Skip to main content

Full text of "Noveller"

See other formats 


»v  ^^ 


♦>  '^"imr.^ 


M 


%Nh  ''' 


BRIEF 

PT6 

0041285 


\  ^/"ri 


JU^I  0;^^ 


9t  o  tJ  elle  t 


af 


^eniming  Ulf*    rv 


...  ?Sf  **  '^  '^ 


$oa  Unberfxtetåbog^anblet  9lnbr.  fjreb.  .^øjl. 

Sroft  boé  8ouiS  «(ein. 

1853. 


^  0  n  o, 

Sæfer!  ^av  2)u  feli)  været  ;i)ifcipel?  elTer  ^ar  2)u 
no^et  53egreb  om  Det  iiX),  en  ©folebifcipet  fiTer  i  en 
litte  ^rooinbéb^e  uben  anben  Dm<jang  enb  tine  53(?ger, 
nne  kammerater  og  ftg  fe(t»?  «^ar  2)n  fefø  pæret 
!l)ifcipef,  ba  »il  bu  »ift  f)er  i  biøfe  53Iabe  ftnbe  9)icget, 
Der  minber  2)ig  om  be  glabefte,  be  bebfte  3!imer  i 
bit  8i»;  og  l^ar  mit  (Sfrift  iffe  anben  gortjenefte, 
bar  bet  bog  ben,  at  bet  t»inger  !Dig  til  gfæbeligc 
3)?inber,  til  at  labe  t)iin  Xib  Ie»e  op  i  2)ig  igjen, 
M  2)u  »ar  uj!i;lbig,  fri,  men  bengang  —  ja  {)»o  er 
nogenftnbe  tilfrebs  meb  ftt  Si»,  fom  ttd  er,  og  aller*. 
minbft  er  ©folebifciplen  bet;  ^an  raaber:  ©tubenten! 
©tubenten:  Sanbibaten!  og  faalebeé  til  f)an  er  bub. 
Wim  bar  2)u  iffe  »æret  iDifclpel,  ba  fæt  !3)ig  meb 
mig  inb  i  biéfe  Unges  Si»,  fee  af  biéfe  S3labe,  ^»ab 
ber  be»æger  ftg  i  bereé  [titte,  tlofterlige  Si»  og  tær, 
at  2)u  itte  l)ar  2o»  tit  at  foragte  3)en  fom  2)ifcipel, 


fem  3)u  en  ^Waaiiel«  [enere  »il  a(\tc  fom  ©tutent. 
2)u  t»il  ftnbe  en  munter,  lit^Iig  j^^^^rten,  et  frotiqt 
?ir>,  t>cr  er  frit  for  t>e  rantrcsne  og  forrorebe  (ifut, 
fom  3tut>enterlit>et  iaa  ofte  forer  frem;  tet  er  ufTt^lricjt 
og  om  Det  ent>  er  et  *^U)a'nomen  i  fet  ftille  ©folelit*, 
et  "»IWeteor,  ter  fun  h^fer  et  Sieblif,  men  terpaa  for* 
frinDer,  ter  her  tittrocffer  Ug  tin  Cpmærffomfjer, 
haaber  jeg  tog,  at  fiinne  oife  !^ig  et  ©lirnt  ni  ten 
jemie,  ligelige  ?)\cligbet,  l)t)ori  l)er  ler»eé.  ®aa  nu 
op  met  mig  pavi  et  faatant  lliifcipelfammer  cg  lat 
mig  prefentcre  !l)ig  min  ^elt;  i}aii  er  ene,  »i  Imoe 
altfaa  Tit,  at  fee  oé  titt  om  i  ^ærelfet. 

'X)et  enefte  gag  ^^intucr  er  forfrnet  met  rote 
DamajTcd  (4)artiner,  ter  ere  trufne  tæt  fammen  for 
at  uteluffe  tet  blaalige  Waaneflin,  ter,  fom  !l)u  t»ett, 
faa  ofte  i  (Sfteraan^aftenerne  er  iaa  ubrggeligt,  naar 
tet  f\>lter  vort  vUammer  met  en  Uttrente,  ufiffer 
Dæmring,  j^oran  ftaacr  et  litet  l'OiabognifJrim'bort, 
utfti^ret  met  et  elegant  (rfrivetoi,  S3ret»prei?fer  og 
antre  fmaae  Vnrui?gienftante,  ter  vitne  om  en  elegant 
@ier,  ter  l)ar  mange  ^l?enner  —  ja  jeg  troer  iffe,  at 
fu  .^erre^  ^frirebort  unter  lige  Cmftantigbeter 
bfbetjer  at  give  ni  X'ame^J  loiletbort  'fjoget  efter. 
(5ri  ftorrft  bro-ntente  l\Tfelampe  fafter  tit  guulagtige 
Sficcr  paa   en    uortemlig  ^JJia^fe  *4>apirfr   og  5Boger, 


t)er  »e(  kt  fan  gbe  Ubfeenbe  af  megen  Sætning, 
men  ogfaa  rober  ©por  af  Hben  ®runt)ig^et),  t\)i 
t)cn  ©runbige  tæfer  fun  i  een  33og  og  fJrber  fun 
paa  eet  ^opir  ab  ®angen.  23et)  ©tben  af  Sorbet 
ftaaer  en  liUe,  fort,  ubpolftret  (Btol  paa  et  Dbberffinbé* 
tæppe  og  Iigeo»erfor  et  fortepiano,  oser  f)t>ilfet  et 
ftort  $ortrait  af  S3etl^otren  er  opbcengt,  omgi»et  af 
en  6  å  7  fniuffe  9J?eerf!umépi6er.  33eb  ben  trebie 
55æg  jiaaer  f)ané  SSogreoI,  f^tbt  meb  ^43ragtubgaoerne 
af  be  banj!e,  ti;bffe,  franffe  og  engelfte  2)igtere,  nogle 
<EfiH)etif!e  og  p^ifofop^iffe  Soger  og  en  ftor  9?æffe  a\ 
gamle  Staéfifere.  9J?en  bt?orti(  benne  £)mftænbeng{)eb, 
yil  man  fige?  ja  jeg  mærfer  ogfaa,  at  ben  f)iemlige 
.^^ggelig^eb ,  ber  griber  dn  5?eb  at  træbe  inb  i  et 
gobt  oph)ft,  gobt  opvarmet,  elegant  ^Scerelfe,  ber  t^ber 
paa  en  intelligent  og  fmagfulD  Seboer,  ^ar  bragt 
min  ©naffombeb  paa  @ang  og  labet  mig  glemme 
bet  3Sigtigfte,  »or  ^elt  —  v^oUo. 

^oUo  laa  ubftrafi  paa  fm  ©o»ebit>an,  inbfoobt 
fra  ooerft  til  neberft  i  en  Slobrof,  ber  gao  ^am  et 
pf)antaftiff ,  uformeligt  DmriDé.  »^an  befanbt  fig  i 
bette  Øieblif  i  benne  ©loo^ebétilftanb,  l^oor  gølelfen 
l)ar  )tt  frie  ©pillerum,  ja  enbogfaa  tager  ^^antafien 
til  ^jælp  for  at  gioe  alle  febe  Ønffer  ^Realitet  og 
fmigre  »or   begjærlige  gorfængelig^eb  —  fort,  l)an 


brpmte  t»aai^en.  ^aalcbf^  funte  niaii  tilbringe  hele 
fit  Sio  uben  noget  uopf^Itt  ^aah,  uren  at  bebragee 
i  nogen  ^lan,  uben  at  fornærmet  etler  frænfe^  af 
9?0i^cn,  uben  noget  (Bwn,  fort  fagt  h>ffelig,  b»i^  iffe 
^orftanben  beftanl^ig  f?reg  o^  i  £ret:  bet  er  fun  en 
^vcm.  !I)et  gif  iffe  •^cUo  bebre  i  fine  !Drommerier 
cul^  alle  Slnbre,  tl)t  enbfTjonbt  l)an^  lille  graalige  25ie 
ftirrrbe  meb  en  uimo  ^cnn'iffelfe  ligefrem,  gat«  bog 
t'cn  lille  Træfning  meb  ^Jiunben  f)am  et  bittert,  ironi* 
ferent'c  Uftr^f/  ber  pa^fet^c  bcbre  til  han£<  oiMigc, 
marfcrebe  Xræf.  .^oUo  befab  »el  Ungbommen^  renc 
^riilbeb,  Ijané  S3et^ægelfer  imrc  frie  og  graciofe,  ban{' 
l\^fe,  tilbageftrogne,  ftærftfrollebe  .^aar  gaf  bam  enb- 
ogfaa  et  fjaft  3lnftrog,  ber  flæber  :'?)nglingen  eUer 
rettere  ben  voxnc  Xieng  ]cia  gcbt,  men  ftarfe ,  uttfi* 
let>e  2it>enfTaber  IjavX'e  allercbe  tibligt  gradet  bereo 
^urer  i  banc<  ^Inftgt  og  urbrebt  en  meb  4?viarbl)er 
cg  goragt  blanbet  ^Uipl^eb  ot>er  ban^  Xroif.  (Bom 
^ollo  ber  laa,  |Tn(be  man  antage  bam  for  en 
9)fifantbrop,  ber  foragtere  5llt  og  fun  bennbrebc  fig  felr 
og  f'i  Tanfe,  og  bog  r>ifte  l)ane*  Sit)  faamange  ffjonne 
Xrttf  af  bet  inberlig  gobe  »fjerte;  bele  bane  ?lanb(^* 
retning  bavbe  fin  Ø^ninb  i  en  maajTe  forfibt  brei>en 
5lgtelfe  for  'iD^ennefTet,  for  'i^Kitnren  og  for  ben  (Sanbbef, 
fer  fan  fanbfe^.    ©t   faatant  Uttr^^f  funbe   ofte   i  et 


9?u  t)exle  i  ^ang  3Sæfen  met>  fin  9}?obf(etntng  og  bet 
[janWé  Uh  fjelbent,  at  m  gremmeb  ibag  forargebeS 
o»er  ben  epicurceij!  luftige,  bur(ef!e  ©))otter,  mebenø 
f)an  imorgen  maatte  elf!e  ben  blibe,  »eemobige  (^'ocer* 
mer.  JqøUo  »ar  maaffe  netop  berfor  ]aa  eIf!»ærDig, 
forbi  ^an  inbet)o(bt  faa  mange  ^DfJobfætninger  i  ftg,  og 
ben  uimobftaaelige  SJiagt,  I)an  ubot)ebe  paa  9lEe  om* 
fring  t)am,  t)at)be  »iftnof  ftn  ©rnnb  i,  at  l^an  paa  en 
forunbertig  9J?aabe  ftrar  funbe  fatte  og  forffare  fig  et 
•JJJenneffeé  t)e(e  2^an!egang,  tilegne  fig  ^ané  SSæfen 
og  berpaa  befjæmpe  ^am  meb  f)ané  egne  3Saaben. 
2)en  ftore  Ubbannelfe,  fom  ©tubium  og  Sittet  t)atibe 
gioet  t)am  uben  at  bero»e  bam  l)an$  Uff^Ibig^eb, 
gjorbe  f)am  til  be  §)ngreé  Segefammerat,  tit  en  gaber 
for  fine  Seonalbrenbe,  en  QSen  af  be  SGIbre  og  et 
^aab  ^06  be  ®amte.  ^}J?en  t>i  maae  afbri)be  oore 
betragtninger  ooer  .^otto  tii  fenere,  bet  hav  atlerebe 
banfet  to  @ange  paa  bane  3)i?r. 

„®obbag  9inbotpl)/^  ubbroi?  ^oUo  og  reifte  fig 
l^atotop,  ,Jeg  laa  fuft  og  fjebebe  mig  —  og  faa  t^eeb 
ieg,  at  bit  3nftinct  brioer  !l)ig  til  mig;  bet  er  nu 
engang  faa:  ,^rage  foger  9)'?age/' 

,/!l)et  er  en  fnuif  33evæggrunb  3)u  tillægger  mit 
S3efog,  men  bin  ©miger  er  for  ftor  til  at  funne  ocere 
fanb,  tl^i  2)u  fætter  mtg  jo  i  (Sla^fe  mcb  ^i^rene/' 


„3a  t)Ct  tv  ofli'aa  eii  iiuxrfrærbig  ©wmpatt)i,  2)u 
t)ar  for  fjctclii^c  Situationer.  3Ken  r\if  nu  (£toIcn 
F)cn  r^cb  (iit>en  af  mi(\  oc\  (at>  oé  flatifcre  libt  famnicn. 
iSian  fan  altib  t)ære  \)i5  paa,  at  l)t?or  ret  mange 
fietcligc  golf  er  tilftette  eller  l)t>or  mange  fjeber  lig 
t)»gtigt,  t>er  er  ^ubolpt)  meb."  2)en  jRctme,  fi^fe  Orr 
frembragte  paa  3Jubolpf)(5  ellert  blege  finter,  vi\tc  at 
l)ex  »ar  fagt  en  Santbeb,  men  ben  liflige  Fmbcb, 
brormeb  Jpi^lto  ubfiobte  finf  Xrillerier,  maattc  betage 
Cem  enl)t>er  faarente  93irfning. 

„3)?en  l)i">orban  fan  bet  »ære?  er  !l;u  oirfelig 
ft^g?"  fagre  9?ubolpb  meb  en  »ié  fjærlig  3)eeltagelfc 
efter  en  fort  ^4>aufe.  ,,Xu  »ar  iffe  paa  6folen  ibag 
og  nu  finber  jeg  3)ig  liggenbe  ganjTe  bleg;  bet  er  jo 
formelig  (Bpniptoner  paa.2ll»or/' 

„D,  jeg  er  alDrig  raff!"  ubbrob  JpeUo  mcb  en 
ilagenbe  istemme,  preefebe  begge  Jjjanber  mob  fit 
>,To»eb,  og  fanf  neb  paa  !l;'i»anen,  ligefom  o»er»albft 
iii  (5»gbommen(5  33?agt. 

„%i  Du  fommer  iTig  nof!  Du  feiler  fgu  3ngen* 
tilig!''  f»arebc  Ølubolpl)  meb  benne  affccterebe  jRajlbcb, 
fom  man  unrertiben  antager  for  at  berolige  fine 
^^enner. 

».geilcr  jeg  3ntet!  <3aa  fee  Ml  3fg  bar  albele^ 
o»erfmeltet  min  ginger  mcb   brirnbenbe  l'af  imorgcé 


oq  nu  bar  jeg  maattet  ^olbe  ben  i  toltt  SSanb  f)eU 
!l)agen  for  at  bulme  ©merten/''  ?!Keb  biéfe  Orb 
rafte  ^øUo  fin  tommelfinger  frem,  ber  »irfelig  ogfaa 
r>ar  ganffe  rofenrob  af  bet  langvarige  53ab,  men  ba 
9f{uboIpf),  forunbret  o»er  faamegen  53fæft  af  faalibet, 
meb  en  tilbagetrængt  ?atter  fnijjfebe  remmefig  ublibt 
til  fingeren,  ubftobte  ^øllo  et  fonberrit>enbe  ©frig  og 
traf  fingeren  tit  |ig,  men  »enbte  ftrar  efter  .^otoebet 
ligegi;lbigt  om  cg  fagbe:  „bet  gjorbe  flet  iffe  onbt, 
men  !Du  er  en  9?ar/' 

„er  ber  noget  'Rpt  fra  ©foien?"  fortfatte  ^øUo 
og  fagbe  ffcefen  9tubofpb^  ^aanb  inb  unber  fit  .^o»eb. 
,,«^ar  3)u  taft  meb  5Safbemar?" 

„!Den  3Safbemar  fi^neé  at  tntereéfere  2)ig  færbefeé 
meget." 

,/3a  jeg  fan  gobt  fibe  at  gjore  9?ar  af  l^am," 
f»arebe  ^otto  fafoniff  og  bearbeiDebe  fine  Xænber  meb 
m  (itfe  (Sffenbeenétanbftiffer. 

„^an  funbe  nu  kt  troe,"  fortfatte  Øiubofpl) 
fmifenbe,  „at  !Du  »ar  onbfTabefulb  nof  til  at  ftifte 
%oiU  S3ef|enbtf!ab,  fa  enbogfaa  tif  at  gjøre  bem  tii 
bine  SSenner,  blot  for  at  !l)u  i  greb  og  fRo  funbe 
fljore  Sffar  af  bem.  ^JJeb  SSafbemar  fan  bette  nu  iffe 
tænfeé  at  finbe  ©teb,  tf)i  2)u  tafer  io  albrtg  meb 
^om;  ^  base  maaffe  iffe   oe:r(et  ti  £)rb  fammcn  og 


naar  2)u  taler  om  barn,  mtfTrcmfer  Du  ^ici  i  Stis 
mintcliqhft)  til  at  fpcrqe  om  t)am.'*' 

//3a  jeg  famler  ^Retirer  til  enqanq  at  biufne 
l)am  i  en  vStrom  af  iJattcrligbcPer.  ^aii  er  jo  bigot 
i  aUcrboiffte  ©raf,  ban  bePcr  til  fin  fjarre,  føte,  aU 
mægtige  @ut)  b»Pr  Saften  og  fommetirer  to  @ange, 
naar  tct  er  meget  morft  i  ©tuen.  <B''MI(^  2)u  iffe 
ret  er  ubi>re  morfomt." 

„Derfom  tette  »ar  t»in  SWening/'  fyarefce  Øiubolpb 
i.''pbiDfct,  „ttilbe  jeg  gir^e  2)ig  on  2)ragt  HJrt>gl,  men 
i  etbiHTt  -lilfæltc  finfcer  jeg  tog ,  at  Pet  er  et  mcgei 
flaut  og  rumt  (Spotteri.  ^^al^emar  er  netop  en  goD, 
troen^e  (Jbriften  og  iffe  en  faaran  u^fet  ^ationaliji, 
IDiaterialift,  *4^antbeift  eller  ^|UnIofopb,  fom  Du,  ter 
bPerfen  troer  paa  ®ul)  eller  JanPen." 

,/3?ei  l>et  ^ar  Xu  Ølet  i;  33alpemar  er  iffe  iaa^ 
Dan  et  totalt  9?ul,  faal»an  et  infamt  D6genid)t,  fom 
Du,  iter  flet  3ntet  troer,  men  fnn  let»er  for  at  plage 
@ut  og  mig  og  ganten  og  bele  l'ierPen/' 

jRutolpb  pilte  lige  til  at  gire  et  birfigt  3rar, 
men  betvTufte  fig  itetfamme  og  troftete  jig  '"ft"/  ^^ 
jQi^Uo  albrig  t>ilte  fomme  til  at  anvenpe  ftne  „Jagt* 
tagelfer/'  ba  ^iialremar  jo  afjfvete  bam  og  altrig 
fom  barn  nar  paa  ti  Wile»5  Diftanee.  Jnft  fom  ?Hubolpb 
Difb  en  pic<  triumptjerenbe  3)?ine  bapbe  faflt  tiefc  Orb, 


banfebeé  bcr  fagte  paa  2)eiren  og  —  QSalbemar  traat^te 
int).  Det  »ar  forfte  ®ang,  at  ^an  befugte  JqøUo,  faci 
at  man  got)t  funbe  falDe  Det  3roni  af  ©fjæbneu,  faa# 
leDeé  at  føre  I)am  ini?  i  tetk  Øieblif,  for  (igefom  at 
fpotte  9?ut)oIpf).  !Den  »arme  !De(tageIfe,  I)»ormet) 
5Ba(t)emar  f^urgte  til  ^iiUoé  S5efinbenbe  og  ten  nceften 
faderlige  |2mbet»  og  2)?i}nbigl)et» ,  ^»ormeb  Denne  be# 
t)anb(et)e  3SoIt>emar,  fatte  9?uDofpf)  i  enbnn  ftorre  %ox> 
baufelfe.  ^an  ga»  tilfibft  fin  gorunDring  Suft  »eb 
at  nebtage  ben  ene  ^ibe  af  3Sæggen  efter  \)en  anben, 
ftoppe  og  antænbe  bem  og  berpaa  bænge  Dem  op, 
fom  om  be  itk  ret  'oii'oe  fmage  ^am,  imeDené  i)an 
meb  megen  Cm^i)ggeltg]^eb  robebe  om  imellem  en  n^é 
ril  ^øUo  an!ommen  ^^affe  S5oger,  ber  laa  paa  Sfri^e* 
borbet;  enbelig  ]an))t  f)an  imellem  biøfe  „ben  liKe 
Declamator'''  og  ga»  ftg  nu  ganf!e  rolig  til  at  fore^ 
m)nne  nogle  3Seré  af  ben  tii  fel»la»ebe  9)?elobier, 
mebené  ^oUo  og  3Salbemar  forbi^bebe  fig  i  en  ret  Uf 
»enbe  ©amtale. 

«3eg  troer  bog,  at  jeg  nu,"  fagbe  5Salbemar, 
„fan  l)at>e  JRet  til  at  i)ttre  en  9)?ening  om  ben  i  pioerfte 
Slaéfe  l)erffenbe  Slanb,  ba  jeg  t)ar  »æret  t)er  en  l)eel 
3)?aaneb,  og  jeg  fan  iffe  begribe,  ^»orfor  2)e  beficemper 
min  SDJening,  ba  ben  er  faa  fmigrenbe  for  2)ereé 
kammerater  og  2)em  fel»/' 


10 

//3e(i  troer,  ®nt>  fcrbanre  miq,  at  3  fiqc  „t)e" 
til  hinanfcn/'  raabte  9lurtoIp()  meb  en  gobmobiq  Satter, 
men  3iH)ni  af  be  Slnbre  [wntei?  at  lægge  3Kærfe  bertil, 
tin  JqoUo  foarebc  gan|!e  rolig: 

„2)e  maa  anfec  Il)em  felt?  for  en  ftor  3)?ennef!e? 
fjender,  fiten  1)e  tiltager  !Dem  en  faat>an  fUet  og  1)e 
maa  ha))e  et  meget  inbffrænfet  33egreb  om  8tubium, 
naar  2)e  fan  «ttre  en  faaban  2)om  om  nogle  i  mine 
£!ine  alteleS  uværbige  Sæfeljefte/' 

//«^er  er  flet  iffe  Xalen  om  at  ftubere,"  foarebe 
33all'emar  meD  Sit*,  „men  blot  om  at  gaae  i  Sfole. 
2)et  er  Xifciplené  Opgaoe,  at  erbt»erpe  fig  te  not»s 
t»enrige  gorfunbf!abcr  til  et  fenere  (itubium  og  benne 
Cpgape  fimeé  mig  meget  gott  Icft  ber  i  ©la^fen. 
2)et  er  mig  ligeg^lbigt  af  brilfe  ^Kotiper  ber  læfec, 
naar  rer  blot  la:fe5;  (Stubiet  ril  nof  fenere,  naar  bet 
er  grundigt  forbcreDt  i  efolen,  infgipe  ben  egentlige, 
cærtige  !l)rirfiebcr:  l^iiften.  'iDlan  gaaer  iffe  i  ©fole 
for  at  ftubcre,  men  for  at  lære  at  ftufere,  for  at  panne 
ug  til  at  læfe/' 

„!l)er  have  ri  atter  benne  ffionnc  ^orbcrefen," 
aibn'\>  J^ollo  barn  meb  et  farrafti|7  cmiil.  „2)ennf 
ȾrDige  3)?affe  for  Sabbet  og  IRageligbeP.  3  funne 
3iitet  gitjre  af  9iatur!  3  ffuUc  forberebed  og  »annec 
til  2Ilt,   men  bidfc  33aner   blire  albrig  ret  inbgroebe, 


11 

førenl)  bet  er  for  fcent.  3  »tUe  iffe  »ære  fornciefe 
meb  ben  5flatur,  3  t)a»e;  3  »iUe  banne  (Sber  en  anben 
af  (Sber^  33aner,  men  ben  enefte  dl'gtte,  3  faae  beraf, 
ex,  at  3  ocenne  Gber  til  meb  grcEf{)eb  at  ubraabe  i 
€beré  2)cbéftunb,  naar  2l(t  er  forbi:  jeg  boer  glab, 
tf)i  jeg  ^ar  forberebt  mig  til  et  anbet  Sio.  3  Xaaber! 
naar  »ille  3  lære,  at  3ntet  er  ^orberebelfe,  at  3ntet 
£x  relatiDt,  men  at  ^»ert  ?[Rinut  af  ©beré  Si»  er  noger 
Slbfolut,  ber  er  fpilct,  naar  3  tffe  I)a»e  an»enbt  bet 
for  bete  egen  ©fijlb?'' 

3Satbemar  forftob  ^am  iffe  og  maatte  berfor  inb;; 
ffrænfe  fit  ©oar  tit  et  forbaufet,  fporgenbe  S5iefaft, 
men  ^ctlo  ft)nteé  at  base  fagt,  f)t)ab  ban  miXie'^  t)an 
laa  tau3  paa  (Sopf)aen  meb  f)aføtit(uffebe  Øine. 
Øiubolpl)  ]^a»bc  imiblertib  ftebfe  forceret  fin  D^i^nnen 
i?g  forpanblet  ben  tit  en  u^i^re  £)perafang;  unber 
raangef)aanbe  fomif!e  ^^agter  oar  {)an  aoanceret  mift 
nt>  paa  @ubet  og  ftob  f)er  meD  35cgen  i  ben  ene  og 
^iben  i  ben  anben  jQaanX)  og  fore^i;^Iebe  tii  en  grufom 
9J?eIobi  nogle  ligefaa  grufomme  3Ser6.  ^Salfemar  fab  fom 
forftenet  oser  benne  33erfærfergang,  og  t)(i  ^an  atter 
t»enbte  ftg  om  for  at  begi^nbe  en  (Samtale  meb  .^otlo, 
maatte  i)an  uoitfaarlig  flaae  Svinene  neD  for  bet  b^t^e, 
ffarpe  SSIif,  I)Oormeb  ^oUo  i  bette  £5ieblif  ligefom 
giennemffuebe  f)am.    ©aalebeé  piint  paa  ben  ene  ^ir)e 


12 

af  ^i'Uo?  qjenncmtrænqenlte  S?fif  oq  pla<^ct  paa  ben 
antcti  a\  r)tut>o(pb^  ^attcrliiibctcr,  qreb  53atbemar  ti( 
Det  IB^itrel,  fom  alle  gorleqne  tt^e  til,  l)an  pitlebc 
paa  jtiie  93eftefiiapper  oq  —  foroqetc  naturliqptid 
perpct)  fm  gorleqen^eb.  Sfflm  nu  font  altib  »ar  Sfjæbnen 
ham  qunftiq ;  'il^iqfu  melrte  i  famme  £ieblif,  at  Slften^* 
bort>et  t*ar  Dæffet.  3  ft  9hi  t>ar  .^dUo  i  en  graffo 
oq  ilet»e  mel)  et  fort  iRit  til  Q3eqqe  ut  af  !l)i?ren; 
lltuDolpb  fatte  i  tre  ^prinq  nef  al>  Xrappen  mel»  ben 
^^crfiffrinq :  at  biné  banø  ^^ærtinbe  iffe  ^opbe  9}?a^ 
til  barn  ftrar,  naar  ban  fem  bjcm,  vilte  ^an  fee  bente 
f)ænqt;  Q3altemar  ftoD  et  ^'iebltf  fom  i  !l)romme  oq 
ftirrebe  benimof  fen  2)or,  fjroriqjennem  ^oUo  t>ar 
forftiunDen,  qif  terpaa  langfomt  f)iem,  iffe  for  at 
læfe,  men  for  at  —  qrcrte. 


"Hi  ^oUot  Dagbog. 


iflt  OT.ii   IR41 


vttiære  'Woter!  flu'nrer  foft  i  tanfe  lVnlt>! 
Taarepilen  qræter  ot>er  O^rapen. 
.^tjære  SWofer!  fmiil  fra  1)in  ^immel,  bnlb! 
8ee!  Din  ^oUo  qrcrter  ber  veb  ®raven. 


13 

lotie  OTai   1842. 

3Kot)er!  ^t^ab  imr  fet,  Tii  yilCe  figc  mig?  »^^orfor 
I)»if!ebe  3)u  faa  [agte,  at  jeg  iffe  funbe  l)evc  Det? 
^»orfor  ncet»net>e  3)u  min  gaDer?  2)u  længteiø  efter 
I)am?  og  nu  ere  3  famlede  i  ^imlen.  „v^an  er  borte, 
i)an  fommer  iffe  mere,'''  fagt>e  ®u,  naar  jeg  [purgte 
efter  ^am;  ^an  er  bob,  ba  3)u  rar  litte,  !l)t»if!ebe 
2)u.  SJlen  f)»orfor  græb  »i  atbrig  [ammen  t>eb  ^ané 
@rao?  t)t»orfor  »ifte  !Du  mig  albrig,  f)t>or  ()an  laa? 
^au  er  t>el  bob,  ba  ^an  [oer  meb  ftt  ^tib  til  [remmebe 
Sanbe  ?  ^an  er  t>el  brufnei,  mebené  jeg  i>ar  ganjle 
tifle?  9J?en  ^an  t>ar  ser  gob  og  iffe  [om  minDnfet? 
^an  [iger,  jeg  Ip»er  og  ^aa  flaaer  ban  mig,  men  3)u 
fagbe,  jeg  ffulbe  Ⱦre  taahnobig;  bet  [fa(  jeg  og[aa, 
naar  jeg  blot  maa  græbe  »eb  2)in  @ra»,  men  bet 
maa  jeg  iffe  for  Dnfel.  ^an  tiger,  jeg  er  en  toéfet 
!Dreng,  ber  gjor  mig  ti(  ®fa?n  for  l^ele  53i?en. 

3morgen  ffal  jeg  confirmeree,    og  io»ermorgen 

{lal  jeg  reife  fra  S3^en  til  SB ,   l)»or  jeg  f!al  i 

Satinffolen.  ^ooermorgen  [fal  jeg  reife;  jeg  græber 
og  jeg  er  bog  faa  glab.  ^er  ftob  min  5^ugge;  t)er 
l)ar  min  SJiober  leget  meb  mig,  ba  jeg  »ar  33arn; 
^er  er  l)enbeé  ®ra»,   l)Bor  jeg  faa  tibt   hav  l^entet 


14 

3!røfi  Ol]  ^x&.  D  Uentcnqbel?  af  c^la'l^e,  reemob^fnlte 
3Kinter!  jeq  forlatcr  iffe  (5t)er,  jec^  fTal  beoorc  (5l)cr 
frijTe  cg  rene  i  mit  .^jfrte!  3i'fl  fl^at  txrre  fri,  fri  og 
glat  fom  j^wgfen  i  duften.  9)?in  Onfel  bater  mig; 
@ut>  »eet,  brorfor.  Tlon  forti  ban  ba^^e  arvet  ten 
ftore  gomme,  naar  jeg  iffe  l^wt'C  t»æret?  !X)en  »irte 
jeg  gjerne  give  ^am,  naar  ban  vilte  elffe  mig.  ^I»?en 
tette  fan  iffe  ro-re  (^^runten  tit  ban^  baarte  S?fbantling. 
.^vorfor  later  ban  mig  fpife  met  ftne  S?outtf<?trenge, 
metené  bane  egne  »Sonner  fitte  tilborte*  met  barn 
felt)?  ^vorfor  tater  bon  mig  gaae  faa  taartigt  ftoctt? 
Det  bebover  jeg  jo  iffe;  jeg  er  jo  riig.  3a  Woter, 
f>vii?  ban  iffe  var  min  5a^fr<^  S?roter  og  »^ctevig? 
5oter,  vitte  jeg  bate  barn.  •S^un  er  ten  (Snefte  ber, 
ter  botter  noget  af  mig;  bun  bar  tovet  mig,  flittigt 
at  befoge  2)in  ®rav  og  at  bolte  ten  fmuf,  metend 
jeg  er  borte. 

I3it  Krril    1841. 

3a  jeg  maa  bort,  jo  for,  jo  betlere.  9?u  funte 
jeg  iffe  leve  ber;  nn  bar  min  Onfel  befnttet  mig  mit 
ttjrebarefte  53^1  nte.  3eg  var  ]aa  glat  itag.  ^IVaii 
onfTcte  mig  til  l^vffe,  man  fagte,  at  jeg  var  fmuf,. 
at  jeg  fnart  vilto  blive  etutent,  naar  jeg  var  flittig. 
3fg  blev  faa  munter;  bet  er  jo  ogfaa  faalirngc  ftten^ 


15 


at  9?ogen  t»ar  »enlig  imofc  mig.  9)?en  faa  falbte 
min  £)nfel  mig  inb,  [agte,  at  jeg  opfcrte  mig  fom 
et  uartigt  53arn  og  iffe  fom  Sonftrmant,  og  gao  mig 
et  Ørefigen.  3eg  bleo  faa  forvirret,  faa  bange,  ?0?ol)er; 
jeg  talW  paa  !Dig,  men  faa  (o  I)an  og  raabte,  itet 
t)an  gtf :  t)et  er  9fiet,  3)in  9kr,  flæb  og  fait>  paa  2)in 
^Wober,  bet  gemene  fruentimmer,  men  ^nn  blioer  nof, 
^»or  l^un  er  og  f)»or  t)un  fortjener  at  »ære.  2)u  »il 
tilc^m  I)am,  9J?ober,  2)u  er  faa  gob,  men  jeg  fan 
iffe,  jeg  tiii  f)abe  l)am  eingt.  3eg  ^ar  fun  9)?inbet 
om  !l)ig  at  ftotte  mig  tit,  og  berooer  man  mig  bet, 
ftaaex  jeg  ene,  ganffe  ene  i  ben  )>i1)e  3Serben.  93?en 
jeg  »il  iffe  buffe  unber;  jeg  »il  ftaae  meb  mig  fel» 
og  trobfe  l)ele  QSerben.  Wen  I)»ab  meente  l^an?  b»ortil 
Iigte  biéfe  l)abefutbe  .^entvbninger  til  !Dig,  jeg  faa 
ofte  maatte  ^ore?  2)iøfe  unberfunbige  9J?enneffer  »ille 
maaffe  bero»e  mig  9Jtinbet  om  !l)ig,  min  ^ele  ^raft. 

I3bc  Smai  1846. 

3eg  ^ar  tilbragt  min  ^intfeferie  ^oé  min  £)nfel. 
3eg  fan  iffe  begribe,  l)»orlebe6  jeg  f)ar  funnet  l)abe 
benne  9Kanb,  men  naar  man  er  et  35arn,  l)ar  man 
iffe  9Jiob  tit  at  lee  af  golf,  man  l^aber  bem.  ^an 
bar  »ift  bebraget  mig  for  mange  ^?enge,  og  gjor  bet 
vift  enbnu,   men  jeg   br^ber  mig  iffe   ftort  om  X)d\ 


16 

ie^  taqcr  '■Revanc!)c  t)cb  at  pine  ^am.  JQan  flaaer 
fom  paa  9iaale,  naar  jcfl  [porrer  Ijam  om  mine  ^^cnqcs 
affaircr,  navir  \ec\  \>ttrer,  at  \ci\  nma  bat^e  fparet  manqe 
9tt'ntcpfny]e  i  te  3Iar,  je^  t»ar  i  ^ane  ^^uui?;  min 
ur>entcl>e  SInfomft  i  ^orbinrclfe  meb  min  iafU  Dpf 
træben  bat»t)c  liqcfom  ot»crmant>et  t»em.  ^rilfen 
gortTiel  paa  mit  Opbolr  i  t>et  ^uué  for  2  2lar  fiten 
Oi[  nu  i  Q^intfen.  £)nfet  fn>qtcr  miv^  næftcn;  mine 
goittere,  to  Sabaner  paa  20  oi^  21  5?iar,  fortalte  mie;, 
at  bere^  gal>er  ga»  bem  l>obbelte  ilommepenqc  i  Den 
IiP,  jei^  oar  terinbe,  og  befalede  rem  at  bruge  Dem 
flot.  ^D?in  Xante,  en  ftorartet  Otepro-fentantinDc  for 
.^jobfta:Di?Damer,  taler  hin  om  „iln  fmuffe  9iet>eu,  Der 
fnart  ffal  t^vvre  8tuDent,  Der  Krfer  l'atin  og  (^tm^  og 
opl)olDer  fig  tæt  r>eD  »^oreDfiaDen."  .^eDepig  t)ar  ogfaa 
foranbret  fig;  ()un  fan  »el  nu  inxre  IH  !?lar,  men  bun 
er  temmelig  uDviflet  eller  rettere  gammelagtig,  ^uii 
er  vift  liDt  cenfolrig;  bun  blev  vreD,  forDi  ieg  fpotteDe 
over  benDe^  (^briftui^;58illeDe.  Det  er  Da  ogfaa  en 
grufom  ^^bfurDitet,  at  ville  male  en  *4^erfon  af,  bvic 
Xrorf  man  intet  23egreb  fan  bave  om,  bvii^  ^iiarfen 
man  flet  iffe  fan  forftaae,  en  *4.U'rfon,  man  vil  gicre 
til  CMuD  og  i  bvie  Vlnfigt  altfaa  ingen  tU'lelfe,  intet 
Xræf  maa  være  fremberjTenDe;  jeg  vilDe  belfi  ligne 
l)am    veD   en   forgvlDt  Jtugle.     ^eDevig    traf   mig  op 


17 

til  min  3J?ot)eré  ®ra»  ben  furfte  3lften;  benå  dietnf 
Iigi)eb  og  3iirrig^et)  er  et  SSibne  om  t)enbeg  @obf)eb 
og  gromf)eb ;  bet  gior  mig  ogfaa  næften  onbt,  at  hci'oe 
faaret  t)enbe  meb  min  ^u(be,  men  i)'oat)  fFuIbe  jeg 
gjore  t»eb  'D^tU  foibe  Seer?  ^»ab  39eti)bning  f)a»e  biéfe 
f)enfmulbrebe  53een,  fTjuIte  af  ?!)iulbet,  for  mig?  3)et 
tv  min  9J?oberé  —  ia  fom  33arn  funbe  jeg  græbe  og 
fai)ne,  men  nu  fnnne  De  fun  opȾffe  cengftelige  2!anfer 
om  !l)oben  og  en  tewenbe  ?^oleIfe  af  SJ^Jinutteté  ^Særbi. 
Wm  f>ttorfor  fhilbe  ieg  giwe  flige  bange,  f)cemmenbe 
goletfer  3nbpaé  i  mit  33ri)ft  ?  2)et  er  jo  H'oet^  v^unft, 
iffe  at  [abe  ftg  t»inge  af  h'oat)  man  fan  be[)er|!e. 
2)oben  er  9toget,  9laturen  forer  meb  ftg,  ben  er  fatum. 
b»ié  fotbe,  ftrenge  S3ub  jeg  maa  unberfafte  mig,  men 
gr^gten  for  !Dobcn  fan  jeg  bel)erf!e.  SOtinDet  —  {a 
l}oab  er  »el^Kinbet?  et  9J?ibbeI  tit  at  forflrue  ©jæfen, 
en  inbbitbt  2)æmon,  l}»oraf  man  i  @amt)ittig^eben 
^ar  conftrueret  en  ^erveni^  So».  9Wen  bort  9}iinbe! 
3  min  ©fæl  ftaatv  3)it  ©raomonument;  jeg  \nl  iffe 
plageé,  jeg  »il  Ie»e;  jeg  er  for  gjennemtrængt  af 
l)»ab,  ber  er,  tit  at  t)uffe  bet,  ber  f>ar. 


18 

Webciii^  'oi  baoe  Icpft  t»cttc,  bar  ^ello  affpift, 
jnen  l>a  \)an  iffe  fommer  iqjen,  »iUe  »i  opføge  l)am 
f)pé  Ijaii^  ^Jcrrt.  9)?aa  jcq  ta  [om  ianluw  prefenterc 
Xii^,  min  i^æfcr,  ten  bliMitc,  lift  corpulente  Tlaw^  i 
l>et  ene  ^opl}abii''rne,  met  liet  flare,  blaa,  tccnfenbe  £^ie, 
met>  ben  ftore,  fubbeflagne  9Keerf!umépibe  i  ben  ene  oq 
,,33erling(Te  litenbc"  i  ben  anben  ^aanb ;  bet  er  9ltjunct 
cpinbler,  tbeologift  SanDibat.  Xen  qamle  Tvimc  i 
Ti't  anbet  fjerne,  nieb  be  hvi\)e  v^roUer,  be  brune 
JpornbtiUer,  ben  ftit^ebe  v^appe  oq  cpinl»eroffen ,  er 
()ané  iD/ober.  Den  —  —  t>oc^  laf  c^  beliere  b^r^ 
efter  bere<^  (Samtale. 

„3eq  b^^'bc  bo^]  altib  troet,  at  Te  t^ilbe  ftubere 
Xl)coloni,  .>J)ollc,"  faijfe  Wafani  ^ptnbler,  „min  »Sen 
ftger,  at  !De,  fljtmbt  !De  furft  jTal  rære  8tubent  til 
i^oraaret  oq  fun  er  17  2lar,  biu^  bar  læft  en  flor 
lUianiibe  tbeploivffi'  Sfrifter.  Xe  har  altfaa  3nterei>K 
for  Tbeoloflien  oc\  M  !l)e  er  et  flobt  4^oi^eb,  bar  et 
fmuft  Dri^an  og  et  net  Ul>»orte<J,  burfe  iDe  rigtignof 
rcere  *4Jrffft" 

//3a/  jffl  fa"  iffc  negte/  fvarere  ^i'llo,  „at  tm 
tbeologijTe  Vireratnr  bar  farng^let  min  OpmorrffombeO 
mere  enb  nogen  anben ,  meer  enb  ten  burbe.  3eg 
bar  tibt  paa  mine  6foleftubicrc^  33efoftning  forb\>bet 
mig  i  biefe  (Sfriftcr.     §ra   3tubiet<^  ®ibe   tai    ber 


19 

aU^aa  3ntet  i  SSeien,  men  at)!  nei  jeg  »il  iUe  req^ 
neé  inb  unber  ben  kategori,  man  !a(ber  kræfter/' 

„^»orfor  itu  bet,"  fpurgte  Slbjuncten  cg  lagbe 
^»ifen  ttljibe. 

„3a  jeg  maa  bebe  5)em  at  erinbre/'  f»arebe 
^øUo  fmilenbe,  »-nulla  regula  sine  exceptione,  ubfagt 
paa  2)anf!,  „mine  Drb  oebrcre  iffe  iDem/'  men  jeg 
maa  forreften  fige  2)em,  at  »or  ®eiftligf)eb  |o  nu 
er  [aaban,  at  en  ^ræftefjole  næftcn  brænbemærfcr  ©n/' 

,/S3i(  2)e  ubtr^ffe  3)em  (ibt  mere  fpecielt/'  fagbe 
©^inbler  libt  fornemt. 

„3eg  I)ar  fun  fjenbt  een  ^^ræft,  ber  nogenfunbe 
fortjente  bette  5?a»n,  meget  faae,  ber  »are  taatelige, 
men  l)ele  ben  o»rige  %iot  ^ar  tun  »æret  bra6e(ige 
©tubeprangere,  »iéne  53ogorme,  ber  anfee  beree  53i# 
bliott)ef  for  bereé  9i)ienigi)eb,  elenbige  ^»flere  etter 
intriguante,  folbe,  egoiftif!e  S)iennef!er;  ja  jeg  »i(  iffe 
fige,  ii'oa^  jeg  mener." 

„2; et  er  ogfaa  bebft,  2)e  tier  ftitte,"  f»arebe  5)?a* 
bam  ©pinbler  forbittret  og  tog  ftg  en  ^;]3riié,  „bet  er 
iffe  altib,  at  ©alffab  ftnber  fin  Unbfl^Ibning  i  Ungbom." 

„^»ab  fvne6  3)e  ia,  bebfte  grue?  3  ©onbagg 
»ar  jeg  i  ^irfe;  ba  kræften  gif  neb  fra  Xaterftolen, 
efterat  ^a»e  f)oIbt  en  blomftrenbe  Zak,  fagbe  ^an 
ganf!e  frit  til  ^lofferen,  faa  at  jeg  og  glere  f)crte 

2' 


20 

tot:  nu  femme  t)i  f'p  til  at  fpwttc  i  ^péfcn,  naar 
ti  \hIU  fpillc  l'hombre,  for  .ffortfabrifen  er  jo  brænbt." 

„^a/'  fttaretc  Spindler,  ,,nu  bent>tter  3)e  et  maafTe 
eneftaaenbe  (Srcmpcl  af  en  enfelt  9)?anb  for  lige* 
[om  at  motioerc  Det  Urfalt,  3)e  bar  gjort  mot)  en 
I)eel  ©tant  i  2l(minl)elig!)eb.  ?0?en,  bt>ormeget  ent 
viéU  2)?otejunfere  og  Salonepbilofopber  »el»  teree 
SSittig{)eb^ia'gerier  bat^e  int^t^irfet  paa  tern,  er  jeg  bog 
t>i^  paa,  at  tct  \)(k  9tefultat  intfTrænfer  fig  til  en 
it)it  bod  2)em  efter  at  blipe  en  iaat^an  etoraant)  i  2)a* 
merneé£^ine,  men  at  ten  fTnIte  funne  trageDem  fra  ten 
©tiUing  i  i!it»et,  bnortil  De  efter  2)ered  bele  intre  3?t>g^ 
ning  og  religiofe  @ennH  er  benriift,  troer  jeg  tog 
iffe.  2!»crtimot  —  jeg  bar  lagt  -Worrfe  til  bt>at  2)e 
bar  læft  og  ligefaalitt  fom  5)e  har  forftaaet  ©pinojaé 
@ul)ftantiali^me  cUcr  Jj)egflc'  „S3fgreb/'  ligefaalitt 
bar  X»e  fnnnct  rogte  3)em  for  at  late  tidfe  ^4-^bi(o* 
fopbemer  imponere  Xom  og  lete  Tern  til  egne,  umotne, 
forflrnete  3t*fcr.  9?ei  Il)e  baptc  gjort  meget  betre  i 
at  bolte  I)em  til  Dere«?  „^>)?at»igé  ©rammatif/'  ent 
at  læfe  9?oget,  2)e  tog  flet  iffe  funte  forftaae.** 

„gorftaac?"  gjentog  J^i'llo  og  nMifete  janten, 
,i,bt)oraf  t>eet  Xe,  at  jeg  iffe  bar  forftaaet,  bt»at  ieg 
laflc?  og  bttoraf  fhiltc  !De  fjenbe  mine  forf!ruete 
3beer  ?" 


21 

„!Dem  fan  jeg  flutte  mig  til  af  be  l^ttringer,  jeg 
\)ax  f)øxt  ^em  »eb  forf!ieIIige  I2eilig{)eber  {)en!afte/' 
(»arebe  ©pinbter  meb  en  afgjørenbe  9l^ften  :paa  ^o* 
oebet  og  titføiebe  berpaa  (ibt  fpottenbe,  tbet  I)an  atter 
gat)  ftg  til  at  tcefe,  „og  bet  gorfte  fotger  af  fig  fe(t»: 
en  17aaré  !Dreng  og  ©pinoja!'' 

„3a  bet  er  fanbt:  en  17aaré  !t)reng  og  <BpU 
noja/'  ubraabte  ^oUo  meb  en  ^oi  Satter,  /,bet  »ar 
et  Strgument,  ber  er  en  3^^eolog  Ⱦrbigft/' 

©pinbler  faftebe  et  forbaufet  IBIif  uboser  Sloifen, 
meben^  »^oUo  meb  Uforbe^olben^eb  »ebbles  at  lee  oq 
betragtebe  ^am  meb  et  ironiff,  f^ottenbe  33(if,  ber 
maatte  l^ace  bragt  feb  ben  meeft  SiejtgnereDe  til  5Ra# 
feri.  SRabam  Spinbler,  fom  iffe  rigtigt  f)at»be  for* 
ftaait  ^oUoø  Drb,  men  fom  tæfte  et  ncerforeftaaenbe 
Uoeir  i  im  ©on6  SJnfigt,  f!i;nbte  fig  berfor  at  jige: 

,,3a  ia  min  gobe  ^oUo!  2)ereé  SJioDer  ^ar  for* 
(abt  !l)em  for  tibtigt.  !X)et  er  en  SKoberé  omme,  fjær* 
Iigf)ebéfu[be  Dmgang,  ber  fober  be  forfte  religiofe 
Soieffer  i  SBarneté  S5n;ft.  3)et  er  hin  en  9J?ober, 
ber  Xan  gjore  fin  Son  mobig  uben  .^aarbf)eb,  ber 
fan  gioe  f)am  en  faft  (5t)arafteer  uben  at  giore  f)am 
til  en  gufentaft/' 

/,!Det  »ar  »ift  t)eUer  iffe  faa  galt,  om  9)?obercn 


funl>e  Icbe  fin  3en  met  et  S?ænt)cl  om  ©rwiiet  bele 
t)ané  Sit)  ifljennem." 

2)a  ^cUo  itetfamme  reifU  tu]  og  met)  et  fort 
33uf  forlot)  5Bcrrelft't,  utbrol*  ^JJiatiam  Spinbler  for* 
btttret:  „han  er  jo  formelic}  nvei3t»iié/' 

,/3?ei  9J?ober !  tet  fan  ^oUo  iffe  t>(Ere.  ^eg  trocr 
fnarere''  —  ban  fif  iffe  fagt  mere,  t!)i  «&øUo  begt)ntte 
itetfamme  at  ipi[U.  Uf  en  egentlig  at  t:*a;re  vdunftncr, 
forftof  han  Dog  »el>  ,fraft  og  SmirigbcD  at  afloffc 
^nftrumcntet  iaa  foIelfe^fulDe  og  int>bo(Di&rige  Joner, 
at  feln  ten  correcte  .^nftner  maatte  bfnrwffeé  Deraf, 
^fterat  biiv>e  [pillet  Den  Danffe  Tappenjlreg  meD  ftor 
.^raft,  prcelnDereDe  ban  ooer  i  nogle  bliDe,  t>eemoDd* 
fulDe  ^b^'it^fitT  "-^^  f^f^  locnge  eftcrat  <EpinDler  bat^De 
forlaDt  35a:relfet  for  at  gaae  til  ^r>ite,  afloffeDe  De 
UDfte,  bfnl^'f^t'e  Ioner  a\  ^nfttumentet  Den  gamle 
.ftone  en  laare  —  en  af  Diéfe  Xaarer  fom  £^iet  faa 
fielDent  griber,  naar  X')iertet  ftrommer  over  af  inDer* 
lige,  ubeftemte  (^olelfer. 


.lP)ollo  og  iJalDemar  norrmeDe  ftg  beftanDig  mere 
til  binanDen;  et  nfniiligt  33aanD  fvntec<  ligefom  at 
omflpnge  Dem,  en  ufjenDt  Swmpatbi  forbaiiDt  Dem  til 


23 

et  enefie  ,^ele.  £)fte  naar  ^eUo  i  M  boglige  Sif 
meb  bitter  ©pot  ironiferebe  o»er  2(lt,  bet  £)nbe  fom 
bet  @oU,  og  meb  folb  foragt  for  ^ete  fm  Omgi»elfe 
fun  fufgte  fit  ?une,  traabte  3Salbemaré  blibe,  religicfe 
©em^t  op  fom  en  9}?æg(er  meUcm  ijam  og  53erben. 
Dfte  naar  .^oUo  gif  til  ben  mobfatte  ^ber(igf)eb  og 
met>  ot>erbre»en,  nceften  fjælen  QSavme  coquetterebc 
meD  fme  33enner  og  SSefjenDte,  \n\te  3SaIt««maré  æble 
©eioftstelfe  fig  fom  t)ana  rette  ^ugteniefter.  Dfte 
fab  ^oUo  og  QSalfemar  f)eie  Siftener  fammen,  men 
^er  i  Senrum  ft;nteé  OtoKerne  at  xxxxe  ombi)ttebe; 
SSalbemar  ffriftebe  fom  ben  ømme,  tillibéfiilDe  ^m 
i)T>cx  ^okl^Cf  {)t)er  Xante,  mobtog  9iaab  og  Olettelfer 
af  .^oUo,  og  naar  benne  unbcrtiDen  i;ttret)e  en  Tle^ 
ning  eller  fremfatte  en  ^aaftauD  fom  grunbet  i  Srfa* 
ringer  fra  ^am  fel»,  funbe  3Salbemar  fun  forbaufeé 
og  ffræffeé.  2)er  »ar  en  uuDgrunbeiig  3))?bbe  i  f)an^ 
Xanfer,  en  flaaenbe  gremftilling  ga»  f)ané  SWeninger 
præget  af  ben  ffarefte  <£anb^eb  og  bog  oare  biéfe 
Steninger  ofte  faa  inbb^rbeé  mot)rtgenbe,  faa  forffjel* 
lige  fra  f)ané  ^anblinger,  at  33albemor  iffe  funbe 
banne  fig  et  ^ele  af  l)em;  \)an  fyimlebe,  naar  f)an 
ffuebe  ino  i  t)enne  ©jæl,  fom  om  l)an  ftirrebe  neb  i 
en  b^b  ^^fgrunt),  l)»ig  taffeDe  -tløfter  ffjulte  fig  i  iSiør^ 
feté  9Jiulm.     £)g   naar   nu  ^oiio  unt>ertiben  afbrob 


t4 

en  faaran  ©amtare  nicD  ben  faftc  gorfiffrlng,  at  ban 
fun  t»ar  j!abt  for  at  vife  Qierten,  boor  latterlig  ben 
»ar,  at  I)an^  Sit>  hm  t»ar  ecu  ftor  £cgn,  en  fortfat 
^^aroti.  Da  maatte  riftnof  faaDanne  £)rP,  naar  re  i 
t^^Uo^  ^iDiuuD  fif  et  flaqenPe,  bebrctDenbe  Ubtrwf, 
opræffe  en  »ié  S3ttterf)eD  boé  5Sa(bemar,  ber  elfTebe 
barn  faa  biMt.  Xil  anDre  .kammerater  barbe  ^cUo 
altrii]  betroet  ftg;  meb  en  9)?affc  for  ut  eget  /,3fg" 
gif  ban  omfring  imcUem  tern,  gieiinemihiere  tern, 
rettebe  og  forbebrebe,  men  forblev  felt)  uberurt,  iiite^ 
)Tuttet  i  fig  felt>.  ^er  Derimob  l)oé  ^Jalpemar  bret> 
bam  noget  3nbre  til  9)?eDbe(clfe  og  ba  ban  iffe  funbc 
beberjTe  benne  j^i^lelfe,  bengav*  ban  fig  til  ben,  faa 
libenffabeligt  fom  en  9ieger)lai'>c  til  en  .^erre,  ban 
ciffer. 

(5n  3J?aanebé  2!ib  fenerc  finbc  m  bem  fibbenbe 
fammcn  boi^  Jr^cUo,  3)enne  laa  fom  fa-toanlig  paa 
fin  eopl)a  og  fmogefc  r>elbcbagelig  ai  en  6igar;  ban 
ft>nte^  otoerbor>ebet,  at  »are  i  fortrinligt  .gjumer  og 
hsorlebei?  jTulbe  l)an  fom  2)ifcipel  funne  ttarc  anbet? 
*)tector  liarbe,  bercget  af  bet  gofe  ^l^eir  og  af  fine 
©levere  £)t>erba:ng,  givet  benne  l>ftermirbag  fri,  Un 
faalalbte  <£fj?itceftermirbag.  »^i'llo  bavbe  nwligen 
fpiifi  og  fab  nu  og  ventebf  paa  at  i?loffen  ffulfe 
blive  fire,  til  ^vilfen  Zit'  Olubolpb  fTulfe  afhente  Ijam, 


25 

og  ^ele  Sfolen  en  masse  ffulDe  ub  at  probere  3feiu 
Uagtet  (Solen  f!tnnet)e  flart,  frøé  bet  bog  ftcerft  cg 
©u'^oer  ^ax  'oift  erfaret  ben  optioenbe  ^nbtiirfning  et 
faabant  SSeir  mibt  i  en  ftræng  5Sinter  l^ar  —  ja  ^er* 
regub,  »i  ere  nu  engang  SJienneffer  og  t>i  maae  finbe 
oé  i  at  enbogfaa  3Seiret  fan  f)aoe  Snbflvbelfe  paa 
»ort  furner,  ^aa  3Sa(bemar  f^nte^  bet  berimob  at 
^a»e  gjort  ben  mobfatte  Sir!ning;  meb  ^ot>ebet  fæn* 
fet  neb  moD  53ri;ftet,  meb  SIrmen  (igegvlbigt  Bcengenbe 
o»er  (Stoleryggen  og  SBenene  ubftrafte  paa  ©ubet, 
faae  1;)an  ret  ub  [om  ben  ^jebetige.  3)et  t)ar  ^am 
fom  om  benne  ?^erie  ^at>be  reoet  f)am  ub  af  \)an^ 
fcebijanlige  ^BejTjeftigetfer  og  efterlabt  l^am  en  XomI)eb, 
t)an  ith  forftob  at  ubfi)It)e. 

,/9)Jen  lug  mig  engang,  SSalbemar,  I)»or  er  3)e 
egentlig  fra?  3eg  »eeb  jo  iffe  engang,  f)tii(fet  ^øot 
tien,  ber  t)ar  frembragt  2)em?  l^oor  og  ^»ob  2)ereé 
gaber  er?" 

„3eg  :^ar  itigen  gaber/'  [»arebe  5SaIbemar  for* 
tr^belig  og  traf  fig  i  Unberlceben,  fom  om  .^ofloé 
(Sporgémaat  f)ai)be  afbrubt  en  {)am  meget  intereéfant 
3:anferæffe.  ^olto,  fom  troebe  ufritoitligen  at  ^a»e 
faaret  f)am  oeb  et  (Spi^rgémaal,  ber  maatte  o^3»æffe 
førgelige  SO^Jinber,  lob  berfor  fom  l)an  iffe  forftob  f)am 


26 

Ol]  iac^'^e  !)al»  Hgegtjlliigt,  \)a[v>  me^  Sattcr:  „!Dct 
pleier  cUeré  alle  S'JennePfer  at  ()a»e/' 

„^OJin  j^afefi"  fr  t'^l'/"  ft)aret)e  5?alt»emar  03  til* 
foiete  efter  en  fort  ^4?aufe,  ,Jeg  l)ar  alfric}  (eet  l)am. 
«£)an  »ar  meget  fmuf  i  |m  SapttainéHlniform/' 

„^»or  er  2)ereé  ^Kot'er?'' 

„3  Jljobent)aon." 

^.^tiorfor  font  2)e  t>a  iffe  i  en  ©fole  i  ^jcben; 
t)a»n?" 

