Natural History Museum Library
I
/I * V
Nyt Mag azin
for
aturvidenskaberne.
Udgives a£
den yliysiograpliislce Forening
i
Christiania.
Forst e Bind,
med 3 Steentryktavlcr.
Christiania.
Johan Dahl.
1838.
I n d li o I d.
Fyrste Hefte*
I. Granitcns og de (ivrige saakahlte massive Bjergarters samt
de krystulliniske Skiferes Theorie, Af B, AJ, Keiihau , 1.
II. lag tlagelser tii Ilbidebestetmuelser med Barometer, fore-
tagne i 1-27 p :a en Reise mellem Valders og Guldhrands-
dalens Fjeldc, Af Th, Broch * . * . , , * , , , 73.
III. Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange, (Uudrag af
Indstiliing fra den i 1833 nedsatte Commission til 3Jn-
dcrsdgelse af Kongsbergs Solvverk), 80,
•
Aitdet og tredie Mef te.
IV. Undersdgelser om hvorvidt i Norge, saalcdes som i
Svcrrig, findcs Tegn til en Fremstigning af Landjor-
den i den nyere og nyeste geologiske Tid. Af B, M.
K e i 1 h a u * . „ , * * . , , * * * , + , . , * 105,
V. Optcgnelser og Bemerkninger til den norske Fauna. Af
L a u r Esnmi . , , , , , , , , , , , , , + 255.
VI, Botanisk Reise i Sommeren 183(i, Af Blytt , , , , 257,
Fjerde Hefte»
VII. Botanisk Reise i Semnicren 1836. Af Blytt, (Fort-
sættelse fra tredie Belte) 321.
VIII. Fortegnelse og Bemerkninger over de i Norge fore-
kommende F ugle, Af II. Ra sch , * , , , , . , 35fL-
IX. Om Stjernernes Funklen Af Chr. Langherg , 31)0.
X. Blennius graeilis, nov. Spee, beskreven af Peter Stu-
w itz . * + . , . . , , . , , , , . . , , , -tiif»
XI. Notits om tvende forskjellige Mags Kobolterts fra Skut-
teruds Grubcr. Af Th, Scheerer . . . , . . . . 421.
XII. Glyceria norvegica* opdaget og beskreven af S, C, Som-
mer f elt. 420.
T r y k f e i 1
i dotte Ssinds 2det, Sdie og1 4de Hefte
1'1 Li». 6 nedenfra staaer:
187 — 0 — —
192 — 13 ovenfra —
19G — 9 nedenfra —
3(*0 — 0 ovenfra —
# 12 __
— 2 nedenfra ■ —
304 — 5 — —
372 — 13 — —
393 — 4 ovenfra • —
395 — 1 — —
390 — G — —
408 — 2 nedenfra —
410 — 1 ovenfra —
overfor; læs: ovenfor
I Lind I, II Lind
ho 1. hoit
angagtig h langagtig
Yaspig 1, Vaspip
Granfalk 1, tlraafalk
Gritiirn 1, Qvitdrn
iManedula 1. Monedula
ennccator 1. JEnueleator
Flek 1» Flæk
der et L er det
Hurtigheden L Hastighedcn
Phalis 1. Pholis
foreste 1, forreste
Nyt Magazin
for N aturvidenskaberne.
1 Binde
I.
Granitens og de ovrige saakaldte massive Bjergar-
ters samt de krystalliniske Skiferes Theorie, fremsat
i Forelæsninger over Geologien ved Universitetet i
Christiania 1886*
a£
B. M. Keilhau ,
Professor i Mineralogien.
Forste Brudstykke.
— Jfifter saaledes i Almindelighed at have beskre-
vet de skiktede Bjergarter i den yngre Overgangs-Grup-
pe, *) skulde vi nu, ifolge vor søedvanlige Methode, see
•) Jed inddeler Overgangs-Formationerne i to Grupper, en yn-
gre, rig paaKalkstene og Forsteninger, og en ældre især ind~
befattende Sandsteen-Bildninger, og som enten slet ikke eller
dog kun meget sjelden indeholder Fossilier.
A
Keilhau
2
efter, om der ogsaa indenfor disse Bildningers Omraade
forekomme massive ("abnorme”) Bjergarter, og da Jigele-
des i Almiiidelighed omhandle dem. Vi ville dog dcnne-
gang forst beskrive denne Gruppes Beskaffenhed i Norge,
da den just her paa den meest instructive Maade stiller saa-
danne massive Bildninger tilskue, saa at vi, ved de speci-
elle Oplysninger, vi herfra kunne erholde, siden desto let-
tere ville kunne stige op til den almindelige Betragtning;
Klarheden af de geognostiske Forholde er ved disse Bjerg-
led i vort Land saa fuldkommen, at deres Studium forhaa-
bentlig vil fore os til en bestemt Anskuelse om Dannelses-
maaden af selve Graniten og overhoved af disse flere uskik-
tede Bildninger, om hvilke vi hidtil fordetmeste altid lode
os noie med at hore den fortiden herskende Skoles Ud-
sagn, da vi endnu ikke selv vovede derom at have nogen
egen Mening. — Det bliver her nodvendigt at indgaae i
en Msengde Detailler; men Gjenstanden er for vor Viden-
skab af hoieste Interesse, og desuden tor jeg troe, at
storste Delen af de specielle Angivelser, hvorved vi komme
til at opholde os, ogsaa derved ville blive mindre træt-
tende, fordi de angaae Særsyn, som vise sig paa velbe-
kjendte, let tilgjængelige Steder her i vorNærhed, og som
altsaa Enhver, for at afgjore mulige TvivI, let selv kan un-
dersoge. Dog skulle vi saa vidt muligt holde os til det
Generelle, idet en Mængde vistnok ogsaa meget interes-
sante Data paa nærværende Sted ikke kunne tages i Betragt-
ning, med Hensyn til hvilke nærmere Underretning, af dem,
som onske det, maa soges i de udkomne eller snart ud-
kommende Beskrivelser.
Det er to Stykker af Landet, hvorom der her bliver
at handle: det ene pleier jeg for Kortheds Skyld at kalde
Chiistia?iias Overgangs- Territorium, hvis Grændser dette
Granitens Theoric.
5
Kart*) viser; det andet begynder lidt nordeufor, og er ud~
bredt paa begge Sider af Mjosen, saa at det beqvemt kan
benævnes det oplandske forsteningforende Overgangs-Terri-
torium. — Da vi ved foregaaende Anledninger af lignende
Art have vant os til at folge den nu fortiden sædvanlige
Fremstillings-Maade , saa skal forst en Beskrivelse over
Gjenstanden blive forsogt i samme Maneer. Vor Commen-
tar skal derefter folge, samt de Forandringer og Tilsætnin-
ger, som maatte blive nodvendige.
Af de til den forsteningforende Gruppe af Overgangs-
bjergarter henhorende Led forefindes i de tvende Territo-
rier: Leerskifer, Kalk, Graavakke, Graavakkeskifer, Over-
gangs-Sandsteen og Sandsteenskifer. — Kalk og Leerskifer
vexle med hverandre, eller den forste danner meer eller
mindre mægtige Indleininger i den sidste; Sandsteenskife-
ren og Sand stenen ligge regelmæssigen over st i den hele
Lagfolge ; egentlig Graavakke og Graavakkeskifer tilhore
blot Egnen ved den nordlige Deel af Mjosen, og danne
her brede, fra O. til V. lobende Zoner afvexlende med
Kalkzoner. Det Hele hviler med overgribende Leining paa
Udgaaenderne af Grundfjeldets Bjerglag, nemlig paa Ho-
vederne af Skikter bestaaende af Glimmergneis, Hornblen-
degneis, Glimmerskifer og Hornblendeskifer, der have et
steilt Fald, og ende eller ere ligesom afskaarne i en Overflade,
der her blot med mindre F ordybninger og F orhoininger bolger
sig hen over mange hundrede Qvadratmile. Paa meget faa Ste-
•) Et Kart nemlig, som alt for nogen Tid siden er færdigt, og
som er bestemt til at komme ud i forste Livraison af et af
mig, med Understottelse af det jkgL Norske Videnskabers Sel-
skab udgivende Verk: Gæa Norvegica. Man kan ellers her
ogsaa benytte sig afTab. VII i Darstellung der IJebergangs
Form. Leipz. 1826.
4
Keilhau
der ligge Overgangslagene horizontalt hen over deres Basis,
eller dog i Conformitet med dennes Overflade; dette seer
man fordetmedste kun ved Grændserne af Territorierne,
hvor da gjerne, naar Urfjeldet har en nogenlunde plan
Overflade, de paaliggende Lag ende i en abrupt Afsats,
som vidner om, at de have udstrakt sig betydeligen videre
hen over Grundfjeldet, men senere ere blevne destmerede
og partielt bortforte, — Forandringer, som ogsaa tilkjen-
degive sig derved, at man ofte, endog langt udenfor Præ-
cipicerne, endnu seer ligesom en sort Hud af Leerskifer
paa Gneis-Udgaaenderne eller andre Spor paa Grundfjel-
dets Overflade af en engangværende Bedækning, fortsat fra
hine Afsatser. — Men paa mange Steder have abnorme
Bildninger trængt sig ind me 11 em Basis og de paaliggende
Strata (vi begynde nu at tale med Vulcanisterne), og Dis-
locationer af disse Strata, Afvigelser fra den oprindelige
meer eller mindre horisontale Beliggenhed, vise sig som
det ganske almindelige Forhold. Man kan nemlig gjerne
sige, at et Fald af meer end 45° er Regel i disse Territo-
rier; Skikterne ere paa mangfoldige Steder rettede iveiret
lige til Seigerhed, og det kan vistnok ikke nægtes (saa er
min sande Mening), at dette Forhold især har Sted i Chri-
stiania-Territoriet, indenfor hvis Grændser man antræffer
disse mange og overordentligen mægtige abnorme Masser,
som vi just nu skulle lære nærmere at kjende.
De uskiktede Bjergarter, som her optræde indenfor
vor Formations Omraade, ere folgende: Granit og Syenit
(begge med eller uden Zirkoner); en Mængde Gronsteen-
Bildninger, navnligen Diorit, granitoidisk Amphibolit og
Aphanit ; videre rode og sorte Porphyrer af mange Afændrin-
ger; basaltagtige Bildninger og Mandelsteen, samtPorphyr-
Conglomerat. — I det oplandske Territorium, der sammen-
Granitens Theorie.
5
ligningsviis med Christiania-Territoriet er yderst fattigt paa
dette Slags Bjergarter, forekommer især Porphyr, og der-
næst nogle mindre Masser af Granit og Gronsteenbildninger.
Granit og Syenit. — Graniten og Syeniten forholde
sig aldeles eens, og gaae ogsaa hyppigen over til hveran-
dre. De udgjore kun eet Bjergled. I Christiania-Territo-
riet træde de ud i Overlladen paa Strækninger, som til-
sammen vist indtage meer end Tredieparten af dette Land-
stykkes hele Areal, og tvende af de Districter, som de dan-
ne, have hvert et Flade-Indhold af omtrent 30 Qvadrat-
Mile, hvorhos det er at bemerke, at Formen af disse Di-
stricter slet ikke er særdeles udtrukken efter Længden,
saa at vi her ikke kunne gjore nogen Sammenligning f. Ex.
med Cleveland-Gangen i England, der vel ogsaa er af en
overordentlig Udstrækning, men som har denne kun i een
Metning. Heller ikke kunne vi ved denne store Udbre-
delse af de granitiske Masser tænke paa hine store hori-
zontale Trap-Fiader, om Iivilke vi horte, at de f. Ex. paa
lisland forekomme med endnu meget videre Udstrækning.
Thi den Maade, hvorpaa disse Masser grændse til de skik-
tede Bjergarter, er virkelig allermeest overeensstemmende
med vertikale Ganges Forhold : paa mangfoldige Punkter er
den umiddelbare Grændse mellem Graniten eller Syeniten
paa den ene Side og Overgangs-Straterne paa den anden
saa meget blottet, at man kan overbevise sig om, at den
massive Bildning, i det Hele , hverken ligger over eller un-
der de tilstodende skiktede, men staaer ved Siden af dem,
og afskjærer Skikterne. Massernes Continuitet nedad mod
Dybet kan desuden paa det Bestemteste bevises deraf, at
man paa mange Steder ved Grændserne af Overgangsfor-
ma tion en, hvor, som vi sagde, de neptuniske Strata ikke
mere ere forhaanden, kan iagttage Graniten eller Syeniten
6
Keilhau
i Confiict raed Grundfjeldet, i det raan ogsaa seer dette
gjennemsat af de samme granitiske Masser, saa at det er
tydeligt, at disse fra Overgangsstraternes Grundvold stige
op gjennem de sidstnævnte Lag. Saavel i Grundfjeldet
som i de paaliggende Lag bryde de med mangfoldige fra
Hovedmassen udgaaende Forgreninger ind i Sidestenen, og
nogle af de saaledes udlobende Sidepartier ere mægtige
nok til, paa enkelte Steder at fremkalde IJdseendet snart
af en Paaleining snart af en Underleining af den massive
Bjergart paa eller over Overgangsstraterne, men den rela-
tive Stilling bliver dog, som bemerket, i det Hele at be-
tragte som Juxtaposition, et Forhold, som i Forbindelse
med de fra Hovedmasserne udspringende Ramificationer
naturligen forer til Forestillingen om en forudgaaet ildfly-
dende Tilstand af disse Bjergarter, i hvilken de trængtes
op fra det Indre. Dog kan man, under en saadan Ansku-
else, vel ikke undgaae idetmindste i hoi Grad at forbauses
ved at betragte disse Massers Mægtighed : i hele de vide
Rum, som de indtage, opdages slet intet Spor af Delinger
eller af saadanne særskilte Partier, som kunde antyde, at
flere Ejectioner havde fundet Sted; ethvert af disse enor-
me Massiver maatte være at ansee som Resultatet af en
eneste Frempresning, eller saaatsige som eet Udslag fra
Herden, som een Stobning. Det vil under den samme An-
skuelse vel ogsaa forekomme paafaldende, at disse graniti-
ske Masser, som saaledes maatte være at antage som væl-
dede op gjennem Canaler af flere Miles Brede, dog ikke
danne særdeles hoie Fjelde; nogle af deres hoieste Punk-
ter ligge vel 2000 - 3000 F. o. H.; men den Ujævnhed,
som herved frembringes, er i sig selv hoist ubetydelig; den,
der var placeret saaledes, at han med eet Blik kunde over-
skue disse Massivers hele Overflade, — saasom af et af
Granitens Theorie.
7
\
dem, der have en Udbredelse af 30 Z2 Mile — , skulde
vist synes, at denne Overflade var temmelig plan, nemlig
kun ujævn i det Smaa. En saadan Form skulde da her
ikke kunne forklares anderledes, end ved at antage, at det
aabnede Gab netop er blevet fyldt til Randen, og at der,
ved et besynderligt Træf, ikke har været mere smeltet
Masse forhaanden, saa at slet Intet var tilovers til at af-
give et Topmaal.
Men disse Omstændigheder ville kun være af liden
Vægt hos den, der overhoved er tilboielig til at ansee de
i Sporgsmaal værende Masser som Produeter af Ildens Virk-
somhed; thi han vil ellers ved dem rigeligen finde alle de
Phænomener, der nu almindeligen gjælde som Beviser paa
saadanne Bjergarters Vulkanitet. Han vil finde meget
steile, ja ofte lodrette Skikter paa de allerfleste Punkter
ved Granit-Grændserne, han vil finde den morkfarvede
tætte Kalk, selv med dens Forsteninger, forvandlet til lys,
krystallinisk Marmor, han vil paa de samme Steder see
Leerskiferen forvandlet til Kiselskifer og Baandjaspis, og
bemerke, at disse Forvandlinger ere videst fremskredne
umiddelbar i Contacten med Graniten eller' Syeniten, men
at de blive svagere og svagere, jo længere borte fra Bero-
relsen med disse Bjergarter; han skal endelig ogsaa an~
træffe en Mængde Contact-Mineralier paa de samme Grænd-
ser, saasom Kobber- og Jernertser, Kalkspath, Granat o. s. v.
Det blev sagt, at disse Phænomener antræffes rigeligen,
men maaskee burde Udtrykket været, at de her ere at see
i en endnu mere paafaldende Udvikling, end paa nogetsom-
helst andet hidtil bekjendt Sted: de omvandlede Strata
have været paavirkede af Granit-Contacten indtil i den el-
lers hidtil idetmindste exempellose Afstand af J Norsk el-
ler ^ geog. Miill Og hvad de egentlige Contact-Bildninger
8
Keilhau
angaaer, da være det nok at anfore, at af omtrent 60 Jern-
gruber — vi sætte de mindre Forsogs-Arbeider ud af Be-
tragtning — , som ligge i Christiania-Territoriets granitiske
og stratificerede Districter tilsammentagne, forefindes om-
trent 20 umiddelbar paa Grændserne mellem disse tvende
Slags Districter, og endnu omtrent halv saamange paa de
Strækninger nær ved Grændserne, hvor Kalk og Skifer
have lidt Forandringer ved Berorelse med Graniten.
Qvartslos Porphyr , Mandelsteen og basaltiske Bildnin -
ge?\ — Vi gaae nu over til at handle om en anden Grup-
pe af disse massive Bjergarter. Ligesom Granit og Syenit
ikkun ere geognostisk uvæsentlige Modificationer af een
Hovedtypus, saaledes bor ogsaa, især her, hvor det kun er
om et Overblik at gjore, de sorte eller kanskee med et be-
dre Udtryk, de qvartslose Porphyrer tilligemed Mandelste-
nen samt de basaltiske Bildninger betragtes under Eet.
