Skip to main content

Full text of "Nyere historiske studier"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 















C (C CC<t 

c <( <<-« i 

c <c c« c 



^<^é' «■ 




((Il « ' t 
CC CC c c 






( «iC«: -^ (C CC 
( «:C'C • <tcc 

t «K.ir« • CC« < 
( «r<v... . ir-i 

i <■< if - ' 


(fl Tf, (, 

U 'C Cf 

c ( (. <( 
c Ct« 

Ct • G (C 
c- c.f 

c" .^ 
c c 

i € 





^^* 




. « 


C^-C cl 


: tif 


(I c i<r 


Te <iii 




<? <i 


éjct' << C' 


. . c <«^c 






%%^ ,% <;: 


c c CCC 
c c <c c 


tg' 




tC^ <? 


* ' ^r*" 




Cl < <rc « 






t C^ Cl 


f 5 5" 


(i ■ ( 


^ i CCC f 


<l 




cfCff 


' ' ■ ^ C 






t: C 




tC^Cf 


^ (- 


f (( ^ 


■Ik 


^^ 


cr<ro • 
Cff cv 

t<c o. 


CCC 


CC ( 
CC C 

'CC c 


l V < ^ c 

C .■.•^/ 

c ( ( t^- c :' 






C<i«(. 

i- 'I« 
- ■ «: 


• ■ QC 

1 (- c«: 


CCC c <H' c" i , 
«-< cc--c> 


c 


c 


<" , 


i ( C ' 


3 s 


C« .c 


t_' 


■« 


r . . <- 


f '. i 


■^'^ 


<«r < 




c 


! F 
« 




'(CC 

'" c 


c<c V 


i 


IC« 


r c / 


( c 
( ( 


■ '• c 
■<< ( 


'1 <: 






, 


c f 


< . c 




i-' 




' c 


■Cc 




:< C' 


0(. 


; < 


c c 

•C" C( 

re 


; SSp--; cc«,u< 




(C 


■f C 


co! 


>l^SC' 


CC f « , 




CC 


■ t c 


■<■<:.> 


1 < c " 






CC 


ICC 


« Ci 


i«C 






li 


( f f 


f-C 


c«c 






c 


i ' r 


< 


cit<r 






c 




C 


ctt 




•f 


L 




c 


' cV V • ( 


iK' 


r 






Jf ^ 


tf- ( ( 1 


' ' ' * ' 










t Lr_ (, 








< 1 

< 




de 


:f 



NYERE 



HISTORISKE STUDIER 



AF 



FREDERIK SCHIERN. 



ANDEN DEEL. 



-»s*)«' 



EJØBENHAVN. 

FOltLAGT AF J. H. SGHUBOTHES BOGHANDEL. 

THIELES BOGTRYKKERI. 
1879. 



BrcTe fra Prag. 



(1867.) 



I. 

Ver er faa Riger, der i større Grad end Bøhmen have 
koncentreret deres Historie i deres Hovedstad, og Prag er 
selv en Niobe, en i Steen skreven Hisjorie. Prag var det 
bøhmiske Folks Hjerte, og der gives her ingen Plet, uden at 
den jo er bleven Vidne til nogen Deel af al den Smerte, som 
Skjæbnen beskikkede dette Folk. Læg dertil Beliggenheden, 
og det vil forstaaes, hvorledes man sjeldent har fundet Ord 
biore nok til at udtrykke sin Beundring. Af Alexander Hum- 
lioldt er Prag blevet kaldet »Verdens tredie Stadt, og »der 
^ives«', hedder det et Sted hos Goethe, der er den bedste 
Dommer over alt Saadant, »ingen Stad, der i sin ydre Frem- 
iræden viser sig mere storartet eller indgydende større Ærefrygt 
«Qd Bøhmernes Hovedstad. Om saa mange andre Hoved- 
stæder gjælder det, at det kun er i Fugleperspektivet eller i 
det Fjerne, at der maler sig Nydelse om deres Liv, medens 
Herligheden forsvinder ved nærmere Belysning. I Prag træder 
os derimod Erindringens Farveglands allevegne frisk imøde, 
og Fortiden har Nutidens Fylde til Folie. NaarWien fortrins- 
\iis har Karakteren af Velvære, Berlin har et nyt, fyrsteligt 
Idseende, i Coln og Nurnberg gamle Tiders Tilstande afspeile 

1 



2 Breve fra Prag. 

sig, naar i Frankfurt, i den vide Paladscyclus om den gamle 
Bykjerne, Krosusrigdom bryster sig, og den gamle Hansas 
Stæder røbe den handelsdriftige Aand, saa er Prag det kon- 
gelige, det kongelige ved Alderdom, Bygning og Natur i 
Forening«. 

Dengang Goethe tilegnede sig det Indtryk, som hine Ord 
udtale, har han formodentlig staaet oppe paa Hradschin. Hrad- 
schin (Hradiany) er Bøhmens Kapitolium, der ligger paa den 
venstre, amphithcatralsk sig hævende, saa kaldte »lille Side« 
(måla stranaj af Moldau. Flere Stier bleve efterhaanden 
skabte for fra Floden at føre op ad Bjergskraaningen , der- 
iblandt en af Wallenstein anlagt Klippesti langsmed Elven 
Brusca, der formodentlig fordum gav Prag sit Navn. Thi den 
gamle Elv dannede her engang Vandfald, forinden den ud- 
mundede i Moldau, og af det bekjendte Sted, hvor den by- 
zantinske Keiser, Konstantin den Purpurfødte, opregner de 
Navne, hvormed Dnieperllodens Vandfald bleve betegnede i 
Skandinavernes og Slavernes Sprog, og oversætter disse Navne 
paa Græsk, seer man allerede, at e! Vandfald i det Oldslaviske 
. hed prag '). Er man naaet op paa Hradschin, throner først 
paa Toppen Bøhmens gamle, minderige Kongeborg, som Kong 
Carl I — Tydskernes Keiser Carl IV — , der var opdragen 
ved Hoffet i Paris, lod opføre efter Louvres Mønster'^), og 
hvor nu den i Aaret 1849 resignerende, i Prag populære 



M Peliel, Ueber den Ursprung und Namen der Stadt Prag, i Neuere Ab- 
handlungen der k. B5hmiseheo GeselUchaft der Wlsseoscharten. Z^eyler 
Band. (Prag. 1795. 4o.), H, S. 112. Schafarick. Siawische Alterthumer. 
II. 147-148. 

>) Domum regium construiit admirabilem , nunquani prius tn hoc regno 
talem vlsam, ad inttar domut regis Franciæ. Franclsci Chronicou 
Pragenae Lib. Hl, c. 1, i Scriptores Rerum Bohemicarum. Pragæ. 1783 
-1829. 11, 181. 



Breve fra Prag. 3 

Jieiser Ferdinand den Første eller iden Godmodige« har sin 
Bolig. Ved Siden af Slottet staaer den omtrent samtidige, i 
gothisk Stiil opførte, prægtige Domkirke, hvis Bygning blev 
begyndt af Mathias fra Arras, en af Carl indkaldt Fransk- 
mand, og derefter fuldført af en Bygmester af polsk Slægt, 
Peter Parler*), som Kongen havde truffet i Byen Gmund i 
Schvaben. I Domkirken ligge tretten af det uafhængige Riges 
gaffile Konger, deriblandt vor Dargmars Fader, Kong Pfemysl 
Olaiarl, hvis Grav staaer paa den høire Side bag ved Høi- 
a/(rer, og paa hvis Monument man ikke heller efter hans Død 
iiar undladt at anføre, hvad han selv altid i levende Live an- 
fører i sine Diplomer, hvorledes han nemlig, ligesom hans 
Børn og de andre Medlemmer af hans Slægt, fører tvende 
Navne. Kongen hviler, udhugget i hvidt Marmor, i Legems- 
størrelse oven paa Kisten, men dette gamle Gravmonument 
er et af dem, der have lidt under Syvaarskrigen , da Preus- 
serne i Aaret 1757 beleirede Prag og fortrinsviis havde valgt 
Domkirkens Taarne til Maalet for Tusinder af Bomber, der 
mange Gange satte Domen i Brand. Paa Hradschin staaer 
fremdeles det erkebiskoppelige Palads, nu beboet af Kardinal- 
Crkebiskop, Fyrst Frederik Schwarzenberg. Lige over for det 
erkebiskoppelige Palads staaer det Schwarzenbcrgske Familie- 
palads, og nedenunder slutter sig nu, lige indtil det skov- 
Usdt skraanende Petrinerbjerg, Palads til Palads, da næsten 
sile Bøhmens som oftest fraværende Magnater endnu have 
deres gamle Familiepaladser paa denne øde, »lille Side« af 
l'rag. Men over de terrasseformig byggede Paladser, over 

*) lUe Peter Arier. At Navnet urigtigen pleler at angives saaledes, blev 
allerede i Aaret 1847 oplyst af Ferdinand Mlkowec. Jvnfr. Deutsches 
Knnstblatt. Rediglert von Friedrich Eggers. Sechsler Jabrgang (Berlin. 
1854.). S. 381-382. 



4 Breve fra Prag. 

Moldauflodens maleriske Øer, over Kong Carls, ogsaa af Peter 
Parler opførte »gamle Bro« (starf) most), der med sine mas- 
sive Porttaarne, sit med Helgenbilleder besatte Steenbrystværn 
og især med sin navnkundige Støtte af den hellige Nepomiik 
er en virkelig national Helligdom, og over Keiser Frants's 
nye, høie Hængebro, der neppe berører Trætoppene paa den 
neden for liggende 0, drages Øict til den egentlige Stad, der 
hæver sig paa den anden Side, til Bøhmens alvorlige, næsten 
strenge Hovedstad med sin orientalske Mængde af Taarne fra 
de Kirker, der nu ere romersk-katholské, men løfte hussitiske 
Kilespidser og krigeriske Stormhuer mod Himlen. Bøhmens 
fjerne, blaae Bjerge, der omgive den Dalkjedel, hvori Prag er 
bygget, fuldende det majestætiske Indtryk, hvormed Erindrin- 
gen sammensmelter om, hvad denne Stad har maattet gjen- 
nemgaae som Hovedberøringspunktet for den tusindaarige 
Kamp mellem den angribende, tydske Folkestamme og den 
sig forsvarende slaviske. 

Hvad er i Bøhmen endnu bøhmisk? og hvorledes er især 
i Prag Forholdet mellem det bøhmiske og det tydske Element? 
Det er Spørgsmaal, hvorom man kun paa Stedet selv kommer 
til levende Klarhed. Man kan i Norden, om endog vanskelig 
nok, skaffe sig Safarik's (udtalt Schafarzik's) ethnographiske 
Kaart over den slaviske Folkestamme, der oplyser bedre om 
Forholdene i deres Heelhed end Hautlers eller Schmalfusz's 
tydske Sprogkaart over Bøhmen ^) , man kan ogsaa der skalTe 
sig nok af Tydskernes overdrivende og forfalskende Tal- 
angivelser over Forholdet mellem den bøhmiske og den tydske 



^ Nu kan ogsaa henvises tU Kiepen, Volker- und Sprachen-Karte von 
Oesterreicti und den (Jnter-Donau-Låndern (Berlin. 1867.), og tU 
Ficker, Die Volkerståmme der osterreichisch - ungarisctien Monarchie, 
ihre Gebiele» Grånzen und Inseln. Mil 4 Karlen. Wien. 1809. 



Breve fra Prag. 5 

Bi^rolkDing, mon om hvorledes det Techiske (udtalt: Tsche- 
diiskei endnu i Virkeligheden lever her, og om hvorvidt det 
»'odou gjemmer Livskraft for Fremtiden, kommer man kun til 
indsigt i Bøhmen. Livet i Bøhmen er en Palimpsest ; skraber 
man de paasatte Bogstaver bort, finder man en heelt anden 
Skrift Saaledes har man jo paa Middelalderens Pergamenter 
^^irabet Munkenes Litanier, for bag ved dem at opdage 
dcQ klassiske Verdens Skatte ; saaledes borttager man fra 
Klostrenes eller Kirkernes Vægge de moderne Overmalinger 
(or at see gamle Freskobilleder lyse imøde. Den Reisende, 
'ler aldrig havde hørt Tale om, at der gives et Cechernes 
Folk, maatte dog under Aarets senegalske Hede, i hvilken 
Rptniog han endog førtes paa Bøhmens Jernveie, snart op- 
dai:f, at han her var blandt en fremmed Folkestamme, naar 
han paa Stationerne hørte de cechiske Børn udraabe deres 
»frisch Wass^n, de eneste tydske Ord, de kjende, accen- 
tuerende den sidste Stavelse paa den eiendommelige Maade, 
der er saa gjennemgaaende karakteristisk for det cechiske 
Sprog. Endog i Prag falder det for Tydskeren selv — eller 
for Ncmec, som han kaldes af den slaviske Befolkning — som 
oftest vanskeligt nok at forstaae Cechernes Forsøg paa at 
»vare ham i det tydske Sprog, for ikke at tale om, at man 
ber opfinder nogle lige saa besynderlige tydske Ord som i 
Slesvig. Ikke sjeldne ere saaledes saadanne Oversættelser af 
techiske Konstruktioner, som »das Kind spielt sichi, i Stedet 
for »das Kind spielt« ; man udelader ogsaa tidt Pronomen og 
siger: iWie meinen« i Stedet for »Wie meinenSie«, og naar 
man passerer de Qernere Kvarterer, kan man see bøhmiske 
liandleude eller Fabrikanter, der dog upaatvivielig selv ikke 
holde sig deres Tydsk lidet til Gode, uden paa deres Huse, 
ved Siden af eller under den tilsvarende (Cechiske Indskrift, 



6 Breve fra Prag. 

betegne sig selv som •Essig-Erzeuger« elier »Handscluih- 
Erzeuger«. 

At to Sprog, om endog i et uendelig forskjelligt numerisk 
Forhold, mødes inden for Prag, falder ved den første Ankomst 
strax i Øinene, idet Gader og Torve føre tvende Navne. Man 
læser paa Hjørnerne »Konigsgasse« og neåen under Krdlovskd 

V 

ulice, • Korngasse« og derunder ZHnd uHce, »Wassergass«M. 
og neden for Vodickova ulke, og saaledes fremdeles. At i 
Bøhmens Hovedstad det tydske Navn altid staaer over det 
bøhmiske, ligesom Tilfældet er paa Landet med de Steds- 
navne, hvormed Pæle, malede med de keiserlige Farver, her 
vise Veien, kunde maaskee. allerede være tilstrækkeligt til at 
vække nogen Betænkelighed hos den, hvem Erfaring har lært 
at være mistænksom, hvor der er Spørgsmaal om tydsk 
Upartiskhed. At i alt Fald en saadan Betænkelighed ingen- 
lunde er ugrundet, viser sig snart. De ofTentlige Opslag fra 
Autoriteterne ere allevegne alene affattede paa Tydsk, saa vidt 
jeg har bemærket kun med Undtagelse af Indbydelserne fra 
Direktionerne for de mange, paa Grund af den herskende 
Pengemangel stiftede konkurrerende Lotterier, for det keiserlig- 
kongelige, det høifyrstelig windisch-gråtzske , det høifyrstelig 
palfyske, det høifyrstelig esterhazyske , det høigrevelig wald- 
steinske, thi alle disse Direktioner nedlade sig dog til ikke 
blot at anmelde sig paa Tydsk, men ogsaa paaCechisk. Prag 
har fremdeles to Theatre, det saakaldte »slændiske« Theater 
i Staden selv, der blev oprettet i Aaret 1798, og »Arena«, el 
uden for liggende Sommertheater; til begge have Bøhmens 
Stænder havt den Ære at udrede Midlerne, og begge staae 
endnu under Kontrol af et »Udskudt af den siden Aaret 184S 
hidtil aldrig sammenkaldte Landdag; men begge Theatre ere 
tydske, kun med den indskrænkning, at paa det »stændiske« 



Breve fra Prag. 7 

Theater opføres Søndag Eftermiddag, førend det tydske Skue- 
i^pii begynder om Aftenen, for propfuldt Huus bøhmiske 
Stykker — for det næste Theateraar er dette nu ophævet — ,• 
tj^ al Sommertbeatret ligeledes om Tirsdag og Søndag — 
nylig er den sidste Dag borttagen — har været Bøhmerne 
overladt. Under den nationale GJenoplivelse , der ogsaa i 
Mmtn gjorde sig gjældende indtil og i Aaret 1848, har 
man samlet og sikkret sig store Summer for at faae et ude- 
iutkeode cechisk Theater, men den østrigske Regjering, der 
lierede havde nok af Nationaltheatret i Pest, som Magyarerne 
h\å\i[ have frelst, har bestandig vidst at lægge dette Fore- 
tagende Vanskeligheder i Veien, og dog bestod efter den 
si(]<il(» Folketælling indbyggerne i Frager Kredsen kun af 8,527 
Tydskere ved Siden af 467,419 Slaver og 11,760 Israeliter, 
h\oraf der paa Prag selv falder omtrent 8,000 Tydskere ved 
Siden af 108,000 Slaver og 8,000 Israeliter'). Naar saa mange 
tydske Angivelser ere himmelskrigende afvigende, naar til 
Exempel en tydsk Statistiker] endnu var vanvittig nok til at til- 
lægge Prag 66,046 Tydskere og 36,687 Slaver 2), da hidrører 

y 

delte væsenligen alene derfra, at ikke blot alle Cecher, der 
forstaae det tydske Sprog, men endog enhver, der blot veed 

at sige et Par Ord paa Tydsk, gjerne blive opregnede blandt 

• 

Tydskerne. Men disse have imidlertid, som sagt, ikke desto 
mindre Forrangen i den ovennævnte Denseende, og saaledes 
fremhersker Tydskheden overhoved allevegne. Gaaer man 
ind i Caféerne i Prag, træffer man en Mængde tydske 
Blade elier Tidsskrifter, medens man gjerne forgjæves spørger 



'i JvDfr. RbH Winaricky*8 Angivelser i •Bohemia^. 30te Aarg. 1857. 

S. 240. 
') Sehoabel, Tafchi zur Statistik von Bohmen. Prag. 1847. 



8 Breve fra Prag. 

efter cechiske. Man linder disse kun samlede i den fra Aarct 
1848 bekjendte, i Almindelighed saakaldte »slaviske« Café 
(Kavårna Braithut), der ligger paa den af de bøhmiske 
Stænder opførte, med en Rytterstatue af den insipide Keiser 
Frants I forsynede Quai, tæt ved den gamle Bro. Og Sam- 
lingen er meget lille. Efter at det i Kuttenberg tidh'gere ud- 
givne Blad Slovan (o: Slaveren) paa Grund af sin nationale 
Retning lige saa lidet har kunnet holde sig lige over for den 
østrigske Regjering, som de nu ophørte Pragerblade Narodnl 
Noviny (o: Nationaltidenden) og Nårodni Pokrok (o: National- 
fremskridtet), udkommer der i hele Bøhmen intet politisk 
Blad i Modersmaalet uden for Hovedstaden, og i denne kun 
et eneste, Prazské Noviny (Pragertidenden). De andre 
éechiske Blade eller Ugeskrifter ere Posel z Prahy (o: Prag<T- 
budet), et Underholdningsblad lor Folket, Lutnir (o: Den 
Fredkjære), et æsthetisk Ugeskrift, udgivet af Ferdinand Mi- 
kowec, Ziva (o: Livsgudinden) , et naturhistorisk, redigeret af 
Professor Purkync (udtalt: Purkynie), og ikola a Zwot (;>: 
Skolen og Livet), et pædagogisk med en skjult national Ten- 

V 

dents, udgivet af Pater Rezåc. Foruden disse cechiske Or- 
ganer udkommer endnu i Wien, under Regjeringens egne 
Auspicier, Slovenske Noviny (o: Den slaviske Tidende), som 
dog ikke er beregnet paa de halvtredsindstyvetusinde Bøhmere, 
der som Handlende, Embedsmænd eller Tjenestefolk leve i 
Wien, men har den, som det synes, nu aldeles overflødige 
Opgave at overflyve og beherske den cechiske Presse i 
dens Hjem. 

Jeg kan ikke berøre den politiske Presse i Østrig, uden 
dog at tilføie et Par Ord om, hvor saare slet den er. Saa 
flad og fad omtrent som muligt, søger den tillige sin Lige i 
Servilitet. Uafladeligen vedblev man at opvarte med monotone 



Breve fra Prag. 9 

senik Udgydelser om Keiserens Reise i Ungarn, medens man 

Intet erfarede om, hvad der virkelig kunde have Interesse, 

mefl som kun forblev Gjenstand for Samtale, saasom om de 

Aodragender, hvorved den magyariske Adel paa Keiserens 

første Reise forlangte Absolutismens Ophør og de politiske 

Rettigheders Gjengivelse, Andragender, der skulle have været 

den kirkelige Grund til, at Reiseren af sin unge Datter^ 

s«r]^eri§e Dødsfald tog Anledning til saa skyndsomt at ile 

ti%e til Wien. Det gjælder som absolut Regel, al Regje- 

ringens Venner ogsaa maae være Pressens Venner, Regjerin- 

gens Fjender Pressens Fjender. Alle de østrigske Blade ere 

paafaidende uvenlige imod Rusland, imod hvilket de have 

megen Frihed til at yttre deres Vrede; til samme Tid bringe 

de daglig ledende Artikler om Holsteens Martyrium , hvori 

den hensynsløse tydske Uretfærdighed imod Alt, hvad dansk 

er, ikkun overgaaes af den tydske Ignorants om »Schleswig- 

Bolsteins« virkelige Forhold, og man kan ikke tage eet af 

disse Blade i Haanden uden at flnde de hadefuldeste Udfald 

imod de nationale Bestræbelser i Sardinien og Donaufyrsten- 

døromerne. Naar et Overfald har tildraget sig i Sardinien, 

omtales dette som en Sag af den største politiske Betydning, 

som et umiskjendeligt Vidnesbyrd om, at der i Sardinien kun 

hersker Anarki, medens man faa Linier efter i samme Blad 

uden den mindste Antydning af nogen lignende Forklaring 

kan læse om frygtelige Røverier og Mord i Ungarn, for ikke 

at tale om de blodige Slagsmaal mellem tydske og italienske 

Arbeidere paa Jernveiene, der høre til Dagens Orden. Skjønt 

Tydskheden endnu ikke har fordøiet Bøhmen og først uyligen 

har sat Tænderne fast i Ungarn, græder Pressen dog Krokodil- 

taarer ved Tanken om, at en Forening af Moldau og Valak- 

kiet sandsynligviis vilde berøve Fremtiden Adgang til engang 



10 Breve fra Prag. 

ogsaa at kunne fortydske saa gode Provindser, saa at det 
Tummnske B{?id Sæculu (o: Sæcidum, AwrhundTeåei), et Uovcd- 
organ for det unionistiske Parti, i Sandhed ikke har Uret, 
naar det nylig overlod det til Verden at dømme, om det var 
Valakkerne eller de tydske Journalister, der herved viste sig 
som Barbarer. De fleste af de tydske Blade i Bøhmen, lige- 
som i Wien og Pest, redigeres iøvrigt af Jøder, thi ogsaa 
(len bøhmiske Jøde er gjerne en Propagandist for Tydskheden. 
De jødiske Redaktører optræde lige saa ivrig for den ger- 
manske Nationalitets Forsvar ved Rhingrændsen , som de erc 
hensynsløse lige over for de paa de tydske Østgrændser 
trykkede Nationaliteter. Dette gjælder til Exempel om den 
nuværende Cicr af den i Wien udkommende »Ostdeutsche 
Post«, Hr. Ignaz Kuranda, som jeg allerede i Aaret 1843 
lærte at kjende i Brussel ; han optraadte allerede dengang i 
de af ham herfra redigerede »Grenzboten«, ligesom senere i 
et særeget Skrift, lige saa ubetinget mod det franske Sprogs 
Udbredelse i Elsas og Flandern, som han senere har bestræbt 
sig for at forfægte Nødvendigheden af Tydskhedens Frem- 
trængen imod Østen, en Bestræbelse, der under de eiendom- 
mclige Forhold, som den sidste Krig fremkaldte, endog 
skaffede denne tidligere saa anti- franske Redaktør et af 
Æreslegionens Kors. Naar man ta^er tilbørligt Hensyn tii 
de elendige Forhold, hvorunder de østrigske Blade skrives, 
naar man veed, at de, ligesom alle Boghandlernes Forlags- 
skrifter, maae sendes til et Gjennemsyn, og at de, naar de 
tre Gange ere blevne veiede og fundne for lette, uden nogen 
mellemkommende Dom, eo ipso maae ophøre, kan man nu 
vistnok holde en saadan politisk Presse Meget til Gode, men 
enhver fribaaren Sjæl vil dog ikke let andet end finde saa 
Meget, der ikke er nødvendigt, aldeles utaaleligt, saaledes til 



Breve fra Prag. H 

fiempel den Egoisme, hvormed man ikke lader det beroe 
ved at hykle Medfølelse for, at Jassy, hvis en Union af Donau- 
fyrstendømmerne nogensinde blev en Virkelighed, vilde komme 
til at staae tilbage for Bukurest, men ligefrem gjentager, at 
detaldeles ikke kan komme i Betragtning, om Vaiakkiet og 
Moldau nok saa meget selv maatte ønske at forenes, da en 
s^^adan Forening nødvendigviis maatte blive høist ubehagelig 
for Østrig og hele dets Indflydelse. I Anledning af Preussens 
DeeJtagelse i den bekjendte Protest mod Undertrykkelsen af 
Valgfriheden i Moldau, ophørte man derfor længe ikke med 
at gjentage , hvorledes de preussiske Blade jo selv saa tidt 
have forfægtet, at Tydskhedens Interesse ikke kunde taalc, 
at der i Europa ved Siden af det tydske Forbund ogsaa gaves 
Tilladelse til at danne et skandinavisk, og el af Begjeringens 
Organer, »Die osterreichische Zeitung«, læste i samme An- 
ledning Preussen Texten med disse Ord: »Det er ikke vigli- 
gere for det tydske Folk, at Holsteen ikke bliver løst fra del 
tydske Forbund og sammensmeltet i en fuldstændig ynion 
med Danmark, end at Unionen af Donaufyrstendømmerne ikke 
kommer i Stand. Dersom det østrigske Kabinet havde støttet 
Br. von Scheele i Kjøbenhavn, dersom det havde opretholdt 
det danske Heelstatsparti, dersom det havde virket for Ind- 
førelsen af det danske Sprog i Holsteen og Slesvig, dersom 
det af Frygt for, at Preussens Kraft kunde styrkes ved Hol- 
steens Bevarelse for Tydskland, heller havde priisgivet samme 
til de Danske, saa vilde dets Handlemaade ikke have været 
€t Haar mere upopulær, smaalig, selvsyg, fordømmelses- 
værdigere, strafværdigere end det preussiske Kabinets Forbin- 
delse med Fyrst Gortschakoffs Politik.« Selv regner Østrigs 
tydske Presse sig hele sin Holdning til megen Ære, og »Die 
ostdeutsche Post« bemærkede saaledes i Anledning af Bladenes 



12 Breve fra Prag. 

Frygt for Indførelsen af det nye »Zeitungsstempcl« : aMen 
Pressen har ogsaa i de høiere Rredse alvorlige og velmenende 
Ordførere, der med Statsmandens Ølne bedømme dens posi- 
tive Værd for Staten, og som vide at vurdere de Fortjenester 
og de uopveielige Fordele, som den østrigske Journalisme 
kan opvise ved Gjennemførelsen af den store Eenhedsidee og 
ved de nationale Interessers Forsvar lige over for hele Ud- 
landet.« Det er overhoved en Misforstaaelse , naar flere 
Danske, jeg troer tildeels forvirrede ved uklare Traditioner 
om Østrigs Forhold i Åaret 1813 — da Metternich mod- 
arbeidede Norges Adskillelse fra Danmark og endnu den 23 
December, i Freiburg, forgjæves gjorde Forestillinger herom 
hos den paa Finland fast holdende Keiser Alexander — , endnu 
antage, at kun Preussen er national tydsk, og at der gives 
en østrigsk Stat, som er ophøiet over det nationale Princip. 
Efter Aaret 1848 beiler Østrig bestandig med Preussen til 
Opinionen i Tydskland, flere af de østrigske Ministre saae 
gjerne selve den tydske Eeisertitel staae op igjen, og det er 
jo overhoved netop, fordi man i Berlin og Wien følger en 
tydsk national Politik, at man ikke har kunnet lide, at man 
ogsaa i Kjøbeiihavn vilde være national. 

II. 

Tydskhedens Usurpationer i den cechiske Stad Prag fal- 
de, som sagt, den Fremmede strax i Øinene den første Dag, 
han gaaer igjennem Gaderne eller gjæster noget af de offent- 
lige Forsamlingssteder. Men i Særdeleshed bliver den natio- 
nale Undertrykkelse dog ret iøinefaldende , naar man tager 
Hensyn til den oftentlige Underviisnings Tilstand, der her, 
som allevegne, stedse er og bliver den bedste Maalestok for, 



Breve fra Prag. 13 

horledes det forhoider sig med Folkelivet. Den nationale 
Ligeberettigelse, hvorom Bøhmerne i og efter Aaret 1848 
i»rede saa glade Porhaabninger, og som man en Tid lang 
YirJLelig gjorde Skridt til at forberede, har forlængst opløst 
>lg som en skjøn Drøm. Det cecliiske Sprog havde i Aarel 
1848 boldt sit Indtog ved Universitetet, og et stort Antal af 
Tiiberere flokkede sig under den første Glæde i de cechiske 
Professorers Høresale. Det ældste af Gymnasierne i Prag. 
e( tidligere Josuiterkollegium, var ogsaa dengang blevet om- 
dannet til et Mønstergymnasium og under Styrelse af Klicpera, 
deo cechiske dramatiske Muses Nestor, stillet paa en aldeles 
cecbisk Fod. I de «aakaldte »flauptschulen«, der svare til 
vore Borgerskoler, skulde Modersmaalet ligeledes fra nu af 
ikke blot være tolereret, men blev foreskrevet som Under- 
viisningssproget. Men da Regjeringen faa Aar efter opgav 
enhver Tanke om den nationale Ligeberettigelse, og da i alle 
Kredse af Samfundet Mænd af notorisk national Retning bleve 
meget ildesete Personer, saa at endog i Aaret 1853 af et 
saadant Hensyn alle Medlemmerne af den bøhmiske Over- 
landret, og deriblandt den forrige Rigsdagspræsident Dr. Anton 
Strobach, der ogsaa tilhørte det nationale Parti, pludselig og 
paa een Gang bleve afsatte fra deres Embede, da kom del 
ogsaa til et aabent Brud med disse nationale Koncessioner. 
Østrigs Frelse skulde fra nu af i en poteutseret Grad søges 
i dets Germanisering, og Germaniseringen igjen fornemlig 
§jennemføres i Skolen. Da det cechiske Element syntes at 
have slaaet altfor faste Rødder ved Borgerskolerne, mod- 
arbeidede man fra oven af dets Konsolidering ved at forflytte 
de duelige Lærere og paaberaabte sig senere Manglen af saa- 
danne som Grund til at forlade den betraadte Vei. Det 
cechiske Gymnasium i Prag blev atter gjort lige saa tydsk 



14 Breve fra Prag. 

som de øvrige, og Rlicpera resignerede under disse Forhold 
frivillig. Bøhmens eneste Universitet er igjen tydsk, ligesom 
nu ogsaa siden Aaret 1848 det polske Universitet i Krakau 
og det magyariske Universitet i Pest ere blevne aldeles tydske 
Universiteter, med tydske Forelæsninger og for største Delen 
tydskfødte Professorer; kun Universiteterne i Padua og Pavia 
have holdt Stand, de ere endnu italienske. Kun een af Pro- 
fessorerne ved Universitetet i Prag, Professoren i Kunslhisto- 
rien, Erasmus Vocel, der i Danmark vil være Flere bekjendt 
ved de Oversættelser, hvorved han i de senere Aar har for- 
plantet adskillige historiske Afhandlinger fra det danske til 
det cechiske Sprog, blev det een Gang for alte indrømmet, at 
han maatte holde den ene af Aarets tvende Forelæsninger i 
Modersmaalet ; undtagelsesviis har dette ogsaa været benyttet 
ved nogle private Forelæsninger af Venceslav Tomek, der 
siden Aaret 1850 er »Professor der kaiserlich-kdniglich Oster- 
reichischen Geschichte«, men som er Cecher af Fødsel og, 
skjønt Forsigtigheden selv, heller ikke fornegter sin Oprin- 
delse i det i Aaret 1856 udgivne første Bind af Staden Prags 
Historie'), og ligeledes af en af de yngste Professorer, Martin 
Uattaia, der er Slovak af Fødsel ligesom Safai^ik og ved den- 
nes Yndest og Anbefaling nu beklæder Professoratet i de 
slaviske Sprog. I Gymnasierne er Underviisningssproget over 
hele Bøhmen tydsk, alene med Undtagelse af Religionstimerne, 
hvori Modersmaalet skal have sin Ret; at Religionsunderviis- 
ningen kun, naar den meddeles deri, kan vinde Indgang hos 
Ungdommen, har i Bøhmen især Pater Franz Uezåc, en Ynd- 
ling af Kardinal-Erkebiskoppen, Fyrst Frederik Schwarzenberg, 



*) Geschichte der Sladl Prag. 1. Band. Aus dem Uohmischen uberselzt 
Tom Verfasser. Prag. 1856. 



Breve fra Prag. 15 

Tidst at gjøre gjældende med en Kraft og Styrke, der vel 
ogsaa har sin skjulte, nationale Bevæggrund. Tydsk har da 
ogsaa nu indtil for kort Tid siden alene været Cnderviisnings- 
sproget i alle Bøhmens »Hauptschulen- ; først ved et nyt 
iMinisterialerlass« af 9 December 1854 blev det dog bestemt, 
at Underviisningssproget vel i de høiere Klasser af disse 
•Hauptschulen« skulde vedblive at være tydsk, men at det 
derimod i de nederste herefter skulde rette sig pfler, hvad 
åtT far Modersmaal for Børnenes Fleertal. For denne Gave 
- der, paa Grund af Forholdet i de høiere Klasser, dog ikke 
ian forhindre, at bøhmiske Disciple i Reglen endnu maae 
forblive længere i disse Skoler end tydske Børn, forinden de 
arbeide sig igjennem til at indtræde i et Gymnasium — takke 
^ecberne den nuværende Underviisningsminister, Grev Leo 
Thun, der er født i Bøhmen af en tydsk Slægt, men som i 
sin Ungdom lod sig lære Cechisk af Ilanka, der førend Aaret 
1848 offentlig udtalte sig for Cechernes Ligeberettigelse i 
Behmen, men senere i kun alt for mange Henseender fandt 
det nødvendigt at slutte sig til Reaktionen. Snarest tilkommer 
% Takken en personlig Yndling af Ministeren og Svigersøn 
ai^^afarik, Joseph Jirecek, en yngre Embedsmand i Ministeriet, 
der besidder ualmindelige baade lingvistiske og historiske 
Kundskaber og udmærker sig ved en frisk Kjækhed og en 
glad Tro, som det nu er yderst sjeldent at træffe blandt 
^echerne. Denne beskedne Indrømmelse blev imidlertid ogsaa 
roeget ilde optaget af de tydske Autoriteter — der ere mere 
afhængige af Indenrigsministeriet — , paa de fleste Steder have 
<Je sørget for, at Lærerne ere blevne den ligefrem overhørige*), 

M Herom kan du Jevnføres: Press-Prozess dee Dr. Julius Greger, Re- 
dakteufft der »Narodni LUty«. Im flfonate Juni 1862. Prag. 
S. 174-206. 



16 Breve fra Prag. 

Og at dette ei heller er forblevet Ministeriet ubekjendt, 
kimde man nyligen see af et olTenUiggjort Cirkulære, hvori 
Ministeriet yttrer sin Forundring over, at de under dets 
Auspicier udgivne, og til Skolernes Brug foreskrevne cechiske 
Lærebøger have fundet saa liden Afsætning. Hvor forsigtig 
Cecherne overhoved, under Østrigs mægtige Germanisering, 
nu i Almindelighed maae udtale sig, veed jeg ikke her bedre 
at beskrive end ved at tilføie en offentlig fremført Yttring af 
en af Forkæmperne for det cechiske Underviisningssprog : 
»Vi anerkjende det tydske Sprog som den østrigske Stats 
faktiske Sprog, som det indbyrdes Baand mellem de østrigske 
Nationaliteter i alle høiere Livsregioner , i Staten, i Viden- 
skaben, i Runsten, i Handel og Vandel,« en Yttring, som dog 
ikke var tilstrækkelig til strax at skatfe hans Forsvar for 
C'echisk som Underviisningssprog Plads i et af Bøhmens 
tydske Blade, hvad der kun efter længere Tids Forløb og 
ikke uden mange store Vanskeligheder blev opnaael. Endnu 
bør jeg ikke forbigaae, at der dog gives een eneste Skole 
i Bøhmen, hvori Underviisningssproget i de høiere Klas- 
ser ikke er udelukkende tydsk, men deelt, nemlig den i 
Aaret 1849* oprettede bøhmiske Overrealskole i Prag, hvor 
Halvdelen af Fagene, navnlig alle Naturvidenskaberne, i de 
høiere Klasser foredrages i det cechiske Sprog. At den har 
undgaaet den fuldstændige Germanisering, skylder den vistnok 
nærmest sin »Direktor« siden Aaret 1853, den ogsaa som 
pædagogisk Forfiitter bekjendte Skolemand Joseph Wenzig, der 
har faaet et Navn som en Mægler mellem Tydskere og Slaver, 
men ellers hidtil aldeles ikke har kunnet vinde indgang for 

• 

den Ordning af Skolevæsenet, som han, støttende sig paa s»n 
Erfaring, ansecr for den ene rigtige, at nemlig llnderviisnings- 



BreTe fra Prag. X7 

sproget i hele Bøhmen skulde være tydsk for de Skolebesøgende 
af tydsk , cechisk for dem af slavisk Tungemaal , og at der 
paa den ene Side — hvad Tydskerne fin^e utaaleligt — i nogle 
TiiDer skulde være tvungen Underviisning i Cechisk som paa 
deo anden naturligviis fremdeles i Tydsk ^). For Almue- 
siolerne eller de saakaldte »Trivialschulen« gjælder nu den 
Bamme Regel som for de lavere Klasser i »Hauptschulen«, 
at Underviisningssproget skal rette sig efter Børnenes Fieer- 
tals Modersmaal, men Rezåc har netop under mit Ophold med 
uigjendrivelige Talstørrelser i Haanden indlysende godtgjort, 
at skjønt den tydske Befolkning i Prag selv forholdt sig til 
den cechiske som 8,000 til 114,000, er dog i Hovedstaden 
ogsaa af Almueskolerne endnu Halvdelen tydske. Retssproget 
følger naturligviis med Underviisningssproget, saa at det er 
Tydsk ikke blot ved den øverste Instants i Wien , men ogsaa 
ved de lavere i Bøhmen, dog saaledes, at man, hvis en af 
Parterne angiver sig som bøhmisk, tilstiller ham Dommen i 
verificeret cechisk Oversættelse. 

Det ligger nær for en Dansk, naar han daglig i den 
østrigske Presse læser de uretfærdigste Angreb paa den danske 
Regjering og det danske Folk, at spørge tydske Bekjendte 
om, hvorledes det dog gaaer til, at Tydskeren har Tid til at 
pioe sig saa møisommeligen for at opdage Skjæven i en 
Andens Øie, medens han forbliver blind for Bjelkerne i sit 
eget. Jeg skylder Sandheden at tilstaae , at jeg dog kjender 



*) Jf ofr. Joseph Wenzig, Sachunterricht und Sprachubung, eln Vorschlag 
la elner andern BetrelboDg der deutscheo Sprache. Leitomlsehl. 1860. 
Ueber die Scholen Oaterreichs mit Hioblick auf die Gruodideeo der 
ErzlehuDg mit nuUonalem CharalLter. Leitomiachl. 1860 Die Durch- 
ffihruog der Gleichberechtlgung beider Landeasprachen io den Schulen 
Bdhmena. Leitomiachl. 1862. 

2 



18 Breve fra Prag. 

enkelte Tydskere, der ere tilbøielige til at skamme sig over 
den raa Egoisme, som saa gjerne brutalt vil germanisere 
Millioner, tilintetgjøre en daadrig Histories Blade og under- 
trykke Rj«rlighed til Fædreland, nationale Traditioner og 
Modersmaal. Men disse ere dog kun som Oaser i Ørkenen. 
I det Hele vender man aabenbart efter Ruslands Ydmygelse 
ved den sidste Krig med uformindsket Lyst tilbage til den 
gamle Yndlingsdrøm fra Tiden førend 1848, hvorefter hele 
Landet mellem det sorte Hav og Nordsøen i Tidens Løb 

• 

endelig skal germaniseres. De fleste Tydskere i Østrig, hos 
hvem jeg har truffet den mindste Portrolighed, ere temmelig 
enige i at antage, at Italien vil bevare sin Nationalitet og 
rimeligviis tidlig eller sildig vise de tydske Herrer tilbage 
over Alperne ; derimod antager man det for aldeles overveiende 
sandsynligt, at Aaret 1849 har været et Finis Hungariæ, og 
hvad recherne angaaer, da hedder det nu om dem, ikke 
mindre end om Polakkerne, med fuldkommen Bestemthed, at 
»mit ihnen ist es aus«. Ikke heller beklages dette; thi 
Tydskerne spotte ikke blot over Cecherens Raahed, men hos 
dem har han derhos, ligesom Polakken, kun Ord for at være 
falsk og lumsk. Naar man vil gjøre gjældende, at, under 
Forudsætning af Sigtelsens Sandhed, maatte dog den lang- 
varige fremmede Undertrykkelse her baade kunne afgive For- 
klaring og Undskyldning, hører man af Tydskeme i Østrig 
ikke mindre end i Preussen den modsatte Mening, idet de 
nemlig omvendt paastaae, at fordi Slaverne vare og ere slette, 
derfor ere de blevne undertrykkede og undertrykkes de frem- 
deles. »Spielt er nichtGeige, macht er Krawala« er en tydsk 
Talemaade, der, ved Siden af at indrømme Cechernes af Alle an- 
erkjendte musikalske Anlæg, gaaer ud paa at sigte dem for Til- 
bøieligbed til Tyveri; ligeledes har jeg ogsaa oftere hørt den 



Breve fra Prag. 19 

Talemaade: »Br ist mehr Cech, als Mbnschi, naar Tydskerne 
beklagede sig over, at Cecher formeentlig forsætligen lode, som 
om de ikke forstode Tydsk, eller over, at éechiske Familier ei 
Tilde aabne dem Adgang til sig. Efter Tydskernes Forsik- 
knoger bar Bøhmen alene »deutscher Fleiss«, »deutsche 
ATbdtsamkeit«, adeutsche Treue«, »deutsche Sittet at takke 
for %m Kultur, eller, som jeg ogsaa bar stødt paa denne 
SeMoigudelse , »Alles, was aus Bdhmen beilsam erv&chst, 
ist deotsch«. Over denne den tydske Stammes medfødte 
Slofthed og over dens Foragt for Slavernes Sprog klagede 
allerede den ældste af Bøhmens Krønikeskrivere, den i Aaret 
1125 som Dekan ved Kirken i Prag afdøde Gosmas ^), og endnu 
er efter den herskende Theori en Slaver et Væsen , der først 
Yed Tydskeren maa dannes til at blive et rigtigt Menneske. 
For en saadan Theori maatte derfor vistnok den Opdagelse, 
som i Aaret 1817 blev gjort af den oldbøhmlske Litteraturs 
fortrinligste Skatte, af det saa kaldte Kdniginhofer Haandskrift 
(Rvkopis Krålodvarshjj) , der blev Aindet i Kirken i den lille 
By Koniginhof (Krdlové Dviir), og af Fragmentet om Libussas 
I>om (Saud Libmin}^ der blev fundet paa Slottet Grun- 
berg (Sklend Hora), nødvendigviis blive mindre velkommen. 
Disse 'Digterværker, Mindesmærker fra det slaviske Folks pri- 
mitive Kultur, vidnede altfor afgjørende mod det hele System, 
hvorefter Bøhmeren altid kun skulde være voxet fra Barbariet 
<^ed, at han havde gaaet i Skole hos Tydskeren. Ved de 
Oferskrifter, der staae i Spidsen for de enkelte Afsnit af 
Kdniginhofer Haandskriftet , viste dette sig desuden som en 



^) PerpeDdit enim (Bracialaua) iDoatam Teutonlcia superbiam et quod 
iemper tumldo faato babeant despectal Sla?os et eonim IlDguam. 
Cosmø Chron. Boemorum Lib. 1, boa Pertz, Monumenta Germaniæ 
hUtoriea. Sciiptorum Tomus IX, p. 62. 

2* 



20 BreT« fra Prag. 

ringe tilbagebleven Rest af en engang omfangsrig Samling af 
deels historiske, deels sagnftilde Digtninger, der fordum i 
frodig Fylde maae være fremblomstrede hos det cechiske Folk. 
Derfor finder man ogsaa i den nyere Tid, under den stigende 
nationale Spænding mellem de to Folkestammer, — skjønt 
den tidligere Diskussion om hine Oldskrifters Ægthed kunde 
synes at maatte være afsluttet ved den af Safafik og 
Palacky (udt. Palazky) udgivne Undersøgelse ft'a Aaret 1840 M 
— hos Tydskeme en karakteristisk Tilbøielighed til helst at 
ville betragte hine Digte som litterære Bedragerier, som uægte 
Varer; man kan endog træffe en saadan Tilbøielighed hos 
Saadanne, hos hvem ellers Interessen for, hvad der foregaaer 
paa Børsen, pleier at udelukke alle litterære Interesser. Denne 
paa den tydske Side umiskjendelige Lyst til at vrage hine 
slaviske Oldtidskvad som uægte er jo heller ikke noget ene- 
staaende Phænomen; den minder i Oere Henseender paafaldende 
om den Maade, hvorpaa bekjendte tydske Forfattere i Slut- 
ningen af det forrige og i Begyndelsen af det nærværende 
Aarhundrede, ved Hjælp af Hypotheser og Magtsprog, bestrede 
Eddadigtenes Ægthed, vilde, at hele Asalæren skulde være en 
Opdigtelse, vel ikke fra Nutiden, men fra den sildigere Middel- 
alder, en Efterligning af angelsaxiske Digte hos Nordboerne, 
hvilke sidste skildredes som den næst efter Slaverne oprin- 
delig raaeste europæiske Stamme, som kun lidet mindre raa 
end Irokeserne. Siden har man, som bekjendt, i denne Ret- 
ning betraadt en anden Vei : den tidligere som uægte forkastede 
nordiske Mythologi blev omdøbt til den tydske Mythologi, men 



>) Die åUesteii Deiikmåler der bohmiøcbeD Sprachf, krUlsch bfleuchtet 
von P. J. Safafik und Fr. Palackf. Prag. 1840. 



Brave fra Prag. 21 

D0j?(»n lignende lldyel tilstedes ei ved Sunrgsmaalel om de 
oldbøbmiske Sprogmindesmærkers Anerkjendeise ^). 

1 det Hele taget staae Tydskernes Domme om Cecherne 
for mig kun som eensidige og ubillige Vidnesbyrd af et altid 
Qendtligsindet Folk, og jeg troer i denne Henseende ikke at 
bestikkes ved at have nydt Godt af den Forekommenhed, 
biortil alene den Omstændighed, at man er en Dansk, er en 
Åobefaking hos alle Bøhmens ■ Vlastensky eller Patrioter. 
Om den dannede Cecher, der ogsaa følger med og veed at 
beDjtte den tydske Litteratur, maa det vel endog siges, at den 
SjDskreds, som han overskuer, gaaer videre end Tydskerens; 
medens Tydskemes Sprog finder sin Grændse ved B6hmer- 
wald og de kun paa anden eller tredie Haand øse deres 
fjendskab til Litteraturen og Livet i Østen af Europa, ud- 
breder der sig for den dannede Cechers Øie firit og uden 
Indskrænkning en Horizont, der fra Rhinen naaer vidt ud 
over Oral. Ogsaa har efter mine Indtryk Cechernos Karakteer 
i Almindelighed noget ualmindelig mildt, næsten barnligt, 
der virker velgjørende og især hos Kvinderne kontrasterer 
aoderlig med den ranke Holdning, den kjække Gang, de 
dunkle, store Øine, de mørke Øienbryn og brune Ansigter. 
Baade oaar de tale og synge, hviler der over dem en vistnok 
efterhaanden paatvungen, af Tidernes Modgang medført Me- 
iiokoli; i deres Stemme klinger, ogsaa hvor de kun sige 

'i Til de BloueUer, hvorfor de tydske Angribere af Eddadigtenes Ægthed 
forhen udsatte sig, svare ogsaa de stundom iLomislLe Feiltagelser» der 
ere blevne paaviste 1 de nyeste tydslLe Angreb paa Ægtheden af de 
behmiske Oldtidskvad. P. E. Muller, Ueber die Aechtheit der Asalehre. 
Uebersetst von L. G. Sander. Kopenhagen. 1817. — Die Echtheit der 
Koniginhofer Handschrift Kritiseh naehgewlesen von Jos. und Herm. 
Jlrecek Prag. 1862. Wocel, Vortrag Aber die Eehtheit der Koniginhofer 
Haodsehrift. Prag. 1863 Tomek, Die Grdnberger Handschrift. Zeu^nisse 
aos der bohm. MuseumseiischrKt verdeutscht von J. Maly. Prag. 1859. 



22 Breye fra Prag. 

aldeles ligegyldige Ting, ligegom en skjult Sukken, en Med- 
følelse for al denne Verdens Elendigbed og Sorg. Den 
Haardhed, hvorfor det vellydende Cechiske er udskreget blandt 
Tydskeme, forsvinder i Bøbmernes Mund og bliver kun stø- 
dende hos Tydskeren, der mangler Tungens Bøielighed for 
Halvselvlydene i de slaviske Sprog. I Modsætning til de 
tydske Earakteristiker af Cecheme klage disse over den 
germanske •Umættelighed«*, og eenstemmig kan man høre 
dem paastaae, at hvor der er Tale om at faae offentlig Til- 
ladelse til i Bøhmen at aabne en stor Forretning efter det i 
Østrig endnu gjældende Koncessionssystem, gives denne endog 
lettere til Tydskere, der ere fødte uden for Keiserstaten, til 
Hannoveranere , Sachsere eller Bairere end til Cecher, og 
ligeledes, at de tydske Fabrikeiere altid foretrække tydske 
Arbeidere for éechiske, med mindre disse ogsaa tale Tydsk. 
I Særdeleshed kunne de dog ikke finde sig i, at medens 
Bøhmen aarligen maa yde Hoveddelen af de uhyre Summer, der 
flyde i den fælleds Kasse, udreder man af denne ved Siden 
af de mange Millioner, hvormed man overalt understøtter 
Tydskernes Litteratur, Kultur og Sprog, kun et saa ynkelig 
ubetydeligt Bidrag til Cechemes. Men skjønt jeg ikke heller 
bør fordølge, at jeg ogsaa leilighedsviis har hørt citere det 
gamle éechiske Ordsprog, som siger, at »da vil Tydskeren 
lære at forsone sig med Cecheren, naar Slangen lærer at varme 
sig paa Isen«, har jeg dog fundet, at der i det Hele taget 
gjennem de svage Cecheres Omtale af deres Herrer og Under- 
trykkere gaaer en Mildhed, hvortil man kun sporer Lidet 
under disses stolte Fordømmelser af den éechiske Karakteer. 
Skulde der skiftes efter Skriftens Ord, kunde der neppe tvivles 
om, til hvem Bøhmen nærmest maatte falde. »Salige ere de 
Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden*. 



Breve fra Prag. 23 

III. 

Ved Siden af Sproget eller, som man stundom kan høre det 
betegnet, »det tydske Kit« er der, som bekjendt, især tre 
HoTedmidler , hvoraf den østrigske Regjering altid gjerne be- 
tjente sig for at sammenholde dens ofte ved tilfældige Anled- 
mnger, ikke sjeldent ved Vold, næsten aldrig efter deres frie 
Viffie til hverandre lænkede Nationer. Disse Hovedmidler 
vareAnoeen, Kirken og uafladelige nCircettses*. Hvad Armeen 
aogaaer, følger man endnu bestandig det gamle asiatiske 
Priocip, hvorefter de Værnepligtige bortføres fra deres Fædre- 
land og sendes som Vogtere til et dem fremmed eller fjendt- 
ligt Land. Saaledes ligge til Exempel nu i Prag to magyariske 
Regimenter og eet italiensk. Hidtil er man imidlertid dog 
vedbleven at udtage Rekruterne til de forskjellige Regimenter 
fra samlede Distrikter, hvorimod man efter Aaret 1848 langt 
mere end forhen søger at give Regimenterne Officerer, der 
allerede ved deres Fødsel staae dem fjerne i national Hen- 
ånde, og i denne Forstand hører man nu stundom i Østrig, 
at iwir haben jetzt kein einziges reines Regiment«. Ved de 
ilalienske og magyariske Regimenter ere næsten alle Officerer 
Tydskere, i Overeensstemmelse med et Princip, som man i 
den senere Tid ogsaa har søgt efter en større Maalestok at 
Seonemføre i den civile £mbedsstand, saa at til Exempel nu, 
medens saa mangfoldige i Bøhmen fødte Embedsmænd ere 
afisatte udenfor Bøhmen, Statholderen i Bøhmen, Friherre 
Carl Mecséry de Tsoor, er enMagyar, Vicestatholderen, Grev 
Anton Forgåch, ligeledes en Magyar, og saaledes fremdeles. 
Idelige Omflyttelser høre ogsaa til Regjeringsmaximerne , og 
dette gjælder navnlig om de Qorten Gensdarmeregimenter, som 
Indenrigsministeren, den nu til Friherre ophøiede Dr. Alexander 



24 Breve fra Prag. 

Bach, fik oprettet, og paa hvis Poster man nu støder alle- 
vegpe i Monarkiet, fra de første Skridt ind i Bøhmen og 
indtil de tyrkiske Grændser , ved den mindste Station paa 
Jemveiene eller ved det ubetydeligste Landingssted ved Donaa. 
Keiseren, den unge Frants Joseph I., er selv afgjort Militær. 
Hans Ydre bliver, som man kunde forestille sig, gjeme for- 
skjønnet paa de mange Afbildninger af ham, der ideiigen 
udgives; han har ikke lidet af Habsburgernes eiendommelige 
Physiogngmi, navnlig den tykke Underlæbe, der fortrinsviis 
udmærker dem, og som man allerede kan finde i Belgien paa 
Malerierne af Stammoderen, Carl den Dristiges Datter, Maria 
af Burgund. I sproglig Henseende skal han just ikke være 
den sande Mithridates, hvortil man engang forsøgte at om- 
skabe ham, idet han af de ti Sprog i den østrigske Keiserstat 
ved Siden af det tydske Sprog fuldkomment alene skal være 
Herre over det italienske, som Habsburgerne lige siden Leo- 
pold 11. *s Dage i Toskana stedse ere blevne vante til at lære. 
Som Politiker har man tillagt Frants Joseph Afhængighed af 
hans begavede Moder, Erkehertuginde Sophie, og af hans tidli- 
gere Lærer, Eminencen, Kardinal - Erkebiskoppen i Wien 
Joseph Rauscher, der drev Konkordatet igjennem, og som 
Militær skal han især have stor Tillid til den første General- 
adjutant, Feltmarschallieutenant , Grev Carl Grunne. Der 
tillægges Keiseren Forkjærlighed for smukke Uniformer, han 
gjælder anerkjendt ogsaa for en dygtig Exerceermester og 
for at være saa god en Rytter som den bedste Kavalleri- 
ofBceer i Armeen. Det militære Væsen er den unge Keisers 
Øiesteen, han er bestandig omgiven af Militære, og hidtil 
have disse Omstændigheder ogsaa længe afgivet en Hoved- 
hindring mod enhver Reduktion af Armeen ligesom mod 
Sløiftaingen af Murene omkring Wien, skjønl Trangen til 



Brere fra Prag. 25 

ffotedstadens Udvidelse forlængst blev øiensynlig, og skjønt 
man, uden national Forskjel, fra alle Sider har været enig i 
at ansee den overdrevne Størrelse af Armeen som en Hoved- 
kilde til Finantsernes slette Tilstand. 

Det andet Hovedmiddel, hvoraf den østrigske Regjering 
hidtil med Held bar vidst at benytte sig for at holde saa 
mange Nationer sammenføiede, er den herskende katholske 
Kirke, en Støtte, der i Wien udtrykkelig paaberaabes som 
Midio paa et af de gamle Mindesmærker paa Pladsen »am 
Bofi, hvor man læser den Indskrift: In uniane salm, in 
fide unio, og hvis Magt for to Aar siden blev saa meget 
advidet ved Regjeringens Konkordat med Pavestolen eller 
den Overeenskomst, der paa Pave Pius lX.*s og Keiser 
Frants Josepbs Vegne den 18de August 1855 i Wien blev 
sluttet mellem Kardinal Michael Viala Prela og Erkebiskop 
Rauftcher. Over Konkordatet klage Cecherne og Tydskerne 
i Forening, og der klages baade fra katholsk og fra prote- 
stantisk Side. Katholsk har Landet nu i et Par Aarhundreder 
været, og Bøhmen har endnu 79 Munkeklostre og 34 Nonne- 
klostre, men hos den katholske Geistlighed i Bøhmen viste 
der sig dog i den nyere Tid større Fromhed og en mildere 
Tolerantse end i de fleste andre katholske Lande, og den 
er, navnlig den lavere, ved sin Deeltagelse i de nyere natio- 
nale Bestræbelser bleven populær som i Polen eller Irland, 
i den sidste Tid vil man hist og her have seet Symptomer 
paa en Reaktion; man kan saaledes ogsaa i Bøhmen, men 
her vistnok kun mundtlig, høre de samme Klager som i Bel- 
gien over en Paatrængenhed, hvormed den katholske Skrifte- 
stol misbruges som et Middel til at udpine, hvad der ei 
vedkommer Trediemand. Protestanterne udgjøre endnu kun 
et aldeles forsvindende Mindretal i Landet, Dannelsen af deres 



26 Brave fra Prag. 

Menigheder hidrører først f^a det saalialdte Tolerantseedikt 
eller Tolerantsepatent, hvorved Keiser Joseph IL i Aaret 1781 
tillod Protestanterne at boe og . bygge i de keiserlige Lande 
og under visse indskrænkende Betingelser her at holde deres 
Gudstjeneste. Det viste sig dengang til Keiserens og Geist- 
lighedens Forbauselse, at der efter den lange Tid, som var 
forløben efter den katholske Modreformation under Trediveaars- 
krigen, dog endnu i Bøhmen, navnlig i de Egne, hvor der 
ikke havde været et tilstrækkeligt Antal af katholske Geistlige, 
havde holdt sig Rester af Hussiteme, i Særdeleshed af de 
saakaldte bøhmiske Brødre, der langt ind i det syttende Aar- 
hundrede hemmeligt havde holdt deres Guds^eneste, hvor det 
kun var muligt, undertiden selv i de sneeklædte Skove. Efter 
den keiserlige Forordning af Aaret 1781 skulde alle disse 
Evangeliske enten bekjende sig til den augsburgske eller til 
den reformeerte Konfession, og hver af disse Konfessioner 
erholdt nu i Bøhmen en Superintendent til Forstander, men 
endnu udgjøre Lutheranerne kun sexten Menigheder med 
omtrent 16,000 Medlemmer, de Reformeerte 48 Menigheder 
med omtrent 60,000. De éechiske Protestanter ere gjennem- 
gaaende Bønder, kun af de tydsk*bøhmiske tilhøre nogle 
enkelte de andre Stænder, men om alle Menighederne gjælder 
det, at de ere meget fattige, saa at nogle af dem i fuld 
Maade, for ikke at opløses og gaae til Grunde, have trængt 
til en Understøttelse, der ogsaa er bleven dem til Deel af 
Gustav - Adolph - Foreningen , til hvis Stiftelse netop Nøden 
i en af hine Menigheder gav den første Tanke. Med Aaret 
1848 syntes der at skulle begynde en bedre Tid for Pro-> 
testanteme i Bøhmen, deres Geistlige kunde fra nu af 
kalde sig »Præstert, og i Stedet for de tidligere »Bedehuse« 
fik de da først Retten til at opføre virkelige Kirker med 



Breve fra Vng. 27 

hame og Klokker, men nu findes hos dem, endnu mere 
eod hos Kathoiikerne , Misfornøielse med »Konkordatluflen«. 
Det var altid Tilfældet, at man ved de blandede Ægteskaber 
maatte forpligte sig til at opdrage Børnene i den katholske 
Tro; nu maa den protestantiske Part tillige forpligte sig til 
ikke at søge at faae Ægtefællen til at skifte Konfession, me- 
dens det derimod er bekjendt, at man omvendt altid under- 
baanden paalægger den katholske Part som en Pligt at gjøre 
Ooreodelsens Forsøg. Den protestantiske Tro bliver betragtet 
som en Hovedhindring for dem, der ville betræde eller komme 
frem paa Embedsbanen, efter Konkordatet taaler man allerede 
Qu ikke længer protestantiske Lærere udenfor Universiteterne. 
Skjønt denne Rigorøsitet foreløbig ikke skal strække sig til 
disse, har imidlertid ogsaa de religiøse Forholds Tryk alle- 
rede nu været en medvirkende Grund til, at endog flere af 
de fra Tydskland til Prag komne Professorer, som Gurtius, 
Schleicher og Andre, snart foretrak at vende tilbage til 
andre tydske Universiteter. I andre Henseender har Prote- 
stanteroes Naboforhold til Kathoiikerne i Bøhmen ingenlunde 
Prsg af nogen skarp Isolation; paafaldende er det endog, 
hvorledes flere af de for Kathoiikerne i Bøhmen og tildeels 
i de andre østrigske Lande eiendommelige Skikke netop her 
qoes efter en større Maalestok at være blevne tilegnede af 
de smaa protestantiske Menigheder. Ved en protestantisk 
Liigbegængelse i Prag bæres et stort Kors foran Kisten, og 
P^ begge Sider bæres en Mængde brændende Lys; Prote- 
staotens Liigkiste følges ikke mindre end den Katholskes af 
eo Række Vogne, hvori man ikke blot saaledes som hos os 
seer Mænd, men ogsaa Kvinder og Børn, der følge med lige 
tU Graven; paa den protestantiske Kirkegaard seer man lige- 
som paa de katholske ikke blot simple Kors over Gravene, 



2R BreTe fra Prag. 

saaledes som Tilfældet er paa vore Eirkegaarde, men paa et- 
hvert af der mangfoldige Kors hænger her ogsaa don Kors- 
fæstedes Billede; Jeg veed ikke heller, om ikke den bøhmiske 
Hilsen: »Lovet være den Herre Jesus Ghristusi (PochvaUn 
hud pan Jesus Christus), der møder En, saasnart man blot 
Qerner sig faa Skridt ud i Bjergene, her ikke stundom jyder 
lige saa vel fra protestantiske som fra katholske Læber. 

Som en tredie gammel Hovedstøtte for den østrigske 
Regjering har man nævnt de uafladelige •Itidi circenses^^ men 
det er, hvad Hegel kaldte »die List der Vernunft« eller det 
Dialektiske, at Konkordatet nu næsten synes at skulle volde 
Strid mellem de forskjelligartede »instrumenta regni* i Østrig. 
Bøhmen har saaledes altid udmærket sig ved et stort Antal 
af nationale Dandse^), og af cechisk Oprindelse er ogsaa 
Polka, der, formeentlig paa Grund af det i Dandsen herskende 
Halvskridt, har sit Navn af det éechiske Ord Polka, der be- 
tyder Halvdeel; først i Aaret 1839 blev Dandsen fra Prag 
bragt til Wien og i Aaret 1840 til Paris, og til det over- 
ordentlige Bifald, som baade Musiken og Dandsen her fandt, 
svarer dens Popularitet i Hjemmet. Nyligen har imidlertid 
Biskoppen af Leitmeritz, der betragtes som en Hovedrepræ- 
sentant for den kirkelige Reaktion mod Tidsaanden, forbudt 
Polkaen for sit Dioces, og ogsaa paa flere andre Steder i 
Østrig optræder i den senere Tid de katholske Hierarchers 
Iver imod den upaatvivleligen noget overdrevne Forlysteises- 
hang paa en Maade, der kjendeligen bringer Regjeringen i 
Forlegenhed, og som endog allerede nu lader Mange imødesee 
et kommende Brud mellem de Allierede. 



I) Waldau, BdhmiBche Nationaltånie. CulturBtudie.- Prag. 1859. 1 — U. Bd. 
Waldau, GeBchichte éea bohroiBcheo NaUoDaltaozes. Cultonitudie. 
Prag. 1861. 



Brtre fra Prag. 29 

Endnu staaer den ved Konkordatet bekræftede Alliance 
dog ved Magt, og derfor har man ogsaa for en Deel villet 
tiQægge den høiere Geistligheds Indflydelse de nyeste med 
flensyn til Jøderne fastsatte Bestemmelser. Denne i de øst- 
rigske som i de fleste slaviske Lande overhoved saa talrige, 
i paafaldende Grad firugtbare orientalske Befolkning danner i 
Bflhmen i det Hele en Overgang fra den galiciske Schakker- 
jøde tfl Jøderne i Tydskland , der optræde paa Børsen , og 
ba?de, siden dens oprindelig tyranniske Germanisering især 
begyndte under Maria Theresia og Keiser Joseph, alierede i 
AdskUligt frivillig opgivet nogle af sine hebraiske Eiendom- 
meligheder, inden den blev aldeles emanciperet ved Forfat- 
ningen af 4de Marts 1849. Men efter dennes Ophævelse kom 
den fra den fuldstændigste Besiddelse af alle borgerlige og 
politiske Rettigheder først i en provisorisk Tilstand og der- 
efter væsentlig tilbage til Forholdene førend 1848; en For- 
ordning af Aaret 1853 gav »en Fortegnelse over Fornavne 
med Udelukkelse .af ethvert andet Fornavn •, der foreskreves 
Jøderne som Regulativ ved Navngivelse af deres Børn, og 
omtrent samtidig blev det dem igjen forbudt at have Grund- 
eiendomme uden for de dem fra ældre Tid indrømmede, sær- 
egne Kvarterers eller Kredses Omraade, dog saaledes, at de, 
^om allerede havde kjøbt saadanne Eiendomme, fremdeles 
knnde beholde dem. I Prag boer den hebraiske Befolkning 
<ierfor endnu, ligesom i Konstantinopel og de fleste orientalske 
Steder, for en stor Deel afsides for sig selv, den beboer 
D«8ten udelukkende den saakaldte »Judenstadt«, et Kvarteer, 
der maatte kunne afgive Læger Stof til de alvorligste sanitære 
Betragtninger, men som iøvrigt ikke frembyder nogen større 
Mærkelighed, end at der virkeligen her endnu gives Jøder, 
som troe, at denne deres Koloni er kommen til Prag Uge fra 



90 BreTe fra Prag. 

Jerusalem. Vist er det kun, at den jødiske Menighed ved 
Moldaufloden er meget gammel, og navnlig ældre end de 
første Tydskeres Ankomst til Prag, saa at allerede den anden 
Biskop i Prag, den hellige Adalbert (983—997), her løskjøbte 
Fanger af Jøderne, som i Middelalderens Begyndelse især 
dreve Menneskehandelen med Krigsfangne. Da en Deel af 
Korsfarerne i Aaret 1096 tog Veien gjennem Bøhmen, bleve 
de Jøder, som de her traf paa, af dem nødte til at lade sig 
døbe, og da Jøderne paa Grund af denne Tvangsdaab to Aar 
efter allerede havde bortsendt en Deel af deres Rigdomme 
til Polen og selv stode i Færd med at udvandre, lod Fyrst 
Bretislav IL, underrettet om deres Foretagende, dem nu ved 
sine egne Krigere udplyndre »fra Top til Taa«. Hos den 
ældste af Bøhmens Krønikeskrivere fortælles det, at Fyrsten ved 
denne Leiiighed havde ladet deres Forstandere sige, at de 
ingenlunde havde medbragt Rigdomme fra Jerusalem, dengang 
Keiser Vespasian lod dem bortføre derfra, men som de vare 
komne magre til Bøhmen, var det ogsaa billigt, at de forlode 
det magre ^), og det er faldet mig ind, om maaskee ikke en 
nærmere Undersøgelse kunde vise, at hele det omtalte Sagn 
stammer fra en Mistydning af disse Ord. Det eneste histo- 
riske Argument, som Jøderne i Prag have anført til Støtte 
for deres Paastand, og som man finder gjentaget hos de ældre 
Forfattere, hos Gelasius Dobner i Anmærkningerne til flajeks 
Annaler, hos Jaroslav Schaller og hos Joseph Schiffner, er 
dette, at ifølge en Gravsteen paa den gamle jødiske Kirke- 
gaard skulde Sara, Aroniten Josephs Datter, angives at være 
død i det 366de Aar af Verdens femte Aartusmde, hvilket 



M Cosms ChroD. Boemoram Lib. IH. hos Pertz, MoDumeiita Germani« 
blstorlCB. Serlptoram Tomns IX, p. 105. 



Bre^e fri Prtg. 81 

Tilde svare tii Åaret 606 af den kristne Tidsregning. Men i 
den seneste Tid have dog lærde Rabbinere, der have beskjæf- 
tiget sig med mere kritisk at læse de herværende Gravskrifter, 
seW anerkjendt, at ingen af disse er ældre end fra det tret- 
tende Aarhundrede. Mærkeligt er det, at man i de nyere, 
der i Tiden faldt sammen med det bøhmiske Folks nationale 
Ikvikunation i det femtende og sextende Aarhundrede, finder 
en stor Deel ægte slaviske Navne, som Cech, Slava, Nezamysl, 
Libusa, ved Siden af de mange tydske Dyrenavne, som Adler, 
Bår, Hahn, Hirsch, Ldwe, Wolf, hvilke Jøderne i Middel- 
alderen saa villigen optoge ^). De sidstnævnte blive paa Grav- 
stederne ogsaa hieroglyphisk betegnede ved Figurer; saaledes 
seer man til Exempel en Løve udhugget paa Gravstenen over 
den i Aaret 1609 afdøde Astronom og Astrolog, Rabbien 
Jehuda L5we, Ben Bezalel. 

Den nævnte Rabbi stod i stor Yndest hos Tycho Brahe, 
der anbefalede ham til Keiser Rudolph II.'s Opmærksomhed, 
og denne Forbindelse maa lede til at tilføie et Par Ord om 
den berømte, i Fædrelandet kun altfor sildigen retfærdig paa- 
skjønnede Landsmand. Hans Støv hviler endnu i Teynkirken, 
den gamle Hussiterkirke, der endnu ved hans Død var »utra- 
qnistiskt, og nogle Aar efter Tycho Brahes Død, da ogsaa hans 
Hustru havde fundet sit Hvilested her, lod hans Familie over 
Graven opreise et dog kun lidet tiltalende Monument af rødt 
Mannor, hvori hans Billede findes udhugget i ftild Rustning, 
og oven for hvilket en Tavle med latinsk Indskrift angiver 
de vigtigste Træk af hans Liv, medens man ogsaa her aller- 
sverst læser hans Yndlingsord: ^Esse potius quam videri*. 



') Koppelmann LIeben, Gal-éd. Grabeloschrlfteo des Prager israelHischen 
alten Friadbofs, mit blograpblsclien Notiien heraosgcgebeD. Prag 1850. 



82 Brøre fri Prag. 

Da Tycho de Hofmann paa sin Udenlandsreise i Aaret 1743 
i Prag overværede Maria Theresias Kroning som Dronning af 
Bøhmen, tog han en Tegning af Gravmindet, som han hjem- 
kommen offentliggjorde^). Indskriften, som han ligeledes 
allerede har meddeelt, har nyligen en af den éechiske Litte- 
raturs Forfattere, Ferdinand Mikowec, igjen ladet aftrykke 
i en lille, af ham udgiven Levnetsbeskrivelse af Tycho Brahe, 
der ellers for danske Læsere ikke meddeler synderligt Nyt-). 
Nogle faa Mile uden for Prag ligger endnu ved Bredden af 
Iser (éechisk Jizera), der senere løber ud i Elben (éechisk 
Labe) paa Toppen af et Bjerg, med fri Udsigt til alle Sider, 
Slottet Benåtky — det cechiske Navn for Venedig — , som 
Rudolph IL, der havde kjøbt det af Grev Dohna, indrømmede 
Astronomiens berømte Heros, og hvoraf han havde villet 
skabe ham et nyt Uranienborg. Da Tycho Brahe efter et kort 
Ophold paa Benåtky igjen vendte tilbage til Prag, havde ban 
her indtil sin Død sin Bolig i det Buus, der havde tilhørt 
hans afdøde Yen Prokantsleren Jacob Gurtius, men som hans 
keiserlige Velynder nu ogsaa for hans Skyld afkjøbt^ Enken. 
Det Gurtius*ske Buus stod paa Bradschin tæt ved Slottet, paa 
det Sted, hvor nu det éeminske (tscherningske) Palais har sin 
Plads; tæt ved staaer endnu det Kapucinerkloster, over hvis 
Munke Tycho Brahe ifølge en Notits i et Baandskrift, som 
opbevares i det pragske Præmonstratenserkloster Strahov, skal 
have beklaget sig for Rudolph II., idet han foregav, at deres 
idelige Ringning med Klosterklokkerne forstyrrede ham i hans 



>) Portralts Hlstoriqaes des Hommef lUustreB de Danoemark. 1746. 4^. 

VI. 27. 
*) Tycho Brahe, ZiwotopisD j nåstin od Ferdlnanda B. Mikowee. W Praae. 

1847. Noget Mere jder: Tjfcho Brahe and J. Kepler in Prag. Bine 

Stadie von Dr. Joaef von Haan«. Prag. 1872. 



BreTe fra Prag. 33 

ObservatioDer om Natten, hvorfor Bøhmens Konge ogsaa be- 
jlede Hankene at forrette deres Chorsang i Aftentimerne, 
forend SQerneme begyndte at vise sig paa Himlen. Nu ringe 
Klokkerne atter, som om der aldrig havde levet nogen Tycho 
Brahe. Ved hans Død kjøbte Rudolph II hans Samling af 
astronomiske Instrumenter, men efter Slaget paa det hvide 
Bjerge der ødelagde saa meget Andet i Bøhmen , bleve ogsaa 
disse for den allerstørste Deel adsplittede og tilintetgjorte. 
Oe we først tilfaldne Jesuiterne ved Prags Universitet, der 
iode den store Globus føre til Neisse i Schlesien , hvor den 
t)eraredes i JesuiterkoUegiet , indtil Byen i Aaret 1632 blev 
indtagen med Storm af den danske Prinds Ulrik, Kong Chri- 
stian IV*8 Søn, der under Trediveaarskrigen var gaaet i 
sachsisk Tjeneste; han lod da Globen føre til Danmark, hvor 
den opstilledes paa Rundetaarn, indtil den store Ildebrand 
i Aaret 1728 ødelagde den tillige med saa mange andre Skatte. 
Hvad der i Prag endnu var blevet levnet af Tycho Brahes 
Instrumenter, er for kort Tid siden ved en næsten ubegribelig 
Forsømmelighed eller Uvidenhed af Professor Joseph Boehm, 
der er -Direktør der Prager k. k. Sternwarte« , ved offentlig 
Auktion blevet solgt for en Spotpriis som noget gammelt, 
værdiløst Metalskrammei , ubrugeligt Jern og Messing. Saa- 
ledes solgtes et af Messing forfærdiget Planetolabium (Jovi- 
U)ium), hvorpaa Tycho Brahes Navn og Aarstallet 1599 findes 
indgraverede, et andet tychonisk Planetolabium (Mercurilabium), 
Medes af Messing, og Tychos af Messing forfærdigede Sol- 
ohr, hvorpaa findes indgraveret Valgsproget 9 Non haberi sed 
«8e», Aarstallet »X D. 1578 ^^ og Ordene »Insula Hveen*. 
Disse Tychos originale Instrumenter tilfaldt ved Auktionen en 
ung Tydsker, Nicolaus Lehmann, der skal have tilbudt dem 
li) den danske Regjering; men senere er nok den østrigske 

3 



34 Breve fra Prag. 

Regjering kommen under Veir med, hvorledes Br. Joseph 
Boehm havde forløbet sig, og forsøger nu at faae Salget til 
at gaae tilbage. I den Oversigt over Astronomiens Historie, 
hvormed Mådier ledsagede sin populære Astronomi, siger 
han i Anledning af Huets bekjendte Fortælling om sit Besøg 
paa Hveen, hvor han allerede et halvt Aarhundrede efter Tycho 
Brahes Død neppe fandt Ruiner af Uranienborg: »Lader os 
trøste os med, at noget Saadant i det nittende Aarhundrede 
ei engang i den Qerneste Afkrog af Europa mere vilde høre 
til Mulighederne« ^). Det vil vare længere, inden vi med 
denne Sikkerhed bør see tilbage paa Fortiden. 

IV. 

Hvad der hidtil holdt Cecherne oppe under deres lang- 
varige nationale Undertrykkelse, var ikke mindst den Omstæn- 
dighed, at Bøhmens tidligere Historie afgav et Forbillede for en 
høist mærkelig, tilsidst aldeles seirrig gjennemført Reaktion mod 
den overmægtige Tydskhed. Herved sigter jeg dog ikke til 
Bøhmens Oldtid, skjønt Landet, førend Cecherne fra Nord- 
siden af Karpatheme koloniserede denne Europas Bjergfiirkant 
og i alt Fald med sig amalgamerede den ældre Befolknings 
Rester, i den markomanniske Periode havde været gjæstet af 
Folk af den germanske Stamme. Ligesom vi i Norden til- 
strækkelig vide, hvorledes de tydske Oldgranskere i Meklen- 
burg og Pommern, uden at anføre et eneste historisk Vidnes- 
byrd, i den nyere Tid saa gjerne hylde den Sætning, at 



1) Mådier, Populåre AstiDDomie. Vierte, vollig u m c ear heltete Aoflagc. 
Berlin. 1849. S. 607. Hasner har nylig bemærket: •Ich sah erst 
juDgst ein Tychonisches Jovilabiiim, Original, im Besilze cines Privaten 
In Prag.« r}ctio liraho und J. Keppler in Prag. S. 11. 



Breve fra Prag. 35 

UNler Vendemes Udbredelse lige indtil ind i Vagrien skulde 
åo^ enkelte Rester af ældre Germaner være forblevne tilbage 
midt imellem dem, saaledes er det ikke ubekjendt, hvorledes 
niao i de senere Aar lige saa gjerne har villet statuere det 
Samme med Hensyn til det efter frankfurtske Akter som tydsk 
Laod gjældende Bøhmen. Da jeg bad Safarik om at yttre 
»negen Mening herom, svarede han ved at spørge, hvor- 
ledes man, under nogen Forudsætning af et saadant Forhold, 
sluiJde kunne forklare sig, at den slaviske Folkestamme ud- 
l^redfe sig saa langt ud over de Bøhmen i Nord og Vest 
<MDgivende Bjerge, og vistnok har denne Indvending sin store 
Vægt, skjønt de keltiske Bjergfolks Stilling i Iberien eller 
senere Baskernes paa Pyrenæerne synes ikke at udelukke 
enhver Mulighed af, at noget Tilsvarende kunde have fundet 
Sted, vistnok ikke i Bøhmen selv, men maaskee paa de 
Bøhmen omgivende Bjerge. Men, hvorom Alting er, man 
har Tra tydsk Side aldrig kunnet fremføre et eneste historisk 
Mdnesbyrd for denne moderne Yndlingstheori , hvis Mangel 
paa historiske Argumenter Palacky i Aaret 1846 ypperlig har 
persifleret i en Afhandling i det éechiske Museums Tidsskrift. 
'Først og fremmest«, siger han, »maae vi spørge vore Mod- 
standere, om Tydskerne da ogsaa siden umindelige Tider have 
boet overalt, hvor der nu gives Tydskere? Hvor uforskam- 
ntede hine Fanatikere ogsaa ere, mener jeg dog, at endog de 
^iMe betænke sig paa at paastaae for Verdens Øine, at til 
Exempel Teplitz (Teplice), Leitmeritz (LUomence) , Bilin 
(Bilina), Leipa (Lipa), Aussig (Austi) o. s. v. oprindelig 
>are lydske Byer, at Premysl, Vladikaen af Stadiz, har været 
^n Tydsker af Fødsel, at Vladislav, Knesen af Saaz, har her- 
sket over lutter Tydskere og saaledes fremdeles. Følgelig staaer, 

selv efier vore Modslandoros Indrømmelse, den Sætning fa^t, 

3* 



36 Breve fra Prag. 

at Tydskerne ikke ere »ureingeboreo« overalt, hvor de nu 
boe, men oprindelig kun vare tilstede i ringe Antal og først 
i Tidernes Løb udbredte sig mere og mere. Vi spørge altsaa 
videre: Hvor ere overhoved de Ur- og Stamboiiger, hvori de 
Tydske skulle have udholdt alle Tidernes Storme, og hvorfra 
de derpaa udbredte sig i Landet? Skal maaskee det éechiske 
Ordsprog: •Overalt gives der Mennesker, i KommotauTydskerc«, 
tjene os til Svar? Vore Modstandere paastaae, at saadanne 
Boliger vare de Bøhmen omgivende Bjerge. Men et saadant 
almindeligt, ubestemt, paa Maa og Faa afgivet Svar tilfreds- 
stiller os ikke, .thi vi ønske at vide, om det var alle Bjerg- 
egnene, hele Bohmerwald (Sumava) fra Passau (Pdsov) til 
Eger (Cheb), hele Erzgebirge (Krusné hory) fra Eger til 
Tetschen (Decin), fremdeles Lausitzergebirge , Riesengebirge 
heelt og holdent, eller om det kun var nogle faa og smaa 
Dele af dem? Og i saa Fald, hvilke vare da disse Dele? 
Uerpaa maae de svare os bestemt og med Navn opgive de 
enkelte Distrikter og Stæder, førend vi fornuftigviis kunne 
indlade os i en Strid med dem. Men indtil det skeer, ville 
vi her anføre, ikke som en Mening, men som et begrundet 
historisk Vidnesbyrd, at hele denne nytydske Theori beroer 
paa pur Tant, og at det lader sig fuldstændig og grundig 
godtgjøre, at i det Mindste i det syvende, ottende, niende, 
tiende og elfte Aarhundrede havde ikke en eneste Tydsker, 
uden i det Høieste som Gjæst, sit Ophold i Bøhmen, hvor- 
imod alle nu i Bøhmen boende Tydskere ere sildigere Ind- 
vandrere og Kolonister i dette Land.« 

De første tydske Indvandrere i Cechernes Land vare 
Geistlige eller Munke og især Haandværkere eller Kjøbmænd, 
som fik Privilegier af de bøhmiske Fyrster og i Byerne ved deres 
Laug og Gilder kom til at spille en Rolle, der har Lighed 



Brete fra Prag. 37 

fliid Tydskernes Rolle i Middelalderen i Nordens og navnlig 
i SeDdeijyllands Kjøbstæder. I de nye Kjøbstæder søgte 
ogsaa Bøhmens Fyrster en Modvægt mod Adelen, og da 
KoDg Vratislav I allerede gav Tydskerne Ret til at nedsætte 
si^ i den pragske Forstad PoHé (udt. Porschitsch, d. e. ved 
Floden) og her tilstod dem mange Friheder, havde de Frem- 
mede fra nu af en legal Tilværelse i selve Hovedstaden. Den 
bøhmiske Adel viste dem fra sin Side en tiisvarende Gunst. 
SkjBQt den vistnok ikke dermed opgav sin cechiske Nationa- 
litet, viser dens Forkjærlighed for Tydskheden sig tidlig i de 
uiange tydske Navne, som den tillagde sine af tydske Byg- 
mestre omdannede Borge; Adelen saa gjerne, at der ogsaa 
paa Landet paa enkelte Steder, og uden at de gjordes af- 
hængige af de slaviske Zupaner eller Kredsforstandere, grunde- 
des 8roaa tydske Kolonier, omtrent svarende til hine tydske 
Kolonier paa den jydske Hede, for hvis Nationalitet man hos 
os viste saa megen Omsorg. Det gjælder i Bøhmen saavel 
om den tydske som om den cechiske Landsby, at Husene 
indtil den nyeste Tid som oftest ere byggede af Træ, hvad 
der strax giver den Reisende, der kommer fra Nordtydskland, 
i'l Indtryk af her at komme til en ny Verden , men kun der, 
hvor man træffer Landsbyer, hvor Husene tæt sammentrængte 
^n]ppere sig om en fri, rund Plads, den saakaldte »Ring« 
'^chisk rynk)j hvor det ene Huns læner sig til det andet og 
de stereotype to Vinduer i Bondestuen see ud paa Pladsen, 
der er det slaviske Anlægs Karaktere udpræget; hvor Lands- 
byerne derimod bestaae af Avisgaarde, der ligge adspredte 
til bøire og venstre, som oftest langs med en rindende 
Ra^k, hvor man vandrer fra den ene Landsby til den anden 
Ilden at ane, at man allerede har forladt den ene og 
hefinder sig i den anden, saaledes som Tilfældet er paa 



38 Breve fra Prag. 

Aflækningerne af de bøhmiske Grændsebjerge , der har om- 
vendt Tydskeren fæstet sin Fod paa den Maade, som allerede 
Tacitus fremhævede som betegnende for det germanske Væ-* 
sen'). Under Bøhmens ældre Fyrster, der ogsaa for største 
Delen havde hentet deres Gemalinder fra Tydskland, vare 
saaledes de Fremmede allerede blevne begunstigede paa for- 
skjellige Maader, og den fra Tydskheden truende Fare tiltog 
endnu mere i Bøhmen, da den gamle slaviske Fyrstestamme 
uddøde. Kong Venceslav III dræbtes i Aaret 1306 af en 
Tydsker, som efter de samtidige Kilders Paastand var bleven 
leiet til Snigmordet af tydske Fyrster, og med ham uddøde 
den mandlige Linie af Premyslidernes gamle Stamme, der fra 
Aaret 722 til 1306, altsaa i 584 Aar, havde givet Bøhmen en 
Række af tredive Fyrster. Paa Grund af kognatiske Slægt- 
skabsforhold til de uddøde Piemyslider kaaredes nu gjentagne 
Gange en tydsk Fyrste til Konge. Men disse Fyrster talte 
Tydsk, de medførte Skarer af tydske Adelsmænd, som de 
fremdroge paa Slavernes Bekostning, og et længere Tidsrum 
hengaaer, inden Tydskeme tilsidst selv paa een Gang for- 
dærvede Alt for sig. Tingenes Retning havde været en saa- 
dan , at Krønikeskriveren Peter af Zittau , Abbed i Kdnigssahl 
(bøhmisk Zbraslav), der døde i Aaret 1339, i sin Chronica 
Aulæ Regiæ melder, at det tydske Sprog ikke blot ved UofTet, 
men næsten i alle Rigets Stæder blev talt mere end det bøh- 
miske «). Dette Vidnesbyrd kunde let forøges med flere, men 
her maa det være nok at minde om Universitetets Indflydelse. 



^) Colaot discreU ae diverai, ut fona, ut campus, ut nemna placult Tae. 
Germ. c. 16. 

') Nam in omnibua clvltaUbna fere regni et coram rege comnioDl<^r es 
U8U8 llQguæ UieatODicffi, quam bobemicæ. Chronica Aulæ Regid °® 
Dobner, MoonmeDU hlatorica Boemlæ. Pragæ. 1764. 4^. V, 469 



Breve fra Prag. 39 

Det slaviske Land havde i Aaret 1848 havt den Ære efter 
Paris's Mønster at grunde et Universitet i Prag, førend endnu 
noget saadant fandtes hos den tydske Folkestamrae , men 
l'iiivereitetet kunde snart i flere Henseender mere kaldes en 
tvdsk end en bøhmisk Stiftelse. Dertil bidrog ikke blot de 
i Bøhmen selv fødte Tydskere, men især den Omstændighed, 
a\ Studenter snart strømmede til den nye Høiskole fra frem- 
mede Lande — i det philosophiske Fakultets Matrikel, der 
^aaer fra Aaret 1367 til Aaret 1583, og i det juridiske Fa- 
tuJtets, der gaaer fra 1372 til 1418, finder man ogsaa mange 
Danske, Svenske og Nordmænd anførte i det fjortende Aar- 
iiQodrede — og da i aldeles overveiende Antal fra Tydskland. 
Ncsten alle Rektorer vare Tydskere, og fra Aaret 1366 indtil 
1400 vare af 66 Dekaner 1 det philosophiske Fakultet 54 
Tydskere og kun 12 nationale Bøhmere. Der fandtes dengang 
i Prag omtrent 200 docerende Doktorer og Magistre, 500 
BaccaJaurei og 11,000 Studerende fra nære og Qerne Egne 
— de allerfleste fra Tydskland M. 

Da indtræder Omslaget. Bøhmen havde aldrig været 
heelt blottet for Patrioter, der lede eller harmedes ved den 
(ie Fremniede forundte Overvægt. I det elfte Aarhundrede 
havde det endog i de faa Aar, hvori Hertug Spytihnév II re- 
gerede, undtagelsesviis havt en Fyrste, der havde budt alle 
Tydskerne at rømme Bøhmen i Løbet af tre Dage^). Under 
^ ulykkelige Interregnum efter Kong Premysl Otakar IFs 
f'ald, da Sønnen Venceslav endnu kun var et Barn, da Riget 



h Tomek, Gescblchte der Prager Universilåt. Prag. 1819. S. d& 
*) Nam qnotqnot IdvcdU sunt de gente Teutonica, aive dlvcs sive pauper 
sive peregrinns, omnes aimul in tribus diebus jassit elimiDari de terra 
Boemls. Coaiuæ Chron. Boemoruui Lib. II, boa Pertx, Monumenta Ger- 
maois Hiatorica. Scriptorum Tomus IX. p. 76. 



40 Breve fra Prag. 

efter Delinggovereenskomsten i Kolin blev sønderlemmet mel- 
lem de tydske Seirherrer, og da Markgrev Otto åen Lange 
af Brandenburg, skjønt han titulerede sig »Formynder« i 
Bøhmen, ved sine og sine tydske Krigsskarers grusomme 
Voldsomheder bragte Folket til Fortvivlelse, blev den gamle 
bøhmiske Kirkesang til, hvori nogle af Versene sukke: 

Hellige Venzel, 
Cecherlandets Fyrst«, 
Om din Hjælp bede yl, 
Om din HedyDk med os. 
Jag Du bort de Tydske, 
De tydske Fremmede, 
Hold borte fra os 
Alt, hvad ondt erM- 

Denne Sang blev en Folkesang fra Aarhundrede til Aar- 
hundrede, og i Domkirken oppe paa Hradschin, hvor den 
hellige Venzels Gravmæle indtager et særeget Kapel, kan 
man endnu hver, Søndag høre den synges, dog nu med Ude- 
ladelse af de tvende karakteriserende Linier, som ovenfor 
findes fremhævede. Efter at Bøhmen havde begyndt at faae 
tydske Konger, skrev Ridder Dalimil Mezyficky ved Overgangen 
fra det trettende til det fjortende Aarhundrede enRiimkrønike^), 
der aander et lige saa glødende Had til Tydskeme, og 
hvori aUe de Ulykker og Rystelser, der havde truffet Bøhmen, 
udledes af, at man havde tilladt Fremmede og Fjender at 



*) Svatf Våcslave 

Vojvodo ceské semé, 

Pomoczy ivé zådamy, 

Smyluy sye nadnåmy. 

V^ien Némce 

Glsosemce, 

Utfei smutoé 

Otved vse slé. 
>) Mellem Aareoe 1282 og 1314. Palacky, WurdlguDg der alten bobmi- 
schen Geschichtschreiber. Prag. 1830. S. 98—119. 



Breve fra Prag. 41 

nåde med over det gamle Riges, Anliggender. Med Kong 
Carl I, Valdemar Atterdags Samtidige og Ven, faaer Bøhmen 
endelig den første af de nye Herskere, der er Cccher med 
Ut og Sjæl. Under denne i høieste Grad populære Konge, 
paa hvis skjønne Bygninger man allevegne i Prag støder endnu 
hyppigere end i Kjøbenhavn paa Christian IV's, der, da Prags 
Befolkning tiltog saa stærkt, udvidede den gamle By (Stare 
mésto; Altstadt) ved uden om den i en vid Kreds at grund- 
i«?ge den nye (Nove tnhsto, Neustadt), og under hvis for 
Bøhmen velsignelsesrige Regjering en overordentlig Velstand 
begyndte at udbrede sig i Landet, seer man allerede tydeligen 
den nationale Reaktion arbeide sig fremad og komme til 
liræfter, og det er i denne Henseende endnu karakteristisk, 
at medens den tydske Historieskrivning — efter Keiser Maxi- 
milian Ts Exempel, der allerede nævnte ham som tBøhmens 
Fader, det hellige romerske Riges Erkestiffader« — kun har 
havt saa liden Gunst for Carl som Hersker i Tydskland, hæves 
han derimod af Cecherne til Skyerne. Født i Prag i Aaret 
1316 var han som Barn i sit syvende Aar for at opdrages 
bleven sendt til det franske Hof, til Kong Carl den Smukke, 
der var gift med hans Faders Søster, og som fik ham meget 
kjær; da ban efter elleve Aars Ophold i Udlandet vendte til- 
bage til Bøhmen, smertede det ham, at han havde glemt det 
bøhmiske Sprog, men han foresatte sig da, som han selv 
fortæller i sin læseværdige Autobiographi , at indhente det 
Forsømte og lærte snart at tale og skrive Cechisk saa godt 
som Nogen ^). Han ophjalp de bøhmiske Folkeskoler til et 



*) Idloma quoqae Boemlcum ex toto oblivioni tradideramua , quod post 
redidleimns ita, ut loqueremur et iiitelllgeremar, ut alter Boemua. Vita 
Caroli IV, Imperatoria ab ipso conscflpta. f Geschichtsquellen Deutach- 
laoda, heraaagegeben 'voo J. F. vod boehmer. StottgarL 1843— 1868. 1*^7. 



42 Hre^t fra Prag. 

Standpupkt, som dengang var ukjendt i Europa, og betænkte 
8ig ikke, i et af sin Regjerings sidste Aar, paa at lade en 
Forordning udgaae, hvorefter de tydskej Borgere, der boede 
sammen med Bøhmere, ogsaa skulde lade deres Børn lære 
Bøhmisk, en Forordning, der dog dengang, paa Grund af 
Kommunernes daværende store Autonomi, ikke let kunde 
gjøres gjældende. Sin Yndest for Tidens Bestræbelse efter 
at overføre Kirkesproget i Bøhmen til Modersmaalet og for 
en Union med den orientalske Kirke viste han ved den Maade, 
hvorpaa han i Prag grundede Benediktinerklostret Emaus. 
Ligesom Brødrene Cyrillus og IMethodius, de berømte Slaver- 
apostle fra Thessalonich i Macedonien, dengang de først ind- 
førte Kristendommen blandt Vestslaverne, havde bragt disse 
Gudstjenesten i det slaviske Sprog, saaledes indkaldtes af Carl 
Munke fra Kroatien til det nye Kloster under den Betingelse, 
at de atter skulde holde Kirketjenesten i Landets Sprog ^) ; 
først den østrigske Ferdinand udjog senere Benediktinerne og 
indsatte i deres Sted latinsk bedende Jesuiter i Emaus. Under 
Kong Carl fremtræder ogsaa allerede som den egentlige Grund- 
lægger af den nationale Literatur den fromme Ridder Thomas 
af ^titny. Herre til Zasmuk og Choténic, der paatog sig at 
gjøre den lærde Verdens Skatte tilgængelige for de ulærde 
Læsere, og som derfor i sine Skrifter, som han alle affattede 
i det bøhmiske Sprog, tildeels maatte skabe dette fra ny af 
for de pbilosophiske Æmner, som han behandlede. Hans 
Skrift »om de almindelige kristelige Ting« er fra Aaret 1373. 
•For Gud«, siger han, »harCecheren lige saa stort Værd som 



M Ved lodvielsen under Paaskeq 1 Aaret 1372 Icstes Evangeliet om Jesu 
AabeobareUe for de to Disciple, der gik til Emaus; derfra Klostrets 
Navo. 



Breve fra Prag. 43 

Latioeren«. »Den hellige Paulus skrev Hebraisk til Hebræerae, 
Grssk til Grækerne, til Enhver i det ham forstaaelige Sprog, 
hvorfor skulde jeg da skye at skrive til mine Landsmænd i 
det cechiske Sprog« ^). Under Kong Carls Søn , Kong Ven- 
ceslav IV, der blev, hvad Tydskerne have kaldet en »Stock- 
bohme«, og hvis Regjering blev dem endnu mindre tilpas 
end Faderens, seer man i Prag den nationale Opposition stedse 
foreges mod de Misbrug, der havde deres Grund i det tydske 
Bjarislokraties Overvægt. En af Kongens Yndlinger stiftede, 
<fa ogsaa Stadens Kirker vare blevne Tydskerne til Deel, alle- 
rede i Aaret 1391 det saakaldte Bethlehemskapei, hvor Hus 
senere optraadte, for Prædikener i IVlodersmaalet'), og den 
oationale Følelse var nu ogsaa bleven saaledes styrket og den 
nationale Dannelse saaledes voxet, at man tillige almindeli- 
;^en opbragtes over, at Techerne endnu ved Rigets Universitet 
skulde staae aldeles tilbage for Udlændingerne. »Ved det 
pragske Universitet«, saaledes forklarede Magister Hieronymus 
fra Prag senere paa Konciliet iConstanz, »var Fleertallet Tydskere, 
<ier erholdt de kirkelige Præbender, medens Bøhmerne Intet 
itavde, saa at, naar en Bøhmer havde opnaaet Graden og ikke 
havde Andet at leve af, var han nødt til at drage til Lands- 
byerne og Kjøbstæderne og bestyre disses Skoler for saaledes 
at friste Livet.« Det kom nu ofte paa forskjellige Steder 
baade i og udenfor Prag til blodige Stridigheder mellem de 
lodfødte og Fremmede. I Anledning af en saadan Strid paa 
Frugttorvet i Prag i Aaret 1406, hvor Adskillige af begge 



*) Weoslg, Studien ul^er RiUer Thomas vod Sutny. Ein Bellrag sur 

eoTopåiscben Gultargeschicble. Lelpslg. 1856 
h BygDlngen ble? ifølge et keiserligt Hofdekret nedrevet 1 Aaret 1786; 

den dertil førende* Dominikanergade har i Aaret 1870 faaet Navnet 

•Husgadeu«. 



44 Breye fra Prag. 

Partier dræbtes og Flere saaredes, lode Tydskerne sig forlyde 
med, at de vare i Stand til at fordrive alle Bøhmerne fra Prag, 
men da Prag tre Aar efter virkelig blev Vidne til en formelig 
Udvandring, var det dog ikke Bøhmerne, der kom til at vige 
lladsen. Det blev tvertimod ret iøinefaldende , hvorledes det 
var "den bøhmiske Nationalitet, der havde vundet i indre Styrke. 
Kong Venceslav IV var en Fyrste med store aandelige 
og sædelige Mangler; som et lille Barn var han bleven Konge, 
og som et luneftildt, forvænt, opfarende Barn regjerede han 
ogsaa i sin høiere Alder; men han følte dog for Bøhmen, og 
lige indtil sin Død bevarede han hos den største Deel af sine 
Undersaatter en ubestridelig Popularitet. Anderledes var der- 
imod Forholdet i Tydskland. Ligesom sin Fader skulde 
han ogsaa være Tydsklands Overhoved eller, som man den- 
gang sagde, »romersk Konge«, men Tydskerne, der kaldte 
ham »der faule Wenzel«, kunde ikke udholde ham. Oprørerne 
ved Rhinen afsatte ham i Aaret 1400 og kerede i hans Sted 
Ruprect af Phalz. Derved nærmedes Venceslav til Cechernc, 
og Nærmelsen forøgedes, da han under det pavelige Schisma 
vilde forblive neutral mellem begge Paverne, Gregor XII i 
Rom og Benedikt XIII i Avignon, og søgte at bevæge Uni- 
versitetet til det Samme ; thi ved dette viste alene den bøhmiske 
Nation sig villig til at tiltræde Neutraliteten. Af denne Stil- 
ling benyttede sig Magister Jan IIus og hans Venner. I et 
ældre tydsk Skrift for Ungdommen kunde man læse: »Freue 
Dich, deutscher JCingling, denn aucb Huss var ein Deutscher«^); 



') Kobl Ulstaaer naivt, hvor han taler om Hus: >lch hatte ihn, bevor 
Ich nach Bohmeo kam, immer ohne weiteres fur eioen ehriicheD 
Deutachen genommen. Erst in Bohmen gieng mir daruber ein Licbt 
auf.« Hundert Tage auf Reiaen in den dsterreiehiacben Staateo. 
Dreaden und Leipzig. 1842. I, 110. 



Breve (n Prag. 45 

men i Virkeligheden var han alt Andet end en Tydsker, han 
rar endnu mindre en Tydsker end Copernicus, som Tyd skerne 
ogsaa have pleiet at tage til Indtægt, Hus var en éechisk 
htriot, en ægte Slaver. Hans Fødested var Flækken Husinec 
vedPlavnitz, ved den baierske Grændse, i Nærheden af Thomas 
af Stitoys Hjemstavn, og han var allerede i Aaret 1401 bleven 
vaigi til Dekanus af det pragske Universitets philosophiske Fa- 
kultet og i Aaret 1402 første Gang bleven iført Rektor- 
vsrdighedens Insignier. I Forening med addre indflydelses- 
rige Mænd af sit Parti vidste han gjennem Kongens Omgivelser 
at bevæge denne til en saadan Forandring af Universitetet, at 
fra na af den bøhmiske Nations Overvægt blev sikkret. Kongen 
lod sig efter at være bleven gjort opmærksom paa, at de 
Fremmedes Overvægt ikke beroede paa noget lovligt Statut, 
men kun paa Sædvane, og stod i ligefrem Strid med, hvad 
der fandt Sted ved Universitetets Mønster, Hølskolen i Paris, 
efter nogen Vaklen overtale, og den 18de Januar 1409 ud- 
kom det kongelige Dekret om Omordningen af Stemmegivnin- 
gen ved Universitetet i Prag. Trods Kongens Befaling nægtede 
dog Tydskerne at adlyde, ja de tilfredsstilledes ikke engang, 
da Kongen og hans Raader, for at stifte Forlig, viste sig 
tilbeielige til at tage det skjæbnesvangre Dekret tilbage og 
ti) at gaae saa vidt i Koncessioner, at en Bøhmer kun hver 
(j^g skulde vexle med en Tydsker i de offentlige Embeder, 
- og navnlig Rektoratet og Dekanaterne det ene Halvaar 
tilfalde en Bøhmer og det andel en Tydsker. Da under denne 
Bevægelse Universitetsaaret var udløbet, og et nyt Rektorvalg 
skulde gaae for sig, vægrede den afgaaende Rektor, den tydske 
Magister Henning Baltenhagen, sig ved at lade Valget fore- 
tage, ligesom han undslog sig for at udlevere sit Embedes 
Insignier. Det blev da tilsidst nødvendigt at anvende Magt, 



46 Breve fra Prag. 

Og soDi kongelig Komaiissarias mødte en Ven af Hus, Bøh- 
mens Overlandskriver Hr. Nicolaus Lobkovic paa Universitetet, 
hvor han endelig bragte Baltenhagen til at udlevere Rektor- 
seglet, Matriklerne og Nøglerne til Bibliotheket og Kassen. 
Da var det, at de tydske Professorer og Studenter, der skrift- 
ligen havde forpligtet sig indbyrdes til ikke at taale, at den 
hidtilværende Afstemningsmaade blev forandret, og erklæret 
den for æreløs, der indvilligede heri, til Fods, til Hest og 
til Vogns skareviis udvandrede fra Prag. Paa en eneste Dag 
talte man over to tusinde Afreisende; det hele Antal af de 
Bortdragende angives forskjelligt, med størst Sandsynlighed til 
fem Tusinde^). Fra de tydske Borgeres Side, der ved denne 
Udvandring mistede en stor Deel af deres Næring, gjorde man 
især Hus bittre Bebreidelser i denne Anledning, men Bøh- 
merne glædede sig over, at man nu ikke længer behøvede at 
lade sig beherske af de Fremmede, det blev endog bestemt, 
at herefter skulde enhver Student ved sin Indskrivning sværge 
del bøhmiske Rige Troskab. Hus blev i Aaret 1409 anden 
Gang valgt til Universitetets Rektor, og saafremt man tør troe 
en af de edelige Vidneforklaringer, der senere bleve afgivne 
mod ham paa Konciliet i Gonstanz, skal i en af de Prædikener, 
som han dengang holdt i Betlehemskapellet i Prag, disse Ord 
have forekommet: »Lader os prise Gud, den Almægtige, fordi 
vi have udelukket Tydskerne og have seiret« ^). 



^) Tomek, Gescbichte der Prager (Joiversllåt. S. 69. 

') Weoceslaufl de Wodierad, publicus notarius, inter cetera sub jura- 
mento deponit, primo quod audivit ex ore Magistri Hus lo serinone ad 
populum prædicantis et dlcentis: Pueril laudetur deus oroDipoteits, ^uta 
TeuUmicot exdusimus et babemus propositum, pro quo insUUmus, et 8umu.< 
victores. Petri de Mladenowicz Historie de fatis et actis Magistri Jo- 
hauDis Huss Constanciæ, hos Hofler, Gescbicbtscbreiber der Hussiti- 
scben Bewegung in Uoiinnri. Wien 185:J I, 201 Hus har ikke 



1 



Brave fra Prag. 47 

Ligesom Hue med Liv og Sjæl havde knyttet sig til den 
nationale Bevægelse, som han allerede fra sit Livs Begyndelse 
havde foreftindet i sit Fædreland, saaledes havde han ogsaa 
i theologisk Henseende tilegnet sig de kort før hans Fødsel 
farsi af Englænderen John Wicleff imod Pavemagten opstillede 
Grundsætninger. Forbindelserne mellem Bøhmen og England 
xare efter den bøhmiske Prindsesse Annas Formæling (1381) 
med Kongen af England , Richard II , blevne hyppigere , og 
Wicieflismen havde allerede førend Hus's Optræden fundet 
5(7rk Anklang blandt forskjellige af den pragske Høiskoles 
Lærere, især dog kun hos dem af disse, der vare Cecher, 
saa at den nationale Bevægelse snart kunde smelte sammen 
med den kirkelige. Hus var ikke den Første, der forlangte 
Nadverens Meddelelse i begge Skikkelser — denne Fordring 
opstilledes først af en af hans videre gaaende Tilhængere, 
Jacobellus fra Mies, medens Hus allerede var i Fængslet i 
Constanz, hvorfra han imidlertid skrev en Traktat til Forsvar 
for denne Fordring og saaledes bidrog Sit til herefter at gjere 
Kalken til Skjelnemærke mellem Hussiter og Katholiker — , 
men ligesom en af Hus's saakaldte . Forløbere , Præsten ved 
St. Galli Kirke i Prag, Konrad Waldhauser, allerede tidligere 
bavde paastaaet, at Munkene vare blevne deres Forbilleder 
saa ulige, at dersom de hellige Stiftere af deres Regler nu 
igen vilde vise sig blandt dem, da vilde deres Disciple ikke 



modsagt den aoførie AngWelse af Venzeslav af Vodierad, meo hans egne 
Yttrioger 1 Cooatanz aogaaende Tydskeroe lyde bos Mladenovici dog 
kan saaledes: •Dlxl et dico, quod Boeml in Regno Boemiæ secundum 
iegea, ymo aecundnin legem Dei et secondum Instlnctum oaturalem, 
deberent esse prlml in officio in Regni Boemiæ, sicut et Pranclgenæ 
in Regno Franclæ, Theutonici in suis terris«. — •Christus sclt, quod 
plus dillgo bonum Theutonicum, quam malom Boemum, etiam si sit 
frater mens eermanus«. (Hofler. 1, 187, 195). 



48 Brtve fra Prag. 

blot ikke kjendes ved dem, men endog stene dem, saaledes 
havde ogsaa Hus selv som Præst begyndt med at revse 
Tidens Sæder i Almindelighed. Med Kathedret paa Universi- 
tetet havde han siden Aaret 1402 forenet Prædikestolen i det 
nylig opførte Bethlehemskapel , kaldet hertil af dettes Stifter 
og Patron, den kongelige Raad Johan af Milheim, og i denne 
Kirke havde han Dag for Dag seet sin Menighed voxe, seet 
de fornemste Herrer og Riddere samle sig som Tilhørere, 
naar de under de hyppige Landdage opholdt sig i Prag. 
Heller ikke skaanede Hus i sine Prædikener, hvoraf et større 
Tal er blevet os bevaret, sin Tids Geistlighed, der, følende, 
hvorledes den sank i Mængdens Øine, for en stor Deel blev 
hans dødelige Fjende. »Mærker £der«, sagde Hus, »hvad 
der staaer anført i Skriften om Pharisæerne: nAlt det, som 
de sige Eder, at I skulle holde, holder og gjører det; men 
gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men 
gjøre det ikke.« Det Samme gjælder om denne Tids Geist- 
lige, hvis Liv ei formaaer at opvise Lovens Gjerninger.« 
Hus's Optræden var overhoved i Begyndelsen mere af cd 
disciplinær end af en dogmatisk Karakteer. Men idet han 
allerede opstillede den skjæbnesvangre Sætning, at den apo- 
stolske Stols Befalinger ingen Kraft havde, naar de strede 
imod den hellige Skrift, paastod han dog ikke blot, at Paven 
ikke havde Ret til at sælge Aflad for Synd, eller at den 
kristne Kirke ogsaa ret vel kunde bestaae uden Pave og Kar- 
dinaler, men han søgte overhoved saaledes at føre hele 
Kirkens Organisme tilbage til Skriften, at alle de sildigere 
Udviklinger og Institutioner frakjendtes enhver Gyldigbed. 
Aandens Skarphed og Klarhed, den Lethed, hvormed Hus 
vidste at udvikle Kjærnen af ethvert Spørgsmaal for AUes 
Øine, hans store Belæsthed i den hellige Skrift, den Fasthed 



Breye fra Prag. 49 

0^ hensynsløse Kjækhed, hvormed han gjorde sine Lsre- 
sstBinger gjsldende, havde tidlig givet denne blege, fine og 
«kjøiuie Personlighed en Overvægt over hans ligesindede Kol- 
legaer og Samtidige. Dertil kom Karakterens mægtige Alvor, 
et fromt Sind, en Livsvandel, hvorpaa selv de bittreste Fjender 
ikke kande finde Noget at udsætte, og saa den glødende Iver 
for Forbedring af de kirkelige Tilstande. Moaskee blev dog 
Hus fn Slutning til Slutning dreven noget for vidt under 
åen Enkeltes Kamp mod den bestaaende Autoritet; maaskee 
orersaa han ikke fuldkomment alle Konsekventserne for Sam- 
fuodet; maaskee har hans største Landsmand i Nutiden, Pa- 
lacky, ikke Uret, naar han i sin klassiske Historie ved Siden 
af sin Ophøielse af Hus dog ikke blot tillægger ham for 
meget Hensyn til Popularitet, men tillige troer allerede tidlig 
i hans Karakteer at skimte den Ærgjerrigbed, der betragter 
Martyrkronen som det høieste Maal for et Menneskeliv^). 
Jeg drister mig paa dette Sted ikke til derom at yttre nogen 
Mening. Derimod skal det her ikke forbigaaes, hvorledes 
Hus gav sit slaviske Folk en bøhmisk Bibeloversættels^ , gUer 
rettere en Revision af en bøhmisk, fra det fjortende Aar- 
bundrede stammende Bibeloversættelse, hvori han, der var 
en stor Purist, med megen Iver rensede Sproget for de Ger- 
maoismer, der havde indsneget sig i det Cechiske, opfyldt, 
^m han var, af den Overbeviisning, at Sammenblandingen af 
Sprogene hang sammen med Halvhed og Karakteerløshed baade 
i Tænkemaade og Sindelag. 1 Bibeloversættelsen og i alle 
sine Skrifter opstillede han den Retskrivning, der, udmær- 
kende sig ved Simpelhed, Bestemthedf og Konsekvents, endnu 
er den gjældende og først i den nyeste Tid har ladet enkelte 



^) Pahcky. Geschichte von Bdhmen. Prag. 1836-1867. 111, 1, 215 

i 



^ breve fra t^g. 

Forandringer synes nødvendige M- Og saaledes trængte, skjønt 
ikke uden stadig Modstand fra Pavemagten, hvis Buller havde 
fordømt Wicleffs paany opstillede Læresætninger, eller fra 
Erkebiskoppen i Prag, der under Klokkeklang fra alle Byens 
Kirker havde ladet alle overkommelige Skrifter af Wicleff brænde, 
trods de kirkelige Banstraaler den hussitiske Reformation efter- 
haanden igjennem i alle Retninger; den fandt Indgang hos 
Kvinderne, endog en Deel af Geistligheden knyttede sig til 
den, og Hus var allerede den meest populære Mand i Bøhmen, 
da han modtog Indbydelsen til Konciliet i Gonstanz og, led- 
saget af bøhmiske Magnater og sikkret, som man meente, ved 
et ham tilsagt Leidebrev af Tydsklands Overhoved eller «den 
romerske Konge«, modig begav sig derhen. 

Enhver veed, hvorledes det store Koncilium i Gonstanz, 
hvis tusinde Prælater og to tusinde Doktorer skulde skaffe 
Kristenheden een Pave i Stedet for dem, der stredes om den 
apostoliske Stol, og tillige atter forsøge paa at forene Orien- 
tens og Occidentens Kirker, med fortrinlig Iver valgte at be- 
skjæftige sig med de bøhmiske Religionsanliggender; hvor 
tragisk Modsætningen strax lagde sig for Dagen mellem Hus, 
der gjerne vilde lade sig belære, hvis man kunde overbevise 
ham, og Kirkeforsamlingen, der vel villig indrømmede Feil 
og Synd hos Kirkens enkelte Medlemmer, men dog troede 
paa Ghristi og den hellige Aands Nærværelse i, hvad den al- 
mindelige Forsamling meente og vilde, og som lige over for 
Mængdens Uvidenhed og Daarlighed kun saa en Afgrund 
aabne sig ved den af Hus forfægtede Ret for den Enkelte; 
hvorledes Hus blev fængslet og, trofast indtil det Sidste, 



') Maglstri JoanniB Hua Orthographia bohemiea. Edidit A. A. Sembert' 
VlDdlboQS. Ib57. 



BreTé fra Prag. 51 

saaledes, som han havde levet: han kunde ikke, som 
baos Ord lede, tilbagekalde, tda han maatte frygte derved at 
Mive sin Samvittighed utro, at staae fur Gud som en Løgner 
og at forarge sine Tilhørere«, men »for den Sandhed, som 
ban bavde erkjendt, lært og prædiket i Livet, vilde han dee 
en glad Død.« Det turde derimod være Flere ubekjendt, 
\\>orte<les Østrigs katholske Historieskrivning endnu udtaler 
&ig om den bøhmiske Reformator. Constantin Hdfler fordøm- 
mer i sin Samling af Kildeskrifterne ikke blot ubetinget den 
M flassitisme som »et modbydeligt Phænomen«^), men ud- 
b/er ogsaa som sit Haab, at det er lykkedes ham »at gjere 
CDde paa Udpyntningen af den historiske Dukke, som man 
behager at kalde Hus«; dennes Mangel paa præstelig Lydig- 
bed og Inddragen af Mængden i de store Spørgsmaal maa 
tfler ham kun betegnes som en Hovmodigs, en Afsindigs 
%miDg. Joseph Helfert slutter en Biographi af Hus med 
^isse Ord om OiTret: tNu blev Tegnet givet. Brændestablen 
stod øieblikkelig i lys Lue, Flammer og Røg kvalte Stemmen 
paa den Psalmer syngende og mod Himlen skuende Martyr 
for Løgn og Ulydighed« ^). Det er betegnende for Forholdene, 
&t Hdfler, en tidligere Amanuensis af Gorres og Forfatter til 
"Die deutscben Påbste«, netop fra Munchen er bleven ind- 



' Er itt durch und darch eloe widrlge historiscbe Erscheinung. — Das 
Weien des HassiUsmus bestøDd in der Aufwiegelung der cohen Mas- 
Mn. Hdfler, Geschichtschreiber der bussiUschen Beweguiig in Bobmen. 
III. 203 204. At Hdfler har en gjennemgaaende Tilbviciigbed Ul at 
Dcdssuc og nedværdige det bøhniisli-slavislie Element og til at ophøie 
ug forherlige det bøhmisk-tydske , og at han derved har givet sig en 
Msngde Blottelser, er blevet paavllst i et eget Skrift: b'm Geschicbte 
(les Hnssllentbums und Prof. Constantin Hofler. Kritlsche Studien von 
Dr. Pram Palacky Zweite Auflacre Prag. 1868 

') Helfert, Hus und Ulerooymus. Studie. Prag. 1853. S. 332 

4* 



52 Bre^t fra Prag. 

kaldt til at overtage det historiske Professorat ved Bøhmens 
Universitet, og at Belfert, en ung bøhmisk Tydsker, indtil 
Aaret 1848 Professor ved Universitetet i Krakau, efter at have 
været Medlem af den østrigske Rigsdag, senere er bleven 
Understatssekretær i Ministeriet for Kultus og ofifentlig Undcr- 
viisning og Aaret efter hiint Skrifts Udgivelse blev ophøiet i 
Friherre-Standen eller blev »Baron«. 

Da Efterretningerne om Hus's Mishandling og Mord kom 
til Bøhmen, blev Sagen strax blandt Cecherne almindelig op- 
fattet som en væsentlig Følge af Tydskemes gamle National- 
had, af deres nedarvede Uvillie og Foragt for Alt, hvad der 
stammede fra Bøhmen. Hus betragtedes ikke blot som en 
religiøs, men ogsaa som en national Martyr, og Ingen vil 
kunne paastaae, at denne Opfattelse var uden al Grund. Lige 
fra Begyndelsen af Hus's reformerende Virksomhed havde 
det ogsaa i theoiogisk Henseende været Tilfældet, at medens 
den allerstørste Deel af den bøhmiske Nation, ikke blot ved 
Universitetet, men ogsaa i Stæderne og paa Landet, var for 
ham og hans Venner, havde han derimod for sine nye Lære- 
sætninger kun fundet faa Tilhængere blandt Tydskerne. Skjønl 
vistnok den bøhmiske Folkeaand i sine Dybder altid udmær- 
kede sig ved Phantasi, ved religiøs Opløftelse af en noget mørk 
Farve og ved inderlig Følelse, var Grunded til Modsætningen 
dog neppe, som Jordan gjerne mener, at Tydskerne dengang 
i Almindelighed vare mindre dannede og mindre modtagelige for 
de kirkelig reformatoriske Ideer end Cecherne, men nærmest 
vistnok kun denne, at den hele Bevægelse i Bøhmen ikke 
blot rørte sig paa det kirkelige Omraade, men ogsaa havde 
den antitydske Retning. Da de tydske Professorer og Stu- 
denter havde foretaget deres store Udvandring fra Prag, og 
Tydskheden i Bøhmen erhoMt det første mægtige Stød, gjen- 



Breve fra Prng. 53 

Aéinbrødes ogsaa den Uoveddæmning, der hidtil havde modsat 
>ig den religiøse Bevægelse. Men endnu forblev dog i flere 
Åar det tydske Element i Overvægt i Stæderne, hvor de fleste 
af Raadhusene endnu vare besatte med Tydskere, og Byretterne 
havde tydske Dommere, der oftest kun ved Hjælp af Tolke 
fontode Landets Sprog, — omtrent som det nu igjen gjæl- 
<kT om flere Retter i Bøhmen. Saaledes havde Tydskerne 
allerede efter Hierarkiets første Bansættelser og Interdikter 
mod flussitismen kunnet finde Leiligheder nok til at vise 
dfns Ugunst ogsaa mod Hus s Stræben i kirkelig Retning, 
/orJDden han drog til Constanz. Kommunalbestyrelsen i 
Prag havde til Exempel allerede i Aaret 1412 ladet nogle 
unge Bøhmere, Tilhængere af Hus, der i tre forskjellige Kirker 
Imde afbrudt de Prædikanter, som opmuntrede til at kjøbe 
AOad, tage til Fange og i al Hurtighed henrette. En gammel 
kreoikeskriver (Continuator Benesii), der selv som Øienvidne 
var tilstede, bemærker udtrykkelig ikke blot, at Soldaterne, 
af hvilke Bøhmerne førtes til Raadhuset, vare Tydskere, men 
at ogsaa Raadsherrerne vare Tydskere ^). For disse havde 
hele denne Fremgangsmaade nu vistnok ikke anden Følge, 
end at Kongen derefter ved en Forordning af 21de Oktober 1413 
lod gig bevæge til ogsaa at ydmyge Tydskheden paa Raad- 
buset, idet han fastsatte, at i Fremtiden skulde hver Nation 
til de atten Raadsherrepladser foreslaae ham fem og tyve 
Kandidater, hvoraf han da vilde vælge ni Raader, men det 
tydske Element beholdt dog endnu nogen Tid en faktisk Over- 
lægt af Magt, hvoraf man ikke undlod at gjøre Brug. Da 
KonciUet optraadte Qendtlig mod Hus, vare ogsaa flere af 
de tydske, i Aaret 1409 fra Prag udvandrede Professorer ilede 

S Scriptore« Rerum Uobeoiicaruiii. 111, 17. 



54 Breve fra Prag. 

til Constanz, og i BøhmeD tilskrev man deres VidneforklariD- 
ger en betydelig Indflydelse paa Processen mod deres person- 
lige Fjende. Allerede ved den første Efterretning om Huss 
Fængsling havde derimod Dronning Sophie, KongVenzels stille 
og andægtige Gemalinde, der havde havt Hus til Skriftefader, 
og som holdt sig overtydet om hans Uskyldighed, taget aaben- 
bart Parti for ham, hv(5r lidet hun end ellers pleiede a( 
blande sig i de offentlige Anliggender. Ved hendes Side op- 
traadte andre ligesindede Kvinder, tildeels af den høieste Adel 
i Bøhmen , til Fordeel for Hus , saasom Elisabeth af Kravaf. 
Enke efter Henrik af Rosenberg, Anna af Frlmburg, den 
kongelige Overmøntmester Peter Zmrzlik af Svojsin's Ge- 
malinde, som skal have havt megen Indflydelse paa Koni; 
Venzel, Anna af Mochov, Moderen til den unge Herre af 
Austf, og flere andre, hvoriblandt en ogsaa forfattede et af 
de bøhmiske Forsvarsskrifter for hans Lære, der nævnes som 
det mærkværdigste; hendes Navn findes ikke angivet, men 
denne samme Pragerinde skal endog, som man nu bar op- 
levet det Samme med Kvinder i Amerika, senere oflentlig 
have prædiket i en Kirke M- De bøhmiske Stænder , som et 
Par Maaneder efter Hus's Henrettelse samledes til en talrig 
besøgt Landdag i Prag, gjorde ogsaa høitidelig Indsigelse, og 
de bøhmiske Magnater lode i denne Anledning Konciliet en 
Protest tilstille, der blev udfærdiget i otte Exemplarer, hvor- 
under der hang 452 Segl, og som var saaledes affattet, at 
man en Tid lang i Gonstanz ogsaa tænkte paa at indstævne 
alle disse Riddere og Herrer for Kirkeforsamlingen. »Af reen. 
af Gud befalet Kjærligbed til Næsten«, saaledes hedder det i 



M DobrovBky. Geteblehte der bohmischen Sprache uod ålteren Litteratur. 
Prag. 1818. S. 19a 



Breve fra Pi ag. 55 

Begyndelsen af dette Trudselsbrev, »have vi, ærværdige Fædre, 
sendt Eder flere Breve om vor elskede Præst og Lærer, Ma- 
gister Johannes Hus, hvilke ogsaa ere blevne forelæste i 
Eders Forsamling. Men I have, som vi høre, ladet disse 
Breve kaste i Ilden og fordømt den ærværdige Magister, uden 
at han var bleven overbeviist om nogen Vildfarelse, blot efter 
oodgUbsfulde Angivelser af hans og vore Fjender og For- 
rsdere, og ombragt ham, Alt til vor, til Kongeriget Bøhmens 
og Abrkgrevskabet Mæhrens evige Krænkelse og Skjændselt^). 
/ hele Landet talte man kun om, hvorledes Hus, da Dommen 
/orkyndtes ham, og han holdt den Tale, hvormed han tog 
Afsked fra dette Liv, medens han gjentog, hvorledes han fri- 
villig var kommen til Konciliet, i Tillid til sin Uskyldighed og 
til det ham givne Tilsagn om fWt Leide, havde fæstet sine 
Øine saaledes paa den romerske Konge, at denne, der nu 
selv havde tilskyndet Kirkens Fædre til at fordømme Hus, 
var bleven blodrød i Kinderne. Allevegne i Bøhmen cirku- 
lerede det Brev, hvori Hus fra sit Fængsel, faa Øieblik 
førend den marterfulde Død, sendte sine Landsmænd sit Levvel 
og bad dem om at vedblive paa den betraadte Vei. Man 
glemte ikke at fremhæve, hvorledes man i Constanz, da Hus 
fertes til Retterstedet, af Frygt for et Befrielsesforsøg fra de 
derværende Bøhmeres Side, havde ladet ham være omringet 
if et Tusind Bevæbnede, eller hvorledes man heller ikke havde 
DQdladt at kaste Asken fra Baalet i den forbistrømmende Rhin, 
at den her kunde opløses som Floden selv i Havet, af Frygt 
for, at den ellers som en Relikvie kunde være bragt til Bøh- 
men. Yderligere næredes igjen Forbittrelsen, da Konciliet i 
Constanz ogsaa havde ladet Disciplen dele Lærerens Skjæbne, 



*} PålaeU, iaesehiehte vod BobraeD Ul, 1, 374— S76. 



56 Breve fra Prag. 

da Magister Hieronymus fra Prag, der ved Efterretningan om 
Hu8*s Fængsling havde villet ile denne til Hjælp, ogsaa var 
bleven gjort til Fange, dømt og brændt. Paa Eirkeforsamlin- 
gens Dekreter, hvorefter Universitetet foreløbig skulde suspen- 
deres, alle dets Forelæsninger indtil videre ophøre, de af det 
meddeelte Grader ingen Gyldighed have, alle Tilhængere af 
Hus Qernes fra Kirkerne , og alle hussitiske Skrifter tilintet- 
gjøres, svarede Universitetet kun med et Vidnesbyrd om, hvor 
reen og pletfri Hus^s Vandel havde været, og for det éechiske 
Folk blev han nu efterhaanden stedse mere næsten GJenstand 
for en Art af Kultus ; han blev betegnet som en hellig Joban- 
nes, et Udtog af det bøhmiske Øienvidne Peter af Mlade- 
novics tro Beretning om hans Død i Gonstanz blev som et 
»Evangelium de passione sancti martyris Johannis Hus« paa 
hans Henrettelses Aarsdag forelæst ved Messen, og saa længe 
dyrkedes han som en national Martyr, at, som man har an- 
taget, Jesuiteme mere end to Aarhundreder efter, da Landets 
gamle Erindringer allevegne med Vold vare blevne trængte 
tilbage og indhyllede i Dunkelhed, endnu fandt det hensigts- 
mæssigt i Stedet for det blegnede Sagn om Jan Hus at ind- 
skyde Legenden om den hellige Johannes Nepomuk, til hvis 
Billedstøtte paa ^den gamle Bro« man nu paa denne Helgens 
Fest, den 16de Mai, valfarter fra hele Bøhmen '). Men medens 



M Mikowec, Briefe des Johan Hus lu KoDstanz. Uebersetzt und mit 
Anmerkungen verseben. Leipiig. 1849. S. 49. Abel, der senere optog 
og udviklede denne Mening, har som et Sidestykke henvitst til den 
Maade, hvorpaa Slavernes hedenske Gud Svantevit blev til Sanctus 
Vitus, den hellige Vitus, til hvem ogsaa den paa Hradschin 1 Aaret 
9S4 grundede Kirke blev indviet, og efter hvem Domkirken endnu kaldes. 
(Die Legende vom heillgen Johan von Nepomuk. Elne geschichtUche 
Abhandluna ans dem Nachlass von Dr. Otto Abel. Berlin. 185&. S. 7.)- 
Imod bele denne Anskuelse udtaler H&fler sig i: Gesehlchtschrelber der 
Hussitiscbeu Bewegung io Bdhmen. 1, p. XLV-XLIX. 



Breve fra Prag. 57 

IjsreeD af det éechiske Folk snart var beredt til at optage 
deo Bandske, som Kirkeforsamlingen havde kastet, viste der- 
imod de i Bøhmen levende Tydskere, med faa Undtagelser^ 
gig som dennes villige Redskaber. De ønskede gjeme at 
lokke alle de hussitiske Skoler, efter at dét idelig kom til 
Rivninger mellem den tydske og den bøhmiske Skoleungdom, 
•hionf hiin sang latinske Sange, efter hvad der var Skik ved 
TvdsUmes Gudstjeneste, denne bøhmiske efter WiclefBternes 
Bnifi, og den nationale Rivning mellem begge Nationaliteter 
tiltog derfor bestandig i Heftighed, indtil Stormen, som Kong 
Veozel for sildig frugtesløst havde forsøgt at besværge, endelig 
udbrød faa Dage førend hans Død. I de samme Dage, da der 
paa Taborbjerget i den største Orden holdtes en Folkeforsamling 
af 42,000 Cecher, der fra alle Sider rykkede processionsviis 
frem under talrige Faner, med det hellige Sakrament foran 
^^i og ber svore at blive trofast ved den af Hus prædi- 
kede Lære, vare Raadsherreme i Prag endnu uforsigtige nok 
Ul at optræde imod en politisk Demonstration i Hovedstaden. 
Eo stor bussitisk Procession, der med Sakramentet foran sig 
her passerede Raadhuset, blev uden for dette standset af 
Raadets Tjenere, og fra Taget skal man tillige have ladet 
Stene nedkaste paa Mængden, i hvilken en bussitisk Præst 
bUndt Andre blev truflen. Da bryder et Oprør løs, væbnede 
Hobe ile til fra alle Sider, og i Spidsen for dem sætter sig 
den snart vidt og bredt navnkundige, dengang eenøiede og 
tilsidst blinde Ridder Jan Zizka af Trocnov — der tidligere 
havde gjort Tjeneste ved Kongens Hof og allerede i Aarel 
1410 med andre bøhmiske Frivillige væsentligen bidraget til 
Polakkernes Seir over de tydske Riddere i Slaget ved Tannen- 
berg — som nu herefter blev et personiflceret Udtryk for den 
bøhmiske Folkebevidsthed. Folkeskarerne stormede Raadhuset 



58 Breve fra Prag. 

Og kastede Borgermesteren, Bydommeren, tre Raadsherrer og 
sex Raadstjenere ud af Vinduerne. Landsunderkæmmereren, 
Johan afLazan, der ilede til med tre hundrede Ryttere, vendte 
om igjen ved Synet af den umaadelige Folkemængde, medens 
Seirherrerne hurtig indsatte flre Personer til Førere og under 
Dødsstraf kaldte alle Borgerne til Vaaben. Dermed begyndte 
Hussiterkrigen. Med de katholske Domherrer, Munke og 
Præster flygtede jogsaa de tydske Borgere og Kjøbmænd fra 
Prag, med dem fulgte ogsaa, hvad der endnu var blevet til- 
bage af fremmede tydske Studerende , og den Bygning , som 
Tydskerne i Løbet af fem Aarhundreder havde opført for Tydsk- 
heden i Bøhmen, blev nu aldeles kastet over Ende. 

Som Jødernes Kamp under Makkabæerne ikke blot havde 
været en Religionskrig, men ogsaa en Nationalkrig, saaledet^ 
gjælder det Samme om Cechernes Kamp under deres hussi- 
tiske Anførere. Under den snart indtrædende indre Tvedragt 
i Bøhmen mellem de saakaldte Calixtinere og Taboriter, der 
ikke adskiltes alene ved Afvigelser i de religiøse Meninger, 
men ogsaa ved den gjensidige Antipathi mellem aristokratisk 
og demokratisk Sindelag, stode dog Partierne i samme Mod- 
sætning til Tydskerne ; Bøhmens haardnakkede Krig mod 
Tydskland var en Nationalkrig fuldt saa vel som den sam- 
tidige, langvarige Kamp mellem Englænderne og Fransk- 
mændene, der gjorde Jeanne d'Arc's Navn udødeligt, eller som 
den Strid om Slesvig mellem Nordtydskland paa den ene Side 
og Danmark, Sverrig og Norge paa den anden, der gjorde, 
at ingen skandinaviske Korsfarere optraadtc mod Bøhmen, 
endskjønt Pave Martin V i Aaret 1427 udtrykkelig opfordrede 
Kong Erik til Bistand. Hvad man i vore Dage har betegnet 
som •Panslavisme«, fremtræder allerede under Hussiterkrigen i 
politiske Bestræbelser for at forene Bøhmen og Polen til eet 



Breve fra Prag. 59 

Statsforbund; omvendt fattes det ikke paa Vidnesbyrd om, 
liforiedes de tydske Korsfarere dengang udtrykkelig havde 
forbundet sig til at udrydde det slaviske Sprog i Bøhmen og 
efter dettes Erobring havde i Sinde at udstykke det i en Mængde 
smaa selvstændige Fyrstendømmer og Grevskaber og ikke læn- 
ger M tillade det at være elier at kaldes noget Kongerige i). 
M«n det forholdsviis saa lille Land fandt dog vidunderlige 
Bjrlpemidler i sit eget Skjød, og Jan Zizka og senere Præsten 
iVotop Holy eller »den Skaldede«, ogsaa kaldet Prokop »den 
Store •, dreve i Ordets egentligste Forstand atter og atter med 
^f frygtelige hussitiske Vaaben Tydskerne skareviis tilbage 
over de bøhmiske Bjerge. I den Førstnævnte, i hiin vidunder- 
lige, aldrig overvundne Zizka, der ikke blot udrustede sine 
Krigere til Forsvar for den nye Kirke, meh ogsaa, som det 
af ham forfattede Krigsreglement bevidner, for den cechiske 
Nation, havde denne især fundet en født Hærfører, hvis over- 
legne Krigskunst vidste at gjøre Bøhmens nye, med Skyts 
besatte Vognborge til ypperlige Støtter for hans med Køller 
og jembeslagne Pleile rustede, under Psalmesang til Slagene 
gaaende Hære. Efter at Hussiterne i syv Aar i Træk havde 
tiibageslaaet alle de gjentagne Angreb paa deres Land, kom 
<ie til den Erkjendelse, at endog den seirrigeste Defensivkrig 
ikke vilde føre dem til deres Maal, Fred med Naboerne, og 
i Aaret 1427 lode de da Krigen antage en ny Karakteer, idet 
^ nu begyndte systematisk at hjemsøge Fjenderne i disses 
egne Strækninger. Det var under disse ødelæggende Tnvasio- 
oer, der førte Hussiternes uovervindelige Faner vidt omkring, 



M Herom miDdcs den holieDioIlernske Fyrste Albrecht Acbllles endnu af 
deo t)d8ke Retslærde Georg af Heimburg I et Brev af 26de Auguel 
1469, 1 Das kaiserllcbe Buch des Markcrafen Albrecht AchiUes. Heraus- 
gegeben von Dr. GoosUDtin Hofler. Bayreuth. 1850 S. 215—217. 



60 BreTe fra Prag. 

at man ogsaa fandt Evne til at understøtte Polakkernes for- 
nyede Kamp mod de tydske Riddere med saa stor en Kraft, 
at en af de hussitiske Hære i Aaret 1433 endog kunde trænge 
frem lige til Danzig og Oliva, hvor man da ved Mundingen 
af Weicbseifloden feirede usædvanlige Festligheder til Tegn 
paa, at kun Havet havde sat en uoverstigelig Skranke for de 
seirrige Bøhmere ; to hundrede Krigere bleve ved denne Leilig- 
hed slagne til Riddere, og Mange øste Søvand i Flasker for 
at medbringe det som en Erindring til Bøhmen. Tilsidst vilde 
ikke længer Nogen i det af Rædsel slagne Tydskland melde 
sig til Dndertrykkelseskrigen , og Bøhmen feirede en national 
Triumph uden Lige, da det efter saa mange Aars Forløb med 
modtaget Leide sendte sine første Underhandlere, femten Ud- 
valgte af den verdslige og geistlige Stand, ledsagede af et 
stort Følge, til det en Overeenskomst endelig tilbydende Baseler- 
Koncil. Allevegne fra strømmede man paa deres Reise gjen- 
nem Tydskland sammen for at see deres Vogne med de hus- / 
sitiske Tegn og Mærker ; ved deres Indtog i Stæderne stirrede 
Kvinder og Børn fra Vinduer og Tage paa de fremmede 
Dragter, de frygtelige Ansigter og vilde Øine; i Særdeleshed 
pegede man paa Præsten Prokop den Store, der, skjønt ban 
kunde sige om sig selv, at hans Hænder aldrig vare blevne 
plettede med Blod, dog havde vundet saa store Feltslag, for- 
jaget saa talrige Hære, indtaget saa mange Byer og beredet 
Tusinder og atter Tusinder Undergang. At Seiren havde været 
paa den éechiske Nations Side, fandt ogsaa sit Vidnesbyrd i 
den Maade, hvorpaa Kampen senere i Aaret 1436 endelig 
bliver endt. Den i Troessager høieste Autoritet i den ka- 
tholske Verden, det økumeniske Koncil i Constanz, havde 
erklæret Hussiterne for Kjættere og lyst dem i Ban; efter 
sexten Aars grusom Blodsudgydelse erklærede den samroe 



^ 



BreTc fra Prag. 61 

hmi\e Autoritet, dot økumeniske Koncil i Basel, disse af- 
skyelige Hussiter for ^gode Kristne*, for virkelige »Sønner af 
den hellige Moder, Kirken*. Ved de saakaldte Kompactater 
maatte Baseler -Konciliet af Bøhmens Fordringer indrømme 
Nadverens Nydelse i begge Skikkelser eller, som man sagde, 
^lui utraque*' paa alle Steder, hvor den var bleven gjældende, 
og den fuldstændige kirkelige Brug af det nationale Sprog, 
Erobringer, der nu bevaredes i Bøhmen i to Aarhuudreder 
lige indtil Slaget paa det hvide Bjerg. Hussiterkrigen havde 
benriet, at det tydske Element aldeles uddøde i flere Byer, 
ti/ Eiempel i Kuttenberg, Pilsen, Beraun, hvor det tidligere 
havde kunnet holde det cechiske Element Stangen, og ogsaa 
om bele den paafølgende Periode lige indtil Aaret 1620 gjæl- 
der det, atTydskheden nu atter næsten var aldeles fortrængt, 
flvad der blev tilbage bevarede imidlertid ogsaa fremdeles 
den religiøse Modsætning, for saa vidt Tydskerne i Bøhmen 
nærmest vedbleve at staae paa Katholikernes Side, medens 
den aldeles afgjørende Majoritet af Cecherne kun bestod af 
•Dtraquister*. Bøhmen fik atter slaviskfødte Konger i Georg 
Boczek af Podébrad (udt. Podiebrad), hvis Arm viste sig saa stærk, 
som hans Hoved var klart og hans Hjerte ædelt, i Vladislav H og 
i Ludvig I ; ligesom næsten hele Borgerstanden nu var bleven 
bøhmisk, var ogsaa Adelens Nationalfølelse bleven gjenoplivet, 
issr derved, at Ridderstanden eller den lavere Adel var kom- 
men til forøget Magt og Betydning; og endnu kalde Cecherne 
<len Periode, der strækker sig fra Hus indtil Nederlaget paa 
det hvide Bjerg, for deres Sprogs Guldalder. 

Det er til denne Periode, til den vidunderlige Reaktion 
mod Tydskheden, der atter gjorde Bøhmen bøhmisk, efter at 
det allerede næsten var blevet halvt tydsk, at Cecherne hidtil 
saae tilbage, naar de nærede Haab om bedre Tider efter deres 



62 BreT6 fra Prag. 

nuværende nationale Undertrykkelse. Tidsrummet fra Aaret 
1409 til Aaret 1620 er Cechernes Stoltbed; de ere fortrolige 
med dets mindste Detail, men man træffer almindelig den 
Mening herskende hos dem, at hele den store hussitiske Be- 
vægelse ikke i Udlandet har faaet den Plads i den almindelige 
Historie, som den fortjener. De ere gjerne villige til at lade 
den nyere Historie begynde med Reformationen, men de be- 
tragte det som en Eensidighed at ville skrive Tydsklands 
Historie i Reformationstiden med fuldstændig Omgaaen af 
Reformationens hussitiske Periode >). For dem er den tydske 
Keformationsbistorie ikke den hele Reformationsbistorie, men 
kun en Deel af Reformationens Historie, der uden den anden 
eller slaviske Deel ikke vil kunne værdiges fuldstændig. Be- 
tænker man, hvorledes Luther, da hans Reformation begyndte 
i Sachsen, i det nærliggende Bøhmens utraquistiske N'ational- 
kirke allerede kunde see saa væsentlige kirkelige Reformer 
gjennemførte og anerkjendte i hundrede Aar — medens Hus 
i Begyndelsen af det femtende Aarbundrede ikke havde« nogen 
Forgænger,' hvis Ideer seirrig vare trængte igjennem — , syaes 
Sandheden indlysende. 1 Tydskland havde det vistnok, me- 
dens de mange Korstog foretoges mod Hussiterne og endou 
lang Tid derefter, kun været Undtagelser, naar nogle faa 
Præster eller Geistli'ge paa enkelte Steder havde taget Parti 
for Hus og Hieronymus og fordømt disses grusomme Hen- 



') Saaledes bar ogaaa Palackf nu bemærket: »Wenn Ranke die deutscbe 
Reformation scbilderte, obne der vorbergegaogenen bdhmlscheo aoch 
nur xu gedenlLen, bo halte ieb dafur, dasa setn sooat rolt Recbt ge- 
priesener PragmaUsmua dennoch nlcbt alle die Momente nmfaast und 
in Krwågnng gexogen hat, welche Im Verlauf der deutschen Reformatioo 
wirlLsam waren*. Ole Geachichte dea Hussitenthuma. S. 160. 



Breve tn, Prag. g3 

rvtteise, der nu skulde blive deres egen Lod^), og Luthers 
sidre Landsmand, den bekjendte Digter og Historiker Konrad 
' eltes, der kun døde ni Aar førend Luther opslog sine Theses 
i Wittenberg, spotter endnu over den Vægt, som Bøhmerne 
lagde paa Kalkeu som paa et Nationalsymbol, og tolker 
m Foragt for de bøhmiske Geistlige , fordi disse prædikede 
\ deres Hjemstavns Sprog. Men det ligger nær at tænke 
Mg Lvttier selv i modsat Retning paavirket af Bøhmens 
Exempel. Om hans Theses skrev Dr. Eck allerede 1518, at 
•de gmagte af Bøhmen«, og allerede Aaret efter seer man 
I121D knytte Forbindelser med Utraquisterne i dette Land. 
l>eii Forskjel lader sig vel ikke oversee, at Hus især havde 
betonet Nødvendigheden af de gode Gjerninger og endnu 
ikke havde opfattet Re tfærdiggj øreisens Væsen saa dybt som 
Reformatorerne i det sextende Aarhundrede, der grundede 
(ieo paa Troen alene, men efter at Hus saa tidlig var bleven 
>taDdset i sin reformatoriske Virken, var dog ogsaa i Bøhmen 
fttrst ved Taboriterne og siden især ved de saakaldte »bøhmiske 
Brødre« det protestantiske Lærebegreb i det Hele taget alle- 
rede blevet udviklet længe førend Luthers og Galvins Dage. 
^om Clrik Hutten senere ikke kjendte noget høiere Ideal end 
^izka, Munkenes frygtelige Fjende, saaledes har Luther selv 
i sin Kommentar til Jesaias engang udtalt sig saaledes: »Det 



Af den aoferte Grund bræodes Prssten Ulrich Grunsleder fra Vohen- 
itraass 1420 i Resensburg, ligeledes sammesteds i Aaret 1422 Præsien 
Heinrich Ratgebe fra GoUia, i samme Aar i Magdeburg Magister Jacob 
Bremer fra Verden og endnu i Aaret 1466 Præsten Grove Johannes 
Marqaard \ Meldorf. Hofler, Geschichtschreiber der Hussltlseheo Be- 
wegung. U, 420—427. 456—457. Bolten, Dltmarsische Geschichte. 
Flensbaig und Lelpilg. 1784. IH, 116. 



54 Breve fra Prag. 

Evangelium, som vi have, det have, som jeg mener, Hus 
og Hieronymus tilkjøbt os med deres Blod«. Setv om man 
aldeles vilde bortsee fra Tydskland, lader det sig heller ikko 
om Hussitismen, skjønt denne endou savnede saadanne gun- 
stige Betingelser, som Bogtrykkerkunsten senere ydede, med 
Foie paastaae, at den aldeles skulde fattes en universalhistorisk 
Side eller den saakaldte verdenshistoriske Betydning. Saa- 
ledes kan man henvise til et mærkeligt Vidnesbyrd af den 
franske Geistligbed, som paa en Forsamling i Bourges i Aaret 
1431 blandt Andet omtaler, hvorledes Beboerne af en vis 
bjergegn i Dauphiné — vistnok Valdensere — ikke blot havde 
sluttet sig til Bøhmernes Kjætterier, men endog udskrevet og 
hævet en Skat, der som Understøttelse var bleven sendt til 
Bøhmen M* Ligeledes har man et Brev fra Pave Martin V til deo 
gamle danske Biskop i Slesvig, Johan Skondelev, der tillige- 
med den unge Biskop i Ribe, Peter Lykke, selv havde over- 
været Konciliet i Gonstanz, hvorved Paven allerede den 19de 
Juni 1421 af Frygt for, at ogsaa Danmark, Norge og Sverrig 
skulde smittes af det hussitiske Ejætteri, overdrager ham at 
udnævne en Franciskanermunk fra ^t Kloster i Odense, Niels 
Johansen (Nicolaus Johannis), til Kjættermester for hele det 
skandinaviske Norden ^). Mange af Polens Stormænd lagde 
ikke Skjul paa deres Forkjæriighed for Hussitismen'), og 



M EUam in Oelpblnatu est quædam porUo Inter niontes ioclasa, qus 
erroribus adhæreos prædicUs Bohemorum jam tributum imposail, le- 
vavit et misit eisdem Bohemis. Maosi, Sacroruin ConciHorain nova et 
amplissima CoUecUo. FlorenUæ. 1757-98. fol. XXIX, 402. 

*) Annales MiDorum seu HIstorla trium ordinum a S. Francisco fDStllu- 
torum. Aactore A. R. P. Luca Waddingo Hlberno. Romæ. 1731 — i5. 
X, 47-48. 

') Krasioøki, Hialolre rellgieuae des penples Slaves. Paris. 1853. p.65— 67, 
:2-74. 114-115. 



BreTO fra Prag. q5 

medens den vandt Indgang hos Cechernes slaviske Nabofolk, 
bragte enkelte af Bøhmens Sønner Vidnesbyrd om den endnu 
langt videre , baade til Vest og Øst. I Skotland blev i Aaret 
1432 Bøhmeren Paul Eravaf, der var kommen derhen som 
Læge, brændt for at have villet udbrede den af Hus og 
Hif^ronymus prædikede Lære^), og hos de byzantinske Grækere 
kunde man i Aaret 1452, medens Tyrkerne allerede stode 
uden for Konstantinopel, her i Sophiekirken see en hussitisk 
Bøluner optræde, som, endnu opirret ved Mindet om Baalene, 
iivorpaa den katholske Geistlighed havde bragt hans Lands- 
fflsod, indstændig tilskyndede de orthodoxe Grækere til at ' 
vedblive med deres Afsky for enhver Tanke om den kirkelige 
Inion med Vestlandenes Katholiker. der dog alene kunde 
aabnet Mulighed for en virksommere Hjælp for den falde- 
færdige Stad 2). At Hussitismen i forskjellige Retninger har 
havt en universal-historisk fietydning, vil af det her Anførte 
allerede være indlysende, og med deres Iver for at faae dette 
ret anerkjendt staae Nutidens Cecher i Virkeligheden ikke 
iieller alene. Det hørte saaledes til Louis Biancas Yndlings- 
DieQinger, at det beroede paa en tydsk Eensidighed, naar 
oian begyndte den nyere Historie med Luthers Tid i Stedet 
for med Hus's, og selv om man ellers gjerne undgaaer at 



' •MiSBua fult ab hereUeis PrageDsibos de Bohemla ad Inflcied6um 
regnum Scoticum«, hedder det i Beretoingen i Johannis de Fordun 
ScoUchroDicon cum supplemeotis et coDtinuatione Walteri Boweri, in- 
salæ SaocU Columbæ Abbatia. Edinburghl. 1752. fol. II, 495—498. 
Eteone skotske Krønikes samUdige Karakteristik af de forskJeUige hus- 
sitiske Sekter bar nndgaaet cechiske Granskeres Opmærksombed. 