„gorti  min  £)nfel,  3uftitéraab  (5.  l)er  i  33i>en, 
^ar  adopteret  mig,  l>a  ^an  felt>  ingen  S3urn  ^ar.  3)et 
er  en  t}er(ig  2Kant>,  men  t)an  ligner  ogfaa  min  ga* 
ter  —  figer  3)?ot>er.  3eg  biir  fun  feet  gat»er^  *J3or? 
trait;  ban  bleo  t>ræbt  i  en  Duel  entnu  infen  ieg 
oar  fet)t,  af  en  ©ocapitain,  Der  ba»r>e  uPforDret  barn, 
jeg  oeeti  iffe  l)t)orfor/' 

3t'etfamme  traat'te  fKutoIpb  inr;  meb  et  freitigt, 
ganffe  fmilente  Slnfigt  tanDfebe  ban  runbt  paa  &uU 
t»et,  ft>lngel>e  fine  ©foiter  mel>  ben  ene  ^aanb  og 
fnipfebe  mel>  ben  anben  og  iafWOf  tig  tilfibft  ooenpaa 
J^iUlo,  ibet  l)an  puftebe:  „3a  Sloffen  er  fi'rfl  2,  men 
jeg  fiMumer  \aa  tibligt,  for  at  faac  mig  en  gob  ^|*ibe 
5Iobaf  og  fætte  3fr  anbre  i  gob  (Jouleur.  3)et  »ar 
nof  ogfaa  nsbrenbigt;  ban  fibber  jo  bcr  og  l)«nfler 
mcb  "*Jia:bet,  fom 


„@n  liben  gugl, 

2)er  I)ar  miftet  fiti  qttibtrenbe  9J?age/' 

„2)u  »{(  ba  f)eUer  iffe  giure  3[en  for  megen 
6fabe/' 

//3ci  jeg  ønffer,  at  3)u  ibag  oil  lære  mig  at  løbe 
paa  ©tutter/'  ft>arebe  ^øUo  meb  et  ffjelmf!  Slinf  meb 
£5iet,  ibet  ^an  blibt  ftubte  9fiuboIpf)  fra  fig. 

;^2ære  2)tg,  nei  min  3Sm,  jeg  {)ar  rigtignof  2lm 
tet  at  beftille  enb  at  lære  2)ig.  3)u  er  altfor  ftort  et 
gcE{)ooeb,  tit  at  jeg  fan  lære  ^iq  S'Joget.  2)u  fan 
jo  f)t)erfen  ribe,  fiøre,  gt^mnafticere  eller  foømme. 
%'i)l  2)u  er  jo  et  Doinbemenneffe  og  faa  fpifber  2)u 
bin  3!ib  meb  faaban  noget  ©fibt,  fom  —  ^»ab  er 
nu  bet,  ber  ligger:  Seben  3efu,  en  ^ibd\)iftoxk/' 
fireg  øtubolpl)  meb  \)ci  Satter,  „jeg  fi;nteé  elleré  nof, 
!Du  funbe  nære  2)ig  meb  <^erélebé." 

,/!Det  er  ingen  S3ibel()iftorie.  2)et  er  en  critif! 
35el)anbling  af  3efu  Si»/' 

//3a,  f)t>ab  fommer  faaban  noget  ©naoé  2)ig 
»eb.  3Seeb  2)u  iffe  ligefra  2)u  bk)>  fobt,  at  3efu 
er  @ub,  at  f)an  er  fobt  3lar  1,  at  l)an  f)ar  fagt  og 
lært  bet  og  bet,  at  f|an  l)ar  gjort  9J?irafler  o.  f.  »/' 

„5fJei  bet  »eeb  jeg  flet  iffe  SfJoget  om.  gor  bet 
gørfte  i?ar  (5l)riftué  iffe  ®ub." 


,>^'oa'\>  bebaqcr?''  ufbri'b  33albemar  forjfræffet. 
„^'oa\>  er  ban  ba?" 

„O't  ^XReiincffe  fom  2)e  09  3ei],  men  en  recn, 
blån!  3)?ennetTenatur,  et  5D?cnnefTe  uren  '^dl,  men 
ferfcr  iffe  ©ub.  »5^"  ^^^  2)?ennef!enanirené  jTjen* 
ncftc  ofl  bøiefte  ^^ropuft,  et  2^eai  a}  ^IMi^tom  f>c\ 
3lanr,  i  bfilfet  t>en  ftagnercnbe  53erben^aant>  bawte 
fcncentreret  fiq.  3)et  i^ar  i  Tirenimmet  fer  ^brifhi^^ 
i'om  om  9fatureno  Ubrifling  ftot«  \tiiie,  for  at  famle 
.t^ræfter  til  at  fpte  l)am.  ^t>ab  han  faqte,  er  berfor 
Oi^faa  ten  2)ag  i  !l)ai5  tet  '^iiiiU  ocj  33etfte,  ber  fan 
figei^,  men  bt>aD  ban  iiiorfe,  er  morfomme  Smaabi« 
ftorier  ii  la  Slnterfcn,  fom  t>en  apcfto(ii!e  oq  fi^rfte 
c^riftne  Xifé  ftabenre  *Sebberibftbeb  i  Tm  53ennbrinq 
iffe  bar  funnet  labe  Ⱦre  at  banne.  ^JKaaj!e  \)an 
Oi^faa  a^  en  færegen  ®at?e  til  at  fienfe  9?atiiren6 
.ffræfter  bar  funnet  uffcre  'Xinc^,  ber  for  vore  £*ine 
\\mcé  »itunrerlii]e,  men  fom  en  fenere  Tib  t>il  ttibc 
at  forflare.  ^or  C'iebliffet  maae  t»t  erflærc  be  flejle 
ai  f)an(5  ■iWirafler  for  ?lbfurbiteter,  Umulii^beber.  3eq 
fjenber  oqfaa  flere  gamle  ^JÆrlinoicr  paa  Sanbet,  ber 
fan  belbrebe  Aoif  veb  nogle  ganjTe  inuple  Urter,  forbi 
bc  ligefom  ai  et  Jnftinft  forftaae  at  bruge  bem  paa 
en  pi<^  Waabe  faalebei^,  at  bcreé  .Hrafter  faae  en 
rigtig  Slnvenbclfc." 


29 

SSalPemar,  tier  albriq  t)a»be  t))?rt  noget  Sanbant 
Vttreé  ffiir,  [om  albriij  engang  I)a5?t)e  anet,  at  ber  gayeé 
golf,  ber  itu  yilbe  troe,  ber  aabenbart  turbe  negte, 
b(e»  albeleé  o»ert>æIbet  af  ^øHoé  Drb.  3  et  9^u 
()a»be  ^an  fattet  mange  af  ^olloé  g)ttringer,  f)an 
før  itu  f)at)be  forftaaet,  men  i  famme  S^Ju  lagbe  fig 
ligcfom  en  ti;f  3^aage  ooer  fjané  egne  Xanfer.  ^øU 
loé  £)rb  »are  faa  !(are,  faa  beftemt  fremfatte  og  imob 
bem  i)a'o'oe  t)an  3ntet  at  fttUe  uben  fin  fubjectbe  %xo, 
fit  barnlige  fjerte  og  feb  bette  ftionebe  jo  i  ^ané 
S3n;ft.  ^a»be  t)an  »æret  Itbt  forberebt,  »ilbe  faabanne 
Orb  fun  ^atte  mtt  ^ané  barnlige  Dyerbei)iiéning 
til  en  ©eføbeoibftf)eb ,  men  nu  funbe  be  fun  fafte  et 
XoittlenS  ©æbeforn  i  t)an6  <Bi<xi,  et  ^ro,  fom  9J?en? 
neflene  faa  gjerne  pleie.  JKuboipl)  berimob ,  fom  iffe 
»ar  iwibenbe  om  at  9ftationaliémen  enbnu  leoebe,  og 
fom  nogenlunbe  fjenbte  ^oUoti  religiofe  Stanbpunft, 
fremfom  berfor  ftrax  meb  en  3nbt>enbing,  ba  bet  »ar 
bam  meget  mere  om  at  gjøre  at  be^olbe  tid  ftbftc 
Drb  enb  at  faae  @anbl)eben  ub;  o»er{)o»ebet  »are 
alte  blibere  og  mere  aanbelige  ^^^''f^ifei'  ^am  en  S5i? 
ting,  ber  »el  funbe  »ære  ©jenftanb  for  Samtale,  men 
albrig  burbe  l)a»e  ^nbfl^belfe  paa  et  bannet  aJJen* 
nej!e  —  og  bet  »ar  jo  l)an,  ^an  funbe  ribe,  fjøre, 
f»ømme,  løbe  paa  ©føiter  o.  f.  ». 


„!Dct  er  i  ©runben  noqet53aa?,  Xu  llqer;  6f>rlfti 
gremtræben  og  gbrtfti  5}?iraf(er,  S3et»iferne  paa  han^ 
©utPom,  te  mani^e  ^^rophcticr,  ter  forfimbte  har\6 
Stomtne,  oq  l>e  manqe  InmnulfTc  Xe(\n,  ter  leb|"ai]ete 
barn  f)er  i  33ert)en,  fom  ret>  bane  2)aab,  ^ané  IBcn 
paa  ©jerqet,  bane  ^or^fæftelfe  og  Ijané  Opftanttelfe, 
ere  rene  biftorifTe  ?^acta,  man  fan  (æfe  i  (vtangelierne 
Der  erc  f!rct»ne  ai  ^inrntnn  eller  ifetmint>)'te  iaa^ 
gobt  fom  a^  Eienoitner." 

„3a  »ar  bette  Xilfælbe,  fr»arere  «^cIio,  ta  bar>tc 
iBirenfTaben  iffe  mere  met)  JKeligionen  at  giore,  ta 
maatte  f ni  [ubjecti^e  Iro  eller  ^fhiXxo  være  (fnbt^er^ 
egen  (Sag,  men  tet  er  nu  iffe  iaa.  ■iDian  t>eer  mef 
'^i^beb,  at  t>er  til  ®runb  for  5D?atbæi  (^rangelium 
bar  ligget  et  bebraif!  6frift  og  bvo  borger  ot^  nu 
for  at  Ooerfættelfen  er  tro  ?  og  at  te  antre  (*r»an* 
gelier  iffe  ere  blotte  9if|Trir»ningcr  ai  rette  ene  mel* 
nogle  jjorantringer  og  llJotificationer,  for  at  gjcre 
Dem  Iil»t  minbre  fjcuDelige  og  meb  bf  lilfætninger, 
fom  berufebe  9)?ennef!er  i^we  opbigtet  og  Irabitionen 
gioet  <SanDbfteni?  ^4-^ra'g.  9Ken  feli»  om  bette  iffe  er 
Tilfalret,  bar  jo  (L^ritifeu  efterviift  faamange  3)?obrts 
golfer  mellem  (>»Hingelierne  iiirbturei^  og  meb  anbre 
paalibelige  ^ilrer  nat^nlig  i  Sbronologien,  at  bic<fe 
CIO  tilftroiffelige  til  at  tilintctgiere  (Ffangoliernei^  bifto* 


31 

rif!e  SSærD,  feb  om  iffe  SKennejlaanben ,  naax  t)cn 
I)ar  l^æoet  ftg  en  ©mufe  ot)er  ^oerbagéHoeté  ©pt)ære, 
nebDenfigtoiié  maatte  fætte  fig  op  imoi)  flige  o»ernas= 
turlige  ^iftorier.  9^ei,  i  »ore  !Dage  h&v  man  fun 
betragte  bet  m^e  3!eftamente  tigefom  ^iftorien  om 
2(bam  og  @»a,  [om  en  fmuf,  poefterig  Wl))tlje. 

„Seg  gat)  nu  gjerne  fjenbe  nogfe  af  biéfe  l^ifto* 
rifFe  3)? ot)fi gelfer.  9)ien  [eb  om  ogfaa  Sritifen  »ir* 
felig  f)ar  eftersiift  faabanne,  ba  sit  jeg  erfiære  Sri* 
tifen  for  en  ucompctent  2)ommer,  tit  at  gioe  fig 
af  met>  »ore  (5»angelier.  !Derfom  ben  iffe  fan 
regne  faalebeé,  at  ben  faaer  X)et  engang  givne  gadt 
ub,  ba  regner  ben  fnasé  og  fan  ligefaa  gobt  fige: 
farvel,  feg  er  gaaet.  Uf)!  3Si  fobeé  jo  næften  meb 
2^rocn  paa  en  treenig  ©ub." 

„2)et  er,  forbi  »i  forbetmefte  føbeé  fom  nogle 
?5æf)o»eber.  3)e  flefte  9J?enneffer  begribe  faare  libet 
og  netop  berfor  elffe  be  bet,  ber  er  faa  abfurb,  at 
bet  flet  iffe  fan  foreneg  meb  53egreb;  faa  {)at>e  be  io 
netop  en  gob  Unbff^lbning ,  for  at  be  iffe  gibbe 
begribe  5^oget.  !l)et  er  netop  Xilfcefbet  meb  2^reenig* 
:^ebélæren  —  tre  ©iiber,  men  bog  fun  een  ®ub  — 
tre  perfonfige  33æfener,  men  bog  fun  eet  perfonligt 
5Scefen,  bet  er  jo  magelpft!'' 


„"^yRaa  jcfl  fpprqc  3)fq,  bt^ilfcn  9icliqion  fclqcr 
Tu,  maaiTf  fen  hoUoffc/'  mabte  9turoIpb  irriq. 

//3fq  U'Iqei"  ten  c^riftne,  faalefc«*  [om  (5l)ri|tuéi 
bar  lait  ten,  uten  te  fabelagtige  Jiilfcctninger,  (om 
ffplteé  ten  Xtté  faa  frugtbare  H>t)antarier.  9fZaturIig* 
t^iic  pgfaa  fraregnet  rii^fe  ln^pcrbo(j!e  Uttrttf,  fom  jeg 
morificcrer,  men  fom  forreften  ogfaa  ere  et  S?eriii?  mot 
(^briftentommeno  guttommelige  Dprintelfe." 

//iSaa?"  fr>arete  9iuto(p^,  f^nei  tet  er  jimpeltl^en 
en  SSirfning  af  ten  orientallTe  Gbarafteer.  2)eéuten 
Dar  Sbriftuo  ogfaa  nett  til  at  bruge  Pt>ertrct*ne  Ut* 
tri)f,  naar  ban  t^ilte  fti Ile  tet  9h>e  i  en  ftreng  3itt!il* 
lelfc  fra  tet  ®amle/' 

,.^a  men  en  unit>erfalifti|!,  til  alle  Titer  gpltig 
?Keligion,  iMltc  iffe,  naar  ten  rar  guttommclig,  late 
fig  paatrpffe  noget  Stempel  a]  lit  og  3tet,"  i^Hf 
rete  «^i'Uo,  faftete  fm  (£igar  paa  (%lt>et  og  gav  fig 
til  met  ?io  at  fpille  en  ^^i^olfa,  meteni?  ban  met 
Ot»erfroppen  roffetc  til  begge  6iter  efter  Wufifen. 
jRutolpl)  beet  fin  "^.Ubefpit^S  itu  i  ftn  J^eftigbet,  men 
begvntte  tog  litt  efter,  at  tromme  'JH^Ifataften  paa 
!!Bortet  og  entte  met  at  tralle  bi'it,  metenc  ban  met 
et  Jtienterblif  unterfogte  UJaltemaie  SfiMter.  l^aU 
temar  fuffetc  tpbt,  ta  ^oUo  begpntte  at  fpille,  fom 
om  t)an  t>ar  untfluppet  en  piinlig  !l)armon;  t)an  forc; 


33 

fom  ftg  [eb  fom  et  [»agt  9J?ennef!e,  Der  l^avtic  [or* 
[eifet  fit  SD?aaI,  ut>en  at  f)an  funte  flare  fig,  b»at) 
ban  fjaote  [or[elIet,  ^vori  })an  I)a»t)e  »æret  [oag,  og 
begimDte  ^an  at  tcenfe  o»er  ^elloé  Drb,  maatte  ^an 
[or[fvæyeé  o»er  Det  uorDentlige  S^aoé,  I)»ori  ham 
Xanfer  og  f)e(e  ^ané  3t'ee[ore[tiUing  »ar  nebfi^rtet. 

(Snbeltg  flog  hoffen  4;  <!r)&Uo  ifoxk  tig  jin  3Sin# 
terbragt,  en  !ort  [ne»er  goer»ærfé[raffe  meb  ti(f)orenbe 
opue,  et  ^ar  h)[e  ©finl)^ant)[fer  og  Ia»e  ©tooler  af 
(5æI^unbe[Eint».  3  benne  2)ragt  maatte  .^oUo  tiltrceffe 
[ig  @nt)»eré  iD))mærf[omt)eb  og  Det  er  nof  mufigt,  at 
I)an  [ei»  iffe  »ar  u»ibenbe  berom;  f)an^  ungbomme;? 
lige  Stnfigt,  be  (t)[e  drotter  nebenfor  ^uen,  l^ané  [(anfe, 
»eI»o;cne  ?^igur,  ber  [ortrinngen  ub()æ»ebeé  af  ^ané 
(Sfiubfraffe,  ga»  i^am  noget  ^'jceft  og  33e[temt  i  f)anø 
gremtræben,  ber  ellert  egentlig  iffe  laa  i  f)ang  3Sæ[en. 
^oUo  »ar  a(tib  i  [lere  3j(§(bre6  9'?ær»ærel[e  ben  S5e# 
jfebne  og  Xi(bagef)olDne;  »ar  ^an  berimob  blanbt 
3Damer,  ba  »ar  ^an  ben  fim,  maajTe  iiU  onDffabé* 
[ulDe  ^o[manb,  men  S3e[temt^eb  og  ^jæf^eb  funbe 
ber  albrig  Ⱦre  Xalen  om. 

3)a  man  fom  til  <SkX>et,  »are  Stile  [amlebe;  meb 
en  u^^re  ©toien  og  9iaaben  legebe  ^er  alle  2)i[ciplene, 
[tore  og  [maae,  Sag[at  og  [om  o[te[t  »are  ^er  be 
©maae  be  ©toreé  D»ermænb,  ^a  be  i  2tlminbel{gl)eb 


s* 

\eh  bebre  paa  Sfciter.  9?ector  [elo  og  flere  af  <Bfof 
(enø  Sorrere  ftote  og  morcte  jlg  ot)er  tenne  lille  .fiamp* 
plabd,  ^»or  (5nl)rer  fcgte  at  ot»ergaae  fine  SJiorftati;; 
l)erc  i  Setl)cl)  og  3iirl^t^ft'-  9?oglc,  ter  forft  harte 
begvntt  fanimc  Slår,  tanncte  temmelig  fomijTe  gigurer; 
Den  uophørlige  iRoffen  met>  legemet  og  t)e  ufrit»iUigc 
@Iet)  paa  ten  fpeilglatte  %la^e  bragte  tern  i  mange? 
^aante  vnt)i'eerlige  (Stillinger.  -Og  naar  nu  en  faatan 
ftaffelé  (Siwmper  metect  bleo  reoen  omfult,  fif  han 
for  bare  ^aftoærf  iffe  Xit  til  at  fole  fm  (Smerte, 
l)an  funte  fun  fafte  et  ffiært  S3lif  til  ben  (Smerte* 
maaler,  t)ané  ^^rngtepunft  f)at?te  efterlabt  i  3u'n  i 
gorm  af  en  (Stjerne.  3^ræerne  runtt  om  ten  ftore 
^43arf  ftote  met  Siiimfroft  og  lange  ^ii^tapper  paa 
©renene  ligcfom  gamle,  graajTjaggete  -iDuTnt,  ter 
fmilctc  oper  Ungtommené  5SiltfTab.  Dtutolpb  hai^tc 
i  en  gart  fpæntt  fine  <Sfoiter  paa  og  met  et  53nlter,  fom 
om  t)an  Pilte  fluge  3fen  og  cfoitcloberne  paa  een 
®ang,  brafete  ban  mitt  ut  paa  ^l^arfen.  9(u  fom 
*Spintler  bf"  c'^]  ^"^'Ibc  l)ape  JpcUo  til  at  lobe,  men 
l)an  untfTvltte  fig  »U't,  at  han  ingen  ^foiter  bavte. 
balterner  par  ftrar  berett  til  at  Uiane  ham  line; 
alle  \:)an&  kammerater  ftote  ftille  for  ret  at  fee  tette 
Spn;  „JpoUo  flal  ut  at  lobe,„  ffreg  ten  (^ne  til  ten 
Slnben  og  Siubolpl)  bat  tern  met  en  H>atrond  alporlige 


35 

SWine,  iffe  at  forfti^rre  I)am.  ©nbelig  »ar  ^c\io 
færbig;  meb  en  i^nfelig  Q3ra(ten  naaebe  I)an  enbelig 
neb  til  3fen  unber  2!i(j"!uerneé  3ubel;  t)er  rafte  ^Ruf 
bolpf)  {)am  ^aanben  —  men  i  et  9?u  »ar  ^an  forbi 
^am  og  mibt  ube  paa  3fen,  f)»or  t)an  meb  en  mageloé 
^urtigfjeb  og  ©ifferf)eb  gjorbe  nogte  meget  graciøfe 
©»ing.  „2)et  tcenfte  |eg  fgu  nof/'  mnmlebe  S^iubolpf) 
og  fatte  efter  f)am,  ^»orpaa  f)e(e  ben  ø»rige  ©»ærm 
omringebe  ^am  for  at  fange  ^am,  men  meb  ufeet 
@mibigf)eb  bugtebe  ^an  fig  omfring  tmetlem  bem  nben 
at  late  fig  gribe  og  uben  at  ftobe  9f?ogen  omfulb, 
mebené  9iuboIpI)  i  fin  3»er  re»  ben  @ne  o»erenbe 
efter  ben  Slnben.  ©fterat  benne  ?eg  f)a»be  »året  en 
l^al»  3!imeé  Jlib,  fpænbte  ^eUo  ftne  'BUitix  af  og 
gif  ^jem  meb  3Salbemar;  ber  fpnrgte  benne  l^am, 
I)»orfor  I)an  t)a»be  fagt,  at  ijan  Åtk  hinbe  tube  pan 
©føiter,  ba  ^an  bog  (ob  faa  ubmcerfet? 

,,gor  at  more  mig/'  »ar  ©»året. 

/j,2)et  f^neé  mig  en  temmelig  foragtelig  ®runb/' 
fagbe  3Salbemar  bittert. 

9Seb  biéfe  £)rb  »enbte  ^oUo  l^urtigt  ipo»ebet 
om,  rt)n!ebe  53n;nene  og  faae  paa  33albemar  meb  et 
ftrengt  og  ftolt  53(if.  2)enne  betragtebe  t)am  et  £ie# 
blif  tauft,  taftit)^  Uxpaa  meb  33olbfoml)eb  begge  ^Vf 


86 


mene  om  f)an6  ^alS  o(\  utbret*:,.  O!  l)»or  2)u  Hqncr 
min  i^aber.  2)ct  er  tiift  terfor  ieq  f)oli)er  faamec^et 
af  2)tg/' 


bitter  r^ffe  t»i  et  *l^ar  ^Jiaaneber  frem  i  !Iircn 
oq  finbe  t>a  .^øUo  oq  ^albemar  fil)fenl>c  fammen  i 
ben  ©tbftet^  .dammer  en  2(ften  f)enret>  ^I.  11.  ^ello 
fal>  i  en  ftcr  Sccncftol  t>et  33int)net,  33aH)emar  paa 
fm  (Seng  mel?  ^^ænterne  foltebe  ot^er  Jlnæet. 

„53eet)  ll)u  i^el,  t}t>at>  jeg  Icrfer  i  l>enne  5^ib, 
^oUo  ?'' 

„©ibberné  ^fv(f)oIogi.  3fg  barbe  feet  ben  oppe 
l)od  !Dig  og  X^a  jeg  iffe  funr>e  begribe,  bt?ab  en  faaban 
S3og  maatte  inbeljolbe,  fjcbte  jeg  ben,  !l)cn  læfer  jeg 
nu  i  min  gritib  iftebetfor  ^Romaner  og  anben  l^ocji. 
3eg  (mi^be  gloTet  mig  til  at  ovcrraffe  2)ig  engang, 
naar  jeg  t)a»be  læft  eller  rettere  fagt  ftutcrct  ben  ub, 
men  nu  l)ar  jeg  rebet  mig  paa  ^alin'icn.  2)er  er 
nemlig  9toget  jeg  iffe  forfiaacr  og  jeg  m  iffe  læfe 
t»iDere,  furenD  jeg  f)ar  faaet  Det  forflaret.    6ee  f)er/' 

„9?ei  Tu  jTal  ingen  Uleiligbcb  gjore  2)ig.  3cg 
flioer  mig  iffe  af  meb  pige  ilaabeligbebcr/' 

^Xaabe(ig()ebcr?    !Du  \)ax  jo  fcb  fagt,   at  bet 


37 

»ar  en  fortrinlig  S3og,  naar  man  hm  »ilbe  anfirænge 
fig  for  at  fætte  ftg  rigtig  inb  i  ben/' 

„3a,  men  jeg  er  fnn  et  SJJennefle/'  f^arebe  .^otlo 
og  firog  SSafbemar  unber  «§agen  meb  fm  ^aanb,  „jeg 
niaa  faa  ofte  foranbre  9)?ening,  forbi  jeg  ^ar  ft'itet. 
3)enne  S3og  inbe{)olber  fun  et  fmuft  ©^ftem  af  Xf)eOf 
rier,  ber  ingen  SSirfeligl^eb  f)a»e.  2)er  er  Xafe  om, 
^oorban  ©jælen  er  og  ber  er  forubfat,  at  mon  I>ar 
en  ©icel  forffjettig  fra  Segemet,  men  bet  er  nu  en 
gat  gorubfætning,  en  gammel  9tmmeftueI)iftorie,  ©jæt 
og  Segeme  er  fun  (Set,  funne  iffe  exiftere  ubenfor 
^inanten  og  følgelig  er  ben  ©icetelære  atbeteé  falf!/' 

„.^»ormeb  tænfer  2)u  ba?'' 

,^^D^eb  mine  ^iernenert>er.  2)erfom  jeg  tænfte 
meo  en  af  Segemet  uaft)ængig  ©jcel,  ba  maatte  jeg 
ligefaa  gobt  funbe  faae  mine  Xanfer  fra  S!Jtat>en  fom 
fra  hjernen,  t^i  en  fri  ©iæt  maatte  funne  tænfe, 
^t>or  ben  »ar  og  jeg  f!ulbe  troe,  at  »i  ogfaa  ]^a»e 
^ii>  i  9)?a»en." 

„5)u  troer  attfaa  iffe  paa  et  Sit>  efter  bette/' 
fagbe  SSalbemar  og  fatte  ftg  paa  en  ©fammcl  »eb 
^ølloé  ?5øbber. 

„9?ei,  naar  ben  33e»æge(fe  i  mit  Segeme,  ber 
fatbeé  £i»,  f)ører  op,  ba  raabner  jeg  og  bli»er  fun 
et  ©tø»,  3)u  fan  pufte  bort,  et  3ntet.     ®om  SBe»ie 


88 

bcrfcr  I>ar  man  ovftlQct  gorbolret  mellem  6jæl  og 
SeQcme,  taget  i  atminpelig  Scti^tming.  5Sar  Sjælen 
utotelig,  »ilte  bet  tjcerc  uforflarligt,  l)Vorfor  <5jælen 
fhilfe  Ⱦre  trungen  iffe  Hot  til  at  ipore,  men  oqfaa 
til  at  aftage  met*  legemet.  5Sar  bet  iffe  naturligere, 
at  Sjælen  fortfatte  fut  Utt^ifling  uben  at  lammet  af 
^egemeté  St>ag^eb  og  tilfibft  meb  et  Q^ingeflag  ft>ang 
lig  inb  i  (St>igl)eben5  Uenbeligbeb,  hoié  ben  »ar  be« 
ftemt  til  Urobeligbct,  bi^ii^  ben  t»ar  9lnbet  enb  en 
lir>lo5  ^Jott^enrigbct,  en  bop  3?cria'gelfe  ?" 

„Dm  Xn  enb  forte  ti  58ct>ifer,  rilbe  2)u  iffe 
fiinne  roffc  min  Iro.  .^i^orfor  h>s>er,  bebrager  og 
ftjæler  !l)u  ba  iffe,  naar  !£)u  iffe  troer  )>aa  et  er>igt 
iii»?" 

»»j^i^rbi  jeg  fri^gter  for  at  optaget.  9?aar  jeg  er 
t)id  paa  iffe  at  opbagct^  gior  jeg  bet  ogfaa.'' 

/,^ollo ,  JjoUo !"  ffreg  ^.^ilbemar  meb  nubjtgelig 
$lngeft  og  greb  barn  frampagtigt  i  9lrmen,  „b»ab  »il 
2)u  fige,  naar  Tu  ftaaer  ligcoin'rfor  bin  O^nb;  b»ab 
»il  2)u  fige,  naar  fun  foragt  folger  Xu}  til  (5^ra»en. 
^»orfor  er  T>u  faa  onb?  ^»orfor  maa  jeg  iffe  elfTe 
!Dig?  O  flig!  flig  blot,  at  3)u  iffe  meente  bet!  ^ub 
»il  tilgive  ^ig  l?llt,  naar  Du  blot  iffe  gi^r  !Din 
<BiUic  onb.'' 

^"iDJin   ®ub?"    raabte   ^oUo   og   fiubte   <Binbuet 


39 


Op,  fee  ba  ut)  ber  i  9?atten6  forte  Tløxhl  ^ri^gt,  ar 
ben  almægtige  ®ub  »il  fnufe  2)ig  meb  ^iin  ©tjerne! 
5-ri)gt  for  be  forte  J^ufte,  2)u  inbaanber,  fr^gt  for  be 
(Sanbéforn,  2)u  træber  paa,  frttgt,  at  @ub  træffer 
forben  bort  unber  2)ine  j^obber  og  laber  2)ig  fnufeé 
i  ^(fgrunbeneé  Stfgrunb !  Xaabe ,  2)it  l2t»  er  fun  en 
SSaflen  mellem  2)aarf!ab  og  ?^r^gt.'^ 

QSalbemar  ffjulte  fit  Stnfigt  i  fine  i^cenber  og 
faftebe  fig  om  )i^aa  ©engen;  .^oUo  luffebe  3Sinbuet 
og  fatte  fig  roligt  neb,  men  ba  l)an  t)at)be  »entet  et 
ClDarteer^tib  og  33albemar  intet  ©»ar  gas  f)am  paa 
tian^  ©porgémaal,  troebe  f)an,  at  :^an  »ar  falben  i 
©o»n  og  gif  libt  fortri}belig  bort.  '?)læfU  2)ag  »ar 
QSalbemar  iffe  paa  ©folen,  men  i  een  af  Glimerne 
fom  9?ectoren  ganj!e  nebflaaet  og  fortalte,  at  ben  unge 
l^unt)  »ar  ble»en  —  »an»ittig.  Dm  3Korgenen,  ba 
%vn  S..,  forunbret  o»er  at  93albemar  lob  ftn  31f)ee 
»ente  faa  længe,  traabte  inb  paa  ^ané  3Scerelfe  i  ben 
Sliening,  at  l)an  ^a»be  fo»et  o»er  ftg,  fanbt  !^un  tjam, 
fulbfomment  paaflæbt,  fibbenbe  i  en  Ærog  af  2^ærelfet. 
SSeb  3)øren6  .^nirfen  f)ce»ebe  f)an  ^o»ebet  l)urtigt, 
faae  ftg  forfigtig  om  og  iilte  ber^aa  meb  Si;neté  ?^art 
f)en  tii  ftn  Sante,  og  ffjulte  fit  ^o»eb  i  l)enbeé  ©fjob 
unber  bet  uopf)orlige  9laab:  3:,antei  3^ante,  ^an  fnufer 
oé!    SSogt  2)ig,    nu  falbe  »i!    ^an  fnufer  o&l    2)a 


40 


Xanten  for|Trccffet  traabtc  et  ^ax  @frit)t  tilbage,  faae 
^an  foriintrct  paa  ^ente,  ftrcq  f!g  ooer  ^^anben  og 
fagbe:  „2)et  er  tumt,  Xaiite.  ^au  er  jo  flet  iUe  ti(, 
l>ct  er  fun  tumt  ^icrnefpinf ,  men  jeg  fan  iffe  gjcre 
for  t»et,  naar  jeg  er  ene,  er  jeg  faa  angft.*  2)iet> 
Méfe  Orb  reifte  I)an  jig  og  (ote  fine  £ine  ganfTc  mat 
glibe  omfring  i  3Jærelfet.  gru  6..  Icb  t)urtig  inb 
at  falbe  paa  fm  9}iant>.  Suftit^raabcn  fom  og  fpurgte 
forunbrct:  ^i?at)  ber  feilebe  ^am?  men  3]alDemar 
forbIe»  tat>é;  plubfelig  reifte  ^an  ftg,  tog  Onfeien  »eb 
»i^aanben  og  fpurgte  l)am : 

„^^t»oraf  fommcr  bet,  at  X'Ct  nu  er  faa  Ipfl?  fer 
rtar  bet  jo  ganffe  miuft  —  ganfTe  fort."  ^er  bpiebc 
ban  fig,  fpiicbc  gingrcne  uD  og  greb  efter  9?oget; 
berpaa  lagbe  t)an  eftertoenffom  .^aanben  paa  ^anben 
og  f^nteé  ot  gruble,  men  mcbeet  flreg  \)an  igjen: 
„Cnfel,  jeg  er  i  .^elrebe.  J*")an  t^il  brænbe  mig.  (Seer 
Xiu  iffe  t)ttor  j^lammernc  Irfe?''' 

SDcan  fenbte  nu  hurtigt  93ub  efter  Sorgen,  ber 
imiblertib  ftrar  t>eb  fm  9lnfomft  erflærebe  93albemar 
for  »anoittig;  to  iDage  efter  bleo  ^an  fji'rt  til  ©iftrup. 

^aa  ^»Uo  gjorbe  bette  et  oi^crorbentligt  ^"btrwf. 
9iaften  altelcc^  flet*  for,  brab  ber  foregif  runbt  omfring 
barn,  mcbte  ban  5llt,  fom  tniebe  meb  at  rire  barn 
ub  af  benne  apaibifTe  Hilftanb,   meb   bitter  6pot  og 


41 

foragt.  @anj!e  mefanif!  gif  f^an  paa  ©fofen,  Icej^e 
og  gif  l)|em  igjen;  meb  ftne  kammerater  talte  t)au 
albrig,  fom  ofteft  [ab  f)an  f)iemme  og  ftlrrebe  I)en  for 
ftg  og  naar  nu  gort^islelfen  ooermanbebe  f)am,  grcct) 
I)an  og  »reb  fine  ^ænber,  faae  [tg  omfrmg  [om  om 
t)an  [øgte  S^oget,  ^an  iffe  funbe  ftnbe  og  grceb  atter. 
£)fte  hrnbe  t)an  i  [aabanne  ^aroxi^émer  mebeet  ub^ 
bri)be  i  en  ^øi  Satter,  fti;rte  nb  af  9Sære{[et  og  i  fUU 
enbe  g^ornøieI[er  :paa  offentlige  ©teber  butme  ben 
(Smerte,  be  bittre  9}?inber  [oraar[agebe  f)am.  2)et  er 
ganf!e  'oift,  at  55arnet  a[  [tg  [e(t>  iffe  fan  ftnbe  til 
@ub;  bet  er  gaberen,  9)?oberen,  .^jemmet,  ber  maa 
lebe  f)am.  (Seloe  .^iftorien  afgit)er  't)er  S3et»i[et; 
9)tennef!eflcegten  [amlebe  om  i  5Silbel[e  og  gortoi»lel[e, 
for  Slabenbaringen  fom  og  fun  beroeb  forberebte  ben 
fig  til  at  mobtage  ben,  at  ben  gjorbe  ben  tit  en  S'Job^ 
»enbigf)eb.  »^otlo  ^aDbe  albrig  fjenbt  ftn  j^aber,  l^aobe 
tiblig  miftd  [tn  9)?ober,  l^abbe  ingen  ©ojfenbe,  intet 
.^jem  l^aot,  l)Oor  naturligt  ba,  at  ben  bittre  §ølel[e, 
at  f)an  ftob  ene,  maatte  ægge  I)ané  barnlige  t^jerte 
til  Xrobé.  3[tebet[or  at  læm))e  fig  efter  SSerben,  at 
fmelte  [ammen  meb  ben,  ftillebe  f)an  ftg  ligeooerfor 
ben  og  cebffebe  ben  til  Mamp,  ^an  f)at)be  grebet  ftg 
fel»,  l)an  l)t»ilebe  ^aa  fig  felo,  ba  3ngen  forte  l)am 
til  ®ub   og  faalcenge  Si»et  gif  roligt  il)en,  ftob  ^an 


fafi  og  fugetc  9?æring  af  al  ten  6pot  og  OntjTab, 
[om  I)and  forbittrebc  Ungt»om  l)aobe  gioct  tjam  £)ic 
for.  ^^altemar,  bet  blitc,  cIjTiHxrDige,  cntnu  flumrenfe 
S3arn,  bai^fe  f)an  e(f!et;  ban  bat>t)e  preset  en  !D\)f"t 
mcf  t)am,  tet  {)a»t>e  været  I)am  let,  at  rine  enfelte 
Slinge  ub  af  ben  f^ore  ^Serbenéfjcebe  og  ot>erbe»lfe 
SSalbemar  om,  at  be  t>are  gjorte  uben  $)ereri,  at  gor* 
ftanben  funbe  gjore  bem  efter.  SSalbemar  »ar  for 
uerfaren  tit  at  hinne  inbfee,  at  omogfaa  ^^orftanben 
fmebbebe  alle  Olingene  efter,  »ilbe  ben  bog  albrig 
funne  frembringe  cn^jæbe;  ^an  »ar  buffet  unber  og 
»eb  f)ané  galb  begvnbte  ffræffeltge  Slnelfer  at  bcemre 
I)o3  ^ollo.  ^an  angrebe,  men  funbe  iffe  tilftaae, 
l)vab  ban  angrebe,  l)an  frvgtebe,  men  »ilbe  iffe  be? 
fjenbe,  at  bet  »ar  ?^remtiben,  ^an  fr»gtebe.  glere  af 
l)ané  kammerater  t)a»bc  befogt  3?albemar,  men  be* 
ftanbig  funbet  f)am  uben  minbfte  Hc^n  til  goranbring, 
fnart  nielanc^olf!  og  grublenbe,  fnart  fort»i»let  og 
martret  a\  ben  taabeligfte  5lngft.  «^ollo  funbe  man 
iffe  bewcege  til  at  befogc  bam;  ^an  afviifie  etb»crt 
gorflag  af  ben  Slrt  mob  bet  v5»ar:  „jeg  feer  Oialffab 
nof  ^jemme;  jeg  bel)i'»er  iffe  at  gaae  eet  (Sfribt  for 
at  finbc  ben." 

€aalcbe6   gif  ^oraaret  ben.     3   3u»i    ^J^iaaneb 
flptteoe   >S^ii\io  til   Jiji?bcnt)a»n    for   at   tage  artium. 


43 

^er  fortfatte  I)an  i  fce  førfte  fjorten  !Dage  fit  tibligere 
Si»,  men  iffe  tænger  meb  ben  ^^ilfrebéfttKelfe  fom 
før;  {)er  »ar  3nqen,  ber  lagbe  9}?ærfe  til  f)am,  naar 
I)an  meb  9la[eri  ^engao  fig  til  S3iKarb[pit  og  meb 
I)al»gale  l^ebiggjængere  og  ©»iregafter  fticermebe  om 
I)ete  2)agen  og  unbertiben  9*tatten  meb  fra  Det  ene 
Saffef)uué  til  bet  anbet;  ^er  »ar  man  \aa  »ant  til 
©ligt,  f)»orimob  ben  gorunDring,  fom  I)ané  toileélofe 
Sio  opttafte  i  ben  rolige  ^jcbftab,  gai?  l^ané  bittre, 
galbefuli)e  ©jæl  9?æring  tii  ni)e  Optoier,  til  beftanbig 
at  o»ergaae  ftg  felo  i  Ot^ggeétoø^eb*  «^er  begi^nbte 
^an  at  fjebe  ftg,  og  for  at  faae  9?oget  at  beftille, 
begi;nbte  f)an  at  læfe  9ftomaner»  ©fjæbnen  »ilbe  nu, 
at  ben  forfte  SBog,  ber  !om  ^am  it)ænbe  »ar  //^f)ilo* 
fop^en  paa  Xagfammeret;"  bet  inberlig  gobe  ©emi^t, 
ber  overalt  føger  bet  ®obe  i  3Serben,  ber  fun  feer  bet 
©fjonne  »eb  Xingene,  ben  blibe,  men  friffe  SSerbené* 
anffuetfe,  ber  ligger  til  @runb  for  bette  t)erlige  3Særf, 
hinbe  iffe  anbet  enb  rore  en  faa  intelligent  og  paa 
en  »ié  9)?aabe  uf!i;lbig  ©jæt  fom  ^otloé.  ^an  tæfte 
ben  og  Icefte  ben  atter;  ()an  beg^nbte  nu  at  gaae 
grabe»ié  tilbage;  l)an  ffjulte  ifte  længer  fm  ©jælé 
Xoml)eb  og  gort»i»lelfe  unber  u»cerbige  ©læber,  l^an 
lob  bem  fomme  til  Ubbrub  og  altib  bulraebe  be  fig 
felt)  »eb  »^aabet  —  benne  ©ubé  ffjønnefte  ®a»e  til 


44 

ten  mcnncffeli^e  <Bi(£l,  benne  tro  og  trefienbe  ^^rer 
gjennem  Siipeté  ofte  fummerfuftc  og  clentige  ?abt)rinth 
—  intet  beftemt  ^aab,  ter  fan  bloente  og  fhiffe,  men 
en  blit,  ubeftemt  9(nen,  en  frwbefulb  33enten  paa 
gremtiten,  tenne  falige  gclelfe,  ter  bæ»er  o^  ot»cr 
3ort(it?eté  3ammer  og  leter  oé  [om  en  Itjfcntc  (Stjerne 
til  ®ut. 

(Bom  tet  betfte  S3et?ié  paa  ^oUo^  Stemning  i 
ten  5Iit  fan  t\>cnte  33rere  til  \)an^  Dnfel  tjene,  (om 
juft  ere  fomne  oo  i()a:nte. 

Jljebenljaen  bfn  7  3uni. 

^r.  Onfer! 
3eg  »eet  iffe  rigtig,  bt^at  !De  mener,  naar  2)e 
ten  Ifte  3uni  fun  fenter  mig  30  S^lbt. ,  fom  om  tet 
fhilte  »ære  nof  til  min  3ntfl»ttcn  ber  og  til  93e|lri* 
belfen  af  mine  Utgifter  tit  Ifte  3uli.  3  }<^(i  5;ilfcrlre 
maa  jeg  bcflage  2)em;  Xc  bar  ta  et  meget  taarligt 
S3egreb  om  I)»at  en  Stiitent  fan  forbrnge  i  .HjcbenbaiMi. 
3eg  bar  efter  en  Uge(^  gorli'b  iffe  een  SfiUing;  tet 
er  terfor  temmeligt  netfentigt,  at  Xie  met  furfte  *4^oft 
fenter  mig  nogle  ^i^enge.  3)erfom  X>e  faaletei?,  fom 
2)e  gjorte  i  j^oraaret,  ril  fimre  mig,  at  jeg  maa 
(pare,  forti  mine  ^Wentepengc  iffe  taale  flige  Utgifter, 
ba  oil  jeg  bebe  iDem   om   at  forjTaane  mig  for  jlige 


45 

formaninger  og  blot  tage  op  af  Sopitalen.  3eorigt 
er  t)et  mig  ubegribeligt,  at  jeg  iffe  f?u(De  ^at»e  mere 
ent)  400  ^Ibt).  at  Iet>e  af  om  Slaret,  tf)i  af  t)en  ©um 
funbe  min  TloXm  umuHgt  t)a»e  Ie»et  faa  elegant  i 
en  10  å  11  Star.  !l)et  er  ^erfor  aabenbart,  at  en 
2)ee(  af  (Sapitalen  maa  t»ære  bleoen  borte  »eb  eller 
efter  t)ent)eé  2)ub,  om  l^silfet  jeg  f!al  bebe  2)em  at 
unberrette  mig  i  et  gamilieraabé  9?ær»ærelfe,  faafnart 
jeg  er  bleoen  ©tubent.  ^»or  ubel)ageligt  bette  enb 
funbe  Ⱦre  Dem,  maa  bet  bog  |!ee. 

^øtlo  S3reiner. 

Sfiogle  !Dage  efter  anfom  50  ?fibt.  til  ^cUo  i 
en  (Son»olut  blot  meb  be  Drb : 

^»ab  2)u  ønf!er,  ffal  f!ee.  53lot  beber  jeg  3)ig 
om  at  maatte  tale  meb  2)ig  et  $ar  3)age  for  gamilie* 
roabeté  2tfl)olbelfe. 

!Din  Dnfel  $.  ^aøle. 

^ifl&en^a»n  ben  25be  Qunl. 

^jære,  gobe  Onfel! 

3^ilgi»  2)in  ubefinbige  ©ofterføn!  Xilgi»,  at  jeg 

i   et    for»ilbet  Øieblif,   fom   ©tiibenterli»et   }aa   let 

funbe  føre  meb  fig,  ^ar  funnet  fige  9foget,  ber  frcens: 

febe  2)ig!    ©lem  9llt,  t)»ab  jeg  i  forrige,  uli^ffelige 


53ret>  ^ar  faqt  om  et  gamitieraab!  Sab  2tlt  blbc  reb 
bet  ®amlc  og  (ab  mig  om  et  ^ar  Tage  i  ©enrum 
giore  Slfblgt  for  mit  ubefmbige  S3rct>.  9?fi  Cnfel, 
lab  mig  ()cUcre  tilbringe  he(e  min  ^Sommerferie  boé 
3)ig;  jeg  ftal  ingen  lUci(igl)eb  gicre  2)ig  og  mit 
Opbolb  blincr  bobbelt  behageligt,  forbi  jeg  t>cl  efter 
©æbt>ane  trcrffer  min  gamle  >Sæxt  2lbjunct  ©pinblcr 
og  band  Wot^er  bod  Xig.  S3eeb  ^ante  om,  at  ieg 
maa  tomme  og  fiig  ^enbe,  at  jeg  nu  er  fcerbig  met> 
min  (Sxamen  og  er  ©tubent  meb  het^ite  (Jbaraftcer. 
(£iig  bet  og  beeb  ^enbe  iffe  rære  meb  paa 

2)in  og  ^enbed  ubefmbige  9fet>eu. 

9?ogle  Xage  efter  fibfte  SBrerd  Slffattelfe  finbe 
»i  .^cUo  paa  )Seim  imellem  9ioeéfilre  og  SBiftnip. 
^an  imr  paa  fin  ^iemreife  taget  til  JRoedfilbe,  for 
at  befoge  i^alremar.  "DJ/eb  et  tungt  fjerte  ilete  l)an 
nu  ben  ab  ben  baffebc  ®angfti  reb  eiben  a^  i^eien; 
^rert  iTieblif  ftot>  l}an  ftille  og  renbte  fig  om  for  at 
fee  paa  Sioedfilbe,  ber  l}er  ubbrebte  |lg  faa  renlig  og 
bog  faa  majeftætifT  for  band  5?lif;  bet  rar,  fom  om 
bet  opboiebe  ^m  af  !l)omfirfen  flulre  tilinteigjore  te 
ubevægelige  golelfcr,  fom  58iftrupgaarb  maatte  raffe 
i  band  53rrft.  Ta  ban  fom  til  OKiarben  og  gif  op 
QD  2(lleen,    Ijerte   l)an   gjennemtrængcnbe  ^ifrig  af  be 


47 

SSantttttige;  en  @i)fen  giennemfoer  f>am,  ^an  troette 
at  funne  ^øxe,  at  bet  »ar  ^Salbemar,  t^er  jTreg;  ban 
trocbe,  at  funne  fee  al  l)en  IKi^ffe  og  (Slenbig^eb,  ber 
()erj!ebe  bagt)eb  btéfe  9Jcure.  9Seb  forten  [purgte  ^an, 
om  bet  oar  muligt  at  faae  93albemar  Sunb  i  Sale; 
,,nei,"  b(et)  ber  paret,  /,f)an  f)ar  faaet  et  ftarft  8(nfalb 
af  9?er»efeber  og  trænger  frem  for  9lft  til  9io(igf)et>; 
bet  gjætber  nu  om  fulbfommen  .^eibrebetfe  eller  2)ob/' 
3Seb  biéfe  Drb  »ar  ^ollo  nær  falben  ben  barffe,  graa? 
(laarebe  SD?anb  om  »^alfen,  men  ^an  betyang  |m  S?e* 
Dcegetfe.  „55albemar  bliser  raf!'''  ^»iffebe  tufinbe  (Stemmer 
i  tiané  3nbre  og  fom  om  t)an  oentebe  (efterretningen 
enbnu  i  bette  SWinut,  fortfatte  l)an  fin  @ang  tilboire 
ab  33eien  mellem  3n[pecteur#  boligen  og  ^oépitalo^ 
I)a»en.  (in  lille  ©itterber,  ber  førte  inb  til  ^afen, 
ftob  aaben;  ^an  gif  inb.  ^It  t>ar  roligt  og  ftille, 
©olen  ffiunebe  l)ebt,  men  f)er  i  ©angene  »ar  foligt 
og  f!^ggefulbt,  fun  nu  og  ba  I)orteé  en  fagte  Surren 
og  et  unbertr^ft  ©frig.  ^oUo  gif  raff  fra  ben  ene 
@ang  inb  i  ben  an^en,  fom  om  S'ioget  brei?  l^am  frem, 
ba  l)an  mebeet  »eb  iDmbreiningen  af  en  luffet  @ang 
ftanbfebeg  af  en  gammel,  graat)aaret  SRanb.  ^an§ 
,Snofler  »are  ftærfe  og  fraftige,  men  Segemet  fammcn;= 
jlrumpet  og  boiet  mere  af  ©i^gelig^eb  enb  afi  Sllberbom, 
l^ané  .^aar  »ar  t^ft  og  tæt  afflippet,  men  ganffe  graat,- 


46 

bane  Slmlgt  t»ar  morfcbrunt,  l\etlcft  og  furet  af 
tt^bc  9ivnfer,  meb  en  ftcr  ^tof  i  ^aant»en  gif  ^an 
Ovi  flog  S3(at>ene  af  "Irccerne,  mer>en^  han  n^>nnct»e  <n 
gammel  3cmanl)émelol)ie.  33el'  <B)>net  af  *^cUc  ftant># 
fcDe  Ijan  og  loftete  .^aanten  op  oser  Øinene  for  bebre 
ar  fee  t)am.  (Jfter  faaleteé  at  {)at>e  betragtet  ham 
eet  (£ecunt),  gif  ^n  tæt  ^en  til  l)am,  faae  t)am  ftbt 
i  linene  og  raabte  ta  mel>  en  af  Øiaferi  halt)qt>alt 
Stemme:  „3a,  rigtigt,  tet  er  ^am.  3ffi'fiintt?  X-u 
ei  l)ané  <St»n/'  raabte  han  og  greb  ^oUo  meD  l»en 
ene  ^aanp  i  ^alfen.  „93eeD  !Du.  fel,  at  jeg  funDe 
træbe  !l)ig  nu  tiUigemet>  f)am !  —  3Wen  jeg  »il  ilU/' 
fagt»e  f)an  efter  et  £*icblif^  S3eta;nfning  —  „jeg  r»il 
betlere  pine  3)ig,  til  X)u  martree  ihjel.  3csl  »il  git>e 
!X)ig  et  (5enl)ebre»  met  paa  ^ciax,  ter  ffal  gjore  il)ig 
let  om  fjertet."  —  ^Diet>  biofe  £)rtt  faftetc  han  en 
lille  *|3affc  *4-^apirer  paa  forten  —  ,/Xag  Dem,  og 
2)u  f!al  fee,  at  C^nl>  ogui^  hærener  fig  paa  ^wnteren^ 
53trn!  Tag  bem,  fTi?np  I)ig  eller  jeg  frifteé  til  at  fee 
t»et  famme  S3lot)  r^ge  to  OKinge  —  9?ei  jeg  i»il  iffe, 
jeg  l)ar  ha:v*net  mig  got>t,  nu  fan  jeg  roe  roligt." 
?!}?eD  bidfe  Drt>  lob  han  bort  og  forfimnltt  mellem 
tipæffene.  ^ollo  renbte  jlg  iilfomt  om  for  at  gaae, 
ta  ham^  £)inc  iretfamme  faltt  paa  "i^iffen.  ^^orunpret 
læfte  ijan  ^cr  U\i  Uoffrift:  Xil  ^oUo  Sreincr.    »^ro 


49 

Ian  fjenbe  mtg  f)exV  mumfebe  ^an  og  tog  n^égierrig 
gaffen,  ftaf  ben  i  bommen  og  gif  unber  beftanbig 
©rublen,  ^»o  benne  [ælfomme  53ant)ittige  »el  funbe 
»ære?  l^ttorfra  f)an  fjenbte  ^am?  og  {)«ab  f)an  f)at>be 
meent?  ©aafnart  f)an  fom  tiløloeéfitbe,  gif  ban  oppaa 
|it  5Særelfe  paa  ^^oftgaarben,  luffebe  2)øren  af,  brøb 
©eglet  og  tæfte  paa  nogle  inblagte  ^a^Jtrer  fø(genbe; 


„2)m  S5ebftefaber,  2(gent  ^aéle,  »ar  en  Ung? 
boméften  af  min  ?5aber,  (Sapitain  33re{ner ;  fenere 
fm)ttebe  fcetteb^  Sntereéfer  bem  enbnu  nøiere  fammen. 
Win  i^aber  ^entebe  paa  fit  @fib  be  33arer,  ber  t)iemme 
bragte  3)in  ^ebftcfaber  ^ané  5Rigbomme;  f)an  foer 
iffe  for  ^am,  men  t*ar  fnarere  ^ang  Sompagnon ;  be 
boebe  fammen  og  ba  9)Zober  tibligere  »ar  beo,  førte 
be  famme  ^uuét)o(t)ning.  ?^ra  min  førfte  S3arnbom 
af  blei)  ieg  af  be  to  gæbre  betragtet  fom  9)?arieø, 
^a^teø  enefte  2)atter6  55rubgom  og  bet  »ar  be  @amfe6 
^lan,  at  bereé  ©ønner  efter  benne  inberlige  gorbinbelfe 
j!ulbe  fortfætte,  ^»ab  be  faa  ^elbigen  I)a»be  begi^nbt. 
3eg  t>ar  noeften  attib  meb  %atiex  ube  paa  9?eifer  og 
»ar  i  mit  I9be  3tar  faa  bi)gtig  en  ©ømanb,  at  jeg 
efter   i)ané   !2)øb    funbe    ooertage   gørelfen    af  f)anø 


50 

6fi&  Oi}  tratc  inb  i  han^  (iteb  fom  2)ln  Sebficfabcré 
(Jomvacjnon.  glerc  I^clr^ige  Øleifer,  jeg  gjorte,  for^ 
i^gcbc  »or  SSclftanb;  »i  bleoe  t>a  enige  om  at  fælge 
bet  gamle  <Bfib  og  late  bt^gge  et  ftorre,  toer  unbcr 
min  gorelfc  jTult>c  gjore  \u\  forfte  Dtcife  til  SSeftintien. 
3eg  l)u|Ter  t>et  tt?t)eligt;  bet  »ar  om  Siftenen  før  »Sfibeté 
Slfreifc,  at  !Din  ©cbftefaber  »eb  SBortet,  uben  at  9iogen 
anebe  bet,  bab  <Self!abct  om  at  briffe  min  og  Xin 
SWoberc*,  SJfarieiJ  iSfaal,  »i  »arc  forlooebc.  9Warie 
mobtog  fmilcnbc  mine  iDmarmelfcr;  bun  elf!cbe  mig 
»cl  iffe,  ^un  gjengjælbtc  »el  iffe  mine  ft^rige  golelfer, 
men  fvnteé  bog  meb  Øioligbeb  og  ®læbeat  ræffe  mig  fm 
^aanb  for  at  bele  (Sfjcrbnc  meb  mig.  C !  l)iin  glafe 
Ungbomébag,  b»or  fmilerc  3llt  mig  iffe  imobe?  ten 
folbe  3Sinb,  ber  blæfte  paa  mit  nogne  Srvft,  »ar  fun 
en  fjolenbe  iBiften.  „Zo  Slår/'  fagbc  jeg  til  mig  fel», 
ba  SJiorgenrobenø  ^^nrpurftraaler  »afte  mig  i  min 
^uic  -  ,,to  Slår  og  iaa  er  IDu  min  for  e»igt/'  fagbe 
jeg,  ba  jeg  lettebe  Slnfer  og  faftebe  et  ^»i?  til  min 
fo»enbe  53rnb.  3a  bcngang,  for  —  og  nu;  nu  er 
mit  i.'i»  fiiii  erii  lang  ^Wit,  i  h»i(<  forte  -iDiorfc  fun 
^^^»nenc«  Vwngllmt  br»bet^,  i  l)»i^  bi?be  !Iaui?l)eb  fun 
favnene  !Iorbcn  ruller;  ja  ^a»n,  ^n'onl 


51 

!De  gif,  biéfe  to  Slår;  be  gif  {)urtigt,  l)urtigere 
enl)  ieg  ^»be  troet.  3eg  !om  ^m  meb  »elforrettet 
®ag  og  itebe  faa  let  og  faa  fro  [om  guglen  t  guften 
tit  3)in  33ebftefaberé  ^uué.  *3)in  Dnfel  ^eter  mobte 
mig  i  (Sangen  og  mobtog  mig  meb  aabne  Slrme,  men 
ba  jeg  f^urgte  efter  SØiaxU,  bteo  ^an  forvirret  og  bab 
mig  gaae  til  f)an6  ?^aber  paa  Siontoiret.  3eg  gif; 
l)toor  foranbret  »ar  iffe  ben  gamle,  for  faa  ftrenge, 
fraftige  2J?anb;  ganffe  frumboiet  fab  l)an  o»er  fine 
papirer,  t)ané  3éfe  »ar  ffalbet  og  bebæffet  af  en  fort 
gløielécallot  /  t)ané  5lnfigtétræf,  ber  for  »are  barfie, 
liflige  og  beftemte ,  bare  nu  præget  af  benne  ©løi)l)eb, 
fom  gigegi^lbigljeb  for  Si»et  forer  meb  ftg.  3)a  ^an 
faae  mig,  itebe  l^an  meb  Jlaarer  i  mine  Slrme  og 
raabte:  „ftaffelé  3)reng,  3)u  l)ar  arbeibet  tro  for  mig, 
men  jieg  —  ieg  t)ar  glemt  2)ig.  3eg  t)ar  fun  berebt 
©org  og  Dpoffretfer  for  !l)in  Srubefeft.  £) !  SSiavk, 
Maxu,  at  !Du  ffutbe  fore  2)in  gamle  gaber  faa»ibt/' 
©aalebeé  fortfatte  ben  @amle,  ibet  !^an  beftanbig 
trvlfebe  mig  teet  op  til  fit  S3ri}ft  og  l)ulfebe  t)oit.  Sif 
^ané  afbrubte  fortælling,  »ar  bette  omtrent  ^o»eb* 
inbt)olbet: 

©trar  efter  min  Slfreife  blei)  en  SBotaillon  3n* 
fanteri  forlagt  til  33i)en.  SSeb  benne  »ar  en  ung 
(Sopitain,  .^oUo  8unb,  ber  »afte  SlUeé  Dpmcertfom^cb 


52 


t>ct>  fin  (Bfjonljcb,  S(ant'riql)eb  cg  fmibiqc,  inttagenbc 
Q3a;fen,  men  f)an  »ar  en  »Spirreoip,  figcr  jeg  Dig 
Dreng,  en  trætf!  ^orfcrer,  ja  l)an  t>ar  Din  5at>er, 
^i'Uo.  Den  gamle  ^ai?(e  mærfete  3ntet;  Sapitain 
SunD  »ar  jo  forlovet,  fagfe  man  og  han^  Datter  lu 
gefaa,  I)t>or  tiar  l)et  l>a  muligt,  at  l>en  ftrenge,  rct^ 
jlafne  Ttant  mm  i  fine  forretninger  fhilfe  ane  9?oget; 
men  Din  Onfel,  ^an  t»iltfte  l>et,  ban  »ar  albrig  rigtig 
axli(\,  f)an  I)ar  altib  feet  fTfært  til  mig;  ht>orfor, 
tjceti  jeg  iffe.  %cv)'t  ba  53atai(Unu'n  efter  et  balr^t 
Slan^  gcriob  atter  blev  flettet  fra  53ven,  fif  Din  ^(tiUf 
faber  £!inene  op.  Worgenen  efter  ©apitain  Sunbø 
Slfreife  fantit  ban  fm  Datter  liggenbe,  bleg  fom  et 
Slig,  batet  i  Xaaror  paa  O^ulret  i  bentes  dammer. 
Den  ®amle  talte  meP  benfe^  og  iRefultatet  a^  Dered 
(Samtale  blet>,  at  3)?aric  t?ar  3)iober,  at  bun,  min 
tro(ot>et»e  Srub,  bar  Dig,  £^gleunge,  unber  tit  trolffc 
fjerte.  Den  ®amle  reifte  ftrar  efter  (5apitainen, 
men  afriftci?  mct  ^aau  (li  barn.  „^fg  f^^^l  betale  for 
mit  ^^arn,"  fagfe  ésorro^beren,  „men  orgte  Dere^  Datter 
fan  jeg  iffe;  jeg  er  jo  te<^u^en  forlovet.*  Du  blev 
fi'bt  og  bi'bt/  Dreng,  unber  mit  '^la)>n  og  berveb  rar 
for  en  Deel  Din  Woben^  ^Janorre  flfult  for  <Berrené 
£^ine.  9?u  fom  jeg  tilbage ;  Din  ^cbftefaber  tog  mig 
t>ct)  ^^aaiiben  09  forte  mig  til  Din  -iDiobcrd  ^iiærclfe ; 


53 

^un  laa^  græbenbe  otter  fit  53arn6  SSugqe.  2)ettc 
SBarn  —  og  bog  e(f!ebe  jeg  l^cnbe,  men  bittert,  min 
^iærligf)et)  forlangte  ^ætn,  og  ^er  for  mine  ?^øbber 
t)ar  jeg  feet  gaber  og  1)atkv  ligge  tri}glenbe  og 
græbenbe.  3fg  ægtebe  ^enbe,  men  jeg  losebe  mig 
at  labe  tjenbe  fmage  be  Dualer,  jeg  fjjlte;  jeg  ^ar 
^olbt  mit  Softe,  naar  2)u  fæfer  bette,  er  min  .^æ»n 
fulbbragt.  ©trax  efter  3SieIfen  reifte  jeg  til  ^ii3ben{)aon; 
jeg  traf  Sunb  fibbenDe  mageligt  i  fin  Oop^a  »eb  ©iben 
af  fin  unge  ^one.  3eg  ubforbrebe  ^am  og  jeg  bræbte 
l^am.  ^orer  3)u,  2)reng,  jeg  ^ar  bræbt  2)in  gaber; 
meb  biéfe  ^ænber  ^ar  feg  ubreoet  l)an6  fjerte  gjennem 
l)ané  9iibbeen;  biéfe  ^cenber  ^ar  jeg  »abffet  i  l)ané 
»arme,  leoreDe  SBlob.  3)in  Onfel  r>ar  imiblertib  fulgt 
efter  mig  og  erflcerebe  mig  efter  iDuetten  —  jeg  »eeb 
iffe  om  af  gobe  eller  onbe  ^enfigter,  men  fom  f)an 
fagbe,  for  at  unbbrage  mig  be  offentlige  2)omftoleé 
SJ^agt  —  for  »anttittig  og  bragte  mig  til  S3iftrup. 
3eg  »ar  rolig  fom  et  Sam;  man  funbe  gjore  meb 
mig,  l)t)ab  man  »ilbe;  jeg  »ar  mættet,  jeg  »ar  SJJorber. 
SWen  nu  f)ar  jeg  lettet  l)er  fom  gange  i  faa  mange 
5lar,  flog  fom  ttanttittig,  ^er  er  ^cettnené  glamme 
tænbt  igjen  og  nn  gjælber  t)et  2)ig,  !l)reng ,  og  2)in 
9J?ober.  9taar  ^u  l)ar  læft  bette,  tteeb  jeg,  at  2)u 
maa  t)abe  og  foragte   ^enDe,   ligefom  !Du  maa  blueé 


54 


t)cb  2)in  5^t>cr?  3}?int>c.    !Det  jTal  »ocrc  min  ?fn  for 
17  grufomme  2lar,  tilbragte  i  Sanoité  SBoIig/' 


2)a  ^dUo  ^aot»e  læfi  bet,  gleb  papiret  \)am  ub 
af  .^aanbeit;  fagte  fanf  ^an  neb  paa  ftne  .^næe  og 
græD:  ,Sd  -Wicber,  jeg  baber  2)tg  iffe;  en  @im  fan 
iffe  foragte  fin  3}?obcri^  93iinPe.  ©lemme  fan  han  { 
SSanttic  —  ja  glemme,  men  taf  bu  gamle  3)tanb ! 
taf  for  2(lt,  ^»ab  !l)u  f)ar  gjort  for  mig!  taf,  forDi 
3)u  t)ar  saft  5D?tnbet  om  min  5i)?ober  igien  i  mit 
53n>fl.  3)et  t>ar  bobt;  men  nu  ler»er  bet  igien  og  ffal 
evigt  tet»e.  %at  M  gamle  3Jianb;  jeg  jTal  iffe  glemme 
3)ig/' 

'^læfU  aWorgen  tiblig  ilebe  ^oKo  til  33iftrup,  lob 
ftg  melfe  l)oø  3nfpecteuren  og  forlangte,  at  faac 
(Sapitain  ©reiner  i  Xale.  ,/!)J?in  unge  '^en/'  fr>arebe 
3nfpoctcuren,  „2)e  er  fommen  en  !Dag  for  feent.  53eb 
en  ubegribelig  Uforrtgtigl)eb  er  (Sapitainen  igaar  ($f* 
termiDbag  fttjrtet  i  »Sloti?grat>en  og  brufnet."* 

Og  nu,  min  Sæfer,  l)t>ab  »ar  bet,  ber  unber  bidfc 
fiiiH'tt^  gnifomme  XiljTiffelfer  bolrt  ^oUo  oppe  ?  fitan^ 
9)Zorer  vanæret,  lmnc<  ^ater  bor  fom  i^orbrvber,  bauiJ 
*lJleicfabcr  ©clumorbcr,   l)aud  SQrobcr  t)ant>ittig,   \)Ct 


55 

maatte  felo  et  ©teenl^lerte  hxiftc,  t)»ig  iffc  ^n,  [om 
»i  faa  Ut  glemme  i  ii'od^  $£umme(,  ^an,  [om  atbrtg 
glemmer  oé,  tibfig  eller  feent  førte  oé  til  ftg,  i  Xrcengflené 
31tme  ftob  »eb  »or  ©ibe  og  tog  fel»  ben  til  Øiaabe, 
ber  i  Sloffen  glemte  ^am.  3a  i  ©anbt)eb,  'i)et  er 
Uli)ffen,  ber  luttrer  oé,  og  førft,  naar  fii»et6  Drfaner 
ftorme,  føle  »i,  t)»or  faft  et  5lnfer  »i  t)aoe. 