De sammensætte, tilligemed det ogsaa blandt de massive
Bildninger anforte Porphyr-Conglomerat, to eller tre ind-
byrdes eensartede Districter, af hvilke hvert enkelt overalt
viser de samme Forholde til de ovrige Districter og Bjerg-
arter i Territoriet. Disse Porphyr-Districter (saaledes kun-
ne vi korteligen benævne dem) give ikke de granitiske me-
get efter i Areal; men deres Masser ere langt mere super-
ficielle end Granitens, og saaledes vist ikke af et saa enormt
Kubik-Indhold. Man har paa mangfoldige Steder Anledning
til at see, at de, — dog vistuok med særdeles betydelig
Mægtighed, danne et Lag ovenpaa de skiktede Overgangs-
bjergarter, saa at de idetmindste slet ikke med deres hele
horizontale Omfang sætte ned i disse. De forholde sig og-
saa i flere andre Henseender ganske forskjelligen fra Gra-
nit-Massiverne. De vise ofte ligesom lagformige, temme-
lig horizontale Afdelingerj paa de fleste Punkter bemerker
Granitens Theorie.
9
man ved dem ingen Dislocationer i de nærmest underlig-
gende Skikter; heller ikke seer man substantielle Foran-
dringer i disse, hvor de berore Porphyren, og Contact-Mi-
neralier savnes paa deres Grændser; endelig er det ogsaa
et merkværdigt Forhold, at de, som det synes ifolge en me-
get bestemt Regel, ikkun ligge paa Sandsteen, og saaledes
i Almindelighed kun forekomme, hvor dette Led af Grup-
pen er forhaanden; i det oplandske Territorium, som kun
paa een Lokalitet besidder samme Slags Sandsteenbildnin-
ger, er det ogsaa netop kun paa denne Lokalitet, at Por-
phyr optræder. Men det være hermed som det vil, vi
kunne ikke, i den Rolle, hvori vi ere, lade os anfægte her-
af; vi have et alvældigfc Factum 1 Baghaanden til at ned-
slaae enhver Tvivl, som kunde o pk om me mod den An-
skuelse, at hine Porphyrer ere opstegue fra de indre Smeik
teherde, og have udgydt sig over Sandsteenlagene, — just
over disse, det maa være et Tilfælde. Dette Factum er
et Analogon til det, hvormed vi styrkede vor vulcanistiske
Troe under Skildringen af Trapbjergarternes og de brurnt
kulfdrende Lags indbyrdes Forholde paa Iisland*); vi kun
ne i nærværende Tilfælde selv letteligen være Vidner ti!
dette merkværdige Phænorøen, at en Trapmasse, ud bredt
lagformigen og meer eller mindre borizontalt over neptu
niske Strata, tillige kan forekomme som meer eller mindre
vertikal Gang i de samme Skikter; temmelig tydeligen kun
ne vi see Gangen forbinde sig med den lagformige Masse.,
hvilken saaledes vel Ingen — - skulde man mene — kan
*) lislands geognostiske Constitution synes mig overordentlig
vigtig for Trapbjergarternes Theorie. Paa et foregaaende
Sted t)leve disse Bjergarters Forholde paa hiin Oe korteligen
skildrede, især efter Krug v. Nid da.
A2
10
Keilhau
nægte at være opsteget i flydende Tilstand gjennem den
fra Dybet kommende Gangkloft! Det er i Nærheden af
Holmestrand, at jeg har iagttaget dette Særsyn, og vi have
vel her et virkeligt Exempel paa den saakaldte ”Stilk”,
som man saa gjerne har villet finde under Basaltkupler
o. s. v. Denne store Kjendsgjerning har dog nogle væ-
sentlige Mangler, som vi i vor Triumf ikke tor oversee;
ved Gangens Sider ere Sandsteenlagene i enhver Henseende
uforandrede, og ”Frictions-Conglomerater”, som dog vist
her burde ventes, ere slet ikke forhaanden. — Hvad de
Conglomerater angaaer, der, som anfort, antræffes blandt
de Masser, der sammensætte Porphyr-Districterne, da inde-
holde de aldrig andre end Porphyr-Brudstykker, og ligge
tildeels paa en saadan Maade midt inde mellem de egent-
t '
lige Porphyrer, at de umuligen kuune ansees som Frictions-
Conglomerater.
Euritporphyr , Gronstene o. s. v. — De ovrige abnorme
Bildninger i Christiania-Territoriet optræde i langt mindre
voluminøse Masser, end de, vi hidtil have betragtet; de
ere deels lagformige, deels gangformige efter denne sæd-
vanlige Maalestok, som tillade os at oversee dem i deres
Heelhed nogenlunde paa een Gang. Den rode Porphyr,
eller som vi kaldte den i Petrographien, Euritporphyren,
gjennemsætter de skiktede Bjergmasser fordetmeste saale-
des, at de pladeformige Partier, den danner, ere parallele
med Straterne; men der gives ogsaa nogle enkelte Exemp-
ler paa, at den fremstiller de tydeligste Gange. Det er
merkværdigt, at den i de allerfleste Tilfælde ligesom er
bundet til de Steder, hvor Formationens Leerskifer optræ-
der som Alunskifer, og det er ligeledes et paafaldende
Phænomen, at Alunkiferen aldrig viser sig forandret i Be-
rorelsen med Porphyren, selv om den, hvad man kan see
i
Granitens Theorie.
11
paa flere Steder umiddelbar her ved Staden, ikke er for-
haanden i meer end een Linies Mægtighed mellern tvende
Porphyrlag. Undertiden er der slet ingen Skifer tilstede
mellem Porphyrlagene, hvilke ikkedestomindre fremstille sig
tydeligen som Lag, og folge paa hinanden i ofte temmelig
betydeligt Antal* I saadanne Tilfælde er det aldeles klart,
at de ingenlunde kunne være Resultater af laterale Injec-
tioner; under en vulcanistisk Anskuelse kan man da alene
forudsætte en til Lagenes Antal svarende Repetition af Ud-
gydelser, hvorved Porphyrmaterialet hver Gang flod ud
over det overste af de allerede dannede og endnu ganske
horizontale Lag. Uagtet mange af disse leieformige Por-
phyrmasser med Hensyn til Begrændsningsforholde og Stil-
ling paa det Allerfuldkomneste svare til de Betingelser,
som man forsaavidt fordrer ved virkelige Leier, saa fattes
der dog heller ikke paa Afvigelser i denne Henseende.
Ved den vestlige Grændse af vort Territorium er der et
milevidt fortsat Porphyrlag, hvis regelmæssige Indleining i
Alunskiferen man paa lange Strækninger har Anledning til
at beundre; men etsteds viste det dog en tydelig, hvorvel
kort og tyk Udlober, hvormed dets Masse satte ned i det
Liggende; Uregelmæssigheder af andet Slags bemerkes ved
andre af disse Porphyrlag.
Medens Euritporphyren meest fremtræder i meer el-
ler mindre fuldkommen Leieform, og kun undtagelsesviis
som Gange , er netop det Omvendte Tilfældet med
Gronstenen, nemlig Dioriten og Aphaniten. Disse Bildnin-
ger, hvilke paa nogle Steder repræsenteres af basaltagtige
Masser, ere navnligen her ved Staden paa mangfoldige
Punkter at see som næsten vertikale, Kalkstenens og Leer-
skiferens Lag næsten retvinkligen gjennembrydende Gange.
Disse fortsætte ogsaa udenfor Overgangsstraternes Grænd-
12
Keilhau
ser, og nogle faa af dem have virkelig kunnet forfolges
ind i Urformationen. Med den storst mulige Satisfaction
maa Tilhængeren af de massive Bjergarters pyrogenetiske
Theorie betragte disse Gange; thi ikke blot det sidstnævnte
Forhold vidner for hans Anskuelse, at Gronstenen gjennem
Revner i Urbjerget trængte op til og gjennem Qvergangs-
Straterne; hvad mere er, Brudstykker af Gneis og andre
fra Urformationen losrevne Fragmenter er fundne i Gron-
steengangene, og dette selv indenfor Overgangs-Territo-
riets Grændser. Paa nogle Punkter bemerker man ogsaa,
at Skiferen er haardere, og at Kalken er impregneret med
Kisel i Contacten med de samme Gronsteenmasser, og en
Gang kjender man af dette Slags, som er et fuldkomment
Analogon til hiin merkværdige Gang ved Aschaffenburg (i
Tydskland), som vi anforte ved at handle om den brogede
Sandsteens Formation, hvilken Gang nemlig ledsages af en
bestegformig Masse af Bruunjernsteen. Ligesom ved denne?
ligger ogsaa ved vor Gang, umiddelbar indtil dens Side, en
fortsat Masse af Jernsteen (her Magnetjernsteen), mægtig
nok til at være Gjenstanden for Grubedrift. Gruben, som
skylder dette merkværdige Forhold sin Tilværelse, og hvori
man kan see det paa en beqvern og overbevisende Maade,
er Aaserud-Grube under Eidsfoss Verk. — Yi have saaledes
ved Gronsteengangene trende af de Særsyn, som man be-
tragter som Beviser for saadanne Massers Vulcanitet: de
indbagte Brudstykker , Forandringerne i de berorende
Strata, og en egentlig Contact-Bildning. Det fjerde Phæ-
nomen, Forstyrrelser i Naboskikternes Beliggenhed, som
kunde antages frembragte ved de formodede Eruptioner,
er hidtil intetsteds iagttaget.
Det blev anfort, at Gronstenen ogsaa forekommer leie-
formigen. Dette kan vistnok ikke nægtes; men ifolge
Granitens Theorie.
13
nogle Exempler synes det, at naar man blot kunde forfolge
saadanne Masser langt nok, saa vilde inan maaskee dog i
de fleste Tilfælde finde Afvigelser, hvorefter de heller
maatte blive at betegne med det af nogle Franske benyt-
tede Udtryk Filons-couches ; saaledes gives der f. Ex. paa
Langoen ved Holmestrand en Gronsteenmasse, som fbrst paa
en lang Strækning ligger ganske parallel med de her svagt-
faldende Skikter i dens Hængende og Liggende; men der-
paa gjor den et Sæt ned i det Liggende, og efter dette
gangformige Mellemstykke fortsætter den igjen som Leie
mellem Lag, der for horte til dens Liggende. Desuden
gives der Tilfælde, hvori Masser, som efter længe at have for-
holdt sig noiagtigen som Leier, paa eengang forlade denne
Form ved at gafle sig, hvilket dog gjerne skeer saaledes,
at de ved Bifurcationen adskilte Hele siden igjen fortsætte
som tyndere Leier. Efter Eruptions-Theorien bliver da her,
som man seer, Indpresninger fra Siden af at antage. Det
fortjener herhos at anmerkes, at Gronstenen aldrig, idet-
mindste ikke som saadan, danner disse oft3 ganske tynde,
i alle Retninger i Sidestenen indirrende Ramiflcationer,
som ere saa almindelige ved Graniten og Syeniten. Det
Samme er ogsaa Tilfældet med Porpliyrerne. Som Åarsag
hertil vilde det være let at angive enForskjel i de respec-
tive Bildningers i sin Tid stedfundne flydende Tilstand,
at nemlig Gronsteen og Porphyr i denne Tilstand havde
væ:et mere stive, mindre letflydende end Graniten.
Rhombepoiphyr. — Vi have endnu et Slags abnorme Mas-
ser at anfore blandt dem, som gjennembryde Kalken og Leer-
skiferen samt vel ogsaa Sandstenen i Christiania-Territoriet
Disse Masser fremvise Porphyrer, der paa den ene Side
nærme sig den morkfarvede qvartslose Typus af dette
Navn, som udgjor Hovedbjergarten i de store Porphyr-
14
K ei! hau
Districter, og paa den anden de rode euritiske Porphyrer,
der kun optræde paa en underordnet Maade i de stratifi-
cerede Districter. Iblandt Afændringerne af forste Slags
fandt v. Buch Prototypen for sin Rhombeporphyr, og en Va-
rietet af Brongniarts Porphyre brun-rouge eller Melaphyre,
som denne Forfatter anforer som forekommende paa Tyve-
holmen (L’e'corce, P. 350 ; Classif. P. 107), horer ogsaa hid.
De af disse Biidninger bestaaende Masser fremstille i Chri-
stiania-Dalen et tredie Siags Form-Eiendommelighed, naar
man vil regne, at Euritporphyren ved sit Forhold som Lei-
er afgiver det forste Slags, og Gronstenen ved sin Gang-
form det andet. Her omkring Staden nemlig seer man
Rhombeporphyren i tildeels ganske regellost begrændsede
Masser at ligge i det af Leerskiferen og Kalken sammen-
satte Terrain; disse Masser ere vel meest udstrakte i de
samme Retninger som Gronsteengangene ; men de ere for-
holdsviis korte, og fremvise ingenlunde plane og indbyrdes
parallele Salbaand, saaledes som Gronstenen; tværtimod
seer man Rhombeporphyren med tykke Kiler og plumpe
huttede Udlobere at kaste sig mangfoldigen ind i Sideste-
nen. Paa andre Lokaliteter fremstille disse Porphyrer dog
ogsaa temmelig regelmæssige Gange, men da er det, at de
i deres petrographiske Charakteer nærme sig Euritporphy-
ren. - — Exempel paa Rhombeporphyr som Gang i selve
Grundbjerget , hvor dette ikke meer bedækkes af Overgangs-
formationen, har man paa et Par Steder, og idetmindste paa
det ene af disse er det tydeligt, at Gangen derfra uafbrudt
fortsætter langt ind i Overgangs-Territoriet, hvor den da
sees at gjennembryde Kalk- og Leerskifer-Straterne. Den
samme Gang — et af de Steder, hvor den er at see, er
paa Næsoddens Forbjerg viser endnu et andet hoist
merkværdigt Forhold, som man bedst kan iagttage ved
Granitens Theorie.
samme paa den nysnævnte Lokalitet, hvor den befmder sig
i Urglimmerskifer : mellem Porphyrmassen og Glimmerski-
feren lober paa begge Sider af Gangen et Besteg af Gron-
steen omtrent een Fod mægtigt ; endnu paa meget langt her-
fra liggende Punkter af den samme Gang viser Gronstenen
sig paa ligedan Maade og med samme Mægtighed. Dette be-
synderlige Phænomen, som dog ikke tilhbrer den her be-
teguede Rhombeporphyr-Masse alene, men ogsaa forekom-
mer ved nogle andre abnorme Bildninger i Territoriet, maatte
ifolge Erup ti ons-Theorien være at forklare saaledes: enten
vilde Gronstenen blive at ansee som tilhørende en sildi-
gere Frempresning, hvorved den fandt Yei op igjennem
Revner, der dannedes ved Porphyrens Fralosning fra Side-
stenen paa begge Sider, — eller den maatte betragtes som
fremkommen ved en tidligere Eruption, men som derefter
klovet efter Midten, da Porphyren trykkedes iveiret og
fyldte den saaledes paany a&bnede Revne.
Her have vi nu den belovede Beskrivelse. Intet af det,
som med Sandhed kunde anfores til Fordeel for den vul-
canistiske Anskuelsesmaade af de massive Bjergarters For-
holde, er, saavidt jeg veed, blevet forbigaaet, og heller ikke
savnes, i det Hele taget, noget af de Phænomener, som sæd-
vanligviis findes omnævnte i alle Fremstillinger af dette Slags,
det skulde da være, at vi slet ikke have talt om Slakke-
dannelser, om Forvandlinger ved Forglasning og Fritning;
men det, som paa intet Sted har været at paavise, har na-
turligviis heller ikke kunnet anfores blandt de virkelige Facta.
Endvidere er det at bemerke om den givne Skildring,
at det Billede, som den forer os foroie, i Forhold til den
Ufuldstændighed, hvoraf det, som vi skulle see, vistnok
16
Keilhau
laborerer, dog unægtelig med en ikke ringe Grad af Noi-
agtighed afcopierer sin Gjenstand. Idetmindste skulde en
Fremstilling, udkastet under Indflydelse af den anden af
de hidtilværende Hoved-Theorier, Neptunismen nemlig, der
anseer Graniten som en i og formedelst Vand foregaaet
Krystallisation, langt fra have kommet Sandheden saa nær,
og vel neppe engang have kunnet optage saa mange virke-
lige Kjendsgjerninger, som de her bibragte. — Hvad Ufuld-
stændigheden af vor vulcanistiske Beskrivelse angaaer, da
bestaaer den deels deri, at mange hoist vigtige Fhænome-
ner ere aldeles forbigaaede, deels deri, at flere af de be-
rortekun ere fremstillede somefter en halv Undersogelse, hvil-
ket ofte forandrer Sagen ganske; men vi kunde ikke Åndet
end gjdre os skyldige i disse Mangler, dersom vi ikke vildp
falde ud af vor Rolle. Det er desværre Tilfældet, at en
forudfattet Theorie lettelig gjor Forskeren blind for de
Kjendsgjerninger, som ikke passe til hans Anskuelser; jeg
vil her ikke sige noget Ufordeelagtigt om lagttagerne, som
om Villien skulde fattes dem til at bemerke saadanne Fac-
ta, der ikke harmonere med de allerede i Systemerne ind-
rangerede; min Mening er kun, at den forudfattede Idee
ofte gjor uskikket til at lægge Merke til disse Facta, naar
de selv fremby de sig, og afskjærer al Evne til at fremfinde
dem, naar de maae opsbges. I den meddeelte Beskrivelse
findes saaledes kun de Angivelser, som med Rimelighed
kunde ventes fra en ivrig Forfægter af de af det nu her-
skende Partie opstillede Sætninger. Det, som er forbigaaet
i Fremstillingen, er, saavidt jeg skjonner, virkelig af den
Beskaffenhed, at det slet ikke lader sig bringe i Overeens-
stemmelse med disse Særsyn.
