Skip to main content

Full text of "Nyt magazin for naturvidenskaberne"

See other formats 


^eas 


'^mse?z 


Nyt   Magazin 


for 


INaturvidenskaberne. 


Udgivets  af 

den  phys^iographiske  Forening- 

Christiania. 


Andet    Bind, 

med   4   Steentryktavler, 


^        Christiania. 

Johan    Dahl 

1840. 


Nyt  Magazin 
for  INatiirvîdenshaberne. 

2  Bind. 


Geogiiostiske    Bemerkning-er  over  den 
sydlig-e  Deel   af  Österdalen* 


Af 
B,  3L  Keilhau. 


▼  or  Halvöes  centrale  Overg'ang"s-Terrltorîniii,  i  Sverrî^ 
undersögt  af  Hisinger,  og*  i  Norge  stykkeviis  omhandlet  af 
flere  Forfattere,  udhreder  sîg  fra  Aamodt  gjennera  Elverum 
og  Trysild  med  et  Partie  af  sît  vidtlöftige  Areal,  hvorom 
hidtJI  saagodtsom  al  Underretning*  manglede»  Ostliga  i  og 
ved  Trysild  danner  Overgangsformationen  den  FjelJtrakt, 
i  hvilken  man,  efter  Geographernes  sædvanlige  Fremstilling' 
af  Skandinaviens  orologiskc  Forholde,  skulde  have  at  söge 
den   sydlige  Deel   af  Kjolen,   og'  hvor  denne,    som  jeg  alt 

II.  1,  A 


2  B.  M.  Keilhau 

længe  liar  (roet,  mere  îinagiuaîre  end  virl;efigc  ßjei'glyede 
antagcs  at  forlade  Rigsgrændscn,  siden  cftcrhaandcn  tabende 
sig'  i  Sverrigs  Lavland»  Her  er  Faxe-Fjeld,  det  Lcrorafe 
Rigsgrændscpunht,  hvorfra  iXorge  har  sin  störste  Brede 
mod  Vest,  men  b  vis  Höide  cndnu  ikhe  var  bestemt^  ög- 
om bvis  imlre  Bygning  bidtil  al  directe  Kundsbab  savnedes^ 
og  ber,  paa  et  Sted,  som  selv  de  geograpbisbe  Læreboger 
iidpege  som  et  af  de  merbeligere  med  Hensyn  til  vore 
Bjergsystcmer,  var  det  især  at  prove,  hvorvidt  de  i  Bcau- 
monts  bebjendte  Theorie  om  Fjeldbjederne  ogsaa  om  Sban- 
dinaviens  Bjerge  fremsatte  Ideer  have  nogen  Grund  eller 
ibke.  Endnu  lUere  i  de  samme  Egne,  der  forebom  mig  at 
fortjene  nærmere  ündersögelse,  berörer  den  forhenværende 
Soguepræst  til  Trysild,  A.  C  Smith  i  sin  fortjenstfulde 
Beskrivelse  over  nysnævnte  Præstegjeld  (Top.  Journal,  B» 
V  og  VI)*  Saaledes  var  der  da  Opfordring  nok  til  at  be- 
reise dette  Strög  af  Landet,  nagtet  sammes  bekjendte  Be- 
dækning  af  næsten  uafbrudt  Skov-  og  Myrlænde  lo^d  vente 
de  uheldigste  Forholde  med  Hen&yn  til  Undersögelsen  af 
Fjeldgrunden.  Hvad  jeg ,  paa  en  Tour  derhen  i  sidstaf- 
vigte  Sommer  (1838) ,  har  kunnet  oplyse  derom,  vil  man 
finde  i  folgende  Antegnelser,  til  hvilke  jeg,  for  at  lette 
Oversigten  og  for  at  komme  til  alraindeligere  Resultater, 
bar  föiet  flere  lagttagelser  af  Hisinger  og  navnligen  et  Ud- 
drag  af  denne  Forfatters  ISotitser  ora  Overgangs  -  Forma- 
tionen i  det  ved  den  sydostlige  Deel  af  Östcrdalcn  nærmest 
liggende  Stykke  af  Sverrig. 


Reise  i  Österdalen.  S 

Höidemaalhigei'  ocj  Bemerhnîngcr  angaaende  Egnens 
lielief, 

Mjösen,  Î  lav  Vandstand  (sidst  i  December),  400  F*), 
—  i   midlere  Loi   Vandstand    (sidst   i 

Mai  og^  sidst  i  Juni).  »,..»,.  420  — 

Da  det  vil  være  hensi(>'tsmæssig^t  lier  og^saa  at  an- 
före  endeel  af  de  vig"ti(}slc  maaite  Punkter  nærmest  uden- 
for  det  bereiste  Stykke  af  Österdalen,  saa  bcgynder  nær- 
værende Fortegnelse  med  Mjöscn,  bvis  absolute  INiveau  nn 
îiau  ansees  som  meget  noie  bestemt,  og*  som  afgiver  et 
Tiaturb'gt  Udgangspnnkt  for  de  i  Elverum  og^  Trysild  fore- 
lagnc  Maalingers  Hække.  For  de  angivne  Höider  af  Wjö- 
sen  baves  fölg-endc  Hjemmel:  v.  Buch  efter  Pibis  Obser- 
vationer i  Vangs  Præstegaard,  422  F.;  Hisinger,  efter 
Middel  af  5  Maalingcr  sidst  i  Juli,  og  3  medio  August, 
423  F.5  Esmarli,  som  omtrentligt  Resultat  af  Maalinger 
foretagtie  ved  Sundsledet  Minde  (419  F.),  paa  Gaarden  Stiger- 
sanden (432  F.)  og^  ved  Heggindhougen  (410  F.),  410  F.  ^); 
Brocb,  efter  en  Maaling:  af  Sveen,  Skydsstation  paa  Biri 
omt^  100  Fod  over  Mjöscn,  hvorved  Svccn  fandtes  502  F. 
o.  H. ,  omt.  400  F.  5  trende  Maalinger  af  mig'  i  Slulningen 
af  Juli  1834,  der  g^ive  som  Middeltal  410  F.  5  et  betydeJigt 
Antal  Maalinger  ligelcdes  af  mig-,  i  Juni  1837,  af  hvilke 
resulterer  som  Middel  414  F.;  een  Maaling'  fremdeles  af 
m\^,  med  tvendc  Ilævertbarometre,  der  bcnyttcdes  paa  nær- 


^)  IVemlig  IVorske  eller  Rhinlandske  Fod  over  Havet  Samtlige 
her  forekommende  Maalinger  ere  iidförte  med  Barometer» 

2)  Prof.  Esmarks  Bestemmelser  for  Rommedals  Kirke,  409  F.,  og 
for  Ringsager  Kirke,  G46  F.,  bör  billig\iis  sæftes  ud  af  Be- 
tragtning. 


4  B.  M.   Keilhau 

værende  Reise  î  Öslerdalen,  i  Bcgyndelscn  af  Ang".  1838, 
405  F»  Störrelsen  af  Forskjellen  melletn  Mjösens  Vand- 
standepaa  de  forskjellige  Aarstider  er  angivet  afHr.  Havne- 
inspecteur  Schive  i  det  i  Mag'»  f»  ]\a(urvidenshaberne  op- 
tagne  Skrift  om  Glommen  og*  Vormen. 

Storsöen  i  Reendalen,  efter  Maallnger  af  Skyds- 
stationen  Aakre  af  Esmark  og-  Broch,  920  F» 

Aakre,  10  F»  höiere  end  Stor -Soen,  947  Esm»3  ^l^ 
F.  Br. 

Pas  i  Leuten  paa  Veien  til  Elverum,  mcllem  Mjo- 
sens  Bassin  og  Österdalen,  ifölge  min  Maaling-  i  1838,  879  F. 

Denne  Angivelse  synes  at  være  noget  for  lav»  Hi- 
singer  erholdt  for  Skydsstationen  Sigstad,  som  ligger  öst- 
lig nedenfor  Passet,  925  F.^  og  Esmark  for  samme  Sted, 
888  F. 

Glommen  ved  Elverums  Præstegaard, 

d.  23  Juli,  583  F. 
d»  24   —,  577  — 


580  F. 

Hisinger  erholdt  for  Glommen  ved  Sundstedet  lidt 
ovenfor  Kirken  i  Elverum  728  F.;  og  Prof.  Esmark:  for 
Glommen  ved  Grundsæt  689  F.,  for  Skydsstationen  Björn- 
stad  749  F,,  for  Gaarden  Aasæt  725  F»,  for  Aamodt  Kirke 
757,  og  for  Skydsskiflet  Krogen  840  F»,  hvilket  sidstnævnte 
Sted  af  Hr,  Ingenieur  -  Capitain  Broch  er  bestemt  til  788 
F,  o.  H»  Ifölge  alle  disse  Data  maa  vislnok  det  af  mig 
erholdte  Tal  for  Glommen  i  Elverum  være  for  lidet,  hvor- 
imod  Hisingers  Bestemmelse  turde  være  en  god  Deel 
for  hoi» 

Skvdsstationen  Sj  ul  stad  i  Hernæs-Bygdcn  i  Elverum, 


Reise  i  Österdalen.  5 

d.  23  JuH,  mo  F, 
d.  24    —,  9G6  — 

905  F. 

Andre  Gaarde  i  den  vahre  Hernæs  -  Grænd  ligge  vel 
endaii  et  Par  hundrede  Fod  liöierc  end  Sjulstad;  den  hele 
lille  Bygd  indtager  den  sydlige  og-  sydostlige  Side  af  cii 
fladthvælvet  Bjerghuppcl ,  der  behershcr  et  stort,  meg^et 
aahcnt  Bassin,  udhrcdt  niod  O,  og"  N.  ()»  fra  Elvernni,  ofy 
i  Bunden  bedæhket  med  Sandmoer  og-  I^îyre.  Bagcnfor 
eller  ovenfor  Hernæs-Bygdens  Gaarde  naaer  Kuppelen,  et 
af  de  höiesfe  Partier  af  Landet  hcromhring-,  fcanshee  et 
INiveau  af  13-1400  F.  o.  H. 

Gaarden  Berger,  omtrent  midtveis  mellem  EKeruin 
og'  den   sydlige  Ende  ef  Osen-Soe,  1574  F. 

Ingen  af  de  Aasryg-gc,  man  seer  i  JXærheden,  er  stort 
höicre  end  Berger,  der  selv  ligger  paa  Sydpynten  af  en 
saadan»  Et  hort  Styhhe  vestlig'  nedenfor,  og-  3 — 400'  lavere, 
passeres  Julus-Aaen,  der  i  en  ihhe  mindre  viid  Dal  end 
man  sædvanlig-  seer  i  disse  Egne,  flyder  i  den  paafaldende 
Retning-  mod  Nordvest» 

Hoie  ste  Punkt  af  Veien  fra  Elverum  til  Osen,  paa 
I^IasbjergetvcdOrbæhdalcn,  24  Juli,    2010  F. 

9  Aug-.,  2084  — 


2047  F. 
3Iasbjergct  er  den  sydostlige  Deel  af  en  Hoidestræh- 
iiing-,  som  paa  Dllr»  Capitaincr  Ramm's  og  Munfhc's  Kart 
findes  antegnet  under  Navn  af  Shalbjerget;  intet  Punht 
paa  hele  denne  lille  Aasryg:  syntes  migp  at  naac  meer  end 
et  Par  hundrede  Fod  op  over  det  maalte  Sted  paa  Man- 
bjerget,  omtrent  samme  Höide  som    Shalbjerget  syntes 


6  B.  M.  Keilhau 

saa  Aasénc  ved  Sydvestsiden  af  Osen-Söe  at  baTC,  UIv- 
Aacn  vestenfor  Orbækdalen  flyder  i  en  liöiere  Dal  end  Ju- 
lus-Aaen,  og*  en  yderst  ringe  Fordybning  i  Fjcidmasslvet  er 
den,  som  gjennemströmmes  af  Flisea  -  Aae  östenfor  Mas- 
bjerget* 

Osen-Söe,  efter  Middeltal,  omtrent  1420  F. 
Umiddelbar  Maaling  d.  25  Juli,  1412  F5  Skydsskiftet  Ö- 
stenbeden,  omt*  40  F.  over  Osen-Söeu,  den  25  Juli,  1482  F. 

26     —,  1491  — 

8  Aug.,  1441  — 

9  —,1471  — 


1471  F. 

Hoies  te  og  laveste  Vandstand  i  Osen-Söc  differere 
kun  faa  Fod»  Dybet  skal  ikke  være  særdeles  betydd  igt. 
Fra  den  nordvestlige  Deel  af  Soen  udbreder  sig  en  stor 
Strækning  afghanske  lavt  Land,  gjennemströmmet  af  Elvene 
Enen  og  Tverenen.  Indtil  500  F.  over  denne  Indsöe  turde 
de  Bjerge  stige,  som  videre  nedenfor  begrændse  den  i  Öst  5 
de  ere  ikke  steile  og  bave  en  næsten  uafbrudt  Skovbedæk- 
ning5  först  mere  östlig;  reise  Tilsæt-  Fjeldet  og  Munkcso- 
Fjeldct  sig  til  et  betydeligere  INiveau,  Soens  Vestside,  især 
Stykket  nedenfor  Valmen,  er  baade  steilere  og  böiere  end 
Üstaiden;  omtr,  ligeoverfor  Hammeren  syntes  Fjeldsiden  at 
naac  6-700  Fod  over  Soen,  og  her  seer  man  enkelte  skov- 
bare  Kupler»  —  Den  Vei,  Våndene  tage  fra  Osen-Söe,  er 
merkelige  istcdetfor  det  transversale  Lob  ud  fra  den  smale 
Fjordarm  Valmen  til  Österdalens  Hovedvasdrag,  skulde 
man  snarere  bave  ventet  en  longitudinal  Rende  fortsat  fra  Soon 
mod  S»  O»,  bvor,  idetmindste  længer  ude,  ogsaa  virkelig 
en  temmelig  dyb  Dalgång  er  forbaanden,  den  nemlig,  hvori 
Flisen-Aac  flyder. 


Reise  i  Österdalen*  7 

Det  Höiesle  af  Ve î en  mellcm  Östenheden  og  Gaar- 
«Jeu  Törbcrg^et,  1923  F.  Mam  hcfiader  sîg'  her  paa  et  Pia- 
f  eau  5  höiere  Punkter  saaes  ifcke  rundt  omkring^  î  den  rig-- 
tig^nok  formedelst  Skovene  ikke  mejyet  frie  LMsigt. 

Veien  nedenfor  Gaarden  Varaliollen  (INyhmis), 
paa  Foden  af  Bjerget  Varaliollcn,  1587  F, 

Omtrent  200  F,  lavere  flyder  Var  -  Aaen  i  et  lladbun- 
àeiy  meget  vidt  Bassin,  som  og-saa  optag^cr  Törbergs-Söeu5 
paa  Sydsiden  af  dette  Bassin  udbrcder  sig-  lige  til  Ri(»s- 
gfrændssen  en  Skovmark,  som  vistnok  er  bjergig-,  men 
bvori  dog:  sikkert  kun  meget  faa  Punkter  stige  til  en  Höide 
af  meer  end  500  F.  over  Var-Aaen,  —  Mod  JSord  fra  det 
inaalte  Sted  reiser  Varahollen  sig  vel  4-500'  over  dette, 

Gaarden  Gröndalen,  en  Miil  vestenfor  Trysild 
Kirlîe,  d.  26  Juli,  1760  If, 

d.    8  Aug,,  1744  — 

1752  F. 

Stedet  ligrger  omtrent  paa   den    bake  Höide   af  et  Fjeld, 
som  nordenfor  stiger  3-400  F,  böiere. 
Trysild -El  v  ved  Kirken,  1140  F. 
Min  Station  var  paa  Gaarden  Sörbnus,   temmelig-  noie 
20  F.  over  Elven  j  dette  Sted  bar  jeg  fundet  at  ligge  1162 
F.  o.  H„  cfter  folgende  enkelte  Bestemnielser: 

den  27  Jub*,  1130  F. 
28  —  ,  1120  - 
31  —  ,  1154  — 
lAug.,  1165  — 

5  —  ,  1186  — 

6  —  ,  1218  — 
8—  ,  1162  — 


8  B.  M.  Keilhau 

Enger-Söcn,  1530  F. 

Umiddelbar  Maaling-  den  28  Jnli,  1488  F.;  Gaardcn 
Heggcriset,  20-30  F,  over  Enger-Söen,  d.  29  Juli,  1545^ 
Gaarden  Eid,  omt.  40  F.  over  Eng-er^Söen,  d.  30  Juli, 
1622  F.     (Vciret  var  i  disse  Dage  hoist  ustadigst). 

Denne  Sue,  hvis  Dyh  skal  være  særdeles  betydeligt  (man 
talte  om  flere  hnndrcde  Alen),  er  paa  Vestsiden  begrænd- 
set  af  steile  Fjelde,som  stige  belydeligen  op  over  den  vir- 
helige  Sko>  grændse,  og*  saalcdes  sikkert  ere  meer  end  3000 
F.  hoie  (Skags-Vola  og'  Tverfjcld).  Ogsaa  den  östlige  Side 
er  temmelig'  brat,  men  her  er  Höiden  mindre»  Lidet 
lavere  end  Grangrændsen  udbreder  sig*  især  nordostlig'  ved 
Enger-Söen  et  vidtstrakt  Plateau,  hvorpaa  först  nær  ved 
Uigsgrændsen  höiere  Fjelde  opslige.  Blandt  disse  udmer- 
ker  sig'  meest 

Herjehagna  (de  Svenskes  Herjehag'na),  3771  F» 

Da  et  frygteligt  üveir  overfaldt  mig'  paa  Excursioncn 
herhen,  kunde  jeg-  intet  profitere  af  den  Udsigt,  man  ellers 
har  herfra  f  af  samme  Grund  er  formodentlig*  min  Maaling; 
meg*et  usikker.  Hisinger  siger:  (Anteck.  I,  11)  ''norden- 
for  Görelven  (hos  os  Lördals-Elven)  findes  Næsfjeldef,  Faxe- 
fjeld,  og*  siden  de  langstrakte  Fulu  -  Fjelde  i  Særne  -  Sogn, 
hvilke  formedelst  Herjehagna -Fjeld^t  hængpe  sammen  med 
Fjeldryggcn,  som  löbcr  indved  den  östre  Side  af  Fæmund- 
Söen.  Blandt  alle  de  opregnede  synes  Herjehagnen  höiest, 
seet  fra  Fæmunds-Fjcidcne  en  uhyre  Pyramide  med  bred 
Basis."  —  Fra  Vestsiden,  hvorfra  jeg'  med  Lethcd  kom 
op  paa  dette  Grændsefjcld,  fremstillede  det  sig  imidlertid 
kun  som  en  tilrundet  Kuppel. 

Trysild-Fjcid,  3632  F. 

Stiger  man  fra  Hoved-Dalen  ved  Trysild  Kirke  op  ad 
den   vestre,    her    tildeels   raeg^et  steile   Dalside,    saa  naaer 


Reise  i  Österdalen.  9 

man  1  omtrent  halvtredîe  tusînd  Föds  Höide  et  Plateau, 
hvorfra  Varaliollcn  og  lîjerget  over  Gröndalen  ere  üdlöbere 
mod  Syd  5  paa  denne  Basis  hviler  en  isolcrct,  især  i  Ö.  o^ 
V»  udstrafct  Masse,  Trysikl-Fjeldet,  hvorfra  hele  det  vidt- 
löftigc  Præstegjeld  heqvemt  kan  oversees,  da  det  ligger 
liæsten  nöie  i  Midten  af  dette,  og  först  mange  Mile  mod 
Nord  overtræffes  af  höicre  Punkter,  Af  de  nærmere  om- 
givende Fjelde  udmerker  Blcfckcf  je  Id  et  sig  raeest,-  det  er 
en  paa  samme  Maade  isolerct  frcmtrædende  Masse  som  Try- 
sildfjeldet,  nordenfor  Lavlandet  henad  Osen,  og  af  en  Höide, 
der  turde  nærme  sig  3500  F.  Over  de  hoie  Seng  -  Sö- 
Fjelde  sees  i  det  Fjerne  Solens  ligeledes  cnkeltviis  frem- 
stigende Toppe,  af  hvilke  idetmindste  den  ene  sikkert  naaer 
en  Höide  af  hetydeligen  mere  end  5000  F.  5  paa  og  ved 
Rigsgrændsen  kjender  man  Hcrjehagna  og  alle  Lördals- 
Fjcldene,  der  vistnok  her  danne  en  mere  samraenhængcnde 
Höifjeldmasse,  end  Trakten  vestenfor  Tryssild  -  Elv  med 
sine  mere  eleverede  Punkter  formaaer  at  fremstille. 

Gaarden  Galaasen^   paa  en  liden  Platform  meîlem 
Trysild-Elv  og  Grönen-Aae,  1663  F» 

Gaarden  Ny-Lördalen,  ved  Rigsgrændsen,  omt.  15 
F.  over  Lördals-Elv,  d.  2den  Aug,,  1332  F. 

-    3die      —       1356  >- 


1344  F. 

Heraf  Lördals-Elv  ved  dens  Indtrædclse  i  Sverrig, 
1330   F. 

Fra  delte  Sted  antager  Elven  en  Retning,  der  er  næ- 
^ten  nöie  retvinklig  mod  dens  forrige  Lob  5  den  gaaer 
nemlig  nu  mod  IN.  O.,  medens  den  för  fulgte  den  for 
Vasdragene  hef  normale  sydostlige  Direction»  Fra  S.  O. 
kommer  dcrimod  en  liden  Bielv  ned  til  Lördals-EIvcn,  saa 
H.  1.  A2 


10  B,  M.  Keilhau 

at  idctmindste  sclve^Dalcn  her  cndnu  Lar  en  liden  Farl- 
sættelse  i  den  oprîndelige  Retning-,  En  anden  Dal  gaacr 
fra  Ilovedelvens  Knæe  mod  SV»,  og^  er  saa  lav,  at  det 
vilde  være  let  gjennem  den  at  sætte  Lordals  -  Elven  i  For- 
bindelse med  Fleer-Söerne,  sraaa  Vandbeholdere  i  denne  Dal, 
som  derfra  i  samme  Linie  mod  S.  V.  forer  lige  ud  til  Trysild- 
Elv»  Ved  Ny-Lördalen  danne  saaledes  Dalene  et  fiildstændig"t 
gansïîc  retvinldiglKors»  Disse  rette  Vinld er  fortjene  Opmerk- 
somhed;  tbi  de  repetere  sig'  saa  ofte,  at  Forholdet  nödvendigen 
maa  ansees  som  normalt  og-  antagnes  at  være  gründet  i  en  al- 
mindelig-  Aarsag".  Våndenes  Hovedlöb  er  mod  SO* 5  men 
ofte  afvige  de  store  Elve  paa  horte  Styhhcr  mod  NO.  eller 
SV*,  eller  Bielvene  folge  ganshe  de  sidstnævtc  Retnin- 
ger 5  Forholdet  med  Osen-Söe  have  vi  alt  berört;  Vasdra- 
g^et  fra  Törbergs  -  Soen  g^aaer  til  nedenfor  Gröndalen  lige 
mod  1X0.5  men  her  danner  Var-Aacn  et  sharpt  Knæe  og? 
lober  mod  SO.;  Grön-Aacns  Vande  flyde  först  mod  SO», 
men  derpaa  mod  SV.,  o.  s.  v.  At  Julus-Aaen  Jigcsom  den 
lille  Elv  ved  INy-Lördalen  og?  flere  andre,  ganske  eller 
stykfceviis,  lobe  mod  JXV.  bör  ogsaa  her  homme  i  Be- 
tragtuing-. 

Faxe -Fjeld,  nordlig*  Kuppel  i  Gruppen,  paa  svensk 
Side,  et  hort  Stykke  sydostlig?  ovenfor  Grændseroset  IVo. 
126,  2835  F. 

Kuppelen,  paa  hvis  nordvestlige  Affald  Roset  No.  126 
(Mellan  -  Faxe  -  Fjälls  rör)  er  opsat,  er  ikke  den  höieste  i 
Faxe  -  Fjel  dets  af  3-4  runde,  fladt  hvælvede  Bjerg?masser 
betsaaendc  Gruppe.  Saavel  östenfor,  paa  svensk  Grund, 
som  især  mod  SV.  paa  norsk  Side  har  denne  Partier,  som 
naac  et  noget  större  Niveau,  og?  Kuppelen  i  SV.  turde 
maaskce  være  1  -  200  Fod  höicre  end  det  af  mig-  maalte 
Punkt.     Saaledes  kan  den  absolute  Höide  af  Faxe -Fjeld 


Reise  i  österdaieu.  11 

med  et  rundt  Tal  ansæftes  til  3000  l\  —  I  i>'NV.  lig-g^er 
Fulu-Fjeldets  meget  vidllöftijjere  Gru  îpc,  der  ligesom  alle 
disse  Fjelde,  holder  et  særdeles  jæviit  Niveau,  03:  som  fore- 
liora  inig*  at  liunnc  antag-es  et  Par  hundrede  Fod  holere 
end  det  meest  fremragende  Punkt  paa  Faxe-Fjeld^  Næstco 
af  samme  Höide  som  det  sidstnævnte  var  efter  Öiesyn  en 
tredie  Gruppe  i  SO.,  der  udeelt  tilhörer  Sverrig,  og*  som 
dannes  af  Mohjergct,  INär-Fj,^  Gran-Fj»  og  flere,  der  siden 
skulle  nævnes,  naar  lusingers  Maalinger  i  Dalarne  hîive  at 
anförc.  —  Elgshougen  og  Fleerstöten,  to  sammcnstaaeude 
Bjergtoppe  1  SV*  for  Faxe-Fjeld,  ere  bestemt  noget  lavere 
end  dette,  nagtet  ogsaa  de  slutte  sig  til  det  samme  System 
af  llgcartede  Grupper  ved  Lördalen, 

Gaarden  Gamle -Lördalen^    15-20  F»  over  Lördals 
Elv,  den  3  Aug^.,  1434  F. 

-     4    —  ,  1407    - 


1420  F. 

Heraf  Lördals-Elv  ved  Gamle-Lordalen,  1400  F. 

Dalen  er  her  udvidet  til  et  meget  stort  Bassin,  hvis 
flade  Bund  et  Stykke  ovenfor  det  maalte  Sted  naacr  en 
Brede  af  meer  end  en  halv  Miil. 

Gronbjergs-Sæterenj  et  Par  hundrede  Fod  under 
Grönhjergets  Platform,  2274  F. 

Grönbjerget,  omtrent  midtveis  niellera  Gamle-Lördalen 
og  Trysild  Kirke,  synes  ellers  paa  sine  höieste  Punkter  at 
naae  Grangrændsen,  idetmindste  er  det  skovbart.  Ligesaa 
Vola-Fjeldet  og^  Holge  -  Knollen,  Fra  Vola-Fjeldet,  hvor- 
over man  for  endeel  passerer  paa  denne  Vei,  har  man 
en  fortræffelig-  Udsigt  til  Öst  og-  Nord  Fulufjeld,  sikker- 
ligen  engang  et  lidet  TafTelland,  men  nu  sönderskaaret  til 
flere  mindre  Platformer,  fremstiller  disse,  naar  de  sees  neden- 


A:J} 


reas  .:2C->.i7ise) 


12  B.  M.  Keilhau 

fra,  som  lange  mod  Syd  frcmlöbende  Rygge  med  noîag- 
tîgen  lige  Höide,  Videre  til  Nord  og  Nordvest  fra  Vola 
seer  maa  Skjær-Aasen,  SmoIQeld,  det  vidtlöftige  Drivfjeld, 
Skalfjcldet  og'  Stöt  -  Fjeld  fremdeles  at  holde  sig  i  samme 
Niveau  som  Fulu  -  Fjeld^  og*  at  Skags  -  Vola  paa  Vestsideo 
af  Enger  -  Soen  ogsaa  har  denne  Höide _,  viser  sig*  meget 
vel  fra  delte  Standpunkt;  man  bliver  her  ovcrbcviist  ora, 
at  alle  disse  Masser,  der  danne  ligesom  en  særegen  Etage 
ovcnpaa  det  övrige  noget  lavere  end  Skovgræudscn  ud- 
bredte  Fjcldland,  og-  ligge  ligesom  Rester  af  en  uhyre 
Flötsafleining*  hen  over  dette,  visseligen  ogsaa  i  Hen- 
seende til  deres  indre  Bygning"  maae  stemme  noie  overecns 
med  hinandcn  indbyrdes^ 

IVogle  Maalinger  af  Hisinger, 

Vestre  Dal-Elven  ved  Transtrand ,  1439  pariser  F, 
(1489  NO  Antec,  I,  9. 

Da  jeg'  har  fundet  Lördals- Elven,  som  Ugger  höiere 
oppe  i  Vasdraget,  betydeligen  lavere,  saa  maa  enten  en  af 
os  feile  meget,  eller  der  er  en  mindre  Feil  hos  begge  og' 
Sandheden  Hgger  i  Midten,  Hr,  Hisinger  anforer  efter 
Fortalen  til  Anteckningarnes  3die  Hefte  nogle  Rettelser 
ved  för  angivne  Höidemaalinger,  hvorefter  vel  ogsaa  Elven 
ved  Transtrand,  som  er  bestemt  efter  det  för  for  höit  antagne 
Niveau  af  Soen  Runn  ved  Fahlun,  maa  blive  idetmindste 
omtrent  50  F+  lavere  end  ifölge  den  her  citerede  Maaling,* 
et  Par  andre  Rettelser,  som  paa  samme  Sted  ere  foretagne 
med  endeel  af  de  ældre  Maalinger,  kunde  maaskce  og,  ved 
en  ny  Beregning*  af  Traustrands  Höide,  have  kommet 
til  end  ydermere  at    nedsætte  denne, 

Hormundsberget,  en  isoleret  Fjeldtop  i  S,  O,  fra 
Trandstrands  Kapel,   2290  par.  F,   (2370  K)  Ant.,  I,,   10. 


Reise  i  Österdalcii»  13 

II  em  f  J  el  let,  2848  par.  F,  (2947  N.),  »  I.  c 
GammalsäterfjcIIct,  3013  par.  F»  (3118  N.),  l  c. 
De  tveude  sidstnævnte  Fjcide  udjjfjöre,  saavidt  man  af 
Karterne  han  see,  ecu  Gruppe  med  Öieskars-Fjcldct  ojj  de 
ovcöfor  nævnte  Moberget^  ISär  -  Fjeldet  og*  Granijcldet 
Denne  Gruppe  bliver  da  virkelig-,  at  döninie  efter  de  tvende 
maalte  Punkter  deri ,  omtrent  äf  samme  Höide  som  Faxc- 
Fjcld  (eller  i  S.  O.  kun  lidet  lavere _,  da  liiint  Fradrag-  af 
50  F.  vel  og'  her  Lör  finde  Sted). 

Öster  Dal -Elven  ved  Asbyn,  884  par.  F.  (915  N. 
—  eller  rettere  865  F.  ?) 

Særne-Soen,  1413  paf.  F.  (1462  N.  —  eller  1412 
F.  ?),  L  c.  9. 

Idre-Söen,  1527  par.  F,  (1580 N.—  eller  1530  N.?), 
I  c.  Tabel  rVo.  1. 

Städj  an  (af  de  Norske  kaldet  Ere-Steien),  isoleret 
Fjeldtop  i  N.  O.  for  Idre-Söen,  3621  par.  F.  (3747  N.) 
Anteck,  III,  efter  Fort^ 

Fæmund-Soen,  2110  par.  F.  (2184  IN.)  I  c. 

Höide  af  Trægrændscrne. 

Hvorvel  disse  Grændser  paa  mang-e  Steder,  —  og  saa- 
ledes  netop  i  de  Egne,  vi  ber  omhandle,  ■ —  vise  store  üre- 
g^elmæssigheder,  kan  B£stemmelscn  af  deres  Höide^  som  des- 
uden  er  saa  vigtig^  for  Plantegeograpbien,  dog-  altid  ogsaa 
være  til  Nytte  ved  ündersögelserne  af  en  Fjeldtrakts  almin- 
delige  Niveau  -  Forholde.  Thi  en  i  det  Fjerne  saa  synlige 
Vegetationslinic  som  f.  Ex.  Grangrændsen,  giver,  om  den 
end  paa  de  forskjellige  Lokaliteter  varierer  indtil  3  eller 
400  Fod,  dog  ved  lig^esaa  mange  tusind  Fod  hoie  Fjelde 
meget  brugbare  Anholdspunkter,  naar  det  blot  gjældcr  en 


14  B.  M.  Keilhau 

omlrciiîîig-   Bcdöminclse    af  Tral;tcns  Höide  -  Forliolde  ^   ojj 
ved  en  saadan  luaa  man  ofte  lade   det  beroe.     Jeg"  fandt 

Grangrændsen  paa  Tryssld-Fjeldets  Sydostside  i  en 
ïîoide  over  Havet  af  2Î22  F, 

Den  samme  paa  dctle  Fjelds  JNordside,  ligeover  for 
det  nog^et  over  Skovgrændsen  opsiikkende  Varlie  -  Bjerg-, 
2831   F. 

Furregrændsen     paa    Sydostsitîen    af   Faxe  -  Fjeld, 

2287  F. 

Sfa'ionerne  Meve  valg-tc  i  et  Niveau,  Iivor  Træernc, 
lîvorvei  forknytte  og"  nog  et  dværgaglige,  dogp  endnii  ikke 
frcmstiîicde  sig'  som  bîolte  Buske»  Som  saadanne  findes  de 
at  voxe  cndnu  flere  knudrede  Fod  köiere;  saaledes  mödte 
paa  Trysild  -  Fjeldcts  Sydside,  i  meget  over  3000  Fods 
Höide,  Granbuske  med  neppe  alcuhöie  Stammer,  men  med 
el  Par  Alen  lange  til  Marken  anliggende  Grene,  og  lignende 
forefandîes  bist  og-  ber  saagodtsom  lige  til  det  Överste  af 
Faxe-Fjeld.  At  isolercde  Fjeldbovcder,  der  ikke  uaac  Træ- 
gTændsen,  dog'  meget  ofte  ere  skovbare,  maa  man  ved  Be- 
nyttelsen af  disse  Linier  ikke  glemme» 

Af  Hisingers  Bestemmelser  bidsættcs  folgende  : 
Gran g-rænd sen  paa  HemfjelJet  ved  Transtrand,  2577 
par»  F»  (2667  N.)  Antec.  I,  19  og-  Tab,  No»  1» 

Den  samme  paa  Städj  an,  2828  par»  F,  (2927  N.)  1,  c» 

Den  samme  paa  Kjoîcdylla  (ved  Bigsgrændscn,  om- 
trent lige  i  Vest  for  Städjan),  2586  par.  (2676  N»)   1.  c. 

Furregrændsen  ved  Sylum,  en  Fjeldgaard  ved 
Grövel-Söen  nær  Bigsgrændsen,  östenfor  Fæmund  -  Söcn, 
2454  par»  F,  (2540  N.) 

Den  samme  paa  Sal-Fjeldct  i  samme  Egn,  2344  par» 
F.  (2426  N.)  I.  c» 


Reise  i  Österdaleii»  15 

Birliegfrændsen,  paa  Ganimelsæter-Fjeldet  ved  ïraii- 
strand,  2911  par.  F»  (3013  N.)  I  c. 

Dca  samme  ved  Sylum,  2790  par»  F.  (2887  N.)  I.  c 

Den  samme  paa  Salfjeldct,  2552  par.  F,  (2641 
N,)  I.e.  1). 

Om  Birkegegrændsen  kan  i  Alraindeligbed  bemerkes^ 
at  den  i  disse  Egoe  falder  tcramclig  sammen  med  Gran- 
grændsen,  medens  den,  som  hekjcndt,  længere  mod  Vest 
og'  Nord  paa  Halvöen  Iræder  skarpt  frem  som  en  betyde- 
ligen  böiere  liggende  Vegetations  -  Linie. 

Almindelige  Momenter  ved  Spörgsmaalet  om  Landformen, 

1.  Plat  Land,  hvorpaa  egentligen  saakaldte  Fji^Idkje- 
dcr  kunne  siges  at  fremstige ,  gives  ikke  i  beie  Egnen. 

De  lavere  og  jævnere  Landpartier  af  störrq  Udstræk- 
ning,  som  ber  forekomme,  ere  nemlig-  ikke  andet  end  Ud- 
videlser  af  Dalene  d.  e,  Indsnidtene  i  Fjeldterrainet.  Saa- 
danne  aabne  Dalpartier  saae  vij  ved  Elverum,  6 — 800  F. 
o.  H.j  nordostliga  ved  Osen  -  Söe,  omtrent  1500  F.  o.  H.5 
omkringe  Törbergs  -  Soen  og  det  nordostlig  lobende  Styldie 
af  Varaaen,  ligeledes  omtrent  1500  F.  o.  H.5  i  den  midlere 
Deel  af  Lördalen,  14—1500  F.  o,  H.  —  Angaaendc  For- 
holdet paa  Svensk  Side,  da  maa  vel  ogsaa  i  denne  Deel  af 
INaboriget  det  lavere  Land  kun  være  at  betragte  som  store 
Dal-Üdvidelser,-  saaledes  svarer  til  Bassinet  i  Lördalen  saa- 
vel  i  Niveau  som  i  andre  Forbolde  et  i  SO.  nedenunder 
Faxeljeld  liggende  ligeledes  bassinformigt  Landstykke 5  men 
dette  er  af  et  flere  Gange  större  Areal  end  biint,  og  saa- 
ledes  vinde  i  Dalarne   de  lavere  Partier  Overvægten   over 


*)  De  i  Antec.  1Î1  H.  berörte  Rettelser  ere  ikke  foretagnc  ved 
disse  Bestemmelser. 


16  B.  M.  Keilhau 

(le  liöie,  ïivorvctl  da  vîrkclîg-  det  böic  Land  ved  Rigsg-rænd- 
seii  ïioramer  (il  at  frejntræde  aldeles  dominerende  over  de 
ostîig'  foranligg-ende  Strælaiinger. 

2»  I  sin  lîeellicd  betragtet  og-  med  en  Modißcatlon^ 
som  nedenfor  sljal  anforcs,  er  vort  Landstyld;e  at  ansec 
som  et  mod  SO»  jævnl  nedad   skraanende  Köiland» 

I  Nordost,  nemlig"  i  Linien  fra  Storsöcn  i  lleendale« 
ti!  Hcrjcliagna  og'  derfra  videre  til  Städjan,  Ijan  Landet 
anJages  at  have  en  midlere  Höide  af  mere  end  2000  Fod^ 
de  dyljcste  Punlitcr,  med  UndtageJse  af  Storsöen,  î^gc  l»cr 
allerede  meer  end  1500  F.  o.  II.  (Fæmunds-  eller  Trysil d- 
Ehen  i  Egnen  ved  Seng-Söcn,  omtrent  1600  F.  ifölgc 
Maaling'cn  af  Gaardcn  Eid^  Enger -Söen^  Idre-Soen),  og- 
mange  Pnnider  paa  samme  Strög*  stige  meget  liöierc  end 
3000  Fod  (Sfädjan,  Ilerjeliagna,  og'  mange  betydeligen  over 
SkovgTændsen  opstig*ende  Fjcidc  mcllcm  Enger  -  Soen  og,* 
S(orsöen),  Efter  en  med  den  forrige  parallel  Gjennem- 
snidtlinie  to  til  tre  Mile  videre  mod  Syd  turde  Middelliöi- 
den  være  noget  over  1500  Fod,  i  det  de  laveste  Pnuktcr 
i  dette  Strög'  falde  mellcm  1100  og^  1500  F.  (Jnlus  -  Aaen 
omtrent  1100  F.,  Osen-Söe,  Trysild-Elv  ved  Kirken,  Lör- 
dals'Elv  ved  Gamle -Lördalen,  Vestre  Dal  -  Elv  i  Fortsæt- 
telscn  af  samme  Linie  vel  omtrent  1500  F»,  og'  Östrc  Dal- 
Eh  ligeledes  i  samme  Linie,  altsaa  mellcm  Særne  og'  Ås- 
hyn,  maaskee  1100  F»),  og'  paa  den  anden  Side  ikke  blot 
cnkcitc  Bjerg^e  men  selv  hele  betydelig^e  Landpartier  (mel- 
lcm Osen-Söe  og"  Trysild-EIv,  mellem  denne  og'  Lördals- 
Elv,  samt  mellem  den  sidstnævnte  og-  Vestre  -  Dal  -  Elv)  ere 
mccr  end  2000  Fod  hoie,  og-  derpaa  igjen  opstig-endc  iso- 
lerede  Fjcldhöider  naae  et  Niveau  3000  Fod  og'  derover 
(Trysild-Fjeld,  Smol  -  F.,  Skjæraasen,  Fulu-Fjcld).  For  et 
tredie    Gjenncmsnidt    ere    kun    faa    Waaling^er    forhaandcn, 


Reise  i  Östcrdalen,  IT 

men  de,  som  Laves,  i  Forbindelse  med  Lvad  jeg'  saac  paa 
Reisen  ogf  med  Ilisingers  ßeraerhuinger  levne  ingen  Tvivl 
om,  at  delte  Snidt  vilde  vise  en  ligedan  Aftagclse  i  I^'iveanct 
fra  den  midlere  Linie  herned,  som  fra  den  forste  Snidllinie 
Î  iNord  ti!  drn  midlere^  Hoved-EIvcnc  Lave  det  samme  sydost- 
lig e  Löli  som  för,  og  idetmindsle  om  Trysild-Eh  en  er  det  be- 
Ljendt,  at  den  benimod  og  især  ved  Rigsgrændsen  er  fuld 
af  Fosse-  Ostre-  Dal-Elvens  Höide  ved  Åsbyn  blev  ovenfor 
anfört»  SydenPor  Osen-Söe  og  Var-Aacn  naae  vist  yderst 
faa  Pnnbler  en  lîoide  af  2<I1ÎÎ)  F.;  videre  mod  Ö.  afgivcr, 
saa  vid»  jeg  Lunde  s!;jöiine,  det  maaiîe  Säed  Galaasen  en 
meget  god  bestemmelse  for  det  almsndelige  ]>iveau  i  viid 
Omhreds  ,  först  benimod  Lördals  -  Elven  og'  Vestre-  Dal- 
Ehen  samt  biinsides  den  forstnærnte  lîg'ger  böiere  Land, 
bvoraf  særdeles  meget  stiger  meer  end  2000  F.  o.  IL 
(Elgsboiigen  med  dens  nærmeste  Onigivelse,  Fjeldene  mcl- 
Icm  IVy-Lördalen  og  Transtrasid ,  Faxe-Fjeld  og  vel  endnu 
flere  Fjeîde  i  Vestre  -  Dalarne),  og  bvor  enLelte  PunLier 
selv  endnu  naae  3000  Fods  Höide 3  ogsaa  osîenfor  Veslre- 
Dal-Elven  gives  Fjelde,  der  naae  2000  F.  og  derover  (f. 
Ex.  Hormundsbergct),  men  i  det  Hele  er  TraLîen  over  til 
Öslre-  Î)a!-E!ven,  ifölge  Hisingcr  (f,  10),  meget  lavere  end 
den  ved  IXorge  nærmere  SîrœLning. 

3»  Fonulen  Trysild  -  Fjeldets  betydelige  og  visfnoL 
særdeles  merLvardige.  Fremragning  paa  den  store  Ler  paa- 
visie  Landshraaning,  og  foruden  nog  le  and.re  mindre  væ- 
senllige  OpLöininger  paa  denne,  som  bidrage  til  at  modi- 
fieerc  den  ovenfor  antagne  ideale  Forestilling  om  LauuTur- 
men  ,  ir.aa  Lerved  isærdcle^Led  åen  store  ForLöinin.^'  il.Le 
tabes  afsigte,  som  gjör  sig  Ljendelig  ved  det  forLoîdà^iîs 
betydeligcn  eleverede  ZViveau,  bvori  Vestre-  Dal-Elven  og 
Lördals-Elv  üyde,  —  et  j^iveau,  som  er  3—500  Fpd  böiere 
Ih     h  D 


18  B,  M.  Keilhau 

end  dcf^  hvorî  man  linder  de  tilsvarende  Slylil^er  af  Tiy- 
slId-EIven  og:  Ös(re-  Dal-EIven — ,  o^  ved  den  nære  Sani- 
inenstaaen  af  flere  HöiQelde  1  hine  Ehes  Naîjoskah»  Paa 
et  Strög*  fra  ïîerjeliagna  til  Fninfjeld,  og'  derfra  over 
Faxeljcid  til  de  hoie  Punhter  ved  Translrand  bör  man 
vislnok  paa  den  store  Skraaning'  tænke  sig'  en  nedadlö- 
bende  Ryg",  men  dog-  ikke  en  skarp  og-  smal  efter  Begre- 
bet  ora  en  virkelig',  lineair  Kjede,  men  en  særdeles  bred  og: 
af  ganske  fra  binanden  adskilte,  snart  til  den  ene  snart  til 
den  anden  Side  liggende  Masser  bestaacnde.  Iklnin  Fnln- 
Fjelds  Platforraer  og^  kanskee  nogle  Partier  meîlem  delte 
Fjeld  og' tlerjebagna  synes  endnu  at  bave  bevaret  noget  af 
del  oprindelige  Sanimeiibæng'5  men  ellers  forekomme  hyp- 
pige og'  merliværdige  Sondcrskjæriuger5  især  ere  de  Dale 
paafaldende,  hvori  det  af  mangfoldige  Grene  beslaaende 
Lördalens  Vasdrag',  deels  paa  langs,  deels  aldeles  tværs 
over,  gjennemslrömmer  denne  IIoistræking'i),  for  hvilken 
da  allerede  herefter  Navnet  Fjeîdkjede  syncs  mindre  pas- 
sende. Naar  vi  siden  homme  til  at  handle  om  dens  indre 
Struktur  og^  övrige  geognostiske  Forholde,  vil  det  endnu 
tydeligere  vise  sig',  at  hiin  Benævnelse  her  virkelig:  ikke 
kan  anvendes  ndeu  at  vildlcde  Begrebcrne  om  den  angjæl- 
dendc  Gjenstand. 

4.  Et  merkeligt  Forhold,  som  især  ved  åen  vanske- 
lige Opgave  om  de  daldanncnde  Aarsager  fortjener  at 
komme  i  Betrag^tuing,  er  den  Rcgelmæssighed,  som  i  vort 
Landstvlike  finder  Sted  i  Lobet  af  Dalene  eller   overhoved 


1  Et  Kart,  der  yderligerc  vil  oi)lyse  disse  o^  jQere  i  nærvæ- 
reade  Ojisals  berörte  Forholde,  vil  forhaahentli^i  kunne  mcd- 
gives  Afliandlin^iens  Fortsættclsc  i  et  föli;ende  Hefte  af  3ïa- 
gaxinct* 


Reise  i  Ôstertlalen.  19 

af  tie  i  Terrainct  forekommende  Fordybninger  5  vi  fandt, 
at  de  ia]mindelî(;ïicd  enten  ere  mej;et  nOic  parallele  med 
den  fra  NV*  til  SO.  gaaendc  Linie,  hvorefler  hele  Land- 
parlict  skraancr,  —  og'  det  endog  om  Våndene  i  samme 
ikke  lobe  efter  denne  lîovedskraaning*  (Juins -Aaen,  Osen- 
Söe,  et  Stykke  af  Tand  -  Aacn  ved  Fleermoeu  o.  fl.)  —, 
eller  at  de  cre  ligesaa  paafaldendc  nöie  retvinküge  mod 
Iiiiii  Linie,  —  i  liviîkct  TiJfælde  Våndene  i  dem  lobe  deels 
mod  ISO.,  deels  mod  SV.  (Vestre-  Osen -Elv,  enkelte 
Stakker  af  ^'araaen,  Grönaaen  o.  fl.)» 


f/r-   o(j  Overgangs  -  Formationen, 

Ved  at  reise  fra  Grnndsæt  til  Aamodt  og"  videre  nord- 
efter  til  Stor-Elvcdalea  fandl  Professor  Esmark  :  ved  Bntet- 
(Indsæt-?)  Fossen,  grovflasrig'  Gneis,  indskydcnde  80<' 
sydostliga  nedenfor  (?)  Aasæt ,  baard  smaalkornig^  Graa- 
vakkc,-  nærmere  iraod  Björnstad(?),  Gneis,-  forbi  Aasæf, 
tyndskifrig  Graavakke,  faldende  mod  Nordost  5  iigeovcrfor 
Aasæt,  ved  Glomstad,  askeg-raa,  rödl]grg*raa  og-  gunlgraa, 
splinlrig-  Overgangskalk;,  strækkende  sig-  östeftcr  (?)  til 
Östensöe  (?)  og^  nordefter  (?)  til  liolsnct5  ved  Skjæret  (for- 
modentlig' mellera  Aasæt  og*  Sorknæs),  fiinkornig-,  rödlig- 
graa  Graavakke  faldende  til  Nord,-  ved  Sorknæs,  grovkor- 
nig- Graavakke  med  Leier  af  en  fiiu  guul-  og*  sorlograa 
Graavakkeskifer,  faldende  til  ^^ord^  i  Aasbygdcn  veslüg 
ovenfor  Sorknæs,  sorfegraa  Ovcrgangskalksteen  lignende 
den  ved  Ciiristiania  og  raaaskee  ogsaa  indeboldende  For- 
steningcr  efler  nogle  dog-  nieget  utydelige  Spor  at  döni- 
mc^  ligcoverfor  Krogen,  lykskikîet  Graavakke,  faldende  til 
Nordvest  f  ved  Fodcn  af  Fjeldel  Mora,  i  Nærlied-en  afKop- 


20  B.  M.  Keilhau 

ang;- Sund ^  Gneis ^  men  holere  ojipe,  omirent  400  Fod 
over  Elven ,  en  soHegraa  Ovcrgaugskalksteen ,  ''hlan- 
dct  med  Cldorit-  og  Cldorilskifer"  (Heise  til  Trondîijem  P. 
8 — 12).  Angaaende  Bjergarterne  i  Aamodt  anteg^ner  Pro- 
fessoren ogsaa  (I.  c),  at  der  i  Fjeldniarken  oslenfor  iîol- 
sæt  skal  gives  et  jordagligt  Tegnekridt,  ganske  Jig  t  def, 
der  tindes  paa  Hadekmd  og:  Ring-eriget,  Af  disse  lagtla- 
gclser  lære  vi  meget  vel  at  kjende  Beskaffcnheden  af  Ovcr- 
gang'äformationens  Sanimensætningsled  i  denne  C  eel  af 
Österdalcn;  vi  see^  saavel  af  den  pelrographiskc  Charakteer 
som  af  Strög-Forlioldene,  at  det  er  de  samme  Masser,  der 
komme  frem  i  et  vestligere  ProGl  i  Egnen  ved  Uljösen,  oj>* 
vi  erfare,  at  i  Östcrdalens  Hoveddal  ligger  Grændsepunklet 
mod  den  i  Syd  mödende  Urformation  noget  nedenfor 
Skydsstationen  Björnstad,  men  at  Overgangsformationen 
dog  formodentlig-,  siden  Gneisen  ogsaa  slikker  frem  holere 
oppe  i  Dalen,  selv  cndnu  ved  Foden  af  Mora,  her  kun  er 
forhaanden  som  et  forholdsviis  tyndt  og  ikke  ganske  iiaf- 
briidt  Dække  over  Urformalionen» 

Forsynet  med  disse  Resultater  hegyndte  jeg  mine 
Undersögelser  lidt  sydenfor  de  af  Prof»  Esmai*k  omtalte 
Steder,  og  kar  erholdt  folgende  Række  af  Data,  som 
jeg  skal  meddele  i  Afsnidl,  saaledes  som  selve  Reisen 
foregik. 

Reise  gjenncm  Elverum  til  Östenheden.     Excursion  opad  Oscn-Soe. 

Paa  Veien  fra  Leuten  til  Terningen,  fiinflasrig  Gneis 
og  hist  og  her  Hornhlendcskifer,  med  hoist  variahelt  Strög 
og  Fald  (etsteds  horizontale  Skikter,  og  10— 20<>  IS»  3J  i), 


»)IVaar  til  disse  Angivelser  er  ikke  foiet  31crlict  r,,  d.  e.  rclviseii- 
dc,  saa  er  Äüsviiningen,  lier  omtrent  1^-  Time,     ikke  fradraget 


Reise  i  Österdalcn.  21 

S.  5,  V.  75  paa  et  andel,  SO^  S.  IJ,  S.  4,  12,  12,  o^ 
lloriihlendeàkifercîi  i  Nærlicdcn  af  Terningen,  CO  S.  11, 
100   V.  8). 

Ösllig  bagp  Elverums  Kirl.c,  fiinljornip;  Gneis,  tildeeîs 
meget  utydelig  shihtet,  lO^  O.  l^,  40«  0.  71,  80«  Ö.  9 J, 
40«  Ö.  8i,  40«  Ö.  8,  a:  40—80«  Ö.  6|  r. 

I  Hernæs-Bygden  lader  allerede  den  milde  Landform  og 
Frugtharliedcn  af  Jordsmonnet  formoîie  Forkommendet  af 
nogen  mindre  haard  Overgangshjergart,-  ogsaa  fandles  her 
eu  hvæssesteeasagtig,  grönliggraa  Skifer,  der  paa  enkelte 
Steder  dog  ikke  syntes  at  være  ganske  fri  for  deri  ud\ik- 
Ict  Feldspath.  Ved  Sjulstad  faldt  den  stadigcn  20«  mod 
IV.  5|  r  5  ved  Finstad  var  Skiktningen  uregelmæssig-,  og 
her  fremstak  en  stærkt  forvittrende  Amphiholit,  der  syntes 
at  danne  en  uregelmæssig  Masse  i  Skiferen»  At  Over- 
gang sformationen  paa  disse  Steder  virkelig-  kun  har  en 
meget  ringe  Mægtighed  ovenpaa  Urfjeldet,  saaes  lydelig 
red  Rogstad,  lidt  ovenfor  Sjulstad;  thi  her,  i  et  ]>iveau, 
der  var  nogle  Fod  höierc  end  Skiferens  ved  sidstnævnle 
Sted,  var  Skiferdækket  borte,  og  ürgrönslcen  laae  Lloftct 
i  Dagen, 

Ved  Rödhroen,  paa  hvilken  Ilornaaen  passeres,  Glim- 
iTierskifer,  deels  med  Hornblende,  deels  med  Feldspath,  20« 
Ö.  Ill,  113^  loo^  d.  c.  20«  Ö.  9|  r. 

Vestlig-  nedenfor  Berger,  Gneis,  90«  Ö.  og  V.  6,  7} 
d.  e.  S.  og  N.  5J  r^  dog  var  Parallelstrukturcn  meget  utydelig. 

Östlig  nedenfor  Berger,  fiinkornig-  Gneis,  ligcledes 
utydeligen  skiktet,  40«  Ö.  7|  ? 

Lidt  sydenfor  Orbækkedalen ,  fiinflasrig-,  utydelig  skik- 
tet  Gneis,  40«  IN.  3|,  30«  S.  21,  40«  V.  11|,  d.  c. 
30—40«  N.  og  S.  122  r 

Fra  Holden    af  Masbjcrget    til    nediraod   Sydenden   af 


22  B.  M.  Keilhau 

Oseii-Söc,  overall  livor  fast  Klippe  viste  sig-,  fiînkornig 
QvarisgraavaKkc,  îivis  Strög'  og'  Faîd  ikî;c  var  at  îagttage, 
enten  fortli  Bjcrg'arten  virkelige  ikke  har  iiogen  tydelig 
Skiktning-,  euer  fordi  de  hlottcde  Partier  deraf  vare  af  alt- 
for ïîdet  Omfang-  til  at  vise  Lagdanncîsen. 

Ved  Ostcnkeden  eller  ved  Osens  Sydende,  Gneis,  til- 
dcels  granitisk,  idetmindste  intetsleds  med  ret  tydelig  Par- 
aiJelstruktnr,  40— 80»  ^.  2|,  2i,  3J,  d.  c.  N,  IJ  r. 

Disse  Gueisiiildninger  forfulgtes  op  til  i^lidten  af  Soen  ; 
videre  oppe  saaes  ikke  fast  Fjeld  nær  Stranden,  nndtagcn 
nordlig*  ovenfor  Yalaien^  hvor  Graavakkeformaîiohen  mödte, 
Speciclt  opîegnedcs  : 

Lidt  nordenfor  Östenkeden,  mesket  Ginflasrig  Gncis^ 
SO^  N,  5.3  melicni  Ködhoknappen  og  Dyksand,  samme 
Slags  Gneis,  50^  N»  4^5  hornblendcskiferaglig  Indleining 
Leri,  70^  N.  2|  ;  paa  samme  Sted,  granitisk  Gneis,  hvis 
Fald  ikke  kunde  bestemmes;  ved  ffammeren,  temmciig  reen, 
næstcu  muslig  Qvarts  med  Partier  af  en  graa  eller  grön- 
Jjg'  tyndOasrig  Skifer,  der  indeholdcr  megen  Feldspath, 
40«  N.  41,  600  js.  IJ,  d.  e.  40— 00«  N.  1{  r.  Qvartscn 
sætter  i  smale  Aarer  gjenucm  den  i  den  store  Qvarts- 
masse  indeshiltede  Skifer;  dennes  Feldspath  er  ikke  frisk 
som  almindeligen  i  Gneis,  i?ien  ligner  heller  saadan  meer 
eller  mindre  til  Kaolin  forandret  Feldspath  som  i  Graa- 
vakken;  dog  gik  denne  Skifer  paa  et  andet  Punkt  i  Nær- 
heden tydelig  over  til  Gneis,  Paa  Soens  Vestside,  omirent 
ligeovcrfor  ßödhoknappcn,  temmelig  charaktcrislisk  Gneis, 
80*^  S*  5i;  lidt  sydligere  en  Gncishildning  med  Hornblen- 
de, utydelig  skiktet,  dog  saavidt  det  kunde  skjönnes,  ind- 
skydende  70«  S.  5i.  —  Omtrent  en  halv  I^liil  sydlig  fra 
Osen  Kirke,  paa  Soens  Vestside  lidt  ovenfor  Valmen, 
Çvarlsgraavakke,  nemlig  en  deels  graalighvid,  deels  gronlig- 


Reise  i  Östcrdalcn»  23 

tîccis  rötllif/graa,  næslcn  tæt,  spînlrîg'  Qvarts  med  ydcrst 
fine  uîaoliîipniikter,  paa  eiil:c!tc  Steder  og-  l;im  i  smaa 
Partier  ovcrgaaeiidc  lil  ,;BIaaqvarts"  mod  tydchVcre  Sand- 
sleeii-Sîriiîilur,  paa  delte  Sted  idetmiiidste  iiden  tvdelip- 
Sl^iktninp,,  saa  at  del  liim  med  Vanshelig-lied  lumde  Ijestcrn- 
ines,  at  Faldet  ber  er  60 — 70^  mod  N.  1»  Lidt  sydligere 
eller  nærmere  Valoico  var  deis  samme  Bjcrgart  fuJdl;om- 
mcn  tydelig  dcelt  i  Lag'  af  omtrent  eeii  Fods  MæglJghed, 
faldende  30^  nordlig, 

Sydenfor  Oruæs  liar  man  sl;j:erpet  oppe  i  Bjcrget^  de 
lidljrudtc  Sfyidier  viste  Graavaldic  med  Svo\ndis  og  alnn- 
slîiferagtige  Aflösuinger.  I  Sölvsbergeggen,  et  Bjcrg-  vcd 
Ulvaaen,  (1  Miil  ?)  nordenfor  Orbæhkedalen,  forekommer 
ogsaa,  ifölgc  foreviste  Prover,  aîunskiferagtige  üdsondrin- 
ger  med  Svovelkiis  i  Graavakke.  Bled  Hensyn  til  de  for- 
skjellige Bjergarters  üdbredelse  er  ber  ogsaa  den  af  Prof»  Es- 
mark  omtalte  Forekomst  af  Tegneskifer  paa  et  Sted,  der 
synes  at  maatte  ligge  melkm  Glomstad  og-  Sölvsbergeo- 
g;en ,  at  erindre,  lövrigt  synes  Graavakke  -  Formationen, 
ifald  den  er  saramenbængcnde  foitsat  fra  Valmen  til  I^as- 
bjcrget,  ved  den  sydlige  Deel  Osen  -  Söe  fordelmeste  at 
være  benviist  til  de  överste  Kölder  5  Ibi  forudcn  at  Gneisen 
ber  paa  de  antrufoe  blottede  Punkter  fandtcs  fremstikkendc 
ved  Söe -Bredden  5  antydede  den  store  Mængde  paa  Stran- 
den og  opefter  Bjcrgsiden  liggende  skarpkautcde  Gncis- 
blokke,  al  Urformationen  idctmind^te  paa  mange  Steder 
ogpsaa  danner  de  böicre  Parlier  af  Soens  Indfa!ning\ 

Fra  Osen  til  Try  sild. 

Paa  bele  Veien  fra  Östenbedeu  til  1'rysild  saacs  i  den 
faste  Klippe  ikke  andre  Bjergarter  end  saadanue,  som 
slutte  sig  umiddelbar  til  Gneisen  ved  Osen,  det  kan  vel  o^ 


24  B,  M.  Keilhau 

sihlicrt  antares,  at  virkeli»>'  heller  ihhe  andre  Bjer^arlcr  her 
danne  1  jeldgrunden ,  uajj-tet  denne  vistnok  knn  er  yderst 
sparsomt  hJoltct,  De  forekommende  Bildninger  ere  ialinin- 
delipïied  granifagtige,  en  Charakleer,  der  som  anfört  alle- 
rede fremtraadte  ved    Öslenheden  —  : 

Ved  Törbjcrget,  syenitagtig,  graa  Gnels-Granit,  gan- 
ske uskiktet  ;  ved  Varaaen  samt  paa  Foden  af  V' arahollen 
en  ligeledes  ganske  uskiktet  Granilbilduing,  temmelig  grov- 
kornig, med  röd  Feldspalîi,  partiviis  næsten  at  benævnc 
Protogyn,  da  CIdorit  idetmindste  forendeel  kommer  istcdct- 
for  Glimmeren.  Henad  Gröndalen  passerer  man  over  smaa 
Sletter,  som  ere  aldeles  oversaaede  med  decls  temmelig 
sliarpkantede,  deels  ogsaa  afrundcde  Blokke  af  den  sidst- 
nævute  Granithildning,  af  hvilke  de  förste  sikkert  ere  dan- 
nede paa  selve  Stedet  og  saalcdes  förråade  Grundens  Bjerg- 
art,  medens  de  sidstc  vise,  hvor  udhredt  denne  Granit  er 
i  Egnen.  Ganske  nær  Gröndalen  er  den  samme  endelig  at 
see  blottet  i  fast  Klippe,*  den  er  her  meget  grovkornig,  og 
tildeels  er  den  derhos  porphyragtig;  man  seer,  hvorledes 
den  aflöscr  sig  til  store ,  uregcimæssig  parallelepipedale 
Brudstykker  og  saaledcs  danner  Blokkene  paa  Stedet»  — 
Forbi  Gröndalen  fore!;ommcr  Graniten  ogsaa  ganske  Oin- 
kornigf  men  nediraod  Trysild- Elven  bliver  den  igjen  grov- 
kornigere.  Her  saavelsom  ved  Gröndalen  viser  den  slet 
intet  Spor  af  Gn«issîruktur. 

Reise  til  Ea|;cr-Söcn  o^;  ücrjcha^ua. 
Ved  Flcenaaen^):  fiinkornig  Gneis,  40 — 50^   S.  4;  en 


^)  Alle  her  saalcdes  nævnte  Lokalitcr  ere  an(iivne  paa  den  af 
mij;  over  Ejynen  iidkastcde  Sl^izze,  som  er  bestemt  til  at  led- 
sage denne  Opsats.  Iiidtil  videre  vil  det  saakaldtc  Amtskart 
af  Capt.  Itamm  o;;  Capt.  Munthe  kunne  benyttes. 


Reise  i  Österdalen.  25 

clilorîtîsk  Talkblltlninp;,  50^  S.  5|5  Gncîs  med  cldorîlish 
Grimdinasse,  70«  S.  5|5  altsaa  Middel  -  Indskydninjj  ved 
Fleenaacn,  40—70«   S.  3J  r. 

I  Fjeldet  omtrent  ligeover  for  Elt-Aacns  Munding-,  en 
Grönskifcr  med  enkelte  smaa,  smudsigjjraaFeldspath-Krystal- 
ler,  l)cslæ(>tet  med  den  nysnævnte  Gneisen  underordnede 
Talkskiferbîldnîng',  60«  S.  5|,  5 J,  d,  c  60«  S.  41  r. 

Meilern  Överjjaard  ojj  Kansbækken,  Gneisbildnîng  be- 
staaende  af  en  kjödiöd  noget  skifri(>  Hornstccns  -  Grund- 
masse,  hvori  Feldspalh  er  porpbyragtlgcn  indvoxet,  70-80« 
V.  61,  S.  4|,  d.  e.  70—80  S.  4i  r, 

Ligedanne  rôde  Klipper,  fremslikkende  paa  den  mod- 
satte  Side  af  Elven,  lige  i  Elvebredden  under  de  vidtlöf- 
tigen  udbredte  Sand-  og^  Blokkemasser,  som  her  i  Dalen 
danne  store  Moer,  viste,  at  den  samme  Formation,  som 
jeg'  videre  ovenfor  ikke  mere  blev  våer  paa  Vestsiden  af 
Vasdragef,  dog  her  endnu  dukker  op  paa  denne  Side» 

Blottet  KlippegTund  mödte  nu  ikke  för  omtrent  midt- 
veis paa  Enger -Soens  Östside  5  thi  Blokke  —  med  eller 
uden  Sand  —  ere  anhobede  til  overordentlig-  mægtige  ovcr- 
dækkende  Masser,  ikke  blot  nede  i  Dalen,  men  og'  ved 
Siden  af  Soen.  Den  faststaaende  Bjergart,  som  stak  frem 
paa  det  angivne  Sted,  var  en  skjön,  meget  charakteristisk 
Granit,  do^  med  nog^et  chloritisk  Glimmer  5  >cd  den  sidste 
Omstændighed  og', derved  at  Qvartsen  —  blaalighvid  Mel- 
keqvarts  —  er  forhaandcn  i  næsten  lig^esaa  stor  Mængde 
som  Feldspatheu  (mörk,  kjödröd  Orthoklas)  er  denne  Bjerg- 
art især  let  at  skille  fra  Christiania-Terriloriets  nyere  Gra- 
nit. At  den  nedenfra  hidop  ogp  endnu  noget  videre  sam- 
mensælter  Enger  -  Soens  Östside,  kan  sikkert  slulïes  af 
Bjerg^cnes  Former  og'  af  Blokkene  j  dog'  er  det  mulig  t ,  al 
den  i  Holden  tildcels  er  bedækkcl  af  Overgangs-Formalioncn. 
II.  1.  Ö  2. 


26  B.  M.  Keilhau 

Lidt  ovenfor  Röd-Aaen  er  dette  Tilfældet  endog'  lige 
ved  Söbredden.  Man  moder  her  en  Klippe,  som  bestaaer 
af  temmelig  reen,  hvid,  splinlrig"  Qvarts  ,  med  Partier  af 
sort  bituminös  Kisel,  paa  Aflosuingsfiaderne  overtrukken 
ligesom  med  en  Hud  af  glindsende  Alunskifer- Masse. 
Skifer  -  Struktur  og  Skiktning*  var  ikke  at  opdage.  Da 
Qvartsblokke,  bidhörende  fra  Sandsteens-Bildninger,  allerede 
sydcnfor  bedækkede  Strandbredden,  og  da  der  paa  denne 
ogsaa  laae  nogle,  selv  temmelig  skarpkantede  Stykker  af 
en  lysegraa  tæt  Kalksteen  (paa  Dagfladerne  guulbvid),  saa 
antogs  jeg-,  at  disse  Bjergater  indtage  et  lidet  Fcldt  om- 
kring* Röd-Aaen,  og  at  Graniten,  saaledes  som  og  Bjerg- 
formerne  paa  dette  Sted  syntes  at  vise,  ber  træder  noget 
tilbage. 

Videre  oppe  mod  Enden  af  Soen  danner  Grundbjer- 
get  alter  hele  den  östre  Bjergside;  men  Granit  synes  her 
ikke  at  være  saa  ndelukkende  ndviklet  som  nedenfor  5  man 
viste  mig  Prover  af  en  næsten  blot  af  sortegrön  grovkor- 
nig Hornblende  bestaaendeBjergart  —  granitoidisk  Ampliibo- 
lit  — ,  som  skal  være  temmelig*  udbredt  paa  dette  Sted,  ogf 
selv  saae  jeg*,  paa  Veien  fra  Heggeriset  til  denne  Gaards 
Sæter  (paa  Amtskartet  „Engerdals-Sæteren"),  den  sædvanlige 
Granitbildning*  at  optage  saadan  Hornblende,  hvorved  For- 
bindelsen fremstiller  sig'  som  en  skjön  Syenit,  —  Ellers 
mödte  paa  samme  Vei  en  Gncisbildnîng  som  raadcnde 
Bjergart,  tildcels  bestaaende  næsten  blot  af  röd  tæt  Feld- 
spath med  enkelte  smaa  Feldspathkrystallcr  og*  Qvartskorn, 
saa  at  denne  Bildning*  endog*  kommer  til  at  ligne  visse 
Eurit- Porphyre  i  Christiania-Territorietj  men  snart  igjen 
seer  man  Gneisstrukturen  at  fremtræde  tydcligt  nok,  og^ 
saaledes  erindres  vi  ora  Tellemarkens  og*  Snaasens  til  Hcl- 
Icflintpoiphyr  ovcrgaacnde  Gneis,     Smaa  Partier  af  cblori- 


Reise  i  Östcrdalen.  & 

tisk  Skifer  vise  sig*  desiuîcn  ogsaa  strîbcviis  i  den  porphyrag-- 
tige  Bildning.  Saadanne  Skifcrstrihcr  fandtes  paa  et  Sted 
indskydende  næslcn  93^  mod  V.  6;  paa  et  andet  syntes 
den  rode,  her  overalt  Löist  ulydcligen  skiktede  Gneis  at 
falde  70^  Ö»  8|.  Angaaende  den  tælte  eller  porphyragtige 
Feldspatlihildning  maa  endnu  anmerkes,  at  den  atter  og 
atter  sees  overgaacnde  til  Graniten  ligesom  denne  til 
Syeniten, 

Er  man  kommen  op  ad  den  steile  Bjergside,  som  mod 
Öst  indfalter  Enger-Söens  Nordende,  og  har  naaet  Enger- 
dals-Sæteren,  saa  seer  man  mod  Nordost,  i  Retningen  hen 
til  Herjehagna,  saavclsom  mod  Nord,  Ost  og^  Sydost,  den 
vide  Bjcrgslette  at  udbrede  sig*,  om  hvilken  vi  alt  ovenfor 
bemerkede,  at  den  i  det  Hele  ligger  noget  lavere  end  Gran- 
gfrændsen.  Ogsaa  den  har  en  paa  sine  Steder  vist  særde- 
les mægtigp  Bedækning  af  Blokke  -  Masser,  saa  at  jeg  paa 
dette  Plateau  kun  fik  see  meget  lidt  af  den  faste  Klippe 5 
men  saavel  Beskaffenheden  af  Blokkene  som  de  enkelte 
blottede  Steder  af  Fjeldgrunden  lode  mig  ikke  i  Tvivl  om, 
at  hele  Platforraen  har  den  samme  Sammensætning  som 
Bjcrgsiden  op  fra  Heggeriset,  og*  at  den  navnligen  bestaaer 
af  Granit,  fuldkommen  Hg  den,  der  sydligere  umiddelbar 
begrændser  Enger-Söen. 

Har  man  ved  den  östlige  Ende  af  Plateau'et  pas- 
scret  Trægrændsen.,  saa  seer  man  kun  et  tyktsvulmende 
Mosdække^)  udbredt  over  de  fladthvælvede  Bjergkuppeler; 
först  nær  opimod  og  oppe  paa  selve  Hägnen  afvexle  der- 
med Strög  bedækkede  med  skarpe^  tildcels  temmelig    smaa 


»)jNæsteii  udelukkende  bcstaaende  af  Lichen  nivalis,  Bæomyccs 
rangiferinus  (og  Lichen  cucullalus?)  lyser  det  Vandreren  1 
disse  traurige  Egne  allerede  i  lang  Afstand  giiulhvidt  imöd«. 


28  B*  M.  Keilhau 

Stene,  udentvîvl  af  Stedets  Bj erg-art,  hvilhen  ved  Ovcrfladcii 
er  söndeiTaldet  til  at  danne  saadanne,  den  endnii  ikke  dcstru- 
credc  Masse  overdæl.kende  Rose  eller  Urde.  Materialet  i 
disse  er  en  grönliggraa,  fiinkornig  Qvarts  med  livide  Kao- 
Jinpunkter,  et  Slags  grov  Qvartsskifcr,  der  saaledes  kan 
ansees  som  Herjehagnens  Constituent,  Kun  paa  et  eneste 
Sted  nær  Toppen  saae  jeg  et  saa  stort  Partie  af  Bjerg- 
arten ,  at  det  kunde  formodes  at  være  in  situ  ,*  det  visle 
Qvartspladcrne,  Lvoraf  det  bestod,  faldende  30^  nordostlig. 

Vi  liave  altsaa  paa  Enger-Söens  Oaîside  et  omtrent  til 
Grangrændscn  opstigende  UrQeldmassiv,  paa  hvilket  Qvarls- 
Sandsteen,  tildcels  som  det  synes  ledsaget  af  Kaikstccn^ 
ligger  i  mecr  eller  mindre  samracnhæn3:ende  Feldt. 

En  ganske  anden  Bygning  har  den  Landmasse,  som 
iidgjör  Soens  vestlige  Indfatning»  Her  hestaaer  Fjeldsiden 
lige  nedenfra  af  Qvarts-Sandstenen,  og  Urbjcrgarterne  ere 
her  intetsteds  at  opdage. 

Paa  samtlige  blottede  Steder,  som  jeg  fandt  ved  den 
vestlige  Söbred,  var  Bjergarten  ganske  som  Herjehagnens, 
kun  at  den  tildeels  ogsaa  var  hvidagtiggraa,  og  at  den  ikke 
var  skifrig;  og  af  den  samme  Bildnings  Fragmenter  beslaae 
de  overordentlig  store  Urde,  som  næsten  uafbrudt  bedække 
de  steile  Fjcldsider,  Ikke  paa  nogct  af  disse  Steder  kunde 
et  Resultat  erholdes  for  Strög  og  Fald 5  thi  enten  er  Bjerg- 
arten her  ikke  bestemt  skiktet,  eller  den  er  det  kun  i  en 
större  Maalestok,  hvorved  Lagdannelsen  ikke  lader  sig  iagt- 
tage  i  de  altfor  lidet  fortsat  blottede  Klippeparlicr.  Sydlig 
ved  Soen  viste  dog  idetmindtte  det  Överste  af  Skags -Vola 
sig  som  bestaacnde  af  temmelig  horizontale  trappeformigen 
under  hinandcn  udtrædcnde  Bænke^  Rigtigheden  af  denne 
vistnok  ikkun  ved  at  betragte  Fjcidet  nede  fra  Foden  af 
gjorte    Bemerkning   blev    siden   bekræftet,   idet  jeg   fra   et 


Reise  i  Östcrdalen.  29 

andet  Standpiinlit  Ck  en  heqvem  lJdsi(jt  til  Skag^s-Vo!a.  El 
Bidrag  til  at  lære  at  l;jende  en  egen  Foreljomst-Maade  af 
Kalkstenen  i  disse  Egne  afgave  nogle  afrundcdc  Blokke, 
som  laae  paa  Soens  vestlige  Strandbred  :  de  bestode  af 
med  Iiinanden  afvexlende  tyndc  Lag  af  en  rödlighvid,  ki- 
selholdig  Kalk,  og  Sandsleen,  hvilken  sidstc  Iicr  havde  Ud- 
seende  af  næsten  ganske  reen,  tæt  Qvarts. 

Ligeoverfor  Skags-Vola  mod  Syd  ligger  Kring -Vola, 
der  udentvivl  Jigcledes  ganske  bcstaaer  af  Qvarts-Saiidste- 
nen.  Og  endnu  videre  mod  Syd,  nedeftcr  til  Elt-Aaen, 
hvor  Landet  hele  Veien  er  paafaldcnde  lavere  end  ved  El- 
vens Östside  ^  hersker  sikkert  overalt  den  nyere  Formationj 
uden  forsaavidt  Graniten  eller  Gneisen  stöder  frem  paa  de 
allcrlaveste  Steder,  saaledes  som  det  omtalte  Punkt  i  Egnen 
ligeover  for  Kansbækkens  Munding  viste.  Lidt  nedenfor 
Smedje-Aaens  Udlöb  i  Hovedelven  er  Overgangs  -  Forma- 
tionen blottet  paa  en  god  Strækning  langs  Elvebredden, 
Graavakke,  decls  storkornig,  bestaaende  af  runde  Qvarts- 
stykker  omtrent  af  Hasselnöddcrs  Slörrelse  samt  af  Lecr- 
skiferbrokker,  det  Hele  sammcnkittet  med  en  fiinkornig 
Sandstecnsmasse,  deels  fiinkornig  og  da  aldeles  lig  den  i 
Egnen  sædvanlige  Qvartssandsteen,  vexier  lagviis  med 
sort  tykskifrig  Graavakkeskifer,  sort  glindsende  AUiiiskifcr, 
og  lysegraa,  tæt,  splintrig  Kalksteen,  der  igjcn  indeholder 
tynde  Lag  af  en  gröuliggraa,  mild  Lccrskiîer  -  Bildning. 
Saaledes  har  Formationen  her  i  det  Hele  megen  Lighed 
med  de  til  samme  Gruppe  henhörende  Bjergarters  Optræ- 
den  i  Söndre-Guldbrandsdaleu.  Skikterne  ere  meget  hoie- 
de 5  paa  den  nordlige  Deel  af  denne  Strækning  var  Ind- 
skydningen  30—70«  mod  V>  9,  d.  e.  V.  7J  r.,  efter  et 
Middeltal  af  enkelte  Faldretninger,  der  varierde  mellem  V. 
11|    og   V.  7;    sydligere   afvexlcde    Faldretningen   mcllem 


so  B.  M.  Keilhau 

IV.  3|  og-  V.  11,  ojj  fandtes  efter  et  Middeltal  mod  V.  11 J 
r.,  50 — 70^»  Sklkternc  stryge  iallefald  i  en  Retning-,  i  hvilken 
de  bratte  Gneis -Granit-Bjerge  mode  strax  paa  Östsiden  af 
Elven,  og*  hvor  saaledes  den  nyere  Formation  pliidselîg  af- 
brydes.  Mod  Vest  derimod  fortsætter  denne  opefter  EU- 
Aaens  Dal,  hvor  Kalkstenen  saaes  fremstlkkende  i  hele 
Klipper  ovenfor  Gaarden  Jordet  (Eltoset  paa  Amtskariet)^ 
den  er  her  sortegraa  og  fiinkornig,  og  viser  ulieldigvîîs 
ingen  Skiktning,  i  det  den  kun  er  «regelmæssigen  gjen- 
nemklöftet^  det  han  imidlertid  neppe  bctvivles,  at  den  her- 
fra stryger  meget  videre  vestefter,  ja  det  lader  sig  temme- 
lig- sikkert  antage,  at  selv  det  lave  Land  nordostüg:  ved 
Osen-Söe  tilligemed  denne  hele  Trakt  omkring  Elt-Aaen 
«dgjör  kun  eet  sammenhængende  Feldt  af  de  samme  Over- 
gan gsbj  er  garter.  —  Etsteds  nedenfor  Smedje  -  Aaen  inde- 
holde  Graavakke  -  Bildningerne  indsprengt  Svovlkiis  i  no- 
gen  Mængde,  hvilket  har  givet  Anledning  til  Forhaabninger 
om  rige  Ertsfund  paa  disse  Steder,-  det  er  det  samme 
Slags  Kiis  -  Forekommende  som  paa  hiint  Sted  ved  Osen- 
Söe  og  ved  Sölvsbergeggen  5  som  vi  för  berörte,  og  som 
er  saa  sædvanligt,  hvor  Graavakken  optrædcr  med  Alun- 
skifer» 

Omtrent  midtveis  mellcm  Jordet  og  Mora  stikker  Gra- 
niten frem;  dog  bemerkedes  paa  de  lave  Höider  vestlige 
ovenfor  store  Uöse  af  Qvarts  -  Sandstenen,  hvorved  denne 
antydes  som  ogsaa  her  bedækkende  Grundfjeldet.  Det  sidst- 
nævnte  viste  sig  nærmere  Mora  atter  i  Dagen,  men  fandtes 
lier  at  være  Gneis,  70«  V.  6|,  6,  7,  7,  6,  d.  e.  70«  S.  51  r. 

(Fortsættes). 


II. 

T  e  c  h  II  i  s  li  e    B  e  m  e  r  It  n  i  r i  g'  c  r 

af 

H^  H,   ßlaschmanUf 
Professor- 


Jiijlandt  alle  Indiistriegrene  er  der  vel  ingen^  som  fortjener 
mere  eu  Nations  Opmerksomlied  end  Landbruket  og'  den  der- 
med forJjundne  LandhiuisLoIdning.  Landbruget  forskaffer  os 
ikke  alene  de  virkelige  INOdvendigheder,  men  endog  de  ind- 
bildte.  Det  er  paa  dettes  Frembringclser,  at  utallige  andreiNaß- 
ringsveie  ere  hyggede,  men  kun  et  rig!îj>t  Forbold  af  de  l'ingj 
Landbuusboldningen  tilveiebringer,  mod  Consumtionen,  kan 
befordre  Landbrugets  Velvære»  Desaarsaj>'  er  det  tem- 
melig eensidigt  betragtet,  om  man  alene  vilde  indskræn- 
ke  Landmandens  "Virksombcd  til  at  producere  Kornsorter, 
fordi  et  Land  endnu  ikke  kan  avle  det  til  Underholdning 
fornödneKorn:  —  Landmanden  kan  og  bör  ikke  opoffre  mere 
end  enhver  Anden.  Ere  Kornprisernc  meget  lave,  vil  han 
sikkerlig,  dersom  han  har  Kundskab  og  Evne  til  at  benytte 


H.  H.  Maschmann 

Sill  Jord  til  andre  Frembring-elscr,  der  bclaics  bedre,  tilside- 
sætte Kornets  Dyrkning-,  ojj  tage  fat  paa  disse» 

Kan  dcriinodKornavIing-en  bringues  i  Forbindelse  med  no- 
gen  anden  Erbvervsgreen,  der  tilligge  afliolder  endeel  af  de 
Omkostninger,  som  Kornavlingen  niedforcr,  saa  fremmes 
begge  uden  Opofrclse»  Hidindtil  har  Potalos- Avling'  og 
Drændcviinsbrænden  været  den  Binæringa  bvorpaa  enbver 
Landniand  har  troet  at  burde  fæste  sin  Opmerksombed  for 
derved  at  styrke  sit  Jordbrng*.  Har  ban  ikke  selv  kunnet  op- 
brænde  sin  Avling,  for  at  tilveiebringe  rede  Penge,  saa  bar 
ban  solgt  sine  Potatos  til  Brændeviinsbrænderen,  uden  at 
bctænke,  at  Potatos  i  et  for  stort  Forhold  avlet  med  bans 
Jords  Kraft  udlömmer  dens  Productionsevne»  Dcsaarsag^  be- 
merker man,  at  det  Jordbrng-,  bvorved  der  væsentlig-  er  anlagt 
an  paa  denne  Avling-,  snarere  gaaer  tilbage  end  frem,  og 
omsider  efterlader  en  udmarvel  Gaard. 

Ganske  anderledes  vil  det  forbolde  sig,  naar  Brngeren, 
istedetfor  at  sælge  sine  Potatos,  opfodrcr  dem  til  sine 
Krea!urc3  da  giver  han  Jotden  den  Næringa  tilbage  i  Ovcr- 
skud,  som  ban  bar  bero  vet  den,  Man  kan  sammenligne  et 
Jordbrug'  med  en  Capital,  som  man  alene  maa  fortære  Ren- 
terne af,  saafremt  man  ei  vil  sec  Capitalen  bcnsmeltet.  — 
Saaledes  er  det  med  Landbruget  :  dyrker  man  bvad  der 
fager  megen  IVæring  af  Jorden,  saa  angriber  man,  ved 
at  afliænde  Avlingen,  den  Capital,  man  bar  anvendt  til  sin 
Eiendoms  Forbedring,  istedet  for  at  man  kun  bör  anvende  det 
Overskud  af  Kra  ft  fy  I  de  ,  Naturen  har  skjenket.  — -  At 
finde  den  riglige  Middelvei  er  vistnok  en  vanskelig  Sag, 
og*  ingenlunde  saa  let  som  for  Capilalisten  at  beregne  et 
Rente  -  Belob  5  her  er  Erfaring  den  eneste  Læremester, 
tbi  bvad  der  kau  yærc  godt  for  en  Gaard  at  dyrke,  er  det 
maaskee  ikke  for  en  aodcn.     Som  Folge  heraf  vil  det  blive 


Techniske   Benicrl;nin(jcr.  33 

cil  Uimicliglicd  at  erholde  en  Lærebog'  i  Laiidoeiiouoinieit, 
der  laiiide  være  [»asseiide  for  ethvert  Sled  og'  for  enhver 
Jordhund. 

Den  Landmand,  der  a gf er  al  fremme  sit  Jordhrng,  hör 
derfor  ihkc  alene  gjörc  sig"  hehjendt  mod  de  ahnindelinc 
Grundsætninger  for  sit  Ilverv,  men  og  söge  Kundäk»h 
om  Agrifculturens  daglige  Frcmkridt  og  i  det  ]>lindic 
anstille  Forsög  med  hvad  han  har  hragl  i  Erfaring.  Den- 
ne jyiaade  hoster  Intet,  shjærpcr  hans  Eftertanhc,  og, 
om  endog  enhelte  Forsög*  mislyhhcs ,  hör  han  prove  at 
ndgrunde  Aarsagen,  og  ihhc  trættes-,  endelig  naacr  han 
iWaalet,  naar  Planen  er  rjgtig  lagt.  Men  hvor  shal  han 
samle  denne  Kund&hah  ?  logen  Inderviisnlng,  in^^en  V^ei- 
ledning,  ingen  Böger  haves  derom.  Hau  har  Intel  Jæri^ 
uden  hvad  hans  Forgjænger  har  meddeell  ham,  og  troer, 
delte  raaa  være  nok.  Omsider  linder  han  dog,  at  hans  Virk- 
somhcd  lönner  sig  slet,-  (roer  Climatel,  Jordhunden,  Caar  er 
Aarsagen,  medens  den  mislige  Avling  ligesaa  ofte  grun- 
der sig  i  Mangel  paa  rigl  ig  Kundskah  om  sit  Ifiverv  og 
Nöiaglighcd  i  LMförelsen  af  sine  Arheider»  Til  al  udhrede 
Opiysning  og  £\undskah  om  praktiske  Gjensîande  er  vist 
intet  i^llddcl  hedre,  end  selve  üdförclsen  af  den  Gjensland, 
man  önsker  frcmmel.  —  Ansccr  man  Landhimsholdningen 
som  den  vigligste,  hvorpaa  alt  Andet  grunder  sig,  hör  og- 
saa  Staten  söge  al  Jede  Opmerksorahedcn  derhen;  hvilket 
forekommer  mig  hcdst  kunde  skce  ved  al  opretle  Forsogs- 
gaardc  forAgcrhruget  hestyrede  af  kynd$ge52æjid,og  forsyne- 
de  med  de  nödrendige  Redskaher  og  Iljælpiåuidler;  om 
man  kun  havde  een  saadan  Indrelning  i  hvert  Stift,  vilde 
disse  allerede  virke  luegel  ved  at  opiære  unge  Mæiuk  — 
Saaledes  finder  man  at  andre  Lande  gaae  frem,  der  i  denne 
Henseende  staae  langloveros.     Jeg  vil  kun  anför.c,  at  jeg  i 

".  1.  c 


34  H.  H.  Mas  ch  m  ann 

INürnbcrgs  Omegn  havde  Anledning-  til  at  beiee  et  Ager- 
dvrknings-Inslitut,  som  hcstjTedcs  af  en  dnelig-  og'  godmo- 
dig' Mand,  Herr  Dr,  VVeidenkeller»  Til  dette  Inètilut 
blev  benlagt  endeel  Jord,  som  ingenlunde  var  den  bedsfe» 
I  Institutet  optagcs  Drenge  fra  12  til  20  Aar.  lier  fore- 
drages paa  ^issc  Tider  de  alniindelige  Skolevidcnsljaber,  me- 
dens KIcverne  paa  andre  maac  forreîte  alt  Markarbeide.  Saa- 
ledes  saae  jeg*  et  Par  Drcnge  under  Bestyrerens  eget  Op- 
syn  plöie  en  uopbrudt  Mari;  med  et  Par  muntre  Heste,  hvilket 
gav  deres  ringe  Kræfter  nok  at  bestille,  men  tiliige  morede 
dem  ret  meget.  Forudcn  det  almindelige  Jordbrug-,  skulde 
her  anstilles  Prover  med  andre  til  Landhuusholdningen 
henhörende  Gjenstande,  som  Sukkerfabrikationen  af  ilun- 
kelroer  i  det  Smaae,  Biavlen  efter  Nutts  og  ældre  Me- 
thodcr,  m.  m. 

Man  vil  lettelig-  indvende,  at  hertil  har  Staten  ingen  Mid- 
ler 5  vistnok  Ingen  anvist ,  men  i  den  Tilstand  Norges 
Statsforfatning  nu  er,  vilde  det  neppe  være  vanskeligt  at 
udfinde  Midler  hertil,  og  Intet  synes  billigere,  end  at 
Communerne,  da  Landskatten  nu  er  hævet,  udredede  hvad 
dertil  udfordredes,  for  at  ndbrcdc  Oplysning  om  det,  der 
p-avnede  Landmanden  selv.  En  Capital,  anvendt  paa  denne 
Maade,  maatte  med  Tiden  bringe  Fordeel,  ikke  alene  for 
det  enkelte  Individ,  men  endog  for  Staten,  som  ved  sine 
egne  Produkters  Frendiringelsc,  og  en  större  Virksomhed 
blev  mere  uafliængig  af  andre  Nationer.  —  lænke  vi  os 
blot  Muligheden  af  at  Trælaslhandelcn  kunde  blive  mindre 
fordeelagtig,  og  at  Fisken  ei  sögte  vore  Kyster  ;  hvor- 
for kjober  man  da  det  Nödvendige  til  tnderholdning  ? 
Fölgen  maa  da  blive,  at  de  faae  Capitaler,  man  bar  cr- 
hvcrvet,  ganske  maae  overdrages  Udiændingen  for  det  Nöd- 
vendi'ï'stc.       Blev  derimod    det   nu   værende  Overskud   an- 


Technîske  Bemerl;ningd\  35 

vciult  paa  aiulie  for  Landliiuislioltlniiißcu  nyttige  Gjcnslandc, 
vilde  man  aldrig"  komme  i  den  Forlcg^cnlied,  som  nu  kan 
liænde* 

Disse  Bcraerkning^er  maa  undskyldes  mig,  da  jeg-  föler 
de  cre  grundcdc,  og"  Trangen  til  at  fremsætte  dem  er 
blcven  end  mere  levende  hos  mig'  ved  at  have  seet  andre 
Landes  Virhsondied  og  Flid» 

Man  maa,    naar    man    reiser    gjennem  den    velordnede 
Preusiskc    Stat,     forbauises     over    med    hvilken    Möie    den 
mavrc  Sand  tvinges  til  at  hære  Frugter.     Veie  istandhringcs 
ved  I^lacadaraiseriäig-,  oraendskjönt  man  ing-en  andre  Stene 
har,  end  dem,  der  sparsomt   opgraves  i  Landmandcns  Ag^e. 
Disse  iiuslaaes  og  spredes  paa  de  forfaldne  Veistykker  ,*  dertil 
ansatte  l^lænd  gaae  med  Jcrnskraher  for  at  borttagne  alt  det  Op- 
smnldredeog^af Heg nillodg  jorte.  Ingen  Færdselstandses  ved 
slette  Veie,   og^    en  utallig-  Mængdc  Mennesker  ernære  sig^ 
tarvelig-  ved  dette  Arbeide.     Alle  Hovedveie  ere  beplantede 
med  Pyramide-Fopler,  som  give  den  Reisende  en  passende 
Skygge  uden  at  skade  Veiene.     Interessant  er  det  at  bemerke 
Hyrden    med    sine    mange  Faar    og-   andre    Kreaturer    den 
Lelhed  hvormed  han  ved  Hjelp  af  sin  Hnnd  holder  Dyrene 
inden  de  Grændscr,  han  an>iscr  dem,    hvor  de  maae   lade 
sig-  noie  med  tar^elig^  Havnegang-,  oniendskjondt  deres  At- 
traae    vist    ofle  staacr  til    de    omværcnde  frodige  Ågre    og" 
Enge,     Store  Sirækninger   ilndes   besaaede    med  Fyrre-  og- 
Gran-Skov,  atîer  andie  beplantede  med  en  utallig"  Mængde 
Frugitræer^    Agrcnc  besaaede   med   forskjellige  Kornsorter 
og-  Handelspîanîer,  som  Maps,  Knrtebolle,  Tobak,  UunkeS- 
roer,   dog-  dyrkes  denne  sidste  fornemmelig  i  Omegnen  af 
det  Maf^deboj  gske,  hvor  den  nu  synes  at  fortrænge  og  faae 
Herredöiuiiiel  over  (Zichorie  -  floden,    der   forhen    udgjorde 
den   væsenlligsle  A\iing    ved    Siden    af  liornarlprne.     Ikke 


36  H,  H«   Mascîimann 

deslomlinli'e  ijivcs  dor  Cieîioric  -  Caft'cfahrikKcr,  der  i  Ilöst- 
lîiaaiîcdcrnc  da(>lig'  forarbeide  100000  7!^  frishc  Röddcr  tii 
CaiTe.  Man  niaa  vcl  tÜslaae,  at  denne  Caffe  horer  til  Siir- 
rogalernc,  men  l.omnier  man  i  Vane  med  at  nydc  den, 
tjavncr  man  ilil;e  den  virkelige,  og  den  er  maaskee  ligesaa 
sund.  ïîerved  viser  Nöisomheden  sip/,  at  man  Jader  sijy 
(ilfredsstdle  med  ïivad  man  selv  kan  lilveiehringc;  en 
Grnndsælning-,  der  aldrig'  burde  labes  af  Sigle. 

îsunkclrocsnkkcrfabrikationen   har,  naar  nndtagcs  i  det 
Magdeburgiskc,    ikke  udviklet  sig  synderlig  i  de  preusiske 
Stater,  da  Karloffelavlen  og  deraf  folgende  hyppige  Crænde- 
viinsbrænden  der  er  en  væscullig  INæringsgrecn,  hvilket  viser 
PÎg  deraf,  at  Brændeviinsskattcn  alene  i  de  preusiske  Sfaler 
.skal   ndgjore   6  Millioner  Daler  5   dog   forsendes  belydelige 
Onanîiteter  Spiritns   til  i^aboe  -  Stalerne.    —  1  Magdeborg 
forelinder    man    5   betydelige   Rnnkclroesukkcrfabrikcr,       I 
Omegnen  af  Berlin  vilde   den  berömte  Pistorius,  og*  paa  en- 
kelte andre  Steder   ogsaa  Andre,  gjöre  Anlæg,  som   i  1836 
cndnu  ikke  vare  fnldendte.     Langt  vîgtigere  er  denne  Gjen- 
stand bleven  for  Ilöhmen,   hvor  man  formedelst  de  betyde- 
lige Kornforraader   og  Mangel   paa  Afsælning  har   maattet 
indskrænke   Kornavlen,      Forhen   afsattes   endeel  Hvede  til 
Hamburg,    men    kan    nu  formedelst  det  preusiske  Toldsy- 
stcm    ikke    længere    med  Fordeel    lade    sig*    udföre^    hvor- 
for   fra    Fyrsten    til    Godseierne    speculeres    paa    at    dyrke 
Rnnkelroer  afvexlende  med  Uaps  og  noget  Tobak  (hvilken 
sidste  maa  sælges  til  Regjeringen,   da   dette  er  et  Regale). 
Man  uudseer  sig  ikke  over  at  indrelte  de  smukkeste  Pragt- 
bvgninger  til  Sukkerfabriker5  saaledes  finder  man  i  König- 
saal  2   Mile   fra  Prag    el   architcchtonisk-smukt    Nonneklo- 
ster profancret  ved  at  være  gaaet  over  til  en  Sukkerfabrik. 
Der  hvor  fordum  Nonnernes  hellige  Andagt  hörtes,    horer 


Tecliniske  Bcmcrliniiigcr.  37 

mau  nu  Dampmaskiuftus  klaprende  Lyil  vcti  dens  ccnsFor- 
miVc  Gang,  en  x^fængdc  ]^lcnncshers  Stolen,  Kjcdlcrncs 
Susen,  og-  endelig  Bödhernes  utaalclige  Banken.  Kan,  tænide 
jeg-,  den  hellige  Jonifiue  Marie,  hvis  Billede  man  (In- 
der paa  Gader  og  Veie,  taale  saadant,  maa  Imn  være  haade 

hllnd  og  düv. 

Böhmen  har  allerede  hetydeüge  Fahrll.anlæg  a(  Bnn- 
hclroesuhher^  i  1836  udgjorde  Antallet  17,  som  forarhcidedc 
COOOOO  Ctr.  eller  (50  Millioner  It  WhMav  deels  til  Sinip, 
dcels  tii  Sukker  5  anslaaer  man  Produktet  ak-ne  til  5  pCt. 
saa  har  man  3  Millioner  Pund  Sukker.  1  dette  Aar  (1837) 
er  Antallet  forögel  med  8  nye,  saa  at  der  forefindcs  25, 
pom  forarbeide  30  Graders  Sirup  og  raat  Sukker,  og 
desforudcn  trende,  som  opkjöbc  Sirup  og  koge  dera  f  baade 
raat  og  raffmeret  Sukker,  I  Almindelighcd  besidde  Fabrik- 
Eierue  saa  mcgcn  Jord,  at  de  selv  forsyne  deres  Fabriker. 
Saalcdes  havde  jeg  Leilighed  til  at  besöge  Herr  Waagners 
Gods  i  Girna,  hvor  han  selv  avlede  Roer,  der  som  store 
Gravhöie  laae  bedækkcdc  med  Jord  rundt  om  Fabriken. 
I^ïed  Affablet  af  Roerne,  efteråt  Sukkeret  var  uddragct,  fo- 
dredes  der  1000  l^ïerinos  Faar  og  70  Oxer  ved  Tilsæt- 
ning af  Byghalm  og  Rapskager,  (hvike  sidstc  man  her  an- 
seer  for  aldeles  ubrugbare)  og  de   vare  i  meget  god  Stand. 

Paa  Godset  var  anlagt  et  stort  Ölbryggerie,  man  havde 
bcgyndt  med  al  brygge  Bayersk  ÖI,*  men  da  Böhmerne 
forctrak  sit  Eget,  maalte  Brygge  -  Methoden  forandres. 
Dette  ÖI  blev  fört  2  Mile  paa  en  maadelig  Landevei  til 
Prag,  og  alligevel  fandt  man  sin  Regning  derved.  —  Til 
Transporter  benytter  Landmanden  meget  ofte,  ja  næsten 
udelukkende,  Oxcr,  og  det  var  ei  sjelden  man  ved  en  Suk- 
kerfabrik  i  Bilin  1  Mill  fra  Toplitz  kunde  sec  samlede  en 
Snes  Vognc  forespændte  med  »dmærkede  svære  Oxer  med 


38  H*  H»  Maschmann 

lange  Horn,  som  ved  deres  alrorsfulde  Blik  raaatte  ind- 
g^ydc  den  Forbigaaende  en  vis  Respect,  omendstyöndt  de 
taalniodigen  med  afmaal^e  Skridt  nden  Knur  eller  ßrölen 
fulg-te  deres  Leders  Ordre  eller  Coraando.  —  Enduu  langt 
större  ere  de  poîshe  og-  ungarske  Oxcr,  men  ligesaa  taal- 
modigc  Dyr,  hvilket  jeg-  overbeviste  mig'  om  ved  at  mode  en 
Flok  af  nog^et  over  bundredc  Stykker,  som  jeg"  vilde  gaac 
til  Side  for,  dog^  forsikrede  Föreren  mig-,  at  jeg*  Intet 
havde  at  frygtc,  da  de  havde  gjort  en  Heise  af  100  tyd- 
ske  Mile, 

Den  Deel  af  IJohmen,  jeg-  harhavt  Leilighcd  til  at  see^ 
forekommer  mig-  at  have  nogen  Overeensstemraelsc  med  Nor- 
ge^  Klimatet  er  omtrent  det  samme,  dog-  har  delte  Land  meget 
forud  for  Norge  ved  de  store  Strækninger  med  dyrkbar  Jord, 
og  en  r?længde  Steenkul,  der  nærme  sig-  mere  lil  Brnnkul,  og* 
som  paa  sine  Sleder  neppe  ligge  mere  end  en  Alen  under 
Overîîaden,  desforudcu  Skov  i  tilstrækkelig^  Mængde.  Na- 
tionen er  et  driftigt  og-  godmodigt  Folk,  aahent  og^  artigt 
mod  Fremmede,  og-  den  dannede  Classe,  som  ikke  er  ubc- 
kjendt  med  de  Europæiske  Forfatninger,  yltrede  meggen  Ag-- 
telse  for  Nordmanden. 

Naar  man  kommer  fra  Böhmen  til  det  Baierske,  faacr 
Landhrugct  en  anden  Character 5  isledetfor  Korn,  Raps, 
Rnukelrocr ,  Tobak  linder  man  nu  hele  Strækninger 
med  Humle  afvexlendc  med  Byg^sæd.  Her  er  Ölbryggeri- 
erres  egenllige  Sæde,  og-  enhver  lille  Bye  roser  sit  Ol  frem- 
for en  andens  f  hvorfor  ogsaa  i  de  oOentligc  Værtshuse 
sædvanlig-  Lullcdningen  til  Samtalen  begynder  nied  at  be- 
dömme dette  eller  hiint  Ol^  som  ledsages  af  en  umaadelig- 
lobaksdamp,  saa  man  neppe  seer  sin  iNaboe. 

Da  denne  Sng^  ikke  interesserede  mig  synderlig,  i 
hvor>cl    Oîhaïideîen    er    en    >igîig"    Gjenstand    for    Bayern, 


Techïiiske  BemerLninjjer.  39 

saa  bcfcyniredc   jc(;   niijj    ihhc    om    dcunc    forrostc  IVcctars 
Samniciisæfning-. 

Gjerne  havde  jeg  besögt  München,  men  da  Cholera 
havde  indqvarterct  sig  der,  faadt  jeg-  det  ei  raadeligt,  efter- 
som den  ikke  engang;  skaanedc  de  saakaldte  skikkelige 
Folk  5  og-  da  der  kun  var  een  bekjendt  Suljkerfabrlk,  saa  an- 
saae  jeg  ikke  Tabet  i  denne  Henseende  saa  stort,  som  det 
i  andre,  der  laae  uden  for  min  Bestemmelse,  kan  have  væ- 
ret, men  ilede  derfor  over  den  franske  Grændse  til  det  for 
alle  Reisende  tillokkende  Paris.  —  Ved  vor  udmærkede 
Minister  Grev  Lövenhjcims  ünderstöttelse  fik  jeg  snart 
Anledning  lil  at  besöge  en  Fabrik,  der  tilkorte  et  Com- 
pagni  anlagt  i  Choisie,  en  kort  Tonr  fra  Paris,  hvortil  der 
daglig-  gaaer  3  Gange  Diligencer  frem  og  tilbage.  Her 
fik  Sukkerfabrikationcn  at  andet  Udseende,  end  i  det  ßöh- 
miske,  Alt  er  efter  en  större  Maalestok.  Macerations  Proces- 
sen havde  man  forladt,  man  fandt  den  for  lang^som,  og-  var 
gaaet  over  til  den  alraindelig^c  Raspning-  og  Presnings- 
Methoden.  Her  forefandtes  Hydrauliske  l*resser  af  uhyre 
Kraft- Dampkjedel,  som  tilforte  Damp  til  alle  Pander,  hvor- 
ved al  Kogning  foregik  fra  ßegyndelscn  til  Enden,  og 
Intet  over  aaben  Ild.  Fabriken  var  nylig-  anlagt,  og  ved 
den  Mængde  Kunstnere  i  Paris,  som  idelig  beskjeftig-c  sig; 
med  alt,  hvad  der  fordres  til  denne  Fabrikation,  havde  man 
ingen  Vanskelighed  ,  ved  at  erholde  eller  vedligeholde  de 
brugelige  Apparater.  Imidlertid  tor  jeg-  paastaac,  at  den 
Reisende,  som  kun  er  lidet  indviet  i  denne  Fabrikation,  me- 
get let  kan  lade  sig-  forlede  til  at  troe,  at  alt  hvad  han  forc- 
finder  i  de  franske  Fabrikker  maa  være  nödvendig-  hertil, 
omendskjöndt  han  efter  at  have  bereist  de  Böhmiske,  fristes  til 
at  antage,  at  meget  er  Luxus,  og-  ved  en  sfrængere  Calcul 
over  Interessen  af  den  Capital,  der  er  lagt  i  disse  Appara- 


40  IL  IL   Maschmann 

ter,  syncs  de  neppe  at  være  lönnende,  om  de  endog'  underti- 
den give  et  meget  större  Udbytte  og-  forLorte  Tiden.  For 
os  vilde  det  fortiden  være  «gjörlig-,  at  efterügne  disse,  da 
man  vanshclig-  vi!de  vove  saa  store  Capitaler^  eller  laindc 
tilvehringe  dcslig-e  lledslcaher_,  og'  om  man  endog'  erholdt 
dem  fra  Ldlandet,  hvem  kunde  istaudsætte  dem ,  da  denne 
Fahricalion  væsentlig'  henhörer  paa  Landet^  hvor  Roerne 
haves  og'  Affaldet  henyttes  til  Kreaturföde  ? 

Alligevel  maa  man  tilstaac,  at  for  Franhrig-,  der  au 
læller  543  hetydelige  Fahrihl;er  for  Suhkcrproduhtionen, 
h.r  denne  uagtet  de  mange  imödvcndige  Depencer  havt  en 
saare  veigjörende  ludflydclse.  Den  har  fremhragt  et  Liv 
og"  en  VirJîsomhed  i  de  nordlige  Provindser,  hvor  de  fleste 
Fahrifcer  forefindes,  som  er  heundringsværdig".  Konslnere 
med  udmærkedc  Talenter  ere  fremkomne  :  en  utallig'  Mængdc 
Mennesker  ere  heskjæftigede ,  og*  finde  Næring-,  deels  ved 
Maskin-Værkstederne,  deels  i  Fahrikerne  paa  en  Tid  andet 
Arheide  savnes  ;  Agerdyrkeren  for  at  forskaffe  de  uhyre 
Masser  med  Rodder,  som  ved  deres  udfordrende  Pleie 
kræve  mangle  Hæuder;  Yæverne  for  af  skaffe  Kliule  til 
Presserne  5  Kurvmagere  til  at  flette  Kurvflader,-  Kalkhræn- 
dcre  til  at  skaffe  den  fornödne  Kalk;  Pottemagere  til  at 
danne  utallige  Sukkerformer ,  Transportvognc  til  at  hringc 
del  raae  Sukker  (il  Rafinadeurerne.  Qva*g'  og'  Faarcavlen  er 
opkjulpet  paa  en  forunderlig  Maade,  og  Agrene  lig'iie  mere 
Haver,  end  Agerjord,  Ved  det  nödvcndige  Sædsliiflc  med 
Roerne  av!es  der  megen  Tohak  og-  Rapsfröc.  For  at  pres- 
se delte  finder  man  alene  omkring  Lille  omtrent  300  Veir- 
niöller.  Ved  det  slærke  Forbrug'  af  Sleenkul  er  disses 
Opfordring'  og'  Transport  foröget.  Efter  et  Forslag-  af 
Duhranfüiit  vil  mau ,  elierat  man  af  Mellasscn  har  brændt 
Brændeviin,  af  Spolen  kunne  udhringe  Potaskc,  som  efter 


Tccliniske  Bern  erknîn (jer.  41 

det  Qvantnm  af  sidstc  Melasse^  der  falder  1  Dep.  dii  Nord  — 
ville  iidgjöre  2  Millioner  %  Poltasle,  Medens  man  i  Frank- 
rig*  brugcr  at  presse  AfValdet  til  Qvægfoder,  har  man  i 
Tydsldand  anvendt  del  til  grovt  Papiir  og  fornemmelig  til 
Caffe  blandet  med  Ciclioric,  da  det  betager  denne  noget  af  sin 
bitre  Smag\  Det  er  næsten  utrolig  hvorledes  denne  IXærings- 
green  griber  ind  i  saamange  andre,  der  hoste  Fordcel  der- 
ycd.  —  Man  bör  ved  et  Etablissement  af  hvilhensom- 
liclst  rVatur  ild;e  alene  betragte  den  directe  Fordeel  det 
kan  tilveiebringe,  men  ligesaamcget  den  indirecte,  og  del 
er  Statsstyrelsens  vanskelige  Opgave,  at  lede  en  Nations 
Opmerksomhed  til  det,  der  gavner  den,  og  ved  ünderstöltelsc 
opmnntre  til  dets  Iværksættclse;  men  ingenlunde,  som  man  har 
i  Sinde  i  Frankrig,  ved  Afgifter  paa  Fabrikatet  at  tilintctgjöre 
co  saa  herlig  Bygning  for  National-ludustrien  somSukkerpro- 
duktionen  er.  Det  er  saarc  let  at  nedrive  en  god  Indret- 
ning,  men  vanskelig  at  sætte  noget  istedet,  hvorved  saa 
mange  kunne  finde  sin  Underholdning»  Man  siger,  Fabri- 
kanterue  fortjene  meget,  og  altsaa  kunne  afgivc  noget  til 
Staten.  Visselig  have  de  fortjent  herved,  men  ingenlunde 
vilde  denne  Production  været  kommet  til  nærværende  Fuld- 
kommenhed,  dersom  man  ikke  var  forsynet  med  tilstræk- 
kelige  Midler  til  at  anstille  kostbare  Forsög  i  det  Store, 
og  alligevel  kan  man  ei  antagc,  at  Manipulationen  har 
naaet  sit  Höieste,  da  meget  Sukker  endnu  tabes,  deels  ved 
at  blive  tilbage  i  Rod  -  Affaldet,  deels  ved  at  gaac  over  til 
Sliimsukker,  hvilket  ikke  lader  sig  krystallisere.  Folgelig 
fordres  endnu  en  Række  af  Erfaringer  hyggede  paa  Kund- 
skab  og  Tænksomhed  til  at  fuldendc  det  store  Værk  Achard 
grundlagde,  Napoleon  opmuntrede  og  undcrstöttede,  og 
Videnskabs  Mænd  som  Chaptal ,  Crespel  Delisse,  Cayen, 
Blanquet,  Bcaujeu,  Dombasle,  Dubrunfont,  Dumont  De- 
ll. 1.  C  2. 


42  H.  H.  MascLmann 

rasne,  Pcllclaii,  Demcsinays ,  Wcinrich  med  Flere  ved 
deres  ïver  og-  Udlioîdcnhcd  bragfc  til  sit  nærværende 
Standpunkt.  Det  er  ikke  min  Ilensigt  lier  at  meddele 
norren  Beretning*  om  de  forskjellige  Maader  al  iiddragc 
Sukkeret  af  Runkelroer,  da  delte  er  Gjenstand  for  en 
egen  Afhandling,  men  har  kim  villet  gjöre  opmerksom  paa  Vig- 
tighcden  af  denne  Sag,  som  i)liver  end  mere  indlyscndc 
ved  at  bemerke,  at  man  i  1835  forarkeidede  i  Frankrig 
008,986,762  Kilogrammer  (à  2  ^)  Rodder,  som  gave  raat 
Sukker  til  en  Vœrdie  af  30,349,540  Fr.  og  i  1838  forbrugtc 
1012,770,589  Kilogrammer  Roer,  som  i  raat  Sukker  ud« 
Lragtcs  til  58,008,805  Fr.  og  daglig  anlæggcs  fiere  Fabrik- 
kcr,  iiagtet  de  ved  den  ncdsaite  Told  paa  Colonial-Sukkcr 
tvinges  end  more  til  at  concurrere  med  Colonicrne. 

Selv  i  England,  hvor  man  i  Bcgyndclscn  med  en  vis 
naan  betragtedc  denne  Fabrikation,  som  nogct  der  ikke 
kunde  bestaac  uden  ved  boi  TobJ  paa  udenlandslc  Sukker, 
bai*  man  bragt  i  Erfaring,  at  paa  Londonner  Markedet  er 
falbudcu  indenlandsk  raat  Sukker,  hvorfor  man  for  at  con- 
f.ervere  den  vestindiske  Sukkerhandel  har  paabudet  en  Af- 
gift  af  det  indenlandske  Sukker  5  hvorvidt  dette  er  klogt  eller 
uklogt,  ugger  nden  for  mine  Evner  at  bedömme 5  men  saa 
mcg-et  veed  jeg,  at  vi  ingen  Colonier  have,  som  paa  Lan- 
dets Bekostning  skulle  undcrb.oidcs,  og  5t  det  visselig  >  ilde 
være  lunnende,  om  denne  Fabrikation  endog  som  Huus- 
fliidsarbeide    fandt  Bifald    og  Efterlignelse. 

Til  Slutning  ^^\  jeg  anföre  de  Fabriker,  jeg  har  scet,  og 
hvor  man  erholder  Tilladelsc  til  at  komme  iud^  dog  raader  jeg 
enhver,  som  ved  Reiser  vil  gjöre  sig  praktisk  bekjendt  med 
Sukkerfabrikationcn,  at  han  skaffer  sig  saamange  Anbefa- 
iings-Brcve,  han  kan  kan  erholde,  dernæst  at  han  paa  et 
Enkelt  Sted  gjur  sig  fuldkommen  bekjendt  med  dca  hele  l^fa- 


Tecliniske  Benierkning^er.  4S 

inpnlatîon  fra  först  tîl  sîdst.  Derved  TÎudcr  Lan  megcn 
Tid,  og"  overskuer  med  Lethcd  de  Afvîgelser,  der  foreliom- 
me  i  andre  Fabrifeker» 

Mit   förste  Besög-    var    hos  Herr  Helle   i   ^llagdeburg-, 
der  vel  (illod  niîg*  al  besee  Fabriken,  men  ikke  at  gjörc  mig^ 
bekjcndt  med  Klaringsmaadcu  og^  Operationerncs  Detail.  — 
Da  jeg*   var    aldeles    overbeviist   om,    at  Zier    og-  Arnolds 
store  Löfter   om   at    skaffe    meget  Sukker  mod  100  Lonis- 
d'or   Gratia!,    alene  var  Bédragcrié,    saa  bcsögle  jeg^    ikke 
Qvidlingburg-,  men  reiste  til  Nossen  i  Saxen,  hvot  man  for- 
modede en  FabHk  var  i  Virksomhed,    men  til  min  Bedrö- 
velse fandt  jcgp   den  endnti    under  Bygning^:    den   maa   nu 
være  i  fuld  Drift,   og*  man  finder   sikkerlig-   en    god  Mod- 
tagclse,    naar   tnan    henvender   sig'    til    Herr  Amtsphysicua 
Groh  en  vidcnskabelig*  dannet  Læge»   Med  uforrettet  Sag*  fort- 
satte  jeg-  Reisen    ligetil  Bilin  i  Böhmen,  hvor    Fyrsten    af 
Lobsowilz   er  i  Besiddelse  af  en   god  Fabrik,   saavel  som 
en  lignende  i  Eisenberg-  2  Mile  derfra.       Efteråt  have    er- 
holdt Fyrstens  Tilladelse,   der  paalagdc  sin  Forvalter  Herr 
Mascher  at  undervise  mig^  i  Alt  indlil   den   mindste  Detail, 
besög^le  jeg-  denne  Fabrik  i  længere  Tid,  og-  ved  Herr  Mas^ 
chers   udmærkede  Godlied   og-  Velvillig^hed   var  jeg^  bleven 
àaa  bekjendt  med  Fabrikationen,  at  det  var  mig-  let  at  gjörc 
Sammenligning-er  med    andre   Indrctninger,   om   de    endog^ 
rare   afvig^ende  fra   hiin.       Paa  Veien    derfra    fandt  jeg-   i 
Slaen  en  Fabrik  tilhörende  Herr  Inspecteur  Weinrich,  som 
var    aflirændt    og^   under  Bygnings,    og:    da  Herr  Weinrich 
opholdt  sig-  i  Prag,  reiste  jeg-  lige  derhen,  hvor  jeg-  desu- 
den  ventede  at  finde  flere  Indretninger  af  denne  Art»     Herr 
Weinrich  havde  nylig-  uden  for  Prag-  oprettet   et  lille  An- 
læg,  hvor  der  arbeidedes  saavel  efter  den  ældre  Uaspe-  og 
Preanings-IUethode,  som  og  efter  den  nye  af  ham  inventercde 


44  H.  H.  Maschmann 

I^lacerations-Maadc.  Donne  Indrelnîng^  var  deels  ctabicret 
for  al  undervise  unge  eisend  mod  300  Fr,  for  el  Cursus, 
dcels  for  al  sammenligne  begge  Mctlioder  mod  liînanden, 
og^  det  havde  allerede  vîst  sig-,  at  Maccrationcu  gav  i  mere 
Sukkermasse  (Sukker  og-  Melasse),  end  den  ældre  Maa- 
de.  Herr  Weinricli  havde  den  Godhed  at  meddele  mig 
den  hele  Fremgangsmaade  uden  Forbehohlenhed,  omcnd- 
skjondt  han  endnu  gjorde  lïcmmeîighed  deraf. 

Herr  VVaagner  havde  ôpreltet  en  lignende  Macera- 
tionsfabrik  i  Girna,  som  jeg^  ved  flerr  Weinrsch  og*  Waag- 
ners  Tilladelse  fik  iiöie  gjennemgaae.  Denne  var  efter 
en  stor  Maalestok  og'  Eieren,  der  forhen  havde  benyttet 
Raspning-  og  Presning-,  fandl  efter  sit  egel  Udsagn  en  Macera- 
tion fordeelagtigere.  —  I  Köuigsaal  ere  Ivende  Fabriker^ 
den  ene  lilhörende  Fyrsten  af  Ött  ingen  Wailerstein,  som 
beslyrcs  af  Dr.  Kodweis,  drives  ved  Raspning-  og-  Pres- 
nings» Omcndskjöndt  man  forhen  havde  kogl  g^odt  Sukker, 
indskrænkede  man  sig- nu  alene  til  at  koge  30^  Sirup,  som 
solgtes  fil  Fabrikens  Naboe  Herr  Richter;  denne  oplysle 
og:  velvillige  Mand,  der  foruden  at  være  RaiTinadeur,  driver 
selv  en  Runkelroesukkerfabrik,  som  er  temmelig-  betydelig", 
tiliod  mig"  at  overvære  Klaring-eri^  som  ganske  forrettes  ef- 
ter den  franske  Methode.  Her  linder  man  Dampmaskine 
og  5  Hovardske  Apparater  til  at  afdampc  med  i  lufttomt 
Rum»  —  Tilstrækkelig-  underviist  i  de  Böhmiske  Methoder 
reiste  jeg-  over  den  franske  Grændse,  hvor  jeg^  saae  den 
forste  Fabrik  i  Choisi  ved  Paris,  men  da  Arras  er  det  egent- 
lijje  Sled,  hvor  Fabriker  grives,  var  mit  Ophold  kun  kort 
i  Choisi.  Rlandt  de  ældste  Fabriker,  regnes  Crespel  de 
lilles  i  Arras,  og-  efter  mit  Omdömmc  er  denne  den  for- 
trinligst  ordnede,  reenligste,  ojj  da  Manden  Selv  er  blottet 
f&V  aU  det  Smaalige,    som    man    undciiiden    finder  hos  de 


Techniske    BemerJknîng-er.  45 

franske  Fabrikantere,  saa  kan  man  der  lære  alt  paa  det 
fiildkomncsle,  hvorfor  jpg-  dagliga  i  læng^crc  Tîd  opboldt 
mig-  i  Iiaos  I  ahrik.  lier  fiiides  ingen  överflödige  A|)[)ara- 
ter,  men  alt  fuldkommen  og  vcl  indreltet  efler  IVnfidens 
videnskabelige  Fordringer.  En  Dampmasl.ine  udförer  del 
Meclianiskc,  og  Dampapparater  Koguiiigen  paa  en  forun- 
derlig- regehiiæssig'  Maade.  —  I  Omegnen  af  Arras  findes 
Crepelle  de  Lemeües  Fabrik,  i  Forstaden  Dufour  Mar- 
len 8i  Fils  Fabrik  i  fllangy.  Denne  arbeider  ved  Mace- 
ralion,  ligesaa  Fabriken  Watringue   a  Mangia  i  Lille. 

I  Lille  besögte  jeg^  Lavacbes  Fabrik  a'Ia  Rivier  N.  50; 
Ligeledcs  en  ny  oprctlet  Fabrik,  der  tilkorte  llaiivenagbel 
En  anden  meget  stor  Fabrik  forefindes  i  Forstaden  Paris, 
men  bvor  man  ikke  erîiolder  Tilladelse  al  komme  iïid. 
Imidlertid  fik  jeg  dog'  see  den  hele  Indretning,  men  stödte 
ubeîdigviis  mod  Skituingen  paa  Eieren,  som  ikke  var  meget 
förnöiet  derover» 

Efter  min  Overbeviisning'  ansaae  jeg-  mig-  for  tilsJræk- 
kelig  nnderviisl  ved  al  have  seel  13  Fabriker,  og  ganske 
kjed  af  at  smage  og-  seede  uhyre  Masser  af  Sukker,  beslut- 
tede  jeg-  at  ophore  med  mine  Undersögelscr  i  denne  Hen- 
seende» 


m. 

Om  en  Methode  til  at   skille  Koboltoxyd,  Niklæl- 

oxyd  o^  Man^janoxydul  fra  Jernoxyd,  Arsenil:, 

o^  Arsenik- Sy rling^. 

Af 

Th,  Scheerery 

Hyltemester  ved  3Io<lums  Blaafarveverk» 


en  analvtise  Clicmîe  angiver  i  Særdcleslied  lo  Metho- 
der til  Adsîîillelsen  af  Jcrnoxyd  fra  Kobolloxyd,  Den  ene 
af  disse,  ved  kaustisk  Ammoniak,  er  imidlertid  mangelag- 
lig-,  da  det  paa  denne  Maade  fraskille  Jernoxyd  stedse  inde- 
Lolder  en  ikke  ubetydelig*  Mængde  KoLoltoxyd,  hvorom 
man  let  kan  overtyde  sigp  ved  Hjælp  af  Blæscroret.  Dan 
anden  Methode,  ved  hvilken  Adskillclsen  bevirkes  formedelst 
bcrnslccnsuur  Ammoniak,  som  sættes  til  den  ueutraltserede 
Oplösning  af  begge  Oxyder,  er,  skjönt  nöiaglig,  dog'  van- 
skelig", tidspildende  og^  kostbar.  Ved  gjentagne  Undersö- 
gelser  af  Koboltslig^er  paa  deres  Koboltgehalt  var  det  mig^ 
derfor  önskeligt  at  finde  en  anden  Adskillelsesmaade,  der  for- 
enede Korlhed  og^  Billighcd  med  den  störstniulig^c  IVöiag^- 
tighed.  Resultatet  af  flere  i  denne  Henseende  anstillede 
Forsög?  er  del,  jeg  har  beskrevet  i  det  Folgende. 


Cbemîsk  IVotits,  47 

Beg'{je  Oxytlcr  maac,  for  at  denne  Melliodc  sfeal  lîiînnc 
anvendes^  være  opiöste  enten  i  Svovl-  cllcr  Saltsyre,  eller 
i  en  Blanding'  afbeg-gc,  men  SaHpelersyrens  Tilstedeværelse 
maa  herved  undjjaaes.  Man  föier  derpaa  til  den  snre  Op- 
lusning',  medens  man  omrörer  den  flittigt,  l^autisk  liali  saa 
længc,  til  den  reagerer  knn  svagt  snurt  paa  et  blaat  LaU- 
muspapiir»  Dette  er  Tilfældet,  naar  Papiret  ved  derpaa 
faldende  Lys  viser  en  neppe  Ljendclig  Bödme,  men  holdt 
imod  Lyset  synes  tydelig  violet  farvet»  For  ikke  at  o\er- 
skride  delte  3î^eutraiîsationspunkt  maa  man  natnrligviis  til- 
sidst  anvende  fortyndet  kaustisk  Kali»  Men  sknlde  man  al- 
Jigevel  have  tilsat  for  meget  Kali  (saa  at  ingen  sunr  Beac- 
lion  viser  sig  mere),  saa  behöver  man  blot  at  tilföie  saa 
megen  Svovl-  eller  Saltsyre,  at  efter  nogen  Omrören  den 
sure  Beaetion  viser  sig  igjen,  uden  at  opiöse  det  hele 
Bundfald» 

Ved  denne  declvise  Mættelsc  bliver  Jernoxydet  bnnd- 
fældct  som  basisk  svovlsuurt  eller  som  basisk  saitsuurt 
Salt,  eftersom  begge  Oxyder  vare  oplösic  i  Svovl-  eller 
Saltsyre.  Den  sure  Beaclion  er  herved  et  Tegn  paa,  at 
eudnu  ikl;e  alt  Jernsalt  er  bundfældet. 

