ATH0N. 

ntiskriptets Vigtighed, pludselig bfeven stjaalen, og havde 
siden den Tid trods al an vend t Moie ikke vaeret at op- 
spore. Professor C. Petersen i Hamburg, som i Anled- 
ning af Wagenfelds Sanchuniathon yderligere henledede 
Pabliktims Opmaerksomhed paa denne Fortaelling hos 
Kircher *) bemaerker derved, at saaftemt Athanasius Kir- 
cher, hvis Lettroenhed er bekjendt, var vor eneste Hjem- 
melsmaud, saa vilde bans Vidnesbyrd kun blive usikkert, 
men da ban beraaber sig paa Leo Allatius, Vatikanetg 
beromte Bibliothekar, under hvis Oine Kirchers Skrift 
kom for Lyset, saa turde maaskee Fortaellingen fortjene 
nogen Opraaerksomhed. 



Det var i Slutningen af Aaret 1835, at Tidenderne 

overalt i Europa underrettede det laerde Publikum om, at en 

(i 
for den gamle Historic hoist vigtig Opdagelse var bleven 

gjort i Portugal, idet mail der havde fundet et fuldstaendigt 

Exemplar af Phiions helleniske Oversaettelse af Sancha- 

niathons phonikiske Bistorie* Kilderne til dette hurtigt 

udbredte Rygte vare Meddelelser, som omtrent samtidig 

stode at Jaese i forskjellige nordtydske Tidender. Den 

forste af disse indeboldtes i Hannoversche Zeitung af 30te 

Oktober 1835 (aftrykt i Hamburg* Correspondent No. 260 

f. 3die November). I Form af en Korrcspondentefter- 

retning, dateret Oporto den 29de 'September, meddeles 

deri, at i Klosteret Santa Maria <de Merinbao i Proviutscii 



•) 1 Hamburg, Correspond. 1857 No. 17. 



y Google 



10 DEN WAGENFELDSKE 

Entre Douro e Minho ha?de man fundet et fuldstaendigt 
Exemplar af samtlige ni Boger af Philons Sanchunialhon, 
samt at Oberst Pereira, hvem man sky Idle denne Efter- 
retning, Tilde inden kort Tid foranstalte Vaerket trykt og 
udgivet i Tydskland. Fern Dage efter denne Meddelelse 
i Hannov. Zeitung laeste man i Hamburg. Correspond. 
(No. 261 4 Novbr.) atter en Korrespondentefterretning, 
ligeledes dateret Oporto den 29de September, hvori Publi- 
kum underrettes om den gjorte Opdagelsc, med Tilfoi- 
else af, at denne skyldtes en wig tydsk Militoerlaege Tli. 
Tillige gavea en kortfattet Udsigt oyer det nyopfundne 
Vaerks Indhold, hvorved isaer den ottende Bog fremhae- 
vedes som saerdeles yigtig for Phoenikiens aeldste Statistik 
og Geographi. Meddelelsen synes til Redaktionen at vaere x 
iiidloben anonym. Idetmiitdste bar denne ingen Opiysning 
givet om Brevskriverens Navn ligesaalidt som om den 
Maade, hvorpaa Efterretningen var Redaktionen ihaende- 
kommen. 

Omtrent samtidig hermed fremkom endelig ogsaa i 
Bremer Zeitung den tredie Efterretning om det i Portugal 
gjorte Fund. Indholdet af denne Efterretning kan jeg 
ikke meddele, da jeg ikke bar kunnct komme i Besiddelse 
af Bremer Zeitung *). Den synes imidlertid i alt Vae- 



*) Jeg kan saaledes heller ikke angiye, under hviken Datum Bre- 
mer Zeitung bar meddeelt sin Efterretning. v Det ma a imidler- 
tid, som man af det Fdlgendc vil see, have vaeret kort cfter 
den 50te Oktober, da Opdagelsen stod at lacse i HannoY. 
Zeitung. Forovrigt sees det af en Ytring i Hannov. Zeit. 
f. 5. Aug. 1836 Wo. 186, som jeg senere cr kommen i Be- 
siddelse af, at der i de samme Dage skal ogsaa i "Hambur- 

Digitized by VjOOQIC 



SANCHDNIATHON. II 

scntligt at have vaeret ftildkommen overeensstetnmende 
med de tvende ovrige. Dog var den ikke bygget paa 
disse, men ligeledes foranlediget ved en til Hedaktionen 
indloben skriftHg Meddeielse. Ja det viste sig endog 
senere, at deii Bremer Zeitungs Redaktion tilstillede Ef- 
terretning efter Tidsfdlgen egentlig var den forste, da den 
derom handlende Skrivelse allerede den 18de Oktober var 
koramen Redaktionen ihaende. Denne havde imidlertid af 
Forsigtighed holdt Efterretningen tilbage, indtil den ved 
den i Hannov. Zeitung fremkomne Meddelelse blev bevae- 
get til ogsaa fra sin Side at underrette Pnbliknm om den 
vigtigc Opdagelse. 

Paa disse til Bremen, Hannover og maaskee ogsaa til 
Hamburg omtrent samtidig indlobne Skrivelser grundede 
sig altsaa det i 1835 udbredte Rygte om den i Portugal 
gjorte Opdagelse, og de deri indeholdte Meddelelser var 
al den Oplysning, som Pubiikum i laengere Tid modteg. 

Med ens man nu saaledes deels ventede paa nsermere 
Underretning, deels glerate den hele Sag som et lidet 
begrnndet og senere ikke stadfaestet Aviisrygte, blev der 



ger Borsenhnlle" have staaet en af Hannov* Zeit. uafiisengtg 
Anmeldelse, om hvilken det imidlertid senere bier oplyst, at 
den kun var ct ordret Aftryk af Efterretningen i Bremer 
Zeit. Hvis denne Anmeldelse i "Hamburger Borsenlialle," 
som jcg paa Grund af det meddeelte Indhold er tilboilig til 
at troe, er den sammc som den ovenfor omtalte i Hamburg. 
Correspond, f, 4 Novembr,, saa viser det sig, at de af hin- 
andcn aafhaengige Anmeldelscr om Fundet redncere sig kun 
til de trende i Hnnnov* Zeit* og Bremer Zeit* meddeelte-, 
Oetfe er for de fnlgcnde Undersogelscr ikke af Uviptigbed* 

Digitized by VjOOQIC 



18 DEN WAGKNFELDSKE 

fra Bremen af indledet Underhandlinger med den Hahnske 
Hofboghandling i Hannover om Udgivelsen af den gjeu- 
fundne Sanchuniathonske Historic Til Brodrene Hal in 
indlob der nemlig en Skrivelse, dateret Bremen den 20de 
December 1835 og underskrevet F. Wilde, hvori denne 
med Henviisning til den i de offeutlige Blade bekjendt- 
gjorte "glaedelige Efterrctning om Gjentindelsen af det for 
den orientalske Alderdom saa hoist vigtige historiske 
Va?rk af Sanchuniathon," fortaeller, at Udgivelsen af dettc 
Vaerk af nr. Pereira var bleven overdragen til ham. "Men 
da", hedder det videre, "uforudseede Hindringer true med 
for laengere Tid at forhale Trykningen af Originalen, har 
jeg besluttet mig til i et lidet Skrift at meddele det Vig- 
tigste deraf, hvorved Alt af mig er blevet benyttet, Iivad 
den orientalske Litteratur frembyder til Oplysning af en- 
kelte Vanskeligheder." Forlaget af dette Skrift tilbydes 
nu den Hahnske Boghandling. Det skulde komme ud ikke 
i det latinske Sprog men i det tydske, "fordi det, ved den 
atmindelige Interesse, som denne Gjenstand frembyder, vel 
lod sig ventej at ikke alehe den Laerde af Faget, men 
overhoved enhver Dannet dermed vilde gjore sig be- 
kjendt" *). 

Trods "den almindelige Interesse, som denne Gjen- 
stand frembod," var det imidlertid naturligt, at en saa 
solid Boghandliug som den Hahnske ikke vilde indlade sig 
paa Tilbudet, tiden forst at havct indhente naermere Op- 



*) Dctte Brev saavelsom de i det Folgende omtultc ere i troe 
Hopier af selve Originalcrne mcddeelte af €♦ L. Grotefend i 
bans lille Skrift: "Die Sancuiiniatkoiiisckc Streitfrnge", kvi 
ket i det Folgeude naermere vil blive omtalt. 



y Google 



SANCHUNIATHON. IS 

lyaaiuger og faaet en bed re Garanti for Vaerkets Authea- 
iicitet end den, som iiideholdtes eaten i tvivlsomme og 
hidtil ikke bekraeftede Aviferelatiotier eller i jVavnet F. 
Wilde, et Navn, som hidindtil Tar ganse ubekjendt i den 
titteraere Verden. Man seer ogsaa af Udgiverens folgeude 
Breve, at den Hahnske Boghandling, forndeti at udbede 
sig det tilbudtie Manuskript til Gjennemsyn, tillige har 
opfordret Udgiveren til at fremskafFe tilfredssttllende Yid- 
nesbyrd og Deviser, som det synes, saavel med Hensyn 
til haus egen Person som til den gjenfttndne helleniske 
Originals Authenticitet. Med Hensyn hertii svares i det 
folgende Brev, som er daterct Brink nm den 7de Januar 
1836: "Beviset for Authentic! teten kan jeg. idag en dun ikke 
vedlacgge, da her paa Stedet, efter Pastor Schraders Dod 

og Iljaelpepraesten S s Forflyttelse, ikke findes 

Nogen, som derover kunde afgive Beretning. Imidlertid 
vii jeg imorgen begive mig til Bremen, for at indhente 
Vidnesbyrd derover af kyndige og samvittighedsfulde 
Maend, som kjende mig og mine Forhold. For det forste 
maa Arbcidet tale for sig selv." Mere Oplysning med- 
deles i det nacste Brev (dateret Bremen den I6de Januar 
1836). Efter orn sig selv at have bemaerket, at han 
under et fireaarigt Ophold ved forskjellige Universiteter 
fornemmelig havde beskjaeftiget sig med theologiske og 
pfcilologiske Studier, giver Udgiveren en nogenlunde fuld- 
staendig Beretning om den helleniske Original, dens Op- 
dagelse samt Anledningen til, at dens Udgivclse var ble- 
ven overdragen til hara. Denne Beretning lyder saaledes: 
'Torbindelsen rued Mr. Pereira skylder jeg Bekjendtskabet 
med bans Nevcu, som i forrige Sommer opholdt sig her 
en Tidiang, og hvis Omgang jeg sogte isaer for at bve 

Digitized by VjOOQIC 



14 DEN WAGRNFELDSKE 

mig i det portugisiske Sprog. Da nu bans Onkel havde 
opdaget Saachuniathon, sendte ban mig, paa sin Neveus 
Anbefaling, Manuskrtptet til Udgivelse* Manuskriptets Op- 
dagelse skyldtes forovrigt Tilfaeldet. Hr. Pereira fandt 
det i Klosteret i den lille Stad Merinhao, hvor det ikke 
laae i et Bibliothek, men i en lille Kasse til I itemed tre 
andre uvigtigere Haandskrifter *) i et gammelt Skab i det 
Vrerelse, 90m han beboede under sit Ophold der, Paa 
hans Anmodniug blev det ham overladt for en Ubetyde- 
lighed; men sen ere, da Skriftets Vigtighed formodeutlig 
tar bleven bekjendt, have Klosterets Patres end mi yder- 
ligere forlangt 50**) Pund Sterling (en engelsk Fordring) 
eller i Tilfaelde af Vaegring protesteret mod Udgivelsen, 
hrorved Trykningen endnu en Tidlang vil blive forsinket. 
Forovrigt er, som Hr. Pereira udtrvkkelig skrev, ingen 
anden Afskrift tagen, ved hvilken Uforsigtighed Skriftet 
rar ndsat for under Soreisen ganske at gaae tilgrunde," 
Videre be6krives Originalmanuskriptet saaledes: "Originalen 
ej* omtrent fra det 13de Aarhtmdrede, paa Pergament, 



*) r et sildigere Brev til Hr*. Win; Hahn i Hannover (dat* 10 
Febi\ 1836) bcrigtiges dettc Udsagn saaledes: "En Urigtog- 
bed med Hensyn til Haandskriftct bar jeg igaar bemserket ved 
Gjennemlsesningen af hiint Brer, hvori Hr, Pereira fortaellcr 
sammes Opdagelsc, I-Skabct var der ikke 5 Bogcr, som jeg, 
saavidt jeg crindrer, trocr at have skrevet til Dcni, men 13 
(tretten)/> 
**) Herved bemaerker Grotcfend : "I Originalen bar ikke fra Be 
gyndclsen af staaet SO, meget mere er af et 1 eller 2 (noi- 
agtig lader Tallct sig ikke erkjende) ved Korrekhir gjort 
et «/» 



y Google 



SANCHUNIATHON. 15 

amukt skreven. Den indeholder paa 127 store Kvartsider 
de ni Boger, som i Tryk vel kunne indtage 12 Ark. Dog 
kan jeg ikke ganske noiagtig bestemme dette, da de en- 
kelte Sider indeholde deels 25, deels 35 Linier." 

Saaledes havde da den Hahugke Boghandiiitg vel ikke 
faaet de belovede Vidnesbyrd fra kyndige og samvittig* 
hedsfulde Maend om Vaerkets Authenticitet (thi ora dette 
Lofte tales ikke et Ord hverken i dette eller de folgende 
Breve) men derimod en bestemt Forsikring om, at Hr. 
F. Wilde virkelig var i Besiddelse af et gammelt hellenisk 
Haandskrift, en Forsikring, som man ikke vel kunde 
dragc i Tvivl uden tillige at erklaere Angjseldeude for en 
dristig Bedrager. Men til Mistanke om et saa misligt 
Forhold fra Udgiverens Side var der in gen tilstraekkelig 
Grand. Thi vel var F. Wilde et i den laerde Verden 
ubekjendt Navn, men man havde dog heller ikke nogen- 
sorahelst Data, som kunde berettige til at frakjende en 
nng Mand, som onskede at gjore sit Navn bekjendt i den 
Htteraere .Verden, simpei Jfrlighed. Man havde desuden 
allerede modtaget en Deel af Manuskriptet til det tydske 
Udtog, og om dettes Indhold maattc altsaa sagkyndige 
Maend vel allerede kunne a f give en Dom, som nogenlunde 
idetmindste kunde betrygge Forlaeggerne imod Faren for 
at blive narrede ved et plump t Bedragcri. Det viser sig 
ogsaa, at den Hahnske Boghandling i saa Henseende an- 
vendte Forsigtighed. Manuskriptet blev overgivet til den 
bekjendte laerde Alderdomsforskcr Direktor Dr. Grotefend 
i Hannover, som i i\cn Grad folte sig overtydet om den 
gjenfuudne Sanchuniathons JDgthed og overordentlige Vig- 
tighed for Oltidsvideuskaben, at han besluttede at led- 
sage det tydske Udtog, hvorved det nyopdagede Alder- 
Digitized by VjOOQLC 



16 DEN WAGENFELDSKE 

dotnsminde forst skulde gjores bckjendt for Videnskabena 
Venner, raed en Fortalc fra sin egen Haand^ 

Den glaedelige Tidende, at den iaerde og sagkyndige 
Grotefend havde skjaenket den unge Udgivers "svagc Pro- 
dukt" en saa saerdeles Opmaerksomhed, raed forte den plud- 
selige Virkning, at Navnet F. Wilde fra nu af forsvinder, 
og at Udgiveren optraeder under sit sande Navn F. Wa- 
genfeld. I et Brev sk revet i Slutningen af Januar gaaer 
nemlig Udgiveren mcd sjalig Foriegenhed til den Bekjen- 
delse, at han hidtil liar /ordulgt sit srande Navn, og det 
"af raangfoidige Grunde, hvilke iraidlertid med liana 
Moders Dod havde ophort at vaere gyldige." Hovedgrun- 
den til, at han nu afiagde Navnet "Wilde" (hans Moders 
Farailienavn) og antog sit sande, angiver han at vaere den, 
"at hau ikke kunde bringe det over sit Hjscrte, at foran- 
ledige den vaerdige Direktor Grotefend til at 
skrive en Fortale til et psendonymt Skrift." 
Fra nu af er altsaa F. Wilde aftraadt fra Seenen, og i 
dennes Sted optraeder Friederich Wagenfeld, en JNavnefor- 
andring, som forovrigt raed Hensyii til Angjaeldendes videit- 
skabelige Kprapetents som Udgiver ikke var af nogeusom- 
heist Indftydelse, da Navnet Wagenfeld f litteraer Hen-, 
aeende ikke havde nogen vaegtigere Klang end Navnet 
Wilde *). 



*) Med Hcnsyn til Wagcnfelds Person giver Schmidt von Lu- 

beck (kvis Skrift, udkommet 1858, scnerclicn vil Wive bcrort) 

• folgendc Oplysning: "Han er en iing Mand pan omtrcnt syr- 

ogtyve Aar, fodt i Bremen, kvor had liar frekventcret Gym- 

' nasiet. Ilcrpaa har han i Gottingcn og Halle studcret forst 
Thcologi oq siden Phil o log I. For tre eller fire Aar siden 

Digitized by VjOOQLC 



SANCHUNIATHON. 17 

Imidlertid var Originalmantiskriptet ikke blevet for- 
glemt hverken af Forlgpggerne eller af Dr. Grotefend, for 
lirem det naturligviis maatte vaere at' den storste Interesse 
mcd egne Oine at undersoge BeskafFenheden af ct saa 
vigtigt Fund, om endogsaa ingen Mistaiike var opstaaen 
med Hensyn til Hr. Wagenfelds Sanddruhed eJler Skjon- 
gomhed. En noiagtigerc Beskrivelsc end den, som Udgi- 
veren i Brev af 16 Jan. havde meddeelt, maatte jo ogsaa 
for Publikum voere hoist onskelig. Wagenfeld blev derfor 
mindet om sit Lofte, *) og, som det syncs, tiilige anmo- 
det om at tilstille cnteti Boghandliugen eller Dr. Grotefend 
Originalen til Gjennemsyn. Paa denne Anmodning gav 
imidlertid Wagenfeld, som under 7de Januar liavde ibrsik- 
ret, at lian snarest muligt skulde fremskaife Beviser for 
Autheuticiteteu fra kyudige og samvittigfredsfuldc Maend i 
Bremen, i det sidst anforte Brev i Slutningen af samme 
Maaned folgende uventede Besked: "Da Hr:- Pereira har 
anbetroet mig Haandskriftet kwn paa mit udtrykkelige faste 
Lofte ikke at med dele det til No gen, hvem det 
end maatte vaere (saa at kun nogle ved Modtagelsen 
tilfaeldig tilstedevaerende Bekjendte have seet det bos raig, 
og, In ad jeg i det Oieblik ikke kunde forbindre, laest 
deri), saa staaer det ikke i min Magt, idetmindste ikke 
for Oieblikket, at skikke det- til Dem og Hr. Direktor 
Grotefend, hvad jeg ellers under alle Omstaendigheder Tilde 
have gjort." Det forlangte Manuskript kunde saaledes 
Wagenfeld paa Grund af det afgivne Lofte ikke skikke. 



feom han tilbage fra Uiiiversitctetj og lever sidea den Tid 
Bremen af egne Midler som privatiscrende Laerd." 
*) See Grotefends Skrift 8. 18. 

Digitized by VjOOQIC 



18 DEN WAGENFELDSKE 

Han lover imidlertid, da -han "horer, at Hr. Direktoren 
interesserer sig for Middelalderens Litteratur," at sende 
ham, som "et lille Beviis paa sin Taknemmelighed," et andet 
Mannskript fra Aaret 1342, "hfiiket maaskee paa anden 
Maade vilde vaekke hans Interesse." 

Da saaledes Hr* Wagenfelds Lofte til Pereira ikke 
levnede noget Haab ora for det forste at faae Adgang tii 
uasrmere at laere det vigtige Haandskrift* at kjende, blev 
Udgiveren, som det synes , anmodet om at give et Fak- 
simile af Originalen fornemmelig af et Sted i den vigtige 
ottende Bog. Et saadaitt Faksimile blev ogsaa tilligemed 
det Resterende af Mantiskriptet til Udtoget indsendt til 
den Hahnske Boghandling under 18de April! Dog var det 
medsemlte Faksimile ikke taget af den 8de Bog, fordi, 
sora det hedder, "Alt deri var fortlbbende, og Udgiveren 
ikke fandt noget Sted, som vilde have vaeret mere praeg- 
nant, end det Oirige." Derimod var et Sted blevet ud- 
valgt, som dannede et fuldstaendigt Heeit, nemlig det sid- 
ste Kapitel af den niende Bog eller Slutningen af det 
Hele. Med Hensyn til den Maade, hvorpaa dette Faksi- 
mile var blevet forfaerdiget, bemaerker Wagenfeld tiliige, 
at han paa Grand af Sygelighed havde overdraget 
Arbeidet til en meget dnlig Tegfter. Denne 
havde aftegnet det igjennem Papiret (durchgezeichnet), 
og siden saaledes arbeidet Trakkene efter med Pennen, 
at det var blevet Originalen fuldkommen ligt. Den Be- 
skadigelse, som vjste sig paa Bladet, var ligeledes en noi- 
agtig Efteiiigning af Originalen. 

Hvad der imidlertid endnu manglede, og hvad Wagen- 
feld nagtet sit givne Lofte endnu kunde levere, var en 
noiagtigere og for det laerde Pnblikum mere fyldestgjo- - 

Digitized by VjOOQIC 



SANCHUNIATHON. 10 

rende Beskrivelse over Manuskriptet, end den forelobige 
og kortfattede, som allerede var afgiven i Brevet af 16de 
Janaar. At Udgiveren, for Trykningen af Udtoget blev 
sluttet, er bleveu af Dr. Grotefend anmodet om at kid- 
sende en saadan, kan ikke betvivles. Der indlob imid- 
lertid ingen saadan Beskrivelse. 1 sit sidste Brev af lOde 
Hai (altsaa kort for Udtoget udkom, og rimeligviis efterat 
dette saagodtsom var facrdigt fra Pressen) ytrer Wagen- 
feld sig. derora saaledes: "En uoiagtig Beskrivelse af 
Originalen taeukte jeg at meddele ved Udgivelsen af Vaer- 
ket selv, hvor den dog i ethvert Tilfaelde maa gjentages. 
I dette Oieblik kunde jeg ogsaa aiierede af den Grand 
ikke indlevere den, fordi jeg altfor meget er beskjaeftiget 
med Forberedelserne til en storre Reise, som jeg taenker 
at tiitracde i Morgen Eftermiddag, og som jeg paa ingen 
Maade vel kan opsaette." 

Af de ovrige af Dr. C. *L. Grotefend meddeelte Ori- 
ginal breve fra Wagenfelds Haand maa endnu maerkes en 
Ytring i en Skrivelse til Hr. W. Hahn af lOde Februar, 
kort efterat Wagenfeld havde erfaret, at Dir. Grotefend 
vilde ledsage bans Udtog med en Fortale. "Hvis Hr. 
Direktoren, hedder det, forovrigt vil indflette Manuskrip- 
tets Historie, saa beder jeg ham ikke at omtale 
den aergerlige Proces, da jeg ikke veed, om det vilde 
vaere Hr. Pereira behageligt, at omtale (sic) dette Pri- 
vatanliggende. Der kunde jo maaskee siges ganske i Al- 
mindelighed , at der var indtraadt Omstaendigheder, som 
endnu for nogen Tid gjorde Trykningen af Haandskriftet 
rnnulig." Ved samme Leiligbed meddeles ogsaa den oven- 
for aiifdrte Berigtigelse med Hensyn til de i Skabet 
fundne Roger. Hvor Wagenfeld tilforn bar omtalt denne 

Digitized by VjOOQIC 



SO DEN WAGENFELDSKE 

"eergerlige Proces," kan af Brevene ikke sees. Den 6taaer 
imidlertid i Forbindelse med hvad dcr blev fortalt i Bre- 
vet af 16de Januar, at de Herrer Patres i Merinhao 
bavde gjort en yderligere Fordring til Oberst Pereira 
paa 50 Pund, eller i modsat Fald protesteret rood Manu- 
skriptets Udgivelse. Heraf var opstaaen Proces, og det 
var paa Afgjorelsen af denne Proces, at Udgivelseii af 
Originaimanuskriptet efter fir. Pereira s Ordre maatte 
vente. Det var tillige, som vi idet Folgende nsermere 
skill le see, denae Proces, som havde foranlediget Pereiras 
Forbud mod at fremvise Haandskriftet til Nogensombelst 
Til dette af Pereira nedlagte Forbnd sigter formodeutlig 
ogsaa den Ytring af Wagenfeld i det ovenfor naevnte 
Brev af 10de Eebruar, at ban ikke endtiu kan give nogen 
Besked om, hvoriedes Sagerne staae, da i den stor- 
mende Viiitertid Kommunikationen med Oporto er saagodt- 
sora afbrudt. Dog venter ban liver Dag Brev derfra. 

Om alle disse Forbandlinger imellem Ilr. Wagenfeld 
og den Ilaliiiskc Bogbandling samt Diriktor Grotefend var 
idetmindste det storre Pnblikum forblevet nvidende. Man 
havde siden de forste ubestemte Rygter Intet videre Wirt 
til den gjenopstandne Sancbuniatbon, og Sagen var reent 
forglerat. Desto storre var Overraskelsen, da man plud- 
selig i Hannoverscbe Zeitung af Site Mai 1836 No. 129*) 
fra Direktor Grotefead laeste eii Ibrelobig Anmeldelse om 
det fra den JIahnske Bogbandlittgs Side netop nu faerd igc 
Wagenfeldske Udtag af Sanchuniathons phoenikiske Urhi- 
storie. Med svalig GUede anmelder den for Viden- 



*) Aftrykt i Hamburg* Correspond, for 4 Juni No. 131. 

Digitized by VjOOQIC 



. SANCHCN1ATH0N. 11 

akaben ivrige beromte Laerde den vigtige Opdagelse, og 
nnderretter Publikum om, at Wagenfclds Udtog af ham 
er blevet ledsaget med en Fortale* Angaaende Opdagelsen 
i Portugal og Haandskriftets Beskaffenhed raeddeler han 
de af Wagenfeld givne Notitser, og giver derpaa en tem- 
melig fuldstcendig Udsigt oyer enhver af de ni Bftgers 
Indhold, I denne Udsigt undlader han ikke at give 
Prover paa de deri forekommende aeldgamle phoenikiske 
Sange, hvoriblandt f. Ex. den fordrevne Kong Hamaths 
Sang, "fuld af Kraft og lid," den sidoniske Konges 
"akjomie Elegi" over det Hdte Nederlag i Kampen med 
Tartessierne o. s. v. Ligeledes gjor han op marks om paa 
det vigtige Udbytte, som af denne Historic vindes til Op- 
lysning af den orientalske og occidentaiske Alderdom. 
Hr. Wagenfelds Vaegring for at fremvise Originalhaand- 
skriftet naevner den humane Forfatter ikke, ligesaalidt som 
han berorer "den aergerlige Proces." Overhoved glider 
han ganske kort hen over den hele Opdagelseshistorie, 
ei heller kan man see, om den meddeefte Beskrivelse over 
Haandskriftet grunder sig paa Autopsi eller ikke. Den for 
Sandheden og Videnskaben begeistrede Mand har ikke 
havt den fjerneste Mistanke til Paalideligheden af de af 
Wagenfeld meddeelte Oplysninger. Ligesaa ftildkommen 
overtydet er han ogsaa, ikke alene om at den nyopda- 
gedc helleniskc Original virkelig skrirer sig fra Philoii; 
men ogsaa saavel om den helleniske Oversaetters Troskab 
og Paalidelighed som om den phoenikiske Forfatters histo- 
riske Troveerdighed. Med Hensyn hertil ytrer Forfat- 
teren sig saaledes: "Oversaettelseii er forfattet med samme 
Troskab som Urskriftet, og ligesom man i hiiu lettellg 
adskiller Philo's egne Tilsaetninger, saaledes erkjender man 

Digitized by VjOOQLC 



23 DEN WAGENFELDSKE 

i dette den forskjeJKge Fremstilling i de benytfede og for 
storste Deel angivne Kilder, hvoraf den vigtigste over 
Tyrus's Magt og Forbindelse med andre Folkeslag paa 
Kong Jorams elier Hirams Tid er endog ordret optagen, 
og derfor at betragte som et skriftligt Mindesmaerke fra 
Salomo's Tidsalder." Og paa et andet Sted: "At den i 
den fjerde Bog meddeelte His tone med al sin noiagtige 
Chronologi dog tildeels beroer paa Folkesagn, viser sig af 
IndblandeUen af Anekdoter og Folkesange, blandt hvilkc 
Nama's Sauge forheriigede berotnte Kviuder," 

Strax efter denne Anmeldelse udkom Udtoget, livis 
Fortale er dateret den 2 4 tie Mai 1836. Den fuldstaeudige 
Titel lyder saaledes: 

"Smichuniathon's Urgeschichte der Phonizier to einem 
Auszuge bus der wieder aufgefundenen Handschrift 
von Philo's vollstdndiger Uberzetzung* Nebst Bemer- 
kimgen von Fr. Wagenfeld. Mit einem Vorworte von 
Dr. G\ jF. Grotefend, Director des Lyceums zu Han- 
nover* Mit einem Fascimile. Hann&eer* Im Verlage der 
Hahn'schen Hofbuchhandlung. 1836. XXX; 1 og 96 S.8." 
Vaerkets Anordning er folgende : I det 32 Sider 
staerke Forord gjor Dir. Grotefcud opmaerksora paa det 
nyc Lys, som Sanchuniatbons Vaerk udbreder ikke alene 
over Phoenikiens aeldste Historie og Kiiltnrtilstand men 
ogsaa over den aeldste bibelske Historie og Europas fbrste 
Kultivering. Dette oplyses ved flere Exempler, kvorved 
Forfatteren med stor Laerdom udbreder sig over forskjel- 
iige af Sanchuntathon meddeelte historiske, s talis tiske og 
geographiske Efterretninger. Isaer dvaeler Forfatteren ved 
den bekjendte Fart til Ophir, da ban ved de Sanchtmia- 
tlionske Oplysuinger haaber at gjore en Ende paa den 

Digitized by VjOOQlC 



SANCHUN1ATH0N, 23 

Vaklen i Meningerne, som om denne dnnkle Sag hidtil 
liar fundet Sted, Ligeledes meddeles efter Sanchuniathen 
en Overeigt over Tyros's Magt paa Salomons Tid, hvor- 
ved en Maengde oplysende Bemaerkninger tilfoies om de 
Staeder og Kolonier, som Originalen opregoer. Det hele 
Forord baerer Praeg af Forfattereiis n ok som bekjendte 
dybe Laerdom, rige Sagkundskab og fortrinlige Kjendskab 
til de orientalske Sprog, og er et med stor Flid og kjen- 
delig Forkjaerlighed udfort Arbeide. Forovrigt udtaler 
Forfatteren ogsaa her, og det med endnu storrc Bestemt- 
bed, dea samme Overbeviisning, som i den forelobige An- 
raeldelse, om Sanchuaiathons strange Trovaerdighed og 
den helleniske Oversaetters samvittighedsfalde og forstan- 
dige Gjengivelse af Originalen, "saa at vi ikke behove at 
frygte for at have kun en ureen Kilde for os, i hviiken 
Sanchuniatlions tro Beretning er bleven forfalsket ved en 
sildigere Oversaetters nyere Ansknelser." Det er derfor 
let begribeltgt, at den ivrige og redeiige Forsker, ved Be- 
vidstheden om at bringe Alderdommens Vernier en saa 
kostelig Gave, kan hilse Laeseren med disse glade Ord : 
"Hvilket Skrift kundc jeg med storre Glaede anbefale til 
det laerde Publikum, end det, som aabeobarer os Indhol- 
det af et Vanrk, som, laenge smertelig savnet, ved et uven- 
tet Tilfaelde atter er blevet opfundet i et vel vcdligeholdt 
Ilaandskrift, og overantvordet i tydske Haender," Forov- 
rigt raaa det bemeerkes, at, da Grotefend ikke kjendte 
den helleniske Original, saa er haus Dom saavel om den 
phoeuikiske Forfatters som bans Oversaetters samvittig~ 
hedsfuide Troskab, forsaavidt sera denne er mlledet af 
Fremstillingens BeskafFenhed og Kolorit, vaesentlig bygget 
paa selve Udgiverens Angivelser, saa at den iimistaenk- 

Digitized by VjOOQLC 



U DEN WAGENFELDSKE 

lommc Forsker ogsaa heri liar stolet paa Wagenfelds 
Skjonsomhed og Paalidelighed. 

Efter Dr. Grotefends Forord folger Wagenfelds eget 
Arbeide, som bestaaer af I. en Indledning og II. Indhol- 
det af de ni Boger af Sanchuniathons Chrouik. I Indled* 
ningen handles kortelig om Phi I on, ora Sanchnniathon, 
(eller egentlfg om hans Slaegt), om bans Historic, om de 
af Sanchnniathon benyttede Kilder og om Kabirerne. Det 
Meste af dette er temmelig magert. Dybere gaaende Un- 
der sogelser finder man her ikke* Hvad der er af meest 
Vfgtighed, er de Oplysninger, som Udglveren raeddeler 
om Philons Troskab som Oversaetter (p. 3 — 4) samt oitt 
Sanchuniathons Kilder og den Samvittighedsfuldhed, hvor- 
med disse af ham ere benyttede (p. 9 fg). Paa disse Op- 
lysninger har, som ovenfor bemaerket, Direktor Grotefend 
bygget. 

Hvad Udtoget selv angaaer, hvilket natnrligviis ind- 
tager den storste Decl af Bogen, da folger det Original- 
texten Bog for Bog, Kapitel for Kapitel. Det er hist og 
her, fornemmelig i Begyndelsen, af Wagenfeld lcdsaget 
med oplysende Anmaerkninger, som deels angaae de iioa 
Sanchuniathon forekommende Myther deels de phoenikiske 
Navne. Ogsaa disse Anmaprkninger ere temmelig magre 
og efter Kjenderes Dom knn lidet gehaitrige. 

Over den saaledes i den laerde Verden forelobig ind- 
forte og af Hr. Dir. Grotefend saa varmt anbefalede San- 
chuniathon lode sig i Begyndelsen kun faae Stemmer 
hore. Det var ogsaa natorligt, at det Jaerde Publiknm, 
torn ikke var oplyst om de Grunde, som forhindrede 
OflTentliggjorelsen af Originalen selv, Ikke knndc fole sig 
tilfredsstillet vcd en blot Oversigt over Vaerkets Indhold, 



SANCHUNIATHON. 25 

men onskede at see dette fuldst&ndigt pg i sin sande 
Skikkelse forelagt, for det udtalte nogen Dora orn dels 
Betyduingsfuldhed for den orientalske og helleniske Alder- 
domskundskab. Fra disse Anskuelser gaaer ogsaa den 
sagkjndige Kirkeraad Dr» Paulus ud i en Recension, 
dateret Ote Juli 1836 og aftrykt i Heidelberg. Jahrbiich. 
1886. No. 50 — $1 S. 795 og fg. "Saa kjaerkomraen end, 
siger han, den ved Udtoget mulig gjorte Oversjgt over 
Indholdet har vaeret os, saa maa jeg dog bekjende, at 
nden at kunne gjennemarbeide og alsidig betragte den 
hele Text i forskjellige Retninger med Hensyn til Sprog- 
forskning, vort KjemLskab til Folkeslagene, Religionshisto- 
rien etc., vover jeg ikke ,derover at fastsaette noget vae- 
sentligt som proveholdigt. For dette Oieraed kan knn 
det Specielle og Detaillerede, hvilket Udtoget netop ikke 
kunde give, levere det muligst sikre Stof." Allerede 
heraf kan man see, at Forfatteren ingenlunde er villig til 
strax at dele Dir. Grotefends enthusiasttske Beundring for 
den gjenfundne Sanchuniathon, eller ubeiingct underskrive 
hans og Wagenfelds Mening om den phonikiske Forfat- 
ters eller hans Oversaetters Trovaerdighed. Som den 
kolde og rolige lagttager prover ban ilere Pnnkter af det 
ineddeelte Indhold, og finder derved Betaenkeligheder, som 
syues at maatte tilraade soer deles Varsomhed i at tiltraede 
Grotefends Overbeviisning om, at de nyopdagede ni Boger 
phonikisk Historic virkelig i eet og alt ere at betragte 
som a?gte og uforfalskede Meddelelser fra en pbonikisk 
Ffifffatter paa Sanchnniathons Tidsalder. Yi komme maa- 
skee senerehen tilbage til enkelte af disse Betaenkelighe- 
der. Her vaere det nok at beraserke, at Dr. Paulus's 
Tvivl imidlerlid ikke gjeelder Ud«iverens Paalideligbed fmed 

2 

Digitized by VjOOQIC 



26 DEN WAGENFELDSKE 

Hensyn til hvilken Publikum end mi ikke ha?de nogen 
Grand til at naere nogen Mistanke) ei heller den helle- 
niske Orginals Authentic men kun Philons Trovaerdig- 
hed sora Oversaetter. "At antage, siger Recensenten, 
at vi red Philo besidde en saavidt muligt tro Over- 
saettelse af en phonikisk Original (Wagenfelds Ord) finder 
jeg betaenkeligt, idetmindste saalaenge iudtfl Philo i det 
Iiele kan blive skarpt provet." Og bans Slutningsdom 
lyder saaledes: "Philo selv forsikrer at have skrevet tre 
Boger rtapadogov icfropfas*). Man oversaetter denneTitel: 
de incredibili historia. Jeg tilstaaer, at indtil videre Me- 
get, hvad JDgtheden af den Gamles ni Opsatser angaaer, 
— svnes mig i hoi Grad at naerme sig I ncredibi lite- 
ten. Indtil en kommende Med del else af det hele Vaerk 
vil jeg heller holde mig til non credulis end til de Let- 
troende." 

Omtrent paa samme Tid meldtes ogsaa fra Berlin, at 
Wagenfelds Udtog havde, som naturligt, i den laerde Ver- 
dcn gjort raegen Opsigt, og foranlediget de meest levende 
Diskussioner. Af tvende meget vigtige Auktoriteter havde 
den ene, den beromte (nylig afdode) Orientalist Professor 
Gesenius fra Halle, som den gang tilfaeldigviis opholdt sig 
i Berlin, udtalt sig for, den anden, Overbibliothekar Wil- 
ken, imod den nvopdagede Sanchiiniatlions JCgthed. 
Ogsaa i det dervaerende geographiske Selskab var det kom- 
met til en oifentlig Diskussion over Sagen, Under denne 
oplaeste Hr. Zeune en Skrivelse fra Direktor Grotefend, 
som gav Oplysning om mange Sporgsmaal. Skjont Grdte- 



*) I de af Euselrfos opbevarede Fragmcnter af Philons Fortale, 
Ed, Orelli p. 6 Smlgu. Bilag II, 

Digitized by VjOOQLC 



SANCHUNIATHON. 27 

fends Mening naturligriis blev tillagt megen Vaegt, Tare 
Stem m erne dog meget deelte. Blandt de Grunde til Mis- 
tanke, som fremhaevedes, fortjener folgende isaer at maerkes, 
forsaavidtgom den ud riser, at man i Berlin allerede var 
tilboilig til at troe, at Wagenfelds helleniske Original Tar 
underskudt og ikke nogen aegte Levning fra Alderdomroen, 
Man havde nemlig i det af Wagenfeld meddeelte Faksimile 
villet finde Bogataver og kalligraphiske Vendfnger, som 
nod vend igriis tifhorte en andeii Tid end det Philoniske 
Manuskript. *) Fororrigt kom man til det Resnltat, at 
man biirde oppebie Udgivelsen af den helleniske Original, 
forend man afeagde en endelig Dom i en endnu saa t?ivl- 
som Sag. **) 

Mcdens de Sagkyndige saaledes endnu Tare i Uvished, 
blev man plndselig atter overrasket, Ted i Hannov. Zeitong 
for 12te Juli at laese en ny Erklaering fra Dir. Grotefend, 
dateret Ode Juli 1836, ***) hvori denne, for at forebygge 
paatsenkte Orersaettelser af det Wagenfeldske Udtog i andre 
Sprog, finder det nod vend igt snarest muligt oifentlig at 
udtale, at ban ved de hidindtil indhentede Oplysninger bar 
OTertydet sig om, at hiint Udtog kuu er en vellyk- 



*) Dettc stammcde efter Wagenfelds Paastand fra det 13de 
Aarhundredc. Meuingen ma a altsaa yaere den, at der Ted 
Siden af de Kritericr, som henyiste Manuskriptct til det 13de 
Aarhundrede , forekom andre, som vidnede om en ganske 
anden Tid. Dette maatte gjdre Faksimilct mistaenkeligt som 
en nyere Komposition* , * 

••) Meddeelt i Hannor, Zeitung, og derfra i Hamburg. Gorrcsp. 
1856* 9de Juli If r. 161. 

•••) Indrykket i Hamburg. Corresp, Ifr. 166. l&de Juli* 

Digitized by VjOOQLC 



88 DEN WAGENFELDSKE 

ket Dig tning, Tillige anmoder han Redaktionen om 
at optage denne bans Bekjendelse i Hannov, Zeitung uden 
at afvente derhen sigtende Undersogelger, fordi den, selv 
i det Tilfaelde, at den senere skulde vise sig ubegrundef, 
naaatte bevaege Hr. Wagenfeld til at reddc sin moral ske 
iEre ve4 at fremfaegge Beviser for sin Redeligbed. 

Hvorved Din Grotefends Mistanke pludselig var bleveii 
vait, og hvad der i den Grail -bavde bestyrket denne Mis- 
tanke, at den for den nye Opdagetae nylig saa begeistrede 
l^erde knnde offentiig erklaere sig for mystiftceret, derom 
blev Publikum ikke nnderrettei. Saameget seer man imid- 
lertid, at Hr, Grotefends Overbeviisning ikke var bygget 
paa Grunde, hentede fra Udtogets Indbold, men vaesentlig 
idetmindste fremkaidt ved opdagede Beviser paa uredelig 
Fremfaerd fra Udgiverens Side. Var Hr* Dtr, Grotefend, 
som rimeligt er, kommeu i Besiddelse af Wagenfelds 
Brevvexiing med den Hah u ske Bogbandling, saa kan man 
allerede deraf tettelig forklare sig bans Mistanke til Udgi- 
verens Redesigned, Thi bine Wagenfelcts Breve indebolde 
saamange Uforklarligheder og Modsigetser, som bos den 
opmaerksomme Gjennemlaeser nodvendjg maatte fremkalde 
Formodning om, at Brevskriveren ikke var gaaen aerligt og 
oprigtigt freni, Paafaldende maatte i Saerdeleshed den 
IVlaade vaere, bvorpaa Wagenfeld, trods gjentagne traen- 
gende Opfordringer, unddrog sig for at fremskaffe fyldest- 
gjorende Reviser for Originalbaandskriftets Autbentiiitet. I 
Begyndelsen lover ban nemlig under 7de Januar, at ban 
Da gen efter vil indbente Vidnesbyrd fra kyndigc og 
samvittighedsfulde Maend i Bremen. Men dette Loftc 
bliver i de folgende Breve aldeles ignoreret, iudlil det 
omsider i Slutningen af Jannar hedder, at han bar maattet 

Digitized by VjOOQIC 



SANCHONIATHON, 20 

give Oberst Pereira det faste Lftfte, ikke at meddele 
Haandskriftet til Nogensomhelst. Dette pludselige Lofte 
kande imidlerttd, naar man *ngang var Weven tilbftilig til 
Mistanke om Wagenfelds Oprigtighed, ikke andet end I 
hoi Grad bestyrke denne. Thi det vaf fkke let at indsee, 
hvad der skulde have bevaeget Oberst Pereira til at affor- 
dre et saadant Lofte. De HerrerPatres i Klosteret, hedte 
det> havde protesteret mod Udgivelsen af Manuskriptet, 
og indviklet Oberst Pereira i en Proees. Denne ProceS 
kuude man nok taeake sig kunde bevaege Pereira tii at tage 
Forholdsregler for at sikre sig Dispositionsretten over 
M*n«rekriptet for det Tilfaelde, at han sktilde ! bHve nodi 
tii at levere samme tilbage. Den kunde ogsaa, om man 
vii, bringe ham til, Indtil videre at suspendefe dets Udgi- 
velse. Men hvorfor Forsigtigheden skulde drives saa vidt, 
at Manuskriptet ikke engang maatte fremvises til en eller 
aiiden sagkyndig og paaiidelig Mand, som knnde attestere 
dets Authenticitet, aldenstund man baade offentlig vedkjend- 
te sig dets Besiddelse og bekjendtgjorde dets Beskaifenhed 
og Indhold, dette var ikke let at indsee, Efter Wagenfelds 
eget Udsagn havde jo desudea nogle Bekjendte, som til— 
faeldig rare tilstede ved Manuskriptets Ankomst, baade 
seet dette, og laest deri. Disses Vidnesbyrd maatte jo 
alUaa i al Fald kunne fremskaifes. Hoist besynderligt 
maatte det jo ogsaa forekomme, at raedens Wagenfeld 
»viser sig saa straeng samvittighedsfuld med Hensyn til det 
givne Lofte, hvor det gjaHder at opfylde et retmaessigt og 
billigt Forlangcnde af agtede Maend, som ere komne ham 
imode med Velvillie, har han derimod ikke den ringeste 
Betaenkeiighed ved at overlade Manuskriptet til hiin unge 
Tegner, som afkopierede det i Udtoget offentliggjorte Fak- 

Digitized by VjOOQIC 



80 DEN WAGENFELDSKE 

simile (srnl. Brev af 18de April), og det, uagtet hans Lofte 
Jod paa ikke at meddele Haandskriftet til Nogen, "hrem 
det saa end maatte va?re." Fj>ier man nu hertil endvidere 
Udeblivelsen af den noiagtige Beskrivelse af Originalen, 
hvis Indleverelse i det sidste Oieblik bliver forhindret ved 
Forberedelserne til en uopsaettelig Reise, Anmodiiingen til 
Hi\ Dir. Grotefend ora ikke offentlig at omtale "den aer- 
gerlige Proces," og endelig den forste Optraedelse under 
et falsk NaTn, som igjen aflsegges, saasnart en litteraer 
Notabiiitet har antaget sig hans "svage Forsog," saa Til 
roan lettelig indsee, at der for den i Sagen Interesserede, 
naar hail med Nbiagtighed grandskede Wagenfeld s Fremfaerd 
Ted disse hans forste Underhandlinger, Tar tilstraekkelig 
Grand tH svaer Mistanke ona, at den ham viste Tillid Tar 
bleven misbrugt paa en h&ist utilladelig Maade. 

Denue Mistanke Tar det Tel ogsaa, som haTde beTaeget 
Redaktionen af Hannov. Zeitung, der ligeledes fra forst 
af haTde Taeret interesseret i Sagen, til i Bremen selT at 
anstille noiere Efterforskninger, for om muligt at komme 
Tingen yderligere paa Spor. Den haTde i denne Hensigt 
hen vend t sig til den i Bremen bosatte Archivraad Smidt, 
som beredvillig paatog sig at undersoge alle de Omstaen- 
digheder, som kun paa Stedet der lod sig oplyse, og 
forst og fremst at opsbge Wagenfeld selT, for af denne 
personlig at indhente saamegen Cnderretning som muligt, 
og navnlig fomsse sig ora Tilvaerelsen og JCgtheden af det 
paaberaabte Originalraanuskript. Resuftateriie af disse Under- 
sogelser, liTOraf nogle ndentTiTl Tare blerne Din Grotefend 
bekjendte, Xnden denne ofTentliggjorde sin Erklaering, Tare 
ikke fordeelagtige for Hr. Wagenfeld, men bidrog, som ti 



y Google 



SANCHUNIATHON, 81 

8trax efter skulle see, til i hoi Grad at bestyrke den mod 
ham opstaaede Mistanke. 

Hvilke iraidlertid end de Oplysninger Tare, son Hr. 
Dir, Grotefend harde indhentet, hans Erklaering var be- 
atemt og tydelig, og vakte, som naturligt Tar, Pnblikums 
Fornndring og Nysgjaerrighed i sarnme Forhold, som den 
syntes tilintetgjorende for den nye Sanchuniathons og 
betaenkelig for Udgiverens Renommee* At den ikke kunde 
Wire nbesvaret, Tar naturligt, saameget mere som den med 
aforste Lethed lod gig imodegaae, da Dir. Grotefends 
Paastand Tar udtalt uden nogetsomhelst Beviis. Wagen- 
feida Svar*) paafnlgte under 15de Juti i Bremer Zeitung. 
Det Tar kort og skarpt, og Forfatteren udtaler sig deri 
med ligesaamegen Tillidsfuldhed ora sin egen Sag, som 
med hensynslos BUterhed imod Dir. Grotefend* Define 
sidste tillaegger han "en saavel med Hensyn til hans A:r 
som hans litteraere Navn ubegribelig Letsiudighed," hvor- 
Ted han udsaetter sig for "til den Beskjaemmelse, som 
han har paadraget sig Ted sin Anbefaling af et 
Skrift, som han nu selv erklaerer for falsk, endnu 
at foie en anden, nemlig den, som Gjenkaldelsen af 
hans Achtserklaering Tilde medfore." Tillige an- 
melder han for det laerde Publikura den snarlige Udgivelse 
af ftfaniiskriptet, hvis sikre Resultat Tilde Taere Tvivlerens 
Beskjaemmelse og Omvendelse, 

Men disse hoie Ord skulde ikke laenge bedaare Pu- 
blikum. Saavel for Sandhedens som ogsaa for den haardt 
kraeukede Direktor Grotefends Skyld sogte saavel Redak- 



•) Indrykket i Hamb, Corrcsp. for I9dc Juli Ilr. 169. 

Digitized by VjOOQLC 



32 DEN WAGENFELDSKE 

tionen af Hannov. Zeitung som af Bremer Zeitung endna 
ivrigere at komme Sagens rette Sammenbaeng paa Spor, 
og meddeelte efterhaaoden flere Artikler, *) bvorved ogsaa 
Publikum Jjlev oplyst om de mange mistaenkeligc Omsfaen- 
digheder, som lidt efter lidt Tare komne for Dagen baade 
med Ilensyn til det i Portugal gjorte litteraere Fund og 
Hn Wagenfeld, som den nye Sanchuniathons Udgiver. 
Blandt andet meddeeUes naermere Oplysninger om den 
Maade, hvorpaa de i Begyndelsen af denne Opsats omtaKe 
Breve, som foretobig skulde underrette Publikum om den 
gjorte Opdagelse, vare komne Redaktionerne ihaende. Det 
viste sig deraf, at den i Hannov. Zeitung for 30te Oktober 
1835 indrykkede Meddelelse grundede sig paa en til den 
bekjcndte Historiker Pertz i Hannover (Redaktoren af Han- 
nover Zeitung) indloben Skrivelse fra Oberst Pereiro (sic), 
hvori denne giver Efterretning om Fundet, og tillige lader 
sig forstaae med, at ban gjerne saae, at Opdagelsen blev 
gjennem Aviserne bekjendtgjort. Skrivelsen, som var dateret 
Oporto den 29de September, var forfattet paa Latin, og 
lod saaledes:**) 



*) Disse Artikler indekoldcs i Hannov. Zeitung og Bremer Zcit. 
for Jiili og August Maancd 1836 (fornemraelig Hannov* Zeit* 
f„ 9de Aug*, Bremer Z* f, 5, 6, 10, 16 A.ng*) Smlgu. ogsaa 
Prcussisclie Staatszeit. 1856. JXr* 216, 221, 227, Med Und- 
tagelse af kvad dcr indcholdes i en Dcel JXumere af Hannov* 
Zcit., hvilke jeg ved Hr* Kandidat II. Nissens godhedsfulde 
Bestraehelscr cr kommen i Besidde]se af, kjender jeg det 
Ovrige fornemmclig kun af et Uddrag i Augsb. Allg. Zcit. 
f. IB Aug. 1856. S* 1500. 

•) Den blev scnerehen meddeelt in extenso af G. L Grotefcnd 
S* tf. 



y Google 



SANCftUNIATHON. 33 

Viro doot!99iino atque clttrissimo Pertz in urbe 
Ifannobar in Germania. 

Vir doctissirae atqve clarissime Pertz* 

Ignoscas miht, qvod, licet mihi non sit tecum consue 
tudo, scribere ausus sim ad te, cujus etiara in has regi- 
one9 perpetravit fa ma, de re, ad omnes historiae peritos 
pertinente. In monasterio enim St. Marias de Merinhao, 
quod situm est in Provincia, qvee est intra Durium ac 
Minium (Dnero y Minho),'Philo»is Byblii historiarum Phoe- 
nissariira, qvas ex Sancuniathone in Graecam vertit dialec- 
tum, libri IX reperti sunt nunc demum integri, de qvibus 
primum solum hucusqve apud Eusebium (in Preep. Evan- 
gel.) Jegimus librum, sed vaJde depravatum, Qvod si forte 
per acta diurna eruditis volueris nunciare, has literas tibi 
prwvras mlsi. Caeterum hunc librum brevi tempore in 
Germania curabo typis exscribi. Vale. 

Joannes Percirb. Eqves, 

Dabam in urbe, cni nomen est 
Oporto in Lusitania 

a, d. III. Cal. Octob. MDCCCXXXV. 

Dette Brev var, som det hedte, ved en ' af portngisisk 
Tjenesfce udtraadt Underofficier Christoffer Mtsyer sklkket 
tit Handover underCouvert fra Bremen. "Saavei Ind- 
hbWet, bemaerker Hannov, Zeitnng, som flere Eiikeltheder, 
iflfer Skrift-Charakterens Lighed i begge Breve, det latinske 
eg det tydske, opvakte strax ved Modtagelsen Mistanke 
om en fra Bremen udgaaende Skuffeise, og kun den 
Omstaendighed, at en os velbekjendt philologisk-historisk 
dannet Laerd her fra Stedet sidcn nogen Tid opholder 
sjg i Oporto, * 30j» Qgsaa, den Betragtning, at den, som 

skriver Latin og staderer Eusebius, i Tilfaelde af Tvivi 

2** 

Digitized by VjOOQLC 



34 DEN WAGENFELDSKE 

snarere maa ansees for sandhedskjaerlig end for det Mod- 
satte, bevaegede os til at skjaenke Brevet forelobig Tiltro. 
Hvad Oberst Pereiros Brev angaaer, saa holde vi os nu 
ftildkommen overbeviste ora, at samme virkelig er opdigtet. 
Dette folger allerede af en Sammenligning med et Hr. 
Archivar Dr. Smidt i Bremen af Hr* Fr. Wagenfeld fore- 
lagt latinsk Brev,*) hvis Haandskrift Tel ikke frembyder 
nogen saerdeles Forskjellighed fra vort, men hvis Forfatter 
skriver sig Oberst ''Pereira." Da nu i det til os indlobne 
Brev ganske tydelig staaer "Joannes Pereiro Eqves," og i 
Folgebrevet "Perero," saa maae enten begge disse, eller 
ogsaa de Breve, sons befinde sig i Hr. Wageufelds Besid- 
delse (om ikke alle tHhobe) vaere naegte." Af mere Vaegt 
end denw Navneforskjel var imidlertid den Oplysning, at 
der af Hr. Archivar Smidt var gjort Eftersporgsel hog 
den portngisiske eller egentlig brasilianske Konsul i Bremen 
(som siden Here Aar besorgede den suspenderede portu- 
gisiske Konsuls Forretninger, og i denne Egenskab havde 
havt at gjore med de Soldater, som havde staaet i por- 
tngisisk Tjeneste), hvorved man havde erfaret, at en Un- 
derofficier, Christoffer Meyer, slet ikke havde viist sig i 
Konsular-Bitreauet, hvad dog Afsenderen i sit Fol- 
gebrev udtrykkelig havde angivet. **) Hvad Bre- 
vets Afsendelsessted angaaer, saa var det imidlertid uimod- 
sigeligt, at det var ind leveret paa Posten i Bremen. 
Delte viste det paa Couverten paatrykte PoststempeL 

Foranlediget af denne Forklaring fra Redaktionen af 



*) Dette Brev Til i det Fdlgende naermerc lilivc omtalt. 
**) AHg Zeitong 8. 1500, sammcnligiiet med G. L. Grotefead 
S. 16—17. 



y Google 



SANCHDNIATHON. 85 

Hannover Zeit # , oplyste ogsaa Bremer Zeit. under 3die 
August (Hannov. Zek. Nr. 186 S. 1488), *) hvorledes den 
var komnien i Besiddelse af sin Efterretning. Den skyldtes 
en under 18de Oktober 1835 med Bremer By post 
ankonsmen Skriveise, underskreven "Fr. Xaver Konig — 
Ridtmester fra Ranenthal ved Mainz" — hvori denne erklae- 
rede, at han Tar paa Tilbagereisen fra Oporto til sk 
Hjem, og vilde benytte sit Ophold i Bremen til at be~ 
kjendtgjore den nye Opdagelse, som den unge tydske Mi- 
literlaege Tb. havde gjort i Portugal. "I en Efterskrift, 
hedder det videre, tilfoiede han, at han med det forste 
agtede atter at reise igjennera Bremen til Hamburg, og 
Tilde da personlig ludfinde sig hes Redaktionen. Dette 
personlige Bekjendtskab til Forfatteren Tilde Redaktionen, 
cfter Aftale med en hervaerende Laerd af Faget, sikkert 
hare afventet, forend den skikkede en saa ltdet garanteret. 
Efterretning ud i Verden, hvis ikke den strax derpaa i 
Haunov. Zeit. fremkomne AumeJdelse on hiin Opdagelse, 
havde foranlediget den til at rykke frem med sine i nogie 
Punkter endnu udforligere Meddelelscr. Den havde eliers 
ogsaa kunnet vente fige til denne Time; thi en Hr. 
Ridtmester Fr. Xaver Konig er ikke koromen 
i en for die." Til denne af Bremer Zeit meddeelte 
Of lysning, fftiede derpaa Hannov. Zeit, folgende Bemaerfc- 
ning: ''Dette velkorane Bidrag til Historien om Sanchu- 
mathotts forste Optradelse afgtver det Beviis, at ogsaa den 
anden (efter Tidsfolgen den forste) Artikel, hvorved den 
foregivue Opdagelse skulde hekjendtgjores for Verden, 
er s k rev en i Bremen, og at folgelig det hdc Gruudiag 



•) Smlg. A%* Zeit, 8. 1801. €. L Grotefend S. 4. 

Digitized by VjOOQLC 



36 DEN WAGENFELDSKE 

i den offienttige Mening, hvorpaa alene en Boghandler 
kunde overtage Trykning.m, vdr en SknfTelse. Fra Bremen 
altsaa, og ikke fra Oporto — maa den endelige Opklaring 
i denne Sag Yentes," 

Den red disse Oplysninger vakte staerke Mistanke om, 
at den hele Opdageise i Portugal kun var en Opdigtelse, 
blev senerelien enduu mere betstyrket, da man igjenneiB 
det i London udkommende Blad Athenaeum erfarede, at 
man, foranlediget af de i tydske Blade meddeeite Efter- 
retninger om Opfindelsen af Sanchuntathon , havde fra 
London af foranstaltet Eftersporgsel i Oporto, og at man 
nu derfra havde modtaget det Svar, at der Tar blevet 
anstillet de noiagtigste Efterforskiiiuger saavel hos atle 
Regjerings- sora hos Kloster-Auktoriteterne i Portugal; 
men intetsteds havde man kunnet opdage det 
.mindste Spor til, at ct Ilaandskrift, som det 
fra Hannover anmeldte, var blevet fundct,*) Kn 
lignende Oplysniag meddeeite og«aa en i den franske 
Moniteur indrykket. officiel Efterretning fra Ltssabon, 
hvori der forteelles, at der i og ved Porto slet ikke exi~ 
sterede nOget Kloster St. Maria de Merinhao. **) 

Der var saaledes al SandsynJighed for, at den hele 
Opfindekeshistorie var. en. reen Fiktion, hvorvetl Publikum 
i en eller anden Ilensigt skulde i tkvffes. Imidkrtid Tar 
Wagenfelda Mre ved disse Oplysraager alene ikke kotii* 
promitteret* Thi ban kunde selv vaere. Wandt de Skuffede, 



*) Meddcelt cfter Prcuss. Staatsz, i Haml>, Corresp* for 15de 

August Np. 193. 8mU C. L* Grottfend S. id* 
**) Omtalt af Jahn i I\euc Jahrbueh. fiir Plnlologie u, Pa e da gogi k 
f. 1836 I8dc Bd. 2 H. S. 2*6.. jr 



y Google 



SANCHUNUTHON, 87 

Saasnart det imtdlertid tillige blev bekjendt, at ertdnu 
Iitgen havde sect det af Wagenfeld paaberaabte og be- 
skrevne Original rnanuskript, og at denne under de besyn- 
derligste Paaskud vaegrede sig for emtag blot i Fortrolig- 
hed at fremvise Manuskripter, saa antog Sagen et for 
Wagenfelds Mre langt betaenkeligere Udseende. Med disse 
Omstaendigheder olev Publikum bekjendt deels Ted Offent- 
lig^jorelsen af Archkar Smidts Breve, hvori denne for- 
teeller Redaktionen af Hannov* Zeit. *) Udfaldet af sine 
Forhand linger med Wagenfeld, deels ved en af Hr* At-* 
chhar Smidt selv noget sen ere (under lOde August) i 
Bremer Zeit* oifentliggjort Erklaering (optagen i Hannov. 
Zeit. Nr. 192 for I2te August). I dfenne sidste hedder 
det: "Det mig fra Hannover af overdragne JDrinde gik ud 
paa at lade mig af Hr. Wagenfeld fremvise Original- 
Haandskriftet, for ved eget Oiesyn at oyerbeviae mig om 
sammea Existents og yEgthed, Ved* mit personlige Ube- 
kjendtskab med Hr. Wv lod jeg mig indfore hos 1mm 
red en fatUeds Bekjendt For vor forete Sammenkomtt 
havdc dette den Fdlge,>at jeg for ikke at tabe afsigie den 
mig paabudne Disk ration, ikke turde omtale . den egentiige 
Forantedaing til mit Bosog, og raaaite for Oieblikket lade 
mig atie med den Erklrering af Hr. W , at han alleiede 
h«vde skikket det omspurgte Haandekrift tilbage til Opori*' '* 
En udlorligere Beretoing, om Udfaldet af detie Hr, Dr. 
Smidts forste Fersog paa at erholde Oplysning bhi Origi* 
nal-Manuskriptet indeholdes i den Beretoing, som ban i 



*) eHer manskee Dir. Grotefend sclv* Til K?cm Brerene crc 
* skrevne, kaki af Utttoget i' Aflg. Zcitung 1 iM«c incd SikkerHeti 



y Google 



$3 DEN WAGENFELDSKE 

Skfivelse af 5te Jult (altsaa endnu for Dir, Grotefend of- 
fentliggjorde sin Erklaering af 9de Juli) afgav til Hannover* 
"Hr. Wagenfeld," fortaeller lian deri, "indlod sig be- 
redvillig paa den Gjenstand, for hvis Skvld jeg Tar kom- 
oien, og som jeg strax i Begyndelsen berorte, men bekla- 
gede ikke at kunne vise mig Haandskrif tet , hvacl hau 
ellers meget gjerne vilde have gjort, da hanallerede 
havde skikket det tilbage til Oporto til Hr. 
Pereira. Tilstedevaerelsen af Haandskriftet var der nod- 
vend ig paa Grund af den om samine imellem Pereira og 
Kloaterets Geistlige opstaaede Processag , hvorom ban 
oratrent fortalte de samme Details , som i sit Brev til 
Brodrene Hahn. Senerehen ventede ban det atter tilbage, 
for da, ifolge Aftaten, at lade det trykke in cxtenso. Han 
vilde da med Fornoielse vise mig det 5 — det kunde iraid- 
lertid ved den tilsyneladende underlige og langtrukue portu- 
gisfrke Proceagang endnn vare en god Stund. Pereiraa 
Neveu havde ban for Aar og Dag siden tilfaeldigviis laert 
at kjende i et af de hervaerende Gjaestgiversteder. Han 
havde da vaeret i det Ostfrisiske og Jeverske for at op- 
kjobe Heste, og Opdagelsen af, at bans Onkel besad hiirtt 
Manuskript, var tilfaeldigviis under en Sam tale fremkom- 
men, foranlediget ved Wagenfelds Fortaelling. om sine 
Sttidier og Yndltngsbeskjaeftigelser* Jfolge denne Under- 
handling havde da senere den aeldre Pereira overdraget 
Wagenfeld Vaerkets Udgivelse, hvorfor ban ikke ansaae ait 
eget Land passende." Da Hr* Archivar Smidt saaledea 
ved denne forste Sammenkomst paa Grund af en Tredie- 
mauds Tilstedevaerelse ikke havde kunnet gaae naermere 
bid paa Sagen, hen vend te han sig kort derpaa skriftlig 
tfl Wagenfeld. I sin Skrivelse meddeelte han ham den 

Digitized by VjOOQLC 



SANCHUN1ATH0N, 30 

specielle Grand til sin Efterspftrgsel , underrettede ham 
•m Hen mod ham opstaaede Mistanke, og opfordrede ham 
til at opbyde alt Muligt, for at saette ham island til at 
bortfjerne enhver Tvivl. I Mangel af Haandskriftet ytrede 
han, at Forelaeggelsen af den Fereiraske Korrespondents 
forekom ham at vaere det meest passende MiddeK*) Fol- 
gen af denne Skrivelse var, at Wagenfeid dan folgende 
Morgen (den Ode Juli) personlig indfandt sig hos Archivar 
Smidt. Resultatet af denne anden Sammenkomst indbe- 
rettede Smidt i Brev af 15de Juli. "Han blev, hedder det, 
fast Ted, at Ingen havde gjenneraseet (perlustrirt) Haand- 
skriftet, kun havde rnaaskee Amtsfeged S* i B. seet ham 
sidde derved og havde holdt det for Arabisk. Adspurgt 
ora, hvorledes han havde bortskikket Haandskriftet og ved 
hvem, fortalte han, ♦ ♦ . . ved en Hestehandler Duffel fra 
Egnen ved Wittmund, for omtreiit fire til fern Uger siden, 
og til Briissel, hvor Pereiras- Neveu, til hvem han ifolge 
Ordren skill de befordre Mannskriptet, |for Tiden opholdt 
sig. Hvorledes Ncveuen hedte, vidste han ikke. Paa As- 
surance o. s. v. var ikke at taenke. Til at behoide en 
Afskrift tilbage, havde det mangiet ham paa Tid, kun 
Excerpter besad han/' 

Ved Siden af dis9e yderligere Oplysninger om Haand- 
skriftet og dets Tiibagesendelse fremviste Wagenfeid ved 
denne anden Sammenkomst tillige det ovenfor allerede 
berorte Brev fra Oberst Pereira i Oporto, hvori denne 
omtaler hiin "aergerlige Proces,!' og paala?gger Wagenfeid 
i den Anledning ikke at raeddele den tilsendte Kodex til 



•) Smlgn Smidts Erklaering af lOdc August i Ilannoy. Zcitang 
Nr 192. 

Digitized by VjOOQLC 



4© DEN WAGENFELDSKE 

Nogensomhel9rt, Af dette Brev tog Archivar Smidt med 
Wagenfelds Vidende eii Kopi, og sammenlignede destideit 
Skrifttraekkene med det til Archivraad Pertz ankomne Pe- 
reiraske Brev. Resultatet af Saramenligningen, der Tar 
blevet tilstillet Redaktionen af Hannover Zeit., er allerede 
ovenfor meddeelt. Brevet, som ligeledes var forfattet 
i det latinske Sprog, var forbvrigt gahske kort, og lod 
saaiedes : *) 

Vir dbctissime. 

Libram veterem litterasqve meas jam acceperis, sed 
editionern opens plane omittas et MSm diligentissime custo- 
dias neminiqiie communices necesse est. Nam Britanno 
forsan auctore Patres multo majorem a me jam poscunt 
qvam an tea summam recusantemqne in jus vocavere* Dura 
igitur pendet lis, epitomen qvidem edas licet, sed diligen- 
tiam adhibeas maximam in librnm totum cantissimeqve serves. 

Dabam in urbe Oporto Non, 
Novemb. 1835. 
Citissime. Pereira Eqves. 

Dette foregik om Mbrgenen den Ode Juli, altsaa sam~ 
me Dag, hvorpaa Dir. Grotefend nedskrev «iri Erklaering; 

Hvilken Virkning denne Erklaering havde paa Wagen- 
felds Udsagn om Mamiskriptet, sees ' af , hvad Archivar 
Smidt til foier i samme Brev: ''Som vi den 14kle om Mid~ 
dagen (efter Hr* Din Grotefencta imidlertid oifentliggjorte 
Erklaering) kom til W., dreiede.han om i en an den Gade, 
paastod, han havde Haandskriftet endnit, det var slet ikke 
blevet bortskikket; he* i Sidevaerelset laae det, ogen 
Maengde andre inedita tillige med det; men han vilde ikke 



*) Det LIct scnere oflfenthggjort af €♦ L Grotefend 35. 6. 

Digitized by VjOOQIC 



SANCHUNIATHON. 41 

lade sig det frarive, om han endggsaa skulde blive en 
Hterostrat iraod det. Udgive det vilde han, og det smart; 
han havde derom atlerede h en vend t sig til en Boghandler. 
Fremvise det vilde han nu ikke," — Strax efter paafulgte 
ogsaa Wagenfelds ovenfor anforte Svar til Dir. Grotefend 
under 15de Juli, hvori han tillige bekjendtgjor for Publi- 
cum, at han inden kort Tid vilde besorge Manuskriptet 
ndgivet. 

Alle disse med Heusyn til Haandskriftets Tilvaerelse 
ikke raindre end for Wagenfelds JEre graverende Omstaen- 
digheder bleve efterhaanden i Lobet af Juli Maaned og i 
Begyndelsen af August bekjendtgjorte for Publikum. At 
Wage nf eld herved ikke forblev taus, var naturligt. I flere 
Artikler i Bremer Zeitung sogte han saavidt rouligt at 
retfaerdiggfore sin Fremfaerd, Jeg kjender disse kun af 
enkelte Citater. lmidlertid sees det klarlig, at med Hen- 
syn til Mistanken imod den foregivne Opdagelse i Oporto, 
da har Wagenfeld ikke engang gjort noget Forsog paa 
tilfredsstillende at forklare en eueste af de i Bremer og 
Hannov* Zeit* oplyste Omstaeudigheder, ved hvilke den 
hele Opdagelseshistorie blev stillet i det ailermisligste Lys. 
Ligesaalidt blev der fra bans Side gjort noget Forsog paa 
ved ydre eller indre Grunde at godtgjore i*Egtheden af 
den nye Sanchuniathon eller Existentsen af den af ham 
beskrevne Originalkodex* Meget mere erklaerede han 
latterligt nok, at han ansaae Spdrgsmaaiet om Existentsen 
af det foregivne Haandskrift af Sanchuniathon for sit 
Privatanliggende**) Derimod lykkedes det ham kort 



•) SmL Hunuov. ZtiU Ifn 189 for Ode Aug., A%. Zeit. p. 



y Google 



42 DEN WAGENFELDSKE 

efter hails forste Tilsvar til Dir. Grotefend imod denne* 
Erklaering at opstille en saa vsegtig Auktoritet, at den 
syntes fuldkommen at maatte bringe Vargtskaalen til at 
sjnke til Forded for ham og hans Bog, Under Sdie Aug. 
nemlig lod Wageufeld i Bremer Zeit indrykke en Arti- 
kel, *) hvori han bekjendtgjor et Uddrag af en Skrivelse, 
dateret Halle den 27de Juli, fra Professor Gesenius, den 
ber orate Orientalist, soxn i lang Tid havde beskjacftiget 
sig fornemmelig med phonikiske Studier, og nu netop stod 
i Begreb med at offentliggjore Resultaterne af sine kerde 
Undersogelser* Denne skriver deri til Wagenfeld : ♦ . ♦ "Nu 
Til det ikke vaere Dem ubekjcndt, hvorledes der fra flere 
Kanter bar haevet sig Stemmer imod Fundets yEgthed, 
hvilke Title tvivle deels om Haandskriftets JBgthed, deels 
endog om dets Ex is tents, og som nu Ted Hr. Direktor 
Grotefend s sidste Anraeldelse mene at hare fuldkommen 
vnndet Spil, saa at Sanchuniathons Sag af Mange bliver 
opgivet, forend endnu Noget deraf er kommet for Dagen. 
Jeg for min Deel bar nu ganske saeregne Grunde til at 
ansee Underskydelsen af denne Kodex, for den var kom- 
men i Deres Haender, for en fast nmulig Sag, og vil 
kun sige Dem saa meget, at disse Grunde for en stor 
Deel beroe paa Konformationen, Udtalen og Etymologien 
af de forekommende nomina propria, i Saerdeleshed af 
Personalnavnene, hvilke traeffe saromen med Persona In a vne, 
som i endnu ikke udgirne og hidtil ikke forklarede Ind- 
skrifter befinde sig i rain Beeiddelse, og indtil dette Oie- 



1801. Hall. AH«r. Litt. Zeit. 1837. Iutelligenzbl. Ifr* 21 
8. 179. Nene Jakrb. f. Philol. 19de Bd. 8. 323* 
») MedtMt i Uddrag i Ha#»l>. Corresp, for Ode Aug. Wr. 187. 
8ml. ogsaa Allg. Zait, 8. 1501. G. L Grotefend 8, 22. 



y Google 



SANCHUNIATHON. 43 

Mik ikke Tare bekjendte for noget Bf enneske undtagen for 
mig» Flere af disse ere saavel af Dem som af Hr. Dir. 
Grotefend henforte til falske Etymologies raedens de af 
lndskrifter fremgaaende Oplvsninger ikke lade nogen TtItI 
tllbage om dea rigtige o. s. t." Med en saa maegtig Al- 
lieret Ted Siden Tar det intet Under, at Wagenfeld i den 
samme Artikel atter med Heftighed gaaer Ids paa Direktor 
Grotefend, hvis Fremfaerd i denne Sag paa det skarpeste 
Mirer reTset. Til Slutning anmeldes, at Manuskriptet 
allerede Tar nnder Pressen. 

Dette Tar Wagenfelds storste Triumph, men det Tar 
ogsaa hans sidste, og den var kun af kort Varigbed. 
Allerede under lite August nemllg indsendte Gesenius fra 
Halle af en Skrivelse til Preuss. Staatszeit., *) hvori ban 
naestefter at paapege den Indiskretion, bvori Wagenfeld 
Ted Offentliggjorelsen af bans Brev havde gjort sig skyl- 
dig, beroaerker, at det af Brevet aftrykteSted kun udgjorde 
lndledningen til sammes (af Wagenfeld ikke anforte) Ho- 
vedindhold, den dobbelte Anmodning nemlig, at W. i de 
forestaaende Michaelisferier Tilde bestemme Tid og Sted, 
hTorGesenius selv kunde overtyde sig om Haand- 
skriftets Beskaffenhed, og tillige tillade ham for 
den philologiske Deel af hans "Monuraenta phoenicia" at 
uddrage af samme de deri forekommende Nomina propria. 
"£t Tilsagn fra W* til raig t hedder det videre, at lian Tar 
beredt til at opfylde min Bon, og senerehen min Erklae- 
riag til Publikum, at jeg havde seet Haandskriftet, og 
funded at det ikke gav Auleduiiig til nogen Mistanke, 
Tilde Tistnok meget bedre ' have haevet den existerende 



•) Aftrykt i Hamb* Corresp, U 18de Aug. Nr. 19©\ 

Digitized by VjOOQLC 



44 DEN WA«ENFBLDSKE 

Tvirl, end enhver Art af Cdflngt. £aameget desto mere 
paafaldende maa det veere raig, ikke alene ikke paa dette 
Hovedpunkt, men overhoved slet ikke at have 
modtaget noget Svar fra Hr* W. Hvad jeg har meetrt 
med Beskaffenheden af de forekommende Nomina propria, 
fivilk-eii gjorde mig Underskydelsen af Haaiidskriftet, for del 
kom i Hr, W.'s Haender, usaadsynlig, skal jeg med det forsie 
noiere udvikle i Ilallische Allg, Litt. Zeit, *) Imidlertid maa 
jeg nu paastaae, at selv Udgivetsen af en graesk Text ikke 
mere er tilstraekkelig til at gjendrive de ydre Grnnde til 
Mistanke, hvilke ere blevhe bekjendte siden Affattelsen af 
mit Brev, og at alene Haandskriftets af Sagkjndige aner<- 
kjendte JEgthed vil kunne afgive et afgjorende Moment* 
♦ ♦ ♦ Da det nu i Bevidstheden af en god S8g maa vaere 
saa let for Ilr, W* at bringe Alt paa det Rene ved at 
fremlaegge Haandskriftet for Sagkyndige, og han knn har 
de Alternativer, at gjore dette, eller &trax at opgtve «wi 
§ag, som ikke staaer til at hjaelpe red nogen Udflugt, saa 
har jeg desto mere Grand til at imodesee et bestemt Svar 
paa den tH ham s tiled e Anmodning." 

Ligesaalidt som Wagenfeld havde formaaet at give 
nogen tilfredsstillende Forklaring med Hensyn til Efter- 
retningen om Fundet i Oporto og den foregivne Original- 
kodex, ligesaa intetsigende og raistifflkelig, ja endogsaa 
virkelig keitet var bans Fork taring med Hensyn til de til 
Hr. Archivar Smidt afgivne modsigende ErkJaeringer* I 
Bremer Zeit. f. 6te Aug. Nr. 2W ytrede' han sig derom 
saaledes:**) "Hvad nu angaaer de i Hannover Zeitung 



*) En saadan noiere Forklaring fra Gcscnius cr, saavidt jeg liar 

kunnct udfinde, ikke senerc fremkommen i Hall* Litt*. Zeit, 
•♦) Det Anfortc er taget af AHjj. Z*it. 8. 1801, 



y Google 



SAJSCHUNIATHON. 45 

indeheldte Uddrag af de Sraidtske Breve, hvis Offentlig- 
gjorelse atter turde vaere en skrigende Indiskretion, saa 
bar lcua del sidstnaevnte Hensyn, forbondet med den Ora- 
staendighed, at Hr. Dr. Smidt i dette Oieblik er bortreist, 
kunnet afpresse mig den tunge Beslntuing, for Oieblikket 
ikke at indlade mig derpaa. Idet jeg derfor for Oieblikket, 
men i Sandhed ogsaa kun for Oieblikket, tilhageholder 
mia Erklaering oyer fir. Archivar Dr. Smidts Beretninger, 
lam jeg dog ikke undlade forelobig at bemaerke, paa den 
ene Side, at jeg, hvad andetstedsfra kan bevidnes, liar ved 
Tor sidste Sammenkorast f ore v list den naevnte Her re 
Manuskriptet, uden at dog en neermere Undersogelse 
af sarame blev foriangt og foretagen; — og paa den anden 
Side, at en opmaerksom Laeser af hine Uddrag let vil 
erkjende, hvorledes mine deri berettede vistnok meget 
besynderlige Udsagn turde istedetfor en vis For- 
legenhed tvertimod vaere at tilskrive en nieget 
— ngenert Holdning, hviiken je.g ligeoverfor en saa- 
dan Fremfaerd vel troede at turde tillade mig." Dentie 
"ugenerte Holdning" bcstod udentvhl i den saei deles Har- 
diesse, bvormed Wagenfeld med mange Details havde iorst 
fortalt Hr. Smidt, hvad ban senereben vedgik at vacre 
latter Usandhed, nemlig Tilbageseiidelsen af Manuskriptet 
ttt Oberst Pereiras Neveu i Brnssel* Hvorledes Jian ved 
Dr* Smidts ' , Fremfaerd ,, kunde ansee sig berettiget til at 
aniage denne ugenerte Holduing (en Iloldniug, som Wa- 
genfeld iraidlertid havde vidst at vedligeholde . lige fra sin 
fqrste Optraedebe af ) oplyser en Ytring af ham i bans 
(som det synes) sidste, Tilsvar i Bremer Zeit. f. 16 Aug., *) 



•) Denne Ytring er citcrct af C. L» Grotefcnd S. 20 Anmk\ 



46 DEN WAGENFELDSKE 

hvori det hedder; "Da ban (Hr. Dr. Smidt) tilsyneladende 
uden Hensigt erkyndigede sig om Biomstaendigheder, og 
jeg bemaerkede, at han uden min Tilladetse optpg en Pro- 
tokol, hvorved rait korte Syn i Begyndelsen havde be- 
gunstigct ham, saa kunde jeg umulig undlade at mysti- 
ficere den altfor Ivrige." Forovrigt a f giver W. i det 
samme Tilsvar den Erklaering, at hans saerdeles optagne 
Tid forbyder ham at svare paa enkelte Angreb, 8om i 
Fremtidcn cndnu maatte blive gjorte iraod ham; han vilde 
vente, indtil dtsse havde opdynget sig, for at affaerdige 
dem i Masse/) 

At et saadant Forsvar kun var lidet skikket til at 
bortfjerne den mod Wagenfelds Redelighed vakte Mis- 
tanke, er let begribeligt. Det var saa langtfra, at dcri 
udtalte 8lg nogen "ugenert Holdning," at "Forlegenheden" 
meget mere var haandgribelig, og syntes kun altfor vel at 
robe Bevidstheden om en slet Sag* Ja selve Forsvaret 
indeholdt fomyede Exempler paa Forfatterens saavel Djerv- 
hed som Mangel paa Sandhedskjaerlighed. Som man nem- 
lig vil see, soger han deri at imputere Archivar Smidt eu 
mindre aerlig og oprigtfg Fremgangsmaade, medetis man 
dog af hvad allerede tilforn er anfort, vil have bemaerket, 
at denne Mand var gaaen tilvserks med den stttrste Deli- 
katesse og Oprigtighed, Denne Djervhed bliver fast ma- 
gelds, naar man laeser, hvad Archivar Smidt i sin Erklaering 
af Ode August, altsaa faae Dage i Forveien, havde fortalt 
Publikum. Efter nemlig at have berettet, at han skriftlig 
havde tilkjendegivet Wagenfeld Beskaffenheden af den ham 
overdragne Kommission, tilfoier han: "Aabenbar laae det 



•) SmK G. L. Grotefend 8. 23, 

Digitized by VjOOQLC 



SANCHUNIATHON. 47 

no i Hr. W/s Haand enteii at gaae iud paa rain Opfor- 
dring eller ogsaa strax at erklaere, at han ikke vilde staae 
mig til Regnskab, ikke vilde lade sig den foreslaaede 
Procedur behage, i hvilket Tilfaelde mit Mandat Tilde 
have havt en Ende. Langtfra at ville forlede ham til 
©verilede Skridt, var det raeget mere mit forstc Foreta- 
tagende ved det Besog, som jeg den folgende JMorgen er- 
holdt af ham, at gjore ham opmaerksom paa disse Alter- 
native^ og det har jeg ogsaa senere gjentagne Gange gjort. 
Men da han frivillig valgte at iud lade sig paa Sagen, hvad 
jeg fra min Side kun kunde udtyde som et Beviis paa en 
god Samvittighed, saa laae det nu ganske og aldeles i 
Kousekventsen af min Opgave, Intet at forsomme, for fra 
Grnnden af at tore S?ndheden at kjende. For haus Oine 
bragte jeg hang Udsagn paa Papiret, sammenlignede jeg 
Traekkeue i det til Hr. Archivraad Pertz ankomne Perei- 
raske Brev, med det eneste, som Hr. Wagenfeld kunde 
eller vilde forevise mig som stammende fra den samme 
Adresse, Han herniate* mig selv til dc af sine Bekjendte, 
hos hvem jeg kunde indheute naermere Oplysuing; han 
vidste, at jeg var forpligtet til at aflaegge noiagtig Beret- 
ning om mine Efterforskninger" o, s, v. Maa man vaem- 
mes ved den Fripostighed, hvormed Wagenfeld med en 
saa slet Sag mellem Ilaenderne turde vove at forvaliske et 
af en agtet Mand aabent og aerligt fortalt Faktum, maa 
man derimod fast ynkes over den hjselpeidsc Eenfoldighed, 
som aabenbarer sig i Forsoget paa for et Oieblik at vild- 
lede Publikum med Hensyn til Manuskriptets Existents. 
Til Enhvers store Forundring fortalte nemlig Wagenfeld 
under 6te August, at han ved den sidste Sammenkomst 
havde fremviist Manuskriptef for Archivar Smidt, uden at 



y Google 



84 DEN WAGENFELDSKE 

dog en naermere Undersogelse deraf var bleren forlangt 
og foretagen. Enhver, som kjendte noget til Sageii, 
maatte jo herved ledes til at troe, at Wagenfeld virkelig 
havde fremlagt den problematiske Originalkodex, og at 
det kun havde vaeret Archivar Smidts egen Skyld, at den 
ikke noiere var bleven undersogt. Dette var rigtignok i 
sig selv fast utroligt, men man havde jo Wa gen f elds, som 
det syntes, klare Ord derfor. Det viste sig imidlertid 
snart, at Wagenfeld herved kun havde betjent sig af en 
vis perfid Tvetydighed, hvorved han, da han jo selv maatte 
forudsee, at den snarlig vilde blive blottet, snarere syntes 
at robe Lyst til at drive Spot med Publikum, end Bestroe- 
belse for at oprethoide sin dybt sunkne Kredit* I et fol- 
gendc Numcr offentliggjorde nemlig Hannov. Zeitung et 
nyt Fragment af Archivar Smidts Brev af 15de Juli, hvori 
det hedder: "Desforuden kom han frem med flere Ark 
graesk Afskrift af det Philoniske Vaerk, hvilke han fiyg- 
tig fremviste, til Beviis paa, at han ikke knnde have rystet 
sit Udtog ud af jErmet." *) Det fremviste Manuskript 
var aitsaa ikke den gamle Originajkodex fra det 13de Aar- 
hundrede, men den til Trykken bestemte Afskrift.**) 

Saaledes var der da fra flere Kanter gjort kraftige 
Angreb paa den nye Sanchuniathons Udgiver, hvU rooraJ- 
ske Kredit i Publikums Oine virkelig ogsaa allerede var 
bragt til i den Grad at vakle, at Wagenfeld havde fundet 
det nodvendigt for Oieblikket at trsekke sig ud af Kam- 



*) Citeret i A%* Zeit. S, 1501* Sroh HannoY. Zclt T$t. 189 

for Ode Angus U 
**) JBekraeftet i Archivar Smidts - Erklsering af 9clc Aug, Ilannot. 
Zcit. Ifr. 192 f. 12$c A«& 



y Google 



., SANCnUNJATHON. 40 

pen ©g forekandae stg bag ate "aaaHtelea optagpe Ti4, M 
Dei var imidlertid fotgjaevea at vento* at Modatotidftrite 
skulde vcd dense nodtvungne Retraite bevaege* Ml a&afstaae 
fra at fortiUge sin Seier. De hidtU gjorte Abgreb havde 
vaeret bdelaeggende nok. Dodastodet forte imidlertid 4&fl 
Bland, torn ogaaa af Alle maatte anaeea noBrmest befolet 
til at drage Vedkommende til Anavar for bans mialige 
Fremfterd. Denne Mand var Kollaborator C. L. Grotefetid* 
ea Son af Direktor Groiefeod. I Lobe* af September 
Maaned*) udgav denne ait i det Foregaaende ofte citer«4e 
lille Skrifl, hvis fnldatendige TUel er: 

Die tunchuniathoni9che Sbreitfrage nach 
ungedruckten Brief en gewurdiget v. Dr. Ci 
Grotefend. Hannover £836. In der Uahn'schen 
Hofbuchhandlung. 28 Sider 8. 

og blottede deri tildeela roed megen Skarpsindighed de 
My&tifikationer, hvori Wagenfeld fra forst af havde gjort gig 
ekyldig. Efterat have offentliggjoirt Wagenfelda Breve til 
den Hahnske Boghandling og Dir. Grotefend samt de trende 
i Oberst Pereiras Navn forfattede latinske Skrivelser, paa- 
viser Forfatteren, hvad oggaa allerede tilforn red de i 
Portugal anstillede noiagtige Efterfor&kningej? var temmelig 
overbevisende lagt for Dagen, at den hele HUtorie om 
SAanuakriptets Opfindelse i Oporto var en Fabel. For- 
fatteren gjor herved den meget rigtige Bemaerkning, at om 
man end vil antage, at Opfindelsen selv var bleven hem- 
meligholdt, saa lader dog en hemmelig Proces sig paa 
ingen Maade taenke. Videre godtgjores, at det til Hr. Ar- 



♦) Skxifte* er dateret dea 9de September 1836, dea vedfoiede 
jEfterskrift den I4de Septbr* 



y Google 



50 vmwmmmaamB 

chimad PjaNaipdU»na<<U^ 

a f <e* H#i P«r*ir cxdn A(to «*©., {,J?or*d*iv 4f> allet*4e<* 

y MiolioV (jmteitifnt JDawW * Mm4») og .-Kflfafeteo ^for- 
M eriafcao) <* lvwkefr purtogiiltfc *Uer *p*fij*,*]y ofwfcl*. 
der efi defe afemflftesf t, defc? betvtae*, ' .at l^w* Jfcreva* «**/ 
tetidf<€fr' Hidle«erel. frfn> P<*ten>i Br^nteo^ satlftiea &rv 
ogaat) dttPapiiy tuvforlpttia 'det * er ftjcrevei* iCi)lg»e» 
Y*R^TO»riiet fr*iesjFt,biuk ifQirtiabrticfc, «g nft4*ff.r 
fra den s»mra«> Fabcik, hvl* 'E%p4lr/H*v Wage*- 
feld h»rMbei>^it«4 ,til d«i*r{ M<>r$U ftefli af aio« 
Btev«nMS) MedrlftNyft IN i d<* <tndet Pre* jfoa> Per<rir»* 
stilet tihrWftgtmfcidl s©J*v,dt vliatderFia«r*tteveiiu.tiI)yBdQiv 
80gfcl6etkunhjfeii af iAecWr»f SmWt tagite £opi 4 Imidktti* 
ktmde. Utahteflter de#f Sttregaajsicta naturUgvlb ikke Taeee 
iu>getf Tvivl Hn, at >»#geAa ^etieflr^vy^r skiwel af Wtt*- 
genfeU .•ahr.i***') nJkke}ri«stQraii?dw5. i*uj, RxfaUaren ogam 

*) "Ducro j Minko" erklaerer imidlertid Hr» A* Noldeke i sit 
i Efterskriften meddeelfe Brew fra Upbrto (bTorom sencrc) 
for spaWR,' nien^ftKe poriagisisk* u '' '''* ' '"' 

**) Pa^et til tR-^f^^jeWj^^BWv^, fceaifietW FMTatfertfci, 1 syn- J 
te* *fter ' detl 1 fca «%fe*-> € l i tfts'iHdfrta <*t. vitro befttaareV H|*t 
sam W **- / Yti*d*iftrjt« fi^m^ m»n!tfckitfte^at M *MH|«*»^. 

strekkeligt til at udfinde Fahriken* 
***) Med Hensyn til disse Breve havdc aljcrcde Archirar Sniidt i. 
sin Erklapring^f P,4p 4»«l 8t .s^j4frir/*i?4Jf|irl»^iMai|>g? *>m, 
at saturej id^.PerejrasJlMtt^eyp^m. «!****•* if** fcidUty*ter 
K6nig fra I\apentf^l; taj*, fataftefwfa, : og dtfnfwft ytl*t, at, 
forsaaTidt der spurges ,o*v JMFullgtadcit *f at tittkrire ( IIr. 



y Google 



SAfiHHUWU1»I«N/ > '* 51 

af #el*e - Bre*et?< fadlioW Brtd-rae^ett $]^psJ0di«hed do- 
ksntttit&ret dfetr Ea-gtNed, <hi oQ^tHneAMIoi^ '^m ; ar af 
Vigtigfrodv fbt*i ti<*^\Mft> bt^tstb &iB\ik lad i Wag«i- 
fekhr Operatiwiapfaoert *1 J^trtv -i*m ^ datoet dei^5te 
Notbr. 1^5, ^orbyder^^tWnt M«iAl4kripJe«*> »aatel >T*yk- 
nii#<*oftt<>M&ftskHst, me* tHIadflr «h|gfeetetfyUf >et *UtO£ 
N*a# *tr mgeafeW k sit ^dwtfli B4w ttK ttrotfretfe Htfim 
urtier >«Ode- Defeemder » aigei*, - ■*** ul^uckee^e Hindringer 
trior toW £#*• toeuger* TW %t «fe«ba1tf 'Tryktifafgdn >a* Ori* 
gittfteti^ *g >«t ^bai* fmrbeslatti!* 4ig''t»-<i e* Md«t<Statft 
at ftfeddefe det> VIgtigsJe 4«tf/N ti*> fell (tef'ktart, <at?hau 
dengong- (deft^lDde>l)e«fetibti^'<aM€^Mtt qsttJtte hare 
er*<K*d1 dtei fto&gi*u»''Br*ti>frtf Htr-iVttefral/i MfidletttdL 
in<J«lfo^t :. ^ttfe?raNritfa*i'Brtv «*ti*U^ Wtltawlat/'njod dt 
ro^dde MamrtMptet- til 'NogensoAitotfot,^ <Nt a tv>rto ikka 
degtomindre W*g*ntekl i MJgftcfgiNfhl BrJ* (a*V 7<k>> Jaiiuar 
188T^ I^w*#t ^ndkenteBe^iif^'lfopAirtfceWirrt^ea fra tyn* 
d^-og MmM4t^M&d¥^ldeI>l*nd>iiett»h4tn, ada -fremgaaer 
deraf i aabenbar Modsfgelse med den foregaaende Slntning, 
at W. dengang eod^p ik^ke fcunde have erjioldt det 
foregivne Brev fra Pereira. , ,. F#ral ,i §l#tpifl£en af Jamiar 
slower ntatt^fwt §ymi*gw Aiiwfdiuag aj^iBfljijset for i«- 
thrfitiwtet^ylat kin ^av*k}> igifefe ; Pereira ..^et? uckr^kkeHge 
fa«te Wftte M^' at me^tle*e ' Mfenubkrtytet* <H> Nog**, hvem 
det^%^otBiiaiW i Mr*re: ,,; Af^lfe' dll^e 4 OitfsteiWfgheder 
•lttiWWo'fVAkiferen' &WMte\\t™te er fttikommen 

I n'ir i»,v ; *i>'ti -ktvi^lit *»l»#j;d >f**;fl '>,viji ii i », 

" *g«l*ift*fefc«eiltf> i *feltf'>;ftmW VftV til , Wato , B*tfa*i'di^jOicIse 
eller Oti*ljeViisi4kijy'ttWttigJ»^eH^ nffctteriafg. 

3* 

Digitized by VjOOQLC 



« DEN WMUHOTRLDSKE 

Grand tft Mtaaank*, ja anon* end Miataftk* o», at Brevet 
for dct ftrsta «r akreaet ikke dea SteHerbr; 1885, mem 
i dot ftidUgate mod 9Hittti»§eii"«f Januar, og derncBat* at 
det or skrevet af Hr. Wag*afeid selv« Biter mckl 
andre Ord, W. har i Bagyndelaen ikkd tenkt paa, eUcr f 
ai FaM ftka tilMt8ekkdl% fdrbaredet .aig paa d*t Tilfetde, 
ail man skiiide>iffordre kem nogfet Beriis for deft foreglroe 
Origlnalnlanuslmpte AvtheaticijUit ealer etidog Ihtisteatst Da 
daftly ikke deatomindre taicedta, ftrtigte han forat dan ad- 
miodelige Efcttugt, at forOieWikketiingen sagkjodig Mand 
vari Naerhedeii, teont ktmde attefctere AaibeiitivUeten, lige- 
som han ogaaa* mafl d batifta en- Boakrivelse aaavel over Op- 
fiadefaeamaaden aaaa Mamwkriptets Beskaffenhedv i det 
Haak fornradentlia}, at man afefaiedi skufcle lade #tg note. 
Man lad efg itaidleraid ikke afvlse, og; na saae W. aig 
attaaa nddft til at tkyde SkyJden paa et til Perdra giwtt 
Lofte. da haa Mdiertid senerehea folte, at Mistanke 
rar opataaet ■■ mod' hana Oprigtighfed* forfattede han hiiui 
Brer, der skalde gjaaHe soan titirihrlig Legitimation for 
hana kaardnakkede Vaegrkt*> lop anaeea dc* for rimeKgt, 
at Brevet er forfattet' teaameiig aOdtgt, maaakee Caret da 
Archifar Smidt begyndte aloe Efterforakoingier, *) og earn- 
ledea paa an 1 Maade eatte W. Kuirea paa Strufben«i I en 
Hast bar ttan dd opaat h*«t Brev (citisatafe, som der 
steaer i Brevet selv), udcn i Forveien noiagtig at orettaHaVe 



*) Man vil erindre sig, at Brevet Mev foreviist for AreHIvar 
Smidt yed.k*** andei* &Anteuli4iMt rated vTiagmfctd* efterat 
dcnne Da gen feavd.akrfiftlig-vav Uavan tande»e£tftt • oa» den 
mod ham opstaaede Jtfist&nbe, og udtrykkeligt opflfrdret til at 
fremlaegge den Pereirattte Korvetpondents. *• i 



y Google 



SAWaWmATIfON. u 



iimtiige Otoateftdtghtdttv < 8hW«v few Dm MteHg farv 
tore 0% attfean r Breitt #gM» *w Jfcda* in«jrie Tilfe: 
deism iM at «dgi*a< Udldgetji **de»at eaindre «ig, at bans 
fwegatteade Breve til '4ea, HtfbaaJte BaghaadHttg Served 
kon lil at uMtekalde ufcnUnrlife.Madsigidsen 
•.:: Med Heaagm lil dot'* Utitaget aftrjtkte aaakaldie Fak- 
woOfy <>*dfc uoplyser Forftrttfweo, «t deft fitke/rar^ srnn W. 
UfoHe ti Brev af Jfide jAprilv ><tariteHlige* «flrf ea ung 
M€g>ctf dwlig Tegnarf (fcvUfci&Jo <*0aaa.vUde kave neret 
afcVrud paadet til Pcndrt ^neliifte^ «eA after Wa- 
g«»feld*i *eg<j4i'nia«d%e -UiltefOy^> af > haar s©bv. End- 
vkiere va> de* heifer, n^n Aii9eti^#rffti for f .:*t de. var 
aftegnet igjentiem (PapirBt, /iagM'Uraettwe jafttaauarkfeidisde 
after med PanivatL : Thi Pafiret<?iate dg>ati*t«re>teaun«- 
% ataerkt Shrivpepuv IrrerpB*niHke ftiidte« aioget Spor 
til -BtyaatastragerV dm •ttVtil deftfinde anstilk* Prove 
rate- tydelig, »*-■ eiadaitna Jieik* tgflqaikaafdd .vaere Me*ae 
ftdvisfcede m*4 alumni* ?S*aJedety alette nStofattetea, 
•Hiffr» - feria ti fUfe ■ tme pa* Exitteqtsen > af <* ea Kode* af 
SaaehoniaUum, Iptet awdet tillage, 4*4 at* a«ttge, at Hr. 
W**ar paa Friha**d aitegaet Fakaimtfet, . ette* ■— og 
dette betinger Uke-Etlatentoeo if ea Otigfiialkddex — 
fdkaiJ»i&ett" «r, iigeaom Hr; iPerelrm* Breve, Itgesom 
Opfittdaheajriitotiea, ja «geaetd de» Jiete Kadfcx #elv, on- 

. Efter diase Optygaiagcr om Wagebfelda mblige Frem- 



*)rNaAr og tit fctfem ' <4ttte U4»*ga or afgivet, oplyses lkke; 

' <*iaifcligvli9 r >til •AreUratr Smidt; »«m' T«l h*r forhflrt fig om 

Am Tegner , * atati <ka**fe -fcatfe* Ori^iaaJi»ami»ferfptet i aim; 



y Google 



M DEN ^AOBNPELDSKE 

f«*d riieddeler- Feffttttaai *tt Bed indrti OrtiAde, bftftede 
af det af WagenfHd 1itf£ivn£ <Jdt*gi hitHifrfd, bvotVed 'han 
afiger at betfae after* id&Mndate '8&&#}rttg*fir&^m*#S e 
Sairchonltthbng* ^W^tH^d.* 1 n,, Met Vi ft* '^d&iltototgttae 
4?isse, title ff'fafti 1 ftarih&rfe duto tfettftlk fttfetrbeteettke- 
\t$t OAfstttttdi^ieft, ttorti Mittl *fl*e va* blefeiv berifierket, 
at der i de faae i det leverede Facsimile tnddiridte LlMiti 
af d«ti fceltenlafce -Otfgirifti Viatte *ig ten #rb> £p#ogfeil, 
netttffg *>"t<5 — '£$)($ tetdtet&*& r#'-^ P^Xfi; e**'Oi*- 
afftftdighedi ' »om *rttfttWM^gew«rtt^t l^styrke 0t*A<frife- 
nmgen om, «l dfet hdfe"fcfcaffoi}e var «t 'Bedtagetfi, «ora 
skjaei?e Mfatattken ttnV-tft aefce dfeti"he4leiifck* Originaltafrt 
var -Rtigeml Me*' Hens^n l HI' dfc af Konafatartetrtttd ■€?«- 
seaH&dMaWt! tofa* tfhwtikl} Hvitke hatde bewfeget dme 
store Kjentft*tfil *i *lt»B#4Ptn> W. atr*eAla*f* Httandakrif- 
tets CBd^^fteWA^fbr'^ri^fa 1 !!^ a*iitiHg> S*g, frentferker 
Fo*KT*fci tftf'NitviH?, *V(^tl^«%srtrtii8, i #»l^ let gamtidigt 
Bret tfl^liadg* Fadfer; f6rtrfrrti£ stfkttr 'alg;' let ttd afg 
afterdating o£ fatfchire fl af fet-f^tftifrige Aars Somarer of 
fteaenfus t!!ta*dte : odgtVe«V«i>k; ^alWgtephisriie St«iien 
ikber phfirifefofcttf tod *ppnladie> S*hi»irt,^ htilket ban tHUge 

111 fclutitiw^ W^dtflel 1 ^ Wrfirftfel^ft - ! '%» ifif&feferi&Jet 
iii Drr. GrtrtfeftAfd b^ IndWb^^Br^ fi*t hrt Af;>*WWM& i 
Ofrdtto: 'B^n^^dd^r^a^ I «IWrte8fel^ * Jted *teha*fe- 
rtde ^ i-jWl^ra ^i^Mte 1 Btittft^nltigef* Sttdhte«dle>Bfl4fr- 
retning, alder 1-dehVtttfi FltfPdtfAi §Wn kttfdte frroftaas 
Entre Bmrto * Minho 1 (tar f bro|gtlJ| d€ttft« pV Beh1eTm;lse ikke 
mere) ftke' fcxfcteri«fe > W>^ «!egf^^al '**<rrf* de Mfcrtn- 
hao, li^esaaUtft som^r var wogfet $p& -illy a^WIWdttit 
Fond raf gjort, eller ii<*ge*4laafc'tonY,^at Opdagfefeer i den 



y Google 



Ba OUhu** «w*rH (|faf#tr^,^q,,*qf* v«frefc for det 
t^rfrl*}e ftfgiw^,vaftirtnlnlW]P Egw«i m*u, 4 *ar ; .a|4ti*ie 
fM#f»g8t ( r$ytfl pa#> { jEa,.*i|dcii fMfi ■•*4W»« l .M»*;n. .Wftterte 
&ke, t Jpge*** iltt,4verh^ed, i.tek* ?jWtugfl oif^pc gates 
,<m* *****<}, Officio** „#»» ifofljMfttfc #«!riifw*i ^Jtffoik 

«*>d4<?elte lor jbmtt<fete,Jfc*t>)ff #^ 
*&&, J^U . *a* .^eb^n^ 

**$ up * if<*M» :*fgiiw*, ««W«rHig,fn^ , rOr^t|«n allerede 

4Mfe«tlig gir^aet rtwatto nMifcal^a.ttaiw^^fywte- ., 

»g »Wste Ait i -Atfto^Dnffp^rille , v j4, /JSrtfcrAute et BHk 

hmm rented© p*% JU^ftrvda** /af , 4*w„ M^nitfce Original, 
ved hviJkenjfwhaa^en^ alle Ca»der .iwid^^ s^ilde loses* 
Det var tilstraekkelig berii^, ^t.deii. igjtpfKm.jto qljfeptfige 

'•Bbta^rt»r<>F!g?^ om 

Qpfogttsen i^f^uga^r^aWnFaJWi bttgWW* ogw#, »* 
■Jfe^** bwf eti#jt^iftfftin4$tfg, <9^Jw***mm*nwe&&*t 
j4ttf§e>#*te^hj#>g -.fttrulMWMm i ,JUy«U«k»tiimen, hfilken 

^htfa, .46eU ; JMJr^te Htfcwetii fo^kjeUige pseudonyme *>g 
«onjm# /( §>urM^r^ ^fl^ir£kte Yjei^ siii I sget Nairn 
.i^^i^ffo^Wn^^v^^iiiv^^uUgt <gfgt at l^lergtijtte. 

u^Bpii^tft oidvi&fg i^gMke^^eiJht^^ J#* . jUcp var og 



y Google 



«• DEN WAOENFBLD8KE 

im af ham paaberaabte driffnattedex tn '4H lSd« A«r- 
hondrede; Bette var berfist; Iklce 'ved hans haardnakkede 
Va&grtag far at fremviae HaandArlftel' og & mange Oft- 
iiiffter of Usandfceder, hvtyrtrf haft i den 1 Aitfedniftg* havde 
betjent rig"— thi' htbr nriataehkfeHge en* all* dfese Qmat**- 
digbeder maatfe v«re, ktmde mi* <lo$ tienke aig<Qriinde, 
som virkelig forbod en aaadan Fremviisning, *) -*- men *ad 
dot givne Faksimilc, som eflfer den htteete Stttdsyftftghed 
var fabrlkeret af W^sefcr, nden at denne derred havde 
havttaogen Original for alg.**) Alt dette nraatteanaetes 
iMfHtst Berimed var 4et jfcfce bevHsi, it der ikke andet- 
eteda exirtfe-ede etter h*VA% eifeteret en aaadan Qriginal- 
kadex, hrtrtf W, ffca *ri tiller and en Meade kuifde have 
erholdt en ^Fskrlft, eg eftdm mlndre at den i denne 
Afskrift indehMdte Htfoafeke Oversafttelfte ■** Satichottia- 
thans Historie nraatte, efter hvad derom aflerede v*r 
«plj»t, vaere wegte. I titrate Henseende knnde man altsaa 
dtdm teenke ai^Mutfgheden af, at den af W. meddeelte 
ft^riTdw af Mamjskriptet ikke var « Mot Opdigtdte af 
Ww aelv, men meddeefc den*e af flfenfwkriptete vfarkeUge 

• ... . . . ii? :.- iu... 

*) Udgireren dler den, af Went ban bavcle modtaget HaanA- 
gktiftet, knnde j© yfrkelig We kommen i feegf<faelge "af flette 
?a* tnMnadc, «dtf ildke^ krtffle oflftnf%gj6rai, ^den al- JW- 
. gjatUbaaate staafrt vide MW4m >ba*p»«ait4i«rt-4e.u #*aie4*8 
kande nan jenns* fce^ajeaial^.i >Jkn*«r f ^ 
,gig fllulighedeu af, ; a* J^anjgJ^^ /▼*!.,,!* aljar, »^ t8 ^^f 
fra bemmelig borttaget, og J^ar et 3iMH>tUekinaerke, gom Tilde 
robe dcts rette Hj ems ted* 
' **) Forud'en de af C. L. GrotcfenA anforte GrunAe erindre man 
gig ogsaa, brad allerede tidlig rar blerei'ytret om Aette "FaK- 
gimiles Begkaffenbed i det geogvapfclgke Belgkab- i Berlin/ 



y Google ' 



fcsidder. &*id*i* HM&eade xm v*i forskjdlige iodr* 

&wde 4i Misfcmke mod Indiwltet tttfrte «aa*el af Dr. 

Pftalu* 90m & L»G«#*jMta&&;i&ai ideela Tare di*ae Gruade 

i gig self ]c*« lidet tfjjjfref^ jdeela y«re de t soni de af 

ttr* Paujus Aeinbjevede, rotate, mod Ofee^tterea PMoa 

Paa d^ anden Side dsittpMNl,' taite de yaegtigate AaUefa- 

Jieger rtil Forded for Saophmaiathona JBgibed, nemlig de 

toode ato*e Sagkjadiges, Wr. Grotefepds £g B*v Geaa- 

liM'i beatoete .og. h$l*£ fptt&eli^&fcfceringer om diet af 

Wagenfcld udgittMi Udtog. Dja** Erkl^wger tfaue uagtet 

den genere opstaaede JHiataBke dog ikke tagne tUbage. 

Tbi m*vel>*M*. <Jr#|*fend* **A*k a&te*ift Erklaeriug om 

Udtoget, aom en, veUykket fligining, spin den af Gesenjna 

aenere yiveAe Mtetfitike ,wp frenakaldle. alane, v^d Opda- 

gelaen af l^a^^efds ndejftg& Forb*M, jaftfeil&s ve^ao- 

gea p*& iudre £tawde tygg&t (taertHftvaniag *«» Ii*dlu>lr 

deta U«fthed* .,..,.*,<.. 

Saaiedea stod §ag*n i Stot^eivaf, Aarat 183G, eg 
nan aeer derai alUta*, at PaMitowft forvildet ved de mod- 
eleidfinde Erklft*kger rOgtjfordgalljge Grande for <og iraod 
Sandeynligbedea af en aegte Sanchmiiatbon, eller rettere 
aegt jfbilou, maatte med gpaendt Roroeatning imodeaee deti 
Udo^ede Udgiy^lse af Qrjginalnianuskrjptet. Endelig Jacste 
n*ft4 Slotrwgen ( rf Refrrnar, ,1^? e& aegrdetea ttlUdafuld 
(tfannedeotUg af Wa^^eW »eiv forfattct) AameJdeise af 
Vftrketa «!wr«geF^dend«bfefraf ressen. "Htr end, lad- 
der det deii, laerd Videbe£j#rlighed, uvidenskabelig Ny*- 
gjaerrighed, ubeskedeu Paatrasngejihed straebt at gjore Ud~ 
gfreren Lipet aattrt, og allerede for OffentJiggjorelsen at 
ibjelslaae Resultatet af Ijans laerde Flid : Jian bar dog der- 
ved ikke ladet sig Tildlede, og idet han tilgiver sine Mod- 

Digitized by VjC 



§6 DI^flTiMBEOffiBEVSKE 

haa at erhflfaie? Tagfcslseii florae .IM^-i limpi bft*idfer?<Ml 
jwlviiuw gj«rt< slgbifcj*[H(t ^BarmiMaiige attend© ifiir 0f- 
fciidig^etetto •£ 4w^grf»atei<)^H«l be*ir«hi ^ f#r 
ttkvwe, at *ekn»geh ftbeffefccffeHriife ^fes,b4ril<&'<JikMter v 
i^iU/ Maria* de»Metinh*oU mtfcii*hrabd*krirt arfliSaiirfmBih- 
tk<«i : -«*a .ifrvrfntader •Ha^IMgiT eNwrieto ini JtiUtfefcricbtifeiie 
Ltttitoiai a%ot^ j^ojj dsb rtii> fowmstaUede AfHryfe rf.det 

*W* i&*ichknuathmm rcUefefcati e^stildigateii'Bid aMtafcte fibr 
^tin Opritixtefebjtty ham biiJ^ i -f » fi n T -t nU nit \ttui *.. - 

goiide'^Ktelia^nnbiiifad mo* l> »diiihni> thJ^. «»b**/h'* 'p>».* 
r * ^ ?^aluvdtoffisfAt0dt«*»>£f * *<ftt*rb'anMfri iRUoeniaiie 

Manni-2Q3i£/ «^<Brite2fflRlid«i)/o fv^ ' ■ 
.if Bogeogr lydre ! Atiord«»f itr<[ iailgeiKte i i FoffudlkiMket *r 
fcn ? 'taliiiift.*>SoiteteJiif-tB«M JFflrttte, hfori fnati ventede 
cwdelig Oply»kif/iaAi IsaJt^e^i^iiaftdrmngt, ud$}er — 
**arc«knkfoi neppdtiKte <kt »*iiii&0*h— >h o«g l«v ; f« f »« iLi tti* r 
over % «6«dSid«^fnoBaiiae»6e> dttrdkte^i^Hakunwedi Hewffn 
tit Wtfdnleltlsi^oeirferAgi 4etiflok,^tt*1 i^pV«MitH|e 
deref her Ml** tarfdri > (1 Grwreattt'*l^^ I "JBflttfiHHPbte- 
fynd^r F««**«renBii Mr»rg«IlW-)*BJvdje «igi^-w^gl^ Hd- 
dnrg af ckiOftegfielWri tditt $aiii&iiftiiiiho«<>l ^fcMkfcfcl*- 
nwiri hat tafoftfdt < ora.i>iftoc»]duM>fc*} tlUlofrk^t ogrPhUon 
taTeraat;'-ffeM(jSr«ikyn«tnBite d&b lagrtate^lJkffttui bHde 

•) Sml^n Jen. "iS/^TOl? M^M^^Ia^^feSl^ «?%. 



y Google 



^nS4NefmwMWigrM.a <■» 

laffcwllig r<*g>^ir*a*i W' bcm^^i»6 tikii *We^bhwimf >jeg*ta*- 
ntafeatotl hhfty<Ud§»fc, 9*nrit*iiaelgaiaS3 F^fettcr* saade 
tag agto'lfeft; >§Wfcfcmm*flIg «#j*^d*^d«»i§>eiiaai4«J ag 
■f#rt««lf§i w|ityiid^eiGthtofo«Ai^€«# Sag tihabatarateaf- 
»ia«kb<ifiAed T i«fct dian^lmlfcdtted^^^aeriUeSii G*ahdi£h*d 
iMWitfei^llitt,iliTM>dnik^tai Bd^nWi|eabarrii^^mie«. 
Kgat-diSMMIHJiwt uml£aa*fci«ifc JOjntoeikfcatokei, stag tittige 
'liM* rtotrtffiriielto^ogoirali dai> tiaaaerdigjsfl* larttttcrts 
rfttdesl^rvd/ hfcr^go<ftg$kiji«tyl hriaadb idereibte&iriUeriejfcfle 
'^attftoW-al^gyteethkaaa^ fadetotim mail Jf»8*)ai*rt> tig t, 
iagenlund* staaer i Strid med SthdltaidieaO itQg 
^atadw* tarcffiliin^to^ sin 

udmaerkede Sktrp«i*Hghed eom beandriiigsr»<Hge>>faeir~ 
«ktt*^ - ^H4kr *v|mb udtrffcr s ttHracnfaiN^ sla fetfeaita <t«tf g t i 1 

Vferhett JSgthack afa W*ivt) n »a* \ ««r n»^»a » j eg , \ ai ikaji 

ha* f|*r* d**tte vikkas^anttfge^JMibisAivA^A ?i*ke- 

lig var orerbeviwisjHn£a£iilIfr£fe& ^irt&fcgle^vaaiai 

'f of* 41 'li«w%U4ai*j}ii»fepmf <«i>gort4J »aftut]»asi<altiHgft 

'fct? ttdgir* AewJ . IWI«t •aadttrtid ^^(^fereitflaiJigt, i»da 

jeg >altet^Aa 2f*wbe«kj$ftigi$ ^a^^Hgin^aca^J m> . 4 t Sm- 

teifeg 'ffiem^a^ert'da altptakiBelt^ ^Brtchi^»tb«W^ egiakal 

•Willi d^«^r*iskd&mfcr faa«r>dnJlora v )dra>hau fttavaier 

'ftW'W^/fj^fce flWer*ole»rls*r ie^isMen^tHilhMftUfogiiaf 

itidigetfJStttti*: Je#lfb*>m**)De£rf>*aJ Lick* g)}ea t*ge 

*#ttPiM>eg^</^baiW)/j^'ii^lt^ifc'* hprj-aA&irfttti&TOfi 

tttrf**^ f«*ojfei«0d*ii8$M^ f fladJie^j$fJ6i* rFfcrdv- 

fQ^'fefl* manoJkW fcetoafeeotfidaaiie tVttffcart efttir Spro- 

'fettd IMtigfclsetaflfrssI d&b KiMmtgraeikci Spmg>ru$, ; men 

Dette var altsaa . at d*n Op Issuing, soai Pubjikura 



y Google 



•Ukv lang. ftlrgjfttea YtntoziMtoaider .nmMogg. dtette vsr 
•Ala, hvad W#g«f«*dih«*4e fclrittgfe^jF^FSVth ior afg og 
fin log. Btitiitik^ ^Dt^>i)i?«ifidefiTi Kancien vih* paaeerat, 
fcttaetifettMaanJ Janad Wagaatfeld oaelv i tii; side t^Brfjv. til 
den Sihiskei logteriUdg ^fcaVafo forudtaft raw gfrat, *t 
«*natt§; ^4en. n»iaflag*;*le^iNdte <af On^lrianuakriptot 
i ethYeHiTOfoide maa4ta &*ttaam vocl.VaerketeiUd^db^* 1 
«rkiaMr/faMiiki^>hWi«tei kaa i:>*ifct*idate Tilavar i Bre- 
*tr J&eHi' a£ tltidi Aoa^t I8M1 ,prak*de t ha^de. Jtoatfc-- 
tefc, nt; Aanr i aknldtf i ^ipr/SicM ( M** s fj a£ f teirdig* dfe 
paa ham $jwte *alto{trf Angreb^ dayman «faji Vitfftok i 
faoieate Maari ovf&rtattfcre *•£/ oyer id on inagaloee tifafcrebed, 
Mai vo*ed«i»tJ opftrjBd£ foriJfobtikimi toed Jen *a*dait For- 
ftikv ©g-waMmkarflfadfei^ ten *£<&*- 
t*a*ef>t«bi HaUaath.ii -AHl^UtfeoSehV*) frsmMtte For- 
ta«d*ing,:rti Fa^teauittit vJff>betegwrt paa. Udltndet, son, 
nbfekjendt med Sagetis forqgaaende Stifling tfeatde lyebe 
Bageit i den g*d*j"Tro* a* ,Wo0*n£*ld jdhmde Hlforn 
harde fiaa* tilatrtpkfce^tr Btui* fon d*t ndgiroe . V«rka 
jfigihed* in*to>F^;i»eller !b*i9rWHagOtt« Udgwebe Icuo 
var en. Spektihtibnr-*erd§a«t ipaa^*i iadaringe Udgher ag 
fitolaagger>denrr«t^rali(nittUg0 fta«dec*)44ed' en^Urtig Afwi- 
Ming *tt ei igadtamdfo AtifcUfatolfcMHlm man *ifcfceii*tegtoft*t 
den hele Forfcale er affattet med en Tig Sluhed, timed*** 
Jkea derii«o<l JhA dirtv*3*WwvveuWiham ogdSaltwrv. spm 
*aiv*ekjeadi" tnid tfet , atahcneBasa e&de* ^raaattevajeMavapm 
et M&nster paa en hensynsloa Djaervhed, der U$l*H)A%g 
tyntfea? 1 at ftai reyfi pot weabtufc ailMMftdnnfDi^aiUoeft Pu- 
tfkma ^Kndc* irftexOautoildigfca^ 
,. . ' Irj 'hv/.i eft tefci Jrjii i;n. ih*H > J ,*i. >i 

Digitized by VjOOQIC 



ftAWCHUNIATIIOSi, «1 

Utrt, lcvmd tfettok de Kiagere Wandt F*bW*m lorimyt 
havde feffudttetj it Wag*ftfcM,?mar han ifcke fildegaae til 
tprfgtig Bekjendelfre; oroi<l±*"ha*e -gag, Intel faattfe at 
freatftre 4ilForsvar Mten ft>»-*in ego* Frtmfajrd eltar 
finr iet Namisktiptt > momu Ms . Udgtafc. Aaa *m *ar op- 
toaad& TH ifcttes Btakttifenhed, aaafe** «om 4et it* vir 
frenlogt^ tawatte man «ltea» tor- Tidcn aleiie* fcolde *i^. 

... For wtiidlertid atveide lilb*^ til Skiift«ls ydre An- 
<*J»tag, mi falgrr umiMcU^upw F«rftaiea $UON02 
nPOODOON. (p^ th-#) eg - deitpw i TA TOY SATXOr- 
MA8ON0S MH>ddoeIt i Bbfeer og KgpiJfter. Ligevvcnfor den 
heHeawfce Teat stater ideti/ifV¥a^e«faM frrfrtttcde lattaske 
Orersnttcisey htovtil'ikglifbrtte Bog^i banyttet Vigare 
Version a£ de frog Eusebidgi^Ue^AreOoFw^nienter^ For- 
ferigt . lodes i hele Bogtt^ ikke< ea-aweste Kereatrkniitg 
a* Udgweren, livttpr^Wdet) si^teJttwfc InddioUter ©ttera- 

melig betydeli^i Alitor <Brr»4a. -' v' ir-.r 

80m «an Jtuhdtf. agatif, va#ed«idet4fcke Wettge^ fdtrend 
Kntiken g**.teig iferdrted dett tfjte atiaaln a**de Skik- 
keke frtmtmttdtetSwt^bimalhoQv >og/fie#e diecfJnatojier sto- 
d« laden kori Tid at leeaft i facaj^igeittfceraire J*nrna- 
kr fr De<B^«ffiAd6(t v >i6om *re toomoe mig far 0*e, og 
&ara I dfi ^encre FranisUiiw^ dildeels ere, boiyttcdc, ere 
fitffcende:' * ^r *->.* u-m\ uiuXts iv •- . ; 

tr$k£>i>fiaMi*UTgi&Qfr&9poud.\485Z> odie April 

./; F«cfm4^r€3ivj«lomUikkfe, afaea .at. hare ondergivet Be- 
f0a ttagen * dybrave gaattMfc LUnderaft&else, befinder sig aa- 
fcenbart i Fwlegenhed, idet has, huor tjlboilig baa end er 
til atrtnaee Vaerket for wgtei pa* Grand af de nystaenke- 



y Google 



m vmmksmmmmE 

ikl^^rrh«*rif StoiMaf Iridhtrtrtil^ BlHk<;t*nfdr0<iiti>g*6- 
aomhefe* Bertta fc+ertonfttfer *J«K*uEgtit*r cUmH U^ftfaoi. 
Han fel(W'de^fo^'%a^*»•al^*^A^^r«ll«e fremdeie* fceroe 
pa* 4fcn< ^raattBirdlghpd, «n » de^ka»ofi«ftttoggto feiogoa 
gammel af Sagkyndige som aegte anerkjearifr OrigtuaJlMiMt, 
tit hvilfe&i vFi^mlafeggelste han >atter pa* det> *oee$ftr«n- 

staaertde paa ^«k • gam ten 3kato4ptl|ikt^o^ Kritikew ktt*K ikke 
K<Skrfdt ridere frfemf erfd *e»TdHtotd«itfifomt|*v I 

ftrirfcberifette < Ald#iH<itakfotoker f>ta^r -jSa^en: in -«n 
>ganskeivaiideii^ogBmedi>Vidi^>skti)^hs ^awdighed- rafere *teitt- 

dti fordagta (Aflr Jk f pTtirrbrt<liwi I ^lelta iornemntelig ]fri Fa«v 
ffleM «| (Spro^ete^Sid^ *©g Aotnmer/ ^m man raaatte 
rente, tHsalettiaewiltai^at Stri&et'ikkd ma* iXstngtes sea 
en Lernfag! ft%r«fclklis-OTd^)moi aaafe *bt liUeraort F«r*ig. 
af Hrv WagenfeWL -r>0®saar^A dw*Si«te Mdtonier F©*- 
fitteren 'Vedrlutf-, io£« <ietM m^dnfen' Fardomdfryiod* og.^n 
Skaaiwel, dW tfritfigbaa*: ferih^a|Mg> ^i< W«girtifel<te Sa^, 
8om den v a%irer> *t sk j*nt^ Vid«i<tsl) ji?d om deb aedlfe For- 
fatter* e^ktili^Mluniaaiftet, \\SkJ&Bfc\flei* b<*ke-dt»«0L»*<k 
kuir VH havS ?tfh* B*d«ftattlfe& befftgfc*» fefcm*** AtavHMg 
Provelse, der siet ikke skal trade iiQg^xoftftt*utl^llg€r6lJ4r 
dersSgelse i Veien, $re bans Beviser deg slaaen<t$r irg ~vidne 

p '.'V !.:<? *ui; Kf.^^.i bu/ii .l<r,H .ttiPMl ji-*n<»»iTI*/ p ;» • 

SprogUndsfcab*. J, 4e*? Jiift^^^fcrif* *j»^ r Ii(f*re)a 
cndnu at tree t>»« 'MAl^fe^A 14^ :tt,W^geBf el* ***Hrau- 



y Google 



J«Bggefafti'*fr'*S* IWdex -to»d«f ^vb« §it Vaerk* Agthed. 
Nvr hmliitidlertld iwiWHfr iltf tyartfeUgtethrtke * *aa Heii- 
aeettde, ' raia (Jtil^-Aat^fc^ i «banerfe>b^t rentes te*m ud- 
epnfttgeft >*f rclviUlg S**a*)9<4 *««* -Wagtirfetd, »(Wtf^ 
goi 'F^haabhii^l oa^i at to nfrkgBgf TOiage t ac. - far Vi<k** 
a kfcbc a to frandfe vtatfqaw^<»« ^!tr ■ <»"' ''v^m n '> , i-*- ■ •• 

ForftiUerertiiiapliwdAr«F4rt aim Artiktebathix eflet Bo- 
g^k? ^jennemfeHningv ftr'<it rttett Mtatanre Bedragfcri sat 
!1d& vatflftiendmr muRgtf 'ska* bike' til cC £ekimk*rt." * Htfn 
gjennemgaaer deri fornemmelig dens 49&te\jll0g{ ** «<*» ton 
■noiagtigisanrttactiligder 'irie#'l<lgt>^»fel^ uod b i i rg ^k>pbtftarede 
JPragmenV <Jg> kotnniei- 4iK^/ltb8a1ta^mafe<ifoi*fgi»ne T«xt 
fkke kan famine 1 <f*a Btigefc ^ineto'fWarfriBkriGi; nte* *r 

ttensfonea -er akarp > og'rikaanseJJSs^ saatafr'iqed Udgiwren 
tmn htew Bog. ■ ■ Ferfavriffc ' *U Kefcetfsentfen kaK* dem*e 
Gjefmero£aad*e af tam tforete Bag fetfrfafckel^ kmt a#m en 
forste ArtibbM ^Yttertigerfr Jk%«m«itler Wrdp-haa. at medr 
delei ^n»'tnd«noATtil:elp 4iv**)ieii!'daa4an gkalde/blire rt§4- 
m^^tMl>«)«VNWveri^lied).^ imi*$Hid> iklte mdttWt. 

&Aie'*?f\pyiii>\&fMk&%Qn absni JeJ?* - » *f 4r T-»l> ?*»'■ ->l-. *'»-«** 

*) RedaKtionen beimcrKer, hrad ogsaa allcrede Ted scire Over- 
** h sffi^ea 1 '^*"^ ^' attest tted&le 

« r *mtffiUgR ftiffe»tie4d^f»aWiyi* Bek&iutfWi««<fe»»gfcii. 
-ft'*'Jktar ttfrtftffttTaV**)^ 



y Google 



«* DW WA6BKTSLD8KE 

Farfctterqn & aqoajra, «*«n turd* waaakae vaere Hr. 
Oborkangiatemlraad (Seaeaiet* aaai i tin Artikcl i Preaaa. 
Staatareit. havde jovei a*, meddel* nasrmere Oplyaniog i 
HaHhch. tott. Zett. Far£atie«en gaaer imidkrtid <ikke uut 
paa itogca Uodaradgelee am de i den n#e Sknolumiatfaoa 
indeholdte Berigtigelaer af Kjeudskabet til den pho*ikiske 
AUIerdom* men indikrfflqker, sjg iigeiedea til at bevise, at 
Yfxten iUfcQ ( kan faerc oat \af oogea ganmel Kodex, deeis 
ved, sora de feregtaand?. Keeeneeaier, at samraeusiiHe don 
i ft rate Beg givne Text ,medFragtnenierne ho* Eiraebios, 
deels ved at underage det heMemake AfUjks Forhold til 
40k af Wagenfeld tidiigere tidgivne Udtog. Resaltatet er 
efter FerfetUpenf Hetiiug fWdkaannen ajfjocende eg kun 
Jldet Mtlgire^dev for Hr*. WagenfeliJ* 

I 4m Ferudeaei^ig^ it den her aigtaite Bedoaamehe 
akrivejr sigjfiA'Q&aaaiaa, . viUe vi derated tiUige ferbinde 
dea D*m, aau iden *a*»inct JKoHaUer fcar «dtalt i> Fortalen 
til ait store V*rk; 

JScriptwmt Ungvcetqve Phoenicia Mon amen- 
ta qvotqvat smpersunb Jbip*iw M857. 4. Pare 
prima. Pag. XXllL (Fertalen er -dateret den 13de 
April 1837). 

Forlatteren, m« 4rhaklt Wegeofelda iirtiemafce Udr 
$we netap i 4e. Dage* fcv*rr\hen sUrttede sit Yaerk, adtakr 
am fnldkemne Overbewsrtuig am flogena Uaegtbed, at&t- 
teade aig i Settled til de a/ <Mtf* MfiJIer stmt i HaH. 
Litt. Zeit. anforte Grande^ 

#) Anmeldelse i Gersdorfs Repertorium der 
gesatnmten deutschen Litteratur. 12te Bd. 
1857.JS.J9S. , 

KajctftUet -og nden djberetedlrarngen* torn almiafteligt 



y Google 



i dette. Yttsakrifc BMattfcai eUMfta* *lg til das tothm 
Ftsserede samt de-i aiid**^Hi*»krfft*r «gtaNrie> maddeeRc 
AaifoiMel^^*a>^t*la^ttte*6 mm Ftowmdriag over, ?hvor- 
kies ma tttitfMage k«^e'i*aT«*t begyiKte paa «t aaadant 
Bedrageii^* og afterat* »det allertfde vs» bte*et afterkjendt 
aam*aadatit^e«dog driate (%jkilttt fiaiitendd <tet." 

tf> &anekuni>alhoK9 pb$4vi*i*#ke Qeevkieh- 
t*ni N-ach xUrfrim&kivchcn Bianbeitmiig des 
Fkil* ++n *B#blo* irt* &»<u\$8tJ*e> Hb+rse4*t. Mit 
e$n*r Yo*rede . (*/-H/v Is €ia***ti v*Ltitock). Lit - 
heoi 1U57. In dew tt^M&Qd&n't&kem vBbckkand- 
Immg. XM og &8 £. & ■.., ,.-. v .! *.,.» .... 

i F*atala»,;a*m.*» daiaw* d<m i80t* Aa#H-l897, giver 
Br. Classes en kartfattatOdsigt o^i Stridsfcporgsmaates 
Historic lige fra d*U first* Begyodal^? <a# ajeMemgaacr 
4b vieaentligMe af de hidtil ami* Bagea* ifi^tked (fornem- 
meltg afKO. Mfittcr i mtttogt Alwdg.) anttvte Grande. 
Farfattereii, som Random syncs at gaaa ttaget irel iMt i 
tin Skeptfaisme, fcan i » Krittkm* Judtit adtalt* Ytriilger 
arer det foregone Saaehimkihantke V«rk teodau ikke fa- 
te en tittredsatiJlende Laatofag af del tfefiftomae Problem. 
Han onsker derfor, at der maa aastiJJes videre Undersa- 
galser foraemmeUg fra 1bAoM*4s ^ide *f, for a* der kan 
adfcredes «t ftddMaendl^t Lys 0rerj<ie» -iifle«! Henseender 
miam daokte Sag. Aktefoe o*er cjdate Httcranre Phawia- 
Bas* a**eei»*lkui >aaatefleai«tdttb akfce Ifer sluttede, og aynfcs 
eadnn at naere Haab am, at Rfcsaltatet inaaaka* kurtde 
Mire, at ti 1 deft «yk &aobai»(athoft Jbesidde "et af de 
keetbareate Bidrag tii vart Kjeniakab tM den gamle Hi- 
storic." En Anmeldelse af SkrLftet fil man fiode i Nene 
fahliislK Or PhMologie *md P«da*;ogik 1838. 224e Bd t 



y Google 



DB»iWJMBB«l£B8KE 



4dfoHete S* Sl» ae*i i <&t**cbrfA ttr tAUcvtfttMMwbr- 

•<^»ehitf^tI8a9i>JVn 1M< 8. 1B^ < i >w -.,■ •mini.it ■ 

-m 7) Her fiw»i«fft*#e«Utoe $*ncktlsi4e thorns JBHk 

Et ?ed i dfca rtysHarnite^ Orertettelse fremkaidt (Skaift. 
Forfaltarpo* someftet silt, qgen ' Angwelae ikb6 beaiddtr 
4iietf«&Jufli£ Knwiskab.. i d6l tfceUeaiskei Sprog,* ken derfer 
iktojo'dladei eig. paa> at Aedoaaofe den ,njm SaaduwutUani 
fralSpnoge** **Mty >ittenritfH alene* faeJde aig til ladbeUM. 
De t herfra hedtede> Btf tker> ransaer "haoi ogaas for * de vigtig- 
ate, Fju-ftttarfcn i har egaa* itantitret itaakjeUige.. ikJte 
wi^lgeValjoBlt^lAeck..aadM8lada4ller^ti eeapagede, M»- 
l%hedtec aaaVet 4i«d r.Hwi^jw lib iadholdes >>Atak»deligbfcd, 
eem a^cktt medoHeftapn 4i! del nyert Sfcrifte Korfcafcfe til 
4et ota,PMhnu./Itark:?fi* Eueeaios ■o#<afidT*iKMcr for- 
heturBekjendte. > Jlva4 aiaiv-hftetr> og- Iter earner, eriii- 
atraUoeltg&agktiarfakabi og< Krilik, Flare af de franim- 
ledeiAnkepoater tre derfe* ttecbiiteHg uvnaentttgfe > Banr- 
evrigt er i Ferftttanen fdldkoimoaen lefcerbet wat em Vanrkete 
[]»gthed eg. siMigere Upt nlddfa?.» - Snlfeii/ Receosieti i 
Zeiteehr. f. Alterttomawia^rnlQM >Nr # Itt-^fi^ n ' »mI 

EeiWig?viHe ^Jilie»i«Mafiie^n-(-*t. J . . -Mimi *iH|i*#i 

£s* *Smni*kii$futhmiKi9&jRDQ*i //*£»r>a* JMr&swmvmg. 
-*Vom uV*Tiflas6*T ritfegaji Afe^tfwwktfac^wi/iifltflrd^o. 

Commission der Hel&ing'schen Hof-Buchhand- 

Af dewy; Jftag hi*** jwflq t ^an ^see,, k^J^ferite 
Afdetmf herNii^ • F*ifrit*naii t*ape£,dert at e*av4*t Orer- 



y Google 



t*ns *UvAm t\*kn atielfan* 'GfcrQnoiogfcm Men njrtt&uitfta- 
ntathoa og de chrontltfefefee BetfiiAmeteer ,:h»8 BevomNs 
Mmethtti/Ja^phoe^chet gal^l*?> Testament* ©oHY t^ men 
fbffnemms^^CWfiiior^ Ohraoioi» •& Rri, »g &*d*t i deii- 
ne>Ofei*6tig**€ittftaekeU]ge9ai& agate 4vdert tLetbed, k*ar- 
Wea^haiii icrirerer tof> Wagaarfe fch ^uoifaiiiiathaw forc- 
k»mtx>encteftgeaii«TB6 af tdeb irake attepga^tiake&frtoff (k*R- 
fcet <eftoar Sir W; BWhwni OCyndor ux *j» jfe* tfefrnateafte 
*#**¥«t!tafcgl«fc mei d«* pfcataftfokte)* afrfommefry afgjorettfle 
ItoiiaNfar <Bageji» jfi£tbtt*,r Soim fiienipta- plaa ForfatKs 
waw nafetojpbrtUitbkte Avgajneatattoiier*' atolle ?i mAfdfe, 
•ftmd xier ta*& St OTA«m8ni«uiig3iH( I nd**J Wagtnfeldake 
Sahchnioatjioit fort«4i«v : ^ <*^ ptowbifcleke <^erfatl«r *a* 
'IKongeiia fikrite*^ HnU MmdeiMMtei Mgenils kike 
rEfQfetrlagi WBcti»fiii:*->n ^ww«iiirthoii^i( The pjtewcitti 
bktoriai bortii. o£ jfierjioB^ I S»ayntely^io6»;Iuiideritai- . 
*Uag* aenae^^r twise raoa ~-n«iaoaV'rtal -^ fcai», of the 
eeaartry. ,1 The saered Mritec-iofeithe tiFtarts eMiia<30Juiilxy; 7 
Sainmesteda itana^eiti Jforfirf&reii : ^ 7 D« dwr; /oi^vr^t i 
deone Note. Jrcmhydcri s^ ^ct> SideWik: ^j» Tikrten til 
WsgeafeUft KadiwLr sta *il>Id*t M *g8aa->yaw* tilled t; nadsen- 
digt, maastte- ilftfe iwefttfniinfeiit^ ««diiSid«u <af den ?el 
neppe tnvUomrae Efierneist^aDn^Ikkectshieail^ii i af et 
VlOW«U^^*ri«^4oJ Ettdre^Mkih^*vDuro f at opstille den 
^^yTa»Jn*kk Bftcrreluia^\ at^iet sgankaxdt Kart *f (fetalis, 
ivxkmrbekjemke Atats J»ui»t| kjeater et ^Mw i oka wed 
4rdaio4e»^MBBchadfeii^af. ttpoj£*v? h»UUt,v natrkeUgt otftk, 

*) Denne Etymologi er af Beth am fremsat 1 tixe ftoyal Irish 



y Google 



m DENiW***WIZJ>9KE 

i Nabaatedet fltrrcdroi mindor 4>m >Ber«irsi^ Mert am 
temm toywAe^u hBkm*l\ni'em*%*m nfran iBfeitehrift 

! Man.fril aks** safe, <aifiiia§^etmde*feaHty*tea*este< Dom*- 
mere aldeles afgjorende faeldte FordommeJsetdomttMiB <nr*r 
ten ntft SinclMioi^ihBn'^ottr €tdeegtki Faster af denihyere 
Tid, toiya%flbg»|KU'*de»i*Brier^^ 
com, • taMki ml Grtaad atM MManke} * d&ls fltke Tilde «n6e»- 
Ifende deft rabeftiigadp flytdighfedi af de fbtta Batiste, 
deals tfrkaiig bgrggnferp* den i§ai*fe Wweniker* iGjdnap- 
Atandelse, 119, so* iWrftttoien^ af . N#. :8 od^kker w^ 
haabede,;?** HisU)fife»»iCWii«« idlde/iijaeJpe til «a<gtinstfg 
Stetninf«do«f)0?trl ifigthcAc^ ^f Ida* *i na i<iet FtHgende 
fM afcrertetftifirattatilingaft >urf <*d vteertligste triaadt ifle 
Oruade^i ami Rente** 1 iiidjftdtH ere fcteme ifcpstiUede*, alter 
andattt ktyinoi^stlile* j*o* flogeas JKgtted, '*tt ja£ fovo- 
tittig feeaurcktf/ at man siikett omw give Of. Classen Ret 
i,mt mia^kiifa taiaefe Vufehikabeax iuten afire, naar mm, 
som fiecenseiitea <AtAHg^Eefc, firtkjolfider' «dea l>y§tigtod 
UJ, udea Hja^lp afcdfc gmiodtvFer^oAMii^r^ dei ttte eHer 
*8d* Aerlraadreday ;ra«4 Sftkdrhed at afg*nv ate et faW- 
stee^i^t tforda^rhi«torfefcHV«A^'«deane Art er forfettet 
for et FarAsrtui4»de*//tilbage)i Tiden eltor iftrtt i Tvore 
Dfcg*; Da vild© ii SbhiWbfka^lridoe 9Mtat ,ftttl<fcl^ti$t 
4m dtaJutae tfrtofcsr^tidpiftttli ^re 9R3ct^ ^htfv^aifi 
wed de* «jd l^rKk^iiHtiodwl^Auhk «t^Ae rtadriW ofc 
f«trfeBea,i»M<s tH atbiitt*)etf<ta*i WmaKMlieii of *tt- 
faldende ariitiode 'Ud^vet^!i*my^Wiv«ri;')o^ri^t% Befcjea- 
delse at here den, <&*ad ^denr glfatdevjtroe - og like iroe* 
Faldkomra^n ,i sia Ordro ekjdet 4erlerr tita* Reeeuietitea 
I Getting. Anzei£» straxi Jtegrndelsfeii Apstitter den firond- 



y Google 



mtfknmfrat ddt* *Oe*at flatotfekviffet m *dgtret*' ftto 
tr<*Mreiid%t si MUt > sjg^aaMtai Betafefdiiek*, atotaet 

ml. M&be&m feliUioiDiBenc«aai lade si*> afajSreaiane 4f 

. . Haad ti it den fotgeade kra4»t e? On Ae m i gg be fei*t eg 
fireniat *Hle beluri^^»>%wg»mailel.flpi-^v«ffTtAt der 
*f d*» ndgkvn* Text led*lr MigleiaUtfcke B*§et Be* 
at* mi mod Hansyn j^il '4^i ;fi**ifceffsftbt<^ Gtoigi* 
Mkkftde** Ala* nt,f*indbtJ?qrea>*OT»^ eriodre^ 4t vi 
k»ve ma^etci^je^de^at/r^kittihiittjl ikke «ar fort uogei 
Eeriit far, tft den TexM>*<w^Wa^dd^T«r fc Bestfddse. 
ikke vmt oogest Afektift af cwigamrtdrKodexv' Of hetter 
ikke £*r T at den nf ham meddfielterJJMfcH voise^ kvorfra 
Imb dh ead kirfe itft, tw >opdigtet:<M>Hflad nu deite 
aUateiangaaer, da. har *ta« i Muifcersjitkai^indige Dedttk- 
tit* ftutdet efc affjwreiuks fle*Ua> for^ *V WagenfeWs Be* 
akriFetee kua var en Fabei* Iffetge deebe JJeaknreiee ;be* 
tied aemHg HaaedsJariftct af 12a store* IDvarftaidcil com 
deefs iadehoidt 2&idttrin>toLrai«rv altaaa efter ct Mid- 
delta! 3810 Liakav No SndahoUk dot iwldeefce Feksimtte 
UMutuierv 1 bvHke^i idenRtal^Be4Tflici'imtl^Wc<il5 Liaier. 
FiHg<*tig> atoahte; dearie Ke^fftrykateaMvJiigfcs 111 omtreiit 
SH& Liwer, medenul deniiiidkefekfr; Tea*** Wtagenfelds 
W^»Yt;tkugrindd^dde i 2856^,.aUi^p«*jiidet awrtaeite kirti 
JBhhtdeleBtf Dette itihl^tfghflk^tt i^eadtt Bevii* foi% at 
WflgenfeM tor <fa»t# a*ed, tfeoadhed. Iinidierttd. ken dog 
decaf med-SikAierlM?df ikke eviUeks fcndet, eed hvad ti aHe- 
aede tdftMriK. saaritemmellf lidete^nrimlif afcdet hele Fak- 
siaatie vat ;!ea fftktio* og fa^ikeie^itideM-HjaiipL a£ nogeti 
Koakx, h*tik*k .Waajettfid* aWtiUaB.iatr^l fltaiddfibe if. 



y Google 



,7 m " DEN-'< 

I»iifacti*;Ji^ W*qpaj»- 

k«»d 0-iiiiM^e^J^l^ii^d^lJin(iftMt imiOHgM«tkMer*«t * 
elter *adet<3tfcd <aaat«t*4. i^i*^dt«*r'4ieA*>*ar ttogeap 
Sawlsy«iighed,)*i}e^i*4<8at^ 1 nuJH#>^dkir*8t^nett^' v nu ) f ^ 
Sporger man nu, hvarvidt den givaei'iVnt bapW^jPratg 
af:at v^tv e* Afckaift •Clfen^rtrkeHg $««aael Kodttx*! da 
matfe staai ««a betea^igar#»at<^^ atdiaae *tn'. 

nafc,krtte*^ kqndti ,f3Wftnf^ toaMte «iw»ia%j«tr«nde Sforn 
det hde Sf^innal ,*n ^|#fct*wEg«ieiL 'BrtJtnter a*at* 
nemUg, at dem paateftattltte K*&*«k»Ue 4*la*toUkt *a Bag**, 
til avi§K*tat»4»,;4«n attetftHfJGottMftt's >flg tforartjtrior'a. 
Tider ifcJtq,jri\|0ri'8^)>fr«l>Mktf rtunrtste^ p#aU«Wi#j S*or* da, 
kan man ikkftt^fMHW^rforiB^jc a*f n*viei\ ,ati denne Xodettl* 
son /dag ,*i*tnQk;. maattonfTOse twnaeligi gan»«*k er Ma 
godfc vidMgehiMtt atoTeftte* dt>al Aaeltrififcntteiib^fcafldo 
af^rk^ twnjog,,kUiV>a4ed;l)«lia^«1»«»^f et eaeata Sted* 
hvac'der iMW>gftafoWf Te\4.e^4>^egn©t ea gansfce <iibei>~ 
delta; JUkune^, » Sd*. 4j^«ae f Ltkua^^cr. imidleftid gam 
charaJtteritiaJc,; al„Aea ( £a*\j<ea*a naWW^ at orotaJea*. Paa 
deu >aW«r*M*ie r £Me ia*H» ,B«iaU£: ^ajjmtfj**v]?QC» I 
Texten maB£lfld$,*Jtwwd#,4 Sfcgatawi T)Ottv< ^Mw.iPeta^ 
deuaa aami^/.Muiiiffl'fipdm^giaat.Baa det. givae.Fatoir/ 
mUe r paa Jui)MtvM«<W/«iet.n|^(Wer i,Wag*5*feW« .RfflWF) 
18d* April 1890, f B^ad^tl^ .^agtig en kqpi^el afte*,. 
Originalen." Da nu det hele Faktiraile knn var en My- 
stification, er det klarL at Jndklamrin&en af Bosstaverne 

■ . - ' »/ ;ijh * /Vt.isji .I'll? r - ■ : e • ■ 

7)0O» er foretagen af Wa^enfeU jqpfpf Jtun ,^pr ^onseivent- 

aena SkyW. Feroirrigt .e* fr '«a#i &faT0*t**M$p jpeai 
og Jdar, <Q#,<kr gwrea, jnta*„8p^4^;iat ,-,dette f Haandttkrift, 
som abdre gwide Haandgkriflter-, amv)aVeank«idi'd3t«der, gam 



y Google 



bmmjmmt t,a#**^§<>i^lafrf*;K*^ 

Kfde^tftftfae^ta^ di^TOiisJfeiftioiastighedH fatflfaet taa» 
vd Jtandfe fordrfr af ^eii^frowhtar kranen I Besiddelae af 
en sudaa Skat* 4a b**!)d«*»i-.<aaa*lfaiiae«*d$* Tamil rif # 

M>«ttfe fer httWterda ^tttfntf * iklfe ^et J *fei**l!g*te i%&* 
daftav KodbxJ* ^r^hlfrg^'toatt tie* ***yfc Tfcxrftied'd* 
lK»^Er»^Mi>* A>rek^mmett<le' FHigrnettref , hvllkc litttertigvifo 

rod^iftk^iaWdre dfetfodttittfg/»^r*^ UnfttdgeU* «T 
nogto.l|tat:*% -her fa***tm*iie*wk' Gfttaaeftfringtfr ; af en- 
kelte Ot^T FWandiftigetti if '4fcn» 4nifa&t&'mvAi\ ten di~ 
rekte^'df teti'^fcrbtiitfi fi*it9«a lA" *t tP#rt*dpibm^ *g« aadre 
UtMrty<telig*i«k*> T (&<iO*et^n*9t%mmtf*<w sato'titoi', %t man 
istedelft)!' trt<«hd^ wierk^lf^ Vtfrfoiite*, HWft* ^an' dog 
maatfcT vente i et'SlcHft, *brti'vt"Wdtil 'It«i« kjendtc af en 
enkett 1 Mamls ftygtige Exi&rpte** > Ivcrtittfrd fifate Steder, 
sow hos Euaebios ttdctttvtfl ere f^rfaiptt^jengfttte gaiiskti 
orereensstettiitietuto m^'dfeti ttmatfefltie fiuaebtekfi Text *) 
Men ftke ook, herttfed. *JMto"ltye "T«*l ^mrn^i- Ikkte atene 
mafr^tttffes i^1M«|li *le^'8^rtirte^i'0giMa -gaHske 
m*tfteHg'>ftfed dfch ityasWlWg*^ { *f Bfl8^sWHig*neiitef 
af tp&fltfi, 'iMm^n^mVigl ^dn^^ver^n^tteWiittfel^e viser 
slg'Hfe forWd&iy afi '^W'd«ri©t^#ffek^1^Pf tfctfyde- 
r\f n-j t k/ nii/f .»iui!i">ft;*l »tad .l?#b nu * •* 

Srnlgn. Mailer S. 1>12. Benfey 8. &fc6. Vi >ille keraf kun 



y Google 



-tt DK» WMBIVR&MKE 

ligLVetfer, »*in if OflHB e*#* ikke el^ n^ore4e, 
afvigdr fra de *tdretfdga*wv der *Udfa«i*r deav i*y« 
Tei« gairtfre Aetf «*cllMH*> R***m*ttv*) Daa atedfaetfter 
endvidere atta de af Or^li tftei* Boehtrois, V%era ogAjtirf* 
'Afcbafatisg of**gn«X««jdklHi¥er,**) medetis dermo* 
# de af Orelli raisbilligede og 4kke of Ugne KWijektu- 
n»* hette* SkkeirtTO be** Lykke i Wa#eafckb Tt«t.«**) 
Brad der iaii^lertid er det allervaerate, den stadfa&afer. 
endogsa* aabenbare $ro*eFeil, aelv mentngsktt*© 
Trykfeil, h?ilke deels **e<^ lend nun elige for den Orel- 
liake Text, deeb ere indkomne deri efter Vigers Cdgave. f ) 



*)* /eg b«r i' , *nk*Heh*eetffle ttttnmeiiligiiet Fragmenlerne af PW- 
fong'Fotlttle^kff* OteIft in&r Ytgers text, ©g dcrl fuitdet fdl- 
gende hetbea fcftreiidc AfVifrelaer. Orel, 8. 4: tycfovtVE, 
hos Tiger Jf ^t^tf^^- S. 6* TttV XttVWV, ho* Vigor 
ofrwcVT^., &, 8; #0&lXS£ *«'- AffpTCttOl, has Yig. $. TS 
xal A. Smsteds; etmK'ifa&vtac, lios Vig £0 ICOWjaaVTOC- 
HTorfra disse Afrigelse* lios Orelli sfcriye sig, kan jeg for 
OieMikket ikke angive. Tin de ere, som sagt, optagae af 
Orelli udCte lUgefr BemaiHtttliiig; 

♦♦) W*g l #. 4rOr; SiO; 0CX>»t|7*f^KC &4 ttfltl, hvor Orelli bar 
irtdaat 8**ft» Fowlag kf V%er; i8.-M. Or. 8. W. KkxOtOV 
efter SatmasiusU Bennftrkumg indiat af Orell? for K«tfplOV. 
<S, 16, Or. 8/ 10. Bt>j&foec optagen i Texteti af f)r. ^efter 
Yigert *oftjefc«ttr *6* ^t#X£otg. s, 25. Or. 8. 33. Ilspa^ 
ligeledes efter Tiger* Forslagfor^ Ilapa^. 
*♦♦) 8ml. Or. -8. 20. *♦ »«. W.**8. i*. Or. S. 56. n. 34. W. 
8. 514. •' ■ " * 9 ''- ,,;: ' 

f) 8«alede» Wag. 8. 6» ow'to*^ W« ^fetti 8. 8 for a\K0t£ 

(V^) w*g- 8. 10. YSYptfW**^ • (•*• s: IS > * * T*Tfr**t*- 
uiva (rigtigt bo» Vig.) S> M% djotpM^e^ (On $. «) *• 

&Cpl9&TS£ (Trykfeil eiendommelig ft»r Oretti.) Men jsaer 



y Google 



SANCHUK1ATH0N. /» 

Sakelte af diaae Feil finde* senere rettede i Fortegnelsen 
ptt Erraia, men j Texie* staae de ou e^ang Ugeaom i den 
QpeUmkeUdftire, (sow jd t «t m?uke iagen TrykfeiU- 
fttlegaelae isdeJi*l t d#r) ag deres sildigere Berigti- 
itiae afgiver bin et Moment mere til Bedommelsen af 
Udgivereas Frerogaagsfgaade* 

Trods .denne mserkelige OvcreengatemineUe maa man 
tog ikke tro^ at dm wye Te*t overall er aldeles ligely- 
daade eaten med den Euaebiake Text i det Hele eller 
tpotielt med Oirellia* Fiere Afrigeiae*, finder virkelig jevu- 



ndmaerker sig i saa Henseende Slufaingen af fdrste Bog, nror 
OrellU Udgave tilfeldtgviis uriekojder, faaralede aaagodtooai 
pan eet Sted ikke alene TrykfcU eg Vdeladejfer, nea ogaaa 
aakenkare lexikalskjs og gramntatiske $»ragfej)l*kT ilke saat- 
lige findes gjcngiyne i Wageafeld* aye Text* Saa- 
Jedea fcapsSotfav (Or. »♦ 40, Ogsaa has Viger. W* & 26» 
rettet kaa Wagenfeld iblaadt Errata til XapiS.WXOCV), i en af 
de fdlgende Saetainget <v ITerbet ifcXacrav ndeladt (xac 

rtyavTOjiaxtac &cXa?av £56*c W. S. 28), krnrred nator- 

ligriis den hele Sae tiling Mirer aaagodtaam nforataalig* . Det 
udeladte Veronal overaieHet ikke deatamiadre i dan ligeorer- 
for staaende Qytrsiettaise af Vig er. Fan «aatine Side ridere 
ICOt^XpC^KTflV; far WWWS9>$i'm» og eZpQUJXa.1 (ogaa* 
>«s yig;,) fpr sfpyaotaL — Ve4Sid««b<^f £adea imidlertid • 
•gsaa enkejie Feil hoa OreUi J»e*igjjge4*, Saajedet 8» iO 

7CpoyeYpaji.ji.eva for itpa$e^<W^^dU s - *»♦ *>«» 

ligeoTerfot^tiuendf V%er84>T«aaetkiJ8e kar ttemlig deseripti 
aatea — animaates) S. 20. KafflOV for Ka'fffflGV (On* 8, 
28.) &. M^Kpt^pq^ fa» KapTjpotC (Or. 8. 38.) S, 26 
er OreULa |»jMei 1 £#Q{VV7^TfeaVTa (g 88} ckarakterittiak 
n*k reUrt til PTO|*V^0q$JO»i:0 ktedetfor til UTCS^W)- 

4 

igitiz?dbyGO( 



74 DEN , tf AGKN!TEU)SKE 

lig, og en Dee! saad^nne ere altered e paapegede* ftveofiM*, 
De der omtatte Omssetoijftger og ^vrige Forandriiiger fer# 
imidlertid i Regelen ikke af dei» Beskaffenhed, at de *«- 
tjde nogen Korruption evt^n i den nye Text ePer i deit 
gamle af Eusebios, opbevarede. Bfeningen bliver fordetme* 
ate aldeles nforandret, Imlken Text man end folder, „ og 
Texten selv lige gram mat isk rigtig. De bsere saatede* 
Praeg af enten at va?re aldeles Hgegjldige og vilkaarHge 
Forandringer, eiler ogsaa ere de nodvendige, fordi Phiion 
selv maatte udtrvkke sig anderledes end den excerpe^ 
rende og blot refererende Eusebios. Dette aidste gjaelder 
isaer Forandrii/gen fra> den indirekte til den direkte Tale, 
hvorom Mere i dei Edlgende. *) Men foruden disse* Af- 



*) If ogle Excmpler r aa saadafttie Om*a;tmng©r o* Forandringer 
skal jefl ker hnfore til.Optlygniitg. 8^ 19, T<£c X 8? P a < et V 

oupavoi^ -Gpsyetvfo* T; ^- opeyatv efc ovpavouV- (Or. 

8. 14*)' Ugnende UTttsentlige Oms'a*fninger forekomme flerr 
8tedcK <Pda aiidrcE - Steder blrrer tferiftiod Bfeningen en lille 
Stout* forandret, som t. Ex. 8. 18, S7Cexetp £ t ^® xa * T0 ^C 
&£ cuStvjc C&^C r*ijc ne«lig) ita&ac Sia^sfpciv xat ttqv 
Pijv auVqv, latumaQuv xokXcuac sft&ouoav xat aupi- 

pLOt^tav ai>*Cf) w\Xe£ajfeeV7fV. Hos Eusebios (ed. Or. S. 
26) lajges d<We ftfeA #naledess fofcX^P* 1 8£ XOi TOV< ^ 

cwJrijc ^aiSac * 5ta<^stpeiv. ttqv 5s T^v . apu/vead'ae. 
ttoXXaxtc, o^^x^a* oc^T? ffvXXs^ajji&TQV. Ogwik Vi- 

1 gers Oversflettelse er ' hatneligvii* her forandret Exempler 

. paa Forahdring af et Verbbra finihim til Participinm freni- 

. 4>yde fdlgende Staler.' 8. 19^14. 'Ex TOUTOV lyswr- 

nhfaav MbqjjLpoOjjtoc xal Owoo^ :xa? 'Y^ovpavioc, arco 

{J.1fJTepCdV XP^^aT^OVTSC ete, Ho» Enseb. (ed. Orel. 

8. 16.) — xal o c Y^)oupavtoc. octcc jjnr)Ts*pttv 81, 9i)aiv, 

eXpT)$JLotal£ov ete* Saaledes ogsaa S. 16 SUpoVTSC for 01- 
eupOV (Or. S. 24) en aabenbar ubeldlg Forandring. 



J 



Hfcelaef Antes emlntr andre, *«om ofte ete trharaktertetiake 
«fc. £aatedi*9 laefsci * i 'Wagenfeltiti 'Text 'ftei'e deels af 
iftdre deels af Orelli selv foreslaaedc Konjekturer, 
kritke imidfertid denrie sidste Udgiver af Forsigtighed ikke 
fcar optaget i Texteii selv. *) Paa andre Steder, hvor dc 
forskjellige F&rtolkere have vaeret uenige om Texten eller 
ten Maade, hvorpaa ^ett ska! fdrstaaes, gaaer den nye 
Tkxt eti me get meerkvaerdig Middelvei, hvorved 
FWrtegeahedfen afhjtelpes. **) Lsegger rtian nu hertil end- 



*) Saaledes S. 6. crryjXac xs for <ror[Xac he (Or. S. 8. At 
Or. her Bar 8s, er bcsynderligt, da allered'e Viger laeser T$). 
». 10. TOts&S fOr*0l0t<;8s (On 8: IB:) Snistcds: BaOCUT 
for Baal) (en efter Recensenten i Jen* Litt. Zeit* meget 
msajftdsynlig Konjektur af Boekart). 

*) Disse Steder ere saare roasrkelipe, . og skull e derfor her naer- 
mere omtalcs. Hos Eusebios (Or. &. 16) lapses : Ex TOUTOV, 

9i|jiv, ^ysvvij'd'Tfjffav MiQjjLpoOjjLO^ acai o- f Y^oupaviO£. 

I IXoten bertil (Din 25) bematrker Orel I i^ at Bo chart vilde 
fcese £ysw?]'d")Q 5apn]JJtpoi>[JtQC Xflt'l C Y\J>OUpaVlOC, da ban 
antog, af YvpOUpavtO£ kun Tar den hellenlske Oversaettelse 
af det foregaaende pbfinikiske I\avn, brilket ban deriycrer'af 
Crag? HimmelenS og D-11 Hdide. ftette bifatder Scaliger 
•g Cumberland, sou imidlertid bchoJde MTJJJLpoOjJLO^ ufor- 
aodret, da de- ved en anden Derivation komme til det s amine 
- Resttltat, soru Bocbart. Herimod bejna&rkor imidlertid Orel., 
at den foreslaaede Foraadring' ikke er amrendelig, da der 
«nudd«Ibart oybnpan lreses FhirAlis ^pT}$taT(.£ov, mcdmiii- 
Are, sigwr.ban, man Tilde liese eyevvvfrhja'av M7)JJipoi5fJtO£ 
^Cal* f y^OT>paVWC >«^ OJffWOC, bvilken sidste lidt 
neAenfor it«eTn& stfm Hypsuranios's Broder*. Af 
tamtlige Ronjekturerende bar Ovetli ogsaa ber bavt den bed* 
ate Lykke. Thi den »yc Text laser (S. 12): 'Ex XOUTQV 

Digitized by VjOOQIC 



rtdereten mtntrt fetoftl^ IkHtetoe af ertefec* {tail ii de* 

syevvirja^cxav Mi)|LpoO|Jioc xal Ouaooc xal Y^oupa- 

V10£. Et andet endnu maerkeligere Sted er folgendc, hritket 

tillige indcholdcr den rsesen&gste Forandring i hete Bogcn. 

1 fcd/Or. d, 12 tiger Enseliios : ' *Eg a ijC TOtfotC ' tfWfI.a*& J ^^Qb 

•-*" a^fcrsfot^Ntftw >^*o^ov^alT(dv Xowtt5^ r =eiw)u£r^*. 

(Dette er den refererende Eutebios's Ord, i Uvis Sted ho* 
Wagenfcld naturligriis laeses Philons egen Fortaelling on 
Yindene) "'AXX* ouxdt ye TtpcoTOi a^cepotfav xal TT£ 
Y^C pXac7TY]fJtatdt, "xal freouc ^vojuaav, xal rcpocsxv'vouv 
Tauxa, a<p' tSvautol te 5uy£vovTO, xal of stojjlsvol 
xal v bt tpo &Jt<3v irofvrec, xal x°<*C *al inixhlasis 

^TCOfbuv," OXV X'(3c5 (JlCtXeYSt. (Eusebios's Ord). Autocc. . 

S'^ffav arlftfvotai rJ]£ upo^xuvirfcyeo^ o[xotat t<3v au- 
t<3v afffrsvsfy xal ^XTl* aroXpiia. e?ra (9*) a I) Ysy6- 
vvjatfrn &' ,tou l KoXrtfot (£ve[xou xal yuvaixoc auroO 
fea'ao, touto 5s vuxxa IpjJtiqveusiv, Auova xal Hpoxo- 

"' yovcfv 'dSnqTbv£ H 'fiv&pflfc, butu xdXoupisvooc, supstv 5s 

TOV A?OVa*TTJ^ , aito'ir'5 , V i 5lvXpo^ tpo^TfJv. Med Hensyn 
til AXV O'uttt Y^ ^^01 o.s.t. sporger Orelli mcd Rette: 
hTcm? da dette neppe synes at kunne siges om Notos, Bo- 
reas og de ovrige ^inae, ''CriniDerfairil rcfererer OU^TOt til 
nogle :i def^oVegnWn'Ae omtafte Ytesener, ' btflfcetf 4in^ertid 
kun W Hden'ltWIi^eWor •Ig; M Wed stsW^a^d^niiglied 
formoder brc^seiv; ih aV dep foran dc an f<i rte O A W ddf al 
det (eller af Eusebios selv forbigaaet) et 1 "kortere elle 1 ^ laen- 
gere Stykke, Wort Harare! t& *W gfrabdtfift Jf'JUTfBnte 
Mennesker, til 'livem'da "<&* ^gcnde^ txXV fr5f0t"Y« o. a. r. 
bley at referere, Paa eo 'VirRelJg ovcfra'skenae Ma add l5aer 
: den nye text fcaadeh, 2&t (l ir» , ^e4 > ^ , 4ttl^lUAkf|; < l(eafiBicr 
dc omtyiitedetfrif tiYa4 M 8trax ^lVc/omtalte^6riteM*ft*e8ker 
Aion og I*rbtogono'si ' tfos^agehfeld' lapses Hcfeltg "Stedct 



y Google 



Age iP«WHhdrf^wr, ted >** t pgi a#4^o^r^>t>> vfHa. ( 4f<W J<5, 

Forhold, hvori den nye Text staaer til de af Eusebios 
apbevarede Fragmenler, ( og navnlig til Orel lis Udgave af 

^ o ^ded ^Ilensyn til 're^iej^ i den ^rrige JJ>eel af.Bogen, 
Jgv4lk*a< ifedeholde* -de gartsk^ nje ,og hj^ti'L fltyefcjpidte 
Battier =af 'JNiHoita V*ck # da;*c*i*c ~*i> iage* saadftH San«- 

« »« Inlf* . .. » .i, O ,"m.uI I Mbfi'vf tii f>i «, .(• .l*.U 

_ saajedes (S* 10—12).; Eim YATP^WY / * x T °S KoXicta 

avsjiouxai yuvatxos otuToS Botgtuy..^o.vT6>C ovoji.a£ouat 

vwxa 4>ct£vixsc) A&ov xalllpo^p^vp^ ftv^ol avd'po- 

- - xot £uto xaXpuju^v.ot.. sype, *? .*,?$£ °^ ^ v SsvSpo? 