') (JberUni Posculi ConstanUnopoleos Lib. 1, v. 498—558 hos Eliisen, 
Anaiekten der mittel- and neagriechlschen Litteratur. Leipaig. 1855— 
1862. III, 36—38. H?ad Bøhmeren under stort TiUøb af Munke og 
Lægfolk udtalte mod Paven og den romersk-katbolske Kirke, blev af 
eo vis PraneulUus fortolket •Grajornm sermone«. 

5 



66 BreT6 fra Prag. 

citere denne Forfatter, tør man dog i denne Henseende hen- 
vise til, hvorledes han har indledet sit Værk om den franske 
Revolutions Historie. 



V. 

Naar man fra Pest tiltræder den lange Fart til det sorte 
HiEiv og er naaet til Donaus Sumpstrækninger, seer man i 
det Fjerne Harsåny^s og Villåny's maleriske Bjergstrøg hæve 
sig over den store Slette i Skikkelse af en mægtig, af Naturen 
• selv afrundet Kæmpehøi. Og denne Høide har ogsaa en 
gammel Heltegravs fietydning; for tvende Riger betegner den 
et skjæbnesvangert Vendepunkt. Da Kong Ludvig af fiøhmen 
her ved Mohåcz endte sit unge Liv, barnløs segnende for 
Tyrkerne, opnaaede Erkehertug Ferdinand af Østrig at arve 
hans Herredømme baade i Bøhmen og i Ungarn. Fra Aaret 
1526 begynder det østrigske Hertugdømme at spille den Roile 
lige over for Kongeriget Bøhmen og Kongeriget Ungarn, som 
Hertugdømmet Holsteen i Norden saa gjerne vilde overtaget 
lige over for Kongeriget Danmark. Ligesom et stort Parti i 
Ungarn længe opstillede Johannes Zåpolya som Modkonge 
mod Habsburgeren, saaledes fandtes der dog ogsaa dengang 
i Bøhmen Mange, som hellere i en indfødt, slavisk Adels- 
mand havde villet søge en ny Georg Podebrad. Man haabede at 
kunne finde en saadan i Overborggreven Zdenék Leo af Rozmilål, 
og det fædrelandske Museum i Prag opbevarer endnu en mærkelig, 
haandskreven Indberetning til Ferdinand fra de tydske Under- 
handlere, som han, for at opnaae Kronen, havde sendt med 
Fuldmagt til Prag, hvori disse udvikle, hvilke Betænkeligheder 
mange Bøhmere nærede imod hans Valg, og som viser, med 
hvilken sjelden Klarhed dog enkelte skarpe Øine have propheleret 



Brete fra Prag. 67 

offl hele det gamle Kongeriges Fremtid. Det var sande 
Eassaodraanelser. 

Da den bøhmiske Krones Omraade ved Valget af Ferdi- 
DaDd kom ind under det habsburgske Huus*s Herredømme, 
blev der eAer Udseendet vel ikke rokket ved Landets tidligere 
Forfatning; Bøhmen havde ogsaa efter dette Tidspunkt frem- 
deles sine egne Embedsmænd, sine egne Landdage, sine eien- 
dommelige politiske Forhold, det viste sig endnu som et fra 
Logam og del gamle østrigske Hertugdømme forskjelligt poUtisk 
Samfund. Ikke desto mindre maatte dog alene Fælledsskabet 
med Hensyn til Monarkens Person medbringe nye Forhold 
mellem hine tre politiske Samfund, saa at de efterhaanden 
stede mere voxede sammen til et Hele. Den fælleds Lands- 
herre medførte ikke blot let Fælledsskab i Henseende til den 
Qdealandske Politik, men da Forholdene i Bøhmen ligesom i 
alle Fyrstehusets øvrige Lande vare af den Beskaffenhed, at 
Monarken i visse Ting var afhængig af de repræsentative 
Forsamlingers Beslutninger, i andre derimod kunde raade 
aldeles efter eget Tykke, saa smeltede den Deel af Regjerings- 
mpdigheden, der stod uden for Landdagenes Medvirkning, i 
alle Landene sammen til een Magt, som Monarken ogsaa, 
saa vidt det syntes ham nødigt, i dem alle kunde bruge i 
een og samme Retning, støttet heri af de Personer ved hans 
Hof, som hans Tillid i saadanne Anliggender pleiede at raad- 
sparge. Paa denne Maade blev suart det saakaldte Geheime- 
raad, Hofkrigsraadet og Hofkammeret til østrigske Regjerings- 
organer. Det er mærkeligt, hvor lidet de Samtidige i Almin- 
delighed fik Syn for den i denne Centralisation liggende Fare, 
thi det var dog ikke uden dens Bistand, at Ferdinand I 
allerede vidste at forøge Kronens Magt i Bøhmen, hvor den 
under Kong Venceslav og Hussiterkrigene især var bleven 

5* 



68 Breve fra Prag. 

svækket til Fordeel for den lavere Adel eller Ridderstanden 
og Stæderne. I kirkelig Henseende vilde Østrigeren ligeledes 
helst have tilbageført hele Bøhmen til Eenbed med den ka- 
tholske Kirke. Efter at Reformationen var begyndt i Tydsk- 
land og Schweiz, kunde man ikke blot i de af Bøhmens 
Grændseegne, hvor Befolkningen endnu var tydsk, og hvor 
der tidligere af Nationalhad var blevet ivret allermeest mod 
det bøhmiske Kjætteri, nu see Beboerne med aabne Arme 
modtage de Prædikanter af den nye Lære , der kom Ul dem 
fra Tydskland, men i hele Bøhmen viste der sig overhoved 
ogsaa hos de cechiske Utraquister en stor Tilbøielighed til at 
nærme sig eller gaae op i Lutheranismen eller Calvinismen. 
Rong Ferdinand gjorde derimod gjældende, at der i Konge- 
riget Bøhmen efter de Baseler Kompactater kun gaves to be- 
rettigede religiøse Troesbekjendelser, nemlig de gamle Katho- 
likers og Utraquistemes. I Bøhmen, hvor man ogsaa efter 
ham fandt sig i efterhaanden at antage Maximilian 1, Rudolph II, 
Mathias I og Ferdinand II som bøhmiske Konger, forbleve 
Stænderne dog endnu indtil Trediveaarskrigens Begyndelse 
i Besiddelse af en Myndighed, der lignede Parlamentets Magt 
i England. I hele den Periode, der strækker sig fra Aaret 
1526 og indtil Begyndelsen af Trediveaarskrigen, og som man 
med et moderne politisk Udtryk dog nærmest kunde betegne 
som Personalunionens, havde Bøhmen ikke blot i det Væsent- 
ligste bevaret sin offentlige Ret, men skaffede denne endog en 
ny og høitidelig Sanktion ved det Kong Rudolph II aftrodsede, 
den Ilte Juli i Aaret 1609 udstedte, efter det vedhængte 
særegne Segl saakaldte »Majestætsbrev«. Ved dette opnaaedes 
baade en Anerkjendelse af de politiske Rettigheder, som man 
havde forfægtet, og tillige af den saakaldte tbøhmiske Kon- 
fession«, der nu traadte i Stedet for Utraquismen med dennes 



Breve fra Prag. g9 

bevarede, nu afskaffede større Arv af katholske Cere- 
monier. Der tilstodes nu alle Protestanterne Het til at maatte 
udnævne særskilte^ saakalte Defensorer, der i Forening skulde 
vaage over deres Rettigheder og have Myndighed til i vigtige 
Tflfclde at sammenkalde Repræsentanter for Landets forskjel- 
lige Kredse til en fælleds Raadslagning. Majestætsbrevet 
bjemiede ogsaa den Grundsætning, som saa gjennemgaaeode 
fandtes i Middelalderens Konstitutioner og ogsaa ligefrem 
odtaites i flere af de danske Kongers Haandfæstninger, at 
oeolig Forfatningen kun skulde betragtes som en simpel 
Kontrakt, hvis Misligholdelse af den ene Part skulde kunne 
Txre Qok til at frigjøre den anden. Sammenlignet med den 
Interesse, som den uafladelige Strid om de politiske og kirke- 
lige Spørgsmaal lægger for Dagen, viser i den her omtalte 
Periode Nationalfølelsen sig vel mindre fremtrædende, men 
om at den dog endnu ikke var uddød, minder til Exempel 
en Landdagsbeslutning under Kong Maximilian II, hvori Stæn- 
derne bade ham — den mest tolerante af Habsburgerne, der 
havde havt Mathæus Beneskovsky til Lærer i det éechiske 
Sprog — om at søge at erhverve sig selv eller en af sine 
Sønner den polske Krone, for at saaledes Polen og Bøhmen 
•til Hæder og Udbredelse for det slaviske Sprog og den 
sla?iske Nationalitet« kunde faae fælleds Konge, og fremfor 
<^le andre en Lov, der blev dreven igjennem af den bøhmiske 
Unddag i Aaret 1615. Imod de Love, hvorved Besiddelsen 
af Godser i Bøhmen tidligere var formeent Fremmede, havde, 
under Bøhmqns store Hengivenhed for Protestantismen, mange 
protestantiske Herrer fra Tydskland og især fra Sachsen, der 
vare blevne gimstig modtagne i Bøhmen, fundet Leilighed til 
at kjøbe sig Eiendomme i de Grændseegne, hvor der fra de 
ældre Tider fandtes tydsk Befolknmg i Landsbyer og Stæder. 



70 Breve fra Prag. 

Det kunde ikke være anderledes, end at dette maatte styrke 
den tydske Nationalitet, og man var bleven opmærksom paa 
den Fare, som herved kunde medføres. Den tilsigtede Land- 
dagsbeslutning vil da ogsaa mere end nogetsomhelst andet 
Vidnesbyrd kunne aabne Øinene for, hvor skjæv den Opfat- 
telse er, som i det tre Aar efter endelig indtræffende Brud 
blot har troet at see en fornyet Kamp mellem Reformationen 
og Katholicismen. Lovbestemmelserne, som en Fyrste, der 
ikke blot var Konge af Bøhmen, men ogsaa Erkehertug af 
Østrig og det tydske Riges Overhoved, fandt sig nødsaget til 
at bekræfte, løde ordret saaledes: 

»Fra denne Landdagsbeslutnings Tid skal herefter og til 
evige Tider ingen Odlænding, der ikke er det bøhmiske Sprog 
mægtig, og som ikke veed at udtrykke sig tilstrækkeligen deri 
for Retterne, blive antagen som Indbygger paa Landet eller 
som Borger i nogen Kjøbstad.« 

•En Udlænding, der, efter at have lært det bøhmiske 
Sprog, endelig har opnaaet Borgerret i en eller anden Stad, 
skal dog ligesom hans Børn ikke destomindre ikke kunne 
opnaae noget offentligt Embede. Først hans Børnebørn skulle 
betragtes som indfødte Bøhmere og blive deelagUge i de For- 
rettigheder, der tilkomme Landets Børn.« 

»Fremdeles skal i de Kirker og Skoler, hvor der for ti 
Aar siden er prædiket og lært i det bøhmiske Sprog, denne 
priselige Brug fortsættes, men hvor der nu paa noget saadant 
Sted maatte findes en tydsk Præst eller Skolemester, dep skal 
efter hans Død ansættes en bøhmisk Præst eller. Skolemester. 
Herfra blive de nyligen oprettede Kirker og Skoler at undtage. 
Hvo der paa noget saadant Sted maatte driste sig til at prædike 
og lære i det tydske Sprog, han skal udrede en Bøde af femten 
Schock bøhmisk.! 



Breve fn Prag. 71 

■Efterdi man har bragt i Erfaring, at nogle Personer 
baade af høiere og lavere Stand ved deres Sammenkomster 
ikke tale det bøhmiske, men det fremmede Sprog indbyrdes, 
hvilket antyder en Foragt for deres eget Modersmaal og 
bliver en Skjændsel for den hele Nation, saa skulle disse Per- 
soner, naar de kunne tale det bøhmiske Sprog og dog ved- 
blive i deres Forehavende, i Løbet af et halvt Aar rømme 
landet , men saa længe betragtes som Forstyrrere af Ålmeen- 
vellet og ikke faae Deel i nogen af de Forrettigheder og Fri- 
beder, som tilkomme de øvrige Indbyggere af Bøhmen.« 

•Fremdeles, efter at nogle Indbyggere i Staden Prag 
fflellem sig indbyrdes have oprettet et Samfund, som de kalde 
det tydske, men da man i dette Kongerige til alle Tider ikke 
veed om noget andet Samfund end om det bøhmiske Sam- 
fund, saa skulle alle de, der vedkjende sig det ommeldte 
tydske Selskab eller Samfund, og som fordriste sig tU at frem- 
ture i deres Forehavende, belægges og tugt'es med den oven 
for bestemte Straf« M* 

Under Kong Mathias og især efter at den erkekatholske 
af Jesuiteme opdragne Kong Ferdinand II havde faaet Haand 
med i Bøhmens Styrelse, blev Striden mellem Bøhmens 
Regjering og Bøhmens Folk stedse heftigere. Paa den 
ene Side søgte man at bortfortolke Majestætsbrevets politiske 
og religiøse Friheder, paa den anden fandt Defensorerne sig 
tilsidst befalede til at sammenkalde den protestantiske Repræ- 
sentation for Bøhmen til et Møde i Prag for at klage over Re- 
Sjeringens Foranstaltninger. Dette blev yderst unaadig op- 
taget, og med truende Udsigt til eftertrykkelig Straf for Defen- 
sorerne, om de fremturede, paabødes Opløsningen af den 

*) Peliel, Qeschichte der BohmeD. Vlerte Auflage. Prag 1817. 11, 681 



72 Breve fra Prag. 

indkaldte Forsamling i den Besked , som det, under Regentens 
Fraværelse i Wien, blev overdraget de bøhmiske Statholdere 
at meddele. Kun tre af disse vare Protestanter, de syv vare 
Katholiker, og over de meest forhadte af dem besluttede de 
protestantiske Ledere sig til at tage Hævn. Den 23de Mai 
1618 var den for Bøhmen ulykkelige Dag, da Førerne, selv 
bevæbnede og ledsagede af bevæbnede Følgesvende , i denne 
Anledning gik op til Kongeborgen paa Hradschin , hvor man i 
den Deel af Slottet, der hidrører fra det Qortende Aarhundrede, 
endnu seer den gamle Landdagsstue i samme Tilstand som 
paa hiin mærkværdige Maimorgen. Man har oftere paastaaet, 
at Voldsomhederne, hvormed Ordstriden endte, kun vare en 
øieblikkelig Overilelses Værk, men især af den nyere Tids 
Oplysninger er det fremgaaet, at den Gjerning, der nu ud- 
førtes, allerede i Forveien var bleven aftalt og besluttet af 
flere af Deeltagerne i Toget, og først og fremmest som Hoved- 
anfører af den vistnok begavede og krigsvante, men hævn- 
gjerrige og overmodige Grev Henrik Mathias Thurn, der paa 
Fædrenesiden ikke var af nogen éechisk Slægt, men dog var 
født i Bøhmen, hvor hans Fader, en tydsk Adelsmand, der 
skal have tilhørt en Green af den mailandske Familie delia 
Torre, havde erhvervet sig flere Godser og var bleven gift. 
Af de ti Statholdere i Bøhmen vare de sex fraværende eller 
syge; Diepold af Lobkovic og Adam af Sternberg lod man 
gaae som uskyldige i Skrivelsen fra Wien ; de to ivrige Katho- 
liker Jaroslav af Martinic og Vilhelm af Slavata bleve derimod 
som bøhmiske Mænd, der tidligere havde modsat sig Majestæts- 
brevet og nu havde fortolket det i unational Aand, efter 
Venzel af Raupova's Opmuntring, »paa gammel éechisk Viis« 
(po staruéesku) styrtede ud af et af Vinduerne i det Værelse, 
hvor deres Billeder nu hænge, og efter dem Sekretæren 



Br«ve fra Prag. 73 

Philip Fabricius. Skjønt Faldet fandt Sted fra en Høide af 
28 Alen, frelste de alle Livet ved et Under; i Sankt Loretto- 
kapeilet paa Hradschin seer man de Guld- og Sølvklenodier, 
der senere af de Frelste skjænkedes som Votiver. Da Martinic, 
med Kappen om Skulderen og Kaarden ved Siden, var bleven 
styrtet ud paa Hovedet, havde man endnu under Faldet 
børt ham raabe Navnene Jesus ^ Maria; Ulrich Kinsky yttrede 
spottende: »Vi ville dog see, om hans Maria hjælper ham«, 
men da han saa, bøiende sig ud ad Vinduet, af Martinics 
Bersgelser saa, at denne neppe var bleven beskadiget, ud- 
brød han i høieste Forundring: »Ved Gud, hans Maria har 
bjolpet ham«. Mangfoldige Skud sendtes nu fra Vinduerne i 
Slottet efter de Frelste, men den samme Haand, der hidtil 
havde opholdt deres Liv, beskyttede dem fremdeles. De to 
af dem lykkedes det hurtig at undkomme fra Prag ; Fabricius, 
der senere blev adlet under Navnet von Hohenfall, naaede 
Wien, Martinic undslap til Mfinchen. Slavatas Redning blev 
vanskeligere , da han dog havde stødt Hovedet paa en Vindues- 
kant og iike selv kunde reise sig, saa at troe Tjenere Qg 
modige Venner havde maattet bære ham til Diepold Lobkovic's 
nærliggende Huus. I Spidsen for en Trop af sine Tilhængere, 
under Vaabenlarm, kom Thurn ogsaa fremstormende herhen, 
men Poiixena Lobkovic, Statholderens Gemalinde, vidste ved sin 
behjertede Optræden at beskytte hans Fælle, maaskee ved at 
fremstille Slavata's Tilstand som en Døendes eller maaskee ogsaa, 
fordi dét Vidunderlige ved hans foregaaende Frelse nu havde vakt 
andre Indtryk. Hvor stor Forbittrelsen mod ham havde været, 
sees bedst deraf, at han ved Optrinet i Landdagsstuen havde 
seet sin kjødelige Broder og sex Fættere lige over for sig i 
Modstandemies Række. Da Stemningen mod ham snart efter 
var bleven roligere, fik han Tilladelse til at tage Ophold i 



74 Breve fra Prag. 

Teplitz, hvilket han benyttede til at undslippe til Sachsen. 
Senere blev han af sin Fyrste udnævnt til Greve af Chlum og 
Eoschumberg og var indtil sin Død i Aaret 1652 Kantsier for 
Kongeriget Bøhmen. Han var ogsaa en af sin Tids kundskabs- 
rigeste Statsmænd, og man har af ham i Haandskrift ti Bind 
Memoirer om næsten alle europæiske Landes Historie i hans 
Tidsalder*). 

Bruddet var indtraadt. Den katholske Reaktion, der saa 
længe havde maattet see sine Bestræbelser strande i Bøhmen, 
og Alt, hvad der hadede den cechiske Nationalitet, jublede 
over det beklagelsesværdige Faktum , at man i Prag var gaaet 
for vidt. Selv om der fra østrigsk Side for Alvor havde 
kunnet være nogen Udsigt til Forsoning, turde dog Thurn og 
de andre videst gaaende Ledere ei længer vige tilbage. De 
bøhmiske Stænder traadte sammen, gave i Overeensstemmelse 
med Majestætsbrevet deres Fuldmagt til de saakaldte Direk- 
torers provisoriske Regjering, bød Jesuiterne , der i Aaret 1555 
af Loyola ogsaa vare blevne sendte til Prag, at drage ud af 
Landet, proklamerede den 19de August 1619 Ferdinands Af- 
sættelse som Konge i Bøhmen og valgte derpaa i hans Sted 
Kurfyrst Frederik af Phalz , der i Bøhmen blev Kong Frederik I. 
Vi finde et nyt Vidnesbyrd om Bevægelsens politiske Karakteer 
deri, at man ikke blot søgte at vinde Forbundsfæller i Ma- 
gyareme og Fyrsten af Siebenbtirgen , Gabriel Bethlen (Bethlen 
Gåbor), men endog ikke tog i Betænkning at knytte sig til 
den tyrkiske Sultan Osman U , som i denne Anledning skikkede 
en Gesandt til Bøhmen. Skjønt Ferdinand, da han efter sin 



^) Med et Afgnit af Optegnelserne, der handler om de ungarske Anlig- 
gender, har Joseph Jirecek begyndt Udgivelsen af disse Memoirer : Viléma 
Hrabéte Slavaty, Déje Krålovslvf (Jherského la paoovåni Ferdinanda I. 
Ve Vfdni. 1857. 



Breye fn Prag. 75 

Fætters Død havde begiyet sig til det tydske Keiservalg i 
Frankfurt, kun var ledsaget af nogle enkelte bøhmiske Magnater, 
blev han imidlertid her Ikke blot antagen til Keiser, men, 
trods Protest af de bøhmiske Stænders Delegerede, af de 
Oeste tydske Fyrster baade af dynastiske og nationale Hensyn 
fremdeles betragtet som Bøhmens Konge ^). Langt umis-* 
^iendeligere viser sig dog Rivningen i national Henseende 
<iemd, at netop dette Tidspunkt af de bøhmiske Patrioter 
blev valgt til at udgive Dalimil Mezyncky's gamle Krønike, 
der, som ommeldt, aander et saa glødende Had mod Tydskerne. 
%tignok forsikkrer Udgiveren, Paul Gessin, i Fortalen, som 
Wev nedskreven efter Frederik af Phalz's Valg, at han var 
langt fra ved denne Krønikes Trykning at ville træde Nogen 
for nær, men enhver dengang levende Bøhmer maatte dog 
blive Tydskerne ugunstig ved Læsningen af en Krønike, hvis 
Forfatter allerede i Aaret 1312 havde villet havt deres Sprog 
forviist fra Landet. Bogen blev trykt i Aaret 1620 og er dedi- 
ceret til Koryphæerne i det dengang herskende Parti, men da 
Bladet i det følgende Aar vendte sig, lod det østrigske Re- 
gimente , medens Paul Gessin gik i Landflygtighed , alle over- 
i^ommelige Exemplarer af Oplaget opbrænde; kun sex undgik 
<ien almindelige Ødelæggelse, hvorefter Prochåzka først i 
Aaret 1786 kunde foranstalte den nyere Udgave*). 

Slaget paa »det hvide Bjerg« afgjorde i Aaret 1620 Bøhmens 
Skjæbne. Al den fremmede Hjælp, hvorpaa Opstandens Op- 
havsmænd havde gjort Regning, var udebleven; for den store 



M Blahar haUe es Immer eineD GesichtspuDkt der allgemelDen deutschen 
Politik auBgemaeht den Anspruch der Bohmen auf freies Wahlrecht 
Dieht sur GeltoDg kommen lassen. Ranke, Genesis des preussischen 
Staau. S. 195. 

') Palacky, Wordigang der alten b6hmischen Gesehichtsehreiber. S. 106. 



76 Breve fra Prag. 

Mængde var det ikke klart, hvorom Kampen gjaldt, og mod 
halvtredsindstyve tusinde Fjender havde Bøhmen denne Gang 
kun opstillet en Hærstyrke af tyve tusinde Mand. Hos Be- 
falingsmændene fandtes ikke Zizkas energiske Aand. Frederik af 
Phalz, som Bøhmerne havde givet den fra Kong Ferdinand 
tagne Krone, havde næsten lige saa meget som denne saaret 
Nationalfølelsen ved de uduelige tydske Anførere , som han 
drog ind med sig, og som fik Overhefaiingen over de bøh- 
miske Krigsfolk. Det var overhoved et Misgreb, at man paa 
Grund af hans Slægtskab med Kongen af England og med 
Kongen af Danmark og Norge havde foretrukket Frederik; 
Christian IV, der som saa mange andre Fyrster oprindelig 
ogsaa selv havde havt sine Stemmer blandt Stænderne, vilde 
i alt Fald ikke den 20de November, saaledes som Vinterkongen, 
have holdt Gjæstebud for den engelske Gesandt og for Damer 
i Kongeborgen paa Hradschin, medens man kæmpede om Kronen 
paa det hvide Bjerg. Vil man overskue Valpladsen , maa man 
kun ikke skye den Møie fra Prag at stige op paa det ved 
Siden af Staden liggende Vysehrad (d. e. den høie Borg). 
Hviler man først der oppe, seer man paa den anden Side af 
den evig brusende Moldau Bild Hara eller det hvide Bjerg 
tydelig udbrede sig; nedenfor paa den høire Haand ligger 
den tungsindige Kongestad , der den Dag i Dag drømmer oni 
sin gamle Uafhængighed, og med hvis Nationalitet Seirherren 
endnu tumler saa hensynsløst; bag ved sig har man et af de 
nye Forter, hvormed Østrig efter Begivenhederne i Aaret 1848 
ikke mindre har omgivet Bøhmens end de andre undertvungne 
Landes Hovedstæder; lige til Venstre, paa den yderste Skraa- 
ning, betegne nogle Ruiner Stedet, hvor Libusas sagnrige 
Borg fordum stod, Udgangspunktet for Bøhmens mythiske 



BrøT« fra Prag. 77 

Historie. Stedet er vistnok vel skikket til at nære Betragtr 
oioger ofer de menneskelige Tings Forgængelighed. 

VI. 

Vi vende tilbage til Prag. Efter Slaget paa det hvide Bjerg 
tiatde Staden aabnet sine Porte for Seirherrerne. Men skjønt 
det ikke var uden hiin Tids Krigsfolks sædvanlige Uordner og 
Mishandlinger, at Østrigerens Hærskarer holdt deres Indtog, 
foregøglede man dog, ligesom ved Albas Indtog i Brussel, 
^<tt2edes nu i Prag i nogen Tid Udsigter til Tilgivelse, og 
%Dge vare de, som herved lode sig skuffe* Men- snart 
føftedes Masken , og paa een og samme Aften arresteredes de 
odmerkede Mænd af alle Stænder, der havde været den bøh- 
miske Nations Prydelser og Støtter. Blandt dem vare alle de 
af Defensorerne og Direktorerne, som man havde kunnet faae 
i sin Magt Man bragte dem i Forvaring til forskjellige 
Fængsler i Prag, og en afskyelig Proces begyndte, hvori den 
spanske Inquisition fuldbyrdedes med tydske Juristers Grun- 
<lighed. Tidens religiøse Aand gav dog gjeme Offrene Styrke 
tii at taale Skjæbnen, ikke som om den umiddelbart sendtes 
fra Himlen, ikke som om de selv ei havde Noget at tilgive 
<le hovmodige og tyranniske Fjender, der nu forfulgte, men 
i^ie Trængsler henførte de dog til Guds Haand. For de yngre 
^chiske Historiedyrkere er det blevet en Yndlingsopgave at 
beskjæftige sig med disse »de sidste Bøhmeres« Biographier og 
^t opspore enhver Yttring, der er bleven bevaret fra deres 
Martyrium. Den fire og halvfjerdssindstyveaarige VeuEel Bu- 
dovec af Budova, flerre til Munchengråz, Hradisté og Zasadka, 
den egentlige Ophavsmand til det bøhmiske •Majestætsbrevv, 
der i sin Ungdom havde bereist hele Europa, i Danmark og-* 
saa gjæstende Frederik irs Hof, der havde været tvende bøh- 



78 Breve fra Prag. 

miske Kongers Raad og i flere Aar deeltaget i en diplomatisk 
Legation til Konstantinopel — man har en éechisk Bog af 
ham under Titel af tAnti-Alkoran« — en Mand af store 
Aandsevner og endnu af den ubøielige Karakteer, som havde 
betegnet det femtende og sextende Aarhundredes Bøhmere, 
svarede, da man i Fængslet vilde raade ham til at anraabe 
Kong Ferdinand om Naade: »Jeg vil hellere døe end see mit 
Fædreland døe«. En anden af Adelsmændene , Joachim Schlick, 
Herre til Pasov og Elibogen , der havde været Bøhmens Over- 
dommer under Kong Frederiks korte Regjering, — og hvis 
nulevende Ætling, Feltmarschallieutenant, Grev Schlick lader 
den store Henretteisesscene forevige ved et Freskomaleri i 
Salen i sit Palads i Prag — , sagde under Forhørene i 
samme Aand: »Sønderskjærer kun mit Hjerte, I skulle dog 
ikke finde Andet deri end Kjærtighed til Fædrelandet og Iver 
for dets Religion«. Med Undtagelse af Tidens religiøse Aand 
minde overhoved disse Amindelsesord om de berømte Ind- 
skrifter i Girondisternes FængseP). Medens Solen stod op 
den 21de Juni 1621, bade de Fangne, for hvem Hustruers, 
Børns og Slægtninges fortvivlede Forbønner havde været 
frugtesløse, med stor Bevægelse til Gud, at Han maatte give 



*) De Ord, der Ullægges en af DereDsoreroe og Dlrektoreriie , Henrik 
Ota af Los, Herre tU Komarov, der ogsaa var bleven demt til al par- 
teres, gjengWes saaledes: »Mittant tameo partern mei Romain, aiiani 
{Mirtem in Hispaniam, aliam item lo Turciam, aliam trans mare, 
quocunque lubescit. Credo ego Senratorem meum tamen has cod- 
gregaturum etc.« HUtorla persecutionum Ecclesiæ Bohemics. 1648 
p. 248^ De Verslinier, som Marqulen af Montrose senere med en 
Diamant skrev paa Vinduet 1 sit Fængsel i Edinburgh Natten førend 
sin Henrettelse den 21de Mal 1650, vare aabenbart kun en Varlatiun 
af disse Ord. Montrose havde besegt Prag i Aaret 1648. Malcolin 
Laing, HIstory of Scotlaod. London. 1809. III, 545. Marc Napier, 
Montrose and the Covenanters. London. 1838. II, 514, 545-546. 



Brefe fra Png. 79 

el Tegn paa, at den Sag, for hvilken de havde kæmpet, og 
hvorfor de nu vare beredte til at gaae i Døden, dog havde 
været den gode Sag. Da vidnede en Stemme i deres Indre 
for Bøhmens Ret og den religiøse Frihed, idet en. herlig 
Regnbue viste sig, som Fangerne fra Fængselsvindueme 
skuede med Begeistring, som syntes hele Folket mærkelig, 
og 8om endog gjorde Indtryk paa nogle af deres Bødler. Da 
Regnbuen svandt, lød det Kanonskud, der gav Signal til 
Henrettelsen. Paa den nu saakaldte »store Ringt, ved det 
li^t over for Teynkirken liggende Raadhus , som i sin nye Om- 
bygning i de sidste Aar dog endnu har bevaret det gamle 
Taam, Portalet og den gamle Raadstue, havde man opført 
en stor, med sort Fløiel overtrukket Forhøining, i lige Linie 
med Vinduerne, saa at man fra Raadhuset kunde gaae ud 
paa Skafottet. Paa dette havde Bøhmens nye »Gubemator«, 
Fyrst Carl af Lichtenstein , en østrigsk Haynau i det syttende 
Aarhundrede, der som kongelig Kommissær forenede den 
høieste Civil- og Militærmagt i sin Haand, under en Baldakin 
taget Plads tillige med de andre Dommere. Syv og tyve 
Domfældte , hvoraf kun tre vare tydskfødte , de øvrige Cecher, 
havde man samlet paa Raadhuset, hvorfra disse Fanger, 
(ler havde klædt sig som til en Høitid, een efter een, 
førtes ud til Skarpretteren paa Forhøiningen. Alle de Hen- 
rettedes Navne findes tilsammen indgravne i det Bøddel- 
sværd, der endnu opbevares i »det fædrelandske Museum«, 
eller — thi ogsaa hiint populære Navn er nyligt blevet pro- 
skriberet ved en østrigsk Befaling — i »Kongeriget Bøhmens 
Museum«^). »Lever vel, I kjære Brødre, Gud give Eder sin 



') Da ogsaa »det fædrclandske Museum« som en i elge af Foreolugéloveii 
af Aaret 1852 maatte Indsende sine Statuter til KonflrmaUon, kom 
der 1 Aaret 1854 tiUige med denne en Fordring om Navnets Forandring« 
Nebesk^, Geschichte des Museums des Kdnigsreiches Bohman. Prag. 
1868. S. 186. 



80 Bre? e fra Prag. 

hellige Aands Trøst«; »Bliver ved det, som I hidtil have be- 
kjendt med Hjerte, Mund og Haand«; »Denne Times Smerte 
vil snart forgaae, men Glæden varer evig«; saaledes lyde de 
Udgaaendes sidste Hilsener. De , der maatte blive tilbage for 
endnu nogle Øieblikke at vente paa deres egen Død, svare: 
»Gud velsigne din Udgang og lede os andre lykkelig fra 
denne Jammerdal til det himmelske Fædreland«; »Maatte vor 
Herre Jesus sende Dig sine himmelske Engle imøde«; »lil 
foran. Broder, til Faderhuset, vi følge Dig«. Det første af 
Slagtoffrene, der bestege Skafottet med rolig Fatning, var 
Joachim Schlick; foruden ham og Budovec skal af de andre 
her særskilt nævnes Christopher Harant, Herre til Polzic 
og Bezdruzic, Kammerpræsident under Kong Frederiks Re- 
gimente, og vidt bekjendt ved sit bøhmiske Værk over sine 
Reiser i Syrien , Ægypten og Arabien ; Dionys Cernin af Chu- 
denic, der var af den katholske Konfession ; den sex og flirsinds- 
tyveaarige Overlandskriver Caspar Kaplif af Sulevic; den halv- 
fjerdsindstyveaarige Vilhelm Konecchlumsky, Herre til Spitic; 
de to Borgermestre Jan Schultys fra Kuttenberg og Maximilian 
Hoståiek fra Saaz, endelig Rektor MagniQcus ved Universitetet, 
Dr. Jan Jessensky (Johannes Jessenius), der efter at have dispu- 
teret i Padua og i Wittenberg at have holdt Forelæsninger, 
hvis Tilhørere Høresalene ikke kunde rumme, blev Anatomiens 
Skaber i Prag, hvor han ogsaa hos Kongerne Rudolph H og 
Mathias I havde gjort Tjeneste som Livlæge og i sin Tid 
havde holdt Liigtalen over Tycho Brahe, hans fortrolige Ven, 
som Døden havde forskaanet for at opleve disse Rædselsscener^). 
Jessensky havde under Kampen paataget sig en Gesandtskabs- 



') De YUa et morte Ulustris et generosi Tiri, Domiiil Tychonis Brahel Oratio 
fuoebris JohanDii iessenii a JessoD. Pragæ. 1601., aftrykt i GaBseodis 
Skrift: Tychonia Brahel Vita. Pariaiis. 1654. i*", p. 259-272. 



Breve fra Prag. 81 

reise til Ungarn, for ogsaa at søge at bringe dette Land i 
Faaben mod Østrig, og var derfor egentlig dømt til at blive 
levende radbrækket, men »af Naade« var Straffen bleven for- 
mildet dertil, at ban, naar Tungen var udskaaren, skulde bals- 
hugges og Legemet først derefter sønderlemmes. I Døds- 
timen bar ban maaskee erindret den Onxtio contra tyrannos, 
ban som Yngling i sin Tid bavde boldt ved Universitetet i 
Padia; tbi fra Skafottet, bvortil ban var bleven ført med bag- 
bmHhe Hænder, vedblev ban at tale imod Kong Ferdinand til 
den fra Torvets Huse tilskuende Mængde, indtU de tydske 
r^ragoners Trommer overdøvede hans Stemme, Skarpretteren 
osrmede sig og med en Tang udtrak Tungeø til det skrækkelige 
Snit. Stammende en Bøn — den Ulykkelige kunde ikke læn- 
ger tale — sank Offret paa Knæ for at modtage det Hug, 
der Qu var blevet en Naade. Det var overboved efter Seir- 
herremes Tanke især Hjertet og Tungen, Hovedet og Haanden, 
der havde syndet; Hjertet blev udrevet af Kroppen, og Tungen 
blev særskilt spiddet; Hovederne og Hænderne bleve opstukne 
l»a Galleriet over Porten til den gamle Bro mellem Kong 
Ouri Ts og Kong Venceslav IV's Steenbilleder, bvor de forbleve 
op&tiilede i ti Aar. Da efter Kong Gustav Adolpbs Seir 
ved Leipzig de svenske Vaabens Fremgang tillod den flygtede 
Thum en kort Tid at gjensee Bøbmen, maatte Haarene vel 
reise sig, da ban ved sit Indtog i Prag, i Ledtog med Venzel 
af Raupova, saaledes gjenkjendte Hovederne af de Venner, 
med bvem de, fulde af stolte Forbaabninger, fordum vare op- 
traadte for den nationale Fribed. Tburn brast i Graad og 
bød, at man skulde jorde Levningerne. Byskriveren Nicolaus 
Diviå, der ved Frederik af Phalz*8 Ankomst til Prag i Befolk- 
Bingens Navn bavde holdt en Lykønskningstale ti! den nye 

6 



g2 Breve fra Prag. 

Konge, i Aaret 1620 var bleven dømt til i en Time at staae 
i Gabestokken med gjennemnaglet Tunge og derefter for- 
viist, men som nu benyttede disse Øieblikke til at gjensee 
Prag, indhyllede forsigtigen ethvert af Hovederne, tilføiede 
Paategninger om, hvem de tilhørte, og lagde dem saa alle 
tilsammen i en sort Fløiels Kasse, som derpaa i høitidclig 
Procession og under stærkt Tilløb af Befolkningen bragtes til 
Teynkirken. Her holdt de to utraquistiske Præster, Jan Ro- 
sacius og Samuel Martini, der havde tilbragt Natten førend 
Henrettelsen med de Domfældte, og som nu atter kunde gjæste 
Prag, Amindelsestaler, hvori de priste de Afdøde som Mar- 
tyrer for Fædrelandet. Derefter bleve Kirkedørene lukkede for 
alle Uvedkommende, og Levningerne, for at undgaae fornyet 
Hævn, skjulte og hemmelig tilmurede. Men ved en Reparation 
af et af Kapellerne under Maria Theresias Regjering stødte 
man dog paa Kassen, og den katholske Præst betænkte sig 
ikke paa at udkaste Benene et Sted paa Kirkegaarden , der 
senere, ligesom alle de andre Kirkegaarde inden i Byerne, 
under Joseph U's Regjering blev aldeles sløifet. 

Blodbadet i Prag var kun Forbilledet for andre lignende 
Henrettelser overalt i Bøhmen. Det blev snart aabenbart, 
hvorledes man vilde behandle Riget som en erobret Provinds. 
De Steen- eller Metalkalke, der paa saa mange Steder vare 
anbragte baade over Kirker og Taarne, og som her ikke blot vare 
et kirkeligt Symbol, men ogsaa mindede om Bøhmens nationale 
Seir, nedreves allevegne. Statuen af Georg Podébrad, Bøhmens 
største nationale Konge, der stod midt paa den gamle Bro over 
Moldau — hvor man senere satte den hellige Nepomuks —, 
blev styrtet i Floden, og fra Teynkirken, hvor han var bleven 
kronet, borttog man ikke blot den store gyldne Kalk, men 



Breve fra Prag. 83 

oesaa Kongens Standbillede, der her med sit løftede Sværd 
5ptes at ville forsvare den, for i Stedet for det at sætte 
Mariebilledet. Det gjælder her som paa mange Punkter i 
Prag, at selv om Menneskene tie, skulle Stenene tale. Da 
de kejserlige Tropper kom til Cåslau, hvor Zizka havde fundet 
m Grav og hans Stridskølle hang paa en Pille i Kirken, blev 
CiraTmindet ødelagt; hans Kølle tog den keiserlige Feltherre 
til sig, og Zizkas Liig blev henslængt paa Rakkerpladsen. 
Og i Aaret 1623 maatte Hovedrepræsentanten for en af de 
fitt bdhmiske Slægter, der for en Deel havde staaet paa den 
»strigske Side, Overborggreven i Prag, Adam Waldstein, Al- 
brecht Waldsteins Fætter, bringe Majestætsbrevet og alle de 
bøhmiske Stænders ældre Privilegier til Wien, hvor Kong 
Ferdinand tog dem i Haanden og lod sine Øine i nogle Mi- 
nutter hvile paa Seglene og Underskrifterne, forinden han 
adbrød: »Dette er altsaa de Klude, der have voldt mine For- 
gængere saa meget Bryderi«. Dermed kastede han alle de 
gamle Pergamentsbreve i Ilden. Men Adam af Waldstein 
sukkede dybt. Saaledes fortæller den nu sjeldne, historiske 
Fremstilling af den bøhmiske Kirkes Forfølgelse, som i Hol- 
land blev forfattet af de bøhmiske Brødres sidste Biskop, 
Amos Komensky (Comenius), i Forening med andre éechiske 
Landflygtige *). 

Thi medens enkelte partielle Opstande i Bøhmen mis- 
lykkedes, var der tilsidst ikke blevet noget Valg tilbage mellem 
at opgive den sidste Rest af Selvstændighed eller at forlade 
Landet. Den planmæssige Udryddelse af Protestantismen, der 
var begyndt med som oprørske Personer at udvise alle de 
ikke-katholske Præster fra hele Riget, havde senere udtalt sig 



^) Hlstoria persecQUonum Ecclesiæ Bohemics. p. 294. 

6* 



34 Breve fra Png. 

i Forbud mod enhver evangelisk Gudstjeneste i Husene og 
fremkaldt Bestemmelser som disse, at Ingen, som ikke vilde 
forene sig med Majestæten i dennes Troesbekjendelse, kunde 
blive Magistratsperson eller Raadmand eller faae Adgang til 
at drive nogen Næring eller Haandværk, at de katholske 
Præster, nu de eneste i Landet, ved Begravelser paa ingen 
Maade skulde følge dem til noget Hvilested, der. ikke vare 
døde i den katholske Tro, at intet Testament var gyldigt, der 
ikke var gjort af nogen Katholik. Universitetet i Prag, som 
først var blevet lukket af Seirherreme, blev derpaa overgivet 
til de tilbagekaldte Jesuiter, der havde været udviste under 
Frederik af Phalz*s kortvarige Regjering; dem blev det ogsaa 
overdraget at føre Tilsyn med alle Bogtrykkerierne i Rigel, 
medens det under Straf blev forbudt alle Familier, adelige 
eller borgerlige, at holde Huuslærere, der ikke vare af den 
katholske Tro. Yed Siden af Udryddelsen af ethvert Slags 
Kjætteri var ogsaa Tilintetgj øreisen af den politiske Frihed nu 
bleven Maalet, og Foreningen af begge Formaal viser sig 
karakteristisk i den af Bestemmelserne fra Aaret 1624, som 
fastsatte Dødsstraf for »Enhver, der fordrister sig til at frem- 
komme med Blasphemier mod Gud, den hellige Jomfru, 
Helgenerne eUer mod det glorværdige Habsburgske Hutis^. 
Den saakaldte »Kontrareformationskommission« havde ledet 
Reaktionen i kirkelig Henseende, en anden tydsk Kom- 
mission havde samtidig udarbeidet den saakaldte iivemeuerte 
Landesordnung«, hvorefter de nu magtesløse Stænder kun 
skulde kunne give Raad om visse Sager, men hele den af- 
gjørende Myndighed blev forbeholdt Statens Centralmagt, der, 
tidligere for svag, nu blev overmægtig. Den 10de Mai 1627 
oktroyerede Ferdinand denne nye Forfatning som bindende 



Breve fra Prag. 85 

Lov'), og kort Tid derefter kom i det samme Aar, den 
31te Juli, Ignatius Loyolas Dødsdag, det sidste, afgjørende 
ReiigioDspatent, der erklærede, at Kongen — som efter sin 
egen Tilstaaelse • heller vilde have et ødelagt end et fordømt 
Kongerige« — ikke længer vilde taale nogen ikke - katholsk 
lodersaat i Bøhmen, men at enhver saadan der skulde sælge 
sit Gods og inden sex Maaneder udvandre. 

En almindelig Rædsel gjorde sig gjældende, og Alt, hvad 
der kun endnu paa nogen Maade kunde, drog da ud af Landet. 
De polske og magyariske Emigrationer i vore Dage ere at 
^ie for Intet mod den bøhmiske Udvandring i det syttende 
Aarhundrede; man opregnede under den 158 adelige Slægter 
og i det Hele 36,000 FamUier, der fandt sig nødte til at 
forhde deres Hjemstavn; ved Siden af alle de Trængsler, som 
<]e følgende Krigsaar medførte , bidrog den væsenligst til , at 
over to Trediedele af den bøhmiske Befolkning forsvandt; 
Bøhmeo, der ved Tredlveaarskrigens Begyndelse talte tre Mil- 
lioner Indbyggere, havde ikke fuldt otte hundrede Tusinder 
ved dens Slutning. Udvandrerne gik til Meissen og Branden- 
l)Qrg, til Schweiz og Holland, nogle ogsaa til Siebenburgen, til 
Daamark eller Sverrig. Man har af Veit Jaksch, forhen Præst 
ved Galluskirken i Prag, et i Aaret 1643 trykt Skrift, hvori 
han priser Christian IV for den Maade, hvorpaa han deels 
bavde optaget bøhmiske Landflygtige i Danmark, deels gjen- 
nem Sjællands Biskop, Jesper Brochmann, andetsteds lod dem 
Uistille Hjælp. Til Sverrig kom blandt Andre Jan Raik, som 
<ler blev en anseet medicinsk Lærer og Forfatter, og Georg 
Uolyk, der som Barn var bleven borttaget fra sine evangeliske 



*) TomaD, Sehicksale des bohmUcheD StaaUreehts in den Jahren 1620 
bU 1627. Prag. 1870. S. 81. 



gg Breve fra Prag. 

Forældre og opdragen af Jesuiterne, men senere fandt Leilighed 
til at flygte bort fra Bøhmen og som Landflygtig udgav 
Skriftet: »Bøhmerlandets blodige Taarer«, der udkom paa 
Latin, Tydsk og Svensk i). Ogsaa Amos Komensky kom to 
Gange, i Aarene 1642 og 1646, i Besøg tilSverrig, hvor han 
som pædagogisk Reformator havde et stort Navn hos Axel 
Oxenstjerna, Johan Skytte og Louis de Geer, og hvor man 
en Tid lang paatænkte ved hans Hjælp at omdanne Skole^ 
væsenet^). Ligesom Grev Thurn, efter at have tjent Kong 
Christian IV under dennes Krig med de Keiserlige, gik i 
Gustav Adolphs Tjeneste 3), blev en stor Mængde andre bøhmiske 
Adelsmænd svenske OfBcerer, hele Kompagnier af Sverrigs 
Tropper bestode blot af Bøhmere, og nogle af disse Flygtninge 
fulgte endnu med Hans Christopher Konigsmark, da denne i 
Aaret 1648 ved Hjælp af en af den keiserlige Tjeneste af- 
skediget OfBceer, en tidligere Reformeert, Ernst Ottovalsky, 
der fra Prag var ilet til ham i Eger og havde angivet enAab- 
ning i Bymuren, saa sig i Stand til ved Overrumpling at be- 
mægtige sig Hradschin med »den lille Side« af Staden og saaledes 
a( ende Trediveaarskrigen paa det samme Sted, hvor den var 
begyndt. Men nu havde dog Reaktionen og Germaniseringen 
allerede havt saa stor Fremgang, at paa den anden Side af 
Moldau de keiserlige Feltherrer, Rudolph Colloredo og Don 
Ignatio Conti, der kun havde en ringe Troppestyrke under 
sig, kunde see sig mægtigen støttet af en Deel af Prags Be- 



Pelzel, Geschlchte der Bohmen. Il, 755—760. 

') Palacky, Ueber I. A. Comeoius and seiue Werke, i Monatschnft der 
Gesellschaft des vaterlåDdischeD Museums in Bobmen. Drilter Jahr- 
gang. (Prag. 1829.) September. S. 255—268. Oclober. S. 330 -Sid. 

S) Han døde i Reval den 28de Januar 1640 og blev her begravet i dom- 
kirken. Loenbom, Anecdoler om namnkunniga och mårkvårdiga svenska 
Mån. Stockholm. 1770-1775 III, 14-44. 



BreTe fra Prag. 87 

folkning. Jesuiterne, der vel vidste, at Stadens Overgivelse 
nlde medføre deres Fordrivelse, grebe selv til Vaaben og saae 
deres £xempei fulgt af de fleste andre Klostergeistlige ; Stu- 
denterne, der af Jesuiterne vare ledede i en ny Aand, væb- 
nedp sig ligeledes til Værn mod Fjenderne, og med de andre 
Klasser af Befolkningen bleve Jøderne ogsaa dengang opbudte 
Hl Forsvaret af Staden. Det var forgjæves, at Carl Gustav, 
der med nye svenske Tropper havde sluttet sig til Kdnigs- 
ouik, gjentagne Gange lod Staden storme; Stormen havde 
\^t større Held end Stormen paa Kjøbenhavn elleve Aar 
^oere, og den egentlige Stad stod endnu uindtaget, da Efter- 
relningen om Freden kom '). Til de Udmærkelser, hvormed 
Keiser Ferdinand belønnede Forsvarerne, hører den store 
Fane, der endnu sees hængende i den ældste af Prags Syna- 
goger, og til en evig Amindelse om Befrielsen opreiste Kei- 
sereo i Aaret 1650 paa den »store Ring« foran Raadhuset 
den Mariesøile, hvor man nu i over to hundrede Aar i Som- 
meraftenerne har kunnet høre det samme monotone, katholske 
Kvad. Jeg har ingen Aften passeret Pladsen, uden ved Søilen 
at træffe en Forsanger og knælende Kvinder, hvis Psalme 
myntes mig at ligne den nyere grundtvigske Kirkesang. 

VII. • 

Forinden jeg omtaler den storartede Germanisering, hvortil 
Behmen overhoved hjemfaldt under Trediveaarskrigen, og 



I Zatocil V. Loweubruk , Tagebucti der Belageruug Prags durcli die 
Schwedeo Im J. 1648. Aus dem Id bohmlscher Sprache verfassten 
Original iD Auszug gebracht von Johan Ritter von Ritteraberg, I Mo- 
nauchrift der Geselischaft des vaterlåndisctien Museuma in Botimeo. 
Ersler Jahrgang (Prag. 1827.). April. S. 24—42, Juni. S. 19—40. 



88 BreTe fra Prag. 

hvorledes denne senere er bleven fortsat, eller den Mængde 
nye tydske Kolonister, som i Stedet for de éechiske Ud- 
vandrede af det tydske Regimente bleve bragte ind i Landet, 
og hvoraf kun de færreste, der gik dybest ind i Landet, igjen 
éechiseredes , vil jeg endnu tilføie et Par Ord om den mest 
fremragende af de bøhmiske Adelsmænd, der i Aaret 1618 
toge Parti for Kongen imod Fædrelandet — den senere saa 
navnkundige Hertug af Friedland. Han hed egentlig og skrev 
sig selv Albrecht Waldstein, og naar vi dog nu engang ukorrekt 
ere blevne vante til at kalde ham Walienstein, stammer dette 
vistnok først derfra, at Konsonanterne i Midten af Navnet (Idst) 
faldt den éechiske Tunge vanskelige, idet det cechiske Sprog 
kun taaler Sammenhobning af Konsonanter i Begyndelsen af 
Stavelserne, ikke i Enden af dem; derfor bleve Waldsteinerne 
i Bøhmen selv stedse nævnte som påni z WcUsteifia, ikke 
2 Waldhteina, hvad man vilde have anseet for affekteert, og 
derved kom igjen det ved Friedlænderen populært blevne Navn 
til hos Tydskeme at gaae over til Walienstein. Paa hans Føde- 
sted, Godset Hermanic ved Elben, der tilhørte hans Forældre, 
og hvor han indtil disses tidlige Død tilbragte sine første 
Aar, var Modersmaalet éechisk, og ^echisk var ogsaa det 
Sprog, som hans Søskende talte, men som han under sin 
Lykkestjernes glimrende* Stigen overhoved viste sig som en 
Foragter af alt patriotisk Væsen, var dette navnlig ogsaa Til- 
fældet i Henseende til det nationale Sprog, for hvilket han oftere 
udtalte Ringeagt i). Han er kun lidet yndet af Nutidens 



<) Saaledes skriver han deo 3die Auguet 1625 Ul Gerhard Taxis, hans 
Høvedsmand i Hertugdømmet Friedland : »Auch musst Ihr lu detKao- 
zelei einen deutschen Sekretair haben, dleweil Ich nicht wlll, dass bel 
der Kanzelel was bohmUch soUte tractirt werdem. Schottky, Ueber 
Walleastelns Privatleben. Muucheu. 1832. S. 71. 



BreTe fn Prag. 89 

Techer, der i det Hele kun have skjænket ham ringe Op- 
msrksomhed. Derimod er der ingen Tydsker, der betræder 
Bradschin, uden at han tillige besøger det Slot, som Walienstein 
i Åaret 1623 paa »den lille Side« af Prag lod opføre paa 
tyre nedrevne Borgerhuses Grund, som han senere vedblev 
at udsmykke, efter at han havde gjæstet det af ham saakaldte 
»sølvrige Jylland«, og som endnu tilhører hans Slægt. Her, 
ligesom paa Slottet i Jiéin, Hovedstaden i det for ham 
oyoprettede Hertugdømme Friedland, levede Walienstein med 
den kongelige Pragt, som han først ved sit rige Giftermaal, 
seoere ved Kjøbet af saa mange konfiskerede Godser var ble- 
ven sat i Stand til at udfolde. Omkring Paladset gik altid 
hans Livvagt, prægtige Drabanter med deres Hellebarder, for 
at forhindre enhver Larm — thi Helten havde fra sine storm- 
fulde Ungdomsaar arvet nervøse Lidelser, der fulgte ham 
indtil hans Død, han, der saa godt som Nogen kunde taale 
Kanonernes Torden og Døendes Skrig, kunde saa lidet ud- 
holde Støi, at endog Generalerne og Obersterne, der kom ind 
til ham, ombandt deres Sporer med Silketøi, for at ikke 
Ojulenes Klingren skulde saare hans Øren. I Paladset selv 
kunde man træffe sex bøhmiske Adelsmænd af Herrestanden og 
sex af Ridderstanden, der gjorde Tjeneste ved hans Hof, for 
ei at tale om et halvt hundrede Pager, der ogsaa tilhørte adelige 
Slægter, og som hos ham tænkte bedst at grunde deres Lykke. 
I sine Stalde lod han Krybberne gjøre af Marmor, og drog 
han ud af Prag, skete det kun med en heel Række af sex- 
spændte Vogne, med et talrigt Rytterfølge paa de prægtigste 
Heste. Paladset Waldstein har dog med Undtagelse af den 
aabne Halle til Havesiden i arkitektonisk Henseende ikke 
samme Værd som andre Paladser i Prag, det er af de Kunst- 
nere og Haandværkere , som Hertugen af Friedland lod for- 



QQ BreTe fra Prag. 

skrive allevegne fra, blevet opført skyndsoint, saa rask, som 
han selv søgte at bestige Trinene til en Throne. Et Billede 
af ham hænger her, udført i Aaret 1629, men det ligner ikke 
van Dycks Maleri af ham fra Aaret 1624, der findes i det 
Lichtensteinske Galleri i Wien, eller andre gamle Malerier; 
om at opfatte hans Træk synes Malerne at have været lige 
saa uenige, som Historikerne have været det i Henseende til hans 
politiske Planer, hvorom de Schillerske Ord endnu gjælde: 

• Von der Parteien Gunst und Hass verwirrt, 
Schwankt sein Charakterbild in derGeschichte.« 

I Oratoriet, hvorfra Wallenstein hørte Messen i Huuskapellet, 
ligge endnu de samme Tæpper, hvorpaa Friedlænderen engang 
har knælet ; udstoppet viser man endnu i et eget Værelse den 
Hest, som han red i Slaget ved Lutzen, og i den for nogle 
Aar siden restaurerede Pragtsal seer man ham endnu selv 
paa Loftet afbildet som romersk Triumphator med et Fiirspand 
af Heste og hans uundværlige Stjerne over Panden. Større 
Interesse har for Danske, især i vore Dage, da der atter maa 
kæmpes mod den Herskesyge, som hos Tydskerne er uadskil- 
lelig fra Tankerne om »die deutsche Flotte«, et stort Fresko- 
maleri, som man seer i Mnisek, fire Mile fra Prag, paa 
Frontespicen af en herskabelig Bygning, der under Tredive- 
aarskrigen opførtes af en Ven og Tilhænger af Wallenstein, 
Friherre Engelfluss. Det er et Minde om den Kamp afTydsk- 
land imod Danmark, der i Christian IV's Tid afgav en saa 
mærkelig Parallek til en af Krigene i vore Dage, en Erindring om, 
hvorledes Wallenstein dengang som en »General des oceani- 
schen und baltischen Meeres« stilledes i Spidsen for Tydsk- 
luuds »Armada zu Meer«. Thi man seer her Friedlænderen 
fremstillet som Havgud; han sidder paa en Triumphvogn og 



Breve fra Prag. 91 

hoider i den høire Haand en heel Flaade af Skibe og i den 
venstre en Trefork, medens Tritoner trække Vognen gjennero 
de stormfuldt bevægede Bølger. Maleriet er endnu den Dag 
i Dag godt vedligeholdt. 

Da det anden Gang kom til et Brud mellem Wallenstein 
og det jesuitiske Parti , som han tidligere havde begunstiget 
saa meget, men over hvis Anmasselser og Overgreb han 
senere beklagede sig, gave baade Richelieu og Oienstjerna 
\m hemmelig Lofter om Understøttelse , naar han vilde lade 
^ selv udraabe til Konge i Bøhmen. Tanken, hvorom 
znao snart hviskede i Borgsalene 1 Wien, er maaskee nær- 
mest udgaaet fra de bøhmiske Emigranter eller saakaldte 
•Exolanter«, hvoraf flere kjendes som ivrige Mellemmænd ved 
disse Underhandlinger; de forbandt dermed Uaabet om at 
vende tilbage fra Landflygtigheden, om at gjenvinde de tabte 
Eiendomme og at see Fædrelandet gjenopnaae dets tidligere 
Frihed. Men ogsaa i Landet selv fandtes der endnu Mis- 
fomøiede, der nærede lignende Tanker, og dette maa navnlig 
antages om den rige Familie Tr^ka (udtalt Terzka), der ved 
sine Forbindelser med Wallenstein nu kom ti! at berede sig 
Undergang. Den gamle Grev Johan Rudolph Trdka — Faderen 
til Adam Erdmann Tréka, Wallensteins Svoger — havde ogsaa 
været blandt det store Fleertal, der i Aarene 1618—1620 
havde taget Parti mod Østrig, og skjønt han senere var 
bleven pardoneret og gaaet over til Katholicismen, var han dog 
med sin Gemalinde, der indtil sin Død i Aaret 1633 havde 
^"^tor Indflydelse hos ham, lige saa lidt bleven den nye Religion 
som det tyranniske Fyrstehuus virkelig hengiven. Efter hvad 
der senere blev anbragt for Retten, skal han oftere, naar han 
paa et af sine Godser standsede foran et Billede af Wallenstein, 
være kommen med Udtryk om, at dette Hoved en Dag skulde 



92 Breve fn Prag. 

bære Bøhmens Krone. En Angivelse var endog gaaet ud paa, 
at han under et Besøg, som han havde modtaget paa Slottet 
Zleb, havde udtalt, at Opstanderis Time var nær, havde drukket 
paa »Kong Albrecht af Bøhmens« Sundhed og mødt den 
Besøgendes Indvending, at Wallenstein jo var svagelig og 
sønneløs, med den Bemærkning, at man kunde søge hans 
Efterfølger i Polens Kongehuus. Dette var, hvad der var 
skeet i Georg PodSbrads Dage, og til dennes lysende Bane 
har man vel heller ikke undladt at henvise, naar man til- 
skyndede Wallenstein til atter at hæve det endnu kun for saa 
faa Aar siden undertvungne Fødeland til et uafhængigt Rige, 
til igjen at lade Verden see en bøhmisk Adelsmand bære 
Kongekronen. Da han faldt i de samme Øieblikke, hvori han 
var i Færd med at betræde en ny Yei, bleve Rædselsscenerne 
i Eger igjen fulgte af Fængslinger og Henrettelser, og nye 
Formuekonflskationer sluttede sig ogsaa nu til dem, der tidli- 
gere havde fundet Sted. Dette gjaldt navnlig om de fleste af 
de Godser, som Wallenstein i sin Tid, efter deres Inddragelse, 
for Millioner havde tilkjøbt sig af den keiserlige Fiskus, og 
for ikke lang Tid siden er ved en besynderlig Dom af Over- 
hofkassationsretten i Wien den langvarige Proces bleven tabt, 
hvorved den nuværende, meget populære Grev Christian 
Waldstein — siden Aaret 1852 Præsident for det bøhmiske 
Museum ^) — havde søgt at faae dem ' tilbage til Familien, 
i Betragtning af, at Wallenstein ikke blev dømt, men myr- 
det, og fordi han ikke blot havde gjort sine Eiendomme 
til et Fideikommis, men i Erektionspatentet, ligesom forud- 
seende sine Planers Stranding eller sine Fjenders Efter- 
stræbelser, endog faaet indført den udtrykkelige Klausul, at 



M IndUl haDS Difd i Aaret 1858. 



Brere fra Praø* 93 

sel? om han eller nogen fremtidig Repræsentant for Slægten 
oogeosinde skulde blive dømt for Utroskab imod Keiseren, 
skulde Fideikommisset dog ikke kunne røres. Man mindes 
overhoved endnu rundt omkring i Bøhmen paa mange Maader 
001 den store Feltherre, og Tanken glider ogsaa let tilbage 
til Digterens Mesterværk, naar Frøknerne Franziska og Louise 
Waldstein nu ere Prags Skjønheder, eller naar man kan træffe 
pttKinsky er, Gordon'er, Butlerne og Gallas er. Kun mangler 
der nu nogen Ætling af hiin Piccolomini , om hvem Tragoe- 
dieos Helt siger: »JDu hasVs erreicht, Octaviol« Thi Fyrst 
Octavio Piccolomini havde vel ogsaa faaet sin Deel af de efter 
Katastrophen i Eger konfiskerede Godser, blandt andre Slottet 
Nåchod, der ligger i det østlige Bøhmen med Udsigt til Riesen- 
gebirge, og man kan her ved Siden af hans eget Billede see 
en heel Række Billeder af de Piccolominier, der efter ham 
have været Besiddere af Slottet, men der findes dog ikke 
mellem disse Malerier nogen Fremstilling af en Max Piccolo- 
mini, der kun var en Skabning af Digterens Phantasi ; Octavio 
Kccolomini døde uden at have havt Børn i Aaret 1656, det 
^ ham oprettede Fideikommis kom da til Æneas Silvio Pic- 
colomini, hans Broders Sønnesøn, og denne til Bøhmen for- 
plantede Linie af Piccolominierne er allerede uddød i det 
forrige Aarhundrede. Da iøvrigt Tydskerne interessere sig 
saa meget for det mindste Bidrag til Waliensteins Historie, 
da man har saa stor Mangel paa samtidige Beretninger om 
de nærmere Omstændigheder ved Waliensteins Mord, og da 
man endog i kronologisk Henseende har været i Strid om 
Natten, hvori Mordet foregik, har det undret mig ikke i Østrig 
at have truffet Nogen, der hidtil havde lagt Mærke til det 
samtidige Brev, hvori Oberst Frants Ulfeld, der efter Freden 
i Lubeck var gaaet i keiserlig Tjeneste, beskriver Waliensteins 



94 Breve fra Prag. 

Fald for Kong Christian IV »). Frants Ulfeld — der ligger 
begraven i Kverndrup Kirke i Fyen — havde været en af 
Wallensteins fortrolige Venner, paa hvem de Sammensvorne 
havde gjort sikker Regning; selv var han Deeltager i de Be- 
givenheder, som hans Skrivelse omtaler, og blev af Ferdinand II 
for den paalidelige Holdning, som Keiseren ved denne Leilig* 
hed dog fandt hos ham, lønnet med et Par af de atter i 
Bøhmen konfiskerede Godser. Disse bøhmiske Godser, Gradlic 
og Hefmanic, hørte til dem, som Wallenstein i Aaret 1623 
havde kjøbt af den keiserlige Fiskus, de vare derpaa ved et 
Mageskifte fra ham gaaede over til den grevelige Familie 
Tréka, og gik senere efter Frants Ulfelds Død i Aaret 1636 
1 Arv til dennes yngre Broder Korfitz Ulfeld. 

VIII. 

I Aaret 1848, da den store slaviske Kongres var samlet 
i Prag, udgaves her af en af Deeltagerne, Karl Malicz, en 
Polak fra Galicien, nogle »Sange til Ære, for det bøhmiske 
Folk«. Digteren betegner i en af dem Bild hora eller det 
hvide Bjerg som »Bøhmens Golgatha«. Hvorvidt Billedet Ibt 
kaldes heldigt, vil Enhver kunne afgjøre for sig selv; men 
vist nok er det^ at paa det hvide Bjerg begynder den (ecbiske 
Nations uendelige Lidelse. Med Slaget paa det hvide Bjerg 
ophørte den bøhmiske Historie, den politiske og religiøse 
Frihed gik til Grunde, og med Friheden fulgtes, som det 
oftere er skeet. Nationaliteten i Graven. Paa samme Tid^ 
som de lichtensteinske Dragoner, som den hussitiske Aand 



^) Skrivelsen blev af N. M. Petersen meddeelt i Danske Magaxln. Trfdie 
Række. II, 284-293. 



Breve fra Prag. 95 

Cecherne længe vedblev at betegne som »Saliggjørerne«, 
med Sabelhug dreve Folket til den katholske Messe eller 
saaledes fastbandt ammende Mødre, at disse ikke kunde faae 
LoT til at naae deres Pattebørn, hvis Graad de hørte , førend 
de havde lovet at ville blive katholske, paa samme Tid stifte- 
des der rundt omkring i Landet en Mængde af store og smaa 
yonier for Tydskheden. Nogle Aar efter Slaget paa det 
M Bjerg havde den tydske Regjering ved en offentlig Op- 
fordrJDg givet alle dem, der maatte være sig nogensomhelst 
politisk Skyld bevidste, Haab om Tilgivelse, saafremt de selv 
someldte sig hos Regjeringen inden et vist givet Tidspunkt; 
Eohver, som efter dette Tidspunkt maatte blive overbeviist 
om nogensomhelst Andeel i Kampen, forsikkredes om den 
i^eiserlige Unaade. Paa Grund af denne Opfordring eller den 
^^aakaldte • Generalpardon« indgave 728 adelige Herrer deres 
Navne, anklagende sig selv og bedende om Tilgivelse. Dette 
^arafdem blevet anseet som en simpel Formalitet, men i Stedet 
før Amnestien oplæstes for enhver af dem denne Kundgjørelse: 
'Ban, N. N., havde vel fortjent at miste Legeme og Liv, Ære 
^ Gods , men af keiserlig Naade skjænkedes ham dog Livet 
^ Æren, men over hans Godser vilde Keiseren raade vil- 
kaarlig.« Lige over for den Alt nedtrædende Militærmagt 
fandtes der ikke længer nogen Tanke om Modstand, og saa- 
l<^des tabte da Mange deres Godser heelt og holdent, Andre 
OaWdelen, Nogle en Trediedeel. De konfiskerede Godser, hvis 
Værdi ansloges til 24 Millioner Schock (eller 64 Millioner Kroner) 
'-- en senere Regjeringsskrivelse tilstaaer selv, at i det Hele 
^n Trediedeel af Kongeriget var bleven konfiskeret — bleve 
før en stor Deel solgte eller bortskjænkede til tydske Adels- 
mænd, og derved forplantedes da nu til Bøhmen de tydske 
^^^gter Auersperg, Furstenberg, Lamberg, Schwarzenberg, 



96 Breve fira Prag. 

Dietrichstein, Herberstein, Lichtenstein, TrautmaUDsdorf, Zinzen- 
dorf, Aldringer, Hartig, Hatzfeld, Khevenhillor, Windischgråtz 
og andre. Hvad der var blevet tilbage af den bøhmiske Adel, 
absorberedes snart af den fremmede. De ældre Adelsmænd 
havde sat deres Stolthed i alene at være bøhmiske Herrer, 
de yngre lærte at sætte Priis paa ogsaa at blive Grever og 
Baroner ligesom Tydskerne M* Nogle af de bøhmiske Adelige 
gik endog tilsidst saa vidt, at de oversatte deres Familienavne 
paa Tydsk, som naar Familien Dlouhåves kaldte sig Langen- 
dorf eller Familien Cervenåves Rothendorf ; andre lode det beroe 
ved at føie et tydsk Prædikat til det slaviske Navn, til Exempel 
KaMn von Riesenburg, Starimsk;^ von Liebstein, Stupan 
von Ehrenstein, Zazadsky von Gånsendorf. I Bøhmen knæk- 
kedes saaledes i det syttende Aarbundrede, endnu tidligere 
end i Danmark, den nationale Adel for at give Plads for en 
tydsk. Peter Czar yttrede endnu, da han paa sin første Uden- 
iandsreise kom igjennem Bøhmen, en særlig Glæde over selv 
paa Slavisk at kunne samtale med nogle af de fornemste 
Adelsmænd i Bøhmen; kun en Generation senere vilde han 
neppe kunnet havt denne Fornøielse. Paa samme Tid, som 
den tydske Adel satte sig fast i Bøhmen, vandrede Skarer af 
Munke fra Østrig og Baiern ind i Landet, hvor Ferdinand 
havde gjenoprettet alle de af de hussitiske Cecher i sin Tid 
ophævede og tilintetgjorte Klostre. Allevegne 1 Bøhmen fandt 
man nu tydske Jesuiter, tydske Karmelitere, tydske Trinitariere, 
tydske Kajetanere, tydske Kapucinere, tydske Franciskanere. 



>) Adam af Waldstein kaldte og skrev sig Uge IndUl sin D<id (1638) kon 
•Herre« (pén), endskjøat Keiser Ferdinand havde givet hans fem Søn- 
ner og aile iians Efterkommere GrevetiUen. Vlasak, Der altbohmisciie 
Adel und seine Nachkommenschaft nach dem drelssigj&hrigen Kriege 
Prag. 1866 S. 10-11, 60. 



Breve fra Prag. 97 

Det kom saa vidt, at disse geistlige Dragoner gjerne betrag- 
tede eohver Bøhmer, der ikke kunde forstaae Tydsk, som en 
liussit, og fra denne Tid kan maaskee den Fortælling skrive 
<\^, hvorefter en Cecher, der af en Munk i Skriftestolen 
spurgtes om sine Synder, men som ikke forstod Spørgeren 
og kun kunde svare med det endnu saa stereotype: »Bin 
Bernt, af Sjælesørgeren dog fik den Trøst: »Nu, det er dog 
^entlig ingen Synd, men godt er det vistnok ikke.« Især 
o<iiBsrkede Jesuiterne sig ved deres Iver for at ødelægge hele 
deo fiechiske Litteratur som kjættersk. Biblerne i Folkesproget, 
åe historiske Skrifter, Alt uden Undtagelse, en Iver, der havde 
^ god en Fremgang, at en sjelden Bog og en Bog fra de 
lo ^århundreder mellem Jan Hus's Optræden og Slaget paa 
det hvide Bjerg nu ere eenstydige Begreber; til de smukke 
%aYer for det fædrelandske Museum i Prag hører det at 
frelse, hvad der endnu kan frelses. Tusinder og atter Tu- 
»ioder af éechiske Bøger gik op i Luer; en af Fædrene, Pater 
Kenias, gjør sig til af selv alene at have opbrændt 60,000 
Bind, og denne Operation fortsattes under den østrigske 
^jerings Tilsyn indtil ind i det attende Aarhundrede. £n- 
^^lig nedsatte sig, i Stedet for de bortdragne bøhmiske 
Kjøbmænd, Kunstnere og Haandværkere , en stor Mængde 
i}dske Borgere i Byerne, medens ogsaa de Egne mod den 
^<ichsiske og baierske Grændse, der nu næsten vare blevne 
^^i igjen modtoge nye tydske Kolonister. Kong Ferdinand 
<^eVreterede dengang, at det tydske Sprog i Bøhmen skulde 
vsre lige berettiget med det cechiske, og det var ikke hans Skyld, 
om denne Ligeberettigelse ikke strax blev udtydet og gjennem- 
fert saaledes, som det skeer i vore Dage. Det éechiske Moders- 
'^aal forsvandt fra Slottene, ogsaa i Byerne begyndte man nu 
P^ flere Steder at skamme sig over det bøhmiske Sprog, og 



98 Breve fra Prag. 

kun paa Landet, hos den meest forarmede og fortrykte Stand, 
der i de fremmede Adelsmænd havde fundet langt haardere 
Herrer, end den nogensinde havde kjendt — der i Begyn- 
delsen af Trediveaarskrigen kun havde maattet arbeide fur 
Herremændene i 8 Dage, men i de følgende to Aarhundreder 
fik mindst 75 saadanne Arbeidsdage, — spirede endnu i »Bonde- 
sproget« det nationale Liv. 

Thi Eet kunde Seirherrerne dog ikke ; de kunde ikke rive 
de gamle nationale Sange bort fra Folkets Læber. Hvo kjen- 
der ikke disse gamle slaviske Folkesange, der i al deres 
Eensformighed have saa meget Liv og noget saa ubeskriveligt 
flint og rørende. Den eiendommelige, gribende Tungsindighed, 
der allerede findes i de ældste, ved hvis Udgivelse Hanka først 
gjorde sit Navn kjendt, lyder endnu gjennem de yngre — 
som naar en af disse vidner, at »Himlen tæller ikke flere 
Stjerner, end Bøhmens Folk har udgydt Taarer« — , kun at 
stundom Tonen i Øieblikke slaaer over i en Jubel, der min- 
der om den gamle slaviske Vildhed, for slrax igjen at blive 
tungsindig. Folkesangen forsvandt ikke for stedse; som en 
Phoenix fløi den fra Bjerg til Bjerg, fra Dal til Dal, indtil 
Nationalfølelsen igjen vaagnede ved dens Toner og nu med 
uanet Friskhed steg frem af Graven. Naar man undgaaer 
de tydske Kafeer og kan være saa heldig at træffe et Sam- 
lingssted , hvor ingen Nemec er tilstede , møder man Folke- 
sangen, Alle synge med, og mange Steder synges der neppe 
bedre. Thi hele det bøhmiske Folk er musikalsk, og et 
ulykkeligt Folk vil altid i Tonernes Rige søge sit bedste Lyd- 
tryk. Næsten enhver Bøhmer er en født Musiker, og man 
skal ikke spørge ham, om han spiller noget jnstrument, men 
om hvor mange han spiller. Bøhmiske Musikanter stige op 
af deres Bjergværker for at gjæste hele Europa lige fra 



Breve fra Prag. 99 

Neapel, hvor de betragtes som Hyperboræer, og til Petersburg, 
iivor man finder sydlig Romantik i deres Toner. Den keiserlig- 
kongelige østrigske Militærmusik, der ved de forskjeilige 
flegimenter bestaaer af over halvandet hundrede Kapeller, 
daoDer tilsammen en Styrke af fem tusind Mand, og næsten 
alle Medlemmerne af denne lille Hær ere Bøhmere. Fra 6echiské 
Folkeviser have flere end een Komponist laant de skjønneste 
Melodier, og man har ogsaa villet paastaae, at naar man vilde 
lia^e den bedste Kommentar til Mozart, der levede længe i 
Plag, maatte man deels gjøre sig fortrolig med Bøhmens 
oationale Musik, deels søge at danne sig en Forestilling om 
de yppige Satumalier og hele det besynderlige Liv hos den 
tydsk-bøhmiske Adel i det nærmeste Tidsrum førend den 
franske Revolution, da de engelske Parker her kæmpede med 
Haverne i fransk Stiil og Ruiner fra Renaissancen , da de 
Stores Villaer havde Privattheatre, hvor italienske Primadonnaer 
^ andre af Operaens Matadorer henreve til Beundring, hvor 
Serenader om Nætterne løde i Prags Gader, Vinduerne i Pa- 
ladserne straalede af Lys, Dandsen brusede gjennem Salene, 
Fyrværkerier afbrændtes paa Moldaus Øer, og hedensk Jubel lød 
allevegne ved Siden af Gravsangene i Kirkernes gamle, drøm- 
mende Stad. Vist er det, at Mozart selv har sagt, at »da 
dragerne forstaae mig saa godt, saa vil jeg skrive en Opera 
udtrykkelig for dem«, — og han skrev Musiken til Don Gio- 
vanni, som Stiepaneck oversatte paa det bøhmiske Sprogø), 
^kjendt har Mozart oftere lyttet til Folkets musikalske For- 
lystelser. To Stykker, som han engang aflurede nogle bøhmiske 
Musikanter, og som han strax har nedskrevet tillige med alle 



^) Dette fortælles hos Alexander Oobilischeff, Mozarts Leben. Deutsch 
VOD A. SchraishQon. Stuttgart. 1847. I, 218. III, 124. 

7* 



100 Br6T6 fra Prag. 

deres falske Noder, opbevares endnu i Universitetsbibliotheket 
i GoUegium Glementinum , bvor man har dannet en egen 
Mozartsal og sammenstillet saa mange af Amadeus's Værker 
og Haandskrifter, som man kunde overkomme, omkring hans 
Baste, der har til Indskrift: »Bortkaldt til de himmelske Har- 
monier«, Ad coel^stes harmonias revocatu^. 



IX. 

Moldau forener sig med Elben, men fra det Øieblik, 
Floderne strømme sammen, hører man kun Tale om Elben, 
der tilsidst bærer de store Skibe ud i Havet. Saaledes var 
ogsaa efter Slaget paa det hvide Bjerg Bøhmens Historie 
gaaet op i Østrigs. Prag, hvor af Bøhmens Konger af det 
habsburgske Huus Kong Ferdinand I, Kong Maxlmilian I og 
Kong Rudolph II ligge begravne i Domkirken paa Hradscbin, 
blev vel endnu efter Slaget paa det hvide Bjerg nævnt som 
den østrigske Monarks Hovedstad, men Residentsen var nu 
ikke længer blot under Besøg, men for bestandig, bleven over- 
ført til Wien, der først nu begyndte at hæve sig paa Prags 
Bekostning. Bøhmen havde efter Aaret 1620 ikke længer nogen 
særegen, national Hær, og den østrigske Regjering lod, som 
om der aldrig i Bøhmen havde været nogen national Forfat- 
ning. Paa den samme Maade, hvorpaa man i Sverrig under 
den absolutistiske Tidsalder fra 1680 til 1720 lod Stændernes 
gamle Maskineri vegetere, tillod man vel ogsaa i Bøhmen af og 
til de magtesløse Stænder at figurere, men det var da i det Hoieste 
kun, for at de kunde bringe deres Hyldest til de nye østrigske 
Herskere inden disses Kroning i Prag. Den bøhmiske Krones 
Arvelighed, som Kong Ferdinand I allerede havde søgt at op- 
stille som sin Ret, blev siden Kong Ferdinand IFs Dage gjort 



Breve fra Prag. 101 

{jeldendé som et utvivlsomt Faktum ^) ; om den gamle Valgret 
elier de gamle Friheder turde Ingen reise noget Spørgsmaal. 
Skjønt Habsburgerne vedbleve at kalde sig »zu Hungaren, wie 
auch zu Bdhalmb Ednig«, var dog Bøhmen, vel ikke i Navnet, 
men i Virkeligheden , ved sin »vemeuerte Landesordnung« fra 
et uafhængigt Rige blevet nedtrykt til en østrigsk Provinds. 

Som Bøhmen i politisk Selvstændighed var sunket dybt, 
saaledes var det ogsaa siden Trediveaarskrigen dalet langt fra 
des Rang , som det tidligere i litterær Henseende havde ind- 
taget i Europa. Nogle Fremskridt viste sig først atter i den 
saakaldte »Oplysningens Tidsalder« under Maria Theresia og 
iosephll, men idet disse, og især den sidst nævnte, yderligere 
freoimede Østrigs Centralisation, tilføiede de samtidig den 
bøhmiske Nationalitet et nyt Slag. Maria Theresia var vel 
under den østrigske Successionskrig, da Prag var blevet 
rømmet af den franske Bær, selv kommen herhen for at lade 
sig krone, men flere af Bøhmens Adelsmænd havde dog i 
bendes Øine viist sig altfor tilbøielige til at yde hendes 
Uedbeiler, Kurfyrsten af Baiern, deres Tjeneste ; hun bevarede 
^tid, i Modsætning til hendes Forkjærlighed for Wienerne, 
en vis Dvillie mod Bøhmerne og tog endog ved sin Tilbage- 
venden til Wien den gamle bøhmiske Krone bort med sig. 



') Under Keiser Carl VI (Kong Carl H) fik det hidUlværeode Forhold, at 
Bebmen gik i Arv 1 det østrigske Regenthuus. en Retsbasis* for saa 
vidt ogsaa den bebmiske Landdag i Aaret 1720 vedtog den tpragma- 
tislLe Sanktion«. Over de Landdagsforhandlinger, som dengang fandt 
Sted, fattes alle nærmere Angivelser (Die staatsreehtlichen Verhålt- 
uisse Bobmens gegen&ber Dentscbland und Oesterreicb. Leitomischl 
A Prag. 1862. S. 85.) > men efter den pragmatiske Sanktion maatte 
dog, naar Fyrstehnset uddøde baade 1 den mandlige og kvindelige 
Linie, Retten til Valg af en ny Konge falde tilbage til den bøhmiske 
Nstion, og derfor ville alle Tydsksindede ikke gjerne børe Tale om 
deooe ReUbasis. 



102 Breve fra Prag. 

For Joseph II, der ved Faderens Død i Aaret 1765 Ikke blot 
fulgte ham i det tydske Eciserdømme, men ogsaa blev Moderens 
Medregent i de østrigske Arveiande, var det en Yndlingstanke, 
at alle disse skulde gjøres til eet uniformt Hele med eet og 
samme Folk , hvad han vilde opnaae ved Udbredelsen af det 
tydske Sprog, og ligesom han selv derfor aldrig lod sig krone 
i Prag, saaledes havde han endog i Sinde at omdanne dets 
gamle Slot til en Kaserne for nogle af sine Regimenter. Til 
at fremme Centralisationen, ved hvis Gjennemførelse i Bøhmen 
der ei engang toges Hensyn til, hvad der her var blevet 
fastsat ved den iverneuerte Landesordnungt af Aaret 1627, 
oprettedes blandt andre Institutioner den øverste »Studien- 
hofcommission« i Wien, hvis Indflydelse paa Underviisnings- 
anstalterne snart overgik den, der tidligere var udgaaet fra 
den i Aaret 1773 ophævede Jesuiterorden. Efter at et Hof- 
dekret i Aaret 1770 havde bestemt, at Skolelærere i BøhmeD 
maatte forstaae Tydsk og i modsat Fald ikke vilde kunne 
vente Ansættelse, befaledes ved et andet i Aaret 1774, at der 
i alle Arveiandene, altsaa ogsaa i Bøhmen, skulde oprettes 
tydske »Hauptschulen« og ■Trivialschulen«, og Hofdekretet af 
5te Mai 1777 udbreder sig derefter vidtløftigen over, »paa 
hvilken Maade det tydske Sprog kunde udbredes mere i Bøh- 
men«, saa vidt vides den første Forordning, hvori det med 
rene Ord aabent udtales, at det tydske Sprog skulde befordres 
paa det éechiskes Bekostning. Hofdekretet af 30te December 
1780 forkynder senere, at Ungdommen, der viste Lyst og 
Anlæg til at gaae over i Gymnasierne, ikke kunde optages i 
disse, førend den maatte være bleven det tydske Sprog mægtig, 
og endelig forbyder Hofdekretet af 22dc August 1787, at •! 
Haandværkslaugene skulde Landets Børn ikke kunne optages, 
førend de ere i Stand til at fremvise Vidnesbyrd om, at de i 



Bceve fra Prag. 103 

det Mindste i to Aar have besøgt Normalskolen«, det vil sige, 
havde lært Tydsk. Dét er næsten de samme Midler, hvoraf 
man under Kong Ferdinand II havde benyttet sig for at bringe 
de bøhmiske Protestanter over til den katholske Kirke. Under 
denne havde det bøhmiske Universitet en Tid lang endog 
faktisk været heelt ophævet efter Prags Indtagelse i Aaret 
1S20, men senere havde det dog igjen, ligesom de andre 
Universiteter dengang, kunnet holde sine Forelæsninger i det 
latinske Sprog, indtil ved Midten af det forrige Aarhundrede 
bun Latinitetens store Dalen begyndte, hvorunder den efter- 
iiaanden har maattet slippe det ene af sine Fortrin efter det 
andet for nu tilsidst kun at krympe sig om den latinske 
•Still. Ogsaa ved Universitetet i Prag tillod enkelte af de 
ved dette ansatte Tydskere sig at følge den Retning, hvor- 
med Tiden dengang gik over til Forelæsninger i de levende 
Sprog, og saaledes holdt navnlig i Aaret 1780 Professor von 
Riegger sine Forelæsninger over den tydske Statsret paa Tydsk. 
En bøhmisk Patriot indgav dog en anonym Klage over denne 
Nyhed, der var i Strid med Statuterne, og fik virkelig ogsaa 
Medhold, idet det paalagdes Professor Riegger at holde sine 
Forelæsninger paa Latin. Men hvad der nu blev forbudt den 
tydske Professor, blev kun fire Aar efter, i Aaret 1784, da 
ogsaa i Gymnasierne Latinen som Underviisningssprog blev 
afløst af det tydske, paalagt sex og tyve Professorer, at nemlig 
alle det juridiske, medicinske og philosophiske Fakultets Fore- 
læsninger ved Universitetet i Prag herefter skulde være tydske. 
Det kunde synes paafaldende, men det var dog Tilfældet, 
at netop den østrigske Regjerings nu aldeles aabenbare Be- 
stræbelser for at fremme det tydske Underviisningsvæsen og 
dens tilsvarende, hensynsløse Indførelse af det tydske Sprog 
ved Retterne og Administrationen fremkaldte de første Livs- 



104 Breve fra Prag. 

tegn til en cechisk Opposition. Tildeels maaskee i Ly af det 
katholske Kieresies Misfornøielse med Joseph li's rationalistiske 
Liberalisme, en Misfornøjelse, der senere tiltog, jo mere det 
tydske Folks Udvikling tog en antikathoisk Retning, men 
hovedsagelig dog uden nogen saadan Alliance fremkom første 
Gang efter Slaget paa det hvide Bjerg nogle forsigtige Forsvar 
for Modersmaalet. Efter at Grev Frants Kinsky allerede i 
Aaret 1774 havde udtalt sig mod Skolernes Germanisering M) 
udgav i Aaret 1775 Frederik Pelzel en »Apologi« for det 
bøhmiske Sprog, som Bohuslav Balbin, Bøhmens lærde Historie- 
kjender, havde skrevet under det tydske Regimentes Volds- 
forholdsregler mod den éechiske Nationalitet efter Slaget paa 
det hvide Bjerg, men som han dengang ikke havde turdet 
lade trykke '). I Aaret 1783 udgav derpaa Carl Henrik Tham 
sit • Forsvar for det bøhmiske Sprog«, og i samme Aar Johan 
Aioys Hanke sin »Anbefaling af det bøhmiske Sprog«'). Alle- 
rede i Slutningen af det forrige Aarhundrede var i Bøhmen 
Joseph Dobrovsky fremtraadt som en slavisk Sproggransker, 
der vandt europæisk Anseelse, og i hans Tid skabtes den 
nyere éechiske Litteratur, der senere har faaet berømte 



^) Erlnoeraagen eines B6hmeD Qber einen wlchUgeD Gegenstaod. 
Prag. 1774. 

') DtssertaUo apoIogeUca pro Hogua SlaTonlea, præclpne Bohemica. Prags. 
1775. Balbias store bøhmiske Historie (Epitome historica Rerum Bo- 
hemicamm, aoctore P. Bobaslao Balbino S. Jeso. Pragæ. 1677. fol.) 
standser ved Slaget paa det hvide Bjerg, idet han i Slutningen af sit 
Værk (p. 630) erklærer: »Mihi pluribus gravibusque de causis, qnum 
odiis par esse non possim, ultra hæc tempora historiam maneam et 
laceratam deducere non Ilbuit«. Det var aabenbart ikke de ovenrundoe 
Fjender, der dengang kunde skrække ham, og vi tør da antage, at hao 
til en vis Grad overhoved ikke har villet dele sit ParUes Fanatisme. 

*) Tham, Obrana gaxyka ceského. V Praxe. 1783. Hanke, Empfehlung 
der bObmischen Sprache. Brdnn. 1783. 



Breve fra Prtg. 105 

Repræsentanter i Joseph Jungmann, Venceslav Hanka, Paul 
'^afarik, Frants Palackf og flere Samtidige. Den første 
Digter af større Betydning var Jan Kollår, hvis •Sldvy 
Dreran (d. e. Hæderens Datter) i Aaret 1824 blev udgivet i 
Pest, da Skriftet ikke kunde slippe gjennem den ængsteligere 
Censur i Prag. Dette noget voluminøse Digt havde størst 
Betydning ved sin nationale Tendents, det fandt sine fleste 
Læsere ved den Tanke, som især opfyldte Kollår, hans Be- 
gejstring for en Forbindelse og Samvirken af alle den sla- 
viske Stammes Folk eller det, der nu kaldes Panslavisme. 
i/ Bøhmens Aristokrati, der er i Besiddelse af kolossale 
Godser, idet disse med de store bøhmiske Skove omfatte en 
Trediedeel af Landet, tilhører vel nu kun en forholdsviis ringe 
Deel de gamle, historiske Familier — saaledes Familierne 
Kaunic, Kinsky, Kolovrat, Sternberg, Cernin, Lobkovic, Wald- 
stein, Vratislav — , men en Fraktion af Adelen, hvoriblandt 
man ogsaa finder nogle af de nyere Familier, som Familien 
Schwarzenberg , begyndte dog nu ogsaa at blive patriotisk; 
<ieQ lod sine Børn lære Landets Sprog og understøttede viden- 
skabelige og kunstneriske Bestræbelser af national Betydning. 
Skjønt det i Aaret 1818 oprettede »fædrelandske Museum ■ i 
Behmen blev omfattet med megen Deeltagelse af alle Stænder, 
havde dog Adelen den største Fortjeneste af dette Foretagen- 
des Gjennemførelse og fremfor Alle de ved storartet Liberalitet 
udmærkede, ædle Brødre, Greverne Kaspar og Frants Stem- 
berg ^). Ved Siden af dem bør dog ogsaa her nævnes den 
daværende Overborggreve i Prag, Grev Frants Kolovrat-Lieb- 
steinsky, der ved Museets Stiftelse yttrede nogle senere berømt 



*) Palackt, Die Grafen Kaspar and Franc Sternberg und ihr Wlrken fur 
Wiaienschafi und Kunst in Bolimen. Prag. 1843. 4®. 



106 Breve fra Prag. 

blevne Ord: •¥! ere endnu en Nation«, og især Frants Pa- 
lacky, der i en længere Aarrække som Stiftelsens aandelige 
Fader forestod Redaktionen af det af Museet udgivne, værdi- 
fulde litterære Tidsskrift (Casopis éeského Mu8e^m), indtil han 
af den bøhmiske Landdag kaldtes til som Landshistoriograph 
at forfatte Bøhmens Historie, i ^det fædrelandske Museum«, 
der kun endnu bestandig savner en mere passende, mod 
Brandfare sikker Bygning, kan man nu see Haandskrifter af 
Hus og Ziska — deriblandt den Førstnævntes egenhændige 
Opfordring til én theologisk Disputation over hans fra WicletT 
overtagne Troessætninger — og en stor Mængde andre dyre- 
bare Minder fra Rigets Uafhængighedstid. En anden tilsvarende 
Stiftelse, der i Aaret 1831 traadte i Live og strax i For- 
bindelse med det fædrelandske Museum, var den saakaldte 
Matice Veskd (»åeu éechiske Bidronning«), der skulde under- 
støtte Udgivelsen af gode bøhmiske Bøger; ogsaa den havde 
i sin første Kurator, Fyrst Rudolph Kinsky, en stor Ms- 
cenas, og det er dette Fond, som man bl. A. kan takke for 
Udgivelsen af de to uvurdeerlige Værker, Jungmanns kritiske 
cechiske Ordbog (Slovnick Cesko-Némeck^) og Safariks slaviske 
Antikviteter (Slovanské SiaroUinosti). Paa Grund af det poli- 
tiske Tryk, som under det metternich'ske System hvilede paa 
Alt, og dobbelt paa alt Bøhmisk, vare Bestyrerne af begge de 
nævnte Stiftelser henviste til den største Forsigtighed; det 
fædrelandske Museum — mellem hvis første Æresmedlemmer 
man ved Siden af Goethe og Guvier ogsaa træffer Prinds 
Christian af Danmark (senere Kong Christian VHI) — fandt ofte 
Vanskeligheder hos Censuren for Udgivelsen af sit Tidsskrift, 
og Navnet Malice Veskd^ der nu igjen faktisk er kommet i 
Brug, vakte endog strax saadant Anstød hos Regjeringen, at 
det i Førstningen maatte ombyttes med en anden Benævnelse« 



Breve fra Prag. 107 

Lige over for denne nyvakte litterære Interesse havde 
Joseph irs Germanisering af Underviisningsvæsenet ikke heller 
koDDet holde sig i sin oprindelige Strenghed; i de lavere 
Skoler eller de saakaldte »Triviaiskolert veg det tydske Sprog 
i de cechiske Flækker og Landsbyer for den naturlige Brug 
af Modersmaalet. Samtidig holdt sig derimod en Lærestol for 
det bøhmiske' Sprog, der i Aaret 1792 var bleven oprettet af 
Eeiser Leopold — efter at han havde ladet den bøhmiske 
Krone bringe tilbage fra Wien til Prag, hvor han igjen lod 
^ig krone, som Sønnen, Eeiser Frants, og Sønnesønnen, Keiser 
Ferdinand, senere efter ham ^) — , og for Gymnasierne i Bøh- 
men anordnedes endog under Keiser Frants's Regjering ved 
Hofdekreter i Aarene 1816 og 1818, at der i nogle Timer 
skulde gives Undervilsning i det bøhmiske Sprog, en Bestem- 
melse, der dog ved en lignende Fremgangsmaade som den, 
KoDg Frederik den Sjettes Regjering hos os skulde prøve, un- 
derfundigen blev tilsidesat af selve den tydske Overautoritet, 
der skulde have vaaget over dens Gjennemførelse. Men derved 
bavde man dog ikke formaaet at svække den éechiske Ungdoms 
interesse for Bøhmens litterære Gjenfødelse, og under den 
for alle nationale Bestræbelser saa gunstige Periode, der var 
begyndt efter Julirevolutionen i Frankrig, udviklede der sig 
saaledes ogsaa i Bøhmen langsomt, men sikkert Elementer for 
en ny Tid. Ulykken blev kun her den samme som paa saa 
mange Steder i Europa, at man altfor pludselig af de spæde 
Spirer forlangte fuldmodne Frugter, og at Flere, da def^lige 
umulige Fordringer ikke kunde opfyldes, med Vægelsind lode 
sig henrive af andre Strømninger. 



^) Drorsky, Bdhmens koDfglicbe Krone, wie auch die gebrauchlichen 
Peyerllchkeiten bei der Hutdigang und KrooDDg des K5nig8 and der 
KoDlgiDD. Prag. 1836. 



108 Breve fra Prag. 



X. 



Aaret 1848 kom. Det parisiske Demokraties nye Ideer, 
der allevegne iode saa Mange tabe det sunde Omdømme og 
allevegne skulde medføre saa megen Fordærvelse, fremkaldte 
vel ogsaa i Bøhmen, hvor de saa lidet passede til Forholdene, 
i enkelte Gemytter en forbigaaende Forvirring, men hos Fleer- 
tallet og længere end paa mange andre Steder blev dog Be- 
sindigheden her ei fornægtet. Ved de første Efterretninger 
om Februarrevoiutionen kom en Deel Medlemmer af de bøh- 
miske Stænder sammen i Prag og besluttede at bede Keiseren 
om at sammenkalde en overordentlig Landdag, men samtidig 
havde nogle Privatpersoner kraftigere taget Sagen i Baand 
ved et Foretagende, som vel ei stemte med de bestaaende 
Love, idet disse strengt forbøde enhver fælleds Raadslagning 
eller Petition i offentlige Anliggender, men som dog fandt 
almindelig Billigelse i Betragtning af de overordentlige Tids- 
omstændigheder. En talrig Folkeforsamling i det saakaldte 
Venzelsbad i Prag vedtog den Ilte Marts et Andragende, der 
opstillede Qorten Krav til Regjeringen, af hvilke de i national 
Henseende vigtigste gjaldt lige Vilkaar for det bøhmiske Sprog 
med det tydske og en Forening af den bøhmiske Krones Lande, 
eller af Bøhmen, Måhren og Schlesien, i en fælleds besluttende 
Landdag. Inden den Deputation, der med dette Andragende af- 
sendtes til Wien, her den 22de Marts kunde fremstille sig for 
Keiser Ferdinand, var det mettemichske System pludselig styrtet 
sammen som truffet af en usynlig Haand ; Mettemich blev afske- 
diget den 13de Marts, og Keiseren havde den 15de Marts givet 
Løfte om en fælleds Repræsentativforfatning for hele Staten. 
Keiseren kunde for de bøhmiske Deputerede bemærke, at nogle 
Punkter i deres Andragende, til Eiempel om Afskaffelsen af 



Breve fra Prag. 109 

Censuren, allerede havde ftindet deres Afgjørelse ved det 
ieiserlige Patent om den lovede Forfatning for hele Staten, 
- der dengang endnu tænktes tilveiebragt ved Overeenskomst 
med Udvalgte fra alle de enkelte Landdage — ; andre Punkter 
maatte forbeholdes senere Afgjørelse. Da Deputationen den 
27de Marts vendte tilbage til Prag med Svaret, var hele 
Stadens Befolkning paa Benene og ledsagede den gjennem de 
festlig smykkede Gader til den største Plads i Prag, ■ Heste- 
torvet«, hvor der ved den her staaende Rytterstatue af den 
hellige Venceslav af Erkebiskoppen i Prag med Geistligheden 
Uer afsunget et Tedeum, og Deputationen fra en foran Sta- 
tuen opreist Tribune forkyndte Indholdet af det keiserlige 
Svar. Men imidlertid vare paa den ene Side under den be- 
vaegede Tid Fordringerne stegne, og paa den anden Side fandt 
man ogsaa Afgjørelsen altfor ubestemt; en ny Folkeforsamling 
i Prag vedtog derfor et nyt Andragende til Eelseren, mellem 
bvis Krav nu ogsaa var et om Oprettelsen af et særligt 
Ministerium for de bøhmiske Anliggender, medens Andragen- 
<let tillige fordrede en tydeligere Udtalelse af de to Nationali- 
teters Ligeberettigelse og en saadan fælleds Landdag for 
Behmen, Måhren og Schlesien, at ikke blot de hidtilværende 
SlSDder sammentraadte , men at der ogsaa dertil valgtes Re- 
Pnesentanter for andre hidtil udelukkede Folkeklasser. Den 
^e April udvirkede den nye Deputation, der med dette yder- 
'i^ere Andragende igjen var bleven sendt til Wien, den nye 
^Sjørelse — eller, som man i Bøhmen senere har sagt, det 
iiye »Majestætsbrev« — , hvorefter Spørgsmaalet om Måhrens 
og Schlesiens Forening med Bøhmen vel skulde henstilles til 
<len forestaaende Repræsentation for hele Staten, men Lige- 
berettigelsen af begge Nationaliteter blev bestemt tilsikkret, 
^% en bøhmisk Landdag bevilget paa det i Petitionen fore- 



110 Breve fra Prag. 

slaaede Grundlag, saaledes at der til de hidtilværende, gamle 
Stænder ogsaa skulde vælges Deputerede for alle større Byer 
og for ethvert af »Vikariaterne« i Bøhmen. Grev Leo Thun 
blev af Keiseren udnævnt til Regjeringspræsident (»Gubernial- 
Præsident«) og udskrev nu paa eget Ansvar Valgene til eu 
saadan besluttende Landdag. Samtidig havde ogsaa Prag faaet 
en Nationalgarde, hvoraf iden akademiske Legion« og den af 
^echiske Kunstnere og Litterater udelukkende bestaaende 
»Svornosta (d.e. Enigheden) snart bleve de mest fremtrædende 
Afdelinger. Man indførte her cechiske Kommandoord, der 
skulde afløse de tydske, og af den store Mængde Flyveskrifter, 
hvori hiin Tids Bevægelse lagde sig for Dagen, er der et, 
der allerede dengang ogsaa foreslog igjen at anlægge den 
gamle Nationaldragt 

At Cecherne vare et slavisk Folk og ikke blindt vilde gaae 
i Tydskernes Ledebaand, kom dengang dog paa en langt mere 
betegnende Maade for Dagen. Da det saakaldte »Vorparlament« 
i Slutningen af Marts Maaned havde forsamlet sig i Frankfurt 
am Main, og denne Forsamling den 1ste April valgte sit 
• Funfziger-Ausschussa for at forberede Sammentrædeisen af 
en konstituerende Nationalforsamling for hele Tydskland, var 
ogsaa den berømte Forfatter af Bøhmens Historie bleven ind- 
budt til at møde i Frankfurt for at deeltage i dets Forband- 
linger. Palacky svarede ved et aabent Flyveblad, som han 
under Titlen af »En Stemme om Østrigs Tilslutning til Tydsk- 
land« tilstillede Præsidenten for »der Funfziger-Ausschuss« 
i Frankfurt, Hr. Soiron. Han skrev her, at han hverken i 
egen Person eller ved i Stedet for sig at sende en anden 
•paalidelig Patriot« kunde rette sig efter Indbydelsen, og ban 
forklarede sine Grunde. 



Breve fra Prag. 111 

■Jeg er«, skriver han saaledes, •ingen Tydsker, føler mig 
i det Mindste ikke som en Tydsker, og som en blot menings- 
og villieløs Ja-Herre have De dog vistnok ikke villet kalde 
mig; følgelig maatte jeg i Frankfurt enten fornægte mine 
Følelser og hykle eller og ved given Leiiighed tage lydelig 
til Gjenmæle. Til det Første er jeg for aaben og fri , til det 
Aodet ikke dristig og hensynsløs nok; jeg kan nemlig ikke 
bringe det over mit Inerte ved Mislyd at forstyrre nogen 
Harmoni, som jeg ikke blot finder ønskelig og glædelig i mit 
eget Huus, men ogsaa hos min Nabo«. 

»Jeg er en Bøhmer af slavisk Stamme og har med det 
lidet, som jeg besidder og formaaer, heelt og for stedse viet 
mig til mit Folks Tjeneste. Dette Folk er nu vel kun lille, 
roen det var altid et eiendommeligt og for sig bestaaende; 
dets Herskere have i Aarhundreder taget Deel i de tydske 
Fyrsters Forbund, mefi selv har det aldrig regnet sig til det 
lydske Folk og er ikke heller af Andre gjennem Aarhundre- 
ders Løb nogensinde blevet regnet dertil. Hele Bøhmens 
Forbindelse først med det hellige romerske Rige, derpaa med 
det tydske Forbund, var altid kun et reent Regale, hvorom 
det bøhmiske Folk, de bøhmiske Stænder, neppe nogensinde 
>idste Noget. Denne Kjendsgjerning er vel alle tydske Historie- 
forskere lige saa godt bekjendt som mig selv, og skulde den 
dog endnu af Nogen drages i Tvivl, er jeg beredt til paa rette 
l'id og Sted at gjøre den soleklar. Selv om man antager 
— hvad der iøvrigt stedse er blevet bestridt af bøhmiske 
Publicister — , at den bøhmiske Krone nogensinde har staaet 
i et Lehnsforhold til Tydskland, kan det dog ikke falde nogen 
Historiekyodig ind at ville drage Bøhmens tidligere Souverænitet 
og Autonomi indad til i Tvivl. Hele Verden veed, at de 
tydske Keisere som saadanne aldrig have havt det Mindste 



112 Breve fra Prag. 

at skaffe med det bøhmiske Folk, at hverken den dømmende 
eller udøvende Magt tilkom dem i og over Bøhmen, at de 
ikke nogensinde kunde drage Tropper eller andre Regalier 
ud af Landet, at Bøhmen med dets Kronlande ikke blev regnet 
til nogen af de forhenværende ti tydske Kredse, at Rigs- 
kammerrettens Kompetence aldrig strakte sig over dette Land 
o. 8. V., og at altsaa hele Bøhmens hidtilværende Forbindelse 
med Tydskland maa opfattes og ansees som et Forhold ikke 
af Folk til Folk, men af Hersker til Hersker. Naar man derfor 
nu fordrer, at man skal gaae ud over det hidtilværende Fyrste- 
forbund, og at Bøhmens Folk skal forbinde sig med det tydske 
Folk, saa er dette et i det Mindste nyt og for enhver historisk 
Retsbasis blottet Krav, som jeg for min Person ikke føler mig 
berettiget til at efterkomme, saa længe jeg ikke dertil erholder 
noget udtrykkeligt og fuldgyldigt Mandat« *). 

Den Maade, hvorpaa Palacky saaledes, da han for første 
Gang traadte frem paa den politiske Skueplads, havde taget 
Ordet for det elskede Fædreland, vandt levende Bifald hos 
hans Landsmænd, og fra denne Tid især blev han efter 
større Maalestok end tidligere ogsaa en Leder for sit Folk i 
politisk Henseende — indsigtsfuld, forsigtig, udholdende, ærlig, 
uegennyttig, uden en Folketribuns glimrende Egenskaber, roen 
ogsaa uden de Skyggesider, der pleie at følge med en saadan. 
Og ligesom hans Landsmænds Bifald havde fulgt ham, idet 



*) Palackfs Flyveøkrift, der er dateret Prag den Ilte April 1848. havea no 
gjenoptrykt i hans: Gedeokblåtter. Auswahl von Denkschrifteo, Aufsåtxeo 
oud Briereo aua den letxten funfzig Jahren. Prag. 1874. S. 149—155. 
En nærmere, med Palack^a anførte Ord stemmende Fremstilling og 
Regrilndelse af Kronen Bøhmens statsreUige Forhold til Tydskland 
giver Joseph Kalousfk, hlinige Grundlagen des bohmischen Staatsrechtes. 
Prag. 1871. 



Bre?e fra Prag. 113 

hao gjorde den Naturret gjældende, at intet Folk paa Jorden 
er berettiget til at fordre , at Naboen skal begaae Selvmord 
til Fordeel for det, saaledes fulgte det ham ogsaa, da han 
tillige med sit vægtige Ord, som senere Jellachich med Sværdet, 
optraadte til Fordeel for det østrigske Monarki. Det var den- 
gaog, at han, endnu ei fri for Illusioner om den hos Tydskerne 
i den nyere Tid herskende Tænkemaade , fremsatte som sin 
Meuing, at »dersom Østrig ikke existerede, maatte man gjøre 
de yderste Anstrengelser for hurtigst muligt at skabe et saa- 
daDti. Han ^ilde kun, at i det østrigske Monarki skulde 
berefler alle anerkjendte Nationaliteter staae som ligeberet- 
tigede, dets politiske System skulde ikke længer søges i Cen- 
tralisationen, men i en Foederation eller Dnion. Metternich var 
efter hans Mening ikke blot falden som Frihedens Fjende, 
men ogsaa fordi han havde været den uforsonlige Fjende af al 
slavisk Nationalitet i Østrig. Og med Undtagelse af nogle 
faa og lidet betydende Yngre, der allerede troede Tiden moden 
for en fuldkommen »Panslavisme« , bleve Palackys Ord da 
tjgsaa dengang ligesom et Program for alle de østrigske 
Slaver overhoved. Hos Tydskerne fandt hans Færd derimod 
%ort Misbilligelse. Tingene vare allerede dengang komne 
saa vidt, at ikke blot Herredømmet i Italien var blevet op- 
givet af de Fleste, men at man fra det tydsk-østrigske og det 
tnagyariske Demokraties Side var bleven enig om at dele 
Resten af Monarkiet. I Bøhmen selv fattedes der blandt den 
lydske Befolkning ikke ivrige Ordførere for det berammede 
Frankfurter-Parlament og det paatænkte tydske Keiserrige, og 
lier dannede Tydskerne nu i Modsætning til Bøhmernes »Na- 
tiooaludvalg« en egen tydsk »konstitutionel Forening«. Aller- 
sl*rkeBt fremtraadte dog Vildtydskeriet i Wien, hvor en foran 
den keiserlige Residents sammenløben Hob af Studenter stak 

8 



114 Bre^e fra Prag. 

Keiseren selv den nyopfundne trefarvede tydske Fane i Haan- 
den, og det østrigske Ministerium, i hvis Spidse Friherre 
Pillersdorf endnu stod, lagde mere Vægt paa de wienske 
Studenters Skrig end paa Stemningen i de andre østrigske 
Lande. Ogsaa for Bøhmens Vedkommende lod Pillersdorf 
udskrive Valg til Frankfurt, men ligesom han forgjæves havde 
søgt at vinde Palacky ved at tilbyde ham — Protestanten — 
det østrigske Ministerium for Kirke- og Underviisningsvæsen, 
saaledes blev det ligeledes frugtesløst, at ogsaa det saakaldie 
Funfziger-Ausschuss i Frankfurt sendte tre af sine Medlemmer 
til Prag for her at bringe det bøhmiske Nationaludvalg paa 
andre Tanker. Da en tydsk Doktor Schilling, der havde ledsaget 
de tre Deputerede, i denne Anledning fremkom med Trudsler, 
talte om, at Bøhmerne, naar de ikke faldt til Føie, skulde 
tvinges med det skarpe Sværd, fremkaldte denne ugjæstlige 
Optræden igjen Opæggelse paa den anden Side; de éechiske 
Studenter trængte ind i den tydske konstitutionelle Forening, hvor 
de frankfurtske Deputerede vare tilstede, og fremkaldte herved 
saa stor Forskrækkelse, at de Forsamlede løb fra hverandre, 
og at Foreningen herefter kun vovede hemmelig at holde 
Møde. Da Valget til Frankfurt skulde foregaae i Prag, ind- 
stillede der sig her kun tre Personer som Vælgere, saa at 
intet virkeligt Valg kunde flnde Sted, og paa samme Maade 
gik det ogsaa overhoved til i de forskjelUge andre Valgkredse 
i Bøhmen, kun med Undtagelse af de af Tydskerne beboede 
Grændseegne. 

Den 30te April eller Dagen efter, at det fremmede Over- 
mod havde fremkaldt hiint Optrin i den tydske konstitutio- 
nelle Forening, sammentraadte en Deel slaviske Notabiliteter 
i Pnig og vedtoge som en Protest mod de frankfurtske Over- 
greb at udstede en Indbydelse til alle slaviske Folk i Østrig 



Breve fra Prag. X15 

om at lade sig repræsentere paa en Kongres, der kunde 
raadslaae om deres fælleds Interesser. Til den bestemte Tid 
oplevede da ogsaa den gamle bøhmiske Kongestad at see 
Sammentrædelsen af et Selskab, der ikke var mere nyt for 
(let øvrige Europa end for Slaverne selv. Den 1ste Juni 1848 
aaboedes den store slaviske Kongres i Prag med en fælleds 
Gudstjeneste i Teynkirken, i den hellige GyriUus*s og den hellige 
Methodius'^s Kapel, hvorpaa Medlemmerne i Procession begave 
sig til den store Sal paa den saakaldte Sophie-Ø (Zofinsky 
»drav) i Moldau og her begyndte deres Forhandlinger. Det 
var den første Gang i Historien, at Repræsentanter for en 
Folkestamme, der kunde tælle 80 Millioner Mennesker, havde 
samlet sig fra fjerne Egne for at pleie Raad om fælleds Interes- 
ser. Skjønt nogle enkelte Repræsentanter ikke heller manglede 
for de under den russiske og tyrkiske Regjering hørende 
slaviske Folk, dog alene som indbudte Gjæster og uden gyldig 
Stemme ved Raadslagningerne , vare imidlertid de fleste af 
Forsamlingens Medlemmer kun østrigske Slaver. I Kongres- 
sen holdtes daglige Møder af tre forskjeliige Sektioner; disse 
vare en bøbmisk-måhrisk-slovakisk, en polsk-ruthenisk og en 
kroatisk-serbisk , og Forhandlingerne dreiede sig væsentlig 
Un om de østrigske Slavers sproglige Tilnærmelse indbyrdes 
og om deres Ligeberettigelse med de andre Nationaliteter. 
Dog finder man ogsaa i Forliandlingeme en Protest fra Kon- 
gressen mod den vilkaarlige Sønderriveise af Storhertugdøm- 
met Posen, som den preussiske Regjering dengang vilde 
gjennemføre, for at Tydskeme ikke der skulde komme i Mi- 
noritet, ligeledes de af Forsamlingen udtalte Forventninger 
om, at den preussiske og den sachsiske Regjering dog endelig 
nu vilde høre op med deres planmæssig drevne Denationaii- 
sering af de i Schlesien, Lausitz, Posen, Øst- og Vest- 

8* 



116 Bre^e fra Prag. 

Preussen levende Slaver , Udtalelsen af det Haab , at en 
hjerteløs Politik ikke længer vilde forhindre de i Tyrkiet 
levende Slaver i ogsaa at udvikle deres Nationalitet og at gjere 
den naturligen gjældende, endelig endog et Forslag om »en 
almindelig europæisk Folkekongres til Udjevning af alle inter- 
nationale Spørgsmaal«. 

Jeg har kjendt Tydskere nok, der for ramme Alvor paa- 
staae, at Cecherne paa hiint Tidspunkt i Aaret 1848 tænkte 
paa at foranstalte en siciliansk Vesper for alle Landets ger- 
manske Indbyggere, og m^in kan endnu i Bøhmen træffe dem, 
som forfægte denne Urimelighed, der alene kan forklares som 
en Følge af, at Samvittigheden talte til Herrerne om, hvor 
hovmodigen de saa længe havde misbrugt den seivtagne Magt 
til at undertrykke et fremmed Folk. Den ældre Ringeagt og 
Haan mod Cecherne var en kort Stund bleven afløst af en 
Frygtens Aand, hvorunder Tydskerne selv nu gjentoge de Ord, 
som Grev Joseph Mathias Thun, Faderen til Grev Leo Thun, 
faa Aar forud uden Frugt havde yttret til dem i en Anbefaling 
af Slavismen i Bøhmen: »Lader os taale hverandre som Brødre, 
lader os alle være Bøhmere« ^). Men snart indfandt sig dog 
atter det gamle Hovmod, og man higede kun efter, at Cecherne 
paa en eller anden Maade kunde give Militærmagten en An- 
ledning til at nedslaae hele det nationale Liv; fra C^echernes 
Side paastaae £nkelte endog, at de Stemmer, der den anden 
Pintsedag opfordrede til det Tog forbi Generalkommando- 
bygningen, som endelig lod Soldaterne skride ind, vare i 
Tydskernes Sold. Ogsaa her kom dog Ulykken vistnok nær- 
mest fra saadanne overspændte Hoveder og fordærvelige Folke- 



M Der Slawismus in Bohmen. Besprocheii voo Jos. Malh. Grafen v. Thun 
Prag. 1845. S. 23. 



Breve fra Prag. 117 

ledere, som Februarrevolutionens ulykkebringende Aand havde 
fremmanet, og for hvilke heller ikke Bøhmen var blevet reent 
forskaanet, der nu haanede de Klogskabshensyn, som Statens 
beUenkelige Forhold paalagde Fædrelandsvennerne, talte til 
den umodne Ungdom om, at man burde sætte Friheden over 
Nationaliteten, og ved saadanne Talemaader gik Tydskemes 
og Magyarernes Ærinde, idet disse to Nationer netop bestandig 
rørte Friheden og Ligheden i Munden for ved disse smukke 
Stikord at bringe Slaverne under Aaget. Folkelederne søgte 
at vække Mistro til den forestaaende bøhmiske Landdag, fordi 
dens Sammensætning ikke var dem demokratisk nok, og den 
kommanderende General i Bøhmen, Feltmarschal-Lieutenant, 
Fyrst Windischgr&tz, gav dem ved nogle ukloge Foranstaltnin- 
ger en let Anledning til at ophidse Mængden. Ligesom det 
religiøse og nationale Liv var smeltet sammen i den Periode 
af Bøhmens Historie, der strækker sig fra Hussitismens Be- 
gyndelse indtil Slaget paa det hvide Bjerg, saaledes havde 
man ogsaa i Prag i Foraaret 1848 seet den gamle religiøse 
Opposition saand reise sig ved Siden af den nationale Be- 
vægelse. Den bekjendte, senere i Klagenfurth som Fange levende 
cechiske Præst Kossuth, en Navnefælle, men ingen Slægtning 
lil den magyariske Folke tribun, holdt i »Jesuitergaden« — 
eller, som den herefter er bleven kaldt, »Carlsgaden« — Præ- 
dikener, hvori en fuldkomment hussitisk Aand atter udtalte 
^'^9 ^^ P<^^ »Hestetorvet« — eller »Venzelpladsen«, som man 
nu ogsaa har villet omdøbe det — holdtes af andre katholske 
Geistlige ligeledes under aaben Himmel Messer i Folkesproget, 
der overværedes af Tusinder af Tilhørere. Da en af disse 
•slaviske Messer« var til Ende om Formiddagen den 12te Juni, 
anden Pintsedag, og den største Deel af Tilhørerne allerede 
havde adspredt sig, var det, at enkelte Stemmer lod sig høre. 



118 Brete fra Prag. 

der foresloge Resten at drage i samlet Skare gjennem Staden 
og navnlig forbi Generalkommandohuset, nu Sædet for Land- 
retten. Ved dette stødte Hoben sammen med en Afdeling 
Soldater, der spærrede den Veien, fordi der allerede i nogle 
Dage havde gaaet Rygte om, at Studenterne vilde bringe Fyrst 
Windischgråtz en Kattemusik. Da Folkeskaren ikke vilde 
vende om, kom det her til en Kamp, medens Windischgråtz 
endnu selv saa til fra Vinduerne. Et af de første Skud, efter 
hvad der siges af en Polytekniker ved Navn Maux, der nu 
lever landflygtig i Schweiz eller Amerika, traf, som bekjendt, i 
Stedet for Fyrsten, hvem det var tiltænkt, hans ved Siden af 
ham i en Vinduesfordybning staaende og, som det forsikkres, 
ham kun om Mildhed anraabende Hustru. Hun var en Søster 
til den senere ogsaa i Danmarks Historie tilstrækkelig be- 
kjendte, i Aaret 1852 afdøde Ministerpræsident Fyrst Felix 
Schwarzenberg og en Datter af den Fyrstinde Schwarzenberg, 
der omkom ved den bekjendte Brand i Aaret 1810, som for- 
styrrede den af hendes Svoger, Østrigs daværende Ambassadør 
i Paris, givne Fest i Anledning af Napoleons Formæling mod 
Marie Louise. Fortællingerne om, hvad der var skeet ved 
Generalkommandohuset, fremkaldte stor Ophidselse i Staden, 
ogsaa i Prag hørte man nu i Aaret 1848 Raabene »Barrikadtff 
Barrikady^, Kampen var især heftig om Hovedbarrikaderne, 
der af de bøhmiske Studenter forsvaredes ved Taarnet, som 
danner Indgangen fra Staden til den gamle Bro, ved Univer- 
sitetet og ved det fædrelandske Museum, og efter at man 
havdt stridt indtil den 14de Juni, rømmede Fyrst Windischgråtz 
Staden og lod sine Tropper besætte Hradschin og de andre 
omkring Staden liggende, senere i den nyeste Tid omhyggelig 
befæstede Høider. Efter hastigt at have draget Forstærknin- 
ger til sig, begyndte han herfVa om Aftenen den 16de Juni 



c 

! 

f Brete fra Prag. 119 

I 

at beskyde Staden , hvis Forsvarere vel vare blevne forøgede 
ved nogen Tilstrømning fra den paa sin lovede Emancipation 
Qtaalmodig ventende Landbefolkning ^), men som nu forsvars- 
løse Uge over for Kanonerne, og navnlig efter at de nærmest 
ved den gamle Bro liggende Bygninger vare afbrændte, snart 
ikke fandt nogen anden Udvei levnet end ubetinget Under- 
kastelse. Nu paafulgte Beleiringstilstanden, og Windischgråtz 
blev af Tydskerne baade i og udenfor Østrig bestormet med 
Adresser, der takkede ham som en Frelser, der havde gjort 
eo Ende paa Slavismen ^). Thi som en Følge af Opstanden 
i Pintseugen var ikke blot den slaviske Kongres strax bleven 
afbrudt, inden den havde fuldendt sine Årbeider, men ogsaa 
den Indkaldelse af den bøhmiske, konstituerende Landdag, 
som den fra Wien til Innsbruck flygtede Keiser Ferdinand 
her imidlertid allerede havde fastsat, blev nu aldrig kundgjort, 
og den bøhmiske Regjeringspræsident Grev Thun fik sin Af- 
sked fra dette Embede. Cecherne opgave vel ikke destomindre 
endnu ikke deres Haab om den nationale Ligegjørelse , som 
de vedblivende tænkte at kjøbe med det Blod, der af slaviske 
og navnlig af bøhmiske Soldater, baade i Italien og i Ungarn, 
i saa stort et Maal blev udgydt for Opretholdelsen af Keiser- 
staten, til hvis Ihukommelse man nu i Prag, paa en af Ba- 



*) Afskaffelsen af Hoverivæsenet og af de andre nedarvede Baand , der 
endnu gjorde Bondestanden ufri, blev først iværksat efter en af Kei- 
seren den 7de September 1848 saniLtioneret Lov. 

^ I Anledning af disse Takadresser fandt imidlertid Fyrst Windischgråtz 
selv sig forpligtet tU i en Erklæring, dateret Prag den 22 Jani 1848 
og aftrykt i Prager constituUonelle Zeitong, at udtale, »dass ich die 
Waffengewait keinesioegs zu einem Parteikampfe der NaxionalUåten, 
sondern zar Bekåmpfung eines offenen Aufruhrs bemussigt war«. 
Nachtrag za dem offenen Schreiben an Herrn Johann Slawick in Be- 
treff der Ereignisse in der Pflngstwoche 1848. Von Leo Grafen von 
Thao. Mit urkundlichen Belegen. Prag. 1849. S. 24. 



120 Bre?e fra Prag. 

Btionerne, seer et af Grevinde Schlick bekostet MoDument, der 
forestiller den bøhmiske Løve med Indskriften: »Til Erindring 
om de i Aarene 1848 og 1849 faldne keiserlig-kongelige 
Krigere fra Bøhmen«, og der for saa vidt ogsaa kan siges at 
have fundet nogen Anerkjendelse hos Regjeringen, som Kei- 
seren har skjænket hundrede af de Piemonteserne fratagne Ea- 
noner til det store Radetzky-Monument, der af den bøhmiske 
Kunstforening bliver opreist paa Opgangen til Hradschin og 
skal forestille Marschallen med Fane i Haanden paa et af 
hans Soldater baaret Skjold ^). Men i national Henseende blev 
dog Lønnen ingen anden, end at den Tydskhed, som Advo- 
katerne og Professorerne i Frankfurt havde tiltænkt BøhmeD, 
senere i næsten lige saa fulde Skaaler bragtes Landet under 
den fornyede østrigske Absolutisme, der, efter at en Heelstats- 
forfatning først var bleven oktroyeret den 4de Marts 1849, 
senere, endog uden at denne nogensinde var prøvet, den 31te 
December 1849 ogsaa erklærede den for ophævet. Thi der 
kan dog neppe tænkes nogen meget større Tydskhed end deD, 
der efter saa stor en Maalestok strax tilbageførte det tydske 
Sprogs Overherredømme, der regner Cecherne alt det til For- 
brydelse, som hos Tydskerne skal gjælde for Dyd, der med Uviliie 
seer ned paa den originale, nationale Litteratur, som vedbliver at 
fremkomme under de utaknemligste Vilkaar, medens de i Bøh- 
men fødte Tydskere her kun pleie at leve af Udlandets Produkter 
og sjeldent have frembragt noget Selvstændigt, — der paalægger 
Lærerne at indskærpe deres Disciple, hvorledes den østrigske 



t 



) Deo uoTærende grevelige Familie Radetcliy (egeuUig Radecky a(Radec) 
er en ældgammel bøhmisk Slægt; den tappre Fcllherre, Grev Joseph 
Wenzel Radetzky, der Især har gjort Navnet berømt, er ogsaa eo af 
Røhmens Sønner, han blev 1 Aaret 1766 født i Trebnic ved Selcan. 
Vlasak, Der allbohmische Adel. S. 100—101. 



Breve fira Prag. 121 

Statogsaa i f^eo^ra/)AM* Henseende danner »et naturligt Eéie«, 
og som endog har bragt det til, at man fra Ministeriet lader 
eo Dr. Wurzbach udgive en periodisk »Oversigt over den 
Bstrigske Litteratur«. 

Det tungsindige Præg, der i Almindelighed karakteriserer 
Tecbernes Væsen, hviler nu i ualmindelig Grad over de Mænd, 
der især have repræsenteret den nyere Tids nationale Stræben. 
Om der muligen ogsaa heri blander sig nogen Misfornøielse 
med den^ei, som man valgte i Krigsaarene, og som dengang 
iod Slaverne bringe saa store Ofifre for at opretholde Eeiser- 
staten, drister jeg mig ikke til at afgjøre. Det er ikke blot 
af Hensyn til den Forsigtighed, som de pinefulde Forhold 
paabyde, ikke blot fordi Systemet ei taaler Talefrihed, at man 
i Bøhmen i Førstningen ikke gjerne berører den nationale 
Sags Stilling, det er ogsaa af en øiensynlig Forstemning og 
af et kun altfor hyppigt Mismod, der paa mange Maader 
lægger sig for Dagen: Et saadant er det, naar Palacky nu 
har opgivet Tanken om at ville fuldføre sin Historie lige indtil 
Slaget paa det hvide Bjerg og i Stedet derfor allerede vil 
standse ved Kong Ferdinand Ts Valg, hvad der iøvrigt vel 
for saa vidt mindre turde beklages, som Manglen paa de 
levende Farver, man maaskee stundom kan savne i hans ud- 
mærkede Tegning, her nødvendigviis vilde lade sig føle langt 
mere. Paa en anden Maade møder den samme Forstemning, 
naar man i Modsætning til den Sympathi for den østrigske 
Keiserfamilie, der under Krigsaarene var den herskende, nu 
træffer en afgjort Forkjærlighed for den russiske Regjering. 
Cecheme staae dog ikke Russerne Qernere, end at Kosak- 
kerne paa deres Tog igjennem Bøhmen i Aaret 18t3 kunde 
gjore sig forstaaelige for Landfolket, og de fremragende Mænd 
blandt de østrigske Slaver, af hvilke man træffer flere deko- 



122 Brete fra Prag. 

rerede med russiske Ordner, uden at de have den samme 
Ære i det med Ordensdekorationer ellers rigelig forsynede 
Østrig, have overhoved endelig begyndt mere levende at ind- 
see, at, hvor mangelfuldt endog Tydskemes Forbund altid har 
været, har det dog hos deres østlige Naboer ligesom i de skan- 
dinaviske Lande for en meget væsentlig Deel været Savnet af 
nogen tilsvarende politisk Forbindelse, som den tydske Stam- 
me hidtil kunde takke for sin overdrevne Indblanding i 
den oprindelig fremmede og uafhængige Riger. Medens 
Tydskerne i Bøhmen ikke lægge Skjul paa deres afgjorte 
Forkjærlighed for Preussen, hvor Kong Frederik II allerede 
i- det forrige Aarhundrede ikke blot havde kastet sine Øine 
paa Schlesien, men ogsaa paa Bøhmen, og det kjendeligen 
er en medbestemmende Grund for deres Uvillie mod det 
^echiske Væsen, at denne Nationalitet dog altid vilde fore- 
trække Østrig for Preussen, saa man omvendt under den 
sidste Krig i Orienten Cecherne ikke fordølge deres levende 
Deeltagelse for Russerne, saa at enhver for Russerne ugunstig 
Efterretning fra Krigsskuepladsen vakte almindelig Bekymring 
og Deeltagelse i det éechiske Prag. Det synes derfor vel 
muligt, at den tydske, germaniserende Politik, som for en 
saa stor Deel har havt sin Oprindelse fra det egoistiske Hen- 
syn til Dynastiets private IVlagtinteresse , i Længden paa den 
ene eller anden Maade ogsaa vil vise sig fordærvelig for den 
habsburgske Æt. 

Johannes v. Mtiller, Tydskernes feirede Historieskriver, 
pleier gjerne der, hvor han omtaler nogen af sine Heltes 
Undergang, at udtrykke sig saaledes: Han tabte Troen til sig 
selv og'saa faldt han. Sætningen er vistnok mindre nøiagti- 
gen udtrykt, for saa vidt som al Tro dog tilsidst kun kan grunde 
sig paa Naaden ovenfra, men det Samme, som han har til- 



Brete fra Prag. 123 

Mgtet, tør siges om Nationerne, og det nationale Mismod, der 
DQ, Ted Siden af Uvillien mod de tydske Undertrykkere, findes 
bos Cecherne, kan derfor vistnok med Grund vække Betæn- 
kelighed om deres Fremtid. Paa den anden Side fremvise 
de derimod netop nu og i stedse større Grad en , trods det 
stedmoderlige Tryk, trods de ovenfra for al national Udvikling 
hermetisk tillukkede Porte, dog rigt fremblomstrende Littera- 
tur, som den tydske Journal -Phraseologi ikke vil kunne 
bortdemonstrere , ligesom det Ord, som man har tillagt den 
afdøde Fyrst Felix Schwarzenberg , at man vel kan støtte sig 
paa Bajonetter, men ikke sætte sig paa dem, ogsaa fremdeles 
vil blive gjældende om enhver Tingenes t Ordning«, der alene 
er grundet paa fremmed Indblanding og fremmed Vold. 
Mig har det forekommet, som om Tydskheden og det hele 
Regjeringssystem især tydeligen røber Svaghed ved den for 
de germaniske Herrer kun lidet hæderlige, altfor synlige Frygt, 
der stadig nægter Slaverne at kæmpe med Uge Vaaben. 
Dersom de slaviske Folk i Østrig og navnlig Cecherne 
virkelig vare Nationaliteter, som af naturlige, nødvendige 
Aarsager laae for Døden, som Himlen selv havde opgivet, 
da behøvede de tydske Braminer ikke saaledes som nu at 
nægte disse stakkels nationale Parias Lys og Luft i de Øie- 
blikke, som endnu vare dem levnede, de behøvede ikke at 
komme i Affekt ved det mindste Tegn paa, at Livet endnu 
pulserer. Ved Koncerter i Prag bruger man, ligesom ved 
Musikforeningens i Kjøbenhavn, gjerne tydske Texter, men 
naar stundom en bøhmisk Sang leilighedsviis lyder, og Cecherne 
da ikke udeblive med deres »fortræffelig, fortræffelig« (vybome, 
vyborn^)^ skjære Tydskeme let Ansigter, og selv har jeg ret 
levende under mit Ophold i Prag kunnet sande Rigtigheden 
af, hvad alierede Balbin for saa lang Tid siden skrev i sin 



124 Braye fra Prag. 

Apologi for det slaviske Sprog, at Deinlig »Tydskerne, naar 
de høre Bøhmisk tales i Bøhmen, betragte dette som en For- 
nærmelse mod sig og strax ligne de kalkunske Haner, naar 
disse reise Kammen og feie Jorden med Vingerne, idet de 
ikke kunne taale at høre paa, hvad der siges, men byde, at 
man skat tie stille eller pakke sig bort« ^). En atienaarig, 
talentfuld Hamburgerinde , en Frøken Frederikke Gossmann 
fra Burgtheatret i Wien, optraadte som Gjæst paa det 
Mstændiske« Theater i Prag, hvor hun gjorde stormende 
Lykke i »die Grille«, et af Charlotte Birch-Pfeififer efter en 
Fortælling af Georges Sand bearbeidet Skuespil. Da hun efter 
den underlige, her ogsaa gængse Skik ved sin Afsked fra 
Prag blev fremkaldt ni Gange, tillod hun sig tilsidst, under 
Blomsterregnen, paa Bøhmisk at sige Publikum Godnat: Dobrau 
noc (udtalt dobro noz). Da var det, medens Cechernes Jubel 
frembrød, som om det fornemme tydske Selskab med det 
krigeriske OfHceerspersonalc , hvis Yndling hun havde været, 
pludselig var blevet stukket af en Slange ; man maatte næslen 
troe, at en Udpibning forestod, og den næste Dag kunde man 
i Prag allevegne kun høre Tydskerne tale om det Forskræk- 
kelige, at Demoiselle Gossmann havde sagt: Dobrau noc. 
Men der synes dog i Sandhed at være noget brøstfældigt i 
den hele Status, hvor en saadan Rystelse kan afstedkommes, 
fordi en ung Pige i et uforsigtigt Øieblik og under saa for- 
mildende Omstændigheder begaaer den Feil at sige : Dobrau noc. 



*) Ul si qucm in Ruhemia bohemlce loquentcm audieriul Theutoiitci, Isdi 
exislimationem siiam puteiit, crlstas continuo erigaut, velut mcleagrt- 
des srii galli Indici, alls humum verrant, et paUentiara audieiido prs- 
stare noo posslnt jubeautque siJere aut facessere. Diasertatio apoJo- 
geUca pro Jingua Siavontca, præcipue Bohemica p. 6. 



BreTe fra Prag. 125 

Dengang disse Breve, der stamme £ra et Ophold i Behnien 
i Aaret 1857, fremkom her, bestod endnu i hele Østrig ^det 
Bach 'ske System^, hvis Absolutisme paa flere Maader kunde 
minde om det terroristiske Regjeringssystem under Keiser Fer- 
dinand II. Siden kom der vistnok Øieblikke, der gave Haab 
om, at der skulde aabne sig en bedre Fremtid for Cecherne, 
meo disse Øieblikke bleve snart kun fulgte af grusomme Skuf- 
felser. Efter den italienske Krig i Aaret 1859, der Syd for 
Alperne gav det tydske Herredemme et saa alvorligt Knæk og 
allerede syntes at skulle medføre Ostrigs Opløsning, blev Minister 
Bach afskediget i August 1859, og i den østrigske Stat begyndte 
atter de konstitutionelle Forsøg. Først blev det østrigske Rigs- 
raad, der hidtil kun havde været et af Erkehertugerne og af 
Personer i høie Embedsstillinger sammensat Statsraad, ved en 
den dte Marts 1860 udstedt Indkaldelse af nye Medlemmer af 
Keiseren omskabt til det forstærkede Rigsraad, der paa sin Maade 
kom til at svare til Rigsraadet, som i Danmark fremkaldtes ved 
Forordningen af 26de Juli 1854. Da Magyarerne, om endog 
efter deres udtrykkelige Udsagn kun som Privatpersoner, ogsaa 
deeltoge i dette forstærkede Rigsraad, der traadte sammen den 
31te Mai, og hvis Indvilligelse herefter skulde kræves til Paalæg 
&f nye Skatter, bleve her de aristokratiske og foederalistiske 
Elementer overveiende over det tydske Parties Eenhedstendentser, 
og som Resultat af Raadets Forhandlinger udkom det keiserlige 
noigjenkaldelige'* Diplom af 20de Oktober 1860, der væsentlig 
bvilede paa den samme foederalistiske Grundtanke, hvorfor alle- 
rede Palacky i Aarene 1848 og 1849 var optraadt, idet det 
g&v Udsigt til en Forfatning, der vilde tage Hensyn til de en- 
kelte Landes historiske Ret, uden Tvang forene dem til et Hele, 
give aUe Nationaliteter Ligeberettigelse, og saa vidt muligt lovede 
<le enkelte Lande Selvregjering. Diplomet gjorde ogsaa i det 
Hele taget et gunstigt Indtryk blandt Autonomisterne, men dette 
kunde ikke siges om den Maade, hvorpaa det blev gjort gjældende 
ved Rigsforfatningen eller Patentet af 26de Februar 1861. Den 
polske Grev Agenor Goluchovski, der i Aaret 1859 var bleven kaldt 
til Wien og udnævnt til Indenrigsminister, og som særdeles havde 
bidraget til Oktoberdiplomet, var efter dettes Antagelse bleven ad ost 
*fTydskeren, Ridder v. Schmerling. Denne blev dot overdraget at 
gjennemføre de af Keiser Frants Joseph i Diplomet udtalte Hen- 
sigter, og ligesom den af denne Minister udarbeidede Grundlov 
fremkom som en ny oktroyeret Forfatning, uden nogen saa dan 
foregaaende Medvirkning af de forskjellige Lande, som ved An- 
tagelsen af Keiser Carl VI*s pragmatiske Sanktion i det forrige 



126 hnye fra Prag. 

Aarhundrede, saaledes var Forfatningen ogsaa atter kun bleven 
et nyt Udtryk for de centralistiske Ideer, der havde ved den 
kun saare lidet været Spørgsmaal om at indrømme nogen vir- 
kelig Autonomi. Men for alle ikke -tydske Folk i Østrig er 
Centralisation eensbetydende med Germanisation. Baade af egen 
Tilskyndelse og for at vinde Sympathier i Tydskland havde 
Schmerling i heieste Grad begunstiget det tydske Element i 
Østrig saavel ved Ordningen af Valgene til det nye Rigsraad, 
som Februarforfatningen indførte, som ved de andre samtidige 
Stat n ter, der ordnede Valgene til de forslgellige særskilte Land- 
dage. Saaledes havde navnlig ogsaa den sch merlingske Valglov 
for Bøhmens Landdag, der hverken stemmede med den ældre 
fra Tiden førend 1848 eller med den i dette Aar lovede, ved 
Hjælp af en kunstig Indretning af Valgkredsene og af det saa- 
kaldte Gruppesystem, som det senere har viist sig, tendentiøst 
sørget for, at Tydskeme kunde sende de fleste Repræsentanter 
til Landdagen, skjant de i Landet selv, endog efter deres egne 
Angivelser, kun udgjøre de to Femtedele af Befolkningen. Ma- 
gyarerne (med Kroater, Slovaker, Serbere) vilde aldeles ikke an- 
erkjende det nye Rigsraad, men Cecherne lode sig dog, om 
endog ei uden Reservationer af Bøhmens gode Ret, i Haab om 
en bedre Udvikling, ligesom Polakkerne repræsentere i Wien, 
medens Kciseren fra sin Side den Idde April 1861 lovede en 
til ham sendt Deputation fra den bøhmiske Landdag at lade sig 
som sine Forgængere krone i Prag. Da Februarforfatningen 
imidlertid havde maattet standses ved Manifestet af 20de Sep- 
tember 1865, indtraadte en restituHo in integrum. 

Den nye Krig med Preussen, der, inden nogen anden Ordning 
endnu var bragt i Stand, igjen førte Ostrig til Afgrundens Rand. 
lod dets tydskc Politikere indsee, at det tydske Elements Herre- 
domme ikke lod sig sætte igjennem i hele Monarkiet, og at de 
maatte opgive Magten i Østen for at bevare den i Vesten. I det 
samme Aar 1867, hvori Magyareme opnaaede deres nye Forfatning, 
udkom den 2 Ide December den yngste Forfatning, der skulde gja'Ide 
for „Hans Majestæts øvrige Lande"*, og hvorved al betydnings- 
fuld Lovgivning for disse paa denne Side af Leitha fremdeles 
og yderligere skulde være koncentreret i Wien. Det undgik 
ikke Cecherne, at hele denne Dualisme kun var en politi.«k 
Maskine, beregnet paa at undertrykke Slaverne, og de vilde ikke 
finde sig i, at Kongeriget Bøhmen kun blev gjort til en Pro- 
vinds af dette nyskabte Cisleithanien , hvorved det kunde vtere 
udsat for i Tiden med dette at overføres i „det store Fædre- 
lands"* Skjød. Den bøhmiske Landdag, hvori Cecherne dengang 



Brete fra Pug. 127 

odgjorde Fleertallet, vægrede sig nn gjentagende ved at lade 
% repræsentere i den cisleithanske Fælledsrepræsentation i Wien, 
og denne Modstand blev fortsat gjenneni flere Aar, skjemt de 
Bje éechiske Blade stadigen undertryktes, deres Udgivere idemtes 
nuDgeaarige Fængselsstraffe, og Prag endog iAaretl868 i læn- 
gere Tid var erklæret i Beleiringstilstand. Træt af Tjdskemes 
hidtil frugtesløse Bestræbelser for at opføre en Konstitution paa 
den centraliserende Basis foretrak Keiser Frants Joseph da tilsidst 
selv at gaae i den modsatte, foedoralistiske Retning, idet han 
den 6te Februar 1871 overdrog Statholderen i Øvre-Østrig, Grev 
Hohenwart, at danne et nyt Ministerium, der vel ikke vilde 
give Afkald paa Statseenhedens uundværlige Attributer, men 
ved Siden af disse vilde give alle berettigede Eiendommeligheder 
deres Raaderum og. saa vidt muligt tilfredsstille Kravene paa den 
nationale Ligeberettigelse. £t Par af Ministeriet iHohenwarts 
Medlemmer var Cecher; som Justitsminister indtraadte nemlig 
Professor Habietinek og som Minister for Kultus og Underviis- 
ning Ministerialraad Joseph Jeriéek, der ovenfor er bleven omtalt 
^m den af den yngre Slægt, der allerede i Aaret 1857 lovede 
9aa meget ; af Polakkerne optoges Grev Grocholski som Minister 
uden Portefeuille. De tydske Delegerede i det cisleithanake 
Higsraad gjorde det nye Ministerium al den Modstand, som de 
formaaede, de opbragtes over det af Grev Hohenwart udviklede 
Program, hvorefter Landdagene skulde være berettigede til at 
tage Beslutninger i flere af de Sager, der hidtil havde været 
forhandlede i Rigsraadet, men med Hensyn til hvilke dettes 
Myndighed herefter kun skulde bestaae i at kunne heelt tiltræde 
eller heelt forkaste Landdagenes Afgjørelser. Med 63 Stemmer 
mod 46 — de sidste fra Gab'cien, Bukovina, Dalmatien, Istrien, 
Triest, Gørz, Krain og Vorarlberg — henvendte de Deputerede 
fra de i Rigsraadets andet Huns repræsenterede Lande sig til Kei- 
seren med en Mistillidsadresse mod Ministeriet Hohenwart, men 
Keiseren besvarede Adressen med at udtale sin Tillid til, at netop 
dette Ministerium vilde søge paa forfatningsmæssig Maade at 
bringe den langvarige Forfatningsstrid til Afslutning og ved 
Foi soning bevare Østrig for nye Rystelser. Derefter ble ve den 
I Ode August saavel Rigsraadets Deputeredes Huns som alle de 
Landdage, der til dette havde sendt de ultratydske Repræsen- 
tanter, opløste af Regjeringen og nye Valg fastsatte. Til 
Wien kaldte Tillidsmænd fra de slaviske Lande — for Bøhmens 
Vedkommende især Palack^s Svigersøn , Dr. . Frants Rieger, der 
havde en tre Timers Samtale med Keiseren — vare imidlertid 
med Regjeringen snart blevne enige om de Betingelser, hvor- 



128 Breve fra Prag. 

under de vilde slutte sig til Ministeriets Program, og da Mini- 
steriet Hohenwart ogsaa i de reent tydske Lande havde ikke faa 
Tilhængere blandt Adelen og Geistligheden, vandt det ved Val- 
gene til de opløste Landdage en stor Seir, saa at det havde al 
Udsigt til nu at faae en saadan Delegation til Rigsraadets Depu- 
teredes Huus, at det her med et Fleertal af to Trediedele (med 
157 mod 66 Stemmer) vilde kunne see sit Program gjennemfert. 
Det var især Valgene i Øvre-Østrig og i M&hren, der havde 
gjort Udslaget. Den 14de September aabnedes samtlige Land- 
da(][e, ogsaa Buhmens nu igjen sammentraadte Landdag, for at 
forhandle -Regjeringens Forslag om nye Valglove og Landdags- 
statuter. I det Reskript af 12te September, som i Prag blev 
oplæst af Behmens nye Statholder, Grev Choteck, lovede Eei- 
seren, „ihukommende Kronen Behmens statsretlige Stilling*", 
snart at lade sig krone i Prag, medens han samtidig udtalte sin 
Tillid til og Glæde over, at Landdagen vilde vise sig villig til 
ut bringe Landets Retskrav i Samklang med de andre Landes 
berettigede Fordringer. Cecheme modtoge den keiserlige Med- 
delelse med tordnende Slavaraab og nedsatte eenstommig et stort 
Udvalg, der i sin Betænkning i alt Væsentligt tiltraadte det 
forelagte Udkast til en ny Valglov og et Forslag om en Lor 
til Beskyttelse af begge Nationaliteter, hvorefter Landdagen, især 
af Hensyn til den af Monarken allerede aflagte Ed, vedtog den 
med Magyarerne trufne Overeenskomst og nu ligeledes gik ind 
paa, at ogsaa Bøhmens Landdag herefter skulde sende en De- 
legation til det cisleithanske Rigsraad. Cecherne gik ind paa, at 
denne Delegation, i Overeensstemmelse med Regjeringens For- 
slag, skulde være sammensat saaledes, at i det Mindste en Tredie- 
deel af de Valgte maatte tages af den bøhmiske, og i det Mindste 
en Fjerdedeel af den tydske Nationalitet, men forbeholdt derhos 
bestemt i de 18 saakaldte Fundamentalartikler, som de opstillede, 
Landet Afgjørelsen af alle ikke-fælleds Anliggender, navnlig den 
hele Lovgivning om Undervi isnings væsenet og Justitsvæsenet, og 
en hertil svarende særskilt Administration med en bøhmisk Hof- 
katitsler i Spidsen. I samme Retriing havde allerede, da Om- 
slaget kom, nogle af de andre Landdage ogsaa udtalt A^; 
Tydskerne vare i Færd med at miste et Herredømme over an- 
nekterede Befolkninger, som de havde udøvet i Aarhundreder, 
et Supremati over fremmede Lande, som de havde vænnet .m 
til at betragte som deres egne Enemærker. 