Er  iXeulralisationen  bragt  lil  den  ovennævnte  Grad, 
hvilket  kan  skce  i  en  halv  Time,  saa  indeholder  Oplösnin- 
gen  endnu  kun  en  liden  Deel  Jcrnoxyd,  medens  ikke  noget 
Spor  af  Koboltoxyd  j.iilige  er  bundfældet»  For  nu  ogsaa 
at  skaffe  denne  sidste  lille  Quantitet  Jernoxyd  bort,  bliver 
Opiösnin gen  forlyndet  med  omtrent  den  dobbcife  Miengde 
Vand,  og  derpaa  i  en  Porzellainskaal  ophedet  lil  Kogc- 
puid;lel,  hvorfor  det  er  hensiglsraæssigt,  strax  fra  Begyn- 
dclsen  at  forelage  iNeutralisalionen  i  en  saadan  Skaal. 
Kogningen  behöver  ikke  at  blive  længcre  forlsat ,  da  alle- 
rede ved  Indlrædelsen    af  Kogepunklct   ogsaa    denne  sidslc 


48  Th.  Sclieerer 

lille  Mængde  af  Jcrnoxyd  bliver  bnndfældt  som  basisk  Sail ^). 
Mail  filtrerer  nu  den  IiOJ]cn<Ie  hede  Solulion^  og-  udvasker 
det  basiske  «Icrnsalt  med  kogende  Vand.  Af  det  Filtrerede 
bnndfælder  man  Koboltoxydet  paa  den  bekjendte  Maade 
med  kaustisk  Kali.  For  nu  ogsaa  at  bestemme  Jernoxydet 
som  saadant  overgyder  man  det,  medens  det  endnu  belin- 
der  sig  paa  Filhnmmct,  med  kautisk  Ammoniak,  hvorved  det, 
cfter  gjenlagen  Udvaskning,  bliver  befriet  for  ethvert  Spor 
af  Svovl-  eller  Saltsyre. 

Salpetersyrens  Tilstedeværelse  maa  af  den  Grnnd  und- 
g-aaes  ved  denne  Adskillelsesmethode,  at  det  basiske  saltpeter- 
siire  Jernoxyd,  som  danner  sig  under  Operationen,  er  no- 
get  opiöseligt  i  reent  Vand,  og  selv  i  saadant,  som  indc- 
holder  kun  faa  Saltdele,  og  derfor  ved  Udvaskningen  gaaep 
Jgjennem  Filtrummet.  Basisk  Chiorjern  er  rigtignok  ogsaa 
noget  opiöseligt  i  reent  Vand,  men  ikke  i  den  Grad  som 
det  basiske  saltpetersure  Salt.  Men,  naar  der  handles  ora 
analytisk  Reenhed,  saa  maa  man  enten  blot  anvende 
Svovlsyre,  eller  inddampc  den  sure  Solution  efter  at  have 
tilsat  Svovlsyrc,  indtil  der  vise  sig  Dampe  af  denne. 

Sheer  IVeulralisationen  med  kaustisk  Ammoniak  istedet- 
for  med  Kali,  saa  lykkes  Adskillelsen  ligeledes,  men  i  dette 
l'ilfælde  kan  man  sidenefter,  formrdclst  det  tilstedeværende 
Ammoniaksalt,  ikke  bundfælde  Koboltoxydet  med  kaustisk 
Kali,  og  maa  anvende  den  langt  mere  omstændelige  Me- 
thode med  Svovl-Animonium^  INeutralisatiouen  med  Ammo- 
niak er  derfor  ikke  al  anbefale. 


1)  Den  nærmere  Angivelse  af  Frcmganj^^smaadcn  ved  at  koge 
Oplosuingcr  af  Jern-  og  andre  Metalsaltc,  saavel  for  sig  som 
mctl  andre  Salte,  forbeholder  jeg  mig  at  meddele  i  en  senere 
Afliandling. 


Chemisk  i^otils.  49 

Paa  dennc  Maade  bar  jeg'  forctajjel  forskjell  i  jfe  Ko- 
boltslijjpröver,  iiden  at  jeg^  knndc  opdage,  at  del  cne  af 
de  erholdte  Oxyder  indeholdt  no(jct  af  det  andet. 

Til  ündersögelsen  af  Jernoxydet  paa  Kobolloxyd  be- 
tjente jeg'  mig'  af  Blæserorproven,  men  bvergang  var  den 
med  Tin  redneerede  Boraxperle  vitriolgrön.  For  at  nnder- 
söge  Koboltoplösningen  paa  Jernoxyd  blev  der  til  samme 
föiet  en  tilstrækhelig  Mængde  af  Chlor-Ammonium  ogp  der- 
paa  kaustisk'  Ammoniak,  uden  at  noget  Bundfald  af  Jern- 
oxvd  kunde  bemerkes»  Selv  Galæblelinktur  farvede  Oplös- 
ningen  ikke  i  nogen  tydelig  Grad  sort. 

Ved  at  overveie  dennc  Adskillelscsmelbode  nöierc  er  det 
let  at  indsee,  at  den  egentlig  ikke  er  af  en  matberaalisk 
rVöiagligbed.  Kunde  man  nemlig  ved  den  beskrevne  ^læt- 
telse  opnaae  det  fuldkorane  Neutralisationspunkt,  saa  vilde 
i  dette  Tilfældc  alt  Jcrnoxyd  være  bundfieldet,  og  alt  Ko- 
bolloxyd  være  oplöst.  Men  for  at  være  sikker  paa,  at  man 
ei  overskrider  dette  Punkt,  d.  v.  s.  at  man  ei  bundfælder 
Koboltoxyd,  maa  Oplösningens  Reaction  tilsidst  endnu  i 
den  mindst  mulige  Grad  være  snur.  Quantitelen  af  Jern- 
oxydet, som  da  endnu  er  oplöst,  er  yderst  ubetydelig,  og 
bliver  det  endnu  langt  meer,  ved  at  forlynde  og  koge  So- 
lutionen. Naar  jeg  altsaa  siger,  at  jeg  ikke  fandl  noget 
Spor  af  Jernoxyd  i  Koboltsolulioncn,  saa  vil  det  sige,  at 
dette  Spor  var  saa  lidct,  at  de  almindelige  Reagentier  ikke 
mere  angave  det. 

Den  Maade,  jeg  betjente  mig  af  til  at  skille  Arsenik- 
Syren  eller  Arsenik-Syrlingen  fra  Koboltoxydet,  er  i  Sær- 
dclesbed  kun  da  anvendelig,  naar  det  alene  gjælder  at  er- 
holde chemisk  reent  Koboltoxyd,  men  ikke  tillige  at  be- 
stemme Syrens  og  Jernoxydcts  Quantilet  nærmere.  Ad- 
skillelsen  skeer  nemlig  meget  let  ved  den  ovenfor  beskrevne 
II.  1.  » 


50  Tb.  ScLeercr 

IVeiilralisalioii,  1  det,  naar  Arseniksyrc  cllcr  Arscniks\rling* 
ere  i  OpIösoingeD,  ei  alene  basisk  svovlsuurt  eller  saltsuurt^ 
nion  ogsaa  arseniksiiurl  Jernoxyd  bliver  bundfældet.  Kun 
er  Lerved  at  erindre,  at  det  undertiden  indtræffer,  at  Op- 
lüsningen  af  et  Koboltmineral  eller  en  Koboltslig;  indcholder 
ineer  Arseniksyre,  end  fornödent  til  Forbindelsen  med  Jern- 
oxydet.  Man  seer  dette  deraf,  at  der  ved  den  förste  Til- 
sætning- af  Kali,  ikke  dannes  et  mörkebruunt,  men  et  lyst 
Dundfald^  i  hvilket  Tilfældc  man  saa  længe  sælter  svovl- 
suurt Jernoxyd  til  Oplösningen,  indtil  det  förste  finder 
Sted.  lagttages  ikke  dette,  saa  vil  Bundfaldet  blive  kobolt* 
holdigt 

Den  korteste  Vei,  i  Særdeleshed  i  det  Store,  til  at 
tilberede  recnt  Koboltoxyd  er  unægtelig-  den,  som  Liebigp 
har  angivet  f  dog  bar  det  ikke  lykkedes  mig  ved  denne 
Methode  at  erholde  et  analytisk  nöiagtigt  Resultat.  Ved 
en  svag  Hedegrad  var  det  adskilte  Koboltoxyd  stedse  jern- 
holdig t ,  og  ved  en  större  vare  begge  Oxyder  urene»  Al- 
ligevel  kan  man,  selv  naar  der  handles  om  analytisk  Reen- 
hed,  anvende  Sammensmeltningen  med  suurt  svovlsuurt 
Kali,  naar  man  kun  ncutraliserer  den  sure  Oplösniug  af 
denne  Masse  paa  den  angivne  Maade  med  kaustisk  eller 
selv  med  kulsuurt  Kali. 

Aldeles  paa  samme  Maade,  som  Adskillclsen  af  Ko- 
boltoxyd fra  Jernoxyd,  Arseniksyre  og  Arscniksyrling  her 
blev  beskreven,  kan  man  skille  INikkeloxyd  og  Mangan- 
oxydul  fra  de  tre  sidste  Substantser.  I  Særdeleshed  er 
Adskillelsen  af  INikkeloxyd  og  Manganoxydul  fra  Jernoxyd 
af  Vigtighed  for  den  analytiske  Chemie. 

For  at  skille  ISikkeloxyd  fra  Jernoxyd  betjener  man 
sig  i  Almindelighed  af  Methoden  med  kaustisk  Ammoniak, 
hvorved  man  alligcvel  altid  erholder  et  nikkclholdigt  Jern- 


Cliemisk  IVotits,  51 

oxy*l»  Med  bcrnstccnsuur  Ammoniak  lykkes  Adskillclscn 
enduii  mîndrc.  Anvender  man  derimod  den  beskrevne  Me- 
tkode, saa  faaer  man  et  aldeles  nild;elfrît  Jcrnoxyd  0{j  et 
INil.kcîoxyd,  hvori  man  ikke  kan  opdage  Jernoxyd  med  Gal- 
æblelinktur»  Ligesaa  gunstigt  er  Resultatet  med  Mangan- 
oxydid.  Kun  enkelte  Gange  fik  jeg-  et  Jernoxyd,  som  ved 
Smeltningen  med  Salpeter  og  Soda  paa  Platinblik  viste  en 
neppe  fcjendîig  lyseblaa  Farve,  som  sandsynligviis  bidrörte 
fra  mangelagtig-  Udvaskning^. 

T  i  1  1  æ  g» 

En  quantitativ  ündersögelse  paa  Koboltoxyd  forlænges 
meget  derved,  at  det  erholdte  Oxyd  först  maa  reduceres 
med  Vandstofgas.  Snarere  naaer  man  Maalct  ved  at  sam- 
mensmelte Koboltoxydet  med  en  afveiet  Mængdc  udglödct 
snurt  phosphorsuurt  Natron,  hvorved  al  Suurstof  bortgaaer, 
som  Oxydet  har  optaget  ved  Glödningen»  Den  herved 
erholdte  Vægt,  fralrukken  den  af  det  phosphorsurc  Natron, 
er  umiddelbar  Vægtenaf  Koboltoxydet.  Dog^  har  man  her- 
ved at  iagttagfe: 

1)  Sammensmeltningen  kan  ikkun  skce  i  et  Glasfcar,  helst 
af  Form  omtrent  som  et  Fingerböl.  Meget  godt  kan  man 
hertil  benytte  den  underste  Deel  af  et  Probcrglas.  Man 
sætter  det  lodret  i  en  Platindig*el ,  hvis  Bund  er  bedækket 
med  vel  udglödet  Qciartssand,  for  at  forhindre  Glassets  Fast- 
smelten  til  Diglen»  Platina  bliver  nemlig  angrcbet  af  den 
smeltende  Masse  og  Porccllaindiglcr  springe  fordetmestc 
herved. 

2)  Det  hertil  fornödne  sure  phosphorsure  Natron  erhol- 
des ved  Smeltning^  af  l;ogsaI(frit  phosphorsuurt  Nalron-Ani- 
moniak,  og  maa  iforveien  saa  længe  glödes  i  en  bedæfchct 
Platinadigcl,  indtil  det  ei  taber  mere  i  Vægt,  hvilket  er  Til- 


52  Th.  Scheerer 

fældet,  naar  îng^cn  Gasudvîklînjjp  mere  bemerkes,  Man  op- 
bevarer  det  î  en  vel  tilproppet  Flaske»  Vil  man  anvende 
det,  saa  afveier  man  omtrent  fem  Gang-e  saa  raeg-et  deraf 
som  af  det  Kobolfoxyd,  der  er  bestemt  til  nærmere  IJnder- 
sögelse^  bringer  det  i  det  beskrevne  Apparat  ogp  oplieder 
det,  indtil  at  Saltet  begynder  at  smelte.  Herpaa  larerer 
man  Apparatet  med  det  sure  pbosphorsurc  Natron  nöiaglig-t, 
föier  det  forhen  afveiedc  Koboltoxyd  til,  og*  opbeder  Ap- 
paratet g-radviis  saa  længe,  indlil  al  Gasudvikling-  er  forbi. 
Det  hænder  undertiden,  at  nogle  Gasblærer  bæng^e  fast  ved 
Glasset,  som  selv  ved  den  stærkeste  Hede,  en  Berzelius's 
Spirituslampe  kan  frembring^e,  ikke  ville  lösrive  sig"  fra 
det»  Operationen  kan  imidlertid  ansees  som  endt,  saasnart 
man  ikke  bemerker  lldviklingen  a  f  nye  Gasblærer»  JWan 
faaer  ved  lagltag;elscn  af  de  angivne  Forsigtig bedsregler 
paa  denne  I^laade  et  mere  uöiagtigt  Resultat,  end  ved  Re- 
ductionen  med  Vandstofgas,  da  det  ved  den  sidste  let  kan 
indtræffe,  at  en  liden  Deel  af  Oxydet  ei  bliver  reduceret. 

Sættes  denne  Maade  at  bestemme  Koboltoxydet  paa,  i 
Forbindelse  med  den  först  beskrevne  Melbode  til  at  skille 
det  fra  Jernoxyd  og'  Arseniksyre,  saa  behöver  man  Heppe 
mere  end  den  fjerde  Deel  af  den  Tid,  som  medgaaer,  naar 
man  vil  bundfældc  Arseniksyren  med  Svovlvandstofgas, 
adskille  Jernoxydet  formedelst  bernsteensuur  Ammon'a';, 
bundfældc  Koboltoxydet  med  Svovl-Ammonium  og'  redcicere 
det  tifsidst  erholdte  Koboltoxyd  med  Vandstofgas.  Tilligge 
er  del  klart,  at  man  ved  denne  sidste  længere  Procès  lang-t 
mere  er  udsat  for  et  Tab,  end  naar  den  meg^et  kortere 
Fremgang"smaade  anvendes. 


IV. 

Om    de    isochromatiske  Curver    o^    de    polariseredc 

Lysstraalers    Interferens    i    combinerte    eensaxede 

Krystaller    efter  Undulationsthcoriens 

Grundsætning^er, 

Af 
Chr,    Langberg. 


il  aar  en  Straale  af  polaiiseret  Lys  gaaer  i(;jenncm  en 
dolibeltbrydcnde  Substans,  vil  di^n  i  Alniindclipjlied  deles  i 
lo  Siraaîer  af  forskjellige  Intensitet,  der  jjjennendöhe  dot 
dohbellbrydende  Legeme  med  forskjellig  flastighed  og-  paa 
forskjellige  Veie.  Den  ene  Straale  fölger  den  alminde.-ig^e 
Lov  for  Lysbrydningen,  og'  kaldes  derfor  den  almindt-llgc 
Straale,  den  anden  deriniod ,  bvis  Hastighed  op;  Ketnlng^ 
ikke  paa  den  alniindeJige  Maadc  kan  bestemmes,  kaldes  den 
ualmindelig^e  Straale.  1  noglc  dobbeltbrydende  îîrystaHor 
er  den  alraindelige  Straales  fiastigbed  större,  end  den  Cal- 
niindeliges;  disse  kaldes  som  bekjondt  negative  Krystaller; 
i  andre  linder  det  Omvendte  Sted,  og*  disse  kaldes  positive. 
abcd  (Fig*.  1)  være  et  lodrct  Gjennemsnit  af  den  dob- 
bellbr>deiide  KryslaJ,  bvis  brydende  Overflader  ab  o^  cd 
ere  parallelle.     1"E   være   en  indlaldende  Straale  af  homo- 


54  Chr»  Langberg 

g^ent  Lys,  EG  den  ved  Dobheltbrydning-en  frembrag-te  wal- 
mindelijje  Sfraale,  EG'  den  almindeligc  OI'  være  en 
andcn^  med  den  Förste  parallel  indfaldendc  Straale  af  sam- 
me Farve  eller  Undiilalionslængde,  som  hiin.  Denne  vil 
da  deles  i  den  almindclige  Straale  OG,  der  er  parallel 
med  EG',  og:  den  nalmindclig^e  OG"  parallel  med  EG. 
Straalerne  OG  og'  EG  træffe  sammen  i  Piml;tet  G,  Lvor 
de  forenede  fare  ud  af  Krystallen,  og*  lier  brydes  saaledes, 
at  den  udfarendc  Straale  GA  er  parallel  med  de  indfaldende 
Ol'  og-  El",  Disse  to  Straaler  anliomme  dog*  iklie  til  et 
Punkt  t  Ex.  A  i  denne  deres  fælles  Retninga  til  samme 
Tid 5  tili  de  have  i  Krystallen  tilbagelagt  forslvjellig-e  Veie 
med  forskjellig'  Hastigiied.  De  ville  altsaa  interferere  med 
hinanden  nnder  de  almindelige  Betingelser  for  polariseredc 
Straalcrs  Interferens,  nemlig',  hvis  de  indfaldende  ogf  î 
samme  Plan  polariseredc  Straaler  Ol'  o^  El"  have  deres 
Udspring^  fra  den  samme  lysende  Kilde,  og:  begg-e  i  Ret- 
ningen GA  udfarcnde  Straaler  ere  bragte  til  at  sving-c  i 
samme  Plan,  For  nu  at  kunne  bestemme  den  ved  disse  to 
Straalers  eller  Lysbölgcrs  Interferens  frembragte  resulte- 
rende Bölg-c,  maa  man  lyende  Forskjellen  mcllem  begges 
Phaser  i  Punktet  A,  eller  det  Antal  Bolgelængder,  som 
den  ene  Straales  Vei  indeholder  flere  eller  færre,  end  den 
Andens, 

Da  bcg-gc  indfaldende  Straaler  Ol'  og'  El"  have  deres 
Udspring'  fra  samme  Lyskilde,  saa  ere  de  begge  Radier  til 
Bölg"efladeu;  da  fremdeles  begg-e  Straaler  anlages  at  være 
parallelle,  saa  maa  Lyskildens  Afstand  fra  Krystallen  være 
meget  stor  i  Forhold  til  de  indfaldende  Straalers  indbyrdes 
Afstand 5  den  for  begge  fælles  Bölgeflade  kan  altsaa  fore- 
stilles ved  et  Plan,  der  igjennem  E  er  lagt  lodret  mod 
beg^gc  Straaler,     D  være  det  Punkt,  hvor  dette  Plan  skjæ* 


luterfercns  Calcul.  55 

rer  den  indfaldcnde  Straaic  Ol'.  Til  E  og*  D  ankomme 
ahsaa  bcgg^e  Slraaler  til  samme  Tid  3  men  herfra  gjcnnem- 
lober  den  ene  Slraale  Veien  DOG^  den  anden  Veien  jE G 
med  forskjellige  Hastigheder»  Kalder  man  den  almiiidelige 
Straales  Bolgelængde  i  Krystallen  ^'1  den  ualraindeliges  X", 
og  sæller  Bolgelæugden  i  Luften  lig  1,  saa  er  altsaa  For- 
skjellen mellem  det  Antal  Bolgclængder,  der  ligge  paa 
begge  Veie 

OG        EG 

DO  +  ~  -  -^, 

hvilken  Forskjel  vi  i  det  Folgende  ville  betegne  med  ^. 

Jeg  gaaer  dernæst  over  til  at  undersöge  Lysstraalernes 
Gang  gjennem  to  saadanne  sammenlagte  Krystaller,  hvis 
brydende  Overflader  ere  parallelle* 

ahcd  og  a'h'c'd'  (Fig.  2)  være  et  lodrct  Gjenncmsnit 
af  begge  Krystalpladerj  IB  en  paa  Overfladcn  a')  ind- 
faldende  polariseret  Straalcf  BO  den  almindelig,  BE  den 
ualmindelig  brudte  Straale,-  vi  ville  betegne  den  forste  ved 
lo^  den  anden  ved  le.  Disse  to  Straaler  fare  i  O  og  J^ 
ud  af  Krystallen,  og  brydcs  nu  saaledes,  at  deres  Retning 
er  parallel  med  den  indfaldcnde  Stiaale»  Falde  nu  disse 
paa  en  anden  dobbcllbrydcude  Krystal,  hvis  Overdåder  ere 
parallelle  med  den  Förstes_,  saa  vil  i  Almiodelighed  enhver 
af  dem  atter  deles  i  en  almindelig  og  en  ualmindelig  Straale. 
Den  almindelige  Straaic  BOL  eller  lo  vil  deles  i  den  Al- 
mindelige  Lo  {loo)  og  den  üalmindelige  Le  {loe).  Den 
ualmindeligc  Straale  BEK  vil  paa  samme  Maade  deles  i 
den  Almindelige  l\o'  {leo)  parallel  med  Xo,  og  den  üal- 
mindelige Ke'  {lee)  parallel  med  Le.  I  Pnnkternc  o,  e,  o' 
og  e'  ville  nu  disse  fire  Straaler  fare  ud  af  den  anden  Kry- 
ßlal,  og  brydes  saaledes,  at  de  alle  blive  parallelle  med  den 
indfaldende  Straale  IB^     Kjendcr  man  Værdieu  af  ^  i  hver 


56  Chr.  Langberga 

Krystal  for  sîgf,  saa  findcs  Ici  Forslyellen  meîlcrn  det  An- 
tal Bolgelængfder,  der  Vi^se  paa  hver  Straaics  Vei  gjennera 
begge  combinerte  Krystaller,  paa  folgende  Maade. 

Istedelfor  at  vi  Iiavc  tænkt  os  IB  som  den  indfaldende 
Straale,  der  ved  Brydningen  i  begge  Krystaller  deles  i  fire 
udfarende  Straaler,  bunne  vi  omvendt  ansee  disse  fire  pa- 
rallelle Straaler  som  indfaldende  5  de  ville  da  brydes  saa- 
ledes,  at  de  alle  forenede  fare  ud  af  Krystallen  abcd  i  B 
i  den  fælles  Retninga  BL  Lægger  man  nu  igjenneni  e'  o' 
og  e  Planer  lodrelte  mod  de  indfaldende  Straaler,  fcalder 
OD  =  dy  o' s  =  d'y  saa  finder  man,  da  OL  er  parallel 
med  EK,  Le  med  Ke',  Lo  med  JtTo', 

om  =:  op  -]-  eq  =  op  -\-  OD  =  d  -{-  d' 

OH  ■=■  om  —  nm  =  om  —  op  ■=^  pm  =  OD  =  d 

op  zi^  o's  =  d' 

pn  =:  pm  —  nm  =  e(f  —  o's  =  d  —  d' 

pm  =  ea  =  d 
Betyder  nu  Sr',  X,    og*  X„    det  samme  for  Krystallen   a'b'c'd' 
som  Sr,  X'  og*   X''   for    abcd,    saa    er    den    omtalte    Forskjel 

,    Ko'  ,    BE      Ke'       BE 

for  Straalcrnc  lee  og  Leo  =  o's  -\-  -^ f-  -^7; -^ yjr 

^         I{o,_Ke'         __ 

,     Le   .  BO       BE      Ke' 

BO      BE       __ 

=  /''»'+ "v — T^       -         ^ 

^   Lo   .  BO       BE      Ke' 

^        -         Jeeosloo=zom+  —  +  —, ^ ^ 

Lo      Le 

,  ,JlO      BE  _ 


Interferens  Calcul.  57 

Le    ,  BO       BE      Ko' 

for  Straalerne  leo  ogf  loe  =  pn  + 1 — ^, :^t  ^ 

,    BO      BE 

r,Op,  (Fig-.  3)  væredfi  îndfaldeiidc  polariseredc  Straa- 
Icrs  Svingningsplans  Skjærinpsllnie  med  Figurens  PJan.  ^) 
Wan  antage,  at  den  forste  Krystals  Hovedsnit  sl^jærer  Fi- 
gurens Plan  i  Linien  E,Oe,,  og  at  den  anden  Krystalâ 
Hovedsnit  skjærer  samme  i  E^Oe^,  Af  de  to  Straalcr, 
hvori  den  indfaldende  Straale  deles  i  den  forste  Kryslal, 
svinger  den  Ualmindelige  (/e)  i  Hovedsnittet  E,Oe,,  den 
Almindelige  {To)  i  et  paa  samme  lodret  Plan  -).  Paa  sam- 
me Maade  ville  i  den  anden  Krystal  de  ualmindelige  Straa- 
ler/oe  og  /ee  svinge  i  Hovedsnittet  JE.^Oe^,  de  almindelige 


»)  Som  bekjendt  er  efter  Undulalionslheorien  polariseret  Lys 
saadant  Lys,  hvis  Svingninger  stedse  skeç  i  samme  Plan;  hvor- 
imod  det  ikk(  polariserede  eller  almindelige  Lys  er  saadant, 
hvor  Svingningsplanets  Beliggenhed  forandres  fra  Punkt  til 
Punkt  af  Straalen,  altsaa  for  et  bestemt  Punkt  af  samme  suc- 
cessiv har  alle  mulige  Stillinger» 

«)  Strængt  taget  er  dette  i  Almindelighed  alene  rigtigt  for  lod- 
ret indfaldende  Sfraaler.  De  ualmindelige  Straalers  Sving- 
ningsplan  er  nemlig  for  eenaxcdc  Krystaller  et  Plan,  som  læg- 
ges  gjennem  den  almindelig  brudte  Straale  parallelt  med  dea 
optiske  Axe-,  de  almindelige  Straaler  svinge  lodret  mod  dette 
Plan»  Beliggenheden  af  begge  Straalers  Polarisationsplan  er 
folgelig  en  Function  af  Indfaldsvinkelen  og  den  optiske  Axes 
Stilling  mod  de  brydende  Overdåder-,  naar  jeg  derfor  i  det 
Folgende  stedse  anscer  Hovedsnittet  som  de  ualmindelige 
Straalers  Svingningsplan,  er  dette  alcDC  tilladeligt  for  smaae 
Indfaldsvinkler» 

H.  1.  D  2. 


58  Chr»  Lang^berg^ 

loo  o^  leo  I  et  paa  samme  lodret  Plan.  For  at  de  lulfa- 
rende  Straaler  skulle  kunne  interferere  med  hinandcn^  maa 
alle  bringues  til  at  svinge  i  samme  Plan,  hvilket  vi  ville  an- 
läge projiceret  i  P^Op^^  De  indfaldcndc  og"  udfarendc 
Straalers  Svin gningsplaner  P,0/>,  og"  P^^Op^^  danne  Vinke- 
len a  med  liiiianden;  den  forste  Kryslals  ilovedsnit  E,Oe, 
danne  Vinkelen  9  med  den  analyserende  Turmalins  Sving- 
ningfsplan  P^Op^'^  den  anden  Krystals  Hovedsnit  P.^Oe^ 
danne  med  samme  Plan  Vinkelen  c',  og-  ^  være  den  Vin- 
kel, som  begge  Krystallers  Hovedsnit  indslutte»  a  ~[-  (p  er 
altsaa  den  Vinkel,  som  de  indfaldcnde  Straalers  Svingnings- 
plan  danner  med  den  förste  Krystals  Hovedsnit. 

Er  nu  c  de  indfaldcnde  Straalers  absolute  Vibrations- 
Intensitet,  eller  den  Hastighed,  hvormed  en  svingende  Elher- 
molecule  af  den  indfaldcnde  Straale  gaaer  igjenncm  sil  Lige- 
vægtspunkt,  saa  kan  Ethermoleculernes  Hastighed,  i  del 
Öicblik  Straalerne  fare  ind  i  den  förste  Krystal,  udlrykkcs 

ved  Formelen  c.  sin  2  tc  (t  —  --)==:  c  sin  S^^  (cf r.  for- 
rige Hefte  af  Magazinet,  Side  396).  Det  er  fremdeles  en 
bekjcndt  Folge  saavel  af  Theorien,  som  Erfaring,  at  den 
ualmindclige  Straales  Vibralionsintensilet  tindes  ved  at  muh 
tiplicere  Intensiteten  af  de  indfaldcnde  Straaler  med  Cosi- 
nus af  den  Vinkel,  som  Krystallens  Hovedsnit  danner  med 
de  indfaldcnde  Straalers  Svingningsplan,  og  den  almiwde- 
lige  Straales  ved  at  multiplicere  samme  Störreise  med  Si- 
nus af  denne  VinkcK     Altsaa  er 

Je  ==  c.  cos(a  -|-  9)sin2Tc^ 

lo  =  C.  sin(a  +  (!?)sm2v:{(j  -|-  &) 
hvor  ^  som  för  er  det  Antal  Bolgclængdcr,    som   den    al- 
mindelige  Straales  Vei   indeholder  flere,    end  den  Ualmio- 
deliges. 


Interferens   Calcul.  59 

Efteråt  nu  Straalerne   Iiave    gjennemlöhet    den    anden 
Krysfal,  har  man  paa  samme  Maade 

lee  =  c.  cos  (a  -}-  9)  cos  ^^.  sin  2r:(j 

leo  =  c.  cos  (a  -|-  9)    sin  ^,  sîn  2tc(^  -}-  ^') 

loo  ==  c.  sin  (a  -}-  9)   cos  4>»  sin  2tc(^  _|_  ^  _|«  «j^ 

ioe  ==r  —  c.  sin  (a  -f-  9)  sin  r]i.  sin  2:£(((/  +  S:) 

Af  disse    Slraalcr  liunne   alene    de,    hvis   Sving-ningfcr 

sî;ee  parallelle  med  den  analyserende  Turmalins  Svingnings- 

plan  PoOp^y  g'aae  igjennem  denne,  eller  naae  Öiet,   altsaa 

aicne 

(lee  -|-  loe)  cos  9'  og^  {Teo  -[-  ^oo)  sin  9' 
Altsaa  er  Osciliationshastip'heden  af  de  Straaler,    som 

naae  Öiet 

S  =  c    [^sin2TC^  cos  (a  +  9)  cos  ^ 

—  sin  2^(^  +  ^)sin  (a  -(-  9)  sin  4»  1  cos  9' 
+  c  [sin  2^g  -j-  -')   cos  (a  -f-  9)   sin  "]*  + 

sin   2Tz{g  _|_  ä  -j-  ^')  sin  (a  -f-  9)  cos  ^l  sin  9' 
eller    S  = 

c  [cos  (a  -]-  9)  COS  ^  COS  9'  —  sin  (a  +  9)  sin  ^  cos  9'  cos  2:;^ 
+  cos  (a  -f-  '"^)  sin  ^  sin  9'  cos  2  t^  ^' 
-1-  sin  (a  -f-  9)  cos  i>  sin  9'  cos  27rp  -f-  ^')J  sin  2v:^j 
-\-  c  [cos  (a  +  9)  sin  ^  sin  9'  sin  2  t^  ^' 
—  sin  (a -f- 9)  sin  4>''eos  9'  sin  2t:  ^ 

-}-  sin  (a  -f-  9)  cos  ^  sm  9'  sin  2  ^  (^  +  Sr')]  cos  2  ^^  5. 
Sætter  man  Facloren  ved  sin  2^g  =  ^,  Faclorcn  ved 
cos  2tc(7  =  l»j  saa  cr 

S  =  A.  sin  2T:gr  -j"  -'^  cos  2:r^ 
Men  nu  hau  ethvert  Ldtryh  af  denne  Foim   ojjsaa   hrinjjcs 
til  Formen 


60  Chr.   Lang^berg^ 


S  =z  f^  A'^  +  B'^.  sin  [2^^  +  G] 

n 

hvor  lang^  G  =.  -^,  og*  IiTor  G  er  constant  for  en  Straale 

af  en  bestemt  Undulalionslængde  eller  Farve»  Da  delte 
Utllrvk  har  aldeles  samme  Form,  som  üd( rykket  for  Ether- 
molccnlcrnes  Haslighed  i  de  indfaldende  Slraaler,  eller 
c.  sin  27t:j,  saa  er  allsaa  ^ A^-^B'^  Udtrykket  for  de  ud- 
farende  Slraaiers  Oscillations-Intensilct,  naar  alle  ere  bragte 
til  at  oscillere  i  samme  Plan  {P^Op.^)'y  og  Qvadratet  heraf, 
eller  A'^  -f-  B'^,  udlrykker  Intensiteten  af  det  Lys,  som 
naaer  Oiet. 

Betegnes  denne  Lysintensitet  med  i^ ,   saa  finder  man    ^ 
cfter  at  alle  Reduclioncr  er  udfortc 

c^  f  sin2v}>  [sin2(a  4-  9)eos29'  +  cos2(a  +  (p)sin2<r)']  + 
+  cos^,^  [sin2(a  +  9)sin29'  +  cos-(a  +  cp)cos2cr)']  + 
+  ^  8in24>sin  2c?'  [eos2(a -|- ^)  —  sin2(a  -f- ^)]cos27^y  -f- 

+  I  sin2(a  +  t{>)sin2.v[sin29'  —  cos2q>']cos2:i^  -|- 
+  I  sin2(a  4-  c{))sin2cp'  [eos^^.  cos2,,(ä  +  ^)  — 

%mH>   cos  2ti(^  —  y)] }  (I) 

Denne  almindelige  Formel  mitrykker  Intensiteten  af  de 
udfarende  Straalcr^  som  i  hvilkelsomhelst  Retning  have  gjen- 
«emlöbct  de  eombinerte  Krystaller,  naar  det  Lys,  som  tabes 
formedelst  Absorption  og  Reflexion  fra  Krystallernes  Over- 
flader,  sættes  ud  af  Betragtning.  Formelen  (I)  gjælder  for 
negative  Krystaller,  er  den  ene  eller  begge  Krystaller  posi- 
tive, saa  behöver  man  blot  i  delte  Udtryk  at  forandre  For- 


Interferens  Calcul.  61 

tegnet  for  ^  eller  ^'  eller  for  hegge   lillljjc,    eftersom    dcu 
förste  ^)  eller  anden  eller  begge  Krystaller  ere  positive. 

Jeg"  gaaer  nu  over  til  enkelte  specielle  Anvendelser  af 
dette  alniindelige  Udtryk  for  Lysintensiteten. 


Er  i  Formelen  (I)  v;>  —  0«   eller  =  180^,    d.  e,  falde 
begge  Krystallers  Hovedsnit   sammen,  saa  er  cp  =  V  eller 
cp'  =  180   -|-  9,  altsaa  Intensiteten 
1^=:  c-  [sin2(a    +  cp)   sin29'  +  cos2(a   -f-  9)   cos^9' 
+  Isîn2(a  4-  9)    sin2.^'  eos27t(^  +  ^')] 
^  c^   [eos^a—  sin2(A-f-9)  sin  2  9  sin^::  (Sr  +  ij)]     (H) 

Intensiteten  er  altsaa  i  dette  Tilfælde^  for  en  bestemt 
Værdie  af  a  og'  9,  alene  afliængig-  af  -  -f-  -' ,  eiler  Sum- 
men af  Forskjellerne  mellem  de  almindelige  og-  ualminde- 
lige  Straalers  Pbaser  i  begge  Krystaller,  og'  den  samme, 
som  man  vilde  bave  fundet,  om  Slraaleine  vare  gaaedc  gjen- 
nem  en  enkelt  Krystal,  der  gav  en  Forskjel  i  Phaser  mellem 
de  indfaldende  og'  forenet  udfarende  Straaler    lig   Summen 

af  den,  bine  to  Krystaller  give.     Sættes  nemlig  ^  -f~  '^'^^  ^' 

Inor  altsaa  0  betegner  de  almindelige  og'  naJmiiuleli(;e 
Straalers  Gang  forskjel  i  de  combinerte  KiystallL'r,  saa  kan 
ovenstaaende  Udtryb  (II)  bringes   til  folgende  Form 


i)Vcd  den  förste  lîrystal  forstaacr  jeg^  her,  som  overalt  i  det 
Folgende,  den  livori|;jcnnem  Lyset  forst  gaaer,  og  som  altsaa, 
naar  man  seer  gjeunem  de  combinerte  Krystaller,  erlængst  fVi« 
Oiet;  \ed  den  anden  Kry  stal  forstaacs  den,  som  er  na.'rmc&t 
det  betragtende  Oie. 


.62  Chr.  Lang^berg^ 

^  [1  +  cos2(a  +  9)cos29  +  sîn2(a  +  q,)  sin2?cos2:T:  %], 

IiTilIiet  er  dct  üdtryk,  som  Airy  anförer  for  Lysets  Inlen- 
silet,  naar  Straalerne  ere  gaacde  gjenncm  en  enkelt  Krystal, 
hvori  Gang-forslijellcn  er  lig*  0.  (v.  Pegg",  Annal,  XXIII 
Side  223).  At  de  eonibinerte  Krystaller,  naar  m>  =r  0  og 
^  ==  ^',  kunne  bclragtes  som  ect  Stykke  af  samme  Krystal, 
fölger  baade  af  Formel  (IJ),  og  er  af  sig-  selv  indlyscude. 

§  1. 

Ere  begge  Krystallers  brydende  Overflader  lodrette 
paa  den  optiske  Axc,  saa  er  efter  Fresnels  Tlieorie  for 
Doljbeltbrydning^cn  og*  den  bekjendte  Iluygenskc  Construc- 
tion (cfr.  Pogg.  Ann,  I,  c.) 

Sr  r=   T       ^^     .  sin2,', 

naar  T  betegner  Krystallens  Tykkelse,  i  Infaldsvinkelen 
regnet   fra    Perpendikulæren   paa    de    brydende    Overflader, 

2f  de  ualmindelige  "^  de  almindelige  Sfraalers  Brydnings- 
cxponent  for  det  Tilfælde,  at  Krystallens  optiske  Axe  er 
lodret  mod  Brydningsplanet,  For  negative  Krystaller  er 
altsaa  B  större  end  A,  for  positive  omvendt. 

Betyder  f,  b  og*  a  det  samme  for  den  anden  Kryslal_, 
som   7,  B  og"  A  for  den  förste,  saa  er 

y  =  t    --^   sin^/, 
altsaa 

^+  S'  =  (r  -Yß — I-  i  —26^^         "^  ^"'""'  ^^^ 

fö'gelig  bliver  efter  Formel  (II) 

P=z  c^   [cos^a  ^-  sin  2(a  -f-  9)  sin  2  9  sin2(:T  p  sin^ij]       (2) 

For  «  =  90^  faaer  man 


Interferens  Calcul»  63 

/2—  c^   sln^  2  c?  siii^   (:r  p.  s'm-î)  (S) 

Dette  üildyh  hliver  INiill  for  enhver  Iiidfaldsvinkcl, 
iiaar  9  (soivi  lier  betyder  den  Vinhel,  som  Indfaldsplanct  dan- 
ner med  den  analyserende  TurmaJins  Svingninjjsplan  P^Op^) 
er  —  0«   eller  —  ÎJO«  eller  =  180«   eller  =  270«. 

Dette  viser,  at  der  gjennem  det  Punht,  livor  cn  Per- 
pendikulær fra  det  helraptcnde  Oie  træffer  Krystallens  Ovcr- 
flade,  parallel  og-  lodrct  mod  P^Op^  gaaer  et  mörkt  Kors. 
Intensiteten  bliver  fremdeles  Null,  eller  der  hersker  Diinkcl- 
hcd  for  enhver  Værdie  af  9,  naar 

7Ü  p  siu-i  =  0  eller  =  tc  eller  .=  2^  o.  s.  v» 
eller  naar 

1  2 

sin^i  z=z  0  eller  "    eller     r'  o.  s  v. 

eller,  da  for  smaae  Indfaldsvinkler  sin  t  paa  det  nærmeste 
er  lig*  î,  naar 

r^=  0   eller  ^   y^  ^^.^^.^^f^  ^^o_,.)  eller 


4  b  B 


o.  s»  v» 


Dette  viser,  at  der  i  Midten  er  en  mörk  Flæk,  og-  antyder 
tillige  en  Række  af  eoncentriske  mörke  Ringe,  hvis  indbyr- 
des  Afsland  stedse  aftager,  eftersom  de  fjerne  sig-  fra  Cen- 
trum afRingsyslemet«  Ringene  ere  desto  mindre,  jo  större 
begge  Krystallers  Tjukkelser  ere,  og' jo  stærkere  deres  Dob- 
behbrydning'.  Da  Eenhedeii  for  T  og-  t  maa  være  den 
samme  som  for  j?,  ^,  h  og-  «,  hvilken  aabenbar  er  ßölgc- 
længden  i  Luften  for  det  anvendte  homog-ene  Lys,  og-  da 
denne  Bolgelængde  er  forskjellige  for  de  forskjellige  Farver, 
mindst  for  de  violette  og*  blaae  Straaler,  omtrent  dobbelt 
saa  stor  for  de  rode,  saa  ere  altsaa  T  og-  ^  naar  man  an- 
vender rödt  Lys,    udlryktc   med  et  mindre  Tal,    end   naar 


64  Chr.  Lanijberg^ 

man  anvender  blaat:  fölgelig'  er  Ringenes  Diameter  större 
for  del  rödc,  end  for  det  lilaae  Lys.  Anvender  man  der- 
for  lividt  Lys,  eller  Lys  af  alle  mulige  liolgelængder  fra 
det  ydersle  Rode  til  det  yderste  Blaae  eller  Violette,  saa 
ville  i  nogen  Afstand  fra  Centrum  de  lyse  Ringe  af  en 
Farve  falde  sammen  med  de  mörl^e  af  en  anden  Farveg 
ingen  af  Ringene  vil  derfor  vise  sig  fuldlionimen  mörk, 
og"  deres  Antal  vil  begrændses  derved,  at  de  complcmen- 
tærc  Farveringe  falde  paa  Iiinanden^  og'  derved  frembringe 
et  wreent  rödligbvidt  Lys,  saaledes  som  det  af  Forklaringen 
over  de  newtonske  Ringe,  der  vise  sig  mellem  to  compri- 
merede  Glas,  er  bekjendt.  I  nogen  Afstand  fra  Centrum 
forsvinde  fölgelig  Ringene  ganske  i  bvidt  Lys.  I  det 
mörke  Kors  er  derlmod  Intensiteten  JXull  uafbængig  af  ^, 
fölgelig"  og^saa  af  Fndulationslængden  \  detfor  viser  Korset 
sig-  ganske  mörkt^     (Fig  4). 

Sættes  i  (3)  <  =  0  eller  ogsaa  b  =  a^  faaer  man 

ß2 ^2 

Pr=  c^  sin^cp  sin^  (îi   T  -        ^      sin^t),  (5) 

bvilket  allsaa  er  Udtrykket  for  Intensiteten,  naar  Lyset  blot 
bar  gjennemlöbet  een  KryslaK  Dette  IJdlryk  antyder  ogsaa, 
at  parallellt  og'  lodret  mod  P^Op2,  er  et  mörkt  Kors,  og 
de  mörke  Ringes  Diameter  bestemmes  ved  Ligningerne 

sin^i  eller  i^  =  0  eller  =   ^  ,-n^ 7;—  eller 

De  isocbromatiskc  Curvers  Form  er  altsaa  ganske  den 
samme,  som  i  det  Tilfældc,  at  Lyset  bar  gjennemlöbet 
begge  de  combinerte  Krystaller,  kun  er  Ringenes  Diameter 
större,  naar  T  i  begge  Tilfældc  er  den  samme.  Under 
forresten   lige  Omstændigheder  forboldcr  sig  Qvadratcl  af 


Interferens  Calcul.  65 

Ji2 y^l 

Ringenes  Diameter  omvendt  som —  o(j  omvendt  som 

T,  Combincrer  man  altsaa  to  eensarîede  Krystaller,  d.  v*  §» 
som  beijge  ere  negative  eller  beg^jje  positive,  mod  hinanden, 
saa  ville  Ringene  sammentræl^ke  sig,  eller  Ringenes  Dia- 
metre i  de  combinerle  Krysîalîor  ere  mindre,  end  i  hver  en- 
I;elt  af  Krystallernc  for  'ig  alene.  Dette  slemmer  med  et 
længe  I)cl;jendt  Factnsn. 

Sætces  Î  (4)  A^=:a^  B=b^  saa  seer  man,  at  Ringenes 
Störreise  er  dcji  samme,  som  om  Straalerne  havde  gjcnnem- 
löbet  en  enLcIt  Krystaï,  hvis  Tyhheîsc  var  lig  Summen  af 
begge  de  combinertc  Krystallers  ïyhhelser. 

Er  den  ene  t.  Ex.  den.  anden  Krysta!  positiv^  sna 
skifter  Sr'  Fortegn,  åa  a  >  b,  lJdtryl;ket  for  latensitetcn 
ved  (3)  bliver  «forandret,  kun  at  p  nu  betyder 

De  morke  Ringe  bestemmes  altsaa  her  ved  Liguing- 
erne 

P=.  0   eller  =  — ^.   ^ — eller 

Tb{B'^^A^)  —  tB{a-—b'') 

4bB 

o.  s.  v. 


Sammenligner  man  disse  Ligninger  med  Udtrykket  for  de 
morke  Ringes  Radius' ved  (ô),  saa  seer  man,  at  de  combi- 
nerte  Krystaller  give  Ringe  af  större  Diameter,  end  en  en- 
kelt Krystal  af  Tykkelsen  T:  altsaa  udvidc  Ringene  sig,  og 
det  cæteris  paribus  saa  meget  mere,  jo  större  den  anden 
Krysials  Tykkelse  er  i  Forhold  til  den  förstes.  Er  t  saa 
stor,  at 

t     ^'  B^-^  4^  '        b      ' 

ir  I.  E 


66  Chr.  Lang^bergp 

saa  ere  alle  Ringes  Diameter  uendelig  stor,  eller  alle  Ringe 
forsvinde.  Man  seer  let,  at  Ijcgge  Krystaller  i  dette  Til- 
fældc  hver  for  sig  vilde  give  Jigestore  Ringe,  eller  Ringe 
af  samme  Diameter, 

Er  —  >- » 

saa  sammeulræhke  Ringene   sig   atter,    og  blive   mindre  jo 
mere  t  voxer,  naar   T  er  uforandret» 
Sættes  i   (2)  a  =  0,  faacr  man 

r=z  c2[l  —  sin22cpâin2(:r  j,  sin^/)  ] . 
Sammenligner  man  delte  Udtryk  med  Formelen  (3)  hvor 
a  rr:  !>0^,  saa  seer  man,  at  deres  Sum  for  samme  Værdie 
af  9  og  /  er  constant  og  lig  c^,  eller  lig  Intensiteten  af 
det  indfaldende  Lys.  Altsaa  ere  Intensiteterne  i  hegge  Til- 
fælde  complementære;  det  mörhe  Kors  er  nn  lyst,  de  mörhe 
Ringe  lyse,  og'  omvendt.  Forresten  gjælder  Alt,  hvad  nys 
er  heviisl  for  det  Til  fæl  de,  at  a  =  90^,  ogsaa  her. 

§  2. 

Ere  hegge  Krystallers  hrydende  Overflader  parallelle 
med  den  optiske  Axe,  saa  findes,  naar  man  sætter  alle  Po- 
tenser af  sin/,  som  overstige  den  anden,  ud  af  Betragt- 
ning,  for  negative  Krystaller 

r/^-  ■^{B-.4)  [B-  {A  +  B)  sia^-r]s!n»;  }  (8) 

hvor  J*,  B,  A  og  i  have  samme  Betydning  som  forhen,  og 
hvor  Y  betegner  den  Vinkel,  som  den  indfaldende  Straales 
Projection  paa  Krystallens  Overflade  danner  med  Perpen- 
dikulæren paa  den  optiske  Axe  eller  paa  Ilovedsnittets  Pro- 
jection paa  samme  Overflade,  (ofr,  Pogg.  Annal.  XXXIlJ, 
F.  291), 


Interferens  Calcul,  67 

For  positive  Krystaller,  for  Iivillje  B    <  A^  skifter  Ud- 
trykhet  for  ^  Fortegn,  men  hliver  forreste»  uforandret. 

Betyder  for  den  anden  Krystal  «,  6,   «  o(j  y  det   sam- 
me som  for  den  Förste,  saa  finder  man 

^  +  y  =1  p    -  |sin2«(7  —  r  siii^v)?  W 

naar  uian  sætter 

^  '"    '^    AB      "^         ab 
q  =       T{B—A)  +  tih^a) 


B        ^  h 

I  dette  Tilfælde  er  9  for  alle  indfaldende  Straaler  den  sam- 
me ^  tili  Hovedsuittets  Projection  paa  Krystallens  Overflade 
er  for  enhver  indfaldende  Straale  parallel  med  den  optiske 
Axe.  Indsættes  derfor  ovenstaaendc  Udlryk  (9)  i  Formelen 
for  Lysintensiteten  ved  (II),  saa  seer  man,  at  denne  for  en 
bestemt  Værdie  af  a  og'  9  alene  er  afhængig*  af  ^  +  ^'' 
Da  fölgelig'  Intensiteten  er  eonstant  for  ethvert  Punkt,  hvor 
^  «I-  5^'  beholder  samme  Værdie,  saa  kan  Ligningen 
^  -}-  a'  =  Constant 

eller 

C  =  p  —  isln2i  {q  —  rsin^^)  (10) 

ansees  som  Polarligningen  for  de  isochromatiske  Curver. 
Thi  tænke  vi  os  en  Linie  trukket  fra  det  betragtende  Oie 
lodret  paa  Krystallens  Overflade,  og  gjcnnem  det  Punkt  O 
(Fig.  5)  hvor  den  trælTer  Krystallen  en  Linie  cd  lodret 
mod  Hovedsnittets  Projection  ah  paa  samme  Overflade,  saa 
er  for  Punktet  g,  (f Oe  =  y^  gO  =  tang  /.  Men  da  nu 
for  smaa  Vinkler  tang  i  kun  er  lidet  forskjellig  fra  sin  /, 
saa  er  Beliggenheden  af  Punktet  g  bestemt,  naar  man  kjen- 
der  Forbindelsen  mellem  Radiusvector  sin  i  og  Vinkelen 
Y,    som    samme    danner    med    Polarcoordinaternes    Axe  cd. 


68  Chr.   Langberg^ 

1.  Jeg;  UQiIcrsöger  först  det  Tilfældc»,  al  begge  Kry- 
Btallcr  cre  negative  eller  begge  positive«  Vi  ville  t.  Ex. 
a  ulage,  al  beggc  crc  negative. 

JLigningen  (10)  g^ivcr 

q  —  r  siii^Y  7  —  '*  siD'Y  (11) 

hvilket,  da  p^  q  og;  r  imder  den  antag-nc  Forudsælning;  have 
samoic  Tegn,  og;  r  >►  </,  er  Ligniugen  for  en  Hyperbel^ 
Lvis  llulvaxer  ere 


q         ^  r  — 

eller 


(12 


YTAb{B~A)  +  taB{b^ay 
Ilcraf  fölger,    at  Sinus  til  den  Vinkel,    som    Hyperb- 
lerncs    Asyraplütcr    danne    med    Polarcoordlnaternes   Axc 
er  lig; 

TbiB^—A^-)  -flBib^H;^  *  (  13^ 

Kr.Vpo8itiv,  sa«  giver  Ligningen  (11)  knn  reelle  Vær- 
dicr  for  .«.in   i',   saa   Iæng;c 

ain-y    ^    L 
r 

og  er  da  Lijjoingen  for  en  Hyperbel,  som  ligger  i  Asv.np. 

folcvinkelen  nOk  og;   dens  Topvinhel.       Bliver    derimod  31 

negativ,  saa  er  ai)LigniDg:cn  for  eu  Byperbel,  som  ligger 


Interferens  Calcul.  69 

i  As\mpto(evinlielen  nOl  og:  dens  TopviiihcJ,   eller  i  de  to 
Vitililer^   som  halveres  af  den  optiske  Axe. 
Alen  skal  M  være  positiv,  saa  er 

C   <  p 
og  skal  31  være  negativ,  saa  er 

Op. 
Ba  nil  for  {  -=:  0  (7  =  ^  ~|-  ^'  =  /?,  saa  seer  man,  al 
for  negative  Krystaller  er  Forskjcüen  nîeîîem  del  Antal 
Bolgclængdcr,  som  ligge  paa  den  almindeügc  og  «ahnîndc- 
lige  Straaîes  Vei  gjcnnem  begge  comliincrte  Krystaller, 
for  de  Straalcr  ved  hvis  Interferens  de  i  Vinkelen  nOk 
liggende  Hyperbler  fremkomme  större,  end  for  de  paa 
Krystallerne  lodret  indfaldende  Straaler;  for  de  Straaler 
derimod,  ved  hvis  interferens  de  i  de  af  Hovcdsniltel  hal- 
verede  Asymptotevinklcr  liggende  Hyperbler  dannes,  min- 
dre, end  for  lodret  indfaldende  Straaler. 

For  positive  Krystaller  ßnder  del  Omvendte  Sted,   da 
^  og  y  folgelig  ogsaa  C  her  skifter  Tegn. 

Sætte  vi  i  Ligniiigcn  (I!)  a  =  SO^,  saa  bliver  Udlr yk- 
ket  for  Lysintensiteten  i  del  her  betragtede  Tilfælde 

/2=  c^slnnc?  sin'^Tz\p  —  3  sm'^i  {(/  —  r  sin^^)]  (14) 
Intensiteten  bliver  aksaa  ]Vul  for  enhver  fndfaldsvicikel, 
naar  <?  r=  0  =  90«  =  180«  eller  =  27ô<^,  og-  den  har 
sit  Maximum,  naar 

cp  =  45"  eller  r:^  135«  eller  =  225«  eller  =  SÎ5«. 
De  isochromatiske  Curver  vise  sig  altsaa  tydeligst,  naar 
Hovcdsnillet  danner  45«  med  en  af  de  krydsende  Turma- 
linersAxerj  dreier  man  de  eombinerte  Krystaller  om  i  deres 
eget  Plan,  saa  aftager  Ciirvernes  Intensitet  eftersom  Hoved- 
sniltet  nærmer  sig  til  at  blive  parallelt  med  eller  lodret  mod 
hint  Axer.     Cnivernes  Form  bliver  under  Dreiningen  g-an- 


70  Cil  r.   Lang^ber(j 

sLc  «forandret,  men  det  hele  Curvesysfeni  dreier  sig'  i  sam- 
me Retning- 5  saaledes  at  Hyperblernes  Asymptoter  stedse 
helioldc  samme  Stilling  mod  Krystailcrnes  Hovedsnit.  Er 
Hovedsnittct  parallelt  med  en  af  Tiirmalinernes  Axer,  for- 
sviude  Curverne  ganske,  og  det  hele  Seefeldt  er  mörht. 

Intensiteten  hliver  fremdeles  Null  uafhængig  af  cp,  naar 
TC  [p —  |sin22(^— rsin^y)  1  er  et  Multiplum  af  tu  =:mtc.  Give 
vi  i  denne  Ligning  y  en  bestemt  Værdie  t.  Ex.  =  0, 
saa  bestemmes  derved  Beliggcnheden  af  de  Punhter  paa 
Axen  cd,  hvor  Intensiteten  er  Nul^  nemlig 
p  -—  l^sin^i  =  ?i  eller  =  n  —  1  eller  =  n  —  2,  o»  s.  v. 
hvor  n  er  hvilketsomhelst  heelt  Tal  mindre  end  p, 
Ileraf  flndcs  sin^/^  eller  for  smaa  Indfaldsvinhler 

2(;>— w)  Tab  {B-^A)  + 1  AB  jb-^a)  —  yàBabn 

"^"^        3^        "^      ^ABab[T{B—A}  +  tib—a)]  (15) 

Da  Differensen  mcllem  to  paa  hinanden  folgende  mörfce 
Punkters  Afstand  fra  Centrum  er  lig 

- /-5 —  1         ^_  1 , 

=  ^3i  hVp^      sylF^)^      ■^'^■'^       (16) 

Og  da  n  i  de  Asymptotevinkler,  der  halveres  af  Perpendi- 
kulæren paa  Hovedsnittets  Projection,  aftager  naar  i  voxer, 
saa  seer  man,  at  Ringenes  indbyrdes  Afstand  bliver  mindre^ 
jo  mere  de  Qerne  sig  fra  Centrum» 

Voxer  i  til  i  -]-  i',  saa  kan  man  for  smaa  Indfalds- 
vinkler  wden  betydelig  Feil  antage,  at  sin^i  voxer  til  sin** 
-4-  sin^i'.  Skal  for  denne  Tilvæxt  af  i  ^+^'  aftage  1, 
d.  c,  gaacr  man  fra  et  Punkt  af  Axen  cd,  hvor  Intensiteten 
er  JXul  over  til  det  næste,  hvor  den  ligeledcs  er  Nul,  saa 
maa,  da  y  =  0,  ifölge  Ligningen  (10)  ^</sinV  være  =1 
eller 


Interferens  CalciiL  Ti 


sini'^V^ 


»Itsaa 


hvilket  Ilden  betydelig'  Feil  kan  ansees  som  den  Synsvinkel, 
livoriinder  AFstanden  mellem  de  inderstc  Hyperbler  viser 
sig* 5  eller  som  ßredden  af  den  inderste  Ring-,  hvis  p  er 
lig'  et  heelt  Tal  =  »i,  og^  fölg^elig"  Intensiteten  i  Centrum 
lig  Nul. 

Paa  samme  Ulaadc  (inder  man,  at  î  de  af  Hovedsnittct 
halverede  Asymptolev inkier  er  Intensiteten  îNuI  paa  ethvert 
Punkt  af  Axen  ab  hvor 

P  +  K'— 7)  sin^i  =  M, 
naar  n  er  hvilketsomhclst  heelt  Tal  större  end  pj  altsaa  er 

sin^^'  eller  i^   =  -^^-^^ 

Afstanden  mellcm  to  paa  hinandcn  fölg-ende  mörkc 
Punkter  er  altsaa 


^^^{^^Vn-p+1      -Vn-p] 

—  ]/      '^     -r.,/ -~  —/  +0.S  v.l  (18) 

—  *S{r-^(])l2Vn—p      8l/^(u— />)3   ^  -J 

hvoraf  man  seer,  at  Hyperblernes  indbyrdes  Afstand  ogsaa 
i  disse  Asvmptotevinkler  aftag-er,  eftersom  de  fjerne  sig  fra 
l^entrum» 

Betegner  man  den  Synsvinkel,  hvorunder  for  smaa 
Indfaldsvinkler  de  inderste  Ringes  Bredde  viser  sig'  paa 
denne  Axe,  hvor  y  =  90^,  med  l'go?  saa  finder  man  ved 
samme  Betragtninger,  som  ovenfor,  tilnærmelsesviis. 

.\o  =  Are  (sin  =  K-3(^    )  .  ^^^^ 

I  det  Foregaaeude  er  antag^et^   al  «  eller  den  Vinke), 


72  Chr,  Laugbcrg^ 

soin  Turinaiineroes  Axer  cîanuc  med  hinandeii,  var  constant 
Off  ''ff  ^^^-  Saeîter  man  nii  9  constant  =  45^  ,  o^  gîver 
a  forskjcHige  Værdicr,  saa  viser  Formel  (II),  at  naar  Tiir- 
maîmernes  Aser  ere  parallelle,  eller  a  =  0^,  saa  er  Inten- 
siteten paa  eîhvcrt  Punkt  complementær  til  den,  som  fandt 
Sted  for  a  =  90<>;  paa  de  Punîifer,  hvor  Intensiteten  for 
havde  sit  Maximum,  har  åen  nu  sit  Minimum,  og*  omvendt  5 
forresten  bliver  Alt  uforandret.  Er  a  =:  9  r=  45^,  saa 
forsvinder  det  Lcd,  som  indcboSder  ^  +  ^'y  off  Intensiteten 
bliver  da  £1,   eller  lig«  det  Halve  af  de  indfaldende  Stråa- 

lers  Intensitet.  Curvcrne  forsvindc  folgelig  g-anske,  ogp 
det  hele  Scefeîdt  er  censformig'  opiyst»  Ved  fortsat  Drci- 
nmg'  af Turmalinerne  hommede  isochromaîiske  Curver  aller 
tilsyne,  og-  tiltage  i  Tydeîîghcd,  indtil  a  igjen  er  bleven 
=  000. 

De  her  omtalte  Curvcsystcmcr  ere  alene  syniig-c,  naar 
man  anvender  homogent  ï^ys,-  thi  Dohbcllbrydning-en  i  de 
parallel  med  den  optiske  Axe  sîebnc  Krystaüer  er  i  Al- 
raindclig^hcd  for  stærh  til  at  de  fîccrfarvede  Curver,  som 
man  med  hvidt  eller  sammeasat  Lys  seer  i  lodrct  mod  den 
optiske  Axe  sleLne  lîrvstallcr  her  kunne  komme  tilsyne. 
Grunden  hertil  îndsccs  let  efter  det  Side  64  Anförtc.  Det 
homogene  Lys,  jeg*  ved  disse  og*  de  i  det  Folgende  om- 
talte Försörj  stedse  har  betjent  mig  af,  er  den  monochro- 
matiskc  Spiriiuslampc  med  saltet  Væge. 

Sættes  i  Ligningen  (10)  1=0  eiîer  ogsaa  a  =^  b, 
saa  faacr  man  Udlrykkct  for  de  isochromaliske  Curver,  som 
frembringes  af  en  enkelt  Krystal,  hvis  brydende  Overdåder 
ere  parallelle  med  «en  optiske  Axc.  De  aîîIc  ogsaa  i  dette 
Tilfældc  være  Hyperbler,  hvis  Asymptoter  danne  med  Po- 
larcoordinaternes  Axe  ed  en  Vinkel,  hvis  Sinus  er  lig 


loterferens  Calcul»  73 

Va  +  b' 

l'^or  ucgativc  Krystaller,  da  JR  >>  A^  bliver  denne  Vinkel 
större  end  45^,  for  positive,  for  hvilhc  Ji  -^  A^  mindre 
end  45^.  For  ncg^ative  Krystaller  er  fölgelig' 
den  Asymptote  vinkel,  der  halveres  af  Hove  il- 
suit(et_,  mindre  end  90^,  for  positive  större  end 
90«.  For  Kalkspalh  t.  Ex.  hvor  efter  Malus  B  = 
0.67437  og- ^  =  0.60465,  er  denne  Vinkel  omtrent  86052' i 
for  Bergkryslal,  hvor  B  =  0,645  og*  A  =.  0.649,  er  den 
omtrent  90^11'. 

Sættcr  raan.î  Formel  (13)  A  =  a  og"  B  =  6,  saa 
under  man  ligeledes 

r    —  A  +  B* 

Naar  altsaa  to  IMader  af  samme  Krystal  lægges  paa  hinati- 
den,  er  Asymptotevinklen  uafhængig'  af  beg^ges  Tykkelser, 
og^  den  samme ^  som  om  man  blot  havde  ladet  Lyset  g'aae 
gjennem  den  ene  af  dem* 

Sættes  t  =  0,  saa  reduceres  fremdeles  Udtrykket  (17) 
for  Afslanden  mcllem  de  inderste  Hyperblers  Toppunkter, 
eller  i^^  til 

l'o  =  Arc  (sin  =  )  ♦ 

Y'3T{B^A)  (20) 

For  to  combinerte  Krystaller  havde  man  (17) 

*'ft  =  Are  (sin  =  -— •==.  ) 

''  ^  l/^3T{B—A)  +  Zl{h--ay  ' 

Efter  Ligiiing^en  (19)  har  man  for  y  =  90^ 

V^ 

^9  0  =  Arc  (sm  =        —  "J  —     ") 

II,  1,  E  2 


74  Chr»  Langberg: 

sættes  t  =  0,  bliver  dette  Utltryk 

t'so  =  ^rc  (sin  =  -,/•  -^^  (21) 

Heraf  seer  man,  at  ogsaa  for  parallel  med  Axen  slcbiie 
Krystaller  villede  îsochromatislîe  CiiiTors  indbyrdes  Afstand 
aftage,  eller  Ringene  ville  sammentræfcke  sig;  ved  den  for- 
enede Virkning-  af  de  eombinerte  Krystaller,  ligpesom  det 
forben  er  beviist,  naar  de  brydende  Overflader  ere  lodrelte 
mod  den  optiske  Axe, 

2.  Er  den  Ene  af  de  combincrfe  Krystaller  negativ, 
den  Anden  positiv,  saa  faaer  man,  naar  t»  Ex»  a  ^  fe,  og^ 
nian  sætfer 

Tah{B—A)  —  tAB{(i—h) 

^  ~  ABah 

q  =   1{B—A)  —  t{a—h) 

^  -f  y  =  ;>  —  I  sin^e  (p  —  r  siu^^)»  (22) 

Sætter  man  nu  ^  -|-  a'  constant^  saa  ndtrybker  denne  Lig- 
ning- som  för  Polarligning-en  for  de  isocljromaliske  Curver* 
Saalænge  p^  q  og*  r  have  samme  Tcg^n,  og'  r  ^  <y,  er  (22) 
Polarligningen  for  en  Hyperbel  ;  man  finder  for  don  Vinkel 
/'j  som  Asymplolerne  danne  med  Polareoordinalernes  Axe, 
naar  man  sætter  T  =  nt^ 


r—        -\/'n{ß—A)  —  (a-b) 

r=V<L_  V   -B^iijp — TiTz 


,  -  n  _^_  _  -^ 

Man  Lar  fremdeles 

.\  =  Are  (sin  =  V%   ViÏB^A)  -t{a^  ) 


Interferens  Calcul.  75 

t'  Q  =z  Arc  {sin  =     ^  ^     i/  -1  Z-\ 

Sammenligner  man  disse  to  Udtryk  med  Ligningerne  (20) 
og*  (21),  saa  seer  man,  at  Bingene  udvîde  sig^  ved  den  for- 
enede Virkning'  af  begge  Krystaller. 

a.  Er  den  negalive  Krystals  Tykkelse  T  meget  stor  i 
Forhold  til  den  posilives,  saa  nærmer  Udtrykket  (23)  sig"  til 
Grændseværdien 

V^  +  B     ' 
Gaaer  man  nd  fra  denne  Værdie,   og'  combinerer   den 
samme  positive  Krystal  med  negalive  Krystaller  af  mindre 
og'  mindre  Tykkelse,  saa  voxer  f^,  indtil  (f  er  lig*  r,  eller 

a — b       a  B  ,_  ., 

"  =  1=3  •  :?6  '  ^^> 

da  f^  LH  ver  =  90^.     Asymptofevinkelen  2f^Y0xer  altsaa  til 
denne  Grændse,  og'  Ringene  udvide  sig^  til  samme  Tid,  da 
^  og"  r  —  €(  blive  mindre,  naar  n  aftager, 
h.    Er  r  =  ^,  saa  er 

—  '^^         

,^  =  ^rc(sin  =  Vi      Vt^JE;^^-}^'''  -  " 

Ligning-en  for  de  Isocbromatiske  Curver  bliver  nu 


,2; 


M 


sin^»  =: » —  9 

if  COS^Y 

naar  ^{p — C)  sættes  ligf  M, 

Hyperblerne  forvandle  sig^  altsaa  til  et  System  af  rette 

Linier^  der  ere  lodrette  paa  Coordinataxen,  eller  parallelle 

med  den  optiske  Axe.     I  folge  Lig-ningen  (24)  er 

sammenholder  man  hermed  Lig^ningen  (21)^    saa   seer  man 


76  Chi%  Lang'ber(*r 

let,  at  i  dette  Tilfældc  ville  de  af  Legge  Krystaller  Iivcv 
for  sig  frembragte  Hyperbler  Lave  samme  indbyrdes  Afsland 
i  de  af  Hovedsniltet  Lalverede  Asymptolevinkler, 

c.  Bliver  n  mindre,  saa  er  r  *<  q,  og  Ligningen  (22) 
iidtrylîker  da  en  Ellipse,  Lvis  store  Axe  er  parallel  med 
den  optiske  Axe,  Kalder  man  den  störste  Halvaxe  a,  den 
mindste  b,  saa  Lar  man  for  smaae  Vinkler 

a  =  Are  (sin  =J/^.JL)h  =  J[rc{^m  z=J/^K) 

d.  Jo  mindre  r  Lliver,  des  mere  nærmer  AxeforLoldet 
sig  til  EenLeden3  for  r  =  0,  Lliver  j-  =  !_,  og  Lignin- 
gen (22)  reducerer  sig  til 

.  ^.        M 

Lvilkel  er  Ligningen  for  en  Cirkel. 

e.  Aftager  n  fremdeles,  saa  Lliver  r  negativ 5  er  n« 
P  ^S  7  positive,  saa  udtrykker  Ligningen  (22)  en  Ellipse, 
Lvis  store  Axc  er  lodret  paa  Hovedsniltet.  For  smaae  Ind- 
faldsvinkler  (inder  man 

a  =  Are  (sin  =  J/^~ë-  \hz=z  Are  (sin  =  JX~  JL  \ 

7  ^  +  T 

r     Jo  mere  q  aftager,  des  större  Lliver  -j-;   Ellipscrne 

Llive  meer  og  meer  langstrakte,  indtil  q  1=  O5  den  Jiilc 
Axe  er  da  lig 

Arc  (sin  =    V^^), 
r 

den  store  Axe  00,  og  Ellipserne  forvandle  sig  til  et  Sy- 
stem af  parallelle  rette  Linier,  der  ere  lodrcttc  modHo>cd- 
snittct.     Da  i  dette  Tilfaçlde 


Interferens   Calcul.  77 

T{B—J)  =  t{a—b), 
saa   viser   Ligningen    (20)    al    de   af  hver   Kryslal    for    sig- 
frcmbrag^tc  Hyperbler   >iHe   have  samme  indbyrdcs  Af  stand 
i   de   Asymplolevinkler,    som    halveres    af  Perpendikulæren 
paa  den  optiske  Axe» 

g*  Aftager  n  endnu  niere,  saa  Llive  baadc  q  og'  r 
negative;  de  parallelle  rette  Linier  begynde  da  after  at 
krumme  sig*  til  Hyperbler,  hvis  Asymptoten  inkel  bestemmes 
ved  IJdtrykket  (23)»  For  enhver  mindre  Værdie  af  n  ved- 
blive Cnrverne  at  være  Hyperbler,  og*  Asyniptotcvinkelen  f^ 
bliver  större  og"  större,  og*  nærmer  sig*  Grændseværdicn 

Arc  (sin  =   |/^      ^    ,    ) 

jo  mere  n  nærmer  sig'  til  IVuL  Da  denne  Vinkel  stedse 
er  "^  45^,  saa  kan  Asymptotevinkelcn  2F^  aldrig^^blive  en 
Ret. 

For  at  faae  en  I  lee  om  disse  forskjellige  Curvers 
Form  og'  indbyrdes  Afstand,  ville  vi  anvende  det  nys  IJd- 
viklede,  paa  det  specielle  Tilfælde,  at  de  combinerte  Kry- 
staller ere  Kalkspath  og'  Bergfcrystal. 

For  Kalkspath    er  B  =  0.67437  og-  ^  =  0.G0465 
og'  for  Bergkrystal  h  —=;  0»645       og'    a  ==z  0.649 

Indsættes  disse  Værdier  i  Formlerne  (22),  saa  finder 
man,  at  naar 

r  =  ff  ssa  er  n  =  0.064.384 
r  =  0     —       n  =  0.0606915 
(1  =  0—       71  =  0.057371. 
Saalænge  nu  ?i  ï^    0.064,    saa    ere  p^  q  og*  r  positive,    og 
de  isochromatishe  Curvcr  Hyperbler,  hvis  AsyrapJofeviukel 
^V  er  större  end  en  Ret. 

a.     Sættes  t.  Ex.  n  =  0.066,  saa  Ondes 


7S  Chr»  Lanjybergp 

q  =  0.0006015.  t 
r  =  0,0007011).  t. 
Alltages  nu  t,    cllcr   Qvartsens  Tykkelse,    1    Tomme, 
saa  maa   man   for  at  rediiccrc    alle   Tal   (il   samme  Ëcnhcil 
sætte  t  =  45000. 

Ovcnstaaende  Værdler  for  p  og*  q  indsattc  î  Formelen 
(2a)  gîve  Asympfotcvinkelen  2F  =  135''33'  omtrent. 

b.  Er  n  •=  0.064 ,  saa  er 

q  =  r  =  0.0004888^  =  21.996 
p  =  0.0014523f  =  65  355. 
Da  nu^  -|-  y  =  C  aftager  for  enhver  Værdie  af  y?  naar  i 
Toxer,  og-   C  for  ethvert  Intensitets-Minimum  er  lig-  e!  heelt 
Tal  mindre  end  p,  saa  maa  foy  förste  Minimum   C  være  65 
altsaa  M  =  ^{p—C)  =  0,23666  og: 
.  ^ . 0.23666 

For  Y  =  Ö  eller  =  180^  (inder  man   saalcdcs    for  förste 
Minimum  i  =  5^57'  omtrent. 

For  andet  Minimum,  hvor  C  =  64,  finder  man  paa  lig-- 
nende  Maadc  i  =  11^42',  altsaa  er  Differensen  mcllem 
beg-ge  Indfaldsvinklcr,  eller  den  Synsvinkel  hvorunder  Li- 
niernes  Afstand  viser  sigf,  omtrent  5^45',  og-  Afstanden 
mellem  de  paa  hegge  Sider  Centrum  nærmest  lig-gende  Li- 
nier  11«54'. 

c.  Er  n  -^  0.064  og-  >  0.061 ,  saa  ere  Cur  verne 
Ellipser,  hvis  store  Axe  er  parallel  med  Uovedsnittet,  Er 
t.  Ex.  n  =  0.063,  saa  er 

p  =  0.0012163/  =  54.734 
(f  =  0.0003923^  =  17.654 
r  =  0.0003053/  =  13.738 
For  förste   Minimum  {C  =  54)  fmder  man   «  =  20^42', 

b  ==     9^35S- 


=  20^45' I 

(        50     At 


Interferens  Calcul.  W 

for  andet  Miniraum  a  =  32^54' 
b  =  14^49', 
altsaa    er  den  Synsvinkel    hvornudcr  Eilipscrncs    Indbyrdcs 
Afätand  viser  sig* 

ved  Enden  af  den  störste  Axe  12^12' 
0{y  ved  Enden  af  den  mindste  Axe     5^14' 
eller  nogct   over  to  Gange    saa   stor  i   förste   som  i  sidste 
Tilfælde. 

d.  Er  r  =   O  5   saa   crc   Curverne   Cirkler,    og'   man 

finder 

p  z=.  0.00082137^  =  30.962 
f/  =  0.0002314«    =  10.413 
For  förste  Minimum  er  altsaa 
for    andet  Miniraum         — 
for    tredie  Minimum         — 
Fölgelig"  er  Diameteren  af  den  inderste  Ring^  28^44' 
Afstaudcn  mellem  förste  og  anden  Ring^  6^23' 

og'  mellem  anden  og  tredie  Ring  5^  4' 

e.  Er  n  <  0.061  og'  >  0.057,  saa  ere  Curverne 
atter  Ellipser,  hvis  store  Axe  er  lodret  paa  Hovedsnitlot. 
Er  t.  Ex.  n  =  0,059,  saa  er 

p  =         23.9378 

q  =  5.1075 

r  =  —  10.0665 
Ilcraf  finder  man 

for  förste  Minimura  den  store  Halvaxe  a  =  20^29' 

den  lille     Halvaxe  b  =  11^42' 

for  andet  Minimum         —  —       a  =  30*^37' 

b  =  17«U' 
Altsaa  er  Eilipscrncs  indbyrdcs  Afstand  ved  Enden  af  den 
sJörsle    Axe    10*^  8'   og   ved    Enden    af    den    mindste    Axe 
5<>29'. 


80  Chr.  Lang^berg^ 

Forholdet  raellcin   bcg:gc  Axer  -r  =  1.8 

f.     Er  ^  z^  0,  eller  7i  =  0,057371  saa  ere  Ciirveriie 

retle  Linier  lodrcUe  mod  HovedsniUef,  og^  man  finder 

;,  =         11.41515 

(J  =  —  19.7505 

For  förste  Minimum  er  altsaa  i  =     6^48')      «.«»^, 

\      7<'o5'  ' 

for    andet    Minimum         —       i  =  14^43'  ' 

for  tredie    Minimum         —       i  =  lO^ol'/      ^^  ^' 
Liniernes    indhyrdes  Afsiand  er  altsaa  7^55'    mellem  förste 
0{j  andet,  ogr  5^8'  mellem  andet  og^  tredie  Minimum,  o}*-  af- 
tagcr  folg^clig'  eftersom  de  Qernc  sig*  fra  Centrum»     Afstan» 
den  mellem  de  centrale  Linier  er  13^36'» 

g-.  Naar  n  >•  0.  057  . .  . ,  saa  blive  Curverne  atteir 
Hyperbler,  hvîs  Asymptotevinkel  2f^  er  mindre  end  en  Ret. 

§3. 

Ere  begge  Krystaller  slebnc  saaledes^  at  den  optiske 
Axe  danner  45^  med  deres  parallelle  Overflader,  saa  finder 
man  ved  den  för  omtalte  Huygens  Construction  ^),  og- naar 
man  som  för  bortkaster  alle  Potenser  af  sin  i,  som  over- 
stige den  anden, 


sin- Y  sin^i 


f"  5  a^-b^ 

For    Oergkrystal  t.   Ex.,   da   «   r=   0.649   og    b  =   0.645 
finder  man 


(I) 


'  )  cfr,  Pogg    Ann.  XXXV.     Side  lOO 


lüterferens  Calcul»  81 

5  =  r  (—  0.004756  +  0.00618232  sîny  sîiii 
+  0.0012637  sîn2Y  sm'^t  +  0  0089953  cos^^  sin^e  },  (2) 
Sætlcr  man  nu  ^  constant^  saa  seer  man  let,  at  Lîjjningcn 
(2)  forestiller  en  Ellipse,  hvis  Centrum  lig^ger  i  lloved- 
snittet,  paa  den  Side,  hvor  Projectionen  af  den  fra  Oiet 
vendte  Ende  af  den  optiske  Axe  falder  ^),  hvilket  ogsaa 
stemmer  med  Forsög^et.  Fig'.  6  viser  disse  Ciirver,  saaie- 
des  som  jeg*  seer  dem  i  en  enkelt  Qvartsplade  omtrent  1 
Linie  tyk.  Herved  niaa  imidlertid  heraærkes,  at  Vinkelen 
9  i  Formel  (II)  i  dette  Tilfælde,  da  den  optiske  Axe  dan- 
ner 45^  med  de  brydende  Overflader,  ikke  længer,  som  i 
forrige  §,  er  constant  for  alle  indfaldendc  Straalerj  saa- 
længc  Indfaldsvinkelcn  er  lidcn,  er  imidlertid  Forandrinp-cn 
af  de  gjennemfarende  Straalcrs  Svinguingsplan  ubetydelig", 
og-  man  kan  for  saadaune  smaae  Værdier  af  i,  i  de  fleste 
Tilfælde^  udcn  mærkelig'  Feil,  sætte  9  constant. 

Sætter  man  ogsaa  anden  Potens  af  sini  ud  af  Betragt- 
ning  i  Sammenligning  med  den  förste,  saa  reduccrcs  Lig- 
ningen (1)  til 

^  =  ^  ^^2   siny  sin  i  -   T  Q^^2  -  t)       (3) 

Antager  man  nu  som  för  ^  constant^  saa  faaer  man  for  de 
isochromafiske  Curver  en  Ligning  af  Formen 

M  •=.  siuy  sin«, 
hvilken  forestiller  en  ret  Linic^  som  er  lodret  paa   Projec- 
tionen af  den  optiske  Axe. 

De  isochromatiske  Curver  ere  altsaa  for  smaa  Indfalds- 
vinklcr  rette  Linier,    eller  rettere   elliptiske  Duer  af  meget 


^)  Da  siny  under  Beregningen  af  ^  er  anseet  positiv  paa  den  Side 
af  Perpendiliulæren  paa  Hovedsnittct,  hvor  den  til  Oiet 
Ende  af  den  optiske  Axe  er  projiceret» 

IL  1.  F 


82  Chr.  Lang^bergp 

ïidcii  Kniiuiiîiipj*.  Under  den  forste  Fonn  ere  disse  Linici' 
först  fremstillede  af  L  Muller  (Pog^.  Ann»  XXXV  Side 
107)» 

Vi  ville  cndiiu  som  sidste  Exempel  anvende  Udtrykket 
for  Lysintensiteten  ved  (II)  paa  det  Tilfælde^  at  to  saaledes 
sicbnc  Krystallers  Hovedsnit  danne  180^  med  hinanden. 
Jeg'  anfagfcr  for  Simpelheds  Skyld,  at  liegge  de  combinerte 
Krystaller  have  samme  Tykkelse,  og*  ere  Stykker  af  samme 
Krystal. 

Af  Ligningen  (1)  finder  man  a'  for  den  anden  Krystal, 
naar  man  istedet  for  y  sætter  y  -|-  180^ ,    altsaa  faaer  man 


eller 

^  -|-  S'  ==  msin^Y^*"^*  +  »cos^Ysin'^i  —  r 
Sættes  nu  Sr  -[-  å'  =  Constans  =  /T,  saa  finder  man 

K+r 


(i) 


sm-i 


msin^Y  "t"  wcos^y 
hvilket,  naar  m  og  n  have  samme  Tegn,  er  Ligningen  for 
en  Ellipse,  hvis  Centrum  ligger  i  Perpendikulæren  fra  det 
bctragtendc  Oie  paa  Krystallens  Overflade.  Er  n  ^  w, 
saa  ligger  Ellipsens  störste  Axe  i  Hovedsnittet^  er  derîmod 
n    ^  m,  saa  bar  den  mindgtc  Axe  denne  Belîggenhcd. 

Skal  Intensiteten  være  Nul,  saa  maa  S  +  ^'  ^«^^  lig^ 
et  beelt  Tal  =  p.  Sættes  nu  y  =  90^ ,  saa  faaer  man, 
da  det  er  liçcg^ldigt  om  S  +  ^'  antages  positiv  eller  ne- 
gativ, 


Interferens  Calcul.  85 

S  -J-  ^'  =  ;>  ==  r  —  mslii^i, 
îivorvcd  alle  de  i  Ilovcdsnittct  lig^gfende  Punliler  Leslemmos, 
Iivor  Intensiteten  er  INuI.     Aftagcr  p  iil  p  —  1,  saa  finder 
man  for  Anstanden  inellcm  lo  paa  hinanden  fölg^cude  morlîc 
Punkter 

y  m 

Lodret   mod    Hovedsnittet,    eller  naar  y  =  O,   finder  man 
paa  samme  i^Iaade  for  Afstanden  mellem  de  mörke  Punkter 


y  11 

Af  Udtrykkene  (5)  og-  (6)  fölg^er,  at  Ringenes  indbyr- 
dcs  Afstand  aftager,  eftersom  de  fjerne  sig  fra  Centrum, 
Dg  at  denne  Afstand,  under  forresten  lige  Omstændighcder, 
er  omvendt  proportional  med  j/wT  eller  ]/m  ,  eller  I  om- 
vendt  Forhold  til  Qvadratroden  af  Krystallernes  Tykkelse, 

For  Bergkrystal  t.  Ex.  finder  man 
m  ==  0.0025274  J 
n  =  0.0179906  r 
r   =  0.009512  r 

^  -|-  y  =  r  —  (msin^Y  +  wcos^y)*^"^*» 
De  af  mig  anvendte  Krystaller  have  omtrent  1  Linics  Tyk< 
kelse;  da  nu  Bolgelængden  i  Luften  er  antaget   som  Een- 
hed  for  «  og  6,  og  der  paa  en  dec>     Linie   omtrent   gaacr 
4500  Bolgelængdcr,  saa  finder  man  for  disse  Krystaller 

.   „.  r— K       

m  sin^Y  ~j~  ^*  cos^y 

42,795  —  K 

(7) 


SIU'^Z 


"~  11.373  sin^Y  -f-  80.958  cos^y 
Betegner  man  den  til  Endepunktet    af  den    store   Axe   hö^ 
rende  Indfaldsvinkel  med  j',    den    til    Endepunktet   af  den 


84  Chr.  Langberga 

mîndstc  Axe  liörcndc  med  i",  saa  finder  man,  da  Intensi- 
teten er  Nul,  naar  K  er  et  lieelt  Tai,  ogp  altsaa  K  for  för- 
ste Minimum  er  lig*  42,  for  den  inderstc  mörke  Ellipse 

t'  =:  15«19'45''  og  i"  =  5«41'10"5 
For  andet  Minimum  eller  anden  Ellipse  liar  man 

i'  =  23^24'  og-  î"  =  8«34'. 
Altsaa    finder    man   den   Synsvinkel    hvorunder  Ellipserues 
indbyrdcs  Afstand  viser  sig: 

i  Hovcdsnittet  omtrent  8^4' 
og^  lodret  mod  samme  2^53', 
Afsfanden  mcllcm  Ellipserne  er  altsaa  ved  Enden  af  deri 
störste  Axe  2.8  eller  omtrent  3  Gange  saa  stor,  som  ved 
Enden  af  den  mindste;  Forholdet  mellem  hegge  Axer,  er 
2,7,  eller  den  ene  Axe  er  omtrent  2J  Gang-  större  end  den 
anden»  Dette  synes  at  stemme  vel  med  Erfaring-,  For- 
sögene  vise  imidlertid,  at  foruden  Ellipserne  optræde  ogsaa 
andre  mörke  og'  lyse  Curver,  som  overskjære  hine,  og'  især 
ere  tydelige  lodret  mod  Hovedsuittet.  Dette  har  sin  Grund 
deri,  at  Afvigclsen  mellem  de  gjennerafarendc  Straalers 
S^ingningsplaner  ved  denne  Combination  af  Krystallerne 
er  for  stor  til,  at  den  ganske  kan  sættes  ud  af  Betragt- 
ning'  selv  for  smaa  Indfaldsvinkler»  Da  derfor  Vinklerne 
9  og'  ^  maae  ansees  som  Funclioner  af  y^  ville  de  Led  i 
Formel  (I),  som  ere  multiplieerede  med  cos2tc^  og'  cos2u^' 
ikke  forsvinde,  men  frembringe  egne  Curvesysteraer. 

Ere  Krystallerne  ikke  lige  tykLe,   saa    finder  man   for 
de  isochromaliske  Curver  en  Ligning'  af  Formen 
'^  -\-  'i'  =.  Kz=  M{T  -\-  t)  —  N{T^t)  siny  sim* 
—  P{T-]-t)  sin^Y  sin^ï  —  Q{T-\-t)  cos^^  sin^/. 

Curvcrne  ere  altsaa  fremdeles  Ellipser,  hvis  Centrum 
ligger  i  Ilovedsnittet,  paa  den  Side,  hvor  Projcetionen  af 
den  fra  Oiet  vendte  Ende  af  den  tykkeste  Krystals  optiske 


Interferens  Calcul*  85 

Axe  falder,  og  î  en  Afstand  fra  Perpendikulæren  fra  Ölet 
paa  Krystallens  Överilade,  der  er  saameget  större,  jo  större 
Forskjellen  mellem  beg-ge  Krystallers  Tykkelser  er.  Dette 
stemmer  vel  med  Forsög*  anstillede  med  flere  Krystaller  af 
forskjelligf  Tykkelse» 

II 

Sættes  Î  den  almîndelîge  Formel  for  Lysintensiteten 
(I)  Side  60  v]>  =  90«  eller  270»,  altsaa  9'  =  9  +  90«, 
faaer  man 

J2__  cl  |^sîn^(a  ^  9)  €08^9'  -j-  cos2(a  +  9)  sin29' 
—  2sin(a  -|-.  9)cos(a  -(-  9)  sin9'  C0S9' 
+  2sin(a  -j-  9)cos(a  -}-  9)sin9'  eos9' 
-f-  4sin2(a  -f-  9)sin29cos27:p  —    Sr')] 

=   c2    [cos^a  —  isin2(a  -f  9)sîn29(l~cos2îcp  ^  ^/))1 

Eller 

P=L  c2  [cos2a  —  sin2(a   -|-   9)sîn29sîn?Tcp  —  ^')J        ,|||. 

IXaar  altsaa  de  combinerte  Krystallers  Hovedsnit  danne 
en  ret  Vinkel  med  liinanden,  er  Intensiteten  af  det  gjen- 
nemfarende  polariscrcde  Lys,  naar  det  undersöges  med  Tiir- 
malinen,  den  samme,  som  om  Lyset  var  gaaet  gjennem  en 
enkelt  Krystal,  der  gav  en  Forskjel  i  Phaser  mellem  de  in- 
terfererende Slraaler  lig'  Differensen  mellem  de  Phasefor- 
skjeller  begge  de  kr;jdsviis  sammenlagte  Krystaller  hver  for 
sig*  give. 

Sættes  i  (III)  a  =  9  =  45»,  gaa  bliver  Intensiteten 
iiafhængig^  af  Sr  og^  V,  da  sidsle  Led  i  (III)  forsvinder,-  de 
isochromatiske  Curver  forsvinde  altsaa,  og*  Intensiteten  er 
for  enhver  Indfaldsvinkel  eons  tant,  og  lig*  det  Halve  af  de 
indfaldendc  Slraalers  Intensitet.     Forresten  bliver  her,  iig*e- 


86  Chr,  Langberga 

som  i  de  för  behandlede  Tilfælde,  Curvernes  Form  den 
samme  for  enhver  Værdic  af  a  og^  9,'  alene  de  mörke  og 
Jyse  Steders  relative  Intensitet,  og:  det  hele  Curvesystems 
Belig^genhed  forandres» 

§  1 

Vi  ville  antagre,  at  hegge  Krystallers  brydende  Over- 
dåder ere  parallelle  med  den  optiske  Axe, 

1)  JXaar  heg"g*e  Krystaller  ere  negative^  saa  er  som  for 

*  5e:    T  ^^  -  H  (B  -^)  [B-i^  +  *)  si»  V]  sin"«- 

Pa  den  anden  Krystals  Hovedsnit  danner  +  90<^  med 
den  Förstes,  saa  maa  man^  for  af  dette  Udtryk  at  finde  ^' 
for  den  anden  Krysta]^  fojr  y  sætte  y  +  90**,  eller  for  smy 
sætte  jI  cos;^.       Paa  denne  I^Iaade  faaer  man 

f o* 

^'  =  t  -^  —  2b  ^^"""^  [o— («  +  ft)cosV]  sin^/, 
altsaa,  naar  man  sælter 

Tah{B—A)  —  tJBih-^a)  > 

V  ~  ABah  1 

ij=   T{B-^A}  +  Hb^a)^  )  (1^ 

^'=  — F—  +        b     ' 

faacr  man 

^  —  ^  =  p  -—  |sin^/(^— rsin^;/). 
Sættes  nu  dette  Udtryk  constant  r-=^  ^,  saa  finder  man 


q — rsin^Y 


nmH  =    /^_.V    •  (2) 


Da  r~^  =  TiB-^A)  -^  +  f(5— rt),  hvilket  er  en  po- 
sitiv Störrclsc,  saa  er  r  >  q,  og*  Ligning^cn  (2)  iidlrykker 
fölgclig'  stedse  en  Hvperbel,  hvis  Halvaxer  ere 


Interferens  Calcul.  87 

y^EK  oß.  i/'fc^ .       (8) 

Btan  finder  fremdeles,  at  Sinus  af  den  Vinkel,  som  Asymp- 
to terne  danne  med  Polarcoordlnateraes  Axe^  eller  sin  F' 
er  ligr 


(4) 


1/"^        i/:p|yy^(-g-~^  +  Hb- a) 

Sammenligner  man  dette  fjdtryk  med  Udlryfcket  for  Asyinp- 
totevinkelen  (13)  S.  68,  saa  seer  man,  at  denne  Vinkel  for 
negative  Krystaller,  hvor  6  >-  «,  er  mindre,  for  positive 
derimod,  daa  >•  b,  större,  end  samme  Vinkel,  naar  begge 
Krystallers  Hovcdsnit  ere  parallelle»  Asymptotcvinkelen 
nærmer  sig  altsaa  i  begge  Tilfælde  mere  til  en  ret  Vinkel. 

Paa  samme  Maade  som  ovenfor  finder  man,  at  Sinus 
af  den  Synsvinkel,  hvorunder  for  smaa  Indfaldsvinklcr 
Afstanden  mellem  de  înderste  Hyperbler  viser  sig  lodret 
mod  Hovedsnittet  er  lig 


yi  =  Vf.  y\ 


3^  '^        ThiB—A)  +  ta{h^a) 

For  negative  Krystaller  vil  altsaa  denne  Vinkel  være  större, 
for  positive  mindre,  naar  Hovedsnittene  ere  lodrette  mod 
liinanden,  end  naar  de  ere  parallelle. 

Parallel  med  Hovedsnittet  af  fötste  Krystal,    hvor  Si- 
nus af  denne  Vinkel  er  =  mr     . ,  finder  man 


sinV.o    =    f 


T(B-Af^  +  t(h-a) 


I  det  Tilfælde  at  Axerne  ere  parallelle,  bar  man  (19) 


88  Chr.  Langberg- 


sin-'« 


2;/       —  2 


90—3  ^ 


For  negative  Krystaller,  da  &  ^  «r,  er  altsaa  Afstanden  mcl- 
lem  Hyperblernes  Toppunkter  i  disse  to  Vinkler,  som  hal- 
veres af  Hovedsnîttet,  mmdrc,  for  positive  Krystaller  större, 
naar  Axerne  ere  lodretle,  end  naar  de  ere  parallelle.  Eller 
med  andre  Ord,  lader  man  den  Vinkel,  som  begge  de  sam- 
menlagte Krystallers  optiske  Axer  indeslutte,  voxe  fra  0^  til 
90^,  saa  ville  for  negative  Krystaller  Ringene  s  amm  en- 
tr ække  sig  i  de  to  Asymptotevinkler,  som  halveres  afHo- 
vedsnittet,  og  udvide  sig  i  de  to  andre  Vinkler,  For  po- 
sitive Krystaller  forholder  det  sig  omvendt« 

Til  det  samme  Resultat  kommer  man  ved  at  sammen- 
ligne Hyperblernes  Halvaxer  i  begge  Tilfælde» 

Sættes  i  Udtrykkene  (1)  og  {4)  Ji  =z  b^  A  =  a,  saa 
faaer  man 

p  =  ^  (^-'^  '  1  =  ^  (*^  +  ^')' 

B2 — A^ 

r    =  — g—  (T  +  t) 

Sammenligner  man  dette  IJdtryk  med  Udtrykket  for  Sinus 
af  samme  Vinkel  Side  73,  saa  seer  man,  hvad  ogsaa  fölger 
af  det  nys  Anförle,  at  Asymptotevinkelen  for  negative  Kry- 
staller er  mindre,  naar  Hovedsnittene  ere  lodrette,  end  naar 
de  ere  parallelle,  og  omvendt  for  positive  Krystaller,  nær- 
mer sig  altsaa  for  begge  til  en  rct  Vinkel.  Ere  begge 
Krystallers  Tykkelser  ligestore,  saa  bliver  Asymptotevinke- 
len uafhængig  af  Tykkelsen,  og  lig  en  Retj  tlii  det  oven- 


Interferens  CalcuL  89 

staaendc  Udtryk  for  Siousf^  rediiccrcr    sig  i  dette  Tilfæl- 
de  tîl    -—.  =  sîn  45<>. 

De  isoeliromatisI;e  Cnrver  ere  aJtsaa  i  det  Tilfælde 
al  to  lige  tykke  Plader  af  samme  Krystal  combinercs  saa- 
ledes,  at  deres  Hovedsnit  ere  Jodrette  mod  kinandcn,  lige- 
sldcde  Hyperbler,  hvis  Asymptoter  danne  45<^  med  begge 
Krystallers  Hovedsnit. 

"Ved  at  combinere  to  Plader  af  Bergkrystal,  af  bvilke 
den  förste  Krystals  Tykkelse  T  omtrent  er  lig"  0.6  Linie, 
den  Andens  t  =  1.5  Linie,  eller  t  =  2.5  T,  iagttog-  jegp, 
naar  Hovedsnittone  vare  lodrette  det  Fig.  7  afbildede  Cur- 
vesystem;  naar  Hovedsnittenc  vare  parallelle  var  Billedets 
Udseende  som  i  Fig.  8.  Asymptotevinkelen  2j^er  i  begge 
Tilfælde  ikke  mærkelig*  forskjellig'  fra  90^,  og-  Hyperbler- 
nes  Axer  og  indbyrdcs  Afslande  ere  lilsyneladcnde  lige 
store  i  alle  fire  Asymptotevinkler.  Vinkelen  a  var  i  begge 
Forsög:  lig^  90<>, 

Sættes  i  Formlerne  (1)  a  =:  0,649,  h  =  0.645,  saa 
finder  man,  da  A  =  a,  B  =:  h^ 

p  =  0.009555  {T— f) 

q  =  0.004  (r +1110 

r  r=  0.008248  {T  ^  t\ 
altsaa,  naar  i  =  2.51" 

>  ==  —  0.01433325  r 

<7  =        0.014062  r 

r  =         0.028086  r 
r  >-  7  =         0.01 4024  r. 
Efter  (3)  er  Forboldet  melicm  Axcrne  = 


v 


i-  =  1.022, 

r—y 

ÏL  1.  F  2 


90  Chr.  Langberg 

altsaa  ere  ïlyperblcrncs  Axer  kun  lidet  större  i  Hovedsnit- 
tet,  end  lodrct  mod  samme.     Efter  (4)  liar  man 

sin  V  =  |/     jL  5     F  =  45«2a6" 
r 

altsaa  Asymptotevinl^elcn  IV  ^=.  90^4^'. 

Erc  flovcdsnittene  parallelle,  saa  liar  man  efter  Form- 

lerne  (9)  Side  67,    naar   ovenstaacndc    Værdicr   for   A^   «? 

B  o^  h  indsættes,  og  t  =  2.51", 

p  =  0.033444  r 

q  =  0.0140  r 

r  =  0.028086  r 
r~7  =  0.01 4086  r5 
heraf  finder  man 

I/     3. =  0.99694,  altsaa  ere  Hvperblcrncs  Axer  nogcl 

r-t, 

mindre  i  Hovcdsnittct,  end  lodrct  mod  samme.     Efter  (13) 

har  man  fremdeles 

r 
2F  =  89^49' 5 
Asymptotcvinkelen  2/^  er   altsaa  i  begge  Tilfældc   störst    î 
de  Qvadranter^  hvor  den  tykkeste  Krystals  Hovedsnit  lij^ger; 
det  Omvendte  gjældcr  om  Hyperbelaxerne^ 

Det  kan  beraærkes,  at  Qvadraternc  af  ïlyperblcrncs 
Halvaxer,  naar  Hovedsnittene  ere  parallelle,  forholde  sig  til 
hinandeii  som  de  aliiiindeligc  og  ualmindelige  Straalrrs 
Brydninjjsexponenterj  tbi  sætter  man  i  Formlernc  (9)  Side 
67  B  =  6,  A  =  ff,  faaer  man 

r-ff  =  Ua—b)  {T+t) 


Interferens  Calcul.  91 

q  h 

2»     Er  den  forste  Kryslal  negativ,  den  Anden  posîtîv, 
saa  forvandle  Formlerne  (1)  i  forrige  I\o.  sig  til 

Tah{B—A)  +  tABja—h) 
P  =  "  'ÄBab 

g=  T{B^A)  —  Ka—h)^ 

De  isocliromatiske  Curvers  Polarligning  beholder  for- 
resten samme  Form  som  för,  nemlig 

p—lsln'^iiq—rsm^y)  =  Const. 
Saaiænge   T  er  meget  stor  i  Forhold  til  t,  ere  r  og  7 

positive,  og  Curvcrne  ere  da  Hyperhler.  Aftager  n  eller  -j  5 
saa  vilic  Curvesystemerne  gjcnnemlöbe  ganske  de  samme 
Forandringer,  som  de  ovenfor,  under  Forudsælning  af  at 
Hovcdsniltene  vare  paraîlelle,  beskrevne.  Sammenligner 
man  ovenstaaende  Værdier  af  p,  q  og  r,  med  Værdiernc 
(22)  i  det  forrige  Tilfælde,  saa  seer  man,  at  r  er  den  sam- 
me som  för,  men  at  p  og  q  have  en  fra  den  forrige  for- 
skjellig  Værdie^  q  er,  hvis  den  förste  Krystal,  som  vi  her 
have  foriidsat,  er  negativ,  mindre  naar  Hovedsnitlene  ere 
lodrellc,  end  naar  de  ere  parallelle.  Er  dc^n  förste  Kryslai 
positiv,  den  anden  negativ,  saa  finder  det  Omvendte  Sted. 
I  begge  Tilfælde  er  p  större,  naar  Hovedsnittenc  ere  lod- 
rette,  end  naar  de  ere  parallelle.  Ciirverncs  Overgang  fra 
Hyperbler  til  rette  Linier,  herfra  til  Ellipser  o.  s.  v.  vil 
altsaa  ikke  finde  Sted  ved  samme  Værdie  af  n  naar  Hoved- 
snittene  ere  parallelle,  og  naar  de  ere  lodrette.  Alene  1 
det  Tilfælde,   at  Curvcrne   ere  Cirkler,    hvilket  indtræffer, 


92  Chr,  Lang^ber[ï^ 

oaar  r  =  0,  vî!!e  de  beholde  denne  Form  uforandret,  un- 
der begfge  Hovedsnittets  Slillinjjcr,  da  r  har  samme  Vær- 
die  I  begge.  Man  (inder  let,  at  naar  îloyedsuîttene  ere 
lodrette,  bliver  q  ^=z  0  for  en  större  Værdie  af  w,  og 
r  =  (j  for  en  mindre  Værdie  af  n,  end  naar  de  ere  paral- 
lelle. Har  altsaa  n  saadan  Værdie,  at  Curvesystemet  for 
parallelle  Hovedsnit  er  rette  Linier  parallelle  med  forste 
Krystals  optishe  Axe,  altsaa  r  =  rj^  eller  lodrelte  mod  sam- 
me {q  =  0),  saa  ville  de,  naar  man  dreier  Krystallerne 
saaledes,  at  deres  Axer  blive  lodrelte,  i  begge  Tilfælde 
krumme  sig'  udåd  til  Hyperbelgrene.  Er  Krystallernes  Tyk- 
kelse derimod  saadan,  at  man  for  lodrctte  Hovedsnit  seer 
et  System  af  rette  Linier,  saa  ville  disse _,  naar  man  gjör 
Hovedsnittene  parallelle,  krumme  sig'  indad  til  Ellipser. 

Den  Grændse,  hvortil  Sinus  af  Asymptotevinkelen  V 
naermcr  sig',  naar  n  voxer^  er  J/  ,  eller  den  sam- 
me Værdie,  som  den  förste  Krystal  for  sig'  giver.  Den 
Grændse,  hvortil  Sinus  af  ^amme  Vinkel  nærmer  sijj,  naar 

n  stedse  aflagcr  er    f/     - •     Da  nu  for  positive  Kvy 

a  -\-  b 

staller  a  ^  &,  saa  bliver  den  Grændseværdie,  hvortil  Vin- 
kelen  Vnxnwcv  sig-,  större  end  den,  en  enkelt  positiv  Kry- 

slal  giver-    og-   da         ,     j  er  större  end  ^,  saa  er  Grændse- 

værdien  aï  V  >    45^^  altsaa  Asymptotevinkelen  2F  >  OO«. 

Sætter  man  r  =  2^,  saa  findes  af  denne  Ligning*  den 
Værdie  af  w,  for  hvilken  2F  bliver  en  Ret,  at  være 

og'  Hvpcrblerne  ere  i  delte  Tilfælde  ligesidede. 


Interferens  Calcul.  93 

For  to  combiaerle  Krysfaller  af  Kalkspath  og"  Bergp- 
lirystal  ßndcs  folgende  oiimeriske  Værdicr,  naar  Kalkspa- 
tlien  cr  den  förste  Krystal, 

r  =  9  giver  n  =  0.063987 
r  =  0  —  n  =  0,060692 
(f  =1  O  —  w  =  0.057728 
r  =  2^  —     n  =  0,0034415. 

Jeg  maa  beklage,  at  IJniuligliedcn  af  Iicr  i  Cliristiama 
at  faae  siebet  Krystaller  af  den  bestemte  Tykkelse^  og  raed 
den  IVöIagtigbed,  som  disse  Interferens  -  Forsög  uiikræve, 
har  forhindret  mig  i  ved  Forsög  at  veriGcere  disse  og  de 
S  75 — 80  beskrevne  Curveforandringer ,  der  altsaa  indtil 
videre  alene  staae  som  Resultater  af  Calculen. 

Danne  Krystallernes  brydcnde  Overflader  45^  med  den 
optiske  Axe,  saa  er  efter  Formel  (X)  S  80 

^  =  msin^vsin^«  -}-  mcos^v^^''^*  ^-  ^sioYsint — r, 
naar 


A^^B^      j. 


A'^+B' 


—   (- 


2  1 


''  —   V|/2(^2+^2)  —  ^  )  ^* 

For  den  anden  Krystal,  hvis  Hoyedsnit  danner  4^  90^ 
med  den  Förstes,  finder  man  ^'  af  ^  ved  at  sætte  y  -f-  ^^ 


94  Chr,  Lang^berg? 

istedetfor  y?  eller  ZÇ.  cosY  for   siny  og^  +  sinv  for  cos^.  Alt- 

saa  har  man 

^'  =  m'cos^YSÎn^i  -(-  w'sîn^^sîn«;  +  ^'eosYsîm-— r', 
naar  m',  n',  q'  0{j  i  '  for  denne  Krystal  betyder  det  samme, 
som  m  n  ^  og^  r  for  den  Förste. 

Af  disse  üdtryk  for  2r  ogf  ^  find»  r  man 
5  —  ^'  ==  (m— nOsm^ysin^î  +  {n—m')cos'^ysin^i  + 
(^sin^  +  7'cosY)sin  t  +  {r-^r*)  ~     ® 

Sættes  dette  Udîryk  for  ^  —  5'  lig'  en  constant  Störreise, 
saa  Lar  man  Polarlignlnjjen  for  de  isocliromatiske  Curvcr 
i  dette  Tilfælde. 

Sætter  man  som  en  förste  Tilnærmelse   de   Led,    som 

ere  muhiplicerede  med  anden  Potens  af  sint  ud  af  Betragt- 

nîng-,   hvilket  man  saameget  hellere  kan  g^jöre,    da  Formel 

(III)  i  dette  Tilfælde  kun  er  noiagtîg?  for  meget  smaa  Ind- 

faldsvlukler,  saa  faaer  man 

r     Ji j52  «2.  .52  1    .    . 

,-y=  c=  [rjjçj,  "Y  +  '  jq^i  «°%J  •'»■ 

+  KK:5,-^-,(K„:5;-i)<«. 

Dette  er,  som  man  let  seer,  Polarligningen  for  en  ret 
Linie,  der  danner  en  Vinkel  V  med  Polarcoordinaternes 
Axe,  hvis  Tangent  er 

tang  r  =  +  r*  ^6^  •  :3^3^'         ^  ^ 

hvor  det  överste  Fortegn  gj^e^der,  naar  Projectionen  af  den 
anden  Krystals  optiske  Axe  danner  +  90%  det  underste, 
naar  den  danner  —  90«  med  Projectionen  af  den  Förstes. 
DeisochromatiskeCurver  ere  altsaa  for  smaa  Indfaldsvink- 
1er  parallelle  rette  Linier. 

For   bedre   at  indsee  Betydningen  af   disse   modsatte 


Interferens  Calcul.  95 

Tegfn,  vîllc  \î  forestille  os,  at  beg^çe  Krystallers  brydcndc 
üvcrfladcr  Vi^S^  horizontale,  den  föiste  Kry  stal  överst,  at 
bcg-g^cs  optiske  Axer  ere  parallelle,  og  at  deres  Projection 
paa  Krystallernes  Overflade  ligger  i  Meridianen,  saaledes 
at  Projectionen  af  den  opadvcndtc  Ende  afde  optiske  Axer 
falder  mod  Nord,  af  den  nedadvendtc  fölg-clig*  mod  Syd. 
Polarcoordiuaterncs  Axc,  der  staaer  lodret  paa  Projectionen 
af  den  optiske  Axe,  lig"gfcr  altsaa  i  Ost  og?  Vest»  Lad  de 
positive  Værdier  af  y  regnes  fra  den  mod  Vest  vendte  Ende 
af  Coordinataxen  mod  Syd»  Dreier  man  nu  den  underste 
Krystal  90^  i  samme  Retning,  i  hvilken  man  regner  de 
positive  Værdier  af  y,  eller  fra  Nord  gjennem  Vest  mod 
Syd,  saa  er  Dreiningsvinkelen  -f.  90^,  og  Projectionen  af 
denne  Krystals  optiske  Axe  ligfger  nu  i  Öst  ogp  Vest,  den 
opadvendte  Ende  mod  Vest.  I  dette  Tilfældc  gjælder  ult- 
saa  i  Formlerne  (5)  (6)  og  (*)  de  överste  Fortegn  ;  Tangens 
af  den  Vinkel,  de  isochromaliske  Linier  danne  med  Coor- 
dinataxen, er  negativ  (7),  altsaa  gaacr  Liniesystemct  gjenncni 
anden  og  fjerde  Qvadrant,  eller  mellem  Syd  og  Öst,  Nord 
og  Vest»  Dreier  man  dcrimod  den  underste  Krystal  90^ 
fra  Nord  mod  Öst,  saa  at  Projectionen  af  den  opadvendte 
Ende  af  dens  optiske  Axe  ligger  mod  Öst,  saa  er  Drei- 
ningsvinkelen —  90^»  Tangens  af  den  Vinkel,  Linicrne 
danne  med  Coordinataxen  er  positiv,  og  Liniesystemet  lig- 
ger altsaa  i  förste  og  tredie  Qvadrant,  eller  raellem  Syd  og 
Vest,  Nord  og  Öst. 

Liniesystemct  ligger  fölgelig  stedse  i  den  Vinkel,  som 
Projeelionerne  af  de  eensvendte  (hegge  opad-  eller  begge 
ncdad-veadte)  Ender  af  de  optiske  Axer  indcsluttc. 

Ev  B  =  b^  A  =  a,  saa  bliver 

—    t 
tang  F  =  +  j,' 


96  Clir.  Lang^berg 

Linîerne  danne  altsaa  en  mindre  Vinkel  med  den  tvn- 
deste^  end  med  den  tykkeste  Krystals  Hovedsnit. 

Naar  f  =  0,  saa  er  V  ^=i  0  5  og'  er  T  =  0,  saa  er 
y  =  90^.  I  en  enkelt  Krystal  er  altsaa  stedse  Liniesy- 
stcmet  lodret  paa  Projectionen  af  den  optiske  Axe,  (cfr» 
Side  81). 

Er  T  •=.  f,  saa  bliver 

tang  F  =  q:  1,    ^  =  +  45%- 

Lîgfning'cn  for  de  isoeliromatiske  Curver  ved  (6)  rcdu- 
ccrer  sig  nnder  denne  Forudsætning  til 

^^2  I  ^-2  (s»"Y  i  cosY)sin  t  =  C  ^)  (8) 

Fig,  9  viser  disse  Linier  saaledes  som  jeg  i  sammen- 
sat  eller  hvldt  Lys  seer  dem  i  to  lige  tykke  Qvartsplader 
af  omtrent  1  Linies  Tykkelse,  ab  er  den  förste,  cd  den 
anden  Krystals  IIovcdsnit5  «  og  c  Projectionen  af  de  fra 
Oiet  vendte  Ender  af  de  optiske  Axer.  Vinkelen  y  regnes 
fra  c  mod  6,  allsaa  er  Dreiningsvinkelen  ac  =  ^  = 
-|-  90^,  og  Liniesystemet  gaaer  overccnsstemmcnde  med 
det  nys  Anforte  gjcnnem  anden  og  fjerde  Qvadrant,  og 
danner  45^  med  begge  Krystallers  Hovedsnit.  Den  mid- 
terste Linie  er  ganske  mörk,  da  efter  (8)  ^,  for  enhver  Vær- 
die  af  {^  er  Nul  for  Slraaler  af  alle  Farver,  naar  y  =  45^. 
Forsöget  viser  imidlertid,  at  Linierne  ikke  ere  nöiagtig 
parallelle,  men  nærme  sig  til  liiuandcn  i  fjerde  Qvadrant 
ac,  og  böic  sig  ud  fra  hinandcn  i  anden  Qvadrant  db^  som 
om  de  vare  llypcrbclgrenc,  hvis  Asymptote  var  den  mid- 
terste mörkc  Linie,    der   synes   fuldkommeu   ret,    og  hvis 


>)  cfr.  Pogg,  Ann,  XXXV.     Side  266. 


Interferens  Calcul,  97 

Centrum  Jaac  i  denne  murine  Linie  et  Steds  i  anden  Qva- 
drant^  hvor  Lmicrnc  boie  sig:  fra  hinanden.  For  nöicrc  at 
nndcrsöge  om  denne  Hypothese  er  ng;ligp,  ville  \i  alter 
g^aae  lilhag^e  til  Lig^ningen  (5),  og^  tage  anden  Potens  af 
sin  *  med  i  Betragtning^. 

Antag^e  vi  for  Simpeihcds  Skyld,   at  hegfg;e  de  combi- 
nerte  Krystaller   ere  af  samme  Krystal,    eller   at  A  =  «, 
B  =  65  saa  finder  man  t.  Ex.  for  Bergkrystal 
^  —  a'  =  (0.0012637  r  --  0.0089953<)sin2^sin^i 
+  (0.008995  r  —  0.001260eos2Ysin2i  + 

0.006182S(rcosY  +  fcosY)sinî  —  0.004756(r— 0  =  ^  (9) 
cllep 

Msiïï'^^sin'^i  -|-  iVcos^yS»»^*  +  J^sinvSJn*'  dz  Çcosysin/ 
--  R—  C  (10) 

Dette  er,  naar  31  og*  N  have  samme  Tegn,  Polarlig-ningeu 
for  en  Ellipse,  og^  naar  M  og-  N  have  forsfcjelligt  Teg^n 
for  en  Hyperbel»     Af  Ligningen  (9)  seer  man,  at  saalænge 

0,00126  r  ^   0,009f    eller  ^  =  n    k   7.1182,    saa  have 

Factorerne  ved  sin^y  og-  cos^y  eller  M  og-  N  samme  Teg-n, 
og  ere  begge  positive^  Curvcrnc  ere  altsaa  i  dette  Tilfælde 
Ellipser,  Er  fremdeles  0.009  T  <  0,00126  eller  n  < 
0»14049  saa  ere  begge  disse  Factorer  negative,  og  Cur- 
verne  ere  fölgeKg  ogsaa  i  dette  Tilfælde  Ellipser.  Imellem 
begge  disse  Grændser  maae  iWog  iVhave  forskjellige  Tegn, 
M  maa  nemlig  være  negativ  og  N  positiv  $  Curverne  ere 
folgelig  Hyperbler, 

For  lettere  at  kunne  discuterc  disse  Curvesystemers 
Beiiggenhed  ville  vi  indfore  retvinklede  Coordinater  ved 
at  sætte 

cosYsim'  =  x  og  sioysine  =  1/5 
II.  1.  G 


98  Chr.  Lang^berç 

Lîjyninçen  (10)  bliver  da 

i%2  +Nx^-  +  Py±  Qx  ^  R—  C=0,  (11) 

iiviiket  er  Ligning-eii  for  et  Keglesnil,  hvis  Axer  ere  pa- 
rallelle med  bcgg^e  Krystallers  Hovedsnit.  For  at  fixere 
Ideerne  antager  jeg",  at  den  förste  Kryslals  Tykkelse  er 
meg-el  slor  i  Forhold  til  den  Andens,  eller  at  n  er  el  stort 
Tal 5  iT/  og"  /V  ere  da  positive,  og*  Ellipsernes  störste  Axe 
er  parallel  med  forste  Kryslals  Hovedsnit.  Aftager  n,  saa 
bliver,  naar  n  =  7.1,  31  =  0,  og^  Ligningen  (11)  udlryk- 
kcr  da  en  Parabel,  hvis  Axe  er  parallel  med  Axen  y,  eller 
med  den  förste  Krystals  Hovedsnit,  bliver  n  mindre,  saa 
g^aae  Curvcrne  over  til  Hyperbler.  Kaldcr  man  den  Halv» 
axe,  som  er  parallel  med  forste  Kryslals  Hovedsnit  (Axen  i/) 
I«,  og  den,  som  er  parallel  med  den  anden  Kryslals  (Axen  x) 
b,  saa  er 

b^  —  m' 

riasiv  n  -<  7.1  oç  >-  1,  saa  er  M  -^  N  uden  Hensyn 
til  Forleg-nene,  allsaa  lig^ger  Hyperbicrnes  störste  Axe  paral- 
lel med  den  förste  Kryslals  Hovedsnit,  er  n  ==  1,  ellcp 
T  =  t,  saa  ere  begge  Axer  ligestore,  og;  er  w  "<  1  men 
^  0.14,  saa  cv  M  >  iV,  ogp  Hypcrblernes  störste  Axe  liç- 
};er  da  parallel  med  anden  Krystals  Hovedsnit.  Er  n  af- 
tag-ct  til  0.14,  saa  cre  de  isochromatiske  Curvcr  atter  Parab- 
ler, hvis  Axe,  da  N  =  O,  er  parallel  med  Axen  x^  For 
mindre  Værdier  af  7i  ere  Curverne  atter  Ellipser,  hvis  stör- 
ste Axe  na  er  parallel  med  anden  Kryslals  Hovedsnit 

Sinus  af  den  Vinkel,  som  Hyperblernes  Asymptoter 
Janne  med  Axen  x,  eller 

sin  F  =     ^  •  (12) 


Interferens  Calcul.  99 


Vn 


Er  T>  t  men  <  1,1t,  saa  er  3Ï  <  N  ojj  -7^ 


>   £7==  ,•  altsaa  er  F  >  45«»     ^aar  T=z  t,  saa  er  JW  =  lY 

1 
oç  sin  F  =  T7|=,  ellcr  T  =  45«^   er   T  ^  f  men    >- 

1 
0.14f,  saa  er  ilf  >►   iV  og^  sin  F  ^  yY,  altsaa  F  <  45<^. 

Sög-er  man  Lijyning^en  for  Tangenten  til  de  ved  For- 
melen (11)  udtrylite  Carver,  saa  finder  man,  naar  x'  og  y' 
ere  Tangentens  lobende  Coordinater,  x  og*  y  Coordinatcrne 
til  Beröringspuuktct 

Sættes  a:  ogp  y  lig  Nnl,  saa  har  man 
y'  =  +  Y'^'y  ^"^^'^ 

Den  Vinkel  /^,  som  Curverne  for  meget  smaa  Ind- 
faldsvinkler  danne  med  Axen  x,  findcs  altsaa  af  Lip, ningen 

tang  F=  +  ^,  (13) 

hvilket  Udtryk  er  identisk  med  Ligningen  (7),  naar  man  i 
denne  sætter  A  =  a,  B  •=  h.  Ligningen  (C),  som  vi 
tilnærmelsesviis  have  antaget  som  Ligningen  for  de  isochro- 
matiske  Curver,  er  altsaa  egentlig  Ligningen  for  deres  Tan- 
gent for  meget  smaa  Indfaldsvinkler. 

Af  Ligningen  (11)  finder  man  for  Coordinaterne  af 
Kcglesnittenes  Centrum 


100  Chr.  Langpberg 

Er  Î  Fi{>\  10.  ab  Projectionen  af  den  forste  og^  cd 
Projectioncn  af  den  anden  Krystals  optiske  Axe  5  a  og*  c 
de  Sleder,  hvor  Projectionen  af  den  fra  Ölet  vendte  Ende 
af  samme  faldor,  saa  er  Vinkelen  y  reg-nct  positiv  fra  co  1 
Beiningen  mod  ob,  altsaa  regnes  de  positive  x  paa  Coordi- 
nataxen  oe,  de  positive  y  paa  Axen  06.  Saalængc  nu 
T^  TK,  saa  ereiVog^  Mhc^^e  positive^  cr^  =  -f"  00^, 
saa  ere  ogsaa  P  og  Q  positive ,•  altsaa  blive  begge  Cent* 
rets  Coordinater  negative,  eller  Ellipsernes  Centrum  falder 
i  Qvadranten  doa,  Ifölge  Ligningen  (13)  danne  Curvcrne 
for  sraaa  Indfaldsvinkler  en  mindre  Vinkel  med  Axen  .v 
(cd)  end  med  Axen  y  (ab);  denne  Vinkel  aftager  eftersom 
T  voxer,  og*  nærmer  sig^  meer  og^  mecr  Grændscværdien  0, 
Eller  med  andre  Ord,  jo  större  den  förste  Krystals  Tyk- 
kelse er  i  Forhold  til  den  Andens,  desmere  nærme  de  ellip- 
tiske Buer  sig  til  at  blive  lodrette  mod  den  förste  Krystals 
Ilovedsnit,    overecnsstemmende    nicd   det   Side  81  Anförte 

Da  tang^  F^  er  negativ,  ligger  Tangenten  til  Curvernc 
i  Punktet  o  i  anden  og-  fjerde  Qvadrant,  eller  i  Vinklerne 
dob  og*  aoc.  Er  Dreiningsvinkelen  ^  =  —  90^,  eller  fal- 
der Projectionen  af  den  fra  Oiet  vendte  Ende  af  den  anden 
Krystals  optiske  Axe  paa  od  (Fig*»  11),  saa  er  Q  negativ, 
altsaa  falder  Ellipsernes  Centrum  i  Qvadranten  aoc,  og*  da 
tang*  F'  er  positiv,  ligger  Tangenten  til  Curvcrne  for  smaâ 
Indfaldsvinkler  i  förste  og  fjerde  Qvadrant.  Lig  ningen  (14) 
viser,  at  Centret  i  begge  Tilfælde  stedse  rykker  nærmere 
mod  Axen  ab,  jo  större  T  bliver  5  sættes  tz=.0  eller  T  uen- 
delig* stor  i  Forhold  til  f,  saa  bliver  nemlig*  i  (14)  .v  =  0,  alt- 
saa ligger  Ellipsernes  Centrum  i  förste  Krystals  Hovedsnit» 

Er  r  ^  Tl^  >  0.14f,  saa  er  JT  negativ  N  positiv, 
og  Hyperblernes  Centrum  falder,  naar  ^  =  -f-  90^,  da 
p  og  Ç  ere  positive  i  Qvadranten  dob  (Fig.  12)    og  naar 


Interferens  Calcul«  lOl 

y\)  =1  —  90^  i  Qvadranten  cob  (Fig*.  13)»  Ifölgc  Lîgnîn- 
gen  (13)  danne  Curverne  fremdeles  en  mindre  Vinkel  med 
den  tyndeste,  end  med  den  tykkeste  Krystals  Hovedsnit. 
Er  T  =  t^  saa  er  Jf  =  iV,  P  =  Qj  begge  Centrets 
Coordinater  blive  da  ligestore,  og  Centret  ligger  fölgelig' 
paa  den  Linie,  der  halverer  den  Vinkel,  som  Projectionen 
af  de  eensvendte  Ender  af  begge  Krystallers  optiske  Axer 
indeslutte»  Da  ifölge  (12)  Hyperblcrnes  Asymptoter  i  dette 
Tilfælde  danne  45^  med  Coordinataxen ,  saa  gaaer  altsaa 
den  ene  Asymptote  gjennem  det  Punkt  O,  hvor  Perpendi- 
kulæren fra  Oiet  træffer  Krystallens  Overflade»     (Fig.  9; 

Er  r  ^  O.lit,  saa  eve  M  og  iV  begge  negative  ^  Cur- 
verne ere  atter  Ellipser,  hvis  Centrum,  naar  vV  =  +  90*', 
ligger  i  Qvadranten  cob  (Fig.  14),  og  naar  4>  =  —  90<> 
i  Qvadranten  dob  (Fig*.  15).  Efter  Ligningen  (13)  ville 
Curverne,  jo  mindre  T  bliver,  meer  og  meer  nærme  sig 
til  at  blive  lodrette  paa  anden  Krystals  Hovedsnit;  til  sam- 
me Tid  nærmer  Ellipsernes  Centrum  sig  til  Axen  de,  og 
sætter  man  T  =  0,  saa  falder  Centret  i  denne  Linie,  eller 
i  anden  Krystals  Hovedsnit,  paa  den  Side,  hvor  Projectio- 
nen af  den  fra  Oiet  vendte  Ende  af  den  optiske  Axe  falder, 
saaledes  som  Side  81  er  viist  for  en  enkelt  Krystal. 

For  saadanne  Værdier  af  m,  for  hvilke  Curverne  ere 
Hyperbler,  har  jeg  kunnet  vcriliccre  Ovenstaaende  ved  For- 
sög  m(d  flere  Krystaller  af  forskjellig' Tykkelse,  og  finder 
at  de  nys  udviklcde  Resultater  af  Theorien  stemme  vel  med 
Erfaring.  (Fortsættes), 


m 


_^Æ. 


^27. 


4 

ir 

.  \\v 

AW      . 

V 

v 

A\\\ 

\ 

IP 

4 

rM 

^^.■2^. 

A 

Å 

A 

A 

A 

A 

^., 

,„/^ 

^.. 

j^.,,. 

o                 Ï                   I                  J-% 

'' 

3 

"f.       v' 

y 

J: 

-^^-^;;;^^^ 

y:^'" 

\~- 

^^.■22. 

Ju,M. 

W 

\-f 

\f 

^^ 

AXA 

A>- 

<;;; 

~~- 

J^,23. 

'î 

^■2S. 

\ 

/•■ 

-- 

v- 

yy 

v:^-._ 

A^ 

/  ' 

\ 

f            (i 

k 

>^     2 

* 

C^i Mtgxzm/'Main'.Jr.i.)  ' 


iVyt   Magpazin 
for   IXaturvideiiskaberne. 


2  Bind. 


Oni  de  isochromatiske  Ciirver  og  de  polariserede  Lys- 
straalers   Interferens    i   combinerte   eenaxede    Kry- 
staller efter  Undulationstheoriens  Griindsætning-er. 

Af 
Chr,  Langhercj, 


(Forlsal  fra  dette  Binds  förste  Hefte)* 
III. 
kSælter   man  i  det   aloiindelige  lldlryk   for  Lysintensiteten 
(Î)  Side  00  4^  =  +  45«,  altsaa  9'  ■^=  ^  +  45«,  eller  og 
">   =   Ijl  135«;    sætter  man   fremdeles,    for   ilifee  at  gjöre 
Formlerne  for  vidtlöftig-e,  a  =  90»^  saa  faaer  man,  efteråt 


alle  Rediictioner  ere  iidförte 

r- —  -;r{l  —  cos229cos2:T:è'  —  sin229cos2:r^ 

+  sin29cos2osin2-^£in2TC^' } 

(15) 

For  a  =rr  0  fingier  man  det  compleraentære  üdtryk. 