.* Tpo^v^V^P^W.^^^ ^^? yjfi a^pugav. {JXaa- 

a^ Jv ch>tq£ ts 5isYCY.o^TA Y ^al ( ot ex^v^ xai r qf xpo 

,. auTWv . icavxsc -* a K0(. oot £ x^l^^f 6 ^ ^ofov^AvTatS' 

ijpav a! iictvoicu t% ,7p^^vi^cjeo^ ojj.oi.at tov auxov 

aerO'SVaCqp Xal ^>£rj£ 0W^(a,, E^aitdenTTijflmedHensyn 
$1 dis*e Ord l&aer deiL ^yeyXext ikfce> men giver ^erimod pan 
«H aem M ua4e Fortolkerea frit SptUecwn. kstedetfor 70V AuSva 
bos £ascbio| jUde pem|i^pi^berlaiid p^; Fofucnnoift Lapse T7]V A., 
■ :** :^W -£#$F ffeWf-WS?,* 1 ^ ** -iST^ **ff!W m ^• l0 ^° ,,0 » Adam* 

- V ***** (?<^%i A ^' , r, T » u ? c,, * r u M»<* el§e 

^.Af^f^/Mv^ ^ftW^ff 5#<* te l € r Forandriagon af 
». .T^^W^Jfl^y^I^;;^^^ 8 ^ f! ^ t 1Q), hvor kledet- 
• -Mlf^,,¥*fK.^^ W»), Uilket 

; v >midlcrjtj,d kam^es,** *ajs* e^lidet heldig Forandriag. 



y Google 



*» DEN WAGBNFBLteTttE 

monltgnifig aaatiHe . ton de», tofe Reenltater i det F#re- 
gatende ere meddtette.j Deriraod kan i en anden Henseea- 
de en Saromealigning faretagttt, 90m ihvor indskNrnifcet 
den end er, dog allerede er tetnmelig oplysende. Watgea- 
feld ha?de nemlig i det tydske Udtog foruden det med- 
deelte Fakaimile tillige hist ©g her aftrykt enketttv^korte 
Tirade* af dea helleniske Original. Hvor faae end disoe 
vare, havde dog C. L. Gretefend deri opdaget toe U ideel a 
grove Sprogfeil, hviJke ban i sit Skrift havde fremhaevet. 
Af disse trende Sprogfeil ere i den nye Text de to 
rettede, og deraf den ene paa en saadan Maade, at det 
er aabenbart, at Talen her ikke kan vasre om Berigtigelse 
af en Afskriverfeil, men at derimod Udgiveren 11 den 
mittdste Bemcerkning har gjort en Tilkaariig Foran- 
dring i Texten.:*) 

Af det her Oplyste fremgaaer altsaa for det forste 
med en til Vished graendsende Sandsynlighed, at det Ma- 



*) Til disse trende Fcil borer for det fdrste det allerede tilforn 
omtalte i det givne Faksimile forekommende S*V T<3 — ^lf&&>, 
rettet i den helleniske Udgaye til SV T(j> — fJlj&fo). Denne 
Feil var let at berigtige. Sttirre Yansheligked frembfid det 
andet Sted (Udtoget S. 41), hrwr Grotofend hard* gjort *?- 
mserksom paa det grainniatisk wigtige \kt\hk fl^flPTCQ.V, ,^- 
8s TCOtoV for |XT)TS — JMijTO,-*- eller maaskee . (thi . deJ^c 
lod sig ei vel bestemme uden at see Testes, i sin Sammen- 
haeng) endog OUTS — OUTS. I den nye Udgave (Side 88) 
laeses 0u8s — 0u8s, byorred imidlertid Feilen ikke engang 
bliyer rettet. Den tredie Feil eV $0lVlXbCf (Udtoget S. 37) 
istedetfor den alcne brugelige Farm $0tv6cfl er i den nye 
Text bleren staaeude (8. 88> Smlgu Jenaer Litt. Zeit. 8. 
181—82. . 



y Google 



S&N«1PMAT1»0N. W 

aaafcrip*, hvoraC Wagenfeldt bar vaeret i Bowdrfebe, i. del 

lleieikfce bar va$ic*t en naed dtplomajiak Troakab 

aea^nget Afskrift af ejfc.g Mure** Kodex> Vil waft 

derfar endnu ikU, o^U«,>JluHgii^le^ af, at T&xfcen-ikk* 

dfrataroiudre dog kaode yaere. baaeret „pa* et gaamtit 

Baaadajkirift, da maa mati.anMge, at Aftkrivenca istecktfbr 

at .tage* en> apiagtig Kopi af Originaleu raed alle dens 

auadgaalige Urtftigheder, L*k*afcr og d>*ige> Mangier, 

Uac $iret eu af han* seiv berigtiget og aeppleret 

Text, eller raed a*dre Ord en af ham aelv for- 

anstaltet Textrecension. Med mathematisk, Viahed 

feemgaaer det doraa?*!* a>t i.de Parties af f orate- Bog, torn 

allerede tiifom vara o# bekjeadte af. de Jbos- Busebiog 

bevared* Fragments, or idefcnindste paqhmaage Steder 

oogei gammett Haandakrift afet ikke ben^Uei, men Texten 

e» ligefrem udskreven af Qr^llis U^gave, og ud- 

skreven wed en Slyodq^losJiecJ. eller Ptyitfigfred* som fast 

er wforklarlig. Men oggaa herved liar den haardnakket 

Troende en UdveL "Istedetfor fprst raoiaommeligt at for- 

faerdige ea Kopi af disse Steder i Manuskriptet har Wa- 

geafeld fundci det bekvemmere at spade Qrellis Text i 

Trykkeriet," aiger. Dr. Claaaen. *; Ora Wagenfeld kan 

ittidiertid Talet* ikke vaere, tbi >beriiai er» *det aUerede, at 

ha* id^mindste kigen Kodex har havt til mn Raadighed, 

PeFraaaatte 'aftaaa f al Fald vaere den. ubekjendte Afskri- 

ifer," som for den storre Bekvemmeligheds Skyld ha?de 

afekrevet den Orelllskc *Text. 3|0n uden at tale om eu 

aaa exenopellqs uvorren, Beny tt^l$e af et sa% waerkvrcrdigt 



♦) S, XIV— XV, 



y Google 



m DEN WAGENFELOSkE 

Fund, saa bliver selve Bekvemmeligheden ubekvera nok, 
rtsar man' kun foegge* Mtorlie' fit, 1 at 'derf fdrrte Bog liigen- 
kmde btot gjengivW **' 'de 'Entebfeke Frtgmenter; *nen at 
dfese Fragtaenter paa mangfofdige '$teder ere anppferede 
Hi et Hedt, og a«iTet«ei feel? 1 det fm Eti^b^ rtlerede 
tfekjendte fcttti *^6a enfcdtl Sfeder gjengfrer os en nofcgttg 
Af^krift *f ' Otiellis Tert, merfens derimod «torre fetter 
itiindfe Afvlgdteer ftfeiftrome fast toeelt i^jennehi. B*g 
*t villeJkke o^hold&'ok feerigeYe^ed aft opftpore ferbttrgife 
^Wiuth-ulter i MriHgWedehs » store Rige eller tflspa*re ' de 
med en vte •' eeniidig''i£ifgfceftet fttlerede miiaofimietfg op- 
s^orede;' belt teller* ; tfrem$a?Ue det ' ttedie -Rtisuttat, mm 
med ikktf i*lhdt<e^&kkerhett "ftetagafte* af del allerede 
Optyrte,i>tl& htttfigT'tt •'*#)& W«g*hfetd'1ngenlim«»e fcor 
give* 6t>noibg(lgl Aftryk afden i Jiwts Besidctefee vaerewde ^ 
Afskrift, m«i¥* a^t li'an har ^kafltft og raltet med 
denfce AfakH'ft »^nr Mn Etendom, Og betraytet 
4 en nye'Fk1lrin**wm l «h<Fe*fatter, hvig Text fctn 
efter Veh*g fr#wde< korHgere. 

* Jeg trifler ingenlun<te -pat, at det alierede Anferte 
har vaeret tilatr&kfcelfgt III i he 4 den ukildcde Lteger at 
fremkalde en tenimelig f^it Ovferb^rWisnirt^ med Hensyn 
til den nye PtfHoitt - M^Oktd Met Uiegthed* -Naar |eg 
derfor ikke dcMomfa4?e< l frie?ftHiel*8 fbrtfiaetter defr'beg?M*e 
Kritik, *aa' ttkeef tfelte 'dedfr med atadigt fleiftyn titjUfet 
i Forordet Ytrede, deels ogsaa fttfdi en BaadM' Kritik 
vistnok Til vaere det bedste Middel til at bibringe Laeseren 
et ^nskuli^t Begreb om Beskaffenheden af det af Wagen- 
feld offentliggjorte Arbeide, , \, 

Det Haeste Spi>rgginaal» sem man kan opstille, er: 
Hvorvidt er Sprog og IndUold af en saadan Be- 



y Google 



SANCHUNlATHON. 81 

afcaf tettliad^ at *kfvift*t ? ka^^4a~ges afc v.wremj- 
ga*ei fr« «a heU^nftft^rtt >Pb»nT»ki»r i d«*l >f o**te 
♦tier andet A^rfeun^red^.i^fter GhrUtuef Altai 
B«#wyn 4il Spr^^V Aft er«M*defla« Vb*}t*,t\teym\atdende 
Ifetsaindate- inege* f oMj^Ui^e DvmflM^ t JMjedfl»* 0* .JfflAtor 
•ajMaere? 7dea\ fffcal&e $ki&*8»aade* fVaregnet >ro**gQ* |e«D- 
aattisk aM^/for lefcj Men^, ^awrofiwt 1 >«*« Still; og 
GkareUeiV' fiader Rceensejt4Htv<i AJI^htXeik, Ugesoni' aa> 
lai .Brafcy, Tester »t-v.ii9i«^ilMilH«tir^i.sM'Qf»«k' 9 
UoTOremtaataHuaeken or tiaiMlk^d^ ikke sa* stor, ( son 
a\et ired . fifrsta .Qiekaafe synea^. v:Tht<* Ikggeifiteoajiasitfer 
lam kumiKbeUi^.Wlwmifat&ibrtyfffltf SUadptankt. 
Matter bedtiitirmr nenittg Rofgen pa& fctfirt &fed jam an 
Kamposkiaii *f Wageafeld, medaasvtdefwned dea andea 
▼eicr SprogetsiKorrcktfceA iiFarhaldrr tit towl manmaitte 
veme af «n Philon fra det aadetAarlnindi^de/ ^ri«r 
nan nenflig eafa at iter i dun vye Twtktfvipekmmex mang- 
foldige Feil, stridenda < mod . GranmaAik og' 8»ro$bn>g, 
ikke aleoe raed Htnsyn til Brugeu af Artikden eg Par- 
tiklertie, men *gsaa Jt TsmpOia, M*^, ja selvc Ordfbr- 
«enw.*> rEndiinJteti£tik*lig«re er, dattw-at man i selte 
SptttingsbjgtiingeR * og'Jdcnj, ,J|^ Spffoghajorit bar villet 
■f dayti * MangGaldigi* , aom 1 IjiwKtii ,*{yatea at , -vaere- hel lenisk 
tHefcri datflfele afttikt, lif«*af»ijiiaw ^ewb^Tedrbar fiiitdet, 
at Texte* paa man^Wdig* >^te(kc » !> idfttr ana en modern 
■ ?"*" ! ^ "=.<M V. lit hbfMK ^t-b * ■ 

•J For Exl oiatpfrxpovTe? for ' Scaqpifefpavf s£ (Wetet af Ud- 

giTeren scIt blandt Errata) Ttti&Aifactiti) - for : k&ftsX&tv, 

,: a^l$8V<WWtfa{Xcftttfct, flfr&^^jiCsvtfC for afotorca'c, 
•** «octa^^aift) ■ fofct. >taTO0|&a?#j£o ftavwv far {Hxveu'ptevfcc 

a. s. y. Snil, Mailer 8. 315. Classen S« XII. 

Digitized by VjOOQLC 



6t DEN WAGENFELDSJvE 

Orersaetter, son* iugeftlonde ihar » vqeret > titetratk&eltg ,for> 
tvolig med den fcgte* GraeietoetaoAaiuh ■*) Ira idler t id maa 
man erkjende, at de .Beviser, tsom ved deslige krttiske 
(JnderaogeUer bygges pan Spnogets og Stilens Beskaffen> 
hed, oft© ere raislige »ak, . og ajelden indohokte iiogen 
ajmeen ovetiberfaende Kraft* EHk^lte Sprogufigtigheder 
kunne skrives paa uvidende Afskri?ere& Regning, isaer hos 
en nyepdaget Formatter, fcvia Text etidfiu a Id rig ha*; weret 
Gjenstaud for en kyndig Kritiks rensende Besftraebelser. 
Vigttgere ere de af Periodebygningen og den liele Sprog- 
kolorit hentede Argiuoenter. Saa ovtrbeviaende inaidlertM 
end disse kunne veere for den Eakette, saa lidet.«kikkede 
ere de til has Andre; %t begrunde nogen &elvsta?ndig Er* 
kjendetse, da desaa ofte beroe paa en vis Takt og Fo- 
lelge > gora vel med sin hole Kraft griber den enkelte med 
AJderdomrneaa Aaud IforiroUge, men ikke saa let lade «ig 
bibringe Andre,. \i Title d erf or ikke laengere dvacle ner- 
ved, raen vende 09 til Indhokdet, Hvad nu dette angaaer, 
da er knn Lidet blevet anfort, sora skuMe kunne begrunde 
en fast Overbeviisniug om, at Skriffcet nddrendigviis er af 
en sildigere OprindeUe-end Philoas Tfch De fleste Anke- 
poster ere nemlig rettede mod flere af de i Skriftet ned- 
Ugte historiake JData, earn man deels har fundet at were 
atridende mod det fro ttndre.RUj^er Bekjeadte, deels ^r- 



. i ■ ■ .. . • 

*) Smlgn Jahn i IVeue Jahrbuck* fur Philologie und Paedagogik 
2 2 ilc B«L S. 549 — 50, som blanc^t anklet bqmaerkcr, at de i 
Tex ten indflettedc Talcr ©g Hynmer minde om Luthers Bibel- 
overssettelse, ©g ikke sjelAen vise sig saa cengstrlig afmaalte, 
at man neppe kan undgaae at gjenkjende den udrede Oyer- 
sactter fra det Tydske til det HeHeniske*- 

Digitized by VjOOQLC 



aiMQHDMATHOtf* : 8ft 

kelig tilhore en sildtgere TJd and dew, hfari deres Forr 
teller, Sancbuniathop, hen aaetien darn, .deels endelig synes 
alitor seven tyrligc ttJ, at -de wdcelig kunive fortjepe Tilted 
Saaledes bar C; h, Grote&nd gjort Qfun&rksam paa, a)t 
efter den aye Sanehumattwns Bcretokig visa-sig-allerede 
red Aar 1000 for CfocUtus Spftr til Boddhisinas paa Cqy r 
loo, da dog Buddbas Laere forst J Midten af det >*jqUe 
Aarhuadrede for Ohr t hac fundet lodgang paa. Win (i, 
Videre er det blevet beisaeitket, at Sanchimiathon, la^r 
Kong Sydyk i Byblos, samtidig - med Abraham, stararae 
fra Tyros, skjont douiie aJtad efter d& /saadvanlige Aagi- 
velser dengang endnuikke existemle a, st-iPf*. Men ved 
disse og ligneade ladrendiagec vindter mail ikke en Fods- 
bred Terrain. Tlii deels behttver SanchaoiaJJbon edv ikke 
at gjarlde for ufeilbar, deels, kan man skme s*ameget som 
man lysler paa Oversaetterftt, Pkifeorts i Regaiog* hrarfor 
ogsaa I>r, Paulas' ved ligneride Indvendinger .bestred ikke 
Vaerkets Authenti , men kun Direktor Grotefenda Paa- 
stand, oro at vi ,i Pinions Vatrk havde en fuldkommen 
tro Oversaeitelsejaf den/phftenikiske Original* Qverhoved 
er Skrifttsft fra de hisiaris&e . Aagivelfeers Side temmelig 
nangribejigt, aetop fordi deni aeUsie> p^oentkiske Ilistorie 
faa andre Kanter er os t aaagodtsQw ganske ubekjendt. 
Ogsaa kan det ikke naegtoa, at »den Mistanke* som desiige 
Indvendinger kunde fremkalde, fuldkommen bliver opveiet 
red de yderst fordeelagtige Dorame, som saa store Kjen- 
dere som Dir. G rote fend og Gesenius strax i Begyndelsen 
udtalte over det allerede i Udtoget bekjendtgjorte Indhold 
af Skriftet. Af langt mere Vaegt er derfor Jahns Bemaerk- 
oing, at flere af de i Skriftet forekommende kistoriske 
Data, som f. Ex. Pboeoikernes Neijhtammen fra den per- 

Digitized by VjOOQIC 



84 DKtfnWAOENFBfc&gKE 

tifobe Hft«bngtj Rei&c*f„tfl Ophiify >ftlfterrekif«^neifom 
Malta og «i«itkn V( Opda^|«en,,if ^^i IWtmrfekclW, »Ufor 
patfaldende tatnde :0m ivfcae AnskUetedrt den hy^tte 
Tid, #gfjerii$h4iig> alifprn»H^t &11 Ot^hI^is^ ioriWrigt 
befcjendle F*M*ta^tagsi|MUj)e.t< Deft sartirtre {pjatlder dmr-kiogte 
i? Skrift*Mii*dfl^*de> A/aekdqter, ll\ is nftodtrnefBreg ikke 
*el J*dev'i4ig j*if*j*nds*7*>g» Jivo*tbtatidt rtan v .efterf Mil- 
- lers B^maerkuing^Mli|efrft*kigj«efindfc* en N>e*elle;«>f 
B'Ot?aecirovf'«**'"*'tii r 'f vr^i^m ^ : '-'•- .■;-... .. - */ » 

Skjtftt deliikU kaft nagted^ at AdskUiigt i del her 
Fremiirte tikkei Htatt.iiirt^et fend, beafcyrke Mtstdnkctn imod 
Bogenj fi*airt4*a nreifcf ptaj d fen ttid^ Side d*# ogsraa tU- 
ataae, <aft1kie(iK00s6a><fsora*erevgjOTto ffta At ;bes*are det 
aidat firetosttiW T^dtogamaal, 1 iklte egottlig bttvevfedet tit 
ilogetstti^tiet >ekJattu»t <R*suliM. - Vi raaae derfor gaae el 
Skridt tidere,' o^iftiisltillfi ^iiJlMSderlrdg^se,' s*m ikke dene 
syoe» af 1 all© surest /a* aiaatte 4ede itil/Maatet< men Ogsaa 
kaat medfiite Resifltatjekv son* ikker ere uvigtfge med Hen- 
«y» tit de ^Imiiiddl^ het**infed« rAlisliivker (xra den gamle 
SantAuniathwi egi fkansr fortmetfUligtf : ^epsjettea- Philoii* 
1 denfte Uiidersagels©'ila|)ot^te«inder [«e«ili^: KbvflrvJdt 
stemmer deiin^e fHbnift'^lttAjitagv K-Iaw fog Indr 
h al d or ere*n *om pidhfowlfdtviif * *> a u dfr d |>a<a»li#£ ijr^e 
Kiider ride •Aid«ilna 1 fhihMiiisk^r¥^r^* / R0sjfr*fS^ 7 
he43 Skjout Ad*k*l/igMhm4ieii; fcgrende M$b *«g i^r er 
bleret paapeget af de ^ftrtttfefirti Ma-iitei Kritjkefe^.hHi^flog 
Ingen af dern gjort dette Punkt til Gjenstand for en 
dyberegaaende Uudersogelse. En saadan kraevede nemlig 
en noiagtig kriti.sk Droftelse saave! a£de hos JEusebios op- 
bevarcde Fragraenter af oFJUUn^ k y^Jc sora ogsaa af de 
hoa de forskjellige Forfattere forekommende Vink om 

Digitized by VjOOQIC 



dette Vawk» ^^Twiffeuh^fli^- HhdUdA^ B* 'ditwMn Brfif* 
*<**€ Me** irotolertkl ihfce)ftn«cHl^ l^lMao b[«t -fot<)eHn^le 
fettaende veil' denGdmt£'"e*g 1w*Mt ftfg dertfl, ^ingtet man 
4 den iaa mtet^keUcJe tf^feMnftutefcr <l*ifetig«'f)j>tiM*dei* vfel 
timde -har^ Opfordrlng - tttf at 'lg*t*f no^e «kfidtl r»d^r«. 
rfiisjwret'hemfl -^ F dfen IVtafc^Ma* en sWu^mmK^W, '*eK 
<W den med HelttyaHitt' 'detf 'Wagfettfitliiftkie $kil*vif>«tfia4tte 
synesi overftodlgv tkkfe< dtatoijijiiltaen ktiiule'ivafr* ttf^iftgeh 
Interesse for Videnskaben, undergav Forfattercttt *a£ nawk 
TaSrende FrerosdWing alteikste f§i< terigei^e TW 'tilbage 
Undered^elsefi" on* drw ! gkrtvfe^ *hHon« Ba^hunUt^ti eh 
f^rnyet Rrrrbiori, h^^' *<egti!latier| bteft >*ifbiittig<:jorte 1 
<tet tfdate<!Uiiiver«tet^Ti^a»/^ ur 

1 nfeebvferetidie UfttteretigetU* £o>sa*vidiMpf Vfgtighixl, »«om 
det er klart, at «t pa* 1 saaTdaW V4i ertUbrret >B&jeti(!tskab 
til det GHiitofrfske "V«rfw flWka#ej*ed^ma*> v*ref bribed- 
9te Pr6ve*te«rt> : fivtifpa» det '^nye Skrifts.'fegte ellen> nargte 
Gefcaft hurt^t og -wkrciK 1 kin erigfcdHe*/** M^d stadig 
Hentfistiing til dehr I'fFrogbamfett'sBlV 'foredgtef-Begran 
dels* af de f<jrsl<gfelllge!iRc«rftater^ efttitto de ^tigrte *f 
dfefte f ! dit F^>gci#der'»S»rtdig<'fWiv© 'anfartdy 8a derved 
afefli erf SaftMfenttgfiibg/blivert tmiltg >iniellerri> dvn Philon, 
ttf*ft ! IfftagctofeM' »Har * skj&nket hNtttidfa) (nog dcir, aanii • Eii~ 
a 4Mfoi *o&' hah$ £ai*it4dlg4'ii <AtderiNfitinfen dhtrdd> for aif . 
'> ' Ifor^ti fctfafe otar <#< at^mtiaUi- Alala^et og'fndttbMet 
*f Chains VaWfc^mftd'ANl ftwWSWg betaartkesr, at! liwe- 

*) JJe Sanchuntathone ejusque tnterprete Pht- 
tone Byolto Comment at to. Auctore P\ L. 
%r TiBe:- CKristtoi/ictWWS. 1 41 .P. 4. 

Digitized by VjOOQLC 



m D^N WAO»«lflSIiJISKE 

biosu' liver ban citerer, d^ioshidtil »opte?arade Fragmented, 
bverkeu citerer fuMstamiiBgt elfen erdret. Beels nembg 
afbryder ban Citatet Ted ten eller aaden Bemaerkuing, deels 
forbigaaer ban Adstulligtt ag antyder * efie ' selv udtrykkeiig 
UdeladeUen j»ed et Par Ord, d*els refererer » ban ofte.k« 
Indboldet, hvttraf F&lgen er, at Fopedraget i htfiu. Citater 
Uaer i den forste Hal nd eel er en Blanding af <leit direJUe 
0g imlirekte. Tale. iSwniBenJigne vi nu i aaa Henseonjle 
den Wagenfeldske PhiLoh, da mangle naturligviis* Engebifcate 
Beramrkoinger, og bvor denne udtrykkelig bar antydet €U 
Udeladelse, der .finde9 f iogsaa en kortere eller kengere Ti- 
rade indaknddu Hitonfidt disse TiMacg, 90m naan bar paa- 
gtaaet, t Tone; og Indbold kun lidet passe til de gamle 
Fragmented willevi ber ikke opholde ©a Ted, da detie 
unxilig kan bedo mmes ticjen Ted en sammenbaengende 
Gjennemlaesniug af det Hele_ Derimod forrjener det at 
beraaerkeft, i bvilket Forbold den nye Text staaer til den 
excerpenendeEu&ebios'a blotte Indboldsangi vel- 
ae. I saa Henseende er Forskjellea i Begelen kun den, 
at medens i den ganale Text Eusebios excerperer 
og refererer IirdboWlet af PihLI<ans Vaerk, Baa er 
det i deft nye Text PbLloH, sora excerperer og 
refererer lndhjOldet:,af l Saaciuiniaihorc*» Forajidriri- 
gen bestaaer alt saa aierie derv qt, bvor Eu&elrios* som ideJig 
skeer, Indekyder si* u^lger ban" (<fnpb\ bvorved Ensebios 
uomtviatelig nieuer Pbilonf ; der •« ferandoer den nye Text kun 
Subjektet, ved strax fra Begytuteiseii og senereben nu og 
da at tilfbie: "siger SattchtmiatboiT (j^vjciv oJSayx ouvta ^ wv )- 
Ved Siden beraf bliver stundom ogsaa Euaebios' s indirekte 
Tale forandret til direkte, eller ogsaa ombyttes Eusebios's: 
''ban (d # e. Pbilon) siger" med et: ''man siger" (Xsyouatv). 

, Digitized by VjOOQLC 



Vit man end.- lade ftaaae SjHideriigbed passere, saa kaa dot 
dog ikke nndgaae OfMUdpnksoinHetka, Uvorledcs der herved 
i dan jiye Philoto Xneawtaaer en . vaesentlig Forskjel 
iraeJlern dea fdr«te B%g ag de iiye tilkomne atte 
falgende Biiger. Thi medens Philoii i hiia- k«n excer- 
ptirer af Sanehuokthan, optraeder han derimod t 4e fol- 
geode Boger gaitske og aldeJes som den troeate eg noiag~ 
tigate Oversaetter. .. Med UnriUgelee nemiig af et Bar.iiui- 
ledettde Ord af ■ Ovcrsaetleren i , Begyadelsen af dc -fleste 
Boget, er det heelt igjennem Saochaniathon, aom fortaailer 
i titrate Person i uafbrudt og'.saBuneBhoangeiide Folge* 

• Men vt vHle .gaae over til Sammetiliguittgea imelleia 
den Jiye Philon eg den. garni*. Jegtamd det avenfor om- 
talte Program straebt at godtgjore, at e&, noiagiigt Under- 
aogelse af de hos Euaebtos opbevarede Fragmented kburlig 
viaer, at Philons Vaerk ingenlnnde lhar vaeret, &oat man 
liar troet, en blot og bar Oversaettelse af den gamta San- 
ebnniathons phoenikiske Skrifter^ men at det meget mere 
har vaeret et aeivs taeud igt Vaerk, hvoptfil Farfatte- 
ren som historiak Fortaeller Mesentlig. har hen- 
tet Stoffet fraoriental«ke;Kildier^ medeas deri- 
mod Plan, Aalasgv F»rra og Fremstilliag ganske 
fralre vflorei hans.egn^ JieUen.ikke bar Forfatterett 
paaiakraeukot aig til at: gyengive aine.. Kilder i en siropel 
Metaphrase eller referece deres JojlholaV men haa har som 
aualvilaendigBearbekiorxBelviraifetonneret <ler©yer, tilfoiet sine 
agaa Benfcaerkiwngeff, saHbaenligftet de hos sine Kilder fore- 
fuudue Beretiiinger vom Fortiden med det paa hans cgen 
Tid Sestaaende, og aaaiedes .raeddeelt . sine egne lagttagel- 
•er forneramo|ig om. Plioenikerne* religiose Forestillinger 
ag den herskende Kultns. Videre har Philons Vaerk ikke 

Digitized by VjOOQIC 



/•Ml !/!/•• :.".■-- 

» DEN WAGEPsFELDSKK 

^atfetisphoeiftern* akHep,t*MJrif 0$M» tM? f v£*rt J$* T 
brastfrafcj JBgypfcteim*, £tar>a«iriie;>0g< overhx> ve>d n d* 
•rieniaUke > Native* >>l Mff»ds4#tn;lng tii BeU^r 
nerne, idet«rtritlsi«J, staled sa| at 1 ^«d^3-'PboemikBrne.,bfW$t 
vdgori Hoiedtf*efcia«V har .dog : EViiiUeren *. 01 [OpJi **H* 
og Sammenitghing; ft* dti^owige Matiooef lt*fit taftdfrribgr 
med d«n bekattdtaU Gy*»etond *an a<*a40gt eUernbflslapgtsk 
»r delta %0a,< ledte vi>< aHfefrede jAetaf 111 -dea Fofp^rfyfij^ 
*t Pbil*n tM ^(VarbdltfeUen af, s£ i V apf &< ,-,ttnM 
hare keny tic tnfle>r>e>~KtiIdererid ,d«nette n*h»G0«$- 
ktake Farff t£*r. -Better 0gsa& ald^es beviWigt, , fdetf 
miaHWe *Me irif tfieHnSiktofbtdv ai.,han harrdafc afrde perr 
akke -Faifattere: >BoM*t fcrfe»*»gr Qfftanaac .aanjt i>e#$Atgt ^9 
helleniala, €i*rt*a!iltela»_,ajC;Henh ®^y^tfck Skribv*«t J£pe$j»» 
Sparge vi <mfLHig ton lg*Ui{>l<i*t>!*f PhHona Vaerfc, Qg toad 
ForfaMerten • » deouad kaf - 4tl*t$tet, s da • kan . Aer neppe Taerc 
uogeit Tttolaiii; atiPkHonji.n jenluwdej, som man bar 
trwet, : ha)r h>»?t>;tdl Henfrig-t at : |fv,gre en politiak 
Hi«tocie^ raicil ajt han« h^l^c Y-aerk kun bar vseret 
af mytbo'la^ifeknog ih^oWg(iskj In.^bold* Pkilon 
faakaatfexte faenttigJJHsle den belJenL«ke Fplk^eligion ^ed 
alle den» FaMer*. ftwisn *fta$g«</Cii*deiv deMpdtyxgfcjrieihifg 
Orgitrr* Hatanflaas h**i l|yii ^ytearlige Q^dirttU^^j^- 
amjkketeeivttg \f&h^#\mU9ttti>m»j*t wap,hp3»%IJWirnf 
ikte ^a<i«r*gftii^»d^en^^ *$ JJ8}£ 

til de dmrttafek^ *^ jfonft^ 

wkeriwa Vysttiaenrt, ,.>rQai ,aM9BflK#B^W8«U? jJfljtfyQttygi 
*g<Beil|gi<Hidaa^ 

Jfted/FiUt* .'ford*/ h«M|leri juptb fort* ^| W e n 9g^r^pr€ 
Begr<*ber <om jBuddww*^^^ .Jfordjhjten Mfjttade* £et 
Intetsigende i den hos de forskjetlige Folkeslag herskende 

Digitized by VjOOQLC 



1 



SANCHUNIATHON, 89 

Polytheisraas ©g aabenbarede den reen historiske Grand- 
r*lA, taatytti denim* Ftffjihefewrti fcviWie^i'MMtHawe 
ft<*nAig af'dfer/ at^e'V**!^ #arn de oric«talske Foike- 
slag tflbacl soar Glitter; Wate deetar* Ni<urpfiaenomct>er s Mm 
Sbttn, MaWiSM'IS^bw'iie^ d^fg ♦gd*ttfor»emine% do^ 
Venule 'Mflt^dx^nK^dei^^e «M»te ftattgerotfeinKg «g 
feiidknite tKS&ligttj so& ted">sitie {tyfiDddae*. ineo^ftkr 
•rtten fl^nfe^rtd^-iW^ btevne td«mM a*mlftieimtsa:«hedeiw 
Vfclgjdtfere, »og >^dA W deiute Gkmnd' af *n takntmindig 
Bftferslaegf Van* fclefctic satte 1* Gksfler^Tai og ha>dred*i nfed 
Tctiipl^ Bfltedfcr *>og Festet »> i Fht >de idridntaftske Natiaaer 
6* fonttmftfetig' frll" Phtfenikeri^ -<dg ?Egypth»ne bsvaks 
efter Phllod^'Mwiirtg^o^aa^HfetkU^iie ^laaift >Mire Mjraiwr 
og ^rfefigTO& te^elKkV^iten-de-lia^tei dSe!airfsllfsfoi*ftaft- 
d&e og TJb&jIffndfctab' med £ptog<*! ttttgHgt/ Oopfattot og 
gjeitgfrtt del frtffimtUfe Stdf v d&4«I red silkaaHige 'Hlaafc. 
hihger *'b£ U*pyfttAinger ' foMihsfoerf detae^deefr *ntWig 
Vefl kuntftige A!l^o¥i^r' o^ physJkaltto UdajdtiinJge* sogt 
at fcidbrin** f fief gtuiife 'Stfgtf' eW fhfldaopftiflfc *g tiidecis 
irijsrtisk WtydhAig^ ^aoiA o^rihdeltg va> demii gaoafee* frent- 
med. Detr UgiWedfe* lleti < iigfesom twMiovcd det Forka- 
atdigte j og " TJttwfcligd^l' >U*ti tele heiUeride>Po*^heisi»Hs 
VHd*' ah^Phfldh l«§gge«fc^^en »nett at fcfcra en tro og 
Jarld^rdr^'l^^^iir^g^d^^'tt^ ifed opvinaklige .ehdna 
1ff»WlUsiy^ >( 8igif; dee** 'aPdew?M«adB y hvorpad Tr«a 
$& fc nAtt)bll1g« ^G^dd^me^eftwftiwrfdeft'liavte r»di4hlet 
ri& fM dfckW ll 'aV tordc tUlagt 

'wrtfti ; bt6t NaittrgjtiHfftaftdW »»elter hUiorHk^ iPerabner €«d- 
dbnfiiel f^l, Wg 1 pJai'ftrskjfellig- MaMti gj<*t< dan ill Ojoi- 
stand far *u Wlrtd 'ftttjtedtfS*. Deltel vdr altsaa Planen 
iptd PMfrns Vaerky og defined 1 Bteitirtite ' ogaa* aaarel J«d- 



y Google 



0» DBffHWMWMfBfcOSKE 

haldet af de tilwer»WevHe. Fr4f i^wkr so« aawiUge, E& 
KsYetntnger, soa* wi deroj* bwm titfragei flvarlidet Frem- 
stiWngeii if ree* ^olitt Qbtom pis^r til eu madea 
Pie*, er af aig seW klart* »,.<.- 

SaauBenh<4de >i',im dan avePbilon eiier eudogsaa M#fc 
det af WageaMd fitost udgivne tydske UcHog tiled deft 
ovenfor givne F*em*tillii*g, da raaae vi owblikkdig overfed 
viees em, -at fri deri crhoWe ct Vflafc, 8om i ait r beta 
AnUeg, Tendente ag IndhaM er himmefcidt farskjdiig* ft* 
del Skrift, som haxde tttiiukket sig Eusebioa's og Pvr^ 
phyxiog's QpuMetksombed* Del er allerede oVeofor be** 
matrket, at i det; nye tilkomae otte Boger* er Saftehumathoa 
alene FortarUerv og »PJMIo» .ktm natagtig Ofersaettcr. Vi 
lapse derfor I i .*He i disae otte Boger ikke en * eneste Be- 
maerkniug af -PhHoi*, sett konde t idoe era, at deane havde 
BOget mere £ac;(ke end en. bl©4 ©g bar Orersaettelse af et 
phoenikisk 8 k rift ♦ Her paa- gjorde allerede Wageniekt i 
Indledujtagen til Udtoget (S. 4) optaatrksonh De korte 
ludholdsangivelser i Spidaen for eahrer Bog sanrt hist og 
her Overratteisen af et pfcoenikisk Ord ere, siger ban, 
"fra anden til diende Bog* de eneste T&aaetninger, som 
Phjlon tiUader Big.'- Og dag findesikke saa faae saadanite 
Tilsaettiinger i de «f Eusebloa opbeyarede Fragferefefer, 
og flere vUde vtKudefctvivi cwdnu iarise, der&m tfttsdtfes 
havde citeret fcldataeitdigt eg orditeb Her kaft alterfa fltkfe 
veere Tale hverken otn nogen, serrstoendftg Bfearbeidelse af 
et faa forakjellige Kilder heatetiStaiy eller om iiogdn 
raladnneret Frerostilling afnde h>ba!41e o?i*«rte4ske Na* 
tioaer i Almin>delig»hed herska«deiBeg*cbm\ ' DH kfe 
Indhold erreen histamk. Vi lasse nemlig her det pboe- 
rfikiske Folks skUte Historic Jigefra de forste Tide* ibdtil 



y Google 



- r 8aJS€«O»flTH0Ni- tl 

t det-»rciide Aartmndrede fdr Chr., eller igjennem ft 
Tkhrnm af otw IflOftde Aar. Fornemmelrg giver den 
phoenikiske tforfaltar e* rftohtefaendlg SfciMrhtg af sin Fife* 
drenestad Byblos's vexlende Skjaehney beakriver den* poll- 
tkie Magi og * 4»pregoe* * dew herskende Kongfraekke raed 
at beundringsraerdig Noiagtvghed og> Firfdstrotodighed. : Ved 
Siden heraf finde vi ikke imind^e fukbtaertdige Eftet*ret<- 
nigger om de maogtige Staeder Sintoit og Tyros, <tigesom 
ogaaa enkake* tiegirenheder i <te t*lgr«*d«iend«< Nattoners 
Hktorie berorcs. . Alt er- imtdMrtid beregnet paa at give 
en reen polkisk Htstoriey gjennernftettet med geographtske 
og siatiatiake Efterreiningerj Denae Plan i ndtales alierede 
strax i d«fbrs^ Ord af PMlons FoHale, Irvori det hed- 
decv alt -deter en, stare nyttig Ting at kjebdei Forfeedrenea 
bewndringsrserdige Gjeniinger og Bedrtfteiv 1 hvfcrfot* ogsaa 
Adonilibnas, Konge i Sybtas, gav ski Skrivee SanthunEa- 
thon den Befaling at gjennerafortke de gafete Skrifter, og 
deraf optegne alt Videtcerdigt. Saaledes frdmstod Sanchu- 
niatbons phonikk&e Histerie, hrHkeit mod Hetrsytt til Tro* 
vaerdigbed bar et aJgjoiJt Fortrm fbr de trsikre og fabel- 
agtige EfterretniBger, ,«om de heilenrake ■ Foi»fattere bavde 
meddeelt om del ptaaikiske Fe4fcs etldste tfistorte* For 
m» aitsaa, aiger Wagtatfelds Pb&wt, at gjore ogsaa IleUe- 
norne bekjendte med Sandheden, liar jejgbeftlnttet at over- 
&F4H SaDchimiathoas Foatebilingif*) : 'Deohe Flan bar ogsaa 
ht^t. en afgjort JadDjidelse pa* det .Porbold, ' hvori de af 
Eusebiog opbev*rede^Fragmenter> af de addste phoniktake 
Mytfeer rfi?ej9 trade* >iMedeb$ nemlig .disse kosmogoniske 
og.44ie^goni6ke Jkfytfiei!}tho» den aegie iFbilon, saaledes som 

Digitized by GOOQIC 



•t DEJKimfiBNBfilASfcE 

Ti ^enfcj^ide toiri' bad Eftrtbla^niktakm trefiKmwkik 
lede *«*I den flfca 4Mididj(Woai*i}fiOTetf<* ha?eHliafct 
Phfloris* Vaerty tjstteisd&i deainiodnri dean «ym Phi o* tea 
^n Irii*4eid^ing -UfcodeH! fclgtewte rftiitorie^ eller^ -tat** 
Wageafeld »8ehMsig«^l IftdfcdniixgcitR tiMfcUa>dA©ftidiag 
(S. 8), n Forfattertit tHde i*fc tired w* IM'ea^ttfsnariaMb 
HtetWiei' hii*** >aa baas -*JM»i>ffft -.*ar naVunkriuftg Hdet 
b^ewdt; >0g A ' de^i»fo*diaan deaf erirc^fe hisitoH skew Vrtarlwr 
krni'fetratte "rig tn^bdetnama 4t»m flftd; hferaktoadc %tiaaai, 
saw Inaatte ban ^fdw ait »V*rirk lt#a > nod >tih detae*; ■ h O v^#f- 
ft^fra-tfaemmeniAef feerm«fclIb«gjfid«elrtliaD *tii«fd! Fob- 
kfetfe >Op»rfitbid«Mse^ jpiiter mbgtdtt mere .fpait.aj afiavtateit 
V«« iberfi<**ie ^fia^s Sklabeig**, *«g fajrfaiUes Jfegirefe- 
baton*;! iddttt AKlonittbHaj;M^a*ariWer> til *lesh .iaratLdia* 
iiergkwfintUlie^^bceirgil^Wbnbii.'^ < ' . •; > , s , 

-»- U^efeom- deti fejwlede^ ;ef tdet fofte SJcrifts - IntlhilA, 
Tewdestfs «^<9tdaTetaH Bttfandlia^ Maagatftr paa del Ma>- 
rteate, at '*i>iiiktoeNiier"tiate tten aamme PWlon, scwt m 
kjtn<to' fra^Hd tte M fag , taalktifes ia<ba«<detto sig .endjderMgefe 
godt$j<*e ifcwif , a<J <k* nyeiSJcrift dhotis meddeler Optysr 
ttlngerv win.^ld* edited >hSfcedte Samfeyitliglied fan, at E*~ 
aebids -ag^'Wang' 8aWitidi^»aDUiiha5i* kattie»ifiadc^hoa,.d«ai 
gamte Ptrilon^ dftbls 'fckarfe taaVefaalderj/Eingilsotftfr vi, n*>d 
Bestemttod tldei ntarftii ogi^kaUteiifiadeaV i f <k» fcgte »V«i*. 
I ftp*!* Hfen*e*ifc*e> tfahjeaen xlea Lai .avaorkea^ / ai M mttdajna 
den gfraile ' PhUont >eftw> ai iaaaH£>Sa*d»jiilighedi aaagodtstaa 
afet ingW Efteirotrtingi barf><gfcet*«aar>^abc*iu***4bona Xida- 
alder ■■«># iVn-f^e'For^iae,'l8aanatind*iLiawar.(AUler(W>m t ftg 
narnKg de Mterid^ aow iveig bardafaiaidarct Phil*** Bag, 
dcrom sraeve •ktelbs i Uiidherf^^og >henaa?tte deflL gMBte 
Phoenikcr deeta til dfen troiske Krigs Tld«r, desk* «*d*g 



y Google 



gjfire Jura (til* M<Me^nSa»<itt%G;l ktJl dermod, Wag<*feH 
^BaUogetrfl. 4» r %)otfi«imoPhiki&ikte aktte nnte<Wete wi r 
a^^>Gfttroetainge» bnhotaunh Sfafegfosogi has* Forfeedret 
Historic, men ogata atawhideni dtorste ielked . udlede 4et 
stikteftte JtevMsj forjiJ at^iaii/italaa: amTO^levet^oa>iakffefefr4 
MMten *f tclet ajeti* Aarhundnade, fibr Chr^fBi o i - - 
-(>' Eadnai rnere. forrsederi^ke ©re in^iertiiiLfridlacWBfllt 
•ytokf nej Ei5t€rat E*«t5l»#fl har. rt^ddeelt ate hoanjflfgtfttUfct 
i% fitto4 g » Mwte i Eragntenteft, .*am tad%Me den htteiforate 
Bog i> det aye Skdfy ; cttaieri ihart efc i^iFvagment, ihwti 
bhiitdt Andet dud chokies- £«<Hifttonky**iu bar, im;di«tfj9$ii)ig 
liighed zned denMcwaiske FortaaUfbg <w<&mhmp *Oliw$ 
if Sowttea teak, i Cba Gratad; a£ de*ltofr}k^hif0itaeA Bu8«r- 
Wog indkcfer Cilateb, bal^^ortoJkertiev!^ tiHtM Fragment 
var taget af et tabt Skrift afJ P^rphyf iwdopi Joderiie> #g 
i 4en OrciH^ke Udgaireiopfdre*FrB)gra(ein4ttt dige- 
fr*m mnder.P«rfikjrt*i*8tN«Hiki »Deif<lai«r gig.iaftid- 
lertid pad det nimodstgeli^e ^eftis^.fikkiei aldne itt Ogata 
deUe Fragment c* taget af PMkms .^WwkUke Hifltomo, 
«ller med andre-Ord* iff tans saakaldte OflefeasUetoe af 
^atochuniatlion^ ijig na^oirg rf akrts ififrste Bag, -men opt 
at denne f^rite «*f korlittdeiioUH :<*tflM»Iiii^s9at, hwi 
*tf"nf fra Hebraeenid ita^Aet ftagakrtfdsh liar vttt-et be- 
hatt<Hett>~ I aH<n<Wajgenfr*ld«^Q Pihiiflnsfiivdef iaic.t 
■^i#il^anttAf«ii5t oni J^dierrte^TUge^iaHdt som det 
«f'Bu»ebii»^ ! cifreT^diedRaa^merfiti darl «r o^-taget 
Lassie *l t'Jdetei Ea^eaMi>8^ifiti>cte^i atien ,j>aa. fcMwwiieKg 
*idtI5ftigtFtogi*€dt,n*bmJmai* ligdtdt^dcet* paa Qmo4 af 
B4iieb^W'tJdtPtb»diaaiLev aleci* JorftwdeJatrJftfhqldeJa, fie- 
*k*ffienbeft hsV wta^etskrbfdaig fra JPoHfAyrioa. , .< Dot kan 
4fttitfoi^d*iingei»bfl!w^ 



y Google 



m dew wiiiBNiiaoena 

ckevet . «f Phiion; At dette » Ftafgnent gjenftnd* Vi B«- 
gyndelsrn* i den* anden Bog afiden mye PiiHen>(S* 47% 
hrer dot Iraittterttd affcryder den hi8toriske<F<)rt«lfing paa 
en satt ktitett Mode, * og stammer* nsaatidet med Tenon -i 
den -owige Foirtellifig, at del «traxi<Jitiaa va?kke'iLa?sereits 
Oproeerksombed* Den- hde ftvrige* Dtel af tFragmentat 
savnes. Qriuiden &erti) m let at opdage. iFragmentet i 
sin Heeibed treed* man . sbm sagi akrev ;sig fra et Vawk 
af Porphyrias, ImidJertid benowetker JCusebios i de'Ord, 
btwnied Cftatet indledes, aritrykkelig, at Forfatteren h*r 
eyersat af Santfeunfa/thans S&rift&r (4 e. efter 
Efcsebiosfs Menih^Chatet er taget af Philons eaafceidt* 
OversK^tteiee. af. t S»»chiifttatltt>»)* Fefgelig nodedes man 
jo til at antage, aMVirpftyries paa hiint&ted kavde med- 
dcelt «t teller amlei Fragment af Phitons Oversaettelse a/ 
Senefoiiniathen* . • 1 den < aye Phikm •ptog min derfor Be- 
gyndetsen aft Fragmented og standsede der, favor Forfat* 
teren (den foftmeeaitige Ferphyrios) aabeabart 4aler i ^gen 
Person og refererer Ting, .som /urowlig kunde sJcrivn nig 
fra den gamte Phoeniker. Vildfarelseu angaaende den vir- 
kelige Forfatter af dette Fragment bar .forovrigt for den 
nye Sanchuniat^en vaeret af de nicest afgjorende Folger. 
Havde man nemtfg indseet^ at Eusebios ogsaa der citerer 
af Phtlons Veerk, lainde den nye Pbilon aidrig *ae«* op- 
traadt i sin mivacrende SkSkkdse. Thi Fragnieiitet i sin 
Heelhed er saa afgjbrt cbarakterisiisk med llensyn til den 
hele Beskaifenbed af det Whilonske Skrift, at ct blot lose? 
ligt Biik derpaa maatte udelukke eubyer Tanke om at lade 
Philon optraede som en tro Oversaetter af dew ga^nle Phoe- 
nikers reen poljtiske Historic. .. > 

Ligesom denne Sawtaenb'gniflg imellem den nye og 



y Google 



(tat* gamle-Wiilcm paartfetfetHtafttette synea'dt goiKgjdre, 
at'tiiin-er &m ganake 'anifon *«mJ den, som Alderdommen 
kjondie paa* Eusebios's Vftdety saffteitea lin'det heifer ikke 
arodgaat Opmeerksomhedeft^ at hv» Krftiken fra Begyndel-t 
sen af ha?d&< vaeret fnldt rusted maattei iden vistook «trax 
ba?e> kw>tt«t Hvc Mtskeo af den saa dristigt opt reed en de 
Fremmede. • Ha vd e man etrax uad etfkastet Eusebtos's -Rate* 
vat: dg de af ham ophevarede (Fragment** en moiagtig ' krl* 
tfek 'Frovelse, og dtrved atraebt at* kemme til eitsaaridt 
nrallg Mar Erkjetidelse af det PWIoniake Sfcrffts sonde 
Indhold og Beakaffenhed, saa wide afttkert ikke hrerken 
Grotofeiid eller <?eseni&a vaere bleven sknffet. Man vHde 
allerede »f det tydake Udtog rocdf orarbevisende <3ran<te 
have kuaott paapege Skviftefs Urogthed, og. nappe have 
fcefuwet, saaledes som det skedte T atf lidtettte. den endtlige 
D6m, indtil den helleniske Text kom fop Lyaet* \Mtn en 
saadan Undersogelse blev ikke anstiMet, og Dommen blev 
saaledes T trods den ved ydre Omstseiidfgheder fremkaldte 
staerke Mistanke, eudnu ktin vaklende. *) 



*) Jeg er senere Mcren gjort opmcerksom paa ' en kort Ifotits 
tsrer dett nye Sanebuniathon, gdm findes i *i cits eh rift fur 
die Kande dcs Morgcnland<is M liter It. 18S7 8.1*3%. 
Forfattercrf opkostcr deri det Spdrgmnaal, hvad Folgcn Tilde 

. „ jaerc Meven, hvis den tyd„ske Hellene? havde vidst . at undgaae 
de forraederiske Form foil, eller Kvis den helleniske Sancliu- 

niathon slet ikke var kom men fo.r Lyset, og Kritiken altsaa 

* ' . ■ i ■ i! 'i t 

kun havde kavt det tydske Udtog at bygge paa. "Tacnkeligt 

er dcitc; imifigt var Act, vi rare blevnc- henviste blot til den 

i Ui&re tiritifc. Og vilde 'denne bare Vaeret tilstraekkelig? Hior 

i Sagcr henhorende til de gunile fjittcraturcr bestemte ydre 

Vidnesbyrd og Beviser mangle, titbydor der eet Vierk os indre 



y Google 



M DEN WA6BNFELDSKE 

Forladc vi Sporgsmaalet om den nye Philons JCgthed, 
og bctragte Skriftet alene som en Digtning, hvori Forfat- 
teren har gjort et Forsfig paa Ted Hjaelp af de forhaan- 
denvaerende Hjrclpekilder og egen Phantasl at reproducere 
den aeldste phonikiske Hfstorie og fremstille denne i Form * 
af en heilenisk Oversaettelse af en gammel Phoenikera hi- 
storiske Optegnetaer, da maa man raed de kompetenteste 
Dommere vaere enig i, at Forfatteren i dette sit Forsog 
har Tiist sig sora en Biand af Laerdom, Aand og Dlgter- 
talent, Om hans udbredte Kundskaber vidner ikke alene 
hails ualmindellge Faerdlghed i med Lethed at behandle 
det helleniske Sprog, men fornemmelig hans Bekjendtskab 
til den d ankle phoenikiske Alderdom, hvorved han er bie- 
ven sat island tit i Begivenheder og Name saa noie at 
slntte sig til det historisk Givne, at selv de grundigste 
Forskere bleve skuffede, og Ikke engang, efterat grundet 



Kjendetegn nok, for ikke at bliye uyisse om dets Oprindelse 
og iEgtbed?" Som et Bidrag til Besyarelsen af disse Sporgs- 
raaale, og for at styrke Tiltrocn til den indre Kritiks ofte 
betriyledc og ofte bespottede mulige Sikkerbed. meddeler deft 
unaTDgivne Forfattcr, at han i jfani 1836 barde faaet fat pan 
et Exemplar af den tyd«ke SancbnniatboB, og var efter to 
Timers nforfaftdne Arbeide af en Macagde forskjelligartede 
indre Graade blercn fuMkomiaen ©Yerbeyust om V«erl$et» 
Uaegthed. For denne Hand bwde altsaa det tydske Udtog, 
som ingen Utistanke barde vakt bos Grotefeud og Gescnius, 
Tseret tilstraekkeligt til at fremkalde en foldstaendig Overbe- 
yiisning om Vaerkets Uaegthed. Det vilde bave vaerct iu teres - 
aant at crfare, red bvilke Grande fornemmelig Forfatteren 
kom til et saa burtigt og sihbert Resnltat. Men derom bar 
Forfatteren ingen Oplysaing meddeclt. ' 



y Google 



p 



• 
Mielildt* til Udgiverens Redesigned vtr. Ttkt^ kunde over- 
tale, mig tH *at ttoe^ -»at tlet . skjbnne Fund knu var et 
BbeiMlvaark* : Mai* eriadre sig; kaft ; <$e#enjua's raaerfcmrdige 
ErklaHring, som bier, ajgivpn, sej^efterat Direktor Grote- 
fewd -rar faldeatifra^ og ha^de, owerfjdet ora Wagenfelds* 
Uredelighed, . erklaerpt det. Hele for en velljkket Digtning, 
Endogsaa.efterat Gesenius selv, reck Originalens Udgivelsc 
ogifc rfefo^er *a%iviM5 Eragtninger, var bleven overbeviist 
om Uaegtheden, kaude baa dog ikke fanftet end erkjende, at 
Vacrket i sit hid hold saa iiQiei sljUttede^-sig til den phoni- 
kiske 01 dti4 <*g saar lykJkelig gjeiigav d^ns Aand, at -Ingen 
eadmi Ted. indre derpaa alena rettede Griuide havde be- 
viiai, Jigefiaalidt som liau sejf jved, saacjanne, (Jrunde havde 
iuds&et dete nyem Oprindelse. *) Jilt fcedne Vidnesbyrd 
om -Forfalterens ualmindelige .Kjendskali tjl den orientalske 
Alderdom kunde n£ppe afgives. : -n. ,, . 

Betragter man paa den anden Side Skriflet som et 
Vidne om Forfatterens Opfindeisesevne og Phantasirigdoin 
eller metf andre Ord om bans Digtertalent, da bliver Dom- 
men fast endnu gimstigere. Og i Sandhed, naar man be- 
tajjiker, hvarm^en, Kuns^ der udibrdres til at udfylde et 
saaigabimoH Kolkesiirgj* geAdste JIMorie igjetmera et Tids- 
rgmr af < lfl tt fyte Aa*l*' o^ariere {^hjane^alitioiue raed i»ter- 
e^mniWlHdwiMirtritli** Ann* digtol* Mother, Be«bii<elser 
af-ltt^ -F^kf^I^M^rtf^WII^AeiS Il*HetN^fta,vftrc~ 
ftfll#%6^M^^ Anfeeg af 

Koloirier, Trade,' som give Oplysning om Folkets Jfuitur*- 
tilstaiuir Seeder, Skikke og Privatliv o. s. v.i medens man 



*) I FortaJcii r til aart* SfcrlpidVw Un^rawjve Phoenicia Jtfoau* 
menta P, XXIII* : ' ,.;* *.j«.» *,..*. 

5 



y Google 



9» DBK WK«3»BI»SKE 

under ait detto 'aaagtfVMfii £*nske e* hettVifetfttl tto Pfiatt- 
taiia SkaJterkraft,' da de"gftife' fcfetftrifte HdrfepiHikter 
er<f«a* yierst fta? #g ^V^dt^e-da^kart rf*ii like *aU** 
end beutodre tfet tykkeHgfe » *f afeAt, som *at*« ForfattereW 
island til med *tt saada» : Lethed '-at fltea den agaaa ? 
mafige aadre Tfcnseender- vansfcfcKge'Opgare. At l d** *irk«tf 
Jig rige 'Stof, aom Bogen i *att Henseeade frewbyderv 
viHe vi h&r *kt» fmfthfeve dte Brudatykfcer ; af plftftfkfcfc 
Pecst* soft* For fatter en hfet og her liar fodflettet. *) Waa* 
vawdt ved OffaitK^gJdrebttf af Udtoget afrarih^Iig* Bi^M T * 
og bklrog et Met til at bestikke' dew tfifetitiige Menfng 
saarel Ted tores 'digterteke Seliatt mm ek-ndatn mettle 
osterfeiiti*ke Ffie^r *Dk pfeitaikfske Dtgtere, aigtr Dir. 
Grfrtef^d'f^orard^t tH Vdte^et 8; VHI, ktnfte dristig 
trade i 1 Sfcrank&4te Hfc* ' dfe If ebraiske, nied Irteto de have 
Id^r^rtrafl^isnKis taftetWda.' Ve* heldeifc den phoniki- 
skteTe^< , ate''&«rd*to o*«*- til den clegfeke Dlgteart, at 
ite af ''Hettfeitefr 1 telle* Sangenea Bag^ anftrte Saage ere 
intet nderi £lag^' raeft alte femtttie ea hdiere D2gfteraaad, 
end mitti sktrtde ren4e lios et bandefdmende Folkealag. v 
1 det 'Fitigende stfmmenti&toer halt Sidenerkongen Beliroe's 
Kfagegartg *eter jJ Sidon* N&terfagi i dampen mod Tartea* 
sieme (4de B. IVde Ha$.> tntd l&etehieb ttgnfftde 'Sana; 
om Stadeil Ty^ft^ tJiu^Ri^ 1 pfXVIIKap^ tfg katfltoer 
til *ct Mesulta*, "tit'-Vmk "i jiWetifek "«y|ftg' 1, ataier lllbage 
for iifo; {!, ^&e1rt^*UWe*<^^ 
heder soger at fremstille det Hele, medena Phdftikeren 
lietaeger aig i Itftfcr ^BiOtaer? Mglifefeer ' 6^ tro^iske Ud 
tryk." T» denne GttttftodJrgifa^ge'&otaa 'om de poeti- 

♦) Sad* ftilagtll. ;-*;> .-j : ; . -, -, up .. ,,:w 



y Google 



ataJfr«tWj^tt* t *k*l j«g t JilnStatWft endoa Jcutt til$>te 
i*a$l* Ytiingpr af deai sagky*dig*, ipartiajte «gJnunaDe 
©ttfried JMullec, da d^e^flrfriMljg^en* aUfckedMU at. give 
L»ser<aii et Begreh <wb 4e4, Talent, hvorjw?d Farfatterea 
har |JMt de«i Oj>gare ir soni baft hayde .format, ajg. Becjdjn- 
roej mam Bogen awn csn nyere Pigling, v 4a> vil, i^gec Bg,, 
in§Do t ^paifisk L^eser ;kunne na^gta* Formatter en en yis Be* 
qia^/to^r^ 1 dot- Shga.iflialiprtoAw^iffg, #pm Ferfetterea 
har Jaant fihilo, *r heelt, i^jeni^m Jt eu, Samroei^ng^ en; 
Hajtalng, earn ved forste Oie^fc pflprdfsta* indtager ,ft>r 
Va?pket- .IHt uhroMilqar^riGfffiii^lag.jblwpr behagelig be- 
li*et red .do imUtroede fpruiM]er|ige uEveutjr qgnoveUe- 
agUge||iatorWv ,Maa kin fprrestitte sig* ,^t\ enjjtbpmkisk 
Hktotufcer vijrkeKg Jiavde. akrerrqt saal?<J)e?« I0 ^ian [T^4 *&$ 
ikfc* kvad dcr„er me$sfc b^«ndrinfasa?r/|^j nl A^t : ?r«!j,af 
gammel, gr*^odentaIsk Hi&toiegiapfc^iHw ,Pf tf&terefi 
aaa feljuir, vkfotaft give mwig^at eUe,FMrt#Uingev>eUer 
det wmtre Lune, sop Jiejfj^f, l-deji ppfindpMge Forfat- 
tera Digtninger* ,og spfp iu;f<H> vgf r ^ec^t j^i^ket til.jit 
ndbrede et U^erifitafe, ^kiti. af ^gtbfd , qyer. dflt. Hele, 
"Ioxav, iJ^^Ssa TOUfti^wvr^^aiai^^^tar.',, Befeaaen- 
tea ^lut^/^^,,^ o^jgtige/Oa^ke, -at J xle^i gye Saa- 
ftogUjJta^IorfattCT ^aa^/ra^ ^jat^rveRde 4e s^nne 

?S*dfl* 9a^ B )gIimffpnde,;^^ff,fi Ifj^V^beaa Tftneste til 
aavltm A^^ c ny,it^^fpft ^r^^nftjjapl^.arrefuldere Yirk- 

i Sporg*; vi><|in X j,^jREg e^ o! A«pipe Forfa*ter, som har 
afgiset at ( fpa ^Uafr^n^^evUft paa sit Talent ag sin Laer- 
dom, da er dette et Sporgsmaal, til hris Besvarelse vi 
maae beglve os ind paa Gisningens og . ^robjuatkuiena 

Digitized by VjOOQLC 



100 DEft WAfcnfir#ELtfsKE 

\HdsommeMark. ' Vi JgrTcitfle fmWliertld her liolife* bs Hon 
til de ( liogenl uncle silcVe SpW, og vifle cferfor ikke'saame- 
get soge at tidfimlej "hVem 'Forfattcreii er, sorii snarere; 
ft vera hfln ikfte er. MedandreOrd: Wagenfeld er 
sikk'ert ikke JWaiiden. Dette saae alfererfe Dr. Classen 
og samtidig med ham'Benfey og Recensen ten i AHg. Jen; 
Lftt. Zeitung. ' SamtHge ere de enige f, af de Prover paa 
n'ellehfsfc Sprogkundskab, Wagenfeld som Udgher bar prae- 
steret,' 'fuldkommen beret'tige til at frakjende ham deit 
Faerdighed og det "Herretfomme over Sproget, som den 
virketige Forfatter^ skjont ban ' langtfra er en korrrkt he?- 
lenisk , "Stfifist, dog usiridig maa have besiddet. Ilerain 
vldner noksom' deri fast libegribefige TJkyncfighed, livormed 
den OreHiske Texts TVykYeiF eller Skjotfeslosbedsfeil ere 
afskrevnej" ligesom overliovecf den Masse af Fell, isaer 
Accentfeil^ livormed de Forste 40 Sfder (eller et Stykke 
iiicl i ariden Bog) ere atf rykte. *)' Endnu mfndre kan man 
tlttroe Wagenfiftf det Kjendskab til de^i phomkrske Alder- 
dom og de dertil lienhorende nyere'Undersogelser, hvilket 
11 ovenfor havci scet, at den laerde Forfatter i en Jganske 
oTerordehtlig Grad maa have tilegnet srg. Afferede de 
talrige i Skriftet forekommendc phoeniklske Egennavne 
afgive herpaa tilstraekkelfgt Beviis. Thi medens disse af 
Forfatteren ere jlaiincde/ med en saadan Sag- og Sprog- 



*) Det er nabenbart, at Udgivcren cftcr Aftrykket af dis«c 40 
Sider maa have erlioldt 4 cn -UpViQ Kojrrektoi\ til ^IjaeJp* Thi 
den dvriere laup.t storre Dcel af Bofccn staaer i Iten*cendc til 
I£.orrekthed saa ganske maerkclig over de forptc Ark. Fra 

denne Korrektor skrivc sig vcl T)gsaa de maqgfoldigc JJerig- 

/ . »'» ', ,, 4 o ,v i< * ,>.(« t 

* *; 1... ill Jl„ ^i;_-.*^ A -.1. • *' 



tigclscr til de forste Ark% 



y Google 



iitiulskab* , at Ge$eniv& paa. €}riut£ *lej*af fast il^ke kunde 
taenke sig Muligliedeii af ^u M^ftifikation, ere flere : af 
dem, som Geseiiiiis paa <jet saujoie Sted oplyser, af Wt- 
genfe^d i Udtoget hen forte, til falske Etyj^ologier, ligesoni 
denne i, det Hele har i f( siu IndledvuHg. lujtalt 8ig over de 
pkoailriske, Mindesmaerker udea al Sagkundskab. *) . Ofer- 
hovetl giver det. Arbei'de, sora W^genfeld i Ucjtoget har 
praesteret, ikke Anledniflg til i ham at soge lY$a#dea med 
Talent og Laerdoru, ligesowi det oggaa forekommer mig, 
«t ,den Charakter, sorp Wagenfeld i den Ijele Affaere ljar 
advjklet, ikke .ret vil passe til den lette, frie, jnuntre og 
dldeels .flkaikagtige T^ve, som gaaer igjeuuera^saa jnange 
«f F^rjfatterens FortaelJinger. . Hvad der euflitvere hestyrkqr 
FtMrmotdnjngen, er, at Dr. (Lassen har r gjort opin^rksojti 
paa, at W, suites paa eukelte Steder slet i^ke r ft lia^e 
fattet den virkeligq J>rfa|tcr£, Hensjgt. i?aa det ^eue af 
dtsse, Steder har For/atteren iudfle^tej v et ,V 4 ers; a^ HjesM}- 
lios Dette liar Wa gen f eld aftrykt nied, ep sieningslqa 
Skrivfeilj eg derfyr i.den latinske Oiersaettelse vaeret i dfn 
stors/e Fqrlegeiihed, et aaljenbart Deviis paa, .at hau har vac- 
ret nvidende omj. at :Verset stod at la&se hps Iles^odos, **) 



*) Smlgn Recensentcn i AHg, Hall. Litt. Zcit S. 477. * 
**) $tedet Andes strax i Bcgyndclscn 8*2. Det Hcsiodiske Veri 
Udtr saalcdes ('Epy. "xJ 'Hasp. V. 255—60). 

or-b^pa vosuvric 
<5ftX7) xapaxMvotfl 1 '$ixa£ ''!''. '. ' " 

Has W. derimod XuYpa V <J0U VTSC etc* Man kunde sige, 
■ , .' x '-t"T l * r •( ••■• ■ fi ,! '■' « ■' * ' ' ' k ' * 

. at 4enne t Fcil er at Sluhe<l indsat med FJid t Men om endog 

^V*, c^ermVd Wide aotytfe . en iped diplomatist NoiagtigUed af 

en korrupi Kodex afskreven Text, kuj*4e ban 4og #om Udgiver 



y Google 



life D^WAOEN^tDSKE 

At forske videte' etfc* * *fen tibekjettdfe TlHtcKgc ¥*#- 
fatter syn& tettnti^ll^ 'IVli^teSTost. b f 'iLikelte teiknhigtt* 'cfre 
ikke destoroindre fsemsatte." 1 Saa1t#es trtter Dr; Ctaafcfcli, 
at Fdrfattcfrenlkke kah tfere ndg&i Yytfsk Laek*d, 'dfr tfet 
forekomrtoer ham mlhdre troligf, at en saadan fekulde ' iftfcfce 
i Besiddelse af fet saa' sferdfcles Kjenddcab til' ifetttdHetff- 
ske Sprb£, hvoraf Bbgeri'i det ffele aabenbart tf&ter Pr^ejg, 
og dog'tiflt'ge give «aa tafrige Blottelsei 4 just fi% deh' gWJfc- 
matiske Side, tiT Imlkeh den tydske Gymnasiatdatin#tte 
meest pleiefr at 1 tage Hehltyn. "'' Han gjaettefr derfor^pafof'Sn 
Nygraeker/ Brftoridfai ' m^t-e be&teritt Ftfnhftdrifng frfeiii- 
aastter Recen&tottn i Hail; LIU. JBeft. "Mod Tlertsytt* ii! 
den saftde'fefidfe'tfl l dtoi hele FIMion, slger> Receiis^rttett, 
Tia> aflertide ^en h$ng€re Ttd en Tontotwfnlng fiaattta*gt 
slg Indsendire^liniken vel turde fotfjene offentlig Metf- 
delelse.' #*♦* WagtenftddsTdrste YJdsagn gfk J , sorn bekjehdt, 
nd paa, at' han bavde ei^<VRlt Manufckriptet af ett" vfe-Pe- 
reyra, eri x N6V6tr af en 'Obcteit f'PoHo l»f samme NaVn. 
Til d^hw^; rded hvein Wan tilftrid?£ s havde stlftet Bekjtmdt- 
skab i eV VafcftsftuuS i Bfcriien, havdeMian ogaa* skikket 
Maritiskrfpiet tflba&tf til Bfutf&l;' Btad'} dm titi dfase 
Cdsagn indeholdt Sandhetl ? Efter tilfdrladefl£e> til Ftid- 
senderen irldl^bne EtYerretnirrge^ bt)er i Brt*&8f ' etf } tatefct- 
fu'ld Alder&bfadfcrt*^* af dettfc SVavn. Hinei 1 rf'jflffisk 
Herkomst, og Ha^d^tet'Ui^fr en Wev^'af »en'pbHu- 
glsiidc Mif^tae^ men' skaPr i; Vii^?g!iedefl f staWAfe^frk Pel- 



ikke lade den aabenbare Fcil passcrc, uden idetmindste i en 
'PTote at KenTise ill^ien'Ugl?^' 1 tWfiWMfe'* fcfc ''rfcafodot. 

MattNr. 28. S. 218/ ,<wv,v< 



google 



h*n* tidbit? Kup^^r *g t TflejiA^ 

4Mgh«4 : #>i?* iwau h*r viiijt *ig *jtil£r^ tIj ro4 S<j)ldiU^i 

wJTJ^ps JJandlemaade* ^ivnjig h*r 4ett£ : %*ret Tilfe^det 

^^j^^geu if Fae«tiMii^ RhmlfK ve4 %gt&^niUo- 

. ,*<eu aJf Po*nen i Erfurt,. %• te^rijftireyra havde leveret 

^fl^Af Sfamd*wjr*e, ^g ,T#^ f i^et af <*t Myiijtsam- 

ijng til Jlffrtag^a af Gtyha-CJq^j^ t Jjid$e*dercn haaber 

c*d«u : at k*we> Mxeddeje ^pjet JJf^j^rf dergtii, H?ad 

fir. WageiifcHI *»gWft *>?» w^ff^ affi^^r^**?** 9 

Mw.JFiKfttte^ da mf^h^itiUlfrivfjjsia^^v^p^i PuWi- 

•*W> ^f.MffflWSo *Kji**fcer ha** ^fe^^^gij TjHtcoV' 

fiftse Kf^err^tMin^er om en i BrU^^d ^ir^j^ exiffterende 

*g Umme% bekjendt Hr. Pe^f|b 5 c^ ,jl t sJ^ s$y maerkvaer 

*ge luok, *) 05 den 0^9t®adi^hed, ^t ^Vageiifeld ikke 

destowittdre -bar 4ript?t gig Jil at f pa^£r?abe ( sig dejte 

Navu, 05 teiiime%.{diJftktq iiii^lfn^^e^ .li^WV s^pes 

jferejw pfa e^eUjer iiutejt$U«dtt har jopret i Forataa^se 

f^r^lMSMwen* '•* Be»w Mfrtfpj^^fcq^jckea ;ikk6 alane 

1 Wit <fe Og^Higer, , a#m , R W n^tan >JM* l»* r . «w*Mt 

ifWAea,, ,c^ fi fi?a, Pctissel ^^^P^^/rfiiflkQrpra^ii . Jiv^keii 
lidet smigreiide Bemaerkninger. Og dog ajnes det ikke 






Penoi. ^, 



y Google 



mi DEN imWBNBWfeWkE 

rimeUgt, *t W*geitf«W^^j !><liklao4s «w*n udbttdip poU- 
tiske XM^der ;§J9ftforMieiHi$tocic ,«Uor de ii<;ed, af'de 
raegst agieda IKteraec© ffJ«#jiri»lei<> froinsatte far Ur- Persy*- 
raaJR^te 8*a, aka^^lige IniiiMiaiioneri *kuld€ fo&live gwiske 
ltbekjendte i <&rus4(rf. Er^Mis^i^jen, .viri^i^.gninclety ,d* 
©b drt^ ikfce urJipeltgt, jtti.Wageafelds Historic an^nttr 
skriptat* Qpfiwlelse i Portugal akriver sig fta d«wie Jte- 
re$i#t nedefts deti dpg itifleuluwte *r m Selv£6lg8, .at Ur* 
Pereyra s«lv akuide raere dey . ii^e .SancJiutHathons F<h^ 
fatten $mmer& Opfyjuuftgoai deane Sag.er, saavidt jeg 
ban kunpftt effort ,-ife ftemkommei* hvarjcen fra dea 
HtU**]re fedseud?* &\&t< fat uuidce Kaut*r. *> 



•) IfcmuiQd, e»fijflg *f3M»e ^*e« :*pmsacikom paa en~Forta3Uin#, 

|(( ,^BiV)ijKf«;j9a9J|h Jjijorft me ^delcr i ma Skildring. af 4« n bejg*- 

lv , ^ske^Reyolufion., (Kji>bei\l}aYn. 185,1)* «Feg slial afskriye den 

her, .da ogsaa den ineddeler nogle Oplysningcr om en vis 

Pereira. ''Prindsen af Oranicn, lieddcr dct S* 137, havde 

faact ct saerdeles kostbart og fiildstaendigt Diamant-Smykke 

* * ' ' til Foraering ai^sin Broder. 1 luetic forsVaniu pliidseligt uden 

- ■ trfrf/Ian feundfr ofydag* u TyYt#ir Prittdseri'af Oranien hnrdS'en 

• tFortvoli^ denbktade Meitor > r*4h*l*ette< Pefeyra <Ved en 

• Tryltfeil «Uaer i .TejtenjPiweflrn^ider maa#e jflygtr Jfra Sp*- 

;¥ en *%4f !Wn* ar jM c Y£» Prp n W«S ns Hy^»t« fMrlfe. , I>«W 
var just ifaerd , med at foretage sjg^en Beise til Eugel land 
samtidig med Diamant-Bovet* Mistanken, der faldt paa ham^ 
Tar saa stark, at Man i Thcatret i Haag tilraabte ham: 
''hernd med. Tyven, heru4j?-'- Jreidlertid kundc Man ikke be- 
gribe, Uvorledes et Meapcske af Extraction kunde gjore sig 
skyJdig i en'wa »#rt l^takneninie^igl|e^. |( .Man, layede derfor, 
*r,ff PtfMvn kayde^yet Jiaj^^ej^b^l ft\ t at .stja^ipii .for 
..^ffM a| jlae^e, sin ^m^Gj^W^J* Y<?1 i^dej^eifccd** Per- 
soner i Engelland havde en dog utyetydigen, skjonJj.^yuU'jklet, 



y Google 



tSAMOfftmiAfrillOK < ;fflft 

••"lBfcn"ff vfle <Mt6"»?M#ne> forffilgfc' $f>©rg«nia*tet Om 
<Nea ■ ubekjendte vftkelige Ifoflfctttr, etf£pt>rg&fiitutl, som 
neppe lader fctg bernfre, * saalttOgfe- Wageftfeld og de (Wrige 
i Sagens sande Sammeiiboeng indfiedt Fersoner fjremdqtas 
▼Hie bevara en haardttakket'Tirtishcd. Vr v+Ht hdler bolde 
09 'til Skriftet scHv og det« ©a bekjendte Udgivet* Wagea- 
ftfM. '- Og> her kfTii jeg da <ikk«e tilbagebolde «n PonsqA- 
«Mig, som- ved Undcrsogeteetf afl Skriftefc* Btfakiffcfthed 
atiiltaarlig bar jtaatraengt stg mig, den bemh'g, <a4 Sic rif- 
tet frprindeHgf idetmindst** Hcke ef farfattet i 
tfreto Hensig* derated at feedi** ge-PtTbtiktini*, Dot 
kan nemlig ikke andt»t end • vaere« paafaldetide, at reedeffs 
Forfatteren med Talent og Sagkundskab bar overvendet 
de 'Store Vaiiskeiighedefl, swn i*M>dfentlig tmaaUe • atille a% 
ireicii for den, torn gjorde det til sin 'Opgave at kon>- 
ponerc eri'ganske n) T plionikisk Historic i den gamle Saa- 
eltiiniatbons Navn, og iktaede denne Historic en beiJeniak 
Dragt i Form af en Oversaettelse fra Pbilou9 Haand, bar 
ban derimod slet ikke bekjmret 8,ig om. at anvende den 
Forsigtigbed og »de. roftnge Sm^akiH^b^ ,aom $are aldelen 
nedveiidige for *kn, aem, vtlde, akuffa -et isagk^udigi Ptibli- 
kitnr. • Og* d*g Kvor uMgc lettere og tild*ol& reent meka- 
nHk tar ikke dtette Arbefde' ftff >#f saa raleiitfuld og leerd 
MaiT(t i Sammenligning med de Vanskeligheder, 90m ban 



ytrct den Formcning, at Dlam untune bcsfredc Omlzostningcrne 
Ted den *bel(jisFic ReVolftti6n/'* ' O^saa' her optraeder paa de 

"'tammc 'ftanfct* en ♦e+cVra'aT ct tvctydfg* Hr#te. Om ban 

* itfidleiteA u cr J den k'afamV *«*#on, som fleiiensertten i Hall. 

> titk* lJ tofirthg* Ra* jfcibp^rt, •ba'n ikk* med Siikerhed tee*, 

•iTMiidBjiiaigter.de* ifckev •'»• ' 



X>6 D^ ^Ajai^fELtt^KE 

allerede ^ lyk^j ^v^^Tery^det? L ^ vcJq Fprfp t|er^ii 
fir* fdrst #f, vWc^li^lag^ffi,!^ $ *MW$ en^mh^ypU- 
gere og med SagkuMdsk^, ,^?tj|let ; ^rUik, da hav<}e :haus 
forate Arbeide u^tr/dig niaaUet yp»^ noie at studere de 
opb^varede Le>]iiiuger af Plulon^ V«erk UlJIge^^d, ^e t ^|- 
*m medileelte Efterretnin^ef , ; for, at iaa,?, £i. .j^^r 
Id^ 8Qin*/npligt om , dptte n Vferk$ $ando Ind}]o|d in og; ^<j- 
^affejihed. . H vorfWef Forfatt^ren Jiar bekyiprtjt; { *i$ Ij^r- 
om, bave ?i oven fo r, ^t,. Han er aabenbart u<Jen i»Q^h- 
sorohelst kr»ki?k;Unders(>g|e)»e ^aet u(| <fr* don allude 
fra nldjne X$,Hf ^!w|P*P> FowdsaHningy at Philans 
Veerk : yar ^J}.^ ^yer^ptt^Ise <af Sanchuniathons Shrift, 

Han tyjiv fflfatygx^ «J^t J)fke f bejcymret «pg ; oro Fo^me^i 
af de^hofl j^ns^^s ajjcreije, inedcj^elte I*>agment£r f aagtet 
<Jet dpg ve^ ^n.blo^ Pjjeii}|enijae^ning s af disse Fragment 
roa^tte ; jasre klart^ ai t Euse.blo8 ingen)unde jpjterer or^et, 
jnen f kun refj^rerer ffndholdet. flan ,, fo|r , J^lot Jagt an . paa 
at suppjere #g, Jc^sa&tte., t ,,;D$fle Arbeide haf ban 
udfort med Xyat og Sagk-Mndsk^, men jngenlonde raed 
den eengstalige Forsigtjgbed^ s^m den ,nodvpndig maatte 
anvende, som olfejUlig yilde *d$ive sk A«bej$le J^d^.^^fc- 
sigt at sknffe dot laerj^ ^Wikuro.1 ,'Ihf fc\qr|fgl<$>nW 
roan vel trivfe £pty aj^n l^and^ed, en s v aa u^redt^^ r 
ning og ensa* udf>r«#t : ^r^j^ i at ^and^e ; ^ef ol lf§| 7 
leni ? ke Sprqgyje skujde^a^ ftnjen^ 

den MlborJ^eFiU^ /med^^^ l^^up^t^p^ag^^ 
b^ij^e tyetffindftej fs Qfftfa^ ^ ul ^6^^h f ^ff^ 
tg Aps^od iippd ij^en, ^ 9 ^q f |ii^a^, fctf^jw 9* 
bkrne til Forreedere? For den ukyndige Wagenfeld vajr 
dette Tistnok ingen saa let Opgare, men .; fo^, 4f n vjifcdige 

Digitized by VjOOQLC 



B^i*«:" 'Med flfHfyfV rtt rrt*.dlHd^ rti' ktlnde'«e^e,>ftyr 

«♦.*! V!'kt^deitMi J Hli^ Ve^fii^, , '^atf GHMTaf Vtfr 

fist ttttale Wangelpua KjcntTslikb' ft' den m#* pliBififefistfc 

Wfsto'rfe^^'^'din^f'd^n WdWdte 'fia^tJdal&K 1 bg"'a& 

rifkrSirge'ttekjendtskab tried Orfent'efos Adnd^sbiii' 'Fortaf- 

tffe''in& 0, h ; aVe besiddet, lllce^ai" Wt"gife ;, Aftfet8dr dg :> ^i 

«&* «N*ftir , ' , tfg8aa,' ifWr'J* JrtBrtt^'Rjehdere fte'J& Ik'af- 

«»£," «a*afcfeiige ,i 'sfth- alcne Ind^olffct s«J,int i 'erWget 

fWaat&nWgt tlfllo^'var'flem B^nd^" 'lifotlleriid hJariglfe, 

«ft : <eV MA atieWUe tiiiWti <#aiif#H#, teo^iie Ansfctaelstfr 

tt&«j ' gaWillef ^'MsW fre^trade 'tiV Sftltnflig 'Ctidog Wa 

amifetf'mrfA^H st dVn'WdsbWWTcie #Mttcr ,, {i > rllulig l&h 

KWA'!iaT« ,, 'tif ; neA^ it' MaftAde'ct' saglfyWtogl fl^Iiltohl. 

!tf*Htv*«fig •'*»' T ska Wenseeride ! !sla6r"d ! eW' M i(^1Ae' ; Bog. , *) 

^eAne^iae^f toad dchne,' vll 'tiiari'U(ttHg"fote," at S'orftif- 

tetto"et',' mMh liaU'^gef!,' gaiie'h'^aet'ttnd^f 'Arl*We(,' : ett«r 

«r tfeveVicjed af tf'ojMigte ^oHtl^t 'fee^c-i.tiodeR ^ I' d W, 

tiele Bog Andes 'derfif'kun gariske't)Detydefigt'aF ege'ntftg 

Bhtorie, medetis' frit ^et : OVHige opIb'jeV af FortxirTn^i. 

«m -dct-1y8i(gtf l 'LlV; ,, 8fll!Mr' ! de")ilMntt't8l^ Sturfehter forte, 

i^fefedli >,) rfe H feW^red* ti& u tafr af BettrbVi Naerfiedeh af 

Mktf UNgdl fi<li S koW , ."" i! Wek\o?efl'''Ve« ,l, den7i*' Stole 't-a'r 

•r^ig' 1, ga}yttel Bl «g-8ta*, 1 »g""d^ IMge 6 flW'beayttede sfg 

d«fe»r ,! af *H B AWnd , rte '■&l?I^S%ittto' ,< HM? *ridinn*"«ttfr- 

*V«'«Hi ^'UM«' > !nMMigpiti ,, «ta«; ,|> Mr« T'VsertsnWne'og 

dfirtr'trSI^'tiier'^l ^^.'""Ved derrrte Leilighed 

«r ( ati"6^aii l r ^'hifti' rift-ta&ttflig af ffdc^cfo' ftrekorortier, 

a?*&tse#W|l ^ J T*#VMeHtffigt ,1 er 'gafi&e' overeeiw- 
lay iti:/la^s B f/ -*sH»:r/4i» iwb v> r *i . 't;' *. -v -i • •* *-' 



stemmoude died. <Keu Jlabtk, «om danner ;guje(tet .i JJoA- 
bergs "Jeppe »paa- l^rget.!' >Ved- at u^krive dette er det 
nroiakjondettgt, *t Fau^ti«rfei*> hac; havi tore Tider* Jyatige 
Mestertektiauer- joj StudeateruV fgr Oie, og «iau kan jkke 
bare dig for den Tanke, it ban har.-TiUet ibraogej. Jtvor- 
vidt dot lod si# gore at; an br Inge . bekjetidte ai Oder tie 
Billcder paaM det garaie, Malcri, og der give d em eft saa 
antlkt'Prwg som rniiligt*- SJcnldc Maleriet kun Tayetet 
Ovefaesstykke, tar deiinc ibarobke, idee origiaa* eolc; ,i*ar 
det dcrimod anlagt paa at /skufle seiv Kjendere^ tilde itine 
BiHeder fast Wire ttl li-oni, bvornicd Aiestcrep drev Spot 
med sin egen • Ifewsigt. Bette fotle Wagesifeld seU. meget 
godt 'Oi? Tttedwis Jiau i Udtoget nied <en Fa Ids taen do- 
lled, aom tlHLel> lader tilbags at onske, bar exOerperet det 
bele dvilge 8ktlft ©g i niende Bog ligeledes .alt ,egeuiJ»g 
fliatorisk, bar- ban deriniod j ktm med et Par Ord benbrt 
drsse Sttidenterbtetorier, uagtet de sbm *agt indtage den 
.alleretftrste Deel af bete < niende Bog Fotgen deraf er 
ogsaa blevert, at Indtioldsangtrrlscn af den sidste \ Bog i 
Udtoget ikke engatig ndfyJder ctBiad, 

Endelfg, Inte Forfattercn.firkeHg futrde villet gpre. sit 
Arbetde- Pr#g af at taere ^en * aegte Levning 4ra, Atderdara- 
men, da f ma*t*e ,, Jtan' ogs&ai have ^rget ' (Vriy a* Teaiten 
kiinde ItatehaVt Ud^ende i*£nat vacre en Aiakrifttjaf et 
gamtnelt Ihandakpifti' n : &g litad havde foor ■ en j $aa Jtyiidtg 
Mand vseret Idttet-e^end btefr tog lie* at fcnbuiiige Afekriver- 
feil, Lakutier og aftth*e Kwtrii^tioiier i i TeWfefil* tyttte rr 
imidfertid, sttrii \i ovcnM ha*d aeetl, aMcfcea 'forstimt, sKge- 
aom der overhftred fra Fafcfatt jren* '8i<k? fckkejfindes J»tyjd- 
ste Spor tH nogen PmaaWgfOjler^tinrt, alene bfregoet paa 
at rildlede. Man vilbemnod kuiine iudf*nde,nat, deiit den 

\ 

Digitized by VjOOQIC 



IiJBikNCHminiTffONid 4M> 

fiftfedbiake /Felt ifor*fag«fe vilkae^en F>oraodrin#«r tehafr- 
tort tHtfgte, , at , give dert>n# e Teat >^id seen deuffcf at #wife 
mfhfaefigig o^ furskj^lli^) ft-a<t«fett:^ai«HB :tf Eusebia* 0?b@- 
rarede<t .< fttt tecr*ha?§ leli gt; toita deter <igsa«4 rtHa^i^i- 
Jwname>0<eedbewi*mngv at /i€ rjieri^ hlavie .WiAgimf eilriJ,!, 
licfce ivdert* riffceligieiFiorfattcrs A*rJ>eide» *t0vei&0- 
■jnedj taenker jeg niig Tiiigei* afc Yserawgaatur? til^fKn^f^t^a 
filgende Maade. Den inbekjendtcliiBorfaHer J«H^efgf*$*t 
sig £ea Qpgare at> siippleroMFhiiansbV&rk, ImOrLMa .^ae 
**ler > vilde ?ee en tro* Ovep&eeitelseaal' dwfc gamfe SatM&u- 
arathjrtis pluiittkiekd Hwtorie, tuoHvfed *h*M»»Tiw £.»»!> <har 
foranlediget lam 411 deate > Ai^ide^ kH4fte^*i* wrtJurfig&Hs 
ikke vide. Mtn- kan. imidl«rtiA;iigj«m^HiW©<iJb|eO'ag^ f Jet 
son et liketeesstykkty. hrorfraa den.lrofccfc gfluprfUge Kufld- 
skaber ag opvakt • Pbaataai': liegavideuvi^iokiUM^doimae' 
Kg© Ft>rfatter hari villeti plroiie «femuKr^f^r. ^^jgu^ade 
Forseg ere *>ftere -blevhc igjocie, .o$-iba*tti'&ifi*M0*?n4etifA>r 
den oiigdwrnrnftgcj^fristige AaiHl Itavti; rioggt s^cUMf'J;^- 
traekkei'id«. « YedhUdftirt-lsen ;af AHwfdqt, s^in .tfptiirligrUs 
hovedsagltg var bertt£net pia afcnfarteflette, jjjndM JPor- 
fattereii •imidfafitld jkkanati sitpptare jLaJujnQro© ogaaa i de 
«f ; Ettaebttfs iopteey^red<j Fffdg»ei»tec» iia^r^i^hi^? For- 
•taJe, gam. Wev rf«at«iirei?eti iiftvorecmsMeiaro^e ..fjicA *ff$rt- 
ftffittetatei* ic-ent ; Listoriske JfedhoJfcJ.) r J)<f r4w*d ,,p,fl$og 
>Fofr f>»Ue ret* ikke! il>*itl Maim^k^ip.t <)p -a.U^ede 
exJ^tferciifd<e;!Fir#g<fl*etji)t<jriji men l^d.isigif^r. R»rt- 
hedfe SiiyW'3 i*6ie>imie4nii<a4 etlfejrerj $>\#4 a'tifrpn- 
^is« f tiloirent(eiH .hum E*k&ehiiQ?<n J)eM^Arix?i4e ; fifc mi 
• JfVageaffildy ItiletiibTiai^iirvHIe ifWge.dM^f. JehaeHRe^en- 
.aenfen paapegede fcptar, ^ki JMbadata Antiitrar,, JPefej*a, 
uaiai pta Ifcw^n Maflde^ t*l <( «tu tH*pQsit*Qin ;• J^tier^gaa- 

Digitized by VjOOQIC 



Wi DEKWAefiNBELftfctE 

tk« i 0v<ire ot8ten i in > efc elilB«*= id*n ■ €li«ftikfrfr, som -hflft 

tofe, at thai*, liUtttf «f * A%e*h** *iy$*jieiid*Hge Vafrrf,' h*r 
fcttet 4m-Ttfn)ra)*ti &jfcre:s>g dMbenAMrtitftion **k fd*v 
itelagttg> aom tonXIffi ^MtfAitKgt at udgi<e Mamtskr^tei, 
t%m n^r'^detiennyiig o|*dtgeMtw}ining ft* AMtf-dttbttitaft, 
rier Wmt siadan tniatte feeffe <nf uber^gtitlfg 1 Vi^hfd fbf 
VWtmtabert: MLyiked^ *et, otn *ndbg «un* ttr'etfiTttt, 
at itofffei'lHiblforaiM tfHfe iffhrdelett' >***e rifckef ^gifcsay- 
rtelig.i 'Ptreyra f^ei 'wnidliettfd, it'Kan <roeHgte tH"'W* 
MedhjaMper, i .ainu tiHigfe^kliitdt optrtede' am* Cdgfm;' At 
ha* sogte -deirie>fc TyUnktoml^ ■tit Ikkfe *a* umtertfgV d* 
dette tMnt)hiMedial!e , <)ii8Midigb^|t«mtfiUe atitagertrt; 
vHte afg»4e/d^ ibedste' Marked r hvrs ^pckwMtj^rten ^Lko- 
de«. U^gv'^Aiidett v*er6 hvHlc^n*om<ie*^ Petty ra 'heft<* 
veiidteW^til'vWa^itWd^ f •ayflmtlu i tonus et vilHgt Ited- 
skit. - W*£eiife»d < ^utog/itlgr *t forbertfde Pnbliknm paa 
Opdagetaent^ bg itafmtt* jfcvafl Jdepuiriff f d«i vigtigste^ at 
•dgive Skrifttt Hvof elet bin skttldte *<*; fra begge Dele, 
have vi i tteb Fdrejaffcaettde *drt» >W*gdrfeld var aafcenbar 
ikkfe den fftetid, laona nar d*h ikkfctette f Ofg*va voxen, at 
intfrette Manusfcrtyfert . saatafos? I at' det ktfnde *kUflfel <* 
aagkyndigt P«6l»cttttii I ^Oiit ^(gtr^ -og tiltt^'afctetotjiM« 
vendig* ' Atfbeidb **atsat Mftfie<ttfe Altered* to* Bt&bios 
fdwkomrtierite Kra^meirtw ««l€*fi«Tlltek J Taiikelt&fie*^ 
l)kynft1ghtd lian Ttd ^tte' ArbeWe >har"iidakfe*$4> itatf 

dia« h*r< Cd^bmr ^aa Towbi^^ lm« | dtf'Ww^ai* §1$ 
sltl Udy^tifhediJietiArt^H.hiP h^^dskt^lkiet -^' t*»>d«t» 
Fowridiiev #g 1kl«i %4>v^ '^ >fcrtgeM 't<H|j til 'J^rtWMi 

Digitized by VjOOQIC 



SMicitomaTHOfc : nit 

akrhige* af ikiiJiftdiiiektefT^ntihilm ^nAie^ U^kUdels^ 
a£ et 9^ o ». n Uf>/*Mfd^e ikkd.btiyildige FotWringtr 
Iwre «UesamtMU: nmimei»M%dFr8^ett afUdgifcrea* Be~ 
«traebelae for eju ' mrligtt «f - git* Text*** Uflaetfitfe aft at 
T»r0 naget. aftigeiuta. ftai EitaebWgVJVak ttertH hare 
tpkeUe » yilkaartfg f opctagne Sma&efomfld ringmv » Optagetaca 
aft F<*rte)taernes Koiyekturer o.*§. v>, wed uhfeHfcet/fApbchle 
Ottilia Udgavo *g de > deri indeboldle Aiimarrkningiwn hatfc 
TAMcrt Uana cftest** Leder* J)et Utile yidattiv fiim.ltnita vW 
erindre aig, kwn am lidan £kjd»aomlfed, ©g> ktln paa <t 
Par Stcckjf tan.. roan -afgty> at Udgitereitnibar ?iisl ,rt 4ia 
Siohed, og roed Held nerfet . aig fuk)aff de><Vatl0keJiglie4en 
aoitt Teiten, ho* Eu^hlo^ . framWW.Ol. HnMni6inail«ifMI 
hat: 88 1 ham finest i F«rle^>lled Miar ^rotlAnbrfftgei^en 
af del atdste Fragawnt bias Eusebio*.!) n Did* e laftlaer has 
Knatbioa aldeles itoiereV »gt or lo^Hfttetirt/al Fopbittdelse 
med de foregaa^de FtiagineMar, h*(Hftilf<kt «ftetf sit lad- 
hold heller ikkepaa nogen Matide pawwir vdJdgkereji bar 
flikkct det iitd i aodenl Hog, hvor dci ktfdlerti* tHaaer^ 
attelea aheldigt, >a4 defer aabanbari*. -at <tef dep genera t* 
ttlsat. Jeg. taflfftiiftrstietttf; JWdi jegt. «r OvfelileYliat <>m, 
at IntfAifcninge* af dette^ Fragment p»* hiibt *Swd er Wa- 
gitffeldal -4$: ikfce de^ubekjendte jRarfattarji ■ : Vttk 

iriffMaQ ktrt n\ge> at Alt, >3M*d jag tor har f<*ms*t, er 
huHe^GJaniagK I 'Delta /ftatofefta v^te^t IrnMlertni forofcom- 
a** det mJ^watnde ^leraA temma li> uforkfarlfge Modsi- 
geteer, ja fcinMffce Gimternpaja, define Ndade hedat JHteea. 
Fa* 4e»t <**, Sidei tfalwHib^reH 3Jg nendig Talent, Laerdam 
^D^ight<U> pwafi4e«» «>d<w AandrfatUgdom, Wmodeohtd 
ogiXJ*ehiialpaligb«d/ <>4)l8^;,Ph«rtort»wl*r tre ttforkferllge, 
hvia «*i< aittager, at deiheleArbeJdfc fkrim aig f ra aa« 

Digitized by VjOOQIC 



/ 



tifi DES WAOfcKFKLHSWE 

*g namrie 1 Perstat, melteifr eh *a»Wm FardeRng sem flea 

i 
overifer antydede'y paa t*H tiH*rtid*stfIlende Maade jt&ter 

Gaadeit. Man kttnde imfdlertid herved gjore den Benwerfe- 

ril&g, it, h\is «tet har neret Wagtatfefda rBe&raAelate, at 

give Maitliskrfjrtet 'Bifeeende kf at*v«*e rii AMriflk 1 af **i 

^atnniel Kodex, hrerfor har hart Via fbrsonit isifcr J detf 

cgeaitlfee F6rfoiettdse eHer <*e *M$<e otte B%ef at aii- 

bdnge Lakuner, Korra^thrttfcr o. s; v. ? Bette har vfetneJc 

ugsaa -lagt i hato* opftofaiigl Plaa. Dette i riser aHetedte* 

det givne Fakslmttfc, hvor e<t aaaUan Laktme VirkeUg* «r 

anbragt. At "ban senerte tikt 6p*tret^denne Plan, er tyd€- 

Jigt. Ortmden hfettW 'fcaii-mult^etig havfe- veeret den, at'tfeHi 

har i^^naH ate 1 ^gin €dygt%he* tit'Jjraa egen HWantf 4rt 

fjare FtaiknlAnger ii idea ginicf Text. -Thi ve! viWtfrtft ' 

saridant Arbeftto iRke hate vaeret '«aa saeiMeles vanskeligt, 

raerf tftet .IfcNJretfe dbg Fersigtighed og Otritanke, kafefr 

efterat tet'tydVfejfcdtog aJtewMle var* ndgtvet, og foriidaatte 

i$tf$c et Ik'ftjend*^^ til grille HaaiuHkrifter, soth Wa 

«dj$^ 4 maafckee Ikfce' vtr- i Besidtfclae af. He*tii kom, at 

' g 'faeii af Origfcialen ved Omstteddighcd^riie blev!paa- 

it wdentvivl ntegptf fter, erttf o\*i oprfndelig havdc.lagt 

i Wageitfekb PlanY og der btev Ml^des knit levntjt * CJ*- 

gtreren TW til 1, at %etftiteide Eteebios's Fhagmtftfte^ ■<$$* 

i§tand*rtnge tlelf Utfetfk* OfeWttetse, Endelig 4fr 'dfct* 

ogaaa iflcget *SiiiMlgfc, ^a* 1 cktf Ji 8e^%e ^pdagdse^a^a1ftf i 

Udglvfentas •My^ifika^one^' bg frfftfeiftAelig ''aT-CUafeHtefer' 

FortferdlgeJse! har &a»rff£r*4am -d^lt>VerBe\ii*nh^, at He* 

ifcite mere Vai* at mike paa' at*rfld^ i, ^btikWnvif d«* Trt*, 

«*>3P*»tftii? va^^f^tVfenK^h ^nVel Rettefc^ljafc kar 

•kyrWfc eig *aai*eget» >«o»f J ttaigftaed Udgtetettt^ .J&m* 

Digitized by VjOOQLC 



fMNCBfW*TMOK W 

cudna neir.Jeveqrte^ft Og^iftitF^rjWl^ sywn,**, htjnp0§e 
hmpatu,, .> , n M ,i | iri'i'tffi* '»tu •-** •■ • .i ; 

Til JBIntoinf..fiUe-Ti.«iduA-,hun fca^tfl, e*. JQlUc f tiJba,ge 
pa* Wagenfekfc ,Eewrd i de,» Jie}e„joitrkvpfltift -gag*,. £jt 
Wagenfeld ,ikke„ sfm Flere J^e,jwrel, t^bitilife. JjJrfftt. 
trpe, i«ely, hw vawfit blaadt 4e Bedragae, . Ogwi ^in JWJ*- 
djgliejt vidtelig afcaet i deu ^e^vfAsuing, at .fl^|ijuajcr»- 
tet^.im en,, ; a?gte Ltvning ]fra AWftrd^uirueiu dew* r J$an 
«fter de meddeelfe QpJysninger , ikfoe Uwjger ,v*ere j»Qg*a 
TtIvI. H*n har. fra sin forste %^d^a ( tm^d fu|d flfl- 
vidslhed Jjtgt.nu paa at skuffe, og , Jpa -Uaj tf|,.fl*ty* Oj#- 
medji Opnaaelse kald* al ,d4u ,Uitfejtfuudigfre4rf, bf.prjnejd 
Naturen, Uavde begavet ham, .•til.,J]j*dp«* t ,AfW*?faF WW* 
Cdgiferen.den Ras, **m ban ld^ f pg..b«r 4*ar .l^tcit ( «w 
dea fornjeentlige FerfaWer ,af gkriftflt* da, »{rje«J)yd«r Ik. 
tragtuingon af bans ©yrige Dgeltagelfte, »i t $agBn, fcuu, e t lidtet 
gto^eligtSkue. I bail* hel*. Fj»rd aatortbaRer aigi ft» ftic^t 
til eidst paa den ene^Sitte. L^t, og , Ure/ieUghed, for^wt 
med heasynslds Djaer*Kd> *g p$a den <auden t§ide, Ta*b<&- 
ligbcd og tanke,l6« .tlf^ta^, $eiiu* Wwv er, baard, t r»en 
dt# er t ftjkkert tyke. Hre^rdig* ;rUsir#kfceJige.:Jteviaer ,*ll 
CBfcver MpnjiErkioiu ^r^>avi?i'A»f# *i.dfl» forcgaaewLe 
Hiatorjs. ,.\A; ville decfor n ,ik*ei <y)M4fft 0£> ■;im*d„tW*R,M 
f^ha?ve,difae ,«nkeljv ; ij8^ n#fl> k^n J*a,*te et, ,81% pa*, 
^WvWt Wa^ifeldb^r yij^ ^ t&k<#QMw v#sim»»W.lm 
b*^de,|>aalag»t i; 8}g,a^|BrtlJg. mfidlij^.^t.^ii ^.de* Ifcle 
lt*r,fkUdt *°g,Wfl <de^^dftffi!P4|a|d^^|c%n^,>ji«fc, ..TW 
de*. 4 eff^naegkjjgfc ftf -uAs* ifrnM«*Y*J%i rtf«. -W*§wtffl|fc 
Uift^twd Q# t «M be^^M^Iq t J^hJ«M»Wief^ l ibk* d*» »ta|> 
kj^o<Ue F^nfttMersjAfbwde^tfpfH fi»Aifaral* <af^tftfttirtMh 

Digitized by V"OOQlC 



114 DBBTflWACffiNPfiU^KE 

Uti, aanambeii bfeUod*. ftedrageaitt, , c*g wdeligi, (Uffch* 
g*r 4* atrraagfte Modstendtfre^de ,jigtfg*te og meeat,**- 
benbare Beriser ihftiif|e fQc, ;V*?0ke*a IJaagthed. Vel^Of* 
$•$ Mc* J£orag**ende -at bar* gi^t^rt^ art Kritike* qaaatte 
«g k-urfde Itetjtfert »F*|d tH*id*t>h*ve juadet en s afgpniRde 
£eter erer den . obektfendte FftrfiiUera i flere <Hea*e#ftfc r 
^JS^S** Irbeid'e, men* det Jta* lieltep ikke ns9gte% at, ; J*flfe 
Tdtilt Arbddc var Urortiet i *i klogibereprwude o# w*d 
fttlMfaeUtelig ttv^ighed udru«Ut Udders H*m4*r, da^e 
dcarre Seler ftngfcnhiitde: t*wp N«wn saa let TiwwJen,; flu- 
bltkmn inftatkee <i {T l*i4g)etfe Tid btavefc ' Mbit i Utished, og 
KrtUkwi a4>FW4,Hddt itil*t mate -gig, w>d ,gat^ke amke 
Vaabeyj jendi ;^j M lH°wM j<ta» nu ,«t*a* , efter W^uitikjrip- 
'tetft .*JdgJv$*Wi wlrtfU e* Jet og ,for d<* *tot* FubHkira 
faldatawAlg [SWflfc , D<^ ont Waftwfelds Ua>gt^b*ed ^n 
tMgwer -*f. 4#t t ' l h«Ue»l8k0 JManuekrJjp* have vi *llered« i 
4et Pbrg g j w ewte > uokaaott t*lL Vi^ekuJU* derfar her lorn 
pttte tyi**rk*mbfttai,p«ft hana 6*rige tidligere Op«w- 
li^eer. |4 di*#fl maa, man tfeApak erk^nde, at ban er 
gaaeil tilvamka mod 4* ife SUhad, j»«*i det er gaa«t ham, 
•oti del oftagaiw don kUrigen*ufa v u*ar ba# eodim, iWt« 
bar den «tiUt?*kJc«ttge .Ov$k*< o$.Frforing, .ban (bar ytfle* 
were *Uf+r aim :pg m»dttiftd Mevtfn a|# .egw^JWrwih*. 
liana focsU SkbicU ^at ,jg^»^m» <k offeftUige fflUtafHtartiit 
fdrberede PuWkiw .JU^.Skri^^ ^dgivftlt^ l^eftlte ¥#*- 
mtaUfogen, > og d^edhjbffte^iigbVtien J* >wttd J**Jwdn«t 
orkiiWc ea F^cl^g^r, bvijkfetnv^ <tU**a :i riU<e have wret 
4cmn>e4igua^kelig4 Xo^tjaMwrfi UwlpNuwii denlltferftre 
fettle*^ aktek* *b#kja*dtMn #*«& $mfcj#ta|ft Wb i 
JMgjMklson'llifkMgt' r^< aftw, ,irW^j4ntir^D^»ei|«Mlg8 
B^daktmi ikke i mur pdmiTMifllfft^itarf^t d^g fikst, eftqrat 



y Google 



>8ANC!rM«A¥H0(MJ MIS 

£Kitai»k«ff fra andre (wt^^ar flprtaae*! «* tm« ansttftede 
ttetaer* i^Kler^g^se «m d^ 'ifflH d^/fon4j^tt1g« T Mender 
Itidlobite Artiktef, fn«¥'«*Ai9rt ^ da ogswf stmi, hvor 
Itden VanskefigfcedJtfet niedfolt^ trod*' al*m*hdt>Sim}nd 

■ft* Wagerifelds Sk^'at'toi^e* Spotefiligk til fliyslififca- 
tftrtreiife tirWe Udgangspttrit*. AMMgivereil* ttwlge* F*r- 
fUMdareglet- vSMe ▼{ kun freaifeaeVe Fabeleu am 4MgfaiKMa- 

' fflrefcripteis 'Opftodtfoe i P*rtu£*t »'*g deti for«gf¥tfe titald- 
U&lat'fef aatttmti. Begg« Dete'vMite'i&tit ator Uctogakat). 
Iki InM kuhde *a?re niei«e tatikel&rt end 'ttt sanrtnefitttite 

• *n tan deiaitlefet H Mo rile, hvod feeettmte 8led«r «g4*4r- 
titftter fneffteAe*, da de* jo v*r let at 'foresee* at^nasmere 
Indfoeiite^e OplyaitttgeiV Kvftke* *w>PbrttifcaI>«Skke kuntie 
Taere vansfcetige at erhoJde, strat Viltkr tedS'ttMn fbW- 
ftanidig Opdfagelse. Men del aynfcs breFkW&l Ikfc^'at have 
raeret Wagenfelda Sag * at tefoke tenj^'ifreT* etter f*i**d&e 
endog de ntermeste Fbfger T *T hfcrm 'aler'ftfctofgte fiitrfgtr. 
Dette aabenbarer slf isier i tats'Pa**ta^tan »*t T«rt i 
Besiddefee af dctt fingeeede Kodex. I hvilke Modsigetaer, 
krilken Vaev *f IfcaiiAhtidet ^en*c Faastattd ihdviklede 
Jum, *g i***r 'fcttldttfn'aUt* o^ vakleiute' hana fcete F*rd 
'¥ar Wider de <*e**ito *i#tillede't3iid^^e4*ery 'liave vi til- 

?ftwi ndkaftift seet; Denrte ' P^italtd og IMgtaettfis deraf 
fVettikaldte Mtidgaatig* Fdrte£HAe*Ma* det; afttw Tra f*r at 

•»*! tttkte'Miataitketl og til^fet'tir^l4e^^delfi|de hang hele 
i^Wa!ike>Kve*it. Ved ; f n ^idule 'Omlaiike har<te dette 
Yfcret let afeifor&iirtke, taetiJdeti'tbr ga^langtfra at Wtfgan- 
'fetd'havde kmktfyti ttattrf&tfente&ite af-ait Foregkertde 
<** Mttftfekrfytet^ at»dtit mefeet'ttete «* aabenbart, at Man 

'?** for* af «ks ^aa^iha?di la^< riflg*h Phnr m^ Hb- 

'»»y«' til A^t *aaa**Kl, hvortiatMrHltati »ktiWa>»grt -tip far 

Digitized by VjOOQLC 



1KB DEN ^GKNFELBSKE 

Mannskriptets Frenviisning, ret son* om et saadaut Put- 
«kud aWrig tihte Wive nddvendigt. Langt klogere havde 
det* vaeret, on Wagenfeld fra f<ir& af ganske bavde spillet 
den HemmelighedsFulde, paa det bestemteste veegret «{g 
for enhrer Forklariog om Afekriftens OprindeUe og den 
Maade, hvorpaa den vfir kommeu i baus Haeoder, og. sai- 
led es elene ladet det komme an paa, hvorvidt Skriftete 
eget tndhold og Beskaflenhod forftiaaede . at bestaae i Pro- 
ven. Han Tilde derrea \Mnok ikke have knnnet udelukka 
Mtetanke, men bau vilde idetwindste have imdg*aet. fuld- 
staendig at komp'roraittere sig, ja ban vilde endog, livis 
Forsoget lob nheldigt af, uaed en Sinule Klogskab have 
knnnet traekke sTg (Ubage, som den der oprindelig selv Tar 
bleven niy^tinceiret. 

Sptirger mail om liens ig ten med den af Udgiveren 
fors$gte Mjstiflkafion, da bliver det vel stedse et roisligt 
og ikko altid retferdigt Foretagende at ville prove Hjaerter 
°g Njrer. I Ivor imidtertid Anajaeldendeg Uredeljghed og 
for Mora I ens Dom$fol uforsvarlige Fremferd ligger ssa 
klart for Dtgeri, der bliver et saadant Forsog vel lillade- 
iigt, seiv om deU ResuUat skulde Wive mi ad re eud a?re- 
foJdt for den Prbvedes tnoralske Charakter. Ilvia ilea 
heie SpekuJation er udgaaen fra biia Perevra i Brunei, og 
Jenaer- Receu sen ten 8 Skildring af ^eiine Mands bvnge Han- 
detsspekulationer ' og derved ndvisjte nreelle Handlemaaae 
medfbrer Sandhed, da kan der vel iieppe vaere nogen Tml 
om, at Henaigten med den liefe hpersUion fornemmelig liar 
vaeret at lakrcre; Fra WageWfellis Sale kunde man y*I 
iaenlw 9 r ig, at ogsaa en vis For ; fa?ii^1igbed bar vaeret med 
L%illfet. Tlfi , hvis Forfcogjet l\tkede^ tilde den nuge 
fYid^akabtdyrkor som fcirste .Udgjver *f >*u tl *)r Yidenska- 

Digitized by VjOOQLC 



bett satl f vlgti*' AlderdomsIeVning paa en sserdetes Win 
Maude* erhverv* sig et udbredt Navn i deii Httefaere Ter- 
den. Imidlei'tid troe** jegdog' ikke, at en fcaadati For- 
fiengelighed lean have vaeret Hoveddrivefjedren. Thi tar 
let cergjeerrigt Siods Iligeri efter at udmaerke rig .her det 
Raadende, da var Ved et lykkeligt Udfald yistrtok Noget at 
rinde, men paa den anden Side var ogsaa red et ulykkelfgt 
Udfald Alt at tabe, isaer naar Wagenfeld tilde, saaledes 
som virkelig skedte, og det ligefra jfbrst af, gribe til' Mid- 
ler, hvorved ban satte sin hele JSre paa Sptt. Ogsaa 
kan det vel rieppe feile, at Bevidsthetien em Mangel paa 
tilstraekkelig videnskabelig Dygtighed maatto Jade Wagen- 
feld bine Mtiiigheden af, at han for, sit vid ensk&belige 
Renommee selv ved det heldigate Udfald at $lystjflkationen 
kunde som Udgiver Jettelig tabe mere, ( end , Ijan kunde 
vinde. Overhoved vfser den Maade, hverpaa han skred 
til Vaerket, at haii virkelig najrede nverveie.nde Frygt for, 
at hans Navn, istedeffor at httste Berommelse, fettelig knih- 
de blive aldeles kompromitteret. Han havde jo nemlfg fra 
Begyndelsen af aabenbar den Hensigt som Udgiver at op- 
tnede under et fingeret Navn, og det var fdrst, efterat 
han havde erholdt den sagkyndige Dir* Grotefend9 Aiikto- 
ritet at gtptte rig til, at han .fdlte slg sfklfer nok til at 
fremtraede under sit virkejtee J»r ; n* Var saaledes fltke 
rj6tfaeh^elighed den Berarggrtind. % sotrri hestemte WagenfeHl 
m at paatage sig det v voveJig j e |l ^Iyerv V) staler neppe atidet 
Hlbage *nd at antagcj, at ( pgsaa V.agenftjjd foriieatfnejfg er 
btereil ledet af JFIaabeJ opi pekun^er Yindhig. Flere Om- 
sfaendi^heder ; syues : o^gsaa ,at bestyrke MM an ken her&m. 
riertil regner jeg forst 1 den foreftlrige Udgit^lse af det 
tyclsKe tfltog. Thi vel, tnrr det lipnde, at WrfgeiflVW 'her- 



y Google 



V» DEN WWOBNIKLDSttE 

mad btciUnhwdrt dfen£fc»iigtifarai. atr CUeiaigi for, h*<u> 
v*t SlunfteteladhoU^iciQet^ *av tkikk** til .^ sLuffe »•* 
hUkna, tact) pan &q*^*bMA+>\i%$fT>i&ti\lk&Mmmi&% 
onr at t»Uge t t4 IUwedb©6si^u dei^jed iiar varrei .at 
gfftra SkriitatsjUdguela* sat indbriagtode aefpaatiligt,. «ft 
Heftisigtfc «ora;W. mtkf i jnt Btev til den Ikhndte. B*gh 
Ittudli ftg * Ddca > ntydelig udtofev, jiaar Juw *om Grund for 
daatforelfcbige Udgteelae «f*iet Udtag L del tydske Sprtg 
anfifeerv H *t det* vedidca aknindettge Jntereate, iom> d^nwe 
Gjenaland fremfay4er, vtol/lbd) aig vemle, -at, ikkealeue <&A 
La»r4* af F*ge<v men .lOberhawd. etthw Batwet derated 
vilde gjare •ignbekjefcAtJ' Hvad der kiiidlertid i ho « tad sag* 
Jig ayaea Sat jiri«^ iat:> hougnatoa Yiiuiesyge . atftrkt bar 
varrBt mUU SpUiet^er deiv Maadc* hvorpta ie»,,WltiMe 
IMgavdi «r itMlstpret^ <aanit < den skamlas t hji4e> PtUs, 
k*opi aioiiieLIdgaBf i BegyrtfUlupn blev ikoldl* TJii uagtet 
den helleniske Text var det eneste, som knnde have nogga 
kitcreftsefar PiAyium, htr ddg detie ikke konoet kamme 
i Betfddolae 4arafv' ude» fillige . ait kjnbe ' ea raaadelig og 
aldekft ( najft)tig Utimak. GveraajUetoe af WagenfeW aelr* 
Yelhar Udgi^eren undakyldt. itanitf, aato han seW lolte, 
Ovarflddige Tibaqfct «Lerro«l, at id*& MttgtQ; Trykkeri var 
saa slet forsynet med helleniske Typer, at det neppe 
kitude saette et heelt Ark ad Gangcn, hvorved Ud giver en 
var bleven sat Tdeii JNodv^iidtgheci at ud^lcTe Ark^t nted 
den latlnske Oversaettefse. " Imidlertid synes denfie"tjnd~ 
skyjdning pameget ^n^^m^^ 
at man ikke vel kan .ijft^p ^t Jjjfffi|lf;., l f!qi| %a. k ,aere 
Ranter oflfent}^ t ytr : e4e £orm ? dn^ fe ja^dsn jtyid^tyuri 
.bf»W->4M»i *M«i 4!»«£* jlWmfflffff* Ijiqg t<j#, Titf%lsen 
af denne OvieittwUeAsp^kuicU.^vnJiae op rtil et stanre Vo- 



y Google 






•Mvlkkfr vttdeilitor^lirifykH nkvb end oJrtreflfc'lifltfrftl* 
i|ke #^e ^Uvwtfer;-^^ ȣ jdattifofttak* 

0*eu*erttelst« 4©# ««H>r^t>rfe*'dobbek*i*A**al T Jivocied ni*a 
vtftdt , sameg**, attfpfeuWfor J$fcb«*eiTiJ*iate*isi£w*t wem 

ettdognj (tenii&Skifekelto'fciiiftjftegie Sittdr 0*eP4Wv^U*u<): 
lfctejdesttriritJdre fattsatfesi Frist* iil 2.JP*leiy^ iltaftt* 
T*f"afced< Heiinya til ArJtfUllet to cabrbi Prffc* *oaiiakue 
ft*£ei*8 iitdre Ifaftfd ktode wid»k^l(k. i BeUwdcer whm« dm, 
rt *j«t£lvere» ttir fyldkorame* vidende n#nv a* ladhoiAot i 
d#* OieblHg hfdrl det bleV «ierkja*<U»,>niD^ii«^io, vilde 
Ute alt Wkende Vcerd, -kunrpaoj 1 ikke itngte JReeemotQii 
i>A%; 'ViiilMWg *Sft-if> a*i>deK heib red iSidf* tHdet litt«- 
ne** Bfedrageri ' ♦illigt er <£JOrt Fsr*ogWpe*!>at roerkiaJiit, 
feoffor Ati^jaeldtettde *ndo^ ^v«IU^4haat^4habe><«bi«e8 lit 

AnMVUT, * *•*' iiil.:- - ii.»- /-Mi,. J-,ii iiJ/ 1>'j I »J^ j , v.l *. ,j 

»ii» utYtr ' M*lede&< pekwiilwp Ford^ei UJ^r ^en» - fontemte 
(hnvefjedeiy o§ k«dd# rtaabei hareiu- bferage >kftrii 01 tfei» 
Ffemfaferd* hvorve& httf'&ttfiMgfii e^ea)t£r«?^i«iiSpil^ lis 
fate man Utke imfttt sig '(Mier, at hon^ &ka ikkfl baFitaenit 
fit eileri ^ al>Ftild rtttd betted* »** m%> mdtovcr eUfcrtrt 



, XpregriviLe Kodex havde Jberefinet, at den trykt omtrent Tilde 
ndfylde tolv Ark* Man kunde saaledes nok med Mutter Fri- 
stes tilatf spfirge," om mffaskeeflr. Vra^enTcISs Katfcx ogsaa 

*/ JW^Watii >k«iba^W^«lJitt^riftJ>iftW 3 atari -Wlft'g*;! ».i ■ 



y Google 



«t* WQ^WAeWM)U>SKE 

lfar<K*e*f*m*fn^*<Q£ &•§ k** det 4kk* »»gt**», at ear «aa 
daft M^tiGkatfo*, <*efr;Jvbtttt- «tte. Jaro Beifeggptutde et* 
fc#t*f}*r»«>de, ikke lettombadre. -«r et Foretagendet *om paa 
«tMid'«f de FMger, «wmi <kn JetfeKg- ton medftre, mgeti 
t«n4e'ka*;fouwwe3 for : JMtar*te«&< J)<M»atol. -<J#g-« >U her 
ffefce 4*le tfiiM^eifttKreiiJteiee, i«om . dewed beredi* *#^te 
Martd, -Aer from Dir. Gnotefead Jade aig skufle rod. fife 
idtiageriet; naa#- de • severe • opdage, at -de have Jadei'nsig 
0*€#4k4*^gforied<l>4tl p«a «t>8la»iid?aBFk ft 4>fre Tid eg 
K*afV«om Jittttdc- have rjtret anv^idt I Vitkiukateiisr'l^ 
nmt&. Met* ftf* y.fdej^kafcgn %(d? kail en saadao Mystifi- 
ketion, **i 4e* end*tf*aa- k«u for en-Tid Ijkkea, ha?e <k 
tffoertigsrtevFolgPc. > JJvilkftf* Femrriog kan oerolig dereed 
ikke illdbriggesxi >4e law^st* o#* skatyaindigste UmleafeoV 
gdaer, nfear ' F^l^t^wii i TilHd til det .ofieniiiggjorte 
SkrAHv i/Egthe* tender de*te, ved Sideu af. dc allerede 
forhaamknvaerende t!jael|>era idler, og saaledes bygge* sine 
Reetdteier snavt tp** aBgte>s»*ft <paa falake Befiiagmnde? 
I n»rv*re«de 'FiifeMe 4uu«te en-saadau Fwirrtng Jetteiig 
▼an* *fttedko*im#t.« F £e*efimi *«Ud nelop i Begreb med 
at- eJutte sine l*rd«' og* mri|s*«4m*l*ge. Uodersftgelaer om 
de» fofitaanden)r9M>end« LeTrwtt#er *mi (Mr pjionikishe £prag 
og Skrift, d» WtfgenWd'mlga? ail-Udtog* .Haft Wevrskwf- 
fet, og var naUrltgvit*!. be^jaeHig efter at beuyJIe^de Op,- 
Jysninger, som «t nysopdaget J8k*ift. af saadasU IndhoJjM 
ikke ringe Antal raaatte. frerobyde. Bedsageriet Wev imjd- 
ijertid Hide, opdaget, •g ©es^rffi^i^al^d^ l^kkidig fi>r$kaa- 
net for den Tort at *eci,a& JImkk /#M*#ikM3t ?ed ,Vfld&- 
reiser, som *el ikke wilder ftate^j*^; d^t UiirOgba^^ ipen 
soK^tg T«& deta Bwjttelad ileU**e kfUide^.hav^^&ted* 
kortimet iITo^ilvitt^iog afa*.*^ld -viWe^teifO vanairet det 



y Google 



pnen fbr «te *>rtje*e FoVfatfrtr jUorot k ife w ktu a V Mb* 
fe DmiM «agfe»a a%ori%*r*'8iite tmdef i Afabtodtligfai 
M* **• MHem^ixg v» ttattMtt* bdkfc 1kke! oriirak 1MU> 
et WWli^Oib; >, j^ tM^Wr (kke p«a, «t d«f wTfoaia^T** 
de, *om meg* mettrert tMafltlige til 1 en ttaaHait 4ykfae% 
wll^ 1lly*Wfiliat^ aaatawfe* 

lyaiigere, J* sniMere den e* tmftgt, og jo 'letter* iftmd- 
fk»t*r' dg Iaerdotn \ed dm la<te tig besna*«e. Mfdtartii 
er «fcr aaaahb Betragtahiaj af Sago*, aeW wilder ri*fcirJl<fc 
airyMeli£e< Omsfcemligfteder , Iet9fftdi&> oj Tim, hvis deti 
t§* *offcnt% gjBre gig gj«Weiltie, •** *de* *era*«Ade StoaW 
og Agtelae far Vftleiisliabeta' ktm er rltngm* Swm Art rar «t 
▼ente, kan matt i saa flenseende ikke gjftre dct tyiako 
Publikum den mindste Bebreidetae i denne Sag. Wagen- 
Teld selv bar ikke vovet i sin moralske ' Kredits totale 
Skibbrnd at gribe' efter deit Pkmke, abm en saadan Be- 
tragtning af Sagen mnligens kunde lade '6U\e. Han bar, 
efterat Mystifikationen Tar beviist, trnkfcet aig ganske til- 
lage* og er forbleven tans. Heller ikke fra nogen anden 
Kant er der gjort mindste Forsftg paa at nndakjlde bans 
Foretagende eller saatte det i et raiidere Lys. De Lovord, 
aom ban biat og: her bar l».3stet, ere aamtiige ydede det 
Talent og ^en Indaigt, bvormed Skriftet er blevet farfat- 
tet; raedens derimod alio KUer«re Jotirnaler, selv de poli- 
tiatotf TideMer, aom have ndtak aig om denne Sag, saavidt 
mig er bekjendt, bare vaere* eenateianaige i paa det straen- 
geate at fordomme Udgiverens bedragerake Flensigt og 
endnm ■ mere ^de Midler, <•; hvermed Bedrageriet er forsogt 
ivaerksat. -Ud&ldet' Iter /aaaletfes i alle Henseender vaeret 
tilfredaatiHetide, Sautfheden bar faaet sin flet, og Viden- 
skaben bar Ytmdot Seier <ket List og Bedrageil Om 

a 

Digitized by VjOOQLC 



m DBWoW*WWHBfci«SE 

W*$enfeld tdY eller farem aiidei, 4er roaatte ¥«re mrr* 
fce*e indviet i Sigen, negenstiittt ▼!! Wfte Sloret, seni 
dfeUer, hyad der endnti er daokelt og hemmeliajhedsfiiUU, 
*il Fremtidea vise, mm for" Videoskabeus Skyld kan dette 
Taere Jigegyldigt. Thl den Fare, hvorroed deone tmede*, 
er Jforkengst faldetasndig afvaerget Ogata Retfoefdighedtoa 
hi* faaei sit Offer, og den mod Sandhed 05 Ret begajirne 
Kraenkelse^ er ikke bleven ustraffet. Tlit vel er det muhgt* 
at Speknlaiionbn har bragt tJdgiveren nogen pekiniaer For- 
deel, men ▼§•! er det tilljge, at hart har kjobt fknae 
Fordeel dyrt med Tibet af sin hele litteraere eg mail 
kan gjeine sige 'fiorgerftge Kredit* Nemesis er ikke aide- 



bleven. * * * 

5 J i W If p. if i:t'|: 


;/ . ! , 


. a • »■ 


* " '' - " 



:. iV y 'f^ M>.|.it}.v»'iOf() flits fiBcpob *:« I i'if»p/^-»«! jr-li-no^l * 
.t*roi!.'i *t.j. flf •»^is*)*»!o1 esq Mi'ntr*:** \m! )°(>i .»;'»< tfimtftf 



y Google 



iSAKiwmwffloN, m 

"a det muUgens ktiude in teres sere en eller , andeh Laeser 
at wive naermere bekjendt med Beskaffenheden saavel af 
de affte Fragmenter af Phjlons Vaerk, hvilke vi endnu 
haYe.tilbage, som af det Arbeide. Wasenfeld liar fremlast 
for Publikum , skal jeg som Bilag. tiL den foregaaende 
Fremstitljng tilfoie noele Prover paa begge Dele. Disse 
Bilag sknlle indeholde 1) Begyndelsen af de kostno- 
goniske og theogoniske Myther hos Eusebios, 
2) Philons Fortale tilligemed dens Restauration 
af den nyere Forfatter, 3) Prover paa de i den 
nye Sanchuniathon forekommende Poesier, 4) 
Den nye Sanchuniathons niende Bog* 

Bilag h 

(Eusebii Prceparat. Evangel. Lib. 1 Cap* X 
ed. Viger^ Sanchoniathonis Fragment a ei/v 
Or el It u 8 p. 8fg.) 

Efterat Phi Ion (siger Eusebws) har udtalt sig saaltde** 
i Fortalen, begynder ban derpaa sin Overmttelse af Ss*t { 
chohiathon, idet ban oratrent paa foJgende Maade akHdrer 
Phdntkernes Gudelaere: 

Som alle Tings Begyndelse opsiiUer ban enf duakef 
og vindsvanger Luft, eller en donkel Lufts Blaesen samt 
et forvirret i tykt Morke Indhyllet Chaos. Dette var 
graendselost og nden Ende igjennem lang TicL Men da, 

Digitized by VjOOQIC 



siger ban, hiin Luft fa^tcde Kjaerligbe*} tit, sine egtte.Ele- 
mentor, og » eo Sararinnfrlaj^t^ f&n^i Sled, hlev, hsiu Far*-i 
biodelse benaernet Laengqei, -, Jp$He{ (?r, Be^yndelaen tiL all* 
Tinge Skabel?e t , JSIen. aolx.-ftjmlte dea (Lnften) ikko sin 
egen Frembriugelse, Og af deime Luftens Omarraelae 
fremstod Mot . M Dette alge JNog{e betqgfter Djnd* ^wln* 
«u vandagtig { B landings t oijraadneke. Og fra dsnne udgUk 
al SkabiUDgasaed : og,aIIe. Tioga* TilMivei*. Men , dec gave* 
qogle le^ende Vae^ener^stm ingqo Epraenwnetse hayij^ aff 
u^ilke der frematqd fq^slandjge Yeeaeoer, som kaldtea 
Zopjuiaemio, * ) dot <pp Hjrnmeleos fieskuere, . og spin var« 
danuede iFo*iB ; af ^t ^g, og, freest ipalode da .Mot, ' Sio* 
len jDg JVUyien^ $e sqp« 95 de. atore St^ner, Sa&daii 
er deres Ve^den^oprinde^se, b?iJI$£ji ll&efpeo^ 
iR^forer' Eopj^aegtelf e^af Guddoiameu, Lader o.a 
tip derpaa gee, bvor ledges bau fortjell$r, at de4 
er gaaet til , qgpaa nj.ed dt lpyende Vresenera 
Frerobringelse. IJaa, siger dac Og da nn Lufteu 
haYde wfrtraalet Lya,, aaa firen^tfd v<?d Ildena Yirkniag 
paa Ilavet . og Jordtn VLude og.. Sky^r og de maegtigste 
Ifedatritaningtr <og >JidgydS$tr. a£ .y^d fra Himmelea* 
Og. da de. un\ ?m& M9vtw*wndr?&e)fm hUmtfen . ogv^jer- 
nede fra sit opriu^lige ^ted t y^.§Qleo^i8lW„flgrde W** 
ige atler medte hinandeni Lttften, og bred satimenmod 
hiaancton, del eae nbod del andtt,< aria fnemhragtea TtflHfciv 
Q9Xgr4DdvM«9 >^iT^d^^*Mlr«^m»* »««gocde ikti.tehefc 
omskrevne fbratandige Vrwaenetyiog bfera^fo*akr*Mt«tt. w£ 
AUiaa^f^ ^o^ gaa«el'f«a''J(>«i«rt''«oiW 1 1 Havet tffrtersfg det 

, . , * i . » i ' i . t . ., > „«t ™ rr t wofWR*" "' ' t '* •', • ■ 

^™* — 7 ■" :• ►-, • . >.'-'< v., } .. », m .♦.. -. »;*«.-/ 
«)Paa Itebraisk &^1DH iinX? Hhnmclens S^eidcre, Bock art 

' hos'Oreiu; ' <T - < M •* . " .'. 



y Google 



ftfti*. DfcrtUm VefdbWt'ir 'tea* Mntmtf I>*rf*M*lr 
ffreAf&lgend* Or4: I^ebfeWfirttfet optegltft I T*wr- 
N^KoettogDni 1 og i'ttitf* Sfcrtftir, eg* Sf'SluttfSnger ©g 
f^gtf, 8#*u*ans SkaffisirtdJgfied Jtemfefkede, bar ban baatfe 
itfaadet"tffet' og "d^klaret dfct fOr'os. Dfrp^a n*Tner 
%Vfe^hrd4f!ife8 #**he7 Ntttot'fc og-BtfrtfasV'a'g'dfe 
6*r*gW, <rgf4ffatfcl *r*:' 4M*- r AilM vare tfe ftriite, 
#*ft^*n*g*e ' og&Aa Jdrd*H» V*5^tbr hfeWghelJ, og itisaae 
fa* for Glider, *g tSfflWcI '*£ bW»W Librfttbner og ©fringe* 
tTdc'^Qg, 1 hV&rred ife fri&ede tivet, 'bati** *d<s ielV o^ 
Jto^BTterl^ttrtWdfe 6g 'Alle' KV dc«;\ M&ff'WtffeVe «Iger 
If* 11: U<!fte ¥a* dei^es Afistu&ae* tif deli ' feddd(>mfife1igfe Tfl- 
bfedelse, hvilke ^tanmedte oVereeh* 1 rWetf'dtetes' Svdgherf 6g 
Sjtfla Forsaglhtd. D*tpa* tfortafcll^r ha 1 *, it af'Vi*- 
den Kolpit*) 6g b*itf Hufctrli JBttau* tiVHKet Than ovferoetter 
*&§fatten, avledis Afoti (TW)' tf£ : Protogoiio* (den For- 
*tefinlte)**) dftdeltge Mfcrfte^ler, som ial<!<esP saafedea, ©g 
aFAKn Tardea fdrst^ s^n ffertfe MelinbMfcne a*- Wti^e 
fteftflg&r til teAi^ ''WMtt^rflWft Rildte^ -Oetios 
PBfag? og'fe&tea 1 ^ihcAWj^^ilW'b^ocrfe' d« pftmfti&s 
tffifil. ^Mfci foa^oM ^dJ,>^^«6ikte ] W eJiAe f rtaenaer 

JfoflT iwminii 3 ho'*' ♦::> X'Hiihi i Wrihiifinii! "t*llw«rrt rmr "?< 
ilS&Wf jHI^mdrntii *t< .i^biitf J 1 *!) horn **m 1*>I» 'r^.is.r ' 
*K*f •«&>!*& ai'K^W^^^^^F^ift^dWls Hn.1^ 'Skin**; 
¥tf i fr *l*i » Uwm%0&U ^fDwntmMi idi^fiw Qfeifftiir' Brian* 

, layw Bq»1>?,.*44 ha^.^.^i^K, >t >J?fa| Am J Alt ttbtaUufke 
ieflt ma «aft*<Nn ma but, i d*t ChaMaiftk*, Syriike ©g 
AH&iike «r at oyeraatte o£ fc©1& bauta, fen Ifetogle, 

K* ttiati »amnt«nlign*r toed Adah* og ttlfl CkatVa, Eva 
d, «♦ Livct. 



y Google 



*B DBN WMnCNFBtTWKE 

•mod Himmekn «p tttifftofoi. -.m dettoe tiger, banvt 
Ae ftr «» •ndi' den fewsteiflerte J©Ve» Himnretav fcfecfrlfc 
kaMte tam BttlNittn^)! hvUkfetifer *os PhMkerm Hte- 
■ w Mu ftar^, •hot HcfflettetneifiBtasfco, :g« v. .« »>:■**.- 

i ' ..ti • , ■ . *. ,, . . ...» v# ji»*jr , -fji-*/ifci>» 

Vigtr.Qrell „, flfa JT^enfeld p. «/^ ( ^ v 

[Det sommer sip fay ^phver at laere at IgendeFor- 
Jaedrene* beundrjngsvprd^ fjapdliqger og . Vaerker, hville 
paa den ene Stye freiustiile {or den private Mand mange 
cfterH^el^^ge^^pler^paa ,M#nd, .w^hfttp ©j- 

advare Staterne^ Styrere ijnod Orermod, naar de Jaegp 
Maerke fil deo Straf,der, sora Digte*en tiger, rammer de 
KoQ|er t torn ^n^eodeOn^t, i *it Hjaerte Het forvanske |il 
Uret.^ Derfqr tyd ^^onilibiys^ B^blierDes Kpnge* gain 
bu9kede at Jpre ^t lyei^e Gijjjerne^ og Me^in^kernes Histo- 
ric, men kun fandt faae, sora vidste Besked om de menne- 
gkelige Anliggender, og Ingen, som kjendte de guddomme- 
lige Ting i dcres rene og ufprfatslcecie Skikkelse, de gamle 
^rifter brin^e, til, ? i fr %m brf^e^df ^Sk^jg; Sancbunit- 
thon at udfor^og^ofl^ive •lMejtjte, **t)J ( Kwfer;t dl88e 

••)D* i [ ] inislutted<f tea (,, fetS *fr*UWtoA« 'TWu^* »«>- 
cuuaiaftoh. ' J » ■ •' vhi.^iU/, ^ •«'•*»«'« ••' *' < 
•♦•) Irfedetfo* demae 'Mgyrt^e ntiMAftfr «*J«bi<* «*# <2iUter 
ined tttgeifdfe Ord: ■ 'TMrfl6tt i, klW;UoW *** Fbr4e*-k keif 
Sancl*tttti«tk*n8 Vaerk i «f* Bdgfrf •* taier x P«rt*Je*; «tf * fllttte 
Bag om fifanehimiatkba ordr^t §»aledeg/' 



y Google 



.» ■maumm/mmn m 

fanteiidightito' i^«d^£*nch*nia*iiat, M tA'<*«fwi<**ri -<>g 

afcdl mb • •*»: toldate r«*i*Utf ligbv-fr^ «U0tTia^ QJvj*- 
W«e mf, med > meg6*.,Ofchjggf»#b«» «dtfe jjfwNr Wff i lffr 
pas Tattttos, da han vidste, at Tsantios *f mile, sttn have 
levet pat Jorden, cr felt fpjpttty ton har opfimdet Boaj- 
atavakriften *g gjori Begyndelse med at nedskrive histori- 
eke ESriftdHriger. Og dearie; hvem J^yptierae kalde Thoyt, 
Alexaridrinerne Thoth, men sora-HelJeiterBe hare gjort til 
fieraie*, iagde han lifeaom til Gruacfvold'for sin Kort«l- 
6og .♦..*) Men de yngste fclaridt dem, sob htve foir- 
faff oof Je Iteflige* Ting (V(3v tepo^o^ov) 'failtastede Hge 
fra B^ttdelsert de virk^ige »Ej«icU^ihgcr; ufem ««- 
tMkte derinod Alkforicr «g Fatter,' ia&fa^ ** opflig- 
tet Stegtskabsforbindelse 1 VepdiinWordert^s Pl*fenbinei*r 
. «g grtindede Mysterier, hvilke de lindhyffede i ei hettibe- 
lighedtfuTdt Mirke, aaa mi &fc< Nogeu JetttJUg kail erkjeh- 
de 4e firkelige Begivenheder* ' Men han stodte paa A'm- 
moneernec '**) hetftiiefige' Striker, ft&lke blere fundus i 



*) Her kar formodenttig Eusebios afbrudt CiUtet mldt i K<m- 

* sfettktiofieii, da OrdeiKi, »aakdet* Mm de nu staae/ikke difoae 

. " aage* ikfcstaeadig gaining* Ifcke iestftttiinfce staae de Add- 

' '*' ''fariiftelt jtaa aamtoe Maade'i ukaT »yt Sadtfuaialboa* JFVtr- 

, Wi£* bar Eu*ebio4 eftor diss* Ord f ©Igeude Tilb«£ : "Eftc^at 

haT^^wmt 4^^ fiadl^ ^ f a 4p jl^^-e^ jom scoerc firmstod, 

, - ^joi^.^/^ed^DJ^rjaa Sandf^a, fore , rortaeHmgcrnf . on 

4**denie tillage til Allegoriec 09 pkyaiske F<^k^*ta#er o$ 

,, y^Uri^ (( Hap ^flp^ypr .^aaalafea,^ Denize J^apbios'ii 

,.< VamnftiHW ■W^ict j^o^fi* i 4ft% nj ^ ^aefraajatkon, 

^yAf^awlw* yp<^^ t ,;i<JWet 44riv«eJI*«*f af JTOttn 

Gadebilleder, eller aeai Aadre tUfte, Tmplar.j ]few ovcr- 



y Google 



MB DJSW WA€OFELP8KE 

Teatpferttt iodrt, Jmtf de bavde lagt uikn at Kttre af- 

4riod^s.^^ff4$e^. r ^^t)m 4j»*«i |^ter^ite.>|i^«ed 
Klty, , fwJ^odlf •j^ ( Vfprk f > og J^afjetpd ^ .fca*lj«w^# i 
BgpiidtMefi ^^(t^ Jtfj;^ ( pg , Allegoric* dca tilsigteie 
Pkftttii Udfc^Jf*v jMtil fe ( ^d^er^ freiBataaej^le^aeiU<qr 
baftfeere fen* i Tide* «tt^, j^ge ai begrave dot <%dfpt£) 
I DunkdU«d og fine jje* gamJe Fabebglifhfid ,|,Bba^«. 
.tfjrMen TJd^a^^ ae* tiUfarn>$*e 

wir trpagt Crew,*"* |JWJtoSHM**) - ...... ■ • h,.,,^' 

- f. Til dette B^au^^jej ^owiperv da, jcg on^kude at 
laae aaiagOf K,yftd?k*V*m Piioiy^rae ft* $ow&p(\0^.*g 
ill d*tx fi^e lyip gj^mentf wak<?t ^n stor M»ngde Skriftcr, 
flfg *kkc, af^eqpto F^fattewv : Thi jliaa** Sk^^r jw 
i*u%r«^s ff^d*^^dp, 4fc!»fi* fiwrfiattedej pue4 T mfS»,#«r- 
^W^^l^d ^nf^ndUedskj^rMfh^cL [TJii ,dc. f^rctraekke 
aaMnteit, hxa,fl ,4fir>»«Bw«r ,4?m «gct ta*d» men iferagte , 
feewned^ BWfWV ^ DeflaaeU* paa eohwer Maude, aU 
Udenlandakv f^nW^^tlr.h-TffA Jo^, tjlfcorer Orieote©. *1)] 
Men at fl& Iwhphfyr $# s^^W awn ,Jiijn ha* jdurev**, 
dqt We?,, wig , Y\)fi p da, j$g t fce^i&ede den JjuLbyrdea 

Ifof«*«Wi^(?W^^ i<* -JW «*' 

arbeidet tre ^^^.sow.fc^^i^.iaiti "&^eri^J>r- 

Ex^Agemur, $gh> ^iriecffip r HP* Jtf el * de til i; fyM^pp* 

rf p.;.,r „n ? '-' -•'■•. ' ■ ) - ,}h ' ■ ' "- ' 

sa<it<* deW\>r: tcippelskrifter , ktllige Sftrifter; Saohiieal, 

Ortlli. 
*) Has feaaabio*. folger, aer F**»d*ft4 ^A^faa j^erhair Tityere*" 
**)0O8 EHaeluot istedef W**r: '0$ efler on Pcfl aarfre Be- 

Digitized by VjOOQIC 



• 



v SANOTp^lATfi^. +i _ ,,111 

IWm'*giW^WH*!l^rilt M^Byilog 4feJl 'tfiVet fcettattg 
4fhSHNfW l Mtota^ tftf*e<te»4i^dfe, 

Ajfoit ttefirie Hi!***** 7 Byblf*^ K gan^t' 4llk*/«ftle:" / *^- 
*« rii^Wtyd*^, 1 at '^'fart^efftt'Htilai'tf 'gainfe'mfead- 
*Vatf tH'Aslfri have det^s ftr^Vansket deds*g*ngk^ opdfgfet, 
tftfcl '^e f Wrt*He bni Phttftikefrrt^s Historic b '$W lid at 
^fredVsak W! I en erne bekj&tftfe tn^d Sandhed^n, 1 rik^jeg 
beslttttct at orersatie SaftcfoMtt!&& ^rlfelfiti^)^ * 

* ^Twtft^itettkait ftlt* 4<*V9%&iite'tJg tt>rstaae ! det i 
Aie Eiifce*ffle<ter eV- dH ^odvMU^fiMd 1 it' »pfjfa,' -it 
ftr ^Itfstfe' blan'dt d6 f barbatidke 4 *tfBlij8fa l g! > fc^eitfmeHg 
PltfffilA&tg ©g ' jlfeft tf trttf, 1 r^a l hVto > i^ai* dW ^ Bvflgte 
B^feoi^lia^bpta^^iie^kae, -MNW'toll tthitBrtte 
dader dfeim/ aom haye'opfairfet, * htkft 1 ^ ! W' HSdteaidlgt 
ft* Tilft^daaiiflHaert'af Littk FofrnMl^heter, ; dU*'*gaam 
f en eHer andeir Hetteeettde fJarfc «*hvet*et -afg Ftotjetasalb 
*f Fatteslagfene. I>a l dii anwrte dft^e ^n^Td^jot^fc, htiiih 

* styldte saa mattgft Gtoder, tUbad 'd^'dem 1 irtfa ts'ttdttf, 
fcadwtteAe de WUer&fe 'ffrrhaaadenr^reatd^ Tcmpler til dcrefc 
ttjbmtov *g fjrfir^dett^fr'd^ea NttTiite Setter a; Ttt^ 
aWnrier; ^tllke ttJtorifkWne tttifc dyrkWe, 'HgAtoitai <te 
dghtf W'tttt' JBrle rkfe tWr pt^«^t^' Pfeite. I fter**- 
*aH»^fer«S»telde alfle «gA* IWttgirtr 'Wa^iitf pai ^4r- 
J^elferiifeuefhe dgJio^W^f de€^f, itoft de dyrkcdc, 
roedens de som Naturguder alene erkjendte Stolen, Maanen 



•)' fto y 8 'iSttijiebib^: ' **tf| atte* If £fter nfigle aitdre Ifcemaerkhiitgcr 
" a veafcii^'kaa;" ''forMtigt tyA'ea 1 deA den nye Text at vire 
nogfen Uredc i de sitfste Ord, hyilke af Wagctifefa neppe 
" '■*€** !k6|>ierede rigfttftf. fcfinlgti 6gsaa Dr. Classen 8, XT. 

Digitized by VjOOQLC 



tOO DENhW/VO«KPBM^KE 

nttdeliget Glider. ^«'>W Y^fcjgynde j**, Qv«w#fh^n 
.tl^BandmiwIhtKJiM w<> r .s ^ -,-,,., * t^--* ; » |k 

'- , ; ,ok : ;-; ■'■" ' " ' frfYk^ in; ,,f ^ - v h mo> 

: B<tlmuchawe4 9 w^1te*' 8ft<i*tee K**ng*st*Whl6- 
ge*ang, £a^h\ztt^df >9in&'.lTndltY*saattmp *m&d 
AmmUtri &p*d»*n vwr^ttyrtet frdT&ron*nihg 
forjaget fra Landet. >A *». i 

(Wagehfeld* Sunehuni&thon Sdie Bog 10 Rap.) 
.'tAromteoa vfogag mig. fra SUden, mine Ui»d<*8*atter 
forfeaenede raig. Men jeg Til pidske mine Undersaatttr* 
0£Amm»o$\vUijeg >ifa$beJ iFojrdum hvHede jeg paa tyrisk 

tfferpnr T og mU.Le^rvaiuSiJke fra Babylon,. Men nn er 

-KMpi>en mui Borli&^g OrkeneBMmit Leie. Tcoer ikke, at 
^hsittrerv uiaar M«rket 83?nker sjg #vcr Lnndea,. .qg 
4Jwiret raahjMtndltfB' Trap? itpe, . jom detviUte Dyra Braiari, 
etter at je§ skrokkea^af lUjyparnea Glands LjMaancritiw, 
*g af de blege Ansigteiy; wm &&ke op af e^jpr ,%}#- 
kkmp» Moil Loven arrtraftdto* i all dnnkle SkJMl n? eUjfr 
aa»e I Vildsvinet baev*? , yitdsvinet fcjennemvaji*>er ffrf- 
^ftarikt Bfterget* SJiof-, pgj Lbjw Arnlea iodjagtr ^ga 
JWtettdte r JBtoek, v » « ■. * .,. r 7!M f .n«*. ->« if <t m/I 
• >• <•- .: • '. M ii ^rr »;/- r ? ' '•' ' ■! -.'/ 

Kong Beliro8's Kldgesang over Sidons JVe- 
deriag i Kampen mod Tariessierne^ 

(Wagenf. Sanch. 4cte Bog lOde Rap.) 
"J^ykkclige Sidon, Jiar Tfavet akyllet dig on paa Ky- 

Digitized by VjOOQIC 



ftfett, » J ^VM*er*tottii*^ 

tffah^tj <&}***> V><iM\rt^ £^>»ler^ di^.GJin**, 
«g I Ha vet afepeile* aig din atrwlende »S*^i«lieik.ii^#« 
Bdlgerffes Drowning skuer #0 *ied paa 4e Forlftseilende 
«Om dine Uridersaatter,* *>g ajqit} den lyttkeiigste Mtiftar 
glaeder Da dig Ted Synet af dine Bora. Men ittav RH 
ikoer hen 1 det Fjerne, vifle Taarer stromme over dine 
Kio*er ©g vasde Laurie*,' og>Ha^ vil &euljd<? af dine 
Sorgesange. > T1A Inuste . ere *Hne*\ vJMere* i Tartejsaos, 
i>g. de * tagrteste af dine Sontter eiV^nikoipne paa den 
fjerne Kyst." - \ «. V, * » A $> •» \^ * > «* . 

' ' ' * tW^tiifjSdti'dk; fydWB+g±&ttyK*jfy. - " - 
' "Gjeiiiiern " Sk*>vtfn V d ^cn' : ''tt>^« ll ^e«line;- Han 
llagef* over sin A^ ;t »BWarfj f ' fijergeitefc gpidser for- 
ftemft& halts KfcgfcK ^ Klippi^e'givte 'Gjehlyd deraf. 
V**gk op, Broderf>'lW%i-er^^ovneii8^irtre, Lade* ts 
&&**'*$ t&^vWmf&A mm *Ml45 Wtaerhart 8Ht 
IHflrV^a ^EaaVer '-tf&Af ft** .'fttfe. Der tami en Dreiig, 

^aa^fe^ Bin'Weri* W^d»Bje^et feotalerreven af vilde 
Wfc ^etf'fla^j^ t fcanden et ^abende 

mkrSmi&k &to*lBtim?J'm taG*1egrhvetfi de* slog 
ham. Thi Du, Karano*, haf mtd dit Svaerd faeld^t d#fc 
Vasrgeiose. Men mig vil Du, Jkide bevaebneC 

Byblternes Xopstuig over Kong Sydyts 
Seier over Gigantjsrne* 

•* [Wagenf. : Sqnch, Sdie Bog Iste Kap.) 
*'Tr&er Sj djks'lSetfordighed, lovsynger Kongens Tap 

Digitized by VjOOQIC 



i« DBtfiMAffmrmiajBKE 

prrfatd, .Hthdrale »ta*#iB B#ty4|eiw*Mtnf£ Om>4>a»nHtogft, 
•ghftrehatdrefe fk»s itngf Ij^ iJVt.aictofUu • Me^fi^j* 
Itti Bii cJ i Own»JDg tfiokiv^) tvemle K#Agwv&ftg<vte K*o- 
gtft. i BjtUeft rdeler JftMntifttfi ^dkNtf* , 0aWetH*edoSi 

d#»ier«e, t^) - iPdseto K*mfm*\ *Taflpqrfeed» » lonjBigfcr > #Sfefr 
dykaJ Rgiftwdiglttd*?* v-.^ifrfu : ( r > i I )»iii'>d *uib 

"Oil*. >»,(1 t'llnuj (vi'tdli,) ( .,f (T >, ** | if l/j , 'I' iKItUi* 

"* ' > < •*!. ifi.». jmj l-).-f»mt2 1 :* » " u/ in-)- r '^< nfl^jtf 

deren over Ce^erj n,, ,<fg f^a^r <Je? tU, Jorjje^ , ^en ^fq^ 
for liiger Du efter Strid, Isroas, livorfor efter Kamp med 

•.i/jf-j} # *»(J 'i ; •• i i) lift* < ' ■ • ' « - ' • " ' ■ \ \ 

din Broder? Du . veed, at jeg er tapper. Men dig onskede 
jeg miridst at Alle at mode i Kamben. Vi ere tvende 
Bjergstromme, Broder, der Taelde frem af den samme Kloft* 
Hvorfor liiger Du da efter otrid, hvorfor efter Kamp med 
mig, Isroas?' 

,l>*»h it./ i »hr/Hf ^Hi,I^|ijfB||»j B JV f u, ,1 r.fl vti.f'^hvo 
Wagenfeld* Sanchuntathon niende l*og. 

under fans ]NWW, offi *^^nf,lf or W^<ff^¥»^V> 
Spna Eprtegnelse, Jperp^a ^or^I.er^ ^anc^ui^thpn^ %t 
e^ S/ Kpngen ft ^6d. f rpgjered^^dfk, it Ipram^sJ S^ ft f ^ 

"■"'*'»' ' ! n '''-: .;/ t, •,»•.«,!! ruj ■»*!.. j *'» J iy 'JtlU.V.'jl M 
s ^{B>UierBet Buadfiforyjindlte i Strulea. 

Digitized by VjOOQIC 



'JftMNflBOMMYiaKi US 

«fulfirtB»Aarj(' WwenwH>'&H 8fc*m mM 'MfaMftWri* 
«^tte*,KefliledeHha»i4t*Pt4« «"Tyrt* ftMi'feiitttdMi 
Arte tt^ndavnMwdk >Lfovt Pern* -df ^BeHi>oa> •^rattaic 
gkol&'laae 4' >NaeFhed«u>«af Wdootewkea fltad T J;<# i dm 
feiiAve>.£^stwsed< Ktaqor 'opdr^ce^ og 'wAUmfctcaaamtli 
den hellige Laere som i Kjondakab til hkr&m'kt#llmig& 
kunstea. Men da Skolen ^ar koramen under DaSfhoa'a 
BeatyreUe, som var meget garomel og allerede alor af 
Alderdftm, beg^ndte ^gling«r^ A paa afohige Spiloppc-r. 
Dette kan man erfarfe A af den 'Bog 1 * Mm ttartnfrrhafeM tair 
forfcttei ' ' A SitfonfernW* jfesWe: " '' fcenW fthdlrchabaa 
W ai^B'Aar>rid»lk«&taSi lnd l i'gS!rt*a > b tfg^ar d«r I 

2S Ti Dage i hver Maaned vare beatemte til Under- 
THsfttna; : de prrige Dage vare, artviste til Of else off Privat* 
flpi, , Daephoa troede da nu. at Elevewe vare flittige ved 
ait Arbeide, og beltymrede, si&kun lidet om dem, medefts 
de deft hele Tid faerdedea i Bjeri, og fdrte et lyatigt Lfr. 
Kan nogle faae bleve tilbage, for at uiubktlde de Fracas* 
rtade, hvia Daephoa maaskee sknlde sporge om, hvor de 
4*rige Tare. Det hedti^&ajfiat^lalykos'a Fader var ddd, 
at; at ban var gaaen fijera for at treste afe Moder, Balia- 
da* derimod Tar ayg. Saaledea midskyfdte'de Tilbag*' 

lA»i^ , ^i^tf^ < l , - J ^^ fcli4a.%*^ v *«a^ taae Wltt'-faii^ 1 t>ort***a 
fcol^V '^ a^tf^gair'htegle af de-omst^etHle 
t&Jlifal^ diaae godt'tfM* 

at de der Tilde stride paa aogle af Ynglingeni^ af litem 
de Tplefede %t*itfodtagv ; «(iaWg^ k»albtfre Otter; g* de » ikke 

Digitized by VjOOQIC 



•m tm'iimmmmgXE 

HUM fo*i, **. d**^ i% ^^'WtH^ttHe 

yjj|t||i t .;*... i|i <t^vi -mi", tu AH* \ .jfijou^ s* r *■ . j « *ui 

,; ' *) 1&.r ,l lMr&ata ^'iif'^'V^e"^'^^- 
kon, Gigas og "Charasoii '^ Fofge meX ' ttfiara's'on norte 
lmTdlertfd ilclce l me<l* bland ^ISlevetiie, meVr'var'at Roifgen 
ft^gen titetyttft& at !>althande]e.u M c./ ' il a fian '^V 
jevnaldrende "meil ^fiftie, tbg hail ofte * Deet i' deres'Lysw- 
fiefl/ Ifordefc'mesfe 'gifc^rfe hid'T ^yen" seeht om Afteneft, 
ffir'fldte af SiiVe kjcWle iftiogei; l &m A'ftenW, forfctetie* 
BarraFrchafeai i i( gm^og, *&ik li da iii'd' re^'Wawosiiertlie^ 
som !aae 1 N«iS4Ueti ax ilaYnciV, og horte* ddr nyppfg 
paa Skibsslavernes Samtaler om Oeriiie' og fremmede £a ti- 
de, *|Hf "nogle ajftfem vare Ofeoere, andre fra'lariessbs^ 
and re vare tomne fra t^enge, ^'iiogle endog fra ErsipHb- 
nien/**) VetfmUens Frem^ru^ kiim Vi dfa fti^' Off.fel 
forklaedte/ saa ai viVare aidetes iiKjeiideuge. Thi Sidoiii- 
erue ansee del for hoist liiinpt^eiici^t at faerdes saoameti 
med 'itftibsslaVer* 'Men Vi'trak' Staiekf&der paa, og % < tfii»- 
^o^ of saakedes med Spin, fdl^tSi'lei^cTe^os paa Saettts 
Off HuJer, ' 8 om iaae i ^1,^' o.iilri,',^ "^aa'^uR^^^ 
Shivefne 8 (jal ^S^ Hn^b^t fe' Stlb'en.! ^dMSit 
op i YaertsTWset). vgsaa ur«K vi af d£n «aatme am* 

has denjte Vaett. ' 'fler "hffi&s'vi'' #»" inakige 'niaerfcv^rrfige 
Tti,'g oni fremmede Fo^es'l^ 1 '^ 1 LiVi^ 1 ,' og'da vi t/eUe.te 

*) Tengitana paa Kysten af Afrika. 