©aafnart  .^ollo  fom  tilbage  til  9floeøfilbe,  leiebe 
l^an  3Sogn  og  fjorte  ftrar  ^jem  til  fin  Dnfel,  v^^^t^« 
Sloffen  »ar  11,  ba  t)an  om  Siftenen  anfom  til  ftn 
gøbebi;e;  alle  barnlige  gølelfer  »aagnebe  igfen  meb 
bereé  blibe,  oplioenbe  og  bulmenbe  5)?ilbf)eb  i  ^ang 
S3ri)ft.  »hurtigt  ik\)e  ^an  til  fin  Dnfelé  33olig;  tjer 
t>ar  5llt  ftille  og  roligt  i  ben  taufe  ©ommernat,  fun  i 
i  Sontoiret  brænbte  enbnu  S^é.  ©jennem  bet  aabent^ 
ftaaenbe  QSinbue  faae  .^oUo  \in  Dntel  ftbbe  »eb 
©lri»eborbet;  l)an  regnebe,  faae  fti»t  frem  foran  jig, 
regnebe  atter  og  fuffebe.  ,,^a  ja,  IUjm^cXic  l)an  fagte 
for  ftg  fel»,  9llt  lunbe  enbnu  bli»e  gobt,  naar  l)an 
blot  »ar  en  gob  2)reng/'  ,,€)nfel/'  fagbe  ^øEo 
ibetfamme  fagte  inb  igiennem  3Sinbuet,  luf  mig  op! 
bet  er  .^øUo/'  2)en  ©arnle  foer  forfærbet  op,  løb 
t)en  til  33inbuet  og  berpoa,  efterat  tjan  et  Øieblif 
forunbret  l)a»be  ftirret  paa  ^øUo,  til  ©abebøren  og 
luffebe  op.    „^JDfJen  er  bet  2)ig*?   »i  ^a»be  itk  »eniet 


2)ifl  faafnart,  men  Xu  er  tielfoiumen.  ®aa  nu  int) 
i  mit  (Soiitoir  og  funr  Xlc}  lirt,  faa  j!al  jeg  falre 
paa  !rin  3!ante,  for  te  Sintre  ere  nu  gaaete  i  8eng. 
(5aa  ffal  en  af  *4>igeine  ref  e  2)ig  en  <Seng,  for  (gpintler 
ligger  i  ©iæftfammeret/' 

,Md,  JDnfel,  laD  tem  fo»e/'  [agte  ^ello  og 
traf  fm  Cnfel  mct  inl*  i  ^ontoiret,  l)er  er  faa  luunt, 
jeg  fan  gott  l)»ile  mig  i  9kt  paa  Xin  (Hop^a.  2)et 
er  @»nt  at  »æffe  tern  og  faa  mifter  jeg  jo  Oi^\aa 
ten  gornoielfe  at  funne  oserrajfe  tern  tmorgen.  Xe^«= 
uten  ^ar  jeg  faamange  2;ing,  at  tale  met  iDig  om, 
f)toortil  2:imen  maaftc  altrig  mere  blii^er  iaa  beleilig/' 

„3a,  tet  er  fantt,  fi^arete  ten  ®amle  og  bleg* 
nete,  taf  for  2)it  fitfte  53ret»,  l)»i^  tet  »ar  2)in  oprigs« 
tige  3Jiening;  tet  gjorte  mig  \aa  gott." 

//3a/  £)nfel,  tro  mig!  tet  »ar  og  er  min  oprig* 
tige  iJWening.  ®lem  alle  mine  Ubefintigheter!  tilgio 
mig,  jeg  meente  tet  iffe/' 

„3eg  ^ar  3ntet  at  tilgive,  jeg  hav  !)atft  og 
forl)aaiiet  2)ig  fom  S3arn.  2)ine  ^enge  f)ar  jeg  — 
ja  Xin  (kapital  ftaaa  urort,  men  Dine  Oienter  — 
o !  min  Jtone  er  faa  otfel  —  jeg  ffal  betale  !l)ig  tet 
igjen.  9iu  gaaer  min  .^antel  iaa  gott  —  bat)  nu 
9)fetlitenl)et  met  min  .Rone  og  mine9?tfrn  —  rnineer 
mig  iffe!  Dl  jeg  »eet,  X»u  »il  tilgi»c  mig.  3ffcfantt? 


57 

SKen  {|er,  I)er  er  9?oget,  ber  tanger  ^saa  mit  fjerte 
og  altib  »it  t^nge.    £)!  @ub,  !Du  tilgitter  mig  albrig/' 

„3o  ©ub  t)ar  tilgi»et  2)ig  og  9Jfennef!ene  meb/' 
foarebe  ^oUo  ^oitibeligt  og  fotbebe  ftne  .^ænber  meb 
et  bonfalbenbe  S3lif  til  »Rimten. 

„SRei!  nei!  33reiner''',  raabte  ^aéle  og  fnugebe 
^ænberne  mob  fit  33n;ft.  ■ 

/,@r  bob",  foarebe  ^olio  langfomt  og  fluttebe  jiix 
DnUi  i  fine  Strme. 


.^oUo  foo  roligt  og  tr^gt  paa  fin  Onfelé  <Bopi)a 
ben  ^ele  5Rat.  !Diéfe  fibfte  2)age  f)a»be  næften  ubtomt 
l^ané  kræfter;  {)an,  ber  fun  oar  oant  til  at  omgaaeé 
meb  line  egne  5^anfer,  ber  uben  at  anfægteø  af  ^i'oet^ 
Vbre  5Iilffiffe(fer  fun  ^aobe  f)aot  meb  fine  egne  gt;Ibne 
!I^eovier  at  gjore  og  fom  af  bem  troebe  at  f)aoe  fme? 
bet  fig  et  ^antfer,  mob  ^oilfet  alle  £)mft(enbigf)eber* 
neé  $ile  maatU  ^rette  of,  meb  l^am  l^attbe  ©fjæbnen 
fpittet  fom  meb  en  ^o(t  og  gjennem  en  »Sficeréilb  af 
?5ri;gt,  ^aah,  Singer  og  9tæbfel  breoet  ^am  tU  imt^ 
l)mfU  Wiaal,  til  ©nb.  ©om  oiénebe  S3labe  for 
Stormen  oare  Ijané  3beer  fatbne,  ben  ene  efter  ben 
anben  og  bog  l)oobe  fjané  Sitt  albrig  t»æret  faa  fro^ 


58 

t)igt  font  nu;  iffe  en  ft>aient)e  0»ift,  t>er  buqtcr  fig 
i  Sunetd  ^uft,  men  en  fraftig  ©tamme,  t>er  trot>fer  Si* 
t?eté  ©torme  og  fun  fT\>Per  mol>  Rimten.  Xrvg  og 
ttcfgjorenpe  t>ar  t)an^  clummer,  mePcnt^  et  golilii»enDe, 
»eemotigt  @mil  fpitlebe  paa  ban^  Sæber. 

©aalePeé  fanfct  l)ané  Xante  t)am  om  3Worgenen, 
t>a  I)un  meb  ftor  ©toi  traatte  inl»  i  (Sontoiret.  „3Ken 
®uti!  ^oKo,  at  ligge  en  ^ee(  9?at  paa  en  ©opt)a! 
5}i  gaae  nu  ogfaa  faa  titiligt  i  ©eng  og  faa  fan  ta 
fe  aWanrfolf  beller  3ntct  begribe !  5(t  Din  Onfel  iffe 
funbe  falte  paa  at  r>æffe  mig!  2)?en  ret  er  fanft, 
jeg  gratulerer  !Dig.  @ul>,  bt>or  2)u  er  blet>en  fmuf! 
9)?en  bt^af  Pii  ^olf  ftge,  naar  fe  h^^ve,  at  m  bare 
latct  T>ig  ligge  en  beel  9kt  paa  en  ©opba?''  *!)fct> 
tiéfe  Orr  ilefe  \)\m  ul>  af  6ontoiret,  ub  i  ^jpffenct 
og  f|er  fufgte  en  lignenfe  ©trpm  over  *J3igen  mef  l>e 
ttrcicfte  j^oreftiUinger,  om  at  man  nu  iffe  funbc  bebant»Ie 
barn  faateteø,  nu  b^"  t>ar  ©tuteiit.  ^ollo  t>ar  for* 
flro^ffet  i^aagnet  op,  men  infen  ban  fif  gnefet  tine 
£^ine  og  befmbet  fig  libt,  par  Xanten  forfvunben. 
jQaw  faftere  et  lille  S3lif  i  ©peilet  og  ilefe  efter  benbe; 
fun  efter  mange  Opb^relfer  fanbt  bun  ftg  i  at  ban 
fulrforte  fit  Toilette  i  vUjoffenet.  lljiber  ©pog  og 
Satter,  (komplimenter  og  -^^ratten  om  ^DJober  og  Ooer« 
raffclfer   yabjlebc  b^"  Ob  i   (^  Scerfab  paa  \:}tnué 


69 

StløUmhoxt ,  bøb  {»enbe  berpaa  galant  Strmen  og 
furte  f)enbe  tnb  i  ©pifeftuen.  .^er  »are  5tlte  forfam* 
lebe  om  Xf)ee6orbet,  5ti?iunct  ©ptnbler  og  ^an6  ^Wober, 
^ebeoig,  <^\iUo^  gættere  og  f)ané  OnfeL  3Wan  I)a»be 
t»el  mærfet  en  »ié  Uro  i  ^ufet,  men  man  t)a»be  tiis: 
f!ret)et  tiH  et  mtnbre  gobtSune  ^og  9J?abammen;  man 
anebe  minbft,  at  JqøUo  »ar  Dp^attémanben.  3)er 
b(et>  berfor  ogfaa  en  u^^^re  Doerraffetfe,  Seen  og 
(Spørgen,  ba  ;^oKo  traabte  faa  gra»itetif!  inb  meb 
^uuéfruen  unber  9(rmen.  Side  omringebe  ^am  og 
gratulerebe  f)am,  fpurgte  ^am  og  foarebe  feb,  fortalte 
og  raabte  i  9)?unben  paa  ^inanben  —  hin  v^ebettig 
biet)  tilbage,  l^un  robmebe,  ba  ^un  ^ilfte,  og  fif  faa 
traolt  meb  fin  5^^eepotte,  at  l)un  iffe  funbe  gioe  fig 
af  meb  .^olto,  t)'oormange  '^U(U  enb  3J?ama  fenbte 
^enbe.  ^un  ^a'obe  fun  feet  engang  paa  ^am  og  bog 
^at>be  f)un  i  bette  ene  ^lif  gjort  faa  mange  erfaringer; 
l)an  MX  »oxet,  ^atJbe  begi^nbt  ar  faae  ©fjceg,  l)an 
»ar  iffe  l)Oerfen  i  Slnfigtétræf  eller  i  ©temme  faa 
fpibé,  ber  »ar  noget  mere  3Senligt  og  @obt  »eb  l)am. 
JqøUo  t)a»be  omtrent  gjort  famme  Dpbagelfc  om  ^e^ 
be»ig;  t)un  »ar  »el  itk  »oiet,  men  ^un  »ar  ble»en 
f^lbigere;  ^enbeé  frif!e,  robmuéfebe  Slnftgt  »ar  ble»et 
mere  ub»iflet,  l)enbei3  Zxcct  mere  fafte  og  djarafteers; 
fulbe.    ©n  uenbelig  ©ob^eb  l^fte  ub  af  l)enbe^  flare. 


60 

blaae  £5ine  og  ten  jomfruelige  e5orIeqen!)el>,  f)»ormcl> 
^im  fwélebe  »el>  Xhefbortet,  Dar  HfTi^Ibigberiené  og 
£lttinl>eligbcteiié!  ht'^iU  33eri^.  ^rormeget  Jq^Uo  enb 
ooer  2!beebortet  gjorbe  fig  Umage  for  it  inblebe  en 
Samtale  meb  benbe,  It^ffebe^  bet  bog  iffe;  l)un  ftjnteé 
næfteu  at  være  bange  for  bam,  foarebe  bani  fort  og 
neppe  borligt,  mebené  bun  terimob  ofte  meb  Sit*  flat* 
rebe  meb  €pinbler.  !I)ette  ftobte  $>ollo  eller  rettere 
fagt,  giorbe  ^am  onbt,  men  ^an  jit  iffe  ZiX)  til  ret 
at  fule  bet,  ba  ^anø  Jante  meb  albrig  luffet  3J?unb 
beforgebe  ^ané  Unberbolbning.  „Du  taler  »el  brillant 
SranjT,  v^ollo",  fagbe  9)?afam  ^aéle  i  (Samtalenéi  Si^b. 

„Del  t?il  jeg  iffe  jige,  men  jeg  fan  itetminbfte 
ubtn)ffe  mig  taaleligt." 

„!Det  »ar  beiligt,  faa  fan  2)u  tale  libt  meb  .^c* 
bevig.  »^uu  bar  i  be  3  å  4  fibfte  ?lar  Urrt  noget 
granjT,  men  bun  bar  flet  ingen  Trelfe  i  at  tale  bet." 

„'iliei  '»Biober",  frarebe  »^ebepig  burtigt,  „6pinbler 
^ar  lo»et,  at  rille  ot>e  mig  libt  i  at  tale." 

„1)ct  er  albrig  nogen  €fabc  til  at  bat>e  to  S** 
rcrc,  mit  53arn;  ®ub  iaa  faaer  jeg  jo  formelig  en 
lille  franf!  Aamilic  ber  i  vT-jufet." 

lifter  Xbceborbet  gif  J^i'Uo  ner  i  4?^»^'f"-  ^f" 
»ar  ftor,  f?i>ggefulr,  men  gammelbago  anlagt  og  tcm* 
melig  forfiMut.    „J^er  er  ^ioget  for   mig  at   beftiUe," 


61 

mumfebe  I)att  for  ftg  [e(»,  ibet  fian  gif  fra  ben  ene 
@ang  til  ben  anben,  befaae  l^Dert  51ræ,  ^oer  S3lomft. 
@n^oer  fjenber  loift  be  l^ellige  %iikljn,  ber  gribe  oé, 
naar  »i  ooenpaa  førgeltge  ?5or»i(beIfer,  fureé  bort 
fra  Si»eté  3^ummel,  t)t)or  »i  faftebeé  om  uben  Wlaal, 
befriet  fra  ©jiælen^  martrenbe  »fampe  og  mebeet  fee 
oé  f)enfatte  i  en  ib^ltif!  ?5reb  og  9io.  ^øKo  betragtebe 
^oer  lille  55lomft,  fom  om  ^an  t?ar  53otanifer,  ftirrebe 
paa  t)t)ert  2^rce,  fom  om  ^an  f)a»be  et  ^unftccerf 
for  |tg;  l)an  begi^nbte  tilfiiift  paa  ftn  3Sanbring  at 
opn)ffe  bet  Ufrubt,  t)an  traf  i  SBlomfterbebene  og  at 
fætte  (3ti»er  til  be  ©rene,  ^^^rugten  truebe  meb  at 
fnceffe.  ©aalebeé  fom  l^an  liDt  efter  tibt  i  fulb  3Sirf? 
fomt)eb  og  bemærfebe  neppe  ^ebewig,  før  ^un  ftob 
lige  »eb  ©iben  af  ^am. 

„2)u  er  en  raf!  Slrbeiber^',  fagbe  ^un  fmilenbe- 

„3ffe  fanbt  ?  3eg  er  iffe  af  bem,  ber  ftaae  lebige 
paa  5^oroet  til  Sloffen  7  om  Siftenen,  t\)i  »il  Sngen 
leie  mig,  faa  arbeiber  jeg  gratie/' 

,/3)et  er  færbeleé  fmuft.  9f?aar  l)ar  ben  axhn\>f 
fomme  5lanb  befat  2)tg  ?  "Da  2)u  for  2  5lar  ftben  »ar 
^er  i  $intfen,  beftilte  2)u  3ntet  uben  at  gt^nge  frem 
og  tilbage  i  5}ioberé  Sceneftol  meb  en  SBog  i  ^aanben/' 

,^3a,  for  2  3lar  ftben.  2)er  er  f!eet  meget  i  ben 
Xtb.  —  dx  ingen  af  !l)ine  35røbre  forlo»et,  nu  funbe  U 

6 


62 

jo  qott  nctfccttc  bent  fom  Jljobmccnt).  ^aax  t>c  funte 
gjcre  et  gott  ^^arti,  hml>e  3)in  gater  »ift  nof  unter* 
funte  tern  Iit)t/' 

.^ctet)iq  robmebe  ti'(}ht  »eb  biéfe  JDrb,  ^un  blin* 
fcbc  meb  £5ict,  [cm  om  ijun  »ilbe  tilbagetoinge  en 
Xaare,  l>a  knteé  gaber  ibetfamme  haftigt  fom  gaa* 
enbe  og  falbtc  )^aa  l^enbe:  „!3)u  maa  fomme  inb  at 
j!rii'>c  Urt  for  mig,  ber  er  mange  golf  i  Soutifcn, 
iaa  ^ine  SBrobre  og  jeg  ^afe  trat>(t  nof  ber.  3a 
jeg  f!al  fige  !l)ig,  ^oUo,  buu  maa  en  ®ang  imellem 
agere  (Eecretair,  l)Oor  nobigt  jeg  »il  ^at»c  bet,  tl)i 
bun  læfer  ofte  ^4-^apirer,  bun  iffe  maa  [a:fe  og  gjjir 
mig  en  forfoirtelig  Uorbcn  mcb  fin  baggen  i  £)rt>en." 

^oUo  rcbmebe  t>eb  Xanfen  om  at  .^ebe»ig  bavbe 
læft  Ijanei  23reoe  til  iDnfelen,  bet  fmertebe  I)am  og 
uinlfaarlig  maattc  ban  ubbrwbe:  £)!  ®ub,  bforfor 
l^nlre  ogfaa  netop  l)un  fomme  til  at  fjenbc  mine 
^aarffaber !  Xerfor  altfaa  affTvf r  bun  mig ;  bun  bafer 
mig  itift,  men  jeg  »il  ftge  l)enbe  Sllt.  ,^un  oar  jo 
ttog  min  gobe  (Softer!  3)ien  fieiligbeben  til  at  ftgc 
benPe  bet  fom  iffe,  ffionrt  \)an  brcrt  Ticblif  fogte 
ben.  ^ebevig  nnbt>eg  bam  oienftnilig  og  mer  nforftilt 
gorbaufelfe  \\iac  bun  paci  bam,  ba  -iDcabam  €pinMer 
fortalte  Ijenbe ,  at  J^ollo  bleo  ber  bele  ^Sommerferien. 
Saalerec  gif  iipen  l)en  for  .£)i»Uo;   flere  Jimer   om 


63 

2)agen  arbeibebe  ^an  i  .^asen,  ben  coxxqq  3^ib  gtf 
f)en  meb  Sæéning,  9)?uficeren,  ^Paéjiaren  og  meb  at 
giøre  6our  til  ^ebe»ig.  Uben  at  ane  f)t>orfor,  »ifte 
I)an  ^enbe  tujinbe  fmaae  £)pmærffomf)eber,  faabanne 
fntaae  S5mt)eber,  fom  en  Stnben  xtiltm  f)a»e  jlreoet 
^aa  gcEtterf!abet6  9fiegning,  men  fom  gjorbe  et  langt 
b^bere  3nbtn;f  :paa  .^ebesig,  forbi  ^un  miétænfte 
^oUo,  forbi  benne  £)pfor[el  »ar  faa  afsigenbe  fra 
bet  33itlebe,  l)un  for  2  2lar  ftben  })a'D))e  bannet  fig 
af  ^am  og  fom  t)ané  forfte  S5re»  til  Dnfelen  bat)be 
befti^rfet.  ^oUo  fulgte  ^enbe  ibelig;  i  ^aoen  »ilbe 
ban  pluffe  ^rugt  til  {)enbe  og  naar  ^un  iffe  fi^nteé 
om  en  eller  anben  foretagen  goranbring,  biet*  ben 
gjort  om  igien,  om  faa  ogfaa  alle  be  Slnbre  paaftobe : 
nei.  ^enbe  ftjnteé  bette  albeleé  i!fe  ubehageligt,  t»ert# 
imoD  lob  ^un  fig  ofte,  naar  !^an  t»ar  fcerbeleé  ooer* 
gioen  eller  naar  ^an  fpillebe,  albele^  benrioe  af  barn, 
og  bog  rar  bet,  fom  om  l^un  iffe  turbe  nærme  fig 
til  ^am.  (Saalebeé  ftoDe  ©agerne,  ba  ^etim^  en 
2)ag  mob  ©lutniugen  af  Sluguft  2)taaneb,  mebené 
^un  iat)  foran  fm  g^aberé  ©frioeborb  og  orbnebe 
^ané  papirer,  plubfelig  fif  £^ie  ^paa  et  S3reo,  ber 
bar  ^oUoé  ^aanbffrift.  ©om  af  3nftinft  greb  l)un 
bet  l^urtigt  og  læfte  nu  ^oEoé  fitft^  S3re»  til  l^enbeé 
goDer.    ^a  ^un  l)a»be  læft  tut,  ftottebe  l^un  tungt 


•64 

ilt  ^orctt  til  fin  ^aant  cq  qrocr  bitterlig:  „jeq  tjar 
qjort  ham  Uret/''  faqtoe  Inm  faqte,  uben  at  oite,  t)t>or* 
mecjet  en  Dt>tnt»e  inrrommer ,  naar  hun  tilftaacr ,  at 
hare  Uret.  Stetjamme  traatte  ^eUo  in^  i  ^ontoiret; 
hurtiqt  t)ent)tc  !)un  ^ot>etiet  om  03  faae  paa  ^e\lo 
mcr>  et  53lif  —  ja  met  ^jærliflhetené  førfie,  fmeltent»e 
33ltf.  !Det  \?ar  ^cUo  i  ^ette  S'ieblif,  fom  cm  han 
raaqnete  af  en  1)xcm,  en  @It»^en  gjennemfoer  hane 
S3lot)  og  uben  at  ribe,  ht»at  han  gjor^e,  fluttete  han 
.^eDe»ig  i  fine  9lrme.  ^aanb  i  ^aanl>  lob  te  net  i 
^at?en,  h»or  ben  gamle  ^aeilc  gif  mel>  Sliaram 
<Spint(er.  SlUerebe  langt  borte  begiMttte  be  at  raabe : 
JDnfel!  gaber!  men  ta  re  enrelig  hat»te  naaet  ham, 
ftobe  be  begge  taufe  og  forlegne,  inrtil  endelig  ^ebet^ig 
blett  faa  forlegen,  at  t)un  fafte^e  fig  om  ^oUoi^  ^al^. 
•i)J?en  ht»at>  f^al  jeg  ftge  om  .^aeleei  og  ^JJ^abam  ^pinD* 
ler^  ^l^elugnelfer,  Watam  ^ai?le>?  moberlige  ^toltheb, 
Spinrleri?  5}riUerier?  Xu  har  jo  ina  titt  lorft  om 
faaCianne  gorlooelfer  og  l)er  t»ar  intet  9?wt  »eb  benne. 


Det  førfte  5frirt,  ret  unge  'l^ar  gjorfe  fammen, 
t»ar  til  ^erren^  ^\m^.  ^t>nbagon  efter  gorlorelfen 
gif  be  2lrm   t  2lrm   til   Jlirfen;   orer  ^jjUod   Slnfigt 


65 

•oax  ubbrebt  en  uftffer  Stbor,  bet  »ar,  font  om  en 
inbre  ©trib  fjærnpebeé  ub  i  I)ané  Stnftgtétrcef,  men 
ba  Drgelet  og  ©angen,  t)eb  l^ané  ^nbtræben  i  .filirfen, 
tonebe  f)am  imøbe  —  ba  falbt  bet  ftbfte  2:t»b(en5 
©tor  [ra  ©iæten,  ^an  nøb  nogle  af  biéfe  fafige  Øie* 
hiitU,  man  funbe  falbe  3^roené  og  ^jærligfjebené. 
2)a  be  gif  tilbage,  fnætebe  be  et  Øieblif  taufe  »eb 
^olloé  5[»oberé  ®ra». 

2J?eb  et  let  fjerte  og  et  muntert  5tnfigt  ftob  nu 
^øUo  juft  og  ^jalp  fin  unge  53rub  {)enbe6  @(^a»l  og 
^at  af,  ba  !l)øren  aabnebeé  og  —  SBalbemar  traabte 
inb.  ^an  »ar  bleoen  gotere  og  magrere;  et  melan* 
d^olf!  Slnftrog  l)a»be  leiret  |tg  o»er  f)ang  ^anDe,  {)an 
»ar  fommen  til  at  ligne  ^ollo.  2(tter  fulgte  nu  D»er:= 
raffelfe  paa  £)»erraf!elf e ;  ,,bet  er  en  <Bøn  af  @a))ita{n 
Sunb",  fagbe  ^olto  meb  et  53uf  for  fm  £)nfet  og 
berpaa,  tbet  l)an  »enbte  jig  om  mob  .^ebeoig:  „bet  er 
min  33rub." 


Dm  Siftenen,  ba  be  to  93enner  —  nei  be  to 
SSrobre  jlulbe  gaae  tilfengé,  fortalte  «^j3lto  3Salbemar 
^It  og  enbte  Stftenen  meb  følgenbe  lille  SSeré  i  fin 
!I)agbog: 


66 

%axve\  mit  ^JDiintc!  ^avoel  tu  f»unbne  Zill 
3  ©Icmfcle  a)?orfe  bxaft  2)in  folDc  ®(anb3. 
^t  Sit>  i  @uf,  met  ar(iq  gltt>, 
3)ie^  frcitii^t  .^aab,  til  fraftig  3t) 
^un  fffiige^Ier  nu  min  (Santd. 


— frt4^n 


67 


Sloffen  »ar  nijttg  flaaet  fem  og  Dog  »ar  bet  aH)eleg 
mørft.  dn  ti?f  ©fteraarétaage  f)»tlet)e  oser  ^io6enf)a»n 
og  bannebe,  meb  fine  ^»ibagtige,  meer  eKer  minbre  tætte 
©fi^er,  allef)aanbe  gigurer  paa  be  morfe  ^ufe.  *3aa 
trappegangen  i  9tr.  4  —  l^bab  ©abe  bet  »ar,  tor 
jeg  iffe  ftge  —  f)a»be  QScegteren  juft  tcenbt  Sampen 
og  faaet  ftg  en  fpogefulb  ^^^aéfiar  meb  Jlieneftepigerne, 
Der  laae  og  »abjiebe  Jl^rapper;  bet  »ar  l2o»erbag  Siften. 
5D'?argretf)e  fra  3bie  ©al  »ar  luft  naaet  neb  paa  %ff 
fatfen  »eb  2ben  ©at,  og  ftob  i  SBegreb  meb  atter  at 
bære  fin  ^aUe  op,  t>a  ©opf)ie  traabte  ub  fra  2ben 
(Bal,  og  la»ebe  ftg  til  at  »abffe  fit  @ti;ffe  af  3^rappen. 

„^»ab  ©atan,  er  2)u  alterebe  færbig?  og  nu 
f!at  ieg  forft  til  at  beg^nbe.  SfJu  bjælper  3)u  mig 
ba,  9J?argret^e." 

//3o,  faa  ^a»be  jeg  nof  ogfaa  9^oget  at  beftille! 
ffin,  »abf!  2)u  fe(»  iDine  Strapper,  min  Xn^l 

5* 


68 

,,3a,  bet  fan  jcq  fgu  ba  ocjfaa/'  f»aret>e  ©op^ic 
og  »reb  fin  ©ubflub  op,  „er  bet  fibfte  @ang,  jeg 
ttabfTcr  bcm,  behot»e  be  ba  heller  tffc  at  t^ære  faa 
affurate/' 

„©fal  Du  reifc,  Soptjie?'' 

„3a,  bet  f!al  jeg  rigttgnof.  Troer  3)u,  jeg  t?il 
blise  i  faaban  et  .^ul  —  t)o^  faaban  noget  ^ram, 
uei  faa  troer  2)u  rigtignof  feil;  bet  er  t»i  ba  for 
gobe  ttf.  6ee  nu  i  Dnébag^,  iaa  basbe  jeg  tnt)iteret 
min  ^jærefte  og  to  anbre  ©lagterfnenbe  ^ennc  fra 
3Rr.  21,  fom  jeg  fjenber  fra  ^jeben,  op  til  mig,  og 
jeg  bat>be  fjobt  $unfct).  2)a  nu  ?\ruen  forlangte,  at 
jeg  ffulbe  t»arte  op  lu'b  3lfteni^borbet,  iaa  (parebe  jeg : 
^nei,"  og  gif  ooer  paa  mit  ^ærelfe;  }aa  fom  grofenen 
og  fTulbe  l)ente  mig,  og  faa  fan  X>u  troe,  ber  ble» 
et  @t^r,  ba  I)un  faae  be  tre  uflttlbige  herrer.  G?tat^* 
xaaX'cn  fom  felt)  og  fmeb  bcm  ub,  men  Du  fan  troe, 
jeg  læfte  l)enbe  Xerten  næfte  Dag;  bor,  jeg  jfjcrlrte 
l)enbe  faaban  ub,  jeg  fagbe  l)enbe  lige  i  £?inene,  at 
jeg  »ilbe  —  og  fee  nu  f!al  jeg  reife/' 

,/Det  er  nu  iffe  for  bet,"  ft^arebe  3Wargretbe 
grinenbe,  „jeg  bunbrer  i\]iaa  fommetiber  meb  j^ruen 
bcroppe,  for  ret  ci  jo  fTra^ffeligt,  fom  vi  ftaffeki  Ije« 
neftefolf  bcbanble<5,  og  i>ar  bet  iffe,  forbi  t»i  bat)be 
faaet  benne  8ieutenant  i  J^ufet,  faa  reijie  jeg  ba  ogfaa." 


69 

t 

„•^»at)  er  bet  for  en  Sieutenant  ?"  fpurgte  <Bopl)k 
ni^égjerrig. 

„^jenter  2)u  tffe  fjam?  ben  n^belige  Sieutenant, 
»i  ^a»e  faaet  beroppe  i  be  to  Doiftsærelfer?  !Det  t>ar 
berfor,  at  ber  bleo  malet  og  laoet  faa  pænt  i  @tanb 
i  ©ommer.  !Du  fan  troe,  bet  er  en  ^naftené  (Sen! 
ji!fe  nogne  5trme,  jiffen'et  Sr^ft  og  fiffe  nogne  S3een ! 
naa  —  jeg  jtger  iffe  mere.  SD'ien  ber  er  ba  ogfaa 
beiligt  beroppe,  og  2)u  almægtige  ®ub,  Ijoor  f)an  fan 
glore  Sao! 

,/^or  2y?argretf)e ,  !I)u  er  »ift  ^|æreft  meb  ^kuf 
tenanten  ?''' 

„(Sr  3)u  toéfet,  3^oé?  —  ©ee  nu  er  f)nn  ftrar 
jalouj  —  '^ei,  min  ^ige,  faa  febe  ©tuffer  falber  ber 
nof  iffe  af  til  o^/'  £)g  nu  6egi;nbte  begge  at  fnife 
omfapø,  inbtil  ©opbie  fortfatte: 

„3)u  jfal  forreften  tage  !Dig  i  SSare  for  ben 
©t)toø,  ber  boer  paa  bet  antiet  msiffocerelfe  »eb  ©iben 
af  Sieutenanten.  ^un  er  luun,  fan  2)u  troe.  3eg 
fjenber  l^enbe  gobt;  f)un  f^er  ^ernebe  f)Oé  (Statéraaben^, 
og  »il  2)u  troe,  at  f)«n  nogenfinbe  tuffer  fin  iTJJunb 
op  til  oé  2!ieneftepiger  —  nei  f)un  gaaer  o^  faamcen 
ganffe  fpanff  forbi  uben  at  mule  eller  mæle.  iDg 
naar  f)un  faa  fommer  ub  i  ^ioffenet,  faa  beber  l)un 


70 

nof  iaa  artigt:  »il  3omfrucn  iffc  qioe  mig  cnXaUerfen? 
3)et  gæ,  t)un  er  f'qu  fel»  jomfru/' 

©atetcrcn  (\\f,  oi\  nu  borte  6^ont»erfationen  op. 
9)?argretl)e  iam  ur  over  ?T?æfpærfet  efter  hfem  tet  t>ar, 
greb  bcrpaa  fm  53a(le  og  (ob  op  ab  Xrappen,  mebené 
©opI)ie,  iirligt  fnætenbc  neb,  af  al  ■iWagt  begpnbtc 
at  oabf!e.  (Sn  ung  ^erre  fom  gaaenbe  langfomt  op 
ab  'Irappen  og  ftanbfebe  »eb  {)»er  2(ffat^  for  at  pufte. 
Uagtet  bane  forte  iDt>erfraffe  »ar  got>t  »atteret,  maatte 
man  bog,  fel»  naar  man  regnefce  ben  mer,  falDe  barn 
meget  tt^nb;  maajTe  funre  t)ané  ^oitc  ogfaa  ^a»e 
bibraget  noget,  men  i  bette  Øicbfif  gif  ban  ganfTc 
frumboiet,  meb  ^a-nrerne  begra»ebe  i  Sommerne,  et 
legn  paa,  at  bet  »ar  folpt  ubenfor.  ^anci  3ln|lgt 
funre  man  iffe  fee  9?oget  af,  ba  l)an  ba»De  truffet 
fm  ^affjet  beelt  neb  o»er  -^^anren  og  bertil  fmcget 
ftn  0»erfraffefra»e  op.  „^r  (*tatéiraab  CDabli?  bjemme  ?" 
fpurgte  ban  fagte;  „jo,  ^erre,"  f»arebf  ^opbie  inb* 
fmigrenfe,  og  fom  —  naturlig»id  »eb  et  lilfcclbc  — 
til  at  gribe  bam  om  ^aanben,  t>a  l}\ui  »ilPe  bjælpe 
f)am  at  ringe,  men  ren  unge  ^JDJanr  lagre  iffe  Wo-rfe 
bertil,  tbi  5ni  Dabl  aabnebe  ibetfamme  ^oren. 

,/3)?en  Ohir!  er  bet  Dig  '<?llfreb,"  urbror  bun, 
breiebe  hurtigt  Doren  om,  og  traf  barn  gjennem  @pife* 
ftuen   inb   i  2)agligftuen.     „>iJ»or   »i   ^a»e   længtetf 


71 

efter  3){g  i  bi6fe  4  SKaaneber!  ^toor  3)u  er  bleoen 
bleg  —  og  mager/'  ubbrøb  f)un  atter,  ii?et  f>un  fmøgebe 
^raoen  paa  f)ané  £)»erfraffe  neb  for  at  fee  f|ang 
5ln|tgt.  ipun  l^a»be  f)eEer  iffe  Uret;  5l(freb  »ar  »ir^ 
felig  meget  bleg  og  mager,  ^an^  fine,  i)'oi\>e  Xnnt, 
be  milbe,  (pfebfaae  Øtne,  bet  t^nbe,  glatte,  gaitffe 
I^fe  ^aar  i  ^^orbinbelfe  meb  t)ané  fpinfle  'Sigur  og 
totale  9J?angeI  paa  ©ficeg  »ilDe  I)at)e  betegnet  f)am 
fom  en  ISaarig,  opløben  !Dreng,  {)oig  iffe  ben  t)ote, 
ftærft  ub»iflebe  ^anbe  l^aobe  gi»et  f)am  et  tcenfenbe 
Ubtr^f,  ber  betegnebe  f)am  fom  ælt>re.  ^an  »ar  fijibt 
21  5lar. 

„,^om  nu,  Stlfreb,  og  fæt  2)ig  i  Sceneftoten,  2)in 
gamle  ^ia'D^/'  fagbe  ?5ru  2)a{)(  fmiienbe  og  fatte  ftg 
i  ©op{)aen.  „9Zu  maa  jeg  forft  prefentere  iDig  jomfru 
SfJielfen.  2)u  t)il  fnart  gløre  nærmere  '23efienbtjlab 
meb  l)enbe,  tt)i  l)un  f^er  nu  i)o^  oé,  og  t)et  er  faa 
færbeieé  f)elbigt,  at  t)un  boer  ^er  i  ^ufet.  —  2)et  er 
min  tibtomtalte  S'ieoeu,  Sltfreb  !l)af)I,  tbeotogif!  (5an=: 
bit)at.  ^an  fif  fin  SmbeD^examen  i  goraaret,  og  tcenf 
2)em  nu,  ^»or  førgeltgt.  ^an  reifer  net  til  ftn 
Onfel,  forpagter  Xoxp,  for  at  tilbringe  ©ommerferien 
ber,  og  2)agen  for  ^an  f!a(  reife  ^iem  igjen,  falDer 
^an  og  brceffer  ben  ene  5lrm.  ^DJen  ftig  mig  engang, 
Sllfreb,  t)t>ortebeé  gif  bet  egentlig  tit?  t^i  hm  fabel* 


agtiqe  ^ificrie,  at  2)u  fab  paa  et  (Bteengjætt'e ,  og 
i  p()ilofcpl)ifT  !Di(5traftion  lol)  2)19  falbe  neD  i  ©roften, 
fan  icg  bog  iffe  troc." 

,/})ien  flig  mig,  fi'ære  ilante/  f»aret)c  Sllfreb, 
fom  alDeleé  iffe  baobc  bemærfet  3omfni  9?ielfen  og 
enbnu  minbre  %vn  3)at)(é  fibfte  <Spi>rg^maaI ,  „hf er 
er  ba  3omfni  9?anbrup,  ber  [webe  f)fr  for,  blet>en  af. 
^enbe  funbe  jeg  gobt  iit)^/' 

,/}}Ztu  @ub,  »eeb  2)u  iffe  bet?  ^un  er  bleven 
baabe  —  forlowet  og  gift  —  meb  en  af  bine  gamle 
SSefjcnDte  —  ©anbibat  53aur,  ber  er  bleven  ^xaft 
i  (Slesvig/' 

„Sif  ^erregub!  atter  en  SKe^aUiance! 

„^rorlebe^,  gobeSllfreb?  dn  flig  ?)ttring  !)at)be 
jeg  iffe  ventet  mig  af  et  iaa  æbelttænfenbe  3)?enneffe, 
fom  !I)ig." 

„(5n  ©tubent  og  en  ©^pige  —  nei  be  paéfe 
albele^  iffe  for  Ijinanben/' 

„^vorlebeé  l)ar  ^in  Cnfel  bet?''  fpurgtc  ^ni 
2)a^l  l)urtigt  meb  et  €ibeblif  til  3omfru  9tielfen,  for 
at  afbn"»be  Sllfreb  i  benne  for  C^iebliffet  temmelig 
ubeliratc  ©anitale,  men  Vllfreb  hortc  benbe  iffe. 

^Xet  er  iffe  ctritentend  3?ibenfTabc^mai?|e/  ^fr 
lo-gger  Jjinbringer  i  33eien,  tbi  ben  er  ofte  meget 
liben  09  ^ar  i  etl)vert  lilfo-lbe  iffe  9foget  meb  St\C£X* 


73 

Ugtieben  at  beftiUe.  9J?en  ©tubenten  fan  ligefaa  libt 
elf!e  en  ©V)pige  fom  en  gugf  en  gif!;  be  ftaae  paa 
et  albeleé  forf!ielligt  Zxin  af  aanbelig  Uboifting. 
.^ané  31anfer  cg  f)ele  3beefreb^  bevæger  fig  i  en 
©placere,  l^»or  f)un  albrig  fan  møbe  f)am;  f)un  ^ar 
beftanbigt  bettæget  fig  i  gorI)o(be,  ber  l^a»e  tvunget 
l^enbe  til  at  betragte  |it  SScefen  ^jaa  en  ganffe  anben 
aWaabe  enb  ©tubenten  fan  og  maa  betragte  fit;  f)an 
jiiUer  ganf!e  anbre  gorbringer  til  Sit)et  enb  !^un ;  ^un 
fjenber  bem  tffe  og  fan  iffe  f)j[ælpe  l)am  at  tilfrebé? 
ftille  bem.  2)erfor  er  f)uélig  8i)ffaligf)eb  en  Umuligt)eb 
i  flige  partier.  —  ,^icerligt)eben  fan  iffe  ber  blioe 
benne  »ibunberlige,  ffjonne  ©ammenfmeltning  af  3bee 
og  ©anbé,  af  Segeme  og  ©iæl,  ber  netop  er  bet  @^a«: 
rafteriftiffe  »eb  bet  menneffelige  Si»  ligeot)erfor  @ub 
og  3Serben.  —  3eg  fan  fun  unber  eet  gorl)olb  tænfe 
mig  et  faabant  ^arti  l^ffeligt  —  naar  nemlig  9J?anben 
træffer  ftg  faalebeé  tilbage  fra  al  ^xaxi^  i  ^i'sict, 
at  l)an  fun  letier  i  ftg  felo,  men  ba  er  bet  iffe  ^ané 
^one,  men  bet  3beal  af  f)enbe,  fom  fjané  ©anbfe^ 
ligl)eb  l)ar  ffabt,  l)an  elffer/' 

5llfreb  ftrafte  ftg  magelig  tilbage  i  Sæueftolen 
og  fortfatte  fine  SSetragtninger,  mebené  f)an6  S)ine 
mcb  SSelbe^ag  f)Oilebe  paa  jomfru  9?ielfen,  ber  unber 
f)ané  ?]3l)ilofovl)ering  flere  @ange  f)a»be  røbmet  ftærft. 


og  nu  f»ct>c  mcb  en  utroclig  ^urtigt)ct>.  !Der  t>ar 
egentlig  a(t>ele^  intet  ©muft  »et*  bente,  men  t>et  friffe, 
rctmuéfebe  Stnftgt,  bet  glatnefftrcgne,  brune  ^aar  og 
en  ni^belig  ^i^nr,  ga»  hencc  et  Slnftrog  af  Xæffelig^eD, 
t>ex  let  hinbe  fængfle  SlnDreé  £)rmærffoml)eD.  .^un 
Iignet»e  en  btib,  ^uélig  Slant),  fom  3ngen  lægger 
3)?ærfe  til,  naar  ben  ft)éler  omfring  meb  Itjtlofe  3^rin, 
men  fom  SlUe  fa»ne,  naar  ben,  engang  fjenbt,  for# 
ft>inber.  3  (Stat^raab  Xiabli?  ^uué  rar  bun  berfor 
ogfaa  optagen  paa  en  ganfTe  foregen  3)?aabe.  !l)en 
forrige  *3iipige,  3omfru  nianurup,  t)a»be  i  10  3lar 
baglig  fi>et  i  bette  ^uu^,  oq  fert>eb  crbferret  )ig  en 
m^  9tet  i  familien;  hi^n  var  tilftrft  blcoen  bebanblet 
fom  et  2em  af  ^ufet  og  ben  ^iBcnligbeb,  fom  Den  eic* 
gobc  og  ligefremme  %vn  IDabl  »ifte  t)cnbe,  l)a»be  iffc 
bibraget  faa  libt  til  ^enbeé  forbeelagtige  ©iftermaal. 
3omfru  9?ielfen  t>ar  traabt  i  benbe^  (Steb ;  ben  aaben^f 
bjertige  33ojTet>enbcb  og  iDclicateéife,  boormeb  bun  op? 
traapte,  en  ©ontraft  til  ben  nbmwge  9?æ?oi^beb,  ber 
ellerø  er  d^arafteriftiff  for  benne  Slaéfe  af  unge  ^?igcr, 
}:}W}>e  ftrar  inbtaget  gru  3)abl  for  benbe.  !Da  nu 
(^tat^raabcnø  Jr^Mu^  var  meget  libet  fcljTabcligt,  bavbe 
3ba,  bane  enefte  ll)atter,  ogfaa  fundet  \)(t  ret  beba* 
geligt  at  bat»e  3onifru  'iWielfen  at  flabbrc  libt  meD, 
og  faalebed  l)a»be  ber  i  fort  Xib  t>annet  fig  et  noget 


75 

ufæbttanltgt,  men  faare  fmuft  ^orf)oIb  mettem  familien 
og  beng  ®^pige.  «^un  følte  fig  imiblertib  ttgemeget 
faaret  og  bebrøttet  oser  Sllfrebé  €>rb  og  var  nært) eb  at 
hxifU  i  ®raab,  ba  3ba  traabte  inb,  3ba  ~  en  n^* 
belig,  titte,  ITaarig  ^tge  meb  It;fe  ,S:rolter  neb  ab 
batten  —  'i)iifU  ftn  gætter  meb  en  næften  refpectfutb 
9Sen(igf)eb,  mebené  {)un  i  [amme  Stanbebrcet  fortalte, 
at  ©onferentéraab  3uet  {)a»be  inoiteret  t)enbe  meb  i 
31f)eatret  i  5(ften  og  at  ^nn  berfor  ftrar  maatte  f)a»e  Xf)ee. 

„®aa  maa  2)u  fel«  forge  for  bet,  min  $ige," 
foarebe  %vu  2)a^I  (igegt)Ibigt.  „!Du  »eeb,  bet  er  So? 
»erbag  Siften,  ©opt)ie  »abfler  Xrapper  og  ben  anben 
*)}ige  er  ube/' 

„!l)et  fan  jeg  ogfaa  gobt.  !De  U'xlpn  mig  ba, 
3omfru  9lietfen! 

,S^i !  jomfru  ØZietfen  f)ar  altfor  traolt.  @aa  bu 
ub  og  bæ!  Xf)ee6orbet,  faa  |!a(  jeg  ftrar  fomme  — 
naar  jeg  faaer  ftriffet  min  ^inb  ub.  3a  2)u  blt»er 
t)er  »et  i  Stften,  Sltfreb/' 

„9tet  Xd,  Xante.  3eg  I)ar  trattft,  jeg  »il  gaae, 
naar  jeg  l)ar  bruffet  S^^ee.'' 

„3la,  2)u  fan  gobt  blioe  f)er,  forbi  jeg  gaaer, 
!Du  l)ar  jo  9Wober  og  Somfru  Slielfen,"  raabte  3ba 
jljælmf!  og  lob  inb  i  ©pifeftuen. 


76 


„Sieutcnant  S^Udf  fommcr  hev  i  9lftcn/'  fortfattc 
%m  3)abl,   ixiet  bun  paffefe  ftt  ©triffetei  fammen. 

„^oem  er  Det?  ?icutcnant  3"^'*?  t)am  fjenDer 
U^  flet  iffe." 

„9?ei  han  er  forft  femmen  t)er  i  ^ufet,  cfterat  2)u 
i>ar  taget  paa  Santet.  !l)af)(  ^ar  gjort  ^an^  SSefjentt* 
ffab  i  klubben  og  t»a  ^an  boer  ber  i  ^ufet,  fommer  ban 
næften  btter  3(ften  og  (piller  et  ^^arti  meb  !Din  Onfel/' 

»3a  l}an  er  Da  ingen  ©runD/  b»orfor  jeg  fhilDe 
bliioe",  foareDe  3(lfreD  leenDe,  Da  Ijané  Xante  forloD 
33æreli'et. 

„!De  fienDer  bani  jo  alDeleé  iffe'',  uDbr^t)  jomfru 
5?ielfen  irtrigt. 

„Derfor  tiltroiffer  ban  mig  heller  iffe."  Dg  nu 
I)enfalDt  2llfreD  atter  i  2)rommerier,  meDené  ^an  Dog 
ficDfe  meD  Øinenc  fulgte  enhoer  S3ettægelfe,  3pnifru 
9?ielfen  gjorDe.  @n  Stoi  fra  Det  tilftoDenDc  93ærelfe, 
f)ttor  3Da  larmebe  meD  Xheefopptrne,  ræffeDe  ham  og 
efter  et  S^ieblifi?  Setænfniug ,  fom  om  han  t>ar  i 
33ilDereDe  meD  h»aD  han  f!nlDe  fige,  ftreg  han  fit 
lyfe  .^aar  fra  *4>anDen  og  fpurgte:  ,,ht>orleDe^  gaacr 
Det  egentlig  meD  Denne  Overfættelfe  af  l'liouc^feau  ? 
@nDnu  er  Der  3ntet  uDfommet." 

„oa,  jeg  m-cD  virfelig  iffe/'  f^areDc  3ulie  — 
3omfru  Si^ielfen  —  rafT,  iDet  \)m\  beD  en  (5nDf  6ilfe  af. 


77 

„2)a  burbe  bet  egentlig  intereéfere  Slffe.  9?ouéfeauø 
£)ptræben  er  et  $I)cencmen  i  ^f)iIo[opf)iené  .^iftorie 
og  jeg  troer,  at  mange  af  ben  fenere  ZiV^  :p{)iIofop^iffe 
^rembringelfer  ere  uforftaaelige,  naar  man  iffe  fjenber 
Øtouéfeau.  ($n  gob  Stoerfcettelfe  »itbe  »iftnof  gjøre 
@attn/' 

"3(1/  U%  br^ber  mig  "oirfelig  albeleé  iffe  om 
^^ito[op{)ien;  ben  forftaaer  jeg  Ugefaalibt,  [om  [aa^ 
mange  5(nbre/'' 

»»3a  bet  er  rigtignof  unegteligt,  at  mange  [tore 
$^i(ofopf)er  ere  albeleé  uforftaaelige.  ''Man  feer  jo 
enbogfaa,  at  3J?CEnb,  ber  ere  ^inanben  aiUk^  mob=f 
fatte  i  Stnf!uelfer,  paaftaae  og  besife,  at  be  ere  Xil^æn^ 
gere  af  famme  ©fole  og  tak  i  bereé  5D?efteré  5(anb. 
!l)et  fan  iffe  ncegteé.  3)et  er  »ift  ogfaa  X>tt  ftffrefte 
.tjenbetegn  paa  en  ftor  ^^f)ilofop{),  naar  ^an  fan  gjøre 
fig  forftaaelig  uben  at  ^an  be^oser  at  banne  fig  en 
f)eel  n^  !Diatectif.  3o  ffarere  en  ^4^f)ilofopt)  f)ar  fme 
Xanfer,  befto  mere  populært  fan  f)an  naturligsié 
ogfaa  ubtri}ffe  bem;  og  bet  er  ganffe  ftffert  ^f)t(ofo;! 
p^iené  Suiminationépunft,  naar  bene  ?Refuftater  blioe 
faa  fimpte,  faa  ftorartebe  og  faa  ffjonne,  at  be  blot 
bef)ot>e  at  appellere  til  et  aiminbeligt,  funbt  9)?enneffe6 
®onbt)ebéfolelfe,  for  at  forftaaeé  og  troeé.  53et)ifernc 
og  be  logiffe  Xanfeuboiflinger ,   f)»origjennem  ^i^ila 


78 

fopf)cn  fommer  til  biéfe  Sficfultater,  maa  i^iftnof  viltib 
blirc  minDrc  tilgjængcfifle.  —  3)et  funfe  imiMertiD 
Ⱦre  ret  iiiterc^fant,  at  tvinge  et  SKcunefTc,  fom 
alKefeé  ingen  gcrberefelfe  ()a»l)e,  til  lige  meteet  hin 
at  bejTjæftige  jit  ^ele  33æfen,  \m  f)ele  3!ienfeefne  met> 
at  fætte  ftg  inf  i  et  p^ilofopl)if!  S^ftem.  3a  t)an 
flfulbe  entogfaa  (elv  finfe  9tete  i  betteé  Terminologier 
uben  nogenfombelft  ^iJeilerning.  —  .^r»at  mon  ter 
oilDe  bliiH'  af  ^am?" 