Antager  man  nu,  at  c?  —  0  eller  — 90«  eller  — 

180« 

0.  s.  v.  saa  bliver 

/2 —  \  {'^  —  ^ost^y); 

II.  2.  G  2 


104  Chr»  Lang^bergp 

Er  derimod  9  =  45«  =  ISS«  =  225«  =  315«  ,  saa 
bliver 

/2=  Y  (1  —  cos2:tä). 

Iiiteusitctcn  af  det  gjennemfarende  Lys  er  altsaa  i  förste 
Tilfælde,  eller  Daar  den  förste  Krystals  Hovedsnit  er  pa- 
rallelt ined  eller  lodret  mod  de  indfaldende  Straalers  Fola- 
risationsplan,  den  samme  som  om  Straalcrne  vare  gaaede 
jjjennem  den  anden  Krystal  alene,  i  andet  Tllfælde,  eller 
naar  den  anden  Krystals  Hovedsnit  er  lodret  mod  eller  pa- 
rallelt med  de  indfaldende  Straalers  Polarisalionsplaii,  er 
Intensiteten  den  samme,  som  om  Lyset  alene  havde  gjen- 
nemlöbet  den  förste  Krystal.  Kan  altsaa  9  for  alle  indfal- 
dende Straaler  ansees  constant^  saa  vil  man  i  förste  Tilfæl- 
de  alene  see  den  anden  Krystals  Curvesystem,  i  andet  Til- 
fæJde  alene  den  Förstes,  Lvilket  ganske  slemmer  med  Erfa- 
ring*. 

Sætter  man  i  den  almindeligc  Formel  (I)  for  Lysinten- 
siteten v|>  =  Hr  45«  eller  =  -|-  135«,  saa  linder  man, 
naar  a  =  -\-  45« 

P=  -—  [  1  ~  cos2c?sin29(co82uä  —  cos2u^0 

q:  cos229öin2T:^sin2irä']  (16) 

og  naar  a  =:  —  45« 

l^=z  Y  L^  +  cos29siu2c(>(cos2TT:^  —  cos2tc^0 

+  cos229sin27i^sin2Tc&'] 
hvilke  to  LMtryk  ere  complementære. 

Sættes  i  den  förste  af  disse  to  Formler  9  =z  45« 
eller  ==  135«  eller  =  225«  eller  =  315«  saa  hliver 


Interferens  Calcul.  105 

Intensiteten  er  altsaa  for  enhver  Indfalclsvinkel  con- 
stant, og'  lig-  det  Halve  af  de  indfaldendc  Straalers  Inten- 
sitet.    I  dette  Tilfælde  komme  altsaa  ingen  Cnrver  tilsyne. 

Er  c?  =  0  eller  =  90<>  eller  =  180^  eller  =  270», 

saa  er  for  ^  =  -f-  45^ 

.P=  —fl  —  sin27c^sin2Tc^'J  (17) 

og"  for  <>  =r  —  45^ 

/2=  y[l  +  sin2Tc^sin2uä' 1  .  (18) 

Da  Summen  af  disse  Udtryk  er  lig-  c-  eller  lig*  Intensiteten 
af  det  indfaldcnde  Lys^  saa  ere  Billederne  complcraentære, 
hvilket  ogsaa  Forsöget  viser»  For  v|j  =  -|-  45^  seer  man 
i  to  lige  tykke  Qvartsplader,  hvis  optiske  Axe  danner  45^ 
med  de  hrydcnde  Overflader,  det  Fig-»  16  afbildedc  Curve- 
system,  naar  man  anvender  homogent  Lfs.  I  sammcnsat 
Lys  er  det  farvede  Billedes  almindclige  Udsecndc  lig-  det 
Fig'.  9  afhildcde,  hvor  begge  Hovedsnit  ere  lodrette  mod 
hinanden,  kun  at  Linierncs  indbyrdes  Afstand  er  större,  og" 
Farverne  mattere,  eller  blandede  med  mere  hvidt  Lys.  Er 
v  =  —  45^5  saa  ere  Farverne  complementærc.  Linierne 
halvere  ogsaa  nu  den  Vinkel,  som  Projcctionerne  af  de 
ecnsvendte  Ender  af  de  optiske  Axer  indeslutte,  og"  som  i 
dette  Tilfælde  er  W^  45^» 

Vi  ville  nu  nærmere  undersöge  hvorledes  disse  Cur- 
vcr  efter  Form  lerne  (17)  og'  (18)  kunne  construercs. 

Intensiteten  bliver  efter  (17)  et  Minimum  ogf  lig  Nul, 
naar  sin2T^^sin2TCy  =  1,  altsaa  naar  enten 

1)  sin27c^  =  1  og?  s:n2Tzy  =  1,  eller 

2)  sin2T^^  =  sin2T^^'  =  —  1. 
I  förste  Tilfælde  er 


106  Chr.   Langfberç 


2«S  =  (4to  +  1)-J,  cllerS=  ^'"  +  ^ 


TC 


Off   2u^'  =  (4w  +  1)  -^ ,  eller  5'  = 


4n  4-  1 


(19) 


2  '     —  4 


i  andet  Tilfælde  er 


TC  4}H    I  '         x 

2itï-  =  (4m  -  1)  2- ,  eller  5,  = ^— 

2Tcii'  =  (4n  —  1)  -^  5  ^IJcr  ^' 


(20) 


2  '  4 

Intensiteten  bliver  derîmod  et  MaxiuuMn  oç  liff  c-,  eller 
liff  Intensiteten  af  det  îndfaldende  Lys,  naar  sin2u^sîn27^a' 
=  —  1,  altsaa 

enten  sin2TC^  =  —  1  og:  sin2TCä'  =  -j-  1 
eller    sin2T:^  =  +  1  og  sin2Tcä'  =  —  1, 
I  förste  Tilfælde  er 


2uSr  =  (4m  -^  1)  y  eller  ^  =  ^"*      ^ 

2Tt2r'  =  (4w  +  1)  Y  eller  Sr'  = 
i  andet  Tilfælde  er 

2Tt2r  =  (4m  +  1)  -^ ,  eller  ^  = 


2::^'  =  (4m  ~  1)  —- ,  eller  ^' 

^  4 


4 

4w 

+ 

1 

4 

4m 

+ 

1 

4 

4m 

— 

1 

(21) 


(22) 


De  Steder,  hvor  Intensiteten  er  et  absolut  3Iaximuni 
eller  Minimum,  ere  altsaa  ikke  i  delte ^  som  i  alle  de  för 
betragtede  Tilfælde,  sammenhæugende  Curver,  men  isolc- 
rede  Punkter,  som  ligge  paa  Overskjæringspunklernc  afdc 
Curver,  der  bestemmes  ved  Lig^ningerne 
^  =  JK  os  y  =  K', 
naar  man  for  Constanterne  K  og"  K'  successiv  indsætler  de 
i  Ligningerne  (19)  til  (22)  bestemte  Værdier. 


Interferens  Calcul.  107 

Danne  begg-e  lîgclykhe  Krystallers  brydendc  Overflader 
45^  med  Jeres  optiske  Axc,  og  indst;rænl;er  maii  sig  til 
saa  smaa  Indfalds vinkler,  at  anden  Potens  af  sin  i  kan 
sættes  ud  af  Detragtning,  saa  er 

^  =  <7sinYsini  —  r,  og  (24) 

y  =  </sin(Y— 45«)sin/  —  r,  (25) 

hvor  (j  og  r  have  samme  Betydning  som  Side  93.  * 

Man  seer  let,  at  Ligningen  (24)  er  Polarligningen  for 
en  ret  Linie,  som  staaer  lodret  paa  för^e  Krystals  Hoved- 
snit,  og'  (25)  Ligningen  for  en  ret  Linie,  som  danner  45^ 
med  samme,  ogf  altsaa  er  lodret  mod  den  anden  Krystals 
Hovedsnit, 

De  ved  Ligningerne  (19)  til  (22)  bestemte  Overskjæ- 
ringspunkter,  hvor  Intensiteten  er  lig  Nul  eller  c^,  ligge 
altsaa,  som  man  let  seer,  paa  rette  Linier,  der  ere  parallelle 
med  og  lodretle  paa  den  Linie,  der  halverer  den  af  begge 
Krystallers  Hovedsnit  iridsluttede  Yiukcl,  Da  Billedet  saa- 
ledes  synes  at  være  symmetrisk  med  Hensyn  lil  disse  Linier, 
ville  vi  for  at  simplificere  Formlerne  vælge  Perpendikulæ- 
ren paa  den  Linie,  der  halverer  den  af  fîovedsnittene  ind- 
slutfedc  Vinkel,  til  Polarcoordinaternes  Axe»  Denne  For- 
andring skeer  let,  naar  man  overalt  istedelfor  y  sætter 
Y  -f  22^0,     Man  finder  saaledcs  af  (24)  og-  (25) 

^  =^  7siu2sin(Y  4-  22  J«)  -—  r 
^'=V^im-sin(Y~22io)^,. 

'i  —  y  =  2//sin22^0sJn/cosY  ^  ^  ^ 

ÎÏ  +  y  =  2<7COs22i«sin/sin7  —  2r 
Eller,    hvis   man   indfiirer  retvinklede    Coordinater   ved   at 
sætte  cosYsim*  =  x  og  sinysim*  =  y,  saa  faaer  man 

à  =  «jf.cos22i^(i/  -f  tang-  22i«.a-)  —  r) 

y=  f/.eos22.|«(i/  —  tang'  22io..v)  —  r^         ^'^^ 


106  Chr.     Lang^bergp 

^  ■+•  y  =  2^cos22iOy  —  2r.        )  ^^^^ 

fndsætter  man  disse  Værdier  i  Ligningen  (17),    der   ogsaa 
kan  skrives  saaledes 

P=  y{1  —  ico82iT:p-SrO  +  ico827.p  +  y)},        (28) 

saa  faaer  man 

7-2=  -gl  1  —  åcos  [4TC//sin221  «.x]  +  ^cos4ti:  [<7cos22|«y— r] } 

(29) 
Differentiercr   man   denne   Ligning-  med  Hensyn  til  x^ 
og:  sælier  Differentialet  lig:  Nul,  saa  finder  man 

4^sm22^<^ 
hvor  n  er  hvilketsomhclst  hcelt  Tal  eller  Nul.  Er  n  et 
lîge  Tal,  saa  antyder  Lig^ning^en  (30)  el  Minimum,  og*  naar 
n  er  et  ulig-e  Tal  et  Maximum.  Da  denne  Værdie  af  .r 
er  uafliængig;  af  ?/,  saa  lig-g^e  altsaa  alle  disse  Maxima  eller 
Minima  paa  rette  Linier,  der  ere  parallelle  med  Axen  3/3 
da  fremdeles  7i  fra  en  saadan  Linie,  hvor  Intensiteten  t.  Ex» 
er  et  Minimum,  til  den  næste  voxer  2,  saa  finder  man  at 
disse  Liniers  Afstand  er  lig- 

1  1 


29.sin22|«    —  0.765f/ 
Sætter  man  DiiTcrentialet  af  Ligningen  (29)  med  Hen- 
syn til  y  Nul,  saa  faaer  man 

4^cos22io  ^     ^ 

hvilken  Ligninga,  naar  n  er  et  lige  Tal,  hete|;ner  et  Maxi- 
mum, og-  naar  m  er  et  ulige  Tal  et  Minimum;  da  denne 
Lig^ning'  er  uafhængig'  af  x^  saa  seer  man  at  disse  Maxima 
eller  Minima  for  enhver  Værdie  af  .v  have  samme  Afstand 


Interferens  Calcul  109 

fra  Abscisseaxcn,    altsaa    ligge   paa   retle    Linier  parallelle 
med  denne. 

Paa  samme  Maade  som  ovenfor  finder  man,  at  deres 
indbyrdes  Afsland  er  lig 

1_ !_ 

2r/cos22io    —  1.848^^    • 

Alle  Maxima  eller  Minima  ligge  altsaa  paa  Linier,  der 
ere    parallelle   med   eller   lodrelte   paa   Abscisscaxen^    eller 
ifölge    (29)    paa    de    Linier^    der    bestemmes    ved    Lignin- 
gerne 
^  —   y    =  Conslans  = 

'-f^  -^  (for  Minima)  og=4: ^^  (for  Maxima) 

2r   4-   ^'   =  Constans  =  (32) 

+  ?^^ii(for  Minima)  og  =  +      y  (for  Maxima), 

Indsætter  man  i  Ligningen  (28)  disse  Værdier  for 
2r—  ^'  og  Sr  +  ^j  eller  i  (29)  de  ved  Formlerne  (30)  og  (31) 
bestemte  Værdier  for  x  og  ?/,  saa  finder  man,  at  Intensi- 
teten paa  de  Linier,  der  forbinde  alle  Maxima  eller  Minima 

parallel  med  Axen  y,  Iivor  ^  —  ^'  =  -^  er  lig^ 

I'=  f  [1  ±  è  +  icos2Tc(ä  +  ^O] 

=  Y  [l±4  +  icos4^{qcos22l^y  _  r)], 

og;  for  de  paa  disse  lodrette  Linier,  bvor  ^  -|-  ^'  =    ^ 

/2=  Ç  [1  ±  i  —  ècos2:.(a  -  äOj 

=  ^  [1  +  4'  —  icos4:r^äin224ö.jc]  , 
hvor  de  överste  Fortegn  gjælde  for   de   lyse,    de   underste* 


110  Chr.  Lang:bergp 

for  de  mörkere  Linier.  Man  seer,  al  Intensiteten  i  be|jg;e 
Formler  for  de  förste  ligger  mclleni  Grændserne  c^  og 
^c^,  og"  for  de  sidste  mellem  Grændserne  ^c^  og;  0, 

Den   Synsvinkel   hvorunder   Afstanden   mellem   de  ved 

'H 

Ligningen  >  —  ^'  =:  — ■  bestemte  mörke  eiler  lyse  Linier 
sees,  er  efter  det  nys  Anförte  Vig 

Sammenligner  man  denne  Afstand  med  den,  der  ßnder  Sted, 
naar  Hovedsnittene  ere  lodrette  eller  parallelle,  saa  seer 
man,  at  den  er  större^  end  i  hegge  disse  Tilfælde,  og  om- 
trent dobbelt  saa  stor,  som  naar  Hovedsnittene  ere  lodrettc 
mod  hinanden,     För  har  jeg*  nemlig  viist,  at 

for  vjj  r=  90^  er  denne  Synsvinkel  =  Are  (sin  =  rr-rrr-  i 
og  for  ^  =  0     —  —  =  Are  (sin  =  —  j 

For  de  ved  Ligningen  ä  -|-  &'  =  --  bestemte  Minima,  er 

denne  Synsvinkel  lig  Are  (sin  =  -  .V    ahsaa    om- 

trent  2.4  Gang-  mindre,  end  mellem  Linierne  i  det  andet 
paa  delte  lodrette  Liniesystem  5  omirent  1.3  Gang  mindre, 
end  Afstanden  mellem  de  mörke  Linier,  som  sees,  naar  «i» 
=  90^,  og"  omtrent  1.08  Gang  större,  end  naar  h>  :=.  0, 
Saavidt  jeg  nden  nöiajjtige  Maalninger  kan  see,  synes  dette 
at  stemme  meget  vel  med  de  Forsög,  jeg  herover  har  an- 
stillet. 

Ilidtil  har  jeg  for  ikke  at  complieere  Formlerne,  og 
da'  det  for  smaa  Indfaidsvinkler  var  nöiagtigt  nok,  sat 
Qvadralet    af   sin  i  ^ud    af   Betragtning,       Tager    man    nu 


Interferens  Calcul.  Ill 

ogsaa  sin^z  med  i  Regningen,    saa  forestille  Ligningerne 
(23) 

^  =:  K  og  S'  =  K' 
Ellipser^  Lvis  Centriini  lîgger  i  Hovedsniltet  til  den  Si- 
de, Lvop  Projeclionen  af  den  fra  Oiet  vendte  Ende  af 
de  optiske  Axer  falder,  som  jeg  antager  er  i  E,  og  E^ 
(Fig\  16),  og  de  Punkter  hvor  Intensiteten  liar  sit  absolute 
Minimum  eller  Maximum  ligge  altsaa  egentlig  paa  Over- 
skjæringspunkterne  af  to  congruente  Ellipser,  Lvis  Axer 
danne  45^  med  Linanden>  Ved  en  simpel  Construction 
overtyder  man  sig  let  om,  at  de  ved  Ligningen  S  —  S'  = 
Const,  bestemte  Linier  ere  Hyperbler,  hvis  ene  Asymptote 
gaaer  igjennem  Centrum  af  Figuren,  eller  gjennem  det 
Punkt,  hvor  Perpendikulæren  fra  det  betragtende  Oie  træf- 
fer  Krystallens  Överilade,  og  halverer  den  Vinkel,  som 
deres  Hovedsnit  indesluttej  samt  at  Hyperblernes  Centrum 
lig-ger  i  den  Vinkel,  som  Projectionerne  af  de  til  Oiet 
vendte  Ender  af  de  optiske  Axer  îndeslutte.  De  ved  Lig- 
ningen S  -|-  S'  =  Const«.  (32)  bestemte  Linier  blive  deri- 
mod  Ellipser,  hvis  Centrum  ligger  paa  den  samme  Linie, 
som  Hyperblernes,  men  i  den  Vinkel,  som  Projectionerne 
af  de  fra  Oiet  vendte  Ender  af  de  optiske  Axer  danne. 
Dette  stemmer  ganske  med  Erfaring,  og  ved  de  i  det  nys 
Udviklcde  antydede  Constructioncr,  er  saalcdcs  det  i  Fig*. 
16  efter  Forsöget  afbildede  Curvesystem  nöiagtig-  reprodu- 
ecret» 

Jeg  skal  nu  forsöge  at  udvikle  Grunden  til  den  Side 
105  anmærkede  Forskjel  i  Billedets  IJdseende,  eftersom 
man  anvender  homogent  eller  sammensat  Lys»  I  sidste  Til- 
fælde  bestaaer  nemlig  Billedet,  som  för  omtalt,  alene  af 
hyperboliske  Curver,  hvis  Asymptote  gaaer  igjennem  det 
Punkt,  hvor  Perpendikulæren  fra  det  betragtende  Oie  træf- 
IL  2.  H 


112  Chn  Lang-berg 

fer  Krysfalîcns  Overfladc^  dets  üdsccDdc  er  saaledcs  det 
samme,  som  naar  Hovedsnîttene  ere  lodrette  mod  hînanden, 
men  Curverncs  indbyrdes  Afsfatid^  er  omtrent  dobbelt  saa 
stor  i  förste,  som  i  sidste  Tilfælde.  Det  er  befcjendl,  at  de 
farvede  Curver,  som  man  seer  i  sammpnsat  Lys,  opstaae 
ved  Siipcrpositionen  af  de  forsl*jellJ(jc  Cmvcr,  gom  liver 
enlîelt  bomogen  Farve  for  sîg^  alene  vilde  frembringe j  det 
er  tiîuge  af  Forblaiîngcn  af  de  ncwtonsbe  Farvcringe  be- 
kjendt,  al  naar  Gangforsfijellen  mcllam  dç  întçrfercrende 
Sfraaler  er  större  end  omtrent  7  Bolgc!ængder,  saa  ville 
alle  Farver  (ildeels  dæbbe  bverandre,  og  derved  frembringe 
et  urccnt,  rödligbvidt  Lys,  af  bvilben  Grund  man  i  Kry- 
staller med  meget  stærK-  Dobbchbrydnjng  eiler  af  stor  Tyfc- 
l^else  ingen  Farver  seer,  under  samme  Omslændigbeder, 
bvorunder  denne  Krystal,  om  den  var  tiistrækbelig  tynd,- 
vilde  vise  sig  farvet.  Er  aitsaa  Krystallen  saaledcs  beskaf- 
fen, al  de  interfererende  Straalers  Gangforsbjel,  med  sam- 
me Krystaltybbelse  paa  enkelte  Punhfer  er  meget  liden, 
medens  den  paa  andre  er  stor,  saa  ville  de  förste  vise  sig 
farvede,  de  sidste  ikke.  Eiler  er  i  combincrte  Krystaller 
Billedet  dannet  ved  Snperpositionen  af  flere  Curvesystemer, 
bvoraf  nogle  ere  en  Function  af  en  meget  liden,  andre  af 
en  stor  Gangforskjel,  *  da  ville  i  sammcnsat  Lys  alene  de 
förste  komme  tilsyne,  de  andre  derimod  ikke 5  dog  ville  de 
Försles  Farver  vise  sig  noget  matte  og  forviskede,  da  de 
ere  blandede  med  de  Sidsles  urene  kvide  Lys. 

Anvendes  lïet  ber  sagte  paa  det  Farvebillede,  vi  nys 
bave  undcrsögt,  saa  vise  Ligningerne  (32),  at  af  de  fo  Cur- 
vesystemer,  bvoraf  Billedet  bcstaaer,  er  det  ene  en  Func- 
tion af  â  —  i)'  det  andet  af  ä  -f  S';  Cangforskjeh'en  mci- 
lem  de  interfererende  Straalor  er  aitsaa  i  det  forste  Curve- 
Msfem   nw^i^t  mindre,  end  i  det  andet.      For  lodret  indfal- 


Interferens  GalcuL  113 

dcDile  Straakr  er  for  tie,  ved  tien  forste  af  Ligmiijyernc 
(32)  Lcstcrate  Curver,  Gangforskjcllen  lijj  INuI,  og  for  de 
sidste  lig^  2r^  eller  for  de  af  mig  anveudle  Krystaller  om- 
trent lîg  43  Bolgclæiigdcr,  og"  ailsaa  meget  for  stor  til  at 
de  ved  denne  Ligning-  udtrjkte  Curver  skulle  vise  sig  i 
sammensat  Lys.  De  i  det  Folgende  omtallc  Phænomener 
ville  gjure  Rigliglicden  af  denne  Forklaring  end  mere  sand- 
synlig'. 

Da  Billederne  efter  Formlerne  (17)  og  (18)  ere  compfe- 
mentære,  naar  a  har  samme  Værdie  (-j-  45^  eller  —  45^) 
eftersom  ^  =  +  45«  og^  180^+45«  eller  v|.  =  —  45« 
og:  180« — 45«;  da  fremdeles  Billederne  for  en  constant 
Værdie  af  ^  ere  complementære,  naar  a  gaaer  over  fra 
-|-  45«  til  —  45«,  saa  fölgcr  Leraf,  at  det  samme  Billede 
frembringes  ander  fire  forskjellige  Stilling^er  af  de  combi- 
nerte  Krystaller  og  de  polariserende  Tnrraaliner.  lutensifc- 
ten  af  del  gjennemfarende  Lys  bliver  nemlig*  lig 

/2=  Vr^  "~  sin2TC^.siu2îi:â'  1 

naar  a  =-|-45«  og  ^l'  =  +  45«  eller  =  180«  -f  45«, 
og  naar  a  =—  45«  og  v];  =  —  45«  eller  =  180«  —  45«. 
Den  complementære  Intensitet,  eller 

1^=  Y  [l  +  sin2Ti:^sin':7c^'] 

finder  Sted,  naar  ^ 

a  =  -(-  45«  ojj  v  =  —  45«  eller  4^  =  180«  —  45'', 
og  naar  a  =  —  45«  og  4^  =  +  45«  eller  ^  =  180«  -f  45«. 
Eller  med  andre  Ord,  Intensiteten  er  lig  den  i  (17) 
udtryktc,  naar  den  förste  Kryslals  Hovedsnit  er  parallelt 
med  de  udfarcnde  Slraalers  fælles  Svinjjningsplan  P^p^ 
(Fig-,  3),  og'  den  anden  Krystals  Hovedsnit  er  lodret  paa 
de  indfaldende  Straalers  Svingningsplan  P,p(]  eller  ogsaa. 


114  Chr«  hsLU^hetQ 

aaar  den  Förstes  Hovcdsnît  er  lodret  paa  de  udfarende 
Straalers  Svingningsplan  P^P^^  ^&'  ^en  Andens  parallelt 
med  de  indfaîdende  Straalers  Svingning^splan  P,p,^  Er  der- 
iniod  den  förste  Krystats  Hoyedsnît  parallelt  med  de  udfa- 
rende, den  Andens  med  de  indfaldendc  Straalers  Sylng- 
ning-splan,  eller  ogsaa  begge  lodrctte  mod  disse  Svingning's- 
planer,  saa  er  Intensiteten  complementær  til  den  forrige, 
og:  udtrylilîes  da  ved  den  sidste  af  OTenstaaende  to  Ligp- 
ningfer» 

Sætter  man  i  Formelen   (15)  a?  =  2w— 4^22^^,  bvor 
n  er  Iivîlketsomhelst  heelt  Tal  eller  Nul,  saa  bliver 
JP=  yri— 4(cos2TC^4-cos27cäO  +ism27c^sîn2Tî^'] 

og  sættes  (?  =  (2w  +  l)j  +  221»^  saa  er  /     (^^) 

/2=  Y  [1  —  |(cos2:r^  +  cos2u50  q:  ^sin27r^sin2:r^/] 

liTor  de  överste  Fortegn  gjælde^  naar  v]^  =  -j-  45^  eller 
180^  -)-  45"^  og-  de  underste,  naar  i»  =  —  45®  eller  = 
1800  —  450^  \[  yi\\Q  beteg^ne  den  ved  de  överste  For- 
tegn i  den  förste  af  dîgse  Formler  ndtrybte  Intensitet  med 
Af  den  anden  med  B. 

Gaaer  man  altsaa  ud  fra  9  =  22^®^  og;  lader  9  voxe 
450,  2.45®  o.  s,  v.,  saa  seer  man  vexelvüs  de  ved  Inten- 
^iteterne  A  og'  B  bestemte  Billeder.  Er  nemlig'  ^  = 
-)-45®,  saa  seer  man  först  Billedet  ^^  dernæstjP,  saa  atter 
A,  o.  s.  v.  5  er  derimod  ^  =  —  45®,  saa  seer  man  först 
Billedet  JB,  dernæst  A,  saa  atter  JP,  o,  s.  v. 

Med  andre  Ord,  Intensiteten  af  de  gjcnnerafarende 
Slraaler  er  Hg-  By  naar  de  indfaldendc  eller  udfarende 
Straalers  Sving-ningpsplan  halverer  den  Vinhel,  gom    begge 


Interferens  Calcul.  115 

Krystallers  Hovedsnît  îndeslutte,  ogp  Intensiteten  erlig  A^ 
naar  den  Linie,  der  halverer  den  af  bejjge  disse  Sving- 
ningsplaner  indeslultcde  Vinlîel ,  tiliige  halverer  den  Vin- 
kel, som  begge  Krysfallers  Hovedsnit  danne  med  hinanden. 
Fig.  17  viser  Billedet  A  og  Fig.  18  Billedet  J5,  saaledes 
som  de  sees  i  to  ligetykhe  Qvartsplader,  Lver  af  omtrent 
1  Linies  Tykkelse» 

Er  a  =  0,    saa  ere  Billederne  complementære  til  A 

eg  B. 

Anvender  man  sammensat  Lys,  saa  seer  man  1  alle 
fire  Tilfældc  et  System  af  farvede  rette  Linier,  eller  egent- 
lig Hyperbelgrcne,  der  stedse  lobe  parallelle  med  den  Li- 
nie, som  halverer  den  af  de  eensvcndte  Ender  af  de  op- 
tiske Axers  Projectioner  iodsluttede  Vinkel.  Liniernes 
indbyrdes  Afstand  og  Farvefölge  er  den  samme,  som  for 
de  efter  den  förste  af  Formlerne  (32)  construerede  farvede 
Linier,  kun  ere  Farverne  endnu  mere  forviskede,  eller  blan- 
dede med  end  mere  hvidt  Lys.     Er  4»  =  +  45<>  og  9  = 

2n-r^  +  22^^,  saa  er  den  centrale  Linie  lys^  er  9  = 

(2»  +  l)j  -4-  22|ö,  saa  er  samme  Linie  mörk,  og  alle  de 

övrige  Farver  complementære  til  Farverne  i  förste  Tilfælde. 
Billederne  A  o^  B  ere  altsaa  i  sammensat  Lys  complemen- 
tære. Grunden  hertil  vil,  i  Henhold  til  del  Side  112  An- 
förte,  saaledes  indsees. 

Intensileterne  A  o^  B  i  Formlerne   (33)   kunne  ogsaa 
skrives  saaledes,  for  ^  =  -f-  45^ 

A  =  P=  ^  [1  +  icos2T.(^~^')]  — 

Ç  [lcos2TC(â  4-  ^O  +  i(cos27cî^  +;cos27r^')] 


116  Chr.  LaDg^bcrg^ 

B  =  i^rrr:  ^[l  ^  icos2^(^~.^0]  + 

Y  [|cos2TC(iî  -t-  a')  —  |(-coo2tî^:ï  4-  cos2^M(34) 

Man  seer  heraf,  al  ititcüsitelcü  er  aHiænjji»»  ,  saavcl  af 
5f  og-  â'j  som  a  f  deres  Sum  ogf  Diiffcrcns.  31  en  nu  er  i  det 
Foregaaeudc  viist,  at  de  Curvcr^  som  dannes  \ed  hUerfe- 
rensen  af  de  Straaier,  hvis  Gangfor»Ljei  er  ^  og  a',  eller 
^  4-  ^',  ikLc  med  den  Krysîaîtyldielse,  jeg^  her  har  aiivcndf, 
kunne  sees  i  sammensal  Îas^  alene  de  af  ^  —  ^'  afliæn- 
gijje  Cnrver  ville  derfor  være  synlige^  men  paa  Grund  a( 
det  meget  samuienblandede  hvlde  Lys,  meget  malte  ogf  med 
urene  Farver.  fi)e  Farver,  som  man  seer  i  hvidt  Lys,  be- 
stemmes fölgelig^,  naar  \i  heiegner  Intensitelen  af  del  paa 
Crund  af  det  sidsfe  af  Leddene  paa  (töire  Side  iblandede 
hvide  Lys,  ved  Formelen 

/2=  Ç  [1  ±  icos2Tt:(^  -  ^0  ]  +  fx , 

hvilken  Ligning,  naar  den  behandles  paa  den  forhen  ofte 
anvendte  Maade ,  ndlrykker  et  Syate.n  af  rette  Linier^ 
der  halvere  den  af  Krystallernes  Hovedsnit  indsluUede 
Vinkel,  saaledes  som  Forsöget  viser 5  og-,  da  del  vari- 
able Led  for  Inleusitetcrne  A  og  B  har  modsalte  Forlegen,. 
v.ille  disse  Billeder  synes  ml  have    complemenlære  Farver. 

J<?gp  render  nu  tilbage  til  Bllfcderoe  ^i  og^  B,  saale- 
des som  de  sees  i  honjo|;ent  Lys,  og-  skid  forsög-e  at  vise, 
hvorledes  de  efter  Fonnlerne  (34)  kunne  eonstrueres. 

Da  Lysintensiteten  paa  ethvert  Punkt  af  Krystalierues 
Overflade  er  lig-  Summen  af  de  ved  hvert  enkelt  Led  i 
Ligoing^en  (34)  bestemte  Intensîtelcr,  saa  kan  man  forelü- 
bigen  construere  sig  et  Gruudris  af  Billedet,  ved  at  sætte 
liveri   enkelt   Led  i   denne    Ligning-   lig    en   Constant ,    o[j: 


Interferens  Calcul,  117 

coiisdutre  do  derved  Lcstemlc  isocliromalisle  Ctirver;  thi 
la^>cr  man  Suininon  af  disse  Cuivors  Intcnsiteter  paa  et 
fcesteint  Overslgæriugspiiiikt,  saa  er  dciinc  Sum  lig  de 
YÎrkelig^e  Billedes  Inîcnsitet  paa  samme  Punkt,  Er  denne 
Sum  for  en  Hækkc  af  eonllnuerli^j-  paa  liinanden  folgende 
l*unL?ev  constan!,  saa  vil  0(>saa  det  >cd  Straalernes  Inter- 
ferens frembragte  Ulllcdc  Lcs?aao  af  îsocliromatishe  Curver^ 
i  mod  sat  Tllfældi'  ^il  man  alene  sec  isolerJe  isoelirotnaliske 
Punkter.  LIgnir.gren  co32tc(&  —  i')  =  c  udtr\kker,  som 
för  er  vîist,  naar  mnn  sælter  anden  og-  hoiere  Potenser  af 
sint  ud  af  Betrag (nJng-,  et  System  af  rette  Linier  paral- 
lelle med  den  Linie,  som  halverer  den  af  hegge  Krystal- 
lers  llovedsnit  indslnltede  Vinkel,    og'  livis  indbyrdes    Af- 

stand  er  lig  ^^^2^  "      ^^'*«""'"S^**«    cos2â(i  +  ^')   =  d 

ndfrykkcr  et  System  af  rcUe  Linier,  lodretîc  paa  de  forrige, 

o;;  hn*»  indhyrdcs  Af.land  er  lig;  ,^ ,^,^,^       Esîdelij!^  ud- 

trykker  hver  af  Ligningerne  cos2TLi  rrrr  c"  og^  costiz'b' =  c'", 
et  System  af  isockroijiatiske  Liiiicr^  det  ene  lodret  mod 
förste  Krystals,  del  andet  mod  den  anden  Krystals  lîoved- 

snil,  og  hvis  Afsîand  er  lig-  —  .     Vælger  man  nn  saadanne 

Værdier  for  c"  og^  c'",  at  eos2-v  bliver  =  cos^tt^  =  —  1, 
saa  er  det  af  Ligningerne  (31)  klart,  at  den  omtalle  Sum 
bliver  et  Maximum,  og  lig^  c^.  Thi  sættes  cos27î':î  = 
eos2TXj'  =  —  1.   saa   huver 

alisaa  'i  ^  ^'  =^  u  ~  m  og-  ^  -j- ^'  z=n-^m+  1,  eller 

eos2-(i  -    t;')  rr=  (.o:.27r{i  +  ^')  ==  +  3> 
03    folgelig- 


118  Chr.  Langberg 

/2=  *i.  U  ±  i  +  i  +  1)  =  cK 

Er  cos2:rä  =  cos2:rä'  =  +  Ij  saa  finder  man  paa 
samme  Maade,  at  Intensiteten  er  et  Jülinimum  og  lig:  Nul. 

IJdförer  man  denne  Construction ,  saa  vîl  man  see,  at 
de  Punliter,  Lvor  Intensiteten  er  lig"  c^  eller  Nul^  ordne 
sijj  symmetrisk  paa  Linier,  der  ere  parallelle  med  og*  lod- 
rette  paa  den  Linie^  der  halverer  den  Vinkel ,  som  Projec- 
tioncrne  af  begge  Krystallers  eensvendte  Ender  indesluttc, 
saalcdes  at  der  paa  enhver  saadan  Linie  afvexlende  ligger 
el  Maximum  og  et  Minimum»  Jeg  vil  derfor  ligesom  oven- 
for vælge  disse  Linier  til  Coordinataxer,  og'  indföre  ret- 
vinlilede  Coordinater,  hvorved  man  faaer  de  i  Formlerne 
(27)  angivne  Værdier, 

Sætter  man  i  den  förste  af  disse  x  =  O,  og  lader  ^ 

Toxc  til  ^+  h  saa  finder  man,  at  y  voxer  til  y  +  ^^2^0* 

Antager  man  nu  denne  Tilvæxt  af  y  5    der  bringer  &  paa 

Coordinataxen   y  til    at   voxe    i,    som  Eenhed    for  x  ogp 

y,  saa  reducerer  Formlerue   (27)   sig*  til    folgende    simple 
Udtryfc 

&=iy+itang'22iOa'  — r  =  iyH j-  x-r 

^'  =  i2/  -  itang?  2240^:  -  r  =  it/ ^  x^r    ^^^^ 

1/2^ 

2r-V  =  itang  221«^^  =  ^^-^  x 

^+ä'  =  å2/-2r. 

Det  vil  i  det  Folgende  være  nyttigt  at  have  x  udtryfct 

som   en    Function   af  ^  —  ^,    sætter  man  ^  —  y  :=  ky 

2A: 
saa  er  Af  =  ^^  ^^    ,  og  man  faaer  da 


Interferens  Calcul  119 

2Tt^  =  ^y  -|-  -kJc  —  2r:r 

2Tzy  =  -^y  —  -^k  —  2TCr 

2Tcp  —  a')  =  2-rtky  2t:{^  +  ^0  =  T^y  —  4Tcr. 
Substituerer   man  disse  Værdier  i  Formlerne  for  Lys- 
intensiteten ved  (34)5    saa  finder  man,    efteråt  alle  Hediic- 
tioner  ere  udförtc, 

■^  [1  lbicos2TCÄ:+icos(TCy — 4TCr)  —  eos^A:  cosf  ^?/— -2^^  )J 

'(36) 
hvor  de  överste  Fortegn  gjælde  for  Intensiteten  ^,  de  un- 
derste for  B^  Giver  man  i  denne  Ligning'  k  en  constant 
Værdie,  saa  faaer  man  Lysintensiteten  paa  enhver  Linie, 
der  er  parallel  med  Axen  y^  man  seer,  at  Intensiteten  paa 
enhver  saadan  Linie  er  underkastet  periodiske  Forandrin- 
ger, saaledes  at  for  Ordinatcrne  y  o^  y  -\-  4:  den  samme 
Intensitet  finder  Sted,  Giver  man  derimod  y  en  constant 
Værdie,  saa  seer  man,  at  Intensiteten  paa  enhver  Linie  pa- 
rallel med  Axen  x  ogsaa  har  saadanne  periodiske  Foran- 
dringer, saaledes  at  Intensiteten  er  ligestor  naar  k  =  w 
og  A:  =  w  4-  2. 

For  Sinipelheds  Skyld  ville  vi  antage,  livad  der  er  Til- 

fældet  med  de  af  mig  anvendte  Krystaller,  at  r  =  — ^ — , 

hvilket  ikke  betager  de  vundne  Hesultater  noget  af  deres 
Almindelighed,  men  i  Grunden  blot  er  en  Forflyttelse  af 
Coordinateroes  Begyndelsespunkt.  Man  finder  under  denne 
Forudsætning, 

/2=  -^  [  1  i  icos2TxA:  IE  JcosTC?/  -j-  cost^A:  cos-^y]  (37) 

DifFereulicrcr  man  denne  Ligning   med  Hensyn  til  y, 
IL  2,  H  2 


120  Chr.  Langpber^ 

og*  sællcr  Dîfferentlalet  lig^Nul,  saa  faaer  mca  Coordinaten 
y  til  de  Puükler  paa  enhver  Linie  parallel  med  Axea  y^ 
hvor  Lysintensiteten  har  ^it  Maximum  eller  Minimum. 
Man  finder  for  de  överste  Fortegn  eller  for  Intensiteten  A 


sin-— 2/  cos^2/  ~l~  ^^^^^  S'*'*  ''TV  ^^^  ^ 


og-  h  era  F 


TC 

Sin 


»in  ---  y  z=i  0,  og  cos  —1/  =  cosTcAr. 

Den  förste  af  disse  Röddcr  er  uafliængig  af/i^  vi  ville 
benævne  de  herved  hesfemte  Maxima  eller  Minima,  som  for 
enhver  Værdie  af  h  beholde  samme  Afstand  fra  Axen  a-. 
Maxima  eller  Minima  af  förste  Klasse.  Man  har 
for  disse 

y  =  2«,  .    (oc) 

hvor  H  er  hvilhetsomhelst  heelt  Tal  og  IVul. 

Den  anden  Rod  er  en  Function  af  Ä,  og  giver 

y  =1  4n  +  2k  (ß) 

Disse  Punkter,  som  vi  ville  kalde3îaxima  eller  Mi- 
nima af  anden  Klasse  forandre  altsaa  Beliggenhed  med 
Hensyn  til  Axen  x  for  forskjellige  Værdier  af  k, 

Paa  samme  Maadc  finder  man  for  Intensiteten  /?,  eller 
for  de  underste  Forlegn,  for  Maxima  eller  Minima  a  f  för- 
ste Klasse. 

.y  =  2h,  (y) 

og  for  Maxima  eller  Minima  af  anden  Klasse 

yz=4n  +  2±2k.  (8)) 

Alhe  Maxima  eller  Minima  af  förste  Klasse  have  altsaa 
for  Intensitcferne  A  og  B  samme  Beliggenhed, 

Sætler  man  i  Ligningen  (Î57)  y  =  4n  +  2k,  saa  faaer 
man 


Interferens  Calcul»  121 

/2=  Ç(l  +  cos'^TcA:)  (38) 

og-  sælt  er  mau  y  =.  4n  -\-  2   JZ  2/:^  saa  er 

r-=  Ç(l  —  cos2:r/»)  .  (39) 

Indsæller  man  de  ved  Formleruc  (ß)  og  (8)  bestemte 
Værdier  ai*  y  i  Ligningen 

—^  =  ±  —  cos^^-   — -cos:./rcos-2/, 
saa  faaer  man  for  y  =  4n  nr  2/l 

■d^  = 8-^'"-^^^' 

0{j  for  y  =  4n  +2  +  2k  }  W 

Alle  Maxima  eller  Minima  af  anden  Klasse  ere  aîtsaa 
stedse  Maxima  for  Intensiteten  A  o^  Mininm  for  Intensi- 
teten B. 

Sættes  y  =  2?«,  saa  finder  man 

for  ^     EMI  _  4.  £!ü!(l  X  eosuÆ)   ) 

(12/2  C'^l  ,  i 

for   i?,     -^jTi-  = g-a±  COSTCO)    ) 

hvor  de  överste  Fortegn  raaae  anvendes^  naar  m  er  et  lige 
ïal^  de  nnderste  naar  n  er  et  ulige  Tal,  Man  seer  at, 
naar  ikke  A  er  et  heelé  Tal^  er  den  förste  af  disse  Yærdier 
stedse  positiv^  den  anden  negativ;  altsaa  ere  alle  Maxima 
eller  Minima  af  förste  Klasse  Minima  for  J[  og'  Maxima 
for  J?5  naar  ikke  k  er  lig  et  lieelt  Ta!.  Er  derimod  A  et 
lige  Tal,    saa  bliver,    naar  n  er  et  ligc  Tal,    det  förste  af 

Udtrykkene  (41)  lig  I^ul,  det  andet  lig  —    — -,  og  naar  m 


122  Chr.   Lang^berg: 

er  et  ulîg'c  Tal^  det  forste   Vi^  -| —  ,  det  andet  lig'  Nul» 

Intensiteten  A  har  altsaa  fremdeles  et  Minmiimi  af  förste 
Klasse,  naar  y  er  et  ulige  l^lultiplum  af  2,  og:  B  Iiar  frem- 
deles et  Maximum  af  forste  Klasse,  naar  y  er  et  lige  Mul- 
tiplum af  2.  Er  k  et  ulige  Tal,  saa  er  for  Intensiteten  ^, 
naar  y  =  2w, 


og  for  B 


(12/2  ^27t:2 


d2i2  c2Tr2 

=  0  eller  =  — 


d3,2  —  4     ' 

eftersom  n  er  et  lige  eller  ulige  Tal»  Naar  k  er  et  ulige 
Tal,  Lar  altsaa  Intensiteten  A  som  för  et  Minimum  af  för- 
ste Klasse,  naar  y  er  et  lige  Multiplum  af  2,  og  B  har 
fremdeles  et  Maximum  af  förste  Klasse,  naar  y  er  et  lige 
Multiplum  af  2.  livad  de  Værdicr  af  y  angaaer,  som  gjöre 
anden  PifFcrcntialcoefficient  af  i^  lig  Nul,  da  er  det  let  at 
vise,  at  disse  for  Intensiteten  y4  stedse  bestemme  et  Maxi- 
raum, og  for  B  stedse  et  Minimum  af  forste  Klasse.  Iföl- 
ge  Ligningen  (37)  gjennemlöber  nemlig  Intensiteten  samme 
Periode  livergang  y  voxer  til  ?/  +  4,  og  efter  Formlerne 
(a)  og  (y)  ligge  der  tre  Maxima  eller  Minima  af  förste 
Klasse  mellem  Grændsernc  y  ==.  2n  og  y  =  2n  -j-  4; 
ligeledes  ligger  der  efter  Formlerne  (ß)  og  (ö)  mellem  disse 
to  Værdier  af  y  to  Maxima  eller  Minima-  af  anden  Klasse. 
Altsaa  har  Intensiteten  i  det  Ilelc  5  Maxima  eller  Minima 
mellem  Grændserne  y  =  2n  og  y  :=  2u  -|-  4.  Sætter 
man  nu  i  Formlerne  (ß)  og  (ô)  k  =  2(jy  saa  faaer  Forra- 
lernc  (ß)  Formen  y  =  4/>,  og  (ô)  Formen  y  =  4p  -{-  2,- 
sætter  man  dcrimod  i  samme  Formler  k  =  2^  -f"  ^  ^  ^^^ 
faaer   (ß)  Formen  4p  +  2  og  (S)  Formen   4p.     Altsaa  seer 


loterferens  Calcul.  123 

man,  at  »aar  k  er  et  Iiecît  Tal^  falde  for  Intensiteten  A 
de  ved  Ligningen  (ß)  bestemte  ]>Iaxîma  af  anden  Klasse 
sammen  med  det  mellemligge^de  Minimum  af  forste  Klasse, 
hvis  Ordinate  y  er  et  lige  Multiplum  af  2,-  og*  livîs  k  cp 
et  ulige  Tal,  falde  disse  Maxima  af  anden  Klasse  sammen 
med  det  mellemliggende  Minimum  af  förste  Klasse,  hvis 
Ordinate  y  er  et  ulige  Multiplum  af  2.  Men  sælter  man 
ï  Formlen  (38)  k  lig:  et  heelt  Tal,  saa  bliver  Intensiteten 
lig*  c^,  eller  lig-  Intensiteten  af  det  indfaldende  Lys 5  altsaa 
danne  de  tre  forenede  Punkter  tilsammen  et  Maximum  af 
förste  Klasse.  Paa  samme  Maadc  finder  man  for  Intensi- 
teten B,  at  naar  k  er  et  lige  Tal^  falde  beg-ge  Minima  af 
anden  Klasse  sammen  med  det  meliemliggende  Maximum 
af  förste  Klasse,  hvis  Ordinate  y  er  et  ulige  Multiplum 
af  25  og'  naar  /t  er  et  ulige  Tal^  med  det  meliemliggende 
Maximum  af  förste  Klasse,  hvis  Ordinate  er  et  lige  Mul- 
tiplum af  2y  og*  alle  tre  danne  tilsammen  et  Minimum  af 
förste  Klasse 5  thi  sætter  man  i  Formlen  (39)  k  lig*  et  heelt 
Tal,  saa  bliver  Intensiteten  lig*  NuK 

Af  Alt  det  nys  Udvlklede  fölger  altsaa,  at  Intensiteten 
A.  mellem  (irændserne  y  ■=  2n  og:  y  =  2ii  -f-  4,  naar 
k  ild;e  er  et  heelt  Tal,  har  to  Maxima  af  anden  Klasse- 
som  altsaa  forandre  sin  ßeiiggenhed  med  Hensyn  til  Axen 
AT,  naar  k  varierer,  og*  3  Minima  af  förste  Klasse,  hvis  Af- 
stand  fra  Axen  x  bliver  uforandret  for  enhver  Værdie  af 
k,  og'  at  Intensiteten  A^  naar  k  er  et  lige  Tal  imellem 
samme  Grændser  blot  har  to  Maxima  og*  cet  Minimum,  og: 
naar  k  er  et  ulige  Tal  to  Minima  og*  eet  Maximum,  alle  af 
förste  Klasse,  som  altsaa  beholde  samme  Afstand  fra  hin- 
andeu  indbyrdes  pg:  fra  Axen  x  for  enhver  Værdie  af  k'^ 
dog*  saaledcs,  at  hvad  der  for  en  vis  Afstand  fra  denne 
Axe  er  et  Maximum  for  k  =  2«,    bliver   et  Minimum  for 


124  Chr»  Lang-berg^ 

k  =  2n  -f-  1?  cl  Maxiniimi  for  k  =  2n  +2,  o»  s,  v. 
og-  omvendt.  Intcositeteo  B  liar  i  Almîndcliglicd  raellem 
de  angivne  Grændsor  to  Minima  af  anden  Klasse,  o«"  tre 
Maxima  af  förste  Kîasse,  hvilke  sidste  Lave  samme  Delig- 
gcnbed  med  lïensyn  til  Axen  a;,  som  de  tilsvarende  Mini- 
ma for  Intensîîclcn  A.  Naar  A  er  et  hcclt  Tal,  falde  de 
lo  Minima  af  anden  Klasse  saramen  med  det  mellcuilig- 
g ende  Maximum  af  förste  Klasse,  og*  Intensiteten  har  meîlem 
de  angivne  Grændscr,  naar  h  er  et  lige  Tal,  to  Maxima  og' 
eet  Minimum,  og'  naar  h  er  et  ulige  Tal  to  I^iininia  og  ect 
Maximum,  alle  af  förste  Klasse.  Træfcker  man  altsaa  gji'u- 
nem  Punkterne  y  =  2n  Linier  parallelle  med  Axen  .r, 
saa  ligg^e  alle  Maxima  og-  Minima  af  förste  Klasse  paa  disse 
Linier  haade  for  Intensiteten  A  og'  B,  saaleJes,  at  der  paa 
den  Linie,  hvor  der  for  k  =  %i  var  et  Maximum,  for 
A:  =  2«  -|-  1  er  et  Minimum,  og"  saa  fremdeles. 

For  at  gjöre  disse  Intensitetsforandringer  anskueligere 
betrag  ter  jeg-  y  som  Ahscisserne  til  en  Curve,  hvis  Ordi- 
natcr  er  den  til  enhver  Værdie  af  y  svarende  Intensitet, 
udtrykt  i  Dele  af  c- ,  eller  Intensiteten  af  det  indialdcnde 
Lys.  Paa  denne  Maade  har  jeg'  efter  Formel  (37)  construe- 
ret  de  i  Fig'.  19  til  23  fremstillcde  Intensitetscurver  for 
forskjellige  Værdier  af  A.  De  punkter(e  Curver  forestille 
Intensiteten  B^  de  heelt  udtrukne  Intensiteten  A.  Man 
seer  heraf,  at  den  charactcristiske  Forskjel  mellem  Bille- 
derne ^  og  B  er  den,  at  parallel  med  Axen  Y  er  for  A 
Lysintensiteten  i  Nærheden  af  dens  Maximum  iiæstcEi  con- 
stant, for  meget  forskjellige  Værdier  af  ?/,  hvorimod  den 
i  i^ærheden  af  sit  Minimum  hurîig'  tillager;  for  Billedet  i5 
finder  det  Omvendte  Sted.  Eller  med  andre  Ord,  i  Bil- 
ledet A  ere  de  lyse  Steder  af  enhver  Linie,  der  gjennem- 
skjærer   Billedet   parallel   med    Axen    F,   bredere,    end  de 


Interferens  CalcuK  125 

niörke  Steder  af  samme  Linie  5  for  Biücdet  B  ere  derimod  de 
mörke  Sleder  de  fremherskende.     Alene  for  A"  =  j2 — 5~" 

ere  for  begge  ßüleder  de  lyse  og'  mörhe  Steder  lige  brede 5 
og  da  tillige  Intcnsitetsforoiidringerne  paa  disse  Linier  ere 
forlioldsmæssig'  smaae^  saa  vil  det  see  nd  som  om  Billedet 

paa  disse  Steder  (hvor  ^  —   ^'  ==  33 j  var  gjcn- 

nemskaaret  af  Linier  af  en  næsten  constant  Fnîcnsitet,  lig- 
den  paa  disse  Steder  herskende  midlere  Intensitet  |c'^  for 
A  og:  |c^  for  B^  I  Billedet  A  (Fig-.  17)  er  dette  især  iöi- 
nefaldcnde.  Man  seer  forresten  af  Fig-.  19  og-  20,  at  paa 
Linirrne  y  =  0  :=  2  =  4  =  o.  s.  v.,  er  der  afvexîen- 
de  lyst  eller  mörkt  hvcrgang^  k  voxer  1^  som  ovenfor  an- 
mserket. 

Differentierer  man  Lig^ningen  (S7)  med  Hensyn  til  A, 
saa  finder  man  ved  samme  Betragtning^er  som  ovenfor,  at 
Intensiteten  A  paa  enhver  Linie,  der  er  parallel  med  Axen 
x,  mel  I  em  Grændserne  k  =:  2ii  og-  k  =  2n  -f-  2,  har, 
uaar  ikke  y  er  et  ligc  heelt  Tal^  to  Minima  af  anden  Klapse 

for  Abscissen  k  =  2<y-f-l  it  ly 9  og-  at  Intensiteten  B, 
under  samme  Betingelse,    har  (o   Maxima  af  anden  Klasse 

for  Abscissen  k  =z  2(j  j^  Ay.  Intensiteten  A  har  dcsudeu 
mellem  samme  Grændser  3  Maxima  og:  5  3  Minima  af 
förste  Klasse  for  Abscisser  ne  k  =  2n  og-  =  2n  -\-  1  og" 
=  2n  -f-  2,  af  hvilke  for  A  det  förste  og-  sidste,  naar  y 
er  et  nlige  Multiptum  af  2,  og*  de»  mellemste,  naar  y  er 
et  lige  Multiplum  af  2,  falde  sammen  med  to  Minima  af 
anden  Klasse,  og-  forenede  danne  et  Minimum  af  förste 
Klasse.  For  Intensileten  B  vil  derimod  det  mellemste  Mi- 
nimum, naar  y  er  et  ulige,  og-  det  förste  og^  sidste,  naar 
y  er  et  lige  Multiplum  af  2,  falde  sammen  med  to  Maxima 


126  Chr.   Lang^berg^ 

af  anden  Klasse,  og;  forenede  danne  et  Maximum  af  förste 
Klasse, 

Ved  at  antag-e  h  som  Abscisse,  og*  den  til  enhver  Vær- 
die  af  h  hörende  Intensitet  som  Ordinate  tiJ  en  hrum  Li- 
nie, har  jeg:  for  forshjellige  Værdier  af  y  construeret  de 
i  Fig^,  24  til  28  fremstillede  Intensitetscurver»  Man  seer, 
at  ogsaa  jiarallel  med  Axcn  x  have  de  lyse  og'  mörfcc  Sle- 
der af  Billederne  A  op;  B  samme  Beliggcnhed^  og'  at  den 
characteristishe  Forshjel  mellem  hegge  Billeder  i  denne 
Retning'  er,  at  for  Billedet  A  ere  de  mörke  Pladsc  bredere, 
end  de  lyse,  for  B  omvendt  de  lyse  bredere,  end  de  mörfce. 
Kun,  naar  y  er  et  ulige  Tal,  blive  begge  lige  brede,  og 
da  tillige  Intensitetsforandringerne  i  dette  Tilfælde  ere  ind- 
sluttede    mellem   temmeli'g-   snævre   Græudser,    vil   Billedet 

2n  +  1 
ogsaa  i  denne  Retnmg  (^  -|-  a'  = ^ —    2r)  synes 

gjennemshaarct  af  Linier,  som  have  den  midlere  Intensitet 
|c^  for  ^,  og'  |c2  for  B. 

Sogner  man  Ligningen  for  den  Linie,  som  forbinder 
alle  Maxima  eller  Minima  af  anden  Klasse,  saa  finder  man, 
at  den  Linie,  som  gaaer  ig-jennem  alle  Maxima,  udtryhkes 
ved  Ligningen 

y  z=z  4n  +  (1/2"—  l)x, 
og'  den  Linie^  som  forbinder  alle  Minima  ved  Ligningen 

y  =1  4n  +  2  +  (Î/2  —  l)x.  ■ 
Disse  ere  Ligniugerne  for  to  rette  Linier,  som  med 
Abscisseaxen  danne,  den  ene  22i^,  den  anden  180^ — 22J<>, 
og"  ahsaa  ere  lodrette,  den  ene  mod  förste  Krystals,  den 
anden  mod  anden  Krystals  Hovedsnit.  Og'  saaledes  gjen- 
finde  vi  atter  Ligningerne 

cos27cä  ==  Consta  og*  cos2tc^'  ==:  Const, 
Ifölge  Ligningerne   (38)   og*  (39)  seer  man,    at  Inlen- 


Interferens  Calcul  127 

sitctsforandnnjyernc  paa  disse  Lîuîer  ere  îndesIuKede  mel- 
Icni  Grændserne  c^  og*  ic^  for  de  lyse  (Billedet  A)  og  ^c* 
0^  0  for  de  mörke  Linier  (Billedet  B). 

Sælter    man  i    den    förste    af  Formlerne    (16)    ?   = 
2n-^  -f-  22^^,  saa  faaer  man 

/2=  Ç  [l  — i(cos27r^'  — cos2Trä)  q:^sln2:t^sîn27:aO]  (42) 

Jeg  betegner  den  ved  de  överste  Fortegn  udtrykte  Inten- 
sitet (q^  =  +  45<>)  med  C,  den  anden  (^  =  —  45®)  ved 
d.     Sætter  man  fremdeles  i  samme  Formel 

ç  =  (2n  +  l)^  +  22^0,  saa  finder  man 

jp=  y  [l  +  |(cos2îc5'  —  cos2tc^)  +  Jsin2T:5  sin2T:^']         (43) 

Betegner  man  her  den  ved  de  överste  Fortegn  ndlrykte  In- 
tensitet ved  D,  den  anden  ved  c,  saa  seer  man^  at  C  og 
c,  1>  og  d  ere  complementære. 

Heraf  folger,  at  naar  de  indfaldende  Straalers  Sving- 
niogsplan  P,p,j  eller  Perpendikulæren  paa  samme,  halverer 
den  Vinkel,  som  hegge  Krystallers  Hovedsnit  indeslulte, 
saa  seer  man  Billederne  C  o^  c,  det  förste,  naar  4^  = 
-|-  45^,  det  sidste,  naar  ^  =  —  45^»  Billederne  D  og 
d  vise  sig  derimod,  naar  de  ndfarende  Straalers  Svingnings- 
plan,  P2P29  eller  Perpendikulæren  paa  samme,  halverer  den 
af  Ilovedsnilteiie  indesluttede  Vinkel,  det  Förste,  naar 
vj^  =  -}-  45«,  det  Sidste,  naar  i}i  =  —  45«. 

Udfrykker  man  som  forhen  ;^  og  ^'  som  Functioner  af 
y  og  fc,  saa  finder  man  af  Formel  (42),  for  Intensiteterne  C 
og  d, 

II.  2.  I 


128  Chr*  Lang-berg 

Y  1 1  +  icos27tÄ:  +  ^C0s(7tî/  —  4TCr)  —  sînTcArsîn^^y  —  2izA  \ 

(44) 
Forflytter  man  Coôrdinaternes  Beg;yndelscspiinkt  ved  i 
denne  Formel  istedetfor  y  at  sætte  y  +  1?  og*  istedetfor  it 
at  sætte  ^  -|-  i?  saa  forvandler  ovenstaaendc  Udtryk  for 
Intensiteten  sig:  til  fölg-ende 

Y  L'  i  icosST^ÅrljZ  Jcos(tcî^  —  4TCr)  +cosTCA"Cosr—  y  —  2TCr  jj 

(45) 
Da  dette  Cdtryk  er  identisk  med  Udfrykket  for  Inten- 
siteten ved  (36),  saa  er  C  =.  A  o^  d  =:  B,  kvad  ogsaa 
Forsöget  viser.  Billederne  kave  altsaa  i  begge  Tilfælde 
samme  Udseende,  îîun  med  den  Forskjel,  at  Perpendiku- 
læren fra  Oiet  paa  Krystallens  Overflade  træffer  Billederne 
C  o^  d  \  et  andet  Punkt,  end  Billederne  A  og*  B, 

Da  Billederne  c  og*  D  ere  complemenlære  til  C  og*  d^ 
saa  er  deres  Udseende  bekjendt,  naar  man  kjender  bines, 
og  de  behove  altsaa  ingen  særskildt  ündersögelse. 


Det  er  bekjendt  af  Interferenstheorien ,  at  to  polarise- 
rede  Straaler,  hvis  Svingningsplaner  danne  en  ret  Vinkel 
med  hinanden,  og-  hvis  Gang^forskjel  er  et  nlig^e  Multiplum 
af  \  Bolgfelængde,  ved  deres  Interferens  danne  en  saakal- 
dct  elliptisk  polariseret  Straale,  eller  en  Slraale,  i  hvilken 
de  Ætlicrmoleculer,  der  i  Ligevægts  Tilstadden  (för  Svinjj- 
ningerne  beg^yndte)  alle  laae  i  samme  rette  Linie,  befinde 
sig*  paa  en  elliptisk  Skruelinie,  saaledes  at  hver  enkelt  ülo- 
Iccule  bevæger  sigp  i  en  Ellipse,  hvis  Axer  falde  sammen 
med  Retniog^en  af  de  interfererende  Straalers  paa  hinanden 


Interferens  Calcul.  129 

lodretfe  Svîng-nîng^cr»     Forholdet  mellcm  begge  disse  Axcr 

er  lig-  -r ,  naar  a  og*  h  betegne  de  interfererende  Slraalers 

absolute  OseîIIatîons-Inlensîtet.  Er  den  ene  af  disse  a  eller 
b  i\nl,  saa  forvandler  Ellipsen  sig*  til  en  ret  Linie,  og  Ly- 
set er  atter  retlinict  polariseret,  er  a  =  h^  saa  forvandler 
Ellipsen  si^  til  en  Cirkel,  og"  Lyset  er  da  cirknlært  polari- 
seret.  Da  nii  en  paa  et  doLbellbrydende,  parallel  med  den 
optiske  Axe  siebet,  Kryslalblad  indfaldende  polariscret 
Straaic  deles  i  to  Straaler^  livis  Svingninger  skee  i  to  paa 
binandcn  lodrctte  Planer,  og  hvis  Oscillations -Intensiteter, 
naar  Intensiteten  i  den  indfaldende  Straalc  sættes  som  Een- 
lied,  er  lig-  cos  v  og'  sin  v,  bvor  v  betyder  den  "Vinkel,  som 
Krystatbladets  Ilovedsnit  danner  med  de  indfaldende  Straa- 
lers  Svingningsplan,  saa  ville  de  af  Krystalbladet  udfaren- 
de  Straaler  —  naar  deres  Gangforskjel  i  Krystallen  er  et 
ulige  Multiplum  af  i  Bolgelængdc  —  være  rctliniet  polari- 
serede,  naar  v  =  0<^  eller  90^  ;  cirkulært  polariserede,  naar 
%)  ■=.  45^  eller  135^,  og"  elliptisk  polariserede  for  enbver 
anden  Værdie  af  v.  Betegner  nu  a  =  sin  v  den  absolute 
Oscillstions -Intensitet  i  den  almindclige,  og?  6  =  cos  v  i 
den  ualmindelige  Straale,  saa  er 

1  =  tang-  v 

For  v  =  0  ere  altsaa  Svingningerne  retliniedc,  og"  da 
a  =1  0.  saa  falder  deres  ïletning'  sammen  med  de  indfal- 
dende Straalcrs  Svingningsplan;  voxer  v,  saa  skec  Sving- 
ning-erne  i  Ellipser,  hvis  store  Axe  er  parallel  med  Ret- 
ningen af  de  ualmindelige  Straalers  Svingninger,  eller  pa- 
rallelle med  Krystalbladets  Ilovedsnit,  og  som  for  v  =  45^ 
forvandle  sig'  til  Cirkler.  Voxer  v  fra  45^  til  90^,  saa 
skee  Svingningerne  atter  i  Ellipser,    men   deres  store  Axe 


130  Chr,  Lang^berg: 

er  nu  lodrct  mod  Hovedsnittet,  og'  for  v  =z  90^  er  Lyset 
atter  retlinlet  polariseref,  og  Svlngnîngerne  ere,  da  de  skee 
lodret  mod  Krystalbladcfs  Hovedsnit,  som  för  parallelle 
med  de  indfaldende  Straalers  Svingniugsplan.  Voxer  v 
fremdeles,  saa  er  mellem  Græodseroe  v  =  90^  og  v  = 
135<^  Ellipserncs  store  Axe  lodret  paa  Hovedsniltet^  og  mel- 
lem v  =  135^  og  v  =  180^  parallel  med  samme;  men 
Svmgningsbevægelsen  skcer  i  denne  Qvadrant  i  raodsat 
Retning  af  Bevægelsen  i  förste  Qvadrant,  nemlig  fra  ven- 
stre til  Loire,  hvis  den  för  var  fra  Loire  til  venstre,  og  om- 
vendt» 

Sætter   man  nu  î  den  almîndclig'e  Formel  for  Lysin- 
tensiteten  ved   (I)   Gangforskjcllen  ^  i  den   förste  Krystal 

constant  og  lig  ~ — ,    Lvor  n  er  LvilLctsomhelst  Leelt 

Tal,  saa  udtrykker  altsaa  denne  Formel  Intensiteten  af  de 
Straaler,  som  naae  Oiet,  naar  elliptisk  eller  eirkulært  pola- 
rîseret  Lys,  i  Lvilkensomliclst  Retning  gjcnnemlöLer  en 
dobbeltbrydende  Krystal,  Lvis  brydende  Ovcrflader  ere  pa- 
rallelle, og'  ved  Udtrædelsen  af  denne  bliver  relliniet  analy- 
seret  (d.  e»  naar  alle  de  udfarcnde  Straaler  bringes  til  at 
svinge  i  samme  Plan  og  i  rette  Linier). 

Formelen  (I)  kan  ogsaa  bringes  til  folgende  Form 

/2=  Y  (^  +  cos2(a-|-^)cos29'cos24i 

-f-  cos2(a-|-9)»in29'sin24^cos2TCä' 
—  sin2(a-|-Q)cos29'sin24'cos2iT:^ 
-f  sin2(a4-9)sin2cp'  [cos24>cos2Ttp  +  ^')  — 

sin2^cos2Trp—  à')]}. 

Substitueres  i  dette  Udtryk  den  oven  anförte  Værdie 
for  d>  saa  finder  man 


Interferens  Calcul.  131 

c^    r 
i^=  "2   L^  +  ^^®^^°^  |-cp)cos29'cos2^    '  • 

+  cos2(a-|-q))sin29'sin2^cos2:^y 

qi  sîn2(a-|-9)sin29'sîn2Tra']  (1) 

Lvor  del  ÖTcrstc  Fortegn  gjelder,   naar  5^  =  4-   eller  |-,  ^ 

4n  -f-  1 
0.  s»  v.  =  ~—  ,  og  det  underste,  naar  ^  =  J  eller  J, 

y,osv.  = .  Sætter  man  a  -|-  9,  eller  den  Vin- 
kel, som  den  förste  Krystals  Hovedsnit  danner  med  de  ind» 
faldende  Straalers  Svingningsplan,  lig  OO^' — ß,  saa  er  vj;  = 
a  +  '9'  +  ß  —  90^5  og  Formelen  (1)  bliver  da 

l^=  Y  L^  "f"  <^ös2ßcos29'fos2(a-j-c?'-|-ß) 

+  eos2ßsin29'sin2(a-|-9'-j-ß)cos2TCa' 

ip  sin2ßsin29'sin27r^']  (2) 

Lvilket  üdtryfc  er  identisk  med  den  Formel,  som  Airy  an- 
giver (Pogg.  Ann.  XXIII.  S.  228)  for  indfaldende  elliptisk 
polariseret  Lys,  der  bliver  retlinict  analyserct,  og  hvortil 
han  er  kommet  ad  en  ganske  anden  Vei,  nemlig  ved  Be- 
tragtningen  af  den  totale  Reflexion  i  Fresncis  Parallelle- 
piped» 

Da  ß  i  ^/ri/s  Formel  betyder  den  Vinkel,  som  de  ind- 
faldende Straalers  Svingningsplan  danner  med  del  Plan, 
hvori  de  indre  Reflexioner  i  Glasparallellepipcdet  foregaae, 
saa  seer  man,  at  denne  Vinkel  maa  være  lig  Complemen- 
tet  til  den  Vinkel,  som  den  förste  Krystals  Hovedsnit  dan- 
ner med  de  indfaldende  Straalers  Svingningsplan,  naar 
begge  Combinationer  skulle  give  samme  Resultat,  eller 
med  andre  Ord,  at  Krystallens  Hovedsnit  maa  være  lodret 
paa  Parallellepipedels  Reflexionsplan. 


132  Chr.  Langberg 

^         Sættes  i  Formel  (2)  ß  =  0   eller  =  OO«,  saa  faaer 
man 

Y  [l4-cos2cp'cos2(a+  9')+  sin2cp'sin2(a  +  c{))cos2Tr^']  (3) 

Sammenligner  man  denne  Formel  med  det  Side  62  an- 
givne üdtryk  for  rctllnîet  polarîscret  Lys,  rellinîet  analy- 
serct,  saa  seer  man,  da  I>eg'ge  Formler  ere  îdentîslte,  at  de 
af  förste  Krystal  udfarende  Straalcr  cre  retlînîet  polarlse- 
redc,  og'  at  deres  Svingninger  for  begge  Stillinger  af 
Krystalbladet  skee  parallelle  med  de  indfaldende  Straalers 
Svingninger,  ovcreensstcmmende  med  det  nys  anforte» 

Sætter  man  i  (2)  ß  =  45»,  altsaa  cos2ß  =  0,  sin2ß 
=  1,  saa  finder  man 


/2=  Y  (  ^  +  sin2c()'sin27cSr'  ) 


(4) 


og  denne  Formel  iidtrykkcr  Lysintensiteten  af  de  udfa- 
rende Straaler,  naar  indfaldende  cirkulært  polariseret  Lys 
bliver  reiliniet  analyseret.  Er  ß  =  135^,  saa  finder  man 
det  complementære  üdtryk 

i^=  Y  (  1  i  sin29'sin27^â'  }  »  (^) 

Da  a  er  forsvundet^f  begge  disse  Formler,  saa  er  Bil- 
ledels üdseende  det  samme  for  enhver  Værdie  af  a,  eller 
for  enhver  Vinkel,  som  de  indfaldende  og'  udfarende  Straa- 
lers Svingningsplaner  danne  med  hinanden.  At  Intensife- 
tcrne  (4)  og-  (5)  cre  complementære  har  sin  Grund  deri, 
at  Svingningsbcvægclsen,  som  oven  anmærket,  i  begge 
Qvadrantcr  skcer  i  modsat  Retninga  thi  en  Forandring  af 
Svingningsbevægelsens  Retning  har  samme  Virkning  paa 
Depolarisalions-Phænomenerne,    som  om  man  til  Gnngfor- 


Interferens  Calcul  133 

slîjellen  ^  addcrede  ^ ,  Lvorvcd  altsaa  cosS^^og  sm2Tcä  skif- 
te Fortegn» 

Aiilagcr  man,  at  Gangforskjellen  i  den  anden  Krystal 
er  constant,  og  lig  et  ulîge  Wiilliphim  af  i  Bolgelængde, 
saa  finder  man  ved  Substitution  i  Formel  (I),  da  vii  =  «?'  —  p 

J2 —  ^  [i  J^  cos2(a  _(-  c?)cos2c?'cos2(9'  —  9) 

—  sin2(a  4«  9)cos29'sin2(9'  —  9)cos2T^i 

X  sin2(a  -}-  (p)sin29'sin2T^^  }  (6) 

4n  -f  I 
Lvor  det  överste  Fortegn  anvendes,  naar  S'  =  j , 

4n  +  3 
det  underste,  naar  S'  =    — ^ ♦ 

Sætter  man  her  9'  =  O  eller  90^,  saa  faaer  man 

—  (l  +  cos29COs2(a+?)  +  sin29sin2(a4.9)eos27i:ä^ 

og  Depolarisations  -  Pliænomenerne    ere    altsaa    de    samme, 

som  naar  retliniet  polariseret  Lys  bliver  retliniel  analyseret. 

Sættes  9'  =  45^5   saa  er  eos29'  =  O,   sin29'  =  1, 

/2=  \(l  +  sîn2(a  +  9)sin2T^^)  ;  (T) 

for  c?'  =  135^  faaer  man  det  complementære  Udlryl;.  IVaar 
altsaa  retliniet  polariseret  Lys  bliver  cirkulært  analyseret, 
eaa  er  Intensiteten  alone  aflioengig  af  den  Vinkel  a  +  ^? 
som  Krystallens  Hovedsnit  danner  med  de  indfaldende 
Slraalers  fælles  Svingningsplan,  men  uafbængig  af  a  og  9, 
naar  blot  deres  Sum  er  den  samme.  For  enhver  anden 
Værdie  af  9'  udtrykker  Formel  (6)  Lysintensiteten  af  de 
udfarcnde  Straaler,  naar  retliniet  polariseret  Lys  bliver  el- 
liptisk analyserct» 


134  Chn  Lang^berç 

Ovenstaaende  Formler  gjælde  for  negfalîvc  Krystaller 5 
er  den  forste  eller  anden  Krysial  positiv,  saa  skifter  ^  eller 
^'  Fortcg-n,  forresten  bliver  Alt  uforandret. 


Det  er  fremdeles  af  Interferenstheorien  bekjendt  at  to 
retliniet  polariserede  Straaler  af  samme  Intensitet,  og*  bvis 
Sving ningfsplaner  danne  en  ret  Vinkel  med  binanden,  ved 
deres  Interferens  frembringe  en  retliniet,  cirkulært  eller  el- 
liptisk polariseret  Straale,  eftersom  beg-ges  Gang  forskjel 
enten  er  et  Multiplum  af  1,  eller  et  ulige  Multiplum  af  i 
eller  bvilketsombelst  andet  Antal  Bolgelængdcr.  Ellipser- 
nes  Axer  ville  i  dette  Tilfælde  stedse  balvere  den  rette 
Vinkel,  som  begg'e  de  interfererende  Straalers  Svingnings- 

I  «11..  .«,,,«  ,.     1/1+cos2tcc 

planer  mdeslutte,  og  Axeforholdet  -7-  er  lie:   -— —  _■ 

^'  b  ^  yi  -~cos27rc 

naar  c  betyder  begge  Straalers  Gangforskjel. 

Antage  vi  nu,  at  den  förste  af  vore  to  combinerte  Kry- 
staller er  siebet  parallel  med  den  optiske  Axe,  og^  ere  aile 
indfaldcnde  Straaler  lodreltc  paa  dens  brydende  Overflader, 
saa  er  Gangforskjellen  for  alle  Straaler  den  samme. 

Danner  nu  Krystallens  Hovedsnit  45®  med  de  Indfal- 
dende  Straalers  Sving-ningsplau,  saa  ville  altsaa  de  af  forste 
Krystal  udfarende  Straaler  være  retliniet,  cirkulært  eller  el- 
liptisk polariserede  efter  Störreisen  af  Gangfforskjellen  i 
Krystalbladct»  Svingningpsplanet  for  det  förste,  og*  Ellip- 
serncs  Axer  for  det  sidste  Slags  Straaler  er  stedse  paral- 
lel med  eller  lodret  paa  de  indfaldcnde  Straalers  Sving;- 
ningfsplan.  Sætter  man  nu  i  Formel  (I;  a  -]-  9  =  45® 
eller  135®,  og:  antag-cr,  at  ^  er  constant  for  alle  imlFaldcn- 


Interferens  Calcul  135 

de  Straalcr  =  h,  saa  fîndcr  man^  da  4,  =  ç'  +  a  — 45** 
ellep  =  9'  +  a  —  135«, 

/^=  ^  /1  -f  cos2(a  -I-  90cos29'cos2Tçt 

+  sin29'  [&in2(a  +  çOcos27dcos2TC5' 

If:sin2Tc/f  sin2:t5']  |  (8) 

hvor  de  överste  Forlcg-n  anvendes,  naar  «-{-<?  =  45**, 
de  underste,  naar  a  -j-  9  =  135«.  Jcg*  antaner  fremde- 
les, at  den  förste  Kryslal  er  neg^allv^  er  den  positiv,  saa 
skifter  sin27tÄ:  Fortegn,  forresten  bliver  Alt  uforandret 
Denne  Formel  ßndcr  t.  Ex.  Anvendelse  paa  de  af  H«  W. 
Dove  beskrevne  Depolarisations-Pbænomener,  (Pog-g^.  Ann. 
XXXV)  bvor  Gangforskjcllcn  i  den  förste  Krystal  ved  Com- 
pression, Oplicdning"  eller  Afl;jöling^  bringes  til  at  variere, 
og  Lyssvîn^jnînp'erne  derved  til  at  antage  enhver  Grad  af 
Eliipticitet  fra  den  rette  Linie  til  Cirkclen. 

1)  Sættes  i  (8)  It  lig-  et  hcelt  Tal  =  n,  saa  bliver 

/2=  ^  [1  -j-  eos29'eos2(<x  +  9') 

4.  sin2cj)'sin2(a   +  (j,0cos2u^'] 
De   af  förste   Krystal    udtrædende   Straaler    ere    altsaa 
rctliniet  polariserede,   og-  deres   Svingninger   skee  parallel 
med  de  indfaldcndc  Slraalers  Svingninger» 

2)  Sættes  k  =  w  +  J  saa  (inder  man  det  eomple- 
menlærelJdtryk;  Lysstraalernc  ere  altsaa  ogsaa  nn  rctliniet 
polariserede,  men  deres  Svingninger  skee  lodret  mod  Sving- 
ningcrne  i  forrige  Tilfældc. 

3)  Er  /f  =  ?i  +  i  eller  n  +  h  ^^^  ^^^  ^^  ^^  förste 
Krystal  udfarcnde  Straalcr  cirkulært  polariserede,  og  For- 
mel (8)  bliver  da,  naar  k  ==  w  +  i?  den  samme  som  For- 
melen ved  (4)  og  naar  Ä-  =  m  -j-  J,  den  samme   gom   ved 

II.  2.  I  2 


136  Chr.  Langberga 

(5).  Da  disse  Cdtrylî  ere  compicmcnfærc,  saa  er  Rctnin« 
[jcn  af  Ælhcrniolcculernes  Bcvægclse  i  bcgg-c  Tiifældc  mod- 
sat^  slîcer  den  for  A-  ==  n  -f-  i  1»'  Iioîre  (pcchls-cirkulær!), 
saa  shcev  den  for  k  =z  n  ^-  f  •»'  venslrc  (links-cirkulært), 
og:  omvendt.  Aulag;cr  man  derfor,  at  Ganjjforskjellen 
Toxcr  fra  Nul,  hvilket  t.  Ex»  er  Tilfældet  med  en  ukryslal- 
liscret  Glasskive,  som  ved  Compression,  Ophedninjj  clier 
AfkjöÜng:  ßjöres  dobbolîLrydende,  saa  er  del  af  förste  Krv- 
slal  udlrædcnde  Lys  först  retliniet  polariacrct,  op;  Svinjj- 
nin(jernc  skec  parallelle  med  Sving^ningcrnc  af  det  indfal- 
dcndc  Lys.  Hled  tiltagende  Gangforskjel  licg-yndc  disse 
retünicdc  Svingninger  at  aaLne  sîg-  til  Ellipser,  hvis  store 
Axe  ligfger  i  de  indfaldende  Straalcrs  Svingning-splan ,  o^ 
hvis  Excentricitet  stedse  allagcr,  indtil  de  for  k  =  ^  for- 
vandle sig^  til  Cirkler.  Disse  gaac  for  et  voxende  k  atter 
over  til  Ellipser,  hvis  store  Axe  er  lodret  paa  de  Forriges, 
og  som  med  stedse  tiltagende  Excentricitet,  naar  A*  =:  ^, 
forvandle  sig-  td  rette  Linier,  lodrettc  paa  de  oprindclig^e 
Svingninger.  Imcllem  Grændserne  k  =.  0  og'  A  =  J-  er 
Bevægelscns  Retning  stedse  den  gamme,  fra  venstre  mod 
höire  eller  omvendt,  eftersom  a  -f-  9  ^^=  ^^^  <^^'cr  =  135^, 
Men  bliver  A  ^  ^,  saa  forvandler  den  anden  rellinicde 
Svingning  sig  atter  til  en  elliptisk,  der  for  A  =  ^  bliver 
cirkulær,  derpaa  alter  elliptisk,  og  gaaer  nted  liitagende  Ex- 
centricitet over  til  retliniedc  Svingninger  parallelle  med  de 
oprindelige,  under  disse  Forandringer  skee  Svingningcrne 
i  modsat  Retning,  var  den  för  tilhöire  ,  saa  er  den  nu  til- 
Ycnstre,  og  omvendt. 

Ellipserncs  store  Axc  er  mcliem  Grændserne  A  =:  ^ 
0Ç  k  =  J  lodret  paa,  og  mellem  Grændserne  A  =  J  og 
k  =  1  parallel  med  de  indfaldende  Straalers  Sving- 
niugsplan. 


interferens  Calcul.  137 

Aüe  disse  Resullatcr  af  Intcifcrcnstlieoricn  stemmr, 
som  man  let  seer,  ganske  med  oTenstaaende  Formler. 

Antag^er  man,  al  Gang  forskjellen  i  den  anden  Krystal 
or  constant  for  aue  indfaldende  Sfraaler,  o{j  at  denne  Kry- 
slals  Ilovcdsnit  danner  45^  med  de  udfarende  Straalers 
Svîn(jnliî{jsp!an,  al  aîtsaa  c?'  =  45^  eller  135^,  saa  {jiver 
Formel  (I)  Lysintensiteten  for  dclTilfældc,  at  retliniet  po- 
îariscrel  indfaldende  Lys  bliver  elliptisk  eller  cirkulærl  ana- 
ly^cret.  Man  Onder  ved  Substitution  i  Formel  (I),  naar  ^ 
fiælles  ==  Ar,  og;  da  vj»  r=  9'  —  <?  :=  45"  —  9  eller 
135«  —  9, 

f^z=z  -—   jl  -j-  cos^9COs2(a  -{-  <?)cos2tcä 

4-  sin2(a-}-c?Tsin2ci)cos2TCÆcos2T:^  Zl.  sin2TCÄ:sin2TT5"|  |> 

(0) 

Er  i  denne  Formel  h  =  n  eller  ==  n  -j~  ^,   hvor  n 

er   hvilketsomhelst  hccit   Tal,    saa   er   Lyset  atter   retliniet 

analyseret,  og'  den  Intensitet,  som  finder  Sled  for  Ar  =  ft, 

gaaer  for  A'  =  '^  ~t"  i  over  til  den  complementære. 

Er  A:  =  ^*  ~f-  i  eller  »t  -f-  J,  saa  er  Lyset  cirkulærl 
analyseret.  Svingoingsbevægelsen  skeer  for  begge  Værdier 
af  k  i  raodsat  Retning*,  Billederne  ere  derfor  complemen- 
tære, og  Ildtrykket  for  latensltelen  er  det  samme  som  ved 

n). 


138  Chr.  liangbarg 

Anmerliniiig. 

Vcd  dct  Side  54 — 57  Anfurtc  maa  erindres^  hvad  jcg 
der  har  forjjlcmt  at  gjörc  opmærksom  paa,  at  de  iialm. 
Slraaler  OE  (Figp.  1)  ojj  BE,  Le  o^  Ke'  (Fig.  2)  iAImin- 
delig[Iicd  ikke  lîj^gpc  î  Jiidfaldsplanct  cllcr  de  alm.  Straalera 
Brydningfsplan  y  som  Iicp  cp  Fiolårens  Plan*  IVaar  Figp.  1 
&Q  2  forstaaes  paa  dcoac  Hlaade^  Llivcr  Deductioaco  \,  c, 
forresteo  uforandret. 


VI. 

Üodepsüjjelscp  over  nojyle  lavere  Dyrs  UdvîHîng^. 

Af 
3Ï,  Särs, 

Forord. 

Jr  ra  den  Tid,  jcQ*  med  Alvor  Lcngav  mîg^  til  Zoologiens 
Studium  og  bcg*vndtc  eftcr  Evne  at  arbeide  i  dcnneVIdcnsbab, 
har,  mere  end  Opdagclsen  af  nye  Arier,  bvorvel  saare  vî(;- 
tîg  i  enhver  Henseende,  Dyrenes  Pbyslolog-Ic  i  Særdeles* 
bed  fastholdt  min  Opmerhsonihed,  Uag-tet  jeg  vel  veed 
at  sætte  PrIIs  paa  det  Slags  Erfaringer,  som  opnaaes  i 
större  Naturaîsamllnger  ved  den  saa  vigligfe  Sammenligning, 
man  der  bar  Anledning'  at  anstille,  ved  den  minutiöse  Ana- 
tomie af  de  cnhelle  Org-ancr  ete.,  saa  vi!  man  dog^  ifckc 
knnne  nægte,  at  den,  som  alene  brager  denne  Studere- 
inaadc,  i  Grunden  bliver  fremmed  for  Naturen,  den  han 
soger  at  udgranshe.  Det  Vigtlgstc,  Liv  nemlig,  mangler 
Ler,  ülnseeforskeren  vandrer  hun  mellem  og  opererer  hun 
paa  döde  Legemer^  Livets  mangfoldige  Phænomener,  dets 
Organers  vidunderlige  Vexelspil,  Individets  Forhold  til  og 
Indvlrhning  paa  den   ovrige  IVatur,    Alt  dette  bliver  ham 


140  M.  Sårs 

abckjcndt^  —  ikke  at  tale  ora  de  mange  Vîîdfareiscr,  som 
saadannc  ündcrsög-elser  af  de  ved  en  mindre  ondiyg-gclîjj 
Opbevarelsesmaade  aîlererede  Dyr  ofte  have  foran! cdig^ct, 
og  Vanskeligheden  at  lyde  Organer,  hvis  Forbindelse  med 
andre  er  ophört.  ^-  Naturforskeren  maa  derfor,  om  han 
skal  svare  til  sit  IVavn,  ikke  alene  arbeide  i  sit  Laboratorium, 
roen  hyppig  og  fornemmelig  i  den  levende  Natur, 

I  Erkjendelscn  af  denne  Sandhed  har  jcg^  saavidt  mn- 
ligt  opsögt  og  iagüaget  Dyrene  i  selve  Naturen  5  i  Besyn- 
derlighcd  har  jeg,  uden  at  forsömme  de  höierc  Dyrs  Sta- 
dium, da  Alt  her  naturligviis  paa  del  nöieste  hænger  sam- 
men, valgt  fil  Formaal  for  mine  Undersögelser  den  store 
Række  af  de  lavere  Söedyr,  dcels  fordi  jeg  ifölgc  min 
Stillinga  og  Opholdssted  havde  den  bedstc  Leilighed  dertil, 
deels,  og  det  fornemmelig,  fordi  disse  Dyr  ere  de  mindst 
hekjendle  af  alle. 

Hvad  jeg  som  Resultat  af  disse  Studier  denne  Gang 
fremlægger  for  Publicum,  er  en  Itækkc  af  Undersögelser 
over  nogle  lavere  Söedyrs  Udviklingshistorie»  Denne  Green 
af  Physiologien  har  i  de  sidsle  Par  Aar  været  en  fortrin- 
lig  Gjenstand  for  min  höieste  Opmerksomhed,  og*  jeg-  troer 
at  have  opdaget  Kjendsgjerningcr,  som  ere  den  derpaa  an- 
vendte Tid  vel  værd.  —  Udviklingshistoricn  —  Ovologie, 
Embryologie  og  Organologie  —  er  fornemmelig  i  den 
nyeste  Tid  hævet  til  Rang  af  Videnskab,  De  ældre  Natur- 
forskere og  Anatomer  bleve  mestcndeels  fremmede  for  dette 
Studium,  enkelte  store  Navne  undtagne,  som  en  Aristoteles, 
Harvey,  Haller,  og  hvad  disse  gjorde  var  dog  kun  saare 
lidet  mod  hvad  de  Nyere,  saasom  Oken,  Meckel,  Purkinje, 
Pander,  Dåer,  Cams,  H»  Rathke  og'  Cosle,  have  udrettet. 
At  denne  Kimdskabsgrccn  doger  af  den  allcrstörste  Vigtîgp- 
hed  for  Naturforskeren,    at  han   for  at  kunne  danne  «ig:  et 


om  noijle  lavere  Dyr,  141 

fiildatændigt  Bcgrcb  om  et  Individs  Væsen  *)  maa  kjcndc 
del  gjcniicm  dels  forskjellige  I^Ielamorplioscr,  og-  at  denne 
Kundskal)  er  i  Iiöi  Grad  aandsdunnende,  lader  os  |}^jörc  de 
djbeste  ßlik  i  Naturens  Dannelse  o{j  Plan,  derom  er  nn 
neppe  mere  end  een  Mening-, 

Imidlertid  er  det  saa  lang-t  fra,  at  denne  Videnskab  i 
Henseende  til  Dddannclse  kan  sættes  ved  Siden  af  de  an- 
dre Naturvidcnskabcr,  at  neppe  mcg:et  roere  end  dens  för- 
ste Grundlinicr  ere  tegnede,  ikkun  enkelte  Stykker  af  denne 
>ide  Mark,  om  man  saa  maa  udlrykkc  sig-,  bearbeidede,  det 
Övrige  derimod  enten  ganske  nbckjcndt  eller  et  cbaotisk 
Ag-greçat  af  uvisse  eller  hverandre  modsigendc  enkeltstaa- 
ende  lagtîagelscr.  Fuglenes  tidviklingshistorie  var  den, 
man  formedelst  den  lette  Adg^ang-  til  at  iag-ltag-e  den,  kjendte 
bedst^  Menneskets  og^  Pattedyrenes  derimod  var,  nagtet  den 
hele  flær  af  Anatomer,  som  dermed  have  beskjæftiget  sig-, 
fuld  af  Forvirring-,  og-  de  mest  modstridende  Meninger  om 
Betydningen  af  de  Æg^get  og*  Embryonet  constiluerende 
Dele  og^  deres  Dannelse,  indtil  den  forfjentc  Coste  i  hans 
forrige  Aar  udkomnc  Verk  (Embryog^enie  comparée.  Pa- 
ris 1837)  gav  os  de  skjönncste  og  mest  tilfredsstillende 
lagttag^elser  derover.  Om  Reptiliernes  og-  Fiskenes  Udvik- 
lingp  have  \i  lagtlagclser  af  Prévost  og-  Dumas,  Cavolini, 
Ruseoni,  Carus,-  om  Leddyrene  af  II.  Itathke,  Herold  ete. 
Fra  nu  af  og^  ned  igjenncm  Dyrcrækken  bliver  d<'t  derimod 


)  "Ligesom  man,  siger  Carus,  vel  kan  sij-e  om  det  enkelte  31  en- 
nesko  eller  et  Folk:  dets  Historie  er  Mennesket  cllci 
Folket,  saalcdes  er  ogsaa  veddet  organiske  Individuum  d^ts 
Historie  dets  Æg^ntligc  Væsen  og  Indbegrebet  af 
dets  Tilvaerelse."  Erläuterungslafelu  vergleich  Anatomie, 
Heft  3.  p.  1. 


142  M.  Sårs 

ait  mere  o{j  mere  mörkt,  Mang^clcn  paa  la^Ifag^elser  fölcli- 
g^ere,  jo  forskjelligere  Dyrene  ere  af  Former  og^  Byçnînç. 
Blanilt  MoIIiiskcrne  kjender  man  i  denne  Henseende  kun 
det  lidet,  Carus  fremstiller  afCcphalopodcrne,  BO(jle  Fersk- 
vands  Gasteropoder  og^  Aceplialcr,  endelig*  enkelte  Sladier 
af  nogle  Söesnehkers  Cdvikling  af  Grant  j  alle  ovrî{je  Mol- 
luskformcr  ere  ubekjendte.  Man  kj ender  ikke  lJdviklin{yen 
af  en  eneste  Echinodcrm,  ikke  af  en  eneste  Acalepli,  Ca- 
volini,  R»  Wagner,  Lister  og-  Loven  have  lært  os  at  kjcnde 
Udviklingen  af  nog-le  Polyper,  Elirenberg^  af  endeel  lufu- 
Borlcr. 


Efïerstaaende  lagttagelser  Lave  til  Hensigt  at  kidrag^e 
nog^el  fil  Kundskaben  ora  MoHuskernes ,  Echinodcrmerneg 
og^  Acalepkerncs  üdvik!in>jsbistorie.  De  betydelige,  ofle 
uoversligclig-c  Vanskcligbcdcr,  som  modsætte  sig^  en  fort- 
lobende  lagllagelse  af  disse  Dyrs  Udvikliug-,  kan  kun  den 
V; yndige  med  Gjenstanden  bekjendle  JNalurforsker  bedömme  j 
^H  alene  vil  vide  at  skatte  endog^  mindre  fuldstændige  Bi- 
drag' og^  benytte  dem»  Ved  ulrættelig*  Omliu  kan  imidlertid 
meget  gjörcs.  Den  störste  Vanskeliglied  bestaacr  i  at  con- 
servere  Æg^  eller  Unger  levende  og*  friske;  dette  maa  na- 
turlîgviis  skce  ved  hyppig' Omskiftning'  af  Söcvandpaa  dem. 
Jeg^  har  bru  gt  at  sætte  dem  i  rummelige  Glasse,  ogf  har 
daglige  een  Gang^,  i  varmere  Veir  to  Gang"e,  omskiftet  Söe- 
vandet  deri,  Herved  maa  dog-  bemerkes,  at  der  af  dette 
allid  slaaer  sigp  nog'cn  Sliini  ned  paa  Bunden  af  Glasset; 
denne  Sliira  virker  oplösende  og-  dræbendc  paa  Ægfg^cne, 
hvorfor  man  stundom  ogsaa  maa  Ombytte  selve  Glasset. 
En  anden  Omstændighed,  som  gjör  nærværende  Bidrag 
mindre  fuldstændig^e,  end   del  var  al  önske,    er,  at  jegf   til 


om  nogle  lavere  Dyr.  143 

min  Disposition  knn  liar  et  Mikroskop  af  den  ældrc  engel- 
ske Consd'iiclion,  Hvormegct  mere  Lavde  været  seet  og 
iidreltct,  om  jeg  liavdc  kunnet  benytte  et  af  de  nyere  for- 
bedrede Pistor-  og  Scliickske  I^Iikroskoper!   i). 

Forresten  Iiar  jeg  allerede  i  August  forrige  Aar  under 
mit  Opliold  i  Paris  meddeclt  det  franske  Académie  ganske 
kortelif*:  de  vigti(;ste  Resullaler  af  de  cftcrfölgende  Under- 
sögelser  (som  kan  sees  i  Journalerne  :  L'Institut,  Echo  du 
monde  savant,  og  Annales  des  sciences  naturelles).  Senere 
koldt  jeg  for  Naturforskernes  Forsamling  i  Prag  et  Fore- 
drag derover  (udtogsviis  indfort  i  Wiegmanii's  Archiv  für 
Naturgesckiclitc).  For  forste  Gang  meddeles  de  derimod 
her   in   extenso.       De    talrige    dertil    hörende  Afhildninger 


')  Xcû  denne  Lciliglicd  troer  jeg  at  burde  2;jÖre  Universitetets 
Bestyrelse  opmerksom  paa,  Iivor  gavnl ig  Anskaffelsen  af  et  Par 
saadannc  Instrumenter  vilde  være  til  Udiaan  eller  Afbenyttelse 
for  NaturvidensLabernes  Dyrkere  hos  os.  Sjelden  have  Viden* 
skahsmænd  i  vort  Land  Leiliglied  til  at  anskaffe  sig  alle  de 
nödvendige  Iljælpcniidler;  saaledes  kan  jeg  for  min  Dccl  sige, 
at  jeg  af  Kjærlighcd  til  Videnskaben  saagodtsom  ganske  har 
opoffret  min  Smule  Formue  til  Anskaffelsen  af  naturhistoriske 
Böger  (hvilke  som  oftest  ere  kostbare  Kobberverker)  oglnstru 
menter,  hvorved  jeg  er  kommen  i  en  for  mig  ikke  ubetydelig 
Gjeld.  I  denne  Anledning  kan  jeg  ikke  afholde  mig  fra  at 
anfore  et  Sted  af  et  Brev  fra  den  beromte  Prof,  Ehrenberg 
til  mig,  som  jeg  i  foriigc  AaV  skulde  tiltræde  min  Udcnlands- 
reise:  ''Forsöni  ogsaa  ikke,  siger  han,  snart  at  sætte  dem  i  Be- 
siddelse af  et  godt  Mikroskop,  og  lad  Dem  derfor  give  200 
Bthr  (150  ^pd.)  Penge  mere  til  Reisen,  Al  Udvikling  af  Na- 
turforskningen baserer  sig  for  Fremtiden  paa  nöia^tige  mikro- 
skopiske Analyseur,  og  man  ril  vel  komme  Dem  til  Iljælp,  da 
det  igjen  kommer  Nationen  til  Gode,  naar  den  befordrer  noget 
Dygtigt  frem  for  Ty  s  et.'' 

II.  2.  K 


144  M*  Sårs 

skulle  blive  (»iviie  i  den  paatænkte  Zoologia  norvegica,  som 
forliaabentlig'  snart  vil  lamne  udhomme. 


A.  Mollusker. 

I.     Trîtonia     Ascaniî, 

Om  Vintcren,  i  December,  Januar  o.  f.  vise  sig  sæd- 
vanlig' de  fleste  ber  ved  Kysten  forekommende  Blöddyr  af 
Nudibrancbiernes  Orden,  saasom  Tritonier,  Eolidier,  Dorider, 
i  stor  31ængde  nær  ved  Stranden,  krybende  om  paa  Klip- 
perne, Tang-et  etc»  De  komme  nemlig*  til  denne  Tid  for 
at  lægge  deres  Æg  eîler  Rogn,  hvorimod  de  om  Somme- 
ren holde  sig  længere  nede  paa  Dybct  i  Fjordene.  Alle- 
rede i  Begyndeisen  af  December  seer  man  saaledes  enkelte 
Individer  af  den  store  og  skjönne  Tritonia  Ascauii,  og  lidt 
efter  lidt  samle  sig  alt  flere  og^  flere  paa  Söeplanterne  og 
Klipperne  ved  Stranden,  beist  i  stille  Bugter,  i  nogle  Alens 
Dybde  eller  mindre.  I  Lobet  af  December  og  i  Begyndei- 
sen af  Januar  træffer  man  da  disse  Dyr,  der  som  bekjendt 
ere  Hermapbroditer  med  vexclsidig  Parring,  byppig  i  denne 
Act,  idet  2de  Individer  hænge  sammen. 


a.     Æg{;ene  i  Æ*jges tokken» 

Æ^gestokken,  som  ligger  bagf  og-  ovenover  Leveren, 
og  bestaaer  af  en  stor  Mængde  smaa  rundagtige  Lapper  af 
et  Knappenaalsboveds  Störreise,  besatte  med  mindre  ovale 
lltriculi,  alle  fyldte  med  Ægp,  med  smale  communicerendc 
üdföriugsgpange,    Guder  man   til   denne   Tid   betydelig"   ud- 


om  nog-Ie  lavere  Dyr*  145 

vililet  og  indcholdcndc  en  uïallij»'  Mænjjde  overmaadc  smaa 
kiigleformi^je,  gidc,  iigjcnnouisigtigc  Æj>  eller  Blommer, 
hvori  jeg'  lydelig*  luindc  bemerke  en  liden  rund  gjenncm- 
sigtig  PJcf,  vesicula  Purkinji, 

b»    De  nys  lagte  Æj,  eller  Isle  Dag» 

Ved  Enden  af  Januar  samt  i  bele  Februar  lægges 
Rognen»  Det  Iyl;hedes  mig  flere  Gange  at  faae  see  Dyret 
i  denne  Act.  Af  den  paa  Kroppens  boire  Side  værende 
Generationsaabning  kommer  Rognen  i  Form  af  en  cvHn- 
drisk  bugfet  Snor  af  omtrent  11  Linics  Tykkelse  meget 
langsomt  og  i  lange  Intervaller  frem.  Det  varer  stundom 
næslen2Dagc,  forend  Dyret  ganske  har  tilendebragt  denne 
Forretning,  tbi  Æggesnoren  er  sædvanlig  8 — 10  Tommer 
lang,  og  ofte  endnu  længcre;  bvorefter  denne  ganske  over- 
lades til  sin  egen  Skjæbne,  idet  Moderen  forlader  den 
uden  at  bekymre  sig  videre  om  sin  Yngel  Æggesnoren 
bestaacr  af  en  uhyre  Mængde  guulhvide  eller  rödligbvide 
Æg,  som  danne  et  langt,  regclmæssig  skrueformigt  om- 
dreiet  Baand,  som  i  sin  hele  Længde  er  omgivet  af  et 
gelatinöst,  ufarvet  cylindrisk  Hylster.  Dyret  slynger  denne 
Æggesnor  i  mange  Rugter  omkring  Stammerne  eller  Lo- 
vet af  Söeplanter  (Zostcra,  Furus),  og  befæster  den  dertil 
ved  et  tyndt  men  stærkt  og  klæbrigt  Sliimblad,  der  gaaer 
efter  Æggesnorens  Længde  lodret  fra  den  og  til  Söeplan- 
ten»  En  Tritonie,  som  jeg  ^Javde  sat  i  et  Glas  fyldt  med 
Söevand,  lagde  sin  Rogn  deri,  hæftede  den  paa  samme 
Maade  fast  til  Væggene  af  Glasset,  og  fulgte  sin  naturlige 
Drivt  ogsaa  deri,  at  den  lagde  den  i  runde  Bugter,  hvilke, 
af  Mangel  paa  en  Gjenstand  til  at  slynge  dem  om,  >are 
mere  uregclmæssige  og  forskjellige  i  deres  Relningcr. 
Gjör   man  nu  el  Indsnit  1  Æggesnoren,  eller  skjærer    man 


146  3L  Sårs 

den   over,    saa    falde  altid  ended  enkelte  Æg;  iid,    livorvel 
de  i  Almindeliglied    Idæbe    no«  et   fast  ogf  ere  tæt  trykkede 
til  hverandre.     Disse  JE^  ere  ovalrundc  (dojj  ved  Trykning: 
af  de    rundtom  og'    tæt  paa    hverandre    liggende,   ofte   kan- 
tede eller  med  mindre  regelmæssigc  Omrids),  gjcnncrasig- 
tige,  og"  hvert  indeholder  allid  flere,  almindeüg-  fra  5  til   11 
Blommer  (vitelJiis).     Disse  sidste  ere  vel  i  streng  Forstand 
först  de  egentlige  Æg-,  da  de  produceres  saaledes  i  Ægge- 
stokkcn,    og-  först  i  Æg-gegangen    (ovidnctus)  omgi>es  med 
det  ovalrunde,  glatte,  gjennemsigtige  Ilylstcr  og'  den  iuden- 
for  dette  værende,  Blommerne  omringende,  tynde  vandklare 
Æggehvide,  hvilke  tvende  Dele    altsaa  ere  at  hetrag^le    som 
adventive.     Æggehudcn^    som  vi  ville  kalde  dette  ovalrunde 
Hylster,    svarer   vel  rettest  til   Fugleæggets   Skal  hud   (som 
urigtig-   er  hieven    kaldt    Chorion).       Den    er   vel    lynd   og^ 
blöd,  men  meget  stærk  og'  elastisk,  saa   den  ikke  rives  itu 
uden  ved  et  meg-et  stærkt  Tryk  af  Pressepladen  ^).       Den 
Hud,  som  omgiver  Blommen  eller  det  egentlige  Æg',  sva- 
rer derimod  til  Chorion  hos  de  vivipare,  og*  til  Æggehlom- 
mehuden  (raemhraua  vitellina)  hos  de  ovipare  Dyr;  den    om- 
slutter den  kuglerunde  Blomme  ganske  tæt,  er  glat  og-  sva- 
gere,  da  den  ved  et  maadelig^  stærkt  Tryk  af  Pressepladen 
gaaer  itu,  hvorved  den  uigjennemsig^lige  yderst  fiinkornede 
Blomme  træder  ud.     Da  Æggchviden  og'  Æggehudcn    ere 
ufarvede^    saa  er   det   alene    de  hlegrödlig-  eller  g^uulhvide 
Blommer,  som  give  Æggesnoreu  dens  Farve.      Blommerne 
ligge  alle  nærmere  den  ene,  end  den  anden  Side  af  Ægge- 


)  Den  Glasplade,  man  ved  mikroskopiske  ündersögelser  hyppij; 
betjener  sig  af  for  at  faae  de  enkelte  Dele  af  et  Object  mere 
tydeligt  frem. 


om  iiog-le  lavere  Dyn  147 

luuieii.  Ikkun  don  Iste  Dag  vise  de  ved  Trykning:  en  li- 
den rund  gjenncmsigligcre  Plet,  vesieula  Purkinji ,  livilken 
siden  forsvinder.  Saaledcs  viser  Ægget  sig  den  förste  Dag* 
eller  naar  det  nys  er  lagt.  Endnu  kan  bemerkes,  at  i 
begge  de  yderste  Ender  af  /Eggesnoren  seer  man  bver 
Ægbud  at  indslulte  færre  (3,  2  eller  ikkun  Î)  Blommer,  og 
ikke  faa  uden  ringeste  Spor  til  filomme  (ligesom  de  saa- 
kaldle  Vind-Æg  bos  Fuglene). 

o»     2dcii  til  lüde  eller  12tc  Dag:     Blommens  Omdanneiser. 

Fra  nu  af  vise  îlîommernc  under  den  opmerksommc 
lagltagers  Öine  en  Række  af  yderst  merkværdige  Forvand- 
linger eller  regelmæssige  Formforandringcr,  idet  de  nemlig 
ved  Begyndeisen  af  den  2den  Dag  dele  sig  bver  1  to  kug- 
lerunde,  ligestore,  sammenbængende  Dele;  ved  samme 
Dags  Ende  bavde  allerede  mange  deelt  sig  i  4,  idet  bver 
af  de  2de  nys  ommeldte  Dele  igjen  deler  sig  i  to»  —  3die 
Dag  bavde  alle  deelt  sig  i  4  og  mange  allerede  i  8,  Saa- 
ledcs gaaer  det  i  regelmæssig  Progression  fort  med  Blom- 
mens Delinger  og  Underdelinger,  indtil  dens  kugleforraigc 
Overflade  den  9de — 10de  Dag  viser  den  fineste  Granulation. 
Det  maa  dog  bemerkes ,  at  ikke  alle  Blommer  i  Æggesno- 
ren  ndvikle  sig  lige  raskt;  tværtimod  seer  man  (især  lEu- 
derne  af  Snoren)  nogle  endnu  udeelte,  medens  de  andre 
ere  todeelle,  eller  nogle  todeelte,  medens  de  övrige  allerede 
ere  firedeelle,  o.  s.  v. 

En  lignende  regelmæssig  Deling  af  Blommen  bavc 
allerede  Prévost  og  Dumas  bemerket  bos  Froc-Ægget  ^}, 
og  Rusconi  endnu  fuldstændigere  bos  Vandsalamander-  og 


^)  Annales  des  sciences  nat^  Tom,  2  pl.  6. 


148  M.   Sårs 

Fiske-Æ(J3'et  ^).  Det  er  af  ikke  liden  Vigtîg^Iicd,  at  dette 
interessante  pliysiologiske  Phænomen,  som  cndnu  kun  er 
lidet  kjendt  af  Naturforskerne,  ogsaa  viser  sig:  hos  Mollu- 
skerne,  IiVilket  disse  mine  i  2de  Vintre  fortsatte  lagttagel- 
ser  nu  lære»  Det  synes,  som  om  Embryonets  Dannelse  ei 
kan  finde  Sted  uden  en  saadan  foregaaende  Operation,  hvor- 
ved Naturen  synes  at  berede  de  elementære  Dele,  hvoraf 
dets  fornemste  anatomiske  Systemer  siden  efterhaanden  sam- 
mensættes og"  udvikle  sig\ 

d»    EinLryonets  Dannelse  og  Udvikling^» 

Under  disse  Delinger  gaaer  Blommen  umerkelige  over 
til  et  Embryo,  thi  man  bemerker  aldeles  ikke  nogen  Ad- 
skillelse  eller  Afsnöring*  af  nogen  enkelt  Deel,  heller  ikke 
nogen  Embryondannelse  paa  et  vist  Stykke  af  den,  hvorfor 
og-saa  Delingerne  her  finde  Sted  paa  hele  Blommens  Over- 
flade,  hos  Reptiliernes  og*  Fiskenes  Æg'  derimod  efter  Rus- 
coni's  lagttagclser  kun  existere  paa  et  enkelt  Stykke  eller 
Spatium,  nemlig^  det,  som  udvikler  sig'  til  Embryo»  Her 
forvandler  altsaa  hele  Blommen  sig^  til  Embryo,  uden  at 
nogen  Deel  eller  Huden  falder  af,  —  hvilket  Carus  og^ 
Andre  allerede  have  paaviist  ved  andre  Mollusker,  og-  som 
sandsynlig'  gjælder  alle  evertebrate  Dyr,  Blæksprutterne 
maaskee  alene  undtagne.  Den  12te — 14de  Dag-  vare  Blom- 
merne  ikke  længere  ganske  kugleformige,  men  vare  blevne 
lidt  mere  aflange,  og*  den  ene  Ende  indskaaren  i  Midten, 
saa  derved  dannes  2de  meget  smaa  runde  Udsnidt  eller  Lap- 
per. Den  15de — 16de  Dag'  bemerker  man  desuden  en  Ind^ 
skjæringa  paatværs  paa  Midten  af  Blommen,  eller,  hvilket  er 
det  Samme,  at  den  anden  tilrundede  Ende  böier  sig*  indad. 


^)  Müllers  Archiv  für  Anatomie  u»  Physiol»  1836  pag,  205.  Taf»  8» 


om  nojjle  lavere  Dyr.  149 

Einbryonet^  som  vi  nu  Tille  kalde  den  forvandlede  Blomme, 
skjönt  den  ciidnu  intet  Spor  viser  til  Liv,  er  saaledes  l;næ- 
formig-  böict  03:  ligner  meget  en  Hestehov,  den  convexe 
Flade  er  Ryg,  den  concave  Biigp,  de  2de  runde  Lapper  be- 
tegne Forenden,  den  modsatte  indboiede  Ende  er  Oagenden, 
Disse  Deles  Betydning*  viser  sig'  imidlertid  först  senere 
(ydcligt.  Den  17de  Dag*  merledes  allerförst  den  bcgyn- 
dcnde  Bcvægclse  hos  enkelte  Embryoner,  den  er  da  en 
næsten  umerkelig  Rykken  fremad,  eller  frem  ogf  tilbage; 
paa  Randen  af  de  2de  runde  Lapper  paa  Forenden  seer  man 
nogle  faa  overmaade  fine,  korte  Cilier  (Randhaar),  ved  hvis 
ziltrende  Bevægelse  Embryonet  langsomt  dreier  sig*.  Den 
I8de  og'  19de  Dag*  ere  Lappcrne  med  deres  Cilier  blevnc 
större,  og*  strækkes  gjerne  horizontalt  ud,  Bevægelsen  er 
mest  en  kredsformig*  Dreining*.  1  et  senere  Stadium  blive 
Bevægelsernc  yderst  raske  og*  livlige* 

Tæt  bag'  de  runde  Lapper  bemerker  man  nu  i  Profil 
paa  Bugsiden  en  fremstaaende  Tvær -Vulst,  der  er  den  ud- 
voxcnde  Fod.  Andre  Embryoner  findes  imidlertid  endnu 
uden  Bevægelse  og  ligne  ganske  dem  fra  16de  Dag*,  —  Den 
20de — 21de  Dag*:  Embryonerne,  som  lidt  efter  lidt  ere 
voxede  i  Störrclse  (hvilket  endog  kan  sees  paa  Æggesnoren, 
som  nu  næsten  er  dobbelt  saa  tyk,  som  da  den  lagdes),  be- 
væge  sig  nu  nogel  hurtigere,  ahid  ved  Iljælp  af  de  vibre- 
rerendc  Cilier  ligesom  Ribbemanæterne,  ganske  mekanisk 
(thi  naar  Cilierne  ikke  bevæ^es,  ligger  Embryonet  stille)^ 
og*  det  nu  i  alle  Retninger,  men  stedse  med  Forcnden  af 
Kroppen  foran  ^  omkring  Imellem  hverandre  i  den  tyndc 
klar^Æggehvide,  som  indsluttesafÆggehuden  (Skalhuden)  ^). 


')  Grant  har  ogsaar  scet  og  heskrcvct  disse  Dreininger  formedelst 
Cilier  ganske  noiagtigt  hos  andre  Söesnekker.  Vid»  Edingb, 
Oourn.  ol  Science  J\o»  13»  1827» 


150  M.   Sårs 

IHaii  seer  nu  lydcligt,  at  Embryonet  egentlig:  sidder  i  en 
Conchylie,  Iivoraf  kun  de  runde  Lapper  og  FodrudimenJel 
rag-er  frem.  Denne  Concliylie  er  temmelig  nedtrykt  med 
en  aflang-  viid  Aabning",  er  tilrundet  paa  den  Side,  som 
svarer  til  Kmbryonets  Ryg,  noget  samraentrykt  fra  Siderne, 
og:  smalere  i  den  bågeste  mod  Bugfladen  vendte  Ende, 
eller  med  andre  Ord:  den  ligner  noget  en  kort  plump 
Skoe,  livis  Saale  imidlertid  ikke  er  flad,  men  convex.  Den 
er  endnu  gelatinös  og  blöd^  först  i  en  senere  Periode,  hos 
den  udklækkede  Unge,  bliver  den  kalk-  eller  hornagtig, 
haard  og  spröd.  Det  var  i  denne  sidste  Tilstand,  at  jeg 
for  förste  Gang  erkjendte  den  for  en  virkelig  Concbylie: 
Î  det  Stadium,  hvorom  vi  nu  tale,  holdt  jeg  den  altid  for 
det  almindelige  Huddække  eller  Kappen.  Trilonierne, 
disse  nögne  Mollusker,  i  deres  tidligere  Alder  omgivne  af 
en  Conehyliel  Jeg  vilde  i  Sandhed  neppe  troe  mine  egne 
ölnc,  da  jeg  förste  Gang:  gjorde  denne  Opdageise,  saalidet 
syntes  den  at  rime  sammen  med  det  voxnc  Dyrs  Organi- 
sation, og  med  de  faa  Kjendsgjerninger,  Videnskabcn  har 
at  fremvise  angaaende  andre  Molluskers  Udvikling.  Imid- 
lertid har  jeg  gjort  den  samme  lagttagelse  hos  en  heel 
Række  lignende  Mollusker.  lövrigt  har  Embryonet,  som 
tidligere  var  næstcn  ganske  ugjennemsigtigt,  ved  denne 
Tid  faaet  mere  Gjennemsigligbed,  hvilken  i  den  folgende 
Tid  alt  mere  og*  niere  tiltager.  Saaledes  seer  man  allerede 
nu  Spor  til  Tarmen  5  men  Conchyliens  ringere  Gjennem- 
sigtighed,  indeni  hvilken  man  endnu  bemerker  megen  fiin- 
kornig  Materie  (Æggeblorame),  hindrer  lagtlageren  fra  med 
Tydelighed  at  see  de  indvorles  Dele. 

23de — sote  Dag:  Conchylien  voxcr  betydeligt  i  Læng- 
dcn,  og  gaacr  lidt  cfter  lidt  fra  den  lave,  brede  og-  ned- 
trykte Skoform    over  til  en  oval,  fra  Siderne  sammentrykt, 


om  no(}le  lavere  Dyr,  151 

bagtll  tilrundet,  og  paa  Biigsidcn  i  sîg*  selv  indböicl  Skal 
omtrent  som  en  INautllus,  Devæg-clserne  ere  nu  yderst 
raske,  Embryoncrnc  lobe  i  cet  væk  imcllcm  bvcrandre  om- 
kringe i  den  flydcnde  Æggebvide  i  allehaande  Retning^cr 
ved  Hjælp  af  de  nu  udmcrkct  tydelige,  större  blevne  Cilier, 
livormed  de  2de  runde  Lapper  ere  besatte,  —  et  særdeles 
skjönt  og:  underholdende  Syn  for  lagttag:eren!  —  Disse 
ofte  omtalte  2de  runde  Lapper  paa  Kroppens  forreste  En- 
de ere  slillede  hver  paa  sin  Side  af  denne,  og^  ere  under 
Bcvægelsen  fladt  eller  horizontalt  udbredte,  naar  Forenden 
vender  opad^  i  Roligfhcd  derimod  eller  ved  Contraction 
slaae  de  sig*  sammen.  De  maae  betragtes  som  transitoriske 
Organer,-  heller  ikke  kan  jeg^  ansee  Cilierne,  hvormed  de- 
res Rand  er  besat,  anderlcdesj*  at  antag'e  dem  for  Gjeller 
vil,  formedelst  deres  Sted  (hos  den  voxne  Tritonie  sidde 
Gjellerne  langs  ad  og  til  begge  Sider  af  Ryggen),  neppe 
kunne  forsvares,  hvorvel  de  sikkerlig  bidrage  til  Respira- 
tionen derved,  at  de  ved  deres  Bevægels€r  altid  tilfore  Em- 
bryonet  nyt  respirabelt  Fluidum.  I\oget  tydeligt  Hoved  er 
ikke  udvoxet,  ligesaalidt  Tentakler  eller  Gjeller.  Paa  den 
nu  mere  tydelige  Fod  seer  man  paa  dens  bågeste  Flade 
befæstet  et  overmaade  tyndt  ganske  gjcnnemsigtigt  cirkcl- 
rundt  Laag  til  at  tilslutte  Conchyliens  Aabning,  hvilket 
fuldender  Ligheden  med  de  med  Sneglehuse  forsyncde  Ga- 
steropoder.  Sædvanlig  seer  man  dette  Laag  i  Profil  (en 
face  er  det  ved  sin  Tyndhed  og  Gjennemsigtighed  næsten 
usynligt),  og  da  viser  det  sig  som  en  Streg  eller  mörk 
Linie,  hvis  Ende  rager  frit  frem  et  Stykke  udcnfor  Fodens 
Ende.  —  I  Henseende  il  Enibryonets  indvendige  Dele, 
som  nu  blive  tydeligere  ved  den  större  Gjennemsigtighed, 
bemerker  man  Folgende:  en  ugjennemsiglig,  guulhvid 
Masse  (Mundmassen)  strækker  sig  fra  de  ligedan  farvede 
W*  2,  K  2 


152  M.   Sårs 

runde  Lapper  og*  Foden  bagtil  ind  1  Conchylîen  ;  fra  denne 
I^Iasse  udspringer  Tarmkanalen:  denne  löber  forfra  bag^fil, 
udvidcr  sig"  paa  sidste  Sted  til  en  aflang  krumböiet  Mave, 
hvorfra  den  böier  sig  til  höire  Side  og  igjen  i  en  Bue 
opad,  idet  den  bliver  meget  smal;  hvorledes  den  ender, 
kunde  ikke  sees»  Foran  og  oventil  paa  venstre  Side  af 
Maven  sidder  en  stor  rund  eller  oval,  guulhvid,  ugjennem- 
sigtig  Knude;  paa  den  höire  Side  og  noget  mere  bagtil  2 
mindre  ligcledes  runde  Knuder  af  samme  Bcskaffcnhed,  deu 
ene  ovenfor  eller  foran  den  anden.  Tarmkanalen  er,  som 
man  seer,  i  det  Væscntlige  overeensstemmende  med  det 
voxne  Dyrs 5  de  nys  ommeldtc  Knuder,  i  det  mindste  den 
störste,  bör  vel  ansees  for  den  endnu  kun  lidt  udviklede 
Lever»  Endelig  löber  fra  den  forreste  Indvoldsmasse  (for- 
modentlig fra  Foden)  et  gjennemsigtigt,  men  dog  tydeligt, 
Ligament  eller  Muskel  nedad  paa  venstre  Side  af  Tarm- 
kanalen til  Embryonets  tæt  til  Coneliylien  liggende  almin- 
delige  Huddække  (Kappen),  eller,  hvilket  er  sandsynligst,  til 
selve  Conchylien,  i  hvilket  sidste  Tilfælde  det  maa  betragtes 
som  analogst  med  Snekkernes  Tilhæftningsmuskel,  Man  be- 
merker nemlig^  nu  Embryonet  oftere  at  trække  sig  ind  î  sin 
Conchylie»  Huddækket  eller  Kappen  er  ganske  gjennem- 
sigtig  og  tæt  til  Skallen  liggende,  stundom  trækker  den 
sig  dog  lidt  sammen,  og  da  sees  den  noget  lösnet  fra  Con- 
chylicns  Væg.  Man  bemerker  ved  denne  Tid  paa  den, 
især  paa  Ryggen,  endeel  klare  Tværstriber,  som  paa  Si- 
derne  synes  at  svulme  til  smaa  Knuder,  —  om  de  skulde 
være  Blodkar?  Hjertet  har  jeg  ikke  geet,  hvori  udentvivl 
mit  Mikroskops  Ufuldkommenhed  er  Skyld. 

e.    De  udklækkcde  Unger. 
Under    alle  disse  Forandringer   og  i  den  dertil  med- 


om  nogle  lavere  Dyr.  153 

g^aacde  Tid  er  Ægfgesnoren  bleven  hcnyed  3  Gange  saa 
tyk,  som  da  den  Iste  l>ag  blev  lagt,  da  nemlig  baade  Æg- 
gehiiderne  ere  blevne  udvidedc  ved  den  formedelst  Indsug- 
ning  af  Söevand  formerede  Æggehvidc,  og  de  indsluttede 
Embryoner  tilligeere  voxede  saa  belydeligt.  (Skade,  at  jeg 
intet  Mikrometer  har  havt  til  noie  at  bestemme  Væxtens 
Störreise).  iVu  ere  disse  endelig  blevne  saa  store  ^  at  de 
kun  med  iWöie  finde  Pläds  indenfor  Æggebudcn;  derea 
Bevægelser  ere  saa  kraftige,  de  stode  saalænge  an  mod 
den  meget  tynde  Æggehud,  at  den  endelig  sprænges,  og 
da  ogsaa  det  almindeligc  Sliimbylster  ved  denne  Tid  er 
bleven  meget  lokkert  og  î  Færd  med  at  oplöses,  saa  træde 
de  uden  Hinder  ud  i  det  omgivende  Söevand.  Det  var 
den  31te  Dag,  at  jeg  iagltog  de  förste  Unger  (de  vare  kun 
faa  i  Antal)  saaledes  at  komme  ud,  og  dette  fandt  Sted  i  deo 
ene  Ende  af  Æggesnoren.  Det  gaaer  iövrigt  kun  lang- 
somt med  Udklækningen  ;  först  den  36te  Dag  kom  Ungerne 
frem  i  stor  Mængde,  idet  Æggesnoren  paa  flere  Steder  be- 
gyndte  at  lokkres  op,  og  falde  i  Stykker.  —  De  udkomne 
Unger,  synlige  endog  for  det  ubevæbnede  Oie,  svömmedc 
strax  om  i  Våndet  i  alle  Retninger  ved  Hjælp  af  de  vibre- 
rende Cilier  paa  de  runde  Lapper,  hvilke  sidste  altid  un- 
der Svomningen  holdes  ubevægeligt  udstrakte.  Svöm- 
ningen  var  temmelig  rask  og  jævnt  fremskridende  (stedse 
med  de  runde  Lapper  foran),  snart  opad,  snart  nedad 
eller  til  Siderne,  ganske  som  de  Dyr,  jeg  i  mit  Skrift: 
"Beskrivelser  og  lagttagelser  over  Söedyr  ved  den  Ber- 
genske Kyst"  har  kaldet  Cirropteron,  hvilke  jeg  nu  ikkun 
auseer  for  Unger  af  Mollusker.  —  Först  den  38te  Dag  hav- 
de Æggesnoren  ganske  opiöst  sig,  saa  at  Söevandet  i  det 
Cïlas,  hvori  den  laae,  vrimlede  af  en  tallös  Mængde  om- 
kringsvömmende  Unger.  —  IVu  bliver  Conchylien,.  som  det 


154  M*   Sårs 

syncs,  ved  Beröreisen  med  Söcvandet,  haard^  Lalv  Ijalîî- 
Iialv  Iiornagtîgp,  spröd  (saa  den  ilîke  jjav  efter  for  Trykket 
af  en  IVaal,  men  allid  sprangs  i  flere  Stykker),  hvidaglîg-  og- 
gjennemsigtig'  som  Vand,  glindscnde,  ogf  udmerkct  tydelig-. 
Den  har  ikkun  een  Vending-,  er  indböict  i  sig^  selv,  ganske 
som  en  Nautilus,  hvilken  den  og'saa  i  sin  hele  Form  mest 
lig^ner,*  Forenden  er  skjævt  afskaaren,  Aabning^en  langag^tigf 
(eftersom  Conchylien  er  sammentrykt  fra  Sidcrne),  reg^el- 
mæssig".  Irriterer  man  Dyret,  trækker  det  sig^  som  en  vir- 
kelig* Skalsnekko  ganske  ind  i  sin  Conchylie,  der  saaledes 
tjener  det  svage  Dyr  til  Beskjærmelse,  Ciliernes  Viva- 
citet  gaaer  indtil  det  Utrolige;  selv  paa  et  afrevet  lidet 
Stykke  af  de  runde  Lapper  vedhleve  de  at  vibrere  uaflade- 
ligt  i  over  2  Timer,  og'  derved  at  dreie  Stykket  om  i  en  be- 
standig- Kreds.  Med  Möie  holdt  jeg-  nogle  af  disse  Unger 
endnu  i  henved  2  üger  levende  i  Söevand,  1  hvilken  Tid 
de  voxede  noget,  men  ikke  viste  nogen  merkelig'  Foran- 
dring-5  længere  var  det  mig*  ikke  muligt  at  conservere 
dem  levende:  de  döde  alle  lidt  efter  lidt,  faldt  til  Bunds  i 
store  Klynger  eller  samlede  sig*  i  Vandskorpen 5  de  blöde 
Dele  oplöste  sigp,  og'  de  tomme  Conchylier  flöde  i  Mængde 
paa  Overfladen  af  Våndet,  kjendelig^e  for  det  blotte  Oie 
ved  deres  hvidagtige  glindsende  Farve.  Senere  har  jeg'  i 
Marts  og-  Begyndeisen  af  April  Maaneder  fundet  en  uhyre 
Mængde  saadanne  Unger  svömmende  i  Soen;  men  det  har 
hidtil  ikke  lykkets  mig'  at  iagttage  deres  videre  Udvikling- 
og  Forvandling'.  Man  begriber  let,  at  det  her  kommer  an 
paa  lykkelige  Tilfælde,  og-  at  finde  Overgange  fra  den  fore- 
gaaendc  til  den  paafölgende  Udviklings  Tilstand,  da  man 
ellers  let  kan  holde  det  samme  Dyr  i  dets  forskjellige 
Former  for  ligesaa  mange  forskjellige  Dyr.  At  Conchy- 
lien i  et  senere  Stadium   afkastes,  og  at  en  betydelig  For* 


om  nog^le  lavere  Dyr.  155 

andringe  maa  forcgaae,  föreiid  Ungen  g'aacr  over  (il  det 
voxne  Bogne  og^  langsomt  krybeude  Dyrs  Form  og^  Leve- 
maade^  fölg'er  af  sig*  selv. 