♦•yEfter 1 Wagenfeld og Grojlefciid^ ^Bfc £*!8 liirdUmd ' JL ** 

: fogartan i Nord for ^olonlerne paa Sicilien, SariftaWtfg 

t/ >: • 

y Google 






4 4wmv$wwm;t m 

for at vaere simple Folk eg sine Ligemaeud. 1 DH>dfpi 
Fal^iayde tie uemlig J^tet ,p8 ni, itf Vaerjakaae^ thi de 
•ier? itor Fpragt for Foll^a/ £04 HorlM)fDrit r :> 

lv; ,,/# ^ienrtandkn af Vaertshps^, eon* yar ^ Ij&M'p ( ,jtajrl, 
^od «^ afte vpd hfcmipeli^ yi^ naaprke, at han fri^get 
Jjeftt fidste,. at vi Jkke >yare M hvafl vi # a^v ,os ud. foiy, Mep 
da v^ fandt pn overorden^liy Behagp. i saadanne Dfrikkefag* 
tave<Je vi at .ville «kj*nke bani ejj iiv^ Vi^^Ued^itig of 
betake Qmkp&mn$erqe; til jet J^kl^g : f for. -allfs.^iLitedfSr 

hyad fian hayde opdaget. Dengang, fik vi sod Viin at 
drikke^ 4>g- Yatrteii, Gapht^, lod freai nae Ktl»E§j>iJlersk<jr 
e£ Bap^senytdtiiy Qg saalpdes b? v <Je } *£ rr $rt &®'? ^ff*?. ft 
if^noem friiultert oa^f^otyj^ f Da ^a^hao^kywwde at 
af J'jgerae, gav .ddte ; ^nleduifj£ til, at han blev ferhaanet 
af AlleJ thi , hanSjKo^e, awn harde aeef { det, f^yrtede 

BarEeiphas, som allerede. var tetnmelig beroset t viate met 
Fiogeren paa sin Nabo,; og sagde: Seer paa haw, hvorledria* 
ban braekker sig. Men neppe havde han &gt dis$e>Ord^ 
^3^/W lf . fa ^^ A«J?!«f^ /? o ? b^Me ^g. 4>ett4 
gang maatle vi da nu alle lea Men da Barkeipha* iriww 

Digitized by VjOOQLC 



"J;i • /OH ' i ',/ v ' i ' 

1M DEN WAGENFELD8KE 



Gpdtfo4k,< kd«r oi^lw^iiT^^l^^ rt^ llUftdeft^'ttttiMfc 
ktniar dlraklleirv 1 '>4gi£iMta btrdwst Be*wwkUe*; • <V!'>4Mk 
tfto'ti«rai£«pfif^VKIJ*fet «£<t«r#gt h»m; ^r &Hf^&$»gl 
Nnr %*n da tia*>*#rt* iUwerf *«H tHIc vi g*ae>tW h*«H' 
0f<i4t4ldeilnA»vG8piui0ffV ^ £wtek*i bet***!*' lUto afetf 
G*j>bAotJno| vMkwuie tdk m««*km°*bting*jB*ri£ri^to°^ 
at»trotv«* fcin rirk^lgier V»rt«* i ««**. Thl ***%&£) 
ftwlifei* HfeteHen frit > Han -ikke fctenuerke pna Gf triid *f 
km Btnftjti&bft* t>ft*teiftnd« u« Alte* *Bifcl<V og> d*i> 
vfefeelige Gdpbmw .fcegstd rig toridforti* in* **eir*l**y£fc 
oJwg^ Irvor hbri>ktoiW li***^ *e« Alt, hvadder >foro£Ht 

-^ D»nd *ii>i m«i de> tU#rllgit# Mitt** fejwde, «oiti 
d^lfcavdr ^aftkfc, rftndt iBaWM»pk«^ Ht LtfkU* titaritaf* 
tami Ijpw^ei' tnwNli^ei^le, •§ ctet vlircate ikto teligti 
ft^.Jwtt) sfcrt &ke »*tetfe '•gtdtife<<|tttt'>Pw««rt)big0ff^ mtfft 
efflU*4*s»edeci A*V hw* hart torelogn^^lGephitos^ M«n*r 
ag»Wfe*o/ f% d* riikm *tlfefclg*iis fc*d* p** di4 nrfttgt 
ltitafegv»putgi*4is** kror kite fci^Ht^bolt, Btfriutybffq 
tsrr» Dengrtg k«*d6 .ti df *u* «idd n*^tri ¥«n8toH|H«A 
fctMvurw Lit** liibaffcn.rovH *§/«»> Fottef Iwm; for *ii* 
«nrt|e >0ptffeMrftbo* K%fte«,^#v«rt(!aohartf«-itoJte«'iy* 
qw^jdemfraaittgy < mih^frfrn htfe trtt i»dttHert&t Mrtfcj 
Stermdcv sennbtrt tilde ffttw^ we* > *)^e"/or«lrafc*t 
sttvMir'fcaevdefc* mtmpmtv <MMtf» G^plino*< *oni'>b&rto' AW 
fatte/teg *& Skjctl, *ade fwthiiidr^Bwkeip^s-r^'^^dl^ 
flituKMrsfct, o$ gfcaittf htfraintiHg Bild tib w wf^ lte 0gcm* ri fl 
brent Jm iod #ige^ »t ' Guphtmi, M*bm «t#d'H .9t*-*K*J 
ejwH tU kam, tiMe '*kiltai>la«*?**d IMi Pen|^ ft? feft 
«tte dme owrfctyr paa Drikkelag og Fruenthnmer. &m*> 

.Digitized by VjOOQIC 



SJQfeHOMATHOK WI 

lades h»i»l* has 1 den fori obnc Nat paa del terligrfe 
^ta^>.*» .ha^.JSUfc «Bga^mft 4t i^A^^«r rfa*!ti»#«;m 
«ft gji n &rmv 'wftte Uw,,tiUgriJrrtaa. OTaoa*yr«> pa*n*it feyUnpl. 
Saipgewtfor . fa a ftmW js%>4i ^teaft.ia^tejraAaw^ <*g<ato 

*M*f »*>>**§ »ei*ifcr <B*pho<*8 Hwttitti rBai*eipWi m+ 
m*fe: ^ evtmfK.i BaUod Mand«*idt^**aWdajfei£^K 
tW^ia^fciaiptfo^.^P^rtWMr. JfcJia*4Ukke kaodtofciaaib 
qp»tdf)| » fWtv ha«uHf iD#wwH^eh,cttlhia la afcifcamJCfttdi* 
%*r^)(S)ane,,in<itil!han btl*iteli8i* ( <JjatU. , Han paastaditad 
aWi ^deii^fiikaniiiiaf^, aftftonttttte Y*iti!*|rtii<>0 rm 
a %? lf1W>hn % J^rt>im»ioet|ja» ^ha»-,a^MafittaVt>iklwt4fiv 
•M#nal<tor»T|»»*^i!f^^ dan! fowamWk 

Maaagfle, prist* allesammen Deaimereae IfotfaerdiglieaV irti 
nto.^)«vKft*Jtfi* ^*dsop*xJci»i amkri^i^nWa^ipaaiiqrw^Deel 

d^^i-^BFei ogaaanJ>u>a;kl« a am ^ hga a g M fltyawtipett< ika»y#idafr 

aVamffet* aw«^)IH«^hr()i .Lrte*Ki1 hip|flk/ta^Jajw B tui ii<iBI 
a»fj|a*;*<»a}>&^ *«i wk«ia\a* 

J i ^ . M^ M Mh rt rin aJ glad m** mmi&9ie*»f\*lHt&m* 
%H%itJiAft»y ^%k**ate«is*j,*oi^ TiMrf>d*>F<ilk<;isaati eieae 
WW*W^ 5 nli^teltot bftfiv*, fejgf bor^B^i) ajartfUnriiiatifctv 
llaVtWuFai^ttgiiQg^ate/iftttA^a dfliW»««^^ «iHNa^ 
fNtfftt* i 9fti i wtendt* n(>*art Ildsf aa< tarn Stec^rfoi-at bI 
WQd*to*iAnnte'*ez*>mg **&&&**>** MUftNt at! 
&*•**$*! o*mv Sunaba^W; ife^rpaaraw-ator Sfraa^MT ia Wrei ft 
^iViUakver^.^mtmaale^fiiiriitiai'l. M>t tB^tdefceaTtjlk^aajt 
iJaaiiaMw^ $forliaVa*tttfr 

ll«raWin, ifttjitgaaandeii ftarttarfcauttede^ttg fair aaijaeanaUi' 
HQjr ** o* > e* flat*, btag*^«tyi<4kf Mir: vfo: ^jtokjdt*** 

Digitized by VjOOQLC 



US 1 ; VI tare dart tarfateri^ppelae, d» tf hveafceaJ kwahte 
rigate; a* far Daaphoa,' feihiniferi'ifoffiiiaaede «t iofc^-w 
Veiraaasaam ;dtn>tx* «teste -t^et atreiforittDdT«ik)i«^fm 
ni a£p[m> i^fennemi 4<ieiiM forfegeiriKd # yrtedccfih**- 
mwo» i&aboW16»ilfo^o«ei, bw it ntfn uaed stort JattttlaW 
atjtriede * Wen og k*a«tea; i Herded gluMtedHi Flaoiaataf, 
mm korfc War* berde^opiyfit Sledet 4riwki«*mkring^ Bar 
taafaaadte nn atttx. ^tjitMbrite, . hvori <vi dap' •fcjewke 
hart, mAm Tilifc«m6l)(ilike vidsUv hsad dette> alcntdfe 
betyde, v - * ;..<; »o*>/ 

♦?»* 8) Ak <d«tte ^aaaMirioaifrefefc fcden -iBe^iaem B*rmbr- 
€WM|ftliaBTMrbllitioaBSM«^ BormedcJgt-dle -dfewi M- 
•fc^itoH>§#ttcdb i Sjt^krfitewiite iitfl fitnakB.ifflross'o.Mfc 
«J» akoWb^^infbtofegterui^I Hwdftfnrti aft eatcf MmnmB 
am<ty4# hi»d*eeU atalede* de m<k*far Ator^de frt/ttt 
i-iigoUDderrOpliaari Be*he fikelferttr betigge***<f 
af'KiamaVg T<Ha*^ i TjHiaJii<.- u- -■- - *«<* 
- j 0> lP««*Dne Tidr-««Ti AwUniil» Jorjaget; fr» Stanton 
fltelos fiaaiiiedciat /de> mange «ga§ea^p.£rjiffMngeirj'. seal 
iMMiritcvide famuli i/i Eft^^jFaraVUdae bj€^derhaj»>eii 
Aftrg paaKaa^togrdrabie 4g ptynaVtnleaUe ateflybikm, 
mm ban fni'idbr VeMi ^ Hcr(w^5.#trtli B}««BiiIuahy§^« 
i •f«,.B^^^ t]<iff e fl{)i Y W??a f ^ ^4 ^jfifa^til at 
fWhiidre ham deri; ■ ImidlertW levede pa^J|^g^ ^.flj^ 
dug; mm Tar kyndig i a* heibrtde endog de farligate 
Ssar, kTerfor egsaa de Syge langreisfre kom til haa* for 
nt-a&ge Hjoclp. Dense led Asdruilos gribe eg fare tfl 
ail Berg, fever hail *eIV Jog" Befalingen af de helbrcdede 
St^ge* medetis han vedblev at behaneHe Oldingen afat 
Hen Adeniltbnaa, 4n Son af den fangne Gldtng, saniede 
em bed- Deel unge Mtnneaker, aem ban bevasbnede mfed 

Digitized by VjOOQIC 



' SANOHONrATHONi 1» 

fenrto BeHoe- i Oitfe fee^fi 4fgTUiM]«tn Paa&ku* «f *t sage 
i*scgf*veokelttm -.ititoflo^teAs j^ajatnlqg^foytgkjjtilte sine 
•Vftdbeu^for: Vdgften^it.tlleiBiafteiittrflk Iwfe konww indenfor, 
4rfiei)tet de Asdr^tefit:9am4 hoar* Folk, bef*ied£den:<€Ranile, 
ag)ta*tegtigedfe>ttg <«rf Mae^de.ftaatiNfrhedl^ofltaibefi^og 
EtedetJ 4 Drf> Adotfliln^ajMerpaa *TOndte2tilbagtI tibSiade», 
-nfi Kangi&tmaitti* iietej* d^d^ og Senalet ndrtaslnfeto Ado^- 
ttiibij** til iHeriker, /iOEftto lito J|diyoKW(i 8aintl^«ortg«r 
ibBjflblaff* den: end eftec ideiUandeBiawttuclet fesatfnve Navii, 
Adonilibnas. .Mr,- ^ J 

-. uil») fBMMcirUnb *eini*>iWoi*li«*as atahfMter til *lfe 
* I^e^M»<»i<»fWge*<>tll (krt>r*^f)il*)*^-«v^liegj«t«l-i 
Ijblos* nflan* tegeci 5M«i4coowtJ ter>(^M^iid^t)i«wwMMi>« 
w>(i Sen- aft HaplfcSjh'Og Biftf^WftrMdenifiair/bkiilheeiiieri 
9tioh t ^ AtkM)i1iboa9s> 'Og de fofgdnde 10*R^sref HfeU>rto>4r 
iKriorcreti »*i K^aMrt'g ^ foi^RChi^.iGdgahtome^ 
fetkreven af SokUten C&ttofbeVl og '£atftpH#hni** AmSI- 
rttfcefrn* «f -ChyBc»V' f 'K*^et»hSk*i^^;iui4tt>niUiykk€Hge 
flkjtebM? tern* twwi^e^ KotaiisUr, i«*tHodter>OltlM- 
<t**m* Anfifrrsel Mlflgift^TirtcteHit.^ 
Krwnnaeren BardttedjMdg fieleiria^fen-^f jTjrnrt fifi fifatt- 
tocEpntiKidmMii Oktfcothon >v*H ko^olfg «krtynr; -..■■- ^" 

^ftfWteiff^Vyfclf ' r '^ ' ' h'** 1 ^ 1 ' *! ,iv»{» mail *»ih«t*h. 

siaiilfi*- *>f> aoho* » '*VM*»dl»ff 1o i ^sibn*/ -f it * . «»*** ■ vr 1 - 

Ti)1. rftfcri lit- mo/f *:i'^»'w*nfil *>£v2 **b «!-:■.» taWfwtf • •.< \ 

fii -.-li/t •«,-> Mnrf« »<>)iijr if>>/i hoi <»!H»0 .'*hj! *. v *"rf u 

I?'-.". vj.-'imi5 .*fi is m^niinBH £oi ? >•* m c •**»**! \ " *f m* 

>)\' irt^.cibK) *)ibf«;i[*j(f Jb 7 l j(iJt> w- rv.s* ->>' , *■• .«.*//; 

•b't'/wf'' .^uibKf .t«« , : .'iei. «i*>J» If iuitf- n> .*,•>. <J ;;.i.-.'j/ ;«>{< 

Digitized by VjOOQLC 



• it^^tii 4 -hf*il i>'jtr» .frfiiwittsl t*itt»i »«l>u|(f ^Jiiofuwli 

j 'tm^bir.iTi xig *no(s JB .^Iwii**)? m /i»u* ,»nO ti> ij|;ib J 
riff J irii^ r*e<rifjKt'»n4< s ViO v»~ fi M' ^'i 1 '' -w&l <[«:*»****■*<* 

tJm en norsk Opdboff. a 

-^-i-tM 1 '/ *,' .-i-i'i'i mow ( *)jh.f. i #( -** >/'' ' ; ■'• fwlj^'jr* 

q> J8w»w» ( wy MiiiB tfii*H»* l*»dtsrifita»it«r •g^SWft* 

Mi SWHfVts>9>t*ti&iA*m> «&<*<{ traitor Aar# np^tWte 
AcUM|teJ^ivilb«g|e ^db^edii^oj* rig *<** rinfeeitii* 
ligdhfrv* /Ifcbftfciigfe den atafaige finaJittfg «ftier«*t> JBr 
Mttintg **»<*« *s»- ahtv^auidtge %r#fsratid»tej >*P*#i 
ftftrtr**, MO«ei .<* 8fcriA»p«#, ohvor* da* >da«sk* «Mt 
if*li«U* taeffci OI>CUhm4 ^ vfttMkl* **>nerrt© Mt+ 
ftt nf j deU4<MteH8kH£topn^i mcpodb lordS'tom tec 

j^>/ ial/ji. ^rt 'iJAMJ'^'i ii)Hj|>HBl «>i> 01<n t ■ ■" *.»* /,.«•%/ 

inden jeg faaer Tid til den paatsenkte udforlijrere Bearbtir 
delsc, bar jeg fulgt Opfordringen, i det Haab, at den alle- 
rede i fin narvaBrenSe Foim yfl tanne' fremkatde SagkyndU- 
(jeren BrHarfnfcrtf **er qfcfottttf^' - ! " •' J ' " ' ' ' ' : f ; ' 



y Google 



OM 8H< NftftS* Oft»0»G< 141 

BfterHgtiere, fifindre NtfiieMdende, men fcedre feftg**»" 
Me i F#rb#We»e, ere de Afvigetetr, 00m omtrent i 4e* 
iHbie Decenakmi ere -fetttae tikyn* s*a*A i Haamtfk ion* 
i Marge, Sects bender nenttig deb i hferi Itige gferegM 
Odtafe «f Ord, 8om ere foiled*, at gfttre rig g)*M<*i4e i 
Qi&ognjMen, deeto < V( a S e f ^ * 8krHtopre|^, torn km* 
•re i Brag ^Skribetiteitk ^aedrenelamJ; Betsidste gjaHert 
few Norge, tf deit Baturltfp Qruiy), tide damfee Bfenarr* 
ftefeer allerede forhen i Failed tsproget hive erholcfe (frfiif- 
*«gte». Ben politiafce Skranfee, earn farftert kindnbto 
tfMM^^ft'gebtr ^r ^j^r*isfd«ifaf^eWl^ - e*4»W»W 
<#<k*et^j*tw»*^fere/ eat * a*ni i »ltt«*prafl*'*Mk*r 

at*decfcto a*. fora<k«v at AMgefamfc 'Irani R»ta»&0fr*$e4 
dtettetftde* *iU* Wto *Mg«v og Jtffetfgfeir £*e •***» 
illm^Kil B»twimo^v.^rwirt>«rottT*i^ aigtfr ot'taie dam We* 
ittt*«*.**^d<^. e«rde^ tftenM* 

ta4 Mg o*derAUMer,^ht«reC>de) agro'lIMMmter'MM 
«m JleriiBad ^mmamHfdar- hut^mNbff >kt'gaa<U^n» 
Aftfgelser Mr, som den raadende Kgotamee Udv«*ter, ilJce 
tatfea, ■'**$ medarJieWkk «f Efthver.^om, qrkjrrider Qavn- 

i^r^/e r ,ft^n M de^ i: aenme i daart*, I^tefat*?; artci* for T^re 
Wtarlwttmcte, nuTtttfTer ii^*.#i<a^b«t*tvor* SfcMftspfog I 
iage*< **a*5nU% «ra*".&H*e¥ «felg*»*<» fr**** dansfte, <vil» 
^fft^ta^te^^^^^bt^^r J ^i^i'e titrii}de r fM«ltae< 
ATtf date, ''i^^i&Mi^fiKi' 'tffcve fciameget. gtorre, ; torn 
Adgangen til at faae nye Vaerker forlagte vilde Wire bet*- 1 

,HV °*L !■ .«Ui»f «■*(• .ii- fi iii-ti.f. 'i'.J ° ,. ■ ' 

«%tn jndskrpenket i begge Ri&HV naar <kt teeaende Publi- 
ktm ei stmkte srg laeNg$j£ ,/e^J ^ iuw^ enkpli JUge* 



y Google 



HI atfiWff<M0K<OIM>&0a» 

Silk hwMtpto^ ^oHvdod^^riWft «»«&>»«fl«i Pfrritti* 
ft» det JUiuke^i trildfc tgdb wiMei wd ii*g<* «Hni*tt*lie 
lH 4«i;<B«eMk^^M*ni;4eo^ec«t ndbriti te tf*tate *ifaf|» 
da*iett.Jtfettebledd* nl«IMa fitt'to 3*ri$e rtJandnwvia** 
■Mtottrf a og mm Ttt HeArt ^ilbe n*^ B«ti$fre*d^af 
da* 'ff»rdMa*v at, 4*.B*a8utagigth FaNta Slttifteprofc «Wr 
MteA ^ne iFafdrfcg* «l i HH6Wf"Wb''*Mt*'ttli 
b>daade, •^dett>*kia*4a'na*r **d*r a% aftlsey *g kt**i«i» 
ikM»ifide.irjd^ <ta TfeiM«^^iH*tn* tutfle d*fci(»gttft af 
8aulafHp»agat ddii^eu lattfi ^drw V«i8kettgtw4er <eml4il* 
Bm popnitfieqSkribtftfc tH mtixtfgtU*' atadig*»<*eltft0*«i3 
pa* at J«ttgtf>!cttfSptAg/4Qfli 4arata*ta af nknv M* aVtoer 
for, og i Maiifd>afi ViH^tt^^hftr -hauler i Eoriegtfnhtt* 
Mf:!lMAiylct latoaWfk* de ^Sfiriftaatfogt* a*win<felia>,. t»om 
hail *eed «i**>#»taae» af AWnMen, (*telg«r h«u manga* 
Gattg Qr^t 90Mi4Mlhm^JM^d^ ifrv 4m\ food*, fcvori 
ham faerdes, og om hvitke ban baafrer at de vilte ft»- 
8taaaa»l *n alftrrerilfaadtv tte»#« 'Imi^alnrtne Forataadig- 
bad ban )b««* «kket*a*bamM^F«lgia»^ii hfiv^-al* #* 
istedatfor ecu, om ei anseelig, saa dog agtraerdig National- 
litferattir, vltie «f staae flere ubetyifelige Provindsialltterv 
ftsm% dwihn»4ta«%nfftitfdbBMiiu»:itw^ 
del. keaendo «rtHtm>iit*««l§dc*iu Paa<<*aa\dali j Mdadtoift' 
dan Afi homiodtg r&t^aata^arityrua^to >t%< aft<WM4»fciaV 
namfe AfiaatidHngatyaV teoaaf »feflfar#^rtoFbrhail*ei al to P l l ^ 
lu aag ti^aa Hmr aif > blai«t)!>variiAa»«*v »toaae <:ait Oatttt* 
nations punet. t v I -*ii6iit;sv ivjnijo moo A lito^Jto'i 

Jag anater >det cikrfiar- :>iaarc«*ia>tigtv '***$*»*«* ia a * aj» 
sandayntig TinganCB Tilstarad Wife* forobjrgget *e* bott*- 



y Google 



QltilBfflftQRSIOeBMQOJ MS 

fittton^*, 9*4 *^8.*t»ktfe MMsHal**. ttbrt^lwotie* 

t# Ml »arg*,-jar lot satdaii f^rbtUdsejifi^aftJiM*; 
fefWfen *foifetafilB«#bY f^>fekiifUpi^cfc>4twtift jyd Jfty^ 
•JM/JW*iid*tt$2i!ett dSeki*t nkilhrie fcJifceiuFarMng f»» 
Aft^^Bfter^ma; ^«uh^#drdo«afrii:<> Lyttiiiaait 
y*oi*l JHdpgiifrOitoajri^ al.etsaarienl OkBtedi^jlM; 
taCT**ttri*iti(»^»>tflf*' Tiltntre^Jjag^egiitiri^ap iklt«*«» 
afeft^fMi fil ftydAHoffw^ ;U«lfir«4otttfae^«,ttbwr /di* *r> 
bfeT*fe.*a*tades >drQftefc u a£[beatentt<»j IFoiiiott^tofljmtf 

f**'ittft .Sfforgflttftidtt ^«o^TO»nnoet ( -&Bfkib|^eiii«fi, amp 

ni. J) Hftwledt**i;«^foidiB^ dtiifemmtf QfltetaBter* *oa* Jnni 
met 9il\ig#d km *f«rdre i]|ttf*ed«r fcanuori Skrtftapref ?„ :. 
^n/3) Hwr> fbwferr; iuoj*) ^^^ 

^&>JI*(>fledi»Mto*iW&da^ d« fiato, 

moA^ wtfndef kvilkeii^kf^tlil^a^ort^knfttprtf son. 
f^afodri >' eftdrfttaadttf riA*©bIorWe> io»^ ^heaM*ikJM5 saa 
Ttotaillflt, Inrti Ti^llftmciinifPihnitrwrrFMhitr tH, -wl ' fU>Er* 

deiltaaV som j€I fforjeUafcjtoeilvdgfDialecto, ;der? ere hast 
bekjendte; men ethvert saadant Feretagende vilde btfce 
funHMigt ,^jfiatbeng* i 'bmii ei^reed , dm * Udtryfc, som ', ere 
fremmede i tea Egn^ ere i iBru#ijeti;aMlefK Foist, ttaar 



y Google 



141 QW'Bfc NOttSK OftDBOGi 

van *ar Fafttts We Spvogfosmd Met Orertiyt, viJ 
«ed 8Jkktrbed imbue uffiondrc de fi^efcier, goto ikfcd 
bmlMel Roil i Nitioocns Bewkflitd, og ao» mi urn 
farndtee efterbeaiJdea Wle -tige JPledseit for do forkoedc 
Spfcmv soar men .overeft til apdage vedt>Sfdete af demy 
•He i en f^rviwlsket Forai mho Fo^fc af Aarfiu*rdred6P» 
Vedrfcgt, beirMdMen dybt feestet i IWlteta Berfdatt- 
he*Y eaa dybt, at den eom eftee* gp-iffittdea i v#rt OKI- 
apvog, <*- &ptmv sora, near de vaelgea wed Sbjoiiaonnlieel 
eg bydea Folkel i en mod Sprogedaikiingen fordrrigfc 
beraonereude<Fernv ovevalt villa mdde en tetiltf Modt*- 
gels**. Aotallet ef de fra del egentlige norake Sprog grad** 
ferekjellige ©r*, aom aaaiedea kuade bllve at ariaond**V 
flmteuea i raid te Kid at vaere Hdet> hvorimeal flene F«Uedg- 
ords Form tarda gjere Fotdrtog pea amaae Fonrndringery 
e§ naaeg e #eewt ooreke Ord turde fortjeue Optagalse i 
Skti£t«pr*get» 

For at forktare nifg tydetigere, vil jeg ved uegla' Ex- 
empler op] yse , hvilke Foraud ringer i vort Sfcriftsftato|f : 
nealte kemme under Orefveieleej mar man Tilde reVidere 
det til Forded flar • de Egne i Notge, hiia Dialeeter eat 
roig bekjendte, i det jeg naaa reservere mlg imod at for- 
gtaaes saaledes, at deri indefroldes Forslag til Forandringer, 
peer Tekp er om> $pregets Rerfeion i det Hele. 
. ..- l)*Udtryfe, ami i nyanaevnte Egne knnne oddrameey 
da de ikke forstaaea af Ahnuen og sjtMen cllter aldriej 
kMnnc paa de Dannedete Lather ere t Etl Allih* (Kaie) t ; 
Bimar (Stay), B6ge (Rotej t Brems (Kfeg), FM**e£> 
killing (Skidse) t Gynge (Hufcke), Hyken (Nype);i 
N.eltLe (Nesle), N&gle (Noste) y Eie (Trekle), J8eg#1> 

(Sigd), O. fl. : * " - ■ ' l'l 



y Google 



mm korsk owmwh m* 

S) Talrigere erfc de Or*, earn, Oprtodfltigea As san^ 
me, deela VaJtskelfgeii; deela slet ikke "forstaae*, n$ar 4e 
akrives eller udteles paa den Bfaade, hvorpaa de betegoe* 
i den danske Ordbag, f. Er. Blee (Blete), Blegne (Btoni- 
iae), Havre (frognr), i<?<? (Lfa), io (baafe), Maatte 
(M»ite), Ma//a (Malje), £##r<* (Stair)* <57a?* fSlaat); 
S**» (Stob), Sylle. (Sfllje), To* (Tagg), Vaar (Var, 
DjBetar). * 

Til de letter* forataaellge hdrer en Ahengde Oi»d, 
hvori constante Bogstavovergange ferekorattie, hv&ri den 
norske Udtale (foriiemmelig i Almueus Mund) Mr hoidt 
sig naerraere til Oldsproget, raedens Skriftsproget ;har «p- 
taget de blodere danske F4rm«r. Sdaledes er'p ingJteto 
to Vecaler bleven til b, f. Ex. £a/)e (gab«), gr&pe 
(grubby), Dr'dppel (Drobel), Saape (Seebc), sup* 
(aobe); * til g, f.B*. Aker (Age*), 'Hake (Hage), 2##Jte 
(Lage), JMTai'4 (Mage); * til rf, f. Ex. Ae*e (hedd*); /«?**? 
(lede), Oter (Odder), ute (tide); g til '*, f* Ex, teg « 
(hire), Mage (Mftve) 4 $«ge (save), voge <vove) 0*8. Vj 

3) Der gives deroaest en gjtor Deel Ord, Koto i dagtig 
Tale brcges deels ndelukkende, deels hyVpigefe end de i 
det danske Skriftsprog tHsvareade, om disse *ad ferfctfeev, 
£Ex. Bare (adv. blot), Binne (HtubpHtt); BriVSgebue* 
(Hindteer), Bunding (StrikketaiV #4re (hrilerole A$*ffc 
#mmen (Tflemroelfg), jF>'o* (Fadwiw), JHt'tftf (Pjdft), '/**- 
• agrf (forud aceorderet), furte (vise «& ftrtrv^eligN), 
g/0/e (vogte Qvaeg), Glbt (liden AataTwgJ, gft«#/tfi{k«*te 
vedboldende og p^atraengeqde); Gom (Gane), Gran (&m\\- 
\tfy t Grit*dt (Led), ^t>e (drive, f. Ex*.om Snee), Havtf 
(Graesgang), her me (efterabe Ens. jOri^JJelle, (Steen- 
akive), //o/f (liden Skov), JET««i? (Redskab til at tage Fisk 

7 

Digitized by VjOOQIC 



op afVamte* <m*f)i.k0f4* QhuvAr^ JT#f.«MI»IML Xnrt 
(warden FrtfQ^jVjfrftt O-effatre Haaod) v KyjhteirtQte** 
Kar), Jfjcerj.ffiipk^ Klop (JMen Twiroe), Itm&ggf 
(vrinskq), k XH » ?, (fry a* til tyod 1 is), £ *ye<tftfn»te)tf Af,KM fl 
(Traeklads), ia/^ (Stafcjkem?* Sa/iw^tnflwiiig i]^ 

Haar*t> #/*** (Reh*roa4), J^v (D^gtrag), Of t>,CSfc*8 *P» 
en L^X *7#£ CKMningsstykke<),,.Qt>« <Qwg^g^j #*$* 
(Haar af,£j«der «ig Ik t|yr), Rim&e, (MelM^)^**^ 
refee aig pjja Bagbs*iqne, : , ojn .Hftfeii:), f#&g& .(gaafl f li*g£ 
laends, Q^Iftat<^)v^«^ (Traeiar tU ^iiidb^dn^), ^#»M 
(Kiten H«^t^)>, v * &mf<*i&git« (saiijtneifclanitei)^ - rtR9»«i 

ra eg#), „i^w XlrjJ^fra^'fOt viSA-a^I (tlii!g) 4!6 <SW<^ 
(Knivskede), Sm«/^ (Fidt), smyge (krybe) ,£#«# (Stfkkftfc 
Snefane (aa<nin£nj|tl*#t ^n«dyug^> IB #»^^? i(Teen paa 
en Rok), 5**f* ; (tyieb), ao/t^CMe), £/ */ g**|j«ftigebe), 
Sff (Wegn i 0i<$), SfriVJT^ af Stry,J^ar), ##*<* 
(feeated tit Tjenest^), auttre^ (klynkfi), &f.gMfp (Htaessc- 
steen), Sopped (feieakarn), t T<fig gel flanjpfc^IesteliMr), 
Takke (Jem8kivQ n ti| Ba^nir>f), .^fl^^Xe (feqge stadigt* 
paa), Tro a* phjoaaetX Trgd# (hulende Agpr, brugt Ul 

a^ip^.fl^nd^MO, a)flr g^ gJmfc ^7^1*1^81 tih*< 

Gange saa lang, ?iaer, at vort Sprog har en Maengde Ord, 
8om, nden at racre kjendte i 4fet danske Skriftaprog, ere 

* T 

Digitized by VjOOQIC 



i ali&iUk*^&rd£ 4 dfeA *ydd8fi%^B^ 'W No^e, «g< Mr 

«-'»t**^^sj?tt&»at* AoJftjteiife' Optimise i 'vart Skrift- 
•prt^ j* er#**dog ttldtoels. all^ede^tgrte deri i »J%- 
iuM^E^ ,l if Laftdet, uagtfet* mbrf s*Wfer Garahtie for, 

1 a Jq4y^Httfe 6ave d£ tre Glen*** : l diss* Bgta saalede* 
«Mli^U^ i&AW hair' I A WieAs MiOid VakalcW^d vif 
fl*h^ptt3W»|^l$^^^ *Kai v a*tt ere 

fteiel^ibajtf'tfi**. Mlfer Aefctr;, flEii ^1-f, g.; WaanW m. g., 

arfitt^, BMkto. -$; 'Hints W ) g.^Tf^ : ilV^., i, Steefir , m*g., 
Bdg^/^ , ^'W;^^^ I ^irf , OjHa^dieii 1 'itf'ide-- tWrdiiBiPa tgjen 
ftttrtttfiaj^ kfatttie 

I^^^Talfe^fcVorlfe^ raah 4l(ce ikhd^ urtcffac^ 1 at &$» 
H&*y*> liV'tOrih Macf 1 Nor 8 k efe af et rtiidet Kj6h 
Mft^VfttBttl 1 ' 1 ^ B« '^jeg^Me^ikMmdefcrs *tt*toenii&irt* 

H<tluSi>ttiJLl^fe ^&---»^"g.y* ^^^'tflgl^^ ,U"M » 

le^V]©p^A*)iB)^k >>a^ sAattNfe^Wiui 6 ir 6 *^*}' 
a«dJJf«d^^»«1tjBvhWA rtrtfltlfe fetaffle ^(K^^lrASbabi 
tatemte Forslag i denne Hensefehft »'Hfcfe*IIM fcttfftW 

Jeg vil derfor nu gaae over til at drofte dot andet 

- 






3M8 «M flK'NOlKK OBUItGi 



J 



Spoi^waa^ bvorfi^ maiv fcor henie tjenlige Materia tt**m 
a* eralatt* de Etane«t*n ae* maa^ >for i* gj&r* WM»a*a> 
re* autre. nctt<MMt alter le*t*ra til^jamgeUg ? for*. HaJWa 
M«sa<v nnatte<aind& Art rigtigetiat ttdaotirite. ,.*I|eb tatap* 
ker noeppe Nogen «f£><t»** at hcawiiw <il **rfc Old*pi*3; 
men, *agtet.;d*tte unengt4)i£en vB.vrcre <kt* figltfgato il^dfu 
it? ovaf . roa» til^KemwkUJQpnawkie k0awier!4ttn«t>iaf% 
ill defr n*ppe state r*?e «l94wekk«ltg^ fcrwUivW* «fct * 
os op hdrarst i vor sfeldre UtemUw-; UU*- p**mdei*riaie«»$M* 
km itiaaMtapppc akrtige, it <de<? he^£pw*^#m*4,^r^pi*>r 
wafet i<k> Ya?rk«iy tent <*idnu 4re A IkkoWiraMWiW- 
•Wweir af v deels; vilde lawn, uden itfte at ]^na\e^ IfftUfttf 
mwoetide Sprogforrtawi, aafne: VeiladteiNg nradvJieJiayiii4JI 
d* paatende Grander £d*,*4!jett©ptfegels«Hi *f »ldroO»*> 
og for den Form, hvori de hetisigtsmaBsaigst jftttaie fcjaW& 
Der lever upaatvMBlig i Folkets Muind end mi t* ikkc 
ringe AnUl 0*d,. *otoufoi^{*vei e5ge« i.^om Fof ferries 
Lker*tui% *g soai dt»rfor ikke rfortj«tier mftadae Qpmmrlr 
soothed, nwr 'fatal. eir om en <RevUion. Ko fuldatapftdig 
Samling ' af srfadanne e# en*» kJnr Oswrsigt over de Sti^ck- 
sioger, hvor de .ere i Brag, kaii* ikte baakws foreBd.fcHfft 
erkolder Dialefctlexica fra J-enh-ver Eg n. fcaadartfte 
Lexiea cite aiteaa eo <Sruiidbetiii«geke !for *» heWi^ ^Revi- 
MO^ af Sprogtit.. Mea^ffroaMet^a^ 
Dcatbirti Iraime -»kec pa* tflert .ftla^ent < Kt **RrF^r^ 
havea.af . Jfilae .dgLHallagfcv*) ©gifor ilkltia tr< pa* f**- 

•) >Lig«tai**itkJiYe0 Jtt^ i ta^gnpliMfdrowhRi^r.i JfUgpiynaV*. 
, i i^tiHaJJp^r 0nUa^r ( pgaaajen^afuliug; af WOGQrO* brjigiOJge 

•kuanket til del norakc Videiiftkabg Selskab; ora den nogcn- 
sinde er Irykt, er mig ubckjendt* 

Digitized by VjOOQIC 



0»«W NORSK 4)KDBWSk MO 

wta*m*\mg»ifi **" fcongtBge ndrske \^ti*kata£tfc*«b't 
T^dh^rtto^ laed^dets lftifef«tottd06im^it$>Mtta^ ved 
M*4HVe* ; }A*&«MV''pa* ***** Hr.«'BitKif»ifitoamilNi *»r 
tofefetfet^4eii «4fa*ligfe O^n^tkeowAedlHgio^**!! ^d«lit 
r |ite|^ii*eftlq - tefil|e^ttw«* at udariw*** Le*W (Qg-erato* 
aktoUa^Stf** iM»i'ba^^nMcet'DeMl«etotw> ->4lfim,' >*wr flrov 
f)**8tHg4i>eiid'<dle*eJ F^feteg^er* <Ji*ing< tivttt Btcgen /{tytle 
^i^aii) ^rn^ot-h^!»Ul«^edr' Oiemed k*M* £*», til 
*tte^«tog^bnftq siktoere - tog ■* fetter*- korwie > btoftmk&t ved 
<*l<*draitt<fe*ta? i*Vwaiurtaltl*iilg, sigteute 'lit *t. |>©«Hwiik «Hfe 
&kte^&ti*ottoAnie feteitj Regime .#•*>** $d*daii >B<^ 
*titWtl^f'ttj*iU« Dfiturli^ils if«*etidnraaii alrad* ttt'Vfr*- 
fe*?9idatteldS0 og^ttfte* af Sftgk^ndige; ^ tft«fm«4ep- 
M>fftlirittette 'dei^ JWt^d*, ]^or|>aa je^ har v tawikt -roigf AK 

■'M Mattnfkttnd^uff. f^;: efter^Mtorfoedi* ■ daivske tfrdbog 
atftyftkfe Jdet«telfcd«>Skrift»pF0g8» 'Ordforraa'd/ bid^ec *ned 
tftf$fa<|i> ofldliowke ;Bei*»viiekbh, imkmuden -Ontforklaringeh 
SkBmpUknk 'af diste OrdlbrtegiiBlser rwa^dfe oa*del*B> i alle 
famfetg'>Egttf*> 4ttidwiihed«i»l««HlV'>s(mie»f|)ijl4veb Efeairirare 
^r^nevtc4k^»iil T41d/fd^r hav«fe 'opkoldb sig 'laeug&ntk 
4ft^Mglifte»ft)*triUgtffiekjeiidt8kal)/ riidd »l>iaWcteityoihed 
ilfeMogffttigl g»i i<t*tt afcw^»'49Murtf ftiitfifi<de*i Benaevi*eIA% 
Wtri^eAJ^ferrte'lB^reb >Wt*ykker»afcr i Ggtrotf lOrdttr- 
%#asGP* >i*aattc **l<Wlfid«Ti nforayneaJ'tned '*erf Anviifem^ 
AlaflPftldfr-J'O^Wrtas ©>th4»gra>hfe?nif llivi)kett r > Heiibigi^ man 
maatte foroge Alphabetet med enkelte Tcgn, for at faae 
^(kUgirvUdtr^k ' for 1 hV^r ,<^ns ,^ittgrtietUdtate*b;pdeir at 
•jtaiffl* rfeii>N«»lijfli?|r^wa1i' i^aadaiiifo^iWwh^^hidm be- 
^mr 9 l kVb^{e eiiVm^'tsyA 1 rfetf m M ff^*fti^*Tnhig af 
ftjfce Jiogsfiivejrji ;' man burae ' sWekes " have 'egae "'l^gn for 

Digitized by VjOOQIC 



•140 0W«IBN<Ne*WS T)RaB8Q. 

d«t idfgM /, aoni i*>'W#0te'-Efc*r.'wdtalfir ired^at) togge 
Timgea intad load .&t*i*b©*, et Tega ite'deir>tg^i«id*r 
ftajdraftHg udtrykketf T«d •*£;• el Te^<»fdr<tdfaftrf<|riMe 
itorakt */ to i Former >fae> T efbersom det wdtaiwi Qludbm 
dfer-med'Titftg&pidfeeii, egneiWeg»jf»r iangeog) Aorta' >1M- 
eater, w 8. *r. • Man tamde. derhos' ben jtte>fa*iUgh tried <*lil 
it • fadaamle frnmtntftiske •- Bema^«w^Haria>afciideiHM#r 
Dialect Sa*e£enheder y Opgw»i>«t Par Blade* af^eh/falmifl- 
d«if bekjfenlit'Bo^ ft E*<: Snptrc atwteseislKiwke^dil 
Ov6r*ttttfefor i hve* Di*tec*v fned Mere,L th varolii iGtarrart* 
kdhittnwattfe' btWe «f trwffe mslfoit 4r»M*fd,i >til><lfcfrtto 
Ltidftlfcgerf'af *t saadiM^Ftoetogendd maalte Wfrehbotroat. 

** * ):Ji'Vi* 1. ; ■• »*i r -:. /■ .1 •*. ,;) ir ; ,no- ,fvjf[(.ioM/h'j;'f' 
«»•' - ■■ ■>' *> J ' 'HlV ' : ' -^ "* in "-* rtbiO b;w iV 

r Behandling€;n af dot tredie ovenfor frerasaite Sporgs- 
ma^l ^lde raaaskee s^ynes ubetimeli^, .saalaenge det endnH 

Materia lier, JJHen Lexicographies har, mange Knuder at 
lose,,,}^ ajene i ^^Jmmi^ligjied, me^^gsa^/or^vert 
enkelt Sprogs Vedkommende. Det turde derfor vaere 
ganske i sin Or den, at Node sattes i Reqvisition raed 
I^qsniugen, af de Knuder, Materialjernes An vend else kunde 

faml^i jMjaamw^ ■& raed 

deres Inddaailing,, ,foz , ,at .man,, ^x „ njed , I'J^abffl, ifcunde 
akride ( til> at amende de«v saa«*iart Fargaadet iwrm samlet. 
At jeg ined MateriaHernee' Anycntfefect naerroe&'sigter 
til Udarfce'Fdelseli ! af en 1 tfrtfiitidelfg notst tfrtfbog, 
ril Enhver, ' af iivact hidtil er anfort, iridseei *) De? er i 



*) Hr. Justitsraad C* Molbech har i sin "Danske OrXtiitfl*' ?i»t- 
nok taget "mcget" ttcns'yii tirSprogtuftigcn 't'Tftir^e, infeii, 1 10m 

Digitized by VjOOQIC 



mtcf Dage nappe, noge* *iritmr<H Folk i Ewrtpa* Mm 
mmii^krl e»>fOnttog A ,kfoii de*» %rt)g&»wad» er frematiliet 
* ritylubitisk Orden, med : iiWoickte Gfdfonktoriugt*,; ;$*. i 
.mfcffgtf Stattobier) fler *gme Aka4etnicff}i *Qi hrfs sptfcisUe 
IWert <dlet «c^ati xwrmr om^SprogetefjiUrcnh^ >,eg spaa 
betn^td^UHgivelsen af X)ivlb5-^ w*n *t if de , virks(N»s4e 
Jiiftlerfxtyc'djonsi^^is Opnaaklse, : tto mvi ef»dt al &g (til 
honitiKlagefe (wei^i atSsa»daft«e, Akajdemier h«f e^ viUet * fp- 
'lUwt^wgiJfilaL^kere riftproget,* og hatfieidrEfrujog An- 
fe^zwitfdraget* tigtfoR at frefcigemde ,*f , Akadflraisr ,og 
Octlbiger b^ttf leite Nermer, M»a -en.^ei^piKAtii^aa .afte 
iikaeft'k&fditfaeiigclig LjfstutU > «M (Mr**** »^ ^fffiRJUtfiuQf- 
maerksombed, som af Orerbeviisning om vaesentlige Mang- 
ier ved Ordbogerne, og dissey^have alligevel i Reglen Taeret 
fnlgte som Sprognormer. Udarbeiderne af en norsk Ord- 
bag bor aerfor ogsaa vaere belavede paa Opposition; men 
opYatte de Seres fr^e>v rigtigt og ftke 6ptr8ede J 'sldW ifafk, 
Cft'finV^iltaarUgbed det ef overladt; ai'i^formere^ ^roget, 
men 'som tie, at hvis Skarpsindighefl og'Kunditaber man 

venler^Ur'^atieise' og ^re^Liilfi^ af tfe tfaWMe, 

n%7 'j</iTHj U.'jj; '-,0 -..n.T,-.',,; / -j,', ■nit H .ir;*» 

det syncs, doff hovedsagelig idcn Hen si ft t at boldc Adgangen 

til den aaldre Fsellcdslileratur aaben ' for sine' llaaa'aUnBnfl., 

,,,i,fl J& nVeniWst^ltfe^e'hu ; tnan^ !et nar&rlMty* 4*Id^re 

^""^ffotfatfi^t^^ <He#*f 

» ' ! '' ; fcdraW^r idktjptfrti^oliai^c*, aUfctii ved? rawgt jet' 0*4^ 1 <tfwn 

^O Jtei^ r ^"VW^SjTp^V^n^^e).,,.,^^ aj^ ;4$tcV?e f«r det 

. n )fortj\:nsi£ul<j^ ,yed ^ctte, Va^rk { Til ( paji dpg^ af det fHenan- 

forte see, at SaYnet at en norsk Ordbiȣ ikke derrcd er af- 

'<->. *£fl%^> ,. f <? ... 4 ( .r ■ . i; t .»f ') i. ..,„ ij,,,*. ,:? 

Digitized by VjOOQIC 



UB OM m NORSK OKDBOGL 

hvts Yttringer Sprogphtenoraenerne ere, sat vii dere* Yaark 
i^Hgitiimkre Vtewi tHOfinge *g Anerkjeiiflfefie, >ott^ 
tend soiw *lti Merf&fefekcHit kan* have sine Mangfcr. ' He** er 
ikke Spfirgsmaart oin at iiegge Sproget 1 bienker, ifec'*al- 
nle»hlildr6^det» OdviWififf. ' ' Ordbogen fcar knn tif FortnaW 
tl^*feti«^ttt''FobfjS«d8kaiiiHiep flar> S^ragety ^m det ec,* '*g 
•*<»< efAtier ' Skribent,' der-ei ga*er Mehfor de Be£tefc*r, 
nam HSprogtt hare foftdet fcittfe Betdgifeisfety gjor tlogfcit 
I <*ft tonjftte,) for at Mire forstaaet Orarumtitikeii (OnH 
dianMtfefelfcfen derf<* iiidbeffattet?) er den- bfelitefedfe Aand, 
sorti ikke aletie gjor Brag af Forraadet, men ogsaa forSgfcr 
tteC, hvflrr ; f 4f n&tefrt~ gj&*es. ; Dtih mdd Sprogefe Afcnd fer- 
tile ^i4fcw^^ naar han ttwnger ' til ddtr^k ftf en 
Bqgtetoritiiinc^ s«m< ikke tiidtil fer bleven bet<^n*t/ uWfrf- 
d*tet> rf ©PdfcogeiiB Taushed^ fide af tfrandJWgrebfctfr RM- 
Or* atJmdtoMe'fen OrdfbrnH "Som uden tilfSftk 'FoWdarhig 
i»Fa|kl& >Be*td«hed ftider sin Tolk, o£ gom' ftjehtfcr 'tfg 
Adgmig til Ordtwgen ^^esaa 1 «rtart ercm Hensigfsmfessig- 
fcolerf WNW'fertjtodr. ' * ' ?I * ; ''•'* » * ;Jf - 

•>* BW'ho¥^ Ofdbttg h& altsaa^ det MiddH/ je* ati^er 
tjtMligsf '**'*!?* forebygge 5 dten S^ogfWvirHtig, J iem iekH-' 
4£ ^feafrtftlfeiiitM * ttfrde foite *>af *si£; 'fteWlitf iiifceti^FAr- 
hrtiUregfer fc#ifc&> til>A*? tittftJdaitift& bffli^Vtt&ah^i! it* 
tUf^ii •Fbr*tfdrih , g' l i tf€t< «e«4a^tife. ™ r * r > .*>feh«i 15/ hk»' 
»'-l% f ltbmto**4ti >'tiP "*r ttfe **<!$ fllPf^«feiilety*fw^* 
ttdi*rfoe*del$en' maa(ffe ! taere'b**teret? Dft& «MU#'1&rrifest 
have Hensyn til OrdeWV#g f Fdrtff a£ Ordeh. 1 '^ i • 
1) Hvad Valget af Ord betraeffer, da vil man af 

sa^i u«d ^IdatjiltelaaeiidQ *H*n, muligt, og ikke ; ufcft&dre 
audi* i^rfl^erid ^ey^som ted-^riteeflttgtiing tiidllefri IMMec- 

Digitized by VjOOQLC 



OM EN NORSK ORDBOG* 15* 

iern$ beindf^ ipgsflateds i 1W$Bpreg*t' sift wm> i Biaig, 
hvoiiffod man pied Hensyti til Optagd»«n aif iDdirykhfra 
Otespra^et vjl Jh$ve en vide re Mark for. gig,.< da Ifttr ikke 
aleije tyiier Sporgsm^al omzt erstaltti de ndedndrede jaaal 
ligegjaeldeude, men ogsaa- oj» ; at opUge aaadaitue Ovd, * at* 
*«#»**#•** <v*re ; i rapre udstrakt Brag ehd 4fe.tUrfrareaAa, 
4qr,i Skriiispragset have vundet #aa<raegen Hawd, at mma 
I^Hpijde det beteankeUgt at ndsondre* item, eatet Ukitr^k 
tyr, aaadanne Begreber, som eilere antyd^s >,*a4 Omskaii- 

I(l i Iftaar iui det Begrek, iil.hvis Betegaelafe atrfim Bkeifo- 
sprout aftige*de>Ofd Wfte* optaget, i farstyeUige Efe»K 
q^Ktykkes paa fcrskjellig Maarie, : bor vistnok <Qldap#fl§et 
vftarg deauvigtigfttp Veileder ved Valget; men maw gtetope 
*^<?v! M Wdspraget: liar , vaeret met© omfattende end 4kn 
Ufefrtpr ^n^sona Jiar naaet oa* Naar derfor at Qr< am 
end, w^d^r, fagnkjdligen modMieerede - Formers ('find*** ait* 
vaere i Brag i eti ator Deel af Landed t$f jnau. vetmcd 
teffinp^ig &ikket;be*J apfage, at det tar- 'aid Oprindatac fea 
QWaprjQget, om deti end ikke findea i Litaratajea. ;;©Hr 
bw jal^aa v^ V*lget af Ortl og$^« tagta* tttgrt Hmdjm 
tH V^^^UMPg^n afi det Gobi**, k*<»* ^ttimt eu i Ik*jg/ 
Man vil kidsee, at her ikke fan <vser* Tate wn ogeaUjftV 
K^tu4tryk;:d^^Qi?i ikke kjertden d*u Kuuai el^Vidttt- 
afcttfe , fcvorti! 4« hfof* er kna ilde tjeM radd et Sipvtga* 
jstedetfet det abaeen antagtie Knnst»dlrj4. *) ..,.,,' 

^T PllMdf^iWk* *na 'frjehttrt *Utkkgjair>igfc AM********* tta*e 

'• na^»a*a*toJtectdf», taw *>ydef"dta%>lariMbaiata «*ai*i*iigt 

*<Hd* d* Hri* fowUtfe* >I***ed ^gtf* w>l«U*lw t*V *i ***- 

nede Ord, som knnne undgaaer ag uftrf BHNgked fc»»*c 

Digitized by VjOOQIC 



154 OfcfEtf fctfftSK OR0B0G* 

2) Med ttenayn til den Form, i Ittflken KMene 
kunde Wife' at outage, maattft man', for «t at ▼•ld»*«a 
skrfgende ©fshariioille, JSfge Ai»»logtei «rf de F«rmfio««tt 
dringer,' Stthi "i* net HeletoiVe gjortslg gjaAdennei^Skfctft* 
sproget. Man fceinierkerMaledes mange WnBtWrtie Orergange, 
sa.wm den gamle Ehdetoe' sta Hi teller ~#«W*Bi. #»»«* 
far'sla; Ihdfcrsel, tf^tf^tt,' ffoWtfeisev ©**««**«, 
Gjemael. ErideUeh W» er ! We^en'M e/- f*Ek. «*d#»»ia, 
Skater, jftmdh tftfmirier, af*/*/l»,'MWei1d..sjiT^«.i»lpfcu 
tlibngen 'c i 'til e/'etler- 'e e ' ' f. Ex'v $*«*«, «t«0«, • »4 ««* 
JbeW'tfetylHeel 'to 1 . «■.•>" Dtpht ■ic*'«iM , <fl.i , E*i*S*|sto% 
Sior-'i^WiV"^*, '£<)/«%, LftH, ^W^r^'JGfea*- evJ^rn 

0ijJit:'e#tir<r'r.'E*: 1 tt^/af/.i'Heit*, **»»*i»aii •«** 

r+ykja ro'ge o. s. Y. ; iPiiiflAUWendelaenP'Mi • 4ili^Af.'JBji. 
dr&g'k, drage, "^bnW-tf; lattn«C *•!*&»•# **»* ra;,ito - 
( i 'Jiai' , 'tlVd''W < aei<rge' , Polraiet' &«Mfe>- i^tagni mk*%*. 
tfe .ItW'oM&rmeWefter Attalogle.V, ^""'H i-^ollij u-).i» 
. 3) Den lexicalske Ordfolge ^r 4 'dk"AMitb %u<*ipMsl* 
OMMgtfo sttten^iid^ilMliaisI, ^a^iiHfiRfflP # ^enea 
SWgUktbv 4 d« i*rial«*e J »r 3 4<» : *ief.Hpo^8o H v of^^a 
8 ^wbdWk..H«d. 1 HlwsjH »tH feriel>MiQwl&rfe,fflefcPft aj(p 
AtMbord 1 ^•>/wai«tei<nn4fio< l >Vt»mMw«%i^sAm s ^9tF 

deritoa den eneste mriii^iii>il»Rtf Bg^JW^i^mafte* o<&' 
gustfke; men den anden medforer vaesentlige Fordele i de 
Sprog, Iwor den kan gjennemforee ; den giver nemiig ikke 



tetfer-Wal&fede' ntii ift«e»i*tftse? K*n fcrttf^ftsi* »»**£•»- 

Airfeit, *« heUcr ikke f attot * w*lrf < l tf ftiaftfc J'e*<>Vide»- 
• aha*) 4er er htt» freanetU 

Digitized by VjOOQ LC 



atone deu Jetttfate Oversigt ovgr hele, Sj)rp£iuas^en„, men 
•gsaftt'overthver enkelt Rods FrugtbqrhejL, og bidrager der- 
lio»(lUr feeftydftligBeeparelsje* i Ordforklarin^erjie,, da samme 
dteti'ganake kfinpe Jwrtfiilde, , iw? ei^ *lraindeli£ Orddan- 
ndtcslarrfe Joptdftfcikkep, deel§ . kujine ( jud»krfeu^e si£ til 
kntt* liMuiaitiuge* til , dfit Fore#aaen<je , oj kun Wive 
jmUbmiige ve^JtaWeipie ,pg de Fqrmer^ son* ,afVige. fra de 
almodeiige Keller. ,Dq, V*W£k£ji$heder v sora f en saadan 
ardHing modePi «ti*le$ qomlpg i eukel^e Tyfel^ ei lette- 
lig fcrtler 8fg ^csteium?, Hnd .dej ei; JJod, og.jrt de ure- 
ffAm&ulgti OMfoMpejf u gi^ ^ledyiiif i,\i ;at r f o$e 4f m j>f* 
mrette Slrtd^ere f*fta«K*e j]$e 8^ l^etfe *( jcrvejryinde, men 
infafk do$ Jktmae afl(j*lpes v ,v$ ti hen^tij^ ^fuiauue prd, 
Ma AnUJ Jiae^e-er ^r^t, t J)fta,^e paa de Stecje^ Iwyr de 
«fte|H *«ew« $<*g*akak fqrwcnes^ ^ henhore #g jpaa dfi 

raed tilfoiet Hemiiening ,fU W»e .gWer. , Sa^a er i det 

""' f fUr f tft Ifaftiieliggjfo* Be*kafto*td<ai a* en ft*** 
tfctiJte^ VII°3e^ n 1»er 'tojtf«re de*«rtdiwd: t> JP6> '(#«**:> 
*ljf 0W& 'ffied^ktes * Dfetfvke* i den «rdi*i,i 00m ijeg Mtaccr 
^eWSg<«fies8i^ JI Weh ^titfoiedb" Ordbrfttaringff. *ty FuW 
Wdia^gHra^^^F^tfcti^dlgfce* ffer derte«A<ikte tiHty**, 
i^^mfec^^ioa^Hl^ftir --DMrnelife" , ■ - 



*>■#«*; Pt>mi4^aae u*5dY*i^t ^nt^^elser^ liar Jeg ; lwtegnct; 
~ Ted ea )*«gta*t*I &t*^f. w . ,,.„.., „ : , x 



y Google 



466 OWlffllweRBM/OKDBOa 

A. Ordet Fore med sine Afledsord (JUb Artikler) 



4-. < 
1 

.Ml ^ 

Fdr ' 

4*far • 
4.— lie* 

+ e '*• 
> + elm 
-{- es:*' - 

«+- eel ^ 
Af 4. w* -h 
— ; 4^'b*** *'• 
_* 4 w hed 

— 4* eke* ■•■ 

— + ta* * 

— 4- er . 
Be + . 

— + cflse , 

— 4" a? n 
Bort + 

— 4- b«*r i 
1 Ik*! 

— + elseci i 

— +er 

— -fiiig 
For + 

. — 4" ebe :-* * 

— 4- er ju r 

— 4- ertk; ; 

— + isk 



— 4^»r • 

D _ 4, — r . , 

FerW 4?> . - - 

— -f*tet#e 

— 4* /e *: — 
x — - •+* i^fr >*** 

Fra 4-* -t- - , 

— 4- •I* 6 
-**-«! 4* &h 

— . 4- i»f .* 

Frcm4- - *- 

t* 4* "**• fc«4 
J-H) 4* °k* 

— 4* ep, 

— 4>i* - 

D — 4- — > >1C 

— 4* t **«d 

u ~ 4--r- 

s— 4* iqg 
Gjeauem 4* A -p 

— 4- fyr fa* 
— . 4*f 4-. bed 

— 4- elfte — :i 
-^4. Sag - 

U - 4- Uj •? 
— t- ,4* -** h*4 
- Hen 4* ; r > v« 

— 4* b*r 

Digitized by VjOOQLC 



oMnwBiNflRafi/ooaoa. 



ftiT 



Heu.-fr — hed 


. 0p + 


— *+• eke 


— -4- bar 


— 4** er "* 


u - + 


i +. ... 


f. -*,,hed 


— -f" eJ«e (.">.• i 


- - 4- 


— .*J+ en 


— -f» else. 


hint 


, f- e* . - 


Ind •$* ~+ 


f- iog - 


— ■+- b» *• •< 


-u + Ml. . • 


U— «{* — 


Over -f- "■ 


^ _. hed 


— + ^ar J 


U— 4|n»— I 


— -f- ^**fhed- 


— -f- eJ$e j * >i ** 


"~~* "t#*^ i iclw — •■** 


— ■■" •■*• ©if- 


— + er 4 


**Hl + H£? - 


h inr r 


— — is*|*t> — t-hed ? 


U — 4*.Mg". 


Heiftg- 


Paa + >- - 


— -f^ S€ i % "" 


1_ lar a *J 


Med + ^ -J 


1 he*- -. 


fe*** + bfcr - 


(- else* -4- * . 


f- -t-hed < 


— 4- er -* ' tAi - 


— i$»i eife • 


— -f- to& J> *^ 


— ~f" i"fc" in^nir*!/^ 


Sammen £|*. **f. - 


Ned *H + - 


|- bar^ -* 


fi4ul 4* b4r - - 


U - + — le* .+ 


U— --^lo -4- --- 


1- ^ :i ||e* 


— #fu-the& 


U 1 noli 


U_ ^l +- — ' 


1- ebih -# 


SMMI «4"« C|9Cj 'BfJl 


f- er t<* ~* 


1_ *. iwH 


^ ll%*> ^4- 




Til + H8i 4- 




Digitized by VjOOQIC 



186 



Til + Ikv 

D h-*- -. 

1- .-*• J»ed 

U (*• •*--- 

f- 4s\m, sel 

— + iog 

— -4- *>***' 

-4 



OMIWiNOttHi>ORB9Qia 
U 



^ -r- had > 

U — -J»\ »*n?* .^— • 

f- else, fie|,r»]| 

1- ee... ?j 

h lig .- H?T ^i 

U — + — .:. n „i 

U ( Jhed|, n f^ 



B) Ordet (?a« raed sine Derivater (84 Arnkler). 



Gflfl (Gauge) ,.u 
Gang 
+ bar 
U+ - 

+ - m 

DH hed 

Gaa eft ." - 
Ganger ^ - 

Ad gang viu ■:. 
At gaa & , * 

An gaa 

Be + 
- gaefcpjig . :, 
U— 4*^ ...-: , 



i. 1 



in ( 



— gvn^Hf * .^ i 1 - 



u 1 — - __ . ^ ^^ 

Fore + ,, flfi3| . 

— + el«e? t m0 
Forbi+ SfJr 3 

h «!•*;. ,^, - 

~ S a,1 S 

— g*ngcl»g 4 „ ., 

« - + - ■.- . 7 
Forad-(-.„.., + 

— gang 

— gaengelig 

)i:T,Ttiq<E rtim-styi -r*BG*hnu teCI 

<F*emH|fe £fi„-lnO aivrf mo 
JilLf rftroft *ri> rafta ai<> w t 






; 4*> Gj«HB^a»^er t ( . i4 {. ?tf*ii«> u 

Digitized by VjOOQIC 



0MK5V NORSK «W»Q*. 



m 



Gjennem + • ' 

Gjenhem gang 
— gaaelse ' 

Hea<'4*" 

— S»«l 
Igjea -f. 
lad + 

— "#*»S 
Med" '+-•;- 

-■'jff*i: ..... .,: 

Mellem -f- 

Mod ''4- ! 

Ned g«a " +' 

— g»ng i "••'» 
Om -fl ' 

— g«»g 1 •■'• 

— gaengefig 

u — + -s" 

_ _p ; L2.-hed 

U - + — ** • - 

— -+- else + ''•' ■'' * 
Op gaa -i- "'''* 



- tm ■ 

Over gee • 

— •'• «•«« 

— geeelif 
U —,. 4. , 

Til gaa 

— gaagi -■ 

— gaagelig «. 

u — 4». : — f 

_ -\ hed 

_■_ -!!-■.■_ 

Ud gaa vnb^ ■« 

— gang 

— 4- er ;. • 
Und gaa 

— + Ity 
U - + ~ ! . 
H he* 

Under + t • . 

— gang ' »»«t- 
Ved gaa *: * 

— gaaeke. ? .*i 



*; 



^il^^UHBg -' 



Det imdgaaer Hike min Opmaerksomhed, at J$g, vcdjat 
bringe naervaeiiJttder Anliggende paa Bane, berorer Intaresaer, 
om hvis Ordning setv ^adige og agtvaerdige Maend. ktftOJfe 
sere af ulige !MU§tfa|e* De fleste JSMre Uefcdfcjft hqiare 
Daaaede i bMriM^^re opdragne aaed det danataJSpftg 
fitAe $o» M I**i v hi*«a *e i Tate <* *Mft hwrie 
at stmbe feett, #£- b*fe t tiUtob ted flereaarigt Ophoid 



y Google 



16ft OM EN NORSK ORDBOG* 

Dan <i) arks Hovedatad fuldendt deres Dannelsesonaiuii Det 
danske Skriftsp*|*g er derhos d?n Norqi v .aoro *i ajt Vac- 
sentligt fremdtiea fiMges Ted den offentUge*lJnderYn£j4M£, 
og bor vedftlive *at vaere det, indtil en velbegrandtit JNftci* 
for det merer Rationale bliver etahleret* Bet vil 4t?fer 
ikke vaere at undres <wer, om Flere, isaer blan^t dQtyQIdrc, 
skulde vaere aC -den Formcniug, at det faeUeda Skaftaprflg 
baade kan og /bor. vedtigeholdes, uagtet den pojitiske Ad*- 
skillelse* En saadan Meiiing bor, om den end 4 HAe* WHi- 
ges, dog aoin Yttring af. en i sig selv agtvaerd*^ JE^genakab, 
Kjaerljghtd til det, aofu bar vaexet Foedrene dvaebactt he- 
haadlea iped AgteJse, Men paa den anc|en $«de firman 
ogsaa billigen. iiidromme, at man, medal Agtefofej for J»vad 
der er dauak, kin forbinde Overbeviisningea- oj» det for 
Norge Gavilige i, at laempe Skriftsproget aoget njejse <efter 
norsk Tale. 

v V 

' ' • r J' in.. 

Strax efter at ovenstaaende Afliaadliiig tar aflevflrejt 

til Preasen, tilb&d, Hr, {Statsrqvisor Daa et Bidjflg amende 

til samoie JMa*l, Jkvorfor 8 am me her folger tt ^n ^|tende 

sig til Indholdet i det Foregaaende* , , ; (1( ,h/i» «i>. 

s 
: . o Jlu t fn ' 

Om de norske Dialrktoi s Bo{jstav«SysieHi- 



W*n a*red« Forfatter af ©venstaaeiute Aflumdling hai* 8M* 
15ft antydet, at der i de aerate, *)iatekter forekonwiUi fl<*9 
a^mmensatte Lyd, so* «ro deaf qeatfotiumUge, ^jMlkr 
altsaa for tijet tart* ketegnta med nye Tfgn, tai at 

Digitized by VjOOQIC 



NQR&K BOCSTAV -SYSTEM. *8l 

kuane cfrkjendes 90m selvstaendjge Bogstaver* Da jeg ha? 
hart Laftighed til med teailig mange af de norsfte Sprog- 
•lier at erhwJrve Inig et Bekjendtskab; tola Resultater jeg 
vtfa*keUg vil fiode nogeu bedre Lejtighed til at foretegge 
Fdbfikom, v*re det mlg tilladt her at fremslilte i Sam- 
ftteriiftfeng dert norske Alnvues ejendomfnelig'e Bogtftavraekke. 
'Wi TfadiftyMning for define Indblandiag i en vel udfovt 
M*rtiil#8tytriii£ naaa tjene at Lydbystemet paa ethvert Folks 
T*fagg udg}or enharmooisk og ved d&regne Velklanggregler 
btirtden \B11hed, sofn man ikke kan indae ndeii at taenjte 
sfjgdet paa-engfen$ og i en vis Orden. 

Der^om engang et norsk Diatekt-Lexikon udkommer, 
*€♦■ *CWgi?eren uden . TvM baade indse Nodreiidighedeii 
Af en kortere Beteghelse af dfsse enkelte Lyd, og lade 
dertil globe s&regfte sefrirttendige og pasgende Uogstavtegfi. 
J«g m#a her iwdtil yidfere lade mig noje med det af flere 
engelske Sprogforskere anrendte System, at adskille (Je 
forskjellige Modifi^katiouer ved Prikkcr satte under Bog- 
stavet* Det har dog et stort Fortrin for den . gamle vildle- 
dende Maade, at sammensaette Tegnet for nye enkelte Lyd 
af iflerfe belcjendte tfogstaver. 

' ; A#skflfi££'af voWAlmuedialekter, foment inclig de nor- 
defliJeiflske ;1 o)f Aire opUn'dske, have en mankelig Rigdom 
paa flydende Bogstaver, nemlig Modifikationer af L og N, 
som enten ere ubekjendte L de andre eoropaeiske Sprog, 
eUtr^Adg^BKlflM^toian^ i <toktlte, * Dissb ere: 

a) et L mouillid, saaaom i Ordeue Muld> Salt % fuld 
de udtales mob salt, fol og 

"™%y*k ^ttAkfe ^ertff^syarehd^ M (MatiX,* ftant udtal 
mtin\ MM). ftiden af iUsse 'tyft^Anfats'ahn'udieh efter 
kWtfe'Votiiler. Btfkttnne mfcrmest besktfaei soro et med 

- 



ltt NORSK -BOOST* V w'B SSTOM. 

KotitMnnlen hb^ -flf : gattia»e»«mette£, men feraat deip*sn|t 
Wrier* J»d: im(yYi>m^;'/i.'i S*uudom iader> o^wa MftsaeLy^s 
*)prlnd<rfsq >*ig florkUre ml ^n-«p!ugt eNer d*HW <m*gnBl*t 
Ko*$onant;<nsora .fair hai*t* sin Ptad* fcwa* den flydefrde, 
sianom Aorw,^ ^o>n Yidt: io?i i bjOnl I AJrawwtelighed fin- 
des de derimod, h*»* det islantbke&^rrig hit JcntDoWbtdt 
Katotftnaht ty nn% Kndeteen. Dttbae- vdre Focf<r*dres Be- 
tegtfelsfcwnaade kunde endbg tedet thV att«Bt#£e-dtd8fl/kj'd 
• Mto<irfeg£tf >ganvte* Tht dersoib - hine ItogEftat&t'biiid6l*er\ i 
0Mtiden overdlfc i La n det havde lil^t d<n i3*kale**l 4£*ag 
dto, sora ^iidtiii' bo os* btnges t de sognstaa #g Jto&e rbcr- 
ge«8ke$p*©gafter} niaatte^mwi entage de*l rirtteligere stinkta 
Tir > Meven >beteghefc «ioip«Hhew som > istimttetisat af <de> to 
ataittde4i#6 o£ gftiiske Trtfl hinandtin forslij^U^e ,Bd^i»t*er. 
i)fe»e> ncmttoe Lyd >/>*£ite l *i£6e vwtiioflt det?<taitaka*g»*i<rt£ 
4et< gatnle «&?, eaitjt^det; 8j>«iiske w^ogl^^^raieftjfejd^jjdcig 
•eppeiaMnrtitfu derided, llhl i disuse Sprpg JfQres J$04y- 
4cn laaginatertoete' rffcei? end for Koosonanten, jhwl wten 
man itwlfalferi de*. spu U<$no^ Wima % ^ller, d<et fr^nske ptyfil* 
rned den nu foraeldede Udtale, og cwmpdgne r <med f^pfl 
un brilgcHge. Dcu pebta ;U<Hale aW/'foreHqiimex mig * 
rfgtlgnok ganakq lfg ^define -norsko,, Jigesom .Pol^ke^Iuye 
erklfrret t ,mi| 4$ojfg fa^i d^es Ofd 4^^ett^^y^, 0J ^^ 
,j€#*foe4j©»te ( «*g rf > ideii^pr^D|aIe|afQP^ i />Ie%rt^i jftflv 
M**4igi**t *U dl.SH..iteii:i.0|f9M). ! r|»(MtiRi tH*!WN«b*!r- 
niii y 'wed gamine Lyd, (hjvilken dMfiw ty&kipwlqft Qfitttyt- 
#m£«it* km'bh ^dttr h#Jt«paja f at depolske Graniroa^ikeje 
*nae *>dtydftn\for aiwfarentft.fWge eftar J(ofi^pi\a»ten % (^ 
feaa at naBnw^ slg me*e konj\<ett& kejn, •. IXe^^ foc$$kj-i- 
5*8 agfW udirjkkelifc i -dfereavriftigRok fcwi l^dtaleij, »u- 
g*aH toe&t middylmaadi^e^pro^Jierer, Pa* den widen gk|e 

Digitized by VjOOQIC 



MO*g¥ BOGOTA V uS WfWM. MS 

Unde den iialietnke Udtrjkswaadtt for diaie 8*ru«M& JLiyd, 

-.£&tt##i» airfare* s©ra Bevfe- for at.tOftfindemie.af jfcmue 
Ofthografi) hiUe ttnstet J«>dl$dett, rtSOM^ecirepvtotenfeiMa 
*M l >&/ 'f°* ** »taa> tforan flen : ftydende i KbnsonanU. > f Ja> «*d- 
•# tfert-hjfrwwte Udtale a afui* ****//*, *£Yi**r/\AladePf*% 
ItttcMffcrkhure af»i/to*^/ tind ifiato^j', >m . : h , ■>„ 
-»a H^»«kndte>forsk|c^t herfoa ed Jet i H<v FMmbofts 
rt>ht>'tarori« $atnrale< L? soasmft Ola*f j ta>uU <w&. &la, 
ftMi^miftetfjftip&oiiiiiifer kwLtinktft eftfcmiange $fokafer, 

,»&* tftertk*r*v»aari /det lolger en addwiiKwwonartt^ *«- 
sotb tiKfti, A"z/^ ^nmarigo MakUer £«»r? II teeMem* to Vo- 
fetiet* over til^Asrtne: Lyd 'Ma«oni'>iffl/-fl>^j:Jwfte«,>db. 

'J«<bJ r t«Je^1)iatekteTv -soaaa-)teade-kjende>L togitiMnfct 
mriHa*ti$e>lJ I tfqitowrtmelig'. siiii Piada » h -BcgjmlekeH !af oOr- 

Kfene, hvW«iigeri> tf* -hinc MotiifiMidner Jctrtne u<kates. 

j>tttehhdrflragitntro*L ertganafie fefrskjeHigt ft* det polafce 

NMfe h MAitifi^«V 4«t^ »*"poWte^ta4-»'*m'iMiniiigt 
Vftfr?& I^ghefl j wed den engdske Utftate^ df UM'rBwdeirurf 
^hl^ftki^a*^*^*!. ""* ! - ' -^^''"O »« «*»»» b^.n 

?«'" 'tfy'Bfttffiftfcric* *r*««f tfgt ttttnw'Iijtf^ vort?BtoifWpt*g 
t^ fl ide^'%%eft(ereV' end* aaftfhie 'Lyd ;t s Ffallft dg«P*»*. 
*Mfte' f tt&til^'to#*tfa 'd&af at dfeWfe Sjiro£a gramtoatifetere 
altMl ilAdtS" l lyffitti>'!toli Vok^'Metpldeh fc*<»agft<» ifc«hp«ii 
MAdffiKaSMfti 1 af 'ten* forfe^ayndd ^My4. Ij P&la**le*Aw<%te- 
f»#i0 tefr^iulf sa%l*rf*s, *• i#Hittfc 'soil ^ eller *f, da den 
fffi^a&tf'ktaJ *4rf°n>r*ko*ftiif« <<eftM* dl&# t6dy*^ f*A*«k 
flttde» 'fftfl ^1 HeTte^ ikkfc -* ufeiP 'efter li^d«i<» 'Jfc ^let ^E 
C*trfW; ! Stftf*t'efi')i'G ^n); 1 •* (^f/^ *f^.<«fe).-^l 

♦'(Ifrk'^y-' Better d«^ bg^aai itette Tttteldt t«t>T*rke«j 

Digitized by VjOOQIC 



*u nottiyBoasTjkY- swish: 

uden torn Tjakertie i det tilsvareitde Ord Dinge, at*4«Ae 
awDftnageitvC'tLydj t ■ . > '<-«#»> n t ' '. 

e) laiod som Hr. Prof. Hotaibaeati antage to tt-Lyd 
raddle uaig dew JBetaalikeJtghed; at'jjeg .iUn-ikjauder aogen 
norsk Dialekt sora artvender dem *b«$ge; derimod finite* 
en af de to Former at herskei ohfeweviBgn til den widens 
Udctukkelse. I Krtetfanaand og Itargtn udtales ethvert R 
gitotait.iJigeajMti i Dtiimirk. .; LallawMrire Bgneafbffeigt 
u*Uak»uR>lNMpak<,. Jtaar hbctilr koairae* at ifese^Ind irWcf 
udtafe d«ttoiBogstart tftriirood idtf^ Wiilektsi eMr'tipioga 
MadloKpiikjQld^ nianiilro! «i « diata to Modiikationer iaft h#4 
ikkQiifotifriUQ fd> opailltotf >.«dm ; iwcaWe , tirigt fever/ fiartfi'de 
ikke baraMMt kr«gt*/iil al/jadakilQHfaakjeUfge'Ord fra 
htttftdentaQgttat dfcJkuil er*4Vi«ktttag<p > af »6w«IjeiRgeiSaar- 
hederi-jOrftritrtte ellen.af >n jt/vigeude. &na@ofi>r Aid tale* 
-an J Atdted«t»9'af identiel'Odtale *f Rv enieaUjia* Tinge* 
^ j^eiv tellers i, $4 r«b&^ farijerier defc Ve^UaiNbeifcterkes, at 
kun den Forste ausees^soni, iorrekt ellerv&jwk i alle mig 
bekjendte europaciske Sprog med Undtagelae af -detudinske, 
der ligesoni de semitiske - Sprog og Jodedies UcHakf blot 
«akjan<kr Slrufcq B*ek; { Ei*fag J ifira^kri^ulurbcidetitfe iU«V 
tatottK>teodignalinind«H^iJajtleed)iidhui/ ^qmiwbdvoi go6V«£ 
b^M 'AIwtad<d%bfdo^^ 

WaitdliFolkiJtf dc.bojeiJt.fhtaeii^^itwt i»h £h q hii> 1 --Or < 
«.; Hermed wne'dctd^iUtfcevsa^iaJtafe tri> RJer joshuMle 
h«*>« Aavunda**, og tytyighed/ii tetnalauMeli^ti'liiigml^k 
Vofatavtysteaii, u*l>et Artnewke, o# }<Tii»«Ueke> .bard virketig 
to Tegn, som angires for forakjellige R-Ljd, hvorlmod de 
ire Tegn ' for tt-Lydeq i &et ttuidostam^ke ' tilcjeela kun 
«£nej|, at y yaerc orthp£jp6ske og t at betegnc, Qrdets ^F 6 *" 

Digitized by LrOOQ IC 



gang til en ny L>d frt R j Lj4e« i*^et 0B»Wr« saaHrttste 

SfaTOJO 'gi:*) m'.v^v f> ^ - n't,/ -it ■ ,V - r;^,'l . . 

"Vi kund* saakdes oJ>stiUe fer de ittmrteniHaldbtar 
foJgefcde System af Liquid*.' - n •.• ;.• 

rs-^f. a4miiul*Hgt, reeni Ly ».<M> Wy' I-hu i - ■ 

>'»hi>ii v-vfit.*. snu^eret * 1*, c f. "<:I^ « }>,». -i hu ; 

• • 

•• - • 

iJ j*»piiij» •:*!•.!*><. fnesatt .'- -/t * -p N ! - - '»*,.. '«i»>i. ? 

•• 
Hta<'fcaa4e :det - Weiske og gaelisk^Sprog taveiivnferiMige 

Fddmfcriia4>>dis8e mm me LiqvWae, skjonimeffe ioverens- 

stenftemiev' faa* <teAheRfrgddin .<o£s*# f#rn«Hfti#t*eh Ms*** 

rink Betjidnio^ *om <de* fctfii'latgigte* 4H*de SpotVder titeft 

l«ftfeti*f Tor/Walfci*s t*f§imile'Forbindd^ med^ltoftie^' 

ui ti'ilAf *M staniftie>aMg*t*Ye* have v«ne Dktefcters * y>* ] 

i'i,^l) 2Af f r«nge4Bo^ttarer»e'kttn T<-dg IK ^Begge tapir* 

terteieie *|teriiist v f*rara»<!h« fHgdamtttf £inr#Upn%&.; 1*4* 

dam** 3ni;E*d*> a&vtee (hfr(Mrib) *to tulmkjM* f Bfcwge* 

^rAfiLtebd^gstaT^rne »havfc ?i ikfce alone de sagtinttgtt 

i »t «jMi- I Anplioedt i - tfspii***^ ^ . r - -• .5 -i i-»- uu \ 

^ehiWi t*iii^e ludeii f *VHI ogsda optage* pa*^in&n»fM<fet 
besbos sarinhyppige saaltaldte Difthaug6rn(*t09**+ >tmntity 
Btirson eaadakiire Ord ifectdgtidtet 4afoM^4Mnltf»v hivdd-maii 
i alle Fald pat det tydeiigste ft*gfe<j{nden rigtig* StareUe- 
Dtdarigii -15! d^ <atn«fi<teJfge horrid Ditlekfer We? *t da 
lige^«bbd*e*tt^ <at benyfte sig /af Slwiiet seller -Beteg- 
uek*» TTeljd, «6w i flasks tagebfctf Formlawe. .**) ... ..,,— 

♦) Allbaadl. »* , JUIfje»em£<v Ter^IciekciMfcew £^achl?fcre **^Bind- 
' ieilWamW *fe38 .p. 30# *cqr* * ' : 

Digitized by VjOOQIC 



tm NOBSK / BOOST AV -SYSTEM. 

a> Af G«i» Bog^ave* h«vtevi: ' J • • 

*) det g&drarittge kj\ 4tr itgner den ehg. eftLyd, 
wader; *aa .. ntaigfe! ftatfcjdtigg Betegneker gjenflndes i sat 
aungfoldifee >%prog. . :/ 

o> I Bsrg£n*Stift fdr**otamer errtertft svtraide^, 
i det mindrte melitm to Vokater. 'Gftitske i Attatogi ftititf 
Udtvfoa af ikke <tfr/fr/V) udtale* nemH^ lifege' (tigfgfe): At 
deaneLyd er'ganake fbrskj#% fi»^ ds* dttisk* gtttttiftte ■£ 
i AgMaNBf«f 8»g gelv 4 -'. ♦■ - «. *■ ■ ■ -»■■■ •*■*•■ ai/f«^ ^ 

N«rfUftfc r«lu eag. 'ForrtleereWleritaati ad«fill<**«ft*- 
de»Jodet fr* Begyndelaes-Jodet, som to sceregne jfogtitfclef,' 
spw4iad>iikk&*ft£tav6 totfcftrket M «4te KotHtiitftilb' mo- 
<tifea&*l*gei TNDat fth Pladfc eme* i <^fct* Eftde ^Hrf* 
ttegy^deke. J*g ka& ^aakdes H^aHtdet- e^hd^ dltt fb* 
«t.?wnte 'ftmWent; »t opflud* e* mt*p*it ! ¥^h \or v Ht^- 
iUUe * fc*r fm*M r^-tfotn Ndgeii h^ taMet'&Ttid*'- 
vtfriigt? frfef *latt«9(ke i AM}tt*i lit eptage *T BegJndfeti#«P 
eife* OMte-JP, $ordi>pka^Mp ikke tiAfeles ttyfiMcfr'tifee:'" 
data. Maaske V6> dog der> ©tost*iitffghc#i> at «* flgsfe-tiril' 
eirtdskelBoggtavratkker httve t^e£i*# Tegfr foV Eitititttffu^ 
naiitortxi iikk»> atone* F<*kli+es aF kaitgna^e Ufc^ytt^ mtti ! 
ktoritogfea v*^i]M«m**n tf et B*g»H>< -tonsil K^W l Jk^ lt 
ikkarfmmkeiwi d«n ^tfniofe/ ^on.i,!^ i.»l tc/ §ir.Mn«;i'nt»s 
•jjnJWfetJadaWe^^fta'tfd^tit^iW/ <>«i« ^it biu^t > 

landsk* akcentuerede Vokalers Difthong-Udtale* der til Ex» i 
JftM FMF<b?* d%«t*» forskjejliff fra den laage O Lyd* so* 
fra W-Lydciu -~* 

Digitized by VjOOQLC 



NORSK BOGSTAV- SYSTEM. Mtf 

Af Hvislelyd have yi knit de i6+ & og. dens Aepirat 
^A/X^ng«i#A)> d* r fiwepudes «*ed meget afvigende Beteg- 
neUe i all^ ^uropieUie Sp^og «ii<tt*g€rt Dtusk. of Spaitafc. 

At dcr forudeit disse Konsonanter ved noj«re Xj6nd*k*Ii 
tilttAtaJtfej dfi^ifrsJkjelljgfi IMateMtir iftaasLe . kunde opdages 
flew, pi|^wj>g jjkfcfj;for u<tf#Jigt. Jeg bar aelv i derate 
S&isse xindUdt ajt op$r* d<?a throndhjemske Udtale af 
ttffy\Mi*W&* ligjifende Qrd, uagtet den ikke kan udfcrtnges 
red Sammensaetning med no gen andea Konsenanft, 05 aJt- 
^ uiiaa^;va^ ^ .wktjt Lyd, aopn da viWe btivt* de»'tien- 

- nin^°falfflftft* JRor^kjeMjigh^w wvA Spn<>gBJie>mfndne!8t»rkt 
Mp^W^fl ^>^' 0| W«tiBrn4ft-: lSfthijdawa Ov<rogaoge fr* 
d^n, w$ Mfilfot tfVAm**^n<flW fcrfM flere, ^§d«ret 
N»§nftpr 10 iJ^g9fi fiaadanH* k*n«ft:nqjagMgffi p*T*aev raa» 
v ^<»if n «5 e ft)IW?rf»«ii' f « r ^hverr/^nk^ Dialtkt, ^ Je# Vil In* 
b^a^^ n at jam^Iige, v<>re.£pfogOTfcr «$*e& ai tnahgte den 
af. J^^^ed x Jl^g^t t # «tttyde4e,JUycl,i og at ajMtiUtge 
8 BWg|rtW W^i &f* Wgetee hyi I fat (Walkea *). At 
dq&tSflB*akf W»l<Ak Som i del half! Iigi*r megetideu tea- 
d^^i9lan^^|Ua^a^,:h«« det .0 WlU>f ike : SfprogA Tvclyd, i 
^tflnfWb^a S^^i.ef ^ni^iet aller^denimidaerkieiy >£• <k* 
fornemmelig var fra den norske V&ttkiJEgt jog* nftrnJigen^agti 
at Island fik sine Nyb^ger^o^r^^etMieMLigludbi* Cdtale 
mellem de n^^ilpla?ndere og vore^qsAbendinger sin store 
liistoriske Interes^ iDcn kan vaere,fet *ȣ* Vfdnesbjrdene 
ora, at Nqrg^a v^^tlige Stammer fra, rajtgeU gamle Tider 
have vaeret forskjellige fra Oplaendingerne eller CstUendin- 
gerne, <h*is*i ogsaa »meg»H aiir*e ^iaiekt^JmeTe iia?rme aig 
til'd^Wdhi^oih^ Svenskes. " x ^' u " 

...1 '..1 1.1. - ■ i . I 1. iiM.U 6i-i ■■ ' ' ' "" »•*■-* 

- » -J o , •> * • iv.; «■ ; > Lvdrfat ft*.' Bteii 

Digitized by VjOOQIC 



y Google 



• . 



En Episode af Arabernes Liv for Muliain- 

med, tilligemed en Oversaettelse af Amru 

ben Kelthums og Haretli ben Uillizas 

Prisdigte (Moallakat). 

" (Af Gaud* theol. J. P. Broch.) 



Sml. S. de Sacy notice hist, des anciens po ernes arabes 
connus sons le nom de Moallakas, i ''Millin mag. en- 
cycl.>* Serae annee t. Tl (1798, 8.)*, pag. 497—508.— 
S. de Sacy anciens monnmens de la litterature des Ara- 
bes, i "Memoires de litterature t. L(1808, 4.) *, pag. 378 
— 391. — Abulfedae hist, anteisl. ed. Fleischer 
(1831,4.)% pag. 136 — 140. — Rasmussen hist, praecip. 
arab. rcgn. ante isl. (1817, 4.), pag. 110 sqq.; ejusd. 
addit. ad hist. Ar. ante isl. (1821, 4), p. 9 sqq. — 
Haretbi Moall. ed. Vullers (1827,4.)% prolegg. p.I-VlH. 

T 

-■- il Oplygmng ved den folgende Historie og de trende 
Prisdigte hidsaettes forelobig nogle almindelige og specieile 
Bemaerknioger om Arabernes Herkomst *). Abulfeda (ne- 



*) De ber og i det Folgende med en Stjerne betegnede Skrifter 

findes paa Uniyersitets-Bibliotheket i Christiania* 
2 ) Sml. Abulfedae bist. anteisl. ed. Fleischer,* p. 181 sqq.; 
* Monumenta antiquissima historiae Arabum ed. Eichhorn 
. (I8TTO, 8.).* 

1 



y Google 



S VRMK AF ARABERfiES 

denfor anf. St.) omtaler forgangne, aegte (eller oprinde- 
lige)og arabiserede Arabere: forgangne ere de gamle 
Arabere, hvis Historic formedelst J&lden naesten ganske er 
tabt, aegte de jemenske Arabere af Kahhtans Mt, arabi- 
serede Efterkommerne af Ismael, Abrahams Son. 

Til de forgangne Arabere harte Aditerne, hviaSlaegt 
er: Noah, Sem, Aram, Udh, Ad; fra dem nedstammede 
Kongen af Hira, Araru ben Hend (se Har. Moall. 27 
Anm.; Abulf. hist, anteisl * p. 178). 

De aegte Araberes Slsegt er: Noah, Sem, Arfachschad, 
Schelah, Eber, Kahhtan (Bibelens Joktan). Igjennem Pelcg, 
Ebers Son, gaaer Raekken til Abraham og Ismael; derimod 
havde kahhtans Son Jaareh en Son Jaschhob, hvis Son 
Saba havde flere Born, hvoriblandt Himjar og Kahlau. Af 
Himjars Mt var Kodhaa (Har. Moall. V. 77). Fra KahUn 
ud sprang en Maeugde Stammer, af hvilke fdlgende syv ere 
Wevne de beriwn teste: Asiditerne, Tajjiterne, Medhhidschi- 
terne, Hamdaniterne, Kenditerne (Har. Mo. 70, af dem 
udsprang Prisdigteren A m r u - 1 ' K ejs , se Anm. 13), Mora- 
diterne og Anmariterne. Til Azditerne horte Gassani- 
terne (Har. Mo. 61) og An sit erne (Har. Mo. 59). 

Abulfeda siger, at Ismael giftede sig ind i Kahhtdns 
Familie, og saavel derved, som ved efterhaanden at antage 
' Kahhtaniternes Sprog og Seeder, skaffede sine Efterkom- 
roere Navn af arabiserede. Blandt bans 12 Sonner Tar 
Kajdar, hvfe Slaegt er: Kajdftr, Haroal, Nebt (el. Nftbit), 
Selaman, El-Homejsa, Elisa, Oded, Odd, Admin, Maid 
(Amr. b. K. Mo. 40, 93; Har. Mo. 49). Maids. SJaegt: 

1) Maad (efter de Sacy i Memoires de litteniituce etc** 
t XLYUI p. 533 tabl. gcueal. fodt omfr, 8» t Chr. F.), 

2) Nezar, 3) I. Modhar og II. Rebia. — I. 4> Etfas (fra 



y Google 



bn» Broder Kejs AjIAn nedstammede Absiterne, til hvilke 
Madigteren An tar a, Dhobjaniterne, til hvilke Maseniten 
lohejr, og Havdzeniterne, til hvilke Lebidben Rebtfc 
korte, se Anm. 13), 5) A, Modrika; B y Tabecha. A, 6) 
Choiejma, 7) Kenana, 8) El-Nadhr, 9) Malik, 10) Fihr, 
lor for sin Tapperhed fik Tilnarnet Korejsch d* e. Sduhy- 
**, 11) Gaiib, 12) Lovejj, 13) Kdab, 14) Morra, 15) Ke- 
lib, 16) Kosejj, 17) Abd-Menaf, 18) Haschem, 19) Abd 
el-Motalleb, 20) Abd-AHah, 21) Mohammed, Profeten. 
B, **) Odd, 7) Morr, 8) Tamim (Han Mo. 86, 74). — 
II. 4) Asad, 5) Dschodejla, 6) Dooma, 7) Aksa > 8) Henb, 
tyKiset, 10) VAjeU VAjela Slaegt: 



1* 



y Google 



TBUSX. 1* A&ABIINPS 




y Google 



»ekr *g Ta gleb kedte t#firbdre 2 ), Sftnner if Vljd 
ftett K&«et og F*edre for to Stammer, Bekriternes og Tag* 
fefefternee, dcr synes at have beet i det nordtige Arabic* 
§*a Graendserne af Syrien og M esopotamien ») # Af deft 
tklete ndaprang Rebia ben H&reth, der udmaerkede sig 
i die Krige, Maids 4 ) Efterkommere fdrte mod Jemens for- 
fcmduc Stammer. Som Anfdrer for hine vandt han en 
gttnrende Seier over Jemeniterne. Han havde to Sdnner, 
Hftkftlhel og Kolejb. Den Sidste blev valgt til Anforer 
eftor Faderen, og viate sig ogsaa denne Post fuldkommen 
v*rdig •). Efterat ban i Traefningen ved Har&z •) havde 
dfttvet Jemeniterne paa Flugt, blev han udraabt til Konge, 
og en Krone sat paa bans Hoved. Men overmodig ved 
Lykken begyndte ban at tilegne sig de vandrigesto og 
fragtbareste GraeNgange, forbyde Jagt i deEgne, han egen- 
maegtfg erklaerede for sine, og tillade sig forskjellige 
a*dre Uretfasrdigheder; Ingen turde vande sine Kameler 
fltoamen med Kolejbs eller tage Ud fra hans Arnested. Naer 
¥*A det Sted, hvor Dschoscbams Familie (se,Amr, b. Keith* 
Mo. 51 Anm.}, hvortil Kolejb af Taglebs Stamme horte, 
kavde sit Ophold, boede ogsaa Schejbans Slaegt af Be- 
lters Stamme (se Slaegtregisteret foran), Schejbana Sttn 
Mite Dhohl, h vis Son Morra havde en Datter Holejia, 



*) Derfer kalder Haretk (Mo. 16) af Bekriternes Stamme Tag- 
lebiteroe sine Brodre* *) Derfor sees de ogsaa at vaere kens- 
ue i hyppige Berorelser med Kongerne af Hira, hiia berdmte 
Stad i det babyloniske Irak, ikke langt fra det senere Kufa. 
4 ) Maid ben Ad nan yar en af begge de naeynte Stammers 
faelles Forfaedre (se Slaegtregisteret foran). *) Det blev en 
Talemaade blandt Araberne: ypperligere end Kolejb, YAjels 
jEtling. 6 ) Et Bjerg ved Mekka. 



y Google 



f TR4K Af ARADSINBS 

pom Kolejb Lavde aogtat, a* dawfea an Sin Dacha* a a a* 

dor liavda taget wrier aia Beskytteilae sin Madera Soatar 
fed Nava Basus* Denne Kone eiede eo Hnakameet, *Mt 
fcaldtea Serab, og det blev siden en Talemaada: at vaerejei 
atettere Varael end Basus og Serab. En Dag nemlig, 4ft 
Kolejbs Kameler fortes forbi Basas's Telt, hvor Serab stod 
taindea adeafor Derea, re? den sidste sig Ids og blandest 
ttg mellem de dvrige. Kolejb atod just Ted Cisternal 
jwtet raed Bue og Kogger, og da ban saae den freauneie 
Kaneel blandt sine, afskjod ban en PHI paa den og aw» 
l«de den dodeligt. Basua, som ilede til ved Dyrets Skrig, 
epvakte ved sine Raab ora Hjaelp Dscbassas til Haevn; hnr~ 
tig svaag ban sig paa en Hest, uden forst at sad la daa» 
og skyndte sig ifolge med Amru, en Son af baas Fa*- 
broder H&reth (se Slaegtregisteret foran), til Stedat, brar 
4e mod to Landsestdd strakte Kolejb livios til Jordem 

Af Frygt for Folgerne af dette Mord Irak SdbojblM 
Slaegt sig bort fra denne Egn til et Vandated, som kaUU 
tea Nahu Strax forsamlede Mobalhel, Kolejbs Erodes, 
ski Staminas Krigere, forglemmende alle det Yetbeaatfc 
Borda* Spiilets og Kjserlighedens Glaeder. De sendte Bad 
til Morra, Dschassas's Fader og Kolejbs Svigerfader, og 
U>d sige Sebejblns Born, der stode om bam: I bava ba- 
gaaet en stor Uret mod o3 ved at draebe Kolejb, for at 
baevne Tabet af en garamel Hunkameel; dog viHe ti ikke 
binge Svaerdet mod eder, uden forst at have tilbndt eder 
Midler til Forsoning. Vi overlade eder Valget mellem fire 
Ting. — Hvad forlange I? spurgte Morra. — Enten gjen- 
giver Kolejb Livet, svarede de Ud sendte, eller udleverer os 
bans M order Dscbassas, for at bans Blod kan flyde ved 
vore Haender til Udsouing for Kolejbs Mord, eller, om I 



y Google 



UV OQ FOESL * 

faretraekk* del, udleverer os Hamtm 7 > i hana Sled* *Uftt 
tgsaa ©vergiv dig selv til ot, saa ville vi tage dit Blod 
Medeifor den Skyldiges* — At gjengive KoJejb Livet er 
ooniHgt, avarede Morfa. Dachaasas har i Overilelae slaaet 
at dddeligt Slag; paa ain hortige Heat hat ban uaddraget 
rig vore Oine, og jeg veed ikke hvor hail opheWer sigl 
Ha mam er Fader til ti Born og har Brodre med derea 
Sd*aer, der alle ere dygtige Folk i derea Staitome; aldrig 
vltt* de tiltade mig at udlevere ham til eder, aaa at hat 
sit Blod skulde udsooe en Andens Brdde. Hvad mig 
angaaer, saa veed jeg vel, at jeg ska I blive det foratt 
Offer for Krigen, men jeg vil ikke paaskjnde mia Dod. 
Dog giver jeg eder Valget mellem tvende Til bud, I see 
diaae Born, som jeg har tilbage, og som alie haenge oa 
dctea Fadera Hals* Forer denne her, Tisa, med eder, oat 
I ville, og slagtcr ham som man alagter et Lam; eller, om 
I Jbretf«kke det, modtager tusinde Hunkameler med sorte 
dtae til Udsoning for Bekera Borns Brode. — Forbittrede 
feoge Sendebudene tilbage, efterat have svaret: du haaaer 
oa ved at byde os den yngste af dine Sonner; du giver 
oa Melk for Kolejbs Blod. 

Saa blev da Krig besluttet af Taglebiterne mod Bekera 
Bdrn. Men de fleste af disse fandt Kolejbs Mord saa 
Wetfaerdigt, at de naegtede at hjaelpe sine Brodre af Schej- 
bins JCt Blandt dem var Hareth ben Abbad, en af 
Bekriternes meest udmaerkede Krigere. Hareth ben 
Morra (Dschassas's Broder, se Slaegtregisteret), anforte 
Schejb&ns Born iigesora Mohalhel Taglebiterne. Men 
forladte af deres Stammebrodre og overladte til deres eget 



*) Dschassas's Brode*, se Slaegtregisteret* 



y Google 



8 TRJBK. AF AfcABEKNES 

Mud og egen Tapperhed, maatfce Hine vige for Overmagten 
i mange Slag. I et af disse faldt Hamara, Morras Soil, Og 
\der fortaelles, at Mohalhel ved Synet af bans Lig udratbte: 
liden Kolejbs Dod er ingen Helt falden, bra Tab jeg har 
folt mere end del. Sine Seire besang Mohalhel i Dlgte, 
hvoraf Brudstykker ere komne til os; men da ban i sin 
wmaettelige Haevntorst angreb oden Forskjel alle Slaegter af 
Bekers Biod, vendte Lykken ham omsider Ryggen. Ham 
Polk draebte nemlig Chejr (elJer efter Abulf, pag. 1*8: 
Bohejr), Son af H&reth ben Abbad, der, som ovenfor sag*, 
bavde afholdt sig fra al Deeltagelse i Krigen. Vel ndbrod 
Faderen forst ved Budskabet herom: til Held er ban fat- 
den, siden bans Dod er et Udsoningspant mellem Vajela 
to Stammer. Men da det blev bam fortalt hvad Mohalhel 
bavde sagt, at Hareths Sons Blod kun opveiede en af Ko- 
lejbs Skoremmer, optaendtes bans Harme, og i Spidsen for 
Bekriterne rykkede ban mod Taglebs Born. Mohalhel 
maatte vige; bans Folk bleve slagne og adspredte* Pat 
sine Tog red Hareth en Hest ved Navn Noama; da saag 
Hareth: 

Hver Morgen jeg op paa Noama mig svang — 

i Krigen hensvandt rnin Kraft, 
og langsomt fortaerende Alder betvang 

den Haand, der holdt Landsens Skaft. 
Vildt kjaempe de Vajels Sbnner. 

Hver Morgen paany jeg Noama besteg — 

nu hvidt er mit Hovedhaar, 
og naar jeg hjemvender fra Svaerdenes Leg, 

ukjendt i mit Huus jeg staaer. 
Vildt kjaempe de VajeU Sonnet 



y Google 



feflr <*} POE8I. ft 

God vced del 1 — vd Qern frt deft Brftde Jeg var, 

som taendte den gramme Krig, 
og dog dens hoitstigende FJamme nu bar 

fortaerende grebet mig* v 

Vildt kjaempe de Vajels Sonner* 

1 et Slag fangede H^reth Mohalhel, udeii at kjende 
ham, og lovede at slippe ham fri, dersom ban Tilde vise 
Tiajn Aloha Ihel. Du seer ham for dig, svarede denne. Ha- 
retb lod ham ogsaa virkelig gaae, efter blot at have afskaa- 
ret ham bans Forlokker; thi saaledes pleiede man at gjore 
med clem, der bleve losladte uden Lbsepenge. — Men H£- 
reth havde gjort det Lofte, ikke at nediaegge sine Vaabeu 
og aflade med at forfblge sin Haevn, for Jorden selv oplof- 
tede sin Rbst for at standse ham. Hans Fiender tog nu 
Tflflugt til en List for at lose ham fra hans Ed; de lode 
En fra et underjordisk Skjul bede ham skaane de over- 
blevne af hans Fiender, og erindre ham om, at Haevnen 
knnde blive mere brodefuld, end den Fornaermelse, som 
havde fremkaldt den* Det hjalp; en Fred endte den 40aa- 
rige Krig, der bland t Araberne er bleven bekjeudt under 
Navnet Basus, 

Denne Krig synes endt for Amru ben Hen d 8 ), der 
regjerede i Hira omtr* 563—579 e. Chr., og under hveru 
Muhammed blev fodt, besteg Thronen. Om denne Konge 
fortaelles der, at han blev valgt til Dommer i en Tvist 



k *) Hans Moder hedte Hend og bans Fader var Kongen i Hira. 
Mondhir ben M&-assama (#14 — 563); Ma-assama, d. e* 
Himlens Vand, var et Tilnavn, Mondhirs Moder MoaWja fik 
for sin Skjonbed, medens bans Fader bedte Amm-rKejs ben 
et»Pfdo*an, se Abulf, bist* anteisl. ed. Fleischer, * p, 126. 

1## 



y Google 



10 TILBK AF A8ABBHNES 

mellem Bekriterne og Tagtebiterno, men a* define var dot 

aamme 8om den 40aarige Krig, hvilket Nogle have antaget, 
lader sig efter det Ovenanftrte betvivie* SandsynUgst er 
vel folgende Beretning. Ved en indtruffen Torke sogte 
Taglebiterne Vand paa Bekriternes Gebet, men bleve bort- 
viste af disse paa Grund af det gamle Had mellem Stem- 
merne. Paa Tilbageveien mistede de 70 af deres Maend 
ved Torst, og nu besluttede Stammen at fornye Krigen 
mod Bekers Born. Men endnu havde begge Stammer det 
nys udgydte Blod og den langvarige Krig i friskt Minde, og 
for de vilde lade Svaerdet afgjore Striden, sogte de derfor 
en mindelig Overenskomst. De bleve enige qm at tage 
Kong Amru ben Hend til Voldgiftsmand ; ban tog forst 
70 Maend af de fornemste Bekriter som Gidsler, hvilke 
8kulde udleveres til deres Modstandere som Erstatning for 
deres Dode, saafremt Hine tabte deres Sag. To Digtere 
valgtes til at forsvare hver sin Stamme; paa Taglebiternes 
Side stod Amru ben Kelthum, paa Bekriternes Hareth 
ben Hilliza, Men den gamle Hareth var spedalsk, og 
overdrog derfor en Anden af sin Stamme at recitere det 
af ham selv forfattede Digt. Forst lod han dog denne 
fremsige det for sig, men da han ikke blev tilfreds med 
Proven, sagde han: det gjor mig ondt, ved Gud, at jeg 
skal staae foran en Konge, der lader drage 7 Forhaeng 
foran mig, med ens jeg taler, og spraenge Renselsesvand 
efter mig, naar jeg gaaer; dog for eders Skyld vil jeg un- 
derkaste mig denne Forhaanelse, Man samledes altsaa for 
Kongen; Amru stod ved Kongens Side, og da han saae 
Hareth trade ind, sagde han foragtelig: o Konge! skal han 
der vaere min Modstander? Kongen bekraeftede det, men 
lod Hareth stiUe bag 7 Fortweng. Den beftiftt of «ver~ 



y Google 



UV 00 P0E8!. li 

m*4Rge Amrtr freaftsagde da ffirst sit Dfgt, hvorl han be- 
gyudtr med at prise Vfncn, skildrer derpaa sin Elskede, 
Mm han for ©stiller sig i Begreb med at drage bort, og 
g*mcr endelig over til at beromme sine Forfsedres Tapper- 
hfcd og JBdeltnodighed, sin Starnmes Rigdom og Magt, og 
at de altid havde vedligeholdt deres Uafhaengighed , me- 
dem han forekaster Bekriterne, at de bavde boiet Hovedet 
under fremmede Despoters Aag. — Da han havde endt, 
fremsagde ogsaa Hdreth sit Digt, som han ndtalte med lid og 
Kraft, og hvori han med Alvor og storre Besindighed end 
Antra sogte at vinde Kongen for sin Sag* Han begynde* 
med at omtale sin tidligere Elskede Asma og alle de Ste- 
der, hvor hun havde vaeret i bans Naerhed, — nu drager 
hnn bort, og han skal ikke see hende mere, men bar knn 
rnnyttige Taarer tilbage over hendes Tab; da seer han efl 
lid fnnkle fra Hoiden af et Bjerg, som om den vinkede 
ham, — der erHend, did vil han drage, maaskee indbyder 
en anden Veninde ham til sig; han vil bestige sin Kameel, 
der allerede har bestaaet saa mangen Yandring med ham. 
Efter denue Indledning 9 ) gaaer han over til Sagen selv. 



*) £a saa dan Tiltale til den Elskede turde ikke mangle i noget 
Is&ngere Bigt, kvor forskjelligt derfra end dels 6yrige Indbold 
knnde vsere* G» Weil (die poet* Literatur der Araber Tor 
ttnd unmittelbar nack Mohammed, * 1837, 8. !*♦ 36 fg.) gfrcr 
fdlgende gkildriug: V I flere Mo all ak At sammenknyttes den 
Elskedes Ynde paa det Noieste med Sangerens og bans 
Starnmes Tapperhed og jEdelmod. Digteren skildrer forst sit 
Hjertes Dronning; ban erindrer sig mange salige Timer, som 
ban bar nydt bos hende, og hvilke en pludsefig Krig har af* 
brudt* ban er utrSstelig over tit Tab, dog ved Fortvivlelsens 
Baud forstumme bant Klager. Han opmander tig ved den 



y Google 



|| TR^K AS 4»*BPW*ES 

Ha* beklagfr sig «ver TagtabtterQfs ftlake Bealf/Idjiiager j 
mod haps Stamme, og bevidner sine Brodree Uskjtldighed* j 
Han minder om alle de Slag awl I em begge Summer, Jwari j 
TaglebUerne Weve overvundue, uden at kunne tage Hiavii 
for derea Dode, og omtaler alle de Gange, Kongerue af 
HJra, blandt hvilke han oftere naevuer Amru ben I lend mod 
Beroromelse (V. 28, 39), erholdt Bistand af hans Stamme, 
— hvorledes Bekriterne navulig havde haevnet Kong Amrn 
ben Hends berommelige Fader Mondkir ben Ma-assama* 10 ) 
Dod paa Kougen af Gass&ns Tropper. Han erindrer frem- 
deles om Krigen mellem Araberne i Jemen og Ma ad a 1L ) 
Stammer, i hvilken hans Stamme udmaerkede sig ved sin 
Tap perhed. Endelig tiltaler han Taglebiterue selv, og so- 
ger oprigtig og alvorlig at vise dera, at deres Klager varf 
ugrundede, og at Bekriterne ingen Skvld havde i de sjnr- 
gelige Tildragelser, der havde vakt Fiendskab mellem beggy 1 
Stammer, — Hareths Digt, ledet af mere Maadehold ^ 



Tanke, at han cr sin Stammes Ziir, og denne Kronen for alk 
Jordboere; han tilkaster det sdrgelige, ode Sted, hvor enganj' 
den Elskedes Telt, hans Parad'iis, stod opslaaet, endnu e' 
sidste yemodigt Blik; derpaa begrarer han Sukket i sitBrysf- 
han svinger sig, for at hjaelpe Sine mcd Raad og Da ad, pa 
•in Hest eller Ramcel, den hedste og skjonneste i det:heL. 
Land; i Aanden omgjorder han sine Hofter med et blankt 
Syaerd, hvorfor allerede de Maegtigste ere faldne; iler gjen- 
nem den braendendc Sand til sin Stammes Tappre, og falder 
i deres Spidse over Fienden, der stolt drager ham imode. 
Dog neppe har han bfseiret ham, saa Taagner hans Medliden- 
hed; han blWer hoimodig mod den Betvungne, der erkjender 
hans Overmagt, og bortgiver igjen Alt, hvad ban har teget 
til Bytte/' 
10 ) Se Aanu 8. n ^ Se Anm. 4. . 



y Google 



UVOfir VOEML ■'! tS 

Hagakab end Asmrm, -ag frefesag t Med en dyb, iadtraeri* 
gaade R<*t, forfeited* ikko ma Virknkag, Allered* i Be* 
gyndetaen udbrdd Droaningen: aidrig har ea taa reftalettdd 
Bland talt bag gyy Fortran g. Syr Gang* aader Takai 
gjeatog Dronningen dette Udraab, og far brer Gang lad 
Kpogen et af Forbtengtue drage tilstde, indtii omsider Hi* 
rath stod frit foran Forsamlingen, paa samnae Teppe aaaA 
Kongen. Han raaatte spise med Kongen, og da ban gik* 
blev inlet Renselsesvaad spraengt efter ham* Kongen a£ 
akar blot Forlokkerne paa de modtagae Gialer, og aflere- 
rede dem til Hdreth som Tegn paa, at de skyWte bam 
dares Frihed. 

Men saavel Anledningen til disse Digtes Affattelse, aaat 

£)msta»ndighederne ved deres Fremsigelse, berettes ogaaa 

paa en fra det Foregaaende temraelig afvigende Maade, dor 

ffglg aeppe forijener saa»4iiegen Tiltro som him, uden una- 

ll^ec i enkelte Track. Da Bekriterne og Taglebiterne igjen 

^larde forsonet sig, hedder det, fori angle Amru ben Hend 

J00 (efter de Sacy 80) Gidsler af hver Stamme, der i hans 

»Tolge skulde dele lige Moie med hinanden. Men ved et 

Tilfaelde, hvorom man er uenig l2 ), omkom alle de tagle- 

utiske Gidsler. Tagiebs Stamme forlangte nu af Bekriter- 

Ja Losepenge som Erstatning for deres Ddde, men det 

bier dem naegtet. Da henvendte begge Stammer sig til 

Kong Amru af Hira, for at ban skuMe afgjore deres Tvist. 

Taglebiternes Sag forte Amru ben Keith tim, Bekrfter- 

nes Noman ben Har am. Men da den Sidste ved den 



1S ) Der berettes, at de engang. da de efter Saedvaue fnlgtc Kon- 
gen paa e( af bans Tog} alle omkom Ted en giftig Viud, men 
.at Bekriterne Meye utbadte. 



y Google 



14 TBiiS AF AHABHINES 

HMaigktod, harmed han saftdte tin atortatande Mod*4«fldt*tj 
Q*ermodige Ord, ktm forbittrede Kongen, sta at dcone naerj 
havde Jadet bam drebe* aaa reiate Hareth ben Httlisi 
aig, og fremaagde, staacnde bag et Teppe, da han var ape*, 
dafek, ail Digt, som han iniproviserede, med en saadanFj* 
righed eg Iver, at han ikke meerkede, hvorledea Enden af 
Biten, paa htflken han atottede aig, lidt efter Jidt borate 
gig ind i hana Haand. Henreven af hana Veltalenhed bod 
Kengen ham trade naermere, indtil han, efterat Teppet tit 
borttaget, befandt aig taet ved det kongeiige Saede. Bekri- 
terne bleve fritagne for al firstatning til Taglebiterne, 

For vi gaae over til en Proveoversaettelse af de tvende 
naerate Digte, der ere optagne blandt Arabernes 7 under 
Navn af Moailakat 18 ) bero<nte Prisdigte, Til det rare 



*•) FSr Islam* Censor lagde sTg'ktoeleifile Over den arabisbe Poesi, 
ndfoldede denne nine skjdnneste Blomster. Ted de store Mat- 
keder i Mekka og siden i Okadh (ikke langt fra Mekka, mtU 
lem Nachla og Tajef) koldtes poetiske Taeddekampe, og de 
iMgte, som enteu den almindelige St em me eller den Yalgte 
Dommer tilkjendte Prised, bleYe indskreyne med gyldne Bog- 
gtaTer paa Byssus og ophsengte i den kellige Kaaba i Wekka, 
De kaldtes Moailakat (d. e» ophaengte) eller Modhakka- 
bat (d. e. gyldne). Syv af dem ere opberarede og ndgfrn* 
aamlede i Calcutta i Maalakat as Saba, 8 maj,, og af W« 
Jones (Text trykt teed latiaske BogstaYer, tilligened engfbk 

, Orersaettclie, 1783,4.; ogsaa i lOde Bind af kans Taerkef, ij 
tidgaye), og efter ham i tydsk Oyersarftelse af Hart nana: 
die kellstraklenden Plejaden am arab. poet. Himmel (1802, 8.)* 
Forfatterne ere efter Tidsordntngen fSlgende: den odsvaereode 
Tarafa (af Betters Stamme, se Slttgtreglsteret foran), det 
aUerede i sit 27de Aar bier et Offer for sht Satire mod tf sag 
Amrt ben Head (Udg. af Reiskal74M*i Tuners" 18^,4.)) 



y Google 



UV OS POEM. li 

fartrreaaant at kaste el aaermere Blik paa derts ForftUerea 
Lir. Amru ben Keltbtim tar af Taglebs Stem me. Hoi 
Stegtregister gees foran, Hans Moder Lejla Tar en Dattev 
af Mohalhel, Kolejbs Broder; hendes Moder igjen var en 
Datter af Baidsch, S6n afOtba, Son afSaad, Son afZohejr. 
Blot 15 Aar garamel blev Amru valgt til Hdvding for sin 
Stamrae og erhvervede sig snart i den felgende urolige 
Tid et lige beromt Navn som Kriger, Feidtherre og Dtgter* 
Efter et Streiftog mod Tamimiteme (se Slaegtregiateret) 



Amru ben Kelthuttt; Hareth ben Hillifca; Antara 
Absiten (se Sleegtregisteret), del* yed sin Tapperhed i den 
langyarige Krig mellerti Stammerne Abs og Dhobjan (to Brd- 
dres Wayne) snart hragte sine Stammebrddre til at glemme, 
at bans Moder tar en Slayinde (Udg. af Boldyrew 1808, 8. ; 
ttenil * 1816, 4.), og bvis Bedrifter bleTe skildrede af Astttai 
red Harnn al-Raschids Hof i bans Helteroman Antara (faun 
atykkeyiis udgivct); Zobejr, Afazeniten, af Dbobjans Mt (se 
Slaegtreg.), der i en hoi Alder skrev sit med Sententsar op- 
fyldte Digt (Udg. af E. F. G. RoscnmuUer 1792, 4., og som 
an den Deel af bans Analecta arabica * 1820, 8,); Amru* 
1'Kejs af Stammen Kenda (se Sliegtreg.), mod bvi* Spdtte- 
digte Muhammed lod aig forsrare af Lebid .ben Rebia, dcr 
4og selv erklaerede bam far den med storst Digtergetti bega- 
■ rede af Alle (Udg. af Lette * 1748, 4.; Heitgstenberg * 1823, 
4*; Bolmer,, Wigius et L$nblad med srensk Overs, 1829,4.)} 
endclig Lebid ben Rebia, Hayazeniten (se Sleegtregisteret), 
der siges at bare opnaaet en oyerordeatlig hoi Alder, og hrem 
at 8ted i Koranen skal ha?e omyendt til Islam (Udg* af de 
Sacy som Anhang til' bans Udg. af Galila et Dinnta * 1816, 4.; 
desnden de 56 fdrste Vers ndg; af Si F, G. WaM I Mag. t 
tlfte, bes, margenl. u, b*M. Litfc, 3te Lief. 1799, &.), 



y Google 



U TRJJK AB* AftABKRKES 

rjkkede han mod Hanifitarne i Jemima **), men Her her 
fanget af Sohejmiten Jezid ben Amru (se Slaegtreg.), 
dcr naeste Dag lagde ham i Baand og gpurgte ham : er det 
dig, iom har sagt 16 ): 

naar yor Kameel i Spand vi binde, 
den bryder Spaitdet, alaaer den anden; 
aaa vii jeg binde dig i Spand med min Kameel og drive 
eder tilsammen* Dog meente han det ikke saa alvorligt 
med Forhaanelsen, som Trndselen lod; thi han behandlede 
ham godt og gav ham snart i'ri, hvorfor Amru priste bans 
Hoiraod i folgende Digt 16 ): 

Skal med mine Skarer aarle jeg alt bortdrage? 

Ved Afeked fra dig end ukjendt mig var min Kia»e. 

End Ingen jeg saae lig Nymaaueng Glands bland t Mdad, 

der kunde som han ved Skjonbeden9 Magt behage. 

Op, bringer et Bud de Born af Dschoscbam ben Beker 

og alle de Taglebs Sonher et Svar tilbage: 



")Om Jem&ma se Amn. til Amru ben Kelthums Moall. T« 22. 
Hanifiternc borte til Bekritcrnes Stanime (se Anm» 2 og 
Han Moall. V- 76). 

, *)Amru ben Keltb. Moall. V. 66. 

**)I Orersaettelsen er til en Pr6ve Originalens Form saarel med 
Hensyu til Rhytmus som Biim bibeholdt. Hvert Vers bestaaer 
af to Heraisticber^ hvoraf det andet Overalt bar samme Biim 
og desuden begge i fdrste Vers. Metret i bvert Hemistich er 
f61gende : 

v»/_ -w— V W '_*.WV»'-— s^ — v-/ 

Oversaettelsen er saa tro som Yanskelighedertte red Formen 
baTO tilladt. 

"V. I — % Digteren klager over at maatte forlade den 
Elskede (se Annw 9), i hvis Ifoehed baa ttenkcr tig; aldrig, 
siger ban, bar jeg endnu folt Skilsmisseas Smcrte, — 3, Sml. 



y Google 



UV 00 P0E8I: tT 

den aedleste DrOt vi saae paa Netaas Morgen 

til Slaget foran blandt Rytteres Flok aft jage; 
► taetslnttet og talrig stormer bans Haer til Seirert, 

fra Skjoldeuesynke udskudie Pile svage. — 
God Idnne med Godt den aedle Jezid ben Amrd, 

og skjaenke ham Fryd og snrykke ham Livets Dag«! •*»• 
I Kampen de saae den aedle Jezid ben Amru 

fremrykke og fangen Amru ben Keith uta tage, 
omringet af Fessans Sonner, der elske Jagten 

og stedse til Gjengjaeld Fienden med Streiftog plage, — 
han modtager Sendebudene, for at Landsef 

i Fiendebryst kan sig maette, naar Biod de smage* 

— Tilligemed sine Stamraebrodre bekrigede Amru dee 
hkensiske Konge Mondhir ben M&~a*sama (514—563; 
se Anm* 8). Under dennes Son og Efterfolger Amru 
ben Hend (eller ben el-Mondhir, 563—579) forfattede 
han sit beromteste Digt, som han siden ogsaa reciterede 
ved Markederne i Okadh og Mekka, og yandt derved en 
Plads derfor blandt de ovrige Prisdigte, som bleve op* 
haengte i den hellige Kaaba i Mekka (Moallakat), Tilsidst 
draebte han med egen Haand Amru ben Hend til Haevn for 
en tiltaenkt Forhaanelse. Den stolte Konge forlangte jiem- 
lig engang, at bans Mo der Lejla, Mohalhels Datter, skuld* 
oprarte Hend, Kongens egen Moder, ved Bordet, men Amru 
ben Kelthum afhug, opbragt, paa Stedet bans Ho ved. Ved 
denne Leilighed hedder det ogsaa, at den Sidste fremsagde 



Anm. til Arams Moall. V* tfl, — 4. Der var flere Steder i 
Jemima af Navnct Net&a* — 9. Setidcbudeue, Underhand- 
lerne; han synes at ville betegne Jezid som den, der aJdrig 
modtager Freds tilbud. 



y Google 



11 TRJBK A* ARABKtNES 

•in MoalMca, hviHcet dog aandsynffgrits blot m*a feretaaalf 
saaledes, a£ hen nu gjorde enkelte TilsaMninger, for at be*i 
Tare Mfndet om denne Tildregelse; virkelig synes ogsaij 
enkelte Steder (V. 6, 54—56) at hentyde derpaa* Forov- 
rigt bleve bans Stammebrftdre Gjenstand for and re Stam- 
mer* Spot, fordi de idelig forte bans Digt i Miinden. Self 
vedblev ban ned Spottesange mod en af de folgende Koa* 
ger i Hire, El-Ndoman ben el-Mondhir (588— 61»> 
og bans Moder Snlejma, en Goldsmeddatter. Der fortal- 
les, at Aram naaede en Alder af 150 Aar, og ban synes 
at vaere dod en naturlig Ddd; thi kort iforveien holdt ban 
endna en Tale til sine forsamlede Sonner* Blandt Tagfe- 
biterne havde Ganams 1T ) Slaegt, paa Grund af de lynende 
Cine, hvormed de indgjod Fienderne Skraek, faaet Tilnav- 
net Arakem (se Hareths Moall. V. 16), d. e. pletteo*e 
Slanger, og blandt dem kaldtes igjen Araru ben Kelthdm 
for den Tapperhed, hvormed ban overgik alle de Ovrige, 
Schehab el-Ar&kem, d* e* de plettede Slangers Flam- 
me. Hans Moallaka er udgivet af Kosegarten (Jeot 
1819, 4.), hvis Text er fulgt i den folgende Oversaettefee, 
paa faa Undtagelser naer 18 ), ligesom denne ogsaa forstor- 
stedelen svarer til bans Fortolkning *•)♦ 

Hareth ben Hilliza horte til Jascbkors Slaegt af 
Bekers Stamme. Der er kun Lidet bekjendt om ham for- 



ir )Gana« Tar en Son af Tagleb, se Stegtregisteret. 18 )V.26, 
75 og 78; desuden er mellem V. 81 ©g 85 udeladt et Vers, 
der afbryder Sammcnhaengen og lkkc findes i alle Haand- 
skrifter. '•) V. 27 er falgt de, Sacy: notice kist. etc* tnf. 
St. (se Pag. 1) Pag. 498 (anderledes i Memoires etc. t» L, 
p. 888). V* 16—17 er iugen -Oversaettelse, neppe engaag 
en Omskriyiiing; Grunden maa soges i Originalen. 



y Google 



U? OB NOL W 

idea hvad der allerede cr forttk f Aatotarag if hant Mo- 
illaka. Men at han maa have staaet i hoi Anseelse, Titer 
den Talemaade, gom blev almindelig blandt Araberne: be- 
rommeligere end H&reth ben Hiilisa. En hoi Alder maa 
lhan ogsaa have opnaaet, ligesaavel som Amru; thi der for- 
telles, at han var 135 Aar gammel, da han med denne 
itod for Kongen af Hira, for at forsvare sin Stamme, — 
Hang Moallaka er udgivet af Alexins Boldyrew(Gotting. 
1908,8.), Wyndham Knatchbuil (Oxon. 1820, 4.) og 
Joannes Vnllers (Bonn* ad. Rh. 1824, 4. roaj.); Texten 
kw den Sidste er lagt til Grnnd for naerwrende Over- 
saettelse* 

I begge de folgende Digte er Oversaettelsen snart fri, 
mart nofagtigere, alt eftersom det syntes bekvemt efter 
Heasigten af naervaerende Provearbeide, der, skjont udar- 
beidet under stadige philologiske Hensyn, dog mindre er 
bestemt til at forelaegges Philologen, end den, der har In- 
teresse for i Almindelighed at laere de forskjellige Natio- 
nal ypperste Aandsfostre at kjende* Yendinger og Bille- 
der ere derfor deels ndeladte, hvor de indeholdt noget 
Stftdende nden at vaere karakteristiske , deels ndtrykte 
klarere end i Originalen, for at man ikke nogetsteds, nden 
ved geographiske og historiske Forholde, skal behove at 
opsoge Anmaerkningerne for at forstaae Texten (navnlig 
Amr.12, 16—17, 29, 41, 46, 80, 88; Har. 30- 81, 44, 55). 



y Google 



TRJK'ftT SRAflUMES 

Amra beft Kdthftift's Moalldrltb. 

Op, jaagn, og skjaenk os i dit Baeger! 

ei Viin fra Enderun du spare, 
vel blandet, glimrende safranlys, 

naar Vandet hedt deri er udgydt. 
En Kummerfuld den frier fra Kuramer: 

han drikker den og bliver rolig. 
En Gjerrig selv, naar rundt den baeres, 

du seer sin Rigdom agte ringe. 
Ei naegt os Baegret, Amrus Moder! 

det skal jo dog gaae rundt til Hoire* 
Ei slettest Yen, o Amrus Moder, 

er af de Tre hvem ei du skjaenker, 
Alt mangt et Baeger i Baalbek, 

Damask og Kaserun jeg tomte. 
Os naaer dog Skjaebnen, for os Alle 

bestemt, som vi for den bestemte. 

stands, Teitrytterske, og lad os 
end tale sammen, for vi skilles! 



V. 1. Digtcren begynder med at berorame Yin en. Han taenker 
sig i et Drikkelag i den tidlige Morgenstund og tiltaler Om- 
baerersken. Enderun naer Haleb (Aleppo) 1 Syrien. — 5. 
Baegret pleier at baeres om fra Yenstre mod Hoire, men do 
gj5r det omrendt. V. 5 og 6 synes at sigte til en Tvist mel- 
lem Digteren og Hend, Bloder til Amrn, Hongen af Hira. bris 
det er hende, som her menes (sml. Indl., P. 18). — 6. Jeg 
fortjener ikke at du forbigaaer mig. — 7. Baalbek og Da- 
mask, Byer i Syrien, K&serun uyist bvor. — 8. Skjaeb- 
nen, Ddden. — 9. Han Tender sig til sin Elskte (se Indl., 
Anm, 9). Teitrytterske, som i Stammens Tog baeres af 
Kamelen i en Baerestol som et lidet Telt. — 



y Google 



mr OB NBHL 

stands eg aw 0093 vil dki drtgty 

saa ilsom bort? sveg du en Trofast? 
Husk Kampens Dag med Hug, med Dodsstod, 

som Dines Oine kun forivsted! 
Hvad der skal skee idag, imorgea, 

iovermorgeo, ei du kjender* — 
Hun viser dig, aaar heode ensom 

og fri for Ondes Blik du soger, 
to Arrae — lig Kamelen, sneehvid, 

hoihatset, som end ei har baaret — , 
en Barm — af EI fen been to Skaaler — , 

fiin, vogtet vel mod fraekke Haender, — 
en Skabning, deiiig som Gasellens, 

der boier slanke Hals mod Ungen, 
med fyldige og skjonne Former, 

der ved sin Ynde mig henrykke, — 
af Marmor, Elfenbeen to Soiler, 

hvis Smykkers blanke Hinge rasie. — 
Som jeg en Hunkameel ei sorger, 

hvis Brol ei horer op for Ungen, 
en Moder, graa af Sorg, der Grave 

kun har af sine Ni tilbage. 
Faa Elskov taenkte jeg og laengtes, 

da hun drog bort en Aften slide, 
og alt Jemdmas Staeder viste 

fra Hoiden sig, lig dragne Svatrde. 



14. Ted Lionel sen med Kamelen betegnes hendes FyUighed. 
*~ 18. Fodsmykker i Form af Kj seder, der omgav Bfcnene, 
og bestod af smaa Hinge. 7- 19. Som jeg, nemlig OTcr ken- 
des Bertreise. Ungen, der har forvildet sig i drkenoa eller 
er sdnderretet af et vildt Dyr. — 22. Jem am a er et lidet 



y Google 



TRJW AV AftABERNES 

O Stage* ei forhast dig med os! 

giv Tid, saa tkil du Sandhed h«ro! 
Til Slag vi fore Faner Xvide, 

fra Slag tilbage blodigrode, 
bestod lit lange JBrens Dage, 

da ei vi Kongcn vilde tjene; 
og over maagen kronet Fyrste, 

et Vaeni for alle Undertrykte, 
Ti, lod hans Hest tilbage blive 

med Toile.paa, med Hoven loftet; 
ja indtil Syrien vi t el ted 

i Ds& Toluch, paa Post mod Fiender, 
mens Stammens ffcmde hyled mod os 

og Sveerde sank i Fiendehaender. 
Vor Mollesteen til Meel dern knuser, 

naar mod et Folk vi ud den skikke; 
beredt er Teppet ost for Nedsched, 

og alt dets Korn til Stov forvandles. 
Ho8 os et gjaestfrit Huus I sogte — 

rask daekked vi, for ei at skjaeldes, 



Strog i det indre Arabien, mellem Hedscbaz, Babbrejn og 
Oman; det regnes ogsaa af Noglc til Hedscbaz, af Andre til 
Jfedscbed. — 25. Dage, Kampe* — 27. Med Hoven lfiftet, 
forgjseves ventende paa, at dens Herre vil fbrtsaette Reisen; 
tbi ban ligger, faeldet, paa Jorden under dens Fodder (ae 
Indl. Anm. 17). — 29, Hyled, fordi de ikke hj e ndt c or i 
▼•r Rnstmng. — 80* Mdllestenen, Billed© paa Krifeen. — 
81L Teppet til at opfange Bfelet i Mdllen, d* e. Slagmarkea 
med dens Dude. — 82-33. Ironiik: Fienderne gjaeatede os 
\ Kfi$ og vi daekkede op for dem med ctblodigtlfefcrlag. 



y Google 



UV 00 »©E»U 

for eder daekked* iberot daekked, 

for Morfenbrud, " Molleateiim. — 
Yi skjaeuke Yore, skaane Vore> 

og baere hvad de os bar paalagt* 
Med Spyd vi Hine naae paa Flugteo, 

i naere Kamp vi slaae med Svaerde, 
med brune Chatterspyd, det slanke, 

der boies let, og akarpe Klinge. 
Der ligge Tappres Hjerneskaller 

lig Pakker, stongte hen blaodt Stone; 
thi Tore Svaerde Pander kloTe* 

afroeie Nakker, aaa de synke, — 
Dig folger Had paa Had bestandig, 

og skjulte Uheld frem det forer. 

Roes blev vor Arv — Tel Teed det Mdad — ; 

derfor vor Landse naaer de Usle. 
Naar Paelene til Flugt oprykkes, 

ti Tore Naermeste beskytte. 
Vi klove tiden Medyuk Pander; 

ei Tide de, hvad de skal frygte # 
Yort Svaerd og deres Baandet ligner 

i Haenderne paa dem, som lege, 



— T. 36* Eg. <Len ebatftiske Mando Spyd, d. e. Sambar, 
efler bvem gode Spyd ere opkaldte; Ghatta var en liden 
By i Babbrejn (*e Haretbs Mo all. \ . 35, Anm.). — 37. 
Pakker, som netop ere tagne ned af Kamelerne i Kara- 
Tanen* — 40. Ma ad ben Adnan (se Shegtregisteret), fra 
kwem baade Taglebiterne og Bekriterue nedstaounede* •— 41. 
Veltp^elene; naar deOvwge bryde op til Fhigt, ttittV yi Of 
til Forsyar. — 42* frygte, en ten vi viUe draebe dm eller 
ro>e derea Kyinder eller plyndre derei Gods. 



y Google 



M TRJ9K A* AR&BBONES 

og vore Kinder er, eg deree, 

torn dvppet i og apr*ngt med Porpur, 
45 Naar sig en Stimrae frem el rover 

af Frygt for hvad der aynes true, 
til Vawn Kameler, hole, gtaerke, 

vi atille frem og storme foran. 
For Roes den Unge agter Doden, 

i Krigen er den Gamle provet 
End gribe AUe an, vi skjaerrae 

mod deres Sonner vore Sonner; 
den Dag, for deres Skyld vi frygte, 

vort Rytteri til Kamp «g ordner; 
50 den Dag, for dem vi ikke frygte, 

bevaebnede tii Rov vi storme 
og knuse Svage, knuse Staerke, 

naar os Dschoscham en Hovding skjaenker. 
Ha, endnu ei et Folk bar seet 

os undertrykte eller svage. 
Ha, Ingen rase mod os! ellers 

vi meer end Rasende vil rase* 
Amru, Son af Hend, bvor kunde 

vi eders Underkonge tjene? 
55 O Amru, Son af Hend, bvor kunde 

paa Ondes Ord du os foragte? 
Du truer, skrakker os? ha stille! 

naar vare vi din Moders Traelle? 



5L Ea Hovding af Dschoscham ben Belters JEt, der var 
Uandt Kolcjbs og Mohalhels Forfaedre af Taglebt SUmme 
(«c 8l*gtregisteret). 



y Google 



lav a& poesi, 1 

For dig alt, Am™, ver« Laaifeer 

ei vilde aeenke tig for Fieuiler; 
de vaegre sig at boles rette, 

og haarde, rrede Alt bortstode, 
men, boies de, de haarde klinge 

og. saare Hovedet -og Panden. 

Blev om Dschoscham ben Bekr fortalt dig 
bland t vore Faedres Sagn en Skjaendsel ? 

Alkamas Roes vi fik at arve, 
han overgav os JDrens Borge. 

Mohalhel, ja Zohejr jeg arved 

— o'herlig var den Skat, de samled — , 
og Attab arved jeg og Keith vim 

— en Arv, de iEdfestes, de gav os — 
og Dhu-1'Borat, om hvem du horte 

— Ted ham vi skjaermes seiv og skjaerme —; 
for ham Kolejb blandt os var dygtigst, — ' 

hvad J3re er til os ei kommen? 
Naar vor K am eel i Spand vi binde, 

den bryder Spandet, slaaer den anden. 
Vi findes bedst til at forsvare 

og sikkrest i besvoret Forbund. 



V. 57— 59. Lands en er et kyppigt Billcde paa Tapperhcd og 
Krigerhaeder. — 61. Alkama ben Sejf blandt vore Forfae- 
dre. — 62. Mokalhel, Kolejbs Broder (smU Indl. Pag. 5). 
Zohejr, udeutvivl Z. ben Dschoscham, en af Digterens For- 
faedre (se Slaegtreg*). — 63 Ogsaa Digterens Forfaedre, se 
Slaegtreg* *— 64. Dhu-1'Borat, ogsaa en Taglebit. Ved 
bam, ved hansyErc, som er gaaet over paavorFyrste og os. 
— 66* Saaledes slaae vi vore Fiender, naar vi traeffc sammco 
med dem (sml. pag, 16). — 

2 



y Google 



9t TILEI AFAJUBBRWES 

Da llden toadies paa Cbaatah 

da hjaJp vi bodre end de And**. 
Vi vogted Tel i Dhu GrAta, — 

de vante, addle Dvr aad Vissent 
70 I Traefningen stod vi til Hoire, 

Tor Fader* Barn til Veastre stade; 
de stormed rask mod deres Fiender, 

vi stormed rask mod vore Fiender; 
de bragte Itytte hjem og Slaver, 

vi bragte Konger hjem i Laenker. — 
O standser, Bekers Similar, standser! 

bar end I ei os laert at kjende? 
ei hvordan vi og I hinanden 

med Spyd og Pile gjennembore ? 
75 Vi baere Hjelm og jemensk Haette 

og Svaerdet, lige eller boiet, 
. og Pantseret, det vide, blauke, 

hvor over Beltet Folder sees; 
naar Helten engapg det aflaegger, 

hans Hud derunder sees morknet; 
dets Folder ligne Soens Flade v 

som Vinden farende bevaeger* — 



V» 68, Hjalp Nezariterne paa deres Tog med Jemeiu Cha- 
zasa var et Bjerg, paa bvis Top A rah erne pleiede at au- 
taende en lid den Nat, et Krigstog skulde begyndes (sml. 
Hareths Moall. V. 7). — 69. Vi og vore Kamcler udholdt 
Mole og Mangel, medens vi hjalp. — 70*Vor Faders Born, 
vore Brodre, Bekriterne (sml. Indl. Anm. 2). Talen er frem- 
deles om den V. 68 omtalte Krig. — 75. Hsette, Hbvedbe 
daekning under Hjelmen. 



y Google 



MT <*4 POfcs* 

I Slaget baer os glstfe* Hefete, 

tilbagetagrie, kjendte, vatite ; 
80 de rykke ud J i Harriisk, kt)mme 

igjen stSvdaekte, haardt medtagne ; 
t! arved dem af gjaeve Faedre 

og efterlade dem til Sonner. 
Og med os folge hvide Skjonne, 

som vi mod Rov og Skjaendsel skjaefrme; 
de tog af deres Maend det Lofte, 

naar Ftenden kampberedt die iriodfe, 
at bringe Hest og Svaerd som Bytte 

og Fanger, laenkedig tifcammen* 
85 Med uvist Skridt de vandre fremad, 

som En, hvis Gang af Vinen vakler; 
Ted Fodringeii de si ge 2 skjaermer 

os nu, hvis yore Maend 1 ere! 
De Dottre af Dschoacham ben Beker, 

med Skjonhed, aedel Byrd og Dyder, 
hTad skjaermer bedre dem end Svaerdet, 

for hTilket Fiendearme synke? — 
I Hungersaar vi skaffe Fode, 

vi skjaenke dem, som derom bede; 
DO vi skjaerme hvad der er os naermest, 

naar Svaerdet har forladt sin Skede, 



79* Glatte, korthaarede, bos Digterne for adle Ileste; til* 
bagetagne fra Fiendernc. — 82. Araberne pleiede at stillc 
dcrcs Kvinder bag deres Slagorden, for at kjaempe des modi- 
gere til deres Forsvar. — 85. Deres Gang er usikker forme- 
deist deres Fyldigbed. — 90* Naar Svaerdet o. s. v., d. e. 
i Rrigstid. — 

2* 



y Google 



2ft TRMK 4F AfttfiipAIES 

gom om roed vpre dragne Sveerde 

▼f alle Menneaker gav Li vet; — 
og Svaerdet Hoveder henrnller, 

som man paa Sletten ruller Kugler. 
Forlaengst har Maadg Folk erfaret, 

da Telte reistes paa deis Marker, 
at, naar vi kan, vi raekke Spise, 

at vi slaae ned, naar vi fersogek, 
95 at vi forsvare bvad vi ville, 

og at vi standse, hvor vi lyste; 
vi stode bort hvad ei vi lide, 

vi tage mod hvad os behager; 
vi skjaerme den, som er os lydig, 

men den Gjenstridlge vi tugte. 
Det klare Vand vi drikke stedse, 

de Andre drikke ureent, muddret. — 
Ha, sporger frit kun Taramahs Sbnner 

og Ddoma, hvordan de fandt os! 
1§0 Naar Kongen Andre undertrykte, 

vi taalte aid rig saadan Skjaendsel. 
Os alle neppe Landet rummer, 

vi fylde Havets Vand med Skibe/ 
Den hele Verden os tilhorer, 

vi storme altid frem med Vaelde. 
Ei for afvaennes vore Drenge, 

strax knaele Fyrster ydmygt for dera. 



99* Fandt os, tappre eller fei^e* 



y Google 



tw t*J foe*; - 

HSretli ben HHIiza's Moallata, 

Asma sagde os, at bort hun dro_g; 

— ofte kjeder Gjaestens Naerhed os. 
For i Scliamruas Steenegn modtes vi, 

hendes Chalsa, uaennere min Egn, 
i Mohajjat ©g Anak Fatak. 

i Sifah o- Adsib og Vaf4, 
i Kat&s Lystfraver ©g Scfiorejbs 

Dale, i Ajla ©g Schobat&n* 
5 Ei jeg hende meer skai see ; derfor 

nu jeg graeder — d»g hvad hjaeiper det? 
Fjernt liar foraii dine Oine Hend 

taendt en lid, som Hoiden riser klart; 
fjerntfra paa Chazaza seer du den, 

tor dog ikke varme dig derved; 
raellem Schachsejn og Akik den er 

taendt i Trae, hvis Flanime skinner Mart 
Dog, mod Sorgen maa jeg sege Hjaelp 

— _ uu da Toget river hende bort — 
10 paa Kamelen, snar som Strudsen, der 

Moder er, langhalset, Orknens Ven, 
naar en duiikel Lvd den naaer og angst 

gjor for Jaegere mod Aftenstid* 



T. I. Han bcgynder paa Digterncs Viis (se Indl Anm. 9) mcd 
at Is 1 age over sin Elsbcdes Bortreise, efterat bun i laengere Tid 
paa forskjcllige Steder bar yaeret i bans Naerbed, — 6L Han 
tiltaler sig selv. En lid, som betegner den Elskedcs Naer- 
litfd; en saadan onitales byppigt i arabisbe Digte* — 7. Cba~ 
zAza, se Amr. b. K. Dfoall. V. 68, Anm. — 10. Efter «n 
iriatodt Araberne hyp pig Brug sammenligncr ban sin Ramecl, 



y Google 



m TRAP AF AitMPRNES 

For hvert Skridt, h?«rt Trin da seer bagden 
finest StdT lig Solgran reisc sig, 

seer dens Saaler slidte falde af, 
•onderrevne gjennem Orknens Sand* 

Den forlyster mig ved Mid dag, mens 
Sorgens Son er blinde GravkameeL 

15 Men til os et Udaadsrygte kom, 

som bekyinrer.og som aeogster os: 
yore B rod re af Arakem med 
overmodig Tale haane os; 
Skyldfrie, Skyldige forvexle de, 
Hine hjaelper deres Uskvld ei; 



hyis Opbrud skal troste ham for hans Elskedes Tab, ©g som 
ban Til berfimme for dens Hurtighed og Aaryaagenbed, med 
Hunstrudsen, der er bekjendt i begge Henseender. — 12. Han 
laler after om sin Kameel, bvis Hurtighed I at 15be ban be- 
tegaer Ted at sige, at den berorer Jorden saa let, at kuu det 
fineste StdT saettes i JJcvaegelse. Kamdens Jette Gang be- 
rdmmes ofte af Digterne, saaledes af Abu-FOla (fodt 973, 
f 1057; carm. I, v. 34, ed. Vnllers *): 

Rorte end dens Hot en Sorendes 

Oienlaag, ban Taagned ei deraf. 
— 13. Araberne brugte at binde Saaler under Kamelens 
Fddder og sammensnore dem oventil, for at beTare deren 
Hove paa laengere Tog. — 14. De af de garni e Arabere, der 
antoge en Opstandelse efter Ddden, pleiede at bin^e an ad- 
vent Kameel Ted dens Herres Gray og forlade den der, indtil 
den dode af Hunger; paa Dpmraens Dag, troede de, Tilde da 
den Afddde yise sig ridende, medens den, som ihke havdc 
forget for, at Saadant sfcede efter bans Dod, skuldejsoume 
til£bd>. — 15. Han gaaer oTer til at gjendrive Taglebi£eraef 
Be^kyldnioger mod Bekriteme; fU de Forste harte Families 



y Google 



thi hver Ilerretnonle*, tige de, 
er vor Stogt «g finder Iljfelp hm t*. 

Alt benlutted de en Aftettstifad, 

deres Krigsskrig Had ved Morgengty, 
20 Raab og Svar *g Hestes Vrfftsken, sottt 

med Haunters ftrblen Mandet var. 

Du, som smykker dine Ord mod os 

for Kong A mm — til din Logn bestaae? 
Tro kun ei, din Tale skader os; 

for alt Fiender loiet har paa as, - 
men, trod* Hadet, var vi aikkre red 

▼ore Borge og vor Boeder* M*gt ; 
Manges Otne alt for deiine Dag 

blinded de, aaed Vrede fyldt og Trods, 
25 *»m oro Skjtebnen ever os kwft traf 

sortgraae Bjerg, der splffter Skyen lid, 
tnorkt og baerdet mod hvert Uveirsslag 

«g vrokket selt nf fnardest Stod* % 

Arams Son omringe Rytterflok, 
at bans Fiender ei udjage bam! 

Ypperst er ban, en retffcrdig Bret, 
bvem bans Ry staaer langt tftbage for. — 



Arakera, V. 16, aePag. 18. — 18. Syne* at aigte til den red 
Kolej&s Dtafc <«e Indl. Pag* 6) fremkaldte 40aarige Krig, Her 
sandsynligTiis betegnea i de to folgcade Vers. — 21. Han ren- 
der alg til Amru ben Kelthfan. — 21. Hied Vrede fyldt oe 
Treds henfores af de Fteate paa Oine, af G* Weil (di 
poet. Litt* der Arahee vor und uniti. nach Mob. % 1887, 8* 
Pag. 23 Am.) til det narmest foregaaende de; ila*ieven eg 
Borgene, siger ban, freinsfillea kef bom Intend* 1**mar. — 
27 — 28* En Apostrophe til Kongen, Amaru en Head, brem 



y Google 



tt TILBK AF HR AMBRNES 

Overlader m kver fariig Daad, 

ion de JSdtesle 1 agte v«wl! 
30 Forsker dog — ved Milhtt og Sakib 

Vore haewied vi, I Eders ei; 
forsker noie — fiode skal I da, 

at el Skylaten vor men edera er. 
Eller tier — da vi ligne den, 

som har Stov paa lukte Oienlaag. 
Naegte 1 hvad vi forlange, hvem 

have I da bedre hort end os? 

Yei I kjende den, hiin Plyndrings Tid, 
da hver Stammes Krigsraab vide iod, 
35 , da Kameler vi paa ilsorat Tog 

drev fra Bahhrejns Palmer til Hisa, 

drog saa med Tamira — Fredsmaanedeu 
Folkets Dottre fangne saae hos os; 



Digteren onaker, at ban, som udsprang af Aditernes Stamme, 
der Tar en af dc aeldste og berom teste blandg Araberne (de 
saakaldte forgangne Arabere, se Shegtreg.), altid maatte 
vaere omgivet af kjaekke Krigere. Ad var en Son af Udh, 
Son af Aram, Son af Sem, Noahs Son. — 30. Opfordringea 
er til Taglebiterne. — 33. Bckriterue synes at have tilbudt 
Taglcbiterne Yaabenstilstand og Fred, som disse afslog. — 
36. Han opregner sin Stammes berdmmelige Tog. Bahbrejn 
er Ifaynet paa en af sine Perlefiskerier berdmt lille Ogroppe 
i den persiskc Bugt taet under Arabiens Kyst (Lahhsa), hvor- 
af den naenrfeste Straekning yed Sicn bar samme Itavn (sml, 
Niebnhr Bcschr. Ton Arabien*, 1772, 4. S. 329 fgg., 339). 
— 36. Tamira s Stamme (se Stagtreg.). Araberne for Mo- 
hammed holdt visse Maaneder for heJlige, i kvilkc saavel Krig 
Blodhssvn bvUede (sml. V. 79, Ana.). 



y Google 



ei paa frie Ma*k den Tappre sio4, i 

ei den Feige Frehfe fo»dt i Fhigt; 
hvo paa Flugt forsogte, redded ei 

Bjergets Top, uveisom s teen rig Egn. — 
Vaeldig hersker Kongen over Folk, 

hvoraf Iiigen Jignes kan med ham* — 
40 Udholdt I som vi paa Mondhirs Tog? 

tjene vi vel Amru, Son af Hend? 
Den af Taglebs Sonner, som blev draebt, 

ligger, daekt med Stov, for Himiens Dug. 
Da Majsunas Telt i Alja og 

nsere Audscha Kongen reLse lod, 
8timled sammen fra liver Stamme flux 

Rovere omkring ham, Orne Ifg; 
Vand 6g Dadler fandtes paa bans Tog — 

uafvendelig Guds Villie er. 
45 Da forvovent I ud ford red dem, 

*elv I dem til Kamp mod eder tvang; 

V. 39. Alter en Apostrophe til Amru ben Hend. — 40. Han 
forekasfp Taglebiterne, at de ikkc havde hjulpet Kongen af 
Hira, Mondhir ben Ma-assama (se Indl. A am. 8) i Krigen 
mod bans Fiender. Dct andet Hemistich sigter maaskee til 
enkelte Steder i Amru ben Keith urns Moallaka (V. 25, 54,56 
fgg.), bvori denne, medens ban berommer sin Stamme 8 Fri- 
bccUsiud, indirekte synes at beskyJde Bekriterne for at have 
taalt Traeldom. — 41. For Himiens Dug d. e. uhaevnet, 
efter eu arabisk Talemaadc, der er grundet paa en Folketro. 

— 42. Kongen, atter Amru ben Hend. — 43. Rovere, 
Krigere, 6?ede i Tlyndring. — 44. I andet Hemistich synes 
Digteren, ved at kalde den uundgaaelige Bestemmelse i Erin- 
dring at ville formilde sine Beskyldningcr mod Taglebiterne. 

— 45. Dem, Bekriterne. 

2** 



y Google 



U TILEK AF ARABEftNES 

Ei uventet de paa eder k«n; 

Luftena Hildring viate dem jo kltrt 

Du, 8om retter haarde Ord rood os 

for Kong Araru — vil du blive ved? 
Her er den, som paa vor Dygtighed 

tre fuldgyldige Beviser bar. 
Forst i Ost af Dalen, da Madd 

kom og alle Stammer Faner bar; 
60 pantserklaedt, med karadbsk Hovding lig 

hvide Klippe, stimled de om Kejs. 
Mangen JDdelbaaren, hvem kun Svaerd, 

blinkende og langt, tilbage holdt, 
drev vi bort med Stik, saa Blodet flod 

som fra Laedersaekkens Aabning Vand; 
indtil Thablans klippefulde Egn 

drev vi dem, besudlede med Blod ; 



— 46. De saaes tydeligt alle rede i Fra stand, og syntes Acre end 
de Tare, formedelst de Dunstcr, som opstige Ted Middag i Orke- 
nen og Ted et Blaendyaerk haeTe fjerne Gjenstande op fra JForden 
og Tise dem stdrre end de Tirkelig ere (sml. Fata Moagana)* Et 
lignende Phaenomen paa Havet kaldes i flere Egnc af Norge, 
fornemmelig nordenfjelds Hildrin g (isl. upphylling, — af boll, 
enHoi? — STensk hagring?), kvilket derfor Oyersaetteren bar 
TOTet her at bruge* — 48. Han mener Kongen, Amrn ben Hend. 

— 49. Ma £ ds Stamme (se Amm b. K* MoalU V. 40, Anna.)* Dig- 
teren omtaler forst Krigen melleut Jemeniterne og Adnaniterne, 
kvon Bekriterne udmaerkede sig. — 56. Karadb d. e* Jemen, 
efter et Trae, som Toxer byppigt der* Lig en hTid Klippe 
d. e* fast, ubetringelig Og Taeldig. Stimled de omKejs, nem- 
lig fiendtlig, til ForsTar for Amru ben Hend. Kejs, 8Sn af 
den sidste himjaritiske Konge i Jemen, Ulaad Karb (f 884). 

— 53. Tbablan, et Bjerg i Hedscbfts. 



y Google 



WT Off PMCSI* 

vore Ltndaer gjemtemborvd dem, 

Krmltker Kg, i Stecnbrovd rdrte om, 
65 Uhort Gjerniag oved vi mod dem ; 

Haevn ei fandtes for de SJagnes Bk>d. 

Dernaest slog vi Hodschr ben Omm-Kattm 

med hang Perserhaer i Pantser gront, 
rodguul, mordisk Love lig i Slag, 

men lig Foraarsregn i stovfuldt Aar; 
Laeukerne vi brod for Amru-rKejs, 

da ban, fangen, laenge havde lidt, — 
dog der var en Haer som lidet Bjerg, 

sorte Hette, som tilhorte Aus; 
60 da de veg i Slag, vi frygted ei, 

daekt med Stov, mens Kampens Flamme steg* 
Saa paa Gassans Herre haevned vi 

Moudhirs Drab — uhaevnet Add hang Blod; 
og vel aedle Konger ni med rigt 

Bytte bragte vi som Fanger hjem* 
Omm On&s i Amru snart en Son 

skjaenked os, da Medgiften var vor. 
Derfor Folket blot forman! thi de 

grendse sammen, deres Orkner lig* 



— 56* Hodscbr, en af Kongerne i RigctKenda. Pan t se- 
re t er grdnt af Rust red Mide og Brug* — 57. Hodsebars 
Tapperbed og Gavmildhed berommes. Stfivfuldt efler ara- 
bisk Talebrug for tort, nfrugtbart,. — 69. Aug yar en Slaegt 
af StammenAad, smh V. 70, Anm, — 00. Slagmarkens 8tdr. 
— - 01. Gassaniternes Dynasti i Syrien (sml. Abulf. bist. 
a*teisL> * p. 128), se V* 70 Anm*. M o n d b i r , Amru ben Head's 
Fader (ae V* 40 Anm.), — 04* Han beder Kongen ikke at 
betragte begge Stammer som fieudtlige, men meget mere som 



y Google 



m TRJBK AT ABABHNES 

« Bort -dog Mi frftaaU Orideriitd 

— ha «• Skjondad — og nod Oretfmod ! 
Mindes Forbuedct i Dlit-1'Madsdiaz, 

Lillet, Gidsierne, som gaves der: 
Void og Uretfawdighed at iye — 

skal da Hadet kraenke Tavleas Pagt? 
Lige Tare vi med eder jo 

ved Besiutningen paa Tristens Dag* 
Falsk er Klageo, som et Offer af 

Hinder kua istedetfor af Faar. 
70 Hvad kan Ti for Kendas Plyndringstog? 

skal dens Brdde haevnes da paa os? 
Og skal Ibads Sky Id tilregnes os? 

— tnngtbelaesset Dyr end tynges meer? 
Ei blandt Vore de Stridslystne var, 

ikke Kejs, ei Dschandal, ei Hadha. 



beslaegtede, og derfor form an e denw — 65. Han tiltaler Tag- 
lebiterne. Uvidenhed om Bekriternes i det Foregaaende 
beromte udmaerkedc Egenskaber* — 66. Dha-l'MadschAz, 
et Handelsstcd Ted Mina i Ifaerheden af Darejja). Det sees, 
at en Tvist mellem Taglebiterne og Bekriterne her Tar bleven 
bilagt, % efter hvad der fortaelles, Ted Amru ben Hend, der tog 
Gidsler af begge Stammer. — 67. TaTlen, brorpaa Freds- 
betingelserne Tare opskrevne* — 69. Eders Klage mod os. 
Slatningen er et arabisk Ordsprog, Digtcrea benytter. — 70. 
Ken da Tar en af de stt berommelige Stammer, der skyldte 
Kahlan, Sabas Son, sin Oprindelse (se Abu If, hist, anteisL * 
p. 184); blandt dem Tar ogsaa Stammea Azd, hvortil Anaiterne 
(V.59) og Gassaniterne (V. 61>horte (se Sfcegtreg.). Plyn- 
'dringstog mod eder, Taglebs St am me. — 72* Han naerner 
tre Taglebiter* 



y Google 



Kan vi for bad Atiia Mm faribrfdf 

*veg end I, ei ?i hat? deri Omd. 
Otti af Tamfctt der tar lean, aoa 

Landaer bar, hvia Od var fiwc Dad, — 
75 dog de slog dem, ©g om Byttet lod 

Driversang, sow diked Oren fast 
Skal Hanifas Skyld tilregnes og? 

eller Krigemes paa stdrfuld Mark? 
Eller er Koilh&as Brode vor? 

deres Urets Dug faldt ei paa 08, 
Saa de kora og kraevede igjen, 

men ei sort, ei hvid Kameel de fik. 
Ved Nit* ei Vore brod Riz&h's 

Fred, og de ei basked Vore Ondt. 



— 74 — 75, Et saa lidet Antal Krigere af Tamimt Stamme (se 
V. 36 A nm.) havde kunnet slaae Rizahitcrne (af I'aglebs Stamme) 
Ted Nit& (V. 79) og havde bragt et saa rigt Bytte raed bjem, 
at KameeldriTerne, som forte det, med deres Sang, kvorred 
de fik Hamelerne til at gaae raskere eller sagtere, formedelst 
deres Afaengde nsesten ddTede Orct paa de Horende. — 76, 
Hanifas Shegt af Bekriterncs Stamme (sml. Slaegtreg, og 
Indledn. Anm. 14)* — 77. Kodhaa, af Himjars /Et, der Tar 
en aaden Son af Saba (sml. V. 70 Anm. og Slaegtreg.), Tar 
S tarn fa der for en jemensk Stamme. Dug, ellers Billede paa 
Gavraildked. — 78. Digteren vedb liver at ski hire de BegiTen- 
beder, som falgte paa Tamimiternes Tog, der er omtalt V* 
74 — 76, hvormed dette og de to folgendeVers haenge sammen. , 

— 79. Nit a (sml. Anm, Ted V. 74—78), en By i Bahhrejn 
(se V. 58), Det sees heraf, at Taglebiterne baTde ffirt Krig 
i de bellige Maaneder (se Anm, til .V. 36), hvilket boldtes for 
en skjaeudig Forbrydelse* 



y Google 



tRjEK AT ARAHRNMS LtV 06 POESI. 



§• Eadelig 4m rem** staple mm, 

og ei ttaUtet deres Hetfttdrst bier* 
Siden Ryticre ned A!l4k k#M, 

der ei kjendte Skaaooel eller Ynk. - 
Her er Hertkeren og Vidaet oh 
Alhajirejnt ktrnmerfalde Dag. 



— 80. Dc, Taglebiterne. — 81. Kom, rykked ud mod edor 

— 82* After en Apostrophe til Kong Antra ben Head* VM 
net on Tort Ubeld og Tor Moie, paa det naernte Sted* 



y Google 



Om Lydene, Lydtegnene og Retskrivningen 
i det norske Sprog.*) 



M. 



Lan maa noie skjelne mellem et Bogstartegn og dets 
Betydning, eller den Lyd, som det betegner, ligesom mel- 
lem Tegnets oprindelige, forste Betydning i et vist Sprog* 
og den, som det senere kan have autaget. Som forste Be- 
tydning kan vel den Lyd rettest ansees, der ligger i Bog- 
staveta Nam Tegnet o har da sin forste Betydning, 
Navnelyden, i Sko, TVo, den anden,==flra, i kold, vor, Lov. 

Det Til vaere hensigtsraaessigt, forst at angive de Lyd, 
som hores hos os i de Dannedes Tale, og siden vise, ved 
hvilke Tegn man fremkalder Forestillingen om dem hos 
Laeseren. 

Selvlydene i det norske Sprog ere for det Forste de 
Lyd, som fornemmes, naar Tegnenc a, e, i, o, u, y 9 cp, 8 
og aa benaevne8 eller udtales, hvorved man altsaa seer 
Tegnet paa Papiret, men horer Lyden eller det Beteg- 
nede, fra denTalendes Mund. Den Uklarhed, som hersker 



*) Da dette Arbeide ' allerede for Paaske Tar faerdigt, har jeg 
ikke kunnet drage negen Nytte af, hrad der i den seneste 
• Tid er skreret oyer denac Materie* 



y Google 



m OM LYDEJNE 06 RETSKR1VMNGEN 

seiv hos Tore Grammatikere, hvad Forskjellen mellem Tega. 
og Lyd angaaer, syneg at gjore disse Bemaerkninger nod- 
vendige. 

Foruden de her anforte ni Selvlyd bores i den Dau- 
nedes Tale, hvortil her alene tages Hensyn, enduu to 
andre, for hvilke vi ikke have noget eget Tegn. Naar 
man udtaler Leder, Lceder, Lcerer ; heder, Hceder 9 Hcere\ 
seen, Nces, seer, finder man, at den forste Stavelse i defr 
forste Ord i liver af de tre Raekker har forskjelllg Selv- 
lyd fra forste Stavelse i de 3 raellemsfe Ord, og begge 
fra forste Stavelse i de tre sidsle. Forskjellen mellem 
Selvlyden Leder og i Larder er udtrykt ved de forskjelllg* 
Tegn: e og cb, men Forskjelleii i Lceder og Lcerer, Hai- 
der og HcBre eller Ice-se og Ice-re, bias-se og Blce-re 9 er 
ubetegnet. Den bredere eller aabnereLyd, som ce betegner 
foran r, kunde indtil Videre betegnes med as* Denne Lyd 
findes kun foran r og 7 o: i Tvelyden ei, net, .Vei. Rask 
finder denne Lyd i Dansk kun foran to r (rr), som i Her- 
red, Lcerred, men efter min Erfaring hores den jevnlig 
foran r, baade enkelt og dobbelt, ogsaa i Danskes Mund; « 
men foran j (i) ombytte de den ofte med a: nej, nei, 
Staj, = SteJ 0: Steg. M. Hansen anforer vel, at ce har 
en bredere Lyd foran r y men som Ex. anforer han Mre 
og mcegtig, hvor der intet r findes, saa man bliver ikke 
vis paa, hvad han mener, 

Ligeledes har man i Kjod> Son en Selvlyd, som er 
forskjelllg fra Selvlyden i bor, Dor, uagtet Tegnet er det 
samme* Ogsaa denne aabne Lyd vil man kun finde foran 
r °S J (0 og w i Tvelyd med u. Do-ren, Do-den, So- 
ren 9 So-en; boj-e, Oj-e ; han doer ved min Dor; i doer 
er r uvaesentligt, og har derfor ingen Indflydelse o'et. 



y Google 



I DET N6RSIB STUM,' *L 

Dm aabne Lyd knnde her betegnes faiecl 9, raedens Se4v- 
lyden i Dod, Mod betegnea med a 

tf forekommer. efter Rask mere uregeimaessigen i Dansk 
eod i Norsk: Sneedorff- Birch finder © i skjon, Lon, 
derrmod i hore Slb*r, hvor Cdtalen altsaa er fbrskjellig fra 
vdr. Hansen finder ikke regelmftssig foran r eller j. 
men som det synes, kastet om, nden bestemt Plads eller 
Forhold til Nabomedlyd ; han udtaler; FVr var han farere ; 
far ham pan Doren. Her have vi da strax indbragt Uslk- 
kerhed og Regelloshed, hvor Alt er saa simpelt og analogt. 
Et o, der ikke er saa bredt som det foran r og /, men 
som dog heller ikke falder sammeu med i Kjbd y bores 
vel f. Ex.,i Lon, Son; men om deune Udtate er aiminde- 
lig her i Landet, og om den altsaa som saadan hor god- 
kjendes, eller som provinsiel forkastes, er ikke saa let 
at afgjore. 

Selvlydenes Tal foroges ikke ved de saakaldle Tvdyd, 
oden man vil regne an dertil; au bestaaer af 9 (ikke a. i 
det Norske) og dertil enten m, hvorefler den da fik gj&lde 
for Tvelyd, eller et svagt t>, hvorom siden. Foruden r og 
j, fordrer altsaa u i au Lyden o foran sig, istedetfor 0. 
De andre Tvelyde ere kun Forbindelser af Serrtyd ©g Med- 
lyd: at = aj, oj = aaj, ej = asj\ eu og ou = mu 
a: <fe#, hvilke tre altsaa ere lige meget Tvelyd; 01 «= */, 
som for sagt 

De aabne Lyd ee og © findes i Alimisproget ogsaa for* 
an /: /»/, &z?/a; />67, &/©7e; men denne aabne Lyd, eller 
efter den saedvaulige Udlryksmaade, ^wne Udtale af m og 
© medfbrer ogsaa en and en Udtale af Bogstavet Z, med et 
eget Twigeslag* 

Vi have altsaa i den danaede Tale 12 Selvlyd forvdtft 



y Google 



M OM LVMNB Sfl IBTSMIVMNGEN 

*aj» mm knit 9 8eMyda+aaa>, out man eai Iregner Dobbatt- 
tegnet aa for et eget, »yt Tegn* 



Medlydene i Norsken ere de, der betegne* med Fi- 
gurerne 6, rf, /, £,&,*,/,. m, w, p, r, *, * og v. Til 
dUse Lyds Betegnelse have vi mange flere Figurer end vi 
behove, meden* vi, som sagt, mangle Tegn for nogle *f 
SelvJydene. Nogle Lyd have da to eller eadog flere Tega; 
Af-Lyden kaa ogsaa belegnes roed c, y og cA; t aned 
,*£,,/ med ji^, * med r, j» og z; x er X: raed *, 

Blev ramrae Lyd allid betegnet med samme Begata*, 
viide det for dot Forate vaere Jettere at angive Lyckto, 
Mar man havde Tegnet o: laese, og omvendt, lettere at 
•aagjve Tegnet for Lyden a: akrive, Tegnenes Debbett- 
hed eller endog Fleerdobbelthed foranlediger paa den erne 
fMe nsiklter eller reentad falak Oplcesning, som; snort 
■Skin, mart SJm ¥ kj&mme og kcemtne, Kaer og Kj9mm 9 
Villi* og Vilje, lid og IU Ord og Or o, §♦ v. Den eae 
Skmemaade og derefter angivae Udtale grander «g bar 
paa aheldigft Hensyn til Etymoiogien (kwmme efter Kamfo 
elkr Skriften angiver en Udtale, som vel engang far bar 
were* brngelig (Ore/ mi Or), pen nn er saa langt fra at 
vaere det, at vi aid rig aknlde vide, at den havde vaeret til, 
om den ikke var bleven os opbevaret i Boger; men naar 
vi nn ikke tele til Folk, som have levet for 2— 3 eller 400 
Aar aidea, aaa behove vi ikke at brnge derea Ord o: derea 
Udtale, men bruge det Spreg, naar vi skrive, aom vf hvert 
4)tofeUk bore af Andre, og atter beaytte som Meddeiebea* 
middel til 'Andre. Skal man endelig folge den Kegel, at 
tokaate ved Skrfrnfegen ric* aaedvaiilige Udtale for den 



y Google 



fMpIe* »•* Mlver det vel coffaeqvea* .at frejnfca&ke ftp 
eaduu bedre en Udtale, aam er ajldre end danne gamle, 
lige til vi Que IslandsLe tilhage; laenger kuime vi da ikke 
komme. 

Da nu hermed det daunede Skrifttprog og Tale&ftra- 
get komme til at affile fra hiuanden, bliver det den mitt- 
dre Dannede utilborlig vanskeliggjort at tilegne sig et mate 
daunt* Talesprog, forsaavjdt lian ikke bar Anlednbig til 
at laerc dette ved Omgang, men maa edge et Surrogat far 
deane i Boger; thi disse angke en Udtale, hvis Aaveav- 
delse i Talesproget hvert Oiehlik vil udsaette bam for Lat- 
ter. Hvad Tid gaaer der fremdelea ikke med til at terc 
Kegler jf. Ex. om attimt e, atumt 4, atumt A, atumt f , 
staipt i og « i Fordabliagsttlfaelde, ved hvMke Rggler bap 
dog aitid uudgaaer nogie Klipper, haji cilery vilde atode 
paa. Dette hvad La»gning, Udtale af det Skrevne eJkr 
Trykte angaaer* Under vore £rie Forhoide kan imidjertid 
figbver faae Brug ogaaa for en iemmeiig Grad af Skriva- 
djgtighed; Bonden, Somanden, Haandvaprkeren kan let 
4*ae et TilMdahverv, hvorved Brug af Penuen er uodveiAdig. 
Den, der i sine unge Aar bar vaeret aaa heldig at faae gjen- 
nejngaaet et iangt Skolecursus, kan nok komme udaf det; 
men Mange have ikke havt denne Lykke. Imidlertid vjjfte 
ogsaa dwge uden Lang Skolegang have laert Nok, for ikke 
at behove at skamme sig over, hvad de havde gkrevet, ejlcr 
njUastte sig for Haansiqiil af sine Overmauid i Kwisten, 
aaar denne var gjort saa simpej, som den konde blive. Nu 
fcaa man ikke fra den rette Udtale, om den end kj ea d ea , 
stave sig til Retskmniugen, men maa hvert Oieblik tegft 
fra, aaette tij, eller embytte det na&rmest tjlsvaresde Tega 
med et anrfet, far at faae Skriftea v riftig'\ awn det kaV- 



y Google 



** OM LYftftfa 0«, ftttfSfcifctVftlNGEN 

■4§ea. Vor lletskrivnmg indskraenker altsaa rigffg UcthM^ 
Laesntng, ©g hvtd der er endnu slemmere, rigrfg Skffr- 
lAig tit en tangt raindre Krech, end den, hvori disse Ting 
kunde og derfor burde vaere bekjendte; men selv for ttem, 
90m have Leilfghed til at overviude Salens mange Vanske- 
ligheder, sptlder den dog alttd til Unytte en stor Deel af 
Skoleliden. 

! sine senere Aar glemmer man vel tildeets, hvilken 
Anstraengelse det engang kostede at laere Retskrivuhige*, 
og aaseer derfor maaskee Forandcingen som mind re vigtig; 
men den, som daglig underviser i dette Fag, har fkke lei 
for at glemme den, og er derfor mere end de Fleste Ifl- 
teresseret i, at en Forbedring imffores. Var der endda 
nogen forme) Dannehte, nogen frngthar Forstandsovelse at 
▼Hide Ted at indpra-nte sig disse mange vitkaarlige Regier, 
«aa havde man doy nogen Erstatning for sin Moie. Men 
det i sig selv Ufornnftige maa vel fore tit Forvirring i 
Begreberne i Almindelighed og ikke tit Klarhed. Hvortnattge 
Tinner benyttes ikke i Skolerne det heleLand rnndt, hvor- 
ledes slider ikke den ene Slaegt efter den anden Tid og 
Papir, og Boger og Penne for at komme paa det Stand - 
pnnct i Skrivedygtighed, d* e. faae laert aile de anerkjendte 
Uovereensstemmelser mellem Lyd og Tegn, som man f reA 
at gaae den simple og fdrnnftoiaessige Vei vilde naae naesten 
for Iatet? 

Siden Talen her er om at vinde Tid ved Undervfls- 
trfngen, kan jeg ikke afholde mtg fra i Forblgaaende at 
iweme et andet Mid del hertil, og det er, Afskaffelse af 
Ovelse i den gothfske eller norske Skrift Herved viidte 
eludes, at man paa Almu- og Borgerskolerne laerte een 
Skrift tilgavns, istedetfor som no at fuske i to Slags, og 



y Google 



, ,AJDET K0H9KS SPBOG. . * 

pat Lalinslipjerne vHde man lutone spare nrindst en Tre- 
diedeel af Skrivetiraerne til audre Ting. Den, som vil see 
imue Sag anbefalet ved andre Grande, kan finde disse 
i Raska RetskrivnjngsJaere, 



Vi skulle nu see, hvorledett man benytter de forhaan- 
denvaerende Skrifttegn til at betegne de Lyd, som avenfor 
aatoges at. forekomme i de Dannedes Tale her i Landet* 
Forelobig bemaerkes, at Korthed eller Laengde ikke ere 
vaesentlige Forskjelligheder Ted en Lyd, og Lydeu altsa* 
maa angees at vaere den samme i Hat og Had, Find og 
Viin, Haand og Haan 9 kun at den ndtales med ferskjeU 
lig Varighed. Selvlydene i brat og Blad ere af forskjeilig 
Laengde, men i Blad og Blade af lige Laeugde, ulige To- 
n eh old* ^-lyden maa ansees for eens i clem alle, for* 
saavidt den modsaettes de atter forskjeilig modificerede 
A- E- I- O-lyd o. s* v* Hansen finder en ^-lyd i mt, 
en anden i St ad, en tredie i Stat; de to forste have rig- 
tignok v^-lyd af forskjeilig Laengde, men Selvlyden er dog 
den samme; Forskjellen er ikke som meflem en Alen Liin- 
traad og en Alen Uldtraad, men som en Liiutraad af en 
Aleus Laengde, og et Stykke af samme Traad paa en hair 
Alen. Endnu besynderligere er det, at Hansen finder for- 
skjeliige urf-Iyd i Stad og Stat^ hvor ikke engang hverken 
Laeugde eller Tonehoid ere forskjellige. 

Det vil baade her og siden vaere godt at have maerket 
sig Forskjellen mellera betonede og ubetonede Stavelser* 
Desnden kan man med Nytte skjelne mellem lnkkede Sta- 
velser eller de, som ende paa en Medlyd, som forste Sta- 



y Google 



m OM LYMttfG 00 fflCTgKftlVNlNGEN 

vefs<* i */~fe, ei-ler, in-tet, ©g aabne Stavefser, 3r 
endte paa en SeMyd, som afle tre Stavelser i Ordene 1**^ 
gem v, bttdette. De ubetouede Staveber erfealtid kortftf 
de betonede aabne ere lange: me-ne Ma -den; de be- 
tonede lukkede ere deela lange, deels korte: Jern, v*r; 
and, fuld. ! 

Om E. 