„^an  biet)  (aamæn  albeleé  gal/'  utbrut)  jomfru 
9Zielfen  og  funte  iffe  længer  b^lbe  fm  Satter  tilbage. 

/,3a,  Det  troer  jeg  i  ®runl>en  met>/'  ft>arete  Sil* 
fret>  IcrtenDe  og  reifte  fig  op,  men  t>etble»  berpaa 
mel>  fpillente  S:ine,  „men  interee^fant  t?ar  bet  bog." 

„3a  meb  mig  llal  be  [aaniæn  iffe  anftille  gorfoget." 

„3)et  »ilbe  ogfaa  t>ære  €pnb/'  foarebe  Sllfreb  tan* 
fefulb  og  ftirrebe  paa  l)f"be,  men  ba  3ulie  unbfeelig 
rubmebe  og  traf  |lg  et  ^fribt  tilbage,  begreb  \)a\\,  at 
ban  maatte  l}aoe  fagt  noget  ©alt  og  meb  inberltg 
33arme  greb  ban  fjenbeé  Jj)aanb  unbev  boitibelig  gor* 
fiffring  om,  at  l)an  iffe  l)aobe  meent,  lu\ib  ban  (agbe. 

3ulie  vibfte  iffe  rigtig  om  \)an  t»ar  onb  eller  gob, 
om  ban  »ar  laub  og  b»)b|"inbig  eller  gal,  om  bun 
j!ulbe  lee  eQer  gro-be  oiht  bam  —  var  bet  bvbe  6anb* 
beber,  ban  ba»bc  fagt,  Ipor  funbe  ban  ba  iwre  inn 


79 

t>um,  faa  uUUcat,  faa  latterfig,  at  jigetjenbe  bem? 
»ar  bet  intetftgentte  pralerier,  f)t>or  jtf  ba  biéfe  bei*^ 
lige,  nceften  fromme,  blaae  SSine  bette  uubfigelige 
Ubtr^f  af  9to  og  ©ebtillib  fra?  I)»orfor  f)a»te  f)an 
ba  faa  feitet  bebet  ^enbe  om  ^orlabelfe?  f)i)orfor 
l^aftbe  3)af)lé  faa  ofte  talt  om  I)am,  fom  et  funbffabé? 
rigt  og  genialt  9)?ennej!e?  ^ei,  tænfte  ^un,  iDet 
l)un  gif  inb  i  Spifeftuen,  f)an  ftaaer  f)eit  o»er  mig, 
faa  f)øit,  at  jeg  iffe  forftaaer  I)am.  ^an  er  æbel  og 
gob  —  men  i!fe  faa  gob,  fom  —  . 

'SRan  famtebeé  om  3;f)eeborbet.  (Statéraaben  »ar 
ogfaa  fommen  inb  og  efterat  f)an  l^aobe  gjennemlobet 
Ǥcebre(anbet"  og  l)ift  og  l^er  ri;nfet  ^Janben  unber 
Sætningen,  unberrettebe  f)an  fig  f)oé  gruen  om  £)rb* 
ningen  af  jtt  ©piUeparti  for  benne  Siften  og  l^en^ 
t)enbte  (Ig  berpaa  til  Stifreb.  „^aa,  I)t>or(ebeé  ftaaer 
3)in  £)nfe(é  9lug? 

,Min  Dnfe(^  9lug?"  gjentog  Stffreb  fmilenbc, 
„ja  man  mærfer,  at  2)u  er  en  ^j<3bent)at*ner,  en  gor* 
retningémanb ,  ber  foroerier  Gfteraar  meb  goraar 
citer  —  2)u  »eeb  maaffee  iffe  engang,  at  man  faaer 
©æben  om  %oxaaxet/^ 

„.^»ab  bel)ager?  ubbrøb  ©tatéraaben  forunbret, 
»eeb  bu  »irfelig  iffe,  ot  ber  er  9toget,  man  falber 
SSinterfæb?  at  man  faaer  Oiug  om  ^fteraaret? 


80 

„3a,  fjcnre  Dnfel,  foareDc  91Ifret>  for»irret,  men 

—  l>er  er  3ngcn,  ber  noijenfinre  l)ar  faqt  mig  tet." 

„2la  ia,  vSniffnaf!  t»et  er  iffe  for  ben  ftaffelé 
fRu^é  6frll»,  men  man  aner  en  jTrocffelig  UinbenbcD 
baqret>  et  faabant  6rar.  2)et  reber  en  grufom  Uop* 
mverffomt)el>  for  I)t»al»  ter  omgiver  2)ig.'*' 

.,^a,  ber  er  t»ift  ogfaa  mange  Xing,  jeg  iffe  ipccb. 

—  3)?en  til  næfie  (Sommerferie  t>it   jeg   tage  berub 
igjen  og  fee  noie  til/' 

„3J?en  ^oab  ^ar  2)u  Pa  beftilt  i  al  ben  lange  Xib?" 

„Jp'oox  fif  !l)u  ba  SBi'ger  fra?  tbi  faaoibt  jeg 
t»eeb,  inbebolber  !Din  iDnfelc  3?ibIiotbef  fun  nogle  91f# 
banblinger  om  fliibenbe  C^^jobning." 

„^a  bem  t)ar  jeg  ogfaa  læfi;  bc  ere  iffe  jaa  gale, 
men  bet  ere  £5t>erfættelffr.  3«»rigt  fif  jeg  53oger  ber 
fra  Jljpbfnbapn.  ^I>anrler  fcnbte  mig  altib  ub,  hwab 
jeg  forlangte/' 

,/2Banbler?  l)t)ab  er  bet  for  en  2Banbler?"  fpurgtc 
Dabl. 

//Xiet  er  et  ungt  "iDJenneiTe  paa  en  18  jk  19  ?lar, 
ber  ftuberer  Wi^icin.  S^an  blei^  bimitteret  forrige  2!ar, 
men  vi  l)at>e  gaact  i  6 fole  fammen  i  ^iiorbingborg." 

"6aa!  X)et  er  ba  albrig  en  ^on  ai  *i<afior 
2Banrler  );>aa  ^JJ^i'en?" 


81 

„!Da  er  bet  rigtignof  unberligt,  ubbrøb  3ba  ftebt, 
at  @ar(  iffe  I)ar  gjort  mig  en  33ifit/' 

„2)ig?''''  lo  Sulie.  „Sa  ®ub  bet  er  jo  fanbt, 
bu  fortalte  mig  jo,  at  ber  oar  en  ^jærling,  ber 
^a»be  fpaaet  3)tg ,  at  2)u  f!u[be  giftet  meb  f)am/' 

„Sla  ftKe  noget  ©naf/'  fagbe  2)a^t,  ibet  ^an 
reifte  jig  fra  SBorbet.  //2)et  er  jo  beéuben  et  $ar 
Staréttb  fiben,  at  jeg  ^orte  op  meb  at  correfponbere 
meb  f)an^  ?5aber.  3Si  »are  forreften  Ungboméoenner. 
5D^in  ^one  og  3ba  f)a»e  ogfaa  for  flere  Star  uben 
tilbragt  en  Sommerferie  beroore." 

„3a  bet  blider  nu  5  Star  fiben,  men  jeg  f)uf!er 
Xid  faa  gobt.  3J?on  »i  iffe  fnart  ^al  berooer  igjen? 
jeg  morebe  mig  faa  beitigt.'' 

//3a,  2)u  morebe  2)ig/'  fagbe  ^xu  3)at)I,  nittenbe 
ret  grunbigt  meb  ^ooebet.  „3Jien  Sari  "oar  bengang 
rigtig  en  uartig  2)reng;  t)an  oar  meget  »ilbere  enb 
!l)u.  ©fjonbt  3  bengang  oar  14  å  15  Star,  gjorbe 
3  Spilopper  trob6  noget  tiaaré  33arn.  3a  »il  Du 
nu  tænfe  !Dig,  Stlfreb,  I)oab  be  en  2)ag  gforbe.  ^rcci= 
ftené  9J?arf  gif  lige  neb  til  ©tranben  og  paa  ©frcenten 
^at)be  ^an  gjort  et  lille  Slnlæg.  ^er  fab  jeg  en  gor# 
mibbag  og  læftC/  bo  jeg  lige  mebeet  opbagebe  Sari  og 
3ba  ube  i  2^anbet.  —  Qaa  ^a»be  be  truffet  ©trcmper 

6 


82 


oc\  €^foc  af  og  t)al)et>e  langt  ul>  for  at  fange  itrabbcr. 
@iit/  bt»or  faac  ^un  ut!  ^aaret  l)ang  ^cnte  nel>  om 
^or»ct)et  og  fjatftcfce  i  ^^antet  l)t)ergang  hun  buffcDe 
ii(\  —  ja  jeg  trocbe  »irfelig  bun  t>ar  trufnct.  Dg 
faa  ligi'fom  jeg  ftal  til  at  raabe  efter  l>em,  giver  bun 
et  rÆtfomt  ©frig  og  fommer  lobenl)e  int>  paa  (Strant* 
brebten  meD  Jljolen  flæbentc  efter  jig  i  33anl>ct  — 
oaat)  fom  en  fcrufnet  2)?uuiJ." 

„^a  men  @ul>,  SlioDer,  ter  Itfb  ogfaa  en  ftor 
jlrabbe  lige  ooer  gol>en  paa  mig.  3)erfom  ten  nu 
l)at)te  bitt  mig"  -  JDg  bun  traatte  ut>ilfaarlig  et 
»Sfritt  tilbage  for  at  fee,  om  ter  ingen  Krabber  »ar 
paa  (*3ulret.  §(lfret  faltt  imitlertit  i  betragtninger 
ooer,  l)t?orleteé  tet  funte  rære,  at  ter  altrig  r'ar 
mott  ^am  noget  ^Baatant,  og  fortfatte  trolig  fine 
(SfterforjTninger ,  inttil  3ta  fom  og  fagte  ,/éViirt»el"; 
t)un  gif  i  3!l)eatret.  @t  £^ieblif  efter  gif  ogfaa  *2llfret 
—  bjem. 

^aafnart  Ijan  fom  int  i  fit  ^^ærelfe,  tccntte  l}an 
jin  l'ampe,  tog  im  »Slobrof  paa  cg  begrntte  at  utpaffe 
nogle  33oger  ai  fin  MaH'if.  ^oer  *i3og  befaae  l)an 
ombvggeligt,  puftete  *3toiH't  ai  ten  og  blatete  terpaa 
i  ten,  metenn^  ban  fnart  Utfte  et,  fnart  et  antet  vrtet; 
tilfitft  blet»  l}an  fittente  i  6opl)aen,  fortvbet  i 
^aroningen  af  et    faatant  (itet.    3fff   fu  3)iine  for* 


83 

anfercbe  ^an  i  fit  S(nfigt,  folbt  og  ftrengt  fimtebe 
^kt  fig  fra  ben  ene  i^inie  tit  ben  anben.  ©aalebeé 
{)at)be  f)an  ftbbet  en  Zime^  5^ib,  ^a  ^urtige  og  lette 
5:rtn  f)ørteé  paa  Xrappen  og  iDøren  i  [amme  9iu 
fløi  op;  bet  »ar  g'arl  2Sanb(er.  ^an  »ar  mib^ 
be(f)øi  og  f)at»be  en  fmuf  gtgur,  ^an^  langagtige, 
mørfe  Slnfigt  ftf  et  fjoeft  og  listigt  Ubtr^f  af  be  fpil* 
lenbe,  brune  £5ine  —  et  Ubtri)f,  fom  man  i  »ore 
!Dage  nceften  fortanger  t)oé  et^sert  ungt  93?enneffe, 
man  ott  fatbe  fmuft. 

„Snbetig  —  enbetig  engang^',  ubbrub  ^an  og 
omfawnebe  Sttfreb,  ber  ^a»be  reift  fig  »eb  i)ané  Snb*! 
træben.  ,/«&»or  feg  bte»  gtab,  ba  j[eg  faae,  at  ber 
»ar  S»é  paa  2)it  3Særetfe/' 

Sllfreb  f)iatp  f)am  nu  f)an^  £)»erfraffe  af  og 
bragte  Ijam  til  Sæbe  i  ©op^aen,  mebené  f)an  fet» 
tog  ^tabé  i  fin  Sæneftot  »eb  ©iben  af  —  og  6on»er=s 
fationen  6egi}nbte. 

„9ka,  (Sart,  t)»orban  l)ar  2)u  egentlig  l)a»tbet?''' 

,/2)pperligt,  og  bog  reent  fnaȎ.  3eg  t)ar  moret 
mig  fortræffeligt,  men  jeg  troer  bog,  at  jeg  t)ar  fjebet 
mig.  3a  !l)u  troer  nu,  at  bet  er  $araboxer,  jeg 
fommer  meb/' 

„9tei,  t»ertimob!  3)? an  fan  gobt  more  fig  af 
lutter  ^jebfoml)eb  og  fjebe  fig  o»er  fin  egen  SJiorffab/ 

6* 


84 

„3a  faaoan  er  tct  t)a  egentlig  iffe  gaaet  til. 
3eg  bar  moret  mig  gott,  lettet  fortræffeligt,  men 
naar  jeg  feer  tilbage,  fan  jeg  iffe  ret  huffe,  ^»orDan 
t>ei  er  gaaet  til.  3eg  har  lært  at  fpille  SBillart.  3eg 
f)ar  leret  et  ret  et^entrrligt  i!ir>.  3eg  har  gjort  mange 
intere^fante  9J?enneffer^  ©efjenttffab.'' 

„^aal  —  for  trempel?" 

„Sieutenant  ^nii<t!  —  tet  er  et  fortræffeligt  2J?ens 
neffe,  en  rigtig  ®ut." 

„?icutcnant  3iili<^/  ^^'^^  hoer  i  famme  ^uu^,  fom 
min  Dnfel,  (5tat^raa?  Xahl,  h^or  jeg  netop  bar 
^ørt  l)ané  'Slamx  nævne  i  5lften.  3}?en  apropos  — 
t)ttorfor  l)ar  2)u  iffe  ræret  l)o^  min  Onfelé,  2)u 
f jenter  tern  jo?„ 

,,2ia  tet  er  —  ja  3)u  reet  nof,  naar  man  fom« 
mer  lige  fra  Santet,  er  man  liDt  untfeelig,  man  bar 
ri^fe  Borbomme  mob  bet  fjobenbarnflfe  ©elffab^lio. 
gober  l)ar  ogfaa  ræret  rreb  paa  mig  for  bet,  men  nu 
Du  er  fommen  tilbage,  funnc  »i  jo  i  gæHebéffab 
aflægge  en  3?itlt." 

„^a,  bet  funne  ri  -  men  nu  ribcre  om  Jieute^ 
nont  3wlid)!" 

„2a,  l)rab  ffal  jeg  ftge?  —  3eg  f)aT  gjort  bane 
'ScfjenbljTab  paa  en  JUncipe  og  ban  intere^ferebe  mig ; 
l)an  riffte  Sllt,  ban  rar  munter  og  lirlig.  —  3a  t»i 


85 

Isatte  oplevet  mangt  et  ©center  fammen  i  ©ommer 
^)aa  SlHeenberg.  ^an  bleo  forelflet  i  en  ©^pige  og 
er  nu  flettet  fra  ftn  gamfe  SeiHgl^eb  og  fiar  fetet  to 
Doiftoærelfer  oeb  ©iben  af  I)enbeé  3?ære(fe.  '^u  ^ar 
t)an  enbelig  funbet  ^aajhib  til  at  befoge  Ijenbe,  —  og 
fao  er  jo  %U  flappet  og  tiaxt/' 

,,(y(|!er  t)an  ^enbe  »irfetig?'' 

„3ci  naturlig t) lé ,  ^an  er  foreljlet  op  o»er  begge 
£5rene,  men  f)an  mener,  at  bet  t>it  »ære  gaaet  o»er 
tif  goraaret,  berfor  ^ar  f)an  fun  leiet  3Sceretferne  paa 
et  l^abt  5tar.  9)?en  er  bet  iffe  fjæft,  originalt  — 
u^^re  fint  ubtænft?  ^»ab  f^neé  !Du  om  f)am?'' 

„fortrinligt,  ^an  intereéferer  mig  færbeleé  me* 
get;  fortæt  mig  noget  mere  om  t)am !''' 

,,3a,  nu  ffal  2)u  bare  fjøre.  3gaar  Stfteé  »ar 
jeg  oppe  l^oé  l^am.  3Si  fabbe  og  paéjtarebe  i  Tløxh 
ningen,  ba  \)et  plubfeiig  ban!ebe  paa.  —  SJJutte  ic^ 
iffe  fpt)rge,  om  bat  iffe  »ar  bier,  at  ber  ^exx  3"* 
Ud}  buete  —  3o,  ft)arebe  jeg  raf!,  men  ba  3"^^^ 
ibetfamme  fneb  mig  i  9trmen,  begreb  jeg,  at  bet  »ar 
en  Staffer,  og  ba  ber  »ar  ganffe  morft  i  3SæreIfet, 
forfif frebe  jeg  t)am,  at  t)an  albrig  »ar  {)iemme,  og 
at  t)an  fieiben  funbe  træffe  I)am  o.  f.  ».  Stber  3ø*= 
ben  »ilbe  fgu  fætte  jtg  gan{!e  rut)ig  unb  »arten  auf 


86 

t»cn  ^err  ^iiiii).  ""XHen  faa  fan  !Du  troc  jeg  fofiet)e 
^am  uti  i  cu  gart/' 

„^an  er  altfaa  i  ©jcctf/' 

„3a  ban  l)ar  tjæret  meqct  ubeltig  forride  53in? 
ter  i  ^ajartfptt,  men  iaar  gaaer  t»et  bel>rc,  —  oq  bipié 
nu  itfe  ten  ©vpi^e  traf  faamangc  ^Jenge,  funbe  han 
fnart  Ⱦre  ufce  af  ben  tgjen." 

„3a  nu  baabcr  jeg  6arl,"  fi^arcte  3llfret>,  it^et 
^an  reifte  ii<^,  „at  1)n  albrig  mere  taler  mef  benne 
3u(ict)  —  eller  rettere  [agt,  jeg  »il,  at  I)u  ftrai  jTal 
br^be  mcb  bam/' 

„^yftm,  bccfte  Sltfrcb,  bet  laber  lig  paa  ingen 
SRaabe  gjcre/' 

„2)et  jTal!  1)u  fjenber  mig,  og  om  X»u  ogfaa 
maattc  foretræffe  «^r.  Sieutenanten  for  mig ,  maa 
2)u  unbf!»lbe,  at  jeg  forftwrrer  Dit  5ialg.  3^9  ^ax 
itu  i  iSinre  at  labe  !Dig  forbærre,  forbi  iDu  i  Ung* 
borni^  Ubcftnbigbeb  fol»  funbc  fin^e  3)ig  beri/'  XHlfrebé' 
Slnfigt  antog  et  Ubtri^f  a^  nceften  truenbe  S3eftemtbeb 
og  .Hjæfbeb.  ^an^  pbilofopbif!c  iBorfen  ba»be  libt 
efter  lin  braget  aOe  I)an^  SBefjenbte  fra  bam ;  bet 
»ar  iaa  »anfTeligt  for  9?ogen  at  ft>mpatbifere  meb  barn 
og  ba  ban  iffe  frnte<3  at  funne  rette  fig  efter  iMnbre, 
bapbe  ban  truffet  fig  tilbage  paa  fit  'i^licrelje  i  bvb 
(Jenfombeb.     .fiun  unrertiben  gif  ^an  ub  om  Wftenen, 


87 

fom  f)an  ba  tilbragte  i  forf!ieUige  gamtliefre'Dfe,  fj'oox 
man  næften  betragtebe  l)am  fom  et  35arn,  ber  maatte 
I)jætpeé  og  pkk6.  2)a  nu  Sari  fom  tit  ^jobenf)a»n, 
gjorbe  ^an  5((freb  en  ^int  og  fom  bet  ofte  gaaer,  biéfe 
to  Sontrafter  tittraf  binanben.  2)aglig  befogte  De 
I)inanben  og  mebené  Sari  gjorbe  (Spilopper  trob^ 
noget  53arn,  trippebe  Sllfreb  omfring  og  fmaalo  af 
f)am.  ^t»er  2^anfe  maatte  2I(freb  ba»e  at  »ibe,  tjser 
fli^gtig  ©fi;gge  paa  ^an^  3Iniigt  maatte  Stifreb  havte 
en  ?5orfIaring  oser,  for  at  bortr^bbe  ben;  et  faberligt 
og  fonligt  3Senffab  I)aobe  bannet  fig  imellem  bem.  3 
€arlé  »fjerte  »ar  intet  Onbt,  f)eUer  intet  ®obt,  fun 
©pirerne  til  2tlt  begpnbte  at  'om  Ug  igjennem  ?etnn# 
bigl}eben6  og  ben  barnlige  ©obbeb^  bcemrenbe  l!aage. 
»^er  »ar  en  'oii  Waxt  for  Stifreb,  meb  ufigelig  Øm? 
I)eb  omfluttebe  I)an  ^ele  Sarl^  35cefen  og  »ogtebe  paa 
I)»ert  ©fub,  fom  Øiebliffet  forte  frem.  Sarlé  natur== 
iige  2ioIigI)eb  og  fulDfomne  Ufli}tbigbeb  ^a»be  tiltrufler 
I)am  og  nu  —  funbe  i:)an  itU  mere  Ioéri»e  iig.  2)er 
gi»eé  @jæle,  ber  faalebeé  fipbe  fammen  meb  en  anben, 
at  be  fun  funne  Ie»e  i  og  meb  benne.  3  3tlfreb^ 
§ra»ærelfe  ^aobe  Sari  gjort  3uti<^^  35efienbtiTab ; 
f)an  {)aobe  3ntet  mærfet,  tt)i  ^an  morebe  fig  og  meente : 
for  ben  9tene  er  2ltting  reent.  ^miblertif  b»i»be  i)an 
bog  iffe  ffreoet  9ioget  berom   til  Sllfreb;  i)an  ^^asbf 


8M 


antoijct  bet  for  %in(\,  fccr  if!c  »ilbc  fntercéferc  ftam 
og  fun  nu  0(\  ta  oar  ten  !Ianfc  fom  en  l)abfot>t 
Slnclfe  tuffet  op  for  fjam:  f)t>at>  'oil  l)an  fpneé  om 
ret?  9?u  gjortic  (Earl  oel  not^Ie  3ntt»ent>tnflcr  mob 
faaleDeé  ftroi  at  br^^te  meb  ^ulid),  men  te  rare  i 
©runten  mere  for  at  retfærliiggjpre  ftg  for  3tlfrft. 
2)enne  gif  met>  t)urtige  Sfribt  op  og  net  at  ©uloet 
og  paaftot  met  fott  9loIigbet,  at  bane  33iUie  jTuIte 
i!ee,  mctené  b^n  utt^iHete,  bt*or  letftntig  (5arl  t»ar, 
bt>or  got  og  lorente  ban  iffe  teftcmintre  rar  og  bror 
fafi  og  uroffeltg  ban  rilte  utfore  fine  53eflutninger. 

„Og  3omfni  9?iel[en  ?"  gjentog  ban  flere  @ange. 

.^un  fat  imitlcrtit  bjemme  paa  ftt  S^o-relfe  og 
fvete.  Jtort  efter  J^becn  barte  bun  forlatt  Gtati^raa* 
tene.  (5^rintringcu  om  Sllfret  jog  untertiten  53lotet 
op  i  t)enteé  finter,  etleré  »ar  ^un  bleg;  a}  og 
til  h>ttete  ^un,  metem^  bente^  ^ænter  [anf  net  i 
Sfjotct  og  en  ufrtrtUig  laare  foltt  net  paa  6tt* 
toiet.  ^entet^  lille  ^^orclfe  rar  ^rggeligt  og  net, 
en  rafT  3lt  flammete  i  ten  fiore,  gammeltagø  Jla^ 
min;  mitt  paa  ©ulret  ftot  et  litet,  pallifanter* 
malet  33ort,  betaffet  met  Srtoi.  (*n  tpb  SKantfol* 
fcftemme  lot  fra  53a:relfet  ret  <5iten  af  og  3ulie 
bfiete  ftg  bef^antig  fremat,  for  at  opfange  Ortene  af 
(Sangen.     *4^lutfelig  borte  ten  op,  2)ijren  gif;   3ulie 


89 

reifie  fig  mefanif!  fom  om  ^un  »ilbe  !igge  giennem 
ffl%U^uUet,  ba  ber  ibetfamme  banfebcé  paa  f)enbeg 
3))3r.  „^om  inV%  fi?arebe  t)un  fagte  og  g^fte.  3)et 
»ar  Sieutenant  Bii^i^-  '^o"  ^^^  ^^^  9)'?anb  paa  ^en^? 
»eb  30  Slar,  l^øi  og  fraftig  bi)gget;  et  ftort  fort  ©fjceg 
bebæffebe  næfien  ^al»belen  af  SInfigtet,  h}ft  fort  ,§aar 
frufebe  fig  »eb  Xinbingerne,  mebené  bet  o»er  ^anben 
begi)nbte  at  gaae  af,  et  ^ar  mørfe,  »ibunberligt 
flammenbe  Øine  ga»  f)ang  Slnjigt  et  Ie»enbe,  forføre*^ 
rif!  Ubtri)f;  i  »^aanben  bar  ^an  en  ^affe  f)»ibt  3!i2it. 

„llnbf!i;(b  jomfru  9tielfen!  9)?en  mit  Sgrinbe  er 
faa  belicat,  at  jeg  maatte  tale  meb  bem  paa  bere6 
SScerelfe.  ©eer  2)e,  jeg  er  »eb  et  31ilfælbe  fommen 
i  SSeftbbelfe  af  20  2l(en  Scerreb  I)er,  og  nu  »itbe  jeg 
gierne  ^a»e  f^et  mig  nogle  ©fjorter  beraf  —  I)»i^ 
!De  »itbe  »cere  faa  gob.  3eg  \)av  mebbragt  een  tit 
«WaaI/' 

Sulie  robmebe  og  mobtog  gaffen  meb  et  ne^jpe' 
Ijørtigt  „XaF;  ^enbeé  fjerte  banfebe  »olbfomt,  af 
en  !^al»be»ibrt  falig  3Ing|l  »ar  I)un  nær»eb  at  bri)be 
ub  i  3^aarer,  f)un  fv^nteé  at  fo(e,  at  Ut  »ar  uanftæn^ 
bigt,  at  Sieutenanten  bejogte  ^enbe,  l)un  fr^gtebe  for, 
at  ^fJogen  j!ulbe  fomme  og  bog  —  f!iæl»ebe  ^un  for, 
at  I)an  atter  j!u(be  gaae.  ^ixiié^  fortfatte  ^abfagte 
©amtalen  etØieblif  og  gif  berpaa,  efterat  f)an  f)a»bc 


90 

ubbebct  ilfl  XiUabelfc  tt[  at  maatte  fce  libt  til  unbcr 
S^Miingen,  Ca  ban,  (om  ban  fljopmtcnbe  bemærfete, 
var  meget  t>anf!elig  at  tilfreb^ftitle.  Unt»er  faatanne 
*]8aajTul>  oel)blet>  \}an  at  befijge  [}enX)e  b^er  9lften  oc; 
(om  ofteft  ÆI.  It,  naar  ban  fom  fra  iDabté.  «&an 
medbragte  ba  gierne  en  lille  ^Jrefent  til  3ulie  og 
'oit'fU  altib  at  ft?re  Samtalen  cfer  paa  et  faa  atmin^ 
beiigt  ®ebet,  at  ben  funt>e  fortfætte^  i  bet  Uenbelige. 
3ulie  lerebe  i  en  et>ig  9luue  af  gn>b ,  bi>er  !Dag 
glæbebe  bun  ftg  til  om  Siftenen,  og  om  Siftenen 
fab  b^ti  %  talte  3)?inutterne  til  ^iiiid)  pleiebe  at 
fomme,  og  fom  ban  iffe,  fom  fielDent  inbtraf,  gricb 
bunV  bt>ormeget  bun  enb  fogte  at  trofte  ftg  meb, 
at  ban  iffe  bat>be  looet  at  fomme.  @n  faaban  Siften,  ba 
Sloffen  alt  r»ar  en  l)al»  Xime  or»er  tolv,  fab  3ulie  og 
græb/  ©ntciet  t»ar  falben  ub  af  benbeé  ^ocnber  og  meb 
ocngftelig  $^nten  boiebe  bun  ftg  forover.  (Jnbelig 
bfiirte  bun  'i)cogen  fomme;  ,,bet  er  bam",  bt»i,Tebe  bun 
og  et  6mil  fom  frem  paa  bf^bei^  v^inber.  3  en  gart 
fprang  bun  op  og  aabnebe  "Døren  uben  at  pibe,  bt>ab 
bun  gjorbe  eller  vilbe;   ^aiid)  ftob  ubenfor. 

f,D\  er  bet  Dem?"  ubbrob  Julie  og  rafte  \)am 
^aanben. 

,,^ar1)e  Pentetmig,  Julie?*  fvarebe  3ul«<^  fwriflt 
og  iraabte  (nb,  men  Julie  inbfaae  iretfamme,  at  l)nn 


91 

af  fin  ^iærlig^eb  »ar  lebet  tii  at  gjøre  et  u^jaéfenbe 
©fribt  og  brøb  ub  i  3;aarer.  ^iiiidf  fluttebe  f)enbe 
meb  S5m{)et)  i  ftne  SIrme  unber  en  ©trøm  af  ^jærtegn 
og  ømme  9tarsne.  9Keb  uftgelig  gr^b  ^artg  3utie  ftg 
om  ^ané  ^até;  atbrig  t)a»be  I)un  tænft  fig  benne 
9)?uligf)eb ,  ^  ^er  begi^nbte  t)enbeé  fjærefte  2)rømme  at 
bibe  »irfelige,  f)er  »ar  Xittabelfen  tit  at  brømme 
»ibere ;  ^un  fang,  banbfebe,  (o  og  græb,  talte  og  fagbe 
3ntet,  l^enbeé  fjerte  ftrømmebe  o»er.  <BtaUelé  ^ige ! 
^un  f)aobe  atbrig  anet,  at  t)un  »ar  ©jenftanb  for 
3uHc^^  (Sfterftræbelfer,  meb  en  »ié  ©tolt^eb,  ja  næ? 
ften  ?^raftøben{)eb  t)a»be  t)an  ftebfe  be^anblet  I)enbe  og 
hm  i  »iéfe  £5iebtiffe,  ligefom  meb  ^ofD  truffet  f)enbe 
til  flg.  Biifi*^  ^or  for  flog  til  at  tabe  fin  gløbenbe 
SSett^ft  fomme  til  Ubbrub,  f)an  ^a»be  fat  fig  t  ©o? 
p^aen  og  betragtebe  ben  osergi»ne  3ufi^  nteb  en  %af 
beré  ømme  33(if.  9f?u  og  ba  gjengjætbte  i)an  ^enueé 
libenffab'  \ge  ^jærtegn  og  opmuntrebe  fjenbe  »eb  at  tale 
om  bere^  gremtib.  „3eg  er  iffe  rig  og  fan  førft 
gifte  mig  om  flere  Slår.  SSi  maae  berfor  fortfætte 
»ort  forrige  Si»  og  opmuntre  f)inanben  »eb  ^liii  og 
iStræbfomf)eD/'  ©lige  g)ttringer/  ber  funbe  »iDne  om 
en  inberlig  ^icerligi)eb,  ber  uben  Sibenffab  fun  føger 
fm  ©ienftanb^  fanbe  ir)tU,  gjorbe  ^ulie  f)enr9ft. 
Sari   l)a»be    imiblertib   efter  SllfreDé  S5nf!e  — 


92 

eller  ^Sillie  —  brubt  meb  ^ulidS^.  2)enne  »ar  altfor 
befTjceftiqct  tit  at  bemærfe  Det  eller  for  liflfflVlbig  til 
at  brvt>e  ftg  om  bet;  ban  fom  bacjfig  ^oé  3)a^Ié  og 
en  f!arp  iagttager  t»ilDe  lettelig  t)at)e  bemærfet,  at 
gor^otbet  ^er  f>at*l)e  foranbret  ftg  noget,  t>er  t»ar  inb* 
traabt  en  oié  gortrolig^eb  mellem  \)am  o^  gamilien, 
fel»  3ba  ftintcé  at  nærme  ftg  libt  tii  l)am,  ^un  coquet? 
terebe  iffe  [jclDcnt  mef  (jam,  ffja-nbte  ganfTe  uforbc? 
bolbent  paa  ^am,  naar  ^an  iffe  mfk  benbe  ben  meefl 
ubfogte  Opmcerffombeb  —  fort  fagt  t>eb  ^{celp  af 
ben  af  aUe  3)amer  faa  forfjælebe,  liUe  ?$ugl,  man 
falber  ©labber,  "oit^fk  2Ille,  at  ^ieutenant  3ulicb  jTulbe 
forlooe^  meb  ^M  ^a\)l,  fun  Sllfrcb  og  3ulie  ^i^\U 
bet  iffe.  2!»ertimob  funbe  man  iffe  nægte,  at  benne 
©ibfte  t)aobe  foranbret  fin  Opftjrfcl  noget ;  ^un  tiltog 
ftg  9iet  til  at  tale  afgjorenbc  om  3"Ii^/  pa^ifiob 
unbertiben  enbogfaa  meb  et  \n]t  (rfjelmeri,  at  Inm 
maatte  fjenbe  l)am  bebft.  3ulie  »ar  langt  fra  at  »ære 
jlolt,  at  »ille  l)CE»e  ftg,  fiben  ^iiUd)  l)a»be  tilftaaet 
^enbc  ftn  .$ljær(igl)cb ,  men  iffebeftominbre  følte  f)un 
ftg  bog  libt  mere,  Imn  tænfte  nu,  boab  l)un  albrig 
for  l)a»be  tænft,  at  l)un  bog  egentlig  fom  ^i>pige 
ftob  unber  3ba,  men  pcia  famme  lib  beinxgebe  ben 
Xanfe,  at  bun  engang  f!ulbe  Ⱦre  gru  3wli^/  ^f"^f 
til    at   opfore    fig   libt   mere    fremtræbenbe ,    ber  »eb 


93 

9Kot)fætntngen  til  ^enbeé  forrige  £))3fi?r[et  Ut  fif 
Ubfeentie  af  @toItf)el).  .^oé  !Dat)(é  ^»t)e  man  ftrax 
mærfet  tenne  goranbring  og  naturligvis  optaget  tten 
meget  ugunftigt. 

@n  Stften,  ta  Stlfret)  efter  ®æbt)ane  beføgte  fin 
£)nfef,  fotbte  %vn  2)af)I  ^am  og  3t)a  int>  i  ©pifeftuen 
og  bat)  ^am  om  at  invitere  Sari  til  et  ©elf!ab  og 
S3al  i  Slnlebning  af  3baé  gorloselfe. 

„gorlovelfe?"  gjentog  Stlfreb  forunbret,  meb  ^»em? 

,Ma  @ub!  bebfte  5llfreb,  Ut  er  ba  umuligt,  at 
2)u,  fom  fommer  l^er  l^ver  2)ag,  iffe  ffulbe  l^ave  mcerfet, 
at  Sieutenant  ^uli<i)  ligefra  bet  2)iehlit,  f)an  fom  f)er 
i  «^ufet,  l^ar  gjort  (^om  til  3ba.  3gaar  friebe  f)an 
og  iovermorgen  f!al  gorlovelfen  beclarereé.  @ee  f)er 
er  nu  en  paéfenbe  2eiligt)eb  til  at  invitere  1)in  og 
vor  unge  58en/' 

„Og  Dnfel  l)ar  virfelig  givet  fit  ©amt^ffe?'' 

„3a,  naturligvis,''  fvarebe  %xu  2)al)l,  libt  for? 
unbret,  „l)Vorfor  iffe?'' 

„«^an  er  et  ffammeligt  9J?enneffe,"  raabte  5(lfreb 
og  greb  ^t>a^  ^aanb.  „SSogt  2)ig,  gobe,  uffi)lbige 
©am!  f)an  bebrager  2)ig!  f)an  er  2)ig  iffe  vcerbig/' 

,Mm  ®ub  5(lfreb,  ^vab?  —  l^vorfor  —  l)Voraf 
veeb  !Du  bet?  ^vab  ^ar  ^an  gjort?'" 

„^vab  ^an  ^ar  gjort,   Xante,"  fvarebe  5llfreb 


94 

libt  flau.  „^rat"  t)an  ^ar  qjort/'  gicntog  ban  fiam; 
mcnfc  og  fugte  forgjæt>e^  et  Drt) ,  n  93et?i^,  ter  for 
iBerren  funre  ftemple  3"^^^/  "^f"  ^°"  f^nt»t  3ntet  og 
maatte  tie,  mebcnc  ban  rnef  frampagtig  ,§eftigbel» 
tr)?ffete  ^M^  ^aant. 

„3eg  bar  altrig  fov  mærfct  nogen  2t)ft  boé  Dig 
til  at  bagtale  golf/'  foarete  gru  2)abl,  ite  tbun  u»iU 
faarlig  faltt  paa  ten  2anfe,  at  Sllfret  clfTete  3ta 
og  tilfotete  terpaa  litt  ftolt,  itet  bun  gif  int  i  2)ags 
ligftuen,  „men  nu  maa  2)u  t>il»e,  at  ?ieutenant  ^iilid) 
er  forlor»et  met>  Sta,  terfor  maa  SDu  ber  i  ^ufet  tale 
litt  mere  telicat  om  ^am." 

§ilfret  fatte  ftg  i  en  ftor  ^æneftol  og  traf  3ta 
ben  til  lig. 

„(fiffer  2)u  \)am  t^irfelig  ^ta?  SSetrag  ll)ig  iffe, 
mit  fjffre,  elffete  S3arn!  (5l)!er  2)u  bam  ogfaa  met 
l)ele  2)in  8jcrl?" 

«3a/'  fimrete  3ta  fagte  og  grcrt. 

„^ax  Xu  tcenft  ITig,  at  ten  lit  ril  fomme, 
ta  alle  Ungtommenø  9lofer  t>iéne  ben?  Xet  er  iffe 
en  Salcaraleer,  tet  er  iffe  en  J)iomanritter,  !Du  jTal 
uælge,  tet  er  en  9(Sgtemant;  ten  3;it  r>il  fomme,  ta 
f)anø  forte  ^aar  graane  og  falte  af,  ta  l)ane  friffe 
$lnfigt  rvnfed  og  taTec  ben,  ta  bane  funfleute  £^ie 
bliiHT  mat,  vil  Xu  ta  ogfaa  eljTe  l)am?" 


95 

„O  tie!  tie  ftiUe,  fjære  Sllfreb!'' 

,/9Zaar  alle  3llutioner  fvinbe,  naar  !Du  iffe  længer 
fan  fnufe  og  h^ffaliggjore  ^am  meb  et  enefte  SBlif,  naar 
3  f!ulle  bele  Sbet  meD  ^inanben,  »il  3)u  t)a  elfTe  l)am? 
©taffels  unge  ^iger!  3  træbe  ]aa  muntre  og  brom? 
merige  inb  i  Utiet,  3  elffe  og  fmile  faa  l)ult'faligt  i 
(Sberé  ^jærlig{)eb,  men  (Sbcré  2)rom  er  fort,  3  'oaagne, 
naar  ©berø  »gjjerte  brifter,  naar  (erfaringen  meb  jin 
folbe  Slanbe  pufter  alle  ll)remme  bort  og  »ifer  (Sber 
'iion  —  fom  bet  er.  —  »pan  er  fmuf  og  manbig, 
f)an  er  ben  gerfte,  ber  ^ar  gjort  (5our  til  2)ig,  bet 
"oax  faa  o^errajlenbe ,  f)an  maatte  gjore  3nbtr^f  paa 
2)ig!  ^an  friebe,  fif  „ja/'  tf)i  ber  »ar  jo  ingen 
@runb  til  at  jige  „nei/'  ^an  fan  gobt  ^aoe  fat 
alle  !l)ine  Jlanfer  i  53e»ægelfe,  f)an  fan  gobt  l)a»e 
bemægtiget  fig  !Din  ^ele  ©jæl,  uben  at  2)u  berfor 
eljfer  l)am.  6og  i  2;it  »^jerteg  allerinberfte  ^'rog, 
^oor  maaffee  ben  rette  ^olelfe  ligger  ffjult  og  uænbfet 
—  o»erfli)llet.  2)u  fan  iffe  elffe  f)am,  3ba,  {)an 
er  flet." 

„,^»ab  ^ar  i)an  ba  giort/'  l)»i|!ebe  3t>a  græbenbe 
og  fajU^e  jig  om  i)am  ^alø. 

„3a  —  l)»ab  l)ar  l)an  gjort?''  raabte  5ilfreb, 
ftampenbe  meb  %o))m,  ibet  f)an  reifte  fig  —  „^»ab 
faamange  unge  3J?enneffer  gjor  —  ^aab^eb,  ber  fan 


96 

ttlflirte^   og   retteé  —   men    l)an   er  flet   —   ^an  er 
flet!" 

3)&erfit  opbitfet ,  ht?i[fet  fielDeut  f!eete,  greb  311* 
frcD  fin  D»erfraffe  og  gif.  ^»at)  ^tiaé  gclelfe  for 
3uli(^  angif,  baote  I)an  iffe  feitet;  tet  t>ar  gaaet 
^eiife,  fom  faa  mangen  anben  ung  ^ige,  I)un  ^awbe 
bengbet  fig  til  benne  ubeftemte  ^i^Mie ,  fom  enl)»er 
[muf  3)?ant)  fan  opoæffe  i  en  ung  ^^ige^  53rvft,  naar 
han  t»il;  ()un  f)at»bc  antaget  ben  for  Jtjærlig^eb  og 
fcr(ot>et  fig.  9tu,  ba  Sllfreb  t?ar  gaaet,  var  bun  oel 
noget  forvirret,  I)un  grab,  men  bcnbeé  51aarer  gjalt 
bog  meeft  Sllfreb/  mob  b»em  I)un  for  fprfte  @ang 
ft'lte  en  t>iet  S3ittcrheb.  6aa[nart  han  bai>be  luffet 
2)oren  og  ftob  i  ®angen,  betcrnfre  l)an  jlg  et  Sieblif 
og  gif  berpaa  op  ab  krappen  iftebetfor  nebat>,  ibet 
f}an  mumlebe  reb  fig  feli>:  „9?u  »il  jeg  tale  meb 
3omfru  9?ielfen!"  ^an  var  aUcrebe  fommen  op  reb 
Xrappcné  Gnbe,  ba  ban  plubfclig  ftob  ftillc;  ban 
borte  en  græbenfe  3icmme  fra  3"I'd)i?  "i^rrelfe,  bet 
»ar  3»lif.  3bet  gru  !DabI  aabnebe  1)oren  til  !Dag* 
ligftuen,  l)t)or  3ulie  \c[\? ,  ba»bc  benne  bi*»"t  b^^bed 
DrD  om  3i'li<i)^  5'-''rl'-'*^^»'lU'  '"fb  o^ii  og  »ar  ftrar 
ilet  ub  af  'i^vvrelfet,  neppc  ffjulenre  lin  53e»ffgflfe. 
//v^iilirf)!  3'il'f^)'  ^"  bar  bebraget  mig,"  l*b  ouiiec< 
6temme.    SWfrcb  ftanbfebe. 


97 

„Tim  min  bebfte^ige!  ^»or  fan  2)u  troe  bet?'' 
foarebe  .3"ttc^.  //3eg  t)ar  gjort  Sour  til  ben  ^i^é,  bet 
t)ar  jeg  jo  nobt  tii,  ieg  fom  ber  jo  bagltg  i  «^ufet. 
3eg  fan  bog  itk  gjore  for,  at  be  bumme  2)?ennef!er 
ftrar  bygge  Suftcafteller.  3a  —  jieg  fan  gii^e  !I)ig 
et  55et)ié  :paa  min  U^ylbig^eb-  2)n  »eeb,  at  bet 
om  otte  2)age  er  min  gpbfelébag,  jeg  ^ar  beftemt, 
at  t)or  j^orlooelfe  ffal  bedarere^  ^m  2)ag  og  —  f)er 
er  9f{ingene/'  Stlfreb  fanf  neb  )i>aa  Xrappen  næften 
hmt>\tl&^;  (Samtalen  f)ørte  o^),  men  l^an  mærfebe,  at 
Sneglen  ftrar  efter  bk)>  breiet  om  i  3wtif§^  2)ør.  ^an 
reifte  ftg  {)nrtigt  for  iffe  at  feeé  af  S^Jogen,  men  iDoren 
gif  iffe  op,  ben  »ar  luffet  iiaa^>  3JJeb  »^ænberne 
tæt  fnugebe  fammen  o»er  ^4^anben  fab  f)an  paa  Xrappen, 
'i)^t  »ar  f)am  fom  om  f)ele  QSerben  »ar  ubbøb,  fom 
f)ele  ben  brogebe  9)?aéfe,  ber  før  »ar  f)am  faa  fjær, 
fom  f)an  faa  gierne  »ilbe  orbne,  mebeet  »ar  funfen 
fammen  i  en  graa  Xaage,  ^»or  ^an  fe(»  forf»anbt. 
^ané  21inbinger  banfebe  »olbfomt,  mebené  l^ané 
fjerte  næften  iffe  flog,  f)an  »entebe  og  »ibfte  bog 
iffe  ^»ab.  ©aalebeé  i)at>\)(  fjan  omtrent  ftti^et  en 
Xime,  ba  et  unbertn;ft  ©frig  »afte  l^am,  bet  »ar 
Sulie,  ber  gif  inb  paa  fit  33ære(fe  @om  en  3tf|lnbig 
ftyrtebe  l^an  nebab  3^rapperne  og  ilebe  {)iem. 

9læfte  5Dag,  ba  Sari  om  ^^ormibbagen   fom  op 


98 

for  at  befi^e  tllfreb,  fanbt  f)an  ^am  Iiggent»e  i  ^eni^en. 
^an  ^avbe  mibt  om  Tiatkn  faaet  et  9(nfa[r  af  33Iot»? 
ftiutniiuv  t»er  fcrfi  r>ar  blft>en  ftantfet  om  5Rori]enen. 
Scegen  ()at»t»e  n^Hg  foilatt  ham.  .^^i"  1"^^/  mcbené 
hane  ^Særtinbe,  en  »enlig  gammel  .Kone,  om{)\>gge(igt 
oaagebe  otter  ham.  (5arl  faae  fig  forunbret  om  i 
•iBærelfet,  fom  om  ^an  [i?gte  2larfagen  til  Sllfrebé 
(S\?gbom ;  ben  gamle  Jlone  niffebe  betwbning^fulbt 
meb  »^ooebet  og  forlof  Q3ærelfet.  6arl  fatte  fig  reb 
Sllfrebd  <5^eng  og  bctragtebe  hane  9(n|lgt,  fom  hcin 
nffften  iffc  gjenfjenbte;  bet  cUeré  iaa  rolige  og  blibe 
Ubtrvf  l)at>be  t)cxtet  meb  en  forunberlig  Slapheb,  en 
guuUig  '^ax'oc  og  be  inbfalbne  £ine  fnnbe  let  gioe 
?$ormobning  om,  at  l)an  var  bob.  6arl  ble»  felt) 
angft,  {!iønbt  l)an  t)orte  l)am  brage  Slanbe,  og  lagbc 
ftn  .^aanb  paa  ^ané  ^anbe;  txn  »ar  globenbe  »arm. 
(?fter  et  £)icblif  aabncbc  3llfreb  STinene,  men  fjenbte 
iffe  (5arl.  Sllfreb  »ar  albrig  bleven  fig  be»ibft,  at 
^an  eljTebe  3nlie,  berfor  »ar  ©laget  Ijam  bobbelt  i 
bet  Øieblif,  ^an  opbagcbe,  at  hun  elfTcbe  en  '^Inben. 
.^an  l)a»be  albrig  marfet,  at  band  Xanfer  lamgft  og 
l)elft  b»alebe  l)o^  henbe,  og  hånd  (^i'lclfe  »ilbe  rime? 
lig»ic(  albrig  l}a»e  fnnnet  gjore  ng  gjalbenbe,  h»id 
iffe  en  ^bre  Cimft(cnbigl)eb  »ar  traabt  til.  ^an  »ar 
langtfra  foledlod,  mcu  bet  gif  l)am,  fom  alle  ^3^ilo? 


99 

fop{)er,  ber  if!e  tillige  ere  2)igtere,  tanfm  er  bere^ 
egentlige,  aanbelige  Si»,  itiebené  be  fun  fjenbe  bereé 
egne  gpfelfer,  forfaa»ibt  [om  Seenbrub  etter  anben 
corporfig  Ulempe  er  biéfe^  Starfag.  ©aabanne  3)?en^ 
nef!er  funne  enbogfaa  oi?erorbent(ig  let  labe  |tg  ^en? 
rt»e  af  bereé  gøleffer,  og  ganjTe  l^engise  ftg  til  bem 
uben  feli)  at  mærfe  bet;  bereé  5Be»ibft^eb  f)a(ter. 
?^ørftegang  5((freb  traf  Sari,  maatte  benne  næften 
ganjTe  fere  Sont)erfationen,  ^an  fe(»  t)ar  for  beffjæfs: 
tiget  meb  at  fce  paa  f)am  og  giennemtænfe  f)ané  Orb, 
f)an  »ifte  jtt  SSenjlab  »eb  at  optage  6ar(ø  SSæfen  i 
fig,  albrig  »eb  at  mebbefe  I)am  fit  eget  og  forft  ba 
f)an  »ar  f!ilt  fra  :^ani,  opbagebe  l^an,  at  han  ftotbt 
ret  inberligt  af  t)am.  (Saalebeé  »ar  bet  ogfaa  gaaet 
f)am  meb  3u(ie;  ben  Xanfe,  at  :^an  elffebe,  mlt)e 
f)a»e  bragt  bam  et  (Smil  paa  Sæberne,  og  at  ©jen^ 
ftanben  »ar  en  ©ppige,  »ilbe  maafle  ]^a»e  t»ungct 
i^am  til  at  benægte  golelfené  ®anbf)eb,  men  nu,  ba 
^an  elffebe  t)aabloft,  opløfie  al  ^ané  Xcenfning  ftg  til 
et  for»irret  6l)ao6,  ber  funbe  :^a»e  bragt  f)am  tit 
5San»ib,  t)»ié  iffe  ^'Jaturen  t)a»be  gi»et  (Smerten  Suft 
i  et  Saar. 

Sari  »ar  imiblertib  iffe  til  at  bringe  fra  Sllfrebé 
(S^geleie.  6fiønbt  benne  albele^  iffe  fjenbte  i)am 
eller  i  minbfte  3Haabe  [ynteé  at  br^be  ftg  om  Ijam, 

r 


100 

ttar  ^et  ham  tog  ni  ^cttelfo,  lurften  en  ©fæbe  at  t>ife 
fin  ^en  en  Dmt)i))5i3eliflhct,  t»er  iffe  bIcT>  paafTjj^nnet ; 
trot)é  ten  qamle  ^oneé  3ntit»entinger,  Der  næfiten  felte 
fig  fornærmet,  rt^ffete  6arl  int>  til  3(Ifrct,  tKbraqtc 
hele  ^ai^en  ret>  han6  ©eng  og  fot>  om  9?atten  paa 
\)an^  ©opha.  (Sfter  en  otte  1)age^  gorlob  begt^ntte 
Sllfreb  at  fomme  fig,  f)ané  ©con  bfe»  længere  og  ro? 
ligere,  l^an^  ?3(ot  circuterete  (angfommere  og  mere 
regelmæcsfigt,  han*^  matte,  flooe  53er>it»ftIo^het)  aflofteé* 
af  milfc  geberphantafier,  ja  i  'oi&]e  S^iebliffe  fjenrte 
han  entogfaa  (Jarl,  men  naar  ban  t>a  begontte  at 
mUi  forflarc  fig  ©ammenf)a'ngen  met  fin  ©pgtom, 
fauf  {)an  atter  tilbage,  lingen  oar  faameget  farligere 
fom  3ngen  her  fjentte  jjorbolbet  og  fnnbe  ()iælpe  i)am 
at  orbne  ham?  Xanfer. 

(in  2)ag  mottog  daxl  en  3ni»itation  fra  ©tati^raab 
!Dahl  til  33al.  3  fcrfte  S'ieblif  beftemte  han  fig  til 
at  gjore  en  llnbf!^>ltining,  ben  rilte  jo  oa;re  faameget 
minrre  bett^tente,  fom  9llfreb  jo  titen  hinte  intfere 
\)an\,  men  T\infen  om  53al,  Tanfen  om  3ta,  bragte 
^anø    f^^rige   58lot    i    59eiHTgelfe,    han    mottog    ten. 

©aafnart  Sllfret  t>aagnete,  fortalte  6arl  b^im 
met  et  glæteftraalente  ^ilnllgt,  at  han  jTnlte  til  5?al 
1)0(3  Dahlia;  ',?llfret  betragtete  ham  et  STieblif  for* 
untret,   greb  terpaa   om  ©engefanten,    fom  om  l)an 


101 

»ilbe  op,  men  fi!  ibetfamme  et  nijt  5lnfalt)  af  55Iot)tf 
ftt;rtningen.  QSeb  ^urtig  Sæge^jæfp  b(e»  ben  ftanbfet, 
men  3l(freb  laa  atter  ganfle  bet)ibftli?é. 

Sloffen  fi)t>  33ataftenen  ftob  (Sari  i  ©ntreen  f)o3 
(Statéraabené ,  ban  »ar  inciteret  tit  J^^ee  og  »ibfte 
naturligoté  ifU,  at  man  i  ^|oben^a»n  iffe  !an  »ære 
befjenbt  at  brtffe  Xt)ee  for  otte.  ^an  traf  berfor  iffe 
et  9J?enneffe,  ba  f)an  traabte  inb  i  ^pifeftuen,  f)cller* 
iffe  i  !l)agtigftuen ,  libt  forunbret  marfc^erebe  f)an 
fibere,  o»era(t  »ar  ber  oph}ft  og  elegant  becoreret, 
men  intet  ^IRennejfe  at  fee.  2)et  »ar  forftegang  i)an 
i  ^iøbenf)a»n  »ar  i  en  ^^finnti^fr^f^i  ^et  l^a»be  l)an 
f)ort  megen  .^a(e  om  ben  t)erf!enbe  (Sti»f)eb  og  gor* 
nemf)eb,  om  b»orIunbe  man  fom  i  ©eljfab  for  at  Itge 
—  ingenting  og  til  53al  for  at  gføre  6our  til  ^ufet^ 
^cttve,  men  (Srinbringen  om  3ba  f)a»be  beftanbig 
fi;lbt  I)am  ©tatøraabené  S3alfa(  meb  unge,  n»Iige 
li'Oienneffer,  ber  fom  fammen  for  at  banbfe  og  tilncbé 
ogfaa  ga»  be  ©amie  en  ^»ingom  meb  tii  3^af  for 
53atlet,  og  nu  —  {)er  »ar  iffe  et  9J?enneffe,  f)an  maatte 
altfaa  Ⱦre  fommen  for  tiblig.  ^iU  cergeriig  befiuttebe 
^an  »eb  fig  fe(»,  at  ^an  »ilbe  ftraffe  t)e(e  58a(fe(f!abet 
meb  en  imponerenbe  ©tolt^eb  og  benne  faatibt  om^s 
talte,  »eltalenbe  2!auø^eb.  „2)et  er  altfaa  fun  SfJarre," 
fagbe  f)an  til  |tg  fel»,  ibet  l)an  forfebe  jtne   Slrme 


102 

ooer  Snøftet  og  me^  et  fpo^j!  8mil  qao  i^  til  at 
betragte  et  ?l?aleri,  ber  ^ang  ot)er  ^^ianoet.  „Det  er 
10  3^^11  »^^or  ^»"  er  blepen  fmuf!  men  b»i^  *)3ortrait 
fan  t>et  r>a:re,  tier  f!ju(e^  bac)t>ef  liet  6i(feoinba:ng?" 
mumlet>e  ^an  09  traf  en  Xabouret  frem,  fom  ban 
fieg  op  pna.  9)?er  .^aanren  ftottet  mot»  QSæggen  ftot' 
l)an,  I)ell!enfce  ftg  int>  o»er  pianoet,  og  betragtede 
3taé  ^ortralt;  atle  gamle  3}?tnter  lueDe  tgjen  op  i 
f)ané  53rvft,  l>e  teilige,  gule  Soffer  t>are  forpunbne, 
men  ban  ftf  iffe  Xtt)  til  at  an\tilie  nogen  Sammen^; 
ligning  mellem  for  og  nu,  }aa  alr>eleé  f)enfunfen 
»ar  l)an  i  ^Betragtningen  af  ^j^ortraitet.  Men  nu 
tet  anDet  —  l)an  f!ult»c  lige  til  at  lofte  en  glig  af 
gorljænget,  t>a  en  fin,  liM  bifter  ^Stemme  ifetfamme 
lob  bagoeb  ^am :  „33ærf  go  og  lab  »ære."  Sari  fprang 
net)  af  Stolen,  fom  om  l)an  »ar  ramt  afSpnet;  foran 
l)am  ftop  3ta  blul?fen^e  rot>  af  ^rebe,  b»ab  ffulbe 
l)an  gjore?  ban  »ilre  lige  til  at  ft»rte  uf  af  3)oren 
for  airrig  mere  at  fomme  igien,  t>a  3l»a  fortfatte: 
„!t)et  rar  betre,  at  1)e  gif  int  og  ^jalp  ID^oter  met> 
£)rt>ningen  af  1l)eet«?iet,  biin  bar  »entet  længe  paa 
a)em." 

„^»ao  bebager?"  fpurgte  6arl  opirret  og  breiebe 
fifl  om,  \aa  at  ^\}\(t  fra  dampen  falbt  paa  l)ai\^  Jlnfigt. 

,/J)^'n  ©ub!  bet  er  jo  (Jarl,"  ubbrÉ»b  3ba,  fom 


103 

fortjen  fjabbe  antaget  ^am  for  en  ^eietimer,  l>a  f)un 
umuligt  funbe  antage,  at  9*iogen  t»i[De  !omme  ^(olfen 
fiw  til  33a(,  og  feb  foroirret  »eb  benne  Ooerraffelfe 
faftebe  ^un  ftg  (eenbe  om  gaffen  paa  l^am.  „£)g  jeg 
troebe,  at  2)u  oar  en  litte  2)reng.  SKen  fjenbte  2)u 
mig  iffe  tgjen?" 

„3o,  ?^rofen/'  foarebe  Sari  tangtruffent  og 
Iraabte  et  ©friot  titbage,  mebené  f)an  petibtet)  at  betragte 
^enbe. 