Paa mange Maader lagde da ogsaa det tydske Parties For- 
bittrelse sig for Dagen. I Wien angreb den tydske Pre««e 
Regjeringen i en revolutionær Tone, selv Keiserens Person 






Breve fra Prag. 129 

^ksanede den ikke, den henviste til Muligheden af en forneden 
Abdikation. Den tilskyndede Tydskerne i de Landdage, hvor 
de havde været eller vare komne i Minoritet og ei som Fleertal 
kuode forkaste Lovforslagene, til at udtræde, og Raadet blev 
fulgt saavel i Landdagen i Linz som i Landdagene i Prag og BrOnn, 
tnedens de Udtrædende derimod samlede sig til Protester mod 
.det nye slaviske Rigsraad^. Da den nye Underviisningsminister, 
Joseph Jeri^ek, indfandt sig ved Universitetsfesten i Wien (den 
9de Oktober 1871) i Anledning af det aarlige Rektorskifte, blev 
ban modtagen med Mishagsyttringer, og da den fratrædende Rektor 
blandi de i Aurets Løb indtraadte Forandringer i Universitetets 
Lererstand ogsaa nævnte, at to af Professorerne vare blevne Med- 
lemmer af Ministeriet — foruden Habietinek som Justitsminister 
ogsaa Schwaberen Sch&ffle som Handelsminister — , istemte de 
tydske Studenter og ivrigste Agitatorer saadanne Pereatraab ved 
di^e Navne, at Jeriéek fandt det passende at forlade Salen. 
Disse Demonstrationer af Hjemmetydskerne vilde dog ikke alene 
bave standset Ministeriet Hohenwart, men det gjaldt om denne 
Krisis, hvad Rieger, der med en anden af Cechernes Førere, Grev 
Henrik Clam-Martinic , var ilet til Wien for at forebygge Om- 
.^laget, efter dette udtalte for Cechernes paa Banegaarden i Prag 
Ventende Mængde: „Kun eet Skridt adskilte os endnu fra det 
tilstræbte Maal; da traadte fremmede, ukaldte Elementer til, og 
vi dreves tilbage"^. Det fremmede Tryk paa Vægtskaalen kom 
deels fra det nye, over Frankrig triumpherende Tydskland med 
Fjrst Hismarck i Spidsen, deels fra Magyarerne, hvis Premier- 
minister Grev Julius Andrassy nu blandede sig i Cisleithaniens 
Anliggender. I Wien fandt disse en Støtte i Fællesmin isteren for 
de udenrigske Anliggender, Grev Beust, med hvis Billigelse 
Ministeriet Hohenwart var blevet dannet, men som havde viist 
9\g for svag til at holde Stand mod den tydske Agitation 
og saaledes under hiin Scene i den wienske Aula, hvor de andre 
Ministre haanedes, svigtende disse havde fundet sig i at blive 
Ojenstand for Studenternes Leveraab. Det kostede dog Keiseren 
en haard Kamp, inden han fandt sig nødt til at give efter for 
den tydsk-magyariske Pression og at forkaste Cechernes „ Fun- 
damentalartikler ^, og idet han antog et nyt Ministerium, traf 
hans Unaade for saa vidt ogsaa Grev Beust, som denne nu 
maatte fratræde sin hidtilværende Stilling og som Gesandt gaae 
I il London. Til Ære for det fratrædende Ministerium Hohen- 
wart kunde det vidnes, at det ikke havde kjendt til en eneste 
af de Arrestationer, Domfældelser og Fængselsstraffe for politi^^ke 

9 



130 Breye fra Prag. 

Forseelser, hvorpaa alle de forskjellige centralistiske Ministerier 
vare saa rige. 

Det var Fyrst Adolph Auersperg, der, medens Grev Andrassy 
blev Beust's Efterfelger som Monarkiets fælleds Udenrigsminister, 
dannede det nye cisleithanske Ministerium, som det var forbeholdt 
at gjennemføre. det dualistiske System. Ved nu omvendt at 
opløse en Række af de Landdage, hvortil det forrige Ministerium 
havde kunnet støtte sig, opnaaede man i en ny Samling af Rig8- 
raadets andet Huus at faae det fornødne Fleertal af centralistisk 
sindede Repræsentanter. Dette gjaldt ogsaa om den Delegation, 
som na indfandt sig fra den bøhmiske Landdag, der var blandt 
dem, hvortil man havde prøvet paa at lade foretage nye Valg. 
Det tydske Parti, hvis Seirsruus viste, hvor stor dets Angst 
havde været, havde ikke forgjæves indskærpet, at ^ Foden skal 
sættes paa Nakken af Cecheme*^, og at „Cecherne skulle regjeres 
med en Jernhaand**. Den 6echiske Presse maatte friste en haard 
Skjæbne, idet et stort Antal af éechiske Bladudgivere og For- 
fattere, der ikke ydmygt nok imødegik de tydske Provokationer, 
for foregiven Ophidselse til Had mod de forskjellige Nationali- 
teter idømtes FængselsstrafiTe , medens der for de daglige Bag- 
talelser og Forhaanelser af Cecherne i tydske Journaler ikke 
blev gjort noget eneste Ansvar gjældende. Da Valgenes Udfald 
beroede paa at faae Fleertallet for sig i de store Grundbend- 
deres Gruppe, og éechiske Massedeputationer i denne Anledning 
henvendte sig til disse, betænkte den kommanderende General i 
Bøhmen, Feltmarschallieutenant, Baron von Koller, der nu ogsaa 
var bleven udnævnt til Statholder i Bøhmen, sig ikke paa at 
straffe de ivrigste Ledere ved at hjemsøge dem med stærk Mi- 
litærindkvartering. Cecherne klagede ogsaa over de største 
Vilkaarligheder ved Valglisternes Affattelse og holdt sig, efter 
at Modpartiets Seir var bleven afgjort, nu for deres Vedkom- 
mende tilbage fra Landdagen, der ved de store Grundbesidderes 
Valg havde faaet et tydsk Fleertal og saaledes kunde sende 40 
Tydskere som Bøhmens Repræsentanter til Rigsraadets nye Sam- 
ling. I Aaret 1878 kunde det cisleithanske Rigsraad da endelig 
ogsaa vedtage en ny Valglov , der i Stedet . for de tidligere 
Delegationer fra Landdagene indførte direkte Valg til de Depn- 
teredes Huus, og saaledes, at der f. Ex. for 80 Pladser, som 
den éechiske Befolkning i Bøhmen kan besætte, er tildeelt Tydsk- 
bøhmerne 50. Dualismen var bleven gjennemført i sine Kon- 
sekventser, den slaviske Folkestamme paa begge Sider af Leitha 
stillet som en underordnet Race lige over for de to „KaUurfolk"*. 



Breye fra Prag. 131 

Hvad der vistnok ikke mindst bidrog til den Heftighed, 
brormed Tjdskerne i Å.aret 1870 atter optraadte imod Cecherne, 
rar den Omstændighed, at man netop dengang var bleven gjort 
opmærksom paa, at det Cechiske gjorde Fremskridt paa Sprog- 
^ændseo. Saaledes gav dengang en i Bøhmen bosat Tydsker 
i et Brev til ^Kdlnische Zeitung'' (oversat i ,, Fædrelandet«" 1870. 
Nr. 135) denne Oplysning: ,,Hvo der i 25 Aar har kjendt 
Bøhmen og reist omkring i Landet, vil med Rette blive for- 
baoaet over den stedse voxende Formindskelse af den tydske 
Befolkning og dens Fortrængelse af Cecherne. Det er ikke alene 
i Prag, at man hvert Aar hører mindre Tydsk og derimod 
jeToligere Cechisk, men ogsaa i Kredsene Leitmeritz, Reichen- 
^^ og Saaz og langs- den hele bøhmisk-sachsiske og bøhmisk- 
sciilesisko Grændse, hvor der tidligere udelukkende boede Tyd- 
skere, seer man, at disse ere i stærk Aftagende og fortrænges 
af Cecherne**. Denne Sprogets Fremgang maatte være saa meget 
mere paafaldende, som den ingenlunde kunde hidrøre fra nogen 
større Gunst, der oven fra var bleven det Cechiske til Deel. 
Medens det Bach'ske System endnu stod ved Magt, havde man 
ikke sjeldent kunnet høre den Mening udtales af Cecher, at den 
herskende Absolutisme var den nationale Sags største Hindring, 
men de skulde snart erfare, at trods de konstitutionelle Former 
kan en fremmed, Qendtlig Stammes Vælde vise nok saa megen 
Hensynsløshed mod nationale Krav som nogen enkelt Herskers 
absolate Regjering. De éechiske Studenter have, efter at den 
bach'ske Reaktionstid ophørte, kunnet gjenoptage den i Aaret 
1848 anbefalede Nationaldragt — med „den slaviske Hat^ fslo- 
vansky klobauk)^ den med Snorer besatte Frakke og de til halvt 
op paa Læggen naaende Støvler — , de have med deres store 
Stokke med Zizkahovedet til Haandtag kunnet valfarte til Con- 
stanz for her i større Skare paa den Dag, da Hus blev brændt^ 
at staae skimlede om den saakaldte „Hussenstein^, der siden Aaret 
1862 betegner Baalets Sted, og man har ligeledes i Bøhmen kunnet 
feire Femhundredaarsdagen for Hus's Fødsel i Hussinec, i Prag 
kunnet give en Plads Navn af Zizkapladsen og kunnet omdøbe 
Dominikanergaden, ved hvilken det nedrevne Bethlehemskapel 
fordum laa, til Husgaden, men i det Væsentlige har man ikke 
formaaet at forandre Forholdene mellem de to Nationaliteter. 
1 de afgjort åechiske Egne kunde der vel nu i de høiere Skoler 
tages noget større Hensyn til Modersmaalet, og i September 1868 
blev det af det østrigske Handelsministerium tilladt Bøhmen 
ogsaa at telegraphere i det éechiske Sprog — hvad der saa længe 
havde været nægtet — , men da Landdagen i Prag, hvor Cecherne 

9« 



132 Breve fra Prag. 

endnn dengang adgjorde Fleertallet, i Aaret 1865 havde ved- 
taget en almindelig Bestemmelse, hvorefter der, ligesom Cecherne 
lære Tydsk, ogsaa skulde gives nogle Timers Underviisning i 
Cecliisk i de tydske Skoler, og da denne Bestemmelse under 
Titel af „Lov om Gj en nemførelsen af Ligeberettigelsen af begge 
Landssprog ved Skoleunderviisningen^^ den 18de Januar 1866 
ogsaa havde faaet den keiserlige Sanktion, saa man Tydi^keroe 
i Bøhmen, der paa nogen Maade havde Raad dertil, sende dere.< 
Sønner til Sachsen ^for at fritage dem for hver Uge at spilde 
nogle Timer med at lære det i deres senere Liv aldeles unyttige 
éechiske Sprogø, og Raabet i Tydsklands Blade over „denne 
skrækkelige Lov", „denne Sprogtvangslov" blev tilsidst saa stærkt, 
at Loven i Aaret 1868 blev tagen tilbage. Allerede i Aaret 
1866 havde den bøhmiske Landdag ogsaa forhandlet et af Rieger 
indbragt Forslag, der sigtede til ^Gjennem førelse af begge Na- 
tionaliteters Ligeberettigelse vod dit pragske Universitet", roen 
da der, efter at Ministeriet Hohenwart var kommet til Roret. 
blev større Fare for en Reform i denne Retning, der, ^^om 
Tydskerne ikke uden Grund forud.saae, snart kunde lede til Uni- 
versitetets fuldstændige Cechisering, erklærede „der Verfassung^- 
verein der Deutschcn in BOhmen^^ en saadan Sam virk cu af 
tydske og éechiske Professorer for en Umulighed; „Gjeunem- 
férelsen af Dualismen med Hensyn til Forelæsninger", 6aHled<'!> 
hed det i deres Henvendelse af 27de Marts 1871 til de tydske 
Deputerede i det cisleithanske Rigsraad, „kan ikke acceptere.^ 
af Tydskcrne, deri ligger det tydske Universitets Ruin som 
uundgaaelig Konsekvents". Fremdeles blev det mod det af Mi- 
nisteriet Hohenwart fremlagte, af Cecherne anbefalede Lovfor^Ia«: 
„til Beskyttelse af den lige Ret for den bøhmiske og den tydske 
Nationalitet i Kongeriget Bøhmen", hvorefter alle Embedsmænd. 
8om kom i Samkvem med Befolkningen, skulde forstaae begge 
Sprog, fra tydsk Side paastaaet, at „Tydskerne krænkes paa den 
raaesto Maade, naar det 6echiske Sprog skal paatvinges for 
overhoved at kunne opnaae en Stilling som Embedsmand i B<)li« 
men", medens Cecherne gjorde gjældende, at deres naturligt' 
Forslag ingenlunde kunde kaldes Sprogtvang, eftersom det jo er 
en fri Sag at søge Embede, og man lige saa gjerne kunde kalde 
det Sprogtvang at kræve af en philologisk Kandidat, at han 
skal forstaae Latin. Da, efter Ministeriet Hohenwarts Fald, i 
Aaret 1872 det nye tydske Universitet blev aabnet i Strassburg. 
()*,'. blandt de andre Nationaliteter, ogsaa Professor Helfert, led- 
saget af fire tydske Studenter, indfandt sig her som Repræ.«cn- 
tation for Bøhmens Universitet, fremkom de éechiske Studenter 



BréTe fra Prag. 133 

med en Protest, hvori de anførte, at de udgjorde de tre Fjerde- 
dele af den studerende Ungdom i Prag, men denne og lignende 
Protester have ikke standset den nye Regjering, der strax havde 
begyndt sin Virksomhed med at foretage en ny tydsk ^ Revision*^ 
af Skoleforholdene i Bøhmen. Med klar Bevidsthed om, at 
national Dannelse er national Magt, er hos de østrigske Tyd- 
skere paa denne Side af Leitha Tanken om en national Høi- 
skole for Cecherne eller Slovenerne Gjenstand for en lignende 
Ugunst som den, hvormed de „liberale^ Magyarer paa den anden 
Side af Leitha saa vandalsk hos Slovaker og hos Serbere 
Inkke de Gymnasier, der skulde havt det slaviske Moders- 
maal til Underviisningssprog, og hemme de Foreninger, der 
Aulåe fremme den nationale Litteratur. Naar man fra tydsk 
$ide i de sidste Aar kjendelig har fattet forøget Haab om en 
Tid, hvori ogsaa i Bøhmen kun Stedsnavnene skulle vidne om, 
at Landet engang har tilhørt en slavisk Befolkning, maae 
Cecherne for saa vidt ogsaa siges selv at have ydet det en ny 
Støtte, som der i deres hidtil saa enige Rækker indtraadte en 
Spaltning derved, at 7 Deputerede af de saakaldte unge Techer, 
der omtrent svare til Yderligheds -Partierne i andre Lande, 
allerede i Aaret 1874 fandt sig i at tage Sæde i den bøhmiske 
Landdag — skjønt hér hidtil kim til Staffage for deres tydske Magt- 
havere — , hvorimod de saakaldte Gammelcecher eller det egentlige 
Nationalparti henge vedbleve al betegne en saadan Fremgangs- 
maade som eenstydigt med at spænde sig selv for Triumpha- 
toremes Vogn og først nyHgen have overtalt sig til at gjøre 
det samme Skridt I den Erklæring af 24de September 1878, 
hvormed 81 Medlemmer af dette Parti nu anmeldte deres Ind- 
trasdelse i den bøhmiske Landdag, fastholde de dog Cechernes 
tidligere Protester mod den gjældende Valglov og lægge ikke 
Skjul paa, at de endnu betragte de nuværende Tilstande i det 
østrigske Monarki paa den samme Maade, hvorpaa Palacky, 
denne erfarne Forkæmper for den slaviske Sag, betragtede dem 
i det politiske Testament og de Afskedsord, som han offentlig- 
gjorde faa Aar forend sin Død (den 26de April 1876). De 
mindede ham om den hellige Augnstins Ord: y^Remota justitia^ 
qmd sunt regna uiai magna latrocinia^ (De civitate Dei. IV, 4.). 



Ved Nedre -Donau. 

(1857.) 



I. 



lyrki 



.ernes Kultur viser sig fra et europæisk Standpunkt kun 
som Afmagt. Tager man ikke Hensyn til Historiens og Sag- 
nets Minder, finder man i Ungarn nu kun faa Spor af deres 
Herredømme, skjønt dette fordum her saa længe hvilede over 
Beboerne paa væsenlig den samme Maade, hvorpaa det tii- 
deels endnu hviler over Nederdonaulandene. Med rask Haand 
har Tiden tilintetgjort Mindesmærkerne om hine Dage, da 
Barbarerne optraadte triumpherende 1 hele det sydøstlige 
Europa, truende Paven med Besøg i Rom eller nærmende sig 
med Fordærvelse til Hovedstaden i det tydske Rige, da endog 
Ungarns østrigske Konger fandt sig i, som hidtil Valakkiet 
og Moldau, for de under det habsburgske Herredømme for- 
blevne nordlige Komitater at betale Porten den Tribut, der 
først i Aaret 1606 — ved Traktaten til Zsitvatorok — blev 
afskaffet eller, rettere sagt, afløst ved en engang for alle ydet 
Betaling. Naar man en lys Aften fra Vinduerne i et af Ho- 
tellerne paa Quaien ved Pest seer over Donau til Buda, 
Tydskernes Ofen, klinger det næsten som et Eventyr, at denne 
høie Fæstning, hvorover Maaneskinnet nu kan vise det øst- 
rigske Flag vaiende fra Slottet, engang har været en tyrkisk 



Ved Nedre-DoDau. 135 

Fæstning, at Soldaterne derovre engang vare Mpslemin, at 
der her, som Islams Forpost imod Occidenten, næsten i halv- 
andet Aarhundrede laa en Garnison af Janitscharer, — siden 
Aaret 1541, da Sultan Soliman II besatte Buda og gjorde 
det til Sæde for en Yezir, der havde flere Paschaer under 
m Befaling , og indtil Aaret 1686 , da efter Ophævelsen af 
Tyrkernes anden Beleiring af Wien Befrielsens Time ogsaa 
slog for Ungarns Hovedstad. Da dette Islams Grændsebolværk 
dengang blev tilbageerobret ved Storm, maatte Moskeerne med 
deres Halvmaane her igjen synke i Ruiner for at give Plads 
for Kirker og Klostre med det kristne Eors^), men endnu 
staaer éog i et Par Minuters Afstand fra Buda midt imellem 
Viinbjerge paa den Hoi, som Tyrkerne i deres Tid kaldte 
Mioet Depeschi, det saakaldte tyrkiske Kapel, en lille otte- 
kantet Moskee med en spæd, af Halvmaanen ziret Minaret, 
opført over Graven over Scheiken Hadji Gyl-Baba, der, alle- 
rede i levende Live høit æret, efter sin Død, som indtraf faa 
Aar efter den tyrkiske Indtagelse af Buda, blev dyrket som en 
af Islams Helgener ; til denne Moskees Bevarelse har den øst- 
rigsk -ungarske Regjering ved en særegen Artikel i den med 
Tyrkerne i Aaret 1699 afsluttede Fred i Garlovitz udtrykkelig 
forpligtet sig, og endnu vandre aarligen enkelte tyrkiske 
PUegrime fra Konstantinopel eller Asien fra Station til Station, 
langs med Donau til Buda, for i Gyl-Babas Helligdom især at 
;de deres Ærefrygt til en lille, her i en Snor hængende Steen 
med tyrkisk, af Joseph von Hammer forklaret Reliefskrifte). 
Men til dette Gravmæle og de mange gamle tyrkiske Yaaben, 



' ) Scheube, Ofen zar Zelt der Turkenherrschaft und desseD RuckeroberuDg 
uoter Kaiser Leopold I im Jah re 1686. Ofen. 1855 S. 15. 

') Fire saadaone muhaminedanske PUegrime eller Hadjis — Hadji Muham- 
med, Hadji Halib, Hadji Abdul Hamid, Hadji Muhammed Reflik, der i 



136 ^®d Nedre-Donau. 

som Museerne kunne fremvise for dem, der interessere sig for 
saadanne, indskrænke sig ogsaa væsenlig de i Ungarn bevarede 
Minder fra Tyrkerne. 

Føres man paa Donau til Tyrkiet, og er man naaet til 
de Strækninger| omkring Floden, der fremdeles høre til Os- 
manernes Rige, møder her endnu den samme Mangel paa 
tyrkiske Monumenter. De tyrkiske Fæstninger ved den nedre 
Deel af Donau danne i det Høieste kun ubetydelige^ Enklaver, 
og Moskeernes Minareter, hvorfra Muezzin*erne ved Bede- 
timerne kalde Muhammedanerne til Andagt, afgive ogsaa 
alene det tyrkiske Præg til Ny-Orsova, Viddin, Rustschuk 
eller de Fremmedes følgende Fæstninger paa den slaviske 
Bred af Floden. Som Osmanerne forlængst forjoges fra 
Ungarn og Transsilvanien , fra Podolien og Ukraine, som de 
have maattet vige bort fra Krim og Bessarabien, som de ere 
uddrevne fra det græske Kongerige, som de allerede nu væ- 
senligen ere borte ikke blot fra Valakkiet og Moldau, men 
ogsaa fra Serbien, saaledes behøver man ingen astrologiske 
Kundskaber for ogsaa at stille et lignende Horoskop for Resten 
af deres Herredømme i vor Verdensdeel, for at imødcsee de 
Dage, da deres Herredømme ligeledes vil have ophørt i Bul- 
gariet, Albanien og Rumelien, og den Tids Komme, da ogsaa 



Aaret 1862 besøgte Gyl-Babus Helligdom, vare fra Delhi i liniieo os 
havde I Forveleo vaifarlet lll Mekka (Die Presse. 24. August 1862. 
Under den natiouale FanaUsme. der i Efteraarel 1876 brugte de iLa- 
gyariske Studenter i Bada-Pest og de tyrkiske Sofiaer med Elever af 
den militære og den medicinske Skole i Konslantinupei Ul at udvexie 
Adresser, hvori • broderfolkene* gjensidig udtalte deies Syropaihier 
for hinanden, kunde mao ogsaa see den magyariske akademiskr Ung- 
dom, der senere oversendte Æressablen til Abdul Kerim Pascha. i stort 
Antal (den 2den November 1876) valfarte til Gyl-Babas Mo.«kee ne 
bedække Graven med Krandse. 



Ved Nedre-Dooau. 137 

Konstantinopel vel t]lsidst|alene fremviser sine minaretbærende 
Moskeer som de eneste karakteristiske Mindesmærker om, 
hrorledes Europa blev gjæstet af den fremmede Horde, og 
om hvor ufrugtbar dens Kulturudvikling altid forblev. 

Ikkun sjeldent møder man allerede nu et tyrkisk Physio- 
gDomi paa Donau, naar en enkelt Pascha eller OfBceer fra 
de uanseligt liggende Fæstninger ved Floden kommer ombord 
paa Dampskibene for at føres fra den ene af dem til den 
aodeo, og da siddende i den ofQcielle Stilling, med tilbage- 
støttet Hoved, med korslagte Been og rygende sin Tschibuk 
eller tyrkiske Pibe, trods sit lurvede Følge, hvorved Lan 
minder om de Tjenere, som man hos os kan see ved en 
fattig Trup af Linedandsere eller Kunstberidere, endnu trocr 
paa, at et Aristokrati i I^alter kan fængsle Verdens Op- 
mærksomhed. Dette sjeldne Syn af Herrerne bliver paa 
Floden saa meget mere iøinefaldende ved den Modsætning, 
som herved dannes til den Maade, hvorpaa de kristne Be- 
folkninger der nu benytte Dampskibene; man kan ved den 
nedre Donau kun sige om Tyrkerne, at de glimre ved deres 
Fraværelse. Thi Farten paa Floden udvider sig ellers stedse 
mere, Donau er ifærd med at blive det europæiske Kontinents 
Mississippi. Udspringende paa Schwarzwald oven for Donau- 
scbingen i Baden, over to tusind Fod over Havet, fører den Han- 
delslivet fra Wtirtemberg, Baiern, Østrig og Ungarn til Serbiens, 
Bosniens, Bulgariens, Valakkiets og Moldaus rige Provindser, den 
danner det indre £uropas store Flodvei, og vistnok var det der- 
for en Begivenhed af den største Betydning, at Pariserfreden 
afgjorde, at alle Mariner paa fuldkommen lige Fod skulde 
have Adgang til dens Vande, idet den tillige overdrog en 
international Kommission at udfinde de bedste Midler til at 
forbedre Flodens Seiibarbed for Fremtiden. Hidtil var nemlig, 



138 Ved Nedre-Dooau. 

som bekjendt, den hele Handelsbevægelse , der foregaaer paa 
Donau og dens fra Karpaterne og Balkanbjergene kommende 
Bifloder, alene koncentreret i et østrigsk Kompagnies Hænder, 
som endnu, trods det ved Parisertraktaten opstillede Friheds- 
princip, vedbliver at nævne sig selv som et privilegeret. 
Ogsaa er det bekjendt, at den astrigske Regjering for nu at 
give det en Erstatning for dets hidtilværende Privilegium ikke 
har taget i Betænkning indtil Aaret 1880 at sikkre det en 
Rentegaranti af 8 pCt. Thi dette Kompagni, der blev stiftet 
i Aaret 1830, har næst efter den Triester Lloyd været den 
første Handelsinstitution i den keiserlig-kongelige Regjerings 
Lande, og det er endnu alene dette Kompagnies Skibe, soin 
føre Varerne fra Wiens, Leipzigs, Berlins eller Frankfurts 
Fabriker til Markederne i Belgrad, Bukurescht, Braiia og Galatz, 
og som omvendt til de tyrkiske Lande og ad Save lige til 
Kystlandet ved Triest tilbagefører Kornet, Kvæget, Tømret og 
Saltet fra Nederdonaulandene og især fra de romænske, der 
trods Agerdyrkningens forældede Standpunkt, og uagtet de to 
Trediedele a^ Jorderne her endnu savne Arbeidere, fremvise 
en saa sjelden Frugtbarhed. For at give en Forestilling om 
dette østrigske Kompagnies Vigtighed vil det være nok at 
minde om, at Kompagniet foruden 113 Dampskibe, der an- 
vendes til Befordringen af Reisende og mindre Pakker, eier 
359 store, over hele Floden fordeelte Bugseerdampskibe, be- 
stemte til Transporten af de grovere Varer, hvortil endnu 
komme ikke mindre end 140 andre, under Bygning staaende 
Dampskibe, hvad der tilsammen giver en Flaade af over 600 
Dampskibe, der repræsentere en Aktiekapital af 32^ Millioner 
Gylden. I Aaret 1856 befordrede Kompagniets Skibe 1,300,000 
Reisende, i Aaret 1854 endog 1,432,000. 

Hvor hyppig Dampskibene endog mødes paa Donau, maa 



Ved Nedre-Donau. 139 

dog Ingen, der blot vil søge Adspredelse, lade sig forlede 

tfl fra Pest af at tiltræde den lange Fart til det sorte Hav. 

Den, der ledes hid af ethnographisk Interesse, fængsler 

Parten ved de mange Folkestammer, hvormed den giver Lei- 

lighed til at stifte personligt Bekjendtskab ; for den, der blot 

fil forlystes, bliver den derimod trættende. Donau eller Duna, 

som Slaverne, Magyarerne og Tyrkerne sige, vækker ved sin 

Indtrædelse fra Østrig til Ungarn kun Forhaabninger , som 

senere ei holdes. Den har forladt Tydskland igjennem den 

Bjergport, hvori Floden gjennemskjærer Karpaternes sydlige 

og Alpernes nordligste Udløbere ; her laa fordum det berømte 

Camuntum, som Marcus Aurelius havde gjort til et Bolværk 

mod Barbarerne ; gjennem dette Folkepas rede Hunnerne med 

Attila i Spidsen og Arpaderne med deres Magyarer ind i 

Germanien; gjennem det fremdroge senere de osmaniske 

Tyrker til Beleiringen af det keiserlige, indtil ind i Orienten 

navnkundige »Betsch«^); herigjennem udbrede sig nu omvendt 

Tydskerne over Ungarn, og med Historiens Minder forene sig 

paa dette Strøg Naturens Skjønheder for at gjøre Reisen fra 

Wien til Pest til en af de interessanteste Flodfarter i Europa. 

Men fra Pest bliver Alt anderledes. Fra nu og lige indtil 

Udløbet i det sorte Hav blive Bredderne af Floden i det Hele 

og Store taget kun flade og lidet tiltrækkende. Stepperne 

omkring Donau føre hos Magyarerne og Slaverne Navnet 

Pusta, et slavisk Ord, der betegner, hvad der er øde som 

en Ørken, og ørkenagtig vise sig i Virkeligheden ogsaa 

Pustaens vide Græsstrækninger, hvoraf kun den mindste Deel 

er dyrket, men som for den største Deel bestaae af Enge 



') Af Magyarerne kaldes Wien Bécs, en Wiener Béai, Wiener- Neustadt 
Bedt' IjvdroM, 



140 Ved Nedre-Dooao. 

eller Sumpe uden Veie, uden Byer og uden Træer. Ed og 
anden Brønd, hvorom Hjorderne samles, eller en philoso- 
pherende Stork afgive som oftest Landskabets eneste Staffage ; 
her leve kun Dag og Nat, hele Aarel igjennem, de magyariske 
flyrder endnu paa Stammens gamle Maade, »Gulyås^'en med 
sine Hjorder af sorte Oxer og Nationens Yndling, den vilde 
og stolte, men ridderlige og ædelmodige »Csikés* (udt. 
Gzikésj) med sine Flokke af Heste. Disse smaa, udholdende 
Dyr bære et umiskjendeligt Stempel af deres fremmede Op- 
rindelse, og Csikés^en, Pustaens brune Søn, er selv en ufor- 
falsket Efterkommer af Arpads dristige Vaabenbrødre. Han 
har, som Magyarerne overhoved, ikke længer de ft*emstaaende 
Kindbeen og de skjævtllggende Øine, der ogsaa for den 
altaiske Race have været de karakteristiske Ejendetegn, men 
det sorte Haar og den brune, mørke Hudfarve har han be- 
holdt, og endnu er hans Liv nomadisk, som hele det magy- 
ariske Folks var det, inden Stephan den Hellige grundlagde den 
ungarske Stat. I den Dygtighed, hvormed en Csikés veed at 
tumle sin Ganger, staaer han neppe langt tilbage for Jordens 
bedste Rytterfolk, for Nordamerikas Rødhuder elier for 
Gauchoen paa Sydamerikas Sletter. Dristig bestiger han den 
nylig indfangede Fole, og hvormeget den ogsaa bestræber sig 
for at afkaste den uvante Byrde, hjælper al dens Steilen, 
Slaaen ud og Nedkasten til Intet, ethvert nyt Øieblik lærer Dyret, 
at det maa underkaste sig sin Herres Villie. Selv har Csikés'en 
Alt, hvad Hjertet begjærer, naar hans med Vox og Læder 
overtrukne Græskarflaske kun er fyldt med Viin, og han paa 
sit Yndlingsdyr med blanke, klirrende Sporer galopperer over 
Steppen efter sine Heste; svingende den kortskaftede, lang- 
snærtede Remmepidsk i susende Kredse over sine Poder, 
blæsende tykke Røgskyer af den korte Pibestump, føler han 



Ved Nedre-Dooau. 141 

sig som Verdens Herre, som hine frygtelige magyariske 
Rytterskarer, der med deres blodige Sabler fordum rede fra 
rogarn dybt ind i Tydskland til Sydfrankrig, fra Sydfrankrig 
fil Italien og fra Italien atter tilbage. Kommer Natten, stiger 
bao af Hesten, gjør Ild og udbreder sin »Bunda*, der er ham 
Tell, Seng og Tæppe paa eengang. Træffe flere Gsikés'er 
sammen ved Ilden paa Steppen eller maaskee i en eensom 
Kro, som en Jøde eller en vindskibelig Indvandrer fra 
Schwaben et eller andet Sted har vovet at bygge og beboe, 
da gaaer Flasken flittig rundt, medens magyariske Folkesange 
Uinge, eller Underholdningen foregaaer med Fortællingen af 
Sagn og Røverhistorier. Thi ogsaa deri viser Csikés'en sig 
som en ægte Søn af Forfædrene, at hans Begreber om Mit 
og Dit afvige noget fra de sædvanlige Theorier. £fter hans 
primitive Anskuelser stjæler kun den, som uærligen tilegner 
sig Gjenstande, der dannedes eller frededes af Menneske- 
hænder. Men Alt, hvad Naturen frembringer, er efter hans 
Porstand fælleds for alle Mennesker, og vanskelig kan han 
indsee, at en Busk fuld af Frugt, en Skov fuld af Vildt eller 
en Pusta fuld af Heste kan tilhøre et eneste Menneske alene. 
Endnu i disse Aar lever han i Hjertet af Politistaten i denne 
Tilstand af halvvild Frihed, hvori hans Heste levede, førend 
<le lærte at kjende Bidsel og Sporer; kun et Kjærligheds- 
eventyr, som han har indledet paa Grændsen af de civiliserede 
Strækninger, kan muligen friste den stærke Følelse til at for- 
lade Pustaen, ellers bytter han ikke dens Fattigdom og sin 
Uafhængighed for alle Pests og Budas Herligheder tilsammen. 
Saaledes fremstilledes Karakteren paa Nationaltheatret i Pest, 
og saaledes kan man oine ham fra den de eensformige 
Bredder forbiseilende Damper, naar han paa Pustaen jager 
frem med sine Heste. 



142 Ved Nedre-Dooan. 

Floden selv kan med de talrige, ofte mødende Vand- 
møller, der ligge paa fasttøirede Flodskibe, med sine Skove 
af Rør og Siv eller de lange Sandbanker, hvorpaa Skarer af 
hvide Pelikaner og Skeegæs sole sig, ikke i Længden bøde 
paa Savnet af Afvexling paa dens Bredder, og Øiet bliver 
ogsaa paa Militærgrændsen snart trættet af bestandigen kuD 
at faae det selvsamme Syn af Tschardakerne, det er Granit- 
sjaneines eller Grændseposternes eensomme, af Hensyn til 
Oversvømmelserne paa høie Pæle byggede Vagthuse. Efter at 
man ved Belgrad har begyndt at faae de til Tyrkernes Rige 
henregnede Lande paa den ene Side af Skibet, oplives vel 
Farten noget ved Serbiens Egeskove, men deels fortsættes 
disse senere ikke langt ind i Bulgariet, deels kunne dog el 
heller de erstatte Mangelen af Bjerge. Disse, der oplivede 
Donaus Indgang til Ungarn, mødes først atter med Floden, hvor 
den forlader Ungarn, for siden paa begge Bredder at omgives 
af den tyrkiske Magts Omraade, nemlig der, hvor paa Grænd- 
sen af Ungarn og Valakkiet de sydøstlige Karpater ikke blot atter 
naae frem til Donau, men endog paa den høire Side af samme 
forgrene sig ind i Serbien. Her er atter et vigtigt Folkepas, 
den saakaldte »Jernport«, i arkæologisk Henseende berømt soo) 
Udgangspunktet for Keiser Trsyans Erobringstog mod Dakeroe 
og som et af de vigtigste Findesteder for thrakisk- græske, 
makedoniske, romerske og byzantinske Mønter — kun ikke 
for arabiske, da Arabernes Handel ikke gik ad denne Vei — 
og i naturhistorisk Henseende udmærket ved de mest roman- 
tiske Bjergformationer, som Donau overhoved frembyder. Del 
er Donaus Schweiz. Som Passets Begyndelsespunkter i 
Vesten vise sig Uj-Palanka (den nye Fæstning), der pludselig 
paa Donaus venstre Bred reiser sig op af Sumpene, og 



Ved Nedre-DoDau. 143 

det forfaldne tyrkiske Fort Rama, der hæver sig lige over for 
FæstniDgen paa et andet Forbjerg paa den høire Side; som 
Endepunkterne i Østen kan man anføre den valakkiske 
Station Tumu Severinu og den lige over for liggende serbiske 
Landsby Kladova. 

Ved Jernporten eller Clissura (latinsk clau8ura)y som den 
ogsaa kaldes, ydes ikke Floden noget blødt Leie, Strømmen bliver 
Qu fuld af Hvirvler, som Ulve i Faareskind skjule sig under Bøl- 
gernes smukke Skum mange farlige Skjær. Derfor blev det ogsaa, 
da det allerede kvældede mod Aften, efter at vi med vort Skib 
vare komne noget ind i Passet, ved Drencova bestemt, at vi 
her skulde tilbringe Natten. Stationen Drencova bestaaer kun 
af et paa den venstre Donaubred, omtrent fem Mile neden for 
Moldova liggende Huus og Magazin, som her i det øde Pas 
ved Foden af de grønne Bjerge er blevet opført af Administra- 
tionen for Dampskibene. En Deel af Passagererne spadserede 
om Aftenen paa Flodbredden, og den øde Scene oplivedes 
ved et uventet og lovende Møde. Magyarerne søge gjerne at 
skaffe deres Gjæstevenner Adgang til at høre Zigeuner-Musik, 
hvorom de i Almindelighed paastaae, at den egentlig er deres 
eget Folks gamle Musik, medens de tilføie, at det dog nu kun 
er Zigeunerne som fødte Musikere givet at danne gode 
Orchestre uden at kjende en Node og, naar de blot et Par 
tiange have hørt en Ouverture, strax selv med forbauseude 
Præcision at kunne spille den. Saaledes var jeg i Pest af et 
af de mange ulykkelige Ofifre for den sidste magyariske Kamp 
bleven ført til den hopfnerske Have for her at høre en berømt 
Bande af Zigeunere, hvis Musik vel ikke i Længden var uden 
den Eensformighed, der overhoved synes at betegne al national 
Musik, men som tillige havde noget saa Melankolsk eller 
Fortvivlet, noget ^ertet saa gjennemtrængende Klagende, at 



144 ^6d Nedre-Dooao. 

jeg forstod, hvorfor Magyarerne ere formelig forelskede i disse 
endog Vestens Komponister og Virtuoser stundom henrivende 
Folkemusikanters Præstationer og saa gjerne have villet gjøre 
deres Musik til en nedarvet Nalionaleiendom, saa nødig ville 
anerkjende dens Oprindelse fra Zigeunerne selvM- H^r var 
en brændende Aand, der ret mindede om den glødende Poesi 
i Carl Becks, den ungarske Digters, »Janko«, og vistnok sav- 
nede derfor el heller den østrigske Regjering sine Grunde, 
da den allerede for flere Aar siden forbød Ungarns Zigeunere 
deres Yndlingsstykke, Råkéczi-Marschen , der var ligesom en 
JVlarseillaise imod Tydskerne. I Drencova traf vi nu sammen 
med et nomadisk Selskab af andre valakkiske Zigeunere eller 
Tziganere, som de her kaldes, der havde antændt deres Baal 
mellem Donau og Fjeldene og denne Aften lode os blive 
Vidne til Zigeunernes Dands, der ledsagedes af en idelig 
Klappen i Hænderne, men paa mig imidlertid var langt fra at 
kunne gjøre noget Indtryk, svarende til de Forventninger, som 
Zigeunermusiken vel kunde opvække. Uden Interesse var det 
dog ikke her i Drencovas Eensomhed at iagttage Kontrasten 
mellem Dampskibets tilskuende Damer i deres Parisertoiletter 
og Indiens halvnøgne, flintbyggede Døttre med de lynende 
sorte Øine, der under Dandsen stirrede modJJorden, med den 
olivenfarvede Teint og med de raae Ørenringe som eneste 
Prydelse. Foruden deres eget Sprog, som man har villet 
udlede af Sanskrit, forstode disse Zigeunere ogsaa Valakkernes 
Sprog, og mon ikke jSom- Navnet, hvormed Zigeunerne 
selv betegne deres Stamme og Sprog, snarest kunde hænge 
sammen med limba romåna, som Valakkerne bruge om deres 



) Hvad dog Prunx Liszt (Die Zigeuner und Ihre Musik in Uogarn. 
Deulscti bearbeiiet von Peler Cornelius. Pest 1861. S. 189.) paa det 
bestemteste har gjort gjældende« 



Ved Nedre 'Donau. 146 

e^et? Vist er det, at som de til Europa indvandrede Jøder i 
^or Verdensdeel især synes at have udkaaret sig de slaviske 
Unde og fornemmelig Polen til deres nye Boliger, saaledes 
Oodes fra gammel Tid Zigeunerne i Europa fortrinsviis koncen- 
(rerede i de af Valakkerne eller Romæneme beboede Egne, 
det vil sige i Transsilvanien, i det østlige Ungarn , Valakkiet, 
Moldau, Bukovina og Bessarabien ^). De have her i Aarhnn- 
dreder levet som Slaver, indtil deres Emancipation i Aaret 
1837 i Valakkiet begyndte paa Domænerne, i Aaret 1844 i 
Moldau paa Elostergodseme. En Deel af dem ere nu 
bosiddende paa Landet, i lave, af flettede Hækker om- 
givne og kun med Straa eller Rør dækkede Hytter, 
mn den største og aktiveste Deel med de meest ud- 
trjlisfulde Ansigtstræk fører endnu et nomadisk Liv, og 
saaledes hørte hine Parias, hvormed vort Tog imod Østen 
havde bragt os sammen, og som oplivede Natsceneh ved 
Donau, til de af Valakkerne saakaldte Aurari, der drage om- 
l^ring ved Nedre-Donau og dennes Bifloder for ved Bredderne 
af Vandet eller i Nærheden af samme i de ældre Flodleier at 
grave efter Guldkorn og ved Hjælp af de simpleste Redskaber 
at udskille dem fra Sandet. 

Til Drencova vare vi lige fra Pest af blevne førte paa et 
stort og smukt Dampskib, som bar Navnet »Grev Széchenyi» 
efter Ungarns store Patriot Istvån (o: Stephan) Széchenyi, der 
i sin Ungdom satte det første Dampskib paa Donau. Széchenyi 
havde hørt til de patriotiske Magyarer, der ikke blot af almin- 
delig Iver for det Godes Fremgang, men ogsaa især af Hensyn 



')! Vilakkfet kanne Zigeunerne eftervises ved Aaret 1370 » men allerede 
1322 paa Kreta og førend 1346 paa Korfu. Miklosich, Ueber die 
Mundarten und die Wandernngen der Zigeuner Europas. VVio.n. 
1872-1876. 4°. III, 7. 

10 



146 ^^^ Nedre-Donau. 

til Nationaliteten havde været meget indtagne af Dampsikibs- 
farten i Haabet om, at disse mange rygende »Zriny-»*er, 
»ErOs«'er o. s. v. kunde bidrage til atter at begrunde og 
støtte det magyariske Riges Uafhængighed. Det var ligelede? 
Széchenyi, der har forestaaet Anlæggelsen af den paa Nord- 
siden af Jernporten med romersk Kjækhed udhuggede Bjergvei, 
hvem man ogsaa fortrinsviis har at takke for den herlige Bro 
over Donau mellem Pest og Buda, og som derhos blev Hoved- 
stifteren af det nationale Casino, Midtpunktet og Drivhuset 
for Magyarismen, af det magyariske Nationaltheater og af det 
magyariske Videnskabernes Selskab, men som senere er bleven 
sindssyg af Smerte over den ulyksalige Vending , som Bruta- 
litet og umaadelig Blindhed skulde give den nationale SagM. 
For de forskjellige Nationaliteter i Landet havde, som bekjendt, 
det latinske Sprog længe været det officielle Sprog, der ogsaa 
blev talt af Monarken selv, naar han i egen Person aabnede 
Landdagen '^). Først i Aaret 1830 kom man paa den Tanke 
at tale Magyarisk paa Landdagene og i Komitatsforsamiingerne, 
og i Aaret 1843 blev det latinske Sprog afskaffet ved en Lov- 
bestemmelse , der anordnede , at det magyariske Sprog i Stedet 
for det for Fremtiden skulde være det ene brugelige paa hines 
Omraade. Paa Landdagen i Aaret 1847 fremkom et nyt Lov- 
forslag, der gik endnu videre, idet det gjorde det magy- 
ariske Sprog til Underviisningssproget i Kongerigets Skoler, 



>)Han gjoide selv i D6bling ved Wien (den 8de August 1860) ved el 
Pistolskud Ende pau s'mt Dage. 

') I Aaret 1820 henvendte saaledes Keiser Frants i Pest disse Ord til en 
Deputation af magyariske Magnater: »Totus mundus stultisat et, relidi^ 
antiquls suis legibus, constitutlones imaginarias qusrit Vos constf- 
lutionem, a majoribus acceptam, tilæsam habetis; amatis iliam, e: 
Ego amo illam et conservabo et ad heredes transmittam«. 



Ved Nedre-Donao. 147 

^elv i de slaviske Landskabers. Blandt de faa Magyarer, 
der i hine Aar indsaae, at dette var et uhyre Misgreb, 
fandtes Széchenyi; »Magyareme«, sagde han dengang, >mis- 
kjende Slaverne og deres nationale Stræben.« Hans hæder- 
lige Optræden ved denne Leilighed paaskjønnedes af Slaverne, 
der priste ham som »en Fredens EngeU ^), men hos hans 
egne Landsmænd fandt hans vise Raad i denne Henseende 
kun deve Øren. Den roagyariske Kamp i Aarene 1848 — 1849 
blev en Kamp mellem Folkestammerne; endnu i den elfte 
Time modtog Kossuth en slavisk Deputation, som bad ham 
om at skaane den slaviske Nationalitet, med den Erklæring: 
•Staten kjender kun een Nationalitet, det er den roagyariske; 
aile andre saakaldte nationale Bestræbelser maae knuses med 
Sværdet«. 

Den næste Morgen bleve vi tidlig vækkede og maatte nu 
fra »Grev Széchenyi« gaae ombord i to smaa Dampskibe, der 
fra Orsova vare komne op efter os. Thi for ikke heelt at 
afbryde Person- og Godstransporten gjennem hele det lange 
Pas, har det østrigske Donaukompagni her organiseret en sær- 
egen •Jernportflotille«, bestaaende af smaa, lavtgaaende Damp- 
baade. Det ene af de smaa Dampskibe tog tillige en Pram 
med Bagagen paa Slæbetoug, og rask gik nu Farten gjennem 
Flodens Hvirvler, der maatte gjennemskjæres af Kjølene som 
af skarpe Knive; Donaus Strøm lignede Livets, hvor ogsaa 
den Frygtsomme og Vaklende gaaer under i Skjæbnens 
Hvirvler, medens den Kjække baner sig Udvei og bestaaer. 
Vi standsede kun nogle Øieblikke ved den sidste østrigske 
Station, Gammel -Orsova, hvor vi anvendte Tiden, som den 
keiserlig - kongelige Major behøvede til at visere Passerne, 



M^pologie des uDgarUcbeo Slavismus. Leipzig. 1843. S. 128. 

10* 



148 ^^ Nedre-Donaa. 

hvorefter Ingen spurgte i Tyrkiet, til at kjøbe Viindruerne, 
Bom den livlige By falbød. Strax efter passeredes den paa 
en oprørte tyrkiske Fæstning Ny-Orsova, i sine Ruiner et 
Billede af Islams nuværende Tilstand, og snart befandt de to 
smaa Skibe sig paa den stærkt sammentrykkede Flod ved det 
meest maleriske Strøg langs med hele Løbet af Donau. Qer 
er den vildeste Eensomhed, intet Spor af Mennesker, ikke en 
eneste Hytte. De stelle, ofte lodret opstigende Fjelde med 
den tætte Egeskov og det mellem taarnhøie Stene indtil 
Toppene opkravlende Krat, de indblaqdede Valnøddetræer, 
Linde og Popler, som give Scenen dens Afvexling, Naturens 
majestætiske Stilhed, der kun oplivedes ved Lyden fra Flodens 
Brændinger, og den friske Bjergluft, som kom ned til de i 
dyb Taushed beundrende Tilskuere, efterlade hos den forbi- 
farende Fremmede et længe blivende Indtryk. 

Porta ferrea eller, som Valakkerne nu sige, poria de ferru 
er den almindelige Benævnelse for denne Snevring, og Navnet 
er fra Romernes Tid i Oversættelser gaaet over i alle de nu 
ved Donau talte Sprog. Den hele Snevring har fra Uj- 
Palanka til Turnu Severinu en Længde sif sexten Mile, 
men deler sig dog i tre, ved to klippefrie Vandbækkener 
(Milanovatz og Orsova) adskilte Partier, hvor det Fjeldplateau, 
hvorfra den hidrører, med tandformig over Vandspeilet frem- 
stikkende Spidser stryger skraat over Strømmen og hæmmer 
Farten ^). Man møder her ingen Vandfald som ved Schafbausen 
eller ved Trollhattan, men Forholdene paa Donau ligne her 
dem ved Nilens saakaldte »første Katarakt* ved Assuan, 
hvor der ikke heller findes nogen brat Nedstyrten af Vandet, 



>) barrierens enkelte Partler nævnes i en lille Meddelelse i Mittheilansen 
der geographlschen GeselUchaft in Wien. XVII. H., (Wien. 1874.) S 
49—58 (*Da8 eiserne Ttior, Vortrag von F. Kanlts*.). 



Ved Ned re-Don an. 149 

men hvor Floden, hæmmet 1 sit Løb af Granitblokke i Grunden, 
bli?er fuld af Hvirvler og gjør Gjennemfarten umulig for større 
Skibe, hvis Varer og Passagerer, som skulle længere op ad 
Nilen, maae til Lands omgaae Katarakten. Ogsaa vore smaa 
Dampskibe vare tilsidst tvungne til at udskibe Passagererne, 
der nu paa Vogne ad Széchenyi*s Vei befordredes videre forbi 
flindringen til Tumu Severinu, hvor igjcn et af de store 
Floddampskibé , »Erkehertug Albrecht«, ventede, men hvor 
tillige Donaus romantiske Karakteer aldeles ophører. Betænker 
man, at Carl den Stores Tanke er gaaet i Opfyldelse siden 
Aaret 1845, da Aabningen af Ludvigskanalen , som forbandt 
den i Donau faldende Altmuhl med den i Rhinen flydende 
Main, skabte en umiddelbar Forbindelse mellem Nordsøen og 
det sorte Hav, og at »Jernporten » er det eneste Punkt, hvor paa 
et Løb af over tre hundrede Mile Farten paa Donau bliver 
standset, maa man vel forbauses over, at man her endnu efter 
Midten af det nittende Aarh undrede maa taale, hvad der for- 
længst som utaaleligt vilde være bortryddet fra Englands eller 
Frankrigs Floder. At Kunsten her ved Sprængninger maatte 
komme Naturen til Hjælp, vil neppe nægtes af Nogen, der 
bar taget i tilbørlig Betragtning, hvorledes Jernportens Klippe- 
revler dog i Midten og paa begge Sider aabne tre Gjennem- 
gange for Pramme, de her saakaldte ■Tschamso'er og »Kir- 
latzo'er, der da rigtignok, naar de skulle op ad Floden, kun 
kunne komme frem ved, at man foran dem spænder 50 eller 60 
Par Oxer. Der gives ogsaa eet Dampskib, der allerede har 
passeret Jernporten, og denne Odyssee er saa lidet kjendt, at 
den vel her kan fortjene et Par Ord. I de første Maaneder 
af Aaret 1856 seilede den franske Kapitain Magnan , fuld af 
Iver for. at bevise Muligheden og Fordelene ved en direkte 
Forbindelse med Donau, med Dampskibet le LyonnaU fra 



150 ^^^ Nedre-Donau. 

Marseille, og efter at Pariserkongressea havde erklæret, at 
Adgangen til Floden skulde være fri, førte han Skibet op ad 
denne. Man fik et nyt Exempel paa, hvad der kan lykkes 
Tro og udholdende Villie; thi ved et eller andet mirakuløst 
Laxespring opnaaede le Lyonnais at komme forbi Jernporten, 
hvorpaa Dampskibet gik lige til Belgrad, ja endog gik et godt 
Stykke op ad Save, ligesom det tidligere havde undersøgt 
Seiladsen paa Pruth og Sereth. Overalt blev Kapitain Mag- 
nans Hixpedition hilset med en uafbrudt Hyldest, allevegne 
kappedes de valakkiske og slaviske Befolkninger om at vise 
deres Glæde ved dette uventede Syn af det trefarvede Fiag. 
Kun det østrigske Donaukompagni kunde ikke skjule sit Mis- 
hag, og le Lyonnais's Tog skal saaledes ved Siden af Pariser- 
k9ngressens Bestemmelser have foranlediget, at den østrigske 
Regjering i al Stilhed opgav Arbeider, hvorved den selv for- 
hen allerede havde tænkt paa sin Bekostning at forberede en 
Passage gjennem Jernporten. At den tyrkiske Regjering og- 
saa til alle Tider kun med Kulde har optaget enhver Plan 
til at bortrydde Donaus Barrikade, forstaaer sig af sig selv. 

II. 

Paa Rhinen forenes de Reisende kun sjeldcnt til et sel- 
skabeligt Liv, thi der forlades Skibet paa enhver Station om- 
trent af lige saa mange, som der stige ind. Paa Donau er 
derimod Af- og Tilgangen paa de mindre Stationer kun liden, 
ikkun de faa Hovedpladser ere vigtige, og paa den lange Fart 
imod Østen slutter man sig derfor gjerne lettere og nærmere 
sammen. Samlivet begunstiges ved de store Fiodskibes glim- 
rende, ved Siden af flere mindre Hytter paa Dækket staaende, 
offentlige Saloner, og Theesoireerne paa den nedre Donau 



Ved Nedre-Donau. 151 

fortsatte endog gjerue Konversationen langt ud i de skjønne 
Elteraarsnætter. Ved Siden af de til Dampskibene, som for- 
Me Galatz med Odessa, tilbagevendende Familier fra Syd- 
rusland udgjorde Valakker Hovedelementet i den seilende 
Karavane. De vare deels Adelige af alle Klasser eller Bojarer, 
som de med det af Ruslands Historie bekjendte Navn kalde 
^i^ selv, deels repræsenterede de den tredie Stand, som vel 
allerede har sin Begyndelse fra det sextende Aarhundrede, 
men som dog først i den nyeste Tid har begyndt efter noget 
større Maalestok at afløse Jøderne, for saa vidt disse ogsaa i 
DonaQfyrstendømmerne hidtil næsten alene dannede et Mellem- 
led mellem den talrige Adel og den forkuede. Robotvæsenets 
Misbrug underkastede Bondestand. Her vare Ældre og Yngre, 
hele Familier og enkelte Personer, der nu droge l^jem efter 
at have gjæstet Vesten eller, som man ved den nedre Donau 
ikke mindre end i Konstantinopel og Athen udtrykker sig, 
efler at have »besøgt Europa » ; man vendte tilbage fra lange 
eller korte Ophold i Paris, fra Tydsklands Badesteder eller — 
uodtagelsesviis — fra dets Underviisningsanstalter. Nogle af 
Ægteparrene maatte forekomme en Vestlænder paafaldende unge, 
<la de fleste «Giftermaal iodgaaes næsten lige saa tidlig som i 
Tyrkiet, saa tidlig, at endog Ægtemænd paa sytten og Hustruer 
paa fjorten Aar ikke skulle høre til Sjeldenhederne , men det 
hele Folkefærd var skjønt, Romænerne have kun Grund til at 
være erkjen(^tlige for den Maade, hvorpaa Naturen i legemlig 
Henseende udstyrede dem. Fagert, sort Haar, store, ildfulde 
og venlige Øine, buede Øienbryn, fine Ansigtstræk, veldannet 
Bryst og en smuk Skulderbygning ere gjennemgaaende karak- 
teristiske, og dertil kommer en vis naturlig Fornemhed og en 
vis gracieus Anstand — frumuseta (formosftas); som de selv sige 
--, der overhoved synes at udmærke alle Folkene af den italiske 



X52 ^^^ Nedre-Dooau. 

Stamme. Et saadant ædlere Præg findes ogsaa oftere hos 
Romænernes Almue; seer man paa Yiinbjergene Norden for 
Donau de valakkiske Kvinder gaae op ad Høiene, idet de med 
en sjelden Ynde bære deres Vaser af etruskisk Form, kommer 
man let til at mindes om Statuer fra Oldtiden, hvis kun ikke 
det broderede Skjørt, Peltsværket og de røde eller gule 
Støvler tillige meddeelte disse Romænerinder et særeget 
orientalsk Anstrøg. Bøndernes Dragt, der især udmærker sig 
ved den karakteristiske Hovedbedækning, stemmer i flere Egne 
endnu mærkværdigen overeens med den ældre, hvori Dakerne 
allerede fremtræde paa Trajanssøilen i Rom og i hine Statuer 
af dakiske Høvdinger, der efter at have prydet forum Traianum 
senere bleve anbragte paa Konstantin den Stores Triumphbue 
ved Colossæum^). Hos Damerne paa Skibet fandt man kun 
en Rest af Nationalkostumet i de Halsbaand af røde Koraller, 
der høre til alle valakkiske Kvinders Yndlingssmykker ; de valak- 
kiske Damer have ikke længer nogen Nationaldragt som den, 
der udmærker Serberinderne, hvis karakteris.tiske, foran aabne, 
ganske snevre Trøie med de vide Ærmer eller den saakaldte 
•Libade* og den lille røde Fez paa Hovedet gjør deres Udseende 
saa malerisk, i Valakkernes høiere Klasser have*baade Mænd 
og Kvinder antaget Parisermoderne, og den Luxus, hvorfor de 
elegante valakkiske Damer i denne Henseende have faaet Navn, 
fornægtedes ikke heller ved de mange nye og rige Toiletter, 
hvormed man nu vendte hjem med »Erkehertuf Albrechtt. 
At de fornemme Stænder hos Romænerne i deres Skikke ellers 
endnu ogsaa røbe enkelte Spor af, hvorledes det tidligere var 
deres barbariske Herrer, som angave dem Moderne, kan 
ikke forundre, naar man betænker, hvor forholdsviis kort Tid 



Frochner, La Golona Trajanc. Paris. 1865. p. 46» 86—87. 



Ved Nedre-Donau. 153 

der er hengaaet, siden Fanarioternes Herredømme her afspei- 
lede en Blanding af gammelt byzantinsk Væsen og tyrkiske 
lodretninger, og den rigeste Storbojar i Donaufyrstendømmerne 
fandt sig i at kysse Haanden paa den sidst ankomne Embeds- 
maDd fra Konstantinopel. Det første Spor af Orienten fandt 
jeg saaledes i den overdrevne Mængde af Guldsmykker og 
især af Ringe, som alle vore valakkiske Medreisende bare, 
og jeg troer, at der mellem Bojarinderne ogsaa findes dem, 
som endnu ikke have frigjort sig for den tyrkiske Sminke. 
Dette gjaldt i det Mindste om den, der nu som den skjøn- 
neste af alle med en Herskerindes Bevidsthed drog ned ad 
Donau, en Datter af den sidste Hospodar i Moldau, Fyrst- 
inde Natalia Ghika. Skjønhed synes overhoved at være et 
Arvegods i hele denne Slægt, dersom man ellers tør slutte 
af den Berømmelse, hvormed en dansk Landsmand, afdøde 
Legationsraad Clauswitz, skildrende sit Ophold i Bukurest i 
Aaret 1824, i denne ^Henseende ogsaa har omtalt saavel Fyrst 
Gregory Ghika, der dengang var Hospodar i Yalakkiet, som 
begge dennes yngre Brødre og især hans Søster, den unge 
Fyrstinde Pulcheria^). Fyrstinde Natalia Ghika havde været 
gift med et Medlem af den ansete Bojarfamilie Baltsch, en ung 
Mand, der af Yalakkerne prisfes høit for den Energi, hvormed 
han som Aga eller Politimester havde søgt at omskabe Buku- 
rescht til en reent europæisk Stad*), men som under Donau- 



Skildringer og ReUe-Optrio fra Tyrkiet og Constantinopel, i Nordisk 
Tidsskrift for Historie, Lltteratar og Kunst. Udgivet af C. Molbech. 
Kjøbenhavn. 1827-1836. Il, 112, 113. 

') SkrivemaadeD Bukareit , der findes i de alniiudelige geograptilskc Haand- 
bøger og Ordbøger, er uoøiagtig. Paa Romænsk skrives Navnet med 
en i Romæniens Egne hyppig Stedsenddse Bucwretci, men udtales der- 
imod Bukaregeht, da Slulningsvokalen t her er stum, som u 1 omu (ud- 
talt om, homo), i totu (udtalt tot, totui), capu (udtalt cap, eaput) o. s. v. 



154 V^ Nedre-Donau. 

fyrstendømmernes Occupation af Østrigerne under Feltmarschal- 
lieutenant, Grev Coronini og den ham medgivne Civiikommissær, 
l)r. Eduard Bach, en Broder til Ministeren, var bleven skudt 
af en keiserlig-kongelig Uhlanmajor, Grev Gfinther Stolberg — 
en Sønnesøn af den bekjendte danske Rammerherre og 
katholske Konvertit, Digtergreven Leopold Stolberg — i en 
Duel, hvorfor den unge Fyrstinde havde Skylden. Hun var 
derefter af sin Familie bleven sendt til et af de mange valak- 
kiske Nonneklostre eller, rettere sagt, til en af de Eottager, 
som af de store Slægter bygges omkring ethvert af Hoved- 
klostrene, og hvor den fornemme Eneboerske vel for Anstands 
Skyld maa tage en af de fattige Nonner til sig som Selskaber- 
inde i sin Andagt, men hvor der ellers snarere er Spørgs- 
maal om alt Andet end Klausur og Klostertugt. Senere havde 
man ladet den sjeldne Skjønhed gifte sig med en Hr. Millo, 
en yngre Rigmand, der kun tog sig ud som en Handelsreisende 
ved Siden af en Gemalinde, hvis naturlige Væsen var fyrste- 
ligere end de fleste Arvingers til en Throne. Fra Paris, hvor 
Faderen, Fyrst Gregory Ghika, som det vil erindres, i Løbet 
af Sommeren saa tragisk havde berøvet sig selv Livet, vendte 
den unge Dame nu tilbage, klædt i den dybeste Sorg, men 
derhos, som sagt, kjendeligen sminket efter orientalsk Skik. 
Fyrstinde Natalia Ghika gav Tydskerne, der havde gjort 
længere Ophold i Bukurest, Anledning til overhoved med de 
grelleste Farver at skildre det æventyrlige Liv, der her fra de 
forskjellige Verdenskanter forener skjærende Modsætninger. 
Medens det i Donaufyrstendømmerne, der i Spidsen for Geistlig- 
heden have Metropoliterne i Bukurescht og Jassy, som nu mere 



Navnet pleier at udledes af hucuria^ Glæde, aaa at Bukurescht betyder 
GladBheimr, Glædens lljeoi. 



Ved Nedre-DoDftO. 155 

i Navnet end i Virkeligheden ere bundne til Patriarken i Kon- 
stantinopel, til Exempel ansees for aldeles utilladeligt ,] at 
Søskendebørn gifte sig med hinanden, hvorfor man i saa- 
daDoe Tilfælde ofte enten gaaer over Grændsen til Rusland, 
hvor dette er tilladt, eller til en af de græske Kirker i den 
østrigske Stat, hvor der igjen gjælder andre Love, skal det i 
Bukurest eller Jassy endnu høre til Dagens Orden at træffe 
paa Damer, der i et Selskab mødes med deres første to eller 
tre Mænd , have den Qerde under Armen og tage imod Cour 
af den tilkommende femte. Det skal snart bemærkes, hvorfor 
Tydskerne mindst af Alle kunne ansees for paalidelige Vidner, 
bvor der er Tale om Romænemes Sæder, men naar dog ogsaa 
en Bojar troede at maatte anke over, at man har tilladt Det, 
som skulde være en Støtte for Samfundet, at blive lige saa 
iøst og bevægeligt som Stemningerne i det menneskelige 
Hjerte, vil man med Sainl-Marc Girardin ei heller^betvivle, at 
baade Stat. og Kirke her altfor villig glemte, at om ogsaa Livet 
kan have flere Romaner, skal dets Historie dog være een. 
De mange politiske Brochurer, som Valakkerne i de sidste 
Decennier have udgivet gjennem den franske Presse, stemme 
ogsaa overeens i ved Siden af den overdrevne Nydelsessyge 
at afsløre en saadan Masse af Bestikkelser og ynkelige Intri- 
guer hos Storbojarerne, at man mindes om de taciteiske Ord, 
hvorefter corrutnpere et corrumpi sæctdum vocatiir. Men selv 
om hine yppige Storbojarer, der hidtil alene kunde stige 
op til de høieste Værdigheder, i disse og andre Henseender 
have kunnet stilles Ned Siden af eller vel endog have over- 
gaaet Polens Adel førend Rigets Delinger, er man dog, for ci 
at tale om Landboerne, ikke engang berettiget til heraf at gjøre 
nogen ligefrem Anvendelse paa de lavere Adelsklasser, de sær- 
skilt saakaldte »Neamurern og »Massilerii , med hvilke sidste 



156 Ved Nedre-Donao. 

Storbojaerne kun nødig indlade sig i noget selskabeligt Sam- 
kvem, medens de ere let tilgængelige for den første, den 
bedste Fremmede. Ogsaa Bojarerne selv have især efter 
den fanariotiske Tids Ophør røbet en noget strengere 
Aand og viist større Omhu for Opdragelsen af den yngre 
Slægt, end da denne voxede op under de zigeuneriske Slavers 
Hænder og senere fik den tarveligste græske Dannelse, og 
en fuldkommen Uretfærdighed er det ogsaa, naar Tydskeme 
stundom glemme at tage Hensyn til, hvor mageløs ulykkelig 
og lidelsesfuld Romænernes Historie gjennem Aarhundreder 
har været, og hvor fortvivlet hele den unaturlige politiske 
Organisation endnu nedtrykker, mod hvis grundige Reforme- 
ring netop Tydsklands Stormagt nylig saa eensidig tog Ordet 
De lavere Klasser prises for Redelighed i Handel og Vandel, 
og hele Folkekarakteren fremviser en sjelden Mildhed og Ven- 
lighed, saa sjelden, at den stundom derved kan antage et 
umandigt Anstrøg. 

Det behagelige Indtryk, som den frie Omgangstone gjerne 
vækker, bliver kun forøget, naar man hører Valakkerne sam- 
tale i deres Modersmaal, der maaskee af alle de romanske 
Sprog er det paa eengang meest bløde og sonore. Tiltaler 
man paa Italiensk en valakkisk Bonde, der aldrig har hørt 
om noget italiensk Sprog, spidser han Øren og sporer be- 
kjendte Toner, og naar man blot i den første, den bedste 
Ordvexling mellem Valakker hører Spørgsmaalet: cum se chietm? 
eller Hilsener og Ønsker som seara bund, noapte bund, sanetattj 
eller Yttringer som auscuUa me, respunde, e caJdu, e frigu, 
behøver man ikke mere for at vide, at man atter har den 
italiske Stamme for sig. De sex første Ugedage kaldes Do- 
minica, Luni, Marti, Mercuri, Gioi, Vinen, ogflereaf Aarets 
Maaneder have hos Valakkerne særegne Navne, som minde om de 



Ved Nedre-Dooao. 157 

• 
antiktdannede Betegnelser, der optoges i Frankrigs republi- 

^8ke Kalender; Mai nævnes saaledeshos Valakkerne florialj 
Oktober brumareUu og November brumaru^). Scii quand 
mm lacremi — saaledes hedder det i en af deres Folkesange, 
kf overhoved mindede om de neapolitanske; skulde man 
ikke troe her at høre Toner fra Dantes Sprog, hvor nær lig- 
ger Verset ikke her ved Italienernes: Sai quante versavi 
hgrime? Enkelte Overgange lade sig hurtigen lære — til 
Exempel den aknindelige Brug af p i Stedet for det i det 
Italienske ofte assimilerede latinske q og c, som i apa for 
agua, epa for equa, lapte for lac, opt for octo, patru for 
quaUuor, peptu for pectus, pepten for pecten^ eller Forandringen 
af I til r, som såre for sal, italiensk sale^ sore for soly italiensk sole, 
ceru for cælum, italiensk cielo — , og jeg ertilbøielig til at antage, 
at en Italiener og Romæner uden altfor stor Vanskelighed 
maatte kunne gjøre sig forstaaelige for hinanden, naar ikke saa 
talrige slaviske Ord og Former, som man først i den nyere 
Tid søger at trænge mere tilbage, tillige havde opnaaet Ind- 
gang i det Romænske. Det Anførte gjælder blandt Andet om 
Brugen af de mange slaviske Titler for Æres- og Embeds- 
stillinger , som naar der ogsaa hos Valakkerne findes Bojarer, 
olier naar man nævner Dommerne som Starost, Amtmanden som 
Ispravniky Fyrsten som Hospodar^ i Stedet for hvilket Ord de Na- 
tionale dog nu atter have gjenindført den ældre Benævnelse Domnu 
(Dominus). Ved Siden af de mange Navne af romersk Oprindelse, 



*) Om at der i Oldtiden paa den 24de November faldt en Fest, der blev 
feiret i Rom og førte Natnet Bruma, haves et Vidnesbyrd i et gam- 
melt romersk Kalendarium, der er blevet forfattet under Keiser Cun- 
øtantlos II omtrent ved Aaret 354, — og som med stor Fuldstændighed 
angiver de dengang fejrede hedenske Fester. Kalendarium Romanum 
i Thesaurus AnUqoilatum Romanarum congestus a J. G. Gracvio. 
Trajecti ad Rhen. et Lugd. Batavor. 1694—1699. fol. VIII, 102. 



158 ^«d Nedre-DoDaa. 

som Trajanu, CortnnUy Geliu (Julius), FUmca^ lyde ogsaa gjerne 
slaviske; en af Damerne paa Dampskibet havde Fornavnel 
Dragomira, og i denne Form er Dronning Dargmars slaviske 
Navn (Dragomir) — der hos os tilsidst blev til Dagmar, som 
hendes andet Navn Margareta jo ogsaa fordreies til Magrete ^ i 
— blevet vidt udbredt, siden den moldauske Metropolit 
Athanasius Kimker fordum havde stiftet det orthodoxe Klo- 
ster Dragomirna. Selv tilbagevise Yalakkerne imidlertid ikke 
uden nogen Indignation de slaviske Oldgranskeres For- 
søg paa at stemple dem som romaniserede Slaver, og for 
saa vidt ikke uden Grund, som det vistnok endnu ikke 
er lykkedes Lelevel, Bielowski, Mickiewicz eller saa mange 
andre slaviske Forfattere at godtgjøre den Theori, hvorefter 
Thrakerne, til hvis Lande Trajan førte sin Koloni, saavel som 
Illyrierne oprindelig vare slaviske Folk, en Theori, som dog 
er bleven forfægtet med en saadan Iver, som om dens Gjen- 
drivelse vilde medføre Tilintetgjørelse af Sydslavemes hele 
Tilværelse og Folkerettigheder. 

Thrakerne og Illyrierne vare beslægtede Stammer, der begge 
tilhørte den indo - europæiske Race og formodentlig fordum 
stode i et lignende Forhold til hinanden, som Slaverne til 



*) Eller som Stedsnavnet Valdemarse i Sverrig blev til Fadmoisa (Nordisk 
Tidsskrift for Politik. Ekonomi octi Litteratur. Andra Argingen. Lun«! 
1867. S. 687.). Med Hensyn til. hvad jeg paa et andet Sted (HMto- 
risko Studier II, 260—261) i Anlpdniiig af Forklaringen af Dargimr^ 
Nnvn har maattet gjvre gjældende mod en Meddelelse af afdøde Rafn i 
Anilquarisk Tidsskrift, bør det maaskee her anmærkes, at denoe sriv 
— efter i et Brev af 3Ue December 1857 at have ytlrct; »Skulde jfg 
have forvexlet Dem med en andeu Gransker, vil jeg senere i Bimi^^ 
meddele Forklaring derom* — virkelig senere har tilstaaet stn Vild- 
farelse, om endog kun paa el lidet løinefaldende Sted, nemlig dm 
sidste Side (ludholdslortcgnelsen) af Antiquarisk Tidsskrift for Asieoc 
1856-1857. 



V«d Nedre-Oonaa. 159 

Litauerne eller som Tydskerne til Skandinaverne. Den høie 
Bjergfcjæde, som løber parallel med den adriatiske Kyst og 
deler Hæmushalvøen i to Dele — den generaliserende Geographi 
kalder den Pindus, men den har talrige Lokalnavne — , er den 
gamle Stammegrændse ; Vest for den var illyrisk, Øst for den 
tbrakisk Omraade. Baade lllyrlerne og Thrakerne havde, længe 
førend den store slaviske Folkevandring mod Syden senere 
tog sin Begyndelse, maattet bøie sig for den italiske Folke- 
stamme, og i de romerske Legioners Fodspor var ogsaa en 
Romanisering bleven gjennemført efter stor Maalestok. Den 
gamle illyriske Folkestamme repræsenteres dog endnu ved 
Albaneserne, hvis Antal beløber sig til omtrent 1,600,000, 
i^fterkommerne af hine krigeriske Skarer, i Spidsen for hvilke 
Alexander af Macedonien erobrede Perserriget og Pyrrhus af 
Epirus stred med Romerne om Herredømmet i Italien, med Kar- 
thageme om Magten paa Sicilien. Men af den thrakiske Folke- 
stamme forefandt allerede den slaviske Folkevandring endnu kun 
faa Rester, der saa længe havde bevaret den gamle Nationalitet, 
og absorberede snart disse; den allerstørste Deel af den 
thrakiske Folkestamme var dengang forlængst bleven romani- 
seret. 1 Aaret 29 f. Ghr. var under Keiser Augustus Landet 
mellem Hæmus og Donau, efter at M. Licinius Crassus, en Søn 
af den rige Triumvir, havde betvunget dets thrakiske Befolk- 
ning, under Navn af »Moesien« bleven en romersk Provinds; 
Landet Syd for Hæmus var under Keiser Glaudius i Aaret 45 
efter foregaaende indre Uroligheder ligeledes blevet organi- 
seret som romersk Provinds, og Landet Nord for Donau eller 
Dacien blev endelig i Aaret 106 ogsaa inkorporeret i det 
romerske Rige, efter at Keiser Trajan havde ladet sin store 
Arkitekt Apollodorus fra Damascus bygge den faste Bro over 
Floden, mellem de herlige, skovbevoxede Høider og gjennem 



160 Ved Nedre-Donau. 

de maleriske Snevringer, hvor Floden Olto (Oldtidens Aluta^ har 
sit Løb, havde ladet de romerske Legioner trænge ind i Landet 
og her havde overvundet Kong Decebalus. Romaniseringen 
gik her for sig med en paafaldende Hurtighed^), om endog 
trods den store Tilstrømning af romerske Kolonister enkelte 
Egenheder beholdtes fra det gamle Folkesprog, saaledes 
navnlig den for Latinen fremmede^ bag Ordet stedfindende 
Tilføielse af Artiklen, som det valakkiske Sprog nu deler med 
Albanesisk, og som afgiver et af Vidnesbyrdene om et nærmere 
Slægtshab mellem de to Norden for Halernes og Grækernes 
fordum udstrakte Folkestammer. 

Daciens egentlige Blomstringstid falder i det andet og tredie 
Aarhundrede, men det romerske Herredømme blev dog Nord for 
Donau bestandig truet; allerede Hadrian lod af Frygt for Barba- 
rerne en Deel af Trajans Steenbro afbryde, og da Keiser Aurelian 
senere fandt, at det var en umulig Opgave for Romerne al 
fortsætte Forsvaret af den saa vidt fremskudte Provinds mod 
Barbarernes Angreb, lod han i Aaret 271 de romerske Trop- 
per, som havde været stationerede i Provindsen, gaae til- 
bage over Donau og overlod tillige de samtidig fra Dacien 
udvandrende Provindsbeboere nye Boliger i en Deel af 
Moesien, der fra nu af fik Navn af det aurelianske Dacien. 
Skjønt Landets Opgivelse vistnok bliver berørt som en fuld- 
stændig Rømning i de faa Linier, der alene have opbevaret 
Mindet om den store Begivenhed'), antage Valakkerne imid- 



^) Trajanus, vlcta Dacia, ex toto orbe Romano inflnitas eo coplas bomi- 
Dum transtulerat ad agros et urbes colendas; Dacla enlm dtatorno 
bello Deceball viris fuerat exhauata. Eutrop. 1. VIII, c. 6. 

*) Provinciam trans Danubium Daciam, a Traiano constitutam, sublato 
exercitu et provincialibuB, reliquit, desperans eam posse retineri, abdnc- 
tosque ex ea populos in Moesia collccaTlt appellavilqne novam Dacito, 



Ved Nedre-Donau. Xgl 

lertid, og ikke uden Grund, at der ikke er blevet gjort fuld- 
stændig tabula rosa Norden for Donau, men at en stor Deel 
af de romaniserede Dacier dog ved denne Leilighed ere blevne 
tilbage i deres gamle Hjem; de antage en Kontinuitet mellem 
dem og den i Middelalderen tilsidst her opdukkende valakkiske 
Befolkning. Valakkerne vilde ved deres hele Existents afgive 
eo cthoographisk Gaade, saafremt man ikke i Overeensstemmelse 
med deres historiske Sagn antog, at de under Folkevandringens 
Storme især fandt Tilflugt paa Karpaternes Klippeborg, hvis 
stærke og dristige, men godmodige Bjerghyrder endnu have 
et særeget antikt Præg, og senere igjen udbredte sig herfra, 
tiibagetagende deres ældre Strækninger ^). Ved denne Leilighed 
er formodentlig allerede ikke faa i Mellemtiden bosatte Slaver 
blevne absorberede-). Dette stemmer ogsaa med Forholdene i 



quæ naiic duas Moesias dividit. Flavlus Vopiscos c. 39. Flavlus 
Vopiscus har tydelig ook yæret Kilden for Eutropius (1. IX, c. 15): 
■Provinciam Daciam, qiiani Trajanas ultra Danubium fecerat, fnter- 
misit, desperans eam posse retloeri, abductosque Romanos ex urbibus 
et agris Daciæ In media Moesia coUocavlt, appellavitque eam Daciam, 
quæ nnnc duas Moesias dWidIt et est in dextra Danubio in mare 
fluenti, quom antea fuerit In læva*. 

') I den nyere Tid har især en østrigsli Historicgransker, den for faa 
Aar siden afdøde Robert Roesler; 1 Modsæining til Romænernes Be- 
tractnlngsmaade, villet gjøre gjældende, at det var fra det aurelianske 
Dacien eller fra Sydsiden af Donau, at en Tilbagevandring af Valak- 
kerne til Valakkiet, Moldau og Transsilvanlen fandt Sted i Middelalderen 
At denne Opfattelse ogsaa let har vundet Bifald hos en magyarlsk Forfatter 
(Paul Hunfalvy, Ethnographie von Ungarn. Mit Zustimmune des Ver- 
fassers Ins Deutsch ubertragen von I. H. Schnicker. Budapest. 1877- 
S. 342—346.), falder det el vanskeligt at forstaae. 

') Mikloslch, Die slavischen Elemente im Rumunisciien. Wien. 1J^61. 
Gibbons ubetingede Paastand om den valakkiske Befolknings nedarvede 
Reenhed kan ikke underskrives: »The Wallachians are surrounded by. 
but not mixed i^ith the Barbarians.« (History of the decllne and iall 
of the roman Empire. London. 1782—1788. 4^ I. 357). 

11 



162 Ved Nedre-Donan, 

Nutiden, for saa vidt Yalakkerne, i Modsætning til andre Fore- 
stillinger herom, der stundom have lagt sig for Dagen i Vest- 
landene, gjerne gjøre gjældende, at den romænske Bonde har 
en saadan Assimilationsevne, at naar talrige Udvandringer nu 
føre hele Landsbyers Befolkning til Bulgariet €ller Serbien, 
bevare disse adspredte Grupper med stærk Troskab Nationa- 
liteten, hvorimod det bliver Bulgarerne og Serberne, der for 
at træde i Forbindelse med de Nysankomne maae lære Ro- 
mænsk, medens man paa den anden Side omvendt, naar store 
Kolonier af Bulgarer nedsætte sig i Donaufyrstendømmeme, 
seer disse slaviske Nybyggere forglemme deres Sprog og Tra- 
ditioner og endnu hurtigere, end dette nu ogsaa er Tilfældet 
med de faa i Moldau bosatte Magyarer, gaae op i den 
romænske Befolkning, saa at allerede den anden Slægt bliver 
fuldstændig valakkisk. 

Det valakkiske Navn, hvormed ogsaa Slaverne og Grækerne 
betegne den itaiiske Folkestammes Østafdeling, ved en An- 
vendelse af det samme, oprindelig germanske Ord, hvormed 
Stammens vestiigere Strækninger af Tydskerne og Skandina- 
verne fordum pleiede at nævnes som Velskland eller Valland, 
er ikke hos Folket selv i Brug i denne almindelige Betyd- 
ning. Valakkerne sige selv aldrig »det valakkiske Sprog", 
men stedse »det romænske Sprog«, litrU)a romåna eller //fnia 
romåfiesca^ og naar de ville tale om deres Land og Folk i 
Almindelighed, sige de »Bomænien« (Romånia) og »Romff- 
nerne* (Eomånii). Kun naar der bestemtere er Spørgsmaai 
om, i hvilken Landsdeel den Ene eller den Anden har hjemme, 
kan man høre dem nævne MunieniiiTe( Munteni) eller Valakkeri 
indskrænket Forstand, Transsilvaniere (Transsilvanijj Moldauere 
(Moldoveni), ellers vil paa Spørgsmaalet : De ce natsie esti. 



Ved Nedre-Donaa. 163 

Domntde? Svaret lyde: Sint Somdnu^). Forkjæriigheden for 
det nationale Navn, som overhoved for Traditionerne fra den 
gamle Romertid, fandt i et af de rumænske Lande Leilighed til 
ret karakteristisk at lægge sig for Dagen, dengang Magyarerne, 
oden Hensyn til Széchenyis eller enkelte andre Besindigeres Ad- 
varsler, ikke havde vidst at finde den rette politiske Begrændsning, 
bag hvilken deres Nationalitet med Føle kunde fordre at være den 
herskende. Da det store magyariske Statseenhedsparti havde 
ladet den attende Artikel af Konstitutionen fastsætte en Straf 
af fire Aars Fængsel for Enhver, der vovede at tage til Gjen- 
mæie «imod den ungarske Nations fuldstændige Eenhed«, 
og derimod som ufravigelige Betingelser opstillede de tre 
Grundsætninger, som Casimir Batthyanys Rundskrivelse endnu 
lige ved Russernes Jndmarsch atter gjentog: »Statens Eenhed, 
Integriteten af Statens Territorium, saaledes som dette har 
bestaaet i Aarhundreder, og det magyariske Elements tusind- 
aarige Supremati«, da reiste sig ikke blot Kroaterne imod de 
magyariske Paastande, men ogsaa Yalakkerne i Transsilvanien 
og Banatet. Ligesom Jellachich for den Kamp, hvortil han 
førte Kroaterne, kunde finde en Støtte i den Retning mod 
Selvstændighed hos Sydslaveme, som Ludvig Gaj's nationale 



'} betegoelsen Munteni og Muntenia for Valakkerne og Valakkiet i Ind- 
ikrænket Forstand kommer af det romæoske Ord murUe (laltnsk inona). 
og Navnet Moldoveni og Moldova udiedea af Moldava, en af Screthi 
Btfloder. Det kunde aynes, at noan havde det samme Ord I den nu- 
▼æreode polske Betegnelse for Moldau: MuUany. Men i Virkeligheden 
er denne Betegnelse kun en Omskrivning af det romanske iiunteni 
eller latinske Montani og betegnede oprindelig ogsaa hele det romænske 
Omraade overhuved. som det sees af Sarnickis Annaler (trykte i andet 
Bind af DIogossi Historia Polonica. Lipsiæ 1711-1712. fol.). SeW 
giver Sarnleki her (II, 919) en sær Forklaring af den polske Benæv- 
nelse: a multitiuiine gentium, quæ eo confluxerant temporihus 
Roounla«. 

Il* 



164 ^cd Nedre-Donaa. 

Bestræbelser i Agram havde grundlagt i det foregaaende Tids- 
rum, og som DU lod Bevægelsen forplante sig fra Grændsen 
af de tyrolske Alper til Kysterne af Bosporus, fra Kroaterne 
til Montenegrinere, Bosniaker, Serbere og Bulgarer, saaledes 
var Valakkernes mærkelige Kamp i Østen under Janko »Bjer- 
genes Konge*, der gav Bem saa Meget at bestille, bleven 
forberedet ved den romænske Litteraturs Frembryden hos 
Transsilvanierne siden Slutningen af det attende Aarhundrede, 
medens Modersmaalet i Donaufyrstendømmerne endnu kvaltes 
i Fanarioternes græske Skoler, og især i den nyere Tid ved 
Simeon Barnutz's Lærervirksomhed, der var en fortsat Protest 
imod Nationalitetens Ringeagtelse. Paa de navnkundige Folke- 
forsamlinger i Bisyu , der i Mai >faaned 1848 gave Stødet til 
Krigen, hvorunder Jankos »Genturioner« og »Decurioner* 
førte Transsilvaniens Skarer imod Magyarerne, saa man da 
ogsaa Yalakkerne her give den i Karpaterne atter løftede 
Nationalfane Indskriften: Virtus Romana rediviva. Virkelig 
bruges ogsaa Navnet romænsk endnu saavel af Folket sooi 
af de høiere Klasser ikke mindre i Betydningen af det gamle 
romerske Navn end af det nyere valakkiske, ligesom Yalakkerne 
overhoved ogsaa deri ligne de andre vestligere romanske Folk, 
at de ikke paa Nordboernes sædvanlige Maade kjende nogen 
særdeles skarp Adskillelse mellem Oldtid og Middelalder. Da 
nogle Valakker, der roede en Baad paa Donau, skulde give 
Svar paa Spørgsmaalet om, hvem Trajan havde været, lød det 
strax: Imperator Romånescu. Opfattelsen var her væsenlig 
den samme, som naar Aristias, der især har vundet Navn ved 
en Oversættelse af Illaden, 1 et af sine originale Digte 
ligefrem betegner den romerske Centurion, der befalede Strids- 
mændene paa Golgatha, som en Romæner, idet han nemlig 
fremsætter den Tanke, at den Første, der troede paa den 



Ved Nedre-Donan. Ig5 

korsfæstede Frelser som Guds Søn, var »af Romænernes 
Folkt. Naar jeg omtaite Cogalniceano, — der endnu virker 
afortrødent til Oplysning af Romænernes Fortid, om han 
endog hidtil ikke har været i Stand til at ftildende den va- 
lakkiske Historie, paa hvis Udgivelse han allerede begyndte 
under sit Ophold i Berlin^) — , kan jeg just ikke sige, at jeg 
hos de Yalakker, med hvilke jeg har været i Berøring, har 
sporet nogen meget nøiagtig Kundskab til Romænernes Skjæbne 
i Middelalderen, men de af dem, der have gjort Studier, ere 
derimod gjerne fortrolige med de Steder hos den romerske 
Oldtids Forfattere, som for dem kunne være af Interesse. 
Jeg erindrer saaledes, at en ung Valak, Eugenio Minco, der 
studerede i Berlin, endog forfægtede, at et bekjendt Vers i 
Æneiden'-) særdeles skulde sigte til den Maade at ride paa, 
kaldet in btiestru, som den valakkiske Nationalskik foretrækker. 
Saaledes fremhæve de ogsaa gjerne de romerske Keisere, der vare 
fødte hos dem — Keiserne Galerius Armentarius, Galerius 
Maximinus og Licinius vare kun Daker, som der gives franske 
Canadiere eller spanske Mexikanere — , og alle de, med hvem 
jeg traf sammen ved Nedre-Donau, kjendte paa Fingrene Mindes- 
mærkerne om deres store Keiser, Nationens Stifter, forbi 
hvilke Farten førte. Snart efterviste de Sporene af » Trajana- 



') KogalDitschan, Histoire de la Valachie, de la MoldaTie et des Valaqaea 
transdanublens. Berlin. 1837. Fra hans Haaod haves senere Oplys- 
DiDger om Carl XII's Ophold i Moldau i •Fragmenls Ures desChroniqaea 
moldavea et valaques pour servir å Thisloire de Pierte le grand, Charles 
XII, Stanlslaa Lesscijfoski , Démétre Cantemlr. Constantln Brancoyan 
(Par Cogalnicean. P. 1—11. Jassi. 1845.), Aktstykker Ul Romsnernes 
Historie i cArchiva Romånesca« (Subt redaclia lui Mich. Cogalnicean. 
Vol. I-Il. Jassi. 1860—62.) og I -Chronicele Romåniei* (Toroa I. 
BucuresGl. 1872.)* 

') Quadrupedante putrem sonllu quatit ungula campum« Virgil« Æn* 
VIII., T. 596. 



Igg Ved Nedre-Donau. 

veien*^ den af Keiser Tibérius i Aaret 34 ved den 4de og 
5te Legion begyndte og i Aaret 100 af Keiser Trtyan fortsatte 
og nu fuldendte Militærvei paa den sydlige, serbiske Side, 
lige over for Széchenyis VeiM; snart paaviste de paa samme 
Side nTrajanstavlen^ med dens berømte, nu næsten ulæse- 
lige Indskrift paa en Klippevæg lige over for Øgradina *) ; snart 
paapegede de — ved Turnu Severinu — med en egen Glædes- 
følelse, næsten som deres Vugge, Resterne af hiin nTrajans- 
bro»j med hvis sidste Bue over Donau Daciens Romani- 
sering fordum kunde begynde ^). Ja Romænernes Erindring 
af Keiser Trajan afgiver endog et Exempel paa, hvorledes 
Himlen selv har maattet tjene til Stordaads Eftermæle. Eo 
Aften, da vi spadserede paa Dækket under Glandsen af de 
zittrende Stjerner, betegnede Valakkerne Mælkeveien som 
• Trajansstien*^ Drumu lui Traian, og hos Folket, der i den 
seer Trajan stige til Himlen, fulgt af sine Myriader, er dette 
Navn af ældgammel Oprindelse endnu udelukkende i Live. 

Hl. 

Da vi vare i Færd med at forlade Turnu Severinu, stand- 
sede »Erkehertug Albrechts for at modtage en ny sig meldende 
Gjæst. Med en Støvsky som Forløber og omgivet af en Af- 



*) Navnet Ttajarwmen, der for saa vidt ogsaa kan figen ai være beretti- 
get i\\ at betegne det bele Anlæg , som deo ulige vaDskellgsle Deel af 
Arbeidet er udftfrl uoder Trajan, nævne B>iantinerne tidlig: Tfaiayov 
rov avToxparopog r^v Xeyofievtfv tolfiov. Theopbylactl Slmofoll« Bi- 
storiarum libri oeto. Rec. J. Bekkerus. Bonnæ. 1834. p. 320 Trv 
oSov Tpaiavov rov fiadiXscpg, Tbeophanis Cbronograpbiat Ei Rcc. 
Classenii. Bonnæ. 1839- 1841. i. 436. 

') Arnetb, Die Trajan Inschrift Jn der Nåhe des eisernen Tbores. WieD< 
1856. 

') Aschbach, Ueber Trajans steinerne Donaubrucke. Wien. 1858. 4^ 



Ved Nedre-Donau. 167 

deling af de valakkiske Landsenerer , der ere uniformerede 
som de russiske, kom et Par Vogne jagende ned til Flod- 
bredden. De i¥iedbragte Englands Repræsentant ved Kom- 
missionen for Donaufyrstendømmernes Ordning, som kom ft*a 
et Besøg til de berømte, i den romerske Oldtid Herkules og 
Æskulap helligede Bade i Mehadia (ad mediam). Sir Henry 
Bulwer Lytton — Forfatteren af Skriftet nFrance social, Ute^ 
rary, polUicaU, en Broder til Forfatteren af t>Pelhanf og 
selv en ældre Pelham — blev, foruden af en ung Neveu og 
en væbnet Tscherkesser som Tjener, ledsaget af nogle gala- 
klsdte, valakkiske Embedsmænd, der fulgte ham, da han gik 
ombord, idet de med blottede, bøiede Hoveder modtoge hans 
Afskedsord, som om han havde været en Souveræn; som en 
Souveræn blev han ogsaa hilset af vort svømmende Stykke 
Østrig, hvis store Flag heisedes for at feire Repræsentanten 
for dets vigtige Allierede. Med Undtagelse af den unge F^rst 
Cantacuzenos, saa vidt jeg veed, den samme, som Ganesco for 
et Par Aar siden fremfor nogen fremmed Prinds troede at 
kunne foreslaae til Konge over Donaufyrstendømmeme^), holdt 
derimod de valakkiske Bojarer sig langt borte fra den nye 
Gjæst, der maatte tage til Takke med Resten af Selskabet. 
Valakkerne betragtede ham nemlig som deres Fædrelands onde 
Aand, de betragtede hans Opfattelser og Indberetninger om 
de romænske Forhold, som man i Danmark har betragtet den 
engelske Konsul Wards med Hensyn til de slesvigske. De 
klagede over, at alle Deputationer og Enkeltmænd, der i Bu- 
kurescht havde henvendt sig til ham, for at belære ham bedre, 
kun havde gjort frugtesløse Skridt, og nogle af dem spøgte 

*) Ganesco, La Valachie depuls 1830. Bruxelles. 1855. p. 232—235. 



168 Ved Nedre-Donau. 

endog en af Nætterne, om det maaskee ikke kunde være bedst, 
om man nu i al Stilhed kastede den forhadte Englænder i Donau. 
Hvor afgjort Sir Henry endog var stemt imod enhver 
Tanke om Oprettelsen af »et orientalsk Belgien«, var det 
imidlertid dog vistnok langt mindre over hans torystiske Per- 
sonlighed end over Englands hele Politik i Almindelighed, 
at Valakkerne have Grund til at beklage sig. Der gives ikke 
noget Tyrki uden i de diplomatiske Fiktioner, men England, 
der stedse taler for »den tyrkiske Statseenhed« eller ^del 
ottomanske Riges Integritet«, ønskede vistnok gjerne trods 
de forskjellige Nationaliteter, som forbyde det, at kunne gjøre 
disse Phrascr til Virkelighed. Dette kan man aabenlyst høre 
udtalt af Englændere, og af Ingen er det maaskee offentlig 
skeet paa en mere uforbeholden Maade end af Oberst Charles 
White, der efter under Wellington i sin Tid at have deeltaget 
i Krigen paa den pyrenæiske Halvø og i Frankrig senere er 
optraadt som Forfatter og blandt andre Skrifter har udgivet 
en udførlig Skildring af Tyrkernes Huusliv og Sæder ^). Dette 
Skrift skal ellers ikke beskjæftige sig med de politiske For- 
hold, og netop derfor forbener den Forklaring saa meget 
større Opmærksomhed, hvorved Forfatteren dog er kommen til 
at udtale sig mod ethvert Nivelleringssystem , der vilde stille 
de underkastede Rajaer paa samme Fod som Tyrkerne. 
»Naar en saadan Lighed« — saaledes lyde hans Ord — 
• skulde, overføres paa det osmaniske Rige, vilde det være 
eensbetydende med den herskende Klasses Ruin og med Tabet 
af den bedste Sikkerhed for Bevarelsen af Freden i Levanten. 
Den osmaniske Race har kun holdt sig ved afgjort Herre- 



*) Charles White, Three Year in ConstanUDopel or domestic manners of 
the Turkfl. Loadoo. 1845. Vol. 1—111. 



Ved Nedre-Donau. 169 

dømme, og naar Bosporus og Dardancllerne kom i Hænderne 
paa hvUkensomhelst anden Magt, vilde de blive Gjenstand for 
aldrig endende Strid i Europa. Med Storbrittaniens Interesser 
vilde det gaae allerværst. Ikke blot vor Handel vilde lide 
derved, men ogsaa vor politiske Indflydelse vilde undergraves, 
Omkostningerne til vor Marine vilde forøges uendeligt, idet 
vi vilde trænge til en saadan Forstærkelse af vor Sømagt, at 
den kunde svare til den, der kom til at ligge i det nu neutrale 
gyldne Horn. Man vil maaskee sige: Traktater i denne Hen- 
seende kunde afsluttes. Indskrænkninger foreskrives. Men 
bvad betyde Traktater lige over for store Begivenheder? Hvo 
der besidder Bosporus, Propontis, Archipelagus, maa blive 
Sømagt, selv om alle Traktater vare derimod. Den Nation, 
der besidder Konstantinopel, maa blive en handelsdrivende og 
industriel trods al Konkurrence. Her er nok af Korn, Bomuld, 
Silke, Olie, Steenkui, Kobber og overhoved af raae Produkter 
af alle Slags, her mangle kun Kapitaler, men Kapitalerne 
vilde snart finde Yei til Landet, og i Løbet af faa Decennier 
vilde da de maleriske Villaer, de slanke Minareter, de høie 
Cypresser ved Bredderne af den blaa Bosporus fordrives af 
Fabriker og Dampmaskiners Skorstene, som vilde blive lige saa 
mange Medbeilere for Etablissementerne i England. Man vil 
sige, at jeg dømmer som Englænder. Jeg indrømmer ogsaa 
villig, at min Hjemstavns materielle Interesser hos mig have 
Overhaand over politiske Philantropers Theorier« ^). 



*) Fra et senere Tidspaukt bar man en tilsvarende Udtaleise af Layard. 
Den osmanislie BaniL, der i Aaret 1857 blev stiftet af et engelsk Sel- 
skab og i Aaret 1863 pmdaniiedes til en Rigsbank under Navn af -den 
keiserlig ottomanske Bank«, afholdt 1 Aaret 1867 sin Generalforsamling 
i Loodoo, og yed denne Leillghed yttrede Layard, der førte Forsædet: 
•Af hvad Grand skulle vi fordrive 8 til 4 Millioner Menuesker fra Uuus 



170 Ved Nedra-Donau. 

Ved Donau ledes Englands Politik nu især af Iver for 
at opfylde alle Ønsker fra det allierede Østrigs Side, og Østrig 
er netop, som man kunde vente det, i den nyeste Tid oplraadt 
som den bittreste Fjende af Donaufyrstendømmerne og af 
Tanken om deres Forening. Grunden til denne Boldning lige 
over for de nyere Bestræbelser i Donaufyrstendømmeme er 
ikke nogen sand Omsorg for Tyrkiet, det er ikke den, at 
Østrig, ved sit eget Herredømme over saa mange forkuede 
Nationer udgjørende et Slags kristent Tyrki, principmæssig 
vil understøtte den paa en lignende Grundvold staaende Nabo. 
Tverlimod. Enhver, der med Hukommelse nogenlunde fulgte 
den periodiske Presses Retninger i de sidste Decennier, vil 
vistnok mindes de talløse Artikler i tydske Tidsskrifter og 
Blade, der forlængst med høie Ord fremstillede Donau som 
en tydsk Arv fra Goternes Ophold her under Folkevandringen, 
som en gammel germansk Flodguddom, saa at den store 
tydske Nation alene var kaldet til at herske langs med Flodens 
Løb, nemlig efter den samme guddommelige Ret, som man 



off Hjem? lied samme Ret kunde man forlange, at alle Englændere 
skulde forjages fra Irland; Tiirældet er analogt, for saa vidt Tyrkerne 
netop ere Erobrere i Tyrkiet som vi I Irland« (»Dagbladett 3die Juli 1867.)* 
Naar Layard her aosaUe Tyrkerne i Europa til 3 eller 4 MlllioDer. Tar 
dette ogsaa vildledende. Selv om man tør ansætte det bele AoUi af 
den muhammedanske eller mubammedaniserede (albaneslake, bnlgarlike, 
bosniske) Befolkning i det europæiske Tyrki til omtrent 3 MillloDer. 
udgjorde det stadig afugende Herskerfolk, de egenUige Tyrker eller 
Osmaner, allerede dengang kun et Antal af 700,000 Mennesker. Af 
dem oversUger Tallet i Konstantinopel, der efter sin Befolkning ncr- 
roest er en græsk-armenisk Stad, neppe 200,000, I Adrianopel med 
tilhørende Distrikt kan det ikke beller sættes høiere, 1 det østlige Bul- 
garien maa 200,000 ligeledes ansees for den rigtige Angivelse, og I de 
øvrige Dele af det europæiske Tyrki lever der kun omtrent 100,000. 
(Goehlert, Die Bevdlkerung der europåiscben Turkei. Mittheilangen der 
kaiseriich-kdnigiich geograpbischen Gesellschaft IXr Jahrgang. WléD. 
1866. S. 67— 7&). 



Ved Nedre-Donau. 171 

i Norden tillige fordrede anerkjendt først af Holland og senere, 
da dette syntes vanskeligere, med stedse større Harme af det 
lille, forladte Danmark ^). Ligesom den hamburgske Professor 
Wurm raadede Tydskerne til i fornødent Fald at møde de 
Danskes Paastand, hvoreAer Nordens Historie saa længe har 
kjendt et Danmark indtil Eideren, med Løsenet »Deutschland 
bis an den Skagent, saaledes forfægtede hans Troesfælle 
Schuselka allerede i Aaret 1849 — i FlyveskriAet »Deutsch 
oder Russisch, die Lebcnsfrage Oesterreichs« — , at for den 
østrigske Politik gaves der herefter kun eet Valgsprog: »Oester- 
reich bis an den Balkan«. I Særdeleshed henlededes dog 
Opmærksomheden paa Donaufyrstendømmerne, og skjønt man 
endou ikke havde fordøiet Bøhmen og først nyligen havde 
bidt sig ret fast i Ungarn, lob Tænderne dog allerede i Vand 
ved Tanken om den endnu større Herlighed, der ventede den 
tydske Stamme ved den nu ogsaa imødesete Germaniscring 
af Romænernes, af Naturen rigt udstyrede Omraade. Dette 
skulde for den germanske Stamme blive Forgaarden til Balkan- 
halvøen. Den hele Forskjel mellem Østrigs og Ruslands 
Udvidelseslyst ved den nedre Donau har bestaaet deri, at man 
fra russisk Side allerede havde anseet Øieblikket for kommet, 
medens den østrigske Regjering maa ansee det for hensigts- 



M I en Aomeldelse af Droysens •Geschichte des Heflenismus«, meddeelt 
1 et Par af Bilagene (il Augsburger AUgemeine Zeitung for Aaret 1844 
^Nr.2M, S. 2025 og Nr.256. S. 2042) bed det saaledes: •Deutschlaud, 
mit Oesterreirb ao der Spltze, hat in den uiitern Donaulandern , dem 
olien Wohnritxe ieiner edlen Gothen, noch nicht das politiscbe Gewiclit, 
welebe« Ihm der Natur und den hlstorischen Verhåltnisseii nnch gc- 
bdbrt«. Ug saa kommer Slutningen: •Von Wien aus musa dasSchlcli- 
sal dea Orients besUmmt werden. Von der Oonan und Triest aus 
kdnoen wir Asien sehr bequem erfassen. Von Triest und Venedig ans 
hat der Kaiser aacb eln Wort Aber Aegypten mitiureden«. 



172 Ved Nedre-Donau. 

mæssigere, at det først kommer, naar den har kunnet drive 
Amalgamationen af de ungarske, Germaniseringen modstræbende 
Lande noget videre, end den hidtil formaaede. Om Maalct 
var man temmelig enig. Ved Siden af de i de romænske 
Lande saa talrige, oftest tydsktalende Jøder, som ogsaa her 
selv ikke blot vilde være en Menighed, men en Nation i Na- 
tionen, der, langt fra at tjene som et Bindemiddel mellem 
Almuen og Bojarernes Klasse, ikkun bidrage til at skille dem 
endnu mere, og som for en stor Deel ere vante til at see 
op til Wien paa lignende Maade, hvorpaa Jøderne Norden 
for Tydskland længe pleiede at see hen til Hamburg, findes 
der allerede nu i Hovedstæderne flere Tusinder af tydske 
Ilaandværkere, der fra Hjemmet medbringe dettes sædvanlige 
Forestillinger om Tydskernes medfødte Overlegenhed og Ufor- 
ligncligheden af »Kultursproget«. Den fornemste Gade i Bu- 
kurest hedder Podumogoschoia, man kan bruge en Time lii 
at gaae igjennem den i dens hele Længde, og ved Siden af 
de rigeste Bojarers Hoteller træffer man her oven over de 
eleganteste Boutiker næsten lutter tydske Navne. Som en 
Konsekvents af det Princip, som Erobreren Muhammed 11 
indførte lige over for sine ikke-muhammedanske Undersaatter 
eller de saakaldle Rajaer — for hvilke den muhammedanske 
civile Lovgivning med sin religiøse Oprindelse ikke passede 
— blev det ogsaa Tilfældet, saasnart de europæiske Magter 
holdt Agenter i det osmaniske Rige, at disse beholdt Juris- 
diktionen over deres her tilstede^værende Landsmænd, og de 
tydske Indvandrede i Donaufyrstendømmerne indtage da ogsaa 
i borgerlig Henseende en aldeles exceptionel Stilhng. Den 
østrigske »Agenzie« i Bukurescht eller Generalkonsulatet for 
Donaufyrstendømmerne har et halvt hundrede tusinde Under- 
saatter under sin Jurisdiktion, og her havde man saaledes en 



Ved Nedre-Donao. 173 

A?aDtgarde for Tydskheden , Elementer, hvorom det turde 
baabes, at de i Fremtiden vilde kunne overtage den samme 
Roile, som de tydske Kolonier i Bøhmen og Ungarn, og 
navnlig i Prag og Pest, allerede have spillet under disse Ri- 
gers Dalen eller Undergang. Den tydske Professor Stein, der 
ogsaa har gjort sig bekjendt for os Danske, har fra et saa- 
daot Standpunkt i en Række Artikler, som Wiener-Bladene 
Sjeroe optoge, opfordret til at lade Konsularjurisdiklionen i 
Donaufyrstendømmerne faae den størst mulige Udstrækning, 
og hvorledes Tanken fra den tydske Presse — der i Donau- 
fyrstendømmerne endog skabte sig et eget Organ i »Die 
deutsche Bukurester Zeitung« — . gik over til Regjeringerne 
i Tydskland, og hvor ugeneert ogsaa disse tllsidst vcdkjendte 
sig den, viser det mærkelige Forslag, som man i Åaret 1856 
havde overladt Baiern at fremsætte for Forbundsdagen, og 
som ligefrem gaaer ud paa, at naar de tydske Regjeringer, 
som man tllraadede, selv overtoge Styrelsen af Udvandringerne 
fra Tydskland, burde disse fortrinsviis ledes til Donaufyrsten- 
dømmerne, hvor Tydskerne nemlig kunde bevare deres Natio- 
nalitet og Forbindelsen med Moderlandet usvækket. Det var 
uoder disse Forhold forklarligt nok, at da Vestmagternes Krig 
mod Rusland og Fredstraktaten i Paris havde givet Udsigt lil 
Ojennemførclse af en Union mellem Valakkiet og Moldau, der 
Qødvendigviis maatte forøge Midlerne for den romænske Na- 
tionalitet og kunde aabne den en lysere Fremtid, kom 
denne Mulighed Tydskerne meget ubeleilig, og Preussen bar 
neppe heller i Norden med større Udholdenhed standset Kon- 
sekventserne af Inkorporationen, der i Aaret 1721 forenede 
Slesvig med Danmarks øvrige Provindser, end Østrig i Syden 
nu modsatte sig Valakkiets paatænkte Sammensmeltning mod 
Moldau. 



174 ^^ Nedfe-DonaiL 

Opfordringen Ul at gjøre en saadan Forening Modstand 
lagdes Tydskeme endnu nærmere Ted den endnu ofte enten 
oversete eller ikke tilstrækkelig i Betragtning tagne Omstæn- 
dighed, at den østrigske Regjering selv har saa stor en Deel 
af Romæneme under sit Berredømme. Af Romænemes eller 
Yalakkemes Folk, der i det sydøstlige Europa udbreder sig 
over et Rum af mere ecd 4,900 Kvadratmile, altsaa over et 
Omraade, som overgaaer Italiens, naar dettes Øer fraregnes, 
findes der omtrent en halv Million adspredte Syd for Donau 
i det gamle Epirus, Thessalieu og Macedonien, hvor denne 
sporadiske Befolkning meest fører et Hyrdeliv og af Slaverne 
nævnes som Zinzarer, af Grækerne som Kutzo-Valakker og af 
nyere etbnographiske Forfattere som Macedovalakker. Nord 
for Donau gives der foruden den Million Romæner, der beboer 
Bessarabien (romænskBasarabia),og omtrent fem andre Millioner, 
som udgjøre Donaufyrstendømmemes Befolkning, henved tre 
Millioner til Brødrene i Valakkiet og Moldau umiddelbart op- 
grændsende Romæner, der forlængst allerede ere blevne Onder- 
saatter af den østrigske Regjering. Freden i Carlovitz, hvoned 
Tyrkiet i Aaret 1699 til det østrigske Euus afstod sin Hoihed over 
det endnu bestandigen saa overveiende romænske TranssiWa- 
nien — Tydskernes Siebenburgen M — betragtes afValakkeme 
som den første, dybere gaaende Adskillelse i deres Folks nyere 
Eistorie ; siden Slaget ved Mohåcz og Johan Zåpolyas Forbund 



*) I Alinindelighed er Navnet Siebenburgen blevet forklaret saaledes, at 
det skulde sigte til •sy? Borge«, sitben Burgen, hos den hertil komne 
sachsiske Koloni. Roesler har for nogle Aar siden (Die ADfange 
des walachischen Furstenihums. Wien. 1867. S. 32.) foretruUet at 
udlede Navnet af Flodnavnet Sibin ved Hermannstadt, som ban sam- 
menstiller med den lille Flod Seeve ved Harburg. Klosler Zeven nå 
Stade, Siebenbergen i H ols (een, Siebengeburge \ed Bonn og lignende 
Stedsnavne. 



Ved Nedre-Donaa. 175 

med Soliman II havde Fyrsterne i Transsilvanien ikke mindre 
end Fyrsterne i Valakkiet og Moldau staaet i et fælleds For- 
bold til den tyrkiske Skytsmagt, og i dette Tidsrum møder 
man endnu i Michael den Tappre, Romsenernes folkelige 
Hero8, hvis Minde bevares allevegne, en stor og kraftig 
Hersker, der, efter at en siciliansk Vesper med Tyrkerne i 
Bukurescht og Jassy den 13de November 1594 havde gjort Be- 
gyndelsen, stillede sig i Spidsen for en Nationalkamp mod de 
Vantroe Norden for Donau, der altid havde det Valgsprog i 
m Tanke: Crescunt parvæ res concordia, som uafladeligen 
stræbte at gjøre Sandheden deraf indlysende for sine Lands- 
mænd og efter at have forenet alle Delene af det gamle tra- 
janske Dacien i det samme Omfang, som Ptolemæus tillægger 
dette, virkelig opnaaede at kunne kalde sig »Michael, af Guds 
Naade Fyrste af Valakkiet, Moldau og Transsilvanien«, men 
med hvis Liv — han endte sine Dage i sin Leir ved Thorda 
i Transsilvanien, omtrent som Wallenstein overfaldet og dræbt af 
leiede Mordere i Aaret 1601 — Unionstanken ogsaa udaandede. 
Adskillelsen ved Freden iCarlovitz fulgtes af nye Delinger, i Aaret 
1718 af Freden i Passarovitz, hvorved Tyrkerne afstode det ro- 
mænske »Aurarien« eller Banatet Temesvår til Østrig, og i Aaret 
1775 af den østrigske Usurpation afBukovina. Bukovina, det nord- 
ligste Stykke af Moldau — med dettes gamle Hovedstad Suczava 
og hvor de ældre moldauiske Fyrster Stephan den Store og 
Sønnen Bogdan, med hvem Dragoschidernes Æt uddøde, ligge 
begravne i Munkeklostret Putna — var blevet besat af Rus- 
serne under Krigen, dér i Aaret 1774 endte ved Freden i Kutschuk 
Kainardschi, men da Russerne rømmede Moldau, lod den øst- 
rigske Regjering, der allerede dengang havde sat sig i Be- 
siddelse af Galicien, den nordligste Deel af Fyrstendømmet 
Moldau besætte af General, Friherre Gabriel Splény. Man 



176 ^<d Nedre-Donan. 

vilde derved af strategiske Gruude opnaae en direkte, ikke 
ved fremmed Omraade afbrudt Forbindelse mellem Trans- 
silvanien og Galicien, og uagtet Hospodaren, en ældre Gre- 
gory Ghika, vovede høitidelig at protestere mod denne Usur- 
pation og paa en saadan Maade at frakjende Sultanen selv 

Ret til at afstaae det romænske Land, at lian senere derfor 

• 

maatte bøde med sit Hoved, stadfæstedes Usurpationen dog 
ved en Traktat^ afsluttet den 7de Mai 1775 i Konstantinopel, 
hvorved Porten, som det hedder, vilde give Østrig »et utvivU 
somt Beviis paa Venskab, Hengivenhed og godt Naboskabi. 
Bukovina, som den nyvundne Strækning kaldtes, fik indtil 
Aaret 1787 en særegen, militær. Bestyrelse, men fra denne 
Tid blev det af Keiser Joseph H henlagt som en Kreds tU det 
tidligere fra Polen afrevne Galicien, og denne administrative 
Forbindelse med Galicien forblev bestaaende lige indtil Aaret 
1850, da Bukovina i Henhold til den østrigske Rigsforfatning 
af 4de Marts 1849 meid Prædikat af »Hertugdømme« blev 
indrettet til et eget Kronland. I Bukovina findes over 200,000 
romænske Indbyggere, i Banatet Temesvår 1,300,000 og i 
Transsilvanien lige saa mange; de magyariske og tydske Di- 
strikter, der findes indesluttede paa dette Valakkernes Terri- 
torium, tage sig kun ud som Sprogøer. Hos hele denoe 
valakkiske Befolkning, hvis Uvillie imod Magyarerne fordum 
havde været en Støtte for Tyrkernes Indfald og endnu i Aaret 
1784 havde sin Andeel i den store Bondeopstand under An- 
førsel af Hora og Clasca, der atter tænkte paa Gjenforeningen 
af den romænske Nation, har der nu paa en den østrigske 
Regjering ubehagelig Maade viist sig megen Interesse for de 
nyere nationale Bestræbelser hos deres under Portens Høihed 
forblevne Naboer og Brødre; det meest ansete romænske 
Blad, den i Brasso (Kronstadt) udkommende, af Baricz redi 



Ved Nedre-Donau. 177 

gerede GazeUa de Tru^nssUvana, har, for saa vidt ellers noget 
Saadant under det fremmede Regimente var muligt, søgt at 
arbeide i national Retning, og hvor meget det offentlige Un- 
derviisningsvæsen endog lader det være sig magtpaaliggende 
til Fordeel for »Kultursproget« ogsaa at holde det romænskes 
høiere Udvikling behørigen tilbage, har dog dette i den senere 
Tid udviklet saa megen Kraft, at det ved den sidste Revision 
af Iredsinddelingen i Transsilvanien viste sig, at ikke mindre 
eod to og tyve af de tydske (sachsiske) Kolonisters Sogne i 
i^bei af den nyere Tid vare blevne romæniserede. Trods 
den gamle Bestemmelse, hvorefter paa det sachsiske Terri- 
torium ingen anden Nation end den tydske, selv ikke den 
magyariske, maatte vinde Grundbesiddelse, have saaledes hele 
Landsbyer, der fordum byggedes af de sachsiske Kolonister, 
nu en valakkisktalende Befolkning. Den sachsiske Befolkning, 
der fordum har været dobbelt saa stor, beløber sig nu ikke 
engang til et Antal af fulde 250,000 Mennesker, ligesom de 
tidligere Indvandrere i Transsilvanien, Szeklerne og Magyareme, 
hver for sig kun lidet overgaae dette Antal. At denne de 
fremmede Populationselementers Stagnation og Formindskelse 
ikke blot har sin Grund i den physiologiske Lov, som de 
gamle Aristokratiers Aftagelse især har godtgjort, hvorefter 
Frugtbarheden aftager, naar ægteskabelige Forbindelser be- 
standig vedblive at sluttes inden for den samme Kreds, men 
ogsaa er en Følge af den stærke Assimilationskraft, som den 
gamle Nationalitet trods Aarhundreders Tilsidesættelser og 
Undertrykkelser har vidst at bevare og især i den nyere Tid 
stedse mere at udvikle, blev allerede i Begyndelsen af Aaret 
1848, førend Februarrevolutionens Rystelse, endog anerkjendt 
af en tydsk Forfatter, hvis Skildring af, hvad Magyarerne den- 
gang betegnede som »den sachsiske Fraktion^, afgiver til- 

12 



178 Ved Nedre-Donau. 

slrækkeligt Vidnesbyrd om, at det vistnok ikke fattedes ham 
paa nogen billig Sympathi for Transsilvaniens germanske 
Element. Ernst Quitzmann troede dengang at kunne skriye 
saaiedes: »Allerede nu lader det Tidspunkt sig mathematisk 
forudberegne, da der vil opstaae en saakaldt siebenbQrgisk 
Nation, dog ikke ved nogen Sammensmeltning af de nuvæ- 
rende Nationaliteter, men tvertimod saaiedes, at de tre andre 
Folkestammer ville være fuldstændig gaaede op i det romsnske 
Element^). Faa Maaneder efter saa man i Aaret 1848 ved 
de transsilvaniske Folkemøder ved Blasju, trods alle Be- 
stræbelser af Hospodarerne for at forhindre det, baade 
Gjæster fra Moldau og Valakkiet, og navnlig Professorerne 
Augusto Lauriano og Maioresco, begge af Fødsel Transsil- 
vaniere, af hvilke Magyarerne lode den førstnævnte fængsle 
efter hans Tale til Fordeel for den romænske Kirkes Uaf- 
hængighed og de transsilvaniske Nationaliteters fremtidige 
Repræsentation efter Folkemængden. Af Resolutionerne, 
som Valakkerne vedtoge paa Mødet ved Blasju, gaaer 
den tredie i Modsætning til den hos Magyarerne dengang 
herskende Retning vistnok udtrykkelig ud paa, at »den ro- 
mænske Nation erklærer at ville forblive trofast modKeiseren 
af Østrig, Storfyrsten af Transsilvanien , og mod det bøie 
østrigske Huus«, men den østrigske Regjering har dog senere 
kjendeligen ladet sig lede af et fortrinligere Hensyn til hiin 
den tydske Politik modstridende Retning, der røber sig ved den 
umiddelbart derefter følgende ijerde, at »den romænske Nation 
erklærer og proklamerer at være en uafhængig Nation, inte- 
grerende Deel af Transsilvanien, med de Rettigheder, som 



M Quitzmann, Dculsche Rriorc dbor den Orient. Stuttgart. \SiS. 



Ved Nedre-Donnii. I79 

Ligheden og Friheden give«. Palacky udtalte sig i sin Tid 
fra sit slaviske Standpunkt for det Billige i, at under den 
foederative Ordning af det østrigske Monarki , hvorfor han 
hayde taget Ordef, burde Transsilvanien, Bukovina og Temesvår 
virkelig som romænske Landsdele danne en egen Gruppe, 
men fra det tydske Standpunkt har man imidlertid heller aldrig 
kunnet taale nogen saadan Tanke. Som man, efter at Østrig 
1 Åaret 1849 ved russisk Hjælp havde overvundet Magyarerne, 
% over for disse kunde lade Erobrerens Ret indtræde, saa- 
iedas maatte Romæneme nu o^saa snart kun see Magyarismen 
afløst af en Germanisering, der ved kraftigere Regjerings- 
forholdsregler gjerne forsøger paa at berede Tydskheden en 
Fremtid ogsaa i disse Egne ' ). 

At det virkelig ogsaa er det nu soa eensidigen tydske 
Ostrig, der har været den egentlige Modstander af Tanken om 
en Union af Donaufyrstendømmerne, og at England og dets 
Repræsentant i den Kommission, der skulde forberede en 



')0g saaledea na nyllgen ved at feire Huiidredaaret efter Bukovinaft 
AonexioD Ted her (den 4de Oktober 1875) at grande et nyt tvdsk Univer- 
sitet i Cernovitx, der skal afgive et nyt Støttepunkt for den tydske 
KultQr. Ved Bakovloas Annexion iAaret 1775 fandtes der kun nogle 
ganske enkelte tydske Kolonister 1 Landet, og først i Aaret 1781 blev 
en tydsk Almueskole oprettet 1 Bukovina (i Suczava), men i Aaret 
1871 fandtes her 30 tydake Folkeskoler med tydsk Undervlisnlngs- 
sprog foruden forskjellige hølere tydske Læreanstalter, saaledes 
et SemiDarlum til Uddannelse af Lærere, en lignende Anstalt for 
Lærerinder, tre Gymnasier og to Realskoler. I det samme Tidsrom 
vare de sex romænske Almueskoler, der forefandtes ved Annexionen, 
knn stegne til 24 saadanne Skoler med romænsk Undervilsningssprog, 
skjønt dog Romæneme og efter dem de Især i dette Aarhnndrede 1 
stort Antal Indvandrede Lillerussere udgjøre den aldeles overveiende 
Deel af Befolkningen. 1 45 Almueskoler var UnderviisnIngssproget I 
Aaret 1871 blandet. (Biedermann, die Bukowina unter oeøterreichl- 
schen Verwaltung. 1775—1875. Zweite verbesserte Auflage. Lem> 
berg 1876 S. 44—67, 74-79. 

12* 



180 Ved Nedre-Donau. 

Reorganisation af disses Forhold, kun ere blevne Tjenere og 
Haandlangere for Østrig, derom vil der ikke kunne levnes den 
mindste Tvivl for Enhver, der ikke skyer Umagen at gjøresig 
bekjendt med de Parisertraktaten foregaaendeTrotokoUer. Det 
var efter den sjette af disse Protokoller i Mødet den 8de 
Marts 1856, at Grev Walewsky fremkom med Forslaget om 
Fyrstendømmernes Forening. »Den første Befuldmægtigede 
for Frankrig », saaledes hedder det, »er af den Mening, at da 
en Forening af de to Provindser vil svare til det Krav, der 
fremgaaer af en opmærksom Undersøgelse af deres sande 
Interesser, bør Kongressen anerkjende og proklamere den«, 
og strax derpaa anføres det udtrykkeligen om et Foredrag af 
Lord Clarendon: »Den første Befuldmægtigede for Storbritta- 
nien deler og understøtter den samme Mening, idet han i 
Særdeleshed støtter sig paa det Nyttige og Passende i at tage 
i alvorlig Betragtning Befolkningernes egne Ønsker, hvortil 
det altid er godt at tageHensyn». Derimod bestrides Tanken 
af den fornemste Repræsentant for Tyrkiet, der paastaaer, »at 
Adskillelsen er en naturlig Følge af Sæder og Skikke, der ere 
forskjellige i den ene og den anden af disse Provindser, at 
enkelte Individer under Paavirkning af personlige Hensyn 
vistnok have kunnet fremsætte en modsat Anskuelse om den 
nærværende Tilstand, men at denne Anskuelse visseligen ikke 
svarer til Befolkningernes Mening* , og for at man ikke skulde 
nære Tvivl om, hvem der ved denne Leilighed havde frem- 
skudt den for disse Kristnes Ønsker pludseligen saa ømme 
Ali Pascha, tager Grev Buol-Schauenstein umiddelbart efter 
Storviziren selv Ordet: »Uagtet han ikke var bemyndiget til 
at diskutere et Spørgsmaal, som hans Instruktioner ikke havde 
forudsect, mener han dog, ligesom den første Befuldmægtigede 
for Tyrkiet, at Intet kunde retfærdiggjøre en Forening af de 



Ved Nedre-Donau. Igl 

to ProviDdser. Befolkningerne ere ikke blevne raadspurgte, 
og naar man tager i Betragtning, hvilken Priis enhver Agglo- 
meration sætter paa sin egen Autonomi, kan man a priori 
være overbeviist om, at Moldouerne ligesom Valakkerne 
fremfor Alt ønske at bevare deres Institutioner lokale og ad- 
skille. Han mener fremdeles, at da den første Befuldmægti- 
gede for Tyrkiet mere end noget andet Medlem af Kongressen ( 1 ) 
er i Stand til at vurdere Befolkningernes sande Trang og 
ØDsker, maa hans Mening komme i særegen Betragtning, at 
paa den anden Side Magterne fremfor Alt vare forpligtede til 
at opretholde Fyrstendømmernes Privilegier, og at det vilde 
være at tilføie disse en grov Krænkelse, hvis man vilde nøde 
de to Provindser til at opløse sig, den ene i den anden, 
eftersom der iblandt disse Privilegier fremfor Alt findes et til 
at administreres særskilt. Han tilføier, at senere, naar man i 
Fyrstendømmerne maatte have konstitueret en Institution, der 
med Rette kunde betragtes som et legitimt Organ for Lan- 
dets Ønsker, kunde man altid, hvis der fandtes Grund dertil, 
skride til en Forening af de to Provindser med en fuldkom- 
men Sagkundskab«. Uagtet Baron Bourqueney indvendte mod 
ham, al der ikke var forekommet det Allermindste, der kunde 
tjene til at svække Betydningen af alle de Efterretninger, der 
^00 gik ud paa, at Muldau- Valakkerne ønskede en Forening af 
Landene til eet Fyrstendømme, og derhos maatte drage til 
Minde, at det een Gang for alle var blevet gjort til Basis for 
Underhandlingen, at Sultanen i Forening med sine Allierede 
skulde give Fyrstendømmerne en indre Organisation, svarende 
til Befolkningens Krav og Ønske, — endskjønt Grev Orlov lige- 
ledes erklærede, at Ruslands Befuldmægtigede, der ogsaa 
havde havt nogen Leilighed til at kunne vurdere de tvende 
Fyrstendømmers Krav og Ønsker, maatte understøtte Unions- 



18:^ Ved Nedre-Donau. 

forslaget som et Middel til at fremme disse Provindsers Op- 
komst, og skjøDt den første Befuldmægtigede for Sardi- 
nien, Grev Cavour, for at godtgjøre, at Rumænernes Ønske i 
denne Retning var ældre end de nuværende Omstændigheder, 
kaldte i Erindring, at en Artikel i deres organiske Reglement 
allerede havde præjudiceret Spørgsmaalet ved i Principet at 
anerkjende en eventuel Forening af Fyrstendømmerne, — 
kunde Sagen dog i dette Møde ikke føres til Ende paa Grand 
af den af de tyrkiske og østrigske Medlemmer paaberaabte 
Mangel paa Fuldmagt til at følge Diskussionen ind paa dette Oin- 
raade. De følgende Protokoller vise, hvorledes Grev Walewsky 
og Baron Bourqueney, for at Freden dog kunde undertegnes 
uden videre Ophold, og Europa ikke længere holdes i Spæn- 
ding, i Betragtning af den fra Østrig reiste Opposition, nu 
fremkom med Forslaget om, at en diplomatisk Konvention an- 
gaaende Donaufyrstendømmernes fremtidige Ordning kunde 
afsluttes ved en Konferents efter Freden, og et Hatti-Scherif, 
der konstituerede den endelige Organisation, derpaa udgives 
af Sultanen. Extraordinære repræsentative Forsamlinger for 
Fyrstendømmerne eller, som man kaldte dem, sDivanerne 
ad hoc* skulde i Overeensstenunelse med det vedtagne For- 
slag træde sammen i Bukurescht og Jassy, og til den først- 
nævnte Stad skulde en Kommission af Delegerede fra Mag- 
terne afsendes for, »tagende i Betragtning de gjennem Diva- 
neme tolkede Ønsker«, at revidere de gjældende Statuter og 
Reglementer og saa at sende sine Forslag til Paris, Konfe- 
rentsens Sæde. Ved Hjælp af den tyrkiske Styrelse gjorde 
Østrig nu Alt for, at Valgene for del fortrinsviis aristokratiske 
Moldaus Vedkommende — det forholdsviis borgerligere Va- 
lakkies havde man opgivet — kunde faae et anti - unionistisk 
Ldfald. Da de Misbrug, som havde fundet Sted ved Valgene 



Ved Nedre-Donau. 183 

i >1oldau (den 19de Juli), vare aldeles skrigende, uagtet det 
i Pariserfreden netop udtrykkelig var blevet udtalt, at 
Divanerne skulde sammensættes paa en saadan Maade, at de 
kunde yde »den nøiagtigste Repræsentation af alle Samfunds- 
klassers Interesser« som en sand og alvorlig Folkerepræsenta- 
tion, fik de Romæneme endnu gunstige Magter dem dog 
kasserede, og Tyrkernes Kaimakam (Statholder) i Moldau, 
den yngre Fyrst Vogorides, der er af en fanariotisk Slægt, 
hk\ nødt til at lade et almindeligt Omvalg foretage i 
dette Fyrstendømme. Ved denne Leiligbed blottede den tydske 
og især den wienske Presse sig endelig fuldkomment, dens 
Hylen kjendte ingen Grændser, og endnu større end Misfor- 
nøielsen over den østrigske Regjerings Politik var ogsaa hos 
Valakkerne Uvillien over hine tydske Blade, der med den kei- 
tede Uypokrisi, Danske ogsaa lærte at kjcnde hos dem,yttrede 
en saa bestandig Medfølelse for, at ved en Union af Donau- 
Tyrstendømmerne kunde Jassy, som nu har 80,000 Indbyg- 
gere, komme tit at tabe altfor meget i Sammenligning med 
Bukurest, som allerede har 120,000, der ikke engang kunde 
slaae sig til Ro ved den fremhævede Udvei, at Fælledsforsam- 
tingerne i alt Fald kunde holdes i Fokschani — der ligger paa 
begge Sider af Floden iMilkov, som med Sereth danner Grændsen 
mellem Valakkiet og Moldau, og i det syttende Aarhundrede, 
til Forsoningstegn efter en Strid, opførtes af de tvende Do- 
^podarer i Forening, saaledes at det paa høire Bred hører 
til det ene, paa den venstre til det andet Fyrstendømme — , og 
overhoved som ufornuftig og unødvendig bekæmpede en For- 
toning af de romænske Lande med den samme Iver, hvormed 
de faa Linier senere efter Sædvane kun havde Ord for Be- 
varelsen og Udviklingen af Tydskernes eget Forbund. Med 
hvor liden Grund disse bekymrede Riddere havde løftet deres 



184 Ved Nedre>DoDau. 

Landser for det stakkels, i sine Rettigheder krænkede Moldau, 
blev det mig senere givet selv at opleve, da jeg under mit 
Ophold i Galatz blev Vidne til Glæden over den netop indløbende 
Efterretning om, at det med Frihed foretagne Omvalg var ble- 
vet et Udtryk af Folkets virkelige, unionistiske Stemning^). 



IV. 

Skjønt Østrig nu af Valakkeme betragtes som den far- 
ligste og uvenligste Nabo, viste sig dog ogsaa Stemningen for 
Rusland; paa enkelte Undtagelser nær, ikke længer saa gunstig 
som tidligere. Om maaskee den noget forandrede Vending, 
som den russiske Politik med Hensyn tU Donaufyrstendøm- 



^) Den ODionUUske Stemoiog lagde sig, som bekjendt, senere — eto 
at den bebudede Konvention af Magternea Puldinsgtige var bleTen 
nndertegnet 1 Paria den 19de Anguat 1858 — endnn atærkere for 
Dagen, da baade Valgforaamlingen I Moldan (den 17de Janoar 
1859) og ValgforsamliDgen i Valakkiet (den 5te Febrnar 1859). 
1 Henhold til Konventionens Beatemmelae, som herved paa en 
opfindsom Maade blev omgaaet, eenstemmig valgte den moidauske 
Oberst Alexander Cuaa, der aUerede i Aaret 1848 havde hørt Ul det 
nationale Parti og dengang var bleven en af de LandflygUge, til livs- 
varig Hoapodar. Det var ogaaa nu især Østrig og England, der i læn- 
gere Tid havde Betankelighed ved at anerkjende /lette Dobbeltvalg, 
men efter at Sultanen dog tilsidat havde ladet sig bevøge III at aner- 
kjende det, opnaaede Gusa i Aaret 1861, efter Ønske af de to Landes 
repræsentative Poraamlinger, Tilladelse til at forene disse Ul een og til 
at oprette et følleda Ministerinm, ligesom senere i Aaret 1864 Ul at 
maatte bruge Navnet •Romænien* som betegnelse for de forenede 
Lande. Ogsaa efter at Gusa senere var bleven styrtet ved den Sam- 
mensværgelse, hvorved han (Natten Ul den 22de Februar 1866) blev 
overrumplet i sit Slot og nødt Ul at abdicere — han døde den 15de 
Mai 1873 i Heidelberg — , har der under hans ved en FoikeafstemolDg 
kaarede Efterfølger, Gari af Hoheniollern, trods alle andre Stridigbeder, 
ikke viist sig nogen IWlllie mod (Jnkonen. 



Ved Nedre-Donau. 185 

merne har taget efter Krigen, idet Rusland, især vel ikke 
mindst af Frygt for Østrigs øiensynlige Fremtidsplaner, og da 
dets eget exklusive Protektorat nu skulde afløses af Europas 
kollektive, bestemte sig til at understøtte Frankrigs Bestræ- 
belser i den unionelle Retning, muligen igjen kan skabe nye 
russiske Sympathier i Moldau og Valakkiet, maa Fremtiden 
lære. 1 Efteraaret 1857 udtalte baade mundtlig og paa Tryk 
den almindelige Stemning imod Rusland sig paa en Maade, 
der dannede en paafaldende Modsætning til det ældre 
Forhold. 

Det er Safafiks Fortjeneste ret at have gjort det klart, 
hvorledes de nordlige Slaver nu ere adskilte fra de sydlige. 
De Fleste, der tage hans slaviske Sprogkort for sig, ville over- 
raskes ved den paafaldende Maade, hvorpaa denne ofte over- 
sete, sjeldent paaagtede ethnographiske Skilsmisse strækker sig 
uafbrudt lige fra Grændsen af Tydsklands Erkehertugdømme 
Østrig og indtil de Kyster af Europa, der beskylles af det 
sorte Havs vestlige Bølger. Beltet dannes i Vesten af Ma- 
gyaremes, i Østen af Valakkernes umiddelbart til hinanden 
stødende, forholdsviis kun med ubetydelige fremmede Enklaver 
bebyrdede Stammer. I begge har Rusland for saa vidt, lige 
fra Begyndelsen af sin store Udvidelsestendents , mødt na- 
turlige Hindringer, som her vare fremmede Folk, der ei med 
Lethed kunde assimileres ; her kunde man ikke som hos Ser- 
berne, Bulgarerne og Sydslaverne overhoved paakalde Stamme- 
slægtskabet til Fordeel for sig, og det var for saa vidt mere 
end en Phrase, naar Georg Maghiero, en af Anførerne for 
den mislykkede valakkiske Revolution i 1848, i et Brev, 
han Åaret efter som Landflygtig stilede til Kossuth, Iroede 
at kunne forestille denne »et Forbund imellem den magy- 
ariske Nation og de ni Millioner Romæner, der ere dens Na- 



Igg Ved Nedre- Donau. 

boer, som et Mani , der lige saa meget maatte være i Magy- 
årernes som i Romænernes Interesse«^). Men den store For- 
skjel var der dog altid, at medens Massen af Magyarerne, der 
i Vesten som en Kile afbryde Sammenhængen af den slaviske 
Stammes Omraade, fordum ombyttede den græske Kirkeform, 
som nogle af deres hedenske Fyrster — Vultsu og Devix — 
havde antaget under Besøg i Konstantinopel, med den sej- 
rende romerske, som Tydskerne bragte dem, forbieve 
Valakkerne ikke mindre end Russerne selv Tilhængere af 
den græske; som hos Russerne forblev ogsaa hos dem den 
nationale Tilværelse nøie knyttet til Kirken, og ved del 
cyrilliske Aiphabet, som Præsterne af den græske Kirke 
indførte, og som først i den nyere Tid er blevet for- 
trængt af de latinske Bogstaver, blev endog d«t valak- 
kiske Sprogs romanske Karakteer i Aarhundreder ligesom 
skjult. Følgen har været, at under det attende og nittende 
Aarhundredes Kamp mellem Tyrkerne og Russerne bleve 
disses Faner, lige fra Peter Czars Indmarsch i Donaufyrsten- 
dømmerne og til Keiser Nikolaus's første Krig med Tyrkiet, 
af Valakkerne bestandigen hilsede med Jubel. Peter Czars ojr 
Mfinnichs, Rumanzovs og Potemkins, Michelsons og Wittgen- 
steins Kolonner modtoges som Troesfæller, med hvilke de 
valakkiske Friskarer eller saakaldte »Pandurer* gjerne for- 
enede sig. Og medens Østrig aldrig gjorde Noget for Valak- 
kerne, men tverlimod endog tildeels ved Tvang nødte dem, 
som vare blevne dets egne Undersaatter , til at træde i den 
forhadte Union med den katholske Kirke, kom paa den anden 
Side Alt, hvad der blev opnaaet til en Forbedring af-Donaufyrslen- 

*) Uicvet, der er dateret Baden den 20de Marts 1899, linden raecdeHt 
hos hlias Regnault Hisloire des Principaulés Danubicnnes. P"^i^■ 
18o5. p 496-497. 



Ved Nedre-Donau. 187 

dømmernes Stilling, alene fra Rusland. Vidnesbyrderne derom 
ere Fredstraktaten i Kutschuk Kainardschi i Aaret 1774, Freds- 
traktaten i Jassy i Aaret 1792, Fredstraktaten i Bukurescht i 
Aaret 1812, Konventionen i Akerman — Romænernes Cetatea 
Alba — i Aaret 1826 og Fredstraktaten i Adrianopel i Aaret 1829. 
Man vænnede sig til i Rusland at see den Ven, der af kristelig 
^jsrlighed havde Omsorg for Ulykkelige, linder den nationale 
Følelses dybe Forkuelse og Sløvhed og under det kirkelige 
fleosyns næsten absolute Herredømme fandt man sig i Aaret 
1812 endog roligen i, at Tyrkerne til Rusland afstode det 
østligste Stykke af Romænernes Land, nemlig den Halvdeel 
afMoldau, der laa mellem Pruth og Dniesler — eller Bes- 
sarabien, som denne mesopotamiske Strækning efter den gamle 
Fyrsteslægt Bassarabas Navn endnu hedder — , og endnu i 
Aaret 1829 var den almindelige Stemning ikke anderledes, 
fnd at man uden Uvillie var belavet paa den fuldstændige 
Forening af Fyrstendømmerne med Rusland, hvortil Nupoleon 
i sin Tid, ved Sammenkomsten i Krfurt, allerede af Keiser 
Alexander havde ladet sig bevæge til at give sit Minde, og 
hvortil der nu virkelig under heelt andre Forhold syntes at 
vise sig nær Udsigt, dengang Tyrkerne nemlig ved Forhand- 
iiagerne førend Fredsslutningen i Adrianopel ikke strax for- 
kastede et af de russiske Underhandlere tilsidst fremsat For^ 
slag om, at man vilde gjøre et stort Afslag i Fordringen af 
Krigsomkostningerne imod at beholde Fyrstendømmerne for 
stedse i Stedet for midlertidigen kun at skulle have dem i 
Depositum til Gjældens Afbetaling. Men fra denne Fredsslut- 
ning, hvorefter det blev overladt den russiske General, Grev 
Paul Kisseleff at styre Donaufyrstendømmerne under den 
russiske Occupation, indtil en Kommission under hans 
indflydelse og Veiledning havde udarbeidet deres fremtidige 



188 Ved Nedre-Donau. 

»organiske Reglement« (le reglement organique) , stammer 
ogsaa den nye Vending i Valakkernes Forhold til Rusland. 

Den russiske General, der var bleven kaldet til det van- 
skelige Hverv, havde viist sig som en Statsmand, der ikke 
blot naaede sin Opgave at vinde Valakkerne, men selv per- 
sonlig fattede megen Godhed for dem. Paa samme Tid, som 
den udmærkede Administrator organiserede Domstole og Skoler, 
grundede Havne, skabte en lille Hær og fremmede Agerdyrk- 
ningen, havde han tillige gjort Alt, hvad der stod i hans Magt, 
ja endnu Mere, end den russiske Regjerings Instruktioner 
egenlig tillode ham, for at »det organiske Reglement« af Aaret 
1831, der endelig stadfæstedes af Porten ved Traktaten i St. 
Petersburg af 29de Januar 1834, og med hvis Ikrafttræden hans 
Mission og de russiske Troppers Ophold var til Ende, skulde 
blive en Forfatning, som for Donaufyrstendømmerne kunde 
aabne en ny Fremgangens Tid. Ved Konventionen i Aker- 
man havde Rusland allerede sat igjennem, at Hospodarerne 
skulde udnævnes for syv Aar, at de efter dette Tidsrum igjen 
kunde udnævnes, og at Valget af dem i Fremtiden skulde over- 
lades til Landenes egne repræsentative Forsamlinger, der vare 
bortfaldne under det fremmede Herredømme, men nu igjen 
skulde kaldes til Live; ved Freden i Adrianopel og det or- 
ganiske Reglement maatte Porten finde sig i, at Hospodarerne 
skulde udnævnes paa Livstid, at de extraordinære og ordinære 
Forsamlingers Valgret og Andeel i Lovgivningen dog i nogie 
Henseender ordnedes bedre end før, og at ingen Muhammedaner 
herefter skulde kunne, tage blivende Ophold i Fyrstendømmerne. 
Men Aaret efter l-Yeden i Adrianopel havde Julirevolutionen 
vundet Seir i Frankrig, og hine konstitutionelle Ideer, som 
nu fra Frankrig ogsaa naaede til den nedre Donaus Bredder, 
kunde dog Reglementet i Længden ikke gjøre Fyldest. Da 



Ved Nedre- Donaa. Ig9 

Donaafyrsteadøminerne først vare blevne indviede i de euro- 
pæiske Ideers Udviklingsgang , grebes ogsaa de af de natio- 
nale Bestræbelsers Gjæringsproces , og Foreningen af alle 
Romæniens adskilte Sønner blev Fremskridtsmændenes Løsen, 
f Tidsrummet mellem Julirevolutionen og Februarrevolutionen 
dannede sig saaledes tvende kjendeligen modsatte Partier, de 
^kaldte »gamle Romænere* og det saakaldte »unge Romæ- 
&ien», og Europa, der i Aarhundreder næsten syntes at have 
glemt Tilværelsen af Romænernes Folk, bevægedes atter til at 
hmenåe en Deel af sin Opmærksomhed paa Forholdene ved 
Nedre-Donau. 

»Det unge Romænien* var det nationale Parti; medens 
Storbojarerne kun saae op til Petersburg, paastode hiint, at den 
hele Tale om Ruslands befriende Mission skjulte en Illusion. 
Efter det organiske Reglement var der i Valakkiet, under 
Overbefalingen af en »Spathar*, blevet dannet en lille Hær 
af tre Regimenter Fodfolk, et Landseneerregiment og et 
Batteri Artilleri, og i Moldau under en »Hetman« den endnu 
mindre af en Bataillon Fodfolk og en Eskadron Landsenerer, 
hvorimod den besværlige Bevogtning af Grændserne mod Østrig, 
mod Rusland og paa Posterne ved Donau hidtil fremdeles for 
det Meste bestrides af en Militsbevæbning. Det unge Romænien 
mindede om store Hære, som Donaufyrstendømmerne i deres 
krigeriske Fortidsdage havde kunnet opstille under deres 
Kampe mod Magyarer, Polakker og Tyrker, og paastod, at 
man fra russisk Side med Forsæt havde lagt an paa, at den 
nye Hær — der endog først fik sine faa Kanoner i Aaret 
1843, efter at Fyrst Bibesco under sit Ophold i Konstantinopel 
havde forestillet Sultanen, hvorledes Røverbander eller Flygt- 
ninger fra Nabolandene kunde kaste sig ind i en Kirke og 
holde sig der mod hans Fodfolk og Ryttere — ikke saa meget 



190 ^^ Nedre-Donau. 

skulde blive i Stand til engang at tjene til Værn for Romæ- 
neme selv som til at kunne tjene en ny Occupationshær til 
Understøtteise, idet man navnlig i Modsætning til Hærens 
reglementerede Lidenhed fremhævede, at det var blevet an- 
ordnet, at i de frugtbare Landes Kornmagasiner skulde en 
Tyvendedeel af Afgrøden opbevares i tre Aar for at kunne 
tjene til Forsyning i Krigsaar. Den litterære Bevægelse, der 
allerede var begyndt førend Aaret 1830, tog en Retning, der 
snart mishagede den russiske Regjering. Til alle Tider ere 
Valakkerne, for saa vidt de vendte sig imod Vesten, blevoe 
dragne til de andre romanske Lande og da navnlig til Frank- 
rig; skjønt lige tæt ved Østrig, have de dog ikke begivet 
sig derhen for at gjøre deres Studier; noget Vist i Blodet, 
et naturligt Instinkt har ledet dem til at drage gjennem Tydsk- 
land, uden at standse der, for i Frankrig at søge Gjæstevenskab 
og Underviisning. Men denne Retning hen imod fransk Dan- 
nelse gik nu fra Storbojarerne, hos hvem den dog altid meest 
havde indskrænket sig til den ydre Fernisering, som en Læs- 
ning af franske Romaner og en fransk Parieren kan afgive, 
saaledes over til de andre uden for Almuen staaende Klasser, at 
det hører tilSjeldenhederne at støde paa en mere dannet Romæner 
eller Romæuerinde fra Donaufyrstendømmerne, der ikke taler 
Fransk med flydende Lethed. Medens i Fyrstendømmerne saa 
godt som ingen tydske Skrifter afsættes uden for de tydske 
Gjæsters egen, afsluttede Kreds, blev derimod Efterspørgslen 
efter franske Skrifter i dette Tidsrum stærkere, og man troede 
i Boghandelen ogsaa at kunne gjøre den Bemærkning, at 
Publikums Smag forbedrede sig, idet de hidtil gængse Ro- 
maner nu kjøbtes mindre, videnskabelige Arbeider derimod 
mere. Samtidigen blev det romænske Modersmaai trods ældre 
Skolemænds Fordomme hævet til en hidttl ukjcudt Betydning 



Ved Nedre-Donau. 191 

i Underviisningen, især ved Joviano Heliades Radulescos Bestræ- 
belser, der i sin Parallelisme mellem det rumænske og det italien- 
ske Sprog søgte at godtgjøre, at der findes større Fo^skjel mellem 
de hellenske Dialekter, der læres ved een og samme Grap- 
matik, end mellem det Italienske, Romænske, Franske og 
Spanske; »disse fire Sprog«, skrev han, »erc kun fire Dia- 
lekter af det latinske Sprog og kunne med større Lethed og 
Fuldkommenhed læres ved Hjælp af een eneste Grammatik«. I 
Forbindelse hermed udviklede sig en ikke ringe Iver for at 
i)efrie Sproget for mange af dets talrige slaviske Ord og Vendin- 
ger og for at fortrænge de græsk-slaviske eller cyrilliske og 
indføre de latinske Bogstaver, hvormed nu de fleste Bøger 
trykkes. Dette var ogsaa en unionel Tilnærmelse til de 
transsilvaniske Brødre, for hvem Fælledssproget var blevet 
det samme, men som allerede vare gaaede forud med 
at indføre den latinske Skrift^). Et Theater i Bukurescht 



') lføJ($e Gogalniceano (Histoire de la Valachle, de la Molda?ie et des 
Vallaques traasdanublens I, 111—113) skulle RomænerDe tidligere have 
benjrUet de latinske Bogstaver lige indtil Mislykkelsen af det paa Kon- 
ciliet i Plorents 1439 gjorte Forsøg paa en Union mellem den romer- 
ske og græske Kirke, der gav Fjenderne af Unionen Anledning til at 
faae dem afskaffede, alle ældre Skrifter med de latinske Bogstaver 
brændte, og den cyrilliske Skrift indført. Fra Cogalnlceano er denne 
^lening gaaet over til Valllant (La Romanle. Paris. 1844. I. 201— 
203. III}, og Ubiclnl (Grammaire de la langae Roumaine par V. 
Mireesco. Précedée d'un aperca historique sur ia langue Roumaine. 
par A. Ubicioi. Paris. 1863. p. XIII.), der Igjen følges af andre 
franske Forfattere. Gogalniceano paaberaaber sig imidlertid her som 
sin Kilde kun den ældre romænske Historieskriver Petru Major, og 
dfnne (Istorla pentrn Inceputul Romånllor In Dacia. Bnda. 1812. 4^ 
p. 828.) har kun sin Angivelse fra en af Fyrst Demetrlus Gantemir 
efterladt latinsk Beskrivelse af Moldau. Denne er aldrig bleven trykt, 
men en tydsk Oversættelse af denne Beskrivelse kan man flnde med- 
deeit af Bflsching (Magazin fur die nencre Historie und Geogrnphie. 
Hambiir«. 17«7-1793. 4'\ III. 542—574. IV, 1-120), og her 



192 ^^^ Nedre-Donau. 

grundlagdes endelig af Oberst Joviano Gampiniano, en af 
Hovedmændene og senere et af Offrene for den nationale 
Bevægelse i Valakkiet, og den nationale Skueplads begyndte 
sine Forestillinger med Heliades's romænske Oversættelse af 
Voltaires Mabomet. 