Af  Scyllæa  pelagica^  et  med  Trilonîa  nær  beslæg^- 
tet  Dyr,  havde  jeg-  i  forrig^e  Aar  Leilighcd  lil  i  den  nafnr- 
liistorislje  Foreningas  Samling-  i  Kjöbenliavn  at  undersoge 
llognen,  som  fandtes  faslhæflet  til  Fucus  natans,  samlet  af 
Dr,  Lund  i  det  atlantiske  Hav.  Den  har  Form  af  en  lang- 
cylindrisk  mangfoldig-  bug^tet  Snor,  aldeles  som  hos  Trilo- 
nia;  de  store  ovalrunde  Æg^hude  omslutte  hver  en  stor 
Mængde,  nemlig-  indlil  30,  guulhvidc  Blommer. 

If.     Eolidia     bodöensis,  Gunnerus. 

Hos  Eolidierne  forholder  Generationen  og-  Udviklingen 
sig  i  alt  Væsenlligt  ligedan  som  hos  Trilonla.  Eolidia 
bodöensis  (hvilken  Art  man  urigtigen  har  henfurt  til  E. 
Cuvierii,  hvorfra  den  er  ganske  forskjellig)  kommer  i  No- 
vember og  December  ind  til  Stranden,  fornemmelig  i  smaa, 
stille,  lidet  dybe  ßugter,  hvis  Grund  er  bevoxet  med  Zo- 
stera,  paa  hvis  Blade  den  kryber  om  for  at  gribe  de  mange 
paa  dem  siddendc  Actinier  (Actinia  viduata,  3îuller),  hvoraf 
den  nærer  sig.  1  Januar  og  Februar  lægger  den  sin  Bogn 
eller  Jange  Æggesnor,  som  er  af  lignende  Skikkelse  Oj'»- 
BeskafTenhed  som  Tritoniens,  kun  ikke  ganske  cylindîisk, 
men  noget  sammen(r\kt  og  mere  uregelmæssig  bugtet  om 
Zostera-  og  Tangblade  slyngel,  Æggene  danne  ikke  uogen 
skrueformig  opvunden  Snor,  som  hos  Tritonia,  men  ere, 
som  det  synes,  uordentlig  paa  hinanden  pakkede  indcnfor 
det  omgivende  Sliimhylster.  Blomraernc  ere  blegrödlige; 
hver  Æg-gehud,  som  er  næsten  kugleformig,  indsluiter 
2,  3,    iudtil  7  Blommer,    hvilke  dele  sig  ligesom.Tritoni^ 


156  M.  Sårs 

ernes.  Först  den  24de  Dagp  bemerkedes  Bevægelser  hos 
Emhryonerue  ;  disse  have  de  samme  runde  med  Cilier  be- 
satte Lapper  som  Tritonierne,  og^  sidde  lig-eledes  i  en  Con- 
chylie  af  lignende  Form;  men  da  de  i  det  Hele  ere  meglet 
mindre  end  de  sidsfnævnte.  kunde  de  övrigfe  Enkeltheder 
ikke  saa  noie  observeres. 

Af  en  anden  Art  af  samme  Slægt,  som  jeg^  har  be- 
nævnt  Ë  ol  id  i  a  pulchclla,  havde  jegp  i  et  Glas  fyldt  med 
Söevand  et  Individ,  som  den  10de  April  lagde  en  Æggesnor 
af  hvid  Farve  og*  af  en  merkværdig*  regelmæssig  Form: 
diMï  var  nemlig-  af  Tykkelse  som  en  almindelig*  Liintraad, 
omgiven  af  det  sædvanlige  Sliimhylster^  og  dannede  en 
fiildkomraen  rogelmæssig,  7  Gange  omdreiet  Spiral,  der  ef- 
ter sin  hele  Længde  var  fæstet  til  Væggen  af  Glasset. 
Denne  Æggesnorens  Form  ligner  næsten  granske  den  hos  Do- 
ris, som  vi  strax  nedenfor  skulle  faae  at  see;  ogsaa  om- 
slutter hver  Æggehud  ligesom  hos  denne  Slægt  ikkun  een 
Blomme» 

III.     Doris     muricata,    Müll, 

I  Slutningen  af  Februar  og  Beg-yndelsen  af  Marts  be- 
merker man  hyppig-,  især  paa  steile,  i  Soen  nedgaaende 
Bjerge  ved  Floröcn,  en  Deel  gelatinös,  sneehvid,  i  en  Spi- 
ral sammenrullet  Rogn,  fastsiddende  til  Klippen  eller  til 
Bjcrgruur  (Balanus),  hvor  ogsaa  ved  denne  Tid  Doris  raari- 
cata  pleier  at  forclindes  i  3længdc.  Disse  Æggesnore  ere 
befæstcde  nær  ved  det  almindelige  Ebbemaal^  saa  at  ved  de 
stærke  tabber  (Gjoefjæren),  som  paa  den  omtalte  Aarstid 
inJfalde,  mange  af  dem  staae  langt  over  Soens  Overflade 
ganske  lörrc.  De  ere  stærkt  sammentrvkte  til  et  t\ndt 
bredt  Baand,  som  er  snmmenruilct  i  en  Spiral  og"  fasthæf- 
tel   med   den  ene   skarpe    Kant  til  Bjergrurene  eller  Klip- 


om  nogîe  lavere  Dyr.  157 

pen,  medens  Baandct  forövrig^l  staacr  lodrct  og-  ganske  frit 
frem ,  ikkun  at  den  överste  Kant  rundtom  er  nojjcl  r,dad- 
köict. 

Ilivorvel  jeg^  formodede,    at  disse  Ægg-ehaand   lilhorle 
Doris   muricata,    saa   kom  jog^  dog:  först  til  Vislied  derom, 
da  jeg-   fik    see   el    i    et   Glas    Söevand    lijemhragrt   Individ 
lægfge  et  saadant  Baand,    hvilket  det  bcfæstede  tæt  ved  ogp 
under  Vandfladen  paa  Væg^gen  af  Glasset,    lig^esom    denne 
Doris ^  pleier   at  afsættc    samme    paa   Klipperne    ved    Vand- 
skorpen.       Del    var    om  Morgenen  den  3die  Maris,  at  jeg^ 
bemerkede  delte,    og*   da  var  allerede  næsten  Halvdelen  af 
Æg^gebaandet  kommet  frem  af  den  vide  Generationsaabning- 
paa. boire  Side  af  Kroppen,     Hele  denne  Dag-  vedblev  Dy- 
rei   at   sidde    ubevægeligt   paa    samme  S(ed,   ogp  kun  af  og- 
til  kom  yderst  lang^somt  nog  et  mere  af  Æggebaandet  frem. 
Den  folgende  Morgen  bavde  endelig  Dyret  ganske  skill  sig 
ved  sin  JRogn.     Denne  beslaaer  af  en  tallös  Mængde  snee- 
hvide  Æg  eller  Blommer,  som  bver  omslutles  af  en  kugle- 
rund  eller  Jidt  oval,  ufarvet  Æggebud,  mellem   bvilkcn  og 
Blommen  Rummel  er  opfyldl  med  Æggebvide»      Den   befe 
Ægraasse  omhylles  af  et  klæbrigl,  seil,  vandklart  Sliimbyl- 
sler  af  baandformig  Skikkelse  som  ovenfor  beskrevel,  hvori 
Æggene  klæbe  saa  fasl^  al  de  ikke  paa  nogen  Maade  kunne 
bringes    enkeltviis   ud.       Hver   Æggebud  ind»lutter    aldrig 
mere  end  een  Blomme.     Denne  sidste  en  kuglerund,   g!al, 
sneehvid,  ugjennemsigtig,  og  ligger  altid  nærmere  til  den 
ene,  end  lil  den  anden  VægafÆggehuden.  —  Saaledes  ere 
Blommernc  den  Iste  Dag^    siden   dele  de  sig  regelmæssig 
som  hos  Tritonia,  den  2den  Dag  i  2,  bvorvel  mange  endnu 
vare  udeelte;    den   Sdie  Dag  om  Aftenen   vare  næsten  alle 
deelte  i  4,  ja  nogle  faa  visle  allerede  Begyndeisen   til  end 
videre  Delinga    4de  Dag   de  fleste   endnu  firedeelte,    men 


158  M.  Sårs 

mangue  allerede  otfedccltc^  o»  s,  v.,  îndtll  de  13de — 14de 
Dag;  ere  paa  liele  Overfladen  fiint  granulerede,  og  deo 
20de  Dag-  ganske  glatte  og^  efter  Adseende  homogene. 
l*aa  24de  Dag:  begynde  de  runde  Lapper  at  voxe  frem,  og^ 
Eœbryonet  al  blive  lidt  krumböiet,  idet  Concliylien  ndviK> 
les.  25de — 27de  Dag  saaes  Concliylien  tydeligere,  ogsaa 
Fod vulsten  f  de  runde  Lapper  vare  kjcndelig  «dvoxne  og 
forsynede  i  Randen  med  tydelige  vibrerende  Ciller,  hvorved 
Kmbryonet  bcvægede  sig  kredsformîgt;  thi  der  er  indenfop 
den  temmelig  tæt  onisluüendc  Æggchud  ikke  synderlig 
Plads  til  anden  Slags  Bevægelse.  Denne  Omstændighcd 
er  ogsaa  Aarsag  i,  at  der  allerede  den  36te  Dag  kom  en 
stor  Mængde  (flere  ïusindc)  Unger  ud,  hvilke  svömmede 
frit  om  i  Våndet  ligesom  Trilonia-lJngerne,  som  de  da  og- 
saa i  Alt  ligne,  saasom  de  runde  Lapper  med  deres  Cilier, 
Foden  med  dens  Laag,  hvorved  Conchyliens  Aabning  til- 
lukkes, o.  s,  v.  Conchylien,  som  i  det  Væsentligste  er 
dannet  ligesom  hos  Tritonia,  da  den  har  en  INautilus-Form, 
er  kalk-  eller  hornaglig,  haard,  skjor,  gjennemsigtig,  nfar- 
\eif  glindsende  og  udmerket  tydelig,  er  hos  Doris  kortere 
og  mere  indrullet  (dog  kun  i  een  Vending)  samt  bar  en 
videre  Aabning. 

Grant,  som  i  Edingburg  Journal  of  Science  No.  13. 
1827  beskriver  nogle  ]>lomen(cr  af  Doris's  Udvikling,  har 
iagtlaget  Cngernes  Udklækning  og  frie  Omsvömmen  i  Soen 
ved  fljælp  af  Cilierne^  men  han  har,  ligesaa  lidet  som  no- 
gen  anden  mig  bekjendt  Zoolog,  bemerket  Conchylien,  hel- 
ler ilike  Blommens  Delinger,  eller  overhoved  givet  nogen 
fortlöbende  LIdviklingsliislorie,  Længe  för  ham  synes  Bom- 
me (Acta  societ»  Flessing.  Vol  3.  1773)  at  have  bemerket 
Lngernes  Bevægelser  i  Æggct.  Han  afbilder  nemlig  (1.  c. 
Fig.  4)  en  Doris,  som  formodentlig  er  D.  pilosa,  og  (Fig. 


om  no(yle  lavere  Dyr»  159 

4.  D.)  Rog^ncn,  som  den  lagde,  meget  rigligt.  Efler  iio- 
geii  Tids  Forlöb  fandt  lian  til  sin  slorc  Forundring  under 
MikrosKo[)et  i  Rognen  en  i^iængde  "Uad(  rdiciljes,"  som 
haD  udtrykfcer  sig',  hvilke  udentvivi  vare  de  i  Æggenc  sig' 
bevægende  Unger. 

Ogsaa  Doris  obvelata,  ^liill.,  lægger  i  Stnlningen 
af  Februar  lignende  spiralförmige  Æggebaand  af  en  rödlig- 
Lvid  Farve;  ogsaa  bos  denne  Art  omslutter  bverÆggebnd 
ikkun  eea  Blomme.  Derimod  adskiller  Polycera^  en 
meget  nær  ved  Doris  staaende  Slægt,  sig  ved,  at  hver  Æg- 
gTîhud  i  Baandet  indeholder  flere  (iudlil  6)  Blommer,  hvilke 
ere  af  en  bieg,  biaaröd  Farve.  Dette  iagltogp  jcgp  hos  Po- 
lycera  varians,  oob.  (Doris  qvadrilineata  cfe  D.  cornnfa, 
Zool.  dan.),  som  lægger  sin  Rogn  henved  i^lidten  af 
Marts.  ' 

IV.     Aplysia     g'uttata,     nob. 

Denne  Söehare^  som  har  stor  Lighed  med  A.  depi- 
lans  og  A.  punctata,  uden  dog*  ganske  at  stemme  avereens 
med  disse  eller  de  övrige  i  Rang's  Monographie  desApIy- 
eiens  beskrevne  Arter,  og*  som  derfor  vel  turde  være  nv, 
er  den  eneste  her  ved  Kysten  forekommende  Art  af  Slæg- 
tco  Aplysia,  og"  viser  sig  ved  vor  Strand  enkeltviis,  aldrig* 
i  nogen  Mængde,  den  hele  Vinter  igjennem;  om  Somme- 
ren (indes  den  hist  og*  her  paa  Dybderne  i  Fjordene.  I 
Begyndeisen  af  Marts  *)  har  jegseet  den  lægge  sin  Rogn, 


>)  Rang  (Monographie  des  Aplysicns  Pag.  28)  siger:  **Vcd  vorc 
Strande  parre  Aplysierne  sig  fra  Juni  indtil  September,  ja 
endog  October;  Æggclægningen  synes  at  finde  Sted  lidt  der-« f- 
ter'*  —  og  (Pag.  55)  om  A.  fasciata  :  "I  den  stormende  Aarstid 
trække  de  sig  tilbage  til  de  störste  Dybder."  —  AÜ  dette  er 
omvendt  ved  deu  norske  Kyst. 
II.  2.  L 


160  M.  Sårs 

som  er  en  cjïindrisJ;  Æggesnor  af  næsten  1  Alens  Læng^- 
de,  naar  den  blev  opvildet,  men  ei  lykl.ere  end  en  Seil- 
garnstraad,  op/  som  snoes  i  Biigter  omkring-  Tan|>'  eller 
andre  Gjenstande  i  Suen,  livortü  den  hæftes  mcp;et  fast» 
3î(Mkeli(>'  er  den  ringe  Tykkelse  î  Sammenligning:  med 
den  kos  Triloniens  Rogn.  —  Hos  et  Individ,  som  jeg  havdc 
hragt  Iljern  i  et  Glas  Söevand,  bemerkede  jeg  Æggelægnin- 
gen.  Det  var  den  3dic  Maris,  at  Æggesnoren  begyndtc 
at  komme  langsomt  nd  af  Vulva,  som  ligger  ved  den  bå- 
geste Ende  af  den  langs  ad  Kroppens  boire  Side  lobende 
Fure,  ved  bvis  forreste  Ende  Penis  er.  Dyret  bcfæstedc 
Snorens  Ende  stærkt  fast  til  Glasset,  saa  den  kun  vanske- 
lig kunde  rives  lös  ubeskadiget,  og  tråk  den  saa  videre  i 
mange  lange  og  uordentlige  Bugler,  snart  benåd  Glassets 
Væg,  snart  tværsovcr  til  den  modsatte  Væg;  först  dea 
folgende  Dags  Morgen  bavde  Dyret  ganske  skilt  sig  ved 
sin  Rogn.  Det  bele  Æggemassen  omgivende,  nfarvede,  ge- 
latinöse Hylster  er  af  en  temmelig  baard  Beskaflenbed,  og^ 
deri  afvigende  fra  samme  bos  de  forben  ommeldte  Nudi- 
brancbicr,  bvor  det  altid  er  meget  blödere.  lövrigl  har 
Söcbarens  Æggesnor  saa  stor  Ligbed  med  Nudibrancbier- 
nes,  at  jeg  allerede  deraf  formodede,  at  Carus's  Afbild- 
ning  af  biin  ^)  ikke  var  aidcles  nöiagtig,  forsaavidt  som 
ban  fremstiller  Blommerne  eller  Æggenc  samlede  i  mang- 
foldige sraaa  Höbe  udcn  noget  særskilt  Hylster.  Derimod 
bar  Rang  ^)  givet  rigtigere  Figurer  af  Æggesnoren  og  de 
esdielte  Æg  af  Aplysia  fasciata»  Hver  af  de  ommeldte 
Æggebobe  er  nemlig  virkelig  omgiven  af  et  ovalrundt,  ufar- 


1)  Erläutertmjjstafcln,  lieft.  3.  Tab.  2    fig.  5-7. 
^)  Monogr.  <1.  A|dys.  Tab,  7,  fig   3.  4.   • 


om  iiog^le  lavere  Dyr.  161 

vel  Hylster  eller  Æ|;'p,elni(l,  eller  mod  andre  Ord:  del  for- 
holder bi^'  her  i  alle  3Iaader  som  lios  Trlloiiia,  at  nemlig 
liver  Æ^jgeliiid  indsintter  flere  DIommer.  Sædvaiilip;  iiidc- 
liolder  hver  Æggehud  5 — 8  af  disse,  men  i  Æjjgcsnorens 
bageslc  Ende  il.lain  4  eller  2  eller  1,  ja  allerjdersl  vare 
mange  ganshe  tomme,  aldeles  som  forhen  ved  Trilonia  Le- 
merhel. 

River  mao  det  ydre,  hele  Æg-gemassen  omgivende  Hyi- 
ëter  iUi.  saa  falde  Æggene  ihhc  ud^  men  de  ere  saa  ind- 
sænkede  og-  Klæbe  saa  slærht  fast  deri,  at  man  hitn  med  stor 
Möie  han  udpræparere  uogle  cnhelîe.  Selve  Ægpgene  eller 
Blommerne,  som  alle  lig-ge  nærmere  den  ene  Side  afÆg- 
gehiïden,  have  en  fcuglerund  Form  og'  en  gunlhriiun,  ugjen- 
nemsigtig  Farve.  I  de  paafölgende  Dage  deelte  de  sig- 
lig^esom  hos  Trilouia  etc,  shjönt  jeg-  ihhe  havde  Leilighed 
til  saa  noie  at  observere  Forandringerne.  Den  36te — 38le 
Dag-  (i  mange  foregaaende  Dage  hindredes  jeg^  fra  at  ob- 
servere den)  var  næstcn  hele  Æggesnoren  ved  Uforsigtig-- 
hed  hieven  fordærvet;  men  de  endnn  bevarede  Blommer 
vare  nu  forvandlede  til  Embryoner  af  Form  som  hos  Tri- 
touia;  ikkun  vare  de  2de  runde  med  vibrerende  Cilier  be- 
satte Lapper  mindre  adskilte  paa  Rygsiden,  heller  ikke 
kunde  paa  den  iövrigt  tydelige  Fod  noget  Laag-  bemerkes» 
Conchylien,  som  endnu  var  blöd  og  gelatinös,  havde  ellers 
lignende  Form  som  hos  Tritonia.  Embryonerne  vare  nu 
i  levende  Bevægfelse  formedelst  de  vibrerende  Cilier;  rev 
man  Ægg^ehuden  itu,  svömmede  de  en  Tidlang-  omkring  i 
Våndet.  Den  48de  Dag-  vare  mang^e  Æg'  ved  den  Mace- 
ration, hvori  Æggesnoren  befandt  sig^  lösnede  fra  det  al- 
mindelig^e  Sliimhylster,  saa  at  de  let  skiltes  adj  Embryo- 
nerne vare  voxede  saa  meget,  at  de  kun  vanskelig-  fandt 
Plads  indenfor  Æg^g-chuden,       Den  52de  Dag-  vare  næslen 


162  M.   Sårs 

aUe  döde  ;  Los  no;>lc  faa  endnti  levende  var  Concliylien  al- 
lerede voxet  liefydcligt  i  Lænfjdcn.  Man  indseer  forrcslci» 
let,  at  denne  Condivlie  ikke  kan  forvandles  til  det  saa- 
kaldJe  (^oncliyncrndiment  eller  Skal,  som  bedækker  Söe- 
karens  (jjeller  i  voxen  Tikstand;  denne  Art  af  Gjellelaag- 
danner  sif»'  ndenfvivl  i  en  meget  senere  Ppriode,  At  den 
förste  er  transitorisk,  föl(jer  af  Analogien  med  INndihran- 
cliierne. 

Denne,  som  deé  synes,  î  Forhold  til  ^fudihranchierne, 
lanï>*sommere  Udvikling  kos  Söekaren ,  kan  niaaskec  knn 
være  tilsyneladende  og*  foraarsaget  ved  den  kedærvede  Til- 
stand, kvori  den  omtalte  Æggesnor  kefandt  sig.  At  jöv- 
rip-t  Söeliarerncs  Unger  ikke  klive  fuldvoxne  paa  cet  Aar, 
kan  sluttes  deraf,  at  jeg  i  Skilningen  af  Fckrnar  kar  fiin- 
det  Unger,  som  i  iidstrakt  Tilstand  neppe  vare  1"  lange 
(Torresîen  de  voxne  lige),  da  derimod  de  fnidvoxne  have 
en  Længde  af  4 — 6".  Tki  analogt  med  i^udikranckierne, 
med  kvilke  de  i  Ud^  ikling  stemme  saa  meget  overeens,  kan 
man  ikke  antage,  at  disse  Dyr  skulde  forplante  sig  oftere 
end  een  Gang  ora  Aaret. 


S  I  n  t  n  i  n  g  s  b  e  m  e  r  k  n  i  n  g  e  r. 

Sammenfatte  vi  nu  i  Korlked  den  fremsliJlede  Udvik- 
lingskistorie,  saavidt  vi  kidtil  kave  været  island  til  at  iagt- 
l!\£;c  den,  af  Molluskslægterne  Tritonia  ,  Eolidia,  Doris, 
Aplysia,  saa  fremkyde  sig  folgende  som  de  vigtigste  Re- 
sultater: 

1)  Hos  alle  disse  Slægler  er  Forplantningstiden  fra  ße- 
gyndelsen  af  Aaret  og  keie  Vaaren  igjennem.  De  tal- 
rige  Æg  la'gges  i  Fori?i  af  en  lang  sammcnkængende 


om  noîîle  lavere  Dvr.  163 


a 


Snor    eller  et    lîaaiul,    omgivet    af   ol    li{>ctlnn    formet 
Sliimhylster,  ojj  forlades  derpaa  g-aiiskc  af  38o(Iorcn. 

2)  Æ},»-{;et  hestaacr  alene  af  en  Bloinine  (\  i  tellus),  som 
tæt  indsIntJes  af  Blommeliuden  (membrana  >itellinaj; 
ucJenoin  denne  er  Æg^gelividc,  hvillicn  do(;  liy|)j»iff 
normalt  er  fælles  for  uere  Blommer,  og  omsluHes  af 
Æ[j^(;eluulen  eller  SKalliiiden» 

3)  Blommen  gjennemgaaer  en  RælJ;e  af  Omformningcr 
ved  re^elmæssig^e  Delinger  og-  Undcrdeling-er^  for  at 
Kmbrvonet  han  dannes. 

4)  Hele  Blommen  forvandles  til  Embryo;  der  linder  in- 
gen Afsnöring:  af  iiogen  cnhelt  Deel  af  denne  til  Em- 
bryo Sted,  beiler  ikbe  foregaaer  Embryondanne.'scn 
paa  noget  vist  Sted  af  Blommen,  men  over  det  Hele; 
allsaa  kan  der  ikke  blive  Sporgsmaal  om  nogen  vcsi- 
cula  und)ilieaiis. 

5)  Embryonet  tilkjendcg^iver  först  sit  Liv  ved  en  rote- 
rende Bcvægelse,  som  bevirkes  ved  en  3Iængde  vi- 
brerende Cilier,  bvormed  2de  paa  dets  forreste  Ende 
ndvoxende  rnnde  Lapper  i  Banden  ere  besaite.  Ocnne 
Bevægelse  bliver  eflerbaanden  stærkere,  mere  variabel, 
og  er  ganske  vilkaarlig".  Herved  tilfores  Embryonet 
stedse  nye  respirable  Dele.  —  Eflerbaanden  udvikics  de 
enkelte  Organer,  Foden  (med  dens  Laag),  Fordoiel- 
sessystemet  med  Leveren,  o.  s.  v.,  og",  bvad  der  er 
særdeles  merkværdigt,  en  Concbjlie,  bvori  de  blöde 
Dele  opiages.  Denne  er  forst  gelatinös  og^  blöd.  Ho- 
vedet nd  vikles  ikke  endnu  ty  del  igt,  ingen  Tentakler, 
ingen  Gjeller. 

6)  Endelig-  efter  et  Tidsrum  af  en  i^Iaaned  eller  nog  et 
mere  spræn>;^e  Embryoncrne  den  tvnde  Æggebud,  <ræ- 
de    ud    gjennem    det  oplöstc    almindelig^e    Sliimbylsfer, 


164  31.    Sårs 

og  svüinnic  levende  oinkrinjj  i  Soen  formedelst  de  vi- 
brerende Cilier,  Conchylien,  som  imidlertid  er  voxet 
i  Lænjjden,  og  har  en  nautilnsagtig"  Form  med  een  i 
sig-  selv  indrnllet  Vending-,  bliver  nu  ved  optagne  kalk- 
aglige  Dele  baard  og  spröd,  og  beshylter  ungen  fiild- 
bommcn,  naar  denne,  som  ved  irritation  sbcer,  trækker 
sig  ganske  ind  deri. 


Den  videre  üdviküng  og  de  paafölgende  Melamorpîio» 
ser,  som  de  ber  omhandlede  Dyr  gjennemgaae,  ere  cnduii 
ikke  ved  Observation  udfundne5  men  at  de  maae  være  be- 
lydelige,  kunne  vi  slutte  af  det,  vi  nu  kjeode;  3Io!luskerne 
kunne  i  denne  Henseende  sikkerlig  sættes  ved  Siden  af 
Insekterne,  den  DyrecJasse,  som  man  især  har  charakteri- 
seret  ved  de  merkværdige  Forvandling  er ,  dens  Individer  i 
deres  lldvikling  undergaae.  —  At  ogsaa  de  fleste  Gasteropo- 
der  af  Pectinibranchiernes  Orden  have  en  med  de  her  om- 
talte Ulollusker  meget  lignende  Udvikling,  har  jeg  flere 
Grunde  til  at  antage;  saaledes  er  det  neppe  nogen  Tvivl 
underkastet,  at  de  2de  Arter  af  den  Slægt,  som  jeg  i  mit 
forhen  citerede  Skrift  har  beskrevet  under  Navn  af  Cirrop- 
fcron  —  der  som  en  c^jCn  Slægt  maa  udgaae  —  jo  höre 
herben:  de  ere  sandsynlig  Unger  af  en  eller  anden  Turbo, 
Nerita  eller  anden  Pcctinibranch ,  da  de  have  en  i  flere 
Vendinger  i  en  Top  omdreiet  Conchylie,  Ogsaa  vise,  ef- 
ter Grants  ovenfor  citerede,  riglignok  mindre  fnldstændige 
og  ikke  fortlöbende  Observationer,  Slægterne  Buccinum, 
Purpura,  Turbo,  Nerita,  stor  Lighed,  fornemmelig  de  2dc 
^idsinævnte. 

Til  Slutning  kan  jeg  ikke    uudladc   at   gjore  opmcrk* 


om  nog^ïe  lavere  Dyr»  165 

som  paa  det  tilsynclatlcnde  Iiöicre  Trin  af  Udvikling^,  înor- 
paa  Ciigcrnc  af  de  litnævnte  MolliisKer  synes  at  staae  i 
ilenseendc  til  Bevægclscn,  fremfor  de  voxne  Dyr:  hine 
hevæjje  sig'  raslit  og*  frit  i  Soen  omkringsvömuiendc,  djssc 
hr\Ue  langsomt  og  tnngt  langs  ad  Soebunden.  DetJc  Pliæ- 
noinen  slaaer  ihke  alene.  Foruden  hvad  man  veed  om  Cir- 
ripedernes  Tnger  af  Tompsons  Observationer,  hvis  Rigtig- 
bed  man  dog  endnii  med  Grund  betvivler,  bjende  vi  ?îord- 
manns  nöiagtige  fagltagelser  over  Lernæernes  LIdvibling, 
bvis  Lnger  ere  forsvnede  med  Svömmefödder  og  Oie,  og 
ligcsom  Cyclops,  bvcm  de  î  denne  Tilstand  meget  b'gne, 
svömme  frit  og-  raskt  om  i  Soen.  Ved  de  sammensalte 
Ascidier  Iiar  jeg*  (Besbr»  og^  lagtt.  p.  69  tab.  12  fig.  34), 
nden  at  bjende  Audouin's  og  M,  Edwards's  foregaaende 
fagltagelser  over  samme  Dyr,  paaviist  nogct  Lignende,  da 
disse,  i  voxen  Tilstand  stedse  fastvoxede  MoJIusber  som  Un- 
ger ere  frie  og*  bnnne  svömme  ved  iljælp  af  el  balcagtigt 
Appendix  ligesom  Frö-Ungcr.  Ogsaa  bos  Soesljernerne 
sbnlle  vi  strax  faae  at  see  eo  ligcdan,  som  det  synes,  ret- 
rograd L'dvibling-. 


Om  de  ovenfor  omhandlede  Mollnsbers  Üdvibling  har 
jeg-  hos  andre  mig  bebjendte  Forfattere  bun  fundet  saare 
Lidet,  og  bos  Ingen  forllöbeude  lagtlag  eiser.  Den,  som 
har  leveret  de  bedste  Bidrag,  er  Grant  paa  det  ovenanforle 
Sted.  Audouin  og  Edwards  i  deres  Recherches  sur  Lit- 
toral français  l*ag.  134  beskrive  ibkun  ganske  kortelig  Rog- 
nen af  Doris  ogp  Pleurobranchus,  uden  at  omtale  deres 
üdvikling^;  lig-esaa  Cuvier  i  hans  Regne  animal,  edil. 
Voigt,  Pag^.  114  Rognen  af  Doris,  og  Pag-.  133  af  Aplysia. 


166  M,  Sårs 

firad  jeg  derfor  ovenfor  har  frenisal,  er  iklain  Resultater 
af  egne  Iakttagelser.  Afbildninger  af  disse  Dyrs  Rogn 
eller  Æq  exislere  ikke  hos  andre  mig  hehjendfe  Forfattere, 
end  hos  Cams  og  Rang  af  Söeharen,  og  hos  Romme  af 
Doris,  paa  de  ovenanforle  Steder. 

(Fortsættes). 


VII. 

Geognostiske  Beincrkning^er  over  den 
syclli(*:e  Deel  af  Österdalen. 

Af 
J5.  M,  Keilhau» 


(Fortsat  fra  dette  Binds  forste  Hefte). 

Trysild-Fjeldet. 

^  or  at  lære  Bygningen  af  dette  vigtige  Punkt  al  I;jcnde, 
foretoges  fra  flovcdsfationen  Sörhmis  i  Trysilds  Hoveddal 
först  en  Excursion  i  vesîlig'  Retning'  op  til  det  i  det  Fore- 
gaaende  (Pag*.  9)  omtalte,  Iienimod  Gröndalen  fortsatte  Pla- 
teau, og'  derfra  nordvestlig'  op  paa  den  steile  Höiljeldinasse, 
gom  egentlig'  udgjör  Trysild-Fjeldet,  —  Den  samme  Gra- 
nit,  som  jeg"  havde  antruffet  paa  Veien  fra  Gröndalen  til 
Trysild-Elv  (Pag'.  24),  altsaa  ved  den  sydostlig^e  Fod  af 
det  plateauformig^e  Sljergpartie,  som  nu  blev  Lesteg-et^  ved- 
bliver at  stikke  frem  overalt,  hvor  nögfen  Klippe  viser  sig^ 
nedenfor  Platformen»  Paa  denne  selv,  som  ligger  lidt  la- 
vere end  Trægrændscn 5  fandtcs  intet  blottet  Punkt,  men 
sikkerlig'  bestaaer  og-saa  hele  îioisletten  af  Granit  (eller  Gneis) 
lige  hen  til  Begyndeisen  af  den  övre,  raskt  opsligende  Deel  af 
II.  2.  L  2 


168  B«  M.  Keilhau 

Fjcidct.  Her  moder  Overg^ang-s- Formationen;  man  hclræ- 
der  del  steilt  afbrudte  Udgpaaende  af  en  nordvestli(^  fal- 
dende Lag  folge  5  som  udentvivl  engfang"  Iiar  bedæliliet  hele 
Grani(p!ateaii'et,  over  hvilket  den  hæver  sîg'  lige  til  Toppen 
af  Trysild-Fjeldct,  De  underste  Lag-  samt  C^onlacten  med 
Urfjeîdet  saaes  ikhe,  da  en  stor  Masse  græshegroet  Jord^ 
Resultatet  af  uiilde  Skiferes  Oplösning*,  hedækkcr  Fodeo 
og*  en  {jod  Dcel  af  Siden  af  det  steile  Bjerg^partic.  Det 
förste  uhcdækhede  Sted  viste  en  rusthrnnn  fiinkornig-  (iraa- 
vakke,  i  hvis  mægtige,  men  ikke  synligen  skiktcdc  Masser 
en  sort,  tykskifrig' Graavakkcski fer  var  indiciet,  faldende  50^ 
V.  7J  r.  Delte  Steds  Höide  over  Havet  er  omtrent  3000 
Fod,  saa  at  det  kanskee  er  el  af  de  höieste  Punkter,  som 
den  sorte,  cndnu  temmelig*  milde  Skifer  naaer.  —  Oven- 
for fandtes  overalt  en  hvid  eller  g^raalighvid,  meget  fiin- 
kornigp,  nogel  splintrig-  Q  varts,  og-  virkelig"  danner  denne 
Bjergparl,  deelt  i  Lag*  af  1 — 2  Fods  Mægtighed,  hele  Try- 
sild  -  Fjeldels  Överste.  Dens  saudsteenag^tig^e  Natur  erkjen- 
des  kun  vanskeligen^  ikkcdestomindre  er  det  klart,  at  den 
kun  er  en  renere  Varietet  af  den  sædvanlige  Qvartssand- 
steen  med  Kaolinpunkter  ,  hvilke  ogsaa  her  opdagcdes  ved 
nöiere  Eftersyn.  Överst  og-  nordvestlige  ved  Varden  anleg:- 
nedes  for  Faldet  af  Qvartslagcnc:  50—60«  V.  llj,  N.  1|, 
40«  N.  12,  o:  40—60«  V.  11  r.;  sydostlig  fra  Varden, 
nemlig^  mellem  denne  og-  den  omtalte  Masse  af  sort  Graa- 
Takkeskifer:  40—60«  V.  10|,  lOf,  10|,  a:  V.  91  r. 

Disse  lagtlagelser  angaaendc  Trysild-Fjeldct  sammeo- 
holdtc  med  dem  over  Herjehagnen  vise  hen  paa  en  merk- 
værdig"  Lighcd  mellem  heg^ge  Steder:  svdlig*  foran  begg^e 
Fjelde  et  Granitplateau  helig^g^endc  omtrent  i  Skovgrænd- 
aen,*   derover  Höifjeldene   selv,   hestaaende   af  Qvartssand- 


Reise  i  Österdalen»  169 

steen,  og'  opsfîgende  til  næstcu  noie  samme  INiveau,  nem- 
îij>'  iioget  over  Iialvfjerde  lusîhil  F.  0,  H. 

Ti!  Trysild  Fjeldet  stöder  i  Nord  Varüe-Bjcrger,  som 
iormodenllig:  nærmer  sig-  en  absolut  Höide  af  3000  Fod 
(P.  14)  5  og*  som  er  skilt  fra  Iiiint  ved  et  dyht  Indsnidt, 
hvori  Himdsild  Bækhen  flyder;  sydlig  ovenfor  denne,  altsaa 
paa  Trysild -Fjeldets  nordlige  Affald,  ligger  Lort- Sæteren, 
hvorhen  en  Excursion  senere  blev  företaget.  Her  antræffes 
en  GraavaKfceshifer  ganske  lig  den,  som  paa  den  modsalte 
Side  af  Fjeldet  saaes  indleiet  i  den  derværende  rustbrune 
(îraavakke^  Faldet  anJegncdes:  10—30«  V.  8,  9^,  lOJ,  7J, 

3  j  V»  7 J  r.  Skiferne  bedækkes  nærmest  af  en  grovkornig, 
tildeeis  næsten  conglomeralagtîg  Graavakkesandsleen,  og 
formodentlig  vexle  disse  Bjergarler  med  hverandre  paa  en 
stor  Deel  af  Bjergsiden  nedad  til  Ilundsild  -  Bækken^  her, 

4  eller  500  Fod  under  Grangrændsen  (omt.  2000  F.  o.  H», 
cfr.  P»  14),  stikke  de  frem  med  bölgeformigen  hoiede  Skik- 
ter  faldende  10— oO»  mod  S.  12|  i\  —  Saavidt  jeg  kom 
ovenfor  Sæteren,  traf  jeg  paa  intet  Sted  fast  Fjeld,  men 
overalt,  lige  op  til  Skovgrændsen  kun  et  fiuglbart  Joid- 
dække  med  Brokker  af  den  conglomerataglige,  let  sönder- 
faldende  Sandsleen,  hvilke  vist  hidröre  fra  Lagene  umid- 
delbar under  Mulddækket.  —  De  anförte  Graavakkebildnîn- 
ger  hvile  enten  umiddelbar  paa  den  her  i  Egnen  sæd- 
vanlige rode  Granit,  som,  efter  hvad  jeg  saae  paa  Til- 
bageveien  ned  mod  Mora,  ikke  ligger  dybt  under  Hund- 
sild  -  Bækkens  Seng  nedenfor  Lortsæteren,  —  eller  paa  et 
Ulellemlag  af  Qvarts  eller  Qvarlgsandsteen,  hvoraf  anselige 
og  som  det  igjen  byntes,  uskiktede  Masser  traadte  frem  i 
S.  O.  noget  nedenfor  sidstnævnte  Sted. 

Af  den  samme  Bjergart  bestaaer  uden   al  Tvivl  ogsaa 


170  B.  M.  Keilhau 

hele  Varlie  - Bjcrget,  hvis  Skiktcr  ifolge  Formen  af  Bjerg- 
sidernc  maatte  antagcs  at  falde  nordvestlig-,  Jigesoin  Trv- 
sild  -  Fjcidets  i  Syd  for  Varlie  -  Bjerg et,  og'  Lagene  ved 
Smedjc-Aaen  i  Nord  for  samme  (Pag.  29 — 30). 

Er  alt  dette  rigligt,  saa  har  man  folgende  Proßl  gjen- 
ncm  disse  Punkter:  a,  en  Urfj»ddhasis  nieest  hcstaaende 
af  Granit,  men  og',  som  vi  saae  mcllcm  i^Sora  og  Jordet 
(Pagf»  30)  5  af  Gneis ,  sydligst  dannende  et  nu  ubcdækkef, 
omtrent  2500  F.  o.  IL  opslig  ende  Plateau,  men  under  Try- 
sild-Fjcldct  og  videre  op  imod  Elt-Aaen  skraanende  mod 
N.  o^  NV.,  saa  at  Hundsild  -  Bækkcn  i  2000  Fods  Höide 
og*  Elt-Aaen  i  et  endnu  meget  lavere  Niveau  ikke  naae  ned 
paa  denne  Basis.  b,  Overgangsformalionen,  dannende 
ovenpaa  deüe  Fundament  en  mecr  end  1000  Fod  mægtig", 
idetmicdsle  i  nogcn  Ôvereensstemmelse  med  Skraaningen 
af  Grundlagets  Ovcrflade  nordvestlig-^)  faldende  Lagfölge, 
der  til  Sydost  er  steilt  afskaaret  to  Gange,  först  fra  Top- 
pen af  Trysild-Fjeldet  lige  ned  paa  Urfjeldct,  dernæst  fra 
Toppen  af  Varlie-Bjerget  til  Bunden  af  Mundsild-Bækkens 
Klöft  nær  ned  imod  Grundlaget,  og  som  bestaaer  fra  det 
Liggende  fil  det  Hæng-ende  af:  fiinkornig-  Graavakke  og- 
Graavakkeskifer  (Trysild-Fjcidct)  5  Qvarts  med  Kaoliupunk- 
ter  eller  Qvarlssandsleen  (Trysild-Fjeld^  Punkt  i  S.  O.  ne- 
denfor Lorl-Sæteren)  ,•  Graavakkeskifer  og  conglooieratagtig^ 
Sandsteen  (Djergskraaningen,  kvorpaa  Lort-Sæteren  ligger),- 
Qvartssandsleen  (Varlie  -  Bjerget  samt  îîoiderne  vestenfor 
Veien  mcllem  Mora  og*  Jordet  —  Pag*.  SO)  3  mörkfarvet  Kalk 
ved  Jordet  (Pag.  30),  og-  lysegraa  tæt  Kalk  med  Alunskifer, 
Graavakkeskifer  og^  Graavakke  ved  Smedje-Aaen  (Pag;*.  28). 


1)  Det  bemerkede  sydlij;e  Fald  ved  Hiindsild'ßsekkeii  er  ganske 
vist  en  local  Uregelmæssi[;hed» 


Reise  i  Österdalen»  171 

Reise  til  Lördalcn  og  Faxe -Fjeld. 

Veien  lagades  over  Koloos  op,-  Galaasen  (Pajj»  9)  tîl  Ny- 
Lördalen,  hvorfra  Faxe  -  Fjeld  Wev  besteget,  i  det  Higfs- 
grændsca  fiiîgles.  Fra  Grændse- Roset  No.  126  gik  Tou- 
ren over  Tand  -  Aaen  til  Foden  af  Fniu- Fjeld,  over  hvis 
Sydspidse  passeredes  mod  Vest,  idet  je|>:  nu  foriod  Ri(jsli- 
nien,  videre  over  Gira  og:  Lora  til  Gamle  -  Lördalen,  samt 
over  Vola  og  Grönhergs  -  Sæteren  (Fag.  11)  tilhage  til 
Trysüd. 

Bjcrgenc,  som  paa  det  förste  Sfyhhe  sydlig  ncdefter 
fra  Kirhen  danne  Östsiden  af  Hoved -Daien,  heslaae  tyde- 
ligen  af  Granit  ligesoni  paa  Vestsiden.  —  ilenimod  Sætre 
mödte  röd,  granitagîig  Gneis,  der  syntes  at  falde  70^  S. 
4|*  Meilern  Sælre  og  Heggemoen,  Blanding-  af  Talkski- 
fer  og  röd  Gneis,  ^O»   S.  3|. 

Paa  et  Sted  mellem  Ileggeraoen  og  Koloos,  haldet 
Lyseggen,  har  man  shjærpet.  Ogsaa  herorakring  er  Bjerg- 
arlen  af  samme  deels  talkskiferagligc  deels  gneisagtige 
Beskaffenhed ,  som  saa  ofte  hemerkes  i  denne  Egn  ,•  Faldet 
notercdcs:  7Ö«  S.  3|-,  80«  N.  2|,  80«  N.  SJ,  d.  e.  70— 
800  s.  og  N»  2  r.,  og  lidt  nærmere  Elven  60»  V.  6|,  S. 
5,  S.  5i,  d.  e.  600  S.  4*  r.  Paa  det  Punkt,  hvor  man 
har  sögt  efter  Erts,  vise  Skikterne  paa  en  Strækning*  af 
nogle  faa  Alens  Længde  efter  Ströget  og  indcnfor  et  end- 
nu  mindre  Rum  efier  i^Iægtighcden,  sig  med  en  fra  del 
Sædvanlige  forskjellig*  CSjaraktcer,  i  det  de  fremstille  en 
mörk  hlaalig  eller  grönlig,  raild,  tildecis  temmelig  tykskif- 
rig-  chIoiitagJig  Leerskifer- Bildning,  hvori  Svovlkiiskuhcr 
ere  mcer  eller  mindre  læt  indsprengte,  noget  egentligt 
Leie  eller  nogeîsomhcist  særegent  Erlsleiested  var  ikke  at 
sec.  Men  den  Omstændighed,  at  det  Sted  i  Feldtef,  hvori 
Svovlkisen  forekommer,  ikke  er  udviklet  tilden  sædvanlige 


172  B.  M.  Keilhau 

g^neisag-tiijc  Bildning'^  er  merkværdjg*  nok,  og'  erindrer  om 
Alunskiferens  eller  den  svovlkîîskoldige  Leerskifers  For- 
hold i  Christania  -  Territoriet ,  Lvor  denne  Skifer  synes  at 
have  modstaaet  de  Omvandlinger,  som  ellers  der  paå  saa 
mange  Sleder  have  truifet  de  med  den  analoge  Bildnin- 
ger»  —  Parlier  î  Skiferfeldtet,  der  ere  mere  eller  mindre 
overeenssfemmcnde  med  det  paa  Lyseggen,  turde  forekom- 
me oftere  i  Omegnen,  hvor  man  dog  endnu  forgjæves  har 
sögt  efter  drivvæidige  Ertsnedlag.  I  J^larkcn  ved  Hegge- 
moen  havde  man  fundct  en  lös  Sleen  hestaaende  af  Qvarfs 
og  Kalkspatli  med  Svovlkiis  og'  lidt  Kobberklis;  den  hid- 
rörle  sikkerlig  fra  en  Gang,  men  som  maaskee  dog  er 
hoist  ubetydelig.  Af  nogen  Vigtighcd  turde  derimod  eo 
Anviisnig  være,  som  findes  længere  ude  i  Dalen,  ved 
Grönoset,  hvor  Grönen-Aae  falder  i  Hoved -Elven  5  den  er 
undersögt  af  afdöde  Bergmester  H.  C»  Ström,  og  nylig 
havde  man  ladet  Ertsen,  en  skjön  Kobbcrkiis  i  en  qvarts- 
agtig  Gangart,  probere  i  Fahlun^)  Desværre  har  Leieste- 
det en  hoist  uheldig  Beliggenhed  ganske  lavt  nede  ved 
Elven,  uden  hvilken  Omstændighed  det  maaskee  skulde 
være  drivværdigt,  da  det  ifölge  de  Opiysninger,  jeg  erholdt 
derom  ;  maaskee  turde  være  anseligere,  end  Ström  antog. 
Efter  nogle  foreviste  Prover  at  slutte  forekommer  ogsaa 
ved  Grönoset  en  ligedan  talk-  eller  chloritaglig  Skifer  med 
Svovlkiis  som  den  paa  Lyseggen  5  at  denne  Bjergart  ikke 
er  de  Skifere  ulig,  hvori  vore  Kobberkiisleier  ofte  have 
hjemme,  kan  altid  være  værd  at  erindre, 

Nær  Koloos,   talkskiferblandet  röd  Gneis,  70«  S.  3|, 


1)  Gehalten  af  de  undcrsögte  Staffer  var  fundetl2 — 13  ji.C.  Kob- 
ber, et  Resultat,  hvoraf  man  do/j  uaturligviis  endnu  Intet  læ- 
rer om  belc  Leiestedets  Rigdom, 


Reise  i  Österdalen.  173 

OQ  partiviis  î  tienne,  chloritagftiç  (dog*  ilike  for  Fölclsen 
feed)  (jrön  Skifer  ((æt  Hornbleudeinassc?),  90»  S,  o^  IN. 
4|,  altsaa  ved  Koloos,  80»  S.  3  r. 

Lidt  ostenfor  detle  Stcd,  ubestemt,  tæt,  grün  Skîfer, 
næsten  massiv  (70"  V.  6?)»  Siden  paa  Veien  fremdeles 
videre  mod  Öst  saaes  ikke  paa  noget  Sted  fasl  Fjeld,  som 
kunde  henregnes  til  Urformaîionen;  dog*  er  det  troligt,  at 
denne  stöder  op  nede  ved  Grönen  -  Elv  ostenfor  Galaasen^ 
her  ligge  ved  den  vestre  Elvehred  hele  IVde  af  skarp- 
kanfede  Blokke,  som  bestaac  af  den  i  disse  Egnes  Gneis- 
feldt  saa  hyppigen  frcmtrædende  Porphyrbildning  med  eu- 
ritaglig^  Grundmasse  og'  smaa  men  charahteristiske  Feld- 
spathkrystallcr» 

I  Egnen  ved  Land -Soen,  op  iraod  Galaascn^  moder 
pludselig  en  saa  stor  Mængdc  skarpkantede  Stykker  af  röd 
Sandsteens-Qvarts  (med  Kaolinprikker),  at  man  her  ganske 
vist  træder  ind  over  Grændsen  mellem  Ur-  og  Ovcrgangs- 
Forraationen.  Landskabet  over  til  Grönen-Elv,  hvilket,  som 
vi  för  betegnede  det  (Pag^.  9),  er  en  liden  Platform,  oq 
som  overhoved  viser  en  jævncre  Overflade  end  Urfjeld- 
Terrainet  pleier  at  fremstille  og  er  törrcre  ogf  endnu  mere 
sterilt  end  dette,  findes  overalt  bedækket  med  hine  Brud- 
stykker  3  fast  Klippe  sees  intetsteds.  At  imidlerlid  Urforma- 
tionen  her  endnu  ikke  ligger  dybt  nndcr  Overfladen,  saa  at 
Sandstenen  idcthöicstc  kun  danner  et  tyndt  Overlag-,  turde 
være  at  antage  ifülge  den  nys  omtalte  ved  en  Mæn^de 
Urfjeldblokkc  antydede  Denudation  af  Grundformationen  i 
Grönens  Dal,  hvilken  sid^te  kun  gjör  et  meget  let  Indsnidl 
i  Landskabet« 

Lige  paa  den  anden  Side  af  Grönen  begvnder  en 
Strækning  af   samme   Slags    som   den    omkring:  Galaasen, 


174  B.  M.  Keilhau 

klin  eodnii  törrere  og^  ufruktbarere*)  5  de  skarpliantcde  lost 
oiTi!jring^Iig'g:cn(]c  Qvarlstykher  ere  ulallig-c.  Först  ved  en 
Sæter  henved  en  halv  Mill  nordenfor  Gaarden  Flecrmocn 
fandtes  et  blottet  Punkt  af  Fjeld(> runden 5  her  fremstikker 
nemlig*  en  tæt,  yderst  fast,  serpentinaglig-  Grönsteen,  som 
udentvivl  danner  en  g-angaglig  eller  ogsaa  ureg^cluiæssig' 
formet  blasse  i  Sandstcensfeldtet.  Af  Sandstenen  eller  Qvart- 
gen  selv,  hvis  Strög  og  Fald  jeg  meget  önsfcede  at  kunne 
bestemme,  var  ellers  heller  ikke  j3aa  dette  Sted  nog^et  an- 
det at  see  end  de  löse  Brudstykker, 

Det  var  ikke  förend  hiinsides  Ny-Lördalen  og*  allerede 
oppe  paa  Foden  af  Faxefjclds  Gruppe,  midt  inde  mellem 
hoie  Bjerge,  der  synes  at  bestaae  blot  af  Sandsteensbild- 
ningen,  at  det  Ijkkedes  at  træife  denue  i  fast  Lag^.  Den 
fremtraadte  som  en  hinkornig-  rödlighvid  Qvarfs,  dannende 
et  Slags  tykke,  trappeformigen  over  hinanden  liggende, 
dog  saa  lidet  fra  hinanden  alsondrede  Bænke,  at  det  syntes 
nvist,  om  de  ere  at  ansec  som  virkelige  Skikter.  Deres 
Fald  var  etsteds  henved  20^  mod  V.  8|,  og^  paa  et  andet 
nærliggende  Punfct  10^  mod  N.  2.  —  Lidt  höiere  oppe 
var  Lagdannelsen  tydeligere;  i  enkelte  tynde  Skikter  inde- 
holdt  Bjergarten  en  Mængde  fine  Glimmerpaillelter,  og"  vi- 
ste afvexlende  rödere  og  hvidere  Farvenuancerj  Lagene 
eller  Bænkcne  vare  her  saagodtsom  horizontale.  Smaa  Af- 
satser  i    de    ligeoverfor   liggende  Fjcidc    paa   Sydsiden   af 


*)  Dette  Partie  af  Landet,  som  paa  en  lanj>  Strækning  stiger 
sagte  mod  N»  O. ,  har  ganske  Charakteren  af  en  Lynghede, 
Foruden  Lyngen  (E,  vulgaris)  seer  man  paa  de  torre  Steder, 
der  her  aldeles  prædominere  over  Myrene,  næslen  ingen  an- 
den Plante  end  Furren,  som  danner  en  yderst  tynd  og  aabcn 
Skor, 


Reise  i  Österdalen.  175 

Löra-EI^  (î  MoLcrgels  Gruppe)  tydede  hen  paa,  at  ogsaa 
der  en  lip;nende  Bygning-  af  horizontale  Lag*  finder  Sfed.  — 
Man  vil  sihkerl  finde  det  paafaldende^  naar  jeg*  beretter,  at 
jcgf  siden  paa  den  liele  Reise  over  Faxefjeld  og^  Fnlufjeld, 
over  disse  af  den  samme  Sandstcen-Qvarfs  Lestaaende  Höi- 
Qelde  ved  Mig-sg^rændsen,  nög'ne  og'  stærkt  eoiiperede  som 
de  ere,  ikke  paa  noget  Punkt  mödte  ahleics  urokkede  Skik- 
ter,  nagtet  jeg  ofte  kom  over  yderst  steile  Steder 5  enten 
vare  Fjeldsiderne  saavelsom  Kiiplernes  Överste  beda;kkede 
af  g*anskc  löse  Masser  af  smaa  Briidstvkker  af  selve  La- 
gene, eller  disse  vare  dog*  ved  deres  Udg^aaender  elier  överst 
paa  Fjeldet  sönderkrnslne  og*  Fragnicnterue  iiletmindsle  saa 
vidt  bragte  nd  af  den  oprindelige  JBeliggenbed,  at  den 
snart  til  den  ene  snart  til  den  anden  Side  bældende  Skraa- 
hed,  som  de  tildeels  viste,  ikke  kunde  lede  til  nogen  Slut- 
ning* om  de  be!e,  urokkede  Lags  Position.  Jeg*  kunde 
ang*aaendc  denne  ikke  komme  til  noget  andet  Resultat,  end 
at  den  og'saa  paa  det  Höieste  af  Faxcfjcidet  saavelsom  paa 
Fulu-Fjcldet  i  det  Hele  er  horizontal^  nær  ved  det  Överste 
af  en  fra  Roset  No.  120  mod  S.  V»  beliggende  Kuppel 
lig^esom  og*  paa  den  övre  Flade  af  den  Kuppel,  paa  hvis 
IVordvestside  hiint  Ros  staaer,  samt  1  Rigsgrændselinien 
hiinsides  Tand  -  Aaeu  paa  Foden  af  Fulufjeld  saaes  meg*et 
store  Lag-Fragmenter,  som  sikkert  kun  vare  lidet  bragte  af 
Lave,  og^  som  saaledes  endnn  vare  temmelig*  noie  horizontale. 
Desuden  skulde  Fulufjeld,  som  baade  er  meget  mere  vidt- 
strakt  end  Faxefjeld ,  og*  mindre  sönderskaaret  end  dette, 
neppe  kunne  være  saaledes  ganske  noie  plateauformigeii 
tildannet  som  det  er,  hvis  det  ikke  var  sammensat  af  vand- 
relte  Lag*. 

Angaaende  Bjergarlens  petrographiske  BeskalTenhed,  da 
viser  den,  nagtet  den  store  Mæglig^bed  og  vide  Udbrcdelse, 

IL  2.  M 


176  B.  M.  Keilhau 

liun  faa  Variationer.  Overall  paa  de  höiere  og-  holeste  Sleder 
af  Faxcfjeld  saae  jeg'  den  fiiukornig*,  brminlig^öd,  med  hvi- 
de  Kaoliuprikker,  derhos  uden  Skifriglied,  men  afdeelt  i  al- 
nelylike  Bænke;  den  först  antnifne  dogf  idetinindstc  nogel 
skifrigc,  glimmcrblandede  Afændnng"  tüliörer  derfor  niaa- 
skec  kun  den  lavere  Deel  af  Lagfölgcn.  Paa  Fuliifjcldel 
forekommer  Sandstenen  kvid,  fiinkornig  og  fast  samt  i 
tykke  I^ag*,  men  desuden  ogsaa  bruunröd,  leersleenagiîg' 
og^  idelmindstc  ved  Forvitringa  skifrig,  i  det  den  afsondrcs 
i  Plader  af  omkring  een  Tommes  Tykkelse^  endelig-  ßndes 
her  en  bhîg  röd  Varietet,  bestaaende  af  særdeles  fine,  tem- 
melig löst  med  hinanden  forbundne  Qvartskorn,  en  Masse, 
hvori  igjen  den  sidstnævnte  brune,  leerstcenagtige  Afæn- 
dring*  hist  og:  her  sees  pletviis  indblandet.  —  Denne  losere 
fiinkornige  Sandstecn  opsöges  hyppigen  og"  anvendes  til 
Bryner,  hvoraf  en  anselig  Mængde  udföres  især  til  det  ]>'or- 
denljeldske.  Man  lager  den  kun  i  ürdene,  hvis  Stykker  til- 
deels  allerede  have  noget  af  Brynesteens-Formen,  saa  at  de 
ere  des  lettere  at  tildannc.  I  Stenens  ringere  Cohærents 
har  sikkcriigen  Forvitringen  meg  en  Andeel.  Fra  Skal- 
Fjeld  i  N«  V.  fra  Fulnfjeld  saae  jeg  en  g^uul,  men  foröv- 
rigt  ligedan  Biynesteensart,  hvis  Farve  hidrörte  fra  ind- 
blandet Okker,  der  maaskec  för  Forvitringen  har  været 
Svovlkiis» 

Langsomt  destruerende  Kræfter  virke  overhoved  hoist 
paafaldendc  paa  disse  Fjelde,  Flötsernes  successive  For- 
vandlinga til  Masser  af  löse  Slene  overalt  nær  Overfladen  er 
ikke  andet  end  et  Forvitrings  -  Phænomen,  og  vanskcligen 
vil  man  kunne  henföre  de  mange  i  det  herværende  store  Sand- 
stcenfeldl,   deels   kanskec    alt  til  Grundfjeldet  nedskaarnc '), 

1)  Ikkun  löse  Bedcekningsmasser  saaes  i  det  store  Bassin  ved  Gam- 
le-Lurdalcn  og  ellers  ved  Lordals-Elveni  det  blev  derfor  uaf- 


Reise  i  Österdalen.  177 

decis  eudnu  kun  paabeg>ndtc  Dalgang-e  til  nogen  anden 
Klasse  end  Erosions  -  Dalenes»  De  mangfoldige  Indsnidf, 
hvori  Våndene  flydc  (see  ovenfor  Pag",  18),  fra  den  store 
Stamme  at  regne  til  de  yderste  Forg^rcning^cr,  som  begynde 
överst  paa  Höiljeldkuplerne,  gjeng-ive  paa  det  Nöiestc  Bil- 
ledet af  de  mindre  hydrographiske  Systemer,  som  man 
seer  udviklede  i  vore  större  Leerfeldt,  hvor  disse,  saaledes 
som  f.  Ex.  paa  flere  Steder  i  Smaalehnene,  ere  oplagte 
paa  en  nog^enlunde  jævn  og*  fritliggende  Basis,  saa  at  de 
selv  have  kunnet  danne  en  fri  Slette  med  tilstrækkeligt  Af- 
fald  paa  Siderne.  Da  de  flere  nu  meer  eller  mindre  fra 
hinanden  adskilte  Grupper  hidröre  fra  en  eneste,  i  sit  Indre 
endnu  urokke  I  Flötsafleining-,  saa  at  de  tilhag^eslaaende 
Rester  fremdeles  meget  let  ere  at  reducere  til  et  enkelt  hredt 
Plateau  (mellcm  Lördalen  og'  Fulu-Aaen),  saa  kan  man  her 
ikke  vente  nogen  bestemt  Vanddelcr^  saaledes  begynde 
Loras  Tillöb  langt  nordenfor  og'  Fulu-Aaens  tildeels  syden- 
for  den  Linie,  som  maatte  blive  at  ansee  som  den  mcllem 
disse  Vasdrag^  beligg-ende  Fjeldmasses  Axe ,  naar  denne 
Masse  skulde  betragtcs  i  Lighed  med  virkelige  Fjeldkjeder. 
Og^  denne  Overgriben  af  de  modsalte  Vandsytemer,  af  det  ene 
paa  det  åndets  Gebeet,  g^jentager  sigf  ogsaa  i  det  Mindre 
mellera  Side -Armene,  saa  at  Gjennemskjæring^erne  tilsidst 
blive  hoist  mangfoldige;  paa  Fulufjeld  saae  jeg*  enkelte 
Partier  af  Hovedplaleau'et  igjen  ved  et  Slagas  hinanden  kryd- 
sende  Raviner  deelt  i  granske  smaa,  tæt  sammenstaaende 
Plalformer,  som  ved  Bedækningen  af  de  destruerede  Lag^s 


gjort,  om  Urfj eldet  her  er  naaet  af  Dalbunden,  eller  om  denne 
maasl;ee  li{;ger  paa  nogen  af  de  lavere  Sandsteen-Afleiningcr, 
ved  hvillte,  formedelst  en  större  Fasthed  hos  Samme,  Denu- 
dationen standsede» 


178  B.  M.  Keilhau 

Briidstylîîicr,  tildccls  alt  g^ik  over  lil  at  fremstille  tilnmJede 
Kupler,  af  Udseende  som  löse  Sîeenhohe.  —  Hvorledes 
de  flydcnde  Vande  have  l;unnct  udrette  alt  dette,  er  vist- 
nok  ikhe  let  at  indsee,  og'  sikkert  maa  og'  han  det  ogsaa 
forudsæitesj  at  krafîigere  fdskyliinger  för  kave  fnndet  Sted, 
end  de  sædvanlige,  som  foregaae  i  den  nuværende  Periode, 

Den  Leie  her  antydede  Overfladeforni  af  disse  höierc 
Sandriteen- Fjelde  er  saa  kjendelig  forskjellig  fra  den  Con- 
(iguralion,  som  Urfjeldterrainct  frembyder,  at  man  kun  be- 
höver en  fri  Udsigt  over  Egnen,  for  paa  lange  Stræknin- 
ger  at  komme  til  et  Resultat  angaaende  Ssndstenens  Udbre- 
delse*  En  saadan  udsigt  kavde  jeg  fra  Fjeldet  Vola  mel- 
lem  Gamle  -  Lördalen  og  Grönbjergs  -  Sæteren  ,  og  troer 
især  derefler  med  Sikkerked  at  kunne  angive  keie  Slöt- 
Fjeld,  Skal  -  Fjeld  og  Driv  -  Fjeld  med  nog  le  kosliggcnde 
mindre  Aase  som  kenkörende  til  Sandsîeen  -  Foruiadoncn 
(see  ovenfor  Pag.  12). 

Ogsaa  paa  det  Meste  cnf  Veien  fra  Gamle- Lördalen  til 
Grönbjergs  -  Sæteren  syntes  denne  Formation  at  være  ud- 
brcdt,  uagtet  jeg  ligeledes  ber  kun  fandt  Sandsteens-Qvart- 
sen  som  löst  liggende  Stykker.  Lidt  öslenfor  Vola  -  Fjel- 
det fremstak  en  Grönsteenbihlning,  der  petrographisk  kan 
ansees  som  et  Overgangsled  mellem  en  i  denne  Trakt 
byppigen  som  löse  Blokke  forekommende  Diorit  og  den 
tætte  serpcntinagtigc  Bjergart  ved  Fleermo- Sæteren.  Ved 
Siderne  af  sin  Masse  fandt  jeg  den  apliaititisk,  deriniod  i 
Midten  bestemtere  krystallinisk  -  kornig.  Den  danner  en 
liden  smal  Ryg,  der  er  2 — 3  Favne  bied  og  stryger  i  b, 
llj  5  sikkert  er  den  en  Gang  i  Sandstenen.  En  Mængdc 
indbyrdes  nogenlunde  parallele  Drummer  af  fæt  Epidot 
sætte  ind  i  l^Iassen  med  et  Fald  af  70*^  mod  0.  5,  og  give 
den  Ldseende  af  at  være  ligesom  uregelraæssigen  skiktet. 


Reise  i  Österdalen.  179 

At  massive  Bje:p;artcr  af  flcpc  Slags  have  lijcinme  i 
(icftc  store  Satulsteen  -  Fcldt  ved  Rig^sgræudscn,  maa  man 
ak  sUitle  af  de  i  Egnen  forekommende  Blokke.  Allerede 
nedenfor  Fleermo- Sæteren  bemcriicdcs  esdjeltviis  oral.rinjj- 
spredîe ,  större  og  mindre,  hun  ufisldhornment  afrundede 
Stylifcer  af  en  særdeles  cliarahleristish  l^rapporphyr^  en  meer 
eller  nn'ndre  iæt,  meg-et  fast  og'  temmelig'  lung'  Grönstecii 
udgjör  dens  Grnndinasse,  og-  deri  ligge  store  gronlighvîdc 
Fcidspalli-Kryslaller.  Meilern  Gamic-Lördalen  og'  Lördals- 
Sætercn  fandtes  Stykker  af  denne  Bjcrg-arl  i  större  Mæng'- 
de.  Andre  Grönsfeenbüdniuger  af  licre  forsljjellige  Modi- 
ficalioner^  nogle  endog'  enpholidagtige,  mödte  i  Blokke  og^ 
mindre  Rullestykker  paa  raangfoldige  Steder;  enkelte  Styk- 
ker deraf  ligge  selv  paa  det  Överste  af  Faxcfjeld,  og-  paa 
et  af  de  höieste  Steder,  som  jeg-  naacde  paa  Fulnfjeld, 
faiidl  jeg'  et  Geseliiehe  af  en  ydorst  fast  og*  tnng,  tiSdcels  ser- 
pcntinaglig'Grönsteen  midt  i  en  af  deBöse^  Ijvori  man  opsöger 
Brynestenene.  Ved  at  passere  Gir-Aacn,  der  kommer  ned 
fra  Fiilufjcld,  l)cmerkedes  i  Flodsesigen  en  saa  storMæMgde 
dioritiske  Geschiebe  meîlem  Qvarts  -  Hulîestenene,  at  man 
vist  pjaa  antagc  Grönslcnc  for  nogen  Dee!  som  ind^aa- 
ende  î  dette  Fjelds  Sammensælning'.  Testcnfor  Lördalen 
til  Grönbjerget  antræffes  Dioriislykker  ogsaa  saa  bvppjgeîî, 
og"  ere  der  tildeeJs  saa  store  og'  skarpkantcde,  at  sikkert 
ikke  den  ved  Vola  antrufne  fylasse  paa  tUiic  Strög'  (eller 
nordenfor,  siden  Blokkene  ei»e  flyttede  n^od  Syd)  er  den 
eneste  af  sit  Slags.  Som  alt  ovenfor  bemerket  slnîîer 
nemlig  og^saa  denne  sig-,  med  Hensyn  til  Beskaffenbeden  af 
sin  Bjergart,  (il  de  mange  i  Blokkene  forekommende  Dio- 
rilbildning-er.  Særdeles  interessant  var  endelig'  Fnndet  af 
smaa  Stykker  af  en  Porphyr,  der  fuidkommen  ligner  Christia- 
nia -  Territoriets    af    fJroRgniart    saakaldte    P.    brun -rouge. 


180  B.  M.  Kcîlhan 

Saadanne  Slykkcrj  som  alle  vare  temmelig  afruiidede,  mödfe 
cnkchvils  og*  raeg-ct  sparsomt  paa  Reisen  over  Faxe -Fjeld, 
hvor  de  fandtcs  selv  paa  de  störste  Holder.  üagtet  vel 
her  al  betragtc  som  erraliske,  Iiidröre  de  dog  iiden  mindstc 
Tvivl  fra  nog^et  Sted  indenfor  Overg^angsformafionens  Om- 
raade,  hvilket  idetmindste  paa  svensk  Grund,  som  vi  neden- 
for skulle  see,  omfatter  Porphyr  saavelsom  Grönsteen  i  stor 
Mæug^de. 

Det  blev  ovenfor  anmerket,  at  Sandstenen  synes  at 
strække  sig'  et  godt  Stykke  forhi  Gamlc-Lördalcn  henimod 
Gronberg-s-Sæteren.  ?îedenfor  sidstnævnte  Sted,  ikke  lang-t 
fra  Vestre-Grön-Aaen,  fandt  jeg*  en  bruunröd,  meget  feld- 
spathrig'  Granit  fremstikkende,  og'  idetmindste  herfra  kan 
Urformationcn  regnes  at  være  blottet  videre  vestefter  til 
Trysild  -  Fjeldet  ;  men  efter  de  mangle  Gneis-  og  Granit- 
Stykker  at  dömme,  som  alt  viste  sig^  paa  Höiderne  nær- 
mest östenfor,  og  at  slutte  efter  Formen  af  Klipperne  nord- 
vestlige paa  Grönbjergct,  bestaaer  vel  allerede  dette  idet- 
mindste for  en  Deel  af  Griindformationen» 

Paa  Stöp  -  Fjeldet  og"  endnu  paa  et  andet  Sted  nog^et 
vestenfor  Gröu-Aaen  dannes  mindre  Klippepartier  af  apha- 
nitîske  Bildninger,  som  mere  ligne  Grönstenen  ved^  Vola 
end  nogen  til  selve  Urterritoriet  henhörende  Bjergart.  Da 
nu  som  anfört  Overgang^sformationen  fortiden  ikke  synes 
at  naae  videre  end  til  Grönbjcrget,  medens  derimod  Grani- 
ten og-  Gneisen  er  denuderet  herfra  videre  vestefter,  saa  kan 
man  maaskee  her  antagne  samme  Forhold  at  finde  Sted,  som 
paa  de  Punkter  udcnfor  Christiania  -  Territoriets  Grændser, 
hvor  Grönstene  og*  Porphyrmasser  sidde  igjen  paa  Urljel- 
det  som  den  eneste  Levninga  efler  den  paa  disse  Steder 
ellers  afrevne  O verg^angs  -  Formation» 

Paa  Höiderne  umiddelbar  over  Trysilds  Hoveddal,  om? 


Reise  i  Östcrdalen»  181 

trent  i  Miil  nordostlijj  fra  Kirl:cn,  frcnifrædcr  co  Gneis, 
som  atter  viser  Slæj^fskah  med  Cldoritskifer^  i  en  gronlig- 
graa,  noget  glindsende  chioritisk  Leerski fer  -  Masse  ligge 
temmelig  store,  men  ikke  meget  hyppige  Korn  eller  Kirtler 
af  röd  FeldspalÎK  Lidt  nedenfor,  paa  Skraaningen  nedi- 
mod  Dalen,  fandtes  i  denne  Bjergart  indiciel  en  graa  Gneis* 
porpliyr,  med  en  Grundmasse,  som  i  det  Större  er  fuldkora- 
men  skilVig  og  navnligen  liöist  udmerket  ligeskifrig,  men 
som  iövrigt  fremstiller  en  næsten  tæt  Heileflint,  en  Bildning, 
som  i  sit  Udvortes  (naturligviis  ikke  i  sin  indre  Sammen* 
sætning)  har  megen  Liglied  med  visse  Afæn dringer  af  Pho- 
nolith ,  og  livoraf  större  Heller  ogsaa  ere  ganske  klart 
klingende.  Disse  Gneisbildninger  fandtes  indskydende  90^ 
S.  og  I\,  4|,  5,  5|,  Ö.  og  V.  0,  85«  N.  5|,  85«  V.  6|,  d. 
c.  90«  N.  og  S.  41  r. 

Ora  Bjergarterne  i  en  Dccl  af  Dalarne,  efter  Hisingcri). 
Den  af  mig  î  den  östlige  Deel  af  Trysild  iagttagne 
Sandsteen  udbreder  sig,  ifölge  Hisingers  Antegnelser,  over 
et  meget  stort  Slykke  af  Dalarne.  Man  kau  antage,  at 
den  fra  Bigsgrændsen  ved  Lördalen  strækker  sig  uafhrndt 
mod  S.  O.  og  O.  til  Malung  og  Venjan^  desuden  lindes 
den  I  Idre  og  Særne.  El  Grændsepunkt  i  Syd  er  ved  Ut- 
sjöberget  en  Iialv  Miil  nedom  Malnng  Kirke  (2,  28);  sy- 
denfor  dette  Bjerg  udbreder  sig  Lrgranit,  og  selv  besfaaer 
det  af  Gneis,  som  stryger  i  Y.  S.  V.,-  men  nordenfor,  nær 
Kirken  og  kuns  50 — 60  Fod  over  Dal-Elven,  moder  Sand- 
stenen i  tykke  næsten  staaende  Lag.  —  Denne  Bjergart 
fremstiller  i  Dalarne  især  to  Afændringer:  en  meget  liaard 
og  qvartsagtig,  som  træffcs  liga  ned  til  Dal-Ehcns  INivean, 


*)  Anteckningar  i  Physik  og  Geognosi  f  sle  o.;  Vtc  Ï!. 


182  B.  M.  Keilhau 

og'  en  anden  nogel  losere,  smaat-  og"  fiinkornig,  rödbriiun, 
eller  blegröd^  eller  graa»  Undertiden  er  den  leeraglig, 
gaaer  over  til  Leersliifer,  og  viser  violcMe  og  graa  Far- 
vestriber  (î,  33).  Den  rödagtlge  sees  lildeels  med  graa  og 
gule  FleLber.  i^og'e  Varieteter  ere  ganslic  tyndskifrige. 
En  sortegraa  lecragHg,  (\ndbladig  Shifer  danner  Foden  af 
Lillesfädjan  5  derover  Graavakke,  hvoraf  ogsaa  Toppen  af 
Storc-Städjan  beslaaer  (!,  47).  Tynde  Lag  af  Hornsteen  eller 
af  "lys  olivengrön  Kiselskifer"  bemerkedes  \ed  Völaaen  i 
Egnen  ved  Transtrand,  og  i  Nærheden  af  llorfnundsberget 
i  Lima  forekommer  mörkeröd  og  zinnoberrod  Jaspis  (I,  32), 
og  ligeovcrfor  Lima  Skandse  "findcs  en  Gyllring  af  röd 
Jaspismasse  med  kantede  Stykker  af  en  grön  tæl  Feldspatb, 
omgiven  af  en  bvid  Qvartsrand"  (Ij  32).  Formodentlig  gi- 
ves der  og  Lag  af  ganske  grovkornig  Sammensætning^ 
ved  Lima  fandtes  store  skarpkaotede  Blokke  af  grovkornig 
Sandsteen  og  af  et  polygcnisk  Conglomérai,  som  blandt 
andre  Dele  ogsaa  indeboîdt  Porpbyr- Stykker  (f,  29). 

Med  disse  skiktedc  Bildningcr,  blandt  livilke  de  to 
förstomtalte  Sandsteen -Varieteter  ere  aldeles  forberskende, 
forekomme  i  Dalarne  massive  Bjergartcr  meget  byppigen, 
Porpbyr-Bjergene  i  Elvedalen  ere  bekjendfe;  den  over  bele 
dette  og  en  Deel  af  de  næstgrændsende  Sogne  udbredtc 
Porpbyr  bænger  mod  S,  O,  paa  en  böist  merkværdig  Maa- 
de  sammen  med  baardc  Skifere  (V,  2^  Î,  37),  bvilke  sikkert 
igjen  slutte  sig  til  de  petrificatförende  Overgangs-Bjergar- 
ter  ved  Siljan,  men  i  N.  og  V.  griber  den  over  i  den 
Sandsteen -Trakt,  som  ber  sysselsætter  os.  Omkring  Rö- 
bäll  i  Særne  fandt  H.  Porpbyren  bvilende  paa  Sandstenen; 
den  er  paa  dette  Sted,  som  og  ellers  sædvanligst,  rödbruun 
nicd    blegröde  Feldspatbkrystaller   (I,  41 5  V.  1),   og   turde 


Reise  i  österdalen,  183 

saaicdes  stemme  overecns  med  den  Varîclcf,  livoraf  endeel 
löse  Sfykher  saacs  paa  Faxefjeld. 

Indenfor  Grændsernc  af  selve  Sandsteens  -  Disfrîctet 
anlræffes  især  i  Lima  o^  Transtrand  en  stor  Deel  Grön- 
sleen  -  Bildningen.  "J'oppene  eller  de  överste  Lag"  af 
flere  af  de  herværende  8ands(eenbjerge  (Hormundsijergel, 
Limberget,  SlorhammarsMint  o.  fl.)  bestaae  af  Diorit  (I, 
30).  I  Völderaasen,  i  1^2 iii  nordenfor  Transtrand,  paa  El- 
vens Ostside,  fortrængfes  Sandstenen  ganske  af  tæt  Gronstecn 
og'  porpbyraglig'  GrönsJeen,  der  danne  Lag,  som  falde  20^ 
eller  mindre  mod  S.  V.  Lig^eoverfor  paa  Elvens  Vestside, 
hvor  lîcmfjeldet  reiser  sig-,  forekommer  den  tælle  Grönsteen 
tydeligen  som  Leier  mellem  Sandsfeenlagene.  Med  disse 
Grönstene,  som  iövrigt  vise  flere  Modificalioner  (I,  31),  op- 
træder  ved  Völaaen  ogsaa  en  Mandelsteen,  bestaaende  af 
en  bruunagtig*  IVap  med  Kiigler  af  Chiorit,  Qvarts  og' 
Chaleedon.  Det  sidstnævnte  Mineral  findcs  og  paa  samme 
Sted  i  Grönsieenbildningerne  og*  i  den  ovenfor  berörte 
ligeledes  ved  Völaaen  forekommende  haarde  Skifer,  — 
ßjerg arier,  som  sikkerligen  ogsaa  alle  i  genetisk  Hcnse* 
ende  ere  paa  det  Nærmeste  forvandle  med  hinanden. 

Heller  ikke  i  Elvedalens  Porphyr  -  Feldt  savnes  Grön- 
stenen. De  herværende  övre  Porphyrlag-  (hvis  Grundmasse 
er  "rödbruun  og'  sortebrnun  Hornsteen  og*  Kiselskifer"  cfr» 
V,  2)  —  ^'omvexlc  paa  Djerg-spidserne  med  Lag^  af  reen 
Kiselskifer,  Porphyr  -  Conglomérat  og*  Grönsteen'^  (I,  37). 
Paa  andre  Steder  i  Feldlet  hviler,  i  raægtige  Lag*  oven^ 
paa  Porphyren  en  forskjel lig^artet  Grönsteen,  som  tildeels 
udvikler  en  hoi  Grad  af  Krystaliinitet  og*  næsten  gaaer 
over  til  Syenit  (I.,  38),  men  tddeels  ogsaa  er  ganske 
analog'   med   den   mere   fiinkornige  Grönsteen,   der  i  Lima 

IL  2.  m  2 


184  B.  M,  Keilhau 

bedækKcr  det  Överste  af  Hariniindsbjerget,  Lîmbjergct  o. 
s,  V.  1). 

Hyperslhen-Sycnît,  iiideholdeiide  Tifanjern,  Zirkoa  og 
Oiivin,  forekommer  ved  Asbyn,  paa  Veien  fra  Eivdalcn  til 
Særne^  ogsaa  den  synes  at  række  sig-  til  de  samme  ber 
saa  ofte  over  Porpbyr  og  Sandsleen  antrnfne  Grönsteen- 
Bildninger.  (V,  1  og  f ,  40),  —  Östlig  ved  Særne  -  Soen 
saac  H»  en  saa  stor  Mængde  löse  Stykker  af  Grönstenc 
og  Porpbyr  (briiun  samt  ber  ogsaa  grön),  at  ban  inaattc 
antage  disse  Bjergarter  ogsaa  som  bjemmehörende  i  denne 
Egn  (I,  44)5  iiavnligen  mener  ban,  at  Grönstenen  bist  og 
ber  lige  op  til  Idre,  ligesom  i  Lima  bedækker  Toppen  af 
Skovbjergcne,  der  cndnn  ösfenfor  Idre  -  Soen  bestaae  af 
samme  Sandsteen  som  bist  (I,  38). 

Angaaende  Bjergarlcrnes  Slrög'  og  Fald  paa  de  ber 
ombandlede  Steder,  da  bave  vi  alt  antegnet  Sandstenens  næ- 
sten  vertikale  Stilling  ved  Ulsjöberget  nærmest  LVfjeld- 
grændsen,  samt  at  Völderaasens  Grönstcenlag  bælde  noget 
mod  S»  V.  Videre  finde  vi  bos  Hisinger,  at  Faldet  ogsaa 
ellers  ora  Transtrand  er  sydvestligt,  selv  paa  de  böiere 
Fjelde,  bvor  dog  Lagene  med  den  tiltagende  Höide  blive 
mere  borizontale.  —  Ved  Elvdals  Kirke  viser  Porpbyren 
sig  i  tykke,  utydeligen  adskilte  Bænke,  som  synes  at  sænkc 
sig'  15 — 20^  mod  S*  O.5    ogsaa   lidt  boiere  oppe  ved  Dal- 


')Der  hviler  den  paa  kiselartet  Sandsteen,  her  paa  Porphyr,  si- 
ger H»,  som  i  diss«  Antegnelser  over  Dalarne  anfdrtr  flere 
særdeles  viglijje  Kjendsgjerningcr  til  Opiysning  om  Oprindel- 
scn  af  de  her  omtalte  massive  Bjergartcr,  Bildnin;;er,  som 
cftcr  min  Mening  paa  det  Bestemteste  vise  sig  at  være  Om- 
dannelser af  Alasscr,  der  ellers  i  Egnen  optrædc  som  Over- 
gangsskifere  og  fine  Sandalene, 


Reise  i  Österdalen.  185 

Elven  saae  II.  Porpli\ren  ("som  Iiar  et  sandsleenlijjt  Ud- 
seentle")  at  være  lagviis  afdcclt  og'  at  sænke  sig"  svagt  mod 
S.  O.  (I,  40).  —  Sandstenen  nordenfor  Röliäl}^  videre  paa 
Veien  til  Særne,  iagttoges  at  falde  30"  mod  i\.  O.  —  Lajy 
bestaaende  af  graa  liaard  Qvarts  -  Sandsteen  paa  Elemman- 
aasen  ikl;e  langt  (sydvestlig  ?)  fra  Städjan  ere  horizontale. 
—  En  lös  brnnn  Sandsteen  i  en  dyb  Dal  sydostlig  neden- 
under Städjan  falder  10«  mod  V.  N.  V.  (I,  45).  —  Den 
foromtalte  sorte  Skifer  paa  Lille  -  Städjan  er  næsten  hori- 
zontal^ hvorimod  de  överste  Graavahl.elag  paa  Store  -  Städ- 
jan vise  en  bestemt  Sænkuing  mod  N.  V.   (I,  41), 

Til  Slutning  er  endnu  al  hidsætfe  Ilisingers  Ansku- 
else, at  "den  rode  og  graa  Sandsteen  i  Lima^  Transtrand, 
Venjans,  Særna  og  en  Deel  af  Idre  Sogne  tilhörer  Bone's 
yngre  Graavakke  -  Formation  eller  den  rode  Overgangs- 
Sandsteen";  men  at  derimod  "den  hvide  körnige  Qvarts- 
bildning  (saa  kaldet  Fjellsandsteen)  _,  som  saa  mægtig  ud- 
breder  sig  paa  den  höieste  Deel  af  Fjeldryggeu,  ved  den 
östre  Side  af  Fæmundsoen,  sandsynligviis  tilkorer  den  æld- 
ite  Graavakkeformation,  om  ikke  en  endnu  æidre  Over- 
gangsbildning:  kornig  Qvartsiels,"     (V,  1 — 2)» 

IVo^le  Resultater, 

1.  Grændsen  mellem  Ur-  og  OvergangS'Formalîonen 
löber  omtrent  saaledes  som  fölger  : 

Fra  Björnslad  ved  Glommen  (see  ovenfor  Pag,  20) 
sydostlig  ned  til  Ilernæs- Bygden  5  derfra  nordostlig  op  til 
Julus-Aaen;  mod  Öst  til  JWasbjerget,-  siden,  formodentlig 
cfter  at  have  gjort  en  mod  S.  O.  udspringende  Bue,  nær 
op  til  Osen -Soens  Sydende  5  herfra  langs  med  den  vestre 
Side  af  denne  Söe  op  til  Valmen  j  saa  i  nordlig  Betning' 
over  til  den  anden  Söebred,  og  derfra  enten  nogenlunde  i 


186  B.  M.  Keilhau 

lîge  Linie  til  Trysild  -  Fjeldets  Sydside  ell(*p  först  JöLcndc 
frem  iii<*d  en  ßiic  mod  Syd  over  Tilsæt- Fjeldet  5  fra  Try- 
sild -  Fjeldets  sydostlijje  Hjörne  (il  Elt  -  Aaens  Munding;  i 
Trysild-Elven^  dernæst  formodenllijj-  temmelig-  nöic  op  ef- 
ter denne  Elv  til  Indmnndingen  af  Vasdiaget  fra  Enger- 
Söen,  hvilken  Söe  synes  af  ligge  paa  selve  (ira'ndselinien. 
Hvor  langt  Trfjeldet  er  blottet  ovenfor  Heggeriset,  er  ifeke 
Lekjendt,-  men  i  N.  O.  for  dette  Sted  löher  vor  Linie 
omtrent  midt  melïera  Engerdais  -  Sæteren  og  Herjehagna^ 
livorefter  den  rimeligviis  gjor  en  Bne  mod  Ost,  idet  den 
over  Uödaaen  turde  springe  tillage  til  Vest^  for  ved  den 
sidstnævnte  Elvs  Mnnding  igjen  at  beröre  Enger-Söen.  < — 
TræLker  man  en  Linie  fra  Uöd  -  Aaen  til  Grönbjerget  og 
derfra  til  Land-Soen  vestenfor  Galaasen,  saa  har  man  sik- 
kerlig temmelig  noie  afsat  Grændsen  melleni  begge  For- 
mationer paa  denne  Strækning5  den  lavere,  sydvestlig  foran 
Stötfjeld,  Skalfjeld  og  Drivtjeld  liggende  Terrasse,  der  i 
Höide  svarer  meget  noie  til  Granit-PJateau'erne  ved  Trysild- 
Fjeld  og  Herjehagna,  er  udentvivl  enten,  som  hine  mindre 
Höisletter^  ganske  dennderet  Urijeld,  eller  dog  kun  tyndt 
og'  partielt  belagt  med  de  underste  Lag  af  Sandsteenforma- 
liouen»  Forsaavidt  Urfjeldet  virkelig  er  blottet  ved  Grön- 
Aaen  î  Öst  for  Galaasen,  turde  vor  Linie  fra  det  antagne 
Grændsepunkt  vestenfor  nysnævnte  Gaard ,  efter  en  üdböi- 
ning  svdenom  denne,  gaae  op  til  hiint  Sted  ved  Grönen, 
lallefald  synes  del  temmelig  vist,  at  den  i  Egnen  ved  Flecr- 
moen  gaaer  over  Rigsgrændsen,  hvorefter  der  da  igjen 
felger  en  Ldböining  til  Syd,  rækkende  ned  lige  til  i^la- 
lung, 

I  at  optrække  vor  Linie  saaledes,  feile  vi  maaskee  me- 
get i  Detaillerne,*  navnlig  er  det  muligt,  at  livad  vi  paa 
denne  ^laade   ansee   som   sydlig  frem/iggende  Füge  af  det 


Reise  i  Österdalen»  187 

î  det  Hele  î  Nord  udhredte  Ovcr{>an{;s-Dæl;!;e,  îdetmîndsle 
tjldcels  er  [»anske  frasondrede  Slyl.ker  af  det  nordenfor 
Hgfgende  saniineidiængende  Overgang-s  -  Feldt,  og-  at  der 
gives  andre  isolerede  Partier  af  den  nyere  Formation,  som 
ganske  have  nndgaact  vor  Opinerksomhed.  Alt  dette  er 
imidlertid  af  liden  Vigtighed^  det  er  om  Grændeliniens  al- 
mindelige  Charakîeer,  at  det  gjælder,  og'  denne  mener  jej>^ 
at  VÎ  virkelig-  kave  fundet:  i  og-  ved  Bunden  a  f  Da- 
lene er  Urfjeldet  blottet  længst  nordcfter  ind  i  Over- 
g-ang'5-Territoriet,  hvori  mod  dette  paa  de  höieste  Strö  g* 
CP  fortsat  længst  mod  Syd  udovcr  Urterriforiet,  enten  som  vi 
sagde,  fligformigen,  eller  formedrist  öeformige  Parlier  uden- 
for  del  sammenkængende  Overgangs-Feldt.  Delte  Resultat 
ndgjör  et  væsenlligt  3Ioraenl  ved  en  t-ndersögelse,  hvorved 
det  lader  sig^  godfgjöre,  ikke  blot  al  de  tildeels  et  Areal 
af  mange  Qvadrat-Mile  indtagende  Stykker  af  den  blollede 
IJrfjeld-Overflade,  som  strække  sig'  op  i  Ovcrg-angs-Terri- 
toriet,  engang-  have  været  fortsat  bedækkcde  af  den  nyere 
Formation,  men  og-,  at  Urfjeldels  Overflade  -  Form  allerede 
för  Overgangstiden  idetmindsle  for  en  meget  stor  Deel  har 
været  uddannct  saalcdes,  som  vi  nu  finde  den  paa  de  denn- 
derede  Steder^). 


i)Dcn  her  tilsi^jtede,  særdeles  interessante  Undersögelse  kunne 
vi  ikke  företage  paa  nærværende  Sted.  Derved  er  især  det 
Factum  at  fremhæve,  at  Partier  af  Overgangs  -  Bjcryarter  hist 
og  her  findes  siddende  igjen  paa  eller  ved  Bunden  af  Dale, 
hvis  Sider  for  en  större  eller  mindre  Deel  tilhore  IJrforma- 
tionen  ]  men  herpaa  afgive  andre  Punkter  i  Landet  hedre  Ex- 
empter end  disse  Egne  i  Österdalen,  hvor  imidlertid  Sandste- 
nens Forekomst  ved  ßödaacns  üdlob  i  Enjjersöen  forsaavidt 
er  at  erindre,  og  ligesaa  Overgangs  -  Wassernes  Fremtræden  i 
Glommcns  Dal  paa  et  ^ted,  ovenfor  hvilket  Gneisen  cndnu 
fremstikker» 


188  B.  M,  Kellliau 

2.     urformalîoncn  er  î  den   her   undersökte  Eg^n  gam- 
nicnsat    af   folgende    Bjergarter: 

a,  Gneis.  Den  viser  mangle  lîldeels  særdeles  merkværdige 
Afændrin(jer;  som  aluiindelig'  ilrgneis,  men  dog-  gjerne  fiiu- 
Kornig-,  ßinflasrig-,  frenitraadfe  den  især  i  Elverum  og-  östlig' 
henimod  Osen;  g-ranitagfig-  og-  utydelig  skiktet  ved  Osen;  i  og^ 
ved  Trvsild-Dalen  ofte  paa  forskjellige  l^laader  afvigcnde  fra 
Urgneisens  sædvanlige  især  ved  hoi  Krystallinitet  udnierkede 
Charakteer,  og-  dette  navnligen  deels  ved  at  vise  Overgange 
til  mere  lætte  Skiferhildninger,  deels  ved  at  antage  en 
porphyrag^tig-  Hahitus.  Vi  saae  her  Gneise,  som  lignede 
Chiorit-,  Talk-  eller  Leerskifere,  og'  andre,  der  næsten 
frenistillede  en  homogen  Ilclleflint  eller  Hornstcenskifcr; 
ved  Feldspath  -  Krystallers  Udvikling-  saa^el  i  hine  som  i 
disse  resulterede  de  porphyragtig-e  Gneishildninger,  hiandt 
hvilke  især  den  med  hornsteenagtig-  Grundpiasse,  der  alle- 
rede ikke  er  langt  fra  at  gaae  over  til  fuldkommen  cha- 
rakteristisk  Hornsteen-  eller  Euritporphyr,  fortjener  en  gran- 
ske særdeles  Opmerksomhed  ved  Spörgsmaalet  om  de  mas- 
vsive  Hjergarters  Oprindelse.  —  h,  G I  im  mer  ski  fer. 
Denne  Bjergart  fandt  vi  saa  at  sige  kun  antydet  paa  et 
enkelt  Punkt  (ved  Hornaiien);  baade  formedelst  det  sjeldne 
Forekommende  og^  fordi  den  paa  hiint  Sted  indeholder 
Feldspath,  viser  Glimmerskiferen  sig  her  som  Gneisen  al- 
deles underordnet,  —  c.  Granit.  Er  særdeles  mægtig^en 
Qg^  charakterislisk  udviklet,  men  slutter  sigf  ved  oftere  fore- 
kommende Middelhildninger  paa  det  Nöieste  til  Gneisen. 
Vi  fandt  porphyragtig:  Granit,  vi  fandt,  at  den  undertiden 
fremstiller  en  Deel  af  sin  Masse  som  Eurit  eller  som  tæt 
Feldspath,  saml  at  den  paa  nogle  Steder  ombytter  sin 
Glimmer  med  Chlorit,  altsammen  iWodificationer ,  som  jo 
fire  granske  analoge   med   dem,  vi  bemerkede  hos  Gneisen. 


Reise  i  Ôsterdalen.  189 

Vi  Iiavde  og-saa  Exempel  paa,  al  den  opiajjer  Hornblende 
o^'  huver  syenitagtig'.  De  störste  Granilfeldt,  vi  lærte  at 
]{jendi*,  udbrede  sigf  omkring'  Trysild  -  KirKe  (lierfra  især 
mod  Vest,  og'  som  det  synes  lige  til  Törberget  mod  Syd* 
vest)  og"  paa  Östsiden  af  Euger-Söcii.  I  Svcrrig'  har  lu- 
singer angivet  et  lignende  Fehlt  som  ndbredt  nedenfor 
IJtsjöhergel  i  Malung'.  —  d.  Hor  nblendebi  Idning'er» 
Urgrönsteen  saaes  i  Gneis  -  Territoriet  i  Hcrnæsbygden, 
granitoidisk  Amphibolit  forekommer  ved  Engcr-Söen,  som 
det  synes  i  Forbindelse  med  den  der  and  ulne  syenitagtigc 
Granit,-  Hornblendeski  fer  optræder  med  Gneisen  ved  Elve- 
rums Vestgrændse;  Bjcrgarlen  ved  Törbjerget,  som  vi  be- 
iiævnte  syenitagtig,^  Gneis  -  Granit  (Pag*.  24),  godtgjör  paa 
een  Gang-  saavel  de  skifrige  Hornblendcbihiningers  gene- 
tiske Saramenhæng*  med  de  grauitoidiske,  som  begge  disses 
med  Granit  og^  Gneis. 

Hvorledes  disse  Bjerg^arter,  idet  de  constituerc  Urfor- 
mationen,  ligge  sammen  med  hinanden,  tillod  den  altfor 
sparsomme  Blollelse  af  Fjiddgrnnden  næsten  slet  ikke  al 
iag^ttsge^  men  Forholdet  er  forsaavidl  upaatvivleligen  det 
almindelige  i  Formationen,  Om  Graniten  kan  bemerkes, 
at  den  i  den  her  Letragtcde  Egn  maaskec  mindre  hyppig-, 
end  paa  raang-e  andre  analoge  Steder,  turde  forekomme 
med  g^angagtige  Partier  i  Sidestenen  5  slet  ingen  saadannc 
Partier  bleve  antrufne  paa  Beisen,  hvorimod,  som  anfört. 
Graniten  oftere  visle  Overg^ange  tiJ  de  skifrige  Bjerg- 
aptcr. 

3.     Skikterncs  Stilling*  i  Ijrterritoriet: 

s  1  Osterdalens  Hoveddal    ved  Elverum    og*   videre  opad 

til  Grændserne   mod  Overgangsformationen    synes  Begelen 

at  være   steil   östliga   og*   sydostlig*  Indskydning*;   men  Afvi- 

peiserne   herfra   ere  betydelige,  og*  Skikternes  Lob   er^paa 


190  B.  M.  Keilhau 

hine  Steder  me(>et  ubestemt.  —  Om  et  endiiii  mere  varia- 
belt Skiktlöb  vidne  {a(j(tagelserne  paa  Veien  mellem  Elve- 
rum og'  Osen»  —  Ved  Osen  selv  correspondere  Ursliikler- 
iies  Sfrög:  idcttnindsle  i  nojjen  Grad  med  Retningen  af 
denne  Söe,  den  sædvanligste  Indskydning  er  ber  steil  nord- 
ostlig. —  I  Trysilds  flovedtlal  er  det  aldeles  umiskjende- 
iigt,  at  Urskikterne  i  det  Hele  lobe  paa  langs  efter  Dalen, 
d,  e.  de  stryge  omtrent  i  J^J^VV.  og  SSO. 5  Faldet  er  steilt, 
indtil  90f>,  nicest  er  det  fra  Ö0— 80<>  mod  VSV.  Ifölge 
Hisingers  fagtlagelse  paa  ütsjöberget  synes  Urskikternes 
Stilling  i  biin  Fgn  at  være  ganske  afvigende  fra  den  i 
Trvsild-Dalen. 

4.  I  disse  Egnes  Overgangs  -  Formation  forekomme: 
rt.  Sandsteenbildninger  af  mange  Forandrin- 
ger. De  fiin-  og  smaakornige  qvartsige  ere  de  videst  ud- 
bredte  og  mægfigst  optrædende  (de  böiere  og  böieste  Over- 
gangs -  Fjelde  paa  Vestsiden  af  Trysild  -  Dalen  og  Enger- 
söenj  flerjeliagna.  Ved  Enger  -  Soen  turde  Mægtigbeden 
naae  1500 — 2000  Fod)  5  de  fremstille  tildeels  en  grov,  meest 
Jvsegraa  Qvartsskiler,  istedetfor  friske  Feldspatbpartikler 
som  i  Graavakke  indebolder  Qvartsmassen  i  disse  Sandste- 
ne  Kaolin  som  indsprengte  Punkter.  Men  undertiden  er 
den  meget  reen,  og  fremstiller  en  njeer  eller  mindre  kor- 
nig-afsondret  Melketjvarts  eller  mörkere  Glasqvarts  (nord- 
vestlig ved  Osen,  sparsomt,  men  aldeles  identisk  med 
"ßlaaqvartsen"  i  Guldbrandsdalen  og  Valders)  5  denne  Af- 
æudring  er  ikke  skifrig,  men  kun  afsondret  i  tykke  Bænke, 
og  den  er  heller  smaakornig  eller  endog  noget  grovkor- 
nig, end  ßinkornig.  —  Med  urenere  Masse  vise  de  fiinkor- 
nige  Qvartssandstene  sig  deels  leerblandede  og  jernboldige, 
riide  og  brune,  tykskifrige  (Overgangs-Traklen  sydostlig  i 
Trvsild,   hele  Lördalen,   det  Meste  af  Dalarnes  Sandstcen- 


Reise  i  ôslerdalen.  191 

Stræknnigcr)  eller  selv  hro^et  farvede  (spnrsoint  f>aa  de 
nysiiæviitc  Steder),  —  deels  blot  noget  old:erl)landedc  med 
meer  eller  nilndrc  nistbrmin  Farve  og'  gaiishc  «den  Sl;î- 
friglied  (mellem  Elverum  og'  Osen).  Disse  sidste  saavelsom 
de  graae  ikke  skifrige,  ßinkornige  4Jvartssandstcne  gaac 
over  til  Graavakke»  —  Ifald  vi  iiidskrænke  dette  I^avii 
til  at  beleg'üc  et  Coiigliitiiiat  bovedsag-eîigen  bcslaacnde  af 
Diitidrc^  kantede  eller  afriindede  og*  ofte  forskjelligartede 
Qvartsstykker  liggende  i  et  Kit  af  finere  Qvartsdeie  og 
Feldspatbkorn  san»t  enkelte  Glimmcrbladc,  Lcerskifer-Dele 
o.  s.  v.,  saa  anfrælTcs  Masser,  som  tilkomme  denne  Benæv- 
nelse,  ber  vist  kun  sjelden  og'  i  et  unUerorcbiet  Forhold; 
men  Tilnærmelser  til  denne  Graavakkens  ebarakterisliskc 
Typns  findes,  om  ikke  i  stor  Mæg-tighed,  saa  dog'  paa  ikke 
faa  Steder,  deels,  som  nys  berört,  som  Overgange  fra 
visse  finere  Qvartssandstene,  deels  overgaaende  til  grove 
Kiselcong^lomerater,  et  Led  af  Conghitinaternes  store  Fa- 
milie, som  beiler  ikke  savnes  (Graavakkebildniugerne  paa 
Trysild-Fjeldet,  ved  Hundsild  -  Bækken,  nedenfor  Smedje- 
Aaen,  paa  Städjan^  Conglomerater  i  Dalarne,  Jaspis -Con- 
glomérat? ved  Lima  Skandse).  —  b.  Leerskifere.  Cha- 
rakteristik Leerskifer  synes  at  være  sjelden^  med  Graavak- 
ken  fölger  gjerne  en  grov  graaligsort  Skiferbildning',  — 
Graavakkeskifer  (Trysildfjcld,  ved  Smedjeaaens  Ldlöb,  ved 
Städjau);  videre  antræffes  gfrönliggraae  Skifere,  der  nærme 
sig  Hvæsseskifer  (llernæsbygden),  eller  virkelig  ere  at  be- 
nævne  Leerskifer  (ved  Smedjeaaens  üdlöb),-  de  rode  og- 
brune  Qvartssandstene  ledsages  tildeels  af  bruunröde  leer- 
steenagtig^e  Skifere  og^  qvartsige  leerholdige  Skifere  med 
Glimmerbladc,  —  Sandsteenskifere  (Fulnfjeld,  Dalarnes  rode 
Sandstcenfeldl)5  Kiselskiferbildninger,  som  Hisinger  omtaler 
(sydostlig^  i  Dalarnes  ber  omhandlede  Overgang^s-Strækning) 
IL  2.  jy 


192  B,  M.  Keilhau 

turde  være  silieificrede  Lcersliifere.  Spor  forckooiiue  af 
Aliinshifer  (vestenfor  Osen,  nedenfor  Smedje  -  Aacn ,  ved 
Enger  -  Soen)  og'  af  sort  Tcgnelîridt  (raeJlem  Aamodt  og* 
Osen),  —  c.  Kalksteen,  nemlig  nieer  eller  mindre  niörk- 
farvetj  tæl  eller  dog*  særdeles  fiinkornig*  sædvanlig-  Over- 
gang'àkalk,  men  livori  Forsteninger  hidtil  idetmindstc  ikke 
med  Sikkeilicd  ere  fundne  (Österdalens  Hoveddal;  Egnen 
ved  Ellaaen  iTrysild)^).  Merkværdige  vare  de^  vislnok  kun 
ved  löst  liggende  Stykker,  antydede  Spor  af  tæt  Kalksteen, 
livis  Forekomst  synes  bundet  til  Qvartssandstenen  (ved  En- 
ger-St>en;  Pag.  26  og  29). 

Indenfor  disse  "normale"  Overgangsbjorgarters  Om- 
raade  eller  dog*  paa  det  Nöieste  sammenhængcndc  med  dem 
antræfies  desuden  Porpliyr  (ogsaa  med  Porpliyr-Conglome- 
rat^  t)alarne)  og'  forskjellige  Grönsfeenbildninger  (Amphî- 
bolit  ved  Finstad?  see  Pag*.  21;  serpenlinagtig  Grönsleen 
ved  Fleerraosæteren  ;  ved  Fjeldet  Vola  ;  Dalarne)  ;  endelig' 
fandtes  et  Slags  Mandelsteen  (Transtrand)  samt  Hypersthen- 
Syenit  (Asbyn). 

Til  al  afgjöre,  om  de  anförfe  normale  Overgangsbjerg^» 
arter  folge  paa  binanden  i  nogen  bestemt  Orden,  baves  ikke 
tilstrækkelige  Data.  Efter  Profilet  over  Trysild-Fjeldet  og" 
Garlie-Bjorget  til  Smedje-Aaen  at  dömme  (Pag.  170),  synes 
Kalkstenen  med  Graavakke  og  Graavakkeskifer  at  tilbörc 
de  nveste  af  disse  Afleininger;  men  nagtet  det  bassinfor- 
mige  Landskab  ved  Ell-Aaen  ogf  Smedje-Aaen  visfnok  giver 


)l  Dalarne  synes  Overgançskalken  ikke  at  forekomme,  forend 
den  i  Ejjncn  ved  Siljan,  en  Decl  af  Overgangsterritoriet,  som 
vi  her  ikke  have  taget  i  Betragtning,  —  optræder  med  sine 
Forsteniger   saaledes    som   hos    os    paa    Hedemarken,    Toteit 

0.  s.  v» 


Reise  i  Österdalen.  193 

Anledning-  tîl  at  troe,  at  de  derværende  Shlklcr  ore  de 
sidste  i  Lagfölgcn,  saa  at  denne  virkelig-  ikke  forlsættes 
videre  mod  JNord,  end  vi  fulg-te  den  i  liiint  Profil,  saa  er 
delte  dog;  ikke  andet  end  en  Formodning;  5  heller  ikke  er 
selve  Profilet  overalt  grundel  paa  umiddelbar  Observation.  — 
Ifölg-e  Hisingers  Bemerkninger  angaaende  Städjan  maa 
Graavakkcn  idelmindste  paa  nogle  Steder  forekomme  me- 
glet liöit  oppe  i  Lag^rækken,  livorimod  de  rode  Qvarlssand- 
stcne  ofte  anlræffes  dybt  nede  i  denne.  —  At  nog^le  selv 
af  de  höiestc  Fjelde,  med  horizontal  Skiktning-,  fra  Foden 
til  det  Översle  vise  næsten  samme  Sandslecnarl,  er  her  vel 
at  erindre;  dersom  vi  anläge,  at  en  saadan  Bjergart  i  des- 
lîge  Tilfælde  enten  for  en  meget  stor  Deel  eller  selv  ganske 
repræsenterer  hele  Formationen,  hvis  jflæg^tighed  endda  vilde 
blive  saare  betydelig-,  saa  komme  vi  til  den  Anskuelse^  at 
Formalionsled  af  heel  forskjellig;  pelrographisk  Charakleer 
turde  være  af  samme  Alder,  i  det  f.  Ex»  hele  Faxefjeld 
med  dels  rode,  og*  hele  Skagsvola  med  dets  g'raa  Qvarts- 
sandsteen  turde  være  parallele  Dannelser^)» 

Angaaende  Porphyrens,  Grönstenens  og;  de  dermed 
beslægtede  Bjerg-artcrs  Forholde,  da  vise  alle  Hising;ers 
Anleg;nclser  hen  paa,  at  deres  I^fasser  optræde  leieformi- 
genj  vi  fandt  imidlertid,  at  idetmidslc  noglc  af  dem  og;saa 


')I  de  hidhenhörende  Discussioiier  gaae  vi,  ifölge  Bestemmelsen 
af  nærværende  Opsats,  her  ikke  videre.  Ikkun  anmerkes,  at 
ogsaa  de  renere  Qvartsbjergarter  sikkerligen  i  större  eller  min- 
dre Grad  henhöre  til  de  metamorphiske  Bildninger,  og  at  det 
derfor  ikke  kan  være  paafaldende,  om  de  paa  de  forskjellige 
Localiteter  fremstille  sig  med  petrographiske  IJligheder,  nag- 
tet det  er  rimcligt,  at  de  oprindelige  Aileininger  vare  temme- 
lig ligeartede. 


194  B.  M.  Keilhau 

lorchomme  ^jangforaii^jen  eller  iallefald  iklie  i  Conformitet 
med  de  indslisflcnde  Skikter.  At  Gröns(eenlag"  saa  ofte 
danne  den  överste  Bedækning^  af  Sandsteen-  samt  endog'  af 
i^orphyr-Djerg^cne  i  Dalarne,  er  et  Forhold,  der  maa  synes 
saa  meget  mere  regelmæssigt,  som  del  og  iagïtages  i  andre 
analoge  Egne. 

5.  Skikkiingen  i  den  hele  af  os  omhandlede  Over- 
gangs-Trakt  med  Undtagelse  af  nogle  Sleder  i  Dalarne  er 
en!en  horlzonlal  eller  Lagene  have  et  nordligt,  især  nord^. 
vcsllig!,  idet  Oele  kun  lidet  seilt  Fald.  —  Hine  afvigende 
Faldrctuiiiger  i  Dalarne  synes  ikke  heller  iiulhyrdes  at 
kunne  bringes  under  nogen  almindclig  flegel;  at  Faldvin- 
kclen  sauiuiesteds  næsten  overalt  fandtes  meget  ringe,  er 
herved  ikke  at  lahe  afsigte;  jo  mindre  Skiklerne  afvige 
fra  det  Horizontale ,  des  naturligere  synes  det,  al  Sænk- 
uingsretoingerne  ere  variable. 

6.  Vi  saae,  at  vist  nok  et  holere  Partie  af  Landet 
strækker  sig  fra  Herjehagna  sydostlig  efter  Eigsgrændsen  til 
Faxefjeld  og  siden  endnu  noget  videre  i  samme  Retning 
(Pag-,  18),  men  vi  bemerkede  ogsaa,  at  allerede  den  ydre  Con- 
figuration af  dette  höiere  Strög  ingenlunde  svarer  nöie  til 
det  almindelige  Begreb  om  Formen  af  en  Fjeldkjede^  vi 
kunne  nu  lægge  til,  at  forsaavidt  man  ved  disse  linéaire 
Bjerge  forudsætler  Tilstedeværelsen  af  en  eller  anden  mas- 
siv Bjergart  optrædende  efter  Kjedens  Længdelinie  (Axe), 
og  forlanger  at  finde  opbrudte  Skikter  strygende  paa  langs 
efter  bemeidie  Linse  og  faldende  udåd  fra  S9mmc,  —  saa 
kan  man  i  den  tilsigtede  Bække  af  Höifjelde  endnu  mindre 
sec  en  virkelJg  Fjeldkjede.  At  de  dersteds  i  selve  Over- 
gangsformafionen  antrufne  massive  Bjergarter  ikLe  fore- 
komme i  nogen  Ovcreensstemmolse  med  Forestiliinger  som 


Reise  i  Ôstcrdalen»  195 

(IL-  htrorlc,  er  aabcnbarl*),  og  livad  det  under  Overgangs- 
lagene  udbredfe  Urfjeld  angaaer,  hvilLct  vistnol;  ogsaa  ind- 
Itefaüer  massive  Bjergarter,  da  viser  intcl  Factum  hcû  paa, 
al  deii  er  foregaaet  Bcvægclscr  til  Opreisning:  af  de  Lag-, 
der  danne  det  her  i  Spörgsmaal  værende  Stykke  af  "Kjo- 
len." Men  allervig^tigst  er,  at  en  saadan  Skiklernes  Op- 
reisning-,  som  vore  Dages  Tlicorier  forbnge,  IielJer  ikke 
paa  nogensomhclslMaade  har  fnndet  Sted;  som  vi  saac, 
ere  Straterne  paa  de  angjældendc  Punkter  enten  ganske 
horizontale,  eller  Ströget  gaaer  paa  Tværs  over  den  hoie 
Sfræknings  S.ængdclinie,  eller  hvor  den  undtagelsesviis 
virkelig-  er  parallel  dermed,  nemlig"  i  Transtrand  (Pag*.  184), 
fandtes  dog  Faldretningen  ind  imod,  ikke  ndad  fra  lioifjeld- 
Linien. 

Yi  tor  kanskce  saaledes  Iroe  al  have  viist,  hvorledes 
det  i  Virkeligheden  forholder  sig"  med  hiin  mellem  Trysild- 
(Clara-)  Elven  og-  Vestre  Dal  -  Elven  lobende  Bjergstræk- 
ning-,  der  angives  som  det  sidste  Stykke  af  del  store  Grænd- 
sefjeld  Kjolen.  Vi  have  viist,  al  hvis  tnan  fremdeles  vil 
heisrcgne  den  til  Fjeldkjederne,  saa  maa  man  herved  for- 
slaae  noget  Andel,  end  især  Geologerne  nu  pleie.  An- 
g-aaende  samme  Bjergstræknings  Oprindelse,  da  kunne  vi 
iallefald  slel  ikke  ansee  den  som  fremkommet  ved  Soulè- 
vement. Til  at  antyde  vor  Meninga  ora  dens  Dannelscs- 
maade,  maa  det  her  være  nok  kortelig' at  bemerke:  de  frie  og- 
fildeels  meget  höit  liggende  üdgaaender  af  Lag'  paa  saadanne 
arronderede  Fjcide  som  Faxefjeld  og'  de  flere  lignende 
sydenfor   tilkjendegive    aldeles   bestemt,    al    saadanne   Lag- 


*)  FornuftigTÜs  kan  doningen  ville  beraabc  sig  paa  Gangen  ved 
Vola- Fj  eldet. 


196  B.  M.  Keilhau 

bave  været  raegfct  læng^ere  fortsatte  til  alle  Sider,  de  vise 
hen  paa  en  forcgaaet  Afbrydning-  af  Straterne  og*  fölgeligf 
paa  Denudation  af  det  omliggende  Land^  at  Jord-Ydrn  paa 
store  Strækuinger  ligesoin  er  hieven  afskræilet  til  et  större 
eller  mindre  Dyh,  maae  vi  desuden  ogsaa  ifölge  andre 
Facta  erfcjende,  Saalcdcs  er  ncdcftcr  Trysild  -  Dalen  hele 
Overgangs  -  Formationen  revet  af ,  saa  at  her  en  lang 
Strimmel  af  Urfjcldet  ligger  hiottet;  paa  de  övrige  Land- 
strög' med  lavere  IXiveau  end  Fiilufjcld,  Faxefjeld,  Elgs- 
hougen^  Moherget  o.  s»  v.^  paa  begge  Sider  af  disse  Fjelde, 
er  derimod  Afshrællingen  ikke  gaaet  saa  dybt,  og*  derfor 
sidde  da  t.  Ex.  i  Transtrand  og  Lima  endnu  de  underste 
Lag'  af  Overgang^sformationen  igjen  paa  Urfjcldet,  hvilket 
vi  her  först  finde  afdækket  ved  Dalbunden  nedom  Ma- 
lung* Kirke.  At  Retningen  af  disse  Denudationer  synes  at 
staae  i  en  Causal-Forbindelse  med  en  Tendents  til  at  reta- 
blere  et  allerede  för  Overgangstiden  uddannet  Vandlöbs- 
System,  at  det  Enorme  i  de  foregaaede  Destructioner  og* 
i  Bortflytningen  af  de  lösnede  Masser  idetmindste  maa 
frappere  os  noget  mindre,  naar  vi  overveie  de  erratiske 
Blokkes  Forholde,  og^  betænke  Tidsrummet^  hvori  hine  Ka- 
tastropher  muligviis  kunne  have  fundct  Stcd^  medens  den 
store  Blokkeflytning-,  hvoraf  de  nysnævnte  Klippefragmen- 
ters  Omspredning-  er  Resultatet,  alene  tilhörer  en  forholds- 
viis  nye  Periode,  —  derom  og  om  enduu  mere  Didhcnhö- 
rcnde  ved  en  anden  Anledning. 


Bedækmngs  -  Masser*     Blokke, 
Ved  de  cHerföIgfende  Antegnelser  vil  det  kanskee  end- 


Reise  i  österdalen.  197 

nu  more  end  lildtil  være  nödvcndigt  at  have  î  Erindring, 
at  Hcnsigten  nicd  hele  delte  Stykke  hovedsageligcn  kun 
er  at  opbcvare  Indsamlet  Material,  Med  hvilke  interessante 
S|)örgsmaale  lagttagelsernc  over  Blokkene  slaae  i  Forbin- 
delse, er  ellers  angivet  i  min  Opsats  i  dette  Tidsskrift  (I 
B,,  4de  Sf.)  om  Landjordens  Stigning.  —  Vi  folge  atter 
den  samme  Orden,  som  ved  Meddelelsen  af  Bcmerkning^erne 
om  den  faste  Fjeldgrund. 

ElYeriim» 

Paa  Veien  fra  Löiten  til  Glommen^  fnidt  af  Blokke 
og  Sand  over  hele  Landhöiden;  paa  dennes  Ryg*  syntes 
Graavakkc-Blokkcne  at  være  hyppigere  end  Gneisene  ;  beg-ge 
Slags  ere  her  meest  ganske  afrnndcde.  Videre  nedimod 
Dalen  ere  store,  temmelig  skarpkanlede  Gneisblokke  blan- 
dede i  Sandet  eller  urdagtigen  sammendyngede  paa  Klip- 
pegrunden  (saalcdes  som  dette  i  en  hoist  paafaldende  Grad 
er  Tilfældet  mellem  Annexet  Tomte  og*  Mjosen  ved  Stange). 
Et  lignende  Forhold  har  Sted  paa  den  svagt  opstig^ende 
Bjergskraaning'  bag*  Elverums  Kirke»  —  Midt  i  Dalen,  dvb^ 
guul  Sand  dannende  brede  Moer, 

Fra  Elverum  til  Trysild» 

Mellem  Elverum  og*  Sjulstad  bemerkedes  fremdeles 
kun  Graavakke-  og*  Gneisblokke  ;  paa  Höideu  ved  Berger 
udelukke  de  förste  næsten  ganske  de  sidste.  Mellem  Ber- 
ger og*  Orbækdalen,  et  Rullestykke  af  sort  ßinkornig  Kalk- 
sleen ;  ellers  her  og*  videre  til  Osen  alter  Gneise  med  Graa- 
vakkeblokkene.  Umiddelbar  ved  Osen-Söe,  et  Stykke  opad 
den  ostre  Strand,  var  Mangelen  paa  fremmede  Blokke  end- 
og^ paafaldende^  Stranden  er  kun  bedækket  med  skarpkan- 
tede  Fragmenter  af  Stedets  Gneis.  Videre  nordenfor  saaes 
derimod  hyppigen   fuldkommen    afrundede  Rullestykker  af 


198  B»  M,  Keilhau 

mang-eslag-s  GraavalJiC-  oq  Sandstcen  -  Bihlssingcr,  hvori- 
blaiidt  og'  rode  Sandstenen  her  ogsaa  afrundcde  Gneis- 
blokke  samt  giimmcrskiferagtigc  îlnîJcâtene.  Den  Gsyele- 
sicen,  som  af  Straft  (Î,  585)  omtales  som  forehommcnde  i 
Munkesöe  -  Berget,  skal  der  blot  findes  som  löse  Sîvkkcr 
(lop.  Jour.  5  B.  Pag*.  SO).  Paa  Vestsiden  af  Osen  -  Söe, 
ligeoverfor  Bödbuknappcn,  bemerkedos  et  Fragment  af  en 
ivsegraa,  tæt  Kalkstecn  med  Kiscl-Ldsondrlnger»  -^  Ogsaa 
Sand  og^  Grnus  blandet  med  disse  forskjellige  Slags  Blok- 
ke ligger  i  store  vidtstrakte  Masser  omkring  Osen-Söe,  og" 
danner  deels  nregclmæssige,  mos-  og*  skov  beg  roeJe  Bakker 
opad  fra  Söe-Bredden,  deels  vide  Moer  (saasom  oppe  \ed 
Osens  övre  Ende),  deels  endelig"  sa^ale,  langt  fremsprin- 
gende Odder,  af  livilkc  navnlig  en  den  ved  Skavern  er 
granske  analog*  med  Trösken  i  Minge -Våndet  ÇS,  M»  f.  N, 
I  B.,  Pag'.  196)5  Amtskartet  angiver  dens  Retning-  me- 
get rigtigen;  den  stiger  indtil  15  Fod  op  over  Vandfla- 
åen. 

Har  man  naaet  Höiderne  ovenfor  Östenheden,  saa  mo- 
der man  paa  Veien  til  Törbcrget  utallige  Blokke  af  egent- 
lig' Graavakke  samt  nogie  Blaaqvarts- Stykker,  —  Bildnin- 
ger,  som  efter  bvad  vi  have  seet,  synes  at  være  temmelige 
sjeldne  i  selve  Trysild»  Sammesteds  laac  ikke  faa  Blokke 
af  saadan  grov-  eller  storkornig  Graavakkesandstecn,  som 
synes  at  forekosnmc  in  situ  mellem  Trysild-Fjeldet  og'  Var- 
lie  -  Bjerget.  Ilenimod  Törberget  bcmerkedes  et  Stykke 
Trapporpbyr  med  ganske  överordentlig'  store  Feldspafbkry* 
ataller,  nemlig'  åen  samme  cbarakteristiske  Bjergart,  b  vis 
Fragmenter  byppigen  antræffes  benåd  Lördalen,  og  som 
sikkert  borer  bjemmc  i  eiler  ved  Rigsgrændsc  -  Fjeldenc. 
Paa  Veien  fra  Törberg'et  til  Trysil d,  en  Mængdc  rullede 
Blokke    af   forskjellige    Conglulinater    eaasom    Puddingste- 


Reise  i  österdalen.  199 

ue^),  rödc  Sandstcnc,  Blaarjvarts,  Lvid  SandstceoqvaHs. 
Blandt  Gneisblokkenc  vare  Stykker  af  rcl  cliarakferistisk 
Gneis  sjeldne 5  derimod  bemerkedcs  *>Tönlige  Skifere  med 
Feldspathkrystailer,  og*  flere  mindre  bestemte  Urskifere. 

Siden  vi  bave  g^ivet  nærværende  Afsnidt  den  særdeles 
omfattende  Overskrift  "Bedæknings  JWasser,"  saa  kan  det  maa- 
skee  være  tilladt  ber  ogsaa  at  omtale  Forekomsten  af  Li- 
monit  i  Trysild.  Det  er  især  i  og-  ved  Söerne  ved  Tör- 
berg^et,  at  man  bar  bemerket  dette  Mineral,  men  sikker- 
lig: findes  det  paa  særdeles  mange  Steder  i  bele  Eg^neo. 
Lag'  af  betydelig'  udstrækningf  og  Mægtighed  bar  man  end- 
nu  ikke  autruffctj  naae  Massernes  Tykkelse  end  paa  enkelte 
Punkter  en  balv  Alen,  saa  ere  de  ofte  ganske  tæt  ved 
igjen  ganske  tynde.  Et  lidet  Anlæg-,  som  man  bar  etableret 
lidt  östenfor  Törbergs  -  Soen  for  at  tilgodcgjöre  iWyr-Mal- 
mene,  bar  idetmindste  ikke  endnu  havt  nogen  synderlig 
Fremgang. 

IVordenfor  Trysild. 

Ikke  blot  i  Dalbunden  antræffes  under  den  sædvanlige 
Form  af  Moer  böist  betydelige  Masser  af  Sand  og  löse 
Stene,  men  ogsaa  Bjcrgfödderne  og  selv  Höisletterne  oppe 
paa  Fjeldene  ere  bedækkede  af  saadannc  Masser.  Enger- 
Söen  og  Trakten  i  sammes  Nærbed  er  i  denne  Henseende 
særdeles  merkværdig.  At  Plateauet  sydvestlig  under  Her- 
jebagna,  bvilket  dog  ligger  i  en  Höide  af  meer  end  2000 
F.  o.  Ho  idetmindste  for  en  stor  Deel  er  bedækket  af  et 
paa  sine  Steder  vist  meget  dybt  Lag  af  Blokke  blandede 
med  Sand,    blev    alt  ovenfor   berört.     De  förste  bestaae, 


*)  Blokke  af  Conglomerater  og  Puddingstene  maae,  efter  det, 
man  fortalte,  være  meget  hyppige  paa  Veien  mellem  Aamodt 
og  Trysild, 

11. 2.  o 


200  B.  M.  Keilkau 

paa   faa  ündtagelser  uær,  af  Stedets  Granit;    de  fleste  ere 
sharpkantede  og^  tîldccls  af  betydelig:  Störreise  5  nogle  have 
afrundede  Kanter  og'  Hjörner,    men   da  man  seer,  at  For- 
vitringen kräftigen  ang^riber  mange  af  dem,    saa    at  de  til- 
sidst  falde  ganske  ben  til  et  grovt  Sand,  saa  er  Afrundin- 
gen  maaskee  ikke  altid  at  betragte    som   et  Merke   paa,    at 
de  ere   flyttede   langveis ,   da   den    vel    og*   kan   bidröre   fra 
Oplösniugen.     De  skarpkantede   af  disse  Blokke   ere  ialle- 
fald  Resultatet    af   Granitfjeldets    Deslructiois«      Hvorledes 
dettes   ydre  Partier    tildeels   lig'g"e   ganske   i   Ruiner^    seer 
man  især  ved  den  sydostlige  Side  af  Enger-Söen,  bvor  et 
Stykke  af  Landet  bar  faaet  Navnet  af  "Trold-Fjerding:en," 
fordi   den   til   lutter   löse  Blokke  sammenstyrtede  Bjergside 
ber  afg^iver   et   ualmindeligen  vildt  Skue»     Nedenfor  fölger 
ned   til    Soens   Ende   en   balv   Miils    Strækning-,    bvor  der 
mellem  Söebredden  og^  det  faste  Fjeld  ligger  en  fra  dette  mere 
for  sig*  adskilt  Masse,  som  vel  og*  bovedsag^eligen  bestaaer 
af  det  samme  Slags  Granitblokke,  men  bvori  disse  alt  vise 
sig*  meget  afrundede,   og*  bvor  de  ere  blandede  med  nog^el 
Sand;   ber   Itar   da  Massens  Material    virkelige   været  flyttet 
nog^et  fra  N.  mod  S.,   og*   det  Hele  bar  allerede  lldseende 
af  en  stor,  paa  Fjeldfoden  anligg^ende  Banke:  det  er  erra- 
tiske   Blokke,   som    dog*   ere    blevne  liggende    efteråt   bave 
g*jort  saaatsige  blot  det  förste  Skridt  fra  deres  Hjemstavn. 
Den  samme  Masse  er  uafbrudt  fortsat  videre  ned  igjennem 
Dalen;  idet  den  fra  Vest  tilstödende  Dals  "Alluvium"  (eller 
"Diluvium"  ?)  ber  ogsaa  kommer  til ,   bar  det  samlede  Ma- 
terial granske  fyldt  Dalbuuden,    og^   saaledes   ber  lukket  for 
Enger-Söen.      Betænker  man  dennes  böist  bct^delig^e  Dyb 
(ovenf,  Pag-.  8),   saa   kan  man  antage  som  ganske   vist,   at 
de    löse    Masser,    der    sammenbæng-ende    fylde    DalbundeD 
ovenfor   og^  et  Stykke  nedenfor  Rödmocn,  naae  flere  hun- 


Reise  i  Österdalen»  201 

dpcdc  Fods  Mæg:tig-lied.  Blokhc  af  Qvarts-Sandstcen  og 
andre  Kjergartcr  af  Overgangs -Formalionen  ere  her  blan- 
dede med  Granitblolikene^  som  dog  fremdeles  ere  hyppigst 
og  störst 5  af  hoist  betydch'ge  Dimensioner  og  meer  eller 
mindre  afrnndede  ligge  de  ofte  ganske  ovenpaa  Sandet, 
som  her  er  iorhaanden  i  forholdsviis  större  Mængde  end 
ovenfor.  At  meget  voldsomme  Bevægclser  have  havt  Sted, 
idet  disse  JSIasser  fik  deres  nuværende  Bcliggenhed,  kan 
neppe  Tære  tvivIsomt5  en  stor  Bevægelse  ud  ad  Dalen  er 
fordetforste  antydet  ved  Engersöen,  nemlig  ved  den  hoie 
Banke  sydenfor  Troldfjcrdingen  og  ved  en  anden  lignende 
men  mindre  og  indeholdendc  Stykker  af  Overgangshjerg- 
arter,  hvilken  ligger  langs  Soens  Nordvestside;  medens 
disse  Masser  trykkedes  ind  paa  Bjcrgfoden,  holdtes  den 
Bende  fri  i  IWidten,  som  Soen  nu  indtager.  Dernæst  seer 
man  Sporene  af  den  samme  Bcvægelse  i  nogle  hoie,  ^itTC- 
ledes  longitudinale  Banker,  som  lobe  ved  Siden  af  hinan- 
den  i  Dalen  nedenfor  Bödmoen  (her  altsaa  "Åsar"  dannede 
Î  Bunden  af  en  dyb  Da!).  Meilern  det  sidsfnævnJe  Sted 
og  Engersöens  Sydende  finder  man  de  freniskyllede  Mas- 
ser aldeles  chaotisk  sammendyngede,  hvilket  maaskee  kan 
forklares  derved,  at  rimeligviis  paa  samme  Tid,  som  Ud- 
bruddet  skede  nedad  Engersöens  Fure,  fremströmmede  og- 
saa  ligedanne  Masser  fra  den  vestlige  Dalrende. 