„<g)or  6art!  !l)u  maa  itfe  i>ære  »reb  paa  mig," 
fagbe  3ba  efter  et  Øiebtif^  53etænfning  meb  Penne 
etfføærbige  ^'JaitJitet,  font  !un  tilhorer  Uugbom  og 
Uf!i)lb.  !l)erfor  feer  man  ben  atbrig  mere  i  ^joben^ 
t)aon,  tt)i  ben  gamle  ^ibéregning :  Som,  unge  ^iger 
og  titfibft  futbt  uboiftebe  £l»inber  er  ^er  aftoft  af: 
forflætebe  Unger,  ©fotetofe  og  ooxne  3)amer,  og  t^ffe^ 
bet  unbertiben  t>ort  X^eateré  ^nftnerinber  at  gioe  os 
tn  ©ti}gge  af  ben,  W  t)armeø  ^joben^aon^  fnorte 
9Zaturborn  oser  benne  Stffectation.  ^^M  »ar  efter  atic 
gamle  Xanter^  SJJening  flet  opbraget;  forgiæseé  t)a»De 
man  fagt  t)enbe,  at  t)un  iffe  maatte  ^^olbe  af  »^otbergé 
Somebier  —  tid  er  mob  2tnftænbig^eben.  !l)et  er  iffe 
^Joefie.  2)et  er  ^'Joget,  ber  fun  paéfer  jtg  for  3^iene* 
ftepiger  —  forgjæoeé  t)aobe  man  rettet  og  forbebret 
paa  t)enbe,  f)un  »ar  og  bteo  iffe  9lnbet,  enb  en  ub^:^ 


104 

tiotelic},  lide  Sant^bwpii^e.  ^ffetefiomintre  far  Inm 
blct^en  feteret  af  en  fært»ele^  fmuf  Sieutenant,  Der  rar 
nærrcO  at  blb c  (Japitatn,  men  tet  er  gaf eren^  cft>(t, 
fai]Pe  man,  og  tenneganq  ^arf e  man  JRet.  ^tati^raab 
3)a!)(  »ar  nemlig  en  rig  9J?anr,  og  en  fparfom  SJIant; 
I)an  beboet^e  rel  en  fmuf  dtage,  men  t)an  giort>e  allirig 
©elffaber,  ban  tænfte  fun  paa  fine  ^forretninger,  fine 
"Titler  og  fine  ^u'nge.  —  ,^onen,  ja  I}un  jTulre  fcrg; 
for  at  arrangere  l)ané  Spilleparti,  og  gjore  Q3i|lttr 
^0^  (SonferentéraaD  *2i.  og  @el)eimeraat)  33.  og  faa 
opdrage  3)atteren. 

(Sari  »itifte  i  lin  gorlegenber  iffe,  braf  ^Km 
fhilte  fr>are,  men  ^ba  tog  bam  pet  ^aanten  og  Iraf 
Ijam  meb  fig.  Sfc^tfamme  bcrte^  fra  Spifeftuen  tur* 
tige,  fafte  3!rin  og  (Stcien  af  en  Sabel,  ^uiid)  traabte 
inb,  flæbt  i  fulb  ®aUci.  ^ai\  »ar  Pirfelig  fmuf  i 
5lften,  ben  glimrenbe  Uniform  )>ifu  ret  ban?  ubmarferc 
gigur,  bet  mantige,  raffe  Stnfigt  t>ar  enbnu  fmuffere 
t>eb  et  eicnbommeligt  Ubtr^f  af  5llpor;  f)an  t>ilbe  bare 
pæret  enbrer  Drinbee*  Stoltbeb  —  fun  netop  iffe 
3baé.  .^un  ii?nebe,  ba  ban  traabte  inb,  og  meb  en 
benbe  albele?  uirnnt  Ufifferbeb,  prefenterebe  bun  be  to 
»^errer  for  l)inanben. 

^3eg  ficnbcr  gobt  SCanclcr,*  frarebe  3^^'^  ^^^ 


105 

et  meget  t>enf!abel{gt  Smil.  ,,!Det  er  enbogfaa  en 
af  mine  3Senner." 

„?Ru  [migrer  2)e  mig/'  f»arebe  ©art  met)  et  i;berfi 
ironiff  ©mil,  og  bøt>  3ba  Strmen  for  at  f(?re  l^enbe 
int)  i  bet  anbet  9}ære(fe. 

5Reppe  oar  !Døren  luffet  efter  bem,  fer  3ulie 
traabte  inb;  et  Sikblit  biet)  f)un  j^aaenbe  for  at  be^; 
tragte  ,^nUi^.  @t  »ibunberligt  Smil,  fulb  af  ffjæ* 
renbe  Smerte,  lagbe  fig  om  ^ané  Sæber,  iia  {)an  faae 
3ulie,  men  t)a  l)un  ibetfamme  fl^ngebe  ftn  5lrm  om 
i)ané  ^alé  og  fpéfebe  Ijam,  forft>anbt  bet,  og  for  et 
£5iebtif  luebe  ben  gamle,  libenf!abelige  i\)\t  op  i  f)an6 
53lif.  „Slibrig  ^ar  jeg  [eet  3)ig  faa  fmuf  for,'''  fagbe 
f)un,  og  ftjéfebe  ^am  paam;,  mebené  ^un  'i^alti  cengftlig 
betragtebe  be  »erlenbe  Ubtri;f  i  ^ané  5ln|tgt.  2)et 
oar  fom  om  mættet  93elli}ft  plubfelig  inbjog  f)am  en 
uimobftaaetig  3Sæmmelfe,  og  meb  iéfolb  9ioligf)eb  greb 
l)an  l)enbeé  »^aanb,  meben^  ^an  pegebe  op  paa  3baé 
^ortrait. 

,/3)et  f)ar  jeg  albrig  feet  før,''  ft»arebe  3ulie. 

,^£)g  f)er  l)(enger  f)enbeé  ^oxlo'oete,  men  forft  om 
nogle  Ximer  tageé  gor^ænget  bort,"  fagbe  ^nii<ij  og 
løftebe  ibetfamme  tiet  gronne  Silfegarbin.  2)et  »ar  t)ang 
eget  ^ortrait  i  famme  Storrelfe  og  gorm  fom  3baø. 
3ulie  breiebe  fig  t)urtigt  om  for  at  f|)ørge  om  Sammen? 


106 

gængen,  ba  3uli<^  nteb  et  ftoft  5?uf  cngagerctc  benbe 
til  2Dcn  DanbS,  og  forfob  ^ærelfct.  ?Web  en  frampe* 
agtig  53cocegelfe  mob  fjertet  ilebe  3ulie  op  paa  fit 
dammer. 

Sari  r»ar  imiblertib  atter  fommen  i  miéant^ropif! 
Sune,  t^i  3ba  l)aobe  fiben  3iili'^^  5lnfomft  alpele? 
foranbret  fin  Dpfcrfcl.  ^un  t>ar  taui?  og  næften  fra* 
ftcbenbc  imob  f}am.  ^an  mt)it(  ilte  rigtig,  {)oab  f)an 
jhilbe  troe;  2(lfrebé  ^arme  oper  3uJic^^  Jrfi^f^rb 
^aobe  ogfaa  finittet  f)am,  bertil  f)at?be  ^an  fø(t  fig 
faa  forunberlig  ot>crrafTet  »eb  at  fee  ham  optræbe  t)er 
unber  en  faaban  3J?af!c,  at  han  i  forfte  Sieblif  bat»be 
bcl)aublet  i)am  libt  uoverlagt,  nu-n  t}t?orfor  jhilPe 
3ba  br^De  fig  om  bet?  ^an  tænfte  befianbigt  otjer 
bet,  og  oilbe  t)t>ert  25ieblif  til  at  tale  meb  3ba*  om 
bet,  men  hun  unbgif  ham.  jmiblcrtib  opnaaebe  l)an 
bog  fm  »^cnfigt,  bet  fpobffe  '^Infigt,  han  fatte  op,  og 
ben  l}aarPnaf febe  Xaucil)eb ,  han  t^eblige^olbt ,  impo* 
nerebe  »irfelig,  og  3ngen  auebe,  at  ben  bog  i  ©runben 
t>ar  paatagen.  33el  fjebebe  Sari  ftg,  t^i  bet  er  jo 
rigtignof  et  nbeljageligt  'S\m,  at  fee  ftnc  gobe,  gamle 
vKaminerater,  fom  man  faa  tibt  bar  flaaet  on  gem\>tlig 
6labrcr  af  meb,  gaae  omfring  fom  llhimier  og  Icr^pe 
haltenbe  J^loffler  frem  om  *|Joe|l  og  Dpb  og  aubre 
a'tl)erij!e  Sniuer,  meben^  Damerne   i  bered  %x\^l>  aU 


107 

beleé  glemme  fig  fe(»,  og  affløre  bereé  ^ele  ufogiffe 
2!ænfning  for  i!fe  at  faae  Ubfeenbe  af  ®iæé  —  ja 
l^an  maatte  jo  fjebe  fig,  men  itte  befto  mtnbre  følte 
I)an  jtg  bog  faa  unbertigt  ftemt,  faa  glab,  fom  om. 
St»et  fcrft  ret  begi^nbte  for  Ijam  ibag.  ^an  banbfebe 
flet  ilte,  men  ftot  unber  2)anbfene  forbetmefte  meKem 
nogte  ælbre  Warner,  fom  f)an  conoerferebe  meb  mage* 
l&it  Sb,  mebené  ^ané  Xanfcr  flui  {)e(e  3)anbfefalen 
runbt,  og  »^ooebet  ut»itfaar(igt  be»ægebe  fig  efter 
SD^fifen.  ©enere  f)en  paa  Stftenen,  M  man  omtrent 
i)^^^  ai]]>i\t,  fom  gru  1)ai)i  ^en  til  Sari  og  fpurgte 
til  Slifrebé  33efinbenbe.  Sart  fortalte  nu  »ibt  og  brebt 
om  f)ané  ©^gbom,  inbtil  gru  2)a^(  afbrob  f)am :  „3a, 
faafnart  ^an  nu  begt}nber  at  fomme  fig,  »il  jeg  op 
at  fee  til  t)am.  3o»rigt  er  t)et  ret  gobt,  at  ^an  iffe 
er  ^er  i  liften,  bet  »iibe  jo  ^aoe  »æret  t)am  et  ^aarbt 
@Iag." 

Sari  »ilbe  juft  i)ttre  ftn  gorunbring  o»er  benne, 
fom  bet  fpteé  ^am,  »ibunberlige  58emærfning,  ba 
Stotéraaben  ibetfamme  ubbragte  en  @faal  for  £ieu# 
tenant  ^iiii^f  t)»ié  gorlo»etfe  met>  3ba  :^an  ber»eb 
beclarerebe.  ^errer  og  2)amer  ftimtebe  nu  fammen 
om  bet  unge  ^ar.  Sari  greb  mefanij!  fit  ^laé  og 
fulgte  ©trommen.  3ba  ftob  »eb  ^niid}^  ©iDe  og 
mobtog  ©jcefterneé  ?i}fonf!ning,  I)un  »ar  unbfeelig  og 


108 

fitrrere  mct»  pinlu]  Uro  ncl*  vma  ®ult>et,  mebenS  bun 
Iu]cqvtPiflt  ^olt»t  ilt  @Ia(?  frem.  3t>ft  C^arl  fitnfefe 
mct'  beut>f  og  met>  et  iinterlisit  t^cemobiv^t  Utmif  l)t)ii 
fJete:  jeg  onfTer  ^em  til  h)fU,  flog  ()un  Eiiicne  op, 
og  faae  paa  ^am  mcl>  et  eientiommeligt,  intetfigcnfee 
53Iif;  ^un  fi'lte  fig  faa  ligegt^ltig  moD  2l(t,  ^oab  ter 
omgat*  ^ente,  bun  i^ar  forlooet,  altfaa  elf?ete  bun  fin 
^jærefte,  og  alt  SIntet  maatte  ba  i->ære  b^ibt  folbt 
og  ligcgvltigt.  3ntet  £)rt»,  ingen  J^anfe  fan  finte 
UDtr^f  for  benne  golelfe,  bet  er  fom  naar  en  for 
fiærft  fpænbt  (Streng  paa  en  33ioIin  plubfelig,  iftebetfor 
at  fpringe,  breier  Sfruen  runbt  og  i  eet  6ecunb 
gjenncmlober  alle  (Scalaené  !Xoner,  og  enber  i  en  for# 
Dirret  mumlenbc  St)b.  (Sn  faaban  golelfe  fan  fnn 
tolfc  fig  i  et  ^lit ,  men  bette  S3Iif  forftaaeé  albrig, 
naar  bet  iffe  fan  gjengja'lbei^.  (5arl  folte  fin  ^aant) 
iittre,  hun  mir  nari'^eb  at  tabe  |lt  &[a^.  Slnben  C*^ang 
ftob  ban  i  33egreb  meP  at  gaae,  men  atter  biet*  ban ; 
bPorfor  f!a(  jeg  fiaa^'^  —  f)»orfor  fTal  jeg  bli»e? 
tænfte  l^an,  men  ftillebe  ftg  bog  inb  i  Xanbfefalen  i 
en  33inbuei?forM)bning,   og   betragtebc   be  3)anbfenbe. 

,,!De  banbfer  iffe  c*"  fpurgte  en  y^erre  barn. 

„9ipi,  jeg  trænger  iffe  til  Wotion/  frarefe 
fflanbler  ligegi)ltigt,  „og  bvab  er  vel  ben  (Springeu 
09  "ipj^PPf"  '^Inbet,  enb  ^J)?otion." 


109 

„^aa  maa  3)e  »ære  meget  pvofaif!/  f»arebe  ben 
5tnben,  Jeg  fpringer  iffe,  jeg  t)cpper  iffe  —  ieg  banbfer. 
ajJufifen  bringer  ait  mit  5Blob  tit  at  banbfe,  ja  !De 
forftaaer  iffe,  f)in(fen  9f?i}belfe  bet  er,  faafebeé  at  fli;tte 
fme  gubber  i  Xaft  meb  2!onerne/' 

„Sta  JO/'  [»arebe  (Sari  tjranten,  ,4eg  l^ar  ogfaa 
banbfet,  men  — ''■' 

3ba  inclinerebe  ibctfamme  for  ^am,  ^an  banbfebe, 
og  neppe  »ar  f)an  fommet  @u(»et  en  f)al»  @ang  runbt, 
før  f)an  »ar  2)anbfer  meb  Sis  og  ©jceL  ^an  gif 
ftrar  f)en  for  at  engagere  jig  en  2)ame;  ibet  f)an 
gif  runbt,  ^ttrebe  en  ^erre  til  fin  !Dame :  „til  3)anbé 
bef)0»eé  ^jcertigbeb"  „og  tit  ,f  icer(igf)eb  bef)0'oeé  ^Banbé/ 
f»arebe  3)amen,  (Sart  »enbte  fig  om  og  raabte  teenbe: 
,,og  tit  2t(t  i  ?i»et  be^o»eé  ^jcerlig^eb  og  3)anbé/' 
og  bermeb  banbfebe  f)an  I)ete  Sjatten. 

Sutie  »ar  ikt  op  paa  ftt  QSceretfe;  i  fin  35a(p^nt 
i^a'o'oe  t)un  faftet  fig  paa  (Sop^aen  og  fab  I)ele  ^fJatten 
fti»  uben  at  rore  fig.  @t  ©lag  t)aobe  ramt  l^enbe,  fom 
l)un  iffe  funbe  fatte,  „bet  er  forbi!  —  nei  bet  er 
umuligt,''  f»arebe  i^un  fig  fel»,  og  fnugebe  fme  .^ænber 
fammen.  3ngen  Xaare  græb  bun,  meb  et  tort,  brcen? 
benbe  Slif  ftirrebe  ^un  frem  for  ftg,  „umuligt !  umuligt," 
^»iffebe  ^un  og  lænebe  fig  -tilbage  i  bet  ene  ©opf)a^ 
l^jørne.    9JJufiffen  begtjnbte,   meb   et  fmerteligt  ©uf 


110 

foer  hun  fanimcn,  f)un  lettete,  ^un  ft^nte^,  at  %cxf 
foningen  t>ar  ffeet,  at  SHt  'oar  gott  fgien,  bun  græl*, 
og  mebené  ben  ene  J^aare  »IcfTetie  ben  anben  bort, 
fo»  Inin  tnb. 

^orft  .^(cffen  otte  om  Sporgenen  t»aagnebe  hun. 
@t  uhyggeligt  ?D?orfe  ^eriTebe  i  53æreli'et,  t!)f  Si>fet 
hinbe  iffe  bane  fig  33ei  igiennem  bet  morfe  JRuUe^ 
garbin,  mcbcn^  be  ruUenbe  5?ogne  og  'Xumfen  paa 
®aben  unberrettebe  om,  at  vet  var  !Dag.  3ulie  t>ar 
ganjTe  folf,  bun  rar  b(et>en  i>æffet  t»eb  en  3toi  fra 
3ulic^^  iBærelfe,  bun  borte  'i)?ogen  beoæge  |tg  berinbe, 
og  i(ebc  nu,  fig  ffltt  fun  \)a{v>  bfoitft ,  berinb.  ^er 
»ar  9nt  i  Uorben,  ^opbaen  ^»ar  j!i(t  ab  cg  fiablet 
op  moUem  Stole,  S3orbe  og  (Speile  o.  f.  p.,  og  mibt 
imellem  9{lt  bette  fiob  en  fior,  robuft  5?onbefarl  i  en 
ulben  9?atfroie  og  gabebe.  3ulie  faae  fig  forunbret 
om,  og  fpurgte  om  ^iilid)  iffe  par  bjemme. 

„9?ei,  liUe  gr^'ffn,  ban  boer  ()er  iffe  mere,"  fra« 
rebe  .ftarlen,  „og  nu  er  ieg  fenbt  l)en  for  at  beforge 
Xoiet." 

„^an  boer  ()er  iffe  mere,*  gjentog  3"lie,  fem  om 
bun  iffe  barbe  opfattet  Weningen  af  be  Orb,  bun 
borte;  »l)Por  boer  ban  ba?" 

„3  ?aregare,  lille  grofen,  mni  fee!  berfom  be 
Pil  befoge  ^am  i  I^ag,  inn  er  ban  nebe  i  tre  4|)iorter. 


111 


—  !Det  MX  ba  en  unberlig  @en,  t)im/'  fortfatte  f)an, 
ba  3ulie  t>av  gaaet,  „jtffe  t)un  g(oebe  paa  mig/' 

3u(ie  »ar  en  ©fotefcererbatter  fra  bet  f^btige 
©jættanb ;  fort  fur  ^enbeé  ?^aberé  !l)øb  »ar  f)un  fom=! 
men  til  ^iøben{)a»n  for  at  lære  ©frceberfi^ning  og 
t)a  f)un  efter  gaberené  3)i3b  iffe  gobt  funbe  opl)olbe 
jig  {)oé  fin  5!)?ober,  ber,  uagtet  al  ben  Unberftottelfe, 
©ogneté  S3e6oere  i  ©rinbringen  om  Dereé  faa  aff)o(bte 
!l)egn  ^bebe  ^ané  efterlabte  ^one  og  35orn,  bog  fab 
i  fnappe  Dmftænbigt)eber,  »ar  t)un  t»ungen  til  at 
føge  [it  iDpf)otb  i  JlJ!?benI)a»n.  I2i)ffen  »ar  benbe 
gunftig  og  flaffebe  f)enbe  et  ^ar  ^ufe  at  f^e  i  og 
fnart  erf)»er»ebe  ^enbeé  ftiUe,  fæbetige  iDpforfel,  hm^ 
beé  Tæ!feligf)eb  og  glib  f)enbe  flere.  3  SBeg^nbelfen 
følte  ^un  ftg  »el  uli^ffelig  og  forlabt,  men  tibt  efter 
libt,  ifær  efterat  t)un  funbe  fenbe  ftn  3)?ober  en  lille 
Unberftøttelfe,  »ar  ^ioben^a»n  ble»en  f)enbe  fjær. 
Ofte  tænfte  ^un  fig  tilbage  i  be  Øiebliffe,  ba  f)un 
unber  3^aarer  tog  Slfffeb  meb  fine  gorælbre,  ba  l)un 
paa  bet  f)øie  gragtmanbélceé  en  taaget  SWorgen  fjorte 
forbi  greberiféberg  @lot  —  o!  f)»ilfe  golelfer,  l)»ilfe 
uroffelige  gorfætter,  l)»ilfe  f)ellige  Søfter  ga»  iffe 
fjenbeé  »fjerte  til  @ub,  til  l)enbeé  gaber,  til  ^enbe 
fel»,  ba  be  to  gamle  gorcelbre  tog  {)enbe  imellem  fig 
og  førte  l)enbe  ub  til  3Sognen !  f)»or  banfebe  iffe  l^en? 


11-2 

l)fd  fjerte,  t>ci  fen  ftore,  jTumlc,  ubefjenbte  ^t}  rul* 
Icl>e  op  for  bente,  l)un  fol  te  2Ilt  »af  le  unber  tig,  ^un 
faae  paa  ren  ftore,  firfTaarne  gra^tmant ,  ter  ineD 
pblcgmatlf!  ^o  piDfTctc  paa  .^eftene ,  tet  t>ar  ten 
©nefte,  hun  fjentte  af  alle  ti^fe  mange  SRenneffer, 
og  ban  oar  faa  folt  og  faa  rolig,  ban  fjentte  jo 
alle  te  Sintre  og  bret  fig  iffe  om  bf"te,  b^n  prcé? 
fete  te  fmaae  ^o-nter  fammcn  or>er  E'incne  og  græt, 
tet  femtenaarige  »fjerte  flog  faa  beflemt.  v^t>er  Siften, 
naar  b""  gif  i  it"  <Se"g/  faltt  bun  i  (Bopn  unter 
en  3)riMn  om  fit  ^jem  og  bt^er  SKorgen,  naar  b"" 
ftot  op,  fentte  b""  i  Xanfen  en  glaf  ^ilfen  til  fine 
goræltre,  tet  er  ten  betfte  lanfe,  33arnet  eier  og 
naar  tet  mifter  ten,  begaaer  ret  ten  forftc  33roDe. 
2)a  bftiteé  gater  nar  tot,  bat»re  bun  gro'tt,  grætt 
faaleteé  fom  fun  S3arnet  og  X)igteren  græter,  laarer 
fra  ^iertei  —  b"n  barre  grætt  mctend  bun  fmilente 
aftorretc  "Bioteren^  Taarer. 

(5n  Sommeraften,  ra  Inin  fparferere  met  een 
af  ftne  ^33eninter ,  b^^te  bun  feet  3tilt*  —  og  bun 
eljTete  barn.  ^nn  ta-nfte  altrig  paa  bam,  bun 
baPte  intet  Orr,  intet  33lif  fra  bam  at  gjenfalte  ftg 
og  tog  par  i)n\i  i  bver  benreo  lanfc,  tog  omfTvggete 
ban  bfiitc  i  \)vcx  bentes  ©ierning.  4)an  barte  la:rt 
bente,    bpat  b""  i^i'll'f  ^^^"^^  '•'  Tin  3)?oter  09  <B$> 


113 

fter,  imar  I)un  iffe  f)a»t)e  Slnbet  en  ilaarer  03  ?æng[et. 
^oié  bun  attrig  ]^a»t>e  [eet  t)am  mere,  »ilbe  I)un 
f)at>e  fmi(et  f)e(e  Sbet  tgjennem,  alDrig  leet,  albrig 
græbt. 

^oé  2)a^Ié  faae  I)un  ^am  igjen,  f)an  ta(te  til 
f)enbe,  men  toibt  og  fornemt,  gor  førfte  @ang  buf? 
febe  en  gøtelfe  op  i  ^enbeé  fjerte,  ber  itU  »ar  reen, 
bet  t)ar  ^enbe  en  bitter  ©fuffelfe,  ba  t)un  folte,  at 
{)un  elf!ebe,  og  naar  ^an  unbertiben  mibt  i  bet  afmaalte 
33æ[en,  ^tJormeb  t)an  omgiffeé  t)enbe,  fenbte  f)enbe 
et  55(if  futbt  af  inberlig  ^iær(igt)eb,  fatbt  ber  l)enbe 
en  giftig  ^lerle  i  33ægeret.  3)et  -oav  umuligt,  ot  f)un 
funbe  etffe  ^am,  ml  2)u  maaffe  ftge,  min  ?cefer, 
men  t)uf!  paa  at  !^un  iffe  oiffte,  l)oab  3)u  t>eet)  og 
I)un  fe(»  {)aobe  feet  I)am,  mebené  2)u  fun  f|enber 
I)am  igiennem  min  fattige  ^en,  men  bet  inbrommer 
jeg  2)ig,  at  f)a»be  han  tjæret  reen  og  uf!i)(big,  fom 
i)un  »ar,  ba  funDe  ()enbeé  A'jæriig^eb  itfe  I)a»e  foftet 
bet  2)^rebarefte,  i)un  eiebe,  2!anfen  om  {)enbeé  3)?ober. 
(St  flet  3J?enneffe  fan  iffe  etffe,  ben  inberlige,  bi^be 
^jærligkb  fjenber  })an  Hk,  '^d  er  fun  ^itenffab; 
funbe  man  berfor  fjenbe  et  9}Jennef!eg  ^j[cer(igi)eb  ret, 
ba  fienbte  man  f)am  fe(».  QSogt  3)ig  berfor,  naar 
2)u  eljler!  fjenb  ben  ret,  2)u  »il  gjeneiffeé  af,  tf)i 
f)»ert  £)rb,  f)an  figer,  b(i»er  !Dit  og   bet  er  langt 

8 


114 

itanffelii]cre  at  renfe  l-ct  cnt>  itU  at  fniitteé  af  tn. 
Saaleteé  git  bet  3ulie,  ffjpnbt  ^uiid)^  £)rt>  rare 
jTjonne  o(\  qote,  fTjcntit  ban^  he(c  5?æfcn  oar  fint 
HDtænft  oi^  jhiffcute  utu^rt,  harte  l>og  Ijanét  blotte 
ilJænnxrelfe  en  flet  C^itfli^telfe  paa  henbe.  J^alte  han 
om  bent>eé  '3Roter  09  <Softer,  f!eete  tet  t>el  meb  33aime, 
fom  om  t)an  felt>  maatte  »ære  ten  fjærlicjfte  ®on,  men 
iffeteftomintre  bragte  ban  altip  3nlie  til  at  toenfe: 
l)yat>  inl  l)an  fvneé  om  min  ftmple  SWoter? 

Oq  nu  —  t)a  bun  }to1)  forjhiDt  og  vanåret  af 
bam  for  bt>em  hun  fin^te  at  fjerne  5;anfen  om  fm 
WoDer  —  et  £>ieblif  fton  bun  i  ©eqreb  mef  at  for# 
lafe  ^jobenbavn  oc\  fortæUe  fm  2)?olier  Sllt,  men 
bun  »ar  iffe  ftcerf  nof  til  tette  6frit»t.  „9fei  alrrig," 
raabte  f>un  og  bæsepe  ftt  ^ot»eb  ftolt  i  93eiret,  men 
lict  efter  lil>t  fanf  fet  atter  net,  benteé  £)ine  nWtteø 
met  laarer.  ,,3eg  fan  iffe/'  b^'f^^l'f  ^^n  og  fanf 
atter  tilbage  );iaa  ©opbaen.  .^un  elflete  iffe  Miiid) 
meer  faaleteø  fom  for,  tbi  en  forftott  og  »aiuxret  Cviiite 
eljfer  iffe  mere,  bentet^  ^olelfe  er  forantret  i  bend 
inberfte  Oknntvo'fen.  (Sn  faiitfelig  ilitenjTabeligbeb 
Danner  ^iiernen,  bvorom  C^goic^me,  faaret  ^rtoltbct 
og  ^^eiMilvft  banner  Sfallen.  Xet  gif  Julie,  fom 
bet  gaacr  enbver  »anoret  og  forfmaaet  OinnPe  i  be 
fcrfie  £5iebliffe,    l)un  trocr  paa  3ntet  mere,  ba   bun 


115 

iffe  fan  troe  paa  ^jærliqlieben;  l)un  fan  tigge,  ^un 
fan  tn)gle  paa  fine  ,H:næe  om  ben  SJ^anbé  .^iærltgt)eb 
ber  ^ar  »anæret  I)enbe,  og  oi(  2)u  fpcrgc  t)enbe: 
f)Oorfor?  ba  t>ii  {)un  f»are  !l)ig:  for  at  ^æt>ne  mig, 
l^un  fan  fiwnge  fin  3lrm  meb  bjæsetf!  3SeU^ft  om  liané 
^a[ø,  nicbené  f)nn  ftiffer  I)am  .Sni»en  i  fjertet. 
9)?en  oi  ^aoe  jo  feet  mange  opf)oiebe  Dt»inber  bære 
bereé  ©merte  meb  \iiUe,  cebel  SfJeftgnation,  'oii  2)u 
ftge,  min  Sæfer,  men  jeg  troer  !Dig  iffe,  2)u  l)ar 
forft  feet  bem,  naar  3^iben  f)ar  læget  bereé  ©aar  — 
\aa  f)at)e  »i  læit  bet  i  mange  S3øger,  »it  !Dn  blioe 
»eb,  men  jeg  ^ar  ogfaa  engang  Iceft  i  en  33og,  at 
3orben  »ar  „flaf  fom  en  ^^anbefage"  og  bet  er  bog 
unegtelig  Sogn. 

@n  otte  !Dageé  Ziti  efter  53aUet  f)oé  ©tatéraabené 
»ar  Slffreb  næften  raff.  >^an  maatte  imiblertib  enbnu 
beftanbig  i)o(be  <Sengen,  ba  ^an  »ar  meget  mat; 
^n  talte  iffe,  men  iaae  næften  aftib  benfunfen  i  en 
tet  ©lummer.  6arl  f)a»be  iffe  fortabt  ^am,  l}an  i)at)te 
flettet  \it  ©tuberefammer  inb  »eb  Sftfrebé  ©eng  og 
forble»  ber.  iDfte  naar  Sllfreb  faalebeé  laa  og  flum# 
rebe,  l^C'XU  (Sari  op  at  Icefe  og  betragtebe  f)am  meb 
et  »eemobtgt  2(nfigt»  „3eg  f)oIber  meget  af  2)ig,'' 
fagbe  i^an  »eb  fig   fel»   og  ftrog   2llfrebé  h;fe  «^aar 


8* 


116 

fra  l)ané  ^anX)e  oc^  bcrpaa  gat*  t)an  ]ii\  atter  til 
Qt  loefe. 

(5n  ©entaq  gormirbaq  [al)  (Jarl  t)el'  Sllfrefg 
6enq  ot;  (æfte  noqle  :Sigte  bcit  for  ham;  Sllfret) 
flumreDe  tilfifft  int>  og  (^arl  l)olM  berfor  op  iticD  at 
(æfc  og  I)cnfall)t  i  !I)rommerier.  Tieren  til  (£o»efam# 
mcrct  gif  fagte  op  og  gni  2)abl  traabte  inl»  met) 
3lia.  Sari  fif  phibfclig  Si» ,  l)an  reifte  Mg  og  trip* 
pebe  t)em  imctic  paa  3!aafpitfen,  og  nu  fulgte  en 
fagte  (5ont>erfation  om  Sllfrebei  SBefinreiiPe  og  om 
l)ttorluiH)e  (£arl  hwtc  opflaact  iin  ^opccl  heroppe 
unt>er  I)ané  Svg^om.  gru  !Dal)l  fortalte  nu,  at  ret 
oar  ?llfret)5  ©elnirtot»ag  ifag,  og  at  t)un  Cerfor  Imfte 
bofluttet  at  celebrere  ten  oppe  boé  ham,  ta  benfei^ 
SJiant)  og  ^iiiid}  »are  tagne  paa  ?ant»et,  og  termer 
begpntte  bini  at  utpaffe  S^ocolate  iV  fin  ^iOhiffe  og 
fatte  en  liten  ^xivo  met  J^age  paa  53ortct.  „^})ien 
nu  maa  jeg  net  til  t»or  ik'rtinte,"  fagte  hun  mnn? 
tert  og  trippete  igjennein  '^llfret«^  Væfeyærelfc  netat 
Xrappen. 

„^cic[  tet  er  Sllfret^  ©eburt^tag  itag?*^  fpurgtc 
Sari  hoit  og  gav*  ftg  til  at  unterfoge  ,1ihirren£t  3nt* 
^olt.  3ta  havte  nemlig  ftrar  ta  hun  bcnuTrfete 
Sari,  truffet  ftg  tilbage  til  l'æfet^o'relfft.  Det  var 
egentlig  ^cnbe,  ter  fjawte  arrangeret  tette  Shocolate* 


117 

fetf!ab ;  unber  ©pabferetouren  ber^en  ^aobe  buii  heftan* 
tig  tænft:  (^axl  er  ber  »ift,  men  ba  f)un  traabte  inb 
og  faae  ^am,  ble»  ^un  iffebeftominbre  beti^betig  ot)er* 
raffet  og  foroirret.  3  Sæfeocerelfet  l^iwbe  ^iin  lagt 
ftt  Z&i  og  faftet  et  tiUe  SHf  i  Stlfrebé  ©pett,  men 
bet  »ar  for  libet,  ftun  funbe  iffe  rigtigt  fee,  f)»orIebeé 
ben  forte  ©ilfefjote  fiæbte  I)enbe.  ^un  ftob  nu  i 
Segreb  meb  at  gaae  inb  i  ©ooefammeret,  ba  ©arl 
tiltalte  ^enbe,  og  f)a):>t>e  efter  et  fort  £)oerlæg  funbet 
bet  paéfenbe  at  beljanble  ^am  meget  folbt,  men  ba 
^un  fom  paa  iDortcerffelen  og  faae,  {)oab  t)an  »ar 
ifærb  meb,  glemte  l)un  hurtigt  fin  53eflutning. 

„!Du  maa  »eb  @ub  iffe  fpife  atte  bagerne/' 
raabte  I)un  og  fnappebe  l)am  en  ^af»  v^age  ub  af 
SKunben. 

„3o  bet  »eeb  ®ub  jeg  maa/  fttarebe  f)an  leenbe 
og  fnappebe  ^agen  tilbage.  „3eg  er  jo  ^jælebcegge/' 
£>g  nu  begpnbte  be  at  ffjænbeé  om  »Kagerne,  ©aaban 
gaaer  bet  altib;  naar  man  er  ^alB  Sarn  ifor»eien, 
bli»er  man  bet  ganffe,  naar  biéfe  h}riffe  ^rælubier 
beg^nbe,  fom  ixitiUvt  ^jærlig^eben.  fertil  fommer 
ben  eienbommetige  Sv)ft  l)06  alle  9J?enneffer,  til  at 
fætte  fig  tilbage  i  ben  Sioéalber,  ber  ^ar  »æret  ben 
meeft  inbl)olbérige,  ber  f)ar  fængslet  oé  meeft  — 
l)»ormangen  gammel  6a»aleer  feer  man  iffe  gjore  fig 


118 


al  Umaqc  for  ciirnu  at  fpille  ren  cjracipfc  ^apé,  I)»or« 
man^c  iDltinqe  trilre  iffe  agere  fraftige  SWocnt),  ^oor« 
manqe  c\amU  Sfiu'fpincrint'er  labe  jig  iffe  fmiiifc  og 
iiM'toppe  for  at  treere  16  Star  i  nogle  Timer,  ja  og 
naar  entelig  5((t  taber  fig,  naar  Oltingen  mifter  Det 
@iffte,  han  eier,  (Srintringen,  ra  begwnter  t)an  in* 
ftinftmæfigt  ligeforfra  paa  ilt  ?ip  for  at  finte  tei 
©tet),  t)an  boirt  meeft  af,  men  ban  teer  gierne  ten 
2lften  b^n  om  SRorgenen  ret  paa  ^iepheften  — 
'iJiaturen  later  )lg  iffe  fpotte.  9^iar  man  terfor  feer 
et  ■)JJenncfTe,  ter  met  SIffectation  flrccber  at  benfccttc 
fig  i  en  Sllter,  ban  iffe  har  naaet,  fan  man  rolig 
fintte,  at  ban«^  foregaaente  ?iv  bar  været  tomt  og 
intbolttMiift. 

Unter  Samtalene  Sub  fpurgte  ;^ta  Sari,   \:}Vox 
for  ban  iffe  bat>te  tantfet  mere'^ 

,/3eg  bolter  iffe  a^  tet,"  ft»aretc  han. 
„1)0.  boltt  T)u  tog  meget  ai  tet  i  gamle  Dage." 
,,3a   naar   jeg    tantfete   met    !l)ig    —    omfring 
^oftaffcne  og  !I)u  fang." 

,,!l)n  bar  entnn  iffe  glemt  !l)ine  5?arntom^minter.'" 

,/]Winter?"  gientog  (Jarl  f^^rigt,  „te  blipe  oltrig 

mine  -iD^inter.     I)et   er  ten  lit   ieg  beftantig   lerer 

i.    .^ar  Du  ta  glemt  ten?  —  Man  1)n  bujTe  ten 

8ften,  ta  jeg  jTulte  rcifc  om  3)?orgencn?  33i  gtf  om 


119 

Siftenen,  ba  Sloffen  »ar  Xi,  gfennem  ^a»en  t)en  paa 
Sfrænten  09  fatte  oé  ber  unber  t>en  ftore  3!ornebuf!, 
i)»or  »i  faa  ofte  ^aot)e  fil)t)et.  Sltt  »ar  ftitle,  9)?i)c)gen 
furrebe  nu  og  ba  forbi,  men  tangt  bort  bronebe  Øfter* 
foen  faa  buult  fom  atbrig  fon  3eg  lagbe  mit  .^o»eb  i 
!l)it  ©fjob  og  ftirrebe  op  paa  ^imlen,  mebené  1)it 
fang  for  mig.  Dengang  »ar  |eg  faa  unberiig  glab, 
men  ^»orfor  bie»  »i  ba  iffe  ftbbenbe  ber  oltib?" 

„9Zei,  f»arebe  3ba,  fom  om  I)un  enbnu  fijlte 
fig  ftøbt,  2)u  »ilbe  jo  f^øfe  mig/' 

„!Dengang  »ar  2)e  |o  iffe  for(o»et,  grøfen/' 
f»aret)e  (Sari  libt  baanligt,  ibet  I)an  (igefom  »aagnebe 
af  en  !Drom.  ^txx  braft  ub  i  ©raab,  fra  bet  Øieblif 
f)un  »ar  ble»en  forlooet  meb  ^iiliå)  og  tif  nu,  t)a»be 
^un  giennemgaaet  ben  ene  goranbring  efter  Den  anben. 
Da  3"ti^  friebe,  ble»  f)un  glab  og  fortalte  fig  fel» 
og  iine  3Seninber,  at  f)un  »ar  faa  h)ffe{ig,  fom  9io? 
gen  funbe  »ære;  efterf)aanbé  fom  Declarationébagen 
ncermebe  fig,  forefatte  ^un  fig  at  »ilfe  b(i»e  al»or(ig, 
{)un  meente  ogfaa  at  ^a»e  »ift  fig  fom  en  betænffom 
»^uuémober  »eb  at  faae  Sari  in»iteret,  ba  bet  elleré 
»ilbe  »are  længe,  inben  ber  igjen  ga»eø  en  faa  gob 
Stnlebning.  ^D?en  tia  Sari  fom,  glemte  ()un  2(lt  og 
»ar  f)elft  fpruugen  omfring  meb  ^am  igjen  i  ben 
grønne  SDiarf,  ^tiié  ith  ^ulid)^  Snbtræbeu  ibetfammc 


120 

t)at>tie  erinlret  t)ent>e  cm  bcntcé  nærtærftibc  ^cr!}oIt». 
©iten  t)ereé  gcrlorclfeetacj  I)a»t)c  hun  felt  en  t>i^ 
<Eh)  for  3u'i*/  f^^i"  forefom  (ientc  faa  folf,  at  bim 
næften  bier  anijft,  l)t>eri]ani3  ban  traattc  t)en  til  t)enr'e. 
^un  rar  allcrglabeft,  naar  f)un  om  Siftenen  qif  i 
(Benq  Ol]  uforftv>rret  funpe  or>eriii»e  fig  til  5!anfcn  om 
6arl,  !)un  tænfte  tilbage  x^aa  ten  ilit,  t>a  ^un  bov« 
pete  omfrinfl  mcD  ham  paa  Strantbrebten  og  bente? 
*J.if)antafeving  entte  gierne  met  en  liten  J'ræfning 
i  .^aanten,  fom  om  bnn  entnu  folte  banij  ranne, 
jafte  ^aanttrpf  3tae  ililftant  rar  iffe  untgaaet 
3iiIid)'o  Cpmærffombet,  men  ban  rar  for  ftog  til  at 
foge  at  gienrinte  9(oget  bo?  bente,  ban  bel^antletc 
l)ente  met  en  ginbet  og  Delicate^fe,  \aa  at  bun  fun 
fielten  maatte  fomme  til  at  totufe  paa  at  te  rare 
forlowcte,  metene  l)an  alierete  flere  ©ange  met  gor* 
celtrenc  barte  talt  om  S?rrUuppet,  ter  jTulte  ftaae, 
faafnart  ^ta  r>ar  n>ltt  atten  2iar.  1)a  davl^  ?)ttring 
nu  plutfelig  rcp  bente  mitt  int  i  te  bente  faa  ube* 
bageligc  5orl)olt,  funte  hun  iffe  tilbagebolte  fine 
3^aarer,  men  Sllfret,  fom  rar  raagnet  firår  unter 
fcere?  forfte  3)?untbuggeri  og  met  et  <Smil  bapte 
betragtet  tern  unter  tere?  folgente  Samtale,  gap  fig 
nu  tilf jente  og  pet  ten  milte,  rolige  2)?aate,  bror* 
mcb  f)au    let>ete   ^Samtalen,   glemte   fnait  55egge   tel 


121 

^aéferebe  oq  beg^nbte  forfra.  ^Set  Sllfrel)^  ^}J?ægling 
ble»e  be  enige  om  altib  at  ftge  ,/3)u"  til  l^inanben 
og  ba  gru  2)af)(  fom  meb  S^ocolaben  »ar  ^\)a  i  fit 
gamle,  gobe  ?une  igjen. 

Stifreb  fom  jtg  fnart  af  jtn  ©^gbom,  men  \)a 
i)m  igien  gif  ub  og  befogte  be  ?^amilier,  ^an  fom  i, 
»afte  t)an  ben  ftorfte  gorunbring.  3)en  e(f!»ærbige, 
barnlige  ^bifofop^,  ber  for  iaa  ofte  meb  9)?ilbt)eb 
l^aobe  gioet  jtne  broberiige  Øiaab,  ber  for()en  t»ar 
ble»en  betragtet  fom  Ven  febenbe  5tanb  i  %lt,  l^viciXi 
ber  »ar  æbelt  og  ftort,  »ar  forf»unben.  ^ele  3^imer 
funbe  l^an  jibbe  og  gruble,  men  bet  falige  ©mil, 
man  altib  for  ^aobe  feet  paa  f)ané  Sceber,  »ar  borte 
og  naar  9?ogen  tiltalte  ^am  og  forte  f>am  inb  i  en 
6on»erfation,  f)Grte  man  iffe  mere  biéfe  fiærlige  og 
unbff^Ibenbe  Unberfogeifer  om  ©runbene  til,  ^v>at) 
ber  »ar  fleet,  ber  ofte  for  ^a»be  forfonet  golf  meb 
l)inanben,  f)an  bomte  meb  bitter  '2trengf)eb  og  Ufol* 
fom^eb,  og  golf,  ^»ié  ©f^ggeftber  {)an  for  ^^a'oi^c 
o»evfeet  og  føgt  at  ubflette,  forfulgte  f)an  nu  meb 
jfaanfelélofe  (Sarcaémer.  ^an  ^a»be  f)ibtil  le»et  fit 
8i»  i  Xanfené  folbe  ^jem;  ^an  f)a»be  ftræbt  opaD 
for  at  »inbe  ?i)feté  ^larl)eb  uben  at  ane  ben  gi;lbe 
og  ©fjonl)eb,  fom  ,^jærligl)eb  ubbrebte  unber  f)am. 
£)g  ba  ^an  forfte  @ang  erfarebe  bet,  »ar  l|ané  ^Vf 


122 


faring  en  Sfuffelfe.  Det  t*ar  ()am,  fom  om  X>ié}( 
falige  gelelfer  naqcDc  Ijam;  l)an  bcgpnbtc  at  tænfe 
)iaa  3ulte,  iffc  at  labe  ftne  lanfer  bejfjæftige  tig 
mer  f)ente,  men  at  tænfe  paa  henbe  og  naar  ban 
forfogte  at  bringe  fig  og  l^enbe  i  gor^o(l)  til  33erten, 
folte  ban,  at  ber  ingen  gcrbinbelfe  gaoe6,  Ijan  fore* 
fom  fig  et  unyttigt,  forglemt  og  nu  forfTubt  ?el>,  ban 
forttsii^tcbe.  Sart  og  ^^a  t*are  te  (Snefte,  l)a\\  f»nteiS 
at  bolre  af;  naar  ban  befogte  1)a\}{^ ,  tog  i)an  i 
9llmint'eligl)et  Sari  met>  og  Sefcgct  ffeete  X>a  paa 
l»en  Xi\)  a^  iDagen,  ba  b^frff"  (Statéraaben  eller 
3iili£^  t>ar  ber.  3llfrel>^  ^tærr^ærelfe  lagbe  nn  rigtig? 
nof  53aaub  paa  be  to  unge  ^D?cnncf?er^  Orergioenbeb, 
men  ben  rolige,  aabenl)jertige  Samtale,  be  forte, 
lo^rte  rem  ret  l)inanben  at  fjenbe,  og  ubviflebe  en 
b^b,  inberlig  Jljcerligbeb  af  bere^  gamle  Segefamme? 
ratfTab.  '^llfreb  iaae  bet  og  glæbebe  fig,  l)an  anrenbte 
al  mulig  Dmbu  for  at  ubbanne  berei^  ^ulelfer  uben 
nogenfinbe  at  iHxffe  bem  til  23einbftl)eb  for  ^liren. 
^aa  beftemt  !Dag  og  ^loffeflet  fom  ^an  meb  (Eaxi, 
albrig  ubeblew  l)an,  men  l^cUcx  albrig  fom  l)an  uben« 
for  Den  Xit  og  bet  er  netop  benne  Olegelnux^figbeb, 
ber  fti^rfer  ben  egentlige  ^^olelfe  og  bæmmer  beut^ 
mere  farlige  ®iber.  i^^ængfel  og  ^-t^bantaft  er  v^el  v^jccr* 
ligbeteni3  poetiffe  !t)uft,    men   f)r>or   ofte   er  bet   iffe 


123 

^ænl)et,  at  febe  ?ængflen  er  btetten  oé  fjærere  ent) 
t)ené  @|enftanb  og  at  ^^antafien  faafænge  ubfmiffer 
oé  et  53ittet)e,  at  Driginalen  fieber  oé. 

(Sn  liften  »ar  Stifreb  og  Sart  tn»iterebe  til 
(Statéraabené.  Sllfreb  [ab  og  g^ngebe  i  en  ?æne# 
ftot,  forb^bet  i  egne  ^Betragtninger ,  ba  ^iilid)  traabte 
inb.  Sdfreb  rebmebe,  ftrøg  ^aaret  fra  ^?anben,  men 
fenbte  ^am  Derpaa  et  ]aa  ftolt  og  gjennemtrcengenbe 
35tif,  at  ^iilid)  ble»  ftaaenbe,  [om  forftenet.  (Staté* 
raaben,  ber  faae  bet,  bleo  ganffe  røb  i  »^ooebet  af 
3Srebe,  men  Stlfreb  lob  fig  iffe  forfti^rre;  efterat  t)an 
et  Øieblif  ^a»be  betragtet  ^ixM),  »enbte  i)an  fig  om- 
tii  (Statéraaben  og  begi)nbte: 

„3eg  taffer  3)ig,  Dnfel.  3)u  {)ar  tært  mig, 
t)»orlebeé  man  j!al  befjæmpe  bet  Onbe  —  meb  bete 
egne  SSaaben.  3J?an  f!a(  iffe  forge  ot»er  bet,  man 
f!at  feb  [i?nfe  et  $ar  ©råber  neb,  t^i  bet  £)nbe  maa 
enten  fmitte  elter  bræbe  oé.  SJJen  man  j!al  iffe,  fom 
3)ii,  fpare  paa  fin  £>nbf!ab,  t):)i  @ierrigf)eb  er  en 
afiT^elig  Saft/' 

(Stt  u'^^ggelig  Xaué^eb  inbtraabte,  inbtil  ?^ru 
2)af)(  for  at  afbri^be  ben  vttrebe,  at  t^e  to  .^errer, 
f)enbeé  91eneu  og  ^enbeé  tilfommenbe  ©oigerfon,  enbnu 
iffe  flenbte  ^inanben:  ^un  prefenterebe  bem  for  \^inf 
anben  og  Sttfreb  niffebe  ftolt  uben  at  reife  fig. 


124 

„^'oov  er  3ulie?''  [purgte  t)an  efter  en  ^^aufe 
inet»  et  irontf!  S3lif  til  ^ulid). 

„3cq  'Pt'c^  t>irfe(tq  iffc/'  parere  gru  Xah(,  „ilten 
Sattet  bar  hun  iffe  t»a;rct  her.  ^enteé  'X;er  er  be* 
ftaui>iy]  aflaafct,  oq  enganq  jeg  mcCte  bente  paa 
l^rappen,  lob  bun  mig  forbi,  ut»en  at  ft>are  mig/' 

„3ulie?"  gjentog  ^ixiid}  litt  ftammente,  „rar 
fet  ten  unge  ^i(\e,  ter  fat  her  og  fiiete?" 

„3a  netop,"  frarete  9l(fret  leente,  »og  tænf  2)em, 
.^r.  Sieutenant,  l)un  er  bleren  forfort  af  en  Uoling, 
og  fitter  maafle  nu  teroppe  og  fulter  fig  ihjel,  meten^ 
t3i  Sintre  more  o»?." 

3ulid)  tar  og  beet  fig  i  Sæben.  !Da  l^an  om 
sjatten  gif  l)iem  og  fom  op  at  3! rappen,  faae  Ijan 
en  fort  ©fiffelfe  fplge  efter;  h^in  lot  imitlertit  fom 
om  ban  3ntet  mærfete,  og  traatte  int  i  iit  3^crrelfe. 
cfiffelfen  fulgte  iaa  hurtigt  efter,  at  han  iffe  funte 
forbintre  ten  i  at  træte  int  met;  tet  rar  3iilie. 

„^]nlui}/'  b^"'it^i'te  l)un  fagte. 

„J*^rat  ril  2)u?"  frarete  l)an  barf!,  ta  han  gien? 
fjentte  hi'"te.  „^rat  ril  1)u  her  paa  tenne  lit? 
,^rat  ril  Du  mig  orerhoretet?  —  OMfteei?  —  6fulte 
man  gifte  ftg  mct  alle  fine  Jtjccrefter,  bier  man  f'gu 
gott  gift.  ^rat  fan  jeg  gjure  for,  at  Tu  har  fat 
!Dig   fl'9f  9h;ffer  i  ^oretet?    ^ax  3)u   baavet  X'ig 


125 

ligefaa  to^fet  ab  meb  2)ine  forrige  ^jærefter?  —  ®aa 

3ulie  [t>imlebe.  @ftert)aant)en  [om  t)un  fattebc 
ftg  efter  ©cenen  ^oé  !l)af)(é,  f)a»be  l^un  føgt  at  for# 
fone  ftg  meb  Bii^i^^  -Opførfel.  ^an  elf?er  mig,  men 
min  fimpte  @tant)  —  f)a»be  f)un  tcenft,  og.  efter  lang 
©trib  befluttet  ftg  til  at  o"!pgi»e  9)?ober  og  Sefter  og 
Sllt,  for  at  »inbe  ^am  igj[en.  ^un  »ilbe  f!ri»e  fin 
3J?ober  til,  befjenbe  l)enbe  5llt,  »ife  l)enbe,  at  bet  »ar 
Ijenbeé  S^ffe,  ber  ftob  paa  ©pil,  at  bet  jo  fun  »ar 
for  5Serben6  Øine,  at  l^un  fornegtebe,  men  at  l)un  i 
fjertet  eljTebe  ^enbe.  2)et  £)ffer  »ar  benbe  faa  ftort, 
at  f)un  følte,  l)»or  l)pit3iilirf)  maatte  elffe  l)enbe,  naar  l)un 
bragte  bet  for  l^ané  ©f^lb.  2)a  ^un  iffe  ^a»be  truffet 
^am  t)iemme,  l^a»be  f)un  ftillet  ftg  i  ^J3orten,  for  at 
»ente  paa  ^am.  SiJieb  ^»ert  SJfinut  fteg  ^enbeé  ^aab, 
og  i  bet  £5ieblif,  f)an  traabte  inb  i  forten,  »ar  l)enbeé 
S^leroer  i  ben  ®rab  fpænbte,  at  bun  nceften  iffe  funbe 
følge  t)am.  £)g  nu  —  »ar  atter  ^^It  forbi;  et  ^kbiit 
ftob  t)un  fti»,  fom  om  ^un  »ar  froéfen  til  2)øren,  ta 
plubfelig  en  ffjærenbe  ©merte,  ber  ligefom  fnørebe 
l)enbeé  »alerte  fammen,  t»ang  l)enbe  til  at  ffrige.  3 
famme  9)^inut  fløi  et  @limt  af  ©Icebe  o»er  f)enbeé 
Slnfigt,  og  meb  et  ujtgeligt  bebenbe  5Blif  ^»ij!ebe  l^un 
fagte :  ,/3ulic^,  jeg  er  3J?ober."    „Saa  \"  f»arebe  benne 


126 

noget  orcrrajTet,  „ja  I)»ié  jeq  er  gater  til  S3arnet  — 
ocj  brié  ttet  le\?er,  )aa  fan  3)n  bringe  mig  tet,  jaa 
jTal  ieg  furge  for  tet  til  tet  er  fjorten  2Iar."  Og 
Termer  ftotte  ban  {)f"t>e  temmelig  ublitt  ut  iV  Døren. 
Jiilid)  mir  et  af  9?aturen  færtelec^  rigt  begavet 
3)tennej!e , .  men  bt^ab  Per  i  3(lminf  eligbeb  ftjlger  mer 
ftore  ^^alenter  og  utmærfebe  Cfvner,  bat>De  t)an  ogfaa 
faaet:  ^ang  til  en  m^  SaDbeP.  ^DZangen  en  ftor 
5lanp  gaaer  tabt  for  3Serten,  forbi  ^an  i  ben  beba# 
gelige  golelfe,  at  ban  fan  gjore  noget  ©tort,  brcmmer, 
at  ban  allerebe  l)ar  gjort  tet,  og  faalebeé  flet  ^nm 
gjor.  ^an  lever  af  grlPne  Xrcmme,  inttil  Sfuffelfe 
paa  vSfuffelfe  inxffer  l)am,  og  ban  finber  tig  felf  og 
bele  ^i?erten  alvorlig  og  forbringefulb,  fom  Den  er. 
3iilid)  bavbe  allerebe  ffreret  mange  2)octorbifputatfer 
i  3^anfen,  ba  \)a\i  gif  reject  til  artium,  og  ba  ban 
Slaret  efter  blev  ©abet,  var  ban  allerere  i  ^^banta* 
fien  avanceret  til  ©eneral.  5llt,  bvat  ban  bavbe  til* 
bage  af  Sianb  og  Solelfe,  forftob  man  faare  vel  at 
berove  barn  paa  6abetacat>emiet,  bvor  man,  for  at 
jTaffe  be  ftaffelo  unge  ^})ienne|Ter  militair  '^lanP,  qvaier 
enl)ver  buiere  og  a-blere  *8anb6  veb  utaaleligt  ener* 
peri  —  ja  faaUree*  var  bet  bengang,  om  bet  er  ligefaa 
nu ,  veer  jeg  iffe.  Da  3ulirf)  befanbt  fig  niibt  i  al 
bctte  (Sniurd,  fiUte  ban  ftg  wberji  ulvffelig,  men  iftebetfor 


127 

met)  Stxaft  at  ^olbe  ftg  oppe,  met)  et  S5(if  paa  ?^rem^ 
tiben  at  ub»if(e  be  Soner,  ^fJaturen  ftaobe  gbet  ^am, 
fulgte  f)an  fine  oærbige  gorgiængereé  (Sxempel,  og  gif 
ub  af  9(cabemtet,  gruntigen  forberebt  til  at  bHoe,  f)i)ab 
I)an  nu  oar:  et  2)?ennef!e  uben  ©jcel  og  uben  fjerte. 
3u(ie  ftob  f)e(e  DZatten  i  forten,  ba  f)un  iffe 
funbe  fomme  ub;  hm  mærfebe  iffe  ,Ku(ben,  f)un  ftob 
og  Icenebe  fig  op  imob  9)?uren.  ©n^oer  ge(e(fe  »ar 
ubfiettet  af  ^enbeé  33roft,  f)un  »ar  fom  bøb.  2)a 
forten  om  9)?orgenen  bico  aabnet,  fti)rtebe  bun  »an? 
»ittig  giennem  ©aberne,  men  mebeet  bles  f)un  ftaaenbe 
og  fnugebe  i  gortoiolelfe  fme  »^ænber  mob  fit  S3ri)ft, 
2!aarer  brob  frem  i  ^enbe^  £5ie,  men  ^un  ftanbfebe 
bem,  og  fortfatte  rolig  fin  9Sei.  ^un  gif  tt(  9?i^bober. 
,^er  inblogerebe  ^un  jig  enbnu  famme  2)ag  f)oé  nogfe 
fattige  ©ofolf,  efterat  ^un  t)aobe  folgt  %h,  f)Oab  ^un 
eiebe.  .^eie  2)age  fab  hun  ftiUe  f)en  og  græb,  mebeng 
be  fimple,  men  gobe  golf  gjorbe  S(It  for  at  linDre 
t)enbeé  ©org.  @fter  6  3)?aaneberé  ?^or(ob  nebfom  f)un 
meb  et  bobfobt  33arn.  Xa  ben  gamle  ^one  oifbe  »ife 
f)enbe  bet,  ffjob  t)un  bet  meb  @frcef  fra  fig,  2IIt  »ar 
f)enbe  Iigegi)lbigt.  (5fter  nogle  9Kaaneberé  ^^orlob 
»are  ^enbeé  $enge  opbrugte,  og  ba  be  fattige  goif 
iffe  funbe  f)a»e  fienbe  uben  53etaling,  oanbrebe  f)un 


12? 