I korte lukkede Tonestarelser bmges Bogstavet # r 
ntesten ahid til at betegne Lyden ce, men kommer r elier- 
J eher, betyder det £ (a: den brede dler aabne JBAytyt 
Hest, ret, men, ef-ter 9 Bb-be, vel; HJerte, herlig; Vej, 
SeJ. I denne Stilling (kort, Inkket, betonet Stavelse) be* 1 
tegner dette Bogstav sjeldnere Ketn Navnelyd, og det use- 
sten ene i saadanneOrd, som have en beslaegtet Form med 
lang liMyd, og selv i disse Ord vil man gjerne lade^-lyd' 
bores, hvilken Udtale hos Almuen endog er densaedvan- 
ligc: bredt (af bred), redt (rede), kedt (bed og hed(d)e, 
Fedme* 

Under ti den er Overgangen fra lang Stavelse med er til 
kort Stavelse, efter A lies Udtale ogsaa Overgang fra ifMyd 
til ^-Ijd, hvorvd samme Tegn beholdes: reen, renae; 
egen Tilegnelse. 

I lange lukkede Tonstavelser betegner Bogstavet e 
som oftest Lyden e, som: heel, seen, og betegnes Lyden 
da med to Bogstaver; men efter Nogles Skrivemaade be* 
tyder det i denne Stilling uiidertideu ogsaa Jangtte: Skjeb- 
ne f skjev, gjev; foran r btiver det hverken e oiler ce, med 
&% her (udtales som en Haer), der, Jern, fjern. De to* 
sidste Betydninger af Bogstavet e ere self af vore Gram- 
mattkere erkjendte som forskjellige fra den forste, idetl 



y Google 



I BBT N0MKB SHKMZ 4* 

i dem ikke raw betegnes med FerdefjKng; qm^ 
Wr rel felt, at J5Tet her betegnede en Lyd, hvia Lamgdtv 
nwr den havde sit egentiige Tegn (&), lades ubetegnet, 

I aabue Tonestavelser, der sera for sagt, altid «•* 
laage, broges e du nassten udelukkende til at betegiie IE* 
ljden, ileke JSMyden: 6e<fc, /e</e, Benet, Senen; ikke /e#e, 
Afete, Xefe, 5e6e. i&^for <* ogsaa i denne Stilling hw 
for vaeret meget almindeligt, men nu findes deraf kun en- 
kelte Levninger, som: forgjeves, (hos Molbech), Sje-len 
(=s Sjaelen), forsaavidt roan skriver den lukkede Stavelse* 
Sjel med e, fortredelig, hederlig. 

I det oldnordiske Sprog brugtes e regelmsessig til at 
betegne Lyden ce (Lyden e havde man ikke i Sproget efter 
Rasks Sigende). Bogstavet ce brugtes vel, men som Tegn 
for Lyden aj. Under Overgangen fra det Isiandske til 
Dansk-Norsk fremkom alraindeligviis Lyden ce i de Stavel- 
ser, hvori aj hortes. Denne jE~\yd burde man da have 
betegnet med e, der dengang var det egentlige Tegn for 
J£-lyden, men af Aglelse for Etymologien behold t man det 
gamle Bogstav ce, naturligviis nu i en ny Betydniiig, og 
saaledes bleve fra nu af e og as Tegn for samme Lyd, 
Men e kom ogsaa senere hen til at betegne Lyden e. I 
de Stavelser i Island sken, som havde Tvelyden ej (ei) ind- 
treengte sig nemlig efterhaanden Lyden e* For denne Lyd 
satte man intet nyt Tegn, men beholdt det ene af de to 
Sehlydstegn (et, altsaa e), som for havde Plads i samme 
Stavelse, og saaledes havde da Etymologiseringen foranle- 
diget, at een Lyd (ce) havde faaet to Tegn (e og ce), og 
eet Tegn to Lyd (e=e og ce). 

Dette ma a da vaere Grunden til at ce i vort Sprog 
aldrig betegner Lyden e y men Tegnet e derimod Lyden ce 



y Google 



m OM LYM»B OS MTT8KIIVN1NGEN 

Dot er deitar origtigfc, brail man lacker i 6. 
GffiaHMtik $ 3»j w Om J54yden (*:, siger ban, Lyden -rf 
Jff), betegmet med J?. w Enten antager ban da, at e be* 
tagaer samme Lyd overalt, og da kan ban vel sige, al 2£- 
tyden ogsaa ttetegnea med i», eller ban antager, at JB-lf~ 
den er den egentlige Betydning .af e; men dette stricter 
baade mod Bogstavets Navn hos os, og mod hans.egon 
Ftrklaring af Udtrykket "^-lyden", som skal vaere "Lyd«n 
af E", ved hvilket Tegn ban ikke vaekker Forestillingen 
oib Selvlyden, f, Ex. i Seed, Lots, men af den i Ed, Snec 
hos Laeseren, 

Fra den Tid, at J£ lydeii havde faaet dobbelt Tegn, 
maatte man altsaa kjende Islandsken, for at kunue respee- 
tere den formeenttige Arveret, som Bogstavet as havde til 
de Stavelser, b?or dette Bogstav for brugtes i Betydningen 
af aj; de ovrige Tilfaelde betegnedes med e. x Men dette 
Kjendskab til Oldsproget manglede siden Skribenterne, og 
de brugte da e ogxp iflarng. Havde nu e ikke v;eret be- 
nyttet anderledes end i anforte Betydning, (a: som cb\ 
saa havde man dog altid laest og altsaa forstaaet rigtig, 
enten J£-lyden var angiven ved e eller ved ce. Men da e 
ogsaa betegnede JSMydeii, kunde Ord som Leder og Lee- 
der skrives ecus (begge: Leder), ligesaa Kjede og Kjcede, 
at hele og at hcele, Eden og JSden, Veden og Fceden, 
Revert og Rceven, alle med e. Rigtignok viste vel Sam- 
menhaengen gjerne, hvilket af Ordene man skulde udtale, 
men mail maatte dog vel ofte laese forbi et saadant Ord, 
for af det Folgende at kjende det rigtig. Man fortraengte 
derfor senere hen e fra de aabne Tonestavelser i Betyd- 
ning af a?, og behold t det her kun for JBMyden ; man skrev 
altsaa nu Kjede (taedium), men Kjasde (catena) o, s* v* 



y Google 



I DOT MWtSKlB S?B0G. 40 

I Ungft iukkede Siavelser aaettea to JSTer til at be- 
iegne 2?-JydeB, medena Jg-lyden kjendtes paa Mangel af 
Fordobliog C*«r, der); i de Iukkede korte Starelaer var 
e allereftest Tegn for a?, hvilket altsaa her kuude gjatlde 
Bom Regel, medena dets Betydning af e var Undtagelsty 
dear tildeels kjendtes paa Slaegttkabet med en lang StaveUe 
mfid JE-lyd QFedme, fed), og hvor forovrigt den rette Ud- 
taje og Opfatning fik beroe paa Laeserens Skjonsomhed, 

Saaledes fik da e og <e hvert sin bestemte Anvendelae 
i de aabne Tonstavelscr. At indfore e for a? igjeu i 
denne Stilling, sora en af Tore Forfattere (Sqgnepraest 
A*Faye) bar begyndt, idet han skriver: forkjelet, Neveret, 
Bevegelse, Seder, Vesen, Heder, er da fornteentlig kun 
Tilbagegang til den gamle Forvirring, hvoraf vi dog endnn 
have Nok ved Brugen af dette Bogstav. Af samme Forfat- 
ters Ytriiig ora sin nye Skrivemaade maa man slutte, at 
det ikke er blot Retskrivningen i disse Ord, han vil have 
forandret, men Udtalen o: Ordene aelv, da Seder med e 
skal give en penere Udtale end det brede Seeder. Imid- 
lertid bike vist disse Ord herved enten uforstaaelige, eller 
maa laeser dem som for, naar man har fattet, hvad For- 
Citteren mener for et Ord, ligesom man ikke pleier at 
laea* Skrivfeil og Trykfeil efter Bogstaverne, hvorimod 
man angiver den Lydgrnppe, som man seer af Samraen- 
ha&ngen at der menes. 

Ligesom e og ce, saaledes have b og g ogsaa to Betyd- 
Dinger: b = * og p; g = g og k; men ligesom 
ved e har hver Betydning kun visse Stillinger eller Tilfaelde, 
bvori den forekommer* B er saaledels aldrig = p foran 
Stavelsens Selvlyd, knn efter, og her igjen neppe uden 
umiddclbart foran t og a. Havde nu b engang vaeret tve- 

3 



y Google 



5* OM LYDBffB OC RBTSKMVNHSGEN 

tydig ogsaa for an Seivlyden, aaa at f. Ex. 3-a~* imiuto 
laeacs baade Bas og i\w, aom TilfeMet Tar med dette og 
Here af Ronebogstaverne, da vilde vel Forvirringen ikke 
Mtve aaa stor, aom det ved forste Oiekaat konde syncs, 
da Sammenhaengen aom oftest vilde vise den i Spra- 
get Indviede, hvorledea Ordet skulde forstaaes og laeses; 
men nogen Uletlighed vilde Bogstavets Tvetydighed dog 
altid foraarsage, og det maatte derfor ansees sora en For* 
bedring at hasve den ved at skaffe et Tegn for hver 
af de to Betydniuger, det ene Tegn b hidtil havde- 
havt, I Enden af en betonet Stavelse (see, le-de) 
brugtes e engang baade for E- og JEMyden, men for* 
traengtes siden i denne Stilling fra de Stavelser, hvor dea 
havde betegnet ce, og dette sidste Tegn kom i Stedet. 
Det er denne Forbedring, man vil afskaffe red at skrire 
Seder, Neve o. s. v. IEngelsk er e 1) ~ ce, 2) — »> * 
1) t 2)~ej; men disse Betydniuger faae e ogi ikke efter 
enhver Stavendes indfald, men hovedsagelig i visse Stillift* 
ger; e ZZ oe isaer i korte betonede Stavelser (jset zzz ««M 
red zzz raed;$ e ZZ t isaer i aabne betonede Stavelser, 
fever, \&8 fiver, fetus ~fitus. Ligesaa er im t* i dWa, 
men ej i crt-er, laea Krejer, crisis ~ Krej-sis. Dt 
nu e ogff have faaet en bestemt Anvendelse i aabife 
Tonstavelser, vil man efter Lyden kuune skrive dem rigtig. 
Dersom e var det eneste Tegn i lukkede Tonstavelser 
baade for E- og ^-lyden,- vilde man ogsaa kunne skrive 
disse rigtig efter Udtalen. Men nu bruges her ogsaa Teg- 
net a?foriE-lyden, og man kan altsaa ikke af Udtalen vide, 
6m den Lydgruppe, som hos os betegner det Jatinsfce 
Equns, skal skrives H-e-st eller H-as-st. Eor at briage 
Rede i den heraf fremkomne Forvirring, har man henrifot 



y Google 



1 DET NOKSKE SPROG. » 

imm- Skrivende til et ferraeentligt Slaegtskah mellem a, aa 

o§ en, hvilket a dler aa man dm skal soge i det skwenda 

Ords Rodord eller Rodform, eller Afiedserd eller Afleds- 

form, ja man henvises til Almusproget (Grass formedelst 

Crras. Lees - Las) eller Islandsken. Man har her som 

pas andre Steder skudt ind snart en bedre Gruiid, snart 

ear sletttre — til at beholde, hvad man nu engang havde 

feresat «ig, ikke at ville afskaffe, ligesom vi siden skulle 

see, at man med forskjellige Skingrunde har sogt at stotte 

det ftomme h foran t>, efterat man forst havde besluttet- 

at lade det staae urokket, d, e. forst erklaerer man dea 

Anklagede for fri, siden seer man sig ora en Grund, et 

Paaskad, til sin Gjerning. Reglerne om Brugen af ce kunde 

i alt- Fald som Hjaelpemiddel for Hukommelsen vaere gode 

nek, naar man aldrig brugte ce udenfor de i dem angivne 

Tiifaelde; men i Va?rd 9 Sveerd, o. s. v. bruges det ikke 

efter nogen af disse Reglcr Sommesteds, som i Molbechs 

Ordbog, bruges Regelen om Slaegtskabet med a og aa ikke 

til at bestemme Bogstaveringen ; der 8k rives: gjelder, hjeU 

per^ gjette, Gjerde, uagtet gjaldt, hjalp, Gaade, Gaard. 

Hensyn til Islandskeu tages i mange Ord ikke: Hjelm 

(hjalmr), Hjerne (lijarni), JSjerte (hjarta), Jem (iarn), 

jevn (iafn), sjelden (sialdan), Stjerne (stiarna), Telt 

(tiald), gjerne (giarna), Sjel (sdl), Qjeld (Glald). Naar nu 

Etymologien er tvivlsom {neppe eller nappe, formedelst 

knap?) eller vel ikke tvivlsom for den Sprogkyndige, men 

dog ubekjendt for den Skrivende i et givet Tiifaelde, eller 

Tilfa?ldet ligger ganske udenfor Regelens Omraade, hvor 

igjenbaade e og ce gjorc Fordring paa Plads, hvad skal man 

da gribe til? Hensyn til Islandsken som Bestemmelsesgrund 

for Stavningen fordrer altsaa Kjendskab til dette Sprog, og 

3* 



y Google 



3t OM LYDBlfE OG RST6KRITNINGEN 

det et notagtigt, saa mail ted ethvertOrd paa ataaemieFtd 
k*n sige, hv«d det heder paa Islandak, og oin det der har 
a eller like. If en nu trawige Mange til Brogeo af Mo- 
dersmadet, som hverken have Tid til at studere detsOrd- 
staegtskab eller til at sbge hen til Stamsproget. 

Nogle mene, at man een Gang for alle tnaa regnlere 
Brugen af e og ee y forsyne den med en vis Sanction, eg 
ndbrede og befaeste den ved at indtvinge den i Skoterne; 
saalede* have Engelaenderne en fast Retskrfvning, skjoot 
den ofte peger mod Nord og Udtalen mod Syd. Men da 
§k vi jo og Engetsendernes evige Slid og Slaeb met tt 
ktdpraente i Hukommelsen de traditionelte Bogstavtegn for 
hver Lydgruppe eller hvert Ord, en Tradition, som &i* 
knifde gribes, fastholde9 og igjen meddeles ved Forataa- 
den; thi hertil vilde ford res, at der i den var Conseqrcns 
og Sammenhseng, men den maatte naesten, nden Forstan- 
dens Medvirkning som Hukommelsessag, der som satdan 
mange Gange kunde tabes og atter vindes tilbage, vandre 
fra den ene Slaegts Hukommetse over i den andens. dri- 
ver man derimod efter Udtalen, da behover man blot at 
kjende denne, kunne opldse Lydgruppen i dens Bestaitfl 1 - 
dete a: stave og kjende Bogstavtraekkehe, gaa kan man 
allerede hjaelpe sig. Som vor Retskrivning nn er, bmgef 
main en heel Maengde vnyttige Regler, t Ex* dem om det 
fttumme d; unyttige, thi ofte komme Tilfaelde, hvorom 
ingen Regler gives, og hvor dog stumt d skal state: 
Dands, Prinds^ Mand, Vand, lid, Ord. 
M bruges 1 efter Slaegtskab med a 

2 - — — aa 

3 - — — ce (saedeligy af Seeder). 



y Google 



I WBT N0B8KE SPJt€& fig 

M brages 4 efter SJeegtakab med et Ord i Alotmaproget 
som har a (Hansen), 
5 Foraa g n hvor dette a Id rig udtalea, som /•• 
Fipgtf, men regne, fermedelst Noglea Udtafe 
rejne (Christie, Retskrfvningalaere), 

Med disse fern Regler om ttrugea af dette ene Bog- 
stav troer man kanskee, at man skal komme ud. Nei, no 
kramer Noget, der ophaever den formeente Sikkerhed: 
Birr •t Desuden hrugea ce i mange Ord efter VedUrg*, 
^et» etymologtake Hensyii : £fer (men her}, o. 8. f, Man 
wafatter end Regelea 99 Tilfaelde af 109, og jeg ikke 
kjeader Undtagelsen eller det ikke regelbinidne Tilfaelde, 
mm er jeg jo ved hvert Ord uvit, om ikke netop det or 
Undtagelsen. 

Om e er endnu kun at maerke, at det staaer i atte 
abetonede Stavelser, hvor man ikke har nogen af de 
mere klare ox markeerte Lyd a, t, o o. a. v., og betegner 
d* en dunkel Lyd, der, naar den folger efter den betonede 
Stavelse (som i L4ge-me) y ligger omtrent midt imellem 
# og ce\ gaaer den derimod forud for Tonstavelaen, lig- 
ger den naer det saedvanlige e: be/ale, ledsage. 

Om i bliver paa dette Sted Intet at anfore. 

O. 

O betegner snart den Lyd, hvormed det ud tales, snart 
ma. Ogsaa her ligesom ved e, «?, o, og ligesom vi sideii 
▼iile finde r at Tilfaeldet er raed de fleertydige Medlydstega, 
er Bragen af Bogstavet i de forskjellige Betydninger ikke 
ganske vilkaariig eller regellbs. I samme Stilling, hvori * 
•om oftest er &, er o = aa, nemlig i korte Jukkede 
Tonstavelser, som: Or-den, of-te 9 kdd^ Vom 9 Strop; dog 



y Google 




M OM LYMSfB OG HBTSKMf NINGEN 

gives Iter, ligesom ved e «= ce i denne StBii* 
mere eller mindre utvivUomme UndtageJser. Saal 
idetmtndste mange Norske: am (ikke aam) som, torn, op, 
Opgang (ikke Aapgang^ Omgang^ Omsorg (ikke Aam- 
*org), kort, sort,. Sort, Lomme, Tromme; de Norske naev- 
ne i det Hele gjerne o, hror de Danske lade aa h$re til 
Tegnet o, 

I iange lukkede Tonstavelser udtales o ofte 8MB o: 
hoor (men vor = vaar) seor, sted 9 Blod, Ord. Bag er 
o her ogsaa = aa i mange Ord, isaer foran g ogo: 2ta£, 
Jfyg, Pog, -F)0g, klog, Mov, Lov f grov, Skov, Bov, Phv. 

\ aabne Tonstavelser er o ■= o: blo-dig, *0-tfe t 
rode; dog ikke saa udelokkende, som e i denne StilUog 
er = e; tlii ogsaa her er det == aa foran g og »: 
o-uer, o*ven, vo-ve, so-ve, lo ve 9 Ko-ve, do-ven, Svo-vel, 
Svo-ger; de lukkede lange Stavelser kunne da og regies 
hid, naar Stavelsen deles: Drog, Dro-get, grov y groove. 
For skrev man oftere o = aa i dennt Stilling ogsaa for- 
an andre Bogstaver, ligesom vi have sect, at e under sara- 
me Betingelser ofte gjaldt for as\ Vo-ning 9 o-ben f O-ben- 
baring, laes Vaa-ning o, 8. v. 



Begrunder man Brugen af JEr-teguet for jJE-lydea i 
visse Stavelser ved at henvise til en ntvivlsom, uomtvistet 
Brug af a, aa eller ce i den tilsvarende Stavelse i et beslaegtet 
Ord,. saa kan vel Brugen af aa for AaAyden begnrades 
Mod Brugen af o ved en uomtvistet Brug af ce eller aa i 
tilsvarende Stavelse i et beslaegtet Ord: Af \aaxen nm 
Icomme Vcext, og fra Veext sluttes til Skrivemaaden waxes, 
jfcke wxen; voagte, ikke vogte, fortnedelst Vagt, vongen og 



y Google 



i mr wmstm mm. » 

; \ajag*, blan4«k •% tjrd^k Vagii, Wageu; hmav (lex) 

g avenek Lag, men Lov (laus), isl. Lof* t Lov; -dfai- 

formedetst Alder, celdre; Saald, isl, *aW, deraf.tt 

Fnojr, av % Fax, deraf vcexe; Vaald (Mark) Eag, 

rdsk og Sv. JFa// (efter MolbecK); vaalde, Vaald, firm. 

a?/<fe, vceldig, isl. Fatftf, ial. vallda, sv, (villa) aalte, 

atten; derimod burde consequent skrives Dob (Daafc) 

fonwdeUt <#>£*, dyppe; ligesoni man skriver Hob, form. 

h&pp*gl fremdeles Drobe o: D/aabe, form, dryppe. Flere 

Jjgaende Inconaeqvenaer Tille ofte aaette f. Ex . Laereren i 

Aiorsk i Forlegenhed, naar han skal rette Arbeider, sojn 

*re efter Reglerne rigtige. Hvad for er sagt om Jern, 

I Mjerte med e, uagtet tam» kiarta, raaa her erindres, Disse 

Modsigelser kommer man da til, fordi man ikke vil gate 

| den simple, lige Vei, men bebyrder sig med saa mange 

L utidige Uensyn. 

Betydningen aa har o i det Islandske, og den er der- 

/ frm kommen ind i vort Sprog, At -^a-lyden ogsaa kom til 

at blive betegnet med oo,gik til paa folgeude Maade. Tve- 

lyden au betegnedes der med <?; denne Tvelyd gik siden 

over til aa^ hvorefter d-et burde have veget Pladsen for 

den nye fremkomne Lyds Tegn, nemlig o, men man vilde 

ikke bortstode det tilvante Tegn, hvorfor det blev staaende, 

kan i en anden Betydniiig end for. For at man imidlertid 

ikke skulde forvexle dette a ~ aa med det used van lige a 

ess a satte man undertiden en Toddel over det (fi), der 

•Iden blev til en lille Cirkel a; dette er det svenske Aa- 

\ tegn, som tforst er brugt i Dan mark, men blev der sidfn 

' Iwrtraengt af et andet Tegn for samme Lyd, nemlig aa. 

Men o var i Islandsk ogsaa Tegn for en Tvelyd, — 
0u eller ov, der senere, da de andre island ske Tvelyd i vojrt 



y Google 



m OM LYWBMB OO «8f SHUVNINGEN 

Sprog Uo'e ombyttede med enketteSeMyd, ble? til o* d«r 
trie? betegnet med samme Bogstav, 90m for Tvelyden btf- 
tegnedes med i samme Stavelse. Saaledes fik da ^/a-lyttfe 
to Tegn istedet for det ene, og 0-tegnet to Betydninger. 
Dfsse Indrommetser gjordes aitsaa Ordslaegtskabet , me* 
siden gfemtes dette, og Forvirring opstod ifgesoni red 
Brugen af e og as for ^-iyden. At disse IndrdmmelMr 
gaves, maa vel isasr falde de egenttige Graromatikere til 
Last* Var Overgangen fra den gamfe Udtale til den nye 
skeet phidselig, havde man vel ogsaa forandret Udtalens 
Betegnefse derefter. Men den nye Udtale, hvori f. El* de 
gamle Tvelyd vare forsvundne, havde vist i lang Tid vaeret 
brugt i enkette Landskaber, forend der blev Tale om at 
folge den ved Skrivning og Oplaesning. Rimeligviis har 
man mere og mere indskudt den ved Oplaesning under Bo- 
gens Tegn, istedetfor den med disse Tegn angivne Udtale, 
og knn tilladt sig at afvlge fra gammel Skrivemaade, 
hvor Ordets Skrivemaade ikke var den Skrivende bekjendt. 
Saaledes lade ogsaa Nogle, naar de laese, Talesprogeta 
Udtale af Orderie gjaelde, uagtet det skrevne Ord angiver 
en anden, medens langtFaerre vove at lade det skrivende 
Ord foie sfg efter den levende Tale. 

Saalaenge Ingen havde studeret Retskrivningen *>g be- 
laert Andre derom, var det naturligt, at Enhver hjalp tig, 
•aa godt han kunde, og da heist holdt sig til den gamle 
Skrivemaade, fordi han ikke havde nogen saer Grund tf! at 
akrive anderledes idag end igaar. Men Sproglsererne borde 
have Idsrevet sig fra den daglige Slendrian, burde fra sit 
Standponkt have betragtet Udtalens Afvigelse fra Skrlvntn- 
gen som en pludselig Forandring, og kunde nn Sproget, 
tJdtalen, ikke laempe sig efter Skriften, saa burde Skiiften 



y Google 



I DE* NOftSKK SWIOG. #r 

efter Udtalen, ligesom Overeensstemntelse meUeai 
Portraitiet og Anstgtet ikke kan halves Veil, at Ansigtet tit' 
aijseres efter BiHedet, men ved at rette dette efter hiint. 

Men om ogsaa Ansigtet og BiHedet engang svarede tV 
fcfsanden, saa er dog det forste levende og foranderligt, 
medens BiHedet bliver som for* Man maa altsaa Tid efter 
Tid gjere nye Biileder eller forandre de gamte, Det Sana- 
me maa skee med Retskrivningen, Sproget er levende life- 
rent Ansigtet, og kan ikke holdes paa eet Pnnct. 

Men maaskee finder man, at den brugeltge Retskrfc- 
fling giver et smukkere Biilede af Sproget, end det nye, ri 
alcalde faae, ligesom et Portrait fra de yngre Aar kan ▼aere 
kjaerere, fordi man Snsker, altid at kunne were som da?*) 



U, y og aa betegne kun een Lyd hvert, med de ved 
Selvlydene saedvanlige Modificationer af Korthed og Laengr 
de, skridende og stodende Tonehold, Om aa kan en Be* 
maerkning. Nogle mene, at f. Ex. ofte blev laenger, om 
man skrev aaf-te. Dette skal vel betyde, at de to -*jf er 
(jaa) vaekke Forestiliingen om en Jang Selvlyd, maa- 
skee fordi man er vant til ved det fordoblede e, t og u at 
tasske og laese langeLyd. Dette kunde da vaere en Grand 
mere til at optage det svenske, men vort Sprog oprindelig 
t^horende a. Imidlertid betegner Dobbelttegnet aa baade 
tang og^ kort Selviyd : Haand, Baand, skaane, laane, lige- 
aom det enkelte Tegn (o) for denne Lyd ogsaa laeses eller 



*) Om Oprindelsen til den dobbelte Betydning af e og o, 
samt til, at der Andes to Tegn for ^-lyden og to for 
^a-lydeu, see Rasks ftetskrivningaiaere. 

3** 



y Google 



W OM LYMW& 00 ttBTSKRlVNINGEN 

ttdteles langt 9: beteguer Jang Selvlyd, snivel som korl: 
i#», gr<ro/ koldt Void* 

Forovrigt kan jo Tegnet hverken gore kort eller langt, 
five aaben eller lukket Lyd, men denne giver Tegaet 
sin Betydning, som f. Ex. i de auforte Fxempler, hvor A&- 
lydena Korihed elJer Laengde er uafliaengig af Tegnets Bn- 
kelthed eller Dobbelthed, Saaledes troe Nogle ogsaa, at 
"her," "der" vilde blive bredere, om man skrev hmr, 
deer, ret ligesom et Sprog, et Sprogs Ord, bleve i mindste 
Haade forandrede, fordi man ved Skrivning brugte andre 
Bogstaver f, Ex. graeske eller hebraiske for norske, Denne 
Beraaarkning kan synes Mange flan, men jeg veed af Erfa- 
ring, at den ikke er overflodig, selv for Videnskabsmaead, 
om den end er det for Maend af Faget, og den fraemsaet- 
tes her, fordi Sammenhaengen vil oplyse dens Gjenstand. 
Andre troe vel ikke, at Bogstaven kan omskabe Lyd en, men 
raene dog, at f. Er* e vaekker Forestilling om en mindre 
bred JSMyd end Bogstavet ce\ at Skrivningen: cef-ter, tel- 
ler, JBnde vilde, idetmindste saalaenge den var ny, bringe 
Laeseren til at taenke paa en bred JS lyd, omtrent som den 
i seer, ncer. Hertil svares, at man ikke er befoiet til ved 
^JSf-lyd, enten den betegnes ved e eller ved ce, at taenke 
paa den brede Lyd, som disse Bogstaver betegne foran r, 
og/. Bogstavet JEPs Navnelyd er neralig, forsaavidt det 
ikke benaevnes «-e, — den Lyd, som bores i forste StaveJse 
af JKde, JBr-sel. Heller ikke Hyp pi ghe den af den brede 
jEAyA (ce) kan siges at maatte vaekke Forestillingen om dea 
fremfor om den smale eller lukkede; thi denne findes for- 
an naesten aile Bogstaver, raedens (ce) er indskrsenket 
til Stillingen foran r og j\ saaledes: JEb-le Md-Ung, 
Krasfter, JSg, Skra&^Mrde, cendre, Skrceppe, Lee*, Mt, 



y Google 



I DET NORSKE SPROG. «» 

Y<ro, Fast. Men ligesom Bogstavet ie ikfce med Grand 
kail siges, forst og fremst at vaekke Forestillingen om den 
brede J3 lyd, saaledes kan det heller ikke siges at Vaekke 
Tanken om nogen yE-\yd, der er forskjellig fra def, 
•am Bogstavet e beteguer, Dette sees af, at samme Old 
hos forskjellige Skribenter sk rives baade med e og ce, uden 
at der menes forskjellige Ting o; Udtaler, med de forskjel- 
lige Tegu; saaledes: Hjcelper og hjelper. Ja selv Reglerne 
am Brugen af e og ce til Betegnelse af JD-lyden forudsaette 
jo, at man laeser begge Bogstaver eens; thi ellers kande 
man ikke mere forbytte dera ved Skrivningen end e med o, 
eller k med £♦ Tegnenes Eenstydighed kan man og overbe- 
vise sig om Ted at udtale el-ler Q%JEl-de, Lent og kjcem- 
me, Eg- gen o%JBg*get, ef-ter og Krasf-ter, kjende, ven- 
de og brcende. Skulde ellers as antages isaer at vaekke 
Tanke om den brede J3-lyd (as) saa maatte e vel ogsaa 
sotB J3-tegn bringe Laeseren til at taenke paa den fremfor 
paa den lukte M-\yd ; thi e er — os foran r omtrent lige- 
saa ofte som as er det: er (og asr), her (og Hasr) Jern, 
fjern, hver, og i det andet Tilfaelde, hvor as findes, nemlig 
foran i eller j i Tvelyden ei eller e/, bruges aldd e 9 ikke 
as for JSMyden, Men maaskee Stavemaaden bringer til 
at antage e for Tcgn paa en J£ lyd, der ligger naermcre 
IMyden, end den med as betegnede ^-lyd, Vi sige: h~e 
siger he; h-e-l = hel, og indbilde os nu, at vi endnn 
hare 2S-lyden i Stavelsen, raedens vi have skudt ^-lyden 
ind i dens Sted, i detOieblik, vi lagde h-e-l sammen; idet 
Stavelsen biiver fra aaben (hele) til lukket (hel), bliver e 
efter en Aualogi, som vi endog ubevidst folge, ombyttetmed 
a?, skjondt Tegnet er det samme* Saaledes stave vi: K o 
=sb5 Ko; K-o-p = Kop, men forvandle o fra Tegn for 



y Google 



•ft OM LYDENE OG RETSKRIVN1NGEN 

-0-lyden tfl Tegn for -^tf-lyden, red at udiale aa for <K 
Met Stavelsen lukkes ved det tilfoiede p. Ligesaa stares: 
l-a-g-t zr lakt, J!f-«zzMa; M-a-g zz Mag; M-a-g-f^z. 
Bfakt; e-r zz: a?r, ligesom a?-r zz a?/-, da dog (e-r) vitde 
rime sig paa *eer, naar man ikke forbyttede Lydene, Met 
man lagde sammen* 

VI komme nn til de Tilfaelde, hvori nogle Selvlydatega 
ingenLyd betegner, nemlig Fordoblingen og det stummee. 

Man synes at have gaaet nd fra den Forudsaetning, 
at aabne Tonstavelsers Laengde faldt af sig selv (jSfc- 
len, Hu-sef), hvorfor Laengden da ikke udtrykkelig beteg- 
nedes; ligesom at Inkkede Tonstavelsers Korthed faldt 
af sig selv, saa Laengden som Undtagelse har maattet 
betegnes med et Maerke, hvortil man deels brugte dobbelt 
Selvlydstegn (Huus), deels et et Stoel, vaer, deels et hx 
Sakly Ukr; alle disse Udtryk for Laengden ere vel laanfte 
fra det Tydske. I gamle Boger findes Fordoblin^ anvcndt 
red naesten alle Selvlydstegn, ved nogle hyppigere end red 
andre, og selv i aabne Stavelser; siden blev Fordoblingen 
indskraenket til Inkkede Stavelser, og her igjen til e, t og 
u. Dette var da en halv eller rettere Vs. Forholdsregef* 
thi de ttvrige OSelvlyd ere ofte lange, ligesaavel som disse 
tre. A lod sig dog ikke vel fordoble fra den Tid, man 
begyndte at betegne ^/a-lyden med to^er; aa kunde hel- 
ler ikke fordobles til Aaaa. Vansketigere er det at ind- 
see, hvorfor Forsoget til Fordobling af o, y, cb og o ikke 
blev godkjendt af Grammatikerne. En vilkaarlig Indskraenk- 
nfog i Fordoblingens Almindelighed er atter Regelen om, 
at e, i og u ikke maa fordobles foran o, rf, g og o. 
Hdrtes Lyden aldrig kort foran disse Medlyd, da kunde 



y Google 



I DET NORSftK StttOG. «t 

teligden bpstlHes som Hegel; men kort SeMyd findes og* 
sam i mange Ord : Knub, Stub, Skud, Srud (bryde). Hag, 
Lceg y Hg! sid! forskjellig fra i% Z#g>, *#<*, hvorved 
altoaa disse Ord, i sole rede, bleve tretydige, hfilket ma* 
eiler« bar vicrct saa bange for, at man bar maattet skrire 
vuer % men var, foer, men for, veed, men Ted, sng, men 
aig. I fremmede Ord und lades gjerue ogsaa Fordoblingen, 
el Beviis paa, hror godt man kunde undraeret den overalt; 
thi man kan dog mindat undvaere saadanne Vhik om Udtafe 
og Betoning i fremmede Ord, da Tonen her netop ©ffte 
Hfger paa en Stavefee, hvor man efter norsk Analog! ikke 
▼enter den: Prophet, Comet, Phcenomen, April, civil, Na* 
f*r, Censur; i usammensatte to- og trestavelses norske 
Ord ligger derimod Tonen paa forste Stavelse: he'ldig, 
rigtig, vdnskelig e*ndelig, efter hvilken Analogi AlmueA 
sfge: eivvil, milletcer o. s. v. See vi til and re fremmede 
Ord, hvis Tonstavelse ikke bar e, t eiler u, da finde vi Tonen 
paft aamme for os uvante PJads, og dog faaer Laeseren Iige- 
saalidt her noget Vink : Barbar, Archivar, Passion, Me* 
Ugion, Calcul, Secretcer, Director. Laengde og Betoning 
■ngives altsaa ktin ved nogle Selvijd, Ted de fleate ikke; 
de, 80m fordobles, fordobles knn foran nogle Medlyd, 
foran andre ikke; foran disse sidste fordobles igjen i nogle 
THCaelde (veed, aitg); videre fordobles i bekjendte Ord, 
ikke i ubekjendte. Er dette fornuftigt og coiiaeqvent? 



Det stumme £• 

Bmgen af dette Bogstav er for det Forste overftodlg 
i eenatardses Substantiver, der ende paa en Selvlyd (Tro&), 
dft en aaben Tonstavelsea Laengde i vor Retskrfrning eller* 



y Google 



m OM LYDBNB 06 fWTSIRiVNINGEN 

antiges it ftlge if sig selv, alttta Tro odea e, lifasoni 
tro-Ug, trthfa&i Tro-ekab o, 8. v. 

Men saettes end ^et for Laengdens og Touens SkyW 
(efter Nissen), bviUcct dog forudfaetter, at der kan v«re 
Ttifl om Tonens Plads ogsaa i eenstavelses Ord, hvorfer 
♦Uaer det da i Vandzkye, Melkekoe, hvor sidste Stavebe 
ikke har Tonen? I Betleri, Maleri Jigger Tonen |>aa en 
i norske Ord ussdvanlig Plads, men kunne vi finde Ton- 
•taveteen i fremmede Ord uden Vink, kunne vi altid komne 
udaf det med Tore egne» Hvorfor har man da ikke un- 
dersogt Tonstavelsens Plads gjennem hele Sproget ©g da 
indfort Tonetegn i alle de TilfaeJde, som ikke lade sig 
bringe under- Regler, som Skomdger, uagtet Bundt- 
mager, Sdddelmager o, s* v # Skulde man have Tonetegn, 
da burde hertil i alle Fald ikke anvendes et Bogstav, 
der for har fietydning i Sproget og altsaa vildleder den 
Ukyndige ved sin Tvetydighed: Malerie^ Historie, Tgve- 
rie, Materie, Familie, Emilie, Geographic, Folie, Furie, 
Gtorie, Olie, Lee tie, Come die, Skuc, Grue, grue, Hie, 
2We, Vidie, tredie, Kanalie, Villie, Stie, Strye o. *. v. 
Hvem kan nu vide, i hvilke af disse Ord e skal ud tales, i 
hvilke ikjee? 

Ved Adjectiver og Verber beraaber man sig paa Ana- 
logien, d. e, hvor Adjectiver, som ende paa Medlyd, faae 
e til ved Bduiingen, nemlig i bestemt Stilling og i Fleer- 
tallet, der skulle Adjectiverne, som ende paa en Selvlyd 
ogsaa faae et et god, den god-e, de go&-e, altsaa tro, den 
troe, de tro-e; i Verberne har Infin. e: Ices-e, skriv-e, alt- 
saa troe, se-e; vi Ices-e, vi tro-e; men nu te$, skrw> 
uden e, og dog fordrer Nissen og igjen Meyer troe! fife I 
Det synes altsaa fastsat i Forvden af disse Forfattere, at 



y Google 



} wt Mqtsge spbog. m 

*~maa mao have; lean man da ikke faae det ind med 
Rette a: efter Regel, Analog! (om end s*ag, maa den d«g 
benyttes), saa forlanges det auveudt alligevel, uden Regei, 
aden Analogi. 

Dette e kunde ligesaa ret kajdes det dumme e, men 
kanskee det netop derfor har Lykken med aig; vist er det, 
at det har holdt sig tappert mod de mange Angreb; kun 
en Deel af sit Gebeet har det vel saa godt som tabt, nem-» 
lig Sufcstantiverne. Dog de, der udelade e i Tro, TrcB^ 
So, Sti, Gru, Sky, Taa 9 kunne dog ikke bekvemme sig 
til at skiiie sig ved det efter et andet e\ Snee, Lee, Skee, 
Idee, Arrnee, og dog kunne vel disse Ord bedst afsee 
et e, da de alligevel beholde et igjen; de andre Stakier 
ore mere at beklage, der aldeles tabe denne fori or »e Hale, 
der klaeder dem saa godt. Sid en det har saa mange Veu- 
ner, maa vi vel vise det nogen Opmserksomhed red at 
prove dets Ret til at spilde Folks Tid og Papir baade i 
Skolerne og X det senere Liv. 

Er dette e riraeligt, saa ko miner det af, at man rigtig 
slutter saaledes : Nogle Adjectiver have e med den bestemte 
Artikkel og i Fleertallet, altsaa have alle Adjectiver e i 
disse Tilfaelde; men er dette rigtigt, da ieile vi i Mangt 
og Meget. Nogle Substantiver have e i Fleertallet, altsaa 
have vel alle Substantiver e i Fleertallet; eller: Nogle Sub- 
stantiver have er i Fleert*, altsaa have alle Subst, er i 
Fleertallet: Land. - Lande, altsaa Haar, Haare o, s. v. 
Skal da en vis Form indfores med Magt o : hvor Instinctet, 
Sprogfolelsen, eller hvad man nu kalder det, der selv den 
Talende tibevidst styrer hans Tunge og frembringer deu 
Faathed i Brugen af Ord, Ordformer og Ordfoininger, som 
man kalder Sprogbrngen, har forkastet eller midveget den, 



yGoOgfe 



«• OM LYDENB 00 KBTSKRIVNINGEN 

•HI altsaa det I SprogetOverieverede, det hfetorfcfce ClivM, 
rakkes og laesipes, fbr at fate en Kegel eller Analagi 
mre ndbredt end Sproget set* har villet, da faaer man 
f. Ex, tro, trot, som long, lang-t; doven, doven-e mm 
brmt, brune; mint, den, dent, den-e bange , bmget, 
tinge, ringet o. s, v. 

Sagen er med Infinitiverne formeentlig denne: Infi- 
nitiv ere deels fleerstavelses, deels eenstavelses ; de forste 
ende alle paa e, de sidste ende*) paa e, i, o, u, y, ce 
(bebce), d eller aa. Er det nu ikke en utidig Straeben 
efter Regelmapssighed at ville fringe denne Klasse efter 
den forrige, eller da dette ikke lader gig gjore i Vfrke- 
ligheden, at ville gjennerafore idetmindste etSkin af Lfg- 
hed? Saet endog at Alle bleve enige om at udtale dette 
kjaere e, hvad var da derved vundet? Nogle beraabe slg 
paa Islandsken, hvor Infinitivet endte paa a, i hvis Sted 
e no skulde staae som et Slags Mindesmaerke. Hertll 
svares, at vort Sprog har i saa Meget afveget fra Islandsk, 
derfor er det ogsaa et eget Sprog, forskjelligt fra hlint, 
og ikke 8am mes Analogier underkastet Skill le Ti have et 
Maerke for Infinitivets fofsvundne a, Iivorfor da ikke op- 
tage et Mindesmaerke om de forsvundne islandske Casns- 
former? skulle vi ikke reise nt Gravmaele over et heett 
Kjon, som er van d ret heden med den dertil liorende BSf- 



*) Yi have ogsaa Infinite paa a som ha, ta, la, dra, men 
denne Endelse skjules i Skrift; denne Forkortning er 
dog i mange Ord, som ligeledes efter a have Stavd- 
serne ve, ge, de, ikke engang paabegyndt: lave, save* 
aldrig la, sa; made, plage; de, som ende paa den 
fjerde blode Muta, be, forkortes vel aldrig. 



y Google 



I DBT NOASKB SPRCM. it 

ulmg «f Adfectrver og Pronomenerf tikmWe vi 4fcke opt age 
det i mange Ord feortfaldne rf og g* Ate, [Wda], *#ft* 
[akoda] sv. *lcdda> due [duga], fr«e, [fn*uga] og mango 
and re? 

Endelig vil man have et understottende e i ftdskHltge 

Ord som: Roes, Steel, foer (ikke Praep, for) Aoer, (ikke 

B»r) trae/*, (ikke var). Grammatikerne have vel stodt paa 

dime enkelte Ord og fundet, at de, enkeltstaaende, konne 

forvexles; strax have de taget sig af dem, medens Hun- 

dreder af THfaslde, ligesaa mislige, blive uden sligFortolk- 

nitt£, Skulde man, naar e manglede, forvexle vaerog var, 

g*a maa vel Lader (Fagter) forvexles med Lader (Ho-), 

imder (duco) med leder (qvaero), lader (et Gcvaer) med 

lader (tillader); fremdeles forvexles vel idelig hvert Ord af 

de 22 Par, som opregnes i G. Knndsens Grammatfk, rm*I 

det andet: Ark (Noahs) meAArk (Papir) o. s. v. Ja, sttge 

Forvexlinger maa vel foregaae i Hundrede- eller Tusiitd- 

vii*, da de fleste Substant., Adject, Verber, ja endog Adverb, 

og Praeposit. have forskellige Betydnlnger uden nogen tH- 

svarende Forandring i Formen. 

Hvorledes slipper man vel fra al deitne Tvetydighed? 
Ved Forbindelsen, Sammenhaengen. Naar Gramma- 
tikerne ere saa aengstelige ved enkelte Ord, da er dette 
Eensidighed; de tage ikke alie lige Tilfaelde i Betragtning 
eller Midlerne mod Tvetydigheden; men dette kunde dog 
rentes af Videnskabsmsend. Han slog sig kau aldrig fbr- 
staaes som: feriebat die, saa man for at undgaae Tvety- 
dighed ikkebehovede atskrive^ig (se) med eet i, siig (die) 
med to; sig ham det, ikke = se eller sibi ei id; blive 
?atr, ikke = iieri erat. Skulde endog enkelt Gang Tve- 
tydighed befrygtes, saa kan man jo vaelge et andet Ord for 



y Google 



>Fj&**^^ 



m OM LYOWfB OG ttBTSHtlVBflNG 

et af de to ligetydende og forebygge Misforataaelse her 
»0m andensteds, hvor dea ogsaa er mulig, vedfor- 
mftig at va&lge og ordne sine Ord. Maerkeligt nok, atftg- 
saa Rask betragter Ordene saaledes isolerede, og fra ffcti 
berved nnilige Tvetydighed neuter en Grand til at beholde 
de store Begjrndelsesbogataver: Gab raed stort G, forskjd- 
Jigt (kun derved, altsaa ikke ved Betydniiigen, som altid ill 
sees af Sammeuhaengen?) fra Imperative^ gab; SvaHg, 
*vafig; Ramme, at ramme ; en Bevm, at revne o* 8* *. 
End nu nogle Ord ora Tvetydighed paa Grand af Uge 
Udseende, da Mange ansee den for saa farlig, at de slet 
ikke tor skrive thi med £*, for ikke at mtsforstaaes eller 
tillaegges en Durnhed som i : ti jeg kan ikke, at have meent 
Tablet 10* Denne Vanskelighed maa vel isaer foles, naar 
laerer eiler laeser fremmede Sprog. Hvorledes koinaer 
da udaf det f. Ex* i Latin? Jeg vil anfore nogle 
Tilfcelde. 



Verbum. 


Subst 


Verbum* 


JNoraen. 


aaimo 


animo 


amari 


amari 


animas 


animas 


amaram 


amaram 


asima. 


anima 


amaro 


amaro 


Verbum. 


Noraen. 


amaras 


amaras 


Moo 


lino 


amaris 


amaris 


liaia 


linis(lina, Garn) amare 


amare (Adv.) 


Ufti 


lini 


linea 


linea (as ell. «»a) 


led (perf.) 


levi (Adj.) 


lineas 


lineas (ogs.Sofcftt. 






lineare 


lineare ell. Adj.) 






linearis 


linearis 




- 


lineari 


lineari 






linearem 


linearem 






lineares 


lineares 



y Google 



t *vr mmum swwa « 

VWtre; 
• Yerbet lirao kau kwanae af lima men ogaaa af Haw*; 
atte Farmer af det ene limo (omtr. 200) kuune da forvegr 
lea sued Formerne af det andet limo (200); men ikke uok 
derated. Der gives to Substant. limus, der altaaa i alio For- 
mer ere lige, og di9ge Former falde igjeu aammen med For- 
merne af Adject, lima?, der atter liar to Betyduinger, og 
to Former, lima og limas, fadles med limo, ligeaom dUae 
igjen alie kunne forvexles med nomen. sing, og plus, af 
lima, cb. 

Medlydene. 

B betegner baade b og p: skabe, skabte, skabt a: 
•kmpte, skapt; tabe, tapt; kjobe^kjopt^ dyb, dypt; her bar 
man beholdt b af etvmologisk Grand, medens man aa- 
denaieds bar ladetdenne vige for 13 d tale 11; Draabe, deraf 
dryppe, for drybpe, dyppe for dybpe, af dobe eller dyb; 
kypptg = hybpig, af Hob; Skipper =5 Skibper af Skit; 
Knippe for Knibpe. (afknibe?). Man finder dog ikke 4ct 
ridste Princip fulgt overalt i Afledningen; thi msnakri- 
Ter lobsko: lopsk (lobe), gtubsk *fglnb*nde (glube?), knib$k 
(knibe? Molbech)* Udenfer Afledningen og Boining brogea 
atter anart p eiter Udtilen, snart b efter — ja hvorefter? 
Effcer Indfald; Krebs, Ribs, men Laps\ Hveps. Altaaa 
titer her I nconseq venser. 

C og q ere overflodige Tegn for JT-lyden i vort Sprog. 
C bruges nukun i oprindelig fremmede Ord, dog ikke over- 
alt i disae, saa vi atter her strax stode paa Inconseqvena . 
Skribent (gcribo), Kammer (camera) med &, men criminal 
mad e, Det bcugtes vel oprindelig i latinake og graeske Ocd, 



y Google 



m OH LYMR9B OG WETSHftrVfllNGEN 

fdet mail gav ogsaa ^det graeske Kappa med dette Bagsiav, 
toMket kan v«re komniet af, it «nn meest kjendte de grte- 
ike Ord gjennem Latinen, og derfor op tog dem med Lsti- 
nernes Skriveraaade. De, der ville, at man skal tage Hen- 
ayn til Ordenea Starasprog, maae altsaa nu forandre Skrlr- 
ningen af disse Ord, Ogsaa Br U gen af deite Bogstav havte 
Ira Forst af historisk Grund, ligesom THfaeldet var med 
Bmgeti af de, to Tegn for JE- og Aa-\yden; men Ube- 
fcjendtakab med hvert Tegns historiske Ret gav siden All- 
ied ning til virkaarlig Brug af c, ligesom af e, ce, o og «e. 
Man skrev engang: seal, sculce o: skulle, casta?, o: kaste, 
oc, iS/cc^, /ecte o. *. v. Ogsaa ch brugtes ofte for k: 
schule a: skulle, vdlendsche o: udenlandske, mcechtig o: 
ma?g(k)tig. Siden har man aom sagt indskraenket Bruges 
af c til fremmede Ord, og det har da ikke blot tabt am* 
Eroferinger, men endog en Deel af sit Arverige. Men «n 
anden Inconseqvens haenger sammen med dette Bogstav: 
Mange ville have det ombyttet med k, hvor det betyder ir, 
men ikke med s hvor det betyder a. Forkaster man den 
historiske Ret i det ene Tilfaplde, hvorfor da ikke i det 
andet? og gjselder denne Ret ikke for det ene Bogstav, hvorfor 
da mere for det andet? Hvorfor ph, ch, th, ps> for 9, ^, 
fr og *P, naar disse Dobbelttegn udtales son vore enkfefce 1 
/, *, f, s, Filosofi, Karakter, Tema, Salme. Naar Ha- 
merne skrev e ph for/ o. 8. v., da kom det jo deraf,<at 
de kjeudte en anden Udtale, end vi, af det graeske <p, 
deres/ikkeknndeudtrykke cfr. Quinictih 12, lOog Priscian* 
1—4 — 14, Heller ikkebetragte vi nu disse Ord som bund- 
ne til Latinen og dens Retskrivuing, men ktinne med ReCte 
givede i Graesken enkelte Tegn med enkelte norske. 
Rvoriedes kan man nu skrive Kappa i Ordet Karakter 



y Google 



I OBT NORSK* SHfeOG. * ft 

k, tfen ft twtegne det ogs»a enkelte e§ f#r •« iig*- 
•etydende x ligeledes med *? 

Den hyppige Brug i aeldre Bbger af ck for h eller £ 
er Tel en Efterligning af tydsk Skrivebrug, som i stch ~ 
$ick, sacht ~ *<*#£, endrechtlelc ~ endrcegtclig, thai- 
Jfeifc -Zz: taaligy tidech rzz fiWig. Cfc Tar da Tel en gang 
det mod erne Tegn for AMyden, der Tel ogsaa hortes i En- 
den af Adject, som no ende paa g: endrechlek. Da se- 
nere det tydske Vaesen skulde udfeies, synes man at hare 
taenkt sig noget Andet Ted ch 9 end da man indforte det, 
og troet, at k Tilde vaere mindre passende til at traede 
i Staedet derfor end det . blodere g. Denne Forestilling 
kunde isaer gore sin Virkning, naar man indtog tydske Ord 
i Sproget; Macht, Geschlecht, Vichtigkeit troede man 
vcl bedre udtrykkede«i Ted M-a-g-t end Ted M-a-k-t o. s.t., 
ligesam Nogle endnu indbilde sig, at Makt Wide betegne en 
haardere Udtale end Magt. Denne Analogi, g for k foran 
U er endog fulgt i det latinske Ord pactum, maaskee fordi 
dette Ord naermest er hentet fra Pachi, medeus Act, Tact 
(Akt, Takt) er taget umiddelbart fra Latinen. 

TiJ q Til jeg blot bemaerke, at det atter er en (Jnder- 
Hghcd at have et eget Tegn for AMyden foran v, naar 
man ikke bar et eget Tegn for samme Lyd foran hTer af 
da andre Medlyd; ja bvorfor skulde man ikke ogsaa liave 
nyt Tegn foran liver af Selvlydene? 

D betyder 1) d, 2) t, 3) Itigenting. D er t, forst 
naar det staaer foran *: Kreds, svadse, ridse, Lidse, 
fraadse, studse. Dernaest ligesom b og g foran t haer- 
des \\\p og k (skapt, sokt), bliTer ogsaa d foran t til t % 
(hfor Ordet ikke bestaaer af een StaTelse; thi da bii- 



y Google 



* OM LYWtfVfc 0« HETSR1W1NGEN 

▼er d trtumt, »g ho>e* alt*a« til d som No. 3: (Mb&? 
fddf). Saaledes er i gotte, hvitte, matte (Mail), JtfMg 
(Flid), 9fttigr'(Vid), df Me vet til t foran *. Dog, heroin 
Mere aiden. Ora d foran 8 kan iinidlertid maerkes, at Nogle, 
som F. Barfod, i Skrivnfngen vedkjende sig en Assarailation af 
<i raed et fdlgende s, som i Gissel, TisseL Dog troer jeg* at 
denne Udtale hos os ikke er saa almindelig blandt Dannede, 
som den af mig angivne. Vistnok siges ofte: mse, fraas- 
se, plusselig, stusse, krysse, pusse; vi sige Pus, pusse, 
men ikke Kres, omkresse; derimod g/««e (Gaadc, gidse), 
Sjp**, Spissen, spassere, hissig, men ikke svasse for svadse. 
Det blev vel rigtigst at anerkjende Assimilationen, hvor den 
er bleven naest almindelig, og skrive spassere som passere, 
at fraasse som 2W*e, $/>&, Spissen som LdP$, Lees set; 
derimod Krcts, svatsig, Fotsel, Aatszl. Den forste UdtaJe 
a: dzzzt fblges vel af Mange i naesten alle dkwe Ord, med 
Undtagelse af <£ foran s& og s£, hvor del er sumt: sidst, 
Icedske, smidske, Vcedske, densidste af Fie re, men ikke 
i aHe de samme Ord, hvor de forste udtale ds zz ts. 

D har sin tredie Betydning i Adject, som rodt, bredt, 
i Verber som fandt, spcendte, i Subst. og tildcels Adject, 
efter n, / og r: Mand, lid, Ord, sand, vild; i aeldre 
Skrifter er ogsaa denne Brug mere udbredt, som : band, hand. 
I nogle Ord, som mere forekomme i Boger end horea \ 
Talesproget ndtaler man ofte d efter r, nemlig ved Oplaes- 
liing: Svoerd, Fcerd, Byrd; Ligfosr og Brufcer, Adfter, 
forekomme derimod hyppig X daglig Tale ; i denne Forbiii- 
delse have vi derfor ikke forst laert Fcerd at kjende gjennem 
Oiet eller vedligeholdt Kjendskabet dermed gjennem Laes- 
ning, derfor tidtales det her efter Analogieo. At Analogien 
ogsaa er for at udelukke dette d, naar Ordet voxer i En- 



y Google 



I »BT tfORSKB S*ftO€. VI 

kxL, tan mail see af Ord med denne Bogstavforbindet**, 
dcr altid liave en SUvelse efler rd: Man siger ikkejje/- 
de, Gjcerde, men J&ave, Gjtere^ gjtire, Fjcering^ Fjceren- 
deel, Hyre (dansk Udtale for Hyrde, hvilket sidste Mill- 
ler i Synonym, sees ikke at gjenkjende i det forste); saa- 
ledes og norskJuring o: Hjurding = Gjcetegut, af Hjord. 
Orden derimod ud tales aldrtg O-ren^ og d maatte altsaa i 
dette Ord ikke rokkes til Lighed med andre Tilfaelde* D 
ndelades da i denne Stilling i de Ord, der have et maer- 
keligt og varigt Liv i Folkets Mtind, og f som altsaa 
altid have voeret frie el ler dog have f rigor t sig fra den 
Tvang, som Retskrivningen udover paa de Ord, der kffu 
faae et oieblikkcligt Liv under Oplaesning af en Bog. Dette 
riser altsaa, hvad Vei Sproget vil, blot man ikke ved utidig 
Straeben efter formeentlig Correcthed hemmer Udviklingen. 
Heller ikke i andre Ord bores d i daglig Tale, ef- 
ter n og / om end Ordet ved Boining voxer i En den, 
Man udtaler Man, Mannen som Ven y Vennen, uden d, 
Bron, Brdnnen som Son Sonnen; den ville Ungdom, vil- 
fere U. som stille, stillere ; Gjcel, GjceUen som VeL, Vel- 
kt, Fjcel, Fjasllene, Knal, Knallet som Trael, Trcellen^ 
Hal, H alien* Formerne kmine, skulle, ville kom efter 1yd- 
ret Skrivning til at vaere Betegnelsen ogsaa for Imperf. 
hinde o. s. v. ; men hvorfor ikke skrive jeg kan, vi lean 
o. 8. v., som t. Ex. Trescbow skrev og som nu M. Ham- 
mericb, og lade kunne, ville y skulle vaere blot Iraperf. 
og Infinit. • Hvorfor akal man beholde slige Former (vi 
kunne), som aldrig noget Menneske brnger, nden hvorBo- 
&ea laegger bam dem i M widen. Fleertalsformen paa e (vi 
(use for vi Iceser) syncs heller aldrig at have voeret al~ 
roiitdelig i Talen, og dog holder man paa dem. Laereren 



y Google 



7» OM LY»S»£ OG RBTSKMVNINGEN 

am rette hundrede Gauge vi k<v$. til w fafwe of dug 
skriver Eleven, naar han bliver sin egen Herre, ikke cor- 
rect alligevel: "Nataram furcapellas ex, Hun kommer dog 
igjea, den Hex." 

Men om end d udelades i Boiuingen (Declinationen), 
folger dog derafikke, at den udebliver ogsaa i Afledningen: 
Man, Mannen, men mandig; Jor, Joren, men jordisk] 
dog igjenAfatt, bemanne y ll> opille; thi rfmaa udelades el- 
ler beholdes efter den bestemte Udtale. Forkortelscu 
Fader, Moder til JFar, Mar er anerkjendt i Far- og Afw- 
kroder^ men deraf folger ikke, at man bor skrive farU& 
nwrlig, for faderlig o. s. v, forend Analogien maaskee en- 
gang bar faaet Bugt med d ogsaa i denne Stilling; kun 
ved vaklende Udtale maa mau see sig om efter Analogien. 
D i mandig, jordisk er nod vend igt efter Udtalen og bar 
Analogi for sig som i egen-t-lig, vcesen-t-lig, orden-t-lig 
og nt \ ugentlig, forhaabentlig. Tonstavelsen tager intet 
t til sig: haanlig, venlig, bonlig> ikke haantlig. Nogle 
Danske begynde nu at ndelade dette t; maaskee sige de 
egenlig, saa Udeladelsen kan vaere rigtighos dem; men er 
kun Etymologisering Grund dertil, saa er Principet slemt 
og kan fore til Forkvakling af mangfoldige Ord; alle Af- 
ledsendelser skulle da formodentlig tvinges til en vis Re- 
gelmaessighed i Bogen, der dog kun bliver Blendverk, naar 
den ikke findes i det levende Ord. 

Fornuften driver os til at soge en Grund til ethvert 
Saersyn. Dette Foruuftens Krav har ogsaa gjort sig gjael- 
dende hos Grammatikerne, idet de i det Laengste indbUde 
sig, at der menes en vis Lyd med de saakaldte storome 
Bogstaver. Saaledes siger N is sen om hi H brnges foran 
v uden at det betydeligen hores i Jivis, hvilken; men 



y Google 



I DET NORSKE SPROG* 73 

im hfees det i Norsk hverken betydelig eller ubetydelig i 
denne Stilling, og af Molbech og Andre sees, at det heller 
Ikke bruges af de Danske i det dannede Sprog, da lydeligt 
h foran t> erklaeres for Landskahsudtale (Jydsk), 

6. Knndsen skriver: D skrives uden tydelig at hores 
o. 8. v. (uden tydelig at hores er vel ikke — uden at ho- 
res); senere siger han, at der hores lidet eller intet d i 
Land-tunge, Jord-tange, Sandsiger. Hansen taler vel 
om et sturat rf, men det er ikke godt at vide, hvad han 
denned mener; thi *'d udtales i Ordet Haand," altsaa 
i lid, Ord, Mand, sand, en Udtale, der nok vaekker 
Latter snarere end Bifald; kan man size, at d udtales her, 
da kan man jo sige det Samme om fandt^ blodt, hedt, faldt. 

Her after nogle Bemaerkninger om Udtalen. Det kunde 
vistnok Taere godt, i Bogen at have et Correctiv mod falsk 
Udtale, den komme nu af Uvidenhed eller Skjodesloshed. 
Men denne Nytte kan Skriften ikke yde, som den nu er. 
Forst naar man faaer reguleret Retskrmiingen efter den 
aimindeligste Udtale afOrdene i de Dannedes Mund, 
kan Bogen som Autoritet faae sand Betydning. Som Skriv- 
niogen nu er, afvige selv de, der holde paa bogstavret 
Udtale som Princip, meget ofte fra den formeente Correct - 
bed j laese Hjerne, Jernefne) og gjerne eens; Vaar og 
vor eens, men o i so-de og so-ve forskjellig (o zr o og ad). 

Men har nu Laeseren maerket, at Bogen i nogle Til- 
faeWe har narret ham, eller har villet forlede ham til at 
udtale Ord saaledes, som han med Bestemthed veed, at de. 
aldrig udtales, naar Bogen ikke benyttes, saa sraekkes snart 
TttHden til dens Ufeilbarhed, og han finder, at det bliver 
nddvendigt at kjende Udtalen andenstedbfra. Bliver 
ban nu tvungen til at folge den almindelige Udtale imod 

4 



y Google 



fy : OM LYDKNEr ©$ fttf IWIUWirsGEN 

Bogen i fc Ex, Jfagf, /%**, 4#rft, htorlVr da ikke fiUge 
dette Pripeip (Udtalen), benjtte dets Conseqfenser og 
respectere Analogieros; tbi dette Priaoip straekker til dve*- 
alt, og medforer altsaa Eenhed, medens den b»v>dede 
Skriyebrug to Princip for Udtalen ikke for Orgamer- 
nes Skyld (spcendte kan el ud tales; det raaatte da blive 
spcende-te) kan blive almindelig gjennemfort eller anvendt. 

De Ord} deriinod, som Laeseren ikke allerede er vant 
til fra Talesproget, giver ban Lyd efter Bogens Tega, 
naar ikke Organet bindrer bam, og ber er det, han ofte 
gjor Void paa en Analogi, som ban i bekjendte og liver 
Dag brugelige Ord ubevidst respecterer, som Fcerd (sjeM- 
nere Ord), men Ligfcer, Brufcer, 

Ofte veed man vel, at Bogens Udtale, om jeg saa 
maa kalde den, ikke er den rette eller almindelige, men 
man laeser dog efter den (Skin for Sjin, Sky for Sfy) 
enten fordi man borer andre udtale disse Ord saa, naar 
de tale efter Papir eller Bog, eller fordi man er bleven 
tUboldt at laese saaledes under sin Skolegang, Ligesom 
Mange aftaegge sin saedvanlige Udtale (og Betoning), og 
antage en anden eensformig, kunstlet, saasnart de faae en 
Bog i Haanden, medens de naturlig betone og udtale de 
samme Ord, naar de opfordres til at gjentage dem bagef- 
ter uden Bog, saaledes antage, som sagt, Mange en Slags 
Helligdagsudtale (Skin, Sky) i de enkelte Ord, men som de 
gjerne fralaegge sig tilligemed Bogen, i alt Fald kun be- 
nytte udenfor Papirforedrag, naar de ville ansees far at 
tale correctere og omhyggeligere end i Hverdagslag, hvortil 
borer "at tale som eu Bog." Neppe siger Nogea: 
Gylden, forgylde* legynde % men JyUcn* forjytte, bejyftne, 
ligesom besjcemme, sjasrpe % ikke beskcemme eller. &e«£jtatt- 



y Google 



«T», *tfen,4t«, Aer >>efltrii I samme dfeblife seer i Bogen 
eiter. d*0< fovor meget • i Bftger, eller -eadog tiwr at butde 
r&t.giin> GtigodtJLxewpel ved "correct Udtaie, fevor- 
til..mati§e.gkobnie8tere:af tegge Kjon formodentli^ angee 
sif ferpligfctde. 



. 6? betydsr 1) g< 2) *, 3) j\ 4) ng, 5) tjener det i 
Fprening med n til at betegne g Nr,,4) a: ng. 

G er == fc foraii t: Agt, Pligt, vogte, ragte, bl&gt, 
lagt a: ^&£ o. s, v. ligesom foran s: Slagt, Rigs-daler 
(oggaa jBij:- o: Riks) % bugsere, men skrives her ofte med 
x oi ks: Axel = Aksel, Oxe, Lexe (lec-tio) Byxel, Ox el 
(tygge, oge). Man siger helligt ot hellikt, Iwgt, lagt o: 
lakt. Saaleiles gaaer da Cr-lyden baade i Substantivernes, 
Adjectivernes og Verbernes Boining over til k. Det Sam* 
me ioregaaer ved Afledning i vaage, Vcegter; kige, Kik- 
kert;. svag, svcekke ; Krog, Krykke; Tag, tcekke ; i de 
sidste Ord bliver g til k, idet den Jange SelvJyd bliver 
kort, og g faaer et haardt Tryk, som det ikke for havde. 

Men g bio dgj ores ogsaa ofte til y. Ganebogstaverne 
g* St kj* k °8 h H?S e bverandre imidlertid saa naer og 
onabyttes saa ofte, at det vil vaere hensigtsmaessigt at be- 
handie dera sammen. G og k kunne ikke blive staaende 
i betonede Stavelser foran de saakaldte blode Selvlyd: 
e* h yy& og o, men maa ombyttes, g med j, og k med kj 
eLj\. Dog undtages f. Ex. nogle haardt betonede, som Agent, 
Regent, Tangent, og nogle andre, som altid laeres af Bo- 
5^> og knn vedligeholdes ved den, som conjugere, agere; 
derimod regjere; thi dette Ord bruges og slides i Fol- 

4* 



y Google 



70 OM LYOHME 08 IVr9|WNiNGEN 

kemmule, *g htr dtifor Mattel kmpe gig «ft« r Anal* 
gien* Bogtttvtegftene Wive uuttlertid gjanie vforandrefe 
i Boiiingea (gtoe og g«t>, begge med g % I Afledntagea 
betegaee Overgaogen fra g til /, fit * tH den dertil #m- 
rende Mode Lyd, graesk x> tydsk dk, 90m oftest *ed, it 
Tegiiet for den nye Lyd saettes Fed Siden af deii forrige, 
ligesom en Fortolkning: Gaard, deraf Gjcerde d: «fcrd» 
(Jcere); Kam, kCj^temme. Kj svarer ikke ret til den 
dermed betegnede Lyd; kun de Danske udtale nndertiden 
dette Dobbelttegn efter disse Bogatavers Betydning, , niir 
de bruges saerskilt, som i Ordet K»yo-le f (forskjelligt fra 
Tor Udtale af samme Ord). Kj er ~ det tydske ch, og 
formodentlig det graeske X (x, chi). 

Havde man et eget Bogstav for Kj (jeg troer, mm 
bar foreslaaet et k med et Tversnit k), kunde det maaskee 
for Ikke at forvilde red Stavningen, kaldes hje (che) n Hg 
den forste Stavelse i Ordet kje-delig. Ved denne Anled- 
ning kan det fortjene at bemttrkes, at Bogstavernes bruge- 
Hge Name gjore det vanskeligt for Bom at Jaere at stave, 
Hgesom de og fore vild i Undersogelsen af, hvilke Lyd en 
Lydgrappe (Ord) bestaaer af, og med hvilke Tegn attsta 
Delene af den rettest betegnes. Eudmi slemmere maatte 
de Iange graske Navne vaere; det er dog altid letter^ at 
faae Barnet til, om ikke at begribe, saa 'dog at hoske, at 
a-el siger al> end at Al-fa, Lam-da siger at; men 
saaledes fattes lettere, at frje (che)^ ce^ er tiger fyVter, end 
at kaarjod-ae-er siger bjcer. Fremdeles, undertone? man 
£ Ex,, om aj er Tvelyd, eller det sldste BogstaV * er* eft 
Medlyd, da udfindes dette lettere ved at stave a-je — aj 
end a-jod, thi 0- og rf-lyden, som blandes ind med, er «n 
fremmed, forvildende Bestanddeel. Hvorledee denrie Setv- 



y Google 



l wst mmsm trio* n 

ly*, der Kgger I Bogatavets Nam, ka* forviMfe, visor et 
Sted i Knadsena Grammtik, hror der fretteatttea den 
Formedniag, tt man akrirer 9 med 0, ikke h>, ford! it 
adtalea langt Inde i Munden, 9 derimod ltngt fremme, 
brorfor del bedat fordragea med Laebebogstavet 0; og 
dog er det jo knn w'et i y'a Nam, der udtalea fremme i 
Btoftden, hvilket endog Ferfatteren selv aynea at ane, me- 
dena q og k begge ere Ganebogataver og i sig aelv bos 
•a gauake identiake, idet blot oa- og tt-lyden, Ted hvts 
Hjarlp de udtalea, altaaa noget Tilfaeldigt ved dem, gjftr 
dem tilayneladende for8kjellige« 

At Grammatikerne ikke ere ganske enige i Classiftce- 
rfngen af Medlydene efter Organerne, kommer maaakecf 
ogaaa tildeeta af, at Bogstavets Navn, hvorraed man esperi- 
menterer, fordrer Anveitdeke af mere end eet Organ, for 
al kunne ndtalea. Det Tilde Tel ikke vaere aaa fermaatetigt 
at forandre Bogstavernes gamle Name. De groake Name 
ere ikke nforandrede efter det Phonisiake eller Hebraiake, . 
•g Bomerne bare jo allerede gjort Alfa, Beta, Qammm % 
Delta til A, Be, Ge, Be. Fietet for ToreFaedre, der brngte 
aamme Bogstavnavne aom Ti, kan vel ikke bindre 08, do 
t4 ellera have i mange Tilfaelde givet Tingene andre Navne 
end de, Ordene ofte andre Betydninger, ligesom andre 
former, anden Skikkelae. Nn kunne Medlydene ikke «d- 
taleo uden Indblandebe af et fremmedt Element, nemlig en 
Sahlyd, der da kan enten horea foran eller efter Medlyden, 
Hertil bar man rigtignok med Rette Talgt den mindat mar- 
leerede Lyd, nemlig e; kun borde man Tel have sat den 
paa aamme Side af dem all© 5 thi Ted at aaette den foran, 
hir man faaet ikke e 9 men ce, da man nemlig herved ftk 
em kort Staveiae, aom ender paa Medlyd, i hvilken Stilting 



y Google 



e tjone ^IJuer »ver Ail ^^'mwi 4t*H^lsi4s4e,lijri.€ti i*a*e 
fiuarkeaet end «v. <tg fiarwlrrer derfer mere. AJteat kwuk 
mtft «ige; -rf, #$, th % E^ Fe 9 G*?, M* /♦ Je, K* 9 Stfk, 
he, Me, Ne, 0, Pe } #*, Ea; T* V % J>, Y s M> (ikke 
Ae\&, Aa (J), [ir, (?]♦ Medlydenes Name i Graeek U- 
; gynde jo altid roed Medlyden aelv, %ke med eft &fMj*dt 4>l 
10m Jft, ikke ^/, Mu aom Ate, ikke Em. De oveHelflfe 
B*getaver C, Q, 2 fik beholds aiue Navne, for ikke ved 
BfnaeJvaelsen at Wive tvetydjge; ligeaaa jr. Skulde BMfi for 
de gneake jNavnea (9 : Horn, propr.) Skyld beholde JRft, 0k 
jP* og TA, da burde de vel og til LeUeke af Siavningen 
eg til htrtigefe at udtrykke mtndtlig, hvilke Tegn Eleven 
akntde akrive, behelde de graoake Na*nfc: Fi> Kji, Fin, 

Ovetgauge.' G kaa da ikke ataae foran en bftd 
Se4vlyd, men bliver j, hvilken Lov viser sift Mtigt i at over- 
vklde gamtnel * Skrivebrug (/*/*, efter Udtakn; Skivebrag: 
Qift)<> men faaer bvor Stantordet eiler Staeifermen' bar g, 
og Aflednfogen deg bar j. Man mserke Felgende; (hard, 
Jwrde; Gaade, jeette; goae* jamg*, F*r-jeenger ; Gate, 
Jcb$; god,J6de; gm>^ men: bar jivet; Gtdd, Jftden^/^r- 
jykk; AJmuen aiger Gasjeper, men den daimede Udtlte 
ferdrer her ce i Cerate Sfcivelae, men med det Saaane 1 eg- 
aaa J for lr; Jcestjiver* Seiv fremmede Ord, aem konfte 
i Ainmens Mund, eUer endog blet brtigea og slides 
byppifc (altaae uden Henayn til eller IndfirkntSng af Ba 
gena Ketakrivnjng) af de Dammedc, maa efte bdie ; llg 
efter Anakigien : efter Organete Beqvearaaetighed f Alm«*i 
.eg- aelv tna'nge Daanede &ige Jb(i)etUgJmtl <lfgeaem ved It: 
JCjsiser)* -og- j nogle jErentyr teles em en fast, aom aa- 
benbarer aig D:* Qetotj Acm4 r Menge aige: Jewer% Jen*- 



y Google 



tat, <\hbw4h(tteg > tfeadfe, /efer^ men derimod Ikkfe Jer- 
ihariien; tht detfeOrd Bruges ikke nok, til at det skufde 
Me #igl : Dbg 1 gfteMer Overgaffgen som Kegel kun i be- 
tohede Starelser, ekjont Hang dertil ©gsaa taserkes i 
vfretonette, naar g og e gaae foran Tonstavelsen ; efter 
gamme bores vel neppe ke eller ge =±= jfr/e el. jc i de 0an- 
nedcs Udtate: takke, ikke, ikke tdk-kje, ik-lije; Fwlgor, 
ikke Vcelfer; efter / og r ti! dog g gjerne blive j, som i 
Sttttsk: Ta/jr, jfti/y, #etf, Vcerje, Fasrje. 

K bliver til •*/ (*/e f cte) foran de blade Selvlyd: 
Katnp, Kjcempe (%$\t.%$) 9 fCam, Kjcemme (ehemme) ; k&ge, 
KJdkken; Ko+ Kjder Ckoer); hold, kjWg; Kundskdb, 
kjyndtg; Kummer, be-kjymret; Kind, Kjind ; Kh, Kjjib; 
Kid, Jtjid. Naar k skulde staae foran en Mod Seivtyd 
efter *, bliver det ikke til kj, som da ikke beqvemt kan 
vdtales, men til det evagere j*. $kam, besjcemme; Stud, 
Mjyde; Skal, Sjcel t sj&Uet; sharp, sjcerpe; Skaft, Sfcefte ; 
fpemdefes Sjyi(d), tjcende, sjcev, sj$d. 

Mm h$r vaeret saa bange for- at indtage i kcenwie, 
beekwmme, Koer o. g. v* det jf, som man dog ihdromniede 
Plada i Udtaleiu Og dog bar man paa mange andre Ste- 
dkr indlemmet et fremmed j eller v, altsaa atter vaeret 
fncoaseqvent, men vel uden at vaerc sig sin Synd mod den 
hellige Etymologi bevidst, som i sex, deraf sjette; fife, 
fjerde, fjorten; Fjos a: Fte-hutis; ifjor o: i fo(rre) A*r 
f (N* M. Petersen). 2*W, Fjed; Korn, Kjwme; Tbrn, 
•Wjorn; to, tvefode; tvinde Qto 1 raade samtnen); to,TtM 
,{&we4fel, som dabium af duo); toe* tvcette; sort, (svart) 
**moerte; JTo, Kvie; Kone, Kvinde; Kost, Kvist, Kvast; 
'Kern, Ktcem-, kvthme, be~qvem f 8am~qvem o: k&m&, 
*&yp6m*-ord* De ftr naevhte Tilfaelde med.indskadt t 



y Google 



m OM LYMPH 00 BBTSfttVNINGEN 

el nt: eg*nt-Ug r ferkaabmt-Hg, Imame ogaos tar edndres. 
Og har man ikke et fremmedt Bogstav (rf) i Dands, 
Prindsy Lands* o. fl„ hvor ikke engang Udtalen fristede 
til at forgribe gig mod Etymologies Her seer man atfcr, 
hvor let man (Grammatikerne) kan gj&re Skade Ted ocw> 
dig abstraherede Regler, 

Ogsaa ved k gjor Organet sin Fordring ora Overgaag 
gjaeldende, som inden Modersmaalets Grendser, eaaleilta 
og i Ord, der ere indflyttede fra andre Sprog: Kt>pttt)A), 
Kirke, Kjerke; Kiev), cista^ Kjiste\ Kapoaoc (Kjerase-} 
Kjireeba&r\ Ket%er, (xttdttpo??), Xjeetter; Keller, Cella, 
JCjcelder; ,QCcesar, Kjeiser); kehren % tyre, for-ltjerti 
Kjwks o : eng» Cakes, Kageri$)\ Kasjet a: fr. Casquette(T) 
casque, lille Hjelm. Flere Exempler med g til j: Segel, 
(Sejel og endelig) Seil a: Sejl (isl. Segi); gegen (font 
je-gen derafg/en); Speculum, Spegel (Spejel) Spejl; 
Sigillum, Segl, Sejl, foreejle (forsegle). 

Hansen synes at Title gjaelde for Orthophoniat (em 
dette Praedicat er godt eller ondt, kan her vaere ligemeget), 
men ban raesonnerer og forklarer bort den storste Deel af 
Uovereensstemmelsen mellem Udtalen og den bestaaende 
Betskrivning* For ikke ved Prineipet at tviuges til at far- 
. andre £ Ex. gik til jik, erklaerer ban denne almindeiige, 
og som vi have seet, for Organet naturlige Udtale for 
nrigtig; ligesaa heder det, at "skjcere ikke maa udtatas 
sjcere (som dog alle Mennesker sige), heller ikke sk-jcere, 
men k i skj maa beholde sin Udtale." Vi have for fife- 
maerket, at han vil have Haand, Land, Vand, ikke Herttn, 
Lan, Van, anseet for den rette Udtale; heller ikke maa 
man sige sokte, straspte, men sog~te, strwb* te, hvilken 
Udtale neppe engang ander en langsom Experimenter** 



y Google 



•if. Jimhrfeg* aefr mm der indakydee at Sctoft 
•tier aragt 9 efter * #g * {•trmpt* Hrmhet; sogete,) i 
Mlket TMblde de i tit Wd heller ikke dea haarde eg 
dot brede Medlyd laengere ere Naboer; endaa mindre lean 
Mm i hortig, uUungen Tale fremeige s+g-te, sagt, 
Magt med g; kvnde man endog iaae g og ft rigtigt, f. Fl. 
i^ iU&#, Krebs, saa blev det ikke dct rctte * og a, 
MM el blodere end det aaedvanlige, ligesom Graekeren ikke 
lean aige &c5a eller s£toc, men Area; derimod ^jj&ojiaft 
arret, men 07600c, Romerne a-g-o, men med * efter 
bores ac: actor, actum; lub-or, men fbran a lap: lapsus, 
scrib~o s men *crip-tus. 

, Etymologi eg Vedtasgt forbyde Orthophonisten 
Haaaen at akrive jtj for jeg. Altsaa den Omsteendigbed, 
at dette Ord i gamle Dage (d; Etymologi?) havde g, og 
•t det endnu af AHe (a: Vedtaegt) skmes med g* bestem- 
mer ham til ikke efter Udtalen at forandre g'et til den 
taUvarende Mode GaneJyd, som d til t i god, gotte, 
sidde, saette*, Modi mcette; og atter: elsket, elskede, kro- 
get, (de) kragede. Heraf kan man laese sig til Folgende: 
Qrthophonisterne folge vel det Princip, at gjore Udtalen 
g^pldende i Retskrivniageii, men knn der, hvor den allerede 
M.fjaeldende; hvor derimod Udtalen strider mod noget 
aadet Princip, saasoro Hensyn til Ordslaegtakab, eller mod 
gaaunel Taukefoshed, som kaldes Vedtaegt, bor det forste 
og vig&igste Princip vige for de andre. Dog sees anart, at 
ban ikke mener det saa godt med Etymologien endda; thi 
ban raader til at skrive tit, ikke tidt (af Tid), tysk for 
t§dsk af teut-eh (som spodsk af apotte); ligesaa skriver 
ban Glans, Sans, Dans uden d tvertimod Slendriansprinci^ 

pet; her vil ban ikke redkjende sig det, ligeaom Ted jeg, 

4#* 



y Google 



m OM L»W «l>J|»ISttWBIN6EN 

AiMdii%!fiNt4i Jkaa tr<*rie /*kvijta<>ttfd»l>wrej 
ikke at mage del , sua mod doe Priociper, tt etm hy^ 
IttgiOjtd sow je^ Mev. ttaataAtet} de frjwldaece Ord, so* 
Itot* £c, volde dog ikke saa ofte (ten r*ttroeade LaMtr 
JBrgrejse, hvorforhauher vovede at fojge del re*e4utioiaai*e 
P«ttcip, Udtalen, "Deriraod kaa man vel ikke fadde paa* it- 
ger han> at foravare met (me j) f. »*£, dim f* rfig T sei f. si& 
al de* Stood disse Ord hosPoeterne rime sig paa — — % 
qg udsiges saaledes i det retoriske Foredrag," Men hrad 
grifrer ikke raangengang en Digter til, som er i Knibe for 
Riim, og i ackkiliige Digte rimer j eg sig endog paa Vei 
eUer neK Det rhetoriske, det vil sige> Praedikestolens BV 
redrag, er jo netop efter Bog en, og dets fleste Egen* 
keder maatte, som tibjemlede i Talesproget, ansees for 
gvebne af Lufteo, naar man ikke vidste, at de vare Gjefc- 
klangen af en gammel forkeugst added Udtale, hvis Til* 
TOretse i him eller overhovedet i nogen Tid Ingen Tilde 
vide det Mind ate ora, naar den ikke ved boglig Tradition 
var opbevaret. At man nu ikke siger mig> men met, ind- 
rommer H. selv, idet ban tilstaaer, at mig kun bores i det 
rhetoriske Foredrag, Altsaa, for ikke at blive nodt til Mi . 
forandre Retskrivningen efter Udtaien, statuerer ban an 
Udtale, som kun bruges een Dag af syv af een Mand blandt 
tnsinde, og som alene grnnder sig paa den Iietskri fi- 
tting, hvis Utilforladelighed selve Undersogei* 
sea forudsaetter, som den rigtige, og saa falder det da 
af sig selv, at Intet rokkes. Sligt er naesten at drive Spot 
mtd Principer, som dog enh?er Videnskabsmand bard* 
agte. Onsker man at beholde status qvo, saa kan man Jo 
sige dette ligefrem, og ikke bringe Orthophonies som dog 
maaskee konde hate meget for sig, i Miscredit hos A4- 



y Google 



ffitfellftoitett >vWt* *er frotdnmgtfftftt, ncesten iroithk Forsrar 
m «eU- 

I Mo)heths Ordfeog Bruges, feruden j gel?, d eel ft g*, 
^Sk g* * **• £/ *fl ** udtrykke j ; men for J; efter *, te fbr 
j, Bruges *tiart W a: */, gtfart blot Jr.* ^rfe, Giodsel, meh 
g9d; gBs; €kes, gt&ng*, men Gterde raed t a: j, hvor d\o% 
Btymoh ikke mere itortfrer det end i gcengs; fremdefes 
$ktde> &kee, skele, skeie, Skeiet, men Skiebne, Skiet, 
*Heki*, Slciemt, Skierm^ Skiem, sh'ev; Skcefte, Skcet, 
Shegi skcemme, skcer(reeri), skcere, skcerpe, Skdite, skdd, 
Aen skicelve, skicende, SMcer, Skidde, skion. I disse og 
mange anitre Ord til man have Ondt for at huske forst, 
iim ^JSMyden skal betegnes med e> hvor med ce> dernaest 
hl%r i = j skal tages med; hvor udelades, da M. hver- 
k*te synes strsengt at fBlge Udtalen eller Etymologien, hvil- 
km sWste i alt Fald i de Ord er nanvendelig, hvor deti 
fltke engang er de Laerde bekjendt, om Ordet ellers ikke 
staaer ganske nden Beslaegtede. Her er da atter Nok at 
l«t>e, og glemme, og atter iaere og atter glemme, hvor Al- 
tltig ktinde vaere let, nemlig efter Udtalen, som vel i afle 
dfese Ord og mangfoldige lignende er utvivlsom. Lyden j 
adtryklfes i omtrent 86 Stamord med j, i 14 med sj, i 82 

"** g* e ^ g* (&/)* * 51 mc ^ * °5 ** tkf) e ^ ter *> de 
mange Afledsord altsaa ikke iberegnede. K og kj bruges 
for Kje i 95 Stamord. Slaegtskabet mellem g, ng, k, j, 
$ h kan sees deels af vort eget Sprfcg, deels ved at sam- 
ftfehholde Ord i sin tydske el. svenske Skikkelse eller Ord 
«f norske Sprogarter med tilsvarende iSkriftsproget: e-gen 9 
Bft-endom; ligge, Lej-e; (Vce-gen\ Vej-en\ forleg-en 
(fftfof-eni (kdg) hoj-ere; (hogre ltan) y hoyre Haand; 
{Jtjt-gtr 6: flgver)) forfldj-en, Ftttg{oi k)t; (g-j-k); 



y Google 



m OM LYMBtK Oft WBUgMHWWNGKN 

(Jgger o: fcpw), /3H4 £%* ot J**g* «Her eflfcr Aadm 
Udtale Lojn (g-j~ng)i Dag, Dfagn, BBjn; Ueg> bkng-m* 
Mej-ne* (g-ng-f); H<*ge *•• Hav*> decaf H*gn dL Ilej*, 
ind-hegne ot indbengUe el. indhcjaa? (boj*g**) bajr*r 9 
Bugt o: Bute; (pceger^, vej er, Vcegtaz Hf nej (neg*% 
rieg-te o: nekte (g-j~k); sijer o: siger, mg~de*, sokt, 
Sangn (J-g-k-ng). Orthophonistea kunde dog bruge; sm 
uden g el. /, og dog sakt, hvor k ikke kunde komme 
mere uventet end g og k i Zty£<2, Blygd, dygtig oi dyktig, 
huske j: huk-se, som Almuen siger ; huger, duger brugea &ke 
nn. Ligesaa nrentet kommer d i Fcerd, Byrd, Skj&rdsel af 
/are, tore, skjcere; opstanden, fangen, nedgangen* *Skg 
o. 8. v. forudsaette en anden Rodforra end den nu bruge- 
lige Cfange = facte, gange, slage), og dog forarger Jngea 
sig over dem. Saaledes kuude man vel skrive venli, sM^ 
6o7z/i efter Udtalen, og dog venlikt, (tie, «a&£), on aaa 
ikke snarere vilde forsage de naesten bortslidte haarde la- 
tetkjon8former paa kt, ligesom de eenslydende Adverbier 
(venttgty kjasrligt), som aldrig bruges uden ved Oplaesning 
(og i Skriftsproget, og i mange Tilfaelde ikke engang der, 
som: han Iwser bestandig, han kom sildig, han gik e*~ 
delig; temmelig godt, almindelig bekjendL Men vil man 
endelig hare en Ganelyd, hvorfra k i sakt, vilUkt kun^e 
siges at have dannet Overgang, fik man skrive: sijer y sakt 
(j-k) villij, mllikt (j-k). Sneedorff-Birch ytrer sig viatnok 
med Rette skarpt imod denne Form (gt i Adverbierne). 
Han siger: "Adskillige Forfattere have i nyere Tider vilkt 
paatviuge Sproget et t ved disse Adjectiver (nemlig de paa 
—*g °S — e #)> naar de bruges som Adverbier, f. Ex* det 
er egentligt meent anderledes, det er fuldkomment 
rigtigt o. s> v,$ men den&e svenske Form er uhort, saa~ 



y Google 



t mrr ROte«e strog. « 

Sprtget bar fcaataeet, 4m bar aMeto Ingen HJem- 
Ml i Siamspraget, eg frerobrioger ofte en utaalelig Mia* 
lyd, som er aforeeniig med SprogeU Veiklang og Blodhed. 
Sttge Spragfbrdssrvere, som slaebe barbariske Former tud I 
8proget eller endog anaee den rigtige Brag for feilagtig, 
kaa man derfor tilbagegive Gharakteren temmelig (ikke tern- 
mdigt) godt." Saavidt Birch. 

A^ er Tegn for een Lyd, ligesom *; for een; hver- 
kap « eller g hikes saerskilt i deune Forbindelse i Tale- 
sproget; kun red Oplaesning gjor man ofte her torn i 
mange aitdre Tilfoelde Void paa Organet eller paa den paa 
dots Bekvemmelighed grundede Analogi, for den formeent- 
Itge Correctheds Skyld, hvorved atter kan taenkes paa Bircht 
Ord, idet man indtvinger ikke just en ny Form i Skrift~ 
spreget, men en vrang og nnatarlig Taleform (Udtale). 
Dette Dobbelttegn kan indtil Yidere kaldes Eng (at udtale 
8om Suhstant. Eng, hvori hverken n el. g horea reent som 
eller 8.) Altsaa el-a-eng = lang. Denne Lyd skrivcs dog 
ikke altid med begge disse Bogstarer, men ibiandt blot 
med eet af dem: med g foran n y og med n just ikke for- 
an g igjen, men foran k; *) saaledes Tegn =* Teng-n y 
Sagn = Sang-n, Vongn, hug*ne =s= bung-ne^ ltg-nez=* 
Ungate. Et g, som ved Afledning bliver Nabo til et a, 
gaaer da over til ng?>Dag> DBgn =D6ngn; Meg, bleg» 
ne «== bleng-ne; lig - ling*ne; bygge Byng-ning. Er 
Selrlyden lang, siger man maaskee ofte g tydelig: mygne % 
sygne-, men disse Ord ere og sjeldnere end Bygning, tig* 



*) i Graesken udtrykkea ng som bekjendt med y baade 
foran y, x, x> °i € a: foran alle Ganelydene. - 



y Google 



m om umm m*mfm$imm 

item. Her e¥ ftltsaa ikke nbg^n O^aAd tilfcf frfcge ; fcig JMI 
4r*tge *ig*nto, telsfg-ne, vang^ne m&L tfeenfc' gVsWft^teglfe 
£jfc#e for tit bevare en formeentli g Reenhed i Udtalen/ 4ter 
vdgaaer fra ea EtymoIogiseHng, Som er eensidig og ffits^- 
ftjtoftter deM fra dc heriiid horende Tilfaeldes Ofereeii*- 
stemmelse (Analogi) udgaaende Kegel; -^ 

A T er == ng foran £: tcen-ker == tang~ker; saaledes 
tiing-foer, bang-leer, hing-ker; Nogle udtale # som rag og- 
sa* foran g, men det er nok atter bogret Udtale, ikke dee 
WatuHige. Spftrger man En: £r rfer Nogen i Stuent saa 
?W han ikke svare: Net, her er Ing-gen, men Ing-en\ 
ligesaa: Tag Fuglen ved Ving-en, det er Ting-en, ikke 
Ving-gen, Ting-gen. 

Naar k, som i tcerike, scenke borer til sidste Stavelse, 
ad tales det, men sammeti med n {ng) ikke: tceng-ke, ned* 
4&ngAe, men tcengt, nedscengt* ikke tcengkt, nedseengkt. 

G ombyttes ofte med v; begge Udtaier findes da i 
mange Ord, livoraf gjerne kun den ene ansees for aedel, 
den linden for plat: Mace, Mage; lave, lagei Mage,k(ave, 
(Stage, beslaegtet med Stav?); Hage = Have, de«rf 
Hav-n og Hasg-n; hover (= huer) = hus-ker o: huk 
etr, {Htig = Hay, iyge, lyve\ flyge, flyve; Flog, Ptoe, 
der med flere Ord ogsaa skrires med begge Bogstaver tii- 
sammen, nemlig u for v og dertil g: Plough Lag, Lew, 
Laug\ Hage, Have, Hauge; sage, save, sauge. Dag 
hftrer man i udenbogs Udtale aldrig u og g tillige. Hanen^ 
Mauen, laue (Mad) ikke Haugen o, s, v. A \ Mauen og 
o i Skou(g)en udtales begge som 6 (i Dor). . Som a her 
bfrrer d, naar g bliver til u (eller 0) saaledes Wfaer e i 
bleg til as i den korte iukkede Stavelse blegne 01 bleng- 



y Google 



*% teen, *U> *b, *iaar>' 4H ke*nim*r jMm / f INUalBir.^lj-M* 
Bc&sees «U.*t*er her, at et Amende Btgstarfc (SeWy* Uter 
Bftdlyd) paavirker, nodificercr, del fotwgaaOHte, tigetbtu 
& eg bliver til » og o paa Grand af det foigewtelr, 
g iX j\ k til */ el j formedelst ffilgeiide bloAe SeMjH, 
fc,:«?, g og u til j&, tf, k og f med folgeade # el. *, .livftlle 
TilfeHe til Oversigt og indbyrdes Bestyrketae kfr «t*i- 
meustilles. 

' G og t? ombyttes vel ikke let i Begyndelsen af norske 
Ord, men naar Ord af skandinavisk eller germanisk Oprirt- 
delse kommer i en Sydeuropaeers Mund, maerkes ogsaa \ 
denne Stilling en Overgang: Tfelf, Guelf, Wilhelm, GiiiT- 
laume; var (dig)! gare, Yarde, sv. Vdrd, Guard; Vante, 
Gant; eng. warrant, fi\ gdrantir; eng. War, fr. guerre 
(German*, Warmen o: Krigsmamd); gu4(s)pe, eng. fFasp, 
ff-veps; fr* giiichet, eng* tmcket (= Nile Port); vtnde op, 
fr„ guinder; tydsk JFatf og JFo/rf, fr. gaude (Farveurt). 

H er ogsaa med i denne Ganebogstaveraes Omby tiring; 
tydsk A bliver iblandt norsk j: Helm, Jelm; Herz, Jerte\ 
GeJtirn, Jerne; helfen, jcelpe, og i yort Sprog: H%rH^ 
J&rne, (8om eng. corner af lat eornu) og atter: Horn} 
Een-jorning o: Eenhorning; Hejm og Jem. Nor*k lifeltf 
og (R'6ver)kule ; kaue og Awe; &/7ge a. goAe = Atge (e/- 
ter), (lat. Ato?). Lat* k ox c byttes med norsk A: calam-us, 
Halm; cutis, Hud; eornu, Horn; cord-is (gen.), Xdtp8-ia> 
eng. heart, Herz, Jerte; can-is, kvv(0£, gen,), Hundi 
coll-um, Hals; A tilg: hostis, Gast (Jcest o: Fremmed, 
efter Cteero); hestern-us, ge stern. (De to sidste Angi?el j 
ser maa Risk svare for). 



y Google 



m om lihni oo hhuswhi ningen 

Her i Landet ooibyttec undertiden k med r, ttriaadt 
md A, dlcr htadc i og v brnges paa eea Gang. Fern 
(Bvem\ h#s Almaen ATem, (og maaskee Kvem)\ Va^ 
(Hoed) «aes Kan = ATn *=» Haa; ver (h#er)> h>er y kaart 
(H)F(dp, Kvalp, (B)Val 9 Xval; vor (hvor) f lcaar, haa/:, 
(k)te*, kvaty kvcetse; alle de, der ou begynde med. hvi 
Sluriftsproget, have Tel engang vaeret udtalte med hv eltar 
kv, maaskee Hvisvas undtaget Den latinske Udtale bar 
maaskee vaeret ligesaa vaklende, som kan formodes af For- 
merne loquiitus og locutus, quura og cum, x quatio og con- 
ditio, quare og cur* Ogsaa for dette latinske k el. kv 
findes w i Tydsken: wann = quando\ wer ===== y#i* Qpr 
o: Aa» — *$)$ qvali$ ^Z wel{i)ch^ gammelt walich o. a, v. 

Define Overgang af g til j\ k til jy (og j) foran de 
Mode Selvlyd omtales, af Rask pg Daa (og maaskee af 
Flere) som en afgjort Sag, er ogsaa erkjendt i Svensk^e 
som Kegel; men da den . alligevel for Mange efter min 
Erfaring er en ny og derfor uorntvistet Laere, har jeg 
troet, at et Forsog paa at fremstille Sagens Sammenhaeog 
ikke Wide vaere uvelkommentj maaskee vil man da ikke 
finde den Vidtloftighed paa urette Sted, hvormed jeg for 
at viae de mange Ganelyds indbyrdes Forbold samt Vig- 
tigheden for Etymologien af at kjende dette Forbold, har 
be*8rt baade fremmede Sprog og yore egne Sprog&rter* 

Ii. 

At e i en kort betonet Stavels? skuld^ lyde mere lift 
<b foran /, m, n og r, end foran aodre Med lyd, kan je^ 
ikke finde, uagtet Nogle, som M. Hanseu antage det 1 
Ev-ne, ef-ter, Hes-ten, ret-te, Knegt lyder e som i en- 
ten 7 el-ler, Em-be de. 



y Google 



Jt tidtalea enten i Stroben eller med Tungespidseo, 
fnilken sidste tTdtale forraeentlig er den almindeligste. 
fter kan Ocke Wive Tale om at give et eget Tegn for hvert 
af de to r*er, da der ikke lader aig angive nogen Graendae 
Ibr Udatraekningen af det ene eller det andet Saaledea 
adtale Mange aldrig r i Struben, Andre synes at ad tale 
del der anart i nogle Ord, snart i andre, uden at dette 
kootmer an paa Bogstavets Naboskab aom ved at og 5, g 
og k o. a. v. 

R ombytte8 nndertiden med /; snart findes da det 
ene, snart det andet Bogstav brngt i Bdger, medens den 
anden Udtale gjaelder for aimpel. Kralce og Klake (zr 
f rotten Jord); gressen og gleeeen\ Icram {Snee) og klam 
(Xtr/IQ; FingeWr og Fingerbpl; pru(t)te og plute (hoa 
Diss); qverve ogzn hverv (Solhverv o: Vending)^ menog- 
gam hvcelve o: vende; qvcerke {sammenprcesse Struben) 
naaskee for qvcelke af qvceles FoutkaJd og Bondekald o: 
Fbgetgaten (for Gaarden), Bondegaarden. 

R kommer ogsaa nndertiden 1 Stedet for d: Ork for 
6dk (af ode: Molbech); Mark jz: Madlc (bos Munch) 
~ Maddik; Lcerk —Lceddik a: title Lade, Gjemmestcd *> 
tfrke med Noget o: lede> y vende, rokke, af Led = Side^ 
Kant; i a He disse Tilfaelde fnlgte k efter det tfl r for- 
vmndlede d. I nogle Egne af Landet bruges atter d for r: 
Hodn 9 Kodn ~ /frm, Korn\ Gampadn — Gamparn* a.* 
Best ene. Saaledes i Latin: meridies for med\(u8)dies\ i 
NeapeK siger menigMand Maronna t. Madonna; i Engelak 
slges JWc* for Rich(ard). 



y Google 



m OM MBNRB 8* wrcsnoriiNGEN 

.«. 

Vi haya ftr seel, at * og f ere ^aarde PpgsUv^r ; raea 
dp Lige soger, Lige* fojger at *♦ rf, # of t> fpran, *.#gJ 
,|>U?e |il p f *, * c$ y* Man m^a heraf formed?, at jklfe 
, de Mode, men kuA de haarde Bogstaver knnne folge junjd- 
f d*lbart efter a og f f og denne Forrapdoing bekrefter $g. 
Af Bafik sees imidlertid, at Nogle troe at hdre nqtopfc 
blode. Medlyd efter *♦ 

Forst kan pian laegge Maerke til Bogstavforbin^d^ 

iom: &ygdom, Hovding. Dybde, sagd?, Lce$d^Dij%^% 

t saa jgjen haarde hos haarde: dypt, sokt, Zofte, Zefse, 

( jfykse/; dernaest maerke man, at mail aldrig horer: f^ 

fasde, brakd, strakde, lceade > lqfde y men derimod GUMf^t 

jefter Haardt: Ma$p y Knst s rqsk (ikke rasg) % spcetuki 

$kum> Ogsaa iGraesk og Latin, hvor man ikke forlod den 

lige, Vei, som Udtalen, Organet, anviste, for freqiia^ 

Hensyn, findes baade haarde Bogstaver ved haarde over- 

hovedet, og saerskilt efter og foran s: 090430, JXUTOf; 

kan det ene Or<l a^evvu(tt dinner Undtagelse* ludflj4^ e 

af Naboskab med $ viser sig og i Syncopeo: Im&e<fe Mi** 

teste*- ikke Icetde, losede, loste* I tvivlaorome 1$- 

faelde burde man vel sammenligne de Forbi.fldfll***' 

00m vare indbyrdes lige, for at bjaelpe • igudje*! 

Analogien, men denne bar man hfller ikk$. ber, 9^(0 

.rides, benyttet. Maerkeligf er det imi^I^td,, at j °5^ 

.fyer daiine en Undtagelse, da da begge kunne foi^e ^i- 

jdelbart efter s Sjael, Svend n lu^ket maaskee kaj^.faf' 

klares af deres naere Slaegtsk^b me$ Selvjyd^e, 1 flj»P ; 

Svend naesten Sue/id; Sjcel uaegteo SiK^^^W 

ikke bar Bogstavforbindelser som Sgcel, Sdwl, Sbcel & et 

gamine Phaenomen gjentager sig efter T: tjene, tvivle. 



Digitized by VjOOQLC 



Fwio^ dial! at ndtrylck6 /Mydett foran *, rfa frertikotti- 
Aer etf'l Stedeti iLfcfae teas Litsv; men denne ^-fyd 1 vtl 
Arpanet gjerne gjoYe til s, og dette Bogstav kbmrofer frein 
f denne Stftling, naar man ifcke er aarvaagen over Organet; 
d€nne Assimilationsiov er derfor erkjendt 1 Udtaieni 
itfange af disse Forbindelser (ds) og af Nogle ndtryttes 
den, som for sagt, i Skrivningen : Gissel, Tissel. I <3r'ririk 
teed man, if erne (fr, t, S) her udelades; det tatfriske Sprtg 
taafcr heller ikke d og * Ted Siden af hvferartdre, itt&i 
&nten maa tf eller * bort: tcedo, lc&(d)8i,' la{d)8Utny6ui&b, 
cu(d)st, eu(d)'8utn; eller og indtraeder Assimilation: conttt- 
tib, cusst == cut si j gradior, gressus for gredsifs. 1 Man 
dger, at d er stumt foran sk og $£.• Vcedske, smtdske, 
vidst, sidst, vidste; herfra gives dog vel nogle UndtageUer 
stow spodsk (d endog for /, af spotte), had8k = htiitsk, 
Hatskhed'y dog hores iblandt sposk, hask, efter Amrloglfcfn 

T gaaer i efo*e£, hadet o, 8. v. over til rf, nadr <Met 
finer Tftlaeg efter dette Bogstav; samme Aaalogi fttlge 
Adjjeetiverne, som ende paa tonlost et: itorthafoet, skftoi- 
benet, ttewgget, hoihwlet, korthahede o. g. v. l Her have 
Yf aHaaa i aelve Boiningen Exempet paa Medlydtdvetgaagt, 
Mgetiom vi for have seet i Afledningen (JHM, typptg); 
Sefertydsovergange (t?flpre, car) er jb noget ganske Stedfcanltgt. 

1 ForbindeUe med denne Overgang af t 4il rf^ >kQfltJe 
!*g -de vakkmde og omtvistede Former l&ngU, * </fMte£t, 
*§nt*i og Vaariationeme lemgedes, Icsngtes, Igktm 'teller 
endog lykke*, lamges, betragtes; Nfeseh, Hansen Mlg H. 
•Khudsfeh erkjende lamgts, bluets, synt* o, a; r. "h 

Man er viataok paa rfet Vel, na*r man ffflet Trafcfcah 
til fet ende dkiae Stfpiner, eller hva* ma*> Mm Icajder itog, 



y Google 



fft OM LVASNS Oft RBTSKftlVWNGEN 

P»t $ 9 idet man faathoJder den deponentialo Form pat t 
for Bevidatheden, medena man erkjender, at deuae ikke 
lader fig tvinge efter Schemaet for Passirerne; altsaa ikke 
6/tie*, bluedes, er A/t*e* o. s. v. Baade Ted Hjaelpembet 
fcp* og ved Snpinets fra Perf. Part. Pass, forskjellige Ea- 
delse bar Bevidsthedeu om disse Verbers fra Passivernsi 
forstyellige Betydning straebt at skaffe sig Udtryk, hvUket 
derimod ikke lod sig gjore i Praes. og Imperfect.; altsai: 
har (activt Hjaelpeverb.) bluet (efter Actirernes Suptaua, 
•om: har eUket)^ men med tilhaeagt «, som Characteer- 
bogstav for yore Deponentier. 

For dette deponentiale Supinnm ligger da som sagt, 
et taenkt 4ilsvarende aktirt Snpinum til Grund: longer, 
lamgede, har lasngeti syner, synte, har synt; dette 
med det characteristiske * giver: har Icengets, har tyxtt; 
aaavidt have Nissen og hans Efterfolgere Ret. Men Stne- 
ben efter Velklang, der med det Samme Tar Straeben efter 
let Udtale, iodskjod et e mellem s og f, ligeso'm man gjor 
i nogle Geoitiver: et Bcestes, et Huses for Huu&\ hmf 
k#m da: har loengetes, har syntts. MenFormen te$ med 
foran taales ikke efter Analogien i Spcoget i Verbalboi- 
ningea. De Former, hvorefter man mere eller mmdre be- 
vidat her rettede sig, vare Imperf. og Perf. Part P««. ; 
EUltet maa bli?e eUJcede, ikke etekcte ; te kan brugei i 
Imperf., men ikke med e foran: taler, talte, men ikke med 
e foran: talete; thi da maa t blive til rf, Wet det gas* 
over til nmte Stavelse, Man finder da contracte Former 
rfter lcB*ec* lce$fa % det Leeste, tnener, meente, det Me**t*\ 
derefter: tynes, ayntes, har syntes; hfkkes, fyktes y hiit 
iykte*; tyktes, liar tgktes. Nogle skrive dog ty kkedei 9 
lykkedti lamgedeS) og dette er netop analogt med de 



y Google 



I DBT NORSKB SFROO. OS 

i oMb c lte Imperfectformer I mange Ord, usammentnikkeft 

(Jtofetfo, efokede), og sammentrukken (lofte merf Aam, "*©m 

*Mtte dig sua saare"), hroraf dea sidste isaer brages hyp- 

pig i Talen, hvorfor man heist horer : Det har lyktes mig, 

jeg har lamgtes efter dig; de have skjandtes. Andre 

fepon., som hives, Pjcevles maatte, om de vare active, 

hede 1 Supin, h'vet, kjcevlet, ikke kivt, kjcevlt; derfor: De 

hatfe kivedes (for kwetes), have Ijamlcdes, hvilken Form 

fremdeles er nodvendig i de Ord, der ende pea Selvlyd t 

det fomdsatte Activ: blues (blue), jeg har bluedes for 

bluetes, af bluet, ikke blut, altsaa ikke blut-cs og heller 

Ikke bluet 8', thl t og 8 sammen Tar en fremmed Forbin- 

deftse, som Oret sogte at nudgaae, som man altsaa nvil- 

kaorlig forkastede, idet man famlede efter en Form, som 

gkaMe have Deponentiernes Characteerbogstav *, tilfoiet en 

anaTogt daimet Supinform, som man var vant til efter Hjael- 

pererbet har. Det kan i disse sidste Ord ikke just have 

vaeret Haardheden i Bogstavforbindelseu ts, som var mod- 

bydelig, men den fremmede Klang, der i Verbernes Boi- 

ning manglede Analog! ; i synts, Icengts var derimod Ud- 

talehs Svaerhed tflKge i Veien. Disse Former have da kun 

tHfaeldig Lighed med Imperfecterne* Ved denneForle- 

genhfed for at finde den rette, tilfredsstillende Supinform, idet 

jeg har Icenget, forudsatte jeg la?nger> og jeg er Icen- 

£*f bragtepaa Tanken om et egentligt Passiv, ere de 

gtfinttiensatte Tider af mange deponentiale Verber blevne 

liggfende OrkesI'dse, til Skade for Kortheden og det eien- 

dftffimelige Udtryk, idet man i Stedet for samme maatte 

Vaffge en Omskrivning, som ikke altid bragte Laeseren til 

at taenke sig den Tid af et vist Verbum, som man selv 

haVde faenkt paa, da man valgte det omskrivende Udtryk. 



y Google 



tyaa jiger: det.dagq*, dst dagedes, «pen J*eJ|«r At .Aft* 
b x egynjAt at dages, far at uudgaae det har da.get* ej^i 
dpgea'es tL dagtes el. dages; for ban havde nme~% 
des siges £ Ex* &an &at?<fc I a det sig tifte; d^ forltgaa %l 
de fortigede*; dehope iklec kunnet fartiges for; de hovf, 
ikjke forligedes, for: de havde omgaaedes siges: de havd^ 
hcuit, havde pleiet Omgang med hverandre; de havde *!&& 
e^edes om P risen: de havde ikke kunnet enes el, &4U4- 
7^1 kQtnme overeens, el. care tftie komne overeens K eUer 
blevne enige. Dog kuane jo Omskrivningerne ofte. yawp 
ligesaa gpde sam de egeotli^e Udtryk, Man kan nu sige; 
Aar kjafvledes, skjcendtes, trcettedes, dragedes; de af ecu 
Stayelse i Imperf, maa ogsaa dannes analogt, om man iU 
give sig af med dem; Zte Aa»e stridtea el, st rede des (ikke 
stredes), (ejter strider, sired, har stridt el. stredet)^ /de. 
have brudtes, have skudtes med hverandre \ Andre som 
slaaes, omgaaes faae jo Praesensselvtydene tilbage i Supi- 
nura, saa de voide iugen Skrupler. For der har gwedesy 
siger man vistnok heller der har veer et, og saaledes i 
lignende Tilfaelde ellers, men derved forr^kkes Forholdet 
raellem Prasens og Perfect, da der har veeret bringer 
til at taenke paa der er som Grundform el. Praeseiuform; 
og det kaa dog undertideu vaere onskeligt, at detteForboJd 
ikke forrykkes, som f, Ex. i Sporgsmaal og Svar. 

Pet Supinum, som Musaeus anseer for det rigtige, 
Judder, han Participium paa s, med Exempel: de have 
slopes* Yidste man nu blot, om dette slaaes 9 sknlde, 
hvorjtil Navnet Participium hentjder, betragtes som dannet 
af Parficip* Pass., (eller i oprindelige Intransitiver, som 
omgaaes, af et virkeligt eller i alt Fald analogt danptf 
Svpimim i Activ) med mdeladt t (slaaee for slaoet*), ei, 



y Google 



/ : It OBTE/fiOlHKB SFK9B.' : SH 

oa* det %gentlig er Praes. Ufin., han kalder ParHp. paa a.f 
Gjostder det Sidste, da siges: J9# Ao#e kjceoles^ stride^ 
brydds; efter det Fdrste maa man sigec He a*t>e truth" 
(brudt\ have fulgs ad(fulgt% og ora der herefter mas') 
siges: /^or skjeendes el. skjamds, beroer da paa* om man! 
dger rigtig skjamdede, skjcendet dler sammentrukket 
skyendte, skjcendt. Om Icenges el. Uengs, sporges elA 
spurgs, synes el. syw* 7 tykkes el. fyfo er den retteFormv 
ka» den Skrivende og Talende ikke behove at bryde sig; th4: 
Mos&us har forbudt at bruge dem, hvor de skulde staaet. 
med fdrste eller anden Person soon Subject. Hans OrA- 
ere disse: "Naar man har villet bnige en saadan Fornh 
(som har slaaes v. har og "Particip. paa *," af adftUIlige 
lntransitiver (modsat Reciprokerne), som efter sin Bem&r- 
kelse ikke kunne bruges om Personer, og saaledes aldrig- 
i lste og 2den Person, saa er dette et Misbrug. Saadaune. 
lntransitiver konjugeres nemlig i dUse Tempo ra (Perfect., 
Plosq. og Fnt. ex.) efter den passiviske Form. Min Plan 
er lykket mig, ikke har tykkes (el. lykket s) mig." Sag. 
hans Gram. § 168. 

Men hvorfor skal man da ikke |>ruge de Verber paa es 9 . 
som ikke ere reciproke, og heller ikke hidtil brugtes blot 
i tredie Person, som: blues, trives^ tykkes, syne 8, Icenges* 
nates? Kan man sige: De have skjcendes {skjcendt es\ 
have slaaes (slaaedes), hvorfor da ikke: Have blues fa:- 
bluedes% have trives< Icenges, notes? — Og nu Paastan~ 
den om det er lykket. Jeg har synes, tykkes (a: syn- 
tee) maa da ikke siges, men upersonligt 3: med tredie 
Person til Subject, altsaa i Betydoingen forekomraer, 
{fkke*=sfindes, outages) kan man sige: Det tykkes, tyktes^ 
det er tykket ei tykt, er synet el. synt mig\ jeg tenker* 



y Google 



90 OM LYPENE OG RETSKRIVNINGEN 

Ferfttteren bliver alene om [disse Former, Bet er 
lykket findea Tel her og r ,der, men er vel blot formet 
som et Forsog paa at finde en Udvei til at slippe 
for de ftemme Former hjkketa, bluets f synts ved at saette 
Pasaivet ind i deres Sted, om hvis Tiders Dannelse man 
da ikke havde nogen Tvivl, ligesom Andre vel ogsaa tit 
Fors&g, imod Grammatikkens Laere have daunet de formeent- 
Rg rigtige Former lyktes, bluedes, uden at de dog hare 
mere end anet Analogien, som de derfor ikke have vovet 
at gjennemfftre i alle vedkommende Tilfaelde. De have 
maaskee vaeret nvisse om den laengere Form (bluedes) el. 
den kortere (lyktes) var den i Grunden rigtige; thi det 
sees ikke, om de have anseet begge, hver paa sit Sted, for 
gode; fremdeles have de nok ikke vidst bestemt, om disse 
Former vare laante fra Iraperfectum eller fra Supinum o: 
om vi' have trwffede* el. trceftes^ traftes el. truftes el. 
truffedes var det Rette. 

Ved Deponentierne er det jo netop Eiendomraeligt, at 
de ikke ere passive, og de kunue derfor ikke som 
Passiverne omskrives i Praes., Imperfect, og Flit, med bit- 
Pfr, altsaa vet heiler ikke i de andre Tider med er eller 
er og bliver i Forening: Det lykkes, lykkedes, ikke Wi- 
ther lykket el. blev lykket; derfor heller ikke: Det er lyk- 
ket, var lykket, er blevet lykket o. 8. v. Er lykket 
knnde vel betragtes i Analogi med er kommen, er reist; 
men denne Boining vaekker Tanken om en urigtig Praesens- 
form: Det lykker, det eyner mig, det tykker mig. Be- 
vidstheden bar, som sagt, fastholdt det deponentiale *, og 
brugt har som Hjaelpeverbum, for at udelukke Forestillin- 
gen om passiv Betydning. Maaskee Musaeus har forvexlet 
er lykket y var lykket med Former, som (der) er gaaet, 



yGoogk 



i Mr. jw»iffi>araM« . w 

(if/-) er tfrtifr, (<for) £?/• grrtdt, men deU4 er jo vfckeliga 
Paaaiver i tredie Person: </er gaaes, der strides, der grap- 
de*. Passiverne gaae hele. Tcnpusrekkea igjennem med 
Verbet bliver og ttkfaels er; Daponentieme danne ea 
termed ligelobende Formrsekke, i Perfect., Imperfect, og 
ffetarum absolutum uden Sammeasastniug og endende pa* 
s; i de andre Tider kjendes de. paa Hjaelpeverbet har fra 
Paasiverne. Kun dele de de usammensatte Former mod 
Vaaeiverne, der enteu kunne siges at have laant dem hoa 
diase, eller begge have laant dem fira Beflexivernc. £-For- 
men brugtes forst i Keflexiverne j deraf kom vel Recipro- 
kerue, fremdeles Intransitiver paa *, og de egeatlige Paa* 
8iv*, Uge8om jtai, aai, xai i Graesk vise hen til (is, a*, 
tov, (af . to£, tt], to, toi, rat, t<x, hvoraf <xa-TO£?) for- 
buDdnc med Activum, altsaa Tuiuropiat, jeg slaaes, egenilig 

Det er for res ten besynderligt, at itigen Grammatiker 
bar forsogt paa at bestemme, hvilke Verber der 9kulle 
boies eCter elsker, elskede* elslcet, hvilke efter leaser, lce&- 
te* least, mener, meente, meent. Den Form i Sproget, 
som overalt er eens, kan og bor ikke rakkes; men hvor 
Bnigeit, 8om her, er vaklende, aaa samme Ord saart boies 
efter den kortere, snart efter den laengere Form, hvilede 
og hvilte (Musaeus § 159), eller den ene af to anatagt 
dannede Ord har heist den lauge (Jcenker, Icenkede, ikke 
Icenk-te), det andet heist deu korte Form {tanker, tcenk-te, 
ikke tcenkede\ burde man undersoge, om ikke den ene 
Form voder visse Betingelser havde Mere for sig end den 
anden, og saaledes skaffe hver sin bestemte Kreds, hvor 
deu havde uindskraenket Herredomme. Det er Mangelen 
af eo saadan Kegel hoa Mu6aenA> .sqra gjor, at man ikke 

5 



y Google 



W OM LYMMS <W WVSKRI? NINGEN 

tan tide, om km siger: Bet pr eynt, tyfr, teller ay»*f, 

Man vfl maaakee indvende, *t saadantie Jange Former, 
Bom blued** iktoe forekomme i vdenboga Udtale, og at 
ilen derfar klinger noget fremmed* Dette km indromme*, 
wen jeg hiir kun anfort Fonwen, foraaaridt man kmmmaer 
IM den efter Analogien af den i Skriftaproget brageligt 
Botainganiaade. I Tafeaproget straeber man efter Kerthed, 
og sammentrekker derfor ei blot Icesede til tea**, men 
heede^ kamede> kreevede til fetxfo, hawde *: a, v., hvor 
rf Mrrer ufarandret, fordi dm bliver N*bo til en andcn 
fetid Mut*. Blued** rata btive Uudd**; thi treede^groede, 
saaede, sviede, *trdede> trued* bliter trodde, grodde, 
saadde, svidd*, *trbdde> trudde; Supftu (A«r) fnwf (ikhe 
tract), grW, taw?, «jfirf, »tr&/, t/tfrf. Disae lange 
fecter paa ed* og Snpiuerne paa et i Verber, aom 
{Ma betonet Selvlyd (tro) el. betanet Selrlyd nted e efter 
(ftue), findea kun paa Papiret og i indenbega Udtale, iklce 
4 det IHe Taieaprog, og turde derfor udnenaea aom andea 
gammei Sunrdeig, Svenakeme rette tig her efter Udtatau 
De Verber, aom have een Stavelae i Imp erfeo twin, 
hate imidlertid Sopinnm paa t: faar, gaar, gtaar^ Utir, 
drar, (har) faat, gaat, stoat , tat, dratj dette og Mere 
kan fortjene naermere Underaogelae. 

U. 

N«r ved 4 ligger j, ligesom v ved ui Af dette Fof- 
feold bar M. Hanaen alnttet, at i de fermeentlige Tydjd 
med i og u enten det ene Par (t, u) el. det andet (j\ 9) 
hot bragea, men ikke f. Ex. au med «, ibid 07 akrivea 



y Google 



med J. Der er atridt a^eget, am vi have Tvelyd i vt^jt 
Sprog, hvilket f. Ex. Rask benaegter, idet han a$ger at 
bevise, at aid ate Lyd i ei er j, i au et blodt r, hvilken 
Lyd ban dog betegner med det saedvanlige Tegh for vori 
t) og har derTed bragt M» Hansen til at troe, at ban vil 
have fiau (flav) til at rime aig paa sav-ne, da han dog vil 
hate Udtalen uantaatet, meden* hah ansecr v far naermete 
titevarende Tegn for den formeentlige Mediyd .end 
Safclyd&tegnet u* 

' Ilvad Rask anforer 8om Bevita for, at nan har Med- 
lyd (j og ir), har ikke kannet gjore mig Sagen klar* Sna- 
rere troer jeg, at man akal kunne komme til en feesiemt 
Mening om den ved folgende Experiment, 

Hvia (orate Bogatav i Ja er Mediyd, maa veJ og den 
akhrte i Aj vaere det; thi siger man Aj-ja, og trykker d«?n 
mellem begge n'er liggende Lyd baade til forate og til 
aidate Stavelae, rneerkes ingen Forskjei i Bogstavernes Fast- 
bed 01 j i Aj er ligeaaa meget Mediyd aom i det folgende 
jm. Siger man derimod Af og derpaa Va, derpaa hurtig 
afva, da roaerkes tydelig, at de to Lyd mellem Aerm ere 
fovskjeUige; ligesaa i Abpa eL Apba, hvoraf helat vil ud- 
komme Appa el. Abba. Man maa behoWe samme Selvlyd 
fbftan og efter den Mediyd, hvts Natar man vil finde, for 
ikke at forvildes. Naevner maa nu forat o (aabeint sow i 
Wr) og v, faaer man ov; dette omvendt giver vo; i v§ 
har man den rette F-lyd, men ov lyder ikke oom den aaed- 
vanlige Udtale af au; altsaa er au ikke =s= av o: ov. 
Naovaer man o u =as= on, og derpaa aidsie Lyd nok en- 
gang: u+$ ass uo y er tydeligen dette uo noget Andet end 
984 ou>-uo indeholder da ikke nogen Lyd, der i anden 
Slitting erkjeades for Mediyd, og den kan derfor gjerne 

5* 



y Google 



It* OM LYttttKM Oft WtfMKllWNlNGEN 

stefites wed* i w*, frfc Hg oh, oflen at ddg CtoliceqTMitt* 
ritedforer i 1 i e/V <?;, *j. » ' 

/v. 

Her kan foeddetei en BeroaarkniBg^. som • gjaek&er **, £ 
og 0, nemlig at disae Bogstayer ofte . udelades ineJlem to 
SeWJyd, g»mt undertiden efter eii Sdvtyd i End en afet 
Owl. Sprogets Gang medfiorer denue Udekidelse, eg den 
er allerede sanctioneret i Skriftsproget i mange Ord, 90m 
da inn Andes med disae Bogstaver h aeldre B&ger eller 
endog oftest forst i lalandsken., medens de itilsvareude Ord 
tSvensfc og Tydsk ikke hare tideladt dem. i onaiige audre 
Ord er Udeladelsen knn brugeltg i Talespregefc, der seta 
dei Levende eg Bevaegelige efterhaandeii forandtea, hrilke 
Ferandriirger da siden sammes Aftryk, Skriftsproget, baade 
fftr har antaget og herefter bor antage. Altsaa i Tilfaelde 
at der sporges, otn et d, g el. v bor behold es eller ud- 
stodes, nemlig hvor Udtalen er tvivlsom, altsaa sn'art lader 
dlsse Bogstaver litres, snart ikke hores, da svares, at Ude- 
ladelsen har Meesi for sig, da 8 pro get fra Arilds Fid til 
vwe Dage har arbeidet i denne Retiring, ikke i den om~ 
vendte. Hvor for skulde vi ikke gjore bede efter Udtalen 
til be, lade til /a, figesaavel som bide er blevet hie, duge, 
due eh du* Hvorfor skuile vi mi stand se {Jdvifclingen, el. 
da dette ikke ved nogen Magt lader sig gjore, hvad dot 
dgentlige Sprog, Taiesproget, angaaer, hvorfor skuiie vr da 
lade dets Aftryk, Skriftsproget, blire staaende stSvt o§ Jl- 
gesom forstfenet, gom Engelaenderne hare gjort? Nogle 
Acre Exemplar paa diase Forkortninger kunne her anfores: 
Far, Mor, Bror, Fjcer *=* Fjmdev, Bddetfugl *er jfiK 
fusgt, Vdr isl. vedr, angels. Weder, vtidej vrii, stride &g 



y Google 



mi* f smide (sjuetidt?), smie, Smif (Smfda, §niifa), Lut, 
Bue, isl, Xogi, itogi, Aliuudialect Laage< Baage; Lad- 
der, Leer, Klwder, Klasr, suger og suer, UdeugeUe og 
Ud&uelse, true, isl. truga, hue af fifag = Hu, kue, 
bl. £*/£«, «i*M<?, isK skoda, sv. skdda, Askddnmg, Eder 
«*=* JS^w 0: /*/•, Peder, Peer («om Pier-re,, saa Jer); 
pere, mere, frere a=s* pat- re, mat-re, f rat-re, siden pedre 
©* 8. v. SW for 5/tg, rfige, .flife a.* /ftWe = &£/#/, eng. 
Mfe =zcs skjule, deraf /frefe = /7u</ j; Bedoekning, norsk 
Agr a: Aytfe «ig =s5 skjule sig, og Hytte =3= Skjul; deraf 
«f %ffc wg; fie isl, legia, t<tV, isl. t?*£&i, sv. oiga, tydsk 
weihen (4 f. j), 

I andre Tllfaelde er # ikke blevet borte, men er kun 
flyttet over fra folgende Stavelse til foregaaaende, e-gen, 
Ej-endom, sv. O-gon^ Oj-en, hvorved g er blevet j 9 maa« 
skee fordi det er gaaet over i Tonstavelsen, ligesom om 
det stod foran Selvlydcn, og i Ogon bliver o i Ojne\ 
som altid foran j; fremdeles sv. fo-ga, foj-e ; sv. Ld-ger, 
Lej-e, Lefr; va-ger, o; vej-er. V ndelades i ha, ji, bli 
== have, give, blive. B bliver i denue Stilling (som i Tab 
3z 6 l Enden af Ordet, el. taber d: b m ell em to Selvlyd) 
formeentlig ikke udeladt, hos os idetraindste ; Almuen siger 
Grue for Grube, men den har vistnok forst gjort det 
fremmede Ord Grube til Grtwe, derefter til Grue. V 
bliver i det Ostlandske Iter ikke haerdet til /, saaledes som 
b til p, d til t, g til k, forsaavidt disse tre blode 
Med lyd ikke ndelades; tape, skape; ake, bake, like; 
mate, hate, rote; ved Kysten, i en Deel idetmindste, af 
Christiansaiid8 Stift, udtaler man virkelig age, made, me- 
dens Ostlandet her bestaudig enten haerder eller udela- 
der de blode Bogstaver; paa begge Steder gjeider 



y Google 



l«2 OM LttfcftE 06 RUTS«rVNINGEN 

det Anforte baade om de Dannedes ©g rfe Udanneiles Udtale. 
F Mirer som sagt i Udtalen her ikke haerdet til /, m€k 
ombyttes iblandt med g, hvilket g aid rig alter haerdes til 
k: lave, ikke lafe, men vel lage, dog aldrig take; Hgesaa 
Mage, ogsaa A-/at>e (hos Almuen), men her aldrig Make. 
1 Island sk og Svensk ffndes jevnlig haarde Mutae for de 
blode; ogsaa hos os forekommer de Mode vel meest i Skrfffc- 
sproget, N. M. Petersen bemaerker, at Skandinaver, la- 
laendere og Tydskere, altsaa alle Folk omkring Dannemafk, 
gjerne bruge de haarde Mutae, ' og soger Aarsagen til, at 
netop de Danske have ombyttet disse med de blode, i den 
Traeldom, som de have vaeret underkastede; doghar han ikke 
oplyst, hvorledes Traldommen bar kunnet udrette dettc. 

X og % burde vel ligesom c, cA, ph, th og ps og q 
forkastes i alle Ord, som hore os selv til, altsaa i alle 
Ikkeproprier, medens man fik beholde dera i fremmede 
Proprier*), ligesom vi endog i vore egne Proprier respectere 
Vilkaarligheden. Disse Ord ere jo ikke som Ikkeproprierne 
iaelles Eiendom, der altsaa benyttes efter alraindelig Over- 
eenskomst, og faae sin Betydning og Skikkelse af den talende 
Almeenhed, mew de raaae betragtes som Privateiendom, og 
tilhore efter sit Begreben enkelt Gjensjtand, Da fremmede 
Proprier gjerne findes i fremmede Boger og altsaa ligesom 
fremmede Sprog som oftest laeres gjennem Oiet, vore egne 
Ord derimod i Regelen gjennem Oret, saa^folg^r, at Bo- 
gens Tegn i hine ere det Forste og Vigtigste, som uum 
maa bringe Tilhoreren til at taenke paa, naar man vil iorq- 
bygge Misforstaaebe eller endog Uforstaaeligbed. 



•) Dobbetttegnene for de grseske Bogstaver kuune betcgnes med 
enkeltc Tegn i alle grass be Ord. 



Digitized by VjOOQIC 



I DBT NOBSKB STROG. : IN 

Eu anden Sag er det med de Navne, i*n ere i hver 
Mauds Maud* 90m Landers Navne, negle hi$toriske Per* 
toners 9. «♦ v. ; thi i disse bar* man Ids repel sig fra det 
eprindetigefremniede OrdsForm; man bar gjerne lertdem 
af Talesproget, ikke af Bogen ; disse Ord kjendea da paa 
Udtalen, ikke paa Bogstaveringen, og Udtalen er derfor 
ikke mere tvivlsom end i vore egne Ord, hvormed vi da 
have aasimileret dem. De Ord, der saaledes hare faaet en 
bestemt on end fra den oprindelige forskjellig 
$kikk^lse, bor da som andre Ord med bestemt Udtale, 
biive nforaodrede, som: Frankrig^ Tyskland, ikke Frame, 
Deutwhland ; August, Sallust (men ikke Pompej\ Tacit), 
Ludmg (Louis'), Soren, ikke Sevren eller Severin eller 
Seoerinus. 

1 mange fremmede, f. Ex. alaviske Navne, har mkn hos 
as endnu mind re Regler for Bogstavernes Betydniag at 
I^delpe sig med, end f. Ex* i franske og engeUke* Dea 
Ene Tilde da underskyde en Udtale, son* den Ahden ikke 
bavde tonkt sig, og de vilde da ikke forstaae hinaitden, 
naar hver skrev Navnet efter den Udtale, ban indbildte sig 
at vaere den rette; vidste endog En at angive dea rette 
Udtale i vore Boger, da gforde ban vel Leaeren en slet 
Tjeneste ved at viae sin Laerdora; tW for det Ord* Oiert 
wlr vant til, gav ban det Ord 9: den Lyd, som Oret vel 
i Ordets Hjem, men ikke i Norge er kjendt med, 

De fremmede Navne nftde ofte Lspseren til at tye til 
Oanversationalexiconiiet. Men vare ua t. Ex, folgende Ord 
efter derts formeentlige Udtale saaledes skrevne, at de be* 
gyndte i vore Bftger med Si Jem&ppe, Gu% Scheie, Shelley, 
Chalons, gaa maatte jo Laseren lede i Conversationslexieon* 
net paa J, G, S (med ch eller med h efter). og Ch, men 



y Google 



m OM LVDBNB 00 RKTSKRIVNINGEN 

hvorltdes skaMe Tel Enhver, der tra?nger til Ctenversations- 
lexiconnet, knnne hitte paa at soge &-lyden under saa for- 
skjellige Bogstaver? Her er fororfaat, at den Norsk* brugte 
£t fremmedt, f. Ex, tydsk Lexicon. Men havde vi entf?g 
et hjemmegjort, da vare vi ligeaaa fide stedte, naar vi fa nil t 
franske, engelske eller andre Ord f. Ex. i en tydsk Bog, sora 
vi skulde hente Oplyaning om i det norske Conversations- 
lexicon. Var f, Fx. Home tydsk, maatte man vel soge det 
under //, var det fransk< da maaskee under Y, engelsk, da 
maaskee under J; Gibbon nuder G eller Sj el Djt Lexi- 
«onnets Forfatter maatteda anfdre Gibbon paa alle treSte- 
der og paa de to henrfise til det tredie, men da dette vel 
ved de fleste Ord blev nodvendigt, vilde Bogen btive niegat 
kostbarere end eftcr den saedvanlige Indretning. " A 

Fremmede Ikkeproprier burde vi forst og fremst 
soge at dkille os ved; thi vore Boger blive ved dera 
vanskeligere at benytte for dem, der ikke kjende fremmede 
Sprog. Men nodes vi til, i alt Fa Id for det Forste, at be- 
holde nogle af dem, da bor de, der da ligesom vore egne 
Ord idelig tittraenges* bruges og slides i Talesproget, be- 
tegnes i Bogen efter samme Grundssetning som disse, ah- 
Baa under den her givne Forudsaetning, efter Udtalen. 
Da kail den, der forst liar faert dem gjennem Oret, let gfen- 
kjende dem f Bogen og let ftringe dem i rigtig Skikkelse 
paa Paptret, ligesom den, der kjender dem gjermem Ofet, 
altsaa* fta Bogen, let vil kunne bringe dem paa Tnngen un- 
der Laesnfng og Saratale, odeii at behove at laere Bogste- 
vernes Betydning i fremmede Sprog, hvilke han for Orrigt 
ikke har noget Brug for eller bar noget Kjendskab til, eltor 
at gjSre aig latterllg ved at angire den Udtale, sum ligger 
haerroest, nemlig den bogstavrette. 



y Google 



Vit man. aige, at d*a Ulaerid* ikke finder I Ex. Qrdet 
G*nU i FrenuBcdordbogeii, naar man skriver det £/e«i, da 
wares, at Ordbogen er til for Sprogeta Skyld og altaaa 
mam meddele Ordque saadanne, som de findea* men Spre 
^et ikke forOrdbogena Skyld. Ordbdger maa da for det 
F 6 rate angive Genie baade under S og G; siden, naafr 
de aeldre Boger efterhaandeu forsviude, vil en aaadan Dob- 
belthed mindre og mindre behoves, ogsaa af den Grundy 
at fremmede Ord overhovedet ville blive sjeldnere i Sproget* 

Jeg har sat denne Graendse for National iseringen aff 
fremmede Ord, fordi den beroer paa Ordeoes Betydning 
og kanderfor let findes, medens deres mere eller mia- 
dre hyppige Brug ofte ikke er en saa War og afgjort 
Sag, at Alle ville efter den Kegel skrive de samme Ord 
som norske eller som fremmede, og saetter taan ikke ea 
skarp Graendse mellem de Ord, der bor nationaliaeres og 
de ovrige, saa beholder man freradeles Ubestemthed eg 
F#rrirring. 

Et THfaelde, hvori der forekonuae stumme Medlyd, er 
eadnu ikke berort, nemlig Fordoblingen f, Ex* i sifrkre, slad* 
dre, tappre, uikkle* Nogle undlade her Fordoblingein 
EgentUg fordobles vel Medlydene ikke engang i Katten^ 
JC&ppen, Takken, Lceggen, Kammen, Brodden, naar matt 
ikke .vil sige, at den fordobles i Hat 9 Tap^ Jfam, Tak; 
tbi ogsaa. her hpres bagefter en svag 2£-lyd, foran hvilken 
'Medlyden niaatte siges at blive fordoblet; p i Tap maatte 
strives pp' : Tapp' ; saaledes: Katt\ Takk\ En Medlyd 
frcmkommer ved at den Talende, tildeels eller aldeles, speer- 
rer. Veien for den vibrerende Luftstrora, som han ladet 
gaae ud gjennem Mundhuulheden. Eftersom Luftstrom- 

men spaerres ved Laeberne .eller ved at trykke Tungen frem 

5** 



y Google 



HB OM LYDHNR OO HWPSIBIfNINGEN 

mod Tatnderne eller ami G*ncA» fremkemmer taebe*, 
Tunge- eller Genebogataver, Begynder man £orst at ud- 
«tode den lydende Lnftstrom, efter tt man bar aflukket 
Mnndkanalea ved det spaerrende Organ, da faaer man en 
Stavelse, der begynder med en Medlyd; gaaer en saadau 
iioftstrom a: ud tales en Selvlyd, forend Spasrriugeu anbrift- 
ges, faaer man en Starelse, som begynder paa en Selvljd 
Og eader paa en Med lyd. Medlyden frembringes ikke ved 
Mot at skyde Organet, f. Ex. Tungen, frera og afskjaere 
Luftstrommen, men bliver forst fuldstaendig, naar Spaerrin- 
gen igjen baeves og Organet indtager sin rolige Stilling; 
men naar ingen Selvlyd gaaer foran Medlyden, kan den 
forste Halvdeel af denne Operation ikke bores, medew 
kegge Dele i det andet TilfseWe kunne fornemmes, og dct 
ikke blot naar en egentlig Selvlyd kommer efter, men og- 
laa naar Afepaerringen, som i Ordet Tdk> egentlig er Slut- 
ningsacttn; tbi k bliver ikke fuldt og faerdigt, forend Laf* 
ten bliver slnppen fri igjen, hvilket bores som en dump 
etter svag E 1yd. T fo^dobles altsaa ikke mere i Kat-en 
end i Kat y og Forskjellen mellen Icese ' og Ices-e (laesse) er 
kun den, at i det forste trykkes 8 mod den folgeude Self" 
lyd, i det sidste trykkes det mod den foregaaende, eller, 
em man Til, den Luftstrom, som frembiinger ce, presse* 
staerkt ud, i det Samme Tungen skydes frem i Veien. Havde 
man mi dobbelte Bogstaver for hver Med lyd, som Tilfa^ 
det er med det lange og det korte £ (/-*)« vilde man der- 
ted knnne betegne, om Medlyden horte til foregaaende eller 
til folgende Staveise: Rufen, Rusen, eller man kunde mod 
en Streg eller Frik trykke Medlyden til det Foregaaende 
eller Foigende: lce.se, lws.e 9 Ru-sen, Ru*~en, men da nunt 
er vant til at betegne dette med Fordobling, blirer der uk 



y Google 



I MBIT NORSKB SJPRQG. i 1W 

ikke Tale em andre Midler, da det sidste af de to S*er i 
"Jkessef" tkke kan forvirre, medena det tfener til at fringe 
Laeseren til at tage S lyden med til foregaaende Stavelse. 

Be eneste Bogstaver, ved hvilke man ikke nodvendig 
maa anbringe et JSfterslag af et avagt p, naar de ataae i 
Bnden af Ord, ere m og «; thi Luftstrommen kaa veddem 
slippes ad gjennem Nsesen, gaa de kunne fuldt ud tales, 
oden at Spaerringen hasves; dog haeves den nok ogsaa her 
for det Meste. 

Yil man sige K at ten, Kappen, Kassen med virkelig 
Fordobling, maa man efter det forste t, p og s haeve Spaer- 
ringen ganske og gjore Luftkanalen fri, derpaa igjen spaerre 
dear *Kat(e)ten, Kap-e-pen, Kas-e-sen, saa et svagt e 
h&res, idet den afdaemmede Luft slipper log, fdrend den 
igen afdaemmes; men denne virkelige Fordobling er jo let 
at kjende fra den, man har statueret i Katten, Kappen^ 
Kassen, hvor blot Mel lemmed lyden trykkes til foregaaende 
Stavelse, medens den i Sta-ten^ Ka-perGn t {Kq-~) Kassen 
trykkes mod den fblgende. 

De Verber, hvis Stamme ende paa t, som ret*e, let-e, 
dawe ikke Imperfeetum med tilfbiet te, ligesom Ices-e^ 
Ims-te. Hvor for ikke? Nei, thi her fordredes, at man vir~ 
keHgfordoblede £'-et, det ene horte til Stammen, det andet 
til Bbiftingen; jeg let-er, jeg let-te, jeg ret-er, jeg ret-te; 
ikke heller kan det gaae an: jeg let -de, ret-de; thi 4t og 
td og tt' blirer til eet t naar man ikke slipper en Selvlyd 
ind imellem: ret-e-de. 

I Top-punet t Middag, fremmane, fordobler man ikke 
virkelig Medlyden; roansporge kunen Udlaending, som ikke 
kjeeder Sproget, hvilke Lyd han borer, og ban svarer: 
Tvp-unct, Mid ag; men vi, som Tide, at Top og unci, 



y Google 



m OM LYftRNfc 06 mrrsKiirVNiNGEN 

Mid og ag ingen Mening gtver> ■ teenke atrax pat fceggeJla* 
standdete af Ordene, om de end ikke angives fnldstwndlg. 

Rasks Forsvaf for den Mening, at Fordoblingen er vir- 
kelig, kan eftersees i bans Retskrivningsfoere, Side 266. 

L ce-s tiger Lara; e-£, et: Lceset ; mere aiger better 
fkke Lsesset tned to **er; men om man i Lass-ten ude*a~ 
er et af Mellenmedlydene, faaer man Lm-ten eller Leeseni 
thi her bar man virkelig to Medlyd mellera Selvlydene. 

Skal man frembringe en kort betonet Stavelse, maa 
man have et spaerrende Organ, man kan presse dens Selv- 
lyd imod, for at faae den haard eller skarp, med andre Ord, 
en kort Tonstavclse maa ende paa en Med I yd. 

Naar en Medlyd staaer meJlem to Selvlyd, er det Regal 
i Sproget, nemlig efter den bestaaende Retekrivning, at lada 
den bore til fdlgende Selvlyd (Sta-ten, La-den) 5 thi naar 
denne ene skal tages med til foregaaende Selvlyd, har man 
indfort at fordobleden, hvorved fremkom det Tilfacide, som 
borer nnder anden Regel, nemlig: To Medlyd raellem to 
Selvlyd skilles ad, een til liver: Or~den, Por-ten, Kor-4e$; 
ved aAr, st og s bar man vilkaarlig ophaevet denne Regel, 
formodentHg fordi man var vant til at betragte dtsse soot 
enkelte Tegn; Hes-ten, Fis-ken, Ok~&en bor deles efter 
Analogien, og baade Hest*en, Oz-en og Hester 0-*m 
faldcr mindre natnrligt; saaledes deles Ras-pen, Brin-kem, 
Bar-net, Kram-pen. I nogle Catechismer sees anforte 
endeel andre Rogstavpar (som hi) der ikke maa adskille»> 
hvilket altid kan vaere et Bidrag til at give Rarnet Respect 
for den Kunst at laese, som ellera vilde kjobes altfor let 

Efter det her Anforte kan man atter prove de for- 
meentlige Tvelyd: q/-«, a-ja, uj-u ©g u-ju y og see, o» 
Mellemlyden kjinger anderledes som Ende- end somlk- 



y Google 



ryn4efeetb^»tav^ Mgesaa (#«-£) og ■ (0»tk J>) te*»P «£ ikfc* 
w*»t£, alUaa <feg lieller ikke =*#*% hvorfor Me4ly4sttgMt 
v her ikke bor bruges. At man 1kke liar fordoblet Mci* 
lendyden i ##?#>, /ejyfe, hvilket horte tU efter fatt«e, *&tte, 
/«££«, kommer da vd af, at man skrev dem roed •} tilmed 
borer den nok i denne StHHng altid til ferste StaveJae, 
naar denne er betonet, aaa in gen Tvetydfgtaed knnde op- 
staae af ndeladt Fordobfing, ligesom ?ed kes-e og lae-te* 

Hvor lidet man imidlertid frygter Tvetydighed, og hvor- 
iedes Regelen om Tydelighed, som vel burde vaetfe den 
forste og fomemate, faaer traede tiibage for den kj»rev 
Jrjaere Vedtsegts og Etymologien* Ford ringer, og hvorledes 
rain altsaa godt kan hjaeipe aig, naar man bare ?il, kan 
sees af adskiilige Tilfelde baade i vort Sprog og i det 
eagfelske. De graeske Ord paa -t k maa jo ikke faae to k'ec 
(W); thi del strider mod Etymolbgien, hvorred man over* 
seer, at Tonstavclsens BeHggenhed gjor det nodvendigt for 
08 at' traekke A* til foregaaende Staveloe, hvilket analogt 
burde betegnes ved Fordobling, medens det i Graesken be- 
gynder neeste Staveise: Logik Xoyixtj, Logik-en a: Logik" 
kett, Grammatik-en, Ethik-en; ja i Kriti-ker ogKri$&*4t 
&rmnmati-ker og Grammatik-<?r, Logi-ker og Logik-er 
Mfoer Meningen virkel% forskjellig, naar k b#re til fbrBte, 
og naar det horer til sidste Stavetee; men det faaer ikke 
hjalpe; thi skrirer jeg ikke efter Etymologien, aaa troer 
man, at jeg ikke kan Graesk. Man sterner og ofte Numer^ 
Artikel o : Num-er, o : Nummer, ArtikkeL, medens man 
Jgjen skriver Kommer, Cadetter, ikke €adeten Atter Im 
conaeqTens, atter Sleeb med Skoledfseiplen. Ingen kantjene 
to Herrer, in casn Spccnlationen (Etyra.) og Udtalen. Hvor* 
f orSttkog man at skrive vid-ste for vis-tel Jo, dengang 



y Google 



m» OM LYKttB Ofr «BT*KWVN|NGEN 

fctrde det onde Prinrip Overhaand* Hwrfar skrev man 4* 
jfyrrf af Were, tyolig; ikke */«*£, af k **d? Jo » deu^tog 
seirede det gode Priacip. 

Engtaenderue flytte efte Tonen i graeske og latinake 
Oad, hvorved Titfaetde fremkomme, »om ellers hosdem be- 
iegnes ved FordoMing, men de lede nok gjerne stor N#d; 
blot Etymologion kunde reddes: Academ-ic, fac-und 
(facundus) o: Academmic, faccund; Acad-emy^ accet* 
eratt (accelerare). 

At skrive et Bogstav to Gauge for at betegne, at det 
afcal udtales i Forbindelse med forrige, ikke med folgende 
Selvlyd, vilde ikke konne bestaae med det Princtp, at hver 
Lyd bor have sit Tegn (altsaa aden at dele det med no- 
gen anden Lyd) og hvert Tegn sin Lyd; thi sidste g i 
kegge betegner ingen Lyd* Hvad her ndrettea ved For* 
dobiing, kunde ndrettea red Tonetegn, i Stilling af Acutits 
(') for kort Seiriyd, altsaa Medlyd til forste Stavelae, 
i Stilling af Gratis (') for lang. Altsaa: Swtteren as 
Stiltertn; Sceteren =s= Sm teren ; l&ge og Uege, Lee' gen 
og Lafgetiy Vasgen og Vasgen; Tonetegnene faaer man 
gintis, naar man indftrer de latinske Bogstaver* Naar man 
nn teellem norske Bogstaver i Tryk behover et med Accent 
over, pleier man at tage en latbisk Type, hvorved Ordet 
foaer tt underligt Vdseende, som €arlee. Dog blive de 
ve) ved Sammenhraigen overfledige nttsten overalt, da den 
vel som oftest er tHatraekkelig til at vise, om man taler om 
mi Sostter eiler en Sceter, om en Vmg etter en Veege* I 
mnngMdfge TiifMde behoves ikke engang Oplyaning af 
Sammenbaengen; thi Kapen, Kamen maatte laeses Kappen, 
Ammtnen, da det andet Alternativ ingen Meaing vilde gfveu 
&*g, Tag biker static'-*, U*k'-*; god, hvid, ttgtf-* 



y Google 



I WK MMtKBrSfKIM^ : ( til 

fafce. Dttte km. game betfraglea aaaledes, it Eudtftwl* 
lyien haerdes, i det Srninw Selvlydea under Overgang fit 
SUmord til Afledsord fra lang biiver kort og sammeupres~ 
set; haardere Seivlyil og haardere Med ltd iadtratffe paa 
eeo Gang vcd den samtidige Aitapaaadelae af TaJeorganerf)** 
Yil man ikke gsae ind paa denne ForkJariog, fordi ke {»»- 
rekommer som egen AfledningasUveise t £i. i lirke, Prikke 
a: kd-ke, mid-he (smaawide)* da fsaer man jo aatage, at 
dea svagere Lyd opsluges af den ataerkere af 8 am me Or- 
gan, 8v<eg-ke&=8vce'k-e y og ikkeegentlighaerdeas *V0ek-ke % 
8om jeg foreldbig antog ovenfor overalt at finde Sted mod 
Mod feran haard Medlyd* At g biiver borte i svcekke vnr 
da ikke underligere end at J foravinder i godt, blodt % 
fladt. 

Fordobles nn aldrig en Medlyd* saa gives der heller 
ikke virkelig nogen Assimilation. Jiaddez=xk*vde, som 
hatt9=shabte> , tommer blot af> at Orgaaet springer over 
dea Operation, aom aknlde frembringe d og 6, for deste 
bartigere at komme til det vigtigere folgeude Bogaiav: 
todde o: had-c. Host - hat - hatte aigea for: hab«st> 
We*, hab-te; Iter have vi det a am me Saeraya, og dog 
tar man betragtet det i hatte aom noget Andet end i 
Prawns Aoa* og hat. Hnrtig Udtale gjer hab«s&> habit 
fc**t til Aa&tf, habt, men da diaae Ord hyppig brvgtea, 
to* man sig den Frihed at spare sig dea Umage at gjdre 
dea Bevjrgelse med Qrganet, scm aknlde have frerabragt 
^et: men netop dette akede ogsaa i hat-e*s=ha(b)te. I 
fore Qrd bedtr—ber, haver— har, bliverzzllir have vi at- 
*<* ea Ytring af Qrganets Magelighed ©gClyat til atgjore 
lea Bevaegelse, der aknlde frembringe d og * meUem e og 
i paa, den ene Side og r paa den anden; det e, aom ataaer 



y Google 



lit OM LYDHMKoOOHttTWKlUV^NGEN 

metteat d 6% r, rogr er Mot den avage Klang af Loft- 
fttrdmmen, Selvlydatiwmnien^ det har faaet frH Lob, e£t$r 
at ZJ- og J^-Sipaerrtagen er ophort, og efter hvilkea en ny 
Paavirkning af Tungen paa LufUtrommen frembringec *". 
Men frembringes an tntet.df eller «?, da Idber den foregaa* 
«nde £-, -^- eJJer /-1yd, ligetil det begraendsede r skit- 
ter den. I Stakkar for Stav-karl overspringes de Beva*- 
gelser mod Qrgaiierne, sore skuJde gjore v og /; altaaa 
Stak-ar. BortkaateWe af Medlyd og .Assimilation er ,afc- 
aaa formeentlig det Samme, Overgang bliver dertmod no- 
get Andet, som Ork, Mark, lirke, Hodn, Bodn o: Bam; 
Haddingdal for Hailing dal, Fjbdda a x Fjcellazz:Fjcelden#i 
thi her bliver Orgauet ikke nvirksomt, udeii forsaavidt det 
overdrager sin Gjeruing til et andet. 

Men vil man end bruge Fordobliag i sikker, tapper, 
for at faae Laeseren til at tage Med lyd en til fdrcte Staveite, 
sua er der dog alddes ingen Grund til at beholde den i 
sr&c-re, tap-rej thi her trykkes k og p til foregaaende §t*~ 
velse af det folgende r. Her have vi i Grunden samofe 
Seeraynsom i Eagle, Djwvle, nemligikkeUdeladelse at he, 
pe af &ik{ke)r-e, t€tp{pe)r-e; men Jigesoro Engel-e, Djw- 
vel-e, d0ven~e, mager-e kun naiste e form r, / og n, saa- 
ledes udfalder af tapper, sik-er, gam-el y Tum-el kun e, 
naar en Seklyd tilfoies X Enden af Ordet.» tap«er-e, tap-re, 
sik-re, gamle. At man ikke virkelig udtaier kk i sihkrp, 
pp i tappre, kan maerkes f. Ex. afOrd, mmvogte, hcqfte; 
naar man nemlig tit disse vil foie te for at danne Imper- 
feetiitn, faaer man v*gt-te> hatft~te; men her biker det 
no£rendigt, hvis man virkejig vi] hore to ?er og aitsaa 
akjelne Bokiingena t fra St am mens, aaa man ikke simp*!** 
htett alger vog-te, h&f-te*, at siippe et e % et Seheva, am 



y Google 



V 1BT NORSKfr SM00: t <; lit 

roan eaa vff, ind imeltem begge 2*4yd: vogi-e-U hmlf 
etihrti vogtte-de 1 , dette TUfalde raed virketig Fordobling 
vil da let kjendes fra yftre, biltre, raed ktni tilsynela- 
dende to t'er. Qg fordo Wer man nil i sikkre, tappri, 
hvorfor da ikke i gammle, Himmle; i StakWer, Faklder 
son i sladdre, fordobble; i flaggre {Fl&ggtrmuus), Tu/- 
flcr, Guffler, retskaffne; at Udtaten Hckc fbrdrer det, er 
Tel ikke Grunden; thi man pieier ikke at lade aig genere 
af den. Fordobling und lades da iblandt, ikke blot i Boi- 
ningen, men, aom de anforte Exempler vise, ogsaa i Afled- 
msgen. I Boiningen ktin i tiogle TilfaaMe, i andre ifckH 
Saaledes: bruk-ne, etukne o; brukkne, sladdre men sladr, 
ikke sladdr, fordobble men ikke fordobbl; end da flaggr, 
vrimml; maa sticker blive 8tk~kre, kvorfor da ikke tygge 
til Ryg-gning 9 bygg!? icsggl scettl ImperL iaggde, rakkfa, 
vokkte, rommte, taltte (teller); Besmltning, Udbddninp, 
Forhuggning; Off ring, men og Tappning, Besknttning, 
TSmmring, Ryddning: Og alt Sligt hindrer dog ikke, it 
en loyal Grammatiker erkiaerer top Retakrirnlng for nok ma 
rimelig og "conaeqvent." Efter M. Hansen bor man skf hre~: 
u$le, gamle, Ihtn(ne)mark, Jl-ting l(aHe), Flyt(t)mng, 
mea Dottre, stubbre, pibbie, ehiffle, daddh, va ggre y 
llappre, tappre, og bar lian udfundet den Hegel, at /, m, 
(n) og 8 ikke maa fordobles m ell em en Seiviyd og en 
Medlyd, derimod vel de "mute Konsonanter foran r og //' 
Hvorfor da ikke itssle aom tappre, Flyttning som Yttring; 
Stamformen eller Stamordet taler o vera It for Fordobbl in g, 
og Udtaien er ikke tyagre i tessfo end i tappre} altaaa 
gfftMer jo ikke heelt igjennem enphoniske Grunde. For- 
MMmg, Middter, Btddter, Forslkkrirtg, Gqffler WH*r 
Hgtigt, men rettkujfme, vistne, 8y$8l*r nrigtigt. Altsaat 



y Google 



114 OM LYBKN» OB RWP8Httl¥NNGEN 

Kegel 1. Be Addenda Bogataver m, a, l> (r?) bortkaataa 
i FordobMiagtUiaeldeae, naa» derea SeWlyd bori> 
faMer. . 
Kegel 2. De stumme Medljd alir* i dette Tilfaelde ata*- 
ende foran Z og r. 

Undtagelae* Denne Beget gjaelder i vkse Tilr 

fwlde ikke, tbi In gen skrirev Boddler, Middler t 

Hykkleri, men man akrtver eora i Sy trier. Her 

maa dt Disciplen selv finde Undtagelserne a; 

■ Regelens Njtte ophaeref * 

Kegel & De staoune Medljd maa ikke fordabblea foaaai 

» ; * Ftyt(tymng, lft>rfat(t)ning< 
Beget 4. & man aftdrig foudobles foran en Medljd* - j * 

Disse fire Regler ere iudrettede efter Exetnplerne hot 
Hansen; ihi ban bar ikke givet Disciplen dem reent uo\ 
endaft mindre talt om (Jndtagelserae. Alt hvad iter %m 
dette Ponct var at sige kunde udtrjkkea saa i fern Oed: 
Medljd foran Medljd fordobies ikke; saahavdede 
de stakkela. Krabater i Skolea 3~-4 Plager mMdreeJler 
aaerere M Gange 4 mindre $ thi enhverLaercT idetaaindaae 
reed, hror mange Gange en Regei maa gjeatagea, naar 4ee 
ikke kan opfattee med Foratanden, men maa fastkeMesfliad 
Hukommelaen alene. 

t i: 



Hvad liidtil er roeddeelt, aagaaet hovedsagelig Ljd' 
laven, og kmi her og der medttges en og andea Bem«*fc- 
niiig om Relikrivningen, h?or beqrem LeiUghed ajmtea at 
tUbjde »igt *f bvad eaten auae Bemmkiiiager due «Ofet 



yGoogk 



rtter ei, roaa man dbg *d indroinane, at LydkfeiteA ore* 
Msterie, aom fortjenwr at betawMeft. Jog haide taenkt, til 
Staining at tilfdie No get om det formeeMlig Uhenaigts>- 
i***eige i Hi belemre det akrevne Ord roed "atyn 8dllende'' 
Vink for Laeseren til at finde sanmies Rodforaa eller Stamf- 
ord, men da det er mist* hvomdt man til hore Noget oat 
at forkaste denne saakaldte etymologiskie Retskrivtiing, vU 
jeg tdetmiiidsie opaaeUe det indtil Videre; ved samroe Lei- 
I'tghed kurtne Setvljdenes Overgatige ogsaa bike behaadledtt 
Man taler Meget om, at Udtalei* er saa vaklende, tt ma* 
Me kan lasgge den til Grand for Bogota winge«; mm 
rilde man knn rette denne efter Udtaleit i do mange TiW 
fadde, hvor den ikke er vaklende, saa var altered© Megajt 
▼widet. AHe sige Jcerie^ Jort, font, bti>t y tept> Utkt, o. 
8. v.; hvor Skrivningen »vakler indlem e og «p, hvilket vsai 
or det slemmeate Ponct i vor hele Retakrivning, der er 
gjetdea Tvivl i Udtalen, saa man kan- sige, dti tar feigea 
Sag, bktman fikLov at fo,lge den* De vaklende TilfiaHde, 
f. Ex. Skin og Sjin, give og jive, knade for eo ator Dool 
bettemmes efter Lydiaeren, Analogies der maattttvise, bvtt- 
ken af to Udtaler havde Mes* for sig* Dog, Veien er eatdsm 
fkke b*net for Orthophonies dens Vernier have ndeittvkd 
endog skadet den ved altfor ator Kjaerligh«d: Alt qkulde 
omstobes paa een Gang. De have villet nedrive og 
bortkaste alt det Bestaaende, og have da vel % hvor Udta- 
len var vis, knnnet betegne den rigtigere end for, men 
hare dog ogsaa iblandt undladt dette, og have atemplet ea 
aldete* ftlsk Wot indeobogs, tvungen, naesten urouitg Udtalte 
•oift den tette(Hnand for Haan, skjcere for */arre, strmbim, 
gik r *gjtode for strcepte, j*k, jord* (jore). Her have de 
vltoafe ikfe* farandret Alt, hvad de efter Prtncipet borde 



y Google 



lit om LWHMfc on flHWICftif MNGEN 

have firaadret, Paa d*» andca Swiefrn* de, *m>r lidt*r 
ten var tvivUom, forkastwt den g.aedvant&ge .£kritea**«afe 
eg den >derved betegnede UdUle, og ved den. nye betegaet 
en anden, ^r var ligesaa tviilsom, og gam ikke eogaag 
havde den historiake Bet for 8ig, som, i Mangel af iiogejt 
fcadre Argument' for eller mod eu Forandring i ,det Best*** 
ende, burde hare hestemt dem for Bibeholdelaen af deta* 

Saaledes, naar der cr Tale om Forandrfttg i Lorvgiv- 
ningeti f da kuldkaater man jo ikke Alt paa een Gang, mea 
Iran del, aom strider mod det erkjendte hoieste Prinelp, 
fnedens do Bestemmelser indtil Videre blive gjaeldende, h%1* 
Henslgtamaeasighed er indlysende, samt ogsaa de, om hvia 
Uensigtamaesaighed man vel ikke er saa gauake 
4>verbeviiat, men i hvis Sted man dog for Tide* 
ikke veed at finde noget Bedre. 

Hos oa vilie Mange ikke vide af nogen Forandring af- 
ter Udtalen, fordiman dog aldrig kunde faae noget g«na>ke 
Conaeqvent- i Stand efter dette Princip. Dette kaa arcane 
vaere, forsaavidt derved menea, at man paa vi&enakabeltg 
Meade, eller efter Analogi, ikke altid vil knnne £tae Udr 
takn bestcmt i det enkelte TUfaelde: men er det da ikke 
.bedre at have blot to Inconseqventer end at have 14M? 
De Tilfaalde, aom bleve tU Reat, naar ait det Ovrige var 
boiet efter ftmdne Analogier, ved hvi« Hjaslp Udtaleav aJt- 
aaa Hetakvlvningen i Tilfaelde, Jivor Dobbelthed og Ubesterot- 
hed farekom, maatte fastsaettes, fik man da een Gang for 
•He, eller for eu lang Tid, bestemme red Overeenakonaaft. 
Uette kunde akee derved, at der dannedes en Forentug ai* 
-Spreyferakere, alene eller i Forbindelae med and re Vidaav- 
akabanasend, der droftede denne Sag ag gav Reaoltttet U 
Slags Bvkracftelae ved ain Autorftet. Klinde der da paa 



y Google 



tttalite Ttd ogsaa I Svert£e «rg Daftmark dauae gig tigntiute 
Fsraiinge* l#r diase Laadea Vedkaromende, saa kandemetl 
del Semirie Statsrevisor IHas Idee, ted Samnientraoffo af 
a^rsglige Reprmentanter fra de iorskjetlrge fekandinafislle 
Land* at fne aftalt, ikke hvormegen VoW hvtort LaMd skahM 
pfizv paa sit Sprog, for at man of alio tre< ktrnde fiiae t 
Stand eet Feellesaprog, thi en saadan Plan lader stg ikle 
ttdfbre, men for at aftale faelles Tegn lor faelles Lyd 
i Ulte Sprogehe, saa at den -Lighed; som virkelig fiftdet 
meilem dem, ogsaa knnde komme til syne, og saaledes Ad* 
komsten til de to artdre Nationers Literator far bver af 
dem blfte fettet. 

Men red orthophonisk Retskrivning vilde ogsaa den ?ir- 
kelige Ulighed komme tilsjiie, og dette tH vel for Manage 
vaere en Grund imod Forandringen. Herved ken bem&rkes, 
at diet f. Ex* for de Danake vil vaere en ringe Uleifighed 
at *laese nurske Boger meH lydrct Bogstaveriog, medene 
Ahmendefeen af denne vi! vaere til stor Lettelse for de Norfeke. 
De : Norske og Danake gjenkjende jo let de Ord i svenske 
Boger, som vi have faeNea med dem, og det nagtet Ulighe- 
den: i Bogen ofre er srorre end i Viriceiigheden. I de graeake 
DMecter har man en lignende Trthed, tredobbelt Udaeendte 
af mange Ord, der dog ikke en gang generer 03 Ikkegraekere 
tyndeftig; naar vi ecu Gang for alle have meerket 01 Om* 
fafjrtiftiitger -eiler Overgange, gaaer de*t let X de"t EnkeJto. 
Det derimod, som isarr gjor, at man ikke strax kan lasae 
Stemk, naar man forataaer Norsk; er den virkelige For- 
ark^l i Ordforraadet i begge Sprig, Itviiken Forskjel 
efterhaanden vil tilt age ogaaa meilem Norsk og Dansk, da 
man i Ndrge herefter vil vedblive, som man bar begyndi, 
at*optage taorske-Beneevnelser paa mange Ting (Sigd for 



y Google 



IIS OM LY08NK OG RSTfcERIfNfNGEN 

ftyri, Stfj=:3iaar y Ja$C±Le* 9 Lcuwe—L*) istedetfor.fi* 
denske, aom for anbrag&s i vore Boger, der aemlig offcast 
tkreres i Denmark^ natrmet't for Danube og maaskee oftest 
ef Donate. Udtrjk sera de anferte ere ligesaa fremnaedc 
far vor Alroeenhed torn lydske eller franske; men det kar 
famge ytcret Vaae hos vore norske Forfattere at vrage voce 
hjemlige, nationale Udtryk, som vllde give Fremstillmgca 
Llr eg Farve ; dette er dog ikke det eneste Tilfaelde, hvori 
fi have ringeagtet vert Eget, medens vi til andre 'FMer 
overvmrdere det* 

Denne virkelige Forakjel meilefn Sprogeaes Ordfor- 
raad vi! komme ti! at udstraekke sig til mangfoldige Tilfaelde, 
torer no ingen {fades, eg det ligefuldt eaten man beholder 
#e* nu brugeiige Retskrivning eHer ikke. 

Men endno nogte Ord om de graeske Diaketer. Bet 
«rar viat ikke vanskeligt for en Attiker at laese Jonisk og 
frorisk eHer omremtt, medens det vHde falde besvaerligt at 
skrlve i den fremmede Dialect, ligesom det for oa er let 
at forstaae Svensk eller endog Tydsk, medens det fordrcr 
Tid og Flid at tore at skrive dem, omtrent aom det er 
let at laese Fremmedes Haaridakrift eller forstaae bekjeodte 
•Ord ndtalte med fremroed Betoning, men rantkeltgt, ligesom 
4g onyttigt, at eftergjore samme. Lad aaaledea Normandea 
feae Lot til at tale Norsk og ikke Dansk eller Sveuek, 
men lad ham ogsaa fltae Lov til at ekrive aom han aelv 
taler og ikke aom de Andre,- og lad ogsaa Danekerta tale 
og skrire Danak, ikke /Norsk, ligesom Svenakeren Sveaak 
og de viHe gjensidig forstaae hverandre. Og skulde Nmgem 
rette sig i Tale Og Skrift ikke efter Fleerheden af sfae 
egne Landemaend, men efter Fremmede, for at frembriage 
et Stags Faettessprog, hv*rfor skal da netop den Jfemke 



y Google 



wmmMMMsnim # in 

aigB £ogl for SHgd, og ikke Hgeaa* gjerae ateofiaiMkB atge 
og akrive Sigd for $eg* a* a. v.? 