Hvad heraf med storst Bestemthed og paa den meest
Idinefaldende Maade, for det angjældende Tilfælde forlan-
Granitens Theorie.
17
ger Forkastelsen af den vulcanistiske Theorie som aldeles
utilstrækkelig til at forklare de stedtindende Forholde, skal
nu forst blive fremsat. Siden, ifald det skulde lykkes os
at komme til et friere Overblik, skulle vi, saavidt her kan
skee, soge endnu mere at fuldstændiggjbre Afridset af vor
Gjenstand.
Lader os forst vende tilbage til Skikternes Stillings-
Forholde i rort Territorium. Her, horte vi, have overor-
dentlige Forstyrrelser i denne Henseende fundet Sted.
Fandtes end ikke steile Skikter i Almindelighed ved Por-
phyr-Districterne, hvor — saa maatte det hede i Vulcani-
sternes Sprog — de ildflydende Masser havde udgydt sig
horhontalt over Straterne, saa var dog en Opreisning af
Lagene i Regelen overalt at see ved de granitiske Distric-
ter, hvis Masser i det Hele have en meer eller mindre
vertikal Stilling ved Siden af de opbrudte Lag. Heri er
nu kun den halve Sandlied oplyst, hvad det Factiske an-
gaaer, og hvad Udtryksmaaden betræffer, da involverer
den en aldeles falsk Forklaring, som leder til en ligesaa
falsk Forestilling om det virkelige Forhold. Imidlertid
kan det ikke nægtes, at det just er med saadanne, tildeels
i endnu hbiere Grad anticiperende Udtryk, at det nu er
temmelig almindeligt at beskrive Forholde af dette Slags.
— Men nu til Forbedringen af denne Angivelse. Det er rig-
tigt, at steilt Fald er et almindeligt Phænomen i Territo-
riet; det er ogsaa rigtigt, at kun de Lokaliteter herfra
gjore nogen stadig Undtagelse, hvor Porphyren bedækker
Straterne, saa at man paa alle de ovrige Punkter, hvor
man vistnok altid er temmelig nær ved en eller anden Gra-
nitgrændse, i Regelen vil finde meer eller mindre stærkt
Fald. Men at iagttage dette er langtfra ikke nok; endnu
mangle yderst vigtige Bestemmelser. Kaster man et Blik
B
18
Kcilhau
paa Kartet og lægger Merke til, hvor aldeles uregelmæssi-
gen ud~ og indspringende Contourerne ere af Granit-Mas-
siverne, at disse Massiver ligge snart paa Langs snart paa
Tværs, saa at de slet ikke lade sig henfore til en i nogen
bestemt Retning lobende Gjennembruds-Spalte : bemerkes
alt dette, saa maatte der efter en Opbrydnings-Theorie
vistnok ingen Regelmæssighed være at vente i Fald og
Strog; det kan derfor nok forudsættes, at Tilhængeren af
eri saadan Theorie, efter at have aftaget Indskydningen paa
et Snees Punkter, og derved ikke at have fundet nogen
idetmindste for hans Idee gassende Overeensstemmelse, skulde
lade et saa trivielt Arbeide fare, og at han, som jeg har an-
taget, vilde blive staaende ved det kortfattede Resultat,
at Straterne her ere bragte af Lave; Aarsagen hertil maa
da naturligviis uden Videre blive tilskrevet de frembrudte
abnorme Bildninger, og da vel navnligen Graniteii, mod
hvilken hine ovrige gjennerøsættende Masser ere af liden
eller ingen Betydenhed. Hvad mig angaaer, der ifdlge den
geognostiske BeskafFenhed af mit Land var mistroisk mod
Eruptiøns-Ideerne, da fblte jeg mig ansporet til paa det
Ållernoieste at efterforske Strog- og FakLForhoIdene, for
ora muligt at komme efter, om der virkelig skulde existere
nogen Causalforbindelse mellem dem og de granitiske Bjerg-
arters eller overlioved de massive Bildningers Optræden i
Territoriet. Trende af mine forrige Tilhbrere have troli-
gen understottet mig i det vidløftige Arbeide: to og to
bereiste vi samtlige de Districter i dette Landstykke, hvor
de skiktede Bjergarter ikke ere fortrængte af de massive;
vi fulgte en stræng Methode, næsten som om det havde gjæl-
det et Markskeider-Overdrag, og forst da vi vare færdigc
med alle Iagttagelserne, bleve disse sammenstillede til Over-
sigt. Resultatet var isandhed overraskende, og, som jeg
Granitens Theorie.
19
mener, for Theorien af overordentlig Yigtighed. Hvad der
af dette Resultat her kan interessere os meest, er Folgen-
de: i noget Mere end den hele nordlige Halvpart af Clm-
stiania-Territoriet hersker i de skiktede Districter en, uag-
tet en Mængde lokale Uregelmæssigheder, nmiskjendelig
Stillingslov for Skikterne, hvorefter Faldet ialmindelighed
er over 45° omtrent mod N N V., en Indskydning, som
ogsaa stemmer overeens med den i det andet strax nor-
denfor liggende (”opIandske”) Overgangs-Territorium» Af-
vigelserne fra denne Lov findes ligesaa hvppigen paa de
fjerneste Punkter fra de massive Bjergarters Grændser, som
umiddelbar ved dem, og lagttagelserne godtgjbre paa det
Uimodsigeligste, at hine Bjergarter slet ikke kunne have
havt nogen Indflydelse paa Skikternes Stilling, men at tvært-
imod denne Stilling, med dens Uregelmæssigheder saavel-
som med dens Regelmæssighed, kort i Eet og Ålt saadan
som den nu er, var tilveiebragt, forend de tilsigtede Bild-
niiiger enclnu vare forhaanden i Territoriet . Dette er nu
lidt noiere at opljse. Kartet viser, at de skiktede Bistric-
ter fordetmeste ikkun ligge som ganske smale, tildeels fra
hinanden afsondrede Strimler omkring de massive Bistric-
terj det maatte da have været et hoist besjnderligt Xil-
fælde, som ikke er at forudsætte, at disse nu særskilte Bele
af et ganske sikkert forhenværende Ileelt - — ■ dette tidli-
gere Sammenhæng antage vi med Eruptionisterne — saale-
des skulde vise en conform Skiktstilling, dersom denne ikke
allerede havde existeret for Adskillelsen. Lader os især
bemerke de i Syd og Nord lobende Strimler: her ere
Skikterne transversale, og derfor ganske korte; de stode
an mod Granitmassiverne, som afskjære dem med Eet, og
dog bevare de den almindelige Strog- og Fald- Regel. - Naar
man dertil betænker den allerede omtalte Parallelisme med
20
Keilhau
Skikterne i det andet Territorium, hvilket sikkert blot ved
Denudationer af den fælles Basis er blevet skilt fra Cliri-
stiania-Territoriet, og paa hvilket dettes massive Bjergarter
ikke kunde virke, og som selv næsten ingen saadanne gjen-
nembrydende Masser besidder, — saa synes det allerede
tydeligt nok, at Indskydningen af Skikterne her er et Phæ-
nomen, som i sin Aarsag er aldeles uafhængigt af den paa
disse Steder foregaaede Fremkomst af de granitiske Bild-
ninger (thi det er, som bemerket, alene disse, der her
kunne komme i nogen Betragtning). Dog vi ville ikke for-
bigaae noget Factum, hvor det gjælder om at befæste et
saa folgerigt Resultat. De skiktede Districter, hvorvei de
forholdsviis til de granitiske vistnok ere mindre betydelige
i Omfang, og især med Hensyn til deres Smalhed ere paa-
faldende, saa udgjore de fleste af dem dog endnu altid
flere Qvadratmile, hvilket maaskee hos Nogen kunde synes
at formindske Vægten af detAnforte. Det maa da bemer-
kes, at endnu meget mindre, enten tildeels eller ganske
for sig separerede Stykker af de oprindeligen sammenhæn-
gende Leerskifer- og Kalk-Strækninger fremdeles altid vise
det Strbg og Fald, som engang var gjældende i det Hele.
Granitmassiverne aabne paa sine Steder ligesom dybe Bug-
ter i sig, hvori lange tungeformige Partier af Skiferfeldtene
ere indtagne, eller denne samme halvoagtige Frasondring
har Sted formedelst vældige Udlobere fra Graniten, der
indslutte Skiferpartierne mellem sig; i begge Tilfælde er
i de sidste ingen Forstyrrelse i den almindelige Indskyd-
ning at spore; endelig har man ogsaa Exerøpler paa fuld-
komne Fraskillelser, og heller ikke i saadanne Partier for-
andrer Forholdet sig. Dette sidste Tilfælde er af alle det
meest slaaende. Midt inde i det store Granit-District nor-
denfor Christiania ligger et af disse ganske isolerede Styk-
Granitens Theorie.
21
ker af Skifer og Kalk, hvilket i den Diameter, hvorefter
jeg gjennemreiste det, er omtrent ^ Miil; man seer ingen
Leerskifer deri, men istedet derfor kun Kiselskifer-Bildnin-
ger, og al Kalken er lysfarvet, kornig Marmor; uagtet saa-
ledes dette hele Feldt har lidt de i Granitens Nærlied
sædvanlige chemiske Forandringer, er dog Skiktstillingen
aldeles uforstyrret, i det den viser det sædvanlige Strog og
Fald. Næst efter dette storste Specimen af saadanne gan*
ske fradeelte skiktede Masser har jeg seet mindre og min-
dre Partier nedad til saa smaae Stykker, som de indkittede
Fragmenter i et Conglomerat; og endnu i disse far den
store Skiktningsparallelisme kjendelig!*) Nogle af Iagtta-
gelserne herover vare allerede bekjendtgjorte i 1826; eU
beromt tydsk Professor sagde mig dengang ligefrem, at
der maatte være Feil i Observationen, at Forholdet ikke
var muligt; virkelig er det heller ikke foreneligt med no-
gen af de Theorier, som hidtil have til en eller anden
Tid nydt nogen almindelig Anerkjendelse. Jeg maa da saa
meget mere opfordre Dem selv til at undersoge dette Fac-
tinn; nden megen Yanskelighed vil man kunne linde be-
qvemme Lokaliteter, hvor det er at see, selv temmelig nær
ved vor Stad.
For Oieblikket forlade vi nu disse Phænomener, og
gaae over til Betragtningen al et andet Forhold, som ogsaa
*) Vise ikke de i Basalten paa Blaue Kuppe ved Eschwege
indsluttede Sandsteen-Masser det samiue Forhold? Jeg* for-
moder dette ifdlge en Bemerkning af Zeuschncr i Leon-
hard’s Neues Jahrbuch, 1835, Pag. 648. De i Harzens
Gran it forekommende Partier af Graavakke og J,Fragmen-
terne” af skiktede Bjergarter i Massivbildningerne raellem
Dresden og Meissen fortjene forst og fremst at undersd-
ges i samme Henseende.
22
Keilhau
horer til de meest folgerige i vort Territorium. Visse
Overgange, som finde Sted mellem nogle af Bjergarterne,
er det, vi her mene. Paa flere Punkter af Grændserne
mellem de store granitiske Districter og Porphyrens, ind-
træffer det, at Granit eller Syenit paa den ene og Porphyr
paa den anden Side ganske successive gaae over til hver-
andre; videre finder man ogsaa paa sine Steder jævnt
fremskridende Forandringer fra Territoriets Granit til Leer-
skifer; fremdeles fra den samme Granit til Urgneis, og
endnu mange flere Overgange. Vi ville her dog kun op-
holde os ved de vigtigste.
Grændserne mellem Porphyr-Districterne og Granit-
Districterne fremstille deels en Ihinandengriben af de re-
spective Masser, deels Overgange; disse ere saa alde-
les skridtvise, at man passerer maaskee i Miil og mere
over Mcllemledene mellem Graniten og Porphyren, for
man fra den reent fremstillede Typus af den ene af disse
Bildninger naaer den af den anden. Om man end er af
den Mening, at Masserne i bemeldte Districter hidrore fra
Eruptioner, saa vil man dog ikke lettelig antage, at saa
uhyre Udtbinmelser af forskjelligartet Material have havt
Sted paa een og samme Tid paa saa nærliggende Punkter;
man vil sikkerligen forudsætte en Prioritet for den ene el-
ler den anden Bildnings Fremkomst til Overfladen. Men
derved vil man, saavidt jeg formaaer at indsee, afskjære
sig den eneste mulige Adgang til, under en Eruptions-The-
orie, at angive et Slags Aarsag til Overgangene, den Ud-
vei nemlig at sige, at Porphyr og Granit, ved at mode
hverandre paa een Gang i flydende Tilstand, havde blan-
det sig med hverandre paa Sainmenflydnings-Stederue.
Hvad som imidlertid maa være visse Theorister endnu
mere uvelkomment end det, man seer paa Granitens og
Granitens Theorie.
23
Porp hyrens Grændser, er Overgangene fra massive Bjerg-
arter tii skiktede. En af de storste Urigtigheder i den
nuværende Geologie er den fra et genetisk Synspunkt ud~
gangne skarpe Deling mellem skiktede eller saakaldte nor-
male, og abnorme Bildninger. Saaledes nemlig som man
vil have denne Afsondring forstaaet, bliver den isandhed
aldeles naturstridig ; ifolge et saadant System kan ikke og
maa ikke nogen sand Overgang tænkes fra Typerne i den
ene af de tvende store Klasser til dem i den anden; og
dog existerer den paa tusinde og tusinde Steder. Denne
Afvigelse fra Sandheden straffer sig selv: saaledes seer
man nogle Geologer i den Ndd at maatte nægte et saa klart
Factum som Granitens Overgang tii Gneis, medens man seer
andre opstille Gneis, Glimmerskifer og jeg veed ikke hvor-
mange skiktede Bjergarter i Massivbildningernes Klasse!
Lader os betragte denne Svite af Bjergart-Prover fra
eil af de Jærerigste Lokaliteter i vort Territorium, fra Solvs-
bjerget paa Hadeland; i det forste Stykke erkjendes den
sædvanlige kiselskiferagtige Bildning, hvortil Leerskiferen
eller Kalkleerskiferen gaaer over ved alle Granitgrændser,
og hvilken end nu kan fremvise tydelige Forsteninger, samt
hvori Skiktningen fremtræder særdeles markeret. I det
andet Stykke opdager man end nu Parallelstructuren, men
i Massen, der i den forrige Prove viste sig homogen,
skimre fine Partikler, hvilke man i det næste Stykke er-
kjender at være Glimmer-Individer, og i det foigende til-
lige Feldspath-Individer o. s. v. — kort, Rækken viser en
skridtviis fortgaaende Udvikling fra tæt Skifer til en selv
grovkornig granitisk Bildning, afHr. v. Buch endog udtryk-
kelig henævnt Granit. Men hvor overbevisende vor Svite
end er, saa er den det dog kun i ringe Grad imod Synet
af Forholdet i selve Naturen; paa Stedet selv vil man
24
Keilhatt
noie merke sig den Omstændighed, at Overgangen slet ikke
er pludselig, men forst gaaer for sig paa en lang Stræk-
ning; man vil tydeligen see hvor jævnt fremskridende den
er, at Skiktning og Forsteninger kun lidt efter lidt blive
ukjendelige, alt eftersom den tætte Structur udvikler sig
til en mere krystallinisk kornig; og jeg tvivler ikke paa,
at Enhver, som ved Undersogelsen anvender tilborlig Tid
og Opmerksomhed, ikke blot vil kunne forfolge de ufor-
styrret strygende Skiferlags Parallellinier ind i den Re-
gion, hvor allerede Granitificationen kjendeligt nok er ind-
traadt, men endog vil opdage Spor af Petrificaterne der,
hvor Kiselmassen alt skimrer af mikroskopiske Krystalkorn,
saaledes som Tilfældet er i nærværende Stykke fra en an-
den, analog Lokalitet.
Grændsen mellem Granit og Skifer er altsaa ikke over-
alt saadau, som vi forhen skildrede den. Grændeforholdet
med Ramificationer er rigtignok det sædvanligste, men det
hilder slet ikke udelukkende Sted; vi maae lægge til, at
det idetmindste paa enkelte Punkter ombyttes med fuld-
komne Overgange mellem de modende Bjergarter, mellem
de granitiske Bildninger paa den ene Side og de silicifie-
rede Skifere paa den anden.
Lignende Overgange kunne ogsaa paavises under gan-
ske andre Omstændigheder end de ved disse Granitmassiver-
nes umiddelbare Grændser. Dette er vigtigt med Hensyn
tit en Indvending, som det er tænkeligt, at man endnu
kunde gjore betræffende de nys beskrevne Phænomener.