Af  enkellliggende  Blokke,  der  maaîte  ansees  som  er- 
ratiske,  frapperede,  paa  det  (Xverste  af  Herjehagnen,  Bul- 
Jestene  af  Granit  og  af  saadanne  Conglutinater,  der  fore- 
komme in  silu  i  de  hoie  Fjelde  ved  Fæmund-Soenj  disse 
sidste,  udmerkede  ved  indkittede  runde  Smaastykker  af 
forskjelligfarvet,  undertiden  jaspisagtig  Qvarts,  gjerne  sid- 
dende  i  en  röd,  ofte  feldspathrig  Grundmasse,  fandtes 
ogsaa  enkeltviis   paa  Plateau'et  nedenfor  Hägnen.     Granit- 


202  B.  M.  Keilhau 

blokkene  paa  Iilint  Fjeld   viste   samme  Bjergart   som  den  i 

£§"0611  anstaaende* 

Try  sild  -  Fj  eldet. 

Lîge  tîl  den  överste  Höide  ßndes  og'saa  her  Frag-men- 

ter  af  den  i  Omegnen  almindelige  Granit  3  de  ere  forliaan- 

den  i  betydcligt  Antal,   have  tildeeis  anselige  Dimensioner 

og  ere   deels   temmelig   skarpkantede ,    decis    ganske    afrun- 

dede.       Desuden   hemerkedes    paa   det  Överste   af  Trysild- 

Fjeldet  (paa  Qvarlsfeldtct)  enkelte  runde  Blokke  af  charak- 

teristisk  Diorit,  rode  Sandstene  og  Puddingslene  som  Fæ- 

mundsöens. 

Egnen  i  SO*  og  O.  for  Try  sild. 

Om  de  î  denne  Trakt  udspredte  Grönsteen-  og  Por- 
phyr -  Blokke  have  vi  alt  handlet.  Paa  Galaascns  Plateau, 
ogsaa  Rullestykker  af  den  almindelige  Granit.  Videre  mod 
öst  blive  Granitblokkene  hoist  sjeldne;  de  sidste  saaes  ved 
Fleermo-Sæteren.  I  denne  Trakt  syntes  ogsaa  de  af  frem- 
mede Conglulinater  besfaaende  Rullestene  at  mangle.  Disse 
saavelsom  Granit-Fragmcnterne  bcgyndte  igjen  at  vise  sig 
vestenfor  Gainle-Lördalen^  grove  Sandstene  med  forskjel- 
ligfarvcde  Qvartsnödder  hemerkedes  nemlig  som  ganske 
sjeldne  Stykker  i  Egnen  ved  Vola.  Blandt  Blokkene  af 
Urformalionen,  som  forekomme  paa  Veien  vestefter  fra 
Lördalen,  vare  ogsaa  nogle,  hvori  jeg  troede  at  gjenkjende 
de  syenitagtige  Bildninger,  som  jeg  havde  seet  in  situ 
ovenfor  Heggerisct.  Særskilt  at  omtales  fortjener  en  Blok, 
som  fandles  nedenfor  Gronbjergs-Sæteren  :  den  syntes  i  det 
Hele  al  tilkore  den  i  disse  Egne  saa  ofte  forekommende 
talkskiferagtige  Gneis  5  men  Aarer^  eller  smaae  —  som  det 
syntes  —  isolcrede  Partier  af  bruunröd  Porhyr  vare  ind- 
voxedc  deri*). 


1)  Dersom  et  saa  enkeltstaaende  Datum  tor  anvendes  til  nogen 


Reise  i  Österdalen.  20a 

Med  Rullestene  blandede  Sandmasser  af  en  merkeliç 
Form  indfatle  Fleer-Söerne^  især  er  Banken  paa  Sydostsi- 
deu  af  den  störste  af  disse  Soer  paafaldende^  dens  Profil 
udgjör  et  Hgebenet  Triangel,  20—30  Fod  Loît  og'  med  en 
Grundlinie,  som  neppe  er  meget  længere  end  Höiden. 
Man  seer  saaledes  en  smal,  men  forlioldsviis  meget  hoi 
og  skarp  Vold 5  den  ligger  longitudinalt  mellem  Söerne, 
hvilke  ligeledes  ere  meget  smale,  og  hvoraf  Store- Fleer- 
Soen  næsten  er  J  Miil  lang.  Volden  eller  Banken  saavel- 
som  Söerne  stryge  snodige  i  NO.  og  SV.  og  ligge  næsten 
överst  paa  det  lave  Pas  mellem  Klara-  og  Dal  -  Elvens 
FIod-Gebcter  (see  ovenfor  Pag.  10). 

Sand-  og  Gruusmasser  ganske  af  samme  Form  som 
tie  i  lave  Egne  (ved  Fjorde  og  især  ved  större  og  mindre 
Vasdrag)  saa  hyppigen  forekommende  Leer-  og  Sand -Mæ- 
ler, saac  jeg  ganske  nær  ved  det  Höieste  af  den  maalte 
Kuppel  paa  Faxcfjeld,  altsaa  i  et  endnu  betydeligere  Ni- 
veau end  Bedækningsraassernes  paa  Plateau'et  sydvestlig 
ved  Herjehagna,  og  i  en  langt  mere  frapperende  Situation, 
da  Stedet  selv  udgjör  den  höieste  og  friest  liggende  Deel 
af  hele  Omegnen.  Det  synes  at  være  tydeligt,  at  beringen  lo- 
cal  Opstuvning  af  Vand  bar  kunnet  exislere,  og  at  derfor 
biin  böitliggende   Mæle^)    er   en  Levning   fra   en   Tid,   da 

Slutning  om  de  herværende  Formationers  indbyrdes  Connexio- 
ner,  saa  kunde  man  antage,  at  ogsaa  den  bruunröde  Por- 
phyr paa  sine  Steder  gaaer  ned  gjennem  Overgangslagenc  til 
Grundfjeldet;  fuldkommen  analoge  Forholde  opviser  Christia- 
nia-Territoriet» 
i)  Tænkcr  man  sig  en  Bjerghald  liggende  ved  den  överste  Be- 
gyndelse  af  det  steile  Affald  af  en  hui  Fjeldkuppel,  saa  kan 
man  meget  vel  forestille  sig  denne  merkværdige  Masse  og 
dens  Situation  paa  Faxefj eldet. 


204  B.  M.  Keilhau 

lîun    det  Allcröverste   af  Faxefjeîd  ragede   op    over  selve 
Havet. 

Höilandet  mclletn  Lordalen  og"  selve  Trysild  -  Dalen 
fremviser  fcanskee  raeer,  end  noget  andet  Sted  i  disse  ellers 
saa  moradsige  Trakter,  overordentlig  vidtstrakte  Myrstræk- 
ninger,  de  ligge  især  200  til  400  Fod  under  Grangrænd- 
sen  og  udbrede  sig  lildeels  med  ganske  vandret  Overflade. 
Disse  horizontale  Strækninger  tyde  sikkerligen  hen  paa,  at 
ogsaa  her  hoist  betydelige  Bedæknings-Masser  ere  forhaan- 
den,  som  udjævne  Fordybningerne  i  Fjeldgrunden;  thi  denne 
selv  skulde  vist  ikke  i  saa  store  Vidder  kunne  fremstille  en 
saadan  Overflade-Form. 


Ikke  ganske  uviglige  Bidrag  til  Kundskaben  om  de 
erratiske  Blokkes  Forholde  og  overhoved  til  Historien  om 
de  större  geologiske  Begivenhcder,  som  senest  have  truifet 
vor  Halvöes  Landmasse,  ere,  troer  jeg,  indeholdte  i  oven- 
anförte  Data 5  men  deres  Benyttelse  til  almindelige  Resul- 
tater maa  forbeholdes  et  andet  Sted,  hvor  de  kunne  sam- 
menstilles med  analoge  Kjendsgjerninger  fra  en  langt  större 
Omkreds* 

Til  Slutning  bör  det  ikke  lades  uomtalt,  at  et  sær- 
egent Slags  Spor  vel  just  efter  en  af  disse  större  ge- 
ologiske Begivenheder,  nemlig  disse  Furer  og  afslebne 
Steder  paa  Klipperne,  som  i  den  sidste  Tid  have  tiltrukket 
sig  saa  megen  Opmerksomhed,  slet  ikke  bemerkedes  paa 
hele  Reisen  öslenfor  Glommen,-  paa  gunstige  Steder  mangle 
de  dog  vist  heller  ikke  her.  Lidt  ovenfor  Terningen  viste 
Overfladen  af  den  af  Ilornblendcskifer  bestaaende  Klippe- 
grund svagt  indslebne  Furer,   som   lob  i  h»   llf  (lOJ  r.)  5 


Reise  i  Ôsterdalen.  205 

fætved  synfes  nog^le  andre  mindre  tydelig-e  at  sfryge  i  h.  1 
ellor  omtrent  i  sande  N.  og-  S.  —  At  de  af  Smith  (top.  Jour., 
23de  H. ,  Pag-.  81—82)  omtalte  "paa  de  öde  og-  skåldede 
Fjelde  nordenfra  lobende  dybe,  heel  kjendelige  Veie,  som 
kaldes  Munkeveiene,"  og  som  han  holder  for  virkelige 
Stier  fra  den  Tid,  da  Munke  færdedes  der  i  Egnen,  kunde 
höre  til  hine  af  Naturen  dannede  Render,  som  Geologerne 
troe  at  maatte  ansee  som  Spor  eftcr  Blokkenes  Vandring, 
forekom  mig:  meget  sandsynligt,  dersom  de  virkelig  skulde 
være  forhaanden  paa  selve  Fjeldenes  Overflade.  Uheldig- 
viis  fandtes  nu  Ingen,  som  vidste  at  give  mindste  Besked 
om  denne  maaskee  ikke  lidet  interessante  Gjenstand, 


'.  ifjg^zm/:.  V^ ff/m/z  2.  J 


Nyt   Mag-azin 
for  Naturvidenskaberne. 

2  Bind. 


Tm. 

Periodisk   Forandring:  i  Jordens    mag^netiske  Inten- 
sitet, som  er  afhæng-ig-  af  Maanekanens 
Belig^ljenhed. 

Af 
Chr,  Hansteen* 


M.  Aarct  1819  erholdt  jeg  hos  DoHond  i  London  en  lideu 
magnetisk  Staalcylindcr,  med  hvilken  jeg  i  INovember  sam- 
me Aar  hegyndte  en  Række  af  lagttagclscr  for  at  under* 
söge,  om  der  gaves  en  daglig  Variation  i  den  magnetiske 
Intensitet.  Disse  iagltagelser  bleve  fortsatte  igjenncm  hele 
Aaret  1820  fem  til.  syv  Gange  daglig  paa  bestemte  Klokke- 
slett og  viste,  at  den  horizontale  Decl  af  den  magnetiske 
Intensitet  er  mindst  om  Formiddagen  Kl.  10  og  störst  om 
IL  3.  O  2 


208  Chr*  Hansteen 

Effermidtlag-en  imellcm  Kl.  4  og-  1 ,  og*  at  IWaxiraiim  ind- 
træffer  senere  i  Somnicrmaaiiederne  end  i  Vinlermaancder- 
ne;  fremdeles  at  denne  daglige  Forandring  er  betydelig 
större  i  Sommer-  end  i  Vintcrmaanederne.  Ved  den  om- 
talte Dollondske  Cylinder,  som  udförer  300  Svingninger 
omtrent  i  815",  kan  Variationen  fra  Formiddag  til  Efter- 
middag om  Sommeren  paa  klare  Dage  udgjöre  henved  2"; 
i  Vintermaanederuc  er  den  fcuns  nogle  faae  Tiendedele  af 
et  Second. 

Da  disse  lagttagelser  LIeve  udförle  i  en  Stue,   som  ei 
var  frie  for  en  liden  Local-.^iagnctisme,  saa  kunne  de  ikke 
anvendes  til  at  bestemme  den  magnetiske  Intensitets  aarlige 
Forandringer.       Imidlertid    observerede   jeg    saavel  i  1820 
som    i    flere    af    de    folgende    Aar  undertiden    Cylinderens 
Svingninger    paa   frie    i^îark,    deels    for    at    bestemme    Ind- 
flydclsen   af   Observationsstuens    Localvirkning   paa    Sving- 
aingstiden,    deels  for  at  sammenligne  denne  Staaicvlinders 
Svingningstid  med  andre  lignende,  med  hvilke  jeg  udruste- 
de  forskjellige    litei-aire  Venner,    som    paa  Reiser   önskede 
at  foretage  magnetiske  lagttagelser.     I  dette  Aar  ere  netop 
19  Aar    forlöbnc    siden   denne  lagttagelsesrække    begvndtCj 
og  ved  at  sammenstille  Middeltallet  af  de  forskjellige  Aars 
lagttagelser,  er  jeg  kommen  til   det  mærkværdige  Resultat: 
at  den  horizontaleDeel  af  Jordens  m  a  g  n  e  t  i  s  k  c  K  r  a  f  t 
har  en  dobbelt  Forandring,    nemlig  a)  en  Forandring* 
af  lang   Periode,    hvilken   formodentlig   er   den   samme, 
som  Perioden  for  de  övrige  magnetiske  Phænomeners  (Mis- 
visningens og  Inclinalionens)    Forandringer,    denne  Foran- 
dring   bcstaaer    for   nærværende  i   en   liden    Tilta  g  else  i 
Intensiteten^    b)    en   Forandring  af  kort    Periode,    som 
falder  sammen  med  Maanebanens    opstigende   Knudes  Om- 
lob  i  Ekliptiken  i  en  Tid  af  henimod  19  Aar. 


Period.  Forandr,  i  Jordmag^n.s  Intensitet.     209 

De  Iag'tta{>elser,    paa  hvilke  dette  Resnllat  stöttcr  sîg', 
fiudcs    lildecis  i  Magazin  for  Nalurvidenskaberne   5le    Bind 
S.  27^  28,   ncndig'  iagltagelscrne  i  Aarene  1820,  1822  og^ 
1823;    de  övrige  skal  jeg"  lier  tiifoic.       Kuns    niaa  jcg'  be- 
mærke ,    al  för  Aaret  1827  var  intet  Thermometer    anhragt 
i  Svingeapparatet,  og-  saalodes  antegncdes  ikke  Cylindcrens 
Temperatur.       Da   imidlertid   Hr.  Professor    Esmark    siden 
1816   har   holdt  en  uafhrudt    meteorologisk  Journal  i  Chri- 
stiania, i  hvilken  Temperaturen  er  antegnet  hver  Dags  Mor- 
gen,   Middag-  og'  Aften,    og'   denne  ved  hans  Sons  Godhed 
er  skjænkct  ill  Observatoriet,  saa  er  jcg'  ved  denne  og'  ved 
de  paa  Vaglerne  i  Christiania  i  1827  og'  1828  udförte  lime- 
vise Thermometer  -  Antegnelser  hieven  sat  i  Stand  til,  ved 
Interpolation  lemmelig  noie  at  bestemme  Temperaturen  for 
lagltagelsestiden.     Vel  er  det   raucligl,  at  den  saaledes  be- 
stemte  Luftens    Temperatur   kan  afvige  nogct  fra  Cylinde- 
rens   Temperatur,    saasom    denne   var   indsluttet   i    Svinge- 
Apparatet,-  men  da  Opstillingen  i  frie  Luft  altid    medtager 
nogen   Tid,    og'   lagttagelsen    selv   varer   omtrent  i    Time, 
saa    er   det   sandsynlig!,    at  Apparatets   Temperatur   ei   kan 
have  afvcget  meget  fra  den  omgivende  Lufts.      En  Feil  af 
en  Reaumursk  Grad   vil  foraarsage    en   Feil  af  0"24  i  den 
reduceredc  Tid   af  300  Svingninger.       Da  denne  Feil  ikke 
altid  kan  falde  til  samme  Side,    saa  er  det  sandsvnligt,   at 
den  i  et  Middeltal  af  flere  lagttagelser  næsten  vil  forsvinde. 
I  1827  blev  et  Thermometer  indlagt  i  Apparatet,  i  hvilket 
Cylinderen  ophænges^  og  ved  alle  lagttagelser  efter  denne 
Tid  er  dette  Thermometers  Angivelse  bleven  opfegnet   ved 
lagttagelsens    Begyndelse  og  Ende.       J   det    Folgende    be- 
tegner T  Tiden    af  300    Svingninger,    reducerede   til    for- 
sviudende  Buer,  og  til  Temperaturen  ^-  7^,5  R  5  ligeledes 
er   Correction    anbragt    for    Chronometrcts    Gang   og    for 


210 


Chr.   Hansteen. 


OphængniDgs  -  Fllamcntets  Torsionskraft,    naar   denne  var 
Diærl.elig'. 


1820. 

Klokkeslet 

Iag(tag% 
Sted. 

1 

Form. 

P 
Efterm. 

May  27 

71Efterin. 

a 

814"00 

Juli      4 

4|     - 

b 

811,33 

5 

11|  Form. 

c 

815^' 04 

Sept.  13 

O^Efterm, 

d 

813,84 

19 

91  Form. 

a 

815,86 

19 

10       — 

a 

816,38 

Oet.     5 

lli     ^ 

a 

815,30 

5 

11|     ~ 

a 

815,72 

5 

OlEftcrm. 

d 

814,90 

Dec.  19 

Of     -~ 

e 

813,82 

19 

H   - 

e 

813,73 

Middel. 

815''66 

813''60 

Tager  man  Middel  af  Formiddags-  og*  Eftermiddags- 
Middelet,  og;  ligeledes  Middel  af  Observalionsdagene,  saa 
faaer  man 

1820  Sept.  15,  T  =  814''63. 

De  med  samme  Bogstav  betegnede  lag^Uagelser,  ere 
iidförte  paa  samme  Stedj  (b)  I  Haven  ved  min  daværende 
Bopæl  (Pileslræde),  bvor  og^saa  alle  de  folgende  lag^ttagel- 
scr  fra  1822  til  1824  ere  udförle,  (e)  paa  Isen  paa  Cbrisfia- 
nia-Fjordenj  de  övrig-e  paa  forskjellige  Enge  i  Omegnen 
af  Haven.  Jeg-  observerede  paa  disse  forsl^jelligfe  Sleder, 
for  at  erfare,  om  der  var  nogen  Localmagneîisme  i  Haven 
(b).  Fra  1834  5  Juli  ere  alle  lagltagelser  ndförte  paa  En- 
gen nordenfor  Observatoriet,  over  100  SKridt  fra  Bygnin- 
gen.      I  Aaret  1821    i  Maanederne  Juni   ogf  August   blev 


Period.  Forandr,  i  Jordnia[jn  s  Intensitet*  211 


Cylinderen    anvendt   paa   en   Reise   igjcnncm   Thcleraai4.cn 
til  Berg^cn» 


1822 

Jnni 

26 

Juli 

4 

Sept 

4 

4 

Oet. 

11 

Dec. 

23 

Klokljcslet. 


Form» 


10  Form. 
5|Eftcrm. 
9|  Form. 

lOf      — 

11  — 

2   Efterm. 


815'a4 

815,95 
814,67 
814,56 


815^07 


Efterm. 


815''22 


813,96 


814",59 


Middel 
1822,  Sept.  7,  T  =  8i4"83. 

I  Juli  og'   Aug^ust   1822    gjoï'tle   V^   lagttag eiser   med 
Cylindcrea  i  forsljjelJigc  Eg-ue  af  Sjelland. 


1823 

Kloklîcslet. 

1 
Form. 

Efterm. 

May  31 

4f  Efterm 

814^54 

Juni     1 

11    Form. 

815''08 

Aug^.    7 

61  Efterm. 

812,76 

8 

10]  Form. 

814,26 

8 

lli     - 

813,17 

8 

11|     ^ 

813,86 

Middel 

814"09 

81.3''6i 

1823,  Juli  16,  T  =  813"87. 

I  September  og  November  gjorde  jeg-  fagttagelser 
med  Cylinderen  paa  en  Reise  fra  Fredrilishavn  igjennem 
Jylland  til  Berlin  og:  tilbagc  igjcnnem  Svcrrig^  og  fra 
Juli  lil  October  1825  paa  en  Reise  over  TLrondlijom  igjen- 


212 


Chr*  Hansteen 


nem    Jäintcland    til   Torneå   og*   tilbage    igjcDuem    Finland 

over  Åbo  og'  Stockholm. 

T 

Klolîkeslet 


Aar 


Form»     Eftcrm. 


lOi  Form. 


1825,  Oct.      22 


1826,  Marts      2 

1825,  Dec.  26,  T  =  816"83 


2|Efterm, 


817"78 


1827 

Klolîkeslet 

1 

Form. 

1 
Ffterm. 

April   8 

Ih 

15'  Eflerra. 

815"16 

9 

1 

30       — 

814,81 

17 

0 

21       — 

815,32 

May   13 

5 

55       — 

814,64 

Juni  17 

5 

53       — 

816,73 

27 

10 

16  Form. 

818''77 

27 

7 

5  Efterm. 

816,28 

Sept.  14 

10 

45  Form. 

818,43 

14 

6 

47  E  f  term. 

817,39 

Oct  30 

4 

23      — 

del 

-  818,41 

Mid 

818"60 

816"09 

1827,  Juni  27,  T  =  817''35. 
I  Juli   og-    September    1827    observercdes   Cylinderen 
paa  en  Rcû;e  over  Kjöbenhavn  til  Altona. 

Klokkcslet 


Î828 


Jan   JO 

18 

18 

April  16 

May   13 


nil  31/  Form. 
11     47      — 

0     26  Efterm. 
11     45  Form. 
11     25       — 

Middel 


Form. 


81T'99 

818,77 
818,88 
820,35 

818,48 


818"89 


Period.  Forandr,  i  Jordmag^n.s  Intensitet.  213 


Da  disse  fem  lagltagelser  falde  i  Nærheden  af  det  dag- 
lige Maximum^  saa  bör  man  fradrage  0"75  eller  i  det  mind- 
slc  0",5  for  al  nærme  sig  det  daglige  Medium.  Jeg  an- 
tager derfor 

1828   Febr.  26,  T  =  818"3a 

Imellem  den  19de  31ay  1828  og  22  •Inni  1830  anvend- 
tes Cylinderen  til  lagltageker  paa  en  Reise  igjennem  Rus- 
land og  Sibirien. 


1830 


Juni  24 
25 
27 

Juli  11 
11 

Aug.  25 


Klokkeslet 


8li  57'  E  f  term. 
10     53  Form. 
21  Eftcrra. 
20       — 


44 
34 


Efterm. 
815^53 

816,92 
816,79 
815,92 

816,84 

816''40 


i^liddel 

1830  Juli  11,  T  =  816''93. 
I  October  1830  sendtes  Apparatet  med  Premier-Lieute- 
nant Segelche  af  Söe-Etaten  til  London.     Han  observerede 
folgende  Tid  af  300  Svingninger: 

I  Fredriksværn,  Commandantens  Have, 

1830  15  Oct.    3b  33'  Efterm.  T  =  814"24, 

1831  19  F(br.  10  57  Form.     T  =  815,22. 
I  Woohvieb,  Hr.  Barlovyä  Have 

1830,  30  Oct.  lOblO'  Form.   T  =  778"63, 
31  Oct.     O  20  Efterm.  T  =  779,  97 


214 


Chr.  Hansteen 


1831 


Klol.keälct 


Febr. 

24 

Marts 

31 

Septbr. 

25 

25 

Decbr, 

14 

T 

Form,     Efter  ni» 

816"38 

815^49 

815, 14 

815, 13 
814, 78 

816"a8 

815'a3 

4li  59'  Efterra, 
6     10      — 
11     35  Form» 
5     15  Efterm» 
1     53      — 


Middel 

1831  Juli  25,  T  =  815"75. 
I  October  Maaned  blcv  Apparatet  sendt  med  Söeliciitc- 
iiant  Fries   til  Paris,    hvor  Hr.  Arago    gjorde  lagttag^elser 
med  samme  i  Observatoriets  Have,  og  fandt 

1831  16  ISovbr.  llh  10'  Form.  T  =  752''33 
11     29     —      T  =  752, 12 

T 

Klokheslet 


1832 


Form. 


Efterm. 


April  17      8h    8' Efterm.  815^44 

Juli    17    11     14  Form.      814"63 

1832,  Juni  1,  T  =  815"04. 
I  Juli  og  August   1832    gjorde   jeg    lagttagclser   med 
Apparatet  paa  en  Reise  til  Throndhjem,  og*  fandt  i  Depot- 
Gaardcn  i  Throndhjem  paa  Excrceer-PIadscu  folgende  Vær- 
dier  af  T 

31  Juli  lOh  47'  Form.      868''58 
—      11     27      —        868,26 

1  Aug-.  2      0  Efterm.  868"54 

2  —     3    59      —  865,18 
6    —     8    23      —  866,24 


Middel 


868"42     866"65. 


Period,  Forandr,  i  Jordma{]^n.s  Intensitet.    215 


Throndlijcm  1832  Åu^\  2,  T  =  867/'54. 
I  1825  fandl  ji-g  paa  samrnc  Sted  T  —    867"4T 

Klolifccslct 


1834—35 


Form.     Eftcrra. 


1834  Julî  5    8»i     8'  Efterm.  814"54 

1835  Juni  6    O     23       —  813, 34 

1834  Dee.  20,  T  =z  813"94. 
I  Midten  af  Juli  1834  blev  Instrumentet  sendt  ti!  Göt- 
tinglen,  hvor  Hofraad  Gauss  gjorde   lagttagelscr  med  sam- 
me i  Observatoriets  Have,  og'  fandt: 

1834  Juli  30,  9^1  O'  Form.  T  =  759"29. 


1838 


May 

31 

Juni 

1 

rsov. 

15 

Klobkeslet 


T 

Form.     Efterm, 


812"28 


81112 


812"76 


lOIi  49'  Form. 
O     40  Efterm. 
10     27  Form. 
1838  Juli  26,  T  =  812"05. 
Imellem    Juni    og*    INovember    1828    var    Instrumentet 
scndt  med  Capt.  Meyer,    som   ledsagede   den  Franske  Ex- 
pedition under  Hr.  Gaymard  til  Spitzbergen. 


1839 

Klokkeslet 

Febr.  7 

11b  27'  Form. 

April   7 

1     38  Efterm. 

7 

6    25      — 

8 

11     16  Form. 

8 

4     23  Efterm. 

14 

5    49      — 

15 

10    42      — 

Form. 

Efterm. 

813'a7 

813''12 

811,78  (b) 

809,  25  (b) 

810, 58 

810, 14 

812, 66 

811"59 

811"40 

Middel 


1839  April  Ij  T  =  811"50. 


II.  3 


216 


Chi\  Hansteen 


De  to  med  (b)  betegnede  lagttag^clser  iidförte  jeg*  i 
Haven  (b)  for  at  erfare,  om  der  er  nog^cn  Localforskjel 
imellcm  delte  Sted  og-  Observatoriets  Have»  Et  straalende 
INordlys  viste  sig*  imellem  Kl.  9  og'  10  om  Aftenen  den 
8de 5  9de  og*  14de  April,  og'  dette  bar  vel  frembragt  den 
Anomalie,  at  Svingetiden  den  8de  April  om  Formiddagen 
var  kortere  end  Aftenen  iforveien  paa  samme  Sted,  da 
Intensiteten  sædvanlig'  tiltager  för  Nordlyset  og"  aflager 
under  samme. 


1839 

Klobkeslet 

1 
Form. 

r 

Efterm. 

April  26 

26 

May      4 

4 

4 

5 

5 

12 

12 

26 

lill  25'  Form. 

5  35  Efterm. 
11       3  Form. 

7       8  Eftcrm. 

7    29      — 
10     Sl  Form. 
10     49       — 
10     56       — 

6  7  Eftcrm. 

7  40       -- 

811"13 
811, 86 

810,76 

812,  22 

813,  98 

810"55 

808, 78 
807,76 

811,80 
811,  00 

Middel 

811"99 

'  809"98 

1839  May  6,  T  r=:  810''98. 
Af  ovenstaacnde  lagttagelser  seer  man,  at  Cylinderens 
Svingetid  T  bar  tiltagct  omtrent  4  Secundcr  fra  1820  eller 
1822  til  1828,  o^  derpaa  aftaget  7  Secnnder  fra  1828  tiJ 
1839.  Et  Minimum  bar  indtrnffet  omtrent  i  1822,  et  Maxi- 
mum i  1828,  og  T  synes  i  1838  og^  1839  atter  at  nærme 
sig-  til  et  Minimum,  da  den  aarlige  Forandring'  er  mærbelig: 
i  Aftagende.  Delte  viser  ben  paa  en  kort  Periode  af  omtrent 
19  Aar.    Maancns  Bane  gjör  som  bekjendt  en  Vinkel  af  5 


Period.  Forandivi  Jordinagn^s  Intensitet»  217 


Grader  med  Jordbaiicn,  og;  Slijæriii[jslinicn  af  disse  lo  PJa- 
Dcr  dreier  sijy  i  18J  Aar  rundt  om  Ekliplikcn.  Man  vil 
altsaa  let  falde  paa  den  Formodning)",  at  denne  periodiske 
Forandring:  slaaer  i  Forbindelse  med  ]^3aancbanens  ßelig- 
genlied.  Udtrykker  man  lidsafstanden  af  hver  af  de  oven- 
staaende  Middelværdier  af  T  fra  Bcgyndelscn  af  1820  (Mid- 
dagen den  31  December  1819)  i  Jidianskc  Aar  til  365,25 
Dage,  og'  beregner  Længden  N  af  Maancbancns  opslig'ende 
Knudc  for  bver  af  disse  Tidsjiunkter,  saa  faaer  man,  naar 
n  er  Antallet  af  lagttagelser  i  bvert  Middeltal: 
t  - 1820 1       T       I    n  N 


0,709 

2,684 

3,540 

5,984 

7,492 

8,163 

10,534 

11,572 

12,428 

14,980 

18,578 

19,250 

19,347 


T 

n 

814"63 

11 

814,  83 

6 

813,  87 

6 

816,  83 

2 

817, 35 

10 

818,39 

5 

816, 93 

6 

815, 75 

5 

815,  04 

2 

813,  94 

2 

812,  05 

3 

811,50 

7 

810,  98 

10 

3520  45/ 
314     29 


298 
250 
221 
208 
162 
140 
124 
77 
5 
354 
352 


O 

33 
34 
38 
22 
55 
42 
35 
55 

8 
15 


Dersom  T  var  en  Function  af  IX  alene,  saa  maatte  den 
have  samme  Værdie  1  det  sidste  som  i  det  förste  Middel- 
tal, da  N  i  begge  disse  Tidspunkter  har  samme  Störreise; 
men  den  sidste  Værdie  af  T  er  3"6  mindre  end  den  förste, 
altsaa  maa  T  ogsaa  have  et  Led,  som  er  proportioneret 
med  Tiden  t —  1820»  Man  maa  altsaa  kunne  fremstille  T 
ved  cl  Udlryk  af  folgende  Form: 


218 


Chr*   Hansteen 


T=a4-b(l— 1820)+CiSÎn(a^-f  ]>J)  +  C2sîn(a._2  +  2N)5(I) 
Iivoi"  a,  b,  Cj,  C2,  »15  «2,  ere  uforanderlige  SioiTclser;  a  er 
den  midlere  Værdic  afT,  som  vilde  finde  Sted  i  Begyndei- 
sen af  1820,  naar  den  periodiske  Lig ningp  sættes  ud  af  Bc- 
traglniug-,  h  den  aariige  Forandring-»  Indsælter  man  i 
denne  Lig-ning-  efterliaanden  de  forskjellige  sammenhörendc 
Værdier  af  T,  t  —  1820,  og'  N  af  ovenslaaende  Tavle  *), 
og^  tager  Hensyn  paa  Væglcn  n  af  ethvert  Middeltal  T,  saa 
under  man  ved  de  mindstc  Qvadraters  ])Ietliode  de  sand- 
synligaste  Værdier  af  de  sex  ubestemte  Constanler  a^  b,  Cj, 

^a>  *i?  °^2?  nemlig- 

T  =  816",5419  —  0"1571)6(t— 1820) 
+  2"2205  sin(2CC«8'  +  N)  +  0"5805sin(54O23'  +  2IN)  ;  (a) 
og-  denne  Formel  fyldesfgjör  lag^ttagelscrnc  saaledesj 
T 
observeret     beregnet 


8U"63 
814, 83 
813,87 
816,  83 
817, 35 
818,  39 
816, 93 
815, 75 
815, 04 
813,  94 
812,05 


811,59 

810,98 


814"62 
814,  33 

814,  53 
816,  32 
817, 51 
817,81 
817, 13 
816, 10 

815,  23 

813,  27 

811,92 

811,70 

811,  67 

•)  Den  sidste  Værdie  af  T  er  observeret,  efter  at  de  folgende 
Beregninger  vare  tilendebragte,  og  har  saaledes  ingen  Indfly- 
deise  hart  paa  Constanternes  Bestemmelse. 


Forskjel 


4-  o'oi 

4-  0,50 

—  0,66 

+  0,51 
— .  0,16 
+  0,58 

—  0,20 

—  0,35 

—  0,19 
+  0,67 
+  0,13 

—  0,20 

—  0,69 


Period.  Forandr,  i  Jordmag^ii.s  Intensitet.  219 

Denue  Overecnsslemmcise  er  saa  fuldhomincn,  som 
man  kan  vente  den  af  saalidct  talriçe,  og-  med  Hensyn  paa 
uærværendc  Undersögelsc  iUUc  planiiiæssig*  anlajjte  lag^tta- 
[jfelser  *).  For  den  nærværende  üiidersögelsc  burde  lajjt- 
tag^elserne  været  anstilledc  paa  eet  og-  samme  Sled,  i  hvert 
Aar  paa  samme  Aars  og-  Dagslider,  el  lig-eslorl  Anlal  om 
Formiddagen  og  om  Eftermiddagen  ved  de  Tider,  da  Maxi- 
mum og  Minimum  af  T  indlræffe»  Ligeledes  burde  Inslru- 
mcntet  i  det  mindsle  et  Qvarler  för  lagJtagelscn  været  ud- 
sat  i  Luften  iShygge,  for  at  Cylinderen  og-  Tbermomelret 
nöiagtig'  kunde  antage  samme  Temperatur.  Oet  er  endog^ 
mueb'gl,  at  de  Torandringer  i  Cylinderens  niapneliske  Mo- 
ment, som  Temperaturen  frembringer,  ei  indtræde  öieblik- 
iig-  med  Temperalurforandringerne,  Ved  de  to  umiddelbar 
efter  hinandcn  folgende  lagltagelser  om  Formiddagen  den 
5te  May  1839  tindes  en  Forskjel  af  li  Second,  men  Tem- 
peraturen i  Instrumentet  steeg-  under  den  förste  lagltag-else 
6®  R*  Omendskjönt  nu  ingen  af  disse  Forsigligbedsregler 
ere  iagtlagne,  ogp  4  af  Bcstemmelscrne  alene  beroe  paa 
2  eller  3  lag  Ila  geiser,  de  to  endog-  med  henved  et  Aars 
Mellemrum,  og^  de  större  Diffcrenlser  af  et  halvt  Secund 
sandsynlig  have  deres  Oprindelse  af  disse  Kilder^  saa  synes 
mig'  dog-,  at  Forandringens  Sammeuhæng-  med  Længden 
af  Maanebanens  opstigende  Knude  er  uomlvislelig-. 

Er  M  Cylinderens  magueliske  Momenl,  k  dens  Træg-- 
tedsmoment,  g-  Tyngdens  Intensitet  elJer  del  dobbelte  Fald- 


')  Havde  man  ved  Beslcraraelsen  af  Constautcrne  i  Ligningen 
(I)  ogsaa  gjorl  Brug  af  den  sidste  Bestemmelse  af  T  i  1839, 
saa  Tilde  den  negative  Værdie  af  b  være  bleven  fundet  nogel 
större,  og  de  övrige  Constanter  undcrgaaet  en  liden  Foran- 
driug,  hvorved  Diffcrentserne  vilde  være  blcvcn  formindskede. 


220  Chr.  Hansteen 

rum  i  forste  Secund  i  Lufttomt  Rum,  tc  den  Iialvc  Cirkel- 
omlireds,  livîs  Radius  er  li.o-  Læn^jdc-Eonlicden,  h  den  hori- 
zontale Deel  af  Jordens  naag^neliske  Kraft,  T  Tiden  af  n 
Svingning-er  af  Cylindercn  i  forsvindcnde  Buer,  saa  er 


Var  i  1820  Værdien  af  ill  =  A,  af  T  =  a,  og"  har 
i  Aaret  t  M  forandret  sig'  til  A(l  +  V-),  h  til  Ii(l  +  e), 
saa  er  for  Aaret  t, 

T  =   a(l  +  tf^  (1  +  ^)~* 
Ere  [j.  og-  £  saa  smaae  BröKer,  at  de  Polentser  af  sam- 
me, som  overstige  den  förste,  kunne  sættes  ud  af  Bctragt- 
ning",  saa  er 

T  =  a  —  ia(|x  +  £).  (c) 

At  Cylinderens  magnetiske  Moment  skulde  kunne  liavc 
en  periodisk  Forandring-,  som  var  afliængig-  af  Længden 
af  Maanebanens  Knude,  kan  man  ve!  neppe  antage.  Den 
af  N  afbængige  periodiske  Deel  af  Ligningen  (I)  maa  alt- 
saa  alene  tilskrives  Jordmagnetismens  liorizonlale  Intensitet 
b.  Fremdeles  kan  man  ikkc  tænke  sig-,  at  Cylinderens 
magnetiske  Moment  kan  til  tage  med  Tiden,  naar  den  ikke 
kommer  i  Beröring-  med,  eller  i  IXærbeden  af  stærke  Mag- 
neter» Erfaringa  lærer  derimod,  at  de  fleste  kunstige  Mag^- 
neter  med  Tiden  ta  be  noget  af  deres  Kraft,  naar  Staalet 
ikke  er  stærkt  bærdet»  Störreisen  \i-  maa  altsaa,  ifald  den 
ikke  er  Nul,  være  en  neg;  a  ti  v  Brok,  altsaa  —  Jafi  en 
posi(iv  Störreise»  Men  for  Constanten  b,  som  i  Ligningen 
(I)  bestemmer  Störreisen  af  det  af  Tiden  afbængige  Led, 
bave  vi  ovenfor  fundet  en  neg  ativ  Værdie.  Denne  nega- 
tive Værdie  maa  altsaa  bave  sin  Oprindelsc  af  en  med  Ti- 
den proportioncret  Forögelse  af  den  horizontale  Intensitet 
I»,  d»  e»  z  maa  bcstaac  af  en  periodisk  Deel  p,   og;  en  med 


Period.  Forandr»  i  Jordmag^n.s  Intensitet»     221 

Tideu  proportional  Dvel  s,  som  er  större  end  p..     Man  liar 
ahsaa 

T  =  a  ~  Aa(s  +  l^)  —  ^ap. 
Samnienlijjncr  man  dette  Udtryk  for  T  med  Ligningen 
(a)j  saa  seer  man,  at  a  =  81()"54  og' 

—  lap  r=:  2"2205  sin(26ö^8'  +  IS) 
-4-  0"5808  sin(54^23'  +  2^), 
p  =  0,005439  sin(86'^  8'  +  JS)  +  0,001423sin(234'^23'  +  2rV). 
Ifölg-c  den  Langsomhed,  hvormed  Jordens  övrige  raag- 
nefiske    Pliænomener    (llisvisin'ngon  og'  fnclinalionen)    for- 
andre sig',  maae  man  anläge,  at  Tilvæxlen  s  af  Jordraag-ne- 
tismens    horizontale    Inîensifet  h  maa   være  en  meget   liden 
Bröfc,  og'  da  Summen  s  -|-  jj.  shal  være  positiv,  og  f«,  nega- 
tiv,   hvis  den  ikhe  er  Nul  ^  saa  maa  P-  være   cndnu  mindre. 
Var  jj,  saavelsom  s  proporlioneret  med  Tiden,  saa  iamde 
disse  to  uhehjendle  Störrciser  il;he  adsliilles^  og'  man  havde 
til  deres  Bestemmelse  alene  folgende  Ligning- 

^a(s  +  rt  =  0"15796,  (d) 

hvor  s  og'  {1  hetegne  de  aarligc  Forandring-er  af  Intensi- 
teten h,  og'  l^îomentet  M.  Men  Erfaring'  lærer,  at  en  kun- 
stig* Magnets  Kraft  altid  aftager  mest  i  de  forste  Öiehlikke 
efter  Magnetiseringen ,  og^  nærmer  sig'  omsider  til  en  vis 
Grændse,  som  er  afhængig^  af  Materiens  Modstand  mod  de 
modsatte  Kræftcrs  (eller  ora  man  vil  Fluiders)  Forening-, 
altsaa  af  Staalets  Hærdning-,  Jo  större  nendig'  den  frie 
Magnetisme  i  enhver  Slaalpartikel,  og^  jo  mindre  Hærdnin- 
gen  er,  desto  hurtigere  skecr  Foreningen 5  men  naar  Slaal- 
partiklernes  Rigiditct  omsider  kan  holde  Lig^evægt  med 
denne  de  modsatte  Fluiders  indhyrdcs  Attraction,  saa  op- 
hörer  Kraftens  Aftagelse^  ligesom  Bevægelsen  af  et  Lege- 
me paa  en  Flade,  paa  h> ilken  Gnidning-  finder  Sted,  op- 
Lörcr,  naar  den  hevæg^endc  Kraft  ei  længcr  kan  overvinde 


222  Chr.  Hansteen 

Gnidnîngfcn.  Er  M  en  Majjnelnaals  inag^iietîske  Moment, 
t  den  efter  Magnctiserîngen  forlöbuc  Tid,  saa  kunde  inan 
udtr\lilie  Momentets  Aftagelse  \cd  fölg;cnde  Formel 

dM  =  —  ce""'''  dt, 
livor  e  er  Grundtallet  i  det  naturlige  Loparithmesystem,  c 
of>'  q  constante  Störrclscr,  som  cre  afliængig-e  af  Staalets 
Hærdning  og*  oprindelig-e  magnelislie  Tilstand,  q  tillîge  af 
Tids-Eenhcden.  Integrerer  man  dette  Udtryk  og'  lader 
Integralet  begynde,  naar  t  =  O,  og*  er  i  dette  Öieblik 
M  ==  A,  saa  har  man 

=  A  (1  +  ^).  (e) 

For  t  =  0,  bliver  dM  =  —  cdt,  M  =  A;  for  t=:ix 

bliver  dM  :^  O,  M  =  A ,     Ved  det  blöde  Jern,  som 

q 

næsten  öieblikkelig'  efter  Magnetiseringen  taber  sin  Kraft, 
maa   altsaa   c   ogf  q  være   meget   store   Tal,    og*  c  ==  Aq, 

— qt 
For    dette    liar    man    saaledes  M  =  Ae        ,  hvilket,    naar 

q  er   et   meget   stort   Tal,    allerede   tliver  en   forsvindendc 

Störrelse  for   maadclige  Værdier   af  t       Ved  det  hærdede 

(* 

Staal    maa   deriraod    —  være  en  meget  liden  Brökj  er  for 
Aq 

en  saadan  Staalcylinder  Værdien  af  Momentet  M  ved  Be- 
gyndeisen af  Tiden  t  =  A,  og  ved  Enden  af  Tiden  t 
=  A(l  -|-  jj.),  Tiden  af  n  horizontale  Svingninger  i  det 
förste  Tidspunkt  =  a,  i  det  sidste  =  T,  saa  er,  naar 
Jordmagnetismens  Forandringer  i  Tiden  t  sættes  ud  af  Bc^ 
tragtning*,  efter  Formlen  (c) 

T  =  a  —  laM.  =  a  +  k  (1  —  e"***),  (f) 

naar  man  for  Korlheds  Skyld  i  Formel  (c)  sætter 


Period.  Forautlr»  i  Jordinagn.s  Intensitet.  223 


ac     , 

2Äq   —  ^* 

Har  inan  obsorvetct  Tiden  Ï  af  n  Svinjjning-er  af  en 
og*  samme  IXaal  paa  samme  Sted  tre  Gange  med  et  temme- 
lig- betydeligl  TidsmcIIcrarum^  saa  han  man,  under  Forud- 
sætning:  af  at  Jordmagnctismen  imidlertid  liar  været  «for- 
andret, bestemme  de  tre  Constanter  a,  k  og  q.  Har  man 
flere  end  tre  lagttagelser,  saa  bestemmes  disses  sandsyn- 
ligste Værdier  ved  de  mindsle  Qvadraters  Methode,  i  del 
lag-ttagelsernes  Afvigelse  fra  Formlen  betragtes  som  tilfæl- 
dige  Anomalier,  hvis  Aarsag'  er  ubehjendt. 

Som  Exempel  paa  denne  Formels  Anvendelig^hed,  vil 
jeg-  anföre  folgende  lagttag^elser  med  to  Cylindere^  som 
findes  i  delte  Magazins  fjerde  Bind  S.  281-— 282,  og  277 
—278. 


lag-ttagelsestid 

T 

t 

1821  Novbr.     5 

747"00 

0 

18 

753, 58 

13 

1822  April        7 

780,  49 

153 

1824  Marts      12 

783, 79 

858 

Denne  Cylinders  Længde  var  78,9  Millimeter,  Diame- 
ter 2,5  Mm.  Vægt  2,95  Gramme,-  efter  Hærdning^en  var 
den  nedlag^t  10  Minuter  î  bogende  Linolie,  derpaa  givet 
30  Dobbeltströg\  Tiden  T  af  300  Svingninger  er  ifclîe 
reducerct  for  Temperaturens  Indflydelse.  Af  de  tre  förste 
lagttagelser  findes  a  =  747"00,  k  =  36"84,  q  =  0,01513, 
naar  Tidseenhedcn  er  en  Dagv  Disse  Störrelser  indsattc  i 
Formlen  (f)  g^ive  folgende  Værdier  af  T 


H.  3 


P  2 


224 


Chr.  Hansteen 


74T'00 

0 

753, 58 

13 

780, 21 

153 

783, 84 

858 

Da  Græudseværdlen  af  T  er  =  a -j-k,  saa  seer  man, 
at  denne  Cylinder  allerede  efter  858  Dagoes  Forlöb  har 
naaet  denne  Grændse. 


lagttagelsestîd 

T 

t 

1821  May 

1 

340'15 

0 

2 

340, 91 

1 

5 

341,17 

4 

13 

341, 80 

12 

Aug. 

16 

345, 40 

107 

Sept. 

27 

345, 10 

149 

Oct. 

30 

345, 36 

182 

1824  Dec. 

31 

358,  70 

1340 

1825  Juni 

31 

359, 20 

1497 

Længden  af  denne  Cylinder  var  97,2  Mm,  Diamete- 
ren 2,5  Mm.  Vægten  3,8  Gramme.  Efter  Hærdningen 
blev  den  givet  20  Dobbeltströg,  og  Tiden  T  af  100  Sving- 
ninger med  20<^  Begyndelses-Elongation  iagtlaget  paa  oven- 
anförte  Dage,  uden  at  Reduction  for  Temperaturen  er  til- 
föiet.  Af  disse  lagtfagelser  findes  ved  mindste  Qvadraters 
Methode,  a=  340"15,  k  :=  19^4125  q  =  0,0019875,  hvor- 
af  beregnes  folgende  Værdiet  af  T 


Period*  Forandr,  i  Jordmag^n.s  Intensitet.  225 


T 

iagttag^et 

beregnet 

Forskjel 

340"15 

340^15 

0"00 

340,  91 

340, 19 

+  0,72 

341,17 

340, 48 

+  0,69 

341,80 

340, 61 

+  1,19 

345,40 

343,  87 

+  1,53 

345, 10 

345, 12 

—  0,02 

345,  36 

346, 04 

—  0,68 

358, 70 

358, 21 

+  0,49 

359,  20 

358, 57 

+  0,63 

En  Decl  af  disse  Afvigelser  lîan  tilskrives  Tempera- 
turen og-  Intensitetens  dagelige  Variationer,  paa  Iivillîe  her 
ikke  er  tag-et  Hensyn»  Ogsaa  denne  Cylinder  bar  i  1825 
omtrent  naaet  Grændseværdien  af  T  ^=  a  +  k, 

Indförfe  man  nn  i  Formlen  (I),  foruden  Ledet  b(t — 
1820),  endnu  et  Led  af  folgende  Form: 


k(l 


~q(t-1820)\ 


og'  sögte  de  sandsynligste  Værdier  af  fc  og*  q  tillikemed  de 
sex  forrige  Consianter  a,  b,  o.  s.  v»  saa  vilde  man  erholde 
den  rene  Værdie  af  Secularforandringcn  b  af  Jordmagne- 
tismen^  nafhængig  af  Cylinderens  magnetiske  Moments  For- 
andringer»  Men  kaster  man  et  Blik  paa  Forskjellerne  iracl- 
lem  de  observerede  og"  efter  Formlen  (a)  beregnede  Vær- 
dier af  T  (S.  218),  saa  vil  man  let  overbevise  sigf  om,  at 
man  vilde  finde  en  næsten  forsvindende  Værdie  for  k.  I 
modsat  Fald  vilde  nemlig  I>ifferentsernc  i  den  förste  halve 
Periode  have  overveiende  positive  Fortegn,  hvortil  der 
neppe  findes  noget  Spoer»  I  de  förste  tre  Aar  fra  1820 
til  1823,  da  Momentets  Aftagelse  maatte  have  været  störst, 
har  Tiden  T  af  300  Svingninger  endog-  aftaget  |  Secund, 


226  Chr.  Hansteen 

og-  först  ved  Sliifniiigcn  af  1825  er  Tiltagelsen  LIevcn 
mærkelig'.  Efler  Forfærdigcrens  Vidneshyrd  var  ogsaa  Cy- 
lindcren  ''as  hard^  as  fire  and  water  conid  maKe  il".  Jeg 
troer  derfor,  al  man^  iiden  at  bcgaac  iiogen  mærkelig  Feil, 
i  Lîgnîjîgcn  (d)  l.an  sætte  [j.  =  0,  hvorved  man  finder  den 
aarlige  Yærdie  af  Secularforandringen  s  af  den  horizontale 
Intensitet  h  î  Christiania 

s  =  0,0003869, 
og  naar  h'  er  Værdien  af  h  i  Aaret  t, 

h'  =  h[l  +  0,0003869(1—1820)]. 

ISaar  lagitagclserne  fortsættes  endnu  i  nogic  Aar,  og 
man  ndelader  ßeslemmcisernc  i  1820  og  1822,  og  söger 
af  de  övrigc  Værdier  af  T  de  sandsynligste  Værdier  af  a, 
hy  o.  s.  v.  saa  vil  det  vise  sig,  om  man  finder  en  större 
negativ  Værdie  for  h  end  ovenfor. 

Den  «paatvivleligsle  Vlshcd  oni  disse  Forandringers 
nöiagtige  Störrclse  vil  man  erholde  ved  den  Gaussiskö 
absolute  Bestemmelse  af  Jordmagnelîsmens  Intensitet  for- 
medelst M  agne  to  m  et  er  et,  og  denne  Methode  har  den 
store  Fordeel,  at  man  ikke  er  afhængig  af  den  ængsteligc 
Ophevaring  og  Bevogtelse  af  et  enkelt  Individ  af  en  Mag- 
netnaal,  hvis  Behandling  og  Historie  fra  Dag  til  Dag  igjen- 
ncm  en  Række  af  mange  Aar  man  maa  tilfuldc  kjende,  for  at 
være  overbevist  om  dens  IJforanderlighed.  Men  naar  Gauss 
i  hans  forlræffelige  Xicrh  over  denne  Methode:  Intensitas 
VIS  magneticæ  terrestris  ad  raensuram  absolulam  revocata, 
S.  4,  5  siger:  "quum  experienlia  docueril,  turn  declinalio- 
nem  turn  inclinationem  in  loco  dato  mutaliones  continuas 
pali,  qnæ  per  multos  annos  pergrandes  évadant,  dubium 
esse  nequit,  quin  intensitas  quoque  magnetismi  terrestris 
similibus  mutationibus  quasi  sæcularibus  obnoxia  sit,-  mani- 
festo aulem,    qualenus  de  hac  quæslionc  agitur,    methodiis 


Period»  Forandr,  i  Jordmagn.s  Intensitet  227 

isla  (comparaliva)  prorsus  inlcfficax  CYadil'%  saa  troer 
jt»g'  i  det  Forcslaaeiule  at  have  viist,  at  denne  Dom  ora 
den  comparative  Methode  c»r  for  haard,  oj>'  at  denne,  i  det 
riugesle  fortjener  et  Vidneshyrd  som  non  contemuenda. 
Den  har  ogsaa  sine  Fordele  fremfor  den  absohitc  Methode, 
nemlig-  Lclhed  og  Hiirtighed,  at  man  han  foretage  lagtta- 
gelserne  under  aahen  Himmel,  hau  med  Lethed  mangfoldig- 
gjöre  Ohservationspunhterne  i  Omegnen,  for  at  overtyde 
sig,  om  der  gives  Localvirhninger  paa  Ohservationsstedet, 
hvilhc  især  i  hjergige  Lande  ere  saa  hyppige  o.  s.  v. 

Paa  Reiser  han  Magnetometeret  es  anvendes,  da  det 
udfordrer  et  eget  jernfrit  Locale,  og  for  mange  Hjelpe- 
apparater for  at  være  transportabelt.  Gauss  har  derfor  an- 
givet et  andet  mindre  Apparat  for  Reiser,  med  hvilhet  In- 
tensiteten han  bestemmes  til  en  Nöiaglighed  af  2^79  hvilhet 
svarer  til  en  Nöiagtighed  af  ^i^  af  Svinguingstiden,  eller 
2"  paa  en  Svingningstid  af  800"»  Men  ogsaa  med  dette 
maae  lagltagclscrne  anstilles  i  Hiius,  og  ere  altsaa  under- 
hastede  Husets  magnetishe  Indvirhuingcr,  Jeg  har  sæd- 
vanlig fundet  Forshjcller  af  5,  10  til  15"  i  Svingetiden  i 
forshjellige  Stuer  i  samme  Huus,  omendshjönt  der  ihhe 
var  nogen  Jernraasse  i  Nærheden  af  Instrumentet.  Med 
mit  Apparat  han  man  observere  Tiden  af  300  Svingninger 
til  en  JNöiagtighed  af  mindre  endy^Secund,  Instrumentets 
Opstilling  og  lagi tageisen  han  være  udfört  i  hortere  Tid 
end  en  halv  Time,  den  fuldstændige  Beregning  med  alle 
Reductioner  i  2  til  3  Minuter;  man  han  flylte  Instrumentet 
paa  forshjellige  î*unh(er  i  Omegnen,  for  at  gjöre  sig  frie 
for  Tvivl  om  locale  Yirhninger»  Med  det  lille  Gaussishe 
Apparat  han  man  ihhe  opdage  saa  smaae  Variationer,  som 
den  daglige  Forandring  i  Intensiteten,  der  alene  frembrin- 
ger en  Forandring  af  et  Par   Secnnder    paa    en    Svingetid 


228  Chn  Hansteen 

af  800  til  1000  Secunder,  man  er  bundet  til  ßeting^elsen 
af  et  Huiis,  og"  kan  ei  frigjöre  sig;  fra  dets  Indflydelse  paa 
Resultatet;  Beregningen  udfordrer  saa  lang-  Tid,  at  den 
iimuelig'  kan  udföres  paa  Stedet,  hvilket  giver  en  klar  Over- 
sigt  over  Obscrvationsrækkcns  Harmonie  paa  de  forskjellige 
Observationspunkter»  Jeg'  kan  derfor  ikke  andet  end  frem- 
deles være  af  den  Formening-,  at  den  comparative  Methode 
fornemmelig'  bör  anvendes  paa  Reiser,  kuns  maa  man  i  det 
ringeste  et  Aar  förend  Reisens  ßeg-yndelse  lade  sin  Naal 
forfærdige,  hærde  saa  stærkt,  som  mueligt,  observere  dens 
Svingninger  i  det  mindstc  et  Par  Gange  hver  Maaned,  for 
at  6nde  dens  Moments  Aftagelse»  Er  dette  Moment  end 
ikke  ved  Reisens  Begyndelse  aldeles  uforanderligt,  saa  have 
de  ovenfor  anforte  Exerapler  viist,  at  lagttagelscrne  med 
en  saadan  foranderlig  Naal  ere  fuldkommen  brugbare,  naar 
man  efter  Reisens  Tilendebringelse  observerer  Naalens 
Svingningstid  paa  samme  Sted,  som  för  Afreiseu  og  be- 
stemmer Constanterne  k  og  q  i  Formlen  (f)»  Alene  under 
denne  Betingelse  er  jeg  enig  i,  at  det  kan  være  tilraade- 
ligt,  at  foretage  lagttagelser  med  flere  Naale;  men  saa 
meget  er  vist,  at  cen  uforanderlig-  ^aal  er  langt  at  fore- 
trækkc  for  hundrede  foranderlige. 

Beregner  man  efter  Formel  (a)  Værdicn  af  Sviuge- 
tiden  T  for  Begyndeisen  af  de  folgende  10  Aar,  saa  faaer 
man 


Period»  Forandr*  i  Jordmag^n,s  Intensitet.  229 


Aar 

T 

1840,0 

811"495 

1841,0 

1811,  372 

1842,0 

811,  536 

1843,0 

812,  043 

1844,0 

812,  587 

1845,0 

813,  733 

1846,0 

814, 504 

1847,0 

814,  925 

1848,0 

814,862 

1849,0 

814, 319 

1850,0 

813, 527 

Er  a  Længden  af  Maanebanens  opstîgende  Knude  i 
Bcgyndelsen  af  1820,  ß  dens  aarlige  Bevægelse,  saa  er 
a  =  602T,  ß  =  19»3414,  allsaa 

IN  =  60  27'  —  1903414(1—1820)  =  a  —  ß(t— 1820),  (g) 
d.\ 

-dr  =  -P- 

Differentîerer  man  Ligningen  (1)^  såa  finder  man 


^^^  —  h 


Ciß  cos(a^  4-  IV)  —  2t^ß  cosCa^  +  2i\); 

sætter  man  denne  Störreise  =  0,  saa  finder  man  to  Vær- 

dier  af  J\^  som  fyldestgjöre  den,  hvilke  altsaa  ere  de  Vær- 

dier,    ved   hvilke  T  hlîver  et  Maximum  eller  et  Minimum^ 

de   dertil    horende    Værdier   af  t   findes  af  Ligningen  (g). 

Saaledcs  er  for  Minimum 

1822,835,  T  =  814",237 

1841,451    T  =  811,2975 

og  for  Maximum 

ft  =  1828,753,  Ï  =  81T',903 

^=  ï^"^''  it  =  18A366,  11=814, 
Sætter  man 


N  =  3200  34/ 


i;= 


230  Clir.  Hansteen 

^  —  —  c.ß2s!n(«,   +  N)  —  4c5,ß"-sin(a2+  2!N)  =  O, 

saa  finder  man  de  to   Værdier   af   ]X    03:  t,    ved    iivillic  dT 

bliver  et  Maximum,  nemlig: 

dT 
N  =  2520  50',  t  rrr  1825,873,  —  =  +  0"9099 

IS  =  133     52 ,  t  =  1832,026,  -^  =  —  1,  0417. 

Sætler  man  den  pcriodislïc  Ligninga  Cjsin(ai  -f-  N) 
-|-  C2sin(a2  -f-  2IN)  ==:  0,  saa  finder  man 

IV  =  263«  48',  t  =  1825,307,  T  =  815"704 
N  =  109       1 ,  t  =  1833,310,  T  =  814,  440. 

Ved  at  anstille  lagttagelser  î  disse  to  Tidspunkter, 
kunde  man  altsaa  bestemme  Secularforandringen  b  uafbæn- 
gig-  af  den  periodiske  Ligning*. 

Er  i  Aaret  1820  F  den  hele  Intensitet  i  Christiania 
parallel  med  Jnclinationsnaalens  Retning-,  h  den  horizontale 
Decl  af  samme,  i  Inclinalionen,  og-  have  disse  Störreiser  i 
Aaret  t  antaget  folgende  Værdier  F(l  -|-  Y)?  b'  og^  i — §, 
saa  er 

h  =  Fcos  i,  h'  =  F(l  4-  Y)cos(i— d) 

=  h(l  +  Y  -f-  t^^S*  î*sin5), 
naar   man    sætter   Störrelserne  af    anden  Orden  ud  af  Be- 
tragtning-.     Er  Cylindcrens    midlere   Svinguingstid  i  1820, 
befriet    fra    den    periodiske    Ligning-,    =:    a,    og'   i   Aaret 
t  =  a  —  c,  saa  er 

h:  h'  =  a2  :  (a  —  c)2  =  1  :  (1  —  -)2. 

a 

Er  c  saa  liden   en  Störreise  i  Forhold  til  a,    at   Qva- 

c 
dratct  op:  de  höiere  Potetitser  àf  Broken  —  kunne  sættes  ud 
"  a 

af  Betragtning-,  saa  har  man 


Period»  Forandr,  i  Jordmag^n.  s  Intensitet  231 

'■■=<•- r ='f'+î)- 

Veil    at    sainincnlîgne    denne    Værdie    af   h'  med    den 

ovenslaaendc^  finder  man 

•2c  .    . 

Y  =  -7-  —  tang'  i.smS» 
a 

I  ClirisJianîa  fandt  jog'  i  Aaret   1820   i  =  ll2^42'Cy',  i 

1838  i— 8  =  71«  5T6  altsaa  S  1=  0«  4.V.     Firmdidcs  er 

a  =  816"54,  c  =  0"157î)6xl8  =  2"8433;  följjeüj;'  er 

y  =  0,00696  —  0,04205  =  —  0,03509, 

d»   e»   under    Forudsælning-,    at   den   magnetiske    Cylinders 

Moment    i  disse  18  Aar  har  været  fuldkommen  uforandret, 

har  den  hele  Intcnsilet  i  Christiania    aftag'et   omirent  -^^^ 

hvilket  giver  en  aarlijj-  Aflagelse  af  0,00195. 

Denne  Waanens  Indflydclse  paa  Jordens  magncliske 
Tilstand  er  upaatvivlclijj  mærkværdig\  1  mine  "Cnter- 
suchun|>en  über  den  Magnetismus  der  Erde"  (Christiania 
1819),  S.  455 — 457  har  jeg-  anmærket,  at  der  synes  at 
finde  en  lignende  Forbindelse  Sted  imellom  Magnoînaaîens 
daglige  regelmæssige  Vandring-er  ogf  Maanehanens  Knudcs 
ßeliggenhod»  1  Europa  tillager  nemlig-  den  vesllijje  Mis- 
visning fra  Kl.  7  om  Formiddagen  til  Kl.  2  om  Eftermid- 
dag^en,  derpaa  aftag^er  den  igjen  til  henimod  Kl.  9  ora  Afte- 
nen^ da  INdalen  enïen  staaer  stille  i  ijogle  Timer,  eller  at^ 
ter  hevæger  sig  et  Var  Minuter  mod  Vest,  og-  endelig-  efter 
Midnal  igjen  hcvæg-op  sig  mod  Öst  til  Minimum,  som  ind- 
træfi'er  Kl.  7  Formiddag-»  Forskjellen  imellom  det  vostlig-gle 
og  ostligstc  Standpunkt  (Maximum  og  Minimum)  er  större 
i  Sommer-  end  i  Vintcrmaanederne,  og  har  tillige  i  samme 
Maaned  forskjellig  Störrelsc  i  forskjellige  Aar.  Störrcisen 
af  denne  daglige  Vandring  er  cftcr  Gilpins  lagftagelser  i 
London  i  Videnskabcrnes  Sciskabs  Locale  folgende: 

II.  3  Q 


232 


Chr.  Hansteen 


Aar 

Marts 

Juui 

1786 

15',0 

19',6 

1787 

— 

18,8 

1788 

— 

17,1 

1789 

— 

— 

1790 

— 

_ 

1791 

— 

— 

1792 

— 

— 

1793 

8,5 

12,6 

179* 

— 

— 

1795 

9,8 

9,4 

1796 

7,0 

9,8 

1797 

7;  4 

11,6 

1798 

7,2 

11,2 

1799 

7,5 

10,8 

1800 

6,9 

10,9 

1801 

8,8 

10,8 

1802 

9,5 

10,7 

1803 

11,8 

12,6 

1804 

10,0 

11,3 

1805 

8,1 

12,5 

Jul! 

Scplbr. 

Decbr. 

N 

— 

14'8 

7'6 

2940  22' 

16,6 

15,5 

8,3 

275   3 

16,4 

— 

— 

255  37 

— 

— 

5,4 

230  20 

15,4 

— 

— 

217   0 

15,2 

— 

— 

197  44 

— 

11,1 

3,1 

178  15 

12,5 

9,8 

3,8 

158  57 

11,2 

8,4 

139  38 

8,4 

T6 

3,6 

120  19 

10,1 

8,3 

4,9 

100  53 

10,1 

7,8 

5,0 

81  34 

10,0 

9,4 

2,7 

62  15 

10,4 

7,8 

3,4 

42  56 

9,2 

%7 

3,1 

23  38 

10,3 

10,1 

2,5 

4  17 

12,3 

8,9 

3,8 

344  58 

13,1 

9,5 

3,0 

325  38 

10,4 

9,3 

3,7 

306  12 

10,4 

9,3 

4,6 

286  55 

De  i  den  sidste  Rubrik  med  IN  I>€tegncde  Tal  ud(r\kkc 
Læng^den  af  Maanebancns  opstig^cudc  Knude  i  Midten  af 
Aaret  eller  den  Isle  Juli.  Man  seer,  at  Magnetnaaleng 
daglige  Vandring-  var  störst  i  Aarct  1787,  da  N  var  nær 
ved  210^,  d.  c.  Maanebanens  Knude  laac  ved  Vinfersol- 
hvervspunkiet^  at  den  derpaa  bar  aflagct  indtil  1796  og- 
1797,  da  N  var  omtrent  Ö0'\  eller  Knuden  laae  ved  Sora- 
mersoibvervspunktet,  og  igjen  tillaget  til  1805,  medens 
Knudens  Længde  nærmede  sig  til  270^»  Her  indtræffer 
altsaa  Maximuns,   naar  jX  =  270^,    og  Minimum,    naar  N 


Period.  Forandr,  i  Jordmag^n.s  Intensitet»     233 

=  90<^5  men  da  Naalens  daglijjc  Vandring*  i  1805  er  om- 
trent 5'  mindre  end  i  1786,  da  N  omtrent  havde  samme 
Værdic,  saa  maa  der  i  denne  Variation  ogsaa  finde  en 
Forandringa  af  længere  Periode  Sted»  Beteg^ner  man  Naa- 
lens  dagelige  Vandringa  med  V,  saa  maatte  man  kunne  ud- 
trykke  denne  ved  en  Ligninga  af  samme  Form,  som  den 
ovenstaacnde  (I),  nemlig- 

V  ==  a  +  b(t— 178G)  4-  csin(a  +  N). 

Da  Variationen  er  störst,  naar  N  =  270 <^ ,  saa  maa 
a  være  =z  180",  og*  altsaa 

V  =  a  +  L(t— 1786)  —  csinlV. 

Sammenlig-ner  man  Störrcisen  af  denne  INaalens  dag"- 
ligfe  Vandring',  som  er  iagttag^et  i  IJpsala  af  Hiortcr  fra 
1740  til  1746,  med  Vargentins  lagttag^elser  i  Stockholm  i 
1749,  Cantons  i  London  1757,  Wilekes  i  Stockholm  1772 
til  1774,  og'  Cassinis  i  Paris  1784  til  1788  (I.  c),  saa  vil 
man  finde,  at  Vandringen  er  störst  i  de  Aar,  da  Knudens 
Længde  nærmede  sig*  til  270®  og-  mindst  i  de  Aar,  da  den 
nærmede  sig'  til  90" ,  og-  i  de  mellemliggende  Aar  af  en 
•^liddelstorrelsc.  Men  Ohscrvalionsstedernes  Forskjellig  hed 
g-jör  Resultatet  mindre  evident.  Ritter  har  g'jort  opmærk- 
8om  paa,  at  Nordlysenes  Hyppighed  har  en  lignende  Peri- 
ode, saaledes  at  deres  Maximum  indtræffer  paa  samme  Tid, 
som  Ekliplikskraaeheden  har  sin  midlere  Störreise,  d.  e. 
naar  iN  =  90"  og  naar  IN  =  270".  Jeg  har  fundet  dette 
hekræftet  i  Aarene  1816,  1824  og  1834.  INordlysets  nöic 
Forbindelse  med  Magnctnaalens  Retning*  er  noksom  be- 
kjendt. 

Maancns  Indflydelse  paa  Jordens  mag-netiske  Kræfter 
kan  enten  være  umiddelbar  eller  middcibar.  Naar  dens 
Banes  opstigfende  Knude  lig^ger  ved  Foraarsjevndögns- 
punktct,  saa  danner   Banens  FJadc  en  Vinkel  af  28.J  Grad 


234  Chr.  Hansteen 

med  Æfjvaror,   og-  Maaiien   fjerner  sig-'  1  liver  Maaned  28^ 
Grad  paa  liver  Side  af  ÆqvaJor;    ligger  Kiiudeii   ved  Ef- 
lcraar?^jcvndögiis[)nnktet,  saa  danner  Banens  Flade  Luns  en 
Vinhel  af  18^  Grad  med  Æqnafor,  og  Maanrn   fjerner  si^ 
i  liveri  Oiiilöh  ikhe  niere  end   18J  Grad  fra  Æqnalor»     Be- 
sidder   3laanen    niagneli>d;e    KræHer   ligesoni    Jorden^    saa 
kan  dens  forslijellige  Stilling  iinod  Jordens  Axe  i  disse  to 
Perioder  have  forskjellig  IndHydelsc   paa  Jordens  niagneti. 
ske  Kræfter,       Ogsaa  en  anden    umiddelbar  Virkning    kan 
være  tænkelig»     ISaav  to  Legemer  af  forskjellig  Art    beröre 
hinanden,    saa  opstaae  cbemiske  Virkninger,  som  allid  ere 
ledsagede  med  elcilriske  (altsaa  ogsaa  magneliske)  Kræfter, 
Mueligt  kan  del  være,    at  elbvert  andet  dynamisk  Forhold, 
for  Exempel    det    blotte   Allraclionsforhold    imellem   to  saa 
store    Masser    som    Jorden  og  Maanen,    kan   fremkalde  en 
svag    Différents    i    de    modsaltc    eleclriske    og    magnetiske 
Kræfter,  som  ellers  holde  hinandea  i  Ligevægt.       Vide  vi 
med  Vished,   ora  Gravitationen  er  væsentlig  .forskjellig  fra 
de  eleclriske  og  magneliske  Kræfter?       Var  dette  saa,   da 
vilde  IWaanen  have  en  anden  V^irkning  paa  Jordens  magne- 
tiske Polaritet,    naar  den  fjerner  sig  28.J  Grad   paa   begge 
Sider  af  Æqnator,   end   naar   denne  Afvigclse   kun  er  18J 
Grad»     3Ien  Maanens  Indtïydeisc  kan  ogsaa  blot  være  midt 
delbar,    i    det   dens   Banes    forskjellige  Beliggenhed  frem-- 
bringer  en  lidcn  Forandring  i  Ekliptikskraaeheden.     Solly- 
sets Virkning    maa  vel  ansees,    som   Hovei^ilden   til  For- 
andriugernc  i  Jordens  magnetiske  Tilstand.     I  de  to  Maa- 
neder,  da  Solen  gaaer  over  fra  sydlig  til  nordlig   eller  fra 
nordlig  til  sydlig  Declination,  nemlig  Marts  og  September, 
Og  den  ene  Jordens   Pol  begynder  at  beskinnes  og  opvar* 
mes  af  Solens  Straaler,  den  anden  at  afkjöles  og  indtrædc 
i  Skygge,  ere  Nordlysene  byppig^st»    Imedcns  Maancbanens 


Period.  Forandr,  i  Jordma[*^n.s  Intensitet  235 

opstigendc  Kniide  i  18J  Aar  bcvægcr  sig'  rundt  om   Uim- 
iiiclcn^    saa  til-  ojj   aftager   Eliliptikskraaclicilcn  18  Seciin- 
der,  og"  ligcsaa  meget  fjerner  Solen  sig*  i  den  ene  Deel  af 
denne  Periode  længer  fra  Æqnator,  end  i  den  anden.     Li- 
g^csaa  stor  Forandringa    undcrgaacr  Brcdcn    af  de  saakaldte 
Lede  og  holde  Zoner  paa  Jorden  i  denne  Periode,  og'  uag"» 
tet  denne  Forandring'  kons  er  liden,    saa    er  det  dog'  mue- 
ligt,  at  den  formedelst  Solens  mæg-tige  Virkning"  paa  «lord- 
kloden,    kan  frembringe  en   liden  Forandring-  i  dens  mag** 
netiske  Polaritet.       At   Solen    kan    frembringe    magnetiske 
Virkninger  paa  Jorden,  det  sees  klart  af  Misvisningens  og^ 
den    magnetiske    Intensitets    daglige    regcimæssigc    Foran- 
dringer,   hvis  Periode  netop  er  en  Soldag.     At  den  ogsaa 
paa  andre  Masser   i  Rummet   yttrer   en   polarisk  Virkning, 
der  i  det  mindste  fölger  de  samme  Love,  som  den  magne- 
tiske Polaritet,  det  viser  Bessels  mærkværdige  lagttagelser 
over  Svingningerne  af  den  Halleyske  Comets   Hale  i  Oc- 
tober 1835.     Tilforn  antog  raan,   at  en  Comets  Hale  allid 
laae  i  Forlængelsen   af   den  rette  Linie  fra  Solens  til  Co- 
metens  Middelpunkt»     Af  Bessels  lagtfagelscr   over  Belig- 
genbeden  af  denne  Comets  Hale  paa  forskjellige  Dage  fol- 
ger,  at  den  svingede  i  Banens  Plan  omfrent  60^  paa  begge 
Sider  af  denne  Linie  og  tilendebragte  en  saadan  Svingning 
fra  den  ene  til  den  modsatte  Side  i  en  Tid  af  2  Dage  og 
7  Timer.       Den    Kraft,    som    frembringer    denne    hurtige 
Svingning*,    maa  være   en   fra  Solens  almindelige  Tiltræk- 
ning    (Gravitationen)    forskjellig    Kraft;    og   da    Cometen  i 
sit  hele  Lob  nöiagtig  fulgte  de  Kcplerske  Love,    saa    maa 
denne  Kraft  være  saaledes   beskaffen,    at  den    kverken  for- 
öger  eller    formindsker    Solens    almindelige    Tiltræknings* 
kraft,  d»  e.  den  maa  virke   lige  saa  stærkt  tiltrækkende  paa 
eo  vis  Dcel  af  Cometcns  Masse,   som  frastödende  paa  en 


286 


Chr.   Hansteen 


anden  eller  være  en  Polarkraft  Den  maa  altsaa  virke  paa 
samme  Maade,  som  Jordens  magncliske  Kraft  virker  paa 
en  Magnelnaal,  hvis  Tyngde  ikke  forandres  ved  de  niagf- 
netiske  Kræfter, 

Af  de  i  Aarene  1820  og  1821  i  en  Sdie  fem  Gange 
daglig'  udförte  Svingningsiagttagelser  troede  jeg-  at  hemærke 
en  Forandring  i  den  magnetiske  Intensitet,  som  var  afliæn- 
gig-  af  Maanepliaserne  5  fornemmelig'  ]^^ye-  og  Fuldmaane. 
Hr.  Kreil,  for  nærværende  Adjunet  ved  Observatoriet  i 
Prag',  kar  i  Mailand  i  Aarene  1836,  1837,  1838  daglig-  iagt- 
taget  Svingningerne  af  en  med  et  Sj)cil  forsynet  magnetisk 
Staalstang\  Efter  at  have  reduceret  disse  Svingningstider 
formedelst  Temperaturens  Indflydelse  og  Magnetens  Mo- 
ments Aftagelse,  samt  sammenstillet  de  lagttagelser,  som 
falde  nærmest  om  hver  af  de  fire  Maanephaser,  finder  han 
ved  Middel  af  alle  3  Aar  folgende  Tider  af  een  Svingning 
(Schumacher  astron.  Nachr.  16  Bd.  No.  373)  : 


Epoche 

1  Qvart. 

Fuldmaane 

3  Qvart. 

Nymaane 

Jan.  og  Fehr. 

22"0897!) 

22"09257 

22"10119 

22"09065 

Fehr.  -  Marts 

09832 

09859 

09147 

09050 

Marts  -  April 

08771 

10548 

10149 

09075 

April  -May 

09617 

09907 

10107 

09271 

May  -  Juni 

09512 

10003 

09368 

09029 

Juni  -Juli 

08627 

09557 

08606 

09100 

Juli  -  Aug» 

10064 

09766 

09873 

10832 

August 

09006 

08192 

08138 

10073 

Aug.  -  Sept. 

10317 

,09213 

09371 

11121 

Sept.  -  Oet. 

08900 

09201 

10540 

09691 

Oet.  -Nov. 

09305 

10257 

09404 

08621 

IVov.  -  Dec. 

09713 

09706 

09811 

08831 

Middel 

22"09387 

1 22"09622 

22''09553 

22"09480 

Period.  Forandr,  i  Jordmag^n.s  Intensitet.  237 

Heraf  slutter  Hr.  K.  "at  î  Almiudclighed  er  Svîn{>r- 
nlngstîdcn  af  den  horizontale  Naal  kortere  ved  INyemaane 
og*  förste  Qvarter  end  ved  Fuldmaane  og*  sidste  Qvarter^ 
uicn  at  det  niodsatte  indtræffer  i  de  (ire  ^laaneder  af  Aa- 
ret  fra  Juli  til  October".  Han  troer  at  kunne  udlede  disse 
Forandring-er  af  den  Omstændiglied,  at  Maanen  om  Vinte- 
ren ved  IVymaane  ikke  liæver  sig:  meget  over  Horizonten, 
kvorimod  den  om  Sommeren  ved  samme  Phase  nærmer  sig;^ 
Ul  Zenith  i  Mailand^  hvor  altsaa  dens  Indvirkning^  paa  den 
horizontale  Naal  maa  være  meglet  svagere,  end  naar  den  er 
nær  Horizonten.  Ved  denne  Forklaring-  finder  jeg'  alene 
at  bemærke,  at  lüaximum  af  disse  to  modsatte  Virkninger 
ei  falde  sammen  med  Sommer-  og*  Vintersolhverv,  hvilket 
maatte  være  Tilfældet,  naar  Aarsagen  laae  i  Maanens  större 
eller  mindre  Höide  over  Horizonten;  ogf  at  denne  större 
eller  mindre  Höide  vel  kan  frembringe  en  mindre  eller 
större  Virkning*  i  samme  Retning*,  men  ei  en  Virkning^ 
i  modsat  Retningp,  som  Hr.  Kreils  Iagttag*elser  synes 
at  antyde. 

Fremdeles  sammenstiller  han  alle  de  lagttagelser^  der 
ere  gjorte,  naar  Maanen  havde  nordlig*,  og^  alle  de  der  ere 
gjorte,  naar  den  havde  sydlig*  Declination. 


2S8 


Chr.  Hansteen 


Epoche 

a  Syd 

d  Nord 

Jan,  ogFcbr, 

22"09342 

22"09522 

Febr»  -  Marts 

09495 

09720 

marts  -  April 

09542 

09602 

April  -  May 

09902 

09638 

May    -  Jimî 

09834 

09102 

Juni   -  Juli 

09365 

09457 

Julî    -  Aug-. 

09824 

10019 

Aiij>%  -  Sept 

08890 

08693 

Sept.  -  Oct» 

09406 

09774 

Oct    -  Nov» 

09665 

10597 

Nov»  -  Dec» 

08860 

09640 

Dec.  -  Jan. 

0Û011 

09595 

Middel 

22"09428 

22''09618 

Syd- Nord 


—  0"00180 

—  0, 00237 

—  0, 00060 
4-  0, 00264 
+  0,  00732 

—  0, 00092 

—  0, 00195 
+  0, 00197 

—  0, 00368 

—  0, 00932 

—  0, 00834 

—  0,00584 


0,  00190 

Heraf  slutter  Hp»  K.  at  Svingning-stiderne  ere  kortete, 
altsaa  Maanens  Indflydelsc  paa  den  horizontale  Naal  er 
stærkerc,  naar  den  har  sydlig,  end  naar  den  har  nordlig 
Declination» 

Dernæst  deler  Hr.  K.  sine  lagttagelser  i  saadanne 
Rækker,  at  i  Midten  af  hver  falder  enten  Maanens  Apo- 
gæum  eller  Perigæiim^  disse  Rækker  give  folgende  Resul- 
tater : 


Period.  Forandr,  i  Jordmao^n.s  Intensitet.    239 


Epoche 

Pcngæum 

Apoj;æuiii 

Per 

.-Apog-. 

Jan.    0{j  Febr. 

22''Ü8928 

22"09339 

— 

0"00411 

Febr.    -    Marls 

08Ö61 

09445 

— 

0,  00784 

Marts   -    April 

«9170 

09424 

— 

0,  00253 

April    -    May 

09772 

08939 

+ 

0,  00833 

May     -    Juni 

1 

09925 

09082 

+ 

0,  00843 

Juni     -    Juli 

09299 

08428 

+ 

0,  00871 

Juli      -    Aug-. 

09766 

09873 

— 

0,  00107 

Aug*.    -    Sept. 

08757 

09044 



0, 00287 

Sept.    -    Oct. 

09500 

09964 

— 

0, 00464 

Oct.     -    Nov. 

09531 

10430 

— 

0,  00899 

IVov.    -    Dec. 

08844 

09408 

— 

0,  00556 

Dec.     -    Jan. 

08798 

09954 

— 

0,01166 

Middel 

22"09246 

22''09444 

— 

0,  00198 

Heraf  fölger,  siger  Hr.  K.,  "at  Svingningstiderne  ere 
lîorlere,  naar  Maancn  er  i  Pcrigæum,  end  naar  den  er  i 
Apogæuni,"  Det  Modsaüc  beraf  bar  Professor  Kupffer 
fundet  ved  Svingning  erne  af  en  Inclinationsnaal  i  Pelers- 
burg  (Recueil  d'observations  magnétiques  faites  à  S.  Pe- 
tersburg par  A.  T.  Kupffer  et  ses  collaborateurs.  S,  Peters- 
burg 1837.  Page  664).  Han  ßnder  nendig  Tiden  af  200 
Svingninger  af  denne  îVaal  i  Aaret  1831,  naar  Maunen 
var  i 

Apogæet  =  40'0"5 
Perigæel  ==:  401,5. 

Disse  to  lagtlagclser  kunne  saaledes  vanskelig  forenes, 
med  mindre  man  antager  den  ene  af  disse  Forskjeller  som 
Folge  af  Tilfældigbeder. 

Endelig  bar  Hr.  K.  fundet  Misvisningen  i  .Middel  14"9 
större,  naar  Maanen  staaer  östen  for  den  magnetiske  Meri- 
dian, end  naar  den  er  vesten  for  samme",  og  slutter  beraf, 

Q  2 


240  Ghn  Hansteen 

ât  den  yirLer  paa  vore  Mag^netnaalc  som  et  Leg'eine,  der  til- 
træl.Kcr  deres  Sydpol".  Han  slutter  raed  fölg:eiide  Be- 
mærliiiiiig:  "Alle  af  vore  laglfagelser  hentede  Resultater 
forene  sig*  altsaa  i  at  vise,  al  Maanen  er  el  den  mag- 
nelisl;c  Kraft  underkastet  Leggerne,  og*  at  paa 
dens  mod  «lorden  vendende  H  a  I  vd  eel  den  Dlag- 
n  ('  I  i  s  m  n  s  er  herskende,  som  t  i  1 1  r  æ  k  k  e  r  S  y  d  p  o  I  e  n 
af  vore  Mag  neinaale,  og  forstærker  Jordens 
m  a  g  n  e  t  i  s  1;  e  l\  v  a  f  t". 

Hvorvidt  Hr.  Kreîis  lagilagclscr  og  de  af  samme  ud- 
Icdtd«  Slutninger  kunne  bringes  i  Harmonie  med  de  af 
mig  fundne  af  xlîaanehanens  forskjellige  Vinkel  med  Æcjua- 
lor  afhæsiglge  ^  iikninger  af  Maanen  paa  den  horizontale 
magnetiske  Inlonsifet,  vil  jeg  ikke  for  Öiehlikket  paafage 
mig  at  afgjöre.  De  af  Hr.  K,  fundne  Forskjeller  ere  me- 
get sinaae  og  have  mange  og  betydelige  Cndtagelser.  At 
lindersöge,  om  Hr.  Kreils  ïîypolhese  over  Aarsagen  er  til- 
slrækkelig  til  at  forklare  de  af  ham  fundne  Variationer^ 
vilde  udfordre  en  vidllöftigere  t^dvikling,  end  her  kan  finde 
Sled.  1  ecn  Oinslændighed  ere  imidlertid  hans  lagttagel- 
ser  i  Harmonie  med  mine,  nemlig  deri,  at  de  sjnes  at*lil- 
kjendegi\e  en  Indllydelse  af  Ü^Iaancn  paa  Jordens  magne- 
tiske Tilstand. 


IX. 

Botanisk    Reise    i    Sommeren    1837. 

Af 
M.   N,   B  I  2j  t  t. 


Den  östlige  Dcel  af  Agocisliiius  Slifl  er,  med  liulla- 
gelseafSmaalehnene,  liîdlndïil  mindre  nndersögl  i  boîîinisk 
Henseende  end  Stiftets  centrale  og  vesllijjere  Dele.  .leg' 
gjennemrciste  i  Sommeren  1827  de  Egne  af  Smaalelmene, 
som  grændsc  nærmest  ti!  Clirislianiafjorden,  tilligemed  de 
langs  Kysten  liggende  större  Öcr.  I  Wikströms  Årsberät- 
telse om  Framstegen  uti  Botanik  för  Är  1827  findes  pag. 
347  —  357  en  Fortegnelse  over  de  sjeldnere  af  mig  under 
denne  Excursion  bemærkcde  Væxter.  Denne  Fortegnelse 
og  VVilses  Spydbergs  Beskrivelse,  i  hvilken  opregncs  de 
af  Ham  i  Spydberg,  Aschim  og  Hobbel  Sogn  fmidnc 
Planter,  ere  de  fornemste  Kilder  til  vor  Kundskab  om  Ve- 
getationen i  denne  Deel  af  Landet.  Bassöes  Forsög  til  en 
Beskrivelse  over  Rodnæs,  Schibtvedls  og  Rakkestads  Præ- 
stegjældc  samt  Hoffs  Udkast  til  Beskrivelse  over  Fried^ 
richsbalds  Bye  og  Fæstning  med  de  tvende  næiincst  derlil 
grændsende  Præstegjælde,  Idde  og  Berg  etc.  levere  mindre 


242  B 1  y  1 1 

fuldstændige  Bîdragf,  îdct  de  iudsljræalje  sig:  til  Oprcgningcii 
af  de  i  de  beskrevne  Egne  vîldtvoxende  Træer  og  Buskvæx- 
ter.  Med  Hensyn  til  Wilses  Beskrivelse  torde  nogle  faa 
Beniærkninger  Iicr  være  paa  sit  rette  Sted.  At  denne  For- 
tegnelse vilde  blive  större,  med  Hensyn  til  Artcrnes  Antal, 
naar  Eg-nene  nöiag'ligere  undcrsögtes,  antager  jeg*  for  mere 
end  sandsynligt.  En  Deel  af  de  anförte  Væxtcr  trænge  til 
en  nærmere  Krilik,  deels  fordi  de  syncs  at  være  ndenfor 
den  Spliære,  indcn  bvilken  de  andensteds  î  Norge  beßnde 
sig',  deels  fordi  de  bore  blandt  de  allersjeldneste  eller  tvivl- 
sonime  Borgere  af  Norges  Flora.  Under  begg^e  disse  Ka- 
tegorier bore  folgende  af  Wilse  anförte  pbanerogame 
Vaîxtcr. 

B  r  o  m  n  s  t  e  c  t  o  r  n  m.  Denne ,  der  er  en  af  de  sjæld- 
nere  forekommende  Græsarter,  og'  saavidt  jeg"  veed, 
kun  fnnden  i  Leirdal  ogf  faa  andre  Sleder  i  Bergens 
Stift,  torde  af  Wilse  være  blcven  forvexlet  med  en 
eller  anden  nærstaaende  Art  af  Slægten,  f.Ex.  Br.  mol- 
lis^ der  er  almindclig'  paa  denne  Kant  af  Landet,  men 
ndeladt  i   Wilses  Forteg^nelsc. 

Den  af  VYilse  nævnte  Rosa  spinosissima,  som 
angivcs  "at  v  oxe  nærmere  ved  Cb  r  is  t  lan  i  a,"  cp 
sikkcrligen  R.  cinnaniomea. 
Vicia  D  nm  et  or  uni  der  anföres  "at  voxe  blandt 
A  g-  e  r  v  æ  x  t  e  r  n  e,"  er  neppe  rigtig-,  maaskee  V.  s  a  t  i  v  a, 
der  savnes  i  Fortegnelsen,  nagtet  den  er  alniindelig^  i 
denne  Deil  af  Landet.  Den  virkclig^c  V.  Dumetoriim 
bar  jeg  aldrig'  sect  i  Norge.  Det  af  Wilse  angivne 
Voxesled  synes  og'saa  at  vække  Tvivl  om  Ang"ivelsens 
Rig(i{;bed.  V.  Dumetorum  voxer  i  Kratskove  paa 
Bjergsidcrne,  idelmindste  bar  jeg'  i  Scbweitz  sect  den 
paa  saadannc  Localilcter. 


botanisk    Reise.  243 

Cy  II  o  sur  us  cæ  r  ul  eu  s  anföres  "som  sjælden.'*  Dert- 
ne Græsart  er  ogsaa  cflcr  Gunn.  Fl.  N.  n.  610  og-  Fl. 
D.  T.  150G  afHornemann  anfört  i  Oeconoinisk  Plante- 
lære som  Toxcnde  hist  og"  lier  paa  fugtigc  Steder  i 
Tellemarken.  Jeg  har  aldrig  truffet  den  vildtvoxende 
eller  i  norske  Plantesamlinger.  Wilses  Angivelse  for- 
tjener derfor  Opmærksomhed. 

Anthémis  tinctoria.  J  Tillæget  hemærker  Forfatteren, 
at  han  "troer  han  har  f  eil  ta  get,  siden  han  ei 
kan  finde  den  igjen."  Det  er  imidlertid  ei  usandsyn- 
ligt,  at  denne  Plante  lindes  i  Spydberg,  eftersom  den 
forekommer  hist  og  her  omkring  Christiania.  Da  den 
holder  sig  helst  omkring  og  paa  dyrkede  Steder,  kan 
den  ved  Cnlturen  letteligen  være  bleven  udryddet  der, 
hvor  Wilse  först  havde  hemærkel  den. 

Ranunculus  hulbosus^  der  anföres  "som  meget 
sjældnere  end  R.  acris"  hör  undersöges,  da  den 
hidtil  kun  er  funden  ved  Christiansand  og  saaledes  er 
en  af  vore  sjældncste  Planter. 

Anemone.  Pulsatilla.  Det  hör  undcrsöges,  om  det 
ei  er  Anemone  pratensis^  der  ogsaa  findes  paa  Hoved- 
öen  ved  Christiania.  En  af  mine  Tilhörere  har*bragt 
mig    et   Exemplar   af  samme   Art  fra  Skieherg  Sogn. 

Veronica  spicata?  Ikke  usandsynligt^  da  den  er  al- 
mindelig  ved  Christiania. 

Salix  myrtilloides  anföres  i  Fortegnelsen.  I  Til- 
Jægget  herigtiges  dette  derhen,  a  t  "den  cv  Viv  an  g ''' 
Hvis  dette  INavn  hruges  i  samme  Betydning  som  anden- 
steds  i  Norge,  nemlig  om  Solanum  Dulcamara,  er  For- 
vcxlingen  paafaldende.  Hos  andre  norske  Forfattere 
forvexles   S.    myrtilloides   udcntvivl    ofte   med   S.   de- 


244  Blytt 

pressa.  At  denne  Sidste  findcs  i  Spydberg-,  er  îkke 
usandsynligt. 

Lathyrus  palustris?  Findes  i  iXærlieden  afCbristia- 
nia  og^  i  Skydsmoe,  hvorfor  îhke  ogsaa  i  Spydberg? 
Den  er  ellers  î  Norge  meget  sjælden. 

Aira  montana  "en  liden  Græsart,  blomstrer  seent.'' 
Jeg*  kan  ei  vide,    bvad  hermed  er  meent. 

Potentilla  nivea  "som  Linnens  anforer  som  en 
Fjeldurt  i  Lapland,  voxer  her  megetbyppig. 
Efter  Beskrivelsen  i  Flor.Svec.  1756  kan  dat 
ingen  anden  være."  Bemærkningen  af  Wilse  viser, 
at  ban  ei  bar  kjcndt  P.  nivea  uden  eflcr  Linnees  Beskri- 
velse. At  denne  Plante  virkeligen  skulde  voxe  i  Spyd- 
berg, er  aldeles  usandsynHgt,  da  den  er  en  æ^ie  Fjeld- 
plante.  Det  er  uden  al  Tvivl  P.  argenlea.  Forfat- 
teren bar  haft  for  Oie.  At  denne ,  der  heller  ikke 
findes  i  Fortegnelsen,  nagtet  den  er  almindelig  î  disse 
Egne,  har  været  ham  ubekjendt,  viser  folgende  Au- 
mærkning  under  Potentilla  anserina  ^'bar  sölv- 
graae  Blade,  naar  den  voxer  i  Leer- Jord,  som  bar 
kommet  Botanister  til  at  bolde  en  saadan  for  en  an- 
den Art,   under  Tilnavn  af  Ar  g  en  tea." 

Potentilla  fragaroides,  "ISakkebær,"  er  Fragaria 
collina. 

Gpapbalium  alpinum?  forandres  i  Tillægget  tilGna- 
phalium  montanum.  Mon  ikke  Gn.  uliginosum, 
der  ei  haves  i  Fortegnelsen?  Det  kan  ikke  være  Gn. 
arvense  Hornemann  (Gnaph.  montanum  SvecJ,  da  d  e  n 
paa  et  andet  Sted  i  Listen  anföres  under  Navn  af  Gn. 
arvense.  Denne  er  ogsaa  hyppig  i  disse  Egne.  Gn. 
montanum  llornem.  (Gn.  minimum  Sm.)  forekommer 
kun  i  Cbristiansands  Stift. 


botanisk  Reise.  245 

Saxîfrag^a  stellar! s.  Neppe  rîg-ligt^  snarere  S.  irr- 
dactylites,  der  savnes  î  Forleg^nelsen. 

Carex  sa  x  at  il  is?  Formodentlig*  en  Form  af  C  cæ- 
spîtosa? 

Slum  lati folium,     liör  nærmere  undersögcs. 

Sisymbrium  Nasturtium  aqvaticum.  Er  uden- 
Ivivl  den  af  de  fleste  norske  Forfattere  hermed  forvex- 
lede  almindelige  Cardamine  amara,  som  overalt  kaldes 
Dækkckarse.  Hverken  i  Naturen  eller  i  Samlingerne 
Lar  jeg;  Iiidtil  seet  et  norsk  Exemplar  af  Nasturtium 
aqvaticum.  Jeg  ansecr  det  for  tvivlsomt^  om  den  fin- 
des  inden  Norg-es  Grændser. 

I  Tillægget  anföres  en  Viola  martia  inodora,  for- 
modentlig Viola  hirta.  Hvad  Forfatteren  sammesteds 
forstaaer  ved  Geranium  uliginosum,  indsecr  jeg; 
ikke. 

Af  Egnene  östenfor  Öieren  har  jeg  undersögt  Holand 
og  Urskoug,  der  har  en  fattigp,  eensformig  Flora.  Tractén 
nordenfor  Öieren^  langs  Glommens  Vanddrag,  indtil  Store- 
næs  har  jeg  ogsaa  gjennerareist,  og,  da  Brigadelæge  VVoIff 
og  afdöde  Provst  Finkenhagen  tilligc  have  hotaniseret  i- 
sidstnævnte  Egn,  staaer  neppe  meget  tilhage  med  Hensyn 
til  Kundskah  om  sammes  Vegetation.  Dcrimod  vidste  vi 
saare  lidet  eller  saagodt  som  intet  om  Vegetationen  i  Ou- 
dalen.  Soloer  og  den  störste. Deel  af  Östcrdalcn,  langs 
Glommens  Lob,  ligesaalidt  som  om  Tryssilds  Skov-  o^ 
ßjergegne.  Fabricius's  Reise  indeholder  faa  og  utilstræk- 
kelige  Bidrag-  til  Kundshaben  om  Vegetationen  i  nedre 
öslerdalen.  Hornemanns  Fortegnelse  over  Fjeldplanterne 
paa  Tronfjeld  er  den  fuldstændigste  Liste  ^  vi  hidtil  have 
over    den    nordlige    Deel    af   Öst«rdalen.      Axel    Christian 


246  Bly  1 1 

Smiths  Besl.rivelse  ovor  Trysiltl  oprogner  de  i  denne  E[jn 
forekommende    Træartcr,     Bnskvæxter   og*   Bærarter,    samt 
nogle   faa    af  de    almindcligst  bekjendte  Urter.     For  noglc 
Aar    siden    skal  å^rovst  Deinlioll   have  bcsögt  Trysild^   jeg- 
maa    beklage,    al  jeg*   ei  kjendcr  til   Resultatcrnc  af  denne 
Reise.     1  længere  Tid  havde   det  været  mit  Önskc  at  fore- 
tage   en   Udvandring-   til    samtlige   ovennævnte  Egne,    ikke 
just  fordi  jeg  lovede  mig*  nogen  rüg-  og;  afvexlende  Veg^c- 
tation,    hvilket   de  tildecls  bekjendte  geognostiske  Forholde 
forböde   mig*  at  ahne^    men  for   efter  Evne  at  medvirke  til 
en  fuldstændigercrc    almindelig*  Oversigt   over  hele  Stiftets 
Flora,    og'  for   at  sættes  Istand  til  at  sammenligne  Vegeta- 
tionen   lang"»    dommens   Vanddrag*    med  vestligere  Egnes. 
Til  den  Ende  ansögte  jeg*  og*  erholdt  i  Sommeren  1837  et 
Rcisesiipcndiiim   af  100  Spd.  af  det  til  naturhistoriske  Un- 
dersögelser  bestemte  Fond,   for  i  Selskab  med  en  af  mine 
flittigste  Medstuderende,  Studiosus  Medicinæ  Qvigstad,  der 
allerede   besad    gode  Forkundskaber,    at  gjennemreise  Ou- 
dalen,  Soloer,  Elverum  ogf  saa  meget  af  nedre  Österdalen, 
som  Stipendiets  Störreise   og*   Tiden    tillod.     Ifölg^e   denne 
Plan    tiltraadte    vi   Reisen    i    Beg*yndelsen  af  Juli  IHaaned. 
Vore    förste   botaniske   Excursioner   foretoges   i  Skydsmoe, 
hvor  Vegetationen,  uagtet  Stedets  korte  Afstand  fra  Chri- 
stiania,   i  flere  Henseender  viser  en   forandret  Characleer. 
Den   monotone    Leerjord    i    Forening*    med   Urformationen 
udelukker  allerede  en    stor  Mæng^de   af  de  paa  Christiania- 
Egnens  Kalk   og:  Leerskifer  hyppig^st   forekommende  Væx- 
terj   i  disses  Sted  fremtræde  nogle,    skjönt  faa,   ved  Chri- 
stiania savnede  Planter,  der  mere  ynde  Sumplerrainet,-  hertil 
höre  Carex  globularis,  som  her  synes  at  have  naaet  sin  syd- 
ligste Grændse  i  IVorge,  omtrent  300  Fod  over  Havfladen. 
Det  vestlig-ste  Sted,   hvor  jeg;  har  seet  den,    er  Hovlands- 


bofanisk  Reise.  247 

fjeld  paa  Modum  livor  den  holdt  sig*  paa  en  Höide  fra  1200— 
1600  F.  o.  II.  ElaJiiic  Hydropipcr  var  fundcn  her  ved  Nit- 
tedalselvcn  î  Sclsfcab  med  Limosclla  af  Ovigslad.  Ved 
Bieddcrnc  af-Leerelven  visle  Qvî{>slad  mi(>' Salix  alba,  der 
lier  i  en  længere  Slrækniug'  syntes  ndhredt  i  Selskab  med 
den  meget  almindclige  Salix  amygdalina.  Don  forstnævnfc 
Art,  der  dog-  maasl«ec  langt  tilbage  î  Tiden  kan  være  plan- 
tet, synes  nu  at  være  aldeles  vildvoxende.  Saavel  Han- 
plantcn  som  Hunplanten  saaes  begge  af  overordentlig*  Fro- 
digbed  ogTykbcIse.  Vi  raaalle  Stammer,  der  vare  12—14 
Fød  i  Omfang.  Jeg  bar  aldrig  i  Norge  scet  nogen,  selv 
plantet  Pileart,  der  bar  naaet  dette  Omfang,  Ved  Bred- 
dcrne  af  Nittedalselven  bavde  Qvigstad  fundel  den  mærke- 
lige,  for  Nordens  Flora  nye,  Græsart  :  C  o  1  e  a  n  t  b  u  s  s  u  b- 
tilis  Seid.  Reicbenb.  Flor.  germ.  excnrs.  p.  30.  Den 
voxte  ber  som  i  ßöbmen,  bvor  den  forben  er  funden,  paa 
oversvömmel  Leerbund  ved  Elvebredden.  Af  mindre  al- 
mindelige  Planter  saaes  i  Skydsmoe  Galium  trifidum,  der 
ved  Christiania  udentvivl  bar  naaet  sin  sydligste  Grændse, 
Convallaria  nuilliflora,  der  ved  Braanaas  bar  naaet  sin  nord- 
ligste Grændse.  Den  angives  af  Fabricius  som  voxcnde 
imellem  Nabsæt  og*  Sorgtnæs  i  Österdalcn,  men  der  er 
Grund  til  at  betragtc  denne  Angivelse  som  mindre  paali- 
delig5  udentvivl  er  den  forvexlet  med  C.  Polygonatum  eller 
verticillata.  Qvigstad  bar  ved  Öieren,  nedenfor  Gaarden 
Skjælver  i  Fedtsogn,  fundet  en  Typba,  der  er  forskjellig 
fraArterne:  T.  latifolia  og  T.  angustlfolia  og  synes  mcest 
at  nærme  sig  Typba  palustris  c  1  a  v  a  g  r  a  c  i  1  i  Caspar. 
Baubin.  Theatri  Botanici  p.  340.  Fra  T.  lalifolfa  adskiller 
den  sig  ved  smalere  Blade,  og  nærstaaende  Han-  og  Hun- 
ax.  Den  er  ved  samme  Mærker  med  Undfagclse  af  de 
flade  Blade  forskjellig  fra  T.  elatior  (Bönningb.)  Reicb.  Fl. 

R 


248  Blytt 

germ,  cxcurs.  p.  11  et  Fl.  germ,  exsicc.  n.  70.  Relcheo- 
bacfi  disliiigvercr  i  Fl.  germ,  excurs.  1.  c.  iinellem  en  Ty- 
jiba  minima  Funk,  folils  setaceo-Iiiiearibus  canaliculatis 
&c.  og'  en  T.  minor  Sm. ^  foliis  lincaribns  plants  &c. 
Jeg'  l;j ender  lîun  efter  Beskrivelsen  i  Smitbs  Flora  britan- 
nica  hans  T.  minor ^  men  er  den  den  samme  som  Typba 
minoi'  Baidf.  Hist.  Lobelii  og  Tabern. ,  som  Synonymcrne 
antyde,  da  bar  jeg*  selv  samlet  denne  paa  samme  Sted 
som  Baubin,  nemlig*  ved  Geneve,  bvor  Arve-  og  Rbonefloden 
sammenflyde,  og  er  forvisset  om,  at  vor  Plante  ogsaa  fra 
denne  er  forskjellige  Smitb  bar  ogsaa  beskrevet  sin  Plante 
efter  Excmplarer,  som  ban  bar  erboldt:  *'cx  agro  Ge* 
nevensiJ* 

Ely  mn  s  a  re  na  ri  us,  som  jeg^  i  IVorge  knn  bar  seet 
paa  Strandkanterne,  bar  Qvigstad  fundet  paa  sandige  Ste- 
der ved  Oicren. 

Som  mindre  almindeligpe  i  denne  Egn  forekommende 
Planter  fortjene  at  anmærkes  folgende:  Poa  serotina,  Lo- 
îimn  temwlentum,  Peplis  Por! ala,  Corydalis  fabacca,  Stella- 
ria glauea,  Adoxa  mos  cb  a  tel  lina,  Cerastium  ovale  Pers., 
Orobus  vei'Biis,  Latbyriis  palustris^  Trifolium  agrarium,  Ma- 
tricaria Cbamomilla,  Melampyrnm  crjstatum,  Veronica  lon- 
gifolia,  Orcbis  latifolia^  Malaxis  paludosa,  Corallorrbizia  in- 
nata^ Sagittaria  sagiltJfolia  og  flere  Splacbna,  bvoriblandC 
Sp  K  hitcum  almjndelig^  Spl.  rnbrnm  sjeldnere,  Spl.  ara- 
pullaceitm  og^  vaseulosam,  CinGÜdiiim,  Paludella  <&c*  &e. 
Paa  Stammcrnc  af  Salix  alba  fandt  jeg  en  Leskia,  som 
forekommer  mig*  fremmed.  Den  bar  meget  tilfællcs  med 
L.  snbeaervis Sebwægr.,  saadan  som  denne  er  besfcreven  af 
Bridel  og^  Hübener,  men  da  jeg  et  kjeuder  denne  Mosse 
»den  fra  de  nîevnte  Beskrivelser,  tor  jeg*  ei  afgjöre,  om 
'¥0r  Plante  borer  derben  eller  er  en  egen  Art* 


botanisk  Reise.  249 

Fra  Skydsmoc  çifc  Reihen  over  Lllcusagcrs  Leerslct- 
ter  til  Store -i\æs.  Vegetationeii  er  i  disse  E{>ne  censfor- 
migf,  og^  forandrer  först  sin  CJiaractccr,  naar  man  nærmer 
sig:  Glommcns  Vanddraç  i  Store  IVæs  og^  Oudalen.  Fa- 
bricius anförer  Hypocliæris  radicata  som  voxendc  imeilcm 
Skvdsnioe  og'  Stationen  3! oc  i  IJllensager.  Dette  er  sik- 
kerligen  en  Feiltagelse.  H.  radicata  ßndcs  i  Norge  kun 
paa  YestkyÄten.  Den  af  Fabricius  seetc  Plante  er  den  i 
disse  Egne  alniindclige  H.  macnlala.  I  Næs  forsvindc  lidt 
efter  lidt  Leerjordens  Væxtcr,  saasom  Ononis  arvcnsi?,  Ilie- 
racium  præmorsum,  og  Sandplanler,  saasom  Agrostis  »pica 
venti,  Erigecon  acre,  Salix  dcpressa  ni.  fl,  blive  alminde- 
lige.  Ved  Bredderne  af  Glommen  sees  Salix  daphnoides 
almindclig,  og  paa  Myrene  langs  ved  Veien  imeilcm  Her- 
berg  og  Dystebro  bogyndcr  Juncus  stygius  at  vise  sig  hist 
og  her  tilligemed  Splacbnum  tenne.  Splacbnum  rubrum 
er  ogsaa  ber  funden  af  Wolf. 

Fra  Stationen  Ous  gjorde  vi  en  Sidetour  nordeftcr 
til  Storsoen  i  Oudalcn,  hvor  vi  i  4  —  5  Dage  opboldt  os 
paa  Gaarden  Berg.  Vi  excurrcrcde  omkring  Soen  og  i  de 
böitliggcnde  moradsige  Skovaase,  der  paa  Östsiden  liæve 
sig  til  en  Höide  af  12  —  1600  Fod  over  Havet?.  Soens 
Vandspeil  er  vel  omtrent  af  samme  Höide  over  Havet  som 
Glommcns  nedenfor  eller  Wjösens,  omtrent  400  eller  imei- 
lcm 4  og  500  Fod.  Jeg  slutter  dette  deraf,  at  Glommens 
Vand  stiger  i  Flomtiden  op  igjennem  Ousciven  lige  ind  i 
Storsoen.  Bjergene  ere  bedækkcde  med  tætle  Gran-  og 
Fyrrcskove,  samt  noget  Lövskov,  bcstaacnde  af  Esp  og 
Birk.  De  kjælnere  Lovtræer,  Asken,  Lönnen,  Linden, 
Egen  og  Eimen  savnes  aldeles,  ligesom  noglc  i  det  nær 
tilgrændscndc  Hedemarken  almindeligc  Buskvæxter,  saasom 
Loniccra  Xylosteum,    Corylus  Avellana    m.    fl.    og  Vegela- 


250  Biytt 

tîoncn  er  i  del  Hefe  taget  faltige  og-  ccnsformig*,  hvilket 
silihcrJig^CQ  liar  sin  Grund  i  det  sterile  tJrformations  Ter- 
rain. Efter  de  gjorte  Opteg nelser  belüber  det  liele  Antal 
af  phanérogame  Væxter,  Linærkede  omkring"  Storsöen  og^  i 
de  tilgrændsendc  Skove  sig  til  omtrent  300,  medens  Eids- 
vold  og'  Hedemarken  sikkerligen  har  et  Antal  af  henved 
500  Arîer  eller  maaskee  mere.  Fülg^ende  ere  de  mærke- 
ligsle  af  de  ved  Storsöen  opteg  nede  Væxter:  Isoetes  lacu- 
stris  («laaskce  1000  Fod  o.  H.)  ved  Bredderne  af  Elvene 
og"  Skovsiimperne.  Potamog-eton  prælong-us  og-  gramineus 
i  Elvene.  Calla  palustris  (höit  i  Skoven,  maaskee  1000  — 
1200  Fod  o.  H.)  Alisma  PJanîago.  Agrostis  Spiea  ventî. 
Calamag^rostis  stricta  og'  Halleriana«  Phlenni  alpinum 
(överst  paa  Aasenc  12 — 1600  Fod  o.  H.)  Carcx  chordor- 
rhiza  i  Mængde  overalt  i  dyhc  Moradser.  Carex  loliacca 
med  Varieteten?  tenella  Schfe.  Carex  stellulata,  Gebhardi, 
leiicog"lochin ,  erieetorum,  filiformis  m.  fl.  Jnnciis  supi- 
nus  (fluitans).  Jnncns  stygius,  J.  rarifloriis.  Scheiichze- 
ria  palustris.  Gymnadenia  couopsea  i  störste  Mæng^dc 
overalt  paa  Engene.  Corallorrhîza  innata  (höit  i  Skoven), 
Lislcra  eordata  i  Mængde  i  Granskovene.  Lycopodium 
innndatum  (höit  i  Skoven.)  Salix  g^lauca  og^  limosa.  Salix 
depressa.  Betula  nana  (överst  paa  Aascne).  Alnns  glutt- 
nosa  ved  Soens  Bredder.  Viburnum  Opulus.  Cenlaurea 
Jacea.  Malriearia  Chamomilla,  omkringe  Gaardene.  Arnica 
montana,  overalt  paa  Eugene  i  Selskab  med  Gymnadenia 
coMopsea  og-  Eiigeron  acre.  tlioracium  cymosuu»,  boreale 
og^  præmorsum  (sparsamt).  ilypochæris  maculata.  Cir- 
-j-  sium  lietcrophylliim.  Lobelia  Dortmanna,  ^lentha  arvensis. 
Ajuga  pyramidalis.  Myosotis  cæspilosa.  Veronica  ågre- 
stis.  Verbascum  Thapsus.  Ulrieularia  intermedia  (endog 
hott  i  Skoven  indiil  1000—1200  Fod  o.  H  )     Hyoscyaraus 


hotdnisk  Reise.  .251 

Iligner.  Plantago  lanceolata.  Lysîmachia  vulgaris,  thyrsiflora. 
(Den  sidsic  liölt  oppe  i  Skoven  i  Sciskab  med  Calla  palu* 
stris).  Pyrola  cliloianlha  (hist  og^  her  i  Skoven).  Thyse*  y~ 
lintun  palustre.  Heraclcum  Sphondylinm.  Trifolium  me- 
dium. Ervum  liirsutum.  Orobus  tuberosus  (hoit  i  Skoven). 
Sedum  Telepbium.  Larbrea  uliginosa.  Polygonum  ampbi- 
bium  terrestre?  Erysimum  cbeirantboîdes.  Trollius  euro- 
pæus.  Actæa  spicata.  Stellaria  glauca.  Stellaria  longlfo« 
lia.  Cerastiura  ovale  Pers.  Lychnis  viscaria.  Hypericum 
qvadrangulum.  &c.  i&c. 

Jeg'  har  overalt  i  Norge  lagt  Mærke  til,   at  den  cryp- 
togame Veg^ctations  Rigdom  og^  Mang-foldighed   staaer  i  et 
temmeligt  bestemt  Forhold  til  den  Phanerog^ames,  saaledes 
ogsaa   her.      Urformatlonen ,    Bjerg^enes   ringere   Elevation, 
Vandmangel    paa    Grund    af   Sneens    tidligere  Smelten   om 
Foraarct,  m.  v.  gjör  at  Mosvegetationen  ber  for  det  meste 
indskrænker  sig^  til  de  paa  Bjergets  fladere  Dele  sig*  befin- 
dende  Sumper   og'   Myrer.     Splachna  og'  Sphag-na  ere  her 
prædominerende  i  Selskab  med  nogle  Hypna,  Brya,  Dicra- 
na    og"  Inng-ermanniæ.     De   mærkelig'ste   blandt  de   bemær- 
kede  Mosser  vare  folgende:    Trematodon  vulg-aris,  Bryum 
pseudotriqvetrum,  Bryum  cinclidioides  (mihi).     Diplocomium 
longisetum,  Dicranum  virens,  cerviculatum,  scopariura^  con- 
gestum,  polycarpon,  Ehrhartii^  flagcllare,  Polytrichum  alpestre 
og"  juniperinum,  Sphagna,  de  alraindelige  tilligemed  Sphag- 
num compactum  og'  sqvarrosum,  Splachnum  luteum,  tenue, 
ampullaccum,  sphæricum,  vasculosum,  og-  Spl.  rubrum  sjeld- 
nere, f.Ex.  ved  Bergssætercn ,    Jungermannia  reptans,  tri- 
cbophylla^  qvinqvedentata,  attenuata,  undulata,  emarginata, 
pusilla,  orcadensis,  connivcns,  excisa,  Sphagni  o.  s.  v.     In- 
gensteds   har    jeg  seet   Lccidea    scalaris   i   saadan  iHængde 
og    Sjia    skjönt    udviklet    som    i    disse   Skove  paa   brændte 


252  Blytt 

Fyrrestubber.  Pâa  det  Höicste  af  Aascne  bcdækltes  Træer- 
ne  overalt  af  de  sædvanlige  Usneer,  Alectorier  og*  Corn!- 
ctilaria  sarmentosa,  som  paa  lignende  Localiteter  i  IXorge^ 
ogsaa  her  almindclig^  fructificerende. 

IVavne  paa  Planter  i  Oudalen. 

Eriophorumarterne«     Svarthö  u. 

Lotus»     Hanekam. 

Campanula  rotundifolia.     Fing^erborblomme. 

Orobus  tuberosus.     Juværter^   Alusærter. 

Mclaoipyrum.     Marimjælde. 

Polygonum  viviparura.     Manna. 

Galium  Aparine.     Grepa  g' ras. 

Galcopsis  Tetrahit.     Blindnæsle. 

Polypodium  Dryopferis.  Kjæg.  (Paa  Hedemarken 
Kjælg). 

Linnæa.     V  on  el  gras. 

Pedicularis  palustris.     M  yr  g  r  an. 

Meuyantlies.     Saltblækkcgras. 

Hypocbæris  maculata.     B  uk  öre. 

Planlago  media.  Svenske.  (Andensteds  i  JVorge 
Kjæmper). 

Fra  Berg^  reiste  vi  tilbage  til  Ous  og  derfra  ad  den 
store  Postvei  til  Kongsvinger.  Efter  i  et  Par  Dage  at 
have  excurreret  omkring  Kongsvinger,  fortsattes  Reisen 
igjennem  Soloer  til  Elverum.  Landeveien  folger  Glom- 
mens  östlige  Side  og*  löber  for  det  meste  temmelig  nær 
Elvens  Bredder  igjennem  et  fladt  sandigt  Terrain,  der  især 
i  de  nordlige  Dele  er  begroet  med  milelange  Fyrreskove. 
Dalen  er  paa  enkelte  Steder  f.Ex.  i  Grue  Sogn  meget 
breed  og  tæt  beboet  og  minder  stundom  om  Hedemarkens 
Sletter  med  Hensyn  til  Udseende,  men  ei  med  Hensyn  til 


botaniske  Reise«  259 

Vegetationen  5  der  paa  Grund  af  del  eensformigc  Sandter- 
raiü  er  faltigere  og  mindre  afvexlende  end  Hedemarkens. 
For  at  give  el  tydeligere  Begreb  oin  Vegetationens  Cha- 
ractecr  i  disse  Egne,  ansecr  jeg  det  passende  at  anföre 
alle  de  Planter,  jeg  optegnede  fra  Kongsvinger,  hvor  det 
egentlige  Sandterrain  begynder,  indtil  Nygaard  i  Elverum. 
I  Opregningen  Lar  jeg  fulgt  Reiclienbachs  Flora  germa- 
nica e^tLcursoria. 

1.  Isoetcs  lacustris.     Ved  Noer  i  Hofsogn  i  Soloer. 

2.  Potamogeton    perfoliatus.      Overalt    i   Glom- 
men, meget  langbladet. 

3.  --     gram  in  eus.     I  Sciskab  med  den  Foregaacnde. 

4.  —     natans. 

5.  Lemna  minor. 

6.  Calla   palustris.     Meget  almindelig  gjenncm  hele 
Egnen. 

7.  Spar gani um  natans. 

8.  —  simplex. 

9.  Sagittaria  sagi ttifolia.     Ved  Noer  og  imcllcm 

dette  Sted  og  Vold  i  Grue. 

10.  A 1  i  s  rna  P I  a  n  t  a  g  o.  Almindelig.  Der  findes  en  dværg- 

aglig  Form  af  deune  Plante,  som  nærmer  sig  i  Ud- 
seende  meget  A.  parnassifolia. 

11.  Nuphar  luteum. 


1«    TV  1  11  [  Almindelige. 

12.  Nympbæa   alba.       '  ** 

13.  Loli um  arvens e. 

14.  —       temulenlum.     Noer. 

-    15.  Agropyrum  caninum.     Kongsvinger. 

16.  — •  repens. 

17.  —  repens  var,  glancesccns.  Me^^i 
almindelig  ved  Glommens  sandige  Bredder«  En 
smuk  Form. 


254  B  lytt 

18»  Agrostis  spîca  vent  i.  Ingensteds  i  INorge  har 
jeg:  seet  denne  Græsart  saa  almindelig  udhredt  som 
îgjenncm  det  sandige  Soloer»  Den  hedækker  hist 
og  her  næsten  udelukkende  hele  Slrækninger ,  især 
nedlagte  Ågre,  der  see  ud  som  om  de  vare  besaaede 
med  den» 

19»  —         can  In  a.  \ 

20»  —         vulgaris.        \  Almindelige. 

21»  —         stolonifera.) 

22.  Calamagrostis   stricta.    Meget  almindelig.    Paa 

Elvebredderne  bliver  den  större  og  frodigere  og  har 
et  fremmed  Udseende. 

23.  —         sylvatica.     | 

«.  .  1    .      r  Almindelige. 

24.  —      ^anceolata.  j  " 

25.  Alopecurus  geniculatus. 
26»  Phleum  p ratens e. 

27.  Phalaris   arundinacea. 

28.  Dactylis  glomerata.  )  Almindelige. 
29»  Fe  stu  ca  o  vina. 

30.  —         rubra. 

31.  Festuca  pratensis. 

32.  Bromus   seealinus.) 

33.  —         mollis.         r  ^"8^8^®  ^^^  Kongsvinger. 

34.  Molinia  cæruiea. 

35.  Giyceria  fl ui tans. 

36.  Poa  annua» 

37.  Poa  nem  oral  is. 

38.  —  —  gl  au  ca          j 

39.  _  _  coarclata.  1  **''"8^"'"S'=''- 
40*  —  scrotina.     Ved  Bredderne  af  Glommen. 
41»  —  pratensis. 

42.     —  —         ß  s  ub  caerulea. 


botanisk   Reise.  255 

43.  l>o  a  tri  via  I  is. 

44.  Ai  ra  cæspitosa. 

45.  —      flexuosa.       \ 

46.  A  v  ena  piibcscens. 

47.  Anliioxanlhuin  odoratum. 

48.  Pliragniilcs   communis.     Ovenfor  Aasveds  Præ- 

steoaard  nordhVst  i  Soloer  fandtes  den  höit  i  Sko- 
ven, maaskee  indlil  1000  Fod  o.  II.  paa  den  saa- 
kaldte  Skjæftmyre. 

49.  IN  ardus  strida. 

50.  Carex  dioica. 

51.  —       cLordorrhiza.  Meget  almindchV paa  Sko v- 
snmperne. 

52.  Carex  Joliacea.  ) 

^Q  ß  x         1 1    /  i  Skovene. 

*>«>•       —  —         p  tenelJai 

54.  —       stellutata, 

55.  —       cauescens. 

56.  —       Gebhardi. 

57.  —       lep  or  in  a.     Meget  almindelig. 

58.  —       cæspitosa. 

59.  —  aquatilis.  Walil.  For  forste  Gang  i 
Norge  fandt  jeg  denne  interessante  Starart  i  fugtig 
Flodsand  og  paa  fngtige  Steder  ved  Glommen  og 
andensteds  nær  Kong  svinger  3  siden  hist  og  lier  i 
hele  Stræknmgen  fra  Vinger  til  Österdalen.  Jeg 
troede  engang  at  have  fiindct  den  ved  Moss,  men 
det  var  neppe  andel  end  en  nærstaaende  Form  af 
C.  acuta. 

60.  Carex  acuta.     Meget  almindelig  ved  Glommen. 

61.  —       I  cue  og  I  o  chin. 

62.  —       pilulifera.        )    Sparsommere  ved  Kongle- 

63.  —       ericetorum.     )  hæk  nordlig  i  Soloer. 

R  2 


256  B 1  y  1 1 

64.  C  a  rex  gl  o  b  ula  r  is.  Alniîndelig' îgjetincm  hele  Eg- 
nen paa  törveagtig"  Grund  i  Skovene. 

65.  Carex  panicea. 

66.  —  Hvi  da.  Paa  Skjæftmyren  ovenfor  Aasveds 
Præsfegaard  i  Skoven  og  siden  ved  Nygaard  i  Elve- 
rum fandt  jeg  ligeledes  for  förste  Gang*  i  IVorge 
denne  udmærkede  smukke  Art.  Jeg  kau  ei  begribe, 
hvorledes  man  har  kunnet  ville  forene  den  med  Ca- 
rex panicea^  den  er  ved  förste  Öiekast  derfra  for- 
skjelllig-.    Paa  begge  Sleder  voxtc  den  i  blöde  Sum- 

\  per  i  Selskab  med  Carex  limosa,  illalaxis  paludusa, 
/  ürlieiilaria  minor,  Urticularia  intermedia^  Schoenus 
I    albus,  Juncus  stygius,  Schcuchzeria,  Cinclidium  sly- 

gium,  Diplocomium  longiselum,  Paludella  sqvarrosa  og 

flere  Arter  af  Splaelmum. 