For de russiske Generalkonsuler i Bukurescbt, der fra deres 
første Ansættelse i Aaret 1782 have hørt til Ruslands meest 
skarpsynede Diplomater, kunde det lige saa lidt skjules, hvad 
denne nye Tid førte i sit Skjold, som de kunde sympathisere 
med dens Retning. Den Opposition, hvori de nu snart op- 
traadte imod Tidsaanden, var bleven dem lettet og forberedet 
ved det organiske Reglement selv. I enhver Forfatning maa 
der findes en Magt, der afgjør, men i den moldou-valakkiske 
Forfatning var den endelige Afgjørelse bleven lagt uden for 
Landet. Saaledes havde til Exempel den 50de Artikel fastsat, 
at der »ikke kunde gjøres nogensomhelst Modifikation i Regle- 



gjenflodes ogsaa i det sidste Kapitel, der handler »om de moldauiske 
Bogstat er« (III, 118), den anførte Portalling om hiint Skriftskifte, hvori 
Cantemlr finder »den første Aarsag til det Barbari, hvori Moldau do 
befinder sig*. Men hele denne Mening er dog vistnok uholdbar. Mod 
den knnde blandt Andet maaskee anføres, at efter Asanidernes GJeo- 
oprettelse af det bnlgariske Bige, der Ikke blot omfattede Bulgarerne 
men ogsaa Bomænerne Syd for Donau, seer man en af dem, Gxareo 
Kalojohannes , der I det samme Aar (1204), hvori de frankiske Kors- 
farere indtoge KonstanUnopel, indgik en kortvarig, kirkelig Union med 
Bom, i denne Anledning tilskrive Pa^e Innoeents IV saaledes: »Mlti 
antem ad tuam magnam sancUtatem pueros duos, ul additeant in ådioUs 
liUeras LaUnoi, quoniam hie grammaUeoi non habemut, qfUpomiU lUterat, 
qwu miitis, nobis tramferre: et postquam ipsi addiscerint, remittantnr 
ad imperium meum* (Tneiner, Vetera Monumenta Slavornm meridioos- 
Hum. Bomæ. 1868. fol. I, 39). Fiere andre Grunde mod AnU- 
gelsen af en saadan radikal BevoluUon, hvonred alle mulige Ikke blot 
offentlige, men ogsaa pri? ate Optegnelser med laUnske Bogstaver skulde 
▼ære blevne tilintetgjorte, findes iios UrechIa, Patria Bomftns. Boeo- 
rescl. t868. p. 17—20. 



Ved Nedre- Donau. 193 

mentel uden foregaaende Samtykke af dt; tvende Magter«, og 
den 52de Artikel bestemte, at »enhver Handling eller Bestem- 
melse af Repræsentativforsamlingerne eller Hospodarerne, der 
maatle være i Strid med Fyrstendømmernes Privilegier og de 
til Fordeel for dem stipulerede Traktater eller Hatti-ScherifiTer 
eller med de Rettigheder, som flyde af dem, skulde betragtes 
som ugyldig og ikke Indtraadt*. Paa denne Maade kunde 
loaafra russisk Side ikke savne Vaaben, og tidligen bekæm- 
pede man da Indflydelsen af de franske Lærere, der ved 
%D8 nye Retning vare blevne kaldede til at virke mellem 
Dooaus Romæner. I Aaret 1834 satte den russiske General- 
konsul, Baron Ruckmann igjennem, at I. A. Vaillant, den 
^ de franske Gjæster, der har virket meest for Romæ- 
Dien i litterær Henseende, men hvis nationale og liberale 
Tbeorier snart maatte gjøre ham til en Modstander af Rus- 
luid, blev afskediget som Forstander for Kollegiet St. Sava i 
Bukurescht, og efter at senere Repræsentantforsamlingen for 
Valakkiet i Aaret 1839 som en Belønning for de Opoffrelser, 
hvormed Vaillant derefter paa egen Bekostning havde begyndt 
Indgivelsen af en stor romænsk - fransk Ordbog, ved en af 
sine Afstemninger havde voteret en Understøttelse af Værket 
ved en Subskription af det Offentlige paa fem hundrede Exem- 
plarer, forbød Ruckmann endog den svage Hospodar Alex- 
ander (Alekko) Ghika at stadfæste denne Beslutning. Efter at 
Georg Demetrius Bibesco i Aaret 1843 var bleven valgt til 
Hospodar i Valakkiet, henledte en Skrivelse fra Nesselrode den 
hospodariske Regjerings særlige Opmærksomhed paa »Faren 
ved en i Frankrig modtagen Opdragelse« , og den nye russiske 
Generalkonsul, Fyrst Daschkoff tog i Overeensstemmelse her- 
n)ed af en Præmieuddeling i Kollegiet St. Sava Anledning til 
offentlig at fremhæve alle Inkonvenienlserne, der skulde være 

13 



194 Ved Nedre-Donau. 

en Følge af det franske Sprogs Rolle ved Valakkernes Dnder- 
viisning. Især viste sig dog Ruslands forandrede Forhold til 
Donaufyrstendømmerne ved den nye Holdning, som den rus- 
siske Politik begyndte at indtage lige over for den Tanke om 
en Union af Fyrstendømmerne, som den tidligere selv havde 
yndet og fremelsket. Tanken var bleven begunstiget ved det 
organiske Reglement, ikke blot for saa vidt dette anerkjendte 
Beboernes fælleds Ret til at erhverve Grundeiendom i Fyrsten- 
dømmerne og at opnaae Embeder i dem, eller for saa vidt 
enhver Moldauer kunde reise, hvorhen han vilde, i Valakkiet og 
omvendt, men ogsaa ved at fastsætte den samme Møntfod for 
de tvende Fyrstendømmer og bebude en fælleds KommissioD 
til at sammensmelte begge Fyrstendømmernes Lovbøger til 
een. Ja den Kommission, der efter Freden i Adrianopel 
under General Kisseleffs Veiledning skulde udarbcide det orga- 
niske Reglement, havde man endog underhaanden overdraget 
deri at fremkomme med et ligefremt Unionsforslag. Kommis- 
sionen rettede sig dengang gjerne efter Opfordringen; kim 
havde den tilladt sig at have en ikke uden fra indgiven Idee, 
idet den, i Efterligning af hvad der var skeet i Grækenland, 
fra den eventuelle Fælledsthrone udelukkede de Prindser, som 
tilhørte de i Konstantinopel^ Wien og Petersburg herskende 
Huse, hvorhos den dog, ligesom for at bede om Tilgivelse 
for denne Dristighed, tillige foreslog en Prinds af det med 
den russiske Keiserslægt saa nøie forenede oldenburgske fimis 
til Fyrste under Portens Overhøihed. I Keiser Nikolaus's 
Øine skal Hensynsløsheden i den første Betingelse have til- 
intetgjort For^enesten ved den anden ; et saadant Uafhængig- 
heds Exempel syntes ikke at burde taales, og Czaren forka- 
stede, hvad der var tilbudt, af Misfornøielse over hvad der 
var nægtet. Kun som en Eventualitet for Fremtiden berøres 



Ved Nfdre-Donau. 195 

derfor Cnionsprincipet i Reglementet. Men, hvorom Alt er, 
i Donaufyrstendømmeme selv slog Foreningstanken stedse 
stærkere Rødder, medens den ei længer fandt Støtte i Rusland. 
Bruddet mellem »det unge Romænien» og Rusland indtraadte 
endelig i Aaret 1848. Til de mange revolutionære Revægelser, 
som den franske FebruarrevoluUon i dette Aar fremkaldte, 
herer ogsaa en Revolution ved Nedre- Donau, hvortil dengang 
^og kun de Færreste fandt Tid til at lægge Mærke. Den 
revolutionære Hydra blev først i Jassy undertrykt af Hospo- 
daren Michael (Michalaki) Sturdza, men seirede derpaa, efter 
ved Islaz ved Donau at have løftet Fanen, i Bukurescht over 
Hospodaren Georg Bibesco. Bevægelsen var i Virkeligheden 
mindre stilet mod Porten, som man i Vesten har antaget, end 
imod det russiske Formynderskab. I en Toast, som dengang 
udbragtes af Basiliades, et af Medlemmerne af den Deputa- 
tion, der skulde bringe den nye Konstitution til Konstantinopel 
og anmode Sultanen om dens Stadfæstelse, forekom endog disse 
orientalsk allegoriske Ord: »Nordens Riimfrost havde lagt sig 
paa vor Have, en streng og siberisk Vinter skjulte enhver Urt og 
ethvert Træ ligesom med Dødens Liigklæde, ingensteds fandtes 
der det mindste Tegn til Liv eller Blomstring. Men en ny Sol 
hæver sig, hvis Straaler smelte Sneen og Isen, Jorden mod- 
tager dens velgjørende Varme, og enhver Plante smiler og 
udfolder sig ved Synet af Gartner en n^). Konstitutionen eller, 
om man saa vil, Konstitutionsudkastet, der var blevet opslaaet 
paa Gadehjørnerne i Bukurescht, var imidlertid ogsaa her væ- 
senlig kun et hovedkulds gjort Plagiat af den franske Forfat- 
ning; unge, i Paris dannede Romæner, som der vare blevne 



') J. Héiiade Radulesco, Mémoires sur lliistoirA de la régKoeralion 
RfiumalDe. Paris. 1851. p. *2T}1. 

1'6* 



196 Ved Nedre-Donau. 

opdragne i de nyeste demokratiske Ideer, og som nylig vare 
blevne Vidner til en Seir af de Skarer, der i Løbet af nogle 
faa Timer gjorde Ende paa et Monarki, vilde ogsaa i Donau- 
fyrstendømmerne grundlægge den nye franske Stemmeret, 
hvorom Ingen der forhen havde havt Tanke. Heller ikke her 
skulde Staten mere bygges paa mindre Samfund, der gjen- 
sidig antoges at kunne sikkre hverandres Tarv og Ret, ogsaa 
her skulde den alene bestaae af Individer. Uagtet Boms- 
nernes ydre Forhold mere end noget andet Folks vare saa- 
danne, at man ved en Grundlovs Indførelse fremfor Alt maatte 
tage Hensyn til at sikkre og fremme den indre Enighed, havde 
de umodne Statsmænd dog næsten aldeles ikke villet tage Hensyn 
til Bojarerne, Alt skulde kun skee for »Folket«, det vil her sige 
for Bønderne og navnlig for de hoverigjørende eller saa- 
kaldte clacachi^ paa hvilke Revolutionen især vilde støtte sig, 
endskjønt disse dog kun havde Tanker for deres Stands- 
byrders Lettelse og endnu vare langt fra at kunne hæve sig 
til nogen Stræben for almindelige politiske Formaal. Deo 
store Mængde var endnu i politisk Henseende som et lille 
Barn, den trængte til en Omsorg, der baade kunde tage Hensyn 
til dens Fornødenheder og var i Stand til at overskue Forhol- 
dene ; som de Fødemidler, der gives et Barn, maae passe sig for 
dettes physiske Kræfter og først senere kunne blive mere substan- 
tielle, saaledes burde ogsaa de Institutioner, der her skulde gives 
Folket, have egnet sig for dettes aandellge Kræfter. De mislige 
Følger af Forhastelsen udebleve ikke heller her. Rusland behø- 
vede ikke at optræde ligefrem mod de samtidige, hede Drømme 
om Romæniens forestaaende Forherligelse, om en Forening af 
hele den romænske Befolkning inden for Grændserne af del 
gamle Daciim, men efter at man ved en ofFentlig Auto-da-fé 
i Bukurest havde brændt det organiske Reglement tillige med 



Ved Nedre- l>onau. 197 

den saakaldte Archontologie eller Guldbogen, hvori Bojarernes 
Navoe findes skrevne, fandt det Grund nok til Indblanding i 
disses Misfornøielse , for hvem den radikale Stemmeret var 
bleven eenstydig med Kommunismen, og hvoraf Enkelte næsten 
frygtede for i Hjemmet at kunne komme til at opleve lignende 
Scener som dem, hvorfor Galicien i Aaret 1846 havde været 
Skuepladsen. Keiser Nikolaus bevægede Porten til at lade 
Orner Pascha gaae over Donau mod Bukurescht og tog derpaa 
af Tyrkernes Voldsomheder Anledning til ogsaa at lade rus- 
siske Tropper, som han allerede i Forveien havde sendt 
ind i Moldau, under General LQders rykke ind i Valakkiet. 
£n ny Konvention blev fra tyrkisk og russisk Side indgaaet i 
Balta-Liman, en af Landsbyerne ved Bosporus, hvor Reschid 
Pascha, den daværende Storvizir, havde sin Sommerbolig, og 
undertegnet den 1ste Mai 1849 — paa en Tid, da Europa 
endnu havde Andet at tænke paa end Forholdene ved Nedre- 
Donau. Nye Hospodarer bleve udnævnte for begge Fyrsten- 
dømmerne, og derefter skulde Landenes repræsentative Forsara- 
tinger indtil videre være suspenderede ; baade i Bukuresct og i 
Jassy skulde en Revisionskommission træde sammen for først 
at bringe det organiske Reglement i bedre Overeensstemmelse 
med Tidens Krav. Ogsaa i Donaufyrstendømmerne var den 
nationale Retning bleven tilbagetrængt som et Offer for Radi- 
kalismens kortvarige Triumph; de fornemste Repræsentanter for 
L'nionsideen vare, hvor ringe Sammenhæng der endog i Virke- 
ligheden fandtes mellem den nationale Stræben og Demokra- 
tiets Tankegang, nu blevne landflygtige. 

Da Keiser Nikolaus i Aaret 1853 begyndte sin sidste Krig 
mod Tyrkiet, fandt de tvende, efter Konventionen i Balta- 
Liman udnævnte nye Hospodarer, Barbo Stirbey i Valakkiet 
og Gregory Ghika i Moldau, sig foranledigede til at forlade 



198 Ved Nedre-Donaa. 

Donaiifyrstendømmerne — der senere fra tyrkisk Side kim 
bleve bestyrede ved »Kaimakamern — for at begive sig 
til Wien. Og i det følgende Aar, dengang Russerne 
under Krigen med Vestmagterne, efter forgjæves at være 
gaaede over Donau og at have angrebet Silistria, røm- 
mede de paany occuperede Fyrstendømmer, for at Divi- 
sionerne Liprandi, Engelhart og Dannenberg fra Donau 
kunde naae til Krim og levere Slaget ved Inkerman, saa 
man de valakkiske Flygtninger allevegnefra ile til Konstanti- 
nopel med Tilbud til Sultanen om at ville danne en romænsk 
Hærafdeling, der kunde deeltage i Kampen mod Rusland. 
Men imidlertid var deres nye Fjende og den grundigste Mod- 
stander af enhver national Bevægelse ved Donau optraadt paa 
Skuepladsen. Østrig, der efter en med Porten indgaaet Traktat 
af l4de Juni 1854 havde ladet Feltmarschallieutenant , Grev 
Coronini rykke ind i Valakkiet og Moldan, og til hvis Stem- 
ning Vestmagterne paa denne Tid endnu beilede, fik PorteD 
til at sige Nei. Men førend de østrigske Tropper endnu 
havde besat Donaufyrstendømmerne, og førend Østrigs Mellem- 
komst havde ført Hospodarerne tilbage, havde Russerne 
ved deres Tilbagetog over Pruth fundet sig opfordrede til at 
afvæbne det af de valakkiske Regimenter, som havde Kvarteer 
i Buzeo, — vistnok en mærkelig Forskjel fra de forrige Krige 
mod Tyrkiet, i hvilke Russerne neppe betraadte Moldau og 
Valakkiet, førend de romænske «Pandureri» flokkede sig 
om deml 

V. 

Romænernes forandrede Forhold til Rusland er blevet 
ledsaget af eller forberedet ved en tilsvarende Forandring i 
Forholdet til dettes ældre Korbundsvenner i Syden. Herved 



Ved Nedre-Donau. 199 

sigtes dog ikke til Romænernes svage bulgariske Gjenboer, 
meo til Grækerne, der tidligere under Tyrkernes Navn længe 
vare de egentlige Herrer i Donaufyrstendøromerne. 

Det græske Herredømme i Donaufyrstendømmerne skrev 
sig fra Begyndelsen af det attende Aarhundrede. Porten 
havde ikke overholdt de Konventioner, hvorved Fyrstendøm- 
merne, under Tyrkernes store Udbredelse i det femtende og 
seitende Aarhundrede, tilsidst havde underkastet sig dets Over- 
Med'). Efter disse Konventioner havde Fyrstendømmernes 
Forpligtelse oprindelig kun bestaaet i Erlæggelsen af en ubc- 
tydelig Tribut som Tegn paa Portens Overhøihed; den blev 
eflerhaanden vilkaarligen forøget. Imod hine Overeenskomster 
reiste sig tyrkiske Fæstninger i begge Landene, Georgeo 
og Braila ved Donau, Bender og Choczim ved Dnlester; 
imod dem byggede Tyrkerne sig Huse i Fyrstendøm- 
merne; imod dem tiltoge de sig stedse mere, med Tilside- 
sættelse af Romænernes anerkjendte Ret til at vælge deres 
livsvarige Fyrster, selv at udnævne disse efter Sultanens Valg. 
Donaufyrstendømmeme kunde dog selv aldrig reent forglemme 
deres Uafhængighed i den foregaaende Tid, de mindedes sta- 
digen om de Dage, hvori Romænerne ved Siden af Magyarer 
og Polakker havde været Kristenhedens Forkæmpere imod 
islam, og da Slaget ved Poltava havde grundlagt Ruslands 
overe Magt i Europa og vendt Romænernes Blikke mod Norden^ 
indledede Fyrsterne i begge Landene, Konstantin Branco- 
vano i Valakkiet Og Demetrius Cantemir i Moldau, skjønt 
indbyrdes Fjender, Forbindelser med Peter Czar for at befries 
fra det tyrkiske Herredømme. Men Russernes Indfald i Donau- 



')J. ▼ Hammer. Gesehichte des osmannUchen Reiches Pest. 1827 
~ao. I, 224. II, 27. 382. IH. 49. 



200 ^^ Nedre-Donau. 

fyrstendømmerne mislykkedes, og da Peter Czar for at slippe 
bort fra den caudinske Stilling ved Pruth, hvori hans Hær 
truedes med Undergang, havde fundet sig i ved Fredsslutningen 
med Tyrkerne i Aaret 1711 at opgive Donaufyrstendømmemes 
Sag, fulgte Demetrius Cantemir ham med sin Gemalinde 
Kassandra og en Deel af Moldauerne, da han ved Stephanesti 
gik tilbage over Pruth. Peter Czar vægrede sig ogsaa i den 
følgende Tid standhaftig ved at udlevere Tyrkerne den mol- 
daulske Fyrste, der af Czaren modtog store Godser i 
Ukraine og som Historieskriver har vundet sig et euro- 
pæisk Navn^); af Efterkommerne af hans moldaiuiske Led- 
sagere, der nedsatte sig i Ukraine, rekrutteres det nuvæ- 
rende russiske Landseneerregiment Charkov, og endnu tale 
de deres Forfædres Sprog. Konstantin Brancovano undgilL 
derimod ikke senere at blive kaldet til Konstantinopel, hvor 
han kastedes i de syv Taarnes Fængsel for derefter tilligemed 
sine fire Sønner at halshugges for Sultan Achmed His 
Øine. De Henrettedes Hoveder bleve fæstede paa Spyd og 
ombaarne i Konstantinopel under Raabet: »Saaledes er For- 
ræderes Løn » ; Kroppene bleve kastede i Havet, men afkristne 
Fiskere bragte til en af Prindseøerne i Marmorahavet, det med 
' Grupper af Cypresser, Pinier og Terebinther smykkede, skjønoe 
Chalki, hvor de jordedes i et af Klostrene. Den valakkiske 
Fyrstes Sønnesøn, et lille Barn, havde under Rædselsscenen 
grædende og forfærdet klynget sig til Bedstefaderen og bedet 
om Naade; den tyrkiske Bostandschi-Baschi, der førte Befa- 
lingen ved Henrettelsen, løftede Drengen op mod Sultanen, 



M Histoire de l'Kmpire OUomane par S. A. S. Demetrius Cantemir. 
Traduite en Fran^ois par M. de Jonquiéres. Purrs. 1743- Tuine 
1-11. 4°. 



Ved Nedre-Donao. 201 

som skaanede hans Liv, og fra ham nedstamme de nuværende 
Brancovanoer i Donaufyrstendømmerne. 

Efter Frafaldet af Romænernes indfødte Fyrster saa 
Porten tvende Muligheder for sig, enten nu ogsaa at gjøre 
Donaulandene til tyrkiske Paschaliker eller for Fremtiden at 
beherske Fyrstendømmerne gjennem andre Rsgaer, der ved 
deres Fødsel vare fremmede for dem. Man troede at maatte 
gaae den sidste Vei, og i over hundrede Aar valgte Porten nu 
Romænernes Fyrster mellem hine græske, af deres Landsmænd 
OU gjerne selv fordømte, sidste Bærere af det gamle byzan- 
tinske -Hofs Traditioner, som efter deres Boliger i det saa- 
kaldte Fanar, det fornemste græske Kvarteer i Konstantinopel, 
havde faaet Navn af Fanarioteme. Naar i det forrige Aar- 
hundrede en Dreng saa Lyset i det konstantinopolitanske 
Fanar, kunde Jordmødrene hilse den Nyfødte med deres første 
og høieste Ønske om, at han »engang maatte blive Fyrste af 
Valakkiet«. Fyrstendømmernes Stilling blev desuden herefter 
ikke blot krænket derved, at Porten ved Udnævnelsen af Hospo- 
darerne, som disse fremmede Gjæster fortrinsviis bleve kaldte, 
fra nu af ikkun kaarede Mænd, som ikke vare Indfødte, 
men ogsaa yderligere derved, at Fyrstendømmerne i korte 
Mellemrum, hvert tredie Aar, ligesom paany bortauktio- 
neredes. Følgen blev, at disse nye græske Fyrster paa faa 
Undtagelser nær bleve et Slags fermiers- genér aux af den 
værste Art, der kun vare opfyldte af Tanken om paa Valak- 
iiets og Moldaus Bekostning snarest muligt at grunde deres 
egen Lykke tillige med de græske Landsmænds, der vare 
fulgte med dem fra Konstantinopel for som en RovfugiefloV 
at skyde ned paa Fyrstendømmernes Embeder. Det græske 
Sprog fik Herredømme ved lletterne, og for saa vidt der 
overhoved i Fyrstendømmerne kunde være Spørgsmaal om 



202 Ved Nedre- Donau. 

Noget, der kunde kaldes høiere Dnderviisning , blev denne 
givet paa Græsk'). At plukke Hønen uden at faae den til at 
skrige var Fanarioternes Mundheld og høieste Statsviisdom, 
og med stærke Farver skildre Romænernes Traditioner endnu 
den Blanding af tyrkisk og gammelt byzantinsk Væsen, af 
•Turkomani« og »Fanariotisme«, som Bukureschts og Jassys 
hospodariske Paladser i det forrige Aarhundrede kunde 
fremvise. Reiste Hospodaren sig for at gaae igjennem Hal- 
lerne, hvor ikke længer Krigere af nogen indfødt Hær, men 
kun albanesiske Leleknægte dannede Fyrsternes Livvagt, grebe 
nogle af Hoffolkene ham ved Armene og løftede ham op, saa 
at han neppe rørte ved Jorden med Spidsen af Fødderne, 
medens andre med Ærefrygt bare Slæbet af hans Kappe; saa- 
ledes bevægedes han fremad uden selv at behøve at bevæge 
en Muskel, man havde kunnet betragte ham som lammet, 
dersom ikke Fingrene dog til samme Tid havde rullet det 
endnu stedse for Konstantinopels Grækere ikke mindre end 
for Tyrkerne selv uundværlige Legetøi, Rosenkrandsen eller 
den saakaldte Thesbih. Ved Bordet serveredes Hospodaren 
alle Retterne skaarne i smaa Stykker, Mundskjenken vogtede 
paa det mindste Vink for at væde hans Læber, i en Kop, 
prydet med Diamanter, rakte man ham knælende Kaffen, og 
med skrigende Røst udraabtes fra Paladsets Vinduer, naar 
hans Hølhed derpaa behagede at tage sin Middagssøvn; 
Bukurest maatte holde Aanden, indtil Kirkernes talrige Klokker 
igjen anmeldte, at Hospodaren var vaagnet. Da en ny Lov 



') Roesler, Die griechlschen und turkischen BesUndtheile im Romåol* 
schen. Wien. 1865 Romænernes Historie blev du ogsaa skreTet paa 
Grssk: 'léro^ia r^ ndÅai Aaxiagf m. vvv TpavdiXfiavlag, Bla^ia^> 
xai MoXSaviag ttapd Atovvdiov ømnivov» 'Ev .Bwwy. 1818— ISW« 
Vol. I-III. 



Ved Nedre-DoDaa. 203 

havde bestemt, at Ægteskab mellem en indfødt Bojars Datter 
og en fanariotisk Græker gav Ægtemanden Titel og Naturali- 
sation som indfødt Bojar, fanariotiseredes ogsaa mange af 
Bojarslægterne , saa at Mændene gjerne bare Konstantinopels 
Dragter, og Kvinderne hyppig sminkede og malede sig, og i 
denne unaturlige Forfatning, hvorunder Romænemes Folk af 
yppige, af deres egne Landsmænd fordømte Repræsentanter 
for en fremmed, forvansket Nationalitet regjeredes i en tredie 
barbarisk Stammes Navn, finder det nationale Parti nu en 
Hovedrod ikke blot til hine fornemme Slægters, men ogsaa til 
Folkekarakterens almindeligere Nedværdigelse ved en letsindig 
Luius, en overdreven Nydelsessyge, en umandig Lyst til 
intriguer og andre orientalske Uvaner, der dog nu allerede 
for en Deel gik bort med den ældre Slægt. 

Da Grækernes Opstand i Åaret 1821 havde taget sin 
Begyndelse i Donaufyrstendømmerne, hvor Hetairien i sine 
Planer ogsaa havde indviet de sidste fanariotiske Hospodarer, 
Alexander Soutzos og Michael Soutzos — den samme, der 
endnu i Åaret 1854, trofast mod sin Ungdoms Haab, var 
Anfører for Hetairisterne i Athen og deriVa ledede den græske 
Bevægelse i Epirus — , kunde det endnu for saa mange Til- 
skuere i de Qernere europæiske Lande have Udseende af, at 
Donaufyrstendømmeme vare græske Lande, som jo ogsaa 
Hetairien oprindelig som Maalet for Opstanden tænkte sig en 
Stat af alle Tyrkiets kristne Folkeslag med Grækerne i Spid- 
sen. Men den ulykkelige Bojar Theodor (Tudoro) Viadi- 
mirescos samtidige Optræden, der lige saa vel var rettet 
imod Fanarioteme og de græske Gjæster, som imod Tyrkerne, 
var allerede en Protest til Fordeel for den romænske Nationa- 
nalitet og i den store indfødte Befolknings Interesse; Yladi- 
miresco, hvem de Fremmede have stemplet som en Forræder, 



204 Ved Nedre-Doiiau. 

bliver af Romænerne hædret som en Helt og Martyr, og med 
det fanariotiske Herredømmes Ophør er ogsaa Skinnet stedse 
mere svundet. Ved Overvindelsen af Opstanden i Moldau og 
Valakkiet synes Janitscharerne , der allerede havde antændt 
Jassy og Bukurescht, vel paany at have tænkt sig disse Landes 
Fremtid som tyrkiske Paschaliker, men i det nittende Aar- 
hundrede var dette dog en endnu større Umulighed end i det 
forrige. Sultan Mahmud II troede sig nødt til atter at sætte 
Indfødte til Hospodarer over Fyrstendømmerne, i Moldau Stor- 
bojaren Joviano Sturdza, i Valakkiet Storbojaren Gregory Gbika, 
og med disse Fyrsters Regjering frembryder, endnu førend 
Antipathierne mod Rusland, den aabenbare Opposition mod 
det græske Væsen. 

Det blev saaledes deres første Opgave at søge at tilbage- 
bringe Donaufyrstendømmerne en Deel af de Eiendomme, som 
Fanarioterne havde berøvet dem. Ved disses Ankomst i Be- 
gyndelsen af det attende Aarhundrede havde de forefundet en 
talrig Mængde af de indfødte Fyrster og Bojarer stiftede Klo- 
stre, hvis store Jordeiendomme vare blevne givne dem, imod 
at de skulde anvende en Deel af Indtægten til almeennyttige 
Foretagender eller Kjærlighedsgjerninger, saasom til at grunde 
Skoler eller Hospitaler, til at ernære et vist Antal fattige 
Familier i Landet, til aarligen at udstyre et Antal forældreløse 
Døttre og saa fremdeles. De fanariotiske Fyrster forstode at 
lade en stor Deel af de oprindelige Fundaiser forsvinde og 
erstattede dem ved saakaldte Chrysobuller, der gik ud paa at 
»hellige« (romænsk inchinare, det latinske inclinare\ en Deel 
af Landets Klostre til den hellige Gravs, Bjerget Sinai's eller 
Bjerget Athos's græske Munkesamfund. Antallet af disse saa- 
ledes helligede Klostre beløber sig til 59 for Valakkiets Ved- 
kommende og til 43 for Moldaus. 1 Principet var denno 



Ved Nedre- Donau. 205 

Helligelse, som Navnet antyder, kun en simpel Hylding af den 
græske Stammes Supremati over den indfødte, men den for- 
anledigede de romænske Klostre til af deres aarlige Overskud 
at 8kikke en større eller mindre Gave til Jerusalem, Sinui eller 
Åthos. Og efter at de græske Munkesarofund af de fanario- 
tiske Hospodarer ogsaa havde opnaaet i Fyrstendømmerne at 
maatte holde »Higoumener«, der som deres Repræsentanter 
skulde veilede og styre Donaulandenes • helligede« Klostre, 
udartede Hyldingen snart til Trældom, til en fuldkommen Eien- 
dom til Fordeel for Grækerne. Efler at derimod Regjeringen 
over Valakkiet og Moldau var bleven gjengiven til Fyrster, der 
vare fødte i Landene, gik Porten, for ogsaa saaledes at revse 
Fanarioterne , i Aaret 1822 gjerne ind paa ved et Firman at 
fratage de græske Abbeder deres Usurpationer og tilbagegive 
Klostrene og deres Godser til de lovlige Eiere, men da Rus- 
serne, Fanarioternes Beskyttere og Venner, under Keiser 
Nikolaus^s første Krig mod Tyrkiet i Aaret 1828 havde besat 
Fyrstendømmerne, førte de atter de græske Munke med sig, 
satte dem paany i Besiddelse af Klostrene og lode denne nye 
Begunstigelse af de græske Mnnkesamfund bekræfte ved det 
organiske Reglement. Konstitutionen i Aaret 1848 dekrete- 
rede anden Gang de græske Higoumeners Fordrivelse og Klo- 
strenes Gjengivelse til den nationale KIcrus, men med den 
provisoriske Regjerings Fald vendte ogsaa i denne Henseende 
Tingene anden Gang tilbage til deres forhenværende Skikkelse. 
£d Trediedeel af Grundeiendommene i Fyrstendømmerne til- 
herer paa denne Maade endnu Fremmede, og den samlede 
Tribut, som Valakkiet og Moldau i Forening aarligen betale 
til de uden for Landene liggende græske Klostre, overskrider 
el Beløb af tre Millioner Ridsdaler. Dette hører til de meest 



206 Ved Nedre-Donau. 

kildne Punkter ved Spørgsmaalet om Fyrstendømmernes Reor- 
ganisation. 

Naar Fanarioternes Fald og Tab af Fyrstendømmerne 
endnu ikke førte til nogen definitiv Afskaffelse af den urime- 
lige Tribut til de fremmede græske Klostre M, var det derimod 
med de indfødte Fyrsters Fornyelse i Valakkiet og Moldau 
snart forbi med det græske Sprogs Herredømme. Lov- og 
Retssproget, der indtil Hetairisternes Opstand havde været 
græsk, blev nu ikke længer forskjelligt fra Modersmaalet, og 
denne Følge af den fanariotiske Tids Ophør forplantede sig 
endog til Bessarabien, der under det fremmede Scepter holdt 
fast ved sin Nationalitet, for saa vidt nemlig den russiske 
Lovsamling siden Aaret 1823 her i Kisinev (Kisinovum) 
ogsaa er bleven trykt i det romænske Sprog. De første indfødte 
Hospodarer begunstigede derhos ikke blot atter detromænsie 
MoJersmaal, men ligesom den Kyndighed i det Franske, som 
man kan finde hos en Deel af de nuværende Tyrker, skriver 
sig fra den græske Opstand, der, i Stedet for at de tidligere 
kun som stumme Tilskuere havde overladt Underhandlingerne 
med Udlandet til de græske Dragomaner, henviste dem Ul 
deres egne Kræfter, saaledes begyndte man ligeledes nu i 
Donaufyrstendømmerne at lade det fremmede Sprogs Rolle ved 
Underviisningen gaae over til det franske, der derpaa i Tids- 
rummet efter Aaret 1830, som oven for erindret, stedse mere 
og mere forøgede sin Betydning. Man finder her et nyt Vid- 
nesbyrd for, at det som oftest kun er et Selvbedrag, naar man 
vil undskylde den overdrevne Vægt, som man ved Underviis- 



' ) Detto skete først, efter at de forenede Fyrstendømmers Repræfleotanter 
ved rn eeoslemmig Volering den 25de December 1863 opbarede 
KioBtervæsenet. 



Ved Nedre-Donau. 207 

DJDgen har tillagt et eller andet fremmed Sprog, med dettes 
formeentligen eiendommelige Værd i grammatikalsk Hense- 
ende, i Stedet for ligefrem at anerkjende, at det ene frem- 
mede Sprogs eensidige Begunstigelse fremfor de andre er 
(len naturlige Følge af Eftergivenhed mod andre Hensyn. 
Inder Nationalfølelsens nyere Udvikllug i Donaufyrstendøm- 
nieroe have endog de fornemste af de derværende græske 
Familier, som Maurokordatoerne , Maurojenerne, Morusierne, 
Vpsilantierne , Ghikaeme, villigen ladet sig romænisere, og 
i^elv betegne de sig nu gjerne som Romæner. Endnu bestaaer 
dog mellem Grækerne og Folket i Donaufyrstendømmerne en 
•"^tor Mængde Familieforbindelser, og det er ikke blot en Følge 
af den i det sydøstlige Europa temmelig udbredte, i Vesten især 
af Cyprien Robert repræsenterede Tanke om, at Tyrkiet kunde 
omskabes i Form af en Foederation mellem den græske Kirkes 
forskjellige Folkeslag^), men ikke mindre en Levning fra den 
ældre Tids Forhold, at græske Reisende, der have »besøgt 
Europa* , endnu gjerne pleie at lægge Veien over Donau- 
fyrstendømmerne , naar de vende tilbage til Hjemmet. For 
gunstige Forhold, hvorunder jeg senere kom til at stifte Be- 
kjendtskab med det nyere Athen, kan jeg især takke et hel- 
digt Sammentræf med en paa Grund af saadanne Slægtskabs- 
baand ad denne Omvei tilbagevendende Græker fra Kongeriget, 
et tidligere Medlem af Ministeriet Maurokordato, Professor 
ved Universitetet i Athen, Perikles Argyropoulo, der hos 
ftomænerne især havde Navn som Forfatter af en i Aaret 1852 
udgiven Biographi af Alexander Maurokordato*). Denne Stifter 



') Cyprien Robert, Les Slaves de la Torqule. Paris. 1844. I, 19-30. 

II, 39«, 414 
') Perikles Argvropouio var fedt i Konstantinopel i Aaret 1809 og liøde 

i Athen den 28 Decemiier 18G0. 



208 Ved Nedre- Donaa. 

iif en berømt Slægt havde været en blandt de af Fanars Græ- 
kere, der i den anden Halvdeel af det syttende Aarhundrede 
især grundlagde Fanarioternes Anseelse hos Porten. Han har 
efterladt Skrifter i næsten alle videnskabelige Retninger, en 
Afhandling om Blodets Cirkulation, den paa hiin Tid nye 
Opdagelse, som endnu bestredes i Europa, en Jødernes 
Historie og en Samling Breve med Oplysninger Dm Sam- 
tidens politiske Forhold; thi som Diplomat havde han ogsaa 
deeltaget i alle sin Tids vigtigste Forhandlinger, han var Sjælen 
i Fredsunderhandlingerne i Carlovitz og redigerede fra den 
tyrkiske Side Traktaten, hvorfor han blandt andre Hæders- 
beviisninger af Keiser Leopold I til Foræring modtog Sam- 
lingen af Historiæ Byzantinæ Scriptores. Hans Sønner 
Nikolaos og Joannes Maurokordato bleve de første fanariotiske 
Hospodarer i Yalakkiet. 



VI. 

I nogle Indbydelsesord til de Forelæsninger over den 
fædrelandske Historie, som Cogalniceano i Aaret 1844 vilde 
holde ved Michaels-Akademiet i Jassy, udtrykte han sig saa- 
ledes: «Naar Grækerne først hjemfaldt til det makedoniske og 
senere til det romerske Aag, skete det kun , fordi de vilde være 
Thebanere, Atheniensere, Spartanere og ikke HeUenere; paa 
samme Maade feilede vore Forfædre, der vilde være Ardealiere, 
Banatiere, Munteniere, Moldauere og ikke Romænere ^ ). Kun sjel- 



') Til Foi klaring arden her af Cogalniceano bragte Betegnelse Ardealiere 
(Ardealieni) anmærkes, at Ardealu lios Romæuerne er d ældre Navn 
Tor Trunssiivaiiien. Mau liar pieici nt udlede Navnet af deal, der I"* 
tyder el Bjerg, en lløi. roen Ikke hlot efter Roealer (DIc Anfånge des 



Ved Nedre-Donaa. 209 

dent have de betragtet sig som en eneste Nation; derfor maae vi i 
deres Uenighed see en Kilde til al den indtrufne Ulykke, hvis 
Følger endnu ere følelige i vort Land. Jeg betragter som mit 
Fædreland hele det Omraade, hvori det romænske Sprog bliver 
talt, og som fædrelandsk Historie Historien af det hele Moldau, 
som det var førend dets Udstykkelse, Mnnteniernes og vore 
transsilvaniske Brødres. Denne Historie er det, som skal 
være Gjenstand for mit Foredrag; idet jeg, som det forstaaer 
sig af sig selv, vil dvæle længst ved de moldauske Begiven- 
heder, vil jeg ikke forbigaae de mærkværdige Bedrifter i de 
øvrige Dele af Dacien og i Særdeleshed hos de munteniske 
Romæner, der ved Religion, Blod, Sprog og Love ere vore 
Brødre«. 

Disse Ord ere et Udtryk af de Stemninger, der vandt 
Udbredelse og Indflydelse i Tidsrummet fra Åaret 1830 til 
1848, og som dengang lode den opvoxende Slægt, der endnu 
havde Ungdommens Modtagelighed for høimodigere Ideer, 
drømme om en tilkommende Forening i eet Rige af alle Ro- 
mænerne fra Dniester til Theisz, fra Grændsen af Galicien 
til Bredderne af Donau, omfattende Bessarabien, Moldau, 
Valakkiet, Transsilvanien , Banatet Temesvår og Bukovina. 
Men uagtet et saadant Rige vistnok ogsaa bedre end Donau- 
fyrstendømmerne alene kunde undvære det kollektive Protek- 
torat, hvis Misligheder kun ere lidet mindre end det enkeltes, 
Qagtet kun det vilde svare til hiint naturlige Forhold, der 
trods Aarhundredcrs Skilsmisse endnu lader Bønderne i alle 



walachischen Furstenthiims. Wien. 1807. S. 31), men ogsaa Ifølge 
Haedeo (Istoria critica a Romånilorii. Volumulu 1 — Bucurpsci. 
1875. 4**. — , p. 60.), er Ardeala ikke noget oprindelig romænsk Ord, 
men stammer fra det magyariske Navn for Transsilvanien: Erdély, 
Skovlandet, af Erdo, en Skov. 

U 



210 Ved Nedre-Donau. 

hine Lande hilse hverandre som en Broder, som fraie Roman, 
og uagtet Romænerne virkelig kom til at opleve det Særsyn, 
at Rusland selv maatte tilbagegive dem en Deel af sin bessarabi- 
ske Erobring, idet nemlig den 21de Artikel af Pariserfreden 
herom bestemte, at »det af Rusland afstaaede Territorium skal 
føies til Fyrstendømmet Moldau«, have dog den følgende Tids 
Trængsler tilstrækkelig mindet Valakkerne om i alt Fald fore- 
løbigen at nedstemme deres Tragten > ). Paa den anden Side 
har man saa meget stærkere holdt fast ved Tanken om Mol- 
daus og Valakkiets Forening, og de meest Skarpsynede blandt 
Valakkerne, der i Efteraaret 1857 ikke nærede den Tillidsfuldhed, 
hvormed man endnu dengang i Konstantinopel kunde høre 
Medlemmer af den franske Legation forsikkre: „Pourtant, 
Vunion se fera, car a Paris on la vetit" , omtalte kun raed 
Sorg, ja næsten med Fortvivlelse den mulige Stranding ogsaa 
af dette Haab. Jeg har ikke kunnet glemme, hvor gri- 
bende en af disse Romænere udviklede, hvorledes man i Vesten 
aldrig synes at kunne lære, hvad det vil sige at skulle paa 



' ) Al den ikke reent er bleven opgiven , har man senere ved fonkjeUige 
Leiligheder baade fra tydsk og magyarisk Side troet at kunne (Tem- 
hæve. Saaledes meddeelte et af Bilagene Ul Augsburger Allgemeio^ 
Zcitung for Aaret 1869 (Nr .57, S. 874—875) som et saadant Tidem 
Tegn følgende: •Ungarische Blåtter berlchten von der Einfuhrun; 
neuer SchulaUasse in den ramåoischen Schnlen, die ein vollitiodigcs 
grossrumånisches Reich mit den Proviofen Donaufurstentbumer, Bes- 
aarabieo, Bukowlna, Slebenburgen, Marmaroaulu, Crlaiana und Timisiana 
fertig construirt haben. Der groasere AUaa iat nach Ausweiu dtt 
Tilelblåttes auf Anordn ung Carl /, •Beherrscher aller (?) Roinåoen» 
(domnu lut RomdnUoru) heransgegebep und anm Gebraucb fur die 
rumåniacben Schulen eingerichtet>> Nu har ogsaa General Klapka i 
sin Tale paa Folkeforsamlingen i Presburg den 12te August 1877 
klaget over, at t Romænerne drømme desto værre endnu Ul deres egeo 
og vor Skade om et Dako-Romænieni (Allgemeine Zeitung for Aarci 
1877. Nr. 228, S. 3430 ). 



Ved Nedre-Donau. 211 

den hidtilværende Maade vedblive at være et Slags tyrkisk 
Undersaat, især for den, der var Fader og ønskede at give sine 
Børn en occidentalsk Opdragelse, eller hvor bittert han be- 
klagede sig over, at den ene kristne Slægt efter den anden 
DU i Aarhundreder var stegen i Graven i Tyrkiet under For- 
TeDtning om den Frelse fra Europa, der hver Gang udeblev. 
Denne Uvished var Fyrstendømmernes stadige Lidelse; urolige 
for Fremtiden ere de det saa meget mere , som de vide , at 
denne Fremtid ikke beroer paa deres Ønsker eller deres An- 
strengelser. 

Forholdet til Porten vilde Romænérne have tilbageført til, 
hvad det oprindelig var efter de med Sultanerne i det fem- 
tende og sextende Aarhundrede indgaaede Konventioner. 
Disse Konventioner anerkjendte Portens Protektorat mod ydre 
Fjender og forpligtede Fyrstendømmerne til derfor at erlægge 
en Tribut, medens de garanterede Bojaremes Privilegier, 
Fyrstendømmernes Autonomi og Retten til selv at kaare Fyr- 
sterne. De anerkjende ikke Portens Herredømme, men kun 
dens Overhøihed over Fyrstendømmerne, eller, for her at 
gjentage de i disse Aar saa ofte nævnte folkeretlige Be- 
tegnelser, de indrømme ikke la souveraineté^ men kun la 
suzeralneté de la Porte. Ikke heller ansees en saadan Ord- 
ning for stridende mod den dalende tyrkiske Magts virkelige 
Tarv. Den eneste sande Fordeel, som Porten hidtil har 
liraget af Fyrstendømmerne, var nemlig væsenligen kun disses 
tidredelse af den Tribut, som man endnu ikke vægrer sig for, 
naar denne Ydelse kun bliver reguleret paa en for Nationen 
passende Maade, og om den intermediære Stat, der vilde 
dannes ved en Forening af Valakkiet og Moldau, gjør man 
Kiældende, at den vilde blive for lille til at kunne være farlig 
for Tyrkernes Magt, men dog stor nok til at forhindre den umid- 

14* 



212 Ved Nedre-Oonaa. 

delbare Berøring med deres farligste Fjender og saaledes i Vir- 
keligheden maaskee blive et fremtidigt Middel til at fremme hlin 
politiske Ligevægt, der hidtil kun var en Fiktion 1 Earopa. 
Unionen antoges ikke heller at ville kunne komme i Strid med 
den Art af Magt, den tyrkiske Regjering dog aabenbart nok 
alene har nogen Udsigt til endnu virkeligen at kunne hævde, 
naar en ny Fælledsthrone , der skulde forene Moldau og 
Valakkiet,. ligesom Ægyptens blev gjort arvelig til Fordeel 
for en ny fyrstelig Slægt. Man har her, oplyst af Erfaring, 
for længe siden lært at indsee , hvad det vil sige idelig at 
faae smaa Sættekonger beskikkede til at regjere over sig, og 
baade i Ønsket om en Forening af Donaufyrstendømmeme og 
i Ønsket om den nye Fælledsthrones Arveliggjørelse have alle 
de Valakker, med hvem jeg noget Sted er kommen i Berøring, 
været enige. I disse Henseender fandtes ingen Forskjel mel- 
lem Valakkerne i indskrænket Forstand og Moldaueme» ingen 
Forskjel mellem det yngre, nationale Parti og de Ældre, hvis 
politiske Stemninger i andre Henseender, deriblandt da ogsaa 
med Hensyn til Rusland, neppe lige saa hurtig have fulgt 
Skridt med Tiden ^). 



*) Naar uDdtages, at Romænernes Øoske om en fælleds Fyrste af A 
europæisk Fyrstehuus endnu ikke blev opfyldt, bleve Forholdene ellers 
ved den i Pariserfredsn bebudede Konvention ordnede i den af dem 
Ulsigtede Retning. Konventionen, der af de vedkommende Magien 
Fuldmægtige blev undertegnet 1 Paris den 19de August la^, fastsatte 
Moldaus Tribut til Porten til halvanden og Valakkiets Ul halvtredie 
Million Plastre og bestemte, at Donaufyrstendemmerne , der berefler 
skulde nævnes som > Moldaus og Valakkiets forenede Fyrstendømmer«, 
skulde have baade en fælleds i C en tral kommission* I Fokschani — 
af hvis sexten Medlemmer de otte skulde være Moldauere og de otte 
Valakker, og som skulde udarbeide fælleds Love »af almindelig 
Interesse for begge Fyrstendømmer« — og en fælleds Hølesteret. der 
ligeledes skulde have sit Sæde i Fokschani. 



Ved Nedre-Donau. 213 

Moldauerne ftilgte Donau lige indtil Endestationen for 
Floddampskibene, Staden Galatz, hvis Navn af Romænerne 
bliver skrevet Galatzi, og som svarer til det gamle græske 
Navn Kallatia paa den samme Maade, hvorpaa Dardanellernes 
Gallipoli nu svarer til det gamle Kallipolis. De fleste af Va- 
lakkeme foriode allerede Floden ved Staden Georgeo eller 
Giurgevo, hvorfra man kun har sex Mile til Bukurescht. Georgeo 
nr ligesom Turnu og Braila tidligere en tyrkisk Fæstning, 
som først sløifedes, da Freden i Adrianopel saaledes havde 
fastsat Donau som en Grændse, at de tyrkiske Byer paa den 
venstre Flodbred skulde tilbagegives Valakkiet^ og at ingen 
Mahammedanere længer maatte være bosatte i Donaufyrsten- 
dømmerne, men, hvis de besad Grundeiendomme der, inden 
atten Maaneder skulde sælge dem til Indfødte. Staden, som 
nyere geographiske Kaart og Ordbøger kun med en uheldig For- 
bedring pleie at anføre som Dschurdscho eller Djurdjevo, efterdi 
Navnet kommer af en Kirke, helliget Romænernes Skytshelgen 
St, Georgeo, ligger i nogen Afstand fra Donau. Tæt ved An- 
løbsstedet holdt ved Siden af den Ekvipage og den Rytter- 
fiskorte, der flux atter bortførte Sir Henry som en Sonve- 
ræn, en Mængde, med et Slags teltagtige Omhæng forsynede 
Vogne, der vare forspændte med et heelt usædvanligt Antal 
Heste. Om den Reisendes Vogn ogsaa er nok saa let, 
bliver der i Moldau dog ikke forspændt mindre end fire IJeste, 
og i Valakkiet ikke under sex; er Vognen noget tungere, 
forspændes tolv og, naar Veien er slet, sexten Heste, for en 
Landauer endog fra sexten indtil to og tredive. Men saa 
hurtig man end kan kjøre med denne Postbefordring eller 
saakaldte Camza, saa megen Tid taber man dog ofte, ikke 
blot fordi Hjulene, der ofte snarere kunne kaldes polygoniske 
end runde og undertiden kun ved Farten hænge fast ved 



214 ^®^ Nedre-Oonan. 

Axlen, løbe af, men ogsaa derved, at Seleteiet, der er meget 
slet, rives itu; Hestene faae nemlig kun en Slynge af en 
Strikke overkors om Halsen; deri befæstes Selerne, og paa 
denne Maade spændes den ene Hest foran den anden. Denne 
eiendommeiige Befordring gav Leilighed til at bemærke, at 
man kan være en Ven baade af Unionen og den arvelige 
Throne og dog endnu tilbøre de russisksindede eller ældre 
Valakker. £n af Valakkerne blev nemlig kjendelig undselig 
over det umaadelig anarkiske Skuespil, hvori Vogne og Heste 
her kappedes med Menneskene, med Kjøresvendene og Be- 
tjentene ved det valakkiske Toldvæsen, og han gav sin Fø- 
lelse Luft for de af Vestlændeme, der nu ogsaa vare i Færd 
med at benytte en Caruza til en Udfilug ttil Bukurescht eller paa 
Flodbredden betragtede det eiendommeiige Ejøretøi. Han 
pegede over Donau til den lige over for liggende Fæstning 
Rustschuk, udbrydende: ;,J?^ d^ah nous vient tout ce désardre'^ 
Mais, du gouvemement de ces maudits Tures, que nous avons 
la has*^. Vi vidste kun at minde den Bortdragende om William 
Pitts Valgsprog: „Magni ammi est semper sperare". Han 
steg op i den ventende Vogn, trykkede Haanden til Afsked og 
foer bort i Galop med Afskedshilsenen: „Nicolas sera un 
jour répuié saint". 

Fra Georgeo, men endnu mere fra Rassova, hvor den 
Valakkiet omfavnende Strøm i rask Vending bøier sig nordlig, 
har den bulgariske Side Intet at gjøre sig til af i Modsætning 
til den valakkiske. Løvtræerne, der hidtil udgjorde Landskabs- 
forskjellen, forsvinde tilsidst ogsaa aldeles paa Flodens bul- 
gariske Bredder, og Farten gik kun forbi de nøgne Marker, 
hvor Solen regjerede som absolut Hersker. Det monotone 
Skue maa tilsidst ogsaa paa den Livsgladeste virke nedstem- 
mende, og det forholder sig upaatvivleligt saa, at naar nogen 



Ved Nedre-Donaa. 215 

vidtfarende Vandrer, der ogsaa gjæstede disse Egne, skulde 
anføre, hvilket Sted der havde givet ham det sørgmodigste 
Indtpyk, havde efterladt den største Nedslagenhed i Sindet, 
maatte han ubetinget først nævne det saakaldte Dobrudscha 
ved Nedre-Donau. Saa vidt Øiet naaer, opdager det intet Træ, 
og slapt opløser sig nu, som om den var bleven gammel og 
trst efter sit lange Løb, Strømmen selv for jævnt og stille 
at glide frem imellem de neppe over Vandspeilet stigende, 
med Rør og Siv heelt bevoxede, sørgelige Slamøer. Jeg be- 
høvede ikke en Forsikkring af en her bosat Englænder for at 
vsre overtydet om, at det maa være etjammerligt Liv at skulle 
have Hjemstavn i disse Egne, og Stuelærde ere vistnok de 
Eneste, der have kunnet tillægge Tristia'a Sanger Umandighed, 
fordi han foretrak Italiens Skjønhed og Livet i den gamle 
Verdens Hovedstad og ved Cæsar Augustus's Hof for Elen- 
digheden ved Donaumundingerne. Hans klagende Vers give, 
især da ved Havet ogsaa Donaus grønne Siv ere borte, en 
geographisk Skildring af den saa trøstesløse Eensomhed >). 
Sex Mile Øst for Rassova, ved den pontiske Kyst, som man 
passerer mellem Sulinamundingen og Varna — de gamle 
Milesieres Koloni Odessos — , ligger Byen Kustendsche, der, 
som Constanz ved Bodensøen eller Couiance i Normandiet 
bevare Constantius Chlorus's Minde, her er en tyrkisk Korrup- 
tion af Navnet Constantiana , og at dette kun var det nyere 
Navn for Tomi, Ovids Forviisningssted, blev nyligen hævet 
til Vished. Ligesom i Oldtiden syv Stæder gjorde hinan- 
den den Ære stridig at have været Homers Fødested, saaledes 
have nyere Lærde tildeelt syv forskjellige Byer den Ære at 



M Adsplceres nudos sine fronde, sine arbore, campos, 

Heu ioca felici non adennda viro. 

Ovid. TrisUaxn lib. Hl, eleg. 9, t. 75—76. 



216 "^ed Nedre-Donaa. 

have været Ovids Gravsted, og endnu i Slutningen af det 
forrige Aarhundrede troede Keiserinde Katharina II at kunne 
opkalde den Fæstning (Ovidiopol), som hun lod opføre ved 
Dniesterflodens iMunding, efter Digterens Navn i Betragtning 
af en Indsø i Nærheden — beliggende 1 den Deel af Bes- 
sarabien, der nyligen blev tilbagegiven Moldau — , som Romæ- 
nernes Traditioner nemlig fra ældre Tid have pieiet at be- 
tegne som Ovids (Lacul Omdtdui). Men i de sidste Decen- 
nier, i hvilke den osmaniske Magts Forfald gjentagne 
Gange har bragt fremmede Krigsskarer, som Fjender eller 
Venner, til at dvæle længere i disse Egne, bieve ogsaa Old- 
tidens Ruiner paa denne Kyststrækning gjorte til Gjenstand 
for større Opmærksomhed, og man fandt da ved Kustendsche 
adskillige Indskrifter, hvoraf nogle netop bare Navnet Tami^)\ 
en af dem, til Ære fof Marcus Aurelius Verus, blev indskibet 
og bragt til Marseille for senere at føres til Paris og opstilles 
i Louvre's Museum. Medens den nuværende By kun bestaaer 
af et halvt hundrede elendige Huse omkring et Par Vindmøller, 
frembyder Kustendsche overhoved et sandt Museum i fri Luft, og 
den store Mængde af antike Monumenter vidner her om den 
Vigtighed y Romerne tillagde denne Koloni som det østlige 
Udgangspunkt for de i deres Levninger endnu synlige, indtil 
det nuværende Cernavoda ved Donau niende Befæstnings- 
linier, der skulde sikkre Donaudeltaet mod Anfald af Barba- 
rerne i Norden. 



)'0 otxog rax' iv Tousi vavxX^pov. Mercklln, Inschriften aus Moesieo, 
i Archåologische Zeilung, herausgegeben von E. Gerhard. Achter 
Jahrgaog (Berlin. 1850.), S. 140. Senat. PopfUusque TomikinoruvL 
InscripUoDum LaUnarum aelectarum amplisslma CoUecUo. EdOrellliu 
éc Herien. Turlci. Ib28~1856. fol. Ul, 41. 



Ved Nedre-Donaa. 217 

Ved de ikke langt fra hinanden liggende, om Orientens 
og Occidentens Berøring erindrende og 1 det Hele taget endnu 
elendigt udseende Stæder Braila og Galatz, der fortjene Navnet 
af »Europas Eornladern, kunde det synes, som om Flodfarten 
skulde ende. Braila er nemlig Yalakkiets egentlige Havn, 
som Galatz er Moldaus, og ved disse Søsterstæder, Nedre- 
donaus Altona og Hamburg, mellem hvilke Floden Sereth ud- 
mander i Donau, kan man allerede møde Skibe i Mængde 
Doder de forskjellige Nationers Flag, i saadan Mængde, at 
man angav Antallet af de hertil alene i Aaret 1854 ankomne 
Skibe til 4,500. Men endnu gisper man dog forgjæves efter 
Oavet, endnu er man langt inde i Landet, og Seiladsen, der 
fra Galatz overtages af de paa det sorte Hav eller Marea-negra 
gaaende, dybere stikkende Dampskibe, bliver endog for saa 
vidl endnu utrøsteligere, som ogsaa disse ofte nødes til at 
lade Ankeret falde i det lave, vanskelige Farvand gjennem Donau- 
deltaet. Dette begynder neden for den tyrkiske By Isaktschi. 
Af de Arme, hvori Donau deler sig, afsætter den først den 
nordligste, som ved Flækken Eilia, hvorefter den har Navn af 
Kiliamundingen , opløst i flere mindre Arme falder ud i dc^t 
sorte Hav; ved Tultscha afsætter Floden sin sydlige Arm eller 
den saakaldte St. Georgsmunding, og mellem begge den efter 
Byen Sulina opkaldte Sulinamunding. 

Sulinamundingen — eller la gura Stdinaleij som den 
kaldes af Romænerne, der ogsaa boe i Dobrudscha, og som 
sige gura i Stedet for det latinske gtda — er den store 
Flods hidtil eneste seiibare og efterhaanden sig udbre- 
dende Munding, men volder, som bekjendt. Skibsfarten 
overordentlig Vanskelighed. Hindringen fremkaldes derved, 
at Flodsengens Udvidelse og Modstanden af Havvandet svække 
Strømningens Kraft og her lade Floden afsætte meget 



218 ^®d Nedre-Donau. 

Dynd. Seer man de mange Master af sunkne Skibe, der her 
rage frem over Vandspeilet, skulde man snarere troe, at man 
befandt sig ved Kysterne af Vesterhavet, end at man nær- 
mede sig det »gjæstevenligev Pontus. Da Kysten her er al- 
deles flad, fattes der Skibene ude i Havet et ophøiet Mærke, 
hvorefter de kunne bestemme deres Retning ; de eneste nogen- 
lunde høie Punkter afgives her af de tidligere for Anker 
gaaede Skibe eller af de smaa, lave Huse i den lille By 
Sulina. Dertil kommer, at Farvandet, der betegnes ved et Far 
Tønder, som i Midten af December Maaned blive borttagne 
og efter Drivisens Ophør paa Donau atter udlægges, gjerne 
pleier at forandre sig, og at det kun er en Øst - Sydøstvind, 
som kan drive Skibene ind. Som en Følge heraf kan man 
paa begge Sider af Sulinamundingen see en Mængde Skibe 
i lange Rækker, liggende som i en Havn og ventende paa det 
gunstige Øieblik for at passere Sandbankerne. De miodre 
Skibe kunne dog, naar Vinden er dem imod, lade sig trække; 
de Skibe, der ere over en vis Størrelse, kunne derimod over- 
hoved ikke tænke paa at seile op ad Floden, men maae Jade 
det beroe ved at losse eller lade ved Hjælp af de paa saa- 
dannes Omladninger beregnede Lægtere, et Slags smaa Kut- 
tere, hvoraf Byen Sulina tæller flere hundrede. Opkommer 
der haardt Veir under Losningen eller Ladningen, maae disse 
ophøre, og de store Skibe søge rum Sø. For at undgaae de 
hyppige Vanskeligheder ved Farten igjennem Sulinamundiogeo 
er det, at mange Reisende i den nyere Tid have foretrukket 
at forlade Flodskibene ved ('ernavoda og over Land at reisc 
til Kustendsche for først der at indskibe sig paa det sorte 
Hav, og da der paa denne Vel findes flere Indsøer, er man 
endog i sin Tid fremkommen med Forslag om at grave en 
Kanal fra Cernavoda til Kustendsche, hvorved Sulinamundingen 



Ved Nedre-Donau. 219 

skulde miste sin hele Betydning^). Da de vedkommende 
Regjeringer, den russiske og den tyrkiske, Intet foretogc sig 
til Seiladsens Forbedring, dannede, der sig ogsaa allerede for 
nogle Aar siden i Donaufyrstendømmerne et Aktieselskab, der 
ved Hjælp af en Dampmuddermaskine paatænkte at ville for- 
bedre Farvandet over Sandbankerne, der nu som oftest kun 
bolder otte Fod, til en Dybde af femten Fod. Renterne af 
Kapitalen og Omkostningerne skulde indvindes ved en fast 
ifgift, lagt paa alle de Sulinamundingen passerende, over otte 
Fod stikkende Skibe, der antoges gjerne at ville foretrække en 
saadan Afgift for den vilkaarlige Maade, hvorpaa Lægternes 
Eiere hidtil pleiede at lade sig betale ; de Skibe, der ikke stak 
dybere end Mundingens hidtilværende Dybde, skulde være frie 
for enhver Afgift. Men ogsaa denne Plan kunde ikke opnaae 
at udføres, og ved Stormene, der paa det sorte Hav ikke høre 
til Sjeldenhederne, svæver ethvert Skib, der vil løbe ind i 
Donau, endnu i Fare for at gaae under'). Der fattes blandt 



^) Det er paa deUe Strøg, hvor franske Ingeniører allerede under Krim- 
krigen anlagde en ny Vei, at et engelsk Aktieselskab senere har an- 
lagt en i Aaret 1860 aabnet Jernvei. 

') Forholdene ved Sulinamundingen bleve først grundigen forandrede ved 
den efter Pariserfreden af 30te Marts 1856 nedsatte internationale 
Kommission, der fik sit Sæde i Galatz og den Opgave at lette Skibs- 
fartea paa Nedre -Donau. Paa Vestkysten af det sorte Hav findes en 
temmelig stærk, fra Nord til Syd gaaende Strømning, der bevirkes ved 
VandtUløbet, som de store russiske Floder give det sorte Hav. Den 
Tanke anbefaledes da ved Hjælp af to vældige, parallele Moloer at 
inddæmme Sulinamundingen saaledes, at Flodløbet kunde beholde sin 
Kraft saa længe, at Afsætningen af Dyndet blev rykket ud Ul et Sted, 
hvor den nævnte Havstrøm kunde gribe den og føre den videre mod 
Syd. irbeidet, der begyndte i Foraaret 1858 og fuldførtes i Efter- 
aai^t 1861, foregik under Ledelse af den engelske Ingeniør Charles 
Hartley. London lllustrated News. 19de Oktober 1861. LMllustration 
19de OkL 1861. ZeiUcbrift fur aUg. Erdkunde. Herausgegeben von 
A. W. Koner. Neue Foige. Xlr. Band (Berlin. 1861.), S. 297—298. 



220 Ved Nedre-Donau. 

Valakkerne ikke dem, der have været tilbøielige til at give 
Rusland en Hovedskyld for Sulinamundingens forsømte Til- 
stand, idet de have villet .forklare dets Uvillie i denne Ben- 
seende af den Abundantia Daciæ, der. allerede i den ro- 
merske Keisertid sattes som Indskrift paa en Medaille, hvor 
man seer Ceres med et Overflødighedshorn i Haanden, med 
andre Ord deraf, at Odessas og Fyrstendømmernes Handel 
har samme Udførselsartikler, Kornet, Ulden og Huderne, og at 
disse Varer sælges billigere paa Markederne i Braila og Galatz 
end i Odessa. Men en anden, ikke kommerciel Betragtning 
var dog i alt Fald vistnok forenet hermed. De tvende Stor- 
magter Østrig og Rusland, der begge allerede have inkor- 
poreret Afdelinger af Romænerne, lignede vistnok lige- 
ledes hinanden deri, at de ogsaa af reent politiske Hensjn 
kun nødigen vilde lette Adgangen til Donau for de fremmede 
Flag. Saa længe Rusland, endnu opfyldt af sit Fremtidsbaab, 
selv naaede frem til Donau, kunde det fristes til ved Sulina- 
mundingen at spille den samme Rolle, som Østrig røbede 
Lyst til at overtage ved Jernporten. Forskjellen er den, at 
Ruslands Tilbøielighcd til at udstænge fremmede Flag tilhører 
Tiden førend Kampen med Vestmagterne, den tilsvarende Lyst 
hos Østrig viste sig derimod efter Krigen. 



221 



Kong Carl Albert af Sardinien. 

(1858). 



Idet den Holdning, som den franske Republik i Aaret 1848 
indtog lige over for Sardinien, i Udlandet har været gjort til 
Gjenstand for forskjellig Bedømmelse, af Grev Camilio Cavour, 
den sardinske Konseilspræsident, paa den ene Side og paa 
den anden af Jules Bastide, der under Cavaignacs Styrelse var 
Frankrigs Udenrigsminister, ere disses Udtalelser, ved deres 
Gjengivelse hos os, her blevne ledsagede af Yttringer, der 
fremstille Kong Carl Alberts Karakteer og hele Liv paa en 
meget ugunstig Maade. »Bastide », hedder det i denne Ben- 
seende, »er desuden i Stand til at fælde den rette Dom over 
Carl Albert, da de begge have spillet en Hovedrolle under de 
Sammensværgelser, som fra 1815 til 1830 vare forgrenede 
over Frankrig og Italien; Carl Albert søgte som mangen 
anden Prinds at lefle med de Misfornøiede, men han blev 
lige fuldt en Despot, da han havde besteget Thronen, og under 
en stormfuld Tid kastede han sig pludselig i Armene paa det 
liberale Parti, da han derved paa een Gang kunde haabe at 
faae Bugt med Demokraterne og udvide sine Besiddelser«. 
Carl Albert bliver nævnt som »en forhenværende Carbonaro«, 
der siges om ham, at han »var ikke blot en flygtig Beundrer 



222 Kong Carl Albert af Sardinien. 

af det unge Italien, han var dets Medsammensvorne«^). Som 
man vil see, svarer denne Opfattelse aldeles til den ugunstige 
Maade, hvorpaa Carl Alberts Navn saa ofte har været forfulgt 
i den mazzinistiske Presse og, i dennes Fodspor, fra den øst- 
rigske eller tydske Side; selv Radetzky undlod jo ikke i den 
Proklamation, hvormed han indledede Felttoget qpod Sardinien 
i Aaret 1849, med en usædvanlig Hensynsløshed at tale om 
Carl Alberts »Forræderi i Aaret 1821 og hans Despotisme i 
sytten Aar«. 

Der gives imidlertid i Modsætning til denne Fremstilling 
af Kong Carl Albert en anden, som, hvilke Udsættelser der 
endog maatte kunne gjøres mod hiin ulykkelige Konge, upaa- 
tvivlelig er retfærdigere, en Opfattelse, der siden hans tragiske 
Død i Landflygtigheden mere og mere har vidst at gjøre sig 
gjældende, og som nu stedse lader hans Navn tiltage i 
Popularitet bos det nationale Parti i Italien. 

Carl Albert tilhørte ved sin Fødsel en Linie af Huset 
Savoyen, som hvis fælleds Stammefader man i Begyndelsen 
af det elfte Aarhundrede seer Grev Humbert »den Hvidhaandede» 
(Blanche'Main) fremtræde i Hjertet af de cottiske Alper. 
Grev Humbert, efter hvem den nuværende Thronfølger er bleven 
opkaldt, viser sig kun i Besiddelse af et meget lille Herre- 
dømme, men dette Herredømme eller Savoyen havde, om 
man skal troe Italiens gamle Historieskrivere, allerede dette 
sit Navn af Salva via eller af den relative Sikkerhed, som 
Vcienc her frembøde i Modsætning til de andre Overgange 
over Alperne, der dengang gjordes usikkre af talløse Røver- 
bander. Længe vedbliver hans Families Udbredelse at have, 
efter Oldtidens Udtryksmaade, en mere transalpinsk end 



*) Dagbladet, 1858 Nr. dS, 103. 111. 



KoDg Carl Albert af SardiDlen. 223 

cisalpinsk Retning; Nizza gav sig i Aaret 1388 frivillig under 
dens Herredømme^). Senere udbredes dette fortrinsviis paa 
deo anden Side af Alperne, og Dynastiet viser sig nu italiensk, 
i alt Fald siden Emanuel Philibert af Savoyen, der som 
Keiser Carl V's Feltherre havde vundet Slaget ved St. 
^uintin, gjorde Turin i Stedet for Chambery til Hovedstaden. 
IPiemonteserne, »Italiens Macedoniere«, havde Dynastiet ftindet 
eo krigerisk Befolkning, der var vel skikket til at understøtte 
dets Planer, og efter at Greverne af Savoyen allerede for lang 
Tid siden vare blevne Hertuger, opnaaede de da ogsaa i Be- 
gyndelsen af det attende Aarhundrede Kongenavnet, som de 
knyttede til deres Besiddelsestagen af Øen Sardinien, da 
de havde faaet denne i Bytte for det Huset Savoyen ved 
l'trechterfredcn først tilsikkrede Sicilien. Paa Fastlandet havde 
Genua og især Mailand eller Lombardiet allerede dengang længe 
været Maalct for Dynastiets Stræben, og om endog de Trak- 
tater, hvorved det i det syttende Aarhundrede havde søgt ved 
Hjælp af Frankrig at vinde hele Lombardiet'), ikke havde 
ført det saa vidt, kom det dog i det attende Aarhundrede 
stykkeviis Mailand stedse nærmere; ved sin Deeltagelse i den 
spanske Sukcessionskrig havde det af Lombardiet vundet sig 
MoDtferrat, Alessandria, Lomellina, Valenza og ValSesia; ved 
at deeltage i den polske Sukcessionskrig vandt det Novara og 
Tortona, og ved at deeltage i den østrigske Sukcessionskrig 
Angliera, Arona, Val d'Ossola, Vigevano og Oltrepe Pavese. 



*) 11 carattere della aua poiitica era pid Krancese od ElveUco che Italiano. 

— Una dinastia che, semi-siraniera in origine, divenne di piii in p\h 

inUmamente italiana. Glaseppo Fontaae, La Tradlxlone Unitaria in 

lulia. Bologna. 1868. p. 153, 167. 
') Allianeetralitaterne med Kong Henrili den Fjerde i Bruzolo 1610f onder 

Sulijs Ministerium, med Kong Ludvig den Trettende i Rivoli 1636, 

under Riebelieus Ministerium. 



224 Kong Carl Albert af Sardinien. 

Men i Slutningen af det attende Aarhundrede, da den franske 
Revolution ogsaa fremstormede imod Italien, syntes det for 
stedse at skulle være forbi med enhver saadan Udvidelse af 
Piemont. Som det tidligere oftere havde støttet sig til Frank- 
rig imod Østrig, havde det ogsaa omvendt mere end een Gang 
i Østrig fundet en Støtte mod Frankrig, men imod den franske 
Republik formaaede »Italiens Bolværk« el at holde sig. Ålene 
understøttet af Østrig, uden nogen militær Bjælp fra de 
andre italienske Stater, maatte Piemont allerede iAaret 1792 
see den franske Republik annektere de transalpinske Provindser, 
Savoyen og Nizza, og to Aar efter, at man senere var bleven 
tvungen til at indgaae Vaabenstilstanden i Cherasco og at 
slutte Fred i Paris, fandt Huset Savoyen, ved Slutningen af 
Aaret 1798, sig nødsaget til aldeles at opgive sine Besiddelser 
paa Fastlandet. Efter at Kong Carl Emanuel IV dengang 
havde begivet sig til Øen Sardinien, blev Piemont en Tid 
lang en navnløs, af Franske styret Republik, men da der- 
, paa forskjellige Stykker af Landet først vare blevne løs- 
revne for at forenes med de nyoprettede Republiker i Italien, 
den cisalpinske og den liguriske, blev Hovedstykket af Piemont i 
Aaret 1802 gjort til en integrerende Deel afden franske Repu- 
bliks Territorium. Dette omfattede nu ogsaa de sex »Departe- 
menter« Po, Doire (italiensk Dora), Sesia, Marengo, Stura og 
Tanaro ; Turin var fra at have været et uafliængigt Kongerige> 
Hovedstad sunket ned til at være Hovedstaden i et fransk 
Departement. De faste Pladser, som de gamle Herskere af Huset 
Savoyen havde oprettet imod Frankrig, Bard, Cuneo, Ceva, 
Tortona, og hvad de ellers hedde, bleve sløifede. 

Da Napoleon styrtedes, og det franske Keiserrige faldt, 
vendte det gamle Dynasti tilbage til Piemont fra Øen Sardinien, 
hvor det, beskyttet af Englænderne, havde holdt sig og i Caglian 



Kong Carl Albert af Sardfoton. 225 

tilbragt LandflygtighedenB Aar. Det gjenvandt ikke blot alle 
sine gamle Besiddelser paa Fastlandet, men opnaaede nu her 
ogsaa Besiddelsen af Genua, hvis Erhvervelse i de ældre 
Tider saa ofte havde været Gjenstand for dets Higen. Det 
samme politiske Hensyn, der dengang søgte at gjøre Nederlan- 
dene stærkere lige over for Frankrig ved til dem at knytte Belgien, 
var DU ogsaa kommet Frankrigs sardinske Nabomagt til Gode; 
toT Hensigtsmæssigheden af at tilknytte den genuesiske Kyst- 
strskning havde hine Dages Politik fUndet et afgjørende 
Vidnesbyrd i den Erfaring, der var bleven vunden ved Felt- 
toget i Aaret 1794, hvor de franske Republikanere efter deres 
frugtesløse Forsøg paa at forcere Piemontesemes Stillinger 
havde omgaaet disse ved at krænke Genuas Neutralitet. Kong 
Carl Emanuel IV havde allerede abdiceret i Aaret 1802 for 
senere at døe i et Kloster i Rom, men han havde to Brødre, 
Victor Emanuel, Hertug af Aosta, og Carl Felix, Hertug af 
Genevois, der efter hinanden skulde arve Kronen. Kong 
Victor Emanuel I, der i Aaret 1814 kom tilbage fra Gagliari 
til Turin, blev ved sit Indtog her modtagen af den loyale, kon- 
geligsindede Befolknings Jubel, men den godmodige Konge og 
det ham ledsagende Hof, der endnu bar Pudder i Haaret og 
havde beholdt Moderne fra Tiden før den franske Revolution, 
bnde dog ikke gjøre Fyldest under de nye Forhold. For 
Victor Emanuel, der selv ikke var nogen Statsmand, og som 
hm havde maadelige Raadgivere, stillede sig Alt, hvad der var 
foregaaet, kun, »som om han havde drømt i femten Aar«. 
Hvad den franske Styrelse havde nedbrudt reistes atter fra 
sine Ruiner; Majoraterne og Klostrene gjenoprettedes; Code- 
Napoléon blev afskaffet, og Turin, i Stedet for med det simple 
franske Retsvæsen, atter udstyret med de gamle Dages femten 

forskjellige privilegerede Jurisdiktioner. Kongen tiltog sig atter 

15 



226 Kong Carl Albert af Sardinien. 

den gamle Myndighed til at gribe ind i Rettens Gang ved de 
saakaldte kongelige Biletter (Viglietti RecUi), der vare til- 
strækkelige til at frie en Debitor for hans Skyld, til at berøTe 
en Kreditor hans Ret, til at suspendere eller forandre Domme. 
Hvad der først hidrørte fra den franske Styrelse, søgte 

> 

man omvendt gjerne at tilbagevise, og med en saadan Iver, at 
det endog en Tid lang var Gjenstand for alvorlig Overveielse, 
om man ikke skulde opgive den nye, prægtige Rjørevei over 
Mont Genis, vistnok neppe saa meget, fordi ogsaa den gjorde 
Adgangen til Norditaliens Slette lettere, som blot fordi den 
var anlagt af Napoleon ^ ). 

Det var mod denne Reaktion af »Syvsoverne« , at der 
tidlig i Sardinien dannede sig en Opposition, der vel ikke 
kan siges at have været almindelig udbredt, men som dog 
talte Tilhængere i de fleste Samfundsklasser og især i Bsreo 
og blandt en Deel af det piemontesiske Aristokrati. Denne 
Opposition ophørte ikke heller, efter at Kong Victor Emanuel 
havde begyndt at indsee, at hans første Raadgivere havde 
ført ham paa en urigtig Vei, og han i Prospero Balbo, 
Filippo di San Marzano og Alessandro Saluzzo havde faael 
dygtigere Ministre. Man talte vedblivende om det Ønskelige i, 
at Kongeriget Sardinien kunde faae en Konstitution som 
Frankrigs Charte eller som Baierns daværende Forfatning, 
medens samtidig den nationale Følelse , der snart var bleven 
gjenvakt ved Piemonts Løsrivelse fra Frankrig'), fremkaldte 



*) Man paaberaabte sig, at Petrarcas Ord ikke længer kunde gjælde: 

Ben proTTide natoxa al nostro Stato, 
Qnando dall' Alpi achenno 
Poae fra nol e la tedeaea rabbia. 

') On commence å Turin å se familiarlsser avec quelques usiges dei 
Italiens et un peu ayec leur langae. Millin, Voyage en Savoie el w 
Plemont, å Nice et å Genes. Paris. 1816. 1. 334. 



KoDg Carl Albert af SardinleD. 227 

endou dristigere Planer. Mange af de piemontesiske Officerer 
og Soldater hayde enten i franske Regimenter eller i den 
saakaldte italienske Armee under Vicekongen Eugen Beauharnais 
med Udmærkelse deeltaget i Napoleons sidste Felttog, og de 
fandt det utaaleligt, at Italiens Fastland, der under Napoleons 
Herredømme i alt Fald dog kun havde været politisk adskilt 
1 tre Stykker, af Wienerkongressen var blevet opløst til at 
^hille danne syv forskjellige Stater. Kongen af Sardinien 
byde endnu ved den franske Revolutions Udbrud været den 
første Magt paa Halvøen, men medens det østrigske Buus 
dengang kun besad Lombardiet, havde det nu paa Kon- 
gressen i Wien ikke blot faaet dette tilbage, men ogsaa 
faaet Tilintetgjerelsen af Republiken Venedig stadfæstet og 
dennes Omraade ind under sit. Under den store Gjæring, 
der især 1 Sydeuropa gjorde sig gjældende efter Napoleons 
*FaId, drømte da de plutarchiserende Ynglinger i Sardinien om 
at kunne gjøre den trods alle hans Svagheder dog afholdte 
Kong Victor Emanuel til Hersker ogsaa over Lombardiet og 
det Venetianske eller imødesaae endog den Dag i Fremtiden, 
da man kunde opstille en ny og virkelig Konge over hele 
Italien. 

I denne Henseende havde man allerede dengang fæstet 
sine Øine paa den unge Prinds af Savoyen - Carignan , Carl 
Albert, der vel kun tilhørte en Sidelinie af det regjerende 
flaus — en Sidelinie, der nedstammede fra en yngre Broder 
tii den i det syttende Aarhundrede regjerende Hertug Victor 
Amadeus I, og hvortil ogsaa den i Østrigs Krigstjeneste 
navnkundige Hærfører, Prinds Eugen af Savoyen havde hørt 
*-, men som, da den saliske Thronfølge gjaldt i Sardi- 
nien, og hverken Victor Emanuel eller Carl Felix havde 
Senner, var den præsumptive Thronfølger. Han var født den 

16* 



228 Kong Carl Albert uf Sardinien. 

2den Oktober 1798, kun to Maaneder førend Kongedømmet 
Piemont modtog Dødsstødet af den franske Republiks Direktorial- 
regjering. Hans Fader, Prinds Carl af Savoyen-Carignan, 
havde ikke fulgt sine kongelige Slægtninge til Øen Sardinien, 
men fik Lov til endnu i to Aar at forblive i Turin og begav 
sig derpaa med sin Familie (il Frankrig, hvor han i en ung 
Alder døde i Aaret 1800 i Ghaillot ved Paris. At sørge for 
Sønnens Opdragelse tilfaldt Moderen, en Datter af Prinds 
Carl af Sachsen, Marie Christiane Albertine, der lod Carl 
Albert nyde Underviisning i Skoler i Paris, Lyon og Genf, 
hvor han mellem borgerlige Disciple sad som deres Lige. 
Da han i sit sextende Aar, ved det franske Keiserdømmes 
Fald og Kongeriget Sardiniens Ojenopreisning, vendte tilbage 
til Turin , fik han en hjertelig Modtagelse af den godmodige 
Kong Victor Emanuel, om endog denne for sin Broder Carl 
Felix kun med Bekymring udtalte sig om den altfor liberale* 
Opdragelse, som deres unge Slægtning havde faaet. Carl 
Albert blev ved sin Formæling i Aaret 1817 med Prindsesse 
Maria Theresia, en Datter af Storhertug Ferdinand III i Toscana, 
udnævnt til Generalmajor, Oberst for Regimentet Saluuo og 
Chef for det sardinske Artilleri. For den yngre Slægt var 
han snart bleven' det mest populære Medlem af Dynastiet; 
til hvad man vidste om hans liberale Opdragelse i Frankrig, 
sluttede sig heldig hans personlige Ydre > ) ; man lagde gjene 
ved et Ulykkestilfælde, der mødte ham, Mærke til, at hm 
kunde taale Smerte og koldblodig imødegaae Fare, man oversaa 
ikke den Omhu, han anvendte paa at tale et reent Italiensk, 
lyttede begjærlig til, naar han kritiserede Regjeringens For^ 
anstaltninger. Palazzo Carrignano, hvor han. havde seet Dagens 



) Au^ebat famam — decor oris cum quadam majestatø. Tadt. 
Hist II. 1. 



KoDg Carl Albert af SardiDien. 229 

Lys, og som nu igjen var blevet hans Bolig, blev snart et 
Foreningspunkt for alle saadanne Misfomøiede, der vare maade- 
holdne nok til at begrændse deres Fordringer til national 
Uafhængighed og fornuftige Reformer. Herfra var der imid« 
lertid et ikke ringe Spring til at skulle adoptere en Forfatning 
som den spanske, et endnu større til kun at skulle opnaae en 
uadan ved en af de Revolutioner, der dengang paatænktes af 
de hemmelige Selskaber i Italien , og navnlig af de radikale, 
Qflder Murats Kongedømme først mellem Gaiabriens Bjerge 
organiserede saakaldte »Carbonariert. 

Om Carl Alberts Forhold til Begivenhederne iAaretl821 
har man nogle af ham selv nedskrevne, mærkelige Optegnelser, 
der uden for Italien kun synes at være blevne lidet kjendte. 
Hao nedskrev dem i Aaret 1839, da han under den strenge 
religiøse Retning, som betegnede nogle af hans sildigere Aar, 
levede afsondret og indesluttet paa Slottet Racconigi. De 
indledes saaledes: »Der er da nu forløbet hele atten Aar 
siden 1821. Jeg tør da haabe, at nu, da Befolkningerne ere 
blevne roligere, vil Sandheden have kunnet fremkomme fra de 
Bagtalelser af enhver Art, der dengang affødtes af Partisyge, 
af private Interesser, af skuffet Forfængelighed; jeg tør troe, 
at en Dom i Herrens Aand har afløst de vildfarende Menin- 
ger; hvis det ikke er saa, vil jeg dog ikke søge at retfærdig- 
gjøre mig, hvad jeg ikke vilde kunne gjøre uden at tale 
Ondt om Mange, uden at fremhæve mange menneskelige 
Svagheder*. Hvad der nedskrives, hedder det derpaa, skal 
derfor kun være nogle reent personlige Momenter, af hvilke 
det da overlades Læseren at uddrage de Slutninger, som han 
maatte ansee for rigtige. Carl Albert vidner nu i Særdeleshed 
saaledes: »Jeg er bleven anklaget for Carbonarisme 1 Jeg kan 
kun indrømme, at det havde været klogere, dersom jeg 



230 Kong Carl Albtrt af Sardinien. 

bestandig havde holdt Munden tillukket om de Tildragelser, 
der foregik for mine Øine, dersom jeg aldrig havde misbilliget 
de Bevillinger, der gaves, eller de juridiske og administrative 
Former, som dengang rcgjerede os; men disse min Ungdoms 
Følelser ere kun blevne stærkere og mere rodfæstede i mit 
Hjerte. — Jeg er bleven anklaget for Konspiration! Havde 
jeg virkelig konspireret, vilde jeg i det Mindste være bleven 
bevæget dertil af en ædlere og mere ophøiet Følelse end 
Carbonarismens. Men jeg kan kun gjøre denne Tilstaaelse, at 
det vilde have været klogere, naar jeg, trods min store ling- 
dom, havde tiet stille, hver Gang jeg hørte tale om Krig, om 
at forstørre Kongedømmet, om at bidrage til Italiens Uafhæn- 
gighed, om for vort Blods Priis at opnaae en Udvidelse, der 
kunde grundfæste Fædrelandets Lykke ; men disse Følelser i 
den unge Soldats Sjæl kunne endnu ikke fornægtes af mine 
graanede Haar. I hine Øieblikke har jeg sandelig ei seet Noget, 
der strider mod vor hellige Religions Grundsætninger, men, 
jeg føler det, indtil mit sidste Suk vil mit Hjerte banke, naar 
man nævner Fædrelandet og dets Uafhængighed af de Frem- 
mede« >). Det er vistnok fra Carl Albert selv, at man faaer 
denne Belysning af hans tidligere Liv, men ogsaa i de mangf 
andre Bidrag til den italienske Carbonarismes Historie, som 
den nyere Tid senere bragte for Lyset, leder man forgjæve^ 
efter noget Vidnesbyrd, der kommer i Strid med den konge- 
lige Forfatters Ord*^). Hvorfor vil man da vedblive at kalde 



* ) Cibrario, NoUile sulla yiU di Carlo Alberto. Tortona. 1861. p. 36-38 
Disse NotiUer udkom allerede i Aaret 1850 som Clbrarios ■Rieordi 
d'una misslone Id PortugalIo>, men baye 1 den her anførte Udgive 
faaet nogle Tillæg. 

') Endog en tydsk Forfatter har nylig gjort en tilsTarende BemørkniDg: 
•Die Republikaner , die Maszlnlsten haben immer und bis sur Stonde 
die Weit glauben machen wollen, Carl Albert sei eioer der ibrlg«o. 



Kong Carl Albert af SardinieD 231 

ham tden forhenværende Garbonaro«? Hvorfor udgives han 
atter for Carbonariernes »Medsammensvorne«? Hvorfor skal 
nu, som Tegner siger: 

• VanaiiB notta lexa 
Evigt repas opp igen«? 

•Han stillede sigt , hedder det fremdeles i de Bemærk- 
ninger, mod hvilke der her er taget til Gjenmæle, »i Spidsen 
for en Revolution, der skulde give Sardinien en Forfatning, 
dannet efter spansk Mønster, og deeltog derefter i Hertugen 
af Angouléme's berygtede Intervention i Spanien for at kuld- 
iuiste det sardinske Forbillede«, idet det i Overeensstemmelse 
hermed gjøres gjældende, at »hans Stilling var ikke bleven 
ham paatvungen, men han havde selv valgt den«. Lader os 
see noget nærmere til; thi den piemontesiske Revolution i 
Aaret 1821 hører til de mindst, lyendte eller meest glemte 
Trek i Samtidens Historie, hvad der gjerne er TUfældet med 
de strax i deres Fødsel undertrykte Revolutioner. Det Exempel, 
der i Begyndelsen af Aaret 1820 var blevet givet af den 
spanske revolutionære Hær, var om Sommeren i det samme 
Aar fulgt af den for Carbonariernes Principer vundne revo- 
lutionære Hær i Neapel, hvor den spanske Forfatning af 
Aaret 1812 nu ogsaa blev proklameret. Medens de østrigske 
Tropper allerede vare paa Marschen for at undertrykke Revo- 
lutionen i Neapel, fandt Carbonariernes Forbundsfæller i 
Overitalien Øieblikket gunstigt til at falde dem i Ryggen og 
meente at kunne vinde Stemningen i Piemont ved ogsaa her 
under en revolutionær Bevægelse af Hæren at faae Regjeringen 
til at antage den spanske Forfatning. Alt var allerede for- 

sei Carbonario gewesen. Die« ist eine tendenjsidse Uowahrheit« 
Reuchlin, Geschichte Italiens von der Grundung der regierenden 
Dyoastie bis sur Gegenwart. Leipzig. 1859-1873. I, 186. 



232 Kong Carl Albert af Sardinien. 

beredt af de unge, høisindede, men exalterede og kortsynede 
Ledere, da de af dem, der 8tode i personlig Forbindelse med 
Prindsen af Carignan, ogsaa henvendte sig til denne for at 
sikkre sig en Understøttelse, som de havde smigret sig med 
fra ham at skulle opnaae til deres revolutionære Foretagende. 
Sildig om Aftenen den 6te Marts 1821 indfandt sig i Palazzo 
Garignano Oberst, Marquis Carlo dl San Marsaao — en 
Søn af den sardinske Udenrigsminister — , Major, Grev 
Hannibal di Santa Rosa, Major Moffa di Lisio og Major 
Giancinto di CoUegno. De havde i Prindsens Bibliotheks- 
værelse en længere Sammenkomst med ham, hvorunder de 
fremsatte deres Planer og yttrede, at de nu kun ventede paa 
hans Bifald. Carl Albert hørte paa dem med Deeltagelse, 
men efter hvad Santa Rosa selv oplyser, lod han dem allerede 
Dagen efter udtrykkelig vid^, at han vægrede sig ved at deel- 
tage i nogetsomhelst Forsøg paa at fremkalde en Opstand i 
Hæren ^ ), ligesom det ogsaa tør ansees for utvivlsomt, at han 
derefter kaldte General Giflenga til sig og raed varme Ord 
besvor denne at bevæge de Sammensvorne tU at opgive 
deres Forehavende. Disse bestemte sig da ogsaa, iføig<^ 
Santarosas Angivelse, til at standse Bevægelsen. Men deres 
lilbud kom enten for silde eller bleve ikke adlydte af dere^ 
Kammerater. Den 10de Marts kom den revolutionære Bevægelse 
til Udbrud i Fæstningen Alessandria, og den 12te Marts fulgtes 
Exemplet i Kastellet i Turin ; den rød - hvid - grønne Fane — der 
havde været det ialienske Kongeriges — betegnede ogsaa ber 
Revolutionen. Kong Victor Emanuel søgte først at dæmpe 
denne ved en Proklamation, der tilsagde en ubetinget Amnesti, 
naar Tropperne vendte tilbage til Lydighed, men dette Tilbud 



') De la Revolution PiémoDUise. Ptris. 1821, p* 74. 



I 



KoBg Carl Albert af Sardinien. 233 

tilfredsstillede ikke de ophidsede Gemytter, og paa den 
anden Side vilde Kongen nverken prøve paa at bruge Magt 
— Major Desgeney var allerede bleven dræbt, Oberst Raymundi 
saaret af de Revolutionære — eller indlade sig paa at give 
en Konstitution, saa meget mindre, som hans Udenrigsminister, 
Grev Filippo af San Marzano, der lige i disse Øieblikke kom 
tilbage fra Kongressen i Laybacb, gjorde gjældende, at han 
her havde givet sit Æresord paa, at Kongen ei vilde give 
efter for Gjæringen i Overitalien. I Natten mellem den 12te 
og den 13de Marts valgte da Victor Emanuel heller at abdi- 
cere til Fordeel for Broderen Carl Felix, der dengang netop 
var fraværende paa et Besøg uden for Sardinien, hos Hertug 
Frants IV af Modena. Til Regent i Mellemtiden udnævnte 
han Prindsen af Carignan. 

Om den vanskelige Stilling, hvori denne herved blev sat, 
har ban i sine ovenanførte Optegnelser fra Aaret 1839 udtalt 
sig saaledes: »Om jeg ogsaa havde kunnet ønske, at vor 
gode Kong Victor Emanuel vilde befale at marschere mod 
Grændsen og at vove Livet for at vinde nogen Ære^ fik Sagerne 
dog et aldeles forskjelligt Udseende ved hans Abdikation. 
Alle de mere lokkende Syner forsvandt; et Sørgeslør lagde 
sig over hele Fædrelandet; alle ædle Hjerter følte sig som 
lammede, og jeg, en reen Yngling, i hine Øieblikke forladt 
af alle de anselige Mænd, der forestode Styrelsen, og som med 
Grund troede at burde drage sig tilbage, jeg befandt mig saa 
at sige aldeles ene lige over for en Revolution af Carbonariert ^). 
Den to og tyveaarige Prinds, der var bleven gjort tU Regent 
af den absolute Konge, søgte under hine vanskelige Forhold 
først at forebygge Proklamationen af en Forfatning, der ved 



M Cibrario, NoUzie suUa tIU di Carlo Albeno. p. 38. 



234 KoDS Carl Albert af Sardinlen. 

sit Eetkammer og øvrige Utopier kun passede sig saa lidet 
for Sardiniens Forhold, han yttrede, at Åfgjørelsen af dette 
Spørgsmaal maatte beroe paa den unge, fraværende Konge, 
Carl Felix. Men den spanske Forfatning var dengang bleven 
det populære Løsen paa samme Maade, som man i Aaret 
1848 allevegne skreg paa almindelig Valgret, og medens 
Folkeskarer sammenstimlede uden for Palazzo Carignano, fore- 
stillede man Carl Albert^ at Nægtelsen af deres Ønske kunde 
fremkalde Blodsudgydelse. Han lod sig da ai Staden Turins 
Raadmænd, de saakaldte »Decurioner», give en skriftlig Er- 
klæring om, at det vilde medføre de største Farer, naar 
Mængdens Forlangende ikke blev indrømmet, og proklamerede 
om Aftenen den 13de Marts fra Balkonen i Paladset den 
spanske Konstitution, dog kun »under Forl)ehold af den n)e 
Konges Ret til at modificere den« ^), Egenhændig skrev han 
til Gouvernørerne i Savoyen, Genua og Nizza, at han betrag- 
tede Udraabelsen af den spanske Forfatning for retslig 
ugyldig, indtil Kongens Villie var bekjendt, og idet han fandt 
de forhaanden værende militære Kræfter aldeles utilstrækkelige 
til med dem at begynde et Felttog, forbød han, for ei strax 
at give Østrigerne Anledning til Indblanding, at afløse de 
sardinske Faner med andre. Grev Costa sendte han tii 
Modena for at berette Carl Felix Sagernes Stilling og mod- 
tage hans Befalinger. 

Den nye, yderst reaktionære Hersker modtog Sendebudet 
med Forbittrelse , forkastede Alt, hvad der var skeet, og 



') Ma coU' eapreaa rlserva deli' approvaxione dei re Carlo Felice. Cibrario. 
Notizie suUa vita di Carlo Alberto, p. 32. Sotto la clausoia del cooser- 
vato dlritto pel naovo re di corregerle d'accordo col rappresenunri 
della nazlone. Bianchl. Storia documentata della Diplomazia Eoropea 
in lulia. Torino, Napoli, Roma. 1865—1872. U, 111. 



Kong Carl Albert af Sardinien. 235 

erklærede i et Manifest af 16de Marts alle Bevægelsesmændene 
for strafbare Rebeller; han tøvede ikke med at kassere det 
Dekret, hvorved Carl Albert var bleven udnævnt til Regent, 
og lod ham vide, at han af Hurtigheden sif hans Lydighed 
vilde see, om han endnu var en Prinds af Huset Savoyen 
eller havde ophørt at være det. Og Carl Albert adlad; han 
vidste formodentlig selv allerede dengang, hvorledes der 
forhen under Wienerkongressen paa Grund af den Tænke- 
maade, hvorfor han havde Navn, havde været Planer om at 
udelukke ham fra Arvefølgen i Sardinien <). Regentens Er- 
klæring om, at han vilde adlyde Kongens Befaling, vakte 
Misfornøielse hos de Revolutionære. £fter hvad Carl Albert 
i det Mindste selv meddeler, tænkte nogle af dem endog paa 
at rydde ham af Veien, ligesom man et Par Gange havde 
søgt at sikkre sig Tilstedeblivelsen af hans Person, og dette 
bestenate ham nu til om Natten den 21 Marts, efter otte Dages 
Regentskab, hemmelig at forlade Turin med de Tropper, 
hvorpaa der endnu kunde stoles, og føre dem til de troe forblevne 
Regimenter, hvormed General, Grev della Torre stod ved Novaru. 
Her udstedte Carl Albert den 23de Marts en Opfordring til 
Insurgenterne om at vende tilbage til Lydighed mod Kongen, 
— paa den samme Dag, paa hvilken han tre og tyve Aar senere 
erklærede Krigen mod Østrig og Aaret derefter abdicerede. 
Hertil indskrænker sig det »Forræderi« , som stadig lagdes 
ham til Last af Carbonarierne , skjønt de selv maatte ind- 
rømme, at deres umodne Forsøg, som Østrigerne og della Torres 
Tropper saa let fik til at strande, ligesom Neapolitanernes i 



') BUnehi, Storia documcntata della Diplomazla Europea In Italla. 
1, 42-43, 108-114. 



236 ^^^% Carl Albert af Sardlolen. 

Syden, ei havde fundet nogen egentlig Støtte hos Befolkningen 
i Piemont M- 

Men hvem der ikke tog Feil af Prindsen af Carignans 
virkelige Sindelag, var Reaktionen og Østrig. Her vidste 
man rigtigere at bedømme baade hans Formaal og Bevæg- 
grunde. Da han fira Novara vilde begive sig til den nye 
Konge, som endnu opholdt sig i Modena, vægrede denne sig 
ved at see ham og befalede ham at begive sig til Toscana ^). Da 
han saa passerede Mailand, gjorde den østrigske Øverstbefalende, 
General Bubna, sig lystig over ham, idet han næsten lige i 
hans Ansigt sagde til sine Officerer : t See, der kommer Kongen 
af Italien« , og i Florents udtalte den østrigske Gesandt og 
senere som Forfatter bekjendte Grev Fiquelmont dengang lige- 
frem til sin franske Kollega, Marquis de la Maisonfort: 
»Vi ville fratage ham hans Arveret til Kronen«. Under de 
politiske Processer, som vare blevne anlagte mod Carbonarierne 
i Lombardiet, der havde staaet i Forbindelse med de Sammen- 
svorne i Piemont, søgte den østrigske Regjering med en 
mærkelig Udholdenhed efter Beviser for Carl Alberts Deel- 
tagelse i de revolutionære Anslag ; da Grev Frederik Gonfalonieri, 
der med saa mange andre Milanesere var bleven dømt lil 
Døden, men var bleven benaadet med den haarde Fængsels- 
straf paa Spielberg, paa Veien dertil blev bragt til Wien, biet 
han her i Fængslet besøgt af Metternich selv, uden at det 
dog nu heller lykkedes denne ved at aabne Gonfalonieri Udsigt 
tU en mildere Skjæbne at finde noget Vidnesbyrd mod Prindsen 



') Il PlemoDte non é materia entuBlasmabile. BrofferiOp Storia del 
Piemooie dal 1814 ai giorol oostri. Torino. 1849—1852. Y. 40. 

') SI vouB étes réeilement dlsposé k suivre mes ordres, je vous tom- 
maDde de vous rendre iDeessammeDt en Toscane, oa Toas vous feres 
rejoiodre par TOtre famille. Carl Felix' Brev fra Modena af 27de Marti 
1821, hos BiaDChi, Storia della Diplomazia Europea lo Italia. U, 339- 



Kon« Curt Albert af Sardinien. 237 

af Carignan * ). Carl Felixs Mistillid til denne var lmidl«i*tid 
vel bekjendt; Kongen tænkte dengang en Tid lang paa en 
Bestemmelse . hvorefter der i Sardinien ved hans Død sknlde 
indtræde et Regentskab, som, med Forbigaaelse af Carl Albert, 
slLulde styre Landet, indtil dennes spæde Søn — den nuvæ- 
rende, i Aaret 1820 fødte Konge Victor Emanuel — kunde 
bliye myndige); fra østrigsk Side vilde man gaae endnu 
videre; man paatænkte her en faldkommen Ophævelse af den 
saliske Arvefølgelov for Sardiniens Vedkommende. Østrig 
arbeidede for, at den ærgjerrige og ultrareaktionære Hertug 
af Modena, Frants IV, der var gift med en Broder- 
datter af Carl Felix, en Datter af dennes ved Revolutionens 
Udbrud i Turin nylig flratraadte Broder, kunde blive Thron- 
følger. Carl Alberts Svigerfader, Storhertug Ferdinand HI af 
Toscana, fandt det nødvendigt at begive sig til Kongressen i 
Verona for her ved sin personlige Optræden at forebygge en 
saadan Ordning 3), men en endnu betydeligere Støtte fandt 
dog Carl Albert dengang i Kong Ludvig XVIII af Frankrig, 
der i Overeensstemmelse med den franske Politiks Traditioner 
modsatte sig Østrigs Overvægt i Sardinien og paa en næsten 
faderlig Maade tog sig af dets unge Thronfølger. I denne 
Kong Ludvig XMIFs Deeltagelse for Carl Albert maa man 
vistnok ogsaa søge den nærmeste Anledning til, at den unge 
Prinds, der allerede under Slutningen af Napoleons Herre- 
dømme havde været ansat som Offlceer ved det 8de franske 
Dragonregiment, kom til at følge med paa Toget til Spanien, 
der gav ham Leilighed til at vise det i hans Slægt nedarvede 
Krigermod, men hvor hans Nærværelse iøvrigt vistnok ikke 



') Gnalterlo, GU ulUml riTolgimenti Italiani. Firenze. 1851. I. 56. 

*) Bianchi. Storia delia Diplomazia Eiiropea in ftalia. 11, 114. 

') Uiaocbi, Storia deila Oiplomaiia fiurupea io Italia. n, 116, 190. 



238 f^ong Carl Albert af Sardinien. 

fortjener at omgives med den Glands, hvori man efter bans 
Død ogsaa har villet fremstille dette Træk fra hans Forføl- 
gelses Tid M- E^er sin Deeltagelse i det spanske Felttog 
opnaaede Carl Albert Tilladelse til igjen at tage Ophold i Sar- 
dinien, men Metternich fandt dog endnu Opfordring til at 
anmode Kong Carl Felix om saa vidt muligt at afskjære al 
Forbindelse mellem Prindsen og hans i Dresden boende 
Moder, hvis Breve Statskantsleren havde ladet aabne, og hvori 
han havde fundet de meest fordømmelsesværdige politiske 
Principer ^). Den egensindige Carl Felix, under hvis Regje- 
ringstid Østrigs Indflydelse i Italien naaede sit Høidepunkt, 
viste ogsaa vedblivende megen Kulde og TUsldesættelse mod 
Prindsen af Carignan, og denne levede efter sin Tilbagekomst 
meget tilbagetrukken, meest paa Slottet Raconigi. 

Kort Tid efter at den ældre Linie af Bourbonnerne i Aaret 
1830 ved Julirevolutionen i Frankrig var bleven afløst af deo 
yngre eller orleanske, gik i Sardinien ved Carl Felix*s Død i 
Aaret 1831 Kronen ogsaa her fra den ældre Linie over til 
den yngre eller til Huset Savoyen-Carignan. I Marseille havde de 
italienske Landflygtige i Aaret 1830 netop stiftet det nye politiske 
Samfund La gUmne Italia^ der nu skulde overtage de ældre 



') Som oaarCibrario udtrykker lig saaledes om hans Færd: >A8preggii(o 
dalle columnle e dal mail traUamenti, dlsperando forse dl veder niti 
trionfare la santa caasa che gll faceva battere 11 cuore, egll eercata 
neUe batkiglie una palla che troneasge U fUo deUa sua esi$tenx(k Tali 
parole acrlveva al marchese *di VUlabermosa*. Pfptizle sulla vita di 
Carlo Alberto, p. 35. 

') La guidlcaoa donna — sono sue parole — di princlpll politlcl dete- 
stabUl, fomentatrlce nel ranimo dl Carlo Alberto dl senUmeotl libe- 
rall. Blaochif Storia della DIplomazia Europea In Italia. II. 172. 
BlanchI har denne Meddelelse efter en Depeche fra Wleo af 2(Me 
December 1823, fra den sardinske Gesandt Grev de Pralormo til Våtu- 
rlgsm In isteren i Turin, Grev della Torre. 



Kone Carl Albert af Sardinien. 239 

Carbonariers Rolle ; det havde i Spidsen for sig den fra Genua 
forviste Giuseppe Mazzinl, til hvis Theorier det hørte, at de 
lavere Klasser alene vare ufordærvede, uegennyttige og i Stand 
til Selvopoffrelse. Ved Carl Alberts Thronbestigelse rettede 
han de stærke Ord til den nye Konge: »Bliv Italiens første 
Mand eller dets sidste Tyran«, og da Carl Alberts Regjering 
ikke slog ind paa den Retning, hvortil han havde opfordret, gik 
Mazzini fra Frankrig til Schweiz og gjorde herfra i Aaret 
lu33 sit første Forsøg paa at stifte Oprør i Piemont, som han 
i større Maalestok lod gjentage ved de politiske Flygtningers 
Tog til Savoyen i Aaret 1834. Disse republikanske Opstands- 
forsøg og de Forbindelser, som Mazzini til Fordeel for dem endog 
havde vidst at stifte blandt sardinske Soldater, straffedes med 
blodig Strenghed af de sardinske Krigsretter. Naar man kun 
betænker, hvorledes Nizzarden Ramorino, der havde været 
Hovedanføreren paa Toget til Savoyen, senere i Aaret 1849, 
efter at være bleven tag«n til Naade og have faaet en Kom- 
mando i det andet Felttog mod Østrig, for af Ulydighed eller 
Forræderi at have forladt Stillingen ved la Cava, af en sardinsk 
Krigsret blev dømt til Døden og skudt paa en Tid , da Carl 
Albert ikke havde sin Fod i Italien, advares man vel mod 
ligefrem at gjøre denne ansvarlig for Krigsretternes hensyns- 
løse Strenghed, men under den Haardhed, hvormed »det 
unge Italien« straffedes, havde Kongemagten dog været Carl 
Alberts, Sammensætningen af hans Ministerium beroede paa 
ham, og selv de, der kun nære Hengivenhed for Kongen, 
have ikke formaaet at frikjende ham^). Det blev da ogsaa 
Kun altfor let for hans Fjender hos den yngre Slægt at forøge 



1) Por troppo Carlo Alberto lo queUa tragedia ebbe la sua parte dl 
colpa; egli era il re. Biaochi, Storia della Dlplomasia Europea in 
lUlia. IV, 57. 



1 



240 Kong Carl Albert af Sardinien. 

den Ugunst, hvori han var kommen ved sit Forhold i Aaret 
1821, let at ft*emstille den nye Konge, som Metternich i Aaret 
1831, for Tilfældet af en Krig med Frankrig, havde givet 
Udsigt til at blive Øverstbefalende for en østrigsk -sardinsk 
Hær, og der elleve Aar derefter lod Thronfølgeren giftes med 
den østrigske Erkehertuginde Marie Adelheid — en Datter af 
Erkehertug Rainer og Carl Alberts Søster — som en nt 
Vasal af Keiserhuset. Carl Albert havde ved sin Regjerings- 
tiltrædelse i Aaret 1831 ikke blot beholdt de reaktionære 
Statsmænd, som han havde foreftmdet, men som Indenrigs- 
minister endog selv optaget Grev della Scarena, en bekjendt 
Tilhænger af det østrigske Regjeringssystem. Et Aar hengik, 
inden han fira den anden Side vovede som Krigsminister at 
optage Marquis Villamarina, hvem han allerede havde benyttet 
som Raadgiver under sit Uges Regentskab i Aaret 1821 , og 
der maatte endnu hengaae fire Aar, inden han afskedigede 
Scarena og tillige til Finantsminister tog en anden af de Msnd, 
der havde hørt til Patrioterne i Aaret 1821, nemlig GrevGallina. 
Og heller ikke dette gjorde han uden i Forveien i det samme 
Aar 1835, da Grev della Torre kun beholdt Konseilspræsidiet, 
som Udenrigsminister at have givet denne den Efterfølger, 
som han selv anbefalede, den strengt konservative Grev Solaro 
della Margherita, der hidtil havde været Gesandt i Madrid. 

Aldeles som Grev Santa Rosa, i sin vistnok eensidige 
Fremstilling af Begivenhederne i Aaret 1821 , hvorunder Carl 
Albert ikke heelt vilde kaste sig i Revolutionens Arme , gjentagne 
Gange havde yttret om ham, at »han vilde og vilde ikke* Mt 
skriver Grev Solaro della Margherita i de indholdsrige Memoirer, 
hvori han har efterladt saa mange værdifulde Bidrag til ^in 



' ) De la Revolution PiémonUise Paris 1821. p. 74. 77. 



Koog Carl Albert af Sardinien. 241 

Tids Historie, at Kongen »havde to Villier «, og hvad den ene 
af disse Yiliier, den af ham misbilligede; gik ud paa, oplyser 
haD ogsaa selv. »Jeg behøvede«, skriver Repræsentanten for 
(le gamle Konservative i Piemont og for den specifik sardinske, 
ikke italienske Politik, »ingen stor Kunst for at opdage, at han, 
ved Siden af et retfærdigt Ønske om at være uafhængig af 
fremmed Indflydelse i Almindelighed, i sit Hjerte var Qendtlig- 
sindet mod Østrig, og at han var fuld af Illusioner om Mulig- 
heden af at befrie Italien fra denne Magts Herredømme. 
Dengang udtalte han ikke Ordet om at forjage »Barbarerne«, 
men al hans Tale røbede dog hans Hemmelighed« M* Alle- 
rede i det urolige Aar 1840, der syntes at aabne Udsigten 
til en europæisk Krig, skrev han i et af sine Breve til Grev 
delia Margherita fra Slottet Racconigi: »Den store Dag vil 
dog engang komme«, i den samme Mening, hvori han senere 
skrev til Krigsministeren, Marquis de la Villamarina: »Dersom 
man vil udrydde den antiøstrigske Aand fra vort Land, maa 
man begynde med at forjage mig selv«. Særdeles betegnende 
for, hvad den ellers saa tause, indesluttede Konge rugede 
over, er den Medaille, som han trods alle Grev della Marghe- 
ritas Indvendinger lod præge i Aaret 1845, og som afvexlende 
med Dekorationen som Ridder af Mauritiusordenen blev 
given til forskjellige italienske Videnskabsmænd. Paa den ene 
Side sees Kong Carl Alberts Billede, paa den anden Side vare 
Billeder af Dante, Galilei, Raphael og Columbus, den sar- 
dinske Løve, der er i Færd med at sønderrive en Ørn, og paa 
Gammelfransk en Indskrift, som i det Qortende Aarhundrede 
havde været brugt som Motto af Grev Amadeus VI af 
Savoyen: »Jeg venter paa min Seerne« (Jatans mon aistre). 

') tfémorandam hlstorlco-polltique dn Gomte Solar de la Margaerite. 
Tradult par M. TAbbé 1. M. Aldrienx. Paris. ia')4. p. 28. 

16 



242 Kong Carl Albert af Sardlnleo. 

I Henseende til den samme Tid vidner Solaro della Margherita 
om, hvorledes Kongen kun vilde Modstand mod de egentlig 
Revolutionære, hvorledes han baade afskyede og firygtede 
dem, men herved kom han jo i Virkeligheden ei heller i Strid 
med sin anti - østrigske Retning. Naar endog en Mand som 
Gioberti senere i Mazzini saa Italiens største Fjende, en større 
end selve Østrig'), er det let forklarligt, at Sardiniens 
Konge med sine Fremtidsplaner havde maattet betragte ham 
med samme Øine. At Carl Albert saaledes kom til at gjøre 
Front til to Sider, har givet Giustis Satire Anledning til at 
nævne ham som »den vaklevorne Konge« (il re TerUenna)o^ 
lod senere Mazzini yttre, at han var »Monarkiets Hamlet«'), 
men Carl Albert var sig selv sin eiendommelige, fra to Sider 
truede Stilling vel bevidst ^ ) og lod sig længe ikke af den Mis- 
tænksomhed mod ham, hvortil den gav Mange Anledning, ikke 
af al den Bagtalelse , hvorfor den udsatte ham , bevæge til at 
opgive sit Standpunkt. Selv om han ikke strax foretog nogeo 
Systemforandring i Regjeringen, og om det ogsaa, ikke mindst 
paa Grund af Modstand fra hans konservative Ministres Side, 
i Begyndelsen kun gik langsomt med de af ham paatsnkte 



M Giuseppe Miuiiil era 11 maggior nemlco d'ltalla, mag'glor dello ateiM 
Austriaco, cbe aenia lul aarla vinto et per lul Tiocerla. VlDieoxo 
GioberU, Del RiDDOvamento cWile d'lUlia. Parigi e Torino. 1851 
1, 847. 

*) Quelqaea-uns de aes familiers allaient Jusqa'a chucholter aux oreill«. 
qu'U étalt meoacé de folie. C'étalt le Hamlet de la monarchie. Max- 
zlnl, Répoblique et Royaaté en Italie. Tradaetion par George Saod. 
Paråa. 1850. p. 80. 

^) Denne Opfattelse af sin hele Stilling skal Carl Albert ifølge Gnalterio 
▼ed Hertugen af Aumales Besøg i Turin for denne have udtalt saa- 
ledes: »Jeg lever her mellem Garbonariernes Dolk og iesuftenes 
Chokolade •. Men Solaro della Margherita har senere paa det Bestem- 
teste gjort Indsigelse mod, at Kongen skulde have brugt noget aaadsot 
Udtryk (Memorandum historico*politlque. p. 541.)* 



Kong Carl Albert af Sardinleo. 243 

• 

Reformer, var der imidlertid dog i Modsstning til Carl Felix*8 
Regjeringsaar med Carl Alberts begyndt ikke faa Fremskridt. 
Til de Reformer i Sardinien, der vare ældre end Pius IX*s 
Tid, høre saaledes den Række Edikter, der allerede i Mai 
1831 afskaffede de meest barbariske af Fortidens Straffe, Op- 
rettelsen af det sardinske Statsraad i Aaret 1832, den i Aaret 
1837 udgivne albertinske Codex, der var bleven udarbeidet 
af en Kommission af udmærkede Mænd og atter indførte Lig- 
heden for den civile og kriminelle Lov, som efter Restaura- 
tionen 1814 var forsvunden med »Code Napoleon«, Indførelse 
af Provindsialraadene i Aaret 1843, for at Kongen, som han 
siger, »kunde høre sit Folks Stemme og Ønsker« , ligeledes 
den Domstolene sikkrede Uafhængighed og Afskaffelsen af 
Feudalvæsenet paa Øen Sardinien, der næsten havde staaet uden 
for Europas Kultur. Paa den Medaille, der i Aaret 1845 blev 
præget til Ære for Kongen, som oftere havde besøgt Øen, 
staaer som Indskrift: »Lehnenes Afskaffelse, Omsorgen for en 
god Styrelse ved Forordninger om Rets- og Municipal væsen, 
for Handlen ved Veie og Broer*. Det bør heller ikke her 
forbigaaes, at det var Carl Albert, der selv ikke fattedes 
historisk Interesse ' ) , som aabnede Adgangen til Rigets 
Arkiver y der endnu havde været lukkede for Muratori, og 
som derved har fremkaldt en ny og rig Samling af Kilder 
til Sardiniens «ldre Historie^). 

Det var heller ikke blot, fordi Carl Albert ikke ansaa 
Folket for modent til Kt)nstitutionalismen, eller fordi han Ikke 
ansaa en parlamentarisk Forsamling for en paalidelig Støtte 



MMan har fra hans Haand Skriftet : Reflexlons historlques. Tarln. 1836. 

Tmprimerie Royile. Det er et Oktavbind raed 276 Sider. 
'IHIetorlae patriø monumenta edlta Jiissn regis Garoli Albertl. Tom. 

I— XVI. Augaatæ Taarinorum. 1836—77. fol. 

16* 



244 Kong Carl Albert af Sardinien. 

under en UaOiængighedskamp mod Udlandet, at han saa længe 
tavede med at give en Forfatning 8om den, hvortil han til- 
sidst overtalte sig. En Hovedgrund hertil var den religiøse 
Falelse, som Alle ere enige i at tillægge ham, hvoraf han i høi 
Grad var opfyldt. Denne religiøse Følelse, der til sine Tider 
lod ham fordybe sig i Askese og Mysticisme, var saa stærk, at 
Kongen, langt fra, som man dog har sagt, at sætte overdreven 
Priis paa Kronen, efter Solaro della Margheritas Forsikkring 
længe førend Aaret lb49 havde røbet Lyst til at drage sig 
tilbage til et klosterligt Liv, saaledes som det tidligere flere 
end een Gang havde været Tilfældet med ældre Herskere af 
det sardinske Dynasti — saaledes som det allerede var Til- 
fældet med Hertug Amadeus VIII, der, ligesom senere Keiser 
Carl V, havde nedlagt Regjeringen og trukket sig tU- 
bage til Klostret Ripaille ved Genfersøen, da han af Kirkens 
Fædre paa Baslerkonciliet valgtes til Pave og for nogen Tid 
efterkom Kaldelsen. Man har af den Maade, hvorpaa Carl 
Albert vides at have lagt særlig Mærke til et gammelt Bibel- 
sted^), villet udlede, at han deri fandt en Retfærdiggjøreise 
for sine Planer mod »Barbarerne«, en Sanktion af Romernes: 
»Adversus hostem ætema auctoritas esto« , og utvivlsomt er 
det, at den irreligiøse, for ei at sige atheistiske Retning, hvortil 
en Deel af de Revolutionære havde hengivet sig, var ham 
modbydelig; det var ikke undgaaet ham, at Hadet hos flere 
af de saakaldte Italianissimi i Virkeligheden gjaldt de reli- 
giøse Principer endnu mere end Østrigerne, og han betrag- 
tede dette som en fordærvelig Pest. For en Tænkemaade som 
denne Konges maatte da den Aand være velkommen, der i 



^) Femte Mose-Bog. K. 17. V. 15: -Af dlDe Brødrea Midte ikaldnsdte 
en Konge over dig, du kan ikke sætte en fremmed Mand, aem ikke 
er din Broder, over dig«. 



Kong Carl Albert af Sardinien. 245 

Aaret 1843 først viste sig i Giobertis dengang udgivne, 
Silvio Pellico helligede Slirifl om »Italiens Primatt (Primato 
morale e civile degli Italiani), idet Gioberli heri brød med den 
i et halvt Aartusinde, især siden Macchiavellis »Monarkit, ned- 
arvede Lære hos de italienske Radikale, at Pavedømmet var 
Italiens egentlige Forbandelse. Det var ikke noget Tilfældigt, 
men begrundet i hele hans foregaaende Udvikling / at Carl 
Albert blev Jigesom et nyt Væsen, da der tre Aar derefter, 
ved Pius IX*8 Valg til Pave, nogen Tid syntes at skulle ind- 
trsede et nyt Forhold mellem den katholske Kirke og Bevægelses- 
partiet, da en reformerende Pave syntes at skulle indlede en 
Alliance mellem de religiøse og politiske Ideer, da den saa- 
kaldte »kjærlighedsfulde Agitation« afløste de sædvanlige oiTent- 
lige Demonstrationer i Italien^). Solaro della Margherita 
declte ikke Kongens Tro paa Omslaget, men om Carl Albert 
vidner han fra sit Standpunkt, at »hele Liberalismens skin- 
hellige Enthusiasme for Pius IX slog Kongen, og han troede, 
at den var aldeles religiøs«'). I Aaret 1847 afskedigede Carl 
Albert ham og de andre konservative Ministre, som han endnu 
havde tilbage, dannede et Ministerium, som kun bestod af 
Liberale, og gik ind paa at give Trykkefrihed og de andre 
Reformer, som disse især ønskede^ men at række Haanden til 
det liberale Parti var dog dengang ikke den eneste Vei, der 
havde staaet ham aaben ; selv om Tiden paa andre Steder viste sig 
stormfuld, var dog han, efter hans ovennævnte afskedigede, kon- 



^ Lo apeltacolo cbe oirerae ritalia lu quel periodo é forse senxa 
esempio iiella øtoria. Quelia agitatione amorota^ cume veniie chiaroata, 
flcevra da eceessi e tutta riboccante de generose aspirazlone, parve 
realliizare le pid brillanU Idee dei filosofi umanltari. Fontana, La 
Tradizlone UniUrla io Italia. p. 19L 

*) De la Marguerite, Mémorandam historico-poliUque p. 570. 



246 Kong Carl Albert af Sardinien. 

servative Ministers Ord, »i sit Rige altid forbleven Herre over 
Begivenhederne, og ikke et eneste Blad vilde have rørt sig, der- 
som Vinden ei var kommen fra selve Hoffet, eller dersom det 
dog var blevet Tilfældet med noget enkelt, vilde det have 
været saare let at faae det til at falde fra Grenen« M* Kongen 
gav i Begyndelsen af Aaret 1848 endelig Sardinien dets nye 
frie Forfatning, og det maa ogsaa her siges, at dette Skridt 
blev foretaget førend den franske Februarrevolution. Den 
kongelige Forordning eller »Statuto fundamentale« udkom den 
8de Februar 184>^, altsaa paa en Tid, da Ingen endnu kundp 
forudsee den Svaghed, hvormed det bestaaende Samfund i 
Frankrig kort Tid efter opgav sig selv. Fri for den Letsin- 
dighed, for hvilken enhver Retsform kunde være lige gyldig, 
med fuld Bevidsthed om Kongens Ansvar, havde den sardinske 
Konge inden han foretog det følgerigc Skridt, holdt et extra- 
ordinært Statsraad, hvortil ogsaa flere af hans ældre Ministre 
vare tilkaldte; han havde ogsaa med levende Deeltiigelse for 
den katholske Kirkes fremtidige Stilling raadført sig med flere 
af dens Geistlige, og han havde tilsidst taget Alterens Sakra- 
ment, inden han udstedte hiint »Statuto«, hvorved han »af egen 
kongelig Magtfuldkommenhed« grundlagde den nye Forfatning. 
Denne kom da ogsaa til at ligne den , der havde bestaaet i 
Frankrig under dettes lykkeligere Aar fra Aaret 1830 til Aaret 
1848,. den undgik de Principer, som først ved den nye Pariser- 
Revolution ble.ve gjorte gjældende i Frankrig og derfra i 



') De la Margherlte, Memorandum hlstorio - polltique. p. 592. Hos 
Salice omtales Carl Alberta Reformer af Aaret 1849 aom, »no atto 
spontaneo deila aua grand* anima, di soa proprla voionla«, og om den 
Jubel, hvormed de modtoges, beraærl[er lian: »Noi eravamo aliora 
moito glovani, ma la memorla di quel santo entusiasmo cl é rimasU 
ben impressa«. Vita di Re Carlo Alberte il Magnanimo, narrata al 
Popolo lUllano. Tortona. 1867. p. 102—103. 



Kong Carl Albert af Sardinien. 247 

Aaret 1848 fik Indgang paa saa mange andre Steder. Den 
sardinske Valglov af 7de Marts 1848, der skulde overleve saa 
mange ephemere Forfatningers, gav kun de saakaldte Kapaciteter 
Valgret til det andet Kammer uden for dem at knytte Valg- 
retten til nogen Betingelse af Skat; for alle andre Vælgere 
er Valgretten bleven knyttet til en , om endog svag Census. 
Til Senatet, hvis Medlemmer ere livsvarige, er Udnævnelses- 
retten bos Kongen alene, men kun hvor de Kongevalgte ere 
Embedsmænd i forskjeilige høiere, nærmere angivne Stillinger 
eller høre til lignende Kategorier, er der ingen Betingelse af 
Skat; for alle Andre er Adkomsten til at opnaae den konge- 
lige Udnævnelse til Senatet knyttet til en betydelig Valg- 
barhedscensus. 

Opstanden i Mailand, som efter de fem Dages Kamp, 
fra den 18de til den 22de Marts, blev rømmet af Radetzky, 
gav den nærmeste, afgjørende Anledning til den sardinske 
Hærs Overgang over Ticino og Carl Alberts Krig mod Østrig. 
I den Proklamation, hvorved denne den 28. Marts forkyndtes, 
bød Kongen nu selv, at hans Tropper ved deres Indmarsch 
i Lombardiet i Stedet for den azurblaa sardinske Fane skulde 
føre Italiens trefarvede, — kun med det savoyiske fiuus's 
Vaaben, et sølvhvidt Kors i rødt Felt, tilføiet foroven — , 
og med et levende Minde fra sine første Aar om, hvorledes 
den tidligere franske Republik havde gjort sig betalt i Sardinien, 
udtalte han ved Krigens Begyndelse de bekjendte Ord, at 
Italien «elv skulde udfægte sin Sag (Vltalia fara da se). Men 
efter at Lykken i Førstningen havde tilsmilet de sardinske 
Vaaben, i Træfningerne ved Pastrengo og Goito og ved Ind- 
tagelsen af Peschiera, et af Hjørnerne af Fæstningsfllrkanten, 
der blev fulgt af Folkeafstemningen i Lombardiet, som med over- 
veiende Stemmefleerhed vedtog Landets Forening med Sardinien, 



248 Kong Carl Albert af Sardinien. 

fik Felttoget sin uheldige Slutning ved Slaget ved Custoza, der 
blev vundet af Radetzky med hans fra Østrig efterhaanden 
mere og mere forstærkede Hær. Det viste sig nødvendigt at 
indgaae en Vaabenstilstand og at rømme Lombardiet, men 
Carl Albert kunde nu ikke forlade det opgivne Mailand uden 
her først at see sig udsat for de største Forhaanelser, ikke 
uden at de foran Palazzo Greppi samlede, ophidsede Folkeskarer 
endog havde sendt Kugler efter ham og hans Sønner; ikkefor- 
gjæves havde iMazzini, der i sin egen Person ærede Skaberen 
af det nye Italien, midt under Felttoget selv begivet sig til 
Mailand for her at udbrede sin Lære om^ at man burde sætte 
•Folkets Krig« i Stedet for »Kongens Krig«; det havde hos en 
Deel af Befolkningen ikke været forgjæves, at Mazzinisterne 
som Folketribuner, Klubtalere eller Avisskrivere ved enhver 
Leilighed havde søgt at vække Mistanke mod Kongen. Da 
Vaabenstllstanden i det næste Aar 1849 blev opsagt og Krigen 
fornyet, havde Demagogerne nu ogsaa svækket Disciplinen i den 
sardinske Hær saaledes, at dette ikke blev den mindst medvir- 
kende Grund til det bedrøvelige Udfald, som det fem Dages korte 
Felttog fik. Selv havde Kong Carl Albert under det ikke 
mindre end under det forrige Aars viist personligt Mod og 
Dødsforagt, og da han ved Novara, hvor baade det republi- 
kanske og det reaktionære Italien havde ladet ham med sit 
Folk alene paa Valpladsen, saa Slaget gaae sig imod, søgte 
han gjentagne Gange ligefrem Døden uden at finde den. 
Efter Nederlaget kaldte han midt om Natten sine Sønner og 
Adjutanter til sig i Paladset Bellini i Novara og erklærede 
her, at han nedlagde Regjerlngen. Han havde ikke kunnet 
finde sig i at gaae ind paa den overmodige Seirherres For- 
dringer og antog ikke uden Grund, at Fredsvilkaarene kunde 
blive taaleligere, naar Fjenden ikke længer havde hans fra 



KoDg Carl Albert af Sardinlen. 249 

UDgdommen Østrig forhadte Person lige over for sig. De 
Tilstedeværende havde Taarer i Ølnene, da han erklærede 
Hertugen af Savoyen, der knælede for ha^, under det betyd- 
ningsfulde Navn Victor Emanuel den Anden for den retmæs- 
sige Konge. Metternich var dengang selv styrtet, men hans 
Plan fra Aaret 1821 om at faae Carl Albert bort fra Thronen 
var nu gaaet i Opfyldelse. Uden at berøre Turin begav den 
Overvundne sig fra Novara gjennem Sydfrankrig og Nord- 
spanien til Oporto, som han havde udseet sig til sit frem- 
tidige Opholdssted, og hvor han, der kun havde villet med- 
tage et Tjenerskab af faa Personer som passende for det til- 
bagetrukne Liv, han ønskede at føre, valgte sig en Bolig i 
Villakvarteret (h entre Quintas«), et paa en Høi ved Douro- 
floden liggende, af store Træer omgivet Landsted. 

Da Carl Albert forlod Sardinien og var kommen over 
Varfloden, yttrede han her i Antibes nogle Afskedsord til 
Grev Castagneto, der havde ledsaget ham hertil, men som han 
ikke tillod at følge sig længere: »Mit Liv har været en Roman ; 
jeg er aldrig bleven forstaaet«^). Men Kongen var dogneppe 
kommen over Grændsen, førend der allevegne i Italien vod 
den overraskende Efterretning om hans Thronafsigelse viste 
sig megen Deeltagelse for hans Skjæbne, selv hos mange af 
dem, fra hvis Side han tidligere kun havde været en Gjenstand 
for Mistanke og Krænkelse. I Stedet for, at han tidligere saa 
ofte havde været kaldet »Forræderen« (il iraditore)^ blev han 
DU gjerne nævnet som »Martyren« (il tnartire). Især gjælder 
dette dog om Sardinien, hvor baade det andet Kammer i Turin 
den 27de Marts og Senatet den 29de Marts vedtoge Adresser 
til ham, som udtalte Taknemlighed for hans Anstrengelser 



*) La mia Yita fu ud romanzo. lo uon øono stato conoscluto. Cibrario, 
NoUzie suUa vita di Carlo Alberto, p 157. 



250 Kong Carl Alb«rt af Sardinien. 

Og Opoffrelser for Italiens Sag og bestemte, at disse 
Adresser skulde overbringes ham i Oporto af særskilt dertil 
valgte Deputationer. Det er betegnende for den Maade, hvorpaa 
man nu saa tilbage til Forholdene i Aaret 1821, at det sar- 
dinske Senat, der vistnok vilde alt Andet end saare Kongen, 
til den ene af sine Deputerede til ham netop kaarede Giacinio 
GoUegno, der som ung Artilleriofflceer, efter at have deeltaget 
i Felttoget i Rusland i Aaret 1812, havde været en af de 
Sammensvorne, som i Palazzo Carignano havde søgt at vinde 
Carl Albert for den af dem forberedte Revolution, der derpaa 
ligesom Grev Santa Rosa var bleven dømt til Døden og med 
denne havde deeltaget i Grækernes Uafhængighedskrig, men 
heldigere end Santa Rosa, som faldt paa Øen Spakteria, senere 
i Frankrig havde kunnet grunde sig et anseet Navn som Viden- 
skabsmand, og der nu, hjemkaldt til Fædrelandet, her var bleven 
udnævnt til General og til Medlem af det sardinske Senat. 
I sit Svar paa det andet Kammers Adresse, der i Oporto ble\ 
oplæst af den bekjendte Deputerede Urbano Ratazzi, udtalte 
Carl Albert: »Mig opløfter den Tanke og det Haab, at naar 
Følelsen for Nationalitet og Uafhængighed er bleven mere ud- 
bredt, vil en Dag det kunne opnaaes, som jeg forsøgte paa. 
Det er det Ønske, som jeg i min Eensomhed stadig nærer for 
mit ulykkelige Fædreland a>). Blandt de bevægede Ord, hvor- 
med han besvarede Senatets af CoUegno oplæste Adresse, 
vare ogsaa disse: »Nationen har kunnet havt bedre Fyrster 
end mig, den har ikke havt nogen, der har elsket deninder- 



^) Mi soUeva del pari 11 penslero e la speranxa ehe venendo maggtor- 
mente diffaso U senUmento dl naaionalitå e dlndlpendenia , si coo- 
seguirå un giorno cid che io ho tenlato. Questo é il voto ehe nel mlo 
rUiro faecio costantemenie per rinfelice mia patria. Clbrario, NoUiie 
sulia Tito di Carlo Alberto, p. 16. 



Kong Carl Alb«rt af Sardinien. 251 

ligere^). At gjøre den fri, uafhængig og stor var Maalet for 
alle mine Anstrengelser, derfor har jeg med freidigt og glad 
Sind bragt alle Offre. Det guddommelige Forsyn har ikke 
tilladt, at Italiens Gjenfødelse fuldbyrdedes denne Gang. Jeg 
stoler paa, at den kun er opsat, og at en forbigaaende Mod- 
gang kun skal tjene til at advare de italienske Folk' om en 
anden Gang at være mere enige for at være uovervindelige«. 
De sardinske Deputerede lagde under deres Ophold i Oporto 
Mærke til, at Carl Alberts i Ungdommen sorte Haar nu i kort 
Tid var bleven sneehvidt, og saae Sygdom og Sorg skrevne i 
hans blege Ansigt. Da han med Hensyn til, hvor meget han 
havde lidt, en Dag kom til at yttre: »Ingen vil nogensinde 
faae at vide Alt, hvad jeg har gjort for Italien«*), og daLuigi 
Cibrario, en af Senatets Deputerede, derefter talte til ham om, 
hvorledes han nu bedemtes langt retfærdigere, oplivedes hans 
Ansigt. Men det var dog kun kort Tid efter, at de Depute- 
rede vare vendte tilbage til Turin, at der her indløb Efter- 
retning om, at den fratraadte Konge under et Slagtilfælde den 
29de Juli 1849 var bukket under for den Sygdom, som han^ 
Kummer havde næret. Den store Bevægelse, som Efterret- 
ningen om hans Død fremkaldte overalt i Sardinien, fandt i 
de Deputeredes Kammer, hvortil dengang ogsaa flere af de 
fra de andre Dele af Italien Landflygtige vare blevne valgte, 
sit Udtryk i et af Lorenzo Valerio og Amadeo Ravina ind- 
bragt og eenstemmig vedtaget Forslag om at anlægge Sorg i 
Qorten Dage; Senatet, hvor Senatorerne ligeledes besluttede 



*) La nazione pu6 aver avuto princlpi mlgllori dl mi, ma nluno eb« 
Tabbla amato tanto. Cibrario, Notizie snlla vita di Carlo Alberto, 
p. 180. 

') Miano saprå mai tutto queUo che bo fatto per ritalia. Cibrario, 
NoUzie suUa vita di Carlo Alberto, p. 178. 



252 Kong Carl Albert af Sardinlen. 

at være sorgklædte i samme Tid, vedtog tillige efter Oldtidens 
Maade et historisk Tilnavn for den afdøde Fyrste, idet det efter 
et Forslag af Præsidenten, Baron Giuseppe Manno eenstem- 
migen dekreterede, at Carl Albert skulde nævnes som »denHøi- 
sindede« (il Magnanmo)y og bestemte samtidig, at der uden 
for Parlamentet — der siden den af Carl Albert givne For- 
fatning holdt sine Møder i Palazzo Carignano — skulde reises 
en Statue for Parlamentets Stifter, og at paa dens Fodstykke 
af Marmor de Ord med Guldbogstaver skulde indhugges, 
hvormed Carl Albert i Oporto havde besvaret Adressen fra 
Senatet^). Man tør maaskee mindes om, hvorledes ogsaa i den 
nyere Tid Mythen snart kan indtræde, naar man nu ogsaa 
kan finde den hedengangne Konges Nølen med at give den 
frie Forfatning fremstillet som en Følge af et Løfte, han 
skulde have givet Kong Carl Felix paa dennes Dødsleie, 
eller naar man har .villet opfatte det asketiske Liv, Carl 
Albert en Tid lang førte paa Slottet Racconigi, som en Bod 
for den Strenghed, hvormed »det unge Italiens« Sammensvorne 
vare blevne straffede under hans Regjerings første Aar. Men 
betydningsfuldt bliver det, at det er fra begge de to modsatte 
Sider, der havde sagt om Carl Albert, at »han vilde og vilde 
ikke«, eller at »han havde to Yillier«, at nu hans Værk paaeen 
Gang bliver anerkjendt. En Italiener, der som ungt Menneske 
havde sluttet sig til Mazzini og, oprørt over den Strenghed, 
hvormed »det unge Italiens« Medskyldige straffedes i Sardi- 
nien, i Aaret 1833, med Anbefalingsbreve fra Mazzini, fra 
Landflygtighed havde vovet sig hjem til Turin for at myrde 
Carl Albert, giver ham nu dette Skudsmaal: »Han var en 
efter Ære stræbende og ubestemt, men, som det sluttelig har 



1) Salice, Vita di Re Carlo Alberto W MagDanimo. p. 354-355 



Kong Carl Albert af Sardinien. 253 

viist sig, veltænkende og ædelmodig Fyrste« ^). Og Carl Alberts 
strengt konservative Minister, Grev Solaro della Margherita, 
der kun havde fundet Eet at udsætte paa sin afdøde Herre, 
at han dog tilsidst lod Mazzinisterne faae Indgang, vidner fra 
sin Side: »Gud havde givet os en from, viis, ædelmodig 
Fyrste, af en ophaiet Tænkemaade, af et sjeldent Mod, men 
vi have selv forskyldt, at den eneste Feii, han havde, næret 
ved utrolige Smigrerier, tilintetgjorde de skjønneste Forhaab- 
ninger« '). Ubetinget Anerkjendelse fandt Carl Albert hos 
Giovanni Prati, den sydtyrolske Digter, der havde nydt per- 
sonlig Godhed af den hedengangne Konge, og som nu skildrede 
ham, som han havde viist sig for ham: 

•Sacro guerrier d'Italia, 
Primo d'ltalia amico, 
Bella e dolente immagine 
Del prode tempo anlico, 
Scudo di sette popoli, 
Figlio dl Criato e Re«. 

Da Carl Albert var død i Oporto, havde ogsaa hans Bi- 
sættelse fundet Sted her, i et Kapel i Kathedralkirken, under 
stor Deeltagelse fra Portugisernes Side. Men i Sardinien var 
der kun een Mening om, at Kongen burde finde sit Hvilested 
i Fædrelandet, i den prægtige Kirke paa la Superga^). I 



') MariotU, Itoly in 1848. London. 1851. I 22. 

') De la Marguerite, Memorandum hiatorico-politique. p. 579. 

') Saaledes hedder Toppen af den smulLke Bjerghøide (la coUina Tori- 
nese), der ligger lige uden for Turin i Øst. Paa la Superga stode 
Hertug Victor Amadeus 11 af Savoyen og hanø Slægtning, Prinds Eugen 
af Savoyen-Carignan for at iagttage den franske Hærs StUUng, da 
denne i Aaret 1706 beleirede Turin Victor Amadeus lovede da at 
ville opføre en Kirke paa Stedet, hvis det lykkedes de forenede Øst- 
rigere og Piemontesere at gjennembryde den franske Linie. Da dette 



254 l^ODg C:arl Albert af Sardinien. 

denne Anledning afgik til Oporto de to sardinske Krigsdamp- 
skibe Monzambano og Goito, af hvilke det første ved sit 
Navn mindede om Stedet, hvor Carl Albert Aaret forud var 
med sin Hær gaaet over Ticino, og det andet om en Seir, 
efter hvilken han om Aftenen af Soldaterne var bleven hilset 
som Italiens Konge; med Skibene fulgte Prinds Eugen af 
Savoyen-Carignan, Carl Alberts Fætter, der havde været Regent 
i Sardinien, medens Kongen med sine Sønner under Krigen 
var ved Hæren. Da Skibene var komne tilbage til Genua, og 
Carl Alberts Baare var bleven landsat, saa man paa hele dens 
Vei fra Genua til Turin sorgklædte Befolkninger strømme til 
for at bringe deres sidste Farvel, og endnu er det Tilfældet, 
at naar Sardinien besøges af Italienere fra andre Egue af 
Halvøen, valfarte de gjerne fra Turin til »den kongelige Mar- 
tyrs« Grav paa la Superga. 



skete ved Slaget den 7de September 1706, og Seiren var Tunden, 
blev den tU den hellige Jomfru viede Kirke bygget paa la Superga. 
For Victor Amadeus, der siden blev Sardiniens første Konge, og for 
de andre Konger af det savoyiske Huus blev Kirken senere GravstedH, 
som Abbediet Uautecombe ved Chambery i Savoyen havde vsret drl 
for de gamle Hertuger af dette Uuus. 



I 

i 



Nationalitetsstriden i Tyrol 

(1862.) 



I. 

i/e, der have oplevet det nyere Udbrud af Nationalstriden 
mellem Tydske og Danske om Besiddelsen af Sønderjylland, 
ville erindre, hvorledes man i Danmark en Tid lang betrag- 
tede denne Strid som et aldeles enestaaende Phænomen. Og 
vistnok have ogsaa baade eiendonunelige geographiske Forhold 
og en eiendommellg politisk Fortid givet Striden om Slesvig 
et særeget Præg, der ikke saaledes gjenflndes andetsteds. 
Men paa den anden Side er den hele Strid, der saa længe 
har adskilt Tydske og Danske , nu dog ogsaa kun fremtraadt 
som en enkelt Følge af en almindelig Retning i hele Europas 
nyere Historie, og det var derfor ikke uden Føie, at en større 
historisk Erfaring i de sidste Decennier efterhaanden har søgt, 
ikke ligefirem at identificere, men at belyse den slesvigske 
Strid med lignende Stridigheder i andre Egne. Thi ligesom 
Phantasien ikkun erholder sin Uddannelse og Fiinhed, idet den 
optager en Mangfoldighed af Forestillinger, saaledes kan ogsaa 
Dømmekraften kun ved Hjælp af hyppige Sammenligninger 
opnaae den Grad af Modenhed og Skarphed, hvorpaa det 



256 Nationalitetsøtrlden i Tyrol. 

kommer an. Denne Betragtning maa da ogsaa her tjene som 
Indledning til den følgende Fremstilling, der vil henlede nor- 
diske Læseres Opmærksomhed paa Hovedmomenter i en af 
Nutidens nationale Brydninger, der i det nordlige Europa 
hidtil syntes at være lige saa lidet kjendt, som den her er 
lidet omtalt. 

Det er bekjendt, at medens det hidtil i den nye Verden 
var det engelske Sprog og den engelske Nationalitet, der af 
Nordamerikanerne stedse mere udbredtes imod Syden paa det 
spanske Sprogs og den spanske Nationalitets Bekostning, er 
omvendt paa Fastlandet i den gamle Verden det romanske Ele- 
ment i den nyere Tid i national Henseende rykket fremad og det 
germanske gaaet tilbage lige over for dette. Dette hargjældt 
paa den hele Sproggrændse fira Dunkirken tilTriest. Som det 
har gjældt f det belgiske Flandern, saaledes har det gjældt i det 
franske Lothringen og Elsass ; som det er Tilfældet i de sch^eiz- 
erlske Kantoner Bern, Freiburg og Wallis, saaledes er det 
Tilfældet i det østrigske Tyrol. Om de stridende Elementers 
Stilling i det sidste Land er det endog i Tyrol selv ikke altid 
let at tilegne sig nøiagtig Kundskab, men man bliver dog ikke 
uretfærdig mod Tydskheden, naar man nu paa den høire Side 
af Adige eller Etsch (Oldtidens Athesis) nævner den anselige, 
for sin Viinavl bekjendte Landsby Margreit (italiensk. Margré) 
og paa den venstre den store Landsby Salurn som det tydske 
Sprogs sydligste Punkter paa den uafbrudte Sproggrsndse 
eller paa den Tunge, som det Tydske i den øvre Etschdal 
strækker ind i det Italienske. Lige fra den nordlige 
Grændsefæstning Kuffsteln ved den baierske Grændse og 
indtil tre Mile flra Trient tales saaledes det tydske Sprog i 
Tyrol; det har saa vidt endnu holdt sig i Kirke og Skole, 
men her seer man da ogsaa, hvor meget Sproget alle- 



NaUoDalltetostriden i Tyrol. 257 

rede har maattet opgive; endnu i Slutningen af det forrige 
Aarbundrede naaede den tydske Sprogtunge ikke lidet sydli- 
gere, dengang kunde man endnu træffe Tydsk som Kirke- og 
Skolesprog lige ned indtil Rovera dellaLuna (tydsk Eichholz). 
Og ligesom det Italienske nu saaledes paa den uafbrudte Sprog- 
grændse har vidst at gjøre sin Overlegenhed gjældende, saa- 
ledes viser det Samme sig fremdeles i Tyrol med Hensyn til 
Sprogenklaverne paa begge Sider af Sproggrændsen. Ogsaa 
i Henseende til dem viser sig Nationalitetens Strømojng i en 
Retning, der er modsat Etschflodens Løb. Paa Nordsiden 
traf man tidligere kun et Par gamle romanske Enklaver i Val 
de Gardena (tydsk Grdden) og Val di Maro (tydsk Enneberg) 
der ere overstrøede med ziirlige, broget farvede Huse, og der 
vel i retslig Henseende ere underlagte de tydske Landretter i 
Casteirutt og St. Vigil, men som have det Italienske til Kirke- 
og Skolesprog M. Nyligen har der imidlertid ved Siden af 
disse allerede dannet sig nye italienske Sprogenklaver Nord 
for Sproggrændsen, saaledes navnlig i Badena (tydsk Phatten) 
og i Burgstall, der neppc ligge to Mile fra Merans Porte'), 
og det er ikke uden Grund, naar der fra tydsk Side sukkes 
over, at det Italienske overhoved mellem Salurn og hen til 
Meran og Brixen (italiensk Bressanone) gjør den ene Erobring 



M Ladin er Navnet paa del romanske Folkesprog, der tales t disse Dale, 
men som her ikke længer er SkrKtsprog, og Befolkningen nævnes 
selv ligeledes som Ladlnere eller nærmere — til Forskjel Tra de be- 
slægtede romanske Graabuodtnere — som Østladlnere. For saa vidt 
Indbyggerne kunne udtrykke sig paa Tydsk, omtale de deres Sprog 
som Krautwålsch, hvorimod de da omtale det Italienske som KlugwåUch, 
Om den ældre Litteratur: Rausch, Gescbichte der Litteratur des Rhåto- 
Romanischen Volkes. Frankfgrt am Main. 1870. 

') Bernhardt, Sprachkarte von Deutscbland. Zwelte Auflage unter Mit- 
wirknng des Verfassers besorgt und vervoUståndlgt von Dr. Wilhelm 
Stricker. Kassel. 1849. S. 36. 

17 



258 NationallteUstriden i Tyrol. 

efter den anden ^). Efter at man om Beboerne af Bozen 
(italiensk Bolzano) allerede forlængst havde maattet sige, at ogsaa 
de have begyndt at antage »en italiensk Farve«*), har der i 
denne Stad i de sidste Aar dannet sig et heelt italiensk 
Kvarteer, og man har endog maattet opkaste sig selv det 
Spørgsmaal, >om ikke, naar først ogsaa Landsbyerne ved 
Veien fra Bozen til IMeran ere blevne til faste Støtter for 
italienske Kommuner, Propagandaen vil stræbe endnu videre*. 
Paa samme Tid, som Forholdene i Løbet af de sidste Decen- 
nier toge denne Retning med Hensyn til Enklaver Norden 
for den tilbagevigende Sproggrændse, saa man omvendt næ- 
sten alle de ældre tydske Sprogøer Syden for Sproggrændsen 
hjemfalde til Italieniseringen, navnlig Val Sugana — eller den 
Dal, fra hvis folkerige Flækker Pergine, Levico, Borgo og 
Telve de nu allerede længe som oltalienere« bekjendte Ind- 
byggere med deres Gipsfigurer tiltræde deres merkantile Van- 
dringer til Nordeuropa — , Roncegno (tydsk Rundschein), 
Torcegno (tydsk Durchschein), Lavarone (tydsk Lafraun), frem- 
deles Dalen Folgaria (tydsk Ftlllgreiti, mellem hvis smukke 
Skovpartier Herrerne fra Trient og Roveredo ikke forgjsves 



*) Es durrte schwer sein, ein Dorf oder elneu Weller ivischeo Boieo uni 
Salurn zu finden. wo die Italienische Spracite nicht schon mebr oder 
weniger bedeuiende Ansåtze gemacht hat. Petkmann. Land und Leui? 
im Sud-Tirol. Wien 1862. S. 51. Zwischen Bozen und Mene 
niarht das Italienische rastlos Bioberuogen. Wachsoiath, Gescbicbie 
deutscher Nationalilåt. Braunscbweig. 1860—1862. 111. 360. Schon 
durchziehl das sudliche Idiom selbst den Tbalkessei vod Merao, 
sieigt an der Kisacli sporadiscti bis gegen Brixen aur. FicJ^er. I>ie 
Voikerståmme der dstreichisch - ungarlschen Monarchie, ihre Geblete. 
Grånzen und Jnseln. Wien. 1869. S. 38. 

*) So flnden wir an den hiesigen gebitdeten Elnwobnero, die oocb gto' 
deutsch sind und es auch sein wollen, eine leichte iUliåoiscbe Tiote. 
Lewald, Tyroi , vom Glocliner sum Orteles und Yom Gardt- idd 
Bodensee. Muncben. 1835. 1. 140. 