Man har, som vi siden nærmere skulle see, opstillet den
Mening, at Feldspath og andre Bestanddele af de krystal-
Mniske Skifere have udviklet sig deri ved Virkningen af
i Nærheden værende smeltede Masser, d. v. s. formedelst
de samme Aarsager, som man har tænkt sig ved Forvand-
Granitens Theoric
£5
lingen af veg Leerskifer til Kiselskifer. Ogsaa i vort Ter-
ritorium gives der Steder, hvor virkelig de skiktede Bjerg-
arter, som berore Graniten, ikke blive staaende paa det
sædvanlige Forvandlingstrin som Kiselskifer, Baandjaspis
o. s. v., men tilsidst ved selve Grændsen fremstille ufuld-
homne Glimmer- eller Hornblendeskifere eller selv et Slags
Gneis, Men i disse Tilfælde er dog altid en bestemt De-
marcationslinie forhaanden mellem saadanne Skifere og den
massive Bjergart. Det burde vel saaledes kunne antages,
at om end de krystalliniske Skifere, der med skarp Grændse
stode f. Ex. til Granit, maatte ansees som dannede paa den
betegnede Maade, saa kunde en lignende Forklaring dog
ingenlunde anvendes paa de Tilfælde, hvor de fuldkomne
Overgange finde Sted, saa at man t. Ex. om Solvsbjerget
ikke skulde kunne sige, at en Deel af den her forekom-
mende Granit er directe pyrogenetisk, og den ovrige Deel,
som formidler Overgangen til Skifer, er det middelbart,
ved Virkningen af Iiiia paa de tilgrændsende Skiktpartier,
samt at kun den særegne Omstændighed her indtræffer, at
hvor begge krystalliniske Bjergarter grændse sammen, ligne
de hverandre i den Grad, at man ikke bemerker Forskjel-
len, og altsaa lettelig kan oversee Grændselinien, hvis ikke
denne ved Sammensmeltning virkelig er forsvunden. Skul-
de nu Nogen, for fremdeles at opretholde en forudfattet
Anskuelse, fremkomme med en saadan Fortolkning af de
betragtede Overgange, saa have vi endnu et andet Factum
af analog Art af rykke frem med, hvilket vel neppe vil
levne Forfægterne af den angjældende Bjergarts Vulcani-
tet anden Udvei, end den samme, hvorpaa vi for havde et
Exempel, nemlig at benægte Rigtigheden af Iagttagelsen. —
Forlioldet er folgende: der gives Steder (f. Ex. i Lange-
sunds-Fjorden), hvor den af mikroskopiske Krystalpartikler
B2
26
Keilhau
skimrende Skifer ligger som Lag af blot een Tommes Mæg-
tighed mellem andre Kisellag, hvori ingen Krystallinitet er
ud viklet, eller mellem Kalkskikter; i andre Lag af den
samme Række af Skikter, og ligesaalidt som de forstom-
talte i Berorelse med abnorme Bjergarter, men noget tyk-
kere end hine, seer man Overgangen fra Tæthed til Kry-
stallinitet videre fremrykket, og endelig i atter andre, der
fremdeles forekomme linder de samme Forholde, men som
naae et Par Fods Mægtighed, finder man Massen at frem-
stille et Slags fuldkommen krystallinisk-kornig Trap, hvil-
ken paa disse Steder repræsenterer den almindelige Gron-
steen. Fra Trapbildningen ere nu Overgangene gjennem
de petrographiske Mellemled i de mindre og mindre mæg-
tige Lag indtil den yderst fiinkornige Masse i de tyndeste,
aldeles evident, og mellem den sidstnævnte og de sædvan-
lige haarde Skifere tindes ogsaa her Mellembildninger nok
til at fuldstændiggjore Sviten. — Paa andre Steder, hvor
leieformige Masser af almindelig Gronsteen forekomme
mellem Leerskifer- eller Kalkleerskifer-Strata, antræffes li-
det mægtige Leier, hvis Steenart fremstiller et Middelled
mellem Leerskiferen og Gronstenen; men saavidt lagttagel-
serne hidtil naae, er Rækken af Leier, der fremstille Over-
gangenes forskjellige Nuancer, her ikke saa fuldstændig,
som ved hiin særegne Trapart, og heller ikke ere disse
Leier saa tynde, at Adgangen til at komme frem med Hy~
pothesen om de laterale Injectioner ved dem ikke i den
Grad er spærret, som ved det andet Tilfælde.
Overgangen fra vort Territoriums Granit til visse Ur-
skikter maa ogsaa korteligen berbres. Jeg tilstaaer, at in-
tet geologisk Phænomen har frapperet mig i den Grad
som dette; da jeg fandt Steder, hvor enhver Grændse mel-
lem denne Granit og Urgneisen var forsvundet, hvor Bjerg-
Granitens Theorie.
27
artens Natur aldeles successive forandrede sig fra at fremstille
den ene af disse hos os saa charakteristiske Typer til at
udvikle den anden, saa mistviviede jeg i Førstningen om
Muligheden af nogensomhelst Forklaring. Hvad det Fac~
tiske derved angaaer, da forholder det sig dermed ganske
som med Overgangene mellem den samme Granit og de
forsteniugforende Skifere; en Grændse med Forgreninger
af den massive Bjergart i Frskikterne er Regelen, men
stykkeviis, hvorvel, som det synes, temmelig sjelden, træde
Overgangene istedet. At disse her paa samme Maade tale
mod Eruptions-Theorien, som hvor vi fandt dem mellem
Graniten og de nyere Strata, behover ikke videre at ud-
vikles. Men i Forbigaaende kunne vi merke os, hvor overor-
dentlig vigtigt det samme Factum er som Beviis mod Nep-
tunismen. Det synes, at nogle af denne Læres Tilhængere
have sogt at gjore sig massive Bjergarters Ramificationer
i Sidestenen og overhoved disse Bjergarters i den senere
Tid noiere oplyste Grændse- og Stillingsforholde begribe-
lige ved at antage en samtidig Dannelse af de ofte saa be «
synderligen med hverandre sammen forekommende Bildnin-
ger. Til denne sidste Udvei kan hiin Lære efter det An
forte nu heller ikke soge; vilde man sige, at Overgangs-
Territoriets Granit havde skudt an paa samme Tid som de
der forekommende skiktede Bjergarter afsattes, saa kunde
man maaskee med Hensyn til Forgreningerne i Urfjeldet
sige, at disse vare Fyldninger af d engang aabne Gangrev-
ner i den nye Formations Basis. Men Ramificationerne i
Grundfjeldet tillikemed Overgange til dettes Bjergarter
maatte ligesaavel forudsætte Samtidighed med de sidste
som med den nye Formation. - — Dog det var ikke vor Hen-
sigt at bekjæmpe Anskuelser, som fra selve Videnskaben
allerede ere fortrængte, og herefter alene kunne blive ai
28
Keilhau
nævne i dens Historie. Det er tværtimod de Meninger,
som have beholdt Overhaand i Striden med hine nu vel at’
Alle opgivne Anskuelser, der her ere noiere at prove.
I denne Henseende være det nok endnu kun at reie-
vere een Gruppe af Kjendsgjerninger. Enhver, som endog
kun med en ringe Grad af Noiagtighed undersoger vort
Territorium, maa gjore den Bemerkning, som alt forhen
blev fremsat, at de store Porphyr-Districter regelmæssigen
ere forhaanden, hvor Sandstenen fremtræder, og at Eurit-
porphyren fortrinligviis forekommer i Alunskiferen. Til-
hængerne af Eruptions-Læren ville imidlertid neppe lægge
nogen videre Vægt paa disse Omstændigheder, der maae
forekomme dem som ganske tilfældige, og de ville overho-
ved ikke finde sig ansporede til Forskninger, angaaende
livorvidt en bestemt Plads i visse bestemte stratificerede
Bjergarter skulde existere for Massivbildningerne ; thi ved at
ansees som frembrudte fra det Indre, maatte disse naturlig-
viis kunne vise sig hvorsomhelst uden Hensyn til den gjen-
nembrudte Bjergarts mineralogiske BeskafFenhed. At en saa-
dan Forudsætning idetmindste betræffende vore massive
Bjergarter er urigtig, og at den hindrer at bemerke nogle
af de skjonneste og vigtigste Forholde i vort Territorium,
er det, vi her skulle erfare.
Forst maa det i Almindelighed anfores, at alle disse
Porphyr- og Granit-Bildninger, som ere saa hoist udmer-
kede ved deres petrographiske Charakterer og derfor saa
lette at gjenkjende, aldeles ikke forekomme paa andre Ste-
der i hele Landet, end indenfor de Grændser, hvortil de
tvende Overgangs-Territorier udbrede sig eller have ud-
bredt sig; ikkun Gronsteengange af meer eller mindre lige
BeskafFenhed med dem i disse Overgangsformationer seer
man paa andre Lokaliteter. Det er saaledes aldeles klart,
Granitens Theorie.
29
afc idetmindste al den ovrige Mængde af massive Bildnin-
ger, som især optræde i Christiania-Territoriet, er paa det
Noieste bundet til den Gruppe af Overgangs-Strata, hvorom
vi handle. I Sverrig forekomme, som vi siden skulle see,
Massivbildninger af samme Slags som vore, og ogsaa der ere de
associerede med en Sandsteen som vor, med Orthoceratit-
kalk, sort Leerskifer o. s. v. Det genetikse Sammenhæng —
thi et ringere kan det ikke være — mellem disse tvende
Slags Bjergarter, de tilsigtede uskiktede og skiktede, bli-
ver især indlysende ved Betragtningen af Kartet over Chri-
stiania-Territoriet; men det er under enhver Omstændighed
umuligt, at skrive denne Forbindelse paa Tilfældets Reg-
ning, og det vilde kun være en tom Udflugt, ifald Nogen
vilde sige, at de Steder, hvor de i Sporgsmaal værende
Massivbildninger forekomme, vare lettere at gjennembryde
end alle andre.
Efter denne almindelige Bemerkning ville vi nu be-
tragte Gjenstanden mere i det Specielle, idet vi ville un-
dersoge Fordelingen af de massive Bjergarter indenfor
v
Grændserne af vore Territorier selv. For detForste maae
vi da lægge særdeles Vægt paa det constante Sammenfo-
rekommende af den store Porphyr eller Bildningerne i de
store Porphyrdistricter med Sandstenens Formationsled, nem-
lig de Skifere, Qvartssandstene og Conglomerater, som ha-
ve deres Plads overst blandt Gruppens skiktede Bjergar-
ter. Det er ingen Gisning, men et Factum, at dette For-
mationsled betinger Forekommendet af den store Porphyr.
Hvor fattigt det oplandske Territorium end er paa uskiktede
Bjergarter, saa seer man dog strax denne Massivbildning
optræde, saasnart hine Sandstene der vise sig, og i Chri-
stiania-Territoriet veed jeg kun et eneste Sted, hvor ikke
den samme Porhpyr træder frem tilligemed Sandstenen.
30
Keilh.au
Her blive de skiktede Bjergarter fordetmeste begrændsede af
Granitdistricterne; men overalt hvorSandstenen erforhaanden
i hines Lagfolge, træder Graniten eller Syeniten strax tilbage,
og det er nu Porphyr, som danner Grændsen, en Regel,
hvorfra jeg som sagt kun kjender een Undtagelse, nemlig
ved Bunden af Sande-Fjorden, hvor Granit kommer i Con-
tact med Qvartssandsteen; men ogsaa dette indtræffer un-
der et usædvanligt Forhold, som dog ikke her lader sig
nærmere udvikle. — Et lignende Sammenforekommende af
Overgangs-Sandstene og Porphyr har man ogsaa bemerket
udenfor Scandinavien, og vi maae ved nærværende Anled-
ning ogsaa tænke tilbage paa de Porphyrer, som omtales
som saa hyppigen optrædende i den store Kulformation,
Da vi forhen håndlede derom, turde vi, ifolge de Nyeres
bestemte Paastande, ikke see noget i den Grad Constant
i hiin Massivbildnings Forekomst med visse til Kulgruppen
horende Led, at vi vovede at antage en Formations-For-
bindelse mellem «le uskiktede og de skiktede Masser; vi
merkede os kun, at en saadan Mening for havde existeref
Paa denne Mening skulde vi nu maaskee være tilboielige
til at lægge noget mere Vægt.
Har man i vor Overgangsgruppe engang erkjendt Por-
phyrens Afhængigheds-Forhold til Sandstenen, saa vil man
af analoge Grunde heller ikke kunne nægte, at et lignende
huder Sted mellem de granitiske Bjergarter og Leerskife-
rens store Formationsled* Men allermeest ioinefaldende
er den Forbindelse, Euritporphyren, naar den forekommer
i Leieform, viser med Alunskiferen. Det er muligt, at
dette sidste Sammenforekommende har en ganske anden
Gmnd end t. Ex. den store Porphyrs og Sandstenens.
Alunskiferen optræder, af Aarsager, som siden skulle oply-
ses, gjerne nærmest ved Grundfjeldet; dersom nu ogsaa
Granitens Theorie.
ai
Euritporphyrens leieformige Masser af nogen speciel eller
alinindelig Aarsag fortrinligviis tilhore de lavere Partier af
Overgangs-Straternes Skiktfolge, saa ville de, saaledes som
Tilfældet er, ofte træffes sammen med Alunskiferen, uden
at derfor den ene af disse Bildninger betinger den anden.
Men dette være for Oieblikket som det vil, vist er det, , at
Euritporphyren eller dog lignende Bildninger, som repræ-
sentere den, aldeles regelmcessigen forefindes paa alle de
Steder, hvor man, i Nærheden af Grundfjeldet, seer Alun-
skiferen; her træffer man den i mere eller mindre fuld-
kommen Leieform, ganske som et bestemt Led af Forma-
tionen, ind ordnet i Overgangsstraternes Lagrække. Som
anfort, har den da altid sin Plads meer eller mindre nær
ved det nyere Lagsystems Basis; undertiden tinder man
den hvilende umiddelbar paa Urskikternes Udgaaender,
saa at den da ikkun i sit Hængende har (eller i Tilfælde
af senere Denudationer har havt) Fællesskab med de nep-
tuniske Overgangsstrata. Herhos finder en hoist merkelig
Omstændighed Sted: at Bildningens petrographiske Cha-
rakteer er modificeret paa en bestemt Maade, eftersom
Massen ligger ganske nær ved Overgangsformationens Ba-
sis, eller den findes noget længere oppe eller hen i Lag-
rækken ; i forste Tilfælde fremstiller sig næsten blot
Qvarts, enureen, okkerblandet Bildning, hvori Feldspathsub-
stantsen er yderst sparsomt forhaanden, og hvori Feldspath-
krystallerne ofte ganske mangle; hoiere oppe i Lagfolgen
optager Hovedmassen mere og mere Feldpathsubstants, da
forst bliver den euritisk, og nu komme ogsaa Krystallerne
tilsyne. Endnu længere borte bliver den samme Bildning
endog syenitagtig; men da kan den ikke mere siges saa
noie at tilhore en bestemt Plads i Skikternes Paahin-
andenfolge. Regelmæssigheden af disse progressive Foran-
52
K eilhau
dringer bliver ikkun indskrænket ved en anden Jigeledes
særdeles merkelig Regel, den nemlig, at de mægtigere
Masser ere mere krystalliniske og overhoved mere rige paa
Feldspath saavel i homogen Fordeling i Hovedmassen som
i Krystaller, end de mindre mægtige, saa at en fuldkom-
men Porphyr allerede kan fremstille sig meget nær ved Ur-
fjeldet, naar kun dens Masse er mægtig nok, medens en
tæt og mere qvartsig end euritisk Bildning endnu kan
folge videre hen i Lagrækken, fordi den kun er forhaan-
den i et forholdsviis svagt Lag. At den mægtigere Masse
er mere krystallinisk end den mindre mægtige, stemmer vel
endnu ganske godt med Vulcanismen, men visseligeii ikke
det Ovrige, vi her have anfort ; herved bliver det uimodsi-
geligt, at denne merkværdige Familie af Massivbildninger,
\
— de fremstille sig nu som Qvarts eller som Syenit eller
som virkelig Euritporphyr, * — ingenlunde kan være noget
vor Formation udenfra Paatrængt, noget den Uvedkom-
mende, der ogsaa gjerne kunde have fremtraadt hvorsom-
helst, selv udenfor dens Omraade, men at den tilhorer
Samme paa en eiendommelig Maade, som fjerner enhver
Idee om, at de derhenhorende Masser ikkun tilfældigen
indtage den Plads, hvor de forefindes.
Dette er nu Facta af en ganske ny Art, og det er saa^
vel med Hensyn hertil som til Vigtigheden af disse Facta
en heldig Omstændighed, at de allerede her i vor nærme-
ste Omegn kunne proves noiere, hvorvel den fulde Overbe^»
viisning om deres Rigtighed alene kan hentes fra Under-
sogelsen af et stort Antal forskjellige Punkter. Jeg kan
ikke noksom anbefale Studiet af disse Forholde i selve
Naturen; thi jeg er vis paa, at Enhver, som finder nær-
værende Fremstilling deraf rigtig, vil undgaae den efter
min Mening store Vildfarelse, iiden Forskjel at betragtg
Granitens Theorie.
33
alle med Benævnelsen abnorme Bildninger betegnede Bjerg-
arter som vulkanske (plutoniske), d. e. som Masser, der
engang i ildflydende Tilstand dreves frem fra det Indre
til de Steder, hvor de nu antræffes.