67.  Carex  pal  les  c  ens. 

68.  —  çapillaris.     Konglebæk. 

69.  —  limes  a. 

70.  —  < —       ß  irrigua. 

71.  • —  filiformis. 

72.  —  flava. 

73»       —       ampullacea. 

74.  —       vesicaria. 

75.  Schoenus  albus.     Skjæftmyren  i  IVygaard. 

76.  Scirpus  acicularis.     Noer  og-  Nyg^aard. 

77.  —  palustris. 

78.  —  Bæothrvon  )       ^r    •    i  i- 

I     Afmuidelig'» 

79.  —  cæspitosusj 

80.  —  s  y  1  v  a  t  i  c  u  s.     Sjælden.     Ved  Konglebæk. 

81.  Eriopliorum  al  pi  num  \ 

82.  —  vaginatum         ^      Almindelig. 
83»             —              angustifolium) 


botanisk    Reise.  257 

84.  Erioplioriiin  lati  foliii  tu.     Almiodelig'. 

85.  Luzula  ca  m  pestris. 

—  —  ß- 

86.  —  pilosa. 

87.  J  u  11  c  II  s  c  o  n  g- 1  o  m  e  r  a  t  u  9. 

88.  —  fil  iför  m  is. 

89.  —  ac  II  ti  fl  or  US. 

90.  —  rarsflorus. 

91.  —  bil  fon  i  lis.         I  Atmindeligc. 

92.  —  uli(>-inosus. 

93.  —  sty  gins.     Hist  og"  ber  gjenoem  îieJe  E(jncn. 

94.  Schcuchzeria  palustris.     Âlniindclig. 

95.  T  r  i  g^  I  o  c  h  i  n  palustre. 

96.  Paris  qvadri folia. 

97.  Convallaria   majalis. 

98.  M  aj  ant  lie  ni  um  bi  fol  iura* 

99.  Ilermininn]  M  on  or  ob  i  s.    Sjælden.    Ved  Kongle- 
bæk. 

100.  Gymnadenia  conopsea.     Meget  almindclig*. 

101.  Orchis   m  a  cul  a  ta« 

102.  Listera  ovata.     Konglebæb. 

103.  Malaxis  paludosa.     Sbjæftniyren,   Nyg-aard  o.  fl.  -?t 
Steder. 

104.  31alaxis    mono p hyllos.     Paa    en   sidlændt  Sbov-  Y- 
bakke    ved  en  liden  Bæk  ovenfor  Husene  paa  Kong- 
Icbæk.        Den    voxte    heV    i    saadan  Mængde,    at    vi 
kunde  samle  et  Par  hundrede  Exeraplarer. 

105.  C  h  ar  a  Sp.     Almindelig  i  Glommen. 

106.  LycopodiumSelago. 

107.  *—  cl  avåt  um. 

108.  —  inii^datum.     Skjæftmyrcn.  t^ 

109.  —  annotinum. 


258  B  1  y  1 1 

110.  Lycopodiiim  scIa(>inoîdcs.     Konglebæk. 

111.  Eqviselnm    arvense. 

112.  —  syl  vat  i  c  11  ra. 

113.  —  palustre. 

114.  —  lîmosum. 

115.  Pinus  sylvestris. 

116.  —       Abies. 

117.  J  u  11  i  p  c  r  11  s    c  o  m  m  n  n  î  s. 
lis.  Salixjjlauca. 

119.  —       repens. 

120.  —       phylicifolia. 

121.  —       de  pre  s  sa, 

122.  -       aiirila. 

123.  —  cinerea. 

124.  —  c  a  p  r  æ  a.     Til  Konglebæk. 

125.  —  amy  g' dalin  a.    )  Beg^g^e  fra  Kongsvinger,  lang*» 

126.  —  dapbnoides     jGIouimensBredder^bislog-bcr. 

127.  —  pen  ta  H  dra. 

128.  Popuins  tremula. 

129.  Betula  alba. 

130.  —         nana.     Begynder  nordligst  i  Soloer  al  vise 
sig'  almindclig'  paa  Myrene. 

131.  Aln  us  in  can  a. 

132.  —        gplulinosa. 

133.  My  ri  c  a  Gale.     INygaard  i  Elverum. 

134.  Corylus  Avellana.     Sparsomt  i  Aasved  Annex. 

135.  Urtica  dioica. 
136. urens. 

1 37.  Scabiosa  arvensis. 

138.  —  snccisa. 

139.  Valeriana  officinalis' 

140.  Viburnum  O  pu  I  us. 


botanisk  Reise.  259 

141.  L I  II  II æ a  b  o  real  i  s. 

142.  Oxycoccos  paluslris. 

143.  Vacciniuni  My  r  (il  lus. 

144.  —  u  I  i  g-  i  n  o  s  11  m. 

145.  —  vilis  idæa. 

146.  Galium  A  par  i  ne. 

147.  —  palustre. 

148.  —  boreale. 
149^       —  u  I  i  g'  i  n  o  s  u  m. 

150.  Ce  11  ta 'J  rea   Jace  a. 

151.  —  Cyan  us.     Kongsvinger. 

152.  Artemisia  Absinthium.     Kongsvinger. 

153»         ■ —  vulgaris.     Savnedes  i  den  sydlige  Deel 

af  Soloer  og*  saacs  först  igjen  ved  Kongicbæk. 

154.  Gnaphalium  arvense  Hörnern.     Konglebæfc, 

155.  —  u  I  i  g  i  n  o  s  u  m. 
156»           —                sylvaticum» 

157.  —  dioicum. 

158.  Tanacelum  v  uigare. 

159»  Anlbemis  arvensis.     Kongsvinger. 

160.  Achillea  Millefolium. 

161.  Pyrclhrum  inodoruin. 

162.  Matricaria  Chamo  m  ill  a.     Almindelig  ved  Gaar- 
dene. 

163.  Chrysanthemum  Lcueanthemum. 

164.  Arnica  montana.     Almindelig. 

165.  Eriger  on  acre.     Almindelig. 

166.  Seneciovulgaris. 

167.  Solidago  Vir  g  aure  a. 
168»  Bidens  tripartita. 

169.  La psana  communis.    I  Oudalcn. 

170.  Leontodonautumualis. 


260  B  1  y  1 1 

171.  Crépis  tcctornm. 

172.  Ilieracîum  paludosum, 

173.  —  Pilo  s  ell  a.     Konglebæk. 

174.  —  Auricula. 

175.  —  murorum. 

176.  —  vulg-atum» 

177.  —  boreale  ß.  angustifolium. 

178.  —  u  m  b  e  1 1  a  t  u  m. 

179.  Hypochæris  maculata. 

180.  Taraxacum  officinale, 

181.  Sone  h  us  arvensis. 

182.  Carduus  crispus. 

183.  Cirsium  h  ete  rop  hy  11  um» 

184.  —  lanceolatum, 

185.  —  arven  se. 

186.  —  palustre. 

187.  Arctium  Lappa.     Konglebæk. 
18S,  Campanula  rotundifölia. 

189.  —  persicifolia,     Kongsvinger. 

190.  —  Cer  vi  caria.     Lidt  syd  for  Kongsvin- 
ger paa  en  gammel  Rugbraate. 

191.  Mentha  arvensis. 

ß.  rip  aria. 

192.  Thymus  Ac  i  nos.     Kongsvinger. 

193.  Glee  h  orna  hederacea.     Konglebæl;. 

194.  Stachys  palustris. 

195.  Lamium  in  ci  s  um.     Vold  i  Gruesogn. 

196.  —         purpureum. 

197.  Galeopsis  Tetrahit» 

198.  —  versicolor. 

199.  Prunella  vulgaris. 

200.  Scutellaria  gallericulata. 


botanîsit  Reise.  261 

201.  Myosotis  arvensîs. 

202.  I^îyosotis  cæspitosa. 

203.  Lycopsisarvensis. 

204.  Asperug^o   pro  eu  m  b  ens.     Kongfsvînger. 

205.  PoIyg"ala  vulgaris.     Kongsvinger. 

206.  Mc  I  am  pyr  um  sylvaticum. 

207.  —  p  r  a  t  e  n  s  e. 

208.  Kili  nan  thus  major. 

209.  —  minor. 

210.  Euphrasia  officinalis. 

211.  Pcdiciilaris  palustris. 

212.  Veronica  verna.     Kongsvîng-er  og*  Konglebæk, 

213.  —  a  r  v  e  n  s  i  s.     Kongsvinger. 

214.  —  officinalis. 

215.  —  Charaædrys. 

216.  —  scu  tel  lata. 

217.  —  serpyllifolia. 

218.  Linaria  minor.     Kongsvinger. 

219.  —  vulgaris. 

220     Verbascum  Thapsus. 

221.  Utricularia    minor.     Skjæftmyrcn    ovenfor    Aas- 
veds  Præstegaard  og  ved  Nygaard  i  Elverum. 

222.  Utricularia   intermedia.     Sammesteds. 

223.  Pingvicula   vulgaris. 

224.  Hyoscyaraus  niger.     Kongsvinger. 

225.  Solanum  Dulcamara. 

226.  l' la  n  t  a  g  o  major. 

227.  —  media. 

228.  Trientalis  europæa. 

229.  Lysimachia  thyrsiflora. 

230.  —  vulgaris. 

231.  Calluna   vulgaris. 


262  B  lytt 

232.  Andromeda  poli  foll  a. 

233.  Pyrola  sec  und  a. 

234.  —       minor.  ^ 

235.  --       media.      Sparsomt  i   FyrrcsLoven   imellcm 
Konglebæk  og*  Vaaler  i  Soloer. 

236.  Arbutus  u  va  urs  i. 

237.  JMcnyantlies  trifoliata. 

238.  Gentiana  campestris. 

239.  Ch ærop li yll um  sylvestre. 

240.  Heraclcum  Spliou  d  yli  um. 

241.  Selin  um  palustre.     Kongsvingfer. 

242.  Angelica  sylvestris. 

243.  Car  um  Carvi. 

244.  Pimpinella  Saxifraga. 

245.  —  magna.     Kongsvinger. 

246.  Rliamnus  Frangula. 

247.  Trifolium  pr  at  ense. 

248.  —  medium. 

249.  —  repens. 

250.  Ervum  birs  utum. 

251.  Vicia  Grace  a. 

252.  —       sepium. 

253.  Lat  b  y  rus  pratensis. 

254.  Orobus  tube  r  os  us. 

255.  Lotus  corniculatus. 

256.  S  ed  um  annuum. 

257.  —         acre. 

258.  —         Ï  e  I  e  p  L  i  u  m. 

259.  Gbrysosplenium  alternifolium.  Kongsvinger. 

260.  Saxifraga  tridactylites.     Kong-svinger. 

261.  Ri  b  es  rubrum. 

262.  Sclcrantbus  perennis. 


botanisk  Reise.  263 

263.  Spcrgfula  arvensis. 

264.  L  a  r  I>  r  e  a  ii  I  i  g-  i  n  o  s  a. 

265.  Rumcx  Acetosclla» 

266.  —         Acetosa. 

267.  —         domestic  US. 

268»  Polygonum  Hydropîper.     Kongsvinger. 

269.  —  amphibium    ?.    terrestre.    Kongs- 
vinger. 

270.  Polyg-onum  viviparum. 
27  Î .  —  a  v  i  c  u  I  a  r  e. 

272.  —  Convolvulus. 

273.  Montia  fontana. 

274.  Chcno podium  album, 

275.  —  g^laucum.      Kongsvinger. 

276.  —  BonusHenricus.      Kongsvin- 
ger (Myrin). 

277.  Tormentilla  erect  a. 

278.  Potentilla  verna  ß»  alpestris.    Kong-svinger. 

279.  —  argen  te  a. 

280.  —  norvegica. 

281.  —  anserina« 

282.  Co  m  arum  palustre. 

283.  Fra  g' aria  vesca. 

284.  Geum  rivale. 

285.  Rubus  Chamæmorus. 

286.  —       saxatilig. 

287.  —       idæus. 

288.  Alchemilla  vulg^aris. 

289.  Rosa  cinnamomea. 

290.  S  pir  æ  a  Ulmaria. 

291.  Sorbus  aucuparia. 

292.  Hipp  uris  vulgaris. 


264  Blytt 

293.  Epîlobîum  palustre. 

294.  —  mon  tan  11  m. 

295.  —  au  ^-11  sti  folium. 

296.  Clrcæa  alpina.     Kongsvinger. 
29X  Lythruin  Salicaria,     (?). 

298.  Prunus  Padus. 

299.  ß  a  plia  ni  strum  seg^etum. 

300.  T  111  asp  i  ar  v  ense. 

301.  Capsella  Bursa  pastor! s. 

302.  Subularia  a  qua  tica.    Nord.    IVygaard. 

303.  C  ard  a  m  ine  a  m  a  ra  ß.  hi  r  suta. 

304.  —  pratensis. 

305.  T  ur  ri  t  is  glabra.     Kongicbæl;. 

306.  Erysimum    cheiranthoides.      Meget    almindcllg 
paa  Agrene. 

307.  Sisymbrium  Sophia.    Kongsvinger. 

308.  Sinapis  arvensis, 

309.  Brassica  ca  m  pestris. 

310.  Fu  m  aria  officinalis. 

311.  Viola  palustris. 

312.  —       u  mb  rosa.     Kongsvinger  og  Konglebæfc. 

313.  —       canina. 

314.  —  —         ß.  montana. 

315.  —      tricolor. 

316.  —       ß.  arvensis. 
317«  Parnassia  palustris. 

318.  Drosera  rot  un  di  folia. 

319.  —  longifoha. 

320.  Anemone    vernalis.      Begynder  at  vise    sig   paa 
de   torre  Sandmoer  imellcm  Konglebæfc  og  IVygaard. 

321.  Ranunculus  aquatilis.  a. 

322.  —  Flammula. 


botanisk    Reise.  265 

323.  R  a  n  11  n  c  u  I II  s  r  c  p  t  a  n  ?» 

324.  —  a  u  r  i  c  o  in  u  s» 

325.  —  a  c  r  i  s» 

326.  —  polyanlheraos»    Kongsvinger. 

327.  —  repens. 

328.  Aconitum  septentrionale» 

329.  Caltha  palustris. 

330.  Troll  i  us  europæus.     Kongsvinger. 

331.  Cal  lit  ri  che  verna» 

332.  Euphorbia  Helioscopia» 

333.  Empetrum  nigrum. 

334.  Erodium  eie  u  tar  i  um. 
335»  Geranium  sylvaticum. 
336»  Oxalis  Acetosella» 
337.  Stcllaria  media. 

338^  —  gl  au  ca.     Kongsvinger» 

339»  - —  g'  r  a  m  i  n  e  a» 

340»  —  I  on  gi  folia. 

341.  Arenaria  serpyll ifolia» 

342.  Sagina  procumbens» 

343.  Cerastium  vulgatum. 

344.  Diauthus  de  H  oi  des»     Kongsvinger. 

345.  Silene  infläta. 

346.  Lychnis  flos  cuculi. 

347.  —  arvensis, 
348^         »^-  sylvestris; 

,  349.         .^ —  Y  i  s  c  a  r  i  a. 

350.  Hypericum  qvadrangulum» 

Imcllem  Nygaard  og  Grundsæt  beraærl?edes  Silene  ru- 
pestris,  der  savncdes  længcre  nede  i  Dalen.  Phleum  alpi- 
num,  Thalictrura  simplex,  Pulsatilla  vernalis  og  ßetula 
nana  tilkjendegive,    at  Landet  er   eleverct   nogle  hundrede 


266  Blytt 

Fod  fra  Kongsvinger»  Ved  Grundsæt  fandt  vi  fremdeles 
Carex  globnlaris  og^  Scheuelizeria  i  Selskab  med  den  af 
Hühner  forhen  her  bemærkede  Carex  microstachya  Ehrh* 
Denne  Sfarart  er  ellers  meglet  sjælden  i  INorg-e.  Jeg*  har 
forhen  him  fundet  den  paa  et  Par  Steder  i  Nærheden  af 
Christiania.  Pastor  Sommerfeldt  har  sagt  mig",  at  Hübner 
fandt  Carex  Hcleonastes  ved  Grundsæt,  Det  er  udentvivl 
en  Feillagelse»  Denne  Art  er  endnu  ei,  saavidt  jeg^  veed, 
funden  indenfor  IXorges  Grændser» 

De  torre  med  Fyrreshov  bedæhkede  Sandmoer  ved- 
blive fra  Grundsæt  til  henimod  Stationen  Björnstad  i  Aa- 
modt;  hvor  Bjergaasene  hæve  sig^  næsten  op  over  Skovcns 
Væ:^tgTændsc  og'  ere  bedækkede  med  Gran»  Fra  Björnstad, 
hvor  vi  i  nogle  Dag^e  opholdt  os,  foretoge  vi  flere  Excur- 
sioner,  for  at  undersöge  Vegetationen  i  de  höitliggende 
Skovaase  paa  Elvens  vestlige  Side»  Vegetationen  nede  i 
Dalen  er,  paa  lidet  nær,  den  samme  som  i  Soloer.  I^lan 
seer  endnu  Potamogeton  gramineus,  Ag^rostis  Spica  venti, 
Calamogroslis  stricta,  Carex  acuta,  Carex  aquatilis  ß»  epi- 
geios  (imcllem  Grundsæt  og:  Björnslad) ,  Juncus  slygius, 
Scheuchzcria,  Salix  amygdalina  og-  daphnoides  (ved  Elve- 
bredderne),  Alnus  glutinosa,  Corylus  (sparsomt  paa  Vestsi- 
den), Centaurea  Jacea,  Artemisia  Absinthium  og-  vulg^aris, 
(den  gidste  almindeligere) ,  Gnaphalium  uliginosum,  Tana- 
tetum  vulgare,  Crépis  lectorum,  Hicracium  boreale,  Hypo- 
chæris  maculata,  Scutellaria  galericulala,  Myosotis  eæspilosa, 
Heraclcura  Sphondylium,  Rhamnus  Frangula,  Trifolium  me- 
dium, Orobus  tuberosus,  Sedum  Telcphium,  Chrysosple- 
nium  altcrnifolium,  Ribes  rubrum.  Potentilla  argentea,  nor- 
vegica og-  anserina,  Rosa  cinnamoraea,  Circæa  alpina,  Ra- 
phanistrum  seg^etum,  Cardamine  amara  og-  pratensis,  Barba- 


botanisk  Reise.  267 

ræa  vulg^arîs,  Nasturtium  palustre^  Erysimum  clieirantlioides, 
Brassica  campctris,  Aconitum  septentrionale,  Trollius  euro- 
pæus,  Stcllaria  long^ifolia^  Lycbnis  viscaria^  m.  m»  fl»  I 
Aascne^  hvor  Elvene  og*  Bækkenc  bane  slg^  Vei  igjcnncm 
Leerslîifer  og  Kalkleier,  er  Vegetationscliaracteren  temmelig" 
forandret»  Granen  er  her  den  prædominerende  Træart;  af 
Lovtræer  sees  foruden  de  almindelige,  Eimen  og,  som  man 
sagde  mig,  Linden  og  Lönnen  sparsomt»  Da  Bjergenc  sti- 
ge temmelig'  Lrat  iveiret,  spores  allerede  den  subalpinske 
Vegetation  ved  Forekomsten  af  flere  af  de  paa  lignende 
Höide  og  Localiteter  sig-  befindende  Planter,  Folgende 
Fortegnelse  viser  Forskjellen  imellem  Dal-  og  Skovvege- 
tationen  i  disse  Egne* 

Agrostis  svaveolens  (n:ihi).  nov.  sp. 

Descr.  Radix  fibrosa  (perennis)»  C  ul  mi  erecli  2  —  3  pédales 
supcrne  scabriuscuîi.  Folia  plana,  latissiina,  utrinque 
scabra,  vagina  sua  longiora,  V^aginæ  teretes,  striatæ, 
scabræ.  Panicula  amplissinia,  elongata,  nutans,  pedu»' 
eulis  4 — 5  seuiiverticillatis,  valde  inæqvalibus,  Iaxis,  ra- 
mosis,  multifloris,  exasperatis.  Spiculæ  lanceolato-acu- 
minatæ,  pallida  virescentes,  Paleæ  subæqvales,  liucari- 
lanceolatæ,  nervo  dorsali  margiuibusque  sub  lente  exaspe:: 
ratæ,  Paleola  exterior  interiore  longior,  concava,  ovala, 
obtusiusueula,  obsolete  S-nervia:  nervo  dorsali  exasperato. 
Arista  recta  infra  apicem  paleolæ  inserta  eamque  parum 
cxcedens. 

Denne  udmærkede  Græsarl,  der  ved  förste  Öiekast  har 
mcgen  Ligbed  med  iUilium  cffusum  i  Störreise  og  Blad- 
form og  som  i  frisk  Tilstand  dufter  aldeles  som  Asperula 
odorata,  fandt  jeg*  for  förste  Gang-  i  Aaret  1836  ved  Sluls- 
brocn  i  Nærheden  af  Ringboc  Præstegaard  i  Guldbrands- 
dalen;    paa  lignende  Localiteter  yoxte  den  i  Skoven  oven- 


268  B  lytt 

for  Björnstad,  liîst  03:  Ler  laogs  Gjetaaen  i  Sciskob  med 
Milium  cITiisiim,  Poa  remota  Forselles»  (Svecor.) ,  Calama> 
gToslis  Halleriaiia  o,  s.  v» 

Pli  I  eu  m  alpîoum.     Nu  almîndelîg'» 

Mclîea  nutans.     I  Skoven. 

G I  VC  er  ia  pendulina  Wahl?  (GL  norvegica  Som- 
merf.) 

Paa  Langdalsslotten  i  Skoven  ovenfor  Nygaarden  i 
Mængde*  Hvis  denne  er^  som  Fries  antager,  i  et  Brev 
til  mig,  den  virkelige  Poa  remota  Forselles,  som  Sommer- 
feldt ogsaa  formeente,  da  han  förste  Gang-  fandt  den  i 
Asker,*  saa  bliver  den^  jeg  bar  anseet  for  samme,  en  an- 
den Art,  som  maaskec  er  identisk  med  Poa  bybrida  Gandin? 

P  br  a  g  m  i  t  es  communis.  Höit  oppe  paa  31  \  rene  i 
Skoven* 

Ca  r  cx  loliacea  tilligemed  Varieteten  (?)  ten  ell  a» 
Meget  almindclig  i  Skoven»  Fornden  disse  Former  findes 
en  större  udmærket  Form,  der  i  Habitus  ligner  Hovedarten, 
me«  som  i  laflorescentsen  nærmer  sig*  mere  C.  te  nui  flo- 
ra Wabl.,  (Og  synes  ligesom  at  gjöre  en  Overganga  til 
denne  Art. 

Carex  Gebbardi  Scbk.  Var  ber  saa  udmærket  af 
L'dseende,  at  jeg  ei  kan  antage  den  for  Varietet  af  C.  ca- 
Biescens*  Den  nærmede  sig'  under  visse  Modißcationer  i 
Udvikîingen  saa  meget  C.  «longata,  at  man  ligesaavel  kunde 
betragte  de«  for  Varietet  af  samme,  om  den  ei,  som  jeg: 
troer,  fortjener  at  ansees  for  en  Art,  der  staaer  imellem 
de  tvcfide  nævntc. 

Ca  r«  x  elongata.  I  Mængde  paa  Langdalsslotten  i 
Sclsl^ab  med  Carex  canesc^jas,  C.  Gebbardi  og*  Formerne 
af  C.  loliacea. 


botanisk  Reise.  269 

Carcx  dijyitata.     Sparsomt  i  Skoven. 

H  i  m  a  n  I  11  o  2^  I  o  s  s  u  m  v  i  r  i  d  c. 

Corallorhiza  innata. 

Betala  hum  i  I  is.     Paa  ]>Iyrene  î  Selskali  med  B.  nana. 

Gnaphalîiini  sy  I  va  ileum  ß  fus  eat  um. 

—  supinum.     Op  iniod  Aasryjjgcne. 

Pr  ena  nth  es   muralis, 

Sonchus  a  lp  i  nus.     Almindelig'. 

S  a  u  s  s  u  r  c  a  alpina.     Sparsomt. 

Aj  u  g' a  pyramidalis. 

S  t  a  c  h  y  s  s  y  I  v  a  t  i  e  a. 

Myosotis    sylsatica. 
«,  «• 

P  y  roi  a  uniflora. 

~r  chlorantha. 

Angelica  Ar  c  h  angelica. 
Yieia  sylvaliea. 
Spergula  sa  gin  o  id  es. 
Larbrea    crassifolia   ^.   sub  alpina.     Ved   Austael- 

vens  Bredder.  ^ 

Potentilla  verna  ß. 
£  p  il  o  b  i  u  m  a  I  p  i  n  u  m. 

—  ß?  (forma  major).     Overalt  ved 

Bæhkene. 
Epilobiura    origanifolium    Lam.       Almindelig    ved 

Bækhene. 
Viola  biflora. 
Ban  une  ul  us   platanifolius, 
Actæa  spicata. 
Stellaria  ne  m  or  ura. 

—  alpestris.     Fries. 

Det  hele  Antal  af  phanérogame  Planter,  optegnedc  ved 


270  B  1  y  1 1 

Björnstad,  belöb  sîg^  tîl  omtrent  310  Arter,  hvilket  viser,  at 
Ycg^etationen,  i  det  Hele,  staaer  omtrent  paa  samme  Höide, 
som  ved  Berjy  i  Oudalen.  Af  Cryptogamer  optcgnedes 
folffende,  af  hvilke  en  Deel  antyde  den  begyndende\4lpe- 
vcgetation  :    f.  Ex. 

Catharinea  hercyniea.     Ved  Gjetaaen. 

Conostomnm  boreale.     Ved  Austaelven. 

Bryum  Wahlenbergii  ?  (steril). 

tiungermannia  concinnata 

Cladonia  Sp»  nov»     Somracrf» 

Pel  ti  de  a  croc  ca»     m»  fl. 
Forresten  saaes  her: 

Lycopodinm  selaginoidcs» 

—  co  m  planatum» 
Splachnnm    luteum» 

— -  sphæricum» 

—  a  m  p  u  1 1  a  c  e  u  m» 

—  tenue» 

•—  vase  ul  o  su  m» 

Timmia  austriaca» 
Didymodon  longirostris  (steril») 
VVeissia  eir  r  ha  t  a» 
Dicranum  viren s» 

—  cerviculatum» 

—  heteromallum» 

—  longif  olium» 

—  cri  sp  um» 
Racornit  ri  um   raicrocarpon» 

—  aciculare» 
Bryum  pyriforme» 
Gymnostomnm  lapponicum» 


botanisk  Reise.  271 


minor.        )     I 

falcata»     ) 


Andrcæa  rn  pestris. 

Foutinalis  antipyretîca. 

Glommen   og-  Austaclvcn, 
begge  fructificcrcndc. 

3Iarchantia  hcraisphæriea. 

Jungermannia  nemorosa. 

—  q  vinqvedentata. 

—  emarg'inata. 

—  minuta. 

—  ser  pyl  li  folia. 

—  p  um  i  I  a. 
—  undulata. 

Cladonîadigîtata. 

—  coccifera. 
Calicium  sphærocephalum« 

Parmelia  microphylla.     Paa  Barken  af  Træerne. 

—  carneolutea    Turn.      Paa  Alnus  ineana  i 
Mængde. 

Peltidea  dactylifera» 

—  re  supina  ta. 

—  polaris  m.  m.  flere  almîndeligcre  Arter. 
Fra  Aamodt  reiste  \i  over  Elverum,  Leuften,  Romme- 

dal,  Eidsvold  og  Ullensager  tilbage  til  Christiania.  Stygt 
Veir  hindrede  os  fra  at  botanisere  i  Leuften  og  Romme- 
dal,  af  hvilke  tvende  Egne  især  den  forste  fortjente  nöiere 
at  undersöges,  fordi  den*  for  en  stor  Deel  bestaaer  af  et 
fladt  sumpigt  Terrain,  gjennemskaaret  af  Elve  og  Bække, 
bedækket  af  Salices.  Over  Arterne  af  denne  Slægt,  over 
Cariées  og  Sumpmosser  vilde  man  udentvivl  ved  et  læn- 
gcre  Ophold  her  finde  Anledning  tii  at  gjöre  interessante 
lagttageUer.     Provst  Deinboll   har  i  flere  Aar  været  Præst 

S2 


272  B  1  y  1 1 

i  denne  Egn  3  formodentlige  har  han  samlet  o^  opteg'net 
dens  Planter.  Jeg:  hjender  imidlertid  intet  videre  dertil^ 
end  al  han  fandt  Rubus  arcticus  ved  Gaarden  Kleppa. 
Vi  gjorde  en  Sidetour  fra  Stationen  Grindereng*  omtrent  J 
Miil  fra  nævnte  Sted  og^  vare  saa  heldig^e  at  gjenGnde 
Planten,  dog^  med  affrosne  Blomster,  sydfor  Gaarden  imel- 
lem  Svartaaen  og'  Granskoven,  eller  rettere  sagt,  paa  Mos- 
setuer  i  Kanten  af  Skoven.  Den  voxte  her  i  temmelig 
lllængde.  Det  er  mig  ei  hehjendt  om  den  her  sætter  mod- 
ne Bær. 

Dette  er  udentvivl  denne  arctisfce  Plantes  sydligste 
Voxested  î  Norge.  Leuftens  Höide  over  Havet  er,  efter 
Esmarha  31aaling,  omtrent  900'. 

Paa  torre,  hedeagtige  Steder  i  Rommedal  saaes  en 
Calamagroslis,  som  jeg  antog  for  C.  glaiica^  men  Fries, 
til  hvem  jeg  har  sendt  Exemplar,  hetragter  den  som  en 
Form  af  C.  Epigeios.  Ved  Vigsaaen,  omtrent  ^  Miil  fra 
Korsegaarden,  saae  jeg  for  förste  Gang  i  Norge  Bannn- 
culus  Ling  v  a.  Den  voxte  i  Mængde  langs  Aaen  fra 
Broen  opad.  Her  saae  jeg  ogsaa  for  sidste  Gang  paa  Bei- 
sen June  us  s  ly  gins.  Ved  Korsegaarden,  der  ligger 
ved  Mjösen,  forandrer  Vegetationscharacteren  sig.  Imel- 
Jem  delte  Sted  og  Moersluen  gjensecr  man  Asken,  Lönnen 
(Acer  plalanoides),  Hasselen  og  med  disse  flere  af  de  i 
længere  Tid  savnede  Væxter.  Ved  Mjösraoden  saaes 
Sp  er  gul  a  nodosa  a.,  Eqvisetum  variegatum,  Su- 
h ul  aria  aqvalica,-  i  Lierne  ovenfor  Korsegaarden  Daph- 
ne, Listera  ovata,  Convallaria  verticillata,  PlatantLera  hifo- 
lia,  Juncus  eonglomeratus,  Llmus  cainpcgtris,  Lonicera  Xy- 
losteum,  Ceiitaurea  Scahiosa^  C.  Cyanus,  Stachys  sylvatica, 
Anemone  ilcpatica,  Actæa  spicala  m.  m»  fl.  Imellem  Korse- 
gaarden   og   jHorstue    saaes    Campanula    lalifolia,    Thymus 


botanisk  Reise.  273 

Chamædrys,  Glcclioma  licderacea,  Galcopsis  Ladaniim,  Sola- 
num Dulcamara,  Sediim  album,  Rosa  villosa,  R.  canina, 
R.  coriifolia.  Impatiens  (almiudelig'  fra  Rommcdal),  Dian- 
tlius  deltoïdes,  Silene  rupeslris  og:  Anemone  uemorosa. 
Denne  Sidste  ellers  overalt  i  INorg^e  almiudelige  Plante  saae 
jeg'  paa  hele  Reisen  ikke  fra  den  Tid,  jeg^  forlod  INæs  i 
Rommerige  indtil  jeg'  kom  til  Hedemarken.  Paa  Reisen 
igjeunem  Eidsvold  og^  Ullensager  g^jorde  jeg*  folgende  Op- 
tegnelser  : 

Potamogeton  perfoliatus  (fol.  brevioribus).  Ved 
Risebroe  og'  i  Hærsoen  nedenfor  Elstadmoen  i  Ullens- 
ag^er. 

Potamogeton  Incens. 


noens.  ) 

rælongus.  \ 


Lærsoen. 
prælong'1 

Calla  palustris.     Almindelig. 

Acorus  Calamus.     Hist  og-  ber  ved  Damme. 

Ag^rosfis  Spica  vent  i.  Ophörer  at  vise  sig:,  saa- 
snart  man  træder  ind  paa  Leerjorden  i  IJllcnsaçer. 
Det  sidste  Sted,  hvor  jeg*  saae  den,  var  paa  Sand- 
moen ved  Allergodt,  omkring-  Kornmagasinboden. 
Her  bar  jeg'  forben  engang  fundet  Pulsatilla  verna- 
lis;  den  er  nu  forsvunden  paa  Grund  af  Tcrrainets 
Opdyrkning. 

Ca  r  cx   paradox  a. 


a  r  exparadox  a.  ) 

,  >    Hærsoen. 

—        teretiuscula.  j 

Hum  trifidum.     Hist  og  her. 

irpus  laen  stris.  ) 

,        .  >      Almindelige. 

—  sylvaticus.  j 


Iris  Psoudacorus.     Ved  Hærsoen  og  INordbykjærn. 

Ceri^topb  yllum  sub  mers  um.  Ved  en  liden  Hol- 
me omtrent  midt  ude  i  Hærsoen,  nedenfor  Gaardcn 
Elstadmoen, 


274  B  I  y  1 1 

Cornus  svecica»     Ved  Nordbyljjærn. 

Poa  rcmota.     Ved  Nordbylijærn, 

Hîeracium  præmorsum. 

Trag'opog'on  pratensis.     Eidsvold, 

Veronica  A  na  gallis^  som  jeg^  forhen  har  seet  ved 
Brtddcrne  af  Hærsoen,  var  nn  forsvunden,  enten 
formedelst  Våndets  Opdæmiiing:  eller  fordi  man 
havde  gravet  Gröfter,  for  at  aflede  Våndet  fra  de 
ved  Soen  liggende  lavere  Sumper, 

Cicuta  virosa»     Hærsoen» 

Peplis  Portula»     Eidsvold  og  Ullensager, 

Stellaria  glauca»     llllensager. 

Ce  ras  ti  um  acj  vatic  um.  Ved  Baaukjærn  i  Ullens- 
ager» 

Cerastium  ovale  Pers.     Eidsvold  og*  Lllensager« 

Rosa  alpina,    der  först   angives  af  Fabricius  i  hans 
Reise,  som  voxende  paa  Mislbjerget  i  Eidsvold,  og 
af  hvilken  jeg*   har   erholdt  Exemplarer,   samlede  af 
Brigadelæge  Wolf,    efter  Sigende  paa  samme  Slcd, 
Lar  jeg  i  Aaret  1835  sög^t  forgjæves  efter  paa  Bjer- 
g*cls   sydlige  Side    og  paa  Höiden.     Jc^;  antog  for- 
hen,   at  jeg^   havde  seet   samme  Art   i  Nærheden  af 
Færgestedet   ved  Minde,  paa  sandige  Steder  neden- 
for Gaarden  Oorrj  men  jeg"  fandt  ved  nærmere  lln- 
dersögelse  iaar,  at  den  af  mig*  paa  nævnte  Sted  be- 
mærl.ede  Rosa    vel    neppe    er   andet   end  en  mindre 
tornet,  næstcn  glat  Form  af  R«  cinnamomea^  der  paa 
det    sandige    af   Vaarflommen    oversfcyllede    Terrain 
har   faaet  et  noget  fremmed   Udseende.     Fabricius's 
og  Wolfs   Angivelser   tilligemcd   de   af  den    Sidstc 
meddeelte  Exemplarer,    der   ere   den  virhelige  Rosa 
alpina  (bekræftct  af  Fries   i   INovit.  Mantissa  1»)   ere 


botanisk  Reise.  275 

de  Dala,  som  hidtil  laie  for  denne  Arts  Forekomst 
paa  Mislbjergct»  Jeg'  vil  imidtertid  ikke  her  lade 
ubeniærket,  at  en  Ven  aP  mig-,  der  anmodedes  om 
under  el  Uphold  i  Eidsvold  at  undersöge  Mistbjer- 
gel,  bragte  mig*  ved  Hjemkomsten  lil  Christiania  et 
Exemplar  af  denne  Rosa,  som  han  sagede  h.in  havde 
tag-et  i  Eidsvoîds  Gaards  Have.  Dette  dyrkede  Ex- 
emplar adskilte  sig*  imidlertid  fra  de  wolfiske  Exem- 
plarer  ved  Jængferc  Blade  og*  noget  större  Kvoncr. 
Paa  l^Iistbjerget  havde  min  Ven  ikke  været.  Om  nu 
den  i  Haven  voxende  I\osa  er  indplantet  fra  I^Iist- 
bj ergret,  eller  om  saavel  Fabricius*s  som  Wolfs  lag- 
tageîser  ere  gjorte  i  selve  Haven,  bliver  indtil  videre 
tvivlsomt.  Jeg*  har  forresten  aldrig*  seet  denne  llo- 
scnart  plantet  i  Norg"cs  Haver^  kun  ecHgang*  har  jeg: 
paa  Malmoen  ved  Christiania  granske  tæt  ved  Huset, 
hvor  maaskee  forhen  har  været  Have,  seet  en  en- 
kelt Busk  af  den. 

Anstille  vi  nn  en  Sammcniig-ningp  imellem  Vegetatio- 
Rcn  i  de  af  mig*  g'jenneînreiste  Egne  (in  specie  Oudalen 
og"  Soloer)  med  Vegetationen  i  Aggershuus-Slifts  lavere  a: 
omkringe  Christianiafjorden  lig-gende  tilligemed  de  langas 
Stiftets  vestligere  og*  centrale  Vanddrage  sig*  befindende 
Egne  ,*  da  niærke  vi  en  stærkl  ioinefaldende  Forskjel ,  der 
ingenlunde  hidrorer  fra  den  ulig^e  Elevation  over  Mav- 
fladen  men  ene  og*  alene  fra  de  ulige  g^eognostiske  For- 
holde» 1  Oudalen  og*  Soloer  savnes  alle  de  kjælnerc  Löv- 
træer  tillig;cmed  I^Iængden  af  de  paa  Leerjorden,  Kalk-  ogp 
Skiferbj ergene  forekommende  Væxter;  kun  et  Par  Carices 
(C,  aqvatilis  og^  livida),  Juncus  stygius  og"  Malaxis-Artcrne 
synes   at  være  eiendommelige  for  de  nævnte  Egne»     Efter 


276  B  ly  f  t,  Letanisk  Reise. 

de  af  mîjj  gjorte  Opfeg^nclser  belöber  Antallet  af  phanéro- 
game PJanter  og^  Bræg^ner,  bcmærkedc  i  Aggershuus-Stift, 
sig  til  henved  1000  Arter  og'  i  det  niindstc  200  Variete- 
ter, Af  disse  savner  Oudalens  og-  Soloers  Flora,  foruden 
de  egentlige  Strandplanter,  hvis  Antal  belöber  sig*  til  om- 
trent 60,  og  de  egentlige  Alpeplanter  (omtrent  120  Arter), 
endnu  470  Planter^  som  (indes  paa  inferalpinske  og  subal- 
pinske  Steder  i  Stiftet.  1  Forhold  hertil  er  ogsaa  den 
cryptogame  Flora  i  hine  Egne  fattig»  Mængden  af  de  i 
Lövskovene  forekommende  Lövmosser  og  de  paa  Skifer- 
^rterne  voxeude  Lichener  savnes  næsten  aldeles,  ligesom 
ille  de  cryptogame  Væxter,  der  trives  bedst  i  Havets  IVærhed. 


x. 

Efterretniiiger  om  en  til  Berglens  Museum  fva  IXord- 
land  indsendt  Trachypterus, 

meddeelte  af 
Peter    Stu  wit  z. 


J^lægfen  Trachypterus ,  som  allerede  i  Aarct  1770  opstil- 
ledes  af  Gouan^  forsvaudt  tildeels  af  Systemerne  derved,  at 
andre  Forfattere  beskrev  didhen  hörende  Arter  efter  mere 
eller  mindre  mutilercde  Individer,  som  saaledcs  kom  ind  i 
andre  Slæ{]^ter»  Herved  kom  man  da  til  at  fremstille  Dia- 
gnoser over  Fiske-  som  maaskee  slet  ikke  existere  ;  til  disse 
horer  og^saa  den  Gharacteristik^  man  har  givet  over  den  i 
Pfordens  Ichthyologie  bckjendte  Vaag'mær  5  ligre  til  den  nyere 
Tid^)  henförle  man  denne  under  forskjellige  Benævnelser 
til  de  barbugede  Fiske  efter  Linnes  System,  uagtet  det 
ved  noiere  Ündersög^elser  har  tiist  sig^,  at  den  henhörer  til 
de  brystfinnede» 

1   anden  Udgave    af  Reg-ne   animal    (1829)   fremsætter 
Guvier  Formodning    om   flere  saadanne  iblandt  forskjellig^e 


»)  Faber,  Fische  I»l,  1829.    JNilsson,  Prodrom.  1832.    Flemming 
Ma{;.  Nat.  Hist.  Vol.  IV.  cfr.  Yarell  British  Fishes.   . 


278  S  t  u  w  i  t  z 

Slæjjter  adspredte  Arter,  som  sandsynlig^viis  Lurde  forenes 
med  Goiiaus  Trachypterus ,  men  först  i  Pllistoire  d.  Pois- 
sons (1835)  er  Slæg^teu  Trachypleriis  atter  bleven  optajjet 
og:  fört  tilbag^e  til  dens  oprindeiige  Grændse^  imidlertid  er 
dog:  Slæglen  langtfra  endnu  ikhe  bragt  til  Evidents  med 
Hensyn  til  Forskjellen  imellcm  Arierne,  den  indbcfattcr» 

i^lan  maa  antage,  at  Lndersögelserne  have  mödt  sær- 
egne Hindringer,  naar  selv  Mænd  af  erljjendt  Dygtighed 
ikke  kunde  hæve  den  Forvirring,  som  herskede  i  denne 
Slægts  Historie,  I  Trachypternes  yderst  svage  indre  Or- 
ganisation, og  i  Forholdet  af  Delenes  ydre  Former,  vil 
man  ogsaa  findfi  en  naturlig  Aarsag  til ,  at  de  i  deres  nor- 
male Tilstand  lettelig  maatte  kunne  undgaae  JNaturforsker- 
nes  LIndersögelser*  Deres  lange  baandformige  Legeme, 
der  undertiden  opnaaer  en  Længde  af  flere  Fod,  med  en 
Tykkelse  af  kun  et  Par  Tommer,  og  dets  lange  viftefor- 
mige,  af  fine  Straaler  nndcrsföttedc  Finner  synes  kun  lidet 
skikkede  til  at  udholdc  Bölgeslaget  i  Havet  eller  de  dybe 
Fjorde,  hvor  disse  Fiske  i  Almindelighed  opholde  sig.  Be- 
tragter  man  endvidere  det  yderst  blöde  og  svage  Muskelsy- 
stem, der  understöttes  af  et  Skeiet,  i  hvilket  Benene  ere 
skjöre  som  Glas  og  ofte  saa  tynde  som  Pergaraentbladc, 
saa  vil  man  neppe  finde  det  besynderligt,  at  man  endnu  ikke 
har  truffet  noget  större  Individ  heelt  og  ubeskadiget» 

Paa  Grund  af  disse  O  niî.stœndigheder  er  man  nödt  til 
i  Slægtcn  Trachypterus  og  flere  Tænioider,  mere  end  ved 
Fiske  i  Almindelighed  at  hente  Momenter  til  Artens  Beskri- 
velse fra  Individer,  selv  om  de  ere  i  en  saadan  Tilstand, 
at   de   ikke   alene   kuune   afgive  en  fuldstændig  Characteri- 

stik^    og  om  man  end  maa  tilstaae,  at  den  herskende  Uvished 
om  Arierne   tildeels   netop   maa   tilskrives  Afbenyltelsen   af 

saadannc  mutilerede  Spccimina,  saa  er  dog  Forv in  ingen  for- 


M 


om  en  Tracbypterus  279 

noiiimclij»-  opstaact  «Jcrvcd,  at  man  liar  antag-et  som  normalt, 
Iivad  man  ved  nöiere  Undcriögcise  vilde  fnndct  at  være 
abnormt. 

Det  til  Berg-ens  Museum  indscndte  Exemplar  var  vel 
ikke  fnldstændigt,  ved  Fangsten  kavde  det  nemlig*  faaet  en 
Læsion  tvert  over  Hovedet,  tildeels  kavde  ogsaa  llygfinnen, 
Bugfirinernc  og'  Halefinncn  lidt  nogct^  imidlertid  var  det 
saavidt  i  Bekold,  at  jeg-  efter  det  kunde  levere  fuldstæn- 
digère  Opiysning-er  og*  paalideligere  Figurer,  end  man  kid- 
iudlil  kar  over  de  i  Norden  ftindne  Trackyplere.  Det  an- 
kom til  Bergen  omtrent  fjorten  Dag-e  efter  at  det  var  fan- 
get, ogp  nærværende  Notitser  tillig-emed  Tegfiiingerne  bleve 
optagne  strax  efter  Modta geisen.  Medens  disse  Arkeider 
vedvarede,  forklev  Fisken  liggende  i  den  Tilstand,  bvori 
den  var  modtag^et,  nemlig-  udstrakt  i  Brændeviin  i  en  til 
dens  Transport  arbeidet  Kasse;  senere  ken  blev  den  turret, 
kvorved  dens  oprindelige  Form  og*  IJdseende  er  kleven  fast 
aldeles  nkjendeligt. 

Fiskens  Længde  fra  Spidsen  af  Underkjæben  indtil 
Basis  af  HaleGnnen  er  5  Fod  7J  Tomme,  kvoraf  Hovedet 
indtager  omtrent  i  ^),  Höidcn  foran  ved  Nakken  er  1^^ 
Tomme;  fra  Nakken  af  liltag-er  den  jævnt  indtil  ind  i  an- 
den Fjerdcdeel  af  Legemets  Længde,  kvor  den  störste 
Höide  9|  Tomme  vedligekolder  sig^  temmelig-  uforandret,- 
Höiden  aftager  derpaa,  ogf  i  et  stærkere  Forkold  end  den  i 
Leg-emets  forreste  Halvdeel  tiltog-,  idet  nemligf  saavel  Ryg^li- 
pien  syntes   dykere   som   og-  Buglinien   bag-  Midten   af  Lë- 


*)  Læsionen  i  Hovedet  kar  maaskce  tildeels  forstyrret  ForlioJ- 
detmellem  enkelte  af  dets  Dimensioner,  dojj  troer  jeg,  at  man 
neppe  kan  regne  mere  end  1 — 2  Liniers  Forskjel  imellem  de 
her  angivne  Længde -Dimensioner  og  de  oprindtlige, 

T 


280  Stuwitz 

gemef,  hvor  Anus  ligger,  höicr  sig*  oj3ad;  ved  Enden  af 
tredie  Fjerdedeel  er  Höidcn  6.^  Tointne,  omirent  i  l^lidtcn 
af  sidsle  Fjerdedeel  er  den  2J  Tomme,  og-  2 — 3  Tommer 
fra  llaiespidsen  er  Ilöiden  aflaget  indtil  .|  Tomme.  Tyk- 
kelsen er  foran  ved  Hovedet  i  Nærheden  af  fsjælleaahnin- 
gens  överste  Ende  henved  2  Tommer,  hag  Brysl^nnerne, 
hvor  den  störste  Tyhhelse  ligger  omtrent  i  Midten  af  Höi- 
delinien,  er  den  hnn  omtrent  1  Tomme,  og"  inden  Legemets 
Midte  er  den  allerede  aflaget  til  omtrent  |^  Tomme ,•  op 
imod  Hyggen  er  Fisken  igjennem  hele  Længden  og-  langs 
Bngen,  især  hag-  Anus  kun  2 — 3  Linier  tyk. 

Fra  Sniidespidsen,  der  ligger  lavere  end  Midten,  eller 
omtrent  imellem  3die  og-  4de  Femtedecl  af  Legemets  stör- 
ste Höide,  löher  Hovedets  Overlinie  lilhVemed  Ryglinien  i 
en  svag^  convex  Bue  indtil  3  Tommer  fra  Halespidsen, 
hvor  Ryglinlen  ligger  noget  lavere  end  Snudespidsen;  den 
löber  derpaa  i  en  mere  horizontal  Retning*  mod  Enden  af 
Halen.  Hovedets  Lnderlinie  löher  fra  t  nderkjæhens  Spidse 
skraat  ned  mod  Buglinien^  denne  fölger  en  horizontal  Ret- 
ning* indtil  Midten  af  Legemet,  og^  gjör  derpaa  en  lang-- 
strakt  Böining-  opad  indtil  9 — 10  Tommer  fra  Halespidsen, 
hvor  Buglinien  har  hævct  sig'  til  imellem  tredie  og-  fjerde 
Fjerdedeel  af  den  störste  Höide;  deo  fölg^er  derpaa  langs 
Halen  en  mere  horizontal  Retning*»  Halespidsen,  som  er 
skjævt  afrnndet,  har  en  Ldvidning-  nedad,  hvorved  Halen 
faaer  en  nog^ot  falcat  Form. 

Hovedets  Længde  til  hageste  Kant  af  Gjællelaaget  er 
I  horizontal  Linie  8J  Tomme 5  dets  störste  Höide  6^  Tom^ 
er  ved  hageste  Rand  af  Orhita;  dels  störste  Tykkelse  2i 
Tomme  hag-  Orhita  ved  Gjelleaahningens  överste  Ende  el- 
ler omtrent  2^  Tomme  fra  Nakken,  hvis  Rand  er  skarp, 
som  og'  foran  mod  Snuden  og*  ned  over  Siderne,  der    ere 


om  en  Tracliyptcrus.  281 

ilade  on  sammciitryMjcdc  5  ved  den  meget  frcmstaaende 
Kant  Türaii  i  övei\>te  llaivdeei  af  Orbila  er  Gjeiinenisiiits- 
linicn  omirent  .1|^  Tomme;  den  slörsle  Bredde  överst  i  Kan- 
ten af  Overlijæhen  er  li  Tomme.  Seet  fra  Siden  liar  Ho- 
vedet Form  af  en  Itliombe,  i  livil!;en  Ho\edels  Overlinie, 
og'  31('llem{{jellelaagets^  Lndergjellelaagels  samt  tildeelä  det 
egentlige  Gjcllelaags  underste  Rand,  danne  de  horizontale 
Sider,  den  ene  verticale  indlager  Underkjahens  Lnderrand^ 
Retningen  af  den  anden  anlyder  det  egenllige  Gjellclaags 
överste  bågeste  îland.  —  Overbjrebens  Rand,  der  bcle  Gä- 
bet rundt  dannes  af  Mellembjæbebenene,  er,  naar  man  be- 
tragter  Protilet,  aldeles  vertical  5  op  imod  Midten  er  Randen 
ubetydelig',  fast  umærbeligt  indadböiet,-  belragter  man  Gä- 
bet en  face,  viser  Overl.jæben  sig'  som  en  boi  bvælvet  Bue, 
bvis  Sider  ere  stærbt  sammenlrybbede  og'  flade,  ogsaa  oven- 
til er  Rnen  nogel  nedlrybt  og'  flad;  Oveibjæben  bar  sin 
störste  Vidde  oppe  imod  Mellerabjæbebenes  Böining,  den 
er  der  11  Tomme  fra  boire  til  venstre  Rand.  Afstanden 
fra  3Iidlpnnbtet  i  Overbjæbens  Rand  til  forreste  Ende  af 
Mundvigen,  bvilben  ligger  sbjult  under  det  brede  Overfcjæ- 
bebeen,  er  i  ligc  Linie  2^  Tomme.  Mellembjæbebenene 
ere  oventil  brede,  men  aflage  imod  nederste  Ende,  bvor 
de  ere  tilspidsede;  fra  i^Sidlpunbtet  i  Overbjæbens  Rand  til 
nederste  Ende  af  Mellembjæbebenet  er  2  Tommer,  3lellem- 
bjæbebenenes  borizontale  Grene  ere  bos  denne  Fisk  meget 
lange  og'  ved  Roden  tillig-e  temmelige  brede,  de  danne  for- 
enede en  Kile  af  5§  Tommes  Længde^  denne  Kile,  som 
bedæbber  bele  Pandefladen,  bviler  i  en  Fure  i  Pandebeneuc 
og^  bevæges  frem  og'  tilbagc  under  Mudcn,  naar  Overbjæ- 
ben  udstrælikes  eller  tilbagetrækkes;  naar  Overkjæben  er 
tilbagetrukken,  lig^gcr  Kilens  Spidse  lige  op  for  Orbitas 
bågeste   Kant,      Kilen,    som   ved    Roden    er   saa   bred   som 


282  S  t  u  w  i  t  z 

Ovei4;jæbeus  slörsfe  Vidde,  er  paa  Overfladen  flad  og-  har 
laiig^s  enhver  af  Siderne  en  ophöiel  List  Mellcinlijæbehe- 
uene  ere  i  Randeu  og*  iinod  ncd(?r«(e  Ende  tvnde  og* 
sharpe,  överst  i  Overl;jæhens  ISvæhing  tillager  Tyhlu'lsen 
indad  i  Munden  indtil  omtrent  3^  Linie  ira  Handen  ^  hvor 
den  indvendigc  Flade  pludselig*  br^.  des  og"  danner  tvert 
over  Miindhvælvingen  en  Kant^  paa  hviihen  Overiijæbens 
Tænder  sidde,  Mellemkjæbebenene  have  paa  den  ndvendige 
Side  en  stærh  lîeenlist,  som  fra  Benets  nederste  Ende  först  lo- 
ber parallel  med  Randen,  omirent  2  Linier  fra  samme,.  men 
derpaa  böier  endnu  mere  tilbage,  idet  den  fortsælter  Ret- 
ningen op  imod  Pandefladen,  hvor  åen  som  anfört  löber 
langs  Siderne  af  den  omtalte  Kile.  Overkjæbebenene  sintte 
sig'  tæt  tilden  ndvendige  Sidetlade  afMellcinhjæbebcnene  og* 
bcdældic  dem  tildeels,-  de  naae  paa  hver  Side  hui  til  Ran- 
den af  Pandefladen,  hvor  de  ligge  tæt  til  Mellemhjæbcbe- 
ncnes  Beenlist»  Mellend;jæbebenenes  horizontale  Kile  er 
saaledes  frie  og'  nbedækhel,  og'saa  Randen  af  deres  verti- 
cale Grene  ligger  et  Par  Linier  ndenfor  0>erl;jæbcbenene, 
derimod  naae  disse  djbere  ned  paa  Snudens  Sider  end  hine» 
Overhjæbebenene  have  Form  af  uregelmæssig*  ovale,  flade 
Sbjolde,  de  ere  omtrent  to  Gang^e  saa  hoie  som  brede, 
deres  störste  Tvermaal  er  SJ  Tomme ^  deres  översle  Rand 
er  lig^e  og'  löber  skraat,  parallelt  med  Randen  af  Pandefla- 
den, og'  ligger  omtrent  1  Linie  neden  for  samme;  i  över- 
ste Rand  ete  de  1  Tomme  brede,  og'  samme  indlager  den 
mellemsle  Trediedeel  af  Afslanden  imellem  Overhjæbens 
Rand  og-  den  fremstaaende  Kant  i  forreste  Hjörnc  af  Orbi- 
tas  översle  Halvdeel^  ned  over  Siderne  liltage  Overhjæbe- 
beuenc  i  Bredde,  idet  Randens  Ydcriinie  foran  böier  stærkt 
udåd  omtrent  indtil  3lidlen  af  Benenes  Blöide,  hvor  Ran- 
den alter   slutter  sig^  til  .^lellemkjæbcbcncnes  Beenlist,  den 


om  en  Tracliypterus.  288 

böier  sij>*  dorpaa  efterliaanden  lilbage  og*  fortsælles  i  en 
Biiciinie  af  samme  Coiivexitet  rundt  Benenes  nederste  Rand  ; 
hag-estc  Rand,  som  lig^ger  2^^  Tomme  fra  Underl»jæbens 
Spidse,  naar  Munden  er  InKket,  er  oven  til  indadhöict  ogf 
sintter  der  spjennera  ^  af  Længden  nmiddelbar  til  INæsebc- 
nets  o(>'  Suborbitalbenenes  forreste  Rand,  længere  nede  j>jör 
Randen  en  Röining-  lænjjere  tilbajje,  0(y  naar  Overkjæbeii 
er  lilbajjetruhken,  ligger  Kanten  af  denne  ßöining'  lige  ned 
for  Orbitas  forreste  Rand.  Op  imod  överste  Rand  bave 
Overk jæbebenene  en  Tyhbclse  af  omtrent  1^  Linie,  foröv- 
rigt  ere  de  tjnde  som  Perg-amcntslameller^  deres  Overflade 
er  ved  tynde  Reenfibre  deelt  i  Fordybninger  og*  Fnrer, 
som  i  överste  Trediedeel  danne  Celler,  men  længere  nede 
lobe  som  Radier  oven  fra  og*  nedad.  Saavidt  jeg-  blinde 
see,  ere  Overbjæbebenene  fastsbiltede  til  Mellembjæbebenene 
og*  bunne  saaledes  ikke  bevæges  uden  i  Forening-  med  disse. 
Underbjæben,  som  paa  Siderne  tildeels  bcdæl.kes  af  Over- 
bjæben,  bestaaer  af  to  triangulære  Beenpladcr;  disse  bave 
samme  Höide  som  Længde  nemlig*  3.V  Tomme,  altsaa  om- 
trent §  af  Hovedets  Læng-de,  og*  deres  bågeste  Rand,  som 
indebolder  den  anförte  Höide,  indtagcr  de  f  af  Hovedets 
lodrette  Höide  tvert  over  ved  samme.  Naar  Munden  er 
lukket,  li;;gcr  Cnderkjæbens  Spidse  omtrent  ^  Tomme  uden 
for  Overkjæbens  Rand,  derimod  synes  denne  foran  at  rage 
kun  ubelydelig-t  ud  over  Underkjæbens  överste  Rand.  Bå- 
geste Rand  af  CJuderkjæbebehene  ligge  i  Linie  med  For- 
randen  a  f  Orbita.  Lnderkjæben  er  meget  smalere  end 
Overkjæben,  4  —  6  Linier  fra  Midten  af  Randen  3  inden 
Beenpladerne  !)öie  sig*  imod  binanden ,  bar  den  tvert  over 
kun  en  iJredde  af  10  Linier.  IJnderkjæbebenenes  överste 
Rand  er  svagt  nedadböiet,  den  bar  i  lige  Linie  en  Længde 
af  3  Tommer 5    forreste  Raud,    som   er   temmelig  skarp  og* 


284  S  t  u  w  i  t  z 

kun  1  Tomme  lang',  löber  skraat  udad  og^  ncdäd  omtrent  i 
samme  Retning  som  llovedcts  Overlinie^  forreste  og  neder- 
ste Uånd  mode  liinanden  omtrent  nnder  en  ret  Vinkel  ved 
Lnderkjæbens  Spidse,  som  er  noget  afriindet;  underste 
Rand  har  en  Længde  af  4J  1'omme,  den  er  altsaa  omtrent 
ligestor  med  Hovedets  Höide  ved  Underkjæbebenenes  båge- 
ste Rand.  Underkjæbebenenes  nederste  bågeste  Hjörne 
ender  i  en  6  Linier  f  reliistaaende  Kant  af  omtrent  8  Liniers 
Höide ^  bågeste  Rand  af  denne  Kant  stöder  ti!  I^ïellemgjel- 
ïeïaaget,  dog  uden  at  være  forbunden  med  samme  3  paa 
överste  Rand  af  Kanten  kviler  Forgjollclaagets  forreste  Ende 
og  synes  der  at  have  været  forbunden  med  Underl.jæbebe- 
nene»  Paa  den  udvendige  Sideflade  have  Underkjæbebe- 
nene  en  fremspringende  ßeenlist,  som  i  et  Par  Liniers 
Afstand  fra  underste  Rand  löber  parallel  med  samme  ^  den 
er  holest  paa  Midten  og  taber  sig  imod  Enderne  i  Renenes 
Overflade.  Overkjæbens  Rand  hviler  paa  denne  Reenlist 
og  synes  at  glide  langs  samme,  naar  Kjæberne  bevæges 
imod  hinanden. 

I  Overkjæben  talte  jeg  10  Tænderj  de  slaae  som  an- 
fört paa  en  Kant,  der  löber  Ivcrt  over  Kjæbebvælviugens 
indvendigc  Flade  og  danne  en  enkelt  Rad  af  omtrent  1 
Tommes  Dredde;  Afstanden  imellem  dem  indbyrdes  er  om- 
trent 1  Linie,  men  imellem  de  to  midterste  dobbelt  saa 
stor.  Tændernc  vende  skraat  indad  og  nedad,  samt  fra 
höire  og*  venstre  Flöi  i  Rækken  noget  convergerende  imod 
hinanden^  de  ere  coniske  og  spidse,  og  den  störste  af  dem, 
neudig  den  anden  Ira  Itlidten  paa  hver  Side,  1^  Linie  lange  5 
mod  Enderne  af  Ræknen  aftage  de  i  Störreise.  Et  Par 
Linier  bag  Overkjæbens  Tænder  er  udspændt  en  halvmaa- 
ncforraet  Hud  tvert  over  Mundhvælvingen,*  dens  Ender 
i^vncs  at  naae  nedenfor  Mellemkjæbebenenes    hageste   Rand 


om  en  Tracliypteriis.  285 

til  de  bag"  samme  liggende  Dccn.  I  UiidcrKjæben  lalle  jegp 
22  Tænder.  Tandrækken  paa  liver  Side  liar  en  Lærigde 
af  6  Linier.  Tænderne  sidde  vel  alle  langs  Kjæberanden, 
dog  danne  de  ikke  en  sammenliængende  Kække,  og"  staae 
beiler  ikke  i  Linie;  vlersl  paa  Kjæbespidsen  sidde  nemlig: 
överst  i  Kanlcu  af  samme  to  Tænder  paa  bver  Side,  Ræb- 
fcen  er  derpaa  afbrudt,  idel  nemlig  el  Parlie  af  4  Tænder 
begynder  længere  ind  mod  Kjæbens  indvendige  Sideflade 
og-  folge  binanden  i  en  skråa  Linie  indenfra  og  ndad,  bag- 
disse  sidde  aller  2  Tænder  sammen  og  derefterS.  Lnder- 
lijæbens  Tænder  ere  ligesom  Oveikjæbcns  coniske  og  spidsc, 
men  mere  krnmrac  end  bine;  de  ere  af  forskjellig  Slör- 
relsc,  de  störste  af  dem  omtrent  1  Linie  lange-  de  2  forre- 
ste paa  bver  Side  vende  opad,  de  folgende  derimod  ere 
stærkt  indadböiede  imod  Mnnden.  Egentlige  Læber  vare 
ikke  tilstede;  Overkjæbens  Rand  syntes  at  bave  været  be- 
dækket  med  en  tynd  lind  5  Lnderkjæben  var  derimod  nö- 
gcn,  dog  bar  åen  maaskee  bavl  en  lignende  tynd  Epider- 
mis som  den,  bvoraf  man  endnu  saae  Spor  paa  Overkjæ- 
bcbencnes  og  Gjellelaagbenenes  Ovcrflade. 

Oiet  ligger  i  det  överste  bågeste  Hjörne  af  Hovedefs 
rbomboidale  Sideflade.  Af  dets  Omrids  kunde  paa  nær- 
værende Exemplar  kun  Orbitas  överste  Hdlvdeel  bestemmes, 
da  dets  Dele  for  Resten  vare  destruerede.  Höieste  Punct 
i  Orbitas  Peripberie  ligger  kun  2 — 3  Linier  lavere  end 
Pandettadsn^  bågeste  Punct  i  samme,  bvor  Ran<ien  er 
stærkt  fremslaaende,  ligger  1|  Tomme  lavere  end  Hovedets 
Overlinie  og  kun  et  Par  Linier  foran  Gjclleaabningens 
överste  Ende.  Orbitas  borizontale  Diameter,  der  bælder 
nogel  foran,  er  omtrent  3J  Tomme.  Buen,  som  Randen 
af  Orbita  danner,  synker  brattere  foran  end  bag,  bvor  den 
er  mere  flad  og  lang^strald.     Randen  er  især  foran  og  oven 


286  Stu  wit  z 

til  stærl;l  frcrnsfaaciide,  længere  bag-,  livor  Hovedet  er  mere 
lîjodrigt,  er  deii  ikfce  saa  skarp,  do(»'  ender  Buen  Lag-,  Iivor 
tillige  Orbitas  bågeste  Punct  cr,  i  en  stærkt  fremspringende 
Kant.     Der  hvor  Orbitalbuen    foran    tager  en  vertieal  Ret- 
ninga, löber  fra  Randen  af  Orbita  en  Kant  op  imod  Pande- 
fladen;    umiddelbar  foran  og'  nedenfor  samme  ligger  I\æse- 
huulbeden  under  en  noget  opsvulmel  Forböining',  der  ender 
foran  med  Randen  af  Næsebenet  i  en  afrundet  Kant,-    Næ- 
scbullct,   som   er   lidet   og*   rundt,    ligger   i   Forliöining-ens 
opad    vendende    Flade   omtrent   6    Linier    fra    Orbita    eller 
midt   imellem    samme    og*    Overkjæbebenets    bågeste   Rand. 
Gjelledækkets    överste  Ende  slutter    sig-  umiddelbar   til    den 
fremstaaende  Kant  i  bågeste  Rand  af  Orbila;  dets   forreste 
Ende  hviler  paa  den  fremspringende  Kant  i  nederste  Hjörne 
af  Underkjæbebenet.     Det   egentlige  (jjellelaag-    er   en  ure- 
gelmæssig-    femsidet    vifteformet  Beenlamelle,    dets   Læng;de 
er  omtrent  lüg'   Orbitas    Diameter;    dels    överste   Ende   er 
spids,  men  imod   nederste  Ende    er  Bredden  liig-  omtrent  | 
af  Længden.     Överste    bågeste    Rand   löber   fra   Gjelledæk- 
kets  överste  Ende  skraat  nedad  og-  bagud  omtrent  igjennem 
§    af  Længden,    Randen    löber    derpaa   omtrent   halvt    saa 
langt  i    en    mere   vertieal  Retning-   nedad   og-   dercfter  lig'e- 
saa    langt   skraat    nedad    og'    forud    mod    Undergjellelaaget, 
der  tilligemed  Forgjellelaaget  bedækker  det  egentlig^e  Gjel- 
lelaags   underste    og^   forreste  Rand.      Forgjellelaaget,    som 
har  en  ttiangulær  Form,  indtager  hele  forreste  Side  afGjel- 
ledækket;   saaledes    slutter    dets  överste  Ende  til  den  frem- 
staaende Kant  i  Randen  af  Orbita,  og-  dets  nederste  eller  for- 
reste Ende    til  Kanten  i  hageste  Hjörne    af  L^ndcrkjæbebc- 
net.     Dets  forreste  Rand,  som  omtrent  er  saa  laug'  som  Ho- 
vcdets  Höide  ved  hageste  Rand  af  Underkjæbebencne,  dan- 
ner  en   lang-strakt   Bue   af  ringle  Goncavitetj    langs   denne 


om   en  Trachypteriis.  287 

Rand  löhcr  en  Becnlist,  sorn  dog'  lîun  îmod  överste  og" 
især  imod  nederste  Ende  bliver  ret  tydelig*  Forgjellclaa- 
gets  Lågeste  Rand  löber  vertikalt  omtrent  saa  d\bt  ned,  som 
til  nederste  Kant  af  det  egentlige  Gjellelaag^  bvor  den  moder 
underste  Rand,  der  löber  horizontalt  ben  imod  forreste  Ende* 
Yderlinien  i  bågeste  og  underste  Rand  bar  et  Par  Böinin- 
ger*  Mellemgjellelaaget^  bvis  överste  Rand  bedækbes  af 
Forgjellelaaget,  og  hvis  forreste  Ende  slutter  sig  til  neder- 
ste hageste  Björne  af  Underhjæbebenet,  danner  næst  eftep 
dette  flovcdets  underste  Rand  ^).  Det  bar  en  langstrakt 
elliptisk  Form^  samme  Længde  som  Forgjellclaagets  un- 
derste eller  horizontale  Side,  og  omtrent  samme  Bredde, 
som  Forgjellelaaget  lige  under  Midten  af  Oiet.  Yderlinien 
af  dets  Rand  har  enkelte  Böininger.  ündergjellelaaget  var 
læderet  paa  nærværende  Exemplar,  dog  kunde  man  efter 
de  Fragmenter,  som  enduu  forefandtes,  nogenlunde  be- 
stemme dets  Form  og  Beliggcnhed»  I  Forhold  til  de  öv- 
rige  Gjellelaagbcen  er  det  overordentlig  lidet  5  det  har  en 
oval  Form;  dets  forreste  Ende  syntes  at  have  ligget  under 
Forgjellelaaget  og  dets  underste  Rand  tildeels  under  båge- 
ste Ende  af  Mellemgjellelaaget,  hvorimod  dets  överste 
Rand  nok  tildeels  har  bedækket  underste  Rand  af  det  egentlige 
Gjellelaag.  Alle  Gjellelaagbeen  ere  tynde  og  böielige,  og 
have  paa  Overfladen  ophöiede  Beenfibrer,  der  danne  Furer 
og  Fordybninger  i  forskjellige  Retninger,-   paa   det   egent- 


1)  Herved  bör  dog  bemerkes,  at  Hyoidalbenenes  nederste  Dele, 
ifölge  Beskrivelserne  og  Figurerne  i  I'llist  d.  Poissons,  hos 
andre  Trachyptere  synes  at  ligge  meget  dybere  ned  end  3Iel- 
Icmgjellelaagetj  og  nagtet  disse  Been  paa  Museets  Exemplar 
vare  saa  déstrucrede,  at  deres  Form  og  Leie  ikke  nöiagtigen 
kunde  bestemmes  ,  saa  syntes  dog  Forholdet  hos  dette  oprin- 
deligcn  at  have  været  omtrent  som  hos  hine. 

T  2 


288  S  t  u  w  i  <  ^ 

lige  Gjellclaagbcen  lobe  Furerne  for  störste  Delen  som 
Radier  oven  fra  og  nedad  ^  paa  Forgjcllelaaget  lobe  de 
nærmest  ved  forreste  Rand  parallelt  med  samme ^  men  an- 
tage  fra  Midten  af  radiære  Retninger  til  bågeste  og  under- 
ste Rand;  paa  MellemgjeJlelaagbcnet  lobe  de  ovenfra  radi- 
ært til  Siderne  og  underste  Rand^  og'  saavidt  jeg  bunde 
sec  af  Fragmenterne  af  Undergjellelaagbenet,  synes  de  at 
bave  lobet  efter  sammes  borizontale  Længde.  Gjelicbudeii 
var  vel  tildeels  læderet,  dog  troer  jeg  med  temmelig'  Sib- 
kerbed  at  bunne  angive  Antallet  af  Slraalerne  i  samme  at 
være  6,  af  bvilkc  de  störste  vare  omtrent  2^  Tomme  lange»' 
Gjælleaabningens  överste  Ende  ligger  tæl  bag  Orbitas  bå- 
geste Rand,  omtrent  2i  Tomme  fra  Nabben  og  6  Tommer 
i  lige  Linie  fra  Midtpunctet  af  Overbjæbens  Rand  5  Belig- 
genheden  af  Gjellcaabningens  forreste  Ende  bundc  ibbe  be- 
stemmes paa  nærværende  Exemplar. 

Da  Rygfinncn  var  læderet  foran,  saa  bunde  dens  Form 
sammesteds  ikbe  bestemmes,  dog  kan  Straaleantallet  igjen- 
nem  den  bele  Længde  med  temmelig  Sikkerbed  angives. 
7|  Tomme  fra  Randen  af  Overkjæben,  eller  endnii  sikkrere 
li  Tomme  bag  Hovedets  Sutur,  som  fra  Gjclleaabningcns 
överste  Ende  löber  omtrent  lig-e  op  mod  Nakken,  saaes  de 
forreste  tydelige  Spor  af  Straaler,  dog  kunde  jeg  fole  Spor 
af  et  Par  Straaler  i  Huden  foran  disse;  de  fire  förste  S traa- 
lerödder  syntes  vel  nu  at  være  isoleredc,  men  bavde  dog^ 
Levninger  af  Hud,  bvormed  de  formodentlig'  bavde  været 
forbundne;  de  folgende  Straaler  folge  de  foregaaende  i 
samme  Afstand  fra  binanden  ;  indlil  den  13de  vare  de  frem- 
deles mere  eller  mindre  brudle  og*  revne  fra  binanden^  men 
fra  denne  af  vare  de  i  Alraindeligbed  bele,  ligesom  ogsaa 
Finnens  Hud  fra  samme  og*  indlil  Enden  var  vel  conscrve- 
ret»     Fra  13dc  Straale,  der  sidder  omtrent  op  for  Spidsen 


om  en  Trachypterus*  289 

af  BryslGnncn,  og'  som  er  omirent  l^  Tomme,  voxer 
Höiden  af  Straalcrne  indlil  ind  i  odie  Fjerdedeel  af  Le- 
gcmslængden,  hvor  den  er  stegen  til  6  Tommer;  deune 
Höide  vedligebolder  sig'  omtrent  igjcnnem  samme  Fjerde- 
deel, ved  Begyndeisen  af  sidste  Fjerdedeel  er  Straalchöiden 
synljet  til  5  J  k  51  Tomme  ;  i  Midten  af  samme  er  den  l»un 
4^  à  4^  Tomme  og  aftager  sfærkt  indlil  Finnens  Ende, 
hvor  de  sidste  Straaler,  der  omtrent  1  Tomme  fra  Hale- 
spidsen  kun  ere  ^  à  i  Tomme.  Finnens  Yderlinie  vedbli- 
ver altsaa  at  stige  igjenncm  2den  Fjerdedeel  af  Legems- 
længden,  hvor  Ryglinien  har  naaet  sin  störsle  Höide  i  Sdie 
Fjerdedeel  af  Legemslængden ,  hvor  denne  allerede  er  he- 
g*yndt  at  synke.  Antallet  af  de  Straaler,  som  endnu  vare 
mere  eller  mindre  synlige,  var  tilsammcntagel  172,  desuden 
föltes  Spor  af  2  foran  disse.  SUaalerne  ere  tynde,  skjöre 
og  glatte,  og  Enden  af  enhver  af  dem,  der  er  Gin  og'  hlöd 
som  en  Traad,  naaer  1  Linie  nden  for  Finnens  Hud.  I 
Straalernes  nederste  Ende,  hvor  de  arliculere  med  Inter- 
spinalbenene,  ere  de  tykkere  og'  ved  Roden  frcmstaaende. 
Da  Ryggen  er  overordentlig*  tynd,  kan  man  endog  udven- 
dig'  forfölge  Inlerspinalhenenes  Leie^  de  frembringe  saa- 
ledes  langs  Ryggen  fra  forreste  til  hageste  Ende  af  Ryg- 
finnen  et  meget  markerel  bredt  Stratum  af  vertikale  Furer 
og  Ribber.  De  anförte  Slraaler  have  upaatvivleligen  været 
forbundne  ved  samme  Hud,  og  forsaasvidt  udgjort  en  ene- 
ste Finne,  om  imidlertid  de  forreste  Straaler  have  overgaact 
de  folgende  i  Höide,  og  Finnen  saaledes  foran  har  havt  en 
vifteformig  Ldvidning  ligesom  hos  andre  Trachyptere,  kan 
jeg  ikke  bestemme,-  ligesaa  lidt  kan  det  med  Sikkerhed  afgjöres, 
om  der  foran  de  anförte  forreste  Slraaler  har  siddet  nogcn 
Finne,  men  det  fortjener  at  bemerkes,  at  Rækken  af  Inter- 
spinalbenene  ender  tæt  foran  de   anförte  Spor  af  de  förste 


290  Stuwitz 

to  Straaler.  RygGnnen  har  en  Lænjjde  af  ofntrcnt  5  Fod; 
Slraalerne  sidde  i  Almindelighed  4  Linier  fra  Iiinanden^  de 
sidste,  som  tillige  ere  tyndere  end  de  foregaaende ^  sidde 
dog"  tætlere  sammen,  Sidste  Straale,  bag:  hvilken  Finnens 
Hud  löber  skraat  ned  mod  Rygraden,  sidder  ^  Tomme  fra 
Roden  af  Halefinnen. 

Halcfinncn  sidder  paa  den  afrundede  Halespidses  över- 
ste Halvdecl,  saaledes  nemlig'  at  underste  Slraale  omtrent 
fra  Midten  af  Kanten  staaer  horizontalt  udåd  ^  överste  Straaic 
fra  Kantens  överste  Punct  i  vertikal  Skraaning-  opad.  Fin- 
nen er  ved  Basis  ^  Tomme  bred:  densLængde  kunde  ikke 
bestemmes,  da  Straalcrne  vare  brudte,  de  længste  af  dem 
vare  nu  7i  Tomme.  Straalernes  Antal  var  8,  og'  da  över- 
ste og"  nederste  Straale  havde  en  smal  cartilaginös  Fold  af 
Halekantcns  Hud  ved  udvendige  Side  af  Roden,  hvilket 
ikke  fandtes  hos  de  övrige  Straaler,  saa  kan  man  niaaskee 
anfag^e,  at  Fiunen  ikke  har  havt  större  ßredde.  Straalerne 
ere  tynde^  skjore  og' glatte,*  de  överste  og*  nederste  Straaler 
synes  at  sidde  tættere  sammen  end  de  midterste.  Finnens 
Hud  var  mere  eller  mindre  itureven,  og'  Fiuuen  har  vel 
neppe  oprindoligen  havt  en  Fordybning-  i  Midten^  saaJcdes 
som  den  nu  havde  og:  som  Figuren  viser.  Brystfinnerne 
sidde  omtrent  under  bag^este  Kant  af  Gjelledækket  IJ 
Tomme  fra  Bug^randen,  og"  vende  skraat  opad.  Ved  Basis 
ere  de  i  Tomme  brede,  deres  Længde  er  3  Tommer;  de 
have  11  g^latte  tynde  Straaler,  överste  Straale  er  forholds- 
vijs  tyk  og"  stærk^  5te  og-  6te  Straale  ere  de  længste, 

Bugfinnerne  savnedes  paa  det  af  mig:  undersögte  Ex- 
emplar, dog^  fandt  jegf  foran  paa  hver  Side  af  Bugranden, 
omtrent  lig^e  ned  for  hageste  Ende  af  Brystfinnernes  Basis, 
en  Revne  i  Huden,  i  hvilken  jeg"  antager,  at  de  have  siddet* 
Afstandcn   tvert  over   Bug^en   imellem   Revncrne  var  1—2 


om  en  Tracliypterus.  291 

Linier  og-  deres  Længde  omtrent  4  Linier.  I  enliver  af 
dem  sad  5  sraaae  Been  omtrent  af  ^  Linies  Störreise;  de 
bågeste  i  Rækhcn  vare  mindre  end  de  forreste  og  meget 
fine  og  blöde.  Saavidt  jeg-  ];undc  finde,  Jaae  disse  Been 
aldeJcä  isolerede,  «den  at  staae  i  nærmere  Forbindelse  med 
de  ovenfor  eller  foran  Jiggende  Dele  af  Skelettet»  End- 
skj-öudt  jeg  bar  Grund  til  at  antage,  at  Bngfinnernes  Slraa- 
ler  bave  articaleret  med  de  beskrevne  Been,  og  at  man 
altsaa  efter  Antallet  af  disse  skulde  kunne  bestemme  An- 
tallet af  bine,  saa  kan  jeg  dog,  efter  de  Spor  jeg-  fandt, 
med  Sikkerbed  kun  augive,  at  delte  ikke  er  mindre  end  5, 
men  det  er  neppe  mere  end  6  eller  7,  Maaskee  kan  man 
ogsaa  efter  Benenes  Form  slutte,  at  de  forreste  Straaler 
bave  været  tykkere  end  de  bågeste  i). 

Sidcliuien  begynder  ved  överste  Ende  af  Gjelleaabnin- 
gen,  altsaa  omtrent  1|  Tomme  fra  iXakken  ;  den  tager  strax 
en  stærk  Böiuing  nedad  indtil  lidt  bag  Brystfinnen,  og  lo- 
ber derpaa  i  lige  Linie  skraat  bag  mod  Halen,  bvor  den 
synker  ned  i  underranden  af  samme,  inden  den  bar  naaet 
Spidsen.  Allerede  lig-e  over  Basis  af  Brystfinnen,  bvor 
den  ligger  4i  Tomme  fra  Ryggen,  er  den  nærmere  Bug-en 
end  Ryggen;  lige  over  Anus  Jigger  den  neppe  1  Linie 
fra  Underranden ,  og  ender  i  samme  omtrent  4  Linier  fra 
Halens  Spidse.  Sidelinien  bestaaer  af  en  afvexlende  Række 
af  opböiede,  aflange,  i  31id(en  fordvbede  Façelter  og  smaae 


')  Det  er  netop  Manglen  af  Bugfinner  paa  flere  af  de  af  tidligere 
Forfattere  undersogte  Exej^plarer,  som  liar  foranlediget  gjen- 
tagne Vildfarclser  i  disse  Fiskes  Classification,  De  Spor  af 
samme,  som  fandtes  paa  nærværende  Exemplar,  vare  orjsaa  saa 
umerkelige,  at  de  meget  let  kunde  oversees,  og  jeg  vilde  vel 
neppe  være  bleven  dem  våer,  om  ikke  en  af  Cuvier  fremsat 
Conjectur  have  ledet  mig  til  gjentagne  Gange  at  söge  dera. 


292  S  tu  Witz 

runde  med  en  Torn  forsynede  Skjolde  j  hvilke  dog:  först 
paa  Kroppens  bågeste  Halvdeel  træde  tydelig^en  frem  af 
Huden.  Tornene,  som  tydelig:en  föles  selv  der,  hvor  Skjol- 
dene sees,  og^  som  bag^  mod  Halen  ere  1 — 2  Linier  hoie, 
vende  foran  mod  Hovedet  5  i  Skroget  ved  BrystGuncn  sidde 
de  kun  omtrent  4  Linier  fra  hinanden,  men  Afstanden  til- 
tagfer  efterhaanden,  bag-  over  Anus  er  den  allerede  9  Linier, 
Hele  Sidelinien  indcholdcr  omtrent  96  Torne,  Der,  hvor 
Sidelinierne  fra  begge  Sider  mode  hinanden  i  Halens  Un- 
derrand,  sidder  en  flad,  slærk,  2  Linier  lang- Pig' ^  den  vender 
skraat  nedad  og"  forud;  den  sidder  fastere  end  Skjoldene  i 
Sidelinien.  Sidelinien  fölg^er  næsten  efter  hele  Længden 
Rygraden,  dog-  syntes  ikke  Skjoldene  og-  Facetterne  at  cor- 
respondere  med  Ryghvirvlernei,  hverken  med  Hensyn  til 
Antal  eller  l?clig^g^enhcd. 

Anus  ligger  i  den  skarpe  Bugrand  i  35te  1'omme  af 
Legeraslængden,  altsaa  bag*  3îidten  af  samme. 

Kroppen  saavelsom  Hovedet  ere  aldeles  nögne  og  uden 
Skjæl,  og'  kun  bedækkede  med  en  meget  tynd  Hud.  Krop- 
pen er  under  Huden  tæt  besat  med  smaae,  flade  Vorter, 
hvilke  ere  störst, op  imod  Ryg-gen^  disse  Vorter  forsvinde 
næsten  aldeles  i  visse  Strata  langs  Kroppens  Sider,  saa 
at  glatte  og  vortede  Striber  folge  vexelviis^  oven  for  Side- 
linien vare  to  saadanne  glatte  Striber,  hver  omtrent  2 — 3 
Linier  bred,-  neden  for  samme  syntes  at  være  ligesaamange. 
Paa  Siderne  ned  imod  Bugens  Rand  fremtræde  under  Hu- 
den Knuder  af  en  anden  Form;  de  ere  nemlig  mindre, 
men  skarpere,  mere  fremstaaehde  og  tillige  haardere  og 
mere  bruskagtige  end  de  ovenomtalle  Vorter,*  de  tiltage  i 
Almindelighed  i  Störreise,  jo  mere  de  nærme  sig  Bugran- 
den,    og  ere  meest  markerede   bag  Midten   af  Legemet.     I 


om  en  Tracliypterus»  293 

Bug^randcu  syntes  disse  Knuder  hist  o(y  Ler  at  være  ord- 
nede parvus,  og-  at  danne  som  en  fortlöbende  Række  langes 
samme,  dojj"  kunde  denne  ikke  forfölges  overalt,  2  Tommer 
fra  Halcspidsen  forsvinde  Knuderne  aldeles.        ^>  •  ru»,  '  *. 

Hvad  Farven  angaaer,  saa  har  jeg*  temmelig  sikker  Ef- 
tcrretning-  om,  at  den  oprindeligen  var  langt  skjönnerc, 
mere  lys  og^  reen,  end  den  nu  vistes.  Huden  var  nu  me- 
get mörk  blyantfarvet,  saavcl  paa  Kroppen  som  Hovedet; 
paa  det  Överste  af  Hovedet,  langs  Bogranden  og  Lag  mod 
Halen  var  den  nu  dunkel  bruunsort;  dcrimod  saaes  nu  ikke 
Spor  af  mörke  Pletter  paa  Siderne  af  Legemet^  saaledes 
som  Los  andre  TracLyptere.  Alle  Finner  vare  Liegt  mönie- 
farvede. 

Det  Ler  Leskrevne  Individ  var  fanget  i  Juli  Maaned  i 
Rödöe  Præstegjeld  i  Nordland,  i  en  Fjord  et  Par  Mills 
Vei  ind  fra  det  aaLne  Hav.  Da  det  fangedes,  svömmcde 
det  roeligt  op  imod  Vandfladen.  Veiret  var  klart  og  mildt« 
—  Man  Lar  kun  Efterretning  om  to  tilforn  ved  JXorges  Kyst 
fundne  Exemplarer;  det  ene  nævner  Prof.  xSilsson  i  Prodr. 
IcLt.  Scand.  j  det  andet  omtales  i  l'Hist.  d.  Poissons.  Om 
dette  sidste  anföres,  at  Finnernes  Straaler  ved  Berörcise 
kjendes  rue  eller  fiinttorncde  („ont  des  scaLriosilés"),  Lvori 
det  altsaa  afvigcr  fra  Museets  Exemplar;  men  da  Legge 
forövrigt  synes  at  staae  Linanden  nær,  og  Liint  kun  var 
Lalvt  saa  stort  som  dette,  kan  man  raaaskee  antage,  atdisse 
UjevnLeder  paa  Finnestraalerne  ere  mindre  kjendellge  Los 
ældre  Individer,  og  maaskee  omsider  aldeles  forsvinde. 

Alle  de  Beskrivelser  man  Lar  over  Lidindtil  i  jXordcn 
uden  for  Norge  fundne  Fiske,  som  formeentlig  Llive  at 
Lcnföre  til  TracLypterus,  ere  mere  eller  mindre  ufuldstæn- 
dige,   og  kunne  saaledes   kun  benyttes  til  en  partiel  Jævn- 


294  StùwîtE    iï 

förelse.     IVæst  efter  John  Gudmundsen  (f  1658),  som  ifölgc 
Brunuicbs   op;  Fabers  Angivelse    skal   omtale    en   liidhenhö- 
rende  Fish  (Vaagmæren)  i  et  Islandsk  Manuscript,  der  op- 
bevares  i  det  Subraske  Bibliotbek,  ere  Olafsen  og:  Paulsen 
de   förste,    der   efter   Autopsie  bave   leveret    Etterretninger 
om  samme«     ïil  disse  Efterretninger  foie  Brünnicb  og^  Fa- 
ber yderligere  Oplysninger,  den  forste  efter  llndersögelser, 
som  ban  selv  formoder,  over  det  samme  Individ,  som  Olaf- 
sen ag"  Paulsen  bavde  benyttet,-  den  sidste  efter  et  ved  Is- 
lands Kyster   i  Aaret   1826   fiindet   Individ.     Efter   de  Be- 
skrivelser og-  Figurer,  disse  Forfattere  give  over  Vaagraæ- 
ren>  som  de  förste  ansaae  for  Tricbiurus  Lepturus,  de  sid- 
ste for  en Gymnogaster,  er  det  vel  temmelig'  ultvivlsomt,  at 
det   er   et  ufuldstændigt  fndivid  af  en  Tracbypterus ,  deres 
Beskrivelser   angaae,-    derimod    tor  man   ikke  ubetinget  an- 
see   det   identisk   med   den   ovenfor  beskrevne   norske   Art. 
De  ældrc  Beskrivelser  afvig:e  hehilig:   fra   bvad   del  af  mig 
beskrevne   Individ   fremviser,    foruden   i   Tændernes   Antal 
og'  Straaleantallct  i  Halefinnen^  især  merkeligen  i  Straaler- 
nes  Antal  i  Rygßnnen,  af  bvilke  de  angive  "omtrent  200". 
Faber  erklærer,  ait  Brunnicbs  Beskrivelse  passer  ganske  paa 
det  Exemplar,  ban  erholdt  1826,  og'  ban  tilföier  flere  Pnnc- 
ter,   som  gjöre  det  "endnu  mere  tvivlsomt,  ora  ikke  den  is- 
landske og  den  norske  Traebypterus    ere    forskjellige;    saa- 
ledes  er  f.  Ex.  Differentsen  imellcm  Legemsböiden  og*  Ryg- 
bnncns  Höide  langt  större  bos  den  norske  end  hos  Fabers 
Exemplar,    hvilket    fortjener  .  saa    meget    mere    at    lægges 
Merke   til,   som  begge  Individer  have  omtrent  samme  Le- 
gemslængde;  den  Beskrivelse,  Faber  giver  over  RygGnnen 
bos  den  islandske,  kan  aldeles  ikke  anvendes  paa  den  nor- 
ske Traebypterus,   og  efter  bvad  Faber  angiver,   maa  man 


om  en  Tr«ichypterus.  295 

antagne,  at  flalcns  smale  Ende  er  dobbelt  saa  lau^  hos  hiîn 
som  hos  denne;  og^saa  i  Beliggenheden  af  Anus  synes  de 
at  afvige  fra  hinanden  ^)» 

"t'>  Yarrell  meddeler  efter  Fleming*  Beskrivelse  og*  Figur 
orer  en  Fisk  fra  Scotland^  som  Forfatteren  anseer  for  iden- 
tisk med  ßrünnichs  Csymnogaster  articus.  Endskjönt  For- 
holdet af  de  angivne  Dimensioner  omtrent  stemmer  over- 
eens  med  den  af  mig'  beskrevne,  saa  er  dog*  Beskrivelsen  i 
det  Hele  lag-et  for  nfuldstændig*  og*  ubestemt  til  at  en  vi- 
dere g'jennemfört  Sammenligninga  kan  finde  Sted.  —  Figu- 
ren 1  Yarrells  Yerk  er  neppe  correct. 

De  fuldstændigste  hidindtil  i  Norden  fundne  Individer 
af  Trachyptere  ere  maaskee  de  to,  som  Professor  Reinhardt 
omtaler  i  Oversigften  over  det  KongK  Danske  Videnskabs 
Selskabs  Forhandlinger  1828 — 1829  (see  Literaturtidenden 
1830);  det  ene  er  fanget  ved  Færoerne,  det  andet  fnndet 
ved  Skagen.  Beskrivelse  over  disse  er  ikke  publiceretj 
men  af  d-en  IVclits,  som  Kröyer  i  sit  Tidsskrift  meddeler 
om  dem,  sees,  at  det  fra  Færoerne  stemmer  temmelig*  over- 
eens  med  det  norske  i  Finnestraalcrnes  Antal  ^  i  Höidefor- 
holdet  afvigfe  de  derimod  fra  hinanden;  men  ved  Sammen- 
ligningen af  Dimcnsionernes  relative  Forholde  bör  neppe 
lades  ud  af  Betragtning-,  at  det  færoiskc  er  meget  mindre 
og'  saaledes  vel  mindre  udviklet  end  det  norske;  og*  hvad 
Ilöideforholdct  især  ang;aaer^  saa  er  maaskee  hos  den  her  om- 
handlede Fisk  Bng-randcns  Contour,  formedelst  Bogens  blöde 


Ï)  I  Fortalen  til  12tc  Dcel  af  Cuviers  Hist.  d.  Poiss.  berettes,  at 
Gaimard  under  sit  sidste  OpJtold  i  Island  har  erholdt  2  E\- 
cmplarer  af  Vaajpnæren  ;  man  J;an  maaskee  saaledes  vente  om 
nogen  Tid  at  erholde  nöiaf;ti);erc  Detailler  an;;aacnde  den  Is- 
landske Vaagnijir, 

u 


296       S  t  u  w  i  1 5fc   ora  en  Trachypterus. 

Dele^  og"  derved  ogsaa  Höidcn  mindre  constant.  Det  er 
saaledes  ilîke  usandsynligt,  at  det  færoishe  og  det  norske 
Exemjjîar  tilhörc  samme  Art.  Om  denne  Lliver  at  forene 
med  den  islandske  Vaagmær  som  identisk  med  samme  eller 
spm  Varietet,  eller  om  begge  hlive  at  opiöre  som  c^ne 
Arter,  kan  ei  afgjoies,  forend  gjentagne  ündersögelser  over 
fuldstæadigere  Exemplarer  oplyse,  Inorvidt  de  Afvigelser, 
som  ßrünnichs  og:  Fåberg  Beskrivelser  hentyde  paa,  virke- 
lig linde  Sted^ 


Tab.  III  Fig.  1  viser  den  ovenbeskrevne  Tracbypteros  i  om- 
trent y\y  af  den  naturlige  Störreise,  a.  Anns.  h.  Ste- 
det, hvor  Bugfinuerue  bave  siddet.  De  paa  Figuren 
med  vertikal  og  borizonlal  Skraffcring  anlagte  l^artier 
vare  lædcredc  paa  det  beskrevne  Exemplar, 

Flg.  2.  viser  Hovedet  i  halv  Störrelse*  «.  Fragment  af 
ündergjellelaaget*    b.  Næscbullet. 

Saavel  paa  Fig.  1  som  paa  Fig.  2  er  Sanden  noget 
udstrakt. 

Flg.  3  viser  det  Indveudige  af  Overljæben,  seet  fra  Si- 
den, i  naturlig  Störreise.  Contouren  af  den  bag  Tæn- 
derne  ndspændte  Hinde  er  angivet  med  puncteret  Linie. 

Fig.  4,  Halespidsen  i  naturlig  Störrcise. 

Fig.  5  viser  et  Partie  af  Huden  og  Sidclinien  i  naturlig 
Slörrelse. 

Fig.  ß  viser  et  Partie  af  Sidelinien  forstörret. 


Nyt    Mag^azin 
for   INaturvîdenskaberne. 

2  Bind. 


XI. 

Om  nog^lc   transcendente  Functionei*. 

Af 
O.   /,  Broch. 


m3g  Sæluinger,   jegf    her  vil  fremsætte,    ere    lildeels    kun 
specielle    Tilfælde  af   eu  Afhandling*    om    Summationeu  af 

n         som    er   indr\kket   i  CreU 

Vr 

les  Journal  for  Matbematikken.       Je{}^  Lar  her    anvendt  de 

fremsatte  Regler  paa  nogle    Exempter   for  at  vise   Brugen 

af  dem. 

Fremgangsmaaden  er  den  samme,  som  Abel  har  brugt 

i  Iste  Binds  15de  Afhandling^  af  hans  samlede  Værker^  hvor 

_   Pdx 
han  behandler  Funktioner  af  Formen 


/1'dx 


298  O.  L  Broch. 

Lî^esom  de  elliptiske  Funktioners  Theorie  er  griindct 
paa  Reglerne  for  deres  Summation,  saaledes  synes  ogsaa 
Theorien  for  Integraler  af  algebraiske  Funktioner  og  de- 
res Classification  at  maatle  kunne  grundes  paa  Reglerne 
for  deres  Summation,  og  disse  sidste  blivc  derfor  ikke 
uvigtige. 

^F(x)dx 

Om    Funktionerne  af  Formen    g     S 

^r    VR(x) 

Læresætning  1.  R(x),  F(x),  f(x),  9(x)  og  to(x)  være 
hele  Funktioner  af  x,  og  Koeflficienterne  til  de  forskjellige 
Potcntser  af  x  i  de  tre  sidste  være  uafhængige  Variable. 
Hvis  folgende  Ligning  finder  Sted: 

1^  f^x)  —  Uf(x)9(x)o)(x)  —  9fx);R(x)  -I-  «(x)R(x)  = 

=  A(x  —  Xi)  (x  —  X2)  .  .  :  (x  —  xfJ.) 

Og  man  antager 

/F(x)dx 
3 
(x^a)l/-R(x) 

3)  ^(x)=  r-^f  logrf(x)+9(x)l/R(x)  +  K^)l/R(x))- 
l/R(x)L       ^  ^ 

/23  32 

—    :^log(t0(x)R(x)l/"R(x)^C{>(x)tù(x)R(x)   —   f(x)(0(x)l/ R(x) + 

2     3      2  3  2   \     , 

+  <^{-K)\/lX{^)  —  f(x)c?(x)i/R(x)  +  f(x);  -r- 

+  ^  are  f  tang  =  VlQdrÉ^  ^  ^^^    \\ 
^  2f(x)  —  9(x)l/'R(x)  — (o(x)l/R(x)^  J 

og   betegner  ved  %  (z)   Koefficienten   til  ^  i  LMviklingen  af 
en  bvilkcnsomhelst  Funktion  z  af  x  saa  er: 


Om  nog-Ie  transcendente  Funktioner     299 

4)  Cl  n(Xi)  -j-  c^  n(x2)  +  .  .  .  .   Cf,n(Xf,)  =  C  +  F(a)Sr(a)  _ 
_      /F(xM(x)^ 
^   v    x  —  a  /  • 
,  3 

hvor  Cj,  c^,  .  .  ,  cii  beteg ueVærdicii  af  |/^((1)). 

Beviis»  Ifölge  Ligningen  1  blive  Störrelserne  x^,  x^, 
X35  ♦  .  ♦  ♦  Xpt  Funktioner  af  de  nafhængige  Variable,  som 
ere  Kocffieienter  til  de  forskjellige  Potentser  af  x  i  f(x),  cp(x) 
og  (ù(x)»  Lad  x  betegne  en  hvilhcnsombelsl  af  dem,  saa 
bliver,  naar  man  for  Kortbeds  Skyld  betegner  det  förste 
Led  af  Ligningen  1  ved  i|>  (x)» 

5)  ^(x)  =  o 
og  ved  DilTercntiation  erboldes: 

6)  q>i(x)dx  =  —  3[5«(x)(o)("x)R(x}  _  f(x)c?(x)U(x))   + 

4-  e^?(0(cp(x)R(x)  —  f(x)co(x)U(x)) 

+  Sf(x)(fO.)    -  cp(x)o)(x(R(x))]  ' 

hvor  ^]ji (x)  betegner  den  aflededc  Fnnktion  af  ^(x)  med  Hen- 
syn til  x,  og  Karahteristikben  §  betegner  den  DifTeren- 
tion^  som  er  foretagen  med  Hensyn  til  de  uafhængige  Va- 

F(x)  _ 

riable»      îllulliplicerer  man  nn  med  3  5  saa 

c(x  —  7.)]/R(x)4j'Ux) 
faaer  mann 

F(x)dx  3F(x) 


3  =  -   —  -      X 

^(x  —  a)j/R(x)         ^         (x  —   c/>Hx) 


•>         •> 


L         ^  cl/R(x) 

2 

c|/K(x)  ^      , 


300  O«  L  B  r  o  c  h 


^  cl/R(x)  J 

3  3 

Multiplicerer    man  nu  Ligningen  5  med  q>(x)    —   w(x)R(x), 

saa  faaer  man: 

/2  x3  ,  2  .3 

8)     U(x)  -  f(x)ü>(x);  R(x)  -  (to(x)R(x)  -  f(x)cp(x)  )    =  o, 

og'  heraf: 

0        2 
a)(x)R(x)    —  f(x)cî>(x)R(x)  2 

•^^  3  =  co(x)R(x)  —  f(x)(o(x)R(x). 

c|/R(x) 

3  2  3 

Muhipliceres  Ligningen  5  med  w(x)  R(x)  —  f(x)5   saa 

erholdes  : 

2  3 

10)  (f(x)-<p(x)<ù(x)R(x))    - 

2  "^ 

-  («(x)R(x)-f(x)<?(x))  R(x)  =  o, 
Og  heraf: 

2 

-^^        f(x)  —  cp(x)o)(x)R(x)  2 

■^^''  3  ■    =  (o(x)R(x)  —  f(x)ç(x) 

'C|/R(x) 

3        2  3 

Mullipliceres  Ligningen  5  med  9(x)Rx  —  f(x)R(x),  saa 

erholdes: 

2  ^ 

12)  G(x)R(x)  —  f(x)(o(x)R(x))     — 

2  .3 

-  (r(x)  -  9(x)»(x)R(x))  R(x)  =  o 

og  heraf: 
2 

1«,    ^(x)R(x)  —  f(x)(o(x)R(x)  2 

^*^^    "  "3  =  f(x)  —  9(x)o)(x)R(x) 

cl/"R(x) 

Indsættes  de  Værdier  af  Kocfficienterne  til  Sf(x),  Scf)(x) 


Om  nogle  transcendente  Funktioner.     301 

og-  5w(x)  i  det  andet  Led  af  Ligningen  7,  som  man  liar 
fundet  i  Ligningerne  9,  11  og  13,  saa  faaer  man; 

*:(^)^^(^')  -  3F(x) 

c(x_a)|/R(x)  (x-a>i(x)    ^ 

X    t"(x)(9W  —  f(x)ü)(x))R(x)  +  8cp(x)  . 

(f(x)  -  c?(x)co(x)R(x))  +  ôf(x)(a)(x)R(x)    -  f(x)9(x))J 
eller,  naar  man  for  Kortheds  Sfeyld  sætter: 

r-  2 

X(x)  =  3F(x)L5(o(x)(9(x)  —  f(x)a)(x))R(x)  + 

2  2  n 

+  Sc?(x)(f(x)— cp(x)c(x)R(x))  +  Sf(x)(co(x)R(x)  —  f(x)(p(x))J 
saa  bliver  Ligningen  14. 

F(x)  dx  _  ^.  . 

c(x  -  a)|/R(x)  (^  -  ")^*W 

Betegner  man  ni:  ved  2/(x)  Störreisen  /(x^)  -f-  f(x^) 
-f-  »  .  |^(X}j.)  og  lægger  Mærkc  til,  at  Ligningen  16  gjæl- 
der,  naar  man  istedelfor  x  sætter  en  hvilkensomliclst  af 
Störrelserne  x^  x^  .     *  Xjj,: 

F(x)  dx  .  . 

17)  ^ ^3 =   —  S  ^^ 


c(x—    a)|7R(x)  (x  — a)q>i(x). 

Antager  man  nu  Ligningen: 

18)  >.(x)  =  ^.(x)(x  -  «)  +  K"-) 

hvor: 

X(x)  —   X(a) 

19)  X,(x)=        ^_;- 

hliver  en    heel    Funktion    af   x,    saa    faaer  man   af  Lignin- 
gen 17: 

*"«  ^^  X, (x) 

20)  ^  —     .         3  —  =  —  2  4V-  — 

c(x   —   a)]/R(x)  '^'(x) 
1 

—  K«)  ^  (x  —  a>i:r(x) 


302  O,    I.    Broch 

Opiöser  man  nu  Broken  ;^^.  i  Partialbrôkcr,  saa  faacr 

man: 

1  J_ 

21)  ^(X  -   a>Hx)—  -vVCa), 

Og  altsaa  ved  at  indsælte  denne  Værdie  i  Ligningen  20  : 
^(^)   ^^  X(a)  Xi(x) 

e(x  -  a)T/R(x)         ^(^)       ^     ^^x) 
Lægger  man  nu  Mærfce  til  at  2  ■       -  er  Hig  Kocifici- 

1  1 

enten  til    |^   1    j^  i  Udviklingen   af  2  (■^ x)vbHx)  ^''^**  '*^**" 

1  ^  ]_ 

ket  er  det  samme  af  77^  efter  Potentsernc  af   ^  9  og  at  den- 

1  Q^k 

ne  er  liiff  Koefficienten  lil  ~  i  Ldviklingcn  af  -—  ,  saa  faaer 

man: 

^)      ^  ^H^  —   ^   ^i>(^)>   —   ^   ((x  -  »)*(x) 

Xtt -v 

-   ^    ((x   -  a)4,(x))' 

og  da  ê  ((x   —  a)^(x))  ^^^'^    ^^  '"^  ^"*  ' 

Xi(x)    X(x) 

24)  ^  ^-T(i)    —   ^    (x    _  a)^,(x) 


Ligningen  22  bliver  altsaa: 
og  naar  man  integrerer: 

26)      f  n(x.)  +  i-  n(x,)  + -i-n(x^)  =  C  + 

+^  *(«)     -  ^  Lcs  —  «•)*(x)J  • 


Om  no|jlc  transcendente  Funktioner.    303 

For  IUI  al  (iiule    Værdicn    af    /-4^r  "^^^  ™an  Jæggc 

Wærkc  til,  at  denne  Störreise  \ed  Iljælp  af  Ligningcu  15 
I;an  sættes  under  folgende  Form: 

/9 
to  _  f(a)o.(a))R(a) 
L ^^^ ^t^(oc)  + 

2  2  -1 

f(a)  -  cp(a)o)(a)R(a)  a)(a)R(a)  —  f(a)9(a)    ^..  . 

Da  nu  Störreisen  inden  for  Integrationstegnet  paa  den 
anden  Side  af  Lighedstegnet,  som  man  let  seer,  er  inte- 
g^rabel  og*  der  i  Koefficienterne  til  S9(a)  og'  ôf(a)  ifekc  findes 
uogeu  Deel,  som  ikke  indelioldcr  alle  Störrelscrne  f(a), 
ç(a)  ogp  «(a),  saa  kan  man  slutte: 

28)  f  W)  "^  ^^^'^  f  [(^(^^)    -  K->i-))^(^)]  8(0(a) 

Söger  man  nu    Rodderne   af  Ligning^en  5  med  Hensyn  til 
(ù(x),  saa  finder  man: 

29)  ^(a)  =  (f(a)  +  c?(a)l/R(a)  +  o)(a)|/R;)   X 

+  :zliz!£=?«(a)KRW)  x 

+  =JdLL£=:?«(a)l/tt(a))  . 

Altsaa: 

2 

30)  (c?(a)  —  f(a)ü)(a))R(a)  = 

II.     4,  ü  2 


304  O.    I.    Broch 


3      , 

Krço) , 

3  3     2       ~^ 

KR(a)         f(a)  +  9(a)KR(a)  +  ü)(a)l/R(a) 


+ 


3      2 
—  1  4-^^—3.    KRCa) 
l+K— 3  2 


3  _i_|/_3  3 


_l_l/"-S 


H ^^^ ^(^)]/ R(a)J 

3      ., 
■1— K— 3,  ]/'R("a) 


2KR(a)  [f(a)  +  -ii^' -^cp(a)|/R(a) 


■] 


+ 


_l_l/_3 


+  -^-'^-".(«)KR(«)]. 

ne  V 

31;  ^   -l-C«)         3^        X 


Indsættcs  denne  Værdie  i  Ligning-en  28,  saa  Budes: 

X(a)   _        F(a) 


VR(a) 


o  ., 


.   .    lo8-(f(«)  +  <(.(<>')  V^KC«')  +  «(«)1/'R(«))  + 
+  ~  ^  +^^-^  log  (f(»)  +  ^J-l!^^.  vW-KB(a)  + 

4.  ~^+^~^.»(«)1^R(«))  ^ 

5 
2  2 

-[     —  ^ -7  ^— ^.(ora)l/'R(a))]  , 


Om  nog^le  transcendente  Funktioner.    305 

ogf,  oaar  man  læ^^g-er  u^lærkc  til  at: 

32)  (a  +  b  V—  !)•  H  (c  +  d  j/—  1)  + 

+  (a-h  Y-  1).  loff  (c  -  (1  j/-  1)  = 

=  a  log  (c  +  d  )  +  b  arc  (^fang  =  —J  , 


34)    -!-  n(x,)  +  i  n(ï2)  +  ....  i  n(x^)  = 


Indsætter  man  denne  Værdie  i  Lig^niugen  26,  saa  faaes  : 

=  C+F(a)  .(.)_,  (£00^-)), 

1      .  3 

eller,    da    ~  ligesaavel  som  c  er  en  Værdie  af  y  {{}))•,  of;^ 

man  altsaa  kan  sætte  c   islcdetfor  —  : 

c 

S5)     cj  n(x j  +  c^  n(x2)  4- c^  n(x^)  = 

For  at  bestemme    Værdierne  af  c^ ,    c^  ,  .  ♦  .  (T-    bar 
man  et  af  folgende  Systemer  af  Ligninger: 
2  3 

2 

=  <=!   (»(x,)R(x,)-f(x,9(x.)), 

!(9(x,)  -  f(x,),.(x,))l/R(xJ  = 


2  3 

-(<(.(Xy,)  -  f(xp:)«(X|x))l/(Rxp.)  = 
2 

II.     4. 


37) 


S8) 


306  O.  I.  Broch 

(»(Xi)R(Xi)  -  f(xi)cp(x.))l/R(x,)  = 

=  c,  (f(xi)  -  f(x,Mx,)R(xJ , 
2  3 

(«(x^)R(x^)  -  f(x^)<(>(x,)-)V^«(x5,)  = 

2 

=  c^  (fC^î)  -  <p(x,)Kx,s)R(x^)), 


9  3 

=  Ch.  (r(X|i)  —  <p(x^)w(x^)R(x^)), 
(fi)  -  9(x.Mxi)R(x.))l/R(x.)  = 

=  Ci  (<p(x.)R(xi)-f(XjMx,)R(xin 

2  3 

(f(x,)  -   <(.(XJ0.(X2)R(X,))]/R(X,)   = 

=  c^  (<?(x,)R(x,)-f(x,)»(x,)R(x,)), 


2  3 

(f(X|x)    —    9(Xp:)ö(x^)R(X|.))|/R(X;,)   = 

2 

=    C,j.    (9(Xjjl)R(x,j.)   —  f(x,jt)iù(Xjx)R(x,j,)), 

hvilke  udledes  af  Lig-iiingerne  9,  11  ojj  13,  naar  man  iste- 

detfor   c  sætter  —, 
c 

Antager  man,  at  flere  af  Stôrrelserne  x^  x^  .  ,  .  .  Xy, 

ere  lig^estorc,  f.  Ex»  x^  =  X2,    saa   faaer   man  ifölge  Lig- 

ninpfen  36: 

2  3 

(cp(x,)-f(xJco(xO)l/Rx,=   ' 

=  c,  (co(xOR(xi)  -  f(xj9(x0)  = 
=  c^  (Kx^)R(xJ  -f(x,Mx,y' 


Om    no(jïe  transcendente  Funlîtioncr.     307 

2 

og'  dcraf  faacr  man  for  det  Tilfælde,  at  (q(x)  —  f(x)o>(x))R(x) 

2 

ofy  (o)(x)R(x)   —   f(x)cp(x))  ildie   have  x   —  x^  til   fælleds 

Faktor  : 

Cl  =  c^. 
Gaaer  man  iid   fra  Ligniifgerne  37   eller  38,  saa  faacr 
man  li(»eledes  .  ^  =  c^  for  det  Tilfælde,  at  ente» 

r   2  2 

'^(o(x)R(x)  —  f(x)9(x))R(x)  og-  (f(x)  —  (p(x)u>(x)R(x)),  eller 

2  2 

(f(x)  _  q)(x)ü)(x)R(x))    og    (c?(x)   —  f(x)<o(x))    ikke    kave 

x_Xi   til  fælleds  Faktor.     Man  har  da  folgende  Læresæt- 
ning: 

Læresætning  2.     Antager  man   Ligningen: 

39)  f(x)  —  t3f(x)ci>(x)ü>(x)  —  c?(x))R(x)  +•  ^x)R(x)  = 

nil  in^  m 

=  A  (x  —  xj     .  (x  —  x^)     .  .  .  (x—xy-)   % 
hvor  enten  Funklionerne 

2  2 

(cç,(x)  -  f(x)<»>(x))  R(x)  og  (u)(x)R(x)  -  f(xc?(x)), 

2  2  . 

eller  (a)(x)R(x)  -  f(x)c?(x))R(x)  og  (f(x)  -  9(x)a)(x)R(x)), 
2  2 

eller  (f(x)  —  c?(x)o)(x)R(x))  og  (c?(x)  —  f(x)a)(x)) 

ikke  have  nogen  fælleds  Faktor,  saa  er: 

40)  Cl  mj  n(xj  +  C2  ma  n(x2)  +  .  .  .  .  c^^,  mjxn(xtjt)  = 

=  C  +  |-(«)^(a)^l(î|^^). 

Antager  man  F(x)  for  delelig  med  x  —  a,  saa  hïiver 
F(a)  =  o.  Man  faaer  da  ved  at  sætte  (x  —  a)  F(x)  isle- 
(ittfor  F(x): 

Læresætning  3.  Antager  man  de  samme  Betingel- 
ser som  i  den  2den  Læresætning,  men  sætter: 


308  O.  I.    Broch. 

/F(x)  dx 

saa  bliver: 

42)  Cj  m/^n(xi)  4-  c^mr^n(x^)  -j-  .  .  .  .  0,^  m^t  n(x^)  = 

=  C  -  ^  (F(x)    î^(x)). 
Antag-cr  man,    at    i   Formelen    40    Graden  af  F(x)   er 

^                               /F('x)  ^Cx) 
mindre  end  Graden  af  ]/^ll(x),  saa  bliver  I  f  • — \  =  o. 

IHan  faaer  da: 

L  ær  e  s  oe  ln  in  1^  4,  Antager  man  de  samme  Beling^el- 
ser  som  i  den  2dcn  Læresætning  ogf,  at  Graden  af  ('F(x))S 
er  mindre  end  Graden  af  R(x),  saa  bliver: 

43)  Cj  mj  n(x J  +  C2  m^  nCx^)  +  •  ♦  *  •  ^i^  »"ii  n(x;jt) 

=  C  +  F(a)  ä(a). 
Antager  man  i  denne  Læresætning-,    at  F(x)  er  delelig 
med  x  —  a,  saa  bliver  F(a)  =  o,    og,    naar  man    sætter 
(x  —  a)  F(x)  istedctfor  F(x),  faaer  man  : 

Læresætning  5.  Antager  man  de  samme  Betingel- 
ser som  i  den  3dic  Læresætning  og,  at  Graden  af  (F(x)")3 
foröget  med  3  Eenhcdcr  er  mindre  end  Graden  af  R(x)5 
saa  bliver: 

44)  Cj  nij  n(Xi)  +  c^  nia  "(x^)  +  .  .  Cjx  m,j.  Tl(x\x)  =  C. 

Differenticrer  man  Ligningen  40  b  —  1  Gange  efter 
Jiinanden  med  Hensyn  til  a,  saa  faaer  man  folgende  Lære- 
sætning: 

Læresætning  6,     Antager  man: 

/F(x)  dx 
h  3  ' 

(x  —  a)  l/"B(x) 

og  de  övrige  Betingelser  som  i  Læresætning  2,    saa   faaer 

man: 


Om  nogle  fr.tnscendcnte  Funktioner.     309 

46)  Cj   m,  n(Xj)   4-   Cj  m^  n(x^)  +  .  .  .  .  C|i  mp.  n(X|x) 

hvor  rk  som  sædvanlige  beleg^ucr  Produktet  1.  2.  3  ...»  (k  —  1) 

/(x)  være  en  hvilkensombelst   rational   Funktion  af  x, 

saa  kan  man  bestandig}*  antagc: 

F, (x)  F, (x) 

4.)  ^(.,  =   F(x)  +  ^^---^,^  +  ^^^ 

(x  —   «v) 
bvor  F(x),  Fi(x),  F^Cx) Fv(x)  betegne  bcle  Funk- 
tioner af  x.     Ifölge  Læresætningcrnc  Sog  6  faaer  man  da: 

Læresætning  7.     Antager  man  : 


ir(x)  dx 


•♦8)  n(x)  =  I  -3" 

,/    V^R(x) 

bvor  jr(x)  er  en  rational  Funktion  af  x,   bestemt   ved    Lig- 
ningen 47,  saa  er:  ^ 
49)    Cl  mj  n(Xi)  +  C2  iDa  U(XçJ  -j-  .  ,  ,  .  cja  m^  II(xiJi) 

=  C-.(/(x).(x))+J-"^f^«f^  + 

1  (lai   ' 

J_  d'''-^(F,K)  a(a,)) 

_1_    d^»~^(Fv(a,)  ^(gy)) 
"*"    r*^^  da^-l 

Betragtcr  man  nu  et  vist  Antal  af  Slörrelserne  x^,  X2» 
X3  5  .v»  Xjx  som  uafhængige  Variable,  saa  blive  Koefiicieu- 
terne  til  x  i  Funktionerne  f(x),  cp(x),  w(x)  Funktioner  af 
disse  og  bestemte  ved  en  af  Ligningerne  36,  37  eller  38. 
Det  slörst    mulige  Aii(al  af   uafliængigc    Variable  er  àltsaa 


310  O.    I.   Broch 

lüg'  Antallet  af  Koefficienter  i  f(x),  cp(x),  w(x),  o^  en  Sum 
af  et  hvilketsomhelst  Antal  Funktioner  af  Formen  48  kan 
altsaa  reduceres  til  et  bestemt  Antal  ^  af  samme  Form  og^ 
et  alg-ebraisktj  logaritbmiskt  og:  trigonometriskt  Udtryk  ved 
Hjælp  af  Ligningen  49.  For  at  finde  dette  Tal  ^ ,  være 
Graden  af  R(x)  =  p^  Graden  af  (^(x)  =  r,  saa  er  jji  = 
2p  -|-  3r.  Nu  maa  p  enten  være  =  3z,  eller  =  3z  -{-1, 
eller  r=  3z  -f-  2,  bvor  z  betegner  el  beelt  Tal.  ]\aar 
p  =  Sz,  saa  er  t^  ==  6z  -f-  3r5 

Graden  af  f(x)  =  2z  -j-  J"? 

—  -    q>(x)  =     z  +  r, 

—  -  "(x)  =  r, 

Altsaa  Antallet  af  Koefficienter  =  3z  -|-  3r  +  2,  da  een 
af  dem  ifölge  Formen  af  Ligningerne  36,  37  og  38,  maa 
være  ubestemt.     Man  faaer  altsaa  ^  =  3z  —  2. 

INaar  p  =  3z  -f-  1?  saa  er  jx  =  6z  -|-  3r  -f-  2, 
Graden  af  f(x)  =  2z  +     r, 

—  -    9(x)  =     z  -|-      r, 

—  -    «(x)  =    r, 

Antallet  af  Koefficienter  =  3z  +  3v  +  2. 

Altsaa   v  =  3z» 
Naar  p  =  3z  -j-  2,  saa  er  jj.  =  6z  -f-  3r  -[-  4, 
Graden  af  f(x)  ==  2z  +  r  +  1, 

—  -    9(x)  z  +  r, 

—  -   tox     =  r, 


Antallet  af  Koefficienter  =  3z  -|-  3v  -|-  S- 

Altsaa     >,  =  3z  -|-  1» 
Man  bar  altsaa  fölg^endc  Læresætning: 

/f(x)  dx 
3 


Om  nog^lc   transcendente  Functioner.    311 

hvor  §(x)  er  en  rational  Funktion  af  x ,  og*  R(x)  en  heel 
Funktion  af  x  af  Graden  p,  saa  kan  en  Sum  af  et  hvilket- 
somlielst  Antal  af  Funktioner  af  denne  Form  altid  reduceres 
til  p  —  2  Funktioner  af  samme  Form,  livis  p  er  delelig: 
med  3,  ellers  til  p  —  1  Funktioner.  De  variable  Störrel- 
ser  i  disse  sidste  ere  altid  givne  ved  en  algebraisk  Ligning» 

Hvis  flere  af  Störrelserne  x^  x^  .  .  ♦  ♦  xm-  ere  lige- 
store, saa  ere  ikke  længere  m  af  Ligningerne  36,  37  og  38 
tilstrækkelige  til  at  bestemme  Koefficienterne  til  Funktio- 
nerne  f(x),  ^(x),  (d(x)»  Man  har  da,  naar  man  for  Kort- 
heds  Skyld  sætter  enten: 

2  ^3  2 

50)  (ci>(x)  — f(x)o)(x)  VR(x)  —  c  (o)(x)R(x)  -  f(x)(p(x))  = 

=  (y(x),  eller 

2  3  2 

51)  (a)(x)R(x)— f(x)c?(x))l/'R(x)  -c(f(x)-c?(x)cù(x)R(x))  = 

=  ff  (x),  eller 

2  3  2 

52)  (f(x)— c?(x)o)(x))|/"R(x)— c(9(x)R(x)  — f(x)o)(x)R(x))  = 

=  a(x), 
og  antager  x^  =  x^  =  X3  =».,,  =  x  ,  Ligningerne: 

(k  -  1) 

53)  a(x,)  =  o,  a(xj  =0,  c{x^)=zo  _  _  aCxJ  =  o. 

Da  de  Störreiser,  man  skal  söge  ved  Hjælp  af  disse 
Ligninger  og  Ligningerne  36,  37  og  38,  i  disse  forekomne 
indéil  i  anden  Grad,  bliver  Opiösningen  af  dem  ofte  tem- 
melig langvarig.  En  til  dette  Brug  becjvemmere  Ligning 
finder  man  af  Ligningen  29,  nemlig  : 

22      3      2  3 

54)  co)(x)l/R(x)  +  C9(x)-1/R(x)  +  f(x)  =  o 

3 
hvor  e  er  en  Værdie  af  |/((1)),       Sætter  man    förste  Led 

af  denne  Ligning  =    t(x) ,   saa    har  man   for  at  besU 


^Xr^os  aTvJ^ 


LIBRARV12 


312  O.  L  Broch. 

Koeffîcienterne  til  Potentserne  af  xi  f(x)5  ^(x)  og*  «(x),  Lig- 
niog^erne  : 

î(xj  =0, 

{(Xa)  =o, 
55) 

t(X(x)  =  o, 

og;  for  det  Tilfælde  at  x^  =  x^  =  .  ♦  .  »  =  x^ ,  istcdetfor 
de  h  försfe  af  Llgnin^erne  55^ 

X  (Xi)  =  o 

(Xi)  =  « 
56)  /K^i)     =  ^ 


:  (xj  =  o 


§2. 


Om  Funktioner  af  Formen    å   3 
c/l 


F(x^)  dx 


1/R(x5) 

Læresætning  1»  B(x)  og:  F(x)  være  heJe  Funktio- 
ner af  x^,  f(x)  «p(x)  og  to(x)  hele  Funldioner  af  x,  hvis 
Koefficienter  ere  uafhængige  Variable,  og  enten: 

3  6 

f(x)  =  la^  +  a^    x  4-  a^    x  +  .  .  »  J, 

2  3  6 

«P(x)  =  x(b„  -|-  bj  x  +  b^  x  .  .  .  .  .  J 

3  6 

o>(x)  =  x(co  +  Cj  x  +  Ca  x4-  .    .  .  J,  eller 

3  6  >. 

f(x)  =  x  la^  4-  aj  x  4-  a^  x  + ^^, 

9(x)=:(bo  +b,  X+b^   X ) 


£; 


Om  nog-le   transcendente  FunLtioner,    313 

2  3  6 

(ù(x)  =  x  (co  4-  Cl  x  +  c^  x    *»*.♦)?  eller: 
2  3  6 

f(x)  =  x  (a^  +  a^  x  +  a^  x  +    .  .  ), 

3  6 

9(x)  =  x(bo   +  bj  x    +  b^   x     4-  .  .  .)? 

3  6 

(o(x)  =   (co  +  Cl  x   +  Ca  x   4-  .  .  .  J. 

Hvis  folgende  Ligning  finder  Sted: 
3  3  3        2 

56)    f(x)   -(3  f(x)c?(x)(ù(x)  -  cp(x))R(x)  4-  a)(x)R(x)  = 

3  3       3  3  3  3 

=  A(x  —  Xi  )(x  —  X2  )    .    *  .   .   (x  —  Xii.) 

og'  man  sætter: 

/F(x)  dx 
(x  —  a  )|/R(x) 
Og  antager  som  forhen  ^(x)    bestemt  \ed  Lig^ningen  3,  saa 
bliver: 

58)     c,  n(xj  4-  c^  n(x2)  4-  .  _  .  cjx  n(xj,)  = 
F(a)  ^(g) 

=   C    +   2— 

s  a 


/F(x)  ^(x)\ 


B  e  v  i  i  s.  Sætter  man  det  förste  Led  af  Ligningen  56 
=  ^;>(x),  og  antag^ep  man  som  forhen  X(x)  bestemt  ved  Lig- 
ningen 15,  saa  bliver: 

Fx  dx  X(x) 

59)  2"~3        3~3  =  i:    3         3 

c(x  —  a)l/R(x)  (a^x>i(x) 

Indsætter  man  i  Ligningen  15  de  i  nærværende  Lære- 
sætning* antagne  Værdicr  for  f(x),    ^(x)  og"  (ù(x),    saa  seer 

2 
man  let,  at  X(x)  er   af  Formen  xpCx),  hvor  p(x)  er  en  heel 

3 
Funktion  af  x  .     Indsætter  man  denne  Yærdie  for  X(x)  i  Lig- 
ningen 59,  saa  faaer  man: 

IL     4.  ü  2 


314  O.    I.   Broch 


F(x)  ^x xp(x) 

60)  S      3         3    3  =   S     3         3 

c(x  -^  a  )l/B(x)  (a—  x)^i(x) 

Antag^er  man  nu  Lig^ning-en: 

61)  p(x)  =  (x  —  a  )pi(x)  +  p(a), 
Lvor 

p(x)  —  p(a) 

62)  pi(x)  =  '      3        3~ 

x  — a 

3 

hliver  en  heel  Funktion  af  x^    saa  faacr  man    af    Lignin- 
gen 60: 

2  2 

F(x)  dx                       xpjX  ___î__LÎ;. 