MaUoDallteUBtrideo i Tyrol. 259 

opsloge deres Sommervillaer, og endnu sydligere Trembelleno, 
Val Arsa og Terragnolo. Her er den tydske Nationalitet 
overalt bleven udryddet^). Alie disse tydske Sprogdale 1 Syd- 
tyrol have under det østrigske Regimente i vort Aarhundrede 
bavt den samme Skjæbne som de bekjendte syv og tretten 
Kommuner (Sette e iredici communi) i det Vicentinske og 
Veronesiske, der endnu dengang, da Kong Frederik IV 
besøgte dem, gjaldt for Efterkommere af Cimbrerne, og for 
bvis »cimbriske« Folkelighed man saa længe, som de stode 
under den venetianske Fristat, dog havde saa megen Respekt, 
at man længe til Omsorg for dem indkaldte Geistlige fra 
fjerne Egne i Tydskland, fra Bispedømmerne Breslau, Trier 
eller Meissen. Medens det imidlertid som en Følge af de 
forandrede Forhold og Nutidens Stemninger ikke kunde for- 
undre, at Italienerne i Vicenza og Verona ikke længer følte 
sig kaldede til at pleie hine tydske Kommuner i deres Nær- 
hed og ikke lagde Skjul paa deres Bestræbelse efter her at for- 
drive det tydske Sprog fra Skoler og Kirker, var det naturligt, 
at del blev Tydskerne piinligere at see Fortsætteisen af Italieni- 
seringen paa en Grund, der ligger inden for det tydske For- 
bunds Omraade. »At ogsaa«, saaledes har man fra tydsk Side 
klaget, »de tydske, paa tyrolsk Grund hjemmehørende Bjerg- 
beboere ere fordømte til at lade sig italienisere, at den samme 
Norne raader over dem som over de andre tydske Mundarter, 
der have vovet at stige ned til Velskland, dette er vistnok noget 



') Ladwig Steub skrev efter øU Besøg i disse Egne: »Wer^s hoch nimmt 
mit seliier Mnttersprache, der mag in den Runst hlnaof elnen weh- 
muUgeo Bllck versenden, als uber ein Feld hin, wo die dentschen 
Lame, die da einst erklangen. erstorben sind, obgleich an deutsches 
V^esen noch die eigenth&mliche Art des Volkes erinnert« Steub, 
Zar rbåUschen Ethnologie. Stuttgart. 1&54. S. 57. 

17* 



260 NaUonalitotostrideo i Tyrol. 

paafaldende og for »Tudescomanerne« smerteligt. Maa man 
ikke undre sig over, at paa en Tid, der har gjort Ordet 
Nationalitet til sit Løsen, flere Tusinder af Tydskere udeo 
Sang og Klang, upaaagtede og forglemte, blive til Italienere i 
et Land, der dog hører til Tydskland, der for største Deel 
beboes af Tydskere. Snart vil den Pilegrim, der her spørger 
om Tydskerne, see sig henviist til Kirkegaardene, hvor velske 
Ligstene dække de sidste tydske Døde« ^), Disse Ord ere ikke 
for stærke; det italienske Kirke- og Skolesprog er nu alene 
herskende overalt Syden for den egentlige Sproggrændse, og de 
ubetydelige tydske Pletter, som her endnu have overlevet de 
ovennævnte Enklavers Italienisering, forsvinde Dag for Dag. 
De findes egentlig, naar man hist og her undtager enkelte 
Oldinge og Matroner eller enkelte afsides liggende Huse paa 
Fjeldenes Toppe, nu kun i den snevre Fersinadal, hvor mao 
i Frassillongo, Fiorozzo og Palu træffer de saakaldte Mocheni, 
et Spotnavn, som Italienerne have tillagt disse tydske Bønder 
paa Grund af deres Brug af Ordet machen^ som de idebg 
have i Munden og bruge som Hjælpeverbum paa samme 
Maade som andre tydske Dialekter Verbet thun. At det tydske 
Sprog endnu i det daglige Liv her har kunnet friste et kum- 
merligt Liv, hidrører især fra den Omstændighed, at flere af 
disse Mocheni som »Hausierer« med Billeder og andre Sroaa- 
varer tidligere have været vante til om Sommeren at reise til 
Tydskland, hvorfra de da kom hjem med enkelte tillærte Ord; 
nu bindes de Fleste til Hjemmet ved Kvægdrift og Ager- 
dyrkning. Deres Dialekt, som det endog falder de tydske 
Tyrolere vanskeligt at forstaae, er blandet med italienske Ord, 
som naar man hører »I gaf a vacca* for »Ich kaufeeineKuh«, 



M Steub, Zar rhåUscheo Ethnologle. S. 63. 



Nationalitetsstriden i Tyroi. 261 

eller ■! gea a casa* for »Ich gehe nach Hause«, og om alle 
disse »sidste Germaner« gjælder overhoved nu mere end nogen- 
sinde den tydske Sprogforsker Dr. Schmellers Ord fra Aaret 
1838: •! Skolen bliver der blot lært efter og af italienske 
Bøger, og Læsen og Skriven kan den simple Mand her overhoved 
kun tænke sig som italiensk. Hvad der alligevel forekommer 
skrevet og trykt i Modersproget bliver mere betragtet som en 
Kuriositet«^). Fra en anden tydsk Forfatter, der nogle Aar 
senere, i Aaret 1844, ligeledes gjorde Sproggrændsen til Gjen- 
stand for sine Undersøgelser, skal kun endnu den Bemærk- 
ning tilføies, at hos de Fornemmere ansees Brugen af det 
Tydske allerede som Tegn paa Simpelhed'). 

Hvor forskjellig er dog ikke hele denne Strømning i Tyrol 
fra den Strømning, der tidligere saa længe havde vidst at gjøre 
sig gjældende; hvor heelt anderledes viser sig ikke Forholdet 
mellem de tvende Nationaliteter, naar Øiet vendes tilbage! 
Vi ville dog, for at belyse dette, ikke her fortabe os vidtløf- 
tigen i hiin »Folkevandringens« Qerne Tidsalder, hvor det 
ethnographiske Forhold overhoved blev grundlagt paa den ro- 
manske og den tydske Folkestammes Grændse, ikke nøiere 
eflergranske , af hvilke tydske Bestanddele Tyrols Befolkning 
oprindelig er bleven sammensat. Vi ville saaledes ikke nær- 
mere undersøge, om den samme Mening, hvorefter der alle- 
rede tidligere andetsteds, til Forklaring af Tellsagnets Opkomst, 



M Schmeiler, Ueber die sogenannteD Cimbren der VII und XIII Commuoen 
auf deo venedischen Alpen und ihre Sprache, Abhandlungen der phUoa. 
phiL Klasse der K6n. Baier. Akad. der Wtssenschaften. Muncben. 
1838. Il, 664. 

*) SchoD glit die Anwendung des Deutschen bei den Vornehmeren Tur 
unedel, sleht sich auf den båusllcheo Gebrauch beschr&nkt. Ist von 
Haneben so gar in diesem scbon terpdnt. Die deutsche Sprachgrenze 
nach ihrem gegenwårtigen Bestand, Ihren Ursachen und Anforder- 
ungen, i Deutsche Vierteljahrschrift. 1844. 11, 298. 



262 NatlonalltetsBtriden i Tyrol. 

er blevet henviist til Muligheden af østgotiske Slægters Til- 
flugt til Schweiz*s Urkautoner^), virkeligen med Rette ogsaa i 
Tyrol nyligen er bleven optagen som en Forklaring af en Deel 
af Tyrolernes Oprindelse, for saa vidt man i Beboerne omkring 
Meran har tænkt sig Efterkommere af gotiske Slægter, som Kong 
Theodorik fra Verona skulde have sendt saa langt op for at for- 
svare de rhætiske Passer og med dem hans Kige mod nye barba- 
riske Fremstormninger. Og lige saa lidet ville vi her eflergraoske, 
om den tydske Indvandring fra Norden i sin Tid tilsidst 
endnu sydligere, Syden for Trient, ogsaa har forefundet og til 
sig knyttet enkelte endnu ikke romaniserede Rester af Longo- 
barderne, der, medens deres Rige bestod, i Aaret 569 havde 
ladet en af deres Hertuger tage Sæde i Trient*). I det Hele 
og Store i alt Fald stamme Tydskerne i det sydlige Tyrol 
utvivlsomt nordfra. Ved Siden af den forholdsviis lidet bety- 
delige Befolkning af Alemanner, som efter deres Nederlag mod 
Ghlodevig i Rhinlandene af Theodorik forundtes Adgang til det 
vestlige Tyrol, og som her endnu findes hiinsides Arlberg, udgik 



^) Historlake Studler 1. 102—108. 

') Bet er især Steub, der I Egnen af Metan har meent at opdage Goier. 
og som i de translrlentinske Tydskere har villet opdage Longobarder. 
Men til StøUe for det Første - det Sidste er et reent Postulat - 
anfører egentlig kun Stednavnet GoxMensan ved Sterzing, som han tU 
forklare som »der Guthensitz« (Zur rhåtlscheo Ethuologie S 103.); det 
er kun Phantasl. naar han en Sendagmorgen I Meran vil see "dleie 
altgothische (iestalten aus der nengothischer Pfanrkirche koromeD* 
(Steub, Herhsttage in TIrol. Manchen. Ib67. S. 160.)- Men Goiiefl- 
sass kan ligefrem forklares som •Sitz des Gozzo«, idet Gozsin rr 
Genitiv singularis af det gammelhøitydske Mandsoavn Gozzo (Jnag, 
Romer und Romanen in den Donauiåndein Historisch-etbnograpbi* 
sche Studien. Innsbruck. 1877 S: 211.1. Og selv om der virkelig, 
som Jacob (irimm vil (Geschichte der deulschen Sprache. Leipzig. 1^4^- 
II, 1031.), skulde findes enkelte Gotismer i den tyrolske Mundart, 
behøve saadanne Spor eller Ligheder doe ikke at tilbageføres til 
nogen Afstamning fra italienske Goter. 



NationaliteUstrldeD 1 TyroL 263 

den tydske Befolkning i Tyrol hovedsagelig fra den tydske 
Folkestammes baierske (markomanniske) Green, efter at denne 
elier Baiovarerne (Baiovarii) i Begyndelsen af det sjette Aar- 
hundrede vare gaaede over Donau og havde begyndt vidt og 
bredt at indtage og besætte den sydlige Donauslette. Til at 
forklare den stærke Modsætning, der senere saa ofte viser sig 
og endnu sees mellem Bairerne i Inndalen og Bairerne i det 
baierske Oberland, og der har bidraget saa meget til at holde 
de baierske Hertuger borte fra Inndalen, behøves ikke For- 
udsætningen af andre tidligere germanske Elementer, gotiske 
eller longobardiske, i Sydtyrol, den kan tilstrækkelig forklares 
ikke blot af Naturens Indvirkning, for saa vidt Folkeeiendomme- 
Hgheden maatte modificeres anderledes mellem Tyroler-Alperne 
end i de lavere liggende baierske Egne, men især derved, at 
liairerne i Tyrol langt mere end andetsteds endnu forefandt 
en stor Deel af den romanske Befolkning, der var bleven til- 
bage, og Optagelsen af ikke -germansk Blod her blev langt 
intensivere end i nordligere Egne. Til hvilken Tid Bairerne 
ogsaa begyndte at udbrede sig i de sydligere Bjergegne, lader 
sig iøvrigt ikke med Sikkerhed angive, men sandsynligt er det, 
at de først i Slutningen af det sjette Aarhundrede ere naaede 
frem til Pusterdalen i Tyrol, og de ere neppe komne lil 
Meran og Bozen førend henved Aaret 680, hvor der første 
Gang omtales en baiersk Grændsegreve i Bozen ^). 

Den naturlige Grændse havde ikke standset Indvandrin- 
gen. Ligesom det i Almindelighed gjælder, at Gentralalpernes 
høie Fjeldrygge danne den naturlige Grændse mellem Italien 



^) Hlc (Alahis). dum dux esset In Trideutina civitate, cum comite Baioa- 
riorum, quem iUi Gravionem dicunt, qui Bauxanum et reliqtia castella 
regebat, conflixit. Paul. DIacon. De gestis Longobard. 1. v.. c. 3GG. hos 
Nnratori, Rerum UallcaramScriptorum. Mediolani. 1723—51. fol. 1, 1,486. 



264 NationaHteUstrlden i Tyrol. 

Og Tydskland, saaledes betegnes den geographiske Skilsmisse 
ogsaa af de rhåtiske Alper, hvorover Tyrol kun tilbyder fire 
gode Veie, overBemina, Forno, Reschen og Brenner. Heller 
ikke Brennerkjæden var i national Henseende bleven strengt 
fastholdt som Grændse, dengang Germanerne satte sig fast i 
den rhåtiske Klippeborg; ikke blot Inndalen blev dengang 
germaniseret, men den nye baierske Befolkning vidste ogsaa 
paa den anden eller sydlige Side af Brenner som en Kile at 
trænge sig et Stykke fremad i Etschdalen, ned ifiod den longe- 
bardiske Slette; den har ved Etschdalens snevre, af høie Bjerge 
omgivne Løb sprængt den romanske Folkestamme til begge 
Sider og gjennem Dalen holdt sig Yelen aaben til en Indgang 
i Italien, der i den tydske Keisertids Glandsperiode saa ofte 
blev benyttet. Da Oldtidens Rhætien, hvor Romerne allerede 
havde et Kastel Teriolis, senere var blevet til »die Grafschaft 
Tirol«, viser dette tydske Grevskab sig for os igjennem biin 
Kile naaende ned til Mezzo Tedesco og Mezzo Lombardo, der 
ligge hver paa sin Side af Noceelvens Udløb i Etsch og nu 
begge ere italienske, men hvis Navne synes at være forblevne 
tilbage som Vidner om en ældre Landgrændse, hvad enten 
man nu iøvrigt med Steub, udledende mezzo di( medium^ i dem 
vil see en Dobbelkommune, halv tydsk og halv italiensk, eller 
man med Hormayr maatte foretrække at forklare Navnene som 
Meta Teutonica og Meta Longobardica^). Skjønt Tyrolerne 
selv gjøre en Forskjel mellem Inndalen Norden for Brenner 
og denne øvre Deel af Etschdalen, idet de specielt nsvne 
denne som »das Landl«, er man da ogsaa allerede fra Middel- 
alderen vant til al betragte Folket som eet; enhver tydsk Tyroler 



*) steub, Zur rhåihtschen fclthnologie. S. 103 Hormayr. Beitråge lur 
Geschlchte HroU im Mitlelalter. Wien. 1804. I. '26. Melt ved Mosel 
(Urbs Metensls) findes stundom ogsaa nævnl Metæ. 



Natlonalitetsstriden 1 Tyrol. 265 

kjender Sangen: »Bei uns im Tirol und im Landl«. Selv de 
gamle Stæder, der fandtes i det af Tydskerne occuperede 
Strøg Syden for Brenner, kunde ikke heller altid undgaae 
Germaniseringen , om endog denne med Hensyn til dem kun 
synes at have været yderst langsom, for saa vidt man da ellers 
i denne Henseende tør slutte fra et noget enestaaende frem- 
med Vidnesbyrd af Franciskanermunken Felix Faber, der i 
Åaret 1483 paa sin Pilegrimsreise til Pælestina ogsaa kom 
igjennem Bozen, hvorefter Staden med sin fordum saa be- 
søgte Messe ikke havde ophørt at være italiensk dengang, 
da Venedig, forinden Opdagelsen af Søveien omkring Afrika, 
endnu ad Tyrols Uandelsvei strakte sin Paavirkning lige op 
til Augsburg og Nurnberg^). Medens altsaa den Germaniso- 
ring, hvortil Bozen endelig hjemfaldt,' ikke synes at have 
fundet Sted førend under den stærkt tydsksindede Keiser Ma&i- 
milian l's Regjering — hans Tydskhed taler i Innsbruck 
endnu ud af det prægtige maximilianske Monument i den 

samme Kirke, der senere under den katholske Verdens Jubel I 

i 

saa Overgangen til Papismen af Gustav Adolphs Datter — , i 

havde derimod allerede Aarhundreder i Forveien Skarer af j 

tydske Udvandrere som Skovhuggere eller Bjergværksarbeidere j 

overskredet selve den tyrolske Sproggrændse for i vildere 
Egne, omgivne af den italienske Befolknings Masser, at danne 
hine det tydske Sprogs sydligste Enklaver, der efter at have 
holdt sig gjennem Aarhundreder nu efterhaanden enten alle-* 

'; Qaum autem venlssemus, depreheDslmas oppldum esse Bassunam et 
intelllxlmus nos a iria decllnasse, In Ipso autem per noctem mansimus, 
et de vlno rabeo, quod ibi præclpuiim crescU, ad nutum biblmus. 
Tædlo tamen multo ntfecti fuimus, qula nemo erat in hospitio, qui 
tkeutonicum nobiseum seiret loqui, et dos italicom ignoravimus, et per 
slgna omnia post u la vi mus. Fratris Fellcis Pabri Evagatorlum In 
Terræ Sanctæ» Aritbiæ et bgypti Peregrinationem. Edidil C. D Hassier. 
Stuttgardiæ 1843 -1849 I, 30-31.- 



266 NatlonalltetsstrideD i Tyrol. 

rede ere blevne fortærede, eller i vore Dage ustandseligen 
fortæres af det Italienske. Schmellers Formodning, hvorefter 
ogsaa disse tydske Elementer fordum langs med Alperyggene 
skulde have staaet i uafbrudt Forbindelse med det tydske 
Moderland og først ved det fremmede Sprogs Fremtrængen 
paa alle Sider f^a et sammenhængende tydsk Sproglaod være 
blevne forandrede ligesom til tydske Øer i et italiensk Archi- 
pelag, er vistnok neppe holdbar, hvorimod disse tydske Kolo- 
nier, naar man ikke tager Hensyn til de mange Tusinder, 
hvoraf Befolkningen her bestod, men ikkun til deres Oprin- 
delse, maaskee snarest vilde være at sammenstille med de tydske 
Uedekolonier i Nørre-Jylland. 



II. 



Medens det tydske Tungemaals ældre Fremgang paa den 
tyrolske Sproggrændse forhen blev en ligefrem Følge af de 
germanske Usurpationer, der indtraadte ved Romerrigets Op- 
løsning, falder det derimod vanskeligere at paapege alle de 
enkelte Momenter, der i vore Dage have bevirket den itali- 
enske Nationalitets Fremtrængen paa Sproggrændsen og Op- 
slugelsen af Tydskhedens bag ved denne liggende Enklaver. 
1 den førstnævnte Henseende bør man dog vistnok særdeles 
nævne den italienske Nøisomhed. I de italienske Kredse af 
Tyrol findes der en stor Jordudstykning og en tilsvarende 
Overbefolkning, der hvert Aar lade mange tusinde Mennesker 
gribe til Yandringsstaven ; for en stor Deel vende de sig da 
ogsaa mod det nordligere Tyrol, hvor de i Modsætning til deo 
»Graadighed«, som man kan høre den tydske Tyroler selv 
tillægge sine Landsmænd, udmærke sig ved en sjelden Nøi- 
somhed, der har nok af en Smule »Polenta« eller Maisgrød 



NationallteUstridoD 1 Tyrol. 267 

med lidt Ost, og saaledes skeer det, at endog den tydsksin- 
dede Jordeier paa Sproggrændsen finder sig i at foretrække 
den italienske, kun en ringe Arbeidsløn fordrende Nybygger. 
Bertil kommer, at Viinavlen i Etschdalen i den nyere Tid paa 
Grund af Handelsforholdene har tabt meget i Udbytte, og at 
•der Weinbauer« , ^der tidligere var vant til et rigeligere Liv, 
paa filere Steder ikke veed at bjerge sig; naar han da ofte 
gaaer fra Huus og Hjem, optræder den kummerlig levende, 
men altid livlige Italiener gjerne som Kjøber, da Italieneren, 
der dyrker Maisen paa sin Jordlod og beplanter denne med 
Morbærtræer, endnu veed at slaae sig igjennem, hvor Tyd- 
skeren er gaaet til Grunde. Blandt andre Aarsager, der fra 
gammel Tid bidrage til, at man i Etschdalen nedenfor Meran 
mere og mere seer det germanske Element forsvinde, frem- 
hæves ogsaa selve Klimaets Beskaffenhed. Fra Meran og ned 
mod Trient strømmer Etsch til sine Tider regelmæssigen over 
sine Bredder og danner Laguner; saaledes danner der sig 
milevidt Sumpegne, kun opfyldte med Rør og Elletræer, og 
Daar da om Sommeren Sydtyrols hede Sol skinner paa disse, 
fremkaldes pestagtige Dunster, der langs med Floden avle 
Vexelfeber og andre Sygdomme i Mængde, saa at i den varme 
Aarstid alle velhavende Familier tye op paa Bjergene^ og kun 
det haandarbeidende Folk bliver tilbage. Men af dette skulle 
Italienerne, der lægge Sumpiandet tørt, og i hvis Hænder man 
nu ogsna alene finder de talrige Tømmerflaader paa Etsch, 
langt bedre end Tydskerne være saadanne Anfægtelser voxne, 
idet de mod Klimaet som Specialmidler kun sætte deres simple 
Kost og et^Par Draaber Brændeviins Blanding i Vandet. Som 
en Forklaring af den tydske Nationalitets Tilintctgjørelse i 
Enklaverne feiler man dernæst neppe ved især at henvise til 
Lærerstandens Dannelse og Virksomhed. Herved sigtes nemlig 



268 Nationalitetsstrlden i Tyrol. 

ikke tii Universitetet i Innsbruck; thi dette, af hvis Lærere 
Ficker, ved sin Polemik mod Sybels preussiske Opfattelse af 
det tydske Riges Indflydelse paa det tydske Folks historiske 
Skjæbne, og Wildauer, ved sin Optræden ved Skyttefesten i 
Frankfurt, vandt sig populære Navne i en stor DeetafTydsk- 
land, er endnu legaliter et aldeles tydsk Universitet, om endog 
i det Mindste en Deel af Professorerne af Hensyn til den ita- 
lienske Bestanddeel af deres Auditorium i den senere Tid 
troe at maatte bruge det sidste Kvarteer af Timen til paa 
Italiensk at rekapitulere, hvad de have foredraget i det tydske 
Sprog. Derimod er der, idet det trientiske Dioeces ikke blot 
omfatter hele det italienske Tyrol, men ogsaa næsten hele 
den tydske Landsdeel Syd for Alperne, fra det geistlige Semi- 
narium i Trient udgaaet en Virksomhed i afgjort italiensk 
Retning^). Fra Seminariet har det sydlige Tyrol væsentigen 
faaet sin ikke-klosterlige Geistlighed, og til Geistligheden staae 
baade i Byerne og især paa Landet, ogsaa i det italienske 
Tyrol, de elementære Skoler i et Afhængighedsforhold. Sko- 
lerne ledes af de lokale Præster og Dekaner, der i Forbin- 
delse med Konsistorierne øve udelukkende Indflydelse paa de 
fattig lønnede Læreres Ansættelse , og den lavere italienske 
Geistlighed er i Tyrol endnu paa det samme Standpunkt, 



') Der offentliche Unterricbt und GoUesdieost darfte iheilweise schoo io 
italienischen Spracbe gehalten werden, aU die Gemeinde sich ooch 
ausschliesslich der angebornen Mundart Im Uglichen Verkehr und lu 
Hause lu bedlenen gewohnt var. Auf diese M^else war das harniiose 
Volk geo6tbigt aich das fremde Idiom aniuelgen, wodurch das ger- 
manische Clement natuigemåss allmaiig verkQmmerte, bis es In ein 
telnen Bezirken volist&ndlg verdrångt vurde. Perkmaiin, Land ond 
Leule von SQd-TiroI. Wien. 1862. S. 42. Die Itaiienlscbe PfalTbeit 
l8( von vesentlichem Beirieb, ihre Spracbe geltend lu macben, und 
das ist zum Erstaunen gelungen. Wacbsmutb, Geschicbte deulscbrr 
NationaliUt. III, 360. 



NationalUeUstriden i Tyrol. 269 

hvortil den, for saa vidt den ellers ei forhen var naaet derhen, 
blev kaldet dengang, da man, saa langt som den italienske 
Tunge lød, under Nationalaandens Opvækkelse hørte Jubel- 
raabene for Pio nono, og dennes Øine selv, førend Februar- 
revolutionen, troede at see, «at her var mere end Menneske- 
værk a ; Pavens senere AUokution fra Foraaret 1848, hvorefter 
det var langt fra ham >at ville føre Krig mod Tydskerne«, 
fremkaldte i national Henseende intet tilsvarende Omsving hos 
den største Deel af Tyrols italiensksindede Geistlighed. Der- 
som den tydsk- østrigske Presse ikke i Indsigt havde været 
lige saa tarvelig som i Omfang mangfoldig, kunde man undre 
sig over, at man fra tydsk Side ikke forlængst har ydet Semi- 
nariet i Trient større Opmærksomhed; thi det er allerede 
flere Aar siden, at man fra tydsk-tyrolsk Side offentlig har 
gjort opmærksom paa, at »naar især i den nyere Tid det 
tydske Sprog stedse forsvinder mere, følger dette deraf, at 
der nu ikke mere som tidligere bliver ansat tydske Lærere 
i de tydske Kommuner, tydske Sjælesørgere i de tydske 
Menigheder*, hvad der gav en Forfatter fra Baiern, Dr. 
Ludwig Steub, Anledning til bebreidende at minde om, at 
•Tydskland dog vistnok kunde opbyde et tilstrækkeligt Antal 
af Præster og Skolelærere til at holde paa de Vaklende«^). 
Det har dog ikke førend i Aaret 1862 været Tilfældet, at 
et østrigsk Blad første Gang har slaaet paa Ønskeligheden 
af fra tydsk Side at kunne neutralisere det italienske Semi- 
nariums Virksomhed ved en modsat Institution^). Selve 



*) Steub, Zur rh&Uschen EthDologle S. 63. 

') Graxer Zeltang. 1862. Nr. 257. Det hedder i den tilsigtede Artikel: 
•Ja, manche Seelsorger ond Schollehrer, welche sich dem Trlentoer 
Ordlnariate gerållig erxelgen wolleo, warten nicht elnmal eln 
formliches Einschreiten der Ansieder ab, sondern kommen den 
fraglicher Wunchen derselben om so lieber aus frelem Stucken 



270 NaUonallteUstriden I Tyrol. 

den Virksomhed i Tyrol, som udgik fra Seminariet i Trieot, 
er imidlertid allermeest bleven skabt ved Tydskernes egen 
Skyld, idet den er fremkommen som en naturlig Nemesis for 
overdreven Udvidelseslyst; den hænger sammen med en Om- 
stændighed, der afgiver den første og fornemste Forklaring af 
det Italienskes Overvægt baade paa Sproggrændsen og i det 
tydske Sprogs ældre Enklaver, nemlig dermed, at den hele 
Talemaade om et italiensk »Tyrol« egentlig kun beroer paa en 
vilkaarlig Fiktion. 

Ligesom Sproget fordum var strømmet over de Bjerg- 
rygge, der syntes at skulle afgive en naturlig Dæmning mod 
det, saaledes har heller ikke Historien senere ved Staternes 
Dannelse holdt sig til Sproggrændsen. Det Indgreb, som 
Grevskabet Tyrol i Etschdalen gjør mod Italien, rækker meget 
videre, end det eller de paafaidende store, som det tydske 
Sprog her havde tiiveiebragt. Ligesom de schauenburgske 
Grever, naar man kun undtager Knud den Sjettes og Valdemar 
Seirs glimrende Dage, ikke gik forsvarsviis til Værks wd 
Eideren, men herfra søgte at underkaste sig det danske 
Element i Norden, saaledes er det ogsaa kun en urigtig tydsk 
Fremstilling at lade de tyrolske Grevers Virksomhed ved Etsch 
være en Forsvarskamp mod det italienske Element i Syden ^i; 



eotgegeo, als ihnen das Itaiienische ehevor schoii gelåiiflger Ut 
als das Deutsche*. Man kan Imidlertid ikke let undgaae Mlstaoke 
om DOgen Overdrivelse I saadanne østrigske Meddelelser, uaar 
man endog, midt noder Østrigs Overfald paa Danmark, i eo Skri- 
velse fra Innsbruck af 7 Marts I8H4, senere kunde træffe eo >as 
grandfalsk Opfattelse som denne. >Maa sammelt jets lu Tlrol fur die 
armen Schleswlger, vielleicht muss man bald in Schleswig f&r Trleot 
sammeln, am dort den Deutschen eine Scbale su besahlen« lAugs- 
burger Allgemeloe Zeitung. 1864. Nr. 69. II, S. 1112). 
M Wie die Schauenburger Grafen einst an der Elder gegen das Vor- 
drlngen dea dånischen, so kåmpften die Tiroler Grafen ao der Ctscb 



NatlonaltteUstriden i Tyrol. 271 

deres Stræben gik derimod meget længe kun ud paa at ud- 
vide det ældre Herredømme, videre og videre. Dette gjælder 
ikke mindst, efter at Grevskabet Tyrol var kommet i Habs- 
burgemes Uænder (1363), disse sidste vidste længe til deres 
Grevskab Tyrol at knytte det ene italienske Appendix efter det 
andet, snart som Vasalslotte og Vasalgodser, hvis Besiddere 
anerkjendte det østrigske Buus i Tyrol som Lehnsherrer, 
snart ved Kjøb og Arv elier ved Erobring og Occupation. 
Som den vigtigste af de i den ældre Tid saaledes annekterede 
italienske Strækninger (»de veiske Confinier«) kan her nævnes 
Herskabet Roveredo. Dette tilhørte i Middelalderen den ita- 
lienske Familie Castelbardo, indtil det forenedes med Repu- 
bliken Venedig, hvorunder det forblev indtil Aaret 1509, da 
Roveredo og dets Omraade, under den af Liguen i Gambray 
førte Krig mod Venetianerne, underkastede sig Keiser Maxi- 
milian 1, saaledes at Indbyggerne dog skulde beholde deres 
italienske Privilegier og deres Municipalregjering , som åe 
havde dem under det venetianske Herredømme, og ikke 



ohne Unteriass gegen das vålsche FJement. Sleub, HerbsUage in TIrol. 
Munchen. 1867. S. 216—217. 

') Fyrstbiskopperne i Trient havde vel heller Ikke tidligere nogensinde 
vidst at hævde en saadan uafhængig Stilling som andre Biskopper al 
samme Rang, de havde i flere Henseender maattet Qnde sig I at see 
sig vlgUge Heihedsrettigheder fratagne af Greverne af Tyrol ved de 
Forbund, sodi de havde maattet indgaae med disse (Huber, Geschichte 
der Vereinigung Tirols mit Oesterreich. Innsbruck. 1864. S. 97. 
Klok, Akademische Vorlesungen uber die Gefchichte Tirols. Innsbruck. 
1850. S. :337. Durig, Ueber die staatsrechtiicheu Bexiehungen des 
itallenisehen Landestheiies von Tirol zu Deutschland ond TIrol. Inns- 
bruck. 1861. 4^ S. 15-30), men de vare dog endnu efter Navnet 
souTersne. Endnu i det forrige Aarhundrede lolker en saadan KJender 
af den italienske Historie som Muratori i et Brev Ul Tartarotti (hos 
Glovaoelli. Trento citta d'Italla. Trento. 1810. p 26.) sin Forundring 
over. at Nogen kunde tænke paa at henregne Trient til Tyrol: 
•clie non pemava mat, che anche Trento fosse eompreso nel tiiroio; 



^^72 NatlonaliteUfltrlden i Tyrol. 

heller dengang fik nogen Repræsentation paa den tydske Land- 
dag. Den sidste og vigtigste af disse Annexioner er Fyrsten- 
dømmet Trient. Trient, det latinske Tridentum^ italiensk Trento, 
der efter Sagnet skal være anlagt af Etruskerne og som ro* 
mersk Koloni allerede nævnes af Plinius, havde været en an- 
selig Stad Aarhundreder, førend der blev Tale om det tydske 
Grevskab Tyrol; her oprettedes under Kristendommens første 
Tider et ældgammelt Bispesæde, og siden 1027 var Bispe- 
dømmet Trient blevet til et Fyrstendømme med en særegen 
national Regjering. Det var først som en Følge af Freds- 
slutningen i Luneville i Aaret 1801, at Trient tilligemed 
Bri&en — et andet geistligt Fyrstendomme, der ligeledes Syd 
for Brenneralperne stødte op til Tyrol, men som paa Lan- 
det og i Byerne havde en tydsk Befolkning — blev umiddel- 
bart underlagt Østrig. Keiser Frants priisgav, som bekjendt, 
dengang det hellige romerske Rige for at opnaae særegne For- 
dele for sig og sit Huus ; han gjorde en Handel med Souve- 
ræniteter, der ei tilhørte ham, og de tvende Fyrstendømmer 
hørte navnligen til de Indrømmelser, som Bonaparte og Frank- 
rig dengang tilstode Østrig til en Skadesløsholdelse for dets 
Afstaaeiser i andre Retninger, og som endelig i Aaret 1803 
anerkjendtes ved Regensburgrecessen. 

Det lader sig ikke paastaae , at Beboerne af de til 
Tyrol knyttede italienske Landsdele tidligere have boldt 
sig aldeles borte fra de gamle tyrolske Landdage uden 
nogensinde frivillig at benytte sig af den svage, deø 
her tilsidst tildeelte Repræsentation M* ^len det viser sig 
paa den anden Side ogsaa klart, at nogen inderlig Tit- 



*) UrigUgheden af en saadan Paastaiid flodes nærmere paaviist af Bider- 
maon, Die Italiåiier im Tiroiischen Provinsial- Verbande. Innsbruck. 
1874. S. 152-187. 



NatloDaliteUsirideD i Tyrol. 273 

« 

slutning til det tydske Land aldrig er indtraadt. Ved Siden 
af en uoverskuelig Mængde af lokale Forordninger gjaldt som 
en Landret i Nordtyrol »die tirolische Landesordnung«, men i 
Sydtyrol »Statutum Tridentinum«, og lige indtil Maximilian Ts 
Tid gaves der i Tyrol to forskjellige Høvedsmænd, der kunne 
betragtes som Fyrstens Statholdere, nemlig en »Hauptmann 
im Innthale« og en »Hauptmann an der Etsch«. 1 Midten 
af det attende Aarhundrede møder man ligesom et Forbud 
om, hvad det følgende Aarhundrede skulde bringe, naar ved Uni- 
versitetet i Bologna, der endnu havde bevaret de gamle akademiske 
Korporationer^ Roveredanere vægrede sig ved at lade sig ind- 
skrive mellem »den tydske Nation«, og i Slutningen af det forrige 
Aarhundrede, under den josephinske Tid, lagde den italienske 
Befolkning ikke Skjul paa sin Misfornøielse med Keiser Jo- 
seph irs Hofdekret af 27de August 1784, der havde anordnet, 
at der ved Embedsbesættelser herefter kun skulde tages Ben- 
syn til Saadanne, som forstode det tydske Sprog, med Hofde- 
kretet af 26de Marts 1787, der bestemte, at efter tre Aars For- 
løb skulde Brugen af det italienske Sprog afskaffes ved alle 
Retter i de saakaidte »velske Gonfinier«, eller med Hofdekretet 
af 25de Mai 1782, der fastsatte, at alle Læregjenstande ved 
Universitetet i Innsbruck herefter skulde foredrages paa Tydsk. 
Efler Josephs Død fandt hans Efterfølger, Keiser Leopold II, 
sig ogsaa foranlediget til for saa vidt at tage de førstnævnte 
Bestemmelser tilbage, som Kundskab i det tydske Sprog ved 
Dekreter af 29de April og 13de Juli 1790 vel blev betegnet 
som ønskelig, men ikke som uundgaaelig nødvendig ved An- 
sættelse af Dommere og Advokater i de velske Gonfinier, og 
i Aaret 1794 bevilgede Hofkancelliet for forskjellige Lærefag ved 
Universitetet « Parallel-Kursus« i det tydske og latinske Sprog 
— hvad der dog snart igjen kom af Brug. For de betænke- 

18 



274 NationalittUstrideo i Tyrol. 

U^ Spirer, der s^ultes i den hele Dualisme, maa den be- 
lyandle Tyroler, Friherre Joseph von Hormayr allerede have 
havt Øie, da han i Foraarei 1805, meden e den østrigske 
Rjegjering efter Inkorporationen af Trient og Brixen endnu ikke 
var hleven færdig med Ordningen af Tyrol efter de nye Fo^ 
hold, udgav den første Deel af fsin senere ikke fuldendte -Ge- 
scfaichte der gefClrsteten Grafschaft TiroU. Thi han opstiller 
ber som Maalet, Prøvestenen og Lønnen for en god fledre- 
landsk Historie, at den »med en fleretusindaarig Erforiogs 
Ørneblik« Ittrer at kjende •Fædrelandets uforgængelige høitre 
Indretninger og de borgerlige og politiske Grandsætnioger, 
der lige saa bestemt ere foreskrevne ethvert Folks Bane, som 
Attraktionens, Tyngdens og Bevægelsens -Kræfter styre Løbet 
af de større Verdenslegemer«, og en af de Hovedgrondset- 
Qinger, som han med denne Opfattelse havde villet uddrage 
af Fortidens . Erfaringer, var en Opmuntring til det nye Tj* 
rols Befolkning om altid at forblive uadskilt; advarende mit 
dan ældste Histories Blade Landets Skjæbne, »naar blot føde- 
rative Former betegne dets oprindelige Forshjel med endnu 
skarpere Grændselinier« ; dersom Rhætierne, Landets ældste 
Indbyggere, blot havde holdt sammen mod Romerne, vilde 
Drusus sandsynlig allerede have erfaret, hvad LoUius og Va* 
rus erfarede efter ham; Fortidena Begivenheder 'maatte navn- 
lig tjene ttil Lære for hans Landsmænd af velsk Oprindelse, 
hvis Aand under et mildt Himmelstrøg er pirreligere, og hvi» 
Trang er mangfoldigere«; de maatte lære at indsee, at »de* 
res Velfærd kun saa længe vilde være fast grundet, som de, 
der boe ved den grønne Inn, den rivende Eisack og den 
stille Drau, udgjøre eet og det samme Folk med dem ved 
Brenta, Gardasøen og Etsch«^). 

*) Hormayr, Geschlchte der gefOrsteteD Grafschaft Tyrol, I, S. XV— XVI, 
S. 104, 107. FortaloD er dateret fra Wien, den Iste April 1805. 



NatiODfllltetsstrldea I Tyrol. 275 

Honnayrs Advarsler og Opmuntringer have senere 
ikke været uden Indflydelse hos den tydske Deel af Ty- 
rols Befolkning, men i Førstningen saa han dem dog kun 
lønnede med ringe Frugt, da Keiser Frants et halvt Aar 
efter, at Hormayr havde underkrevet sin Fortale, som en 
Følge af Østrigs forøgede Uheld i dets fornyede Kamp mod 
Frankrig, ved Freden i Presburg ogsaa maatte finde sig i 
til det nye Kongerige Baiern at afstaae hele Tyrol, og da 
dette derefter kun i nogle faa Aar forblev samlet under sin 
nye Regjering. Østrigs Opraab og Tilskyndelser fremkaldte 
allerede i Aaret 1809, da det endnu engang forsøgte at bry- 
des med Frankrig, Tyrolernes berømte Opstand. Det er be- 
kjendt nok, hvorledes man længe gjerne vilde sammenstille 
denne Folkeopstand, den største og betydeligste Begivenhed 
i Tyrols nyere Historie, med de samtidig af den kræn- 
kede Nationalfølelse fremkaldte Bevægelser i Nordtydskland, 
men ogsaa i Tydskland selv har denne Betragtning givet 
Plads for eller er i alt Fald bleven afgjort modificeret ved en 
anden historisk Opfattelse. Den Aand, som besjælede den 
tydske Opstand i Tyrol, lignede snarere den Aand, der 
senere gik igjennem »Sonderbundets« Kamp i Schweiz, end 
den samtidige Frihedsaand i Nordtydskland; »wir wollen 
die Boaren a, hedder det i Andreas Hofers Opraab til Indbyg- 
gerne i Overinndalen, »mit Hilfe der gottlichen Muetter fan- 
gen oder erschlagen, und hoben uns zum liebsten Herzen 
Jesu verlobt« ; hvad der havde tilladt ham og hans Vaaben- 
fæller at sætte Landet i Bevægelse, var ikke saa meget den 
Uforsigtighed, hvormed den kongelige baierske Regjering 
solgte det gamle Slot, hvoraf Tyrol har sit Navn, til den 
Bøistbydende og heelt afskaffede Navnet Tyrol, der maatte 
vige for Navnet »Sydbaiem«, som paa den ene Side de Re- 

18* 



276 NatloiialltetsttrldeD I Tyrol. 

former i den da herskende franske Centralisationsaand, som 
den baierske Minister Montgelas og hans Organer vilde ind- 
føre i Lovgivning, Administration og Skattevæsen, og paa deo 
anden Side og i Særdeleshed de religiøse Traditioner fra For- 
tiden, der i Tyrol, Jesuiternes stærke Fæstning og endnu 
aarlig Theatret for Middelalderens kirkelige Bondeskuespil, 
ogsaa tidligere havde sat den katholske Geistlighed i Stand 
til at holde Keiser Joseph IFs Toleranceedikt borte fira 
Landet; Geistlighedens Indflydelse var endnu den samme, 
Tyrol vilde heller ikke nu see sine Klostre ophævede, vilde 
ikke blive »lutheranski. Men ogsaa Keiser Napoleon selv 
synes dog oprindelig at have opfattet Opstanden som en 
egentlig Nationalkamp; han lod Opstanden efterfølge af en 
Forandring, der nærmest forstaaes som en Følge af en saadan 
Opfattelse. Da Østrig ved Freden i Wien tilsidst aldeles 
havde ladet Tyrolerne i Stikken, da Andreas Hofer var ble- 
ven forraadt, fangen og skudt, da hele Landet var besat af 
de baierske, franske 'og italienske Tropper, da den nye Im- 
perator ogsaa havde kunnet lade sine Ørne plante paa Bren- 
neralpeme, og man til Napoleon kunde have henvendt de 
Ord, hvormed den romerske Digter fordum, efter Drusus's Erob- 
ring af Rhætien, havde hilset Keiser Augustus^), troede ban at 
burde gjøre Paastand paa en Overeenskomst, som blev under- 
tegnet i Paris den 28de Februar 1810, og hvorved Kongen 



*) Millte nam tuo 

Drusus Genaunos, implacldum genos, 

BreoDosqae Toloces et arces, 

Alplbus imposlUia tremeadis, 

Dejecit acer plus vice simpllcl, Horat, Od. IV, 14. Jåg^r for»- 
trækker Læsemaaden Breunos, der findes 1 flere af Haaodsfcrif- 
terne, oaTnllg fordi Polkena'vnet i de fønie Aarhandreder af Middel- 



NatlODalttetsstiiden 1 Tyrol. 277 

af Baiern overlod Frankrigs og ItalieDS Hersker et saadant 
Stykke af Sydbaiern med en Befolkning af 280—300,000 
Sjæle, som den Mægtige selv maatte ville vælge >). De i denne 
Anledning nærmere førte Underhandlinger fandt deres Afslut- 
ning i et Aktstykke af 7de Juli 1810, hvorved ikke blot 
Trient og Roveredo udskiltes fra Sydtyrol, men hele Syd- 
tyrol op til Nalserbach paa den høire og til Aschlerbach paa 
den venstre Etschbred og ved Eisackfloden til Kollmanbjerget 
som »Departementet Øvre Etsch« (Dipartimento ddV åUo 
Ådigé) blev forenet med Kongeriget Italien. Napoleon skal 
selv oprindelig kun have paatænkt at sætte den italienske 
Grændse ved Mezzo Lombardo, og Tydskeme i Bozen have 
i Tyrol selv faaet Skyld for at have været dem, der fik 
Grændsen udvidet, fordi de foretrak ikke at skilles fra deres 
italienske Naboer'). Maaskee kunde dog ogsaa ved denne Lei- 
lighed et andet Hensyn have havt nogen Betydning for Napo- 
leon. Ved de nævnte smaa Vandløb havde man ogsaa langt tid- 
ligere paa ^t navnkundigt Tidspunkt villet fastsætte en Orændse. 
Da de ufromme Sønner af Keiser Ludvig den Fromme i Aaret 



alderen oftere igjea forekommer 1 Formen Breonet, men ogsaa ban be- 
tragter det dog som en afgjort Sag, at dette Folk, der boede ved Foden 
af Branner, har givet eller skyldt Bjergstrækningen sit Navn. (Ueber 
das rhåUsche Alpenvolk der Breunl oder Breonen, i Sitzungsbericbte 
der philos.-. histor. Classe der kaiserllchen Akademie der V^issen- 
schaften. XLIIr Bd. Wien. 1863. S. 354, 435.}. 

^) Martens, Noveau Recaeil des Traltés. GotUngoe. 1817—1820. I, 251. 

*) Dasz aber dennoeh eln grosser Theil von dem deutscben Etschlande so 
Italien gestossen wurde, daran waren die Botsener Schuld, indem sie, 
nm nicbt wieder unter den gef&rcbteten bairiscben Lowen su kom- 
men, lieber Itallenisch verden wollten, und dadurch leider den Grand 
legten sn den darauf folgenden starken Ansiedelnngen der V^filsehen 
In diesem dentseben Antbeile. Thaier, Geschichte Tirols. Innsbruck. 
1854-1865. III, 400. 



278 NatlonalitettstrldeD 1 Tyrol. 

843 i Verdun mellem sig deelte Carl den Stores Kæmpebyg« 
ning, der for enhver af dem var altfor mægtig, da TydsUaod 
og VeUkland. dengang igjen faldt fra hinanden, blev Grsnd- 
aen her dragen saaledes mellem Lothars Rige, Italiens ro- 
merske Keisers, og Ludvigs, den tydske, især af Baireme 
støttede Konges, at ogsaa Bozen, der vistnok dengang endou 
var italiensk-talende, kom til det første, men Meran, som atter 
i Aaret 1810, blev ved det tydske Land^). Den kongelige itali- 
enske Regjering, der ogsaa' lige over for alle sine nye Undersaat- 
ter kun kjendte det Italienske som Forretningssprog, opbød i de 
Aar, hvori Foreningen bestod, alle Midler for at vinde den 
Deel af den sydtyrolske Befolkning, som endnu var foii>lev6D 
under Baiern, for Tanken om Statens Udvidelse lige til Bren- 
ner, en Tanke, hvis Udførelse dengang almindelig kun ble? 
betragtet som et Tidsspørgsmaal. Men med Napoleons Fald 
fulgte ogsaa Kongeriget Italiens , og de Ord , som den 
østrigske General, Grev Bellegarde i en Proklamation til 
Italienerne af 5te Februar 1814 havde udtalt om, at Alperne 
herefter skulde betegne Grændsen for deres Nationalstat, viste 
sig snart som et tomt Mundsveir. Paa den samme Tid, 
da Schweiz i Aaret 1814 gjenerholdt det til Italien naturligen 
børende Tessin — som Vicekongen i Aaret 1810 havde la- 
det besætte af de italienske Tropper under General Fonta- 
nelli for at borttage de her trods Kontinentalsystemet sam- 
lede engelske Varer, og som senere var forbleven under den 
italienske Styrelse — , inkorporerede Keiser Frants »Departe- 



^) JvDfr. Gfrdrer, Geschlchte der ost- and westfrånklBCheo CarodDger. 
Frelbnrg Im Breisgan. 1848. I, 55— 5B. Stamp f-BrentaDo, Uebtf die 
Grenze det Deatacben und Itallschen Reichs todi 10. bU 12. Jabr- 
bandert. I Forschangen sur Deotschen Geachichte. G6ttiiigeD. 18<S2— 
1870. XV, 159-161. 



Natlooålitetutrid«D ITyrol. 279 

mentet Øvre-Etsoh«, og denned debiitM igjeu Trient, i den 
barn af Baiern tilbagegivne og nu tillige i det nye tydske 
Forbund optagne ^tro Provinds Tyrol«. 

Og saaledes bavde da Tydskere og Italienere nu igjfu 
for et langt Tidsrum faaet det Kald at skulle udg]!»re eet 
Folk. Men de Sidste bavde fra de faa Aars Forening med 
Kongeriget Italien medbragt kjere Minder, og Naturen lod sig 
beller ikke.fornogte ved nogensombelst officiel Fnedøslutning 
eller Traktat. Den italienske Tyroler er livligere, onere opvakt, 
oplyst og tolerant ; den tydske Tyroler, et sangvinsk Nålurmen^ 
Deske, er mere overtroisk og eenfoldig, orthodox i bøi Grad, 
i stor Afhængighed af sin Sjælebyrde; ban er derbos af en 
mere krigerisk Natur, medens mellem den romanske Befolk^ 
ning i Syden det bele Militsvæsen aldrig har været yndet. 
Der findes vistnok baade Romanere med tydsk og Germaner 
med romansk Ydre, men i det Hele taget gjælder det dog om 
Beboeren af de italienske Dale, at denne viser sig slank, med 
skarpe Træk, med en Ørnenæse og fine Læber, medens runde 
Fenner, tykke Læber, en muskelstærk, men stundom mere 
plump end smagfuld Legemsbygning bave deres Hjem paa Bjer* 
genes niodsatte Side. Allerede Folkedraglien mindede forben 
og minder tildeels endnu om de tvende Stammers oprindelige 
Forskjel. Tbi vistnok klages der nu ogsaa f^a de tydske Ty* 
roleree Side over, at »om kort Tid ville alle Tydsktyrolere i 
denne Henseende ikke længer kanne slyelnes fra det velske 
Pak«, bvorfor man dog ikke saa aieg«t giver Italienernes Paa-* 
virkning Skyidea som, efter Indførelsen af den almindelige 
Miiitær-Konskription , de bjempermftterede eller afskedigede 
•Keiser-Jægere«; det er iser disse, der skulle bave indført 
de lange Beenklæder, som igjen fortrængte de andre nationale 
Klædningsstykker bos Mændene, de korte Snørestøvler, Læder* 



280 NatioDallteUttriden 1 Tyrol. 

bæltet, de brede Seler og den knapløse Kofte. Men ligesom 
alle Kvinderne endnu bære den grønne, (spidBé og bredskyg- 
gede, med Kvaster og Blomster smykkede, kjække Jægerhat, 
saaledes gives der endnu Egne i det tydske Tyrol, som hos 
Befolkningen i den nedre Inndal eller i Zillerdalen, hvor begge 
Kjønnene have bevaret den hele nationale Dragt, der er frem- 
med for Italienerne. Det er vistnok ogsaa kun i det tydske 
Tyrols Bjergegne, at den Fremmede, ligesom i Norge, bliver 
tiltalt med Du, og at han træffer Kvinder, der med Bøssen 
paa Skulderen og med Hunden ved Siden gaae paa Jagt eller 
med Pidsken i Haanden gaae ved Siden af Fragtvognen, med 
mandig Stemme holdende Hestene i Ave. Den for sine 
ethnographiske Skildringer bekj endte tydske Forfatter J. B. Kobl 
bar endog forlængst troet at turde anføre denne Iagttagelse 
fira Tyrol : »Jeg havde kunnet sammenstille enhver af mine 
tydske Huusfælier og hvilkensomhelst af den nærmeste velske 
Landsbyes Beboere, og ved en Sammenligning havde jeg vel 
kunnet opdage lige saa mange Forskjelligheder som mellem 
en Birmaner og Araber«^). I Inndalen har man langvarige 
og strenge Vintre; i de sydlige Dale, som Sciroccoen ofte 
naaer med sine hede Luftninger, tvinger Klimaet gjeme Ita- 
lienerne til om Sommeren at forlade de høitliggende Støder 
og fra Kastanierne og Viinrankeme at tage endnu høiere op 
til deres smaa Villaer mellem Alpetoppene. Alpenaturen selv 
fremtræder forskjellig hos de tvende Stammer, og en tydsk 
Fyrste, der endnu som Olding underskrev sig »teutsch bis 
in den Tod«, og som engang var kaldet til at skulle regjere 
over Tyrol, vil i denne Henseende her kunne firemtræde som 
Vidne. Da Kong Ludvig af Baiern, der i Aaret 1809 8om 
ung Kronprinds i Spidsen for en af de balerske Hærafdelin- 

M Kobl, Ana meinen HOtten. Leipxig. 1850. I, 141. 



NatlooallteUstrideo 1 Tyrol. 281 

ger selv 'deeltog i Kampen mod Tyrolernes Opstand, og som 
derefter en Tid lang kunde tage sin Residents i Innsbruck, 
hayde besteget den baierske Throne, lod han i M€inchen sin 
Slotshaves Arkader smykke med den Række af Freskoer, der 
fremstille italienske Egne lige fra Sydtyrol til Sicilien, og idet 
han ledsagede disse med sine bekjendte tunge Disticha, skrev 
han allerede over Billedet af Trient, Udgangspunktet for Ty- 
rols nuværende Brydning: 

Anders Natur und Gebråoche, aoch wo itallåitisch die Spracbe, 
Scboner wird Alles, es sprlcbt Alles erhelternd uds an. 

III. 

Som et Middel til at forsone de iøinefaldende Modsæt- 
ninger benvise Tydskeme under den nyeste Phase af Østrigs 
Historie paa samme Tid, som man praktisk har anvendt 
Knevlen eller Lænken, theoretisk til Friheden. Nu er det 
vistnok saa, at det politiske Dogroa, at Friheden skal for- 
binde modsatte Nationaliteter, som for en Deel Aar siden var 
en Yndlingssætning i en Deel af Pressen, har tabt betydelig 
i Tillid ved den sidste Aarrækkes Erfaringer, men paa den 
anden Side kan det gjerne anerkjendes, at hi.int andetsteds 
prøvede Experiment heller ikke førend Omvæltningen i Aaret 
1848 egentlig kan siges at være blevet ret forsøgt i Tyrol. 
Thi vel erklærede Keiser Frants I i Patentet af 24de Mai 
1816, da »han havde besluttet at gjenoprette den under den 
forrige Regjering ophævede stænderske Forfatning i Tyrol«, 
at dette dog skulde skee med de »Forbedringer, som de for- 
andrede Forhold og Tidens Krav udfordrede«, men i densaa- 
ledes oktroyerede Forfatning fandtes der dog i Virkeligheden 
Intet af, hvad Tiden nu pleier at forstaae ved politisk Fri- 
hed. Den Forfatning, der nu kaldtes til Live, og hvorun- 



282 Nationalitetsstriden i Tyrol. 

der Landdagen første Gang sammen traadte i Aareri817 og 
genere indtil 1844 hvert Åar i April og Mai Maaned, kan 
nærmest sammenstilles med den Forfatning for Holsteao, 
som i det samme Aar paatænktes ved Kong Frederik vr< 
Kommissorium af 19de August 1816, men som, neppe til 
Held for Danmarks Rige, senere ei blev gjennemført Det 
blev af Keiser Frants fastsat, at »Landet Tyrol bliver repræ- 
senteret ved sine fire Stænder, Prælaternas, Herrernes og 
Riddernes, Borgernes og Bøndernes Stand«. Enhver af disse 
Stænder blev repræsenteret med lige mange — 13 — Stem- 
mer; Retten til Skatteudskrivning forbeholdt Landets Fyrste 
sig i dens hele Udstrækning, kun Fordelingen af Skatterne 
overlodes Stænderne. Gouvernøren i Tyrol skulde altid ?ære 
Stænderforsamlingens selvskrevne Præsident; Adelen, der og- 
saa udmærkedes ved en egen Uniform, forbeholdtes de toW 
tyrolske »Landeserb&mter« som et Slags Lehn, og den Ret, 
der nærmest gaves Landet, bestod i en Ret til at indkomme 
med Raad eller Bønner, som da enten umiddelbart af Sten^ 
derne kunde overrækkes Keiseren eller tilstilles Styrelsen 
i Innsbruck. Advokater var det, ligesom i Frederik VI*s Re- 
solution af 1ste Mai 1819 med Bensyn til den dengang 
paatænkte holsteenske Stænderforsamling, udtrykkelig forøeent 
Bondestanden at vælge til sine Repræsentanter, AUe de Valgte 
kaaredes for Livstid, og den Betingelse, hvorefter man i nogle 
Forfatninger, for at sikkre sig mod en intelligent OppositioDf 
knyttede visse Embedsmænds Indtrædelse i Kamrene til eo 
foregaaende Tilladelse, deone Betingelse, der førsl nyligen i 
Hannover erholdt den Konsekvente, at ogsaa enhver pensio- 
neret Embedsmand her først skulde ansøge Ministeriet om 
en saadan Tilladelse, havde i den tyrolske Forfatning allerade 
naaet Extremet, idet alle de Valgte uden Undtagelse her 



NatlonaateUttriden 1 Tyr»l. 283 

maatte liave en saadan .Tilladelse af Keiseren, for hvis Næg« 
telse ingen Grunde behøvede at gives. Men selv om Tyrols 
fitænderske Forfatning var bleven en friere Forfatning, lader 
det sig dog vanskelig antage, at den nuværende nationale 
Brydning derved vilde være bleven undgaaet. Derimod taler 
Bavniig den Omstændighed, at saalænge Bevægelsen i Italien 
endnu kun var i den abstrakte Frihedsperiode, kunde de ita- 
lienske Tyrolere ingenlunde siges at være særdeles urolige; 
det var tverlimod dengang netop fra dem, at Østrig især 
kunde rekratere den reaktionære Embedsstand, som i Garbo- 
narisnens Dage dannede dets »eitraordinære Kommissioner« 
i Overitalien; det var fra dem, at hine Salvotti'er, Menghinrer^ 
Z^jotti'er udgik, eom fældede Dom over Frederik Gonfalonieri, 
Silvio Pellico eller disses Lidelsesbrødre. Det var først, da 
Italiens abstrakte Frihedsparti blev nationalt, eller da der i 
det Mindste ved Siden af det revolutionære Parti dannede sig 
et nationalt Parti i Italien, at Bevægelsen herfra naaede op 
til det italienske Tyrol. Naar dette indtraadte, lader sig her 
kun tilnærmelsesviis angive, men at det ikke varede længe 
efter Julirevolutionen, inden ogsaa Sydtyrol var inddraget i 
den italienske Bevægelse, tør man saa meget mere slutte af 
en Bemærkning, der i sin Tid leilighedsviis gjordes af en be- 
kjendt tydsk Reisende, som denne ellers ikke gjorde de po- 
litiske Forhold i Tyrol til nogen Gjenstand for sin Opmærk- 
somhed. I nogle Erindringer fra en Keise i Tyrol i åarene 
1838-34, som August Lewald udgav i Aaret 1836, fortalte 
han saaledes om en ung tyrolsk Adelsmand, med hvem ban 
havde stiflet Belyendtskab, og som besad nogle Slotte neden 
for Bozen: ■Han skildrede mig med stor Forkjærlighed sin 
Egn og talte saa foragtelig om den Deel af sit Fædreland, 
der er paa denne Side af Brenner, som om den havde været 



284 NatloDalltetMtrldeD 1 Tyrol. 

en Deel af Polen eller Siebenbargen. Disse Spaltoinger af 
Sindelaget ere her almindelige hos Nord- og Sydtyroleren«. 
At ogsaa de Tydske Syd for Brenner allerede nu ikke længere 
vare uberørte af Italienernes Stemning, kunde fornemmelig 
sluttes af en anden af Lewalds Iagttagelser, hvorefter det 
dengang var Tilfældet, at »medens man i Innsbruck holder 
Sandværten (o: Andreas Hofer} i Ære, vil man i Bozen og 
Meran ikke vide meget Godt om ham»'). 

Den Fare, som denne Spaltning i Sindelaget bebadede, 
fandt sit første offentlige Udtryk i en heelt videnskabelig 
Form. I Aaret 1840 udkom i Trient Joseph Frapportis Værk: 
»Om Trienterlandets Historie og Tilstand i Oldtiden og Mid- 
delalderen •'), et Værk, der indtager en fremragende Plads i 
Italiens nyere historiske Litteratur, og som navnlig for Trients 
Vedkommende blev ligesaa epokegjørende som VincenzoGio- 
bertis eller Cesare Balbos omtrent samtidige politiske Skrif- 
ter bleve det for hele Halvøen. Frapportis ædle og reoe 
Sprog, der gav ham en Rang blandt den italienske Litteraturs 
* klassiske Forfattere, og som ogsaa Fjenderne nødtes til at 
anerkjende, beredte Resultatet af hans Forskninger en aal- 
mindelig Indgang; hans historiske Værk, der kun naaede ind 
i Begyndelsen af Middelalderen, var ikke blot en Frugt af 
aandrig Gransken, men deri udtalte sig ogsaa en eiendomme- 
lig Blanding af Veemod, Selvfølelse og Bitterhed, der maaskee 
for nordiske Læsere lettest kunde antydes ved at minde om 
enkelte Sider hos en nylig afdød Landsmand, den ansete For- 
fatter til »Danmarks Historie i Hedenold«. Frapportl er eo 
Trientiner og elsker Trient med hele den Kjærlighed, hvor- 



M Lewald, Tyrol. I, 102. 

') Giaseppe PrapporU, Della storia e deUe condixione del Treotino oeii' 
anUco e Del medio evo. Trento. 1840. 



NttlonallteUstriden i Tyrol. 285 

med ItalienerDe pleie at hænge ved deres Fødestad; ligesom 
Trient med sine Kirker, Arkader og hele sin italienske Stiil 
strax træder den nordiske Fremmede imøde som en afgjort 
Repræsentant for Landet, hvor »im dunklen Laub die Gold- 
orangen blahen«, saaledes efterviser Frapporti indtrængende, 
at det ogsaa i historisk Henseende forbener at nævnes som 
en ciUå UcUianissima] det ældgamle Trient er for ham ikke 
en Stad, der først blev til under Augustus, men et Anlæg af 
den olditalienske Befolkning, af hin nazione tnadre, hvoraf 
senere ogsaa Romerne vare fremgaaede, der da ogsaa med 
Rette forenede de tridentinske Brødre med deres Stat. Grænd- 
seme for Trients Omraade havde Naturen selv tegnet med 
sin Mesterhaand, de ere mod Norden Centralalpernes snee- 
dækte Tinder eller Brennerpasset; »hele Landet, i hvis Midte 
den gamle Metropolis har sit Sæde, er ved denne høie Vold 
af Alperne adskilt fra Tydskland, thi Naturen, der satte sine 
Grændser, bevarer dem urokkelig trods alle de politiske De- 
linger og Sønderrivelser, hvorfor Landet er blevet Gjenstand«. 
Kun med dyb Smerte omtaler Frapporti saadanne italienske 
Forfattere, der vare uvidende nok til ikke at kunne komme 
til en klar og afgjørende Opfattelse af Italiens naturlige 
Grændser. Noget Kjendskab til de Gamle maatte allerede 
jage Skamrødmen i Kinderne paa en Efterslægt, der om det 
Fædreland, som Plinius kaldte helligt, noget Øieblik kunde 
være taabelig nok til at antage, at det mod Norden ikke 
naaede ud over Huulveiene ved Verona eller over lignende 
vilkaarlige og vaklende Grændser, thi for den Qerne Oldtid 
var det ingen Hemmelighed, at den italienske Jord begynder 
der, hvor de Vande udspringe, som flyde igjennem den, at 
de Vande, der udgyde sig i italienske Floder og Have, ogsaa 
kun danne Dalstrækninger af Italien. 



286 NatlonaliteUttrtden i Tyrol. 

Medens det især i den tydske HiBtorieskriming lange 
bar været en populsr Anskuelse, at der aldrig yilde vsre 
blevet Noget af de nedsunkne Romanere i Italien, dersom ikke 
Goter og Longobarder bavde nedladt sig til at blande sig 
med dem og ledet deres • friske Blod* over i bines AarerM, 
optræder Frapporti allevegne irettesættende imod de enkelte 
Forfattere, der paa den anden Side af Alperne andtagelsesviis 
ere blevne til saadanne panegirisH dei barbari; selv lader 
ban sig bverken bestikke af Oldtidens Rousseau, der i sin 
Skildring af Oennania tillagde dettes Folk saa mange Dyder, 
elier af Montesquieu*s nyere Theori, bvorefter den politiske 
Fribed er bleven født i de germanske Skove. For Frapporti 
har den tydske Folkestamme endnu det samme bistre Sind, det 
samme steenbaarde Hjerte, som Italienerne i Middelalderen bave 
lært at kjende'); som en af Oldtidens stolte Romere omtaler 
ban ogsaa med gjentagen Haardnakketbed Germanerne kun 
under Navnet barbarif og dette Navn forekommer bos bam ikke 
blot om den saakaldte Folkevandrings germanske Skarer, oien 
bruges ogsaa oftere i den Aand, bvori Raabet »Dd med Barba- 
rerne« (Fuori li barbari) nogle Aar senere skulde gjenlyde over 
bele Italien; mere end een Skildring af den »barbariske« Gjøren 
og Laden ergjengiven saaledes, at der med Billedet af Fortiden 



') Saaledes endna Steab: »Das besle an den modemen Lateioern Ul 
Jedenfals ihr deatsches Gebluti. — »Dante, Petrarca, Raphael, Boccacio, 
Michel Angelo o. s. w., knn alle dlese Italienlseben Nordlånder wårea fir 
nlcht denkbar, wenn nlcht die Germanen Jahrhunderte Torfaer deo 
faalen latelnischen Samen aufgefrUcht undTeredelt hatten« Berbsttag« 
In TfTol. S. 221-222. 

*) Alemannl semper erant furiosi, Pave Gregor XI's Ord 1 Annales Wonst- 
tlenses, hos Boebmer, Geschlchtquellen DeoUchlands. II, 177. Cieos 
dnra et saxea, Hugonis Falcandl Historla Slcula, hos Maraton. RtfoQ' 
Itallcaram Scriptores. VII. 253. 



NationallteUstrideD I Tyrol. 287 

ogsaa forenes et Indtryk af Nutiden, som naar det til Exem- 
pel indskærpes, tat Barbarernes Aand jo ogsaa til alle Tider 
egentlig kun er en Hadets og Ødelæggelsens Aand«. SeW 
den berømte Stifter af det gotiske Rige i Italien, Theodo- 
rich af Verona elier, som Tydskeme ville, Diderik af Bern, 
de tydske Héltedigtes store Heros, som de baierske Bønders 
Folkesange endnu priste paa Aventins Tider, er i Frapportis 
Øine kun den fremmede Tyran og »den snedigste af Usur- 
patorerne« (scaUrimmo degli usurpeUoriJ. En Trientiner, 
der i Tidsrummet mellem Wienerkongressen og Julirevolu- 
tionen havde beskjæftiget sig med Sydtyrols Historie, og som 
man fra tydsk Side senere har villet smigre som »den gamle 
trientinske Skoles lærde Chef«, Podestaen iTrient, GrevBene- 
detto Giovanelli, havde tidligere udgivet et Par Skrifter^), 
hvori han leilighedsviis var fremkommen med den Yltring, at 
hans Landsmænd efter deres tydske Naboer havde antaget 
den Arbeidsomhed og den Taalmodighed i Jordens Dyrkelse, 
hvorfor Trientinerne nu længe have Navn; Frapporti sætter 
ham strengt i Rette for denne Yttring, da Arbeidsomheden 
netop var en italiensk Nationaldyd (virtU UcUiana, italianis- 
sima) og derfor aldrig har kunnet udgjøre en Indførselsar- 
tikel. Med en ligesaa karakteristisk Iver lægger Frapporti 
Vægt paa at gjengive de italienske Stedsnavne deres rigtige 
Form, som ofte er bleven fordreiet fra den tydske Side, og 
fremkommer saaledos endog med en Prøvelse af det store 
Kaart over Italien, som Stucchi i Mailand har udgivet i Aaret 
1834, og hvorpaa ogsaa nogle af de sydtyrolske Stedsnavne 



^) Treoto« eittå de' Rexl e colonia Romana. Treato. 1825., og: Dell' oiiglna 
de* sette e tredid commoni e dl altre populasiool alemaDne, abitaoU 
fra l'Adlge e la Brenta. Trento. 1826. 



288 NatloDalitetsttriden 1 Tyrol. 

ere blevne gjengivne paa en Maade, som Frapporti i Frem- 
tiden ønsker rettet, saa at man til Exempel ikke længer siger 
Glurns for Glorenza, Mauls for Mulio, Schlanders for Selan- 
dria. Med den samme Strenghed vaager Frapporti ogsaaover 
at skrive Personnavnene rigtig, tthi vitterligt skal det være 
for vore Brødre i de andre Provindser af Italien, at ikke alle 
de barbariske Slægtsnavne, der nu findes blandt Trientineme, 
ere af tydsk Oprindelse, men at ogsaa Slaviskbed eller andre 
Hensyn have germaniseret dem, der vare af det skjøn- 
neste italienske Præg. Saaledes har man af Navnene Tono, 
Sporo, Corredo, Finniano, Clesio, Cuneo, Arsio og andre lig- 
nende gjort Navne somThunn, Spaur, Coreth, Firmian, Gies eller 
Gloss, Kuen, Arzt eller Artz, saa at det er blevet til en høiet 
vanskelig Sag blot at gjætte, hvorledes de skulle udtales eller 
skrives. Saaledes have disse Familier paa den afskyeligste 
iMaade (brutissamenie) fordreiet deres skjønne italienske Navne 
til tydske •• Denne Apostasi med Hensyn til enkelte Familie- 
navne er imidlertid et enestaaende Phænomen; i det Hele og 
Væsentlige havde dog det italienske Sprog netop i Trient paa 
en slaaende Maade godtgjort sin Overlegenhed; ifølge det 
nære Forhold til de »tyrolske Naboer« (t nostri vicini og i 
Tirolesi) skulde man antage, at Sproget maatte være prop- 
fuldt af Tydskheder, som ellers ikke vare i Brug i Italien; 
men mærkværdigen faa ere saadanne enkelte tydske Ord, der 
i Trient undtagelsesviis ere blevne optagne ; tatUa é eccdlenza 
e lapuritå di questo dialetto meritatnente terzo fra gli Ualiam, 
Man maatte imod denne Lovpriisning af Sprogets Herlighed 
ikke paaberaabe sig det som Indvending, at ogsaa de Tyd- 
skere, der havde nedsat sig Syd for Brenner, endnu havde 
bevaret deres Tungemaal ; thi naar endnu ikke alle Tydskeme 
paa denne Side af Alperne vare blevne italieniserede, naar 



NatloDalitetøstriden I TyroL 289 

det Omslag ikke allerede var fuldført, hvortil den italienske 
Bimmei og Civilisation bestandig maatte kalde og opfordre, 
saa laa Grunden kun deri, at disse Tydskere saa længe havde 
ba^t et Rygstød hos deres transalpinske Brødre, kun deri, 
at navnligen de tydske Grever af Tyrol til Fordeel for deres 
Landsmasnd med overmægtig Vælde havde kunnet kue Ita- 
lienerne. »Thi dersom Lykken havde været disse saa gun- 
stig, at omvendt de havde betvunget Tydskerne, da vilde de 
cisalpinske tydske Kolonier have italieniseret sig i den korteste 
Tid, og den menneskelige Tvang været vegen for Naturen«^). 
Man kan maaskee i Almindelighed sige, at de Lærde ved 
Innfloden hidtil havde været vante til at tænke sig deres 
Tyrols Grundlæggelse saaledes, at Strækningerne Syd for 
Brenner, for saa vidt som de nu daune et sammenhængende 
Hjem for Tydskheden, overhoved aldrig have kjendt en 
gjennemtrængende Romanisering, men at Germanerne fordum 
her kun forefandt vilde, ubetraadte og ubefolkede Stræknin- 
ger, eller at Tydskerne i alt Fald her lige saa umiddelbart 
ere komne til at staae paa ældre rhætisk Grund, som til 
Eiempel Tydskerne ved Donau stode paa keltisk, hvad enten 
man nu med Zeus, Dieffenbach og Duncker gik ind paa 
ogsaa at tænke sig Rhætierne — Tyrols og Graubundens 
gamle Beboere — som Kelter, eller man fremdeles med Nie- 
buhr, Carl Olfried Mf&ller eller Lepsius holdt fast ved den 
ældre Mening, hvorefter Rhætierne have været en Afdeling 
af Etruskere, eller man endelig — thi ogsaa denne Anskuelse 

') Den samme ForrUotng udtales endnu lige saa bestemt I et Italiensk 

Skrift fra Aaret 1873: •Cerio, se il Trentino godene deW aiUonomia 

thé gU tpetta, rasslmllaslone morale e llngulstica df qnel 100,000 

TedeschK che anehora rlmangono, ti effettuerebbe in brevimmo tempo* 

Libero Liberi, L'ltalia esposta agil lUllanl. Milano A Roma. 1873. 

p 188. 

19 



290 NatlonaliteU8trideD i Tyrol. 

er ikke uden Grund bleven gjort gjældende*) — baade antager 
en etruskisk og en keltisk Periode i Rbætiens Oldtid. For 
en gjennemtrængt Romanisme i det øvre Etschland havde 
den tydsk- tyrolske Historieskrivning derimod ikke havt Øie, 
den havde i det Høieste antaget, at om enkelte Romere 
ogsaa havde været hjemme her, vare de dog inden Folkevan- 
dringens Storme blevne saaledes svækkede, at^de vældig frem- 
brydende Germaner her med et eneste Slag kunde gjøre 
tabula rosa. Nu lærte Frapporti derimod, at Alt Syd for 
Brenneralperne fordum i Aarhnndreder havde været et aldeles 
romersk Land, hvis Kultur først var bleven traadt under Fød- 
der af de tydske Barbarer. Allerede under Germanicus, Er- 
obreren Drusus*s Søn, havde de rhætiske Ynglinge, kun 31 
Aar efter deres Fædres Underkastelse, nu romersk øvede og 
romersk organiserede, ved Weser kæmpet mod Germanerne; 
det var rhætiske Kohorter, der her havde forhindret de slagne 
Cherusker i at bryde igjennem, og den saarede Herman havde 
kun kunnet takke sin gode Stridshest for ikke at være falden 
i deres Hænder'). Romerske Landeveie have gjennemskaaret 



^) Dauin, Zur tirollscheo Alterlhumskunde. Innsbrack. 1853. 

') Cherusci coUibus detrudebaDtur, inter quos iDsigris Arodinlua mano. 
\oce, vulnere sustentabat pngDam incubneratque sagitlariis, iUa rapio* 
rus, iii Rhælorum Vindelicorumqae et GaUicæ cohorles signa objeci«- 
sent, nisQ tamen corporls et Impelu equi pervasit. Tac, AoDal. II. H- 
I Henhold tU denne Tacitus's Skildring foreslog det italienske Blad 
Fanfulla, da den store Hermausstette paa Bjerget Grotenbarg den 16de 
August 1875 Yar bleven afsløret i Keiser Wilbelms Nærværelse, I An- 
ledning af, at Indskriften paa i'^odstykket priste Germanerne i Nod- 
sætning til den velske Stammes Fordærvelse, at Italienerne skulde 
opreise en Mindestøtte for Germanicus med en Indskrift som deoce: 
• For Drusus Tiberius Nero, kaldet Germanicus, som triumpheredé 
over det teutonlske Barbari, efter at ban havde slaaet Armloios p» 
Flugt og derved med bravt Soidatermod hævnet det Nederlag, som 
Varus's Legioner havde fristet, da de ved Forræderi bleve massakrerede*- 



Natiooalitetsstrideo i Tyrol. 291 

Landet paa langs og tværs , fremfor alle den af August 
begyndte, af Keiser Claudius fuldendte Hovedvei overBrenner 
( Via Claudia Augusta)^ ikke blot dengang, men igjennem alle 
følgende Aarhundreder den korteste Forbindelse mellem Po 
og den øvre Donau. Fra Legionafdelingernes Si&tioner (præsidia) 
og fra de talrige Post- og Raststationer (Mutationes og Man- 
sionesj var der paa mange Steder fremvoxet romerske Byer, og 
til, Betydningen og Glandsen af disse Byer kunde man slutte 
sig af de Monumenter og Fund, der her havde holdt sig som 
Vidnesbyrd om romersk Kunst og Levemaade. Man maatte 
ogsaa forsætlig lukke Øinene for Kjendsgjerninger, naar man 
ikke vilde anerkjendc, at det romerske Præg ogsaa i andre 
tydske Egne af Sydtyrol for en stor Deel var blevet bevaret ind- 
til langt ind i Middelalderen. Man finder »en adelig Romanert 
(Nobilis Bomanus) nævnt som levende ved Brenner dengang, da 
i Aaret 730 den hellige Corbinians Liig blev ført til Mais (Cor 
strum Magiense) ved Meran, hvor han havde ønsket at blive bisat 
ved Siden af den hellige Valentin^); Diplomer skjælne endnu langt 
senere mellem Beboere, der havde baiersk eller salisk Ret, og 
dem, der levede under Romerretten (lege viventes Romana)^ 
og lige indtil i det trettende Aarhundrede kan man i forskj el- 
lige Egne af Landet finde Gaarde, der drives af romanske 
Tjenestefolk (Mansi LatiniJ, nævnte ved Siden af Tydskernes, 
ligesom Diplomerne jævnsides med disses Navne ogsaa ofte 
anføre Dommere, Vidner og Livegne med romanske — saaledes 
Satumus, Ursus, Marcellina, Secundina, Møntfoden og Be- 
tegnelsen af de kurserende Møntsorter forblev i Aarhundreder 



O Quldam Dobllis Romanus, nomlne Dominicus, BreonenBlum piebis 
ciTis. Vita S. CorbinlanI ab Aripooe conscrlpta. c. 35, hos Melchelbeck, 
Historia Frisingenøis. Angnstæ Vindellcorum. 1724—1729. fol. I, 17. 

19* 



292 NattooaliteUstrldeD i Tyrol. 

gjennemgaaende italiensk, og den tydske Bonde i Sydtyrol 
regnede ikke mindre end den italienske lige til Midten af det 
sextende Aarbundrede ved Hjælp af latinske Giffre ^). 

Det bar været Hensigten med de anførte Bemærkninger 
af eller om Frapportis Arbeide baade at vække en Forestilling 
om den Aand, bvori det blev skrevet, og at give en Forklaring 
af den Virkning, det kom til at udøve. Tbi *medens Frapporti 
i Trient blev ligesom Stifter af en ny historisk Skole, frepa- 
kaldte hans Arbeide i Innsbruck kun det høieste Mishag. 
Den nye Lære foredroges af en Italiener, hvis Tale om «deD 
naturlige Grændse« ved Gentralalpeme ikke skurrede mindre 
i Tydskernes Øren end Franskmændenes om »den natur- 
lige Grændse« ved Rhinen, — foredroges paa en Tid, hvor 
Tanken om »Plebisciter« eller Folkeafstemninger endnu ikke 
havde fundet sine Talsmænd. Den nye Lære vilde jo endog 
fraskrive Tyrol Egne, der beboedes af den tydske Stamme, 
de skjønneste af alle Egne, hvor det tydske Sprog lyder. 
Egne, der som Merans udgjøre »Tydsklands Eden« 1 Intet 
Under altsaa, at man i Innsbruck tog til Gjenmæle mod de 
nye »Italomaner«, at man fra flere Sider i det tydske Tyrol 
stræbte at imødegaae denne »romaniserende Monomani«, der 
skildredes som »et Slags lærd Sygdom«, der havde begyndt 
at grassere blandt Tri^ntinerne. Allermindst sparedes Frap* 
porti selv, Kritiken stemplede ikke blot snart hans Værk som 
et lærd Manifest for et nyt Kongerige Italien, den angreb 
ikke blot Skriftet for den »nervøse Velskhed«, hvoraf det bar 
Præg, men søgte ogsaa at tilbagevise Resultatet af hans 
Forskning som et historisk Ejætteri. Om ogsaa en enkelt 



*} Det er disset Brag ved Regning, der har givet AolodDiDg Ul Ttle< 
maaden om at satte et X for et II (V). 



NailoDaUteU8trid«D i T5T0L 293 

Steoime i Tydskland dengang lod sig forlyde med, at der ikke 
tilde lade sig indvende saa Meget mod Frapportis Tankegang, 
naar denne kun indskrænkedes til at gjælde om det virkelig 
italienske Tyrol, fandt en saadan dog ingen Indgange, om 
ogsaa en eller anden mere fredeligslndet Tydsker advarede 
mod at lade denne Polemik lægge Spiren til »en ny Sprogstrid 
som ved Eiderem, vare dog Liden skabertie stærkere end For- 
maningerne, og den lærde Strid blev tilsidst saa bitter, at 
den østrigske Regjering i Åaret 1844 fandt sig kaldet til at 

« 

lægge sig imellem og ved et Magtsprog paabyde Trientineme 
Taushed*). 

Det vilde i ethnograpbisk Henseende ikke være uden 
Interesse at gaae ind paa nogle af de Sider, der fremdroges 
under den Strid, bvortil Frapporti havde givet Stødet, og 
saaledes at meddele Uddrag af en Diptomsamling , som 
Striden senere bidrog til at fremkalde, nemlig den saa-^ 
kaldte Cadex Wangiantis^). Her kan det kun i Almindelighed 
udtales, at Frapportis Hovedsætning, hvorefter hele Sydtyrol 



V Weon sich dleae Hanner auf das elgantliche iweUche Tirol begchrånk- 
teo. 80 Uease sich gegen ihre Forsch ungen und Wuntche nlcht viel 
einwenden, aber mit llDrecht erstrecken sle dteselben fiber alles Land 
am sodltcher Abhang der Alpen, auch das deutschredende. Die deutsche 
Sprachgrenze in ihrem gegeuwårUgen Bestand, i Deatsche YierteUabr- 
sehrift. 1844. 11. 297. 

') »Dass den wålsch-Urolischen Gelehrten die Erwiderung auf detitsch- 
tirolische AogriflTe darch amtlicbe Erlasse untersagt worden Ist«, blev 
dog allerede dengang af en mere Upartisk blandt Italienernes Mod- 
standere betegnet som et beklageligt Misgreb. Beilage sur Allgemeine 
Zeltung. 1844, Nr. 284. S. 2207. 

'; Codex Wanffianut. Herausgegeben und mit Anmerkungen begleitet von 
Rudolph Kink. Wien. 1852. Denne trientinske Diplomsamling, der 
gaaer fra det elfle tU det fjortende Aarhundrede, udgjtr det 5te Bind 
af Fontes rerum Austrlacamm. 



294 NationaliteUstriden I Tyrol. 

fordum længe havde været et romansk Land, ikke blev kuld- 
kastet, men kun eet Hovedmoment, der under Striden især 
kom i Betragtning, skal her nærmere berøres. Dette er de 
tyrolske Stedsnavne. Det gaaer vistnok ikke ubetinget an at 
paastaae, at alle utydske Stedsnavne i Landet have en romersk 
Oprindelse; lige fra de Dage, da Rbætien kort førend Be- 
gyndelsen af vor Tidsregning blev erobret af de romerske 
Legioner, have vistnok filere Lokaliteter i Landet bevaret gamle 
rhætiske Navne ^ ), ligesom der jo ogsaa endnu i de gamle 
romanske Enklaver i Tyrol, Nord for den egentlige Sprog- 
grændse — ikke mindre end i Graubdnden — forekommer 
Betegnelser angaaende Kvægdriften eller paa enkelte Planter 
og Dyr, der hverken kunne udledes af det Tydske eller af det 
Romanske, og som altsaa maae betragtes som Rester af Rbs- 
tiernes Sprog. t\1en fordi de romerske Kolonister kunne have 
optaget rhætiske Ord for Gjenstande af Alpelivet, hvorfor de 
selv ikke medbragte Navne, derfor behøver man ikke at tænke 
sig Rhælierne bestaaende som et Folk dengang, da de tydske 
Indvandringer- i Tyrol Aarhundreder senere toge deres Begyn- 
delse. At hele Landet Syd for Brenneralpeme nu var ble- 
vet til et væsenlig romansk Land, fremgaaer umiskjendelig af 
den afgjort romanske Farve, der er udbredt over Stedsnavnene 
i hele Sydtyrol, hvor man til Exempel i Grissian (CrispianutnJ^ 
PvissidJi (Pr iscianufnjj Rif&hn(Ruffianufn)y Sirmian(^/St>mtanum^, 
Vilpian (Vulpianum), Eppan (Åppianum)^ Girlan (Comdia" 
num) ikke kan andet end tænke paa de gamle romerske Vil- 
laer. Ogsaa i andre Dele af det nuværende Tydskland, der 
germaniseredes dengang, da det dalende Rom havde maattet 



') Excmpler paa saadanne formeentllg rhætiske Stedsnavne anføres bos 
Steub. Herbsttage in Tirol. S. 125, 248. 



NationalUeUfttriden i Tyrol. 295 

see Eeiserrigets Grændser overskrides af Barbarerne, have ro- 
merske Stedsnavne hist og her vidst at holde sig, men me- 
dens saadanne Navne ellers lige saa vel Syd for Donau som 
Vest for Rhin dog høre til Sjeldenheder i Tydskland, finde 
vi derimod i det tydske Sydtyrol ikke blot de store Hoved- 
dale, men ogsaa de smaa Sidedale lige indtil deres inderste 
fljørner opfyldte med en umaadelig Mængde af romerske 
elier romanske Stedsnavne. Mark og Eng, Skov og Fjeld, 
Kilde og Strøm tale her et Sprog, der mere end opveier Ci- 
taterne af Bøger, et Sprog, der fra Slægt til Slægt er gaaet 
i Arv som et historisk Fideikommis. Man tænke sig hensat 
ved Bredderne af Etsch eller Eisack, tænke sig en Dag van- 
drende ud fra Meran elier Bozen, fra Brixen eller Clausen, 
og at man da spørger den første den bedste tyrolske Land- 
mand, som man møder, om Navnet paa Alt, hvad man seer 
ofiokring sig. Da vil denne tyrolske Landmand berette, at 
denne hans lille Eng hedder Pradell, at hiin store Ager hed- 
der Pragrand, en anden Pradefond, en tredie Praderif, at hiin 
Mark kalder man Tschampldng, denne Tschampeleit, at Sko- 
vene hist henne nævnes Paneid og Patscheid, at Kilden hed- 
der Funtanell, Huset ved Siden deraf Kasleid, Stien derovre 
Puntleit og Klippen, hvor Kilden udspringer, Peterschell. Naar 
DU disse eller hundrede lignende Navne, der her møde En 
paa alle Veie og Stier, fremtraadte i Spessart eller i Bøhmer- 
wald, indrømmes det, at dette maatte blive meget gaadefuldt og 
ved sin Gaadefuldhed blive et Bytte for forskjellige Etymologier, 
men her, hvor Romanerne allerede boe paa de nærmeste 
Bjerge, maa Mysteriet snart opløse sig i et soleklart Lys, 
her bliver der ingen anden Udvei end uden al Kunstighed i 
Pradell at see en pratello, i Pragrand en prato (pra) grande^ 
i Pradefond en praio del fondo^ i Praderif en prato del rivoy 



396 NationalileUstrideo 1 Tyrol. 

i T8champl6Dg en campolongoj i Tschampeleit en campdetiOy 
i Paneid og Patscheid en pineto og peceto, endelig i Fanta- 
neil, Eaaleid, Puntleit, Peterschell en ftmtenella, casdeUay 
pantdeUo, petrisdla. Da lignende romanske Stedsnavne, der 
have deres Sidestykker i tiisvarende tydsk-tyroiske Familie- 
navne, som Fallmerayer (val Mariæ)^ Kompeider (campdio)^ 
Pfurtscheller (forceelq) og andre, ikke heller savnes i Inn- 
dalen, i det Mindste ikke i dennes øvre Deel — saaiedes Kdln 
(CoUmia) og Sparchet {AspartigetumJ — , kunde man sna- 
rere finde, at Frapporti, da ban i national Henseende vilde 
hævde bele Landet Syd for Brenner for det gamle Italien, 
ikke gik vidt nok^). Som en karakteristisk Modsætning der- 
imod til hiin overveiende Mængde Stedsnavne, hvis Form saa 
tydeligen røber, at et tydsk Sprogkaart fra Middelalderen vilde 
være meget forskjelligt fra Nutidens, og som en nærmere 
Oplysning om, hvorledes det er gaaet til med Sydtyrols Ger- 
manisering, skal det kun endnu tilføjes, at de ridderlige Slotte 



*; Den nærmere UndersøgeUe af tyrolske StedsDavne, der fremkaldtes 
ved FrapportU Skrift, har senere foranlediget tilsvarende Unders«- 
gelser af Stedsnavne i Schwelx (Ueber schwelierisehe Ortsnamea, I 
Das Aasland. 1865. S 87-89, 111—113. 123-126). af hrUke maoge 
ere af keltisk Oprindelse, men ogsaa mangfoldige af romersk, saaie- 
des de med Endelserne katten eller kåstli (eastellum), mur eller miiWi 
(murttf), wyl (viUa), AppenaeU er bleret forklaret som Ahbatit ctUa, 
Dissentis som Desertinutn, Tschugg, den 1 Bern og Wallls hyppige Be- 
nævnelse for Bjergtoppe, Mmjugum, Kalll IGrindelwald som ealiii.Gemmi 
som Montes Gemini, SplAgen som Spelunea (romansk ipelvga). Hvad 
blandt Andre H. Leo iVorlesuogen uber die Geschichte dea deotscbeo 
Volkes and Reiches. Halle. 1854-1867. 1, 218-220) - har bemarket 
om Udiryk 1 det tydske Skriftsprog for Vilnavl og Hunsgeraad, at saadiDoe 
endnu vidne om Paa virk uInger af det romerske Kvltnrfolk — saaiedes 
^ Kelter (co/colortumi, Schoppen (scyphut), Seitel (iitultu), Lågei ^to- 
gena) o. a. — gjælder i endnu langt hølere Grad baade I det tydske 
Schweli og I det tydske Tyrol om lignende Ord 1 Folkesproget 



NatloaalUeUstrideo 1 Tyrol. 297 

Og Borge, der fra Bjergene see ned paa Landet, omvendt have 
tydske Navne, Baa at det ikke let synes at kunne miskjendes, 
ved hvilke Kræfter den romanske Nationalitet fordum er ble* 
ven trykket mod Syden. 

Fra Aaret 1 840 eller fra Udgivelsen af Frapportis Arbeide 
kan man datere Udbredelsen af Tanken om Brenner som 
Italiens rette Grændse mod Østrig; den skriver sig ikke 
først, som Nogle næsten synes at antage, fra Garibaldis Ta- 
ler; allerede i Aarene 1843 og 1844 troede tydske Blade at 
burde forebolde den som et SkrækkebUlede for deres Læsere, 
da den snart var bleven populær ikke blot i Sydtyrol eller i 
•Trienterlandeti (U Trentino)^ som Frapporti havde kaldt det, 
men over hele den italienske Halvø. Fra nu af, tør vi troe, 
yttrede den italienske Geistlighed, der ikke forsømte at sikkre 
de nye italienske Enklaver, som dannede sig henimod Bozen og 
Meran, Gudstjeneste i Modersmaalet, mindre end nogensinde 
nogen tilsvarende Sympathi for de gamle tydske Enklaver, 
der endnu vegeterede Syd for den sammenhængende Sprog« 
grændse, selv om der kun turde være Overdrivelse i den 
tydske Klage over, at ogsaa Skriftestolen er bleven be- 
nyttet for ved Løfter om Syndsforladelse i andre Uenseender 
at bringe til Brugen af det italienske Sprog. Først nu be- 
gyndte ogsaa Klagerne ret over den uforholdsmæssige Fordeling 
af Repræsentationen mellem de tvende Stammer. Cechemes 
Fortørnelse over den østrigske Ordning af Valgdistriktemc, 
der med saa megen Eensidighed i Bøhmen begunstigede 
Tydskheden, bar forlængst havt en Forløber i Tyrol, hvor 
man nu med Grund ankede over, at for de tydske Tyroleres 
Kredse med et Antal af 441,871 Indbyggere sade ikke mindre 
end 40 Deputerede i Landdagen i Innsbruck, medens kun 12 
saadanne tilfaldt de 316,503 Italienere, der udgjorde Befolk- 



298 NaUonalltetflStrideD i Tyrol. 

ningen i Landets Syddeel. Naar de italienske Tyrolere ind- 
kom med deres gjentagne Andragender om en forøget Re- 
præsentation, lode dog de tydske Herrer i Stsndersalen i 
Innsbruck det være nok med at henvise til Forfatningens 
hellige Palladium; de saae i disse Ønsker kun Følger af Nu- 
tidens Lighedssvimmel , der i sine Abstraktioner ikke tilbør- 
ligen veed at vurdere visse Interessers retmæssige Fortrin. I 
Forbindelse med Klager over Tilsidesættelse ved Repræsenta- 
tionen begyndte nu ogsaa Italienernes Klager over Prægra- 
vationen med Hensyn til de materielle Interesser. Man kla- 
gede over den Partiskhed, der i Løbet af 24 Aar havde an- 
vendt 4,149,000 Gylden paa de tydske Veie i Tyrol og kun 
416,000 Gylden paa de italienske, der ligeledes havde anvendt 
store Summer paa Broer i den tydske Deel af Landet, 
medens man kun havde tilstaaet den italienske et ubetydeligt 
Beløb af deslige Udgifter, og som usømmeligen havde nægtet 
italienske videnskabelige Anstalter, som Gymnasiet i Ro- 
veredo, saadanne Bygningsarbeider, hvortil Trangen var øien- 
synlig. 1 det sydlige Tyrol, hvor Etschfloden, som ovenfor 
berørt, ved pludselige Sneesmeltninger paa Bjergene strømmer 
over sine Bredder, gjennembrydes ofte Dæmningerne, og 
Viinhaveme og Agrene oversvømmes, men ikke destomindre 
havde man paa Landdagen i Innsbruck i Decennier for- 
gjæves diskuteret, om Landet som saadant ogsaa i disse 
Tilfælde skulde komme det til Hjælp; da Fleerbeden af 
Stemmerne endelig i Aaret 1845 i Principet anerlgendte 
Etschspørgsmaalet som et almindeligt Landsanliggende, væg* 
rede Repræsentanterne for det nordlige Tyrol sig ikke desto- 
mindre endnu derefter ved at yde en tilstrækkelig Hjælp, saa 
at kun en allerhøieste keiserlig Beslutning af 12te December 
1846 endelig fra det følgende Aar 1847 fastsatte et aarligt 



Natlooallteustriden 1 Tyrol. 299 

Bidrag af 30,000 Gylden til det ommeldte Formaal, en Sum, 
der selv i Forening med et lige saa stort Tilskud af Stats- 
kassen neppe i et halvt Aarhundrede vilde kunne forslaae til 
de nødvendige Bygningsværker M* Italienerne klagede frem- 
deles over Centralisationen af hele den høiere Administration 
i Innsbruck, over dennes Sprog, der var tydsk ligesom den 
derværende, for hele Tyrol fælleds Overrets, ligesom Uni- 
versitetets og selve Landdagens, over den Mængde af tydske 
Embedsmænd, der endog bleve ansatte i Landets italienske 
Kredse, skjønt disses italienske Modersmaal næsten var dem 
aldeles fremmed. Den italienske Stamme saa sig derved næ- 
sten udelukket fra ofifentlige Tjenester og sin dannede Ung- 
dom alene henviist til den geistlige Stand eller til en Advo- 
kats eller Læges Stilling. De ivrigste Italienere i Sydtyrol 
forfægtede ogsaa, at de i kommerciel Henseende kun kunde 
vinde ved at knyttes til Italien og skilles fra Tydskland; thi 
det er i Italien, at det italienske Tyrol har et Marked for 
sine Skove, idet alle Strømmene, som tit de beboede Dale 
bære det paa Fjeldene fældede Tømmer, løbe ned mod 
det lombardiske Sletteland, ligesom ogsaa Sydtyrol har 
Silkeavlen tilfælleds med Lombardiet, medens Silkefabrikerne 
derimod have deres Hjem hos de tydske Naboer; naar man 
var forenet med Massen af Producenterne, saaledes gjentog 
man dengang i Sydtyrol, da vilde man blive beskyttet, naar 
man derimod var forenet med Fabriklandet, var man nødven- 
digviis udsat for at see sine interesser opoffrede. Mod denne 
Betragtningsmaade blev der imidlertid fra tydsk Side gjort en 
Indvending, der ikke kan frakjendes Vægt, nemlig, at der i 
det Mindste er eet Produkt, med Hensyn til hvilket det ita- 



*) Streiler, Studlen elnes Tlrolers. Leipzig. 1862. S. 105—106. 231—282. 



300 NatiODaUt«U8tHdeD i Tyrol. 

Uenske Tyrol turde være bedre faren ved at adskilles fra Ita* 
lien og vilde staae sig bedst ved at indtræde i et tydsk Told- 
forbund; for Indbyggernes Yiinavl, ligesom for Sydfrugterne 
overhoved, bliver nemlig de nordlige Provindser i Tydsklaod 
det naturligste Opland, medens Landet maatte være belavet 
paa i det sydligere Italiens Vine at finde de farligste Kon- 
kurrenter. Tog man Fortiden paa Raad, da viste sig den 
gunstigste Periode for den tyrolske Viinhandei under Forenin- 
gen med Baiern, da man havde Konsumenter i hele dette 
Kongerige, den ugunstigste under den kongelige italienske 
Regjering i Aarene li^lO— 1814, da Toldgrændsen var dragen 
Nord for Bozen. Det har derimod mindre Betydning, naar 
man i Forbindelse hermed fra tydsk Side senere i Alminde- 
lighed har villet gjøre gjældende, at en Deel af Landbostan- 
den i Sydtyrol virkelig ogsaa holdt sig rolig uden for den 
hele Bevægelse, saa at man til Exempel endog ved Ddskriv- 
ningen af Rekruteme under det stormfulde Aar 1848 i nogle 
af Sydtyrols Landsbyer kunde høre den loyale Folkesang 
Salva VAudria eller lydelige Ewivaa for den fra Wien den- 
gang til Innsbruck flygtede Keiser Ferdinand. Afseet derfira, 
at Vidnesbyrdene for den modsatte Stemning dog fremtraadte 
langt stærkere blandt Sydtyrols Landbefolkning, kan det i 
Almindelighed viilig indrømmes, at i Sydtyrol, saavel som i 
Lombardiet eller i saa mange andre Egne af Europa, var det 
ikke Bondestanden, der i Aaret 1848 viste sig modnest eller 
stod forrest under Nationaliteternes Bevægelse, uden at man 
derfor med nogle af den italienske Sags tydske Fjender sar- 
deles behøver at reducere hele Sydtyrols Gjæring til nogle 
enkelte NobUi's og Signori's Lyst til at sikkre sig en Plads i 
Senatet for det mægtige Italien, hvorefter Alles Tanke higede. 
De unge Trientinere og Roveredanere, der havde studeret ved 



NatioDalltetsstriden 1 Tyrol. SOl 

Universiteterne i Padua og Payia og her vare blevne grebne af 
Begeistring for et enigt og frit Italien, bragte ogsaa denne 
nationale Tanke tilbage til Hjemmel; den havde efterhaanden 
ogsaa her i det Mindste grebet hele den store Mellemklasse, den 
fandt sine Talsmænd i Læger, Advokater, Professorer, Lærere 
og Geistlige og fik tilsidst et eget Organ i den roveredanske 
Tidende. Bladets Navn var „B Messagkre Tirolese"^ men i 
Bladet selv kunde man ofte som et Valgsprog finde citeret 
nogle Vers af en Sonnet, som Clemens Vanotti i Roveredo 
havde digtet i Aaret 1794: „ItaUani nai stam, non Ti- 
rolesi". 

Jo nærmere man kom Aaret 1848, destomere spændt 
blev Forholdet mellem Nord- og Sydtyrol; selv Regjeringen 
kunde tilsidst ikke ignorere dette aldeles, hvad den helst vilde, 
men som dens Organ udtalte Gouvernøren (der Landeshaupt- 
mann). Grev Clemens Brandis sig dog endnu ved Aabningen 
af Stændernes Session for Aaret 1847 kun saaledes: »Ogsaa 
blev den deelte Nationalitet i vort Land af vort Vels Fjender 
eiploiteret med en særegen Forkjærlighed for at udsaae Tve- 
dragtens Dragesæd iblandt os. Lærde Sprogforskere fra Ita- 
lien og Tydskland have i den nyere Tid bestræbt sig meget 
for i vort Land at finde Grændsen mellem begge Nationer. 
Gud give, at de aldrig maatte finde den«. I Sydtyrol væn* 
nede man sig stedse mere til at omtale de tydske Naboer 
som »de tydske Bjørne^, og den tydske Selvfølelse, der 
ogsaa i Syden var vant til Selvrosen om tdet tydske Kul- 
tursprogs« og »den tydske Verdenslitteraturs «Fortrin, maatte, 
da Giobertis Skrift om II primato morale e civile degli ItcUiam 
ogsaa var blevet udbredt i Sydtyrol, finde sig i at see det lov- 
priist i en Artikel i II Messagiere Tirolese^ hvis Forfatter 
(Puecber-Passali) ogsaa priste sig lykkelig ved at tilhøre den 



302 NationalitetBStrideo i Tyrol. 

Store italienske Nation, »der bar Primatet i Kunsten, Litte- 
raturen og Videnskaben«. I Roveredos og Trients smukke 
Tbeat^re, bvor den italienske Aand havde et nedarvet Hjem, 
opflammedes Sydens Lidenskab, det unge Italiens Sange havde 
ogsaa banet sig Vei til dem, og endelig stillede ogsaa Syd- 
tyrol i Giovanni Prati fra Giudicarie (tydsk Judicarien) sit 
eget Kontingent til den Phalanx af nationale Digtere, der be- 
budede Revolutionens Udbrud. Det østrigske Polities Forføl- 
gelse kastede i Italienernes Øine kun en Glorie om den unge 
Digters mørke Lokker, Rigmænd i Sardinien antoge sig Yng- 
lingen, der havde forladt Hjemstavnen mellem Alperne, og 
frembjulpen ved deres Understøttelse blev han en af det na- 
tionale Parties aandfuldeste Støtter. Den Ydmyghed, der maa 
ledsage enhver sand Gjenfødelse, er vel ikke bleven savnet 
mindre hos Italiens nationale Parti end hos andre Landes, 
og som sin Tids Søn lod ogsaa Prati selv vel heri Savn til- 
bage, dog blev han mindre Hadets end Yeemodets og Baa- 
bets Sanger, det var ved renere Toner end flere af hacs 
Samtidiges, at hans melodiske Vers fik Indgang allevegne, 
fængslende baade Ungdommens Friskhed og Kvindernes Fø- 
lelse vandt de sig Hjerter ikke blot i Stæderne, men ogsaa 
paa det aabne Land. Suoni Italia nel mio carmel lød ikke 
forgjæves som Grundtonen for hans Sange, og et Yndlings- 
digt for hans Landsmænd blev Pratis Kvad til en Veninde, 
der forsmaaer sine Søstres Selskab og drager sig tilbage til 
Kirken Santa Groce i Florents for her at tale med Italiens 
store Døde, hvori han saaledes skildrede den rige Fortids 
Ruiner: 

Color, Dote e parole 

Son nostro regne; é questa 

L'ereditå cbe resta 

Al italleo tempio nitima ancor. 



NatlonalltøUstriden i TyroU 303 

Ultlma e grandel E i Barbari, 
Che rapir tutto, Indarno 
La raplraono. Ran voce 
Ancor Taqoe delt Arno, 
E freme in santa Croce 
Italia e suol Sepoltil 



IV. 

Den franske Februarrevolution i Aaret 1848 fremkaldte 
strai Revolutionen i Tydskland og Italien, og paa samme 
Tid, som de tydske Friskarer gik over Sønderjyllands Grændse 
for at reise den tydske Deel af dettes Befolkning mod Dan- 
mark, gik de italienske Friskarer over Grændsen af Sydtyrol 
for her at bringe Italienerne i Yaaben mod Østrig. Forskjel- 
lige Opraab, trykte i Venedig og Mailand i de sidste Dage 
af Marts og stilede til det »trentinske Folk« eller til »Tyrols 
Italienere«, vare blevne sendte i Forveien for at opfordre 
disse til nu at gjøre det af med »den døende Ørn« eller med 
»Ørnen, som halvdød vilde drage sig tilbage til deres Bjerge«, 
eller med »den afskyelige Fugl, som for at opsluge saa 
meget Mere har to Næb o. Disse karakteristiske Flyveblade, 
hvori de stormfulde Øieblikke ret afspeile sig, høre nu til de 
litterære Sjeldenheder; eet af dem, hvori man endog tillod 
sig at tilføie Ønsket om en italiensk Republik, er saa kort, 
at det her vil kunne gjengives i sin Heelhed: »Trentineret 
Den italienske Uafhængigheds Time har slaaet. Lombardiet 
og Venetien have afrystet og sønderbrudt det forhadte frem- 
mede Aag. Med plukkede Fjedre har den østrigske Ørn rettet 
sin nsikkre Flugt tilbage mod Verona. Lader os fordrive 
den fra denne dens sidste Rede ! Til Vaaben, Trentinere, Ro- 
veredanerel Til Vaaben, tappre Beboere af Dalene og Bjergene 



304 Natlonalitetutriden 1 Tyrol. 

i hiin yderste Deel af ftalieD, som Østrigs stupide TyraDni 
troede at kuone bringe til at glemme egen Oprindelse, da 
det saa oprørende inkorporerede den I Tyrol (incqrpwandola 
fnostruosamente col Tiroio). Til Vaaben! Iler mod Verona 
til Bjælp for de truede Brødre; giver Stødet til det sidste 
Værn for det frække Monarki; afgjører vor Skjæbne; viser 
Medlidenhed mod dem, der nedlægge Vaabnene, men jager 
de flygtende Fremmede over Brenner, den naturlige Grændse 
for den italienske Halvø. Leve den store Moder Italien, leve 
Religionen, leve den italienske Republik > I 

De italienske Friskarer fandt dog ikke den tydske Re- 
gjering forsvarsløs. Forudseende Vigtigheden af at beholde 
Magten over de sydtyrolske Dale, havde Radetzky ladet en 
østrigsk Troppestyrke af 4000 Mand fra Verona afgaae til 
Trient og stillet den under Befaling af Oberst Zobel, den 
Samme, der senere som General, under Østrigernes Occupa- 
tion af Holsteen, ved sin militære Strenghed blev en Gjeo- 
stand for Hamburgernes Ugunst. Thi ogsaa i Tyrol kunde 
umiddelbart efter Februarrevolutionen Revolutionen siges at 
ligge i Luften, ogsaa her havde der strax i Trient og Rove- 
redo instinktmæssigen dannet sig en Nationalgarde (guarda 
cwica), Kommunalbestyrelsen i Trient havde udtalt sig for 
Ønskeligheden af en Forening med det lombardisk-venetianske 
Kongerige, Magten var ifærd med at gaae over i Klubbernes 
Uænder, og med den fra de senere Begivenheder i Florents 
beKjendte Giuseppe Montanelii, der i Begyndelsen af Marts 
hemmelig havde begivet sig til Trient, havde Ledere allerede 
gjort Aftale om Dannelsea af en proviaorisk Regjeriog (0^ 
vemo pramsofio di Trenio). Men da Dagen kom, hvorpaa 
denne skulde proklameres i Trient, vare Østrigerne her alle- 



NaUonallteUstriden I Tyrol. 306 

rede blevne forstærkede; Zobels Ryttere adspredte med Let- 
hed Sammenrottelsen i Trients Gader, og under Fængslinger 
og Udvandringer håVde den i Beieiringstilstand erklærede 
Stad maattet bøie sig for Magten. De saaledes i Tømme 
'holdte Indbyggere knyttede endnu kun deres Haab til den De- 
putation, som imidlertid med Præsten Meneghelli i Spidsen 
allerede var ilet til Mailand for hos dets provisoriske Re- 
gjering at fremskynde Hjælp udenfra, og efter at have sat 
sig i Besiddelse af de østrigske Dampskibe paa Gardasøen 
overskrede nu ogsaa de første italienske Friskarer den 6te 
April i Chiesadalen Vestgrændsen af Sydtyrol. 

Friskarerne, der for største Delen bestode af italienske 
tilbagevendte Flygtninge eller af italienske Studenter, navnlig 
fra Universitetet i Pavia, forstærkedes senere ved den øvre 
Gardasø af andre uafhængige Skarer, og samtlige de italienske 
Friskarer i Tyrol bleve stillede under Overbefaling af Ge- 
neral Ållemandi, en Italiener, der i det foregaaende Aar 
havde gjort Tjeneste i Schweiz^). En Afdeling af Friskarerne 
naaede, i Val delle Sarche, Arem til Slottet Doblino, kun tre 
Miil fra Trient, hvor det den 19de April kom til den første 
Fægtning med Østrigerne. Fægtningen var uafgjørende, i det 

') Blandt flere ansete Italienere, der fulgte ham, var ogsaa den senere 
berømte Girolamo eller, som han almindelig er bleven kaldet, Nino 
Bliio. Født i Cbiavarl 1 det Gcnuesiske var han faa Aar I For- 
velen som Ofnceer i den sardinske Marine udtraadt af Tjenesten for 
at føre et Handelsskib; efter at have deeltaget i Friskarernes Tog tU 
Sydtyrol og senere med Udmærkelse I Venedigs og Roms Forsvar gik 
han atter til Søes, Indtil han under den nye Krig med Østrig 1 Aaret 
1859. igjeo overtog Befalingen over en BataiUon Alpejægere, denne Gang 
onder Garibaldl, og Aaret efter vod dennes Tog Ul Sicilien førte et 
af Skibene. For sin Fortjeneste af Italiens Sag senere udnævnt 
til General og Senator døde Bixlo i Aaret 1873 paa Java, hvorhen han 
loni Direktør for et italiensk Skibsfartsselskab, der driver Handel i de 
indiske Farvande, havde begtvet sig for at lede de hollandske Troppers 
Korsyoing med Levnedsmidler under Krigen paa Sumatra. 

20 



306 NaUooaliteUstriden I Tyrol. 

Mindste tilskreve begge Partierne sig Æren, men en Deel 
Fanger faldt dog her i Østrigernes Hænder, og disse bleve 
derpaa skudte i Slotsgraven ved TrienC; »tretten ved Castel 
Doblino fangne Desertører«, hedder det i Zobels Beretning, 
»lod jeg strax skyde, og syv af Fangerne, der vare yelhavende 
Borgere og Eiendomsbesiddere i Mailand og Bergamo, lod 
jeg ligeledes skyde for at statuere et Exempei«; en af de 
sidstnævnte var en Neveu af Manzoni og en Slægtning af 
d*Azeglio. At Trient blev bevaret for Østrig, beroede dog 
maaskee mindre paa denne uafgj ørende Fægtning end paa deo 
Bevægelse i det tydske Tyrol, som fremkaldtes ved £rkeber- 
tug Johanns Opraab af 13de April 1848, hvori ban, der lige 
siden Kampen imod Napoleon havde et populært Navn i Lan- 
det, og som nu fra Wien ufortøvet var bleven sendt til Inns- 
bruck, ved Erindringen om Fortiden opmuntrede Folket til 
selv at gribe til Vaaben, for at Tyrol hverken skulde skilles 
fira det tydské Fædreland eller selv rives i Stykker. »Til det 
truede Sydtyrol« blev nu virkelig Løsnet omkring Innflodeo; 
man vilde her ikke taale, »at oprørske Sydlændere troløst 
unddrage sig vor Keiser Ferdinands velsignede Faderarme«. Den 
provisoriske Gentralregjering i Lombardiet søgte forgjæves at 
forekomme Virkningen af Erkehertugens Opraab ved et i det 
tydske Sprog affattet aabent Brev, der er dateret Mailand deo 
I7de April 1848 og stilet til de »tappre Tydsktyrolere«, hvori 
disse advares mod at lade sig forlede til at bekrige Italien. 
Efter at have omtalt, hvorledes ubevæbnede Borgere i Lom- 
bardiet vare blevne nedskudte paa Gaderne og Standretterne 
indsatte, søgte man at paavjrke Alpefolket ved en Henvendelse 
til dets katholske Stemninger: « Oprørte vUde ogsaa I blive 
ved de Gudsbespottelser og Grusomheder, som den østrigske 
Hær har udøvet i vort Land, ja I vilde oprøres mod en Regje* 



NaUooaliteUdtriden I Tyrol. S07 

ring, som brændemærkes ved saadanne Skjændgelsgjeminger. 
Kifkeme ere blevne vanhelligede og forvandlede til Kaserner, 
Præsterne myrdede foran Altret, 01dinger» Kvinder og Børn over- 
givne til det vilde Raseri«. »Aldrig«, hedder det tilslutning, 
•ville vi overskride Grændsen af Sydtyrol! Vi ville vor FW- 
hed, men tillige alle Landes Frihed, og fremfor AU Friheden 
i Tyrol. Trient er italiensk og skal blive italiensk. Bozen 
er tydsk og vil altid forblive tydsk. Tbi vort Valgsprog er: 
Folkenes Selvstændighed og Broderskab^). Skjønt man imid- 
lertid saatedes i Mailand i dette mærkelige Sendebrev nu 
saa udtrykkelig som mulig endog havde opgivet Brenner- 
grændsen, kunde det dog i Sydtyrol allermindst finde nogen 
Indgang, efter at Erkehertugen i den mislige Stilling, hvori 
Habsburgemes Throne dengang var kommen, ikke heller havde 
undladt underhaanden at henvende sig til den Stand, uden 
hvilken intet Stort kunde udrettes hos Tyrolerne, det vil sige til 
den tydske Deel af det tyrolske Kleresi. Samtidigen med en mere 
privat Henvendelse havde Erkehertug Johann tillige den 18de 
April udstedt et Sendebrev fra Innsbruck ^til den høiærværdige 
Geistlighed i Tyrol og Vorarlberg«, hvori han lægger den 
paa Hjerte, at det »denne Gang mere end nogensinde er nødven- 
digt, at Folket- bliver belært og opmuntret af det høiærvær- 
dige Kleresi, eftersom Tidender og Emissærer søge at ud- 
brede den Mening, at den hellige Fader, Paven, er stemt for 
Krigen mod Østrig, og at derfor en Kamp mod Italienerne 
er en Kamp mod den hellige Fader« ; »den høiærværdige Geist- 
lighed skal altsaa oplyse Folket om Snedigheden af de ud- 



) Trient ist walsch und soli wålsch 8eln. Bozen Ist deuUch und i^lrd 
immer deuUch blelben. Denn unserWahlspruch ist: Selbøtståndlgkeit 
ond Bruderschafl der V61ker. Proklamationen af 17de April 1848, 
hos Piehier, Aus dem vfilsch-tirollschen Kriege. yfien, 1849. S. 
22—28. 

20* 



308 NationallteUBtrideD 1 Tyrol. 

bredte Rygter og saa meget mere opfordre det til Landets 
Forsvar, som de italienske Planers Opfyldelse tidligere eller 
sildigere uundgaaelig vilde drage den hellige Faders Fald med 
sig«. Et Sendebrev som dette — der kort Tid efter fulgtes 
af et tilsvarende Opraab til de »tyrolske Brødre« af det saa- 
kaldteFunfzigerausschuss i Frankfurt^) — kunde ved InnQoden 
ikke forfeile sin Virkning. Selv den gamle Pater Joachim 
Hasspinger, Kapuzineren, der havde været Hofers Vaabenfælle 
og »Feldkaplan«, kunde man nu, om endog kun som 6d 
Skygge fra Fortiden, atter nogle Øieblikke see paa den krigeriske 
Scene ; ti Aar senere, da han i Aaret 1858 endte sine Dage, blev 
han paa Befaling af Keiser Frants Joseph tU Løn for denne 
altid saa trofaste Udholdenhed bisat i Franciskanerkirken ved 
Foden af Hofers Monumeat. Den kirkelig betingede Patrio- 
tisme viste sig nu ogsaa ved denne Leilighed saa mægtig, at 
man, da GeistUgheden i Tyrol senere feirede Takkefesten for 
Kampens Ende, og Nonnerne i Bruneck hængte en kunstrig 
syet Kappe om Madonna, troede at kunne uddele den saa- 
kaldte »Schutzenmedaille* til henved 17,000 Tyrolere, hvor- 
ved dog maa mærkes, at disse ingenlunde til sanmie Tid 
deeltoge i Forposttjenesten, men nogle Skarer kom, naar an- 
dre igjen droge tilbage til Hjemmet. Ikke mindst ivrige un- 
der denne frivillige Vaabentjeneste viste sig de tyrolske Stu- 
denter; i Museet i Innsbruck forevises en neapolitansk Tre- 
pundiger og en venetiansk Friskarefane, som det første Kom- 
pagni af det Innsbrucker Studenterkorps ved Passet Covelo 
eller, som Tydskeme sige, Kofelpasset skal have taget fta 



') Deri hedder det bl. A,: »Ihr schirmt mU dem alten UeldeomoUi omen 
Sudgrenie«. ■Keine SpaoDe der helllgeQ deuUchen Erde darf aufgeg«- 
beu werdem. Opraabet, dateret Frankfart am Main den ^M« April 
1848, hos Pichler, Aus dem MåUch-Uroilachen Kriege. S. 16. 



NationaliteUstrtden 1 Tyrol 30g 

ItalienerDe. Medbeilere paa denne krigerske Æres Hane havde 
det tydske innsbruckske Universitets Ungdom igjen ftindet i 
en Deel af det wienske Universitets Studenter, idet nemlig de 
i Wien studerende unge Tyrolere, hvoraf mange her havde 
deeltaget i Revolutionen og viist sig grebne af den nye Tids- 
aand, da Rygterne om Hjemmets Farer med store Overdri- 
velser ogsaa havde naaet deres Øren, holdt en oCTentlig For- 
samling, paa hvilken det blev besluttet at forlade Wien og at 
vende hjem for at deel tage i Fødelandets Forsvar; blandt de 
mange besynderlige Scener, som Wien oplevede i Foraaret 
1848, var den ikke den mindst æventyrlige, da den wienske 
Nationalgarde den 15de April dannede et uafbrudt Spalier for 
den Skare af 131 tyrolske Studenter, der droge til Stephans- 
kirken for at faae deres sort-rød-gyldne Fane Indviet og der- 
fra, beundrede som de, der formeentlig gik et reent Blod- 
bad eller den visse Død imøde, videre til den sydlige Jern- 
bane og tU et Slags Triumphtog igjennem Eåmthen og 
Steiermark^;. 

Lige over for disse tydsk-tyrolske Stemninger stode imid- 
lertid fremdeles i det saakaldte « italienske Tyrol« de mod- 
satte Stemninger; naar man undtager Fleimsdalen, hvor en 
Deel af Bønderne knyttede sig til de tydsk-tyrolske Skytte- 
kompagnier, tog det sydlige Tyrol kun Parti for de italienske 
Friskarer; ved Siden af disse stillede der sig indfødte For- 



') Toget paa JernbaoeD og Opholdet paa de forskjellige Stationer findes 
nærnaere skildret af Akademikeren •Hauptroann«, Dr. Adolph Pichier, 
der dog paa eet Sted mærkelig nok tilstaaer: tZweifelten Ja sogar in 
meioer Compagnie Einige daran, ob sie ernstllch fiber deutsch Ti- 
rol hinauBgehen durften, und nor mit Muhe konnte Ich verhlndern, 
daig dieses alberne Gefasel weiter ausgesponnen wfirde«. (Aus dem 
wftlgch-tirolischeo Kriege. S. 5.) 



310 NaUonalltetwtiiden I Tyrol. 

eninger, hvori man under den langvarige Regntid i Somren 
1848 kunde see Præster, Advokater og Læger i Forening med 
den haardføre Bjergbo dele «n gueriUeros Liv. Ogsaa i 
det italienske Tyrol traf man Præster, der med KruciQxet i 
Haanden ledede deres Skarer fremad; for den varme JModta- 
gelse, som hilsede Tydskerne ved Primolano, kunde de takke 
den derværende Præst, der staaende under sin Regnskjærm 
lod Kuglerne pibe omkring deres Øren; de eensomme Passer 
ved Bjergene Tonale og Montocio bleve gjennem Maaneder 
forsvarede af sydtyrolske Afdelinger under Lægerne Dr. Taddei 
og Dr. Martinoli, af hvilke den Sidstnævnte, efter med Beld 
at have praktiseret i Wien i en uafhængig Stilling, var vendt 
tilbage til sit Fødeland. Først ved den piemontesiske Hærs 
Tilbagetog til Mailand efter Slaget ved Custoza ophørte denne 
lille Krig, hvis Skjærmydsler have fremkaldt Skildringer fra 
begge de modsatte Sider ^), og Opstanden blev aldeles dæmpet. 
Det er fra tydsk Side blevet paastaaet, at Striden i Syd- 
tyrol kunde være bleven afgjørende for Udfaldet af den hele 
Krig mellem Italien og Tydskland overhoved. Saa længe det 
italienske Tyrol kunde gjøre fælleds Sag med Italien mod Øst- 
rig, kunde den østrigske Hær ikke modtage Forstærkninger, 
Munition eller anden Hjælp, og selv Tilbagetoget var afskaaret 
den. Naar derimod det italienske Tyrol var i Østrigs Magt, 
tabte Italien sin bedste Forskandsning, Lombardiet og Vene- 



M Bohm, Ueber die Tiroler-LaiiBesvertheidigung des Jahres 1848 ini Alljie- 
meinen, und uber den ÅDtbeU derlnnsbruckerUniversitåt anderselbeo. 
Innsbruck. 1849. Eberle, Eine Tiroler Schutzenkompagnie Im walscbeo 
Grenikriege des Jahres 1848. Innsbruck. Ih49 Piebier, Aus dem 
wålscbtirolischen Krige. Wien. 1849. Christine Trivulse de Belgiojoso. 
L'Insurrection du Tyrol Italien, i Revue des deux Mondes, 15 iaovier 
1849. p. 201—230 Fyrstinde Belgiojoso havde selv hidført nogle 
hundrede Neapolitanere til Kampen. 



NaUooalltflUttrlden I Tyrol. 311 

tien bleve, saa længe UofhængighedskrigeD varede, bestandigen 
aabne for Fjenden, de skjønne og rige Byer, der Syd for 
Tyrol smykke Landet ved Alpernes Fod, vare Dag og Nat 
udsatte for Overfald. Radetzky skal have gnedet sig i Hæn- 
derne af Glæde over den Blindhed, der, førend Nugent endnu 
havde faaet den østrigske Reserveannee dannet, afholdt Carl 
Albert og hans militære Raadgivere fra ufortøvet at sende 
en tilstrækkelig regulær Styrke til Trient for her at over- 
skjære en Livsaare, uden hvilken det vilde have været forbi 
med Østrigernes Hær i Italien. Italienerne have snart tillagt 
General Allemandis Personlighed — han blev først længere 
hen paa Sommeren afløst af den piemontesiske General Giacomo 
Durando, sotn havde lært Guerillakrigen i Spanien, — Skyl- 
den for, at Trient ei blev naaet i rette Tid, snart have de 
endog søgt Skylden endnu høiere oppe. Skjønt Mazzini — 
i sine Ricordi ai giovani — selv siger, at Hovedgrunden til 
Ulykkerne i Aaret 1848 laa »i den Omstændighed, at man 
havde glemt, at Nationerne ikke gjenfødes igjennem Løgnen«, 
ere Mazzinisteme ikke mindst af deres eget Overhoved blevne 
øvede i de systematiske Sigtelser, hvorved de kun altfor ofte 
bleve til en Forbandelse for Italien, og* de have saaledes og- 
saa villet insinuere, at fordi den provisoriske Regjering i 
Mailand allerede var konstitutionel-monarkisk sindet, forinden 
Lombardiets Sammensmeltning med Piemont blev vedtagen, 
bleve de fremskudte Krigsskarer, hvoriblandt der fandtes 
mange republikanske Elementer, fra Begyndelsen af forsætlig 
ladte i Stikken i Sydtyrol, hvor man over den italienske rød- 
hvid-grønne Fane, hvormed Friskareme havde smykket de syd- 
tyrolske Landsbykirker, oftere havde kunnet see den phrygiske 
Hue. Den simpleste Forklaring af Kampens uheldige Le- 



312 NaUonallteUstrlden i Tyrol. 

delse er dog snarere Carl Alberts Mangel paa et egentligt Felt- 
herretalent, en Mangel, der ikke blev Qernet ved Kongens iv- 
rige Studium af Napoleons Felttog i Aarene 1796 og 1797. 



V. 

• 

Krigslarmen ophørte i Alpeegnene ; i Vaabenstyrke havde 
Sydtyrol maattet bøie sig for Nordtyrol. Men den Higen, 
som havde fremkaldt Striden, ophørte ikke, Maalet, som man 
havde villet tilkæmpe sig, var ikke blevet opgivet, man søgte 
kun at naae det ad andre Veie. Tingene havde taget eo 
saadan Gang, at der for Tiden ikke længer var Udsigt til 
nogen Forening med det revolutionære Italien; men et For- 
langende om en Tilslutning til det igjen underkastede Italien, 
om en Tilslutning til et andet østrigsk Land maatte jo ansees 
for et loyalt Ønske, der kun af lidesindede eller Uvidende 
kunde erklæres for en Oprørshandling. Thi Eet lod sig jo 
ikke nægte, nemlig at Sydtyrol først ved Pariserf^reden de- 
finitivt var tilfalden det østrigske Buus, og at det dengang 
havde udgjort en Deel af det italienske Kongerige, saa al 
man med Føie turde* see en reen Vilkaarlighedsgjerning i 
dets Forening med det tydske Tyrol. De »loyale* Sydtyrolere, 
der med de mere krigeriske vare enige i ikke længer at ville 
taale »den tydsk-tyrolske Satrapregjering« , bleve, eftersom 
Krigslarmen forstummede, stærkere, og derved blev da en 
Forening med det lombardisk- venetianske Kongerige snart det 
almindelige Løsen for Sydtyrol; naar Keiseren, der jo lige saa 
fuldt var Hersker i Lombardiet og Venetien som i T^rol, knn 
vilde tilstaae dette Ønske, da vilde i det Mindste Trientinenie 
og Roveredaneme derved retligen blive, hvad de allerede ftk- 
tisk vare, nemlig Italienere. 



NatlonaliteUstrtdeD t Tyrol. 313 

Om at bane Vei for Sydtyrols Ønske i Innsbruck nærede 
man dog ingen Tanke. 1 Innsbruck var, saasnart Keiseren 
efter Revolutionen i Wien havde givet Løfte om en østrigsk 
EonMitution, den gamle Stænderforsamling bleven opløst og 
en konstituerende Landdag sammentraadt paa et noget for- 
andret Grundlag for at forberede en ny Forfatning. 1 Over- 
eensstenunelse^med et Forslag, indgivet af Gouvernøren i Ty- 
rol, Grev Clemens Brandis og et Udvalg af de gamle Stæn- 
der, forinden disse strax derpaa gik fra hinanden, var det 
nemlig af det nye østrigske Ministerium blevet billiget, at 
Landdagen ^Iskulde bestaae af 72 Stemmer i Stedet for af 
Stænderforsamlingens 52, idet baade Herre- og Ridderstanden 
og Geistligheden ogsaa i Landdagen skulde vedblive at re- 
præsenteres hver af 13 Stemmer, hvorimod saavel Stædernes 
som Bøndernes Repræsentanter her forøgedes til 23. Itali- 
enerne, der tidligere havde klaget over den uretfærdige For- 
deling af Valgene, som gave Nordtyrol 40 og Sydtyrol 12 
Stemmer, klagede nu over, at ogsaa efter den nye Valgbasis, 
som var bleven vedtagen uden deres Minde, vilde Tydskerne 
faae 52 Stemmer, og den italienske Befolkning ikkun 20. 
1 Sydtyrol, hvor man overhoved kun vilde høre Tale om en 
Repræsentation efter Folkemængden, havde man da ogsaa 
strax vægret sig ved at deeltage i Valgene til Landdagen, og 
skjønt Landdagen af denne Grund igjen udsattes, kunde denne 
Modstand ikke beseires. Medens Grev Brandis i Landdagen, 
da Vaabenlarmen allerede nærmede sig sin Ende, erklærede, 
at »alle de Betænkeligheder, som af Italienerne vare reiste 
mod Stemmefordelingen i de fire Stænder af den tyrolske 
Kongres, kun vare reiste pro forman og kun vare at ud- 
tyde som »et mildt Echo af det paa en anden Side af Al- 
perne lydende morte at Tedesehi*^ blev det den 3die Juli paa 



314 NattoDalitetsslrtdeo I Tjrol. 

et stort Møde i Trient, hvorhen alle de italienske Valgdi- 
strikter havde sendt Repræsentanter, Fleertallets Beslutning, 
at man fremdeles vilde afholde sig fra at deeltage i Landdagen 
i Innsbruck. T^i — som det dengang hed i et nyveskrill 
af ■ nogle Trientinere«, der besvarede »en Adresse fra Tydsk* 
tyrolere til deres italienske Brødre«, som ogsaa havde ind- 
budt til at give Møde i Landdagen — »Slaver af Østrig, Sla- 
ver af Tyrol > havde man vel forhen været, men den Tid vilde 
dog ikke længe være fjern, hvor Folkenes Nationalitet spot- 
ter Fyrstemagten, og enhver løsreven Deel vil vende tilbage 
tU sit Hele. »Italienerne ville ikke tage Plads ved Siden af 
Vennerne af hine Helte, som, efter at kave erklæret Trient i 
Beleiringstilstand, havde tvunget de bedste Borgere til Flugt 
eller taget dem til Fange, forvandlet fredelige Huse til Ka- 
serner, plettet den italienske Jord ped italiensk Blod, og 
dette ikke i aaben Krig, men ved afskyelig Henrettelse«. Ben 
konstituerende Landdag i Innsbruck lyoumeredes og samle- 
des igjen uden her at see Italienerne nærværende ; den moatte 
tilsidst opløses uden nogensinde i sin Midte at have seet 
Repræsentanter for den sydlige Deel af Landet. 

Derimod hengave de italienske Tyrolere sig en Tidlang 
til den Tro, at deres Ønsker i Frankfurt og i Wien vilde 
kunne vinde bedre Indgang end i Innsbruck. Da nemlig det 
gamle, temmelig stærkt middelalderlige Parti her ogsaa havde 
Fleertallet for sig i den konstituerende Landdag, da man i 
denne endnu kunde høre Debatter om »til Forbedring af 
Folkeskolevæsenet« at afskaffe Tvangen til at lære at læse og 
skrive — derimod ikke om at afskaffe Tvangen til Religions- 
underviisning — eller høre Stemmer, der ved Kommunernes 
Selvstændighed forstode en Ret, hvorefter Fremmede iU^ 
skulde have Tilladelse Ul at nedsætte sig eller gifle sig i 



NatlODaliteUstrlden 1 Tjrol 315 

Laodet uden efter Menighedernes og navnlig efter disses 
Sjælehyrders Tilladelse, da det tillige var fra Lederne af denne 
strengt katholske Majoritet, at denbekjendte • Kæmpepetition« 
udgik, som for Tyrols Vedkommende udtalte sig imod den 
almindelige Religionsfriheds Overførelse paa dette Land, og 
som med ikke mindre end 125,000 Underskrifter i fireFolio- 
bind blev indgiven til den østrigske konstituerende Rigsdag, 
— saa havde der saavel i Wien som i Frankftirt, hvor den 
radikale Aand fra Aaret 1848 endnu var den fremherskende, 
uddannet sig nogen Uvillie lige over for disse ved Innfloden 
herskende, saa grundforskjellige Stemninger; fra Alperne og 
til Østersøen maatte man sige sig selv, at i Aaret 1848 vilde 
neppe nogen anden, tydsk Valgkreds end en tyrolsk som Me- 
ran have kunnet falde paa at sende en Personlighed som 
Hofraaden, Baron v. Call, den tidligere østrigske Politidirek- 
tør i Italien, som Folkerepræsentant til Wien. Tidsaanden i 
Sydtyrol var derimod, naar afsees fra den nationale Modsæt- 
ning, kun den sanmie Frihedsaand, der dengang ellers ikke 
fandtes udbredt mindre over Tydskland end over Italien, og 
de tyrolske Italienere smigrede sig da nogle Øieblikke med 
det Haab, at det tydske Parlament i Frankfurt og den øst- 
rigske Rigsdag i Wien bedre end Landdagen i Innsbruck 
vilde vide at skifte Ret mellem Friheden og Nationaliteten. 
Det Program, som nu en Tidlang blev opstillet for Italiener- 
nes Politik, kan med faa Ord gjengives saaledes, at man i 
Frankfurt vilde opnaae det italienske Tyrols Adskillelse fra det 
tydske Forbund og i Wien dets Forening med Italien. 

Ved Fordelingen af det Antal Medlemmer, der fra de 
forskjellige Dele af Tydskland skulde sendes til Parlamentet i 
Frankfurt, vare sytten Repræsentanter tilfaldne Tyrol. Oa 
man i det sydlige Tyrol havde besluttet, med ForbigaaeUe af 



316 Nationalltetsstrlden I Tyrol. 

Innsbruck, at lade møde i Frankfurt, bleve sex af disse Ita- 
lienere. Valgene, der foretoges i Mai, gave nemlig til Re- 
sultat, at der fra Yalgdistriktet Trient som Repræsentant sendtes 
Grev Giuseppe Festi, fra Levico Dr. Gedeon Yettorazzi, fra Gies 
den keiseriig-kongelige Generalkonsul i Hamburg Sisinio af 
Pretis, fra Mezzolombardo dennes Broder*, Appellationsraaden 
Giovanni af Pretis, fra Roveredo Friherre Giovanni af Prato 
og fra Riva endelig Francesco Antonio Marsilli, Magistrats- 
sekretær i Roveredo. Ogsaa den keiserlig-kongelige Landraad 
Johann von Martini og den keiserlig-kongelige Landsdommer i 
Cavalase Johann von Isser havde henvendt sig med Adresser 
til Vælgerne, men som fødte Tydskere og som Kandidater, der 
betonede Bevarelsen af Forbindelsen med Tydskland som en 
Hovedsag, havde de maattet ligge under ved Valgene. De 
valgte Italienere medbragte derimod og indgave strai i Frank- 
furt til den tydske Nationalforsamling et Andragende om, 
»deres Forbindelse med Keiserdømmet Østrig ubeskaaret, at 
løslade Kredsene Trient og Roveredo fra det tydske Statsfor- 
bund«, et Andragende, som de havde ledsaget med forskjel- 
lige oplysende Bilag og deriblandt med et Kaart over Tyrol, 
hvorefter Adskillelsen, da der med Hensyn til denne natur- 
ligviis ikke længer kunde være Tale om Brenneralpeme, nu 
tænktes gjennemført ved Dalsnevringen ved Salurn, som endnu 
var Tydskhedens sydligste Punkt paa den sammenhængende 
Sproggrændse, og efter denne Indskrænkning vilde kunne betegnes 
ved en af de mindre, her af Etschfloden gjennemskaame 
Bjerglinier mellem Brenner og Gardasøen, saaledes at Salur- 
nerpasset blev den eneste naturlige Forbindelse mellem det 
tydske og italienske Tyrol, og Sproggrændsen og Naturgrænd- 
sen kom til at falde sanunen. 

Den Modtagelse, som blev dette Andragende til Deel, 
skulde snart bringe de italienske Tyrolere bort fra deres 



NatiODalitetsstriden I Tyrol. 317 

Drømme om allerede i Frankftirt at faae en Forsmag paa »ea 
Forsoning af verdenshistoriske Ideer i Fremtidens hellige 
Aand«. Alene Indgivelsen af deres Andragende fremkaldte 
strax den største Forbittrelse ikke blot i den tydske Presse, 
men ogsaa i Nationalforsamlingen, og i denne ikke blot hos 
de tydsk-tyrotske Medlemmer og hos den saakaldte høire Side 
af Forsamlingen, men ogsaa blandt mange Medlemmer af den 
saakaldte venstre Side, hvor de italienske Tyrolere havde taget 
Plads ^). De tydsk - tyrolske Medlemmer skreve til Hjemmet 
for herfra at opdrive et Vidnesbyrd mod Italienerne, og det 
lykkedes virkelig ogsaa den bekjendte ultramontane Præst 
Beda Weber, der dengang sad i Nationalforsamlingen som 
Medlem for Meran, at kunne indlevere Protester fra nogle 
italienske Sydtyrolere, som man havde vidst at gjøre bange 
for de materielle Følger af en Adskillelse fra Tydskland, Pro- 
tester, der imidlertid, som Friherre Prato senere oplyste, ikke 
havde noget Oatum og ogsaa talte flere Kors i Stedet for 
Underskrifter, og som i alt Fald for dem, der overhoved 
maatte være tilbøielige til at lægge Vægt paa deslige Yttrin- 
ger, mere end opveiedes ved de Petitioner med talrige Under- 
skrifter, hvori man ellers fra Sydtyrol erklærede sig aldeles 
enig med det indgivne Andragende. Paa samme Tid ind- 
bragte forskjellige ikke-tyrolske Medlemmer af Nationalforsam- 
lingen med en Hr. Kohlparzer fra Neuhaus i Spidsen et An- 
dragende om »som uværdige at udelukke de sydtyrolske Med- 
lemmer Ara den tydske Nationalforsamling«. »Det Uhørte er 
skeet«, yttrede nemlig denne Hr. Kohlparzer, idet han be- 
grundede det indgivne Andragende; »aldrig har nogen Folke- 
repræsentant forben vovet at bede om, at blot en Tomme 



') Beda Weber/ Gharacterbllder. Krankfurl am Main. 18&8. S. 385. Alois 
Flir, Briefe au8 loDsbrack, Kraukfarl und Wieo. iDosbrock. 1865. S. 161. 



318 NaUonalltetsttriden I Tyrol. 

Jord skulde adskilles fra hans Fødeland; og, sandelig, jeg er 
vis paa, at dersom en russisk Pope i Rusland vilde forlange, 
at de tydske Provindser skulde adskilles fra det russiske Rige, 
lod Czaren ham give Knut, eller dersom en Strassburger i 
Nationalforsamlingen i Frankrig forsøgte paa at sætte igjen- 
nem, at Strassburg udleveredes til Tydskerne, mine Herrer, 
delte Menneske kom i Galehuset. Jeg mener derfor ikke at 
fordre for Meget, naar jég beder Dem at udelukke saadanne 
Repræsentanter, der allerede have udtalt Dødsdommen over 
sig . selv. Thi vi have valgt Prinds Johann til tydsk Rigs- 
forstander, fordi han er en Tydsker, vi have givet vor Præ- 
sident vor Stemme, fordi han er Tydsker, den Arndtske Sang 
elektriserer hele Tydskland, fordi Arndt er en Tydsker, og 
Tydskland har sendt sine Udvalgte hid, for at de skulle re- 
præsentere Tydskland, den tydske Nationalforsamling maa 
være en tydsk og ikke en velsk«*). Taleren endte sit For- 
slag med »til offentlig Foragt« paa Tribunen at sønderrive, 
hvad han havde betegnet som »et Skamskrift af nogle Syd- 
tyrolere mod Nordtyrolerne fl, og hele denne besynderlige 
Logik bidrog maaskee Sit til, at Nationalforsamlingen ikke 
gik ind paa Forslaget, hvorefter hine Sydtyrolere »skulde op- 
fordres til som Repræsentanter for Tydskland at forlade Paols- 
kirken«. Men at Nationalforsamlingen dog i Virkeligheden 
ikke stod saa meget langt fra dette heftige Medlems Argu- 
mentationsmaade — „beati possiderdes , vi besidde Tyrol og 
altsaa beholde vi det, det er min Folkeret« — dette kom 
samtidig med overflødig Klarhed for Dagen. 

') Stenographiscbe Bericht uber die Verhandlungen der deuUcbeo cod- 
stltulrenden Natlonalversammlang zu Frankfurt am Main. HerauBgegebeo 
auf Beschiuss der NaUonalversammlung durch die RedacUoiis-Com- 
mission und in deren Auftrag von Professor Franz' Wigard. Leiptif- 
1848-49. 4«. II. 1556. 



NattonaliteUstrlden 1 Tyrol. 319 

Det var i det tredsindstyvende Møde i Paulskirken , den 
12te August 1848, at den. tydske Nationalforsamling skulde 
afstemme over det af dens italienske Medlemmer indgivne 
Andragende. Det havde været overdraget det saakaldte »folke- 
retlige Udvalg« at give en Betænkning over Andragendet, og 
Udvalget, som Forsamlingens tydsk-tyrolske Medlemmer ikke 
havde forsømt at gaae til Haande, havde indstillet det til at for- 
kastes; »thi hvor megen Vægt der i vore Dage end bliver 
lagt paa Fastsættelsen af politiske Grændser efter Folk og 
Sprog, tør Tydskerne dog ikke med overilet Høimodighed 
lade deres Grændser indsnevres paa alle Sider, medens intet 
andet Folk er villigt til lignende Afstaaelser. Elsass og Lo- 
thringen, Kurland og Lifland blive traktatmæssig i fremmede 
Hænder, og begge Tydsklands Hovedbolværker, Holland og 
Schweiz, have endnu ikke erklæret frivillig at ville tiltræde 
det store tydske Forbund. Hertil kommer, at der gives Selv- 
opholdelsens Pligter, som intet Folk uden Daarskab og Skjænd- 
sei kan tilsidesætte. De sydlige Strækninger af Tyroleralpeme 
maae alierede af strategiske Grunde blive i Tydskemes Hæn- 
der; disse tør ikke skynde sig med for mulige Fremtidsfjen- 
der at aabne Døre og Porte og saa bag efter, for sildigt, 
angre det«. Baade dette strategiske Synspunkt og det 
Standpunkt, hvorefter Udvalget kuu tilkjendte Nationaiitets- 
principet en relativ Gyldighed, bleve derpaa især af de tydsk- 
tyrolske Medlemmer stærkere fastholdte og nærmere udviklede. 
Om Brenneralpemes Naturgrændse var der for dem selvfølge- 
Ugen ikke noget Spørgsmaal, men ogsaa Syd for den Bjerg- 
linie ved Salurn, som Italienerne havde foreslaaet, fandtes der 
mindre Linier af Alperne indtil Gardasøen, og den strategiske 
StilUng vilde, som man paastod, dog ogsaa blive mindre stærk, 
naar blot ditfse opgaves; selv om man derved ikke mistede 



320 NatioDalitetostridea i Tyrol. 

nogen Deel af hiin Fæstning, mistede man dog nogle Uden- 
værker for den. »Mine Herrer«,, saaledes talte den tyrolske, 
streng katholske Professor Flir , JMedlemmet fra Landeck, i et 
rhetorisk Foredrag, »saa længe Tonale naaer til ^Him- 
len, saa længe Bjergene see ned paa Sarkerdalen, saa længe 
iMontebaldo staaer som Vogter ved Gardasøen, saa længe 
Fjelde endnu omslutte Dalene Folgaria, Val Arsa, Val Sugana, 
saa længe ville vi have Grændserne, hvor Alperne have deres 
Grændse, Alperne ere vore Mure, Tyrol er en Bjergfsstning^ 
og Befolkningen er deqs Garnison« ^). Den samme Taler 
søgte ligeledes at gjøre gjældende, at Befolkningens Villie i 
det italienske Tyrol endnu ikke var saaledes konstateret, at 
man allerede kunde sige, at Nationalitetsprincipet her traadte 
En bydende imøde, men selv om saa var, saa havde Tydsk- 
land »aldrig udtalt og aldrig udøvet nogen ubetinget Ad- 
erkjendelse af dette Nationalitetsprincip. Dersom dette Prin- 
cip skulde gjælde ubetinget, saa maatte vi ogsaa give Slip 
paa Slaverne, vi maatte udsondre Polakkerne, tilbagestøde de 
Danske i Slesvig'), vi maatte positivt tilbagefordre Elsass og 
Lothringen, Kurland og Lifland«. Til denne Tilbageviisniog 
. af Nationalitetshensynet henholdt sig senere Flirs Kollega, 
Dr. Johann Schuler, Medlemmet for Innsbruck, der tilføiede: 
»Vi skulle overhoved ikke allevegne stille Nationalitetsprincipet 
øverst, thi det var, som Historien viser, altid Tydskemes ver- 



') Berichl uber die Verhandiungen der deutscheii MationalTerftainmlung. 
Il, 1549. Fra denne relhoriske Poliliker, der dengang var Professor 
i Æsthetlk i Innsbruck, baves blandt andre Skrifter >Briefe uber 
Sbakspeares Hamlet« (Innsbruck« 1865.) og •Regnar Lodbrog oder der 
Untergang des nordischen HeldenthuniB. fiioe Tragedie in f&nf Ao>' 
tugen.« (Innsbruck. 1865.)- 

') Die Dånen in Schleewig suruckstossen. Bericht uber die Verbind* 
tungen der deutschen NaUoDaivergammlung, H, 1549. 



NaUoDalitetsstridoD i Tyrol. 321 

denshistoriske Opgave at drage de fremmede Nationaliteter til 
si^) ^t gjennemtrænge dem, at modne dem for Nutiden. Mine 
Herrer, vi have allerede gjort mangt et dristigt Greb, lader 
os igjen gjøre et saadant, hvor det dog ikke kommer an paa 
at gribe videre om sig, men paa at beholde, hvad der til- 
kommer os«^). Eiendommelig for de tydsk-tyrolske Medlem- 
mer vare Indvendingerne mod det indgivne Andragende, for 
saa vidt som dette ikke blot gjorde gjældende, at det først var 
i Aaret 1803, at man havde gjennemført Trients Inkorporation 
i Tyrol, men ogsaa fremhævede, at Foreningen med Tydsk- 
iand definitivt kun skrev sig fra Kongeriget Italiens Under- 
gang og fra det tydske Forbunds Oprettelse i Aaret 1815. 
Dette blev af det tydske Tyrols Repræsentanter betegnet som 
en frygtelig Anakronisme, da man jo ikke turde glemme, at 
ogsaa Trient og Roveredo i Aarhundreder havde været med- 
regnede som Dele af den tydske Nations hellige romerske 
Rige. Tonen, hvori Tydsktyrolerne i Frankfurt offentligen 
bekæmpede deres »Landsmænd« , mindede ogsaa tydelig nok 
om , at det kun var faa Uger siden , at Ruglerne i Alperne 
havde overbragt Hilsener fra de modsatte Nationaliteter. Da 
Professor Flir saaledes omtalte Bjerglinierne Syden for Salurn, 
gjorde han den Bemærkning, at »i den hellige Skrift læses 
vel, at- Troen flytter Bjerge, men at ogsaa velsk-tyrolsk So- 
phistik og Veltalenhed kunne Hytte Bjerge, troer jeg ikke« ; ja 
selv den Tillid, der havde bragt Italienerne til at begive sig 
til Frankfurt, blev en Gjenstand for hans Braad: »Jeg troer, 
at et levende Beviis er bedre end tomme Ord, de velsk- 
tyroiske Repræsentanter befinde sig i dette Huus — hvorfor? 
fordi de faktisk anerkjende, at deres Omraade retligen hører 



*) Berieht Qber die VerhaDdlungen der deuUchen NaUonalversammluDg. 
lU 1562. 

21 



322 Nationalitetostrideo I Tyrol. 

til Tydskland. Dersom de velsk-tyrolske Repræsentanter vir- 
kelig ere af den Anskuelse, at Tydskland ikke har nogen Ret 
til dem, havde de ligesom C'echerne konsekvent skullet af- 
holde sig fra Valget; ved Foretagelsen og Antagelsen af Valget 
have de selv i den nyeste Tid anerkjendt denne Ret«^). 

For Italienerne, der sad i Paulskirken, førte Prato Ordet. 
Han vilde ikke fordybe sig i Middelalderens historiske Laby- 
rinth, især da et om end kort, dog tilstrækkeligt Omrids af 
det italienske Tyrols Historie var blevet vedlagt hans og hans 
Landsmænds Andragende, men naar man nu støttede sig paa, 
at Trient og Roveredo fordum havde været Dele af det ældre 
tydske Rige, »saa var dette dog endnu ikke nogen Grund til 
at inkorporere Landet i det i sin nye Dannelse indtrædende 
Tydskland, med mindre man da vilde opstille den Grundsæt- 
ning, at Alt skal høre til Tydskland, hvad der forhen hørte 
til det tydske Rige. Men da vilde man sanunenflikke et heelt 
besynderligt Tydskland, thi det er jo Enhver i denne høie 
Forsamling bekjendt, at det hellige tydsk*romerske Rige op- 
rindeligen under Carl den Store omfattede næsten hele Frank- 
rig og den største Deel af Italien«. Hvad det strategiske 
Synspunkt angik, da maatte han bemærke, at »de hyppige 
Romertog over Alperne vare Grunden til Italiens og Tydsk- 
lands Opløsning, ja jeg paastaaer, at den. nuværende Tingenes 
Tilstand kun er at tilskrive den Omstændighed, at fra Tydsk- 
lands Side var det Ønske altid levende saa meget som 
mulig at forstørre sit Omraade i Italien og stedse mere at ud- 
vide sin Grændse mod Syden. Saa længe altsaa Tydskland Til 
indtage en truende Stilling lige over for Italien, maa det fast- 
holde vort Land som et tydsk. Men naar dette ikke er Til- 



^) Bericht uber die Verhaodlungen der deiiUcheD NalionaUeraaminliiiig. 
II, 1548, 1549. 