CII  Slftcn  i  September  ?D?aaneb  fra  l>em,  efterat  hwe 
i[mt  tern  te  fttfte  -J^etu^e,  t)un  eiete.  — 

3)et  »ar  en  Sifteii  mit>t  i  Octobcr  "iUiaanet.  2)et 
bawlie  regnet  ben  l)ele  2)ai5,  faa  at  5>antet  nu  flot) 
luMuib  ©aberne,  og  ^oor  Srolcegningen  t)or  baarlig, 
baniiebe  fig  tit  en  ftor  ^x}t.  Sloffen  »ar  m)ltg  flagen 
10.  Silfreb  fom,  inM"»obt  i  en  ftor  ^appe,  gaaenbe 
gjcnnem  liUe  »fongenégate  fra  Xbeatret;  nu  og  Da 
ftaf  t)an  «^o»ebet  frem  for  at  fee,  b^'t'r^Jibt  ban  »ar 
naaet;  plubfelig  ftob  t)an  ftillc.  Unti-r  en  ®abel»gte 
ftob  en  2)ame  i  fort  6i(fefaabe,  meP  J^jolen  op^o^ftet 
unber  ^aaben,  og  en  b»ib  Silfcbat.  3bet  Stlfreb 
opbagete  ^enfe,  troctc  ban  at  gienfjenbc  benbe,  men 
ca  ^an  »itfte,  b»ab  benne  ^læretragt  og  3tiUing 
beiob,  inbbilbtc  biin  fig,  at  ban  ba»be  bebraget  jig, 
og  gif  »itere.  3ffi'bcftomintre  forefom  bog  Stgbeben 
ham  iaa  ftor,  at  ban  flere  OVinge  »cnbte  fig  om  for 
at  fee  paa  b^nbe.  !Damcn  antog  Dette  for  et  Signal, 
og  fulgte  efter  i  nogen  graftanb.  SIlfreD  fortfatte 
tanfefulb  |tn  53ei  uben  at  ane  'i)ioget,  nun  ncppc  »ar 
ban  fommen  inb  paa  fit  ^J^arelfe  og  ba»be  faaet 
dampen  ffruet  op,  for  Det  banfebe  paa  iDoren,  og 
2)amen  traabte  inf;  ban  ba»be  iffe  feet  feil,  bet 
»ar  Julie.  (5n  liDen  IriTfning  i  '^Infigtet  »ifle,  at 
buu   forft   nu   gienfjenDte  $llfreb,    men    bun   begvnbte 


129 

iffeCeftominbre  ganffe  rolig  at  løfe  fin  JQat  og 
^aabe  af 

,.^t>at)  oil  3)u  mig?"  fpurgte  Sllfret)  ftrengt  og 
n;n!et)e  Sr^nene. 

»|)t)at)  feg  »il  iDig?"'  f'Daret)e  Sulie  meb  en 
»æmmelig,  affecteret  ^iælenjlab,  og  lagbe  Slrmene  om 
Ijané  ^aU. 

„SBort/'  raabte  9(tfret>  meb  uftgelig  Sttigfi  og 
ftobte  {)enbe  faa  baarbt  meb  ^aanben  for  35ri;ftet/ 
at  f)un  fegnebe  tilbage  og  næften  i!fe  funbe  aanbe. 
^an  ctf!ebe  f)enbe  iffe  mere,  thi  en  9J?anb  fan  iffe 
elf!e  en  ureen  £li)inbe  —  i{)'Dor»e[  en  Ø»inbe  nof 
fan  elffe  en  ureen  ^Dtanb  —  men  er  f)an  cebel,  og 
I)ar  I)an  nogenfinbe  eiffet  f)enbe,  ba  griber  en  golelfe 
af  lU^ffe  og  ?^ortoi»telfe  f)am,  naar  fjan  feer  F)enbe 
(ibe,  fom  er  langt  ffræffeligere  enb  al  ben  (Smerte, 
en  £l»inbe  fan  fole  l)ele  ftt  Si»  igjennem.  3  SOJanbené 
©jæt  par  9f?aturen  plantet  tufinbe  og  atter  tuftnbe 
i^olelfer,  ber  alle  paa  bere^  rette  ©tabium  funne  »ære 
æble,  i)an^  f)efe  8e»en  ftræber  ubab,  men  Osinben 
eier  fun  een  golelfe,  t>d  er  ,fi;|ærligf|eb ,  i  ben  fan 
f)un  optage  og  omfatte  3llt,  og  en^oer  golelfe,  en^»er 
ffælelig  §)ttring,  ber  iffe  er  ^|ærligf)eb,  er  ^enbe 
noget  j^remmebt,  fom  9)ianben  bærer  ©fi;lben  for,  tf)i 
\}tt  er  altib  f)am,  ber  forbcer»er  l^enbe.    ©eer  j[eg  en 

9 


130 

^IJJant,  tier  ^ar  fcrnetrct  fiq,  gaaer  jeg  ham  ftolt  og  lige? 
gwlbig  forbi,   men  en  Oointe  j!ammer  jeg  mig  ooer. 

„^\)at>  ttil  2)ii  mig?''  fpurgte  ban  atter  ganjTe 
fagte. 

,,®ii>  mig  en  JRigétaler!''  foarete  bun  leente,  \aa 
ril  jeg  fjobe  mig  noget  33rænl)ettin ,  faa  ril  jeg  i 
!!J?orgen  tit)ng  t>riffe  mig  fulD,  for  at  jeg  iffe  f?a( 
mærfe,  at  jeg  blitier  pibfTet,  puffet  og  fiott  nøgen  ut 
Vdn  Q>)aX)en.  ®ee,  SlIfreD,  l>iøfe  ^læDer  —  6ilfe  og 
'21tla(?,  jeg  er  Hccbt  fom  en  !I)ronning  —  og  tog  har 
jeg  ingen  5Diat>  faaet  i  mange  2)age.  —  „^lei/' 
raabte  hun  igjen,  og  (prang  op  paa  Sophaen  for  at 
Tee  fig  i  Speilct,  „jeg  fan  3ntet  mere  fortjene,  min 
Jlinb  er  viøfen,  ^aaren  i)ax  graoet  fm  §ure  i  ten 
—  og  imorgen  jTal  jeg  betale  ?eien  for  mit  53ærelfe 
og  mine  v^læter.  3fg  fier  iffe  en  6fil(ing.  —  Sllfret/' 
utbrob  hun,  og  faftete  iig  plat  net  paa  ©ulret  foran 
ham,  „gir  mig  en  9lig^ta(er,  faa  fan  jeg  triffe,  triffe 
til  jeg  3iitet  mærfer  mere  —  )aa  har  jeg  een  'glat 
'Jiat  entnu." 

Sllfret  ftot  tapé  foran  Ijente,  og  lanete  fig  til 
3?ortet,  ten  ene  3!aare  flot  ham  netat  v^inten  efter 
Den  anten,  meteet  rei|>e  h""  fh]f  »^^^  fl^fb  Sllfreti^ 
.^aant:  »3llfret,  gir  mig  et  ©tnffe  3Kat,  ellen* 
fulier  jeg  il)jel." 


131 


Stlfrel)  aabnetie  ^exen  til  ©ottefammeret,  I)er 
flammebe  en  luftig  3(b  i  ben  liU^  Maftdom,  og  et 
ftmpelt  Stftenéborb  t5ar  bæffet  til  f)am,  naar  f)an  font 
t)iem  fra  X{)eatret.  StIfreO  fli^ttelic  ?ampen  berinb, 
og  Sutie  fatte  ftg  ftrax  i  fjané  ftore  !2ceneftoI  foran 
Sorbet,  og  begiinbte  at  fpife  unber  afoerlenbe  batter 
og  @raab.  ©fterat  ^an  et  Øieblif  t)a»be  betragtet 
I)enbe,  [purgte  i)an  I)enbe: 

„©lig  mig,  3uHe,  aborligt,  {)t)or(ebeé  f!al  bette 
cnbe? 

„©om  SfJobfteenéfiærltng  naturligoié/'  fcarebe 
t)un  fi;ngenbe,  „fom  9?øbfteenéfiær(ing  —  9f{obfteené# 
fjærling/' 

..3!ie  ftiUt/'  raabte  ^an  ncefien  »anoittig,  3ulie 
jittrebe.  vf  ort  efter  tog  I)an  en  litte  bruun  3!f)eepotte 
frem  af  ^'affefo»nen,  og  ffjænfebe  t)enbe  en  ^^op 
Xi)€e,  berpaa  gif  t)an  inb  i  bet  anbet  5Særetfe  og  be# 
gVnbte  meb  .^ænberne  paa  S^t^ggen  at  gaae  op  og 
neb  at)  ®ul»et.  ^uHe  fpifte,  og  efterf)aanben  fom 
l)un  biet*  mcet,  begvnbte  Jlaarerne  at  !omme  {)ent)e  i 
S)inene,  ingen  frampeagtig  ®raab,  f)un  ftirrebe  frem 
for  ftg,  mebené  2!aarerne  langfomt  fløb  neb  af  ^enbeé 
^inb-  „Sfg  {)cir  feilet/'  »ar  ^enbe6  enefte  S^anfe, 
iffe  fom  5!ragebie^eltene,  ber  meb  f!ræffe(ige  ^^artjer 
ubmate  bereé  gorbrt}be(fe,  for  efter  et  £5ieblifé  bæmo* 

9' 


132 

nij!e  ©torl)et>  at  imU  fammen  til  et  3ntet,  09  ftiffe 
ficj  @t*ært)et  i  55r»ftct.  „3ecj  bar  feilet,"  ^»iffcfce 
bcnbeé  »fjerte,  og  t?ar  l)et  briftet  i  Dette  S^iebtif,  t^ilte 
buu  bat)e  ftaaet  reen  fom  en  (fnqel  for  @ut>é  Xbrone. 
(Jftcr  en  bab  !Iimeé  ^^ir  fom  9Ilfrel>  tilbaqe,  i  en 
bt)l»enl)e»  5!one  fagl)e  ban  til  bente,  itet  ban  tog 
Sampen:  „X)e  fan  lægge  I^em  ter  i  min  (Seng!  !De 
f!al  blife  ^er  i  nogle  Dage.  3  9)?orgen  Sloffen  7 
maa  !De  Ⱦre  oppe,  De  fan  ta  banfe  paa  Denne  Der, 
jeg  er  berinfc."  5Ufrel»  gif  og  laafete  Di'ren  at 
efter  ftg.  «&an  fatte  fig  til  at  ffriPe;  ban  f?ret^  til 
fin  Dnfel,  ^forpagteren,  og  efterat  {)at>e  fortalt  bam 
omtrent  9nt,  ^t)at)  t»i  ber  f)at>e  feet,  baa\>e  om  jln 
.^Ijærligbet  til  3ulie  og  om  bente^  bele  (Sfjæbne,  bat 
t)au  [)am  om  at  tage  3ulie  i  ^ufet  b«>^  Hg  fom  Jqw 
jomfru  eller  3)?eicrfTe.  „^ujT  paa,  fjære  £)nfel,  firer 
^an,  at  Denne  fiore  Xjenefte  iffe  i^Dee  mig  alene, 
men  ogfaa  en  SlnDen.  Icenf  paa,  at  3ngcn  ina 
goDt  fan  bare  l)enDe,  fom  Du,  Da  Du  ingen  familie 
f)ar  og  at  Der  De^uDen  er  Den  ^IJanffcligbfD  r>eD  en 
gremmeD,  at  i)an  maa  unDerretted  om  benDeé  ^orbolD 
for  at  fiinne  jTaffe  t)enDe  Det  ^Bigtiglle,  Det  (^nefte 
tilbage,  l)un  bar  miftot,  5lgtelfe  for  ftg  felr."^  ?llfroD 
barDe  iuft  faaet  33reiH't  forfoglet.  Da  3"lif  fagte  ban^ 
feDe  paa  Dsiren,  9?atten  t)ar  forluben.     ^an  aabneDe 


133 

og  Ifiifte  t|ent>e  »enligt  „©ob  9J?orgen;''  l^an  unber^ 
rettcbe  f)enbe  ba  om,  at  ban  om  en  t)ab  3^ime  i>itbe 
fomme  tilbage  meb  flæber  til  l^enbe  og  at  f)un  tit 
ben  !Iib  maatte  b^be  opgivet  ^am  5l(t,  f)»ab  ban 
ffulbe  giore  for  at  bringe  ^enbe  ub  af  f)enbe^  nutiæ? 
renbe  ©titling.  ^}J?eb  et  ftrengt  Øiefaft  pegebe  b^n 
paa  53orbet,  f)i>or  ber  laa  ^apir  og  ^^en,  og  bermeb 
forlob  f)an  3ScereIfet,  [om  i)an  aflaafebe.  3ulie  fatte 
ug  næften  bebooet  neb  i  ©opbaen  og  ffret*  Stlt;  ba 
^un  »ar  fcerbig,  gif  b^n  inb  i  @o»efammeret,  ^»or 
bun  fanf  neb  paa  @ul»et  og  !)CE»ebe  ftne  Strme  mob 
vrimlen,  .^un  grceb  og  ^enbeé  »fjerte  fenbte  @ub  en 
%at,  en  iot>,  ]aa  reen  og  oprigtig,  fom  bet  ujlDlbige 
'Barné.  %o  3)age  berefter  mobtog  5((freb  S»ar  fra 
Dnfelen,  l^an  »ilbc  mobtage  f)enbe  og  Io»ebe  at  fenbe 
iin  5Sogn  næfte  9J?orgen.  3  be  to  !l)age  f)a»be  3ulie 
Ie»et  i  Stifrebé  ©ooefammer  unber  ftiUe  Gftertcenfen 
og  inberlig  SSon  tit  @ub.  Sttfreb  iija'ote  beforget  3ttt 
for  benbe,  bragt  benbe  ^tæber  og  '^a\),  fun  fietbent 
tatte  l)an  mere  tit  f)enbe  enb  bet  Dfoboenbige,  men 
]fticU  bet,  »ar  bet  attib  meb  9)?itbbeb  og  3f{otigt)eb. 
(Snbnu  ba^t'f  t)an  3ntet  tatt  tit  ^enbe  om  ^enbeé 
fremtibige  ?i»,  men  bun  t)a»be  beftuttet,  at  bun  ncefte 
3)ag  »itbe  tale  meb  Ijam  berom.  ^et  »ar  en  ©onbag 
3)'?orgen,  ben  ftbfte  October.    2)et  t)a»be  froéfet  ftærtt 


134 

cm  9?atten,  men  Sllfret  ba»be  3ntet  mcprfct,  j!jiMift 
han  l>en  hele  XiO  haote  liftet  ftiUe  i  ftn  Scpneftol. 
5tore  35et>crqelfcr  maatto  forei^aae  i  baiiiJ  ^iiDre,  tiji 
et  ftocrft  "Diiuefpil  afoerlete  i  t)ciiii?  3(n|lgt.  ^an  rwn* 
febe  janten,  [om  om  ban  rilte  famle  bele  fin  ^raft 
i  en  enefie  lanfe.  .^an  ftlrrete  r>ilrt  omfring  t^r 
[om  om  I)an  oilbe  taqe  gortvbIe([en  til  ^iælp  for  at 
qii're  fifl  fortroclii)  mef  tenne  Xanfe.  Sitter  flaretci? 
bane*  ^4^ant)e,  ©iet  [ænfete  lU]  miltt,  mePeniS  Sæberne 
[agte  bt^iffebe:  ©arl!  (£arl!  2llt  biet)  ftiUe,  ban  funfe 
bure  3uliee  Siantetrag  fra  Sot*efammeret,  fa  gniftrete 
ban^  IZ5ie,  tet  ruUete  »iltt,  ^ooetet  fanf  tilbage 
met»  et  ufiqeligt  [merteligt  llDraab  :  3ntet,  flet  3ntet 
mere.  .Hloffen  t»ar  [v»/  ba  h(in^  Onfel^  .^arl  ban# 
fefe  }(>cici  !l)inin  og  melDte,  nt  5?ognen  bolft  ubenfor. 
//©obt/'  [oarebe  Stlfreb,  »i  fommc  ftrar.  ,^ulie  rar 
oppe;  i  Uicie  Orb  unberrettebe  ban  bente  om  brab 
ber  t»ar  tifcet  og  benvifte  bente  [or  ^é^remtiten  til 
bane  Onfel,  meben<^  ban  ombiv^geligen  inbfvobte  benbf 
i  en  farm  .^aabe,  ^n  ^at>be  fjobt  bcnbe.  Da  ban 
[i'rte  benbe  netat  Trappen,  [agbc  ban  met  milb  911* 
for  til  bi'"be:  „l^taar  ^^ogen  berefter  gior  Dig 
Uret,  ta  tf  [i'r[t  til  ©nb,  jcia  til  be  gobe  !iD?enne)Ter, 
Du  fjenber,  fitft  a[  '?lUe  til  Dig  [elf.  O^ub  er  iffe 
blot  ben,  ber  tilgiinr,  men  og[aa  ben,  ber  forfoner!" 


135 

iØt(t)  tnbertig  33ettægelfe  Igiftet>e  I)an  fjeiibe  inl)  i  ^o(\f 
mn,  og  ilet»e  titbage  til  fit  3Sære(fe.  3ulie  fanf 
befoimet  tilbage  i  bet  ene  <§iørne  af  33ognen  og  »aag? 
net)e  itk  fcir  bun  i)oIt)t  »et)  ftt  nt^e  Op^olbéfteb 

!I)a  Sllfreb  gif  op  ab  2!rappen,  bab  f)an  fin  5Sært? 
inbe,  om  ^an  iffe  maatte  faae  en  35aUe  »armt  3?anb 
op  til  et  ^obbab.  2)en  gamle  .^one,  fom  forft  n^lig 
r>ar  fommen  op,.ftob  ganf!e  befippet,  t^i  nu  ^aty'oe 
l)un  faaet  en  ©mule  Oplosning  paa  ben  ®aabe, 
^»orfor  Sllfrebé  5Scerelfe  i  be  [ittfU  JDage  I)a»be  »æret 
aflaafet,  l)un  l)apbe  jo  [eet  t)am  fere  eii  !Dame  nebab 
^5!rappen.  ^un  tæufte  imiblertib  at  ubfritte  l)am  liDt 
og  inpiterebe  l)am  berfor  til  en  Itop  3Il)ee  nebe  i)o^ 
[tg,  inbtil  53anbct  bler>  »armt.  „Tat/'  [»arebe  Stlfreb 
»ilbt  og  fatte  fig  neb,  men  ba  i)an  fmagte  paa  Jl^een, 
ffjob  l)an  Den  plubfelig  bort  og  ubbrøb :  ,/9Zei,  jeg 
fan  itte ,  jeg  maa  op/'  og  bermeb  ftijrtebe  t)an  ubaf 
2)oren.  2)en  gamle  ^one  ble»  ganf!e  angft  og  beg^nbte 
at  f!iænbe  paa  ^igen  for  t>et  »arme  3Sanb.  3  en 
^ari  »ar  bet  færbigt  og  bkt>  bragt  op.  „!l)er,  [æt 
bet  ber,  foran  Sæneftolen/'  fagbe  3tlfreb,  fom  ftob 
og  faae  ub  af  33int)uet.  !Da  ^^igen  »ar  gaaet,  fatte 
l)an  fig,  tog  ftt  gobtoi  af  og  ftal  be  nogne  gobber 
neb  i  5Sanbet.  "lOJeb  en  unberlig,  ligagtig  9fioligl)eb, 
greb  l)an  en  liben  engelf!  .^ni»,  ber  laa  paa  35orb£t 


136 


og  ffar  Slarerne  over  t>eb  got>en;  Slottet  fprcitebe  ut> 
i  33aUen,  men  l»et  t>arme  5Sant  forMnt>ret)e  enbt»cr 
'^olelft  teraf.  ^an  folrete  fine  ^^n^fr  orer  S5rr|tct, 
iaae  fig  ruiiM  i  ^^ccrelfet  oq  luffet'e  £iuene;  et  [aligt 
8inil  frufel>e  Ijané  Sæber,  mebené  ^ot>el)et  fanf  til* 
bage  mob  @tolen,  ti  ^Siimitter  efter  t?ar  l)an  bob. 

9Joget  op  paa  (^ormibbagen  fom  Sari  for  at 
bcfoge  Sllfreb.  2)a  I)an  imiblerttb  i  be  foreqaaenbc 
I)a^c  l)at>be  futibet  t)anc*  2^or  aflaafet,  gif  lian  forft 
itit>  til  t)ané  33ærtiiibe.  (ifterat  benne  nu  t)at>be  for* 
talt  9llt,  b»ab  ^un  t)at>be  l)ort  og  feet,  famt  be  '^cx^ 
mobninger,  ^un  fnwttebe  bcrtil,  gif  t)un  felt*  meb  op 
paa  l)aniS  ^iJærelfe.  l'ampen  ftob  enrnu  og  brænbte 
bofigt  paa  ^ané  S3orb  og  ubbrerte  i  ^orbinbelfe  mer 
bet  bæmrenbc  3)aglvé,  fom  be  bali?froéne  9luber  inf? 
lob,  et  ul)^ggeligt  ^luémorfe.  3)en  inbefpærrebc  ?uft 
og  5.^a:relfet^  uorbentlige  Ubfecnbe  bragte  Sari  til  at 
ftubfe,  men  ba  ijan  inat  '^Ifrero  6tiUtng,  braft  ban 
ub  i  Satter  og  raabte,  at  ban  nof  t>ar  falben  i  (Sot?n 
i  53abfTerbatlen.  2)en  gamle  Aone  bemarfebe  firår 
at  5?allen  t»ar  fulb  af  fort,  lerret  SBlob  og  greb  bur» 
tigt  bet  ene  S3een.  Sn  ©i>fen  giennemfoer  \)(nDCf  bet 
rar  ganjTe  folbt  og  ba  bun  loftebe  bet  op,  vifte  ben 
tinglenbe  gob  et  jTraffeligt,  gabenbe  vSaar.  Wer  et 
©frig  fitvrtebe  ^un  ub  af  ^iJærclfet   og   ilebe   net  paa 


137 

Ifte  @al,  ^»or  2)octor  30?.  boel>e.  6arl  »ar  funfen 
neb  foran  Stifrebé  ?ig,  meb  ufigelig  Slngft  greb  f)an 
l^ané  ^ænber,  fom  Imn  [øgte  at  »arme  mellem  fme, 
metené  I)an  fagte  I)fiffel)e  Sllfrebé  9?a»n.  5)a  Sægeu 
fom,  erflærebe  t)an  efter  en  fort  Unberfogelfe,  at  f)er 
3ntet  »ar  at  gjore  mere.  Sari  ^ulfebe  l)i?it,  faftebe 
|ig  oolbfomt  o»er  Stget  og  f^éfebe  bete  blege  Sceber, 
inbtil  Sægen  rolig  tog  l)am  unber  Slrmen  og  f(?rte 
l^am  bort.  „O  @ub!  £)!  @ub,  græb  ten  gamle 
^one,  !Du  »ar  bet  bebfte  3Kenneffe  paa  @ubé  gronne 
3orb  og  !Du  —  ble«  ©el»morber  —  O  @ub  forlaDe 
3)ig  2)in  Si^nb/'  fortfatte  ^un  og  f^éfebe  ben  blege, 
neb^ængenbe  ^aanb. 

£)m  (Sftermibbagen  ilebe  f)un  op  til  (Statéraab 
3)at)lé  for  at  melbe,  ^oab  ber  »ar  ffeet,  men  ba  ^un 
»ar  fommen  inb,  fortalte  ^igen,  at  be  »are  tagne 
paa  !2anbet  og  førft  fom  ^jem  om  nogle  2)age. 

!2É(»erbag  (Sftermibbag,  tia  ©tatéraaben  efter  9Wib* 
bag^maben  fab  og  rog  jin  ^ihe  paa  ftt  Sontoir,  banfebe 
bet  paa  !Døren  og  en  gammel,  fmubftg  Søbe  traabte 
inb.  Sfter  mange  3Selftgnelfer  o»er  ©tatéraaben  og  ^ané 
gamilie  f»urgte  3oben,  om  bet  »ar  fanbt,at  Sieutenant 
3ulic^  ffulbe  giftet  meb  l)ané  2)atter  til  goraaret. 

„3o,^'  f»arebe  ©tatéraaben  libt  forunbret,  „^»or^ 
for  bet?'^' 


138 

han  fTDlter  mig  en  liDcn  53aflate(;  jeg  hinfe  iffe 
i]0pt  laDe  ten  \taae  lcenc\ex,  men  nu  f!al  ten  fiaae  — 
for  2)ereé  Sfyb." 

Da  !Dal)l  nu,  i  Knefte  ®raD  opt)it>fet,  reii'te  |lq, 
blet>  3i?t>en  qanf!e  ænqftlu^  oij  raabte  ^øit:  »"iJiei 
fereé  53elbaarenl)eb ,  ban  jTal  faae  (igefaa  mange 
^enge,  {)an  t»il  —  De  har  jo  fun  een  Datter  — 
uel'?  —  og  faa  er  De  gammel."  3)iel»  tiéfe  Ort 
floi  gutten  netaC  Xrapperne.  golgen  »ar,  at  Dabl 
(amme  3lften  fentte  ^ixlidj  et  meget  folt»t  Optlgeljei^* 
brct)  i  3l>a3  9taon,  bt»ori  ?Kingen  oar  inDefluttet. 
^amme  Dag  t*ar  'familien  tagen  paa  ?ant»et. 

(Jtat^raaPen  bier*  imiMertif  unrerrettet  om  2llfrel>t^ 
Dot).  'CeD  fin  Xilbagefomft  fanft  \)an  et  S3ret),  ter 
int>eI)oH>t  en  Ur»v»ifling  af  alle  t>e  Omftæntig^efer,  ter 
litt  efter  ItDt  l)at>l»e  netbrutt  !?(lfret>i^  l)ele  aantelige 
(lonftitution.  5Jet  ban^  3)?eMMrfning  forbiet*  ^llfretø 
DotiJmavite  ubefjcntt  for  2lUe  unttagen  (Sari,  Sofgen 
og  ten  gamle  .Honc. 


(5n  i'muf  (*ftermittag  i  liDiai  '»JKaanct   gif  (Farl 
og  Ota  met  ^inanten  unter  '^rmen  ut  til  ^^liififtenti?* 


139 

firfegaart>en  for  at  beføge  Sllfret)^  ®vat>.  2)a  l>e  font 
inbenfor  ?aagen,  faae  be  en  ung,  fortffæbt  iDame  jtbbe 
)3aa  en  55ænf  met)  en  ftor  .Kranbø  paa  ©fiebet  af 
3Saarené  t)ei[igfte  SBlomfter.  ^bet  be  gif  forbi,  retfte 
^«n  fig  og  fom  i}m  til  tern,  bet  »ar  3u(ie.  @fter 
en  fort  ©omtale,  fagbe  ^un:  „jeg  reifer  i  WloxQen 
i)iem  til  min  3J?ober  for  at  bli»e  ber.  '^u  »i(  jeg 
bringe  5l(freb  ben  førfte  ^^ranbé,  jeg  ^ar  flettet  i  mit 
?it).  93i(  !De,  grufen,  lægge  ben  paa  l^ané  @ra» 
—  tf)i  ber  fan  jeg  iffe  træbe/'  »^urtigt  ifebe  l^nn 
bort  og  for[t>anbt  igjennem  Saagen;  Xiben  ^asbe 
enbnu  iffe  ret  læget  f)enbeé^  ©aar  og  gjorbe  bet 
»et  albrig ,  ©jætené  robe  ©f^gger  t)ib|lPer  forft 
!l)øben  bort. 

3ba  »enbte  ftg  libt  forunbret  om  mob  (Sar  ,  ba 
f)un  »ar  albeleé  u»ibenbe  om  5llt,  men  f)an  forefom 
^enbeé  ©pørg^maat  meb  et  langt  ^i)é  -  og  faalebeé 
gjorbe  ^an  ^»ergang  l)un  »ilbe  fpørge. 

2)a  be  fom  tit  Stlfrebé-  ®ra» ,  blet)e  be  o))mærf== 
fomme  paa  en  ganffe  ni;  ©rat)  teet  »eb  ©iben  af 
{)an$,  fom  ®ra»eren  juft  »ar  ifcerb  meb  at  rette. 

„^»ié  er  ben  @ra»?"  fpurgte  (Sari. 

„Det  er  Sieutenant  ^uUd}^/'  f»arebe  f)an  og  ba 
t)an  antog  bem  for  et  ^ar  af  be  mange  ^Jtjégjerrige, 
ber  beføge  3léfiftentéfirfegaarben ,  »ebble»   ^an:   „for 


140 

eet  ?Iar  fiben  t»ar  ban  ten  fmuffcfte  Maxi  i  Stiøberif 
Ijaon  —  faa  fif  han  SlffTet,  forbi  ^an  fom  op  at 
flaac^  t*eb  bcihi^  3)aq  paa  @at>en  met»  to  ^e^er  — 
og  ]aa  gat>  f)an  fig  ti{  at  t»riffe  —  nu  er  ^an  bet). 
—  Der ,  i  l>en  ®rat> ,  fom  ben  gamle  Æone  ppnter 
^ver  ©onbag ,  ligger  faamccn  en  Stubent.  —  Og 
ber  ligger  et  bobfobt  ©am  (ige  t>eb  SKuren  —  ja  ber 
er  ade  Slagé  go(f/' 


»4«-M— 


141 


juleferien  i  ^tteftegaarbett. 

^®ob  5tften!  min  (eret)e  3omfru  ^nap." 

„@ob  ^ften!  ^r.  greberiffen.  2)et  er  nof  folbt 
ube?" 

„5la  nei!  5Seien  er  ba  tjeller  itU  faa  lang;  jeg 
t)ar  tnap  faaet  3:,ib  at  føle  kniben  —  eKer  ogfaa 
maa  jeg  t)atte  gtemt  ben  ftrax,  jeg  traabte  ^erinb. 
.^er  er  ogfaa  faa  feftligt  fm^ffet  i  Stften." 

,/^»or  fan  bet  ttcere  Slnbet,  min  gobe  ^r.  greberiffen ! 
—  juleaften  og  iaa  t)enter  ^r.  ^aftoren  ooenifiøbet 
t)t>ert  g^ieblif  begge  fine  ©ønner  Uem,  be  to  unge 
©tubenter;  ja  faa»ibt  jeg  ^ar  mcer!et,  bringe  be  nof 
en  Xrebie  meb,  en  v^ammerat  af  bem/' 

„^erregub!"  ubbreb  ^x.  greberiffen  ganffe  me= 
tandjoiff,  „ffal  »i  nu  i^at>e  ^^remmebe  igjen,  og  nu 
f)a»be  jeg  faaban  giæbet  mig  tit  at  tilbringe  benne 
5tften  f)oé  min  ^ræft  i  9io  og  ?^reb.  3eg  blei)  faa 
glab,  ba  jeg  traabte  inb,  f)er  er  faa  f)Vggerigt  i  Stften, 


142 

bt-r  er  iaa  rarmt,  pq  9Iltinq  er  \aa  t«>éfc(igt  —  oq 
t>en  reiliqe  3u(efagc.  5?u  er  tet  forbi  Jlltfammen, 
mi  femmer  ber  ^remmere,  og  tet  er  mviafTe  ten  fitfte 
juleaften,  jeg  tilbringer  ber  i  ^^ræftegaarten."  ^t»or 
fprgelige  tic^fe  Ort  ent»  Hang,  maatte  te  tog  for 
.^r.  greteriffen  I)at»e  I)a»t  en  fcrregen,  nn>|iif!  53e? 
tiltning,  tbi  ban  faftete  et  paa  engang  ftolt  og  uroligt 
S3Iif  paa  3p"Uru  Jinap. 

„3  tu  fretfene,  almcrgtige  @ut/'  utbrct  tenne, 
og  tabte  i  fm  gorfærtelfe  Xugen,  bun  t»ar  i  S3egreb 
met  at  brete  p»er  I)iranbortet,  „Te  imI  ta  iffe  lægge 
Tem  til  at  tee/' 

„^Vei/'  biMJTete  ^r.  j^reteriffen  forlegent,  „men 
nu  bar  jeg  ræret  8folelærer  i  27  8lar,  og  beftantig 
ftttet  i  et  gott  ^alt.  3iiar  bar  jeg  latet  male  i 
alle  ^^ærelferne  bjemme  i  ^Sfolen,  og  giort  H2  ?llen 
?oerret,  fom  Te  felt?  t)ar  t?ffret  }aa  got  at  beforge 
for  mig  boi^  9lne  ^æverø  —  faa  nu  finie^  ieg  nof, 
jeg  fnnte  gifte  mig." 

//3a  l)illt'  min  ©antten,  tet  troer  ieg/'  utbret 
3omfru  Mnap  fi^rigt  og  tog  fin  Dug  op  igjen. 

'^In  ffulte  tet  f«ne^,  fom  om  ^v.  ^folelccreren 
met  eet  enefte  lille  ^op  funte  fpringe  int  i  8(Sgte* 
f?abet(^  Tempel  —  og  tog  tette  ^"^op  funte  ban  iffe 
giore;   tet  var  tet  fitfte,  men  ogfaa  tet  frorrefte.     3 


143 

be  ti  Slår,  fjan  l^attbe  »æret  (Sfolefærer  ber  i  ©ognet, 
»ar  I)an  ^»cr  3u(eaftcn  gaaet  tit  ^ræftegaarben,  for 
at  frie,  men  f)t>er  3ulemorgen  f)at>be  ^an  maattet  trcfte 
fig  meb,  at  bet  »ilbe  og  f!ulbe  j!ee  næfte  Siar.  gor* 
legen^eben  tager  af  meb  Gliben,  fagbe  f)an  tit  ftg  felt>, 
tia  ben  i  ban©  32te  Star  fort)atebe  ^ane  ?t)ffe,  og 
faafebeé  fagbe  t)an  f)S»ert  Star,  tit  ^an  bte»  41  Star. 
3a  benne  ?5prtegent)eb !  tænf  efter  min  i'æfer,  om  Xu 
at^rig  er  fommen  titfort  »eb  1)m  gortegent)eb ,  om 
X)n  atbrig  ^ar  gjort  en  bnm,  ia  maaffee  en  ftcm  ©treg 
af  gortegenf)eb;  t)ar  !l;u  tcenft  rigtig  efter,  »eeb  jeg 
fiffert,  at  2;u  iffe  »i(  tee  af  min  ftaffet^^  ^r.  greberiffen. 
.^an  rommebe  ftg,  boftebe,  puftebe,  men  bette  uti^ffelige : 
„3c»mfru  ^nap,  jeg  etffer  2)em,"  bte»  ^ani  beftanbig 
ftbbenbe  i  43atfen,  inbtit  bet  »ar  for  fitbe.  ^an  greb 
f)enbe^  ^aanb,  tn;ffebe  ben  faa  faft,  fom  om  ben 
atbrig  f!utbe  bti»e  fri,  men  biéfe  utt)ffatige  Orb,  ber 
jTutbe  binte  ben  for  c»igt,  ubebte»  beftanbig.  3uft 
fom  be  bennegang  ufeitbartigen  f^nteé  at  maatte 
fomme,  fnirfebe  2)oren  og  ^aftor  2Berner  traabte  inb 
fra  fit  6tuberefammer.  %xo  iffe,  min  !2æfer,  at  bet 
er  mig,  ber  er  onbffabéfutb,  nei  Ijatit)^  bet  beroet  paa 
mig  atene,  »ar  kræften  iffe  fommen,  men  nu  —  ^et 
er  (Sfjæbnen,  og  ben  er  baabe  jeg  og  ^r.  ^^reberiffen 
unbergi»ne.    ^aftor  SBerner  »ar  en  3)?anb  paa  f)en»eb 


114 

(lO  ^^lar,  lilit  corpulent,  mep  et  reDinuéfft,  frifft,  ja 
næften  uncttommelif^t  ^tnfiqt,  et  '|^av  Ipfe,  liP6)jlat»e 
£m€,  o(\  et  morfeblontt,  i^ravifpninflt  ^aar.  ^an 
fom  juft  nu  fra  fit  iHturerefammer,  t>er  ftptte  op  til 
Xagliflftuen,  men  t)en  ftærftbrænDentie  ^æfelampe,  \)a\\ 
t)oH>t  i  »^aanben,  forbtntrebe  Imm  fra  at  fee  ten 
ubebac}e(ige  Ooerraf!elfe ,  bani3  ^omme  foraarfa*^et>e. 
•br.  grfl'friffen  qjorre  fort  omfrn^,  boiebe  ftfl  messet 
ri?bt,  men  ba  i)an  niet>  tet  Samme,  fom  man  lu^er, 
fif  fonberet  Xerrainet  oq  fanbt  tet  uben  ^arer,  rafte 
Km  il"  ^rccft  ^aanten  mer  en  Brimotiflbett,  fom  om 
han  l)at»t»e  oi?ert>unret  noi^et  Ianv]t  ftorre  enD  ftn  e^en 
i^orleflentjel'.  jomfru  .tnap  ffnnrte  fig  at  Ux^qe  1)uc\cn 
paa  SSorfet,  fatte  ten  teili^^e  ^ulefa^e  frem,  Oj]  ilet>e 
ut  i  ^joffenet,  iret  hun  fa cjte  iijentoq  for  fig  felt* : 
Ja  ja,  3ulf^ftfn  tr  iffe  forbi  entnu." 

„^^laa,  min  qot»e  i^reteriffen ,  brortan  bai>e  fi 
bet  faa?  vffom  oq  fat  X)em  net  i  eopbaen  boi?  miq!"' 

//3o  —  jeg  taffer  terei?  '^eUrrfa'rtiqbet ,  inttil 
3)atum  qott,"  oq  nu  beqpntte  en  lanq  *^lct  met  ^r. 
e$ret)eriffen(J  JtiolejTjoter,  ter  jTulte  brinqec  i  beboriq 
Drten,  inten  ban  fatte  \i(\  —  \a,  ja  qit  jeq  bat>te 
ra-ret  faa  ortentliq  met  min  »^jole,  faa  barbe  jeg 
maafle  l)at)t  ben  entnu  I 

..^e  jTal  fomme  til  at  leve  en  ian  munter  M^t* 


145 

ferie  ^er  t  ^ræftegaarben  iaax ,  at  !De  albrig  f>ar 
leoet  ben  muntrere.  ?5ierbe  Sutebag  t)olbe  »i  SSat; 
jeg  ^ar  t^rebet  mig  fom  en  Drm  for  bette  Sat,  men 
jeg  funbe  iffe  btioe  fri.  9Ju  er  ogfaa  min  2)atter 
fra  ?5-i)en  fommen  l^erooer/' 

„9?ei  er  bet  oirfetig  fanbt?"'  ubbrøb  ^r.  ?^reberiffen, 
fiog  ^cenberne  fammen,  og  faae  fig  runbt  om  i  ©tuen. 
//@r  ben  rare  jomfru  Henriette  fommen  l^erooer? 
—  faa  fommer  jeg  min  ©anbten  til  at  banbfe.  @r 
f)enbeé  3Wanb  meb?" 

,,'?fin/'  f»arebe  SBerner  meb  et  ©mit,  f^3)e  fan 
no!  tænfe,  at  f)an  fom  forpagter  paa  en  faa  ftor 
@aarb  fom  9)lagne{)oi  itte  fan  Ⱦre  hjemmefra  faa== 
længe.  iDet  oar  meb  9?ob  og  neppe,  at  Henriette 
fom,  men  f)un  f)a»be  lo»et  bet,  og  faa  »itbe  ieg  iffc 
taale,  at  t)un  brøb  fit  iDrb.  fiuboig  og  ^^reberif  »enter 
jeg  Ipcvt  Øiebtif;  be  bringe  en  »ié  ,^r.  SCilmot 
meb,  en  »Kammerat  af  bem.'' 

„($r  f)an  ©tubent?''  i)ttrebe  .^er  ^reberiffen  libt- 
forlegen,  tf)i  3^anfen  om  gremmebe  i  ^Jræftegaarben 
»ar  f)am  utaatetig. 

„3)et  oeeb  jeg  fanbt  at  ftge  iffe,,,  foarebe  SBerner 
og  tænbte  |tn  $ibe,  „men  bet  er  ^an  bog  rimeligttié. 
gut)Oig  gjorbe  SBefjenbtffab  meb  f)am  ftrar,  ^an  fom 
til  ^iøben^attn,  men  nu  mærfer  jeg,  at  ftben  greberif 

10 


146 

er  fonimen  berint)  mct,  erc  te  tre  nof  et  ual»fTi(leligt 
^loiM'iblali.  Subt^ig  er  en  hiftiq  gætter,  men  ban 
er  cc\\(ia  flittig,  font  (mné  Laudabilis  ti[  begqc  (fra* 
mina  beinfer;  ()an  er  eu  fr>ag  6barafteer  o<\  AnTcrif 
er  fom  en  2)reng  paa  18  3lar  jo  fun  et  S3arn  — 
berfor  oil  ieg  nof  fjente  litt  til  tereé  ftaPige  Omgange« 
»en,  tt)i  luffe  Øinene  og  lat^e  t>em  forbocrwe  af  flit 
Omgang  bar  jeg  iffc  ixjit  til.  ^a,  min  got)e  grePe* 
riffen,  tet  er  berligt,  men  ogfaa  meget  farligt,  at 
»ære  ung.  9)?an  fafter  Ug  i  Slrmene  paa  (*nbt»er, 
man  maalcr  Sllle  efter  jtt  eget  gobe  fjerte,  man  troer, 
man  er  flittig,  naar  man  blot  Utfcr,  man  troer  man 
morer  fig  uftwlcigt,  og  mitt  i  benne  ffionne  Tro  — 
ja  faa  ligger  man  ber.  -iDian  gaaer  iblinbc  og  naar 
man  faaer  Oinene  op,  bar  man  iffe  v^raft  til  at  gaae 
tilbage.  —  :l>enne  SQBilmot  fhiberer  nof  Øiaturriben* 
ifabcrnc;  ja  bcm  fjenbtc  man  iffc  9Joget  til  i  m^r 
llngrom." 

»Tid,  CDereø  93ela'rttÆrbigl)eb ,  i  ror  llugbom 
fjenbte  man  iffc  'i)toget  til  *i)(aturiMbenffaberne,"  frarcbe 
greberiffen  og  f)enfalbt  i  X>rommerier  om  \i\\  Ungrom, 
tit  Opbolb  paa  (Ecminarict,  ja  maaffc  fom  lanfen 
om  re  9  uh)ffcligc  Juleaftener  meb  iuD  i  bane*  Ta\u 
fegang .  tf)i  \)a\\  robmeDe,  men  fmilte  Dog. 

„^i3or  unge   (yobc^cier  ^JDiurino",  rebblev   ''i^aftor 


147 

SCerner,  „fommer  f)er  ogfaa  i  Siften.  3eg  f^nteé,  bet 
»ar  ©^nt)/  f)an  f!u(be  fiibbe  ber  faa  ene  nebe  paa  ben 
ftore  @aarb  og  fuffulure  en  bee(  3u(eaften  og  faa 
bab  jeg  ^am  ^erneb. 

„!Det  t>ar  mtn  ©anbten  ilbe,  !Dereé  5Se(æri?ærbig!)eb. 
^am  fan  jeg  itk  tibe/'  ubbrub  greberiffen  og  t»i(be 
alt  til  at  reife  fig  af  ©opt)aen. 

//^aéftar!  min  gobe  greberiffen/' fsarebe  SBerner 
ftrengt,  men  ba  t)an  faae,  at  ben  uh^ffetige  ©folefcerer 
gjorbe  et  ()eelt  ^op  i  ©opt)aen  af  SIngft,  »ebb(et)  l^an 
formitbenbe,  „bet  er  3!ing,  fom  ben  fine  5Serben 
fører  meb  fig  og  fom  m  itU  funne  t»ænne  oé  til, 
forbi  »i  iffe  fjenbe  ben,  men  i  og  for  ftg  feb  ere  be 
ingenting/' 

„^a,  !Dereg  SJelæroærbig^eb,"  fsarebe  greberiffen, 
fiolt  i  goletfen  af  hv^ati  t)an  »ilbe  fige,  ,/bet  er  natura 
tigt,  at  ^»er  ©tanb  og  ©tiUing  i  !2i»et  forer  S^foget 
meb  fig,  fom  t>i  5tnbre  iffe  funne  finbe  o^  i  og  fom 
er  t)anf!etigt  at  faae  ubri)bbet.  3eg  f)uf!cr  min  ©anbten 
gobt,  i  be  to  Slår,  jeg  oar  paa  ©emtnariet,  ^»or 
jeg  mobtog  min  £)e(e  2)annetfe  fom  ©folelærer,  ftf 
jeg  faamange  Unober  paa  mig ,  at  jeg  næften  maatte 
tugtet  op  igjen  lige  forfra  af  min  SOtober.  3eg  troebe, 
at  jeg  f)a'Dbe  flugt  ben  ^ele  3Serbené  QSiébom,  men 
netop  forbi  jeg  troebe  at  »ibe  faa  uenbelig  meget    og 

10' 


H8 

l)Ofl  tagliq  maattc  fclc,  at  \e(\  fun  l)at»t)e  ficjflet  iiiD 
i  33il>cnffaben,  miéfjcnt>te  \e<\  felt?  tet,  jecj  funte,  og 
turPe  alDriq  tale  meo  ncc^ct  WenticfTe  af  bare  6fani* 
fuIrbeD,  ffjcutt  jei]  toq  intbilrte  miq,  at  jeq  forai}* 
tete  t>em  atle  fammen.  1)et  funfe  iffe  fære  antfrle^c^, 
men  mit  »^ierte  t»ar  reeiit  oq  i^oft,  og  berfom  ten 
fine  ©tanD  forer  et  f)aarDt,  egenni^ttigt ,  ja  jeg  funbc 
næften  jige  uærligt  Sindelag  met  |lg,  ta  tuer  l»et 
iffe.    9iei,  jeg  f)ar  fjentt  l)am  fra  Sarnébeen  a^/' 

„3a,  min  gote  grcDcriffen,  \aa  er  bet  maaj!e 
(SrinDringen  om  barnlig  (^gcnftntigljel)  og  .Haat»het, 
ber  nu  forforer  ^em  til  at  bomme  5)?anl>en  ilte.  '»DJen 
man  fan  got>t  i'^ærc  et  uartigt  53arn  og  tog  blire  en 
ærlig  og  agtfærtig  3}?anl»." 

„3)eri  f)ar  !De  min  kantten  9let,  ^er  *).^aftor. 
3eg  t)ar  feb  en  lille,  balft»rig  ^tlnegt  og  ©ub,  jeg 
!)ar  gjort  min  ^DZoter  mange  33n>rerier,  men  man 
tilgitrer  gjerne,  bvat  9Zatiiren  forer  met  flg.  ^ro 
»ilte  tjel  preteé  paa  en  Inrgter,  forti  ban  rar  fornig 
om  2)agen!  Wen  ten  unge  ^JWurino^  fremfart  mot 
fin  53roter,  tilgitter  jeg  l)am  altrig." 

„•£)anii^  33roter?"  utbrot  SBerncr  fonmtret,  »ban 
har  jo  ingen  SBrotre." 

„3o  faa  min  ^Santten  bar  ban  iaa,"  biMfTote 
6foIeIarreren  met  en  fraftig  »^aantbevægclfe  og  fortfattc 


149 

fiffigt,  „men  ^an  »il  ffjute  tet,  jo  —  jeg  hav  figget 
f)am  i  fortene.  SSent,  min  SSrober!  'Xiben  fommer 
nof  og  Xeftaimntet  l)ax  jeg  liggent^e  f)jemme  i  mit 
(Sbatol  og  t)et  f!a(  ^an  iffe  faae,  om  jeg  faa  ffal 
bateé  og  forfotgeé  til  jeg  maa  betle  mit  S3rob  paa 
mine  bare  ^^obber." 

,/9)?en  I)t)at)  er  Dette  for  ^iftorier,  !l)e  jtDber  ^er 
og  pt)antaferer  frem,  min  gobe  %retmt\m/  fagbe 
SSerner  mere  nDégjerrig  enb  miétroif!.  „!X)e  maa  for? 
flare  bem  libt  noiere." 

„@eer  !De,  ^err  ^^aftor/'  »ebblet)  ©folelæreren 
meb  en  »ié  ^JOiine,  „2)e  »eeb,  at  ben  gamle  Oberft 
3}?urino  »ar  en  fattig,  men  ærlig  ©olcat;  ban  eiebe 
3ntet,  men  ^anø  ^^one  mebbragte  ^am  bet  ftore  @obé 
ber  lige  paa  ©rænbfen  mellem  (Sleét>ig  og  3»llanb. 
50ten  bet  »ar  nu  en  SBeftemmelfe ,  at  I)an  iffe  maatte 
gifte  fig  igjen,  'i^'oié  l^un  ffulbe  bee  og  bet  t»ar  »el 
forbi  bun  fri^gtebe  for  at  bet  ftore  @obé  ffulbe  fomme 
i  Slnbreé  .^ænber.  v^ort  efterat  ^un  —  \a  bet  »ar 
nof  1824  —  f)a»be  fobt  en  ©øn,  ben  unge  9)?urino, 
t)ctie  i)un  og  fom  bet  altib  gaaer:  forbuben  Srugt 
fmager  bebft,  ben  gamle  ^erre,  fom  bengang  jo  »ar 
ung  og  rorig,  ble»  forelffet  i  en  ^ræftebatter.  Scenge 
le»ebe  be  faaban  fammen  uben  at  5Rogen  mcerfebe 
bet;  jeg  bragte  33re»e  mellem  bem,  for  jeg  »ar  ben? 


150 

gong  anfat  fom  ©fofelærer  i  t>et  <Soqn  o<\  tiet  oar 
JO  en  ftor  S^ffe,  fca  jeg  fun  t>ar  21  eller  22  Slår. 
6aafan  gif  tet  ba  i  flere  9lar,  men  faa  liqe  mebeet 
bobe  ^ræftebatteren  —  ja  bet  oar  nof  i  S3eqt)nbelfen 
af  Slaret  1834  —  men  55arnet  le»ebe.  Dg  &ut>, 
I)r>or  bet  t>ar  et  beiligt  S3arn;  bet  oar  ba  ogfaa  be 
gamle  53ebfteforæIbreé  enefte  %ro{U  3eg  ^ar  faamcen 
tibt  feet  ben  gamle  ^^ræftefone  gaae  op  og  neb  ab 
®uloet  meb  sBarnet  i  fine  9lrme  og  [»nge  for  bet, 
mebené  ben  ene  laarc  trillebe  l)enbe  neb  at>  Jl'inben 
efter  ben  anben.  2)a  nu  3)rengen  ble»  ftorre,  fom 
l^an  tibt  op  til  ben  gamle  ^erre,  fom  elflebe  barn 
faa  forfærbcligt.  2)rengen  falbte  t)am  £)nfel,  for 
I)an  t)it)ftc  iffc  Slnbet,  enb  at  l)an^  S3ebfteforælbre  t>ar 
bano  gacer  og  ^^JJoticr.  Qaa  t>ar  bet  nu,  at  t}cn 
gamle  ^erre  ranbt  biéfe  mange  *4?enge  i  bet  lonbonffc 
i^otteri  og  for  be  *4^enge  »ar  txt,  l)an  fjobte  bette  @obø 
Iberoore,  fom  ban  beftemte  for  ftn  nægte  vSon.  Wen 
t>a  ben  unge  ^JOiurino,  fom  bengang  \)ar  en  rorcn 
2)reng,  fif  bet  at  l)ore,  bleo  ban  faa  t>reb,  at  ban 
gif  neb  til  ^4^ræftegaarben  og  fortalte  bette  uffplbigc 
S3arn  Stlt  om  bane*  j^obfel ,  falbte  bam  en  SBaftarD 
og  gjennempri>glebe  barn,  jaa  bet  blobige  .^job  \a\> 
frem  paa  bflf  bane  .Rrop ;  ja  v>\  troebe  faamæn ,  at 
2)rengen  t>ar  btJb.    é^an  »ar  ogfaa  reent  »ilb;  l)))cvf 


151 


^ang  ben  gamle  ^erre  fom  berneb,  (prang  l^an  ub 
af  (Sengen  og  ft^rtebe  ub  tit  fin  S3ebftemober,  {|an 
'oil\)i  f(et  iffe  fee  ben  gamle  S^exve.  '^n  »ar  bet,  at 
ben  gamle  9J?urino  reifte  ^ero»er  tii  fit  ®oH  og  tog 
ben  rigtige  ©en  meb,  for  t)an  meente,  at  bet  »ar 
bebft,  at  f)an  albrig  mere  faae  ben  anben.  ©aa  »ar 
bet  Staret  efter  —  ja  bet  »ar  nof  1842,  at  jeg  ble» 
©folelærer  t)er  i  ©ognet,  men  @ub,  l^»or  Stiting 
»ar  foranbret  i  ben  %iti.  »^aralb  —  ^ræftebatterenø 
©on  bero»re  —  »ar  »el  ble»en  raff  efter  ftn  ©^gbom, 
men  ^an  gif  omfring,  fom  om  en  f»ar  Srøbe  t)»itebe 
paa  t)am.  2)et  »ar  en  ^^nf,  at  fee  bet  beilige  33arn; 
f)an  tnrbe  faamcen  iffe  fomme  fammen  meb  anbre 
53ørn  og  naar  be  »are  »enlige  og  gobe  mob  ^am, 
troebe  l^an,  at  bet  »ar  5J?eblibenkb  og  »ilbe  renbe 
og  brufne  fig.  2)en  gamte  ^erre  t)er  »ar  jo  ble»en 
ganffe  melanc^oliff  og  tnrbe  faamæn  albrig  fige  et 
iDrb  for  ©onnen.  engang  ^a'o'oe  ^an,  mebené  jeg 
unber»ifte  t)am,  pri^glet  mig,  forbi  ieg  fagbe,  at 
I)an  »ar  bo»en,  men  nu  »ar  t)an  fcerbig  at  prygle 
fin  gaber  meb.  Om  ^aralD  turbe  »i  nu  albrig  tate, 
men  tio.  faa  ben  unge  IRurino  engang  »ar  reift  tit 
^iøben^a»n,  lob  jeg  en  ^^^rocurator  l)ente  og  ben 
gamle  ^erre  giorbe  fit  Xeftamente  faaleDeé,  at  J^a^ 
.ralb  f!ulbe  f)a»e  ^ele  bette  @obé,  og  Det  fif  ben  Unge 


152 

albrig  at  t>it)e,  thi  faa  battre  ban  faamæn  pn^glet 
fin  garer  til  at  gjcre  ret  om  iqjcn.  3)a  nu  fen 
gamle  ^erre  bebe  1849,  tog  jeg  ftrai  ot>er  til  2^U 
lanb  og  ncb  til  ben  gamle  ^^ræft,  men  ^erre,  Xu 
milbe  @ut>!  ^ræftegaarben  far  afbræiibt,  oteralt  i 
23i}en  laae  ©olbater  og  b»i>r  JPg  fpurgte  om  ben  unge 
.^aralb,  lo  man  ai  mig.  3;:en  gamle  ^ræft  DOr  to'^, 
men  b^or  2)atterfonnen  »ar,  t>il>fte  3ngen.  9^ogle 
(agbe,  ban  »ar  Sanbi^forræbcr ;  Sintre  fagre,  ban  t^ar 
fl»gtet  meb  en  ©fuefpiUertrup  neb  til  3!i^bf!lanti  og 
bet  troer  jeg  fnarere.  3!eftamcntet  gjemmer  jeg  nu, 
for  l)an  fommer  nof  engang  igjen  og  ben  unge  9)?uriuo 
peeb  ba  bcUft-  iffe  rigtigt,  om  bet  er  til  eller  iffe." 

«3a  ^e  maa  naturliginei  fige  bet  ^ele  til  ben 
unge  ^er  3)iurino,"  fparebe  35?erner,  „for  at  ban  fan 
opfoge  fin  53robcr,  h)d\^  bele  ?ip  maafTe  ellert  er 
forfpilct." 

„5la  ©ubbepare^,  bet  gaaer  faaman  iffe  an, 
3)ereé  i^eUxrt>a:rbigbel»,  for  iaa  nn^rter  b^^"  »"UV" 

„*2la  fiffen  en  @naf!  "i)iu  jTal  jeg  tale  til  ^r. 
3)hirino  om  ret,  og  iaa  gjemmer  !£)e  imiblertib  Zc<f 
ftamentet.  3fg  ffal  nof  tale  meb  barn;  ieg  fiaaer 
bam  maaffee  narmcre  enr  !t)e  troer.  —  3a  mellem 
oé  fagt,  ban  frier  til  min  »ngfte  !l)atter  griba." 

»t%a  bu»  *'l  i'aamæn  iffe  b^^n*  bam." 


153 


„^d  bet  er  juft  .^nuben,  min  gobe  ?^ret)ertf[en, 
men  bet  gber  fig  nof,  bet  er  fun  ^^igem;ffer.  %\>5\ 
ber  fommer  en  35ogn!^' 

Sbetfamme  ruUebe  ^ræftene  gamle  .talefc^e  inb 
af  forten  og  ficrte  op  for  2)øren.  2Berner  ft^rtebe 
tit  SSinbuet  og  berfra  ub  i  ©angen  for  at  mobtage 
fine  ©ønner;  greberiffen  fulgte  finbig  efter,  og  (uffebe 
oml)i)gge(igt  2)oren  efter  fig  meb  en  93emærfning  om 
ben  foftbare  33arme.  greberif  f)ang  atlerebe  om  fin 
gabere  ^aié,  mebené  Sub»ig  ftoienbe  tri^ffebe  bem 
begge,  og  berpaa  fh^ngebe  ftne  af  ©neen  t)aabe  ^waU 
arme  om  ,^r.  greberiffené  ^alé,  itet  f)an  fagte  bxe^ 
lebe  ^am  i  Øret:  „3eg  gratulerer!  "^n  er  2)e  ^n 
forlooet  meb  3omfru  ^nap."  „(Snbnu  itk/'  foarebe 
^r.  greberiffen,  ibet  f)an  tørrebe  fine  glipper  af,  og 
fatte  bem  titrette. 

,M^n  ^t)or  er  ^r.  SBitmot?"  ubbrob  kræften 
mebeet,  og  faae  fig  omfring.  ^an  f)at)be  i  ben  forfte 
Skummet  iffe  tagt  Tlaxk  tit  at  t)an  fasnebeé. 

„gtoien/'  to  Sub»ig  og  tafUte  alt  fit  9fieifetøi 
mibt  paa  ®ut»et,  og  itebe  berpaa  UiD  i  3)agtigftuen. 

»?Rei,  t)an  t)a»be  nogte  ^forretninger  at  afgjore 
unberoeiø/'  fagbe  greberif.  „2)u  »eeb,  l^an  er  en 
^teieføn  af  ©recinbe  ®i}tbent)ietm  tit  3)tagne^oi,  og 
jeg  troer  'oift,   Ijan  jfutbe  træffe  fammen  meb  t)enbe 


154 


)paa  een  af  ^erregaartene  »eD  iRoe^filDe,  men  jeg  t>eet> 
iffe  rigtig  S3effet).  !l)et  ^ele  foraarfagebeø  tteD  et 
53rett,  l)er  laa  til  barn  paa  S3anegaart)en,  og  ban 
fommer  berfor  forft  imorgen." 