Naar man forataaer aUe tre skandiaariake Sprog, og 
later eel af dem,,kan raaa udretfie det Saname* soa* eta 
nan talte og akrev dem aUe tre, og Pavtetirer* aora ma* 
bagynder at frembyde, og dealige Anataater til at pjatat 
Sveaak i Danmark eller omvendt, ere vel uti&ge og overt 
flddige. Fransk, Tydsk eller Eagelak dertmod raaa vi baade 
kaaae faae, skrive og tale, naar vi ville meddele as til diaae 
Folk, og ikke lade os noie med at modtage Meddelelaer 
fra <deai gjeanem Literatareu, af den gede :Grana\ ajt Tyd- 
skere, Franake, Engelake og Norsfce ikke geaatdigea for- 
state hverandres Sprog og altsaa ikke til gjeoaidig Medde- 
ielses Fremme mode hverandre paa Halvveien, torn 
Tilfaeldet er med oa og de ovrige Skandinaver. 

Noget Beviis for Nadvendigheden eUer Unyttigheden «£> 
*ed Valget af Bogstaverne under Skmningen at meddele 
Fiitgerpeg paa Ordene og Ordformernea SJaegtskab og lad- 
hyrdea Ferhold,. som d i fandt, e for m i Verk ©• a* v., 
Til da, som sagt, her ikke blive fersogt, forsaavidt det skolde 
adgea i Spreget seiv. Foruden at betaenke, at Overgangen 
i Medlydene ogsaa hos oa ailerede tildeeb betegnes efter 
Ud Ulan* «aa Etymologieu fordunkles i Afiedsordene (me, 
Hfc/I, Tag, taskke, Hod, hyppig\ ja i have, haft, af Nogle 
endug i BoiniageiL, ligasom at Selvlydenea Overgange er- 
kjcndea og betegnea (aom a til te, Mand, Masnd, skill*, 
fvnkjellig, kold< Jcjolig »: * til eZ3a?, o a: aa til o), kau 
asaaved Betragtniaigen af Latin og Graesk overbe- 
▼fee aig on, at etymologiake Henaya kanne tilsideaarttes i 
Orthographian, uden at Tydeligheden taber denred, medeaa 
Udtalea rinder Faaffced, fordi 4m adeabega er den aamnae 



y Google 



Hi OM L1MMTOf>i«BVSHIIfJNINGEN 

mn atat>*Mkab#g«v og ikrfar ikle* af detme lifer »ogea 
ferstyrreude og opUwende Paavjvkwing* 
'-• I Latin Wl*©r * til />:• lafcor, lapaaa; satibo, *cripsi, 
•tttptam; g til JCr (o): ago, actum, fragor, men fracfua? b 
*§< g- kasrde* altsaa foran, t o§ s. D hordes ikke til *, 
Mtn bafrer a sa a mUere t forau s, elier og kaster mau eaten 
<i cMer * bori: lodo, lasi »: Judsi; cttda, eudi 3; cudsi, 
a*e» gradfer, gretaus. 

-filler vor etymologieke Skriremaade havde man ha?t: 
ago, agtum, labor, labtns, scribo, seribsi, scriblura, ludsi, 
Indsura (sons vidste, Didst), men Udtalen havde vaerct den, 
som Organet fordrer, altsaa den, som nu er udtry&t. 

Ligesaa maatte Graekerne efter Etymologien have skrevet: 
yfaya, ypcKpao, ypaqrcoc, ypa9&Y)v, ysypa9[xai, ysypa9<jai, 
yeypa9Ta^ men de have fundet det fornuftigere, een Gang 
JW alle at laere et Monster for Verbets Boining, $aa det 
folev overflodigt at traekke et Bogstav af dets Grand form 
dmkring til alle Afledsformer, for f. Ex. at faae lagt 
L&seren paa Hjerte, at ypowcroc, ypaPoTqv, ysypajtftai, 
ikke kom af yparcco eller ypafko eller ypapio. Det Sprag, 
de forte paa Tungen, blev uforvandsket Optaget i Bogen. 
Naar Overgangen fra Tern pus til Tempos, fra Modus til 
Modus, fra Person til Person een Gang er indprentet, kan 
jo Enhvcr arbeide sig frem fra Begyndelsen til En den, eg 
igjen fra Enden til Begyndelsen. Hvorfor nu ikke lcegge y 
taJct, som ago, actum ; hvorfor ikke Gaard, Jwrde f Gdtts, 
Jces, Skam, be-skjcemme; hvorfor ikke reeut bortkaste over- 
-fladige Bogstaver : Jore 9 jort, Jeeming; sporre, spurte, spurt, 
>Sp&r*maaL Bet skulde vaere underligt, om Diaciplen 
ikke skulde l«re <k» "orthophoMske Retskmniog i Jjerde- 
parttn af den Tid, soar den etjmiiogwke roadtager og 



y Google 



I DET NOHSKE SPROG. 131 

hvormange Skolepenge sparte da ikkeForaeldre- 
oe? hvormange Mennesker kunde ikke da laere Ret- 
skrivning, sora nu aavne denne Kundgkab? I vor realiati- 
ske Tid have jo Penge meget at betyde, hvorfor jeg, foru- 
den den naevnte oconomiske Grand for den orthophoniake 
Retskrivning, den nu anforer en: De overflodige Bogstaver 
gore alle skrevne og trykte Sager 3 pCt. dyr ere endnod 
vendigt. Denne Grund vil man Tel finde latterlig, og det 
maa man gjerne; imidlertid tor den for En ogAnden vaere 
vel saa vaegtig som nogen af de ovrige*). 



De Medlydsovergange, som isaer maae komme i Bet rag t- 
ning, ere efter det Foregaaende disse: 

b • . . v g . . . j d . . (d) 

t s I It 9 / 

p ♦ . . / k • . . hj *•♦•(£) 

Her skeer Overgangen deels i Retningen efter Stregerne 
deels efter Prikkerne. Overgangen mellem norske Ord er 
noget anderledes end mellem norske og f. Ex. tydske t 
B og J> Andes ikke i vort Sprog nu, men ere her tagne 
med i Systemet, fordi de med de to andre ZMyd danne en 
Grappe, der formeentlig svarer til de fire 2?-er og de fire 
&-er; de findea i Islandsk og Engelsk. 

Naar jeg her standser, da er det vist ikke fordi jeg 
betragter de herhen horende Undersogeiser som fuld- 
endte med, hvad her af mig er leveret; men de kunne 



•) Hvit vore\Bogtrykkerier levere aarlig Arbeider for 50,000 
8pd», saa Isoste de over fid dige Bogstaver den kjftbeode AJU 
meenked 50X80 ot 1500 8pd., (Morgeabladet aleae koster 
fanaadeatlig 10,000 8pd.), i et Slags Retskrivnmgtakat 

6 



y Google 



ltt OM LYD. QG RETS. I DET NORS< SPROG. 

altid blive fartaatte, om det skulde viae aig, at Flere inter- 
eaaere sig for Sagen, end jeg hidtil tarde antage. De her 
odtahe Meninger Tille riraeligviis tildeels finde Modatand, 
foraaavidt man ikke endog ganske ignorerer dem; men 
Modstand, knn den forer til storre Klarhed, Til naturligriia 
ikke vaere mig uvelkommen. 

K. Kiiudsenu 



y Google 



Om Universiteternes Grader og 
Examener. 



F. 



or naervaerende Tid underkastes Lovene for vort Under- 
visningsTaesen efter mangeaarige Undersogelser et Gjennem- 
syn af talentfwlde og sagkyndige Maend, hvilket allerede 
har fremkaldet Udkast til ny Bestemmelser, som ere Al- 
raenheden forelagte. Da disses Trykning er skeet i den 
udtrykkeiig udtalte Hensigt at vaekke almlndelig Deltagelse 
og at frerakalde Bemaerkninger, tiltraenges ingen Undskyld- 
ning for at naervaerende Forf. beskjaeftiger sig med Emnet, 
Grunden til at efterfdlgende Afhandling, endskjont foran- 
lediget Ted Undervisnings-Kommissionens Udkast til For- 
andringer i Univ.-Fundasen *\ dog ikke er den tilstillet, men 
deriraod udgiveg paa Prent, ligger deri at rafn Hensigt ikke 
er at udtale mig iraod eller i noget vaesentligt Stykke at 
kritisere det kuiigjorte Udkast De Ideer, hvorfra det er 
udgaaet, falde i saa mange Henseender sammen med mine, 
at jeg ikke for de enkelte Afvigelsers Skyld skulde hold* 



•) "Udka«t til Lot, indeholdende Fortndringer i og Tillag tU 
Ftmdatttn for det kgl* nortke Fredrikt UniTcrtitet, gttcn red 
Lot of 28de Juli 1824." (Krittbafc 1B4S). 

6* 



y Google 



124 OM UNIVERSITETERNES 

det Umagen vaerd at udtale Anskuelser, sons det Tilde 
vaere mig vanskeligt at skafte Indgang. Saameget mere 
over Add igt Tar det, da jeg endog i de fleste af disse Af- 
vigelser kunde beraabe mig paa det filosofiske FakulteU 
Betaenkning, (der egentlig er udarbeidet af en Komraite, 
neinlig DeHrr, Prof. C. A. Holmboe, Keilhau og Vibe) at 
givetden 25deMaj 1841 og indtaget Side 45 i Udkastet. Om 
jeg end maaske forgjaeves maa beklage at bin Betaenkning ikke 
i flere Punkter er befulgt af den vedkommende Komrais- 
gion, bor denne Mistvivl om at ldeerne ville fincle Bifald, 
dog ikke bevirke at Sagen unddrages Publicitetens Granskuing. 

Fornden mange Ideer om Universitetets Organisation, 
som for mig vare ny og laererige, indeholder denne Be- 
taenkning til §§ 39 og 50 (Side 57, 58) nogle Bemaerknin- 
ger om Embeds-Examener og Grader, der omtrent falde 
sammen med denne efterfolgende Afbandliiigs Thema. Da 
jeg N kort Tid forud, nemlig den 18de Febr. 1841, i den 
med Studentersamfundet f orb undue filologiske Forening, 
havde holdt et Foredrag over s a mine Emne, kan jeg neppe 
undlade at tilegne mig Tiifredsstillelsen af at have leveret 
et Vink, som saa sagkvndige Maend have fundet vaerd at 
benvtte. Da imidiertid hint Foredrag knn var en historisk 
Skisse uden udforlige Deviser, og Kora mi teens Ytringer aleoe 
indeholde Resultater, som blot i et enkeit Punkt have 
fundet Undervisningskommissionens Bifald, gjor hin praktisk 
ufrugtbare Erkjendelse, det saameget onskeligere at frem- 
atille Materien med den Udforlighed og Fuldstaendigbed, 
som jeg kan formaa. 

Ja. enjlog den Del af mit valgte Emne, hvori jeg stem- 
raer overens med Kommtssionens Udkast, nemlig om Ufli- 
▼ersitets-Graderne, er, som man af det trykte Udkast ser 



Digitized by VjOOQLC 



GRADER OG EXAMENER. 126 

udsat for Anfapgtelser af en Opposition, som oftere i Uiii- 
versitetets Anliggender har viist sig vigtig. Det heder til 
Slutning i en Betaenkning af 30 Decbr. 1841 fra det juri- 
diske Fakultet (Side 64). "Med Hensyn til de saakaldte 
akademiske Vaerdigheder vil Faknltetet vel ikke for sfy 
Vedkommende fremsaette noget besterat Forslag om Ophae- 
velse af alle Bestemmelser om sammes Erbvervelse, men 
det maa dog erklaere sig enigt heri, forsaavidt det Samme 
for de ovrige Fakulteters Vedkommende maatte foreslaaes. 
Ikke blot at den hele Disputationsindretning tilhorer en 
forsTnnden Tid og ikke i fjerneste Maade passer til de 
nyere fuldkomnere Examensindretninger, er det og saalaenge 
hine Bestemmelser bestaae, en ikke saa fjernt liggende Mu- 
lighed, at middelmaadige hidivider derigjennem kunde til- 
vende sig i Forhold til den virkelige Dygtighed, aldele9 
nfortjente Fortrin/' 

Tendensen til at modvirke bensigtsmaessige Garantier 
Ted Besaettelsen af Universitetsposter, opfordrer til at gran- 
ske disse Garantiers Beskaffenhed. De anforte Ord arityde 
rimeligvis den Anskuelse, hvorfra Gradernes Modstandere 
gaa ud, nemiig at de ere en foraeldet Indretning, som ikke 
laengere kan stifte nogen Nytte, men heller afstedkomme 
Skade. Min her fremsatte Mening at de vilde vaere et sacr- 
deles Tjgtigt Mid del til at hindre Umodenhedens og Udu- 
Kghedens Tilkaarlige Fremdragen ved Universitetet, kan 
naturligvis ikke medfbre nogen Autoritet. Men Ilistorieri 
bar dog tilkjendes en saadan. Til den bor der altsaa ap- 
pelleres! Det turde derfor ikke blot tjene til almindelig 
Iirteresse, men ogsaa til at oplyse Meningerne om Dagens 
praktiske Sporgsmaale, hvis de historiske Forholde saettes 
ud fra hinanden. De gamle Hojskolers Saga udgjor en saa 



y Google 



116 OM CNIVERSITETERNES 

vigtig Del af Menneskeslaegtens Kulturhistorie, at den for- 
laengst bar fiindet Bear bejd ere, bvis Laerdom og Skarpawd 
levner lidet Rom for Onsker. Men just derfor ere ogsaa 
disseForskeresFremstillingersaa ?idtloftige, at de for det 
almindelige Publikiim ere en lukket Bog, saa at den popu- 
laere Bearbejder af et Kapitel af denne Saga bar Udsigt tit 
.at stifte ligesaa meget Gavn som Opdageren af nj Sand- 
heder, Han kan nemlig ikke nndgaa at frenadrage det 
•ora er ganske forglemt, og som altsaa i praktisk Henseende 
er aldelea nyt. 



I den Tidsalder da Evropas forste Hojskoler bleve til, 
▼are Begreberne om de menneskelige Anliggenders alminde- 
lige Bestyrelse, ora Folkenes offentlige Organisation, det al- 
mene Vaeseh, ganske andre end nti. Middelalderen havde 
eu ganske forskjellig Statsret fra den nu gjaddende, h?is 
eliers man kan bruge dette Udtryk, naar den foment steAf- 
Tigelse bestod deri, at Begrebet og Navnet Stat da endnu 
ikke existerede. De offentlige Myndigbeder, som dengaog 
Tare koncentrerede i Kongemagten, bestode vaesentligen og 
naesten udelukkende i et Hovdingskab (Kommando, imperiom) 
over Landets eller Foikets bevsebnede Styrke, Iivis Ilensi't 
altsaa var indskraenket til at sorge for dette politiskc San- 
funds ydre og indre Sikkerhed, bvilke derfor benaevnedes 
"Kongens Fred." Da Middelalderens Riger Tare feodale, 
tg ikke som den romerske Kejserstat og de mubamcdanake 
Riger, militaere, var Fvrsten ikke engang Krigsmagtent uiod- 
skraenkede Herre, men dannede kun Toppunktet af en Py- 



y Google 



GRADER 06 EXAMENER. 1*7 

rsraide af over- og nnderordnede Vasalier eller Tromaend 
af hvilke enhver havde sine bestemte Rettigheder, der Tare 
ligesaa hellige som Kongens. 

Dcrsom deime Samfuiidsindretning havde udgjort den 
TidsMenneskers enestelndstiftelse, vilde den udenTvivl vaeret 
ware mangefagtig, kun indskraenket til det raaeste MaterieJIe, 
Evropa kunde da ligesaalidet skredet fremad som de asia- 
tiske Despotier^ller Romernes Kejserstat; hvorimod det just 
var i disse saakaldte morke Sekler at den evropaeiske Men- 
neskehed gjorde'de vidunderligste og vanskeligste Frem- 
skridt: fra Barbariet til Civilisationen og brod den Skranke, 
som ingen anden af Jordklodens Nationer endnu harpasseret* 
Hvad som gjorde dette muligt var, at den Tids Mennesker 
med ligesaa megen Omhu sorgede for de hojere Ojemed, 
der angaa den menneskelige Aands Udvikling som for Kri- 
gens og for Setskabets Sikkerhed. Men Mid let som de an- 
vendtevar, at konstitnere disse andre Ojemed til Gjenstande 
for saeregne Selskaber og Indstiftelser, som mere stode bred- 
ved end de vare underordnede det store militasre Samfnnd 
torn kaldtes Kongerige. 

Den almindelige (katholske) Kristen-Kirke stod saaledes 
selvstaendigen udenfor "Riget", ikke over det, (som mange 
protestantiske Historikere urigtigen have paastaaet). Heller 
ikke var den Riget utiderordnet, paa det Vis som det hele aan- 
deiige Vaesen nu er underordnet den Abstraktion af Despotis- 
ms som man kalder Stat. Kirken forbandt i Middelalderen 
tile den katholske Verdens krigerske Samfund, og-alle Ev- 
ropas barbariske Folkefaerd til en faelles aandelig Menighed, 
avis Medlemmer som saadanne erkjendte sig som Brodre 
og deres Ojemed for at vaere en anden Fremgang end den 
torn fofger af blodige Erobringer eller underfundige Under- 



y Google 



138 OM UMVERSITETERNES 

handlinger. Kirkens baade Hensigter og Midler rare ganake 
andre end detmilitaere Samfunds: Rigets. Ikke engang sine 
yerdslige Indkomster ©g Kjendorame skyldte Kirken Konge- 
magten. Den havde faaet detn nmiddelbart af sine Medlem- 
mer, uden nogen Fyrstes Mellemkomst, Den eneste Ulejlig- 
hed, den beraebnede Magts Hording til forskjellige Tider 
gjorde sig, Tar at beskatte Kirken og berove den enkelte af 
den8 Besiddelser, naar de syntes at blive for store* Kir- 
ken skyldte altsaa ikke Riget andet ellermere end hvilken- 
somhelst anden Undersaat, nemlig at ovwholde den almin- 
delige Fred og efter Evne at medvirke til at den haevdedes. 
Saaledes havde denne maegtige Menighed fold Fribed til at 
rogte sit store Kald : at sorge for Menneskeslttgtens mo- 
ralske Udvikling. De Misbrug som den tillod sig, ere os 
mere bekjendte end den Nytte, som dm stiftede; men ?il 
man laere den katholske selvstariidtge Kirke at kjeude, torn 
en af de Taesentligste Midler til at haeve dct vestlige Ef- 
ropas Nationer til den Hojde, hvorpaa de nu staa, da 
behover man kun at laegge Maprke til at deu Taesentligste 
Forskjel m ell em Russernes Udvikling og Vestevropaeerne* 
er, at bos de Forste bar Kirken sa?net denne Selvstaendig- 
hed og dette Stottepunkt i Bevidstbeden af dens Alrainck- 
lighed. Skjont de slavoniske Nationer ere ligesaa rift 
begavede som nogen afEvropas lykkeligere Folkeslag, skjoat 
Kristendommcn har vaeret dem ligesaa laenge bekjendt som 
Germanerne, have de dog kun ved at efterligne sine veat- 
lige Naboer og ingenlunde Ted egen Kraft, gjort de faa Skridt 
fra Barbariet som ere tilbagelagte. 

1 den nojeste Forbindelse med Kirken stode de hojere 
og lavere Skoler, uden dog at udsjore enten nogen Dei af 
den eller vaere den aldeles undergone, Ikke engang i de 



y Google 



GRADER 06 EXAMENER. 129 

aeidte Skoler som oprettedes af Gejstlige og i Klostere, an- 
wiaes Laerliugerne som Klerker og som bundne Ted noget 
Lofte. De forberededes til denne Stand og indtraadte vil 
som oftest i den, men det var en friviliig Sag, da den med- 
delte Undervisning -betragtedes som en kristelig Barmhjer- 
tigheds-Gjerning, der ikke paadrog Modtageren nogen juri- 
disk Forpligtelse, Endnu mere gj adder dette om de aeldste 
Universiteter. Hojskolerne i Salerno, Bologna, Padua, Mont- 
pellier, Paris, Oxford og Cambridge ere tilblevne, smaaningom 
nden at Nogen enteu Konge eller Pave kan an fores som 
deres Stifter. De aeldste Doknmenter naevne dem kun som 
tilvaerende. Deres aeldste Laerere vare ikke engang Gejst- 
lige; deres forste Indkomster bestode i Tilhorernes frivil- 
lige Honorarer. Saafedes rare de historisk kun private 
Stiftelser i et Ojemed, forskjelligt baade fra Kirk ens og Ri- 
gets, forsaavidt det gik ud paa den rent intellektuelle 
Koltnr. Disse aeldste Universiteter og de mangfoldige, som 
siden i Middelalderen formeligen stiftedes af Paverne, node 
derfor en Selvstaeudighed i sin indre Bestyrelse, som fuld- 
kommen berettiger til at opstitle dem som et tredje stort 
Samfund, bredved Riget og Kirken. Som disse havde de Ret 
til at give Love angaaende sine Medlemmers saerlige An- 
liggender, at domme i Stridigheder, hvori de indvikledes ind- 
byrdes eller med andre Borgere, og formedelst egne Betjen- 
ter, lige indtil egne Bankorer (magni nuntii) og eget Post- 
vaesen (parvi nuntii, petits messagers) at sorge for den rig- 
tige Udovelse af de besluttede Foranstaltninger og de af- 
tagte Eragtninger. 

Ligeindtil 1502, da Churfyrsten af Saehsen og Kejser 
Maximilian den Forste alene i deres rerdslige Magtfnldkom- 

6** 



y Google 



130 OM UNIVERS1TETERNES 

hed stiftede Universitetet i Wittenberg *), bestemt til at 
blive Pavemagtens farligste Fiende, var det en Gmndsaet- 
ning at Uuiversiteter skulde erholde sine vigtigste Privile- 
gier af den overate gejstlige Myndighed. It aliens, Tysk- 
lands, Frankrig9, Spaniens, Portugal*, Polens, Sveriges og 
Danmarks Rege liter havde aid rig for da tiltaget sig nogen 
ttet til at stifte Uuiversiteter. Saaledes erboldt Kong Erik 
af Pommern Aar 1418 af Pave Martin den Ferate en Bulk 
stilet til Erkebispen af Lund og Bispen af Rpskilde, ora at 
de paa et beiejligt Sted skulde ?>prette et Universitet. Det 
skulde nyde samme Friheder som det i Paris, med Undtag 
af at der ikke skulde holdes Foredrag over TheologL Kri- 
stian den fdrste fik 1474 af Pave Shtus den fjerde denae 
Jndskraenkning ophaevet, hvorhos detny oprettendea Univer- 
sitet (Kjobenhavns) lovedes samme Rettigheder som det i 
Bologna **). De Exempler som kunne an fores fra -de bety- 
deligere Lande i Evropa, eremaaske mere betegnende, men 
interessere os natiirligvis mindre. 

Saa vigtig. denne Ret var, og den Forbindelse, som Sko- 
len derved kom i til Paven og Kirken, kail den dog paa 
iutet Vis lignes ved den Afhaengighed, hvori alle menneske- 
lige Indretninger nu staa under Staten. I Middelaldereo 
var Selvstaendighed (Avtonomi) i egne Anliggender Regel, og 
Opsyn, Anordning var Undtagelse. Til Kirkens Opsyn over 
Skolen horte ved flere Uuiversiteter Beskikkelsen af for det 
meste Stiftets Biskop til Kansler. Men dels identificerede 
denne sig snart med den store Stiftelse, hvis Beskytter ban 



*) Meioers Geschichte der.hohea Sckulcn 1 B. 8* 873* 
•*) Nyernpt Skildriug af Tilttauden i Danmark og EUrg • 51 B* 
8. 395. 



y Google 



GRADER OG EXAMENER. 1H 

satte sin Haeder i at vaere, dels udnaevnte Paven bred fed 
bam saeregnc conservatores privilegiorum ***) eller tillod 
Hojskolen at udkaare sig saadanne. Et virksommere men 
ikke stadigt Tilsyn udovede derimod Kirken ved Legater, 
som enkomroeligen udnaevntes til at foretage Visitationer af 
Skolerne. En saadan Visitator kunde vistnok foretage ad- 
skillige Reformer til at hem me de i de lange Mellemrnm 
mellem siige Visitaser iudsnegne grove Misbrug, men en- 
dog denne hojst vigtige Ret aabenbarer sig mere som Raad 
end streng Befaling. Dette gjensidige Tillits-Forhold mel- 
lem Kirken og Skolen kungjor sig isaer i Retten til at 
praesentere Paven til Udnaevnelse de omtalte conservatorea 
privilegiorum. Disse udovede en Jurisdiction, som kunde 
anvendes til at beskvtte Stiftelsen ikke blot imod Kongeoa 
Retter men ogsaa imod de gejstlige Dommere, Ferst i 
det samrne sextende Aarhundrede, da Kongerne tiltoge sig 
Ret til at stifte Universiteter, anmassede de sig ogsaa Ret 
til at visitere eller reformere dem, hvilket i Tidens Lob fik 
en saadan Betydning, at det berovede Universiteterne derea 
gamle Selvstaendighed og gjorde dem til Statsiustituter. 
Frans I var den forste verdslige Regent som 1556 tiltog 
sig Ret til at visitere (eller med andre Ord give ny Love) 
for Universitetet i Paris. Man taalte i Reformatious-Aar- 
hundredet dette Tilgreb af Kongemagten, ligesom alle nro- 
lige andre Indskraenkninger i Borgerfriheden, fordi Tida- 
aanden med forte Onsker om en mere ordnet og stadig Sty- 
relse end den, som havde bersket under de svundne Aarhun- 
dreders djaerve Ubundenhed. Derfor erkjendte man i en- 
hver Befaestelse af Autoritet en Forbedring: en Reforms- 



•) Meiners 3 B t S. 1 m Z %. 2 B. 8. 7tf. 



y Google 



IS? OM UN1VERS1TETERNB3 

tion. Det var denne Folelse gom afiodte baade Begrebet om 
Stat, og dets Anvendelse og 6ednere Udartning til den Despo- 
tisme, hvorpaa forst den franske Revolution tre Aarhtra- 
dreder derefter med Blod gjorde, om ikke en Ende, pat 
dog ind forte en hojst vaesentlig Foraudring. 

Hin det sextende Aarhnndredes, alle Samfuudets og 
Menneskets Forholde gjenneragribende Revolution, var vist- 
nok som enhver saadan nyttig for det Heles Udvikling, thi 
ellers tilde den ikke vaeret mulig. Middelalderen havde nu 
stiftet sin Nytte, og begyndte at gjore Skade formedefet de 
Misbrug, som aabenbarede sig i Anvendelscn af alle dens 
store Ideer. Uuiversiteterne vare unegtelig i Forfajd, den- 
gang da Kongemagten bemaegtigede sig dero. Dette hindrer 
imidlertid ikke hverken at den da foretagne Foraudring var 
en Udroddelse af Fortidens baade Klinte og Hvede, saa at 
der eodnu kan vaere en mangfoldig rig Eftersfet af nyttige 
Instiftelser at finde paa Middelaldereus Agre; heller ikke 
Hidehofder det nogen Benaegtelse af det historiske Faktum, 
at denne Kongemagtens Erhver?else af storre Rettigheder 
var en Anmasselse og et Rov, hvortil der ikke existerede 
and en Berettigelse end den Staerkeres. 

Ligesaalidet som Middelalderens Opdragelses-Instituter 
skyldte "Riget" sin Tilblivelse, skyldte de det saerde- 
les Velgjerninger. En raaegtig og man maa vel tilstaa det, 
en uegennyttig Bistand erholdt derimod Opdragelsesvaesenet 
af Kirkeu og dens Overhoved, Paven og de almindelige 
Concilier. De to Lateranske Concilier i 1179 og 1219, 
som hoJdtes under Pavens Forsaede, befalede at alle Stif- 
ter og Klostre, som formaaede det, sknlde bolde mindst 
en Laerer, .og Domstifterne mindst to, der uden Re- 
lating skulde nndervise Ynglinger og Drenge i Grammatik, 



y Google 



GRABER OG EXAMENER. 108 

Filosofi og Theologi. Ved disse Beslutninger, som paa de 
fleste Stcder kom til Anvendelse, oprcttedes et aiiseligt 
Antal Skoier og de gejstlige Stiftelsers store Indkomster 
maatte for en betydelig afgives til Honorarer for laerde 
Maend. Det- bier en fast, af Paven bekraeftet, Regel at en 
Universitets- eller Skolelaerer knnde lade sit gejstlige Era- 
bede (Praebende) bestyre af en Vikar. Af dette System, 
som naturligvis gav Anledning til store Misbrng, haves der 
i Skandinavien endnu Levninger, dels i de svenske Pro- 
fessorers Sinekur Praestekald og dels i de Afgifter, som 
enkelte store Praeste-Embeder i Norge ere paalagte til visse 
laerde Skoier* Allerede i den katholske Tid tillode eller 
foranledigede Paverne at gejstlige Stiftelser rent ophaevedes 
og deres Ejendom overdroges Skoier, eller de paalagde 
overrige gejstlige Kollegier eller Personer Afgifter til det 
laerde Opdragelsesvaesen *) Ja endog afde private Gaver, som 
lidt efter lidt, gjorde mange Universiteter saa uhyre rige, 
skyldes meget faa Fyrster og deres Slaegt, Middelalderens 
Regenter havde ringe videnskabefig Sans og befandt sig 
derhos ved de evige Krige og sin finansielle Ukyndighed, 
i en stedsevarende Bankerot. De store Gaver og Testamen- 
ter til Skolevaesenet hidrore mere fra rige Adelige og Bor- 
gerlige, men isaer fra Gejstlige, hvis store Indkomster, storre 
Sparsomhed og ugifte Stand atlerhelst satte dera i Stand 
til at forevige sit Navn ved Grundlaeggelsen af nyttige Ind- 
retninger, hvortil ogsaa deres Dannelsesstade gjorde dem 
tilbojlige. 

') Da Uniyersitetet i Ingolstadt havde lidt stort Tab i Religions- 
krigene, paalagde Pare Paul den tredje paa Her tug Willielm 
af Bayer us Anmoduing, den bayerske Gejstliglied at afgire 
\ 9 af fine Indkomster til Hojskolen. (Meiners 2B t S f 11)» 



y Google 



134 OM UNlVERSITKTEftNES 

Forst da den kirkelige Reformation havde omsiyrtet hete 
den garale Samfundsbyguing, fremtraadte de protcstantiske 
Regenter som Skolevaeseuets Beskyttere, Velgjorere men 
ogsaa Herrer. Dette fulgte umiddelbart af Forholdene. 
Regenterne havde jo tilranet sig en s tor Del af den gamle 
Kirkes Ejendoro (alt Klosternes og Domkapitlernes og det 
meste af Rispernes Gods). De havde an ra asset sig en Art 
Pavemagt over de lutherske Kirker og havde altsaa baade 
Midlerne eg Forpligtelsen til at traede i samme Forhold til 
Nationernes Dannelse som Kirkeiv fordum. De engeUke, 
tyske og skandinaviske Regenter doterede altsaa, eftersom 
deres Dannelse var storre eller mindre, Skolevaesenet liberalt 
eller karrigt, men altid, hvor ikke Statens Forfatning hin- 
drede det, imod Vederlag af Magt og Indflydelse. 

I de fire forste Aarhundreder af Universiteternea Til- 
vaer, nemlig det tolvte, trettende, fjortende og femteode, 
havde de den storste Indflydelse paa Menneskeslaegtens Ud- 
vikling, fordi det mundtlige Ord, ill den Bogtrykkerkuusteos 
Opfindelse og Anvendelse, var den frie Taenknings eneste 
Meddelelsesmiddel, og Universiteterne ndsendte dette over 
alle de Nationer som havde Sans for Kunskab og Udvik- 
ling. Det var til samme Tid at Hojskolerne node sin meat 
ubeskaarne Selvgtaendighed, der, hvorofte den end udartede 
og misbrugtes, dog maa ansees for en ligesaa vigtig Betin- 
gelse for Fremskriden som Trykkefriheden nu. Det vir 
af denne Selvstaendighed at Indretningen har faaet selve 
Navnet: thi universitas*) ( Samtlighed, Samfund) er et af 
*} Man horcr nu ofte dette Nayn forklaret af at der Ted Hojsko- 
lerne foredrages en uniyersitas eller Samtlighed af Videa- 
skaber. Denne Opfattelse af Forkoldet e% kvad Navnctf Op- 
rindeUe angaar, neppe rigtig, saaat den ikke kan erkjendei for 



y Google 



GRADER 06 EXAMENER. 135 

de Udtrvk, hvormed Middelalderens Latin betegnede disac 
Korporationer, Laug eller Gilder, som alle Staender den- 
gang stiftede til sine Mediemmers Beskyttelse og Udbild- 
ning. De Laerdes eller Studerendes Laug var ikke i sin 
Konstitution, men kun i sin storre Vigtighed, forskjelligt 
fra de langt ydmygere Helheder af Haaudvserkere, som 
samtidigen opstode. Da der red denne Benasvnelse kun 
havdes Hensyn til Stiftelsens Organisation, ikke til dens 
Forretninger, vare der egentlig to Slags Universiteten 
Uttiversitas scholarinm, eller Stud enterlaug, kaldtes Hojsko- 
ten i Bologna, hvor den besluttende Magt laa hos samtlige 
Studerende, universitas magistrorum, Professorlaug, kaldtes 
deu store Skole i Paris, hvor den dverste Myndighed ud- 
ovedes af samtlige Universitetets Laerere. De sednerelloj- 
skoler vare iudrettede efter det ene eller andet Monster, 
som det forovrigt ikke her kan vaere Stedet at beskrive i 
alio sine interessante Detaljer med Fakulteter, Kollegier, 
Nation er m. m» 

De Prover, Vaerdigheder og Titler, som opstode i de 
forskjellige Middelalderens Samfund, havde som Folge af 
denne deres Selvstaendighed oprindeligen kun Hensyn til 
Medlemmernes Forhold til hinanden og ikke til. Mennesker- 
ne eller torn undene udenfor dem, Ethvert Samfund klas- 
sificerede saaledes sine Medlemmer efter en Rangorden, 
som det selv havde vedtaget og som altsaa oprindelig kun 
havde Gyldighed inden Selskabet* De Prover og Titler, 
som naevnes ved de aeldste Universiteter, ere som bekjendt 



den historiske Bemaerkelse, men den kan maaske gjaelde som 
Grand til at man har bibeholdt Navnet Universitet* Thi ved denne 
Opfattelse har man vaeret istand til med det gamle Navn at for- 
binde et nyt Begreb, torn mere passer med Pfutidens Forholdt, 



y Google 



186 OM DMVERSITETERNES 

fire: Baccalanrei, Licentiati, Magistri og Doctores. Dine 
Indretningers og Ords Oprindelse tabe" sig i en lidet skri- 
Tende Alderdoms Morkc og tilhore en Tid, som var mod. 
sat Nutidens Uniformitet. Hverken Indretningerne eller 
deres Navne Tare ganske de samme ved de forskjellige Uni- 
versiteter. Derfor er den oprindelige Betydning af diaae 
Benaevnelser meget dunket og deres Historie vidtloftig og 
indvikiet, da man i Tidens Lob har anvendt Ordene pat 
afvigende Maader. 

Efter Formen Baccalaurens skiilde Ordet vel udledes af 
den Laurbaerkrans, hvormed man endnu i Sverige smykker 
dem, som have bestaaet den humanistiske Prove* Denne 
Skrivemaade ska! dog ikke vaere den aeldste, men derimod 
Bacillariua, fransk Bachelier, eng. Bachelor, der i Folke- 
sproget betydede et ungt Menne9ke, en Haandvaerkslaerling. 
Det udledes af Bacillus (en liden Stav) d. s. s. rudis, og 
ska! enten hentyde paa de Rappirer ogFloretter, som bra- 
ges i Faegterskoler, eller den Stav, som den frigivne Gla- 
diator erholdt ved sin Losladelse fra sin umenneskelige Un- 
dervisning *). Denne Grad tilligemed dens Navn skal v«re 
opstaaet ved de franske Universiteter paa Gregor den Odes 
Tid (1227—1241). Som Universitetsgrad var dct den la- 
veste, da Titelen oprindeligen gaves dem, som havde absot* 
veret det forste Knrsus af Universitetsfag, det saakaldte 
Trivium (Grammatik, Dialektik og Rethortk **) og som fort- 
aatte sine Studier ved at hore Forelaesninger over Qnadri- 



*) Seb. Baehmeister Antiquitates Rostochienses i WestpkaleM 
Monamciita inedita Rerum Gcrmanicarum Tom 3. coll. 951 
•equ Bulaeu* Histor. Acad. Paris Tom. 2. P. 681 te^a- 

") Mcincrs 1. B S. 78. 2, B. S. 238. 



dbiGoogle 



GRADER OG EXAMENER. 1ST 

Tiom (Musik, Arithmetik, Geometri og Astronomi), Scd- 
uere kaldtes disse Personer B. artium, da Fakultetsindde- 
Imgen var indfbrt og da man tillige havde dannet to Gra- 
der i Theologi, Retslaere og Medicin, hvoraf den nedergte 
ogsaa i Frankrig benaevuedes Baccalanreat. Med Baccalau- 
reat Graden var den vigtige Ret forbundeu at holde Fore- 
hesninger, eller hvad vi vel heller vilde sige, manducere i 
de Discipliner, hvori Baccalaureus selv havde taget Exaraen. 
Hvor vfgtig denne Ret var, kan skjonnes deraf, at de aeldste 
Universiteter vare aeldre end noget ordnet laerd Skolevsesen, 
saaat de altsaa maatte meddele sine Opdraglinger alle Kun- 
skaber fra Drengenes forste Begyudelsesgrunde indtil den 
Tids dybeste Viden, Heraf lader sig fork la re baade den 
Utallighed af Studerende, som naevnes ved de addste Uni- 
versiteter . og den Maengde private Laerere og Instituter 
(Collegier) som der opstode. 

YiUe vi sammenligne denne gamle Grad i det filosofi- 
ske Fakultet med noget Institut hos os, har den Lighed 
med Ex amen artiura deri, at den meddeler Betyg for det 
forste Stadium af almindelig humanistisk Dannelse (saaat 
altftaa den anden Grad licentia artium kom til at svare til 
vor anden Examen), Der er imidleftid den vaesentlige For- 
skjel, at de gamle Universiteter ikke fordrede nbgen Ad- 
gtngsexamen og ikke anmassede sig at prove og bedomme 
tndre Kunskaber end dem som de ktinde titlaegge sig For- 
tjeaeste af at have meddelt Ligheden med Examen phi- 
losoph.-philoL er altsaa mere traeffende, og denne er heller 
ikke hos os andet end det gamle Baccalaureat, bragt til en 
med Nutidens Undervisningsmethode mere passende Form. 
Dette siger Griflenfeldt udtrykkeligen i sin Forordning af 



y Google 



1*8 OM UMVEBSITETERNES - 

17de Mars 1675 am anden Examen eller BaccaUureafet 
ved Kjobenhavns Universitct *). 

Den anden Grad kaldtes licentia. Men ogsaa dennet 
Betvdmng Tar meget forskjellig paa forskjellige Hojskoler 
og Tidsaldre. Ifolge Do Boulay (Balaei Hist. Univ. Paris, 
Vol 2 Pag. 681 fol. 1665) bestod den i Paris i Fritagelw 
fra at hore Forelaesninger og fra at deitage i de akademiskc 
Ovelser, altsaa i en Fritagelse fra den akademtske Laere 
tvang. Men den var ogsaa efter hans Forklaring en Ncentia 
docendi, saa at den, der var beklaedt med denne Vaerdig- 
hed var af Skolens Foresatte erklaeret vaerdig til at fore- 
drage sin Videnskab. Da den sora uddelte denne Grad 
var Biskoppen sora Universitetets Kansler, fik den d erred 
en mere almindclig kirkclig om ikke statlig Betydning**). 
Ogsaa ved det berorate Pragcr Universitet var det Erke- 
Biskoppen, som kreerede Licentiater ***). Oprindelig og 
egentlig maatte enhver akademisk Handling kun have Hensjn 
til den afsluttede Skole selv. Den hojeste Udraaerkelse maatte 
altsaa vaere Berettigelse til at optraede som Universitetslaerer. 
Men praktisk fremstillede sig Sagen ganske anderledes. Paa 
Grand af Kirkens og Statens Agtelse for Universiteterne, 
erkjendte de disses Udmaerkelser tiliige som Betingeher til 
at udfore kirkelige og borgerlige Funktioncr. Ltcentiat- 



•) Nyerups Skildring af Tils tan den i Danmark og IVorge B. '/» 
8. 187. 

**) Licentiati, quemadmodum apud Romanos missi et rude donati, 
quibus scilicet concessa ejst ab Episcopo vel Cancellario, coju* 
est dare, libertas sen missio ab onere disputandi, scholas ma- 
gistrorum actnsque solenncs freqyentandi, itemque licentia 1«* 
gendi et doeendi. 

•♦•) Meiners Th. 2 8. 291, 



y Google 



GRADER OG KXAMENEK 139 

graden i Theologi, Median og Retstaere blev altsaa med 
Hensyn til dens Folger en ren Embed sexamen* Dette lin- 
ger allerede i Kreationsformen^ formedelst en Kirketis Funk- 
tioaaer. Herved fremtraeder den strax som et forbinden- 
de Led mellera Skolen og Li vet, Uudervisningen og Udo- 
relsen. Derfor definerer Meiners ogsaa (2 Th. S. 204) de 
akademiske Vaerdigheder som "Rettigheder, hoitideligen 
eller idetmindste retmaessfgeii uddelte og modtagne, snarl 
indskraeuket snart u indskraeuket til at laere og udove de 
Videnskaber og Knnster, som foredrages paa beromte Skoler 
af offentlige Laerere.." Derfor regnes ogsaa efter Molbechs 
Vidnesbyrd (Breve fra Sverige 1 D. S. 200 fblg.) Kandidat- 
og Licentiatexamen i Jus og Medicin som et, og dentheo- 
logiske Licentia t-Examen betragtes ikke som nogen Grad i 
nyere Betydning, men kun som en hojere Praest-Examen, 
Ogsaa hos os er den licentia practicandi, som udgjor den 
fornemste Virkning af den medicinske Embedsexamen, uden 
Tvivl en Levuing af det gamle Licentiat-Institut, der hos 
os dog er bleven misforstaaet og meningslos derved, at Lov- 
giverne atpaa have indstiftet en medicinsk Licentiatgrad, 
nassten uden Rettigheder eller saeregtie Attributioner. Denne 
Forvanskning af Licentiat-lndstiftelsens Betydning er imid- 
lertid meget aeldre end vor Hojskole. Allerede den an forte 
Bachmeister fortaeller, at der ved Universitetet i Rostoch 
brugtes fire Grader, der vare saaledes hinanden underord- 
nede: Baccalaureatus, Magistrate, Licentia og Doctoratns; 
og han definerer den tredje Grad paa sararae Maade som 
vor Universitetsfundas maa have taenkt slg den : "Licentiati, 
qni licentiam nacti erant ad gradum doctoratus consceudendi," 
altsaa kun som en Forberedelse til Doctorgraden, der var 
det Vaesentiige og med Rettigheder udstyrede. 



y Google 



Mt OM UNIVERSITETERNES 

Efterhaanden som Univcrsiteternes PrbVer fik en stor 
Betydning ikke blot for den lille Mcnighed seh men- for 
hele den civftiserede Verden, maatte det blive fornodent 
at indfore Here Klasser. Hertil kom ogsaa det mindre aedle 
Hensyn, at disse Skoler havde en vigtig Indkomst af de 
Sportier, som betaltes for Vaerdighedsdiplomenie, hvilke det 
altsaa blev Laerernes Interest at forflere. Der opstode 
saaiedes to Grader til: Magister- og Doctor-Vaerdigheden. 
Det er for denne Afhandlings (Vjemed ikke - fornodent at 
oplyse hvilke af Universiteternes fire Grader ere de aeld- 
»te*), hvilket ogsaa er det vanskeligste Sporgsmaal i de- 
res Historic, Tidsfolgen bliver isaer derved utydelig at dc 
samme Name nattirligvis forekomme i en dobbelt Betyd- 
ning, den almindelige latinske og den middelalderlige el- 
ler speciel-korporationsmaessige. Ordene magister og doc- 
tor ere saaiedes i Bemaerkelsen af Laerer jaevngamle roed 
den romerske Kultnr og vedligeholdt sig stedse i denne 
Betydning. Derhos taenkte man Big ved magister eller Me- 
ater den overste Grad af Middelalderens Laugs-Hierarki, 
hvilket saaiedes ogsaa maatte blive den overste alcademiske 
Vaerdighed. Du Boulay k alder dem magistri, der havde er- 
hoWt Rettighed til at fungere som Uoiversitetslaerere. Man 
maa taenke sig at denne Sprogbrug er opkommen da Bac- 
calatireatet og licentia Tare blevne saa almindelige, at de 
ikke laengere indeholdt Udmaerkelse nok til at give Adgang 
til Laerestolen, men kun vare vigtige som meddelende Be- 
rettigelse til kirkelige eller borgerlige Sysler. Saaiedes be- 



•) I det trettende Aarh. var der i Paris kun to Grader, Bacct- 
lanreatet og Licentia. Meiners Th. 2 8. 240. I Montpel- 
Her var Magistcrium anseet for d. •. s. licentia 1. c. 8. #» 



y Google 



GBADER OG EXAMENER. 141 

tjder hos ham Doctor den virkelig fnngerende Universitets- 
iaerer, altsaa del samme som Professor eHer Lector*), 
Ifolge en Bulle af Nicolaus den fjerde af 1229- til Univer- 
sUetet i Bologna, skulde dets Licentiater overall knnne fuii- 
gcre som Doetores (det er Professorer) **) eller Magistri, 
hvilke tre Benaevnelser altsaa af denne Kirkens Overhoved 
eadnu bruges som ensbetydeiufa. 

Doctor- eller Magistervaerdighedeh, som siden adskiltes 
til to Grader, staar altsaa i den nojeste Forbindelse med 
de seldste Universiteters Ret til selv at udnaevne sine Lae- 
rere. Denne fulgte umiddelbart af deres Konstitution, oc 
londe ikke modtage mere end to Tillempninger, nemlig en- 
tea at denne Myudighed udovedes af samtltge Studerende, 
Scholar er, som i Bologna, eller kun af Laererne, Ma- 
gistri, som i Paris og ved de engelske Hojskoler. Den 
eneste Undtagclse fra denne Kegel maatte efter Middelat- 
derens Statsret afhaenge af det Tilfaelde, at Nogen havde 
teatamentarisk stiftet et lonnet Professor ved et Universi- 
tet og forbeholdt visse af ham udnaevnte eller betegnede 
Executorer, Besaettelsesretten eller Kaldsretten til denne 
LaerestoK Slige Professnrer, som fore et eget Nam efter 
8in Stifter, findes endnu saavel ved de engelske, som sven- 
ske Uuiversiteter, der have undgaaet Reformationens eg Re- 
Tolutionens Storme og Plyndringer, og existerede vel for 
Ted naesten alle. 1 Kjobeuhavn findes endnu et saadant. 



•) Bultei Hist. Univ. Par. Tom 2 8* 681, Haec est differentia 
inter magistrum et doetorem quanquam saepe co of tin dun tar* 
quod doctor preprie is sit qui docet ant docuit artem qnam 
novit. 

••) Neiaers 2 Th. 8. 268. 



y Google 



142 OM UNIVER61TETERNDS 

Hvilket vigtigt Middel til Universiteternes Flor man 
har sogt f deres Selvstamdighed til at ndkaare Laerere endog 
i den hyeste Tid, kan sees af de Privilegier som Roslandt 
Kejsere Paul og Alexander i den liberate Periode 1799 og 
1808 gave for de af dem stiftede Hojskoler i Dorpat og 
Vilna. Ved begge disse Universiteter skulde det store aka- 
demiske Raad, bestaaende af samtlige Laerere, ndkaare Pro- 
fessorerne, hvilke kun 'skulde k on firmer es af Undervisninga- 
ministeren *). Man har af ganske ny Tidningsefterretnin- 
ger seet at define Rettighed, der staar i en saa skjaerende 
Strid raed Ruslands Statsform og dets Regenters sednere 
Poiitik, endnu ikke er ganske afskaffet og fremdeles frem- 
byder Midlet til at gjore en vistnok uvirksom Opposition 
imod Regjeringens Vilkaarligbed og dens Streben efter at 
udbrede en traellemaessig Lydighed bland t de Sttiderende. 

Ved de tyske Universiteter maattelige til de sidsteTi- 
derden afStaten beskikkede Universitetslaerer holde en dis- 
putatio pro loco**), som uden TvitI afgav noget Yawn 
imod at alige Poster kunde bortskjaenkes til rene Lykkejfc- 
gere og Hofgtinstlfnger. 

Af den storste Vigtighed for Menneskeslaegten i Al- 
mindelighed eller for Borgersamfundene var den Virksomhed, 
som Universiteternes Laerlinger eller Skolarer udovede ef- 
terat de havde forladt sine M est re, De Rettigbeder som 
fordoras Dages Gradaater, eller efter nyere Sprogbrug Eiami- 
nater og Kandidater, node ere derfor hojst interessante. 

Den vigtigste Rettighed erholdt Theologerne, som rl- 
roaligt var, af Paven* Johan den 22de (regj. metlem 181*— 



•) Meiaers 4 Th. S. 214 og 231. 
••) Bfeinert 8 Th. 8. 508. 



y Google 



GRADER 06 EXAMENER. 143 

1332) gav sit Faedr elands, Frankrigs, Universitei, Paris, den 
vigtige Ret at praeseotere Kirkens Overhoved en rotulua 
eller Fortegnelse over de Kandidater, som det ansaa vaerdj- 
ge til gejstlige Embeder. I Begyndelsen praesenteredes en 
saadan rotuhis kun red hver Paves Thronbestigelse, siden 
hvert andet og endelig hvert Aar *). Det Parisiske Univer- 
sitet lod dette vigtige Dokoment udarbejde af en Kommite 
og siden forelaegge Fakultetet eller Nationerne til Bekraef- 
telse. Johan den 23de gav i Almindelighed alle magistri 
artium som i syv Aar havde holdt Forelaesninger, Fortrin 
til Domherre-Vierdigheder. Lignende Privilegier erholdt 
siden de andre Universiteter. Forskjellig fra denne Ret 
Tar visse Hojskolers Beiojelse til som Kirke-Patroner at 
odnaevne Gejstlige til de Kirker og Kapeller, til hvilke de 
som Ejendorasmaend stode i earn me Ferhold som andre 
Jorddrottcr. Saadanne deres gejstlige Besiddelser hidro- 
rende fra Testamenter eller Sjaelebbder, vare imidlertid for- 
medelst deres Macngde vigtige **). Da iovrigt af alle gejstlige 
og verdslige Myndigheder, naesten Ingen havde mindrelnd- 
flydelse»ved kirkelige Beford ringer end Kongen, folger al- 
lerede heraf, at Universiteternes Anseelse roaatte vaere me* 
get stor til at skaffe dem Befordring, som de vel an* 
befalede* 

De fra Unirersiteterne udgangne Medicinere erkjendte* 
tidligen for eneberettigede til at praktisere sora Laeger* 
Kejser Fredrik den 2den forbod enhver at agere Laege 
torn ikke havde udstaaet et femaarigt Laerekursus og der- 
til hatt et Aars Ovelse hos en aeldre Laege ***)♦ 1271 er- 



•) Meiners Th. 2 S. 16, 
••) Meiners Th. 2 8. 405—8. 
•••^ Meiners Th. 3 8. 807. 



y Google 



144 OM UNIVERSITETEANFS 

holdt det Parisiske Universitets Medicinere lignende For- 
rettigheder for Frankrig. De tyske Hbjskoler i Wien og 
Ingolstadt erholdt fra deres Stiftelse de samme Enerettig- 
heder til Laegepraxis for sine medicinske Doctorer*). For- 
saavidt man bredved disse studerede Medicinere tilstedede 
ustuderede Apotekere, Urtesamlere, Kirnrger m. m„ stode 
disse i Almindelighed under Hcjskolernes Opsigt og Dom- 
saga (Jurisdiction). ' 

En Advokats og No tars Forretniriger staa i en langt 
naerraere Forbindeise med Riget eller Staten, end Laegens 
og Prestens. ^ Den jiiridiske Praxis er nemlig ikke sea fi- 
mindelig, men st otter sig til de i ethvert politisk Sarafund 
gjaeldende Love og Indstiftelser, der maa staa under Ga- 
ranti af den M yndighed, som leder Samfundets fysiske Magt. 
Endskjont Riget vistnok ikke behovede at tage nogen No- 
tis af de Betyg om Lovkyndighed, som meddeltes af de 
dem sideordnede Universiteter, fulgte det dog af det roel- 
lem dem herskende Tillitsforhold, at det tilkjendte diaae 
Erklaeringer om Duelighed en bestemt Virkning. Det var 
under ltaliens republikanske og raunicipale Statsformer at 
den paa Romerretten byggede Lovkyndighed forst erholdt 
en stor Betydning i det moderne Samfund. Da KejserKarl 
den 5te i 1530 gjorde Bolognas Doctores juris til Rid- 
dere**), udtalte ban kun i sit spansk-militaere Sprog den 
Agtelse, han naerede for deres Stand, idet han gav dem 
Rang med Datidens Gentlemen. Til disse Doctores rece- 
des Collegium judicum et advocatorum civium. Det maer- 
keligste Privilegium som Retslserens Studium erhoMt af 



•) Memers Th. 2 S. 299. 
••) Bfeinert Th. 2 S. 280, 



y Google 



GRADER <HJ EXAMENEB. 14* 

ilea Terdsjige dlagt var imidlertid at de saakaldte Rower* 
ske Kejaere gave Tysklands og Italiens Hojskoler den sat*- 
laldte Comitiva ({wlatioa dignitas) eller Pfalzgreve-Vaerdighed* 
Den udiedes af Meiners (2 Th. 8. 321) af de kejserlige 
Vikarers Funktion under deres Herres Fravaer i fjaerne 
Dele af det vidtloftige Rige. Karl den femte skjatpkede 
first denne Vaerdighed til Universiteterne i Padua eg Bo- 
logna. 1 1582 erholdt de juridiske Fakulteter i Rostock* 
Marburg og Giesen deone Comitiva og i 1023 det jarkliske 
Falultet i Ingolstadt 1697 tildeltes den Prokanslerwa i 
Altdorf og Erkngen og sednere Prorektoreroe i Halle of 
Gottingen* Det for naervaerende Materie vigtigste Attribuf 
?ed denne Rettighed, var Universiteternes BefojeUe til ifolge 
deraf at udnaevne Notarer. Men man maa ved dette sona 
?ed mange and re Privilegier ikke taenke sig Rettighed en 
jaevngammel med Diplomat* Rettighedeu fulgie af Sagena 
ftatur og promoverede Juristers Tils ted else til Advokat*- 
praxis var derfor sikkert meget aeldre og blev kun forme- 
ligen bekreeftet ved disse Privilegier*). 

Ligesom de i Theologi promoverede (eller examinerede) 
fdrst efter at vaere af en Biskop ordinerede kunde udove 
kirkelige Forretninger, saaledes fordredes i Regelen for at 
nogen Lovkyndig kunde praktisere som Sagforer for en 
Domstol, at denne underkastede ham en Prove og tilstedede 
ham Adgang. Dog ere der ogsaa Exempler paa at denne 
Prove ansaaes ufornoden og at graduerede Jurister umid- 
delbart optraadte som Advokater, Saadan Autoritet havde 



Som en den Tid karaktertserende Kuriositet, kunne anftres A* 
Privilegier, kvoimed den ultrakatholske Ferdinand den 2deu i 
1633 vilde haeve TJniversitctet i Ingolstadt til at kunne mod- 
staa Rivilisationen med Wittenberg og de andre protestantiske 
Hfijskolcr. Ifolge Thiersch (fiber gelehrte Sehulen 2 B. &. 
421) blev Universitetet ved denne bans Akt beklaftdt med"C<*- 
mitiva eller den pfalzgrevelige Vaerdtghed, hvorefter det kunde 
strax udvselge offenfclig* Notarer og heklaedc dem med den her 
herige Fuldmagt, erklaere uaegte Born for aegtc og udslctte alle 
Pletter af deres Byrd, og gjore drrtil skikkede Personer, som 
ndmaerke sig ved digteriskEvne, til kronede Poete* Ved Over- 
givelse af Laurbaerkransen og Ringen, Derhos kan del iad- 
saette og afskedig* Fortnyndere og Yaerger, gjengive aoreftdgt 
JEren, erklaere umyndige for myndige, fuldbyrde Antagelse i 
Barns Sted, frigive Liyegne og forleue Skjoldmaerker, som 
passe med de dem begjaerende Personers Stand, saa at Inde- 
haverne indtraede i alle dermed forbundne Berettigelser." 

7 



y Google 



146 OM UNrVERSITEl EANF8 

i hng Tid Unfversttetet I G&ttingen *). Den eisatflf Dftke 
Republiks Lov af 4de Septbr. 1802 om Undervisningeti b*- 
stemmer i § 48, at behbrigt Testimonium (Skudsmaal) fra fid- 
get af Univcrsiteterne i Bologna og Padaa er fornodent til 
at udfive Advokaters og Notarers Forretninger **). 

Hojskoleme i Middelalderen vare altsaa vel med Riget 
og iseer med Kk-ken forbundne men dog selvstaendlge Stif- 
telser som sbrgede for den menneskelige Aands Ud vile I fug 
Ted Udbredehe af Kunskab, for dens egen Skyld, og ikke 
indskraenkede sig til det Slags Laerdom som kunde Taere 
Rlget eller Kongemagteu mest fordelagtig. Den Straf eller 
Udmaerkelse, den ene Hdjskoie havde tilkjendt, respektere- 
des viHigen af alle de and re, som erkjendte sig at wttre 
Borgere af Videnskabernes eller de dannede Menneskers 
akjonne Republik. Dog ledede de verdslige og aandelfge 
Sam fund 8 Betydenhed og Uafhaengighed hver inden sin 
Kreds til et Forhold af gjensidig Agtelse, hvis praktfake 
Resuhater vare de samme som de den strange Subordina- 
tion under den almaegtige Stat nu medforer. Det kunde 
altsaa ikke under den da gjaeldende Stats ret falde nogen ind 
at benaevne en Universitetsprove Embed sexa men, eller den 
fra Universitetet dimitterede en Embedskandidat (a: Anao- 
ger). Disse Benaevnelser, som tilbore den til et al menoc- 
skelig Udvikling opslugende Formynderskab organiserode 
Stat, vilde vaeret enten en frivillig Nedvaerdigelse eller en 
godtyklig Anmasselse dengang Aandens Rige erkjendtes som 
et Maal for sig, der ikke skyldte Regjeringsmagten aitie 
Fortrin, 

At denne Tingenes Orden i de fleste Lande blev gan- 
ske afskaffet og kun i England og Sverige tildels har v«d- 
ligeholdt sig, havde ligesom de middelalderlige Instituters 
Omstyrtniug i Almindelighed to Hovedaarsager. Det gamle 
System var fra forst af planlost, fordi det var tilblev«rt af 
sig selv* Det murknede i Tidens Lob, fordi ingen staqrk 
Haand vaagede over dets Renhed eller Udvikling. Det havde 
udbildet sig under Almenaandens Ledelse fra det smaa med 
en naesten ubevidst Tendens til det Gode* Det fordsene- 
des derved at Midi erne misbrugtes til skammelige selviake 
Ojemed, Paa samme Tid som Kirken var nedvaerdiget ved 
det meat uvidende og ryggeslose Praesteskab, forfaldt agaaa 



M Meiners Th* 2 8. 810. 
••) Meiners Th. 4 S. 342. 



y Google 



GIADBR 06 EXAMENER. UR 

Uataeraketerfte saatedea, at derea Grader bleve tilfais og 
det hcle System fornemmdig anveudtea tU personlig Egen- 
■ytte. Til dette Fordierv horte, sem allerede bemaurket, 
Gradernea heasigtslbse Formerelae og dere8 Bortskjaankelse 
for Betaling eller aom Titler. Saafaenge Universiteterne 
havde den gamle Selvstaendighed, kunde rigtignok Graderne 
aldrig blive Titler i den Forstand aom nu, at de vare iu- 
tetaigende og uden Indflydelse. Graden skaffede altid ain 
Iodehaver Rettighed til at deltage i Hojskolens Bestyrelse 
og Sterameret ved dens storre Forsara linger, De Tare alt- 
saa ikke, som det raoderne rojalistiske Titelvaesen, latterlige, 
men de vare forargelige, fordi en vigtig Magt var bort- 
skjaenket til uvaerdige Peraoner og en skjon Stiftelaes Hen- 
aigt forfejlet, naar den skulde styres af en Svaerm af Stu- 
derende som ofte kun udmaerkede sig f rem for Andre i sam- 
me Tidsalder red storre Udsvaevelser, Vildhed, Bigotteri 
og Overtro* Det sidste Onde tog isaer til fra den Tid af 
da de theologiske Fakulteter ved naegten alle Univeraiteter 
faldt i Tiggermnnkenes Haender* 

Uden at opholde sig videre ved den saakaldte Kirke- 
Reformation8 Vaesen og Historic maa det bemaerkes, at 
den for Skole og Undervisning stiftede en ganske ny Ret 
og lagde en fuldkomraen ny Plan. Staten ansaaes nu far 
den eneste offentlige Korporation raed Selvstaendighed og 
alle andre Stiftelser .betragtedes nu som Statens Ejendom- 
me. De Besiddelser og Indtaegter, som Univeraiteterne i 
de moderne Stater heholdt, maatte altsaa ansees som Sta- 
tens Gave ligefoldt aom de der virkelig blive fra ferat af 
gjennem Statens Medvirkning afgivne til hojere eller lavere 
Skoler og som i Almindeitghed vare en Dei af det nmaade- 
lige Rov fra den overrige Kirke. Ligesom nu Univeraite- 
terne skyldte Statens JDdelmod eller Politik alt hvad de 
beboldt eller modtoge, saaledes maatte altsaa deres hele 
Plan og lndretning underordnes Statens Ojemed. De bleve 
Iastituter til at danne duelige Statstjenere. Denne Revolu- 
tion i de almindelige Begreber, der betegner Overgangen frm 
Middelalderens vilde Uafhaengighed til de folgende Aarhon- 
dredera militaer-burokratiske Subordination, var natarligvis, 
aom enbver saadan, ledsaget med mangfoldige enalige For- 
bedringer, hvorved det Ny maatte bevise sine Fortrin. Her- 
til bore da de bensigtsmaessigere Indretninger af Universi- 
tetaprover, hvorved de forandredes fra Disputaser til Exa- 
mcner, en Forandring der dog ikke var saa total aom Nar- 

7* 



y Google 



MB DM UNiVBRSrrmHBJIBS 

net atttjden Thi til de gamle Grader horte i de tain 
Tider ogsaa en aeget Mdatsendf § ExanaiiatMn, og d© iiyefe 
Examenef gaa. dog ogsaa, foreaaridt som de ere skriftngs, 
lid paa at vise med hvormegen Selvt«wkni*g Kandidatea 
kan bearbejde et Stof dler aavende sin Knaskab. 



Ved vort Universitet bestaa, ifolge Fund, af 28de joli 
1824, som endelige Prover, a) de i fjerde Kapitel omband- 
lede Embed sexaraener og b) de i syvende Kap. bestemte aka- 
demiske Vaerdigheder, Det behover kun at naevnes at.de 
forstes Hensigt er at yde Garanti for Erhvervelsen af fyiie- 
lighed til den saakaldte Praxis i de Fag, der betegoes ral 
Examenens Navn (Theologi, Lovkyndighed, Medicin o. s.t ? ), 
saaledes at den, som bar absolveret Embedsexamen skal koft- 
ne opfylde Statens (Vjemed som Praest, Jurist, Laege o. s» v. 
Sammenholder man Benaevnelserne paa de akaderaiske Vaer- 
digheder (Magister, Doctor o : Laerer) med Fundasens § 55, 
og med det gjennem Universiteternes almindelige Historie 
Overleverede, ma a man antage at det har vaeret den bop- 
ske Lovgivers Hensigt med Bestemmelserne i Kap. 7, dels 
at skafFe Staten en Garanti ved Besaettelsen af Universitets- 
kererposter, saaat, naar den dertil Yalgte graduerede Perso- 
■er, skulde den traeffe paa Maend som Ted Talent, hojere 
Stadier i det specielle Fag, Flid og Laeregaver vare vaertN- 
ge til disse vigtige Poster* Dette til Erhverreisen af disse 
tovbeatemte Egenskaber knyttede Tilsagn om fortrmgris An- 
eaettelse ved Universitetet maatte f rem deles tjene tit at op- 
muntre talentfulde Studerende til at erane sig til rent ft- 
denskabelige Stadier. At antage Hensigten med de akaaV 
mi&B Vaerdigheder has os ikkun at vaere den, at de skoWe 
ijene som Anbefalinger Ted den saedvanlige Erabedsbefw- 
dving dler maaske kuu i den offentlige Mening, ferfcyfa 
dels den Vigtighed Loven tiliaegger dem, dels deres •*- 
naernelser, dels Lovens Taushed om et Princip, der rUde 
tvesntnede aam en ren Tavtologi ved Siden af vor Hojflk*- 
lea saa sbje udviklede ExamensTaasen. Ja dense Dotfbett- 
kcd vilde encfag iarolde og forvirre. Den der har faaet lil 
sin Embedsexamen en udmaerket Karakter elier saerakiit An- 
befkling, skulde jo nvde fortrinligBefordriag; den somhtf- 
de taget en Grad ogsaa* Hrortedes udfindes nu Forhiahfet 
ntHem disse to Alter af Udnaerkelse, isaer dersom nun 



y Google 



GRJTOER OG EXAMENBR. 140 

•Mager at de* fbrste mere vidner om fortrkilige Natangaver 
tf 4tm atidea beviaer fortsct Stadium? Da di*s« toEg«n~ 
•labor aaatedes ere inkaraparable, mai det Fertrin son* gi* 
¥ea eft af ffcm, komme til at ber© paa et ganske vilkaarHgt 
Skjon. Me* eudskjont Erfaring desv&rre leerer, at Regje- 
riager ere roaerkelig opfindsomme i at ophitte en Svaerm af 
hinanden modsigende saakaldte Befordringsprinciper, hvilke 
▼exelvis fremdrages hvergang No gen skal forhjaelpes eller 
beganstiges med en Ansaettelse, saa at altsaa Modsigelscr i 
Univergitetets Love nden Tvivl vilde befindes hojat bekvem- 
rac i AnvendeJsen, kan man dog ingenlande antage at Lov- 
beatemmelser ere givne blot for at tjene til Skalkeskjul for 
et Gnnttsystetn, som ikke bor tilstaaes for Almenheden, 
At indstifte akademiske Grader for derved at danne Klaa^ 
ser mellem de forskjellige Kandidater som til Embedaexa* 
menerne have faaet Laudabilis eller saerskilt Aubefaling, vil- 
de vaere nnodvendigt, da Autallet af disse ikke er saa start, 
og da desuden ingen9omlielst Uendelighed af Universitets- 
prdver kan jde andet ellcr mere end en Praesumtion ora 
Duelighed. Det erkjendes derfor under alle Omsta?ndighe~ 
der nodvendigt at lade det andet Bestemmelsesmoment ved 
Embedsansaettelser vaere den i virkelige Forretninger advt- 
ste Flid, Retsindighed og Duelighed. 

Maa det altsaa antages, at Lovgiveren ved Indsttftelsen 
af Graderne, har havt en ganske sttregen Klasse af Embe- 
de* for Oje, nemlig Universitetslaerernes, da kunne vi nil ef- 
ter tyve Aars Erfaring med Bestemthed sige at Lovens Oje- 
med er bleven aldeles forfejlet. Thi i al denne Tid har 
ingen Studerende taget nogen akaderaisk Grad, nndtagen 
nogle Medicinere, og som Folge deraf er heller ikke nogen 
ansa! til (Jniversitetslaerer u den for det medicinske Fakaitet, 
sett har vaexet bekloedt med en hojere akaderaisk Vaer dis- 
hed. Det kan vel ikke omtvivles at dette Resultat i mange 
Ileaseender maa ansees for saare uheldigt: Det har vaeret 
skadeligt for Staten, som ingen anden Garanti har havt for 
at de saaledes beskikkede Professorer og Lektorer ere skik- 
kede til sit Kaid, end den som ligger i Skjon af forskjefc-* 
lige hverken meget sagkyndige eller ganske upartiske Ante- 
riteter. Da denne Vilkaarh'ghed ikke kontrolleres ved no- 
gen Art af Offentlighed, saasom Konkarrena, maa den efter 
do i vor Stat gjaeldende Grundsaetninger ansees for at af* 
gke et ganske upaalitligt Resultat, Har end maaske et 
gnttatigt Tilfaelde endnu foreaygget de Misbrag, som med 



y Google 



1M OM UMVERSITETE*NES 

Tiden rimeligvis ville iitdtracffe, maa Forhokkfe dag 
bryde eller svaekke Univeraitetcts Agtelse, fordi der ikke er 
noget i Hojskolens Organisation som hindrer, at naesten alle 
dens Fakulteter kunne vorde besatte ndelukkende med gaii- 
ske middelmaadige Subjekter, som alelie hare tidvfct og be- 
sidde Dnelighed til at erh verve sig det udforderltge Patroa- 
skab. — Denne samme Misligbed involverer for Stnderln- 
gerne et ligesaa stort Onde, da den nodvendigvis maa vkic 
som en Afskraekkeise fra at anvende Tid og FJid paa rent 
videtiskabelige Fag, hvori Ingen kan opnaa nogen bevfelig 
Egenskab, som under de naervaerende Forholde kan give det 
fjerneste Krav paa Ansaettelse. Den som altsaa i Ungdonu 
Entbusiasme vil forsoge paa at d yrke et rent Videnskabtfag 
vil, em bans Fremgang bar vaeret noksaa god, riskere at 
den derpaa anvendte Tid er aldeles spildt og bans Frem- 
tid, som man kalder det, forskjaerset. Den klogere Stude- 
rende vil derfor en ten strax gaa over i en praktisk Sys- 
sel eller forsaavidt han tragterefter et Universitetsembede, 
maa ban ikke for at opnaa dette, anvende nogen Flid eller 
Anstrengelse som kunde vaere spildt bvis det mislykkedes, 
men lade sig noje med det letteste og ene tilstraekkelige, 
nemlig under sine ovrige Beskjaeftigelser at erbverve sig de 
fornodne Anbefalinger, Bekjendtskaber m. m # 

Det maa saaledes ansees for godtgjort at de naervae- 
rende Regler for Meddelelse af akademiske Vaerdigbeder og 
for Universitetslaereres Ansaettelse ikke opmnntre til sehr- 
staendige Studeringer og at Befordringsreglerne ikke yde 
nogen go mhelst Garanti for at Universitetet vil vorde bestt 
med duelige og vaerdige Lacrere. 

Denne Tingenes Stilling er en beklagelig Saeregenbed 
for vor Hdjskole, da der i andre Lande anvendes forskjel- 
lige bensigtsmaessigere Midler til at udfinde de passendc 
Emner til akademiske Poster. 

Da vore Bestemmelser for de akademiske Grader ogsat 
ere saeregne, er man vel berettiget til heller at give dine 
Skylden for det daarlige Resultat, end en Mangel paa Piid 
og Evner bos samtlige de flere tusinde Studenter, som i 
disse Aar bave frekventeret Universitetet, og som i andre 
Henseender have svaret til billige Forventninger. 

Fejlen ved vore nu gjaeldende Regler er at Opnaaelsen 
af de akademiske Vaerdigbeder er gjort saa vanskelig, at 
den er bleven praktisk umulig; og denne Feji bar igjen ski 
Grund i en Misforstaaelse af baade Graders og Exameners 



y Google 



GRADKR 06 JEXAMBNBiL 151 

\mfrm* *t*Mes «©» det aabenbarer tig i deres hbtoriake 
leading* 

Ved de agldste Universiteter bru gtes kun Benaevnelsen 
Grader eller akaderaiske Vaerdigheder* Da deres Form be- 
fcadteg ahensigtsnicessig og ubetryggende, forsaavidt som 
de bovedsagelig bestode i at forfatte eller lade forfatte en 
AfhandJing, hvorover Kandidaten disputerede eller lod sin 
IUtpoodeos disputere, indfortes sednere ordentlig Examina- 
tion i bestemte Fag eller visse Kredse af Kunskab. Met 
sknUta dette vaere en virkelig For bed ring, maatte man have 
lafet det Ny trade istedetfor det Gamle, ikke beholde baa- 
de det Gamle og Ny, saaledes at det ene tilintetgjor og 
femtyrrer det andet. 

Endnu mere uregelmaessig og inkonsekvent bliver denne 
nyere Organisation naar man taenker sig den i Forbindelse 
med en konstitutionel Statsform saaledes som i vor Stat. 
Denne Forfatning fordrer en Udvikling af Selvstaendighed 
ho* Nationens enkelte Dele og Elementer og straeber for- 
saaridt til samrae Maal som Middelalderens Indsttftelser, 
men ved forskjellige Midler. 1 sit Vaesen er den nemiig 
grundforskjellig fra det attende Aarhnndredes Stats-De»pe- 
tier, endskjont den i Formen ligner dem mere end Middel- 
alderens Samfundsindretninger, med hvilke den derimod stem- 
mer overens i Aand* Naar Skolen under denne Forfatning 
fremtraeder som et blot Stats-Instittit nden nogen ren-men- 
neskelig Bestemmelse, naar den er al deles afhaengig af Stats- 
magten, da er dette en stor Inkonsekvens. Naar Skolen her 
udvikler det rent menneskelige for saavidt det kan bestaa 
med Statens Ojemed, og naar den handler selvstaendigt, for 
saavidt ikke derved andre Borgeres Ret kraenkes, benytter 
den derimod kun Rettigheder som denne Statsform tilsiger 
enhver Borger, og udvikler sig efter et System, som denne 
Statsform er etlet til at haevde. 

Det vil Ted at betragte den norske Universitetsfundases 
Regler for de akademiske Grader lettelig indsees, i hvilken 
Strid de staa med det historisk Overleverede og med Stats- 
forfatnlngens Aand. 

Saaledes var Hensigten med de gamle Universiteters al- 
mindeligste Grader, magistri arUum og baccalau- 
rel artfllill at laegge for Dagen en almindelig humani- 
stisk Dannelse, hvormed enhver Studerende burde begynde 
sit Brodstudium eller specielle Fag. Vor Universitetsfun- 
das har no, og med bedste Grund, istedetfor denne gamle 



y Google 



i6i <m vmvm$nvnmti*& 



Indkretnlug «at examen artlvm *f enfimm yfeffc 
losophico-phftlologlcuin. Den sem alteaa h** ik* 
«#l?eret disse, har udrettet ak karat det samme twm en 
magrtster artfui n 09 baeealanrem. Hvfc ** ikkt 
vitle benytte disse endna t. Ex # i England fertigetifee Nana- 
maa dette blire en Smagseag, men det er en A bmm a Hct t 
it Kapitel af vor Unkersitetsier at *pfore de «iy Sttbatitfr* 
ter for Magfeter- 09 Bacealaore*tv*rdighedeli 09 i et aett 
Kapitel at behelde de gamle, iigesom om de kondc e*l- 
atere feredved dem. Dette har imidlertid tot Onfrewl* 
tttsfmtffas gjort, ved i Kap. 4 at Indfore Regler lor aV 
dSmmelsen af den hnmanistiske Modenhed, der I etkvert 
Land maatte erkjendes for at indeholde et agtvaeHlfgt M** 
ninmai af Kunskaber, og i Kap. 7 at omhandle en ny eller 
garamcl, men her aldeles intetsigende Magister-artitMn-Var« 
dighed. Universitetet har nemlig al niulig Anledning til at 
ytre sig om humanistisk Udmaerkelse hos dets Borgere, fori! 
Ted Meddeielse af de hojeste Karakterer til Examen artinrn 
og examen philosophico-philologicuai, og dernaest Ted den 
saakaldte filologiske Embedsexamen (der svarer til licen- 
tia i Filosofi). En hojere Dygtighed end den, som kaa be* 
vises Ted et Laudabilis praeceteris eller Laudabilis til disge 
tre Prover, kan nalurligvis taenkes, men denne maa atter 
igjen vaere af den mere fri og rent videnskabelige Art, som 
ikke lader sig dokuroentere paa en til lovlige Former han* 
deu Maade. Den er den upartiske Samtids eller Efterslftgt* 
Doai om en Videnskabsmands Idraet, hvorunder han ildt& 
freratraeder som sin Censors Underordnede, men som haa* 
Ligemand eller endog Laerer. Det samme pjaelder ogsaa 
om det i Fundaseus § 51 omhandlede laerde Colloquium. 
Det er en Overflodighed for den som paa den der bestentfe 
Maade har absolveret to almindelige Examiner. Det har i 
Praxis Ted Tort Unirersitet udviklet sig, for Medicineroea 
Yedkommende (der, som an fort, ere de eneste der befaite 
sig med akademiske Vaerdigbeder og altsaa ogsaa med cal- 
loquia) til en aldeles torn Formal itet, hvorunder der *iea 
OfFentlighed, u den Protokollation, uden Meddeielse af Ka- 
rakterer, foregaar en naesten intetbetydende Forhandling, 
der under alle Omstaendigheder bevirker at Kandidateu an* 
befales til at lade sig prove ved det offentlige Forsvar.af 
hans Afhandling, hvilken med Rette an sees som det ene 
Vaesentlige. Men en med saa megen Pomp fremstilletlfor- 
handling vilde fra Lovgiverens Side indeholde et uvaerdigt 



y Google 



•um **# cxAMnsm. ut 



v wimw ban ha*<k tamfe aig den a*m m rat Far* 

Det er derfer rinteligt it den na intttorte og vist* 

keldige Praxis, er et if de kyppige Eiesp* 

bovawiEe nd t m es Lovforbedring , og at den cm 

Grand i Ifaiversitetstasreriaea Brkjendetse «f dm 

eg nnyttige Byrde, 99m tilde paaisegges t. Bx. Las* 

!**» ban sinilde g#dftgj»re virkelig gruodtge Kanskaber 

alftundelige Unlversitetsfag, hvori ban engang er pr§*- 

men hvilke ban no i flere Aar har nraattet tilsklesaettei 

at en aaadan Formal itet blev staaende i Loven er ska-» 

r,t ikke alene ved at svaekke dens Agtelse, men ogsa* 

at virke afskraekkende paa alle dem, 10m ikke vide eUet* 

bedelst personlige Forholde ikke tor stole paa at Ved* 

lende i bans Tilfaelde ville lade den gamle Lot slumre, 

iaerde Colloquium maa saaledes regneg til de ganske 

jfttige Vanskeligheder og Omsvob, hvormed vore akade* 

Ice Grader ere beheftede, og som en af Aaraogerne til 

aldrig eftertragtes. 

Den anden ligesaa unyttige Formalitet, som traeder 1 
en for at de akademiske Vaerdigheder knnne vorde en 
af Tort Universitets Disciplin er den saakaldte Licen- 
grad. Den eneste Rettighed, som (ilsikres en D ok tor, efter 
hans Vidervaerdigheder, er eftcr Universitetsfundasens 
\ Tilladelse til at holde Forelaesninger, eller rettere sagt, 
Pdenne Ret naturligvis ifolge Grundlovens §§ 99 og 100 t 
jmmer enhver norsk Borger, Adgang til at benytte Uni- 
sltetets Horesale til disse Forelaesninger. "Paa Ansog- 
4Bg derom, beder det, kan Kollegiet ogsaa tildele magistri 
^nm og Licentiater Ret til at bolde Forelaesninger. 1 * 
1 da, som sagt, Ingen behover at sporge Kollegiet out 
Til bolde Forelaesninger og da Kollegiet nden Tvivl kan 
sane Anditorierae til ikke- Licentiater, foiger heraf 1) at 
eneste Bestemmelse, som nu gjaelder om Licentiaternes 
tigbeder, er mcningslbs, 2) at de som Folge deraf ingen 
igbeder have. Det er rimeligst at vor Fundas har ta- 
sjM Ordet Licentiat i sammc Bemaerkelse, som den oven- 
Bacante Bachmeister fnrtaeller det havde ved Untversitetet i 
Rflitoeh ''at defr Tar dem, som havde erholdt Tilladelse til 
at blive Doktorer," Det er allerede godtgjort at denne for- 
underlige Remaerkelse ikke er den oprindelige, men at den 
tilhorer en Periode da Universitetsvaesenet Tar ligesaa fbr- 
vansket, som dets Former Tare pedantiske og absurde, Det 
er uoget saa sjaeldent, endog i Knnstkammeret over vilkaar- 



y Google 



lige Vaanarkalaar tMi ftc ifti»H« ved on sajaUktet Spttg- 
brag, oiler rettcre veil Pkiratitetetia DaarligWd, at e* Rafc* 
tigfced bettasvaea ikke, efter det bvori denim bestaar mea 
efter det, hvori den mder viste Omttetidighedcr km kom- 
Me' til at bested at man ikke skuMe ansoet deoae Gldgag 
raenl at opbevares iblaudt vore modern* Umveraitetalwe, 
V«d Tilladelsen tU at blive Dekiar er der desudcfi del 
Men, at saavel Kongeti som Kollegiet bar det i sin Magt, 
Ted de fiere gjentagne Ansogniuger at stagge den Kaadidat 
i Farten, som skulde ville indbilde sig altfor meget af afo 
erhvervede licentia, I Universiteternes bedre Tider gik the, 
som an fort, ingen saadan Licentiatgrad forud for Doktorvier- 
digheden. Det Tar Tel da som nu saedvanligt at den tain 
Tilde studere noget af de praktiske Fag (Retslaere, Theo- 
logl, eller Medicin) i Forvejen lagde sig efter de saakaldte 
Humaniora eller almene Dannelsesmidler. At ban bavde 
endt et saadant Cursus beviste lian Ted at blive Baccakn- 
reus eller IV1 agister artium, ligesora nu ved at tage Artiaat 
©g Anden-Examen. Men at aflaegge tre Prover i de alroio- 
dclige Fag forend de begyndte paa det specielle, faldt 
vel neppe Nogen ind, saa at der vel aldrig kunde bhVe 
Sporgsmaal om nogen licentia philosophise for en Mediciner. 
Heller ikke gik Tel de Gamle saa vidt som til tre Grader i 
selve dette Kami id a tens Ho ved fag, hvilket dog vi have gtort 
Ted at etablere Embedse.xamen og to Grader atpaa. Efter 
Molbechs Vidnesbvrd, udkraeves heller ikke i Sverige nogca 
Licentiatgrad for at stedes Adgang til Doktorvaerdigheden. 

Men dersora denne Licentia hos os er unyttig, sea «r 
den derfor ikke letkjobs. Tvertom er den akkurat ligem 
vanskelig som Doktorgraden selv og afgiver saaledes, ved it 
fardoble den nes Vanskeligheder, den fomemste Skjld i it 
den hojrste akademiske Udmacrkelse nu aldrig mere efter- 
tragtes. Thi Omstaendighederne, Tidsspildeu ja Bekostnin- 
gerne Ted disse gjentagne Prover ere saa mange, at de ana 
ansees i hejeste Grad afskraekkende, isaer da de Rettigbt- 
der, en Doktor erhverver, ingeuliinde ere saa misunddsss* 
vserdige. De utallige Formaliteter og Vidtloftigheder, hvori 
Lovgiveren ligesom har lagt an paa at indhyile disse IM- 
Tersitetets Vaerdigheder Til enhTcr kunne se af Fundasea. 
Tidsspildeu, Vanskeligheden af to Gange at faa Respondeat 
og Omkostuingerne ved Trykning af Afhandlingeme, Ted Pre- 
senter eller Festiviteter, lade sig vanskeligere angive, men 
ere folelige nok for den Uberaidlede. En Erkjenddse af 



y Google 



f 



muatm oo RXAMasm iu 

al'ticentia^niden er noget •nerfl&dfgt LK*s%n, %g«r •§- 
sat deri, at Kollegtet stadigeti har tiliadt at Doctorande* 
bar delt en og samme Afhandling i to Afsnit, hvoraf hart 
b«iyttedc den ene til den fbrste og den anden til den hojere 
Gtad. EBhver indserat dette hftrer til den Omgaaen af Lof*, 
soil endskjdnt I sig setr urigtlg, dog er gjasngs ja maaskt* 
fotndden i de TilfaeWe hvor Love og Former ere foraddede. 

Det er derfor rimeligt at en Formindskelse af alle disse 
Vidtloftigheder, saaledes som foreslaaet i §§ 14 og 15 af 
Skalekommissionens Forslag til Forandringer i Universitets- 
Fundasen, vil have den gavnlige "Virkning, at Grader heref- 
ter kunne tagcs afde Studerende. Men det er ikke noTc at 
en Proves Former ere gode. Virkningerne af Skudsmaalet maa 
ogsaa vaere saadanne, at de ere vaerd at eftertragtes, og op- 
muntre til Flid. I denne Ilenseende er Kommissonens Ud- 
kast mangelagtigt. Det har to Bestemmelser som lettelig 
kunne gjore den lovlige Virkning af de akademiske Vaer- 
digheder til et Intet, hvoraf atter maatte folge at de ndar- 
tede lil en torn Titel, som kun eftertragtedes af de For- 
faengelige. 

Ved § 2 er det nemlig foreslaaet at "Collegium aca- 
demicum bemyndiges til, med kongelig Approbation at lade 
talentfulde Maend nden fast Ansaettelse, optra?de som Lae- 
rere ved Universitetet, samt til i fornode.nt Fald at lade 
dem deltage i Examina som Examinatorer og Censorer, 
Denne Bestemmelse slutter sig nemlig ikke til Univ. Fund, 
§55, som giver Doktorerne Ret til at holde Forelaesninger, 
men den bemyndiger Coll. acad. til at anbefale hvem 
det vil dertil. Den aabner atter Porterne for det ved ingen 
Offeutlighed, ja neppe heller ved nogen Blygd kontrollerede 
vilkaarlige Gunstsystem, hvormed. Universitetet, Toldfaget, 
Postvaesenet og de and re fri Virksomheder, hvor Garanti- 
erne mangle, pleje at rekrntteres. Det er en Mod si gel se, 
at etablere de akademiske Vaerdigheder som en Provesten 
eller Forberedelse til Kathederet og derpaa at aabne dette 
for Alle og Enhver, som har den alt formaaende Smidig- 
bed. Det er med et Ord Universitetslovens gamle Heste- 
hov! Men vi have nn faaet saa lang Erfaring, at vi kunne 
se den frem title, Hvad som udfordres for at bringe det 
Ny i System og Sammenhaeng, er derimod en Bestemmelse 
80m folgende: 

"Coll. acad. bemyndiges til i fornodent Fald at lade 
dem, der ved det norske Universitet have erholdt Doktor- 



y Google 



1M OM UfiHVKlSITimWKI» 

gatdem delta** » &*»fa* 9mb Bianainatorer. Dfthave iet- 
fcet Ret iil at fungere som Cenaarer i det dereaGead v«i- 
Imaiaende Fag*" 

Don Ret aom Unmrsiietet herved fair til at aatflerc 
tig aelv, bliver da kwitrolierct Ted Disputations aktw At* 
fantwgbed. Den er heHer ikke fer st#r, dm Kongen fremdfte 
q btakaare t beholder Retten til at ndnawjie tit Universite- 
tets lonaede Embeder. Den Til stemrae overens med d€t 
f rivilegium, de nyere Universiteter i Almindelighed have, at 
ndnaevne de ulonnede Privat-Doceuter : den Starame hvoraf 
Professorerue tagea, og bliver i ait Fald kuu en ringe Del 
af de aeldre Universiteters Ret at udkaare selv sine Laerere. 
(Thiersch 2 B. S, 436 om Bologna, Paris og Oideels In- 
golstadt). 

§ 16 i Kommissiouens Forslag, hvorefter det akademi- 
ske Collegium skulde have Ret til udenfor de bestemte For- 
mer at meddele Doktorgraden som et "Agtelsestegn til Maeod 
aferkjendte literaere Fortjtmester" vil yderligere modarbejde 
Hensigteu med Gradcrne og maa saaledes ansees for skade- 
lig. Kongen kail jo uden uogen Collegiets Medvirkning til 
Universitetslaerere udnaevne slige Maend af erkjendte Fortjc- 
n ester, saaat altsaa ingen saadan Ret til at uddeie Tiller 
behoves for at erhverve Hojskolen hvilkensomhelst Dygtig- 
hed; deriraod kmine slige Tiller let vorde raisbrugte til at 
skaffe visse "literaere Fortjenester", et ofHcielt Stempei af 
"Erkjendelse", som den almindelige videnskabelige RepnbKk 
var ganske nbekjendt med. Endvidere strider denne Berayn- 
digelse altfor aabenbart imod Aauden af Grundlovens § 22, 
der ikke engang tilsteder Kongen at meddele Titler, til at 
der bor blive Sporgsmaal om at indfore Thiers Titler (thi 
den egentlige Doktorvaerdighed er heller ikke noget Embe- 
de) ved Universitetet. 

Hiue Forsimplinger, som jeg maaske tit Overflod bar 
sogt at hegrunde, ere af Undervisnings-Kommissioneu fore- 
slaaede i dens L-dkasts §§ 14 og 15. INaar disse ere op- 
hojede til Lov, vil nden Tvivl Doktorgraden befindes at vaere 
i den Grad lettet for overflodige Omstaendigheder at in- 
gen Yngling, som vil gjore Fordring paa at cje Evne ©g 
Lyst til at optraede som Vidcnskabsmand, kan undsiaa sig 
for denne Forberedelse. I det mindste kan ikke det laengere 
anfores som Paaskud, der nu er en gyldig Gnind, nenalig at 
Graden er ham for svaer i sine almindelige Ford ringer Of 
at Proven ikke kan gaa dybt nok ind i hans saerlige Fag. 
Heller vil man maaske opkaste den Indvending, som vel kan 



y Google 



GHAOER OG BXAMENKH. IW 

af det jtirfdfeke Fakolteta f Begyndcfeen af deme 
AfhaaJIing awforte Bermerkning, at 1*^11 ny Doktorgrad vWe 
blive ma let at Flerc vilde erhverve sig den end de torn 
kaatfe aoseen akikkede til hojere Paster eller som rare i 
Deaid ddse af stflrre Duelighed* Da den ny Prove akat be* 
siaa i at skrfce en AfhandHng som af «agkyndige Dotoiwerv 
erkjende* for at fndehokfo noget nyt, vil tugem kuiine pa**- 
ttaa, com om vore mrraereiide Examener, at Doktereit ikkm bar 
lagt Opfattelsesevne og Udenadsflid eller saakalitot Pwgfar 
DageA. Til den ny Prdve bor Ingen bestaa sig, i hvera der 
Ikke bor en Gnist af den skabende Fanta&i, som Vtdenska- 
beroe akyhfo alio sine Opdagelser. Hror mange eller faa 
der kmne Andes, som ville Torde istand til at bevise dtsae 
hojere Erner til at virke for Nationens Udvikling, kail via* 
sett^eti ikke forndsees, men Hgesom det var at onslke at da 
roaatte befindes overmaade Mange, saaledes er det at be* 
frygte at de ville blive altfbr Faa. 

Der er stor Sandsynlighed for at just i ror Tidsakkr, 
son aaa meget ynder den mundtlige IMsknssion, vil en til 
Tidens Former passende Gjenoptivelse af Disputationssyste* 
met, vorde et vigtigt Middel for den hojeste l>anneise og 
isawr saerdeles akikket til at vaekke Entbusiasme for Vklen* 
skaben. Om end en saadan Prove ikke odrettede andet end 
at fremkalde adskillige Afhand linger om saakaldte laerde og 
kjedsommelige Earner, vilde dette vaere et stort Gede, da 
snge Arbejder, som udkom under en saadan Form, altid vil* 
de erholde nogen Opmaerksomhed ; Hgesom ogsaa Dispute* 
tiensakten maatte bevise at Arbejdet var originalt, noget som 
ikke altid er TilfaeWet med trykte Skrifter. 

Hvad der Itos os meget vil anbefale denne Forandring 
I Un!vers!tetsgraderne er at noget lignende altered e er deb 
radfbrt dels forealaaet i Tyskland. Ifolge Wuttkes Jahrbuch 
d. detftseh. Universitaeten 2 B. p. 109 fg. aynes Doktoratet 
nil at vaere den eneste i Tydskland bmgelige akademhke 
Vftrdighed, endskjttnt han ikkun neevner et Exempel paa at 
andre ere ndtrykkeligen afskaffede, nemlig Magisteriom ar- 
tinm red en osterrisk Forordning af 3 Novbr. 1780, Det 
syncs at de ovrige Vaerdigheder, i andre Dele af Tyakland 
ere afapelthen gangne af Brog. Derimod anfores Here For- 
sog paa og Planer til at haeve Doktorvaerdigheden i Anseelse, 
°S $J8re den til en Forberedelse til Kathedret. Navnligen 
SUtnterne for Univertitetet i Bonn (I. c. p. 116, 117), 

Ingen Institution kunde det efter vore Forholde vaere 
mere passende at gjenoplive ved vort Universitet end Li- 



y Google 



1W OM UMV. OBAOEIl OQ BXAMENER. 

oeaiiatgradeii, efter det Begreb, «om der i del Foregaaende 
bar vaaret forsogt at beviae er dens oprindelige. Uaifer- 
sitetet burde nernlig ved sin Dimisionsexamen ( Embed §ei- 
ameti) kumie meddele lieentia practicaiuli ikke alene 
i Mediein, (hvilket er Tilfaeldet) men ogsaa som Advokat, 
ttaat, biskoppelig Ordination forudsat, som Praett Det bar- 
bariskvlaugsaaaeasige i vort nuvaerende Prokuratoruistitut er 
far ofte emtalt til at behove yderligere at blotter. Da Sag- 
foreme ikke hog and re fri Nationer betragtes som Sta- 
tens Embedsmaend, Til man vel have ondt for atbeviseNod 
veadighedea af at beholde dem hos os som saadanne. Efter 
at Juristerne nu have faaet afakaffet Haandvaerks- og Hin- 
atelelaiigene, ville de ikke i Laengden kitnne vedJigeholde sit 
eget Laag, endskjont de beklageligt nok ettdna ikke have ind- 
seet Nodrendigheden af at vise den Upartiskhed og ttet- 
faerdsfoielse, som maatte byde dem selv at give Slip der- 
paa, og ihvorvel Angjaeldendes Klogskab *) vistnok ville er- 
hverve dem nogen Respit. 

De evtndelige Kranglerier, som der nu drives meUem 
Prareteskabet, der betragter sin Fnnktion som kirkeiig ©g 
vaesentligen begrundet i Ordination og Examen, stmt Kirke- 
departementets Jurister, som ikke ville erkjende Praesterne 
for andet end Statens af dem beskikkede Tjenere, vilde fa- 
de sin hensigtsmaessigste Loaning, naar Lovgivningen heref- 
tcr erkjendte dem, der havde taget theelogisk Embedsex- 
ameo, som Licenciater, hvilke Biskoppen kunde gjennem Or- 
dination meddele Ret til at udfore praestelige Forretninger, 
iorsaavidt nogen Sognepraest (som Statens Embedsmaad) 
vilde lade dem gjore det paa sit Ansvar. 

Men langtfra at gaa nogen saadan Vej har vor nagjsel- 
dende Universitetsfundats ved selve Benaevnelsen Candidate 
(fimbedssoger), som altfor godt passer til det vulgaere IM- 
tryk Brodstudium. villet betegne at Hensigten med IMver- 
aiteteU Studier kun er at danne Statstjenere og at dfits 
Vidnesbyrd ingen and en Betydning have end at danne Aa- 
befalingsattester for en Styrelse, der kan tage saa meget 
Ndtis af dem som den lyster. ;mdvig- Kr. »aa. 

•) Saaledes iadleveredes Kriminalkoramitteens Indstilliag om it*'- 
ne Sag ikke saa tidligt til 8tortliinget i 1842, at deft engaag 
kunde komme under Debat* Denne forsigtige Tilbageholdea; 
hed reddede da simpelthen Privilegiet endnu i tre Aar, «g 
bdr vel ogiaa for beitandig forskaane hint Arbejde for den 
Kritik, som det selv har hedet fra sig* 



y Google 



Bet kongelige norske Tidenskabs-Sel*kab i Trond- 

hjem udsietter i Aaret 1844 fttlgende 

Prf isspiirgsiiiaale : 

A. I del Theorctiskc. 

1) Maa den nyere Tids Benyttelse af mekanisk Kraft 1 drt indu- 
strielle Liv antages at modyirke ellcr at befordre almindelig 
Velatand. 

2) HfOfyMHP maa et grnndigt Kildestudinm af den asldre, navnlig 
den grsesk-romerske Filosofie an sees som et unndyaerligt Hjel- 
pemiddel til et yidenskabeligt og selvstaendigt filosofiskt Stu- 
dium? 

B. I del Praktiske* 

1) Hyilke ere de garni ige og hyilke ere de 6kadelig« Folger af 
Braendeyiinsbraendingens FrigiveJsc i Norge, og hyilken af dtsse 
maa ansecs som oyeryeiende ned Hensyn til Landets Vel i 
det Hele? 

2) Hvorledes behandles og konscrveres bedst de norskc Skoye? 

Den, som til fredss till ende besvarer et af disse Sporgsmaalc, 
beldnnes med Selskabets stdrre, 18 Speeiesdnkater vaegtige Guld- 
medaille; og dersom ban ikke allercde erMedlem afSelskabct, op- 
tages ban deri og tilstilles Diplom. Afhandlingen, der bliver Sel- 
skabets Eiendom, optages i dels Skrifter; derbos kan Forfattercn 
paa Forlangende faae saerskilt aftrykte Exemp hirer. Den, som mindre 
tilfredsstillende besvarer noget af Sporgsmaalene, beldnnes med 
Selskabets mindre, 8 Speeiesdnkater yaegtige Guldmedaille, Af- 
handlingen bliYer Selskabets Eiendom og opbeyares i dets Arkiy, 
men trykkes en Besyarelscrne, der konne yaere forfattede paa La- 
tin, Fransk, Tydsk, Syensk eller Norsk, maa portofrie yaere ind- 
sendtc til Direktionen inden Udgangen af Juni 1845 uden Forfat- 
terens Naynnnderskrift, men forsynede med en Deyise, og ledsagede 
af en forseglet Seddel, som ndvendig bar samme Deyise, og ind- 
yendig Forfatterens falde Navn, Stand og Opholdssted. De ind- 
komne Afbandlinger bedommes af Directionen og Selskabets i 
Trondbjem boende Medleramer af den Hlasse, hyorunder Afhand- 
lingen efter sit Indhold borer. Af denne Aarsag kunne Selskabets 
i Trondbjem yaerende Medlemmer ei konkurrere til disse Praetnier. 
Naar en af de to fornaeynte Praemier er en Afhandling tilkjeudt, 
aabnes Naynseddelen i et Fes tm ode paa bans Maj. Ron gens Fed- 
selsdag 1846, og Forfatterens Nayn kundgjores saayel forForsam- 
lingen, som i de Blade, hyori Priisspdrgsmaalene have yaeret ind- 
fdrte. De Afbandlinger, der ikke findes nogen Belonning yaerdige, 
henlaegges tilligemed den uaabnede Nayneseddel i Arkiyct ; og kon- 
ne l»egge Dele paa Forfatterens Forlangende tilbageerboldcs, naar 
Saadant forlanges inden eet Aar efter Indseudelsen, efter hrilken 
Tida Forldb Selskabet ei er ansyarlig for dem. 

Trondbjem i Marts 1844. 



y Google 



Trykfeil i "In", 3die BiaiU *det lefte. 



Side 8, Linie 8: dct laes dit 

— 12, — 23: hedste laei beditc 

— 13> — 10: Gialer laes Gidsler 
-M, - 19: Ann. 2 laes Side 4. 

— 18, — 19: efler Koiegarten sat * 

— 19, — 10: eftcr Vuller* saet • 

— - -- - 1824 laes 1827. 

— 22,-26: 17 hes 19. 

— 29, — «i Fatak. laes Fatifc, 

— 34, — 22: efler nordenfjelds net 



. *«* < 



y Google 



L Indberetning 

El den hongelige IVorske Regjerings Dcpartemcnt 
for Rirke- og Underviisningsvaesenet om en paa 
■ offentlig Beiostning foretagen Reise til Nord- 
r tydskland i Sommeren 1844. 



ed kongelig Resolution af 5te April 1843 blev mig naa- 

Jgst ttlstaaet et Stipendium af 200 Spd* af det paa Bad- 

tet til Videnskabsmaends Reiser i Udlandet opforte Be- 

b, for paa en 3 Maaneders Reise til forskjellige Staeder 

Nordtjdskland atundersoge de Material ier, de dervaerende 

Kbliotheker maatte indeholde til Faedrelandets aeldre Hi- 

itorie. Ligesaa blev det mig Ted samme Resolution paa- 

bgt inden 6 Maaneder efter Reisens Tilendebriugetae at 

hdgive til det kongelige Departement en almindelig Beret- 

king om den Plan, som under Reisen var fulgt, samt det 

ierved vundne Udbytte. 

Idet jeg har den Mre at indkomme med naervaerende 
Beretning, har jeg ikke vidst nogen hensigtsmaessigere Maade, 
brorpaa Udbyttet af mine Undersogelser kunde godtgjores, 

Cid ved at fremsende en chronologisk Fortegnelse over de 
gtlgste (280) af de Dokumenter vedkommende Norges 
Middelalder, som jeg paa de forskjellige Steder har fundet, 

N«r, 3 B. 3 H, 1 

Digitized by VjOOQIC 



2 INDBERLTMNG OM EN 

og kvoraf de fleste, saavidt jeg veed, hidtil have vaei 
ganske ukjendte, eller kuii kjendte i upaalidelige Uddr4 
Ved det norske Videnskabera-Selskabs UnderatotteJ 
blev jeg sat istand til i Sommeren 1843 at foretage ( 
Reise langs Kysten til Throndhjem, og benyttede den 
hovedsagelig til at undersoge Musaeerne og Arkiverne i i 
norske Sostaeder, sarat til at afskrive de vfgtigste Diplonj| 
ra. v. Denne Reise blev saaledes en i mange Henseen^ 
gavnlig Forberedelse til den forestaaende Udenlandsreis 
som jeg nu kunde tiltraede med Detailkundskab til a| 
Norges Arkiver, og med den Sikkerhed i Old breves Lae( 
ning og Afskrivning, som kun Ovelsen giver. Vmtera 
1843—1844 anveiidtes til de fornodne Forberedelser, nernH 
Gjennemgaaelse af de hidtil trjkte norske Kildeskriftd 
til saavidt muligt at erhverve Kundskab ora Tydsklani 
Bibliotiieker og Arkiver, samt til at saette mig ind * &i 
plattydske Sprog fra Middelalderen, i hvilket Maasen i 
Brcvskaberne maatte veutes affattede, Da den til Rein 
fastsatte Tid var indskraenket til 3 Maeneder maatte frea 
deles min paa en 6 Maaneders Reise oprindelig beref^ 
uede Plan indskraenkes saaledes, at jeg uden at 
fermegen Tid ved frugteslose Undersogelser, hurtigftt mu 
uaaede de Staeder, hvor jeg med Grnnd kunde vente 
bytte af min Reise. Ikke uden Erfaring om det Vauske^ 
ved under et kort Opbold paa et freromed Sted at erhe 
Adgang til en hensigUvarende Brug af Arkiverne, eog* 
jeg at blive foray net med Anbefailngsbreve, og var saa beM^j 
at erholde et fra Collegium academician til Videwlcafid 
Venner i Airaindelighed, samt en Privatakrivafee fta W 
Profeasor Hansteen til Arkivaren i Hamburg, Dr. Lapp* 
berg, uden hvttke sandsyaligviia min Reise gamkteller ^ 



y Google 



REISE TIL NDRDTYDSKLAND. 3 

em star Del var bleven frugtealoa, da jeg oreraH fiuftdt 
gangen til Samtingerne og deres friett malige Beoyttebe 
aengig af den Tillid, den fremmede Reisende var istand 
at epvaekke* Idet jeg fandt det raadeligst i Samraad 
I Dr. Lappenberg at laegge den speciellere Plan for min 
se, Tar det kun Sostaederne Lubeck og* Rostock, torn 
allercde for Afreisen havde foresat mig under enhver 
staendighed at besoge, 

Saaledes forberedt afgik jeg i Begyndelsen af Juni 
»t til Ejobenhavn, Mit Ophold her bier forlaenget Ted 
dom, saa jeg forst den 21de Jnui fik Tilladelse til at 
saette Reisen, Dette nformodede Ophold anrendtes 
Is til at stifte flere Bekjendtskaber med danske Histo- 
:re, deels til at rollationere en Afskrift, jeg for har 
it af Biskop Ovsteins Register, i den Arnamaegnaeanske 
iling paa Universitetsbibliotheket, deela til sammeateda 
zjennemgaae de bartholinske Mannscripter og afskrire 
elte Nummere af Diplomatarium Arna-Magnaeanum. Ved 
ne Leilighed troer jeg, at det er min Pligt at gjore op~ 
rksotn paa, at det Ted Sammenligning meUem Origina- 
te i sidstnaevnte Samling og Arne Magnassona Afskrifter, 
Is paa Idse Blade, deels i de Bartholinske Folianter, for- 
>ntlig vil kunne juridisk bevises, at en Maengde af hine 
gamentblade tilhore norske ArkiTer som lovlig Eiendom, 

Ted Skjodesltbhed af Vedkommende iNorge, ogmaaske 

af Siagelighed fra det arnamagnaeanske Legats Execu- 
te Side arigttgen ere komne ind blandt Arnes private 
ilinger, der Ted Testamente tilfaldt Kjobenharns Uni- 
titct. Saaledes har Bartholiniana C (toK XXill) S. 457 
code Overskrift med A, Magnussona egenHaand; "Ori- 
iles littera ex chartophylacio ecclesiac Asloensia sen 

1* 

Digitized by VjOOQLC 



4 , ntDBUfiTNUMI OM EA 

CbrktUaiae/ De derpaa fblgend* Afakrifter gjeafi»dct4 
Diplomatorfet aaaledea: Breret No. 1 (Birth. C. 4*7) * 
Bipl. Am. Magn. feae. 55, No. 5. b.; No. 2. (S. 450) 4 
faa* 72, No. 11; No. 4 (S. 460) er fasc. 91, No. 18, o. a. 
indtil S. 493, hvor Afskrifter af en anden Samling be 
I Barthol. VIII. eller vol. K. findes under Overskriftt *i 
tographa ex Capitulo Nidrosieasi" afskreven Masses af < 
til Nidrosiensia i Diplomatoriet heniagte Fasctkler. 
diste og Here Beriisligheder saettes i Forbindelse med de^ 
forrigeAar under mitOphold i Christiansand Dcpartement 
tilstillede egenhaendige Kvitteringer af Arne Magnnsson 
de af Stavanger Stiftskirke udlaante Pergamentbreve, som I 
lovede at tilbagelevere i uskadt Stand, medena dedog 
hans egei>) hine fra Christiansand indsendte Brere redlag 
Fortegnelse, endna ere at finde i den arnamagnaeanske 
plomsamling blandt "Stavangriensia," saa kan man for 
bentlig ligesaalidt betvivie Norges Ret til denne 
vigUge Samling, som Danmarks Beredrillighed til at tfii 
geievere et Laan, som en undskyldelig Misforstaaelse, 
Forsommelse fra norsk Side, bar bragt det til i rum 
at betragte som Eiendom. Sagens her aotydede Sao 
haeng er iovrigt in confesso mcllem begge Landcs 
storikere. i 

For Afreisen fra Kjobenhavn indgav jeg, efterat lu^ 
forsikret mig om Etatsraad F. Magnussena Anbefaling, 
sogning til det kongelige danake Cancelli, om Adgawg I 
det danske Geheimearkiv ; thi Tel er Mrengden af 
Documenter, ifolge Konventionen af 1829 aflerered* 
Norgc, men senere tidgivne danske Skifter rise, at ends 
en betydelig Samling af aserdeies vigtige norake Dip 
f on ares i denne Samling, og jeg troede derfor at ) 



y Google 



REI8E TIL NORDTYDSXLAND. ft 

let JumgeBge Resolutions Aand, naar jeg uden at tilside- 
pgtte Reisens Bovedformaal, Nordtydaland, kunde Tinde Tid 
|P sgsaa at blive bekjendt med det dangke Geheimearkiv* 
Efter i Kiel red Sanitate med Etatsraad Falck at hare 
t mig om, at ier paa Stedet Intet Tar at finde til 
■ges Historic, afgik jeg til Hamburg, hvor jeg i Dr. 
ppenberg fandt en lige9aa ivrig som insigtsfuld og for- 
tende Veileder, Den Deel af Hamburgs Stadt-Arkiv, der 
de aeldre, banseatiske Forholde, brand te i Hambargs 
itdgte store Brand, og Arkiret, der nu midlertidigt er an- 
pbt Plads paa Lofterne i den gamle Raadhnusbygning, in- 
Icholder af aeldre Sager kun en eneste Codex af Hanse- 
lecesser, der er benvttet af Sartorins, men som jeg dog 
pr Norges Vedkommende excerperede* lovrigt besaae jeg 
lommercien-Rftbliothek ovenpaa Borsbygningen, rigt i Han- 
Idsridensktberne, Politik, Geographic Technologi o. fl. Vi- 

tskaber, men det afgav intet Udbytte for Norge. I 
abarg lagdea den endelige Plan for Retningen af mine 
Were Undersogelaer. Jeg havde Valget mellem at afgaae 
fee tU Lttbeck og siden mod Ost, el Ier forst at gjore en 
Bdflogt mod Sydvest til Bremen og Oldenburg* Vel antog 
lr» Lappeuberg, at Bremens betydelige Arkir indeholder 
Idskilligt til Norges Historie, men han gav mig Ret i, deels 
t det Vigtigste allerede Tar trykt i "Cassels Samlungen," 
leelg at Udbyttet i Liibeck Tar sikrere og storre, og at jeg 
lisaa af Hensyn til den korte Tid naermest burde edge 
Nt og overlade Undersogelsen af Vest tydsk lands og Fries- 
fcnd* Arkiver til FVenatiden. 

. Jeg ankom aaaiedes til Liibeck i Slntningen af Juni, 
fctefelet af Lappenberg til Dr. E. Deeeke, Collega Ted 
fynnasiet i Liibeck, en Bland jeg fra mit 3 Ugers Ophold 



y Google 



6 * INDBERETNINfi OMEN 

der skylder mange og store Forbindtligheder, og con gje* 
uem Senator Bremer og Fristadens forste Borgermesftq 
Dr. Frister skaffede mig den frieste Benyttelse af Lubeek 
store, velordnede og langt over Forveirtning indholdsrig 
Arkiv. Archivaren Hr. Dr. Winckler havde erhoklt Bemj4 
digelse til at laane mig Dokumenter Iijera i min Bolig, 4 
Ted hang ufortrodne Beredvillighed sattes jeg island < 
saavel med Lethed at oversee Arkivets vaesentligste Iiidbeti 
som til at benytte min Tid fra Morgen til Aften til H 
plomers Gjennemsyn og Afskrivning. 

Liibeck8 Arkiv bestaaer af 2 Hoveddele: die Tret 
(thesaurus, letr&or) ogdieRegistratur. Den forste er d« 
for Udlandet vigtigste, og ( bestaaer hovedsagelig af orid 
nale Traktater, Privilegier, m* v # udstedte af Paver, K* 
sere, Konger, Staeder o» 8* v. fra 12te Aarhundrede og 4 
den nyere Tid* Diplomerne, der naesten udelukkendc efj 
paa Pergament, opbevares i et hvaelvet Kapel ovenpaa Mi| 
rie-Kirken, paa en aabcnPlads raellem Raadhuset og BorsfS 
De ere ordnede efter Tidsfolgen og de Stater, fra hvilkl 
de ere udstedte, saaledes at hvert Lands Breve befinde «j 
i saerskilte Kasser. Norske Breve gjenfindes imidierttd oft 
blandt svenske for 14de Aarhundrede, og blandt danske ftl 
den folgende Tid. Det er med en Blanding af Glaede oj 
Skamfuldhed, at Nordmanden her treeffer en udroaerkei n 
bevaret Samling af norske Korigers Breve og Privilegier u 
Lubeck fra Hakon den gamle of, omhyggeligt indpakkeA 
og endnu naesten stedse forsynede med samtlige Segi, *« 
hvis noiagtige Benyttelse mange heraldiske Sporgsawii* 
ville blive besvarede. Den anden Afdeling, Registratoreo 
bevares i det egeutlige Arkivlokale i Raadhuset* Ma 
Etage, og indeholder foruden samtlige nyere Documentor 



y Google 



REJSB TIL NORDTYDSKLAJND. ? 

so vdgttmde Brevvexling, Kopier, Lubecks fndre Sager, 
rivate Breve, Testamenter o, s. r» En tilfaeldig Underaf- 
eling heraf, "die Wettelade," der oftere em tales af Sarto- 
08, er nu indlemmet i Registraturen* Over samtlige Ar- 
iver haves Kataloger, affattede efter famine Plan som Ar- 
vet er ordnet, og skjont de hvad Registratnren angaaer 
»r Udlandets Vedkommende ikke altid ere saa udforlige, 
>m onskeligt kunde vaere, kan dog alt med paafaldende 
ethed derefter gjenfindes i det store Arkiv # Katalogen 
►er ''die Trese" specificerer derimod hvert enkelt Membran 
iiagtigt, og udgjor 5 Foliobind med Angivelse af Hoved- 
dholdet af hver af de temmelig tykke Pakker, hvori Do- 
amenterne ere ordnede, og hvori man ofte finder langt 
tere end man soger eller venter* Hertil hbrer en red et 
)rtere Gjennemsyn uoverseelig Saraling af Breve, Akter, 
oncepter nu v 4 vedkommende Bergen og Liibeckernes For- 
old i Norge lige til Mid ten af 18de Aarhnndrede, Rap- 
>rter fra liibske Admiraler under Syvaarskrigen 1563 — 1570, 
fskrifter af Originalerne i Tresen, en Masse af indholds- 
ge Gesandtskabsrapporter, Recessus Hansae m. v. Af 
odices eier Arkivet nu kun een af Interesse for Norge, 
;mlig en Kopibog for udgaaende Breve, begyndt 1366 og 
Iskrevet omtrent 1375, og indeholdende mange aldeles 
tjendte Bidrag til Norges og hele Nordens Historic 

I den vedlagte Fortegnelse over de af mig afskrevne 
ler gjennemseede Diplomer er for Lubecks Vedkommende 
ke medtaget, hvad Arkivet — hovedsagelig die Trese — 
deholder af norske Breve fra 13de Aarhuudrede, fordi 
le disse nu ere udgivne efter Originalerne i "Urkunden- 
lch der Stadt Liibeck/ ler Band. 1843, 4to, hvoraf jeg 
ir Jyembragt et Exemplar som Gave fra Lubecks Raad 



digitized by GoOgle 



8 INDBERETN1NG OM EN 

til vort Uaiversitet. Aftrykkene her ere langt paalideligere 
end i Lappenbergs Udgave af Sartorins, hos Thorkelin og 
de senere Eftertryk i Diplomatarium Svecanum, For at 
forsikre mig herom collationeredes nogle af de vigtigsU 
Breve fra Magnus Lagaboter og hans Sonner, ligesom flere 
af de velbevarede Segl aftegnedes, isaer paa Grund af de» 
nylig forte Strid om Norges Rigsvaaben. Dc in der Trese 
bevarede norske Kongesegl saette det udenfor al Tvivl, at 
den offentlig gjennem forskjellige Avisopsatser frenusatte 
Paastand, at Rigsvaabenet i Norges Uafdaengighedstid bar 
vaeret fiirdeelt med et Solvkors, ganske mangier historisk 
Grund. Alle Seglene fra 13de og 14de Aarhundrede frem- 
stille kun Norges kronede Love raed Oxen ; har Seglet Con- 
trasigill, i hvilket man efter Skik og Brug i andre Stater 
(see Kobberne i Waillys Pale'ographie) netop skulde vente 
det saralede Rigsvaaben fremstillet, findes i dette atter L5- 
ven alene, med en Devise som Omskrift (fEx. Brevet af lite 
Juni 1306, i Bilaget S. 22—23), og Forsiden forestiller da 
Kongen paa Thronen med de kongelige Attributer og med 
hans Navn og Tittel i Omskriften. Optagelsen af Islands, 
Faeroernes og Gronlands Embleraer i det dansk-norske Vaa- 
benskjold er i alle Tilfaelde yngre end Reformationen, alt- 
saa end Norges Uafhaengighedstid. 

Blandt Liibecks ovrige Arkiver afgav kun det saakaldte 
''Collegium der Bergefahrer," en aeldgammel Kjobmands- 
Forening, der nu kun existerer i Navnet, et ubetydeligt Ud- 
bytte for Norge. Til dette Collegium afleveredes nemlig 
i 1753 Bergens Contors Arkiv af dettes sidste Sekretaer 
A. U # Winckelmann, og en Fortegnelse over samrae opbe- 
vares i Liibecks Arkiv, Haabet om her at finde vaesentlige 
Bidrag til Norges Historie skuffedes; thi med Undtageke 



y Google 



REISE TIL NORDTYDSKLAND. 9 

af den Papircodex i 4to fra Reformationstiden, betitlet "Pri- 
vilcgien-Book," som oftere vil findes citeret i Bilaget, og 
indeholder Afskrifter af Contorets Privilegier, hvis Origina- 
ler i Almindelighed gjenfindes i Tresen, saint nogle ubekjendte 
bergensiske Breve fra Christian lis og Frederik Is Tid, om- 
fatter hiint Arkivkun nyere Sager fra 17deog 18de Aarhundre- 
de. Det aeldre Arkiv paa Bryggens Kjobmandsstue, der oftere 
omtales, er folgelig sandsynligviis gaaet under i en afBergens 
mange lldebrande. Ligesaalidt er noget aeldre Arkiv for Maria- 
(Tydske-)Kirken i Bergen nu raereatopspore. Hvad saavelRe- 
gistraturen som Bergefahrer-Collegium deraf eier, er ganske nye 
Sager* Til den eneste Codex af Theodoricus Monachus, som Jo- 
ban Kirchraann i Begyndelsen af 17de Aarbnndrede benyttede 
i[Lubeck, findes nu ber ligesaalidt Spor, som til det af Vitalia- 
nerne i 1429 bortforte bergensiske Bispearkiv, bvortil man med 
Grand har formodet, at biin Codex af Theodorik har henhort. 
Roverne soigte i Regelen sit Bytte red Auktion i Rostock, og da 
alle Efterforskninger ogsaa der vare forgjeves, er der sand- 
synligen lidet Haab om at gjenfinde disse vigtige Bidrag til 
Norges Historic — Raths-Bibliotheket i Liibeck, der har et 
smukt og rummeligt Lokale ovenpaa Katharina-Kirken i Mi- 
noritternes forrige Sovesal, er ligesom de ovrige Bibliothe- 
ker, hvormed jeg blev bekjendt i Tydskland, kun slet for- 
synet, hvad Nordens Historie angaaer. Kun enkelte aeldre 
svenske og danske Arbeider, saasom af Peringskold, Schef- 
fer, Worm, Lyscander, Sperling o. n\, kan roan vente at 
finde i disse Samlinger; fra den nyere, mere kritiske Tid 
findes i Regelen kun, hvad tilfaeldigviis ved Gave kan vaere 
indkommet. Haandskrifter til Nordens Historie gives ikke. 
Med Bibliotheket staaer et lidet antikvarfck Mosaeum i For- 

bindelte, der blandt Andet eier et saerdeles «mukt norsk 

** 

Digitized" by VjOOQIC 



10 INDBERETNING OM EN 

Drikkehorn med det eiendoramelige Snitverk, St* Olafs Bil- 
lede og en norsk Indskrift med Mankebogstaver. 

1 Midten af Juli ansaa jeg det nodvendigt at afbrjde 
mine Undersogelser i Liibeck, med hvis vaesentligste Bidrag 
til Norges Historie jeg maatte antage at vaere bleven be- 
kjeodt, og afgik derfra til Wismar, til hvis Stadt-Arki? jeg 
Kgeiedes strax fikAdgang, dog kun sil Gjennemsyn paaSte* 
det* Arkiret opbevares i et brand frit Hvaelv i Byens nje 
Raadhnnsbygning, men her befandtes Arkivsagerne endnu i 
samme Uorden paa Gulv og langs Vaegge, som da de i sin 
Tid indflyttedes ; ingen Katalog, ingen Ordning af det Hele, 
Professor og Direktor for Gymnasiet i Wismar, Crain, der 
nylig havde gjenneragaaet Arkivets aeldre Breve, forsikrede, 
at deri paa en enkelt lille Kasse naer, som jeg siden odea 
vaesentligt Udbytte gjennemgik, Intet fandtes til Norges 
Historie udenfor Hanserecesserne, Men af disse eter Wis- 
mar den aeldste og fuldstaendigste Samling. Arkivets han- 
seatiske Akter udgjore 88 voluroina, deels Codices deels lose 
Pakker i Folio, og i disse, isaer vol. 1 — 4 »*nat 86—68 
(Miscellanea) fandt jeg et Par af de vigiigste norskeBrer- 
skaber. Men da jeg var indskranket til Kontortiden, kande 
jeg ikke rente i flere Uger at blive faerdig med alle disse 
hanseatiske Akter, og efterat have afskrevet de aeldste og 
excerperet en ikke ubetydelig Maengde aildigere Notitser, 
troede jeg at burde ile til Rostoch, h?or jeg vidste, at me- 
get ventede mig. 1 det Hele hindrede den Omstaendighed* 
at jeg inden en bestemt kort Tid bnrde strobe at faae ua- 
dersogt saa mange Arkiver som muligt, mig fra at sitae 
mig til Ro paa noget Sted, indtil Alt noiagtigt var under- 
*ogt; Frygten for maaske at spildeTiden paa frngtlose Un- 
dersogelser og uvirsentlige Smaating paa cet Sted 



y Google 



REISE TIL NORDTYDSKLAND. 11 

rigtigere Opdagelser ventede mig paa et andet, jog mig 
fira Sted til Sted. Jeg reiste stedse om Natten, og tog 
far at blive faerdig flere Gange Natten til Hjaelp Ted Af- 
•krivitktgen, ogsaaledes stodjeg tilsidst red Reisens Maal, 
for Tiden var udloben. 

Roatock er roaerkelig for Norges Middclalder saavel paa 
Grand af den store Handelsindflydelse, som dens Borgere 
erhvervede sig i det bstlige Norge, isaer i Oslo og Tons- 
berg, en Indflydelse, der henimod Reformationen Tar lige- 
saa stor og med Hensyn til de indfodte Borgere i disse 
Staeder ligesaa odelaeggende, som Lybeckemes i Bergen, — 
som paa Grnnd af sit i 1419 stiftede Universitet, til hvil- 
ket norske Staderende Tedbleve at soge, laenge efterat Kjo- 
benhavns Universitet Tar blevet reforraeret af Christian 111. 
Da det fra Breve i den miinchenske Diplomsamling i Chri- 
stiania Tar mig bekjendt, at Nordmaendene her havde havt 
deres egen Bolig, benaevnet regencia cller domus St. Ohm, 
som Tedligeholdtes paa de norske Domkapitlers Bekostning, 
anstillede jeg i Rostock forgjeves Efterforskning om denne 
Residents^ Beliggenhed, Indretning og Omfang; men Ingen 
kjendte Noget dertil. Af Universitetets Rector erholdt jeg 
udlaant Universitetets acldste Matrikel, et Foliobind paa 
Pergament. der indeholder de immatrikulerede Studenters 
Navne fra 1419 til ind i 18de Aarhundrede. Foran staaer 
Studenternes Edsformular, hvoraf man blandt Andet seer, 
at de forpligtedes til at beboe Academiets Huse (domos), 
af hviike nogle endnu ere tilovers, i det Mfndste af Navn. 
Men St. Olafs Huns omtales deri ligesaalidt som de ot- 
rige. Hiin Matrikul er foroTrigt ikke ganske uden Vaerd 
for Norges Personalhistorie, da de fieste af Norges Erkebi- 
stopper, Biskopper, Provster og andre GeistKge heri fore- 



y Google 



IS INBOSftETNlNe OM EN 



A 



komme som itmnatrikulerede Studenter, hvorved nun i 4csM 
Miodste erbdder Oplysning ora disses sandsynlige Alder «gr 
Hjtmstavn, hvilket undertiden kan vaere af Vigtighed ats 
kjende, Jeg bar derfor excerperct den hele Matrikul 
Norges Vedkommende. 

Rostocks Stadt-Arkiv forvares i den gamle Raadhuus- 
bygaitig i et brandfrit Kamraer, medens dog en Masse aft 
nyere Sager endna befindes uorduede paa Raadhusets Lo£*J 
ter. Den forstnasvnte Samllng har derimod en Advokat, Dr#i 
Zastrow, af Interesse for Sagen i en Raekkeaf Aar beskjef-J 
tiget sig med at katalogisere, og var til Lykke for nig 
dermed kommen saa ridt, atArkivet efter bans Katalogsed* 
ler med Letbed kunde benyttes. Med den samme Bered~» 
viilighed som i LObeck stod ogsaa Arkivet ber mtg aabeuipf 
Dr. Zastrow gik migmed storste Ufortrodenbed tUHaande, 
Jigesora jeg og meget snart fik Tilladelse tit at medtaga- 
Arkivpakkerne til min Bolig, I det jeg med Hensyn til 
det ber vundne Udbytte i Almindelighed maa benvise til 
den vediagte Fortegnelse over afskrevne Dokumenter, isaer 
fra det lode Aarbundredes sidste Halvdeel, kau jeg ikke 
undlade saerskilt at paapege den udralgte Kong Chri- 
stians maerkvaerdige Brev af 7de Januar 1508 (see- Bila- 
get), bvori ban beretter, at Oslo Raad for bam havde ep- 
lyst, at Bergens Borgeres Antal, paa Grand af Rostockor- 
nes alvaeddige Indflydelse og store, ulovlige Privilegier, var 
aftaget fra 5-000 rige Borgere til 6D a 80 fattige Masnd, 
der ingen Naering kunde drive* Til en saadan Ydertighed 
havde Kongerne Christian Is og Hans'* nden det aorske 
Statsraads Vidende og tiideels mod dets Protest ndfaerdi* 
gede (i Bilaget ligeledes indtagne) mange Privilegier for 
tydske Kjobmaend bragt en af Rigeta eogang aaaeaUgste 



y Google 



REISfi TIL NORBTYBSttAND. It 

Stoder. Man kin i del Hole i dine i Lftbetk og Root*** 
tevarede Dokumenter inde de officieHe Beriser for dea 
atftrke, og som man burde formode — overdrevne og eea- 
tidtge Skildring af Norges Tilstand i det ltide Aarhunilrede, 
som findes i den saakaldte "Norske Sau." 

Mod Slutningen af Juli Maaned afreiste jeg til Stral- 
svitd, hvor Syudikus Dr. Brandenburg forestaaer ByensAr- 
kin Dels egentlige Diplomsamling, i Alt 315 seldre Doko- 
mester, ere i 1772 besorgede nitid og som det synes paa- 
lideligt afskrevne i et stort Foliobind under Tittel: 'Diplo- 
matarium eivitatis Stralsundensis," om hvis Indretning m. t, 
wermere Underretning erholdes i Kosegartens, Hasselbachs 
og t. Medems nye Udgave af "Pommersclie Urkunden." 
Diplomatariets 4de Afdeling dannes af 41 danske og den 
5te af 8 norske Diplomer, hvilke imidlertid alle forhea ere 
bekjendte eller findes i Originaler ogsaa i Liibeck* Deael- 
dre Privilegier for Hansestaederne bleve nemlig udfaerdigede i 
ligesaamangeOriginalexemplarer som der rare Sest8eder,~hvem 
Privilegierne gjaldt. Det sidste norske Brev er imidlertid 
neppe forhen trykt. Det er en Forordning af Frederik III, 
dat» Kjobenhavn 6te April 1664; angaaende Stralsunderne 
i bans Riger tilataaede Rettigheder, isaer hvad deres (neppe 
eller? omtalte) Kontor i Bergen angaaer. Adgang til selve 
Arkivet atod mig paa Grund af de i Preussen gjaeldeude 
Beateramelser ikke aaben: derimod fik jeg udtaget af samroe 
til Afbenyttelse paa Stcdet de Arkivsager, jeg onskede, og 
til at gjore Udvalg hjalp mig en temmelig gammel og der- 
for Mdet specificeret "Registrator iiber die Hanseatiea." 
Diaae ere fordeelte i rolumina eller Pakker, hvoraf vol. 
1 iadekolder Recenaa Han** fra 1362-1550, vol II. lige~. 
satire 1252—1576 e, a. v. I vol. VI fades 4 Pergenttnts- 



y Google 



II 1NBUBRETNING OH XN 

Made, beakrcvne med skjon Majoskelskrift, vdentrivi Let* 
singer if en iratabt Copiarios, og indeholdende Kong Htn& 
Fred med Hansestederne 1512 saint hans PrivUegier fat 
dem af samme Aar, begge forhen bekjendte. Andet vat 
ikke at forefiude i Stralsund, hvor idvrigt Historikereo Dr 
Zeber, HI hvem jeg fra Deecke i Liibeck var anbefalet, be* 
straefete tig for at Jette mig Undersogeteerne, ■ 

Han medgav mig en Anbefaling til Professor Dr. I<M 
segarten i Greifswald, hvorhen jeg fra Stralsund begarmty 
Over denne Byes Arklver bar man en i 1827 udgiven For« 
tegnelse af Dr. G. Getiterding, betitlet: "Beytrage zur Ge- 
sehtehte der Stadt Greifswalde," og som gaaer til Udgaa- 
gen af 18de Aarhundrede* De Norge vedkommende Brete 
ere if&lge denne Fortegnelse yderst faa, og desuden enten 
alierede trykte (f. Ex, i Baltazars apparatus hist.-diplama* 
ticus p« 25* 28,) eller ken de greifswaldske Exemplarer af 
de allerede fra Liibeck bekjendte Breve. Da hcrtil kom, at 
de her forvarede norske Breve i ethvert Tilfaelde snart ud- 
komme i omhyggelige Aftryk i de ovennaevnte "Pommersche 
Urkunden/' ansaae jeg det ikke forsvarligt at opholde mig 
her i laengere Tid, for at faaeAdgang til Arkivet. Det var 
saaledes rain Agt at afgaae til Stettin ; men Professor Ko- 
segarten gjorde mig opmaerksom paa, at en Reise did paa 
den Tid vilde vcere forgjeves, da Arkivaren for Oieblikket 
var bortreist, og Adgang til Arkivet paa Grund deraf ikke 
vilde blive mig tilstedet, Jeg stod saaledes uventet ved 
Millet for min tydske Reise, og beslnttede derfor at an* 
veade Beaten af min Tid paa Undersogelser i det dantke 
Geheimearkiv, Jeg vendte altsaa trlbage til Stralsund, oj 
derfra gik jeg over Ystad og Halmo til Kjobenbavn, 

Meat ved Ankomsten did var TiiMeton til at* bcnytie 



y Google 



BEISS TIL NORBTTDSMLAND, IS 

Qebeimearkivet endnn ikke expederet fra dot danske Ca#+ 
collie, og skjont Etatsraad Magnussen troedeat knnne tor* 
sikre mig, at den paa Grand af bans Anbefaling ikke Tilde 
Wive mig negtet, troede jeg dog ikke at bnrde Wive Mg* 
geade i Kjobenhavn, for at oppebie denne Tilladelse, men 
besluttede, da nu kun kort Tid var tilbage af mineFerier, 
at reise bjem, for til naeste Somraer at knnne anvende en 
bengere Tid paa Undersogelser i et Arkiv, hvor sandsynlig- 
viis saa meget er at finde, men til brig Afbenyttelse jeg 
atedse Tilde tiltraenge Registratoren Hr. Professor Peter- 
sens Veiledning, og han var nu bortreist, Jeg baaber at 
det bote Departeraent vil finde denne rain Beslutning stem* 
ntende med min Reises Oiemed, og skal jeg Ted Hjerakom- 
gten fra den Reise til Kjobenhavn, jeg til naeste Sommer 
agter at foretage, tillade mig at indberette Udfaldet deraf, 
forsaavidt den forrentede Benyttelse af Geheimearkivet 
betraeffer. 

Betragtes Resultaterne af denne korte Reise i det Hele, 
tor jeg maaske baabe man vil finde dem betydeligere end 
man af det forste Forsog i denne Retning bavde Grand til 
at Tente. Ved Undersogelser af Arkiver er man naturlig- 
vtts ganske afhaengig af Vedkoramendes Beredviiligbed, og 
idet jeg med Erkjendtligbed atter omtaler, i bvor stor Gjaeld 
jeg staaer til Danmarks og Nordtydsklands Ilistorikere, kan 
jeg ikke tilbagebolde det Onske, at det kongelige Departe- 
raent og andre Sagkyndige maatte finde Udbyttet af denne 
forste Efterforskning fra norsk Side saavidt lovende, at man 
fandt sig opfordret til at fortsaette Undersogelserne og ad- 
straekke dem videre, At der vil kunne findes adikiliigt i 
de ovrige nordtydske, saavelsom i hollandske og brabantske 
Staeder, er ea Overberifcning, som jeg vover at ndtale med 



y Google 



16 INDBBREm OH EN REISE TIL NORDT. 

atSrre Beatemthed nu, end da jeg for 2 Aar aiden under- 
danigat ansogte om Reisestipendinm i et saadant Oiemed. 
Tiden til slige Undersogelser kan heller ikke vaere heldi- 
gere end den naervaerende, da alle Nord- og Mellera-Euro- 
paa Stater ere ivrigeu beskjaeftigede med Udgivelsen af Ar- 
kivernes skjulte Skatte. Ved slige aamtidige Arbeider i 
Stockholm, Kjobenhavn, Kiel, Hamburg, Lubeck, Schwerin, 
Stralsund, Stettin, Berlin, Konigaberg, og mange flere Steder 
ere alle med Diplomvidenskaben beskjaeftigede Historikere 
kuyttede fast til hinanden, da de alle traenge til gjensidig 
beredvillig Underatottelse, ogdenne Ive r og Faelledsinteresse 
aabner selv den ubekjendte Fremmede en let Adgang og 
forekommende Hjaelp, som maaskee under forandrede For- 
holde, naar Iveren er kjolnet, ikke vil blive ham til Deel* 

Jeg tillader mig derfor at slutte denne min Indberet* 
tting med det Onake, at man i det her Anforte maatte finde 
Opfordring til at berirke et ubetydeltgt aarligt Pengebelob 
bevilget til de forberedende Arbeider til et norsk Diploma- 
tarium, Norge er fremfor noget andet kultiveret Land af 
den historiske Videnskabelighed opfordret til at besorge sine 
Oldbrere udgivne, da Nordmaendene vare saagodtsom de 
eneste, der i Middelalderen benyttede deres Modersmaal i 
offentlige Dokumenter, Et norsk Diploma tori urn vil aaale- 
des ikke alene som et svensk, dansk eller tydsk vaere af 
historisk Vaerd, men det vil desuden blive en hidtil uden- 
for Norge og Danmark ukjendt Sprogskat af uberegnelig 
Vigtighed for dc nu atter isaer ved Jacob Grimm oplivede 
Undersogelser om den germanisk-nordiske Sprogstamme. 

Frederiksvaern den 6te December 1844. 

Underdanig 
Chr. lAinge. 



y Google 



n 



Bilag 

tii 

Chr. Lances Indberetning oin sin Reiae 

til Nordtydsklaud 1844. 



Chronologpisk Fortegnelse over Breve ogp Docit* 

menter til IVorges Historie for Reformationen i 

hanseatiske og* danske Arkiver. 

Anmaerkning. De med en Stjerne (*) betegnede Breve ere af 
mig heelt og holdent afskrevne med diplomatisk Noiagtighed, 
og Seglene, forsaavidt de hidtil rare miudre bekjendte, aftcg- 
uede eller beskrerne. De ovrige Breve — hovedsagelig Af- 
skrifter eller Oversaettelser af Originalerne — ere ktm excer- 
perede, dog ofte i foldstaendigt Udtog. 

Chr* Lange. 



1284. 

24 de Mai. Jacob, Biskop af Slesvfg, Danmarks Hants- 
ler, Toco af Ribe, Johannes af Odense, Bisper, Jacob, Gre- 
ve af Halland, Nicolaus Hack, Jon Litle m. FU, tildomme 
Dronningerne Sophia af Sverige og Ingeborg af Norge deret 
Facdrenearv, hvor den findes i Danmark, Hertugdommet eller 
andensteds, saa at den nn ei laenger urettelig maa forholde* 
dem. Dat. Nyborg 9. Kal. Junii 1784, 

Latin. Afskrift af Arne Magnnsson* Barthol. VI. 971 
—972. Suhm X. 1022-1023. 

25 de Mai. Valdemar, Hertng af Jylland, forbyder 
Enhver at laegge haua kjaere Sorter, Fm Ingeborg, Dron- 



y Google 



18 B1LAG TIL CHR. 

ning i Norge, Hindringer i Veien for Overleveriogen af den 
Deel af hendes Faedrenearv, som findes i hans Hertugdom- 
me, og som Danmarks Riges Voldgiftsmaend (arbitros) have 
tildomt hende paa Herredagen i Nyborg. Dat. Nyborg 8. 
Kal. Junii 1284. 

Latin. Afskrift af Ame Magnnsson. Barth. VI, 972. 
Suhm X. 1023. 

-Udateret 1280—1291. 

*H(enric«s), Herre af Werle, tilskriver Kong E(rik) af 
Norge angaaende Hansestaedernes Klager over Forurettelser 
fra norsk Side, med Tiilaeg, at han er Staedernes Beskytter 
og saaledes maa tage sig af Sagen. 

Pergaraent. Brevform med Remser efter udvendig For- 
segling. Henrik af Werle dode 1291. Brevet er udentvivl I 
aeldre end Forliget 1285. Liibecks Archiv-Registratur. Mis- 
cellanea Bergensia No. 16* 

*A(nastasia), domina Magnopolensis, og hendes Sonner. 
Brev til Kong Erik af Norge af samme Indhold. 

Pergament med samme Haand som forrige. Sammesteds. 
1289. 

*12te Juni. Gaillermus, Abbed af Pre'montre', til 
alle Abbeder, Priorer, og Provster af Ordenen i Dacia og 
Ptarge. Da det er disse paa Grand af Afstanden vanskeligt 
at komme til Capitulam generale, tillader han, ligesom Ab- 
bederne C. og 6. forhen — at Ordenens 4 Praelater i Da- 
cia hver hvert 4de Aar begive sig til Pre'montrd efter Paa- 
*ke, for at naae did til St. Hans. Det 4de Aar skal altid 
Borglums Provst komme og have Abbeden af Tonsberg med. 
Han har iovrigt erfaret, at den Uskik hersker i Dacia, at 
Brodrene anddrage sig fra den i Regelen bestemte Straf 
red at begife sig til et andet Kfoster, Dette belaegges dac- 



y Google 



LAKGE8 HE1BB. If 

for tor Fremttdat med Excommunication bttde af Mnnken 
og den Abbed, gom optager ham* Dat. Pre'roontre' in capf- 
tulo generali 1289, dominica post Trinitatisfestam. 

Latin. Afskrift i Bartholiniana. VI. 529 -SO. 

*12te Juni. (?) Den Samme til de Samme ©g alle 
Andre, raelder, at han red Romerhoffet har mdvirket Tilla~ 
deise for Ordencns Professores paa Reiser at spise hvad der 
saettes for dem, Kjod og Fisk, ligesom og ved Besog kos Slaegt- 
ninger. Dat. Lile in Flandria 1289 in octava Trinitatis (sic)* 

Latin* Afskrift Sammesteds S. 539, 
1290. 

*26d e c tb r. Den Samme befaler Broder Th„ Abbed 
i Saltus Stae. Mariae (o: Bekkeskog Klostcr) i Dacia strax 
at begive sig til Ordenens Kirker i Norge, Tonseberch eg 
Drasmarc, visitere Abbederne og Conventerne in capite et 
membris, og paalaegge dem at indsende den skyldige Or- 
dens-Collekt til Kapitlet i Pre'montre*. Han giver iovrigt 
Fuldmagt til at afsaette de gjenstridige Abbeder, excomnui- 
nicere opsaetsige Brodre, samt hvis de endda ikke under- 
kaste gig, melde dette med Iilbud (per cursorem) til PreV 
montrtf, da Paven og Abbeden skulle tage Forholdsregler. 
Guillermus stoler paa Th* efter bans mnndtlige Lofte, at 
han gjor Alt med Irer og Omhu, og da Ordenens Statatter 
i dette Aar ere ganske reform erede, overdrages ban at ind- 
fore Reformen i sit og de ovrige Klostre. Dat. Praemon- 
strati, feria 5ta ante Omnes Sanctos. 1290. 

Latin. Afskrift af A. Magn. Barthol. VI. 539— 54a 
1292. 

llteAugnst. Erik, Norges Konge, og Hakon, bans Bro- 
der, Herfag, tilstaaer Stralsands lndbyggere HandeJsfrihed 
paa Hmtehals og Hjelm. Dat, Tonsberg tfraat Lanrcntii 12D& 



y Google 



W WLAO TILCHB. 

Latin. Original paa Pergaraent i Straliunda Arkiv. 
Norvegica No, 2. Originaibrevet med samtne Ret for Li» 
bek er trykt i Lubecks Urkfrodenbnch. h 887* 

1294. 

*6te Juli. Erik, Norses Konges, Forening med de 
vendiske Staeder. Oat Tansberg in octav. Petri et Paoli 
anno regni 15o„ 

Latin. Pergament med Kongens Segi. Originalbreve 
Andes i neeaten alle nordtydske Arkiver, og Brevet er of- 
tere trykt, bl A. i Thorkelin Dipl. IK 147. Codex Lobe- 
censis 1, 561—503. Denne Afskrift er af Stralsunds Stadt- 
Arkiv, Norvegica No. 7., hvis Brev i Enkelthederne er no- 
get forskjeliigt fra de trykte, ligesom Brevet til Bremen bar 
en saerskilt (af mig her afskrevet) Tillaegsskrivelse til Bre- 
menserne. Intimationeii er forskjellig for hver By. 
Udateret 

*(1299 — 1319— udentv. i de forste Aar.) Hakon V. 
Fororduiog om Krohase paa Landeveiene, hvorom hmn og 
Broderen Kg. Erik for havde forordnet. De sknlle opret- 
tes paa hver hele og halve Dagsreise, Veifarende til Nytte 
og Almuen, gom boer ved Veiene, til Forskaanelse. Disse 
Hose tages i Kongens Vaern med Husbond, Folk o. 8. v. og 
Strafe for Overlast mod dem fastsaettes. Der skal staae et 
aaereget Maerke paa Porten; og Huusbonden maa udsaelge 
Drikke, isaer norsk Ol, Fetalje og Hestefoder l / 8 dyrere end 
gangbar Priis. Indenbygds Mand maa ei aidde paa Kro- 
haus under 3 Marks Boder. (Dateringen udeladt.) 

Sildig dansk OversaeUelse. Kgl BibL i Kbhvn. Thotts 
Itfannskripter. Folio No. 941. 

*(Ligeaaa). Kong Hakons naermere Bestemmelser an* 
gaaende Fomrdn. om Krohnse. De akulle bygges paa al- 



y Google 



LAWGHS RMSR It 

torn Veie, heist pas Kongeng egne Gaarde, og Kromanden 
stedse opholde tig der # Sysselmanden skat mctde Kongen, 
on Nogen modsaetter gig fodretningen «iler am Kongens 
Landbonder ikke ville bygge Husene. Bisperne have og 
loret at hjaelpe til med Gaarde af deret Gods. Der skal 
saettes Gjaerde om den Plads, hvorpaa Krohuus staaer, og 
Kongens Vaaben anbringes oyer Porten. Da ban bar erfa- 
ret, at Befalingsmaendene bist og her modsaette sig Sagen, 
og ei betale paa Krohuus, paalaegges dette under Embeds 
Tab. (Dateringen udeladt.) 

Ligesaa. Sammesteds. 

1302. 

•6te Octbr, Hakon, Norges Konge, til Liibeck, Wis- 
raar, Raudstock, Stralasund og Gripsvald. Derea Bud Jo- 
hannes de Calmarnia bar bragt deres Klagebrer over tH- 
foiet Uret, men kunde ingen speciel Begivenhed paapege, 
som er nodrendigt til Sagens Undersogelse. Han beder 
dem anmode den tydske Ordensmester om at lade Fyrst 
Witzlaw af Riigen i Fred. Dat. apud Konungbelliam pri- 
dte Nonas Octobris 1302. 

Latin. Pergament medKongens saedvanlige Segl. Lii- 
bccks Stadt-Arkiv. Die Trese. Trykt med nogle Feil i 
Sartorius's Geschichte d. deutschen Hanse 11. 225—220. 

130 4. 

*2den April. Benedikt (XI) Pave til Bisperne afttos- 
kildk, Linkoping og Stavanger i Anledning af de tiltagenda 
Stridigheder mellem Sognepraesterne og Saekulargewtiighe* 
den paa den ene Side samt Praedike- og Minoritter-Ordenen 
paa den anden, angaaende Praekeretten, Skriftemaal, cano- 
nlca porttaie og episcopali qnarta. Paven har udgivet Con-» 
stilfitfonen "inter ctmctas", som ban tH skal strengt orer- 



y Google 



S BOiAS TIL CHJL 

kokfas* «g lefirier do mfevnte Bisper i Parens Navii og oi 
g Umimcn de mod hiin Codatitation at paadomme de fbrskjelKge 
Trailer per viam jndicii, uden Hensyn til aeldre Bestemmelser 
m* v. Dai, Romee 4to Non. April* Pontificates anno Ima 

Latin. Afskrift af Arm Magn* Bartbol. . Ill* 79-8L 
130ft 

* 1 1 1 e Juni. Hakoo, Norges Konge, bekraef ter del 
nicd Liibeck i Calmar sluttede Forlfg, lover Erstatning for 
tiHoiet Cret, naar den bevises, og til lad er Kjobmsendene frit 
at laegge til Bryggeme i civitates og villas forenses, dog at 
Vedkommende melde sig hos Kongens Orobudsraand, hvis 
Forkjobsret forbeboldes, m. v. Dat. Aslo in festo Barnabae 
1900; anno regni 7mo. 

Latin* Pergament* $ ligelydende Original-Exemplarer 
i Labecka Stadt-Arkiv* Die Trese. 

*llte Juni* Den Sarome befaler alle sine Embeds* 
raaend m. fl. at beskytte Lybekkerne, som ban bar tiUadt i 
de folgende 5 Aar at besoge Staederne (civitates) Bergen 
eg Aslo* samt Byerne (villas forenses) Kongbelle og Tans- 
berg, fri for Betalingen af det Pund (talentum), de istc- 
detfor Told ellera liave erlagt* Dat Aslo ut supra. 

Latin* Pergament* 3 Originalexemplarer i Liibeeks Ar- 
chiv* Die Trese. Bagpaa er skrevet: "expiravit** Kongen* 
Segl er det saedvanlige* Forsiden forestiller Kongen, sid- 
dende paa Thronen med Krone* Scepter og Rigsaeble og Om- 
•triften ; (S.) "Haqnini qninti dei & 7a regis Norwegie filii regis 
Magni qualti (sic.)" Bagsiden forestiller Norges Love kro- 
set med ret Oxe i Forlabberne i et triangubert SftjoM, 
og med folgende Omskrift: "Noricus Haqninus regno* iam 
rex ego qnin«f. regnandi munvs. faustum ei dat dens onus* 41 
Segfets Forstdt er paa Omskriftea iwer aldetes Mgt Koog 



y Google 



14UCB8 RBSE. 



ffcik» i T*t*ke*fci* D*L II Tab. 2. med U*d*ge*te *U a* 
H*kons Thrones Sider danneg af fremataaende Dyrehoveder, 

1800. 

18de Septbr. Arne, Biskopaf Bergen, frematiUer i 
Hr. Eilifs, Erkebiakopsaemnes Soveherberge og Overvaef sin 
Tiendestrid med de tydske Vintersiddere i Bergen. Dat. 
Bergen, Torsdag eft Korsmesse om Hbsten 1309* 

Norsk. Afskrift i Barthol. XXlll. 517-522. 
1311. 

* 8 d e Marts. Hakon, Norges Konge, giver Kannikerne 
i Nidaros, sine hemmelige Klerker, den Almenning,. soul lig- 
ger udenfor deres Gaard Ted Haven (grasgard), mod at 
de skulle iaegge en anden Almenning ned fra deres Have 
ud om Havardsgaard og i Almenningen ved Strumpegard og 
udefter mod Akrene, saa den bliver 13 Alen bred. Dat. 
Nidaros. Mandag for Gregorii, Riges 12teAar. Hr. Bjarne 
Amdunarson forseglede. Thorgeir Klerk skrev. 

Norsk. Pergament. Seglet bortfaldet, Musaeet for Nor- 
diske Oldsager i Kjobenhavn. 

1324. 

31te Mai. Audfinn, Biskop i Bergen, bekjeodtgjox, 
at Dronning Isabella bar givet 300 Mark til at holde Preeat 
of aynge Messe ved Mariae Altar i Mariae Kirke i Bergen, 
hvorfor 52 Manadamatabol nu vare indkjobte. Dat. Bergen* 

Norsk. Original paa Pergament i Dipl. Arn. Magn. fasc. 
221 No. 9. Afskrift af Arne Magnus son i Barthol. XXlll. 
509* *gl Musaeo Holgeri Parsberg." Aile norske Breve i 
him Samling ere folgelig ikke fra norske Arkiver. 
f 1327. 

*Uden Dag. Henricns Nicolai. Proviso* i Aadvord- 
ak»v, bekjcndtgjor de paa Provincialcapitlct der af ham og 



y Google 



24 B1LAG TILCOH. 

4t Avrige CoaMiendaUrer, hvoriblandt Jacob, comtnendatftt 
NonregUe, fattede Bestemmelser angaaende Johannitternes 
Beklsdning i Andvordskov, hrortil Jordegods udlaegges. (Da- 
leriagen udeladt.) 

Latin. Afakrift i Barihol. Vlil. 150—157. 
1330. 

29de August. Johannes Paves Bulle, hvorved hau 
tillader Magnus, Norges og Sveriges Konge, in mortis 
articulo at vaelge sig en Skriftefader. Dat. Aviuione lS.Kal. 
Septbr. Pontifical anno 15mo. 

Latin. Afskrift i Barthol. VI. 521. 
1330. 

*12te August. Magnus, Sveriges, Norges og Skaa- 
nes Konge, frigiver Ljbekkerne for al Told i Sverige. 
Ligesaa tillader ban paa Dronning Blankas Forbon, i Allied- 
ning af deres begges Krouing, enhver Lybekker, der forliser 
paa Sveriges, Norges, Skaanes eller Hallands Kyster, sel? 
at bjerge sit God*, Dat. Stockholm, feria 2da infra oct 
Laurentii 1330. 

Latin. Pergament med Kongens Segl. Liibecks Archiv. 
Die Trese. Svecica 24. Dette Brev maa ei forvexles med 
et andet af samrae Sted og Dag, der begynder ligedan, og 
er trykt hos Willebrandt 111. 21, med Rettelser af Sartorias. 
II. 347. 

1340. 

20 de Jan iiar. lngeborg, Hertuginde af Sverige, Hal- 
land og Samsft, skjaeuker Asmnndarnd Kirke til Scolastria 
i Kjobenhavns Kapitel. Dat. crast. Confers. Paoli 1340. 

Latin. Afskrift i Barthol. VIII. 110. 

* 1 e J n 1 i. Magnus, Norges, S veriges og Skaanes Konge, 
titstaaer Rostokkerne — i Anledning af bans Svogers, Ha 



y Google 



IiANGES REI8B. 15 

Mfcfcrt of Si«JUenb#rgi of Hustntes, haritSosters, Forbte — 
Teidfriked i Ndrge i 2 Aar fra fdrstkommende Stardni At 
regne. Dat. Haefcingborg in oct. Petri & Fault 1S8& 

Latin. Pergantent med Kongens SegL Rostocks Arkiv 
N*. *320» (I Dr. Zastrows foreiobige Registrator*) ' 
Uden Aar, 

♦Mai — Jh ni (1340—1345.) Magnus, Sverigesv^orges 
og Skaanes Konge, Brev til Raadet i Uibeck med Anmod- 
iiing om at give Holstenerne, med hvem Liibeck er i Strid, 
Leide i Anledningaf Kongens Gjaeld til Liihaek. Dat. Stock- 
holm feria 2da infr. oct. corporis Christie uden Aar. 

Pcrgametit. Brevform. Liibecks Arkiv. Registrator. 
(1343.) 

4de Mai. Magnus, Sveriges, Norges, Skaanes oig-Hal- 
lands Xoage, Brer til Hansestaederne. Bat. Stockholm roast, 
inventionis crucis. uden Aar. 

Te igaioc iit. Seglet (Gotiialoven) udvendig paatrykt. 
Liibecks Arkiv. Die Trese. Trykt hos Sartorius II.. 872-r- 
373, rigtig undtagen S. 373, Linie 1 lass 8 e de hominibus 
istedetfer et'de hominibus. 

1343. 

♦Ode Septbr. Magnus, Norges, Sveriges, Skaanes og 
, H&Bands Konge, Privilegier for Kjobmaendene af den tydske 
Haute, dat. Vardberg Slot in crastino nativit. Mariae. 

Latin. iPergament med Kongens Segl, der paa Forsiden 
fremstiller Kongen paa Thronen med Krone, Scepter og 
£%& Til Venstre af ham Folkungernes Familievaaben i 
et rundspidst Skjold — Loven over 3 Stromme. Af Om- 
tkriften tests: Si gi I Jam Magni .... onvegie swe .... Bag- 
•iden -er tig Kong Hiikons Segl paa Brev af 1306. Af Ow- 
. skriften kaa laeaes ; . . . . regis Norwdgie. Sueworum et 

Nor, 3 B. 3 H. 2 

Digitized by VjOOQLC 



» BJLAG m CHB. 

goaar. Lftfcacks Arkiw die Ttwe. Bmt*&9 Ariflj 

No. 518. Stralsundf Arkiv. Oftere trykt, saaaCa* Jfoay* 
Specimen 104. Sartoriua II. 373 o. II. St* 

♦odateret Punkter, der synea at vaere logte 4 
Grand for Underhandlingerae i 1343 mellem Kong Magwal 
og Staederne. I 

Pergameat. SanUidig Kladde, fald af ttettelae^ Tilld 
e. a. v. Liiaecks Arkiv. J 

1350. J 

♦Tde Juni. Den Sarome tilltder Kjobraeendeue •aJMaj 
tydake Hanse at tilkjobe aig i Bergen Fddemidler o. a* a 
dog ei til at drive Handel derated, og befale* deres. I>eM 
torer at betale sin Gjaeid til dera, samt Kongena Orabud* 
mend at hjaelpe hertil. Dat. Bergen Anno 1300 quinqofl 
geaimo Septimo Idus Jnni (altaaa enten den 7deJnoi 13MJ 
eller den 13de Juni 1357.) , ■ -i ■ I 

Latin. Pergaraent* nted Kongo* SegL -, Ififcnofca Mlm 
die Trese. • : •! . > . } 

1352* -, i 

le August. Johannes, Hearik *g Nikola*** 
af Holsteen og Stormarn, itide«taae Lfibeck* Raad for*, 
deraom inden den mellem dam i iildgangiM*; Foihmis 
nemlig naeste Pindse 2 Aar, Kr% opstaaer i Anledning d 
Spliden me Hem Liibeck og Kong Magnus *fi/;S*erlg« of 
Nacge, have de drone Konges Fuldaaagft* Dab. Lital 
decoltatio Joh^annls 1352* (Indboidea dankek) :t *•** ^jhiJ 

Latin. Pcirgament med 3 Segl. Liibaeka AlMf * dt^liaaaaj 

/ 1354/ ,• ;i-'t »"i*J 

*9de Novbr. Udkatt tit et Brev (fra Rostock?) t| 
Kong Magnus i Norge om de Fanirettelier, soto .JSsagem 
Embedsmatnd og Andre i Oslo og andoaatcds bar .tUfl)h| 

Digitized by GoOgle 



LANGB8 RSlSfi. 27 

tores (Bsatocks?) KJsbrawnd, Dit. (odea Sted) in profesto 
tfarthri 1354 

Originalconcept paa Pergament. Rostock* Arkiv No. 

Ira. 

1355. 

*8de Decbr. Magnus, Sveriges, Norges og Skaanes 
l*nge, bekraefyer det toaarige Forbund, som bans tro Mand 
!g Tjener * T^erikus Vereggede bar siuttet med Hansestae- 
leroe, i bvilken Tid de trjgt kunne besoge Sverige, Norge 
fe Skeane. Benedikt, Hertug af Ostergothland og begge 
hllamlene indestsaer for Overholdelsen. Dat Stockholm 
hro die Decertbria 1355. 

Latin. Pergament, med begges Segl. Liibeoks Arkiv, 
§e Treae. ' 
► ' ' 1856. 

*22de Febr. Magnus, Sveriges, Norges og Skaanes 
Eonffe, bekittOer med sine Sonnert Eriks og Hakons Bi- 
ild, sin Moders, Hertuginde Ingeborgg til Oland, Gave «f 
fodserne Asak og Hanzkastang til velbaarne Frue Fru Eli- 
Vbete Arvhtger, Mr. Amrnid Hats, Ridders, uEgtefaelle, Dat. 
feockholnv -1356 feria* 3a post Septaagesimam. 
)■ litttii* AfWttifl af Arne Magn. Barth. C. 474-475. 
J*«»*' : 13 58. 

.1- >-4tfe'Ma>rta. Den Sammes Beskyttelsesbrev for ille 
JsUMnd^re (Sunttonslbus), der besoge bans Rige og did 
Mfe Gods, Varer og Levnetsroidler. Dat. Helsingborg. 
LrtJiicri (>*«« 1358. 

!• Latin, Pergament. Slralsunds Arkiv. Pappe No. 12. 
i ***•*-* '• . •■ . .- 1*59. 

M?-*0te &prit. Dew Sanknte og Hakon, Norges Konge, 
i$*ddtgj5re, it de med deres Raads Samtykke have med 

2* 

Digitized by VjOOQIC 



28 BILAG TIL 6M. 

Liibeck slattet en Saarig Vaa&enhvile, regnet fra Ifcrsfta 
mende Johannes Bapt., i hvrfken Tid Lubeckernfc frit ' 
uhindrede kunne handle o. s. v. paa deres Riger. Dl 
Helsingborg 1359. sabb. prox. ante Domin. passionis, 

Latin med begge Kongers mindre Scgl. 

Liibecks Arkiv. Die Trese. Sveeiea No. iS. 

*13de April. Erik, Konge i Sverige, Brcv tfl i 
stockerne, at han nu med en stor Haer er kommenl 
Skaanc, og agter alvorlig at forsvare deres Kj&bmal 
Gods, m. v. Dat. Scanie in exercitu nostro. sabb. prox. al 
Dom. Pal mart! m. ' 

Latin. Pergament. Seglct bortfaldet. Rostocks All 
No. 5347. \ 

1361. I 

23d e Juni. Ilakon, Norges og Sveriges Konj 
Stadfaestetee paa Lyseklosters Privilegier. 

Norsk. Barth. XXlll 512. Trjkt i Petersen* Sprtj 
historic 11. 289. « ' i 

22de August. Magnus og'Hakton, NoTges* •£ 9j 
riges Konger, epgive al THtale til Liibeck angaaettde «W 
Tvistepunkter. Dat. Luheck octav. assumpt, Mftrise Im 

Latin. Pergament. Liibecks Arkiv. Die Trese. fire^ 
er trykt aldeles rigtigt hos Sartorius 11. 491 — 492; og 
iotrigt maerkeligt deraf, at det foruden med begge Kbngi 
Segl er fbrseglet med 5 Adelssegl, foruden at det w t 
synet med flere ubenyttede Seglremmet: og deg wfc*M 
Brevet Intet om, at Andre end KongeYne * hatfe - tntetedt I 

*9de September. Raadmacnderte i Lflbeek, fkemi 
Hamburg, Kyi, Wismar, Rostock, Gripeswolt, TtnM 
Stettyn og Kolberg erklsere, at de have forbundef 'Jfg 
Kongernc Magnus og Hakon, sem de sltulto Jktfcmp 



y Google 



LAtffSC&JlEtSE, 2J> 

Ijaelp «ted 20#O Mftqdog Skib«,inden Midfote naestkom- 
nende, mod Kongen af Danraark ogalle dem, der rove paa, 
5oen; ligesora og Kongerne sknlle ifolge deres udgiviie Brev 
fol^e dem med 2000 Riddere ogKnegte. lngenaf Patterne 
ikalle slutte Fred, forend man bar faaet sine Udgifter 
pdtgjorte. Indtil da ska lie Staederne have Faestningenie. 
jklsingborg, Skanor og Falsterbade inde. Doer npgen af 
pmgerne imidlertid, skulle Slottene overgives den Gjenle- 
pnde; doe de begge, skulle de leveres Biskopperne af Up- 
ial, Strengnaes, Link oping og Skara, samt 6 Riddere og 
jtuegte, som. Bteperne vaelge bland t Raadet Dat. (nden 
Sted) 1361 "an deme negesten daghe vnser lenen rrewen 
ilse he ward gheboren." 

Pkttydsk. Pergament 4 af Seglene i Behold* 
Liibeoks Arkir. Die Trese. Svecica No, 47. 

136 2. 

I 8de Septbr. Fredsunderhandlinger i Tonsberg mel- 
lem Kongerne Magnus og Hakon samt Lubecks Borgmestere. 
hi. nativitas Mariae 1362. 
I Latin. Kopi. Wismars Arkiv. Recessas Hansae vol. 1. 

*" 1363. 

5te Febr. Recessus Hansae i Rostock. Der beslut- 
ledes blandt Andet, at de Udgifter, som Tare foraarsagede 
fed Reiserne til "Bawahusen, Karmarnia og Akernes" skulde 
fefunderes af Tolden. Dat. St. Agathe Dag. 

Ligesaa. Sammesteds. 

1364. 

t21deJuni. Forhandlinger mellem Kong Valdtraar af 
feark, Hertugen af Pomern og de vendiske Staeder, dat. 
JiUAd Fredaj for Johaa Baptist 1364. 



y Google 



3* BILAG Tit GHIL 

Oamme) (rfattjdsk Kop*« Gtrtlstmds Arkir. Banta 
tfca. roh V. 

1 3«6. 

*24de Juni. Sftstaederile* Depnterede m«We Hak«l 
Sveriges og Norges Konge, at 3 Skibe ere bJerue den 
Kjobmaend fratagne i bans Riger, 2 i Gethekor 1363 og 
og del 3die i forrige Aar i Sard erviderholm. Nh bede i 
om Ersttftnlng herfor ifblge gjaefdende Triktarter, «f be 
mmtdtltge Lofte i Vordkigborg, ctot. Lttbetk 1306 hi few 
nativ. Job. Baptist. 1 

Latin. Copiarius af 1366 i LiibeHts Avkivi ■» 

*23d e A u g a s t. (Re S*mme) Btw tillf er* Narft 
Bidder, Capitaneo paa Balraiis, at 3 af deires: Borgere hat 
klaget for dem over, at ban St Jaeftb* Aften * «Wtt!eden 
Marstrand Havn har borttaget Rftget af et Sk!b, <#er sMi 
seile fra Aleborcb til Bergen. ErsUtiiing fordre*, og ha 
raindes om sit Lofte 1 Nykj&piug etedse at vttreStaedaroi 
Ven, dat (uden Sted) die Tymothei et Apfcllinariav 

Latin. Copiarius af 1366 i Liibeeks Arkif. 

*22de Octbr. Lflbeeks Raadmaend tiJskrite Hak<K^ 
Konge til Sverige og Norge, at 3 Liibecfcere • hav« fcX«ge| 
for dem over, at Kongens Hovidsrtiand paa Baltawa, > Hr 
Narve, har i Marstrands Havn fra ta get dem -et Skib. -fr 
statning fordres, og de gjeeldende Traktater bring«f#i Er 
indring, dat (u. St.) die Seucri episcopi 1366. 

Ligesaa, Samniesteds. >t ^* . » <»■ .-. 

1367: «' 

19de Novbr. Recessns tlansas i K61to<J t / Kjftbafefr 
dene i Bergen i Norge skulle pwftlsegge* aft hohte'tfl med 
deres Gods faerdige til Afseiling «g Fbtgt {** v*iii«t*diim 
& recedendum) ved PaasketMe, *g derlii tafe $*&♦>**■ 



y Google 



LANGHS RUSK. SI 

ttnfce. Ststderae skulk forrcstcn bevatge sine Vernier 

I sende deal Skibe til Brag, og overlasgge Alt paa det 

He. Det tilUdet Rostock og Stralanad at sendc eet 

i paa 26 Lanter til Toasberg, dat, die Elisabeths. 