Nationalitetsstrlden i TttoI. 823 

fældet, indseer jeg ikke, hvorfor man af strategiske Hensyn 
vil beholde en Deel af Italien fængslet til Tydskland«. Nogen 
Mulighed for et Angreb paa Tydskland fira Italiens Side kunde 
han ikke tænke sig, men Antagelsen af hans Landsmænds 
Andragende vilde netop blive det første Skridt til et Ven- 
skabsbaand, som vilde komme til at omslynge Tydskland og 
Italien. Med Hensyn til Nationaliteten turde det vel ansees 
for overflødigt at godtgjøre, at Sydtyrol er et italiensk Land, 
dog vilde han ikke blive Beviset skyldig. »Thi hvilken er da 
vel den Maalestok, efter hvilken man skal bedømme, til hvil- 
ken Nationalitet et Folk hører? Jeg troer dog vel dets Sprog, 
dets Sæder, Dragt, dets Dannelsesmaade og dets Litteratur- 
historie, og naar endelig ogsaa dets Boligers geographiske 
Beliggenhed staaer i den inderligste Forbindelse med Landet, 
hvor den Nationalitet har hjemme, til hvilken det efter de oven- 
nævnte Kriterier hører, da maa enhver Tvivl forsvinde. Men 
betragter nu de to Distrikter Trient og Roveredo: Befolknin- 
gen er en aldeles italiensk ; betragter Jordbunden, betragter Pro- 
dukterne — Olien, Silken og Vinen — ; Sæderne ere italienske, 
Sproget er gjennemgaaende italiensk. Litteraturhistorien er en 
italiensk. Jeg opfordrer Enhver i denne Forsamling til at nævne 
mig en eneste tydsk Lærd , der er kommen fra Trient eller 
Koveredo, men hele Europa kjender som italienske Lærde Lægen 
Borseri, Anatomen Fontana, Philosophen Rosmini, den Ene 
fra Trient, de to Andre fra Roveredo«. Naar det altsaa stod 
fast, at Sydtyrol ikke kunde kaldes et tydsk Land, da maatte 
det vistnok klinge underligt, naar der nu hørtes Tale om Na-. 
tionaliteten , som skeet var. »Er der Tale om at udvide det 
tydske Omraade, da maa Nationalitetens store Princip opret- 
holdes, da vindicere vi for den tydske Nationalitet Slesvig og 
en Deel af Storhertugdømmet Posen, skjønt de, i Overeens- 

21* 



324 Nationalitetøstiiden i Tyrol. 

stemmelse med Wiener-Beslutningerne, aldrig hørte til det 
tydske Forbund, og skjønt der hersker Tvivl om Overvægten 
af den tydske eller den ikke -tydske Befolkning. Men naar 
der er Tale om efter det samme Nationalitetsprincip at ud- 
levere Noget, nei, da maae Wiener-Beslutningerne oprethol- 
des. Nu altsaa, enten bliver det gjenfødte Tydskland sam- 
mensat efter Nationalitetens Princip, og da kunne vi ikke 
høre dertil, eller det bliver sammensat efter Wiener -Beslut- 
ningerne af Aaret 1815, og da maae De forandre Deres Be- 
slutning med Hensyn til Slesvig og en stor Deel af Posen. 
Vil man derimod gaae tilværks med Tilsidesættelse af alle 
Principer og kun med Bibeholdelse af Nyttighedsprincipet, 
saa beholde De Alt, ja, strækker saa kun trøstig Deres Hæn- 
der ud efter Italien, saa tage De ogsaa Istrien og en Deei 
af det venetianske Omraade, som det her er blevet foreslaaet, 
saa erklære De, hvorom der ligeledes ble? stillet et Forslag, 
at ogsaa Venedig, hvor enhver Steen knytter sig til glor- 
værdige Erindringer, at Venedig, forhen Havenes italienske 
Herskerinde, ogsaa skal blive en tydsk By«^). 

Italienerens Tale i den tydske Nationalforsamling var ikke 
bleven hørt uden Mishag; strax da han havde begyndt sit 
Foredrag med de Ord: »Jeg er født i Trento, men repræsen- 
terer Roveredo«, havde flere Stemmer tilraabt ham: »I Tydsk- 
land siger man Trient«; da han derpaa havde Ulføiet: »Jeg 
kan ved min Optræden paa dette Sted ikke værge mig 
mod Følelsen af en stor Ængstelighed, idet det Vanskelige i 
min Stilling forøges derved, at jeg her skal udtrykke mig i 
et for mig fremmed Sprog«, forlangte 'ikke destomindre eD 
Stemme strax efter, at han ogsaa i Stedet for Roveredo skulde 



^) Bericht uber die VerhaDdlangen der deutachen NatloDaWenimmlHOg« 
II, 1552-54. 



NationallteUstrideD i Tyrol. 325 

sige »Rovereith« , hvad der dog fi*a Pratos Side kun besva- 
redes med de Ord: »Undskyld, intetsteds siger man Rovereith, 
Rovereith er en lille Landsby i Tydsktyrol«. Trods den lidet 
gunstige Stemning, som strax anmeldte sig ved disse Afbry- 
delser, gjorde imidlertid hans Tale dog et vist Indtryk paa 
den venstre Side af Forsamlingen, saa at Ordføreren for Ud- 
valget, der havde indstillet at forkaste Italienernes Andra- 
gende, fandt det passende inden Afstemningen endnu at til- 
føie nogle Ord imod det. Ordføreren var en bekjendt tydsk 
Historiker, Forfatteren af »Geschichte der Hohenstaufen und 
ihrer Zeit« , Medlemmet fra Berlin , Professor Friedrich von 
Raumer. Han mindede altsaa Forsamlingen om, hvorledes i 
det attende Aarhundrede Læren om Europas Ligevægt længe 
havde været det høieste Princip, uden at dette Princip dog 
havde kunnet bringe Sagerne til en sand og sikker Slutning. 
Derpaa var det blevet Mode at tale om Grændser efter Bjerge 
og Floder, men at ogsaa dette Princip var mangelfuldt, be- 
høvede han ikke at bevise. Gjerne vilde han indrømme, at 
Nationalitetens Princip var et høiere, og at vi ere skredne 
fremad, idet vi fra de nævnte Principer gik over til dette, 
men det var dog ligeledes umuligt overalt at gjennemføre 
dette Princip. Og dette hang sammen med en anden Be- 
mærkning, som han nu maatte tillade sig at gjøre. Det havde 
længe været Tilfældet i Verdenshistorien, at de undertrykte, 
de ulykkelige Folk bleve behandlede med Ringeagt og Foragt, 
hvad der vistnok var en Mangel paa Klogskab, en Mangel 
paa Gemyt. »Men nu«, yttrede Ordføreren, »nu synes det, 
som om der bliver kæmpet imod ethvert Folk, der har gjort 
sig gjældende som et herskende, for at stille alle ringere 
over det. Hertil kan jeg som Historiker ikke slutte mig. Jeg 
erindrer Dem om Persernes Rige, om Karthago, Numantia, 



326 NationalltetstttldeD i Tyrol. 

Polen, det er store, lærerige Sørgespil, og som saadanne maa 
man med Veemod see paa dem. Men paa den anden Side 
er det de seirende, de herskende Folk, der bringe Menneske- 
heden fremad; Grækerne vare mere end Perserne, Romerne 
mere end Kartbagerne, og saaledes ere Tydskeme mere end de 
Stamnxevy der ere afhængige af dem^ M« Dette lærde Foredrag 
blev ifølge den officielle Beretning om den tydske National- 
forsamlings Forhandlinger lønnet med »stormende Bravo- 
raab«, og Ordførerens Formaning om aldrig nogensinde »at 
bortgive fædrelandsk Grund« fandt den villigste Indgang hos 
Fleertallet, der forkastede Italienernes Andragende. 

Forudseende Udfaldet af denne Afstemning havde Ita- 
lienerne imidlertid allerede tidligere ladet deres principale 
Forslag følge af et subsidiært. I dette Forslag var der altsaa 
ikke længer Tale om nogen politisk Løsriveise fra det tydske 
Forbund, men Forslaget gik kun ud paa, »at den høie Na- 
tionalforsamling maatte beslutte som hensigtsmæssigt, at de 
to italienske Kredse Trient og Roveredo, saavel med Hensyn 
til Provindsiallanddagen som med Hensyn til den administra- 
tive og justitielle Styrelse, erholde en fra Provindsen T)Tol5 
tydske Kredse uafhængig og til deres egen Nationalitet pas- 
sende Organisation«. Efter at Tydsktyrolerne havde vidst at 
frembringe Indvendinger mod Hovedforslaget, paastode Ita- 
lienerne afgjørende og æskende til Modsigelse, at selv om 
Befolkningen i det italienske Tyrol skulde have en deelt He- 



^] AUeln auf der aodero Selte sind es die neyenden, die Kenthendm 
Volker, welcbe die MeDschheit vorwårU bringen. . Die Grieehen vareo 
mehr wie die Perser, die R6mer mehr wie die Karthager. wd so 
tind die Deuiechen mehr alt diejenige Stamme, welche von ihmn afr- 
hangen, Bericht aber die VerhandluDgen der deotachen Natiooal- 
veraammluDg. 11, 1558. Den berømte Blatoiiker ayoea her \iU «t 
have tænkt paa Mongolerne og lignende Folketord. 



NailooalltetsstrideD i Tyrol. 327 

Ding med Hensyn til Løsrivelsen fra Tydskiand, vilde hele 
Befolkningen dog som een Mand gaae ind paa det subsidiære 
Forslag, nemlig paa Adskillelsen fra Nordtyrol. Taoken om 
en saadan Deling af omstridte Lande laa i Aaret 1848 ogsaa 
allevegne, som man dengang udtrykte sig, »i Luften«; den 
blev allerede dengang af adskillige Danske anseet for ønskelig 
med Bensyn til Slesvig; Tydskerne havde selv i nogen Tid 
paataenkt en Deling med Hensyn til den Reorganisation, som 
den preussiske Regjering vilde give Posen; en Deling blev 
eftertragtet af Serberne i Ungarn med Hensyn til deres Hjem- 
stavn i »Voivodskabet«, af Slavoneme i Steiermark og Kårn- 
then, der vilde danne een Provinds med Krain som »Sia- 
voDisk-Østrig«, og af Ruthenerne i Galicien. De Sidstnævnte 
benviste som en naturlig Støtte for deres Ønske ikke blot til 
Polakkernes fjendtlige Sindelag mod dem, men paaberaabte 
sig ogsaa »de nationalhistoriske Rettigheder« , der i Øst- 
galicien tilkom dem som Arvinger af det tidligere ruthenske 
Fyrstendømme Halicz, og der er nogen Grund til at antage, 
at Italienerne i Tyrol paa hiint Tidspunkt ogsaa særdeles saae 
hen til de ruthenske Bestræbelser. 

Naar man undtager den Bemærkning, at Sydtyrols Op- 
stand i Aaret 1848 vanskeligere vilde være bleven kuet, der- 
som Admuiistrationen allerede havde været deelt, kan det ikke 
heller let miskjendes, at Tydsktyrolernes Grunde mod dette 
subsidiære Forslag i det Hele taget vare mere rhetoriske og 
blændende end ægte og slaaende. Centrums og den høire 
Sides stormende Bifald fulgte imidlertid Medlemmet fra Lan- 
deck, der ogsaa var Tydsktyrolernes Hovedtaler mod det sub- 
sidiære Forslag, idet han med sin stærke Iver protesterede 
mod enhver Adskillelse af Tyrol. »Thi hvorfor er en saadan 
Adskillelse skadelig for Tydsklands Interesse? Tydsktyroi 



328 NaUonaiitetøstrid'eD I Tyrol. 

Bammensynker og sammenskruinper derved til et ubetydeligt 
Land med 400,000 Beboere, og hvad er det for en Ynkelig- 
hed 1 Hvilken Høiføielse kan vel besjæle en saadan Krog lige 
over for Verden? Vil Forsamlingen stiltiende indrømme, at 
Tyrol gaaer til Grunde? Ere Delene tilsammentagne allevegne 
lige med det Hele? Naar De slaae en Vinduesrude itu, ere 
saa begge Delene lige med det Hele? Naar De hugge et 
Træ i Stykker, ere saa Stykkerne det Samme som det Hele? 
Naar De spalte Tyrol, vil det da endnu være det Samme 
som det Hele? Ingenlunde! Men hvad vil skee? Nordtyrol 
bliver nedtrykt og vil skjære Tænder af Vrede imod Alle, 
der have tilføiet det en saadan Krænkelse, de være, hvem 
de ville; Velsktyrol bliver gjort endnu mere fremmed for 
Tydskland, Tyrols Kraft bliver brudt, Tyrol hører op at 
være Tyrol, og det er en Ulykke for Tyrol, og det er en 
Skjændsel for Tydskland« ^). Til de af denne Taler eller af 
andre tydsk - tyrolske Medlemmer med større Rolighed frem- 
satte Modbemærkninger hørte denne, »at Velsktyrolerne vist- 
nok havde mange Grunde til at beklage sig over Meget, meo 
nu er Tiden kommen, da man hører Folkenes Stemmet, en 
Bemærkning, der lød noget sær som Støtte imod, hvad man 
ikke turde benægte at være det almindelige Folkeønske i Syd- 
tyrol. For dettes tidligere Forurettelse vilde man imidlertid 
mere tillægge Regjeringen Skylden end Tydsktyrolerne , der 
ogsaa havde maattet sukke under det samme Aag, »og naar 
to Oxer trække under det samme Aag, kan man virkelig ikke 
sige, at den ene undertrykker den anden«. Italienernes Ho- 
vedklage havde altid gaaet ud paa, at de i Stændernes Re- 
præsentation numerisk vare stillede altfor ringe, »og dette er 

*) Bericht uber die Verhandlungeo der deuUchen NaUooalversaaiiDJoiil. 
II, 1&&0. 



Nationalltetsfltrtden t Tyrol 329 

vistnok sandt«, men nu var der skeet en Forandring med den 
konstituerende Landdag i Innsbruck — hvori Italienerne dog, 
netop paa Grund af- den samme Klage , ikke vilde indtræde. 
I Særdeleshed havde dog Tydsktyrolerne fundet et Middel til 
at lede den i Nationalforsamlingen herskende Stemning, idet 
de ogsaa gjorde de gamle tydske Sprogenklaver i Sydtyrol 
til Gjenstand for deres Omtale. De tilstode nemlig, at de 
fleste af disse tydske Distrikter allerede dengang »lidt efter 
lidt ved den Tvang, som man havde tilføiet dem, havde glemt 
og opgivet deres tydske Sprog«, og at dette for en væsentlig 
Deel maatte lægges Regjeringens Forsømmelighed til Last, 
skjønt Hovedaarsagen var udgaaet fra Biskopperne af Trient, 
der som Italienere i Åarhundreder vare vante til at modarbeide 
det tydske Element. Men deels fremhævede de tillige, at der 
dog dengang endnu gaves visse — nu forsvundne — Sprog- 
pletter, hvor Beboerne talte tydsk, »om endog vistnok noget 
uforstaaeligt«, og om disses Sprog, der rigtignok »mere var 
en tydsk Stammen end et Sprog«, bebudede de, at det, naar 
Fælledsadministrationen vedblev, vel endnu vilde kunne reddes 
for Tydskheden, deels forsøgte de at gjøre gjældende, at 
ogsaa i de Egne, hvor Beboerne unægtelig efter Sproget at 
dømme vare blevne til Italienere, havde de dog bevaret et 
tydsk Sindelag, saa at de under de sidste Maaneders Felttog 
nmed Enthusiasme imødekom vore tydske nordtyroiske Skyt- 
ter, og disse Mænd bleve henrykte og troede sig i Syemmet«. 
I denne Anledning oplyste Prato, at netop fra disse Egne, 
navnlig fra Folgaria, havde han inden sin Afreise fra Roveredo 
modtaget en Deputation fra samtlige Vælgere, der havde paa- 
lagt ham ei at undlade at stille Andragende om, at det ita- 
lienske Tyrol maatte blive skilt fra det tydske Land, »og der- 
for bad han gjentagende Nationalforsamlingen om, at den nu 



330 Natlonalitetsstrlden I Tyrol. 

vilde udtale sig for Hensigtsmæssigheden af en national Or- 
ganisation af det italienske Tyrol, og det kun saa vist som 
det staaer fast, at i Sydtyrol er den italienske Nationalitet 
ikke blot den ft*emherskende , men, som jeg paastaaer, den 
eneste herskende«. 

Den tydske Nationalforsamling forkastede ogsaa, »af util- 
strækkeligt Kjendskab til de stedlige, personlige, og reale 
Forhold«, Italienernes subsidiære Andragende, henvisende dem 
med deres Ønsker til den østrigske Regjering. Betænker 
man, at den samme Forsamling dog kort Tid i Forveien i 
Almindelighed havde besluttet, at »de ikke-tydsktalende Folke- 
stammer i Tydskland garanteres deres folkelige Udvikling, 
navnlig deres Sprogs Ligeberettigelse, saa vidt sammes Om- 
raade rækker, i Kirkevæsen, Underviisning , Litteratur, indre 
Administration og Retspleie« , og betænker man tillige, hvor 
ringe Udsigt der dengang var for Italienerne til at trænge 
igjennem hos den østrigske Regjering, kan det uden Vanske- 
lighed forstaaes, at nogle Medlemmer dog havde meent, at 
man her havde kunnet komme Italienerne mere imøde, hvor- 
imod det vel kan vække nogen Forundring i en tydsk For- 
samling af tydske Medlemmer at see denne Mening saa stærkt 
udtalt, som Tilfældet blev. Under Forudsætning nemlig af, 
at det forholdt sig rigtigt med, hvad man havde yttret tn 
det strategiske Standpunkt, meente ogsaa nogle Medlemmer 
af Nationalforsamlingens venstre Side, at Tydskland nu ikke 
let turde tilføie sig et aabent Saar ved at emancipere det ita- 
lienske Tyrol fra Forbundet, men derimod burde Italienernes 
subsidiære Andragende tilstaaes dem, »selv om Velsktyrol siden 
Noah s Tid havde hørt til Tydskland«. I denne Retning yt- 
trede sig Medlemmet fra Berlin, Hegelianeren Dr. Nauwerck: 
»Jeg har kun kunnet bemærke, h\adjeg fra denne TrLbune oftere 



NatlonalltetsttHden i Tyrol. 331 

har bemærket, at man sværmer for Nationaliteten, men des- 
værre kun for sin egen. Det er desværre ikke andet end 
den gamle Folkeegoisme, som man ogsaa her har prædiket 
os, det er den gamle Selvsyge, som den sande Patriot af sin 
Sjæls Grund maa hade og forfølge. Jeg maa virkelig for- 
undre mig over, hvorledes en Taler foran mig har kunnet 
tale om den velsk-tyrolske Sophistik. Dersom Velsktyrolerne 
urkelig ere Sophister, da ere de det i det Mindste ikke stærkere 
end den store tydske Nation, som den sidder i Paulskirken, 
da øve de en saadan Sophistik, som vi have øvet den og 
endnu vedvarende øve. Seer til Posen, seer til Slesvig, saa 
er snart det ene Princip oppe, snart det andet, det løber om 
som et Hjul. Hvorfor seer De da saa skarpt mod Norden, 
og hvorfor er Deres Blik saa omsløret mod Syden« ^)? Endnu 
nærmere foreholdtes Speiiet Nationalforsamlingen af den be- 
kjendte Naturforsker Vogt fra Giessen. Med Hensyn til Prato 
kom han med et Argument ad hominem: »De have hørt Ta- 
leren, hørt, hvor besværlig han udtrykte sig, og dog udtrykke 
de Andre sig endnu besværligere ; han er den, der taler bedst 
Tydsk af dem alle, der ere her. Jeg spørger Dem, dersom Ita- 
lienerne i de italienske Kredse havde kunnet vælge Folk, der 
havde talt det Tydske mere flydende, da havde de dog vist- 
nok skikket dem hid, men de have ikke kunnet finde nogle 
saadanne, netop af den Grund, at de ere Italienere «. »Man 
har her«, saaledes indskærpede Vogt, »anført en lignende 
Grund som ved Posen: vi skulde pleie og repræsentere det 
tydske Element i Velsktyrol. Jeg ønskede kun at vide, om 
man maaskee derfor giver Velsktyrol Navnet Velsktyrol, fordi 
det er beboet af Tydskere? jeg ønskede at vide, om man kan 

O Berlebt aher die Verhandiungen der deuttehen NatlonalverMinmIung. 
11, 1551. 



332 NationaliteUttriden i Tyrol. 

kalde det Par Kelnere og Hotelværter og det Par Embeds- 
msnd, som ere der, for et tydsk Element? jeg vilde gjerne 
vide , hvor mange Procent af Befolkningen De overhoved 
kunde udfinde som tydske? Naar De tælle dem, saa kan jeg 
forsikkre, at De ville finde mere tydsk Element i Mailand og 
Rom end i Trient og Roveredo. Ja, mine Herrer, vort 
Franskmandsæderi er udartet til et almindeligt Landeæderi; 
vi sluge mod Nord, vi sluge mod Vest, vi sluge mod Øst; 
overalt søge vi, som man siger, at opsluge »det tydske Ele- 
ment«, og vi fordærve os tilsidst Maven dermed«^). 

Efter at være faldne igjennem med begge deres Andra- 
gender forsvandt Italienerne snart igjen fra Frankfurt; kao 
Marsili forblev endnu i længere Tid her og deeltog da i Slut- 
ningen af Aaret i Forening med en anden, som Suppleant 
valgt Sydtyroler, den begavede Læge, Dr. Carlo Esterlc fra 
Cavalese, i et Andragende til Nationalforsamlingen, hvorved 
denne, i Anledning af Standretterne og Konfiskationerne i 
Lombardiet under Vaabenhvilen efter Slaget ved Custoza, 
blev opfordret til at paalægge sine tydske Ministre af al Magt 
at virke til, at Militærdiktaturet i Mailand blev afløst af eo 
Civilregjering , at den østrigske Keisers tidligere Forsikkring 
om Amnesti der blev agtet, og at en billig Fred snart kunde 
sluttes'). Ifølge en af den gamle Ernst Moritz Arndt som 
Ordfører foredragen Indstilling fra »det folkeretlige IMvalg«^ 



') Ja, meiDe Herreo, die FraDSOseDfresterel Itt in eloe aUgemetiie Lander* 
fresserei anøgeartet: wlr schlucken nach Norden hin; wir schiuckeo 
nach Westen; wir achlucken nach Osten hin; uberall aochen wir. 
wie man sagt, das •deutsche Element« einsuschlacken, und wir ver- 
derhen uns am Ende den Magen daran. Bericht uber die Vcrbiod- 
longen der deutschen NaUonalversammlung. II, 1566. 

') Bericht dber die Verhand) ungen der deutteheo NatfonalYfrsammlonf. 
V, 3627—8628. 



NatlonallteUstrlden i Tyrol. 333 

der urgerede, at »disse Anliggender ere indre Anliggender i et 
Tydskland aldeles fremmed Land« , gik Nationalforsamlingen 
uden Deeltagelse for dette Andragende over til den fore- 
liggende Dagsorden^); Italiens Sag havde blandt dens tydske 
Medlemmer kun fundet virksom Understøttelse af Nauwerck, 
der heller ikke nu ved denne Leilighed lagde Skjul paa, hvor 
meget Tydskerne havde forbrudt sig mod Nabofolk^). Selv 
lod Esterle sig det endnu vsre magtpaaliggende at fremhæve, 
hvorledes Udvalgets Indstilling stod i Strid med den Maade, 
hvorpaa man i Nationalforsamlingen tidligere havde feiret den 
østrigske Hærs Seire som de tydske Vaabens Seire, og Ita- 
lienernes Optræden i Frankfurt slutter med hans Indignations 
Udbrud: »Betænker dog, at Fribeden ikke er en polsk, en 
italiensk eller en tydsk Sag, men at Friheden er Menneske- 
hedens Sag; betænker dog, at Den ikke er værdig til Fri- 
heden, der ikke ønsker alle Folk den samme Frihed« 3). Carlo 
Esterle hørte senere til de sydtyrolske Emigranter, han blev 
en af Italiens berømteste Læger og døde i Aaret 1862 som 
den første Overkirurg ved det store Hospital i Novara. 

Kort Tid efter Valgene til Frankfurt havde man imidler- 
tid i det italienske Tyrol, i Midten af Juni, ogsaa foretaget 
Valg til den Rigsdag , der af Erkehertug Johann i Keiserens 
Navn blev aabnet i Wien den 22de Juli og efter Aanden i 
Aaret 1848 ogsaa skulde kompilere en Forfatning for Keiser- 



*) Bericht aber die Verhandlungen der deutschen NtUonaWersainmlung. 
VI, 4333-4334. 

') Wabrlich, Tur den DeaUchen wird es endiich hohe Zeit einen anderen 
Weg in selner PoIUik einiuschiagen , um Daajenige lu auhnen, vas 
er an frenaden Volkern Terbrochen hat. Bericht uber die Verhand- 
lungen der deutflchen Nationalversammlung. VIII, 6220. 

*) Bericht uber die Verhandlungen der deutschen Nationalveraammlung, 
VUI, 6219. 



334 NattonaltteUstriden 1 Tyrol. 

dømmet Østrig;, Valgene vare tildeels faldne paa de samme 
Mænd, som allerede vare blevne valgte til Frankfurt, nemlig 
paa Grev Festi, Friherre Prato og Appellationsraad Pretis i 
Forening med Baron Turco af Trento-Turcati, Dr. Bemardelli, 
Landsdommeren Carlo Clementi og Dr. Tommaso Salvadori. 
Men efter at Illusionerne om den tydske Nationalforsamling 
derpaa vare blevne opløste i Frankfurt, kom der dog i Efler- 
aaret nogle Øieblikke, hvori man i Sydtyrol syntes at maatte 
spørge sig selv, om dog ikke det eneste Mulige for Tiden 
snarest vilde være at opnaae ved en Overeenskomst med den 
endnu paa dette Tidspunkt samlede og endnu bestandig kun 
af Tydskerne sanmiensatte Landdag i Innsbruck. Skjønt 
altsaa II Messagiere tiroUse overhoved holdt fast ved, at •den 
administrative og parlamentariske Adskillelse fra Tydsktyroi 
er den høieste Nødvendighed for vort Land«, blev der i Slut- 
ningen af Oktober »fra Etschfloden« offentliggjort et anonymt 
»Forslag til Beroligelse af Tyrol«, der tilraadede Partierne at 
enes om en almindelig Landdag for Landets fælleds Anlig- 
gender og som saadanne, foruden Gjælden, opstillede Skatte-, 
Militær-, Handels- og Toldvæsen, hvorimod der desuden for 
det tydske og det italienske Tyrol skulde skabes tvende ssr- 
skilte Landdage til Behandlingen af de eiendommelige »lokale 
og nationale« Interesser, navnlig Skole- og Kirkeforhold, 
Rets-, Politi- og Veivæsen samt kommunale Anliggender. 
Men da man nu ogsaa imod dette Forslag i Innsbruck havde 
reist sig for Bevarelsen af det gamle System, da Tydsk- 
tyrolerne ogsaa i dette Forslag kun havde fundet en slet til- 
hyllet Aabenbaring af de bekjendte separatistiske Tendentser, 
aldeles »ingen Beviser for en oprigtig Hengivenhed i Syd- 
tyrol for det østrigske Monarkies konstitutionelle Regjering. 
men derimod vel for visse Folks Sympathier for la spada 



NaUoDalltetBslriden I Tyrol. 335 

d'Italia og la republica di 8t, Marco* y da blev under stigende 
Forbittrelse mod de »slette Innsbruckere« eller endog de 
»nederdrægtige Tydskere« (infami Tedeschi) den tidligere ind- 
slagne Vel endnu bestemtere fastholdt af Italienerne i Tyrol. 
Man tilstillede Præsidenten for Landdagen en Protest, hvori 
man lod Tydsktyroleme vide, »at det ikke var den styrtede 
Regjerings tyranniske System, men deres egen nationale Selv- 
syge, som havde været Skyld i al mod Sydtyrol udviist Uret- 
færdighed«. Og efter at Landdagen i Innsbruck endeligen 
havde maattet opløse sig den 18de November uden nogen- 
sinde at have seet Italienerne i sin Midte, afholdtes ikke 
mange Dage derefter, den 28de November, for nærmere at 
enes om, hvad der nu var at gjøre, et nyt stort Møde i Ka- 
sinoet i Trient, hvortil der, foruden de til den østrigske 
Rigsdag valgte Repræsentanter, ligeledes havde indfundet sig 
Deputerede fra alle Egne af Sydtyrol, og som man ogsaa, 
for at undgaae ethvert Skin af Ulovlighed, havde indbudt den 
østrigske General Rossbach og den østrigske Kreishauptmann 
Kempter til personligen at overvære. Forsædet førtes af 
Borgermesteren i Roveredo, Georgio Abondi, og indledtes af 
Grev Festi med en Fremstilling af, hvad der var foregaaet i 
Frankfurt, hvori han især dvælede ved, hvorledes dette tydske 
Parlament af strategiske Hensyn havde villet, at Trients og 
Roveredos Italienere herefter til alle Tider maatte leve »som 
til Tydsklands Sikkerhed solgte Slaver«. Dr. Peruginis Sæt- 
oing »hellere undertrykt, end forligt«, eller, som Præsidenten 
Abondi udtrykte den samme Sætning, »enten Alt eller Intet«, 
blev derpaa det Thema, som uden nogen Opposition variere- 
des af alle Talerne, af hvilke navnlig Dr. Balista udviklede, 
hvorledes »Overeenskomster binde for lang Tid, men Magten 
ikke«. »Alle uden Undtagelse«, erklærede Baron Turco, 



336 NattonaliteUstriden I Tyrol. 

»ikke blot Fanatikerne, som Brødrene i Nordtyrol gjeme ville 
faae Folk til at troe, nei, alle uden Undtagelse fordre vi Ad- 
skillelsen a. Man enedes om af al Magt at virke for tvende 
af Advokaten Ducati forberedte Adresser til Keiseren og til 
den østrigske Rigsdag, der gjentoge det saa ofte fremsatte 
Forlangende om Adskillelse fra det tydske Tyrol, dog saa- 
ledes, at der heller ikke her længer blev Tale om at forenes 
med Lombardiet, men kun om at maatte danne en egen Pro- 
vinds i> under Østrigs ophøiede Scepter«. Forhandlingerne 
sluttedes med et Foredrag af Viceformanden, Dr. Panizza, 
hvori han fremhævede, hvorledes de to fra Italien løsrevne 
Stykker nu ved den fælleds Vanskjæbne vare blevne til Eet: 
»Trento og Roveredo, af Naturen skabte til at være Søstre, 
bleve det endnu mere ved deres gjensidige Kjærlighed. De, 
der forhen vare tvende, ere nu eet Legeme, eet Syerte og 
een Sjæl. Gud velsigne deres Broderlighed og Enighed«^). 

Da enhver Udsigt til en Tilnærmelse til Tydsktyroleme 
var forsvundet, blev det vedtagne Andragende om en fuld- 
stændig Adskillelse ogsaa understøttet af Grev Fedrigotti og 
Dr. Rosmini, Hovederne for de hidtil mere Tilbageholdende 
eller, som de derfor ogsaa omtaltes, de mere Tydsksindede i 
Sydtyrol, og Andragendet opnaaede saaledes at underskrives af 
46,000 af Tyrols Italienere, inden det overraktes den keiser- 
lige Regjering og den østrigske Rigsdag af dennes Medlem- 
mer fra Kredsene Trient og Roveredo. Og nu var virkelig 
ogsaa et Tidspunkt kommet, hvor det næsten syntes, som 
Sydtyrols Ønske skulde gaae i Opfyldelse. I Anledning af 
Oktoberoprøret i Wien havde Keiser Ferdinand den 6te Oi- 
tober igjen forladt Hovedstaden, hvor Fyrst Windiscbgråtz 



O Stadien elnes Tirolen, S. 224, 260— 255. 



NatlooalUetsstriiien I Tyrol 337 

derpaa, efter at de til Wiens Undsætning firemrykkende Ma- 
gyarer af Jellachicb, Banen af Kroatlen, vare blevne slaaede 
i Træfningen ved Schwechat, som Seirherre over Opstanden 
havde boldt sit Indtog den 31te Oktober og dekreteret Be- 
leiringstilstanden. Et Manifest fira OlmQtz, som Keiseren paa 
sIq anden Flugt bavde valgt til Opboldssted, bavde foriifden, 
den 22de Oktober, prorogeret Rigsdagen og fra Wien forlagt 
den til Kremsier, bvor den igjen aabnedes den 22de Novem- 
ber. Men i Kremsier var det slaviske Element mere end 
nogensinde betydningsfuldt I Rigsdagen, her herskede ikke 
liden Tilbøielighed for Palack^^s føderalistiske Principer, og 
i Forfatningsudvalget enedes man da virkelig en Dag om en 
Beslutning til Fordeel for Italienerne. Og da nu ogsaa det 
østrigske Ministerium allerede tidligere i en Kundgj øreise om 
Erstatningen for Jordernes Frigjørelse havde talt om en even- 
tuel •nordtyroMc* Landdag og herved altsaa ogsaa antydet 
Dannelsen af en sydtyrohk^) ^ herskede der Ængstelighed i 
Innsbruck, hvor man vedtog en Protest til Ministeriet imod 
Landets Svækkelse, og en triumpherende Stemning i Trient 
og Roveredo, hvorfra man til den almindelige Adresse om 
Landets Deling føiede en særlig Petition om alle tydske Em- 
bedsmænds ufortøvede BortQemelse. Kort Tid efter, den 
2den December 1848, gjorde imidlertid den godmodige Keiser 
Ferdinand I pludselig og, som det hed, firivillig Afkald paa 
Tbronen, og efter at den legitime Efterfølger Erkehertug Frants 
Cari ogsaa var traadt tilbage til Fordeel for sin førstefødte 
Søn, besteg denne, som Frants Joseph I, den østrigske 
Keiserthrone. Den unge Keiser tog Ordene Viribm unitis 
til sit Valgsprog, efter at det nye, af Fyrst Felix Schwarzen- 



^) Strelter, Stadlen elnes Tirolers. S. 23i 263. 



338 NatlonaUtetottriden I Tyrol. 

berg dannede Ministerium allerede tidligere i sit Program 
havde betegnet Bevarelsen og Uddannelsen af »Rigseenheden* 
som sit Formaal. Trods en gunstig Beslutning af Forfatnings- 
udvalget i Kremsier, hvortil den store Adresse med de 46,000 
Underskrifter var bleven overgiven, blev nu Italienernes An- 
dragende paa det Bestemteste tilbageviist. »For at sætte en 
Grændse«, saaledes hedder det i den nye Indenrigsminister, 
Grev Frants Stadions Afgjørelse af 14de -Februar 1849, »for 
de bestandige Agitationer og Rygteudspredelser, hvormed et 
fanatisk Parti tilsigter begge de velske Kredses ubetingede 
Løsrivelse fira Provindsen Tyrol, bliver herved erklæret, at 
den østrigske Regjering aldrig vil og aldrig kan. tilstaae at 
adskille Provindsen Tyrol i to af hinanden aldeles uafhængige 
Dele, efterdi en saadan Adskillelse vilde være et Forræderi 
mod den tyrolske Nation, til Fordærvelse for hele Provind* 
sen og til Ulykke for det italienske Tyrol selv«^). Det blev 
dernæst paalagt Vedkommende i de nævnte Kredse at lade 
denne Afgjørelse forkyndes gjennem Autoriteterne i alle Kom- 
munerne og at betyde dem, at det herefter var deres be- 
stemte Pligt offentlig og paa Embedsvegne at tilbage- 
holde ethvert yderligere Forsøg, der ved opdigtede Paaskad 
og uværdige Midler maatte søge at vinde Befolkningen for 
Tyrols chimæriske Deling. Enhver saadan Agitation ha^de 
Karakteren af Opsætsighed og Fjendtlighed mod Regjeringen, 
hvorfor man vilde behandle dens Ophavsmænd efter Straffe- 
lovene. Nogle Uger efter gjorde den Politik, der havde taget 
Rigseenheden til sin Fane, et bestemtere Skridt i den samme 
Retning, idet Rigsdagen i Kremsier blev opløst den 4de Marts 
1849 og sanune Dag en oktroyeret Rigsforfatning offentlig- 



O n Messagiere Tirolese af 24de Februar 1849. 



NaUonallteUttriden I Tyrol. 339 

gjort; det var forgjæves, at Forfatningsndvalget i Eremsier 
faa Dage i Forveien, den 1ste Marts, med 12 Stemmer mod 
11 var kommet tilbage fra sin tidligere Beslutning om Ad- 
skillelsen af det tydske og det italienske Tyrol og havde er- 
klæret Tyrol for een Provinds. Den eneste positive Indrøm- 
melse ovenfra, som Tyrols Italienere havde opnaaet ved den 
»loyale« Kamp i Aarene 1848 og 1849, blev kun den, at 
ifølge den Inddeling af Retterne, der fastsattes under 26de 
Juni 1849, skulde Trient erholde en særegen Afdeling af den 
for hele Tyrol fælleds Overlandsret i Innsbruck. »Herved«, 
hedder det, »imødekommes paa den ene Side de med Bensyn 
til den forestaaende mundtlige og offentlige Rettergangsmaade 
ikke ugrundede Ønsker hos Beboerne af Velsktyrol om at 
have en egen national Myndighed i deres Midte, og paa den 
anden Side bliver herved Principet om Eenheden af det hele 
Kronland ogsaa opretholdt i retslig Henseende«. Men ogsaa 
denne Begunstigelse blev under den tydske Reaktions Frem- 
skriden senere berøvet Italienerne. 

VI. 

Den for det østrigske Eeiserrige oktroyerede Forfatning 
af 4de Marts 1849 blev, som bekjendt, aldrig gjennemført. 
Allerede den 20de August 1851 blev den fulgt af den keiser- 
lige Haandskrivelse , der erklærede Ministeriet for alene an- 
svarligt lige over for Monarken, og senere, efter at det franske 
Statskoup af 2den December 1851 allevegne havde flrem- 
modnet tilsvarende , af den keiserlige Haandskrivelse af 81te 
December 1851, der aldeles ophævede hiin Forfatning.* I 
tolv Aar, fra 1849 til 1861, kjendte Østrig lige saa lidet til 
nogen Rigsdag som til Landdage for de enkelte Kronlande. 
Det var den Bachske Gensdarmeriregjerings , den præventive 

S2^ 



340 NatlonalltoUfltrideD I Tyrol. 

CenBurs og Bladkonflskationeriies Dage. I dem kunde Tids- 
aanden i Sydtyrol kun mere skjult røbe sig, som ved Emigra- 
tionerne til Sardinien af de i Aarene 1848 og 1849 ledende 
Mænd, ved Forledelse af østrigske Soldater til Desertion eller 
ved lignende Tidens Tegn. I een Henseende vedblev den 
dog aabent at lægge sig for Dagen. Navnet »Trienterlandet« 
(il Trentino), som Frapporti havde bragt i Brug, og som 
Tydskerne havde tænkt bortmanet for stedse, da Eanontorde- 
nen i Aaret 1848 drog sig fra Verona til Mailand og i Aaret 
1849 forstummede ved Novara, blev ikke fortrængt. Skjønt 
Tydskerne betragtede Brugen af dette Navn som el attenleret 
Landsforræderi, snart betegnende det som »et typographisk 
Indfald af de italienske Unitarier i det tydske Rigsomraadei, 
snart som »et velberegnet Overgreb af Mazzinisterne«, forblev 
dog il Trentino hos Italienerne det stereotype Navn for Syd- 
tyrol. 

Da Nederlagene ved Magenta og Solferino i Aaret 1859 
havde ført Østrig til Freden i Villaflranca, og denne og de 
ødelagte Finantser atter havde ledet den østrigske Stat ind 
paa dens konstitutionelle Forsøg, skulde, efter at Ridder v. 
Schmerling var bleven kaldet til Roret, de forskjellige Land- 
dage i Keiserslaten træde sammen den 6te April 1861 for at 
kaare Delegerede til det ved den saakaldte Februarforfatning 
eller Patentet af 26de Februar 1861 oprettede nye Rigsraad. 
Ved Valgene til den nye Landdag i Tyrol, i hvilken der efter 
det af Schmerling udarbeidede nye Statut kun gaves Italienerne 
21 Pladser af 68, altsaa forholdsviis endnu færre, end der 
havde været dem tiltænkt i Aaret 1848, blev det da det store 
Spørgsmaal, om Italienerne vilde vælge eller ikke. Hvor 
frugtesløs den foregaaende lange Dndertrykkelsestid havde 
været, viste sig da strax. I Oazzetta di TrønJto tog et Medlem 



NaIlonalitetMtriden 1 Tyrol. 341 

afTrients Kommunalraad , den italienske Grev Matteo Thun, 
saa snart Februarpatentet var blevet bekjendt, atter Anled- 
ning af den lovede Frihed til at føre Ordet for de nationale 
Ønsker, der vilde Adskillelse fra Tyrol og higede efter For- 
ening med Venetien, og samtidig hermed skikkede Handels- 
kamret i Roveredo et Fromemoria til den nye Statsminister, 
hvori det udviklede sine Grunde til ikke at ville gjøre Brug 
af den tilstaaede Ret til at sende en Deputeret til Innsbruck, 
men derimod atter petitionerede om en særegen Landdag for 
det italienske Tyrol. Da det Schmerlingske Ministerium havde 
svaret afslaaende — endskjønt man dengang allerede ved Siden 
af Salzburg og G6rz ogsaa, »af Hensyn til Folkekarakterens 
Forskjellighed« , havde tilstaaet det lille tydske Vorarlberg en 
særegen, fra Tyrols afsondret, Landdag i Bregenz — , blev 
Følgen heraf, • at de fleste Valgklasser i det italienske Tyrol 
reent undlode at vælge, og at man der, hvor Valgene undta- 
gelsesviis gik for sig, dog for største Delen ikkun stemte 
paa saadanne Personer, om hvilke det kunde forudsees, at de 
ikke vilde møde i Innsbruck. Dette gjaldt saaledes om Giovanni 
af Pretls, den forrige Appellationsraad, der under den absolu- 
tistiske Reaktion efter Revolutionerne i Aarene 1848 og 1849 
havde faaet Befaling til at tage et Tvangsophold i Graz. 
Da han, efter nu igjen at være bleven valgt i det italienske 
Tyrol, troede at turde gjøre en Reise til Wien, blev han af 
Politiet udviist herfra med Tilføiende om, at han vel kunde 
direkte begive sig til Landdagen i Innsbruck, men derefter 
strax igjen havde at vende tilbage til Graz. Pretis, der saa- 
ledes ogsaa kom til at give det konstitutionelle Østrig Exemplet 
paa »en interneret Folkerepræsentant«, foretrak imidlertid ikke 
at møde, ligesom Friherre Giovanelli, Dr. Tommaso Salvadori, 
Dr. Marchetti og Curaten Pietro GaletU. Da den tyrolske 



342 NatlooalitoUstrideii I Tyrol. 

Landdag den 5te April blev aabnet i det festlig smykkede 
Innsbruck, og »den ærværdige Stændersal« , der i tretten Aar 
havde været lukket, igjen modlog Landdags -Repræseotaoter, 
saa den kun 51 Deputerede af det Antal af 68, som det nye 
Statut havde fastsat. Kun fire Italienere vare mødte — 
Fyrstbiskoppen af Trient, Benedetto af Riccabona, Præsten 
Andrea Strosio fra Roveredo, Statholderiraad Giovanni Sartori 
og Carlo af Riccabona — , og at disse ikke havde været uenige 
med deres Landsmænd om Maalet, men i det Høieste om Veien 
dertil, viste sig, idet de faa Dage efter Landdagens Aabning, 
den 12te April, her i Forening indbragte deres Andragende 
om det italienske Tyrols Udskillelse fra det tydske. Efter 
Forslaget skulde der, som efter Tanken i Aaret 1848, ved Siden 
af Landdagen i Innsbruck ogsaa gives en Landdag i Trient 
for det italienske Omraades Anliggender; ved en Sammen- 
træden af Delegerede fra begge Landdage vilde saadanne 
Spørgsmaal, der maatte være af fælleds Interesse, kunne finde 
deres Afgjørelse. Da Landdagens store Fleertal dengang an- 
saa det for en Sag af den yderste Vigtighed , at man bos 
Keiseren saa indtrængende som muligt insisterede paa Tilbage- 
tageisen af Patentet af 8de April 1861 , der ogsaa for Tyrols 
Vedkommende anerkjendte Protestanternes Ret til her at er- 
hverve urørlige Eiendomme, fattedes der netop dengang blandt 
Tydsktyroierne ikke de, der under hiin Tids Forhold lagde 
Vægt paa at sikkre sig Italienernes Understøttelse. Men da 
disses Andragende kom under Forhandling den 20de April, og 
Sartori havde gjort gjældende, at det var en Skjændsel for 
Italienerne, at de maatte see Folk stemme over deres Anlig- 
gender, som ikke forstode deres Repræsentanters Sprog, 
medens omvendt de italienske Deputerede skulde afgive deres 
Stemmer efter tydske Foredrag, som de kun halvveis fattede, 



NationallteUstrideB 1 Tyrol. 343 

fandt den tydske Landdag dog, at om endog Forslaget nu kun 
androg paa efter en Udtalelse til Fordeel for Principet at ud- 
sætte Sagens nærmere Ordning til et mere passende Tidspunkt 
i Fremtiden og dermed at gaae over til Dagsordenen, vilde ogsaa 
blot en saadan Indrømmelse være for stor, og den tog saa- 
ledes atter, inden den efter Valgene til Rigsdagen snart igjen 
gik fra hinanden, intet Hensyn til Italienernes Folkeønske. 

Den samme Holdning lige over for den østrigske Forfat- 
ning af 26de Februar 1861 , som de tyrolske Italienere viste 
strax ved dens Udgivelse, have de ogsaa senere bevaret. 
Medens Aarsdagen for Forfatningens Udstedelse paa sine 
Steder i det tydske Tyrol blev offentlig feiret, herskede 
der kun Dødsstilhed i Trient og Roveredo. Den eneste 
Maade, hvorpaa man her den 26de Februar 1862 mindedes 
om Dagen, var ved en ledende Artikel i Oazzetta di TrmtOy 
der atter paa den meest indtrængende Maade fremstillede 
Fordringen om en italiensk Gentralregjering (Oovemo een- 
trak) for Fyrstendømmet Trient og fuldstændig Uafhængig- 
hed af den tydske Landdag i Innsbruck: de italienske Tyrolere 
vilde aldrig mere finde sig i at være Slaver af andre Racer 
(gli Iloti d'cUtre razze), Ogsaa denne Gang blev Artiklen led- 
saget af et nyt Andragende fra Handelskamret i Roveredo, 
hvori dette af Ministeriet igjen forlangte Trients og Roveredos 
Indlemmelse i det østrigske Italien eller Venetien. I Schmer- 
lings Afslag hedder det, at dette Andragende kun var en For- 
nyelse af de Ønsker og Bønner, der allerede i forrige Aar 
vare blevne tilbageviste i Henhold til Statens Grundlove, at 
Andragendet stod i Strid med det af Hans Msyestæt Keiseren 
givne Landsstatut for Tyrol, og at en Forandring heri alene 
kunde skee efter de konstitutionelle Normer, det vil sige i 



844 NatloDallteUstrlden i Tyrol. 

OvereensstemmelAe med den 38te Artikel af Slatutet kun ved en 
Beslutning af den tyrolske Landdag, hvor tre Fjerdedele af alle 
dens Medlemmer ved et saadant Spørgsmaal maatte være tilstede, 
og i det Mindste to Trediedele af disse give deres Stemme 
derfor. Svaret blev i det italienske Handelskammer modtaget 
med den yderste Misfornøielse , og i Beretningen om dets 
Møde i denne Anledning hedder det, at det blev besluttet 
fremtidig uforandret at gjentage Andragendet, hvergaog en 
gunstig LJIighed dertil skulde synes at' tilbyde sig. Efter at 
Misfomøielsen tidligere den 14de Marts — Aarsdagen for Victor 
Emanuels Proklamering til Konge af Italien — og den l9de 
Marts — Garibaldis Navnedag — havde kundgjort sig ved 
offentlige Glædesyttringer, som Fyrværkerier, Glædesild, Petarder 
og Evvivas, kunde man paa den østrigske Keisers Fødselsdag 
see andre talende Demonstrationer i den samme Aand. He- 
dens denne Dag, den 18de August, paa sædvanlig Maade 
feiredes i det tydske Tyrol, saa man i den gamle Domkirke 
i Trient ved den festlige Guds^eneste, hvorved den italienske 
Biskop fungerede ex officio, alene de østrigske OfBcerer og 
tydske Embedsmænd nærværende; Italienerne vare som ud- 
døde. Ikke et eneste Medlem afKommunalraadet var tilstede 
uden den nylig udnævnte Podestk eller Borgermester Hr. Albert 
Rungg, og denne er en ung Tydsker. Da den sidste italienske 
Podestå, Grev Gaetano Manci i Aaret 1^59 emigrerede til 
Sardinien, havde Kommunalraadet i hans Sted valgt hans 
Broder, Grev Sigismondo Manci, men den østrigske Regjering 
vilde ikke bekræfte Valget. I Stedet for Manci valgte Italie- 
nerne da Grev Pompeati, men ogsaa hans Valg blev forkastet 
af Regjeringen, der nu selv udnævnte den unge i Trient bo- 
satte Tydsker til Podestå, en Udnævnelse, som igjen led- 
sagedes af, at hele det italienske Kommunalraad , hvoriblandt 



IfatlonallteUstriden I Tyrol. 846 

Grev Matteo ThuD, tog sin Afsked in corpore^ fordi den nye 
Podestå ikke var Medlem af Kommunalbestyrelsen. 

Disse Træk af Sydtyrols nyeste Historie ville være til- 
strækkelige til at vise, at Forholdene her ikke udviklede sig 
paa en mindre spændt Maade end i Venetien. »Der er Noget 
i Luften« (E qualche cosa in aria), siger den sydtyrolske 
Italiener, der bestandig seer mod Syden, ventende paa et nyt 
Indfald af de italienske Brødre. Nærmere Oplysning om For- 
holdene kan man finde paa den ene Side især i // Messayiere 
Tirolese, som Tydsktyrolerne gjerne nævne som ^die Hof- 
zeitung desGalantuomo«, og paa den anden Side i de Korre- 
spondentsartikler fra Trient eller Roveredo, der meddeles i 
•Tiroler Stimmen«, »die Inn-Zeitung«, »die SchCktzenzeitung« 
eller andre af Tydskernes Blade. Korrespondenterne i disse 
Blade, der ofte paa en smaalig Maade optræde imod Italie- 
nerne, røbe næsten altid, at de leve som Fremmede i et for 
dem aandelig tillukket Land. Snart dvæle de ved de Insulter, 
hvorfor Tydskeme i Almindelighed ere udsatte i Sydtyrol, 
eller ved Rivningerne mellem de østrigske Garnisoner og 
Befolkningen, som da de østrigske Soldater indsloge Vinduerne 
hos Hr. Bazzani i Trient, fordi han i dem havde fremlagt 
Billeder af Victor Emanuel, Cavour og Garibaldi, hvad der 
derpaa foranledigede de Handlende til at lukke deres Boutiker, 
naar Soldaterne droge forbi, og omvendt det østrigske Politi 
til med Magt igjen at lade dem aabne. Snart meddele de de 
•oprørske« Adresser, der fra Trient eller Roveredo sendes til 
Garibaldi, eller de forfølge de sydtyrolskc »Patrioter«, der 
droge til italienske Folkeforsamlinger for derfra at komme 
hjem som Talsmænd for det ene og udeelte Italien. Snart 
melde de om politiske Arrestationer af saadanne Agitatorer 
-- eller, som de tydske Korrespondenter pleie at kalde dem. 



346 NationallteUstrideD I Tyrol. 

»die årgsteD italienischen Wiihler« — , snart vide de at melde, 
hvorledes Bønder i Sydtyrol ere blevne truede med Døden af 
forhenværende. Garibaldianere , fordi de havde vovet at synge 
østrigske Sange. Karakteristisk for alle disse Korrespondenter 
er det, at medens de opmuntre til at sætte Dæmninger mod 
»den raske Fremtrængen af det italienske Element i Etsch- 
dalen«, indrømme de, at man i Sydtyrol oplever, hvorledes 
• selv hele tydske Familier ikke skamme sig ved at være de 
meest rasende Italianissimi«, eller, for her endnu at uddrage 
et Par tilsvarende Ord, »hvorledes Kvinder af tydsk Herkomst 
ikke skamme sig ved at modarbeide det tydske Sindelag og 
ved at spille Piemonteserne Provindsen i Hænderne« M* P<>^i~ 
tive Forslag om, hvorledes man skulde kunne overvinde og 
forandre den fremmede Folkeaand, meddele de tydske Korre- 
spondenter i Sydtyrol iøvrigt aldrig. De indskrænke sig kun 

*) At disse beretninger virkelig heller ikke ere uden (irund, kan man for* 
meentlig slutte sig til af en mærkværdig Udtalelse, der den 20de April 1B61 
under Forhandlingen af Italienernes Andragende i den tyrolske Landdiig 
her fremkom fra et af dennes tydske Medlemmer, Carl von Zallioger: 
• Wenn man von verschiedenen Interessen von Nordtirol uad Sudtirol 
spricbt, begreife ich das ganz gut; sle sind ganx verschledeo in 
Kultur, Entwlckelung u. s. w. Husere Interessen vom deutscheo Sdd- 
lirol sind identlscb mit deren des italiånischen Sudtirols. Wir in der 
Nåhe von Bozen, wo wir zwar noch Deutsche sind, gehoren gani su den 
Italiånern; unsere Kultur y umere Sitten und Gehråtiche sind dieselben; 
wir gehoren ganz xusammen: Verbandlungen des liroUschen Laod- 
Ugs \våhrend der 1. Session vom 8—28 April 1861. S. 175. Aaret 
efter læser man i en østrigsk Tidende (Graxer Zeitung. Nr 261) saa- 
ledes: »Et hat mindestens den Anschein, als hatten die deutsehen EtsA- 
lander gegen die ihnen bevorstehende Yertoålschung nichts oder nur wenig 
einzuu)enden, und es glit dies namentlich trotx alier DemonstratlooeD, 
aus welchen das Gegentheil gefolgcrt werden mdchte. von der Mefar- 
sahl der Bozener Burger*. Det er formodenUlg saadanne upaalldeiige 
Tyrolere, som man havde for Øie, da man i Aaret 1862 ved en Skyde- 
øvelse i den tyrolske Landsby Pruts havde givet alle Skiveroe deo 
Paaskrift: »Tod allen abtrannigen DeutseheD«. 



Ifatlonalttetofttildeii I Tyrol. 347 

ti] I Almindelighed at klage over det østrigske Polities Lang- 
modighed, der aldrig er dem virksomt nok, og som de derfor 
give Skylden for, at Østrigs Tilhængere i Sydtyrol Dag for Dag 
blive færre, eller til af Regjeringen, »hvis Taalmodighed vir- 
kelig er grændseløs«, eller der er saa »taalmodig, for ikke at 
sige blind og svag«, uafladelig at fordre nye »energiske« 
Forholdsregler. 

Vanskeligheden i ved nogensomhelst nok saa energisk 
Forholdsregel at bortrydde en Folkeaand synes dog i den 
allersidste Tid efterhaanden at have gjort enkelte af Tydsk- 
tyroierne noget tilbøieligere til at gaae ind paa Tanken om en 
særegen administrativ og retslig Organisation af Sydtyrol, med 
tvende Landdage for de lokale Anliggender, men dog i ethvert 
Tilfælde med Bibeholdelsen af den innsbruckske for de fæl- 
leds; thi paa Opfyldelsen af det egentlige Folkeønske, den 
fuldkomne Udskillelse, tør Italienerne vistnok aldrig gjøre 
Regning hos Massen af Tydskerne. Endog blot en Efter- 
givc^nhed som den nysnævnte synes tvertimod endnu man^o 
af disse kun at være en forkastelig Svaghed og en stiltiende 
Forberedelse af en fremtidig Forening med Kongeriget Jtulien. 
De af Tydsktyrolerne , der fremdeles staae paa dette Stand- 
punkt, ere især de gamle østrigske Heelstatsmænd , der ikke 
engang have kunnet glemme Tabet af Lombardiet, men endnu 
drømme om at faae det tilbage. Disse Mænd vilde tidligere 
endog neppe anerkjende, at Sydtyrolerne eller »die Zwitter- 
welschen« virkelig vare en fremmed Folkestamme, og skulde 
man troe dem, var hele Sydtyrol endnu opfyldt af »loyale <• 
Italienere, og denne velsindede Deel af Befolkningen blev kun 
terroriseret af et virksomt Parti, som man forgjævcs vilde søge 
at vinde ved nogensomhelst Landdagsdeling. Men at imid- 
lertid den Hosenfarve, hvormed Østrigs tydsksindede Heel- 



348 NatlonaliUUttriden I Tyrol. 

statsmænd gjerne ville skildre de sydtyrolske Forhold, i alt 
Væsentligt er falsk, fremgaaer ikke blot af Udfaldet af alle de 
kommunale og politiske Valg i Sydtyrol igjennem saa langt 
et Tidsrum eller af Tydskernes oven omtalte Anerkjendelser 
af det italienske Elements stadige Fremtrængen i dettes 
Egne, men ogsaa af Tydsktyrolemes egen Handlemaade, 
der maa gjælde mere end Ord. Det er saaledes i hei Grad 
karakteristisk, at da Landdagen i Innsbruck samroentraadte i 
April Maaned 1861, og da man netop dengang hver Dag 
frygtede for et italiensk Overfald eller nyt •Garibaldi-Putschi, 
androge Tydsktyrolerne under Behandlingen af det reviderede 
Udkast til en Lov om Landsforsvaret udtrykkeligen paa, at 
»Velsktyrol for enhver udrykkende Skytte daglig skulde betale 
30 Kreuzer i Erstatning til de tydske Kommuner, da man 
under de forhaandenværende Tilstande neppe med Nytte kunde 
tage Velsktyrolerne til Landets Forsvar« , og trods den lille 
italienske Minoritets heftige Modstand fastsatte det tydske 
Fleertal derpaa endeligen, »at Landdagen ved en mulig Ud- 
marsch skulde beregne Omkostningerne og derefter paalægge 
Velsktyrolerne under Eet at udrede en Sum som Betaling til 
de tydsk - tyrolske Kommuner«. Hvor usikker den østrigske 
Regjering ligeledes selv føler sig i Sydtyrol, vise de Befæst- 
ningsværker, som den siden Lombardiets Afstaaelse her bar 
ladet opføre, Forterne i Ledrodalen, i Tonalepasset, ved 
Gomagoi og paa andre Steder. Paa samme Tid har den øst- 
rigske Regjering efter Freden i Villafranca ogsaa forsætiigen 
ladet den navnkundige Vei over Stelviopasset (CoUe ddlo 
Stelvio, das Stilfserjoch) forfalde paa den østrigske Side. 
Veien, den høieste i Europa, 8610 Fod over Havet, blev med 
uhyre Omkostninger anlagt af den østrigske Regjering, medens 
den endnu var i Besiddelse af Lombardiet; Planen til dette 



NatioaallteUstrlden I Tyrol. 349 

Sidestykke til Napoleons Vei over Simplon blev dengang ud- 
arbejdet af Italieneren Donecbinl, og Bygningen ledet af Italie- 
nerae Domenichini og Perro. Nu har man inddraget Post- 
forbindelsen ad denne Vei, ophævet Posthusene i Prad og 
Traffoi^) og bortkaldt Arbeidsmandskabet , der, tidligere sta- 
tioneret i de saakaldte Cantonieraer , stedse havde at sørge 
for Vedligeholdelsen af den hele Vei, som nu paa den øst- 
rigske Side egentlig allerede ender ved Gomagois Skandse. 
Kun sjelden vover nu nogen Vandrer sig ud i den vilde, for- 
ladte Natur; naar han, stigende op flra den italienske Side, 
hvor Veien er sat i ny Stand og endnu er i god Behold, studser 
ved Synet af den sørgelige Ødelæggelse, bringer Grændse- 
mærket mellem Lombardiet og Tyrol ham Forklaringen; 
Grændseroærket er en Obelisk, opreist paa Veiens høieste 
Punkt den 20de September 1848 i den tydske National- 
forsamlings Navn; den minder om, at dette Stykke af Italien 
skal betragtes som en Deel af Tydskland. Rækværkerne ved 
Afgrundene ere for største Delen bortrevne, de mægtige Galle- 
rier, der skulde beskytte mod Laviner, ere forfaldne. Regn- 
strømme have paa mange Steder udhulet Veien, og nedrullede 
Træer eller Klippestykker bevirke allerede nu, at naar disse 
Strækninger passeres til Vogns, skeer det kun med Livsfare. 
Naar Veiret endnu har havt nogen Tid til at fortsætte sine 
Ødelæggelser, vil det endog saaledes være umuligt. 



V i Almindelighed forklaret som tret fontet, maaskee dog sDarere (val de) 
trefoi (tfifoUo), Kløverdalen. 



350 NattontlitøUstrlden i Tyrol. 

Siden Aaret 1862 er der ikke indtraadt nogen væsenlig 
Forandring i Italienernes eller Tjdskemes Stilling til det oven 
omhandlede Spørgsmaal. I de følgende Aar har ogsaa knn et 
Mindretal a^ de til Landdagen i Innsbruck valgte italienske 
Medlemmer givet Møde her, og dette Mindretal har stadigen 
gjentjiget Andragendet om en Deling. Det har imidlertid ikke 
havt sten-e Fmgt end i Aarene 1848 og 1861 ; det er kan en 
enestaaende Undtagelse, naar der i et nyere tjdsk Skrift af en 
Østriger — men ikke af .en Tyroler — er antydet Muligheden 
af vel ^ikke nogen specifik national**, men en saadan øklima- 
tisk** Deling, at selv Sydtyrol derved for visse Anliggender 
knnde faae en særegen Repræsentation, dog saaledes, at der 
derved gaves de tydske Sydtyrolere Garantier med Hensyn til 
deres Sprog, og at en baade Nord- og Sydtyrol omfattende 
Landdag kunde afgjøre visse fælleds Anliggender for begge ^). 
Men hvor lidet Tanken om enhver saadan Forandring tiltaler 
den herskende Stemning i Nordtyrol^ fremgaaer ikke blot af de 
Bestræbelser, der i de sidste Aar herfra gjøres for at bevare 
Tydskhedens Ruiner i Enklaverne Syd for Sprog^rændsen'). 
men i Særdeleshed af den Maade, hvorpaa den italienske Skole 
i Kommunen Salum — det tydske Sprogs sydligste Punkt paa 
den uafbrudte Sproggrændse — , der ved Siden af den tydske 
allerede havde bestaaet et halvt Aarhundrede, og hvori over 100 
Bern af italiensk Nationalitet fik EHementarunderviisning i Moders- 
maalet, den 4de Juli 1869 blev lukket efter en Bestemmelse af 
den tyrolske ^SchulbehOrde^, der satte sig ud over alle Forestil- 
linger herimod fra de italienske Medlemmer af Komrannen. 
Tanken om en nærmest national Deling af Landet har sides 
Aaret 1862 lige saa lidet fundet større Indgang blandt Tydskeme 
i Nordtyrol og er, karakteristisk nok, ogsaa særdeles bleven 
bekæmpet fra magyarisk Side, navnlig af Friherre Joseph EOtvds. 
efter hvis Betragtning en tyrolsk Territorialinddeling efter Natio- 
naliteteme for alle de andre Nationaliteter i det østrif 



^) Biedermann, Die Italiåner im Tirolischen Provioiial-Verbande. S. 259 
-260. 277, 288-290. 

') Den med dette Formaal dannede Forening udgav for nogle Aar $\Atn 
sin første »Bericht fiber das bisherige Wirken des Comités xor 
Unterstutzung der dentschen Schnlen in Wålschtlrol and an der 
Sprachgrånxe« (Innsbruclt. 1871.)- De" er undertegnet af Professo- 
reroe AntOD og Ignas Zingerie, Alphons Håber og Johann von Knipp. 
Landskoleinspektør Christian Schneller, UniTersitets-Bogbandler AotoD 
Schumacher og Dr. Ludvig v. Hormann. 



NattoDalitetsstriden i Tyrol. 351 

Monarki maatte vise sig som en Opmuntring til ikke at hvile, 
førend Nationalitetsprincipet var realiseret saa fuldstændigt som 
muligt *). 

I det østrigske Rigsraad have Italienerne ikke heller været 
heldigere end i Landdagen i Innsbruck. Der er vel i de sidste 
Aar indtraadt en stigende Spænding mellem det cisleithanske 
Rigsraad og Landdagen, som har villet see et Indgreb i sine 
Rettigheder i den Protestanterne givne Tilladelse til at danne 
kirkelige Menigheder i Tyrol, og hvoraf Grev Brandis og et 
saa stort Antal af de fortørnede, strengt katholske Medlemmer 
udtraadte i Aaret 1876, at Landdagen sattes ud af Stand til 
at fatte Beslutninger og derfor af Regjeringen maatte opløses. 
Men heller ikke den indbyrdes Strid mellem Tydskerne er 
kommen Italienerne til Nytte, i det cisleithanske Rigsraad have 
disse ikke heller fundet Sympathi, og da de Deputeredes Huus 
i Wien i Aaret 1877 ogsaa forkastede deres Lovforslag om 
en blot noget udvidet Selvstændighed for Yelsktyrol, udtraadte 
de ogsaa her. 

Det vil let forstaaes, at man fra tydsk Side med en Stem- 
ning som den ommeldte endnu mindre har villet høre Tale om 
nogen Overdragelse af Sydtyrol til Kongeriget Italien'). Men 
her fremgaaer det omvendt af General Alfonso la Marmoras be- 
kjendte Skrift, at heller ikke de Styrende have opgivet Tanken om 
en Forening med Brødrene i Trient og Roveredo '). I de nyere 
italienske Skrifter møder man imidlertid ikke let den tidligere 
firemsatte Fordring om Grændsen ved Brenner^); i dem fast- 
holdes nu kun Ønsket om en Deling af Sydtyrol efter Sprog- 



*) E6tvd8, Die Nationalltetsfrage. Aas dem ungar. Manuscript abers, von 
Dr. Max Falk. Pest 1865. S. 192. 

') Wer nlcht muss. der låsst nichts ab uod wenn sich der Nachbar noch 
so ruhrend darnach sebnet Steub , Herbsttage lo Tlrol. S. 213. 

*) La Blarmora, Un po' pidi di lace sugli eventl politicl e mililari deir 
anno 1866. FIreoxe. 1873. La Marmora meddeler (p 112) et Tele- 
gram, som han den 28de Marts 1866 fra Fiorents sendte til den ita- 
IlenslLe Minister i Berlin, Grev Barral: Oe crois aussi nécesessaire 
de comprendre le Trentino oa Yallée supérieure de TAdige dans le 
terrltoire, que rAutriche devralt nons ceder, comme éiant dans les 
limites naturelles de l'ltaltei. Grev Barral svarer (p. 113) ved et Tele- 
gram fra Berlin den dOte Marts 1866: »M. Blsmarclc m'a dit que le 
Trentln faisant partie de la Confédératlon Germanique, il était impos- 
sible de stipuler å TaTance sa cession å riialie; mais ce qui ne 
ponrralt se faire avant la guerre, pourrait parfaitement s*effectuer pen- 
dant 00 aprés, surtout en adressant un appel aux populations*. 

*) Dog, som det synes, endnu bos Libero Liberi, L'Italia, esposta agil 
lUlUnl. p. 188. 



352 NatlonallteUstrtden i Tyrol. 

grændsen. En italiensk Stabsofficeer har 'saaledes fra et militært 
Standpunkt nylig sergt at godtgjøre, at Østrig ved at give Slip 
paa den Deel af Sydtyrol^ der har italiensk Befolkning, medens 
det derved skabte nye Venskabsbaand, ikke vilde skade de al- 
mindelige Betingelser for et Forsvar mod Italien, men tvertimod 
gjøre Forsvaret af den tydske Deel af Sydtyrol lettere, idel 
Landet da kunde dækkes ved en eneste Stilling ved Egna 
(tydsk Neumarkt) — i Etschdalen tæt Nord for Salurn — 
men ikke længer, som nu, vilde være nødt at adsprede For- 
svaret til forskjellige Sider. At der ved en saadan sydligere 
Adskillelse heller ikke vilde komme til at savnes natnrlige 
Grændselinier mellem de to Stater, har atter denne ForfaUer 
nærmere sogt at paavise^). 



>) Perruchetll, 11 TIrolo. Saggio di Geografla milltare. Roma. 1874. 
p 134-136. 



Det polsk • russiske Spørgsmaal 

(1863.) 



1. 

i il de Efterretninger, der siden Efteraaret 1862 ere komne 
fra den poisk-russiske Kampplads, høre disse, at de podolske 
i Kamieniec-Podolski forsamlede Adelsmarschaller have an- 
søgt om de nuværende vestrussiske Provindsers Gjenforening 
med Polen, at en lignende Adresse er bleven vedtagen — 
men af Frygt dog ikke indgiven — af Adelen i Gouvernementet 
Minsk, og at den hemmelige og anonyme Nationalregjoring 
i Warschau har tilsagt Litauerne, Hviderusserne og Lille- 
russerne, at de skulle erholde deres Bøndergaarde til Selv- 
eiendom. Lige over for disse Efterretninger meldes fra den 
anden Side, al det russiske Senat i Petersborg paa Grund af 
den ovennævnte Petition .bar dømt de podolske Adelsmar- 
schaller til Fængsel paa Qorten Maaneder, at den russiske 
Adel i Gouvernementet Petersborg eenstemmig har vedtaget 
en Adresse til Keiseren, der med Uvillie tilbageviser »Fordrin- 
gerne paa Ruslands Patrimonium« , at ogsaa en keiserlig Ukas 
•af lokale Grunde erklærer alle Bøndernes obligatoriske For- 
hold til Godseierne i Gouvernementerne Yilna, Kovno, Grodno, 
Minsk og flre Distrikter af Yitebsk for ophævede«, at den 

23 



354 ^^^ polsk-russUke Spørgsmaal. 

russiske Uegjering i Veslruslands Gouvernementer lader Bøn- 
derne organisere i Bander paa 50 eller 100 Mand med selv- 
valgte Anførere for at deeltage i Vagthold tilligemed de Mi- 
litære, at denne Landstorm i Volhynien og Podolien, i For- 
ening med Gensdarmerne , allerede har overvældet, sprængt 
eller udleveret forskjellige Skarer af polske Insurgenter, og at 
den russiske General Nazimov i Vilna paa Czarens Fødsels- 
dag skal have holdt en Tale til de polske Godseiere, der af 
Frygt for Bondeuroligheder vare flygtede til Vilna, hvori han 
blandt Andet sagde: »Gaaer tilbage til Eders Godser, men 
forholder Eder rolige der. Jeg siger Eder forud, at jeg ellers 
ikke er i Stand til at beskytte Eder mod Eders Bønder«. 

At sætte disse forskjellige Efterretninger i et noget kla- 
rere Lys er Hensigten med den følgende Fremstilling. Den 
vil ikke mere end nødvendigt fordybe sig i Østeuropas historiske 
Fortid, men kun i Almindelighed søge at orientere Læserne 
med Hensyn til de Forhold, der ere de herskende paa Ram- 
pens Skueplads. 

Ligesom man paa det forholdsviis saa lille danske Om- 
raade kunde skjelne mellem en skaansk, en sjællandsk og 
en Jydsk Dialekt, saaledes har man, naar man ogsaa hos 
Østslaverne har villet adskille forskjellige Dialekter, gjort en 
Ilovedforskjel mellem de tre, der her nærmest blive at tage i 
Betragtning, den storrussiske, den hviderussiske og den lille- 
russiske. Naar man fra Sydspidsen af Peipussøen trækker en 
Linie tii Mundingen af Donfloden, betegner denne omtrent 
Vestgrændsen for den storrussiske Dialekt. Vest for denne 
Linie flnde man imod Norden den hviderussiske Dialekt og 
mere imod Sydeji den lillerussiske Dialekt. Den første her- 
sker i Gouvernementerne Mohilev, Minsk, Grodno, i den 
største Deel af Gouvernementet Vitebsk og i enkelte Dele af 



Det poUk-rass!ske Spørgsmaal. 355 

GouverDementerne Viina og Eovno. Den lillerussiske Dialekt er 
Folkesproget i de russiske Gouvernementer Volhynien, Podolien, 
Kiev, Cernigov, Poltava, Charkov, en Deel af Vitebsk, Gouverne- 
menterne Voronez, Jekaterinoslav, Cherson, Taurien og Bes- 
sarabien, paa Østsiden af det asovske Hav i de cernomoriske 
Kosakkers Land og i det nuværende Kongerige Polen i en 
Deel af Gouvernementet Lublin; hertil henlagdes nemlig i 
Aaret 1815 nogle Distrikter af Galicien, hvor det Lillerus- 
siske ogsaa er Modersmaalet i hele den østlige Deel af Lan- 
det — saaledes at Floden San danner Sproggrændsen mellem 
det Polske og det Lillerussiske -^, ligesom fremdeles i en 
Deel af Overungarn og en Deel af Bukovina. Denne An- 
givelse stemmer, med det klassiske Sprogkaart fra Aaret 1842 
af den store slaviske Lærde Paul Safafik, der hverken var 
Russer eller Polak, men Cecher af Fødsel. Han har saaledes 
dengang troet at kunne angive et Antal af omtrent 35 Millioner 
som Storrussere {Vdikorusi) ^ 3 Millioner som Hviderussere 
{Bielorusi) og 16 Millioner som Lillerussere {Malorusi), af hvilke 
omtrent 3 Millioner i Østrig-Ungarn. Alle tre Dialekter skri- 
ves med de cyrilliske Bogstaver^). 

Lillerussere og Hviderussere knyttedes i Middelalderen 
til den polske Stat. I Aaret 1340 blev det lillerussiske Fyr- 
stendømme Halicz eller det saakaldte Røderusland — den 



>) Safafik, Slovanøky Nårodopis. W Praze..l842. p 1*2-13, 24. 30. En 
dansk Phllolog, der er særlig kyndig 1 Russisk, har gjort denne Be- 
mærkning: •Forskjellen mellem den storrussiske og lillerussiske 
Dialekt er neppe saa stor som Forskjellen mellem den sjællandske og 
Jydake Mundart, Forskjellen mellem den storrosslske og den hvide* 
rosalske er langt mindre, medens det Polske og det Storrussiske ikke 
ere mindre forskjelllge end T. Es. det Tydske og det Danske«. L. Ras- 
mussen, Vestruiland indlil det polske Herredømmes Ophør, i Dansk 
Maanedsskrirt. Aargang 1863. II, 69 

23* 



356 ^B^ polsk-russiske Spørgsmaal. 

østlige- Deel af det nuværende Galicien ~ , hvorfra Sophie, 
Kong Valdemar Vs Dronning, var kommen til Danmark^), 
indlemmet i Polen; den sidste Fyrste Boleslaw, der var gaaet 
over fra den græsk- til den romersk-katholske Kirke og søgte 
at tvinge sine Undersaatter til det Samme, blev i Aaret 1339 
tagen af Dage ved Gift, hvad der gav Kongen af Polen, Ka- 
simir den Store, Anledning til at beleire og indtage Fyrsten- 
dømmets Hovedstad — lillerussisk Lvihorod, polsk Lwow, 
tydsk Lemberg — og at inkorporere Landet i Polen, hvortil 
de lillerussiske Bojarer, skjønt Boleslaw havde efterladt Brødre, 
ogsaa gave deres Samtykke,- imod at Kongen lovede at holde 
deres religiøse Frihed i Hævd^). Omtrent en Menneskealder 
senere aabnede der sig for det polske Herredømme Adgang 
til en langt større Udvidelse. Dette skete dog ikke umiddel- 
bart ved Erobringer af Polakkerne selv, men middelbart gjen- 
nem foregaaende Erobringer af litauiske Fyrster. Hos de 
gamle litauiske Fyrster og Stormænd træffer man Navne som 
Gastold, Gedigold, Ringold, Rumbold, Witold, Dovmund, Nari- 
mund, Olgimund, Rimund, Skirmund, Skomund, Widimund, 
og maaskee kan det antages, at de herskende Slægter i Li- 
tauen havde været af germansk Oprindelse, som jo de va- 
rægiske Slægter, der grundede deres Herredømme i Rusland, 
vides at have stammet fra Skandinavien'). Men Befolkningens 



*) Palre Rutene (9: Vladimir Volodarovic) procreata. Sax. Gramm. Ulsior. 
Dan. I. XIV. p. 703. 

3) Theiner, Vetera Monumenta Poloniæ et Lithuaniæ genUumqae flnili- 
marum histariam iliustrantia. Romæ. 1860—1864. fol. I. 435. 

*) Eller som Carl Siajnocha har søgt at gjøre del Samme gjaldende 
med Hensyn til Oprindelsen af de gamle polske Adelsslegter eller 
Lechilerne (LeclilclLi Pocs^tek PolskL Szkic lilstoryciny. We Lwovie* 
1858.). For ikke at støde sine polske Læseres Stemning ved drnne 
Theorl om Lecheriies gotiske Oprindelse har Ssajnocha ikke oodladl 



Det polsk- ruMlske Spørgsmaal. 357 

Masse havde en anden Oprindelse; Litauerne findes endnu i 
de Egne, hvorigjennem Floderne Niemen og DQna flyde ud i 
Østersøen, og ere, som bekjendt, hverken Russere eller Po- 
lakker; de ere overhoved lige saa lidet som Letterne eller de 
gamle, nu uddøde Preussere, med hvilke de hørte til een 
Stainnie, af slavisk Rod, men den hele Folkestamme, hvorfra 
hine tre Grene ere udgaaede, forholder sig til den slaviske 
Folkestamme, som af de gotiske Folkestammer den skan- 
dinaviske forholder sig til den tydske eller af de keltiske den 
gæliske til den kymriske^). Da Russerne vare blevne svæk- 
kede ved Mongolernes Indfald, havde de hedenske litauiske 
Fyrster, og især Gedimin, den egentlige Grundlægger af den 
nye Magt, vidst at forene store Strækninger af Hviderusland 
og Lillerusland med Litauen. Mellem de hedenske Litauere 
og de katholsk-kristne Polakker havde der ogsaa været ført 
idelige Feider, men da Kong Ludvig af Polen var død i 
Aaret 1382 uden at efterlade sig Sønner, blev hans Datter, 
den unge Dronning Hedvig — polsk Jadwiga — , som han 
havde faaet Kronen tilsikkret, af de polske Herrer og af de 
katholske Geistlige besvoret om at opgive en forestaaende 
Forbindelse med den østrigske Hertug Wilhelm, som hun 



I et Bsrskiil Tillæg (p 278—282) udtrykkelig at indgkærpe, at •Nor- 
roanoerne Ikke ere Txdskere« {»Normanni nie s^ Niemcamu). TI! de 
ikke altid meget stærke Aigumenter Tor lians Theorl hører en Hen- 
viisnlng tll nogle Ord I Indskririen over Kong Boleshw Ghrobrys 
iirav; I denne Indskrin — der fuldstændig findes meddeelt i Hlstorya 
Narodu Polsktego przez Ks. Adama Naruszewlcza. Krakéw. 1839— 
1860. I, 190 — hedder det ^lemlig blandt Andet om Kongen: 

Ta possedisti 
Velut aibleta Chriiti 
Regnam Slavoniin, 
Oothorum teu Polottorum. 

*) L. Kr. Daa, Om den litauiske Folkestammes Forhold Ul den sla- 
voniske. ChrisUania. 1851. S. 22. 



35^ I^Bt polsk-russiske Spergsmaal. 

havde elsket fra sin Barndom, og om i Stedet for ham, i 
Rigets Interesse, at ægte den ældre og hedenske Fyrste i 
Litauen, Gedimins Sønnesøn, Jagiello, der for dette Tilfælde 
havde lovet at ville lade sig døbe med sine hedenske Under- 
saatter og at forbinde sine Arvelande med Polens Krone. 
Indhyllet i et sort Slør, saaledes lyder den kirkelige Tradi- 
tion, begav den unge Dronning sig i Krakau til et af Ka- 
pelierne i Kathedralkirken, der her staaer ved Siden af Slot- 
tet, paa Høien Wa^el ved Weichsel ; hun knælede her for et 
Kruciflx og tilbragte flere Timer i Bønner og Taarer. Da 
liun reiste sig, havde hun revet sin Kjærlighed ud af sit 
Hjerte; over den Korsfæstedes Billede, der, som Traditionen 
siger, havde talt til hende, hængte hun det sorte Slør; hun 
grundede en kirkelig Stiftelse for at bevare Sorgens Tegn, 
og dette tilslørede Kruciflx har overlevet selve Polen ^|. Hed- 
vigs Forbindelse med JagieHo — eller Kong Wladystaw, som 
den kristnede Fyrste blev kaldet — kom i Stand i Aaret 
1386, men det politiske Forbund, som derved medførtes, for- 
blev dog længe, ligesom den elleve Aar yngre Calmarunion, kun 
en ubestemt og løs Personalunion. 1 Litauen fandtes der 
mange storfyrstelige Ætlinger af Gedimins Slægt, og Kon- 
gerne af Polen, deres Frænder, saae sig nødte til at udnævne 
enkelte blandt dem til deres Statholdere i Storfyrstendømmet, 
for at de ikke, som Bojarerne her ofte vilde, skulde gjøre 
det heelt uafhængigt som forhen. Paa et Grændseroøde i 



') MonUlembert , Hisloire de Salnte-EIUabelh. BruieUes. 1858. Tome 
Second, Appendlce III, p. 332-833. Af Hedvigs Forhold Wi deii ast- 
rigske Hertug Wilhelm haves en inleressant historisk Skildring sf 
Carl Ssajnocha (Jad^^iga I Jagietto. Opowiadanle Hlstorycsne. We 
L\^'owle. 1861. Tom. i— IV.), hvoraf nogle Træk flndes meddeelte hos 
' Julian Klaczko, Une Anneiion d'autrerols. Paris. 1869. p. 75~bl. 



Det polsk- russiske Spørgsmaal. 359 

Byen Horodlo ved Bredden af Bug, der kom i Stand i Åaret 
1413, da man endnu var opfyldt af Seirsgiæden over det i 
Aaret 1410 i Fælledskab Tydskerne tilføiede Nederlag ved 
Taonenberg og nu vilde handle »i den Kjærligheds Navn, 
hvorved Love bestemmes. Riger styres og Byer faae den 
rette Orden« ^}, blev det vel vedtaget, at i Valget af Stat- 
boldere skulde Polakkerne herefter deeltage med Kongen og 
de litauiske Stormænd'), men ogsaa efter »Konstitutionen« 
i Horodlo skulde endnu alle de høiere Stillinger i Stræknin- 
gerne paa den anden Side af Niemen være forbeholdte »de 
Indfødte alene«. Under Personalunionen laae det polske Rige 
og det litauiske Fyrstendømme oftere i Strid om Volhynien, 
Podolien og Kiev, som Polakkerne vilde tilegne sig, og Per- 
sonalunionen gik først oVer til at blive en Realunion under 
den sidste mandlige Ætling af Jagiellos Slægt, Kong .Sigis- 
mund 11 August, der i Aaret 1569 paa Rigsdagen i Lublin 
endelig havde tilveiebragt en ny Sammenkomst af Fuldmæg- 
tige for begge Lande. Ogsaa her modsatte de litauiske 
Sendebud sig længe haardnakket den foreslaaede nærmere 
Forening'), .men det polske Aristokrati vidste dog tilsidst at 
sætte sit politiske Mesterværk igjennem. Fra nu af skulde 
Kongeriget, som de omstridte Besiddelser herefter overlodes, 
og Storfyrstendømmet kun have fælleds Rigsdage, og disse 



') Per hane (caritatem) leges conduntur, regna regunlnr, urbes ordl- 

nantur. Godex diplomatlcus Poloniæ cdltus opera L. Riyszewski el A. 

Muezkowski. Varsaviæ. 1817—1858. 4^ I, 280. 
') Roman SzyoianskI, Die Wablen der Grossffiraten von Lithauen und 

das Wahlgeseti, seit 1386 bis in die Mitte des XV Jahrhundert. Posen. 

1870. S. 13. 
') Histoire de Llthuanie et de la Ruthénie josqu'å leur union deflnlUve 

aTec la Pologne. Par Joacbim Lelevel. Tradult par E. Rykacsevskl. 

Avec les notes du traducteur. Paris et Leipzig. 1861. p. 215—223.* 



360 Det polsk-russiske Spørgsmaal. 

skulde holdes i Warschau; her skulde fra nu af saa vel i Se- 
natorernes som i Landbudenes Kammer ogsaa sidde Repræ- 
sentanter for de vidtudstrakte litauiske Egne, ligesom Fælleds- 
staten fik eet Vaaben — med en hvid kronet Ørn for Polen 
1 et Felt og en harniskklædt Rytter for Litauen i et 
andet — , og man ogsaa fik Møntvæsenet sat paa samme Fod 
i begge dens Dele. Skjønt Fælledsanliggenderne i undre Hen- 
seender endnu fremdeles vare meget begrændsede, skjønt der 
lige indtil Polens Opløsning vedbliver at bestftae et særeget 
litauisk Ministerium ved Siden af det polske^), en særegen 
litauisk Armee ved Siden af den polske , skjønt Finantsvæsen 
og Retsvæsen i de forskjellige Lande forbleve adskilte, slugte 
dog nu det polske Navn efterhaanden mere og mere det li- 
tauiske. Det polske Folk, der nn er deelt mellem det rus- 
siske,^ det østrigske og del preussiske Scepter, er i vore Dage 
næsten voxet op til et Antal af 10 Millioner Mennesker, men 
naar man tidligere ofte har forestillet sig dette Folk som 
meget større, hidrører dette derfra, at det litauiske Fyrsten- 
dømmes Forskjel i national Henseende som oftest blev glemt 
efter Unionen i Aaret 1569. 

Dengang da Polen i sig optog Litauerne og de med 
disse forenede Hviderussere og Lillerussere, havde disse alle- 
rede i længere Tid gjort der^s forholdsviis større Kultur 
gjældende. Hvide- og Lillerusserne, der ligesom deres stor- 
russiske Brødre tilhørte den græsk-ortbodoxe Kirke, havde i 



*) Ministerstillingerne som Siormarschal, Kantsier, Undrrkantslcr, Skat- 
mester og Storhetman vare dobbelte, den ene for Polen, den andao 
for Litauen. DeUe dobbelte Apparat blev først afskaffet ved Konsti- 
tutionen af 3die Mai 1791, men denne, der vilde udslette de sidste 
Spor af Partikularismen, blev, som bekjendt. kun et Testament af det 

- døende Polen. 



Det polsk-russiske Spergsmaal 361 

denne Form overført Kristendominen til ikke faa af de he- 
denske Litauere, og med Religionen havde ogsaa det russiske 
Sprog, det vil her sige den hviderussiske Dialekt, banet sig 
Vei til det oprindelige Litauen. «I det Øieblik«, skriver Lele- 
wel, Polens berømte Historieskriver, »da Litauen hæver sig 
af sit Intet, viser det sig slavisk i den Grad, at ikke blot 
Fyrsterne, Adel og Borgerskab bruge det slaviske Sprog, roen 
ogsaa Landet, Byer og Floder forandre deres Navne«. Det 
Hviderussiske var blevet det store litauiske Fyrstendømmes 
officielle Sprog, det var Rets- og Administrationssproget i 
hele Litauen, og Lovbogen eller »det litauiske Statut« (statut 
titetrski) var oprindelig bleven affattet og offentliggjort i det 
hviderussiskc Sprogø). Dette Forhold forandredes aldeles 
efter Foreningen med Polen. I Stedet for den græsk-ortho- 
doxe Kirke fremtræder nu den romersk-katholske Kirke; i 
den døbtes ikke blot de Skarer af Litauere, der endnu vare 
Hedninger, men ogsaa. en betydelig Deel af Storfyrstendøm- 
mets gamle og berømte Familier, der alierede vare blevne 
græsk-orthodoxe, bleve efterhaanden , nogle dog først seent, 
dragne over til den katholske Kirke. 1 »den polske Krone« 
eller den polske og litauiske Adels Vaabenbog, et Skrift af 
den lærde polske Jesuit Caspar Niesiecki, der ikke vil kunne 
mistænkes for Partiskhed for Russerne, finder man ved en- 
hver Familie angivet det Aarstal, da den gik over fra den 
græsk-orthodoxe Kirke til den romersk-katholske^); Familien 
Czartoryski, der nedstammer fra den litauiske Fyrste Korygillo, 
en Sønnesøn af den store Gedimin og en yngre Broder 
til Jagiello, var saaledes endnu græsk-orthodox i Begyndelsen 



*) Lovbogen blev endnu I Aaret lf)88 trykt pna Hviderusslsk. 
*} Niesiecki, Korona polske. Ly/6^, 1718-43. 1. 1— IV. fol. 



362 Det polsk-rusflUke Spørgsmaal. 

af det syttende Aarhundrede ; Fyrst Nicolaus Czartoryski — 
fra hvem den nuværende Chef for den polske Emigration, 
Fyrst Wladyslaw Czartoryski, nedstammer i syvende Led — 
gik først i Aaret 1638 over til Katholicismen , efler at ban 
endnu kun sex Aar i Forveien, i Aaret 1632, i Byen Lucii 
havde grundet en rig kirkelig Stiftelse til Fordeel for Ortho- 
doxien og imod den romersk-katholske Propaganda. Af endnu 
større Betydning blev det, at ogsaa Rutheneme eller Rus- 
sinerne — Navneformer, som Polakkerne have foretrukket 
for at adskille de til dem komne Hviderussere og Lillerussere 
fra disses østlige Stamfrænder — ikke mindre end Litauerne 
saae en stor Deel af deres Adel drages over til KathoUcismeD. 
da den efter Foreningen med Polen ellers kun vanskelig 
kunde opnaae Palatin- og Kastellanværdighedeme eller de rige 
Stacostier. Og med den katholske Troesbekjendelse fulgte 
allevegne det polske Sprog. Under de første Jagielloners 
Kongedømme kunde man endnu gjerne høre det russiske 
Sprog ved det polske Hof, men under Sønnerne af Kong Ka- 
simir IV, der vare blevne opdragne i Polen, blev det polske 
Sprog Hofsprog i Stedet for det russiske. Efler Opfindel- 
sen af Bogtrykkerkunsten, der overhoved tidlig naaede til 
Slaverne, blev et cyrillisk Bogtrykkeri alierede i Aaret 1491 
oprettet i Krakau, og i det sextende Aarhundrede opretledes 
andre cyrilliske Trykkerler i Vilna, Flækken Zabludov i Li- 
tauen, i Ostrog i Volhynien og i Lw6w i Galicien, hvorfra 
hviderussiske og lillerussiske Bøger udgaves^); men ligesom 
den katholske Geistlighed i Krakau kun med Ugunst havde 
betragtet det nye Bogtrykkeri, der trykte slaviske Kirkebøger, 



') Lelevel, HUtoire de la Lithuanie et de la Rulhénie. p. 195. 



Det poUk-russUke Spørgsmaal. 363 

Og snart havde vidst at faae det konfiskeret^), saaledes var 
ogsaa samtidigen med eller endnu tidligere end hine cyrilliske 
Bogtrykkerier fra polsk Side oprettet andre og langt flere, 
hvorfra talrigere, med de latinske Typer trykte Skrifter udkom, 
og en mere alsidig Litteratur udgik. »Det polske National- 
sprog«, skriver Lelewel, »blev anvendt i de offentlige Anlig- 
gender, dets Prosa udvikledes med beundringsværdigt Held, 
Sproget begyndte ogsaa at uddannes for Poesien, og Rus- 
sinerne og Litauerne fik Dag for Dag større Smag for dette 
Sprog; de begyndte nu med at tilsidesætte deres russinske 
Idiom«'). Familierne Radziwill, Sapieha, Sanguszko, Tyszkie- 
wicz, Danilowicz og saa mange andre berømte Slægter ere 
saaledes blevue polske; Helten Thadeus Kosziusko, Histori- 
keren Adam Naruzewicz, Digterne Julius Ursin Niemcewicz 
og Adam Mickieiwicz vare Polakker af Nationalitet, skjønt de 
vare Litauere af Fødsel'). Da, som Nicolaus Radziwill, en af 
Lublinerunionens Modstandere, havde sagt, »Polakkerne klyn- 
gede sig til Litauen som Bier til Blomsten«, og da den ved 
de mange Indvandringer fra Polen forstærkede Adel var ble- 
ven polsk ' i saa godt sonu hele det litauiske Fyrstendømme 



'j Golowatzkij, Sivelpolt Fiol ond seine kyriliiscbe Uuchdruckerei in 
Krakau'vom Jahre 1491. Wien. 1876. S. 3—15. 

') Lelcvel, Hiatoire de Pologne. I, 117. 

') Med Hensyn Ul de fra Polen, Litauen elier de russiske Kgno slaoiniende 
Adelsnavne har Lelewel i Almindelighed troet at kunne (ijørc denne For- 
skjel: »Toute la noblesse prit et fixa le nom de famille qui tire prdi- 
nalrement sa denomination de la propriété fonclére en possesslon 
dans CC temps. De lå vient la tcrminalson si frequente en tki et cki 
(tikl), ce qui repond å de du latin et des idlomes occidentaux. Les 
Russiens aimérent niieui adopter pour les noms de famille leur pa- 
tronymique terminé en vicx (vilsch). Les Lituaniens flxérent le nom 
de chef de souche pour le nom de famille, sans changer de terminai- 
MOfi, Histolre de Pologne« li, 83. 



364 l>et pol8k-ru88i8ke Spørgsmaal. 

Og ligeledes i de til Polen umiddelbart knyttede russiske 
Vestegne, kom man i denne Tidsalder, der kun saa Nationen 
1 Adelsmanden (polsk: szlticlicic)^ til at forene et saa udstrakt 
Begreb med Navnet Polen, at man dermed gjeme uden For- 
skjel betegnede den hele « Republik« (rzecz pospolUa). Den 
herskende Klasse troede nu selv at kunne sige: Polen stræk- 
ker sig lige til Dilna og til Dniepr. 

II. 

Polsk Adel var naaet frem til DQna og Dniepr, til 
Byerne i disse Egne kom ogsaa med polske Eiendoms- 
besiddere et nyt Element, og Sædvane fremkaldte eflerhaan- 
den stedse større Lighed mellem de Institutioner, der havde 
slaact Rod ved Warta og Weichsel, og dem, der fandtes 
ved DCma og Dniepr. Men en Bevidsthed om en fra deo 
herskende Klasses forskjellig Oprindelse holdt sig levende hos 
den store, livegne Befolkning. \ de nu russiske Gouveme- 
meuter Kovno og Vilna og i den nordlige Deel af det polske 
Gouvernement Åugustowo trælTos endnu — ligesom i den 
nordlige Deel af Østpreussen — den litauiske, ikke-slaviske 
Folkestamme; her flndes endnu over en Million ikke poloni- 
serede Litauere, hvis Modersmaal dog kun vegeteret som -el 
simpelt Bondesprog«. Skjønt ogsaa savnende næsten al fol- 
kelig Underviisning, har Massen af den hvide- og lillerussiske 
Befolkning, efterdi den allerede førend Forbindelsen med 
Polen var optagen i den græske Kirke, i endnu langt større 
Grad vidst at holde den fremmede Paavirkning borte fra sig. 
Den har vistnok optaget mange polske Ord, men Moders- 
maalet er vedblevet at bestaae. Efter russiske statistiske 
Angivelser for Aaret 1860 fandtes der saaledes i Gouverne- 



Det polsk-roBfliske Spergsmaal. 365 

mentet Eiev en Totalbefolkning af 1,753,154 Mennesker, og 
blandt dem knn 100,000 Polakker, i Gouvernementct Vol- 
hynien en Befolkning af 1,493,337 Mennesker, hvoraf kun 
150,000 Polakker, i Gouvernementet Podolien en Befolkning 
af 1,804,961 Mennesker, hvoraf kun 100,0(0 Polakker, og i 
Gouvernementet Grodno en Befolkning af 827,200 Mennesker, 
hvoraf 83,000 Polakker, hvorved der iøvrigt bliver at be- 
mærke, at der i alle disse Gouvernementer ved Siden af den 
slaviske Befolkning findes et stort Antal Jøder. Efter et 
nyere russisk Arbeide fra Begyndelsen af Aaret 1863 angives 
Sprogforholdet i de samme Gouvernementer saaledes: i Eiev 
1,831,000 Indbyggete og heraf 75,000 Polakker; i Volhynien 
1,477,000 Indbyggere og heraf 170,000 Polakker; i Podolien 
1,684,000 Indbyggere og heraf 205,000 Polakker; i Grodno 
836,000 Indbyggere og heraf 270,000 Polakker i). Det vil 
sees, at de for nogle af de nævnte Gouvernementer med- 
deelte Tal ere høist afvigende, hvad der formeentlig til- 
deels hidrører derfra, at medens den førstnævnte Afliandling 
støtter sig til det statistiske Bureaus Undersøgelser, er der 
ved det andet Arbeide taget større Hensyn til Geistlighedens 
Opgivelser, der er tilbøielig til at identificere Konfessionen og 
Nationaliteten. Deri ere de dog enige, at de sætte det polske 
Clement i en afgjort Minoritet, og at dette Grundforhold 
utvivlsomt stemmer med Virkeligheden, bekræftes af et allerede 
anført polsk Vidne, af Lelewel, der i sin tidligere Stilling som 



*) De førstanførte AngiveUor ero tagne af en Afhandling af WIedemann, 
Medlem af Videnskabernes Akademi i Skt. Petersborg (Classiflcation de 
la Population de TEmpire russe, par langues. 81. Pétersboarg. 18<i0. 
p. 330.) f de sidstanførte af et Arbeide af Erkert, Medlem af det rus- 
siske geographlske Selskab og Kaptain i den russiske Garde (Atlas 
Ethnographique des Provinces hnbitf^es en totalilé ou m parUc par 
des Polonais. St. Pétersbourg. 1863 PI- !.)• 



I 



366 Dot polsk-rnsilike Spørgsmaal. 

Professor i Historie og Statistik ved Vilnas Universitet havde den 
bedste Adgang til Kundskab herom, og til hvem hans Lands- 
mænd ogsaa under Landflygtigheden altid gjeme have seet op 
som Paalideligheden selv^). I sin »til Polens Ungdom« dedi- 
cerede Folkehistorie, »fortalt af en Onkel til hans Neveu«, 
siger han udtrykkelig: »1 Egnene paa den anden Side af Bug 
og Niemen træffer man kun faa Bønder, der tale Polsk; de 
fleste betjene sig af det russinske elier af det litauiske Sprog; 
de forstaae ikke engang det polske Ord for Fædrelandet, 
oiczizna*^). Hos Adelen i det litauiske Fyrstendømme var 
Overgangen til den romersk-katholske Kirke bleven ledsaget 
af en Overgang til den polske Nationalitet; hos den store 
Masse af Befolkningen faldt i det Hele taget Fastholdelse af 
Nationaliteten sammen med en Fastholden ved den ældre, 
græsk-orthodoxe Kirke, som Polakkerne ikke formaaede at 
overvinde. 

Ligesom ved Fyrstendømmet Halicz's Optagelse i Konge- 
riget Polen var det ogsaa ved Unionen i Lublin blevel gjort 
til en Hovedbetingelse, at den græsk-russiske Kirke i Stor- 



Paa Facaden af den liUc TaUige Bolig I Rrussd (Roe des Eperroniers 
Nr. 58), hvor han levede 28 Aar I frivlUig Armod, have hana Venner 
cfler hans Død (den 29de Mai 1861) sat en Marmorplade med denne 
Indskrift: 

Joaehlmui Lelewel Polonni, 
Nap«r nobis •reptas, 
▼iriat« ae in^nio pollens. 
Longo ezlllo inrletiia 
Sab nmbra Iib«rtatli Belgarnm 
Haoe »dlcnlaffl 
Ad UrmaBdaB pairi« Tirtatem 
Maltoi ptr annoi 
Satli amplam sibl Judleabat. 
Hane tabnlam ad •iinnan rei neaoriain 
Civea poloni doleates poinøre. 
MDCCCLXir. 

') Leievel, nistolre de Pologne. I, 3d9* 



Det poUk-rnsiUke Spørgsmpal. 367 

fyrstendømmet skulde hævdes i sine Rettigheder, men den 
Tid kom snart, da disse Løfter bleve tilsidesatte. Under Si- 
gismund II Augusts Efterfølger, Stephan Batbory, fik Je- 
suiteme fast Fod i Riget; deres Orden havde dengang især 
Ry for Medlemmernes Lærdom, og Bathory, der ønskede at 
udbrede Oplysning, overlod' dem Styrelsen af Høiskolen i Vilna, 
som ban havde stiftet i Aaret 1579, og af Underviisningsvæsenet i 
Riget. Det vilnaske Universitets første Rektor var den berømte 
Jesuit Peter Skarga, kaldet Pawgski, der senere blev Skrifte- 
fader hos Bathory's Efterfølger, Sigismund III, i hveni hans 
polske Samtid saa Idealet af en Konge ^). 1 Aaret 1590, tre 
Aar efter dennes Thronbestigelse, udgav Skarga i Warschau et 
Skrift »Om Herrens Kirkes Eenhed under een Hyrde og om 
Grækernes og Russernes Frafald fra denne Eenhed« , som 
han dedicerede til sin »aandelige Søn«, Kong Sigismund, og 
der blev en Forberedelse til den skjæbnesvangre kirkelige 
Reform, som Kongens Regjering søgte at udføre. Dei) Union 
mellem den romerske og græske Kirke, der var bleven ved- 
tagen paa Kirkeforsamlingen i Florents i Aaret 1439, var al- 
drig bleven gjennemført, heller ikke i de af det katholske 
Polen annekterede, til den græske Kirke hørende Landstræk- 
ninger; nu skulde den, som Jesuiterne baabede, i det Mindste 



') Paa Pladsen udenfor det kongelige Slot {zamek krdlewtki) i War- 
schau, som ban opførte efter at have flyttet Residentsen . hertil fra 
Krakau, og hvori han ogsaa lod bygge en stor Sal til Rigsdagens 
Huder, slaaer hans Statue, der blev opreist under hans Søn og Ef- 
terfølger Wladysiaw iV's Regjering. Den foresUIler Sigismund med den 
polske krumme S.ibel i den ene ilaaod og med Korset i den anden. 
Indskriften paa den høle Sølle, der bærer Statuen, nævner ham først 
som: •SIglsmundus ilitin*, liberis sufTraglls Poloniæ, hereJltate, suc- 
cessione, Jure Sueciæ rex«; derefter hedder det i hans Berømmelse. 
• Pacis studiU gloriaque inter regen primus, bello et victoriis nemini 
sccundus«. 



368 I^^t polsk-russiske Spørgsmaal. 

her blive til Virkelighed. Den polske Regjering opnaaede virke- 
lig ogsaa i Aaret 1595 i dette Øiemed at faae en Kirkeforsamling 
bragt i Stand i Byen Brzesil-Litewski, der ligger ved Sam- 
menløbet af Floderne Bug og Muchawiec ; her mødtes alle den 
græske Kirkes vestrussiske Prælater og flefe af denne Kirkes 
adelige Lægfolk med de katholske Biskopper og Befuldmæg- 
tigede fra Kongen, og Metropoliten og fem af Biskopperne af 
den græsk-russiske Kirke — der længe havde ønsket som de 
høiere katholske Geistlige med Magnaterne at kunne faae 
Plads i det polske Senat — underkastede sig Paven og pro- 
klamerede, hvad man kaldte Unionen med den romersk- 
katholske Kirke. De Hierarker, der vare gaaede ind paa 
Unionen, søgte ogsaa med Iver at udbrede den, og da den 
hos den lavere Geistlighed og hos de allerfleste Lægfolk 
stødte paa heftig Modstand, fandt de stærk Understøttelse af 
den polske Regjering, der ved den kirkelige Eenheds Ind- 
førelse , haabede^ at skulle styrke Riget, erklærede Unionen 
for fuldført ved Kirkemødet og nu begyndte at forfølge "de 
Rettroende« som gjenstridige Undersaatter. De Ikke-Unerede 
maatte ofte see deres Kirker fratages sig eller lukkes, deres 
Geistlige forfulgte og de Adelsmænd i deres Midte, der endnu 
ikke vare gaaede over til Unionen, blive forbigaaede og til- 
sidesatte paa enhver Maade. En af disse Adelige, en Deputeret 
fra Yolhynien, Drevinskij, indledede paa den polsk-litauiske 
Rigsdag i Warschau et udførligt Klagemaal over disse Forhold 
med disse Ord: »Allerede i tyve Aar have vi nu paa enhver 
Rigsdag og ethvert Møde forgjæves tryglet om, at man vilde 
lade os beholde vore Rettigheder og Friheder. Levende Gud! 
Hvo seer ikke, hvilke Forfølgelser, hvilke umaadelige Lidelser 
det gamle russiske Folk maa taale for sin Fromhed«, f eo 
ny Klage, som den ikke-unerede Adel tre Aar efter paa Rigs- 



Det poUk-nissltke Spørgsmaal. 369 

dagen i Aaret 1623 overrakte Senatet, hedder det: »Naar nu 
en russisk Adelsmand af den gamle græske Tro søger om et 
Embede, spørger man ham, om han er Uneret eller ikke. En 
Russer af den græske Konfession falder det ikke blot van- 
skeligt at erholde en af Lænestolene i Senatet — der sad 
tidligere flere af os, nu ikke en eneste — , men ogsaa blot et 
Embede paa Landet eller i Stæderne. De, der ere frafaldne 
fra os, have i flere Byer borttaget vore Kirker, i andre for- 
seglet dem ; vore Geistiige tillade de hverken at døbe offentlig 
eller at følge til Graven. Dette maa skee hemmelig, ved 
Nattetid, fordi de^ der gribes ved saadanne Leillgheder, under- 
kastes grusomme Straffe, og de Geistlige fængsles og for- 
drives fra Byen«. Den »rettroende« Deel af Befolkningen 
trættedes dog ikke i sin Eamp mod Eatholikerne og de Unerede, 
og Organer for denne Eamp bleve især de saakaldte »Broder- 
skaber« (brcUstva)^ der søgte at bekæmpe Modstanderne med 
disses egne Vaaben, idet de deels sørgede for Udgivelse af 
mange i den hvide- eller lillerussiske Dialekt trykte Mod- 
skrifter mod Jesuiterne, deels grundede Skoler til Ungdom- 
mens Opdragelse i den græske Eirkes Grundsætninger. 
Fordærvelsesfuld for Polens Fremtid som ingen anden bliver 
denne Strid da derved, at den paa saa stort et Omraade frem- 
bragte en dyb Eløft mellem de herskende Stænder og de 
lavere Klasser. Undertrykkelsen af den polske Bondestand 
— hvis Følger endnu i vore Dage aabenbaredes ved Rædsels- 
scenerne i Galiciens Yestkredse i Aaret 1846 — var fra Polen 
bleven forplantet til Hvide- og Lillerusland; ogsaa her bleve 
Bønderne eller, som man sagde, Chloperne (chlopi) efter- 
haanden gjorte til Livegne, og medens Magnaterne som oftest 
levede høit i (Vigets Hovedstæder eller senere i Udlandet, 
trællede de Livegne ynkelig, skaanselslos udpressede af Jøderne, 

24 



370 ^^ poltk-rassltke Sp^igsmaaL 

hines Redskaber og onde Raadgivere, der som Intendanter 
hos den polsk Herre (pan) gjeme pleiede at overtage baade 
Godserne og alle Møller og Toldsteder i Forpagtning^). Det sidste 
Baand mellem Aristokratiet og den simple Mand var nu bristet, 
da de poloniserede russiske Herrer ogsaa vare komne til al 
see ned paa Bønderne som Kjættere, og da for disse omvendt 
Begreberne polsk og forfølgelsessyg-katholsk vare blevne iden- 
tiske. Da Jesuitemes Bestræbelser for ogsaa at indføre deo 
kirkelige Union i »Grændselandet» (XJkraina) havde forenet sig 
med Adelens tidligere Higen efter ogsaa at gjøre de ukrainiske 
eller lillerussiske Kosakker fira frie Mænd til Livegne, frem- 
kaldtes herved den Række af Opstande, der medførte Ukraines 
fuldstændige Løsrivelse fra den polske Stat og endelige Over- 
gang til Rusland; allerede under denne Kosakkernes langvarige 
Kamp kunde man see Litauens græsk*katholske Livegne, der 
havde holdt fast ved Orthodoxien, med Raseri kaste sig over 
de polske Adelsmænd, de katholske Geistlige og de jødiske 
Forpagtere, see dem ødelægge de herskabelige Slotte, ned- 
brænde de katholske Kirker, overgive Jøderne til den pine- 
fuldeste Død, allevegne flokkende sig omkring Høvdinger som 
Nalivaiko, Taras, Pavljuga, Ostranitza, Bogdan Chmielnicki 
eller hvad hiin Tids kosakkiske Garibaldier ellers hed, og 
umiddelbart førend Polens Deling bleve, som bekjendt, de 



') Den franske Ingeniør Beauplan, der under Kongerne Sigismund lH 
og Wladyetaw IV havde været i polsk Tjeneste 1 sytten Aar, og der 
som Fremmed formaaede at afgive et uparUsk Vidnesbyrd, har alle- 
rede med skjerende Farver skildret Modsætningen mellem de HU^ 
russiske Bønder og deres polske adelige Herrer, iqui vlveot eomine 
en un paradis et les pauvres paysans comme t'lls estoient en porgi- 
toire«. Descrlptlon d'Ukratne par Gaillaume le Vaaaear, Sleoif d« 
Beauplan. Rouen. 1660. AP. p. 7. 



Dat poltk-rDMlske Sp«rgsmaal. 371 

ulykkelige Følger af Intolerancen og den hele Voldgomhed, 
hvormed Jesuitismen og Polonismen forhen i disse Egne 
havde forfægtet Unionen, endnu en Gang paa en forfærdelig 
Maade aabenbarede for hele det samtidige Europa. I Aaret 
1766 indgave ikke blot Rusland og Preussen, men ogsaa Eng- 
land, Sverrig og Danmark-Norge deres Noter til Fordeel for 
de polske »Dissidenter«. De sidstnævnte Magter havde her- 
ved nærmest kun havt de polske Protestanter for Øie; men 
man saa nu, i Aarene 1768 og 1769, i Rigets østlige Egne 
den russiske Befolkning, stolende paa Udlandets og navnlig 
paa Ruslands Intervention, med grusom Hævnlyst atter alle- 
vegne kaste sig over det katholske og polske Aristokrati. 
Alt, hvad der ikke tilhørte den græske Religion, Oldinge, 
Kvinder, Børn, Adelsmænd, Tjenere, Munke, Haandværkere, 
blev massakreret. »Disse Uhyrer a, skriver Leiewel i sin 
polske Historie, »morede sig med i de samme Træer at 
hænge en Adelsmand, en Munk, en Jøde og en Hund med 
denne Indskrift: De ere alle lige gode. Man saa i een 
Galge en Moder omgiven af sine fire Børn. En af deres 
Skarer nedgravede levende og ved Siden af hinanden flere 
Hundreder af Mennesker, saaledes at kun Hovederne af disse 
Ulykkelige ragede op over Jorden, og afmeiede dem derpaa, 
som man afmeier Græsset paa Marken. Man saa Drenge 
paa ti Aar blive ledede ^til Mordene af deres Fædre ; medens 
disse holdt de ulykkelige Oifres Hænder bundne paa Ryggen, 
øvede de deres Børn i at stikke og dræbe. Tre Byer, halvtreds- 
sindstyve Flækker og mange tusinde Gaarde bleve nedbrændte«. 
Da en polsk Armee under Joseph Stempkowski, understøttet 
af russiske Tropper, endelig havde gjort en Ende paa' denne 
grusomme Bevægelse, og forfærdelige Henrettelser havde 
straffet for det forfærdelige Myrderi, bleve dettes OfTre efter 

24* 



372 Dot polsk*- rassiske Spørgsmaal. 

en retslig Undersøgelse af Polakkerne . officielt angivne til et 
Beløb af 50,000 Mennesker^). 

At Ukraines Løsrivelse fra Polen, der fremkaldtes ved 
Jesuiternes Omvendelsesiver , havde gjort hele den under det 
polske Herredømme forblevne Befolkning af den græske Kirke 
fortrolig med Tanken om ogsaa at skulle forenes med Rus- 
land, forstaaes saa meget lettere, naar man erindrer, at da 
Ukraine først for en Deel og foreløbigen ved Vaabenstilstanden 
i Andrussov i Aaret 1667, senere flildstændigere og for stedse 
ved Traktaten i Moskou i Aaret 1686 blev opgivet af Polen, 
afstod dette samtidig ligeledes Staden Kiev paa den høire Bred af 
Dniepr. Kiev var fordum, da Kristendommen fra Grækerne 
var kommen til Russerne , blevet Sædet for den første 

russiske Metropolit, der fik sin Ordination fra Patriarken i 

* 

Konstantinopel. Efter Tatarernes Indfald og deres Ødelæggelse 
af Kiev (1240) forlod imidlertid Metropoliten denne Stad, og 
hans Sæde (eller »Throne«, preatcl) forlagdes senere til Moskoa, 
men da det litauiske Dynasti efter sin Overgang til den 
kathoiske Religion og efter Storfyrstendønmiets Forbindelse 
med Polen vilde løse den græsk-russiske Geistlighed fra Af- 
hængigheden af den moskouske Metropolit, tvang Kong Jagielios 
Fætter, SUtholderen i Litauen, Storfyrst Witold i Aaret 1416 
de græsk-russiske Biskopper til at vælge en ny Metropolit, 
der atter fik sin Bolig i Kiev og nu ligesom den moskouske 
kun havde Konstantinopels græske Patriark tU sit geistlige 
Overhoved. Da Polakkerne paa Kirkemødet i Brzesc Litewski 
i Aaret 1595 havde faaet Metropoliten Michael Ragosa og de 
under ham staaende Biskopper til at antage Unionen med den 



*) Lelevel, Histoire de Pologne. Il, 49. 



Det poltk-fDssUke Spørgsmaal. 373 

katholske Kirke, blev den »rettroende« græske Kirke i de til Polen 
knyttede Lande i længere Tid uden Metropolit og uden Biskopper, 
da Kongen ikke længer designerede nye , men i Aaret 1620 
kom Patriarken af Jerusalem, Theophanes, paa sin Tilbage- 
reise fra Moskou til Kiev, og her indviede han efter Opfor- 
dring af en Deel af den lillerussiske Adel, der endnu holdt 
sig til den gamle Kirke, Hiob Boretzky til Metropolit i Kiev 
og andre Geistlige til Biskopper under ham. Tilhængerne af 
den græske Kirke søgte senere, navnlig under Kosakkernes 
Opstand, oftere for de nye Metropoliter i Kiev at opnaae en 
Plads i det polsk-litauiske Senat ved Siden af de katholske 
Biskopper, men Rigets geistlige Senatorer erklærede gjen- 
tagne Gange i Jesuitemes Aand, at de paa ingen Maade vilde 
sidde i Senatet sammen med den græsk-russiske Metropolit, 
men strax vilde forlade deres Pladser, naar denne viste sig 
her. Då Polakkerne ved Yaabenstilstanden i Andrussov der- 
efter ogsaa maatte give Afkald paa Staden Kiev, vedblev dog 
den her residerende Metropolit at bevare den gamle Kirke- 
høihed over den polske Stats græsk-russiske Undersaatter, 
endskjønt han nu selv i den russiske Stat var kommen i et 
underordnet Forhold til den imidlertid — efter Konstantinopels 
Erobring af Tyrkerne og dets græske Patriarks Afhængighed 
af disse — fra Metropolit til Patriark ophøiede Hierark i 
Moskou. Da det moskouske Patriarkat senere blev ophævet 
af Peter Gzar og dets Myndighed overdragen til den af ham 
oprettede hellige Synode i Petersborg^), indtraadte der ikke 
heller nogen Forandring i det her omhandlede Forhold; ogsaa 
hele den Deel af den græske Kirkes Geistlighed, der havde 



MP. V. Haven, Nye. og forbedrede Efterretninger om det rusgiske Rige. 
KJøbenbaTn. 1747. \l 343-381 



374 Det polsk-rasslske Spørgsmaal. 

sin Metropolit i Kiev, underordnede sig med denne den 
russiske Synode, og Rusland blev for alle de Ikke-Unerede i 
den polske Stat ligesom deres andet Hjem; Undersaatter af 
»den polske Republik« efter deres Opholdssted bleve de ved 
den kirkelige Attraktionskraft, der viste sig stærkere end den 
politiske, dragne over til et andet Omraade. Det er mærkeligt, 
hvor længe det varede, inden man fra polsk Side fik Øinene 
op for det Farefulde i et Forhold, der kan minde om Bremens 
tydske Erkebiskoppers af de tydske Keisere understøttede, 
langvarige Fastholden af en kirkelig Høibed over de nordiske 
Riger. Det var først længe efter, at Staden Kiev ikke længer 
hørte til den polske Stat, først da hele Polens Fald allerede 
forestod, paa samme Tid, som man altfor sildig ved Konstitu- 
tionen af 3die Mai 1791 havde villet afskaffe den ældre, for- 
dærvelige Forfatning, at man lod den polske Gesandt i Kon- 
stantinopel henvende sig til den derværende Patriark for af 
denne at faae en ny Metropolit for Republikens Omraade og, 
da Patriarken i Konstantinopel afslog den polske Regjeriogs 
Tilbud om, at han vilde tage den »rettroende« Kirke i Polen under 
sin Varetægt, fremkaldte en Kongres i Pinsk af Græsktroende, 
der vare den nye Konstitution hengivne, for at de skulde 
fremkomme med Forslag til en ny Organisation af deres 
Geistlighedv I Pinsk mødte virkelig ogsaa den 15de Juni 
1791 iOO græsktroende Deputerede, Geistlige og Verdslige, 
der holdt Raadslagninger i et Par Uger og ifølge disse fra- 
sagde sig enhver Afliængighed af Udlandet og lovede Lydighed 
mod det særegne græsktroende Hierarki, som Republiieo 
selv maatte indsætte, medens det af den nye Konstitutioiu 
Tilhængere blev lovet, at en nyvalgt, uafhængig Metropolit 
nu i Polen skulde opnaae Sæde og Stemme i Senatet Deo 
første Deling af Polen var bleven foreslaaet af Preussen, og 



Det poisk-rnultks SpørgsmaaK 375 

i Petersborg var man kun ugjeme gaaet ind paa den ; da man 
i Warschau endeligen havde faaet Tanken om at fomye Witolds 
Handlemaade, da der fra Polen truedes med en kirkelig 
Deling, skyndte Rusland sig med at forekomme den ved en 
tredie politisk Deling^). 

II. 

Da det ulykkelige Polens Opløsning, hvortil de første Pro- 
jekter i Carl Gustavs Dage vare udgaaede fra Sverrig'l, var 
bleven en Kjendsgjeming, da Delingen tredie Gang og nu fuld- 
stændigen var bleven fuldbyrdet, og Navnet Polen forsvinder fra 
Kaartet over Europa, viser Tanken om en Gjenopreisning af den 
opløste Stat sig først levende hos hine polske »Legioner«, der vare 
traadte i den franske Republiks og senere i det franske Keiser- 
dømmes Tjeneste'). I deres Rækker, hvor Befalingssproget var 
polsk, fødtes som en ægte Folkevise, hvis Forfatter ei kjendes, 
"Dombrowskis Marsch • , den senere saa berømte Nationalsang med 
dens Fortrøstning : »Ei er Polen dog forgaaet, medens vi end 
leve«^). Haabet syntes at skulle gaae i Opfyldelse, da Napoleon 
efter Seiren ved Jena og Auerstådt kaldte de det preussiske Herre- 



øl Prosper Mérimée, Les Goaaques d autrefols. Paris. 1865. p. l—SS^ 
Nuoffer, Die erste Phase des AufstaDdes der Kosaken uoter Ghmlelnickl. 
Leipslg. 1869. S. 40* 45. Graets, Geschlcbte der Jaden yoo den 
ftltetteDZeitenbisaufdleGegenwart Leipsig. 1856—1876, X, 52—82. 
Ssolowjoff, Geschlcbte des Falles yoo Polen nach russlschen QueUen. 
Gotba. 1865. S. 232-256. 

') Jansen, Zur Genesis der ersten Tbeilung Polens. Freiburg in Breisgau. 
1866. S. 11. 

*) Cbodiko, Blstolre des Legions polonalses en Italie, sous le comman- 
dement da general Dombrowski. Paris. 1829. Vol. 1—11. Gorbas- 
slére, Senrices mlUtaires rendas par les Polonais å la Franee. Stras- 
bourg. 1869. 

*) Jetxexe PoUka m> xfgin^a 
Kiedy my iyjemy. 



376 I>et polBk-rassitke Spørgsmaal. 

dømme undergivne Polakker til Vaaben, da disse, som den 
preussiske Konge forgjæves erklærede for Rebeller, fblgte 
Opfordringen, og Preussen i Freden til Tilsit maatte afstaae 
de Dele af Polen, som det havde tilrevet sig. Warschau, der 
siden Polens tredie Deling havde været en preussisk By, blev 
nu Hovedstaden i det efter den kaldte Storhertugdømme 
Warschau, og den nye Stat forøgedes betydelig i Aaret 1801^ 
efter Napoleons Krig med Østrig, da dette nu ogsaa roaalte 
tilbagegive Krakau og Yestgalicien, og til en langt større Ud- 
videlse aabnede der sig endelig Udsigt tre Aar senere, da 
Napoleon med sin store Hær vendte sig mod Rusland.^ Fra 
Storhertugdømmet Warschau stilledes ikke mindre end 80,000 
Polakker til denne Krig, hele det femte Armeekorps bestod 
af polske Divisioner, og faa Dage efter Overgangen over 
Niemen ved Kovno den 24de Januar 1812 var det et polsk 
Regiment, Fyrst Dominicus Radzivitis Uhlaner, der som den 
første Afdeling af den store Armee kunde drage ind i Vilna, 
det litauiske Storfyrstendømmes af Gedimin grundede, gamle 
Hovedstad. Da Napoleon selv den 28de Juni var ankommen 
til Vilna, modtog han her den Ilte Juli 1812 en polsk Depu- 
tation, der var sendt til ham fra den ved Krigens Udbrud i 
Warschau sammenkaldte Rigsdag, og hvis Ordfører, Joseph 
Wybicki, bad ham om blot at udtale Ordene: »Polen er 
gjenoprettet« ; fire Millioner Polakker vare ved ham allerede 
blevne lykkelige, men saa snart Keiseren havde udtalt disse 
Ord, vilde »sexten Millioner Polakker a opoffre Alt for ham. 
Napoleons Svar var af Hensyn til hans Allierede Østrig kun 
undvigende; dog hed det sig tU Slutning deri: *Lad den 
samme Aand, som jeg har fUndet i det egentlige Polen, røre 
sig i Litauen, Samogitien, Vitepsk, Polock, Mohilev, Volhynien, 



Det poUk-russiske Spørgtmaal. 377 

Ukraine, Podolien, og Forsynet vil krone Eders retfærdige Sag« ^). 
Udfaldet skulde blive heelt anderledes; efler det ulykkelige 
Felttog i Rusland, Frankrigs Overvindelse og Napoleons Fald 
maatte Polakkerne, som paabudt ved Wienerkongressens Be- 
stemmelser, endog see Storhertugdømmet Warschau knyttet 
til Rusland, vistnok nu som cl Kongerige og med Navnet 
Polen, men uden at dermed forenedes de ved de tre Delinger 
Rusland tilfaldne Provindser, ja endog kun med et ringere 
Omfang, end det tidligere Storhertugdømme havde havt. At 
imidlertid Minderne om det gamle Polen heller ikke under 
den Periode, for hvilken Wienerkongressen havde ordnet 
Staternes politiske Forhold , vilde ophøre med at øve deres 
Virkning, kunde allerede faa Aar efter vise sig ved den Maade, 
hvorpaa Polakkerne modtoge Efterretningen om Kosciuszkos 
Død i Schweiz i Aaret 1817 ; de lode det ikke beroe ved Aaret 
efter at faae hans Kiste bragt fra Solothum til den ved Wiener- 
kongressen oprettede Fristat Krakau, hvor den med Høitide- 
lighed blev modtagen i den gamle Kathedralkirke og * i et af 
Kapellerne fik Plads ved Siden af Johannes Sobieskis og Joseph 
Poniatowskis, men som man i Omegnen af Krakau ved Weichsel- 
bredden seer de to store Gravhøie over Fyrst Krakus og Fyrst- 
inde Wanda, med hvilke den polske Historie begynder, og som 
for denne har en lignende Interesse som Jellingehøiene for 
den danske, saaledes besluttede man ogsaa her at opkaste en 
lignende til Hæder for den, der endnu ikke i det attende 
Aarhundredes Katastrophe havde villet see nogen »Finis 
Poloniæ«. Paa »Kosciuszko-Høien« (mogUa Ko»cimzki) ved 
Bronislawa arbeidedes i tre Aar, fra 1820 til 1823, med 



M BlgnoD, HUtolra de Praoce soas Napoleon. Paris. 1829-1846. 
XI, 51. 



378 Det poUk-rastiflke Spørgimaal. 

tusiDde og atter tusinde Hænder, baade Rige og Fattige, 
Gamle og Unge, Mænd og Kvinder vilde deeitage i Værket; 
selv fra de Qerneste Egne af det gamle Polen kom man til 
Erakau for ogsaa at kunne yde sit Bidrag til det Mindes- 
mærke, der, tre hundrede Fod høit, nu løfter sig høiere end 
de to Høie fra Oldtiden^). Den Forfatning med særegen 
Rigsdag og særegen Hær, som Keiser Alexander havde givet 
det saakaldte Kongreskongerige, nærede især her Erindringerne 
om de Tider, da Polakkerne fordum havde hersket i et ud- 
strakt Rige, og da derfor Julidagene i Frankrig, der i Polak- 
kernes Øine havde aabnet Udsigt til en Omstyrtning af Wiener- 
kongressens Bestemmelser, var bleven fulgt af Revolutionen i 
Warschau, forlangte den polske Deputation, der efter Warscbaus 
Rømning af de russiske Tropper den 2den December 1830 
indfandt sig hos Storfyrst Konstantin i Wierzbna, som Be- 
tingelse for Forlig Løfte om en Gjenforening med alle de 
vestrussiske Proviodser, der vare blevne fhitagne Polen under 
Katharina II; da der fra russisk Side ikke var Tanke om 
nogen saadan Afstaaelse, afsendtes under Krigen i Aaretl831, 
for at støtte Opstanden i disse Provindser, de tilsidst saa 
uheldige Expeditioner til Sydøst og Nordvest, Dwernickis til 
Volhynien og Podolien, Gielguds til Litauen. 

Efter Warscbaus Indtagelse af Paskievic og den store 
Opstands Dæmpelse hørte til de mange Forholdsregler, hvor- 



M Falkenstein. Thaddåus Kosciusiko. Leipiig. 1884. S. 264-1^77. 
At Koaciusiko, da han aaaret tegnede t Slaget ved Maclejowice, 
skulde have udraabt »FIdIs PoloDtæ«, var blevet aDført af den ttlén 
Ségor 1 haDs >Hi8toire des principaux événements da rftgoe de 
Frédéric GulUaame II«, men efter sId aDden Tilbagekomst fraAmeriU 
fralagde Koaclusiko sig udtrykkelig disse Ord 1 et BreT Ul Ségur, der er 
dateret den 12te November 1808. Fonrnler, LEsprlt dans TBIitoir«. 
Trolsléme Edltloo. Paris. 1867. p. 420—421. 



Det polsk-ruflslske Spørgsmaal. 379 

ved Keiser Nicolaus troede at umuliggjøre eo saadan for Frem- 
tiden, ogsaa den Ophævelse af Toldgrændsen mellem Kongeriget 
og Keiserriget, som han gjennemførte i Aaret 1851 . Men netop 
denne medførte en heel anden Virkning, end hans fordimklede 
Syn havde tilsigtet dermed ; den har ingenlunde gjort Polakkerne 
i Vesten til Russere, men som den blev et væsentligt Moment 
til at fremme Berøringerne og Forbindelserne mellem Polakkerne 
i Polen og deres Landsmænd, som havde hjemme i de russiske 
Provindser, saaledes er den ogsaa bleven en Støtte for de 
gamle Fordringers Opretholdelse fra polsk Side. Til de 
Manifestationer, hvormed den nyeste Bevægelse i Polen be- 
gyndte i Aaret 1861, hørte Festligholdelsen af en Række 
historiske Mindedage V), og saaledes indbød ogsaa en Op- 
fordring til at komme sammen fra alle Kanter den .10de 
Oktober i Byen Horodlo vefl Bug for der at feire Aars- 
dagen for det polsk-litauiske Grændsemøde i Aaret 1413. 
Da det i Afstand ordnede, under Sang fremdragende, umaa- 
pelige Tog nærmede sig den lille By, fandt det denne 
besat af en militær Styrke under den russiske General 
Ghruszcev, der forkyndte, at han havde streng Befaling 
tU at forhindre Toget i at komme ind i Horodto; man lod 
det da fra polsk Side beroe ved at afholde en Gudstjeneste 
paa en nærliggende Høi, men her udfoldedes 40 Bannere, som 
man havde medbragt, og som betegnede det gamle Polens 
Provindser, og over dem en stor Fane, der viste Polens og 
Litauens forenede Vaaben; en lignende Fane med Polens og 
Litauens Vaaben viste sig ogsaa i Warschau ved den kort Tid 



') Der var deDgang ogsaa Spørgsmaal om at feire den 12te September, 
Aarsdagen for Wiens Befrielse yeå Johannes Sobieski, som en Erindring 
om Østrigs Utalinemilghed. 



380 I>ot polsk-roulske Spørgsmaal. 

efter afdøde katholske Erkebiskops BegraveUe, og da Warschau 
strax derefter den 14de Oktober 1861 af Russerne blev er- 
klæret i Beleiringstilstand, nævntes disse Faners Fremkomst 
som et Hovedmotiv dertil. Ligesom det var Tilfældet med de 
polske Revolutionære efter Opstanden i Aarene 1830 — 1831, 
saaledes omtale ogsaa nu Polakkerne sig selv gjeme som »en 
Nation af tyve Millioner« ^) ; ligesom man under Opstanden i 
Aarene 1830 — 1831 forlangte af Rusland Gjenoprettelsen af 
Grændserne førend Aaret 1772, saaledes have ogsaa de nu- 
værende Ledere betegnet enhver Indskrænkning af dette Krav 
som et Forræderi mod Polen ; der hersker nu mellem de ellers 
saa uenige Polakker næsten Eenstemmighed i denne Retning'), 



') La cause des penplet ne meart et une muion de vingt miUiont 
d'hammet ne peat étre condamnée å perir. Soltyk, La Pologne, précU 
historiqae, pollUque et mtlitalre Se sa révoloUoD. Paria. 1833. II, 
472. Nétt ee pas un grand et bean speetaele, le apectacle cTime mUion 
de fritifft miUiont damet qnl, an mUieu des sonCft'ancea horribles, oe 
renonce å ancune de ses aspirations nationales. Gaslmlr V^oiow<ki, 
Etudes sur la Pologne. Paris 1863. p. 245. Paa det Utllforladelige 
i saadanne Angivelser har Blsmarck paa et senere Tidspunkt Ikke undladt 
at gjøre opmærksom. 1 en Tale, som ban den 18de Marts 1867 holdt mod 
et Andragende af de polske Deputerede I den nordtydske Rigsdag, yttrede 
han, om endog vistnok her gaaende for yderligt I den modsatte Ret- 
ning: »Der findes langt færre Polakker, end man i Reglen antager; 
mine Herrer, der ewisterer i hele Verden ikke mere end 7^1* MlUoner 
Polakker. Af de 24 Millioner Indyaanere. som leve i det gamle polsks 
Rige med Grændserne af 1772, ere omtrent 7V> Millioner Polakker; 
11 til 12 Millioner ere Russere, Resten Litauere, LeUer, Tydskere og 
et stort Antal Jøder«. Det yar'l den samme Tale, at Blsmarek som 
et Hoyedmoment, hvorpaa det kommer an yed Bedømmelse af Lao- 
denes Grnndloye, henylste til Polakkernrs Exempel, »thi det afgiier 
Rey Ils paa, hvorledes det kan gaae med en stor Stat, naar den stiller 
Friheden hølere end Sikkerheden udadtil, naar Individets Frihed md 
en Snylteplante behersker Almeenvellet« (Dagbladet 21de Marts 1867 1- 

*) Om Fordringen af Grændserne I Aaret 1772, der baade gjøres gj«l- 
dende I et Manifest af den polske Komité 1 Paris (deni26de Jool 
1862) og 1 et tilsvarende af den hemmelige, anonymejNaUonalregjerlog 
1 Warschau (den 81te Jall 1862) bemærker Udlslaos MlcUewlei: 



D«t polsk-rasBlBke Spmrgsmaal. 381 

for saa vidt nemlig Enkelte ikke gaae endnu videre og endog 
reklamere Kiev, det russiske Folks Vugge, hvor de skandi- 
naviske Varæger Askold (HOskuldr) og Dir (Dyri) fordum grundede 
deres Herredømme, og som derpaa i flere Aarhundreder var 
Ruslands gamle Hovedstad og blev betegnet som alle russiske 
Byers Moder (mat gorodav russkiih). Denne store Fordring 
kan nu siges at fremtræde som en iøinefaldende Nemesis. 
Thi om hvorledes den russiske Regjering efter Revolutionen i 
Aaret 1830 har tilsidesat Nationalitetens Ret i selve Konge- 
riget Polen, efter at dette fik Russere til Bestyrere, minde 
allerede de Indskrifter med russiske Bogstaver og i det 
russiske Sprog, som man der møder paa Jernbanestatio- 
nerne, paa Gadehjørnerne i Warschau, paa Monumentet i 
Kalisch, som Keiser Nicolaus lod opreise til Minde om Rus- 
sernes og Preussernes forenede Troppeøvelser her i Aaret 
1835, elier paa et Par Sider af hiint stygge Monument, som 
han i Warschau, paa den saxiske Plads, lod opreise med de 
Militæres Navne, der faldt som OfTre for Opstanden den 29de 
November 1830, og som synes at være blevet udført af en eller 
anden Kunstner i Kaluga. Og betænker man da omvendt, at de 
polske Kolonier paa Herregaardene og i Kjøbstæderne efter 
Russernes egen Indrømmelse afgive det intelligente og liv- 
fulde Element i Vestrusland, overveier man, paa hvilket lavt 
Standpunkt den egentlige Befolknings Masser her endnu ere 
blevne tilbage, tager man 1 Betragtning, ' at Polakkerne i hine 



• L^lDtegrité territoriale est Tun de nos dogmes polUlques. Si Napoleon 
6D 1815 préféra tomber piul6t que de rendre la France molndre 
qa*li ne lavait recn de Ja Republique, c'est-å-dtre sans ses frontléres 
natorelles, an Polooals n*aborde Jamais Tideé d'ane Pologne autre 
qne celle qut Inl a été legaé par ses péres«. La Pologne et ses pro- 
vlocea méridlonales. Paris. 1868. p. i. 



382 I^ pMsk^rassiske Spørgsmaal. 

Slettelande ikke saa meget boe i enkelte samlede Hovedstykker 
som i en Mangfoldighed af Enklaver, der ikke tillade nogen 
streng Deling, vil det kunne forstaaes, at Polakkerne just ikke 
heller nu vise sig meget ømtfølende, naar man spørger 
dem nærmere om, hvorledes Egnene mellem Dniepr, Bug og 
Niemen egentlig af dem kunne betegnes som »polske« Pro- 
vindser, eller om, hvorledes de ville forsone deres Fordring 
om Polens Gjenoprettelse indenfor dets gamle Grændser med 
de Nationalitetsideer, som Nutiden ellers rundt omkring ved- 
kjender sig. Der gives især blandt den polske Emigration 
vistnok Saadanne, der ikke ere utilbøielige til at tilsløre de 
nationale Forskjelligheder i hine Egne, men de mere Aabne 
pleie gjerne at svare ligefrem ved en Henviisning til Polens 
Mission, der skal bestaae i at »civilisere« hine Befolkningers 
Masse, et Udtryk, der imidlertid, under de historisk givne 
Forhold, vistnok maa klinge noget betænkeligt for den, der i 
Posen eller Thorn ogsaa har hørt Tydskeren tale om sin 
Kulturs Opgaver. 

At der, saaiedes som Sagen gjerne fremstilles fra polsk 
Side, ogsaa i de omstridte Provindser selv skulde herske noget 
almindeligt Ønske om en fornyet Forening med Polen, tør 
vistnok betvivles, hvor unægteligt det end er, at det virkelig 
polske Element ogsaa her har været i Bevægelse, hver Gang 
der viste sig Udsigt til nogen saadan Gjenforening. Ursin 
Niemcewicz, der i Slaget ved Maciejowice ligesom Kosciuszko 
var falden i russisk Fangenskab og, da han som Fange blev 
ført til Petersborg, kom til at gjensee en Deel af det saa- 
kaldte hvide Rusland, der allerede var blevet frataget Polen 
ved Delingen i Aaret 1772, troede at knnne bemærke, at 
Landet i materiel Henseende siden den Tid havde gjort meget 



Det polsk^ruMlske Spøigtmui. 383 

store Fremskridt'), men dette forhindrede ikke, at der ogsaa 
fra Egnen ved Dniepr, fra de af Katharina II inkorporerede 
Provindser kom et betydeligt Kontingent til de i fransk Tjeneste 
traadte polske Legioner, de første Bærere af Tanken om det 
gamle Polens Gjenopreisning'). Hvor skrøbelige de nye poli- 
tiske Forhold i Begyndelsen vare, fremgaaer ogsaa levende af 
en Skrivelse fra den russiske Statsmand, Grev Jacob Siewers, 
der havde spillet en saa stor Rolle ved Polens anden Deling. 
Ved Efterretningen om Udfaldet af Slaget ved Jena og Auer- 
stådt forudseer han strax ikke alene, at Napoleon vilde kalde 
de Preussens Herredømme underkastede Polakker til Vaaben, 
og at disse vilde følge Opfordringen, men ogsaa, at de to 
andre Delingsmagter derved vilde blive udsatte for at see 
mange af deres Tropper skareviis gaae bort for at forene sig 
med hine. For Fyrst Alexander Kurakin fremstillede han 
derfor Nødvendigheden af, at Østrig forlagde sine i Gaiicien 
udskrevne Regimenter langt bort fra Landet, og besvor ham 
især om at virke hen til, at de Soldater, der vare fødte i de 
polske af Rusland inkorporerede Provindser, bleve sendte til 
Garnisoner i det Indre af Riget ^). Raadet blev fulgt, men 



') A deux OU troifl jooroéeB* de distance de WitepBk doub qnittames la 
Rnasle blanche, proTlnce enlevée å la Pologne lors de son premler 
partage de 1772. Autant qn'en peut jnger un prlsonnler, qnl ne voyait 
qne les auberges et les chemlns publics, Je dols Icl ce triste aveu 
å la verité, qae ce pays m'a paru avoir Inflniment gagné sous le 
point de Tue de son etat materiel depuls le partage. Notes sur ma 
capUvIté å Salnt-Petersbourg. en 1794, 1795 el 1796. Ouvraffe Inédlt 
de Jollen Ursln Niemceivicz , Publié d* aprés le Manuscrit autographe 
de TaQlear par l'ordre du Gomité hislorlque Polonals å Paris. Paris. 
1843. p. 71. 

') Malte Brun, Tableau de la Pologne. II, 144. 

') Skrivelsen fra Siewers Ul Fyrst Alexander Knrakin, dateret Ifide Novbr. 
1806, hos Blum, Ein russischer Staatsmann. Des Grafen Jacob 



384 I^ polBk-raBBlBke Spørgsmaal. 

forhindrede ikk«, at der baade i Aaret 1807 under Kampen, 
der endte ved Freden i Tilsit, og i Aaret 1809 under Krigen 
mod Østrig, der endte ved Freden i Wien, ogsaa tta. de af 
Rusland annekterede Provindser strømmede Frivillige til War> 
schau for her at tage* Tjeneste under de nye polske FanerM- 
Napoleons store Krigstog i Aaret 1812 og Revolutionskrigen 
i Aaret 1831 fremkaldte derefter stærkere Bevægelser af det 
polske Element i Vestrusland, om endog disse ikke svarede 
til de store Forventninger, som man andetsteds havde næret 
om dem. Da den franske Hær havde besat Vilna, holdtes 
her den 14de Juli et talrigt Møde af Litauere i Domkirken, 
hvor de Tilstedeværende efter Opfordring af Joseph Siera- 
kowski vedtoge en Udtalelse af deres Ønske om Polens og 
Litauens Gjenforening, uden at imidlertid denne Udtalelse 
senere i de af Rusland inkorporerede Provindser fulgtes 
af aktiv Deeltagelse i Kampen efter nogen større Maalestok, 
hvad enten nu, som Nogle have meent, dette hidrørte fra, at 
Bevægelsen var bleven dæmpet ved nogle Ord i Napoleons 
Svar til den Deputation fra Rigsdagen i Warschau, som han 
i Vilna havde modtaget'), eller derfra, at hans østrigske 



Johann Siewers DenkwArdigkelten. Leipilg nnd Heidelberg. 1857- 
185a IV. 627. 

M Malto Brun, Tableau de la Pologne. I, 294—295. II, 144. 174. 

*) Je dolB ajouler que J*ai garanti å l'empereur d'Autriche l'integrité de 
ses étatB et que Je ne aaurai autoriser ancun mesure ni aocao 
mou?ement qni tiendroit å le troubier dans la paiaible posseasioo de 
ce qni Ini reflte dea provincea Polonalses. Blgnon, Hlttolre de Fnnce 
Bous Napoleon. XI, 51. Napoieon liavde ved en af de hemmclif« 
ArUkler, der vare knyttede til Ailiaucetraktaten med Østrig af 14de Marti 
1812, for det TUfolde, at det poiake Rige akalde blive gjeooprettat 
efter Krigen med Rusland, garanteret Østrig den forUaUe Beilddelse 
af Galicien. Det hed imidlerUd i den efterfølgende ~ deo 6(e - 



Det polsk-rasBlske Spørgsmial. 386 

Hjælpetropper i de af dem besatte sydligere Egne holdt en- 
hver national Bevægelse nede, eller endelig maaskee derfra, 
at Keiser Alexander netop paa denne Tid gav indflydelsesrige 
Polakker Haab om ved ham at kunne opnaae Mere for Polens 
Gjenopreisning end af Napoleon. Da Skrzynecki i Foraaret 1831 
havde gjort den offensive Bevægelse, hvorunder han slog Russerne 
i Træfningerne ved Wawre og Dembe-Wielkie og gjorde 12,000 
Fanger, for største Deel af Ruslands sjette eller det saa- 
kaldte litauiske Armeekorps, toge 4,000 af disse Tjeneste 
under de polske Faner ^), og denne Overgang ledsagedes ogsaa 
af Opstande i de vestrussiske Provindser, hvorfra Mandskabet 
stammede, og hvor Efterretningen om Revolutionen i Warschau 
af de varme polske Hjerter var bleven »modtagen med en 
Glæde som Barnets, naar det seer sin Moder, hvis Liv var 
opgivet, vaagne af sin Lethargi«. Men disse polske Opstande 



de hemmelige Artikler saaledes: '»Si, le cas arrlvant, il entre dans 
ies convenances de S. M. Pempereur d'Autriche de ceder, pour éire 
réonie au royaume de Pologne, nne partle de fa Galicie en échange 
des provincea ill^riennea, S. M. Tempereur des Franpais s'engage, des 
k present, & consenUr å eet échange« (Bignon, Histoire de France 
soas Napoleon. X, 402 ). 
') La Pologne, Précis historlqne, politique et militalre de sa Revolution 
par le comte Roman Soltyk. Paris. 1833. II, 47. Soltyks Vidnes- 
byrd bestyrkes ved en Skrivelse fra Feltmarschai Diebitsch-Sabalkanski 
til Keiser Nicolaus, dateret >Min8k den *Vt8 April 1831 (Feldherren- 
SUmmen aus und uber den poinischen Krieg im Jahre 1831. Heraus- 
gegeben von Friedrich von Smilt. Leipzig und Heidelberg 1858. S.187 ): 
• IHenaeende til del litauiske Korps erfarer jeg, at en stor Deel Fanger 
fra dette Korps, og sel? Officerer ikke undtagne, befinder sig i de fjendt- 
lige Rækker. En os tilfsldig i Hænde kommen Fortegnelse fra det 
5te Regiment viser, at paa een eneste Dag ere 48 saadanne Folk ind- 
traadle i det. I den sidste Fægtning ved Minsk bleve flere af saadanne 
Forrædere fangne, og Jeg vU, til Exempel for Andre, lade nogle af de 
Skyldigste skyde«. 

25 



386 ^^ polBk-ru88i8ke Spørgsmaal 

i Podolien, Volhynien, Litauen viste dog kun Afmagt; fra 
selve den polske Side har man dadlet, at Vilna, der efter 
Warschaus Opstand mod Russerne i Aaret 1794 strax fulgte 
Exemplet, ikke gjorde det Samme efter Opstanden i Aaret 1830; 
man har yttret, at dette denne Gang ikke vilde have været vanske- 
ligere, at Feilen kun laa hos den nye Generation i Vilna^) 
og den polske Hovedleder af Opstanden i Volhynien har lige- 
ledes beklaget sig over, at saa mange af dem, hvorpaa man 
havde gjort Regning, da Afgjørelsens Time kom, holdt sig 
tilbage'). I historiske Skildringer af Opstanden 1830—1831 
kan man finde nævnet en Petition til Rigsdagen i Warschau 
om Litauens Forening med Polen, men denne Petition kom 
ikke fra Storfyrstendømmet selv, men fra flere hundrede Po- 
lakker fra de litauiske Provindser, der boede i Warschau'); 
man kan finde omtalt, at ogsaa Deputerede fra de i Ruslaod 



*) Mieroslawskl , Kritische Darsteilung des Feldzuges ▼om Jahre 1831- 
Aua dem Polnischen oeberseUi von eioem preaasUeheD Offlcier. 
Berlin. 1847- I, 279. Man kan herved mindes om Svagheden i den 
i Tiden nærliiigende Insnrrektion 1 Bretagne og Vendée, som Hertas* 
inden af Berry fremkaldte i Aaret 1832: •L'Onest lul-méme n'était 
pas ce qu'on l'avait vu dans ces temps de fol naive, ou Brelons 
el Vcndéens mourureitt pieusement, les armes å la main, poar Diru 
et ponr le Roit. Nouvion, Histolre du regne de Loois Philippe I. 
Paris. 1857. II, 582. 

*j Carl Rosyckis Skildring af Insurrekf ionen i VolhyDien, hos Casioiir 
Woiowski, Etudes sur la Pologne. p. 91—117. 

*) I.elevel. Histolre de Pologne. I, 318. Hos Soltyk meddeles. me<l 
Hensyn til Gielguds og Chlapawskis Expedition Ul Litauen, nifliem 
tPiéces justicatlves du Tome Second«, el »Udtog af en Adresse fra 
Litauerne til Chlapoivski* , og heri hedder det: tVi forlange kon. at 
Lilatien ikke maa betragtes tom en polsk Provinds, men som et 
Land, der udgjør et Samfund med Polen, for at der kan btlve 
Ovcreensstemmelsc i de civile og milllwreLove« <Soltyk, La Pologof. 
IL 47.^.). 