Ankomne til dette Punkt i vore Efterforskniuger, maae
Vi nu berede os paa at besvare det Sporgsmaal, hvaå
Oprindelse de af os betragtede massive Bjergarter da vel
have, siden vi ikke, idetmindste ikke i Almindelighed, paa dem
kunne anvende selv den af de tvende hidtilværende Hoved-
Theorier, der dog formaaede i sit Cadre at indtage de
fleste af vore Facta. Gives der da maaskee mindre almeent
anerkjendte Anskuelser, som vi kunne benytte, eller ere
vi kanskee i den Nodvendighed at maatte slaae ind paa en
ganske ny Vei ? Virkelig forekommer det mig, at vi ere
i det sidste Tilfælde. Jeg veed knn een iblandt de hidtil
med nogenlunde Bestemthed fremsatte Ideer om Oprindel-
sen af de uskiktede Bjergarter, hvortil der endnu kunde
være at tage Hensyn, i det vi soge efter en Theorie for
de i Christiania-Territoriet optrædende Granitbiklninger,
Porphyrer o. s. v. Dette er den af Hr. Keferstein opstil-
lede Hypothese; vi faae senere hen Anledning til at frem-
sætte den fuldstændigen; for Oieblikket er det tilstrække-
ligt at vide, at K. anseer de massive Bjergarter som Resul-
tater af en Selvvulcanisation af visse Partier af de neptu-
niske Bjergarter, der nemlig ved at geraaåe i Gjæring paa
visse Steder ophededes ind til Smeitning, eller overhoved
sattes istand til at krystallisere, hvorved de indtoge storre
Rum, dreves iveiret o. s. v. Denne hele Idee maae vi vist-
nok lade vederfares al Ære, thi den viser, at dens Op-
havsmand ikke har unddraget sig fra at erkjende den i§o-
C
54
Keilhau
lerede, nemlig fra alt Sammenhæng med det Indre afskaar-
ne Leiningsmaade, som man saa uimodsigeligen linder ved
mange krystalliniske, fuldkommen uskiktede Kiselbildnin-
gers Masser. Men Hr. K. liar ikke destomindre hyldet
Tidens Genius, og han synes, uagtet sit Kjætterie, at ville
tælles blandt Vulcanisterne. Disse desavouere ham imid-
lertid sikkerligen, idetmindste skulle de vist aldrig tilgive
ham den uheldige Tale om en Gjæring. Yi for vor Part
maae virkelig beklage, at heller ikke vi kunne alliere os
med denne Geolog. Som Grund herfor vil det her være
nok at anfore, at han hos os maa gjælde lige med Vulca-
nisterne, og dette allerede deri, at ogsaa han antager skikt-
£.
forstyrrende Opdrivninger af Graniten. Vi maae saaledes
selv soge at bane os Adgangen til et Standpunkt, hvorfra
vi kunne overskue Causal-Sammenhænget om ikke af alle,
saa dog idetmindste af et storre Antal af de Facta, vi ha-
ve fremdraget, end muligt efter de hidtil værende Theo-
rier, hvorved vi navnligeu sigte til Neptunismen og Vul-
canismeri, som de eneste, der hertil have opnaaet nogen
Uddannelse, og hvis Sætninger have været uforblommet
tidtalte.
Forend vi gaae til selve Sagen, vil det være nyttigt
at orientere os fuldkommen i vor Stilling, og navnligeu
at betragte vort Forhold til Chemien. Med denne Viden-
skab er Geologien i det Hele intimt forbundet, og isærde-
leshed maa Granitens og de ovrige krystalliniske Bjergar-
ters Theorie staae i det noieste Forhold til den. At Geo-
logiens og Cliemiens Sandheder aldrig maae kunne befinde
sig i virkelig Strid med hverandre, ligger i Sagens Natur.
Men begge Scientser have samme Rang: man kan ikke, saa-
ledes som det næsten synes, at det virkelig forlanges, tii-
lægge Chemien en saadan Suprematie, at Geologien ikke
Graniten s Tlieoiie.»
85
skulde kunne skride forbi et vist Udviklingspunkt, svarende
til det Trin, hvorpaa Chemien hver Gang befinder sig. Det
Tilfælde lader sig meget vel tænke, at en Gjenstand end»
nu kunde være aldeles problematisk i Chemien, hvorom
man ved Hjælp af geognostiske Facta kunde decidere, og
at, idet Geologen retter sin Opmerksomhed paa liv ad der
er foregaaet og foregaaer i Naturens store Laboratorium,
derved kan opdages Phænomener og udvikles Ideer henho-
rende til Chemiens Gebeet, til hvilke man i Kunstens Verk»
steder ikke kan komme. Det er saaledes ganske i sin Or-
den, hvis Geologen med sine Theorier over Graniten og de
bvrige massive Bjergarter skrider forud for den experimen-
terende Chemiker, og selv om det skulde lykkes denne i sit
Verksted at fremstille en Granit aldeles lig den, som Natu-
ren danner, saa var Geologen endda ikke forbundet til ab»
solut at maatte antage for den naturlige Bjergart en Dau»
nelsesmaade netop som den, der gjælder for det kunstige
Produkt, naar han tinder denne Dannelsesmaade i Strid
med de geognostiske Forholde. Gangen i Theoretiseringen
over Graniten o. s. r. har været den, at man hentede en
Hypothese i de chemiske Erfaringer, saavidt disse kunde
strække til, men forovrigt lod den geologiske Nddvendig-
hed virke som Beviis paa Forudsætningens Xtigtighed til-
bage paa det, som blev tilovers som chemisk Postulat®
Saalænge man stod i den Formening, at Graniten i dens
geognostiske Forholde stemte overeens med de af Vand
afsatte -Bjergarter, var det natøligt at antage, at ogsaa den
hidrorte umiddelbar fra et neptunisk Fluidum. Denne
Bjergart er et åggregat af krystalliniske Minefralier; JCry-
stallers Dannelse ved Stoffenes Udskydning af et iVandets
Form værende Fluidum, som holdt dem oplbste, er netop
den sædvanligste Maade, hvorpaa vi see disse ikke blot
36
Keilhau
morphologisk, men oftest ogsaa substantielt fra Nyt af dan-
nede Legemer fremkomme, som vi kalde Krystaller. Det,
hvori man her ilede Chemien forbi, var Anvendelsen af
den nysnævnte Erfaring til at antage, at ogsaa Feid-
spath, Qvarts og Glimmer kunne dannes paa den vaade Vei.
Paa samme Maade er det gaaet med den nu herskende
Theorie. Saasnart man, bedre underrettet om de uskik-
tede Bjergarters geognostiske Forholde, erkjendte, at disse
Forholde ikke kunne bringes i Harmonie med Hypothesen
om de samme Bjergarters neptuniske Oprindelse, forkastede
man denne Hypothese, og havde let ved at finde en nye
(denne var allerede længst forhaanden, men dette kan her
være os det Samme): ogsaa i smeltede Masser anskyde
Krystaller, og hvorvei Krystaludviklingen vel hyppigst
iagttages paa den vaade Vei, saa synes dog den Gruppe af
Mineralier, som sammensætte de massive Silicatbjergarter,
ifolge bestemte Facta betræffende flere af dem, fortrinlig-
viis at kunne fremkomme, naar deres Material befinder sig
i ildflydende Tilstand, og derfra gaaer over til Fasthed.
For Granitens Vedkommende er Chemien ogsaa virkelig
kommen til det Punkt, at den paa den saakaldte torre Vei
fremstiller Feldspath og Glimmer, og forsaavidt man
forlanger , at den pyrogenetiske Granit - Theories che-
miske Postulat skal gaae ganske over til en che-
misk Erfaring, mangler kun, at man ogsaa skal kunne er-
holde Qvarts ved Smeltning, og alle tre Mineralspecier i
Combination. — For os er det imidlertid uden Folge, med
hvad Held man skal arbeide til dette Maal. Den pyroge-
netiske Hypothese fyldestgjor ikke de Fordringer, som en
Masse af geognostiske Facta have til en Theorie for de i
Sporgsmaal værende Bjergarter, og Forskeren maa atter
see sig om efter en ny Hypothese. Forsaavidt der endiut
Granitens Theorie.
57
maatte gives brugbare chemiske Erfaringer, tyer han na-
turligviis igjen til disse; thi — som vi have erkjendt som
ufravigeligt — Geologen maa ved sine Postulater altid have
foroie, at disse seent eller tidlig maae kunne bringes til
at stemme med de chemiske Kundskaber, saa at han, forst
naar alle Forsog have slaaet feil paa at bringe den for-
langte Theorie tilveie ved Hjælp af det, man meer eller
mindre fuldkomment allerede kjender om Dannelsen af
Krystaller eller analoge Legemer, skulde kunne ansee det
tilladt at gaae ganske udenfor al directe Erfaring i denne
Henseende, i hvilket Tilfælde Udsigten til at enes med
Chemien maa antages at fjerne sig meest.
Sporge vi nu, efter disse Overveielser, om hvad der
nærmest er at foretage, saa bliver det vel at undersoge,
paa hvilke andre Maader end de af Neptunister og Vulka-
nister forudsatte, saadanne Dannelser kunne foregaae, fra
hvilke vi kunne hente Analogier eller idetmindste Vink til
Besvarelsen af Opgaven om Dannelsen af Granit, Syenit o* S. V.
Et vel bekjendt Phænomen: Krystallisering af Stoffe,
som befinde sig i Dampform eller Gasform, frembyder sig
strax; men siden ligger ikkun en yderst dunkel Region for
os. Dog ogsaa denne maa betrædes. Det synes, at Mine-
ralspecier eller overhoved faste uorganiserede Legemer
ogsaa kunne dannes fra Nyt af med deres morphologiske
og chemiske Charakterer, — - det vil sige, optræde i ikke
for paa Stedet tilværende Former, og i en ikke for paa
Stedet tilværende Sammensætning af de chemiske Bestand-
dele, eller dog som nye Legemer med Hensyn til det ene
eller det andet af disse Forholde, — uden at en Flyden-
heds -Tilstand derved som nodvendig Betingelse gik forud.
Det synes saaledes, sagde vi; thi at en Bevægelse af det
hele eller dog af en Deel af det Material, hvoraf de paa
38
Keilhau
denne Maade fremkomne Legemer bestaae, og det idet»
min ds tc for de nydannede Krystaller en endog meget frj
Bevægelse, maa dog vel forudsættes at finde Sted, og Mu-
ligheden for denne kjende vi kun i Fluiditeten. Factum
er imidlertid, at disse Dannelser foregaae, deels med et
Material , som, for vor Iagttagelse, var og forbliver hyad
vi kalde fast, rigid, nemlig ikke draabbart flydende og ikke
elastisk flydende, deels i et fast Medium , som efter vore
vante Forestillinger ikke synes at kunne tillade nogen Be-
vægelse af Stoffene i sig. Det er hoist uheldigt for Geo-
logien, at dette hele Feldt for vigtige Undersogelser end-
nu er saagodtsoin slet ikke bearbeidet. Saaledes gives der
endog en metallurgisk Proces, som paa en slaaende Maade
fremstiller det anførte Factum, men som, uagtet den alt
meget længe liar været anvendt, og vist ogsaa temmelig
iænge af Chemikerne er bekjendt som tilværende, dog end-
nu ikke noiere er bleven undersogt. Jeg sigter til den
nu allerede for flere Aar siden af en italiensk Geolog
(Breislak) berorte, i Scandinavien samt ved Agordo i Ba-
llen brugelige Behandling af visse fattige Kobberertser,
hvorved man ved Iljælp af en passende Hedegrad, som
dog, hvis Processen skal lykkes, ikke maa frembringe
Smeltning , erholder det Meste af Kobbergehalten samlet i
Midten af Ertsstykkerne, medens en Deel af det i den raa
Erts indelioldte Jern og Svovl synes at drives udad; Kob-
beret, som for ikkun var forhaanden som Kobberkiis, der
var meer eller mindre jævnt fordeelt i den hele Masse,
fiudes nu i det Indre som en Kjærne, der fremstiller en For-
bindelse lig den spraglede Kobbererts eller selv en paa Kob-
ber endnu rigere Masse. Man gi ve dette Phænomen hvil-
ken Forklaring man vil, saa horer det uimodsigeligen til
den Gruppe af Kjcndsgjerninger, som lærer os Muliglieden
Granitens Theorie.
39
åf saa betydelige chemiske og morpliologiske Forandrin-
ger i saakaldte faste Legemer, at vi, i den Hypothese, vi
soge efter, ikke nodvendigviis beliove at forudsætte, at t.
Ex. Granitens Material umiddelbar for Bjergartens Dannelse
maa iiave været enten oplost i et neptunisk Fluidum eller
ildflydende eller overhoved flydende paa no gen af de hidtil
almindelig bekjendte Maader; thi om man vilde sige, at
det anforte Tilfælde ikke udelukker Muligheden af, at de
omsatte Stoffe dog kunne have været i den elastisk fluide
Tilstand, saa vilde, om dette kunde bevises, vore hidtilvæ-
ren de Begreber om denne Tilstand ikke lidet blive at mo-
dificere, navnligen deri, at vi maatte ansee Stoffene i denne
Form langt mere skikkede til at gjennemtrænge og bevæge
sig i solide Masser, end vi hidtil troe dem istand til. —
Mere bekjendte Exempler paa de Processer, vi tilsigte,
ere, paa Krystallisering af og i faste Masser: Overgang af
tætte Substantser, saasom Glas, amorpli Kalksteen o. s. v.
til Krystallinitet ved Udsættelse for Virkningen af en pas-
sende Hede, det saakaldte Bygsukkers Forandring fra en
ukrystallinisk til en krystallinisk Tilstand blot ved at hen-
ligge; paa chemiske Dannelser uden Krystallisation : For-
vandlingen af flere Mineralspecier til Speksteen.
Overveier man alle de bekjendte Tilfælde af saadanne
morphologiske og chemiske Dannelser eller Omdannelser,
saa synes det Resultat at fremgaae, at den Varme, som an-
vendes ved Experimenterne, hellere tjener blot til at for-
korte Processen ved at give den mere Intensitet, end at
den derved er en absolut nodvendig Betingelse. Saaledes,
naar nye Kobberforbindelser ved hiin metallurgiske Opera-
tion frembringes ved Hjælp af Hede i en Tid af nogle
Uger, synes det, ifolge lagttagelser paa nogle romerske
Oidsager, at analoge og endnu videre fremskredne Dan-
40
Keilhau
nelser have kunnet skee, under sædvanlig Temperatur, i
Liibet af et Par tusind Aar.
Saa meget er tydeligt nok, at vi ved at komme i den
Nodvendighed at maatte tye til disse Facta, vist ikke min-
dre end vore Forgjængere skulle være nodte til at fore-
gribe Chemien. Vi kunne ikke oppebie den Tid, da den
vil have værdiget hine Særsyn mere Opmerksomhed; vi
maae i Nodsfald soge at hjælpe os med dem, saaledes som
de ere. Det Lidet, de aabenbare os om de Egenskaber
ved Legemerne og om de Operationer, hvorved Naturen,
foruden ved de mere haanagribelige Processer, bevirker
Frembringelsen af Krystaller og Mineralspecier, er virkelig
det Sidste, vi kunne fremfinde af det, hvori vi skulle soge
en Grundvold for vor nye Theorie, saafremt vi derved ikke
ville gaae udenfor al directe Erfaring.
Vi skulde egentlig forst prove, hvorvidt det vel be^
kjendte Forhold, at Stoffe i en expansibel fluid Form
kunne afsætte sig som Krystaller, her kan komme i Be-
tragtning. Men allerede ved forste Oiekast bliver sikkert
Enhver vaer, at dette Forhold ikkun leder iud paa en
yderst ufrugtbar Grund. Dog erindres man ved denne
Leilighed om en alt for nogen Tid siden fremsat Mening,
der kan uævnes som et Beviis paa, hvilke — jeg kan nok
sige — fortvivlede Anstrængelser Vanskeligheden ved at
forklare Massivbildningernes Forholde har fremkaldt. Iblandt
Bestræbelserne for at lose denne Geologiens Hovedgaade
mangler heller ikke det Forsog, at antage idetmindste
nogle af disse Bildninger som fremkomne ved Condensa-
tion af luftformige, i Atmosphæren udbredte Legemer, der
uedsloge sig og antoge fast Form. Fra nogensomhelst
Side at forfolge denne Idee videre, vove vi ligefrem at an-
see som blot Tidsspilde,
Granitens Tlieorie.
41
En anden Anskuelse er vigtigere, men den horer maa-
skee allerede til den Kategorie, som maa blive vor sidste. Man
har ladet sig forlyde med den Mening, at Emanationer af
Stotfe, der ere istand til at krystallisere, kunde, ved at
trænge ind i solide Masser, afsætte Krystaller i disse. l)a
man ved saadanne Leiligheder — til Yidenskabens Skade —
gjerne har udtrykt sig med megen Discretion, det vil sige
ubestemt, uklart, saa veed jeg ikke med Vished, om Nogen
har forestilt sig, at f. Ex. tæt Skifer alene paa den anty-
dede Maade har kunnet blive f. Ex. til Gneis, eller om
herved tillige et Slags Smeltning altid har været antaget
nodvendig. Men hvad vi paa sit Sted anforte ved at handle
om Dolomitens og Gipsens Theorier, viser noksom, at den
Idee er i fuldt Omlob, at idetmindste nogle i Mineralier-
nes Composition indgaaende Stoffe ikke finde solide Lege-
mer impermeable, og at de kunne fixeres i andre ligeledes i
fast Tilstand værende Masser, for med dem at bidrage til Dan-
nelsen af nye chemiske Forbindelser og af Krystaller. Uag-
tet det synes, at Ingen herved har forestilt sig nogen an-
den Tilværelses-Maade af de saaledes i Bevægelse tænkte
Stoffe, end Gasernes eller Dampenes, saa merke vi dog,
at vi kanskee alt her befinde os paa det Gebeet, som vi
aliersidst betraadte, da vi spnrgte efter samtlige, selv de
ufrdd komne re bekjendte Dannelses-Maader for Mineralspe-
cierne. Men det forholde sig hermed som det vil, det
kommer paa Eet ud, om de vandrende Stoffe, som man
tænker sig, antages at være i den samme Tilstand som de
bekjendte expansible Fluida, eller man forudsætter dem i
en end nu subtiiere Form; vi kunne saa dog neppe haabe
at indtrænge i disse Hemmeligheder, og imidlertid bliver
Ideen lige brugbar eller lige ubrugbar ved vor Opgave.