„@ut>f!eeIot> /'  mutnlefe  ^^reberiffen  og  famlcbe 
2ut)ingé  jReifetoi  [ammen.  „6aa  er  t»i  ba  fri  for 
barn  i  9(ften/'  fortfatte  ban,  it)et  ban  mefanif!  greb 
^i^ræfteut^  Sampe,  og  trippefe  bagefter  bam  og  ?5rel>erif 
inP  i  Xagligftucn.  ^er  berfFete  alt  fintet  ent  Det, 
.^r.  {^rePeriffen  falbte  grel)  i>g  9lo.  SuDr*ig  oar 
allerede  færbig  meD  at  bilf^  og  ftoD  nu  og  courtifereDe 
jomfru  ^nap,  tier  mef  bfif  fn  gammel  tro  ^uu^. 
bolrcrffct^  *4>atronet^fe»ærl»igbet>  utibaX'  lig  XiUat^elfe 
til  ogfaa  freniDeleé  at  tiirpe  ftgc  „Xu"  til  bam,  meDenS 
Henriette  b^lo  ærgerlig  rwffcte  bam  i  %rafUn,  forl>i 
ban  iffe  oilDe  fortælle  b^nDe  noget  mere  9ipt.  greOerif 
ba©l)e  fat  fig  i  ©opbaen  mellem  fin  9)toDer  og  gater, 
og  afbantlePe  nu  atter  Det  Xbfma:  boorfor^r.  5Bilmot 
iffe  fom  forenp  imorgen.  ^r.  grereriffen  bavDe  imit)* 
lertiD  foriigtigt  fat  dampen  paa  et  ©onfolbort,  og  var 
terpaa  funfen  i  Pi)be  Xanfer  benne  i  *4-?ra:fteni3  ?arne* 
ftol  oel»  Å\iffeloiMien,  mel»en(S  b^n^  ^'•"f  beftant>ig 
flnttefe  fig  fra  Wapam  .^^enriette  til  jomfru  Jtnap 
og  fra  ;iomfru  .Hnap  til  -iDiaDam  Henriette.  Denne 
ble»  tilittft  utaalmoDig   ooer  l'uboigd  (Sourtifering  og 


155 

tneb  et  b^gtigt  Za%  i  f)ané  2Irm  ffreq  ^un  Ijøit: 
,,Sm)»tg,  m  f!al  f)aoe  53a[  fjerbe  3u(ebag!" 

»S5al  l^'  raabte  ?ub»{g  og  flog  .^ænberne  fanimen. 
,,3omfru  ^nap!  maa  jeg  engagere  !Dem  til  fcrfte 
2)anbé?  2(f,  nei  bet  er  fanbt  —  ben  f!al  2)e  »el 
baiibfe  meb  ^r.  greberiffen/' 

„^r.  %xet>exit^mV'  ubbrub  Henriette.  ,/D!  jieg 
arme  ©tjnberinbe.  Sgaar  fom  jeg  fra  %'i:)(n,  og  forfi 
tbag  f)uf!er  jeg  2)em/'  9)?eb  biéfe  Drb  greb  bun  begge 
^ané  ^ænber.  „!De  er  ung  og  fmuf,  fom  ba  jeg 
fibft  faae  2)em/' 

«3ci  og  jeg  ^olber  ligefaameget  af  !Dem  nu,  fom 
tengang/'  fnarebe  .^r.  ?5i"eberiffen  uben  minbfte  gor* 
(egenbeb,  ibet  f)an  reifte  fig. 

„D !  t)a»be  Sfjoebnen  blot  itU  aUerebe  giset  mig 
een  3J?anb"  —  fuffebe  Henriette  ot»ergi»en. 

„3a,  mig  fif  3)e  faamæn  iffe.  S'iei,  mine  31anfer 
fiaae  ti{  en  Stnben."  Dl  Simor,  !Du  (iUe  ©falf,  faae 
3)u  nu  be  to  S3(iffe,  ber  mebte  ^inanben  ooer  Subsigé 
og  ^enrietteé  (Bfuibre !  „!Det  er  bog  uuberligt,"  tcenfte 
jomfru  ^nap,  „at  ben  ^jærlig()eb  gjor  be  9J?anbfoIf 
faa  unbfeelige !  3a,  ja,  juleaften  er  iffe  forbi  enbnu/' 

„iSlen  Henriette,"  ubbrob  SBerner  fmilenbe,  „2)u 
ftaaer  jo  og  frier  tii  greberiffen." 


166 

„9?ei,  3omfriien  er  blot  færbeleé  munter  i  9(ftfn/' 
frarete  benne. 

,,3^9  fr,  (om  \i\]  aliif  har  ra-ret.  v^un  maa 
Xe  buf!e  paa,  at  ieq  mi  er  ■Biatamme."  J  bettc 
£5ieblif  traatte  griba  int.  ^un  t*ar  16  i  17  3lar, 
I)in  cc\  jlanf.  ^enKeo  §Uirtt]t  v»ar  fulbfomment  ^rccf!, 
en  fulteuDt  Dr»a(,  en  (ige,  ftntbi^qqet  ^Jccfe,  frbc, 
mcrfcb(aae  S'ine  03  tvlfiflt,  ni'ffebrunnt  'fo^\ax ,  rer 
for  *^ln|U]tet  »ar  flettet  Oi]  i  9?affen  bunbet  op  ot»er 
en  t)øi  Jlam.  .^enbeé  Xeint  t>ar  blccnrenbe  ht>ib  oq 
frembæ»et»ei?  enbnu  ftærfere  a^  ben  forte,  nebrinqebe 
.ftjole;  ber  »ar  noget  (Stærft,  noget  S3eftemt  i  benbei^ 
5renura;ben  og  i  bele  ^tnfigteti^  llbtr^f,  men  et  t>ift 
3inftrog  af  3)^'lancl}olte,  rer  l)inlebe  paa  t}enrcé  £^ien? 
(aage  i  (5<>i^^inbelfe  meb  ægte,  fanb  Ovinbeligbeb  og 
SefFefenbeb,  formilbebe  eller  afrunfebe  Diéfe  Xra?f  til 
et  ffjont  Jrjele.  Vunng  ft^rtet^e  ftrar  benimob  benbe, 
og  tog  bente  i  Itne  $(rme,  fom  om  ban  »ilbe  bare 
bente;  bun  frnteé  biller  iffe  ganffe  uimobtagelig  for 
bane  Overftabigbeb ,  itetminbfte  gjengiælbte  l)un  !>am 
l)i>ert  Ajartegn,  bvorimot  bun  fun  fagtmobigt  rafte 
^rePerif  ^^ii^n'l'f'i- 

„Dien,  bror  Xn  feer  Daarlig  nb,  Ariba !"  utbror 
^reterif  li^mt. 

•3a/'   ffarebe  gru  '©erner  lirt  fortrrbelig,  ,,ifg 


157 

fan  itu  femme  ut)  af  Det  meD  Den  ^>ic]e.  9Zu  I)at)De 
ieq  —  gio  mig  en  (iUe  «fi:op  5:^ee  til,  3omfru  ^nap 
—  nu  ]^a»be  ieg  —  taf!  Det  er  nof  —  Der  fenDt 
I)enDe  ooer  i  (Sommerferien  tit  »Henriette  paa  9)tagne^ui, 
for  at  t)un  ffulDe  b(it?e  rigtig  ti)f  og  feeD,  og  faae 
liDt  ^umeur.  ^3}?en  jeg  »eeD  iffe,  {)»aD  »ipenriette 
har  gjort  »eD  t)mDe,  nu  er  t)un  reent  meIancf)o(ff-" 

„3a,  feer  2)u  gr^t'erif/''  fsareDe  .^enriette  (et>enDe, 
,,f)er  i  ^ufet  er  Det  ©outume,  at  laDe  Henriette  bære 
©f^IDen  for  Stit.  ^uf!  paa  Det,  naar  ^u  fommer  i 
(Sonflict  meD  9)?oDer£^  Xcerter  etter  henDeé  @i)ltetøié? 
f  ruf  fer." 

„3a,  leg  fan  nof  ^uffe,'"''  f»areDe  greDerif,  „at  t)i 
altiD  gat*  2)ig  ©f^lDen  for  »ore  ©pilopper,  t^i  !Du 
»ar  SJioDeré  ^^læleDægge  og  funDe  Derfor  letteft  faae 
Xilgi»elfe." 

SuDtiig  begi^nDte  nu  at  l^olDe  en  (ærerig  ^^orelceé^ 
ning  for  griDa  ooer  X^emaet:  ^wet  er  @(æDe  og 
©tceDen  er  ^ii)  o.  f.  o.  inDtit  f)an  fif  f)enDe  tit  at  (ee 
og  faa  —  begi;nDte  f)an  forfra. 

©enere  f)en  paa  Stftenen  fom  Den  unge  9Kurino. 
3)et  »ar  en  SJJanD  paa  f)ent)eD  30  5lar,  meget  l^øi 
og  ftcerft  bi;gget,  i)ané  Slnftgt  »ar  næften  ftirfantet, 
flaDt,  brunligt  og  glat,  fom  en  ©lange^am,  l^ané 
forte  Øine  »are  fpittenDe  og  ilDfulDe,  men  uDen  UD*' 


158 

tvot,  \)ané  laoe  ^ante  rar  omqiocn  af  ttjU,  ra»uefort 
.^aar.  S^aar  I)an  nu  faalet>eé  traabte  frem  og  tneb 
et  Icqrcntc  (Smil  gjorbc  tni  6omv(iment  og  bcrpaa, 
efterat  at  f)a»e  tæépet  en  eller  anten  @rot>^et  frem, 
igjen  traf  fig  tilbage,  funte  man  i  l)»ert  Slnfigt  Iccfe 
en  forfljellig  2^em  om  ham.  3togIe  fmilte  meDliDenfe 
a}  l)am  og  faltte  ^am  Det  fpanfle  gaar,  ba  t)ané 
garer  rar  en  Spanier;  Sintre  traf  fig  forbaufebe  tiU 
bage  fra  l)ané  Selffab,  fom  om  ter  irnr  mott  tern 
et  Onte,  ter  quælte  tern,  men  (cm  »ar  tem  felr  en 
@aate;  Sintre  gif  iitt  pitere  og  beffpltte  barn  for 
Ontffabi^fultbot ;  pi  pille  imitlertit  iffc  afgjore,  l)pat> 
ber  rar.tet  JRctte,  men  fimpelthen  fere  bam  frem  for 
por  l'æfer,  og  late  ham  tomme. 

Stet  f)an  meb  yjaftor  SBerner  traabte  inb  i  3)ag* 
ligftuen,  ftanbfebe  ten  forrige  -iDcunterhcb  altelcjJ 
og  for  at  gjore  ben  pinlige  ^^anebet  fort,  reifte  (^ni 
SBerner  tig  for  at  bilfe  paa  bam.  5)?urino,  fom  pel 
f)apte  mærfet  ten  Ubrggeligbet,  bane  3tibtrfften  mob 
SlUeé  QSillic  foraarfagctc ,  fatte  meb  et  netlatenbe, 
føbt  @mil  Sorgnetten  i  £^iet,  iaae  ftg  om  i  .^recfen 
og  ftprete  terpaa  lige  l)en  imot  3omfru  Jinap,  Ijriø 
^aant  ban  met  uftgelig  33arme  fpcfete.  ,/J)tin  pnbigc 
9)?ift^  e^riba,  altrig  bar  jeg  feet  iDem  faa  beilig  fom 
i  Siften.'' 


159 

,,^er  Kammeriunferen  tager  feil/'  foarcbe  SoniJ^ 
fru  ^nap  arrig  og  netebe  'tii'fht. 

^,2)e  er  forfjølet'',  i^ebblet)  SJturino  met)  fpottenbe 
£5mf)eb,  [om  om  f)an  iffe  f)a»be  l^ort,  f)Bab  ber  6Ie» 
fagt.  „3)ere6  ©teirtme  er  f)æé  og  ruften,  fom  om 
3)e  »ar  bleoen  50  Slår,  fiben  jeg  ftbft  faae  !I)em." 

„3)et  er  jomfru  ^nap,''  ffreg  greberiffen  ganf!e 
^øirob  i  Slnfigtet. 

„31^!  c'est  mamsel  ^nap,"  ubbrob  .^ammeriun;; 
feren  ganffe  (igegvlbiqt.  „3a  faa  tog  j[eg  feil/' 
2)erpaa  ga»  ^an  ftg  ganffe  ugenert  tii  at  lege  meb 
ftn  Sorgnet  og  ba  Sngen  oilbe  afbri^be  ben  igjien 
inbtraabte  S^aué^eb,  ber  feb  6egi;nbte  at  pine  Barn, 
fagbe  l^an  gan(!e  p^iegmatif!  tit  *4^aftor  SBerner:  „maa 
jeg  tale  meb  2)em  paa  2)ereé  ©tuberefammer."  2Ser# 
ner  greb  Sampen  og  gif  foran.  5!J?urino  fulgte  I)am 
meb  et  53uf  for  ©elffabet. 

SfJeppe  »ar  2)øren  luffet,  for  ^enrieite  braft  ub 
i  en  f)oi  Satter  og  raabte :  ,/f)an  er  jo  altidté  »anttittig." 
„^an  er  er  en  '^ax/'  fsarebe  jomfru  ,^nap  næften 
grcebenbe.  „9Zei  I)an  er  onbffabøfulb,''  ^»iffebe  griba 
og  faftebe  [tg  i^øit  t)ulfenbe  om  greberifé  ^alé.  „3a, 
»eb  ben  Ie»enbe  @ub,  I)an  er  onbffabéfulb.  iDnbf!abé# 
fulb  er  I)an,  faafanbt  ieg  f)ebber  %xc'Dmt]m*"  !I)enne 
^raft^ttring   lebfagebe    f)an  nu  meb  et  faa  Ⱦlbigt 


160 


(Slag  paa  Sæneftolearmcii,  at  Sampeii  ftirret>e  paa 
SBortct.  gru  SScrner  reifte  ftg  ganfle  forfærbet  og 
fclf  .!^enricttc  glemte  ftn  'JJJunterl^et*  »et»  tet  aIi?or(igc 
Urfecnl^e  ©cenen  lige  meteet  antog.  Sit>t  efter  (itt 
ftiUete^  t)og  l)e  oprorte  ©emitter  igten  til  9io  og 
fnart  ^at>t)e  en  gemytlig  ©ortepeer  udflettet  etl)t>ert 
ubel)ageligt  3nbtn)f.  33i  t»iUe  nu  fee,  f)\>at)  l>er  pa5* 
ferebe  inbe  i  ©tuberetammeret. 

3J?urino  faftebe  fig  iTjobeéloft  neb  i  ©op^aen  og 
betragtebe  et  Øieblif  SBerner  ftiot,  men  benne  »ar 
iffe  t>ant  til  at  flaae  £5iet  neb  for  ^fJogen  og  jTjonbt 
33rebe,  ?5orunbring  og  Slngft  pinte  ham,  l)olbt  l)an 
rog  ©tanb. 

„3)e  flvlber  mig  ^enge,  ^err  2Qerner/'  ubbrub 
'Dhirino  mebeet  og  betragtebe  et  ligeo»erfor  l)ængenbe 
*lJortrait  gjennem  fm  JJorgnet. 

„^vorfor  minber  2)e  mig  om  ret,  ^err  .^ammer* 
junfcr?"  fimrebe  ^Berner  roligt. 

„!Dc  fTvlber  mig  mange  "^nMige,"  t>ebblet>  ^>J?urino 
ligeg\)lbigt.  „3eg  I)ar  betalt  3)ereé  gamle  ©joelo,  jeg 
har  laant  ll)em  QJenge,  til  at  ubfipre  2)ere<3  3)atter  og 
nu  l)olber  ieg  begge  *X)erei^  ©onner  i  .^liobenljaon/' 

„3i'g  tieeb  bet,  men  hrab  mener  CDe?'' 

,/3iu,„  »ebbley  Wurino  og  legebe  meb  lin  lorgnet, 
„naar  l)olber  jeg  SBr^Uup  meb  3)ereø  iDatter?^ 


161 

„^oat)?'"'  xaabte  SBerner  ^ibftgt,  „troer  3)e,  ieg 
fælger  min  2)atter?''  ^ 

„^Rei  ©ubbeooreé'''',  fparebe  50'Jurino  fpobf!.  „!Bet 
»ar  iffe  min  3)?ening ,  jeg  foranbrebe  blot  Xf)ema. 
2)e  {)ar  naturligoié  forebragt  3)ereé  2)atter  mine 
S5nf!er  og  —  (gearet?" 

,,@n  ^urt)  —  naturligt)i6 /'  f»arebe  SBerner 
foibt  og  »enbte  ^am  9i^ggen. 

„^"oat)^  en  ^uro?  mig?  —  *|3igett^ffcr ,  men 
2)e,  fom  en  fornuftig  gamiiiefaber  maa  naturligoié 
I)er  toinge  2)ereg  2)atter  til  at  Um  li)ffeltg.  SOJig 
—  en  ^ur»  —  fom  i)ar  8000  Øtbb.  at  tese  of  om 
3taret/' 

„Om  2)e  faa  ^aobe  bet  !l)obbe(te,  2)e  fif  ^enbe 
albrig.  ^fJu  fjenber  feg  2)em  —  bebre,  enb  2)e  maaf!e 
troer/' 

„^fJu  faameget  befto  bebre,  faa  fan  2)e  attfaa 
inbfee,  at  jeg  i  overmorgen  maa  ^aoe  be  ^4^enge, 
2)e  j!i)Iber  mig  —  eller  gribaé  §)aanb." 

».^eg  fan  iffe  ffaffe  !Dem  pengene,  Vnen  —  taQ 
Sltt,  f)»ab  jeg  eier,  |ag  mine  ^orn  tomf)ænbebe,  fom 
foroilbebe  gaar  ub  i  5Serben,  efterlab  mig  nogen  i 
min  tomme  33olig  —  min  gribaé  !2i;ffe  fan  iffe  ffobe^ 
for  b^rt,  felt>  om  jeg  ffal  gitte  ben  ftbfte  brumme 
S3rob  ub,  jeg  I)ar.  —  SSJien  ba,  ^err  ^ammerjunfer, 

11 


1«3 

møteé  »i  enqanq  [ammen  —  ccj  faa  bringer  jeg  en 
trebic  'OJianD  mcb.  3*3  fff  tffe  faa  foruntrct  paa 
mig!  3)e  »ceb  gort,  bm^m  jeg  mener.  3fg  f^al  gi»?re 
Sllt  for  at  finbe  3)ert\^  53rorcr  ~  og  2!eftamentet, 
^alttbeUn  af  2)ereé(  (Jienbom,  er  i  mit  3?ærge." 

„3cg  mi  gi»e  3)em  be  10000  «Rbb.,  De  f!«lber 
mig,  naar  2)e  ot>erlaber  mig  3^eftamentet/'  raabte 
3)iurino,  ibct  ban  fprang  op  og  greb  3!Berner  om 
5lrmen. 

„Xroer  !De,  jeg  er  en  kæltring?''  foarebe  fenne 
og  fiobte  ^am  tilbaiie  i  ©opbaen. 

9)2urino  fab  en  rum  Zix>  albeleé  ubevægelig  i 
©opbaen  meb  ^aanDen  for  S'incne,  mebeniJ  5Berner 
meb  burtige  og  fafte  ^triX't  gif  op  og  neb  at  (^Julret. 
Sibt  efter  libt  oenbte  ?i»et  atter  tilbage  i  i)am  igjen, 
S3ri)ftet  gif  »olbfonu  og  en  jittrenbe  ©erægelfe  mef 
^aanben  antpbebe,  at  ban  nu  og  M  aftorrebe  en 
Xaare  „^err  2Berner/'  [agbe  ijan  langfomt  og  blibt, 
fom  om  ban  l)a)}t>e  fjænipet  en  Jtamp  meb  alle  onbe 
^J)?agter  og-  feirct.  „^JDieUem  oi?  er  2(It  forbi,  jTal 
3llt  t)ccre  ubbi^et  og  glemt  —  fnn  lov  mig,  at  2)e 
trolig  ril  bi<rlpt'  »nig,  at  foge  min  5?rober.  (forben 
bar  De  ffiult  fette  leftamenteiS  !Iiloa;relfe  for  mig  a) 
©gennptte,  men  nu,  M  ieg  er  blet>en  forfmaaet  af 
!l)ereé  Datter,  gir  mig  tiet  nu  tilbage   og  l)jælp  mig 


163 

i  min  ©egen/'  Unt»er  t)iéfe  £)rD  tjaoDe  ^an  taqet 
^aanben  fra  Øinene  og  [aae  paa  2Berner  meb  et 
bebenbe,  bebreibenbe  33(if;  benne  »ai  ftanbfet  foran 
l^am  og  betragtebe  ^am  meb  ?5crbaufelfe.  ^3}?urtno 
t)ar  nceften  fmuf  i  Dette  Eiebtif ;  en  friiT  Stcfme  bet)æf^ 
febe  l)ané  etleré  guulbrune  ,^inber,  mebené  bet  ijal'oe 
S^é  gjennem  Sampefuplen  hin  (»agt  'oifu  bane 
anbre  Xxæt  3uft  fom  2Berner  oitDe  foare  ()am, 
fortfatte  ^an  fom  for  jig  felo :  „Dg  naar  |eg  nu  jtn* 
ber  min  SBrober,  }aa  er  t)an  maaf!e  gift  —  faa  fan 
jeg  finbe  i  i)ané  gamitie  ben  greb  cg  9to,  fom  SRa^ 
turen  ^ar  nægtet  mit  brænbenbe  fjerte.  3  mit  55ri;ft 
f^ber  bet  fom  fogenbe  Dlie  —  mit  Sio  t)ar  hin  »ceret 
en  lang  ^jcebe  af  fhiffebe  (^orbaabninger  —  og  nu 
mit  ftt)fte,  mit  bet'ik  Jøaab  —  Den  (Sngef,  Der  jTuiDe 
træffe  mig  fra  Stfgrunbené  9ianb,  ber  beftanbig  ffulbe 
»aage  ooer  mine  Xanfer  og  min  S^ffe  —  bun"  — . 
;^er  hxajt  han  ub  i  en  frampeagtig  @raab  og  fnugebe 
^cenberne  fammen  ot>er  ^^anDen,  men  X>a  3Serner 
l^abt  for  fig  fe(»  iittreDe:  »er  bette  oirfefig  <£anDi)eb? 
^an  jeg  troe  2)em  ?''  fprang  f)an  vilU  op  og  greb  9Ber^ 
neré  ^aanb:  „Siei  for  @ub  i  .^imlené  (£f^tb  tro 
mig  iffe!  2)et  er  Sogn.  Sfflit  f)e(e  2i»  er  fun  en  alt* 
fortærenbe  Sibenffab,  en  eoigt  cebenbe  53itterf)eb,  en 
uubfluffelig  Zøxft  efter  Sogn,  33ebrageri  og  Onbffab. 

Il* 


1S4 

—  O  &ut) !  o  @uD,  bworfor  \)ax  !Du  gjort  mit  fjerte 
ontt?  ^»orfor  flaacr  !Dn  mig  iffc  mel*  5Janr>iD,  I)t)or# 
for  fnufer  IDu  mig  iffe?  -  9iei  X)u  ffar  beftemt,  at 
jeg  i!a(  ent>c  i  ^elt^erc.  3)u  bar  berct»et  mig  ^en 
fitfte  gofe  ®ni|"t  i  mit  l*ir>,  2)u  t)ar  forgiftet  mig  fen 
fitfte  rene  Xiraabe  S3(ot,  jeg  eiet)e  —  bente,  ter 
fhill»e  forfone  mig  mel>  2)ig,  met  mig  felt*,  mer 
5Serl>en."  ^er  fanf  ban  atter  tilbage  i  ©opbaen. 
©evner  betragtede  bam  en  lang  Zit  mel>  ængftelig 
SBehMnring  og  ttilfc  juft  til  at  fige  ?Roget,  ba  Sufoig 
aabnebe  3)oren  og  melbte:  „53orbet  er  Dæffet/' 

„9?u,  fart^el  ^err  ©erner/'  fagbe  Wurino 
fmertefulft,  itet  l)an  reifte  ftg.  „?ab  mig  en  anten 
@ang  ti>e  til  1)cm,  naar  bet  rafer  berinbe.  —  "^n  er 
jeg  rolig.  ^ax>  mig  nu  reife  bjem  og  foragt  mig  iffe. 
^jælp  mig,  at  finbe  min  JBroter!  @i£>  mig  Xefia; 
mentet  og  lal>  mig  enimu  i  'Worgen  reife  til  ^pUanb.'' 
,/9tei,„  fparebe  ^Berner  næften  rort,  >ymt  ffal  De 

blive  l)oci  c^.     3i'g  trofr  næften,  jeg  bolrer  af  3)em. 

(Jfter  3"lt'"  f^i"  ~''  l^^gf  2)eret^  53rober,  og  Teftamentet 

t)ar  grcteriffen." 

//3a/  l^i''  i">'  i'-"'   i   ©runben   bet   (Samme/    bror 

pet  er,  naar  tet  blot  bliver  gjemt  omb^^ggeligt,"  fmi:^ 

rete  ^])?urino  og  lob   tig   fore   balm  imob   fin   'iiillie 

af  ©erner  til  ^pijeftuen. 


165 

9}?an  »entebe  ()er  næften  met)  Stngft  SKurinoé 
2^tI6agefomft,  ifær  jomfru  Mnap,  fom  mcb  SfJt^i^gen 
moD  2)øren  fi)é(ebe  faa  fagte  meb  Stnretningen,  at 
man  f!u(t)e  !)a»e  onbt  »eb  at  mæife  t)enbe^  9tæroæ* 
relfe.  3)?urino  opbagebe  I)enbe  imiblertib  ftrax  og 
fttovebe  Iige{)en  imob  ^enbe,  men  f)Oor  fovbaufet  ble» 
iffe  t)un  og  I)e(e  (Se()!abet,  fa  I)an  meb  et  |impe(t 
S3uf  for  f)enbe  og  meb  en  nceften  bebenbe  (Stemme 
[agbe:  ,,3eg  ^ai*  faaret  3)em,  jomfru  ^rap.  !l)et  er 
5)rengen,  ber  foger  at  retfcerbiggjore  tig,  men  '"JRauf 
ben  tilftaaer  aabent  fin  gorfeelfe  og  beber  om  gorla* 
betfe.  5Sif  3)e  glemme  og  tilgbe  mig?"  jomfru  .^nap 
neiebe,  robmebe,  iaa^  fig  omfring,  for  at  fee  om 
bet  »ar  rigtigt  f)nn  gjorbe,  og  ba  intet  3i(nfigt  ubtr^fte 
nogen  beftemt  ?^o(e(fe,  neiebe  I)un  igjen  og  robmebe. 
9Wurino  fatte  fig  nu  tiiborbé  mellem  §ru  SBerner  og 
?ub»ig,  fom  ban  begge  conoerferebe  meb  en  faaban 
inberlig,  uf!i;Ibig  9)?unter^eb,  at  Sllle  fnart  glemte^ 
at  bet  »ar  l)am,  ber  »ar  tilftebe. 

fj^aa,  !l)renge,  l)»orban  ^a»e  3  bet  egentlig  i 
^iobenl^a»n?"  fagbe  SBerner  i  ©amtalené  80b,  ibet 
l^an  braf  et  ©lag  3Sin.  „3eg  l)ar  iffe  faaet  talt 
rigtigt  meb  (Sber  enbnu." 

„fortrinligt,"  f»arebe  ?ub»ig  meb  9}iunben  fulb  af 
^age,''  naar  !l)u  blot  »ilbe  fenbe  0^  nogen  mere  '^JUijntr 


166 

for  —  naar  jeg  bar  læft  en  \)cel  Daq,  faa  t?il  jeg 
nof  more  mig  om  2tftenen." 

»/3a  3  faae  ^fam  *;|?enge  not",  mecnte  5Berncr, 
„og  bar  3  ifft'  fffre,  faa  maae  3  ffabe  ii^er  ten  ^lagé 
gornoielfer,  t)er  inqen  ^4^enge  fofter/' 

„3a  ^  t)et  er  mi  en  ^unft,  jeg  iffe  forftaaer  at 
ut)oi>e,  itetmintifte  iffe  i  ^jobenbav^n.  3J?en  naar  jeg 
ingen  ^?enge  bar,  iaa  maa  jeg  more  mig  om  Siftenen 
met>  at  læfe." 

„'Baa  er  ret  nof  bc^ft,  at  Du  alt>rig  faaer  nogen/'' 
foarelte  2Berner  ret  t^el  fornoiet.  ,,3)?en  ^reterif,  ban 
fommer  jo  gobt  ut)  af  Det  og  b^n  faaer  bog  fun  3 
jRbb.  om  3Kaanetten  ti(  fine  fmaae,  vrii^ate  j^ornofen^ 
befer/' 

„3a  ban!  ^an  bruger  jo  aldrig ^u'nge  og feéupen 
bar  jeg  l>a  o^iaa  feet,  at  grira  engang  imellem  bar 
fenDt  barn  nogle  ^JOiarftTillinger.  3a  ^p  fliaae  rta 
beller  iffe  juft  \aa  berligt  til,  tbi  te  ere  i  Sllminte* 
ligbet>  brugte  [amme  Das},  l^«"  faaer  tem.  Det  arri^f 
t^erer  ofte,  at  ban  iDag  maa  laane  4  6f.  af  mig  ti[ 
et  ^4^oftmcrrff ,  naar  ban  fTal  taffe  for  te  3  JKbD., 
ban  ftf  igaar." 

,Men  bimr  bruger  Du  Pem  ba  til,  greberif^" 
fpurgte  iUJerner  foruubret. 


167 

„3eg  fjøber  5Bi?ger/'  (»arebe  grebertf  røbmenbe 
og  ga»  jtg  til  at  fpife  ocerorbentlig  f)urttgt. 

,Mn  (i)oer  2)u,"  raabte  itJubtiig,  „for  iDu  fælger 
tDertimob  S3i?ger.  Stile  be  gamle  ©tolebpger,  [om 
egentlig  yare  mine,  bar  2)u  feiet  ub  af  bin  9leoI. 
9Wen  jeg  »eeb  nof,  l)»cib  3)u  bruger  bine  ^enge  til. 
,^an  2)u  ^uf!e  en  SRorgen,  oi  gif  paa  Unioerfttetet, 
ba  ga»  3)u  t)enbe  —  ben  ^^c*^,  ber  itbber  paa  J^eU 
broplabé  meb  ben  lamme  2)reng  —  en  t)eel  2)aler. 
3)et  »ar  nu  aabenbart  Suxué,  for  !Du  ^a»be  faaet 
famme  Xaf  for  en  enefte  ©filling.  Xil  faabanne 
9larreftreger  gaaer  l)an6  ^^enge/' 

,/2)et  er  iffe  9^arreftreger/'  uDbrob  griba.  „3eg 
^ar  fel»  feet  bet  uhyffelige  iBarn,  ter  mel)  be  lamme 
gøbber  ftbber  ber  i  fin  ©efterø  ©fjob  og  meb  et  ©mit 
betragter  al  ben  3Serbené  ^erligl)eb ,  ber  paøferer 
forbi  ^ang  S3lif.  2)er  gaaer  mangen  !Dame  i  ©ilfe 
og  ^^oer^ærf  foleélué  forbi  bam,  for  at  bortobfle  ftore 
©ummer  i  en  ©alanteribouttf,  men  l)an  miéunber 
t)enbe  iffe;  l)an  ffjuler  jit  ^ooeD  unDer  fin  ©oftere 
Xøvtlætie  og  brammer,  at  ^an  er  glab,  inbtil  ©nee 
og  jRegn  og  ,^ulbc  »æffer  ^am.  £>g  ben  uli}ffelige 
©efter,  ber  maa  opoffre  maaffe  bele  fit  Sio  for  at 
betle  ben  gobe  til  l)ent)eé  itafki^  IBrober,  fom  arme, 
fattige  gorcelDre  iffe  funbe  forffaffe  ^am !  3{ei  greberif,'^ 


168 

t)ct)blc»  l)un  t)eftici  met)  Xaarer  i  £5incnc,  „qir>  ^em 
%h,  ^»at>  2)it  gofce  fjerte  fan  uncrærc  oq  l>ertom 
be  t»are  l)er  —  fh^(^e  De  nof  ^aae  en  glab  juleaften." 

„iDet  {)at>e  te",  l)t?i|Iei)e  5ret>erif  fagte.  «3Bilmpt 
^ar  betet  fin  ^^certinbe  om  at  fenDe  bem  no<^en  goD 
9Kat)  i  3tften  09  Det  gfur  ^un  ogfoa." 

/,@fter  min  ^JDJening^',  fagDe  ^Kurino,  iDet  han 
reifte  jtg  fra  33ort*et,  „er  tette  Zvixf  faa  ætelt,  at  ret 
all»rig  fan  tiUat>e  9tcgen,  iDetminffte  iffe  mig,  at 
glemme  t>e  uli^ffelige  (ScDffenlie  paa  ^øibroplat^^." 

2)a  ©elf!abet  efter  ^orfet  atter  fom  tilbage  til 
3)agligftuen,  laac  l)er  alle  juleprefenterne  utbrette  paa 
iDioanobortet,  bvilfet  .^enriette  l)arte  befcrget.  3)iirt 
paa  SorDet  ftof  en  lille,  nyfelig,  blanfpoleret  3)^affinc 
09  Pcb  ©iPen  af  l>en  en  pletteret  J^^eepotte,  ^pilfe  to 
Xlng  naturligt>ié  ftrax  t^afte  ?uboig<^  £)pmcprffoml)et. 

„2)et  er  jo  jomfru  Stncip^  2)iaf!ine,  fom  hun  bar 
arvet  efter  fm  Setftemorcrei  Xatterbatter,"  raabte  ban. 

„3a"/  ftjarebe  ^t^mfru  ^nap,  „jeg  f}ar  nof  feet, 
at  .^err  greberiffen  ingen  3)iaf!ine  \)ax  og  faa  tænfte 
jeg,  bet  Par  be\}it,  at  jeg  forarebc  ^am  min." 

„iDg  3!beepotten?"  fpurgte  ?ubt»ig  rirere. 

„'^(w  er  til  jomfru  »Unap,''  frarere  greberiffeu 
flolt. 

Henriette    lob   ftrar   ur   ai  €tuen,    for   iffe   at 


169 

quæleé  i  |m  battet,  greterif  traf  imiDlerti^  %xiM 
I|en  til  SBorDet  og  pegeCe  paa  en  liKe  ftirfantet  S(StTe : 
„ben  er  tii  3^ig,''  f)ttit>ffet'e  ^an  meb  g(æt)eftraa(ent»e 
Slnfigt,  men  luft  fom  grit)a  ftrafte  ^aancen  uD  for 
at  tage  l)en,  greb  9)?urino  ^enbe  om  SIrmen  og  (ob 
et  maéfi»t,  meb  Sfiubiner  tæt  befat  Sirmbaanb  glibe 
neb  paa  t)enbeé  ^aanbteb- 

,^2)en  @at)e  »ar  for  foftbar/'  fagbe  ?^riba,  ibet 
fcun  rafte  ^am  »^aanben  og  taffebe. 

„9ffei,  %vctm,  iffe  til  2)em/'  frarebe  9J?urino  meb 
en  unberlig,  »eemobefulb  S3etoning,  ber  inbtog  8(Ue, 
hin  iffe  ben,  ben  gjafbt;  f)un  f)ørte  a(tfor  »el  bet  (Sfur# 
renbe  og  Slffecteerte,  men  iffe  befto  minbre  f)a»be  bog 
SOiurino  i  Siften  for  forfte  @ang  bef)aget  {)enbe  nogen* 
lunbe.  ^un  greb  nu  meb  ,^eftigf)et'  H-^apæffen,  luffebe 
ben  op  og  fanbt  et  9J?aIeri,  foreftitienbe  et  (£fo»parti, 
inbfattet  i  en  af  ^^reberif  fe(»  ubffaaren  9fobbetræeø* 
9iamme  i  ben;  et  55(tf  paa  SKaleriet  »ar  nof,  bun 
gienfjenbte  8tebet,  ri?bmcbe  og  fneg  fig  ub  af  3Scerelfet. 

3ngen  mcerfebe  imibtertib  f)enbeé  gra»æretfe, 
(5nf)»er  f)a»be  tra»It  meb  at  befee  bet,  f)an  l^axitm 
faaet  og  mobtage  ^af  for  M,  f)an  f)a»be  gi»et.  ^aftor 
SBerner  gif  op  og  neb  ati  ®ul»et  meb  en  ftorbtomftret 
©fobrof  uben  paa  graffen  og  f)»er  @ang,  ^an  fif  fig 
fel»  at  fee  i  Bpdlet,  maatte  f)an   ben   og  f^éfe  fin 


170 

^one.  ,it(of fen  biet)  faalebeé  1 1 ,  uPen  at  9togen  anebe 
bet  oc\  ^"OZurino  lob  ftn  53ogn  fjore  frem.  „2)e  fjorer 
»el  met)  mii^/'  fnc^be  [)an  til  ^r.  ?^ret)eriffen,  ibet  han 
traf  lin  (5l)eniUe  \>aa  oc\  benne  fi?arebe  i  fin  gorle* 
(jen^eb  r^ia,"  jljonbt  {)an  fun  ^aribe  20  @fribt  ()iein, 
men  ^»ab  f!u[be  l)an  (\\qu  ?  jomfru  .^nap  tjilbc  l)iælpe 
ham  ^aoaien  paa  cg  ba  bet  iffc  »ilbe  IvftUé,  forbi 
l)an  ^olbt  ^})?af!inen  i  ben  ene  ^^aanb ,  greb  ^un  iSiaf 
fTinen,  men  \^a  hun  t)olbt  Xheepotten  i  ben  anben 
.^aanb,  maatte  f)un  labe  c<lat>aien  falbe;  nu  (o  ^cn* 
rtette  og  bt>ab  gjor  man  »el  unber  jTige  £)mftænbig* 
beber  —  man  fimrer  ,/ja  /'  naar  man  mener  ^nei''. 
>£elffabet  fulgte  Kg)errerne  ttlyogn^^,  fun  ^tnnfru  Ænap, 
fom  netop  ffulbe  hife  bem  ub,  blet>  ftaaenbe  mibt  paa 
@ubet  meb  Xbeepotten  i  ben  ene  og  et  8pS  i  ben 
anben  ^aanb,  ibet  l)nn  græbenbe  mumlebe:  „iaa,  nu 
er  ben  juleaften  forbi,  —  nu  er  ber  et  beelt  *^lar, 
inben  ben  næfte  fommer  —  men  i  ben  %\t'  fan  ber 
ftee  meget/'  afbrob  bun  fine  melancl)olfTe  Xanfer, 
gjorbe  ^oire  om  og  mar(l)erebe  ub  i  »^joffenet. 

'JDiurino  fiuHne  ug  inb  i  ftn  Æappe  i  bet  ene 
^jorne  ni  vRaretben  og  greberiffen  fotte  fig  forfigtig 
i  bet  anbet;  'iunpiboren  luffebed  og  nu  ruUebe  l'cn 
nebab  Waarben.  "JJcppe  »ar  ben  fommen  ub  af  '^U^rten^ 
fer  ^JDhirino  lob   fin  .^appe   falbc  og  meb  en  Xigerd 


171 

^e^ænt)ig^et)  og  @tt)rfe  greb  ^xit>mt\m  i  gaffen  met) 
begge  ;^cent)er,  faa  at  l^an  iffe  funbe  gioe  en  S^t)  fra 
fig:  „©furf,  !l)u  f)ar  ^^eftamentet ;  ieg  mi  ^at>e  bet 
enbnu  i  Siften.     @iig  „ja'^  ettere  qoceler  jeg  !Dig/' 

SWen  greberiffen  funtte  iffe  g|ore  umulige  Xing; 
l^an  »ar  iffe  i  ©tant)  tit  at  frembringe  en  8^b  og  oatgte 
tierfor  en  ant)en  Uttrwf^maabe  for  ftn  9}?ening ,  ibet 
l^an  met)  9)Zaf!inen  gjorte  et  faa  fraftigt  @tol)  opat, 
at  'D?urinoé  Strme  tammebe  falbt  titbage.  3  famme 
Øiebtif  aabnebeé  3]ognl)oren  af  Xjeneren;  man  f)oIbt 
ubenfor  »Sfolen.  ?^reberiffen  fprang  i  en  gart  ubaf 
3Sognen,  fom  berpaa  ruUebe  »ibere.  i^ænge  bk):i  ^an 
ftaaenbc  paa  33eien  og  ftirrebe  efter  5Sognen,  men  ba 
l)an  iffe  længer  funbe  f)ore  bene  .^nirfen,  gif  ^an 
tnb  i  ftt  .^uuig,  luffeDe  omf)i)ggeligt  !l)oren  af  og  tænbte 
^ijé.  3)erpaa  faae  I)an  ftrax  efter,  om  Xeftamentet 
»ar  i  (5l)atoltet  og  Da  l)an  ^otbt  Det  i  ftne  »^ænber, 
gleb  ligefom  en  ©læbeéftraale  neb  ot)er  bane  Slnfigt. 
gorjtgtigt  lagbe  t)an  bet  neb  og  laafebe  af  for  bet, 
ibet  I)an  mumlebe:  „gorunberligt  er  bet  —  en  Xime 
efter  at  feg  ^at»be  fagt  bet  til  J^ané  3Selært)ærbigt)eb 
—  »eeb  f)an  bet  —  ja,  ia  —  jeg  »il  Sntet  ftge  og 
3ntet  troe,  men  blot  gjemme  Xeftamentet  —  Xiben 
fommer  nof." 

5Si  maae   enbnu,   inberi  »i   enbe  »or  juleaften. 


172 

afl(rc]i^c  et  S5eu\]  paa  Ct^iftfammcret  i  '^rcrftfi^aarten 
1)00  te  to  unqe  €fftre.  !Da  Henriette  fom  op,  fanM 
hun  grita  liggente  paa  ^'næ  foran  en  (Btol,  paa 
bcic  €ate  hun  hai^tc  anbrao|t  5.'vfet  oq  SDialerict, 
metcnei  hun  met>  ^oiH'Det  ftottet  til  ^nanteu  ufrat^cnrt 
betraqtete  fet.  6traalerne  fraSvfft  brøl>e  fig  tuftnhe  oi\ 
atter  tufiuDe  ©ange  paa  fe  flebne  9tubiner  i  benl>eé  Slrnu 
baaiiD,  men  hun  æntfere  het  itU  hun  hat>t»e  fun  2anfe 
for  ut  Ælkleri  09  De  ^Dcinfer,  ter  fni;ttete  l^  til  tet. 

,,^r>at  er  tet,  Xn  beftiller?"  uthrot  Henriette  liht 
forunhret;  ,,naa  tet  er  -Bialeriet,"  r>eDhlet>  hwn  Oi^ 
fatte  |lg  paa  .Ranten  af  nn  (Heng  og  beg^nt'tf  ^i^ 
flæte  ftg  af. 

„,:^i>or  tet  ligner!"  fagte  grita  hcnrpft,  ,,hvert 
Xræ,  hrer  53lomft/'  ,,?igner?''  gjfntog  .^enriette  og 
rafte  ^aaten  uh  efter  het,  „men  tu  retfærdige  ®uh! 
tet  er  jo  hen  lille  grt^nne  iBænf  i  -Dtagnehci  *4-krf. 
^ror  fan  tog  ?5i"t't'f»if  '»'Xi'c  fommet  til  tet?  ^an  fan 
iffe  feli>  have  malet  tet,  han  har  jo  altrig  været  ter. 
9)(en  (^3ut !  ja  tet  maa  vare  en  geiltagelfe  —  3)ialeriet 
tilhurer  naturligvis  mig." 

,/J?ei  tet  er  mit!  tet  er  min  betfte,  min  ficrrefte 
(5ientom.  3)er  var  tet/'  tilfoiete  hun  fvarmente  og 
pegete  paa  ■Bulteriet,  „ter  var  tet,  at  jeg  iaae  ham 
fcrfte  —  fitfte,  enefte  (A)ang." 


173 


„(Saae  ^am?  {)i-»em?'''  fpurqte  i^enrtette  forunoret 
0^  giorce  [tore  Øine. 

„^am?"  gientog  %n^a  me^  et  utaa(mo!:)igt  M:aft 
meD  ^ooettet,  [om  om  Der  fim  t>ar  een  „\^am" ,  men 
beftnbebe  fig  i  [amme  Øieblif  og  tilføieDe  Ut)t  for»irret 
cg  f!amfufb:  „jeg  oeeb  HU,  ftttac  f)an  ^eeb." 

„3)u  oeet)  iffe,  f)»cit)  ^an  f)eet)/'  ut>brot)  Henriette 
teenDe,  ,/feirfte  —  fttfte,  enefte  ®ang,  bet  er  jo  en  litte 
9toman.     ^^ortæl  mig  Droget  mere/' 

„SfJei,  faa  teer  2)u  af  mig/'  foarebe  griba  og 
faae  fti»t  ^aa  {)enbe. 

„5la  nei  »ift  gior  ieg  ei.  gortcet  nu  blot,  naar 
ber  bare  iffe  er  ©pogelfer  i  ^iftorien/'  9)Zet)  biéfe 
£)rb  ^oppebe  ben  19aarige,  unge  ^one  i  ©eng  og 
fljulte  ng  unber  3)i)nen  »eb  Xanfen  om  ©pogeffer. 

„^an  fom  gaaenbe  meb  @re»inbe  @i)(ben^ielm/' 
fagbe  griba  tanfefulb,  „f)un  talte  til  mig  og  rafte 
mig  ^aanben,  ^a  jeg  gif,  og  jeg  seeb  iffe  f)»orban, 
men  I)an  rafte  mig  ogfaa  ^aanben/' 

»SRen  ^erregub,  fiporban  faae  f)an  ^a  ub?''' 

,;^an  faae  faa  fornem  og  æbel  ub.  ^an  t»ar  ^øt, 
meb  morft,  fruUet  ^aar  og  et  unberligt,  meIanrf)oIff 
(Smil  om  ^JiJunben.  .^an  gif  meb  i^tfitt  ^alétorffæbe 
og  fort  RioU." 

,/9ta!   bet  »ar  f)am,  fom   fom  til  5)?agnef)sii  et 


174 

^ax  1)a(\e,  fer  !Du  reifte  terfra  —  mel)  et  unterltqt 
»iltt  Ubtrwf  i  £5tnene  —  jo  barn  fjenter  jecj  floM, 
ban  fom  bt»er  -Biorqen  nef  i  9}?eieriet  fer  at  triffc 
SDiælf.  ^an  gif  altif  mer  fneore,  forte  ^Beenflcrter, 
33rune(éi  vStoyler,  9ftanteré  ^antfTer  oq  en  ftor  ^traahat/' 

„3a/'  utbrel)  grifea  qlali,  „ret  »ar  barn.  ^t>at> 
f)eet)  t)an?'' 

„v5t3or  ffiilPc  jei]  »ite  t»ct  fra?  2roer  Xu  iffe 
eii  ung  gorpagterfone  f)ar  S^n^et  at  beftiUc  mift  t 
.^eftené  %iX),  ent»  at  »ære  nw^^gjerrig." 

(5ftfr  et  £ie&(ifé  'i]3aufc  begijntte  grira  atter  at 
tale  nle^  fig  fel».  ,,3eg  feltc  \aa  ti^t'olig  bo^  mig 
fel»,  l*a  l)an  trvffelie  min  ^aanD  og  faae  paa  mig 
at  jeg  maate  fn»tte  ^e(e  mit  Siv  til  ()am.  —  3eg 
begi)nD(e  ogfaa  forft  at  Ie»e  tengang.  3^9  gr^l"/  l^a 
ieg  reifle  fra  9)iagne^ei,  men  iaa  tænfte  jeg  paa  barn 
og  græl»  ifte  mere.  —  3eg  tænfer  titt  paa  ham  — 
jeg  tcenfer  altit  paa  l)am.'' 

„(^Uir  (>»or  man  er  foærmcriff,  naar  man  er  for* 
elffet,"  fagtc  4jenriette  og  luffete  Einene  for  at  fo»e. 
,,®ut'  »eeD,  bvorttan  Tart^oir  bar  tet?  —  ^3Ju  firter 
I)an  bjemme  og  fjeter  fig  ret  el|!va:rrigt.  —  33ion 
ban  Urngeé  mcgi't  efter  mig"?  —  ja  naturltg»i(?  — 
9?ei  nu  er  l)an  gaaet  i  ceng,  Jiloffen  gaaer  jo  til 
3:ol»." 


175 

SlJæfte  ^^ormibbag,  ba  SBerner  »ar  f ommen  fra 
^irfen,  fabbe  SlUe  omfrinq  2)i»anéborbet  i  2)agligs= 
ftuen  og  braf  6[)oco(abe.  ^ubcig  og  Henriette  fappebeé 
om  at  fige  be  fleftc  og  bebfte  33itdg^eber  og  be 
Slnbre  om  at  (ee  f)oieft;  hin  greberiffen  »ar  —  efter 
^enrietteé  3)?ening  —  utaalelig  ibag.  3  ^irfen  6a»be 
l^an  ftere  @ange  forglemt  fig  fe(»  og  nu  gif  ^an 
meb  v^cenberne  paa  9iVggcn  og  trippebe  omfring  uben 
at  fee  paa  jomfru  ^nap  etter  Henriette;  (St)ocotaben 
ftob  og  bampebe  foran  l^am  paa  S3orbet  og  bog  glemte 
^an  ben,  og  et  ©ti)ffe  a^  ben  beilige,  foulmenbe  3u(e? 
fage,  fom  t)an  f)o(bt  i  .l^aanben,  tr^ffebe  ^an  faa  faft 
fra  atte  ©iber,  at  i)an  næften  for»anbfebe  bet  til  3)eig 
igjen  og  ba  Henriette  nu  leenbe  greb  Ijam  om  »^aanbeu/ 
for  at  gjitjre  f)am  opmærffom  paa  f)»ab  f)an  gjorbe, 
puttebe  f)an  meb  en  frampeagttg  55e»a:gelfe  bet  fonber* 
temmebe  ©ti)ffe  3ulefage  i  S3r^ftIommen.  SBerner, 
ber  troebe,  at  I)ané  2^anfeIoé^eb  l)^^  fin  @runb  i 
^ané  ©iftermaatcpkner,  'oil\)c  (ige  til  at  fpoge  meb 
f)am  paa  en  minbre  hliXi  '^Jlaat'^,  Xia  en  giimrenbe 
(Squipage  meb  fire  forte  ^efte,  ^^jener  og  ^ubff  paa 
SBuffen,  fnarere  floi  enb  ruUebe  inb  af  forten  og 
næften  i  famme  ^Uhiit  {)olbt  for  2)oren.  @nf)»er  faae 
ub  af  QSinbuet  og  berpaa  paa  fin  ^Rabo,  for  at  faae 
Opløøning  paa  benne  ©aabe,  ba  ^aret^børen  aabnebeé 


176 

f.\T,  en  mu]  -Wanr    bei^imtte  at  paffe  fig  felt)  ut)  af  en 
ftor  ^finttpefé  oq  eii  ritto  gotpofe. 

„iDet  er  SCilmot/'  raabte  greterif  og  fprang  efter* 
fulgt  af  SubPig  ut»  i  OKiarfen  for  at  mot>tay^e  barn. 
„X^ct  er  t)am  mel)  tct  l)inre  »^al'^torflarte/'  flreg 
^cmiette  og  faae  paa  "^xW^a,  men  tenne  bat»t>e  aUerebe 
gjort  famme  OpCagelfe  og  ftoD  nu  fom  faftnaglet  til 
3ortcn  og  bfu^fenbe  roD  fom  en  JRofe;  men  fa 
2Bilmot^  flare,  boieligc  Stemme  iretfamme  Iot»  Ug  bore 
i  @angen,  ilefe  bun  ur  aj  ctuen  fom  en  opffrcemmct 
J^int.  Sufoig  omfapnet»e  og  tn)ffel>e  barn,  faa  ban 
t>ar  nærpeb  at  qpæle  bam,  og  flæbte  bam  feerpaa  inl» 
i  (Stuen,  f)por  ()an  fttUete  barn  foran  Sonfolfpeilct 
og  tpang  fjam  til  at  gjore  en  l»«b  (kompliment  for  ftt 
eget  S^illebe,  ifet  ban  Icenre  ufraabte:  „maa  jeg 
prefentere  1)em  .^r.  'iffiilmot/'  Denne  lor  ftg  imitlertit) 
iffe  genere  af  ?ul>t>ig^  Or>ergipenbeP ,  men  bilfie  .^r. 
og  ?^ru  'l^erner  mef  bele  et  ungt  ^JO^'unejfeé  bejTerne 
'^•rimorigbel>. 

..\?lb,  rtru  Xartow/'  fagbe  5Bilmot  forunfret,  fa 
ban  bilfte  paa  4?f'ir«ftte.  „3eg  bapte  iffe  m'ntet, 
at  iee  Xiem  i^n."  „"iJtei^^n^ilmot/'  frarefe  Henriette 
leenre,  it>et  l)un  rafte  barn  J^aaufeu,  „bvor  jTulre  3)e 
ogfaa  ane,  at  fen  fnenjfe  ^^orpagterfone  var  en  Datter 
af  %\\\tor  'il^lerner.,. 


177 

„Jo  ^et  »it)fte  jeg  bog,  men  jeg  t)ibfte  ilte,  at 
2)e  »ar  I)ero»re/'  2Bi(mot  »eiibte  fig  nu  om  for  at 
l^ilfe  paa  greberiffen;  benne  fab  [om  faftnaglet  til 
©tolen  og  betragtebe  f)am  meb  opfpilebe  Øine  og 
gabenbe  9)^unb,  men  ba  {)an  af  SSilmoté  gorfegenfjeb 
og  bV^e  9iobme  opbagebe  fit  geiltrin,  reifte  ^an  fig 
ærgerlig,  buffebe  og  trtppebe  f)en  i  bet  anbet  ^|ørne 
af  ©tuen,  icet  I)an  mumlebe  mellem  S^ænberne:  „jeg 
er  en  gammel  ©jcef/' 

„?taa,  min  gobe  SSilmot/'  fagbe  ^aftor  2Berner 
»enligt,  >ybet  fan  man  ret  fatbe  x^errefærb,  at  I)olbe 
ftt  3nbtog  i  en  faaban  ©quipage/' 

»3a,  v^r/^aftor,"'  [»arebeSSilmot,  tbet  ^an  ganjTe 
gif  inb  i  en  ung,  blaferet  6a»aleeri^  9iolle,  „jeg  f)olber 
nu  meget  af  at  gjore  @ffect/^ 

r,^a,  bet  er  nu  een  af  2)ine  elfPBcerbigfte  (S%mf 
ffaber,  at  2)u  fua  gjerne  tilftaaer  2)ine  geil,''  raabte 
!2ub»ig  leenbe. 

„^0^  mig  er  ben  maafle  elf!»ærbig.  9J?en  faalebeé 
at  lettere  fit  ©ijnberegifter  frem  uben  5lnmobning, 
funbe  ogfaa  let  »ære  et  Segn  paa  en  ftor  ©furf." 

„©aa"  f»arebe  ^rceften  og  fh}ttebe  [tg  u»ilfaarligt 
noget  tilbage  i  ©opl)aen. 

„3a,  feer  !De  ^r.  $aftor,  jeg  ftuberer  S^atur^ 
»ibenpaberne   og    beraf    folger,   at    ^enneffet,    fom 

12 


178 

9?aturcn^  hoicftc  ^rot^uft,  er  mit  færbefed  Stubium; 
bcrfor  maa  jeg  ubbebe  mig  ^efpeft  [or  min  5)?eninq/' 

„^ct  er  et  ttanfTeligt  Stubium/'  meente  ^X^ræften. 

„3a  nu  flaaer  2)e  ot^er  paa  be  a[t>or(iqe  »ctrcrnge, 
men  —  bet  er  »irfelig  ogfaa  et  v>anf!eligt  Stnbinm. 
2)et  er  et  3So»eft^ffe  faatebe^  at  ft^rte  lig  inbi  alle  be 
brogebe  gorbolb,  [om  Siret  frembi^ber,  cg  bog  maa  bet 
t>cEre  i  bii^fe  man  f!a[  ftubeie  OJiennefTet,  tt)i  t'cn  \^i^^(, 
erfaringolefe  ^o^nfniug  iva  Stuberefammeret  er  iffe 
nof." 

„•iWen  fæt  nu,  at  l'iret  iffe  frembv)ber  oé  bit^fe 
brogebe  gorbolD,  men  fh^ber  (agte  og  roligt  ^en,  næften 
uben  en  enefte  33oIge." 

„ji'g  mener  iffe,  at  ben,  ber  »il  fjenbe  3)?cn# 
nefTet,  felo  maa  Ie»e  et  eoenti^rligt  2it>,  men  jeg  mener, 
at  ^an  maa  færbeé  faa»el  i  ^v^ten  fom  i  i^aUabfet; 
ban  maa  fec  (8ia:Ien  i  beUig,  anbagtfulb  dentieb  meb 
&uti  og  mibt  i  benci  »ilbe,  libenffabelige  Xnmmel;  l)an 
maa  fee  Ui!«Ibig^eben  i  bene  rene,  »eftaljTe  lempet 
og  berpaa  gjennem  alle  9?uancer  ftigc  neb  lige  til 
3mub)et  i  ben  iwmmeligfte  ^4>ol/' 

„9?ei,  min  unge  *i>en,  ffal  C^ni^  ^J[liennef!efunb(Tab 
vo-re  5inbet  cnb  et  luftigt  ^pil  meb  'iJib,  jTal  ben 
fnnne  lebe  o^  til  at  rette  »ort  eget  i!ir>  —  fort  (agt 
lære  od  ars  vivendi,  ^Uunften  at  lepf,  ba  maa  ben  albrig 


179 

f)enteé  fra  fmubfige  ©tebcr.  3  bet  £5teb(if,  jeg  fjenber 
©mubfet,  j!ammer  jeg  mig  minbre,  naav  jeg  blioer 
iireen.  3a  »or  iDeimmefraft  famfer,  ©rænbfelimen 
mellem  reen  og  ureen  fmelter  [ammen  meb  ©roenbfen 
meKem  reen  og  fmubfig.  3eg  troer,  at  fanb,  ni}ttig 
9)?enne|!efunbf!ab  f!al  og  maa  f)enteg  fra  bet  ^uélige 
og  felffabelige  !^ir»;  ogfaa  bor  ftnber  man  beéocerre 
fun  altfor  ofte  (5^arafterer  fra  Sit»et6  Sh^ggefibe/' 

„3eg  troer  pirfcHg,  Jqv.  ^^aftor,  at  bet  I)er  blber 
SSane  og  itk  flår  £)»erbe»iéning,  ber  regulerer  r»ort 
2i»,  men  en  faaban  3Sane  fan  faa  grumme  let  t»afle, 
naar  2i»et  træffer  oé.  !l)en,  ber  fun  fcerbeé  i  bet 
feljTabelige  Sit>,  mangler  S3ettibftf)eben  om,  t^'oa'D  f)an 
maa  togre  fig  for,  l)am  fattet  bet  bebfte  og  ftffrefte 
?D?ibbel  til  at  lægge  en  ^lan  for  fit  Si»,  nemlig 
•Sammenligning/'' 

„©ammenligning  —  nei  —  bet  natter  2)em  iffe, 
at  fee  et  ©t^ffe  Xei  paa  33rangen,  naar  !£)e  »il 
fjøbe  bet/' 

//3o,  ^r.  ^aftor,  netop,  t^i  jo  mere  SSrangen 
ligner  Øietten,  jo  ægtere  er  Xmt/' 

„3a,  ber  fif  !De  ^eV%  faarebe  SBerner  fmilenbe, 
„men  bet  »ar,  forbi  min  Signelfe  f)altebe/' 

„^flei,  feer  2)e  min  ^erre",  ubbrcb  ^xeiim^m 
næften  rørt,  „man  ffal  ingen  ©teber  føge,  at  fjenbe 

12* 


180 

giiDCt,  tt)i  bet  er  en  ^unbjTab,  Gn^ter  felo  ten  Uelcfte 
^ar.  ^cr  i  oort  S3rvft  t)ar  ®ut)  neblagt  en  ^Baim 
»ittig^eb,  [om  figer  oé,  ()Oor  t>i  fTuUe  ^en  og  forftaae 
t>i  tcn^  33ub,  faa  forftaae  vi  arse  vevende,  fom  ^ané 
23ela:rDa:rPii3t)et)  figer.  golf,  fom  flet  iffe  fomme  o^ 
»et),  fTuUe  »i  ingen  3)iening  t)ave  om,  t^i  bomme  oi 
bem  feil,  l)at>e  t>i  en  focer  ©f«(b  paa  oort  ^J)jcrte,  og 
golf,  oi  baglig  omgaacé,  ffuUe  t)i  troe  bet  Sebj^e  om, 
faalænge  t»i  funne  bet.  3eg  vil  for  labe  mig  Jbebrage 
een  ®ang,  enD  forfleine  nogen  -iWanr." 