Det polflk-rassidke Spørgsmaal. 387 

inkorporerede Provindser tilsidst toge Plads i Rigsdagen, men 
disse Deputerede vare ikke valgte i hine Provindser selv, men 
af de Flygtninge fra disse , der efter de mislykkede Opstande 
vare komne til Wcirschau^). Om Massen af den lillerussiske 
Befolkning har den bekjendte polske Partifører Ludvig Mieros- 
lawski i Aaret 1845 bemærket: nBønderne bleve ikke bevæb- 
nede, thi Adelen sluttede konsekvent, at i Betragtning af 
dens i flere hundrede Aar øvede, hensynsløse Herredømme 
over det lUlerussiske Folk vilde dette være det Samme som 
at hvæsse Leen mod sit eget Hoved. Adelen havde stedse 
Blodbadet i Human for sine Øine som et Spøgelse. Tred- 
slndstyve Aars skuffede Forhaabninger under det russiske 
Scepter havde imidlertid om end ikke slukket de lillerussiske 
Bønders lidenskabelige Had, saa dog deelt det saaledes 
mellem Rusland og den polske Adel, at det af de to Her- 
skaber, som først gjengiver den lillerussiske Bonde Fri- 
heden, kan være forsikkret om hans Forbund mod det andet. 
Mellem Hengivenheden for Schismaet og Forlangendet om 
Frihed dele sig alle Forhaabninger, alle Instinkter, alle 
Længsler hos den lillerussiske Befolkning«'). For saa vidt 
man tør holde sig til disse Ord af den polske Forfatter, kan 
det nu, efter at den russiske Regjering endelig efter mange 
hemmelige Kampe ved Manifestet af 3die Marts (19de Februar) 
1861 har erklæret Livegensks^et for ophævet i hele Keiser- 
riget, saa meget mindre antages, at der af den lillerussiske 
Befolknings Masse, de tidligere Heloter, skulde næres Ønske om 
nogen Gjenforening med Polen. Et saadant Ønske næres derimod 



M Soltyk, La Pologne. II, 292, 310. 

') Mieroslawski . Kritlschc Darstellung des Peldioges vom Jahre 1831. 
I, 245 

26* 



388 ^^ polsk-rosBlBke SpørgBinaAL 

vistnok endnu af det polske Element i Vestrusland, der imid- 
lertid efter den polske Opstand i 1830—1831 paa flere Maader nu 
er blevet indskrænket og svækket. Som dette ligefrem blev Til- 
fældet ved denne Epokes Godskonfiskationer og Expropriationer 
i stor Stiil og ved de af Keiser Nicolaus paabudte Deportationer 
og Forflyttelser til det Indre af Rusland eller tU Kaukasus af 
Tusinder af den polske Befolkning, der havde havt Deel i 
eller mistænktes for Sympathi for Opstanden, saaledes gjælder 
det ligeledes med Hensyn til den Maade, hvorpaa Under- 
viisningsvæsenet i Vestrusland efter Krigen blev forandret. I 
Begyndelsen af Aarhundredet var Keiser Aleiianders Ungdomsven, 
Fyrst Adam Georg Czartoryski i tyve Aar (1803—1823) Kurator 
for det af Alexander i Aaret 1803 udvidede polske Universitet 
i Vilna og Direktør for det vilnaske Læredistrikt, der om- 
fattede de forrige Dele af Polen eller hele det vestlige Rus- 
land ; ved Czartoryskis Bestræbelser forøgedes de høiere Skoler 
i de litauiske og hviderussiske Gouvernementer betydelig, 
ved dem ansattes fortrinsviis Polakker som Lærere, og Ung- 
dommens Opdragelse skete i polsk-katholsk Aand; i samme 
Retning virkede ogsaa i de sydligere Gouvernementer, be- 
skyttet af ham, det af Grev Thaddæus Gzacki stiftede, be- 
rømte polske Lyceum i Krzemienic i Volhynien. Czarto- 
ryskis Virksomhed i hiin Aarrække havde havt saa stor Be- 
tydning, at man fra russisk Side senere har meent at kunoe 
sige, at han for et halvt Aarhundrede har forhalet de forrige 
polske Provindsers Assimilation med Riget ^). Men efter den 



M Aleuudre I' et le Prhice Ciartorygki. Correspondanre particnliére 
et GonversaUoiiB. Publlées par le Prince Ladislas Ciartorytkt. Afec 
une IntroducUoo par Charlps de Mazade. Paria. 1865 lolroduc- 
tioii. p. Vi. 



Dat polsk-nisaiake Spørgtmaal. 3g9 

aidate polske Opstand i 1830—1831 bleve baade Universitetet i 
Vilna og Lyceet eller Gymnasiet i Krzemienic ophævede, og i 
Stedet for dem oprettedes i Aaret 1834 for Vestrusland iden 
hellige Vladimirs« russiske Universitet i Kiev. Af endnu større 
Betydning var Ophævelsen af den i Aaret 1595 paa Mødet i 
Brzeéé-Litewski stiftede kirkelige Union. Allerede under Ka- 
tharina II var der i de i Rusland inkorporerede Provindser 
gjort Skridt tU en Forening af den unerede Kirke med den 
græsk-russiske Moderkirke, og flere af de Unerede vare gaaede 
over til denne. Ved Slutningen af Aarhundredet indtraadte 
der en Stilstand i denne Henseende, idet Keiser Paul I, der 
ikke yndede de Unerede, men fandt, at den unerede Kirke 
•hverken var Fugl eller Fisk«, lod denne Kirkes Anliggender 
overgaae til det romersk-katbolske Kollegium, der blev indsat 
i Petersborg for det russiske Riges Katholiker. Med forøget 
Anstrengelse arbeidede da Polakkerne nu igjen for at bringe 
de Unerede nærmere til den katholske Kirke, og først da 
Keiser Nicolaus havde tiltraadt Regjeringen, blev der atter hen- 
vendt særdeles Opmærksomhed paa Kirkeanliggendeme i det 
vestlige Rusland, hvor der i den unerede Kirke selv nu var udbrudt 
Stridigheder. Fleertallet af Geistligheden klagede over Tilside- 
sættelse til Fordeel for Klostergeistligheden, navnlig over, at 
de unerede Munke, der hørte til Basilianernes Orden, til- 
egnede sig de bedste Kirkegodser og paa alle Maader frem- 
mede Katholicismen. Nogle af de unerede Geistlige, og i Sær- 
deleshed Biskoppen i Litauen Joseph Siemazko, begyndte da at 
virke for deres Kirkes Forening med den græsk-russiske og 
fandt villig Understøttelse af Indenrigsministeren, GrevBludov. 
Allerede i Aaret 1828 indsatte Keiser Nicolaus til Bestyrelse af den 
unerede Kirkes Anliggender et særeget græsk-uneret Kolle- 
gium onder Forsæde af en græsk-uneret Metropolit, og den 



390 Det polsk-russlBke Spørgsmaal. 

polske Opstand fremskyndede derpaa den tilsigtede Forening. 
I Aaret 1839 lod man de græsk-unerede Biskopper med en 
stor Deel af deres Geistlighed samle sig i Polotzk og forfatte 
et Skrift, hvori de i Form af en den 12te Febroarl839 dateret 
Petition bade Keiseren om Forening af deres Kirke med den 
græsk-russiske. Det forstaaer sig af sig selv, at Anmodningen 
blev opfyldt. Polakkerne maatte under Nicolaus's Regjering 
see to Millioner unerede Beboere af Vestrusland med 826 Kirker 
igjen indlemmede i den græsk-russiske Kirke. I hele Vestrusland 
var den græsk-unerede Kirke nu ophævet. Lillerussiske Til- 
hængere af Unionen Onder man nu kun blandt de Dele af 
den lillerussiske Befolkning, der ere komne under det øst- 
rigske Herredømme, eller som høre til det chefanske Eparki 
i det polske Kongreskongeriges lublinske Gouvernement, hvor 
ogsaa den russiske Regjering har ladet denne Rest af den 
unerede Kirke bestaae. Hvor ofte man endog herved har til- 
sidesat dyrebare Interesser, med hvor megen Føie man har 
kunnet dadle den Inhumanitet og Brutalitet, hvormed alle 
hine Forholdsregler ere blevne gjennemførte, vil det heller 
neppe kunne betvivles, at de have svaret tilFormaaiet: Svæk- 
kelse og yderligere Isolation af det Element i den vest- 
russiske Befolkning, som kunde siges at ønske Forening med 
Polen. Den Spaltning, der var tilstede i Henseende til Sprog- 
forholdet, har derved maattet fremtræde mere utilsløret Thi 
selv om der mulig kunde findes nogen Anledning til at betegne 
Hviderussisk og Lillerussisk som særegne Sprog og ikke som 
Dialekter, synes der ikke at kunne være Tvivl om, at de begge 
staae det Storrussiske nærmere end det polske Sprog. Vistnok 
have polske Forfattere under »den passive Modstands • Periode, 
der gik forud for Opstandens Udbrud 1863, i fiere af de 
franske Skrifter, hvormed de vilde vise deres Formaals Be- 



Det polsk-rnssiske Spørgamaai 391 

rettigelse for Europa, søgt at gjøre det Modsatte gjældende; 
vistnok har man nu fira polsk Side villet paastaae, at Hviderussisk 
og Liilerussisk kun ere • en polsk Dialekt eller et polsk Patois, 
8om alle Polakkerne forstaae til Fuldkommenbed«'), men disse 
Paastande kunne neppe have Vægt lige over for modsatte 
Vidnesbyrd, afgivne af polske^ Autoriteter under roligere Øie- 
blikke. Som en saadan Autpritet kan benvises til nogle Yttringer 
af Grev Eduard Raczynski, der i Norden vil være Flere be- 
kjendt som Opdager og Udgiver af Johan Chrysostomus Paseks 
Optegnelser om Polakkernes Tog til Danmark i Kong Frederik 
lIFs Tid. Han havde som Yngling fulgt Napoleons efter Slaget 
ved Jena udstedte Opfordring til Polakkerne i Preussen om at 
gribe til Vaaben, som Kaptain under Felttoget i Aaret 1809 mod 
Østrig gjort Tjeneste i Storhertugdømmet Warschaus Hær og i 
Aaret 1812 deeltaget i den polske Rigsdag iWarschau; strax efter 
Napoleons Fald besluttede han at gjøre en Reise til Orienten, som 
ban beskrev i et polsk, ogsaa paa Tydsk oversat Pragtværk. I Juli 
1814 var han iVoIhynien, hvor Landskabet greb ham ved sin 
Skjenhed, men om hvis Polakkerne ulige Beboere han har 
bemærket: iDet faldt mig vanskeligt at forstaae deres Sprog. 
Vore Forfædre have begaaet en stor politisk Feil deri, at de 
ikke have anvendt al Møie for at forandre det fremmede, det 
russiske saa lignende Sprog hos dette Folk ■'). Det var i god 



*) Aujourd'hoi c'est un dlalecte ou patoU polooais, qoe tons les Polo- 
nais compreonent parfaitemenL Hlstoire de la Lithaanie et de la 
Ruthénle. lotroduction p. XL. , 

') Niclit 80 befrledigend ist der ZusUnd der hlesigen Landleute. Diese 
Menscheo, ohue alle Erslebnug, sind unrelnlich und dtisler; slehaben 
weder den regen Geist der Etnwohner des wesUictien Polens, noch die 
* muntere, frohe Lanne der Krakauer. Es flel mir schwer, ihre Sprache 
za verstehen. Unsere Voreltern haben elnen grossen polltlschen 
knebler begaugen, dass sle nlcht alle Muhe angewendet haben, diese 



392 Det polsk-rusBiBke Spørgsmaal. 

Overeensstemmelse med dette Vidnesbyrd, at et Medlem af den 
polske Emigration for et Par Aar siden endog for den mere 
Fjerntstaaende kastede Lys over de i disse Egne herskende 
ethnographiske Forhold ved det Raad, som han stilede til de 
polske Godseiere i de vestrussiske Provindser. »Jeg undrer 
mig overi, saaledes hed det i dette Sendebrev, »at I ikke for- 
længst have poloniseret det Land, som I beboe. Hvorfor op- 
tager enhver af Eder ikke nogle Smaapiger og Smaadrenge 
fra Bønderne paa Eders Gaarde? Derved vilde I i faa Aar 
omskabe dem til sande Polakker og til ivrige Katholiker. 
Naar dette er skeet, maae I give dem deres Frihed, de bør 
have Jord og Huns, og saaledes vilde de blive Eders Venner 
og tjene Eder paa alle Maader. Strax efter maae I igjen i 
deres Sted tage andre Børn af Bønderne til Eder og omgaaes 
med dem som med de foregaaende, og paa denne Maade \il 
hele Landet i faa Aar blive vort^. 



firemdartige , der Russischen $o åhtiiiehe Sprache bel diesem Vutkc 
umiaåndero. HaleriBche Relse in elnigen Provinzen des OsinaDischen 
Reictis. Aus dem Polnisclien des Herrn Grafen Edoard Raczynsl^i 
ubersetst. Herausgegeben vod F. H. vod der Hagen. Bresiau. 1825. 
S. 6. Eduard Racsynski anvendte ililie blot sin store Pormae til Ud- 
givelsen af liistoriske Skrifter af stor Betydning (saaledes: Codei 
diplomatlcQS Majorls Poloniæ. Posnaniæ. 1840. 4^. — Godex diploma- 
ticusLlthuanlæ. Vratislavlæ. 1845. 4?.), — men ogsaa til andre patriotiske 
Foretagender, hvoriblandt kan fremheves Stiftelsen af det skjaoae 
Raczynskiske Bibilothek i hans Fødested Posen og Opforeisen af det laa- 
kaldte gyldne Kapel ved Domkirken I Posen, der er smykket med 
historiske Malerier af Suchodolski (Kristendommens Indførelse i Polen) 
og Brosovskl (Keiser Otto III ved den hellige Adalberts Grav) og med efter 
Ranchs Udkast udførte Statuer af Polens første kristne Konger (Miesiys- 
law 1 og Boleslaiv I Ghrobry). Den ringe Paaskjønnelse , som deooe 
Virksomhed skaffede Racsynski hos hans Landsmænd, fremkaldte bos 
ham dyb Smerte, og i Aaret 1845 gjorde han ved et Pistolskud Ende 
paa sit Liv. Den som Kunsthistoriker bekjendte Grev Albanasloi 
Racsynski, der i Aarene 1830—1884 var preussisk Minister i KJøb«o- 
ha\u, var en liroder Ul iiam. 



Det poUk-rufttlske Spørgsmaal. 393 

Hvad der dog i Særdeleshed maa tale mod Polakkernes 
Foregivende af, at der overhoved i de i Rusland inkorporerede 
Provindser skulde næres Ønske om en Gjenforening med 
Polen, er imidlertid Forholdet mellem det Polske og det 
Lillerussiske i et Land, der ikke regjeres fra St. Petersborg. 
Herved sigtes til det nuværende østrigske Gaiicien. Dette be- 
staaer nu af en vestlig Deel med Krakau, der allerede oprindelig 
hørte til Polen, og af en østlig Deel, der hidrører fra det 
først i Aaret 1340 med Polen forenede lillerussiske Fyrsten- 
dømme Halicz eller det egentlige Gaiicien. Efter Inkorpbra- 
tionen i Polen havde den lillerussiske JBefolkning i Halicz 
deu samme Skjæbne som i de andre senere til Polen knyttede 
lillerussiske Landskaber; ogsaa i Halicz bieve Bojarerne og de 
større Eiendomsbesiddere i Stæderne — og ikke mindst i Lwéw 
(Lemberg) — poloniserede, ogsaa her bieve de for største Deel 
katholske, men ogsaa her blev den græsk-russiske Kirkes Union 
med den katholske af den lillerussiske Befolknings Masse 
kun antagen med Uvillie. Ikke blot hos det lillerussiske 
Bondefolk i Østgalicien, men ogsaa hos selve den unerede 
Geistlighed har Unionen endnu kun lidet Hold. I det Ydre 
ligner Popen i Gaiicien vistnok den katholske Præst ; han maa 
efter Unionsaktens Forskrift afskjære Skjæget, og ved hans Guds- 
tjeneste lyder det katholske Orgel, ved Mesningen den lille Metal- 
klokke, der er den Rettroende til Forargelse; men til dette 
mere Udvortes indskrænker sig ogsaa Overeensstemmelsen; kun 
faa af de unerede Geistlige sætte Priis paa Forbindelsen med Rom, 
de fleste fremhæve gjerne, hvorledes det katholske Kleresi 
fordum kun med Magt flk sine Skikke indførte i de lille- 
russiske Kirker. Den græsk-unerede Erkebiskop, der har et 
Palads i Lemberg ved Siden af den herværende MetropoHtan- 
kirke, som er helliget den hellige Georg (lillerussisk Svålai- 



394 Det polsk-roasUke SpørgsmaaL 

Juri, ^o\%\kSwi€^y Jerzy) og opført paa en dominerende Høide, har 
som oftest ligget i Strid med den katholske Erkebiskop i den 
samme Stad. Den nyere nationale Bevægelse hos Galiciens 
Lillerussere eller hos Rulheneme, som Polakkerne ogsaa her 
kalde denne Befolkning, lader sig vel i sine første Spirer føre 
tilbage til de Samlinger og Udgivelser af de skjønne lille- 
russiske Folkesange, der allerede begyndte i de første Decennier 
af Aarh undredet ^); det er kun en Vittighed, naar Polakkerne 
have sagt, at Grev Frants Stadion har „opfundet^ Rutheneme, 
skjønt Stadion vistnok, som Statholder i Galicien efter Po- 
lakkernes Opstandsforsøg i Aaret 1846, bidrog til, at den 
østrigske Regjering en Tid lang støttede den fremtraadte 
Modsætning mod Polonismen og for saa vidt kom den lille- 
russiske Bevægelse imøde, som Lillerussisk nu blev ind- 
ført som Dnderviisningssproget i Almueskolerne i Østgalicien. 
Senere lod Frygt for herved at være kommen til at gaae 
Ruslands Ærinde den østrigske Regjering indtage en anden 
Holdning i denne Retning; den kom paa den uheldige Tanke 
at blande sig i, hvad der ligger uden og oven for Statens Om- 
raade, idet den søgte at faae selve de cyrilliske SkrifltegD) 
som have været Lillerussernes som alle Russeres overboved, 
heelt borttagne fira Skolerne og i Stedet for Brugen af dem 
dekreterede de latinske Bogstavers Indførelse. Til denne Ugunst 
blev Regjeringen ikke mindst tilskyndet af Polakkerne, der 
ved denne Leilighed netop gjorde gjældende, at Ruthenerne 
vare russisk sindede. Polakkerne, der i det Lillerussiske kun 
vilde see et af Poper og Bønder talt Pluddervælsk , vilde lige 
saa lidt i sproglig som i nogen anden Henseende opgive 



*) E. M. ThorsoD. Historisk Skitse af de slaviske Literatur- og Sprog- 
forliotd. KjøbenliavQ. Ib44. S. 26—27. 



Det polsk-ruftftlske Spørgsmaal. 395 

deres mangeaarige Supremati over disse Egne. D«' have 
ogsaa modsat sig et fra Liilerussemes Side fremsat Ønske 
om en Deling af Galicien i to Provindser; strax efter at 
Grev Agenor Goluchowski, den egentlige Ophavsmand til 
det østrigske Oktoberdiplom af Aaret 1860, var bleven aflast 
som Statsminister af Ridder Anton v. Schmerling (den 7de 
December 1860), indfandt sig hos denne, der ansaaes for noget 
gunstigere stemt for Lillerusseme, den 3die Januar 1861 en polsk 
Deputation fra Galicien, bestaaende af Fyrst Adam Sapieha, 
Smolka og Dziedouzyski, for at protestere mod enhver Tanke 
om Deling, medens en saadan omvendt som en Beskyttelse 
mod et polsk Tryk blev ønsket i en Adresse, der senere den 
27de Oktober i det samme Aar af Galiciens Lillerussere blev 
indgiven til Keiser Frants Joseph. Saaledes har Forholdet 
mellem Polsk og Lillerussisk i den nyere Tid viist sig i et 
Land, der ikke regjeres af nogen russisk Keiser. 

IV. 

Til Støtte for Fordringerne om en Tilbagegivelsc til 
Polen af de i Rusland inkorporerede Provindser pleier man 
fra polsk Side ogsaa gjerne at paaberaabe sig de Løfter, som 
Keiser Alexander i nogle Aar, og især paa det kritiske Tids- 
punkt, da Napoleons Indfald i Rusland stod for Døren, havde 
givet flere af hine Dages meest indflydelsesrige Polakker. Og 
det er ogsaa lige saa sikkert, at han dengang har givet Udsigt 
til en Gjenopreisning af det gamle Rige, som det er vist, at 
Polen i Virkeligheden ikke opnaaede sine gamle Grændser^). 



^} Deo 31te JanQarldll skrev Alexander saaledes heroin til Fyrst Adam Csar- 
toryski: »Par cette regeneration, j'entends parler de la reunion de tout 
cequi a fait autrefois ia Pologne. en y comprenant les provinces Kusses, 



396 Det poUk*ru88i8ke Spørgtmaal. 

Men det er, selv bortseet fra alle Vanskeligheder fra preussisk 
og østrigsk Side, et Spørgsmaal, om Keiser Alexander for sit 
Vedkommende kunde give disse. Mellem de Aktstykker om 
den polske Sag, der have været meddeelte det engelske Parla- 
ment, findes en Skrivelse fra St. Petersborg af 13de April 
1831, der handler om Forholdene efter den polske Revolution, 
og hvori den engelske Gesandt, Lord Heytesbury om Russernes 
daværende Stemning mod Polakkerne gjør denne Bemærkning: 
»Hvor stor og uindskrænket Keiserens Magt under almindelige 
Forhold ogsaa er, lærer Historien os dog, at den offentlige 
Mening i dette Land, naar den er kommen i stærk Bevægelse, 
har en saadan Styrke, at den ikke ustraffet kan trodses, ei 
engang af Souverænen« ^). For denne Mening har maaskee alle- 
rede Alexander I troet at maatte bøie sig, da han efter al 
have ophøiet Storhertugdømmet Warschau til et Kongerige og 
som Betegnelse for dette gjennemført det polske Navn senere 
ikke gik videre; han vidste i det Mindste, at der blandt Rus- 
serne ikke fandtes nogen gunstig Stemning for Polakkerne'). 



å Texception de la Kassie blanche, de maniére å prendre la Dwina, la Bere- 
sina et le Dnieper pour frontiére« (Alexandre I et le prlnce Ciaitoryski, 
Correspoodance particullére et Cooversations p. 159). Hermed steminer 
et Brev, daleret Wien den 13de Juni 1815 og skrevet tU Adam Cur- 
toryski fra Kosciuszko, hvori denne endnu ikke har opgivet Haabet til 
Alexander om Opfyldelsen »des promesses, qu'il nous flt, å moi et å 
tant autres de mes compatriotes, detendre les frontiéres deiaPologne 
jusq'å la Dwina et au Borysthéne (Falkenstein, Thaddæus Kossiosiko. 
S. 217—218.). Floden Duna nævnes russisk Dvina, polsk Diwina. 

') Jvnfr. hermed Gulzots Ord (Mémoires pour servlr å Thistoire de mon 
temps. Paris. 1858-1867. II, 275.): »Pour les Bosses la conservatloo 
de sa part de Pologne n'est pas seolement ane quesUon de gooveraa- 
ment, un intérét du souveraln; c^est une pasrion nationale: 

*) Strax efter Felttoget i Aaret 1812 havde Alexander i et Brev til Cux- 
toryski, dateret Leipouiiy den 13de Januar 1813, mellem de Vanske- 
ligheder, han havde at bekæmpe med Hensyn til sine Ideer om Poleo, 
selv allerede fremhævet: •D'abord V opinion en Busgie. La maniére, doot 



Det poIsk-rosslBke Spørgsmaal. 397 

■De vil«, saaledes advarede hans Yndiing, den russiske Hi- 
storieskriver Karamsin, ham endnu i et Brev af 17de Oktober 
1819, ■gjeme gjenopreise Polen i dets Integritet, idet De 
derved troer at lyde Kristendommens Stemme, der byder at 
gjøre vel mod Ens Fjender; men er en saadan Gjenoprcisning 
forenelig med Ruslands Vel? Vilde den stemme med Deres 
hellige Pligter, Deres Kjærlighed til Riget, til Retfærdigheden« M? 
Maaskee kunde dog Alexander I endnu have sat sig ud 
over disse Stemninger, der ikke vare grundede paa Hensyn 
til Ntitionalitetsforholdene i de omhandlede Provindser, men 
endnu kun paaberaabte sig Erobringens Ret eller, som den 
russiske Historiograph udtrykte sig, »det Sværd, hvormed vi 
have erobret Polen •. Men Alexander II vilde ikke kunne see 
bort fra den nu herskende Tænkemaade. Naar den nuværende 
Keiser i Aaret 1859 henvendte disse Ord til Adelen i Gouveme- 
mentet Podolien, der i Kamieniec Podolski havde gjort ham 
Forestillinger mod det russiske Regjeringssystem i hine Egne : 
•Jeg er en russisk Keiser, og jeg befinder mig her paa russisk 
Grund, I ereAlle ikkun Russere« ; naar han, da han det føl- 
gende Aar reiste til Warschau for der at have sin Sammen- 
komst med Repræsentanterne for de tvende andre Delings- 
magter, ligeledes for Adelsmarschallen i Gouvernementet 
Vilna gjentog: »Jeg er misfornaiet med den Modtagelse, som 
man har givet mig; jeg vil, at man blandt Eder og i Europa 
skal vide^ at paa dette Sted gives der intet Polen«, da var 
han utvivlsomt ved saadanne stærke Yttringer ikke blot et 



rarmée polonalse B'esl condalte chez nous, les sacs de Smolensk, de 
MoBcoo, la devastaUon de tout le pays a raniraé les anciennes baines 
(Alexandre I et le PrlDce Czartoryski. p. 207). 
*) KaramsloB Skrivelse til Alexander I, dateret Gzarkoje Selo den 17de Oktbr. 
1819,hoBToQrguenefr,LaRu86ieellesRus8es Bruxelles. 1847. 1, 355-860. 



398 I^ot pol8k-ru88iBke Spørgsmaal. 

* 

Organ for det petersborgske Bureaukraties politiske System, 
men for den blandt det russiske Folk selv udbredte, kun for 
Udlandet mindre kjendte Opfattelse, der i den nyere Tid er 
bleven almindelig herskende, og hvorefter Russerne for deres 
Vedkommende i Polens tre Delinger væsenligst kun vilde see 
en »Tilbagebringelse« (vosvraschtschenije) af det vestlige Rusland 
til det østlige. 

Fra det russiske Standpunkt har Schebalski skrevet saa- 
ledes om Polens Delinger: »Hvad der er magtpaaliggende for 
os er dette, at medens Preussen og Østrig tre Gange. efter 
hinanden tilegnede sig reent polske Lande med reent polske 
Befolkninger, have vi aldeles ikke forgrebet os enten paa dette 
Land eller paa dette Folk; vore saakaldte Erobringer vare, 
alene med Undtagelse af det virkelige Litauen — der dog ikke 
er Polen — intet Andet end en Gjenforening af Rusland med 
Rusland. Man vil sige, at det ikke var saaledes, at Ophavs- 
mændene til denne Gjenforening tænkte. Dette er vistnok 
saa, og Karamsin har fuldkommen Ret, naar han skriver, at 
»Katharina maa svare for Gud for, hvad hun har øvet«. Men 
i hvilken Hensigt, under hvilke Indskydelser man endog har 
iværksat denne Tilbageførelse af det vestlige Rusland, saa 
bliver det dog altid en national Begivenhed, en Fortsættelse 
af det store Foretagende, der allerede blev begyndt af Chraiel- 
nitzki, et Værk, der, hvis det ikke var blevet fuldendt af 



') Af de nyere rossiske Historikere var Osip Ivanovic Senkovski den fersle, 
der henviste til Nødvendigheden af at behandle Storfyrstendømmel 
Litauens Historie i Forening med Moskouo, og delte blev første Gang od- 
ført af Nicolaus Ustrialov I hans Ruslands Historie (Die Geachlchte Ruu- 
lands von N. Ustrialov. Aus dem Russischeo ubersetzt. Stuttgart and 
TQbtnRcn 1843. I~II B.), hvor Begivenhederne 1 det llUulske Roslaod 
ere behandlede Uge saa udførlig som de i det rooskouske. Jvoflr 
Bestochew-RJnmin, Quellen und LIteralur lur Russischen Geschirhte 
UeberseUt vom Dr. Theodor Schiemann. MItau. 1K76 S. 170, 171 



Det polsk-russiske Spørgsmaal. 399 

Katharina II, havde maattet udføres i vore Dage, i Kraft af 
den samine offentlige Menings uafviselige Fordringer, der nu 
have udtalt sig for Italiens Forening. Paa denne Maade stiller 
Spørgsmaalet sig for os Russere, og ogsaa Europa vilde vist- 
nok see det paa samme Maade, dersom det kjendte nærmere 
til Spørgsmaalet, dersom det havde forsøgt at lade en Kritik, 
der stemmede med Nutidens Ideer, prøve en svunden Tids- 
alders feudale Synsmaader. Eller vil man maaskee ogsaa i vore 
Dage sige, at Cblopierne (de Livegne) ikke ere Mennesker, 
at de ogsaa maae gaae derhen, hvorhen Herrerne gaaeuM. 
Med en historisk Opfattelse som denne er det heller ikke 
uforeneligt, at der ogsaa gives Russere, som fordømme den 
tydsk-russiske Bureaukratisme, og som forlængst have brudt 
Staven ^over Keiser Nicolaus's selv lige over for det egent- 
iige Polen saa voldsomme Eenhedssystem, ja endog, jo mere 
Følelsen for den slaviske Stammes fælleds Fremtid ogsaa er 
bleven udbredt i Rusland, bestemt have udtalt sig til Fordeel 
for Polakkernes Selvstændighed. Men de samme russiske 
Publicister, der fortørnes over det slaviske Tungemaals For- 
trængeise i Posen eller yttre Harme over den ydmygende 
Maade, hvorpaa Polakkernes retfærdige Klager affærdiges i 
Ramrene i Berlin, udtale sig dog stedse ikkun ligesom Schebalski 
om Forholdet mellem Polakkerne selv og de i Berøring med 
dem staaende russiske Befolkninger. I Anledning af en noget 
uklar Forestilling, som Garibaldi havde røbet angaaende det 
polsk-russiske Spørgsmaal, stilede saaledes for nogle Aar siden 
Fyrst Alexander Trubetzkoi et aabent Sendebrev til ham, hvori 
ban med megen Bestemthed tager Ordet for Polens Selvstæn- 
dighed — »Polen til Polakkerne, som Rusland til Russerne« — , 



*) P. SebebalskI, La Qoestion Polonalse-Russe. Leipzig. 1862. p. 12. 



400 Dot polsk-rassiske Spørgtmaal. 

men den samme Trubetzkoi har ogsaa udgivet et særeget 
politisk Skrift om »Røderusland« eller Vestgalicien, hvori 
han belyser Forholdene i disse den østrigske Regjering 
undergivne Egne, om den nuværende Grændse mod Rusland 
bemærker, at den kun er baseret paa Diplomatiets Indfald — 
»idet der paa begge Sider af denne imaginære Linie boer det 
samme Folk, der har eens Tro, taler det samme Sprog og har 
deelt fælleds Skjæbne« — , og med ikke mindre Varme end i 
Brevet til Garibaldi tager Ordet for de østrigske Lillerusseres 
Berettigelse lige over for Vestgaliciens herskelystne, polske 
Nationalitet^). Den bekjendte, i Paris levende Russer, Fyrst 
Peter Doigorukov, har i en heel Række af Skrifter brænde- 
mærket det russiske Regjeringssystem, stemplet som oprørende 
»Afskyelighederne i Warschau* og forlangt GJenoprettelsen af 
den polske Konstitution af Aaret 1815, men i et af disse 
Skrifter indskærper han dog tillige: »Vi forstaae, vi ære og 
agte Polakkernes Patriotisme, men vi have ogsaa vor russiske 
Patriotisme, hvis Stemme altid vil blive os kjær og hellig; vi 
forstaae, at Polakkerne ønske et stort og udstrakt Polen, men 
det er vel ogsaa naturligt, at vi Russere ikke kunne gaae ind 
paa frivillig at opløse og lemlæste vort eget Fædreland^'). 
Dolgorukovs Statsplan forlanger en fuldstændig Udsondring af 
Kongeriget Polen, men han vil derimod kun have Specialforfat- 
ninger for visse Anliggender for Litauen, Hviderusland og Lille- 
rusland, hvorfra der skulde sendes Deputerede til en fælleds 
Landdag (duma zemskaia) for hele det samlede Rusland. 
Saaledes har fremdeles Simeon Sulima i sine »Breve fra en 



M La Rassie Rouge par le prinee Alexandre Troabetikoy. Parts. \^ 
'I La QaesUoD RusBO-Polonalse et le Bodget Russe. Par le Prioce Pierre 
Dolgoroukow. Leipzig. 1861. p 100. 



Det poUk»ru88l8ke Spørgsmaal. 401 

Ukrainer« udtalt sig saaledes: »Ja, vi vidne det, dette Polen 
er kuD en Jernkugle, bunden til Ruslands Fod; det er kun en 
forgiftet Kræftskade, som den altfor berømte Wienerkongres 
kan har inokuleret i Rusland for at gjøre dette uskikket til en 
national og liberal Udvikling, der vilde passe bedre til dets 
hteresser, og som havde kunnet vinde Rusland de slaviske 
Folkeslags Sympathier«; han erklærer udtrykkelig: »Jeg tør 
afgive den Forsikkring, at der hos alle patriotiske Russere er et 
oprigtigt Ønske om at see Rusland adskilt fra Polen« ^). Men 
de samme Breve, hvori denne Forsikkring afgives, tolke der- 
hos netop Beklagelse over Folkelighedens Skjæbne i hine 
russiske Egne, der ere Tvistens Æble. Forfatteren beklager, 
at det petersborgske Bureaukrati ikkun har vidst at udrette saa 
Lidet til Værn for den lavere Befolkning, og han vender der- 
for atter og atter tilbage til Benævnelsen »det russiske Bosnien« 
-- en Allusion til hiint sydslaviske Land, hvor det egentlige 
Folk ogsaa hører til den græsk-orthodoxe Kirke, men hvor 
de tyrkisksindede Beyer ere Renegater. Det forholder sig 
heller ikke ganske rigtigt, naar man, hvor der er Tale om de 
forskjellige Forestillitiger, der nu fra de modsatte Sider frem- 
skikke de Stridende paa den udstrakte Kampplads, ligefrem 
har troet dog at kunne anføre Repræsentanterne for det 
russiske abstrakt-radikale, men neppe meget talrige Parti 
blandt dem, der hylde den polske Opfattelse. Her kan i denne 
Henseende henvises til et aabent Brev ft'a den bekjendte Flygt- 
ning Michael Bakunin, stilet »til M. A. Bakunins russiske, 
polske og alle slaviske Venner«, og til et andet tilsvarende Brev 
fra Alexander Hertzen »til de russiske Officerer i Polen«, begge 
hidrørende fra den Sidstnævntes i London udkommende »Klokke«. 



') Salima, LeUrea d'ao Ukrainien. Leipzig. 1861. p 25, 29. 

26 



402 ^^ poUk-niSBiske Spørgsmaal. 

Bakunin skriver saaledes: »Je^ fordrer blot Eet: at etbvert 
Folk, enhver lille og stor Stamme fuldstændig skal have Mulig- 
heden og Retten til at handle efter sin egen Villie. Vil det 
smelte sammen med Rusland eller med Polen, saa lad det 
det. Vil det være et selvstændigt Medlem af den polske eller 
den russiske eller den fælledsslaviske Føderation, saa lad 
det det. Endelig« hvis det ganske vil skille sig fira alle og 
danne et særeget Rige, — Gud være med det, lad det skille 
sig I Det synes klart, at hvis Litauen, Lifland og Kurland, 
Hviderusland med Smolensk, Ukraine med Kiev, ikke ved 
Vold og ikke ved Intrigue , men ved en direkte og aaben 
Folkeudtalelse, slutte sig til Polen, ville vi ikke have at sige 
et eneste Ord derimod« ^). Og fra Hertzens Side — der 
tidligere har udtalt, at »den russiske Nationalitet strækker sig 
saa vidt, som man taler det russiske Sprog og harer til den 
russiske Kirke« — komme disse Ord: • Hvilken Russer regner 
ikke, og det med fuldkommen Ret, Kiev (or en lige saa 
russisk By som Moskou? Hvad vor Mening angaaer, holde vi 
dog hverken den materielle Magt for Ret eller den historiske 
Ret for Magt. Vi anerkjende ikke alene for enhver Nationa- 
litet, der har udskilt sig fra de andre, og som har sine natur- 
lige Grændser, men for ethvert geographisk Hele Retten til 
Selvstændighed. Hvis Sibirien i Morgen vilde skille sig fra 
Rusland, vilde vi være de første til at hilse dets nye Liv, thi 
Statens Integritet falder aldeles ikke sammen med Folkets 
Velvære. Og med Polakkerne ville vi sige, at Litauen, Hvide- 
rusland og Ukraine bør være forbundne med, hvem de villef 
naar man blot kan lære at kjende deres virkelige og ikke 



>) Tbe BeU, Febraary 15, 1862. 



Det polflk-ruMlske Spørgsmaal. 403 

forstilte Villie«^). Man maa lægge Mærke til de her frem- 
hævede Ord hvis eller naar] efter Alt, hvad der foreligger, 
vil der neppe findes Grund til at antage, og det er vel heller 
ikke blevet antaget af selve hine radikale Politikere, at man 
i de nævnte Lande skulde træffe nogen saadan »virkelig og 
ikke forstilt Villie«, som der her er Spørgsmaal om. Det kan 
ogsaa fortjene at fremhæves, at af de russiske Forfattere, hvis 
Ord om Forholdet til Polakkerne ovenfor ere anførte, er i det 
Mindste S. Sulima en LiUerusser, hjemmehørende i Kiev, 
ligesom det om den største litterære Notabilitet, der stammer 
fra Lillerusland, Historikeren Nicolaus Kostaraarov, er blevet 
berettet, at han i Anledning af den af Polakkerne fremkaldte 
Bevægelse i et offentligt Foredrag har udtalt et formeligt 
•Ånathema« over Alle, der maatte tilsigte at løsrive Lille- 
rusland fra Storrusland eller at svække deres Forbindelse^). 

I Modsætning til den Maade, hvorpaa den russiske Historie- 
skrivning fremstiller Polens Opløsning saaledes, at en Deel 
af det russiske Folk derved fik afkastet et fremmed Aag, er 
der i de senere Aar fra polsk Side blevet fremført en ny 
ethnographisk Theori, der især af den Grund ikke synes at 
burde lades uomtalt, fordi adskillige af Tidens Tegn tyde 
paa, at den, rimeligviis modificeret i en eller anden Retning, 
paa sine Steder virkelig er bleven løftet ligesom et Banner 



') The Bell, October 15, 1862. 

*) Augsbarger AUgemelne Zeltang for 18<>a Nr. 127. S. 2163. 1 den 
unførte KorreBpoodanceartikel fra St. Petersborg, der er dateret den 28de 
April 1863, læses ogsaa, at •! disse Dage blev der for første Gang 
paa rossiske Theatre opført et lillerussisk Stykke«, bvorUl InUlatlvet 
tillagdes Regjerlngeo, »der derved synes at ville møde den Bebreidelse, 
at den ikke skulde gjøre nok for at vinde Lillerusserne heelt for 
ftine storross iske Interesser«. 

26» 



404 D^t poUk •russiske Spørgsmaal. 

for den Gjæring og Bevægelse, der begyndte i Aaret 1861^). 
Ifølge denne Theori betyder Navnet Rusland intet Virkeligt; 
det bliver kun en diplomatisk Fiktion. Man burde i Stedet 
for det vildledende Navn Russere vende tilbage til Navnet 
Moskoviter, som Polakkerne i de foregaaende Aarhundreder 
pleiede at bruge; thi den polske Benævnelse for, hvad man 
nu kalder Vestrusland og Vestrussere, nemlig Biu eller Ru- 
thenien og Russini eller Ruthener ^ har Intet tilfælleds med 
Benævnelsen Rossija og Rossijanie; nøiet selv viser til- 
strækkelig, at Rossia, Rossianie og Rus, Russini betegne 
aldeles forskjellige Begreber«^). I sproglig Henseende ere 

') Saaledes navulig ved det I Kiev Især af den polske Koloni fremkaldte 
Opstandsforsøg, hvorom det 1 den Troskabsadresse fra de rusiiike 
Stodenter i Kiev, som <Joaroal de St. Petersbourg* bar offeoUlgg^orl, 
Ikke blot hedder, at -en Haandfald Polakker har dristet sig til at 
gjøre Opstand i Kiev, midt iblandt en Befolkning, som alUd har vcret 
rnssisk«, men ogsaa, hvad der er mere betegnende 1 et saadant Akt- 
stykke, at •Unlversiletet veed, at det er dets Kald at bevirke Sammen- 
smeltningen af Rigets sydlige og øsUlge NaUonalileter«. Den polske 
Theori, der kan betragtes som et Slags Program for den 1 Kiev Ui* 
sigtede Relsning*. er Især bleven fremsat af F. H. Daehlnski, der 1 
Aarene 1856—1865 I Paris har holdt en Række Forelesoioger. 
hvori han udviklede sine nye Ideer om Forholdet mellem alle 
Folkestammerne af den indo-europæiske eller ariske Race og de ikke- 
artske Racer, og hvis væsentlige Indhold ban har ladet trykke t et 
polsk Skrift (Zasady dsiejdv Polski i innyeh krajdw Slo^iansklch 
Parya. 185a). Af dette blev der 1 Aaret 1861 meddeelt et Udtog 1 deo 
franske Oversættelse af Lelevels Historie af Litauens og Ruthenieoi 
Forening, nemlig deels i en ndførllg Inledning af en pseodonymi I 
Podollen hjemmehørende Polak og deels i en Række Noter af Over- 
sætteren C. Rykaciewski Senere har Duchlnski selv søgt at udbrede 
sine Ideer videre ved et fransk Skrift (Peuples Aryås et Toorans, sgri- 
culteurs et nomades. Paris. 18G4.}, der Igjen er blevet fblgt af Aogosle 
Visqnenel (Coup d*oU sur quelques polnts de llilstoire générsle des 
peuples slaves et de leurs volslns les Tures et les Finnols. Paris. \2&k\ 
af den uklare Theoretlker Henri Martin (La Russie et TEorope. Puris. 
1866.) og af flere Andre. 

') L'oll seul volt clairement que Rottia, Aosrionte et Aitf, Itmttfii repré- 
Fentent des Idées complétement différentes. HIstolre de la Lltbtuinie 



Det polsk-rossiske Spørgsmaal. 405 

Moskoviterne kun beelt »overfladisk slaviserede«, deres Sprog, 
der er fuldt af finske Ord, er »skrækkelig korrumperet o, men 
selv om det hermed forholdt sig anderledes, kunne dog Sprogene 
overhoved ikke afgive Grundlaget for et sandt ethnographisk 
System. Medens et bekjendt nationalt Selskab i Flandern i 
vore Dage har taget til Valgsprog de Ord: •!)€ tael is gansch 
kei volkn , og medens det i Overeensstemmelse hermed paa 
et andet Sted er blevet yttret, at »Sproget ikke blot karak- 
teriserer Mennesket ud efter, men at det ogsaa, idet det virker 
tilbage paa hans Indre, paatrykker ham det nationale Præg, 
som han ikke kan unddrage sig« \ lærer den nye polske ethno- 
graphiske Theori saaledes om Moskoviterne: »De have af 
Slavisk kun det, der er det Ydre, Ordet eller rettere Lyden 
af Ordet , men ikke Ordet selv eller Tanken , der har skabt 
Ordet« ^). Det er ikke Tungemaalet, men Blodet, der giver 
et Folk dets uudslettelige og uforanderlige Karakteer og be- 
stemmer dets Civilisations Væsen, det er kun dette, der bør 



et de la Rathénie. Introdoctlou. p. LXXVUl. Derimod lærer Safarik 
(Slawlsche Alterthumer. II, 39, 97— 98 ^ at de anførte Betegnelser kun 
ere forskjelllge Former af det samme Navn, at man 1 alle slaviske 
Optegnelser fra det elfte Ul det sextende Aarhundrede kun læser But, 
Aufstn, og at Formen lioisija, Rossijanie først blev indført i det syt- 
tende Aarhundrede af de samme græske Revisorer af de russiske 
Kirkebøger, som ved deres Forandring af Kirkebøgernes Urteit gave 
Anledning Ul de saakaldte Starovexers Udtræden af den rettroende 
Kirke. De græske Munke græciserede Navnet efter dets Form 'Pog 
i de bysantinake Aarbøger; Almuen selv siger endnu i Østrnsland 
ikke mindre end i Vestrusland Rus. 

*) Deo alesvigske Stænderforsamlings Betænkning. Bilag Ul Slesvigs 

Stsodertldende 1842. S. 994. 
*) Us o'oDt de slave que ce qui est extérieur, la parole, ou plutdt, 

le son de la parole, et non la parole elle-méme, la pensée quI a 

créé la parole. Histoire de laLithuanle et de la Ruthénle. Introductfon . 

p. LUV. 



406 ^^^ polsk-russtitke Spørgsmaal. 

lægges til Grund for Menneskeslægtens Inddeling i Stammer 
og Racer. Og i Moskoviterne vil den polske Theori da kun 
see overfladisk slaviserede Finner, der gjennem nogle faa slaviske 
Kolonisationer kun i saare ringe Grad have modtaget noget 
slavisk Blod. At Storrusserne ere af en blandet Oprindelse, 
at de utvivlsomt i sig have optaget ikke faa finske Elementer, 
have ogsaa de russiske Historikere altid villigen tilstaaet, men 
den nye Theori gaaer nu saa vidt i sin Nedsættelse af deres 
slaviske Karakteer, at den endog reent vil have dem udelukket 
ikke blot fra den slaviske Folkestamme,' men endog fra hele 
den indo- europæiske eller ariske Race overhoved. Moskovi- 
ternes eiendommelige , ved Blodet betingede Karakteer skal i 
Historien allerede førend Tatarernes Indfald vise sig i en 
asiatisk Lydighed mod Despotiet, der besiandigen fremtræder 
i Østen, medens Frihedsaand kun kommer for Dagen i Vesten, 
og i den forskjellige Aand, hvori Krigene mellem de forskjeliige 
Fyrster førtes, idet nemlig de gamle Krige mellem Polakker 
og Ruthenere kun maae opfattes som Krige mellem forslgellige 
Dynastier, mellem Piasts og Ruriks Æt, medens der ved Krigene 
mellem Rulhenerne og Moskoviterne skal røbes en langt dybere 
Modsætning, end at den kan udledes fra herskesyge Fyrsters 
Famlliefeider , saaledes ved Kievs Udplyndring af Susdaiieme 
(Moskoviterne) i Åaret 1169. Det finske Blod i nMoskovieni 
— og ikke dettes gepgraphiske Beliggenhed — fremstilles 
ogsaa som den egentlige Grund til, at Mongolerne og Tatarerne, 
der, som bekjendt, ikke mindre end Finnerne tilhøre den al* 
taiske Race, saa let og saa længe kunde akklimatisere sig i de 
moskovitiske Egne. Det er en Selvfølge, at efter den bele 
Theori kan der ikke blot ved en Fremstilling af Polens Op- 
løsning aldeles ikke være Tale om nogensomhelst Restitution 



Det polsk-rusilske SpørgsmaaU 407 

til Rasland, men at ogsaa den store Nationalfest, der.iAaret 
1862 til Minde om Rurik og det russiske Riges tusindaarige 
Bestaaen blev feiret i Novgorod, fira dette Standpunkt kun 
bliver en barok Urimelighed, en Forfalskning af Historien. 

Dette er Hovedtrækkene af en ethnographisk Theori, der 
i den nyere Tid har vundet megen Indgang hos Polakkerne. 
Ved Siden af det Falske eller Eensidige, den frembyder, kan 
der vel gives den Medhold i Et og Andet. Det er saaledes 
ikke uden Grund, naar den i Katharina n*s Inkorporation af 
de polsk-litauiske Provindser ikke, med et hos russiske Histo- 
rikere forekommende Udtryk, vil see nogen »Tilbageførelse« til 
et Moderland, thi det nuværende Rusland, der nærmest 
stammer fra Moskou, er en forholdsviis ny Stat, og man kan 
jo vistnok ikke siges at være udgaaet fra det, der er yngre 
end En selv. Det kan vel ogsaa indrømmes, at man, hvor 
der er Spørgsmaal om Stammeslægtskab eller Folkelighed, 
stundom altfor eensidig har lagt Vægt paa det sproglige Mo- 
ment, som naar Nordamerikanerne (Yankeerne) have nævnt 
Negerne som »de sorte Angelsaxere«. Men der er et Spring 
herfra til overhoved at nedsætte al Sprogligheds Betydning 
saaledes, som den polske Theori har villet gjøre det, upaa- 
Ivivlelig i Følelsen af, at den i det omhandlede Tilfælde paa 
en Polakkerne ikke tiltalende Maade virkelig var tilstede. 
Naar det nu hedder sig, at »der gives ikke nogetsomhelst 
Fælleds mellem Moskovien og det russiske eller ruthenske Folk«, 
at der mellem dem aldrig har været »nogetsomhelst Baand«, 
da kan dette vel til Nød lade sig sige i politisk Henseende, 
men det gjælder ikke med Hensyn til den tilstedeværende 
Sproglighed, det gjælder ikke heller i kirkelig Henseende, 
hvor Fælledsskabet med Storrusseme og Antipathien mod 
Polakkerne til disses Skade saa umiskjendelig har lagt sig for 



408 Det pol8k-ru89i8ke Spørgsmaa]. 

Dagen,, og ligesaa lidet giver Historien den polske Theori 
Medhold, naar denne ikke vil lade det beroe ved at fremhæve 
de mange eiendommelige Spor i Sæderne og Sproget, som 
Tatarernes Overherredømme gjennem Aarhundreder vistnok 
har efterladt hos Storrusserne ^), men ogsaa førend Tatarernes 
Indfald forudsætter en radikal Grundforskjel mellem Stor- og 
Vestrussernes Civilisation og i de dengang førte Feider meliem 
de russiske Fyrster i Østen og Vesten vil see store Race- 
krige. For saa vidt man i den sidstnævnte Henseende for- 
trinsviis har henviist til den Maade, hvorpaa Kiev, under 
en Krig mod en af Fyrsterne i Susdal, Åndrei Boguljubski, 
blev udplyndret i Aaret 1169, kan det maaskee ogsaa fortjene 
at bemærkes, at det susdalske Fyrstendømme, der omfattede 
vide Strækninger ved Volgas øvre og mellemste Løb og ved 
dens herværende Bifloder, og hvori Byen Moskou allerede var 
bleven grundet i Aaret 1147, blev -kaldet saaledes efter Staden 
Susdal, der ligger noget oven for Floden Nerls Udløb i Kljasina, 
og at dette Navn, hvorom det fra den polske Side hedder, at 
det aldeles ikke lyder slavisk^), netop synes at vise ikke 
en finsk, men en nordisk Form ; Russernes susdalske Fyrsten- 
dømme bliver i de nordiske Sagaer omtalt som et Rige i 
Garderige og anføres i dem som vSønderdaleriget« f^^r- 
dalariki) eller »Surtsdalene« (Suridalir)^)^ svarende til det old- 
nordiske Sudrdalir, Det er iøvrigt ikke den russiske Historie 
alene, hvorom det maa siges , at den ikke lader sig bringe i 
sand Overeensstemmelse med det Billede af Fortiden, som den 
polske ethnographiske Theori vil give, men denne kommer ogsaa i 



') Hammer -Pcrrgstall, Geschichte der goldenen Horde in KIptsehat 

PesUi. 1840. S. 409—412. 
') ^om qui n*a rlen de slave. Hevue des deux Mondes. Tom. XL^ 

(Paris. 1863.), p. 501. 
■) Foromannasdgur. KaupmanDafaofn. 1825—1837. IX, 319. X, 56, 20a 



Det poUk-ru88l8ke Spørgsmaal. 409 

Strid med selve den polske Historie, for saa vidt man i den paa 
mere end eet Sted kan læse, hvoriedes Polakkerne fordum 
gjentagne Gange paatænkte at kaare forskjellige af de mosko- 
vitiske Fyrster til Thronfølger eller Konge og derved netop 
toge Hensyn til, at disse vare slaviske Fyrster — eller, som 
de polske Gesandter i Aaret 1570 tolkede Ønsket for Ivan IV, 
»for at vi kunde faae en Konge af den slaviske Stamme* ^). Endnu 
efter Opstanden i Aaret 1830 har Fyrst Adam Czartoryski, 
da den polske Rigsdag dengang havde indsat en Regjering af 
fem Personer, og disse havde valgt ham til Præsident, i den 
Tale, hvormed han den 31te Januar 1831 tiltraadte sine Funk- 
tioner, udtalt sig paa samme Maade med Hensyn til sit Ung- 
domsforhold til Keiser Alexander: »Jeg troede dengang, at 
Polen ved sin inderlige Forening med et Folk af samme Stamme 
kunde, om endog langsommere, gjenindtræde i sin Uafhængig- 
hed ved Hjælp af stadige og utrættelige Anstrengelser« *). 
Den ethnographiske Theori, der af politisk Nationalhad vil 
udelukke Storrusserne fra den slaviske Folkestamme, idet de 
væsentlig betragtes som slaviserede Finner, har ikke større 
Betydning, end om man efter en tilsvarende Theori vilde ude- 
lukke Preusserne fra den tydske Folkestamme, fordi de for 
8aa stor en Deel stamme fra germaniserede Slaver'). 



') Dengang bayde den polske Adel ønsket at faae Ivan, Ivan IV VasiJje- 
yics ældste Søn, tU Thronfølger; senere var der ParUer 1 Polen, der 
Ul Konge vilde have valgt Gsaren Ivan IV selv (1572), Csaren Keodor 
Ivanovic (1587) og siden de to ældste Sønner af Gsaren Alexei Mlchailovic 
Aieiei Aleiejevic (1668) og Feodor Alexejevic (1673). 

*) Soltyk, La Pologne, 1. 432 

*) Denne Theori, et oplysende Sidestykke til den polske, er dog efter 
Frankrigs Overvindelse bleven gjort gjældende i et særeget Skrift, 
nemlig I: La Race prusienne. Par A. de Quatrefages. Paris. 1871. 



410 Det polak- rassiske Spørgsmaal. 



Efter Opfttanden i Aaret 1868 er det polske ElemeDt i 
Vestrusland bleven yderligere svækket. Dengang, da den i saa 
mange Retninger alykkebringende Opstand udbrød, havde der 
under ^den russiske nye Æra^, eller under de liberalere Strøm- 
ninger efter Keiser Nicolaus's Død, i Rusland viist sig en gun- 
stigere Stemning for Polakkerne end nogensinde tidligere, en 
kjendelig Tilbøielighed til at opnaae Fred med Kongeriget Polen. 
Efter Opstanden, der gjorde Ende paa Wielopolskis Indflydelse 
og Styrebe, slog hiin Stemning over til det Modsatte, og det 
blev nu ikke blot for den russiske Regjering, men for det russiske 
nationale Demokrati det vigtigste Formaal ved drakoniske Forholds- 
regler aldeles at nedkue det polske Element i de vestlige Grændse- 
provindser og her at overfare al politisk Vægt til den russiske 
Befolkning. Ved Ukas af 20de November 1864 ophævedes 
allerede alle roroersk-katholske Munke- og Nonneklostre, der 
Iiavde taget Deel i Opstanden, og med dem tillige saadanne, der talte 
færre end otte Medlemmer. I December 1 865 udkom derefter en Lov, 
der befalede, at alle de beslaglagte Godser, der havde tilhørt polske 
Adelsmænd, som havde taget Deel i Opstanden, efter et Par Aars 
Frist skulde sælges til de Høistbydende. hvorhos det blev bestemt, 
at alle Personer af polsk Herkomst og katholsk Religion skolde 
være udelukkede fra at erhverve sig nye Godser i de til General- 
gouvernementeme Kiev og Vilna hørende Provindser. I Mart^ 
og April 1868 foregik Forauktioneringeme i Vilna og Kovno. 
hvorved mange af Godserne kom i tydske Hænder, flere for 
Spotpnis ; en Deel af Godserne i Vestrusland skulle dog Polakkerne 
have vidst at sikkre sig ved Hjælp af russiske Bekjendte, der 
pro formå navngave sig som Kjøbere, men som hvis Forpagtere 
eller Forvaltere Polakkerne i Virkeligheden have beholdt Raadig- 
hed over Eiendommene. Ogsaa hvad der i Vestrusland femdtes 
af polsk Adel, som ei var kompromitteret ved Opstanden, er 
bleven forarmet ved den Maade, hvorpaa Landboforholdene faer 
under og efter Opstanden bleve ordnede til Fordeel for de 
pludselig for Grundeiere erklærede Bønder, medens den kathokke 
Geistlighed end mere er bleven hæmmet ved Øvrighedens Kontrol 
I Galicien er der til samme Tid i Forholdet mellem 
den slaviske Befolknings forskjellige Dele heller ikke indtraadt 
større Forsoning, men Spændingen er kun tiltagen. Skjønt 
Regjeringen i Petersborg, der under Opstanden i Aaret 1863 
viste sig saa hensynsfuld mod Kostamarov og Lillemsseme, i de 
sir^ste Aar har lagt for Dagen, hvor lidet nogensomhebt lill^ 



Det poJsk-rusBløke Spørgsmaal. 411 

russisk Partikularisme hos den kan gjøre Regning paa Gunst 
for sine Bestræbelser*), har dog det lillern^iske Parti eller de 
saakaldte ^Ukrainophiler'' , der med Polakkerne ville udgive 
stor- og lillerossisk Folkelighed og Skriftvæsen for grundfor- 
^kjellige Ting, ikke den offentlige Mening for sig i Galicien, 
men dette specifisk galiciske Parti udgjer kun et betydningsløst 
Mindretal i Landet. Dets Organ, Bladet „Pravda*^ (Retten), 
er kun lidet udbredt i Sammenligning med „Slovo*' (Ordet) og 
de andre lillerussiske Blade IGalicien*). Til disses Ledere horer 
et Antal nationale ForfatXere, der have ombyttet den cyrilliske 
Skrifts hos Lillemsserne forhen særlig modificerede, gammeldags 
Lettre med de storrussiske Skrifttegn og gjerne adoptere de i det 
Momissiske Litteratursprog herskende Former. I Modsætning til 
det ossolinski'ske Nationalinstitut i Lemberg med dets store polske 
Bibliothek og rige Haandsk riftsamling og til det af Grev Skarbeck 
her opførte polske Nationalt heater har ogsaa den lillerussiske 
Forening i „Folkehuset** (Narodny dom) i Lemberg, som den 
østrigske Regjering i Aaret 1848 gav til „sine troe Ruthenere**, 
og over hvis Indgang man seer det gamle Halicz's Vaaben — den 
opretstaaende gyldne Love i blaat Felt — , foruden Lokaler til 
samtlige af den underholdte Skoler ogsaa sit nationale Museum 
og sit lille Theater*). Trehundredaarsdagen for Unionen i Lublin 
blev den Ilte August 1869 feiret ved en stor Folkefest i Lem- 
berg, — hvor der i den Anledning opkastedes en Mindehøi — , men 



*) Fra rosBisk Side haTes en Udtalelse herom fra en udvandret, med den 
rusaiske Regjering misfornølet Russer Dragomanov, der tidligere var 
Professor ved Universitetet i Kiev. men som blev afsat paa Grund af den 
Maade, hvorpaa han her vilde fremme en liilerussisli litterær Bevægelse. 
Med Hensyn til dennes Vilkaar under den russiske Regjering i Aaret 
1876 har han skrevet saalédes: »Heelt forbudt var Trykningen ikke 
alene af Bøger i det lillerussiske Idiom, men ogsaa af liilerussisk Text 
til Noder, ja endog Afsyngelse af lillerussiske Sange ved Concerter*. 
Dragomanov, Les Tures du dedans et du dehors. Genéve-Båle-Ljon. 
1876. p. 9 

') Til disse Blade slutter sig ogsaa Tidsskriftet »Sviet« (Verden), der ud- 

• kommer i den oordnngarske By Unghvår og udgives af den der i 
Aaret 1866 stiftede St. Basilius Forening, som har sat sig til Opgave 
at vække litterær Interesse blandt de ungarske Llllernssere. Bider- 
mann. Russische Umtriebe in Ungarn. Innsbruck. 1867. S. 32. 

*) En Fremmed, der i Aaret 18G9 reiste i Galicien og ORsaa besøgte det 
lilierussiske >FolkehDU8« i Lemberg, har bemærket, at han her fandt 
Keiser Frants Josephs Portræt hængende i den store Sal, men 1 et 
andet Værelse et Maleri, der forestiller Keiser Alexander II af Rusland, 
omgiven af alle hans Ministre Eckardt, ReisebUder aus Galicien. i 
Skriftet -Jungrossisch und Aitilvlåndisch« (Leipzig. 1871.), S. 247-48. 



412 ^^^ polsk- russiske Spørgsmaal. 

den bley kun feiret af Polakkerne alene; den iinerede Kirken 
russisksindede Erkebiskop skal have yttret, at ban for hin Deel 
kun kunde feire denne Dag ved at heise et sort Flag paa sin 
Domkirkes Kupler. Lillerussernes Krav ere stegne. Efter at 
Administrationen, Retsvaasenet og Underviisningsvsesenet i Gali- 
cien^ der far vare hjemfaldne til Tydskheden, i den nyere Tid 
ere blevne poloniserede, kræve liUerusserne Ligestilling for det 
lillerussiske Sprog i Administrationen og for Domstolene, det 
Lillcrussiskes Optagelse som Underviisningssprog i Mellemskolerne 
i de Kommuner, hvor Fleertallet af Indbyggerne er lillerussifek, 
Grandebe af særlige lillerussiske Gymnasier og tekniske Skolen 
Oprettelse af Lærestole for Lillerussisk ved Universitetet i 
Lemberg og Understøttelse til det lillerussiske Theater. Til at 
yde en saadan Understøttelse erklærede Polakkerne paa den gali* 
ciske Landdag i Aaret 1869 sig tllsidst villige, men kun under 
Forudsætning af, at der gaves Garantier for, at man kun vilde 
.spille i det sædvanlige Folkesprog og ikke i det storrussieke 
Sprog ; i de fleste andre Henseender have de fundet Lillerusseraes 
Fordringer aldeles ufordragelige, og deres Modstand har Betyd- 
ning, da den polske Befolkning i G«licien vel er mindre talrig 
end den lillerussiske, men i Landdagen har et sikkert Fleertal 
som Følge af den nuværende Valglov, idet denne har givet 
Godseierne og Kjøbstæderne, som fortrins viis ere polske, en 
særegen Repræsentation. Den galiciske Landdag, der i Aaret 
1870 heller ikke vilde gaae ind paa et af Lavrovski, en af de 
lillerussiske Førere, indbragt Andragende, som kun fordrede en 
approximativ Ligestilling i Henseende til Underviisning og Ad- 
ministration, modtog i sin sidste Samling, der aabnedes den 
8de August 1877, men hurtig blev sluttet, et polsk Forslag, 
der gik ud paa at forøge Byernes og formindske Landboernes 
Repræsentation, Alt til yderligere Styrkelse af det polske og 
Nedtrykkelse af det lillerussiske Element. 



Frankrigs og Englands ingreb paa Holland 

i låret 1672. 

(1864.) 



I. 

De Uveirsskyer, der i Aaret 1672 brøde løs over Holland, 
havde længe samlet sig. Deres dybeste Grund er vistnok at 
Bøge i de almindelige Modsætninger, der overhoved beher- 
skede Aarhundredet: Modsætningerne mellem Monarki og 
Republik, Merkantilsystem og fri Handel, Katholicisme og 
Protestantisme. Hvad de forenede Stater i Amerika bleve i 
en sildigere Tidsalder, vare i det syttende Aarhundrede de 
syv forenede Nederlande (de zeven Provinzien), der havde 
unddraget sig de spanske Kongers Herredømme; i dem var 
Pressen ftild af Angreb paa fremmede, upopulære Magthavere; 
de vare blevne til et Fristed for alle af politiske eller religiøse 
Grunde Forjagede, bvis i Holland trykte Flyveskrifter med 
Lethed fandt Yei til franske og engelske Læsere. Men den 
nærmeste Aarsag til Uveiret var dog den Ydmygelse, man 
i Frankrig og England følte over den Stilling, som Neder- 
landene havde kunnet indtage, efter at Traktaterne i Aachen 
og Breda, der skulde forebygge alle nye Stridigheder, havde 
ordnet Forholdene mellem Landene. Det var Skuemønternes 



414 Frafikrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 

Tidsalder, og skjønt flere af dem i Holland kun sloges af 
private Mænd eller Foreninger, bleve de dog i Udlandet gjeme 
tillagte Staten, og over flere af dem følte Kongerne sig for- 
nærmede. Paa en af dem, som skulde prise Traktaten i Aachen, 
seer man paa den ene Side Skibe seilende l^det Fjerne og i 
Forgrunden en kvindelig Skikkelse, Republikens Billede, der 
itutræder Lænker og fører Frihedshuen paa et Spyd; paa den 
anden Side staaer en latinsk Indskrift, hvori man gjør sig til 
af Kirkens Reformation, Lovenes Haandhævelse, af det Forsvar 
og den Beskyttelse, som man har ladet blive Konger til Deel, 
af Frihedens Bevarelse, Fredens Erhvervelse ved Vaaben og 
den europæiske Freds Befæstelse. Alt dette var sandt, men 
desto mere krænkende for Ludvig den Fjortendes Stolthed og 
Ærgjerrighed. For Carl den Anden var et Maleri paa Raad- 
huset i Dortrecht, der forestillede Hollændernes paa Toget 
op ad Themsen vundne Søseir ved Chatham og fremviste 
de her saa nær ved Englands Hovedstad af Hollænderne 
tagne eller i Brand satte Krigsskibe, især blevet en Torn 
i Øiet. 

At de to Rivaler Frankrig og England skulde kunne 
blive enige om en fælleds Krig imod Nederlandene, blev den- 
gang i hele Europa anseet for en Umulighed. Paa Forudsæt- 
ningen om disse Magters Uenighed havde den nederlandske 
Styrelses Politik længe hvilet. Foreningen mellem Frankrig 
og England, siger en samtidig Forfatter, blev for Nederlandene 
lig et Anfald af en af de Sygdomme, som man ikke kjender 
ret, medens man lettelig kunde læge dem, og som ere blevne 
ulægelige, efter at man kjender dem tilbunds. Men Forenin- 
gen kom dog, da Carl den Anden med sin hemmelige For- 
kjærlighed for Katholicismen havde fattet ikke mindre Ugunst 
for de reformeerte Nederlændere end Frankrigs katholske Konge, 



Frankrigs og finglaDds Angreb paa Holland i Aaret 1672. 415 

den kom, efter at han under den store Brydning, der tilsidst 
endte med Huset Stuarts Fordrivelse, havde afskediget sine 
populære Haadgivere og i Stedet for dem valgt det Cabale- 
Ministerium, der blev kaldet Cabal efter Begyndelsesbogstaverne af 
dets Medlemmers Navne (Clifford, Ashley,Buckingham,ArIington 
og Lauderdale). Maalet for denne Kamarilla var at tilsidesætte 
Parlamentets Betydning og skaffe Kongen den absolutc Magt. 
For at bøde paa et uvilligt Parlaments Tilbageholdenhed 
bavde man, inden Parlamentet reent kunde knækkes, Trang til 
Subsidier af den Konge, hvis Land under Colberts Styrelse nu 
gjaldt for et El-Dorado, efter hvis Understøttelse alle Europas fat- 
tige Fyrster udstrakte Hænderne. Den engelske Konges aarlige 
Normalindtægt naaede dengang ikke op til 13 Millioner Francs 
(26 Millioner af Nutidens) , men Kongen af Frankrigs over- 
steg 60 Millioner (120 Millioner af Nutidens). Det franske 
Diplomati undlod fra sin Side ikke at udvikle for Carl den 
Anden, hvilket farligt Exempel en mægtig og nærliggende 
protestantisk Fristat maatte afgive for hans Undersaatter, og 
Underhandlingerne mellem Frankrig og England bragtes til 
forønsket Afslutning ved et Besøg i Dover, som Hertuginde 
Henriette af Orleans, den franske Konges Svigerinde og den 
engelskes Søster, gjorde sm Broder. Efter Ludvigs Opfordring 
forlod hun i Aaret 1670 pludselig den franske Lystleir ved 
Lille og seilede fra Dfinkirken over Kanalen til Dover, hvor 
Carl den Anden ventede paa hende. 1 den i lang Tid hem- 
meligholdte Traktat, som Carl den Anden her underskrev 
den 1ste Juni, sikkrede Frankrig ham Zeelands Øer, store Sub- 
sidier og Oversendelsen af et fransk ^ælpekorps til England 
for det Tilfælde, at han, ved senere aabent at gaae over 
til Katholicismen , der skulde fremkalde et Oprør. Til 
Gjengjæld skulde man ved Angrebet paa Nederlandene gaae 



416 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 

Haand i Haand. Skjønt Louvois allerede dengang havde giyet 
Frankrigs store Landmagt dens firygtelige Organisation, 
skulde dog et lille engelsk Korps knytte sig til Angrebshæren 
for saaledes at give Europa et øiensynligt Tegn paa Enigheden 
mellem de to mægtigste Riger i Kristenheden. Skjønt Eng- 
lands Sømagt maatte synes tilstrækkelig til at tage det 
op med Hollands, skulde den dog forstærkes med en 
Flaade fra Frankrig, der nylig havde maattet finde sig i at 
laane sine Krigsskibe fra Holland, men som nu ved Colberts 
Geni allerede havde grundet Marinearsenalerne i Brest, Roch^ 
fort, Toulon, Dunkirken og Havre. Medens Ludvig den Fjor- 
tende selv vilde befale Angrebshæren under Hævnkrigen, fandt 
han sig i at lade de forenede Flaader befales af Carl den 
Andens Broder, Hertugen af York, senere Kong Jacob den 
Anden. 

Da Alt var færdigt til Angrebet, havde det franske Di- 
plomati , der med Mesterhaand spandt sine Traade over hele 
Europa, ogsaa sikkret sig Understøttelse af enkelte af Fyr- 
sterne/ i det tydske Rige, navnlig af Mtinsters Fyrstbiskop 
og KOlns Kurfyrste ved Nederrhin, der stedse vare mis- 
undelige paa Nederlandene og altid laae i Proces med dem 
om Floden. Og for det Tilfælde, at Keiseren og det tydske 
Rige, til hvis Hjælp Nederlandene nærmest syntes henviste, 
dog skulde røre sig til Bistand, havde man fremdeles sikkret 
sig en Modvægt i Sverrig, Nederlandenes tidligere Allierede. 
Ved en hemmelig Traktat af Ude April 1672 forpligtede 
Sverrig sig til at holde en større Krigsstyrke beredt til at 
angribe det tydske Rige fra Pommern, dersom det virke- 
lig skolde komme Nederlandene til Hjælp. For dette Forsvars- 
forbund havde Frankrig, næst efter sine Subsidier, issr at 
takke Rigskantsleren , Grev Magnus Gabriel de la Gardie, 



Frankrigg og Englandg Angreb paa Holland 1 Aarei 1672. 417 

der var fransk af Slægt, og som i det svenske Rigsraad havde 
vundet Overhaand over den imod Traktaten især af Johan 
Oyllenstjerna gjorte Modstand. Ogsaa i Stockholm var man 
bleven ugunstig stemt mod den stolte Republik, man ønskede 
ogsaa der vel ikke dens Fald. men dens Ydmygelse, »da det 
ikke stemmede med den almindelige Interesse, at den blev 
reent ødelagt«. 

Medens det saaledes lykkedes den virksomme franske 
Politik næsten aldeles at isolere Nederlandene, nærede den 
ogsaa et Stridens Element, der fandtes i deres eget Skjød. 
1 Aaret 1650 var Statholderen, Vilhelm den Anden afOranien, 
pludselig død i sit fem og tyvende Aar, og først otte Dage 
efter hans Død fødte hans Gemalinde en Søn, der erholdt 
Navnet Vilhelm Henrik. Der fandtes da ingen Ætling afRe- 
publikens Stifter, der havde kunnet vælges til Statholder, og 
at vælge en saadan uden for den oraniske Slægt vilde komme 
i Strid med Mængdens Følelser. Denne Omstændighed i 
Forening med enkelte Overgreb af den sidste Statholder, der 
endnu vare i frisk Minde, fremkaldte en ny Form for Regje- 
ringen. Da den saakaldte store Forsamling i Aaret 1661 
traadte sammen i den samme Sal i Haag, hvor man i sin Tid 
havde løssagt sig fra Kongen af Spanien, og hvor de talrige, 
fra Spanien tagne Faner endnu hang til Skue, blev det store 
Fleectal enigt om fra nu af at have en Regjering uden Stat- 
holder. De strenge Republikanere havde fra nu af Magten, 
og over dem fremragede snart fremfor alle Andre de to store 
Brødre Jan de Witt — født i Aaret 1626 — , Raadspensionær 
(Statssekretær) i Provindsen Holland, og Cornelis de Witt 
— født i Aaret 1623 — , Ruwaerd (Amtmand) i Putten, Sønner 
af en af de Borgere, der tillige med Oldenbarneveld under 

Moritz af Oraniens Statholderskab vare faldne som Offre for 

87 



'118 Frankrfgg og Englands Angreb paa Polland 1 Aaret 1672. 

dennrs overdrevne Herskelyst, og 8om paa Grund af deres 
Fangenskab i Slottet Loevenstein gav en senere Slægt Anledning 
til at omtale de Witt*ernes Tilhængere som »den loevensteinske 
Faktion«. Tilhængerne af det oraniskc Huus, der ved flere 
Leilig heder troede at see sig tilsidesatte, dannede derimod en 
Opposition mod det herskende Parti og fandt en Støtte i den 
Jalousi, der af nogle af de forenede Provindser næredes mod 
Provindsen Holland, som paa sit Omraade modtog Forsam- 
lingerne af Fælledsrepræsentationen eller de saakaldte General* 
stater , og som overhoved længe havde havt en overvejende 
politisk Indflydelse. Oppositionen lagde sig for Dagen i alle 
Retninger. To theologiske Professorer ved IJtrechts og Ley- 
dens Høiskoler, Voetius og Coccejus, vare blevne uenige om 
nogle Punkter i Troeslæren, der vel ikke vare af nogen væseolig 
Interesse, men her som andetsteds blev Uenigheden tilstrækkelig 
til at lade en Kirketvist falde sammen med den politiske. løvrigt 
talte det herskende Parti især sine Tilhængere blandt den 
velhavende Borgerstand, hvorimod oraniske Sympatbier fandtes 
udbredte i de lavere Klasser og blandt den hollandske Adel. 
Paa van der HelsVs store Malerier seer man de to Partier 
blandede mellem hinanden; de sortklædte Skikkelser ere Re- 
publikanerne, de gule Biddere ere Oraniens Tilhængere. 

Eftersom den unge Vilhelm af Oranien voxede, voxede 
ogsaa det oraniske Partles Forhaabninger og Fordringer. 
Skjønt man tidlig havde givet den unge Prinds, der ti Aar 
gammel ogsaa mistede sin Moder, Navn af »Statens Rarni 
{Ktndt van Staet)^ levede ban dog endnu kun som «n Privat- 
mand i Nederlandene, men hans Tilhængere agiterede for, at han 
der burde indtage en lignende Stilling som hans Forfædre. 
Jan de Witt, der saa ofte havde viist, hvad Mennesket kan, 
naar det vil, satte da i Aaret 1667 det saakaldte »evige Edikt« 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 419 

igjennem, hvorefter Statbolderskabel ikke blot som hidtil skulde 
hvile, men erklæredes for afskaffet. Derimod var det oraniske 
Parti i Aaret 1670 blevet stærkt nok til at tvinge de Witt*crne og 
deres Venner til at lade Prindsen faae Plads som Medlem af 
Statsraadet. I Aaret 1671, da. Prindsen var bleven eet og 
tyve Aar gammel, og Uveirsskyerne allerede begyndte at vise 
sig i Horizonten, forlangte det oraniske Parti, at han paa 
samme Maade som hans Forfædre skulde ansættes som General- 
kaptain eller Overbefalende over Hæren. Jan de Witt vandt 
da endnu en Seir, men den sidste. Han vidste at sætte igjen-' 
nem, at den unge Prinds ikke blev livsvarig Generalkaptain 
som hans Forfædre, men, ligesom paa Prøve, kun General- 
kaptain for eet Aar. Skjont det egentlig først var ved det 
fransk-engelske Angreb, at det ret viste sig, hvor stor en 
Modsætning Staten allerede længe havde skjult i sit Indre, 
kunde man derfor allerede dengang sige, at de forenede 
Nederlande snarere burde kaldes de opløste og indbyrdes 
stridende Nederlande. Baade Ludvig den Fjortende og Carl 
den Anden havde, medens de forberedte deres hensynsløse 
Planer mod Republiken, med stor politisk Fiinhed benyttet 
sig af Partikampen.' De havde for at svække og skade det 
herskende Parti grebet enhver Leilighed til at vise Sympathier for 
Prindsen af Oranien. Den franske Konge, i hvis Land Provence 
den unge Vilhelm havde sit Arvefyrstendømme Orange, havde i 
Aaret 1669 sendt Arnaud de Pomponne, der to Aar senere 
efter Lionnes Død blev fransk Udenrigsminister, som Am- 
bassadør til Holland, og han paalagde ham da ved denne 
Leilighed paa en iøinefaldende Maade at vise den unge Priods 
Hyldest og at overlevere ham et egenhændigt Brev fra Kongen, 
hvori Frankrigs Hersker forsikkrede den nittenaarlge Yngling 
om sin særegne Hengivenhed. Carl den Anden, hvis afdøde Søster 

27* 



420 Frankrigs og fioglands Angreb paa HoUaod i Aaret 1672. 

Marie havde været den unge Vilhelms Moder, greb enhver 
Leilighed til at yttre ftom sit Ønske, at Prindsen maatte kunne 
opnaae en mægtigere Stilling i Nederlandene. 

Ludvig den Fjortende havde helst ønsket allerede al kunne 

« 

angribe Holland iForaaret 1Q71, men dengang var det franske 
Diplomati endnu ikke kommet vidt nok med sine Forbindelser 
ved de forskjellige Hoffer, og man foretrak derfor endnu nogen 
Tid at tillukke Øinene paa Nederlænderne ved foregivne Under- 
handlinger. Kun ved et Tilfælde bragtes da det længe ønskede 
Paaskud til Krig. Den engelske Gesandt i Haag, den dygtige 
og i Nederlandene høit ansete Sir William Temple eo 
Broder til den irske Generalflskal Sir John Temple, Tipolde- 
faderen lil Lord Palmerston , den Sidste af tbe Temples — 
var bleven tilbagekaldt og afløst af Sir George Downing, der 
efter at have været et Kreatur af Cromwell nu var bleven et 
Kreatur af Carl den Anden. En engelsk Jagt, der skulde til- 
bageføre Temples Gemalinde, stødte ved de hollandske Kyster 
sammen med en hollandsk Eskadre og fordrede, at denne 
skulde nedhale Flaget. Dette blev nægtet, hvilket derpaa gav Dow- 
ning Anledning til de heftigste Klager. Fra hollandsk Side 
gjordes først opmærksom paa, at de ældre Overeenskomster 
kun hjemlede en saadan Nedhalen af -Flaget, hvor der var 
Spørgsmaal om et Møde mellem Skib og Skib, men ikke 
naar, som i dette Tilfælde, et enkelt Skib stødte sammen med 
en Flaade. Tilsidst besluttede man dog efter de Witts Raad 
at give efter for England. Men nu erklærede Downing, at 
det var for sildigt, og reiste kort efter bort. Forgjæves gjorde 
Hollænderne endnu i England selv ydmyge Skridt, hvorover 
man senere skammede sig; man vilde der have Krigen- 1 
Anledning af sit Slægtskab med Kongen af England havde 
den unge Prinds af Oranien ved denne Leilighed troet ogsaa 



Frankrigs og Englands Angreb pap Holland i Aaret 1672. 421 

at burde tilbyde Generalstaterae sin Mediation, og trods Jan 
de Witts Opposition var Tilbudet blevet modtaget, men det 
fortrolige Sendebud, som Prindsen skikkede til England, ud- 
rettede ikke mere, end Generalstaternes Ambassadør havde 
formaaet. De engelske Ministre gjentoge i Parlamentet Catos 
Ord: »Garthaginem esse delendam «. Da paa den anden Side 
Frankrig aldeles ikke anførte bestemte Fordringer, som man 
havde kunnet opfylde, meldte den nederlandske Ambassadør 
i Paris, Pieter de Groot, en Søn af den berømte Hugo Grotius, 
til Jan de Witt, at han havde opnaaet en Audients hos Ludvig 
den Fjortende og i den havde bedet Kongen om dog ikke at 
behandle Generalstaterne værre end Forbrydere, som man i 
det mindste hører, inden man fordømmer dem. Svaret var 
stolt og truende, skjønt den franske Krigserklæring, der blev 
udstedt samme Dag som den engelske, kun ubestemt kunde 
tale om Kongens »Utilfredshed« og om, at hans »Ære« ikke 
længer tillod ham at lægge Skjul paa den Indignation, som 
Gcneralstatemes Handlemaade havde opvakt hos ham. 

n. 

. I Mai Maaned 1672 gik en Hær af over 100,000 franske 
Soldater over de nederlandske Grændser i tre Afdelinger, 
anførte af Feltherrer som Condé, Turenne og Luiembourg, 
fulgte af Kongen selv og hans Broder Hertugen af Orleans, 
ledsagede af den engelske Minister Lord Sidney Godolphin. 
Det franske Artilleri havde, ligesom det franske Ingeniørvæsen 
ved Vauban, opnaaet en stor Overlegenhed ; man trøstede sig 
allerede dengang, som man senere har gjort det ved enhver 
ny morderisk Opfindelse, med at sige, at Felttogene nu vilde 
blive kortere, vilde koste mindre Blod. »Ludvig den Fjor- 



422 Frankrigs og Knglands Angreb paa Holland I Aarct 1872. 

tende«, siger Napoleon i sine paa Sankt-Helena skrevne Mo 
moirer, »aabnede Felttoget med over hundrede tusinde Mand; 
de tre Fjerdedele af disse bestode af Infanteri, de medbragt« 
en særegen Artilleripark for Ueleiringer og en særegen til 
Brug i Felten; alt dette danner en ny Æra i Krigskunsten«. 
Det var ogsaa første Gang, at man saa en Hær ledsaget af 
et Brotrain af de Eobberpontoner, der vare blevne opfundne 
af JMartinet, den franske GeneralinspektHr over Infanteriet, 
for at passere de utallige Vandløb i Nederlandene. At Frankrig 
var den første Militærmagt i Europa, viste ogsaa den Reserve, 
som Ludvig havde efterladt i Frankrig, idet denne næsten skal 
have været ligesaa stor som selve Angrebshæren. Hvad Neder- 
lænderne af øvede Tropper kunde stille mod denne frygtelige 
Hær, tog sig ud som en Vagtparade. I de fire* og tyve Aar, 
som vare forløbne siden Uafhæ.ngighedskrigens Slutning, og i 
de to og tyve Aar, hvori Sfatholderskabet siden Vilhelm den 
Andens Død havde været ubesat, havde man vedblivende dfagel 
Omsorg for Hollands »Vei til Roes og Magt* , for Marinen, 
hvori de strenge Republikanere havde Overhaand ; endnu kunde 
man om Hollænderne sige, hvad den berømte italienske Kar- 
dinal Gnido Bentivoglio siger i en af sine i Aaret 1629 trrklc 
Gesandtskabsberetningcr (»Relazioni varie fatte in tempo dclia 
nunciatura de Fiandria e di Francia«), »al de i Sømandsdygtighfd 
ikke alene bare Irisen fremfor alle de nordiske Folk, men frcnifur 
alle Folk i hele \erden«. Derimod var Landmagten kommeo 
i Forfald; dens krigeriske Aand havde tabt sig, Militsen var 
nu kun en Skygge af den navnkundige Milits, hvormed Vil- 
helm den Tause, Moritz og Frederik Henrik af Oranien forhen 
havde kunnet holde Spaniernes seirvante Hære Stangen. Del 
oraniske Parti klagede over^ at de øverste Pladser i Milit£;en 
uddeelles efter Partihonsyn, og at man overhoved, selv med Td- 



Frankrigs og Englunds Angreb paa Hollnnd I Aaret 1672. 423 

sigt til Tab af Landets Ære, systematisk lod LandmagtcD for- 
falde, fordi den i det Hele tilhørte Statholderskabets Parti. 
Da man ikke længer kunde lukke Øinene for det forestaaende 
Uveir, havde dog Regjeringen i de sidste Øieblikke deels 
ved Hvervinger i Ildlandet, deels ved Forøgelse af Militsen 
bragt Landmagten op til 70,000 Mand. Men disse havde ikke 
blot Mangel paa øvede OfQcerer og paa Disciplin, men bleve 
derhos fordeeite til altfor mange Punkters Forsvar. Kun 
25,000 Mand holdtes samlede under Prindsen af Oranien for 
at forsvare de saakaldte faste Linier, som man havde opført 
bag Ysselfloden; men ogsaa disse havde en altfor lang Ud- 
strækning, de strakte sig fra Arnheim lige til Zutphen. Den 
tidligere engelske Gesandt i Holland, Sir William Temple, der 
var en udmærket Iagttager, har efterladt et Skrift, betitlet »Be- 
mærkninger om Nederlandenes forenede Provindser«, nedskrevne 
i Aaret 1672. Det sidste Kapitel af dette Skrift, der i mange 
Udgaver udkom baade paa Engelsk og Fransk, handler om »Grun- 
dene til deres Dalen i Aaret 1672«. Han fremhæver vistnok 
her fremfor Alt som Hovedaarsagen den ulykkelige indre Strid ; 
men ved Siden af den upolitiske Paaholdenhed, der paa sørge- 
lig Maade havde ladet nogle af Statsstyrerne glemme det 
gamle Ord: »Si vis pacem, para helium •, lægger han dog 
ogsaa stor Vægt paa den uheldige Forsvarsplan. Han siger: 
»Ligesom man i en By, der trues med Beleiring, forlader 
Forstæderne og Udenværkerne, der ikke kunne forsvares, eller 
som fordre for stor Besætning, og alene indskrænker sig til 
de Poster, som man kan holde og leltelig hjælpe, eftersom 
Tabet af de svage og forsvarsløse Udenværker ikke blot for- 
mindsker Krigsfolkenes Antal, men ogsaa deres Mod, saaledes 
burde denne Stat, der paa en vis Maade heelt og holdent 
saa sig beleiret af Frankrigs mægtige og talrige Hære, efter 



424 Frankrigs og Englands Angreb pau Holland 1 Aaret 1672. 

min Mening alene have indskrænket . sig til at bevare tre 
Poster udenfor Provindsemes eget Hjerte, nemlig Maastricht, 
Wesel og Coevoerdeni. 

Inden den unge Prinds afOranien afgik til Hæren, havde 
ogsaa han i en Sammenkomst med Jan de Witt, ligesom andre 
OfQcerer, raadet til at opgive de svagere Fæstninger og 
at koncentrere sig paa de Punkler, hvis Bevarelse var vigtigere, 
og hvis Beliggenhed gjorde Forsvaret lettere. De Witt gik 
ikke over til denne Mening. Han mindedes det Forsvar, hvor- 
ved Nederlandenes faste Stæder i en foregaaende Tidsalder 
havde vidst at standse Farneseme og Spinolaerne; med de 
fleste af sine Landsmænd troede han om end ikke paa »Pladsernes 
Uovervindelighed«, dog paa saa megen Styrke af det udstrakte 
Fæstningssystem , at enhver Fjende her i længere Tid maatte 
forbløde sig ; han haabede , at ethvert af Bolværkerne dog i 
nogen Tid J^de kunne opholde Franskmændene, og at Europa 
imidlertid vilde sættes i Bevægelse ved Kanonernes Torden. 
Med disse Illusioner smigrede sig dengang ikke mindst de 
Medlemmer af Generalstaterne, som havde deres Eiendomme 
liggende i de Egne, hvis Rømning var foreslaaet; men snart 
saae de dem tilintetgjorte som ved et Lynslag. 1 den franske 
Hær blev der givet Befaling til paa een og samme Tid at 
angribe Fæstningslinien Orsoy — Rheinsberg — BQderich — Wesel, 
der dækkede Indgangen til Gelderland, og i Løbet af flre Dage, 
fra den 3die til den 7de Juni, faldt disse slet befæstede og 
svagt besatte Punkter paa een Gang i de franske Generalers 
Hænder og med dem den Milits, der havde været fordeelt til 
deres Forsvar. Denne hurtige Fremgang, som Ingen havde 
forudseet, der overgik Fjendernes egen Forventning, og hvorefter 
Franskmændene spottende omtalte Felttoget som deres •mili- 
tære Promenade«, avlede Modløshed hos Besætningerne paa 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland 1 Aaret 167*2. 425 

andre Punkter, lod Mængden tale om Forræderi og fremkaldte 
en almindelig Bestyrtelse i Nederlandene. ' Da Jan de Witt 
erfarede, at Nederlandenes Grændseværn saa let var blevet 
overskredet, skal han have udraabt: »Det er ude med Staten«! 
Efter at hele den første Forsvarslinie var bleven overgiven til 
den fjendtlige Hær, var denne ogsaa rykket videre frem, og 
om Morgenen den 12te Juni foregik ved Tollhuys den lykke- 
lige Overgang over Rhinfloden, der af Ludvig den Fjortendes 
Smigrere blev priist som en Begivenhed uden Lige, der blev 
besungen af Boileau, og hvoraf van der Meulen, Ludvig den 
Fjortendes Bataille- og Beleiringsmaler, har efterladt en Frem- 
stilling paa et af sine bekjendteste Malerier i Louvre. Lige- 
som de hollandske Katholikers religiøse Sympathi overhoved 
kom Franskmændene til Gode under Invasionen, saaledes var 
det ogsaa her en katholsk Bonde, der angav dem et Vadested 
i den under den stærke Sommerhede ualmindelig indsnévredc 
Flod; det Stykke af Floden, hvorover Condés Eskadroner 
maatte lade deres Heste svømme, blev derved forholdsviis kort. 
En anden Deel af Hæren gik over paa Baade, dækket ved 
Ilden af de Batterier, som man havde opkastet paa Rhinens 
sydlige Bred. »Overgangen over Rhinen«, saaledes dømmer 
Napoleon i sine Memoirer paa Sankt-Helena, »er dog kun en 
militær Operation af Qerde Rang, efterdi man paa dette Sted 
kunde vade over Floden , der allerede er bleven formindsket 
ved Afsættelsen af Waal, og da Overgangen desuden kun blev 
forsvaret af en ringe hollandsk Styrke«. Men selv om denne 
Dom ei er for streng, havde dog det hele Foretagende Præg 
af f^isk Kjffkhed, og i sine Følger kunde det opveie et stort 
Slag. Prindsen af Oranien, der havde staaet i Begreb med 
at begive sig til Tollhuys med sin hele Styrke, kunde nu ikke 
et Øieblik længer holde Linierne ved Yssel; frygtende for at 



426 Frankrigs og Gnginndsi Angreb paa Holland I Aaret 1672. 

afskjæres og overladende de østlige Provindser til deres Skjæbne, 
hastede han iilsomt tilbage til Provindsen Holland, hvor General- 
staterne, de forenede Nederlandes Repræsentanter, havde deres 
Sæde, og paa hvis Bevarelse det sidste Haab om Dafbirngighed 
beroede. Baade Condé og Greven af Estrades, der nyiig 
havde været fransk Ambassadør i Holland, raadede Ludvig 
den Fjortende til at komme ham i Forkjøbet ved et stærkt 
Flyvekorps, som skulde kastes ind i Holland og paa Veien 
til Amsterdam sætte sig fast i Mulden, der ligger ved Vecbtes 
Munding i Zuidersøen og er Nøglen til de hollandske Sluser. 
Kongen , der derved vilde have faaet det i sin Magt at fore- 
bygge Oversvømmelses-Systemet, gik ind paa dette Raad; 
men den Styrke, der afsendtes, var saa svag, at kun en ube- 
tydelig Afdeling naaede frem til det lille, men vigtige PunkL 
Den kunde ikke bemægtige sig Mulden, hvortil der baade fra 
Amsterdam og fra Prindsen af Oranien i rette Tid var bleveo 
sendt en større Styrke. Dette afgjorde senere Nederlandenes 
Skjæbne. 

Kun en eneste Lysstraale havde ellers ledsaget de Hjobs- 
poster, der indløb fra alle Sider. Ogsaa den forenede engelsk- 
franske Flaade havde maalt sig med den hollandske. Deo 
forenede Flaade, der talte 83 Linieskibe foruden Fregatter og 
Brandere, og som efter den største Angivelse havde en Be- 
sætning af 34,500 Mand, traf den 7de Juni sammen med deo 
hollandske Flaade, der kun talte 72 Linieskibe ved Sideo af 
de mindre. I den forenede Flaade førtes Centrum af Her- 
tugen af York, Carl den Andens Broder, den høire Fløi af 
den franske Admiral, Grev d'Estrées og den venstre af den 
engelske Admiral, Jarlen af Sandwich, hvis Skib, Linieskibet 
»Royal James«, kom i Brand, og som selv omkom i Slagel 
Den hollandske Flaade blev befalet af de Witt ernes navnkuø- 






Frankrigs og Englands Angreb paa Holland 1 Aaret 1672. 427 

dige Ven, den republikansksindede Admiral Michiei Adriaanszoou 
de Ruiter, og efter hvad der dengang gjerne var Skik i Hol- 
land — som i Middelalderen i Venedig, i det forrige Aar- 
hundrede i den franske Republik — , at der tildeeltes de 
militære Førere Kommissærer, som havde at vaage over deres 
Foretagender, fulgte ogsaa nu med Flaaden Cornelis de Witt, 
som Generalstaternes Repræsentant udstyret med udstrakt 
Fuldmagt. Skjønt syg saaes han siddende i ea Lænestol 
paa Dækket af Admiralskibet, rolig under Kugleregnen, om- 
given af Marinere med Hellebarder i Hænderne, hvoraf flere 
nedsank dødelig trufne ved hans Side. Ogsaa flere Sønner 
af de Deputerede i Generalstaterne strede og faldt som Fri- 
villige ombord paa Flaaden. Slaget, der varede fra om Mor- 
genen til Solens Nedgang, endte kun saaledes, at man fra 
begge Sider tilskrev sig Seiren; men Hollænderne havde dog 
lidt mindre , og da de Ruiter den næste Morgen viste sig 
villig til at fornye Kampen, Qernede den fjendtlige Flaade sig 
og med den foreløbig Faren for en Landgang i Zeeland eller 
Holland, der vilde have været Republikens Dødsstød. 

Lysstraalen kunde dog ikke overvinde den Skræk og 
Ængstelse^ der efter Franskmændenes Overgang over Rhinen 
lod de Fleste fortvivle om Held og kun tænke paa deres per- 
sonlige Tilværelse. Omtrent i Løbet af en Maaned vare ikke 
blot Fæstningernes Bolværk, men tre hele Provindser faldne 
i Fjendens Hænder: Overyssel, Gelderland og Utrecht, i hvis 
Hovedstad Ludvig den Fjortende nu kunde opslaae sit Hoved- 
kvarteer. Groeningen og Friesland truedes hver Dag af samme 
Skjæbne, og skulde Holland tillige med Zeeland atter kunne 
opholde en saadan for deres Vedkommende, saae de sig, som 
et Aarhundrede tidligere under Kampen med Spanien, kun 
henviste til en Oversvømmelses Ødelæggelser. Frygtelig var 



428 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland 1 Aaret 1672 

den Mishandling, der allevegne under de franske Kommissærers 
og Intendanters Herredømme strax var begyndt i de rige 
erobrede Provindser. Deres Udskrivninger bleve saa brutale, 
deres Brandskatninger saa forfærdelige, Bortførelsen af Gidsler 
saa uendelig, at ikke blot nogle af de franske Ministre, som 
Golbert og Pomponne, men ogsaa nogle af de franske Generaler 
.senere troede at burde gjøre Kongen Forestillinger herimod, 
skjønt forgjæves, da Ludvig den Fjortende efter Louvois's 
Raad i denne Henseende kun beholdt døve Øren. Det Pludse- 
lige, det Uventede i denne hele Overgang fra en Tilstand fold 
af Sikkerhed og Velstand kunde ikke Andet end viite be- 
døvende. Den hollandske Historieskriver Petrus Vaikenier siger i 
sit under Krigen i Amsterdam trykte Skrift »Det forvirrede Europa^ 
(Verward Europa): »Enhver syntes at have modtaget sio 
Dødsdom, Forretningerne stode stille, Udsalgsstederne vare 
lukkede, Domstolene ferierede ligesom Universiteter og Skoler, 
kun Kirkerne vare altfor smaa for de ængstede Skarer. Mange 
sendte deres Kvinder, Børn og Skatte til Belgien, Danmark, 
Hamborg , Bremen , Embden , ja endog til Frankrig. Andre 
nedgravede deres Rigdomme. Statspapirerne faldt til 30 pCt, 
de ostindiske Aktier til mindre end Halvdelen«. •Forfærdelsen 
var saa stor« , skriver den franske politiske Agent Heraoit 
Gourville i sine Memoirer, »at Jøderne i Amsterdam lode mig 
sige, at de vilde give to Millioner tilPrindsen afCoodé, der- 
som han vilde beskytte deres Kvarteer«. 1 Aaret 1618 havde 
den tappre Peter van der Broek paa Øen Java grundet det 
nederlandske Faktori Batavia, der allerede -var voxet op til en 
ægte nederlandsk Stad; man hørte da nu ogsaa megen Tale, 
om man ikke masseviis burde gaae ombord paa Flaaden for 
hist i det Qerne Asien at skabe et nyt Holland. Allevegne 
hørte man nu, at et lille Land med en Befolkning af to MiUioner 



Fr&Dkrlgs og Eoglauds Aogreb paa Holland I Aaret 1672. 429 

ikke kuDde bestaae under en Kamp mod de to qasgtigsle Riger 
i £Qropa. Man havde »Hannibal ante portas«, en af de Kriser 
var kommen, der gjøre Aanderne aabenbare. 

Ogsaa de Witt havde ladet sig paavirke af det alminde- 
lige Mismod. Han troede kun at see sit Land stillet mellem 
to Alternativer: Tabet af den nationale Uafhængigbed ved de 
Fremmedes Erobring eller Tabet af Friheden ved et orauisk 
Militærdiktatur, der sandsynligviis ei engang vilde frelse Uaf- 
hængigheden. Han begav sig til Caspar Fagel, tidligere Raads- 
pensionær for Haarlem og en ivrig Tilhænger af Prindsen af 
Oranien. Han sagde ham nedslaaet, at han ikke længer saa 
nogen Udvei til at sikkre Republiken mod den Fare, som 
Iruede den, efterdi Hæren ikke længer vidste at forsvare sig. 
Fagel, som en stærk Karakteer ikke tillod at fortvivle, søgte 
al trøste og opmuntre ham. Han forestillede ham, at det er i 
Orkanen, at man skal holde fastest paa Roret, at Staten 
havde befundet sig i større Yderligheder lige overfor Philip 
den Anden, der havde været mægtigere end Ludvig den Fjor- 
tende, og at Gud, der havde frelst for den £nes Tyranni, 
ogsaa vilde kunne bevare fra Trældom under den Anden. 
Men disse ubestemte Forhaabninger syntes nu de Witt kun 
æventyrlige. Overvældet ved Erobringens Hurtighed, indseende 
sit Fædrelands Svaghed, søgte han at frelse, hv<id der var 
tilbage deraf, ved Underhandlinger, der dog kunde bevare den 
republikanske Forfatning. Han foreslog Generalstaterne at 
sende Deputerede til de Allierede, idet han smigrede sig med, 
at disse vilde ledes til nogen Ædelmodighed ved selve det 
Held, der havde kronet deres Foretagende Beslutningen blev 
vedtagen trods én stærk Opposition af van der Uoole, der 
var Præsident for Generalstaterne, og af Caspar Fagel, der 
nægtede at underskrive den. Generalstatorne afsendte Ualewyn, 



430 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland I Aaret 167^2. 

IVIedlem af Overretten for Provindsen Holland, og Dyk^reld, 
en af det republikanske Parties Ledere, til Kongen af England 
for der at slutte sig til Staternes tidligere Ambassadør Boreel, 
som endnu ikke var tilbagereist. Deputationen til Kongen af 
Frankrig blev sammensat af Pieter de Groot, den tidligere 
Ambassadør i Paris, af Baron de Guent, tidligere Gouvemør 
for Prindsen af Oranien, og af to andre Repræsentanter. 

Da de nederlandske Deputerede, der vare sendte til England, 
landede paa dettes Kyster, lod .Carl den Anden dem som 
Fanger føre til Slottet Hamptoncourt, fordi de, som han paa- 
ankede, havde dristet sig til at komme ind i hans Rige uden 
Pas. De til Ludvig den Fjortende bestemte Deputerede er- 
holdt derimod ved de firanske Forposter af Turenne en Eskorte, 
hvormed de den 2?de Juni ankom til Slottet Keppel, hvor 
Kongen af Frankrig dengang opholdt sig. De modtoges af 
Udenrigsministeren Pomponne og Krigsministeren Louvois. 
Paa dennes Spørgsmaal om, hvilke Tilbud de havde at gjøre 
Kongen, svarede de Deputerede, at Generalstateme havde 
troet ikke at burde tillade sig at foreslaae Kongen Betingelser 
i Stedet for at høre hans. Louvois yttrede tørt, at man 
aldeles ikke vilde indlade sig med dem, med mindre de havde 
Fuldmagt til at afslutte Fred, og for at indhente en saadan 
ilede de Groot da tilbage til Baag. 

En Samtidig, Forfatteren til det i Haag trykte Skrift »DeD 
hollandske Krigs Historie«, skildrer saaledes nogle af de Stem- 
ninger, som paa dette Tidspunkt gjorde sig gjældende: »Nogle 
vilde, at efterdi de andre Provindser allerede vare under- 
kastede elier paa Nippet til at blive det, skulde man skabe 
en Republik for sig af Provindsen Holland, som de troede al 
kunne bevare paa Grund af dets Beliggenhed. Andre sagde, 
at efter Hamborgs og Danztgs Exempel vilde ogsaa Ryen 



Frankrigs og fioglands ADgreb paa Holland I Aaret l(i72. 431 

Amsterdam alene være tilstrækkelig til at danne en anselig 
Magt«. I Generalstateme raadede de Groot til at underkaste 
Fig Forholdene, da man ei kunde beherske dem, og til at 
skynde sig, da Kongen af Frankrig hver Dag udstrakte sine 
Erobringer. Af de Deputerede for de tre Provindser, der 
vare besatte af Fjenden, vaBgrede Utrechts og Over-Yssels sig 
ved at stemme, hvorimod Gelderlands stemte for Fuldmagten. 
Af de Deputerede for de to Provindser, der hvert Øieblik 
vare udsatte for at falde i Fjendens Magt, afholdt Frieslands 
sig fra at stemme, og Groeningens havde ikke kunnet, indfinde 
sig. Imod Fuldmagten stemte de Deputerede for Provindsen 
Zeeland og af Provindsen Hollands de Deputerede for Amster- 
dam, hvor man dengang allerede havde begyndt at aabne 
Sluserne. Men de fleste Deputerede for de andre Stæder i 
Provindsen Holland yttrede til Amsterdams, at de ogsaa vilde 
være af disses Mening, dersom Amsterdam var hele Holland, 
eller dersom hele Holland var som Amsterdam. De stemte for 
Fuldmagten, der endelig blev udfærdiget i Generalstaternes Navn. 

in. 

Da de Groot igjen kunde slutte sig til sine Kollegaer, 
aabnedes Underhandlingerne med de to franske Ministre. 
Blandt Nederlandenes Fuldmægtige antoge de fleste, at Be* 
vareisen af de saakaldte gamle Provindser i deres Integritet 
og med deres frie Forfatning vilde være tilstrækkelig til Uaf- 
hængighedens Bevarelse. De enedes derfor tilsidst om for- 
uden Fæstningen Maastricht at tilbyde hele det hollandske 
Brabant og hele det hollandske Flandern eller de saakaldte 
Generalitetslande , som Republiken i sin Tid havde tilvundet 
sig fra Spanien, tillige med ti Millioner Livres i Krigsomkost- 



432 Frankrig« og Englandi Angreb paa Holland i Aaret 1672. 

ninger. Frankrig vilde saaledes have faaet Nedermaas og 
Vestschelde til Nordgrændse, det vilde have opnaaet Stæder 
som Maastricht, Venloo, Herzogenbusch , Breda, Bergen-op- 
Zoom. Belgien vilde være blevet adskilt fra Holland ved de 
franske Besiddelser og kunde ikke Let have undgaaet en nær- 
liggende inkorporation i Frankrig. Holland vilde, svækket, 
uden dog at være ødelagt, være blevet afmægtigt til enhver 
Optræden paa Kontinentet, men havde dog til Søes endnu 
kunnet bevare en Magt, som Frankrig sandsynligviis havde 
kunnet see anvendt efter sin Yillie. Maalet, som det franske 
Diplomati i de foregaaende Aar saa længe havde forfulgt, var 
endelig naaet, de dristigste Forhaabninger af Frankrigs største 
Politikere, der vilde udvide Frankrig mod Nord og paa- denne 
Side skyde Grændsen længere bort fra Hovedstaden, vare 
blevne overtrufne, den farlige Krig mod Holland vilde, standset 
i rette Tid, have retfærdiggjort deres Dristighed. Udenrigs- 
ministeren Pomponne raadede Kongen til ikke at afslaae Tilbudet. 
Men Louvois flk Kongen til at troe,at^de forenede Provindser vare 
redningsløst fortabte og vilde gaae ind paa Alt. Han yttrede, 
•at han kjendte Hollændernes Frygtsomhed, der vilde troe at 
have vundet Alt, hvad man ikke tog fra dem«. Louvois 
spurgte hovmodig Generalstatemes Fuldmægtige, hvorledes de 
kunde troe, at deres Tilbud kunde være en tilstrækkelig Er- 
statning for de tre Provindser, som Kongens Hær allerede 
havde besat, og for dem, som den stod i Færd med at erobre. 
1 Stedet for Nedermaas fordrede han Lech til Grændse, det 
vil sige, han saa mere paa, hvad der kunde skade Holland, 
end paa, hvad der kunde tjene Frankrig. Frankrig skulde 
have Ret til at lægge Garnisoner i de nederlandske Grændse- 
fæstninger, det skulde have fire og tyve Millioner Livres i 
Krigsomkostninger, og Nederlandenes protestantiske Forfatning 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 433 

blev rystet i sin Grundvold ved den fuldstændige Lighed 
mellem Gatholiker og Protestanter, hvorpaa der gjordes For- 
dring. Kongen af Frankrig, der i sit eget Land var saa langt 
fra at anerkjende nogen saadan Lighed, fordrede i Neder- 
landene denne Lighed gjennemført saaledes, at i alle Stæder, 
hvor der fandtes flere end een Kirke, skulde een af dem over- 
gives til Katholikerne. Slutningen af 'de åf Louvois fremsatte 
Fredsartikler lød saaledes: «Af Erkjendtlighed for den Fred, 
som Hans Majestæt saaledes vil tilstaae dem, skulle General- 
staterne aarlig ved en extraordinær Ambassade overrække ham 
en Guldmedaille , der skal udtale, at de have Hans Majestæt 
at takke for Bevarelsen af den Frihed, som Kongerne, hans 
Forfædre, forhen have hjulpet dem til at erhverve. Uagtet 
imidlertid Hans Majestæt erklærer at ville lade sig nøle med 
de foreslaaede Betingelser, forudsat at de antages i Løbet af 
ti Dage, skulle dog de nævnte Artikler ikke have nogen Kraft, 
og Hans Majestæt vil ikke indgaae nogen Fred eller noget 
Forlig, med mindre Kongen af England og de Fyrster i det 
tydske Rige, der ere Hans Majestæts Allierede, ugsaa tilfreds- 
stilles af Generalstaterne«. Disses Fuldmægtige vovede ikke 
at antage saa haarde Betingelser, men de Groot vendte atter 
tilbage til Haag for at overlade Generalstatcrne Valget mellem 
Underkastelse eller Afslag. Sin store Fader værdig, skriver 
han selv i et Privatbrev, at han hellere vilde døe end antage 
saadanne Betingelser. 

Hjemkommende til Holland, fandt han Alt forandret. Rygtet 
om Franskmændenes overdrevne Fordringer var gaaet forud. 
Stemningen var igjen siaaet om. Den ligger endnu for Dagen 
i mange hollandske Flyveskrifter, hvis livfulde Sprog lader 
Læserne glemme, at deres Affattelse ligger et Par Aar- 
hundreder tilbage. De henvise gjerne til Fortiden, til de 

28 



434 Frankrigs og Englands Angreb pan Holland \ Aaret 1672. 

gamle Batavere eller til »den fiirsindstyveaarige Krig-, det vil 
sige til Kampen mod den spanske Verdensmagt (de lachag- 
jarige oorhg mel Spanjej, "Enhver«, saaledes læser man i 
et af dem, »forundrer sig, naar han seer, hvorledes dette 
blomstrende Nederland, som var berømt over hele Verden, og 
som kunde hjælpe fremmede Fyrster i Europa, nu seer Mg 
stedt i den yderste Ned, forladt af Alle, og ligesom blevet 
til Spot: et Land, der engang opholdt Romernes uover- 
vindelige Magt, lader sig nu overvinde af Een, der ingenlunde 
er en Romer«. Ogsaa et nærmere liggende Exempel blev 
gjerne holdt for Øie. I Aaret 1672 levede der endnu i Hol- 
land mange af de Mænd, der paa Opdams Flaade havde deel- 
taget i det saa længe beleirede, saa skaanselsløst beskudte 
Kjøbenhavns Undsættelse; Danmarks Udholdenhed, »der kunde 
vise, hvoriedes liden Tue- kan vælte stort Læs«, blev opstillet 
som et Forbillede, man skulde ogsaa nu kun vide »at dee i 
sin Rede«, eller, som de latinske Ord løde, »una salus viclis 
nullam sperare salutem«. De gamle Patriciere, den berømte 
Læge og Borgemester Nicolaes Tulp, Gilles Valkenier, Gerhard 
Hasselaar, Henrik Hooft og Conrad van Beuningen, tænkte og 
handlede som de romerske Senatorer i Pyrrhus's Dage. Overalt 
i Amsterdam hørte man nu kun Vaabenlarm. Selv Landets 
Ldseende var blevet et andet. Den vigtige Post ved Mulden 
var ikke blot bleven stærkt befæstet og omskabt til et Boivsrk 
for Staden, men Oversvømmelserne vare nu blevne almindelige. 
Hvor Kornet nylig voxede, svømmede Fiske. Man tog intet 
Hensyn til den Erklæring, som den seirsdrukne Ludvig den 
Fjortende i Anledning af de Oversvømmelser, der hist og 
her standsede hans Tropper, allerede den 14de Juni havde 
ladet udgaae fra det franske Hovedkvarteer, og hvori man læser, 
at »de, der vilde understaae sig at gjøre Hans M^eststs 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland I Aarct 1672. 435 

Stridskræfter Modstand ved Gjennembrydning af deres Diger 
eiler paa andre Maader, vilde blive straffede med den yderste 
Strenghed. Og naar Frosttiden igjen vilde aabne Adgangen 
til alle Sider, vilde lians Majestæt ikke give noget Kvarteer til 
Indbyggerne i saadanne Byer, men give Hefaling til, at deres 
Eiendom skulde plyndres og deres Huse nedbrændes«. Paa 
Grund af disse Trudsler og for at undgaae Tabet af sin 
Formue modsatte Landbefolkningen sig vel i enkelte Egne 
Oversvømmelsen, men paa andre Steder fandt den sig i at 
see sine Hjorder drukne, og hele Holland lignede snart en 
udstrakt Sø, hvor man kun havde ladet fem stærkt befæstede 
Veie blive tilbage som Forbindelsesmidler. Paa disse fem 
Veie laa den lille hollandske Hær, der af Vilhelm af Oranien 
snart skulde modtage den Orden og det Mod, som hidtil var 
savnet. Exemplet var ogsaa her blevet givet af det høisindede 
Amsterdam. Amsterdam, der optog en stor J)eel af Land- 
befolkningen som Gjæster, aabnede Sluserne, gjennemstak 
Digerne, overgav til Havet sit rige Omland. Dette var storartet, 
Offret var overordenligt. Thi det var ikke her som andet- 
steds kun Enge, man satte under Vand, det var Villaer, Land- 
steder, Slotte, Haver med exotiske Planter, et uhyre Museum, 
opfyldt med Japans og Chinas hjembragte Skatte. Medens 
Staden »elv i det Hele kun var som et stort Komptoir, havde 
alle de Velhavende i dens Omegn havt de Lyststeder, som 
Fædrelandskjærligheden nu overgav til Havet. 

Da de Groot var vendt tilbage til Haag, og da de sørge- 
lige Forslag, hvoraf han var Overbringer, vare blevne meddeelte 
Generalstateme , yttrede dog endnu nogle af de Deputerede, 
at man rolig og uden Lidenskab maatte overveie, om der 
kuiide være Spørgsmaal om at forsvare sig mod en Fjende, 
som allerede havde sat sig fast i Midten af Landet. Hertil 

28* 



436 Frankrigs os* Rnglands Angreb paa Holland 1 Aaret 1B72. 

hørte især Leydens, Ulrechts, Deelfls og Hooriis. De sagde, 
at der ikke længer var noget Haab om at firatage FjendeQ, 
hvad han havde erobret, at den svage hollandske Hær neppe 
i Længden vilde kunne holde sig i de fem Stillinger, som 
den havde indtaget, at naar den franske Hær kun forcerede 
en eneste af dem, vilde ogsaa hele Sydholland være tabt. 
Men denne Gang blev IVlodet opflammet ved Forbittrelsen, og 
Svagheden blev bekæmpet af de Selvsamme, der nylig havde 
raadet til Fred. Foruden Byernes Afsendinge fandtes der i de 
nederlandske Generalstater ogsaa Deputerede for Adelen eller 
det saakaldte Ridderskap, der dog hidtil kun sjeldent havde 
spillet nogen fremtrædende Rolle; nu erklærede imidlertid de 
Deputerede for den hollandske Adel, at man ikke kunde gaae 
ind paa saa haarde og vanærende Fredsbetingelser, og Haar- 
lems, der havde været allerivrigst for at faae Fuldmagterne 
udfærdigede, foreslog først Underhandlingernes Afbrydelse. 

Tingenes farefulde Udvikling var nu bleven saadan, at 
man følte Trang til at koncentrere Magten. Om Diktatoreo 
i saadanne Tider bliver en Keiser eller en Konge, en 
Minister eller, som Tilfældet her blev, en •Statholder«, kan 
være ligegyldigt, Alt beroer kun derpaa, at Nationen seer 
Magten over sig i de rette Hænder. Medens de streoge 
Republikanere følte Jorden svigte under deres Fødder, medens 
Mængden viste sig trættet ved deres Styrelse, indsaa det 
oraniske Parti, at nu var dets Tid kommen. 

Paa samme Tid, som de voetianske. Huset Oranien 
hengivne Præster fra Prædikestolen agiterede mod Jan de 
Witt, Disciplen af Descartes og Vennen af Spinoza, foreslog 
en Mængde oraniske Flyveskrifter, at man skulde gjøre den 
unge Prinds til Statholder, ligesom hans Forfædre forhen 
havde været. Til dere^ Forslag føiede de bittre og ikke 



Frankrigs og Englande Angreb p»a Holland i Aaret 1672. 437 

sjeldent uretfærdige Angreb paa Modstanderne. Disses politiske 
Fortrin og politiske Feilgreb, selv de Ulykkestilfælde, der 
havde rammet dem, bleve tilregnede dem som Forbrydelser, 
tt af de betydeligste Flyveskrifter har Titel af »iModgifl mod 
Hollands Lidelser, fremkaldte ved Cabalens og den loeven- 
sleinske Faktlons slette Regimente«. Delte Flyveskrift, hvori 
man læser, at »vi trænge til en aarvaagen Læge og have en 
saadan i Prindsen af Oraniens Person« , lader Modpartiets 
Ledere høre ilde for de Karosser, Livreer og Hellebarderer, 
hvormed man havde seet dem optræde, lægger dem til Last, 
al man i Udlandet strax var underrettet om, hvad man i 
Regjeringen tænkte eller vilde, forekaster dem Krigsvæsenets 
Forsømmelse, »skjønt man allerede siden Aaret 1669 saa Kong 
Ludvig tilberede det Riis, hvormed han vilde tugte os«, og 
skjønt man havde udskrevet Skatter, »som om der var faldet en 
Sølvregn fra Himlen«. Blandt de mange Modsigelser i dette 
Skrift er ogsaa den, at det dog angriber Jan de Witts »Stolt- 
hed og Hovmodt, fordi han saa længe havde gjort Vanskeligheder 
mod at nedhale Flaget for Englænderne. Et andet Flyveskrift 
har til Titel »Adskillige Betragtninger over den nuværetide 
Tilstand i de tiloversblevne Provindser af de forenede Neder- 
lande; trykt i Aaret 1672«. Her læser man blandt Andet: 
■Man udskjeldte England for en Skjelm^ fordi det havde 
erklæret os Krigen, men man vidste ikke, at vi selv fwrst 
>are Aarsag til, at Forbundet blev brudt; det havde stor Aar- 
sag til at bryde Forbundet med os, fordi vi selv først havde 
brudt det«. I et i flere Hefter udkommende oranisk Flyve- 
skrift, kaldet Hollands Fordærvere«, angribes de Witt'erne 
n^ed Sigtelser som denne: »Troløsheden hos Hærens Befalings- 
mænd var vistnok stor, men dog ikke saa stor som hos dem, 
(ler med Forsæt havde betroet saadanne Poster til saadanne 



438 Frun krigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 

(ijæster«. For at komme de politiske Medbeilere tillivs frem- 
sættes paa et Sted den Betragtning, at •medens man i de flirsinds 
lyve Aar, hvori Prindserne af Oraniens Regjering varede, havde 
ha\t Fred med alle Naboer og Potentater med Undtagelse af 
Spanien, saa findes der, eAer at denne Faktion fik Overhaand, 
ikke en eneste Potentat i Kristenheden, der Ikke feler Jalousi 
eller Indignation over vor Stolthed«. Deri vare dog alle de 
oraniske Flyveskrifter enige, at Modstanden mod de uden- 
landske Fjender ikke burde opgives. 

Den lille By Veere, der tilhørte Prlndsen af Oranien, 
gav i Zeeland Signalet til den Revolution, som igjen oprettede 
Statholderskabet. En af de første Stæder, der fulgte Eieinplet, 
var Dortrecht i Holland, de Witt'ernes Fødeby og i lang Tid 
et Hjemsted for den strenge Republikanisme. Paa Taamene 
i Byerne heisedes to Flag, det ene hvidt som en Hentydning 
til de Wilt'ernes Navn, og oven over det et andet orangefan^l 
som Hentydning til Oraniens. Paa det sidstnævnte læstes de 
to Ord: »Oranien foroven«, Oranje hoven ^ hvormed Neder- 
landenes nuværende Nationalsang begynder. Det evige Edikt 
blev revet i tusind Stykker, og allevegne bleve Øvrigbeds- 
personerne tvungne til at undertegne en Opfordring om at 
tilbagekalde det. Den 8de Juli anerkjendte Generalstateroe 
Prindsen af Oranien som Statholder, og den 10de koni 
han fra Hæren til dem i Haag for at aflægge sin ¥A som 
saadan. Den calvinistiske Aand havde lagt Vanskeligheder i 
Veien. Ligesom den danske Kongelov af Aaret 1665 skulde 
gjælde for Evigheden , saaledes var ogsaa Nederlandenes 
evige Edikt af Aaret 1667 udtrykkohg blevet antaget for alle 
kommende Tider. Generalstaterues Deputerede havde ligesom 
Embedsmændene i de enkelte Provindser maattet aflægge eo 
Ed, der erklærede det for Høiforræderi at aabne Munden om 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1H72 439 

et nyt Statholderskab, og Prindsen selv havde ogsaa maattet 
sværge, at han aldrig vilde efterstræbe eller modtage en 
saadan Stilling. De Deputerede voterede sig nu gjensidig en 
Dispensation fra Eden, og protestantiske Præster fritoge 
Priudsen fra bans. 

Til den Lethed, hvormed det oraniske Parti vidste at 
afløse det republikanske, bidrog ikke mindst den Om- 
stændighed, at Brødrene de Witt paa Krisens Døidepunkt 
maatte holde sig borte fra den politiske Skueplads. Cornelis 
de Witt havde syg maattet vende tilbage fra Flaaden til 
Dortrecht. Her søgte flre Fanatikere ved JMidnat tlen 21 do 
Juni at bryde ind i hans Huus for at overfalde hum, 
hvad der dog blev forhindret af Byvagten. Men da Raads- 
pensionæren Jan de Witt den samme Midnat i Haag vendte 
tilbage til sit Hjem fra Generalstatemes Sal, hvor han efter 
Sædvane havde arbeidet til langt ud paa Aftenen, og kun var 
ledsaget af en Tjener, der bar en Fakkel foran ham, og af 
en anden, der ftilgte med hans Papirer,, bley ogsaa han 
morderisk overfalden af flre Personer, der først flygtede, da 
de havde seet ham segne til Jorden. Skjønt blødende af 
flere Saar havde han dog beholdt Kraft nok til at reise sig og 
naae hjem til sit Huus, men den følgende Dag maatte ogsaa 
han i et Brev til Generalstaterne bede sig fritagen for sine 
Forretninger, indtil han forhaabentlig snart var helbredet. 
i)a det oraniske Parti derpaa opnaaede Magten, nedlagde Jan 
de Witt sin Stilling som Raadspensionær ved et Brev, der 
giver en Udsigt over Statens Styrelse i de nitten Aar, hvori 
han havde staaet ved Roret, og som bærer Præget af en god 
Samvittighed og en ædel Stolthed. Men denne hans frivillige 
Tilbagetræden kunde dog ikke afvæbne hans oraniske Mod- 
standere. Disses Lidenskaber, der vare fremkaldte ved Erin- 



440 Krankligs og Isnglands Auureb p.'ia Holland i Aaret 1672. 

dringer fra Fortiden, næredes ved Frygt for Fremtiden. Endnu 
talte de Witt'erne baade i Generalstaterne og blandt de enkelte 
Provindsers Repræsentanter talrige Tilhængere, hvoraf mange i 
Førstningen ikke vilde modtage hans Dimission. I Statholder- 
skabets Parti frygtede man for, at Mængdens Ubestandighed, saa 
hyppig allevegne, snart igjen kunde løfte dem, som den nylig 
havde ladet falde. De Witteme var^ faldne, maaskee faldne 
til Landets Lykke, efterdi de vel ei saa let havde kunnet 
gjennemføre den Krig, der endte med, at Nederlænderne ikke 
mistede en Tomme af deres Land. Men Frygten for igjen 
at see dem ved Magten tiiføiede en Tragedie, hvis uhyggelige 
Indtryk neppe opveies ved det lille Lands seirrige Modstand 
mod de to overmægtige Riger. 

En af det oraniske Parties underordnede Agenter, en vis 
Tichelaur, en ilde anseet Saarlæge og en personlig Fjende af 
Corneiis de. Witt, der som Ruwaerd af Putten havde fældet 
en Kjendelse imod ham, blev det foragtelige Værktoi, hvoraf 
man betjente sig., Tichelaar søgte at faae den syge Comelis 
do Witt i Tale, opnaaede det, skjønt denne stræbte at undgaae 
ham, og angav derpaa, at Corneiis de Witt under fire Øine 
havde villet overtale ham til at skafife Prindsen af Oranien 
af Veien. Sagen blev ført formløst for en Ret, bestaaende 
af politiske Modstandere, men det syttende Åarhundredes 
almindelige Tortur kunde ikke fremtvinge nogen Tilstaaelse af 
Corneiis, der reciterede Horats*s bekjendte Ode om den over for 
Tyranner og vildledte Medborgere lige urokkelige Retskafne. 
Retten kunde ikke give Anklagen Medhold, men vilde ikke 
frikjende og dømte Corneiis de Witt til Landfl}gtighed. Han 
appellerede Sagen, men da Broderen besøgte ham i hans 
Fængsel — Buitenhof i Haag — , samledes en forvildet Skare 
uden for dette. Med nogle Afdelinger Rytteri holdt Greven af 



Frankrigs og Eiiglandg Angreb paa Holland I Aaret 1672. 441 

Tilly denne i Tømroe, men under Foregivende af, at andre Skarer 
nærmede sig, fik han ferst en mundtlig overbragt og senere, da 
han ei havde fundet denne tilstrækkelig, en skriftlig Ordre til 
at drage disse i Møde. Fængslet blev saa opbrudt, og begge 
Brødrene bragtes af Dage paa den afskyeligste Maade under 
vilde Raab om, »at nu var det ude med det evige Edikt«. 
Det var neppe nok, at man undte de Dødes Legemer et 
Hvilested, først den følgende Nat kunde Ligene blive bragte 
ned i den Gravhvælving, som Jan de Witt havde i den nye 
Kirke i Haag. At et saadant Had kunde gjøre sig gjældende 
hos et mildt, moralsk, religiøst Folk, hvis Omvæltninger hidtil 
vare foregaaede ublodige, at det kunde ramme Mænd, der 
ingenlunde havde været Tyranner, men oprigtige Venner af 
deres Fædreland, er vistnok et mærkeligt, om endog ikke et 
enestaaende psychologisk Phænomen. Fra Prindsen af Oraniens 
Side havde der, medens Cornelis de Witt blev saa haardt for- 
fulgt, underhaanden været gjort Jan de Witt Tilbud om at 
modtage en Plads i den nye Regjering, men den styrtede Stats- 
mand, der maaskee ei heller let kunde finde sig i at indtage 
en underordnet Plads der, hvor han forhen havde været den 
Første, havde afslaaet Tilbudet. 1 den smukke Skrivelse, hvori 
han begrunder sin Vægring, havde han dog brugt Ord som 
disse: »Jeg ønsker af hele mit Hjerte, at Prindsens Planer 
maae lakkes til Statens Bedste, men han trænger til en anden 
Person end min som Hjælper«. Senere havde Jan de Wilt, 
der kjendte »Nationens medfødte Mistænksomhed«, ogsaa »elv 
tilskrevet Prindsen af Oranien et Brev om al retfærdiggjøre 
ham for Folket med Hensyn til Sigtelser, hvorved man havde 
søgt at forberede ham en Skjæbne som Broderens. I Prind- 
sens Svar, hvormed han lod vente i ti Dage, hedder det, at 
'Optagen af saa mange Forretninger i disse ulykkelige Tider 



442 Frankrigs og Englands Angreb paa HoliaDd i Aaret 1672. 

havde det ikke været ham muligt nu at fordybe sig i en Under- 
søgelse af de forløbne Ting og nøiagtigen at vide, hvad der 
havde manglet Hæren, og hvo der egentlig bar Skylden herfor*. 
At Vilhelms Svar kun lød saa tvetydigt, at han taalte, at 
Morderskaren blev ustraffet, at han senere endog tilstod 
Tichelaar en Understøttelse, er en Plet i den store Karakteer, 
der ikke bør forties, fordi Vilhelm blev Hollands Frelser. 

IV. 

Vilhelm den Tredie af Oranien, en Sønnesønsøn af «deD 
Tause«, var i Aaret 1672 kun en Yngling paa to og tyve Aar, 
men Naturen havde stemplet ham til Fører. Svag af Legeme, 
men stærk af Sjæl, fandtes der for ham ingen Møie^ ingen 
Anstrengelse, der kunde trætte den nedarvede Kjærligbed lii 
Fædrelandet. Han kjendte kun een Lidenskab, Bad mod 
Frankrig. Med sin lyse Aands Forsigtighed forbandt han et 
ubetvingeligt Mod og den kongelige Egenskab at kunne ind- 
give Andre Mod. Som Nederlandenes Styrer, senere som 
Englands, tilsidst som Europas Leder mod Frankrigs Overmod 
har han utallige Gange havt Leilighed til at lægge dette Mod 
for Dagen. Men dog maaskee aldrig mere end i de Øie- 
blikke, hvori han begyndte sin politiske Bane, da mange af 
Folkets tidligere Ledere havde røbet deres Forsagthed, da 
Nederlandene vare oversvømmede af Fjender, da hvert Øieblik 
igjen kunde true med en Landgang, da Forsvarsmidlerne vare 
saa smaa, Tropperne uden Selvtillid, og da Staten, skjønt det 
republikanske Parti patriotisk støttede den nye Regjering i cieu^ 
Kamp for Uafhængigheden, endnu skjælvede af den foregaaende 
Partistrid. Efter Statholderskabets Gjenoprettelse vare Freds- 
underhandlingerne blevne fortsatte, og to Medlemmer af Cabale- 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 443 

MioisterJet, Hertugen af Bnckingham og Greven af Arlington, 
vare i denne Anledning fra England komne over til Ludvig 
den Fjortendes Leir: De tiltraadte her aldeles de haarde 
Fordringer, der vare blevne fremsatte for Frankrigs Ved- 
kommende, medens man omvendt igjen fra fransk Side sik- 
krede dem Zeelands Øer og fra begge Sider enedes om at 
tilbyde Prindsen af Oranien den absolute Regjering i den Rest 
af Repubiiken, der skulde blive tilbage. Traktaten, der saa- 
ledes bekræftede de to Kongers Forbund, blev den 16de Juli 
1672 af Buckingham, Arlington, Pomponne og Louvois under- 
tegnet i Leiren ved Heeswick, tæt ved Berzogenbuscb. De 
engelske Ministre skikkede tre Fuldmægtige, Sylvius, Seymour 
og Jermyn, til Prindsen af Oranien i hans faste Stilling ved 
Bodegrave for inden for disse Grændsor at tilbyde ham Souve- 
rsneteten i hans Fædreland. Prindsen svarede kun koldt, at 
haa allerede havde aflagt Ed til Generalstaterne som Statholder. 
Da Sylvius med saarende Dristighed havde bemærket, at Hans 
Høihed jo ogsaa i sin Tid havde svoret aldrig at ville mod- 
tage Statholdersbabet, og al den ene Ed ikke betød mere end 
den anden, følte Prindsen sig dybt fornærmet. Men han be- 
herskede sig dog og svarede med ydre Rolighed, at General- 
staterne, der havde havt Magten til at give det evige Edikt, 
ogsaa havde havt Ret til at kalde det tilbage, og at han, løst 
ved dem fra sin Ed, havde kunnet modtage Statholderskabet 
uden Skrupler. Han sluttede med at sige, »at han hellere 
vilde indskibe sig til Batavia end undertegne Republikens 
Tilintctgjørelse og modtage Souveræneteten af dens Fjender«. 
Da man fra engelsk Side tidligere havcje ytlret, at »Isen vil 
snart lade det falde, som Sommerens Oversvømmelser har 
bevaret. Seer Deres Høihed da ikke, at det er ude med 
Bepubiiken«? havde Vilhelm svaret: »Jeg kjender et sikkert 



444 Fninkrigs og Englands Angreb paa Holland i Aarel 167*2. 

Middel til ikke at see det, det er at omkomme i dens sidste 
ForskandsDing«. Da de to Kongers paatrængende Omsorg 
for ham syntes beregnet paa at komproflfiittere ham lige over 
for Generalstaterne, begav han sig atter selv fra Hærens faste 
Stilling ved Bodegrave til Haag for her personlig at meddele 
dem de gjorte Fredsforslag, som Generalstaterne om Aftenen 
den 21de Juli forkastede med disse Udtryk: aEfler at have 
overVeiet de Fredsforslag, der ere fremsatte af Hans Majestæt 
Kongen af Frankrig og af Hans Majestæt Kongen af England, 
og efter at have modtaget Hans Helheds gode Betænkning, 
er det befundet godt og vedtaget herved at erklære, at end- 
skjønt Generalstateme vilde være meget glade ved at see 
Freden gjenoprettet mellem de bemeldte Majestæter, Kongerne 
af Frankrig og England, og denne Stat, saa ere dog de 
Betingelser, der nylig ere nævnte, saa haarde og saa utaale- 
lige, at Generalstaterne aldrig kunne beslutte sig til at mod- 
tage dem, men finde sig nødsagede til at forsvare denne Stat 
og dens Indbyggere af al deres Evne og at vente paa don 
Medgang, som det maatte behage Gud at give dem«. Det 
eneste Svar, som Prindsen af Oranien gav paa de to Kongers 
Forslag, bestod i, at han tilbagesendte denne Erklæring fra 
Generalstaterne. Den franske Minister i London Colberi 
de Croissy skriver den Ilte August 1672 til Ludvig den 
Fjortende: »Han har ikke engang værdiget at give Svar paa 
de Betingelser, paa hvilke Deres Majestæt og Kongen af 
England vilde tilstaae ham Fred , men han har blot sendt et 
Udtog af Protokollen over Generalstaternes Forhandlinger, 
hvori Betingelserne hetegnes som haarde og utaaieligr«. 

Der var da ikke Andet tilbage end at fortsætte krigen. 
De vanærende Betingelser , der vare foreslaaede af de lo 
Konger, lod Prindsen af Oranien opslaae paa alle Toneoe 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland I Aaret 1672. 446 

i floUands Stæder, og Republiken gjenfandt under Fortviv- 
lelseD det Mod, som den havde mistet ved Indstrømningen af 
sine Uheld. IVIan aabnede de sidste Sluser, gjennemslak de 
sidste Diger, oversvømmede alt det, der endnu kunde over- 
svømmes, og beredte sig allevegne til Forsvar. Faren for- 
øgedes vel ved Vinterens Nærmelse, men medens Tørheden 
i de første Sommermaaneder havde begunstiget Franskmæn- 
denes Overgang af Nederlandenes mange naturlige Bolværker, 
var Veirliget nu blevet gunstigt for Holland, lislaget blev 
kun ganske tyndt. Da Frosten engang iindtagelsesviis til- 
tog, da Holland, der nylig var et Hav, var blevet til en 
stor lisflade, og da Luxembourg, som Ludvig den Fjor- 
tende ved sin Tilbagevenden til Versailles havde efterladt i 
Ltrecht, vilde benytte Øieblikket og allerede var naaet frem 
til Landsbyen Swammerdamm og den større By Bodegrave, 
da indtraadte pludselig alter et stærkt Tøveir, og Fransk- 
mændene maatte igjen tilbage. Forbittrelsen over denne 
Skuffelse lod dem nedbrænde de to smukke Byer, medens 
Oldinge, Kvinder og Børn kastedes i Flammerne og ombrag- 
tes. Rædselsscenerne i Bodegrave og Swammerdamm bleve 
senere i Skolebøger fortalte for den hollandske Ungdom for 
derved at advare mod Fjendens Lokkestemmer. Da Foraaret 
kom, havde Franskmændene tilberedt mange lette, flade 
Fartøier af Fletværk for ved Hjælp af dem at trænge ind i 
Landets Hjerte over det paa Markerne staaende Vand, men 
disse bleve ligesom andre Baade med tynde Kobberplader 
fundne aldeles ubrugelige. Størst var Faren fra Søsiden. 
Skjønt Admiral de Ruiter havde været en ivrig Ven og Til- 
hænger af de WitVerne, havde den nye Regjering dog ladet 
ham beholde Overbefalingen; men den hollandske Flaade, 
hvormed han i Aaret 1673 maatte optage det med den 



446 Prankrlgs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 

forenede fransk - engelske , var endnu betydelig mindre end 
denne, der i Vinterens Løb var bleven forstærket; de hollandske 
Matroser, der talte halvtredsindstyve flere Seilere paa Fjendernes 
Side, kaldte den, i Sammenligning med denne overlegne Magt, 
den lille Hob (het kken- ftoopken), et Navn, der senere blev 
til en fast Talemaade blandt Sømændene. Hverken i det første 
Sammenstød eller i det andet, der fandt Sted Ugedagen der- 
efter, vandt dog Englænderne og Franskmændene nogen 
Fordeel over Nederlænderne. Det tredie og sidste Søslag i 
Aaret 1673 blev leveret uden for den høie Dyne Kykduin ved 
Helder, der dengang endnu kun var et stort Fiskerleie. 
Medens det efter de to første Sammenstød havde været 
Hensigten, naar den engelsk -franske Flaade havde seiret, at 
gjøre en Landgang i Zeeland, saa var det denne Gang 
Meningen, at man, medens den franske Besætning endnu 
kunde række en landsat Styrke Haanden, vilde bringe en lille 
Hær — otte Regimenter Fodfolk og tre Eskadroner Ryttere — 
i Land, ikke i Zeeland, men i Scheveningen i Holland for 
herfra strax at rykke frem til Haag og sprænge Regjeringen. 
Prindsen af Oranien erfarede dette underhaanden fra London, 
og det var tilføiet, at dette vilde blive de Allieredes sidste 
Anstrengelse til Søes. Han meldte det strax til de Ruiter, 
og denne lod Brevet forelæse for Mandskabet paa alle Skibene, 
som dengang laae til Ankers mellem Katwyk og Scheveningen. 
Derefter kom Prindsen selv for at deeltage i et Krigsraad 
den 12te August 1673 ombord paa Fiaaden, der ved hans 
Ankomst havde alle Flag og Vimpler vaiende, og hvor 
Raabet »Længe leve Prindsen« iød Ira Skib til Skib, efter- 
som Fartøiet, hvori han var bleven afhentet, kom forbi. Krigs- 
raadet blev holdl paa Admiralskibet »De syv Provindser«. Da 
Prindsen efter dets Slutning kom op paa Dækkel, hvor Mand- 



Frankrig^ og Englands Angreb paa Holland 1 Aaret 1672. 447 

skabet stod sammeDstimlet eller hang i Tougværket, sagde de 
Raiter: »I see, at vi endnu engang maae slaaes, thi Fjenderne ville 
ikke lade os Ro, førend de endnu en tredie Gang have maalt 
sig med os. Men jeg tvivler ikke om, at I Alle, der to Gange 
have hjulpet mig saa troligen, nu ogsaa for tredie Gang ville 
vise, at der er Mandskraft i Eder, og at 1 ere beredte til med 
mig at vove Livet foc. Fædrelandet, den gamle Frihed, Hans 
Høihed Statholderen og for Rders Kvinder og Børn, at I Alle 
som Een ville blive Eders Ed og Eders Ære troe indtil Døden, 
og det saa meget mere, som Hans Høihed, der staaer her ved 
min Side, vil straffe de Forsagte og hæderlig belønne dem, 
der gjøre sig fortjente dertil«. Mandskabets Jubel, hvorfor 
Prindsen takkede ved tre Gange at blotte Hovedet, ledsagede 
den unge Statholder, da han gik fra Borde. Rædselsfuldt 
blev Slaget, der fandt Sted den 21de August; det endte med, 
at Englænderne og Franskmændene vege, og Ruilers Sjæl 
strømmede over af Tak til Gud. Da hans Officerer efter 
Kampen traadte hen til ham og lykønskede ham til Seiren, 
svarede den gamle Mand: »Mit Liv er mig Intet, naar jeg 
kan tjene Fædrelandet. Jeg ønsker kun at leve saa længe, at 
jeg kan see det gjenopreist af dets Fornedrelse«. Derpaa vendte 
han sig til Skibspræsten Theodorus Westhovius med de Ord: 
•Nu tør vi vel sige, at Herren har ladet os vederfare sin 
Frelse, han har hørt vore Bønner og har selv stridt for os«. 
Medens Kanonernes Torden gjenlød paa Hollands Kyst, 
vare ogsaa Stædernes Kirker opfyldte af Menighederne, der 
opsendte Bønner til det almægtige Forsyn om Frelse for 
Fædrelandet og for dets retfærdige Sag. I Fiskerleierne laae 
Kvinder og Børn knælende med Blikket mod Skibene. Farens 
Storhed og en levende Bevidsthed om, at Frelse alene 
kunde komme fra Guds naaderige og alvise Slyrelse, giver 



443 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland I Aaret 1672. 

ogsaa paa dette Tidspunkt Flyveskrifterne, der i hiin Slfffrt 
ledede den offentlige Mening, den religiøse Aand, som endnu 
gjør deres Læsning saa tiltrækkende. Et af disse hollandske 
Flyveskrifter, der udvikler reent praktiske Forslag om, hvad 
der burde gjøres, gaaer ud fra, at »for at naae Maalet maae 
vi sætte tre Flovedmidler i Bevægelse, nemlig for det Første bede 
vel, dernæst skatte vel og endelig kæmpe vel«. Da Tøveiret 
tvang Luxembourg til at gaae tilbage, havde han maattet passere 
et smalt Dige, som han nu ikke længer kunde omgaae. Forsvaret 
af dette Dige havde været betroet Oberst Moses Pain-et-Vin, 
men denne havde mod Overbefalingeos Ordre forladt det og 
trukket sig tilbage lil Gouda. Prindsen af Oranien, som var 
overbevHst om, at denne Stilling maatte kunne være boldt, 
og som tilskrev dens Opgivelse, at det franske Korps igjen 
naaede tilbage til Otrecht, lod Pain-et-Vin stille for en Krigs- 
ret, der degraderede ham og dømte ham til Fængsel. Dette 
fandt Statholderen for mildt, og en ny Krigsret skærpede 
Dommen. Vilhelm meente dog, at den forfaldne Disciplio 
trængte til et endnu strengere Exempel ; han oprettede et Tribu- 
nal, sammensat af Medlemmer af det saakaldte store Raad, af 
Raadet for Drabant og af Overretten i Holland og præsideret 
af ham selv, og denne Ret fældte en Dødsdom. For at for- 
svare Prindsens Adfærd i hele denne Sag og med Hensyn 
til andre reent militære Foretagender, der vare mislykkede, ud- 
kom i Begyndelsen af Aaret 1673 »Hollandsk Dalsom, virkende 
Ro mod de Urolige«. Skriftet, der er affattet i Form af en 
Samtale mellem en Donde og en Dorger, indledes saaledes: 
»Bonden: Velkommen tilbage; hvad godt Nyt bringer I fra 
Haag? Borgeren: Intet særdeles, som I ei veed i Foneieo. 
Donden: I synes dog at see ret glad ud; har I endnu Haab 
om, at det kan tage en god Udgang med os? Borgeren: 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland I Aaret 1672. 449 

Naar jeg seer hen til vore begaaede Synder, og at der selv 
i denne Tid ei viaer sig nogen Forbedring, saa har jeg aldeles 
intet Haab, men kan ikke forudsee Andet end vor fuld- 
stændige Undergang. Men naar jeg saa igjen seer paa andre 
Ting, saa er jeg dog endnu ikke heelt uden Haab. Bonden : 
Hvad er der da, som endnu kan give Eder noget Haab? Bor- 
geren: Jeg veed for vist, at Gud er viis og mægtig og uden 
Tvivl kan hjælpe os; jeg giver Agt paa hans vise og underlige 
Regjering i de menneskelige Ting, hvorledes han kan beskikke 
og vende dem imod al Formodning og mange Gange har 
beviist dette saavel mod Israel som mod vore Forfædre, og 
jeg slutter deraf med Fortrøstning, at Himlen endnu veed Haad 
til at frelse os, hvor umuligt det endog synes. Og naar jeg 
tænker paa de fromme Sjæle, der endnu findes i de af 
Fjenden besatte Provindser og i vort eget kjære Land, saa 
fatter jeg Haab om, at han for disse Frommes Skyld, og 
selv om han forringer os, dog ikke aldeles vil udrydde os«. 

Atter og atter bede Flyveskrifterne om Enighed imod 
Fjenderne. Paa et Sted læser man: aAUe disse Ulykker 
ere sendte os paa Grund af vore indre Stridigheder, der have 
gjort os stor Skade, efterdi der ikke er Noget, der i større 
Grad udrydder Agtelsen ikke blot i, men ogsaa uden for 
Landet og forspilder Krediten; de have ladet os lide lige saa 
meget som Fjendernes Vaaben ved deres Erobring«. Paa et 
andet Sted hedder det: »Den farlige Stilling, hvori vi for 
Øieblikket befinde os, vilde ikke forværres lidet, dersom der 
mellem Generalstaterne fandtes Saadanne, der søgte jderes 
egen Interesse under den almindelige Forvirring og vilde 
offre Landets Fremgang for Ønsker om Hævn: vi ville dog 
baabe det bedre og troe, at Enhver vU lægge sig paa Hjerte 
det fælleds Forsvar for Friheden«. I Særdeleshed gjælder det 

29 



450 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 

dog for Flyveskrifterne at holde Haabet opreist. At Holland 
alene ikke i Længden kunde bestaae i en K^mp mod to saa- 
danne Magter som Frankrig og England, med mindre det 
paa en eller anden Maade fandt Understøttelse, syntes klart. 
Men længe, længe varede det dog, inden der viste sig nogen 
virksom Hjælp. Da Angrebet kom, havde Nederlænderne kun 
havt een eneste Allieret , Frederik Vilhelm , Kurfyrsten af 
Brandenburg, der meente, at »naar Naboens Huus brænder, 
gjælder det Ens eget«, og som den 26de April 1672 havde 
indgaaet et defensivt Forbund med Holland; men ogsaa han 
var dengang langt fra at have sin Hær samlet, og da han 
siden under den snart indtraadte uheldige militære Situation 
ei vovede alene at tage det op med Frankrigs kolossalt ud- 
viklede Magt, fandt han i en Mangel paa Punktlighed i 
Udredelsen af nogle af de til hans Troppers Udrustning 
lovede Subsidier en Undskyldning for efter sine fleste Raa- 
ders Tilskyndelse, om endog kun nødigen, strax igjen at 
stikke det dragne Sværd i Skeden og ved en separat Fred 
med Ludvig den Fjortende- at opnaae Neutralitet. Om Kur- 
fyrsten — der havde været gift med en Søster til den unge 
Statholders Fader, den i Aaret 1667 afdøde Prindsesse Louise 
Henriette af Oranien, og paa hvis heroiske Hjælp man i Neder- 
landene især tillidsfuldt havde stolet, — hedder det derfor i 
et hollandsk Flyveskrift fra Aaret 1673, at • Flere havde næret 
en større Forhaabning, end der hidtil var blevet til Virkelig- 
hed«. Efter sin pludselige Overgang fra Krigslyst til Modløshed 
og det uhæderlige Frafald fra Forbundsfællerne understøttede 
Frederik Vilhelm kun af al Magt det nederlandske Diplomati, 
idet dette , søgende efter Hjælp, ufortrødent vedblev at banke 
paa alle Porte, inden han senere blev Sjælen i det mod 
Frankrig dannede Forbund. I Foraaret 1673 var man ikke 



Frankrigs og EnglandB Angreb paa Holland I Aaret 1672. 451 

kommen videre end til at aabne en Konference i Koln under 
Forsæde af Fredsmæglere fra det partiske Sverrig, hvis hemmelige 
Tilslutning til Frankrig endnu ikke var bleven aabenbar, og ved 
hvilken der mødte Fuldmægtige fra alle de i Krigen interesserede 
Magter. England foreslog en tre Maaneders Vaabenstilstand 
til Søes; men dette forkastede Nederlænderne, hvorimod de 
gjerne vilde slutte en Vaabenstilstand for et heelt eller i det 
mindste for et halvt Aar, og da dette ikke blev bevilget, blev 
Striden fortsat. Nederlændernes Fuldmægtige ved Konferencen 
vare for Holland Beverningk, for Zeeland Maaregnault, for 
Groeningen Ysbrand og for Friesland den udmærkede Diplomat 
van baren. Skjønt disse endnu vare villige til ikke ubetydelige 
Landafstaaelser , vedblev dog Frankrig fremdeles at opstille 
Fordringer, der vilde have umuliggjort en uafhængig politisk 
Tilværelse af Republiken, og Konferencen gik tilsidst fra hin- 
anden uden Resultat. For at danne en Modvægt mod Mæng- 
dens Ængstelighed og Ltaalmodighed belyste de hollandske 
Flyveskrifter i Mellemtiden »Europas nærværende Tilstand«. 
Ved at gjennemgaae de enkelte Staters indbyrdes Forhold 
søgte de at styrke Haabet om, at Europa dog tilsidst ikke 
vilde blive aldeles ligegyldigt ved Nederlandenes Skjæbne. 
At gjennemgaae deres Udtalelser i det Enkelte vilde være 
trættende; det er tilstrækkeligt at bemærke, at et af dem, 
der anstiller saadanne Betragtninger, indleder dem med den 
almindelige Erindring, »at det til enhver Tid har været en 
Statsmaiime at danne en Ligevægt mellem Europas Stater, 
saaledes at ingen af dem eensidig opnaaer en saadan Storhed, 
at den blev frygtelig for de andre«. For lettere at kunne 
paavirke den offentlige Stemning i Europa udkom nogle af 
Flyveskrilterne i Holland paa Fransk, især ved Hjælp af den 
bete Koloni af protestantiske Franskmænd , der dengang var 

29* 



452 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland I Aaret 1672. 

tyet til Holland; hvor man dengang gik, i Haags skjønne 
Gader, i Haarleros Haver, ved Rotterdams Kanaler, kunde 
man børe tale Fransk. Disse paa Udlandet beregnede Sniaa- 
skrifter eftervise deels, at Retten var paa Hollands Side, der var 
blevet overfaldet uden Grund, deels søge de især at sætte Tydsk- 
land i Bevægelse ved at gjøre opmærksom paa de overmodige 
Prætentioner paa et Universalmonarki, hvormed franske Publi- 
cister dengang vare fremkomne, og som navnlig havde lagt sig 
for Dagen i et i Frankrig udgivet Skrift om »Kongens Rettig- 
heder i det tydske Rige« (aLes droits du Roi sur Fempire«). 
I et af de for Hollands Sag paa Fransk udgivne Smaaskrifter, 
der er trykt i Amsterdam i Aaret 1673 og har til Titel: 
•Politiske Betragtninger i Anledning af den nuværende Krig 
mellem Frankrig og Holland« (»Consldérations politiques au 
siyet de la guerre présente entre la France et la Hollande«), 
læser man saaledes: aDe tydske Fyrster ville vistnok ogsaa 
mindes Talen fra 1668, som Frankrigs Ambassadør, Hr. Terlon, 
med Glasset i EJuanden holdt lige over for en af Hertugoo 
af Holsten -Gottorps Raader: at man endnu vilde see den 
Dag, hvorpaa de tydske Fyrster paa Knæ vilde tale til hans 
Konge«. 