Latin, Wismars Arkiv, Recessus Hansse. vol, 1. 
136& 

lute Januar. Reeessas Haas*. (Stedct ei naevnt). 
eroaoelser om livonnaage Skibe hver Stad skai udruate 
lledning af Krigen med Deomark og Norge. Kjobmaen- 
i skulle leie Skibe i Flandern til at hjemfore de ber- 
*ke Kjobmamd aied derea Gods. Rostock tiiiadea at 
le 2 smaa Skibe omfo pea 13 Inciter til Kjobmendene 
o n ah trg og Aa*lo. Herrcroe Ira Liibeck og Wismar 
lie tilskrive Engtoaderne og Flamlaenderne, at de ei maa 
ire Merge ■ -eHer Daasaark Vaaben elier Fodemidlen 
idei paa disae Laode forbydes under Konfiskaiion af 
batj'Geflk, (dat. circtracmo domini.) 

Ligesee, Saramesiede. 

2d en Febrruir. (Liibecks Raads) Brev til Kjobmaen- 
•taf dec tydske Hansa i Bergen. 

Plattjdtlu Lateks Arkiv. Copiarius af 1866. Trjrkt 
1 aagleSataafeil (Uaie 16 og 17 akal laeses Norssnad) 

Sarlariae. II. 641. 

2ttd« tfebruar* Porbund mellem Staederne af den 
ske Hanse og Hertugen af Meklenbnrg mod Kongerne 
Denmark og Norge, dat. Sond; for Fastelavn 1368* 

Plattydsk. Meget vidtloftigt. Copiarius af 1366 i 
M*kj*<Arkkt *>l* 119. b. — 120. b. 

*26de Febrear, Raadasendebodene fra Lfibeck, Ro- 
ok, Atralsiad og Wismar erklere, at de paa Grund af 
to**J*«t af Vilderaar, Koage i Daumark, eg Hakon i 



y Google 



3E BULAJQ T&GHR* 

Noige have sluttet et 2aarigt Fafcbtfnd, regaet fra Paatke 
forstkoromende raed Hemik ag Nicolaus, Grever af Htfl- 
steen og Stermarn, Herr Stig Andersen og flere danske eg 
tydske Riddere, dateret (uden Sted) Sondag for Fastclavn 



Plattydsk Kopi. Wismars Arklv. Recessns Hansae vol. 1. 

*Udateret, (efter Iste Mai 1368), Kjotmuendeite af 
den tydske Hanse i Bergen raelde (Raadet i Liibeck), attde 
St Valborgs Aften (30te April) modtoge Befalingen at fot- 
lade.Norge og indskibe sig til Flahdern. Dctte have de 
og lydigen gjort, skjont med stort Tab og. Skade. 

Plattydsk* Pergament, udentvivi Original concept. La- 
beck* Arkiv. Registrator. Bergen s Contoirs Ver&ssatig 
No. 2. 

61 e Octbr. Recessus Hansae i Stralsundi Her op- 
las tes Breve fri FMnderns Grever og Staedeft*, at die paa 
Grund af Landets Friheder ikke kuiide fotfiyde detes KjMt- 
maend at handle paa Danmark og INorge. Staaderngs' Be- 
regninger over lidte Tab udsaettes til Afgjorelse til' teste 
Termin "Laetare", da hver skal have sine Regniagei* med, 
saerskilt og postviis opforte; saa Og Regnakabet aagdafeude 
Bavahuzen, dat. in ootav. Michaelisv 

Et saerskilt, tilheftet, Afsnit indehoider Staedernea Kb- 
gepunkter over Kongerne Magnus og Hakon; samt disses 
Svar, udentvivi trykt hos Sartorius. 

Latin. Wismars Arkiv. Recessus Hansae. vd. I.. 
Uden A a r. 

*28de Januar (udentvivi ISO!).) Kaadet i LuMxfek 
til Korig Hakon, Nofges og SveHges. Konge. I Antfcdning 
af Kongens Klage over, at nogle Stralsnnder-Kjebtiictiid for- 
holde ham en Deel i sin Tid puntaatte, raeii at|er ludliwte 



y Google 



LANGBS REISE. tt 

Klentdier m, m„ lover Raadet at bringe dette i Orden paa 
et forestaaende Mode af Sfcederne til Paaske. Dat. (udea 
Sted og Aar) die St* Caroli regis. 

Latin* - Copiarius af 1306 i Liibecks Arkiv. 

1369. 

19de Mai. Hakon, Norges og Sveriges Konge, Fuld- 
magt for sine Gesandter til Tvdskland. Trvkt rigtigt i 
Sartor. II. 670. 

Kongens lille Segl, norske Love, en kronet Hjelm over 
Skjoldet og over denne Overdelen af Loven med Oxen, om- 
ringet af en femoddet Stjernefigur eller desL Oraskriften 
aldeles tydelig: Secretum. Haquinu dei. gra. regis. Nor- 
wagie. Liibecks Arktv. Die Trese. 

*3die August. Fredslutuing raellem Hakon, Nor- 
ges Konge, og Staederne. Dat. Liibeck in inventione St. 
Stephani 1369. 

Latin. Copiarius af 1366 i Liibecks Arkiv*). Af- 
trykket deraf hos Sartorius (II. 671) er taget af Original- 
brevet paa Perg. med alle 3 Segl i die Trese. 

Kong Hakons og Norges Rigsraads Bekraefteise 

paa Freden er trykt hos Sartorius II. 673, men paa en 
Maade, der ei giver klart Begreb om selve Brevets Form. 
Af Seglene er Kongens det samme som ved naestforrige 

•) Denne Copi af Traktatcn stemmer i Indhold, men ei i Ord 
wed Originaldokumentet (die Trese) blaudt Sveciea No. 82). 
Efter dette er Aftrykfcet bos Sartorius anf. St. men med me- 
gen Skjodesldsbed. S. 672 f. Ex. er mellem 7de og 8de Linie 
en keel Linie udeladt, nemllg: 

pro dno Mro 'cgc, suis Tasallis servitoribus complicibus & sub- 
dttis St omnibus quorum ^]^ sui interest serrari debere ratas 
fir mas A (•♦ s. v.) 



y Google 



U BLAG TIL Offlfi 

Bwv. Ligeaaa er Bfep Hakards af Oslo, Jen Ha ft sW aotti 
(Rosen) og Prorst Peter Eriksons Tel bevarede. 

Latin* Pergament. Liibecks Arkiv. <Die Treae. 
13 70. 

Kong IfakonaBekjendtgjorelseaf samme Fred. 

Latin* Pergament, forseglet mcd 21 endnu vedliaen- 
gende Segl. Trykt med flere Feil hos Sartorins II. 703— 
705. Kongens Segl er her saerdelcs lidet: et Kggende Tri- 
angelskjotd med Norges Love; ovenover en kronet Hjelin 
og op af denne den halve Love. lovrigt ingen Iljelmbusk. 
Det Hele indsluttet i en sexoddet sfserisk Poligon, udenoin 
hvilken Omskriften bar staaet, der mi er ulaeselig. Paa 
Seglreinmen staaer skrevet: Nos Haquinus del ^. Lit* 
becks Arkiv. Die Trese. Svccica No, 55. 

*19de Jul i. Hakon, Norges ogSveriges Konge, Brev 
til Indbyggerne i "Bawahus fogeti." I Auledning af bans 
Faders Udlosning har ban med sit Raads Raad aftalt et 
Mode med Rigets Fiender i Sverige til Lodese St. Lau- 
rentii Dag forstk, og 14 Dage derefter, da Norges Maend 
frit skulle drage op til Sverige til Underhandiing. Men 
da Kongen ei er vis paa Udfaldet heraf, men vil vaere be- 
redt til begge Dele, befaler ban ludbyggerne at vaere rede 
med Vaaben til Rigets Vaern, saa a.t 5 Bonder udriisterden 
6te med Hest, Vaaben og Kost, der skat vaere rede Nat 
og Dag at fare Syd paa til Kongen, naar find kommer. 
Ombuds- og Sysselsmaendene skulle vaelge dc dygtigste Karie 
og Heste. Kommer Overmagt ind i Riget, skal Haeror op- 
skjaeres, og hver Maud vaere rede. Dat. Malslrand Mar- 
greta Mesaeaft. i Regjer. 15 Aar. 

Norsk. Dip!. Arn. Magn, 55. No. 5 b. Pergament I 
Afskrlft i Birth. C. 457-458. <ex carthophyfeeeo eccteaia 



y Google 



langbs wmsm u 

," hrortil alteaa hiint Brev bl. Am. Magnaeana horer. 
Brevet er foraeglet med af Erkebisp Olaf, Bisperne Half ard 
eg Magnus, samt Drosten Hr. Osmund Finsson. 

1371. 

13de April, Otte Reimer kvitterer Skomagerne (sko- 
makarenom) i Nidaros for 10 Skilling grot, som de havde 
betalt ham paa Kongens Vegne og efter hans Bud. Dat. 
Nidaroa Sondag eft* Paaskc i Kg. Hakons 16de Aar. 

Norsk. Afskrift i Barthol. XXIii. 512-513. 
Uden Aar. 

*18de Octbr. (Dronning) Margreta Privatbrev til 
sin allerkjarreste Herre Kong Hakon, hvori hun melder, at 
han og hendes lide stor Mangel paa Mad og Drikke; be- 
der ham hjaelpe herpaa Ted at skrive til Westfall, at hail 
(•ic) vil borge hende Noget. Forbon for Hans Myntare, at 
han raaa Wire i Kongens Tjeneste, og i saa Fald vil borge 
hende Nogct. Bartholomocus Gnldsmed undskjlder, at han 
ei Tar kommen til Kongen, ligesaa Gota Erikson. Dateret 
Agerehuus die Luce. Efter Dateringen, Anmoduing om at 
sende Klaus Stofasven hurtig fra sig. Dronningen har sendt 
nr. Henrik det Thegn, Kongen gav hende (sic) af Ketil af 
Hefiandura, og d erred vundet hans Bistand. Hun -har givet 
sit Ord paa, at hert ingen Forandring ska! skee og Ketil ei 
faae Landsvist, forend Hr. Henrik kommer tilbage fra Ber* 
gen. B$n om hurtigt Svar. 

gveusk. Brev form. Pergament med Udskrift. 
. . DipL Arn. Magn. fasc. 98 No. 5. 

1373. 

lste Mai. Recessus Hansee i Liibeck. Forst hand- 
ledea om Dogthingning med Kongen af Norge. Kjobmaeii- 
dene i Bergen tkalde etidnu i fcAar opbaere ''sch*d" (Skat?) 



y Google 



•0 BILAff TIL CHS* 

tU at betafe derea Gja&L I Aiiledukig af Kordort<riteae| 
Klager over alette Varer paabodea Omho derraed, ag 1 Aal 
ledning af de hyppige OpJob af Tydskerne i Norge, tut* 
sattes Straf for Ophavsmasadene. Dat. Philippi & Jacobt 

Plattydsk. Wismars Arkiv. Recessus Hausae voL I. 

*6te Septbr. Lubecks Raad melder Kong Halcou ^ 
Norge og Sverige, at det liar raodtaget Kongens Svarbmd 
saavel det aabne som det lakkede (tras tarn serataa qvad 
patnlas) ang. de Ulemper, Tydskerne lide, som fare pal 
Aslo. Disse Breve ere sendte til de ami re Steder o. s. fj 
Dat. (udea Sted) 6to die Septbr. [1373 er tilskrevet in 
raargine]. 

Latin. Copiarius af 1366 i Lubecks Arkiv. . i 

1376. J 

*14de Januar. Carl (IV) romerske Keiaer o. a. iy 
til Lubecks Raad, som anmodes at understotte fiertttg Alt 
brekt af Mekienburg i baas lovlige Fordring paa den daaske 
Throne som Kong Yalderaars aeldste Datterson, imod Droo- 
ningen af Norge. Dat. Elbogen Onsdag for Fabtaui 1376, 
haas Regjerings 21 de Aar. 

Hoitydsk. Lubecks S tad t- Arkiv. Registrator. 

*20de Januar. Sostaedernes Rrev til "dem af Frfins* 
sen og Sudersee" raed Melding om Kong Valdemars Dad i 
Danmark og de dervaereade Thronatridigheder; at Staadcn* 
have faaet Anmodning om Hjselp saavel af Hertug Albert 
som af Kg. Hakon i Norge og bans Drottning, men har 
Intet villet svare, for en Sammenkomst er holdl, hvortfl ind~ 
bydes til Sondag Laetare i Lubecks Dat. Fibiani &Sebast 
D. 1376. 

Latin. Wismars Arkiv. Recetsus Hansae t#1 L Siral- 
saads Arkir, lost Blad af et» sam&tig Baaat, . -i . 



y Google 



1AMGBS REISB n 

*14de August Hakon, Noises og Svcrige* K»*0tt 
bekjendtgor, at ban bar slntUJt Fred og Focband meUem 
smnatlig* S6st**d6r eg Norges Rige, og Jihtaaet bine Re* 
at handle paa Norge til Lands og Vands, stmt nyde alfe 
asldre Rettigheder i Landed De mat lande red Bryggerm 
med "Topkastel," m. fl. Bestetamelser. Dat Kalingborgh. 
1374? in vigilia assamptionis Mariae. 

Latin. Pergament med 10 haengende Segl. Liibecfci 
Arktr. Die Trese. Ptattydsk Udtog trykt i Rostock Nack- 
richten 1754. No. S2. 

1877. 

*17de Juni. Borgermestere og Scabint iStadenZ* 
rtuee tiltra&de paa Byeua Vegue ovenstaaende af Liiback og 
flere Staeder sluttede Forenfcig med Kong Hakon, og tH- 
staaer Nordmaendene fri Handelsret bos sig. Dat. Zeriioee 
die 17. Junit 1377. 

Latin. Pergament. Seglet affaldet Llbeeks Arkifs 
Die Trese. 

1S76. 

30 te Mai. Reeessus Hansas i Streisand, linn be- 
stutter at tilskrive Kong Hakon af Norge angaacnde Over- 
sendelse af "dat nygeachet" af Skipper* og Tjfenestefolk, 
med Undskyldning for, at de mi ei kunne bolde noget Mode 
med ham, takkende iovrigt for bans venlige Brev, og be- 
dende ham forsvare deres Kjobftiaend paa Soen. Anslo 
KJobmaends gamle "DwankbreYe* ere foroyede. Dat Sen* 
dag for Piutse. 

Phitydak, Hamtmrgs Arikiv. Reoesans Hens*. W**r 
Arkiv. Recessns Hansfe vol. L 
1381. 

• 26d e A u g u s t (uden Aar). Norge* Riges Raai (fm 



y Google 



Sf BILA«TlL€Ittt 

Bbkop i Ado, Ogmand Finsaen, regni dapifer, V in old 09, 
Brovstved Apostelkirken ogMagister capellar.,Henrik, Provst 
eg Kantsler i Aslo, Hakoa Jenoson, Gaute Erikson, Benedifct 
Nlkeltson, Henrik ftlikhelsterp, Adolfns Haraldson, Jon Mar- 
temdu, Jon Darre eg Agmund Bolt) melde de i Skaanesan> 
lode Deputerede af Staederne, at de have givet Droiining 
Margreta Fuldmagt til at handle med dera paa Norges Vegne. 
Dat. In passagio Honborsund in profesto decollate Job. 
(Aaret udeladt, men utvivlsomt af 1381) under Oslo Bfsps, 
Ogmund Finssdns og Hakon Jonssons Segl. 

Plattydsk, udeutvivl overset af Latin. Samtidig Copi, 
fodfert i Recessus Hansae vol. I. Wismarg Arkiv. 

lftde S e p t b r. Recesoos Hansae i Skaane. Staederoe 
here anmodet Dronningen af Norge ora de norske PrivMe- 
giera Bekraftelse, hvortil bun har svaret, at hen vcl hsvde 
Fuldmagt til Mode med Staederne, m^n daKongen vardod, 
vare og Privilegieme dode. Rigsraadet i Norge har imid- 
lertid sendt Staederne folgende Brev (sc. det ovenfbr ind- 
tagne)* Dat* post octavas Nativit. Alariae. 

Plattydsk, Sammesteda* 

lass. 

frte April* Recessus Hansae t Liibeck. Man beslut- 
ter at sende Brev af folgende Indheld til Dronningen af 
N»rge, De have modtaget Dronningen 8 Brev og erfaret det 
Ifrerv, Iran havde givet Wolf Wulflamraes til denv Den* 
mange Klager over de Kjobmaendene tilfdiede Tab kjender 
hun. De bede hende og (Dan marks) Rigsraad aendeOepa- 
terede til Stratsond^ taa valte Snndeitserae fofhandle atte 
Sager med dem, for at •Stedeme kwtne faae Erttatnla§> 

Plattydsk, Hamburgs Afkiv, Eneste reddede Bind of 
Uft/6% flimap, v-i: 



y Google 



LANGE3 R£tS&: » 

1385. 

lite Mai. Olaf, Konge til Dafimark eg Norge, ret 
Awing til Svertge, Margreta, Dronning til Norge og Sverigo, 
samt Danmarks Riges Raad erkjende |Tilbageleveretgen af 
de Hi Staederne i sin Tid patitaatte og nu i 15 Aar inde- 
havte Slotte i Skaane: Helsingborg, Ellenbogen, Skanor og 
Falsterbode. Dat. Himmelfartsdag 1385. (cfr. Brev af 9de 
September 1361). 

Plattydsk. Original paa Pergament roed 8Segl. Ron- 
gens bestaaer kun af de 3 Lover. Margretas har aMrig 
vaeret vedhaengt. Ltibecka Arkiv, die Trese. Daiiiea No. 70. 

i38a 

*(lste April). De vendiske Steeders Raadssendebods 
Brer (til Kong Olaf i Norge). I Anledntng af den sidste I 
Skaane ved fir. Gregori as Zwertnik og Hr. Henrik Westkof 
aftaite Sammenkomst i Nykoping paa St. Olafs Dag, tnekte 
de, at de gjerne ville sende deres Bud St. Jacobs Dag tU 
Werdegenborg, og atimode Kongen om derhen at staevne 
ait Raad fra Danmark og Norge; isaer onske de at talemed 
Norges Rigsraad angaaende vigtige Sager, hvorpaa de da 
baabe et endeligt Svar. (Udateret). 

*" Piattydak Copi i Wismars Arkiv. Recessos Tf ansae vol. 
Ly med Beraaerkning, at dette Brcv "til Kong Olaf 1 var del 
fortte, der forrettedes paa Stardernes Mode i Liibcck So*- 
dap Laetare (o: late April) 1386. Heraf rain Datermg og 
Adressen. 

i. 20de Jnli. Recessas Haasoe i Lubeck, Staederne hare 
handlet med Dronningen af Norge ora dei til JaeoM aftaM* 
Mode i Vordingborg, sora et kaaiilite af, da.4e ptottfsiske 
Steder ikke have modt vedileit forelobige Samling i Lu- 
tech* Heran skulie *s*e 8ta?der idag tfiikrivei m*§ Til- 



y Google 



m KLAG TIL CHi 

laeg, at man har faaet Modet ndsattil 14 DageefterNatirit. 
Maris forstk., men ei laengere, og her skal og maa fcreus- 
aerne afgive Mode, da ellers atter Iutet kan afgjores. Dat 
Margreta Dag. 

Plattydsk. Recessus Hansae toL I. i Wismars Arkif, 

*15de (eller 22de?) Septbr. Raadssendebudeae 
fra Lubeck, Stralsund, Wismar og Rostock tilskrive Draa- 
ning Margreta, at Kong Albrekt af Sverige nu har vaeret 
ved deres Sammenkomst i Rostock og beklaget sig over den 
Skade, som tilfoies ham af hendes Undersaatter i Danmart 
og af hans Egne i Sverige* Han har tilbudt sig at staade 
til Rette for Herrer og Fyrster, Riddere og Staeder, isaer 
far de 4 naevnte Staeder. De onske derfor, at Dronningen 
•Rarest muligt vil beramme en Dag paa et beleiligt Sted, 
hvor Alt i Venskab kunde afgjores og fremtidig Skade 
forebygges. Dat Rostok* sabbato quatuor temporum past 
eialtat crucis* Uden Aar. 

Plattydsk, Copi i Wismars Arkiv, Reeessus Haass 
fol. I. los Lap. Da Kong Albrekt i Soifimeren 1386 opholdt 
-»ig i Meklenburg, for at soge Hjaelp, horer vel detteRref 
til hiint Aar (cfr. Jahns Unionshistorie S. 14). 

28de Octbr. Reeessus Hansae i Liibeck* Stsederne 
tilakrive Kong Olaf, at de af deres ved Vordingborg-Madet 
natrraerende Venner have erfaret, at man der berammede et 
nyt Mode til St Mikkelsdag (sic. Mon ei Martins-Dag?) 
naestkommende. Der kunne imidlertid Staederne ei afgfve 
Mode, da aaa faa Staeder nn rare repraeseuterede i Lttbeck, 
Hit Simanii & Judae. 

Plattydsk. Samraesteda* 

1889, 

94m J«lt Iltiiriktf StCkro,Qrere af Orkno^g Ufcr* 



y Google 



LAOCB8 REUSE. « 

til Boalya, 0jadd«brev til Ha*on Jonas** pa* 140 Sterling 
skoiak, at betale i 4 Terminer. Dat, Nelsingborg (at supra)* 

Latin. Afskrift i Bart ho I. XXHl 507—508. 
IS DO. 

*llte Marts. Jakob. Bfsp i Bergen, Hyrdebrev til 
Udlsendske og Jndlaendske i Bergen, angaaende Frillelif og 
utugtigt Levnet, stmt Trudsel noed Ban i den Anleduing. 
Sir* Jon Thordason befales at l*se Brevet liver Sondag 
iadtil Paaske i Korslrfrkcn. Dat. Bergen Gregorii Moese- 
afteu 1390. 

Norsk. Pergament, tide tilredt. Dipl, Am. Magii. ure- 
gialreret. 

139 8. 

*27de August. Erik, Danmarks, Sveriges, Norges 
Kooge etc Frtvilegia generalia for de i naeste Brev ntevnte 
Steeder af den tydske Ilaiise* Medforseglet af Dronnitig 
Margreta og Daninarks Biges Raad. Dat. Kjobeuhavn feria 
4t» post Barthol. 1398. 

Plattydsk. Pergameftt Liibecks Arkiv, Trese. Daafea 
ItitV 78. Seglentihae»ge ted* wdtagen Margretaa, der* ikke* 
bar vaeret paatrykt. Kong Eriks Segl: Skjoldet holdes af 
eo: Kngel og er fiirdeelt med et bredt Kors: Danmarlcs 3 
Lover, Sveriges 3 Kroner, Norges Love, Venrieus Dvage/ 
IJjjQCteskjeldet : Norges Love. Omskriften den almiudalige, 
Dauimark forst iftevnt* 

*fc9de August. Erik, Norges, D., & etc. Kong*,, b*>* 
kjjaefter ioregaaende Norgea Kongera PrivHegkr for Sttedeiae 
Lfibtck, Hamburg, Stralsund, Gripes* aid, Sljetjn, KotberfV 
Njttiistargard, Koln og Bretien, i Preuaaen Kolm, Tharo, 
Elvyng, Danzig, Konigsberg og Brunsberg, i Lieflaad ; RigaW 
Darped, Reual, Pan***, saatf al W.fcr%* tys^ke Hauseatsjder ; 



y Google 



a bila« m cna. 

forseglet af hans naraka Rlgaraad; Erkebtep Vinaki, Olif 
ogdysteia, Btslfopper i Sftavangar«g Oslo, Fir. Aabern; Prevst 
i Bergen ©g Hr. Anaid, Pro* at i Oslo, lir* Gaute firikasoa, 
Hr. Alf Haraldsdn, Hr. Around Bolt, Fir. Eudrkl Ertandsdii 
o. m. ft. Dtt, .Kjobenhavn. Johannes Hakhugg. Dag: 1308. 

Plattydak. Origiual paa Pergaotent med lSvelbehotdne 
Sag* i Liibecks Arkhr, die Trese, SamtuHg Gopi paa Per- 
gameut hekreftet af Droitniag Margreta i Roatocka Aikif 
No. 6156. Kang Erika nocske Segl forestttler Kengen paa 
Thronen med Krone, Scepter og iEbie. Paa Bryetet et 
Skjoid, hvori 3 Liljer. Omkrtng ham 4 tHdeeU tttydeiige 
Skjolde; det lste er Norges Love med Oxen, vendt mad 
Iloire. Oraskriften: S, Erieideft g^i Norwegie. daeie. saecie. 
gotorum. slauorumque regis et ducts pomern. 

*29de August* Mefgareta, af Gads Naade Kong 
Valdemara Datier til Danmark, bekjendtgjdr, at huti Tar 
tHstede, da hendea Son Brik gar de vendUke Sfccder Pi* 
vttegier fra Norge af Dags Dato, — hvilke derpaa e*drat 
iadtages — -og i Haab on Venskab og god YiHie feekratfter 
htm hermed forskrevne Brer i alle Af aader. "Dal aunt, 
laeo St die qatbus supra/ ■.*:». 

Plattydak, Origtoafridisae pea Pergameat, Ruaecfci 
AfkW No. 6150, ( ., 

late Septbr. Vyaoldas artkCpg Nidrosv el Auga* 
stinus episc. Asloensis tilstaae 40 Dages Aflad fbr4ltpi>ai 
dates Slitters Kristne, sew besoge St. Glare Kirfce ^ KIo- 
star i Reskiide og der bade for deDMe aamt for* Fred *g 
Orden (statu) i de 3 Riger, eller soft' give Noget. tiLlri- 
drones og Sfetrenes Sedate. 0at Halfniae tti fest* Sgidii 
att. 1308. ;r— <; 

Latin. Afakiift i Bartfcek ¥4H. 138. ^ " 



y Google 



LANGES mstSB 4$ 

14«#. 

tden F*br«ar. Receaana Hanaao i L*k*>ck. Ksad- 
atftgftfnger om Foranstaftttfnger mod Victttalleferodreftie, liver* 
tH Libeck skat ndruete to Kogger med 200 Vrebnede. Ham- 
burg 1 med 100, Bremen og Rostoek hver 1 med 60 Vaebn. ; 
Sunde 1 med 100, Wiamar 1 med 50, de preeaeiak* Stae- 
der* 3 med 300, Campen, Deveater, Zutpheu, Herderwkh og 
Etborch UUammen 1 Kogge med 100 Mand, forucfon tillio- 
rende Smaaskibe* Ved Mttdet udfttrdigedea eg et btdfcolda- 
ldst Brer til Dr. Margreta, som gjennem Wnlf Wa I Islam 
havde sjort Staederne opmseifasomme paa diaae Boneres 
Faerd. Bat. pnrif. Maria?. 

Plattydak. Hamburga Arkiv. Reees8iia Hattaa?. Wis- 
mar ligesaa vol* I. 

140 4, 

*27de Juni Erik, Danmarfa, Sverigea, Norgea etc. 
Katage, Otev til sine Fegder, Ontbudtmeeud eg aiie Nord- 
maend i Bergen, at Sendebud fra Restock og Wiaeter liewe 
for Kongen klaget over, at de ikke raaa nyde de Ue*4ia)be- 
der i Bergen, aero de besad for Krig adbrod mclleaa detit 
og Rigerne. Da Kongen ei venter Andet endgodt af*dieee 
Staader, befaier ban, at de skulle beholde derea aeldre Pri* 
vllegier, og hvad der stod Bergenserne og hlne imellenii 
ateaer for Retten og akal der afgjd>e8, Dat, Wadeteita fer. 
6U ;pO«t Johan. Btpt 1404. 

. Nortk eller rettere af bUftdet Sprogj .Ortgieel- paa 
Pap^r, Skgltt, der bar vaeret paatrykt paa Ryggen af det 
aJrWe»Brevv*r aflaklet, Roatocka Arkiv. No.' 5348. 
.<>-.!«« Juni, Original til aamme Brev paa Ptattyiak. 
Pergament med bamgende Segl, foreatillende et Skjetd med 
3 Kroner, hvilende paa et atort eg bredt Kora. Ibid. N». ( 



y Google 



m MUMfcTOi am 

6 1 e c t b r. Recessus Haasje i Mar^ienburg) i Prutzen, 
hvor *dfatfdigectes Brev til Drowning MargreM, at Horrae- 
stere* i Preuaten hoiligen beklagede aig over, at Uua ei 
av«rhfldt den med ham under Staadernes Maegling slutiede 
Fred* D*t. S*.GalU D?ig. 

PiaUydak. Wkmars Arkiv, Recessus Hans* vol. I. 
1408 

22de Juni. Aslak Bolt, Biskop i Bergen, bekraefter 
de tydske Kjobmaends i Marias Kivkesogn Gave til Maria* 
Kirjte i Bergen af de 3 Gaarde Botagaard* Engejaud og 
Sastergaarden, med Besteraraelser om Gaveos AnvendeUe, 
Reguskab derfor o. s. v. Dat« Fred, efter Botolfsvage 1408 
undfr Biapeas og Kapitlets Segl. 

Senere plattydsk Oversaettelse. Liibecks. Arkiv* Re- 
gistrator. Vol. ang. Mariae Kirke. No* 3. 

1409. 

*18de April. Frater Raymundus, Praedikebrodrensn 
Provincial iDacip, optager Skomagernes Selskab og Glide 
(soctatas et convivium sutorum) i Oslo i Ordenens Bjroder- 
skab* fig deelagtiggjor dem i Provindsens gode Gjerninger 
(etc i saedv^niig Form)* Dat Lydosie sabb. infir* #et 
asaens* doaiuii. 

Latin. Original paa Pergament med Provincialens noget 
baafc%difpd» $eg L. Restocks Arkiv, No. 5314. 

1410. 

214 e Jul i, fyscessns Uansae i Wismar. Klager fra 
RoatOfk og. Wisjuar over Kjobraaeudenes Stilling i Bergen* 
Brev fra ditses Oldermaend oplaeses, at flere I^jobmiend ei 
lyitf» Fatbwdet mod Handel med England, Flanderp og 
andjre Udewh^usiake; Aumodning om Tvajigamidler heqmod, 
awl om Till#delse for Kjobmeadene til at b?gge PefJ»g 



y Google 



paa hanseatfeke Skibe, for dm Ntiden trfhger «Kt»med at 
dpsftge 'VttaRebrodrene I Soen. flat. Merife Bfagdttl/ 

Plattydsk. WIsmars Arkfr. RecessusrfHnsae toI I. 
1411. 

lSde Jul K Recessus Hansae f Hamburg. Fftfst fo- 
retoges Bergens Kjobmaends mangfotdige K lager over Over- 
last paa Person og Gods, i hvilken Anledaiiig Kongen af 
Flngland tilsk rives et i Akten indtaget Brer med Beklagelscr 
orver, at Bergenserne ikke i England faae nyde deres af Kon- 
gen og bans Forfaedre gitne Privilegier, men Me uforskyldt 
allehaande Overlast, med Bdn om Forbedrlng heri. Mu- 
tatis mntandis skulde lignende tilskrives Parlantentet (cfui- 
tatibus regis). Daf. Divisio apostol. 

Ligesaa. Saramesteds. 

1412. 

*llte Mai. Reces afde i Luneborg JbmmiedeHfon- 
testaeder ang, Handelen med Bergen og forskjeIHge Mtsbrug 
ved samme. Dat. Liineborg Christ! Himrnetfortatfterf. 

Piattydsk. Bergefahrernes -Privilegien-Book i Liibeck. 
4bl. 60, Samttdig Copi deraf i Lubeck* 'Ariclr. Registr.- 
rohtots Verfasswng etc. No. S. Fellfnlrft aftrykt i WiH*- 
frrandt 1H. 52— 54. 

1427. 

*25de Januar. Kjfibmaesndenes af den tydskcllanse 
OWermaPiid i Bergen metde Kaadet i ftfabeek, it de have 
HtotUaget dets Brev angaaende Ufredeti tnellem Kangemdig 
angle af Stederoe, og at de ifofge deraf have sttttet at 
venligt Foi*drag med Hr. Endrid Erlondsew, Kidder o^ Kon- 
gen s Foged i Bergen, hvoraf Kopi er tilsendt deres Princi- 
patfci i Liibeck. [Findes nu ikke]. Dcr'meJdes; at'Kakop- 
yen af-Bergtn, Byens Raad og Rigetgi Alnrae have sendt 



y Google 



4* mum ra cur. 

dc*ea tell IN Kongen- aftgaaond* fnangd*ande Uordencr i 
Riget aed Boa om aft fate rettet derpaa. Raadet i Likbeck 
bedea fremdelaa at tort Koatoret i Bergen og deta Bedate 
for Ole i disae farlige Tider. Oat. St. Paala Dag. 14X7. 
. » Ptalty<kk Original paa Papir. Udtendig feraegiat, 
L&becfca Arkin Regiatrataren. 
%v 1431. 

*274o Seatbr. Johannes, Biakop i Oaio, Axel Pa- 
teraen, Reynke Steenaon og Bake Brok, Riddere, raeide 
•Ikvftomtkar* og fir. Hans og Borcard, at de have vaeret 
Ilea Koiigeii) og at denue paa Kemer 'Stgisrannda ©g Hev- 
raeate«*n af Prenaaeua Forbdtt bar tHatnaet Steed erne Be- 
kneftelse paa derea Privilegier i 5 Aar paa aJle Slider 
og 3 (?) Ffekeleierr Dette juunodes de om aft meld© Ved- 
kommende. Dat. (uden Sted) NaHen til Torsdag noeatfor 
Midiaelia 1431. \ 

* Hamtidlg Copt paa Ptfpir. Wfema^ft Arklv. Miscella- 
nea Hanaealica ?•!. 88* . \ 

1483. 
8de Septbr. Thomas, Btep af Orbttt, ^ABadabrev for 
8*. Clar» Kloater i Roskflde afu aamm§ . IndboW torn Bre- 
vet ovenfor af late Septbr. 1S9R Bat; Havnfce i|etir. Marl*. 
Latin. Afakrift 1 Barthel. VW. 188— 139. * 
14*8, ..-..> 
30te Septbr. Aadun, Bifrp af. Stavanger W Bndrkl 
Erhmdaeav Bidders, tow *H Stedenie Stetlln, « aJicUiii, Wol- 
gaat f Giiflfcvall og&ratasttnd. D; Stavanger oraai' Mrcfcaehk 
Latin. Afakrtft i B^rthoW XXIII 4W^4Bdi ' 

144* . ii • ■ - . . 

8de Juli Chriatoffer, Daumark*., 8r;/Nfcrgfci Kdft- 
;ge, bekrftfter de LyaekJoster af ferfcgasetidc Konger tihtaa- 



y Google 



LANGB& WKKE. 47 

af OJ^nHegier. Oat. Aalata famta. pert via*. Mart* rcgni 
Ck*ttr$. anno Imo. 

vig Itfatrakt af Ame Mafcaaaaati* Barti. iVUl 21$. 
saaa : * 10de J uli. Den Samme erkjendef at Jia*e Beet Sko- 
magcruea Privilegicbrev i Myklagarde i Otto. ;lirtftket ban 
herved bekraefter og tager dem i ak kongelige ,Vaern wed 
Ret til i Byen at kjobe Iluder, Bark og and re Ting til de- 
re* Haandverk (araidi) (cum clauauiia cowaretia). Dat Aaleye 
Tyadag eft Oct Aasnmtienta Maria. 14431 

Oldnersk. Pergament med Kokigeits aaedvajllige Segi 
Roatacka Arkir. JSo. 0427, . 

: 3©te J nil. Den Samme. Privilegier- for Koegbelie 
By* aam tilataaer 1) Btrkerettighed (?) ; 2) Bet til at bygge 
ode Tofter; 3) friVedhugat til Hanabrug. Dat. Kongabakke 
craatino Olavi 1442, ' 

Pergament med Kongena SegL » 

Museeem far nordiake QUaage* 4 JfcjobenJiem. 
1443. 

19de Mai. Oldermaendene paa Bryggen i Bergen Kla- 
gdrev 4il de 4 Seatwdara fiaad a*er de - mmg* nye Far- 
driogerv son gjores dem af "Herakafcet/ Foigende % ere 
dar. w*»te: 1) a* de tydake Haajidverkere skull* va»re*Bne- 
lnden" (Byens Borgere) eg gjore "Baereeht" *om Nefdm**- 
dene. 2) at Skomagerne akalte gjdre Ed paa, at de ei tage 
mem for, derea Sko end de ere vaerd. IKeae oada Paa- 
fuml'er.lln Olcff Niehefcen Bidder meat Amm§ W. VM- 
lolligltetftlning am Ferbandtiilger deaangaarnde^ /fydaherae 
hare nu indakadt <aig under Kong Cbristaffer ag Stederne, 
men dog bar Hr. OleffdoaaC dam, der ei vilde svawrge Wen, 
i Bod af*lfr Mark eg 8 Or log NaaaL.>"d. «. 8 £ 5 ft 
LgMPV Dat, Bfeitgen 4de Sondag efter Paaafaat 1443, 



y Google 



48 MAG lUl tMR 

Hattydat. StortidigCtfi. Dabecks Arkhr. RegWner i 

Miscellanea Bergensia No. 18. \beck 

Udateret. 1444—1445. edste 

Efier 12te Januar (14)48. fin ios OptegriW. 
der tynes at vaere Fortsaettelsen af en storre Documenta- 
tion. Hans too Borstel har en Gesell Johan Grotvera, der 
med en Kogge kora fra Island til Havnen Dortraunde i Eng- 
land 12te Januar 43. Her toge Kongen af England ogham 
Kantsler OHeste, indkjobte for 82 % engelsk, ud af Skibet. 
Biden toge de 36 andre Hesie, alt under Lofte om Beta- 
ling. Efter forgjeves Krav opsdgte Johan Kantsleren i 
London, der kastede ham i Faengsel, ogendnn eihar bctalt. 

Plattydsk Concept. Sammesteds. Mrsoell. Berg. No* I. 
1445. 

* 1 5 d e S e p t b r . Chri9toffer, Danmirks, &rerige&, Nor- 
ges Konge o. s. v. Morgengwrebrer til sin bronning Dor- 
Urea; for hvemwHapgges iHEnkehokl: i Danmark: Haralds- 
borg Slot, Bjerne Roskilde og Ringsted og Skjold Slot ; i 
&*r)ge; ftrebro Slot satnt Nerike og Vermelaud; i Norge: 
Jtmtetond taed Me Indteegter og kgl. Rettigheder, saahwge 
limrforbltrer inden Rigerne. Foretnekker hun at leveudeu- 
lauds, skuHe efterfotgende Rigsraader istedetfor Leaenos 
tfldtogter betale hende 15,000 riaeke Gylden afhvertBige. 
Da*. Kbhvn, Slot in crastino exalt, cruets. 1445. 

Latin i phAtydsk OrigtnahUisse af Lubetrks Raad.afet. 
lite Januar 1446 (se denne). Omtalt hos Huitftldt foiS. 
§18. Llbecks Arkiv. Die Trese. Danioa. No. 8§l 

*24de Septbr. Samme bekracfter mod Norges Rigt- 
nsMfe'&aiatykfce de Statderne LMbcck, Rostok, Wismar, Thorn 
og Dantig *arat de andre Stapder af den tydske Hansefor* 
nudle PHfifegier i Nerge. Med fbrsegfet af BUp Johamts 



y Google 



LANGES RHSIL 4» 

af Oslo, Chmaar Hoick, Provst, Sigvard Jonssoa, Eolbera 
6e*at, Mathis Jepson, Erik Simongon, Henrich Scacht og Hart- 
rig Krnmedike, Ridder, ♦ . (sic.) Krakow og Gut tor ra Evind- 
sm, V«bnere. Dat. Kbhvn. Slot Lordag f. Michael. 1449. 

Pergament med Kongens og to Rigsraaders hele Segl. 
Sammesteds. Danica. No. 84. 

1446. 

•lite Januar. Liibecks Raad bevidner, at Hr. Chri- 
stoffer Parsberg og Hr. Henrik von Eiglostein, Riddere og 
Kong Christoffers Raader, indfandt sig i Liibeck med Kon- 
gens og Dronnittgens Kredentsbrere og fremlagde 2 aabne 
Breve, nemlig ftongens Morgengavebrev paa Latin (heelt 
iadtaget cfr. ovenfor 16 /9 1445) og samme paa Dansk (ei 
indtaget), som de anmodede Raadet at bevare Dronningen 
til tro Haand eller hendes Arringer. Hertit forpligter Raa- 
det sig og ops tiller Betingeiserne, hvorunder de agte at le- 
vere dem tilbage. Dat. (uden Sted) Tirsdag eft* Hellig 3 
Kongers. 1446. 

Plattydsk paa Pergament med Liibecks Segl. Liibecks 
Arkiv, die Trese. Danica No. 85. 

*17de Juli. Borgemestere og Raad i Liibeck, Ham- 
burg, Rostock, Stralsund, Wismar og Liineburg Anordning 
angaaende Kontoret i Bergen i Norge, Forskrifter om Af- 
gifter, Handel, SkippereJPoliti o. s. v. der. Dat. (uden St.) 
Sondag for Maria Magdal. 1446. 

Plattydsk Afskrift i Bergens Contors Privilegien-Book i 
Bergefabrernes Collegium i Liibeck, 

1447. 

*22de Octbr. Chritfoffer, Konge, tilstaaer alle Ro- 
stMkeic, sons besoge Norge, og isaer Oslo og Tansberg Ret 
tat 1) a* behoide atte aeldre Friheder, 2) i Aslo, Tfcasterg 

N«r, S B. 3 H. 3 

Digitized by VjOOQLC 



M BLAG TIL GOT. 

og Vigen at kjobe og saelge Gjaest med Gjaest, liokle egeft 
Hnnsholdning, og blive Vintcren over, brortil Byernes Rati 
skal skaffe dem Huns til Lete; 3) at handle mcd Bonder eg 
Almaen i hine Byer med Alen og Lispand. Iovrigt tager Koa~ 
gen dem saerlig i sit Vaern. Dat. ia oppido Heighehafk 
crastino 11000 virginum 1447. 

Dansk Original paa Pergament med Kongens saedvanlige 
Segl. Rostocks Arkiv. No. 5202* 

1450. 

*5te Septbr. Chris tiern (I), Norges, Danmarks etc 
Konge Privilegier for Lyse Kloster og Abbed. (Tildeeis 
ordret efter Kong Magnus's af 1350), Dat, Bergen Lordaj 
for Nativ. Mariae 1450. 

Blanding af Norsk og Dansk. Barthol. XXIII. 516. 

*7de Septbr, Nicolaus Sprengher, clericus Flalber 
stadensis og Notarius publicas, vidner, atEverhard Halehosche* 
Borger i Bergen, overgav ham en heel indtagen Appel til 
Hansestsederne, Slesvigs Hertug, Greven afllolsteen og den 
romerske Keiser, i Anledning af bans og 3 andre Kjob- 
raaends Indstaevning for Kong Christian og Norges Riges 
Raad, for hvem de ei vilde mode. Dat Bergen in stub* 
mercatorum 7 Septbr, 1450. 

Appellen Plattydsk, Notarialinstrnm. Latin. Pergameat 
toed Notarii Maerke. Liibecks Arkiv. Registrator. Misc. 
Berg* 16. 

*9de Septbr. Christiern, Norges, Danmarks, V*-«L 
Konge etc. tager "sin Gaard Vaagsbotnen" og sine Skoi 
gere (sutara vara), som deri sidde, i sin Vaern »g 
telse, og giver dem Ret tU at kjebe i Bergs* som 
Bymaend. Dercs Forseelser skal dommes af Om 



y Google 



LANGES RB1SB » 

de* paa Kongsgaarden i Bergen m. r. Dat. Btrgis. crast. 
Nat iv, Mariae 1450 regni Norvegiee lmo. 

Reent Norsk (hvori endog Bogstaverne F og J> endnu 
forekomme.) Pergament raed Kongetis mindre Segl (danske 
Lover i forste Kvadrat o. s. v.) og med to Lover som 
Skjoldholdere. Liibecks Arkiv. Trese # 

*26de Septbr. Nicolaus Sprengher fornyet Vidnes- 
byrd om Everhardt Haleholsckis Appel, som denne ei havde 
vovet at oplaese i Kongens Naervaerelse og derfor havde laest 
i Vidners Paahor i Domkirken. Dat. 26de Septbr. 1450. 

Latin* Origiualattest skrevet paa Bagsiden af Hoved- 
documentet af 7de Septbr. s. A, Liibecks Arkiv. Miscell. 
Berg. No, 16. 

1451. 

*12te April* Christiern, Norges, Danmarks, V* G. 
Konge, under og giver Kjobmaendene i Rostock, som med 
deres Skibe soge ind til Anslo og Tunsberg;, samme Ret- 
tigheder, som Kong Christoffer gav dem, indtil den nu be- 
rammede Herredag mellem Kongen og Staederne. Dat* in 
castro Hafnensi fer. 2, post domin. Indica. 1451* "ad relat. 
dui Sigvardi Johannis, Kolberni Gerst, Simonis Beronis, mi- 
litum, Gunnari Hoick prepositi et Sigvardi Beronis presbyteri. 

Norsk-dansk Blanding. Pergament med Kongens Segl. 
Rostocks Arkiv No. 5282. 

1452. 

♦lste Novbr. Borgemester og Raadmaend i Rostock 
bekjendtgfore for Kjobmaendene i Anslo og Tonsberg, "som 
ligge under Staedernes Jurisdiction (rechticheid) en Deri 
Beatemmelser angaaende de tydske Kjobmaends indbyrde* 
F^rhold, om Oidermeend m. v., dat. (u. St.)" vor aHcgode 
beUigka dagh. 1452. 

3* 



y Google 



Plattydak. Papir. Qrigiiiaflirev med paatrjrkt Segl. 
Rostocks Arkiv. No, 587L 

Trykt med mange Fell i Rostock. NachrtchAen 1756. 

SMe48. 

1453. 

*llteDecbr. Cbristiern, Danmarks, (sic.) Norges, 
V. G. Konge, tillader Rostocks Kjobmaend at nyde i Oslo 
eg T&nsberg de Privilegier, som foregaaende Konger og isaer 
Kg. CbristofFer bar tilstaaet dem, saalaenge Koagens aeWre 
Brer udviser. Dat. in castro Akershaus. fer. 3a ante, f. Lucie 

vlrg. 1453. 

Norsk-dansk. Pergament Seglet afreret. ibid. No, 
5333. Slet aftrykt i Rost Nachr. 1756 S. 61. 

31teDecbr, Samme bekraefter de Konghelle af Kg. 
Christoffer givne Friheder, med Tillaeg, at indfodte Borgere 
og Kjebavende, der nedwette sig som Borgere, fritages for 
ToW til Slottet, samt for det Pund Told, som pleier at 
yd«s af hrert Skib ved Malstrand. Dat. Babims Sylvester 
mcd(I)terck>. "Relator Hartvig Krumedike." 

Original paa Pergament med Kongens Segl, i Mosaeet 
for nordiske Oldsager i Ktfdbenhavnu 

1455. 

*14deApril. Ved Stfedernes Sammenkomst med Kong 
Christiern i Fiensborg Christi Hiromelfarts-Aften enedes Km* 
gen og Staederne om, at ban skal sende sit maerkelige Bud 
til Hr. Olaf Axelsen (sic.) og opfordre ham til at sende sin 
Fuldmaegtig, ligesom Staederne skulde sende deres, til Lo- 
betfc Frerocteles skal Kosgen skriftlig og nmndtttg befale 
Hr. CHtf iotet Roveri mere at gjore eller Revere a4 hue 
«§ for sva*e» stmt erstatte eller gjengive alt rovet Gods. 
Lfgesaa skulde Kongen strax efter Pintse sefle til Marstraad 



y Google 



LANG1S BBSS. H 

of &er ftned Raarfet i Norge fotvegle og befcrasfte Staedtfi- 
ms Prirflegier Ord til andet, torn de her i Flensborg ere 
fttrte i Petinen. 

Plattydsk Protokollation. Wismars Arktv. Recessoe 
Hansae. 111. 

1 6 d e April* Christiern (I) bekjendtgjor, at bans kjaere 
Onkel Hertug Adolf af Stesrig samt Bispen af Liibeck have 
maegtet Fred mellem ham og Staederne Liibeck, Roatock, 
StraUund og Wismar. Dat. Flensborg Fredag efter Hfcfr- 
melfr. 1455. 

Pergament Forseglet af Kongen og danske Rigsraader. 
Ltibecks Arkiv. Trese. Danica No. 87 a. 

*17de April. Den Samme bekraefter med ait danske 
Rigsraads Samtykke samtlige Staederne Liibecks, Rostocks, 
Wfsmars og Stralsunds aeldre Privilegier i Danmark, saa at 
alle aeldre deriraod stridende Breve skulle vaere magteaidse. 
Dat. Flensborg Ldrdag efter Himmelfrv 

Plattydsk. Pergament med Kongens og 14 Rigsraaders 
Segl, hvoraf kun No. 13 er tabt. Liibecks Arkiv. Trese. 

*17de April. Den Samme tilstaaer med sine troe 
Rigsraaders Samtykke Indbyggerne i Rostock Bekraeftelse 
paa aeldre, isaer Kong Christoffers Privilegier, saerligen hvad 
Handelen paa Anslo og Tnnsberg angaaer. Dat* Flensborg 
ut snpra. ("Dominus rex proprie presentibus dnTs Nicolao 
Erici, magistro curie, Eggardo Frile et , militibus")* 

Plattydsk* Pergament med Kongens Segl* Rostocks 
Arkiv No. 5305. 

*17de April. Den Samme erklaerer, at ban 1453 
Tirsdag efter Michaelis med Danmarks og Norges Rigsraaa 1 
i Sorteraunkenes Stne i Bergen bilagde forskjellige Tristig- 
heder me Hem Hr. Olaf Nickelson eg bans Broder Hr. Pe- 



y Google 



64 BILA& TIL OfifL 

ter pas den ene Side, 4*g de tyd*ke Kjftfeinsend i Sergen 
-paa den anden, saa at alVe de Skatter t som Brodrene havdc 
paalagt Nordfarerne (?) (nordwart npgesath had den), sk tilde 
vaere ophaevede. Forbudet mod disse Paalaeg indskaerpes 
paany med naermere Besteramelser om , Indkraevning af 
Kjdbra«ndenes Tilgodehavende, hvortil Kongens Fogder skul- 
de hjaelpe. Skjont Kongen nu ei har sine troe norske Raa- 
der hos sig, skal dog denne Befaling overholdes ligesom 
de for udstedte, indtil han faaer talt med sit Rigsraad. 
Dat. Flensborg ut supra* "ad relationem domini dncis Sles- 
vtgiensis & dni Nicolai Erici militis." 

Plattydsk* Pergament med Kongens Segl. Liibecks 
Arkiv, die Trese. Et daarligt Aftryk hos Wiilebrandt ill, 
60— 61, Maerkeligt er det, at Kongen i alette Brev erklaerer 
Norges Rigsraad fravaerende, og i det foregaaende paabe- 
raaber sig sit Rigsraads Bifald til Privilegierne for Rostock. 
Her har altsaa Danmarks Raad afgjort. norske Anliggender. 

*9de Jnli (?)♦ Christiern (I) etc. Brev til Norges 
Indbyggere, at han i Aniedning af de idelige Overfald, Plyn- 
dringer o. 8, v. isaer i Seiladsen paa Bergen har vaeret til 
Modes med Staederne og med dera sluttet en fast Fred, 
ligesom og med Hollaendeme. Ligesaa har han med sine 
Raader i Danmark og Norge paabudet en evig Fred i Bi» 
gerue, og hvo den bryder, Geistlig eller Verdslig, skal straf- 
fes som Fredsbryder og Rover paa Liv og Gods. Brevet 
skal have Magt til evig Tid, "da det er gket med begge 
Rigers Raads Samtykke." Dat. "i vor Havn Kallsund" an 
dem uchtedagen visitationis Marie, i Overvaer af 14 norske 
Rigsraader. 

Plattydsk Oversaettelse, los Afskrift vedlagt folgendeBrer: 

*17deJuli. Godeke Bormestcr tilskriver - Raadet i 



y Google 



LANGBS RStSB, *5 

Lftbeck om de med Kongen og Nwges Rigtraad paaEhrita- 
borg pleiede Underhandlinger* De gamle Privilegier ere 
Mevne bekraeftede og forseglede med flere af de norske 
Rigsraaders Uvillie. Kongen liar paabuden en fast Fred til 
Lands og Vatids, med flere Nyheder. Dat. Eluiizborg Mand. 
eft. Visit. Mariae (14)55. 

Paa en indlagt Seddel med samme Haand: 

Paa Modet i Kalfsund kaldte Kongen alle danske og 
norske Rigsraader til sig, og lod Landefreden forkynde 
Hvo der bryder den, Herre eller Tjener, skat ei have Fred hver- 
ken i Kirke eller Kloster o. g. v. Kongen er Staederne meget 
hengiven, og Brevskriveren har havt en Sammenkomst med 
Hr. Olaf Nilsson og bans Venner i Kongens Overvaer. 

Plattydsk. Originalbrev, udvendig forseglet. Indlagt 
ovenstaaende Fordn. af 9de Juli* Liibecks Ark. Regist. 
Miscell. Berg. No. 16. 

*29de Septbr. Oldermaendene for Kjobmaendene af 
den tydske Hanse i Bergen melde Raadet i Liibeck, at dets 
"Aaadsmedcnmpan" Hr. Godeke Burmester har bragt Breve 
fm Kongen, som de gjerne ville lyd e, og hvorom Raadet 
allerede har Besked, ligesom og om hvad der nylig i Ber- 
gen er foregaaet (neml. Hr. Olaf Nilssons Mord). Desan- 
gaaende have de skrevet til Kongen, som indlagte Copi (nu 
ei at finde) viser, for at oplyse, hvorfor de maatte mode 
Magt med Magt for at undgaae det endnu Vaerre. De bede, 
at Raadet vil fremstille Sagen paa det Bedste for Kongen, 
for at al Voldsgjerning kan ophore, og de "retfaerdige Kjob- 
maend" have Ro til Lands og Vands. Dat. (u. St) (14)55. 
Michael. D. 

Plattydsk. Papir. Brevforra, udvendig forseglet. Fo- 



y Google 



60 HLAO TIL CH1L 

redroges i Raadet i Lmbeek 27de November 8, A, Litbecb 

Arkir, 1. dt. 

*30te Septbr* Elyzc JEskilsdotter, Ilr. Olaf Nib- 
sons Enke, beretter Raadet i Lubeck udforligt det mellen 
Tydskerne i Bergen og hendes salig Mand Forefaldue, og 
dennes med Fleres ynkelige Mord; beder Raadet om Bi- 
stand og Erstatning, saint Hjaelp til at faae sin Mauds ro- 
vede Gods igjen. Dat. Bergis die Hieronymi confes. (nden Aar). 

Svensk-Norsk. Papir. Brevform, udvendig forseglet, 
men Seglet affaldet. Foredroges i Liibecks Raad forst 16de 
Marts 1456. Liibecks Arkiv, loc. cit* 

1456, 

*12te Marts, Christiern, Danm. Nor^. etc. Konge, til- 
staaer Rostockerne, paa Grand af Troskab og god Villie, for 
sin Livstid folgende Friheder og Rettigheder i Handelen paa 
Norge, og naermest paa Aslo og Tnnsberg: 1) Bibehold af 
alle aeldre Privilegier, isaer Kong Christoffers. 2) de Kjob- 
maend, sora soge til Aslo, Tunsberg og Yigen raaa frit 
handle Gjaest raed Gjaest, og blive der i Vinterlag, IiTor- 
til Borgemester og Raad skulle skaffe dem Herberge. 5) 
Ret til at handle med Bonder og Almue i Alen og Lis- 
pund, naar de have betalt deres Fund Told, Rostocker 
Kjobmaend tages iovrigt i Kongens saerlige Vaern. Dat. Rostock, 
feria 6ta post Laetare 1456. 

Norsk-Dansk, Pergament raed Kongens hsengende Segl. 
Intet Spor af Rigsraad. Rostocks Arkiv No. 5300. Origi- 
naldopplikat. ibd. No. 5802. 

1458. 

*20de Januar. Den Samme tilkjendegiver Oslo Bar- 1 
gerskab og Rostocks Kjobmaend og Kjobsvende, *som handle 
paa Osf*, at feeggea Seodebud har raodt for Kongea og Nor- 



y Google 



LANGES RfctgR. 8Y 

gel Itfges Raad i Skara, og fremlagt derea Privilegier, hvoraf 
Kongen seer, at der er givct Brer mod Brer, Men tin kali 
Mftngen d tage sig af denne Sag, da han har saa "kostelige 
jErinde" at forrette i Sverige, nemlig at saette et aerligt Re- 
gimente i Norge om Fred til Lands ogVands; "og have vi 
nu skilt Eder ved dem, eom have vaeret waild* og voldet 
tJfred." — Men naar han selr kommer til Norge, skulle 
de atter komme hver med sine Privilegier, og da skal der 
Mfve Skik paa Tract ten. Indtil da maa Rostokkerne seile 
paa Norge og medbringe nyttige Varer, Malt, Meel, Ol, 
Heinle, og Kongens Embedsmaend have Forkjobsret for %, 
DetOvrige skal vaerdsaettes af Bisp Gunnar i Oslo, Provsten 
og Jon Bjornson med andre skjel(;ge Maend. Behover Em- 
bedsmaendene Mere, kjobe de som Andre. Borgerne ska! 
leie Kjbbmaendene Huus paa egen^ Kost, og lade dem handle 
frit indeii Takmark, og Ingen gjore den Anden Forprang. 
Naar Kongcn komnier til Norge, skal Alt blive ordnet. Dat. 
Skara. Fabian. & Sebastiani 145S. "ad rel. epT Asioin* 

Norsk. Pergameiit med Kongens haengende Segl. Ro~ 
stocks Arkiv. No, 5303, 

1462, 

I Fasten. Sammenkomst mellem Kong Christiern, 
Staederne og Rigsraadet i Kjobenhavn. Fra norsk Side kun 
Ilolsteneren Hr. Hartvig Krumedike og Hr. Erik Bjornson 
tilstede, hvilke freralagde en Optegnclse over Norges Kla- 
gepunkter mod Stoederne, uden naermere Forkiaring derom. 

Beretning i Reccssus Hansae vol. IV. Wismars Arkiv. 

34de Jnni. Christiern (I) Brev til Raadet i Liibeck, 
at fian af synderlig Naade har opgivet Kronens Ret til det 
af Geert Sfifber, der ved Doden i Bergen erafgaatt, efter- 
ladte ilods, 6om han tlll&der BrevvUeren, Heyne Bolsen af 



♦ * 



y Google 



66 BtLAG m OHR. 

Uibeek. frit og uden Afkortning at tilegne sig og vdftreaf 
Landet Bat. Kattingborch. St Johannes Dag. 1462. 

Plattydsk. Original Liibecks Arkiv. Registrator, Mi- 
ceHanea Bergensia. No* 7. 

1463. 

4de Jali. Wismars Raads, Br$r til Liibecks, at to 
af deres Borgere, Heyne Konow og Hans Klenske, derhavde 
faret paa Bergen, vare under Skagen overfaldne af Btskop- 
pens og Hr. Olafs Yenner i Norge. Disse fratoge dena Alt, 
de havde i Skibet, og efterlode neppe det Nodtorftigste, 
udtrykkelig sora Haevn over deres i Bergen myrdede Vai- 
ner. Da nu Bergefarerne i Liibeck og ikke Wisraar err aa- 
svarlige for hiint Mord, fordrer Raadet Erstatning af hine 
red Liibecks Raads Medvirkning. Dat. Mandag eft. Visitatia 
Mariae 1463. 

Plattydsk. Originalb. Sammesteds No. 16. 

1464. 

*14de Octbr. St. Francisci Ordensbrodre i Bergen 
raelde Raadet i Liibeck, at deres Kloster er brasndt og at 
de nu ingen Bjergning vide. De henvende sig med Bon 
om Iljoelp til Raadet, og sende den aervaerdige Mand, Bro- 
der Lodevyk Franke, deres Klosters Gardian, med dette 
Bonskrift til Liibeck. Dat. Bergen Calixti D. 1464. 

Plattydsk. Papir. Brevform. Seglet, udvendig paatrykt, 
cr affaldet. Saramesteds, No. 6. 

1467. 

*24de Juli. Broder Johannes Aw, Johannitternes 
Generalmagister i Almannia, odnaevner Broder Johannes 
Martini i Aatvordakov til Ordenens Provincial i Dada, 6ve- 
eia, Noiregia og Rogia, nvem hele Bestyrelsen overdrages. 



y Google 



LANGES KEtm. W 

Ha foraligtes bh A. aarfcg si betalt for St, Hans Dag 140 
rhinske Gylden, at levere i Ordeneas Hobs i Kolln, som or- 
dfcfteer Afgift til (let faelles Skatkammer i Rhodos, foruden 
hvad Stormesteren iovrigt for Tilfaeldet maatte fordre be- 
talt, Dat. in dorato Turicensi. vigil. Jacobi. 

Latin. Afskrift af Arn. Magn. i Barthol. Vlll. 157—159. 
1468. 

Christiern (I) hekraefter Stralsunds Privilegier i sine 
Riger, lover aldrig at understate deres Modstandere, men 
yde dem al Bistand og Ret til at drive deres saedvau- 
lige Handel og Bed rift i hans Riger. Dat Helsingborg 8 
Dage eft. Stcphani 1468. 

Plattydsk Original paa Pergament. Stralsunds Arkiv. 
Banica No. 39. 

146 9. 

*5te Septbr. Christiern (I) melder, at Borgermester 
og Raad i Rostock have klaget for Kongen, at deres Kjob- 
maend i Akershuus og Tonsberg Len samtYigen forurettes 
i mange Maader mod Privilegierne, under Paaskud af, at 
Kongen har gjort Forbud mod aedende Yare (og Heste), 
hvilket ban erklaerer nu er 5 eller 6 Aar, siden han gjorde. 
Han byder derfor, at Rostokkerne skulle beholde deres gamle 
Friheder i alle Maader, og ingen Borger eller Bonde gjore 
*opsaat" eller Opreisning mod Kjobmaendene. Dat. in castro 
Hafnensi. 3a fer. ante Nativit. Maris 1469 ("dominus rex 
per se." d. e. uden Raadet). 

Dansk. Pergament. Dupplikater med Kongens Segl. 
BMtODks Arkiv. No. 5301 og 5309. 

. *15de Octbr. Den Samrae tilkjendegiver, at de tyd* 
ske^jolMwend i Bergen have klaget for Kongen og Raadet, 
al X|6b*ue»d og Skippere udenfbr Hansen, iser Hotiaoodejeti 



y Google 



m BLAfi HL CHI 

Mve Handel paa Rbrge, Jtovedfagehg langa Staandeu t te- 
gen, og kjobalaae der Aaret ora, twertimod garamel Sfed- 
rane, Hanseataederne til Forfang og mod deres Privilegier. 
Del er Koogena Pligt at beskytte Kontoret i Bergen, og 
han befaler derfor sine Fogder at hindre denne HoUaender- 
nes og Andrea udenfor Hansen Handel, da disse 8om for 
kun skulle have Ret til at handle paa Stranden med 1 eller 
2 Skibe om Aaret. Dat. Segeberg Sondag for Gallic 1469. 

Plattydsk. PergamentniedKongensSegl. Liibecks Arklv . 
Die Trese. En god Copi i Bergefahrer-Privilegien-Book. 

1471. 

*27de Marts. Den Sarame tilkjendegiver Alle og 
aaermest sine norske Rigsraader, at Staedernes Raadssende- 
bud og Oldermaendene i Bergen personligen have vaeret hoe 
ham med Klage oyer Hollaendernes og andre udenhansiske 
Kjobmaeods Handel paa Bergen og andre usaedvanlige Kjob- 
staeder og Markeder, tvertimod Loven og Privilegierne, isaer 
mod Kongens Brer af Sond. f« Galli 1469. Da Kougeos 
Told og Rettighed red slig Handel besviges, befalea alle 
Rigsraader o. s. v. at standse denne Handel af Holiaendere 
og Andre, der kun skulle beliolde deres Ret til at handle 
i 2 Gaarde paa Stranden i Stykkeviis uden Alenmaal eller 
Smaavaegt, og ingeusteds udenfor Bergen under Godsets 
Fortabelseog 10 Mark Gulds Bod. Alleherimod stridende 
Breve, aom Kongen maatte havegivet, skulle vaere ugyldige 
paa Grund af alle de Velgjerninger, Hansestaederne hare 
;es Krone. Dat Lubeck "met witschopp unser 
getruwen." Onsdag eft. Laetare 1471. (IntetSpor afaonhe 
Rigsraader). 

Plattydsk. Pergament med Kongens haeagenda Segi, i 
btilket SkjoMhdderoe ere en Pracbt eller destige m H&i* 



y Google 




fctftGBS mam m 

o§ ea Vildmt&d tH Venatre. Liibccia Arltif. Die Tfew* 
Afakrift i Bergefahr.-Privil«gte»-B<w>k. FoL 61 ff. 

1478. 

16de Octbr. Brev fra Bergens Olderraaend til Raa- 
det i Liibeck angaaende Skomagerues Privilegier i Bergen. 
Dat. St. Galli Dag. 

Plattydsk Original. Liibecks Arkiv. Registr. Miscell. 
Bergensia. No. 18. 

147 4. 

16de Juni. De Sarame melde Raadet i Liibeck, at 
Skomagerne i Bergen negte at opfylde Raadeta Forlangende 
at ndlevere deres Privilegier. Dat. Bergen 8?o die corpo- 
ris Christi. 1474. 

Plattydsk Originalbrev. Sammesteds. 

*6 1 e S e p t b r. Christiern (I) melder Borgeraester, Raad 
og Menighed i Oslo, at Rostocks Sendebud have klaget over, 
at Kongens Son med Norges Riggraad bar fastsat nogle Reg- 
4er augaaende deres Borgeres Handel paa Oslo, Tonsberg 
og Vigen, stridende mod aeldre Privilegier. Disse kan Kan- 
gea paa Grnnd af sit gode Forhold til Rostock ei bereve 
dem, forend han kommer ind i Rlget og borer LeilSgheden 
i Samraad med Rigsraadet, og befaler derfor, at Roilodt 
indUl den Tid skal bebolde alle aeldre Privilegier. Dat. in 
esstro Segeberg, fer. 8?a ante nativ. Marias. 1474. "domi* 
Dos rex per se, presente dno. Nic. Rdnnow milite." 

Daask. Pergament med Kongens Segl. Rostocks ArJdr, 
Na. 5888. 

1475. 

Ode Octbr. Otdermarndene paa Bryggen i Bergtonbe- 
kisge *% fot Raadet i Labeck over de Conspirationer, For* 



y Google 



m MLAG TILCinL 

Mflrikiger og aye Paaftind, der tillage istedetfor at aftagi 
Oil. Bergen Dionysii Dag 147ft. 

Vedlagt er en Afskrift af Raadeta Brev i Lubeck m 
gaaende Skomagerne i Bergen. Dat Con vers. Pauli 8, Aid 
og Christian Is Privilegier for Skomagerne, dat. Bergen 1451. ! 

Plattydsk. Original. Liibecks Arkiv. Registrator. Mill 
cellanea Bergensia No. 18. i 

*25de Octbr. Gerdt Smedeken, lybsk Kjobmand i 
Bergen, gjor sit Testamente, hvori ban blandl Andet giver 
*ait Selskab" Hans Stoneherden og Hans Heringe sit Host 
i Bergen, skjaenker Sortebrodrene V a Laest Tjaere (Thera)| 
Graabrodrene ligesaa 1 Laest, St Nicolai Kirke "ton boats! 
3 Tonder Tjaere, Vor Frue Kirke ''toil bevete- 5 Tosdoi 
Tjaere, St. Martins Kirke 1 Stykke "Swars", til St. Jorge* 
til Spetalet 4 Stykker "Swan*", til St. Katariua Kirke S 
Stykker Do,, Praesten ved Marias Kirke 1 Tonde Ol; freun 
deles eftergiver han Nordfarerne V 4 af deres Gjaeld m. t* 
Dat. Bergen. Crispi et Crispiniani Dag. 1475. 

Plattydsk paa Pergament i Vidisse af Bryggena Older- 1 
maend med Attest om Dodsfaldet Sammesteds. BergensM 
privata. 1 

*29de Decbr, (De rostockske) Kjobmaend i Ante 
og Tunsberg tilskrive Raadet i Rostock, at de ere Memo 1 
fratagne fblgende Friheder: 1) maae de ei handle med Boa* 
dome, uden gjenuera Borgerne. 2) maae de ei hare dereoj 
"Scauen/ 3) ei heller holde deres egeu Kost. Slige Rcfrj 
tighader have Borgerne faaet Kjobmaendene i Osk> hare 
desnden specielle Klagemaal. Man anholder om Kaad Ǥ 
Forholdsregler. Dat. St. Thomas D. af Cautelberge 147b 

Pkttjrdok. Papfe Brevforsa* Seglet affildet. • „ * *■ 
ttostocks AtUr#tv*»fcw* 



J 



LANGSS RKI3& M 

147§. 

16de Juli. Afskrift af et i Liibeck paa Raadets Be- 
faling istandbragt Foriig, Haaudverkerne i Bergen vedkom- 
tnende. Dat. Tirsd. eft Divisio apostolor. 1476, 

Plattydsk. Liibecks Arkiv. Registrator. Miscellanea 
Bergensia No. 18. 1 samme Fascikel findes flere Breve ved- 
kommende de tydske Atnter i Bergen. 
Udateret. 
*Oratr. 25de Juli 1477. Axel Otafsons Klagepankter 
til Kongen og Rigsraadet orer hans Faders Hr. Oiaf Nils- 
soos Mord, da han (Axel) var 4 Aar gammel, Specialia 
sngaaende hine Dages Begivenheder, om Mordernes Flngt 
og Bornenes Redning til Fjelds fra Talgo, m. v. (Synea 
ufttldendt). Udateret. 

Plattydsk Afskrift, iiidha?ftet bland t Recessus HansaB 
og med Overskrift limine Jacobi 1477, og udeutvivl fren- 
lagt Ted Modet i Kjobenhavn paa denne Tid. 

Wismars Arkiv. Recessus Hansae vol. IV. 

* Li gesaa. De Norskes Klagepuukter over Sostaedernes 
Kjftbniaend. 1) De paa Bryggen haeve Kongens Boder; 2) 
betale ei lovlig Told; 3) bemaegtige sigalleVrag; 4) stryge 
ei Masrsseilene (?) for Norge; 5) have ihjelslaaet 6 Kitegte 
for Hr. Erik Bjornsson; 6) handle inde i Landet med Bon* 
derne; 7) negte Lensherren Kongens Forkjobsret; 8) brygge 
gefr Ol; 9) have draebt af Stavanger Bisk ops Meead; 
Wy have taget "Borgen" fra Hr. Jon Bjornsson og staas 
deri end mi; 11) have oden Ret taget var Heroes (o: Kwa* 
gma) TJener Hans Pederaen ud af Munkdiv ; 12) skyde med 
Buaaer efter Domkirken og Koagsgaarden, naar de konune 
sei'lende til Bergen; IS) (M«ni*gen utydelig); 14) de have 
nedbradt Svefcresborgs Mure m. v. (Udateret). 



y Google 



m HLACt TIL CHB. 

Sammesteds, umiddelbar foran foregaaende No. 
1477. 

*22de August Chriatiern (I) etc. tillader Kjobnuea- 
dene i Rostock at handle og kjobslaae paa Anslo ogTun* 
berg efter Kong Christoffers Privilegier, saalaenge hansNaa- 
de tileiger (med saedvanlige Forbud etc) Dat. in castrd 
Hafn. fer. 6ta ante Barthofom. 1477. "ad proprium do&M 
regis mandatum." 

Dansk. Pergament med Kongens Segl. Rostocks Ar- 
klv. No. 5290. Original Dupp. No. 6306, 

1478. 

*9de Januar. Borgemester og Raad i Oslo meMe 
Raadet i Liibeck, at een af Raadet i O9I0, Skipper Anstefl 
Jonssons Skib er bleven plyndret under et Forliis i Fries- 
land af to lybske Skippere, Harik Skakt og Henrik Gystran^ 
uden at ban, efter Lofte havde faaet Erstatuing derfor. Lii- 
berks Raad opfordres til med Varme at tage sig af Sageo. 
Dat. ex Asloya fer. 6a infr. 8vas Epiphaniae 1478. 

Norsk. Brevform. Seglet affaldet. 

Liibecks Arkiv. Registrator: 

1 6 d e A p r i I. Christiern (I) tilskri ver Raadet i Lnbeck, 
at bans norske Undersaatter atter, ligesom i forrige Aar, 
da Staedernes Sendebnd rare i Kjobenhavn, bare k la get over 
de dem af Tydskerne i Bergen tilfoiede Fornrettelser. Dt 
det norske Rigsraad under dets Ophold i Bergen havde St- 
gen fore, og fremtiste for Tydskerne kongelige Breve dea* 
angaaende, svarede de Raadet med Spot, Haan og Trans- 
fer* atde viUe lystre deres egne Love og ei Kongens m;% 
uaommelige Udeladelser, Kongen ei vil jrjentage. Ilanhavtt 
ventet sig ganske anden Tak af Tydskerne, og da feaftlt 
en Hader af al SpM, beder ban Statderne sende derte FW 



y Google 



LANGESRHSB. « 

Jmtgtige til Kjobenhavn til den ved Barthotorateittd a<Mtrer<- 
lie Rigsdag. Dat. Kbhvn. Slot Torsd. eft. Jubilate 147a 

Piattydxk. Original. Lubecks Arkiv. fiegistr. Misc. 
Dkrgens. No. 18. 

2denJun{. De i Liibeck forsamiede IlafMestacders 
Seodebuds Brev til Kong Christieru med Tak for ovenstaa- 
ende Brev. De love at afgive Mode ved Rigsmbdet i Kje- 
benbavn ved Bartholomaei Tider, som han i den Anledning 
bar tilstaevnet. Dat. Tirsdag & Bonifacii. 

Plattydsk. Samtidig Concept. Samraesteds. 

2d en Juni. Raadet i Liibeck sender Bryggens 01- 
dermaend i Bergen Afskrift af Kong Christierns Brev, og 
paalaeggcr dem at sende sine Bud raed Instruxer og Oplys- 
singer til Modet i Kjobenhavn, for at veilede Raadssende- 
budene. Dat. at supra, 

Plattydsk Concept. Sammesteds. 

15de Juni. Samme til Amtsmestere og Geselier i 
Skomakerstrate, Schroderstrate, Schinnerstrate, Goldsmide- 
sirate, til Overskjaerere, Bagere og andre Haandverkere i 
Bergen ora deres Tilstand i det Hele. Til Bartholomaei 
forstk. skal holdes Dag i Kjobenhavn, og da har Kongen 
lovet at tage sig af Sagen. Dat. Viti Dag 1478. 

Plattydsk Concept. Paa Bagsiden Concept til et Bret 
til Bryggens Oiderraaend ora det Samme. Sammesteds* 

24de August. v Forhand linger mellem Kongen og Stae- 
dernes Sendebud i Kjobenhavn. Dat. Baribotomaei 1478. 

Plattydsk. 7 Folioblade. Sammesteds. Contor eu 
Bergen No. 6. 

5te Septbr og senere. Vidtloftfge og Hiteressaate 
ludbetetninger til Staederne om Underhand lingernes Gang 
i J£abenharii, isser angaaende de norske Forb+lde. Herl 



y Google 



m HLAG T1LCHR. 

M. A* folgende Ytring af Koagen til 2 af Sendebadene 
en Audiens: Koagen var mistsenkt af Nordmaendene, at I 
saa f jemiem Fiugre med Tydskerne. Dette kunde ei 
ger gaae in; han maatte og vilde forsvare sine og &k 
Retiigheder, men vilde iovrigt gjerne, at Staederne ska 
beholde deres Privilegier. — Nordmaendene til lade ei^ 
Sager, der angaae Norge og dets Indbyggere, afgjores ud 
for Riget. Hans egne norske Undersatter fik ei 
Tydskerne i Norge selv at saelge deres eget Gods til h| 
andre, men kun til Tydskerne osv. osv. rt Enden blev bla 
Audet Kongens Brev tii Norges Riges Raad af 15de 
tember nedenfor. 

Plattydsk. Wismars Arkiv. Recessus Hansae vol. 

*12te Septbr. Hans, udvalgt Konge til Dans 
og Sverige, ret Arving til Norge etc., Privilegier for 
stockerne i Oslo og Tonsberg, aldeies ligelydende med ( 
stiern Is af 22de August 1477. Dat. in castro Hafn. 
iufr. 8vas Nativitat. Marias 1478. 

Dansk, Pergament med Prindsens Segl; fiirdeelt: 1) 
2 Lover. 2) Tidselen. 3) Svanen. 4) de 2 Bjaelker; altsaa 
forakjelligt fra de saedvanlige. Rostocks Arkiv. Nt*/S2M 

*15de Septbr. Christiern (I) gjentager ordret <k 
Rostockerne i Oslo, Tonsberg og Vigen af Kong CJiristoffei 
22de Octbr. 1447 givne Friheder. Dat* in castro/' Hafnens 
crastino exaltationis 8. cruris. 1478* 

Dansk. Pergament med Kongens Segl. jSammeaftedi 
No. 5204. , 

*15de Septbr. Den samme tilkjendegiver Norgei 
Rigsraad og de tydske Kjobmsend i Bergen^ at han h*i 
havt Underbandlinger med disse Kjobmaeuds ^endebud, Am 
have for Kongen undskyldt de i Oslo fre^nsatte Arttktan 



y Google 



LANGES BBSS. «t 

*e4 er Kongens Hensigt med del F&rat* at trade nogle 
fne maerkelige Raad til Bergen omtr. ved Valborgstider, 
Mr at hjaelpe Enhver til Ret* Han er nu koimnen over- 
emm med Staederne om, at Alt skal state i Fred ved det 
lamle til Kougen selv eller hans maerkelige Seudelmd kern* 
ae; saa og Intet foretages med Skomagerne, Skoraager- 
aardene, Amterne o„ s. v. Han paalaegger straengeiig sine 
taader, Fogder m. Fl. at lystrc dette Kongebud* Dat. Kjoben* 
lavm Slot Tirsdagen efter cruris Dag exaltatiouis. 1478. 

Plattydsk Copi i Recessus Hansae vol. VI* i Wtemara 
krkiv. 

1479. 

15de Marts* Recessus Hansae i Liibeck fastsaetter, 
it de, der ville seile paa Norge, skulle seile i een Flaade, 
indtagen de, der alt vare tilladede, m* 11. specie lie Bestem- 
nelser angaaende Bryggens Forholde i det Hele* Dat* Man- 
lag eft* Oculi* 

Plattydsk. Saramesteds. Recessus Hansae vol* IV* 

15de Mai. Rostocks Raad melder Liibecks, at Kon- 
gen af Danmark bar ladet dera mundtlig melde, at mm 
Tirsdagen efter Vocem jucunditatis vil komme til Rostock, 
Man anmoder derfor om Sendebud fra Liibeck til at handle 
mod hans Naade. Dat. Rostock Lord a g eft. Cautate 1479, 

Plattydsk Origtnalskrivelse. Liibecks Arkiv* Registra- 
tor* Miscellanea Bergensia No. 18. 

18de Mai. Samme til Sam me, at den unge Mark- 
greve Johannes af Brandenburg igaar tilligemed deres naa- 
dige Herre af Mekleiiburg ankom til Rostock med et lidet 
FbJge* "Kongen over de 3 Riger" vil idag eller imorgen 
beatemt komme* Anmodningen om Sendebud fra Lubed 
gjentages* Dat. Tirsdag eft. Vocem jucuud* 1479* 



y Google 



m BLAG TIL Cflft. 

Ligm sa * , Sanwoeeteds* 

1481. ^ 

1M« Juni. Haandverkerne i Bergen odrikle forR^ 
det i Liikcck deres gamie Rettigheder ©g Vedtaegter. N 
Bergen Fredag i Qnatemper eft Piatse 1481. ■ 

Ptattydsk Original. Sammesteds No. 18. i 

15de Juni. Bryggens Oldermaend i Bergen til Rl 
det i Liibeck, om Tvistighederne med Haandverkerne, med 'fl 
for Raadets Bestraebelser for deres Bilaeggelse, Dat. ft 
dag f. Trinitatis 1481. < 

Ligesaa Sammesteds. -. ' 

*10de Septbr. Oldermaendene for Kjobmaendene i 
den tydske Hanse i Bergen til Raadet i Liibeck og Raaa 
bodene fra Hamburg, Liineburg, Rostock, Wismar ogStra 
sand. Ved ror Frue Himmelfarts Tid (15de Angost) nj 
de for Norges Rigsraad angaaende Seiladsen paa Island i 
Hetland, og tilkjendegares, at enkelte afStaedorne vel hard 
8pecielie Privilegier derom af Kong Christian, men de vrt 
givne uden Raadets Santykke. Paa Tilsporgsel om Kjol 
maendene vilde anseesig fornaermede, om slige Extraretnf 
heder ophaevedes, gvarede de, at de Tare satte til at Tart 
tage samtlige Staeders og ikke enkeltes Bedste, og Tilde d 
kelt By seile til Island, maatte det skee paa eget Eveai 
Paa Anmodning lovede Oldermaendene tillige at skrire hj< 
til Liibeck og understate Raadets Beslutning, samt fraskrif 
sig alt Ansvar for Folgerne af Opsaetsighed med tiorgt 
Rigsrcads Forordnlng etc. Dat. Bergen Mandag eft. NatMl 
Maria* (14)81. I 

Paaskrift: recepta 8 No?. 81. coram civitatibos legend 
Papir. Plattydsk, Brevform, udvendig forseglet, Sammeste4 
No. a. 



y Google 



i 



LASSES BBgB «t 

*I2te Septbr, Norges Biges R«at% sc 43«ttte, Er- 
tebtep, Johannes if Bergen, Ohif af Holar, Bit per, Jon Smor, 
■jtai capRaneus curiae reg. Berg. Johannes Berooia, Otio 
Haiti et Torlenes Btomson, armigeri, regnt Norw, consiliarfi; 
irev til Liibecks Raad "coram ambaciatoribns civttarnm 
egenda," Hvad Fyrster af forskjellige Gruade tilstaat An- 
Ire af Naadc, synes i Forstningen at vaere til Ingens For- 
berv, men i Tidens Lob geraade slige Forrettigheder til 
flanges Skade, Saa er det gaaet med den Ret at fare paa 
gland, som salig Kong Christiern tilstod Hamburgerne, IitiI- 
tet er blevet til Norges Riges store Fraejudits og til Ode=- 
teggelse for den gamle stapula Bergens Handel, hvilket Kon- 
(en ei forudsaa. For nu i Tide at hindre storre Tab og 
fordaerv, anmodes Staederne om at forbyde alle af deres 
Mga denne Fart paa Island, da den er Norge og Liibeck 
jge skadelig, Rigsraadet vil sorge for, at Fisk efter gam- 
ael Saedvane bringes til Bergen til Omtuskning, med Til- 
peg, at ethvert Skib, som herefter lader sig finde paa Is- 
and, Til blive anholdt og uden Erstatning priisdomt, Dat. 
iergen pridie Idus Septbr* 1481. 

Latin* Brevforra, Papir, stor aaben Folio, forseglet ud- 
endig med 7 Rigsraaders Segl, der saagodtsom ganskeere 
iffaldne. Liibecks Arkiv, Registrator. Miscellanea Ber- 
jensia. No, 5* 

\ 19de Septbr. Staedernes i Liibeck forsamlede Sen- 
febnd titskrire Oldermaendene i Bergen angaaende nye Be- 
temmelser for Kontoret, Forbud mod SpHd m„ v. Dat, 
Insdag eft, Lamberti, 

i Plattydsk Concept, Sammesteds No, 18. 

1463. 

*29de Marts, Liibecks Raads Brev til OWernMNi- 



y Google 



W B*LAa TlLGHlt 

dene i Bergen, at Kong Hans og Norges Rigsraad bar 
skrere,t Staederne angaaende den gaale Sag om Oplobet 
Bergett far mange Aar siden. Indlagt sender Raadet 
Afskrift af dets Svar til Kongen (findes nu ikke). l>at. 
beck Paaskeaften (14,83. 

Plattydsk Origlnaludkast. Sam mes teds No. 16. 

12 te April. Sam me til Hamburg, Rostock, Stralsui 
Wismar og Liineburg (cuilibet suam) angaaende det Sti 
me, som bedes noie OYerveiet for at kunne fatte en nyt 
Beslutning angaaende "Nederlaget" i Bergen paa forestaaea 
Mode. Am dag ascensionis. 

Ligesaa, med Paategning om Expeditionen. Sammestd 

*18de August. Hans, Dan marks og Norges Kong 
Udvalgt til Sverige, etc. tillader Indbyggerne i Rostock 
seile og handle paa Tonsberg med samme Ret, som < 
seile paa Asio, overeensstemmende med aeldre kongeJi, 
Friheder og det Brcv, Aslo Borgere have desangaaende, s» 
laenge hans Naade tilsiger, med Tillaeg, at de Rostocker 
der seiie paa Tonsberg selv, maa slagte og slagte lade, w 
in castro nostro Tunsbergensi feria 2da infr. oct. assumpti 
nis Marias 1483. "ad (relat.) dnorum Carol! Hamaren, et N 
colai Glob Viburg. ecclesiarum episcopornm. 

Norsk-Dansk. Pergament med Kongens Segl. Rosi 
Arkiv. No, 5304. 

8de Septbr. Den Samme bekracfter de Kan 
By af hans Fader (31te Decbr. 1453) givne Privil 
Dat. Konghelle Nativit. Mariae 1483 (diii rex per 9$ 
persencia consiliariorum). 

Original paa Pergament i Mosaeum for norditke 
siger i Kjfcbenhavn. 



y Google 



XANGBS RHSK, Tl 

I4 86. 

* 1 2 1 e J u H. Den Sararae bekraefter tie Lysekloster 
f hans Fader og foregaaende Konger tilstaaede Privilegier. 
fet. Bergen feria 4ta post 8vam visitat. Marine I486. 

Dansk. Afskrift i Barthol. XXIII, 513-514. 

*18deJuli. Den Sarame bekraefter det Bergenske 
tontors Privilegier, saalaenge til han — vil Gud — faaer holdt 
It Mode med Hansestacderne. Med de saedvanlige Forbnd. 
lat. an vnse hane to Bergen. Tirsd. eft. Divis, Apostol. 
'd man da turn regis proprium," 

Plattydsk. Pergament med Kongens Segl. 
' Liibecks Arkiv. Die Trese. Danica No. 100. 

1487. 

*20de Mai. Den Samme tilstaaer Indbyggeroe afRo- 
ftock folgende saerlige Friheder: 1) I Handelen paa Norge, 
isaer paa Anslo og Tonsberg maae de beholde alle aeldre 
Privilegier; 2) frit saelge, have egen Kost, brygge og bage, 
^agte og blive Vinteren over, handle med Bonder og Al- 
nme i Skippund, Lispnnd, Lod og Kvintin, Klaede i Stykker 
)g Alen o. 8. v.; 3) Kongen skal have frit Forkjob som 
Tor, og Kjobmaendene skulle ved Afreisen erlaegge det Saed- 
ranlige; 4) Naar en fdlaender doer, skal Kongens Embeds- 
raaend beskrive hans Gods, der skal blive tilstede Aar og 
Dag i de ypperste Kjobmaends Forvaring. Koramer da ei 
rette Arving, er Godset Kongens. Alle disse Friheder gjaelde, 
Saalaenge vor Naade tilsiger." Idvrigt har Kongen taget 
alle til Aslo og Tdnsberg kommende Kjobma?nd med God* 
og Folk ! sin kongelige Trost og Vaern etc. Dat. in castr* 
Hafn. domin. Vocem Jucund. 1487; uden Spor af norsk 
Rigsraad. 



y Google 



It WbAM TII,«WL 

Dansk. Pergament mtct Kongens Segl. Rostoeke Ar- 
kfc. N* 8WBC 

Udateret. 

HltaftvM efter 20de Ma-i 1487* Johannes eg 
ge Raadmaond ogBorgere i Coafeld tiigkrive Raadct i% 
berg angaaende deres Medborger Wereubert, der er rei 
?ing efter bans i Tdnsberg afdode Farbroder Bertram, 
befaling til at udlevere bans der faldne Arv. Dat Cos! 
(uden Aar og Dag). 

Plattydsk. Efter en Afakrift bos Dr. Deecke L Li 
T489. 

7de Juli. Johannes i Lund, Gaute i Nidaros, Erto 
bisper, Nicolaus i Rogkild, Albert af Liibeck, Carl af Odeni 
Johannes af Bergen, og fl. Bispers 40 Dages Aflad for 
KUra Kloater t Roskilde. Dat. Hafniae fer. 3a fctfe. 8« 
Viaital. Mari». 148fc 

Laiin. Afskrift i Barthel. VUL 139—141. 

15de Juii. Hans, Danmarks, Norges Konge ete. 
vilegier for de vendiske Staeder i Daamark og Norge, 
Copenhagen, divisio apoatolor. 1480. 

Plattydsk. Ny Afskrift. Stralsimds Arkiv. Hunt* 
Ufea vol. V. 

ISde Juli. Saimoes apecielle Privilegier for Stral- 
«md* By, dat. ut supra. 

Plattydsk. Original. Sammesteds. Daniea. Nov 40> .' 

*21dc Juli. Samme fornyer ordret de RostoekeM 
i Oalo, T&aiberg og Viken af Kong ChrfatoJfer de» 22dc 
Gfctfcf. 1447 forondte Prirtlcgier. Dat. ia emta*. TIa&awl 
i» profeato Marise Magd* 

Daosk. Pergametit med JRtngens saedranlige £«gta«al 
Rostocks Arkfe* No. 6Nft, 



y Google 



i 



l*Wfc 

*14d# Aagast Christiem Padersea, Pr*r*vedApa~ 
attlki Aea, Otto Metsson, Bidder og Hovedstnand paa Ksoga- 
gannim, Aaei Kane af Vaptf, Nerges Btigea Kaa*, Arvid 
T m a k , Lagaiatid, Asnnutd Sekntmdsdn og 6 Amite, Baad 
m m mi , AUe i Bergen, vidne, at 8 Dage efter St. Oiaf keot 
for den i Sakrtstkt i Bomkirkea OHenaasndene pa* Bryg- 
§tm og nagle Kjobtaaend, der forevisite Kong Haas's Brer, 
at de havde havt deres Bud hos ham Sondag Vocem ia» 
asttditatia mad Klage over Hollaenderne paa Strandeo. "Bod 
da Kongen, at vi skulde staevne begge Parter for os," hvil- 
|ec* skeede S& Laurentii Dag paa Kongsgaarden* Helton* 
eketfite havde ingen Privilegier for, hvor de maatte state paa 
Strandea, men Kjobnuendene havde Kong Christierns Privi- 
icgiaa), at Hattondtme skulde staae i 2 Oaarde der, paa 
hvilket de erklaerede at have Kong Haas's Stedfostelse fra 
ifjor i Kjdfeeaharn* Efter saadanne Breve og for at Nord- 
iasteroeikke alcalde blive opheldte, bestemtes, at Helkender- 
M skaJde ataae i 3 (sic) Gaarde efter gammel Saedvane, 
em Gaard ved Korskirken i Vaagsbnadea og 2 paa Stran- 
dm, hror dear taekkes, og de raaae der brage deres Haadela- 
akafc ssra tBforn* Dat„ Bergen vigilia assompt* Ifcrto 140* 

Dansk* Netarialiter bekrseftet Afskrift i Bergefakrer- 
Privilegien-Book fal. 107-108 i Bergefchrer-Callegiefe Ar- 
kf* i Liibedu 

1494. 

Itfde S«ptfcr. OMenattndeae for dea tydske Hanse 
i Bergen melde Baadet i Wisaaer, it i det sidste Sterne 
skede et Oplob raellem Skflbsfelkene og Kongens Folk (de 
flattM»Vl"*md 2 Wismrere stoga en af Mr. NftsHen- 
l i is si as yppenfeSfenfe (heaeareane) iftjd, Pase srsag have 

Nor, 3 B. S H* 4 

Digitized by VjOOQLC 



u 

Kjobmflmdetie vadret ataevaftfo far Nergea Rigaraad i Qi&> 
ver.«f l»teM«peB,tBiapiIa**'^<flr. jOtfce, Matwsfe (a: Mi- 
Urisaan) Kongens Foged, og have maattet lore, aittVaiaa- 
nmdena GfevTe* Gram 0g€la*ea Beake aUlle bfeetttltaty 
hjemiiie i WSsmar og straffed e efter Lev en. Dat. figged 
Tirid, eft. Heltig Craws Dag. Aano 94. (At det er Kar* 
miaae oai Hasten- «p ei aistjdet, men ftUger deals d**af, al 
det feregaa&ftde Statue «m talcs, deela af at Kaaaaaiaae m 
Vaaren 1404 var en Tirsdag.) 

Plattydakv Original i Wismars AtkU. Hanseatie* raL 88 

*22«le Septbr. Frater Johannes, Prior et commm\ 
sarius monaaferii b. Marias; virgin is ad aanctam triaitoted 
erdinis St. Bernhardt fo: Nonnesseter i Bergea) optagerHr* 
NMa Ilenrikasoji (Gyklenlove) og Huatru (Name* in BJaa* 
a; hrgerd Ottesdalter) i Ordenens Brederskab. Bat* BoH 
gig sab aigiilo coafhriernUatifi. 22de Septb*. Ao, M. 

Latin. BarthU XXUL 506-607. AfskrHI af Arae 
Magnaaeon, Suhm (XIV. 33£) henferer dette Brev til Ai- 
ret Itt^ men at dette er urigtigt, see* deeU.af Hr. N^ 
Ilenrikssttfts Nam, Narges sidste Jlovmesters, deels deeai, at 
Noanesaster i ISM etudau havde sine Newest hvilke deri^ 
i**d ved Aar lim adjagedea lor ttteeriigt Loriiet* r 'HtaeW 
Camflaiaaarius.aniydtry at denn* Mmik bar bestypet jtloste- 
ref, Mid til Autaaamaakene lik det i Reatddehe. . • • 

Uden Dag. Statu tter for Koaioret i Beagen, 14Wj 
i 100 §§. 

Sena* pla^fydak AXskrift. Liibecka AsM? ♦ ItagWritur, 
Bergens Cdator and Verfassung No. JO. >/ 7 (l l 

140T 

2den April, Hs*s, MakAa af Btagt* stiff***?* 
»ylige. Fikai^mapftd: Skamagaae, garoddawv ^ aU waa fr, 



y Google 



L— I IPM— J » 



o#Wkmtd$m*m> den tfortwWn* «inwl III tew "Pa~ 
pafeoje Mggtinfev- lifts Utenutaleitt.* ©afe. IMrgmt Qtiwi* 
iw d o^Li u, 1407, 
. *- BmV, JNpl. Am M»g»> fase. tfr Nor » b. Ifcrtb. 

a «ia 

■■*•»* - Gdateret. 

•■ B#den af t5de Aarh. Constttationes de toUaodis va- 
riis abusifeiis et corruptees "(red Kentoret i Bergen). 
5 Blade Folio. Piattydsk. Stmt: 
H E*rd^« af 15de A arh. Bergefahrerrws Otfermaend 
i limbeck Svar paa en Deel Klageptmkter over Kontoret raed 
FW*fa« til en bedre SkHc, 1 Ark Polio. 

Begge ga&ile plattydske Afskrifter, hvorarf det Sidcte 
sy n cs ai vsere Svar paa det Forste. Mtaskee have de f#r- 
antediget'de ovenstaaende StaCntter af 1404. 

Liibeeks Arktv, Registrator^ Bergen* Contor etc. No. 2. 
* 1 492 — 1 50 omtr. Yidnesbyrd, udetedt af Norgea 
Kantsler, Hr. Henrik Krunledike^ Hovedsmand paa Bahaus, 
Hr. Odd Alfsoa, ligpsaa paa Agershuas, Rtddere, Thtormod 
J»os»8% LagmaJid i Tonsberg m. Fl. paa GMdestaten (ndfea* 
tt*rt i Tensberg) om, at Olaf Eriksons Enke, h&derltg 
tMMe\ Hmtra Thartw Foldmajgtig erkloerede atg tilfreds 
med det Skifte, som Bisp Heriang af Oslo og Hr. Anders 
worn Bergen, Brndenriliid paa Tonsberghatis, havde fereta- 
get meflein kende og Born angaaende Throndstad og Thrond- 
stad Gods. Dat. Mandag for HeUig Torsdag. (Aaret bortrevet). 
•■" tSto&k. PergametttV lialv fort«ret. DtpL Arm Magn. 
97* No. 6. 

1503. 
■ J ^AMMt Att##*t. Erik Erikson. Lflgmand i 0#k>, og 
TboftMi Jensgon, Lagmand i Tonsberg, TMngtvidne om 

4* 

Digitized by VjOOQIC 



Hr. Km* A«*o#* Bfefev optftget i Owrvur %ffl§$ 
fttiittdike, Wdder, Henrik Aafeson, Hfcrma* Fhrtftirtg, * 
ler Stygge, Thonne Stygge, Henrik Kmttsson «£M*t#<Ml«l 
af Vabe*. f)at uppa ahmtnndfg Torg i *)*!*, PreAfe rf* 
ter Bartholomaei 1502. 

Dansk-Norsk. Pergbmtent. Begge Seglene mangle. Dipt 
Am. Magn. ftse. 97, No, 3. En rfiideu Original *fcaf fia- 
des i Daitoke Gchefme-Ar&iv. 

15#8. 

*15de Mai.(?) Sraiite Nii*s6n, Bidder oggterifpaltf- 
gea Btarsk, efkjender tt Imve erbotdt til Leant tf Kt, Hii- 
Tards Domkirkes KapittcJ i Oslo 300 Mark i Solv og^Vetgl 
efter dansk Regnlng 10 Skilting i Markeii, kvilke tan re- 
detig skat tflbagetetaie, Dat. Oslo Sckidag «ftr Si, HaWwfc 
Dag 1503. 

Svensk. Pergtfment, nstiiiaadt. Segtet 'afrere** Dipl, 
Am. Magn. flwe. W. No*. 4. 

!5««. 

*8de J tint Tr**tat meltem Kong lfcat ogfta** 
Ltbeek* Btet; Ktel Torsdag eft. fferporfa'Cdlitfeti 15M*irt- 
der Singling af Hertng Frederik af Hoisted; Iferi »to- 
h*ndles e»dn« Mordet paa £i*a Thofhrf'Og Mr. Ofaf 'Wte- 
aftn i 1458 under «te Artikkel. * '' 

Pfattyd*k. Samtidlg Afskrift. Wiamars Arkir. Ik* 
seattoa vol, B& 

*»»t. - '<' ' * r: ' •• 

ftdte Jahnar. Chrlstlem, udnrigt KongeV 'iNAArflCT 
sin Faders Privllegier for Kongkelte af 8de Sep*k>,''t*8S. 
Dat. Bahous. 

Datfsk. Original paa frergartwmt. Mvnttttt lii nJte rt hte 
OMsirge* I KJIlenbam. * ^*> a* ^Wfwwirf* 



y Google 



. m#M*b Soft***. Chmtier** «* Armf tfl N*rg* *«V 
MtftrJmfetU Baittrarlt qg Svorige* lttljo*fcgJdr» *t h«f 
■9*4 4o* oorske RSgsraad fear overveiei de hasseat&ke l^ab- 
^lamW Boflste i Bergen ©g »*e t$we XJnderstttters <?avu; 
ban feestemmer, at Efthrer setv m*a bjerge ait stranded? 
8Mb ©g Ladmng. fciuuie de ei. deite, skulle de erholde 
HpeJp af Alaioen jnod 2 Jgl daosk i Bjergoleu for l^ver 
Latst Gods, og ei mere under 49 |Ld Bode r. Ugesaa maa? 
Tydokerne beholde deres Embedsmaend sora for i Bergen. 
B«fe vor Geard i Bergen Fredag eft. MatUaci 1507. "Do- 
Rex proprie in presentia Aadr. Mus cpiseofH A«- 



Norsk* Pergaroent med Prindsens store velbevacede 
Sag), med Omskrift: Elechis ia regem Dicie et Svecie, 
vents beres l^orvegie, 

- Liibecks Arkiv. Die Tjrese. Copl deraf i Berge&hrer- 
nee Prmlegienbook fol. 55. PlattydsMieo Willebrandt 1U. 84* 
*4de Decbr. Andreas [Bfuns] Biskop i Oslo sfcj&ii* 
tor faooderlig Mand Hi\ Thorer Nilssdn Helge {Logons] 
Alter i Oslo UomkirLe med Rente og Rettighed* Bat. Bsj> 
bam Dig 1507. 

^Daitsk* Fergament, Seglet borte. Dipt Arn. Magn. 
»7. No. 10. 
..«* / 1508, 

*7de Januar. Christiern, etc., bekjendtgjor, at bin 
v«r I Provstegaarden i Oslo med Bisp Anders Muni, Hr. 
Jon PqmIsso*, Provst til MariseUrke, Mag. Erik Walkendorf, 
FvtrstJ Roskiid, Christen Bagge, voir Ombudsman* paa 
T6nsberghuti8, Mats Sorensson, Embedsmand paa Agers- 
hnus^og Erik Erikson, Lagmaod i Oslo. Der modte Bor- 
og Rood i Oslo, sarat mfenige Kjobmaend af Ro- 



y Google 



1* 

stock. Be FSrate ilagefe *i*r «e SkkHy-der taxied 
Handelen 1 tine Header, ww ag G*a*4e #g Skifct tatarat 
gfortf Rtgets T}eneste. ©*h>, 4er for hard* § §M tip 
Borgere, hafde no kon 00—80 fmttige Msend. Be mttnkk 
derfor om anden Skik paa Tydskernes Tlaiidet. Christian 
tager derfor herved Oslo By i kongeligt Vaern, saa itiM 
kyti skulde svare for Ketngen af Norge, tiden nasr Qprfc 
skede, i hvilket Ttlfaelde de skulde lystre BefalingsaaaiMbi 
paa Agershuus* Dernaeet folge disse Priiilegier for Oslo: 
1) Ingen fremmede Kjobmaend raaa handle Gjaestmed Gjaeat, 
men sknlle ligge i Kost hos Oslos Borgere og alene handle 
med Bisper, Praelater, Riddersmaend, Kjobstedsmamd og 
Prsester, dog nden Landkjob. 2) lngen Oslo Borger mat 
gribes og rettes uden af Borgermester og Raad. 3) Ingse 
Handel maa drives paa denne Side Guldholmen* 4) Son* 
gens Mynt skal vaere gjaev og gaengs; hvo den vrager, bo- 
de Eongen 20 og Byen 10 Mark Lybsk. 5) Enliver Ty*k 
sker, sons vil tage Borgerskab i Oslo, deelagiiggjorea i Pri- 
vilegierne, naar han aegter indenlandsk eller udenlandsk Kvinde 
mden 2 Aar. 6) Kjobmaend af Wismar, Rostock, Streisand 
o. 11. maa frit seile paa Oslo og Tonsberg mod al toWe 
efter Norges Lov. Herimod harOslo lovet Kongen €0f Mark 
aarlig i Byskat indtil Videre. Dat. Agersliuus 7<teJan,15W. 

Dansk. Samtidig Afskrift 1 Rostocks Arkiv. Pakkc 
8472 No. 3. 

1 9 d fe Januar. Hansestaedemes Ankeposter mod Kang 
Hans. Dat Liibeck Fabiani & Sebast. Aften 1508. - •* 

Plattydsk. Samtidig Copi. Wismars ArJorl Hansatt 
voU 86. * . *. 

1510. i ; - i .» «»• 

*llte JsiUar. Imbtti* fl*e« fctc%*r &<**+**$ 



y Google 



MM* af fttatdaraei Li**** Oiiedag after Fabia* og Sa* 
basiian, for at mail, medens der endau *r nogea Magt tU- 
kage fcaa de vandtake Staeder, kan komme overeens om al- 
voriige Skridt mod Kongen af Danmark, der kraenker deres 
Prk-ilegfor, lader dem plyndrea tU Lands og Vands, nagtet 
altta* Viilighed, de stedse have viist ham, og no sidst i 
Antadniag af den svenske Adels Opror have forbudt al Haa^ 
<M paa Sverige. Dat. Liibeck Fredag eft Epiphanke 1510* 

Plattydsk Original paa Pergament RbstoeksArktv. Pak- 
ke 8472. No. 2. 

6te April. Hans, Konge, B rev til Hamburg, Wisraar, 
Rostock, Stralsund og Liineburg, at han har modtaget de 
5 Staeders Breve, og henholder sig til, hvad sidst i Sege- 
berg forhandledes. Liibekkerne og ikke han have handlet 
mod Brev og Segl, ved Rov og Brand og Mord, og han 
advarer de 5 Staeder mod at gjore faelles Sag raed denne 
By, der vil blive straffet efter Fortjeneste. Isaer venter han 
Troskab og Velvillie af sine Undersatter, Indbyggerne i Ham- 
burg. Dat. Kjobenhavn, Lordag efter Paaske 1510. 

Papir, udvendig forseglet med Kongens Segl. Sammesteds. 

ttte Oqtbr* Olderraaend og Kjbbmaend af den tydsk* 
Ihnse i Bergen melde Bergefahrernes Procuratorer i Lii- 
beck, at de Fredag for Micbaelis have faaet Kong Christie 
erns Brev, hvoraf Copi sendes, angaaende Paaleeg, de ek tro* 
ede sig istand til at udrede. Dat. Bergen 8 Dage efter Mi- 
chael. HU& 
W(Ml Riatty dak, Original brev. Liibecks Arkiv. Registrator. 

23d e Decbr. Liibecks Raad melder Rostock s, at det 
efter Overlaeg med Bergefabremes Olderraatnd, og ■ i Haab om 
BlfaW i Rostock* har bestattet it afeende Skibeiw 



y Google 



m m*& m am 

ty N*eg« 1 *W FUade $om s*4vt*M* fra Lnfc*i, Wimmr 
og Rostock. Dai. Mind, eft Thomas 1516. 

Plaitydsk Brev paa Pergaroent. Rostock s Arkiv.8+72. 
No. 2. 

27de Deebr. De tjdske Kjobinasnds i Bergeu Fo- 
restyling til Raadet i Liibeck, at de ei have villct indtode 
aig paa Hamburg* Tilbnd derfra at udskibe deres Vaarer 
til Bergen, men hensiille til Raadet i Liibeck at fa*e ud- 
rnstet dygtige Skibe fra Liibeck, Rostock og Wismar, for 
at ei Handelen paa Bergen skal korarae i Fremmedes Haen- 
der, og Liibeck tabe Fordelen. Dak Bergen 27de Decem- 
ber 1510. 

Originalbrev paa Papir. Rostocks Arkiv. Pakke 8472 
No. 2. 

1512. 

23d e April. Fredsslutning mellem Kong Hand og 
Lubekkerne, i Overvaer af Kong Christiern, sarat skotske og 
svenske Gesandter. Dateret Kjobenhavn St. JSrgens fod- 
ders Dag. 

Afskrift sammesteds. 

26 d e M a i. Bergefahrernes Oldermacnd i Liibeck melde 
Raadet i Rostock, at de af Frygt for Holiaenderne Hdceself 
ville eende Skibe til Norge, og tilbyde d erf or Rostokkenw 
Fragter til 4 rhinske GI, Laesten. Dat. Liibeck Onsfag «& 
Hinimelfart 1512. 

Plattydsk Original. Saramesleds. 

24de Juli. Liibecks Raads Brev til Strafaimfts Batd 
angaaende Forhoidehe med Kong Hans og Raadets jlfcska- 
else deraf. Dat. Jacobi Dag, 1512. Vedlagt i Afsfetft er 
2 Breve: 1) Christiern giver de 9 Staeder fritLeide far *• 
res Uodemaiier i Norge mod Alle i Holla**, Seeiwri «j 



y Google 



LANGES REISK. 8t 

OatfrieaUnd, saint aadre dera Fiender, sat de uhindrede 
seile fra og til Norge. (Datum udeladt). 2) Staeder- 

Bekjettdtgjorelse afdetteLeide fra Kong Chrfetiern "softi 
sin Faders Befeltngsmand i Norge. (Dtt. udeladt). 

Origiual paa Pergament. Bilageae paa Paplr. Stfal* 
annds Arkiv. Hanseatica vol. V, 

6te August. Raadet i Wismar til Raadet i Rostock 
om Eaighed i deres Raad i Fremtiden med Hensyn til Ber- 
gefahrernes nye Paafund, der blive vaerre og vaerr^ Dat 
Fredag for Laurentii 1512. 

Plaitydsk Original, Rostocks Arkir. Pakke 8472 No. 2, 
1513. 

26de Jan nan Bergefahrernes ifiidste i Liibeek til 
Raadet sammesteds, at maa Tel er i Fred med de nordwke 
Riger og kan vente snart at forliges med Hollaenderno, men 
at det dog er nddveiictigt for Skottemes og andre krigfo- 
rende Magters Skyld at holde Skibene i Flaade. De sattte 
derfar en Mulkt af 4 rhinske Gl. pr. Laest for Seilads paa 
ege* Haand til Bergen m, v. Dat. Liibeek Onsdag efter Con* 
vereio Pauti 1513. 

Plattydsk. Rostocks Arkiv. Pakke 8472 No. 3, 

19de Februar. Sarame til Samme om 2 af Sfcot- 

ternc tagne rostockske Skibe, hvorom skulde skrives tU 

Kaagerae af Danonrk og Skotland. Norges Rigsraad sk*4 

bftve taget sig af Sagen. Dat. Loverdag efter Invoeatfc 1513. 

^Ligeta*. Sammesteds. 

late Marts. Wismars Raadmelder Rostocks, at det 
deter samme* Misoftie med Bergefahrernes alotlige Forakrif- 
Ujanjaaende Befragtning til Bergen. Dat. # Tifsdag efter 
OnHlSM, 

Ligseaa. Sammesteds. 



y Google 



w wumw*4jm 

lOde M»i Befgtfahrtnaefc Oldetgiaegd* Uikmk whiMs 

Knocks Raad, a* dera* Fiaade n* er seitfeecdig ill Jieege* 

TrudsJer med Boder mod de *o*tookske Kjobmaettd, fa* ikta* 

•ville lystre Besteiwaelserne, 4a ellers Wiamarerne iWe ad- 

writes far Tab, Dat, Tir*d. eft. HfenmelC. 1513. 

Ligesaa. Sam mes teds. .* i !. «.- 

26 de J uli. Christian II. » og Norges Riges Xaads 
Forprdniiig angaaende Tydskernes Handel i Btrgaa^ «UaJ» 
St, Anne Dag 1513* - Kjobenhavn. 

Plattydsk i Bergefahrernes Prfvilegienboiak i i«3bect 
tol 57, ft StralsnftdaArkiF. ttanica* No* *L Bfcifuldl 
trykt hos Willebrandt 111. 84-85. 

— — Christian 11, ItlUder ladbyggerne . i Wiaastr at 
bruge samme* Slag* fonder i ham Riger somiRMietUefaA 
Cfefc Kbhtn. St. Aanae Dag 151& -,.i 

Copt i Wiamars Arkir. Miscellanea -von hanacatigthffl 
Aden vol. 87. 

*12te August. Sammes , Bre? til Liibeek og 4e S 
orrfge Steedef, at Norgei Undeiwaaiter i Bfrgan wm& K«»- 
toret der have klaget for Kongen og Norges -Rigsraad iWer, 
at man i de sidstc Aar fra Hamburg, Bremen «gi Andre 
Staeder bar begyadt at face paa Island, fore^Ktsk .ag an- 
dre islaadske Varer Ul.deres Hjem, No*ge og. Betgea til 
star Shade. Deime Uskik f*rdrejr. Koa^a* *e* Stetkrwf 
Metlemfcamt afekaffet, () «a at ikwn dhmfe Mam feftAfilia* 
fra Island til England. Dat. Mcopiftge F*«dagt«fite«iLatt- 
reotii 1513. t „- .;. . *»'. t . 

Afckrtft se*dt fr* I£b<*kHtil Roitoek uiiedi foagefaer 
af SOte August -a. A. Fktfycfck. Rastocka Arldi^ fitf* Mb 

13de (eller 20 de) August Bmrlrt i F iilitirttMl** 
Raadet i Rostock, at Liibecks TIJL tff fflft rVhsia fijHn 



y Google 



LANGfife HEt*«. «S 

ilwr* M h "%f fi * » 6 FHviMgierft Confirmation I JCjobenhnvn repaid 
ttffBi fm fetter Stad med 14 GI. som ndbedes. Dat. ©ns- 
6*| ad a^ftte dagfc Lanretitff 1818. ' 

P!attyd*k. Ffcrgafttent. Samniesteds. 

26de Angus t. OWermaendene paa Bryggen i Bergen 
i*elde Rostocks Raad, at all* Kjobraaend tit Kontorets Ved- 
Ifgeflfcidetee ere blevne enige 6m kun at sende 2 Ftaader 
<£t Norgfc, Paaske eg St. Hans, under Mntkt af 5 rhinske 
61. pr. Laest. Dat Bergen Fredag eft. Barthol. 1519. 

Flattydsk. Papir. Sammesteds. 
n t?den Dag (efter lOde Ju!i). De veridiske Staeders 
Ertlfcring, at den Omstaendighed, at Sammenkomsten meHem 
Vong'Cfttfstfan og dera alter er udsat til St. Johannes M!d- 
«HHner*ti*ste Aar, ei ska! afholde Staederne fra i Bet og 
Alt at holde den sidst i KjcJbenliaVn fndgaaede Forptigttfste 
Afftt Httfeyn tft Srerlge. Dat. IMS. (Udtfi Dag). 

Plattydsk Copi. Sammesteds, *' 

; ♦-.. *% . 151.4. 

•■* *2¥dte Jariirar. Bergefahrfernes jEldste i Lfibeck til 
RMde^-f* Rostock af samme Indhold som Brevet af 20de 
A*#ftt 151* Dat. St; Agtrete Dag. 1514. 

aa— 'Samme! til Wfemars Raad om det Samme. ■ 

' Rfcttydske <Or!ginaler. Samnfesteds. 
*»***srtfe Pebrttfr. Wsmars Rttads Bekteg«lse tit Wrecks 
Mfe#r*Vter Bergeftftrefties Paafiind om Sdlads i Ftaader, tfW 
stride* mod Stfedernes Friheder. Bon om Forandring, Trod- 
ttef A*, 1 v. Dat. Forff. Marias Alien 1514. * ■ * 

'•-^ Pkttydsk Cepi,wrtdt' 'Rostock rtt Eftsrretnlng. ftyffc- 
oftsftoV: .,■-.!. 

t h»if#ie> Marti ^btfmme takker ; Raadet I Ro*6ck for 
l fwtfcr t %fMfe< oh^ at '<e Dertfiterske og S jderteeske Start*!* 



y Google 



34 MfcMI Hfc-ONL 

ha*e f o*Ug* •* mad Barges kjttauentL W»timi:,*gtor 4M 
geaaalid* 8001 Roetock at najfeiicaete tig Beagobbri 
VUkaarlighed, og dnsker rig neddeelt, brad Boatock i 
Sag fevetager. Bat* Frodagefter la?eeavit, 1614* 

Fiattydak Qrigteal, Saawesteds* 

34 ie J ill Bergtfahrernea Midst* i Lubeck t« 
mad Uuderretoing oia, at eoBerke erplyndrot aCSkatfeMM* 
og at de (Bergef.) derfor have standaet alio Skiae, at 49 
tame gaae i een Flaade H* Norge, Dal. Piirtacaften 1514 

Ligesaa. Sammestede. 

*Mde ImlL Erik, Srkejrisp i fttdsros etc. Asrfreaa 
i Oslo, Ander i Bog**, Erik i Viberg, HoskeJd i $tma* 
ger og Magnus 4 Hawser, Biskoppen, AJUdebrer far 4r 
BodijercKge, der beadge St Anna* Alter i Hahardt Xirte 
i Bergea, for at derred det naemte Altera Glide ogBfaodm* 
skab (convivjuw et fratentttaa) kan ataae vtd Magfct - flat. 
Aaloye* 22de Jnli 1514. 

Latin* Afekrift af AraeWUgn. i Barthcl C Sfta 5 B 8, 

*SUtfe Juli, Hag, Christian Schabowa Bescajpog on 
*jfc Opbold i Oslo *g Daderbaodiioger der o*d Seng Chri- 
stian og Norges Rjgea Batd,. Jaer med Biepen of Hajwaor. 

Latin Sensidigt Gooeept; udferUajt og intoroaaatfL 
Reatoks Arti* fatteBdTfc No*,** 

13 de Novbtv Koatqcka Raod* Klagefatt* *^J£s*g 
Christian menneat aogaaonde Ufoed paafioe*. Bat* itatdag 
eftev . ftea*otatioi Maria*, 1514^ t v s 

l4deNo?bf. fammm til fc^w, rWdby > om da* 
Say p n , Bit fi& Kaaariaa^.Aftan iMA. ., i ;,u^ ,.j aV i 

Plattydske Copier* Sammeateda. , '..u*^ J*,» 

*21do Pocbr, Christkm 4f» 4i UWrf>» ***kt i 
l<* i tk, aXtow og fl*e si Baad«t ha^ls*** ^o4^ 



y Google 



nriiiilniufrT— Hi po»-3udtO»«a,goodobud i Weaoburf^ 
aMe* i "Ikupttge? i M.Aafa. Jutt-d* ltatga» atod in*- 
di#afc aeiae IK daofcia, toide, Jm bid deal ffilfft j% 
did, man d» droge 4tmx hjoitt til I«iibo«k«itjeflL Hitte far 
oftod* htm, der ei reed, a« dot or akoefc ofter Qrdte. , Til 
£fe« H*n» Af idaemiaer holder Herredftg i Kjobenhavti o£ alte 
A ttftger, Of did kimoe de nu keaune, on do viMaw Dal, 
KJotenfatvo St. Tfao»» Dag. 1414 

«teft Plottydak Cdpi. Saauneateda. 
1515. 

late Jaitutr* (?) Qeigefchrenfte iJLubeak tH Aaadet i 
H oa t a c iu Brfariiig bar keit dot MtaJige red Biflaader og 
edkdto SJHbea Sdlad*. Borate Flaode skai derfec af^te 
till fotake, og deu nndeu til lUtrmare afiaJt Kid. ifct. Oft» 
eoaeiai M Alien <8Um) 1515. 
, PUttydak Grigim*. Sammoateda. 

18de Jantiar. L&beeks Raad melder Hestodca, ait de 
imdtr Koogens Ophold t Hoiateen have aendt deroa Seki*» 
tor til ham mad Slaadeniea Kftage. 1 Anledahig af Koogeoa 
indkgte Jfatv (al Side Deobn 1514) tildgea Made i Mb** 
Tiradag after I*fat«0M* Dot* Prteo Bog 1515. 

Vbttydek Grigiaal *aa Pergarteui. .Saimaoetedt* 

Ud« Marts. Bergefahrenie i i*be*k raelde ttfletootai 
B0^at«laadfl«a4<MKM9«r«daat; D*t S«dag lndiaa^tttfL 
»*;]ftattjrdak Original, Semnfteatodf* 

26de Marta. Christian. IL i o db y d a* *e;» j lj Lili ii, 

librriy JUetoelt, Stralaood, Hoatarg* Wiaaar og Line- 

borg til Made i Ijobeohav* fit Hana meatfc* oft* dAefe 

fed, 8o*deriar* Maftd. otter hdfca. 151*. 

i JMtyd* Cafl, aamawtoJg, 

. W4a4« et ^odwtrtl foaritgt tod Afttdot 91. Haw 



y Google 



*tlt>< »t ftefte, fedafetldataie* *♦ Stad< 

(HAi«tM bft««amrk^fi»#ge;> dertMtMi* if 

r: 1> Sko*«riN> Have tag*- et ftargeitaftkib *eaY 
fm Mfl; 2) Ugeawi 9 Skibe i Steriiiceranal IM2; 
nil nyHg ptyndret en Darke; 4) Ktager owr Ok*Ma* «g 
BehandHitgen af atrandet God«. Badelig Srar pea tte mod 
TjdaUrne freittftrte Klager. — H. NordAiapadenes ofKoa- 
genu Besroringer: 1) Hamburg better Udligfeve *«der 
Norge, der plyiidre ag beafcatte KyatfareriMr. I f&rrfge Aif 
setlede de endog til Torisberg og plyndrede der. 2) Lfi- 
b*»V vrager Kongena IVtynt, ham til *tort*Tab, 3)> f 'forrigc 
Atar •Her den alnttede Fred hare Lttbedternti under W ifg e 
tfjapet KvngcAis BefaHngamandf pea ^alldW, NHa -ClenwK- 
tikis '8Mb, bidet, med bergenak Gods; ligeaaa et andetSMb 
fra Bergen. 4) Nils Bildes fra Bafiuna afarikdeSkifr f#j*- 
dredes mellem Sviueborg &g Ffensb**g; *) ftbngena eget 
*ib er bteven skudt laek af en lybsk Krarel. 0) Dd *yd- 
ate- fcjiifrmeeiid 'Mre aldrig Meseer, -nydb ei S*fct%meatet 
•v *. v. HI. fftstrux for Steed ernes Sendefchrffc og-Sekifettm 
IV. Schabows tiidberetning (orenfor 29de Jali 1514>. 

Plattydftk, 12 Ark Folia*. Satumtfeted*. > • * 

8*e (eller 15de> liiti. Henrik Gertfea og Jft*a>* Par- 
ka** rndberetnirtg itt Raatfet i Itoaioclr om Un da Ui md- 
Ifagernet €hmg ted Modeti Kjabentomii ftrfc Oapetftttg. 
Seadageft. KilianJ* 1&I& . ■ ' n ..' 
* ''*»t^dt«: Otfgteai; Sam matted §. ' *«u 

*18de Augnat, Chrfstiaa (If.) e*6. UtkfaaMzJtrf* 
at*** ftfa^ntoMftrgm MoA^et*'Ve§n^:*t >da^N«*g«* fed* 
b JSS ere °S KonUret i Bergen ved HaiMeten (*a**ba*4 
nogle Aar er svaekket, saa fetffihftaj med glgg fiaidUw Bifald 
(toi iflr, fir*,**Adt4*p, HnM^^I 4M# r ' Br* Mtolor i 



y Google 



t, Ha. ttnk»U fcStemger, Biaper, ttr. Mife Ifimtffe 
[ovate*** ^ Hr. fiwrik Kruuaadifce, ftkkkr) feafcu** 
a Ira lataa* *an ana sail* til UngtonoY og tit**** 

fremmed Sted under Privilegiernes FortabelseV Ht»* 
itefes £ Otigitiaksr? et forttma af Nerves Higet Raad, 
det af Bergefahrerne. Dat, Copenhagen Loverdaf luff. 
Lsauariioaia Mart* 1515, 
'la&tydak Original paa Perganent mad Kemgana 8egL 

K*eitoplarer i Lufaeokt ArWf, Bte Traa*. 
1517. 
:4de Jul*, * Ghrbtieru bevilgei< Borgeme i Reatorif, 
komme til Ifyerue Aaslow og Tonsberg • Norge, A 
e nn-aoui Car liver Lbverdag handle Med Bi^er, Prae- 

Adel, Borgere og B**id«r, Ind- og Udlaendiske, frit 
liiidret, dca koagettgc Herlighed og Rcttlgifted ufor- 
wc-U Dat. rCopeulwgeu Jacobi Ai'tea 1517, **d retatia* 
M. Andreae Glob/ m..» 

L 3 latf#*ltk. Pergameai tned Kengeaa Segl. Boitoefca 
. Jfa. 5283, 

i* . ... ... Ift 1 a • .« 

L 1 te Aprih Baft Samroa tilakukcr Raadet * Bttfaak* 
>rgaa Iadvaaaere hareiklagefc far ham, at R iatocte rne 
;:«Ut Kjabiaandaafcab i Ibrge, Falket -til atdr Sk*kv 
in hefatanderfer atrmgeKg og nadir 'Svadaei mMffeaaa* 
, at aorge for, at Malt, Humle, 01 ©g tndri Xmmrj 
Fares til Norge, ert'gode og tfbedwrwfei h*k HMi, 
HrfodaftiK' tolii »• i. •'!•■ • -!.' :• 

PMt^drie* Baeitfo^nAreBd2#feracgtel#i 



*a*it».K«.-A-i..iT. • >■.. 


■M i -* i'< » **' 'i 


•jj'^i >•' •* i -iKi ' *ii>>l-9. 


- -> ( » • *'•!./ 


* 1 *** Hmd}. *■ l»»ffihinnrt>baaM 


■atf^ a» v9H ganriia Jijaau 




Digitized by VjOCK 



■BLAG T&i CHE. 

id i OatersOen ere plyndrede af Lubeckerea Sfefisi 
og baas Komplot iOrerraer af KjdbmasadfraRastsdk, 
Straltund og Wisaaar* Dst. in tree Haflhfaasi prim* Jt- 
nu 1510* 

Lattnsk Copi, indtagea i ea plattydsk SSretssag, tofcL 
Ha. 4. 

6te Octbr. Den Sarame — ad relationeai SigbrHfe 
la praaseatia doraini regis — befaler alle fremmede Kjob- 
maend og Bergefahrere i Bergen, iAiiledning af RostningenK 
mod Sverige og saalaenge Krigen varer, at betale Lonning 
for SMI Mand, hver Maud taaanedlig 10 Mark dansk. Dit. 
Kjobenhavn Torsdag efter Frmciscas 1519. 

Pkttydsk Copi. Liibecks Arkiv, Registrator* 
1520* 

'Udateret (mellem 20de Janitar og 6te Mai 1520). 
Otdernaseiidene og Kjobmandsraadet i Bergen af den tydske 
Hanse (til Raadet i Liibeck?) om Kontorets store Betrvk, 
idet 1) nu njlig 20de Januar Bisp Andor og Provst Cliri- 
stiern Pedersen overgav dem et kongeligt Brev om BesoM 
ning af 200 Knegte; 2) et andet Kongebrev, overrekt if 
Fftgdot, si Haaadverkerne skuile betale Vio af al Eiendom, 
Ids og fast; 3) bar Fogden ifolge kgl. Befaling fbrdret en 
ulldelig Told og Accis af al Drik (specificeret). Dette atri- 
Aar Aid Pririlegierne og orerstiger Kjobmaendeaes ydsrste 
Hue* Ire hare derfor tilbudt en passende Cave, ligast* 
i HH% iogt enkeite JMgsraaders Hjaelp, og bede ens Rw- 
dets MeUemkomst. Imidiertid bare de masttet love Fogies 
•tiaftgire alle aegiyae Drikkevarer, da haa ei udea Kea&en* 
Bifald kan eftergive Noget. Bonderne bave f aaet ^rdes> stj 
viere rede med deres Vaaben, og Kjobniaendene frygte at it 
Ufa* ihjolalaga* af SksHav eller Frsasle (Fsaataa).. Tol- 



y Google 



hMBmmsm m 

4e» m Miv<* »,<*• Mark 4%mk after aWate Forordoi*^ 
«£ paa Feiden sees ingea Eade, Vidloftig Bon om Hjaelj*. 
tWatertt. 

Plattydak Copt Wismars Arkiv. Hajiseatica .vol, 86* 

«te eller ISde Mai. Frederik, Hertog *f Hoisteen, 
eg bans Raader, Declaration aMgaaende et maeglet Forlig 
niellero Christiern II. og Hansesttcderne angaaen^e an hold te 
Skibe, paalagt Accis, Totdbesvaeringer o. s. v. i Norge og 
Damnark. Dat. Segeberg Sdndag (for?) Vocem Jocundita? 
tia 1520. 

Plattydak. Pergament med 7 Segl. Liibecka Arkiv. Treae. 

*8deJani. Elyaabeth, Dranning til Danmark og Norge 
etc* melder Jorgen Hansen, Foged i Bergen, at Uenighedea 
mellere Koiigea og Ltibeck er bilagt, og befaler ham derfor 
ei at ivaerkatette de kongl. Ordre mod Bergens Kjobmaend, 
iaaer angaaende Besoldningen af 200 Mand, Ttendepenge af 
de tydske Amter, Accis af al Drik og KjobmaiuUhoseue 
paa Stranden, m. y., men lade Alt blive ved det Garale. 
Da*. Copenhagen Fredag efter Corporis Christi 1520 'ad 
BMfldatum reginae propriurau" 

Plattydak. Papin Aabent Brev nden Udakrift. Bran- 
ningens Segl paatrjkt bagpaa. Rostocks Arkiv. -No. 53SI* 

Ocle Juni. Den Samme, i Kongens Fravaer, ratificerer 
det af Hertng Frederik iatandbragte Forlig med Staederne, 
dat. Segeberg Sondag (sic) Vocem lucoud. Da,t. Hafn, 
Lordag efter corp. Christ!. 1520, 

Fergament med Drouningena og 6 andre Segl. 

Lubeeka Arkiv* Die Treae, Danica No. 118. 

Cdateret (ved 1520). En Opiegnelse orer de tydake 
Qafcotenda KUgepankter over Haadelea paaNorga: l)Hol~ 
laendeniei ulovlige Handel paa Norge; 2) Haabargarnet 



y Google 




m mtrto *■/«** 

Hgesoa paa Island; S) mm hw w fce n lalanaVat Flak 
4) otn Tydskerite* Titgbdehaveiid* Navdenfjetds; ^^*M 
tvdske Amters Forhold til Kjobmaendene; 6) Bon tl-K< 
toret maa va*re odenfor alle Krige: 7) om Lagmanda *T^ 
og Frihed derfor; 8) om Kongens Fogeds Forkjebsret; 
9) em 8i otter nes IU verier; 10) Skotter og Frauskauae 
drfre olovtig Handel paa Rigets Stromme. 

Plattydsk Kladde. Litoecks Arkiv. Registrator! li 
Stykke, tndtil 1 1 i MiscelL Borg. No. 5. Resten i Co«44 
Verfassung No. 3. I 

CJdateret (meUem 1506 og 1521). Lucia lover St 
dighed, conversio morum og Lydtghed efter St. Benedik 
Kegel for God og de salige Martyror, saint for alia Ha 
ttge i Klostret Nunuesaeter, til St. Marias Jfire, i Orerra 
af Btsp Andreas (Moos i Oslo) og Fro Margretha (Nik 
ahtter) Abbedrsse. Udateret. 

Latin* Pergament. Dipl. Arn. Magnaean. uregistrerJ 
Afskrtft i Barthol. XX11L 591. Haaaden vise* tydeHgt, a 
Brevet ikke er fra 13de Aarhuodrede, da Andreas (1) Taj 
Bisp i Oslo. Folgelig menes Bwp Andreas (11) Maus (1501 
—1521). Ved 1511 og senere var Margreta Nilsdatter Ab 
kedisse i Oslo. • \ 

1528. 

15deMart8. Borgermestare og Raad i llostook inelde 
Raadet i Lubeck, at de paa Bergefahrernes Anmodning ere 
villige til at undsaette Bergen med 2 Ilolke. Dak Rostock 
Ldrdag efter Gregor. 

Pfattydf*. Brevfbrm. Liibecks Arkk. 'Registrator* 
-< 17de Marts, ftaadet i Wismar< til Sammo oak afct 
Samnte, soan det synes at undslaae slgfor. Oafe asnv 
ft. CtertnMKs. * \ t 



y Google 




3* p» 

e ** *Seu lanrt a* *u *g torgefahtwrei lergeit Maga 
aadai i Liibeak *i<tti*% derea MM ogbede a*>Ug*4p 
dntag tf loogens abilHge Fo r a Vra ge r, fiaraaVs* dtraa 

o. 8. v. Dat Tirsdag efter Jubilate IftSI* 
lattydsk. Brer Carta. Segfct a&ldat. Saamesaeds. 
29jle Septbr. (1332?). OslaSUfta menige Fraeste- 
VMwwbyrd on Bfskaa Anders's Resignation *g Mag. 
3 (Mules) Udftaevaeke 1»1 \ at hiin skade med Diap 
s's Slaegts og Venners Samtykke, unodt og at met* 
m Alt gjensidige* tilgares> Da bacvde og Bisp Anders 
Tel Mr. Hans Gaarden ag Stigtet. Hvad Kaaitlet i 
dengang gjotde, bekrasfte tin Pra?stene, og have bmhI 
te Haeadar svoret aldrig at erkjende Bisp Anders mart 
Peaeiat Tad Oslo Domkirke. Ligesaa erkjende de Sand- 

af hvad Kapitlet bar ikreret mod Bisp Anders, da 
ulovlig bar beskattet mauge af dera* Overa+kles ei 
akten neUem Hr* Anders og Hr, Hans, og skal Kir- 
tter trues med Fardaerv af bans Balder og Klammeat; 
3© seh fare ned til Kongen og erklaene, at de Ingen 
liaae udfcn M> Hans, med hvera de roeerke, at de kuane 
tjente* Dat, Oslo St. Michael archang, (Aarat od- 
t) secnndo. (alteaa 1582). 
Daaak* SainUdtg Papitafiaksift. 

- ■ DipL AriK Jtfagn* fate. 97. No, 17. 

...v . l^aa. 

29 de Marts. Frederik (I) melder Liibeckeroe, at ban 
lag farad (26de) Kb 12 IMiddagpaaalmia^ligtliands- 
Tea\ Vtborg er «dvalgt lift DaaaaarU Konge. Dat, ¥i* 
P«b»t4««rfag 1522k 
Afskrift. Rostocks Arkiv. Pakke 8472. Wsv 4. , * 



y Google 



•t mtko m< 

idea April. BwgoklmpAett » "■«»■ 

Aastoek, at da e* far da* i*ead« Ptafeft •* ** II 
da Kw«M.aCDMfi»rkl»7Slilhti Stab Ra^ta£l«ltiKp 
ptreaasttsdaa dar&r Mi «t Me til 14 &age«efitar PmU 
Dat Torsi* eft. Palmar. .J 

PfcUTdsk Original. Samiaestada. 

NlteAngutt Frederik I.* advalgt Kong* til 
mark, Arvttberre 111 Norge, melder Raadat i Rostock, as 
bar erfaret, at de besoge Karge paa Vigsiaen, i Ton 
eg ©alo, og au bave.Skibe seilfaentige did. Da Kooges 
paa sine gamJ* Dege fcar overtaget Jen store Byrde, or 
kana Focsaet at gore Enbver lorlig Ret, og,bede»- at 
aoarett muligt Wile aende Skibcoe til KJabeaham, favor 
kaftne 4age ambard- bans Raad Hr. Hearik Kramtdike 
angle Kaegte og fore den til Vigsiden,da vil dense 
dam dar.i dcrea gamle Rettlgaede* Dax, Roskilde Toradaf | 
after- Viaonla Petri 1582. 

PkUydek. Rrev&rm, ndvendig faraegies med 
Sgaafctng. Restocks Aifciv. No. 84IH. 

I6de Aagust, Rapport fra Roatockt Sendebadl 
KUi?a n hvari blaodt aadet Njri meldfts, at Skibe. komnefta 
Tonaborg til Jfebiagear* medbringe dea Nybed, at Magi 
Hans Mule af Oslo med det JCocste, vil bomme Jiad Sac at 
bjlde Kong Frederik med Faldaaagt fra BefaUa^smsaricM paa 
Vigsiacin Oat Qasdsg after Bar4hoU>m*i 1523* 

Plattydsk Original. Sammeateds. Pakke 84^2. Navd, 
1524, .,..•• 

lite Septbr. Fredookf. og 41 danske Rigamdan 
PrivUfigier tm Stsadaaaa Lfibecfc Hamburg, .Wissw* Ma. 
stock, Stralsnnd, Daaaig og Uioebor* Dat K j a baoha i» ( |** 
Septbr. US*. , r - 



y Google 



W* fri gi d f»» Bug M Mi*iflto4h|k 

t er 1 Aten tangt og % Alen bredt. * '• ■•*-* 

Lflha* ha At**. DM PlWJM, 

14-de Septbr. Frederik, Konge til Danmarkyaiiiilga 
s til Norge etc* Sendebrev tl Norgea Rigaraad og menlge 
gfcre, «g mm Br. Haa» Mule, Steatua Hi* Oat*, samt 
;rmeit«re og Raad i (Ma *g Toaabergt, om at Ra- 
* Indbyggere skuHe nyde de dem af Ko*g Christian 

Hana givm Pritfiegter, MM) han amamioer sin Kro- 
i Norge, da ban ydermere ril stadfaeste dem. Malar 
r AHe at kffelpe Raatetkerne 4 alter toriflgie TBfelde. 

KjNMmkara* Slot exaititio crack. ISM* "fehrta* 
gtftgaa Uthtboffer, Oanttttlarhn.* 
Dansk* Pergament, med Kongena Segt, RaatackaAM 
io. 5387. 
Udr* frag, fealberetttkig fra Beattck* gfead&ad om 

Opbeld i Kjibeiihavn for at foae Prifilegferwe JrNtrge 
eft&K De btere vel raodtagne red Automaton, og 
legiebrevet var alt ttdfaerdiget fra Ckneelliet, me* da 
>refagdea Koffgentil Besegling, erklaerede ban, at da baa 
dJttrhatde amain met Nerges Krane elkrr tatt mad deta 
aid, kande ben ei tiftade, at Fvbriiegtettte ftr bH« T*i 
rtoerede*. BerimoaV vitde ban give dem at Bra* til 
es Raad, Fogder og Indtaanere (det foregaoande), #g 

faarde jv*h fin fcflter fcng VenU* ifceet for 10'Ctylden 
len^tR Rantalereai m. rJ 
Ptattydafc. Sammeafeda. Pakke 84». No. 4. 

OWrr. late fitff. (Rewtet #HUMd) faaategger 81* 
tj&dfeartfg #e Allen fa* Hyggtwl Bergen *t Mile 
leutralb'f de derarende Sfridigfaeder metis** M at y * *g 



y Google 



aiifort* i» * < * 

MafttatJak -Udkast, efcere rettet, Ltibecka Arfciv. 

0d»Jiili. StataVraea ved 4ere* Sendetad far Riff* 
dogteit i Kjobenha™ fremlagte Beavasriiiger. Bfet, *o«dar 
EjliajaL 

T# lot* Laag pit Plattydok. Wfemara Arid*, 
vol, 87. 

— — Saames Klage *ver den af Hr. Mogens 0yl 
4*tt»tj*rne pa* Agerabous, tftige Brev af Nfcctaa ByWe pal 
Bahuos, paalagte ulovttge Told i Marstrand (Toidearirtn* 
ett apeciftotrede)* 

Sam raes teds, vol. 88. 

**1 te i u U, foedarik (I.) etc. til Borgerraeatore »g «aad 
i Aarfzelow «g Tonaborck saa og alle a»d*e norstte Usder- 
actter, at Raadet i Rostock har beklaget aig over,' at dt 
MnaVes i dercs Pritilegier, isaer at do i Norge ntegtea een 
ftag ugeatlif, neailig Lordag, at handle frit med Praefofter 
04 ».¥., 8om af Koitgens Forfsedre er dem tllstaaet: Til 
befale*, at deheri d mat Iiindres* Dat. Kbhva, Sdniaapefter 
Jacofei 15W. "aid mandatnm regit propfftnii Benedict Kfoek 
tocretamw," »i 

Ife Art Itttirydak. Vidloftig CaneelliHtiai Pt*fa*etf 
tned Kougens Segl. Rostooka Arki?, No* S3M. * 

*2We <lc4br 4 <)kk*mam«feli*.oe; <fe Attott pfttrft' 
gen i Bergen Ulskrive RaaJet i Lifrfeeck og de rtdMiWvett* 
ittite Jiaaktv at 4* trt wmtkfflgt b«**aa*d« i'Aftteafefrg 
«f «lyklce» med Skettern*, mi v<* er »freg4erw*bLlJga*i 
Of fcaaiir dcri iHaaea> og fof Fr^*effk#Dktaji* ilH.faw 



y Google 



:&Mm*Mr MgvVimetotm Ta^p fra^jfrtpMige W *t faa* 
Sioitet igjen, og Skotterne, aom rare pam Fieadtna 'Sid* 
MMe 4a derea 4fedfl> Ul^nomcB. Mm d**te, #U«imer 
Lange bu ^aask«, ligeaom og hvad KjeJunaendeiie ha**>.t«ht 
red Skipper Clement, Knipkaff og Attire, saint Vaerdn** al 
let for Siottets Overgivds© ndnnAede Skih. Althir on 
i$adt aig og de oprorake <Skotter klage over vore Gesellcr. 
Kongen har sidst Johannes staernet Kjdbmaendene for Riga? 
raa4ft i Oajo, hvor faa Bisper og Riddere Tare tflatede, 
men de bleve dog af Hertug Christian domte i Skottesagen 
lil at betale hele Skaden; dog «r Tiden dertil ei besterat 
De rente nu daglig Hr. Vineents's Hjemkomst fra Oslo, og 
have talt rel for Skotterne, Thi . bede de nu Raadet om 
Raad og Hjaelp. Dat. Bergen des Anderen na Luce eraug, 
(Uden Aar), 

Plattvdsk Copi, send* fra Liibeck til Raadet i Rostock 
i Brer af Stepliani Dag 1530. Itostocks Arkiv, Pakke 
8«2 No. 5. 

*7deNorbr. Frederik (I.) til Eske Bilde, at Ron- 
gens "Forrandte^Borgerniester og Raad t Liibeck fandt sig 
ilde tjent roed Uertug Christians l)om for et Aar siden 
ineilem Brrggeus Kjobmaend og Skotterne, og at de ikke 
agtede at lystre denne Dom, saa at Opror og Told i Byen 
er at rente red dens Execution* For at undgaae dette, 
vil Kongen va?re "Midler' 4 i Sagen, og paai&gger Bilde at 
melde Skotterne dette, da - Tydakerne hare gjort Anfaldet 
Mtfi^iM Uaitrsftatlefe SwuxL Sfcrtlerne- jMHkrltaatode sig, 
ftf iMdaat .koldt wmd Kaog Chris**™* Darfmod lower* ka* 
*tt*>aj»jd* »*•*< \ iiter* rUle £arli#e >a%< -+ MW.Majfc tf 
IlJiifflj Xp*m#m4me aafrUeodev SMt* XUbmi $t Pttp 
afart* Jfcotleme^natr krtct andet MiaV 



y Google 



4tt helper, H*i |iri^f BUafe «l nsflg 
Bit. Ctotorp* Mtvdag cfte* Alle Sgatfe 

»«sttk Ctf i m*d lytak Paaafcrift, atde* w mmdtKffr- 
mmifem frm Gotterp gt. Martini B*f 1539, ^aat.Krwignn 
fenttnelife Fwkaldwdre for BiMerSbafe, LiUraaJt* AHfe 
■ogtstralur. JHiseelh Berg. No* 1ft . . » 

*7de Novbr. Samme (til Skotterne) oirt det SafttMl£ 
Kongen har heroin tilskrevet E. Bilde, ogbeder dem artvor- 
fig at lade slg finde vitlige til raindeligt Forlfg uden fifes- 
syn til Dommen i Oslo (at supra.) 

Samtidig dansk Afskrift. Sammesteds. 

19de Novbr. Samrae paalaegger Borgerskabet i Oslo 
at lade de i Byeu vaerende Rostocker-Kjobmaend drive dere| 
Handel i Fred efter Privilegierne. Dat. Gottorp Onsdag 
efter Dionysii 1530. 

Original. Rostocks Arkiv* No. 8488. 

Samme paalaegger Magnus Gyldenstjerne, Bidder 

og Hovedsmand paa Agewhuns at beskytte Rostockerne j 
i Oslo og Tonsberg, samt sorge for, at ingen Klager tiere 
i nil liibe. Dat. tit supra. 

19de Novbr. Samme til Borgerskabet i Tonsberg 
om det Samme, Dat, ut supra. 

Originate Kongebreve paa Papir. Sammesteds No. 
8489-8490. 

1531. .„ ( 

lsto Jaaatr, Lfibecks ttaad awHgr Bntgciw» « Tl» 
feadui fcekrofltt, at m»ge MA* atfcfa* iJ>ta»a«aJ jf 
•kippw Clement, Jeehfctt W«n<kmmMH HaotWfil 
Ifrilko skull* gaae tHBergon Dwfcr haw Lftfccrtogl 
afctg i Matt jvsVus** hver tit &», #r hqhotffc 



y Google 



LWTOEB RWBft •? 

Ml krfee* Kontaret til Umhrrfmng, hrortil ag Baataak ap- 
forces. Bat. Circorticia. a«i SI. 

PUttydsk Original Pergament. Sammesteds 84T2. No. 5. 

Ode J a rut a r. Hamlrorgst Raad melder Liibeeks, at man 
b** aikker Tidende fra Friesland, at Christian IK der raster 
SkSbe for *t angribe Bergen i Norge. Dat. Mandag hi 8H» 
IHsjb regam 1531. 

Plattydsk Copi, tilsendt Rostock fra Liibeck mad F6U 
gebrev af Fred a g in 8vis Epiphaniae. Sammestede. . 

2d en Septbr. Liibeeks Raad melder Rottoeks, at 
Kong Frederiks Sendebud Henrik Rantzau klag er aiikom- 
men, i Anledning af Christian II.s Rnstninger. Demic har 
alt taget Knegtene i Ed og givet hver 2 Fl. t Haandpenge. 
24 fuldrustede Skibe ligge i Dellfzyl og Haarlinger-Deeb, 
Dat. Lordag efter Egidii 1531. 

Pkttydsk Original paa Pergament. Sammesteds. 

*10deDecbr. De tydske Kjobmaend i Tonsberg til- 
skrive Hans Lindemann i Rostock, at de staae sig godt med 
Kong Christian, der har givet dem Skytsbrer. Dette skri- 
res for at berolige Alle i Rostock. De bede, at en Skttde 
maa fragtes hid med Ol og saameget Malt sora muligt, da 
der er stor Mangel herpaa og Dyrtid i Oslo, Tonsberg, 
Skidh og Salsberg (o; Sarpsborg). En Tonde Meet gja?l- 
der 5 Kohuder, en Tonde Ol i Oslo 4V 2 Mark, i Tons- 
berg 4 Mark o. s. v. Fra Danmark vides intet Nyt. Dat. 
T daafcwg Sondag after Marias Entfangnng 1531. 
•' 9J«ttyds% Brer. Opftngedes af de Banslte og foraak- 
* dat kanaka Wgaraads KUge. ofr. Brer af l«de Fe- 
Utt. Samtneatada. 
i ■.. 1&32>. 

Iden Jannar. Frederik I. iadbydaa MadttoQ til e« 

N«r. 3 B. 3 H. 5 

Digitized by VjOOQLC 



» BtLMmOUU 

SaaintettkoiBst mod tig i Nenmimattr Sotalag eftor FaJaiiai 
& Sebastiani i Anledning af Krigen i Nor«e. Dot. G Maori 
Virsdag efter JVytaar, 

Origiaatorer til Rostock* Sammesteds. 

12te Feb mar. Rostocks Patent mod Chrisiia* U* 
gatot at Staden har udsendt dets Iheendehaver Heorik Moytia 
som Befalingsmand paa et fuldrustet Skib, Kong Freakrik 
til Tjeneate. Dat. Tirsdag efter Lactate 1532. 

Plattydsk Original. Sammesteds. 

IddeFebruar. Liibecks Raad sender Rostocks Tons-, 
bergs Kjofemaeuds Brer af lOde December f. A. som med 
Brer at 7de Januar er tilstillet Raadet fra 3 T.jdskere ft 
Kjobenhavn, hvorhen Brevet var opkapret og bragt Rigaraa- 
raadet. Lubeck beklager meget den Mistanke era Samraad 
raed Kong Christian, som Brevet har vakt hos Kong Fre- 
derick og hana Raad. Dat. Fredag efter Esto miki 1*182. 

Ligesaa. Sammesteds. 

14de Marts. Christian II. metder de vend iske-S lad- 
der sin Tilbagekomst til Norge, kvor han.erhyldet af Rigs* 
raad og Almue. Han venter meget Svar paa et atldre Brev 
og pea Udfaldet af Keiserens Underhandlinger mod Stat- 
derne, hvilke han ei betvivler for "Efangeliets" Sky Id viilo 
hoide raed ham. Dat Ansto 14de Marts 1582; >• 

Originalbrev med Kongens egenhaendige UoaUrakrift. 
Saitftmesteds. . ./ 

8de Mai. Ltibeeks Raad til Rostooks «t paasaoggt 
dem Sktppere Forsigtighed, da Erkebispen af TrwfcaJhjeni 
og flere andre Bisper, som have ami ■! ji nilt Chuirtiaai Hi, 
have, uvist i hvad Hensigt, nogle Skifee iiggaaide raaHTiayn 
Tolv Skibe afgaae i Flaade fra Lttbeck ved Exandi. Dat. 
Lordag^ offer Invent. Crocit. i w 



y Google 



LANGBS HKSfe 4* 

)rfgio*l pa* Veitgaaient. Sammesteda. 
late J*li. Forliget meUera Christian 1L og Knnd 
metferne hi. Fl. angaaende Fien4Uighederao8 OphSr 
oagens Nedreiste til Datinwrk. Dai. Agenfcnas lftc 
532. 

>a&ak A&krift. Rostocks Arki*, anf* Sted. Plattydsfc 
ift i Lubecka Arkiv. Regbtretor. Banica. No. 30. 
t ho* lhiitfddt 1971—1376. 

11 d e J u I L "Christoffer Laber og de andre Geistiige" 
5 Raadet i Stralsond, at Christian II. bar opgiret Anslo, 
ventende hid paa Flaaden i Morgen eller Overmorgen. 
vilkaarene ereendnu okjendte, raeii bans Knegteakulle 
over Land gjennera Danmark til Tydskland. Bet Co* 
igen Sondag efter Margretha 1532. 
^mtWig plattydsk Copi. Rostock* Arkfr* Pakke 8472. 

K 

Idie August. Overeenskomst meUemKong Frederik 
3 ve»diske Sfaeder angaaende Kong Christians Berogt- 

Bat Kjobenhavn Lordag efter Vinculo Petri 1532. 
PbttjrdakCopi4 l /2 BI.Fol. Lubecka Arki?. Registrator. 
L£ifa Awguat Detlev Broehdorfis Revers sOm Hoveds- 
paa-S6aderborg og Christian 1U Bevogter. Bat Fleas- 
Fredag efter aasnmtio Marks. 
Ltgeaai. Saannesteds* Danica No. 30. 
*26fhe Septbr. Frederik 1. forbydcr ndetthmdske 
maend at sege usaedranlige Havne nordenfjelds, til Bryg~ 
Skade i Bergen. Tydskerne og alle Andre paalaeggea 
ig*. m de afetoanlige Havne. Dot Gottorp Torsdag 
Ma>KlH«t fl ReJttorMelcki#rRantfOw Maracalcat/ 
Dansk. Afskrift i Bergcfahrer-Privilegienbook i Lubeck 

92. .r • , 

5* 

Digitized by VjOOQLC 



*24de Decbr. tihfttorm NUaata, LagMwt i B*gt« 
Jon Rllingson m. Fl. Raadmaend aammested!*, stmt 6 Stand 
til alle dem, som lede Ted Opreret af KJ*bmasadeM fafl 
Bryggtn 1523 *), at de Oaadag efter Luck rare ii a alcri e I 
deres Gildestae i Bergen i Borgerskabets OvervaM\ buJ 
Bake Bilde paa Kongena Vegne eftergav Borgcrskabet del 
i Anledning af Krigen udakrerne Skat, mod at de AHeapgn4 
al Tiltale til Tydskerne, som hiint Overfald, Mord og Mat 
begyndte — for sig og Bom til evig Tid. MedforsegM 
af Biep Olaf, Mr. Geble, Erkedegn, Hr. Mogena Jonswaj 
Kannik. | 

Dansk. Afskrift i Bergefahrernea Pririlegieubook lUi 
beck fol. 98-100. 

Udateret. 

(1533)* Bergefahrernea Oldermanid i Lubeck firemstil 
le Bergens Kontors Gjenvordiglied og Tilbagegang i aenei 
Tid, 1) fordi Bestemmelscn ved Hanseatasdernea Mode 
Bremen 1494, at iiigen af Staederne naaatte handle paa 0* 
keno, Hetland og Faero ikke er overholdt; t) fordi "i <•* 
rige Aar 32" Hamburgere og Bremere tvertlmad Heeeasen i 
Liineburg 1412 hate dristet sig til at seileNord fafrBtrgen, 
ja ovenftw Trondhjem, og der kjftbt Varer, Bergenaerne alt 
havde betalt. Hind res dette ei, vil det gaae NordlandsbaB* 
delen som den islaiidske, og Kontoret gave til Grande. 

Pkttydsk Concept. Ltibecks Arkk. Regiafefct*. Mi* 
celtanea Berg. No. 6. - ,it ' * 

1534. 

*20de Februar. Knud Bilde, Bidder og HaVedaawaa 1 
paa Gtadawr, *g J#rge» Koch i Malmo kt«l4*» Ibaditt J- 



•) Cfr. SaaU. VI. 64. ff. 



y Google 



»aegtige fra LSbeck for 11W Mark lybak, sora ere dem 
pm Br # Est* KMet Vogue ndfcctilte for Oproret i Bergen 
UK Bat; Metao, Torodag efter Dominica Inrectrit }5S4> 

Danak fidemeret Cepi i Bergefahreraes PrivNegieabook 
iLBfccek. 

£te Marts. Bergefaheernes Olderrasend i LUbtick fcr- 
byde Rosteekirne, ifolge Recesserne, "alprivat ogforfeogelig 
ScgeUiion" paa Bergen. Dat. 6te Maria 1534. 

Piatt jdsk. Rostocks Arkiv. Pakke 8472 No. 0. 
1535. 

4de Decbr. Lubecks Raad tilskriver Rostocks iAn- 
ledning af Keiserens og Pfalzgreve Frederiks Underhandlin- 
i ger i Luneburg angaaende Christian lis Frigivelse. Dat. 
St. Barbara 1535. 

Original paa Pergament. Sammesteds. 
1536. 

Uden Dag* Underhandlinger mellera Christian 111. og 
Sttederne i Anledning af Kongens Negtelse at bekraefte 
Stfedernes Prfriiegier i begge Riger, f orhandlede ( Hamburg 
ved Dr. Gottschalk Freken fra Ijbsk Side. 

Latin og Tydsk. Papirhefte af samtidige Copier. 
Stralsnnds Arkiv. Hanseatiea V. 
1537. 

2»de Decbr. Christian 111. kfiUorer Rostock og Wi*- 
naur far, 1*00© Guldgylden a 29 Sk, lybsk, sou de have 
betalt ifslge det af bans Svoger Hertagen af Prensaen Of 
Brandenburg nueglede Forlig. Dat. Gottorp Lordag efter 
Skmm 1537. 

»Sft»tMig Cepi. Wiamars Arkiv, Hajiatatiea Aeta voL 
87. Eta Copi paa Pergament i Roatocka Arkiv No, 5388 
har 10,080 Guldgyldeu. 



y Google 



lit wbkavmwnm 

i54i: 

13Je August, KjfttraaetuteM ogde Atteii paa Bryg- 
gew i Bergen roelde Raadet i Lifreck om denes IfrflerhtttiU 
Hnger wed Lenaheweti Thord Rot angaaende Prfaiifegier, 
Handel og Tilstand i det Hele, i Overvaer af BUp Itefctl, 
Jires Split, Trods (Thrond) ifVerseo, Lagraand., ttaadmaend 
0. Fl. Bat Lorerdag for Maris Htmmelhrt 1541. 

Plattydsk. Wismars Arkiv. Miscellanea HatfseaHea 
vol. 86. 

27 de Octbr. Thord Ruts Brev til Raadet i Liibeck, 
at da det liar betvivlet Rigtigheden af de samme i Afskrift 
tiUtillede kongelige Befalinger, har han nu foreviist Kjob- 
maendene paa Bryggen Original erne, og kan ingen Foran- 1 
dring deri gjore. Dat. Bergenhuus Dagen for Simon. & 
Judae. - i 

Samtidig Afskrift. Sammesteds vol. 88. ' 

28 de Octbr. Kjobmaendenes paa Bryggen Beretoing 
til Lubecks Raad om fortsatte Underhand linger med Thord 
Rut i Mariae Kirken. Dat, Simonis & Judae, ,1541* 

Ligesaa. Sammesteds vol. 80* 

1556. 

lOde Februar. Christian 111. til Raadet i Liibeck. 
Kongefts Foged paa Island har meldt, at LubeckerM fore 
mange falake eg unyttige Varer derhen, som de tsaalge til 
kftie Prfser. Skjont Kongen med fold Ret herfor kuade 
aaette Tydskerne fast og confiskere Varerne, til has <kg 
for det Forste herved advare Enhver mod faiskt Mia) eg 
alette Varer under haard Straf* Dat. Copenhagen ateupra. 

Hoitydsk. Original. Lubecks Arkiv. Registrar Mb- 
eel Ian ea Berg. 5. 



y Google 



LANGES REISE. 

U d a t e r e t. 

Udka*t til Forlig mellem Norge og Liibeck angaaende 
Forholdeue i Bergen (efter Reformationen). 

Concept, fuldt af Rettelser. . Bergens "Superintendent" 
omtales. Wismars Arkiv. Misceil. Hanseatica vol. 86. 

1571. 

13 den Dag. Lubecks lnstrux for deta Gesaodter til 
Danmark i August d. A, angaaende Bergefarerne, Skaane- 
farenie og Judlandsfarerne. Brevvexling m, v. 

Originalbreve. Lubecks Arkiv. Registrator. Danica 
No. 52. 

Samling af Breve, Udkast, m. v. vedkommende de i 
Anledning af Fredeu i Stettin fra Staedernes Side ved Ca« 
lixtus Schein og Herman v. Dome iKjobenhavn 1571 pleiede 
Uuderhandlinger, 

Lfgesaa, Sammesteds* Danica No, 51. 



y Google 



Om Philosophiens Betydning for 
Nationaliteten. 

(Forelsesning af 91. J. Monrad.) 



Foror d» 

Flere have oj>fordrct mig til at udgive naervaerende Forelaesntag 
— den sidstc af mine isommer afholdne Proveforelaesninger for 
Lcctoratet i Philosophic — i Trykken* Jeg udl;egger dette ingea- 
lunde som nogct Tegn pa a, at rain Fremstilliug af Sagen harT«a» 
det noget synderllgt Bifald — hvilket ialfald under bine Onstei- 
digheder Tilde hare Yaeret mig aldeles uventct — , jeg seer snarer* 4eri 
blot en Erkjendelse af Mmnets egen Vigtighcd og Iiiteresse. Kma 
dette Hcosyn har bestemt raig til at efterkomme kiin Opfordriag, 
da i dette Tidsskrift nu en bekvem Leilighed frerabyder tig. 
Jeg anseer det for Umagen vicrdt, blot at have bragt et intercs- 
sant Sporgsmaal paa Bane, om jeg end ikke har knnnet bidrage 
noget Khekkeligt til dets Ldsning. 

Forelacsningen er, paa et Par enkeltc Udtryk nrer, aftrykt ofor- 
andret efter det Manuscript, dcr, cfterat hare ligget til Grand for 
mit mundtlige Foredrag, bley Censorernc overleveret. Isteddfor 
en Omarbeidelse (isaer af den sidste Deel), som jeg nok kunde oasket 
at f ore t age, men hvortil jeg for Oieblikket savner Tid, maa jeg lade 
det hlive med at gjore den kyndige Lacser opmacrksom paa, at Udar-. 
beidelsens Mangier idctmindste for en stor Deel lade sig forklare 
decls af det Ilastvacrk, hvortil Omstamdighedcrnc dreve, cteeJs af , 
Arbeidets saeregne Bestcmraelsc som Proveforehesniug. Hcrafkoav 
mer det isaer, om man maaskee niaatte fitide eu visSvaevea melte* 



y Google 



om nun. BvrvMi . rta n atmwal. m 



et p*p»J**t ag tt mere Tideaakabeligt Faredrag Eg eatlfg kaTde j«g 
ja foresat mig at tale til Publicum — dereffter Tar allerede JEm- 
aet Talgt — , men paa dea an den Side kunde jeg ikke saa let frU 
gjore mig fra Forestillingen om Censorerne, der skulde beddmme 
mit Tidenskabelige Standpnnct. Paa sine Steder Til man Tel finde 
Udtrykket ubestemt, fordi den Tidenskabelige Formel med Flid cr 
omgaaen; paa andre Steder er maaskee dog en og anden Tending 
indldben, som det blot almeendannede Publicum enten ikke Til fo*» 
•taae, eller ialfald finde pedantisk. 



Dtandt de Begreber, der bevaege Nutklens Bevidtthed* 
see vi Nation aliteten indtage en udmaerket Plads. Me- 
dens en foregsaende Tidsalder neppe kjendte dette Begreb 
af Navn, stiller det sig nu mere og mere i Bevidsthedens 
Forgrund som noget saa Vigtigt og Betydningsfuldt, at del 
fast gjor sig til M a ales t ok for Alt, hvad der skal have Vaegt 
og Betydning i Almindelighed. National Poesie ogKnnst, 
Rationale Seeder og Skikke, national Historie og Ms- 
mimeiiter fremdrages overalt deels som det sondeste og 
oaturligste Stof til Eftertanke eller Nydelse, deels som de 
forirlnligste M oust re til Ffterligning. Granskningens saavel- 
s#m Haudlingens Maend gjores det fornemmelig til Opgave 
at agte paa og uddanne det nationale Element; og 
kkfthele betragtes det som Folkenes helligste Pligt: frera- 
f«r Alt at berare og udvikle deres National Uet* 

I et saadant Phaenomen kan no en overfladisk Reflexiori 
MteHg sdge Stof enten til Morskab eller Ferargelse, som 
det uu kan falde sig, idet denne ideKge Raaben paa Natio- 
MHtet fremstiller sig som en tilfaeldig Kjephest for Ttdsal- 
deren, der latterlig i sit Vaesen, dog syncs at kunne laegge 
sjfcoriige Hindriflger i Velen for en fri, alsidig Udriklmg. 



y Google 



Ml <m HMMBDMU81*VKMnK* 



JV den atytere Batragtnftig er* a Wimad Jrikt 
if dct Natfonale et betydnfngsfnldt Tidsraatrlte, iter 
end noget Andet betegner vore Dages Standpnnct i det 
Hele. Nationerne vaagnc af deres Dvale og kjsempe nelop 
for (teres Bevidsthed; det er dem ikke nok uraiddelbart.ai 
vaere, de maa vaere sig selv, fole aig selv, gjeuaemtraengea af 
derea egen Tilvaerelaea Sandhed. En aaa energbk Be*a> 
gelse er aldrig uden en vis Eenaidighed ; hiin Nationtlite 
tens Gjennembrad til Selvbevidsthed bliver nu Menneske- 
hedens ndelukkende Opgave, under hvilken alle Bestraebelaer 
maa tiuderordae aig; enhver Virksomhed, eohvyr Tmdpflfr 
kau paa dette Punct ikke godtgjore sin Gjldighed ndep *ad 
at ratio sig i Forbindelse med himllovedretniog; dergod- 
kjendes ingen Strebeu, der ikke forer Tidens a baea)c 
Lfeen* 

Det ligger aaaledes ogsaa temmelig naer, at naar tJ *k«Ue 
uudersege Philosophiens Betydning for tot Tid, da mate 
vi aetop sparge om, i hvilket Forheld den staaer til Naito- 
ualiteton* o» NationaJitetoa maaskee tittranger PhiloaephMai 
til sin Udvikling, eller om ikke meget mere deoue ved aui 
forc^ivne Almindelighed egentlig tjeoer til at drukae Natiav 
aaliteten i Kosmopolitismens umaalelige Hav« Pet kaa m 
ikke uegtes, at det Sidste ved forste Oiekast synee alb*** 
Meget for sig, Og betragte vi Sagen isaer med natritaaje 
Ilensyn til vor ISationalitet, da faaer den et sqaipegel ha> 
toeokeligere Udseende, sow PbHosophieo iwlap Sot 00 fa- 
reatille* aig sooi noget Udealandsk; i Oldtideft ayatad 
den hoa Griekerae; i voreDage er den itaerdeleshed fortaai 
og advikiet af Tydakerne, og hvis den fik Indpas he*, ayaja* 
den aaaledea at maatte gjoce 09 eaten Ui Gtaokare «U*t 
Tydskere, eller ialfaid Ui — lagerting, aaw snitd*4*f AM 



y Google 



Hfc M a r dbafe tc, Denae Jatfraginaagi at FhilosafWen akiUfe 
v«n» NattanaUlateii til Hinder, fMe n«* efte* vore Bages 
adterede betegnede Retaing, vaere nek til at bevise dens F#r- 
fctstetigbed ; den havde ikke det Gyldighedastempel, sot* 
Tidaadderen ene aaerkjeiKtar; bort med den! *— 'Neil* — 
mm, Ijate ikke aaa faa Stammer — *lader oe ikke forftiake 
«*r Aand og vort Taenkeaaet med kunaiige Kategorier og 
Sptdsfeabe-Udtryk, dec endog kim med flfoie lade sig ind- 
triage i Tort Sprog; lader os taetike, som vore Faedre (asnkte, 
cfter vor egen naturlige Forstand; i Nordmandens HJerne 
efcai Tanken were reeu og nordiak, lfgesom Foleben than* 
ilryst og Talen paa hans L«ber." 