Den maa isamlhed i hoi Grad tiltrække sig vor Opmerksom
02
42
JCeilhau
hed; thi det har sikkerligen været os paafaldende, da de
forskjellige Omrids af Granitens Masser bleve os tydelige*),
da vi horte ora dens Overgange til de begrændsende skik-
tede Bjergarter, om dens Ramificationer i dem paa andre
Grændsepunkter, o. s. v., at Alt dette indtil i det mindste
Detail var end Gjentagelse af Dolomitens Forholde til dens
skiktede Omgivelser. Det er vist, siger en agtet Geolog
(de la Beehe), at saasnart en Bjergmasses Forholde i Rom-
met staae os klart og anskueligen foroie, saa kunne vi ikke
være i megen Uvished betræffende dens Oprindelse; jeg
har altid hyldet denne vigtige Sandhed, men af den sam-
me folger, at naar to Slags Bjergmasser stemme overeens
med Hensyn til disse Forholde, saa har deres Dannelses-
Maade sikkert ogsaa været ligeartet. Jeg mener saa-
ledes, at den samme Theorie, som skal gjælde for Dolo-
miten, ogsaa maa blive at anvende paa Graniten og de ov-
rige med den analoge Bildninger.
Det er da her Stedet atter at tage den Dolomit-Theo-
rie for os, som forudsætter Talkkalkspathens Dannelse i
hiin Bjergart ved Magnesia-Exhalationers Indtrængen i de
kulsure Kalkmasser. Vi kunne, efter det forhen Udviklede,
ikke Andet end ansee dette Postulat for ganske tilladeligt,
uagtet det betydeligen foregriber, hvad vi til Dato vide i
Chemien. Men hvad som er anstodeligt derved, er, at det
ikke kan anvendes uden andre hoist vilkaarlige Forudsæt-
ninger. Da det ikke kan nægtes, at Dolomiten paa sine
Steder forekommer som ganske tynde og derhos vidtstrakte
Flotser, ordentligen indleiede mellem andre Skikter, saa
bliver det uforklarligt, hvorfor det flygtige Stof saa netop
*) Granitens leieformige Forekommende paa sine Steder er for-
hen ogsaa blevet beskrevet, efter Leonhard.
Granitens Theane*
43
gik igjen nem de sidste for at fixere sig i hine, som det
omdannede. Ved de af neptuniske Bjergarter ganske om-
givne tir egelmæs sige Bolomitmasser existerer vel egentlig
den samme Vanskelighed, men den synes dog ved dem
mindre. Ikke at tale om andre Vanskeligheder, ville vl
endnu blot nævne den stdrste, nemlig den, at den hele
Emanations-IIypothese heroer paa Vuleanismen; er den
sorte Porphyr, eller de andre massive Bjergarter, med
hvis Optræden man har sat Dolomisationen i Forbindelses
ikke pyrogenetiske, saa falder det Motiv, som man har paa-
viist for en saa overordentlig Proces, bort, og at sætte en
anden Aarsag istedet see vi os ligesaa lidt istand til, som
-yi, nden i den hoieste Nod, skulde beqvemme os til lige-
frem at postulere Emanationerne.
Imidlertid raaa det anmerkes, at hvis der skulde gives
Nogen, som ved Dolomit-Theorien troede at maatte ind-
gaae paa alle disse Forudsætninger, saa maatte han, i for-
nodent Fald, heller ikke kunne finde nogen uovervindelig
Vanskelighed i at antage Bluligheden af, at Materialisme
til Feldspath, Qvarts, Glimmer, Hornblende o. s. v. ligele-
des kunde være tilforte ved Exhalationer, forsaavidtsom
de mangiede paa de Steder i de forhaandenværende Mas-
ser, hvor Udviklingen af hine Mineralier skulde antages at
være gaaet for sig. Saaledes vilde det, under Forudsætning
af, at disse Stoftilforsler vare foregaaede nedenfra, kunne
siges om den store Porphyr i vor Overgangsformation, at
den var Resultatet af, at Emanationerne havde tixeret sig
i Sandsteens-Etagen, at derimod Euritporphyrens mang-
lende Material ikke havde trængt op til denne Hoi de,
men havde afsat sig i visse Lag nærmere Grundbjerget, og
saaledes videre.
44
Keilhau
Men overveie vi Sagen noiere, saa kunne vi vist gjer-
ne lade alle disse kunstige Speculationer fare, og behove
ikke at tænke paa Emanationerne, ligesaalidt med Hensyn
til Dolomiten som til de krystalliniske Kiselbildninger. Vi
ere unægteligen henviste til dette dunkle Gebeet, hvor Che-
miens Lys vel end nu ikke paa lang Tid vil blive tændt.
Det kan da kun lidet nytte at qvæle sig med Hypotheser,
hvori Chemien vel erfarer, at man anstrænger sig for at
hylde den, men som den dog ikkedestomindre kun halvt
kan lade gjælde. Det er saaledes en meget naturligere
Fremgangsmaade, at man reent ud bekjender, at Oieblikket
endnu ikke er kommet, da fuldt llegnskab kan aflægges for
det, man iagttager, og at man derfor blot indskænker sig
til at benytte de til Forklaringernes forste Skridt givne
Facta, saadanne som de ere, uden at indlade sig paa de
fjernere Aarsager,
Vi ere udisputeerligen i Besiddelse af folgende tvencle
hoistvigtige Erfaringer: forst, at Masser, som befinde sig i
den faste Aggregations-Form, kunne krystallisere eller nn-
dergaae morphologiske Forandringer, uden, saavidt vi see,
forinden at sættes i nogen af de bekjendte Fluiditets-Tii-
stande *) ; og dernæst, at substantielt fra Nyt af dannede
*) Gay-Lussac, efterat liave oratalt det bekjendte Factwm
ved Brystsukkeret eller Bygsukkeret, udtrykker sig herover
saaledes t ceci prouve que, dans un corps solide, les molécu-
les peuvent changer de position et prendre la forme cristal-
line. Cet exemple a fait dire que les moldcules des corps
solides peuvent, dans certaines circonstances, prendre de noti-
veaux arrangemens. C’est qui a lien pour un grand no mb re
de sels Ainsi les molécules des corps solides ne sont
pas tellement liées entre clles, qu7elles ne puissent changer
de place et former d’autres groupes. (Cours de ehimie, II,
26-Le9. 24.)
I
crranitens Theørie.
45
Legemer, med eller uden Krystallisation, kunne fremkom-
me i faste Masser, ligeledes uden at vi bemerke, at Mate-
rialet umiddelbar for Dannelsen var flydende paa nogen af
de bekjendte Maader. Disse tvende Kjendsgjerninger ere
Alt, bvad vi behove, men de ere os ogsaa absolut nodven-
dige for med sundt Oie og Sind at kunne opfatte et over-
ordentligt stort Antal geologiske Phænomener, saavel smaae
som store, saa at det isandhed er hbist paafaldende, at
man synes slet ikke at ville agte derpaa. Jeg for min
Part har, siden jeg blev opmerksom paa disse uagtet deres
Dunkelhed saa vigtige Erfaringer, bestandig maattet tillægge
dem mere og mere Værd for Geologien. Allerede i 1828*)
sbgte jeg at fremhæve denne Sætning: ”At Ikke nod-
vendigviisen af de idetmindste hi d til bekjendte
Aggregations-Former, hvori Legemerne befinde
sig i flydende Tilstand, maa gaae forud for en-
hver Dannelse eller Omdannelse a f de faste Le-
gemer, me ii at tværtiraod den rigide Form ikke
udelukker Stoffenes Bevægelse.” Jegytredes ”Den
Mulighhed er der altsaa, at, i Jordlegemets fastblevne Dele,
have kunnet foregaae og foregaae endnu altid ganske væ-
sentlige Forandringer, ifolge Stolfenes Bevægelighed i ri-
gide Masser.” ”Og, lagde jeg til, skulde man ikke i dette
Tilfælde turde slutte fra Muligheden til Virkeligheden?79 —
Meget i den nyere Geolegie viser vistnok, at man langtfra
ikke saa meget som for holder fast ved den uhjemlede
Forudsætning, ”at Bjergmassernes Dele, i Henseende til de-
res specifiske BeskafFenhed og det Sted, som de nu ind-
tage, overalt endnu ere de samme, som i det Oieblik, da
de eller deres Material engang fremgik af en gasformig el**
*) Poggendorffs Annalen, XIV, 134,
46
Keilhau
ler ildflydende Tilstand eller af en Oplosning i nogetsom-
helst neptunisk Fluidum.” Men dog hænger man ogsaa
nu for meget fast ved denne Forudsætning; alene ved at
losrive sig endnu mere derfra er det at haabe, at ’’noget
Lys vil udbrede sig over Oprindelsesmaaden af saa mange
besynderligen anordnede Bjergbildninger, som slet ikke ere
at begribe, saalænge man antager den faste Jordmasse at
befinde sig i en absolut uvirksom Tilstand*” ”Og en Mæn-
de Mineralfrembringelser, som man ellers, paa en meget
tvungen Maade, har tilskrevet Infiltrationer eller Sublimatio-
ner, ville da,? mcente jeg, ”vise sig som Producter af en lang-
som Proces i den rigide Bjergmasse.” Et fortsat Studium
har, som bemerket, siden bestyrket mig end mere i disse
Anskuelser, i det ikke blot Betragtningen af de som Bjerg-
arter optrædende Mineralmasser, men ligesaavel ogsaa af
de mangfoldige paa de særegne Leiesteder, paa Gangene,
Leierne, Nyrerne o. s. v« forekommende Dannelser, saavel-
som af de blot indvoxede eller indsprengte Mineralier ide-
lig forte tilbage til Anvendelsen af hiin, som jeg troer, i
Geologien aldeles fundamentale Sandhed.
f
Yi gjentage det endnu engang, at det ikke maa være
til Hinder for denne Sætnings Benyttelse, at de Facta,
hvorpaa den beroer, endnu ikke kunne videre forklares;
thi vi ere dog ikke tilsinds at indstille alle vedkommende
geologiske Forskninger, indtil man kommer de tilsigtede
Forklaringer nærmere, og heller ikke kunne vi længere
bevæge os paa det gamle, hidtil udelukkende cultiverede
Terrain, hvor nye Ressourcer til nye Behov ikke mere
tilbyde sig.
Yi ville altsaa forsoge at gjbre os al den Nytte, vi
kunne, af de ommeldte Erfaringer. Naar det, hvorpaa de
grunde sig, bliver aldeles ligefrem betragtet, — saaledes
Granitens Theorie.
nemlig som af den, der har resigneret med Hensyn til at
kunne gjennemskue Tingen til dens dybeste Rod og Grund,
men som, fraskillende alle fordunklende Reflexioner, ikkun
seer den som reent Phænomen, — saa foranlediges deraf
nogle almindelige Forestillinger, hvorved Irringer vistnok
ere mulige, men som dog idetmindste provisorisk ere at an-
tage som rigtige. Saaledes maae vi i visse Tilfælde tænke
os, at Materialet til de fra Nyt af dannede Legemer ikke
hidrorer fra noget Punkt udenfor de Steder i de faste
Masser, hvor Dannelserne foregaae, Keferstein, i det han
taler om Spekstenen og andre lignende Metamorphoser
(egentlig Metasomatoser), bemerker aldeles rigtigen, at disse
Mineraliers chemiske Constitution ikke staaer i det mindste
Sammenhæng med den chemiske Sammensætning af de Spe-
eier, ved hvis Omdannelse de fremgik, og viser, at man
ikkun kan antage, at de cliemislce Stoffe fuldstændigen have
forvandlet sig til hinanden. Saalænge til Chemien kommer
videre paa Spor efter de i saadanne Tilfælde foregaaende
Processers Væsen, maae ogsaa vi adoptere den samme Idee,
og kunne ogsaa beholde Udtrykket derfor. Den forste af
de tilsigtede almindelige Forestillinger er altsaa den, at vi
tænke os Muligheden af fuldstændige substantielle Forvand*
Unger *), hvorved da chemisk fra Nyt af dannede Legemer
kunne antages ikke nodvendigviis at have erholdt Tilfbrsel
*) Dersom de Stoffe, der af os nu ansees som Elementer eller
Grundstoffe, ikke yirkeligen ere dette, saa vil hvad der for
Oieblikket fremstiller sig for os som ubegribelige Forvand-
linger, siden maaskee kunne paavises som Decompositioner
og Compositioner af ganske almindeligt Slags. Men, som
antydet, det er ikke Geologens Sag at forklare disse Pro-
cesser; han har fortiden alene at erkjende dem som virkelig
existerende^
48
Keilhau
at Material udenfra. Ifolge heraf skulde vi kunne ansee
det idetmindste ikke for aldeles umuligt, at en Masse af
reent Kalkcarhonat, uden tilkom men Magnesia og uden
Fordrivelse af et tilsvarende Qvantum Calcia, skulde kunne
blive til Talkkalkcarbonat. I alle Tilfælde sætter en saa-
dan Mulighed os, i fornodent Fald, udenfor den Nodven-
dighed at maatte paavise Herkomsten af Talkjorden, som
Analysen tinder i den forvandlede Masse.
E11 anden Forestilling udspringer derimod af visse an-
dre Phæuomeners Betragtning. Yi maae ved dem dog virke-
lig antage, at hvad enten det Medium selv, hvori Dannel-
serne foregik, afgav Materialet til disse, eller det kom fra
noget andet Sted, saa havde det, for en Deel eller ganske,
dog ikke sin Oprindelse just fra de Punkter selv, hvor det nye
Legeme udvikledes, men er blevet disse Punkter tilfort* I de
samme Tilfælde paatrænger sig ogsaa Forestillingen om visse
Åttractioner, som bevirkede Stoffenes Bevægelse hen til
hine Punkter, samt om en Kraft, der formaaede at skaffe
behorig Plads for Stoffet, der samledes paa disse Steder.
Der er ofte nok Anledning til at see dette foregaae saa-
godtsom lige for vore Oine, forsaavidt der blot handles om
deigagtige Medier, hvori en eller anden chemisk Substants
anskyder paa visse Punkter; men der mangle heller ikke
Tilfælde, hvori Mediet var en ganske fast, rigid Masse, og
hvori det Samme ligesaa vist maa have fundet Sted; jeg
vil alene erindre om Mellitens Forekommende som indvoxede
Krystaller i Bruunkul. Virkelig er heller ikke, synes mig,
Yanskeiigheden ved at begrtye disse Phænomener, paa den
Maade, som man sædvanlig forlanger, betydeligen storre
ved aldeles faste Medier, end ved blot deigagtige; de sid-
ste kunne ikke anfages at være stort mere permeable eller
meget lettere at bevæge sig i for fine Fluida, end hine.
Granitens Theoric.
49
og slet ikke forstaaer man bedre, hvorledes en anskydendeKry-
stal formaaer at trykke en deigagtig Masse tilside, end hvorle-
des den kan skaffe sig Plads i en fast Masse. Hvorom Alting er,
saa maae vi indtil videre ogsaa lade disse umiddelbare Ind-
tryk af Phænomenerne paa vore Begreber gjælde; de ville
ofte idetmindste bevare os for utidige og tilsidst maaskee
vildledende Anstrængelser for at give Forklaringer i Til-
fælde, hvor der fortiden ikkun sporges om med et rigtigt
Blik at opfatte et Naturforhold i dets factiske Sandhed.
Saaledes veed jeg ikke hvad Idee man skulde ville gjore
sig t. Ex. betræffende Chiastolithens Forekomst i Leerski-
fer, eller om Feldspathkrystallers i Kalksteen eller i Qvarts-
sandsteen, eller om saa mangfoldige andre lignende Kry-
staludviklinger, naar man ikke vil holde sig til disse simple,
af en ufængslet Naturanskuelse udsprungne Forestillinger.
Fra de samme Forestillinger og overhoved fra dem,
som resultere af Iagttagelserne over de i faste Legemer
stedfindende Udviklinger, troer jeg nu, at vi ogsaa have at
hente vore Begreber om Dannelsen af Graniten og de ov-
rige massive Bjergarter, hvorom vi handle; det vil ligele-
des blive til denne Kilde, vi komme til at vende tilbage,
naar vi skulle sporgeomGneisens, Glimmerskiferens eller over-
hoved om de krystalliniske Skiferes Oprindelse; ja den
samme Ilovedidee vil tilsidst blive at anvende selv betræf-
fende Leerskiferen og andre ikke krystalliniske Bildninger;
thi, vel betænkt, er det vel endog ganske vist, at selv disse
sidst tilsigtede Bjergarter, over hvis Udviklinger man har
gjort sig saa liden Betænkning, ikke ere blevne afsatte
ganske saadanne, som vi nu finde dem. Dog, det er de massive
krystalliniske Kiselbjergarter, vi fortiden nærmest have for-
oie, og navnligen de, som vi have fundet i vor Overgangs-
formation. Men i det vi paa disse ville anvende Resulta-
D
50
Keilhau
terne af tore foregaaende Overveielser, vil det imidlertid
være rigtigt, derlios ogsaa at berore endeel andre Bilduin-
ger i samme Formation, hvis Dannelse staaer i visse Af-
hængigheds-Forholde til hines, eller som dog er oplysende
ved Siden af det, som bliver at sige om de massive
Bjergarter.