63)  2—3       3~3  =-'^d;î(r)'^''Ws      3     3 

c(x-a)l/R(x)                 ^  (a-x)^i(x) 


Opiôser  man  nu  Broken 


64)     ^(a)=      ,3  3.    ,  3  3.  ,3         3x 

A(,a  —  x^  ;  u  —  x^;  »  .  ♦  .  U  —  X!^-' 

i  Parlialbrokpr,  saa  faaer  man: 

2 
1  x 

65)  5(5  =  ^^73 — 3 


(a  _  x  )^^Hx) 
og  altsaa: 


6^)  ^.3       3.  — 3.^(a) 

(^  —  x  J4>Hx) 

Indsættes  dcpne  Værdie  i  Ligningen  63^  saa  faaer  uian 

2 

F(x)  dx  _p(a)_  _  ^^  Pl  (x) 

67)  2    ,  3         3.  3  — '  3q.(a)  tHx) 

c(x—   aV^W 


Om  nog-lc  transcendente  Funktioner.     315 

P 
Lægger  man  nu  Mærke  lil  at   ^    ^       er  liigf  Koefficienten 

♦2 

til     p  4-  1     i  Udviklingen  af  :S— ^ ^ ,  eller,  hvilket 

(a  —  x  )<]>i(x) 
er  det  samme,  af  gTT^?  og*  at  denne  er  lüg'  Koefficienten  til 

1    .  .    .  P 

—  i  Ldviklingen   af       a      ,  saa  faaer  man: 

2  2 

^3U  —  a  )^(x) 


da  ^ 


2 

x  p(a) 


\3(x-«)^(x)/ 
2 

Indsættes  denne  Værdie  for  S    ,A  n    i  Lig-ningen  67,    saa 

faaes  : 

_J^)J^ X(a)  ;_    K^) X 

69)        S      3      3    3  =-2 —  ^(        3      3  ) 

c(x  — a)l/'R(x)  3a  ^(a)  \3(x  — a)t/^(x/ 

ogp,  naar  man  integrerer: 

70)       i  n(xi)  +  f  n(x,)  + +  1  n(xix)  = 

Men: 


y*-^. = F«  ^w. 


altsaa  : 


316  O.  I.  Broch 


—  C+ 2 y^ 

3« 


v  (X)  aw 
I    '       'J' 

Lx  —  a    -J 


1  3 

eller,  da  saavel  ■-"  som  c  ere  Værdicr  af  ^/^((l)),  naar  man 

sætter  c  istedetfor  —,    saa  faacr  man  Ligningpsn  58.     Vær- 

dierne  af  c^^  Cj^  ♦  .  ♦  .  C[j.  bestemmes  ved  en  af  Systemerne 
af  Lîg^nlng^er  36,  37  eller  38. 

Ved  et  Raisonnement  fuldl.omment  liijjt  det,  der  er 
brug^t  for  at  bevise  Læresæ(ningcrne  2 — 8  i  §  1,  faacr  man 
folgende  Sætninger: 

Læresætning  2.     Antager  man  Ligningen: 
3  *$  ^        •> 

f(x)  -   (3f(x)cp(x)co(x)  ^  9W)R«  +  *^WR(x)  = 
3  3  nil     3  3  m^  3  3  m 

=   A(x  —  Xi  )       (x  —  x^  )   .   .   .   (x  —    XJJ.  )     "^, 

bvor  Funktionerne  f(x),  9(x)  og  w(x)  ere  bestemte  ved  de 
Î  Læresætning*  1  om  dem  indcholdtc  Betingelser  og  enten 
Funktionerne 

2  2 

(cp(x)  -  f(x)ü)(x))R(x)  og-  (o)(x)R(x)-f(x)<^(x)),  eller 

2  '' 

((ùCx)R(x)  -  f(x)9(x))R(x)  og  (f(x)  —  9(x)«(x)R(x)) 

2  2 

eller  (f(x)  —  cp(x)(o(x)R(x))  og  (cp(x)  —  f(x)(o(x)) 

ikke  have  nogen  fælleds  Faktor,  saa  er: 

72)  Cj  mj  n(xi)  +  c^  m^  nCxj)  +  •  ♦  .  •  c^l  mjj.  n(%)  = 

F(a)^W  1      /F(x)^(x)\ 

=  C    +  2-   -    3   d      3  3    1. 

3a  ^       V   x  —  a    / 

Læresætning  3.  Antager  man  de  samme  Betingel- 
ser som  i  2den  Læresætning,  men  sætter: 

tF(x)  dx 

73)  n(x) 


/f  (X)  ax 
l/R(x) 


Om  nog'le  transcendente  Punktioner.     317 

saa  hlivcr: 

74)  Cj  iiij  n(xi)  +  C2  m2  n^x^)  4"  •  •  ♦  •  Cjx  m^  r[(X(j.)  = 

=  c  -ii(F(x)  Xx)). 

Læresætning:  4,  Antegner  man  de  samme  Belingel- 
ger  som  i  tien  2den  Læresætning*  og',  at  Graden  af  (^F(x))3 
er  mindre  end  Graden  af  B(x)  tillagt  6  Eenhcdcr,  saa  bli- 
ver: 

75)  Cj  nij  n(xj  -|-  C2  102  ^(xo)  +  .  *  ♦  •  ^iJi.  «ifJi  ^C^m) 

F(a)  X^) 

3a 

Læresætnings  5.  Antager  man,  foriidcn  de  samme 
Betingelser  som  i  Læresætning'  3,  at  Graden  af  (^F(x))3 
foröget  med  3  Eenl  eder  er  mindre  end  Graden  af  R(x), 
saa  bliver: 

76)  Cj  mj  n(Xj)  -}-  02  m 2  ^(^2)  +  •  ♦  c^  ï"ij-  ^(^y.)  =  ^l. 
Læresætning'  6.     Antag-er  man: 

.        .  /.     F(x)  d(x) 

77)  n(x)  =  i  -5—  3  1;  .»  , 

og"  de  övrige  Betingelser  som  i  Læresælniug-  2,    saa  faaer 
man  : 

78)  c  1  m^  n(xj   4-  ^2  ni2  ^(^2)  +  *  *  *  »  c^x  miJ.  n(xiJ.) 


_f..         1  d^-1^     .-"        >'         1         ,F«Xx) 


—  ^  +  -2i;=i Tl-  i -3  K   '       v 

Tq    ^   vi.  da  *»         ""  x  —  a    / 

Læresætning  7,     Antager  man: 

/^■(x)  dx 
1/-R(x) 


318  O.  I.    Broch- 


3 

hvor  ^(x)  er  en  rational  Funktion  af  x,    bestemt   ved    Lig- 
ningen 

80)  /W  =   F(x)  +  -^f^,^   +  -3^^^  + 

(x   —    «i)  (x  ■—  a^) 

"!"**•***       3  3  k^  5 

(x  —  S) 

hvor  F(x),  Fj(x),  F^Cx)  ♦  .  .  ♦    F^(x)  ere    hele   Funktioner 

8 

af  x,  saa  bliver: 

81)  Cl  m^  n(x  J  +  C2  ni2  nCx^)  +  .  ♦  ♦  .  c,x  nip.  n(Xfx) 

=  C  -  i-  ^/(x)  S(x))   + 


1  d'^-< 


Stti 


^3a,  ^   '  rk,  d^i   ' 

_^      1      d''^-^      â3~) 


(3. 

—  1 

d«^''^ 

—  1 

—     -1- 

' 

+ 

(3a, 

1 

Yv 

d^- 

—  1 

Tk 

1^, 

Læresætning'  8.     Antag-er  man  Lig^ningen  79,  hvor 

3 
/(x)  er  en  rational   Funktion   af  x  og"  R(x)  en  heel  Funk- 

3 
tion  af  x  af  Graden  m,    saa  kan  en  Sum  af  et  hvilketsOm- 

helst  Antal  Funktioner  af  denne   Form   altid   reduceres  til 

m  —  1  Funktioner  af  samme  Form  hvis  m  er  delelige  med 

3,  hvis  ikke  til  m  Funktioner. 


Om  nog'le  transcendente  Funktioner.   319 

§3. 

/3 
df(x)l/^R(x)  dx 

Læresætnings  1.     Antager  man  de  samme  Betingel- 
ser som  i  Læresætning-  1  §  1,  kun  at  man  sættcr: 

82)  n(x)  =  y^^^f  ^^^^  ''' 

o  I —  o 

83)  ^i(x)  =  1/R(x)     log  (f(x)  +  9(x)l/R(x)  + 

3  2  3 

+  to(x)|/^R(x))  —  i  log  (co(x)R(x)]/R(x)-  9(x)(o(x)R(x)- 

32232  3  2. 

-f(x)a)(x)l/R(x)+9(x)l/R(x)  -^f(x)cp(x)l/R(x)  +  f(x))- 

2     3      2  3 

1/3 


.^arc 


A,„^  ^  K3((o(x)-t/R(x)-9(x)l/R(x))  \1 

V  2f(x)— cp(x)l/R(x)—  (o(x)l/R(x)>^  J 

saa  er: 

84)    ne,  (x,)  +  c^ncx^)  + 4-  e^  n(xp.)  = 

=c+F(«).v)-K'ï^_!?-^}- 

Be  vi  is.     l^îuJtipIicerer  man  i  Ligningen  6  paa  begge 

3 

Sider  af  Lighedstegnet  med  ^    ^^^ ^  ^  , ^^^   ,  saa  faacr 

(x — a)i)^x 

eF(x)|/R(x)   dx  ^ 3F(x)_ 

"^  x  —  a  (x— a)t/;i(x)   -^ 

r  2        2  3 

X   L8co(x)(a)(x)R(x)    —   f(x)cp(x)R(x)).cj/R(x)  + 

+  Sci>(x)(c{>(x)R(x)  —  f(x)co(x)R(x))c]/R(x)  -f 

+  §f(x)(f(x)  -  9(x)(o(x)R(x)lc]/R(x)]  . 
]>a  finder  man  af  Ligningcrne  8,  10  og  12* 


man: 


320  O*  h  Bro  du 

2       2  3 

86)  ((.)(x)R(x)  —  f(x)cp(x)R(x)).c]/ß(x)  = 

=  (f(x)R(x)  -  q>(x)«(x)R(x)), 

2  3 

8^)  f9(x)R(x)   —  f(x)cù(x)R(x)).c-(/R(x)  = 

2        2 

=  (»(x)R(x)  —   f(x)?(x)R(x)). 


Cr 


3 


88)  ^r(x)— ?(x)co(x)R(x)).c j/'R(x)r=(c?(x)R(x)— f(x)(o(x)R(x)) 

Indsætles    disse    Værdicr   i  Ligningen    85,    og'   sætte^ 

man  for  Korîhcds  Skyld: 

2  2 

80)    x(x)  =3F(x)  [ôcD(x)(f(x)R(x)  ~  9(x)(ù(x)R(x)  )   + 

2        2 

+  Scf)(x)(co(x)R(x)   -  f(x)cp(x)R(x))  + 

+  sfCx)  (9(x)R(x)  —  f(x)(o(x)R(x))], 
saa  faacr  man  ; 

3      2 

cF(x)  i/R(x)  dx   ^ Hx) 


^^  x  —  a  —  (x    —  a)Øi(x), 

oj>'  lieraf  paa  samme  IHaade  som  i  Læresætning-  1  §  Ir 

î)i)    c,  n(x,)  +  e^  ncx^)  +  ....  +  ciJ.  ncxji:)  = 

—  ^^  +J     V^(a)     ~~    ^  J^      (X    -    a)^(x) 

fndsæuer  man  mi  i  Funktionen     m     tt^   Værdien   for 
X(a)  ved  Hjælp  af  Formelen  89,  saa  Onder  man  let: 

92)  /*  ^    =  F(a)y'R(a)  X 

o  3        2 

X   [lojr(f(a)  +  ^Wl/R«+co(a)l/R("a))  + 

—  1— T/-3  loîî  (f(a)  +    2 ^i^)V^(^)   + 

+  2 


Om  nog^lc  transcendente  Funktioner.   321 
1  +  1/-3 


+ 


3       2 

a>(a)l/R(a))   + 


—  1+T/— 3  3 

,     —1+V-Z  lo8-(f(«)  +  2 oMV^U)  + 

+  2 

1 1  /" «>  3       2 

+ 2  '  »(=')1^R("))] 

=    F(a)   äl^)- 

Iiidsættes  denne  Værdie  i  Ligningen  Ol,  saa  faacr  man 
Ligningen  84. 

Fop  at  beslemmc  Værdierne  af  c^,  c^  •  .  •  •  cjj.  liar  man 
et  af  folgende  Systemer  af  Ligninger: 

c,l/R(x,)(co(x,)R(x,)  -  f(x,>(x JR(xO)  = 

2  2 

=  (f(x^)R(xJ  -  <?(xi)Ksi)R(xj), 

C2l/R(x,)(o>(x,)R(x,)  -  f(x^)9(x,)R(x,))  = 

\  /  2  ^ 

®3)         ^  =  (f(x,)R(x,)  -  9(xj)o>(x,)R("x,)), 


C|ill/R(X|.)(«(X|,)R(X^) 

=  (fO^H^)R(X[.) 

2  2 

=  («(x,)R(Xj) 

c^l/R(x,)(<i.('x^)R(x,) 


94) 


2 

(p(XiJ,)o)(X|ji)R(Xp.)); 

f(x,>(x,)R(xj)  = 
f(x,)<?(xJR(xj), 
f(x2)«(x„)R(x.,))  r 
=  (o>(x,)R(x,)  -  f(x.)<i'(x,)R(x,)), 


c^l/'K(X|,)(<p(x,,)R(x^)  —  f(xp,)«(x^)R(x^.))  = 
2  2 

=  (w(xH.)R(x}x)  —   f(xiA)c?(xM.)R(xjx))5 


IL     4. 


322 


O.  L    Broch. 


95) 


9  2 

c,V'ß(x,){f(x,)  -  <p(3CiHxJR(x,))  = 

=  (<p(x,)R(xJ    -  f(xJo>(x,)R(^,A 

=  (9(x,,)R(Xï)  -  f(x.,)»(x,)R(x,)), 


Cp.]^R(x^)(f(Xp.)  —   <('(Xp:)a(x^)R(x^))   = 

2 

r=  (cp(Xj,)R(x^)  -   f(Xj,)co(x^)R(x^)). 

Læresætoing  2.     Antager  man  Ligningen: 
3  3  3        2 

98)     f(x)  —  (3f(x)9(x)«(x)  —  9(x))ß(x)  4-  ü)(x)R(x)  = 

=  A(x  —  Xi)     (x  —  X2)  »  .  ♦  (x  —  xv.)   ^ 
hvor  enten  Funktionerne  : 

(o)(x)R(x)  -  f(x)<p(x)R(x))og  (f(x) -c{>(x)co(x)R(x)) , 

2  2 

eller  (9(x)R(x)  —  f(x)co(x)R(x))  og  Ux)R(x)-f(x)c?(x)), 

2  2 

eller  (f(x)  -  9(x)4x)R(x))  og  (9(x)  -  f(xKx)), 

iklîc  liave  nog  eu  fælleds  Faktor,  saa  er: 

97)  Cl  nil  n(Xi)  +  C2  m^  u(^2)  +  •  *  ♦  •  c^  m(x  n(X{x)  = 

Læresætnings  3.     Antag^er  man: 

98)  n(x)  =  f  n^)V^(^)  dx, 

og  forövrigt  de  samme  Betingelser  som  i  den  forrige  Lære- 
sætning, saa  bliver: 

99)  Cj  nil  n(xi)  +  c^m^UU^)  +  .  .  .  .  Cjx.  m^.  n(x»x)  = 

=  C  -  ^  (F(x)  äi(x)). 


Om  noglc  transcendente  Funktioner.     32#5 

Læ  re  s  æ  til  in  gr'  4.     Antager  man  at  §  x)  er  en  ratio- 
nal Funktion  af  x  bestemt  ved  Ligningen  : 

100)        /(x)  =   F(x)  4-  -^^^,    +    -^^^  + 


+  ^^ 


(x   —    aj  (x  —  aj 

F.(x) 


(x  —  «0 

hvor  F(x)5    Fj(x) Tv  (x)   ere   hele   Funktioner  af  x, 

og  sætler: 

101)  n(x)  =     //(x)]/R(x)  dx 

saa  bliver: 

102)  Cl  m,  n(Xi)  +  C2  m2n(x.,)  -f-  .  _  .  -|-.  c ij.  my.  ll(x[i.) 


n^i  da 


1^-1 


Læresætning  5.     Antager  man 

n(x)   =    /*|:(x)l/R(x)  d(x), 

hvor  </(x)  er  en  rational  og  R(x)  en  beel  Funktion  af  x  af 
Graden  m,  saa  kan  en  Sum  af  et  hvilketswnhelst  Antal  Funk- 
tioner af  denne  Form  altid  rcduceres  til  m  —  2  Funktioner 
af  samme  Form,  hvis  m  er  delelig  med  3,  ellers  til  m  —  1 
Funktioner,  og  et  algebraisk! ,  logariihmiskt  og  trigonome- 
triskt  lldtrvk. 


324  O.    I.   B  r  o  c  h 

Jfx  y  R(x3)  dx 

Læresætnings  1,     Antager  man  de  samme  Betingel- 
ser som  i  Læresætning  1  §  2,  knn  at  man  sætter: 

,.3,  n(.)  =  /-JSLpK-H^ 


/ 


og  antager  at  enten: 

o  9 

f(x)  =    (a,  +  a,  X  +.  0.  9(x)  =  x(bo  +  b,  x  +.  .), 
2  3 

(o(x)  =  X  (co  4-Ci  X  +  .  .  .  .  .  )?  eller 

3  2  3 

f(x)  =x(a^  -j-  aj^x  +  .  O,  cp(x)=x(bo  +  b^  x+^  .), 

3 

(ù(x)  ==   (c^  +  Cl  x  + ),  eller 

f(x)  =  x^(a,  +  a,  x+  .  O,  9(x)=    (b«  +  b^  x  +.  .), 

3 
(ù(x)  =  x(co  H-   Cl    X    + ) 

og  antager  den  ved  Ligningen  83  bestemte  Værdie  forâi(x), 

saa  bliver: 

104)  c,  n(x  J  +  c^  n(x2)  + Cp.  n(ïix)  = 

F(a)  ^H^) 

==   c   +   2 

Sa 

Læresætning  2.     Antager  man  Ligningen: 

105)  f(x)  -(3  f(x)(?(x)^(x)  -  ci>(x))R(x)  +  co(x)R(x)  = 

3  3  nil     3  3  m^  3  3  m^j^ 

=  A(x  —  Xi  )      (x  —  X2  )    .    *  .  .   (x  —  Xji  ) 

hvor  f(x),  9(x)  og  (û(x)  ere  bestemte  ved  de  i  Læresætning 

1  ora  dem  indeholdte  Betingelser,  og  enten 

2        2  2 

(»(x)R(x)-f(x)<p(ic)R(x))  Off  (f(x)  —  <(>(x)«(x)R(x)),  eller 


/F(x)5i(x)\ 


Om  nog^le  transcendente  Funktioner.    325 

2  2 

(cp(x)R(x)  ^-  f(x)«(x)R(x))  og-  (co(x)R(x)  -  f(x)cp(x)),  eller 
2  2 

(f(x)  —  9(x)co(x)R(x))  og-  (<?(x)  —  f(x)^(x)) 

ikke  have  nogen  fælletis  Fakïor,  saa  er: 

106)  Cj  m^  n(xj  +  C2  in^  n(x2)  +  .  ♦  *  .  o^^  m^x  n(x^) 

_  r  j-  ^W^Ha)        1  ,  .F(x)^i(xK^ 

3a  x  —  a 

Læresætning;  3.     Antager  man  de  samme  Bctingel* 
ser  som  i  forrige  Læresætning,  men  sætter: 

107)  n(x)  =  /*F(x) j/RCx)  dx , 

108)  Cl  nij  n(Xi)  +  C2  m^  n(x2)  +  .  .  +  Cjj,  m|j,  n(xjjL)  = 

=  C-i^  (F(x)    ^i(x)). 
Læresætning*  4»     Antager  man  de  samme  Betingel- 
ser som  i  Læresætning;  2  og*  tillige,  at  Summen  af  Graden 
af  R(x)  og'  af  (F(x))^  er  mmdre  end  6,  saa  bliver: 

109)  Cl  mj  n(Xj)  +  C2  ma  nCx^)  +  *  .  .  .  Cf;,  m^.  n(x^) 

F(a)_^) 

=  C+ 2-. 

3a 

Læresætning'  5.     Antager  man: 

110)  n(x)  =  /*#(x)l/R(x)  dx 

3 
hvor  $(x)  er  en  rational  Funktion  af  x  bestemt  ved  Lignin* 

gen  80,  saa  bliver: 

111)  Cj  m^  n(x,)  +  Ca  «12^(^2)  +  ....  +  c|J.m(xn(xp.) 

=    C    -  ^  ^  (F(x)   äi(x))  + 


326  O,  h  Broch. 

1_     d  '       V         3«.' )_ 

"I"  (    a-kii,  —  1  ,    kl  —  1 

'■3«.  ••    rk.  «J«! 

Fv(«v)    \<^? 

+ + 


d-       -(  3<       ). 


Læresætnings  6.     Antager  man  Ligningen  110,  bvor 

3 
</(x)   er   en  rational  Fnnktion  af  x  og'  R(x)   en    heel  Fiinh- 

3 
tion  af  x  af  Graden  m,    saa  kau  en  Sum  af  et  hvilketsom- 

somhelst  Antal  Funktioner  af  Formen  Il(x)  allid  rediieeres 
til  m  —  1  Funktioner  af  samme  Form ,  hvis  m  —  1  er  dele- 
lige med  S,  hvis  ikke  til  m  Funktioner. 


§  5. 

Anvendelser  af   de  i  de  foregaaende  Paragrapher  fremsatte   Lære- 
sætninger. 

Ifölge  §  2  Læresætning*  8  kan  en  Sum    af   et  hvilket- 

//(x)  dx 
.'d  3  3. 

(]/l  +  kx), 

3 
hvor  /(x)  er  en  rational  Funktion  af  x,  reduceres  til  et  lo- 

garithmiskt,  trigonometriskt  og  algehraiskt  Ldtryk.    Lignin- 

g^cn  56  kan  i    dette  Tilfælde    sættes    under  en  af  fölg^ende 

Former  : 

3  3        /3  ^  ^    \ 

112)  C[ao  +  »1   ^  J  —  ^K  x  [ao  +  »1  Ï  J—  'jo   x  ;  X 

33  3  332  33  33      3 

X[l  4-»«^]  +^^[1  +kx]  =  Ax[x^xJ[x— c], 


Om  nogle  transcendente  Punktioner.     327 

9  •>     «  •  9  9 

113)  X  (ao  +  «1   x)  —  (Sx(a^  +  a^  x  Kb«  +  h^  x  )  — 

33  33  6^  332 

-(bo+bi   x))(l  +  fex)+    x(l  +  k    x)  = 

6    3  3      3  3 

=  Ax(x  —  Xj  )(x  —  c  ), 

36  333  33  332 

114)  a  X  —(3a  Lx  —  b  x  )(l  +  k  x  )  +  (l  +  k  x  ) 

3  3       3  3 

=A  (x  —  Xi  )(x  —  c): 

Da  den  sidste  af  de  her  for  ^(x)  fremsatte  FornuT  er 
den  simpleste  at  behandle,  yille  vi  gaae  ud  fra  den.  Man 
faaer  da  for  at  bestemme  a  og*  b  folgende  Ligoingcr: 

^z-  3  3^/^  3  3 

115)  <^  x^  c 

b  =  _^y[l  +  k  e']   +  c  V[l  +  kxj 

XjC 

Ved  Hjælp  af  disse  Ligninger  bestemmes  let  Værdier- 
ne  for  f(x)  og  ^(x)  og  ved  at  iudsætte  disse  i  Ligningen  3 
finder  man: 


1 


116)        X^)  =    -3 IT 


3    3 


Iog(ax  +  bxlA(l-l-kx)  + 


K(l+kx) 

+  y  il  +k  x))"-  1  ]og((i  +  k  x)i/(i  +  k  x-'  - 

33  23  332         223^        3  3.  2 

—  bx(l  +  k  x)  —  ax|/(l  +  fc  x)  +  bx  ]/Vl+kx)  — 

3  3,  33v         24. 

—  abx|/(l  +fcx)+  ax)  + 

-t-  2   aicl  tang_— 2  3   , 3  3        3  /~  "3  3X1) 

^  2ax-~bxl/U  +  kx)— j/Vl4-kx>'  /-* 

Man  faacr  da,  naar  man  antager  f  (x)  bestemt  ved  Lig- 
ningen 80: 


328 

O.  I.  Broch 

117) 

c,  n(xj)  —  _l5(/(x)S(x))  + 

+  — 

1             ä'''<            ^::        )4-.      ... 

•      •     • 

(3«,)  '  m               da. 

For  del  Tilfælde  at$(x)  er  5==  1,  faaer  man,  naar  man 
sætter  : 

åx 

118)  P(X)   =  #      -~3  3T 


/ 


1/(1  + k  X) 

11Ô)  P(xi)  =  -  gi-  ^  X^i) 

Cl  er  da  bestemt  ved  en  af  Ligningerne  : 

!,22  2.    3,  3  3>,  ,  33  3. 

(bx  —  ax)l/(l  +  kx)  =  cAl  +  hx  —  abx) 
(1+kx— abx)l/(l+kx)=Ci(ax— bx— bk  x) 
22  333  33  222  33 

(ax  — bx-^bkx)l/(l+kx)  =  ei(bx  — ax)(l+kx) 

Udvikler  man  ^(x),  efter  de  faldende  Potentser  af  x  saa 
finder  man  let: 

121)  I  (S(x)j  =  i  [log- (a  +  bk  +  k'')  - 

4  3  2  2  2  2-1 

—  4  \og(k  —  bk  —  ak  +  b  k  —  abk  +  a  )J  + 

1/3  /  yzjk-  bk)  \ 

'"'  V  2a-bfc-k/ 

Indsæites  denne  Værdie  i  Lîgnîng^en  119,  saa  fa^es: 


Om  nogle  transcendente  Funktioner.     329 

ir  *^ 

122)  p(x,)  =  -  3^L'''^  (^  +  ^^  +  O  ■" 

4  3  2  2  2  2-1 

—  1  log(k  —  bk  —  ak  +  b  k  —  abh  +  a  )J  — 

'  V  2a-^bk— k/ 

hvor  a  og  b  ere  bestemte  ved  Ligningerne  115. 

Som  del  andet  Exempel  paa  Anvendelsen  af  de  i  de  fo- 
regaaeude  Paragrapher  fremsatte  Sætninger,  vil  jeg  behandle 

/»  dx 

—^  2  3. 

•j/-(l  4-  dx  +  cx  4-  fx) 

En  Sum  af  et  hvilketsomhelst  Antal  Funktioner  af  denne 
;Form  kan  ifölgc  §  1  Læresætning  8  reduceres  til  cen  Funk- 
tion af  samme  Form  tillagt  et  algcbraiskt,  logarilhmiskt  og 
trigönoraetriskt  Udtryk.     Ligningen  1  bliver  i  dette  Tilfælde  : 

2  3  2 

123)  (a^  -f  a,x  +  a^x)   —  (sCa^  +  a^x  +  a^x)  X 

o  2  3 

X  (bo  +  b,x)   -  (bo   +   b,x)  )(1  +  dx  +  cx  +  fx)  + 

2  3  2 

^   (1  -|_dx+  cx  +  fx)    = 

3 

=  Ax  (x  —  x  J(x  —  X2)(x  —  y). 

For  at  bestemme  y,  a^,  a^,  a^,  b^  og  b^  har  man  fol- 
gende 6  Ligninger: 

124)  x,  +  x.  4-  y  = 
93  2 

_       3a,at-3a^b,e+b,e-~3a,b^f— 3a^bof+3bob,f+2ef 
___.  ■— ».  "o  2  <f 

3  2  3  2 

125)  l/(l4-'l''i+e^i+fxi)  + 

3  2  3  3 

II.    4.  X  2 


330  O.  h  Broch 

126)  ]/(l  +  dx,+ex,+fx,)  + 

3  2  3  2 

+  (bo+biX2)l/(l+clx2+ex2+fx2)+ao+aiX2+a2X2=Ö, 

127)  1  +  b,  +ao=0, 

128)  |d  +  b,+M  +  a,=0, 


l'^9)    -^--  +  — ^-+^--1^    +2a,=0. 


4e         2d  2b^d         2bo€   _  2bo^i 

Indsættes   nn  Værdierne  for  f  (x),  9(1)5  «d(x)  i    Lignin- 
gerne  3  og-  42,  gaa  findcs: 

1  r    /^  ^ 

130)  Sr(x)  =  "3 ' 2 3      '03  ((a^j+a  jX+a^x j  -f 

^/(l+dx  +  cx+fx)^ 

3  ^      3  ^  9        ^     fi> 

+  (b„+b,x)l/(l+,k+cx+fe)+l/(l  +  dx  +  cx+fx))' 

2    3    3  2        *l 

—  1  lojv  ((l  +  dx  +  exfx)|/(l  +  dx4-ex+fx)  — 

2         ^ 
-(b,  +  bjx)(l+dx+ex+fe)  - 

2    S  2        3  2 

-(a„  +  a,x+a2x)l/(l  +  dx+cx+fx)  + 

+  (b„+b,x)V(l  +  dx4.ex''+fe  )  - 

9  o  2         3 

--(a^  +  a,x  +  a,x'')(bo  +  b,x)]/(l  +  dx+ex  +  fx)  + 

2  2 

+   (ao+a^x  +  a^x)  ) 


f  lang  = 

1/3(1/ (l+dx+ox+fxy-(b„+b.x)K(l+d^  +  ex+fx))       \-1| 

x+a^x-)-(b„+bjX)l/(l+dx-fex+fe  )-Y(l+dx+ex  H-fx  )''^  "^ 
131)  I  2(x)  = 


3  2 


Om  nog^Ic  transcendente  Funktioner.   331 

o  3^'''32  3  ^ 

^l08(fp/f-bif-a2l/-f+bî]/f-a,b,|/f+aj 


Og-  hvoraf  : 

132)  c,  S(Xi)  +  c^  S(x,)  =  C  -  ^^x)  -  C3  S(y) 

c^,  C2  og:  C3  erc  bestemte  ?ed  en  af  folgende  Systemer  af 

Ligninger: 

2  2 

((K  +  l>i3f  1)  —  (ao+ai^i+aa^i  ))  X 

o  2  ^  2  3 

Xl/(l+dx,+cx,  +fx,  )=c,(l+dx,+ex,+fx,- 

2 

(ao+a^Xi+a^xJCbo+bixj), 

2  2 

((b^+b^xa)— (a^^+a^x^+a^xj)  X 

lSS)Vxi/(l+dx,+ex,%fx5=c,(l+dx,+ex,+f^,- 

2 

—  Oo+a^x^+a^x  JCbo+b^x^)), 
2  2 

((i>o+»>iy)-(ao+aiy+a2y))  X 

^  f>         Q  2         ^ 

X  K(l+dy+ey +fy  )  =  C3(l+ciy+ey  +fy  -- 

2 
—  (ao+aiy+a2y  (l>o+I>iy))5 

k  2  3  2 

1+dxi+eXi+fXj,  — (a^+aiXi+ajXi  )(bo+biX  JX 
^  2  ^  2  2 

Xl/'(l+dx,+eXi+fxJ=rCi((ao+aiXi+a2Xi)-. 

,^.v  -(bo+b,x,)(l+dx,+ex,  +fx  J), 

134)\  2        3  2 

(l-|_dx^+ex2+fx2— (ao+aiX2+a2X2)(bo4-biX2))X 
3  2  3  2  2 

XKCl+dxa+eXa  +fx3  )  =  C2((ao+aiX2+a2Xo)  — 

10         9 
-(b„4.biX2)(i-Hx^+cx,  4-fe,  )), 


332  O.  I.  Broch. 

I   (i+dy-|-ey4-fy-(!'«+aiy-H»iy')('>o+»'iy))^  x 
i34){     xi/(i+'iy+'=y+fy)='=3((»o+a,y4-a,y)- 

f  ^         S 

(  _(b^+b,y)(l+dy+e/+fy))  ' 

2  2 

X  (l+dx,+ex,+fx  J)K(l+dx,+ex,+fe  J  == 
2  2 

=Ci((bo+I>iXi)— (ao+ai^i+a2X2))X 

X(l+dxx+ex,+fxJ), 
2  2 
((a^+a.x^+afi^Ca)— (bo+bjxj  X 

135),'X  (l-Hxi+ex2+f^2))l/'(l+dx2+eX4+feJ  = 
j  2  2 

I  =<:2(('»o4-'»iS2)— (ao+ai^i+«2Xa))  X 

((ao+Oiy+a^yV-Cbo+biy)  X 

o  9  9  2  ^ 

X  (i+dy-|-ey4-fy))F  (i-Hy+ey+fy)— 

2  ^ 

=  c.CC-o+Ky)  -  («o-Hiy+a^y"))  X 

X  (l+dy+ey+fy). 


XII. 

Reise  i  Lister-  o^  Mandals- Amt  i  Sommeren  1839. 

Af 
B.    M.    Keilhau, 


Forord, 

^^hrîstiansands  •  Stift  horer  î  g'eognostîsk  Henseende  til 
\ort  Lands  mindst  interessante  Egne.  Ganske  vist  yil  man 
kunne  gjennemvandre  Stiftet  saavel  tværsoTer,  fra  Öster- 
Biisöer  til  Stavangerfjorden^  som  fra  Syd  til  Nord,  fra 
Lindesnæs  til  det  Överste  af  Sætersdalcn,  aldeles  udcn  at 
forlade  Vort  Nordens  store  Gneisformation.  Jkkun  i  Udkan- 
terne  mod  NO.,  SV.  o^  V.  viser  det  faste  Fjeldlegeme  en 
anden  Samraensætning  :  i  Tellemarken  Qvartse  og  Conglo- 
merater  med  flere  Bjergarter,  der  antyde  en  fra  hiin  Gneis- 
formation  forskjellig  Gruppe;  i  Dalerne  Esmark's  Noritfor- 
mation,  og  partiviis  omkring  StavangerQorden  Leer-  og 
Chloritskifere.  —  De  Masser,  som  bedække  Fjeldgrundcn,  og 
som  desværre  i  det  Hele  Iios  os  ere  saa  sparsomt  forhaan- 
den>  optræde  ogsaa  i  Chrigliansand  som  «betydelige  For- 


334  B.  M.  Keilhau 

mationer^  hvorfra  dojf  Jædereii  og*  Lister  med  deres  vid- 
Jöfligc  Sand-  og  Gruiis-Lag  gjörc  en  Undtagelse. 

BJandt  de  geologiske  .Spörgsmaale ,  som  frembyde  sig^ 
til  Besvarelse  i  Chrisliansands-Stift,  er  det  et  af  de  vigtig- 
stc,  som  angaaer  deu  herværende  Deeî  af  de  gaakaldfe  Lang- 
fjelde,  forsaavidt  samme  betrag  tes  som  Fjeldkjede»  Frem- 
deles af  stor  geologisk  Interesse  ere  i  dette  Stift  ogsaa  de 
erratishe  Blokkes  Forholde,  og  de  i  Fjeld-Overfladen  ind- 
ridsedc  Striber  eller  overhoved  de  paa  denne  forhaandea- 
værende  Merker,  som  antyde  en  efter  en  uhyre  Maalestok 
foregaaet  mpchauisk  Procès  5  der  synes  at  have  virket  paa 
hele  Landet,  det  være  nu  enten  ved  Flytningen  af  Blok- 
hene  og-  af  den  med  dem  fulgte  mere  smaat  söndermalede 
Detritus  —  ved  den  "petridelauniske  Flod",  efter  Sefström's 
Hypothese  — ,  eller  anderledes. 

For  Mineralogen  og  Bjcrgiechnikercn  er  Nedenæs-Fog- 
derle  et  af  de  merkværdigste  i  hele  Landet;  ellers  fore- 
komme særegne  Mineral-  og  Erts  -  Leiesteder  i  dette  Stift 
ikkun  i  Tellemarken  med  noget  större  Hyppighed. 

Som  en  Folge  af  del  mindre  Tillokkende  ved  Egnen 
ere  da  ogsaa  mange  Trakter  af  Stiftet,  og  dette  navnligen 
de  indre,  deels  kun  lidet,  deels  endnu  slet  ikke  blevne  be- 
sögte  af  Bjergkyndige.  Dr.  Naumann ,  nu  Professor  i 
Freiberg,  kom  i  1821  fra  Tellemarken  gjcnnem  Valle  og- 
Bykle  5  nogle  Aar  senere  (1825?)  reiste  Prof.  Esmark  gjen- 
dem Sætersdalen;  för  (i  1822)  havde  han  fra  Lyngdal  gjort 
en  Excursion  over  Egen  og  Fjotland  til  Siredals  -  Våndet. 
Men  fra  disse  Beiser  haves  kun  faa  Optegnelser.  Endnu 
mindre  besögt  var  Trakten  vestenfor  Sælersdalen.  I  1810 
kom  Krigsraad  Flor  paa  sin  okonomiskc  Reise  til  Lister  og^ 
Jæddcrcn  (Top.  Stat.  Saml.  af  Scisk.  f.  Norges  Vel,  L  D., 
2  B.)  til  det  saakaldlc  Blyanlsbrud  ved  Unabcu  i  Fjotland, 


Reise  i  Lister-  og-  ManJäls-Amt.       335 

ogf  endelig'  liavc  i  1826  de  svenske  Botanikere  Mac.  Alin- 
feldt  o^  Adj.  Lindblom  gjcnnemvandrct  den  midterste  Decl 
af  Chrisliansands-Slift  (Wikström's  Aarsbcrettelse  for  1826, 
V.  258 — 281)^*  af  nogen  Mineralog*  vare  disse  Egne  slet 
ikke  undcrsögte. 

Til  Hovedformaal  for  min  i  afviglc  Sommer  foretagfne 
Reise  til  Clirisliansand  ndsaae  jeg"  derfor  især  den  ovre 
Deel  af  Lister-  og*  Mandals -Amt.  Saavidt  det  indtrnfne 
hoist  ng-unslige  Vesr  tillod  det,  blev  ogsaa  den  lagte  Plan 
bragt  til  Hdförelse,  hvorved  jeg'  virksomt  underslöltedes  af 
min  nfortrödnc  Ledsag'er  Hr.  Student  Sell. 

Jeg  har  î  nærværende  Beretning*  om  Besullaterne  af 
vor  Picise,  ligcsom  för  i  lignende  Meddelelser,  anfört  lagt- 
tagelscrne  udförlig-en,  ikke  fryglcnde  Bcbrei«ielsen  for  saa- 
ledes  at  levere  en  kjedsommelig-  Reisebeskrivelse  5  det  er 
lîun  Material,  som  her  samles,  og-  tlette  kan  ikke  lettelig: 
g'aae  for  meget  i  det  Enkelte. 

Fra  Christiansand,  hvortil  vi  ankom  med  Dampskibef, 
fulgtes  den  store  Postvei  til  Flekkefjord,  saa  at  vi  her  kun 
passerede  gjennem  almindelig'  bckjendte  Egne;  om  disse 
ere  da  i  det  Folgende  alene  de  mere  videnskabelige  J\otit- 
ser  anförte,  men  forsaavidt  har  jeg-  sögt  at  være  nogen- 
lunde  fuldstændig',  idet  jeg"  med  de  sidst  samlede  Bemerk- 
ning'er  tillige  har  sammenstillet  ældre  endnu  utrykte  Anteg'- 
neiser  af  mig^  og'  Andre  betræffende  Fastlandet  og'  Uerne 
lig-e  til  Hitteröen.  Den  Deel  af  Reisen^  som  gik  fra 
Flekkefjord  til  de  indre  Fjeldegne,  syntes  at  burde  be- 
skrives med  et  mindre  strængt  udelukkende  Hensyn  til 
de  Gjonstande,  som  hovedsagelig'  vare  at  undersöge;  jeg^ 
har  derfor  for  Beretningen  om  dette  Stykke  valgt  den  for- 
tællendc  Journal-Form,  d,  v,  s,  jeg'  tillader  mig'  betræffende 


336  B.  M.  Keilhau 

denne  Deel  af  Reisen  fordefmeste  ganske  lig^efrem  at  med«- 
dele  et  Afsnidt  af  min  Dag-bog-, 

Det  vedföiede  Kart  (Tab.  IV)  er  en  Skizze,  som  visselig 
skulde  L levet  idetmindste  noget  mindre  ufuidkommen  end  den 
er,  dersom  Vciret  ikke  kavde  været  saa  særdeles  iigunsligt  ,* 
ankomne  paa  de  forlrinligste  Oversigtspuukter  fik  vi  forme- 
delst Regn  og  Skaadde  ofte  slet  Intet  at  see  af  Omegnen. 
Jeg  beklager  delte  saa  meget  mere,  som  ikke  blot  forbe- 
drende Mod ifica tioner,  men  og  mange  topographisk  vigtige 
Gjenstandc  ganske  fra  nyt  af  vare,  som  man  vil  see,  at 
indtage  paa  Kartet. 

Angaaende  de  udförte  Höidemaalinger  anmerkes,  at 
dertil  anvendtes  trende  Hævertbaromelere  af  Hr,  Clausen  î 
Christiania,  linder  Reisen  i  den  indre  Trakt  ovenfor  Flek- 
ïîefjord  var  det  ene  (naturligviis  med  tilkorende  Thermomc- 
tere)  deponeret  paa  sidstnævnte  Sted  og  observeredes  der 
paalideligen  tre  Gange  daglig,  hvorved  corresponderende 
lagttagelser  erholdtes  fra  et  dog  ikke  altfor  fjernt  Punkt. 
Fodmaalet,  hvori  Hüiderne  ere  angivne,  er  det  norske. 


Notitser  betræffende  Kyststræknmgen  fra  Christiansand 
til  Hitteröen  og  Flekkefjord, 

IMaalte  Höider  *).      Bemerlîninger   ora  Landets  Relief. 

Odderöen  udenfor  Chr.sand,  249  F.  (Esmark  1818). 
—  Kytsen  östen  og  vestenfor  Chr.sand  forekom  mig  at 
îiave  en  Höide  af  omirent  200  F. 


*}  Alle  disse  Punkter  ligge  meer  eller  mindre  nær  ved  Havet,  og 
ere,  med  Undtagelse  af  een  eller  et  Par  ikke  barometriske 
Bestemmelser,  maalte  ved  successive  Observationer  ved  Sö~ 
speilet  og  paa  Uöideu,  og  omvendt, 


Reise  i  Lister-  ojy  Maiidals-Aml.        237 

II  aal  an  (I  sli  c  ien,  i  MK  nordlig-  ovenfor  Mandyl,  620 
F.  (K.  1839).  —  Omtrent  /^  Miil  videre  mod  IX.  er  Heien 
raaaskcc  50  F.  Iiöiere  5  ellers  dominerer  det  maalte  Sted  hele 
Omegnen,  der  indad  Landet  saaes  at  udhrede  sig  som  et 
Hav  af  Klipper  uden  nogen  hetydeligcn  fiemslikhcnde  For 
höining.  Kun  i  det  blaa  Fjerne,  henad  Evje  (?),  tvcnde 
korte  over  del  almindelige  Niveau  opsligende  Fjeldrygge. 

DetHöieste  af  Veien  raellemLenefjorden  og 
Lyngdal,  328  F.  (K.  1839).  —  Passet  mellem  Lenefjor- 
den  og  Vigeland  turde  være  lidt  höiere,  kansfcee  400  F.  o. 
H.  —  Enkelte  Bjergtoppe  i  Omegnen  synes  at  nærme  sig 
et  Niveau  af  1000  F. 

Marköe-Fyr  "er  opfört  70  Favne  i  Höiden  fra  V^an- 
det."  Top.  Journ.  12  IL,  P.  56»  Endnu  flere  af  de  her- 
værende  vilde,  ruinformige,  lige  fra  Soen  opstigende  Kup- 
pepartier turde  være  over  400  F.  hoie.  (Lindesnæs  Fyr- 
taarn,  Lanternen^  149  F.  o.  H). 

Skydsstation  Tjömsland,  760  F.  (K,  og  Seil 
1839).  —  Lidt  ovenfor  Tjömsland  er  Veien  kanskee  50 — 
100  F.  höiere,  og  Passet  mellem  Tjömsland  og  Opofte 
turde  naae  900  F. 

Homsnypcn  eller  Homsknihen,  1500  F.  (Seil, 
1839).  —  Dette  Fjeld  er  tilligemed  Kalesknihen,  der  er  af 
samme  Höide  og:  kun  ved  en  smal  Bjergrift  adskilt  fra 
hiint_,  formodentlig  det  meest  fremragende  Punkt  af  den 
Bjergmasse,  der  mellem  Lyng^dal  og  Ofte  -  Fjorden  slutter 
sigf  til  Qvinnesheien  som  et  Tillæg^  til  denne  i  Syd. 

Höieste  af  Veien  östlig  ovenfor  Rörvig,  644 
F»  (Seil,  1839).  —  Bjergstrækningen  er  vildt  sönderrevet:; 
en  i  merkværdig.  Grad  rye  Fjeldnatur  er  den ,  man  skuer 
ud  over  fra  Holderne  ved  Stalleland  nordenfor  Opofte. 

Passet   over   Foslands heien    eller  det  Höieste  af 
IL     4.  Y 


338  B,  M,  Keilhau 

den  nye  "Vei  mcllem  Fede  og*  Flekkefjord,  713  F»     (K.  og^ 
Seil,  1839). 

Lang-elandslicien  överst  paa  Hitler -Öcn,  906  F» 
(Seil,  1839). 

Cneisformationen, 

Bcfræflcnde  CLr.sands  Omegn  har  Prof.  Esmark  (Mscr. 
1818)  anteg^nel:  Bjergarlerne  ere  Gneis  og"  Hornblendeskî- 
fcr,  saml  Granit  som  Leier  5  Skiklerne  ofle  vrediie,  paa 
flere  Steder  næsten  horizontale.  Paa  Veien  til  Tor- 
risdalen  forshjclligfe  Leier  af  g^rovkornig-  Kalkspath^  hvori  en 
j^længde  smaa  gerönne  Krystaller  med  lig-esom  smeltet  Över- 
ilade. I  samme  Leier  findes  ved  Gaarden  Eeg-  ogsaa  dröi 
Granat  af  bruunröd  Farve  som  Masser  af  een  Centners  Vægt 
og'  derover,  ligeledes  Idokras- Krystaller.  Naar  man  reiser 
ud  fra  den  östre  Post  -  Vei  IJ  Ml.  og-  siden  dreier  af  til 
Venstre,  saa  kommer  man  til  Ravnevands  Grube,  hvor  der 
i  Gneis  og^  Hornblendeskifer  er  bl<*ven  bygget  paa  et  Mag:- 
netjern-Leie,  som  stryger  i  Ö.  og'  V.  og^  falder  omlr.  45^ 
til  JN.  Her  bryder  Melanit  i  kornigf  afsondrede  Stykker. 
"Ved  Erklev  et  andet  Leie  af  samme  Slags  Malm  i  samme 
Bjergarler,  alt  under  det  forrige  Vigelands  Verk  (cfr.  Kraft, 
Jll,  303).  Ved  Kjevig-  nær  Topdals-Fjorden  er  et  Qvarts- 
leie  med  Brunns  teen.  Det  er  næsten  vertikalt,  medens 
Gneisen  ved  Volde  -  Våndet  paa  den  anden  Side  af  Fjor- 
den kun  har  et  meglet  svagt  Fald,  uemligf  mod  SO.;  saale- 
des  og'  ved  Justnæs.  Paa  Odderöen  er  Steenarten  Gneis, 
som  falder  til  Ö.  9*),  og  som  indeliolder  Granit-Leier  med 
dröi  og-  indsprengl  Magneljernsteen. 

»)i\aar  til  disse  Angivelser  ilike  er  foiet  Merket  r»  (d.  c.  retvi- 
sende),  saa  er  Misviisningen,  der  i  disse  Egne  er  oratr»  1|  Ti- 
me, ikke  fradraget. 


Reise  i  Lister-  og:  Mandals-Amt.       339 

IWinc  Bcniorljningcr  lierfra  ere:  I  Ulvöe-Sund  og*  östen- 
for.  Gneis  med  Horubleiidesl.iKtei-,  80—90«  V.  91,  8|  d.  e. 
V,  7|^  r.  Ved  Kjevig*  röd  Granit,  nogle  Partier  liorosfecn- 
agligej  her  (saavclsoin  videre  östenfor)  ogsaa  en  glimmer- 
blandet  Qvarts,  50<^  S.  12f ,  Ö.  lOf ,  d.  e.  Ö.  10  r,  (i  Tved 
Kalkbrud).  Henad  Chr.sand  meget  af  den  rode  Granit^ 
hvori  FJamnier  af  Hornblendcsiiifer.  Ved  Chr.sand,  öslenfor 
ßroen,  Gneis,  40«  N.  5,  3^  d,  e.  N.  2J  r,  I^lellem  Byen 
og  Gaarden  Eeg,  Gneis,  50—70«,  N.  ^,  30«  Ö.  6f,  d.  e. 
30—70«  N.  4|  r.  Id  okra  sen  findes  ved  Foden  af  Tjel- 
dene tæl  vestenfor  Eeg  f  Gneisen  er  ber  meget  ubestemt 
skîLtet^  dog  synes  det  at  være  i  Strögretningen,  at  nogle 
særegne  nyreformige  Leiesteder  folge  biuanden  paa  en  tem- 
melig lang  Strækning  langs  Bjergfoden,  i  hvilke  Idokra- 
sen  forekommer.  Hovedmassen  af  disse  f^eiesteder  er  Kalk- 
spath  eller,  om  man  vil,  en  yderst  grovkornig,  guulgraa 
Jllarmor,  og  Granat  ^).  Et  mægtigere  og  renere  Nedlag  af 
Kalksteen  forekommer  ligeoverfor  Eeg,  paa  den  ande»  Side 
af  Torrisdals-Elven. 

Paa  Veien  vestefter  fra  Chr.sand,  J  JWiil  fra  Byen, 
Gneis,  50«  S.  5|,  5|,  V.  6|,  6f  d.  e.  S.  4J  r. 

Omtrent  J  Miil  vestenfor  Byen  saaes  etsteds  de  syd- 
vestlig faldende  Skikter  hoiede  saaledes,  at  de  efter  paa 
et  kort  Stykke  at  have  viist  sig  horizontale,  stige  op  igjen 
med  et  modsat  Fald,  nemlig  70«  Ö.  8\. 

Denimod  Brændaasen,  Gneis,  30«  Ö*  9|,  40«  Ö.  10, 
20—60«  Ö.  94,  lOi  d.  e.  20—60«  Ö.  8|  r. 

Vestlig  ved  Broen  over  Sögne-Elv,  Gneis  med  Granit, 


^)  Dersom  ikke  .nye  Anbriid  aabues  ved  Minering,  saa  er  dette 
bcrömte  Findested  for  Idokrasen,  der  herfra  hares  i  alle  Lan- 
des Mineral-Samlinger,  nu  at  ansee  næsten  som  udtömt» 


340  B.  M.  K  e  î  1  h  a  Q 

hvis  Masser  meest  ere  parallele  med  Skikfning^en ,  30 — 40'* 
W  7,  6|  d.  e.  S.  5f  r. 

Östen  ogp  Testenfor  Lunde^  Gneîs,  meget  constant  60<* 
Y.  8  d.  e.  V.  6|  r. 

Lidt  ôstenfor  Try  f  jorden,  almindelig*,  cliarakteristisk 
Gneis,  lO^  V.  61  ^  ved  Sundet  vaa  Vestsiden,  do.,  60«  V. 
6J  j  lidt  videre«  do. ,  70 — 30«  S.  51 ,  altsaa  omkring-  Try- 
fjorden,  30—70«  S.  4|  r. 

Hcnimod  Vatne,  samme  Bjergart,  30—70«  V.  SJ,  8J 
d.  e.  V.  71  r. 

Vestenfor  Vatne,  Gneis,  40«  S.  3},  80«  V.  6,  S.  5|, 
d.  e.  S.  3|  r. 

Ved  Broen  ovenfor  Dybaae-Vandet,  Gneis,  80«  V.  6, 
70«  V.  7,  d.  e.  S.  ^  r. 

Mellem  dette  Sted  og*  Ulandal,  Gneis,  40«  V»  6|,  60« 
V.  9|,  V.  6f,  d.  e.  40—60«  V.  6|  r. 

Ved  Mandal,  gro  v  ko  rn  i  gf ,  smukt  krystallinisk  Gneis, 
deels  granitaglig-,  deels  ogsaa  porphyragtig',  med  sorte  Glim- 
merflammer  og"  med  liornbleudeholdige  Striber,  samt  gjen- 
nemsværraet  af  Aarer,  Gang^e  ogp  uregelmæssige  Ldsondrin- 
gfer  af  Granit  eller  Feldspath;  ofte  meget  snoede  Skikler; 
som  Middel  for  den  variable  Indskydning*  erholdtes  (vestlig- 
ved  Byen)  20—40«  V.  8f  r. 

Paa  Haalandsheien,  överst,  uskiktet  Gncis-Granit^  ne- 
denfor, almindclig  Gneis  faldende  60 — ^70«  omtrent  mod 
NV. 

Hr.  O.  Tank,  som  i  1823  bereiste  hele  den  herværende 
Kystslrækning*  med  Prof.  Esmark,  har  betræffende  nog  le 
Punkter  ved  Kysten  mcUem  Chr.sand  og*  Mandal  annoteret 
(Mscr.)  : 

Paa  en  Oe  sydost  fra  IVy-Hellesund  (i  Sogne),  Gneis 
strygende  Ö.  og  V.  med  Fald  tit  S.  ;  over  Gneisen  Granit, 


Reise  i  Lister-  o^  Mandals-Amt.       341 

som  sender  Gange  ned  i  Gneisen.  Paa  en  anden  Oe  tæt- 
ved,  Leier  af  Grönsteen  i  Gneisen 5  den  sidste  er  granit- 
aglig  ojj  Iiar  et  meget  svagt  sydligt  Fald.  Ved  Sfjern- 
sund  (udenfor  Mandal)  afvexler  Granit  og  Gneis  skihteviis; 
i  Graniten  noget  ïitanjcrn;  allerede  her  begyndcr  en  por- 
pliyragtig  Gneis  med  adiilaraglig  Feldspath,  der  siden  ved 
Svinöcr-Havn  er  den  herskende  Bjergart. 

Paa  og  ved  Veien  fra  Mandal  til  Flekkefjord  vare  mine 
lagUagelser  folgende:  3ïellem  Mandal  og  Undal  (Valle) 
fortsætter  Gneisformationen  som  ved  forstnævnte  Sted,  men 
Indskydninge»  forandrer  sigj  för  man  kommer  halvveis,  80 
— 90^  snart  S.  snart  ]\.  (men  vel  meest  S.)  1|  r.  efter  Mid- 
deltal ;  halvveis  og  videre,  med  meget  ringe  Afvigelser  80 
—90«  S.  3J  r.  e.  M.  Nordvestlig  op  fra  Vigeland,  60« 
V.  9|,  80«  V.  11,  d.  e.  60—80«  V.  S^  r.  Ovenfor,  ved 
og  forbi  Sandnæs,  Granit-Gncis,  grovkornig,  iiden  Skikt- 
ning; man  seer  kun  enkelte  Glimmerflamraer,  tildeels  lig- 
nende indkillede  Fragmenter  af  iturevne  Skikler,  hvad  de 
dog  tydeligen  ikke  ere.  Paa  Höiden  mellem  Lenefjorden 
og  Lyngdal  er  Gneislerrainet  igjen  skiktet.  De  omkring- 
staaende  Knpler  eller  ruinformige  Toppe  syntes  at  bestaae 
af  tykke  omtrent  vertikale  Parallelmasser:  ved  Veien  snoede 
Skikter  med  Hornblendeski  fer,  60—90«  S.  1,  Ö.  llj  (Mid. 
10|^  r.),  hvoraf  dog  vist  ikke  kan  sluttes  fil  Generalströget 
lier.  Ved  Bergsager,  store  Masser  af  Granit  deels  leiefor- 
migen,  deels  gangförmigen,  deels  ganske  uregelmæssigen  i 
Gneislerrainet,  hvori  den  skifrige  Bjergart,  en  fiinkornîg, 
utydelig  graa  Gneis  ikkun  vanskeligen  lod  erkjende  Slrög 
og  Fald,  60«  Ö.  101 ,  10^  io|,  lOi,  10^,  d.  e.  Ö.  0|  r.  Ved 
Sundet  over  Lyngdals-Elv,  70«  Ö,  10;  lidt  ovenfor  10«  S. 
12,  her  begynder  Bjergarten  atter  at  fremstille  en  grovkor- 
nig granilagtig  Gneis,  og  en  mere  jævn  Masse  lig  den  ved 


342  B.    M.   Keilhau 

Lene  -  Fjordeu  fremtræder  istedetfor  den  forviklede  Blan- 
ding; ved  Bergsager.  Heniraod  Dragland  gaaer  del  svage 
Fald  over  til  fuldkommen  Horizonlalitet,  hvorefier  fölger 
et  vestligt  Fald  af  40<^  3  mellcm  Sundet  og  Dragland  danne 
Sliikterne  saaledcs  ligesom  en  fladtrykt  Hvælving.  Meilern 
Dragland  og  Tjömsland,  40«  V.  lOj,  10,  11},  efter  IHid. 
omlr.  9|  r.;  nær  Tjömsland  mindre  grauitagtig  Bjergart 
med  ubestemtere  Strög,  30«  N.  3|»  Paa  Höiden  mellem 
Tjömsland  og  Opofte,  meget  bestemt  skiktet  Gneis  med  sorte, 
tyndskifrige  Mellemlag,  40«  S.  12|»  Herfra  ned  til  Vån- 
det ved  Opofte  og  over  hele  Passet  til  Rörvig,  den  meest 
udmerkede  Skiktnings  Terrainet  bestaaer  udelukkende  af 
store  regulære  Gneistavler  faldende  ved  Nordendcn  af  Op- 
ofte -  Våndet  60—80«  Ö.  7f  r.  efter  Mid.  og  paa  Höiden 
henad  Rörvig  60—70«  Ö.  6|  r.  efter  Mid.;  i  nogle  Skikter 
er  Gneisen  yderst  krystallinisk^  ogtiideclsudmerketporphyrag- 
tig  ved  indvoxede,  indtil  et  Par  Tom.  lange,  hvide  Orthoklaser  ; 
andre  Lag  ere  af  granitoidisk  Struktur  og  af  en  smudsig  grön 
Farve  ganske  som  den  eiendommelige  Bildning,  der  bliver  her- 
skende videre  mod  Vest  og  af  Esmark  er  henfört  til  den  af  ham 
antagne  Norit-Fof  mation  5  meest  almindelig  er  en  skjön^  lidet 
gliramerholdig  Gneis  med  rödlig  Feldspath,  udviklet  deels  som 
smaa  lindseformige  Masser,  deels  i  hele  grovkornige,  med 
Skiktningen  fulkommen  parallele  Lag  af  1  til  3  Tommers 
Mægtighed^  denne  Bildning,  —  en  Granit  med  Parallelstrufc- 
tur,  —  er  meget   skjor  ^)    og   springer  især    let    paatværs 


^)  Man  kan  endog  gjerne  betegne  den  som  mor.  Som  en  Folge  af  dens 
ringe  Consistents  lösne  idelig  store  QvaderLlokke  fra  de  steile 
l^agmasser  og  styrte  ned;  saalfdes  faae  Dalene  ikke  Tid  til  at 
udvikle  sig  anderledes  end  6om  urdbedækkede  Indsnidt,  og 
saaledes  er  Dannelsen  af  nyttigt  Land  her  saa  lidet  frem- 
skreden» 


Reise  i  Lister-  og^  Mandals- Amt.        343 

over  Parallclstruktiircns  Flatlcr,  vexlende  med  de  t\l;kc 
Parallelniasser,  soui  deu  danner,  forekomme  sparsomt  Skik- 
ter  med  mcgen  sort  Glimmer,  03  nogle  med  Glimmer  o(^ 
Hornblende  (illige»  —  I  1836  Lesaac  jcg"  i  denne  Egn  en 
Skærpnin^  ved  Gaarden  Stallcland  paa  Ilöidernc  nordostlig: 
ovenfor  Opofle^  i  en  granitisk  Bjergart  forekommer  lidt 
Indsprengt  Kobberkiis  med  Mag^nelkiis,  «den  at  danne  no- 
get  særeg-el  Leiested ,•  ogsaa  Magnetjern  viser  sig-  indsprengt; 
en  nyreformig  Masse  af  Qvarts  findes  j  aa  samme  Sted,  men 
holder  kun  yderst  svag^e  Spor  af  Ertserne,  Blyglands,  som 
man  foreviste,  sag-des  at  have  brudt  i  denne  Qvarts,  disse 
Anviisninger  ere  saa  lidet  lovende  som  muligt.  Ved  Syd- 
enden af  Opofte-Vandcl  findes  ligeledcs  lidt  indsprengt  Kob- 
berkiis i  Gneisen.  Svag-e  Spor  afErts  antyde  endelig  ogsaa 
nogle  Faldbaand-Skikter  raellem  Stallcland  og'  Opofle,  20 
—400  s.  s.  JSæimciQ  Slalleland  falder  Gneisen  20«  S.  12. 
Nedenfor  Rör  vig:,  ved  Fede-Fjorden,  sees  atter  den  por- 
phyragtige  Gneis  med  store  hvide  Orthoklaser.  En  lignen- 
de saagodtsom  ikke  skifrig'  men  dog*  tvdeligen  skiktet  Bjerg* 
art  danner,  ifölgc  tidligere  lagttagelser  (1830),  hele  Sträck- 
ningen fra  Fede  til  Oysæt  og-  endnn  videre  til  Bakke,  her 
dog-  med  Mellemlag-  af  almindelig-  Gneis;  mellem  Fede  og 
Oysæt,  200  IS,  ^  r.  c.  M.;  mellem  Oysæt  og-  Bakke,  20— 
60  N.  4|  e.  M.  —  Fölges  den  nye  Vei  over  Foslandshcien^ 
saa  træffer  man  ogsaa  paa  Hoiderne  ovenfor  Fede  en  me- 
get krystalllnisk  Gneis,  10— 30«  V.  8,  81,  6J,  9,  d  e.  V. 
6f  r.;  Klipper  og  mindre  Fjelde  lignende  gigantiske  Borg- 
rniner  ere  eiendommelige  for  denne  i  svagtfaldende  Bænke 
skiktede  Bjergart;  tæt  Epidot  forekommer  deri  som  smale 
l^rummer  og  Klöft-Beslag.  Paa  Passet  over  Foslandsheien, 
500  y  73^  Ycj  ]\„|and  paa  Hældingen  mod  Flekkefjord, 
50  —  70«  Ö.  10,  9|,    d.  e.  Ö.  8|  r.      Bjerg  arten   omkringe 


344  B.  M.    Keilhau 

Flekkefjord  maa  visfiioli  i  del  Hele  betegnes  som  Gneis  ^ 
men  mange  Sliikler  nærme  sig  meget,  andre  mindre  den 
eiendommelige  Bildning,  som  Esmark  kaldte  IXorit^  Lage- 
ne ere  her  meer  eller  mindre  fuldkommen  horizontale. 

For  at  folge  Kysten,  gaae  vi  et  Stykke  tilbage:  I  Fin- 
ncsund  lidt  vestenfor  Svinöer,  Gneis  i  tykke  granitagtige 
Lag  med  tynde,  glimmerrigc  og  lildeels  hornblendcrige  Mel- 
lemlag,  10 — 20^  N.  4|.  Ved  Kongsbryggen  paa  Spanger- 
eid, Gneis^  SO^'  Ö.  6|;  i  denne  Egn  ogsaa  næsten  horizon- 
tale Lag»  Yderst  ved  Liidcsnæsset,  granifisk  Gneis,  til- 
deels  med  Granater,  med  tynde  glimmerrige  Mellemlag,  me- 
get constant  60—80«  S.  5|  r.  e.  M.  Ved  Hillegaren,  lidt 
östcnfor  Næsodden,  syntes  steil  nordnordvestlig  Indskyd- 
ning  at  herske.  Fra  IXæsset  henad  Fahrsund  er  Gneister- 
rainet  saa  granitisk,  at  Skiktning  neppe  bemerkes  5  Bjergar- 
ten  er  dog  kim  en  Modification  af  den  ved  Opofle- Våndet 5 
inderst  i  Oftefjorden  indeholder  den  igjen  glimmerrige  Lag, 
60—70«  Ö.  8f  r.  e.  M.  Ved  Gaarden  Aasen,  ^  Miil  ve- 
stenfor Fahrsund,  fremstihkende  Gneis  midt  inde  i  Sand- 
trakten,  40«  N.  2. 

Hele  Hitteröen  bestaaer  efter  Esmark  af  "INorit",  hvor- 
af  den  almindeligstc  Varietet  angives  som  blaalig,  en  anden 
som  hvid  IVorit.  Vi  fandt  fordetraeste  en  uskiktet  grani- 
toidisk  Bildning,  bestaaende  af  smudsigl  bruun  Feldspath, 
hist  og  her  med  Hypersthen»  Langs  Stranden  sydostlig, 
östlig  og  nordostlig  ved  Basvaag  forekomme  Gange  deri  af 
Qvart«,  röd  Feldspath  (charakteristisk  Orthoklas)  og  Glim- 
mer; en  meget  vel  uddannet  Feldspath -Krystal,  som  jeg 
fandt  her,  var  ikke  mindre  end  tre  Fod  i  Omfang.  De 
samme  Gange  ere  merkelige  formedelst  Indholdet  af  el  her 
opdaget  nyt  Mineral,  hvorom  nedenfor  i  Tillæget  til  nær- 
værende Beisebcretning.     Tank   har  antegnet,   at  der   ved 


Reise  i  Uster-  og:  Mandals- Amt.       345 

Rasvaag^  ogsaa  skal  forekomme  Leier  med  en  betydelig* 
Mængde  ludspreiigt  Jernstecn;  os  viste  man  et  Par  Skjærp- 
ninger,  hvor  i  det  Ilöieste  nogle  Nyrer  af  kiisLIandet  Mag- 
netjern  Lave  været  indvoxede  umiddelbar  i  Bjergarten,-  an- 
dre Ertsanviisninger  lîjendte  Beboerne  ikke  paa  disse  Ste- 
der» Ved  Sundet  nordlig  ved  Anabelöe,  graa  Gneis  med 
sorte^  paa  Hornblende  og*  Glimmer  rige  Baand,  80^  S»  3 
r.  efter  Middeltal. 

Erratiske  Blokke,  Sand  og  andre  Bedæknings-Masser, 

Til  det,  som  herom  er  anfört  i  N.  Mag.  f.  Naturv.  I 
B.  186—192,  198—199,  213—218,  225—227,  kan  ikkun 
faa  nyere  Bemerkninger  tilföies.  —  Lidt  östenfor  Tryfjorden 
var  en  mod  JNord  vendende  Bjergside  paafaldcnde  forme- 
delst dens  her  ualmindelig  rige  Bedækning  af  Plantejord, 
Græs  og  Lovtræer,-  Klippen  er  paa  dette  Sted  bedækket  af 
en  mægtig  Masse  fiint,  lidt  leerblandet  Sand^  hvori  afrun- 
dede  Blokke.  Et  ligedant  Forhold  bemerkedes  et  Par  Gan- 
ge mellem  Mandal  og  Undal,  og  paa  Höiderne  östenfor 
Lyngdal  saaes  hele  den  paa  Veiens  sydlige  Side  opstigende 
Lie  bedækket  af  ganske  enorme  Sandmasser  ligeledes  med 
runde  Blokke.  Dette  er  da  sikkert  erratiske  Blokke,  og 
Massernes  Beliggenhed  viser,  at  de  ere  paakastede  norden- 
fra. De  saaledes  bedækkede  Bjergsider  fremtræde  i  paa- 
faldende  Modsætning  til  de  sædvanlige,  der  fordetmeste 
kun  ere  overhyllede  med  skarpkantede^  altsaa  ikke  langveis- 
fra flyttede  Steenstykker. 

Store  Sand-  og  Gruusmasser  ligge  ogsaa  i  Lyngdals 
Dalbund,  men  her  have  de  en  horizontal  Overflade;  man 
seer  en  nedre  Afsats,  som  er  den  sidst  udskaarne  Dalbund, 
og  en  övre  dog  ogsaa  ganske  lav  Terrasse,  der  stöder 
umiddelbar  til  Fjeldfödderne. 

il.    4.  Y  2 


346  B.  M.  Keilhau 

Frictions-Striber  og  polerede  Mtedcr  paa  Klipperne» 

De  hidhcnliörende  Phænoniener,  som  î  Almîndelîglicd 
Vise  sig"  yderst  hyj?pig;en  umiddelbar  ved  Kysten,  ere  i  det 
Indre  af  Landet  ofte  kun  sjelden  at  antræffe.  Her  svnes 
Fjeldgrundens  Overflade  at  være  mere  destrueret,  og^  sæd- 
vanligviis  finder  man  Friclions-Stribernc  og'  den  dermed  saa 
hyppsgen  forekommende  Afglatning'  og"  Tilfunding"  af  Klip- 
perne kun  der,  hvor  Fjeldg^runden  har  været  bedækket  af 
nogetsomhelst  beskyttende  Jordsmon,  Paa  hele  Veien  fra 
Chr.sand  til  Flekkefjord  traf  jeg'  kun  to  saadanne  Steder. 
Det  ene  var  i  Ml.  vestenfor  förstmeldte  Bye  5  ved  at  tag-e 
Veifyld  havde  man  blottet  en  mod  INV.  vendende  Klippe, 
som  viste  en  ganske  poleret  og-  fra  enhver  skarp  Kant  be- 
friet  Overflade,  paa  hvis  Skraaning^  fine  Striber  stege  op, 
strygende  i  h.  10|— 10|,  eller  e.  31.  i.  h.  9|  r.  Det  andet 
Sted  var  i  de  mod  Vest  opstigende  Bakker  ovenfor  Opofte- 
Vandet,  1  en  Höide  af  noget  meer  end  500  F.  o.  H.,  lig-e 
i  Veien  5  her  Striber  stryg^cnde  i  h.  12|  r.  paa  en  liden 
næsten  horizontal  Afsats  af  den  ellers  yderst  steile  Bjerg^- 
side. 


Reise  i  den  indre  Fjeldegn, 

18de  Jull,  fra  Flekkefjord  til  Moy  i  IVedre-QvInnesdaL 
—  Vi  reiste  tllvands  til  Öyeslrand,  ved  det  Inderste  af  Fe- 
de-Fjordenj  her  bleve  vi  modtagne  af  vor  tilkommende  Led- 
sager B.  Aslaksen,  Kirkesanger  og^  Formand  i  Fjotland, 
der  havde  paataget  sig:  at  forsyne  os  med  de  nodvendig^e 
Heste   for  hele   Fjeldtouren  1).       En  halv  üliils  Vei  opad 

1)  Kun  ved  et  saadant  Arrangement  kan  man  Tente  at  komme 
frem  i  disse  Egne;  ofte  finder  man  ingen  af  Beboerne  hjemme 
paa  Gaardene,  da  de  fordetmeste  om  Sommeren  ere  paa  Stö. 
lene,  endnu  mindre  ere  Heste  tilstede* 


Reise  i  Lister-  og-  Mandals-Amt.       347 

ira  Fjorilen  er  Dalbnndcii  en  tor,  vandret  Sandflade,  fra  hvil- 
ken Dalsidernes  Klipper  opstig^e  steilt,  deels  ganske  nögne 
eller  bcdækkede  med  llrd,  deels  lidt  bevoxede  med  Birke- 
skov»  I  Nærheden  af  Kirken  kommer  Lille -Elven  i  raske 
Satser  ned  til  Hoveddalen  5  ved  de  övre  Vandfald  gaacr 
den  paa  et  kort  Stykke  ind  under  Klippen,*  ovenfor  flyder 
den  roligt  gjennem  en  Sandplaine  lig  den  nedre  i  Hoved- 
dalen, men  sikkert  langt  mindre  dyb.  Her  ligger  Skyds- 
staf ionen  Moy,  350  F.  o.  H. 

Ved  Lapollen,  den  til  Flekkefjord  indgaaende  Fjord- 
arm, Gneis  med  sydostlig  og  östlig  fndskydning,  30 — 70^  ; 
nærmere  Stolen,  det  spidse  Forbjcrg,  omkring  hvilket  man 
hoier  ind  i  Fede-Fjorden.  sydligt  Fald,  og  endelig  ved  Sto- 
len selv,  sydvestligt  Fald,  60^.  Lidt  udenfor  det  saakaldtc 
Hundehul,  60—70«  S.  5  const,  d.  e.  3|  r.  Hundchullet 
(Holms  Beskr.  over  Lister  o.  s.  v,.  Top.  J.,  13  H.,  P.  46),  ^ 
MI,  udenfor  Rörvigstrand,  er  en  Aabning  niellera  Skikterne 
nede  ved  Soen,  formodentlig  fremkommen  ved  en  Fralös- 
ning  og  JXcdglidning  af  en  Masse  î  det  Hængende.  Fjor- 
den er  her  udmerket  transversal,  da  man  ogsaa  paa  den 
vestre  Side  seer  Skikterne  bestandig  at  lobe  retvinklig  ud 
imod  Samme,  i  Almindelighed  faldende  60 — 80<^  sydvestlig, 
etsteds  85«  nordvestlig.  Opimod  Uörvigstranden  bliver  Fal- 
det svagere,  og  Faldretningen  dreier  sig  mod  S.  og  SO.,  saa 
at  Skikterne  danne  en  fuldkommen  Bue.  Ligcoverfor,  syd- 
lig ved  Fede  i),  aftager  Faldet  til  40—20«  mod  SV.  Hid- 
til  saaes  kun  den  ganske  almindelige  graa  Urgueis  med  en- 
kelte sorte  Hornblende- Sliikter;  opimod  Rörvigstranden,  en 
Jadleining  af   den   ovenfor   omtalte  (P.  12)  i   disse   Bjerge 


^)  Saa  lyder    dette    Navn   i  Almurns    Udta'e;    i   Oldtiden    hedte 
Stedet  Feta,  (see  Aall's  Snorre,  I,  1). 


348  B.  M.  Keilhau 

forekommende  porpliyragtige  Gneis.  Ovenfor  Rörvigstran- 
deo,  hvor  denne  Gneis  er  raadende^  40 — 50^  N.  5f  const» 
â.  e»  N*  3 J  r*  Videre  opimod  Bunden  af  Fjorden ,  hvor 
atter  sædvanlig  graa  Gneis  mod  hornblendeholdende  Skifc- 
ter  kommer  tilsyne,  gaaer  den  sidstmeldte  Faldretning  over 
tii  at  blive  ret  östlig,  og'  kort  ovenfor  aflæstes  Indskydning^ 
mod  Ö*  8J,  60^5  som  her  syntes  at  være  stadigt  Fald,  Alt- 
raa mod  Enden  af  Fjorden,  60^  Ö*  7i  i\ 

Ved  Öye  viser  den  vestre  Dalside  en  udmerket  skjön 
gadelformig'  Skiktböining  (see  Fig.  1,  T.  IV).  Den  saaiedes 
skiktede  Gneis  forlöber  sig^  mod  ISO.  i  et  Par  borgruinfor- 
mige,  Dalbundens  Sandslette  begrændsende  Fjeldpartier, 
som  bestaae  af  en  uskiktet  Gneisbildning,  rig-  paa  Feldspath 
og  Qvarts,  nden  fortsat  Glimmer,  altsaa  ganske  granitag- 
tig,  eller,  i  det  og^saa  store  Feldspathkirtler  forekomme  i 
Hovedmassen,  porphyragtig.  Ovenfor  stikke  Klipper  eller 
selv  smaa  Bjcrge  af  denne  Bjergart  op  gjennem  Sandet 
midt  paa  Dalsletteu» 

Ved  Snndet  over  Hoved-Elven  umiddelbar  förend  mau 
tager  op  til  Sidedalen,  almindelig"  graa  Gneis,  40^  V.  8^, 
11,  91,  d.  V»  8J  r»  Mellem  Sundet  og*  Moy,  samme  Bjerg;- 
arf,  40^  Ö,  8,  8i,  7J,  d,  e.  Ö.  6f  r,  INærmere  Moy,  frem- 
deles samme  Bjergart,  40^  I\,  3|» 

Af  Blokke  bemerkedes  alene  saadanne,  der  idetmindste 
kunne  tilkore  Gneisformationen 5  nogle  bestaac  vistnok  af 
aldeles  fuldkommen  Granit.  Mange  ligge  frit  og'  enkeltviis 
paa  meget  hoie  Steder,  ofte  paa  de  skarpeste  Tinde  af  de 
ruinforraige  Klipper,  saa  at  de  undertiden  paa  en  paafalden- 
de  Maade  sees  i  meget  lang^  Afstand  frit  mod  Luften»  I 
Nærheden  af  Moy  flere  særdeles  store  afrundede  Granit- 
blokke  ved  Sandslettens  Grændse  mod  den  faste  Fjeld- 
grund^ 


Reise  i  Lister-  og:  Mandals-Amt       349 

Paa  ilike  faa  Steder  saae  jeg^  Klippe -Ovcrflader,  som 
vist  för  have  viist  den  med  Slriljuings-PIiæiiomenet  forc- 
Lommeudc  Politur,  men  som  nu  ere  li(jesom  ætsede,  idet 
siden  Afglalning^en  kanskce  et  Par  Linier  af  Klippens  Ydre 
er  fortæret»  Striber  0{f  Furer  paa  ikke  granske  glat  Flade 
bemerkedcs  etsteds  lidt  nedenfor  Hundcbuilet,  hvor  den 
steile,  med  Fjorden  parallele,  altsaa  omtrent  i  SV*  strygen- 
de  Klippeside,  var  næsten  borizontalt  riflet^  paa  et  andet 
Sted  lidt  böiere  oppe  paa  en  horizontal ,  mod  SV*  frem- 
springende Flade  5  Striber  og'  Furer  i  b»  51,  5^^,  5,  d»  e* 
Hr. 

19de,  fra  i1!oy  til  Gaarden  Egen  i  Egen  Sogn»  —  Umid- 
delbar fra  Moy  toge  vi  i  ostnordostlig*  Retning-  op  paa  Qvin- 
nesbeien.  Enkelte  Gaarde  ligge  paa  selve  Ryggen  af  den- 
ne Fjeldstrækning"  i  smaa  Bassins  og  Tværdale,  omgivne  af 
Toppe  og  Knuder,  der  opstige  2 — 300  F.  over  Ryggens  al- 
mindelige  Höide»  Paa  en  saadan  Top,  Stövleknuden  kaklet, 
foretoges  en  Maaling,  hvorefter  dens  Höide  er  1553  F.  o.  H. 
I  en  bal  v  31iils  Afstand  i  I\V»  og-  NO»  saaes  Toppe,  der 
maaskee  ere  100  F.  böiere;  meest  paa  bele  denne  Deel  af 
Qvinnesbeien  skal  Högbeien,  der  angaves  at  ligge  fra  Stöv- 
leknuden i  S»  3,  rage  frem;  tykt  Veir  bindrede  os  i  at  see 
den.  Som  vist  kan-  antagnes,  at  det  sydlige  og*  midlere  Par- 
tie af  Qvinnesbeien  iutetsteds  naaer  op  til  en  Höide  af 
2000  F.  o»  H»;  derimod  stiger  en  nordlig-  beliggende  Kup- 
pel, Blaaberg^  kaldet,  böiere  eml  til  delte  Niveau.  I  i  Miils 
Afstand  fra  Stövleknuden  mod  IS»  bavdc  vi  den  lille  Fjeld- 
gaard  Glo  vre  (östligst  i  i\»  Qvinnesdal)  for  os,  bvilken 
man  uden  at  feile  meget  kan  antage  at  ligge  1300  F,  o,  H. 
Af  Træer  seer  man  kun  ßirkekrat  i  de  smaa  Fordybninger 
og'  Lier;  för  bar  Bjergryg-gen  været  bevoxet  med  Furre- 
skov,  bvad  man  erfarer  ved  at  finde  en  I^længde  Furreröd- 


350  B.  M.    Keilhau 

der  i  Myrene,  Af  Alpcplantcr  bemerkede  jeg  kun  Arbutus 
alpîna;  ude  ved  Fjordene  havde  jeg*  dog*  seet  Rbodiola  og 
Alcbemilla  alpina»  Det  höiestc  Punkt  paa  den  af  os  pas- 
serede Vei  over  Qvinnesbeien  syntes  at  være  Höievarden, 
et  Sted,  der  næstcn  ligger  i  IXiveau  mod  Slövleknuden» 

Naar  man  fra  Bjergets  Plateau  begynder  at  stige  ned 
paa  Öst-AfTaldet  til  Gaarden  Rousegeland  (udiagt  til  Skyds- 
station,  1|  MK  fra  Moy),  aabner  Udsigten  sig*  ned  i  Hege- 
bostad  (Ö.  Qvinnesdal);  den  er  vild  og  rye  5  men  ber  er  dog 
mere  Skov,  nederst  Furreskov,  derover  Birk,  som  naaer 
næstcn  til  Ryggen  af  den  östre,  idetmindste  benåd  Grinem 
ligesaa  boit  som  Qvinnesbeien  opstigende  Fjeldstrækning, 
Er  man  kommen  en  balv  Miils  Vei  op  ved  den  östre  Side 
af  Lynge- Våndet,  saa  begynder  Situationen  at  blive  bedre, 
og  lidt  efter  lidt  blive  IJdsigterne  mod  INV,  særdeles  male- 
riske. Alt  længe  har  man  seet  det  raægtige  Hekfjeld  i  Bag- 
grunden^  og  Hvidaaens  hoie  Fald,  som  ifolge  Kraft  (III, 
325)  afgiver  et  Sömerke,  Men  böiere  oppe  træder  Hek- 
fjeldet  bedre  frem  5  lige  over  IXordenden  af  Lynge -Våndet 
ender  det  med  en  bred,  meget  steil  og  sikkert  meer  end 
1500  Fod  over  den  foranliggende  Söe  ophöiet  Kuppel; 
nedenunder  Gaarde  og  Lövskov  og  Soens  Vandspeil  5  vtst- 
ligere  VatsQeldets  Spidse^  og  ligeoverfor  Hekfjeldets  Syd- 
pynt  Qvinnesbeiens  Nordende.  ^^S^'^  disse  Fjelde  vise 
sig  herfra  skarpt  afsondrede  ved  den  Dalklöft,  hvorigjen- 
nem  Elven  fra  Haddeland  kommer  ned.  Lynge- Våndet^  ef- 
ter der  anslillet  Maaling,  557  F.  o.  H. 

Ved  Moy,  graa  Gneis  med  bornblenderige  Baand  og 
Striber,  men  især  granitisk  Gneis,  60<^  Ö.  6|,  7,  6|,  d.  e.  I\, 
5|  r»,  en  Indskydning,  der  og  er  at  antræffe  paa  Dalens 
Vestside.  Videre  folger  megen  Granit-Gneis.  En  fjerde- 
deel  Miil  fra  Moy,  granitisk  Gneis,  80^  V.  7|,  8|,  8,  d.  e. 


\ÊiÊmaiàsé>^aàÀ:i^^::i^..A\ 


.i^i:: 


Reise  i  Lister-  og:  Mandals-Amt.       351 

V.  6f  r»  Hcnimod  Sæteren  flelcsföl  (för  en  Gaard)  be- 
g^ynder  en  meget  lîrystallinisk,  formedelst  store  iligg-ende, 
lîjodrode  Orlhohlas-Tvillinger  porpliyragtig^,  ganske  usLiktct 
Granil-Gneis,  hvori  dog-  undertiden  disse  Feldspalh-Krvstal- 
Icr  samt  hist  og-  her  forekommende,  med  de  samme  Krystaller 
parallelt  belrg-g-ende  Glimmerflammer  tillade  at  bestemme 
Strög*  og-  Fald  5  saaledes  nær  hiin  Sæter,  60^  V.  7,  7^; 
paa  Stövlekntulen  Ö.  6i,  med  vanskeligen  bestemmelig-  Fald- 
vinkel,  maaskee  nær  90^  ^  Klipperne  östlig*  ved  Glövre  knn- 
de  i  Afstand  sees  at  være  vertikalt  klövede  i  Parallelmasser 
med  et  Strygende  i  h.  12|.  En  seiger  Zone  af  Granit- 
Gneis  lohende  i  h.  11|  r.  synes  efter  dette  at  være  for- 
haanden  her  midt  paa  Fjeldet»  Lidt  videre  östlig* ,  Praa 
Gneis  med  lidt  Hornblende  i  vredne  Baand.  80^  V.  71  ß 
8J,  d.  e»  S»  5J  r,  Ted  Höievarden  gaaer  Granit-Gneisen 
over  til  fuldkommen  Granit  af  jævnt,  ikke  meg-et  g^rovt  Korn 
meest  rödliggraa^  men  selv  i  denne  Masse,  som  er  g*anske 
uskiktet,  kan  man  dog*  endnu  hos  Glimmerbladene  hist  og* 
her  bemerke  en  indbyrdes  Parallélisme,  og  etsteds  tæt  östen- 
for  Höievarden  kunde  Indskydningen  saaledes  bestemmes- 
den  var  60»  V.  6i,  hvilket  bekræfter  Rigtigheden  af  det 
ovenfor  Ytrede  ora  en  her  omtrent  i  I\,  og-  S,  strygende 
Zone*  Siden,  ned  til  Uousegeland,  fandtes  Bjerg arten  at 
være  deels  Granit  af  middels  Korn  med  grön  chioritag-tig* 
Glimmer,  deels  granitisk  Gneis,  den  sidste  lig-esaavel  uskik- 
tet som  den  förste,  og  beg^ge  saa  nær  beslæg^tede  med  hin- 
anden,  at  man  ved  de  tvende  anvendte  Benævnelser  for  sam- 
me ikke  maa  forledes  til  derved  al  tænke  sig*  tvende  væ- 
sentligen  forskjellig^e  Bildninger,  Ogsaa  hvor  man  her  maa 
henföre  Bjergarten  til  Gneisens  Hovedtypus,  viser  den 
de  samme  charakteristiske  ydre  Former  som  Graniten  og* 
navnligen  de  ved  denne  saa  ofte  forekommende  Bristningcr 


352  B.  »L    Keilhau 

eller  Afsondrlnger  efter  meer  eller  mindre  horizontale,  af 
Gneisstrukturens  Fläder  ganske  uafhængige  Spaltnings- 
flader. 

En  porphyragtigr  Gneis  lig"  den  paa  Midten  af  Heien, 
men  cndnu  skjönnere  krystallinisk  og*  af  et  friskere  Lld- 
Seende,  moder  allerede  för  man  naaer  Dalhundcn,  og*  ved- 
varer siden  paa  hele  Östsiden  af  Lynge-Vandet  5  kun  paa 
et  Sted  bemerkedes  her  nogle  uregelmæssige  Partier  af 
den  i  den  almindelige  graa  Gneis  saa  sædvanlige  hornklen- 
deholdendc  Skifer-liildning  deri.  Ved  Birkelands  Broe  be- 
stemtes, efter  de  store  Feldspath-Krystallers  Beliggenhed, 
Indskydningen  til  85^  S,  4|.  lövrigt  er  denne  porphyr- 
agtige  Gneis  ogsaa  her  ganske  uskiktet.  Foruden  Terrai- 
net  syden-  og  östenom  Lynge-Vandet  danner  den,  efter 
Fjeldformerne  at  dörame,  sikkert  ogsaa  Vestsiden  af  denue 
Söe,  hvor  en  yderst  steil  og*  uagtet  sin  Smalhed  meget 
hoi  Masse  er  fraskilt  fra  Qvinnesheiens  Hovedstok  ved  en 
dyb  Sidedal,  hvori  Gaardene  Louen  ligge. 

Over  hele  Qvinnesheien,  selv  paa  de  höieste  Punkter, 
ligge  större  og;  mindre  afrundede  Blokke,  men  de  Bjerg- 
arter,  hvoraf  de  bestaae,  ere  alle  lige  dem,  man  finder  i 
den  Egnen  sammensættende  Gneisformation 5  ikkun  en  i 
flere  Blokke  forekommende  graa  Granit-Bildning,  der  for- 
medelst en  god  Deel  indblandet  Hornblende  næsten  og*saa 
kunde  kaldes  Syenit,  viste  sig*  nog  et  betyd  el  igen  forskjel- 
lig fra  de  nærmest  omkring  in  situ  oplrædende  Bjergarter; 
disse  Blokke  mödte  navnligen  paa  den  vestre  Deel  afBjerg;- 
rvggen.  Rullestene  af  en  lignende  Bildning;  men  udcn  Horn- 
blende bemerkedes  paa  Östsiden  af  Lynge-Vandet,  hvor  i 
det  Hele  meget  store  Masser  af  Blokke  med  Sand  ere  op- 
dyngede  paa  de  mod  ]\V.  vendende  Skraaninger. 

Paa  Qvinnesheien  finder  man  mangle  af  Klippern«  af- 


Reise  i  Lister-  o^  Mandals-Amt.        353 

rundede  paa  saadanMaadc,  som  vel  alene  kan  tilsljrives  den 
store  Rivning-,  Iivorefter  ellers  saa  raerkeliçe  Spor  ere  for- 
liaanden.  Noj>en  Politur  iagttoges  ikke  paa  disse  Klipper, 
hvis  frie  ßeligg-enlied  udsætter  dem  niejjet  for  Forvitringa; 
nagtet  deres  Ydre  vistnok  i  Almindelighcd  synes  ganske 
fast  og  udecomponeret,  kan  dog  Icltelig  den  alleryderste 
Skorpe  være  Ijleven  fralöst  i  saa  lange  Tiders  Lob.  Ved 
de  saavel  paa  Qvinneshcicn  som  sydenfor  lige  ud  til  Ha- 
vet forekommende  granitiske,  meget  glimmerarme  Gneise 
bemerkes  ellers  paa  flere  Steder  en  Mörbed  lig  den  bos 
mange  forvitrende  Sandstene,  og  tildeels  gaaendc  endnu 
videre  end  den  Skjörbed,  Gneieen  ved  Opofle- Våndet  viser 
(ovenfor  P.  342)  î  denne  Egcnskab  turde  vel  fra  först  af  være 
gründet  i  Bjergartens  Sammensætning,  men  benbörer  dog' 
vel  nu  til  Forvitrings  -  Pbænomenerne.  Især  paa  Steder, 
bvor  Fjcidgrunden  bar  den  ber  antydede  BeskaiTenbed ,  ere 
Klippernes  Ydre  meer  eller  mindre  opiöst  til  et  grovt  Gra- 
nit-Sand. 

Omtrent  ved  Midten  af  Lynge  -  Våndet  fandtes  et 
Sted  lige  i  Veien,  bvor  en  svagt  mod  SO.  faldende  Klippe- 
Overflade  viste  tydelige  Frictions  -  Striber  strygende  i  li. 
121  (111  r.).         ", 

20de  Juli.  Fra  Egen  til  Ören- Vand  og  videre  til  Dyre- 
vats-Stöl  paa  Hekfjeld.  —  Vi  toge  i  östlig  Retning  op  fra 
Lynge- Våndets  INordende^  den  steile  Bjorgside  er  bcdæk- 
ket  med  Skov,  ovenpaa  er  en  temmelig  flad,  skovbar  Slræk- 
ning,  bvorfra  man  videre  östlig  kun  stiger  lidt  böiere,  för- 
end  det  igjen  gaaer  nedad.  Dette  Kulminationspunkt  af 
Veien  til  Ören-V.  og  Aaserald  ligger  16f>0  F.  o.  H.5  da  de 
överste  Bjergboveder  ikke  blot  paa  INordsiden  af  Passel? 
men  og  paa  Sydsiden  vist  række  200 — 300  Fod  böiere,  saa 
seer  man,  at  Qvinnesbeien,  som  alt  bemerket,  i  Henseende 

Il     4.  Z 


354  B.  M.  Keilhau 

til  Höide  ikke  kao  gjöre  Dogen  Forrang-  gjeldende  fortid 
for  denne  östlige  Ryg'.  —  Fra  Passel  i  Ö.  6,  et  höit,  skov- 
bart,  langstrakt,  dog^  temmelig"  isolerct  Fjeld,  som  anloges 
at  være  Haaveheien  mellem  Aaserald  og-  Hordnæs.  INeden- 
for  beg-yndcr  et  aabent  Dalland  raed  meget  Sand,  der  deels 
ndjævner  Fjeldsiderne  (i  S.  ogp  Ö.),  deels  ligger  som  Ban- 
ker i  selve  Dalen.  Det  Hele  er  fordetmeste  bedækket  af 
Lyng';,  nemlig^  af  Erica  vulgaris,  der  næsten  slet  ikke  saaes 
vestenfor  5  Skoven  er  Birk  med  enkelte  Furrer,  desuden 
nogle  lyude  Aspelunde.  Det  Överste  af  denne  Dal  ligger 
endnu  i  Egen  Sogn,  bvorlil  nemlig-  Gaardene  Verdal  hen- 
hörej  raaaskee  200  F.  lavere  end  disse,  ligg^er  Våndet  Ören 
i  et  Niveau  af  827  F.  o.  H. 

Fra  Verdal  fulgtes  en  Sætervei  op  paa  Hekfjeldet.  Lig^e 
ovenover  Verdal  ligger  Olasdalcn,  som  alt  lilliörer  den  skov- 
bare  Deel  af  Fjeldet;  den  ender  med  Olas-Skaret,  hvor  dog" 
först  Höifjeldet  begynder.  Dette  fremstiller  ber  en  temme- 
lig- viid  Platform,  bvorfra  man  kun  i  V.  og'  NV*  seer  böi- 
ere  Partier  af  Hek fjeldet.  Östenfor  Lians- Våndet,  et  böit- 
liggende  Bassin,  bvorfra  Hvidaaen  (P.  350)  udlöber,  traf  vi 
en  granske  liden  Furrebusk,  nu  en  stor  Sjeldenbed  paa  disse 
Steder,  bvor  man  ogsaa  (inder  i  Myrene  en  Mæng-de  til- 
deels  store  Röddcr  af  biin  Træart,  der  paa  Hekfjeldet,  bvis 
Niveau- Forboldene  ikke  bave  forandret  sig,  maa  bave  voxet 
til  i  en  Höide  af  2000  F.  o.  H.  —  Fra  den  nögne  Plat- 
form stege  vi  nogle  bundrede  Fod  ned  til  en  Dal  ovenfor 
Lians-Vandet,  b  vil  ken  er  rct  græsrig^  og-  bvori  flere  Sætre 
eller  Slöler  lig^ge»  Fra  en  af  disse,  Kraake-Stölen  kaldet, 
ved  den  östlige  Fod  af  Mjaavats-Fjeldets  Gruppe,  gik  det 
atter  opad  til  den  almindelige  Platform,  bvorpaa  de  böieste 
Punkter,  mindre  Fjelde  paa  det  store  Hekfjeld,  ligge  grup- 
pcyiig.      Her    var    Landskabet  yderst  vanskeligt    at    komme 


Reise  i  Lister-  og^  Mandals- Amt.        355 

fiein  i;  det  er  fnidt  af  sniaa  Vande  og*  forovrîg^t  iiæsten 
panske  bedækket  af  blöde  Myre,  hvorfra  Væden  kun  sag^te 
löber  af  deels  tH  Hvidaaeii  eller  Lyngdals,  dcels  til  Sly*erke- 
Elven  d.  e.  Mandals  Vasdrag;  fbi  ber  er  man  paa  Delet 
raellem  disse  Elvelöb.  —  Tindefjeldct,  der  ansees  som  Hek- 
fjeldets  böieste  Parlie,  men  egentlig-  ogsaa  er  en  Gruppe 
af  flere  Toppe,  laae  endelig  lige  for  os,  og  ved  Fodcn  der- 
af  Dyrevats-Slölcn,  2009  F.  o.  fl.  Uagtet  biint  Vanddele 
vel  er  endnn  lidt  höiere,  vare  vi  dog  ikke  der  eller  overboved 
ikke  paa  bcle  Dagsreisen  komne  ovenfor  Dirkegrændsen. 
Flere  smaa  Sneeflckker  passeredes  3  af  Alpeplantcr  bemer- 
kedes  Azalea  procumbens,  Arbutus  alpina,  Alcbemilla  al- 
pina, — 

Bjergarten  ved  Egen  maa  benævnes  Granit,  uagtet  den 
dog  ahid  viser  sit  Slæglskab  med  den  ellers  ved  Lynge- 
Vandet  raadcnde  porpbyragtige  Granit-Gneis 5  den  er  fuld 
af  storkornig  röd  Feldspalb,  som  tildeels  fremstiller  Tvilling^- 
krystaller;  videre  er  den  rig  paa  graa  Qvarts5  dens  Glim- 
mer er  mat,  grönligsort,  mere  bobeviis  sammcnfrængt  end 
i  ganske  obarakteristisk  Granit,  men  dog  langtfra  istand  til 
at  frembringe  nogen  bestemt  Parallelstruktur.  Ddenlvivl  uiJ- 
gjör  denne  Bildning  bcle  Sydpartiet  af  Hekfjeld,  der  dan- 
ner en  saa  udmerket  Kuppel  over  Egen. 

I  den  nordostlige  Dalside  over  Lynge  -  Våndet,  por- 
phyragtig  Gneis,  efter  Feldspatb-Krystallernes  Beliggenbed 
at  dömme  strygcnde  i  b.  3|  (Fald  60«  Ö.  ?).  Ovenfor,  en 
temmelig  fiinkornig,  uskiktet,  rod  Granit-Gneis,  der  paa  en 
udmerket  Maade  danner  disse  især  for  mangen  Granit  cba- 
rakteristiske  rene  og  jævne  Klippe-Overflader,  som  i  nogle 
Egne  af  Almuen  kaldes  Svaberge,  og  som,  bvor  de  ere  skråa, 
ofte  ere  becl  farlige  at  passere  tilbest.  —  Videre  frem  faod- 
tes  den  samme  Bildning  med  tydcligen   indbyrdes  parallele 


356  B.    M.   Keilhau 

GIîuiDierblade^  ligg^ende  i  Faldretniiigen  20—30«  S.  5,  5|; 
men  ganske  tætved  raudte  en  graa  Gneis  (med  Granater), 
som  indslîyder  tvdelig^en  80"  og^  derover  mod  S»  5,  V.  6|^, 
saa  at  Lilnt  svagcre  ved  Glimmerbladcne  antydede  Fald 
(Strukturfladernes  Skraahed)  maat^kee  slet  ikke  vedkommer 
det  egentlige  Skiktfald.  Paa  den  liJle  Slette  för  Passet  föl- 
g-er  den  rode  uskiktede  Gneis  atter,  men  paa  selve  Passet 
er  den  dog'  saa  flasrigp,  at  Indskydningen  her  kunde  bestem- 
mes: 40«  V.  7|.  Lidt  nedenfor  syntes  Faldet  at  være  syd- 
ostligt. INær  Verdalen,  fiinflasrig'  röd  Gneis,  30«?  V.  9|, 
9.  Ellers  her  ogsaa  uskiktet  Gneis  -  Granit  lüg*  Qvinnes- 
heiens.  Mellem  Verdalen  og-  Ören-V.,  utydeligt  skiktet  Gneis, 
40«  V.  8,  og-  paa  et  andet  Sted,  som  del  syntes,  50«  Ö.  9i. 
For  Egonen  om  Verdalen  turde  dog'  Faldreg-elen  40«  V.  7| 
r.  heraf  kunne  uddrages.  Den  steile  Fjeldside,  paa  hvilken 
man  stiger  op  til  Olasdalen,  bestaaer  af  en  fiiukornig"  Gneis- 
bildning'  uden  Skiktning^.  I  Olasdalen  kunde  först  idet- 
mindste  Ströget  bestemmes:  h.  2  const. ^  derefter  tydelig 
Indskydning'  50«  mod  Ö.  9»  Paa  Olas-Skaret,  Hornblende- 
baand  i  Gneisen,  60«  Ö.  9,  9^  og  80—90«  V.  9i;  altsaa 
til  og-  paa  dette  Sted,  Strög'  omt.  i  h.  Ij  r.  og  meest  vest- 
Jigt  Fald,  Paa  det  flade  Fjeld  ovenfor  Olas-Skaret  og  östen- 
for  Lians-Vandet,  en  smal  Indleining  af  en  meget  krystal- 
linisk  Bildning,  lig  Stövleknudens  porphyragtige  Gneis 
eller  kanskee  cndnu  mere  overeensstemmende  med  Bjerg- 
arten  ved  Egen;  iövrigt  her,  granitisk  temmelig  grovkor- 
nig, uskiktet  Gneis  med  röd  Feldspath,  hvis  Strög  dog 
liunde  bestemmes:  h.  3  const.;  en  Indleining  deri  af  et 
Slags  Hornblendeskifer  indskyder  85«  Ö.  9.  Uagtet  deo 
her  oppe  paa  Sletfjeldet  raadende  Gneisbildning  saaledes 
maa  formodes  at  staae  omtrent  vertikal,  saa  afsondre  dog 
ogsaa  paa  disse  Steder  store  flade  Steenheller  sig  temmelig 


Reise  i  Lister-  og*  Mandals- A  mt.        357 

horizontalt.  Paa  Ilöiden  nordostlig'  over  Lians- Vandel  bcmcr- 
kedes  i  den  nskiktcdc  Gneis  en  sort  Hornblendeflamme  at 
indskvde  80^  mod  Ö.  10|.  Her  ogsaa  i  samme  ellers  saa 
eensformige  Gneisfeldt  nogle  4 — 6  Tommer  mæg^tige  Gan- 
ge af  storkornig  Granit  eller  Feldspath;  forövrigt  kun  en- 
kelte ubetydelige  Qvartsaarer  i  Bjergarten.  Lidt  videre 
frem  en  heel  Zone  af  et  Slags  sort  Glimmerskifcr  eller 
Gneis  med  megen  sort  Glimmer,  lildeels  og  med  Horn- 
blende, 85"  Ö.  llj,  85«  S.  12|,  S.  1.  Derefter  paa  Skraa- 
ningen  ncd  (il  Dalen  ovenfor  Lians-V.,  Gneis- Granit  eller 
Granit  som  ved  Egen  med  Dobbell-Krystaller  af  röd  Orlho- 
klas;  den  danner  her  idel  "Svaberge"  (P.  355).  Den  samme 
Bjergart  syntes  at  herske  paa  hele  Strækningen  fra  Kraake- 
Stôlen  til  Dyrevats-Slölen,  hvor  dog  kun  liden  Anledning 
gaves  til  at  undersöge  Fjeldgrundcn. 

Mangfoldige  meer  eller  mindre  fuldkommen  tilrundede 
Blokke  ere  udspredte  over  det  Slrög  af  Hekfjeldet,  som 
idag  passeredes  j  især  fremhæve  de  sig  paa  den  plane,  parti- 
viis  ganske  nögne  Klippegrund  östenfor  Lians- Våndet,  et 
Slrög  af  Höifjeldct,  som  kan  antages  at  ligge  omtrent  i 
samme  Niveau  som  Dyrevats  -  Stolen*  Som  fremmed  paa 
Stedet  visle  sig  navnligen  den  samme  Granil-Bildning,  der 
alt  bemerkedes  nede  ved  Lynge-Vandet,  indeholdende  graa- 
lig  og  graalighvid  Feldspath,  graa  Qvarts  og  gronligsort 
Glimmer.  De  övrige  Blokke  fandtes  beslaaende  af  Gneis- 
og  Granit  -  Bilduinger  meer  eller  mindre  lignende  Fjeldets 
egne  Bj  erg  arter. 

Paa  det  samme  nysomtalte  flade  Fjeldpartie  östenfor 
Lkiis« Vandel,  altsaa  i  en  Höide  af  omtrent  2000  F.  o.  H., 
saaes  to  Steder  tæl  ved  hinanden,  hvor  et  Par  Qvadratfod 
af  Klippens  næsten  horizontale  Overflade  er  poleret  og  vi- 
ser tydelige  Slriher,  strygende  i  h.  2f  og  3f  (Midd,  h.  If 


358  B.  M.  Keilhau 

r.) 5  ogsaa  paa  et  Par  andre  Steder  polerct  Overflade,  men 
Ilden  S(riber. 

21de  Juli.  Excursion  lil  Tindefjeld;  siden  fra  Dyrevats- 
Stölen  til  Gaarden  Hommen  överst  i  Egen.  —  Vi  bestege 
om  Morgenen  Tindefjeldet,  2*80  F.  o.  H.,  hvor  Taage, 
Reg-n  og-  Blæst  modloge  os  paa  det  Uvenligste.  Det  Haab 
her  at  erholde  g-odt  Material  til  at  berigiige  Karterne,  shuf- 
fedes  ganshe;  vi  fcunde  ifche  see  ti  Skridt  frem  for  os. 
Tindefjeldet,  som  i  Syd  har  steile  Præeipieer  over  Helî- 
fjeldets  foranliggende  lavere  Deel,  shal  mod  N.  ihkuu  fal- 
de svagt  af.  Mod  denne  Himmelegn  shal  den  behjeiidte 
Top  Shjerhefenuden  ligge,  omtrent  i  to  Miles  Afstaud^  vor 
Veiviser  meente,  at  den  er  lavere  end  Tindefjcld.  Tvende 
Egern  sprang  om  paa  de  överste  Klipper  5  ellers  forekom- 
mer her  Vielfras  og  Lemæn.     Azalea  procumbens. 

IJd  paa  Dag*en  fortsattes  Reisen  udefter  en  Dal,  hvis 
Vasdrag  falder  ud  ved  Gaarden  Hommen  i  Egen.  Til  Hom- 
Stölen  sænher  denne  Dal  sig  svagt,  mod  VSV.;  den  er  paa 
sine  Steder  temmelig-  græsrig,  men  meest  træfTer  man  Myr- 
stræhninger,  hvorover  Hestene  kun  yderst  vanskeligen  hunne 
komme  frem.  Sonchus  alpinus.  Björne  skulle  her  ikke 
være  sjeldne.  Fra  Hom-Slölen  har  Dah'n  större  Fald  ud 
imellem  vilde  skåldede  Fjclde.  Vi  maatle  tage  en  Omvei 
mod  Syd,  som  visle  os  et  vel  næsten  magclöst  stygt  Land- 
jskab  :  uögne  Fjelde  og-  tæt  sammenlrængte  Klippemasser^ 
graa  Urde,  brune  Moradser  —  Andet  seer  man  ikke.  Tæt- 
ved  den  förste  Gaard,  vi  naacde,  laae  endnu,  uag-tct  Höiden 
o.  H.  her  neppe  er  meer  end  12  eller  13  Hundrede  Fod, 
cn  liden  Snemasse,  som  regelmæssigen  findes  paa  dette  af 
skyggende  Fjcldvægge  omgivne  Sted,  hvor  Vinden  driver 
cu  saa  stor  Dynge  sammen  om  Vinteren,  at  den  först  sidst 


Reise  i  Lister-  og*  Mand.ils-Amt.       359 

paa  Sommeren  (öer  gansKe  af.  Korn  avles  dog*  temmelig 
aarvist  paa  deiiDC  Gaard.  Efteråt  have  provet  mange  Van- 
skeligheder i  den  hoist  uvcisorame  Egn,  anhom  vi  endelig 
secnt  om  Aftenen  til  Hommen. 

Paa  Tindcfjeld   er  Bj  erg  arten    stadigen   et  Slags  grov- 
kornig* röd  Granit   med   mat    grönlig*  Glimmer;    men    ogsaa 
denne  Bjergart  viser  noget  Slæglskab    med  Gweis;    der   er 
ingen  Grændse  mellem  den  og*  de  Masser,  som  danne  Klip- 
pevæggen  nedenfor,  hvilke  nagtet  ganske  nskiktede  dog  hel- 
lere ere  at  henævne  Gneis  end  Granit.     Af  de  samme  Gneis- 
og*  Granilbildninger,    kun  hist   og   her  noget    modificerede, 
hestaae    ganske    vist   ogsaa    de   bratte    skåldede   Fjelde    paa 
]>  ord  vestsiden  af  Dalen  nedefter  til  flomstölen  lîgesom  over- 
hoved  hele  denne  Strækuing  af  Hekfjeldet.    1  Dalen  selv  mo- 
der kun  sjelden  fast  Fjeld  paa  hiint  Stykke;  det  er  da  altid 
de  anfiirte  Bjcrgarler.    Men  etsteds  ^iste  dog  disse  en  mcrk- 
værdig*  Modification,  idet  Tindefjeldets  rode  Granitbildning 
g^aaer   over  til    en   hvid    eudnu    mere    charakterislisk    Granij 
end  hiin,  og  saaledes  bliver  saa  lig*  Bjergarten  i  de  Blokke, 
som  ved   deres  fremmede  Udseende  frapperede  meest  östen- 
for  Lians-V.,  ved  Lynge-V.  og  paa  Qinnesheien,   at   man 
lettelig  troer,  al    disse  Blokke  have  deres  Udspring  herfra, 
hvad   da    ogsaa    idetmindste   forendeel  virkelig   tor    forholde 
sig  saaledes»     Lhyre  Fragmenter  af  samme  Bjergart,  hvilke 
saa   at   sige  kun  have  gjort  det  förste  Skridt  fra  deres  Mo- 
derfjelde,    laae    ogsaa  i  Dalen  ^    hvorigjennem    vi    passerede 
ned  til  Homstölen.       Paa  Veien  herfra   modle  först  Gneis- 
Grauit  med  store  Feldspath-Tvillinger,  siden,  henimod  Ho- 
veddalen,   bemerkedes    Gneisslrnkturen    tydcligen    at   træde 
frem,   40«  Ö.  7|,.7^,  60»  Ö.  61,  50^>  Ö.  7,  d.  e.  40—60« 
IV.  5|  v,'j    men  egentlig  Skiktning  er  injidlettid  heller  ikke 
Ler  forhaanden,  uden  hvor  visse  enkelte  Indleininger  forekom- 


360  B.  M.    Keilhau 

me,  der  enten  bcstaae  af  en  gråa  fiinflasrig'  Gneis  eller  af 
smaa  hornblendeförcnde  Lagmasser. 

Ganske  paa  det  Överste  af  Tind^fjeld  lîg'g^e  afrundede 
Blokke,  nogle  af  Bjerg-arter,  der  tydeligen  ere  forskjelHg'e 
fra  Stedets  3  en  af  meer  end  Mands  -  Höide  fandtes  at 
bestaae  af  en  fiinkorntg^,  graa  Gneis  »led  enkelte  g-anske 
smaa  Granater,  andre  af  en  fiinskifrig-,  paa  sort  Glimmer 
meget  rig;  Gneisbildning*,  der  kanskee  endog-  kunde  tillæg- 
g-es  Benævnelsen  Glimmerskifer.  I  enkelte  Bullcstene  er 
endelig;  den  foromtalte  graa  Granit  med  grönligsort  Glim- 
mer og-saa  her  forliaanden. 

22de  Juli.  Paa  Hommen.  —  Et  Medlem  af  Beisesel- 
skabet  bavde  igaar  forkjölet  sig;  i  den  Grad,  at  vi  maatte 
lig^g-e  over.  Hommen,  omt.  30  F.  over  en  liden  Söe  i 
Dalbunden,  efter  Middel,  1182  o.  H. 

Bjergarlen  rundtomkring-  er  en  ret  charakteristisk  Gneis, 
rigtig"nok  ogsaa  ber  uden  Skiktning;,  men  formedelst  tem- 
melig' byppig-,  i  smaa  Flammer  omkring;  de  store  Feldspatb- 
hnuder  samlet  Glimmer  dog;  af  en  bestemt  flasrig;  Struktur- 
bist  og'  ber  danner  desuden  Glimmeren,  som  er  sort  og; 
frisk,  smaa  Baand  for  sig*,  som  ellers  næsten  blot  holda 
lidt  Qvarts  i  fine  Korn,  indleining;er,  som  bave  mejjet  til-» 
fælles  med  de  i  den  almindelig;e  Gneis  saa  ofte  forekom- 
mende Hornblende-Baand  5  ber  saaes  næsten  slet  ikke  Horn- 
blende, der  dog;  undertiden  paa  andre  Steder,  bvor  biin 
Glimmerbildning:  ogsaa  findes,  er  temmelig*  byppig*  indblan- 
det  deri.  —  I  Dalen  ved  Hommen  :  20«  S.  12,  30«  Ö.  11|, 
70«  Ö,  lOf,  80«  0.  8f,  50«  Ö.  10|,  40«  Ö.  11^,  d.  e.  20 
—80«  Ö.  9|  r. 

I  de  mang;e  ved  Gaarden  og;  andetsteds  i  Dalen  lig- 
gende Rullestene  erkjendles  ing;en  fra  Stedets  egne  Fjeld- 
masser  betydeligen  afvig;cnde  Bjergart.  :  ;ù 


Reise  î  Lister-  o^  Mandals- Amt.       361 

23(]c  Juli.  Fra  IToinnicn  i  Egen  til  Gaarden  Knaben 
i  Fjotland.  —  Lidt  ovenfor  Ilomnien  hikker  Dalen  sigf  paa 
een  Gang'  ganske  og'  danner  en  fnidkommen  Cul-de-sac,  en 
Form,  som  fortjener  at  merkes  ved  Spörgsmaalet  om  Aar- 
sagen  til  Dalenes  Oprindelse;  det  er  tydeligt,  at  en  saadan 
Dal,  bred  og  dyb  endnu  lige  ved  sin  överste  Ende,  ikke  er  en 
Revne  5  bar  en  Spalte  foranledig^et  den  fra  först  af,  saa  har 
denne,  bvoraf  ingen  Fortsættelse  sees  i  Væggen  ved  Dal- 
Enden,  dog*  ikke  gjort  det  Meste  til  Udbnlingen,-  forsaavidt 
maa  Erosion  bave  virket,  men  vistnok  paa  3Iaade,  som  er 
vanskelig-  at  forklare:  omkring  biin  överste  Dalkjedel  staae 
Fjeldvæggene  næsten  lodrette  og'  ganske  friske.  —  Lygne- 
Fossen,  en  iidmcrket  Cascade,  styrter  sig  fra  Siden,  nem- 
lig' fra  Höifjeldet  i  Öst,  ned  i  Kjedelen,  —  Vi  begave  os 
opad  paa  den  modsatte  Side,  og  kom,  omtrent  en  fjerde- 
deei  Miil  fra  Hommen,  1672  F.  o.  H.,  til  en  liden  Vand- 
pyt,  hvorfra  der  er  Aflöb  saavel  til  Dal-Enden  ved  Lygne- 
Fossen  som  til  et  andet  nu  foran  os  mod  IN.  V.  liggende 
Dalförc,  Lille- Aardalen  kaldet,  hvori  Lille  Qvinnes  -  Elven 
begynder.  Hæsligt  var  det  at  skue,  især  saaledes  i  det 
g-raa  taagede  Veir^  fornemmelig'  mod  Öst  er  det  begrænd- 
set  af  hoie,  skåldede  Fjelde.  Ogsaa  dette  Dalföre  ender  plud- 
selig,  saa  at  en  liden  Söe  i  dets  överste  Ende  har  en  De- 
lig g  euhed,  der  atter  er  som  i  en  dyb  KjedcK  Her  gjordes 
Holdt,  1666  F.  o.  H.  Iglegræsset  (Anthericum  ossifragum), 
som  i  det  Hele  forekommer  meget  byppigen  i  disse  Eg^ne, 
er  i  Lille-Aardalen  ganske  paafaldende  ved  sin  Frequents; 
de  faa  herværende  grönne  Pletter  syntes  mindst  til  en 
Trediedeel  blot  at  bestaae  af  denne  for  Kreaturerne  vist- 
nok ikke  særdeles  tjenlige  Urt.  —  Omkring  den  lille 
Söe  överst  i  Dalen  staaer  dog  lidt  Birkeskov  og  nogle 
Furretræer. 

H.     4.  Z  2 


362  B,  M.  Keilhau 

Ikke  langt  fra  400  F»  maattc  vi  stige  for  at  naae  Ran- 
den af  Dalkjedelen  5  komne  op ,  befandt  vi  os  strax  igjen 
ved  et  ikke  ubetydelig  t  Vand,  Oye-V,,  2030  F.  o.  H., 
der  har  Udlöb  gjcunem  et  Ildet  Skar  i  dets  Indfalning- 
nmiddelbar  over  den  lille  Soe  oppe  i  Enden  af  Lille -Aar- 
dalen  ;  saaledes  gydes  Våndet  fra  den  övre  Soe  gjenncni  et 
i  Forhold  til  Höiden  yderst  kort  Fald  ud  i  den  nedre» 
Denne  lieliggenhed  af  Vandbeholderne  i  ganske  tætved  men 
dog  höit  over  hinanden  folgende  Flager  er  overhoved  cha- 
rakteristisk  for  vore  överste  Dale;  den  viser,  at  disse,  hvor 
gamle  de  end  turde  være,  dog  endnii  ere  saare  langt  fra 
at  have  naaet  den  Udviklings-Grad,  sora  maa  tillæggcs  de 
Dale,  i  hvis  Bund  det  aflöbende  Vand  ikke  satsviis,  men 
med  et  jævnt  Fald  föres  nedimod  Havet» 

Melleni  Öye-Vandct  og  den  Dal,  hvori  Knaben  ligger, 
var  cndnu  et  lidet  Fjeldpas  at  overstige  5  nogel  höiere  end  det 
Laveste  af  selve  Vanddelet  kom  vi  her  til  et  Niveau  af  2252 
F»  o»  II»  Omtrent  200  F>  dybere  modle  igjen  de  forste 
Furrer,  saa  at  herefter  Furregrændsen  paa  delte  Sted  skulde 
ligge  2000  F.  o.  IL  eller  dog  hun  meget  lidt  höiere.  Men 
det  er  her  overalt  meget  vanskeligt,  om  ikke  umuligt  at  be- 
stemme Trægrændserne,  da  Træerne  staae  saa  yderst  spora- 
disk, og  ofte  alt  vise  sig  som  fortrykte  Buske  i  et  Niveau, 
som  er  ganske  lavt  i  Forhold  til  den  Höide,  hvori  man  paa 
andre  Punkter  i  Egnen  finder  den  samme  Træart  endnii 
voxende  rct  frodigt»  —  Dalen,  hvori  Knabe -Elven  fosser 
ned,  er  alter  en  af  de  meget  hæslige.  Meget  store  Fläder 
af  de  omkringstaaende  Fjeldsider  ere  paa  det  Fuldkomnesle 
nögne  og  formedelst  Sneskredene  ligesom  reenfeiede.  Fjeld- 
spidsen  over  Knaben,  Knabekniben  kaldet,  har  en  forme- 
delst sin  Hvashcd  ganske  nierkværdig  Form.  Ved  Knaben, 
1260  F.  o»  H.,  trives  eudnu  Almetræcr.     Just  ved  vor  An- 


Reise  i  Lister-  og  3Iandals-Amt.        363 

liOinst   var  af  Björnen  en  Koe  ncdlag-l   ganske  i  Nærlieclcii 
af  Gaarden. 

Omtrent  ligcoverfor  Lygne-Fossen,  Gneis  80*^  Ö.  9, 10, 
85«  Ö.  8|,  91,  (I.  e.  80—85"  Ö,  7J  r.  Lidt  videre  mod  Nord 
opimod  den  omtalte  Vandpyt,  Gneis  som  för,  nsLiktet,  men 
med  enkelte  Inclleininger  af  en  fiinskifrig^  Giimmerhlildning', 
85»  Ö.  9|,  7|,  d.  e.  Ö.  7|  r.  I  Lille-Aardalen  hersker  nskiktet 
Gneis  fuJd  af  middels  store  Feldspath- Tvillinger;  Bjerg-ar- 
ten  viser  den  störste  Eensformiglied.  Atter  seer  man  den 
afsondre  sig"  lig"  Granit  i  liggende,  tildeels  meg-el  langte 
Stykker,  eller  den  skaller  sig^  af  fra  de  steile  Dal-Væg^ge 
som  alnetykke  Lag',  der  ved  at  glide  ned  lade  Bjergsiden 
Staae  tilhage  omtrent  med  samme  Form  som  för.  Disse 
Bjergsider,  nögne  og*  graa,  og'  fordctmeste  reenholdte  af 
Sneskredene,  afg^ive  det  traurigste  Skue.  Her  kan  Vegeta- 
tionen aldrig"  fæste  Fod^  sterilere  Partier  af  Jordoverfladen 
grives  der  ikke.  Henimod  den  övre  Ende  af  Lille  -  Aar- 
dalen,  60*^  ?  Ö.  71,-  ved  selve  Dal -Enden,  en  glimnierrig 
Indleing',  60"  Ö.  1^.  —  Paa  Höiden  umiddelbar  ovenfor, 
tynde  Qvartsbaand  i  Gneisen,  60"  Ö.  8,  og^  Gneis,  ?"  Ö.  8. 
I  og'  ved  Enden  af  Lille-Aardalen  maa  saaledes  Faldregelen 
antages  at  være  60"  Ö.  6J  r.  —  Ved  Passet  niellem  Öye-V. 
og'  Knabe-Elvens  Dal  vedliver  den  samme  Gneis,  men  her, 
som  det  syntes,  med  ganske  svagt  nordligt  Fald.  Hvor 
Knabe  >  Elven  passeredes,  fremdeles  samme  feldspalhrige 
Gneis,  ikke  ntydeligen  skiktet,  40"  0.  7|,  7,  8,  d.  e.  40" 
O,  61  r.  Midtveis  herfra  til  Knaben,  fiinskifrig- Gneis,  uæ- 
sten  Glimmerskifer,  50 — 60"  I\.  1,  V.  lljj  men  denne 
lyergart  visle  sig'  kun  kort,  og  ligeledcs  det  afvigende  Fald  ; 
lidt  nedenfor,  Gneis  med  glimmerrige  Baand,  50"  const, 
mod  Ö.  8,  d.  e.  Ö,  6|  r. 

Paa  hele  denne  Vei  utallige  Blol.ke;  selv  paa  det  maalte 


364  B.  M.    K  eilt  att 

Punkt  ved  Vanddelel  ovenfor  Öye- Våndet,  et  Sted,  der  udgjör 
en  liden  for  sig'  afsondret  Fjeldspidse,  traf  vi  en  6  Fod  höi 
Rullesteeu  fortiden  flere  mindre,  ßeslaaende  af  fremmede 
Bjergarter  bemerkcdes  ingen.  Tab.  IV,  Fig,  2  forestiller  el 
Tværsnidt  af  Lille  -  Aardalen,  visende  den  vestre  Dalsides 
fladlfaldende  Steen-Skraaninger  (Svaberge),  belagte  med  lil- 
deels  meget  let  rokkende  Rullestene,  ogp  den  steile  Östside 
med  de  Ridser  og  Spring,  bvorefter  Fjeldmassen  afskaller 
sig-. 

Lidt  sydeiifor  det  maalte  Sted  i  Miil  fra  Flommen  og- 
kanskee  2 — 300  F.  lavere  end  delte,  —  allsaa  omtrent  1400 
F.  o.  H.,  Frictionsslriber  paa  polercde  horizontale  Fläder  i 
b.  2i,  If.  Ved  biint  Sted  selv,  nemlig  ved  Vandpyttea 
överst  paa  Passet,  Striber  paa  en  ligedau  Flade  i  h.  1|. 
Frictions-Stribernc  strygc  altsaa  ber  omtrent  i  b.  12^  r. — 
Nede  i  LilleAardalens  Bund  bemerkedes  ogsaa  en  temmelig* 
horizontal  Klippeflade  med  Striber  i  b.  12|5  men  denne 
viste  ingen  Politur.  Derimod  paa  det  böie  Punkt  ved  Pas- 
set ovenfor  Öye-Vandet  var  under  en  stor  Rullesteen  Fjel- 
dets  Overflade  vedligeboldt  i  fuldkommen  afglatlet  Tilstand  5 
meget  svage  Striber  derpaa  syntes  at  stryge  i  b.  1. 

24de  Juli.  Fra  Knaben  til  Salmelie  i  Tonstad.  — 
Den  store  Dal,  hvori  Qvinen  eller  Qviuuesdals- Elven  lo- 
ber, og  hvortil  man  seer  ned  fra  Knaben,  er  paa  disse  Ste- 
der et  uveisomt  Vildnis;  vor  Vei  gik  derfor  atter  i  Höiden, 
nemlig  östlig'  om  Knabekniben  over  en  smal  Ryg,  bvoraf 
denne  Spidse  er  den  yderste  Höipynt  mod  SV,,  og^  som 
skiller  Knabe-Elvens  Dal  fra  en  anden  dermed  parallel  Si- 
dedal, hvori  Austöl- Elven  löber  (see  allid  Kartet).  Paa 
Nordsiden  af  denne  naaedes  snart  igjen  den  anselige  Höide 
2106  F.  o.  H.,  hvormed  Veien  her  kulminerer.  Omtrent  50 
F.  lavere  syntes  Furregræudsen  at  være.     I  det  Taagco  let- 


Reise  i  Lister^  og*  Mandals-Amt.       365 

tcdc  et  Olcblik,  viste  Grundvats-Fjeldet  si(>',  en  bred  Kuppel 
omtrent  i  en  lialv  Miils  Afstand  mod  Ö.  8|j  det  skal  være 
del  Löieste  Punkt  paa  Knabeheien,  som  igjen  ansees  som 
eo  Deel  af  llckfjeld.  De  nærmere  Fjcidkuppeler  omkring* 
Veien  vare  kanskee  5 — 700  h\  böiere  end  dennes  Kulmi- 
nationspunkt. INoget  længcre  ben,  bvor  man  begynder  at 
stige  ned  til  Qvincns  Dal,  faaer  man  see  et  meget  stort  Stykke 
af  Bjergstrækningen  meilem  denne  og  Siredalen,*  den  er 
neppe  lavere  end  den,  bvorpaa  vi  befandt  os;  den  er  ikke 
nogen  jævn  Ryg ,  men  ganske  ligesom  den  ösfligi^  Fjeld- 
strækning^  er  den  besat  med  böiere  og  lavere  Kupler. 
Hovknuden,  maaskee  den  betydeligste  af  disse,  skal  i  Höide 
overgaae  Fjeldene  benåd  Knaben.  Det  tykke  Veir  bindrede 
os  i  at  see  den  tydeligen.  Enkelte  Snepletter  viste  sig* 
ogsaa  paa  den  vestlige  Strækning.  Endnu  et  Par  Skridt 
videre  og  vi  bavde  Qvinen  fossende  i  dens  vilde  Dal  un- 
der os;  biinsides,  oppe  i  en  Fjeldbarm,  Salmelie,  og*  nær  El- 
ven, Solbom,  begge  Gaarde  under  Tonstad  Sogn  5  paa  denne 
Side,  paa  flade  Marker  umiddelbar  ved  Elven,  Knabenæs 
under  Fjotland.  Ellers  nede  i  Dalen  lidt  Birk  og"  Furre.  — 
Paa  Knabenæs  erholdtes  en  Baad  for  at  komme  over  Elven; 
Hestene  maatte  svömme.  Qvinen,  her  1567  F.  o.  H.,  giver 
sig^  just  paa  dette  Sted  et  Öiebliks  Hvile^  gjennem  en  trang^ 
Klippeport  styrter  den  sig'  strax  igjen  videre  nedad. 