SBge Aaskuelaer ere, som vi AUe vide, ikke aaa wmi- 
taa a lig e, og de maa desto mindre ringeagtes, jo mere de 
symes at have Medhold i Tideiis hele Retning* At beatem- 
me ait Forhold til Nationaliteten er nnomstnader aldeles et 
bivaaporgsroaal for Philoaophien, og ved at bringc denne 
Sag paa Bane frygter jeg saaltdet for at have valgt et min- 
dre t£d*maessigt J3mne, at det meget mere paa Grand af 
dets Tfdainteresae turde vaere vanakeltgt at holde deta Be- 
fcaodling reen for polemiske Hensyn, der paa et videaska- 
fedigt Katheder vilde vaere mindre pasaende, Imidlerttd skai 
htor Sages betragtea i den storate Almindelighed, og medena 
Jag" maa forbeholde en aitden Leilighed en mere udtemmende 
■ehandliag, kao jeg dog ikke afholde mig fra at benytte 
define Anledning til at berore iwgle Hevedpuncter* 

Betragte vi aaaledes, hvad Philosophien bar at haabe 
ailar frygte af denne overvetende Fremhaeven af National!* 
tefe»* da faMer det oa atrax i Gtaene, at dan her iaifald 
beinder alg i en favdeelagtigere Stilling, end hvar d«n ha/r 
aft Igaampe mad de aaaMdte materielle Intetesaer. 



y Google 



UK OM UttiOBOMMMW 4HHWP NINQ 



Materiaflsnisn — jeg «eu*r her d*n att*fc£sk#l 
— er Philosophies raetste Flende; ja* Iwte bittt 
v«re aldeles consequent, viWc Kampen egenttig r4*re en 
Umulighed, dm Phtlosopliieu uatarligvis • er vaabenJas *s#d 
en Modstander, der blot traekker sig im§ i Smdadighwfurti 
og Egoismens haarde find og teder eiihrer t awkco a k , a*V 
mindelig Betragtning vaere sig twedkoannende. Mea* 111 «tt 
Held er Material ismen sjafclden saa consequent, og setvataaw 
den er det, kan den dog aktrig faae nogen orerrereaidte 
Indflydelse paa det Hele, da den netop i sammeGittd 90m 
den er aandforladt, taber ai Vaegt og Betydubig i 8amfansi 
det og synker sammen i et Intet* Hine Klager over r riaV 
aandens -overhaandtagende materielle Retning* udgaae saale- 
ledes sikkert kun fra Kleinmodigbed og Mangel paa Kmft* 
folelse; de indehoWe endog en Modsigefae; th* aaakeoge 
der er en Tidsaaud, kan Materkn umulig liereke. Og a* 
hine Klager aldrig have raeret mindre begrundede, end net*p 
nu, derpaa seer jeg forneramelig et Bevfis i den Betjdniug, 
til hrilken National itet en i yore Dage bar haevet sigt 
National! tet er netop noget I dee It, noget Aandeligfe; 
forsaavidtsom Folkene ville luevde deres Natkmalitet, vttie 
de netop noget Mere, end deres materielle Velwere; tM 
bvo indaeer ikke, at det blot raed Henayn paa det Sidsii 
er ligegyldigt, om man kaldes Nordroand eller Fraiwknand 
eller endog llusser? Yi ville vaere JNordmaend, d. «► 
vi betragte denne Herkomst, dette Sprog, diaae Seeder, nti 
eet Ord denne Nationalitet ikke som noget Titfeldigt eg 
LigegyWfgt; Uertimod, Nationen bar som aaadon «n Betyab 
ning — en Idee — et Kald; den er en Aaod. INattii 
naliteten er saaledes det materUaUe Standpunet altered* «a># *i 
gfvet; den stilier sig nwget mere na^^ndigvtta saw civ '1 



y Google 



*»-• ''wmmxnmmnmnm. - m 

far AaaaaVna Wtferesser, der ere dens egne. Ved A 
patfcr attsse, pMt* den atg seHr; tU afens egeit Vtrkeliaajjfe 
rtlae rr Aawfantldviiilfogaproces. At aaatedes Kimaler 6a) 
Vidanakaber here alrfelea nodvendigdn til enbver fiod eg 
faUhrtaondig Nationalttet, vil Ingen negte mig, der meddetU 
Owl frrirfiNtar et virkeligt Hegreb. Thi kun ted hraekom* 
mm Nationaliteten til Beridsthed, ogforat denred bliverdna 
vWcelig? — dea enchru ubevidate Nationalist er endnu ikke 
rigtig fbdt til Verdett, den er iigeaom et Foster, der sham- 
rev* i Moderaftiv. I denne Tiistaiid er den egsaa ailerniindst 
akifcfcci til at haevde sin Eiendommelighed imod frentmed 
indairkiiing; vi have herpaa et slaaende Biempel i kwe 
Ferfasdre, der nedsatte sig I Frankrige under Ganger- Roif, 
og hrilfce allerede i den tredie Generation, om ikkc for, 
rite aig fom fuldkomne Franskmamd. Den paa blot Na- 
turdrivt eller Vane beroende Vedltocngett red det Hjeat* 
lige, iBodntaaer ikke den Idaeste Reflexion, der ved en 
elhar and en Oms trend ighcd kan foraiilediges i tnodaat Reti 
ning; Beviia herpaa afgrve endog Tore udvandrende FjeW- 
bdader, hvoraf Man gen maaskce igaar ikke kunde finde aig 
i deti Tauke at flvtte til Nabobygden, medeus Itan Mag 
med taareloa Ligegyidighed, ja kanske under frivol Lyataa^ 
hea% Tender Ifaalen tH sineFaedrcs Land, 

A4 Nationaitteten endog for blot at helde sig, mi 
ref lee teres, raaa adtale aig for sig selv, for ligeaoWi at 
flute aig og overbevise sig setv om sin Gyldighed, er da 
aabenbart; *g dette odtr>kker jo ogaaa mrtop vore Dagoa 
allerede berdrte Stneben efter i alle Former at fremharVe 
det nation* le Element for Bevidstheden. Min Hei^igt er 
heifer ikke hw egentKg at fcevise f. Ex. en Literature 
NtatonaKghed for Natianalfteteii, hvilken Jeg ve4 tor aneoa 



y Google 



tM OM mbMORMFB 4MMDN1NB 

tar afaaiadttig aaarftjaadt* jag ar tea #aaea a* 
ittbgt, lot at me, <*a ikke den aaaame Beteagtaiag, toa 
Mm Nadvandighed baroer, i .in UdtikUng akalde Ore* 
basfemteee Conseqveatscr, og her da tsaerdeleaiied taed ttw- 
ay* til Phileaophien, Vi have saaledea negeC ttfe i i ti b a* 
Mragte de fiorakjellige Midler, hrorved NattaitaKttetcai pu 
m Meel -Maade aSger at ndtale aig, kviike — efter del Fomh 
flt+e — netop bttve at imee seat ligeaaamange Tria, alter 
Mameater i dens Selvbevidstheds-Proees. 

1. Vi atede her forst paa Paesien, aam NftUanaai* 
nroiddelbsrestc ideeiie Udtryk. Nationalitetea aafcaa 
al§ fbrat som Folelse, Steaming, Syrapathfa, 
og dentte finder i Digterens Barm sin egentHge Skikkeiae, 
Hrad der lever og aander i et Folk — den heie Mangfai- 
dighed af Fblelaer, Tilboietigheder, Evner og Knefter, dff 
adgj&r dets Etendommdighed — er i Begyndeisen for midst, 
ehaotiek; indiil Geniet udtaler sit "Miv Lys!" deraver, fras*» 
kalder og saraler alle de adspredte Spirer, opvarmer 
naed Kjaeriighedens Aaade, ordner og advikter detfe 
Ilarmoniens erige Love. Og ikke ilcne Folketa hole Fatal* 
aaatorraad, dets hele Gnradstemning, — Nationaliteiens bad* 
haad -*-, agaaadeaa aimindeligste ag naermesteForm, Spra* 
get, faaer fbrat gjenaera Paesien siii barmoniake TTdrilrHag, 
aia egentHge Etistents* Der gives intet Gracek for Orphcos 
eg flamer, intet Norsk for Eddakradene; i den njere TM 
iatet Italtensk for Dante, intet Bfcgelsk for CJteueen Off* 
teren er saaledea paa en Maade sin NatianalUeta Skaber, 
idat den. forst vad Kraften i liana Aand bar hasvet aig fram 
i Dagens Lya af den daiikte Nat, hvari den var k>llat» 
ag aaalenge Nationalitetea rarer, fortaaettea deuneSfeabeleafl 
Mat Aaaden ikke kan lere adea eeadee iigesaan * eWM 



y Google 



Ml 

•fcg e*K Heram bereer dea alaundeiige YiMmai, fcaaatdatt 
aaade Signer atedae har ataact t Naaietitn later, at don aatr 
egeutitg lever i bans Siftage* det er dens ague Feielaer og 
Tanker torn den gjeakjender, --« det er Been af denaBeei 
eg Kjod af dena Kjed, 

% I Peesien 1e?er saaledea Natfonaliteten sit for* te, fciake 
Ungdomsliv. Den beskner sig adv i fin idealak* Skjoetaa\ 
ayder eig selv i denne uauddelbare Beak a else, odea atfar* 
atyries ved noget Hvorfor? Hvorfra? eller Hvortil ? ~~P«e» 
aien frertistiller kun Nalionalitetens bvilende BHlede; Trek* 
keae ere her uden Videre saadanne som de ere, umiddcl* 
bare, blot natiirlige. Det Eiendommelige frematilier atg lam 
som Natnrbestemthed* Det Narate er no, at det Natmriige 
bliver aandeligt, det umiddelbart * Nod vend ige et Resultat 
af en levende Udtikling. Dette er Historiens Opgavfe, 
der netop liar at forfolge det uetieaaie Element til dots 
Kilder, fremstiile dets Udviklhig gjeimem Tideiu I Hiato* 
rien tr«de vi allerede Nationalitetens Begreb iiatrmere; del 
nationale Element er iter ligesom lo**et fra Jordbundtn eg 
avaiver som en fiin Duft over Faedrenes Grave. Den natae* 
aaka Iftteresse knyttes nu ikke laeuger emiddelbart til Feetar 
laudei* ejler til visse naturtige EiendomraeJigheder eg Steak 
vaner^ men til Minder om Persener, Begivenheder og Hand- 
linger; Fodelandet er Faedreneland, Skikke eg Saede* 
are Faedrenes og derfor Sftnnerne dyrebare. NatleiaiaV 
tetea er en heiiig Faedrenearv, en Skat af Erindringt*; 
. At Historien idethele bidrager meget til Nattenalketeaa 
UaVriklmgv «mt «u nokaom erkjendt Ved aile de Leitigbc* 
dec, bTor det ajaHder at epilde Natienalfoleken til kraftag 
Dead* have Palaioter ikke kjeadt neget ataerkere M«4k, e#a) 
det dbr Jigger i Fa&drettea Mmde. De ramewke Tel*** «g 



y Google 



in om mummmam - wetnmim 



haae tcl vidat a* beoj*te tig d**fc hitet w)p 
4mi mere aiminddigt end dame Henveadelae tit {Mump 
Helligdoaime, fttdrene-Bedrirter, Og derfor gjor m*n ^g 
linage for ikke tlene at pleie og opehke den laerde ffi- 
aterieforskning, men ogsaa for at dennes ftesaltater afcaty* 
varfe popdaere, ndbredte blaadt Folket Folkets Hiafcmt 
fcetaagtea torn dets kjaereate og egentligste Eiendom. I>ertaj 
fredea man over Oldtidena Mindesnuerker; derfor •pretty 
nan endnu Mindestotter og feirer nttionale Fester, derakuHf 
holde masrkeHgePeraoner eller Tildragelser i frisk Erfitdckg 
baa Efterkommere; Alt til at skaerpe og nacre Natie**l> 
fileUen, styrke og udvikJe Nationaliteten — egeatlig aafp 
vi have seet til at haeve den i en hoiere Sphaere. 

Z. Dog allerede denne Betragtning af Poesien* ogBfj- 
atarient Vigtighed for Nationaliteten, tilhorer ikke lae^fdp 
brerkea Poesien eller Historien selv, men et tredie og hojctf 
Standpunet, livor begge, reflecteres. Dtgteren sjrnger wtiid* 
delbart af Brystets Fylde; lian bar inlet andet Oi?n»ed «*d 
at give det, der bevaeger sig i bans Indre, Form ogTwa* 
QaUrent Itgesaa Historieskri veren : det Ugger netop i 
Upartiskbed, man bos bam fordrer, at ban ikke maa. 
ttaget aadet Formaal for Oie, end blot at fremstille defraud-* 
bc Tidera Faerd, aaadan som den oplod sig for hang IJHf* 
skeade Blik, bvilket biot Begivenhederucs egen Storbed f Hg 
latereaae barde hendraget. Gjennem den Fdrste Ukr Jjjjft- 
tiooatitetea umiddelbart, ban er ligesom dens IncarniUifla,..! 
kvalkea dan er aimddelbart naervaerende (praeaeatjf^^y 
dm Sid#teer vol Nationaliteten bleven Gjenataad* 
km i dens Forgangenbed. Ingeu af dem kan 
pa* diaaa StaadpuacUr hare Qo^et Begreb .oaa dera* 

Betydriftg for dea idee, da adtate H**it M| 



y Google 



FOE r&TKHUUTBTHfi lit 

riHrendig, at Nationalities yfrkeJSg maae>g*ae fr*<B«?M«i* 
beaten aom en Idee — som noget Evigt — nogel i «4a 
Forgangenhed selv nasrvderende. Bette Startdp«aM* 
er Philosophiens, der netop i sin Aimtndeiiglted er eft 
Bevies thed om Ideen som saadan i dens virkelige Aabeft- 
bating, om defc Evige i det Timelige. Digteren har en Wee* 
men som saadan ureflecteret, ubevidst; for bans BWc ^r 
hilut Aandebilled aldeles Eet med den skjonne Form, Og 
dei Hele fremgaaer af Phantasiens Skaberkraft; Ideen er i 
Bigtet, i den evige, hvilende Harmonies Form, ikke i 4m 
tfmeligt sig udviklende Virkelighed. Ilistorikerea har frem- 
defes vel en Idee, men abstract reflect eret, ettdeltg,' af- 
siuitet; den er ikke mere, den var kun i TirrieHgh*- 
den. Kun den philosophiske Betragtning forbinder begge 
Symsmaader og haever deres Eensidighed. Ideen er her iUte 
tomkfclelbar bestemt Harmonie — en harmonia praratabtMai 
— inen Jigesaavel Resultat af en Udvlklmg, eg dog iltfee 
Mtit Reanitat, men tillige Grund og Princip for den beta 
IMvikKng. Ideen er her saaledes fltast Oiettert; rhi ditf- 
i6£deta Begreb er netop denne Sammcttstatniiig af (rrttttd 
<mg Resultat. 

' 'Med Anrendeise paa Nationaliteten lean detto paa 'M*e 
pdputer Maade udtrykkes saaledds : Saaltenge National****** 
kun beroer paa ttmiddelbare Sympathies, som i Uig taW i 
Ssatge, elter paa Erfndringer, som paa Saganiandeft* TaMas 
er Sen endau ikke opgaaet for Bevidjstheden #otn •fceattoaa* 
Oiemed. Kunom en Tig Pieiet mod det Naturlige eftitlr 
det Nedarvede kan her va?re Tale — og denne see vi agate 
ter raeret ncksotn paakaldt — , ikke em at aeetle +tg Katio* 
ttafliUfext ami Maai med fold Berid*th«A om dens %kNa> 
laed. Tie er den Mot Na*urfeeatenr*hed* **a er 4m «•» 



y Google 



It! OM FHCJOBOMiRlfrS lElVINING 

sooalao tffbraiwtaili g, en MM Itfodreodtghod, det fctte 
eteder dett frie Bestatnlng nogetRom; er den paa A 
8Me blot nogfet Berirfcet, et bkftResultat af del Forbigangoe, 
da er den »^ia eforanderligen bestemt, og ingea BcaJ ofr 
atag eller fri Viiltesact har longer nogen An vend else. Font 
aur Natfotialiteten isaudhed specalatrrt opfottes som No* 
tfonens evige Idee, der dog gjennem Tiden og de trie 
Hand linger har at udvikie og aabenbare sig, altsaa 90111 Me* 
Clonens Bestemmelse, kan der vaere Tale om med fold 
•etidsthed at virke for den, at vie den sine Bestraebelae* 

Og Netioaaliteten er — somenhver sand Idee — efter 
ski Nator Oicmed, det horer aetop til dens fitldataeadige 
Selvaabenbaring, at den erkjendes og saettes sotn eaodaaat* 
det er ikke nok nmiddelbart og ubevtdst at virke f*)r ale*, 
eller I Sjmlclang med den; den bHver ikke virkelig* fmad 
Man med fuld Bevidsthed stiller sig den for (fee, soaai atj 
Maal for Virksoroheden, Den philosophiske Erkjendeleat 
hterpaa dette beroer, er saaledes et aldeles nbdreoaHgt 
Memcat ftl at fuidende Nationalitetens SeWndrikHng. Bet 
Hgger i -dens Begreb, at dea saaledes maa iigesom adfblde 
tig, stiHe sig hen som et Maal for en bestemt, eeeoale 
fltaesben og fttgelig for Erkjendelsen; thi deane adakilkr 
Jo netop det Seendo fra det Bltnde, det Tileigtede im ale* 
Meaeigtstdse. NationaHteten man klart erkjendes og am- 
*rtjeades i sin Gyldighed, sin ideale Saadhed; og 4s* 
eskjendtu brerlten i dens nmiddelbare Vaoren oiler ideaa 
Wstorie, men kun i en specolativ Gjenaemtra>ngelsoaf I 
ssmeneitcer* 

ftelie er ogeaa — hvis jeg ikke tagev feU — 
•stydaiogen af Tore ftages Stratben for at ftambaBfe>4af| 
Bleenent. Deo her just dette £iendomaaeUge^«n 



y Google 






■HI IKTXHH&rKIWi •!» 

NMlmmtM mm her P j*r«» til fttemed, krorftil d»de» Ub 
•g grnoaBge Erkjemdelte nodvtndigtn horer. Yore Fecfe- 
dre have o^stt virfeet til Natiottaliteieii* Udvikliftg) atere* 
ss»td tfeeeretiske *om praktiske BestreBbelse* haw vaaret et 
— om end i det Enkelte Ted Misforataaelee mangfoldigeu 
ferrandgket ©g fordunklet — dog idethele kjendeligt Udtrv* 
af Nat io Bens Eiendommeiigheder, Men de hare aldrig — 
idetraindsie tkke i den Grad som nu er Tilfaddet — rami 
*ig dette bevidate, eller lagt an just derpaa ; hvad de hand- 
led*), talte ©g ekreve i Nationens Aand ©g i JKattonaltteteaa 
TJeweste, fremgik af en uforklarHg Aandens Drivt, eller ferdi 
detfes fcele tandelige Eiendommelighed var paa na t»Ni£ M#a- 
de +g aden derea egen forsaetlige Medvirkaing bleven mm* 
tedes bestemt. Nu er man ikke foraotet med deime in* 
•tinclmaessige Patriotism us — hvad Aadet vil da dette stge, 
end »t mail fbrudsastter en klar Erkjenddse af National!* 
tateil, eom noget i sig Virkdigt ogGyldigt? Og fever dense 
Br fc je iKkvo e skulde vaere at finde uden Ted en phUaa#~ 
pfeiek Betragtniiig,, veed idetmindste jeg ikke ftt Mge. 

Ere I maaske bange for Navuet Philosophic, foefti 
I dvrtil ere vante til at knytte ForesUllingen am rioget Pe* 
aMotfsky noget Opskrnet? Velan! ktldcr det hvad I villa, 
muir 1 Met indromrae mig, at en Nation baadehar cuticle*, 
wg at den ikke kan virkeliggjore detme, odea ved ffnaAkffil 
«• ^jvnneiiiek«ie4ea r at Natiouen ikke kan hhVd hvad «ea deal, 
todevt at bike sif gitftftaftl, atn Bestemnaelac kl»rt bevid#t 
Qtcer deane Beridsahed, denne gjenMmtnsugesde Sknan •£ 
leteen hvad Nairn i ville, naar 1 blot tilstaae, at den er a£*V 
+**dig til Natiaamiketem Faldeaflelse, at dtn laatr ^aafet 1 * 
dte9 I vewDage, 4a CcHttsattest 0$ Frihed or N nlirH aa p 

Lesen, Thi hvad er Frihed uden deltas at 



y Google 



tit om rmjoBammam mmmim 

be#U-mt Forsvt, efter ktavt erkjeadie Onm^K mci Gatt k- 
vtdsttted om sit Formal? Frftied ferwtaatter frcmfor Ail 
frivbevidatned. NatHWerne ere vaagnede af deroa l>rs4e* d» 
Ale aig kaldede tMFriheden, de ville vaere frie; mei*fr 
v«d ville do ogsaa nod v end ! gen erkjende aig aeiv, «U dylieat* 
Vosoen, sin Nationalitet. KaWer det Philosophic, dlor katr 
der det almindelig Oplysning ©g Taenkiiiog; aok: det et 
Gf»ndbetingelt»eii for Nationalitetens videre Udvikling, del of 
Ttdeus Fordriiig, det er Tidens forste Fordriiig. 

filter 1 mene maaakee, at her ikke cr Taleii om nogtft 
vidcnskabelig Erkj«;ndeise, men blot om£ftertauk«vM* 
om at bmge sin Forouft? — Men er da PliilcwopWen *#» 
get Andet end at brnge Fornuften: det kommer net*? a* 
pa* oggaa at brtige den med Fornuft. 1 ville roaa*ke nek 
af og til red Leillghed ta?nke over Edera Nationalite* for At 
define Eder et Begreb derom; I ville kun ikke give £der*f 
Mod nogen videnakabelig Granskning, nogen Speculation? ,~ 
Man see I da ikke, at lier er Forskjellen blot roellem at 
frJofe del Samnie grandigt og systematic, eller overfladfek 
og ttykkevfia. Er det derimod Eders Meniog, at *a via 
SaJQmeBh««g og Heelhed i Erkjendelsen, et vist Syata* 
vol er nftdveudigt, men at I ved nogle Timers Anatr^ngebf 
nok kanne gjore Eder et selr, istedetfor at aniaegge 4#» 
Tvaagatrfcie, som denaaakatdte Philosophic fordrer: dakamoe 
I jo cofsogo derpaa; jeg er af den OverbeviisJRng, a^ear 
liver isaudked «mndig og systematisk Erkjendebe, eofcref 
vlrketig Videaskab lean er et Resultat af mange, af, fU 
stftaate Aanders Anstrengelser, og at man ved at ruigeagfc 
don aaalede* anviste Bane for at gaae sin egen Vej vej;k** 
en boi Grad af OpbJaeathed og IndWdoing, men, ie* 
og aikker VWok . . r 



y Google 



1 WW WkTWMMTBTWT. f Iff 

' * Ifcftg «m den sande Brkjendelses N*f«r og fen M*ade, 
hfrfripa a den erhrerves, ville rl nu ikke videre tvistou At 
Ti<fen nu meer end nogensinde fordrer den, at den ep a£ 
dctt hoieste Betydrtirg netop for den Udf iklkig af Na ti a aa 
Hteten, der er Tore Dages Opgave: tor nu tbI aasces som 
afgrjort. Med Hensyn liertil kunde man niaaskee ikke idea 
Grrtnd sige; at torTid netop haret strerkt phHogophisk 
Piraeg — trods alle Indsigelser fra mange af Tidetoa Bom, 
Ja maaske torde disse Indsigelsers fast krampagtige Haard* 
fttffckenhed jnst raere et Tegn paa, at Philosapfeien dbg skal 
totkotde Ret; Tiden Hgesom stritter og stemmer alg mod 
den, fordi den allerede foler dens overhaandtagende Magt* 
Denne Magt, den sel rbev id ste Forn ufts, den conseqvente og 
gfennemtnengende Tsenknings, aabenbarer sig nu wkeitg 
meer og meer i alle Forhoide. Ben praktiske Maud, Hot* 
geren, der deeltager i Statens Ordoing eHer Forvaltiliug, 
maerker stedse tydclrgere, at han slet opfylder sit H?er* 
ted knn at tage sine Forholdsregler overeenssterameade 
rt*fed Oieblikkets Atiledning, eller efter et tost og isoleret Kai- 
aonnement; klarere og klarere fremgaaer Nodveudigheden tf 
em grundig og sammenhaengende Indsigt i Sagen og den 
litefe, hvorfor han skal ?irke. Nu siger det sig vei selv, at 
iktre Affe knnne Wive Philosopher ex professo; kun raaa en 
Tfi; om jeg saa maa sige, philosophisk Almeendannelse meet 
tig meer udhrede sig;" og naar det da knn er aabenfetrt, at 
d^ntie — 80m alDannelse ialmindelighed, som f. Kx*. 
ognaa den historiske — stedse maa have si t Centring, 
*ft**genttlge Stdttepunct i en streng, tidenska- 
Iretig Forskning, der drjres af de Faa, som derti foM 
Htttd — da er Fhitosophien* Betydning agsaa so* 
VWentkab tilstraekkeHgen atkret. 



y Google 



M* OM PIHLOMHUMB ttWIBKING 

Hen aliifeaopltMre Brkjendebe er her Wem Mn^ 
tel som el Led i NationaHtetens Udf ikKngspracea — aitsas) 
g*m en nedrendig Besiaiiddeel af den Cultur, hvertU Bis* 
tittten mat feme gig for at opfylde sin Beateafenelse. Herf 
gynes da for det Forste at ligge, at Philosophies soraU^ 
trykket af en Nations dybeste Seirbevidethed, ogsaa fdrtl 
og fretnet maa have en tydeligt fremtradende national FarveJ 
eller med andre Ord, at vi faae saamange Philesophier, seslj 
d£r ere Nationer. Men her betaeuke man Folgende: Vaal 
negett Reflexion over Nationatiteten Til man lettelig das) 
kmne adskiHe tvende Sider: en negativ og en atoajthf 
V*d den negative Side forstaaer jeg National itetena Grand*! 
otter Skranka, dct Udekukkende deri, det, der ligesoio ndartt 
fra bestemmer en enkelt Nationalitet og adakiiler den ftaj 
enht er anden. Det Positive derimod er NationalHetena ail 
i&jndeiige Substants, dens iboende Kraft og VirkeoiBhetf 
det Alraeentnenneskelige forsaavidt som det er enhver Nat 
tions Veesen og Oieined. Det Forste er det -Natnrligt* dtt 
Endeltge; det Andet er det Aandeiige, det Uendetige* -JS« 
er det netop Udviklingens Gang, at det Naturlige ephatroa 
og det Aandeiige ud trader. Nationens Selvbevidsthed b*i 
ataaer just deri, at Endelighedcns Skranke gjennembrjdea^ 
Nationaliteten erkjendes i sin evige Betydning. DetteGjaa* 
nembrud tilh&rer, som vi have sect, den philosophisk* Er- 
kjendeise; demies Feldt er det Ahnindelige, Substantias* 
Ved at naae dette Ponct har derfor Nationaliteten owes*** 
det sin Endelighed, sin Skranke* Dette Almiadeiige, Safer 
atoniklle, UendeHge, er Fr i k ed en , NatbMiaIiteten«'«ga** 
Mge Kferne. Forsaavtdtsoni en Nation veed aig frvteai 
Aon sig- aoaa Basrer af det AlmeeH-MenneslteHge a$ indtsf 
med Bevidsthed tin Piads i ¥erdensUrt*riea» BmM 



y Google 



uwl i lu iad i Me«*eakeh«de*$ aJmindeaig* Ud?iUi»0»»rft~ 
cm»4 staaer paa Menneskehedens Bevidstbeda Stond~ 
(Mwct Dette er egenttigen Meuingen af den saedvaflUge 
Fororel: at staaepaa Civilisationena Hoide; dette Standpvnct 
ar, beatemtere udtrykt, det philosopbiake; tbi Philoao- 
pfaien er Menneakebedeifts Beridstbed. Hera/ sees da* at 
PbHodopbien ikke i den Betydning kan vaere specielt-natio- 
aal, aom f. E*« Poesien og Historien, hvilke snarere tiJbdte 
National iteten i dens Endeligbed. Og dog ligger i dissa 
aVerede en Straeben udover Skranken: National-Historiernq 
amfe sig dog lidt efter lidt og underordne sig en Universal* 
aiatorie; og seW de nationale Poester opgaae tilsidsA 80m 
Momenter i en almindelig Literaturudvikling. Man kaa 
«ge, at en Nation faaer ikke engang nogeii fuJdendt Histo- 
ae, foreiid den foler sig aero Terdenabistorisk; og de storate 
Jtgaeve — en Homer, en Dante, en Geetbe -*• bave ornfattet 
lares bete Sam t id, Allerede i disse NationalUeteog Formet 
ajbenbarer aig saaledes en Tendents til Universality ; i deft 
Mste Form, Pbilosopbien, er denne Univeraalitet allere- 
le ligesom bjeirnnefra. Hist Tar det Naturiigbeden, det 
*n Jangsomt strarber frem mod sin egeu Opka?velse; lie? 
a* den allerede fra forst af opbeevet, negeret? ber ere %i 
,m dcu frie Aandiglieds FeldL 

/ Ber er noget Sovgeligt i bun Opbeevelse; det aynes et 
kefeiik, som om raed det Naturlige alt Cbaraktertatiak, og 
Jlige all Varmt, iftdelt og Gemytligt gaaea tilgrtiade og 
per Plada for en kold Fornnftighed , der fordetfitrste 
J* tidseewde af en abstract Meebanisme^ Deraf deone 
liatauke til PhHoaophien , aora den der akal leiia <IM 
Jkudrwade atte Kiendaaameligbfider, I det Prakiitke til e* 
^Ifctydnlngslos Kosmopolitisme. Men fordetfdrste kan det 



y Google 



11* OM PfflLOSOPHlfiffS KBTY0N1N6 

nit Met nyfte at declaraere imod ikt, der allerede virfct- 
Hg afceer for yore Cine. Vi kunne ikke negte — h*ar 
gjerne vi maaakee oitakede det — at det nationale Elemeat 
vistnok meer og meer synes paa en vis Maade at gaae wi- 
der rundt omkring 09. Netop paa eararae Tid som man 
taler og skriver saameget om National itetens Bevarelse, tafce 
gig f, Ex. hos os mere og mere de nationale Dragter, de 
Rationale Dtalekter; Bymandens Saeder, der er det hete d- 
vfliserede Europas, traenge dybere og dybere ind i vore 
Bygder og true med at udviske alt eiendommeligt Frarg. 
Hvorfor smigre os med falske Forhaabninger? — det or 
NationaKtetens uundgaaeiige Factum — Naturlighedens Trm- 
geedie. Den naturlige Form ma a ophaeves, og den ophae- 
Tea netop naar den bliver reflecteret Maerkeligt er saale- 
dea det berorte Phoenomen, at vore Dialekter holde paa at 
fominde, netop idet man er beskjaeftiget med at freradrage 
dera til videnskabelig Behandling; maerkeligt var det, hvad 
der i dette Oieblik fremdeles rinder mig ihu, at de oaaianake 
Sange forsvandt i Folkets Mund fra det Oieblik af, dm ate, 
rare optegnede og saaledes blevne Literaturens Eiendom — 1 
en Omstaendiglied, sora man slet ikke burde benyttet til at 
gjore hine Sanges Mgthed mistaenkt* 

Tragisk — sigerjeg — er denne Oplosningaproces vk- 
kelfgen; den Rest af naturlig Folelse eller Synapathie, vi 
etiditu hare tilbage, oprorer sig derimod. Men det Tra- 
gi a ke deri er ogsaa Sagens rette og egentlige Betydatag, 
o; maa derfor af Philosophien fornemmeiig fremhaerea. TM 
heri ligger Spiren til en hoiere Erkjendelse af deft NaUoaal 
ks Betydning, 1 hiin Umdergang ligger Forjettelsen *m m+ 
AjenopreJaaiog. Nationality™ afdfer i mn Natarilgfed, ,furi 



y Google 



FOR NATIONALITETEN, 121 

it leve et nyt Liv, et Liv i Atnd og Sandhed; den saaes i 
Forkraenkelighed, den skal gjenopstaae i Cforkraenkeli^hed, 
Thi hiint A I men e, Fornuftige, der er ResulUtet af del 
Umiddeibares Oplosning, er ikke noget Abstract, mentverti- 
mod Concrete Det Uendelige (Absolute) afloser ikke del 
Endelige som dettes Modsaetning; det er netop det Samme som 
det Endelige var. Det Endelige (og som saadant Mangfoldige) 
er selv i sit Vaesen tiendeligt, skal selv haeves op i Uendelighe- 
dens Sphaere, Den almindelige Bevidsthed — Menneskehedens 
— Philosophiens Udvikling er ikke en blot odelaeggende Strom, 
det overskyller og tilintetgjor det Eiendommelige, men tverti- 

i mod en almindelig Livsstrom, som Nationaliteten skal optage i 
ttg, et Gjenfodelsens og Fornyelsens Bad* Hvad der fra Begyn- 
deken kom til den som noget Fremmedt, maa blive hjemligt, 
maa Wive dens eget, dens egen Substants* Netop red at 
see sin Bestemmelse i den almindelige Bevidstheds Lys, 
kommer Nationen til Klarhed over det Eiendommelige deri; 
deAs saeregne Betydning fremgaaer kun i Forbindelse med 

; det Hele* Forst nu bliver denne Bestemmelse virkelig Na- 
tionens egen, naar den gribes med fri Bevidsthed og tiU 

i egnes. Der bortfaldt enSkranke; men denne var blot den 
blinde Nstarnodvendighed, der knn i saare negentlig For- 
stand kande kaldes Nationens egen; og den bortfaldt ikke 

; for at Nationaliteten sknlde flyde ud i det Brede uden Maal 
ogChntndse, men tvertimod for at den selv skulde saette sig 
et MM, selv begrandse sig. 

' Er nu denne Udvikling fra Naturbestemthed til Selvbe- 

stemmelse, fra umiddelbar Vaeren til Selvbevidsthcd, Natio- 
nal ttet ens egentlige Vaesen, og er, som jeg bar sogt at vise, 
netop den philosophiske Erkjendelse et afgjorende Led i 
denne Udvikling: saa er det fremdeles klart, at ingen sand 

Nor, 3BJH. 6 

Digitized by VjOOQIC 



132 OM PHILOS. BETTDN. FOR NATIONALIT. 

Nation kail forholde sig blot passiv, eller blot som Tit 
akuer ved Tidens phitesopliisko Bevaegefeer* Disse Bern* 
gelser angaae jo netop den selv i hoieste Maade; den maa 
saaledes tage Dee! deri, levende tilegne gig de vundne Re- 
sultater, og selvstaendigen arbeide paa deres vldere Udvft- 
ling, Thi disses Udvikling er netop Nationalitetens. Ea- 
hver sand Nation maa — og isaer efterdenne Dag — selv- 
staendfgen bidrage til den videnskabeiige Forskning, uden 
dog nogensinde at tabe Eenheden med den uviverseile Ud- 
vikling af Sigte, 

Hvad nu oa Nordmaend isaerdeleshed angaaer, da lader 
det 8ig ikke negte, at vi endnn i virkelig philosophisk Dan- 
nelae staae tilbage; den er hidtil natsten kun aom Tendeota 
og spredte Elementer tilstede. At saaledes endnu i laog 
Tid Tydakerne heri maa vaere Tore Laerere, er aabenbart; 
saasandt vi ikke i daarlig Hovmodighed ville skyde fra oa Ait, 
hvad hidkidtil er opdaget og vundet, og krampagtigen &at- 
holde det raeer og tneer svindende Barbari. Men vi vtfte 
vel erindre, at det ikke er vor Bestemmelse til evigTidblett 
at sidde ved Gamaliels Fodder; dersom vi iro gaae iSkote, 
aaa er det knn for engang atknnne bevaege os desto Were 
paa et Felt, som vi aldeles have tUegnet os. At vi eagang 
maaskee endog ville kemme tit at overfloie Tore Laerere i 
sand og energisk Teenkning, at vi isaerdeleshed ville vide at 
give vor Tanke mere Livskraft, mere Magt til at gjennem- 
traenge den ydre Virkelighed — er, efter vor Stilling og 
vore Forholde idethele, maaskee ikke nogen altfor dristig 
Forhaabning. 



y Google 



12? 



Norske Dialckt-Ord uddragno af en 
R cis endes Optegnelser* 

Abaklig besvaerlig (om en Vet) ef. oldn. afbaka, fordreie, 
forvraenge. Orkedalen. 

am pert, net, paent. Inderoen. 

aur, stenfg Jordbund. Namdaten. 

baling, Mellemting af Sygdom og Snndhed, ga* ogfeal*, 
gaae og skrante. Bergenastift. 

bire, Bolge. Bergensstift. 

• bans, stor, kraftig, praegtig. Hallingdal. 

bause pa, gaae dristig paa, udsaette sig dristigeo for 
Fare* Sondmor. 

bisk, forebisk, Frokost Klokken 5 om Morgenen. 
Sond fjord. 
i blamoi, Pebermo. Nordland. 

k blae trdSen, (eg. den blaae Traad) Braendevinet 

* Lyater. 

b 6 1 e Smaakopper. Nordbordlen. 

bryne b £ t e n , traekke Baaden op paa Land. Sondmor. 

buna 5 Kvindepynt. 

dall, en Amber, Kar, der bruges (il at gjemme Melk 
paa Reiser. Nordland. 

dont, Oppaknitig, Bagage. Sogndal cf. oldn. dund, 
Nolen, Toven. 

duse, falde i let Sovn, sovnnikke. Lyster. 

dov, Bagdelen af Hesteryggen. Justedalen. 

einbent barn, eneste Barn. Sondmor. Oldn. einber- 
ni, einbirni. 



y Google 



124 NORSKE DIALEKT-ORD. 

far, Spor af Dyr derfindes af Jagthnnde. Romsdaleo. 
Halliugdal. 

fark, en Landstryger. Nordhordlen. 

fellin (udt. fedlin), forhippen paa. Bergen sisk. 

fiskeltine, Steder hvor Elven slaeber eig frem, gaaer 
teigt, og hvor der gjerne ligger Dynd paa Dybet. 

fid, Graegpletter der slaaes mellem Steendynger og 
Fjeldskraenter. Sondmor. 

flak, flink, det er'ki flakt, der er ikke godt, af god 
Kvatitet. Gudbrandsdaleu. 

fly, Fluer. Snaasen. 

flo&ing, Vandets Stigen ved Flodtid. Nordhordlen. 

flot jord, Jordbund hvor alting modnes tidligt. Or- 
kedalen. 

forkje, Pige. Trondhjem. 

frak, adj. om hvad der Andes i stor Maengde. Orkedalea 

frega, sporge. Nord fjord. 

fraud, Mog af Storfse, Gjodsel, fraufcig, frugtbar, fro- 1 
dig. Helgeland. 

fo nner, fdner, Foraeringer der sendes til Brylloper, 
Ostlandsk. Oldn. fdrn. 

gdlig mat, fortraeffelig Mad. oldn. gdligr. 

get a (udt. jela), omtale. 

glup, gild, flink, dygtig. 

glose, glane, gloe paa. Sondmor. 

granvar, varldten, undselig. Nordhordlen. 

gron, alt Slags Korn. Gudbrandsdalen. 

grdv, Steenskred. Sogndal. 

grotelig, begraedelig. 

liauke, raabe, tskrige efter. Sondmor. Andre St^ 
der: kauke. 



y Google 



NORSKE DIALEKT ORD. 12ft 

havertne, den storste Kobbe eller Saelart i Nord- 
Imnd; den er 10 til 12 Alen lang, og yngler ora Vinteren, 
medens de mindre Arter yngle om Vatren eller i Begyn- 
del sen af Sommeren. Oldn. erkn, orkn, SaeL 

he in, Brynesteen. Nordland. 

hevle, holde, standee, Gudbrandsdalen. Oldn. hefla 
tage Rev i Seilene. 

h i g a t , hid, herhid. Nordhordlen. 

hfpen, storagtig. Do. 

horpetroll, gammel Hex, Hurp. Nordhordl. 

hundvi5, Hyldetrae. No rd fjord. 

hverv (udt* kvcrv) b£t, Baadsom let kantrer. Bergen. 

hovre, et, Boile paa Hesteryggen, hvor Toilerne gaaer 
igjennera R$nge. Gudbrandsdalen. 

hcWa, passe, anstaae. Bergensisk. 

i Id fore, lldtoi. 

jase. Hare. Sondmor, Thellemarken. 

k a m s , k j u t a , rut a. Blodbal, lavet af Gryn, Blod og 
Vand. Nordland. 

kanauget, glasoiet (om en Heat). Romsdalen. 

kate, en liden Gut Nordhordlen. 

kindaur, et skraalende Barn. Namdalen. 

kj eller pi. Smaapiger. Sondmor* 

klopp, smal Bro af lose Traestammer med Stene oven- 
paa, forende over Baekke eller Grofter. Sondmor. 

klokkt gras, tyndt, kort Graes. Sogndal. 

knaua. Bjergknold. Romsdalen. 

knjeU mdl, klart, fiint Maele. Hallingdal. 

kola* Lampe. Nordhordleen. 

k6pe, gloe, glane; andre Steder; auurmule. 

kdper, en liden Kvist til at drive Heste fremad med. 



y Google 



116 NORSKE DIALEKT-OM>. 

kos, kos ogsaa kas, en Braate. 

krale, rapse til sig per fas et nefas. Inderoen. 

krote. male, udstaffere. 

krykja, en Maageart i Nordland, der er graa og lidt 
raindre end Tennen (Ternen). 

kroke Fisk, faae den red et Ryk til at haenge paa 
Krogen. 

kubbelstein, uformet Graasteen, rundagtig 8om de 
der almindeligen ligge i Gravhoie. Oidn. kuml. Inderoen. 

kulta unda, pike af, flygte. Romsdalen. 

kveike, taende op lid. Nordhordlen. 

kvitle, Ulddaekken. Nordhordl. 

kolse, Ilaette der gaaer ned over Skuldrene, Bergen. 

kova, kvaele. 

lande, urinam reddere (om Dyr). Oldn. hland. Or- 
kedalen. 

lange, ei, et Pakrura. Gudbrandsdaten. 

list, leist, synes, forekommer. kor leist dig kirkeo, 
hvad synte9 du om, Oldn. Iizt. 

16a, alvum exonerare (om Dyr), Oldn, Itiga afhsende. 
Orkedalen. 

lonne. Yaaningshuns af Trae paa Landet. Molde. 

lugum, vakker, bebagelig. Gudbrandsdalen. Svensk 
lagom. 

lyo, almindeiig best, lyften (udt. \fti) Tjenestefolk. 
Leirdal. ugagnslyb, FoHc i Huset, der intet Nyttig ud- 
rette, f. Ex. Smaaborn. Hallingdal. 

laesjen, doven, dorsk. Oldn. letingi* Namdalen. 

lotemann, Forpagter, eom bar forp&gtet en Andens v 
lord, Oldn. hleytisma5r vicarius. 



y Google 



NORSRE DlALEKT-ORD, 127 

malfore, Tungemaal, Dialekt. 

ma Ha, reise malla (med alle oldn. me5 ollu) reise for 
Alvor, for at blive paa et Sted for bestandig. Vefsen. 

ra e k e d a g , Onsdag. Bergen. Oldn. mi5 vikudagr. 

mjb&m, Hofte. Nord fjord, 

m6t, et Mode, gottrntft, Hi I sen til de Imodekommende. 
Gudbrandsdalen. 

motlig, behagelig, komfortabelt. Nordland. 

nattsvaeve, Sengkammerat JNordhordlen. 

nibb, nfpe, Fjeldspfds, Fjeldtop. 

nonsbil, Spisetid KL 3 Eftermiddag. Hal.'ingdal, 

nogde, Overflodighed, stor Maengde. Oldn. noegft, 
Namdalen. 

oddu, Bagevje, ved Tilbagestrdmning iElve. NamdaJen. 

okje, en lang fiirkantet Baadkasse, bragtved at lystre 
efter Lax; midt paa Baadens Langside ataaer en Jernstage, 
formet omtrent som en stor Lyseplade, paa livilken man 
laegger den braendende Spik eiler fede Furuspaane, ogved 
Siden ligger paa nogfe Hager langskib* den lange Lystre 
eller Laxestikker. Orkedalen. 

o I m o se, en elendig Stakkel, ulykkelig Person. Sondmor. 

opp-bl, Opfodning* Hafslo. 

pank, pjank, Smaating, Bagage af lidet Omfang; 
liden Skydsdreng. panke ut, baere Toiet nd. 

pjaske, det pjaskesig, det flasker sig, lykkea, bedres. 
Romsdalen. 

prins, en, en Tornister* Nordfjord, 

pork, et Suin. Sondmor, 

riki, Spyt. Nordfjord. 

reiver, Fiskegarn. Gudbrandsdalen* 

rove. Tag paa et Huus. Namdalen. 



y Google 



126 NORSKE DIALEKT-OttD. 

rut a s. kjuka, kams* 

rye, grovt Uldtaeppe. Hallingdal, 

roine, anstraenge, gjore traet. r. paa. Nordhordleo. 

seller, Smaadrenge. Sondmor, 

gel, Saeterbod. 

seas, en, et Saede, t Ex. paa en Stolkjaenre. 

sjutid, Begravelse. Bergenstift. 

skdr, Maagennge. Nordland. Oldn. skdri. 

sktffotte, Sko og Strom per tilsammen. Nordfjord. 

skrfn, maver, skrinast, bliver maver. NordQord. 

skriputt, kjaelen, forkjaelet. Hallingdal. 

skryv, udroi, f. Ex, skryvt korn, som holder mere i 
Maalet end i Vegten. Namdalen. 

slanker, Spog, slankre, spoge, slankrott, spogefuld. 
Namdalen. 

smeise op, prygle, smore op. Sondmor. 

snake sig til y tilliste sig, rapse. Lyster. 

snap, Person, rask, flink til at udfdre noget 

snerte sig, skynde sig. vera snerten, snar, rap. Nord- 
fjord. 1 Hallingdal snertin, net, pen. 

8 oil, Stoi, Spektakkel. Nordhordlen. 

speis, Kvist at drive paa H eaten med. 

spotte, strikke. spottetyg, Strikketoi. Bergen. Oldn. 
sp^ta Pind. 

sta&ge, standee, bringe til at vaere stille. 

strfk, Drengebarn. Namdalen. 

s v a 5 , sva&berg, glat Fjeld, hvorover of te Sti eller 
Klovvei. Justedalen. 

svalle, snakke. Hallingdal. | 

saeSing, den talrigste Maageart iNordland, hvid Krop, 
graae Vinger og Hale. Oldn. sae&ingr. 



y Google 



NORSKE DIALEKT-ORD, 129 

teming, toaarsgammel Heat, Namdalen. 

tfftne, toe, amelte. 

tobbe, en Iloppe, Maer. Nordfjord, 

torti, en Tylvt, Dusin. Namdalen. 

tresk eller trisk, noieseende, nidsk i Handel, van- 
tkelig at enes med. Namdalen. Oldn* treiskr. 

trote, nole, dvaele, laiigtroiten. traeven, traeg, lang- 
lom. Sondmor. 

trbm, Skogstromme, yderste Kant af Skoven. Sdnd- 
mor* Oldn. from. 

tyne, draebe, odelaege. 

torve, behove, traenge til. Nordhordlen* 

tovre Gevaerer, forhexe dera, bringe dem til aldrig at 
traeffe Maalet, eller til ikke at kunne draebe* Nordhordleen. 

umagi, halvvoxen Dreng. 

vtflaegi, en overhaengende Fare, vrflaegin, hvad der be- 
virker en slig Fare, t Ex. en vild Bjorn. OrkedaJen. 
Oldn. va\ leggja. 

vandelaus, sikker. eg er vandelaus p£, det er van- 
delaust eller uvant, det er uden Fare, let at arrangere. 
Sondmor. 

varlaten, undselig. Nordhordlen. Oldn* varlatinn 
Bom ikke lader stort, ikke gjor synderlig af sig. 

var&vetle, at varSvetle p£, passe paa. Nordhord- 
len. Oldn, var&veita. 

veftrbrodd, vera 1 ve5rbrodden, vere ndsat for Be- 
gyndelsen, det Heftigste af Uveiret. Inderoen. 

vebring, heftig Regnskyl. 6rkedalen. 

veik, Pige. Throudhjera. 

verfa6er, verfolk, Sviger fader, Svigerforaeldre. 

vetle, eetaars Fol. Namdalen. 



y Google 



130 KOJU3KE WAUEKT ORO. 

v.k; en Ktrjtl, eudb*t*td*W<*i. 

rindlys, Nordlys. Gudbrandadaletk | 

vorr, Steendynge foran Iisfcrapcrne. Jnatedalen. 

vole, istandsaette. Nordhordleen. vele, det sarome, 
Hallingdal, 

vorke fore, omhyggelig for, paapaaselig om. Sagi-I 
dal. (Md* vlrkr at. 

ofsen, den Deel af Huustaget, hvor Tagrenden pleieJ 
at faestes. Nordhordlen, Oldn. ups* I 

omse, nsikkert, ovist, det er dmae. omselaust, sikkert 
utrivlsomt. Oldn, ymist • 

Med Hensyn paa UdtaJen: 

Enbver Vokal raed en enkelt Konsonant efter aig a 
lang, raed dobbeit eller flere Konsonanter kort # 

a udtales I det Throndhjemake og i Agershaua StifL 
aom det srenake i, vort aa, i de fleste Bergenaieke Db- 
lekter omtrent som ao* 

i ndtalea road en Mellemlyd imellem i og e, i aom et 
laiigt i 

o udtales som 6, J 

6 i de ©stlandske og throndbjemske Dialekter som 
o i Ko, tro. i flere bergensiske omtrent aom ou. 

8, udtales ikke, men bruges som etymologlsk Tegn, 
h?or dette Bogstav finde9 i vort gamle Sprog, t. Ex. brooir, 
udtales paa Ostlaudet broer, i Hardanger og Sogn brook, 

k og g, har foran e, i, o, ae, den blode Lyd, ideft { 
da udtales som j, k med en egen Lyd overeenssteramende 
med tydsk ch i mich, stechen* 



y Google 



CJdsigft over den norske Samfundsordens 
Udvikling i JMiddelalderen. 

Fem Forelaesninger, holdne af R. Keyser i forste 

Semester af 1845, som Indledning til en historisk 

Fremstilling af Norges Stats- og Rets-Forfatning 

i Middelalderen. 

Fdrste Forelfesnina;. 

Iliorge loin Stat er egentlig ikke aeldre end fra Midten 
af det 9de Aarhundrede. Den NorrSne Folkestamne 
eller Nordmaendene i videste Betydning, — aaaledea 
bemrnende aig i Modsaetning til en anden Folkestamme af 
sarnme Rod, uemlig den Tydske, hvilken den benaevnte 
4mi Sndrone eller Sydmandene, — havde forhen daanet 
eft Maengde Smaastater uden noget forenende politUk 
Bsand* Det var kun feelles Sprog og faelles Religionsbegre- 
ber, der lod Stammen dunkelt fole gig som et Heelt i Mod- 
Meiaing til fremmede Folkefaerd. Forst ved ovennaevnte 
Tid ordnede sig deaa tre Grene: — Nordmaend i engere 
Betydning, Svear og Daaer — hver til et eget Rige, 
der, jo mere indvortea Fasthed det vandt, desmere afaon- 
drede tig fra de tvende andr$. Hvert af disse 3 Riger, 
Norge, Sverige og Danmark, Tar i ain Opriodelae en 
Forbondastat, en ved indre og ydre Aaraager berirket 

N«r, 8B.4H* 1 

Digitized by VjOOQLC 



/« 



2 DEN NORSKE SAMFUNDSORDENS 

Forening af en Mamgde mindre Stater, vel under faelles,, 
Overhoved, men dog med Blbehold af en vis Selvstaendighed 
for hver enkelt, hvis Spor forst sildig tabte sig ! den storre , 
Statseenhed, Ethvert Riges Statsforfatning var bygget paa , 
den aeldre Samfundsorden i de smaa Stater, ved hvis Fore- 
ning den var dannet. Men denne aeldre Samfundsorden med i 
dens Forskjelligheder for de enkelte Smaastaters Vedkom ^ 
mende havde igjen udviklet sig deels af Folkestamineusi 
Character, deeU og isaer af de Forholde, i liTilke; 
den indtraadte under sin Udbredelse over Nor- 
dens Lande, En Udsigt over disse Forholde er saaledes^ 
nodvendig for at opfatte Samfundsordenens rette G run d lag 
og forklare sig dens senere Udvikling. 

Den Norrone Folkestamme udspjringer af samme Rodi 
som den Tydske: tilsammen udijore begge en stor FoU 
keklasse, den Germaniske, hvilken fra Ostea af er ind- 
vandret til 4>g bar udbredt sig over de europasiske Laode, 
son den bar behersket eller endnu behersker. Dens ma?$<J 
tige Iudflydelse paa Europas Forholde er nokaom! bekjeodt* 
Den gav Stodet til Omvaeltninger, af hvilke det nyere JEn- 1 
ropas polttiske Forfatning gjennem mange Gradationer bar* 
udviklet sig, — Gerraaneu var besjelet af enkrigersk Aand; 
og den mest levende Folelse for personlig Frihed, f or— e t 
med en hoi national Selvfolelse, ud^joFde Or uoxkrek i bam 
Character. Hans krigerske Aand opfordrede ham til, aaaf , 
Mod stand stillede sig i Veien for bans Frematrsefan* at* 
traede i Forbund med sine Landsmaend for ved Vaabenpnagt 
at betvinge Modstaaden, Men paa drn anden Side *kic*da 
bans Folelse for personlig grilled, at ethsert eaadaut JTotv 
band blev lost, og at han under fredelige Farhalfe iot 
trak en italeretpatriarchaLsk Levemaade for et fctttrelnyUi 



y Google 



U» VflOAtm 1 MfDDEL ALDBREN. 3 

ssamfand* Den nationate Sehrfitelte ted ham ende- 
£te den nndertvangne Fretnmedes personage Rettig- 
gesaa dybt som ban skattede sine egne hoik Denne 
ige Character hos den germaniske Folkeklasse nd- 

naturligviis paa en hoist forskjellig Maade i Sam- 
lenen, alt eftersom de germaniske Folkefaerd optraadte 
obrere eller som Nybyggere* Hvor de germa- 
>lkefserd optraadte erobrende, hvor de nndertvang 
iste Landsbeboere, der opstod Adelskab og Liv- 
ab, en fri Herrestand skarpt modsat ufrie 
r;de germaniske Indtandrede dannede ude- 
de Staten og ejede Jorden, medena de tangt 

Undertvungne som Livegne maatte dyrke 

Forbindet*e hermed ndrfklede sig ogsaa Lehns- 

;t med dets Gradationer, Met den vandrende Krigs- 

'orhotde overfortes paa St at en, Saadan var den 

ng som den storste Deel af den germaniske Fot- 

— ttemlfg den Tydske Stamme, — ved sinUd- 

i Boropa fremkaldte; — Men ikke overalt op- 
s de germaniske Folkefaerd som Erobrere 
e med en aeldgammel fast Befblkning; og hvor saa- 
ie frftdt Sted, udviklede deres Samfundaorden sig i 
n Ketning. Dette var udentvivl Tilfaeldet med den 
e gerntanfafce Stamme; den Norrone, i de Egne 
ScandirtdWske NotMen, hvor den tidiigst ned- 

I maa def ansees som slkkert, at flere af de Lande, som 
ore de trfc tiordiske RIger, have havtBeboere lasnge 
N#«*r3ne Staitames Indvandrtng, I Danmark eg 
Wge' Deel 4f dec nfavaerende Srerige har endog tit 
lfg#Folke4ttfmmer, den eire efter deir aitftai, taeret 

Digitized by VjOOQIC 



4 DEN ROOKS SAMFUNftSOBDEWS 

dens F*rgjtengere; first nemlig en Urfcefolkning of 
Jeegere eg Fiskere, odentwl af en med de nuviereade Fi 
uer beslaegtct St am me, dcrnaest m£re daitnede Kelter, 
endelig Fotk af den Tydske Stamme, is*r af d 
gotiske Green. Men af disse erder Grand til at auta*< 
at de to sfdstnaevnte ikke have strakt sine Bopaele laengi 
modNord end tHNorges og det egen tlige Svealan 
sydlige Graendser, medens den forste derfmod — dm 
maaskee isaer efter at vaere voldsomt oprykkatfra sine syr 
ligere Botiger — ogsaa har spredtsig over Seandinavie 
nordligere Dele* Netop disse Egne var det at di 
Norrone Stamme forst besatte red sin Indvandring i N 
den, idet en Green af den, Svearne, nedsatte sig v 
Maelaren, medens en anden, Nordmaendene, faea 
Botig i det Nordenfjeldske Norge, hvorfra denef! 
haanden udbredte sig oyer det ovrige af Landet, Paaii 
af disse Steder forefandt de Indvandrede nogen fast 
Befotkniug. Finn erne rare kurt omflakkeiide Vitde* 
ttdryddedes eller fortraengtes til afsidesliggen4e U 
af de raere damtede og kraftige Nybyggere. Den Nor re 
Stamme gik saatede* her til Besiddelsen af et forfcd 
nbebygget om end ikke ganske ubefolket Land, fc?ot m 
Forholde manglede, som lios den Tydske Broder stam- 
me dannede Gruitdlaget for Livegenskab, Herrev«la< 
og Lehnsvgesen. I dcDele af Norden, hror den Norrow 
Stamme fandt sit tidligste Hjem, i Norge og Svealattd 
fandtes ing^n feldrejorchlyrkendeBeboere, soraErebreraekoft 
de dde meHem sig som Livegne tilKge med Jorden kvortil A 
tare bnndue. Her behovede ei Herren ! si» befiettci 
Borg at soge Stkkerlted mod de store Ilobe af trteibando 
Landnurnd, der kaa ved Frygten holdtet *nd*r i*#i 



y Google, 



UDVIKLUMG 1 WDDHiALIkBREN. 6 

Her fretneted derfraod en Befolkainf if frie Bonder. 
Navnet Bon tie Weir her et ffaedeisnavn, der ndtrykte det 
h&ieste Maal af borgerltg Frihed, medetia det i den af Tyd- 
akerne beherskede Dec! af Enropa nassten overall; nedstnk 
i Vanhasder, blev en Betegnelae for Ufrihed og UaderkaeUe. 
Af dette Forhotd ndviklede Samfaodaordenen sig. 

Den Norrdne Stamme holdt aig imidlertid ikkeiadea 
bvennaevnte Graendser, Den ndbredte aig i Tidens Lob vi- 
dere mod Syden over Lande, sem den Tydske Stam- 
me havde beaat, nemlig over det sydliga af det nu- 
vaerende Sverige og over hele Danmark* Skjootdet 
man antagea, at en stor Deel af disseLandes Tydske Be- 
tblkning efterhaanden bar veget for den fra JJJorden iudtraen- 
gende Folkestrom og dannet Hovedfpasaeu af devandrende 
Sksrer, Goter og Angelsaxer, der atiftede. Stater pea 
det Romerake Riges Raiiier, — saa var denne Udflytning 
dog sikkert ikke alleateda saa almmdelig, at Landet dcrved 
ganske rommedea for de Nyindvandrede, Den Norrone 
Stamme indtraadte saaledea her i Forholde mere lignende 
de foromtalte Tydake, og disse bleve ikke i»den Indfly- 
delae paa den Samfnndaorden, 90m i dens sidat echvervede 
Bopaele udviklede aig # Nelop derved aynes Dan erne at 
have modtaget deres saeregne Praeg som den Sdie Green af 
Stammen, idet de i sine Lande ikke alene kora til at danne 
en Herreatand i Modsaetning til den undertvuagne 
Be Id re Befolkning, men ogsaa paavirkedes af denne baade 
med Hensyn til Sprog og Levemaade. 

Den natnrlige Samfundsorden hos et Folk paa deta 
firate Dannelsestrin er en paa Familielivet grnndet 
patriarchs lak Forfatning* Flere in^byrdea beaiaggtede 
JStfter *lntte aig sammen om deo maBgtigste blandt dem eg 



y Google 



DEN 9MB8EB 8 AM FUW*$«a DENS 

see i defines natarlige Orerhoved dai hde FajmtiftforbuaaY 
Forstander. Dette er Samfondsordeiieng Grundlag, paa hvii- 
ket igjen mere omfattende Forfcoinger bygges. En saadaa 
Forfatning maa antages at have vaeret faelltss for 
hele den Germaniske Folkeklasse i dens aeldre 
Hjemstavn i Osten, og beggedeas Hovedstammer, met 4 - 
toge den paa sin Vandring, De droge frem i Hobe, hvet 
dannende en Kreds af bestegtede og forbundne Familierj 
— almindelig, sora det synes, el Antal af Hundrede (120); 
og flere af disse Hobe holdt a*g alter til indbyrdes Un- 
derstotteise naer sammen i en storreFlok. HosdeuTyd- 
ake Folkestamme antog denne Forfatning, paa Gruoi 
af Staramens fiendtlige Stilling til andre krigerake og nueg-j 
1ige Folkefaerd, tidlig et militaert Praegj boa den Nor-J 
rone Stamme vedligeholdt Forfatningeng patriarchal- 
ske Vaesen sig laengere uforstyrret, endog efter dena Bo- 
saetttlse i den Scandinaiiske Halvoes nordlige Egne. — 
Norges og Svealands urgamle Inddeling i Fylker eUef 
Folklande, hvert omfattende flere Hereder eller Hna- 
dreder, h viler paa denne Forfatning, Srammen er ■€»- 
lig indvandret i mange adskilte Flokke, hver omfattende flere 
mindre Hobe eller Kredse af forbundne Familier. Dca 
videreForeningbenaevntes: Folk (folk); deu engere:Haer 
(her) eller Hundrede (hundra5), hvilke sidste to Benaev-I 
nelser ere eenstydende. Ved Besaettelsen af Laudet faadtj 
hvert Folk sit Folk land eller Fy Ike, og i dette igjeuhver 
Haer sit Hered (hera5). Eftersom Forbindelsen mellefli 
Hrerene hos ct Folk var losere, hos et andet fastere, frem- 
stod en akarpere eller mindre skarpt betegnet Her eds- Joy- 
riding. Undertiden traadte flere Folk i en naermere iud- 
byrdes Forbindtlae, torn da almindelig benaevntes: fiiii 



y Google 



UDWHJNG 1 M1DDELALDEKEN. 7 

a: Folkefaerd; et saadant daanede Svearnea flere Folk 
©g benaevtites derfor som et Heelt: Sviaf>i65 eller Svi- 
|>id&, hvilket Navn ogsaa ndatraktes til deres Land. Stirn- 
dem kuade det Tel hende, at Here Folk smeltede gaa- 
ake sammen til eet, eller at eet splittede tig i flere* — 
I det no Indvandrkigen og Bebyggetsen foregtk paa oven- 
ncevnte Maade, folkeviis og haerviis, og det oden at mode 
negen kraftig Modstand, sat overfortea den vandrende 
Starames patriarchalske Samfundsorden aforandret paa 
dent nye Forholde som fast bo sat liver Farailiefader i 
Haeren tog Land som Odel o: fri Ejendom (tiSal) for 
sig og Sine, og blev Bonde (bondi, biiaadi) o: bofast 
Mand i Heredet. Han var fri Herre paa sin Ejendom, 
i ait Haas og over sit Tyende, hvoriblandt og efter Tidens 
Skik befandt sig Traelle, oprindelig Krigsfanger af f rem- 
itted Folkefaerd og deres Afkom. Derhos vedblev Hove- 
det for den meest anseede JEt i Haeren at betragtes 
eom alleHeredsbondernes Formand* Navnet for Ihaen- 
dehaveren af denne arvelige patriarchalske Vaerdighed var: 
Herser (hersir) o: Haer- eller Heredsforstander, Han var 
Heredsboerrfes Anforer i Krig og tillige Forstander 
for deres Gndstjeneste og den dermed naerforbnndne 
Itetspleie, paa eengang verdsligHovding og Praest, 
i hvilken sidste Egenskab han ogsaa beaaevntes: Gode 
(go8i) # Herseren stod saaledes i Spidsen for Heredssty- 
relsen, dog ikke anderledes end som den forsteblandt 
sine Lige. Heredsbonderne, forsamlede til Thing (fung), 
havde den afgjorende Stemme i alle Heredets Anliggender, 
Ved denne Samfundsorden i den engere Kreds haevedes 
ikke den videre Forening, Fylket vedblev at betrag- 
tes som et storre Heelt, og dets Anliggender afgjordes 



y Google 



8 DEN NOSSKE SAMFUKBSOBDEKS 

paa Foraamiinger af alleFylketg Bonder — Fylkestking, 
eller i aeldre Tider maaakee: Alaberjar-Thing 9: *Ue 
Hatrea Thing — under Ledning af samtlige Folkets Her- 
aere* — Saadan maa Norges Fylkes-Forfatohig aotagea op- 
rindelig at have vaeret. Hvert Fylke dannede etStatsfor- 
bundmeden deraokratisk-patriarchalsk Forfatning. 
Folket bestod af frie Bonder; nfrie eller livegae Bon- 
der gaves ikke, men vel Hu8traelle, hvilke betragtedes 
son* tine Herrers Ejeadom* 

Hvorlaenge denne oprindelige Samfundsorden hosNord- 
maendene har staaet ved Magt, Tides ikke* Ved den Tid 
da Historien kaster sit Lys over Forholdene i Norge sees 
Fylkesstyrelsen i Almindelighed at have antaget etmere 
monarkisk Praeg, dog saaledes at den aeldre Forfatning 
endnu tydelig skinner igjennem de senere Afaendringe?, 
Man finder neralig ailerede da Kongedommet og Jarle- 
dommet som Herservaerdigheden overordnede idet 
nindste i Navnet, og Konger eller Jarler i Spidsen 
for de fleste Fylken 

Anledningen til at en Magt frenrstod i Fylket over- 
ordnet Herservaerdigheden maa udentvivl soges deels i en 
natarlig Udvikling af den aeldre Fylkeaforfatniag, ! 
deeia i ydre Forholde, isaer efterat den Norrone Stamae 
var optraadt som erobrende. ' 

I hvert Fylke var, som ovenanfort, almindelig Here | 
Hersere, nemJig een for hvert af de Hereder, hviike Fy&et 
indbefattede* Uagtet nu vistnok Fylkesstyrelsen oprindetig 
forestodes af disse Hersere i Forening, saa var der dog 
Omstaendigheder, som i Tidens Lob maatte give Een afdesa 
et Slaga Forrang for de ovrige. Religiose og kriger- 
ake Forholde vare udentvivl her samvirkeode. 



y Google 



UDVIKLING 1 MID DEL A LDE REN, 

Ligesom hvert Hered havde sin Helligdom, sit T era - 
pel (hof), der forestodes af Herseren sora Gode, og ved 
hvilket tillige Heredsmaendene havde sit Things ted, saa- 
ledes synes det af disse Templer, ved hvilket Fylkesthin- 
get ho Id tea, at havevaeret anseet som en Helligdom for 
det hele Fylke. Den Herser, der forestod dette Tempel, 
blev naturligviis betragtet ikke alene som sit eget Hereds 
men ogsaa sora hele Fylkets Gode — o: Praest og Rets- 
forstander — , og var saaledes den forste af Fylkets 
Hersere. 

Derhos var Fylket et Forbund afHereder til For- 
svar mod ydre Fiender. I Krig, som sikkerlig ofte op- 
stod mellem Fylkerne indbyrdes, tiltraengtes en Fylkes- 
Anforer. At en af Fylkets Hersere heist valgtes hertil 
var naturligt, ligesom og at fortrinsviis den af dem valgtes, 
der allerede som Gudstjenestens og Retspleiens Bestyrer 
jJiavde Forrangen. 

Paa denne Maade kunde da den overste Ledning af 
Fylkets almindelige Anliggender komme i een MandsHaen* 
der. Vistnok maa en saadan Fylkeforstanders Myndig- 
hed antages at have vaeret hoist indskraenkct baade ved 
hans Med hersere og ved Folket, men bans Stilling blev 
dog i Here Henseender de ovrige Herseres overordnet, og 
Vaerdigheden maatte i Tidens Lob vinde storre Anseelse 
og Fasthed derved at den, i Lighed med Hered sforstander- 
skabet, nedarvedes i en vis Herser-iEU To allerede i Nor- 
ges forste historiske Tidsalder ganske foraeldede "Vaerdig- 
hedsnavne: Drotten og Fylker, synes at vidne ora en 
Vaerdighed som den ovenomtalte. Drotten var i de aeldste 
Tider Benaevnelse for Svearnes overste Styrer, Fylker er 
kun tilSage i de gamle Skaldeqvad som etNavn forKongen* 



y Google 



10 DEN NORSEE SAMFttttD£OBBBNS 

Det fdrate bar ndcntrivl betegnet Fylke*for*U»Aewi 
naermest i Egenskab af overste Praest og Retsforstan- 
der; det sidste i Egenskab af overate Stridsho vdiag. 

Men uagtet et Slags monarkisk Centralmagt saaie- 
des i enkelte Fylker bar ktinnet udvikle sig af selve den 
aeldre Samfundsorden, ja endogsaa, som Tilfioeldet var i 
Svithiod med Drotten i Upsal, danne Rliddelptmktei i 
et videre Folkeforbund, — saa er dog nepoe heri Ojirin- 
delsen at soge til Kongenavnet og det egentlige Kon- 
gedomme. Dette udsprang udentvivl af senere ydre 
Forholde* 

Ifolge et gammelt Sagn opkom Vaerdighedsnavnet koo- 
lingr forst i de Danske Lande samtidig incjd de der af 
den Norrone Starame stiftede Riger, og blev senere ogeaa 
bland t Svearne og Nordmaendene antagetaf Fo kenes overate 
Styrere. Det er altsaa opkonamet under den Norrone S ta ra- 
ni es Forhold som erobrende eller herskende inden 
den Tydske Folkestammes Enemaerker; ogdenMagt, 
som Navnet udtrykker, bar her forst udviklet sig* Naruct 
aelv tilhorer iigesaavel den Tydske soon (\&\ Norrone 
Sprogstamme (Oldn. konungr; GL Hoik chuninc; GL Sax. 
kuning; Anglsax. cyning). Det maa udledes af kon (eller 
kyn), Slaegt, og betegner saaledes, ligesom det forae!d«de 
konr, egentlig: en Ma nd af Slaegt, enhoibyrdig M an 4. 
Det synes oprindelig at have raeret ttll&gt de Anfortre, 
som i Spidsen for udvandrende Krigerskare* grnndede den 
Norrone Stammes Herredomme i forhenvaerende tydatte 
Lande. Disse Anforere vare udcntvjvl oftest af llqvaenmt 
(bersakyn), og kunde paa Grnnd heraf fortmsvijs kaidet 
Slaegtbaarpe eller Hoibyrdige. Peres Ledaagere >%re 
meat yngre Sonner af Familujnie, ud&s&e af dea,fodrj»c 



y Google 



UDVIKLING 1 M1DDELALDEREN. 11 

Odd, for at ei dcnne altformeget skulde odstykkes, og bundne 
til sin Fdrer Ted et engere Tjenesteforbold. Det Navn, 
som naengang var disse Forere tillagt i Egenskab afKrigs- 
hovdinger, beholdt de efterat voere blevne Styrere af 
vundne, ofte vidtloftige Riger; og den Anseelse og 
Magt, 8om nu ledsagede Navnet, lod det snart i Folkeme- 
ningeti fordunkle de aeldre, af mind re Glands og Myndig- 
hed omgivne Vaerdigbedsnavne. 

Hos Svearne ombyttedes blot det aeldre Navn Drot ten 
med det nyere og anseligere Konge. I Norge kan vel 
ogsaa i enkelte Fylker noget lignende have fundet Sted med 
den Herser, der stod i Spidsen for Fylkesstyrelsen ; men 
at dette ikke var det Almindelige, derom synes Konge - 
domtnets sa?regne eenslige Stilling i de fleste af Nor- 
ges Smaastater at vidne. 

Den Norske Fylkeskonge optraeder mere som Haer- 
forer end som Landsstyrer. Naardet ei gjaldt Fylkets 
Vaern mod ydre Fiend cr, strakte bans Myndigbed sig ikke 
videre end over den Skare af Krigere, der dannede 
hans Hussinde og Folge; Herserne vare fremdeles Fyl- 
kesbondernes Formaend og Ledere. 

Men Fylkeskongerne vare desnden ei de eneste, der 
bareKongenavn* Norges Kystland ndscndte over Sben en 
sand Vriinmel af Konger. Mangen af disse ejede kun paa 
Landjorden en Gaard, hvor ban kunde sidd'e Vinteren over 
med sine Mend for i Ro at fortaere det om Sommeren paa 
Stttoge vundne Bytte. Ja den rette Sokonge ejede ikke en 
Fodbred Jord; Skibet var hans Hjem, Havet bans Rige, 

Af diase Forbolde synes fremlyse, at Kongenavnet 
oprindelig er indbragt i Norge ved KrigsbftvdingeiS 
aafttt paa sineToge i frem med e Land* bavde antaget 



y Google 



IS DEN NORSKE SABfFUNDSOHfRffi 

det* De beholdt det efter ski Hjemkomat, krad. eaten *a 
den vnndiie Krigerhaeder bragte dem i Sjtideen for et Xylite 
som dettes overate Haerforer d, e. Fylkeskonge,, elkr 
de, oden noget saadant Kald, siege sig til Ro i sin Hjcm- 
stavn, eller de endelig redbleve herfra at drive sin krigerske 
Syssel paa Havet, Saaledes kande iaaer i Narges Kystlande 
denne Maengde af Konger fremstaae; og deres Tai forogedea 
dewed, at en Konges Vaerdigbedsnavn almindelig nedarvedes 
paa alle bans Sonner. 

Den krigerske Aand, som rorte sig bos Nordmaetideoe 
i Norge fuldt saa staerkt som bos deres Stammebre- 
dre i IN or dens andre Lande, raaatte ganske naturlig lade dem 
opfatte den af Krigerhaeder orostraaiede Holdings Stilling 
med et Siags Forkjasrlighed og derfor indrorame Kongen 
den forste Rang, om end ikke den storste Higt i 
Statssamfundet. Kongedommets Ophoieise over Her- 
servaerdigbeden betegner saaledes i Norges Fylker det 
Tidspnnkt, da Krigshovdingen i Folkets Meniiig vandt 
Fortruiet for Religionens og Rettens Forstander, 
da Krigeus Syssel sattes over Fredens. 

Hvad Jarledommet angaaer, da er der al Sandsyn* 
lighed for, at det skylder de samme Forbolde sin Opriu- 
delse som Kongedomraet, og at det Jlgeledes egentlfg be- 
tegner en krigersk Vaerdighed, men Kongedoramct 
anderordnet* Over fort paa Landsstyrelsen sees detogsaa 
meget sjelden — s*m Tilfaddet var i Ladefarlerae? Mi t 
det nordllgste Norge — at betegne ea seLv attend ig 9 ar- 
velig Myndighed, medena det derimod i Abainddighcd 
kun betegner en Enabedsmyndigbed, adofet *** Koitge- 
dommets Vegae og iftlge dets FuldmagC -, . .. (1 : 

I Norge erdet udeitfvivl fotttgjimrow .eiiaeagaroTia^ 



y Google 



VBVOSLim I ItflD&KLALBFfflEN. M 



Jot og Fed en Nedaraning af KoRgedamaae* 
flere Sbegtied, at Graendsen mellera detieog dels Hjeai- 
pemagt Jarleddtnmet paa den eite Side, og Herservae*- 
dished en paa den and en sonx hine underordaet, er bleven 
skarpt aftttukken, ogKongenavnet forbeholdet den Kon-ge- 
batariie, man kan naesien sige som en udelakkende Ret* 
Der Tar dog ogsaa Egne, hvor, ligetil det Norske Rigea Op 
komst som samlet Stat, ingenMagt erkjendtes sora Her** 
aervaerdigheden overordnet; saaledes i Gitdbrands* 
davien, maaskee ogsaa hos Th rend erne* 

Fylkeskongedommet iNorgemaa attaaa overhovedet 
aotages frerakommet ikke Ted nogen jaevn Udvikliag af 
den oprindeiige patriarchalsk-demokratiske Sam fond sorden; 
men heller ikke ved noget voldsomt, forstyrrende ladgreA 
i samme; — det er fremstaaet red Siden af den, ogdet 
fandt i sin senere overordnede Stilling netop i hkn Sam* 
fnodsordens ~Vsesen sin naturiige og staerke Skranke. 
Anden Foreltesnine;. 

Jeg bar i det Foregaaeude strebt at forklare, hvorledes 
den Sara fund so rden fremstod i Norge, som vi der i de 
aeldstehistoriske Tider forefinde, — hvorledes der Fylkes* 
og Heredsforfatningen, Folkefriheden, den patri- 
archalsk-demokratiske Styrelde med fiersere i aln 
Spidse, og endeligKongedommet med det nnderord- 
nede Jarl ed oram e, — Alt har udviktet sig af den Norrdne 
Folkestammea aeldete historiske Forhoide under dens Ind- 
y and ring i det scandbiaviske Norden og under dens Bd* 
bredefee over de Lande, hvor den nit er bosat. Ilrad MaV* 
tile* fremsat maa derhes ansees som et Forseg paa ai 
tydefigajore aig Samfund^ordeuetis Ulstand has Nerd mfcai 
i dcraa forhigtorifke Tid. Viatnok liar i 



y Google 



U DEN MHE SAMFUN0SO*DEflS 

Fr«a»stiJliig ofte Gianiager og endiw eftere Sl«**fager Ira 
severe, belgendte Ferfeolde maattet trade i den htstoriske 
Vtaheds Sted; men dettc er Historiegraoskerens almindetfge 
§kj»bne, naar ban vil forfolge Udviktin'gen af et Folks 
Saattfandserden op til dens tidligste Stadier. Og dog er 
eW ikfce mange Stater, hvor de oprindelige Forfaolde skinne 
Uarere igjennem senere Tiders betydelige Afaendringer, end 
netop i den Norsk e. Norge bavde desuden i denne Hen* 
seondc det Held, at da dets aeldste Samfnndsorden red 
det Norske Riges Oprettelse som samlet Stat var 
pa* Veie til at ondergaae en Hovedforandring, - denne 
Sarafiuidsorden med de til Island udvandrende, misnoiede 
Noffdaaaend overfortes til denue fjerae, ensiigliggende Oe, 
fbrder endnn i et Par Aarhundreder at fortsaettes og sdv- 
ttendig ndvikle sig. Islands Forfatning i de forste Aarhan- 
dteder efter dets Bebyggelse fra Norge er saa at sige en 
historisk Afepeiling af Moderhndets i et aeldre, tildeels for- 
hisiorisk Tidsrum. 

Vi veude os tin til den Tid, da Historie og Love tale | 
tjrdeJigere. Dette Tidsrum begynder med de Norskei 
FylkersForening til en samlet Stat, med det Norske 
Kigas Opkomst Ted Midten af det Ode Aarbnndrede. 
Men for vi gaae over til at omtale denne vigtige Begivenbed 
skulle vi med et hurtigt Overblik opfatte Norges indrc 
Tttrtand paa den Tid da den iudtraadte, 

Norge omfattede 28 Fylker, af hvilke etbvert endnn 
dotmede en selvstaendig Stat I nogie af dem var vel bid* 
ksadt en Udstykoing i Stiff smaa Riger, bveri under tin 
Kongo; modern eakeite andre vare ferenede med bttandeii* I 
oMaor een og saname Kongo, eUer nden noget *% **dm& Qlmr* i 
booed, bfetfvoi et indbyrdes Korbimd^M- bb<*l4-*II0 4Kb* ] 



y Google 



DDViKUNG 1 MIDDELALMRB& It 

■side betfagtedes Kgeiiilit bvert Fytke son et for tig he> 

taaende Heelt Med faa Uudtagelaer erkjeadtes Konge- 
onaraet for den hoieate Vaerdighed i Stalen, dog be- 
ragtedes det i Grnndeu blot 90m en arvel ig Haerforejf- 
aerdighed, ikke som Middelpuuktet for den indre 
.andsstyrelse. Denne hvilede derimod bos Herserne, 
vi Ike, som Bdndernes Hdvdinger, med en arvelig patrkr- 
halsk Myndi^hed og under demokratiake Former, foreatode 
itid$tjenesten og Retspleien hver i ait Hercd. Bond erne 
are deels Odelsbonder eller Haulder, hvilke ejede sin 
ord som Odel d t e. som fuld Ejendom uden Erkjendelee 
f Nogena Ovcrejendomaret, deels Leilaendinger, hvilke 
eiede Andrea Jord til Brug. De aidste vare miadre 
nseede, men dog i alleMaader frieMaend. Tilsammen 
lannede de Folket, og havde, forsamlede paa Thing, 
len afgjorende Stem me i alle offentlige Anliggender. Tra&l* 
ene Tare Hustraelle, betragtede som sine Herrera 
Ejendom, og ikkiui i denne Egenskab under L ovens Be* 
ikjttelse; men ved Frigivelse eller Loskjobning kunde de 
Tholde person I ig Ret, og deres Afkom gaae over i de 
uldkommen frie M&nda Tal. 

Dette er Grtindtratkkene i den Samfandaorden, som 
icatod i Norgcs Fylker, naermest for derea Forening til e« 
am let Stat. Hvorledes denne Forening foregik og hvilke 
j'orandringer i Samfundsordenen derved mrrraest hevirkedea, 
>liver nu Gjenatanden for vor Opmaerksomhed. 

Ved Midten af det 7de Aarhuud rede kern dew fre Uptwrt 

ordrevne Yaglinge- J£t til Norge. Den grundlagde bet 

Lender aydoatlige Deel et Rige, der aeart ved gonatige 

FamAlieforbiodeUcr eg tildeda ogaaa ved iykkelige Ka%B 

liaevede.atg til Anaeebe og Indflydelee i VKkee og 4eat 



y Google 



It DEN N0R9KE SAMFUNDSORDENS 

sydlige Dee I af Oplandene> Dets egentlige Kjerite ?ar 
Vestfold (det nuvaerende Jartsbergs og Laurvigs Amt) og 
Raumafylke (det nuvaerende Akershus Amt og noget af 
Hedemarkens Amt), Kong Half dan Svarte gav det red 
Midten af det 9de Aarhundrede en storre Bctydenhed* 
Han ikke alene udvidede det 8 Graendser i det sydostlige 
Norge og knyttede dets hervaerende Bestanddele naermere 
aammen; men han bragte ogsaa et heeltFylke i det vest- 
lige Norge, nemlig Sogn, under sit Herredomme. Det 
Store Vaerk at forene hele Norge til een Stat var imidlertid 
hand Son, den beromte Harald Haarfager, forbeholdt. 

Harald udforte det ved Vaabenmagt. Efterforst at 
have indlemmet i sit Rige de Dele af Viken og Oplandene, 
»om endnu manglede ham, drog han med en Haer nord 
over Dovrefjeld* Han erobrede forst Throndhjem (j^rdnd- 
heimr), hvis 8 Fylker rimeligviis allerede dengang dannede 
et Folkeforband, og derpaa de nordenfor liggende Fylker. ' 
Han betragtede siden Throndhjem som sit Riges Mid- 
delpunkt og sit Kongedommes Hovedsaede. Norges vestl ige 
og sydvestlige Fylker, dette Fosterland for de aegte 
Sokonger, maatte endelig ogsaa boie sig under ham, og 
Seieren i det store Soslag i Hafersfjord (den nuvaerende 
Hafsvaag naer Stavanger), i Aaret 872, haevede ham til hele 
Norges Konge, 

I Lobet af 12 Aar (860-72) skal Harald, endnu den- 
gang i sin fremblomstrende Ynglingsalder, have fuldendt 
dette Vaerk. Hvad der lettede ham det, var udentvivl den 
aeldre Samfiindsordens Beskaffenhed. Hans Kamp var egentlig 
mod Fylkeskongerne og deres Maend, samt de med dom 
forbundue Haerkonger eller Sokonger, — ikke med Fyf- 
kernes Hersere og Bonder; tvertimod der er de tyd*- % 



y Google 



UDV1KUNG 1 MIDDELALDEREN* 17 

Hgate Tegn til, at Herserne snarere begunstigede end mod- 
satte sig ham under hana Kamp for Enevaeldet i Norge, 
Det er ogsaa let taenkeligt, at under Fylkekongernea davae- 
rende Stilling, eensligstaaende som de ofyest Tare, stottende 
sig alene til sine tjenstbundne Krigere, ligeoverfor en omkring 
Herserne sammentraengt Bondemagt, og under den Usik- 
kerhed paa Person og Ejendora, som Sokongernes tiltagende 
Maengde og Vikingelivets voxende Vildhed maatte fremkalde, 
— Kongedomraet i det Hele ei kande vaekke nogen staerk 
Medfolelse hos den roligere Deel af Landets Befolkning, 
hog den egentlige Bondealmue. Bonderne saaeop til den 
seierrige Euekonge som til en maegtig Vaerner om deres 
iredelige Forholde; og Herserne haabede under bans Ene- 
vaelde at see deres gamle patriarchalske Myndighed bedre 
sikkret, end under det ustadige, ofte udentvivl i deres Ret- 
tigheder indgribende Fylkeskongedomme* De understottede 
derfor Harald eller lagde ham idetmindste ingen synderlig 
Hindring i Veien i bans Straeben for at udrydde Fylkeo- 
kongerne+ De anede ikke, at Haralds Enekongedomme snart 
skulde falde som et tungt Aag paa deres egne Skuldre, 

Allerede i Foreningen af Norges Fylker som et Heelt 
under een Konges overste Styrelse og i Maaden, paa hvilken 
denne Forening foregik, nemlig Ted en seierrig Helta kri- 
gerake Virksomhed, laa en kraftig Spire til Forandringer i 
Folkets aeldre Sam fund sorden. Harald Haarfagers Person- 
lighed fremskyndede dem. 

Harald Tar en kraftig Herskeraand efter hans Tiders 
Maalestok, — en Konge, som satte sit eget Herredommes 
Glands, Magt og Fasthed over sit Folks Frihed og Lykke. 
Hana Ojemed Tar at grunde et kraftigt Eneraelde; og 
If idlerne, hvorved ban Titde udvkie dette, Tare i det Hele 



y Google 



18 MM NOBSGB SAMFUMOSOKMCNS 

4c for J»ne Tidere Brebreee almindelige. Folkefriheden 
skulde taentoics, Hevdingemes patriarchalskeMya- 
dighed tilintetgjoras, he\e Laitdsstyrelsen #vcr- 
hevedet sammentraengesi Kongedemmet, Vel hserede 
ikke Harald Bcbeerne afsit oprindelige Rige paa de erobrede 
Fylkers Bekestning; tvertimod det erobrede Throndhjem 
gforde ban til sit Riges Mid del pa net. Hans Seier gav aaa- 
fades ikke Anledtiing til Opkomsten af nogea Herreataad 
i Staten. Men ban vilde have hele Landet betragtet son 
Kongens fijendom, eller efter de gamle Sagaers Udtryk : 
ban tilegnede sig al Odel i Landet. Bonderne skiilde 
besldde deres Jord ikke sora Odelsmaend eller fitldkoia- 
tie Ejere, men med Erkjendelse af Kongens Overej- 
endomsret, soinhans landskyldydende eller akatte- 
pligtige Leilsendinger. I hvertFylke sk tilde Landsaty- 
refcen oves paa Kongens Vegae ved en af ham besktaJtet , 
Jar I. Under denne skolde igjen de i Fylket vaerende 
Hersere lyde, som kongelige Embedsmaend, hvilke 
til sit Underhold havde en vis Deel af Kongedommets Gods, 
menderfor ogsaa stode i et fuldkorament Tjenestefor- 
hold til Kengen. 

Dette var ifolge Sagaernes eenstemmige Vidnesbyrd He- 
ralds Plan* Var den komraen til Udforelse, var med det 
santme den aeldre Samfundserdeii fra Grunden af omatyrtet, 
eg paa dens Ruiner rewt et EnevaMde — man kan naesten 
sige — uden Skranker og uden Ansvar, At Planen var der, 
have vi iagen Grund tH at betvivle; men dens Udfdrelse, 
ttadte, al Haralds Kraft uagtet, uovervindelige Hmdri&ger. 

Haralda Fremgangsmaade kunde ikke aadet end vaskke 
Mt i-etfesrdigt Misaoie, og det for storste Delen netop has 
dam, aam, ved at unddrage Fylkaakoagerae sin Hj*ip> karate 



y Google 



CBVWLUfB i KMDBbAUffiRBM, ID 

Wtaaget til eterea Undergang og Eneraeldeta Sekr. H«r- 
8 erne fandt sig akaffede i Haabet on en atom Uaflwea- 
gigbed, of Odelsbonderne saae ain dyrebereste Rettighed 
kranket Orer hole Landet lod aabeelydt den Klaga, at 
Harald gjorde alt Landsfolket til sine Traslle. Men 
at bringe nogen ator Forbktdelse istand meJlem de Mianoiede, 
hvilken knnde byde Kongens Herskesyge Spidsen, Tar ikke 
l«t; deek fordi Norges Fylker endua Tare fremniede for 
en kraftig Samvirkeii; deela fordi Harald overall havde 
vidat at erhyerve aig enkelte formaaende og hengivne Yen- 
tier; deela endelig fordi bans store Egenskaber og glimreode 
Seire ha?de grondfaestet den Tro bos Maengden* at bans 
Lykke Tar uimodsteaelig. Norges mange misnoiede 
Stormaend Talgte derfer en anden Udvei, De forlode Lan- 
del med talrige Skarer af Tilhaengere, der knyttede ain 
Skjebne til deres. De yngre og mere krigerske af dem 
forogede Sokongernes Haere, eller optraadte self som uaf- 
hsengige Vikinger for at herje paa frcmmede JLandes Kyster. 
Endnti flere sogte med Familie, Venner og Undergone et 
nvt Hjem. Jamteland og Herjedalen Were bebyggede 
af udvandrede Nordmaend; ligesaa Faeroerne og tildeela de 
Skotske Oer. Men fremfor Alt Tar det Island, som just 
red denne Tid Tar opdaget af Nordmaendene, derskjenkede 
Maengden af de Udvandrende et TUflngtssted. Til dense 
af Naturen knn sparsamt udstyrede Oe iyttede mange 
Hovdinger af Norges maegtigste og mest anseede Slaegtar 
med Familie, Tyende og rorligt Gods? ja de forte endog 
med stg over Havet Mulde\i under akie Tempter* fe# i ait 
nye Hjem at kunae raise dem igjen paa en kelUg Groad. 
lie agtede Flytnwgeas UleUigheder og de nye Stymies 
Fattigdom for latet mod den Viahed, at hare fSnadet paa 



y Google 



» DEN FWMKE S4MMJlWHN»niS 

rata afsowdrtda &r et Friatert, fartr iagea Harafaer* 

mgt' skufcto feratyrre derea Cafiwengighed. i • 

Diaae Ualfytniiiger Ira Jtorge, der skulle bate vamH 
heaved 00 Aer, vidae tiftfulde «m bror dybt iadgrjfctftde 4 
Lendeta aridre Sanafuddsordee HaraJda Styvebetmaede w 
i Felkcts Ome* De vakteendog omstderKongeneFrygt&f, 
ai hane Rife derved sMde edebrggea, Det er heiet eand- 
eyntigt, at eetop Erkjendelsen af diase akadeUge FeJger af 
hane Reajeringaftystera har maegiig bidraget til at rokke 
Heralde faate Ungdomafillte eg ladet ham i aiae mere freai- 
akrhlende Aar frafalde dens Gjeajiefnforelse i dea oprinde- 
lig paatenkteOdstrackning. Han rata derhos bajre dndaeet, 
at dea Orden eg Fred, sora hen ftrreeten ivwigt onskede 
at tilreJebringe i Rigeta ktdre, vaaakettg kaade haattdhaajwi 
odea ajeaaent VecHigekoldeleen af de aeldre*. Felket 
ti Ira ate Former, Dette ttlaamaientaget fremeragtr vakea 
Tvlvl et stovre Maadabeld i Haraida Regjeringagrandafetnin- 
gar eg formUdtde diase* Virkniuger mad Heeaya til-Fet- 
kete StiMfcg* 

Saameget ar itkkert* at den Stafcaforfatiiiag,, e»m 
Tar Haraida eprindelige Plan at gruode, aJdrfg 
traadte i fu\i Kraft. Ja de Indretninger, sotn hee i 
den aenere Deal af aio laage, syttiaarige Rigastyreke fere- 
teg, gav endog Stodet til en aaa ataerk Tilbageakridtta Mid 
de*Mre Ferhelde, atsehe Stateae Eenh-ed atter>4tnede 
med at geae tab*, 

Herald herd* neaiig med aine mange Haateamv 4te 
det meaie Dettoe af Landeta nragtigste Hwdiajpr,^«*jtaiii 
Aatei Seener* hvUk« haa tod epfeatre i Land*** tewkjelllje 
fete he* detea tnodren* Fraaadev. De dWse, Senear veste 
4*1, §k ken vedtaget eean Landalev* et dcAlieuettec*** 



y Google 



skfclde arve Kowgenarnet, og hrer ea D««l af Ma* 
gel, dog under en Overkonge gom overate Styre** 
SMen led han endogsaa Delingeit virkdfg irrtde i Kraft. 
idet han forbehoidt eig selr Orerkengens Myndig- 
feed roed Ret til at bestemme, hriiken of baits Sonne* 
herS akolde folge ham. 

Dette var et aabenbart Tilbageskridt til Fylkeaken* 
gedotnmet og Rigets Splittelse* Indstiftelsen af enOver- 
konges Vserdighed viste frig snart ntilstrakkelig til £ae> 
rarfdets Opretholdeise i dels fulde Kraft og UitftdtkraMiket* 
bed* Da Ha raid ndkaarede en af sine yngre Sautter, Erik 
kaldet Blodoxe, til him Vaerdighed, vakte hang ovrige Sen* 
ner voldsomme Uroligheder, og Harold oplevede at see 
Riget sonderrevet red indvortea Krige, og den stake Byg- 
nlng, som bans Ungdoms Seiervindinger havde wist, i bans 
AMerdonisdage naerme sig sin Sammenstyrttiing. 

Men disse indre Urolighedcr, cKsse Kampe meUenilla- 
raids Sottner, skjdnt de i mange Maader fremkaldte en far* 
virret, lorlos Tilstand i Landet, rare dog ikke »dea gawtltg 
Indflydetse til atter at baeve den ajuakne Folkefrihed 
#g med det sammc den aeldre patriarehalake Magt i 
Samftmdet. De indbyrdes strideude Konger traengte ti4 
Bindernes velvitlige Bistand, og der kunde tind*r 
oaadanne Omstendigheder ikke laenger bike Tale #si e* 
Udefelse af Kongedemmtts Myndighed over Laad og Folk 
i den Udstraekning, som Harald Haarfager oprindelig havde 
Ifcnrt far Oie« Jarlerne forsrandt naesten oferaH som koa~ 
geftge Ststkoldere i Fylkeroe, — Haralda Sonoer taatto dem 
ikke; men med det sanwne loaned* Hersertie aig meor *g 
mer ft* Acres Tjeneateforhold til Koaged&iiiMft* 
far dertood attar at D*rme aig til det gamle jftatriirohaUe 



y Google 



an dbm mmnDMm&otmttMMaa 

ForiioM Mm Botidernea Hardinger «g Fotkets<T*M» 
ra*itd. 

gaadanrar Norges iadre Stilting, da Ha raid Haarfager 
i Aaret MS dode. Haws lange RegjeringwMtsemhed Part- 
ner det forste Ilovedvendepunkt i UdWklingen «f- 
Norges £arafundsorden. Skjont — - som vi have a<Jet *— 
de af ham paaUmkte Statsindretniuger ikke vandt faritHtom- * 
ment Gnmdfmte ©g ikke heller gjenneraidreres i fold '64~ *| 
strcrkntitgi saa vare dog hans Planer og Re <yeri it gsli and linger 
ikke uden ma?gtig Indvirkniiig paa Norges fjeroercf FrcmtkL 
Norge var samlet til et Heeit; ogskjoitt Baandet, 8*md 
sammenlioidt dels Fylker endiiu var lost og ushYkert, Ma 
rare dog Nordmaendene under Flaralds lange Regjeringbievne 
vante til at ansee sig som 'Medkmimer af et videre Stats- 
samfund end det blotte Fylke. I)e vmre btarne- vaafer 
til at betragte Norge *om et Rige og sig setrrfom N<a*r* 
geenrnnd- (Noregtmenn) ; og dentie Taoke, dor aldrigeiden 
udaJukkedes, am den end stundom midlertidig fardunkleAea^ 
indlemmede ogopretholdt Norge i Stater net Raekke. 
Tt-eAle Foreliesnfng. 

; Vi have 'betragtet Harold flaariagera Vlrksomfced «H 
det Ncrrake Rige* Oprettdse? vi hare seet tans Planer HI 
at 'gtttndfoate sit Vaerk og disse Planers h&rmte«4e ( FM* 
ger;vf slWIle mm hcnvehde **r Opmaertoorarhed • p*a lit 
fjernertf Fttge* af IlaraJds Forettttigsvaerkfeg see, 1 
ledes Notfge'&om Stat videreudtlktede stg 0g endef% 
niftgbi VaMttt vandtFasthed paa den af ham Jagte GrtutdroM. 

1 BeA if-IfcraWaiSoniierj fc?*m Faderen *h**d*r fffJM 
tit *ln '-EflwHftlge*' '* Ote*k*ngew¥ VferdfglH»4, B*ti 
Bledoxe nemiig, mangfedeei' ViHt* tft'afrsip rtiflHU t c 
tatMet. •- Btar Paderens store Egensfeabtt* fctfeflt* 



y Google 



HDVMLtNe* 1 MtBBELMMffiRN; St 

Hatald b s aad mei al ski Ilerskeayge «g toldaomme Sgen- 
raadighed tillige en $ja>lshoihed og iEdelmodighed, der 
forenet raed en akarp Fort t and faengslede Foiket til ham 
i Mrefrygt under strive hatis Folkefribeden kracnkende From- 
faerd. Erik deritnod Tar vel skjdn og tapper, men bans 
Tapperhed plettedes red Grnmhed og nedrig List, og ha** 
Sjaeta Svaghed bragte ham i bans onde og forbad te Drannings, 
Gunhilds Ledebaand* Nordmaendene taaHe ei af ham hvad 
de havde taalt af bans store Fader, Ved at drebe den 
ene efter den anden af sine lirodre indbildte vel Erik 91$ 
at k era me sit Maal, Etievaeldet over Narge, naermere; men 
i V4rkeligheden vakte ban kiin derved meer og niter Folkjets 
Uvillie og Foragt. 

Da aokom til Norge i 9&4 den yngste af Harald Haar* 
fagers Sonner, Hakon, der varbleven opfostret i Eaglaud 
af Kong Adalsteit og der for kaldtes Adalstensfostre. 
Han ha? de hidtil ingea Deel havt af Riget og fordrede no. 
sin Met, Hail henrendte sif til Thronderne og lowxie, at 
hvis ban bier tagen til Konge, da sk tilde Bonderne 
gjenerholde sin Odel og hlive Odclsbaarne til sin 
Jord. Dette Lofta virkede soai et TroWderasoFd. Med 
Jubel toget Hakon til Konge, eg. strax, siga Sagaertws, 46b 
Ryg*«* "*o« lid ? det torre Gr<es" oter bete Norgos Land, 
at Thfonderne.hafde taget sig en Kongo, der i All.lignaaW 
Harald Haarfoger* und tagen deri, at Harald havxle gjoct aM 
Foiket til T«elle, medens Hakon derimod vilde gke- dtst 
deta Odd tilbage. EoJket reiste wg.som sen Mandw Maa 
kappedes ona at erkjeade Hakon for heie Norgea Kafcgej 
oa; Erik Blodoie maaUe* forkdt af baaaV Iis>dtegar og 
Atont, Timmfr Landet med sin Sfaegtv 

Denne alariitdelige her, denne fdrste frivittdge Sas»- 



y Google 



14 DEN NOItSKE SAttFtJNftSOBMMS 

virken af bele det NorskeFolk fremkaldte* ved Loftet aa, 
at Folket skulde gjenerholde sin ©del. Dette Titer 
tilfulde, i hvftken hoi Betyditing matt opfettede denne Set, 
hrttken aiden atedae vedblev at agtea som en af GrendstSt- 
terne for Norge* Lykke, selv efterat dens oprindeHge Hegreb 
under forandrede Forholde var traadt I Baggrunden, a; 
Navnet kun haeftede ved en af dens maaskee mindre rae- 
sentlige Bestanddele, Gjenlogningsrettert. Hiin Tkfealden 
Ansknetse mcd forte, at man i Folkets Odelsret saa 
Folkefrihedens Grand lag. Krkjendelsen af Folkets 
Odel, af Folkets fulde Ejendorasret til det Land, 
det beboede, var jo tillige er Erkjendelse af, at at Magt 
i Staten udgik fra Folket, at den overste atyrende 
Myndighed udovedes af KongedSmmet ikke ifotge eft ved 
Erobring runden landsherrelig Ret, men ifotge en 
Ret, der frivillig var det overdragen af Folket, en Ret, 
der havde sine lovbestemte Graendser, hvBkfe engaag 
fastsatte ved Overeenskorast mellem Folk ogTConge, 
ikke fra nogen ef Siderne vilkaarligen maatte Xvefrricrides. 
Retragter man den forste Forhandling mellem Eon; 
Hakon og Nordraaendene fra dette Synspunkt — og saale- 
des maa den betragtes af den, som saetter sig ind i Tidau 
Aand — vil man ikke finde det underligt, at d?n gjorde et 
aaa dybt Ind try k paa det hele Folk. Den Tar en Pagt 
mellem Folket og det af Harald Haarfager op ret- 
tede Kongedommc, hvorved dette ved folkets Ariel 
Vtllie aattea i Spidsen for LanflsstyrelVeif, 1mod 
at det fra sin Side tilsikkrede Folket deriVamine 
Frihed og den samme Stilling i Statssamfnndet, 
som det havde nydt og indtaget for Harahl H*ar- 
fagera Bege. 



y Google 



flu! ■<■■ var da to Mgorrgt tUvekhrogt meltem Kong* 
Of Folk, eg Merge 90111 Stat hivde i KongedSmmet 
crholdt en af Folket aelv lovllg anerkjendtSam- 
holdakraft. 

Hakoso senere LandsstyreUe svarede til dens Begyn- 
delse og erhvervede ham Folketa udeelte Kj&rlighed og 
Tihiavnei: den Gode. Den udmaerkedes ved tvende vig- 
itfe Saatatodretningeiv som ved Koogens Virksomhed gfen- 
bcbi Lovesa Vet bleve istandbragte, og som Jkke lidet bidroge 
til at knytte Basndet fastere mellem Rigets Fylker og give 
dtet Ikle aiere Eenhed og Kraft Yed den ene af disse 
ladrotoioger ordnedea Rigets Lovgivningsva&sen og 
Hetapleie, ved den anden dets Forsvarsvaesen* Yi 
okttfle natrmere betragte dem bver for stg» 

Den aeldre Fylkosforfatntng med Forte, at hvertFylke 
egentlig bavde sin Lov og siu uafhaengige Rets- 
pleie. Fylkeathinget var, som allerede forhen berort, 
for bvort Jsaer dets overste Domstol og, hvad dermed 
i do Titer altid forenedes, dels lovgivende Forsam- 
ling. Lighed i Retsvedtapgter bar rimeligviis tidlig i en- 
keite Dele af Landet fremkaldten videre Forening mej- 
Ion flere Fylker ander samme Lov og med et for 1 
dem alle fallea Alsherjar-Thing. Men saodanne 
Foreoinger knnne el antages at have vaeret almtndelige. De 
fleste Fylker atode upaatvivlelig endnu i denne Henseende 
ioote^edo, do Harold Ilaorfager forenede dem under ait 
Haas Eoevaelde synes iraidkrtid ikke at hove 
nogen varaentlig Forandring i ovemuevnte Tingeooo 
Orden* Man maa vistnok ontoge, at ban i Overeensataao* 
mclae aotd oine Stjrebeigraadsaetninger i det Hele, har 
ooderordoet boado Lovgirmng og ReUpleie KongeddmmeU 

N»r, 3 B. 4 H» 2 

Digitized by VjOOQLC 



M DBN 

Megtfylde; meaamn fiader Mel Spar til, at W» Jatf be- 
ayfttet deeoc for at triage atfttre Eeahed i lias Greoe af 
Stateatyreken. Hakim, derhaod fik istandbragt, at alia 
Norges aordlige Fylker forenede sig med da 8 
Throndiske under een Lor mad at faellea Lagtbiag paa 
Frosta i Strindafy Ike, *g ligeledea, at alie Norgee 
veatiige og aydreatHge Fylker indbyrdea far- 
baadl sig paa sanne Maade og vedtoge et fatttea Lag- 
thing paaGula paa Nord-H6rdalaad„ Saaledee opetad 
da to Lagdommer, Frastathingalagen e§ Gala** 
things! agen, lucrt raed sin saeregae Loomed Kboheid 
af de aeldre Fylkesthing ogHevedathiag, aom wadat 
orduede FoJkeforaaralinger til Retspleiea9 OverboWeiae i 
engere Kredse, Qtaae to Lagdommer omfatitede den Daet 
af Norge, aom umiddclbart laa under. Kong Hakoae* Stjrelee. 
1 den ovrige Daei af Laadet raadede derimod aodim Fyl- 
keskoagen af Harald Haarfagers Mt; bar kunde Forfar 
Halum kun virbe ariddelbart i Bgenakab af Ovarkauge, 
VeJ beetod i Norgaa sydostltge Deal ea red HalMa* Sraate 
stiftet Feaeiuag af lignende Beskaifenbed mellom eagle Fj I- 
ker, der havde ait faeJIes Lagthing paa E ids* old, paa 
Eaumarike; dog Uey bar diase FarhoJd* ikke faldkaaa- 
mea enhiede for omtrent 60 Aar after Haken* Dage«. uafer 
Kong (Naf den Heliige, da Oplandeoe f eameda* tit, eft 
Legdwaroe, katdet Kidzivathingalagaiedi ait Lagtbiag 
paa fiidareid, eg Viken, eller Norgaa: sydeatliga* Kjut* 
fjdker y til et aadet, kakftet ttorgavtbiagslag *atad ail 
iagtUng i Bo<rf etier Sar.psborg. Sealedee opetad ^aa 
daa af Hafcoa dea-Code Ugte CraadaoM liergea laddifag 
i fire Lagdemmer (log), hrart mad ain lartfpeLai 
eg ait Lagthing, der paa eengaag tar overrte&ewatel 



y Google 



THMPMURM I WlfeM^ltSBfetUSM,. ST* 

of f#Vgit*fed* Fersamllfrg for lite deFylter oottLftg* 
dommet omftUede. Vlr enFoYenlivg af det bole Larnd 
under een Lor eg een toTgirenie Foramifrlfng Tar 
F#4ket ertdnn Hcke ftiodent. faiidferttd tjente tadretningen, 
ae#r i sin Ufoldkommenhed, ikfee blot tti art forene hVett 
Lftgddmmes Fylker fastere, men ogsa*, 1 {del den medforte 
Bestemmelser for Lagdftmmernes retallge Forhotd indfeyrdia, 
til at feveftdegjore den ForesrtlHfng, at alio Nordmaend, fra 
hvllkan Deei af Landet de end maatte T«re, vare forplig- 
tede til at see sine Ttfgtigheder Bland - Of Hand Imettem 
affejorte paa RetCens Tel og under Beskyttebe af en Magt, 
K#n g* d3 i famet nemtig, der omfi&ttede liele Norge. 

Et for Norge almindeligtForsvaravaesenkmde* 
ikfee findte Sted, afcatasnge torn Intet pollttek Btand sammen- 
hoklt fcandet* Fjrlker, men disse meget rtere efte atede 
fteftdtKge mod hlnanden. Til hvert enkett Fylkea Forstar 
▼are Fylkesimendehe pligtige paa Opbnd at f&lge Fyfltes- 
keftgen elter den drerate Styrer, — men ikke ndenfor Fyt- 
ket» Qraatfdacr. Eftef Norges Foremng under Raratd Ha*r~ 
fager aynOs deimo vilkaartig at have opbudet Foftet til 
KrigBtjeneste aaa ofte og i den Udatraekning ten feed* 
tyttea* BertH maatte ban ogsaa ansee tig befiHet iffflge 
sin ennmaede Ret sons Landets Ejendomakerre, og 
Sftlge dew Magt, ban 1 det .Hele tflteg ftfg over tine IhK 
derfcaatter. 'Sled Hakon den Gtodes Antagelie iff Konge 
indtraadtat atom altered* ' viist; et nyt Forhold nrtllejfe Kmk 
gaJSiMtet eg Folket, aom udelokkede at Vflkaarligfaed *d 
<fe* i**m Side. Sfcnlde der indftresT et elmliftdeUgtLaril*" 
T$t*n -*- eg dette paafetdrede Riget* Kenbed — taamaalMP 
det erdnta red en faat Overeetiskomat meMem Kengeddna- 

2* 

Digitized by VjOOQIC 



nm m m mm mtf ymmmm 



met of Bwriftrne, ftofce ekede jpa4 Hafceos 

Of acarettde til Stages* dongeftg bestajaende Forkaide* . » 

fitarge xm paa Landsidan afeondre* fro S#«rige *«A 
star*, lidet befcuwe og for ^det meat* nfarbare »de Fj*M- 
og Sfcoaetoafcniager, og Sveriges folkerige Ega*s det* 
Mge fcaadsstyrkoi fare desuden langt Qasrnede f*e 
Rigorae* Grandae, Fra den Side Tar saaledes Norge wt 
Natures ftens«eU§ sikkret for Aagreb* Derhes medforfte i 
dot Hole den elmindolige Brag i Norden heist at krjge til 
Sots. Diaee $inatss»digheder ajorde, at KystforoTarfet 
og Sttkrigsvaesenei maatte betragtes som vigtigst far 
Norges Landevsern* Saaledes opfattedes ogsaa Sagut of 



Aile Filter long* Nerges Sekyst Weve inddeefce^hts* 
i et fist A»tal SJtikr ader, idet Hele m Ifcert Skifcte- 
das Bonder skilde ndrusteog vedligeholde eel Skill, fads 
Sterrelse vac forsifjellig bestent i de ferskjellig* Dtl* of 
Leaded Delta ftdde Antal Skihe, bemandede #g p r s rt as i 
teredo ofter faslanlte ftegier, kunde Kongen odbyde 4N aW- 
ding (kn£aagr)*UerKri^tjene*t« under sin (Vie Raadiganud, 
qg fire dam hverfeen htm vilde inden Rigets Grasad- 
aer, i en Tid af 2 Bianneder am Anret. fietto to- 
qiavntea: Almenning. Del halve Antal, halv Almei»»i«if, 
konde ban fore udenfor Riget, dog ikke for langer* <FSd 
and ofennaeviit. Vilde ban overskride den lorbesteaaie Jae- 
dingatid, do saaotte ban dertil Iisto Ledingsfetfaeto otter 
Kh i d arocQ esemkllte Sarotykke, Forresten skolde i'dmAtol 
ai Leudet, som Mev fieadtlig aifgreben, pile raefce*#e«re 
Mamd* ondog TraeUene, <va*re pligtige at lyde Opfcpd 
tU Forfar;, eg Loven bettemte; fcvilke Vaefeeg aarfiyst I 
Maud, efter sin Stilling i Samfundet, altid sfculde have. I 



yGoogle 



lfoia »ai iU* tarmed Mo* 4en a*Mgatote t-fcota iitg wed 
Viter efle* Varer ft* FjeldUppero*, hvitke a«t**dte* for 
at^ferkyttde Fiende-AnfaW, bragt ! en lovfceatentt Ordeti 
o*ter del he*e Land, aaatedea at ff&rtad eller Krfgafcnd m*d 
Hartighed kiitidc gate fra den enc Elide ill den aitdeil. 
Denne Landeraerns-f ndretning maa, Hefee Aimlve 

-end Op retteiaen af de storre Lagdfttnnier, anseea 
ati 4a*e bidraget til at aammenknytte Nwges Fylker. Jgjeai- 
nem den ndtefte gig forat beatemt defea Forpligtefae tH, 

'mar det gjaldt Forsva* eller Krig, da tft staae alle ttf- 
•infmfen aom et flatlet Heelt tigeoverfer U#- 
faadet. 

Begge Indretninger have upaatvivlelig kraftigen aanivfe- 
feat 01 at holde en Gmat af A4nredfta*nd i Lite tate 
Nerdmsendeae under de ior Norgea 'Eentred *g SelrataBft- 
digbed aaa aheldige Forhelde, gom iwdtraadte eftet itafcati 
aten Gbdes D*d 900-, og denne Knngea* Landaatyrelae Wev 
aaafodea wed Henayn til VedligehoMei'sen af RigeU 
Brali ed ikke mindre indfljdeisesrtg, mti den far toad 
Heaayn til Oj enop ne it e4« en *f Folkets Friked* 

I steer end 50; Aar, efter Hakan den Godeg D§d *ar 
BUrgea Indre Tilstandr hoist vakiende-og forvirret; Konge- 
ifrmmtk kavde i den alleraftavate Deet af denne TJd, som 
9taatwenkoldende Kraft i Statcn, Hden etter ingen 

I T Ja*ydmug. 
• !w NaBi»eatefterHA0nraadedeBrik*f«doxe8 Sdnwar, 
■aid: Harald Graafeld i Spidsen, .u*nder et> Fartlefc- 
atyneJicaara Narges (Herkongttr (BaW— %). Oe late 
ajg Hgfcaom teres Fader lede af derea «n*e Moder GtanlrfM, 
«grare gom han forkadte af Feikefc Dehavde ved Side* 
rf t*% Sere Fylkeakonger af HaraW Haaffagara Skttf i 



y Google 



Ladaiaf. Da ha* wImmmi 411 w mid* AMaav 
haa (KIM) hjeai til Fariraaaiaade* Jar atkreete afe 
af Riget. Ljkkea begaaali^e h«»« Mud ag Jfegafcab 
Antagen til Oaeakaaga 09 evfcjeadt.aaaB aaadaa»..af.4a> «a> 
laodake FyAoakaiiger, aaddrag haa Macgelra daa fl varh ai 
had, aom Kangarae af 8rarige og Paiunark an J laiig aal 
Tid havde 6 vet Hm beaKegtigede aig far*t Jar lerae*. Baa 
af Riget. Derpaa, da FyllteakaagBrne, aem fara*,.Jiavdi 
hjalpet ham, atdea tadgik en heramelig Forbiodelaa aaal 
ham, ryddede hau agaaa dem afaeieo, bemaegttgede aig dca ai 
Rige, ag Tar no Nacgea rirkelige Enekoage, 

OlaC beaad ikke sin aeidne Nayaea Gavar HI at tiadfi 
aiae Uaderaaattera Kj&rligbed; men haaarbeidede aaejiUar 
Beridatbed ag urakketig Faathed bwmI el start MUal;,aj 
beajtaade baa eadag for at naae dette meget afte MkUe* 
goat Tor Tida Aaakuelaer med Rat . ferdaautier, sa* aaa» 
dctte aadakyldea mm an Feil, dor ti*firte baaa Tidaaaa* 
aacer end bans Peraealighed* Qlaf kan mad Retie UUcs 
det Narake Rigaa aaden Stiffen 

Ved at afskaffeFylkesJtongedoraaiet for »to*\f* 
ga? baa BeaijrreJaea en Eaubed og Kraft* aaaadea eiha?de 
bcaiddet aidea Harald Haarfagere Dage. Mea dethoa beWt 
haafaat red de Grandeastniager, paahvUkeForbtldet a iaala ai 
Kaagediainae eg Folk under Ilakaa. dan Gade wJalawct 
byggat. Haa haerede Cbrittaadaoimca tU Laa4af«Ug|ea> ag 
bragte med Folketa ladvilgaing Landets Love, i SanaHaag 
aaad da* ajre Tra* Haa. Tar Nargpa chriitelige iatvgir- 
niaga feraie Ordner, ag Tad Qrereeaakeaiat maJteip ham ag 
Fattat bksT KaagedamaMta Sat ligeovarfor Fafteta eaajaate 
fastaat, sow daa aidea, i ware ead Wt A*r fcaaJad^taVl 



y Google 



Um Oaaf fcadt «*W m kert Regjwiftg I 
!••»* dot ber&ate Staaag ved SroWer mod aVfore- 
Ketiger af Skerige og Denmark saint Jiakon Jaffa I* 
-Sataner, JsHemc Erik eg Stein. BleUeoa oiie dieae fcter an 
M aM ge forocligeu deett, medens derimed de optendske Fyi- 
feeskonger beheldt sine Riger, men under den DanskeKen- 
£g«t Owfeofted. 

Detttie Notges Adsplittelge trneie med at bllrc Tarig 

og * Hiintotajdrende for dels Selvataeedighed, Intet Sper 

arf nogenlttget aamtnenheldendeStatsm<agt varlev- 

net. Jarleme Erik og Srein, der foruden sin egen 

~A*dee4efNorgeogs*a hafde inodtaget Styrelsen afdeDanske 

mg Sveneke Kengers Andete under disses OverheUied, wme 

md\e og djgttge ltfaend , dog, som det lader, nden rami 

JPSlehe for Norges Eenhtd. Ilwrode til sin SUUinf red 

Kangers Hjttlp, kiere de sin Forpligtelee mod 

tfoe* De Oplendeke Fjlkeakcmger paa den aadtn 

slttttede aig anermere sammeti, iweaten til en FaeHea- 

etyrelse, dog skede dette iagentande i den Henaigt at lea- 

tWe alg Ira den fremmede Indltydelse, eller hasre nogen 

atf derea egaai MMte eller af Haratd Hearfagere ttatgt til 

H or gcja Overkonge, men heller for at opretkolde den nasf- 

ttrirende Tingenes Orden, rat hvMken de fendt algtek fid 

t*«gt fraYserende fremmedKenges OrerholhedfiaUU 

afenr tntodre trykkende end en Norak Orerkonges ofte 

ittrdo TSeret 

Bet Norske Rlge w saaledesr sin ttadergang nasr; amen 
eVt faudt en Redder i Olaf Haraldson, aidenkaldet den 
Ifetttge. Uterine, en S&ineaftiiss&ft af Harald Haarfeger, 
fcttdft, effcr den TMa Kongeaftafeers afatudelige SWb, fr* 
tH lite Aar sraprmet om paa Sotoge under ain Fosterfaders 



y Google 



MW 



aifclbad ,4m Umim fed* km, *mUf & U K#*f*a. 

bviler paa dale $eUatead4gb«4« ' -< •> •* 



V* bare aeet, brariedea dea Karate Sfrt, fta*«« l 
Herald Haaafeger* firebrfaif, nbw*cd«» dea hag a awrt ag | 
eaikkeri adtikledft «% idet.rfitstt Hala»Jbfltmdwi« 
ef tin TiW«r*}ee, og hr*rkde»*dea eodelig ooder 9ia£J^ 
HelUgee Styrdse randt Fattbed* De Btiufef teyljrtwil 
Herredewiet mm fulgte pet ©taft FaM, w *» km* fa* 
bigaaende; det efterlod iagea racaentlige Filler, mea v*rd 
Grandea gtvnligt, fataearid* del eafte Akaetneaiide* i Be. 
▼*gel*e for si brjde Aaget eg darted altfwrpede JFelketft 
SelvetieiidighafefiUelee. 

Med Megan* daa G#4«t Regjfcringf latest** Jttt 
begyader el bftadredeeettgt TbianMn, jhbfilfcet Jfrttjpt 
Searfitttdaeideii wider iadrertet *q og gmwtige mUecHt 
Forholde ndviklede eig paa den ttuder Okf ,4wi Ilettigi 
befaestede Ghrandv+M med etadig Gang, adea store indgribendf 
Forandritiger, Pen Gjterhig, t#m amicable JVor^a .fca ee| 
naMMaeahmgeiideMesee aSSaiaeefttter til et palitiifc Heefc, 
til et Kige, bavde nu sat aig* Sftefeetyrelaee bevda wjpdet 
en fee* Haldnkig og var iadtraadt i lovterteatfe Former. 
Viafcatte nu, da?i hafe gjartoaJeriivlige *mi ide hietariehe 
Begireabeder, der frtmkaMte eg>befa*tede detiaeTipgetei 
StMliag, med et Overbiik strobe at opfett* Samfiiwfcarda- 
nen, aoaledea som dea i det lite #g Ifegyadofecit 4&<dat 
ISfte Aarhuadrede fretaJrader, iorend dens ▼Mere ; IMNI#« 
ved flere sammenatddeiide vigttge Omstwudigbeder* . »pt f g 
en ay Retnlag. Og ri vilie eaaiaegal beUkre dwfarfiitfie- 
Mik-red Betragtafegea af Nergee Saaifaadaorden tdetl* YM* 
nae, m dea aetop da iraebydfl* da o ttfr ite JjJHriPfM l ft ' 



y Google 




, eg 4»nN fi.'virf Ida** aa>#pfi*te 4m pan 4«He 
i M a* den* UbOMtaf, aaatte oe t«teftd HI Mere at 
dena sun Mi Aiau^iiagaj, ■lent dieae km f atenrte 
f<aj|)rtked antydee. 

I»«fc4amiiHnrdii k8i**t* fttyrtfnde Magt i 

StttMog daonede dena «tmb*4dakraft. Bet bard* a* 

#tatea« krfre *gydre Mkkerbed, at edfge for L**en* 

«>g Mgetr Forever. 

K e ngode a nniet w 1 tfrveligt i Haraid Hearfagera 

i dens nandlige Linie, nden Iagttngelae af Pirate* 

fMnekret eg adaav nogefe Fertrbt for aagte Fodsd, saaledea 

i at aille en Kongee 8dmiefc, aegtei&lte #g nae gte fft dt e, vara 

lige berettigede ill Keagenavn eg Andeet i Udeeelaen af 

1 d** kengeligeMyndigliedj Dolce grnsdede tig i aridgamaael 

i Pa eal mn e for Norgee Forenbig , eg 4et atedfaeatedea Ted den 

af Haraid Haariager iatandbragt* At*ef*Jge)ev. Btniie med- 

fftrte — earn for it vUst — e» virkelig deling af Ri- 

g+t fad^ean alle ferbeandenvamnde Kangeaoaner, dog saa- 

ftealea, ai et Overkongedeasnje rknlde danne Styrel- 

sena MiddeJpenkt Men efterat <Naf den Hellige herde 

caatefce ophgcTei Underitengernee etter Fjikeekongernes Va?r- 

digfeed, Her del en feet Vedtatgt, at Konged&morets 

De/elfearhed et akaild* drage< nogen vfrkelig Lands- 

de4fng til Feige, menken fremtraede i en Faelies* 

i atyreiae, eaetedea at, naar «der paa esgang Tare Here Ar- 

i range* til Kengeditnmet, da akolde dttee, ned lige Deei i 

Kjaajgiaumi t njr dc Koagedomaaet tiikommende Kettigheder, 

regjere i Forening. Saaledes uderede* Landaatyrelaen 

af Mignna; den God* eg 4enne» Farbroder Handd Haard- 

i laada, afedena de vare hraaiidene Medregeater, aaaledes af 

Haa»Me€teaer, Magiwt eg Obrf lyrre, aaaledes endeiig af 



y Google 



Waf. Pee deeee 4|aede afeeldeiSt44tii+Jkejheet.tf»~ 
reikaldta mfee aa^aeaielae-itf >*** .'gaaale^fiav HaKeemM 
vedtagne Koiige*Arvefolge, * •.■- ,*•...€!•••• 

Uegte4*h» Arvetigbed 4Uereedte» imatierti* JfengrtKin 
met fettled ea ItedahiaHe; Brkjaad^daa-fr* F*4k*t* 
Sid*, I liver tii*€tt»«f Labdeis fi«e> Ha a ad d e io tote^fcf 
dommer skulde de til Thiege tat aa a alcaVliade r a ii i U aaae r 
deft verdeede Keegea Arveitft, og deseaeetrBaet deaaae fir 
befaodea at were i sin Orden, ektolde de 4alkjeade htm * 
Kettigkeder, ata *ftar Loveoiiikora hem atttKtagei > Deans 
Srltjendelie fra Falkete &ide adteites fc Farm ef am B*mr 
deraf dee T*d$ Udtry ksroeade : at tibddmmelaeiige* Hi- 
gel efter Laren. Derpaa Hdeddeette an Sopde hem pat 
FeUcet9 Yegae Kongeaavn ned dertR. houende Set. 
Konget* eflegde an en keitideUg Bdy a* villa overajedde 
og beatyrkeLandets Lo* eg Folketa Reatrgheder; 
og Folket ■ 4il*fer tgfen ham aaderaaatlig Lydtgbed 
(Jiegfiskepr), Near deUevar skeet, kekltee kan «Ko*age eg 
Fo&et bans Tkegner fcegnar) a: firie Undcvaaalleff) eg 
ferat ua keiide ban lerltgea adove dee leoogeftge Mjmdighnri 
eg Leedaatyrekea, VedV denoe Kengeas Awtagetee bavde i 
Regetea Threnderae den ferete Stemrae^ eg <ka ef- 
gavea paa en Faraamliag af de<8 Tbrendiake Fylkere len- 
der til Ore-Thiag, 8aatkaMat,<taeai det koM*^ panda** 
eller Stranden ved-Mdnros. >Sidea ekalde Reagan ajtaaaai 
fare Higei for ogsaa"! de erage Landadate at Meaetfaa 
samrae Meade aniagea, --c*. •» t i,- 

Nan-meat on «ia Pereea havde Kaaym ^t laaaajj" 1 * 
valgte Mamd, der *e>e Iraadte i et cn^ereTjeneatafwaaW 
Ui ham, ogbtna?retes faaVedarorne ettar haaadgas^ife 



y Google 



lift 

atthaaadavm fuliinillr i»fca*a SBjemato. B|f**» 
nindel*, noisr <fia*t. Kftfiii JUrd <■ 
Ltmlgt). Deft, tpringoige Fonkaad oaailt* 
geattogJaan* BW i«r *»Haihiiiii t tf fcfcn* Tyeiii** 4ae4 
fa*<*ap *gaa* AsnnaaUMd BanairnoUa fti jdaaa«r*M*fcit 
§» UdadraHc*, ;.og*higjtt mill agaanae Tid m da* 

l) a#at daatiode dfaangadecaaaats egcfctftge Styriaa, 4a 
ale aafjore* Kengawies . Httttropayer : eUar alaaceA a Hawy 
4*r> aaidadaaadftea eg aanaadea af dara. , Km ItaraM Iliarfa 

Tid Jwfcvedea Kji^(»9 ttifd <til en atom Aflseatee* eg 
epkei»der< flat* Klaaaar i dan, amoUg: BirA«* 
afceed, - G,j »*t*r .,og- H«ak»*iav faartifc endau i <Haf 
%w««Tiakom to-.Sku-tiJrtvtftdo ^- eyaartUg Bareareeea 
^dnibeindtegQ dei ftrate <F)a4a i Utah** «g Kttti^ 
e*Mde, et Slags Pages*. Der, oeaaod ofsa* viaae. Eaaeaater 
i Hkden, der mcd TWtn Mew de rigtigaJe SieaaenMar, 
nemlig: Stallare, et fifega JMbrakalk, 09 M erketeiaed 
a* Faaetorer, (mike to Jfatedaatteftd aikrede fare til i 
Hedetidemmans TU; de regnales far Hirdens Atrffoare eg 
bcaevaie* seeere tilMgiitteASitttflavende— .utider Kt: Hird> 
afcyear* (hkfctdiorar), Dreiaeiea elky JfaaaMfaatiilMatf 
veeipea demo Tid endue riiigere i Vavtba^ed, men baa* 
it* ealdigete Tidarem Rigeta Cbnte Baaaerfawid,, Ifcatil 
kaam after Gbriateadoomens lodferejae .een eftkr,4rraJIia*k;* 
atraeraaar; ,af lifilkfe den fareeaMfte eeattvetea JKe*ga»e 
lefaaiUiu »ea*o be«»i«#d* faradee ate gud^ jtea t ig a 
Eeai-eMftftgtr i Hfedea ogaaa alle skrifUage fJAterifedaw 
pa* fcangrea <Vegee, eg var Mea d o m dttbos Kangaaa Fe- 
heafteeidfo Statm**Um> , Jkt fame MUfcg eddaaeade -aig 
imiOtgeode P*»iodedaA?iiHgeCantaier*B«bode4 tfcfce 



y Google 



MM 



W*t m*mk*fH Linde^t 

.Vegan, a*e* snd hJtrt MM C 

VNIV) 9MI del fceeV W9tt Mfc amfe 

iRfget, 4ft l»*d« eMttdeJig fcwrfe HU. 
IMiat ■ullani Bengen eg hftea HM IwtiagUidei nw 
p+rtMligt eg tseaeee derfec>a* epb*re>e*t^I»e§«w 
Be* tit iaridtertf* eeednwttge, «t den ujeiHimJu n tle 

■enniecefeew MM BOnammmm IHfm 1 wene Bemaeg^ MW eaeaw 

■Hheg if dem en nj T}enes*e~&d; -og 4e*te Hade paa't* 
Hfrdefamw eHer Hird«i*de, torn erdeatligfiie fcetdeee •** 
ge» efter Keageae forate Aatageiee. RMn Pliganr «afed 
Heaaja til 4eM MedienaM* ForhoH indfcpdee ag 4K 
Bleagea iadehoftdtte i «ir egea Lev, medio* tiler #H»d- 
akree. Hree a*Meetend fffedea*, i del aaiadeta 
Kbeeer vtre, see gave* d«r dog endon paa dtene Tid 
Bia dai, hm tlog Feregt pee den bendne Stiffing, i 
MM fodtieedte vod at o p tageo i den, > 

Koagedoauaet* tadtatgter ( k gad ngia tekror) 
fimlgeetig Art Ben betydeiigste vtr oden TpM af K*m+ 
gadftmiaeta a tore J<erdeg*da emkring 1 det be*# Loaat 
Deate koajtiedee pe* f ofakjefttlge Maada*: eaten tea Laia* 
land, d, e. tH Betifcyiliag mod LeadekjrM; eller torn Vateln* 
laad eUe* Qj wa aefc a d a: til (h*rdrage*se imed vieee <M« 
dang iH Keageae Underfceidiiitig pet ham lteieer i lam* 
deli etoakjettige Bate; die* e wd ri ig «mb fieagega*»d«?.«at 
el Mm for K e ng e no egea Regniag eed hang Anamai 
eater Gmerdefegder. — En enden Indtogt ver Ladfagea 
( l e ila a gr) eg Viaoren ( ximvyi ir% Ledkgttt eoan Ska* *tt 
Kangedimaut ke*de ein Oprhdetoe ftn 
letntngea egver i dette TMernni recti per see lief 



y Google 



•eariigt iililga »fcradt «k»-t*ar wailigHl »i 
Q j rc wiM Mk i M ti laalfcai f JHam d«a floda og 

■flat* HI at • MBfWi lUsi^#|€llBI^©'wl^'Ej0Wl^ m 4ril 

ItttfNtteiag km*. Aw, - ftld L**«g attar 

Ataaeaaiag i TUfaride af fieadtligt Aagreb paa fitfet, *■*? 

I adfeg a»da§ aatr dattr Ak« &ndt SHtL Kair an M 

^M^i &rig*iidka4ib<ilt»?«d«% at* aphc.Kaagaa HgifcMI 

tkaw JYavtaat og 4mk Paagoydehe, *«» Beadaeae cffcar to* 

h—Ulto Ragfcr *>f after Maadtalaligiiiag dlert akuldfrbai* 

i«fwr^U*»Ki»f«fftikeUUmkH*^. I de tadraDfcleafSlgat, 

Ladiagtloaen ikka gaWt, der traadtfc Viaaraa i flle* 

#n ligekdaa eeagaag for tttt kaataat Skat, adea- 

taferliagiaaiaikttdfit effaar Maadlriiligaiag. Det ImmbHi 

i dc»:Tkl» Begreb am Bonderuaa Gd*I, at ingea Jofdtje** 

ahattapliglig til K*fl$ttf ia*aet» aadtagtti Kaage- 

t» tgetdeadegads* jbvilket tetragtodeaaam d*t»Od*L 

Bagga/de twetnte Shatter UJorde aaatadea Fy Went far* par* 

aaaiig Tjeneate, og maatte ifdlgcl*raf wHignes afftar Maad* 

Ud idea eftar JEgeadaau fia tredie ladtaegt: wr den aaa* 

saMte Sagare (aatayrir) d> eu Bddor til Kongedoromet far 

viaaa Lovovertraedelaer* *•*»• Diaae <toa htdtegtar * vara adea* 

t*M de fiftigata. Bertii* kom twSaa : Landore ©Her TaU 

af tfri— ainde Haadebakiba, aoai beadgtt Nainga, saait deaadaa 

nagfetilere niudra batydatiga. Oppdbftratka a&Kaagadfiaa- 

mets bidtaegter var i Aatte Tidarant alaiindaHg are w b ray 

Kaagtaa Aarmaeiid altar Qaardafiagodecv aenare'^awiya- 

efchMMiL Anreaddsen af alia data Jadtasgier-rar, t a aai d t 

8kjfeiata,*rerladt fcnigens aind8kmk6d««iad%hedv Ma* 

lh»ia?ft'til da fattto 4Ijeii<loa*me deriaiad synea tidtig a* 

faaredcjeiaet a*Uea*Ko»g«d5aaa*ett Gads .ag Kaagaaa 

pre* a tie Gada; af del tarste »yn«a tel Kongen at bare 



y Google 



M*«04a ogitadtfegttr rteHeur d*r eftcr Ih H yrttet «»«i* 



< Paa d* Reiaer, ' 8<H* Ifongett *teHg S}^*^ «mkrh% I 
bftict, fer'ttt -pafcatoe 0?erhaldtel*eh afden imlre Quito; 
fir' del Bondetaea' F«rpHgtefoe tft *kydse bkm >ng htm 
KHge. I*?rtgt hardfe de ikke it Mdrage til* liana <««**» 
haWrfing; denrre besdrgedea nemttg af dent, atfta' haideko* 
geMfet Veizlegoda 'cNfcr - Sjrttegtidt tit' Benyttdb^ MM* 
af Sangertt Aarroeend etter GtArdsffegeder. ' *De ttaftge 
Ewgagaarde rtmdt om i Lahdet tJeWtd ptat'aaadaiHie ftefcaer 
tM O^fctfldasted fbr'Kdftgeih >*• '" ' ■ 

Iftrledfttnuiet tedtfgetoMte* sditidert Kan p u *» u« aci 
tttttmeatv Vaerdigfeed, lftttken da# ildrfett 4fr Kongen 
de nwddeks, og hvia Omraade tfhatfg af hans 
■eatefnmehe. V&rdighedeit v*r aaatedes ttfke arrelig, 
el heifer knyttet til Bestyfelaen Af en t1» L*«di* 
deeh Pre Ohrf^den HellfgeS Tld bte^ det fast VetMfcfet, 
at 4er ei sktride ?«re mere end een Jarl adCtangen f Nwge; 
QMat var i det her omhantflede Tidsrom Jarfedlhmieft 
abfeaat.' Anderiedef fbrhoWt det at^ ined Jarfedomntetbver 
Ntrgea Skatland, Orkndei 2 ne:det& var neiiriig 1 at btetragte 
worn et Arret en af Norges Kongeddtnme. 

Herterrierdigheden, 1wi* oprJirdeligeMyndigtred *ei 
flanrid Haarfagera Enevaelde tik et haredt Knaei, haevcde 
iig*'atter after hans Dage tii eii StIHing i Sbtitadrfondet, 
fm ei med Hensyh til Indfjdetse paa LandsirtytfelaeiBrvsr' 
afcart ringere end ? HedenMdL ikfo indtratdte vei i et *yt 
FarkoM til Kongedonraet og mfstede desiidea fedOhri* 



Digitized by 



Google 



iiiMhinimm MfiMM: *i» a wu aa dig a u l 

JigeMK aWfac emiam i< bftf lid sin sefte 

Ch a nce ry HaseM Baaraayr* II— tgi *ac — «aae 

eseefer «r aeffc — dem a* bringe Heteeae i 4* 

fisWkerament Tjenesteferhoid til Kongeddeimet, at fecfaawate 

si awe ill dettea fimbedstaaeed. Derfer tvawg bin de» til it 

bliveisine hv*aAdgangi»e Maend og satte dea* ender Jar- 

lenses -Oesjw 5 men fudfenuned* dew derbee, 111 Oe«*tlass» 

etelee af dares Vaerdighed og som et Siege Bmli uilnWal, 

kauigcligt Vetzleland, Dewic sulfite Orastamdigbed §aw 

Auledoiug til, et Herserne fra nu af freeitraadte under et 

»jrt Nave, nemjig som Lenderjeaend d, e.Maend be 

med Koegedorajnete Land eUer Jordegods* — og 

dee msa vi far Fremtiden beaasirite dem. — Uegtat dot 

aadbenbert Tar Heralds oprindelige Flan gaaske at unato*- 

tff^Ue. Vserdigbedens patriarcbaiske Neter eg derved meal 

atoi samme dens Anreligbed , sae rar dog dette vansfMafajt 

et bridge til Udforelse, eg d«t blev ganske vtst belief iWae 

udfort. Da nu Forholdene efter Heralds Dod efterbaaadtti 

falraedrede sig 9 sae indtoge Lendermajidene Hersevam 

geaele Stilling med Heoeyn til Boederae, adea 

give Slip pea de Fordele, som deres aye StiUtag til 

gedenuaet i visse Henseender ga? dera. Dog bhsv 

Fewhold sore Bondebovdinger nu atter det overtet 

eg ferdunklede for Uengere 'fid, naesteti gansfce deree Feav 

kaid aem Kofigedomroeta tj.enstbundne Bi«end+ 

Lenderaiandsifaerdigbeden vedbiev i Grande* at 
vesre arvelig i de garale Hereer*etter, skjent 4am i 
Foremen meddeeltee af Kengen. Det var an Sja>ldeaaeat 
i detle Tidsrum, a* Koegea ?ed Meddelelsen af bsaaaav 
mandsvaerdigheden gik udenfor desaajkaldte Leuderbaarne. 



y Google 



kOmmamtm mm a e tif eajp i, eteifcev 
Mad en »f tent Sdnaeis eg teMN?M»«4w 
aneBftiiiiiiill iVe*iHe*ed«*; me 
«g. den denned fittfrc n d e Set eg leenestenite Vw«l© 
•Mnkegea haa* af Kengeit , > hrerved hen tned del 
Mer Ken gens heandgangne Mattel* Var Stamen tiaa?*- 
4ig ted Faafcrcna Bed, meddeeltee Vaerdigkeden ham, nam 
4aft leder, first med den myndige Aider; Keitgen 
tannage co Le n der na a n d Itana Veiaie, men aVke hane Vi 
aMghtiii eg destil herende peraenlige Ret, imdtagen 
tigteis i del TiUMde at Lendermeoden begik an Ilandlang, 
n aen » ul baa blev nnddmget Lercna Beskyttelse* f. B*% 
lenaiafamederi, iker eokelt Lendermanda Vkkekreds mr 
ierrestea ikke skarpt afismalt; Han var dan natnaUge HoV- 
4iftg for skHeredsBtinder og dares Tafanaftd ogltosvaver 
■aid Indgreb fra Kengemagtens Side. Hvad Vigtighed ten 
tannin ethverfe i en videre Kreds, beroede paa ban* net- 
eanlfge Sgenskaber eg andre tilfaeldig* QmsUendi^ander. 
Myndighed etettede eig ganake til Sendernee VeMHie 
ham eg bene Mi* Paa den anden Side betaageeieu 
eon Kengens naturiige Raadgfoere, «g i 
Kgenskafe vnre aMd nogle af dem, efter Kongeas 
Kaenelse, i haaa Bird, hver de da indtoge den fdrete Sang 
alaeet efter Jerlen eg regnedee ■ med blandt Ifiidetyaame. 
•Ba an aa aeo derbes aem Rigets Styrere i TW<eld*af Kengens 
Frvraerelse eiter UmynaMghed. Lendermttndene indeegeena- 
nsdea, aem del aeea, en overerdentlig vigtag Finds *i den 
•Neenke Sanrfiuidaardent de dannede en patriarchate MnajH 
der pan eengang var el Organ far FefteriUieK, 4fa 
in Kraft far Fslkefrihedens Ytt*Jngar|< *g' tfHnje>et 

iU * ' *• ■ .. 



y Google 



t t> itmim i * huktrntim Kt\n§m+Mwt m$r*to*jM uliil 
ligi a* felfcatigt Kaa«i*» Raal 

Falk*t wmm S4«taroagt 4aioe4aa af -:Uwbig iafa 
M*a<L Tra»H*ae vane nemtig fr— driai bataragteie at* 
va wra ad a udaafar Staiasamfuadat, aoat mm Hmoi 
blatte £gaadoa>. TreHen kand* alHgeval *a* Frigmrfae 
alter Laakjebaiag ind trade i Statosaaiftniikt, wen i aa aift- 
akrordaet ag afliao^ig Stilling for tia cgeuParsaaf haaafi- 
■tod baat AILpra — dog first fgeaneai ftara Led — kaair 
vjpfche op i en fol&oimnea fri Maiida SitUiug. Cbrfctao- 
4a*mea Wdrog paa for*J<jelUge Maadcr til aft bate Ttari*- 
■tfa Kaar 09 befardre dares Qaeagaog ide totie .Mmmi* 
Stmtmi; ag indeu Mi die 11 af dat 1Mb Aarbu*drada irar 
TanrfaUmwen gaeska ophart S Nmga. 

Del fri* Falk beaaevates abainddig after ikas t%II*- 
at* iMUmUeth Bandar. Dots BaUighedor i Sftatea w 
nag?* *tn£aUe*de #9 udavades paa deta FaraesnUagar* atkr 
TUof Dfeaa ticb af farskjeJligt GtmraMte. De* s#«*as»- 
AMoiedm atfgeate feeds var Heredatbmget, d. e. F*f- 
Maaiiag af alto et Heieda Bdader paa et bestamt Titan*- 
a*ed* Datte awa le d e s saa afte en Heradamatd paafnrdaaAr 
4et« Berafiat varFvlkesthingert, <L *♦ Fecaamtiag al ajle 
FylkoU Wader 01 Afgjirelae af AaKggeedar, so* a** 
aaglk det We Fylke, eller et af data Herede* mem da aba* 
h+adn kuiwet a^jorta paa dette Haredatbing fmtMami 
af Tbiagraatadenes nlige Bfenfuger* 1 Tbraudtyem hear 
eg aatU ge Heredsthiug gerea, var Fylkaatliiagn* 

eageate Fersamliag af Falkat, og TWttg.aUn, 
fe* altar ali# fttte Fjrlkert Boeder van dar da vtdanae 
FaaeaBMager* der a/fj^rde* bfad «i da ttagere hav delta an it 
n. Hoieat blandt Folkeforsamlingerne atode Landeta 



y Google 




4Lft£t*i**: l e e j itaftfcgy W e lelU l e gi «deJra4h^ eVfrge- 
thing. Hrert af diase holdftet km eegetig on At»*V»Jg 
Mlw MitwUgtih ifcke aUe >tagctofti»** Kkid** plig- 
tig* et ewnte, reefrkem et *iet Ante! N*tv»darm»*d' ef 
*t«rt dcrmedee heceede Fylke, knike ud»ae»eie* af '&*«• 
dernaendeee eg de kengeligeAermaeitd i Ferettleg, 
e§ edstyredeg af de fljeemeaiddende. Feifeet datmede «t- 
km foivfcjeUige Klaeaen (Wcrtt eted ]lol*erW'»l!Hw 
fedeUbdihderire eg deres *t; de^datieede Kjetfecj»i«f 
Leedets Befceere eg dels, egeeilige KjernuemL Til;*am 
feeeftrtes Loadeneanda- ell«r HereefMfittereet ■• ■■"•» 
Klaaae udgjeide Vender edee Od*I eg deaefc At, 
falete Ae F*igi*toe*Klaste, lege* afdieeeBejeter 
w imidlertid sa* afttattet* at je>ee OTet>gangJfpatdcii <«e* 
m den andea gjeenetn flee© Led ku*d> find* SteeV' For- 
akJeUee arellem >IUeeeer*e tieYfeedegavee i Lo*eoA*eeV dee 
cnbrer tfthanmeude pe»*e«lige< Ret, detneil aige^eed 
JUrtelien af dee Bod, Ea 4Uk*m for Oteflest fie -he** 
Ftrso*. — Be eodc»A^Wiag i Folket fcaaenafei tenet 
«f dette Tidevem K£ebe*e?decne* Opfeomet^ 4e- : ^aee 
tteariig derved kern til at etyelae tnefemileredsaNnid 
eg KjobatadeaaeAd* Di$ee aieW fik efteAeeaiea «h 
cgenfryforfatniegegByier, deneaakaMtedtjwfciiMnt 
Met deni traadte Bymeder (mrft) i S&xkt frc vniiiigiau 
pee Liadet. Alia beaatte Kj<>bftad*eva**d. 
ett HeJe>rn«e KLeeae* Kjftetodern* 4.*N**ffi 
Jeaett endue altfor atatydetige ( .t&#t^ 
keeee e?e negen BHeakeUg IndfljdeJee; pu.&jtee* AftHe> 
p f ii r , eiler daene negee egeeilig js&ae4p r* HsH e r tidal 
wdette •iditeeaduii TiUaeldemed dee *fc*ie4»fi«*iet~ 



y Google 



lig**4, •*» 4, 4etlt»«»lHp< ill Hill afe g*i*e tM 



Stateine* terne i 4e» Tidafleinfend t a itti a im el* 
m: Kwigen, Leiidartftafadeae *g W*\k*t; mem hm* 
eitkeHs jOnmade m iagariltmde tealamfr af ihi b i t i , — haft, 
kel Agfa* tf del, aom elterede er *agt, vfcier «*g. <** ttw 
overate. etyre*de Myndigked brilede vwtwok, MUge 
Overdragelm af Folkei, itoai[l>ngen;<deg mantle Jim Ida* 
| M » ro to» vasseaiUg stelte gig tttLeaderataendene, <eaV 
iBPiaan del egeetiig e Embadsrawwe cndna* tnm var I afft 
BeMdoefc Keagea havde i Begymfelatit af tiette Tidamft 
egentlig blot tine Airmceud til- at paaaondae Bcttigheia^ 
i 4m ferajetttge Lajwkdelty Ihnht htu ei salv tar tifctede. 
&e»ew>tre«dtei dares filed' da beftgeligeSysaelM*** 
nmt atftrre- Myiidtglwd, mvasoat dog atidaii ftke kmd* 
aaaalo aig m«d Lenderwa*tde*ep, fbraaavMt Ikke 48ya«eW 
omih1*« ««lv borte til dtite*Klas*e, terKcet i Mt mmrm 
'Shier' Mev maer ©g meer elmiadetigt, - 

Bail Jergireitde ©g denmtnde Myndfghed feriled* 
we gedt aom addttkkendc boa Ftiiket* Begge varepaeidt 
Nftjewln fiarcnade, «g den fortte udgik pee tie Beaute e€ 
de» a id rta, — Lovene Wave M gjeneen Boatine,- — Icl 
Uegthtag v*r*Riget-a tdvgivendaFeraaaiJiivger, \n4- 
bywrf e e eafhae*gife, hvatt atene for sit Lagddmiac; 
fteegwiiiiiijait symm ikka mtget "at have blaadct afg i Law* 
gfeafcg**, adea atone hror ifct gjaldt d*N egeu Ret; tkl 
t JtiiB ba a dc iagen Forandrittg g}*rea, hverken til UM* 
Aefcae eHer Ifldskt*afcM*g, udeti gjemtw Overeenrtkearat 
wotte* longe o£ Folk. Kj6brtadHvgiTrtie^e*-%# 
K*rfceto7$'****S* tl ' tare kaa at anaee atom TatdUfciMHgW 
g}*re*de TiUaeg til da aimindeHgt Uadaktte. — fti wigtig 



y Google 



1 



m DE^WMWHUSWWWIS 

Dttd df fca*caw j J M ii I I ii dg )«d«> Be*4e*roelte* if *»4*d 
for Kraakelae if Person og Ejendom; tht DMadfeaf ' 
of fcgta a ti g •areatae fawdt i Itegefen kaa 3ted f or TyverL 
ft+dea rar egeatlig kua en FMgifcefetf Ira Hetn «y* «• 
BitaBng Urn alter -at immfrt tmde< aader fiorena Beskytteiae, , 
■aa* mmhi ▼«* me egne HeffdJtoger htvde tinddtagaf «fg< 
daftae. I Drabraager vtr detde Aiigjaeldende* Fanrfti «r, : 
der atode mad hfoaitden, og B&detne erlagdes derffcr efteri 
eft-riaiarfceaceiBtfWdeiing afDrabsraandens hele$iaegf : 
tM dea Dveebtea Slaegt. Desaden erlagdes i dette af 

andre TttfceWe en egen Bod lit Kong en, eaai 

OaaetoOUlef* 
Mrad den dttnrmeade Myndighed angaaer, da eip- 

▼el Kongen ofte aoni Voldgi fUmand, na*r de 
aMdaade Farter dertf I ralgte ham; men neppfe nogeiwmde 
•em ea if Leven an erk jen dt D>o Aimer* j~ Del rar -ett 
aJaahidolfg afcgel, at enbvfcrRetssag f&Vat skutde b c haw dlea 
og paakjendes i den engere Kreds, til hvHkeir beggfe *Met 
dea eae af Parterne borta, det *il s$ge paa derea Hereda- 
ttriag, alter, 1 dfc Dde af Landet, hvo*We*ed*lhi*g-fkke 
gerea^ faa derea Fylfeostfc4n£. Her antdeife&gtea og f*» 
Ijeadtee Sagta af riaee Maadt da farsaialede TMagaiaiaal 
edrelgte P*mafere, men dec** Kffendetse Mar Aral til atf 
fatdf ytdig Dean* near den semtykfc* af de tUstedett** 
rasafe TMngmatnd. Var Sagen paa deime Maede divert, 
kaade den ei gaei rid**; menfiadt**! betyfeNg Maatogi 
faetkjet «tcd meHem TWw^nwemfcatMs > da*fci>ad+4*«» aaaaade* 
fer**tMfe*e Set, taearfif* UTP^fceatirtrtgtftv* a**v baa* 
detta-w fftato laataaM, dar tiliM a bing a«tf fle^l^jrl* 
ka#vr«ar feadt na dan aaiaane Pi nugni^rtataidti 'itoaa, »eg 
hrta endaa ea betydeKg Maafaigafarakjel gar frig tiUrjetfde, 



y Google 



keuade Began miaU f wtmm* Sm<rmilkmmmmim Leg- 
ng i aidat* I mU m la ;, eg her daftuede dea ae* katdle 
jrette (iegretta), fceaeaamade ai M btewdl saattlige Nietav 
maead odtsJgte Lag r*4*eeinaad, deft egeatlige Re*. 

Dette er en kortfetftet Fremattting af Saajfeadaurdtaatt 
org% eaaledee aom Histories 'eg Lereee *iee-os dea -a* 
e vaeret i del oveabetegnede TidtreiD, aenislg del forsaa 
hundrede efter dims Befastdae ved Otaf dea 41e*Mge> 
is Manner feWe lei i Owene, heist Mar deal asamea* 
es med nyere Tidera Stafetndrelnisger} og diaee Mang- 
Tirkede, aoin vi i det Felgeade akoUe ate, wider ug a a 
e ydre Ofaetaeodigheder og en forandret Aandstelatag, 
ftig* til deas For&ld. haidtertid ?ar den ttal * Mat 
sruw og under Nojgee davaerende Forhotde iwMlil fci 
de. Laadet 4rivedee ved den og aaadt ea Kraft* as** 
e del island tilat adhaftde de Sterne, asm t del Use 
hundrede baode Ids over del og truede aied at rskte 
i QraadroifL 

Pernor Vereltesarfas;. 

Ved den jmnfaa skUdred* Norge* «tats#eefetaiag f 

lite 09 Mie Aerhaadrede *er der ecto PefcY seat at** 
ec.i &hene, og fra britfcta de iaeVortes Itoge, der I 

W*e eg ttde. Asifeeadrede rytiede S***fgti *g t% 
get sia fbrste Ojurmdeia^ — og dsnae 9tNL tar: Ke*- 
ldann*ts Deelfcajrhed. 

¥erf ana* det anaeea mm* Freawkrid* III del atodrey 
Ksffgedsoraei* Deelaaffcad epMrte i dew ■atjdttlnp, 
r*-de» toges* under Itaatd Hasrfeger og hea* aaiU asjsi u 
?rflUgere, da deniwedaorte en; rtskeHg Laitdsdelaaef 
te**lawa^iis;^^nsmdenffaf4le»sty raise, mmWm&tH 
Ledetv aid ebeMt dog ligefuldt ea Spire lit fadrs*tee »** 



y Google 



lifhsoVr. M tef» eaedaaae of getyde oJ »d relate aig i 
terete Aerheadrede cAtr Oitf dea liriMgre Bed, viriiM 
ea-Felfe af tilfarldig e OeMtoaaoVgtaler, og i«rr denfl 
mt de fleete af de f dette Tidereai iaritvafdeade Fgllc a aa ji 
gfotiagrev brer for aig ikleea rer af kert Varighed. Gaoekc 
aadre OaietMeiglieder iad^ttte ved Sigurd Jorsalfer** 
Bid 11 *•, eg an Ueadle agaaa del MMge Fed de. gjaat 
dfdr KoegearvefeMge ret klart fir Dagen. 

Am Aekdu% til kdveriee SpW, tan en FmUmm 
etjralae i og for alg medforte, foregedee eadau betjdeMg 
derved, at der i Keegeervefaigea ei akjeleedee aieHeat asgte 
Of aasgte FodaeL 1 den N or ake private Arrelov edelakx 
bed* fra *ldgaauael Tid den *gtefedie Araeg den aagla* 
Odle a*d Heaeyn til al Fjtndoia, Mea paa dea aadea 
Side beatftnte Levea, si del luegle Bern, eaar det blot rai 
ftett af en fri Moder, og erkjeait af Fsdetea, akeMeajdi 
act FadersperaealigeRet d: *agae» til dea eaarae Kleaee 
af Samfundet aom Faderea og tage de saauae Beder far 
tiifoiet peraoalig Overiaet* Herto £ Ex„ Faderen til Hol- 
4emm Wm»«s aaa regaedea eg SSaaea dertil, om tua end 
W **kt odeiafor JSgteakab eg >Md ea Moder af riegert 
pereaalig Ret, f . Ex, en frigtrea Qriade* No betragtadc* 
KnnfBdwaanat > endskjeat dertil Itirte ttort Odebgode* allif* 
?ej mrrfaeee mm ea arvelig peraonlig Ret, ead aom m*re- 
ligt Gods; og det nedarvedea folgdig efter de far dee 
per»«#]ife.R«t geideede Grvadenttitager ligeeaetel paa dea 
aajgtafadii M paa de ae gta ft dte Sooner, aaar 1mm* de 
ttfftte fate erkjeadte af Faderea. Ttdtigcae w al- 
fWg *t THfteHe iadtrafet, ai majea Trivl i 
Htanateje hasde fandet Sled. Mea oader BigBii 
fiafct htmtoi ea pea Iriand fiMt Maid red Norn Hatfeti 



y Google 



<2Uatohrt#t mad ■ da* Pa*ataml, at ban <**att. Kong Magnus 
Barfods San og Signrda Broder, og. tilbod tig at bevfse 
dense Paastand ttd d«*,*gteende Jams Prove, et Qrdaleller 
en Gadsdena, iter d»ed< Chrwtend#f|iineii var bleven indfdrt 
som Bevianaiddtd <n#op i 'IWagMe a£ tvivlsom Byrd* Kong 
[£igurd tiilod *ham at fike-Beiriaet; Proven lykkedes, og 
Hare 14 Mev erkjeud* fop Magnus Jiavfods Son. Da nuHa- 
rald, paa Gmud lteraf, «ed Signrds Dod btev tagen til 
Keiiga af FoIM tiUigemed Sigurd a Sea Magnus, saa var 
berved Bevismaaden med gleende Jaern kjendt gyldig fra 
jFolketg Side i Tilfaelde a/ tvivUom Kongebyrd. Men dette 
var, awn allforsna^t vista^jg, et Skridt, der satte Topmaa- 
let paa Arvefolg«lov«tts Fofdaejwelighed. Det aalpnede nem- 
4i£ Adgaug for biUlkenswalttdat dristig Lykkejaeger til, naar 
#iidre Beviaerjar Kojtgebg^d mangled e ham, da Ted Hjaeip 
af Jaer^priiven at;4ndtr^en§&u»i§ i Jiongadomniet* Geistlig- 
faeden, i hm Jtoand ftrogeAS Udfald egentlig hvilede, var 
ikke ubestikkej^g, og Partigjd&ugere*. som vilde underatotte 
en saadan Eventyrers ,Freigfegpdett manglede aldrig, 

Saaledes udbro4 K«d- Signed Jo rsal Carers Dod (1130) 
d^ indvortes Krijge^^n^i mser <end 100 Aar odelagde 
N#rge. Men det var ijtk£d**&£ aiejie* der fremkaldte For* 
audringer i l^o^ea Sipfoffdaorden; bortil virkedc ogsaa 
GaistUtfl^dens SXr^beu efter Standsselvstaen- 
dighed ag Uafh#ejigighed af State n. Yi skulle nu 
betragte djsae iOm&ta^ia^w.Mer for sig og ; soge at ty- 
a\eUfgJ$r$ ( p& deres J^fl$^$J#$ paa Samf undsordenens videre 
UdtikMof i det, iSte jiy .Utfe, Aajftwdredc 

ijfce.indvartfa KrigG,kuude ilde andet end svaekke 
Loams ,Kra# og bjMWaV6 ive Butten til Priis for Magten* 
I JSrsfamgen vare de in^lertid at betragte mei;e sora Kampe 
Nor, i b. 4 n. 3 



y Google 



50 DEN NOHSKE gilMFtJNftSMtBBNS 

mellem de stridende Kongers fcaandgangne Marad, etier i 
lem forskjellfge Krigerflokke og deres Hovdinger, i trvilia 
Kampe Folket i det Hele knn iidet blandede «ig. Hoi 
mod Slutningen af det 12te Aarhundrede antog disse Ur* 
ligheder en fordaerveligere Character. Landsfolkct selv be- 
gyndte nn at splitte sig for at hjaelpe det ene eller del 
andet af de kjaempende Partier, og herved bleve disse uiyk- 
kelige Stridigheder mere indgribende i Samfundstordeneii, 
Isaer var den beromte Sverrers Optraeden i Birkcbenernea 
Spidse for at vinde Norges Kongedomme ledsaget af void- 
sommc Rystelser i Rigets Indre. Sverrers Modstander, Kong 
Magnus Erlingsson, talte paa sin Side saagodt som alle Bk 
gets gamle Hovdingeaetter, medejis Sverrers Tilhang oprio* 
delig var en Flok af raae Krigere uden nogensomhelst A*~ 
seelse i Samfundet. Disse Mennesker, der havde derea 
Svaerd og deres store Anforers Aand at takke for Alt, haa- 
vedes ved Sverrers endelige Seier til en ndmaerket Stilling 
i Staten, endog til Lend ermaend, og dette skede itatur 
ligriis paa de aeldre Hovdiugeaetters Bekostning. Men disstj 
nyskabte Hovdinger kunde, al deres person! ige Dygtighedj 
uagtet, ikke udfylde den Plads, som de acldre Holdings 
i Aim nens Oine havde indtaget, og som var graudet i 
aeldgamle patriarchalske Forhold, De stode, som naturlig 
tar, sin Anforer, no Norges Kongo, langt naemiere 
Folket -, de vare mere skrkkede til paa KrigeresViM at 
fore bans Bud, end til at optrade som et frit Folks Ta 
m.Tnd mod Kongemagtens Indgreb. Det var paa de* 
Side heller ikke at vente, at Bonderne med TiHid #g i 
gfvenhod sknlde laegge sin Sag i Maends Hwnder, s*m 
nylig havde seet braeiide deres 1 Gaarde og ran* dtre#< 
— om nn end Kongen nokraameget heevede 4*m> gj« 



y Google 



4XW1KL0W 1 MIDDELALDBREN. 11 

dem til Lenderma&nd, og ndstyrede den med Ejeadom of 
BAagt, der var de aeldre natnrlige Bondehovdinger frardvet. 
En foroget Embedsmyndighed maatte hos disse nye 
L*enderma?nd tjcne tit at opveie de aeldres patriarchaUke 
Anseelse, og'derfor Weve de almindelig tiltige udnaevnte til 
Kongeti8 Sysscl.raaend. Det var nu egentlig kun i Egen- 
skah af kongefige Embedsmaend, deudorede sinMyn- 
dighed, — ikke i Egenskab af Bondehovdinger, som 
Fortidens Hersere eller Lendermaend, Den selvstaendige 
patriarchalske Magt i Staten, en Hevedbestanddeei 
af den aeldre Samfundsorden, fik herved sit Hovedknaek og 
haevede sig aldrig meer til sin gamle Betydenhed. Men 
dette var et Stod, som ikke alene ram med e de gamle Hov- 
diogeaetter, men ogsaa Folket i det Hele. Samholdskraften 
i dets Selvstyreise i de engere Kredse blev nemlig derved 
svoekkct, og det Organ tabtes, hvorigjennem Folkevillien til- 
forn saa k raft i gen havde odtalt sig; medens ea Embeds - 
magt traadte i Stedet, der havde sin Rod i Kougesldmmet, 
gtottede sig til dette og arbeidede til dets Bedste, Og til 
gam me Tid sora Folket saaledes blev fjernetfra sine natnr- 
lige Ledere, forstyrrede den bestandige krigerske Tummel 
den gamle Ordea paa Thingene, hvorved disses Anseelse 
og Kraft ogaaa kom til at dale. Disse sammenstodende 
Omstaendigheder, umiddelbare Folger af de indre Urolighe- 
der, maatte gauske naturfigt efterhaanden vende Folkets 
Btfk mod Kongedemmet som den eneste Statsmagt, af hvil- 
ken Beekyttelse og Redniag var at rente. Kongemag- 
tens Udvidelse blev saaledes ei blot begunstiget afydre 
tOaasfendigheder, mea vandt endog lidt efter lidt en Stotte 
I Falkemeniagen. 

Under de indvortes Uroligheder i Norge og tildeels be- 



y Google 



SI DEN MOBSIB SAMFUNMOTOWf S 

gnnatiget af diaae vdvikleie s% km dea Narake CUaattf ghed, 
en den forben nkjendt Ilierarckiak Aand* Dens Beatraebei- 
net gfk ad paa Mcke alene at darrae ea aeh^tamdig Stand i 
Sanrfandet, men ogaaa at unddrage sig den rerdsb'ge Sty* 
relse, ja vel endog at gore sig define nnderdanig. Dtsee 
Bestropbcfeer beganstigedea af Tidsaanden i heie det Ro- 
inersk - eathaiske Earoaa. Geiatligbedeas Uafhaengighed af 
den verdatige Magt (kamuniret) var fra Mid ten af det lite 
Aartiundrede aabenlydt fardret af den Romerske Pave, of 
Fordringea var allerede a storre og mindre Udstraekniaf 
Nvdronmet i de fleste Eoropaaske Stater* Derhos Tar Grand- 
asetainge* ad t alt om Verdens trende synlige Ilove^ 
der: iParea og den Romerske Keiser, af livUke Far 
▼en, sow -Cfcristi Statholder paa Jorden, mdtog del 
forsteRang, medens Keiaeren ikkan vedPaven paaGnds 
Vegne, gjennem Salveiaen og Kroningen, in^tog sin Vaw* 
ilighed aoM Jordens rerdslige Overhaved. Den Romerakei 
Keiaers Terdslige Overherredomme blcv, som be-l 
kjendt, stedse en blot Idee, der aidrig ifcemtraadt* i Vir- 
kdigtieden. Parens aandeltge Of^rfeenredomme Mer 
derimod efterhaanden anerkjendt overate i det Rmnersk- 
catholske Europa, og Anerkjendetaen deraf tH Sratnin* fce- 
tragtet awn en Troeaaag, »mn en Sky+diglied for eafafarj 
rettroende Christen. Det Wev fotgeKg aSejatTighedena Ptigt 
overall, saa meget ««n miMigt, at afaondre aig fra det ** 
rige Statssanifttnd, for eoni et alattet HeeJt at aannaenfcpNft- 
ge*aig am *it og Jft&ens Ha*ed; — «an*t riarhaa «f*afte 
ifraefter at atbeide paa Viriteliggfarelaen af dee Granda**- 
Blag, at den aandelige Magt i Vevden, broken KtcbM 
bctegnede, og af hvilken Geistligheden paa <iada Vegoa Til 



y Google 



f?BVIKL!KKI I MfDOBBAfiDERESU 63 

Ihamdehaver, skalde aekmske den VerGsHgo, dfcr beieg- 
nodes fed Koflgedaannet* 

Den Norske Gefetughed savnede teenge d* ydee lta~ 
tingetser for at kunuu optriede mad Kraft til Yfrkeliggjo- 
relsen af hine Ideer, Men da. den forst havde vundet no- 
gen Rigdom og derved storre Selrstendighed > og den der- 
hos i Mid ten af del 12te Aarhundrede (1152) i'Nidaros's 
Erkebiskop havde faaet en naturltg Aafbrer, — saa undlod 
deti ikke at indtage sin Plads i Raekken af de Romerske 
Grandsaetningers Forfaegtere. Men saaiaeuge den teldreSafflt- 
fruidsorden stod i sin falde Kraft, var det in gen let Sag 
for Geislligheden at skaffe hine hierarchiske Grandsaetotn- 
ger Indpas. Da deriraod Samfundsordenen under de ind- 
rortes Krige begyndte at vakkle, og da eakeite Landssty- 
rere begyndte at soge sin egen Ford eel i Ftiielighed med 
Hensyn til Geistiighedeus Fordringer, — saa tog Sagen en 
anden Vending* 

I Aaret 1161 fik den kloge Lendermand, KrlingOrms- 
• on, kaldet med Tilnavnet: Skakke, udvirket, at hans Sin 
Magnus, i Egeuskab af Kong Sigurd Jorsalfarers Dat- 
terson blev tagen til Norges Konge tvertimod den garale 
Kongearvefblge* Da nu det Ulovlige heri laa klart for Da- 
gen, fandt Erling det nodvendigt at soge Geistlighedens Bi- 
stand, og Kroningen — ved denne Leilighed for forste 
Gang an vend t i Norge (1164) — maatte, som en gjennem 
Kirken erhvervet guddommeligStadfaestelse, bddepaa 
den Mangel i lovlig Henseende, der klaebede ved Mag- 
nus's Kongedomme, Herved havde Getstligheden opnaaet 
ret af sine Hovedonsker. Kongedommet var modtaget som 
pen Gave af Gud gjennem Geistlighedens Haand; og 
idet Magnus desoden formeligen tog sit Rige til Lehn 



y Google 



64 DEN N0R8MK SAMFTNTOOfltfRNS 

af den hellige Olaf, for at stjre det som bans Vi sa- 
rins, erkjendte han i Grunden Nidaros's Kirkes og 
dens Erkebiskops Overhoihrerf. Norge havde saale- 
des nu en Konge af Grids Naade i den Betjdnitig, son 
Datidens Geistlighed heist vilde have disse Ord forstaaede, 
nemlig: — af Kirkens Naade. 