• Ofte«, siger Ranke, Tydsklands anseteste Historie- 
skriver i vore Dage, •have i tidligere Aarhundreder, naar 
der forekom Overvældelser, de Betrængte søgt og fundet 
Beskyttelse hos Frankrig; men til hvem skulde de vende sig, 
naar den beskyttende Magt forvandlede sig til den trykkende? 
Hvo var endnu sikker i Verden, naar England og Frankrig for- 
enede sig til uretfærdige Angreb paa de Svage«. Det store 
Tordenbrag havde i Førstningen forfærdet hele Verden; inao 
ansaa Holland for tilintetgjort; det var først, da Invasloneo 
viste sig ufuldstændig, al Hollands Venner atter fik noget 



Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 453 

Haab. Det er mærkeligt, at medens den katholske Tanke 
dengang dannede det væsenligste Bindemiddel mellem de to 
angribende Konger, var det ikke fra et protestantisk Land, at 
Holland fik den første Hjælp. Denne kom fra det Land, hvor- 
fra man mindst skulde vente det, fra Spanien, Hollændernes 
gamle Fjende. I det spanske Statsraad stode to Partier lige over 
for hinanden^ af hvilke det ene, hvis Fører var Grev Pennaranda, 
fordrede Bevarelsen af Freden med Frankrig, især fordi Spanien 
hverken havde Penge eller Tropper nok til at føre Krig, det 
andet holdt sig til den tidligere Gouvernør i de spanske 
Nederlande, Marquien af Castelrodrigo , der med Aand og 
Veltalenhed fremhævede de belgiske og de forenede Nederlandes 
fælleds Interesser lige over for Ludvig den Fjortendes Erobrings- 
politik og Nødvendigheden af nu at modstaae Frankrigs Over- 
greb. De rolige, paa Spanien alene rettede Hensyn af det 
første Parti vege efterhaanden for Iveren og de mere europæiske 
Anskuelser hos det andet. Spanske Fuldmægtige undertegnede 
i Haag en Auxiliærtraktal med det kæmpende Holland, der blev 
ratificeret i Madrid trods alle modsatte Bestræbelser af Frank- 
rig, England og den tydske Keiser. Thi ogsaa denne havde 
helst undgaaet et Brud med Frankrig. for i Mag at kunne under- 
trykke Gjæringen i det urolige Ungarn; Ludvig den Fjortende 
havde for at holde Keiser Leopold rolig opgivet den Under- 
støttelse, hvorved han tidligere havde styrket hiins misfornøiede, 
bestandig til nye Opstande beredte, magyariske Undersaatter. 
Nu drog Spaniens Initiativ efterhaanden Keiseren, der snart blev 
lige saa krigerisk, som han tidligere havde viist sig uvis og frygt- 
som, derpaa de andre Medlemmer af det tydske Rige, ligeledes 
Danmark og Norge over til Modstand mod Frankrig, medens 
England skilte sig fra det. 1 Aaret 1673 havde Vilhelm af 
Oranien endnu forgj-cves søgt at bringe sin engelske Onkel 



454 Frankrigs og Englands Angreb paa Holland i Aaret 1672. 

til at bryde Alliancen med Ludvig den Fjortende; Carl den 
Anden sagde dengang til den franske Minister Colbert de 
Croissy, »at han indsaa vel, at denne Republiks Uforskammet- 
hed endnu ikke var knuust, og at man kun burde tænke paa til 
Lands og Vands at bringe deli i den største Yderlighed«. Men 
i Begyndelsen sif Aaret 1674 tvang den offentlige Mening i 
England Kongen, der oftere havde prorogeret Parlamentet, til 
at lade sit upopulære Ministerium falde og dermed ogsaa 
Alliancen med Frankrig. Hollænderne, der nu opnaaede Fred 
med England, saae i det samme Aar, medens de tydske Tropper 
roarscherede mod Rhinen, de franske Besætninger drages til- 
bage, ud af deres Land. Holland, der i to Aar havde staaet 
under Vand og seet sin rige Handel standset, trak atter 
Aande, Fastedagene kunde blive til Takkefester, de fire Pro- 
vindser, der med den yderste Fare, tildeels endog for deres 
physiske Existents, havde budt Fjenden Trods, gjenforeoedes 
med de tre, som Fjenden havde holdt besat og udsuget. Af 
»Promenaden til Holland« var der blevet en almindelig Krig, 
ved hvis Slutning man endogsaa saa England tage direkte 
Parti mod Frankrig; det viste sig, at Johan Gyldenstjeriia 
havde været en fremsynet Statsmand, idet han 1 det svenske 
Rigsraad under sin Modstand mod det af de la Gardie an- 
befalede Forbund med Frankrig i Aaret 1672 strai havde be- 
mærket, at adette Englands og Frankrigs Sammenhold turde 
heller ikke blive af lang Varighed«. Da Krigen tilsidst endte, gik 
de forenede Nederlande, der ved Krigens Begyndelse havde vsret 
bragte til Afgrundens Rand og gjort Ludvig den Fjortende saa 
store Tilbud, ved Freden i Nimwegen frelste ud af Prøvelsen. 
Holland havde lignet Horebs Tot*nebusk, der brændte uden at 
brændes. 



Frankrigs og Rnglands Angreb paa Hulland i Aaret 1672. 455 

Naar man paa Boulevarderne i Paris kommer til Gaden og 
Forstaden Saint- Denis, seer man en stor Triumphbue med to 
allegoriske Figurer, hvoraf den ene, i kvindelig Skikkelse, 
forestiller de forenede Nederlande, den anden, i mandlig 
Skikkelse, Rhinfloden. Dette Monument, et af de første, 
som Hollænderne gjerne besøge, blev paa Bekostning af 
Staden Paris opført til Ære for Ludvig den Fjortende ved hans 
Tilbagekomst fra Felttoget i Aaret 1672. Triumphbuen har 
Overskriften »Ludovico Magno«, men i Virkeligheden er den 
en Triumphbue for Vilhelm af Oranien. Det lille Land, som 
han frelste i det syttende Åarhundrede, bestaaer endnu uaf-^ 
hængigt og selvstændigt i det nittende. Om han i dette 
Åarhundrede, under en ny Tidsaand og denne Tids nye 
Statsformer, vilde kunnet udrette, hvad der lykkedes ham i 
hine Dage, om han nu, maaskee ad andre Veie, vilde kunnet 
opnaae en Understøttelse lig den, som han dengang tilsidst 
fandt, veed kun Herren, der kjender Hjerterne, hvis Domme 
ere uransagelige, hvis \eie usporlige. Men een Formaning 
er der, som fra Porte Saint -Denis ikke lyder mindre til det 
nittende Åarhundrede, end den lød til det syttende, den For- 
maning, som de hollandske Flyveskrifter idelig gjentoge. 
Formaningen om, at kun Enighed gjør en lille Nation stærk 
under dens Kamp mod fremmede Nationer: »Concordia res 
parvæ crescunt«. 



Tydsk Knltnr og Rusland. 

(1867.) 



I. 

1 Anledning af et Tilbageblik paa Fortiden, hvorved Heinrich 
V. Sybel, den bekjendte tydske Historiker, i et anseet fransk 
Tidsskrift har villet fremstille den Omvæltning, der i Aaret 
1866 samlede saa stor en Deel af Tydskland under Preussens 
Overherredømme, som en naturlig Følge af hele den tidligere 
historiske Udvikling og som en Forandring, hvorover Frankrif; 
ikke havde Grund til at foruroliges^), har Edgar Quinet taget 
til GJenmæle. I Modsætning til Victor Hugo, der i Skriftet 
•le Rhino endnu i Tydskerne kun saa »en Nation af Tænkere-, 
som aldeles ikke var farlig for det saa særlig »praktiske* 
Frankrig, eller til saa mange andre franske Forfattere, der 
gjeme talte om Sentimentaliteten hos de blonde Beboere af 
den høire Rhinbred, gjorde Quinet allerede i Aaret 1839 sine 
Landsmænd opmærksom paa, at den gunstige Stemning for 
Frankrig, der havde viist sig i Tydskland efter JulirevoIutiODen, 
nu var bleven afløst af en heel anden Aand; i Stedet for den 
Tydskerne tillagte Kosmopolitisme havde han hos dem fundet 



'I Sybel, La Prasse et la nouvelle Allemagne. i Re^ae des deax Uwé^ 
T. LXY (Paris 1866.). P- 491—506. 



Tydsk Kaitur og RuBland. 457 

en irritabel, vredagtig Nationalisme, der var besjælet af Nag 
over Tabet af Elsass og LothringeD, og som engang af 
Preussens Haand kunde ledes til Fordærvelse for det franske 
Rige ^). Faa Aar efter gjentog ban i det samroe Tidsskrift, 
der har optaget Sybels Indlæg, endnu bestemtere sine Ad- 
varsler, nærmest foranlediget dertil ved en latinsk Indskrift, 
som Kong Frederik Wilhelm III af Preussen havde ladet sætte 
over Indgangen til den restaurerede Domkirke i Koln, og især 
ved Aabningen af det tydske Walhalla ved MQnchen, for saa 
vidt Kong Ludvig I af Baiern i dette »Tempel deutscher 
Ehren« ogsaa bar ladet opstille Billeder af Alarik og Genserik'). 
Og nu har Quinet endelig i en Række Artikler i le Temps 
for tredie Gang villet belyse de fra den nye, herskesyge Ger- 
manisme truende Farer, idet Sybels beroligende Opfattelse af 
den i Tydskland stedftindne Katastrophe ikke har gjort noget 
Indtryk paa ham. Quinet søger at gjere gjældende, at me- 
dens de franske Ideer gaae ud paa hele \erdens Fribed, ere 
Tydskeme kun herskesyge, og han opfordrer derfor Frankrig 
til at være paa sin Post for ikke at nedsynke fra den Plads, 
det hidtil har indtaget, og for ikke at see Germanismen herske 
i den gamle Verden som i den nye. Han udtaler sig i denne 
Henseende ogsaa saaledes: »Tydskland bar tidligere kæmpet 
ved Siden af Rusland, og Tydskemes Had vender sig uvil- 
kaarlig bestandig mod Vest, ikke mod Øst*. 

Den sidstnævnte Opfattelse er ikke historisk rigtig. Tyd- 
skeme ere vistnok et erobrende Folk, men deres Erobringer 
ere ikke mindst foregaaede mod Øst, paa Slavernes Bekostning, 



*) Au meortre du vieux royaume de Prance. Quinet, Alleinagne elltalle. 

BruieUes. 1839- I 64. 
') Quinet, De la Tentomanle, i Revue des deux Mondes. T. XXXII (Paris. 

1842), p. 927-938. 



458 'Tydek Kultur og Rusland. 

0^ netop i denne Retning have de især med Jernhaand fast- 
holdt det Vundne. Inden Tydskernes Erobringslyst fortrins- 
viis vendte sig mod Øst, hvor vide Sletter ikke frembøde 
nogen Hindring som Alperne i Syden eller Flaaderne i det 
havomflydte Norden, finder man ved Middelalderens Begyndelse 
Slaverne mod Vest udbredte indtil Hjertet af det' nuværende 
Tydskland, ud over Elben eller Labe, som Flodens slaviske 
Navn lød, og indtil Saale, dybt ind i ThOringen og 
Franken; i Norden, ved Kysterne af Østersøen, naaede de 
frem indtil det østlige Holsteen eller Vagrien, der med Øen 
Femern var et slavisk Land, og i Syden, hvor de allerede 
dengang ligesom nu boede ved det adriatiske Hav, strakte de 
sig ind i Tyrol; hele Pustrissadalen eller den nuværende 
Pusterthai var befolket af Slaver^). Naar man mellem det 
østlige Holsteen og det østlige Tyrol vilde tænke sig en Linie 
dragen over Luneburg, Magdeburg, Ualle, Merseburg, Bamberg 
og Linz, vilde en saadan paa denne Landstrækning omtrent 
kunne betegne Slavernes ældre Vestgrændse. Men dette For- 
hold mellem Tydskere og Slaver forandredes aldeles fra Keiser 
Carl den Stores Dage ; den lange, kun sjeldent afbrudte Kjede 
af Grændsekrige begyndte, og Slaverne maatte herefter see 
den tydsko Folkestamme, see Baireme, Schv^aberne, Frankerne. 
ThQringerne og især Sachserne gjøre den ene Erobring efter 
den anden, see den østrigske og den preussiske Magt væsen- 
lig opføres paa tidligere slavisk Grund. I Syden blev den af 
Carl den Store oprettede tydske »Ostmark« — der omfattede 
Nordpannonien indtil Drau og Landet fra Wienerwald indlii 
Traun - Spiren til det senere Østrig, men i Syden fandt df 



1) bldermsDD, Die SlaveDreste in TIrol, 1 Luksieti'B SUvisebe RUtter. 
I Bd. (Wien. 1866.), S. 12—16, 78-88. 



Tydsk Kultur ug Rusland. 459 

tydske Erobrere dot dog snart nødvendigt at dele Herredøm- 
met over Slaverne med Fremmede. Imod den tydske Frem- 
Ftormen havdt; de tidligere! forskjellige Fyrstendømmer og 
»Zuper« adsplittede Slovaker, Måhrer og C'echer søgt et Værn 
ved at forene sig til eet Rige, det saakaldte Stormåhren 
(tcelikd Morawa)^ der blev mægtigt under Fyrsterne Mojmirs, 
Rastislavs og Svatopluks Styrelse. Disse fordreve ogsan de 
tydske. til dem komne Missionærer og fik ved Henvendelse til 
Eonstantinopel de hellige Rrødr; fra Thcssalonika, Konstantin 
fCyrillus) og Methodius, til at ordne deres kristne Kirkeforhold. 
Riget strakte sig tilsidst i Syden til Donau, medens i Nord^ 
vest ogsaa Slaverne ved Elben indtil henimod Magdeburg 
havde sluttet sig til det. Da den tydske Keiser Arnulf fandt 
sig afmægtig lige over for denne nyorganiserede slaviske 
Stat, indkaldte han de nomadiske og rovsyge Magyarer, der 
dengang, som Tyrkerne senere, huserede i Østeuropa, som 
Forbundsfæller mod Slaverne, og efter Svatopluks Død i Aaret 
894, under hans med hinanden uenige Sønner, forsvandt 
ogsaa snart den cechisk-måhrisk-slovakiske Stat; efter at Sla- 
verne i Aaret 907 havde lidt et frygteligt Nederlag mod de uralske 
Horder, gik det stormåhriske Rige til Grunde, hvorimod Magy- 
arerne nu satte sig fast omkring Theiss og grundede et nyt Rige 
paa det tidligere slaviske Omraade, af hvis ældre Befolkning en 
Deel blev magyariseret, den største Deel trængt tilbage mod Nord 
og Syd. Slaviske Forfattere omtale gjerne Magyarernes Ind- 
kaldelse, hvorved Sydslavernc skiltes fra Nordslaverne, som en af 
de sørgeligste Begivenheder i den slaviske Folkestammes Historie, 
hvorimod den fra tydsk Side endnu pleier at omtales med en 
karakteristisk Tilft'edshed ^j. Fra nu af blev ogsaa Forholdet 



M Saaledfs af Mendelsobn I hans Skildring af Magyarerne: *ihre Ver- 
heernngeo waren bald vergessen, der uDermeflslictie Gewion bleibt, der 



460 Tydsk Kaltar og Rusland. 

rnellem Tydskerne, Magyarerne og Slaverne i det Hele og 
Siore taget dette, at Tydskerne, naar de følte sig stærke nok 
dertil, paa een Gang søgte at undertrykke baade Magyarer og 
Slaver, men paa de Tider, b\or Evnen hertil svigtede, stadig 
vendte tilbage til Keiser Arnulfs Politik at overlade Magten 
over Slaverne i Øst til Magyarerne for selv saa meget sikkrere 
at kunne udøve den over dem i Vest. Den samme Rolle, som 
i Syden udførtes af »der Ostmark«, tilfaldt ogsaa bøiore oppe 
den saakaldte ^Nordmark«, der omfattedes af Mellemelben 
og Floden Ohre, og ligeledes stammede fra Carl den Stores 
Tid; den blev den ældste Kjærne til den preussiske Stat, den 
afgav en Hovedudgang til Undertvingelse af Slaverne eller, 
som de ogsaa kaldtes. Venderne i Norden. Med Mindet om, 
hvorledes Slaverne omtales i nogle af de ældste tydske Kilder^}, 
eller om Vendernes Tog til del skandinaviske Nordens Lande 
tør man vel tage i Betænkning ubetinget at tiltræde Palackys 
Mening, hvorefter de ældre Slaver »aldrig ere optraadte offen- 
siv mod Tydskerne«, men om ogsaa enkelte Feider paa sine 
Steder oprindelig kun have været førte som Forsvarskrige fra 
tydsk Side, lode Tydskerne dog snart Brydningen i Norden 
gaae over til at blive en Erobringskrig, hvad den tidligere 
ikke havde været, til en Erobringskrig, der af de nordtydske 
Fyrster principmæssig blev fortsat gjennem Aarhundreder 'i. 



fflr die SIcherbeit und Grosse des Reichs der Deatscben daraus her* 
vorging, dass die sudllchen Siavpn fiir alle Zelten Ton den ndrdlicbeo 
getrenol und belde, zumal die ersleren, sich an Deutschlaod lu lebneo 
gendtblgt wurden«. Mendelsohn, Das germaoische Earopa. Berlio. 
1830. S. 384. 
*) Til Exempel ved Aaret 782 1 Einhardi Annales. Rec. Perts. Haniiovene. 

1845. p. 23 
') Es galt die grosse slavlsche Race In unserm Osten von der Osi»ee 
abzuscbnoiden und zugleich die Skandinavler, uosere Slainmbradfr 
und docb stets unsere Felnde, xu flankiren, ihuen die Seeiicrrsehaft 



Tydsk Kultur og Rusland. 461 

• 

Ed af de ældste tydske Annalister, Munken Widukind i Klo- 
stret Korvei, der i Aaret 987 paatog sig at skrive de gamle 
Sachseres Historie, liar allerede karakteriseret den langvarige 
Erobringskrig med sine træfifende Ord: ^Der bengaaer vist- 
nok mange Dage, medens Sachserne kæmpe for Æren og for 
et stort og udstrakt Rige, Slaverne derimod for Pribeden eller 
efter Kampens Cdfald med Udsigt til den dybeste Trældom •• ^). 
Som et Vidnesbyrd om den Grusomhed, hvormed Erobrings- 
krigen førtes, kan af Widukinds Skildring her fremhæves, hvor- 
ledes i Aaret 955 om Morgenen efter Keiser Otto Ts Seir ved 
Floden Recknitz over den nordslaviske Fyrste Stoinef ikke blot 
syv hundrede slaviske Fanger bleve halshuggede, men ogsaa den 
af Slaverne, der især havde været den faldne Fyrstes Raadgiver, 
»fik Øinene udstukne og Tungen udreven og saaledes lodes 
liggende hjælpeløs blandt Ligene«^). Tiderne forandrede sig, 
men Grusomheden var bleven til en Vane, til en anden Natur; 
ogsaa i det følgende Aarhundrede seer man under den fort- 
satte Erobringskamp Keiser Konrad 11 gaae frem paa samme 
Maade ; efter en ny Seir over Nordslaverne i Aaret 1035 lader 
han, som hans eg^n Kapellan omtaler, de Overvundne lem- 
læste paa samme Maade; Øinene udrives, Hænder og Fødder 
afhugges paa det store Antal af slaviske Fanger ^). 

abxuoehmen und sie uoscbådllch xu macheo. Wolfgang Meozel, Uo- 
sere Greoxeo Stuttgart A Leipzig. 1868. S. 74. 
*) Transeunt saoe dies pluriml, his (Saxonibus) pro gloria et pro oiagno 
latoque imperlo, illls (Slavis) pro Ubertale ae ultlroa aervltute varle 
certaotibus. Widuklndi Res gestæ Saxonicæ. llb. II, e. 20, hos Perts, 
Monum. Germ. hist. Scriplorum T. III, p 444. 
. ') SeptingeoU captlvorum capite cæsl, elus consUlariua, oculls erutis, 
llogua est privatus in medloque cadaverum inutilis relictus. Wldu- 
kindl Res gestæ Saxonicæ. llb. III, c 65, hos Pertz, Monum Gerin. 
hist. Scriptorum T. III, p. 461. 
') Wipponis Vita Chuonradl Imperatorls, hos Pertz, Monum. Germ. hist. 
Scriptorum T. XI, p. 271. 



462 Tydsk Kultur og Rusland. 

Den tydske Folkestammes vidtstrakte Krobringer mod Øst 
og den slaviske Folkestammes Underkuelse paa et saa stort 
Omraade har man fra tydsk Side gjerne udledet af en med- 
født Overlegenhed hos den første. Den, der ikke selv er 
Tydsker, vil neppe lade sig berolige ved denne Forklaring^ 
men kunde i alt Fald maaskeé snarere være tilbøielig til at 
indrømme en tydsk Fremstilling af den langvarige Kamp, 
at der under den paa Vestslavernes Side ikke synes at være 
fremtraadt nogen lige saa fremragende Personlighed som 
Carl den Store, Otto den Store eller andre af den tydske 
Histories Heroer*), hvad der imidlertid allerede ved en nsr- 
mere Betragtning af don måhriske Fyrste Svatopluk eller 
af den polske Konge BolesJavs I Chrobry bliver tvivlsomt 
nok. Af stor Betydning har det vistnok været, at Sla- 
verne ikke holdtes sammenknyttede ved lignende Baand som 
Tydskerne. »Hvo der vilde sigei, hedder det hos Koilår, 
•at de græske Mundarter stode hverandre nærmere end de 
slaviske , vilde feile megett '). Men Slaverne kjendte dog 
selv ikke Foreningsmidler, der kunde nævnes som Sidestyk- 
ker til Amphiktyonernes Raad hos Oldtidens Hellenere, til 
disses pythiske, nemæiske, isthmiske eller olympiske Lege 
eller til det delphiske Orakel med dets Indflydelse ogsaa i 
politisk Henseende. Lige over for det tydske Rige havde 
Slaverne fra Begyndelsen kun kunnet holde sig ved nogen 
lignende Underordnelse under en fælleds Befalingsmagt, men 
til en saadan, der oprindelig var den slaviske Folkenatur 



*) Heffler, Der Wcllkampf der Deatscheo und Slaven. Hamburg und Golba. 

1847. S. 460. 
') Koilår, Ueber die llterarische Wechselaeltlgkelt iwlsehen den venebk- 

denen St&mmen und Mandarteu der slavlachen Nation. Zweiie. ver- 

besserte A uflage. Leipxlg. 1844. S. 15 



Tydsk Kultur og Rusland. 4g3 

imod, n^aede Slaverne ikke i rette Tid. Dv russiske Czarers 
Rige vilde ikke være kommet i Stand efter de gamle slaviske 
Folks Grundsætninger; Herskerkunsten i det Store er her først 
bleven lært i den nyere Tid, efter Palackys Mening aflært 
Ruslands tidligere tyrkiske (tatariske) Herror. Vestslaverne 
vidste ikke saaledes som Tydskerne at støtte sig til et 
mægtigt, herskende Folk; kun til enkelte Tider, naar Faren 
\ar overhængende, viser der sig hos nogle Grupper en forbi- 
gaaendc Tendents til Koncentration, saaledes .^^om ved det 
storroåhriske Riges Grundelse til Værn mod de herskesyge 
Franker. De østrigske Sydslaver, der i sproglig Henseende 
staae hverandre nær, have i politisk Henseende ikke vidst at 
overvinde de Skranker, hvorved de holdes adskilte, og de 
Bestræbelser, hvorved de i den nyere Tid have søgt at fjerne 
disse, have ogsaa nu hos Tydskerne kun fundet den samme 
Ugunst, hvormed disse i den serbiske nationale Bevægelse 
see »en Fare for den tydske Kulturs Fremtid ved Donau«, en 
Fare, der er bleven større, efter at Serberne i det frie Mon- 
tenegro og det fra Tyrkiet løsnede Serbien have vundet Kry- 
stallisationspunkter, hvortil baade Tyrkiets Serber i Bosnien, 
Hercegovina og Gammelserbien efter deres imødesete Eman- 
cipation og Østrigs i det serbiske Voyvodina kunne slutte sig. 
Hos de polabiske, nu for den største Deel udryddede Vestslaver, 
der havde tre Hovedgrene, Lutizerne eller Wilzerne, Bodrizerne 
eller Abodriterne og Serberne eller Sorberne ' ) , herskede der 
i hele den Tid, hvori Dødskampen blev ført med Tydskerne, 
hos de to sidstnævnte Grene et historisk, dybt indgroet Had 
mod den første ^), og af denne Greens eller Lutizernes egne 



>) Schafaricks Slawiscbe Altertbamer. II, 503—624. 
*) iladet mellem Lutiieroe og Bodrizerne havde allerede deo danske Kong 
Oodofied lært at kjende: •Branl enim Godofrido in expediUoue præ- 



464 Tydftk Kultor og Rusland. 

Folk træffer man igjeQ Ryschanerne og TschrespjejQjanerne 
(Circipanerne) i blodig Strid med Dolenzerne og Ratareme ' ). 
Omtrent til samme Tid seer man af de lecbiske eller polske 
Slaver de egentlige Polakker i en uophørlig, næsten hundred- 
aarig Broderkamp med Pommeranerne , indtil disse endelig 
baade i For- og Bagpommern heelt niaatte underkaste sig. 
Saaiedes kunde Tydskerne allerede fordum oftere see Slaver 
hjælpe til at undertvinge Slaver. Den tydske Magts Frem- 
rykning mod Øst er sidt^n ligeledes bleven lettet derved, at 
de oftere gjentagne Forsøg paa at forene Cecherne og Polak- 
kerne bleve frugtesløse eller kun bragte kortvarig Frugt, skjøot 
allerede Kong Pi-emysl Oltokar II af Bøhmen, der under sin 
Begjering havde viist sig saa gunstig mod Tydskerne, da han 
drog ud til sin sidste Kamp mod den tydske Keiser Budoiph 
af Habsburg, hvori han fandt Døden, i en Skrivelse til de 
polske Hertuger, som han ved Mindet om Sprogets Slægtskab 
besvor om at yde Hjælp, med prophetiske Ord havde bebudet, 
at naar Bøhmens »faste Forborg« først var bleven omstyrtet, 
vilde »Tydskernes umættelige Gaba vende sig mod Polen 
og deres Had berede den hele polske Befolkning uendelig 
Lidelse'^). Efter det bøhmiske Riges Fald i det syttende Aar- 
hundrede opnaaede denne Begjærlighed i det følgende at see 



dicta Slavi, qui dicuntur Wiltii, qul propter antiquas IniinlclUas, qau 
cum AbodriUs babere solebant, eponte se copils eias adjuoxerant*. 
Elnbardl Annales ved Aaret 808, i Pertz's Udgave p. hb. 

*) Adam. Brem. 111, 21, I PerU's Udgave (Hannoverae. 1846.) p. 186. 

') O qaanUs afflictionibua exosa Tbeutooicis vestræ tune opprimeretor 
natlonis numerosUas, o qaam diræ aervltuUs jago libcra submiUerrtor 
Polonia. Pi^emyal Otokar 11*8 Brev til Polens Hertager, skrevet I Airet 
1278 før den 29 Juli, bos Stenzel. Scriptores rerum SlleslsearoiD. 
Ureslau. 1835-1851. 4^ II. 481. 



Tydsk Kultnr og Ruslanil. 465 

Delingen af det polske Rige, som Hadet mellem Polakker og 
Russere nu i saa høi Grad havde fremmet. 

Thi ogsaa Polens Deling, hvortil Planen var udruget i 
Potsdam, og hvorved dqt fremrykkede Tydskland nu kom i 
umiddelbar Berøring med det russiske Rige, har været en 
Triumph for den slaviske Stammes ArveQende. I den Frem- 
stilling af den almindelige europæiske Historie, som Schweize- 
ren Johannes von MtiUer, den navnkundige Historiker, har 
forfattet i Slutningen af det forrige Aarhundrede, ender Skil- 
dringen af Polens Deling med de berømte Ord: »Gud vilde 
dengang vise de Stores Moralitet« ^). Men Skylden har ikke 
blot været hos «de Store, de regjerende Magthavere, det 
tydske Folk er ogsaa medskyldigt. Dermed skal dog ikke 
være sagt, at der ei i Tydskland, i visse Kredse, til sine 
Tider, har været nogen Tilbøielighed til at give Polakkerne 
Opreisnlng; det kan tvertimod efter en nyere tydsk Historie- 
skriver fremhæves, at i de Aar, da Napoleons Aag hvilede 
tungt paa Tydskland, og der fra fransk Side handledes med 
Tydskland, som dette havde handlet med Polen, fandtes der 
blandt Lederne af det tydske »Tugendbund« endog Stemning 
for at vinde Polakkerne for den Opstand af Nationerne, som 
man paatænkte, ved at tilbagegive dem Preussens Bytte fra Aaret 
1772*), og ligeledes kan der mindes om, hvorledes man i Berlin 



M Gott woUte daroals die MoralUåt der Groflseo zeigen. Johannes von 
MuUer, Vier und zwansig Bacher allgemeiner Geschichte besondera der 
europ&ischen Menscbheit, 1 Johannes Ton Mfiilers såmmtllche Werke. 
Staugart und Tubingen. 1831-1835. Vi, 224 

*) Anschluss an den werdenden Kriegsbund gegen Frankreich, Aufregung 
der Natlonalitåten mit Einsehluts der Polen, denen im NothfaU die 
BetUe wm 1772 surUckgegeben werden tolUe, Ausfuhrung der Scharn- 
horst'schen Entwurfe elner Nationalbewaffnung , und Kampf bis lum 
Aeussersten, das war das Programm der Ifånner der Reform in 

30 



466 Tydsk Kultur og Rusland. 

i Aaret 1848, under den store Bevæfj^else efter Febrnarrevolu- 
tionen, ved Løsladelsen af de Polakker, der efter »Kæmpe- 
processen« i Berlin sade fængslede for Deeltagelse i den fra 
Krakau i Aaret 1846 udgaaede Opstand, spændte Hestene fra 
Vognen for den nu ogsaa i Frihed satte Ludvig Mieroslawski 
og i Triumph trak denne Repræsentant for Polonismen gjen- 
nem Gaderne; man kunde i hine Dage see den saakaidte 
polske Legion med sine hvidrøde Kokarder exercere paa de 
offentlige Pladser i Berlin; de tydske Demokrater, der vilde 
gjøre Polakkerne til det liberale Europas Avantgarde mod 
Rusland, med deres Hjælp vilde imødegaae det Angreb, hvor- 
med man dengang troede, at Keiser Nicolaus truede, billigede 
ikke blot i Almindelighed den preussiske Regjerings Løfte 
om at ville reorganisere den endnu polske Deel af Storhertug- 
dømmot Posen i national Aand, men den demokratiske Natio- 
nalforsamling i Berlin forkastede endog kun af den Grund 
den Demarkationslinie mellem Tydskerne og Polakkerne, som 
Parlamentet i Frankfurt havde draget med Hensyn til Posen, 



Preussen. Hausser, Deutsche Geschichte -Tom Tode Friedrichs åts 
(irossen bis lur Grundung dos deuischen bundes. Berlin. 1854—1857. 
111. 222. Forfatteren havde imidlertid her Ikke burdet andlade at 
bemærke, at den af de lydske Dellngsmagter, hvorom Talen er, den- 
gang efter Afslaaelseme i Freden i xilsit af sin Andeel af Rovet endoa 
kun havde beholdt foruden Rrmeland en lille Deel af PolskpreuAseo. 
der laa Nord for en hiinsldes (Vetze dragen Linie. Med Citatet af 
Hausaers Skrift stemmer lø^rigt ret vel disse Ord af den tydske Hisio- 
riker. Professor Dippold fra Aaret 1811* »Nur der Blick auf daa Oaoie 
rettet vom Tod im Einselnen, nur der Glaube an die Meoachheit ood 
ihr Fortflchreiten lettet sicher ubor den Abgrund der Zeil. Wer uber 
hnU klagen will, musa aueh ubt>r den Tag Magen, wo deuUehe tu^ 
ruuitehe Pirtten einen Staat wider alies VéUterrecht theilien: Skiiieo 
der allgemeinen Geschichte, Vorlesun^en gehalten in Daniig im Wiotff 
1811 von D. Hans Carl Dippold. Nach seinem Tode beraosgegeben- 
Berlin 1812 11 300 



Tydtk Kaltar og Rusland. 4g7 

fordi hiin Linie ikke syntes dragen med tilstrækkelig Retfær- 
dighed mod Polakkerne. Saadanne Stemninger have imidlertid 
dog kun været flygtige og forbigaaende, Tydskerne have ikke 
blot stiltiende billiget Delingen af Polen og den preussiske 
Rpgjerings Tilbagetagen af hiint Reorganisationsprojekt. men 
baade i Berlin og i Wien have Repræsentanterne for den 
tydske Befolkning ofte havt Leilighed til at vise, hvorledes de 
Uge over for Polakkerne væsenligen fndtage samme Standpunkt 
som »de Store«; Polakkerne have maattet sige sig selv, at 
Tydskerne ikke blot i Regjeringen, men som Nation ville 
holde dem bundne^). Der har vistnok heller ikke i de senere 
Aar i Tydskland fattedes Stemmer, som, hvor der var Spørgs- 
maal om Polakkerne i det saakaldte Kongreskongerige, have 
yttret Deeitagelse for »de stakkels Polakker« (die armen 
Polen) og taget Ordet for at understøtte dem mod den rus- 
siske Regjering, men disse Stemmer have dog samtidig sjel- 
dent undladt udtrykkelig at fremhæve, at denne Understøttelse 
kun maatte forstaaes saaledes, at Tydskland selv derved ikke 
opgav »en eneste Fodsbred« af sin Andeel af Polen'). En 
Forestilling om, at den nationale Skjæbne, der ventede Po- 
lakkerne under det tydske Herredømme, ikke vilde blive ulig 
deres Stammefællers, de gamle Venders, synes ogsaa allerede at 
have foresvævet den polske Rigsdag i Grodno 1793 eller den 
saakaldte »stumme Rigsdag« , der skulde anerkjende Rigets 
anden Deling; i sin Fortvivlelse søgte den en Tid lang ved 



M Polens første Deling blev ogsaa i Aaret 1872 til Polakkernes For- 
argelse feiret ved den preussiske Hundredaarsfesi 1 Marienburg. 

') Auch nicht eioe Scholle des mit so schwerer Arbeit erkfioipflen Bo- 
dens. Sirliter, Die polnlsche Prage in Ihrem Verhållnisse zu Preussen 
und DeuUchland Gobnrg. 1863. S. 80. 

80* 



468 Tydsk KuHar og Rusland. 

kun at indrømme Ruslands Fordringer at undgaae Afstaaelsen 
til Preussen, der havde forraadt den polske RegjeringM* 

Tydskernes Erobringer mod Øst fulgtes af en Gerroani- 
sation efter kæmpemæssig Maalestok ; Slaverne ere især blevne 
Offre for den tydske Moloch, for Gertnania omnivora. 1 Mod- 
sætning til Slavernes tidligere, ovennævnte Udstrækning mod 
Vest vil et etbnographisk Kaart nu vise Behmen som Slavernes 
vestligste Omraade paa (den store sammenhængende Sprog- 
grændse; Bøhmen viser sig paa et saadant Kaart som et 
stort, langstrakt Forbjerg, paa hvilket den tydske Folkestrøm- 
ning idelig har stødt an, og hvor den ogsaa har naaet at 
kaste flere af sine Bølger op over BOhmerwald, Erzgebirge 
og Sudeterne, saa at de bag disse have kunnet indtage vide 
Strækninger, men som i det Hele og Store dog hidtil har 
holdt sig urokket og kløvet Strømmen til to Sider. Paa deo 
ene Side af dette slaviske Bolværk danner det fortydskede 
Schlesien i Nord ligesom en stor Bugt, der mellem Bøhmen 
og Polen strækker sig dybt ind i det Slaviske og naaer sit 
østligste Punkt i Nærheden af Oderens Kilder; Syd for 
Bøhmen dannes nu ogsaa en tilsvarende Bugt af det germa- 
niserede Østbaiern, Salzburg, Over- og Nederøstrig og de 
germaniserede Dele af Tyrol, Steiermark, K&rnthen og Kraio. 
Medens siden Middelalderens Begyndelse den Folkegrændse, 
der havde dannet sig mellem den germanske og den romanske 
Stamme, i det Hele er bleven uforandret, eller, for saa vidt 



M Rusland var paa Rigadagen i Grodno repræsenteret af Grev Sirr«n, 
den bekjendte Tydaker fra Øste raøpro vin dåerne, og I en Sklldriog tf 
denne hedder det: "Es flammte iioch einmal in selner ganteo Wtld- 
helt der altslavische Hbss gcgen die Deutschen aaf» als dlese oich 
Jahrhundertlangem Kampfe den Polen den Foss auf den Nackeo setiteo 
und ale sur Ergebang xwangen«. Blum, Bin rosalicher Staatsoioo. 
HI. 819. 



Tydsk Kultur og Rusland. 469 

Forholdet fra Dunkirken til Triest overhoved blev forandret, 
hidtil kun den romanske her har vundet ind paa nogle af de 
germaDske Enemærker, og medens Tydskerne siden deres 
første Indfald paa den jydske Halvø hidtil kun udvidede sig over 
faa Mile paa den nordiske Folkestammes Bekostning, er ved 
Kysten af Østersøen eller den vendiske Bugt, som den for- 
dum kaldtes, Slavernes Vestgrændse siden det 6te Aarhundrede 
vegen over 50 Mile tilbage, og den, der nu fra Slesvig reiser 
til M&hren, kommer i lige Linie i en Strækning af 90 Mile 
gjennem tydske Lande, der engang have været fuldstændig 
slaviske. En nyere tydsk Forfatter har anslaaet det Omraade, 
som den slaviske Folkestamme har tabt til den tydske, til 
7 — 8000 Kvadratmile^), men denne Angivelse beroer kun der- 
paa, at det uden videre ved en Antecipation er blevet forud- 
sat, at alle de slaviske Lande, der i politisk Henseende 
allerede ere blevne undertvungne af Tydskerne, om kortere 
eller længere Tid som deres Forgængere ogsaa i sproglig 
Henseende vilde være fortydskede. Nøiagtigere er Angivelsen 
i Texten til det tethnographiske Kaart over Slavernes Udbredelse 
mod Vesten«, som i Aaret 1842 blev udgivet af Gleim, og 
som skulde danne en Modvægt mod den overdrevne Slavo- 
phobi, der ogsaa efter Keiser Nicolaus's Dage er bleven ud- 
talt paa en ofte Uvidenhed aabenbarende Maade, men ogsaa 
efter Gleims paa Hensyn til den virkelige Nationalitet eller 
Sprogforholdene byggede Angivelse beløb dog allerede den- 
gang det Fladerum, som den slaviske Folkestamme i Tidernes 
Løb har tabt til den tydske, sig til :},612 Kvadratmile*). Ved 
utallige Stedsnavne betegnes paa denne saa store Strækning 



M Heflter, Der Weltkampf der Deutschcn and Slaven. S. 1. 
') Glelm. Westliche Grinze der Slaven , i Ermans Archiv far vissen- 
sehafUiche Kunde von Russiand. Zweiler Band (Berlin 1812.), S. I—IA. 



470 Tydsk Kultur og Rusland. 

ligesom ved Gravstene den slaviske Nationalitets Død; den 
Portydskning, hvorved man nu i flere af Grændseegnene ogsaa 
søger at fortrænge hine Reminiscentser, tilhører som syste- 
matisk først den nyere Tid. Mangfoldige Stedsnavne vise 
ved deres Endelser strax den slaviske Oprindelse, saaledes 
som Eutin (Uthin), Schwerin, Stettin, Reriln, KQstrin, Strelitz, 
Chemnitz, Liegnitz, Rostock, Wittstock, Bunzlau iBolesla\), 
Breslau (Vratislav); til dem høre ogsaa de talrige Stedsnavne 
i Tydskland paa ow, der alle siges at Ondes ved Vandet, idet 
den gamle slaviske Endelse ow svarede til den gotiske dht^j 
den oldtydske aha,- ach, eller til det latinske Ord ctqua^), Paa 
talrige Steder baade i Nord og Syd nævnes ogsaa de nu tydske 
Byer udtrykkelig med Tillægsordet »vendisk«; saaledes har man 
nu i Meklenburg Wendlach Lieps, Wendisch Priborn, Wendisch 
Waren, Wendisch Wehningen, i Steiermark Windisch B&chI, 
Windisch Graz, Windisch Fleistritz o. a. Stundom vise de 
gamle slaviske Stedsnavne sig dog nu i Tydskland mere til- 
slørede, som naar til Exempel det ved den frankiske Saale 
liggende, allerede i Oldtiden for sine Saliner nævnte Kizziche 
nu er blevet til Kis8ingm\ eller naar Staden Leipzig^ som 



*) JeUmar. Uebirreste »lawischer Orts- und Volksoameo iu BrandeDbore 
Potsdam. 1846. 4^. BuUmaDn, Die deutscheu OrtanameD mit bc- 
fionderrr Berucksichtlgung der urspiunglicji wendiscben io der MHlel- 
mark und NIederlauslls Berlin. 1856 Jacobl, Die Bedeutung der 
bohroischen Dorfnamen fur Spracbe uod Weltgescblrbte. Leipzig 1856. 
Immlsch, Die slawischen Ortsnaoien tm Erigebirge. Bautien. 18i}6. i" 
Schmaler, Die slawischefi Ortsnami^n in OberlausKt und ihrr Beden 
tung. 1867. 4°. Die slawltcben Ortanamen des Thuringerwaldu ond 
der umliegenden Gegenden, i Das Ausland. 1869. S. 689 '6^1- 

') 1 Diplomer fra Aaret823 læses: »in terminis villæ Kixziche', •io trr* 
minis viliæ, qu» dicitur KiMiicha*. Commentaril de rebus fnntit 
orlenlalis, suetore Joanne Georglo ab Kckhart Wirceborgl. 1729. fol 
\l 180. 



Tydsk Kultar og Rugiand. 471 

af Polakkerne endnu kaldes Lipsk og af Techeme Lipdco, 
og hvor man endnu i det fjortende Aarhundrede maatte for- 
staae Slavisk, naar man paa Torvet vilde kjøbe Levnetsmidler 
af Landmændene, i Navnets nuværende tydske Form næsten 
aldeles skjuler dets Oprindelse fra det i Omegnen fordum i 
Mængde forefundne Lindetræ (slavisk lipa). 

De slaviske Beboere, fra hvem hine Stedsnavne stamme, 
vare for en stor Deel faldne i Kampen mod den tydske Folke- 
stamme eller efter dennes Seirvindinger blevne fordrevne. 
Den tydske Krønikeskriver Helmold, der var Præst i Bosau 
ved Pldnersøen og en Samtidig af Hertug Henrik L5we, har 
allerede om de i Norden til hans Tid fra Slaverne gjorte Er- 
obringer skrevet saaledes: »Nu ere, fordi Herren har givet 
vor Hertug og de andre Fyrster Velsignelse og Seir i rig 
Maade, Slaverne allevegne tilintetgjorte og fordrevne ; tilkaldte 
fra Egnene ved Oceanet ere stærke og talløse Befolkninger 
komne, som have erholdt Slavernes Besiddelser og bygget 
Byer og Kirker og ere tiltagne i Rigdom ud over al Bereg- 
ning« ^). Efter at Helmold skrev disse Ord om Skarerne fra 
Nedertydskland, toge i Løbet af Aarhundreder ogsaa andre fra 
Vest masse viis hidkaldte tyd ske Nybyggere bestandig flere 



') NuDC vero. quia Deus duci noetro et celeris pHncipibas salulem et 
victoriam iarge contribuU, Sclavi usqaequaque problbltl atquc propulsi 
suDl, et vencrunt adducti de flnibus oceani populi forles et Iddodic- 
rabiles, et obtinuerunt termiDos Sclavorum et sdlflcaverunt civitates 
et eecieaiaa et incrererunt divitiis super omnem æstimatiODem. 
Helmoldi Cbronica Sclavorum. 1 , 88, hos Pertz, Munum. Germ. hist. 
Scriptorum. T. XXI, p. 88. Med Udtrykket •propuirt« kan sammen- 
stilles disse Ord i et Diplom fra Aaretl274: •Inhabitatores llllus vlllæ 
sunt amoti*. Gercken, Codex diplomaticus Brandenburg« usis. Sals- 
wedcl. 1769-1785. 4«. I, 416. 



472 Tydfik Kultur og Rusland. 

slaviske Strækninger i Besiddelse'). Dog lader det sig ikke 
i bogstavelig Forstand sige, som man stundom har meent'), 
at hele den ældre Befolkning under disse Indvandringer er 
bleven udryddet der, hvor dens Sprog ikke længer lyder. 
Derimod taler, at der paa flere Steder blandt den nu tydsk- 
talende Befolkning findes bevarede saa mange slaviske Sæder 
og Skikke, som i Husenes Bygning og Indretning, Lands- 
byernes Anlægsmaade, Klædedragten og Levemaaden, Familie- 
og Folkefester. Saadanne slaviske Traditioner ere især blevne 
paaviste i det Luneburgske, i Altenburg og i Omegnen af 
Dresden'). Mod hiin formeentlige Udryddelse tale ligeledes de 
mange slaviske Familienavne, som ere blevne bevarede i Tydsk- 
land, og de paa sine Steder ofte fremherskende slaviske Ansigts- 
træk. Den slaviske Folketype er i Syden, i Tyrol, umiskjende- 
lig i Egnen om Lienz, ved Floden Tefifereggen og i Boch- 
pusterthal, og dens Almindelighed især i en stor Deel af 
Nordtydskland har selv en Arndt ei vovet heelt at benægte^). 



') A. V Wersche, Ueber die Diederlåndischeii ColooteD, welche im nérd- 
lichen Deutscblaod im 12. Jahrbundert gesUftet \vorden. Hannover. 
1815. Th. I- II. b). de Borcbgrav«, Hlaloire des colooles Beiges, qot 
s'établirent en Aliemagne pendant le V2^ et le 18« »iécle. Bruxelles. 
1865. 4^. Bebeim-Scbwarsbacb . Ht'henzollern'ache Kolonlsallonen 
Ein Beitrag zur Gescbichle des pnnsslacben Staats und der Koloni- 
sation des osUlchen Deatscblands. Lcipz'g. 1874. 

^) Man bat die Slawen da. wc sle mit ih ren westllchen Necbbarn io Be- 
ruhrung gekommen wobl ausrolten konnen, aber eninalioualisireo 
und germanisiren liessen sleb diese geisteaslarken Volker Dicht. 
Volkmutb, Gervinus und die Zukunfi der Siaweo Ralle 18'>:> S. 9(X 

*) Die Slawen io der Umgegend von Dresden, i Monalsblåiler tor Er- 
g&oiung der allgemeinen Zeituug. September 1845 S. 432-442. 
Jacobi, Siawenthum und Deutschthum in cullur- und agrarbistpriscber 
Beziebung, besonders aua Luneborg und Allenburg. Hannover. 1856- 

*) Es wåre nun Ificherlich leognen zo wollen» was die S&ddeut>f hen den 
Norddeulsclien oft eben so onverstaodig ond uodeotsch als btlter uod 



Tydsk Kultur og Rusland. 473 

Men hvor ogsaa den ældre Befolknrng ikke heelt blev udryddet, 
nedsank den til en dyb, langvarig Afhængighed af den her- 
skende Stamme, den .blev den tydske Middelalders Parias. 
Hist og her vare de nye Stæder blevne anlagte ved Siden af 
Landsbyer, hvor den slaviske Befolkning især gav sig af med 
Fiskeri, dens gamle Yndlingsbeskjæftigelse ; Navnet Kietz be- 
tyder endnu i flere Stæder, som i Waren, Btilzow eller Neustadt i 
Mekienburg, det Sted, hvor Fiskerhytterne fordum stode ; men 
ogsaa efter at disse efterhaanden vare blevne usle Dele af den 
nye Stad, optog ingen af dennes Laug nogen Slaver i sin 
Midte; i flere Aarhundreder maatte Lærlingen, inden nogen 
Mester antog ham, godtgjøre, at han ikke var af slavisk 
Slægt. Den største Deel af Landbefolkningen havde baade i 
Syd og Nord en endnu sørgeligere Skjæbne ; paa den lagdes nu 
Livegenskabets tunge Aag, og fra disse Tider hidrører det, at 
det slaviske Stammenavn hos Germanerne og derefter hos 
Romanerne blev Betegnelsen for en Træl (tydsk Sklave, fransk 
esclave, spansk esclavo, italiensk schiavo). Afhængigheden af 
den herskende Stamme medførte da ogsaa, at dennes Sprog 
fortrængte det slaviske. Der forekommer vistnok i det tydske 
Sprog og især i Omgangssproget 1 de østlige Frovindser 
ikke faa Ord, der ere optagne af det slaviske og kun heri 
finde deres Forklaring^), og ifølge en anseet tydsk Sprog- 



gehåBslg zuwerfen, dass lo dieeen deutschen NordostUDdeo Dicht 
manchea Wendische uDd SlavUche sltien gcblieben; iodessen weuD 
øian 8ich die Gestalten und Gesichter betrachtet, erhållt man nebeo 
der Sprache doch auBserordentllch den nlederdeutscben uod vest- 
pb&lischeD Eiodruck; dahingegen, wo der Pole beginot, aodere Kdpre, 
aodere Augen, staU der blauen meist sehr graue. Arndt, Versuche^ 
vergleichender Vdlkergescbicbte. Leipsig. 1845. S. 371. 
> ) Welnhold , Deutscbes und Slavisches aus der deutschen Mundart 
Scbiesiens, i Zeltschrlft fur vergieichcnde Sprachforschung. Heraus- 



474 Tydsk Kultur og Ruslaud. 

forsker har del endog paa en kjendelig Maade bidraget lii, 
at det almindelige tydske Skriftsprog kom til at udgaae fra 
den Mundart, der lød i det sydlige Sachsen og navnlig i 
Meissen'); men uden for den sammenhængende Sproggrændse, 
der nu adskiller tydsk og slavisk Nationalitet, er det Slaviske 
dog som Modersmaal kun forblevet tilbage i een eneste 
Enklave, nemlig i Lausitz, hvor den sidste Rest af Serberne 
(Sorberne) — hvis Antal selv fra tydsk Side i Aaret 1H61 an- 
gaves til 132,814 — paa en Strækning ved Spreefloden har 
bevaret den slaviske Nationalitet. Den Maade, hvorpaa man 
i dette civiliserede Aarhundrede ved Hjælp af Gudstjenesten 
og Skolerne, søger at berøve den denne, kan ogsaa tjene til 
at belyse Betydningen af et Udsagn, som man ikke sjeldent 
kan høre fra tydsk Side, nemlig at det Slaviskes stærke Svind- 
sot beroer paa dets Mangel paa naturlig Livskraft, ikke (»aa 
Anvendelsen af voldsomme Midler, hvortil Tydskeren anseei sig 
for god, eller, som Hr. Schulze-Delitsch i Aaret 1861 i det preus- 
siske Deputeretkammer udtrykte denne Tanke, at »GermanismeD 
trænger ind ligesom Luften, uden at Regjeringen ved sine 



gegeben von T. Aufrecht und A. Kuhn. Kreter Band (Berllu. 1852). 
S. 245-257. Beyersdorff. Ueber SlavUcbes im Oeutschen. Beitrtge 
lu elnem Idiotikon, 1 Rubeiahl. Der Schleaischen Provinxiaibliticr 
iwelundsiebzigBter iahrgang. Herausgegeben von Tb. Oelsner. (Bres* 
lau. 1868.), S. 44f)— 448, 497-499. 549-551. 
*) Ibi uraprunglicber Grund und Boden war von Wenden bewohnt« wdebe 
wegcn ihrer felnen und zårtlichen Aussprache bekannt sind. Mao 
untermengte aie mit Colontsten aus Nifdersachiten. Pranken undOlter- 
deutBChen, und da diese sftmmdiGhen Mundarten hier gevissermisMn 
lusammen flosaen, und durch die feine wendische Ausspracbe gt* 
mildert und erhdbet warden, so cntatand dadurch echon aehr Truh eiof 
gewisse Mlttelapracbe, welche am venigatena von den rauheo Eigeo- 
helten der ubrlgen Mundarten an slch hatte Adelung, Ueber deo 
deuUchen Styl. Berlin. 1787. i, 50. 



Tyd»k Kultur og Rusland. 475 

Forholdsregler kan gjøre til eller fra«. Man kan indrømme, 
at de ældre Kilder ere fattige i Omtale af udtrykkelige Be- 
falinger mod det slaviske Sprog, men dette betyder i denne 
Henseende ikke meget, da Vestslavernes Undergang ikkun kjen- 
des af Erobrernes Historieskrivning. Det kan maaskee ogsaa 
vsre, at ligesom en Tydsker lettere kan finde sig til Rette i 
Englændernes eller Franskmændenes Idiom, end disse i hans, 
saaledes have Slaverne med deres formrigere Sprog forholds- 
viis Lethed ved at lære Tydskernes Sprog, medens disse kun 
med Vanskelighed lære Slavisk'). Men den hele Tale om, at 
det tydske Sprog kun skylder sin egen Fortrinlighed sin 
store Fremgang mod Øst, kan dog kun betragtes som et 
Sidestykke til de tilsvarende, nu tilstrækkelig blottede Paa- 
stande om, at det tydske Sprog uden anvendt Tvang i Slesvig 
er rykket frem mod Nord*). Hovedgrunden til, at det 
slaviske Sprog er blevet trængt saa langt tilbage, som Til- 
fældet er, ligger vistnok i den Foragt for det slaviske Sprog, 
som Cosmas, Bøhmens ældste Krønikeskriver, allerede har 
nævnt som et gammelt Karakteertræk hos de stolte Tydskere^). 
1 den nyere Tid har, som bekjendt, hiint af Cosmas fremhævede 



') Hos Balbio findes dtsse ominøee Ord: »Ad peregrfnas linguag con- 
dUcendeodas toUus Slavic« geDtis tanta eat docflUaa, ut hæc ipaa udI- 
veraæ gentf rxlttum allatura videatur et lo terris qnam piurtmls 
attulerit«. Bohuslaf Balblni Bohemia docta, upus po8<huinuin editum 
notlsqoe illnstratum a Raphaeie Uogar. Pragæ. 1776-1780. I. 109. 

') Schteswlg bletet hier eio phsseDdes Beisplel dat; dfe deutsche Spruche 
bat sich hier gleiektam von selhtt (!) herrscbend gemacht. Buhs, Das 
Verhåitniss HolstelDB uDd Schleswigs la Deutschland ond DanemarlK. 
Berlin. 1817. S. 24 

*) Perpendit enim (Bracizlaos) Innatam Teutonlcis superbiam, et quod 
semper tumido fasta habeant deapectul Sciavos et eomm llDgnam. 
Goamæ Chron. Boemorum. Lib. I, hos Perlz, Monumpota Germaniæ 
hlstorica. Scriptorum Tom. IX, p. 62. 



476 Tydsk Kultur og Rusland. 

Hovmod, naar man kun undtager, at Regjeringsbestemmelser 
endnu ikke have forbudt Trykningen af slaviske Bøger eller 
paabudt Forfølgelse af slaviske Forfattere, fordi de skreve i 
Modersmaalet, ikke undladt at benytte noget anvendeligt 
Middel for hos de Millioner Slaver, der endnn under det 
tydske Herredømme have frelst deres Nationalitet, at germa- 
nisere den opvoiende Slægt. I Preussen har man i deone 
Henseende havt et Forbillede i Kong Frederik H, der ved 
Polens første Deling i sine Breve til Kammerpræsidenten voo 
Domhardt strai viser sig betænkt paa, hvorledes Germani- 
seringen af Polsk-Preussen kan fremmes ved Hjælp af tydske 
Skolemestere ^). Efter Polens tredie Tredeling fandtes der endog 
Germanophiler, som tænkte paa, om man ikke kunde for- 
byde unge polske Mennesker at gifte sig, førend de havde 
lært at tale Tydsk'). »Vi mcMen, skriver en anseet tydsk 
Historiker endnu i Aaret 1848, »gjøre Polakkerne til Tydskere, 
thi ethvert Legeme maa enten udstøde, det vil her sige for- 
drive fremmede Stoffer, som ere i det, eller assimilere, sam- 
mensmelte dem med sig«^. 



') Allerede deu 6teJuDll772 skriver Kongen til Domhardt: •Dereelb« soU 
luoåchst dahln sehen nnd bedacht seln, dass, so vie ehedem Im Coti- 
bos'scheo und Oberschlesien geschehen, tentsche Schnlmeister io 
denen Sladten und auf denen Dorfern angesetset, and die EiDVoboer 
mehr und mehr mit Teutschen meliret werden*. Kreyuig, Uoiere 
Nordostmark. Dansig. 1872. S. 119. 

*) So hat man dazu unter anderm vorgeschlagen Jungen Leuteo nicbt 
eber Eriaubnlss sur Ehe su geben, als bis sle teuisch sprecben iooateo. 
Griisehof, Elnigc Ideen sur Beaotwortung der Frage: Wie lisst lirb 
de Bildung einer Nation am lelchtesten und sichersten auf eiof su- 
dere ilbertragen. Mit beståndlger Hinsicbt auf die gegen^irtige Tbri- 
lang von Polen. Berlin. 1796. S. 98. Slirlftet, der priser »GodiiedfO*, 
tVilsdommem og vRelfsrdigheden« hos de tre Souversener, som deeite 
Poten, er dediceret tii Kong FrederilL Wilhelm II af Preussen. 

*) II. WuUlLe, Polen und Deutsche. Zweite vermehrte Ausgabe. Lripsii 
1848. S. 8a Efter at de preussiske Seire have bevsget de fst- 



Tydsk Knltnr og Rosland. 477 

Det kaD under disse Forhold ikke forundre, naar man 
hos. Slaverne paa hele deres nuværende Vestgrændse, saa 
længe de endnu bevare en Følelse for deres nedbrudte Na- 
tionalitet, finder en harmfuld Stemning mod Tydskerne. 1 
Slavernes Øine ere Tydskerne endnu, som den gamle franske 
Krønikeskriver altid skildrer dem i Middelalderen M, opfyldte 
af en umættelig Bcgjærlighed. Indtil i den nyeste Tid har 
den antipatbiske Stemning hos Kaschuberne holdt sig saa 
stærkt, at man hos denne sidste Rest af de slaviske Pom- 
meranere, omtrent 6,000 Individer, der endnu fra Kysten ved 
Østersøen indtil henimod Staden Lauenburg beboer det 
smalle Landstrøg mellem Floderne Lupow og Piasnitz, ikke 
har villet høre Tale om nogen ægteskabelig Forbindelse med 
Tydske'). Det mod Tydskerne herskende Had er ogsaa 



rigske Tydskere Ul i Aaret 1867 at overlade Herredømmet I Ungarn 
tU Magyarerne, have disse troligen fulgt i Mestrenes Fodspor. Da 
saaledes de fattige Slovaker, for hvilke der ikke gives naUonale 
Dannelsesanstalter, men vel Magyariseringsanstalter, for private 
Midler havde oprettet tre Gymnasier, et katbolsk i Znyo-Klostret og 
to evangeliske i Tiirdcs-Szent-Marton og i Gruss-Reviica, paabød den 
magyariske Kultusminister i Aaret 1874 de to sidstes Lukning som lo- 
stltuter, »der vare farlige for den magyariske Stat«, og hele Gymnasle- 
fondens Konfiskation. Magyarerne sluttede som Tydskerne: lUden 
slovaldske Gymnasier bliver der el let slovakisk Litteratur, og uden 
denne ingen slovaliisk Dannelse«. SamUdlg udstedtes Forbud mod 
den litterære Forening »Mattica Slovenske«, som i Aaret 1863 var bleven 
stiftet af Slovakerne Ul Udgivelse af videnskabelige og belærende 
Skrifter Sasinek. Die Slovaken. Prag. 1875. S. 26-33. 

■) Mangfoldige Gange forekomme hos Froissard Vendinger som disse: 
•Allemands sont durement convolteux« , •Allemands, qui moult sont 
convoiteux« (Les Chrooiques de Sire Jean Froissard. Nouvellement 
revus par I. A. C. Buchon. Paris. 1835. II, 652, 661.). 

>) Leiimann. Antlpathlen zwischen teotschen und slavischen Volksståm- 
men, mit besonderer Beiiehung auf Russiand. Lemgo und Det- 
mold. 1845. S. 15. 



478 Tydsk Kultur og Rusland. 

disse vel bekjeDdt, men de see heri ikke udeD en vis Til- 
fredshed kun et Tegn paa Slavernes Svagbed. Åt der ved 
Siden af Uviliien mod Tydskerne omvendt hos de fleste sla- 
viske Folk paa Yestgrsndsen i den nyere Tid bar viist sig 
en' særegen Hengivenhed for Rusland — reisende Russere 
have endog forefundet den hos Serberne i Enklaven Lausitz — , 
er ogsaa let forklarligt, da Russerne ere det eneste uafhængige 
Folk af den slaviske Stamme, der synes at kunne afgive 
nogen betydeligere Støtte for Fremtiden. Kun Polakkerne 
danne i den ommeldte Henseende en Undtagelse , vistnok 
ikke saaledesy som om der ikke ogsaa blandt dem hos den 
lavere Klasse skulde ' findes den nedarvede Uvillie mod den 
haarde Tydsker ^), men paa Grund af det ulykkelige Forhold 
til Russerne have Ordførerne for de høiere Klasser gjentagne 
Gange, om endog forgjæves, gjerne prøvet paa hellere at 
støtte sig til Tydskerne'). Af fremragende Polakker, der 
have seet Sagen fra et andet Standpunkt, kan dog nævnes 
Grev Adam Gurowski, som i sin Karakteristik af den tydske 
Aand, der har bragt Fordærvelse over Slaverne, som Grund- 
træk for den fremhæver, at den er »misundelig« og »hov- 



*) Der gemeine Pole hasst deo DeuUchen Im bochøten Grade Wojda. 
Geschlchte der letiten polnischen RevoIuUon. Zurich. 1796. H. S. 3(X 
Man hører 1 Polen endnu den Udtalelse, at »aaa længe Verden blUer 
Verden, bliver Polakken el Tydekerens Broder«: 

Jok iwiat »wialem 

nie b^dzie Polak 

z Niemeem bratem. 
*) fin HeuTendelee Ul disse af Andreas Moraciewskl sluttede saaledei: 
■ Moge mit uns gesebehen was davolle, wlr lebeo der uoausldseblicben 
Ueberzeuguog . dass wir nocb elnst anch (Ur DeiUtchlands Groae nod 
Freihett unserBlul verglessen werdem. Moraciewskl, Sendenscbrelbeo 
an Herrn Heinrich Wuttke die polnlscbe Frage betreffend. Leipii« 
1846. S. 44. 



Tydsk Kaltur og Rnsland. 479 

modig lige over for de Svage« ^), og i Særdeleshed Grev 
Alexander Wielopolski. I den mærkelige Memoire, som 
Wielopolski i ViotereD 1860 tilstillede Fyrst Gortschakov, 
som denne forelagde Keiser Alexander II, og som senere 
under den polske Opstand i Aaret 1863 blev ft'emdragen for 
Offentligheden, fremsatte han blandt Andet ogsaa disse Be- 
mærkninger om Forholdet mellem Russerne og Polakkerne: 
-Naar vi ere adskilte og leve i Fjendskab indbyrdes, maae vi 
bukke under for Tydskerne. Svække vi os gjensidig, tabe 
kun vi, og Tydskerne vinde. Tydskernes Politik imod os har 
altid været den samme, ligesom den stedse bar bragt dem 
alene Fordeel. Resultatet af denne Politik er den fremskri- 
dende Krobring af slaviske Lande. Ogsaa Polens Deling var 
deres \ærk. De vandt derved et Stykke slavisk Land til 
deres Kolonisering, og de ere gaaede saa forfærdelig tilværks 
hermed, at de polske Provindser, saafremt de endnu skulde 
forblive femten til tyve Aar under preussisk Herredømme, 
vilde være fuldstændig germaniserede. At gjøre den begaaede 
Feil god igjcn er for Øieblikket Ruslands første Opgave, ja 
endogsaa et Livsspørgsmaal for det, thi kun derved kan det 
selv undgaae den Skjæbne at blive erobret og koloniseret af 
Tydskerne. Ellers ville Tydskerne først opsluge os og der- 
efter Russerne. Hvor mange slaviske Lande ere ikke allerede 
faldne som Offre for den tydske Rovbegjærlighed og blevne 
til tydske Provindser« I 

Det er dog ikke blot ved de tydske Fyrsters Vaabenmagt, ikke 
blot med Erobrernes Sværd, at Tydskheden har holdt sit Indtog i 



M Gorowøkl, la.preøBions et Souvenirs. Lausanne. 1846. p 48- For- 
faUeren Ulføier (p. 49): »Cest lui (reaprlt allemand) qul dans le 
passé élendit ses alles opaques enlre les Slaves et Tbufnanlté«. 



480 Tydsk Kaltnr og Rosland. 

Østen, det er ogsaa paa siDe Steder skeet paa en oprindelig frede- 
ligere Maade,'ved en Imødekommen af slaviske Landes indfødte 
Dynastier. Om endog den Omstændighed, at det lydske Ord 
Pflugy som man pleier at antage, er laant fra det Slaviske, 
taler for, at Slaverne tidlig have kjendt Agerdyrkning, synes 
det dog, som om denne allerede snart hos Tydskerne har 
naaet et høiere Standpunkt, ligt det, hvorfra de tydske Ko- 
lonister i Bessarabien i vore Dage kunne see deres bedre Ploug 
paa de større Godser blive optagen af Russerne. Vestslaviske 
Fyrster, der i flere Tilfælde paavirkedes derved, at de havde 
ægtet tydske Fyrsters Døttre, og hvis Forkjærlighed for tydsk 
Væsen allerede lagde sig for Dagen ved den af dem optagne 
tydske Dragt, seer man allerede tidligen med Tilsidesættelse 
af Slaver at give kirkelige Embeder til Geistlige, der stam- 
mede fra Tydskland og stode i Forbindelse med Tydskland. 
Disse katholske Geistlige fik, naar de oprettede Klostre, 
gjerne Tilladelse til at indkalde tydske Kolonister til de til 
disse Klostre henlagte Landsbyer; en saadan Tilladelse gives til 
Exempel i Aaret 1257 af Hertug Przemysiaw I af Storpolen til 
Klostret Paradis, i Aaret 1262 af Hertug Boleslaw V den Rydske 
(wstydliwy) af Krakau og Sendomir til Abbed Jacob i Klostret 
Lubin M* De slaviske Fyrster fulgte snart selv i Kleresiets Fod- 
spor. Efter gammelslavisk Ret hørte alt det udyrkede Land til 
deres Besiddelser, og ogsaa til disse indkaldtes nu tydske 
Bønder i iMængde, idet der tilsikkredes dem Frihed for at stase 
under den slaviske Ret og de fremmede Domstole. Af endou 
større Betydning blev det, at Slavernes Fyrster ogsaa ga?e 
tydske Udvandrere den samme Frihed med Plads i de sla- 
viske Byer. Det er vistnok urigtigt, naar man overhoved har 



^) Raciy&ski, Codex dlplomaUeas maiorU Polonlæ. p. 19, 59. 



Tydsk Koltur og RoslaDd. 4gl 

frakjendt Slaverne Sands for Byliv, for Industri og Bandel; 
Kiev og det gamle Novgorod paa den ene Side og det sagn- 
rige Julin paa den anden ere Vidner om et gammelt kom- 
munalt Byliv hos den slaviske Stamme, og Surowiecki har 
vistnok Ret, naar han siger, at »Polens Stæder ere ældre 
end deres Historie«. Men ligesom det først var under Kei- 
serne af det sachsiske Huus, da Stæderne i Italien begyndte 
at hæve sig fra deres Ruiner og igjen fremtraadte i gammel- 
romersk Skikkelse, at Tydskerne fik nye Stæder efter det ro- 
merske Mønster, som navnlig foresvævede Otto I ved Ud- 
styrelsen af Magdeburg, hans Yndlingsstad, saaledes havde de 
ældre slaviske Byer vistnok ikke heller vidst at bære Frugter, 
der kunde taale nogen vesteuropæisk Maalestok. De slaviske 
Fyrster synes ikke taalmodig at have villet vente paa saadanne, 
men strax at have villet høste dem^), og til de ældre slaviske 
Byanlæg lededes saaledes ikke mindst den store Strømning af 
tydske Kolonister i de Aarhundreder, da Amerika endnu ei 
var opdaget og en vestlig Udvandring hertil umulig, men det 
vestlige Tydskland ligesom nu led af Overbefolkning, og Befolk- 
ningen under den krigeriske Lehnsadels Overgreb ikke mindre 
end nu var misfomøiet med de herskende Forhold. 

Til de slaviske Fyrster, der frivilligen indkaldte store 
Skarer af tydske Kolonister baade til nyanlagte eller omdan- 
nede Stæder og til det aabne Land, høre de gamle abodritiske 
Fyrster i Meklenburg, hvis Storhertuger endnu nedstamme 
fra denne vendiske Slægt, ligeledes de slaviske Hertuger af 
Pommern, hvor tydske Bønder allerede i Aaret 1173 omtales 
som bosatte paa de til Klostret Colbatz henlagte Godser, og 
ikke mindre Pfemysliderne i Bøhmen og Måhren , af hvilke 



^) Roepell, Geschlchte Polens. Erster Theil (Hanibarg. 1840.), S. 57& 

81 



482 Tydsk Kultur og Rusland. 

Kong Vratislav I allerede gav Tydskerne Ret til at nedsætte 
sig i den pragske Forstad Poiié. I det polske Schlesien 
vise Hertugerne af det piastiske Fyrstehuus sig endnu ivrigere 
for at grunde tydske Stæder og Landsbyer, især Hertug Hen- 
rik I den skjæggede og næst ham hans Sønnesønssøn, Hertug 
Henrik IV, hvem Breslau især skylder sin Opkomst^). Det 
var heller Jkke blot i det polske Schlesien, men overhoved 
paa hele det gamle Polens Omraade, ja endog 1 de oprindelig 
til Storfyrstendømmet Litauen hørende Landskaber, at der 
ifølge udtrykkelig Villiesbestemmelse af de polske Fyrster 
grundedes en heel Række af Stæder, der befolkedes med 
tydske Kolonister, som især efter Tatarernes ødelæggende 
Indfald i det trettende Aarhundrede vare Fyrsterne velkomne, 
og til hvis Privilegier det herte at beholde tydsk Lovgivning 
eller »Magdeburgsk Ret«. Fra Aaret 1257 gjaldt tydsk Ret 
ogsaa i Krakau, det polske Riges Hovedstad, hvor det bor- 
gerlige Aristokrati i Aarhundreder forblev saa tydsk, at der 
her endnu i det femtende Aarhundrede udgaves Lovbestem- 
melser i det tydske Sprog, og 1 flere af Kirkerne, som i St. 
Mariakirken, den største næst efter Domkirken, og i St. Anoa- 
kirken, holdtes tydske Prædikener^). Ogsaa hine slaviske Be- 
folkninger, der vare komne under Magyarernes Herredømme, 
maatte paa samme Maade modtage tydske Nybyggere, hvis 
Indkaldelse var bleven en hos de magyariske Konger for 
lang Tid nedarvet Regjeringsmaxime ; som Magyarernes Vaaben 



^) TzBchoppe uad Steozel, Urkundensammlaog lur Geschlchte des l'r- 
sprungs der Stådte und der Eiofuhrung und Verbreituog deaUcher 
Kolooisten und Rechte in Schlesien und der Oberiauslts. Hamborg. 
1832. 4°. 

>) Roepeli, Ueber die Verbreitung des Magdeburger Staatrechts \m Ge- 
biete des alteu polnlschen Reichs ostvaerts der Welchsel. Breslau. 
1857. 



Tydsk Kultur og Rnsland« 483 

havde oprettet den nye Stat^ skulde . Tydskernes Kolonier i 
den skabe nye Stæder. Pest, der, som Navnet viser, oprin- 
delig havde havt en slavisk Befolkning, omtales allerede af en 
Samtidig, der har efterladt en Skildring af Ungarns Lidelser 
ved Mongolernes Indbrud i Aaret 1241 , som en stor og 
blomstrende tydsk Stad, hvor Kong Belå IV dengang havde 
gjort Holdt med sin Hær^). Magyarerne havde ved Siden af 
sig, i deres egen Midte, optaget store tydske Kolonier, saa- 
ledes i Transsilvanien den berømte Koloni af »Sachsere«, som 

m 

allerede af Kong Geisa II skulle vjere hidkaldte, og som nu beløbe 
sig til henved 250,000, og i Wieselburger Komitatet de tydske 
saakaldte »Hedeboere«, der ligeledes høre til de ældste tydske 
Kolonister i Ungarn, og som nu udgjøre 76 p. C. af Komi- 
tatets Befolkning; saa meget mindre havde de magyariske 
Konger fundet Betænkelighed ved at give tydske Kolonier Plads 
paa det af dem beherskede slaviske Omraade, og ved Foden 
af Karpatherne havde der da ogsaa reist sig en heel Række 
af saadanne, der i en Halvkreds strakte sig fra Pressburg til 
Transsilvanien. Som de mærkeligste kan fremhæves den 
tydske Gruppe i de nordungarske Bjergstæder Kremnitz, Schem- 
nitz, Altsohl, Neusohl, Bries og Karpfen, hvorhen de tydske 
Bjergmænd vare blevne kaldte for at søge efter Skattene i 
de nordungarske Gruber, og de saakaldte Zipserstæder, der 
efter Traditionen allerede i Aaret 1204 indgik et Forbund 



') Magna et ditisslma theatonica villa, quæ Pest dicitur, Budæ opposita 
CX altera parte Danubii M. Rogerli, Canonici Varadlensia, Carmen 
miserabUe soper destrucUone Regni Hungarici c. 16, hos Gndlicber, 
Rerum Hungaricarum MoDumcnta Arpadiana SangalH. 1848. p. 266. 
PesU Navn udledes* af Sledets Tegl- og Kalkbrænderler; Ordet betyder 
I de slaviske Sprog en Ovn. Da der senere lige over for Pest paa 
den hølre Donaubred havde reist sig en ny By. kaldtes denne Ikke 
blot med det magyarlslte Navn Buda, men betegnedes ogsaa en Tid 
lang som »Ny-Pest«, hvorfra den tydske Oversættelse »Ofem skriver sig. 

31* 



484 Tydsk KuUnr og Rasland. 

under Navn af »de 2^ kongelige Sognes Forbund« (Fraler- 
nitas Plebaniarum XXIV Regalium). Disse Kolonister vare af 
nedertydsk Oprindelse ; paa et andet Tidspunkt, efter Tyrkernes 
Fordrivelse, kom tilde sydungarske Egne, som disse næsten havde 
^erladt folketomme, fra Sydtydskland andre Nybyggere, der i 
Ungarn havde Fselledsnavnet »Schwaber«, til hvis Indvandring der 
især opmuntredes under Maria Theresias og Joseph IFs Re- 
gjering, og hvoraf flere ogsaa fik Plads mellem den svækkede 
slaviske Befolkning. Til Rusland kom, for her ei at dvæle 
ved det hanseatiske Kontoir i det gamle Novgorod^), under 
de sidste Fyrster af det rurikske Dynasti, under Boris Go- 
dunov og under de første Regenter af det romanovske Haus, 
mange Tydskere, indkaldte som Læremestere. Himmelfarts- 
kirken, Ruslands prægtigste Monument fra det femtende Aar- 
hundrede, og Moskous Granitpalads (granovitaja palata) havde 
italienske Bygmestere, det første Aristoteles Fioraventi fra Bo- 
logna, det andet Marco Fresini, men Murerne vare tydske eller af 
Tydskere oplærte Russere. Allerede under Ivan IV Vasiljevié 
stod der ved Moskou en tydsk Forstad, der havde to lutherske 
Kirker, og hvis Beboere levede i stor Velstand; denne tydske 
»Sloboda« i Moskou har bidraget særdeles til, at Peter Czar 
fattede Forkjærlighed for det vesteuropæiske Væsen. Siden 
hans Tid træffer man tydske Kunstnere, Haandværkere, Kjøb- 
mænd, Læger og Lærere i betydeligt Antal samlede i alle større 
russiske Stæder; naar Hovedstaden St. Petersborg nu tæller 
50,000 Tydskere, der have deres egne Dagblade, have tydske 
»Liedertafler« og en tydsk Turnverein, findes der blandt Ind- 
byggerne i Irkutsch ved den chinesiske Grændse endnu et 
Par Tusind Tydskere. En anden Hovedafdeling af de til 



^) RIesenkampff, Der deutsche Hof zn Nowgorod bto zo seiner Scblles- 
sung durch Iwan Wasslljewltsch 111 im Jahre 1494. DorpaL ld6i 



Tydsk Kaitur og Rusland. 4g5 

Rusland indvandrede Tydskere bestaaer af de mange tydske 
Agerdyrkningskolonier , der ligeledes findes vidt udbredte 
over det store Rige. Efter at Eeiserinde Katharina II strax 
efter sin Regjeringstiltrædelse ved et Manifest af 4de Decem- 
ber 1762 havde erklæret, at det stod alle Udlændinge, med 
Undtagelse af Hebræere, frit at drage til Rusland og der at 
nedsætte sig, udstedte hun den 22de Juni 1763 et andet, ud- 
førligere Manifest, som tydelig angav de Forrettigheder, der i 
Rusland skulde blive udenlandske Kolonister til DeeP). Tydsk- 
land var dengang ødelagt efter Syvaarskrigen , og mange 
tydske Agerdyrkningskolonister fulgte dengang den tydskfødte 
Czarevnas Kald'). Erhvervelsen af det mennesketomme Bes- 
sarabien ved Freden i Bukurest i Aaret 1812 ga\ især Kei- 
ser Alexander I Opfordring til at indkalde flere tydske Ny- 
byggere; hans Navn var dengang populært i Tydskland som 
dettes Allierede under Befrielseskrigen, og medens bulgariske 
Kolonister fra Tyrkiet strømmede til den nye russiske Be- 
siddelse, modtog denne ogsaa fra Sydtydskland, især fra 
Wfirtemberg, forskjellige Kolonier. En Deel af de af Katha- 
rina II indkaldte tydske Kolonister havde faaet Plads i Omegnen 
af Petersborg, men den største Deel af Nybyggerne dannede de 
tydske Volga-Kolonier, der efter en Angivelse fra Aaret 1861 
beløb sig til 164,801 »Sjæle« og lige indtil de sidste Aar 
vedblivende have udsendt nye Datter-Kolonier i Steppen Nord 
for det kaspiske Hav. Ogsaa i Bessarabien pleie de ældre 
tydske Kolonier, naar de finde sig overbefolkede, paa begge 



') P. y. Kdppen, Ueber die D6Ut8c)\en im St. Petersburger Gouvernemenl. 

St. Petersburg. 1850. S. 9. 
>) Braun, GeschichUlche DarsteUung der Ansiedelung der Colonlst^D an 

der Wolga, I Ermans Archiv fur wUsenschaftUche Kunde von Rusg- 

land, \m, 11—23. 



486 Tydsk Kultur og Rusland. 

Sider af Dniestr at udsende en Deel af deres Ungdom 
til Anlæg af Filialer. Af de forskjellige andre Egne, hvor 
de tydske Kolonier findes samlede i større Antal, skal her 
kun endnu nævnes Krim eller Gouvernementet Taurlen. 
Paa større Landkort kunne de tydske Kolonier ofte kjendes 
derved, at Nybyggerne her ligesom i Nordamerika gjerne 
have overført Hjemmets Stedsnavne paa deres nye Bygder. 
Blandt de store Forrettigheder, som fra Begyndelsen bleve 
dem til Deel, var den, at de for stedse fritoges for at stille 
Rekruter; deres særegne Kommunalforfatning har ogsaa i 
mange Tilfælde gjort dem uafhængige af de russiske Autori- 
teter. En nyere tydsk Forfatter, der har opregnet ikke min- 
dre end 500 saadanne tydsk« Landsbyer i Rusland, skildrer 
debi som smaa »Oaser« , som de tydske Kolonisters Flid har 
skabt, og den historiske Betragter vil ogsaa kunne finde sig 
i den høiere Tone, hvormed en tydskfølende Forfatter her 
saa let maa føle sig kaldet til at omtale en Virksomhed, der 
viser Kulturens Triumpher over Heder, Stepper omskabte til 
Kornmarker, Viinavl og Silkeavl rodfæstede i Nomaders 
Strækninger^). 

De tydske Kolonister, som der gaves Plads i de slaviske 
Lande, have imidlertid ikke allevegne vundet Gunst; de med- 
førte for nogle af disse Lande de samme Forhold, der til 
advarende Exempel allerede i Aristoteles's Politik findes frem- 
hævede som Følger af det Gjæstevenskab, hvormed Zancle for- 
dum modtog Samlerne og Amphipolis Kolonister fra Chalcis*). 
Meklenburg og Pommern, hvor den indfødte Befolkning paa 
enhver Maadé blev tilsidesat til Fordeel for de Fremmede, 



^) Math&i, nie deutschen AnstedelaDgen In Russlaud. Leipiig. 186& 
«) Arlslol. PolU. Vni, 2, 5. 



Tydsk Kultur og Rusland. 4«s7 

bleve tydske Lande, og ogsaa Schlesien, hvis Hertuger tidligere 
end de andre polske Fyrster havde viist Interesse for at op- 
tage de tydske Kulturelementer^), blev for største Delen 
germaniseret. De tydske Kolonister optraadte ogsaa her, som 
om de vare Erobrere, som om de gamle Indbyggere vare 
Fjender; endnu i Aaret 1495 befalede en Biskop i Breslau 
de polske Bønder i Woitz inden fem Aar at lære Tydsk, 
ellers vilde Bans Naade hverken taale dem der eller andet- 
steds, men jage dem bort'). Kun i en Deel af Overschlesien 
ved Østgrændserne bevaredes polsk Sprog og Nationalitet af 
de af Tydskeme saakaldte »Wasserpolen« ; her vige de kun 
langsomt for det herskende Folks. Til at germanisere de 
øvrige Polakker viste de ældre tydske Kolonier sig heller 
ikke stærke nok; de fandt paa det kritiske Tidspunkt uden for 
Schlesien overlegne Modstandere baade i den polske Adel og 
i den polske Geistlighed. I det seitende Aarhundrede vare 
alle de nye Stæder med Magdeburgs Ret igjen polske^ tydsk 
Ret faldt nu her lige saa lidet sammen med tydsk Nationalitet, 
som paa forskjellige andre Steder romersk Ret med romersk 
Nationalitet eller Code Napoleon med fransk, men de havde 
fra deres tidligere Periode hos den polske Adel efterladt den 
Uvillie mod Stædernes Indflydelse overhoved, der i sine 
skadebringende Følger blev saa aabenbar ved Polens Under- 



') »Das grosste Verdienst« — saaledes udtrykker en nyere tydsk Histo- 
riker sig herom >- •welches die piastischen Heizoge, die Jahrhuiiderte 
lang fiber Schlesien regierten, sich erworben haben, Uegt in ihrer 
ganzeu Geistesrlchtung; sie strebten deutsch zu werden, sie fihnelten 
darin den siawischen Herzogen von Pommern ■. Pierson, Preusslsche 
Geschichte. Dritte AuOage. Berlin. 1875. 1, 802. 

')Leizm8nn, Antipathien zwlschen teuUcben und slaviscben Volks- 
stammen. S. 11. 



488 Tydsk Koltar og Rasland. 

gang. Mindre hurtig og mere udsat for Reaktioner end i 
Schlesien, hvor Sammenhængen med det nordtydske Land 
var uafbrudt, gik Germanisationen ogsaa for sig i Bøhmen, hvor 
Bjergene skilte de hertil fremtrængte Tydskere fra Bagtrop- 
pens Masse. Baade i Bøhmen og i Måhren kan man nu nævne 
tidligere tydske Byer, der ere blevne éechiserede, og saaledes 
seer man ogsaa i Krain de tydske Gotscheer allerede nu i 
det Mindste halvt slaviserede^). I Ungarn har en tilsvarende 
Tilbagestrømning allerede længe gjort sig gjældende; her ere 
ikke blot mange af Tydskerne blevne magyariserede, men de 
tydske Kolonier have her ogsaa paa mange Steder antaget 
det lillerussiske (rutheniske) og især det slovakiske Sprog, og 
denne Slavisering gjør her fremdeles Fremskridt'). Om de 
ældre tydske Kolonister, der under de sidste Fyrster af det 
rurikske Dynasti vare indvandrede til Rusland, har i Slutningen 
af det forrige Aarhundrede en tydsk Forfatter skrevet saaledes: 



*) Es steht kaum zu bezweifeln, dass eio gates St«jck GermanenthuiDS 
mit der Zeit hier slawisirt wird. KI.ud, Die GoUcheer, i Blitler 
ffir literarische Unterhaltang. Leipzig. 1859. S. 813. 

*) En tydsk Forfatter, der aoder en fleeraarig Ansættelse i Ungarn bavde 
liaTt god Leilighed tii at skaffe sig Oplysninger, gik endog saa vidt, at 
lian om den nulevende Generation af Tydskere i Ungarn overhoTed 
har udtrykt sig saaledes: •Dlese erinnern slch kaum mehr thres 
Mutteriandes (es wåre denn, dass sie durch Erwerbsgeschåfte daraof 
hingewiesen wurden), und weit entfernt, das Deutschthom, dem sie 
durch ihre Abkunft und håuflg auch durch den Gang ihrer Bildoog 
angebdren, za pflegen, holdigen sie vielmehr mit geringer AosnahOM 
den sie umgebenden magyarlschen und slavischen Elementeu« (Bi- 
dermaun, Deutsches Kultarieben in Ungarn. W^ien. 1862. S. 3.)* 
Forfatteren, der betragter dette som en fordømmelsesvsrdig vEDtar- 
tung«, og som kun har skrevet for at gjenoplive deo tydske Natio- 
nalfølelse, gjer egentlig kun en Undtagelse med Hensyn tU Tydskerae 
I Uf en, Pressburg, Eperies og Kaschao. 



Tydflk Kultur og Rusland. 489 

»I nogle Stæder, især i Moskou, Vologda og Vstjug, findes 
der endnu Efterkommere af denne mærkværdige Industrikoloni ; 
de adskille sig saa meget fra deres senere indvandrede Lands- 
mænd, at deres Herkomst næsten vilde være aldeles ukjende- 
iig, naar de ikke havde bevaret et Spor af den i deres Navne ; 
mange af disse Gammeltydske, som man kalder dem, have 
endog antaget den græske Tro«^). Et andet Vidnesbyrd om 
en naturlig Tilbøielighed hos de ældre tydske Indvandrede til 
at lade sig naturalisere og antage den russiske Nationalitet 
træffes i enhver Skildring af den russiske Litteraturhistorie, 
for saa vidt denne anfører Navnene von Wisin og Chemnitzer 
eller Delwig og Dahl blandt de mere ansete russiske Digtere 
i det attende Aarhundrede eller i Begyndelsen af det nittende. 
Om de tydske Agerdyrkningskolonister berettes det i Almin- 
delighed, at de nu ere bilingues eller ogsaa kunne tale Rus- 
sisk') som Borgerne i de endnu tydske Smaabyer i Zipser- 
Komitatet forlængst vide ogsaa at tale Slovakisk. 

I den nyere Tid have flere Stemmer i Tydskland udtalt 
sig for, at man igjen efter en stor Maalestok burde fortsætte 
Kolonisationen i Østen, der betegnes som den tydske Civili- 
sations Mission^). Det er blevet fremstillet som ønskeligt, at 



^) Storch, Hløtorisch-BtatUtisches Gemålde des Russlschen BiichB am 
Ende des achtzehnteD Jahrhunderts » Leipzig. 1797—1803. III, 10—11. 

') Rassisch sprechen fast alle, die Jungereo durchgångig, freilich nicht 
mit besonderer Reinheit. Mathåi. Die deutschen Ansiedelungen in 
Russiaod. S. 167. Blandt russiske, af Tydskeroe i Rusland optagne 
Skikke anfører Haxthausen (Studien uber die inneren Zustånde, das 
Volksleben und insbesondere die låndlichen Einricbtungen Russiands. 
Hannover. 1847. 11/ 36 ), at den russiske Fælledsbesiddelse af Land- 
kommuneDS Jord er blevin optagen af de tydske Kolonisler i Gou- 
vernementet Saratov. 

') Hoffentlich wlrd uberhaupt mit dem neuen Erwachen elnes kråftigen 
dentscheD Volksbewusstseins die anterbrochene Ausbreitung nach 



490 Tydsk Kultar og Rusland. 

Tydskerne, i Stedet for som hidtil i store Skarer at drage 
over Atlanterhavet til Mississippi, vilde vende sig mod Østen 
til den store Opgave, der herfra vinker dem. Donau, 
hedder det, flyder mod Øst, ved Nederdonau og i Rusland 
findes frugtbare, men endnu svagt befolkede, udyrkede Stræk- 
ninger, derhen viser Naturen selv den tydske Emigration. 
»Dersom alle de talrige, blomstrende tydske Stæder og Lands- 
byer, der nu smykke Nordamerika, laae langs med Donau og 
Pruth og sluttede sig til de tydske Kolonier i Egnen om 
Odessa, vilde de lægge et tungt Lod i den europæiske Po- 
litiks Vægtskaal til Fordeel for Tydskland« i). Mathåi er 
gaaet nærmere ind paa den Maade, hvorpaa disse »Kultur- 
kræfter« helst burde drages til Rusland. Den tydske For- 
fatter vil ikke vide Noget af den Maade, hvorpaa russiske 
Privatmænd og Godseiere, der efter Livegenskabets Ophævelse 
og under de nu saa trykkende Kreditforhold følte Trang til 
frisk Arbeidskraft, oftere have sendt Agenter til Tydskland 
for der at vinde enkelte Indvaanere; han mener derimod, at 
den russiske Regjering nu atter paa en storartet Maade seh 
bør tage hele det Kolonisationssystem i sin Haand, hvorved 
man i det forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af det nsr- 
værende vandt de mange tydske Nybyggere. For at gjøre sin 
Kolonisationsplan ret tiltalende for den russiske Regjering 
foreslaaer han, at af de Landstrækninger, der skulle tildeles 
enhver af de nye tydske Kolonier, skal først en større Deel 
udskilles og benyttes til Oprettelse af et saakaldet »Kronens 



Osten wieder aafleben. Wattenbach, Die Gtennanisirang der dsUiebeo 
GreoxmarkeD des deutschen Reichs, i Sybela Uistortacbe Zeitscbrift. 
Neanter Band (Munchen. 1863.), S. 417. 
') Wolfgang Meniel, Unsere Grenien. S. 145. 



Tydsk Kaltar og Rusland. 491 

StamgoHs«. Hensigten med dette Stamgods, der bliver at 
stille under en intelligent keiserlig Forvalters Styrelse, og 
omkring hvilket de iydske Kolonisters Bøndergaarde skulle 
gruppere sig, skal være den blandt en dygtig agerdyrkende 
Befolkning at skabe et hensigtsmæssigt og vel arronderet 
Gods, der da kan blive et Mønster for Landhuusholdninger i 
større Maalestok. Det bliver fremhævet som et Punkt af 
megen Vigtighed, at den tydske Kolonisation nu ogsaa maa 
blive ført til Centrumet af Rusland, til det gamle Moskoviter- 
land. Thi ikke blot de klimatiske Forhold og Jordforholdene 
maae der antages for langt gunstigere for den tydske Bonde 
end i Syden, Norden og Østen, men herfrn, fra Landets 
Hjerte, hvorfra alle nyskabte Jernveie udgaae, maae de vel- 
gjørende Virkninger, som man tør love sig af en saadan Ko- 
Ionisation, langt lettere kunne fordele sig gjennem hele det 
russiske Legeme^). 

Enhver, der nogensinde har gjort sig nærmere bekjendt 
med det russiske Riges Aarbøger, vil ved den Iver, hvormed 
man nu optræder for tydske Kolonisationer i Rusland, ikke 
let kunne undgaae at mindes onu, hvorledes der fra tydsk 
Side i denne Henseende engang i Fortiden har lagt sig et 
heelt modsat Sindelag for Dagen. Dette var Tilfældet, da 
Ivan IV Vasiljevié søgte at vinde Kolonister fra Tydskland. 
Man forestillede dengang Carl V og Ferdinand I, de tydske 
Eeisere, at Rusland allerede nu var saa farligt, at alle kristne 
Nabomagter bøiede sig for dets unge, herskesyge Monark; 
vilde det da være klogt at forøge den naturlige Fjendes 
Kræfter ved at gjøre ham deelagtig i Krigens Kunster og 
Midler? Disse Forestillinger havde til Følge, at der blev ud- 



*) Mathåi, Die deutschen AnsiedelangeD io Russiand. S. 293^358. 



492 Tydsk Kaltor og Raslaod. 

Stedt Forbud mod Udvandringer fra Tydskland til Rusland; i 
Aaret 1547 stoppedes ved LObeck en stor Skare af tydske 
Haandværkere , der vare i Færd med at afseile til Rusland, 
deres Passer bleve dem fratagne, og Czarens Agent, Sachseren 
Hans Schlitte, der i Moskou havde lært Russisk og havde 
paataget sig at bringe nye Indvandrere, blev sat i Fsng- 
seP). Men en væsenlig Grund til dette forskjellige Forhold 
før og nu er upaatvivlelig den, at Tydskerne forhen havde 
den Forudsætning, at deres i Rusland indvandrede Lands- 
mænd vilde hylde Sætningen abi bene, ibi patria, at de, 
som det ogsaa har viist sig, efterhaanden vilde sammen- 
smelte med det Folk, som optog dem i sin Midte, og i 
Aand og Sandhed tjene dettes Interesser, hvorimod man nu 
i Tydskland gaaer ud fra, at de nye tydske Kolonister i Rus- 
land fra Slægt til Slægt ville vedblive at føle sig som Søn- 
ner af det store tydske Fædreland. Nogle synes i den Hen- 
seende endog at gaae saa vidt, at de for Sikkerheds Skyld 
helst vilde hindre Giftermaal mellem Kolonisterne og den ind- 
fødte Befolkning^). Naar Mathåi ivrer mod, at hans Lands- 
mænd skulde lytte til Tilbudene fra russiske Private, og kun 
vil vide af Kolonier, grundede af Regjeringen, er en Hoved- 
grund hertil den, at de tydske Kolonister efter hans Paastand 
ikke maae komme til Rusland i smaa Flokke, men kun i 



') Storch, HIstorisch-BtatisUsches Geroålde des russlechen Reichs. HI, 9. 
Karamsin, Geschichte des russlschen Relcbes. Nach der zweiteo 
Original-Aosgabe ubersetst. Riga. 1820—33. VIi, 277—^278, 472-473. 

') Zq den Natlonallugenden unserer Vater gehort, dasa sie auf Ibren 
krlegerlschen Wanderungen immer Ihre Weiber ond Tdchter ooit* 
nahmen und es verscbmåhten, fremde Weiber lu nehmen. Uir Selbtl* 
gefiihl und Racensloli duldete solche Misbeiratheu nlchL Wakrivk 
diese sogenannien Barbaren tcaren mehr werth ah trtr. Wolffsof 
Menzel, Unsere Grenxen. S. 149. 



Tjdsk Kultur og Rusland. 493 

kompakte Masser, og denne Fordring hænger igjen sammen 
dermed, at han fremfor Alt lægger an paa, at i de mange 
nye Kolonier, som han tilsigter, skal den tydske Nationalitet 
bevares; derfor skal man under den Autonomi, som han 
ogsaa yil have dem tilsikkret, især være opmærksom paa, til 
det tydske Sprogs fremtidige Bevarelse, at faae Kirke- og 
Skolevæsenet fast ordnet saaledes, at der bestandig kan ved- 
blive at foregaae en frisk Tilstrømning af tydske Præster og 
tydske Skolelærere fra Moderlandet. At Russerne af politiske 
Hensyn kunne have BetænkeUghed ved at tilstaae de paa- 
tienkte nye Kolonier de Forrettigheder og den hele Sær- 
stilling, som Matbåi vil have dem tilsikkret, betegnes som 
taabeligt^. 

Den russiske Regjering har imidlertid i den nyere Tid 
aldeles ikke indladt sig paa at lade Staten oprette nye tydske 
Kolonier, og i Forordningen af 18de December 1861, der 
udkom i det samme Aar, hvori Livegenskabet blev ophævet 
(ved Manifestet af 19de Februar 1861), og omhandler de For- 
hold, under hvilke udenlandske Arbeidere kunne nedsætte sig 
paa private Godsbesidderes Eiendomme, ere Begunstigelserne 
særdeles reducerede; der er i den aldeles ikke Spørgsmaal 
om at give nye Indvandrere en saadan Særstilling som den, 
der har været tillagt de ældre tydske Agerdyrkningskolonier, 



') Die politlschen Grfinde, auf welcbe sle sich st&tien, lerfallen in 8ich 
selbst; denn es musate traurig um die russiache Natlonalitåt atehen, 
wenn die 20, 30 oder im guoatigaten Falle 50—100,000 Einwanderer, 
die dazu bestimmt werden kdnnen, aich in Russland bieibend als Ko- 
lonisten niederittiaaaen , ein solcbea Uebergewicht und einen aolchen 
Etnfluaa auf die aie nmgebenden Russen ausiiben sollteo, dass staats- 
politlschen Interessen gefåhrdet werden konnta Matbåi, Die deutschen 
Ansledelungeq In Russiand. S. 306l 



494 Tydflk Kaltar og Rusland. 

saaledes heller ikke disses stedsevarende Frihed for Militær- 
pligten'). Den russiske Regjering har herved vistnok fulgt 
nationale Hensyn eller, om man vil, panslaviske, for saa vidt 
dette Udtryk nu i Østrig og Ungarn gjeme bruges som et 
Stikord til at mistænkeliggjøre enhver naturlig Bestræbelse, 
hvorved Slaverne søge at opretholde deres nationale Til- 
værelse. En panslavisk Stat er vistnok, naar der sees hen 
til de slaviske Folks geographiske Forhold, til ForskjellighedeD 
i deres' religiøse Tro eller til deres afvigende Alphabeter, ikke 
mindre en Chimære end Tanken qp. et pangennansk eller 
panromansk Rige; men for saa vidt er Panslavismen en Vir- 
kelighed, som der, siden EoUår udgav sin SlduHf Dcera, alle- 
vegne hos Slaverne er vaagnet en klarere Bevidsthed om 
Stammens hele Stilling overhoved. Ogsaa af Ruslands nyere 
Historikere have enkelte havt deres Opmærksomhed henvendt 
paa de vestslaviske Folks Undergang, paa det udstrakte, for- 
dum slaviske Omraade, der her er blevet germaniseret'). Til 
den Mangel paa Imødekommen, som Planerne om nye, stor- 
artede tydske Kolonisationer have fundet i Rusland, kan saa- 
ledes Fortidens Lærdomme maaskee antages at have bidraget. 
Men i Særdeleshed har dog vistnok Nutiden selv virket ad- 
varende ved en Udvikling af Forholdene i Østersøprovindseroe, 
der hidtil ikke synes at have vundet megen Opmærksombed. 



*) Deo særegne StiUlng, som de ældre tydske KolonUt-KommoDer i Rm- 
land hIdUi bavde bevaret, og som gav dem en vis UaRiængigbe^i 
over for de russiske Embedsmænd, er senere ogsaa bleven foraodret 
ved en kelserllg Ukas af 17de Juni 187] , bvorefter de af de ind- 
vandrede Tydskere dannede Kommuner for Fremliden skalle bestyr« 
efter de almindelige for Rusland gjældende Love. 

') Jvfr. Oversigten over Ruslands histotiskeLiteratnr 1 Aarene 1860'ti6. 
1 Sybels Hlstorlsche ZelUcbria for 1866. Secbzehnter Baod (Huodieo 
1866.), S. 126-174. 



Tydak Knitar og Rntland. 495 

II. 

Landet fra Narovastrømmen til Heiligenaa, fra Peipussøen 
til Østersøens Strand har oprindelig ikke været beboet af den 
slaviske Folkestamme. Dets ældste Beboere vare deels af 
den finske Folkestamme, hvorfra Esterne, Liverne og maaskee 
Eurerne vare udgaaede, deels Letter, der tilhørte den samme 
Folkestamme, hvoraf de gamle Preussere fordum udgjorde og 
Litauerne endnu ere en Green ^). Slaverne ved Moldaufloden 
— eller éechisk Wltava — , Slaverne ved Weichsel — eller 
polsk Wisla — og Slaverne ved Dniepr, der ere blevne kaldte 
Russere, vare allerede blevne kristnede, da Folkene ved de 
inderste Vige af det baltiske Hav endnu tilbade deres he- 
denske Guder. De syntes nærmest at være kaldte til at ind- 
træde i den græske Kirke, idet de russiske Fyrster af Nov- 
gorod og Polotzk allerede tidlig havde gjort Befolkningerne 
onikring Vestbredden af Peipus og ved den nedre Duna skat- 



') Knrerne henføres i Almindelighed Ul Letterne, saaledes af Zeuss (Die 
Deutschen und die Machbarståmme. Munchen. 1837. S. 684.) og af 
SafarilL (Slavische Alterthumer. I, 445, 460.)- Hvad der kan anføres 
herfor, findes især omhyggelig fremstillet i en Afhandling af Watson, 
•Darstellnng der alten Einthellung von Kurland, wie die Deutschen 
solche vorfanden- , i Jahresverhandlungen der kurlåndischen Gesell- 
achaft fOr Lileratur und Kunst. Zweiter Band (Mitau. 1822. 4^) 
S. 281—291. Watsons Grunde ere senere blevne imødegaaede af 
Wiedemann i hans Indledning Ul Sjogrens Hviske GrammaUk (SJ6- 
grens Gesammelte Schriften. St. Petersburg. 1861. II» 1, S.XIV-XXI.), 
der har optaget Thuumanns og Schlozers sldre Mening, hvorefter 
Kurerne hørte Ul den finske Stamme, nærmest af Hensyn Ul Steds- 
navnene i de Egne, hvor Kurerne have boet. TU Wiedemann sluttede 
sig Koskinen aUerede i en finsk Afhandling fra Aaret 1862 (Ermans 
Archiv fur wissenschaftllche Kunde von Russland. XXIV Band, S. 
860.) og derefter V. Thomsen (Den goUske Sprogklasses Indflydelse 
paa den finske. København. 1869. S. 15.). 



496 Tydsk KQitur og Rusland. 

skyldige ; ved den af Esterne saakaldte Ema-jde eller »Moder- 
strømmen« — Tydskernes Embach — havde Storfyrst Jaroslav 
Jury Vladimirovic allerede i Aaret 1030 bygget en Stad, der 
efter Fyrstens græske Kalendernavn Jury (Georg) blev kaldet 
Jurjev, det nuværende Dorpat^). Men at »kristne« hine Egne 
var dog forbeholdt Andre. I Slutningen af det tolvte Aar- 
hundrede landede her tydske Missionærer; ved Riga, en Arm 
af Dana, fik de i Aaret 1201 den Stad grundet, der erholdt 
sit Navn efter Flodarmen, og kort Tid derefter opnaaede de 
ogsaa at see den Ridderorden stiftet, der skulde bryde de 
hedenske Nabofolks Modstand og selv nævnte sig som »Brø- 
drene af Christi Riddertjeneste« (Fratres militiæ Chri^i), 
men almindelig er bleven kaldet Sværdridderne af det røde 
Sværd med Korset ovenover, der var anbragt paa Brødrenes 
hvide Kappe. Med de tydske Biskopper, som udgik fra Mis- 
sionærerne, enedes disse fra Nordtydskland komne Riddere 
om en saadan Deling af Erobringerne, at to Trediedele af 
Landet skulde tilfalde Biskopperne og en Trediedeel Ridderne, 
men begge havde en Tid lang Medbeilere til Magten i de 
Danske, efter at ogsaa disse vare landede i den Bugt, ved 
hvis Kyst paa den bratte Kalkklippe Esternes Fæstning Lin- 
danisse kneisede, og her i Stedet for denne, der nedreves, 
paa samme Sted havde opført den befæstede Stad Reval, 
hvis P(avn udledes af det danske Ord Bevle, nemlig af 
den Sandbanke, der strækker sig i Søen uden for den 



*) KaramsiD, Geschichte des rusBiscben Relches. II, 18. Erdmaoo. Die 
historiBche WichUgkeit dCB Nameos der Sladt Dorpat, I Arbeiten 4er 
kurlåndlBchen Gesellschaft fur Literatur and Kunst Helt VUl (MittD 
1860), S. 87. 



Tydftk Kaltur og Rnslaod. 497 

estlandske »Klint« ^). For at finde større Sikkerhed mod de 
Danske indgik Sværdridderne i Aaret 1237 ved Pave Gregor 
lX*s Mægling i Viterbo den Overeenskomst, hvorved deres 
Orden optoges i den tydske Ridderorden, der dengang fra sin 
Side havde begyndt Kampen mod Preusserne og Litauerne, 
Letternes Stamfæller. De tidligere Sværdriddere iførte sig 
fra nu af de tydske Ordensvidderes med det sorte Kors be- 
tegnede hvide Kapper, og dén livlandske »Tungen af den 
tydske Ridderorden blev Arving tii alle Sværdriddernes Ret- 
tigheder og Forpligtelser. Den tydske Nationalitet viste sig 
DU ogsaa snart som den ene mægtige i de omstridte Lande, 
navnlig efter at Estland i Aaret 1347 af Kong Valdemar Atter- 
dag var blevet solgt til Ordenen. Hertugdømmet Estland 
fører endnu tre over hinanden staaende Løver i sit Vaaben, 
Byen Reval har endnu sin St. Olavskirke og sit St. Knuds Gilde, 
den nævnes endnu stedse baade af Ester og Letter som «Dane- 
staden« — hos de første Tan-lin, hos de sidste Dannu-pils — , 
men Navnet Saks, det vil sige Sachser, er forlængst hos 
Esterne blevet Betegnelse for en Herre overhoved; mojsa 
saks, Godsherren, betyder oprindelig Godsets Sachser, saksad, 
Herskabet, vil egentlig sige Sachserne. 

De tydske Erobringer ved det baltiske Havs inderste 



*) Neusfi bar bemsrket, at paa Nordkysten af Ormsø eller Worms, 'bvis 
Befolkning endnu er nordisk, efter Sagnet af dansk Oprindelse, har 
den gamle Landsby Råfuelby en lignende Beliggenhed som Staden 
Revalp nemlig ogsaa lige uden for sig en Sandbanke med Rallestene 
og Granitblokke (Revals såmmtliche Namen nebst vielen andern, 
wlssenschafdich erkl&rt. Reval. 1849. S. 11 — 13.). Revals Navn skrives 
Reualæ i Kong Valdemar IPs Jordebog (O. Nielsen, Liber Census Daniæ. 
Kjøbenhayn. 1873. é^'. S. 87.), 1 andre danske Kildeskrifter Reuale, 
Heffkjoel og RetueUmrgh (Scriptores Rernm Danicarnm. I, 244. II, 258. IV, 
324. V. 623.), og Kong Erik XIV af Sverrig skrev sig efter Estlands 
Underkastelse »Herre ofver Refle^ (Geijer, Svenska Folkets Hlstoria. 
Orebro. 1832-1836. II, S. 181.). 

32 



498 TydBk Knltnr og Rngland. 

Kyster dannede indtil ind i den anden Deel af det sextende 
Aarhundrede et Slags Føderativstat, hvor en Række tydske 
Slotte og tydske Byer havde reist sig, hvori Magten var 
deelt mellem Ridderne, Biskopperne og Borgerskabet i de 
som Medlemmer af Hansaen snart meget selvstændig stillede 
Stæder, og som pleiede at kaldes med Fælledsnavnet Livland, 
der dengang bragtes om det hele Omraade under Eet. I 
Aaret 1525 løskjøbte Walter af Piettenberg, Livlands Hærmester 
(egentlig der Herrmeister, magister dominus)^ sig ogsaa fra 
den tydske Orden, saa at dennes livlandske Ordensgreen igjen 
blev uafhængig. Men de russiske Fyrster i Naboskabet 
havde aldrig glemt, at deres Forgængere engang havde 
havt Herredømme i de af Tydskerne erobrede Landstrækninger; 
det var allerede for at have en Støtte mod de af Esterne til 
Hjælp kaldte Russere, mod hvilke Tydskerne enestaaende følte 
sig for svage, at disse selv havde tilskyndet Rong Valdemar 
Seir til at gjøre sit store Tog i Aaret 1219 M- Et QendUigt 
Forhold vedblev næsten uafbrudt at bestaae mellem de tydske 
Fremmede og Russerne, af hvis Fyrster Alexander Nevsky med 
Novgorodeme i April 1242 paa den dengang tilfrosne Peipussø 
tilføiede Sværdridderne et saadant Nederlag, at de nu maatte 
rømme det pskovske (pleskovske) Territorium, som de dengang 
ogsaa havde føiet til deres Erobringer. Da Rusland senere blev 
mægtigere efter Afkasteisen af det tyrkiske (tatariske) Aag, viste 
de nye Herskere i Moskou snart, at de betragtede Fortidens 
slumrende Krav for at være gaaede over paa sig. Rusland vilde 
have Mundingerne af sine Centralstrømme i sin Magt; Ivan 



O Venerunt ad regem Daniæ suppliciter rogaDtes, quaUnaa exereitom 
suum Davalem sequenU anno converteret in Bsloniam, at magis hn- 
mlllati Estones Lyvonenaeni ecclesiam cum Bvihenis tmpognare eessa> 
rent. Heinrici Ghronlcon Lyvonenae boa Perta, Monnm. Garm. hitt 
Scriplorum Tom. XXIII, p. 299. 



Tydsk Kultur og Rusland. 499 

Vasilievic IV gjorde derfor Fordring paa de Afgifter, som for- 
dum var blevne betalte til russiske Fyrster, og da hans For- 
dringer ikke skete Fyldest, begyndte han i Aaret 1558 den 
ødelæggende Kamp om Livland, hvor Ridderskabet nu var i 
Forfald og Svækkelse indtraadt ved Uenighed mellem Lutheranere 
og Katholiker, mellem Rigas Erkebiskop og Hærmesteren. 
Faa Aar efter var den livlandske Ordensstol opløst; den unge 
livlandske Hærmester Gotthard Kettler, der indsaa Umuligheden 
af med egne Midler at kunne forsvare sig mod Ruslands 
Overmagt, afstod Livland til Kongen af Polen i dennes Egen- 
skab af Storhertug af Litauen og beholdt Kurland for sig selv 
og sine mandlige Arvinger som et Hertugdømme under polsk 
Lehnshøihed; den store Øsel — estisk Saar-maa — havde 
givet sig under Danmark, og Estland underkastet sig Sverrigs 
Krone. Til det i Aaret 1561 occuperede Estland vidste Sverrig 
senere ogsaa at knytte baade Livland, hvorpaa Polen maatte 
give Slip ved Vaabenstilstandene i Altmark og Stuhmsdorf og 
ved den endelige Fred i Oliva, og Øen Øsel, som Danmark 
maatte afstaae ved Freden i Brømsebro, men kun for efter 
Slaget ved Poltava at se^ alle disse sine Besiddelser endelig 
tilfalde Rusland. Og til dette kom ogsaa siden det nu saa- 
kaldte Hertugdømme Kurland, der indtil Polens Undergang 
havde bestaaet som polsk Lehn, paa hvis Landdage under 
Foreningen med Polen ogsaa Uberum veto havde gjort sig 
gjældende, og hvor Adelen paa polsk Maade, for ikke at gjøre 
Hertugen for mægtig, kun havde tilladt ham at holde en militær 
Styrke af tolv Ryttere og tredive Mand Fodfolk. Ved Polens 
tredie Deling blev der for det lille Lehnshertugdømme ikke 
Andet tilbage end at underkaste sig en af de mægtige Nabo- 
stater, og at denne Nabostat maatte blive den russiske Stat, 
kunde allerede forudsees, siden i Peter Czars Dage den i 

32* 



500 Tydsk Kultur og Rusland. 

russisk Tjeneste traadte Kurlænder ROnne havde ført de første 
russiske Tropper til Hertugstaden Mitau, og siden Peter Czar 
havde formælet sin Broderdatter, den senere Keiserinde Anna 
Ivanovna, med den næstsidste Hertug af den kettlerske Stamme. 
Efter henved halvtredie Aarhundredes Forløb fandt de for- 
skjeliige Dele af den livlandske Ordensstat sig igjen samlede 
under russisk Scepter. 

Disse Provindser eller Hertugdømmerne Livland, Estland 
og Kurland bevarede længe efter Foreningen med Rusland et 
middelalderligt Præg. Et udpræget Kastevæsen var blevet 
bevaret baade mellem BLandskabet« og Stæderne og i disse 
selv mellem de forskjellige Gilder, Laug og »Kollegier«. 1 
Riga, hvor Pladserne i Raadet ikkun vare i bestemte Familiers 
Hænder, gaves der særegne Liigpsalmer for de rige Raads- 
herrer, andre for de hæderlige Borgere og atter andre for 
de velanselige Kjøbmænd. De Privilegerede og Halvprivilegerede 
befandt sig vel under dette provindsielle og kleinståtische 
•Stilleben«, hvorfra de Færreste saae videre omkring, og hvor- 
til Enkelte endnu see tilbage som til oden gode gamle Tid«. 
Efter Foreningen med Rusland begyndte der imidlertid at 
indtræde nogen Forandring i Befolkningsforholdene. Et rus- 
sisk Element var her allerede tidligere tilstede; fra gammel 
Tid vare nemlig ikke faa af de russiske Raskolniker (Sekterere, 
Dissentere) tyede til Riga, hvor de havde et Asyl mod For- 
følgelser, men nu forøgedes Russernes Antal ; der var vistnok 
nogle, der kun kom og gik som Trækfugle, men andre bleve 
tilbage, af hvilke især de Kjøbmænd fik Betydning, der ned- 
satte sig i Riga, Reval og Narva og paatoge sig at bringe 
disse Handelspladser i Forbindelse med de indre Provindser 
i Rusland, hvorfra de ved deres Bekjendtskaber i Eyemmet 
vidste paa den fordeelagligste JVlaade at tilveiebringe de tiJ 



Tydak Kaltar og Rusland. 501 

Udførsel bestemte Varer, Tømmer, Hør, Hamp, Talg eller 
andre. Ogsaa den russiske Adel har seet nogle af sine Fami- 
lier opnaae Godser i Østersøprovindserne, nærmest vel ved 
Krongodsers Overdragelse til dem af Keiserne, saaledes Fami- 
lierne Scheremetev, Schuvalov, Valujev, Gagarin, Bobrinsky, 
Baranov, Strukov, og af disse nævnes kun de to sidstnævnte 
som germaniserede ligesom hine Adelsslægter, der fordum 
under det svenske Herredømme vare blevne xreciperede« af 
Ridderskabet i Østersøprovindserne. Efter en Angivelse af 
en med de lokale Forhold fortrolig tydsk Forfatter, var i 
\aret 1861 af Østersøprovindsernes Beboere 64,170 Russere, 
131,073 TydskereM; naar man fra tydsk Side faa Aar i For- 
veien har ansat den tydske Befolkning til et Antal af 200,000^1, 
hidrører dette vistnok derfra, at de Letter og Ester, der kunne 
tale Tydsk, ere tagne med som Tydskere. Efter en Tæl- 
ling af Beboerne i de livlandske Byer, fordeelte efter Sproget, 
der blev forelagen i Marts 1867, men hvorover den russiske 
Presse har udtalt megen Uvillie, fordi den formeentlig satte 
det tydske Element altfor høit, vare af Rigas 102,043 Indbyg- 
gere 47,479 Tydskere, men 25,647 Russere^), der især 
btboe den vidtudstrakte , fra den rigaske »Altstadt« ved 
et bredt Belte af Alleer adskilte »Moskouer- Forstad«. Ogsaa 
i Reval er nu det russiske Element af Kjøbmænd og 



^ A. Bulmenincq, Die Ogtseeprovinzen , i Deutsches Staatsworterbuch 

von I. G. Bluntschli und K. Brater. Neunter Band (StuUgart u. Leipzig. 

1865.) S. 52—58. Til Rasserne hørte desuden ifølge Professor 

Bulnoenlncq 16,362 Militare med Familie. 
*) Richter, Geschlchte der dem russischen Kalserthume einverleibten 

Ostaeeprovinien bis znr Zeit ihrer Vereinigung mit demselben. Riga. 

1857—1858. I, 1, 45. 
*) Ueber die Volkszåhlung in den Livlåndischen Slådten, i Beilage lu 
Nr. 304 der Meuen Preussischen Zeitang 1867. Tællingens ResulUt 
var sammeostiilet af den tydske Statistiker v. Jung-Schilling i Riga. 



502 Tydsk Kaitur og Rusland. 

Arbeidere kjendelig fremtrædende , i Sommermaanedenie for- 
øget med Tusinder af fornemme Russere, der her samle 
sig til Badesaisonen ved Katharinenthal. Endnu stærkere 
gjør Nærheden af St. Petersborg og den russiske Indflydelse 
sig gjældende i det tolv Mile østligere liggende Narva, der 
i administrativ Henseende nu hører til Gouvernementet St. 
Petersborg, medens Byens Domstole ere underordnede Overland- 
renten i Reval; Forstaden ivangorod Øst for Narova er aldeles 
russisk, og i . den tydske Deel af Byen formaaer Raadet nu 
kun med yderste Møie at opretholde den offlcielle Brug af 
det tydske Sprog. Paa den anden Side har dette ikke blot 
i det nærværende Aarhundrede havt, men havde ogsaa i det 
forrige en Støtte i en fortsat Forbindelse med Tydskland; 
herfra bleve Præster, Læger, Lærere og Haandværkere oftere 
kaldte til Østersøprovindserne, og Forbindelsen har her ogsaa 
efterladt sig Minder i Litteraturhistorien ; i Riga, hvor Herder 
en Tid lang var Lærer ved Domskolen, og Hamann i flere 
Aar Huuslærer, fandt den første Udgave af Kants •Kritik der 
reinen Vernunft* sin Forlægger og Bogtrykker; til Opførelse 
paa Theatret i Riga sendte Schiller Manuskriptet til Don Carlos, 
førend nogen Skuespildirektør i Tydskland kjendte Stykket. 
Men om der ogsaa heWer ikke i de dannede Kredse i Øster- 
søprovindserne under den tydske Litteraturs herligste Teriode 
fattedes Deeltagelse for denne, træffes dog dengang og 
endnu langt senere intet Spor til Opposition mod Rusland; 
ligesom Tydskerne i Elsass og Lothringen snart fandt sig tiltalte 
af den franske, storartede Statseenhed, som fattedes i Tydsklaod, 
eller som Uannoveranerne forhen vare stolte af deres Forbin- 
delse med England, \ide ældre Tydskere i Østersøprovindserne 
endnu at fortælle, hvorledes de som Ynglinger paa deres Uden- 
landsreiser med naiv Forkjærlighed have baaret russisk Na- 



Tydflk Kaitur og Rusland. 503 

tionalkostume, medeDs man heller ikke i Tydskland selv gjorde 
stor Forskjel mellem en Livlænder, Estlænder eller Kurlænder 
og en Russer. For Sverrig havde der under Kong Gustav 
urs Krig med Katharina II ikke viist sig Sympathi i Østersø- 
provindserne^), men idet en indfødt Forfatter i Aaret 1814 
skildrer det russiske Herredømme i Estland som den lykke- 
ligste Periode af dettes Historie, slutter han med den Bemærk- 
ning, at naar den store tydske Digter havde spurgt: »Wo 
offnet sich dem Frieden, wo der Freiheit sich einZufluchtort«? 
kunde man henvise ham til Estland som denne lykkelige Plet 
paa Jorden^). Endnu i Aaret 1851 oprettede det estlandske 
Ridderskab for at feire Keiser Nicolauss femogty^eaarige 
Kroningsjubilæum nogle særegne Klasser ved Domskolen i 
Keval for saadanne unge Mennesker, som vilde forberede sig 
til den militære Løbebane, hvorhos det vedtoges, at Dnderviis- 
uingen i Arithmetik, Geometri og i Ruslands Historie og 
Geograpbi her skulde gives dem i det russiske Sprog. 

Forandringen i Østersøprovindsernes Forhold til Rusland 
har vistnok sin første Oprindelse fra den store nationale Be- 
vægelse, der i den nyere Tid har fUndet Sted i selve Tydsk- 
land, men for saa vidt der er Spørgsmaal om de Yeie, ad 
hvilke denne Bevægelse har naaet til Østersøprovindserne, 
niaa man formeentlig med det russiske Demokrati^som^dens 
nærmeste Udgangspunkt nævne Universitetet i Dorpat. Det 
af Kong Gustav Adolph i Aaret 1632 her stiftede Universitet 
havde aldrig villet blomstre ret; det var i Aaret 1700 blevet 



*) Brflckner, Die Ostseeprovinzen wåbrend des schwedisch-rassischen 

Kriegea 1788-1790. i Baltisches Monatschrift. 1868. Bd. XVIII. 

S. 238 o. f. 
'i Gescbichte Estlands vom ersten Bekanntverden desselben bis auf 

unsere Zelten von J. G. P. WUligerod, Oberlehrer am Gymnasium. 

Heval. 1814. S. 169. 



504 Tydsk Kultur og Rusland. 

forlagt til Pernau og var her i Aaret 1710 ved Professorernes 
og Studenternes Flugt allerede blevet sprængt, førend Pesten 
og de belejrende Russere fremtvang Pernaus Overgivelse. Det 
varede længe, inden der for Alvor blev Tale om Universitetets 
Gjenoprettelse ; i det forrige Aarhundrede besøgt^ Sønner af 
de mere Velhavende i Østersøprovindserne de tydske Univer- 
siteter, og det var først Keiser Paul, som, da han under den 
franske Revolution ved Ukasen af 9de April 1798 af poli- 
tiske Grunde havde hjemkaldt de i Udlandet studerende 
russiske Undersaatter, den 4de Mai 1799 bød, at der 
skulde udarbeides Forslag til et nyt Universitet. Selv op- 
levede han ikke at see dette træde i Virksomhed, men i 
Aaret 1802 blev det nye tydske Universitet i Dorpat aabnet 
under Keiser Alexander I*s Regjering, og det fortjener at be- 
mærkes, at naar dets Kuratorium ikke, som dengang paatSDkt 
og nu fra tydsk Side oftere paaanket, kom til at bestaae af 
en Adelskomitee , skete dette ikke ifølge nogen russisk Ind- 
flydelse, men fordi den nye Institutions tydske Ledere selv 
havde sendt Prorektoren Parrot til Petersborg for at udvirke 
Universitetets Uafhængighed af Adelen og umiddelbare Under- 
ordnelse under det russiske nyoprettede Ministerium for Folke- 
oplysning. Det blev Regel, at de fleste Professorer, til hvis 
Ansættelse det akademiske Senat havde Forslagsret, indkaldtes fra 
Tydskland — blandt Undtagelserne var den som Lærer i ope- 
rativ Kirurgi ansete Russer Pirogov — , og disse fra Udlandet 
indkaldte Tydskere udmærkede sig længe ved en saadan 
Devotion lige over for den russiske Regjering, at man i 
Østersøprovindserne , hvor personlig Selvstændighedsfølelse 
dog hidtil ikke har været meget fremtrædende, stundom 
netop nævnte dem som Angelsachserne , det vil her sige 
som dem , der gjerne krummede Ryg for at angle efter 



Tydsk Kultur og Rusland. 505 

russiske Ordensdekorationer. 1 den nyere Tid har der deri- 
mod blandt Universitetslærerne ikke fattedes saadanne, der, 
am endog med den Forsigtighed, som Forholdene her krævede, 
ogsaa i Østersøprovindserne have repræsenteret den tydske 
Nationalisme. Af Østersøprovindsernes Fortid fremkom nu 
baade i dem og i Tydskland historiske Fremstillinger, der, 
endskjønt den livlandske Drdensstats Forbindelser med det 
tydske Rige kun havde været yderst løse og forbigaaende, 
dog søgte at give et saadant Billede af dem, som om de 
havde været af høi Betydning — et Sidestykke til den Maade, 
hvorpaa en tendentiøs Historieskrivning ogsaa har viHet frem- 
stille det tydske Rige under Middelalderens Eeisere som fuld 
af Herlighed. Man fremstillede ligeledes gjerne Johan Rein- 
hold Patkuls Helteskikkelse, Forkæmperen for Livlands Sær- 
rettigheder, hvem Kong Carl XII saa grusomt lod henrette, 
som »Livlands bedste Søn«, ikke uden Hentydninger til, at 
disse Rettigheder heller ikke nu holdtes i Hævd. Da det 
stagnerende Liv i Østersøprovindserne efter Keiser Nicolaus's 
Død kom i noget større Bevægelse, udgaves forskjellige nye 
Blade og Tidsskrifter, og som man i dem ikke lod del beroe 
ved stadig at nævne de tre adskilte Provindser som de tydske 
Østersøprovindser, men sammenfattede dem under Benævnel- 
sen »das Land«, saaledes omtalte man ogsaa nu Stændernes 
Privilegier som »die Landesverfassung« eller ndas Landes- 
recbt« , den lutherske Kirke som »die Landeskirche« , Høi- 
skolen i Dorpat som »die Landesuniversitåt«. Tydskland blev 
nævnt ikke blot som det store «Stamland«, men ogsaa som det 
store tydske »Fædreland«, den tydske Befolkning i Provind- 
serne, for hvilken Nogle søgte at indføre Fælledsnavnet 
»die Baltiker«, som »en Forpost for den tydske Nationalitet«. 
I Skrifter, trykte i Udlandet, vovede en og anden »Baltiker« 



506 Tydsk Knltur og Rusland. 

endog at omtale den russiske Keiser, Livlands, Estlands 
og Kurlands mægtige Fyrste, som »der Kaiser-ElerEOg« 
og saaledes at sideordne Rusland og de tre saakaldte 
Hertugdømmer som »das Land jehnseits und diesseis des 
Peipus«, at derved maatte vækkes Forstillinger, som om 
der mellem begge Dele egentlig kun bestod en Personal- 
union. Den tydske Presse i Østersøprovindserne bragte 
Artikler, der opmuntrede til at grunde nye Stiftelser — saa- 
ledes det i Aaret 1862 oprettede »baltiske Polytechnikum« i 
Riga — og toge Ordet for forskjeliige Reformer, navnlig 
for en Fjernelse af de middelalderlige Skranker, der have ad- 
skilt de tydske Stænder og Korporationer og ofte havde stillet 
dem i et næsten latterligt Lys for Fremmede, til Exempel for 
den tilsidst gjennemførte Ophævelse af den den matrikulerede 
Adel forbeholdte Ret til at besidde Riddergodser; men sam- 
tidig tilbageviste den enhver Reform, selv om den var noi 
saa nyttig, naar den i nogensomhelst Henseende kunde ba\e 
en Tilnærmelse til Ruslands Forhold til Hensigt eller Følge. 
iMan yttrede kun Gunst for de af den russiske Regjering 
skabte Indretninger, der kunde fremme en nærmere Sammen- 
slutning af de tre Provindser, i hvilke den livlandske Laoddag, 
den estlandske Landdag og den kurlandske Adelsforsamliog 
fra Fortiden ere meget forskjellig ordnede, saaledes for del 
i Aaret 1801 oprettede Generalgouvernement, der staaer o>er 
de særlige Gouvernører i de tre Provindser, — undtagel- 
sesvis endog for dette Embedes Beklædelse af en Russer') — 



M Ved et kelserligt Dekret af 16de Februar 1876 er senere Geniral* 
gouvernementet for Østersøprovindserne blevet ophævet. Eohver af 
disse Provindser bestyres herefter kun af sin egen særskilte Goovfr- 
nør, der staaer umiddelbart under det russiske Indenrigsministeiittm. 
Da General Engen Alexandrovlc Goiovtn, der havde været meget for- 



Tydsk Kultur og Ragland. 507 

• 

Og især for Bevarelsen og Udvidelsen af den saakaldte Østersø- 
komitee (»das Ostseekomité«)) hvis Oprettelse af Keiser Nicolaus 
fra det separatistiske Standpunkt er bleven kaldt et stort Frem- 
skridt, men fra Russernes Side, der i dette Lovgivningsapparat 
haveseet »et baltisk Kastel i Regjeringens Centrum •, ikke uden 
Grund betragtes som en stor politisk Feil. Østersøkomiteen 
var oprindelig kun bleven oprettet med Hensyn til den paa- 
tænkte Reorganisation af Landboforholdene i Østersøprovind- 
seme, hvorom man her sagde, at der savnedes tilstrækkelig 
Kundskab i det russiske Rigsraad, men dens Medlemmer, der 
udnævntes af Keiseren med Hensyn til deres »lokale Sag- 
kundskab«, vidste ogsaa at faae andre Sager angaaende hine 
Provindser forelagte sig og, for at forhindre deres Forslags 
Gjennemsyn af det over det nye Kollegium forstemte Rigs- 
raad, ved en umiddelbar Henvendelse til Keiseren at faae dem 
indførte »forsøgsviis«, saa at de først flere Aar efter som 
fuldbragte Kjendsgjerninger kom til Rigsraadets Betænkning. 
I den af den russiske Regjering oprettede Østersøkomitee 
kunde man i Østersøprovindserne finde Berettigelsen til nye 
Krav om, at den livlandske Hofret, den estlandske Overland- 
ret og den kurlandske Overhofret ikke mere som hidtil skulde 
have deres høieste Appellationsinstants i det russiske Senat i 
St. Petersborg, lAen at der maatte tilstaaes Østersøprovindserne 
en fælleds baltisk Høiesteret med tydsk Rctssprog, og hertil 
knyttedes fremdeles Anker over, at den lutherske Kirke i 
Østersøprovindserne var stillet under den samme Central- 

badt af Tydskeroe, var gaaet af som Generalgouveroør, var det I de 
Qoiten Aar (1848—1861), i hvilke Generalgouvernementet i Østereø- 
provlndserne forestodes af hans Efterfølger, den af Tydskerne gjerne 
som »den uforglemmelige* nævnte Fyrst Alexander Arkadljevié Suvorov 
— en Sønnesøn af den berømte Generalfeltmarschal — , at Separa- 
tismen gjorde sine Fremskridt 



508 Tydsk Kultur og Rusland. 

styrelse, det i Aaret 1832 oprettede GeneralkoDsistorium, som 
i de andre Dele af det russiske Rige. De nye Krav have 
tilsidst kulmineret i Antydninger om, at overhoved ingen uden 
Deeltagelsé af de baltiske Ridderskaber given Lov egentlig 
burde have bindende Kraft for de baltiske Provindser. Ved 
Sangfesten i Riga i Aaret 1>'61, hvortil Tydskeme vare 
komne sammen fra alle Egne i det russiske Rige, havde man 
allerede fra tydsk Side fundet et høiere Opsving af National- 
følelsen , end man selv havde gjort Regning paa; med 
tusindstemmig Jubel modtoges her i den gamle Hansestad v^'d 
Dunas Bred Arndts Sang: »Was ist des Deutschen Vaterlaod* 
og ved Ordene: »So weit die deutsche Sprache klingt« faldt 
bele Forsamlingen ind med. 

Der hengik dog endnu nogle Aar, inden man i Ruslaod 
i nogen større Kreds blev opmærksom paa de nye StemniD- 
ger i Østersøprovindserne. Anledningen gaves ved den liv- 
landske Landdags Aabning den 9de Marts 1864. Ved den fore- 
gaaende Gudstjeneste i St. Jacobs-Kirken i Higa, hvorved Pro- 
vindslallanddagen indlededes, gjorde GeneralsuperintendenteD, 
Dr. Ferdinand Walter, i sin, senere trykte. Prædiken del 
til en stærk Bebreidelse mod Tydskeme, at de ikke for* 
længst bavde vidst at germanisere hele Provindsen, og opfor- 
drede til at virke for, at den snarest muligt blev »en heell 
tydsk Hjemstavn«, der da idet store russiske Rige kunde virkf 
som en »Suurdei for andre Folk«. Denne Prædiken vakte saa 
meget mere Russernes Opmærksomhed, som der samtidig i 
de tre østersøiske Provindser fremkom Forslag og Andragender 
om, at de tre tydske Repræsentationer maatte forenes til en fæ\lvi\> 
Landsforsamling for »Østersølandet« (»das Ostseeland«)i ^^^ 
dog kun val* at betragte som »eet og det samme Land«. 
Talen blev angreben elier, som Tydskerne sagde, denunceret i 



Tydsk Kaitor og Basland. 509 

den russiske »Moskouer-Tidende« (Moskovskija Viædofnosti)^ 
og Angrebet havde til Følge, at Dr. Walter blev afskediget. 
De skjulte Tendentser , hvorom mange Russere Ikke havde 
havt nogen Anelse, vare blevne blottede. Leontjev og Katkov 
bebudede i »Moskouer-Tidenden« hele Rigets Opløsning, 
naar man i Rusland vilde gjøre Forsøg med en Udvikling som 
den, der i Østrig fra saa mange Sider var bragt i Forslag; 
de paaviste nærmere, hvorledes »de separatistiske Tendentser • 
i Østersøprovindserne eller, som de ogsaa udtrykte sig, oden 
baltiske Separatisme« medførte Fare for, at man en Dag kunde 
see Østersøprovindserne som en moden Frugt falde i Tydsk- 
lands Hænder og Rusland fortrængt ft'a Kysten eller nødt til 
at erobre den paany, og disse Forestillinger gjorde nu saa 
meget større Indtryk, som man havde i frisk £rindring, hvor 
nær det havde været ved, at hele det nordvestlige Rusland 
ved den sidste polske Opstand kunde være gaaet tabt. Det 
nævnte Hovedorgan for Ruslands nationale Parti kunde ud- 
trykke sig med temmelig megen Frihed, da efter den i Aaret 
1865 udgivne Presselov de i Moskou og Petersborg udkom- 
mende periodiske Skrifter og Tidender ere unddragne Cen- 
suren; til det sluttede sig andre russiske Organer, som »Den 
russiske Invalid« (Ru$koj Invalid) og »Stemmen« (Oolos), 
og der udspandt sig i de nærmest følgende Aar en næsten 
uafbrudt Polemik mellem disse Blade og den mod dem i een 
Phalanx optrædende tydske Presse i Østersøprovindserne, 
•Rigasche Zeitung«,« RevalscheZeitung«, »Mitaushe Zeitunga, 
»Dorpater Tageblatt« og »Baltische Monatschrift«. Under 
denne Polemik eller denne »Beleiring« , som man i Østersø- 
provindserne har sagt, have Artikler i disses tydske Blade 
søgt at gjøre gjældende, at det først er ved »Moskouer-Tiden- 
des« Angreb, at et større Publikum i Østersøprovindserne 



510 TyåBl KQlUir og Raslåod. 

blev vakt til Deeltagelse for Hjemmets politiske SpørgsmaalM, 
og man har i Almindelighed, gjentagende den gamle Yendiog 
om, at det regjerende Fyrstehuus intetsteds har loyalere 
Undersaatter, fremstillet «BaItikernet som et lille stille Folk, 
der i sex hundrede Aar har kultiveret disse Egne, som trods 
den officielle Terminologi endnu ikke ere nedsunkne til blot 
at være russiske Gouvernementer; kma en vildledet Phanlasi, 
hedder det, kunde med »Moskouer-Tldende« see en Sammen- 
sværgelse deri, at Tydskerne I Livland j Tydskerne i Estlaod 
og Tydskerne i Kurland, der bekjende sig til den samme 
Religion og have lignende Retssædvaner, have ønsket i Fore- 
ning at overveie deres ligeartede interesser, hvorimod det 
nationalrussiske Parti eller, som det nu blev kaldet, -det 
uUrarussiske Parti« betegnes som »en Sammensværgelse mod 
hele den germanske Civilisation «. De russiske Blade sagde 
omvendt, at Tydskerne i Østersøprovindseme kun havde kulti- 
veret deres til Extrem udviklede Egennytte, og henviste i denne 
Henseende til den ynkelige Forfatning, hvorunder den store 
Landbefolkning paa disse Kulturmarker har levet i hine sei 
Aarhundreder. De erkjende, at Tydskerne 1 Østersøproviod- 
serne faktisk ere den herskende Nation, men de finde bele 
dette Forhold abnormt ; de ville ikke indrømme, at Tydskerne 
ere berettigede til at nævne de Østersøprovindser som tydske, 



M Saaledes bl A. eo Artikel I -Rlgasche Zeitoogi Nr. 160 for Aaret 
1865, optrykt I det i BrQggel udgivne Blad Eeho de la Frem Shute 
for 12te AugQst 1865. Det sidstnævnte, ugentlig to Gange udkomoieode 
Blad, hToraf ogsaa flere af de andre ovenfor citerede YttrlDger ere 
hentede, har først havt nogle Spalter fransk Tezt og derefter Udlog 
af den russiske og af Ruslands tydske Presse i Originalsprogene Id- 
giveren, der Ikke kan mistænkes for Partiskhed imod ØslersøproTind- 
serne, er den i dem hjemmehørende tydske Baron Pircks, aiffllndellgere 
belgendt som Pseudonymen Schedo Ferottl. 



Tydsk Kultur og Rusland. 511 

hvori de selv ikke udgjøre en Tiendedeel af Befolkningen, 
og de protestere overhoved imod Tilværelsen af et af hine tre 
Provindser hestaaende baltisk Statslegeroe, da Underkastelsen 
under det russiske Herredømme i enhver af hine Provindser 
er foregaaet for sig, paa en Tid, da ingen af dem udgjorde 
nogen Stat for sig, og de tilsammen kun kunne siges at ud- 
gjøre en vestlig Kyststrækning af Rusland. De anke over, 
at det her herskende Samfund med de høiesle Tanker om 
sig selv i enhver Henseende viser Foragt for alt Russisk, og 
have paaviist talende Vidnesbyrd om denne i den Maade, 
hvorpaa Tydskerne i Østersøprovindserne ogsaa efter disses 
Erobring vedblivende kun ville see nGjæster« i de hos dem 
bosatte Russere og saaledes, medens de selv i alle andre 
Gouvemementer af Riget have samme Adkomster som disses 
Indbyggere, principielt have udelukket alle Russere i Rigas 
moskouske Forslad fra alle kommunale Stillinger og Beneficier, 
en Anakronisme, der ved en Omdannelse af Kommunalforfat- 
ningen fordres hævet. Et lignende Vidnesbyrd om Ringeagt 
for og Uvillie mod alt Russisk har man villet finde i de øster- 
søiske Tydskeres Holdning lige over for deres Provindsial- 
lovsamling eller den saakaldte Provindsial-iSvoe^ af Aaret 1845. 
Ved den nye Udgave af den almindelige Rigslovbog (Svod)^ 
der udkom i Aaret 1842, indlemmedes i denne ogsaa alle de sær- 
egne gamle Retsbestemmelser, der endnu have Gyldighed i en 
Deel af det lillerussiske Omraade, nemlig i Gouvernementerne 
Cernigov og Poltava, hvorimod det i Lovbogen udtaltes, at 
man ikke paa denne Maade kunde gaae frem med Hensyn til 
de i Gouvernementerne Livland, Estland og Kurland ligeledes 
gjældende særegne Retsbestemmelser, da disse vare saa tal- 
rige, at det vilde være uhensigtsmæssigt at indpasse dem i 
den almindelige Rigslovbog. Derfor udtalte Keiser Nicolaus 



512 Tyåik KaUar og Rnsland. 

som sin Beslutning, at alle i hine Provindser gjældende Rets- 
bestemmelBer skulde samles og bringes i en Orden, der svarede 
til den i Rigslovbogen fulgte. En saadan Provindsialcodei for 
Østersøprovindserne, der under Ledelse af den nu til Justits* 
minister udnævnte Grev Dimitri Nikolajevic Biudov var bleven 
udarbeidet af Østersøprovindsernes mest ansete Retslærde, 
som Bunge, Samson, Rahden, Brevern, erholdt derefter Lovs- 
kraft fra den 1ste Januar 1846, hvorhos det i dens Indledning 
blev udtalt, at dens Bestemmelser kun vare Undtagelser fra de 
almindelige Regler, og at »i alle øvrige Tilfælde bliver de al- 
mindelige Rigsloves Virksomhed ogsaa i disse Gouvernementer i 
fuld Kraft«. Denne Provindsialcodex var imidlertid, efter hvad 
Østersøprovindsernes russiske Angribere paastaae, Tydskeme 
her en Tom i Øiet, ikke saa meget for denne elier hiin Ar- 
tikels Skyld som i og for sig, fordi den fremtraadte som en Deel 
af den almindelige Rigslovbog, og netop derfor er man, skjent 
det er udtrykkelig bestemt, at efter dens ikrafttræden skulle i 
alle administrative og dømmende Myndigheders Forhandlinger 
dens Artikler anføres, vedbleven ved Sagernes Behandling 
hellere at paaberaabé sig hele det gamle juridiske Materiale, de 
stedse under Provindsi§llovbogeas Text anførte Kilder. Ikke 
mindre have de russiske Blade klaget over en stor Tilside- 
sættelse af det russiske Sprog ved Underviisningen i Østersø- 
provindserne , skjønt Peter Czar allerede ved deres Under- 
kastelse, under Forudsætningen af Universitetets Fornyelse, 
havde forbeholdt sig, at der her ogsaa skulde ansættes »en Pro- 
fessor i det slavoniske Sprog*, idet »Hans storczariske Maje- 
stæt af sine egne Riger og Lande ligeledes vil sende Ung- 
dommen derhen for at sætte Universitetet i større Renommee«, 
og skjønt der nu allerede længe ved Østersøprovindsernes 
otte Gymnasier ogsaa har været ansat Lærere i Russisk, og 



TydBk Kaltar og Roshnd. 513 

de til Universitetet kommende Studerende maae have Attest 
for Kundskab i det russiske Sprog. De russiske Blade 
udtalte bestemt — saaledes Moskouer- Tidende for den 
17de Mai 1864 — , at der ikke var Spørgsmaal om, at 
det almindelige Underviisningssprog for Østersøprovindserne 
skulde være russisk, men kun om, at Russisk for Alvor skulde 
gjøres til en Læregjenstand, hvad det i Virkeligheden ikke 
var; kun hvis der ikke toges Hensyn til denne Fordring, 
yttredes Ønsker om Oprettelse af nye russiske Læreanstalter. 
Fra tydsk Side blev vel indvendt, at Manglerne ved Dnder- 
viisningen i Russisk hidrørte fra Gymnasiernes Overbebyrdelse 
med andre Læregjenstande , fra de store Kultursprogs Nød- 
vendighed, ikke fra Uvillie mod det russiske Sprog, men den 
russiske Minister for Folkeoplysningen tog dog af Forholdene 
Anledning til at beslutte Oprettelsen af et russisk Gymnasium 
i Riga (Alexander-Gymnasiet) og til at anordne, at i de tydske 
Gymnasier skulde Underviisningen i eet af Lærefagene, nemlig 
i den almindelige Historie, forsøgsviis meddeles i det russiske 
Sprog. En tidligere Bestemmelse blev af den russiske Regje- 
ring ved samme Leilighed bragt i Erindring. Da et af de luthe- 
ranske Provindsialkonsistorier under Keiser Micolaus*s Regjering 
havde tilstillet den russiske indenrigsminister. Grev Lev Alexejevic 
Perovski en Beretning affattet paa Tydsk, gav dette Anledning til, 
at der udkom en keiserlig Befaling af 3die Januar 1850, der ikke 
blot gjentog, hvad der allerede i Aaret 1842 var blevet paa- 
budt, at Gouvernementsregjeringeme i de tre Østersøgouverne- 
menter skulde føre deres Korrespondance med de overordnede 
Statsautoriteter uden for Østersøprovindserne paa Russisk, 
men tillige foreskrev, at det Samme skulde finde Sted med 
Hensyn til Korrespondancen med de Autoriteter i disse Pro- 
vindser, hvis Forretningssprog ikke var tydsk, men russisk, 

d8 



514 Tydik Knltar og Rusland. 

altsaa t. Ex. med Toldvæsenet, Domænebestyrelsen , deD 
orthodoxe Kirke eller Militærkommandoen ; for Provindseraes 
Retter og særegne administrative Myndigheder , der ikke 
udgaae fra Regjeringen, blev Brugen af det tydske Sprog 
uanfægtet. Men skjønt det ved biin Bestemmelse af 
1850 var blevet gjort Generalgouvernøren til Pligt at vaa^f 
over, at der herefter til de af Kronen besatte Embeder i 
Østersøprovindserne fortrinsviis blev foresiaaet og efter Aaret 
1858 i dem alene blev ansat Personer, der besade tilstrækkelig 
Kundskab i det russiske Sprog, havde man dog vidst stiltiende 
at ignorere den hele Bestemmelse; den var i sytten Aar for- 
bleven et dødt Bogstav. Nu blev, efter at Keiser Alexander 11 
den 15de Juni 1867 i en russisk Tale paa Slottet i Riga 
havde fremhævet Nødvendigheden af en større Tilnærmelse af 
Østersøprovindserne til »den ene russiske Familie •, den 
ældre Bestemmelse yderligere indskærpet, og da den livlandske 
Landdag, der ikke havde vovet at fremkomme med nogen 
Erindring mod Keiser Nicolaus's Bestemmelse, nu i denne 
Anledning vedtog en Adresse til hans Efterfølger om en Gjen- 
indførelse af det tydske Sprogs uindskrænkede Brug i Liv- 
land, blev den livlandske Landdagsmarschal , som det var 
blevet overdraget at overrække denne Adresse, af den russiske 
Generalgouvernør, Generallieutenant Albedinski underrettet om, 
at Keiseren ikke ønskede at see ham og under ingen Om- 
stændigheder vilde modtage Adressen. 

Under Striden mellem de russiske Blade i Moskou og 
den tydske Presse i Østersøprovindserne udkom i Aaret 1865 
et Par mærkelige Skrifter. Medens Professor, Dr. Carl Schirren, 
der i Norden især har et bekjendt Navn ved sit tBidrag til 
Forstaaelsen af Liber Census Daniæ« og sin Udgave af for- 
skjellige, fra det danske Geheimearkiv og det svenske Rigs* 



Tydsk Kultur og Rusland. 515 

arkiv hentede Bidrag til Livlands Historie, i Livland offent- 
liggjorde en Samling Aktstykker, der nærmere skulde paavise 
den Maade, hvorpaa dette Land var kommet under russisk 
Herredømme, og hertil føiede de livlandske Recesser fra Aarene 
1681 til 1