„^at)  oé  to  »ære  93enner,"  fagbe  SBilmot  og  rafte 
greberiffen  ^aanben,  fom  benne  greb  Ijjerteligt,  men 
atter  fulgte  et  af  biofe  fporgente,  ftirrenbe  £^iefaft, 
ber  fogte  at  gjennemtrainge  ^ifiilmot,  og  atter  bragte 
bet  benne  til  at  robme.  ^Jiu  traabte  griDa  inb ;  meb 
banfenbe  fjerte  og  norften  jTjælvenbe  l^ilfebe  l>un 
SQBilmot  og- fortalte,  at  t)un  l)or>be  feet  f)am  engang 
i  ©ommerfericn  pcio.  -Ofagneboi.  Samtalen  breicte 
fig  nu  om  cyreiMube  ®i;lbenl))t'lm  og  anbre  ubet«beUge 
!Iing  —  ubetvbelige,  forfaaoibt  be  iffe  angaae  od  — 
inDtil  ^))iii»t>agctiDen  narmebe  ftg.  gru  'iGerner  og 
Henriette  gif  ub,  X}en  (lue  for  at  fee  til  i  .^joffenet, 
ben  3lnben  for  at  baffe  33orb  i  Spifeftuen.  SCerner 
bob  greberiffen  og  Vutoig  om  at  l)ia1pc  fig  liDt  mcD 
jOrbningen  af  Offret  og  fenbte,  ibct  l)an  gif  inb  i  fit 


181 

©tuberefammer,  greberif  for  at  t)ente  ©igarfaéfen  fra 
(£a(éfaffe(o»nen  og  bt;be  2Bi(mot  en  Sigar.  griba 
og  28i(mot  i^ar  ene;  I)un  fab  foran  fit  ©ijborb  t>eb 
3Sinbuet  og  broberebe.  2Bi(mot  gif  et  $ar  @ange 
op  og  neb  ab  ®ult»et  og  faae  ftg  omfring,  fom  om 
{)an  fogte  9]oget,  men  ftiUebe  ftg  berpaa  op  tmob 
^onfoten  Uge  overfor  griba. 

„iBe  erinbrer  mig  altfaa  enbnu  fra  i  ©ommer, 
grafen  ?^' 

//3a,  jeg  funbe  —  jeg  t)av  iffe  gfemt  2)em/' 
foarebe  griba  ivrigt. 

//3eg  »eeb  iffe  feb,  f)Vorban  —  men  ber  t»ar 
5Roget,  fom  —  næften  t»ang  mig  tii  at  troe  bet  — 
2)erfor  tog  jeg  mig  ogfaa  ben  5ri{)eb,  at  fent^e  2)em 
ben  litte  ^uleprefent/' 

griba  faae  t»i»Ifom  paa  f)am  og  foranlebigebe 
I)am  ber»eb  tit  at  fporge  greberif,  fom  juft  traabte 
inb,  om  f)an  ^ai>be  otoerfeseret  ^an6  ©ofter  Ttaiexkt 

//3a  jeg  f)ar/'  fvarebe  greberif,  „men  jeg  bar  nof 
glemt,  at  ftge  Sig,  griba,  at  fun  9fiammen  er  fra 
mig,  3nbI)oIbet  er  fra  SSilmot,  men  begge  2)ele  fra 
»ore  egne  ^ænber.  —  3Særf'go,  mi  5)u  ^a»e  en  Sigar? 
—  9)?en  2)u  lob  jo  ogfaa  ftrar,  faafnart  2)u  fjaobe 
feet  bet;  2)u  i^ar  faamæn  iffe  engang  taffet  mig  — 
2)u  fan  tænbe  boé   mig  —  S3Iot  man  nu  I)a»be   en 


189 

(job  S3og,  for  gaDeré  S3ibliotl)cf  inl)el)oH)cr  fun  gammelt 
6tat)é,  fom  man  I)ar  læfi  faa  tibt/' 

„3a  jeg  l)ar  rigtignof  en  ni)  S3og  !^cnit>e,  en  af 
bi^fe  !l)lgtfamlinger  Der  ubfomme  i  ^3J?iUiout>iiS  reb 
3ulctiber,  men  jeg  »il  iffe  [r»are  for  at  ben  inbeI)olrer 
noget  ®obt/' 

„3a  ^ent  ben  blot!" 

SBilmot  bragte  nu  en  temmelig  trnb,  elegant 
ubft«rct  53og,  fom  ban  rafte  grebcrif.  "Denne  læftc 
2^itelblabet:  ,/9iogle  2)igte"  og  bcmærfebe,  at  ban 
I)at)be  feet  ben  meget  gunftigt  recenferet  i  flere  53labe, 
berpaa  blabebe  l^an  libt  omfring  i  ben,  men  jianbfebe 
Viut'fi'lig  og  læfte  fagte.  „JQcr,  SBilmot,  bet  »ar  iffe 
fmnft  a^  2)ig.  !Diéfe  !Digte  ere  faaman  a^  !l)ig.  3fg 
fjcnber  bette  Ijer^  bet  bar  jeg  engang  Ut)1  paa  Dit 
Sfrireborb.'" 

;^9la,  maa  jeg  faae  SBogen/'  ubbrcb  ^riba  og 
greb  i  fin  3t>rigbeD  2Bilmoid  ^aanb. 

„3it  gjt'rne,  [j'oU  De  »il",  fimrcre  ben  unge  §or* 
fatter  robmenbe. 

'JJu  begynbte  griba  forft  at  (laaei?  lirt  meb  ftn 
S3rober  for  at  iaae  33ogen,  berpaa  Kxfte  fe  'iBegge 
op  paa  een  &aiu]  aj  ben,  merenc*  ^Bilmot,  for  at 
gjcrc  23a;rfet  fulbeurt,  nu  og  ba  corrigerebe  -'egge. 

6fter  53orbet  traf  greberiffen  iiJilmot  l)fn   i   eu 


183 

SSinbueéforb^bning  og  f^urgte  I)am  efter  megen  ^often 
og  iienbelig  mange  ^^orlegen^ebéubbrut)  og  Unt)fTv;It>* 
ninger  for  fm  ^rtftigtjeb : 

„^ar  2)e  itU  faaet  et  lille  ©utbfor^  af  !l)ereé 
9«ober?" 

„3eg?  nei/'  (»arebe  SSifmot  robmenbe. 

„^ar  2)e  »irfelig  iffe?" 

„'^n,  jeg  f)ar  iffe.    .^»or  falber  !l)e  ^aa  bet?''' 

„$la,  jeg  er  en  gammel  ®|cef/'  [»arebe  ^'vebe;* 
riffen  bebro5?et  og  trippebe  a\\Ut),  men  ben  braoe, 
cerlige  -D^anb  'DibtT:e  iffe,  f)»ab  f)an  l)at)be  gjort  »eb 
ftt  ©porgémaal.  SBitmot  ftob  længe  taué  mcb  »ipcttebet 
^celbet  til  53inbuegpoften  og  ftirrebe  ub  paa  ben  froéne, 
meb  @nee  bebceffebe  3orb.  ,,i^an  ^ar  gienfjienbt  mig 
—  ^an  fovtcellei  g^i^ii^i^n  bet  —  og  faa."'  —  ©om 
SBarn  l)ai3t)e  ^^aralb  beftanbig  l)ai>t  ben  S^anfe,  at 
golf  funbe  [ee  paa  Ijam,  at  t)an  »ar  en  33aftarb,  og 
enbnu  fnnbe  l)an  iffe ,  ffjonbt  »oren,  ganffe  ubrt)bbe 
ben;  i  etl)t)ert  Xilfcelbe  betragtebe  f)an  ftg  fom  et 
9}?ennef!e,  i)X)i^  gobfel  »ar  ^anø  33anære  og  f)»i6 
9fiettigf)eber  og  gorbringer  i  2i»et  alene  beroebe  paa 
bet  '^Ra'on,  f)an  l)a»be  tittoiet  fig.  3mit)fertib  befluttebe 
f)an  fig  bog  til  at  aabenbare  fig  for  greberiffen,  ba 
f)an  fri;gtebe  for  at  benne  i  fin  U»iél)eb  jlfulbe  raab^^ 
fore  fig  meb  5inbre. 


184 

!l)et  par  fjerOe  3uletafl;  .Sloffen  "oar  nrlig  flaact 
6.  2IUe  2?a;relferne  rare  oplvfte  cg  2llt  fat  i  Orten 
for  at  mcttage  ©algjæfterne.  %xa  jomfru  ^napé 
2?a:relfe  bi^rte^  en  ftiMciitc  Hiufif  af  fire  SJ^ufici,  ter 
hev  flierte  tcrct^  gortuTerelfer ,  ellert  t>ar  5?llt  ftille, 
tt)i  (fniser  fi^élefe  paa  fit  3SæreIfe  mel)  ftn  *l^aaflæt»* 
ning,  SBilmot  traafte  int  i  2}agligftuen;  l)an  fom 
fra  ^at^en,  men  fo  ()an  Sngen  faac  i  ^^ærelfet  og 
beller  3ngen  optageDe  i  ten  tilftutcnte  Spifcftue, 
raabtc  l)an  I}oit:  „^rcfen  §ril>a/'  „Jpn  er  jeg/'  Iet> 
gritaé  (Stemme  fra  8alen  og  2Ci(mot  ilefcc  nu  l)en 
og  flog  begge  gloiforene  op.  ^t  Eieblif  maatte  ^an 
ftanl'fe;  et  blænfente  ?pé  mofte  bam  fra  Salen  og 
mift  paa  @uli>ct  nnper  ten  ftore  iH^fefrone  flot  grita 
og  lo-ftc  i  bane*  2)igte.  (Sfjontt  bun  fun  bat>te  en 
ftmpcl,  bt>it  ^jole  paa,  var  bim  rog  }aa  teilig,  at 
aBilmot  forftenet  blet»  ftaaente  og  betragtetc  bfntc, 
inttil  benteo  utaalmotige  5)tfi"i"i}-  //l)t>at  vil  Xe?" 
igjen  fatte  barn  i  3?i'i\Tgelfe. 

„3i"g  gif  ute  i  Jpaven,"  fvarete  5Bilmot,  „og  fanbt 
ter  af  en  ^^a'ntelfe  i  noget  ^.Bintergront  en  otængel 
met  en  vntig,  blaa  SPlomft.  S'en  vil  jeg  fororrc 
Dem ,  noar  Xe  vil  ba:re  ten  i  llerei*  .^jaar  i  liften." 

,,9?ei",  fvarete  ^rita  og  tog  ©lomften,  A'jeg  bccrer 
altrig  IMomfter." 


185 

„^a  —  men  naar  jeg  beber  !l)em  om  bet?  3ffe^ 
fanbt?  for  min  ©ftjtb  gjor  2)e  bet/' 

„9?ei/'  [»arebe  griba  beftemt  og  fortfatte  tanfe* 
fulb,  \1)d  I)un  betragtebe  93(omften,  „jeg  f)ar  fnn  een# 
gang  baaret  en  reb  9ftofe,  ba  jeg  bar  min  (Softeré 
53rubefIor  —  maaffe  f!al  jeg  engang  [e(t>  ftette  mit 
,g)aar  meb  en  3)(i)rtefranbé,  men  cKerø  bærer  jeg  iffe 
55(omfter,  for  man  pynter  mig  meb  be  ^t)tbe  9?ofer  og 
!2iltierne." 

„gi)!  afffyeUge  S^anfe.  —  2)ette  er  jo  fj;rofaft? 
I)ebené  e»iggronne  58(ab  og  ^aabetS  bi)be,  bunfelblaa 
SStomft." 

„33i(t>e  2)e  ba  hwe,  nt  mit  '^aah  f!ulbe  oiéne 
t)en  paa  een  9?at.  9iei  faa  gjemmer  jeg  ben  for,  faa^ 
længe  jeg  le^er  I}er  i  min  58og/' 

„ZU  9)?inbe  om  mig/'  fpnrgte  SBilmot  fagte. 

,/3ci/'  foarebe  ?$riba  og  faae  paa  ^am. 

,,(BQa,  gio  mig  2)in  ^aanb,  griba/'  £)g  albrig 
tri;ffebe  to  ^cenbcr  f)inanben  fjærligere  og  trofaftere. 
griba  og  SSiimot  faae  paa  ^inanben,  fom  om  be 
»itbe  fige:  ber  er  go&t,  f)i->ab  jeg  f)ar  gjort.  3)et 
funbe  iffe  t*cere  anberlebeé.    3eg  er  lyffelig. 

f/«^cir  grofenen  tjæret  paa  mange  S3at(er  iaar?" 
fob  en  affecteert  ©temme  fra  33ærelfet  »eb  ©iben. 
SiDt  forunbrebe  gif  be  ^en  i  ben  aabne  !Dor  og  faae 


188 

nu  2ut)»ig  ftaae  fulrfommen  balflccDt  foran  ©veitct, 
mel)  »gatten  i  ^aanben  oij  in  u^pre  ©loife  paa  tet 
!)J?it»e  ^alétcrflicDe,  ^er  fat  faa  ftramt,  at  ^an  nccjlen 
iffe  finife  Creie  .^ofefet.  llntier  manc)el)aant>e  ®cba:r* 
ter  fortfatte  han  fin  ^^lonoloq.  „^av  'grofcnen  tjæret 
paa  manijc  53aUer  iaar?  —  2la  ja,  paa  fire  —  »Jp^ir 
De  moret  2)cm  gofct?  Ocj  ©ubé  !Dol)  oq  *]3ine,  Derfom 
l)un  parer  ,,nei",  faa  er  bet,  forti  jefl  iffe  »ar  meo." 
^Viet  tin^fe  Ort  fatte  han  fm  qabenbe  9Jfunt>  tæt  op 
til  6pcilet  for  at  fee,  om  I)ano  ilo-nfer  »are  fmuffe, 
men  optaqete  it>etfamme  SBilmot  oq  grira.  J^an 
blei^  imil>lertit  icia  foriMrret,  at  Imn  iffe  oppaqete, 
at  De  ftoD  met>  hinanden  i  ^aanten.  (Jfter  et  (Becunl)^ 
iøetvTnfnincj ,  Dreiete  h^m  Urt  r»nt>t  paa  ^o-len  09 
faftete  SBilmot  fin  J^at  i  ^^orefet,  Denne  unDijif 
»gatten  in-p  et  ^iDefprin^]  inD  i  ^5a(en,  meDené  griDa 
ot>eri]it>ent  leenDe  flappcDe  \:}am  paa  finten,  iDet  ban 
bnffeDe  lU]  for  at  taqe  Den  op  o^^  raabte:  „Xn  er 
forelffet  i/nDriq." 

„Det  iH-eD  iej]  fnii  nof,  Xc^,"  ft^areDe  ban  lafo# 
nifT,  torreDe  fm  ^at  nj  mcD  fit  SJommetorflaDc  oij 
fla:nDreDe  inD  i  vralen. 

^er  i^lemte  ban  fnart  Den  bele  i?Iffaire,  thi  .^lenj 
riettc  fom  trofffenDe  meD  ?NreDeriffen  \.\]  meD  nljwrc 
ilaiter  o(\  al  muli^  C^oDmoDigheD  iranjj  hun  h^"'   ^'^ 


187 

at  bantfe  2Biener»até  meb  ftq.  Henriette  »ar  beilig 
i  SJften;  en  lille  Æuiplingéfappe  [ab  ret  coquet  paa 
^aaret,  ^oié  mørfe,  fi)lbige  »Krøller  utoungent  falbt 
neb  paa  l)enbeé  l^sibe  ^alé;  en  h)^  ©ilfefjole  omfat* 
tebe  [ncesert  ^enbeé  fmceffre  3^aille  og  flæbebe  meb 
fine  rige  ?5olber  et  IjaM  duarteer  l)en  ab  ®ult)et. 
Si^ftigt)eben  tiltog  og  Subt)ig  beg^nbte  at  tralle  ©Ijam* 
pagnegallop,  ibet  l)an  meb  <^atkn  '\:>aa  «^ot»ebet  og 
^cenberne  i  ©iben  »alfebe  runbt  i  ©alen,  faa  alle 
l*t)fene  ^ittrebe.  SOlebeet  blet>  Henriette  ftaaenbe  og 
xibbrob,  ibet  t)un  truebe  meb  fingeren:  »uartige  gre== 
beriffen!  2)e  l)ar  faaet  mig  tit  at  glemme,  at 
jeg  ffiilbe  l)ente  50?ober  l)enbeé  ^appe,"  og  meb  biéfe 
Drb  fløi  l}un  igjen  ub  af  ©alen,  gjennem  bet  35cerelfe, 
t)»or  »i  m;ligen  ^ave  feet  Sub»ig  figurere,  inb  i  bet 
t;berfte  ,Kammer,  l}»or  ^un  fprang  op  paa  en  ©tol 
og  nebtog  en  ©paanceffe,  ber  ftob  paa  J?læbeffa&et» 
2)ette  5Særelfe,  ber  elleré  forte  9k»n  og  2!itel  af 
^^ulterf ammer,  »ar  i  Siften  fmi;ffet  op  meb  ben  fra 
©pifeftuen  ubfli;ttebe  ©opl^a,  et  2)i»anéborb  og  ^4>i"æ* 
ftené  Sæfetampe,  og  faalebeé  for»anblet  til  en  t)i;ggelig, 
liUe  ©tue. 

©jæfterne  begi^nbte  alt  at  famlet  og  9)?ufifen  at 
prcelubere  inbe  i  ©alen;  Somfru  ^nap  bob  2:^ee 
omfring,  men  fom  i  [in  ©lemfoml^eb  til  at  bijbe  ^r. 


188 

grcteriffen  fer  @anc\c  ifletrtfor  to  ci^  tennc  anfaae 
fifl  natur(ifliM6  forpligtet  til  at  ta^e  en  J^op  boerqang, 
faa  at  ban  tilfifft  nuiatie  fætte  3!been  urort  fra  |lg 
igjcn. 

,,^ar  grofeneii  roeret  paa  mange  2?aller  iaar?'' 
fpnrgte  ^nfiMg  en  lille  58runette  beti>rningefull>t,  font 
i)an  converferetie  meget  iinigt. 

»9^ei,  iffe  paa  et  cnefte/'  fvarete  ^uu  bebrc^jet. 

„(Baa  maae  in  fee,  at  ffaffe  !Dem  C^rftatning 
i  5{ften/'  t*eM)let>  ?uti)ig  meD  et  benrirente  SBlif,  men 
SBrunetten  benuTrfcte  l)am  iffe;  bun  ffnllie  i  bet  camme 
gjore  ftn  (kompliment  for  ^^ammerjnnfer  9)(nriiio,  fem 
i^reterif  juft  finte  forbi  f)enfe  inl»  i  (tpifeftuen,  for 
at  prafeiiti-re  tmm  for  ©ilmot.  ^^et  "iliaiinet  ,/II?nrino" 
flei  en  fl^.vviA  9tcrme  oiht  fennen  ?lnllgt  og  bragte 
I)am  uvilfaarligt  til  at  bilfe  {i^t  ftivt,  hrilfet  imir# 
Iertit»  gat*  barn  et  »ift  fornemt  $(nftrog.  5)iurino,  fom 
^a»t)C  l)ert,  at  I)an  t»ar  en  U>leiefi'n  n^  O^revinte 
(Shiltenbjelm,  blet^  ftrar  int'taget  a^  barn  og  iiiMor  |lg 
i  en  fagte,  men  fom  ret  fvntei?  meget  lerenre  eamtalc 
mcf  l)am,  ter  i  gorbinrelfe  mel<  vUammerjnnferem^ 
fortrolige  ^JDIiner  og  ^U'bærtcr  ffulbe  infe  te  Omfring* 
fiaacnte,  at  ber  ftot)  l>en  atelige  C« ligne,  greterif, 
ter  barbe  fiernet  tig  og  fom  betragtere  tem  noget  fra, 
blep  ret  glat>  orer  at  bantS  *i>en  barte  inttaget  haw^ 


189 

—  tilfommenfo  ©ttoger  —  ja  %m  SBerner  ^a»l)e 
naturlig»ié  iffe  fuunet  fortie  9ioget  for  fm  ^iæte* 
Wgge.  — 

Stnben  !Dant>é  »ar  forbi.  SSilmot  '^a»be  banbfet 
forfte  !Daiit)é  mel)  grica  og  tom  nu  for  atter  at  en* 
gagere  f)eni)e,  men  griDa  t)t)ii!et)e  fagte  til  I)am: 
»^n,  giør  mig  t)en  3!ienefte,  at  l)ant>fe  t>enne  2)antié 
meD  t)en  (ille  2)ame  ter  i  t)eu  b(aa  itjole.  2)et  er 
^eUexen^  !Datter ;  ^un  er  iffe  fmuf,  men  i)un  fcanbfer 
»irfelig  got)t  og  jeg  ^ar  feet,  at  t)et  bet)roi?er  f)ent)e, 
at  ^uu  f)ar  jttijet  begge  t)iéfe  2)aut)fe  o»er/' 

,/5la,  greberif  l)ax  jo  incHneret  flere  ©ange  for 
^enbe/'  foarebe  2SiImot  bebenbe. 

„.^ar  f)an?  £)!  bet  »ar  gobt,  men  banbé  nu  meb 
^enbe;  ^un  t»il  faa  gierne  banbfe  og  f)un  l)ax  ingen 
SaoaUeer".  griba  tr^ffebe  {)emme(ig  2Si(mote(  ^aanb 
for  at  beftiffe  ^am  og  ilebe  bort. 

Xref  ie  '^anW  begi^nbte.  SSilmot  engagerebe  ben 
liUe  3)ZoUert)atter,  ber  giab  ooerraffet  taft<iX)C  fit  ©c^arøi 
og  ret  u[ft}li}igt  ^ang  fig  »eb  f)ané  S^rm;  be  fom 
netop  til  at  ]taa^  lige  for  !Doren  tit  ©pifeftuen,  l)»or 
2)Zurino,  ber  iffe  banbfebe,  ftob  og  Icenebe  fig  opab 
2)orftolpen,  mebené  l}an  meb  en  impertinent  3i)iine 
lorgnetterebe  2)amerne. 

fM^l  Monsieur  SBitmot;  naa  f)»orlebeé  beftnber 


190 


3)e  'I)cm  ret  faafetc^  at  tumpe  tjernet  fra  ©rcvinbc 
®i)(l)eubjelmé  (Eaton". 

Mec\et  gotr,  foarebc  95?irmct  litt  ftobt. 

„91a  ja!  c'est  piquant.  9?aar  ber  blot  oar  en 
notjcnlunte  taa[e(iq  Xame,  man  funbe  intere^fere  fig 
for,  men  te  ere  \t\jc\c\(  aUefammcn". 

„!Der  maa  2)ereé  forqnet  ha'oe  bebraget  Dem,  ^r. 
A'ammerjunfcr.  33il  2)e  for  trempel  betragte  ben 
unge  ^ni  XarDom,  ter  i'uft  bantfer  ub  nu?" 

„9lb/'  fimrebe  Ælhirino  og  ^afUt^e  et  orcrraiTct 
95(if  efter  Henriette,  „ja  bun  er  t>irftitg  ogfaa  fmiif  i 
Siften  —  l)enrit?enbe  —  men  alle  be  Slnbre  —  af 
^erregub". 

,/3fg  ftnber,  at  bet  er  berlige,  muntre  og  ufTpU 
bige  -iUknnefrer,  alle  bem,  jeg  feer  her  i  6alen/' 

„3a,  bet  er  nu  !Delicate<?fe  af  Dem,  ba  De  »eeb 
at  jeg  omtrent  ^ører  til  gamillen/' 

//De?  jeg  »eeb  iffe,  l)t>ab  De  mener." 

//3?irfelig?  ^ar  De  iffe  l)ort,  at  jeg  er  forIot>et 
meb  gro  fen  griba?" 

«^JJ?eb  griba?  nei",  frarebe  SQBilmot,  blegnenbe 
»eb  lanfcn  om ,  at  Imn  maaffe  funbe  ^a^e  mi^for* 
fiaaet  {}enbe^  Drb,  men  efter  et  i?ieblif  barbe  ban 
fattet  fig  og  ^riflcbe  ncppc  borligt:  ^bar  De  benbed 
(Eamtvffe?" 


191 

„!De  fan  not  begribe,  at  man  iffe  taler  om  ©ligt 
ti(  faa  ung  en  5pige.  9?ei  jeg  maa  »ente  meb  JDecIas: 
rationen  et  S(arétib  enbnu  —  men  meb  gaberen  er 
mt  afgjort/' 

„3eg  »il  t)a  fjcempe  cerHgt  meb  !Dem,  ^r.  ^am* 
merjunfer/'  ftammebe  2Bi(mot  (ettet  men  angft.  „3eg 
f)ar  f)enbeS  Samtijtk  og  i  SRorgen  an^olber  jeg  om 
I)ent)eé  gaberé." 

,/@rufomme  9Jiennef!e!  ^oor  fan  !De  faalebeé 
[poge  meb  en  ftaffelé  ©ifferé  ^aloufie^',  ubbrob  Tin* 
rino  pat^etiff  og  flænbrebe  inb  i  !l)agligftuen,  l^oor 
{)an  eftertænffom  fatte  fig  neb  i  ©opl)aen.  ,^ammer# 
junferen  »ar  flog  nof  ti(  at  ff|u(e  bet  3nbtri)f,  9Bi(# 
moté  £)rb  I)at)be  giort  paa  ^am.  JQan  f)a»be  meget  fnart 
opbaget,  at  SQBifmot  gjorbe  Sour  til  griba  og  benne 
Dpbagelfe  ^a»be  besirfet  f)ané  fortrolige  SOfJebbelelfe, 
l^coroeb  {)an  I)aabebe  at  afffræffe  SBilmot  fra  etl)t)ert 
»ibere  %ov\ca^  og  faalebeé  forebi;gge,  at  nogen  ^ø^ 
lelfe  begi)nbte  at  fpire  i  gribaé  ©iæl;  3ntet  funbe 
naturligoié  »ære  mere  farligt  for  ^an^  flaner  enb 
at  faae  en  9J?ebbeiler,  ja  maaffe  en  begunftiget  diU 
oal.  Smiblertib  t)aobe  f)an  iffe  anet,  at  ber  allerebe 
:^at>be  bannet  fig  et  ?^orf)olb  mellem  bem,  bet  o»er^ 
raffebe  l)am  og  l)a»be  nær  bragt  t)am  nb  af  galning; 
^aii  inbfaae,  at  f)an  nu  maatte  fætte  Sllt  paa  eet 


192 

J?ort  09  vit  rette  ^ort  maattc  fpilleé  ut>  cnbnu  i  Dette 
nærvcerenDe  £)ieblif.  (Jfter  en  fort  SetcEnfniiii]  muin? 
Iet)C  l)an:  „nu  ih'I  —  .^enrlette  —  t>a  er  yrita  min. 
.^»at  i^ior  ifte  en  gaDcr  for  fin  !l)atteré  9(5re?" 

6fter  trefie  !l)anD^  (pifte  man.  SJturino  tOv] 
Henriette  til  SSorfoame  oij  opbpl)  alt  |U  ^it»  og  Za^ 
lent  for  at  »et)ligel)oH)e  l)ent)eé  3)?unterbel).  2)et 
h)ffeceé  t)am  ogfao  fortrinligt  og  unt>er  aUebaanfe 
fpogefulfe  ^aaffuD  fif  ban  bente  til  at  friffe  flere 
&la^  afbra-nft  iKort>in.  „'')l\£\te  2)anf^  banpfer  jeg 
altfaa  mec  !I)em,  grue",  fagbe  3)iurino  galant,  men 
ba  Henriette  foruntret  inppenbte,  at  t)an  jo  airrig 
banrft'fe,  greb  ban  benfe  met)  en  ret  comiif  tøebcrrte 
om  4pviant»leben  og  feclamereDe:  „gorvopne  Gvinfe ! 
Xor  2)e  fige,  at  bcr  er  9ioget,  fom  jeg  alfrig  gior ! 
2)erfor  ffal  De  ogfaa,  forbi  !Dc  miiSfienbte  mig,  briffe 
et  ^eelt  @laé  meb  mig  paa  mit  bebfte  £)ni!eé  -Opf^l* 
belfe." 

Bjerre  Danbd  begvnbte;  faafnart  X)anu'rnc  jaae 
at  'iDhirino  tanfebe,  »ar  ber  ftrar  et  *i^ar  c  tuffer,  rer 
inclinerebe  for  ham  og  Jj)enriette  j^f  ferref  l'eiligbeb 
til  at  bcunfre  l)an^  DanbiS.  6fionrt  man  no^iten  iffc 
funPc  fee,  at  ban  bepcrgefe  fig,  fl\>ttefe  rog  bant^  ^^een 
fig  mep  fmuffe  Irin  i  beftemt  laft  mcf  'JDiufifen; 
l)anø  X)ame,  fom  ban  altio  converferebc  unber  Danbfen, 


193 

Iiotbt  l^enbe  faa  fafi  i  ftn  ftærfe  2lrm,  at  ^an  næften 
bar  l^enbe  og  !)un  fun  meb  J^aafpibfen  funbe  røre 
»eb  ©ubet.  Henriette  felte  bet  S3ef)agenge  »eb  faa^ 
lebeé  at  bUoe  ført  og  tagbe  iffe  SJJcerfe  tif,  at  3}{urino, 
ba  ^an  banbfebe  ub  meb  ^enbe,  iffc  incUnerebe,  men 
oebbleo  at  oalfe  faa  !)urtigt  rimbt  meb  {)enbe,  at  f)un 
tilfibft  aanbelué  maatte  bebe  ^am  at  botbe  op,  forbi 
I|un  »ar  træt;  3)?urtno  forte  I)enbe  ^rtigt  inb  i  bet 
fjjr  næsnte,  i)berfte  QSærelfe,  t)Oor  l^un  t)a(»  befotmet 
fanf  neb  paa  <Bop[}aen.  l9?urino  i(ebe  ub  og  fom 
f)urtigt  tilbage  meb  en  «Kanbe  afbrænbt  SSin  og  to 
®taa.  (Sfter  bette  53et>ig  paa  £)m{)i;gge(igt)eb ,  fatte 
t)an  ftg  neb  i  ©opif)aen  »eb  ©iben  af  f)enbe  og  bøb 
l^enbe  taué  af  3Sinen;  fefø  nebffi^ttebe  ^an  bet  ene 
®ia^  efter  bet  anbet  og  »Henriette,  {)Pem  ben  funfne 
5Stn  (cebjTebe  og  fttalebe,  lob  fifl  af  f)ané  (Srempef 
forlebe  til  at  gjore  bet  ©amme,  mebené  l^un  {)a[»  be^s 
»ibftløé  og  meb  ftærft  aanbenbe  SBr^ft  tænebe  fifl  til- 
bage i  bet  ene  ©op{)af)iorne.  (Snlpn  fjenber  nu  ttif! 
benne  unberlige,  behagelige  g^olelfe,  ber  lægger  53ef(ag 
paa  I)ele  »or  55e»ibft{)ebefrebé,  naar  man  ^ar  banbfet 
formeget  og  berpaa  fiutneé,  IcebjTeé  og  magelig  fan 
ubt)»ile  fig,  mebené  ^Ionerne  enbnu  brufe  i  bet  gjerne 
og  nceften  flt;tte  !DanbfefaIen  inb  i  »ort  .dammer. 
*^enriettc  »ar  nær»eb  at  fiumre;    9J?urino  bøiebe  fig 

13 


194 


frem  ot»er  !)ent>e  09  l)t)ifTete  fac^tc,  [om  om  ban  talte 
met*  |lg  fe(t>:  „tet  er  næften  gaaet  mig,  fom  bet  gif 
2)rengen  i  tet  inbijTe  ^rentpr.  ^an  f)0»t>e  »anbret 
^ele  3)aqen  i  ben  branbenbe  ^ebe  meb  fin  53anbfruffe 
paa  .^^ot^ebet ;  \:}ané  ncqne  S^'t't'fr  t>are  næften  jlolbebe 
af  ben  i-^Iebenbe  6anb.  2)a  fom  Siftenen,  ft»ale  Suft« 
ninger  fjplnebe  l)fl"^  ^inb,  <Sfi?er  af  qlimrenbe  53lom* 
flerbuft  ft)æ»ebe  bwbt  neb  og  famlebe  3)ug  paa  ^ané 
Sæber,  ©uberneé  Eine  figgebe  gjennem  (Bfi^erne  og 
tinbrebe  af  ®Iæbe  ot>er  ben  berlige  Siften.  2)a  fom 
^an  til  en  beilig,  gron  ^let,  b»or  ©ræéfet  groebe  i 
©faggen  af  et  ftort  Irce;  I)an  fatte  fm  ^ruffe  reb 
bete  %o\),  lænebe  fit  Jj)ot»eb  til  Stammen  og  b^ilfbe 
fig.  2)e  fiore  SBIabe  ft>æt>ebe  op  og  neb  i  Suften,  tbt 
(Englene  ^atbe  fat  ftg  paa  bem  og  »uggcbe  ftg  i  <Bcvn, 
^an  flumrebe  inb." 

SJiurino,  fom  fortalte  mcb  en  langfom,  neppe 
^#rlig  »Stemme,  bo»t>f  unbcr  fortællingen  libt  ef(er 
libt  jfruet  dampen  neb,  faa  at  ban  nu  funbe  jluffe 
ben  uben  at  4)i'nr'ftte  mærfebe  bet.  ^un  fab  meb 
luffcbe  Oine  og  Ivttcbe  fnart  til  ^JJ^ufifcn,  fnart  til 
gortcellingen. 

w^an  flumrebe  faa  fubt  og  fmilebe  bertil ,  tbi 
f)an  bromte,  at  (Ifui^lene  boiebe  53labeiie  neb  til  Jor* 
ben  og  fralebc  l)a\\6  bfbe   Sarm    meb   bereé   fiiMige, 


195 

luftige  Slrme,  t)an  ftirrete  inb  i  bereé  Ii»falige  £)inc 
og  f^fte  bereS  robe  ?æ6er,  ba  faagnebe  {)an/' 

3J?urino  t)o(bt  atter  inbe  et  Øieblif,  men  tbetfamme 
taug  9J?uftfen,  »Henriette  flog  Øinene  op.  „.^er 
er  jo  morft,"  raabte  f)im  forbaufet. 

//3ci,  grue,"  f»arebe  a}?urino  roligt.  „?ampen 
gif  ub.  3)^en  f)or  nu:  i)an  oaagnebe  og  faae,  at 
bet  »ar  en  ^(apperflange,  ber  l^asbe  fnoet  ftg  om 
t)ané  23n)ft  og  meb  fpittenbe  Øine  aab  af  i)ané  blob^ 
røbe  fjerte/' 

„gi)!"  raabte  Henriette,  ibet  f)un  gt)fenbe  reip:e 
fig  og  greb  i  !X)oren  for  at  gaae. 

„QSent  et  £5iebHf  enbnu,  grue/'  foarebe  SJiurino 
og  greb  t)enr)eø  .^aanb,  „©fangen  f)a»be  brcebt  ^am 
og  ba  f)an  »aagnebe,  ftob  f)an  Stnfigt  tit  Stnfigt  meb 
(Snglene.    .^an  »ar''  — 

Henriette  {)a»t)e  imibfertib  mcerfet,  at  2)oren  »ar 
aflaafet.  5Jieb  gorfcerbelfe  ftubte  ^un  3)?urino  fra 
ftg,  —  breiebe  S^Jogfen  om  og  forf»anbt  gi'ennem  bet 
mellem  ©alen  og  (kabinettet  (iggenbe  QSceretfe. 

9)turino  figgebe  gjennem  ben  ]^a(»taabne  !Dør, 
men  ba  ^an  faae,  at  ^Ue  inbe  i  ©alen  »are  beffjæf? 
tigebe  meb  at  compUmentere  bereé  !l)amer  for  fibfle 
og  engagere  til  næfte  T)anb6,  og  at  faalebeé  Sngen 
unber    ben   alminbelige    gor»irring   f)a»be   bemærfet 

13' 


196 

.^cnrictte,  flcrncjte  {)an  fig  iqjen  net  i  (Sopl)aen,  tog 
m  ©oot>I|ltif  ut)  a^  en  liUe  2(Sf!e  og  tccntte  iJampen, 
iDet  ^aii  mumlete:  y^fortemt!  iffe  cii  6neftc  bar  feet 
f)fnbe.  ^forfor  ©atan  ftaf  jeg  iffe  5?i'gfen  til  mig 
og  {)olDt  t)entte,  for  at  SlUe  funl^e  fint»e  l)enl)e  her 
ene  met)  mig  i  et  morft  Q3a:rel|'e?  j5''rt»J>»U ,  nu  maa 
SBilmot  bort,  om  tjan  faa  ftal  rvfteé  »cef  af  forbene 
£)»erflal)e.  —  lloéfebe  Xe^ !  ^»or  f)erngt  funl»e  3ll>en 
^er  iffe  t)at>e  utmet  unber  SIfTcn!  ©amie,  git»  mig 
griba  eUcr  jeg  laDer  t)cn  mel)  et  Dvt  bn)be  uD  i 
glammer  og  t>ancrrer  'Din  !l)atter!"  DJJurino  benfanf 
i  !Drommericr  orer  fit  mie*(uffi'tf  gorfcg  paa  at 
compromittere  Henriette  og  t>æffel>ed  tini't  ttcb  at  gre* 
berif  traabtc  rnb  og  ret  f  enligt  fmilenbe  fatte  ftg  neb 
t»eb  ^i'oen  a}  (mm. 

„2)e  er  nof  træt,  JQer  Jlammerjunfer?" 

w3a,  jeg  banbfebe  ogfaa  for  i>olbfomt." 

„Og  nu  fibber  2)e    fjer   og    l)in(er  3)em  ub  paa 

Dere^  ?aurbaT.  "iflcia !  fmr  De  alene  bruffet  ?llt  bcttc?"— 

//3vi^  afbrænct  JRobrin  er  min  't^UiiSt'ion.     ©fvvnf 

mig  et  @laé!  —  3;af!  —  8ab  o^  briffe  ^\i^,   min 

unge  iJen,  vi  blive  jo  bog  fnart  €»ogrc.  —  €aaban, 

fjeelt  ub  —  lX)u  morer  2)ig  nof  gobt   i  5Sften?  jo, 

jeg  {)ar  feet,  l)Vor  befTebent  X)u    courtiferer   ben    lille 


197 

9)?øttert>atter !  —  9)?en  F)oab  gaaer  ber  af  2)tn  3Seii, 
greberif?  l)an  er  ganj!e  mefanc^olf!  !'■' 

„^a,  bet  er  f)an  »irfetig  ogfaa  unbertiben/' 

„,^erregub!  er  bet  ut^ffetig  ^jærlig^eb?" 

„9Zei/'  fcarebe  greberif  [mi(enbe,  /,ban  ^ar  ingen 
i^iærligtjeb  uben  tii  fm  ^oefi  og  ben  er  iffe  ul^f* 
!elig/' 

,,v^t)ab  fan  bet  ba  »ære?"  fpurgte  3)^urmo  ni^é* 
gierrtg. 

„Sta,  bet  er  be6»ærre  f)ané  ^engefager.  .^an 
f!al  t)»er  ?!J?aaneb  betafe  en  ^ebe  20  3f{6b.  tilbage 
paa  en  Sapitat,  t)an  f)ar  (aant  f)oé  ^am  til  fm  ^eb* 
ftemober.  2)et  er  nu  lige  netop  be  lommepenge,  t)an 
faaer  af  ©reoinbe  ®i;lben^je(m,  men  faa  f)ar  ^an 
ingenting  til  itg  fe(»  og  til  23ebftemoberen,  og  mine 
3  9t6b  om  ^D^iaaneben  forftaae  jo  iffe  langt/'' 

„53ebftemoberen?  l)tto  er  bet?  —  f)»orfor  f)ar 
l^an  iffe  faaet  UnberfttJttelfe  til  ^enbe  f)oé  @re»inbe 
®i;lben^ielm/' 

„3a  bet  »eeb  jeg  f)etler  iffe.  ?nb»ig  ^ar  fortalt 
mig,  at  ^an  engang,  ftrax  efterat  ^an  t)ar  bk'oen 
©lubent,  fulgteé  meb  SSilmot  i  S3uegangene  »ei)  (Sl)ri* 
ftianéborg  Slot;  {)er  mobte  bem  en  gammel  ^one, 
fom  bab  om  en  Sllmiéfe,  men  ba  Subsig  la»ebe  fig 
tii,  for  at  gioe  §enbe  en  ©filting,  traf  2Cilmot  ^am 


198 

^urtigt  afftet)  meb  ftg.  9?eppc  t?arc  be  gaaete  et  Øic* 
blif,  for  SBilmot  unt>er  et  intetfigenbe  *Paa(Tul>  gif 
fra  \)am  og  »enbte  om  igjen,  men  Suboig  fulgte  l)am 
i  graftanb  og  faae,  ^t>or(et)e6  I)an  omarmebe  ren 
gamle  ^one,  tog  l)ent)e  unt»er  SIrmen  og  forte  l)cnt>e 
I)iem  til  fig-  2)a  jeg  nu  fenere  fpurgte  l)am  noiere 
om  Sammenl)a:ngen,  fortalte  han  mig,  at  tet  t^ar 
i)ané  S3et>ftemoter  og  at  ^an  ^atibe  maattet  laane 
tenne  <Sum  af  S3en  3^niail  for  at  fjobe  bcnbe  en 
^labs  i  en  offentlig  ©tiftelfe,  ^t)or  ban  b'oex  i!oper# 
bag  befoger  benbe.  3)a  jeg  nu  gjorbe  ^am  bet  famme 
(Sporg^maal  angaaenbe  ©retinben,  lagbe  ban  .g)aanben 
paa  min  3)iunb,  n^ftebe  \>aa  ^orebet  og  talte  iffe 
mere  berom.  1)ct  maa  altfaa  rære  en  (£ag  af  ftcr 
2)elicarcofe  men  imiDlertib  Im  ben  foraarfaget  Ijam 
mange  Srpberier/' 

„^oor  boer  ben  3pbe?" 

„3  ^æberftræbe  paa  en  Ouift.  Wen  bt»ab 
nt)tter  bet?" 

,,3)iaa)Te  bog/'  ft>arebe  2)?urino,  ibet  I)an  reific 
ftg,  „men  tacl  iffe  til  9?ogcii  om  bet." 

6t  Duarteer^tib  efter  forlob  -iUhnino  53allet  og 
fjerte  —  iffe  bjcm,  men  til  v<?iobenlHirn. 

gorft  .Sloffen  fire  om  ^JUiorgenen  tog  be  ilbfte 
®jæfter  hjem  fra   33aUet.     i!ub»ig  laa    meb    oprevet 


199 

^atéturffæbe  og  foo  paa  ©opt)aen  i  2)agli9ftuen; 
griba  fab  loeb  ©tben  af  ^am  og  (ænebe  fit  .^ot>et>  op 
ti(  l^ané  ©futter,  mebené  9Cerner,  bampenbe  paa  fin 
$ibe  fat)  i  ?ænefto[en  og  fmaalo  af  bem.  9Si(mot 
og  greberif  gif  ?trm  i  2Irm  og  paéfiarebe  meb  Sigarer 
i  9}?unben  oppe  i  55alfa(en,  mebené  greberiffen  paa 
en  ©tot  puftebe  Si^fene  ub  i  Si}fefronen  og  rafte  jomfru 
^nap  bem.  Henriette  fneg  fig  fagte  gjenuem  ©alen, 
og  luffebe  forfigtigt  2)øren  op  til  bet  lille  dammer. 
Sampen  brænDte  nu  ffart;  ccngftelig  faae  ftun  fig 
runbt  i  3ScereIfet  og  braft  berpaa  ub  i  ^^aarer,  ibet 
I)un  ubbrøb :  „D  @nb !  tab  bog  bet  9)?enneffes  Dnbffab 
fomme  for  en  2)ag!  —  o  2!arbott?  —  ^arbo^r!" 

2)a  grebertffen  gif,  ftaf  2Qi(mot  ^am  et  forfegfet 
^apir  i  ^aanben  meb  ben  utn;ffeltge  Sefaling,  at 
t)an  førft  maotte  tæfe  bet  ncefte  !l)ag.  ^Papiret  inbe;: 
l^olbt  fulgenbe: 

,/3)iin  gamle,  inberligt  elffebe  Scerer! 
,/2)e  f)ar  feet  rigtigt;  |eg  f)ar  faaet  et  libet 
©utbforé  af  min  5D?ober,  men  fortæl  bet  iffe! 
lab  bet  bli»e  min  og  2)ereé  ^emmeligt)eb !  dlu 
feer  SJlt  faa  h;ft  ub  for  mig  og  for  oar  bet  faa 
morft.  —  (Sfter  min  33ebftefaberé  iDob  fl^gtebe 
jieg  i  min  gort»i»lelfe  meb  en  ©fuefpillertrup  til 
.^amborg,    for  iffe  at  hlitit  Sanbéforræber  — 


200 

men  je^  b(et>  gorræfer  mot>  min  53ebftemoter. 
%ru  ©^(ten^iefm  faae  mig  i  ^amborg,  t>a  !)un 
»ar  ter  paa  2i(bagerei|'en  fra  3ta(ien.  3cg 
!)attt)e  erhrternct  mig  et  m\t  di\j  »eb  min  Ut>fÉi# 
relje  af  2)aupbinené  9iolIe  i  Suboig  ben  Ilte 
og  bette  fatte  mig  i  gorbinbelfe  meb  ben  æble 
^one.  v^nn  »anbt  min  gortrofig^eb;  jeg  fortalte 
^enbe,  af  ^»ab  ®runb  jeg  »ar  flugtet,  at  mine 
goræfbre  »are  bobe,  men  ieg  fortalte  iffe,  at  jeg 
!)a»be  en  ©ebftemober  af  ^r^^Qt  for,  at  I)un  jTulbe 
opfcge  t)enbe  og  ba  for|lobe  mig  ligefom  min 
I)c[e  o»rige  ^^amilie,  forbi  jeg  »ar  —  S3aftarb. 
®re»inben  ^ar  abopteret  mig,  ba  ^un  fun  ^ar 
een  iSon,  og  t)o(bt  mig  i  ,Kjobenba»n  for  at 
ftubcre.  2)er  traf  jeg  atter  min  93ebftemober. 
^al»  »an»ittig  »ar  I)un  flvgtet  til  ^iobenba»n 
for  at  foge  mig  og  ber  —  bar  bun  fnitcn  og 
titrftig  »anfet  om  paa  ©aben  fom  —  5BetlerfTe. 
3eg  traf  benbe;  jeg  laante  1000  'M^.  boi^  53en 
36macl  for  at  flaffe  l)cnbe  en  ^^laH  i  en  offent* 
lig  ©tiftelfe  —  og  nu  bar  bun  bet  gobt  og  er 
h)ffelig.  ®re»inbe  ©vlbenbjelm  bar,  ieg  »eeb 
iffe  ^»orban,  opbaget  bele  mit  gorbolb,  tilgi»et 
mig  og  for  nogle  Dage  ftben  gi»et  mig  »i^Mige 
til   at    betale  Joben   meb.     4pun   bar   enbogfaa 


201 

[ottet,  at  forffaffe  min  S3ebftemot>er  ben  Q3enfton 
t)er  tilfommer  ^eube.  Sorg  og  Sef^mringer  {)aoe 
pint  mig,  men  nu  e(f!er  griba  mig  —  o!  jeg 
er  faa  h)!feltg.  SBræuD  mit  33re»,  fjcere  gobe 
?^reberif[en  og  gjem  min  ^emmelig^eb  tit  X)i  alle 
ere  bebe! 

!Dereé  ^engit)nc  3Bi(mot/' 


^æfte  gormibbag  ^I.  11  fab  2Berner  i  fm  2)ag:J 
(igftue  og  (æfte  i  en  2(t»té,  mebené  ^ele  bet  ot>rige 
^uug  paa  3omfru  v^nap  nær  laa  og  [or».  3)?eb  3Sef^ 
bel)ag  tcenfte  ^an  titbage  paa  ben  foregaaenbe  Siften, 
og  (Smilet  paa  i)ané  Sæber  mfU,  at  ^i^^antafien  atter 
trigUebe  f>am  ^et  ffjonne  ©pn  frem,  ba  Sffiilmot  og 
griba  banbfebe.  —  iDiurinog  33ogn  fprængte  inb  i 
©aarben  og  afbrøb  i)ané  3^anfer.  v^eftene  ffummebe 
og  ftampebe,  fom  efter  en  »oibfom  ^jorfel.  SBerner 
reifte  fig  forunbret,  tia  9)?urino  traabte  inb  og  nceften 
meb  3^aarer  greb  'i)an§  v^aanb.  „@ubj!e(o»!  ^Ue 
fot*e  enbnu.  3eg  fommer  attfaa  iffe  for  fiibe.  — 
3)e  seeb/  ^er  *Paftor,  at  jeg  f)ar  opgivet  t^aabet 
om  2)ere6  2)atter  gribqé  .^aant»  —  men  berfor  iffe 
om  f)enbeé  2i}ffe.  —  !Den  unge  «^err  2Bi(mot  betroebe 


202 

mig  i  ^aat)f)eb  igaar  9lfteé,  at  ^an  rar  foreljTet  i 
bente  og  al  ^an  itac^  t>i[be  anf)o(be  om  ^ent>eé  ^aanp. 
2)et  Bar  mutigt,  at  !De  og  F)un  i  t>ereé  OwerrafTelfe 
hiiilie  ^aoe  (»året  ^ja",  og  ta  —  I)aot>e  2)e  giret 
!Dereé  !Datter,  fom  !l)e  iffc  t»il  betroe  mig,  i  ^æn* 
Derne  paa  en  6fammeltg.  Irot^  ten  5IgteI|'e,  t)^Ti 
burte  boere  for  ©recinte  ©i^Itenbjelm ,  ^an^  33eU 
gjorerinte;  troté  te  Dpoffrelfer ,  bun  af  fit  gote 
fjerte  gior  for  bam,  bar  tenne  Heling  t>et  et  teileé* 
lefl  og  ntfr>æt>ente  Sio  ft»rtet  fig  i  en  ub^^re  ©jælr. 
3gaar  2Ifted  t»iltie  jeg  3ntet  fige  —  tbi  jeg  taler  aU 
trig  utcn  S3et)i^,  men  bcr  er  tet  —  (^iælt^breve 
fra  Søten  S3en  3^«nael  —  fom  jeg  bar  intlcft  af 
?!}?etntenbet  met  ten  ftaffed^  ^Djceyet." 

5Cerner  greb  tern  mcfanif!,  iaae  ftirt  paa  tem 
og  b^"^  gaterbjerte  flog  tnngt.     „Cg  mine  i^onner?" 

„(5ro  maafTe  beller  iffe  rene.  Wen  terei?  ^jer* 
ter  ere  gote  og  terfor  maa  ^(  ftritbe  at  rette  tem, 
inten  te  fvnfe  faa  ti>bt,  at  Tilbaget'eien  er  nmulig. 
9iæf  tem  Jpaanten  og  lo^  tem  fra  tenne  'l^cn,  ter 
ellert  trceffer  tem  met  tig  i  gortæroelfen.  5lUeretc 
itag  maa  b«"  i't>  af  ^ufet.* 

SCilmot  traatte  int  fra  Spifefinen;  ban  blev 
noget  fornntret  rer  at  fee  "iDhirino,  men  efter  et  £^ie< 


203 

blifé  3;au6f)eb  ^avbe  l^an  fattet  fig  og  bab  SBerner 
om  en  <£amta(e  i  ©enrum 

,/3eg  »eeb,  ^t)at>  2)e  »ti,''  ft?aret)e  SBerner  folt)t 
og  fortfatte  berpaa  libt  ^ibfigt,  ,,men  bet  himv  ber 
3ntet  af.  —  3eg  fjenber  2)ere^  ^ele  ?5orI)oIb  og  ^ar 
2)e  be^)lettet  mine  (Sønner,  f!at  2)e  itfe  oftere  faae 
Sein9t)eb  bertit.  —  ^t)ié  2)e  nærer  en  »irfelig  fanb 
gølelfe  for  min  2)atter,  faa  brag  2)em  ben  til  Snbtægt 
og  lab  ben  »ife  !l)em  ben  rette  3Sei  i  Siret.  —  3  mit 
^uué  —  bet  gior  mig  oubt,  jeg  f)o(ber  meget  af  2)em 
— men  jeg  wffer  iffe  tænger  at  fee  3)em  ^er/' 

„£)!  min  ^aiicx,  min  gaber!  berfom  !l)u  faae 
mig  i  bette  £)ieblif,  t>i(be  2)u  græbe  SBIob/'  I)»if!ebe 
SBilmot  og  »ar  nærfteb  at  f^nfe  om. 

3betfamme  ft^rtebe  greberiffen  inb  af  !D«3ren  meb 
31eftamentet  i  ^aanben.  „«^er  er  2^eftamentet,  2)ereé 
3Sercer»ærbigf)eb /'  raabte  \)an  iublenbe,  „og  l^er  er 
SJianben.  D!  min  fjcere,  ficere  ^aralb,  (ab  mig 
txt)tk  2)ig  til  mit  53rvft." 

„@amle,  taabelige  3^ar/'  ubbrob  2Bi(mot  meb  ben 
bi?befte  gort»it)ie(fe,  „fee  {)er  frugten  af  3)in  ©jerning ! 
.^»orfor  tat)  2)u  iffe?  —  ^an  I)ar  nægtet  mig  fin 
2)atteré  ^aanb  —  l^an  t)ar  forfpilbt  mig  fine  Sønneré 
3Senf!ab  —  ja  l)an  f)ar  'oift  mig  bort  fra  fit  ^uué, 
forbi  jeg  er  —  S3aftarb/' 


204 

«3ntct  ^t}fleri.  min  iinqe  x^errc!  Xe  oceb  meget 
got>t,  at  man  i  r»ore  2)aqc  er  I)a:t»et  o»cr  flige  ?atter* 
Itgl)et)er.  —  2)ette  2!cftamente  gjcr  2)em  ti[  en  meget 
rig  9)ianl)  og  fætter  !Dem  i|tant>  ti(  entnu  en  lit) 
lang  at  fortfættc  1)ne6  Ubfrtæt^etfer.  —  9?n  fan  "De 
felt)  betale  53en  3^»naet  !Dcre^  ©jælbobrepe,  men  jo 
rigere  2)e  er,  tefto  farligere  er  T'e  egfaa." 

„@r  !De  rafente,  !Dereø  iBelært^certigbet,"  raabte 
greberiffen.  „^an  iil)fv>æt>enbe  —  l)an  er  min  (Sanbten 
renere  ent»  bciat>e  '2)e  og  ieg.  ^an  (aane  'ij^enge  af 
53en  3émael,  for  at  finre  tern  bort  —  faa  l(sé  ta 
felt*  l>ette  S3ret),  jeg  fif  fra  barn  i  9lfteé/' 

^3J?ct)en^  SBerner  Iceftc  25>i(moté  55reD,  fnappebe 
5!J?urino  barn  ^leftamentet  nt)  af  ^aant»en  og  fajlctc 
tet  int)  i  vftaminen.  grctieriffen  fprang  til  og  greb 
^am  om  5(rmene,  men  Jeftamentet  flammete  allerebe. 

„3(a!  (Bfurf,  tet  natter  3ntet.  ^rocuratoren  f)ar 
ogfaa  eet." 

(5n  (igbleg  ?vart)e  fagtc  fig  \)et>  tiésfe  Orb  af 
greberiffen  oiht  "lOiurino^  ^Infigt ;  I)ané  £!inc  flammete, 
men  fanf  int»  i  J;)ot)etet,  ban  imfleDe  ^enimoli  X^oren. 
'Slccfte  3)ag  begat>  bau  ilg  til  ftt  ®ot^  i  6ie^t>ig. 

SBerner  tog  ffiilmot  i  fine  SIrme  og  en  3:aare 
trængte  lig  frem  i  barn?  £rie.  (5n  balf  ^^ime  efter 
par  l)ele  ^^m'l'f'i   foriamlet   om   l'et  unge  33rutepar. 


205 

greberiffen  'oax  imifcfertib  fløien  ub  i  ^joffenet, 
I)t>or  l^an  unber  en  uf)t;re  3ube(  omfatinebe  og  t»el 
tufinbe  @ange  fi)éfebe  jomfru  ^nap,  inben  l^an  lagbe 
9)?ærfe  til,  at  ^an  uo^I)ør(ig  raabte :  ,,3omfrii  ^nap, 
jeg  e(f!er  1)em/'  ^ané  gor(egenf)eb  »ifbe  (ige  til  at 
»enbc  titbage,  ba  jomfruen  meb  3uber(igl^eb  giengjæfbte 
I|aué  ^jærtegn  og  fagte  I)t)if?ebe:  „3)er  fan  man  fee, 
bet  bctpb  bog  ?Roget,  at  jeg  fom  tii  at  \taac  ene  i 
©tuen  juleaften  meb  et  Si)^  i  .^aanben  —  |a,  |a 
—  ®ub  Delfigne  2)em/  ^err  greberiffen." 


M-ios-« 


i 

PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


BRIEF 

PTb 

0041285 


*  *"} 


%%i 


♦ij« 


%^ 


^^r^.^