Denne glimrende Stilling indtog den Norsk e Geist Sig- 
hed imidlertid ikke laenge. Da Sverrer i 1177 optraadte 
8om Magnus Erlingssons Modstander, ford rede og erhoMt 
han Kongedommet som Kongesdn, ifolge den gamle 
Arvefolgelov; og han forkastede Magnus's Kongedomme 
som uretmaesstgt, fordi det ikke slotted e sig til Landefa 
Lov* Han traadte saaledes strax i en aabeubar Kamp mod 
Geistligheden og dens tydelig udtalte hierarchiske Grand- 
saetninger. Sverrer havde vist nok en stor Fordeel deri, 
at han kunde stotte sin Ret til den fra gammel Tid i Norge 
lovhjemlede Statsform; men Omstaeadighederne gjorde det 
dog vanskeligt for ham straengt at slutte sig til den aeldre 
Sarafondsorden i dens Hedhed. Han havde nemlig i al 
sin Regjeringstid at kjaempe mod en af^jort Uvillie ho9 
den langt overlegne Deel af sit Riges Indbyggere; og da 
han saaledes ikke kunde haabe at stotte sit Kongedomme 
paa Folkets almindelige Kjaerlighed og frhillige Bistand, 
maatte han soge det befaestet ved selve Kongemagteas 
Udvidelse. Dette opnaaede han kun for en Deel ved sine 
Birkebeners Vaaben, Han folteNodvendighedcn af at stille 
sin Kougevaerdighed for Folkets Oine under Guds Beskyt- 
telse, og han lod sig, ligesom sin Form a ml, hoitideli^en 
krone (1194) af Norges Biskopper, hvilke dug for storste 
Parten saigodt som tvtingne forrettede denne Handling. Det 

var heller ikke Sverrers Mening at give Kroniitgen den Be- 

I 



y Google 



IWY1KUNG 1 MIDDELALDEREN. & 

tydnkig, sora Magnus Erliiigisdn havde gtvet den, ellerknytte 
den til lignende Indronanaelser. Han vilde ingenlunde, at 
FMket skulde ansee ham for at have modtaget Kronen af 
Geistlighedens Naade, eller Riget som et Lehn af Nidaros'g 
Kirke. Han vilde derimod levendegjore og befaeste den 
Tanke ho8 Folket, at han af Gud var kaldet til og stad- 
fsestet i Rigsstyrelsen, og at Ulydighed mod Kongen, som 
den af Gtid beskikkede Ovrighed, var Ulydighed rood Gad 
selv. Denne Anskuelse af Kongedommets Vaesen forfegtede 
Sverrer ved enhver given Anledning, og sogte heri et Vaern 
ligesaavel mod Geislighedens Angreb som mod Folkets 
Uvillie. Denne Anskuelse, saa lidet den end passede til 
Kongedommets tidiigere Stilling i Sarafundet, fandt dog ef- 
ierhaanden ogsaa Indgang hos Folket, og Tar kraftig med- 
virkende til atforberede i den oifentlige Mening den afgjorte 
Overvegt i Staten, som snart skulde blive Kongedommet til 
Deel. Geistlighedens hierarchiskeStr aeben rakte 
her uvilkaarlig Haanden til Kongeraagtens Ud- 
videlse. 

Det lykkedes saaledes ikke den Norske Geistlighed at 
gjore sig Kongedommet underdanigt. Men den ha?de ikke 
desto mindre vundet Fordele, som vanskeligen alter kunde 
beroves den. Den var uu fremstaaet som Stand, som en 
a&Iuttet Deel af Samfundet, hvilken fordrede sine Saerret- 
tigheder; og den havde herl en Stotte i den over hele det 
Romersk-catholske Europa herskende Folkemening. Den 
kunde nu ei hinges tilbage i de gamle Forholde, i den Af- 
haenglghed af Konge og Folk, hvilken Landets Lov dog end- 
nu opstillede som gjaeldende Statsorden. 

Saaledes befandt da Norge sig ved Udgangen af det 
12te Aarhundrede i en stor Gyaering. Nye Anskuelser med 



y Google 



&6 Wtf? NOH&KE £AMFUNt>SORBF,NS 

Henryn tH Samfundsordenen hatde tadfoengt tig; hxUlt 
deels stode Ilgeoverfof de aatdre f skarp Modsartiiing, deels 
hatdc paa en forvlrrfct Alaade blaitdet sfg med disse. Be- 
tragtningen df KoHgeddmmet »om en guddommelig 
Indstiftelse begjndte at gore sig gjseldcnde til samme 
Tid, som Folkets Modatatidskraft svaekkedes og 
berftvedes den Stoite, hvilken den for harde havt i Lender- 
maendenes patriarchalske Magt. Geistligliedcn afsondrede 
sig som Stand fra det ovrige Folk, roedens de Klasscr, som 
dette tilfom havde dannet, raeer og roeer smeltede sa norm en, 
deels red de Omvaeltnioger i Ej&ndom, som de indvortes 
Krige frembragte, deels ved Treeldommens gradvise Opbor, 
Den patrtarchalske Magt i Samfundet var knaekket eg med 
det samrae var det Baand brudt, sora f8r havde oprethoMt 
Hereds- og Fjlkes-Forfatningen i en via Sdvstaendighed 
under Erkjendelsen af Statens Eetthed. Til diss© nje Grand- 
saetninger og nye Forholde passede ikke laenger den garale 
Lovgivning; den maatte undergaae en gjennemgribende For- 
andring. 

Denne af Tidsaanden og Tidsbmatacndigliederne frem- 
kaldte Lov-Reform forberededes i Sverrers Sbunesons, Kong 
flak on Hakonssons lange og til Slnfuing rolige og Ijk- 
kelige Regjer?n£ (1217 — 03), under hvilken Gjaeringen fik 
Tid til at saette sig, og Forholdene lidt efter lidt udjaevne- 
de sig og tandt Fasthed. Men Lovforandringen indtraadte 
dog forat egentlig under Hakons Son og Ef'terfolger Mag- 
nus, (1263-80), som af dette Verk fik sit Tilnavn: La- 
gaboter o; Lovforbedrer. 

Kong Magnos gjorde forst paa. hvert af Landets 4 Lag- 
thing Folket bekjendt med de Hovedforandringer i Loveue, 
som hah ansaae for n#dreitdig6 T og de GnuwUaetiringtf, 



y Google 



UDVIKLING I MJDDELALDEREN* 57 

hvorpaa de vare byggede. Da de foreslagne Forandringer 
havde fundet Folkets Bifald, bier ban af dette bemyndiget 
til at indfore dem i Loven og forresten omarbcide denne i 
den Form, som bam syntes hensigtsmaessfgst. Han tog nu 
de klogeste-og lovkyndigste Maend i Landet paa Raad med 
sig og udarbeidede en ny, paa de 4 aeldre Love grundet 
almindelig Lovbog for det hele Land* Med denne indfandt 
alter Kongen sig paa alle Lagthing, lod den paa hvert isaer 
oplaese for Almuen og fik den lovtagen, De Afvigelser der 
vare nodvendige for Kjobstaedernes Vedkommende bleve ind- 
forte i en egen Bylov, hvilken blev antagen i de forskjel- 
lige Byer paa samme Maade som Landsloven paa Lagthin- 
gene. Geistlighedens Forhold med Ilensyn til Staten ord- 
nedes ved en saerskilt Overeenskomst (a f 1277), uden 
at dog nogen berpaa bygget ny Kirkelov eller Christenret 
for def forste kom istand. 

Ilermed var da det nye Lovgivningsverk fuldfort, og 
med dette maa man regne et nyt Tidsrnm i Udviklingen af 
Norges Samfundsorden at begyiide. 

De Grundssetninger med Ilensyn til Samfundsordeiien 
i det Hele, som den nye Lov meer eller mindre Hgefrem 
u dialer, ere i Hovedsagen folgende: — Kongedommet er 
udeleligt, og arveligt eftervissei Loven bestemte Reg- 
ler; — Kongen bar sin Vaerdighed af Guds Naade, ban 
er en af Gud beskikket Ovrighed, i hvilken Egenskab 
alt Folket er ham Lydigbed skyldig; han er Kilden for al 
verdslig styrende Myndighed, og 6ver den ved sine Em- 
bedsmaend dog i Overeensstemmelse med Loven, og uden 
Ret til at ford re Andet af sine Undersaatier, end hvad gam- 
mel Overeenskomst lyemler; — Loven er een for det 
hele Land, jlog medl Vedligehdidelse af de fire gamle Lag- 



y Google 



58 DEN NQHSKBiBAMMJHDiSQAfffiMS 

thing; — Folktt deeltaget* stm fra gamine! Tid i den kf- 
givende og dommende Myndighed paa Lagthingene, men 
Kongen bar dog i begge Henseender en overordnet Mya- 
dighed ; — 9om Kongen i rerdslige Ting, saaledes er Geist- 
ligheden, eller dens Hoveder Biskopperne i aandelige Ting 
den af Gud beskikkede Ovrighed. 

Vi see her netop de Grundsaetninger udtalte, som For- 
holdene Ted det foregaaende Tidsrums Slutning havde frem- 
kaldt. De Tare saaledes ingenlunde Fostre af den nye Lov- 
givning eller af dennes Ophavsmands personlige JEvgjerri*- 
hed eller gunstige Stemning for Hierarchies De rare frera- 
spirede paa en reen historisk Grundvold. Baade Konge -og 
Folk fulgte igrunden kun Tidens Strom. De ad!6de Tfds- 
aandens Kald uden nogen ret klar Bevidsthed om hvad de 
fra enhver af Siderne vandt eller bortgav. Geistligheden 
var udentvivl den eneste Part i Sagen, som med Selvbe- 
ridsthed arbeidede mod et bestemt Maal. 

Det falder let i Ginene, at Kongedommet ifolge den 
nye Lovgivning indtager en langt mere orerordnet Stilting 
i Staten end efter den aeldre. Folket derimod trader 
som Statsmagt mere i Skyggen, idet dets IndAydelse baade 
som lovgivende og dommende Magt meget indikran- 
kes. Lovens Eenhcd for det hele Rige var vfsttiok i mange 
llenseender et 8 tort Gode; men da den ikke led safeties af 
nogen almindelig Repraesentations Indretning for det hele 
Folk, bar den i sig en Spire til den gamk Folkestyreises 
Forfald, hvilket igjen drog i Folge med sig en voxende 
Ligegyldighed hos Landets Almue for de offentlige Aniig- 
gender og for Folkets naturlige Rettigheder. Idet der nem- 
lig sknlde rare een Lov i Landet^men fire Lagthittg 
eller lovgivende Forsamlinger, nmtte je ganske nt- 



yGaogle 



UDVtKUNG 1 MDDHLALMItEN. S» 

iartig den egentlige lovgivende Myndighed tilfidde Kong en, 
torn Lovens overate Hoved r og Lagthingene lidt efter lidt 
nedsynke til bleite raadgivende eller ansogende Forsamlin- 
ger, der ntest knn for Formens og gammel Vedtaegts Skyld 
satte Stadfaestelsens Stempel paa Kongens Forordninge#. 
Ogsaa Lagthingene som overate Dom stole tabte meget 
af deres Betydning, idet ved den nye Lovgivning meget af 
gen dommende Myndighed, som lor udehikkeade havde til- 
kommet Lagthingtet, lagdes i Haenderne paa de af Kon- 
gen beskikkede Lagmaend, 

Vi bor alligevel ganske vist ikke i Vedligeholdelsen af 
de 4 Lagtbing see nogen dybt lagt Plan fra Kongedommets 
Side til at ' splitte Folkevilliens Kraft og derved haeve sig 
selv til uindskraenket Enevaelde. Tvertimod, der er til An- 
ledning til at troe, at de 4 Lagtbing ene ved bl eve for at 
foie Almuens Haengen ved de gamle Former* Indretntiigen 
var aervaerdig ved sin jElde og ved de Minder om den gamle 
Fylkes- og Forbunds-Forfatning, som knyttede sig til den. 
Derfor havde Folket den kjaer og onskede den opretboldt, 
uden at indsee, hvor lidet den i Grunden under de nye 
Forliolde svarede til sin oprindelige Bestemmelse dler fyl- 
destgjorde'dets naturlige Rettigbeders Krav. 

Norges Statsforfatning havde saaledes ved Magnus La- 
gaboters Lov -Reform antaget et Strang- monarkisk Praeg, og 
i denne Reining ved Me v den at tidvikle sig nnder Magnus's 
tvende neermeste Efterfdlgere, bans Sonner Erik (1280— 99) 
eg Hakon (1299 — 1319), og isaer under den sidste. Han 
tphsevede aldeles Lendermandsvaerdigheden og ud- 
alettede derved Mindet om den gamle patriarchate Magt 
i States* Men denne Vaerdigbed havde ogsaa tabt sin op- 
rindelige Betydmog* Vel havde Lendermaendene, tiler, 



y Google 



•0 DEN IWUSHB 8AMFTNBSORBKNS 

torn tte fra Md^imfr Lagaltftert Tid ogsaa" betitledos, &«'- 
rone rhe atter fessret sig tit eft vis Stekstfttidighed ; iraa 
define grnndede trig nu paa teres Rigdom og paa et fact j 
Samhold- mellera dem sel* indbyrdes, — » ikke paa Folkets 
Deeltagelse og Hengivenbed for dem som det* naturtige - 
Hovdinger* Idet Hakon optuevede LenuVrmamls V«rdighe^ 
den, skadede hau neppe Folkets Frihed. Lcnderimendefte 
rare ei taenger Folkets Mesnd i gammel Rotydning, og | 
Udviklingen af deres Magt paa den Vei, de nu liavde slaaei 
ind, k uncle i Tidens Lob ligesaavel have ledet til Folkets 
Undertrykkelse som til Kongedommets Indskrankning.- Al- 
ligevel er det utvivlsomt, at Kongedommet vandt et storre ^ 
Omraade ved hiint Skridt af Kong Hakon. At ban derimod 
begunstigede Riddervaerdigheden, der var ind fort nnder Mag'* 
nus Laga footer og tillagt den forste KJasse i Ilirden, med- | 
forte ingen Fare for Kongedommet, men bidrog suarere til 
at foroge dets Glands. Den bed re Orden, som Kong Hakon 
bragte i Embed svaesenet og den storre Myndigbed, ban til- 
deelte sine Enibedsmaend, var naturligtiis ikke mindre til 
Koogeddmmets end til Folkets Fordeel. Uagtet alt dette I 
ingenlunde udsprang af noget planmaessigt Undertrykkel- 
sessystem, saa var -det dog ganske naturligt, at, idet Kon- . 
gemagten fra alle Sider befaestedes, medens intet Skridt 
foretoges for at skaffe Folket gjennem en bensigtsmapssig 
Representation Anledning til med Kraft at ndtale sin Vtllie, 
— Folket meer og meer tabte af Sigte sin Ret til en «f- 
gprendo Deeltagelse i Statsstyrelsen, meer og meer vatrfe 
sig til at see Staten i Kongedommet, og Kongedbmmet i 
Kongens Person alone* 

I Gorges Statsforfatning, Sudan som vi see de* Oftder j 
Kojig Hako* Magnusson ved Begywdelseu af del lM«j Aa*- 



y Google 



tiwrnauma i mjddi!uu*bren, m 

httniride ktrde aitiaa Ka«geioinjrte4 alitaget ©U afg^act 
Otervargt over enbt er onden Magt i State**. Selv Geistltf- 
heden maatte bote gig under del i Lydigbed, for saaledes 
at bevare sine vundne SwrrettJgbeder. Men dense Konge- 
dohiinets store Magt tar lartgtfra at vatreforbadt afFolket, 
elter i cine Yttrutger Folkefribeden fietidsk. Den lod Fol- 
kets Lav bevaege sig j de gaicle Former og stottede sig i 
Grunden umiddelbart paa Folkets Hengivenbed og Tillid* 
Udsprunget af en fri Indvilgelse fra Folkets Side var del et 
Kongedonime i Folkets Sind, et Kongedonime som den al-» 
mfndelige Mening blandt den lids Nordmaead fordrede &et 4 

Kong Hakon Magnusson dode 1319 uden at efterlade 
sig Souner, og bans treaarige Daitera5n Magnus Erik** 
ton af den Svenske Folkunge-iEt blev nn tagen til Norge* 
Kouge efter Rigets Arvefolge-Lov* Magnus blev i sama*e 
Aar ogsaa Sveriges Konge red Valg, Dentie Omstaeudigbed 
iedede imidlertid ikke til nogen naermere Forbiudelse mel- 
lem Norge og Sverige, og Foreningen under samme Orer- 
lioved oplostcs igjen, da Kong Magnus i 1355 aftraadte Re- 
gjeriugen i Norge til sin yngre Son Hakon, medens ban 
overdrog Sverige til sin seldre Son Erik. 

Kong Magnus Erikssons lange Miudreaarighed (1319— 
1335) og senere bans Stilling som Konge i Sverige titlige, 
bvtlken gjorde at ban ofte og for laengere Tid ad Gaagai 
maatte vaere borte fra Norge, var vistnok gnnstig for Op- 
komsien af~et Hovdingevaelde i Norge, et Sidestykke tit 
brad der allerede fandt Sted baade i Sverige og Danmark. 
Den Rigsstyrelse af 12 Maend, torn Kong Ilak+n lor sin 
Dod havde for or d net under sin Dattersons Mindreaarigfced, 
oaabyttedes saart (1323) med en mere sristocbvatiskr 
i Iftvilkea Koagens Drotsete stiUedee som Feraatnd 



y Google 



m den ranwm bam votmamums 

nawten kongciig Mya&gaeA, aa*deu* Biskoppemc *g Koa- 
gens haandgangae Masnd, nemlig Ridderne og' de floiere i 
Ifirden stilled* sig vcd deaae Rtgaforataadera Side som et 
Rigeta Raad. Demie Formynder-Regjering sty cede dog 
i Kongena Navn og uden at tilegne sig nogeu Konge- 
domraet aideordnet Myndighed. Da Magnaaaelv an- 
tog aig Rigastyrelsen, traadte Rigsraadet atter i Baggrauden. 
Skjont det red bier i Navnet, var. det dog i Virkelighedea 
ei andet end et Kongens Raad, aom han selv valgte sig, 
og hverken fraFolkets eller Kongedomm.ets Side erkjendtea 
det for en selvstaendig Statsmagt. Folket taeukte sig 
frerodeles Statsatyrelsen som udgaaende fra Kongen ale- 
ne, og saaledea vedblev det at vaere, indtil i 1387 Kong 
Oiaf Hakonssona Dod og i 1397 Foreniiigen mellem de Ire 
Nardiske Riger til Kalmar bragte Norge i -en ganske ny 
SUiling. 

Ideen at danne et maegtigt Stats forbund i Norden ved 
en Forening mellem de tre Nerdiake Riger Tar ved dense 
Foreninga forste Afslatfcelse langtfra ikke klar for de egent- 
Ugo Stiftere, end mind re for Folket i de tiltraedende Riger, 
og allermindst udeutvivl for det Norake Folk, hvis TUtrae- 
delae iGrundea var bestemt ved et blot Tilfaelde, Den 
Konge nemlig, aom alle tre Riger ved Kalmar-Foreniageu 
valgte til ait faeltea Hoved, Erik af Pommerri, var aUerede 
sklen 1380 Norges aaerakilte Kongo ifoJge Rigeta Area* 
falge-Lov. 

Overeensstemmeiide med Foreningena Aand skulde on 
viatnok Norge bH?e et Yalgrige ligesaavel aom Sverige 
o£ Denmark, og Unioaakongea for Freattideo vaelgeaved 
Orereenakomsi mellem aJJe tre Riger, Mea aVanae ValgiftaV 
iai&ing var eg Uev No#dm«adene freaaaieaV Uea aiiaiade- 



y Google 



UDVIKL1NG 1 MIDDBLALDERm «• 

lfge Meoing hang stedse Ted Btgrebet on Koi>gedom~ 
met 8 Arvelighed efter Landets Love, og denne MeitUig 
fandt Unionskongerne alt for ofte sm persontige Fardeel 
veil at opfriske. 

Det laae videre i Foreniiigens Aand, at Uitionskongctt 
skulde repraesentere selve Foreningen, medens ved 
Siden heraf hvert enkelt Rige, som sel vstaendigt, 
skulde repraesenteres af en cgen Statsmagt, uernlig et 
Kigsraad. Et saadaut havde tin allerede Sverige og Dan* 
mark liver for sig bcklaedt med en Myndighed, der aatte 
det istand til at udfylde Kongens Plads og vacrne om Ri- 
gets Selvstaendighed, — en Myndighed, som fandt sin faste 
Stottc i tvende pri vilegerede Staender, AdelogGeist- 
Kighed, og i den historiske Udvikling af begge Rigerg 
Statsforfatning I Norge derimod udgjorde Kongedoinraet 
i det sidsteAarhnndrede den eneste virkelige Saoi- 
holdskraft i St ate n, Middeipnnktet, hvororn deii 
hele Statmaskine dreiede sig* Idet Unionen, ana 
at sige, berovede Norge dets Kongedomme, satte dell t 
Stedet en Jndretning, som ingen sand Deeltagelse fcndt 
i den offentiige Mailing, derendnu i Norge udtaltes af Bon- 
der ne. Det Norske Rigsraad, som nn skulde reprae- 
sentere og vaerne om Rigets Selvstaendighed, daauedes af 
NMaros's Erkebiskop og Landets ovrige Biskoper, Repraa- 
sentanter for Rigets eneste privilegerede St*nd 
Geistligheden, samt en Deel Verdslige, der udniaerkede* 
eaten ved deres Embedsstiiling, eller derea Stilliag i Km* 
geiis Hird eller Hof. Men denne Statsmagt hverkea «r- 
kjendtes af Landets a? id re Lovgirtiing, eller var blevea op- 
rerftet ved Folkets mUrykkclige Samtykke. 

Aifercde Magnus Lagabeters Lov hjemlede Krkebiakaf 



yGoosIe 



, 



«4 DEN NORSES SAHFUNOSORDENS 

ptu ftf Nidaros, i Tflfaddk at Kongedomniet red MangJ 
paa Arveberettigede blev ledigt, et Slags Rigsforstanderskab 
og ?ed Unionen bier han virkelig paa en Maade den Norsk) 
Regjerings stadige Iloved. liana lioie Stilling, der desi 
den stottede sig til en riig og anseet privilegeret Stand 
gar ham vist nok en ikke ringe Indflvdelse paa Folket ; doj 
yar det uvant for dette at see en Geistlig i Spidsen fc 
Rigets verdslige Anliggender. Det kunde desuden nepj 
undgaae Nordmaendenes Opraaerksomhed, atErkebiskopens 
Geistlighedens Forhold til Paveti ofte fjernede deres Stand 
Interesse fra Statens og ofte forledede dera til at lade 
denne vige for hiin. De geistlige Rigsraader kundc saale- 
det ikke besidde Folkets udeelte Tillid. 

Hvad de verdsiige Rigsraader angik, da grundede dis- 
tes Vaerdighed sig — • som for sagt — hverken paa Fol-j 
kets Valg eller paa deres Stilling som Repraesentanter for 
en anerkjendt og privilegeret hoiere Stand i Sara fun det, men 
blot paa deres Stilling som Kongens Embedsmaend eller 
Mofroaend. Fra Kongedommet, ' det vil nu sige: fra Uni- 
onakongen, maatte de i Folkets Oine Jaane al deres 
Myndighed. 

Det Norske Rigsraad var saaledes ingenlunde skik- 
ket til at dannet en maegtig Samholdskraft i Staten, der 
kavde udfylde det gamle Norske Kongedommes PUds 
til at vaerne ora Rigets Selvstasndighed. Langtfra at nm- 
mentraenge sig am Rigsraadet som det rette Organ for Ri" 
gels Selvstaendighed, gik det Norske Folk enten sit Rig** 
raad forbi, henvendeude sig tilUnionskongens Persea- 
Jighed, eller ogsaa Jod det sin Kraft fortasres i indfortes 
Splittelse. Men det ferste var ikke stort bedre end det 
ai ah ac , Uuionskangens Iiiteresse var en ganske aadea ead 



y Google 



UDV1KLING 1 M1DDELALDEREN. 65 

en fordum8 Norake Konges. For Unionskongen var Nor- 
es Selvstaendighed og Nordmaendenes Frihed en temmelig' 
igegyldig Sag. Beskyttede han den, saa var det raest 
ordi han deri saa sin Persons eller sin Families Fordeel; 
oen for denne var han og&aa rede til at opoffre den, som 
rirkelig Christian den 3die gjorde i 1537. 

Naar man tager Hensvn til alle disse Omstaendigheder, 
saa kan det ei vaekke nogen stor Forondring, at Kalmar- 
Uiiionen bragte Ulykke over Norge og omsider gjorde det 
til sit medforbundne Riges Danmarks Undergivne, og det 
uagtet Norge ved Foreningens Tiltrardelse efter al Sand- 
8ynlighed kunde maale sig med Da run ark baade i indre 
Kraft og i gtatens lljaelpekilder. At Norge nedsank til 
den ubetvdelige Stilling, det under Fo renin gen med Dan- 
nark indtog, var en Foige af en slet ordnet og efter For- 
holdene ikke afpasset Statsforfatning, samt af en derved 
fremavlet Ligegyldighed hos Folket med dets offentlige 
Antiggender. 



y Google 



BEMflRKNINGER 

ved Pastor Stockfleths Grammatik i det lap- 
x piske Sprog, lste Del 

af * 

Johan Fritzner 

forhen Sogneprcest til Vadso og Provst i Ostfinmariens 

Proesti, nu residerende Kapellan til Liers 

Praestegjeld. 



J\aar det har vaeret gan*ke almindeligt, atSkrifter af storre 
Betydenlted hoa os udkomme uden at i Tore Tidsskrifter 
rorde Gjenstafid for nogen Anmeldelse, end sige for en 
nbjere Granskning og Kritik, da kunde det vistuok ikke 
forekomme nogen paafaldende, ora dette var Tilfaeldet med 
Skrifter, som ifolge deres JCmnes Beskaffenhed kuii kjen- i 
des af faa, og kuii af eiidnu faerre kutine bedomtnes. Og4 
at dette gjaelder om det Skrift, til hvilket naervcerende Be- 
maerkninger slutte sig, derom kan der vel neppe vaere mere 
end en Mening. Tin omendskjondt det Sprog, som deri 
udgjor Gjenstaiiden for en grammatikalsk Frera stilling, tales 
af en Folkestamme, der fra umindelige Tider har beboet , 
en ikke ringe Del af vort Faedrelands vidtstrakteEgne: saa 
har det dog for de fleste af vore Landsmaend vaeret ligesaa 
ubekjendt som de fjerneste Folkefaerds, og tildels vel en- 
dog, ligesom Folket selv, vaeret anseet med saadan Foragt, 
at der ikke kuude topkomme end den fjerneste Tanke oro|[ 



y Google 



BEW. V* STOCKP, ORAMM. I IK LAPP* SP. ff| 

at dertil erhverve sig et aftjere Bekjendtskab. Det varforst 
i Begyndelsen af del forrige Aarhundrede, da den i dea 
protestantiske Kirke vaagnede her for Heditingernes Om- 
▼endelse ogsaa ndbredte sig i vort Land, og Finnefolket, 
der vel ikke af Navn rare fledninger, men dog baade med 
Hens j n til Tro og Levnet rare som Hedninger at agte, til- 
trak sig en mere leveudc Deltagetee og Omsorg for deres 
aandclige Anliggender, at ogsaa dets Sprog blev Gjenstand 
for en naermere Undersogelse, som det nodvendige Vehikel 
for en fuldstaendig og frugtbar Meddelelse af Kristendom- 
meii8 Sandheder, Men som ene dette praktiske Hensyn 
havde givet Anledning til en mere alvorlig Beskjaeftigelse 
med Sproget, saa kunde man heller ikke rente, at der 
skulde vorde det til Del et d^bere Studinm og en mere viden- 
akabelig Behandling, end det naermeste Behov gjorde forno- 
dent, og dette saa meget mindre, som Sproggranskuingens 
davaerende Standpnnkt endogsaa neppe tilstedede det. Da 
ingen andre fnteresser end den_ nysnaevnte vare virksomme, 
men Iveren senere kjolnede og Miss ion svaerket forfaldt, var 
det ogsaa en naturlig Foige heraf, at de vundne Fremskridt 
igjen gik tabt, uden forsaavidt der i de i Sproget eller til 
Oplysning om samme udkomne Skrifter havdes Hjaelpemid- 
ler forhaanden, naar heldigere Omstaendigbeder for dets 
Stud iii m maatte indtrrede. Vel ere disse nu indtraadte, 
og en ny iEra for samme saa at sige begyudt ved fir* Pa- 
stor Stockfleths literaere Virksomhed, men det staar dog 
ikke til at nsegte, at Finnesproget endnn er at betragtt som 
aldeles freramedt saa godt som for alle vore Laudsmacud, 
og hvad Kundskab dertil enkelte kuhne besidde er, maaske 
paa en sjaeldcn Undtagelse naer, ene grnndet paa Hr. Pa- 
' stor Stockfleths i den sidste Tid udkomne Skrifter, 



y Google 



m BEHJBBKNINOU VE» SVQCHFLISrnS 

fmldlertid er Stockfleths »Gram»*tik i de* lappiska 
Sprog* desuagtet allerede hleven Gjeastand for em Aiuaelr 
detee. Men da sarames Focfatter Hr. Professor C. A* IMn- 
bee seiv beimerker, at ban ratet naermete Kjeadskab bar 
til Sprout, end *let, gom et saumenlkgnende SprogstuduuB 
giver, hvori det lappiske ikke er blevet behandlet som neget 
Ifevedsprog, saa liar jeg troet, at jeg ingenlunde foretager 
ttogen OYerfledig eller unjttig Gjerning Ted her at raeddek 
de Bemarrkmnger, jeg under eu fler&arig Sysselsarttelse med 
Sprogets Studiiim i dets egen Iljcrastavn bar fundet Aa- 
ledning til at gjore red Hr. Pastor Stockfleths oven uae vote 
Arbejde. Thi, til hvor stor og vaesentlig Nytte end dette 
og bans ©vrige Arbejder i det fiuske Sprog have vasret 
mig ved dettes Studium, saa bar jeg dog, efter at ba^e over- 
Tundet de forste Vanskeligheder, fornemnaeligen bygget dette 
paa en umiddelbar tagttagelse af Sproget aaaledes som dot 
lod for mig i Folkets egen Mund, og paa en ved stadig 
Sanamenlignfng med and re, fornemraelig det kvseaske, Sprog 
anderstottet selvstaendig Betragtning af det dels herved og 
dels af Hr, Pastor Stockfleths Skrifter vuudne Materiale. 
At adskilligt under mit Studium af Sproget damaatte frem- 
stifle sig for mig i en andeu Skikkelsc og under andre 
Synspnnkter, eg at jeg derunder kunde biive adskilligt w, 
som havde nndgaaet Stockfielhs Opraaerksomhed, kan vel 
saa meget mindre forandre nogen, som denne selv i Forta- 
len tit sit naervaereiide Verk antyder, at han ikkun vil have 
det betragtet aom eo Forlober for,, eller et Forarbejde til 
en fnldkomnere grammatikalsk Fremstilling af det finske 
Sprog, hvis Udgivelse som en anden Udgave af naervaerende 
Vacrk ban deri bebuder os. 



y Google 



oftAMMAm i wrr lappmbb wrmm, » 

Naar Pastor Stoekfletlt kaltfor »t her ombandlede Vaark : 
•Chrammatik i (Vet lappiske *) Sprog saaledes som det tales 
i norsk Finmarken," da cyder hail os herved noget mere, 
end hans Forgjaengere have lovet at praestere i deres gram- 
matikalske Arbejder. Medens disses Forsog ikkon gHc ud 
paa at fremstille det finske Sprog saaledes, som det tale* 
i en enkeJt af Finmarkens Fjorde, skulle vi af Hr. Stock- 
fleth vente oe en Frcmstilling af det finske Sprog saaledes* 
som det tales ikke aleite af de finske Ind by ggere i det 
▼ftltloftige Finmarkens mange forskjellige Fjorde, raenogsaa 
af dette Distrikts Elve- og Fjeldfinner; en Fremstilling han 
odentvivl ogsaa maatte kmine give, efter de Materialier til 
Kuudskab om Sproget, som han under sit langvarige Op 
hold i Fiiimarken og sine mange og gjentagne Rejser gjea- 
nem dens forskjeilige Egne liar haft saa god Anledning til 
at sarnie, Imidlertid vil endog den med self e Spraget alde- 
les nbekjendte altered c ved et blot Overblik over #et vid- 
loftige Distrikt, hvis Beboeres Sprog her skal beskrives med 
Hensyn til dets grammatikalske Bygning, finde Grnnd nok 
til at antage, at der i denne findes mange for de forskjei- 
lige Egne saeregneEjendonimeligheder; en Formodning, som 
Erfaringen ogsaa ved en naermere Uudersogelse vil stadfae- 
gte, "Vistwok ere det finske Sprogs Oiatektforskjelligheder 
i det mindste inden Finmarkens Graendser a ) ingenlimAe saa 



') Stockfletb liar Tier og i sdve Graimmatftea bttiyttei de fra 
Srerige i det drrige Ewopa indtrangte 8en<B?aplse* lappisk 
og finsk i Stedet for de aeldganile norake? Suak og J&afeensk; 
men da jeg ikke finder tilstraekketig Grand Ul at fferkaste 
disse, liar jeg i disse Beraarrkiiinger bibenoWt dent, 

*) Hvor betydelige de ere i de Egne, som ligge ndenfor Fforsk 
Finmarkens BtdrestHge Graendse, er noget, 1*rnrom jeg ikke k an 



y Google 



SEW.BttKWNGER VED STOCKFLSTHS 



1 



store, som de nmtske ved en overladisk Betragtaiog kuoae I 
fcjnes, og nogle ere tilbbjelige til at antage, som deri fiade j 
en Retfaerdigsjdrelse for deres Uvilje mod de Forsog, som 
I den senere Tid, fornemmeiigen fremiti Id te red Pastor ;. 
Stockflcths I?er, havq varet gjorte for at igjennem dets eget 
Sprog berede det finske Folk en bedre Adgang til Kristen- t 
dommens lysende, trbstende og helligende Sandheder samt \ 
Civilisation^!)* Velgrjerninger. Men disse Forskjelligheder^ 
ere dog maerkelige selv in den en snevrere Omkreds, ogj^ 
kunne ikke oversees, eller forbigaaes med Tauslied i en [ 
Grammatik, hvori det finske Sprog skal besk rives sa alettes 1 
som det tales i Norsk Finmarken, Det finske Sprog er J 

I 



have nogeu bestenit, og end mindre nogen selvstaendig Meaiag. 
At de derimod ere saare betydelige og yrcsentlige i de Egae, J 



-som ligge sydostlig for Norsk Fiomarken, bar jeg sejv baft 

Anledafng til at erfarc, Medens nemlig ikke alene alle de 

i»4tn Fiomarkens (praendser boende Finner, men ogsaa i det 

mindste for en stor Del Finncrne fra Tromso Distrikt med 

ttdrre eller mindre Lethed fcrstaa hinanden, tales der i India- 

gcr eller Enare (ikke i Utsjok) og af de russiske Finncr af 

graesk Confessjon, ber almindeligen Skolter kaldede, et Sprog, | 

der selv for deres tiaermeste Naboer i Almiudeligbed er nfo*- 

8taaeligt. Om disse interessante Diatekter. der syaes at vsere 

.iadbrrdes saare user beslaegtede, og derbo* ligesom at daane 

MeUemle4et mejlcai Finmarkens fiaske og det kvamske Sprog, A 

bare Meddelelseroe hidtil Tseret saare sparsomme* Se Sjftgrens J 

Aatecka* om Forsamlingarne i Kemi Lappinark* Helsingfors ] 

18&8 pag. SU>i fgg» 591 fgg. Mere oplysende Bidrag til ; 

Kandskab derom konne forhaabentligen Tentes fra de finland- 

i 
ske Sproggranskere Doctor E. Lonnrot og Mag. Bf . A. Castrens ■ 

Haand, bvilke i Forening berejsto de Distrikter, hyori de ta- 
les, under Yintereu 1841—1842, og bare gjort dem til Gjcn* j 
fttaad Urn <l*rt» Opmsfirka»mbed +g Uadertogelsc i 



y Google 



GftAtfMATl* I DfiT LAFffSKK SPROG. ft 

nernlig, vcl at maerke, et Talesprog ©g Ikke et Skriftsprogj 
et finsk Skriftsprog er netop fdrst i si« Vorden og (lets 
rette Grundlag er netop en rigtig ©g videnskabelig Erkjen- 
delse af Talesproget aaarel i dets Almindelighed, som i 
dets fndbyrdes afvigende Udviklingsmomenter, i hvilke dets 
Vaesen ofte aabenbarer sig netop paa den mest karakterl* 
stiske Maade. 

Ligesom altsaa dialektiske Egenheder ikke knnne for- 
bigaaes eller lades uomhandlede i en "Grammatik i det lap- 
piske Sprog saalede9 som det tales i Norsk Fiumarken, v/ 
saaledes er en nojere Kundskab dertit ogsaa af hojeste Vig- 
tighed saavel for den videnskabelige Sprogforskuing, som 
for den Sags Fremme, som Pastor Stockfleth med saa me- 
gen Iver bar antaget sig. I denne Henseende gjaelder det 
nemlig om at danne et Skriftspi-og, hvori alle mere tilfael- 
dige Former og Udtryk, der staa i en mind re organ i^k , 
Forbindelse med Sprogets Aand og Natur, forsvifide fbrsaa- 
vidt de ikke have vundet almindelig Gangbarhed, og hvori 
Sprogets Vaesen derimod udtaler sig saa fuldstaendigt og 
karakteristisk som muligt: "et Skriftsprog altsaa, der kau 
forad sae ties at vinde den mest udstrakte Forstaaelighed, og 
derlios at overalt tiltale Folket ved saavei i det Hete 
som i det enkelte at paatr&nge det FoJeteen af at dftt er 
dets egct, og i intet at stode dets Sands ved noget, som 
det foler sig fremmed* Men dertfl udkraeves der forat lit 
Sprogets Voesen tilftilde erkjendes, og hertil er del ikke 
tilstroekkeligt, at der gaaes efter et lost Skjon og en dun- 
kel Folelse Ted Udvalget blandt det store Materiale, torn 
Talesproget frembjder. Med andre Ord: hvad prakliske 
Ojemed eller Uensyn udkraere, fakkr saaledes s am men Med 
hrad den videnskabelige Sprogforskning forudsaetter, nemlig 



y Google 



12 MBRLBRUUNeER VfSD ST9GK9LSTHS 

at en nojere Grraaskning af de dialektUke Ejendommeligk- 
der ikke undiades. Thi det er kon red en noje Betragt- 
ning af Enkelthederne, man kemmer til en kiar 05 r|gtij 
Anakuel&e af det hele. Ligesom en kritisk Udgave af et 
gammelt SkrLft ferodgaetter en specie! Granskning af de 
fbrtfkjetiige Codices, hvori det eropbevaret, og der til deiw 
Apparat horer en karakteriserende Beskrivelse af di$$e med 
deres EjeiidommeJigheder : saaledes staa ogsaa de fonskjel- 
iige Dialckter af et Talepprog i et lignende Forhold til 
dels faldstendige videnskabelige Studinm og Frem stilling. 
fin ligegyldig Forbigaaen eller feragtende Overseen af deres 
figenkeder vil ogsaa letteligen liaevne sig red sine Folger, 
idet ogsaa her efte iudtraeffer, at den Sten, soni Bygnings- 
nwendene forskyde, er bestemt til en Hovedhjornesten , eller; 
med andre Ord: at en saadan foragtet Enkelthed er i Stand 
til at aabne Adgang for en dybere og rigtigere ludsigt i 
Sprogets Vaesen og Egenheder, eller i dets Slaegtskab med 
andte neerraere eller ijernere staaende Sprog, og at saale- 
des Kundskab dertil er fornodea, ora Sprogets Laerebygning 
«kal opfores paa en god og sikker Grandvold. 

Far den ridensltabelige Sprogforskning maa deauden* 
ftialekternes Studinm endegsaa for deres egen Skyld vaere 
af mege-n Inieresse. Den videnskabelige Sproggranakning 
er nemlig ogsaa en historiak, der forfolger Sproget under 
den frernad skridende Udvikling, som dette er underkaatet 
llge saa vt& som Folkets bvrige Ejendoramelightder. Men 
det er netop i de forskjellige Dial ekter, at denne Udvikliag 
feregaer, mere elter mindre paavirket af ydre lodfydel- 
aer; bg h«re aora onsker at kjende den i dens forskjellige 
Stadaer og Reininger, kan ikke undlade at studere Djatefc- 



y Google 



GRAMMAT1K 1 DET LAPPISKE SPROG, TO 

terne, selv hfor et herskende Skriftsprog har dannet gig* 
hvor meget mindre altsaa, hvor dette savnes, 

Er saaledes en nojere Kundskab til det finske Sprog 
ogsaa i dets dialektiske Ejendommeligheder af Vigtighed i 
©rennaevnte Henseender, da er man ogsaa berettiget til at 
▼elite en Frem stilling deraf hos Hr. Pastor Stockfleth, ikke 
alene fordi ban liar lovet den, men ogsaa fordi den er en 
uomgjaengelig Fornodenhed for dem, der skulle vaere hana 
Medarbejdere red det Vaerk, hvorfor han med saa megen 
Iver og Fremgang bar virket — et Vaerk han dog ikke 
lean raene at have fuldendt, eller gjore sikker Regning paa 
at selv kunne fuldende og afslutte — og fordi hans Gram- 
raatik jo vel er beregnet paa at bibringe en grundig Ind- 
aigt, og ikke blot en praktisk Faerdighed i Sproget, gkjondt 
den ved Behandlingen af de dialektiske Ejendommeligheder 
ogsaa Tilde bidrage betydeligt til at lette Erhvervelsen af 
denne. 

Jeg har opholdt mlg noget latnge ved Behandlingen af 
denne Gjenstand, fordi jeg i Hr, Pastor Stockfleths finske 
Grammatik ikke har fimdet de Fordringer tilfredsstillede, 
som jeg her har opstillet, og hvis Retmaessighed jeg da 
ogsaa maatte begrunde, for at retfaerdiggjore den Udsaet- 
telse, jeg i denne Henseende har troet at maatte gjore ved 
dette hans Arbejde. Saa langt jeg nemlig er fra at besidde 
et fuldstaendigt Kjendskab til alle det finske Sprogs i Fin- 
marken forekommeude Dialekter, saa er der allerede fore* 
konmet mig mange Sprogformer i Talesproget, som jeg 
ikke gjenfinder i hana Grammatik, medeas mange af de der 
opftrte aldcles ikke vedkjendes af Folket i de Egne, med 
hvis Sprog jeg ermest fortrolig 1 ). Og netop af mit Kjend- 
l ) Saaledes siger man i dstfinmarken aldrig adde munji giet- 
N#r, 3 B. 4 H, 4 

Digitized by VjOOQIC 



74 BRHJBftKNMOER VED STOCKFLETB» 

skabs ringe Udstraekniag finder jeg mig foraaledigei til at 
antage, at denae Udetakken af dialektiske Former til For-' 
del for andre strekker sig langt videre. Men denne (Jfuld- 
stasndighed eller Unojagtighed er saa meget mere at beklage, 
sera det forekommer nig utyivlsbmt, at Pastor Stockfletb 
maatte kunne have presteret det, som vi nu savne, ©g kuB 
af en mindre rigtig Anskuelse af ait Hvenr bar la det sig 
forlede U4 at forbigaa uberort eller tilbageholde, hvad man 
ikke med mindre Begjaerligbed og Taknemmelighed xilde 
feave modtaget af bans Haand, fordi man paa en via Maadt 
ati9aa sig berettiget til atfordre det. At ban i det tnindste 
ikke aldeles bar n add Fa get Dialekterme sin Opmaerksomhed, 
sees af enkelte Yttringer i bans Vaerk (f. Ex. § 17 i Bog- 
tad, men stcdse adde munji giejlad, aldrig dakkat i 
Imper. 2 P. PL, men stcdse dakket, aldrig oaZfom i Prat. 
Part. A Jit., men stedse &ZZnm. Formerne adnebaekkete-g 
adnebaettet, aekket og aeppet, bagadaekket og baga- 
4 asp pet, dakkab (der ogsaa fiades i 8tockfletas Oversset- 
telseaf det Nye Tettaweute) ogdakkaba, (af§e)- tekknj (jwf. 
dc*earitiveYerbalf©rm(daga)-k*ttaj, og (af S o)- ta£n lare- - 
komaw Ted Siden af hinanden. I mange Forbiudelser fore- 
kommer balralam som Women actionis i Stedet for balra- 
laebnie, den eneste af Stoekfleth opforte Form, Fremdeles fo- 
rekommer byppigen Udtalen akt f. aft, ikteller jikt f. j i ft, 
barddat f. b&rddat, askeldet f. askaldet, ogsaa atsige 
stedse rjelja f.relja, fastedet f. vastedet. Essirformen 
rakkasen, der af Sfoekftetk opffcres red Siden af Takisew, 
til man i dftfjhmnrken aUetes ikke redkjende sig. Inflaaarf- 
formea pwa, — • a, der hyppigaa ferekommer i Welfiagks 8al~ 
me*, men, af Stoekfletk aldeles ikke narenes, kdrea der kos ea» 
kdte. — * I dtrigt bemaerkes, at acUkillige ,af disse afvigeady 
Former Tijle, brer paa sit bek&rige Sted, bliye nasrraere •■• 
hancUede i det fdlgcnde* 

Digitized by VjOOQlC 



ORAMMATIK I BET LAPP18KE SPltOC. % 

9tavla»ren), men han lader os i en foldkommen Uvidenhed 
om deres Beskaffenhed, om deres Antal, Udstraekning og ka- 
rakteristiske Ejcndommeligheder, saavelsom ogsaa ©m de dia- 
lektiske Afaeudringer, der maatte forekomme i OrdenesDoj- 
ning, 8am t hvilken Dialekt enhver af disse maatte tilhore. 
Naar jeg hertiaest gaar over til at omhsndle de vaa- 
sentligste Punkter, hvori jeg ikke kan vaere enig med Hr. 
Pastor Stockfieth i hans Fremstilling af det finske Sprogs 
Crrammatik, standser jeg forst ved § 19 af hans Bogstav- 
kere, hvori lian omhandler Vokalernes Qvantitet og (Sta- 
vtslsernes) Accent. Det heder nemlig her 1) at alte Voka- 
ler ere lange, 2) at alle Vokaler eller Stavelser ere betonede, 
saa at liver enkelt Stavelse skal udtales som et eget Ord; 
noget, hvori jeg ikke kan give ham Medhold. Vistnok maa 
det indrommes, at enhver Vokal har nogen Laengde, enhver 
Stavelse nogen Betoning, og dette ikke blot i det finske, 
men ogsaa i ethvert andet Sprog. Men de ere ikke derfor 
alle lige lange, alle lige staerkt betonede, og naar der i Sprog- 
la?rerne tales om lange og korte Vokaler, om betonede og 
tonlose Stavelser, da kan dette knn vaere at forstaa sam- 
roenligningsvis eller i reiativ Betydning. Og i denne Be- 
tydning har det finske Sprog ligesaavel korte og accent lose 
Vokaler, som lange og betonede; noget som Pastor Stock- 
fieth, hvad det sidste angaar, paa en Maade selv har ind- 
rommet, naar han sigert "dog har de ulige Stavelser, for- 
«te, tredje og femte Stavelse o, s. v. en noget staerkere 
Betoning/ 

At Vokalernes Qvantitet ikke altid er den same, men 
\ at der i det finske Sprog maa skjelnes imellem lange og 
r korte Vokaler, ville folgende Exempler oplvse. A er Jangt 

i minnat »: bedrage, niwna o: Baru, men kort i n&nnat 

4* 

Digitized by VjOOQIC 



7» BSMiBRKNiNGBR YED STOCKFLtiTHS 

».♦ gaa; langt i likkai o: paa en Maade, 6i£ol a: frygtc, 
*lgo o: Begyndetse, men kort i l&kka a: na?r, ^a//a/i o: 
strax* jE er langt i basse o: Rede men ko'it i 6<ro«e a: 
Naerer. Jer langt i git am, gttte, men kort i viggam, vigge; 
langt i <fi*i, rfitfe fafrffe*tef)> fremdeles langt i litlo o : Pagt* 
Forbund, og /f'££of a: finde Behag i, men kort i litte o: 
Kar og likko a : Lykke* U er langt i buorrevutti (af £»©/•- 
revuotta), bxirist (af buorre\ men kort \bagadus$i(tf baga- 
dussa); langt i jdghjdkke {afjuogam, juokket o: dele), men 
kort i jugai, jukke (af jugam, jukkat o: drikke); o.- 8. v. 
Af disse Exempler sees ogsaa, at netop Qvantiteten oft ere 
adskiller Ord, der have forskjellig Betydniug, men, hvad Lv- 
den angaar, i alt andet falde earn men. 

At alle Stavelser eller Vokaler skulle vaere ligebeto- 
nede, saa at brer enkelt Stavclse skulde ud talcs som et 
eget Ord, er noget, som maa forekomme enhver utroligt, 
der kun er nogenlunde fortrolig med Sprogets Vaesen i 
Alraindelighed. Ti ligesom det er Betoningen, der giver 
Menneskets Tale Li? og Udtryk, saaledes vilde ogsaa Spro- 
gct lide under en dod og trattende Eiisforrnighed, hvia 
det ikke ligesom belivcdes red en passende Afvexling mel- 
tem betonede og tonlose, eller skarpere og svagere accentue- 
rede Sta reiser. At en saadan Monotoni heJIer ikke er raa- 
tlende- i det finske Sprog, liar,' som forhen yttret, og*aa 
Stockfleth paa en vis Maade erkjendt, idet ban aiger, at 
de utige Starelser have en noget staerkcre Betoning, oghaa 
bar derved ogsaa angivet Hovedregelen for de fhiske Ords 
Accentuation, hvortil kail ft>jes, at i Trestavelsesord fbfger 
-gjerne to tonlose Stave|*er paa en betouet,,£ E«i halvafot, 
men bdlbalussa^ og at i sammensatte Ord er Bettmingeu 
den samme, som den vilde have yaeret, dersoan de Dele, 

Digitized by VjOOQIC 



GRAMMAT1K 1 BET LAPPiSKE SPROG. 77 

hvoraf On*et bestaar, havde siaaet saerskilte, f. Ex. rdka- 
dt*gd&i, vdnktirskeSy Zdlodppavas* 

Ligesom en rigtig Erkjendelse af Accentuationen i det 
finskc Sprog er fornbden til fuldstaendig tndsigt i Sprogets 
Vaesen og Beskaffenhed, saaledes finde mange Bdjninger og 
tilsyneladende Afvigelser i Formlaeren sin Forklaring i Ac- 
centuatiouens Indflydelse. Paa Grund af denne siger man 
nemVigjiirddagidadek, men vat'bmoidcedek; ?istebtnes, aftiste- 
betiy men cednenes, af o&dnen; dZasam, men mdnaiddssatn\ 
buoreby men boaresabbo, dagdtxim men bagadcezzam, dakba- 
me, men balvalceme. Af denne lade sig ogsaa forklare de for- 
kortede Former rdkkadus f. rdhkadussa, daga* f. dagaca^ 
addab f. add aba. — I ovrigt er det vel temmelig overflo- 
digt at bemaerke, at Vokalernes Qvantitet og Accent ere 
uafbaengige af binanden, noget som dog vil oplyses af Ex- 
emplerne b&rok, l&setet* 

Naar Stockfleth i sin Bogstavlaere tillaegger det finske 
Sprog 7 forskjellige Vokaler, saa bar jeg tidligere antaget, 
at deres Antal noget burde indskraenkes. A og o samt ce 
og e syntes nemlig, saaledes som de af bam anvendes, i 
de fleste Tilfaelde at falde sammen i den samme Yokal a, 
ce y medens derimod o og e i deres egentlige Betydning 
Skke ofte forekomme. Imidlertid forekomme de dog, isoer 
korte og i tonlose Stavelser f* Ex. boaresabbo^ ussteben, 
men ogsaa lange, f. Ex. mbn, verde o: Ven. At udelukke 
disse Vokaler af det finske Alfabet gaar saaledes ikke an; 
derimod forekommer det raig, som ogsaa Indfodte bave be- 
maerket, at der kan gives meget at udsaette paa deres An- 
vendelse bos Stockfleth; noget som bar sin Grand dels 
deri, at ban i sin finske Skriveraaade altf or meget bar ladet 
tig paavirke af den norske, dels deri, at ban liar benaegtet 

Digitized by VjOOQIC 



m BEBifiRKNINGER VED STOCKf LETI1S 

Men har jeg aaaledes villet ikke allene udslette Trif- 
tongerne af den finske Sproglaere, men ogsaa betydeKg ind- 
akranke Diftongernes Antal, saa er jeg dog igjen tilbojelig 
til paa en anden Kant at give dette en liden Forogelse. 
Stockfleth bemaerker nemlig selv om Diftongen #o, at den 
er "en af de hyppigste Diftonger, i hvilken Udtalen af © i 
adskillige Ord naermer sig noget til e;* men han har ikke fnndet 
tig foranlediget til at give denne Udtale no gen sneregen Be- 
tegning, formodentlig fordi han har anseet den for en til- 
faeldig Afaendring af den rette og oprindelige Udtale uo, 
og fundet denne sin Mening bestyrket dewed, at selv hvor 
Udtalen af o naermer sig til e, gaar Diftongen lige saa vei 
som ellers red Omlyd over til u. At alligevel en saadan 
Mening ikke er rigtig, og at man her bor adskille tvende 
Diftonger uo og ue, maa jeg dog anse for afgjort, dels paa 
Grand af den Bestemthed, hvormed Folket sel? skjeiner 
mellem disse Lyd, saa at uo aid rig i det samme Ord ud- 
tales snart paa den ene, snart paa den anden Maade, dels 
fordi Lydene uo og ue svare til ganske forskjellige Voka- 
ler i det beslaegtede kvaenske Sprog. Saaledes svarer ue 
til a i det kvaenske *), f. Ex. gueddet — kantaa; buereb — 
parempiy duekken — takana, guelle — kala, muerje — 
marja, ruevddo — rauta, ©. s # v.; men uo dels til no, 
f. Ex. luonddo — luonto; dels til w, f. Ex. duoddar — 
tunturiy — vuotta — uus; dels endelig til o, f. Ex. duoi — 
tost, duostam — tohdtn, suorm — sormi. 

I Forbigaaende har jeg allerede berort en Tilbdjelig- 
hed hos Pastor Stockfleth til at give det finske Sprogs Om- 



J ) UndUgeUer hcrfra syncs at rajre juekke kv. jokaj nuette 
a: det uorske "Not," 



y Google 



GRAMMATIK I DET LAPPtSKB SPROd W 

at ikke Vokalen t, men Konsonanten j udgjor den sidste 
Best a ml del af Stavelserne ai 9 ei, oi, ui l ), di, oai, uoi, og 
iei, medens dette j nodvendigvis raaa sammensmelte med 
eller oploses i et af den foregaaende Diftong ie opstaaet 
langt i, saafremt ikke en tilfojet Yokal gjor den fra Slut- 
ningskonsonant i den foregaaende til Begyndelseskonsonant 
i den folgende Stavelse. Af niejd opstaar saaledes Alia- 
tivfermen riiddi for nijddi, hvoriraod en Diftong, som den s 
af Stockfleth opstillede 11 strax ved forste Ojekast riser sig 
som en Uting. Den sidste Bestanddei af au og du er vel 
heller ikke Yokalen u men Konsonanten t>, hvis foregaaende 
Vokal dels kan vaere lang, dels kort, hvilket igjen kan for- 
aarsage Modifikasjon i Udtalen af disse Stavelser av og dv. 
Ua og Aa forekomme enten ikke, eller ere kun dialektiske 
AfaendrJBger af oa\ saaledes siger man her goabba, ikke 
guabba; og erindama'S, hvilket Order det eneste af Stock- 
fleth an forte Exempel paa Diftongen da, er tydeligen op- 
randet af oabme, eller en finsk Form af det kvaenske erino- 
mainen, der ligesaavel i Finsk maa hede erinoamas som 
oma heder oabme, Af alle Stockfleths Diftonger ogTrif- 
tonger blive saaledes kun tilbage oa, le, uo og ice; men 
ogsaa denne sidste maa efter min Mening bortfalde, da den 
enten er enslvdende med iV, eller dens Antagelse grander 
sig paa en Miskjendelse af Konsonanten r, som jeg i det 
folgende vil faa Anledning til at naermere omhandle* 



starcl scsord; lige saa Tel som det derimod kan sammensmelte 
med den foregaaende Vokal til en Diftong, kan det oyergaa 
til den tilsvarcnde Konsonant, 
s ) Til at bestyrke dette kan den Bemaerkning tjenc, at y i frem- 
medeOrdikke allene bliyer til nj f„ Ex* rujto 9: Gryde$ men 
ogsaa til it, f. Ex, rivnak o: Gryn, stivre 9: Styre, 



Digitized by 



Google 



82 B&Mi£RKNiNGBJl % VKO STQCKFtBTMS 

finere Ore roaaske kunde opfattes og etfkjendes, saa tor jeg 
dog paastaa, at den vcd en saadan Overgang eller Onriyd 
foregaaede Foraudring i Udtaten af VekaJerne d og cb er 
saa ubetydelig, at den vist ikke fortjener at betegtics i 
Skrift *), og dette saa meget miudre, som Forskjellen mel- 
lem a og del o, hvortil det ved Onilyd skuide vawre for- 
and ret, er langt ubetydeligere, end imellem dette o og det 
rgentlige eller virkdige (lukte) o, og det samrae er Tilfael- 
det med cv og det deraf opstaaede e i Forhold til del 
egentlige (lukte) e. Denne tvivlsomme Omlyds Betegning i 
Skrift vil saaledes frembringe Forvirring i Stedet for at 
bidrage til Tydelighed, noget sora man uden Tvivl vil fiude 
bestyrket ved at se hen til den Fremstilling af Vokalerne 
o og e 7 s Udtale, som Stock fleth bar givet i sin Bogstavtae** 
res § 25 og 28, hvor ban selv tiilaegger disse Vokaler, for- 
nemmelig naar de ere opstaaede ved Overgang fra a til a, 
Lyden af netop disse sidstnaevnte Vokaler # — Saavidt jeg 
tor bygge paa min egen Erkjendelse af Sproget, saadan son 
deu er fremgaaen under min Omgang med Folket af en 
stadig Opmaerksomhed paa dets Udtale, maa jeg derfor an- 
tage, at det finske S progs Omlydssystem indskraenker sig ' 
til Overgangenc fra Diftongerne oa til rf, uo og ue til «, 
og ie til i 2 ). Saaledes indskraenket forekommer det mig 
ogsaa lettere forklarligt. Pet synes uemlig, som at saa 
skarpe og karakteristiske Vokaler som u og t ikke have kun- 
net taale saa svaevende og ubestemte Lyd foran sig^ som 
en Tvelyd efter sin Natur maa vaere, men med Nod vend ig- 



l ) Jevnf. § 89 Anm. 

a ) De af Diflongcr saaiedea opstaaede Vok<der eve ma&pllgTis 
altid laoge. 



y Google 



QRAMMATIK 1 MGT LAPPMXB SPMOGl 88 

feed maatte ford re, at den foregaaende Lyd antager et be- 
etenatere Praeg for at knnne holde sfg Ted Siden af dem *). 
Naar jeg nu gaaer over til Pastor Stockfleths Frem- 
gtilling af det finske Sprogs Konsonanter, ill det Tel neppe 
fomtidre nogen, at jeg lige saa Tel ved denne, som ved 
hans Fretnstilling af dets Vokaler har fundet adskillige Ud- 
saettelser at gjore> hvor meget han end med Hensyn til 
begge bar forud for sine Forgjaengere, At med Ndjagtig- 
hed opfatte og fastholde, samt sora bestemte Bogstaver ad- 
skiile og erkjende de flygtige Lyd i et Talesprog, er nem- 
lig en saa vanskelig Sag, udkraever et saa tint Ore, en saa 
stadig Opmaerksomhed, og en saa onahyggelig Overvejelse, 
at deres rette Betegning og Beskrivelse vistnok er en af de 
vansktligste Opgaver red Sprogets grammatikalske Behand- 
ling, og denies rette Loaning no get, hvorom der allerlettest 
kan damie sig forskjellige Meninger. Men ved disses Ud- 
vtkling og grundige Droftelse er det ogsaa netop, at Sand- 
heden kommer til at erkjendes. For altsaa hertil at yde 
mit Bidrag, saa vil jeg med Hensyn til Stockfleths Frem- 
stilling af de finske Konsonanter for det forste bemaerke, 
at den Maade, som han, dertil uden Trivl foranlediget af 
Rask, har valgt til at betegne Fordoblingen eller Forstaerk- 
ningen af Konsonanterne j og ij, nemlig ved gj og gt) fo- 
rekoramer mig raindre heldig, dels fordi den er mindre 
ovterensatemmentle med den virkelige Udtale, der kraever 
jj og x\x\, dels ogsaa fordi den er stridende mod Analogien 2 ). 

l ) Som bekjendt yttre disse Vokaler i andre Sprog, f. Ex. det 
oldaorske, paa den foregaaende Stayelses Yokal en forskjellig, 
fkjoadt i deres Nafor vistnok ligesaavel fcegrtntdet Indflydelse. 

*) Ted denne JUojUgked bemaxkes, at Skriremaaden i a for i g j a 
\ eller ija er en Uting, da sasrskilte umiddelbart paa binauden 



y Google 



S4 BEMJERENHGSR VE» STOCKFLETHS 

Med Hensyn til Konsonanterne i, p Og t frarde ▼aeret bt^ 
raaerket, at Ftnnerne Yanakeii gen kamie fordrage at udtafe 
dero i Begyndelseu af Ord, hror gjerne ikkan g, b og d 
forekorarne, noget sora Stockfleth heller ikke bar iagttaget 
i sine finske Skrifter. Yistiiok har det forekommet mig t 
aom at vestligere Firmer, navnligen fra Kautokejno *), udtale 
disse Konsonauter noget baardere, men disse have dog lige 
saa lidt som andre Finner i Begyndelsen af Ord noget t> 
k og p forskjelligt fra d, g og b 2 ), skjdndt disse Bogsta- 
vers Udtale i Begyndelsen af Ord folder uoget haardere end 
i vort Sprog, og saaledes naerraer sig Udtalen af det kvaen- 
ske t, k og p. — Angaaende Bogstavet &, bus Lyd ellers 
Stockfleth traeffende har betegnet red at sammenligne det 
med de Danskes d i glad, Gud, er at maerke, at det ofte 
ud tales naesten som r 3 ), f. Ex. i ca&a (i Karasjok), Bued- 
gak. Ligeledes ud tales t ofte naesten som s f. Ex. i ratte, 
og g i Ordene lage^ large 4 ) ved Varangerfjorden aldeles 
sora j 6 ), Strubelyden g og Tungelyden &'& Vaesen ill maa- 
ske bedst erkjeudes af den gjensidige Overgang mellem diase 
og kk\ tt. Som den til pp paa lignende Maade svarende 
Aspirat auvendes v, 

folgende Vokalcr ikke taales i Finsken, uden maaske i Sam- 
meusaetuinger, f. Ex» giag, medens Skriyemaaden Judaeala s 
o. desl. cr aldeles ufiosk. 

1 ) Dctte Navn vidncr ligesaalidt som Karasjok for det ntodsatte, 
da de I>5r sfcrives : goavdogaeiii o, garasj&k* 

2 ) En Uncltagclsc Lcrfra synes at vaere det sjaeldne Ord tiddi. 

3 ) Jevnf. Lonnrot i Tidskriftet Suonri 1841. IV, 19. 

4 ) At dette er dcu rette Skriyemaade, og ikke laege, son fi odes 
h os Stockfleth, derfor taler noksom Overgang en til kk i lajkisut. 

*) En lignende Blodgjoren af g til j forekommer kjppig k*s de 
Danske, 



y Google 



GRAMMAT1K 1 BET LAPP1SKB 8PB0G. 86 

Hvad Ragk l ) bemeerker mn det Ted en foregaaende 
Konsonant fasthaengende j, hvorved dette bliver blodgjert 
(mouilte), synes Stockfleth i det mindste tildels at have 
oversee*, eller dog ikke nok at hare paaagtet, saa traeffende 
og vigtig den end er for det finske Sprogs Vedkoramende. 
Thi naar i Pastor Stockfleths finske Skrifter n eller / fora- 
kommer forbundet med et folgende j\ da er det saa langt fra 
at n eller / og j ere saerskilte Konsonanter, hvad man dog 
•kulde Iro, naar ikke det modsatte udtrykkelig bemaerkes, 
at de tvertimod aldeles sammensmelte i Udtalen. For rig- 
Ugen at betegne denne, vilde det derfor uden Tvivl vaere 
hensigtsmaessigt at an vend e saerskilte Tegn for Lydene n 
raonille og / niouillt* (svarende til det franske ill i br outlier, 
gn i compagnon, og det italienske gl i figlio, gn i ogni) 

; ligesom Wuk Stephanowitsch Karadgitsch bar gjort i det 
Serviske, hvor disse Lyd betegnes ved Fb, A? 2 ). Denne 
Beraaerkiiing er imidlertid oprindeligen ikke rain egen, men 

; skyldes en indfodt Skolelaerer, der i sine Staveovelser stedse 
sammenfattede lj og nj (jelj og enf) som enkelte Bogstaver, 
og udtrykkeligen gjorde mig opmaerksom paa, at Udtalen 
fordrede det. 
^ Men hvad der her er bemaerket om lj og nj, gjaelder 

naas^ggaa om en egen Lyd i det finske, som jeg vil betegne 

en Juu,^ r Saavidt jeg eriudrer, forekommer Konsonantforbin* 

^laen rj aldrig hos Stockfleth, der forsaavidt ikke hariagt- 

e ""get den af Rask indskjaerpede Fornodenhed at skjelne mei- 

A hxor /-Lyden tilhorer den foregaaende Konsonant som 

Raesonneret lappisk Sproglaere § 14. 
> wi ^ Wuk Stephanowitsch kleine Serbische Grammatik verdeuttcht 
k" x ' u. mit eincr Vorrede von Jae. Grimm. Leipzig u. Berlin 1824. 
»!*"* «.'I ft 18 fg- og is»r XXVUI. 



y Google 



eli Affection af samme, og hvor dea odermere tilkirer den 
faigende VokaL Han skriver nemlig stedse ri evvam, rimfte^ 
og Tilde formodentlig ogsaa skrive rkppo, rievsak. Imad- 
lertid vil man Ted noge« Opmaerksemhed paa disse og des~ 
lige Ords Udtale i Folkets egen Muad letteligen bemaerke, 
at Betegnelsen rj heller ikke her er fyldestgjorende, da L»y- 
den af selve r her er Taesentlig forskjellig fra den ellera 
aaedvanlige, Det vederfaredes mig derfor ofte ved Ordsom 
tepo og andre deslige, der oprindelig bleve mig bekjendte 
ved at ho res i Folkets Muud, at jeg, ih?orvel Lyden setv 
Tar mig klar nok, saa at jeg endogsaa kunde gjengive deu, 
dog ikke knnde blandt de af Stockfleths finske Skrifter be- 
kjendte Lyd opdage nogen tilsvarende, og saaledes laeagie 
Tar i Forlegenhed med, hvorledes den horde betegnes, ind- 
til jeg endelig efter gjentagen Overvejelse og Sannaeniig- 
niag kom til den Erkj end else, at dea som en egen Lyd 
•gsaa udkraevede sin saeregne Betegnitig. Jeg bar, hidtil kim 
bem&rket den foran e, og det bedste Kriterium, hvorred 
r* kan adskitles fra He er, omendskjondt detfe naturligris 
ikke overait kan komme til Anvendelse, at i Stavelsen rie 
indtraeder under visse Omstaendigheder Oralyd, noget som 
dcriraod er nmuligt i Stavelsen xe. Vel skriver Stockfleth 
asettse ribme (o : de toge sig for, coeperunt, rfp^avTO Fret* 
$ P. PI.), men hertil er ban formodentlig forledet Ted e» 
fahk Analogi, idet han er gaaen ad fra et Infiakiv riasbmat 
etter riebmat. Udtalen fordrer derimod nodvendig xebme* 
hvilket igjen nodTendig foradsaetter et lnfinitlv xebmat, ikke 
riebmat; derimod viser Praet. bibme noksom, at Infinitlvet 
er biebmat. 

Forsvagning og Forstaerkelse af Konsouanterne er ikke 
en for det finske Sprog saeregen EjeodoromeUghed, met er 



y Google 



GRAMMATiK 1 D£T LAPFKVB SPftOO W 

neget, sem det bar tiifaelles med Here Sprog af samma 
Stamnie, navnligen med det kvaenske. ImWlertid fremtoaeder 
den i det kvaenske og i det finske Sprog paa indbyrdea 
saare forskjellige Maader, I det kvaenske synes den nem^ 
Jig ganske mekanisk, og at vaere eu Indrommelse, der go- 
res Vellydens Fordringer: den er saaledes bunden til visas 
bestemte Regler, og dens Aarsager temmelig synbare, lige- 
8om den indtraeder paa en lige Maade i alle Ord under 
udvortes lige Omstaendigheder l ). I det Finske derimod 
ere dens Aarsager lige saa dunkle, som den sel? synes vil- 
kaarlig og ubunden af bestemte Regler eller Analogies 
Saaledes f. Ex. oednek af cedne, men sanek af sadne\ 
celok af cello, men sulluk af suolo o, s. v.; Idgatet men 
Idkkalet af lakkat. Imidlertid synes det vel blot saa, og 
om der end ikke for dens Indtrseden skulde kunne gives 
bestemte Regler, saa maa den dog vel have sine i Sprogets 
Natnr og Vaesen grundede Aarsager; men at opspore disae 
synes saare vanskeligt, i det mindste have mine Bestrapbei- 
ser derfor hid til vaeret frugteslose. 

Ved de af Stockfleth oprcgnede Forsvagniuger eg For* 
staerkelser er ellers at bemcurke, at de naturligen kd» s4g 
henfore tit tvende Klasser, eftcrsom den Konsonant, hvor- 
med Forandringen foregaar, enten staar allene eller Carbon- 
den med en anden Konsonant, f. Ex. dakkat, addet, boat- 
tet, rasse y men matkke, halite, goalsse *). Hvad den Cor- 
ste Klasse angaar, da ere Ov«rgangene fra, dd og gg til d 



>) Jeynf. R. t. Keekers Fiusk Grunmatik Abo 1821 § 10. B. 

E, Ldnnrot i Suenii 1841. IV. 20 fg£.- 
*} Heriken regoer jeg ikke raflte, tki cktte er utvWUomt e» Inin- 

dre rigtig Skrircmaade, fovanMigtft Ted det kvseMke vawka, 

for rafe. 



y Google 



88 BEMJBKKNINGEU \KI) STOCKFLETHS 

eg g, og omvendt, efter tnln Erfarfng blot indbildte, hvor- 
ho8 Overgangene fra tt, kk og pp til f, k og p forekomme 
mig saare tvivlsomme l ). Hvad, den andcn Klasse angaar, 
saa forekomme mig dels Konsonantforbindelser som t>?, //> 
Igg o, fl. meget tvivlsomme, i det miiidste er den iiojagtige 
Udtale af celBar^ njuovia, galgga saare vanskelig; dels ma* 
Forsvagelser som ft til vt i buftet, buvte msees utiistrak- 
kelige, da Overgangen fra / til v her syues nod vend igen at 
medfore en lignende Overgang af det folgende t til d. 

Overgangene fra z og c til 3 og omvendt, hvilke Stock- 
fleth synis at betragte som analoge med de ovenomhaiidlede 
Forsvagelser og Forstaerkelser, ere derimod af en ganskc 
anden BeskafTenhed. Bogstaverne z og c kunne nemlig ikke 
gtaa i Enden af andre Ord end Eristavelsesord, i hvilke den 
foregaaende staerkt betonede Yokal gjor deres Udtale roo- 
lig *)♦ Hvor de skulde forekomme i Enden — og at de 
sknlde forekomme der, har formodentlig sin Grund deri, 
at en forhen tilstedevaerende Endevokal nu er bortkastet — 
forandres de derfor til s 3 ) ; men det cr ogsaa en Selvfolge, 
at naar Ordet voxer i Enden, vende de igjen tilbage, fordi 
deres Udtale er bleven mulig. Det er derfor heller ikke 
rtgtigt, hvad Stockfleth siger i sin Bogstavlaeres § 85, 3. 5. at 
3 forstaerkes til zz eller cc, da det derimod er det tilba- 
vendte z og c, som her fordobles i de Tilfaelde, hvor 1 el- 
lers Fordobling af en eukelt Rodkonsonant finder Sted. — 
Af en saeregen Art er ogsaa Overgangen af b til v i usteval, 

') Saavidt jeg har bemaerket, cr Stockfleth 3 cgen Skrivemaade 
i bans finske Skrifter ogsaa her meget vaklende. 

*) Derfor ikke jei, torn Stockfleth skrirer, men je2, oTilket og- 
taa fydelig horet i Folkets Mund. 

3 ) Derfor jam i§ Ted Forkortning af jamiBa, o. deal. 



y Google 



GRAMNAT1K 1 DET LAPHSKE SPKOG. <8» 

Diminutiv af ussteb, jevnf* kvaensk t ystavd\ ligesaa de Bog- 
stavovergange, der ere en Folge af, eller kunne betragtes 
som Dialektforskjelligheder. 

I rid en jeg nu fori ad er Bogstavlaeren, vil jeg en dim til 
foje nogle Bemaerkninger om de Forandririger i/Udtalen, 
hvilke Finiierne underkaste de fremnaede Ord, sorn de op- 
tage i deres Sprog, Forandringer, som naturligvis ogsaa i 
Skrift bor betegnes. Ligesom nemlig saadamie Forandrin- 
ger foretages i ethvert Sprog, mere eller mind re, med de 
fremmede Ord, som i samme optages, fordi de Organer, 
som nu skulle udiale Ordene, ofte ere uvante, og derfor 
ogsaa usklkkede til at f rem fore de Lyd og Lydforbindelser, 
hvormed de ud tales i deres oprindelige Hjem: saaledes vil 
det allerede af et overfladisk Bekjendtskab til det finske 
Sprogs Bogstavforraad vacre indlysende, at mange fremmede 
Ord Ted deres Optagelse i Sproget gjore en Forandring i 
deres Udtale fornoden. Da saaledes Vokalen y er fremraed 
for Finsken, forandres den i de fremmede Ord, som Sproget 
optager, til en af Stavelserne uj eller iv; f. Ex. af synagoga 
maa Wive sivnagoga eller sujnagoga; af Styre bliver stivre^ 
•f Gryn rivnak, af Gryte rujto. Af Tempel h\\\er demytaU 
•f Kit he girko, af Tolder tuollar^ af Peter Biettar, af 
Klokker lukkari, o. s fr. Da Sproget ikke.tillader tvende 
paa hinanden folgende saerskilte Vokaler, maa det ogsaa i 
fremmede Ord soge dem undgaaede, og vil derfor neppe for- 
drage Ord som Stockfleths phariscealas *), Maria (f. Marija) y 
stadiai, Hymenceus (f. Hivmenajos). I Forbiudelse her- 



f ) Ord som Koriutiala§> Filippensala^ . desl. (cnsartedc 
med vort A th eaten* is It) ere af en anden Grand forkaste- 

Digitized by G00gle 



M BEMJ3RKNWGBR VB» ST0CKELETH8 | 

med vil jeg ogsaa naevne Stockfleths Skrivemaade prophet \ 
far profet, Nazareth for Nasaret, hvilken Skriveraaade i 
Fiusken er ligesaa ufornoden som forstyrrende. 

Her gaar jeg nu over til Forfatterens Frem still in* af 
Formlicrcn, og vil da frirst ophoJdc mig noget ved hans 
Freraatillttig af Nominas Kasus. Som saadanne betegner haa ' 
folgendc 8: Nortiinativ, Genitiv, Inftnitiv, Allativ, Factiv, * 
Locativ, Cornitativ og Caritiv, og tilfojer endnu i § 16, at , 
8 pro get har haft flere, der nu ere bortfaldne, eller i det 
mindsje ikke laengere forekomme som virkelige Kasus* Af 
dkse, sotu Stockfleth betragtcr som foraldede, forekoramer 
dog i det mindste en virkelig i Sproget, omendskjondt den 
ligesom dolger sig under tilsyneladende indbyrdes forskjel-J 
lige Former, Dette er Kvaenernes Factiv paa ksi, der i Fin- i 
•ken har Formerne sa i Enstavelsesord, -s i Tostaveiaes- 
ord og -ssi *) i Trestavelsesord. Det cr nemlig intet andet end | 
denne, der forekommer i Ord formerne: dasa, gwsa\ masa, I 
(I us a), vaibmosis, manaidassis, laihas (kv. lahjaksi), vcetgas, 
Idnas (sc. bijat, valddet), jamas (sc. cassket, mannat), Sa- 
ntas (sc. jdrgalet), sceggas, skivas (sc. boattet) o. desk samt ' 
buerebussi*) (sc. Idkkal). Jeg kalder denne Kasus ogsaa i Fin- 
ttken Factiv, fordi denne Benaevnelse har den kvaenske Sprog- 



') Formen s forekommer undertiden ogsaa i det kvaenske, og i 
den Sprogart, der tales af Yatialaiset eller Vatlaenderne i det 
St. Pctersburgske Gouvcrnemeiit, er -ksi altid gaaet over til 
-8S. levuf. A. J. SjSgrcn ubcr die finnische Bevolkerung des 
St. Petersb. Gouv. &e i Memoircs dc l'Acad. des sciences de 
St. Petersbourg VI serie, sciences polit. hist. & philol. tome 
2 P* 153. 

*) Denne Form er nemlig iugenluade, som Stockfleth vil (Or. 
§ 21)5), aualog med Allasi, bnoremnssi, maljemv^i. 



y Google 



GRAMMATIK 1 DET LAPPISKE SPROG. M 

laeres Terminologi (efter Rask og Renvall) for sig, og til- 
Hge er den mest betegnende, jeg har knnnet finde, skjendt 
den vistnok ikke udtbmmer Kasusformeng Begreb eller ora fat- 
ter alle dens Betydningcr, Jegkan nemlig aldeles ikke give 
Stockfleth Med hold i at brnge denne Beuannelse ora Fin- 
nernes Kasus paa -n eller -e//, der svarer til Kvaen ernes 
Essiv paa -na> dels fordi den dermed forbundne Afvigelae 
fra den kvaenske Sprogl seres Terminologi intet garner, men 
ikkun frembringer Forvirring, dels fordi 1 denne Kasus lige 
sa& ofte har virkelig Essivs Betydning somFactivs, og dens 
Brug i Factivs Betydning udentvivl ikke er oprindclig. I 
ovrigt maa jeg bemaerke, at egentlig ingen af disse Betyd* 
ninger kan betragtes som oprindelig for nogen af disse Ka- 
sus, noget som R» v. Becker ogsaa paa en vis Maade, hvad 
enten med eller uden Bevidsthed derom, har antydet ved 
at benaevne dem Locativus formalis og Dativus formalis* Op- 
rindelig have de nemlig udenTviv! betegnet, Essiv en Vae- 
ren paa Stedet, Factiv en Kommen til Stedet, og ere senere 
gangne over til at ogsaa betegne en Vedbliven i, en Over- 
gang i en Tilstand. I den forste eller oprindelige Betyd* 
ning forekomme de ogsaa baade i detfinske og i det kvaen* 
ske. Saaledes siger man i Finsk : davven o : ude ved Ilav- 
kanten, davas o: (rejse) ud mod Havkanten, biceggan i 
veeja nuft sukkat l ) o : hvor der er Vind, kan man ikke ro 
paa den Maade, gukken o: langt borte, gukkas o: laogt 
bort (af gukka o: lang); ligesaa i Kvaensk: kauwns eller 
kauwakst. ulott f: ulolcsi o. < II. desl. 

Ved Siden heraf fortjener det ogsaa at laegges Maerke 
til, at det finske Allativ hyppigen antager en factiv Betyd- 
'} Dctte gaavelsem alle andre af niig aafdrte Exempler eve au- 
tfcentokc elltr tag at af Fo&ets egea Mii*d. 

Digitized by VjOOQIC 



M BEM^RKPilNGRR VED STOCKFLKTHS 

ning, f. E. man divrasi bijak eller vuevdak o: hvor djrt, 
til hvad Prissaelger du (det;; labmalassi balkestet o: kaste 
en saaledes at lian tager Skade paa sine Lemmer; baUcesti 
sttjnid dmi sifti o: han kastedc Hoet til Lokkemad for 
Kvaeget; galgak dffiat munjt girje garvasi o: du skal op 
aoge mig en Bog saa at den bliver faerdig (til Afhentning); 
mannen dat bajhke gdccujuvvu? Garjeli a: hvad kaldea 
tlette Sted? Gaijel; oanekassi o: for en kort Tid, jevitf. 
det kvaenske pitkaksi ujaksi. Factiv og Allativ synes saa- 
ledes at have staaet ved Siden af hinanden som Kasus af 
en og samme Betydning, nemlig Betydning af en Bevaegelse 
hen til et Sted, men senere at have adskilt sig saaledes, 
at den forste fornemmelig brngtes om en Bevaegelse hen 
til i figurlig eller logisk Betydning, den sidste om en Be- 
▼a»ge!se hen til i egentlig eller local Betydning. I de finske 
Nomina blev Factiv sjaelden, men vedligeholdt sig dog foran 
Suffixer i allativ Betydning, og tidfyldte der stedse Allati- 
vets Plads paa Grund af dens storre Bekvemhed for denne 
Forbindelse *); i factiv Betydning fortraengtes den ofte af 
Essiv, skjondt den dog i denne Betydning vedblev at stun- 
dom bruges ved Siden af sidstnaevnte Kasus, ligesom Ted 



') At dette 00 mere af det her bemaerkede bar kunnet undgaa 
Stockfletbs Opmasrksombed, er saa meget besynderligere, son 
endogsaa Bask paa flerc Steder (Raesonu. Sprogh §§ 55. (66) 
69. 131. 133. fg. Samlede Afbandl. II, 353 %) bar benpeget 
derpaa. At i i Allativformcr som vajbmoi skulde forandres 
til s blot paa Grund af det tiltraedeiide Sufiix.es Indilydelse 
(Stockfl. Gr. § 162 j, er derbos saa utroligt, at det nodvendig- 
vis lader form ode en andeu Sammenbaeng. At Stockfletb ikkc 
bar fattet denne, et b eller ikke bleven udea Fdlger, naar ban 
antager og breger Former som sillusam for sielosam. 

Digitized by VjOOQIC 



ORAMMATIK I mr LAPPIWE SPROS. tt 

Siden af AHativ i dennes Betydning. I de finske Pronomina in- 
terrogativa og demonstrative derimod, hvor Allativ fattes, iod*- 
tog end ogsaa Factiv dens Plads og udtrykte dens Betydning. 
At iovrigt for Nommas Vedkommende Vellyden eller Orde>- 
nes storre Bekvemhed for den ene eller den anden Form har 
haft Indflydelse paaValget mellem Factivog Allativ, erojen- 
synligl; saaledes vilde Former som divrasas, labmalassas 
vaere hojst stodende, for ikke at sige umulige. 

Men medens jeg saaledes paa den ene Side vil skaffe 
Antallet af finske Kasus en Tilvaext, antager jeg derimod 
paa den anden Side, at adsktllige blandt de af Stockfleth 
op8tillede med rette, i det raindste ved Nomina, burde vae- 
ret forbigaaede. I det finske Sprog har nemiig ikke alene 
Jnfinitivets oprindelige Betydning og Brug, men ogsaa deU 
Form saa godt som aldeles tabt sig. i Singularis er dei 
aldeles og altid faldet sammen med Genitiv, og i Pluralis 
synes det naer ved at faa samme Skjaebne. Saaledes siger 
man nemiig ofte i Varangerfjorden 4ekolazaj for dskolazajd 
o. desl. Imidlertid er det utvivlsomt, at denne Kasos en 
Gang har vaeret i lige-rigtig Anvendelse hos Finnerne, som 
end n\i hos Kvaenefhe, og derhos ogsaa haft en saeregen og 
best em t udpraeget Form, hvis karakteristiske Bogstav ttden 
Tvivl har vaeret d, skjondt denne Form i Singularis nu 
ikkitii forekommer hos Pro n omen mi og dat, og denne Kasus's 
rette Brug ikkun i Udtrykket gi olbmuid o. desL, medens 
den i ovrigt er bleven til en s impel Objektskasus eller Ak- 
kusativ. Med end mere Foje kan og bor man udelukke 
Caritiv i begge Numeri og Comitativ i Pluralis, hvis -guim 
og -taga noksom vise sig at vaere saerskilte Ord, derved 
at de adskilles fra Substantivet ved tiltraedende Suffixer *)• 



') Jcvnf* Rask rxs. lapp. Gr, § 127. 

Digitized by VjOOQLC 



04 SBHiBREKtNGfiR \W 3TOCKFLETHS 

Naar dernaest Stockfleth henforer de finske Substanti- 
ve* til 2 Deklinasjoner, antager jeg, at disse raeget godt 
knnne slaaes sammen til en. Ti ligesom den Omstaendig- 
hed, at de Ord, der hen fores til den and en Deklinasjoa, 
endes paa en Konsonant, ikke liar nogen Taesentlig Indily- 
delse paa Bojningen, saaledes er denne Endelse neppe op- 
rindelig. Allerede den Omstaendighed, at intet oprindeligt 
Trestavdsesord forekommer blandt de iinske Substantia, 
og at alle Trestavelsesord, der forekomme, ere forkortede 
ved Bortkastnmg af Endevokalen *), er egnet til at vaekke 
Opmasrksomhed , og meget andet synes desuden at tale for, 
at mdrraS er forkortet af mdrraSe, bakkom af bakkome, 
useteb (kv. ystdva) af usstebe eller ussteve (Dimin. uste- 
vdfy, ligesom asatus af asatussa, og at saaledes alle No- 
mina oprindeligen have endet paa en VokaL Er dette TU- 
faelde, da er der ligesaa liden Grund til af Substantia sob 
mdrraS, bakkom o* deal, at danne en egen Deklinasjon, son 
til at dertil henfore Ord som buerrevuot, asatiis, aldaga*, 
goaskemcfc, addaldak. I orrigt antager jeg, at naar de» 
finake Deklinasjon, der egentlig kun er en, efter dens Mo- 
difikafrjoner ind deles i Elasser, da lade disse sig hensigts- 
mietsigst ordne paa folgende Maade: 



J ) Sprogcts Tilbojelighed til at i Trestavelsesord bortkaste dense 
vise ogsaa de forkortede Former jam i% for j arnica, l&kkal 
for l&kkaba. 



y Google 



GRAMJHATIK I UET LAPTISKE SPROG. 



•5 
•| '5 '8 

^g .55 § g .8 









« 3 






s 



§ § I . .. s 



1 i ll § .8 ill 





J 

1 1 I * * ' i 1 5 3 






- " 8 w 3 e # to s 



*, « 



fa 



y Google 



06 BEMASRKNINGER VED STOCKFLBTHS 



* 



111 



> ^ 

111 



*© 
*© 



8 

*© 
ft© 

-3 



5? 

■© 

Q 

■© 






I 

■© 



« ~ § 

00 *D ft© 






s 







b9 


£ 


£5 






^ 


S 


u 


V 


J£ 


5 


«* 




c 


T3 


SS 


e 


^J 


A 


A 




=» 


A 


® 


a 




e) 


ce 


Ck4 


S 


c 


C3 






V 


r3 


§ 




► 


** 




ns 


4* 


e 


« 


a 




Zq 


•3 






© 

si 

v 1 



i * 

£ 1 



5 



■o 

•s 
•8 



«-© 
*© 

i 

»■© 

■i 



© 

*© 
»© 





•3? 








'5 s 




Jr 




»■© 




'£> 




& 




a 








3 


••* 


IS 




"5 




Q 




8 


a. 


Q 




.» 




ft© 




«0 


oT 


ft© 








•© 




£ 


5 










J3 




a 


A, 


Q 




S Q 




«© 




cc 


oo 


ft© 




•^ ft© 


9 
















*© 
















ft© 


•© 

•8 


*© 

© 

8 


1 

a 


•fe. 


■I* 


?S9 


© 


«© 


>•© 


«0 


oT 


ft© 


fW 


••% *° 



© 
© 

© 

to 



o *. 



8 a 

E * 

c • 



•I 



ft> 

»4 






■ a 

S a 



• .* 



s 

s 
t^ 






iA 90 




r« QD 05 © 






r 



y Google 



GRAMMA HK I DET LAPP1SKE SPROG* OT 

Nomin, Gen* 

luome 1 ) luobman 

savo savvun 

njuof?(a) njuofcam 

vuone vuodnam 

cave ') cceppat 

Ved at ombandle Kompa rati vets Dannelse naevner Stock- 
Eiulelserne b og bbo eller abbo, som om deres Anven- 
ikke var bund en til bestemte Regler. Saadanne Res- 
ide sig dog letteligen uddrage af de anforte Exempler, 
srhos uden Vanskelighed forklare, dersom man ikkun 
;r Maerke til Accentuationens Indflydelse* Endelsen b 
is nemlig til Ord af lige Stavelser som buerre — buereb^ 
ogasQsa) — arbmogassab ; bbo eller abbo derimod til 
af ulige Stavelseantal som bo are 8 — boar es abbo, oane- 
— oanekabbo. Komparativendelsens oprindelige Form 
identvivl vaeret bbo (kv. mpi){ hvoraf Endevokalen, og 
ed denne til lige den foregaaende Konsonantfordobbling 
>rtfalden, naar Adjektivet ved denne Komparationsen- 
s Tilsaetning blev trestavelset 2 ). Derimod er det na- 
;t, at den bortkastede Slutningsvokal o kdmmer tilbage, 
art Ordet voxer i Enden, og saaledes Anledningen til 
Bortfalden ophorer; saaledes vel buereb, men Plur. 
ibuk. Komparativendelsen bo, som Stockfletb anfdrer, 
ommer aldrig, heller ikke abo eller ebo. — En egen 
ockfleth uanmaerket Maade at danne Komparativer paa, 
ides ved enkelte sammensatte Adjektiver; saaledes har 
re-mattold§ o. af godt Nerame, som har godt for at 

)rd af Btijning som disse nsevnes ikke af Stockfleth* 
•aa saadan Bortkastelse af den tonlosc Endeyokal i Tresta- 
elscsord frembyder det fiuske Sprog hyppige Exempler. 
N«r, 3 B. 4 H, 5 



y Google 



m BRM.fiRKNINOBR VfiD 6TOCKFLBTHS 

laere, i Komparativ buereb — mat tola's. Komparative og su- 
perlative Adjektiver kumie ogsaa dannes af Ord hcnhorende 
til andre Ordklasser, navnligen Snbstantiver. Saaledea sigea 
vuonab gcevre og daveb gcevre a: det Fjeld, sora linger 
laengere hide i Fjorden, og det som Jigger laengere ude rood 
Havet; vuonab er her dannet af vnodne o: en Fjord og 
daveb af davve a: Egnen ved Havet. Fremdeles har man 
af oaive a : Hoved Komparativet oaivab o : som er en over- 
ordnet, og Snperlativet oaivamtiS o; en som staar i Spid- 
sen for noget, er den bverste og forneraste. 

Iblandt Pronomina opfdrer Stockfleth § 145 et aid eller 
aide. Et saadant Pronomen er imidlertid intet Sted i Fin- 
marken forekommet mig, og i Ostfinmarken liar jeg forgjae- 
ves sogt at opspore det *) Omendskjondt det ogsaa op- 
fores af Lindahl og Ohrling i deres Ordbog, er jeg derfor 
tilbojelig til at betvivle dets Tilvaerelse, og dette saa meget 
mere, som jeg, selv denne forndsat, ikke vilde kunne er- 
kjende dets Tilstedevaerelse i aid am m. v. aid si in m. v., 
hvilke Ord Stockfleth deraf udleder i §§ 146 og 148. I 
aldam m. v. ser jeg nemlig en Proposition med de for- 
skjellige Personers Suffixer, ligesom mange andre Praeposi- 
tioner hyppigen saaledes forbindes (§ 308). Som Propo- 
sition forekommer nemlig aid hyppigen i Betydningen pat. 
(in loco), ligesom ala med Betydningen paa (in locum), skjondfc 
vi vel egentlig have deri et Substantiv *) — og Substantia 



') Sel?e Hans flforteuseu Rolpus vil ikke vedkjeudes det, uagtd 
bvad Rask (Raes. lapp. Sprol. S. 27S) anforer, der form* 
drntligen fejlagtig har opfattet aides som aide* 

*) Jevnf* Stockfl. lapp. Or. § 208. Dette Substantiv Tilde sva« 
til det kvaenske yli eller yl6, hvoraf yles og yl««> yll«i 
f. ylellft, og ylU f. ylelU. 



y Google 



GRAMMATIK I DET LAPPISKE SPROG. 90 

ver ere-oprindelig ogsaa mange af de ovrige finske Praepo- 

sitioner — og i Formen aid Casus ablativus kontraheret 

for alald, ligesom bceld for bceleld (af bcclle) ©g vueld for 

vueleld, hvortil svare de allative Former bcellaj og vuellaj. 

At hertil antage en Casus factivus alas i allativ Betydning, 

liar saa meget mere for sig, som den vilde vaere aldelea 

analog med vuefas, dlgos o. fl., skjondt den aldrig fore- 

kommcr uden i denne Forbiudelse eller med et fblgende 

Suffix; men dette er ogsaa Tilfaelde med duekkas, dvdas, 

der stedse bruges foran Saffixer i Stedet for duekkaj, 

dvddi 1 ). At erkjende en saadan Factiv alas med allativ 

Betydning i aldsim m. v. f alder saa meget lettere, som den 

endnu tydeligcre er at erkjende i den Form, som dette Ord 

har hos Lindabl og Ohrling, nemlig alias an 2 ). Overgangene 

fra alasim til alsim og derfra igjen for Vel lyd ens Sky Id 

til aldsim ere derhos saa simple og naturlige, at intet deri- 

mod synes at med Grund kunne indvendes, ligesom Snffixets 

Bindevokal i eller e vel heller ikke kan vaekke nogen Be- 

taenkeligbed. 

Med Hensyn til aldam m. v. er at bemaerke, at tredje 
Person bruges om alle tre Kjon, og at det bruges ikke blot 
ablativ, men ogsaa i adessiv Betydning. At det anvendes 
adessiv Betydning, skjondt Formen aid er ablativ, kan saa 
neget mindre vaere paafaldende, som lignende ogsaa er Til- 
aelde med Finskens Locativ. Denne svarer nemlig hrad 
"or men angaar til den kvaenske Elativ, men svarer hvad 
tetydningen angaar ikke allene til Kvaenskens Elativ estct, 
vilket vel har vaeret det oprindelige, men ogsaa til dens 



•j Jevnf. 8. 90. 92. 

■) Se Lindabl og Ohrlings Ordbog under aide og a 11 as an, 

5* 



y Google 



MO BEJLERKNLNGEK VED STOCKFLETHS 

Ineatrv easa, hvorfor ogsaa Finner ved at tale kvaensk hyp- 
pigen aftvedde «ei?e den kvaenske Elativ iirigtigen i inessiv 
Beiydniog. I saadau adessiv Betydning forekommer isaer 
aides *) hyppigen sat efter Sabstantiver aom en Omskrivning 
af det personlige Pronomens Genitiv; f. Ex. go boaresahbo 
las vjelja aides a: da bans Broder er aeldre ; Nilas javuotte 
aides boares aJcko o; Nils og hans Svigermoder den gamle 
Kjaelling. Saaledes anveudes ogsaa Casus locativus af de 
personlige Pronomina ofte istedetfor Geniti? eller i possessiv 
Betydning 2 ), f, Ex. gdst asdne Icej must o; hvor min Mo- 
der var; Oits Vuolle ja sust aJcka »: Ole Olson og hans 
Hustru; dat manna i dust cela; must vajbmo bavZagatta; 
vajbmo i sust valddam o. s. v. Endelig beui.vrkes, at Be- 
tydningen selv neppe ligger oprindeligen i disse Ord, lige- 
som den neppe nogensiude forekommer hos aldam m. v., 
hvor dette staar allene. Forbindes det med det personlige 
Pronoraen must, dust o. 8. v., synes det derimod at ant age 
en saadan Betydning, og aldsim har stedse en reflex iv Be- 
rn aerkelse. 

Med Hensyn til jeZ (ikke je% jevnf. Side 88), der af 
Stockfleth opstilles som et reflexivt Pronomen, og af hvis 
Sammensaetning med aldam han udleder jeZaldam m. v., kan 
jeg ikke tiibageholde den Bemaerkning, at dette Ord upaa- 
tvivlelig saavel i det finske som i det kvaenske, hvor det 
hedder Use, er oprindelig et Substantia hvis Betydning som 
t&adant dog nu er dunkel, da det ikke laengere forekommer 



! ) At der i Stockfleths Grammatik tillaegges aides blot en fe- 
minin og neutral Belydning, hidr ore r form odentlig fra enSkrifr 
eller Trykfejl, 

*) Hermed kan sammeulignes en lignende Sprogbrug i det gas- 
melnorske. 



y Google 



GRAMMATIK I BET LAPP1SKE SPROG I«H 

ien Forbindelse, end forenet med Spffker for at ud- 
<e Pronomen selv, og at det paa eft lignende Maade 
tt D 2 i det hebraiske er brugt til at erstatte Savnet af 
;et reflexivt Pronomen* I ethvert Tilfielde bliver det 
•ettest at forklare jealdam m. m. som en Casus abla- 
af je2 med tilfojet Suffix, jevnfc det kvaenske itseltani. 

Majd (Stockfleths Graram. S. 100) er egentlig kunln- 
v Pluralis, skjondt det bruges saavel 2 singular som 
ll Betydning som Form for Objektets Kasus* I denne 
dning eller Brug forekommer der ingen saeregen Form 
infinitiv Singularis af Pronomen mi. Derimod ere made 
iade virkelige singulare Infinitivformer af mi og dat, 
?nde til de kvaenske Former mitd og sit a. Da de imid- 
1 kun forekomme i enkelte Forbindelser, nemlig made 
lade — ved Komparativer i Betydningen jo — desto — , 
Wan Praepositionen mield afhaengig af denne f. Ex. 
abuk dade mield dakkek, made mield djdnek o: de 
e handle derefter, hvorefter de se (andre handle): saa 
le nok derfor blevne betragtede som Adverbier, og disse 
lers egentlige Vaesen bleTet ubemaerket* 

Ved Siden af -alca og -anaga bor naevnes Stavelsen 
som et Endetillaeg, hvilket Finnerue forbinde med det 
mstrative Pronomen for at danne et nyt med Betydnin- 
len samme, ligesom La tin erne danne deres idem af is 
lem. — Forbindelsen moftne, gdstne, der er ens ty dig 
moftildenessii gdstilckenessi (eller maaske rettere: 
genessi, gdstgenessi), og ofte forekommer i Weldinghs 
er, namies heller ikke af Stockfleth. 

Ordinaltallene fra 3 opad til 10 endes hos Stockfleth 
ad f. Ex. goalmad, njasljad o, a # v. Denne Endelse 



y Google 



Itt BESLERKNiNGER VED STOCKFLETflS 

cr ogsaa den almindelige, men ved Sid en af denne gives der 
nok ogsaa en anden paa -<mi, i det mindste er den, som 
jeg med Tryghed kan paastaa, forekommen roig i goalman, 
f. Ex. goalman buolvast oarm beetle. Denne Endelse har 
heller intet paafaldende Ted gig, naar man kun laegger Maerke 
til, at saavel goalmad som goalman umiskjendeligen ere op- 
staaede af et oprindeWgt goalmand, noget som isaer \il biive 
indlysende Ted Sammenligning med det kvacnske kolmas 
(f. kolman8, kolmansi, kolmanti) Gen. kolmannen^ Essi? 
kolmantena, 

Ordinaltallene fra 11 til 19, 21 til 29 o. s. v. dauner 
Pastor Stockfleth paa samme Maade som Kardinaltallene, 
ved at til Enerne laegge nubbe ldkkaj\ goalmad ldkkaj\ osv. 
Men saa naturlig og logisk end denne Udtryksmaade strax 
ved forste Ojekast viser sig, saa er den dog neppe den 
rigtige, eller den som Finnerne selv bruge. Mig er den i 
det mindste aldrig forekommen, og jeg tror at med Tryg- 
hed kunne paastaa, at den heller aidrig forekommer i Ost- 
finmarken. Derimod udtrykke Finnerne her Ordinaltallene 
fra 11 — 19, 21—29 o. s. v. saaledes: aft nubbe Idgad, 
gueft nubbe l&gad, goalm njaeljad Idgad o. s. v # Denne 
Udtryksmaades *) Ulogiskhed og den af Stockfleth anvendtes 
Natiirlighed bestyrker mig endogsaa netop i min Forme- 
ning, at denne heller ikke udenfor Ostfinmarken er broge- 
lig, da det synes mig ikke usandsynligt, at dens Op stilling 
mere er grundet paa Pastor Stockfleths Anskuelse af, h?or- 
dan den burde vaere, end paa bans Erfaring om, hvitken 



l ) Hermed kan gammenlignes Udtryksmaadcr som ganda revest 
aej laek daggar apek d; den stakkels Drcng har ikke »»*• 
danne Kraefter; gaest valdik? Kjepman aemed roklsjeit 
9: af frrent fik du (det)? af den saltg Kjobmandskone. 



y Google 



GRAMMA T1K I DBT LAPPtSKK SPROGL M* 

Fiunerne selv bruge, og dette saa meget mere, som deu tf 
bam opstillede tillige er saa naturlig, at dens Forstaaen in- 
gen Vanskelighed moder hos Folket. 

Har Stockfleth, saaledes sora forhen antaget, opstitlet for 
mange Dekliiiasjoner, saa har han derimod nden Tvivl antaget 
for faa Konjugasjoner. lkke at jo alle Verber skulde kunne 
henfores til en og samrne Konjugasjon, ligesora allc No- 
mina til en Dekliriasjon, elier at de Afvigelser, der finde 
Sted i Verbernes Bojningsmaade ikke skulde lade sig for- 
klare af Sprogets almindelige Love. Men disse Afvigelser 
ere dog stbrre, mere i Ojne faldende, og deres Forklaring 
vanskeligere. Derfor er man ikke alene berettiget til, men 
til en klar Fremstilling er det endogsaa fornbdent, at hen- 
fore Yerberne til forskjellige Konjugasjoner, Men gjbr man 
dette, da gruppere de sig selv ikke i 2, men i 3 Hoved- 
klasser. Stockfleth har nemlig gjort megen Uret i at hen- 
fore Verba som gdccat, Zdkkat, buoccat til lste Konjnnga- 
sjons 2den Klasse og Verba som ravvit^ ddkkit, til samme 
lste Konjugasjon som dens 4de Klasse; thi ikke alene naer- 
mer deres Bbjning sig ligesaa meget til 2den, som til lste 
Konjugasjon, medens de indbyrdes have lige saa mange Lighe- 
der, som de have Afvigelser fra enhver af disse; men en 3dje 
Klasse, som Stockfleth aldeles har overseet, nemlig Verba 
som duogjot, diggot, likkot stiller sig ogsaa ved Siden af 
dem som fuldkommen analog 2 ). Disse 3 Klasser* som ind- 
byrdes have en slaaende Lighed med hinanden^ men ligesaa 



l ) Jeruf, Dr. E. Lonnrot i Suomi 1841 IV., 12. 20. 

*) Saaledes f. Ex. Worn, agentis duogjojaegje, Praes. lad. 5 

Pers. PL llkkojek Praet. lad* 2 Pcrs. Sing* og 5 Pert. 

Plur: diggojik, diggojegje. 



y Google 



JBMiERKNKWBR VED STOCKHjETHS 

bettemt ad skill e gig fra alto de ovrtge, Wet de staa figesom 
midt imellem de ovrige, som Stockfleth henforer til lste 
Konjugasjon, og de Verba, som hail Iienforer til 2den Kon- 
jugasjon: disse 3 Klasser a u lager jeg bor opslilles som en 
3dje Konjugasjon* 

1 Henhold hertil klassificerer jeg de finske Verba nied 
Hensyn til deres Bojning paa folgende Maade; 

I _^ II IH 

12 3 12 3 

Idkkat boattet Iddnot. bagadet* cdkkat ddkkit duogjot. 
DeVerber, som jeg saaledes liar henfort tii 3dje Konjuga- 
sjon, vise sig snart at vaere Verber af oprindeiig 3 Stavel- 
ser, der som saadanne henhore til 2den Konjugasjon, men 
i visse Former blive saaledes forkortede ved Udskydelse 
af Konsonanten j og denned forbunden Vokalsammendrag- 
ning, at de i disse folge deii lste Konjugasjon, som Ord 
gf to Stavelser. Deres oprindelige Form i Infiuitiv liar saa- 
ledes vel yaeret cdkkajet, ddkkijet, duogjojet. Det cr i 
ovrigt maerkeligt, at analoge Former ikke synes at fore- 
korome i det kvaenske, medens d erf mod en i det miodste 
tilsyueladende Analpgi er forhaanden i 4de og lOde Klasse 
af de sanskridske Verba og i de. her til i de beslaegtede 
Sprog svarende Verba, De synes at for det roeste v«re 
afledede Verber, dels denominative, som duogjot af duogje 
(kv. tyo) 9 ravvit af rav o: Befaling, buoccat af buocce o: 
»yg? sugjit af suogje o: Ly; dels afledede af Verba, som 
gdecat (f. gdebajet) o: vaagne af gdecat a: vaage, mattat 
(f. mattajet)o: laere af mattat o : kunne, vaogjat (f. vuogjqjet) 
a:begynde atkjore at vuogjat o : kjore, vcegjat (f. veegjajet) 
9: faa Overhaand af vcegjat a: formaa, suppit o: forkaste 
«f suoppat o; kaste. 



y Google 



GRAMMAT1K 1 DET LAPPfSKE SPROG. 1«5 

Naar jeg i det foregaaende liar yttret, at de Afvigelser, 
som finde Sted iVerbernes Bojningsraaade, lade sig forkla- 
re af Sprogets almindelige Love, da tanker jeg herved for- 
nemmeligen paa Accentuationens Indflydelse. Det falder nera- 
lig strax i Ojnene, at det netop er Tostavelses- og Fir- 
stavelsesord eller Verba af lige Stavelseantal, der henfores 
til lste, og alle Trestavelsesord eller Verba af ulige Sta- 
velseantal, tier henfores til anden Konjngasjon, Og at det 
er den Omstaendighed, ora Ordet bar lige eller ulige Sta- 
velseantal, dcr bestemmer hvorvidt Ordet skal bojes efter 
Iste eller 2d en Konjugasjon, bestyrkes endvidere ogsaader- 
ved, at Praes. Ind. Icem og Praes. Konj. af lste Konjnga- 
sjon, som. Idgacam bojes i Overensstemmelse raed Prats. 
Ind. af 2den Konjugasjon, men Praes. Konj. Iceizam og Praes. 
Konj. af 2den Konj., som bagadcezzam, bojes i Overensstem- 
melse med Praes. Ind. af lste Konjugasjon; noget som vel 
kan syncs besynderligt, men dog er let forklarligt. Men 
at Verbernes lige eller uli~ge Stavelseantal bestemmer, efter 
hvilken af de tvende Konjugasjoner de skulle bojes, dette 
staar igjen i Forbindelse med Accentuationen. I Verba af 
lige Stavelseantal bliver nemlig den Stavelse, hvori Bojnin- 
genbegynder, tonlos; X Verba af ulige Stavelseantal derimod 
betonet, livorhos Bojningens anden Stavelse i de forste 
bliver svagere betonet som' den sidste Stavelse i et Tre- 
stavelsesord, hvori det bar en tonlos Stavelse foran sig, 
end i de sidste, hvori den bliver 4de Stavelse i et Firsta- 
velsesord og, skjoudt selv tonlos, dog har en betonet Sta- 
velse foran sigfog alt dette kan ikke andet end have en 
vaesentlig forskjellig Indflydelse paa Bojningens Former under 
deres Forbindelse med Verbets Rod. Til noermere at op- 

lyae dette skal jeg hensaette folgende Tabel : 

* * 



y Google 



MS BEMjERKNINeiR VEO STOCKFLETH8 

Pr«»* 

S.l. /dgam Imzzam bagadam Idge&am 

D.l.Idkke Icozze bagadcedne Idgd&cedne 

2Jdkkabcette kezzabcette bagadceppe Idgc&ceppe 
3. Idkkaba loezieba bagadceva Idgacceva 

PL 2. Idkkabcettet IcBziabcettet bagadceppet tegacceppet. 
Lcem folger som anfort bagadam og bojes saaledes: tern 
Icedne, lceppe 9 Iceva, Iceppet; men bagadce'zam folger tez- 
zom og bojes saaledes i bagadcezzam, bagadcezie, baga- 
dcezzabcette, bagadcezzaba, bagadcezzabcettct. 

At afgjore, hvilket Bbjtiingsformernes oprindclige Udse- 
ende liar vaeret, er nu vistnok vanskeligt, for ikke at sfge 
umuligt, og til en bestemt og tillige tilstraekkelig begrundet 
Mening derora kan man ikke komme, uden ved en .omfat- 
tende Sammenligning af de beslaegtede Sprogs Bojningsfor- 
mer. Men det er v dog at formode, at de i 2d en Konjuga- 
fijons Praesens Indikativ og de dermed anaioge Personal- 
danuelser forekomme os i en oprindeligere Skikkelse, end i 
samme Tempus af lste Konjugasjon og de dermed analoge 
PeronaldanneUer, hvori de paa Grund af Accent uationen 
have vaeret udsatte for den storste Forkortning og dermed 
forbuudne Forvanskning. Saaledes synes det bland t an det, 
torn at Idkke er opkommet Ted Bortkastning af cedn i 
Idkkcedne, og at Idkkabcette er opkommet ved en Forkor- 
telse af den 2den Konjugasjons Endelse ceppe og Tilsset- 
ning af en ny: cette. Thi Endelserne ceppe og cette staa 
dog hinanden ligesaa naer, som ceppe og cekke, der ofte fo- 
te forekomme ombyttede med hinanden; og Exempel paa 
saadan Fordobbling af Bbjningsendelsen svnes ogsaa at fo- 
rekomme i Idgadedin sammenlignet med asatedin. — End- 
Tidere synes det, som at Bojningsendelsens oprindelige Form 



y Google 



GRAMMATIK 1 MBT LAPP1SKE SPROG. 167 

er mere nforandret i Idgaiam end i bagadcelzam. For- 
skjellen mellem disse Former er kun lidet storre, end imel- 
lem Idkkalet og Idgatallat, vjeljaten og oasalazian, og lige- 
8om denne betinget af Accentnationen. Thi den Accent, 
som falder paa den tredje Stavelae i et Firstavelsesord for- 
anlediger den paafolgende Konsonants Fordobblfrig; men da 
2 ikke vet kan fordobbles saa langt ude i Ordet, gaar det 
over til z l ). At a under deslige Omstaendtgheder forvandles 
tjl cp, derpaahave vi, sorn^ tidligere bemaerket, ogsaa et Ex- 
empel i vajbmoj dee dele sammenlignet medjurddagidadek. — 
Ogsaa for Imperativ antager jeg anden Konjugasjons For- 
mer for de mere oprindelige, i det mindste taler derfor 
den Omstaendighed, at Formen cekket (f. Ex. biettalcekket) 
synes at staa temmelig naer det kvaenske kaat, f. Ex. kuul- 
kaat, ajatelkaat 2 ). , 

De mig forekomne Former sardnobcekkct f. sardno- 
bcettet, cekket f. ceppet, Idkket f. Idkkat i Imper. 2 P. PI., 
dzzum f. oaizom i Praet. Part. Akt„ daga^ f. da^aca, dak- 
kab f. dakkaba^ og Infinitivet paa -n 3 ) bar jeg i det fore- 



') I Ovcrcnsstemmclse med denne Bemaerkning Lor yistnok ogsaa 
det rcttes, som jep i det foregaaende bar yttret Side 68. Ro- 
den til oasalaZZan synes nemlig ikke at yaere oasalaZ 
men oasalaC, medens dette C er under Fordobblingen for- 
andret til Z i oasalaZZan paa Grand af dets Sted saa langt 
ude i Ordet og umiddelbart efter en betonct Vokal. Her for 
taler ogsaa den Omstaendighed, at Kvaetisken bar den samine 
Lyd, nemlig in ellern, i begge de tilveljai og oasalaSsva- 
rende Former. 

*) I Talemaaden gulak-aj (o : b5r bid) formoder jeg ogsaa en 
Lerning af Imperativets aeldre Form. 

*) Dette Infinitir synes at Yaere en forvandsket Form af Pfomtn 



y Google 



MB BBUJBRtNtNGBR VVfo STOCKFLfcTflg 

gaaende an fort som dialektiake Egenheder; men her lean j eg 
ikke tilbageholde den Bemaerkning, at Formerne Idkkat eg 
oazzom forekomme mig saa mistaenkelige, at jeg ikke kan 
andet end betvivle deres Tilvaerelse* Etidnn kan jeg her 
naevne tvende af Stockfleth forbigaaede Former, der under- 
tiden, skjondt sjaeldnere, forekomme red Siden af de hog 
ham opforte, nemlig gu&im f. gu&imek, og buofiategjim, 
jugategjtm (jevnfc Icegjim, Icegjik, loef) f. bitocatim, jugatim. 
At bahalam og balval&bme begge forekomme som For- 
mer af Nomen actionis, er allerede forhen bemserket, irafd- 
lertid kunne de idetmindste ikke altid traede istedetfor hin- 
anden som identiske, hvad Gyidighed og Betydning angaar; 
tvertimod synes de at have liver sin saeregne Anvendelse, 
alt efter Forbindelsens og Men in gens forskjellige Beskaf-" 
fenhed, omeudskjondt det ogsaa i visse Tilfaetde synes li- 
gegyldigt, hvilken af begge der anvendes. Saaledes siger 
man: i leek must cembo tceketam (ikke vceletceme) vaire 
o: jeg bar ikke mere Evne til at bjaelpe; biettalceme (ikke 
biettalam) max\\\el o: efter at ban bar (eller bavde) nacgtet; 
su vcehetam (eller vceketceme) ditti o: for at bjaelpe ham. 
At udfinde visse bestemte Regler for deres Brng, bar dog 
ikke lykkes mig, skjondt jeg ikke betrivler, at de findes, 
og jeg derhos har bestraebt mig for at opdage dem. 

Som Pastor Stockfletbs Fremstilling yiser, har det fin- 
ske Sprog ikkun tvende Temporalformer, nemlig Praesens 
og Futurura, men man vilde tage saafe megetfejl, om man 
deraf vilde slutte-, at Sproget fattes Evnen til at udtrykke 
de finere Nuanceraf absolute og relative TidsforholdL Tvert- 



actionis paa -m, Saaledes er ogsaa Esternes Inftuttir pan -ma 
iutet andct end det kyaenske nomen actionis, 



yGoogk 



CAAMHAT1K t BET LAPP1SKE SP&OG* 100 

imod besidder det finske Sprog denue Evue i en sm hej 
Grad, at det i denue Henseende neppe overgaaes af nqget 
andet. Men hertil anvender det ikke alene Omskrivuinger, 
men ogsaa egne dertil bestemte afledede Verba, ligesom Til* 
faeldet er raed de slaviske Sprog 1 ). I disse Sprogs Gram- 
matik er det sacdvanligt at bebandle gaadanne Verber'ag 
deres Auvendelse under Formlaeren, Stockfleth liar derimod 
i sin Formlaere forbigaaet dem; om med Overlaeg (cfr, $ 
244), eller fordi deres Vaeseu bar undgaaet ham, kan jeg 
ikke vide. Hvorhen deres Bebandling rettest henborer, er 
vanskeligt at afgjore; imidtertid ere de ligesaa berettigede 
til en Piads i Formlaeren, som de sammensatte Tern port, 
bvilke Stockfleth deri bar optaget, ja man kunde vel eudog- 
saa sige, ligesaa berettigede dertil som den konjunktiviske 
Modus, dtr lige saa vel kan betragtes som et afledet Ver- 
bura med sit Praesens, Praeteritum og Infinitiv (Stockfleth* 
Supinum). Da det derhos letter Oversigteu og er overens- 
stemmende med Saedvane X de fclaviske 2 ) Sprogs Gramma- 



l ) fiartk, Kopitars Glagolita Clozianus. Yindob, 1836 pag. 
53 col. 2. 

9 ) Det forckommer mig her, som man gjerne kunde tilfoje: "og 
det graeske." I dot mindste synes det Forbold, bvori Gra> 
1. ernes Futurum 2 og Aoristos 2 staa til deres Praesens og 
Imperfeotum. at have enpaafaldendeLighed med Forheldet mel- 
lem CnoTom, CuTTumog CuoYodam, 2uovodim paa den 
folgendc tabellariske Orersigt. Og mon ikke Futurum 2 og 
Aoristos 2 med Grund skulde kunne ansees for Praesens og 
Pretcritum af et Ycrbum definitum eller perfection* (der til- 
lige er Grund- eller Rodverbet), af byilkc Praesens ligesom i 
de slarislie og det finske Sprog faar Futurum* Jlemaerkelse, 
men Praesens og Imperfectum som Praesens og Praeteritum af 
et Yerbum indefinitum eller imperfeethrumt De lker saurtnen- 



y Google 



lid BEMjERKNINGER VEfr STOCKFLETHS 

tik, forekommer det mig, at der er meget, torn taler for 
at behandle denne Gjenstand under Formlaeren, og jeg aa- 
8er mig saaledes berettiget til at five en Fremstilling af 
samme, noget hvortil jeg foler-mig saa megetmere opford- 
ret, soni det af Pastor Stockfletbs finske Skrifter eller 
Oversaettelser, der paa en vis Maade maa betragtes sora et 
Supplement til bans Sproglaere, forekommer mig sora ban 
ikke rigtigen har opfattet den Maade, bvorpaa Finnerne ud- 
trvkke de forskjellige Nuancer af absolute og relative Tids- 
f orb old red deres Verber. 

De afledede Verba, sora Finnerne danue og anvende 
tfl dette Ojemed, ere Verbcrne paa let og cUlat, det l ) og 
addat, af hvilke de ved de tvende forste AfledserideJser 
dannede betegne at man griber. fat paa, og de ved de tveode 
sidste Endelser dannede, at man er vedvarende sysselsat 
med den Handling, som Grundverbet betegner, Hine svare 



ligaede Tempora vilde da ikke vaere at ansee som forskjellige 
Tcmpora med forskjellig Betydping dannede af et og sarame Ver- 
bum, men som samme Tempora med ensBetydning dannede af 
forskjellige Verba, der vel bare samme Grundbetydning, men 
kvoraf det ene betegner Handliugens Udforelse som forbigaa- 
eode, det an det betegner den som vedvarende i et laengere Tids- 
rum. At Prsesens af det forste i Alinindelighed antager futn- 
risk Bemserkelse, og ikke kan brages til at ndtrykke en ?ir« 
kelig prsesent Handling, hvis Betegnen ved Yerbet er stridende 
mod selve dets Betydning, vilde vaere lige saa lidet besynderlig 
i det graeske, som den er det i det slayiske Sprog, nagtet den 
rette Saromenhaeng ogsaa her synes at oversees af de fleste 
Graramatikere. 
') Undertiden synes disse Afledsverber at i Form en falde sam- 
men med de causative Verber paa -tct, f. Ex. anotet 9: 
betle af adaot 3: bede. 



y Google 



GRAMMATIK 1 DPT LAPPISKE SPROG. lit 

derfor til forma simplex eller En gangs form en af de slaviske 
Verber, disse derimod til forma indefinita eller iraperfectiva 
©g Grundverbet til forma definita eller perfectiva. . For- 
merne paa let og all at, det og addat adskille sig kun der- 
ved indbyrdes, at red den forste Bndelse dannes Derivata 
af de Verba, som folge den forste Konjugasjon, men ved 
den sidste Derivata af dem, som folge den anden Konjuga- 
sjon, f % Ex. vazzelet af vazzet, men gdbmardaUat af gdb- 
trtardet; bdradet af bdrrat, men arvvaladdat af arvvalet; 
noget, der igjen som saa meget andet bar sin Gnmd i Ac- 
centtiationens Indflydelse l ). Saa almindelig som imidlertid 
Dannelsen af deslige afledede Verba er, og saa regelmaes- 
sigt, som den end foregaar, saa er det dog umuligt, at den 
kan anvendes ved alle Grondverba, da disse ofte ere af den 
Betydning, at de ikke tilstede det; saaledes f. Ex. bar boat- 
tet (o: komme) ingen, ogvuelgget (o: udrejse) ikkun den 
forste af de her omhandlede Afledsformer. Endvidere kan 
bemeerkes, at deslige Afledsverber stundom ligesom losrive 
sig fra den noje Forbindelse, hvori de oprindeligen have 
staaet til deres Grundverba, og selv antage et Grnndver- 
bums Betydning; af gceE&at (o : se, betragte, Q'eaaacQ'ai) dan- 
nes gcezcalet, som nu fornemmeligen forekommer i Betyd- 
ningen at forsoge, friste, og afoaiiot o: faa dannes dzudet 
o: erh verve; fremdeles vuozzelet a: staa op, rejse sig, af 
Zuozzot o: staa; same det o: praedike af sardnot o: tale. 
Maaden, paa hvilken disse afledede Verba anvendes, og 
de forskjellige Tidsforhold ved Handlingen udtrykkes ikke 
allene ved Grundverbets, men ogsaa ved disses saavel en- 
kelte som sammensatte Tempora, vil folgende tabellariske 
Oversigt formodentlig baade bedst og lettest gjore anskuelig: 
*) Se foran S. 105. 



y Google 



lit BEMiERKNiNGER VED STOGKFLBTH& 

ZuotQtno: l)jegfolger i Alraindelighed, uden gdjkudam 

Hensyn til nogen bestemt Tid (f. Ex. 

saa ofte som jeg deriil opforcfres), 2) 

seqvar (Futurum). 
lasm iuovvome l ) a: jeg er i Begrel* roed Icem gdjkadceme 

at folge, Til netop nu folge. 
^ X&uovvolam 2 ) o: jeg giver mig i bans Folge gdjkadallam 

i Almindelighed o. s. v., elier giver mig 
« \ nu strax i hans Foige. 

tern Tuovvolceme o : jeg er nu i Faerd Icem gdjkadallame 

med at give mig i hans Folge. 
luovodam o: jeg er X hans Folge i Aim. gdjkadaddam 

o. s* v., eller jeg giver mig i hans 

stadige Folge. 
IcemZuovodamte o: jeg er netop nu Icem gdjkadaddamc 

i hans Folge, 



V 



Cn 



*) Noraen agcntis (Stockflctbs nomen substantivum verb ale concre- 
tum) med laet kan aldrig, saaJecles som undertiden bos Stock - 
fletb f. Ex. Mattb. 6,2G. 28., bruges i Ligbed med Prses. Part 
til at danne samraensatte Tempora. Tbi medens Partlcipium 
stedse medforer en Forestilling om Handlingen som foregaa- 
ende til en vis bestemt Tid, eller under visse absolute eller 
relative Tidsforbold, bctegncr derimod Nomen agentis Hand- 
lingen som en stadig Egenskah ved en Gjenstand uden Hen- 
syn til Tid. 

*) De sammensatte inchoative Verber paa Endelsen -goattet 
ere saaledcs forskjellige fra Afledsverberne paa -let, -all at, 
at bine altid forudsaette en Fortsscttelse af den begyndte Hand- 
ling, disse derimod ikke. Uine bruges saaledcs aldcles paa 
samme Maade som Latinernes coepit og det nye Testament** 
•Jjp^aTO med folgende Infinitir. 



y Google 



GRAMMAT1K I DET UPPiSRE SPROG. 112 

/htvvtim o: jeg ftifgte, aoristisk. gdjkadim 

legjim cuowome o: jeg fulgte nem- legjim gdjkadcetne 

lig da noget andet forefaldL 
cuotwolim a: jeg gav mig f bans Folge. gdjkadaUim 
legjim hwvvofcemeo: jeg boldt paa legjim gdjkadallame 
med at give mig i bans Folge, 
g \ nemlig, da noget andet fore- 

** 1 faldt l ). 

cuovodim o. jeg var i bans Folge 2 ). gdjkadaddim 

legjim hiovodceme o ? jeg var i legjim gdjkadaddame 
hans stadige Folge, nemlig 
da noget andet forefaldt. 
Heraf vil iblandt andet sees, at absolute Tidsforbold 
stadigen udtrykkes ved enkeite, og relative Tidsforbold 
ved sammensatte Tempora. Fremdeles vil ogsaa sees, at 
det gaakaldte Praesens, nemlig det enkeite Tempus, aidrfg 
bruges til at betegne Ilandlihgen som virkelig naervserende, 
men derimod en ten ndtrykker den som forestaaende, a : bar 
futurisk Bemserkelse, eller betegner tlen blot som foregaa- 
ende, uden at binde den til nogen vis Tid. Det egentlige 
Pracsens udtrykkes derimod ved et sammensat Tempus, der 



l ) Brugen af dctte og flere af de her opforte sammensatte Tem- 
pora vil forhnabcntlig Wire klarcre ved folgeude af mig dan- 
nede Exemplcr: go legjim vuelggalaeme, de badi muuji 
sadne o: da jeg holdt paa Bied at give mig paa Rejscn, saa 
fik jeg Bud (egcnllig: kom ti) mig ct Ord); man legjim 
vuolgalaeme aido dam b&ddo, go san bafti o: jeg holdt 
paa med at give mig paa Rejsen uetop i samme Stund, som 
ban kom* 

*) Saaledes: mi jaeradejmek sundest a: vi holdt paa at fo- 
respdrge os hos Fogdcn, nemlig i en laengere Samtalc. 



Digitized by VjOOQLC 



114 UfiAliERKNlNOSIl VEJD STOCKFLETHS 

Cannes af Praesens af Verbum Icet og Praes. Part* af Ho- 
vedverbet. Dette cr imidlertid ikke den eneste Bety titling 
af deiine Forbindelse. Thi da Participiet cuovvome ligesaa 
vel so in Tempus Gnitum cuovom antyder Handlingen ikke 
allene soin i Almindeligbed foregaaende uden Hensyn til en 
bestemt Tid, men ogsaa soin tilkommende eller forestaa- 
ende, saa liar det deraf sammensattc Tempos Icem Zuov- 
rome ogsaa futurisk licmaerkelse. Dog er denne ftitnriske 
Bem.rrkelse saa langt fra at faide sattimen med det alrain- 
delige Fiittirums, noget som man \ed at se dets Anven- 
delse hos StockfiYth l ) let kunde forledcs til at antage, at 
det netop som et praesentisk FuUirum ligesaa bestemt ad- 
skiller 8ig fra det almindeligc, eller Icem hwvvome adskil- 
ler sig fra Zuovom, som det latinske am at urns sum fra 
amabo. Enkelt og sammen sat Praesens ere altsaa de Tem- 
poralformer, som Finnerne bruge til at udtrykke Handlin- 
gen som tilkommende, derimod amende de dertil aid rig, 
saaledes som Stoekfleth undertiden 2 ), Verbet galgam o: 
jeg skal, der ikke er et Hjaelpeverbum, men altid ndtrykker 
en Nodvendighed, eller at Handlingen roaa ske. 

Endvidere er i den foregaaende tabellariske Oversigt 
antydet, at (det enkelte) Praeteritum har aoristisk Betydning. 
Denne er ogsaa dette (enkelte) Praeteritums egentlige og 



*) F. Ex. Matth. Et. 3, 11 %. 5, 9. 18 f g ; liYoriraod det netop 
er anvendt paa sit rctte Sted Matth. Et. 5, 23. — Desuden 
forekommer det sammensatte Praesens anvendt urigtigen for 
det enkelte Matth. Ev. 5, 46: dakkamen laek for daga, 

*) F. Ex. Bfatth. E?. 3, 10. 5, 13. Derimod omskrives Futurum 
ofte, hvor Meningen udkraever eller til la der det, med InfinitiT 
af Hovedverbet og Praesens af Yerbernc Saddam a: jegkoa- 
mcr til at — , og oaZom 9: jeg faar. 



y Google 



GRAMMAT1K I DET LVPPISKE SPR06 US 

enesle Betydning. Sammensatte Tempora med imperfec- 
tisk Betydning danttes derimod af Praeteritum af Verbwn 
last og Praesens Part, af Hovedverbet, f. Ex. tcegjim c//«w- 
vome. Disse betegne nemlig Hand linden vel som forbigan- 
gen, men tillige som samtidig med en auden enten udtryk- 
kelig angiven eller ikkiin ta»nkt [land ling. I)e svare saale- 
des vel hvad Betydningen angaar til det latinske og grac- 
ske I mperf ectum, men ere tillige forskjellige fra de ligele- 
des paa en vis Maade imperfect iskc Udtrvk luovvoiim og 
cuovodim, hvoraf, ved Siden af at henlaeggc Handliugen (at 
fblge) i den forbigangne Tid, det forstc Jbetegner den som 
ikkun forhaanden i sin Begyndelse eller i Forsaettet, det 
andet betegner den som vedvarende i et lariigere. Tidsrum, 
men begge betegne Handlingens I 4 oregaaen i dtn forbigangne 
Tid uden Relation til nogen anden. I disse er neinlig selve 
Verbalformen imperfectisk, men Temporalformen aoristisk, 
og Udtrykket bar derfor ligesom noget af begge disse Tem- 
poras Betydning. 

Men ligesom Finnernc damie sammensalte Tempora 
med praesentisk, fnturisk og imperfectisk Betydning af Prae- 
sens og Praeteritum af Hjielpeverbet last for b undue med 
Praesens Participium af Hovedverbet, saaledes forbinde do 
ogsaa / Praesens og Praeteritum af last med Praeteritum Par- 
ticipium af Hovedverbet for paa denne Maade at udtrvkke 
Perfectum og Plusqvamperfectum ; og dette Perfectum ad- 
skille de lige saa noje som deres Imperfectum fra det hi- 
storiske Tempos, der som sagt er det enkelte Praeteritum. 
Medens nemlig det enkelte Praeteritum altid har aoristisk 
Betydning, betegner derimod Perfectum, dannet af Praesens 
•f Verbum Icetog Praet. Part, af Hovedverbet, stedseHand- 
lingen som aldeles afsluttet og fuldendt, og disse Tempora 



y Google 



116 BRftL V. STOCKF. G*AM. I 0. LAP. SPR. 



Ilermed sliiUes da disse Bemoerkninger, der i det rae- 
gentlige, saaledes sotn de her med deles, ere nedskrcvne i 
selve Finmarken allerede i Juni JVlaaned 1845, og ved livis 
Affattelse jeg har beflittet inig paa den muligste Korthed, 
saavel i Fremstillingcn, som ved at forbigaa saadanne Punk- 
ter,' der enten forekom inig mindre vaeseiitlige, eller som 
jeg ikke fblfe noget saereget Kald til at behandle. Jeg vil 
mi ikknn lilfoje det Onske, at deres Meddelelse maatte af- 
give et, om end maugeliuldt og ufuldstaendigt, saa dog brug- 
bart og gavnligt Bid rag baade til en fuldkomnere Form af 
de finske Skrifter, som udgives til Almuens Oplysning, og 
til Sprogkundskabens, navniigeri den finske Sprogkundskabs, 
Fremme, tvende Formaal, af hvilke det ene ikke bor for- 
sommes for det andets Sk^Id, og hvoraf derhos det ene 
vanskeligen kan opnaaes, uden stadigen at have det andet 
for Oje. 



•) Dette er dog undcrtiden Tilfaelde hos Stocklcth, f. Ex. Mattk. 
Ev. 4, 16. 5. 21. 



y Google 



i 



forvexles Kge saa lidt i deres Anvendelse l ), som Graeker 
nes Aoristos og Perfectnm. Man siger f. Ex. aldrig: goa$ | 
Imk loattamf Icekgv ddna boattam'* hvortii man let kunde 
forledes Ved det norske: naar er du kommen? er du kom- 
raen idag? 



117 



Beskrivelse 

over dc i Ostfinmarken forekommende hedenskc 

Beg-ravelscr, tillijjeincd nojjle Efterretninger om 

andre i Ostfinmarken og tilg-ramdsende Egne 

levncde Oldtidsinindcr 

af 

Jolian Fritzner. 



xm.t de Begravelser fra aeldre Tider, 8om man no forefin- 
der i Ostfinmarkcn, enten ikke allc liidrore fra det samme 
Folkefaerd, eller ikke fra den samme Tid, eller maaske 
hverken det ene eller det audet, er tydeligt endogsaa ved 
en ikkun loselig Betragtning af deres forskjellige Beskaf- 
fenhed. Thi h von el nogle af de indbyrdes Forskjellig- 
heder, som man Ted dem b liver tar, ere uvaesentlige, og 
til dels liidrore fra Terraenets Beskaffenhed, tildels vel en- 
dogsaa ere aldeles tilfaeldige, saa ere andre derimod tat 
betydelige og karakteristiske, at de tilstraekketig begrnnde 
en Afsondring af disse Begravelser i forskjellige Klasser 
eller Arter. 

Den forste og udeii Tvivl yngste Klasse danne de Be- 
grarelser, som ere indrettede i Jordcn i Lighed med Tore 
saedvanlige kristelige Begravelser* Disse ere alle kjendelige 
derved, at den efter Legemets Hensmuldren saramensn&CBe 
Jord har dannet en Fordybning, der i Atmindelighed ad* 
meerker sig frenrfor dens Omgivelser Ted en yppigere Orafct- 



y Google 



118 BESKRIVELSE OVER OLDTiDSMINDER 

vext. Saadanne Begravelser forefindes nden Tvivl paa mange 
and re Steder, men dct er ikknn paa den i det indre af 
Varangerfjorden beliggende Sjaaholme, jeg liar haft Anled- 
ning til at naermere under so ge deres BeskafFenhed. Her 
findes neralig en Maengde saadanne Grave, dels paa det mod 
Nord fremstikkende Naes skajanjarg o: Sjaanocs kaldet, dels 
paa Oens Vestspidse. Foruden de Grave, som endnu her 
ere synlfge, skjules Here nu af en for nogle Aar siden op- 
fort Gamme med Tilbygninger, og nogle af de naermest 
herved liggende ere ogsaa blevne ukjendeligc ved denne 
Lejlighed. Ycd Opforelsen af disse Byguinger blev imid- 
lertid netop en af disse Grave haendelsesviis aabnet. Ilvad 
man der forefandr, var vistnok ubetydeligt, nemlig Kjolen af 
en Kjaerris, og ovenpaa samme et tildels fortaeret Benrad 
af et Menneske, saaledes beliggende, at Hovedet hvilede ved 
Kjeerrissens Snude; men herved vaktes dog Opmaerksomhe- 
den paa de oratalte Hulheder, og man erfarede livad de 
betegnede. Tvende af de andre her vaerende Grave lod 
jeg senere opkaste, 1 den forste fandtes intet, uden en 
ganske nbetydelig Benstump, men Jordeii9 Beskaifenhed vid- 
nede ty deli gen om, at et Lig ogsaa her havde vasret ued- 
lagt, og det i ganske liden Dybde under Jordskorpen. Her 
fandtes Jorden at vaere fed og ganske kulsort, medens man 
ved at grave dybere, strax stodte paa enBlandiug af Sand 
og Skjael, som her er den almindeligste Jordbund. Nogle 
fan Stene fandtes ogsaa, der syhtes at have vaeret anvendte 
red Bfegravelsen, men uden at vaere tilhugne eller med no* 
gen aynllg Omhn ordnede; det saa hell ere ud, som om de 
bavde vaeret lagte umiddelbart over Liget. Den anden Grav 
skjaenktde vel ogsaa ktin et ringe, men dog et lidt storre 
Udbytte. Omtrent: i lige Dybde, som hmvde vaerei gives 



y Google 



I OSTFINMARKEN. lltf 

den nysomtalte, fandtes her paa et Sted Benene af tvende 
spaede Bornelig, temmelig fortacrede. Det enes Stilling kuii- 
de ikke kjendes, men det andet kunde tydelig sees at 
have ligget med Hovedet mod Oat. Nogle naesten aldeles 
fortaerede Traestnmper fandtes ogsaa, ligesaa nogle Stene, . 
men heller ikke her i saadan Orden, at man kunde skjonne 
no get hestemt Ojemed, hvortil de roaatte hare vaeret an- 
vcndte. En af dem, mere (lad 05 tynd end de ovrige, 
kunde dog vaekke Formodning om, at den var tagen efter 
et omhyggeligere Valg. Ved at grave licit dybere stodte 
man dernaest paa en Bund af Trap, der dannedes af 3 Fur- 
rust ok ke, hver af omtrent 1 Alens Laengde og alle liggende 
ved Siden af hinanden i Retuiiigen mellem Nord og Syd. 
Skjondt de vare temmelig fortaerede, kunde dog deres Be- 
skaffenhed, Stilling og Materie tydeligen kjendes. Et Par 
af de paa "skajanjarg" vaerende Grave lod jeg ogsaa opka- 
ste, men ogsaa her fandtes intet andet, end den 8am me 
sorte Muldjord, blandet med nogle Stene og indeholdende 
naesten ukjendelige Levningcr af Traevaerk. 

Allerede de Levninger af Traevaerk, som forekomme i 
dette Slags Grave, kan synes at tale for deres temmelig 
sildige Oprindelse. Alligevel er , det ikke paa denne Om- 
staendighed jeg har grundet miti Mening, naar jeg i det 
foregaaende har antaget den; thi det er en ajminddig Er- 
faring, at det fede Fyrretrae temmelig laenge modstaar For- 
raadnelsen. Til disse Begravelsers yngre Alder slutter jeg 
' langt hellere derfra, at de tydelig vise sig at have tilhort Fin- 
ner, dels ved deres Indhold, dels derved, at de forefindes 
paa Steder, hvor neppe andre end Fjeldfinner have vaeret 
foranledigede til at begrave deres Dode, som f. Ex. pa# 
Hojderne over V 8 Mil fra Stranden imellera Komagvfer *g 



y Google 



UMft BESKR1VELSE OVER OLDTI9SMINDER 

Kramvig paa Mordsiden af Varangerfjorden. Dette bestyr- 
kes end mere ved Amtmaud Hans Liljenskjolds Yttring i 
bans haandskrevne Speculum boreale eller Finmarkens Be- 
akrivelse, at paa Sjaaholmen have Finnerne deres Madhuse 
(hvoraf ogsaa Navnet Sjaaholm), og nedputtede mangen Dod 
uden videre Ceremoni. 

Et andet Slags Begravelser ere de, som man forefin- 
der indrettede under store Stene eller Klippestykker. Hvor 
nemlig saadanne kun hvile paa deres Underlay med en rin- 
ge Del af deres undre Flade, og saaledes roellem den ov- 
rige Del heraf og den underliggende Jord eller Bjergflade 
lade et aabent Rum, finder man ofte Lig heiilagte deri, og 
dette lukket red en Jiden Void af Jord og Sten, der fra 
den underliggende Flade naar op og si utter til det daek- 
kende Kljppestykkes Yderkanter. Disse Beg ravel ser ere for- 
saaridt saare besynderlige, som det Rum, der er beiiyttet 
til Hvilested for Liget, ofte er meget snaevert, og Adgan- 
gen saa besvaerlig, at det vistnok maa hare vaeret forbun- 
det med adskillige Vanskeligheder at benytte dem. Det er 
heller ikke allevegne, at saadanne af Naturen dannede Gjem- 
masteder ere at finde, hvorfor deslige Begravelser ogsaa 
gjerne forekomme paa afsides Steder og tildels meget en- 
keltvis. Foruden paa den nysnaevnte Sjaaholms Ostende i 
de demerende Flau (gammelnorsk: flugabjorg) findes de 
spredte paa mange forskjellige Steder; saaledes bar jeg 
seet dem ?ed Rapnask (paa Angsnaessetj, ?ed Naesseby, i 
Klubvig, red Saltjernet, alt Steder omkring Varangerfjor- 
den. Deres Indhold er nu i Almindeligbed blot enkelte 
Kun i en af disse Begravelser har jeg fundet noget, 

ledede til Kundskab ora den anvendte Begravelsesmaa- 
4c I en saadaa, som er iodrettet i de ovenfor Bostedet 



y Google 



I 0STFINMABKEN. ttl 

Rapnask mrcnde Klipper, opdagede jeg nemlig nogle Nae- 
▼erstykker, gom j<-g Tel i Begyndelsen antog for at vaere 
forte derhen ved et Tilfaelde, da den forhen omtalte om- 
givende Void tildels Tar bortreven. Men Ted naermere Un- 
dersogelse fandt jeg, at et saadant Stykke Naever ogsaa 
laa under I loved ska 1 1 en, der syntes at ligge paa det samrae 
Sted, hvor den oprindelig var lagt, laengst inde under det 
daekkeude Klippestykke, noget som syutes at med Bestemt- 
lied hentyde paa, at dette Naeverstykke Tar henlagt der til- 
ligemed Liget, og vaekke Formodning om, at dette red Be- 
gravelsen liar vaeret indhyllet i eller henlagt paa Naever. 

Et tredje Slags Begravelser ere saadanne, som forefin- 

des indretttde i Stendynger; men disse adskille sig igjen 

indbyrdes, eftersora disse Stendynger ere natnrlige, men 

kun indrettede med liden Moje saaledes, at de kunne af- 

benyttes som Gravsteder, eller de fra forst af ere sam- 

menkastede af Menneskehaender; og i forste Tilfaelde igjen 

eftersora disse Stendynger bestaa af flade Stene, udbredc 

sig over en storre Straekning til alle Sider ligesom en t)rd, 

eller de vaesentligen bestaa af afrnndede Stene, , og selv 

have en ten en rundagtig Form, eller danne saakaldede Rad, — 

Nogle saadanne Begravelser forefinder man nemlig i store 

Ansamjinger af flade Stene, der have Udseende som en % 

Urd, men en fladere Beliggenhed, og som forefindes paa 

forskjellige Steder paa Nordsiden af Varangerfjorden, som 

f„ Ex. ved Vadso, men isaer ved Mortensnaes l ) og Klubben, 

strax ostenfor disse tvende Steder. Her bestaa Gravste- 

J ) Det er disse Reilhau i sin Rejse S. 16 fg, omtaler som en 

Art Kjeldere, der under Kussernes lndfald skulle have tjent 

lndbyggerne til TilAngtssteder. Jevnf. Lastadius Fortsattn* 

af Journ* dfver Missjons-Resor i Lappmarkcn, Stockholm 

1833. S. 485 fg. 

N«r, 3 B. 4 H, 6 

Digitized by VjOOQLC 



ltt BESKR1VELSE OVER OLDTlBSMlNDER 



1 

I 



derue tf erdentlige Gravkimre, som robe sig red de 4aA+ 
ketide Stenes saeregne Leje, omendskjondt disse ikke liaeve 
»ig son nogen Forhojning over det omgivende Stenlag. 
Gravkammeret er ganske snaevert, netop saa rummeligt, at 
Liget der kuitde ned lapses; Vaeggene ere tern melig jaerne, 
Mint daonede af smaa Hade evenover hinanden liggende 
Stene; men Taget er dannet af en eller flerc storre flade 
Stene, der gjerne ligge i selve Overfladen af den hele Sten- 
dynge, hvori Graven er indrettet. Da disse Graves Dan- 
nelse ikke bar kostet synderlig Moje, saa er det vel til- 
dels d erf or, men vel ogaaa paa Grund af en formentlig 
Tilbojelighed hos Vedkommende til at have faelles Begra- 
velsessteder, at man paa de ovennaevnte Steder og isaer de 
sidste finder saadanne Grave * i en forbausende Maengde. 
Hvad der nu indsluttes i dem, er derimod ikke af Bety- 
denhed. Foruden nogie Ben finder man dog ofte tillige 
en Maengde Renhaar, som svnes at baere tydeligt Vidnes- 
byfd om, at Liget bar vaeret nedlagt i en Klcedning eller 
med en Bedaekning af Renskind. 

Andre saadanne Begravelser forefindes derimod som 
antydet i storre kegleformige, som det synes af Nataren 
dannede, Dynger af storre, for en stor Del afrundede, Ste- 
ne f. Ex. oven for Karlebotten i Bunden af Varangerfjord ; 
eller i de saakaldte Rad, der ligeledes bestaa af for det 
meste rundagtige Stene f. Ex. ved Kraravigen. l>e ere 
kjendelige, dels saaledes som paa forste Sted ved de daek- 
kende Stenes saeregne Beliggenhed, dels, som paa det sidste 
og Here Steder* ved en rnndagtig, men i Toppen indsun- 
ken Forbojliing over selve Radet. Liget bar her haft en 
taa liden Bedaekning, at de uogue Ben nu i Almindelighed 
knnne skimtes meliem Stenene, uden at disse berores. | 



y Google 



I OSTFIKMAIIKEN* . IIS 

Uagftet disse Begravelser saavei herved, som i Atmiitdetig* 

hed veil den mind re Omhyggelighed, hvormed de ere ind* 

rettede, adskille sig fra de naest foran beskrevne: er dog 

Forskjellen kun ubetydelig, og kan som antydet deli vaere 

foranlediget Ted Terraenets Beskaffenhed, dels vaere ganake 

tilfaeldig, 

Fra disse ere igjen noget forskjellige de 3 Grave, paa 

hvilke man stoderjomtr. 1 / Q Mil fra Svartaxelbugtens Strand,- 

naar man fra denne tager Vejen overFjeldet til Jarfjorden* 

Stien gaar her i 0. S. 0. gjennem et trangt Pas, der dannes 

af Fjeldhojden paa den nordre Side, og af en Afgrund, der 

forer ned i det uuderliggende Svartaxelvand, paa den sdn^ 

dre. Af de omtalte Gravhoje ligger en paa den sondre og 

de 2 ovrige paa den nordre Side af Stien, omtrent saaledea 

-^ — ^--'. De ere alle runde af Form, bestaa blot afSten, 

ere indsunkne i Mid ten, og holde ved Grunden omtrent 8 

Alen i Diameter. Med nogle Gravsteder af det aidst be- 

skrevne Slags have de en via Lighed, de ere nemlig aora 

disae ophojede, runde og indsunkne; men de ndnuerke sig 

fremfor dem ved deres betydeligere Storrelse, samt derved, 

at de slaa isolerede, eller ere saaledes opforte, at de lige 

fra Grunden af ere ophojede over deres Oragiveiser, Hvad 

de indslutte, er mig ubekjendt, da jeg ikke naennede at 

aabne dem. Deres Beliggenhed er forsaavidt maerkdig, som 

de vel ligge midt i en naturlig Passage mellem Bogfjorden 

og Jarfjorden, men dog temmelig langt fra Soen og i en 

Egn, som med sine Omgivelser i lange Tider indtil de aller 

aid8te har vaeret saa godt som ubeboet, naar man ikke til 

disse Steders Beboere vii henregne de omvankende Fjetd* 

finner og de ved Klosterel vena Ud lob bosatte "SkoHer" eller 

Ruasefinner; og hertil kommer endnu, at saavidt jeg har 

6* 

Digitized by VjOOQlC 



114 BESKR1VELSE OVER OLBTlDSMlNDEtt 

kunnet erfare, ingen lignende Begravelser forekomme i Qoh 
eguen, eller endogsaa paa noget andet Sted i de forhenre- 
rcnde Faellesdistricter. Om det er disse Grave Skolteroe 
raene med deres "Kamenigorod" (of: Stenby eller Stejigaard), 
hvorom de skulle Jiave adskilligt at fortaelle, eller de der- 
ved sigte til de Ruiner, som efter adskillige Finncrs Beret- 
niiig skulle findes her i Naerheden, men som jeg tveode 
Gange forgjaeves har bestraebt mig for at opspore, derom 
har jeg ikke kunnet danne mig nogen besternt M fining. 
Der ,fortaelles nemlig, at der ved Svartaxelvanclet skulde 
findes Murene af en gammel Faestning fra saa gammel Tid, 
at tvende Skove vare opvoxede og igjen nedraadnede paa 
dens Ruiner, saint at der i Naerheden skulde findes 3 Var- 
der og nogle Grave. 

At nogle af de her beskrevne Grave upaatvivleligen ere 
indrettede af og for Fiuner, er i det foregaaende bemaer- 
ket; hvilket Folkefaerd deriraod de ovrige Slags tilhore, 
derom maa fremtidige Undersogelser bidrage til at oplyse. 
De eneste, som have nogen udvortes Lighed toed dem, som 
man plejer at fore fi tide iLandets ovrige Egne, ere de sidst 
beskrevne, hvis man ikke vil laeg£e nogen saeregen Vaegt 
paa den Omstaendighed, at der ved enkelte andre Grave fin- 
des oprejste Stene al deles lige de fra Landets sydligere 
Egue bekjendte Bautastene. Af saadanne Stene har jeg 
nemlig i Ostfiumarken selv fundet trend e. Den ene staar 
oprejst omtrent midt tmellem det forhen uaevnte Rapnask 
og et vestligere liggende Nees kaldet AjbaSumnjarg, terame- 
lig langt oppe fra Strauden, skjbndt den lierfra og af de 
forbirejsende meget tydeligen kan sees. Den har ikke vac- 
ret faestet i Jordeu, men i en Klipperevne, er omtreo* S 
Tommer tvk og 4 Alen lioj over Grundfladen, men har M 



y Google 






I OSTFISMAttKSN. i» 

en mod Vest ludeode Stilling, medens Fladsiderne, der ere 
ointrent 9 Tomraer brede, vende mod Nord og Syd, Om- 
trent 5 eller 6 Skridt naermere Soen eller sondenfor sees 
en Grav, til hvis Macrke den synes at vaere oprejst, afsam- 
me SJags som de, der i Maengde forefindes Ted Kluhben 
og Mortensnjes. Finn erne have om denne den ssedvanlige 
Fortaelling, at en Stallo der er begraven. 

En anden saadan Bautasten findes paa Vadso Kjobstads 
Grand, strax vestenfor Landhuselven. 1 Naerheden af hvor 
den mi slaar, efter, som det berettes, at vaere igjen oprejst 
af Provst Deinboll, har det t 7 dseende af, at der har vaeret 
en Grav af Hgnende BeskafFenhed som de 3 forhen beskrev- 
ne, der findes paa Vejen mellem Jarfjord og Bogfjord, men 
at denne har vaeret opkastet. Den tredje Bautasten, som 
staar i Naerheden af Handelsstedet Mortensnaes, og omtales 
af Keiihah i hans Rejse S. 15 fg., synes derimod ikke at 
vaere rejst lil Minde om nogen der begraven afdod, i det 
mindste lade de 13 concentriske Stensaetninger, som om- 
omgave den, og hvoraf endnu sees Spor, skjondt de i den 
senere Tid ere temmelig forstyrrede, formode en anden 
Hensigt med dens Rejsning* 

Hvorvidt en lignende Sten, saaledes som mig er beret- 
let, findes oprejst ved Hvitnaes i Tanafjorden strax ifiden- 
for Hornet, ved jeg ikke, da det ikke lykkedes mig at faa 
Sagen undersogt. Udenfor det nuvaerende Norsk Finmar- 
kens Graendser, men ikke langt fra samme, skal ogsaa efter 
trovaerdige Beretninger i det mindste paa et Par Steder 
findes saadaniie oprejste Stene, nemlig 3 paa den ene af 
Henoerne (Ainak), og en paa en liden paa Nordsiden af 
Motka, form hvilken det i Beretningen tiirdjedes, at Rns- 
seme korse sJg, Hviften denne er, kan jeg ikke anghe, 

*« 

Digitized by VjOOQLC 



U» BESKRIVEWW OVHR friOTlfSMlNDER 

men det forekommer mig ikke nsfttdsvuHgt, it det er den 
Home i Naerheden af Natsset "Zlp-Navolok" paa Fiskerden 
Uggende * Anikiew ," hvor der efler Naturhistorikeren 
Statsraad K. E. v t Baers Beretning, som paa en Rejse i 
^aret 1841 besogte disseEgne, skal fiudes paa en afslebet 
Klippe en Maengde Iadskrifter, hvoraf vel de fleste erefra 
en njere Tid, og hid r 6 re dels fra slesvigske Fiskere fra 
Slutningen af det 16de og Begyndelsen af det 17de Aar- 
hundrede, deli ogsaa fra russiske Fiskere, men en syntes 
at Tare af betydelig JQlde og var aflattet i fremmede Ka- 
rakterer, som ban antog, maaake kunde rare Runer, saa- 
fremt de ikke, som ogsaa knndevaeremuligt, vare slavoniske 
Bogstaver anvendte af en uovet Haand til en rnssisk Ind- 
akrift. I Begyndelsen af Indskriften fandtes Tegnet ± og 

i selve Indskriften forekom oftere Karaktererne fiff og ff 

Af brad jeg i det foregaaende har berettet ora Under- 
sogelsen af de aeldre finmarkske Gravsteder, sees at roan i 
Almindeligbed ikke kan haabe at finde synderligt Uebytte 
ved deres Opkastning. For dog at i nogen Del fuldataen 
diggjore disse Meddelelser, og for at man ikke deraf skai 
slutte, at saadanne Fund af Oldsager i Jorden, som hyppi- 
gen gjores i de andre Egne af Latidet, aldrig forekorame 
i Finmarken, til jeg red denne Lejlighed anfore, at efter 
hvad der af en paaiideiig Mand er mig berettet, skal der 
for henved 30 Aar siden i Troldfjorden, en ostlig Arm af 
Tanafjorden, vaere fandet i Jorden en Kobberkjedel, Pile, 
og et Svaerd, hvis Haefte var besat raed en haard, men 
akjor Materie, og at der i Aaret 1841 flwdtes paa Top* 
pen af Iversfjordholmen, ligeledes i Tanafjorden eller dent 
TestKge Arm Hops fjord en, et Kajr v& braepnU Ler, hvorif 

Digitized by VjOOQU 



I 08T*IMIAM«N> HI 

Brodatykker tilligemed en BeretniHg om Fundet ere indie* 
verede til Universiietets Samling af norditke Qidsager. 

Heller ikke Ruiner eller Levninger af Bygninger fra 
Oldftden fattea ganske i Ostfinmarken, skjondt de neppe 
ere mange eller betydelige. Ved de forhen omtalte Faest- 
ningsruiner ved Svartaxelvandet, hvis Tilvrerelse endogsaa 
forekommer raig temmelig tvivlsom, yil jeg ikke atter op- 
holde jnig. Derimod kan jeg ikke andet end oratale Rni- 
nerne af det saakaldte Kjolnaes Slot Paa Odden Kjolnaes 
imellem ftandelsstedct Berlevaag og Kengsofjorden i Tanena 
Sogn ska I nemlig findes Levninger af Mure, og inden disse 
en Brond, der alt skal have tilhort en der i Oldtiden bo- 
sat Konges Slot, hvorom der gaar Sagn iblandt Almuen og 
hvis Historie den endog paastaar at vaere omhandlet i en 
Kjaempevise 1 ). Selv fik jeg desvaerre ikke Auledning, saa- 



') Saaledes skulde, eftcr brad der en Gang i Flrimarlsen berette- 
des mig, Visen No* 26 i 4de Part af Peder Syvs Sam ling 
omhandle Kjolnaeskongen og Siottets Odelaeggelse. Derimod 
anfdrer Hans Liljenskjold i sit haandshrevne Speculum boreale 
(2den Del S. 748—752) folgende Kjttmpevise som omhaadlen- 
de dette Mmne. 

1. Kongen haver Datter ene, 
faver var hun som Sol; 

det var Rosten Beudixen, 
ban haver lovet hende Tro* 

End om Dyrene udi Lunden* Ridderne plcje sig 

at udride. 

2. Kongen haver Datter ene, 
fager var hun som Sterne; 
det var Rdsten Beadixeu 
bun vilde have aaa gjerne* 

• 



BBSKRIVELSB OVER 0LBTIBSM1NDER 

leim som jeg havde onsket .det, til at under* oge dem, 
jeg kaa derfor ikke gt?e nogen naermere Underretning 
diaae Roiners Beskaffenhed, Dette er deriraod ikke Tilfiel- 
de med de omtrent 1 / s Mil indenfor Naraseby paa Nerdtt- 

3. Det Tar Blinde Molrigseo, 
skolle til Kh-ken ride; 

matte ban Rdsten Bendixen 
mit paa sarame 8tie. 

4. Hor da Rdsten Bendixen, 
Baa taler jeg til dig: 

Da soVer saa laenge i Mosaic^ 
at det yil koste dit Liy/ 

5. Det Tar Rdsten Bendixen, 
saa tog ban op paa : 

Jeg skal soTe i Mosalen 
og da skal sec derpaa. 

6* Det Tar Blinde Btolyigsen, 
axler ban sit Skind. 
Saa gaar ban ind i boje Sal 
for Dannekongen ind. 

7. Sidder I Danekonge, 
drikker glad Mjod og Yin. 
Det er Rdsten Bendixen, 
sorer bos Datter din. 

8* Det Tar Kjolnaeskongen, 
bleT saa ild yed det Ord; 
den brune Mjod, den klare Vin 
adorer Bordet for. 

9. Det Tar Danerkongcn, 
s*a toy ban op paa: 
Tag ban Rdsten Bendixen, 
lader ban Hored afslaa. 



yGoogk 



I OgTPlNMAtKEN* ft* 

den tf Vftrangerfjorden forefindeiide Levnfnger af en g«n~ 
mel Stenbygning. Denne bar yseret firkantet, saa I teles at 
dens fire Vinkler vende mod Verdena fire Iljorner, og deii 



10. Dct Tar Rosten Bendixcn, 
hau hlegner under Iljelmeii rod. 
"Forvist IcYcr Bcndix Rostcnscn, 
han haver (hnevncr?) fult min D5d." 

11. Dct stod saa i otte Aar 
og Tel udi Aarene ni. 

Da kom Bud til Engclland, 
slagcn Tar RSsten i "doe." 

12. Saa satte han ud de Snrkker, 
soil) laengc hardc staact paa Lande; 
saa seglcr han til Iijolucs, 

torn Baaren bryder fra Gruude. 

13. Dct yar liden Smaadreng, 
han sagde dcrifra: 

Jeg scr saa mange Skib i HaTet gaa, 
ja fler end jeg kan ta^Ile. 

It. Dct Tar og dc Baadsmaendcr, 
de raender dcrcs Anker udi Sand; 
det Tar Bendix Rostensen, 
han triner forst paa Land. 

15. Dct Tar Bendix Rostensen, 
han kom dcr ridendes i Gaard; 
det Tar Kjdlnaesfcongen, 

han ud mod hannem gaar. 

16. Yelkommen Rosten Bendhen •) 
heden og hjem til mig; 

jeg Tiste ikke af Kom men qjn, 
at* jeg kunde hlande Mjo'd og Yin. 
•) Ska] nere: Bendix Rdstensen, 



y Google 



I* BESKRIVELSB OVBR OLDTIPSMINDER 

har haft Indgangen paa den aydvestlige Side, Fra 8. O. 

Ill N. V. er Laengden indvendig l l / ± Alen og fra S. V. Ul 
M. O. 8 l / 4 Alen. Ved Opforelsen har man fornemmelig haft 
for Oje at tilvejebringe et smukt Indre eller glatte Vaegge 
indvendig, og saaledes har man stedse paaseet at laegge den 
jaevite Side af Stencn iudad. Paa den ydre Vaegsides for- 
delagtige Udseende var det derimod saa meget mindre for- 
nodent at auvende nogen Opmaerksomhed og Omhu som 
denue da*kkedes ved tilkastet Jord, som det synes, lige ind- 



17. Jcjj passer ej om den brune Mjod, 
jcg agter ej at sidde; 
jog vr for den Skyld komraen hid 
jcg vil min Broder "viche" '). 

•) Skal formodentlig vaere : "min Fader fitje?" 

18 Tolv Tender af det rode Guld 
"boder"') jeg for mig udi Bod; 
\ilst dn da mcr for niig have 
saa faldcr jeg sclv til Fod. 
•) Skal vel vaere: "bydcr." 

19. Tolv Tender af det rode Guld 
.skal ej yaere din Bod; 

du skal lade dit Lit idag, 
det al Verden stod imod, 

20. Kjolnaes Dronning falder paa Rnae, 
begyiidte saa at sige: 

Kjaere Rosten Benedikt 
fangen tager I mig. 

21. Tag da dine bedste Klaeder, 
de bedste, som da bar; 

gak da dig til Sltibene ncd 
iii Engelland fdlge mig. 



y Google 



I OSTFINMARKEN* Ill 

til Vaeggens ovre Kant*, paa den sydveatlige Side sees dog 
intet Spor af saadan Tilkastning. Stenene er sammenfojede 
udeii noget Bindemiddel, og den nedre Del af Vseggene 
syncs temraelig solid opfort, hvilket derimod ikke er Til- 
faelde med den ovre Del, hvori man ofte bar aavendt roe- 
get store Stene rejste paa Kant. Paa den sydvestlige Side, 
hvor spm bemaerket ingen Jtrdtilkastnjng Andes, men Ind- 
gangen synes at have vaeret, er Vaeggen mi naps ten aldeles 
nedstyrtet, og her synes Steue selv i Dybden at vaere an- 
bragte paa den nys beskrevne Maade. Ogsaa paa de ovrige 
Sider er meget af Vaeggen indstyrtet, og det fudvehdfige Rum 
tees derfor opfyldt med nedfaldne Stenblokke. Det er af 
denne Aarsag vanskejigt at angive ikke aliene Vaeggescs op- 
rindelige, men ogsaa deres no vaerende Hojde oyer Grim* 
den; dog kan den i det nordostltge Hjorne, hvor den endnti 
er betydeligst, anslaaes til omtrent 5 Alen. Saa maerkelig 
nu end denne Ruin er, som i det indre bevoxen med Vid- 
jer og Ribsbuske, paa det behageligste overrasker den forbi 
vandrende, vide dog de omboende intet at fortaelle am Bjrg- 
nSngens Oprindelse eller Besteutmelse, 

Om til deslige Ruiner ogsaa kali henfores de paa V**t- 
siden af det for omtalte "skajanjarg" paa Sjaaholmen vae- 
rende Tofter, forekommer mig ovist, om end sandsyiiligt, 



22. Tajjcr I Blinde Molvigsen, 
trader ham ihjcl med Heste; 
faar dc aadre tyngere D6d, 
ban skal ej faa den bedate, 

23. Saa sattc ban lid paa Kjolnaes, 
og alt det ndi KjoliMBi Tar. 

Saa stod der baade snipt og snout, 
•aa stawr det ead idag. 



y Google 



1« BESKR. 0VE1 GLD1WM. I OSTFINM. 
De have denne Form: 




(Den punkterede Linje betrgner den ovre Kant af ct Jord- 
fald; hvonred pan den vesdigc Side en Del af Tofternc et 
bortfalden), 

og adskillige Omstaendigheder tyde hen paaaat de ere me* 

get gatnle. — En deli gen kan jeg ikke lade uomtalt den 

drkelronde Stensaetning, som nu vel tildeis er forstyrret, 

men indtil den allersidste Tid var at se i dens sandsyn- 

ligvit oprindeligc Skikkelse paa Fuglebjerget omtrent % 

Mil eatenfor Handelsstedet Mortensnaes. Paa Grnnden, som 

her bestaaf af en Samling af uendelig mange mindre og storre 

flade Stene, var nenalig af disse lagte oven over hinanden 

indrettet en cirkelrund Indhegtiiog, paa hrilken Vaeggens 

i nd re Side var jaevn, men den ydre bedaekket af den omgi- 

vende Masse Stene, i hvilken Henseende Bygningsmaaden, 

em jeg saa maa udtrykke roig, noget iignede den, som ved 

den nys omhandlede Stenbygning indenfor Naesseby er be- 

skreven. Men Hensigten med denne besynderlige Indret- 

ning er saa meget vanskeligere at skjonne, som alle Dimen- 

sjoner ere saa smaa, at det hele naesten sy nes at 1 ligne Bor- 

neverk mere end noget andet. 



y Google 



x 



y Google 



y Google 



y Google 



y Google 



UCf 2i ;93G 





y Google