Ved  Knaben,  i  den  her  sædvanlige  uskiktcde  Gneis  med 
uduierket  ligeformig^  Struktur,  en  liden  Zone  af  den  alrøin- 
delige  Urgneis,  hvori  graahvide  og'  mörkegraae  Baand  vexle 
med  hinanden,  og*  hvor  altsaa  Lagstrukturen  er  særdeles 
tydelig,  600  ().  7J,  6|,  10— 50»  Ö.  7|,  6^,  d.  e.  N.  5f  r.  — 
Paa  Höiden  over  .Knabe-EIvs  Dalen,  i  den  uskiktede  Gneis, 
hvilken  her  igjen  er  meget  lig  Stövleknudens,  en  liden,  l^ 
Alen    aiægtig*   Indleining    af    sortegraa    glimmerskiferagli-g' 


366  B.  M.    Keilhau 

Gneis  (smaa  sorte  Glimmerpailletter  med  Iividc  Qvarts-  og^ 
inaaskee  Feldspalh- Partikler  i  jævn  Blanding^)^  70^  IN.  li^ 
den  indsluttende  Granit  -  Gneis  syntes  ikke  at  have  sine 
Strnkfurflader  i  denne  BeliPgenhed  ;  merkeÜjjt  ogsaa,  at  i  Da- 
len netop  sydlig^  nedenfor  just  saadannc  Gliinmcrkaand  stryge 
og:  falde  som  det  nys  omtalte  (see  P.  363).  —  Af  den  an- 
förte  Granit -Gneis  bestaaer  sikkerlig^en  Knabekniken;  den 
fortsætter  og-saa  videre  mod  Austöl  -  Elven ,  og'  synes  paa 
denne  Vei  at  falde  mod  V.  Strög^et  er  saaledes,  östen-, 
norden  og*  vestenfor  hine  sporadiske,  mod  I\.  faldende  og* 
omtrent  i  N.  og"  S.  for  binanden  liggende  glimmerrige  Ind- 
leininger,  constant  nordsydligt,  eller  med  andre  Ord,  Ind- 
leiningcrne  ligge  i  retvinkligt  Slrög'  mod  Slröget  i  den 
omsluttende  Djergart,  et  Forhold,  hvorpaa  vi  nu  kjende  flere 
Exempler.  JNærmerc  Austöl- Aaen,  30 — 40^  V.  6|,  bestemt 
efter  de  rækkeviis  liggende  store  Feldspath  -  Kirtler.  Lidt 
nordenfor  bemeldte  Elv,  grovflasrig-  Gneis  med  mörkcre  og* 
lysere  Baand,  50^  V.  71;  lidt  videre,  den  samme,  40 — 50^ 
V»  8J;  altsaa  norden-  og*  sydenfor  Austölaaen,  30 — 50<^  V. 
6  r»  Ved  Veiens  böieste  Punkt  mellem  samme  Elv  og' 
Knabenæs  antyde  Feldspath  -  Knnderne  fremdeles  en  Ind- 
skydning'  mod  V.  6|.  Her  en  vertikal,  omtrent  östvestlig^ 
strygende  Qvartsgang^,  cen  Fod  mægtig'.  Det  er  paa 
Qvarlsleiesteder,  at  og^saa  i  disse  Egne  Molybdenen,  den  saa 
meget  omtalte  "Blyant"  fra  Knaben,  forekommer.  Vistnok  saae 
vi  t.  Ex.  ved  Öye-V.  Exempel  paa ,  at  Qvartsen  ogsaa  i  de 
herværende  Gneisbildninger  danner  leieformig^e  Masser  ^  dog- 
er det  mere  troligt,  at  Molybdenens  Leiesteder  heller  stemme 
overeens  med  hiiu  Gang-,  der  idelmindste  viiste  nogle  svage 
Spor  af  Kiis.  Leier  og*  Gange  af  saadan  Art  som  de  her 
tilsigtede,  turde  iövrig^t  ikke  i  nogen  særdeles  væsenllig' 
Grad  være  forskjellige  (see  min  Opsats  om  Eidsvold   Guid- 


Reise  i  Lister-  og  Mandals- Amt.       367 

verk  i  M.  f.  IVafiirv.).  Del  Sted,  som  man  har  bearbeidet  i 
den  Tanke  al  vinde  Blyant  eller  vel  egentlig-  nog^en  anden 
ædlere  Mineral- Skal,  lig^ger  |  Miil  fra  Knaben  o^  ^  Miil 
nordvestlig-  op  fra  Knabe  -  Elven ,  paa  Veien  til  Lysland  i 
Aaserald  (see  Flor's  Reise,  P.  46). 

Paa  Veien  videre  til  Knabenæs,  lagviis  vexleude  bvid- 
graa  og^  sortegraa  Gneis,  30— 60»  V.  81,  8|,  d.  e.  V.  6|  r.^ 
men  her  og-saa  horizontale  Gneislag-,  Ved  Overfartsstedel 
over  Qvînen,  uskiktet,  skjön  porhyragtig;  Gneis-Granit  med 
store  kjödröde  Orthoklaser,  mcesi  Tvillinger,  liggende  i  en 
Hovedmasse,  hvori  sort  mat  Glimmer  og'  hvid  Feldspath 
ere  ganske  raadende  Bestanddele;  Qvarts  opdag^er  man  næ- 
sten  ikke.  Den  samme  Bjergart,  dog-  med  visse  Forandrin- 
ger, antræffes  ved  Salmelie. 

En  Mængde  afrundede  Blokke  paa  hele  Veien,  hoit  og 
lavt,  men  deriblandl  ingen  af  fremmede  Bjergarter. 

Lidt  östenfor  Knaben,  tæl  sydlig-  under  den  hoie  og- 
sleile  Fjeldside,  svage  Frictionsstriber  paa  en  temmelig-  ho- 
rizontal Flade^  deres  Strög  fandtes  at  være  i  h,  2,  eller 
12f  r. ,  saa  at  de  gaae  i  en  diagonal  Retning-  over  Dalen  ; 
denne  Omstændighed  og  kanskee  endnu  mere  den,  at  de 
ere  forhaanden  saagodtsom  lige  ved  Præcipicerne  i  >ord,  er 
merkværdig,  —  Ved  det  Höieste  af  Veien  til  Knabenæs 
og  vel  endnu  20  F.  over  del  maalte  Punkt,  i  en  meget  fri 
Situation  ovenpaa  Fjeldet,  vare  paa  flere  Steder  nær  ved 
hinanden  smaae,  aldeles  g!at  polcrede  Fläder  at  sec,  alle 
mcer  eller  mindre  horizontale,  hvorpaa  Striber  i  h,  12|  og^ 
1|,  d.  e.  i  h.  11|  r.  Paa  et  af  disse  Steder  lod  det  sig  sær- 
deles vel  bestemme,  hvormegel  der  af  Fjeldets  Yde  er 
bleven  fortæret  ved  Forvitringen,  siden  Poleringen  foregik; 
man  see  Profilet  Fig.  3,  Tab,  IV3  her  forestiller  a  b  de» 
med    sin   fuldkomne  Politur  endnu   igjcnstaaendc  Overflade 


368  B.  M.  K  e  i  1  L  a  II 

af  Klippen  (haard,  særdeles  feldspalhrig,  porpliyragtig;  gra- 
iiitisk  Gneis  med  store  Orllioklaskryslaller),  og  Slykfcel  lic 
den  afælscde  Ovcrflade^  som  nii  lig'g'er  1  til  2  Linier  lavere 
end  liiin,'  denne  Différents  angiver  altsaa  her  idetmindste, 
nemlig'  nærmest  Grændsen  mcllcm  de  to  forskjellige  Overfla- 
der,  den  siden  Afglatningcn  fortæredeBjergskorpes  Tykkelse. 
25de  Juli.  Fra  Salmelic  til  Fjeld-Gaarden  Qvinen  (vestre 
Qvi-Pladsen)  under  SiiedaL  ~  Salmelie,  1731  F.  o.  H.,  har 
fire  Opsiddcre,  som  tilsammen  avle  omtrent  150  Tönder 
Kartofler  og'  i  gode  Aar  en  ikke  ubetydelig-  Deel  Korn; 
meget  ofte  maa  dog-  Kornet  skjæres  grönt.  Ikke  langt  fra 
Gaarden  er  en  af  Beboerne  benyttet,  4—6  Fod  mægtig^ 
Torv-Afleining^,  dannende  en  liden  g-rön  Bakke  under  Gra- 
nitpræcipicerne,  hvilken  forekom  mig*  mcrfcværdig'  ved  dens 
skråa  Bcliggenhed  —  see  ProBlet  Fig*.  4,  Tab»  IV.  —  Vi 
fulg^te  först  en  Sidedal ,  Svoldalen ,  hvori  flere  g^ode  Græs- 
pladsc^  nedenfor  Svoldals- Stolen,  hvor  dens  Bund  vel  alt 
er  en  god  Deel  höierc  end  Salmelic,  laae  cndnu  en  Snee^r 
dyng^e.  Ved  Slölen  toge  vi  op  paa  selve  FIoiQeldct,  og;' 
kom  over  flere  Bjergknatte,  som  efter  hvad  af  og:  til  kunde 
skimtes  gjennem  Rcgnskyerne  og*  Taagen,  der  fordetmeste 
omgav  os,  ikke  syntes  at  være  stort  lavere,  end  Rygg'en 
over  til  Siredalen  her  i  Almindclighed  er,  nagtet  vi  paa  dette 
Partie  dcraf  do^  altid  befandt  os  temmelig-  nær  ved  Randen 
af  Bjergsiden  ved  Qvinen;  paa  et  af  disse  Punkter,  Vare- 
heien,  omtrent  J  Miil  fra  Salmelie,  iagttog^es  Hoidcmaalings- 
Instrumenterne;  herefter  Stedet  2510  F.  o.  H.  Nord- 
ostlig' nedenfor  saaes  et  Fæleger,  Gofarskjön-Legreret,  om- 
kring- hvis  Hytte  en  liden  livligt  grön  Pläds;  mod  Öst  og- 
læng-ere  mod  NO.  flere  Vandparlier,  bugtede  Soer,  ligg-ende 
i  Qvinens  Vasdrag-,  hvis  Dal  her  ikkun  er  svagt  nedskaa- 
ret   i    del   til  Ö.  og  V.  udbredle  Kilppehav.       Blandl   disse 


Reise  i  Lister-  og:  Maudals-Amt.       369 

Vantle  er  Qvifjordcn,  der  reg-nes  at  være  J  Miil  lang',  det 
belydeligfstc.  Hiin  Jille  Græsplet  og-  Söerne  vare  det  Ene- 
ste i  Laiidskabet,  der  som  mildere  Gjenstande  tillrak  Oiet; 
ellers  overalt  hvidg-raat,  nögent  I  jcld,  i  raae  Klumper,  eller 
i  noget  tilspidsede  eller  ogsaa  i  iioget  afrundede  Masser, 
den  ene  ved  den  anden  i  störste  Eensformig^Led^  Birlîekrat- 
tet,  hvoraf  vistnok  overalt,  selv  nær  de  överste  Toppe,  lidt 
findes,  hvor  kun  noget  Jordsmon  har  kunnet  laeg'g^e  sig-  an, 
forniaaer  her  inletsteds  at  danne  en  vakker  Lie  saaledes  som 
i  saa  mange  af  vore  andre  Fjcidegne,  og'  de  hoist  enkelte 
usle  Furretræer,  som  staae  omkring:  paa  de  nögne  eller 
endnu  med  enkelte  Sneplelter  belag^te  Klipper  ved  Söerne 
i  Qvinc- Vasdraget,  foröge  med  deres  torre  blegede  Grene 
ikkun  det  traurige  Indtryk  af  det  Hele.  —  Vor  Vei  var 
yderst  besværlig- 5  de  tre  Slags  Terrain,  som  her  forekom- 
me, g^lat  Fjeld,  Steenurd  og'  Myr,  ere  næsten  lige  vanske- 
lige at  komme  frem  over  og'  lige  farlig-e  for  Hest  og-  Ryt- 
ter, Vi  kunde  ikke  tilbagelæg-ge  Milen  i  mindre  end  4  til  5 
Timer 5  det  er  ogsaa  næsten  uhört,  at  disse  Egne  befares 
med  Heste. 

Vi  standsede  en  Stund  ved  Sveinsqvæv- Helleren,  en 
Klippcblok  af  6 — 8  Alens  Höide,  hvis  underste  Deel  sprin- 
g^er  saaledes  op  i  en  Vinkel,  at  en  liden  Hule  derved  dan- 
nes, tilstrækkelig-  til  at  give  2  til  3  Mennesker  nödtörftig^t 
Lve.  Den  benyttes  et  Par  Ug-er  hver  Sommer  af  tvende 
Qvæg-vogtere,  som  just  nu  her  passede  omtrent  50  Stykker 
Hornqvægf  samt  endeel  Smaakreature»  Da  Havnegang^ene 
ere  maadelig^e,  idetmindste  i  Sammenligning'  med  dem  t.  Ex. 
iValders  og^  Guldbrandsdalen,  men  Vidderne  ere  store  nok, 
saa  vexle  disse  Vogtere  ofte  deres  Station,  og-  mangle  ikke 
Hellere,  d.v.s.  Bjerghuler,  at  hoe  i.  Vog^terne  kunne  imidlertid 
ikke  allid  afværge  Björnens  Anfald  paa  Hjorderne^  vi  kom 

H,    4.  A  a 


370  B,  M.  Keilhau 

forbi  Lcvning-erne  af  en  Koe,  som  ganske  nylig*  var  bleven 
dens  Offer.  —  Som  de  eneste  Kepræsentanter  i  denne  Egn 
for  vor  skjönne  Alpeflora  bemerkedes  Azalea  procumbens, 
Saxifraga  stellaris,  Aicbemilla  alpina^  Rliodiola.  —  Sveins- 
qvævbel leren,  2267  F.  o.  H.,  ligger  maaskee  lidt  mindre  end 
100  F.  over  Qvi- Fjorden. 

Endelig*  blev  Veiret  noget  bedre,  og  fra  en  umiddelbar 
over  Helleren  liggende  Höide,  som  kaldes  Smölebakken, 
2763  F.  o.  H. ,  kavdes  en  vel.endnu  temmelig'  ufuldkom- 
men,  men  för  dog  ikke  opnaaet  tdsigt  over  Fjeldtrakten» 
I  S»  4J  saaes  Hovknuden;  den  stiger  som  en  meget  bred  Kegle 
op  over  den  omgivende  Aasstrækning,  bvilken  sidste  vist 
er  flere  hundrede  Fod  lavere  end  Smölebakkcn.  1  N.  12i, 
Fjeldet  Grubbaa,  udmerket  ved  et  steilt  Affald  med  Vest, 
med  hvilket  det  staaer  frem  mod  Siredalen.  Det  höieste 
af  alle  Fjelde,  som  man  her  veed  at  nævne,  Rucn,  skal 
ogsaa,  i  godt  Veir,  være  at  see  fra  denne  Station,  og  lig-e- 
ledes  Skjerkeknuden;  omtrentlige  Viseerlinier  til  disse  Fjel- 
de bleve  angivne  af  Veiviserne»  Endnu  flere  Punkter, 
som  ere  afsatte  paa  den  hermed  fölg^ende  Kart -Skizze, 
vare  fuldkommen  synbare.  Stationen  selv  afgiver  et  meget 
godt  Maal  for  Niveauet  af  hele  dette  Stykke  af  Höilandet 
baade  östen-  og*  vestenfor  Qvine-Elven^  kun  faae  Toppe 
naae  et  noget  betydeligeu  större  Niveau 5  Ö.,  S»  og-  V.  er 
der  vist  ikke  nogen,  som  er  500,  ja  man  kan  maaskee  sige 
400  eller  endog^  blot  300  F.  höiere. 

Endnu  var  der  af  vor  vistnok  ikke  meer  end  et  Par 
Miil  lange,  men  dog*  meget  anstrængende  Dagsreise  en  halv 
Miil  tilbage*  Endelig*  nærmede  ogsaa  den  sig  sin  Ende, 
og*  den  vestre  af  de  saakaldfe  Qvine-Pladse  kom  tilsyne, 
nemlig^  det  ene  af  de  tvende  herværende  Bosteder,  der  til- 
ligemcd  Fjeld-Gaardcn  Haahelleren,    endnu   3  Miil   höiere 


Reise  i  Lister-  og*  Mandals- Amt.        371 

oppe,  indeliolcle  lielc  den  fagte  Befolknings  af  den  store 
Slrækninp-  langs  Qviiiens  övre  Lob.  Paa  en  Bakke  ved  en 
mindre  Vandbeholder^  bvori  Qvinen  slandser,  för  den  fal- 
der i  den  lange  Qvi-Fjord,  lig'g^e  to,  tre  gode  Hnse  ganske 
smukt  mellem  Enge  og*  smaae  Ågre  under  Klipperne.  Selv 
en  liden  Molle  baves,  rigtig^nok  af  det  Slagas,  som  Scott 
omtaler  i  Piraten.  Da  en  Mand,  som  var  derinde  —  for- 
modentlige for  om  muligt  at  bolde  den  vildt  omkring-surrende 
Qværnekal  nog^enhinde  i  Orden,  var  traadt  ud  for  at  tag^e 
det  usædvanlige  forbidragende  Tog"  i  Öiesyn,  lod  det  sig" 
virkelig-  ikke  Jet  begribe,  bvorledes  ban  bavde  bavt  Plads  i 
sin  Fabrik,  der  stod  rystende  over  den  ubændige  Fos,  som 
drev  den. 

Det  var  imidlertid  ikke  bjemmeavlet  Korn,  man  ber  ma- 
iede; paa  denne  Fjeldgaard  dyrkes  nu  ikkun  Kartofler; 
man  bar  rigtignok  ogsaa  gjort  Forsög-  med  Kornavl,  men 
den  lönnede  sig^  ikke.  En  ganske  væsenllig^  INæringsgreen  er 
Fangsten  af  Ryper,  i  Snarer  om  Vinteren»  Stedet  ligg^er  ifolge 
de  foretagne  Maalinger,  2223  F.  o.  H.,  det  sorterer  under 
Siredalen.  Det  andet  af  de  tvende  Bosteder  i  Egnen  ved 
Qvi-Fjorden  borer,  som  beligg^ende  paa  Vasdragets  Ostside, 
til  Sætersdalen;  ogsaa  ber  udgjör  nemlig'  Qvinnes  -  Elven 
Grændsen  mellem  Bygderne  ^). 

Stationen  for  den  nysanförte  Höide -Bestemmelse  laae 
omtrent  15  Fod  böiere  end  den  ved  Gaardcn  værende  Söe, 


»)Ved  Qvi- Fjorden  stöde  Fjotland,  Tonstad  og  Oustad  Sogne 
sammeti,  iVedefter  til  Knabcnæs  eller  lidt  videre  danner  Qvi- 
nen Grændsen  mellem  de  tvende  forstnævnte  Sogne j  ovenfor 
hiint  Sammcnstöds  .  Punkt  adskiller  den  Nedenæs  Amt  fra  Li- 
ster- og  Mandals  Amt  lige  til  op  imod  Fjeldet  Ruen,  over 
hvilket  Amtsgrændsen  gaaer  videre  mod  JXord« 


372  B.  M.  K  e  i  1  h  a  u 

livillîen  îg'jea  Isan  antares  at  ligg^e  et  Snees  Fod  over  Qvî- 
Qordeii-,  den  Sidstes  Höide  bliver  saaledes  mecj  et  rundt 
Tal  2200  F.  o.  H.  5  til  det  samme  Resultat  förer  Maalingen 
ved  Sveinsqvæv-Helleren. 

Bjerg^arten  ved  Salmelie  har  en  Hovedmasse  af  g^rön- 
lighvid  Feldspath,  sort  frisk  Glimmer,  gråa  glasagtig'  Qvarts 
og  sort  Hornblende,  i  denne  Hovedmasse,  som  er  af  middels 
ffrovt  Korn  og'  af  fuldkommcn  Granitslruktur,  ligge  kjödröde 
Dobbeltkrystaller  af  Orthoklas,  en  Tomme  lange  og  derover, 
saa  tæt  sammenhobede,  at  de  tildeels  udgjöre  mere  af  det 
Hele  end  Grundmassen.  Ofte  om  ikke  allid  have  de  een 
og  samme  Længde  -  Retning* ,  saa  at  Bjerg arten,  saasnart 
dens  Korn  bliver  mindre  og-  Glimmeren  opiræder  i  större 
3Iæng"de,  —  i  hvilket  Tilfælde  ogsaa  Glimmerbladene  ere 
temmelig  ligelöbende  med  de  större  Orlhoklaskryslallcr  — , 
viser  sig  med  en  Parallelstruklur,  der  ogsaa  her  forraader 
Gneisnaturen.  Allerede  dette  Forhold  gjör  det  muligt  at 
bestemme  Strög  og  Fald,  hvad  dog  endnu  bedre  kan  skee 
ved  at  iagttage  en  i  enkelte  smale  Zoner  udviklet  Modifi- 
cation af  Hovedbjergarten,  en  Afændring  nemlig,  som  er 
ganske  gneisagiig.  Saaledes  Indskydning  ved  Salmelie^ 
85—900  Ö.  og  V.  71,  7,  d.  e.  N.  og  S.  5|  r. 

Den  ovenfor  beskrevne  Hovedbildning  saaes  med  nogle 
Forandringer  og  enkelte  Afbrydelser  paa  hele  Veien  til 
Gaarden  Qvinen.  Den  gaaer  nemlig  undertiden  over  til 
andre  Gneis-Granit-Bildninger  lige  dem,  som  vare  antrufne 
paa  Hekfjeld  og  Qvinnesheien,  og  ved  Gofarslyön-Legeret  be- 
merkedes  den  i  disse  Egne  oftere  forekommende  fiinkoruige 
ng  fiinskifrige,  glimmerrige  Gneisbildning  at  være  indleiet 
deri.  Paa  dette  Sted  er  en  Klippe,  hvoraf  et  Profil  er 
fremstillet  paa  Tab.  IV,  Fig.  5:  a.  den  skifrige  Gneis,  fal- 
dende omtrent  30«  til  N.  3,  4,  12j    b.  den  granitsike  Bild- 


Reise  î  Lister-  og:  Mandals-Amt.        373 

ning*,  hvorî  store  Feldspatb-Kniider  udfræde  paa  den  næsfeu 
vertikale  Væg'  i  Linier,  der  ant\de  Ortlioklasernes  Anord- 
ning" efter  indbyrdes  parallele  Fläder,  faldende  ganske  an- 
derledes  end  Indleining-en  a.  —  Saadanne  Linier  og  Stri- 
ber  paa  de  af  samme  granitiske  og*  da  ogsaa  porj  byragtige 
Bjergart  dannede  Klippevægge  saaes  paa  denne  Dags  Tour 
meget  ofte;  jeg-  bavde  ogsaa  för  lagt  Merke  til  dem,  saa- 
meget  mere  som  delte  Forbold  idetmindste  undertiden  fal- 
der sammen  med  Afdelingen  efter  Skiferplanerne  bos  den 
fuldkommen  cbarakteristiske  Gneis,  og-  altsaa  kan  ben\ttes 
ved  ßcstemmelserne  af  Strög-  og*  Fald.  —  Paa  Varebeien, 
g:rovkornig-  Gneis  -  Granit,  bvori  den  svage  Gneisstruktur 
antydede  et  Fald  af  60^  ]\.  5f.  Det  Massive,  fuldkomoien 
üskiktede  raader  ellers  ganske  i  disse  Fjelde. 

Som  for,  Blokke  i  stor  Mængde,  afrundede  og*  skarp- 
kantede.  Överst  paa  Smölebakken  afrundede  Blokke  af 
Mands- Höide  og*  mere,  frit  lig-g-ende  paa  Fjeldbovedct. 
Men  samtlige  af  Bjergarter  lignende  Egnens  egne.  Disse 
paa  de  störste  Höider  benvæltede  Masser  frembringe  en 
sælsom  Effect  i  bele  Landskabet. 

Smaae  Ansamlinger  af  grovt  Gruus,  fremkommet  ved 
den  granitiske  Bjergarts  Opiösning  og  meest  bestaaende  af 
Orlboklas-Stumper,  ligge  bist  og  ber  omkring  i  Klippernes 
Ford^bninger  og  i  de  smaae  Vandsaralinger,  bvori  en  eller 
anden  Bæk  stues  op.  Man  seer  undertiden  Partikler  af 
dette  Gruus  paa  Steder,  bvor.Bækkcne  flyde  ud  over  steile 
Græsvolde,  og  bvor  det  saaledes  kommer  til  at  ligge  paa 
de  levende  Planter.  Det  kan  da  beiler  ikke  betvivles,  at, 
hvor  yderst  langsomt  end  Forvitrings -Processen  ber  svnes 
at  gaae  for  sig,  den  dog  altid  paa  en  Mængde  Steder  er  i 
Virksombed,  og  at  de  ved  den  fra  Fjeldkroppen  fralöste 
Dele  eftcrbaauden  föres  nedad.     Granitgruset  bidbörer  d^g*;^ 


374  B.  M.   Keilhau 

Ilden  forcndeel  fra  Blokkene,  hvoraf  idctmindste  dog;  en  ojj 
anden  antræffes  i  en  henfaldende  Tilstand. 

26de  Juli.  Fra  Qvinen  til  Haahelleren  under  Hylle- 
stad i  Sætersdal.  —  Vor  lille  Karavane  blev  forstærket,  idet 
vor  velvillige  Vært  Torger  ßjörnsen  Qvinea,  der,  især  som 
ivrig;  Rensdyrskytte,  noie  kjendte  selv  de  fjernere  Fjelde, 
med  Fornöielse  gjorde  os  Selskab  paa  det  n«  forestaaende, 
endnu  mere  end  för  ind  i  Örkenen  gaaende  Stykke  af  vor 
Reise.  lloved-Elvens  Dal  er  ogsaa  ovenfor  Gaarden  Qvi- 
nen meget  vanskeligere  at  befare  end  Fjeldmarken  ved  Si- 
den 5  vi  böiede  derfor  strax  af  fra  Elven,  og-  tog;e  först 
Retning-en  mod  I\V.  INær  ved  Gaarden  saae  vi  i  en  Tor- 
veniyr,  som  man  benytter,  Levning;er  af  Furre-  og'  Birke- 
træer  til  et  Dyb  af  2J  Alen  fra  Overfladen^  Birkebarken 
havde  g-anske  sin  hvide  Farve.  I  Nærheden  af  Sæteren 
Ovnheller- Stolen,  som  vi  kort  efter  kom  forbi,  mödte  en 
4  til  5  Fod  hoi  Gran,  i  et  IViveau  o.  H.,  som  kan  anslaaes 
til  2400  F,  Enkelte  saadanne  Buske  af  Gran  og'  Furre 
skulle  findes  hist  og-  her  i  hele  denne  Trakt.  Ilden  at  have 
oversteget  nogen  betydelig  Höide  befandt  vi  os,  i  Egnen 
ved  hiin  Sæter,  allerede  ved  Vande,  som  lobe  ud  til  Sire- 
dalen;  et  af  disse  er  Hone- Våndet 5  den  lille  Elv,  som  ud- 
springer  herfra  og  ender  i  Sire-Aaen,  kaldes  Hone -Elven. 
Efteråt  have  passeret  denne,  havde  vi  den  mod  Vest  udsprin- 
gende  Fjeldstrækning  Grubbaa  umiddelbar  foran  os.  Falke- 
dalen  er  et  dybt,  ganske  transversalt,  fra  S.  mod  W,  gaa- 
ende Indsnidt  i  den,  hvilket  ender  med  et  Pas,  hvorfra  atter 
et  andet,  men  mindre  Tværsnidt  gaaer  ned  til  den  anden 
Side.  Passets  Kulminations  -  Punkt,  eller  det  Laveste  af 
den  her  paa  Grubbaa  dannende  Sadel,  3132  F.  o»  H. 3  de 
meest  fremragende  Punkter  paa  dette  Fjeld  turde  være  om- 
kring 500  F,  höiere,   altsaa   Grubbaa,  med  et  rundt  Tal 


Reise  i  Lister-  og*  Mandals-Amt.        375 

3500  F,  o.  H»  Her  mödte  for  förste  Gaiij**  Gentiana  pur- 
purea, og"  efterliaanden  kom  nu  ogsaa  endeel  andre  Fjeld- 
planter  tilsyne:  Salix  herbacea,  Hicraciuin  alpinum,  Ccrasti- 
um  alpiniiin  (og:  Saxifrag-a  nivalis  ?).  I  Falkedalen  var 
endnu  en  Grav  at  sec,  der  i  Fortiden  har  været  anlagt  til 
at  fange  Rensdyr  i,  en  Fangstniaade ^  som  naturligviis  nu 
forlængst  er  gaaet  af  Brug»  —  I  disse  Fjelde  havde  i  en 
2 — 3  Aar  de  af  den  hehjendte  Ole  Sangesand  nordenfra 
nedbrafi,te  tamme  Rensdyr  og  en  medfulgt  Finncfamiiie  Til- 
hold 5  idetmindste  een  af  Aarsagerne  til  at  Forsöget  mislyfc- 
hede,  var  den  Skade,  Ulvene  anrettede  paa  Hjorden. 

Umiddelbar  nordenfor  Grubbaa  ligger  et  ganske  lige- 
dant  Fjeldpartie,  Joglefjeld,  ikkun  adskilt  fra  hiint  ved  deu 
trange  og  höilliggende  Jogledal,  hvorigjennem  Jogla  eller 
Jogle-Elv  löbcr  ud  til  Sira»  Da  man,  saavidt  jeg  kunde 
erfare,  længer  nordpaa,  hvor  Pontoppi<lan  sælter  det  formo- 
dentlig efter  ham  i  Geographierne  siden  allid  anförte  Jogle- 
Fjeld,  slet  ikke  skal  kjende  dette  Navn,  saa  er  det  sand> 
synligt,  at  den  herværende  mod  Siredalen  fremspringende 
Fjeldarm  er  Anledningen  til  det,  man  har  skrevet  om  be- 
meldte Fjeld.  Med  Hensyn  til  Benævnelserne  afogBeskri- 
velserne  over  alle  disse  Fjeldstrækninger  hersker  overhoved 
megen  Forvirring;  men  Intet  er  naturligere,  thi  i  Yirkelig- 
ligheden  gives  ikke  her  saadanne  Afdelinger,  som  man 
er  vant  til  at  finde  hvor  virkelige  Bjergkjcder  ere  for- 
haandcn,  og  hvorefter  Terminorogien  er  indrettet,  samt  uden 
hvilke  det  heller  ikke  er  let  at  gjöre  nöiagtige  Angivelser. 
Desuden  er  det  ogsaa  yderst  vanskeligt  af  Beboerne  at  er- 
holde rigtig  Underretning.  Som  et  Exempel  herpaa  kan 
anföres,  at,  efteråt  jeg  længe  ved  at  udspörge  mine  succes- 
sive Veivisere  havde  sögt  at  komme  til  Kundskab  om 
Grændserne  af  Hekfjeld,  som  jeg  med  Pontoppidan  og  alle 


376  B.    M.   Keilhau 

vore  Geographer  antog*  for  en  vis  bestemt  Deel  af  den  store 
fra  Filefjeld  mod  S.  fortsatte  Hoistrækning-,  jeg^  först  Ler  fik 
det  Svar,  at  hvad  end  de  enkelte  Strög"  af  Hoistrækning^en 
maatte  hedde,  saa  hefandt  vi  os  dog*  endou  altid  paa  Hek- 
fjeldet,  "da  dette  Navn  af  Egnens  Indvaanere  tillægg-es  alt 
saadant  Landskab,  som  ligger  saa  höit,  at  det  ikke  er  tjeu- 
ligt  til  stadige  Beboelse". 

Joglefjeld  syntes  ät  være  holere  end  Grnbbaa5  vor  Vei 
over  det  gik  gjennem  et  Skar,  beliggende  omtrent  i  samme 
Niveau  som  Grubbaa-Passet,  og'  med  god  Udsig^t  over  den 
nordostliga  foranliggende  Fjeldmark»  Paa  dennes  Overflade, 
der  idetmindste  herovenfra  syntes  meg-et  jævn,  saaes  som  et 
mere  betydeligen  fremragende  Punkt  ikkun  det  af  Kraft 
anförte  Fjeld  i  Sætersdai,  Svarvernettel  (ber  kaldes  det 
Svarvarnetten),  der  virkelig*  stikker  op  som  en  Tind  for  sig^ 
selv  paa  Platformen,  Nærmere  og^  mere  lige  i  Nord  saaes 
Ruen  som  en  liden  i  Ö*  og'  V.  lobende  Rvg'  med  steilt 
Affald  mod  Syd.  —  Komne  lidt  videre  frem  paa  Nordsiden 
af  Jogle-Fjeld,  havde  vi  lldsigt  mod  NV.  til  Hyggen  mel- 
lem  Siredal  og'  Lysefjorden,  en  vældig-  Fjeldmasse,  jævnere 
Lvælvet  og'  meget  mere  belagt  med  Sneeflekker  end  Kuen. 
Nordostlig'  under  os  laae  nu  det  store  og'  mang-ebugtede 
Öyar-Vand,  fremdeles  hörende  til  Q  vinens  Vasdrag'3  en 
hvid  Plet  ved  den  fjerne  hiinsidig-e  Sobred  betegnede  Ste- 
det, hvor  dette  Bassin  optager  i  sig'  den  deri  indfossende 
Elv.  Omkring'  Öyar- Våndet  er  Landskabets  üdseende  be- 
dre, end  om  Qvifjorden5  Fjeldene  ere  lang^tfra  saa  hvidg^raae 
og^  skåldede,  der  er  mere  Jord  og'  mere  Græs5  og'  dog'  er 
Nivcau'et  betydeligen  höiere,  idet  Öyar -Våndet  selv,  efter 
de  her  forelag-ne  Maalinger  (26de  Juli,  2644  F.  og'  SOte, 
2640  F.),  lig^ger  omtrent  2650  F.  o.  H.,  og'  den  omgivende 
Fjeldmark  hæver  sig'  over  samme  ligcsaa  meget  j  som  Ter- 


Reise  i  Lister    o^  Mandals-Amt.       377 

raînet  om  Qvifjorden  slij^cr  op  over  denne.  Denne  Foran- 
dringa fil  det  Bedre  skyldes  uden  al  Tvivl  de  consliluerende 
BjergJirfer,  blandt  livilkc  de  uskiktedc  g^ranitiske  Bildnin- 
gar endelige  i  hiin  Trakt  ophöre  at  raadc  saaledes  som  sy- 
dcnfor. 

Yi  rede  over  en  mod  NV.  opgaaende  Forlængelse  af 
Öyar -Våndet  og^  gjorde  cii  besværlige  Tour  omkring-  endnu 
en  anden  nordligere  Arm  deraf.  Paa  Holderne,  som  derefter 
vare  at  passere  til  Haahelleren  (de  slig:e  op  til  omtrent  eller 
Jidt  mere  end  3000  F.  o.  H.),  kar  man  i  Fortiden  drevet 
Falkefangst,*  man  viste  os  Tomten  efter  de  fremmede  Jæ- 
geres  Hytte  samt  Stedet,  bvor  Duen  udsattes^  Kort  efter 
aabnede  sig^  en  frappant,  men  vist  ikke  formedelst  sin  Blid- 
hed  tiltrækkende  CJdsigt  til  Qvinens  övre  Decl  og*  dens 
Omgivelser  i  Nord,  Elven  styrter  sig  i  et  betydelsgt  Fald 
ud  fra  en  stor  Fjord  fuld  af  Næs  og  Holme,  i  bvis  Bag- 
giimd  Buen  viser  sig  med  sorte  Vægge  og'  lange  Sne- 
fonde.  Raa  og  kold  er  denne  Natur,  men  stor  er  den, 
og  især  i  den  sene  Aftens  Halvmörke  var  dens  ludtryfc 
mægtigt.  Sceneriet  her  erindrede  mig  endog  om  det  i 
Egnen  ved  Bygdin  og  i  andre  af  vore  allerböieste  Fjelddale. 

Over  den  ogsaa  ved  Haahelleren  til  en  Söe  eller  liden 
Fjord  «dvidede  Qvinnes-Elv  maatte  der  bruges  Baadl^  först 
efter  13  Timers  Reise,  dog  halvanden  Times  Ophold  i  Jogle- 
Dalen  iberegnet,  vare  endelig  de  trende  i  sig  selv  korte 
Mile  fra  Qvinen  til  Haahelleren  tilbagelagle. 

Henimod  Höne-Elven,  mörkegraae  Gneisskikter  i  den 
sædvanlige  massive,  porphyraglige  Granit  -  Gneisbildning, 
40«  V.  71,  men  tætved  OO'^  S.  21^  ved  Hone- Elven,  röd 
Granit  -  Gneis  af  temmelig  jævnt  Korn  med  noget  vredne 
Skikter  af  den  graa  Gneis.  I  Falkedalen  gaaer  den  por- 
phyraglige  Granit -Gneis   over  til   en    prægtig    storkornet, 

H.     4.  A  a  2 


378  B.  M.  K  e  i  1  h  a  u 

gansfee  fiildkomnien  Granit^  ualmindelig-  rîg'  paa  graa  Qvarts  ^ 
ikkun  dens  rode  OrtLoklas-Krystaller  minde  endnu  om  den 
sædvanlige  jiorphyraglige  Bildning,  Denne  Granit  og  eu 
Bjergart  noget  Jig  den  ved  Salmelie  eonstituere  Grubbaa, 
idet  de  formodentlig  forlöbe  sig  i  liinanden.  —  Paa  Jogle- 
Fjelds  Sydside,  meget  qvartsrig,  grovkornig  Granit^  paa 
INordsiden  igjen  de  hidtil  saa  sædvanligen  antrufne  Granit- 
Gneisbildninger^  dog  her  begynde  disse  at  afvexle  byppigeu 
med  mere  almindelig  Gneis  af  tydeligere  Skifer-  og  Skikt- 
struktur,  en  Bildning,  der  da  ogsaa  ber,  saaledes  som  den 
ellers  pleier,  i  enkelte  Baand  optager  Hornblende.  Lige  til 
Haabellercn  fandtes  Sammensætningen  af  Gneistcrrainet  at 
vedblive  saaledes 3  alt  ovenfor  blev  ytret,  at  det  formodent- 
lig er  i  Sammenhæng  dermed,  at  Landskabet  i  denne  Egu 
er  mindre  sterilt,  end  nedenfor,  saasom  om  Qvifjordcn» 
IVordostlig  paa  Jogle- Fjeld  befandtes  den  graa  Gneis  med 
hornblendeboldende  Baand  at  falde  40—80»  S.  ^y  3,  3i, 
d.  e.  S.  1|  r.  3  paa  Veien  mel  lem  Öyar- Våndet  og  Haahel* 
leren,  de  samme  Bjergarter,  50 — 80»  N»  4,  4J,  5,  d.  e.  N. 
3^  r.  (Ved  Vadestedet  over  den  vestlige  Arm  af  Öyar-V. 
syntes  en  der  forekommende  utydelig  skiktet  Gneis  at  falde 
60»  V.  9). 

Omkring  det  trange  Pas  ovenfor  Falkedalen  danner 
Stedets  uskiktede  Bjergart  vældige  Klipper  med  paafaldende 
afrundede  Former,  ikke  ulige  dem,  som  man  seer  ved  Chri- 
stiania-Fjordens  ydre  Syenit-Kyster,  og  hvis  Afrunding  be- 
stemt skyldes  den  store  Frictions  -  Procès. 

27de  Juli.  Paa  Haabelleren.  —  En  Hviledag  var,  især 
efter  Gaarsdagens  Besværligheder,  hieven  nödvendig,  og 
deane  tilbragles  da  her.  Stedet,  2804  F.  o.  H.  og  omtrent 
100  F.  over  Elven,  har  sit  Navn  —  Haahelleren,  Haaghel- 
deren  d.e»  deo  hoie  Heller —  af  en  af  disse  Klippchvæl vinger. 


Reise  i  Lister-  o^  Mandals- Amt.        379 

som  lieromkring'  saa  ofte  tjene  Qvægvogtcrue  o(j"  under 
tiden  om  mulig  t  selve  Qvægct  til  SKjul  i  üveir  og-  ti)  Iler- 
Lergc  om  INalten.  ]Nu  er  dog  Ler  en  efter  Omstændighe- 
derne  ganske  velbygget  Gaard  med  to  Opsiddere,  som  sogne 
til  Hyllestad  under  Valle  i  SætersdaK  Den  er,  lig  Stuerne 
paa  Filefjcld  og^  Dovre  en  velkommen  Station  for  mangen 
Reisende,  som  passerer  Fjeldryggen,  Iivilken  just  licrforhi 
stærkt  befares  af  dem,  der  ville  fra  Sætcrsdal  til  Siredal 
eller  omvendt  j  ikke  understöttet  af  det  Oftentlige,  bar  den 
dog"  undertiden  staaet  öde.  KartofFelavlingen,  som  man  för 
bar  forsögt,  var  nu  opivet.  Fra  forrige  Vinter  laae  endnu 
Sneepletter  ligeoverfor  Gaarden  og  selv  lavere  end  denne. 
At  ber  ingen  Skov  findes,  er  vel  överflödigt  at  anmerke  5 
Byggelömmeret  bar  med  stort  Besvær  maattet  bringes  fra 
SætersdaK  Helleren,  som  befinder  sig*  i  den  tæt  bag-enfor 
Husene  opstigende  Fjeldvæg,  gaaer  kun  faae  Alen  ind  i 
denne,  men  er  meget  bred  og  temmelig  boi  f  den  skylder 
fralösnede  Klippcmassers  INedstyrtning  sin  Oprindelse  og 
frembyder  forresten  intet  Merkværdigt» 

Dette  Fjeld  selv,  ligesora  de  övrige  beromkring,  be- 
staaer  af  forskjellige  Gneis -Afændringer,  bvoriblandt  den 
uskiktede  porpbyr-  og  granitagtige  endnu  altid  forekommer 
bist   og   ber 5   Faldet   fandtes  40«  IV.  3^,  4,   3i,   d.  e.  IV. 

Överst  paa  Haaheller-Fjeldets  fritliggende  Hoved,  om- 
trent 200  Fod  over  Gaarden  .og  neppe  300  Fod  lavere  end 
nogcn  af  de  nærmest  omkringliggende  Höider,  beraerkedes 
paa  to  Steder  Spor  af  Politur  og  Striber  paa  Klippen,  de 
sidste,  paa  næsten  borizontale  Flader,  strygende  paa  det 
ene  Sted  i  h.  1|,  og  paa  det  andet  i  b.  1  (Middel,  h.  11| 
r.)»  —  Her  ogsaa,  som  sædvanlig,  Blokke  med  afrundede 
Kanter,  men  ikkun  af  Bjcrgarter  som  Egnens  egne. 


380  B.  M.    Keilhau 

At  man  ikke  paa  Haakellcren  imdladcr  at  kcnyltc  de 
lîgeledes  der  rigelig^en  forhaandcnværende  Torv-Afleininger, 
falder  af  sig^  selv.  Det  forekommer  mig*,  at  Torven  fiodes 
i  större  Masse  paa  disse  Fjclde  i  Cliristiansands  Stift  end 
paa  de  övrige  Iiöie  Strækning-er  i  Laudet,  hvor  den  dog^ 
og'saa  mang-esteds  er  meglet  udbredt.  Fjeldtorven  er  af  et 
særeg-et  Slags  ;  fuldkomraen  færdig-dannet  er  den  meest  jord- 
aglig',  men  man  seer  den  i  alle  Overg^angstilsfande  fra  dens 
förste  Form,  hvori  den  er  et  tæt  Filt  af  Plantedele»  —  Paa  Ste- 
der, hvor  Fugtigheden  bliver  staaende,  udgJörTorvsubstantsen 
ofte  blot  et  ganske  tyndt  Dynd,  överst  en  g-uulbruun  Masse 
af  halvoplöst  Sphagnum;  paa  Skraaninger,  hvor  der  er  til- 
strækkelig^  Anledning'  til  Aflöb  for  Våndet,  er  Torven  derimod 
mere  fast,  og'  gjerne  fiitag'tig\  Den  voxer  frem  over  Bæk- 
kene  eller  disse  hule  sig*  ind  under  den,  og'  man  rider 
temmelig'  trygt  paa  disse  naturlige  Broer»  Det  er  vel  især 
hiint  Dynd,  som  fremstiller  en  g'anske  jordagtig"  Torv,  naar 
det  endelig*  kan  komme  til  at  blive  tort;  da  kunne  ogsaa He- 
stene komme  granske  sikkert  frem  derover,  medens  de  ellers 
ofte  i  saadaune  Torvmyre  lide  stor  IVöd,  naar  de  have  tungte 
Klovlæs  at  bære,  eller  Rytteren  vil  forcere  Stedet  uden  at 
stigme  af.  De  blödeste  Myre  kunne  imidlertid  være  g'anske 
fremkommeligfe,  naar  de  kun  ere  vel  bevoxede  med  Erio- 
phoron-  og'  Carex- Arter  eller  andre  saadanne  med  stærke 
0Ç  tætvoxende  Rodtrevler  forsynede  Planter. 

28de  Juli.  Fra  Haahelleren  til  Fjeldet  Ruen,  —  Vi 
droge  frem  lang*s  en  Række  store  Vande,  som  Qvinen  dan- 
ner i  den  brede  mod  Ruen  opg^aaende  Dal  ovenfor  Haahel« 
leren.  Her  ere  gode  Græsgange,  dog'  kunde  vi  i  det  Hele 
ikke  faae  Oie  paa  meer  end  to  Drifter  af  Kreature,  som 
fedes  her  om  Sommeren.     Denne  Deel  af  Fjeldstrækningen 


Reise  i  Lister-  og:  Maiidals-Amt        381 

er  den  bel>jciul(e  Brohkeliei,  omtalt  af  llolrn  i  Beskrivelsen 
over  Lister,  oij  tilhorentle  Gaarden  Brokke  i  Hyllestad. 
Vi  hallede  i  et  lidet  nu  ödestaaende  Stöls-Iluus,  Brokke- 
Boden^  2866  F.  o.  H.  og'  ikke  meget  hoiere  end  liiiie 
store  Vande,  der  ligge  mere  ind  til  den  vestre  Side  af  Dal- 
slrækningen»  Bartsia  alpina»  Enkelte  Lemminger.  Lariis 
canus  over  Söernc  eller  Fjordene,  som  man  heller  kalder 
dem. 

Vor  Plan  var  at  tilbringe  Natten  saa  godt  skcc  kunde 
i  en  Heller  umiddelbar  under  Ruen,  og  derpaa  næste  Dag 
at  bestige  dette  Fjeld.  Men  vi  naaede  tidligere,  end 
vi  Lavde  ventet,  Enden  af  Fjordene,  og  besluttede  idet- 
mindste  at  gjöre  et  Forsög  paa  endnu  samme  Aften  at  naae 
Fjeldtoppen.  En  tom  Sæterbod,  som  vi  uformodet  antraf^ 
blev  bestemt  til  Natteqvarteer,  og  altsaa  Bagagen  der  cùev- 
ladt.  Vi  rede,  ikke  ganske  uden  Fare,  over  Qvinen  just 
hvor  den  falder  i  den  överste  af  Fjordene  5  deus  Seng  er 
lutter  runde  og  glatte,  tildeels  meget  store  Stene,  over 
hvilke  dens  iiskolde  Vande  med  bedövende  Brusen  og-  ri- 
vende Fart  skyde  hen.  —  Opstegne  til  en  betydelig  Höide 
kom  vi  over  Randen  af  llrddalen,  en  Udhuling  sydlig  i  Fjeld- 
massen,  oversaaet  med  Blokke,  hvilke  dog  vel  meest  ere  Fjel- 
dets  egne  Ruiner,  men  som  bidrage  væsentligen  til  at  foröge 
det  Afskrækkende  i  denne  ellers  merkværdige  Fjeldkjedcis 
Scencrie.  Ovenover  den  er  det  just,  at  hele  Fjeldets  holeste 
Deel,  derefler  kaldet  Ürddals*!\uten,  belinder  sig.  Didhen 
stævnede  vi,  og  ankom  ogsaa  virkelig  endnu  lidt  för  lil.  6, 
en  af  de  i  Flekkefjord  aftaltc  Observations  -  Tider.  Ogsaa 
Vciret  begunstigede  os  netop  nu  nogle  Timer,  og  saaledes 
erholdtes  meget  gode  Data  til  Bestemmelsen  af  Stedets  Höide  : 
Urddalsknuden,  överste  Punkt  paa  Fjcidet  Ruen,  4504  F. 


382  B,  M.    Keilhau 

o*  H.  ^),  Det  Stykke  af  Landet,  som  mau  fra  denne  Sta- 
tion fcan  oversee,  er  særdeles  betydeligt,  men  Alt  er  vildl 
og^  öde  Fjeld.  Jeg^  skal  an|jive  idetraindste  nog^le  af  de 
Punkter,  hvortil  herfra  viseredes. 

Hi  1 1  ek  nu  den,  vestlig"  og'  höieste  Tind  paa  Jogle- 
Fjcid,  S.  3|. 

Straalös heien,  hvorover  passeres  fra  Siredal  til  Lyse, 
S.  5|. 

Lysefjordens  inderste Ende,  efter  en  som  jeg  troer 
Sandheden  meget  nær  kommende  Gisning,  V»  0^,  Afstan- 
den  i  lige  Linie  4 — 5  Mile? 

Vareheien,  meget  bredt  hvælvet  Fjeld,  hoiere  end 
vor  Station,  V.  6|,  henimod  Lysefjorden. 

Lysekammen,  et  med  den  paa  Tah.  IV,  Fig,  6  frem- 
stillede  Form  over  den  almindelige  Ilorizontlinie  fremsti- 
gende Fjeld,  V»  7|. 

Dercfter,  i  horizontal  Linie  afskaaret  Höiland  med  Sne- 
pletter  og  smaae  Fonde,  fortsættende  til  en  Sænkning,  x,  Fig. 
7,  Tab»  IV,  V.  9f  ;  i  denne  sagdes  at  ligge  et  betydeligt 
Vand,  kaldel  Storsteen -Våndet,  hvorfra  en  Elv  skal  gaae 
mod  SO.  ned  i  Sire-Aaen. 

Meget  fjerne,  hoie  Fjelde,  y,  samme  Fig.,  V.  10» 

Uldals-Naben,  z,  samme  Fig.,  V*  10|. 

Et  temmelig  isoleret  og  meget  snecrigt  Fjeld,  der  syn- 
tes at  være  det  holeste  af  alle  herfra  synlige  Punkter,  V. 
lOJ,  meget  fjernere  end  Uldals-INahen,-  endnu  længere  borte 
öinedes  nærved  til  Venstre  ogsaa  meget  hoie  næsten  ganske 
snedækle  Fjelde. 

Breiaaknuden  nede  i  Sire^Aaens  Dal,  en  Miil  borte, 


1)  Efter  det  ene  af  de  trende  paa  Fjeldrcisen  medbragte  Baro- 
metre, 4503  F.,  efter  det  andet,  4506  F« 


Reise  i  Lister-  ogf  Man  dals -Amt.       383 

V.  lli.  Sira  kommer  did  fra  INO.  gjennem  en  Dal,  som 
moder  Josadaleii  (Lyse-Elvens  Dal)  i  Valle  Præslejjjcld  5  Sire- 
Elven  oj}'  Lyse-Elveii  skulle  hegynde  saagodlsom  paa  samme 
Sted.     Josadal  ligjjer  iiordostJijy  fra  Huen. 

Hoi  Spids  med  bred  Basis,  Jigf  F\^.  8,  maaskce  over 
6  Mile  borle,  V.  11^.  —  Riien  er  hoiere  end  alt  Landet 
lige  til  Uldalsnaben  og-  delte  Spidsfjeld. 

Refs-Vand  og'  Rne-Kjön,  överst  oppe  i  Qvtnens 
Vasdrag-,  omirent  i  Wiil  borte,  over  hverandre  i  1>\  2. 

Fjelde,  soai  skulle  ligge  benimod  Skafse  og*  mcentes  at 
bedde  Grydingen,  N.  4|5  de  maale  sig"  med  Uuen  i  Iloide» 

Baas-Vand,  hvorfra  Qvinen  begynder,  omtrent  en 
halv  Miil  lang^t,  i  Ö.  6|. 

Svarvernettet,  lavere  end  Ruen,  i  samme  Linie. 

Den  sydlige  Horizont  freniböd,  med  Undtagclse  af  en 
isoleret  og  vist  betydelig*  boi  Fjeldstrækning-,  som  bævede 
sig'  over  den  fjerne  Horizont  i  Ö»  9J,  intet  udmerket  Pimkl; 
alt  Landet  viste  sig^  til  denne  Kant  ikkun  som  en  viid  Fjeld- 
slette.  Dette  er  dog^  mere  en  Folgte  af,  at  Ruen  saa  ganske 
behersker  det  mod  SO.  og"  S»  udbredte  Landskab,  end  at 
det  sidste  virkelig*  skulde  være  en  Slette.  Saaledes  saae  vi 
da  og*saa,  för  vi  naaede  Toppen,  i  Ö.  11^,  et  over  den  öv- 
rige  ^istnok  i  det  Hele  plateauformig^e  Strækning*  anseligen 
fremragende  Fjeld,  hvis  I\avn  sagdes  at  være  Gruvlctind, 
beliggende  paa  Sætersdalens  Vestside. 

Jeg^  gjör  endnu  engang:  opmerksom  paa^  at  ogsaa 
Bjergslrækningen  nordenfor  Ruen  er  lavere  end  denne  ud- 
merkede  Fjeldknude,  at  der  nemlig*  först  i  flere  Miles  Af- 
stand  mod  Nord  (indes  ligesaa  hoie  ogf  hoiere  Fjelde,  idet 
en  bred  Sænkning^  er  forbaanden  der,  hvor  Sire  -  Aaen  ogp 
den  til  Sælersdal  gaacnde  Lyse  -  Elv  tage  deres  Begyn- 
delsc. 


38å  B.  M.  K  c  i  1  h  a  u 

Paa  Rueu  cndnu  nogle  flere  Fjcidplantcr  end  de  for 
bemerkede:  Rlieuin  dig-ynum,  Lyclmis  alpina,  Sibbaldia 
procumbens.  —  I  den  sildige  Aftens  Halvmörke  var  Qvinen 
atler  at  passere,  og  næsten  ganske  mörkt  var  det,  da  vi 
gjenfandt  vor  Sælcrbod» 

Paa  Veien  til  denne  fra  Haabelleren  kavde  Gueisfor- 
mationen  viist  sig  som  paa  sidstnævnte  Sted.  Paa  Ruen 
træde  to  Bildninger  bestemt  ud  fra  hinanden,*  den  ene  er  en 
röd  Granit  af  middels  Korn,  den  anden  maa,  som  tydeligen 
skifrig  og  bestaaende  af  Feldspatb,  Glimmer  og  lidt  Qvarts, 
kaldes  Gneis,  nagtet  den  ellers  kun  lidet  ligner  den  sæd- 
vanlige cbarakteristiske  Bjergart  af  dette  IXavn.  I  et  enkelt 
Haandslykke  synes  den  slet  ikke  skifrig,-  Felds])allien  bar 
Overbaand  over  Glimmeren,  der  ligger  som  ganske  jævnt 
fordeelte  Smaablade  i  den  körnige,  ikke  flasrige  Masse; 
denne  er  mörkegraa,  idet  Glimmeren  er  sort  og  Feldspalben 
bvidgraa,  Graniten  synes  at  være  forberskende ,  Skiferen 
forekommer  zoneviis  deri^  men  er  ofte  snoet  og  bugtet^ 
smaae,  meesl  lagformige  Masser  af  Graniten  forekomme 
igjen  i  Skiferen,  men  da  er  biin  gjerne  af  en  noget  modifice- 
ret  Habitus  og  fremstiller  ofte  ikkun  en  næsten  tæt,  qvarts- 
blandet  Feldspalb.  —  Ikkun  oppe  paa  Fjeldet  fandtes  til- 
strækkeligen  tydelige  Steder  for  Bestemmelsen  af  Indskyd- 
ningen:  50«  V.  6,  70«  V.  8|,  85«  Ö.  6,  90«  Ö.  og  V.  OJ; 
berefter  er  Strögets  midlere  Retning  i  b.  lli  r. 5  det  for- 
berskende Fald  er  veslligt» 

Lige  til  det  Överste  af  Ruen  ligge  afrundede  Blokke; 
Bjergartcrne,  bvoraf  de  fleste  af  dem  bestaae,  ligne  dem,  der 
sammensætte  selve  Fjeldet.  Paa  det  Alleröverste  en  mandsböi 
tilrundet  Blok  af  grovkornig  bvid  Granit^  forskjellig  fra 
Stedets» 

29de  Juli.     Vi  bavde  naaet  det  Punkt,  som  maattc  blive 


Reise  i  Lister-  og-  Mandals-Amt.       385 

(let  ydcrstc  paa  dcniic  Reise,  og"  det  g-jaldt  nu  om  at  naae 
Siileskar,  den  överste  Gaard  i  Siredaleu.  For  lUhc  at  reise 
den  samme  Vei  to  Gangue,  var  Bestemmelsen  at  tage  vest- 
lig om  Fjordene  eller  de  store  Vande  svdlig  ved  Rucn; 
men  da  del  slette  Veir  alter  l.om  igjen,  og  Landskabet  paa 
liiin  Side  er  yderst  vanskelig  t  at  befare,  saa  blev  det  be- 
sluttet at  vende  om  til  Haabelleren,  for  derfra  at  folge  den 
sædvanlige  Route  til  Suleskar. 

30te  Juli.  Fra  Haabelleren  i)  til  Siredalen.  —  Vi  kom 
igjen  til  den  nordlige  Arm  af  Öyar- Vandel,  hvor  delte 
modlager  en  ikke  ubetydelig  Elv,  Flaag-Aaen  kaldet^  der- 
efter  droge  vi  vestlig  opad  en  Dal,  hvori  Flaag- -  Vandel 
ligger,  og  hvori  man  er  nær  under  det  Höieste  af  Passet 
niellera  Övar  -  Våndets  Bassin  og  de  til  Siredaleu  gaaende 
Vande.  Fra  selve  Kulminations  -  Punktet,  der  kaldes  Öst- 
mands-Skaret  og  ligger  i  et  temmelig  dybt  Indsuidt  i  ßjerg"- 
ryggen  kauskee  300  F.  höiere  end  Öyar- V.  (altsaa  vel  ikke 
fulde  3000  F.  o»  H.),  seer  man  under  sig*  en  dyb  Dal, 
hvori  Stöls-Elven  överst  i  Siredai  löber,  og*  har  midl  foran 
sig  den  store  Fjeldryg-,  bag'  hvilken  LyseQorden  skjærer  sig 
ind.  Denne  Ryg-  syntes  i  det  Hele  belydeligen  höiere  end 
Strækningen  mellem  Öyar- Våndet  og  Sætersdal,  og  er  langt 
ryerej   den   fremböd   for   vort  Oie   ikkun    graahvidt   nögent 


1)  Haahelleren,  efter  hypsometrislie  Observationer 
den  27de  Juli  Kl.  9  F.,  2850  F.  o.  H, 

—  —      —     =    6  E.,  2810       — 

—  28de    —     ,'    i)  F  ,  2702       — 

—  29cle    —     =    6  E.,  2791       — 
^    sote     —     ,-    7^ F.,  2807       — 


Middeltal  (P.  37*^)  ^  2804       — 
II.     4.  ßb 


386  B.M.Keilhau 

Fjeld 5  Steenurde  og^  Snec,  og*  i  tyfeke  Masser  rugede  Taa- 
g"en  over  den. 

Fra  Östmands  -  Skaret   gaaer  det  steilt  nedad   til  Sule- 
skar,  2075  F.  o»  H.       Her  endelig  Birke,  som  nogenlunde 
kunne  fortjene  Navn  af  Træer.     Lidt  Furreskov  niaa,  efter 
igjcnstaaende  Stubber  at  slutte,  ogsaa  bave  voxet  der  i  Da- 
len for  ikke  meget  længe  siden  ;  nu  er  denne  Herlighed  gan- 
ske tilende.     Agrene  stode  skjönt  ved  SuJeskar,  men  umu- 
ligt  syntes  det,   at  Kornet  iaar  skulde  kunne  blive  modent. 
Efter   et  kort  Stykke  Vei   at  have  fulgt  Stols  -  Elven, 
kom  vi  til  Orte- V.,  en  smal  Söe,  bvori  biin  Elv  saavelsom 
Sire-Aaen  udgyder  sig,  1826  F.  o.  H.     Her  maatte  vi  igjen 
forlade  Dalen,  da  et  Tjeld,  kaldet  Figgclandsbeien,  der  kau 
aneees  som  Vestpynten  af  Joglefjeld,   staaer  næsten  lodret 
ned  i  Orte- Våndet.     JHoisommeligen  klattredes  op  igjennem 
det  saakaldle  Figgelauds-Skar,  og  en  Höide  naaedes,  som  lige 
ved  Fjeldkanten  over  Våndet  er  næsten  1000  F.  lodret  over 
dette  5  dctHöieste  af  Figgelands-Heien  ligger  nemlig,  efter 
den  der  foretagne  Ulaaling,  2759  F.  o.  H.       Her  seer  man 
Sire-Aaen  komme  i  flere   stærke  Satser  frem  fra  Nordvest, 
fra  et  med  raae  Fjeldklumper  opfyldt  Landskab,   bvori   den 
Art  af  Dal,   som  dog  ogsaa  der   er  forbaanden,  formedelst 
den   regellöse  Sonderskjæring   af  biint  Terrain,    er   ganske 
vanskelig   at   erkjende,   det  vistnok   korte  Stykke  af  Stöls- 
Elvens   Dal,  hvorigjennem   vi   vare   komne,    er   dybere  og 
mere   udviklet   end   de  Fordybninger  i  Fjcidmassen,  bvori- 
gjennem  Sira,   som  dog  er  Hoved -Elven,  söger  sig  frem* 
Udsigten  ned  til  Orte- Våndet  og  til  dets  Omgivelser  i  Vest 
og  Öst  er  fra  Figgelands-Heien  böist  frappant;  Dybet,  bvori 
Våndet  ligger,  en  besynderlig  Klippe-Öe  deri,  der  som  en 
enkelt  uhyre-  stor  Steen  rager  boit  iveiret,   de  steile,  skål- 
dede Fjelde  rundtom,  —  det  hele  Scenerie  kan  ikke  for- 


Reise  i  Lister-  og  Man  dals- Amt.        387 

feile  sin  Vii4.ning^  paa  nogen  Tilskuer;  Vildlieclen,  del  Gro- 
teske, som  i  del  Hele  cliarakteriserer  disse  E^ne,  naaer  vel 
lier  sit  Maximum. 

Mod  Sydvest  til  den  anden  Side  af  Orte -Våndet  saaes 
hen  lii  Tolvkolielleren,  en  Bjerg^Iiule,  der  i  sin  Tid  skal 
være  bleven  benvllel  som  Kirke  (Top.  Journ.,  13de  H.,  P. 
100)  ;  videre  i  samme  Retuinjj  viste  sig  den  lange  Söe,  Va- 
ie-Vandel,  dybl  inde  i  en  mörk  Fjeldal.  —  Aftenen  var 
kommen,  og^  vi  maalle  forlade  det  merkværdige  Standpunkt. 
Under  Fig^gelands  -  Heien  i  Syd  lig^ger  Gaarden  Fig^eland 
paa  en  Slette  med  Ager  og  Eng  5  didned,  i  det  allerede 
dunkle  Daldyb,  g^ik  det  da  nu  uden  videre  Opbold. 

Mcllem  Öyar- Vandel  og:  Östmands- Skaret,  tildeels  ret 
charakteristisk  graa  Gneis,  30 0  N.  1|,  40  N.  3J,  20— 30 <^  IN. 
1^5  400  v.  11|,  N.  2,  og^  i  Skaret  50«  V.  11 J.  Videre  til 
Suleskar,  20^  N.  1,  V.  11.  Umiskjendeligen  oscillerer  da 
Indskydningsrclningen  her  omtrent  imellem  V.  10  r.  o^  N. 
1—2  r. 

Meilern  Suleskar  og  Fig-gelands-Skaret,  ubestemte  gneis- 
agtige  og  granitiske  Bildninger,  hvori  Strög  og  Fald  ikke 
kunde  erkjendes.  Paa  Figgelands- Heien  antager  Gneisen 
igjen  den  för  saa  længe  ved  Qvinen,  paa  Knabehcien  o.  fl. 
St.  iagttagne  egne  Charakteer^  den  er  graa,  fuld  af  store 
Onhoklaser,  nskiktet,  men  her  dog  a  f  ret  tydelig  Parallel- 
struktur: ?o  V.  6,  40~~60  Ö,  6|,  7,  500  ^^  j  ^  4O-6O0 
N.  (og  kanskce  hist  og  her  undtagelsesviis,  S.)  5|  r.  og 
altsaa  Strög  i  h.  11|  r.  Denne  Stilling  af  Parallelmasserue 
bestemmer  Formen  af  Orte- Vandel  og  dets  Omgivelser; 
det  har  nöiagtigen  el  lige  Lob  efter  hiin  Slrögretning,  og 
Öen  deri  og  Figgelandsheien  skraane  mod  Öst,  men  vende 
saagodtsom  lodrette  Vx^s^  mod  Vest  (see  Profilet  Fig  9, 
Tab.  IV). 


388  B.    M.    Keilhau 

I  Dalen  op  til  Flaag^  -  Våndet  og'  linjeledes  nedenfor 
Snieskar  ligge  lange  skarpryggede  Danker  af  Sand  og 
Blokke.  —  Oppe  paa  Figgelands  -  Heien  flere  slore,  fril- 
liggende   Rullestene   (i  en  Situation   altsaa^    som    antydet   i 

Fiff.  9)- 

31te  Juli.     IVedefter  Siredalen   fra  Figgeland    til  I.un- 

de.  —  Ved  Figgeland,  1824  F.  o.  H.,  forener  Jogle-Elven 
sig'  med  Dalens  store  Vasdragj  man  seer  ind  i  Jogle-Dalen, 
paa  hvis  Nordside  Hilleknuden,  dog  sikkert  bctydeligen  over 
halvfjerde  tusind  Fod  hoi  (cfr.  P.  376),  skyder  dristigen 
iveiret» 

Nedenfor  den  lille  Gaard  Qvæven  mode  de  förste  Fur- 
retræer^    men   endnu  voxer  ber  Salix   herbacea  lige  nede  i 
Dalbunden,  tæt  ved  Byg-  og  Havre-Agre.     Vi  kom  nu  cf- 
terhaanden  forbi  flere  Gaarde,    som   dog'   alle   ere  af  saare 
usselt  Udseende.     Dalen  er  yderst  slem  at  befare  5  ikke  för 
begvnder  man  at  troe,    at   man  dog  endelig;  har  opnaaet  at 
være  kommen  paa  nogenlundc  banet  Vei,  för  man  pludselig; 
igjen  sidder  fast  i  Myrhull  erne.      Ved  Sinæs  hoier  Routen 
ud  til  Siden,  da  Elven  nu  paa  et  godt  Stykke  slet  ikke  kan 
fölges.     Gjennem  en  trange  og  ualmindelig  lang  Fjeldklöft, 
opfyldt  med  nedstyrtede  Fjeldstykker,  men  nylig  farbargjort 
ved  Bidrag-  af  det  Ofl'entlige,  kommer  man  endelig:  frem  til 
en  taalelig  god  Slette  med  bedre  Gaarde.     Disse  ereTjör- 
hom-Gaardene,   1616  F.  o.  H.,  ved  Tjörhom- Våndet,   en 
Udvidelse  af  Sira  i  den  flade  Dalbund. 

Udsigten  videre  udefter  er  atter  yderst  vild,  ganske 
som  ned  til  nogensomhelst  Fjordarm  i  det  Indre  af  Ber- 
gens-Stift,-  saaledes  er  Sceneriet  her  virkeligen  malerisk, 
hvilket  i  Almindelighed  ikke  gjælder  om  det  Övre  af  Siredalen, 
da  dog*  selv  de  ineest  groteske  Fjcide  dertil  for  sig'  alene 
ikke  ere  nok.  —  Fra  Gaarden  Dorg^en  af  forandrer  Charak- 


Reise  i  Lister-  og^  Mandals-Amt.        389 

toren  sîg*  endnn  mere,  nu  er  Dalen  en  af  de  rîgeste  paa 
pittoreske  Situationer.  Meilern  Tjörboin  og*  Lunde  J  Miil 
nedenfor  Dorg^en  faJder  Elven  henved  eilen  omtrent  900  F.,* 
af  hele  denne  Höide  homme  maashec  de  to  Trediedele 
alene  paa  Stykhet  melleni  Dorgen  og-  Gaardcn  Omlie  ^ 
Miil  nedenfor 5  her  ere  da  de  herligste  Fosse.  Over  en  af 
disse,  paa  et  Sted,  hvor  Siras  hetydelig:e  Vandmasse  styrter 
sig?  ned  gjennem  en  Klöft  af  ikkun  2  eller  3  Alens  Brede, 
ligg-er  den  af  Holm  i  Beskrivelsen  over  Lister  omtalte  Dorge 
Broe  i  flere  Favnes  Höide  over  Klöftcn  og'  Elven»  Hig- 
Lövskov  af  Birk  og'  Asp  mangler  ikke,  og*  dcrimellem  Ager 
og"  Eng'  ved  de  flere  Gaarde,  deels  i  Hoveddalen,  deels  i 
den  dyht  indskaarne  Sidedal,  som  kommer  ned  fra  Skre- 
Vandet.  Efteråt  have  naaet  Dybet  ved  Omlie,  just  der 
hvor  Skre-Aaen  stöder  til,  dreier  Elven  om  næsten  i  en  rei 
Vinkel ,  og-  gaaer  nu  J  Miil  gjennem  et  Partie  af  Dalen, 
som  ikke  kan  tillægges  nogcn  anden  Benævnelse  end  en 
Fjeldklöft,  nagtet  Dybet  ovenfra  ned  til  Dalbu ndcn  vel  ikke 
er  mindre  end  14 — 1500  Fod^  paa  begge  Sider,  överst 
ganske  lodrette  Vægge,  nederst  en  steil,  men  desuag^tet  dog? 
ret  lövrig?  Talus  af  enorme  nedstyrtede  Fjeldstykker,  og'  i 
Bunden  den  skummende  Elv.  —  Atter  vender  Dalklöften  sig?; 
man  kommer  over  de  velbyg'g?ede  Ausdals  Broer,  og'  snarl 
derefter  træder  man  ud  i  en  aabnere  Deel  af  Dalen,  hvor 
Lunde  Kirke  eller  Kapel  omringet  af  flere  Gaarde  ligger 
paa  en  ikke  ubetydelig*  Slette.  Alt  dette  erindrer  om  selve 
VestQorddalen,  og'  fortjener  en  hoi  Rang?  mellem  vore  frap- 
panteste Fjeldsituationer. 

Lidt  nedenfor  Figgeland,  graa,  g?rovflasrig?  Gneis,  20^ 
O.  7.  "Ved  Qvæven  uskiktet  Gneis,  tildcels  horizontal,  el- 
lers med  forskjellig?l  Fald,  Nedenfor ,  næsten  ligeoverfor 
Gaarden  Hougen,  g?raa  Gneis  med  sorte  Glimmerbarand,  30^ 


390  B.  M,  K  e  i  1  h  a  u 

V»  6,  Lîgeoverfor  Gaarden  JXæset,  uskiktet  gråa  Gneîs, 
60"  ?  Ö.  8J.  Haglet  disse  lagltagelser  over  Skikternes 
Stilling  nedenfor  Figgeland  vistnok  ere  saare  faae  (blottet 
Klippe  var  sjelden  at  see),  saa  synes  de  dog,  især  da  de 
stemme  med  dem  ovenfor  Liin  Gaard,  at  bereitige  til  deref- 
ter  her  at  anläge  Middelströget  i  h.  llj  r.,  og  forberskende 
östlig  Indskydning  (svag).  Ved  Sinæs,  Granit-Gneis  med 
store  Ortboklas-Krystaller,  uskiktet;  ved  den  vestre  af  Si- 
næs-Gaardene,  fiinflasrige  Gneisskikter  i  den  utydelig  skik- 
tede  Hovedbjergart,  40"  Ö.  (>|;  lidt  videre  frem  gaaer  den 
massive  Gneis  over  til  skiktet,  30—400  if^  ^^  30 — ^O"  Ö. 
6»  Altsaa  ved  og  nedenfor  Sinæs,  30—40"  IN.  4|  r.  I\u 
begynder  en  udmerket  Skiktning  i  Gneisterrainet;  Bjcrg- 
arten  vexler  med  tynde  Lag  af  grovkornig,  bvidgraa  Gneis 
og  mörkegraae  ofte  blot  et  Par  Linier  tvkke,  men  dog  fort- 
satte Baand  næsten  blot  bestaaende  af  Glimmer  3  Skikterne 
ere  tildeels  stærkt  aflöste  fra  hinandcu,  undertiden  ere  de 
noget  böicde  eller  bölgeformige,  men  tildeels  ere  de  ogsaa 
ret  plane  i  stor  Udslrækning»  Saaledes  vedvarer  Forholdet 
udefter  den  lange  Deßlee  til  Tjörhom,  og  raan  seer,  at  det 
Jigeledes  vedbliver  hiinsides  Dalen,  da  en  saadan  Skiktning 
i  disse  nögne  Fjelde  nödvendig  gjör  sig  kjendelig'  endog  i 
betydelig  Afstand.  Ved  Defileens  Begyndelse,  30 — 40"  Ö» 
91,  lOij  omtrent  i  dens  Midte,  30—40"  Ö.  7|,  og  ved  En- 
den, 20—30"  N.  5,  Ö,  7J.  Altsaa  ved  Begyndeisen  af  hunt 
Veistykke,  Ö.  8|  r.  5  siden  ]\.  5|  r. 

Lidt  nedenfor  Tjörhom^  «8'jen  mere  massiv  graa  Gneis, 
20"  N»  5|.  Denne  Faldretning,  men  med  lidt  större  Faldvin- 
kel  er  det  just,  som  oggaa  sees  at  gjælde  paa  den  anden 
Side  af  Dalen;  altsaa  ved  Tjörhom,  20—30"  IV.  4|  r.  — 
Halvveis  til  Handeland,  almindelig  Gneis  med  lysere  og  mör- 
kere  Lag  i  Forhold  fil  Glimmerens  Frequents,   40"  S.  5|, 


Reise  i  Lister-  og-  Blandals-Amt.       391 

50^  S.  5|  ;  nær  Handeland,  60^  S.  4^5  altsaa  nordenfor  ogf 
ved  denne  Gaard,  40 — 60^  S.  3^  r»  —  Forbi  Handeland^ 
Gneis,  40»  Ö.  6^,  50«  Ö.  6J,  d.  e.  40-^0"  IN.  5f  r.,  eo 
meglet  constant  Regel  i  den  lier  fuldkonimcn  transversale 
Dal,  Def  er  ofte  merkværdigt  at  see,  hvorledes  isolerede 
Klippeliumpe,  eller  næsten  sniaae  Fjeldkupler,  stige  op  midt 
i  Dalen,  der  som  saadan  endnu  fremdeles  kun  er  lidet  ud- 
viklet,  uagtet  den  dog^  her  all4?rede  er  ret  dyb. 

Yed  Fossene  nedenfor  Dorgen,  graa  charakterisliäk, 
grovflasrig-,  meget  tydelig  skiktet  Gneis,  40 — 50«  IV.  5^,  d. 
e.  3f  r.,  en  Indskydning-,  som  paa  dette  Sted  er  constant 
Regel,  og:  som  har  bevirket  eller  dog'  i  hoi  Grad  har  begnn- 
stiget  Dannelsen  af  Faldene.  Mellem  Omlie  og:  Ausdal 
næsten  massiv  Gneis,  (40 — 50«  ?)  IV.  5,  5,  5|,  d.  e.  j\.  3| 
r. j  da  delte  Stykke  af  Dalen  gaaer  omtrent  mod  SO.,  saa 
er  den  altsaa  her  longitudinal. 

Sandmasser  med  Blokke  ved  Figg-eland^  de  danne  ved 
det  derværende  Vand  transversale  Landtunger,  som  stikke  nd 
imod  hinanden  (cfr.  NytMag.  f.  Naturv.,  I  B.,  P.  195— 196). 
De  fleste  flade  Stjkker  af  Dalbunden  ovenfor  Dorgen  ere 
belagte  med  Torv,  ved  Handeland  saaes  et  Slags  sandet 
Leer  at  stikke  frem  under  Torvlaget,  hvilket  sidste  er  flere 
Fod  raægtigt*  1  Torven  overalt  en  l^Iængde  Furrerödder, 
som  begjærligen  opgraves.  Hvor  den  har  et  Dække  af 
üladjord,  fîndcs  det  dyrkede  Land. 

Iste  August.  Fra  Luùde  til  Tonstad  ved  Enden 
af  Siredals  -  Våndet.  —  Sletten  ved  Lunde ,  10 — 20  Fod 
faöiere  end  Elven,  som  g^jcnnemströmmer  den,  732  F.  o.  H. 
]!Ian  kan  neppe  see  et  mere  g^randiost  Klippepartie  end  den 
skyhöie,  saag-odtsom  vertikale  Dalside  til  Venstre  lidt  ne- 
denfor Lunde,  —  et  herligt,  ud-  og;  indspringende  Profil, 
enorme  Rifter  i  Fjeldkroppcn^  gig:antiske  fraslyrtede  Klippe- 


392  B.  M.    K  e  î  1  h  a  u 

masser.  Tværsnidtet  af  Dalen  er  ofte  gfanske  ligl  det  af  eo 
Canal,  hvorvel  den  vestre  Dalside  paa  et  laogt  Stykke,  hvor 
deo  fölger  Faldrelningen  af  ßjerg-lagcne,  er  noget  skraacre 
end  den  östre.  Ved  Lindeland  afgiver  Dalen  det  traurigste 
Skue,  idet,  med  Cndlagelse  af  de  til  Gaarden  hörende  Ager- 
lapper  paa  en  liden  Slette  ved  Elven,  slet  Intet  frembyder 
sig'  for  Oiet  uden  nög^ent  graat  Fjeld  og^  vilde  Steenurdc. 
Lidt  nedenfor  sætter  en  stor  Klippebanke  tværs  over  Dalen^ 
og"  det  seer  næsten  ud  som  om  Elven  styrter  sig'  iud  nnder 
denne  Masse;  dog-  befindes  det  snart,  at  den  er  gjennemfu- 
rct  af  en  dyb,  men  granske  smal  Hende,  som  fortsæiter 
saaledes,  lildcels  stærkt  uedadlöbende,  omtrent  en  fjerdedeel 
Miil,  og-  hvori  da  Elven  med  saa  meglet  desto  raskere  Fart 
iler  afsted.  Denne  mindre  Canal  i  den  store,  som  hele  Da- 
len danner,  har  dog'  ing^en  særdeles  store  Fossefald  at  op- 
vise,  tili  den  löber  i  det  Hele  paa  langs  efter  Skikterne. 
Faldet  af  Elven  fra  dens  Indtrædelse  i  den  trange  Rende, 
til  den  igjen  træder  ud  deraf,  turde  ialt  dogf  vel  neppe  være 
stort  mindre  end  400  F.;  Ilöiden  af  Gaarden  Hompland, 
som  ligger  el  halvt  Snees  Fod  over  Sira  hvor  den  nedenfor 
Ddlrædelsen  af  Renden  flvder  roli.pere,  have  vi  fundet 
ikkun  at  være  289  F.  o.  H.,  og'  paa  granske  lidt  nær  falder 
Forskjellen  mellcm  dette  Niveau  og'  Höiden  af  Elven  ved 
Lunde   paa  det  trange  Stykke  nedenfor  Lindeland. 

Paa  Hompland,  lig-esom  paa  de  fleste  af  disse  Gaarde, 
var  intet  Menneske  hjemme;  de  vare  alle  i  denne  Tid  til 
Stols  paa  Heien.  Stuen,  og^  vel  flere  Rum  paa  Gaarden, 
var  dcrimod  beboel  af  Lopper  i  utrolig-t  Antal  ;  nu  formo- 
dentlig iiesîrr^Ue  i  stor  Hungersnöd,  kastede  de  sig  uopbol- 
delig  paa  enhver  fndtrædende  i  saadan  Masse,  at  Redning- 
kun  var  at  söge  i  den  skyndsomste  Flugt. 

Dalen  beholder  sin  Charakteer  til  ganske  nær  Tonstad, 


Heise  i  Lister-  og^  Maiidals-Amt.       393 

hvor  den  iidvidcr  sig'  betydcligen  og:  omfatter  lave  men 
temmelig  vidtslrakJe  Sandmoer,  besatte  med  ung  Furreskov. 
Dog  slaae  endnu  mellem  Regevig  og  Tonstad  igjen  lige- 
som  hele  Bjergc  midt  i  den  vide  Aahning,  der  er  at  ansee 
som  den  egentlige  Dal  eller  Iloved-lndsnidtet  i  Fjeldmassi- 
vet.  Komne  frem  paa  Handen  af  SandCerrasscrne ,  troede 
vi  os  med  Eet  hcnflyttede  i  en  anden  Egn  j  en  viid^  dyrket 
Slette,  paa  den  Tonstads  nette,  hvidmalede  Kirke  og  en  Mæng- 
de  anselige  Gaarde,  en  lang  Broe  over  Elvemnndingen,  der- 
til Siredals-Vandet  blankt  og  venligt,  og  Aftenen  skjöu, — 
kort  vi  saae  og  folede,  at  vi  nu  ikke  længcr  vare  i  Vild- 
markerne,  at  vi  havde  naaet  en  mildere  Natur. 

Ved  Lunde,  graa,  grovflasrig  Gneis,  i  nogle  Lag  med 
Granater,  0—20^  ]N.  5^;  Faldet  er  dog  slærkere  höiere 
oppe  i  Præcipicerne.  Endnu  et  godt  Stykke  forbi  Lin- 
deland erkjender  man  Skiktningen  tydeligen  i  de  maleriske 
Fjeldvægge  sydvestlig  nedenfor  Lunde,  og  seer  hvorledes 
Lagene  sænke  sig  regelmæssigen  mod  Nordost,  med  en 
Vinkel,  som  dog  vel  neppe  er  over  40 — 50^,  saa  at  disse 
Præcipicer  —  Lvad  ellers  sjelden  antræffes  —  ere  brudte,  ikke 
i  opad-,  men  i  nedadstigende  Lag  (Fig.  10,T.  IV),  Man  faaer  i 
denne  Dal  ret  see  det  Indre  af  Gneismassivet,  hviket  kun  paa 
faa  Steder  er  saaledes  oplukket  som  her.  En  saadan  Dal  kan 
idetmindste  slet  ikke  alene  tilskrives  Erosion,*  efteråt  den 
engang  var  aabnet,  have  Bidser  siden  trængt  sig  videre 
jnd  i  dens  Sider,  og  aarlig  styrte  Masser  ud.  Men  denne 
endnu  altid  fortfarende  Udvidelse  skrider  dog  i  det  Hele 
yderst  langsomt  frem.  Et  Merke  derpaa  vare  nogle  endnu 
fuldkommen  vel  bevarede  polerede  Steder  (uden  Slribcr), 
som  bemerkede«  omtrent  en  Ijerdedeel  Miil  nedenfor  Lunde 
nær  ved  Foden  af  de  vestre  Dalvægge»  Formen  af  don 
trange  Flodrende  nedenfor  Lindeland  er  virkelig  saadan,  al 
IL     4.  B  b  2 


304  B.  M.  Keilhau 

man  ved  at  tænke  over  dens  Oprîndelse  lettelige  erindrer 
Canalen  nedenfor  INiag-ara-Faldene  5  ved  nöiere  Overveielse 
synes  det  imidlertid  fast  umuligt  at  tillægge  Elvens  udhulende 
Kraft  Dannelsen  af  hiint  longitudinale  Indsnidt  i  Gueismas- 
senj  og  do^  antyde  flere  Jettegryder,  som  tildccls  ligge  i 
Siden  aflndsnidtet  nogleAlen  ovenfor  det  nuværende  Vand* 
löbj  og  vel  uimodsigeligen  ere  bevirkede  ved  Hvirvler  i 
Elven,  der  Lave  omdreiet  Stene  i  dem,  at  Canalen  senere  er 
gravet  dybere. 

Omtrent  halvveis  mellem  Lunde  og  Lindeland  optræde 
hornblendeholdcnde  Skiktcr  i  Gneisen^  hvis  Lag  ber  ere 
uregelmæssige.  I  del  Store  vedligeholdes  dog  den  her- 
skende Faldregelj  30—50«  Ö.  6^,  IV.  3|,  5|,  Ö,  6|,  d.  c,  R 
4|  r.  Ved  Lindeland,  50«  Ö.  6|,  30— 40«  Ö.  6,  6|,  d.  c. 
IN»  5  r.  Nedenfor  sidstmcidte  Gaard ,  massiv  Gneis,  hvori 
dog  Parallelstrukturen  tydelig  erkjendes,  da  Bjergarlen  er 
temmelig  rig  paa  Glimmer,  30—60«  Ö.  6|,  6^,  61,  d.  e. 
IV.  5  r.  IXærmere  Hompland,  samme  Bjergart,  60«  Ö.  7.  — 
Etsteds  paa  denne  Vei  seer  man  hoit  oppe  i  den  modstaa- 
ende  östre  Dalvæg  Udgaaenderne  af  nogle  Skikter  (a  a^ 
Fig.  11,  IV),  som  ved  deres  bruungule  Rustfarve  antyde 
Tilstedeværelsen  af  forvitrende  Kise. 

INedenfor  Hompland  viser  Overfladen  af  de  lange  efter 
Ströget  lobende  Gneisbanker,  hvis  Rygge  Veien  for  en  stor 
Deel  fölgcr,  deels  lange  vulstformige ,  indtil  en  Tomme 
oyer  den  almindelige  Overflade  fremragende  Forhöininger^ 
deels  ligesaa  lange  indfurede  Linier,  begge  Slags  Ujævnhe- 
der  indbyrdes  fuldkommen  parallele,  uagtet  de  tildeels  ere 
noget  hoiede  i  Lobet.  Dette  Phænomen,  som  vel  og  saaes 
paa  andre  Steder,  men  aldrig  i  den  Grad  tydeligt  som  her, 
hidrörer  fra  Bjerg-artens  Struktur,  Vulsterne  ere  det  Ud- 
gaaende  af  vertikale   eller   dog  næsten   vertikale   feldspath- 


Reise  î  Lister-  og  Mandals- Amt.       395 

rîge  Struklurparalleler,  og  Fordybningerne  ere  indgravcde 
paa  Randcne  af  mere  ^Timmcrrige  Mellemlag.  Kegge 
Forandringer  af  Bjcrgarten  ere  imidlertid  paa  det  Inderlig- 
ste sammcnvoxede  med  hinanden,  og'  en  Afsondring  som 
ellers  mellem  SMkter  spores  ikke  5  selv  Indskydningen  er 
vanskelig  at  bestemme,  medens  derimod  Strögct  er  saa  sær- 
deles tydeligt;  det  er  constant  i  h.  121,  d.  e.  llj  r.  (Fald, 
80—900  deels  mod  0.,  deels  mod  V.  ?). 

Ved  Bjiinæs  ligger  en  Mængde  temmelig  jævnt  for- 
deelt  Hornblende  i  Gneiseus  Hovedmasse,  som  ber  igjen  op- 
tager  store  Feldspatb-Krystaller;  det  er  Salmelie-Bjergarten, 
kun  med  endnu  mere  Hornblende,  og,  nagtet  den  porpbyr- 
agtige  Habitus,  med  tydeligere  Gneis-Struktur;  nogle  tynde 
indleiede  Lag  deri  fandtes  at  fremstille  en  fiinkornig  Horn- 
blendegneis, 70^  Ö.  7.  Ved  Regevig,  alraindelig  Gneis, 
40^  Ö.  6|.  Mellem  Hompland  og  Regevig  kan  vel  saale- 
des  den  midlere  Indskydnings-Retning  antages  at  være  mod 
N.  ^  r. 

Sand  —  der  allid  er  guult,  guulbruunt  eller  rödligt  — 
blandet  med  afrundede  Blokke,  er  anhobet  paa  flere  Steder 
nedefter  Dalen.  I  Dal-Udvidelsen  ved  Lunde  ligge  Banker 
deraf  ved  begge  Dalsider,  parallellöbende  med  disse.  Lidt 
ovenfor  Hompland  (omtrent  ligeoverfor  Guddal)  paa  et  Sted, 
bvor  et  lidet  Fjeld  staaer  frem  midt  i  Dalen,  ligge  Sand- 
masserne  an  paa  dette  Fjelds  Nordside.  Ved  Regevig  ere 
anselige  Sandterrasser  5  Sandmælerne  ved  Tonstad  -  Sletten 
reise  sig  over  denne  i  to  smaae  Satser,  og  antræffes  rundt 
omkring  ved  alle  Bjergfödderne. 

Særdeles  udmerkede  som  fremmede  for  Stederne,  bvor 
de  ligge,  ere  blandt  Rullestenene  nogle  Blokke  af  en  röd 
storkornet  Granit,  lig  den  paa  Grubbaa  3  en  saadan  Blok, 
bvilken   meget  nærmer  sig   Kiiglcformen   og  er   af  15 — 20 


396  B.  M.    Keilhau 

Föds  Diameter,  moder  man  ved  Veien  mclJem  Lindeland 
og  Hompland  ligeoverfor  det  Sted,  hvor  de  omtalte  fald- 
baandagtige  Skikter  forekomme,  i  en  saa  paafaldeude  Belig* 
genbed,  at  det  egentlig  er  for  dens  Skyld,  at  Dal-Proßlet 
Fig»  11  er  vedföiet^  see  bemeldte  Profil,  Tab.  IV. 

Torv  bemerkedes  paa  denne  Dags  Reise  ikkun  nederst 
paa  Lunde-Sletten.  At  den  sidstnævnte  engang  ikke  har 
været  stort  Andet  end  en  eneste  Torvemyr,  synes  meget 
troligt. 

2den  August»  Paa  Tonstad.  —  Den  brave  B.  Aslak- 
sen, vor  trofaste  Reisefælle,  sagde  os  ber  Farvel  j  over 
Fjcldene  i  Öst  drog  ban  tilbage  til  Hjemmet. 

Tonstad  ligger  omtrent  130  F.  o.  H.  5  uagtet  dette 
ringe  Niveau  trives  nogle  Æble-  og  Kirsebær- Træer,  som 
man  dersteds  bar  opelsket,  ikkun  maadeligen.  De  Fjelde, 
som  ganske  umiddelbar  omgive  Dalen,  naae  endnu  en  Höide 
af  omtrent  2000  F.  o.  H.  ;  Hr.  Seil  besteg  Vermeknuden 
og  det  Höieste  af  Fjeldet  ved  Findalsrindcn,  tvende  Punk- 
ter en  balv  Miils  Vei  i  nordvestlig  Retning  fra  Tonstad  3 
saalcdes  erholdtes  Maalinger  for  disse  Steder,  bvorefter  det 
forstnævnte  er  1700  og  det  andet  2270  F.  o.  H.  Af  lig-- 
nende  Höide  er  det  ved  Dalen  endnu  nærmere  Fjeld  Raut- 
aaknuden,  der  reiser  sig  i  Sydost  fra  Kirken. 

Ogsaa  ved  Tonstad  træffer  man  Gneisbildninger  stærkt 
blandede  med  Hornblende,-  saaledes  ved  Foden  af  Rautaa- 
knuden,  hvor  Indskydningen  fandtes  40 — 50^  Ö.  7,  Ö.  6,  å, 
e.  IV.  ^  r.  En  Steenpröve  fra  Vermeknuden  viste  en  særdeles 
charakteristisk  Gneis,  men  ikkedestomindre  porphyragtig  og 
ligelcdes  med  Hornblende,  kort  umiskjendeligen  det  samme 
Bjergled  som  Bjergarten  ved  Bjunæs  og  Salmelie,  hvilken 
i  et  enkelt  Haandstykke  vel  ikke  let  vilde  blive  ansect  som 
en  Gneisbildning.     Opimod  Toppen  af  Vermeknuden  synes 


Reise  i  Lister    og  Mandals- Amt.       397 

Skik  lerne  at  sløyde  ineg-et  steilt  iiid  omirent  mod  Ost  r., 
överst  ere  de^  it'ölge  Hr»  Sell's  Bemerlaiiug-,  ganshe  ver- 
tikale,  og  have  det  samme  nordsydlige  Strög^  som  för. 

3dic  August.  Fra  Tonstad  til  Flekkefjord.  —  Siredals- 
Vandcts  Höide  over  Havet  er  ved  middels  Vandstand  om- 
trent 120  F.  1)^  for  nogle  Aar  siden  steg  det  ved  en  over- 
ordentlig Höstflom  næsten  10  Fod  lodret.  —  Fjeldene  gaae 
steilt  ned  i  Våndet,  og  kun  til  Baads  kan  man  her  komme 
frem.  Vi  hesaae  IVökhelleren,  en  Hule  lige  ved  Vand- 
speilet  en  halv  Miils  Vei  nedenfor  Tonstad  (omtalt  af  Holm 
i  Top.  Journ.,  H.  13,  P.  98)^  den  gaaer  nogle  Favne  ind 
Fjeldet  og'  er  dannet  derved,  at  Bjergarten,  som  her  er 
veeg  o  fy  drusct,  efterhaanden  har  oplöst  sig".  —  Videre  ud- 
efter  Våndet  seer  man  hist  og"  her  smukke  Vandfald  at 
hænge  ud  over  Klipperne,  desuden  frembyde  Fjeldformerne 
mange  Afvexlingerj  udmerket  skjön  er  Udsigten  tilbage  til 
Tonstad.  Længe  hviler  Oiet  i  den  fjerne  Baggruud  paa 
Fjeldet  Hesten,  som  for  de  Söfarende  skal  være  et  be- 
kjendt  Landmerke.  I  cndnu  större  Afstand  stikker  Ciravals- 
knuden  op,  udmerket  ved  en  pcrennerende  Snefond,  og, 
efter  Sigende,  ligcledes  synlig  i  Havet, 

Omkring   den  ydre  Deel  af  Våndet  blive  Fjeldene  la- 


1)  £fter  Observationer  anstillede  d.  Iste  Au{j.  Kl.  6^  E.,  116  F.o.H. 

c  2deu  —      .    9   F.,  127^     — 
;    _     __      ,6  E.,  113^     — 


Middel  =  119  — 
Den  3die  Aug.  Kl.  8  F.,  för  Afreisen  fra  Tonstad,  observere- 
des  ogsaa;  men  hertil  svare  ingen  brugbare  lagttagelser  i  Flek- 
keQord,  da  de,  som  optegnedes  dersteds  Kl.  9  F.,  ifölge  Baro- 
meterets store  Urolighed  paa  den  Tid,  ikke  kuane  anvendes. 
Ligefrem  benyttede,  give  de,  med  hine  ecn  Time  tidligere  ved 
Siredals -Våndet,  154  F,  som  det  sidstes  absolute  Niveau, 


398  B.  M.  K  e  i  1  h  a  u 

rere,  især  paa  Vestsiden,  som  tîllige  er  mindre  steil.  De 
velbyggede  Gaarde  Sandsmarlt  udgjöre  en  heel  Grænd, 
liggende  opad  den  lövrige  Bjergslîraaning.  Lidt  nedenfor 
naaer  man  Enden  af  den  lange  Söe,  og  betroer  man  sig  til 
Strömmen,  som  forbinder  Siredals- Våndet  med  det  kanskee 
et  Snees  Fod  Javere  liggende  Lunde  -  Vand ,  saa  kommer 
man  efter  faa  Öieblikkes  pîiisnare  Fart  ind  i  det  sidste. 

Vi  landede  ved  Flikeidet,  hvor  et  kort  Pas  af  maaskee 
400  F*  Höide  er  at  overstige,  för  man  naaer  Lavolden  ved 
det  Inderste  af  et  lidet  Vasdrag,  som  kan  befares  med  Baad 
Jige  til  Flekkefjord»  — 

Ved  Siredals -Våndet  er  den  herskende  Bjerg^art  atter 
en  meer  eller  mindre  massiv  Gneis,  som  deels  er  porphyr- 
aglig"  formedelst  store  indvoxede  Feldspalh-Krystaller,  deels 
ogsaa  er  ganske  granitisk.  1  Nökhelleren  - —  og,  som  det  syn- 
tes, paa  flere  Steder,  hvor  lignende  mindre  Huler  have  dan- 
net sig'  —  er  Bjerg^arten  modißeeret  i  en  Retning,  hvori 
ellers  Talk-  og  Speksteen  -  Bildninger  pleie  at  fremkaldes  f 
her  bemerkedes  dog*  kun  Chiorit-  og'  Grönjord  i  den  foran- 
drede more  Gneismasse 5  etsteds,  hvor  den  er  druset  ogf 
hvor  et  Slags  Gangdannelse  er  forhaanden,  fandtes  Kalk- 
spath.  Bergkrystaller,  lidt  Flusspath  eller  rettere  Flusjord 
og  Jernglandspartikler.  Faldet  her  er  30 — 40^  Ö,  6^,  d. 
e.  IV»  51  r.  Dette  eller  et  endnu  mere  ret  östligt  eller  maa- 
skee endog  lidt  sydostligt  Fald  er  Regel  omkring  hele  Sire- 
dals-Våndet,  og"  derved  skeer  det,  at  medens  Östsiden  næ- 
sten  overalt  har  steile  Yæ^'^^,  fremfræder  Vestsiden,  især 
ved  den  sydlige  Halvdeel  af  Soen,  med  en  jævnere  Skraa- 
ning-.  —  Omtrent  en  Miil  fra  Våndets  Sydende,  ved  Öst- 
siden, mörke  glimmerrigc  Baand  i  massiv  porphyragtig^ 
Gneis-Granit,  50<^  Ö.  8;  paa  samme  Side,  en  halv  JUiil 
ovenfor  Sydenden,   almindeligp   graa    Gneis   med    lysere  og 


Reise  i  Lister-  og:  Matidals-Amt*       399 

üiörkere  Baaad,  20—50«  Ö.  8J,  8i,  61,  d.  e.  Ö.  6|  r.  Lige 
ved  Våndets  nedre  Ende  er  Skiktning^en  meglet  tydelig;,  vi- 
sende et  Fald  af  omtrent  30*^  mod  O.  eller  I\0.^  paa  Tron- 
Aasen,  hvorover  Veien  g-aaer  til  Lunde,  40<^  N.  2|  (1830). 

Ved  Lunde- Våndet  finder  man  Gneis -Terrainet  paafal- 
dende  forandret:  hele  Bjergarten  er  smudsigp  bruun;  den 
endnu  altid  fuldkomne  Gneistextur  fremkaldes  ved  stribeviis 
Anordning  af  et  sort,  mat  I^lineral,  som  idetmindste  repræ- 
senterer  Glimmeren;  Qvarls  og*  Feldspath  ere  rig-elig-  for- 
haanden,  og'  i  den  sidste  gjenkjender  man  let,  uagtet  dens 
Korn  ere  temmelig  smaae,  netop  den  samme  Orthoklas-Va- 
tietet,  som  i  disse  Egnes  porphyragtige  meer  eller  mindre 
uskiktede  Gneis  eller  Gneis-Granit  fremtræder  saa  udmerket 
i  store  Krystaller»  Fra  disse  Gneise  er  Bildningen  ved 
Lunde  -  Våndet  et  aldeles  i  Midten  staaende  Overgangsled 
til  Esmarks  Nok- it.  Meilern  Sirenæs  og  Flikeid,  20— 30« 
I\.  5|  constant,  et  Fald,  der  syntes  at  være  herskende  over 
et  stort  Rum^  idetmindste  angav  Formen  af  Fjeldene  endnu 
langt  nordenfor  Lunde  Kirke,  at  Skikterne  ogsaa  der  sænke 
sig  nordostlig.  —  Paa  Flikeidet,  den  samme  noritagtige 
Gneis,  men  hist  og  her  med  hornblendeholdende  Skikter, 
30— 40»  N.  3|.  I  Fjeldene  omkring  Gaarden  Flikke  og- 
saa samme  nordostlige,  men  vel  endnu  svagere  Indskydning. 

Godt  Teglleer  haves  ved  Gaarden  Houkhoinmen  tætved 
Siredals  -  Våndet.  Oppe  paa  Flikeidet  en  stor  Mængde 
Blokke,  især  af  noritagtige  Bjergarter.  — 


Ved  lilborlig  Sammenstilling  af  de  i  ovenstaaende  An- 
tegnelser anförte  Data  turde  man  kunne  danne  sig  en  ikke 
»Ideles    ufuldstændig  Forestilling   om  Overfladcns  Form  og 


400   B.  M»  Keilhauj  Reise  i  Lister-  og:  Mandals-A, 

Höide  samt  om  Sammensætning^en  af  Fjeldgrimden  i  den 
bereiste  Strælsning^,  En  saadan  Sammenstilling-,  hvis  üd- 
förelse  visfnok  paahvilcr  Forfatteren,  \il  imidlertid  ikke  Llive 
forsög^t  her  (uden  forsaavîdt  dette  er  skeet  graphisk  paa 
den  medfölgende  Kart-Skizze),  da  jeg*  haaber,  i  et  af  de  nær- 
mest folgende  Hefter  af  Mag^azinet,  at  kunne  levere  iagtta- 
gelser  over  Sætersdalen  og*  andre  Dele  af  Christiansands- 
Stift,  som  geognostisk  hænge  saa  noie  sammen  med  Lister- 
og-  Mandals-Amt,  at  de  nödvendigviis  maae  tag-es  med  i  Be- 
traginingen^  naar  man  ikke  vil  blive  staaende  ved  et  ganske 
indskrænket  Resultat.  —  De  övrig^e  i  nærværende  Stykke 
antegnede  Bemerkning-er  ville  ligeledes  bedre  komme  til 
INytte^  naar  de  först  kunne  forenes  med  lignende  fra  Egne, 
som  grændse  til  de  her  omhandlede^  hvorfor  ogsaa  Reca- 
pilulationen  af  disse  Notitser  for  Öiehlikket  udsæltes. 


Tillæg   angaaendc   det  Pag.  344   omtalte,    ved   Rasvaag   forekom- 
mende nye  Mineral» 


Ifölgc  Hr.  O.  Tank's  egenhændige  Optegnelser,  hvoraf 
jeg  er  i  Besiddelse,  er  det  som  ^'phosphorsuur  Ytterjord 
fra  Lindesnæs"  af  Forfatterne  opförte  nye  Mineral  egentlig- 
fundet  i  "en  Granitgang"  ved  Rasvaag.  Et  saadant  Mineral 
sogte  jeg  her  forgjæves,  hvorimod  jeg  i  de  samme  Gange 
antraf  et  andet,  der  vel  er  temmelig  nær  beslægtet  med  Ga- 
dolinit,  men  som  dog  ogsaa  maa  hlive  at  opföre  som  et  nyt 
Species.  Dets  Beskrivelse  vil  senere  hlive  leveret,  saasnart 
sammes  chemiske  Analyse,  velvilligen  overlaget  af  Hr.  Lector 
Thaulow  hersteds  og  ligeledes  af  Hr.  Th.  Scheerer  i  Ber- 
lin- kan  hlive  meddeelt. 


XIII. 

IVog^le  Bemerkninger   om  Gang-ene  î  Kongens  -  Grube 

ved   Kongsberg» 

Af 

N.   B,    Möller, 

Sölvverlis  Directeur, 

A^IIcrede  i  Aarct  1837,  da  der  efter  mît  Forslag  til  Dircc- 
tionen  af  Kongsberg-  Sölvverl»  blev  inddrevel  2dc  Tværslag 
mod  Nord  fra  Armen-Grnbes  nordre  Gangs  Drift  i  Höide 
med  övre  Sydgangen  og  Mellenisydgangen  for  i  denne 
Höide  at  undersöge  Kongens -Griibes  sondre  Gang,  fandt 
jeg-  det  paafaldendc,  at  det  vårede  saa  længe,  inden  man  i 
noget  af  Tværslagene  traf  denne  Gang,  og  da  man  ved  at 
fortsætte  sidsnævnte  Tværslag*  omsider  stödte  paa  en  bred 
Sfciferspatbgang  13  Lagter  til  Nord  fra  Armen-Grubes  nor° 
dre  Gang,  antog  jeg  det  ilîkc  rimeligt,  at  dette  kunde  være 
Kongens -Grubes  sondre  Gang,  da  Afstanden  mellcm  disse 
Gange  15  Lir.  böiere  op  \{\m  er  11  Ltr.,  men  jeg'  troede 
derimod,  at  åci  maatte  være  Kongens*Grubes  nordre  Gang^. 
1  denne  Formening  bestyrkedes  jeg  cndmerc  ved  el 
forrige  Aar  med  Hensvn   paa  Optagelsen  af  Koiigens-Gru- 

II.    4.  '  c  c 


402  N.   B.    Möller 

bes  sondre  Gangs  g^amle  Drift  og-  Forening^en  af  donne!  med 
den  oye  Drift  (som  man  da  troede)  paa  samme  Gang  fore- 
taget Markskcider-Overdrag-,  der  viste,  at  Afstanden  mclleni 
Kongfcns  -  Grubes  sondre  og'  Armen  -  Grnbes  nordre  Gangs 
Drift  kun  er  1  Ltr»  i  Höide  med  övre  Sjdgangen  8  Llr. 
over  Mellemsydg-angen. 

Da  man  nu  ved  Lænsningeu  af  Kongens-Grubes  sondre 
Gangs  gamle  Gesænk  fandt  Gangen,  der  paa  dette  Sted 
er  meget  smal,  heelt  inde  i  Sydsiden  af  Gruben  med  el 
meget  stærkt  Fald  i)  til  Syd,  antog*  jeg-  det  for  tenmiclig^ 
afgjort,  at  en  Forening-  af  denne  Gang  med  Armen-Grubes 
nordre  Gang*  maatte  finde  Sted  i  Nærheden  af  delte  Punkt, 
saameget  mere  som  Armen  -  Grubes  nordre  Gangs  Drift 
strax  nedenfor  er  langt  bredere  end  ovenfor,  hvilket  lod 
mig'  formode,  at  man  i  sin  Tid  havde  udvidet  Skakten  paa 
dette  Sted  for  at  medlage  de  fra  Konglens- Grubes  sondre 
Gang-  tilfaldende  Gangdrummer. 

Imidlertid  vovede  jeg-  endnu  ei  at  udtale  nogen  bestemt 
Meninp-  herom,  forinden  man  i  det  i  den  senere  Tid  drevne 
Tværslag^  mod  Nord  (i  Höide  med  övre  Sydgangen  omtrent) 
fandt  Kongens  -  Grubes  sondre  Gang*  deelt  i  mang-e  smaa 
Gangdrummer ,  der  alle  falde  sammen  med  Armen  -  Grubes 
nordre  Gang-,  hvorved  da  en  aldeles  fuldstændig-  Foreninga 
finder  Sted  mcllem  begge  disse  Gangue  i  Höide  med  övre 
Svdg^angen,  en  Forening-,  der  formodentlige  vedvarer  indtil 
Gesænket  af  Armen-Grubes  nordre  Gangs  Drift,  —  forsaa- 
vidt  som  man  tor  dömme  fra  dennes  Fig-ur. 

Nu  var  det  da  klart,  at  den  ovenfor  omtalte  brede  Ski- 


1)  At  Fald  i  Grubesproget  har  en  anden  Betydning  end  i  den 
geognostiske  Terminologie,  behöver  jeg  formodentlig  ei  at  be- 
merke. 


Om  Ganglene  i  Kongens-Grube.        403 

fcrspafligang-,  som  man  stödl*»  paa  13  Ltr.  til  Nord  fra  Ar- 
ineu-Giubes  nordre  Gangs  Drift  i  Tværslagel  i  Höide  med 
Mellemsydjj-angen,  ikke  var  Kongens-Grubes  sondre  men 
nordre  Gang-,  og"  nu  indsaae  jeg^  lillige,  at  det  var  den 
samme  Gang*,  man  har  i  Smidclem-Tværslagct  6  Ltr.  dybere 
ned  og'  10  Ltr.  til  JXord  fra  Armen-Grubes  nordre  Gang,  og 
som  en  Folge  bcraf,  at  det  er  Kongens-Grubes  nordre 
Gang',  paa  hvilken  Kongens-Grubes  nye  Drift  uafbrudt  er 
afsynket  fra  llöiden  af  Smideleni-Tværslagel  indtil  Kongens- 
Grubes  nve  Gesænk,  istedetfor  at  man  hidlil  stedse  har  an- 
taget denne  Gang  for  Kongens-Grubes  sondre» 

Saavei  begge  disse  Gaug'es  Fald  som  Afstanden  mel- 
lem  Armen-Grubes  nordre  Gangs  og  Kongens-Grubes  nye 
Drift  i  Höide  med  Smidelemmen  maatte  for  lang  Tid  siden 
have  sat  dette  udcnfor  al  Tvivl  ^),  naar  man  ei  havde  staaet 
i  den  faste  Formening,  at  den  nærmeste  Gang  til  Nord  fra 
Armen-Grubes  nordre  Gaug  nödvendig  maatte  være  Kon- 
gens-Grubes sondre  Gang. 

Da  man  nu  ikke  i  noget  af  Tværslagene  til  Nord  fra 
Armen-Grubes  nordre  Gangs  Drift  under  övre  Sydgangen 
stödte  paa  nogen  ordentlig  Gang,  —  men  alene  paa  enkelte 
Gangdrummer,  hvilke  man  antog"  for  Forgreninger  af  Ar- 
men-Grubes nordre  Gang —  forinden  man  naaede  Kongens- 
Grubes  nordre  Gang,  ansaae  man  denne  for  al  være  Kon- 
gens-Grubes sondre,  uagtet  man  fandt  dens  Afsland  fra  Ar- 
men-Grubes nordre  Gang  paafaldende,  da  det  ei  syntes  ri- 
meligt,  at  denne  kunde  være  g-anske  forsvundet. 


')At  Tille  iiddrage  en  Sliitnin[>  om  de  Kongsbergske  Ganges 
Identitet  ved  at  sammenligne  deres  j>liysiske  Egenskaber  höicrc 
op,  bliver  i  de  fleste  Tilfælde  temmelig  usikkert,  da  disse  iin- 
dergaac  meget  store  Forandringer  saavei  i  Dybden  som  i  Feldt, 


404  N.  B.  Möller 

Man  havde  nemlig;  ei  nogen  Idee  om,  hva«!  jeg-  oven- 
for har  viist,  at  den  forener  sig:  med  Armen- Grubes  nordre 
Gang',  og*  at  den  fölgelig  ei  var  at  söge  andetsteds  under 
Höiden  af  övre  Sydg^angen,  hvor  Foreningen  er  fiildstændig;. 

Belragter  man  det  hermed  folgende  Kart^),  et  Gjen- 
nemsnidt  fra  Nord  til  Syd  af  Armen-  og;  Kongens-Grubers 
Drifter  (see  Tab.  IV),  der  fremstiller  Afbygningen  paa 
disse  Griibers  forshjellige  Gange  i  denne  Retning-,  vil  man 
intet  Paafaldende  finde  i  denne  Forening'  og"  det  saameget 
mindre,  som  det  er  temmelig:  sandsynligt,  at  den  saakaldte 
Armen-Grubes  nordre  Gang:  hun  er  en  Forgrening  af  Kon- 
geus-Grubes  sondre  Gang,  der  er  udgaaet  fra  denne  noget 
höiere  end  Toppen  af  Nordgangsdriften,  hvor  Afstanden 
mellem  begge  Drifter  hun  er  forholdsmæssig  hort.  —  Det 
er  et  temmelig  alraindeligt  Phænomen,  der  under  Afsynfc- 
ningeu  har  været  iaggttaget  paa  flere  Punkter  i  Armen-  og 
Kongens  -  Gruber,  at  der  er  udgaaet  en  Forgrening  fra 
Hovedgangen,  men  isaafald  har  man  da  gjerne  altid  fundet, 
at  Forgreningen  eller  den  fra  Hovedgangen  udgaaede  Gang- 
drum  atter  har  forenet  sig  med  denne  dybere  nede,  og  ofte 
har  den  da  forinden  opnaaet  langt  större  Mægtighed  og 
Ædelhed  end  Hovedgangen,  ligcsom  begge  efter  Forenin- 
gen næstcn  altid  forefindes  ædlere,   end  hver  især  forinden. 


^)  Dette  Kart  er  under  Höiden  af  Fredriks  -  Stoll  en  Copie  af 
noiagtige  M arkskeider  •  Overdrag,  men  ovenfor  Stollen  er  det 
componeret  efter  flere  gamle  ei  ganske  paalidelige  Karter, 
hvorfor  denne  Deel  deraf  kun  kan  ansees  som  omtrentlig  rigtig» 

Forf/s  Anm. 

Magazinets  Redaction   skylder  at  anmerke,    at  det  af  Hr, 

Directeur  Möller    indsendte  Kart   var   baade  mere   omfattende 

og  i  större  Maalcstok   end  det  Grube -Rids,    man  har  maattet 

indskrænke  sig  til  at  levere  paa  den  hermed  folgende  4de  Tavle, 


Om  Gang-ene  i  Konjjens-Grnbe.        405 

Delte  har  været  Tilfældet  med  Armen  -  Griibes  nordre 
og  KonfOcns-Griibes  sondre  Gang-  paa  ovcnnævnte  Punkter, 
og  del  forekommer  mig^  höisl  sandsynligl,  at  der  nelop  fin- 
der snmmc  Fördold  Sted  i  en  langt  större  Maaleglok  imel- 
lera  Kongens -Grnhes  sondre  og  nordre  Gang, 

Som  bckjendt  deler  Kongens -Grubes  Hovedgang  sig 
omtrent  4  Ltr.  over  Holden  af  jNordstollen  i  2de  Gange^ 
livoraf  den  sydligste  har  faaet  INavn  af  Kongens  -  Grubes 
sondre  og  den  nordligste  af  Kongens-Grubes  nordre  Gang, 
og  hvilke  begge  er  afljyggede  i  Dybet  indtil  de  gamle  Ge- 
sænk  omtrent  i  Höide  med  övre  Sydgangen. 

Indtil  denne  Höide,  hvor  deres  Afstand  fra  hinanden 
er  slörst,  diverger<»  de  mere  og  mere,  men  fra  dette  Punkt 
indtil  Höiden  af  Smidelemmen  begynde  de  at  nærme  sig  hinan- 
den, fornemmelig  derved,  at  den  nordre  Gang  har  et  stærkere 
Fald  til  Syd  end  forhen,  hvilket  tydeligst  merkes  i  det  oven- 
omtalte  Tværslag  til  Syd  i  Höide  med  Mellemsydgangen  og: 
i  Smidlem-Tværslagct. 

Under  Gesænket  a  f  Armen-Grubes  nordre  Gangs  Drift, 
hvilken  efter  det  Ovenanförte  under  Höiden  af  övre  Svd- 
gangen  egentlig  burde  före  Navn  af  Kongens-Grubes 
sondre  Gangs  Drift,  kan  man  naturlig  vus  ei  forfölge 
Kongens-Grubes  sondre  Gang,  da  denne  ei  er  afbygget 
dybere  ned,  men  skulde  den  Tilnærmelse  af  begge  Gange, 
som  er  iagttaget  imellem  Höiden  af  övre  Sydgangen  og 
Smidclemmen,  og  som  Faldet  af  den  nordre  Gang  lige  til 
Kongens-Grubes  nye  Gesæiik  lader  formode,  fremdeles  ved- 
blive, da  er  der  al  Sandsvidighed  for,  at  der  lidt  efter  lidt 
finder  en  Forening  Sled  imellem  Kongens-Grubes  sondre 
og  nordre  Gang  fra  Höiden  af  Lang -Orten  og  Oirecteur- 
Orlen,  hvor  Foreningen  maa  ansees  fuldslændig/ 


406  N.   B.    Möller 

Iincllrm  disse  Höidcr  har  man  under  AfsynKningen  af 
Konp;ens-Grubes  n\e  Drift  truifet  en  Mænp,de  fra  Syd  tilfal- 
dende Gang'driimmer,  der  ikke  alene  næsten  altid  have  væ- 
ret sölvfiirende,  men  som  ogsaa  g^jerne  have  havt  en  hel- 
dip-  Indflvdelse    paa  Ganglens  Ædelhed   i  Forening spnnhtet. 

Man  lager  neppe  Feil  ved  at  ansee  disse  Gangdrum- 
nier  som  Forgreninger  af  Kongens  -  Grubes  sondre  Gang, 
hvilken  isaafald  under  Gesænket  af  den  saakaldte  Armcn- 
Gruhes  nordre  Gangs  Drift  maa  have  deelt  sig  i  flere  Gang*- 
drummcr^  og;  ved  disse  lidt  efter  lidt  forenet  sig'  med  Kon- 
gens Gruhes  nordre  Gang,  efteråt  hegge  dis«e  Gange  i  en 
Höide  af  hcnimod  100  L!r,  have  været  adskilte. 

Denne  Mening;  vinder  saamaget  mere  Sandsynlighed, 
som  man  ei  paa  nogen  anden  Maade  kan  forklare  sig,  hvor- 
fra de  omtalte  mange  og  tildeels  betydelige  Gang^drummer 
have  sit  Udspring;,  ligesaalidt  som  man  i  modsat  Fald  no- 
getsleds  ellers  kan  paavise  Kongens-Gruhes  sondre  Gang;  i 
noget  af  Tværslagene  mellem  Armen-  og  Kongens-Grubcr 
under  Gesænket  af  Armen-Grubes  nordre  Gangs  Drift. 

Finder  Foreningen  virkelig  Sted,  som  af  mig-  paa- 
peget,  da  bestyrker  den  særdeles  meget  den  gamle  Berg- 
raands-Mcninf];  paa  Kongsberg,  at  man  ved  Forenin- 
gen af  2de  Gange  næsten  altid  lör  gjöre  Reg- 
ning' paa  et  ri  gt  An  brud,  thi  det  er  netop  mellem 
tlöiden  af  LangvOrten  og  Directenr-Orten,  at  man  har  fun- 
det  de  overordenllige  Masser  af  Solv,  der  i  de  senere  Aar 
ere  bragte  til  Dagen  fra  Kongens-Grubes  nye  Drift. 

Forövrigt  sees  det  lydelig  af  Kartet,  at  Grnbedriften 
helydelig'  er  udvidct  paa  de  af  mig-  omtalte  Forening'spunk- 
ter,  hvilken  Udvidelse  nalurligviis  er  skeet  for  at  medlage 
de  tilfaldende  Gangdrummer. 


Om  Gang-ene  i  Kong-ens-Grube.        407 

Af  Ovciistaaenclc  vil  det  forliaaljcntlig-  være  klart  : 

1.  At  den  saakalte  Armen  -  Grub  os  nordre  Gaii;** 
ue(>enlli(>'  forer  dette  Navn,  da  den  snarere  maa  ansees 
som  en  rorg:rening'  af  Konp;ens-Grubes  sondre 
Gang-,  med  hvilken  den  i  Höide  med  övre  Sydganjjen 
igjen  forener  sig,  hvorfor  Armen-Grubes  nordre 
Gangs  Drivt  under  denne  Höide  bör  kaldes  Kon- 
gens-Grubes  sondre  Gangs  især  efter  del  nu 
stedfundne  Gjennemslag  mellem  begge  disse  Drifter, 
hvorved  de  gaae  i  Eet. 

2.  At  den  övre  Oecl  af  Kongens  -  Grubes  nve 
Drift  er  afsynket  paa  Kongens-Grubes  nordre 
Gang  istedetfor  paa  den  sondre^  som  man  indtil  denne 
Tid  stedse  har  Iroet,  og"  at  den  nedre  Deel  deraf 
efter  al  Sandsynlighed  er  afsynket  paa  en  Forening 
af  begge  disse  Gangue  eller  paa  Kong-cns-Gru- 
bes  Hoved  g  ang-. 

Kongsberg,  i  Januar  1840. 

Forklaring   over  det  til    ovenstaaende  Opsats  hörende   Gruberids, 
meddeelt  paa  Tab»  IV, 

A.  A.  A  Armen -Cirubes  Hoved-Drift, 

fi.  Armen-Grubes  sondre  Gangs  Drift. 

C,  Armen  Griibes  nordre  Gangs  Drift. 

D.  D.  Kongens  Grabes  gamle  Hoved-Drift. 

E.  Kongens-Grubes  sondre  Gangs  Drift, 

F.  Kongens  Grubes  nordre  Gangs  Drift- 

G.  Kongens-Grubes  nye  Drilt, 
a  Tvaerslag. 

b,  Tvaerslag 

c;  Pressua  -  Tværslag. 

d.  Finke  Tværslag. 

e.  Nordstollen, 


408  IV.  B.  Möller  om  Ganglene  i  Kong^eiis-Grube. 


f. 

Fredriks  Stoll» 

8- 

M  3  Tværslag. 

h. 

M  4  Tværslag. 

i. 

Toppen  af  Aordj-angs- 

Driften. 

h. 

Kiilsump 

1 

Trærslag 

ni. 

Övre  Sydgang» 

n» 

Mellem-Sydgangv 

o. 

Tyærslag. 

P- 

Smide-Lemmen. 

q- 

Tværslag. 

r» 

Lang- Orten» 

s. 

SkoUenborg-Orten» 

t 

Bergraad-Orten» 

u. 

Directeiir-Orlen. 

\, 

Greve  Wedels  Ort. 

Rettelser. 


Pag,  5, 

—  53 

~  58 

-  69 


•w      74 


Lin»  14  fra  oven,  staaer:    cf;  læs:  af 

—  2  f.       —        —  eensaxedej  1.  cenaxede 
_      8  f .       -        -          P^  Oe^;  h  E^  Oe^ 

—  14  og  15  f.  »eden,  îœs  :  For  positive  Krystaller  finder 

det  Samme  Sted,  da  C  og  p 
i  dette  Tilfælde  begge  skifte 
Fortegn, 

A  A 

—  2       f,  0.  staaer:    T(B-A)g  ;   L  3T(B— A)g 

1824  i  h  1834 

€  Og  qj  1.  c  og  q 

Juni  31 5  h  «lun!  6 

d(x)5  h  S(x) 

Differention;  !♦  I>ifferentiation    . 

c?(x)(x);  h  9(x)tù(x) 

14.;  1.  14: 

x,,<  h  X|.    saa  har  man: 

(      X(x)  /      X(x)      x 

1  =  Ca  i  1»  c  1  =  c^ 

3z  +  3v  +  2;  1   3z  +  3r+  2, 

"Sz-^  3»  -|-  3j  1.  3z  -|_  3r  -}-  3 

.        F(x)  ä(x);L  F(x)  d(x) 
—  p(a)2,  1. -f  p(a)2 

j_         1_ 

-  c  '  1'  Cj, 

k— 1;  h  k^— 1 
rk;  1,  rk^ 

nc,(x,);  1.  c,  n(x,) 


210 

— 

7 

f.  n. 

222 

— 

5- 

6  f.  o. 

224 

— 

9 

f.  n. 

299 

— 

2 

f.  0, 

— 

—  16  og  17  — 

300 

— 

1 

— 

301 

— 

9 

— 

— 

— 

14 

— 

302 

— 

10 

— 

307 

— 

6 

— 

310 

— 

20 

— 

~ 

— 

26 

-- 

314 

— 

1 

— 

— 

_ 

8 

— 

315 

— 

1 

f.  n» 

318 

— 

10 

il 
11 

f.  o. 

319 

I 

Pag,325Lin,l  fra  neden  staaer:  F(x)  V{x)'y  læs:  df(x)  ^^(x) 

—  326  —    If»  o,  staaer:  XaJ;  1»  ^^«1) 

2   -        -        ^(av)j  1.  ^Hav) 

14  -    _    (v^i  +  ,y).  ,.|^(i  +  ,\0 

—  328  —10  —        -        a  x  ;  1.   aV 

22  34 

—  —   — 11    —        —        ax;l*ax 

__  329  —  3  —        —        bkc,  ;  1.  OkCj 

_    330  _   9  —        —        V"(l  4-  dx  +  cx""  +fx'))^  læs: 
V"(l  +dx  +  ex'+f/)') 

—  —   — 10   —         —         cx    fx  ;  1,  cx    -f~  f^ 

—  331  —    4   —  iidgaaer:  og  hvoraf 

—  —   —    6   —    staaer:     ved  en  af;  1^  ved  et  af 

— 16  —       —        (»0  +  »ly  -\- a^Y^  (bo4- b:y));læs 

(»0  +  »lY  +  »27!  (l>o+  l>,y)) 
17  -       -       (b, +  b,x,)j   l,(b,+  b,xO) 

_  332  -   1  -        -        a^y  i   1.   a,y' 

_ 6   —  —  a^x^  ;  1,  a^  x^ 

—  268  —   If,  n.  —  Kilppebav;  1,  Klippehav 

—  373  —    1   —  —  hidliörerj  1.  bidrorer 

—  386  — 14  f,  o.  —  aneees;  1,  ansees 

—  387—   8    —  —  Fjeldal;  L  Fjelddal 


iHmfWmp^M^-