Alt dette forekommer mig lettest kunne skee ved at
folge den ikke usædvanlige, hvorvel vistnok ikke altid gavn-
lige Methode at fremstille Gjenstanden i en Form, hvor-
ved det er forudsat, at Beskriverens personlige theoreti-
ske Anskuelser ere alt ganske afgjort rigtige, en Methode, der
da her vil fore det med sig, at vi komme til at tale om
de af os antagne Metamorphoser med samme Sikkerhed
som den, hvormed Vulcanisterne udtrykke sig, naar de
betegne Graniten o. s. v. som Product af Smeltning. Denne
Fremgangsmaade vil forhaabentlig i nærværende Tilfælde
saa meget hellere erholde Bifald, naar vi erklære, at vi
ikke ville have vor Theorie oplioiet videre, end til at an-
sees ligesom et Costume, en Dragt, hvori vi maatte indklæde
de nye Facta, vi have fundet, hvilke nu engang ikke i de-
res naturlige Nogenlied kunde indfores, og ventes vel op-
tagne, i Videnskabshallen. Jeg skal da fremsætte, hvorledes
min Forestilling er om de angjældende Udviklinger.
Ved Overgangstidens Begyndelse havde Urfjeldet med
sine steile Skikter allerede en Overflade ganske lig den
nuværende i Dagen liggende Deel deraf. Paa denne Over-
flade afsattes, under Bedækning af Havet, Materialierne
til Leerskifer, Kalksteen og Sandsteen, og paa en stor
Strækning, idetmindste noget storre end de nuværende
Overgangs -Territorier, skjultes saaledes Grundbjerget af
nyere skiktede Masser. Disse lede siden Omstyrtninger,
vi vide ikke hvorledes, og det steile Fald resulterede, hvis
Granitens Theorie.
51
merkværdige Regelmæssighed over den storste Deel af
Overgangsformations-Trakterne vi have fremhævet. Nu be-
gyndte store Partier af disse nyere skiktede Strækninger
ved stille Processer at omdanne sig til massive Bjergarter:
Partier, hvori vi nu ellers skulde see Leirskifer som den
herskende Bjergart, til Granit eller Syenit, og Sandsteens-
partier til Porphyr. Intet er mere ioinefaldende end det
forstnæviite Slags Metamorphose der, hvor en successivt af-
tagende Granitification er at forfolge ind i de forstening-
forende Skikter; hvor derimod skarpe Grændser og Fehl-
spath-Ramificationer i Skiferne, hos den, der ikke erindrer,
at analoge Forholde findes hos Dolomiten, ligesom arbeide
imod den paa hine Steder erholdte Overbeviisning, bliver
denne igjen befæstet ved Betragtningen af de storre og
mindre Skifermasser, som med uforsty rret Stilling ere lev-
nede i den krystalliniske Bjergart. Et Phænomen, som
vi forhen ved vor vukan is tiske Fremstilling ikke berorte :
at smaae, aldeles isolerede Granitudviklinger forekomme
ved Siden af de store Massive r, bestyrker ligeledes den
samme Overbeviisning.
•) Analoge, men langt ufuldkomnere, Udviklinger har jeg, ved
mit Ophold i Sachsen 1825, bemerket i den under Syeniten
mellem Dresden og Meissen ved Weinbohla fremstikkende
Kalksteen ; det var deels sraaae, udvendig sortagtige Korn af
en feldspathagtig Natur (ogsaa bemerkede af Hr. Professor
Weiss, men af ham naturligviis ganske anderledes udtydede),
deels smaae, ligesom indvoxede Partier udseende som en for-
vitret, hoist ufuldkommen Granit. Jeg læser nu, at man og-
saa paa andre Punkter der i Egnen har bemerket smaae ”Gra-
nitfragmenter’’ i de skiktede Bjergarter, med hvilke Graniten
og Syeniten forekommer paa hine Punkter i Elbdalen, Lokalite-
ter, der vistnok fortjene den nye Undersogelse, som maaskee
just i dette Oieblik der er igang, og som sikkert vil bringe 1 i-
52
K eilhau
Det er aldeles tydeligt, at de Processer, som bevir-
kede de granitiske Dannelser, især have hort hjemme i
Leerskiferstrækningerne; men da disse overalt indbefatte
Kalkmasser, saa see vi, at ogsaa Kalksteen maa være ble*>
ven forvandlet i de Regioner, hvor Granitificationen over-
hoved havde indsat sig. Paa samme Maade maa ogsaa
Sandsteen paa enkelte Steder være bleven omdannet, samt
Partier afUrbjerget, i hvilket vi have fundet, at Overgangs-
graniten griber ned, deels ved at danne Overgange til Grund-
gneisen, deels ved at ramificere sig deri. I Granitbildnin-
gerne indeholdes flere chemiske Bestanddele, som enten
slet ikke, eller ikke i den til de nye Mineratiers Dannelse
tilstrækkelige Mængde findes i de Masser, som bleve Me-
tamorphosen underkastede, hvorimod de Sidste til deels be-
staae af Substantser, hvoraf idetmindste ikke Meget (man
har bemerket kulsuur Kalk i Graniten) gjenfindes i den
omdannede Bjergartj hvorledes denne Omtuskning er at
forstaae, er det nu fortiden umuligt nærmere at oplyse;
dog holder jeg det indtil videre for langt natnrligere at
antage, at intet nyt Material er blevet udenfra tilfbrt
de den omdannende Virksomlied underkastede Regioner,
end at forudsætte, at dette har været Tilfældet, saasom
at antage, at Sublimationer af Kali, Kiseljord o. s. v. skulde
være komne til fra et underliggende vulkansk Verksted.
Den store Porphyr-Dannelse havde sit Hovedsæde-^i
den over Leerskifer og Kalk udbredte Sandsteen. Det er
denskaben rig Frugt, da det virkelig alt synes erkjendt, at Com-
plexen af samtlige didhenhorende Kjendsgjerningcr, under de til
Dato fremsatte Anskuelser, er aldeles ubegribelig. (Hierdurch,
heder det i Anledning af de i Sandstenen ved Hohnstein fundne
Granitfragmenter, wird der ganze Fall erst recht ins Unbe-
greifliche gczogen. Neues Jahrb. f. Min., 1836, Pag. 23.)
Granitens Theorie.
53
sandsynligt, at den især virkede paa Masser af den samme
fiinkornige, tildeels jordagtige, ofte næsten til Jernleer
overgaaende Sandsteenbildning, hvoraf endnu Meget er ufor-
andret tilovers, saavel inde i Porphyren som paa andre
Steder* Hvor Sandsteiien var conglomeratagtig, formaaede
den idetmindste paa mange Punkter at modstaae Omdan-
nelses-Aetionerne; derfor finder man gjerne visse med smaae
Qvartsrul lestene fyldte Lag umiddelbar under Porphyr-Mas-
siverne, livis Udvikling i den overste Sandsteen-Etage nem-
lig standsede ved disse grove Skikter. Skjonne Beviser
paa, hvor roligen Porphyren er blevet til, ere Skikter saa-
vel af den leeragtige Sandsteenbildning som af Conglome-
ratet, der rage langt ind i Porphyren under den samme
svage Skraahed, som Sandsteenskikterne sædvanlig vise;
saadanne enkelte Skikter, der nu see ud som Indleininger
i den massive Bjergart, hænge tildeels sammen med dennes
Sandsteenbasis, fra hvisLagrække man da kan forfolge de-
res som en lang Planke udstikkende Deel, og overbevise
sig om* at de ikke i mindste Maade ere brækkede eller
boiede; men selv naar Forbindelsen med den mellem de
samlede Skikter liggende Deel er afbrudt ved Overgang
nedentil til Porphyr, hvilket ogsaa indtræffer, kan man li-
gesaa tydeligen af Faldvinkelen forvisse sig om den ufor-
styrrede Beliggenhed af det i Porphyren endnu sona Sand-
steen igjenliggende Skiktpartie* Heller ikke dette Factum
berorte vi forhen ; det horer ogsaa til dem, for hvilke Yul-
canisten intet Oie kan have.
Porphyren synes, med sin meer eller mindre ukrysial-
liniske Grundmasse, ikke at have været skikket til at fort-
sættes i saa tynde og allehaande Retninger folgende Udgre-
ninger i de tilgrændsende Skifere, som Graniten eller Sye-
niten; Fortsættelser af Porphyrens Hovedmasse anfcræffes
54
Keilhau
vel som Gange nedsættende i de underliggende Skikter,
men disse Gange ere saa mægtige og af saa stive Former,
at de slet ikke ligne de fra Granitmassiverne udlobende
Sværmere. v
De i de skiktede Overgangsbjergarter mere underord-
net forekommende krystalliniske Kiselbildninger udvikledes
formodentlig i det samme Tidslob og paa ligedan Maade,
som hine storre Massiver. At de omdannende Actioner
især virkede paa visse Lag, og at Beskaffenheden og maa-
skee ogsaa Beliggenheden af disse Lag havde en bestemt
Indflydelse paa den af dem fremkomne metamorphiske
Bjer gart, synes hoist naturligt ; herved tænke vi især paa
Euritporphyren, der meest optræder leieformig. Men ved
Afvigelserne fra Leieformen vil man heller ikke kunne
linde noget Besynderligt, naar man, ved at betragte Dolo-
miten, Graniten o. s. v. er bleven vant til at see den Fri-
hed, med hvilken det synes, at Processen ofte har kunnet
gribe om sig, og hvormed den har bestemt Retningerne af
sin Fremgang i de modende Masser, en Frihed, som dog
igjen i andre Tilfælde viser sig begrændset, idet at Meta-
morphoserne paa sine Steder sees at have stand se t ved
uovervindelige Vanskeligheder, og i det at visse Bildninger
synes idetmiadste fortrinligviis at have uddannet sig i visse
}<! re Former, passende til deres indre Beskaffenhed.
De som uafhængige, d, e. fra de store Massiver ikke
udlobende, Gange optrædende krystallinisk kornige Kiselbild-
ninger, navnligen Gronsteengangene med deres parallele Si-
deflader, ville vel forekomme Enhver i hoi Gi’ad at mod-
stræbe vor Theorie, og ganske forkastelig vil denne for-
modentligen synes Mange at være, naar man erindrer det
merkværdige Factum, at Gneisbrudstykker ere forhaanden
i nogle af bemeldte Gange. Jeg tilstaaer villigen, at de
Granitens Theorie.
55
her modeude Vanskeligheder ere betydelige, men selv om
de for enkelte Tilfælde endog skulde være ganske uover-
stigelige, linder jeg dog deri endnu ingen tilstrækkelig
Grund til at opgive de fremsatte Anskuelser, for at vende
tilbage til saadanne, som ikke ved een, men ved sær-
deles mange Kjendsgjerninger bevises at være feilagtige
og utilstrækkelige. Hvad Erfaringen viser betræffende de
liidtilværende Theorier, maa gjore os kloge med Hensyn
til Forventningerne om de nye; Alt hvad vi kunne haabe,
er at bringe en Idee paa Bane, som er noget frugtbarere,
noget mere righoldig end de, man hidtil har sogt at hjælpe
sig med. Ogsaa er det ved den her fremsatte Formening
om de massive Bildningers Oprindelse altid at have vel i
Minde, at den ingenlunde gjorFordring paa at gjælde ude-
lukkende; til hvilke af disse Bildninger den skal udstræk-
kes, er endnu altid en Opgave, som er nærmere at besvare.
Da vi håndlede om de paa Vesuv forkommende krystalli-
niske Masser, som, saavidt det af Beskrivelserne kunde er-
fares, fuldkommen have Formen af vore Gronsteengange,
saa tvivlede vi ikke paa, at de hidrorte fra frempresset Lava ; vi
holdt det endvidere for hoist sandsynligt, at ogsaa en
Mængde anderledes formede Masser ere komne frem fra
det Indre i smeltet Tilstand, og ved at storkne langsomt
og under stærkt Tryk have antaget maaskee selv en granitagtig
Natur. Saaledes have vi indromt og saaledes skulle vi frem-
deles indromme Vulcanismen al mulig Ret, og de paa nær-
værende Sted udviklede Anskuelser forlange ikkun at be-
staae ved Siden deraf. Ved en videre Udvikling ville de
maaskee ogsaa, istedetfor at synes den vulcanistiske
Lære modsatte, tværtimod træde i Forbindelse med den.
Dersom Metamorplioserne overhoved finde Sted saaledes,
som de her ere tænkte, saa er der ingen Grund til at an~
56
Keilhau
tage, at blot oprindeligen neptuniske og ikke ogsaa vulka-
luske Bildninger skulde være dem underkastede. Men en
endnu intimere Forening af Ideen om Massivbildningernes
pyrogene Dannelse og Ideen om deres Tilblivelse ved Me-
tamorphoser lader sig tænke derved, at begge Forestillin-
ger muligviis kunne blive at subsummere under eet og
samme hoiere Begreb; man har endnu slet ikke noiere
overveiet, hvad der egentlig maa foregaae, naar en ildfly-
dende Masse skal storkne t. Ex. til Granit ; vil man engang
forsoge at gjore sig et noget mere end ganske overfladisk
Regnskab herfor, saa skal man maaskee blive nodt til at
gaae ind paa Anskuelser, ikke uovereensstemmende med
dem, hvortil vore foregaaende Overveielser ledede os, og
Processerne ved Overgangen af en amorph og homogen
Masse til at fremstilles som krystallinisk og heterogen,
skulle maaskee blive at antage som i Principet de samme,
hvad enten Massen er hvad vi kalde fast, eller den er
deigagtig, eller den er ganske tyndtflydende $ det er kan-
skee ikke for dristigt at vove den Gisning, at den væsent-
lige Forskjel ved Processen vil erkjendes alene at ligge i
den til Udviklingen af Krystalindividerne nodvendige Tid.
Men betræffende Ålt dette er det nodvendigt at oppebie
Forskningernes videre Fremgang. Det var for Oieblikket
nærmest ikkun vor Hensigt at nedlægge Protest mod den
mulige Paastand, at vor Theorie skal forklare Alt, saa at,
hvis den ikke kan gjore Rede for Gronsteengangenes For-
holde, saa er den ogsaa at forkaste for alle andre Massiv-
bildningers Vedkommende.
Det er iovrigt ingenlunde min Mening, at de, som vi
kaldte dem, uafhængige Gange og navnligen de af Aphanit
og Diorit bestaaende, virkelig ikke kunne betragtes som
metamorphiske Bildninger saaledes som Graniten, den store
Granitens Theorie.
57
Porphyr og den leieformige Euritporphyr. Er det rigtigt,
at de fra de store Massiver udlobende Gange skylde de samme
Forvandlinger deres Oprindelse, som frembragte selve Massi-
verne, saa maae vel ogsaa de nafhængige Gange kunne være
dannede paa ligedan Maade ; desuden have Bjergarterne i de
Sidste fuldkomne Analoga i andre Masser, der optræde
meer eller mindre leieformigen. Men heller ikke directe
Beviser for saadanne Ganges Udvikling ved Metamorpho-
ser mangle; idetmindste veed jeg ikke anderledes at for-
tolke en heel Mængde Facta, som jeg har beskrevet i en
allerede forhen tilsigtet, snart udkommende Afhandling,
til hvilken jeg desangaaende maa henvise, da det her ikke
lader sig gjbre at indgaae i Fremstillingen af de ved disse
Særsyn i Betragtning kommende, tildeels meget forviklede
Forholde. Bet maa imidlertid tilstaaes, at ligesom Studiet
af alt det Hidhenhorende forst nylig er paabegyndt, saa
er heller ikke endnu noget Resultat deraf fremgaaet, hvor-
ved man kunde blive staaende. Jeg bnsker derfor ikke at
foregribe Nogens Dom om disse Gange, man tager derhos
ikke i Betænkning ligefuldt at holde fast ved en Theorie,
som idetmindste for de fleste og vigtigste af de Massiv-
bildninger, hvorom Talen her har været, synes at være den
eneste anvendelige.
Bet staaer endnu tilbage at betragte Forandringerne i
de skiktede Overgangsbjergarter, hvor disse berore andre
Bjergarter, navnligen de abnorme, og at tage Hensyn til
de særegne Mineraldannelser, som forekomme paa eller
nærved Contacterne mellem de forskjelligartede Masser,
som saaledes berore hverandre. Bet er Studiet af begge
disse Slags Phænomener, som meest directe forer til Er-
kjendelsen af de i de faste Bjergarter, uden Hjælp af over-
ordentlig Hede foregaacnde dannende og omdannende Pro-
1)2
58
Keiman
cesser. At saadanne Actioner fortrinligviis have været virk-
somme, hvor heterogene Masser berdre hinanden, kan man
see paa utallige Steder i nye og gamle Formationer, og
iblandt disse Steder forekomme ofte nok saadanne, hvor
vulkansk Hede umuligen kan paastaaes at have virket tit
Frembringelsen af de i Sporgsmaal værende Særsyn. Disse
Fhænomeners Forholde i Christiania - Territoriet ere af
overordentlig Interesse ©gVigtighed; de vise hen paa et
langt mere sammensat Spil af Kræfterne, end den raa
Virkning af en smeltet Masse paa dens Sidesteen skulde
have formaaet at frembringe. Snart vise de sig, snart vise
de sig ikke, ved de massive Bjergarter; snart fremtræde
de ogsaa i Berorelses-Punkterne mellem blot skiktede Bjerg-
arter. De i vort Territorium forekommende Exempler paa
det sidstnævnte Forhold bor her ikke forbigaaes, uagtet
de ikkun middelbart bidrage til at oplyse vor egentlige
Gjenstand. Hvor Overgangsstraterne bedække Hrfjeldet,
hvilket, som anfort, bestaaer af skiktede Bjergarter, er re-
gelmæssigen en extraordinair Mængde Kiseljord forhaanden,
og Ertsudmhlinger vise sig paa mangfoldige Punkter i Con-
tacten. Fra dette ualmindelige Qvantum Kiseljord hidro-
rer de mange qvartsagtige Masser, som ligge ved Urfjeld-
grsendsen og med hvilke Euritporphyrens Række begynder,
og fra den samme kommer sikkerligen ogsaa visse Qvarts-
druser, som paa mange Steder findes udviklede i Urfjeldets
bverste Skorpe, hvor det sees at have været bedækket af
Overgangslagene. Af Ertser antræffes Ansamlinger af Mag-
netjern og Kobberkiis, som især ligge i Urfjeldskorpen,
men fremforalt Jernkiis, der er udforedt i hele den undre
Deel af Overgangsformationen ; derfor er det, at denne her
fremstiller Alunskifer istedetfor almindellg Leerskifer; thi
Alunskiferen er ikke Andet, end en ved Coniactea med
Granitens Theorie.
.5,9
Grundfjeldet fremkaldt Modification af de ganske ©rdinaire
Skikter, som middelbar eller umiddelbar ved denne Bero-
reise impregneredes med Jernkiis (og Kali?)*) —
De Actioner, som bevirkede Forandringerne i de bero-
rende Strata ved Granitmassivernes Grændser og Dannel-
sen af de der optrædende nye Mineralproducter, ere maaskee
i sig selv af en underordnet Hang**) i Forhold til dem, hvoraf
de Forandringer og Dannelse^ som vi nu sidst have om-
talt, resulterede; imidlertid ere altid Contact-Phænome-
nerne ved Granitgrændserne de meest ioinefaldende. Tynd-
bladig, mild Leerskifers "Forvandling til tykskifrig Kisel-
skifer, og tæt, morkfarvet Kalksteens «Overgang til meer
eller mindre fu! dk ommen hvid, krystallinisk Marmor, er et
Enhver paafaldende Phænomen, og Udstrækningen af disse
Virkninger til en sjettedeel (norsk, ^ geog.) Mills Af-
stand fra Granitgrændserne er i hoi Grad slaaende; saale-
des ogsaa de mange Masser af Erts, Granat og andre sær-
egne Mineraldannelser ved de samme Grændser. — De Si-
licificationer og den Tendents til at udvikle Krystaller,
som i Ålmindelighed bemerkes i disse Grændsestrækninger,
vise, at Å-ctiønerne her forsaavidt vare ganske analoge med
derø, hvorved Granlien selv dannedes, men de egentlige
Contactbildninger, navnligen Ertserne, synes at forlange
Anvendelsen af den Idee, at de nye Stoffe have samlet sig
maaskee heel vidt udenfra, til visse Punkter, hvor vi fin de
dem anhobede, — en Proces, der endnu altid turde fort-
sætte, da Dannelsen af hine Mineralmasser saa bestemt vi-
ser sig afhængig af Berorelsen mellem Bjergarter af for-
skjellig Natnr, og denne Berorelse jo fremdeles ved bliver.
*) Forchliamiuer fandt Kali i den nordiske Alunskifer.
l>) Sec øtras nedenfor om Alunskiferen (Pag. 6©).
60
Keilhau
Bet er en merkelig Kjendsgjerning, hvilken heller ikke
forhen blev anfort, at de ved Granitgrændserne sædvanlige
Forandringer af Overgangsstraterne ikke have fundet Sted,
hvor Urbjerget er nær nok til at bevirke Alunskiferens
Fremtræden; denne sidste Bjergart finder man aldrig over-
gaaende til haard Skifer, om end Granifcen stoder ganske
nær ind til Samme. Men da antræffes Chiastolith deri, et
ganske særeget Beviis paa, at Bestræbelsen efter Krystal-
dannelse ogsaa paa disse Steder ikkedestomindre har været
virksom. Yi bemerkede om Euritporphyren, der af nu ind-
lysende Grunde meest optræder i Alunskiferen, at den ved
sin Berorelse ikke formaacr at fremkalde nogen Forandring
i denne Bjergart; heri viser sig da endnu et Tegn paa
den ved disse Metamorphoser modvirkende Kraft, som sy»
nes at ligge enten i Alunskifertilstanden selv, eller i Aar-
sagen til Alunskiferdannelsen (Contacten med Urfjeldet).
At ellers Porphyrerne i Almindelighed ikke frembringe
disse ved Granit- og Urbjergs-Grændserne saa paafaldende
Contact-Phænoraener, er et Factum, som her igjen fortje-
ner at bringes i Erindring. Smeltede Masser maatte,
hvad enten de siden storknede til Porphyr eller til
Granit , ved deres Hede have frembragt omtrent de
samme Yirkninger. Men antage vi, at hine Mineral-Ban-
nelser og Forandringer ved Contacterne ere Resultater af
Virksomheder, der forlange langt mere specielle Betingel-
ser, saa studse vi ikke mere ved at see dem blot svagt an-
tydede eller endog ganske at mangle ved Masser, hvor de,
ifolge den vulcanistiske Udtydning, burde have forekom-
met i hoi Grad udviklede.
Med disse Detailler maa det paa nærværende Sted
være nok. De, som i vort saa hbist merkværdige Over-
gangsterritorium ville prove de fremsatte Anskuelser nbiere
Granitens Theorie.
61
ved at undersoge et endnu storre Antal Facta, end de her
berorte, ville finde omstændelige Angivelser af de i denne
Henseende meest instruktive Lokaliteter i den omtalte Be-
skrivelse. — Forend vi dernæst gaae over til at be-
tragte de Massivbildninger i andre Egne, som synes at
burde sammenstilles med dem i Norges forsteningforende
Overgangsformation, tilfoier jeg, fra min endnu ikke ud-
komne Afhandling, endnu en almindelig Reflexion i Anled-
ning af Hovedideen i den fremsatte Theorie, at nemlig
Krystaller, og det selv hele Aggregater af disse chemisk og
morphologisk meest fuldendte uorganiserede Naturlegemer,
kunne ved sagtevirkende Actioner i de faste Masser fremgaae
af et ubestemt blandet, formlost Material; min Bemerkning
herom er denne : at det dog vilde være et langt §kjonnere Re-
sultat af Forsk ningerne, naar man turde troe, at ogsaa Jord-
masserne til enhver Tid ere istand til at skride fremad
til en storre Fuldkommenhed, at det IndividuelJes Udvik-
iing af det Chaotiske ligeledes deri fortsættende kan fore-
gaae, istedetfor at man ellers i Jordlegemet kun seer et
Cadaver, hvori alle Processer blot vise hen paa Tilbage-
gang, — paa chemisk Oplosning og paa mechanisk Ruin.
Andet Brudstykke.
— Men vi ville endnu anfore nogle flere Bata og
nogle flere Citater af Forfatterne, forend vi udtale vor be-
stemte Mening om Oprindelsen af de krystalliniske skiktede
Bjergarter, som alle for gjaldt for primitive Bildninger.
Forst nogle Bemerkninger af Hoffmann om den bekjendfce
Lokalitet i Grevskabet Massa-Carrara, som leverer den saa
beromte Marmor. Denne kornige, saakaldte IJrkalk saae IL
successive gaae over til en tæt forsteningsrig Bjergart,
62
Keilhaia
som efter dens Petrefacter er at henfore til Jurakalken.
Man seer den ligge paa Leerskifer, denne paa Glimmerski-
fer, og denne igjen paa udmerket Gneis. Man finder her
Leerskifer og Glimmerskifer, Kalkskifer og Gneis under
Leiningsforholde og i Forbindelser, som, ifolge Hoffmann,
ikke levne nogen Tvivl om disse Bjergleds Samtidighed
med forsteningforende Kalksteen, eller om deres Bannel-
ses umiddelbare Sammenhæng med Dannelsen af denne
Bjergart. Skiferne ligge ikke alene i ganske Hgeformig
Leining sammen med hine Kalkstene, men gribe ind i
dem, afvexle med dem, og forlobe sig saaledes i deres
Masser, at de ikke kunne gjælde for Andet end utvivlsom-
me Led af Flotsformationen. Marmoren, siger H. videre,
hvis Øptræden viser sig saa paafaldende afhængig af dens
inderlige Forbindelse med Skiferarterne, er sikkert en ved
plutoniske Indvirkninger omvandlet Kalksteen. Men af den-
nes Forandring maa man ogsaa slutte tilbage til Skifernes
Metamorphose. Glimmerskifer og Talksklfer ere ganske af-
gjort Productet af en dybt indgribende Omarbeidning , og
deres intime Sammenhæng med Gneisen lader troe , at
den sandsynligviis læoge fortsatte IndHrkning, som har
fremkaldt alle disse Metamorphoser, var ledsaget af Frem-
brydningen af en Granitmasse, som dog blev tilbage lidt
under Overdåden, da man i denne Deel af Italien næsten
slet ikke har bemerket nogen Granit. Saavidt Hoffmann,
som vist har Ret i alt dette, lige til han begynder at tale
om Granit-Frembrydningen, hvori han formodentligen tæn-
ker sig Åarsagen til Forvandiingerne.
Lader os nu hore Lyell. Vistnok, siger denne Geolog,
raaa Gneisen saavelsom samtlige skiktede Bjergarter fra
Forst af have været afsatte paa Jordoverfladen, eller paa den
Beel deraf, som var bedoekket med Yandj men de havde
Granitens Theorie.
63
aldrig kunnet erholde deres krystalliniske Struktur, havde
ikke Hede i Jorddybene virket paa dem under stort Trylt,
og under de særdeles Omstændigheder, hvoraf Dannel-
sen af de saakatdte plutoniske Masser betingedes. Saa-
Jedes er Gneis og Glimmerskifer, efter Lyell, glimmerrig el-
ler leeragtig Sandsteen, som omvandledes ved Hede; den
kornige og tætte Qvarts ere, efter ham, at aflede fra ki-
selrig Sandsteen. Leerskiferen (clay-shale) er en vis for-
andret Skifer (shale), og denne igjen et Leer, som var ud-
sat for stærkt Tryk o. s. v. Som Beviser anfores,
at i Cornwall den der forekommende grove Leerskifer,
Killas kaldet, gaaer over til Hornhlendeskifer, hvor den be-
rører Udloberne fra en stor Granitmasse, at man ogsaa paa
Shetlands-Oerne har bemerket Leerskifer i Contact med
Granit at gaae over til Hornhlendeskifer o. s. v. Maccul-
loch, fra hvem Lyell har denne sidste lagttagelse, siger, at
Hornblendeskiferen vel fra Forst af har været blot Leer
eller dog Leerskifer, at denne dernæst blev til Kiselskifer,
eg denne igjen umiddelbar ved Graniten til Hornblende-
skifer. At det forholder sig rigtigt med disse Overgange, er nu
vistnok udenfor al Tvivl ; jeg har alt for anmerket, at fuldkomne
Analoga hertil forekomme i Christiania-Territoriet, hvor nem-
lig de haarde Skifere umiddelbar i Gramt-Cbntacten paa
nogle Steder fremstille snart en gneisagtig Bildning, snart
Hornhlendeskifer eller Glimmerskifer, Men have vi før-
staaet Forholdene i dette Territorium ret, saa har ikke no-
gen overordentlig Hede, dette Plutonisternes store Agens,
havt med Forandringerne at bestille.
Heller ikke Leonhard er enig med Lyell i den af ham
fremsatte Anskuelse om Oprindelsen af de krystaliiniske
Skifere; med raegen Ret anforer han, at disse paa mange
Steder ere altfor raæglige til at være fremkomne ved Om-
64
Keilhau
vandlinger, der vare afhængige af den Hede, Granit eller
hvilkesoinhelst andre efter Yulcanisternes Mening i ildfly-
dende Tilstand opstegne Masser kunde frembringe. Men
Leonhard feiler, naar han drager i Tvivl *), at endnu intet
Tilfælde bestemt taler for, at Gneis eller Glimmerskifer
nogetsteds fremstiller sig som Omvandlings-Product. Og
naar vi hore, at hans Mening er den, at de krystalliniske
Skifere, saavelsom ogsaa den krystalliniske Kalksteen, selv
ere fremkomne i ildflydende Tilstand fra det Indre, saa
see vi til hvilken Yderlighed en eensidig, men conseqvent
Vulcanisraus forer, at den nemlig i hoieste Grad gjor Vold paa
Naturen. Vi have alt tidligere merket os denne Uenighed
mellem Vulcanisterne, og deraf lovet os den gode Frugt,
at det ene af disse Partier vil tilintetgjøre det andet,
hvoraf ikkun kan resultere, at man vil komme tilbage fra
al Vulcanismus med Hensyn ikke blot til de krystalliniske
Skiferes og den krystalliniske Marmors Theorie, men og
betræffende Theorien for Graniten og de fleste andre Mas-
sivbildninger.
Den Geolog, som for Oieblikket kommer de Anskuel-
ser nærmest, der synes mig de rigtigste angaaende disse
Bjergarters Oprindelse, er Keferstein. Han troer, at de
ældste neptuniske Bjergarter, som vi kjende, i deres meest
uforandrede Tilstand fremstille sig som Graavakke og Leer-
skifer, og denne Formation benævner han Killasformatio-
nen efter den grove, haarde Leerskifer, som i England
kaldes Killas. I denne Formations Districter træder paa
nogle Steder "Tendentsen til krystalliniske Former, til Con-
centration og Udskillelse af chemiske Stoffe stærkere frem”,
•) Naturgeshcichte der drei Beiche, Geologie, 439.
Granitens Theorie.
65
hvorved de saakaldte Urskifere og navnligen Gneisen frem-
kaldes i Killas-Bildningerne. Dette er dog kun det forste
Skridt af Forvandlingerne, thi K. anseer Gneisen kun som
halvkrystallinisk ; af Metamorphosernes videre Fremskriden,
naar en fuldkommen krystallinisk Tilstand tilveiebringes,
resultere Granitbildningerne. — Ere alle disse krystallini-
ske Dannelser, bemerker K. meget rigtigen, fremkomne ved
Forvandlinger af ukrystalliniske Bjergarter, saa folger deraf
umiddelbart deres intime Sammenhæng med disse, og at
de ikke kunne betragtes som den ældre Gruppe *) ; derhos
gjor han opmerksom paa, at ogsaa i andre, tildeels meget
yngre Formationer forekomme Omdannelser til Glimmer-
skifer, Gneis, Granit, Porphyr o. s. v., hvorfor de halvkry-
stalliniske saavelsom de ganske krystailiniske Bjergarter
overhoved slet ikke optræde alene som Producter af den
ældste neptuniske Gruppe. Enhver, siger den
samme Forfatter, som med nogen Opmerksomhed betragter
Klippemasserne, maa overtyde sig om, at den allerfuldkora-
neste Overgang finder Sted fra den graa Leerskifer til
Glimrnerskifer, Gneis og Granit, fra gronlig Leerskifer til
Hornblendeskifer, Syenitskifer og Syenit, at de krystailini-
ske Bjergarter fremkomme derved, at den oprindelig amor-
phiske Masse efterhaanden bliver mere og mere krystalli-
nisk, hvorfor den amorphiske Form er at betragte som
den ældre, og den krystailiniske som den nyere. At de
*) Ifolge de Pag. 3 anforte Leiningsforholde udgjore dog Gneis,
Glimrnerskifer o. fl. her i vort Norden en Gruppe, som bestemt
tilhorer en ældre Periode, end Overgangsformationens, og for
hvem jeg derfor beholder Benævnelsen Urformation. Med
Kefersteins Killas-Formation slutter saaledes ingenlunde Ræk-
hen nedad af de behjendte geognostishe Grupper.
E
66
Keilhau
amorphiske skifrige Bjergarter, derved at deres Bestand-
dele antage en krystallinisk Form, kunne metamorphosere
sig til Granit, Syenit og lignende Bildninger, er vel alde-
les ingen Tvivl underkastet; vi have da medrette at be-
tragte alle Killasformationens krystalliniske Bjergarter, der
forekomme i intimt Leiningsforhold med de ukrystalliniske,
som krystalliniske Metamorphoser af de sidste. Ifolge
heraf ligger Aarsagen til, at krystalliniske Masser [her] op-
træde, slet ikke deri, at i en tidlig Periode Granit, Gneis og
Glimmerskifer umiddelbar dannedes, men deri, at i de nep-
tunisk dannede amorphiske Strata opvaktes indre Virksom-
heder, krystalelektriske Kræfter, ifolge hvilke Delene ord-
nede sig anderledes, anskjode til Krystaller. Aabenbare
forudsætter en saadan Omdannelse en indre Bevægelse, og
vel ogsaa, idetmindste hvor en fuldkommen Metamorphose
fandt Sted særdeles i det Store, en Opvegning af Massen,
samt tillige en Opsvulmning, da den fuldkommen krystalli-
niske Masse indtager mere Rum end den amorphiske.
Denne Proces, maaskee et Analogon til den organiske Gjæ-
ringsproces, maa have været saa meget intensivere, efter-
som det Forandringen underkastede Stratum var storre og
Omdannelsen var fuldkomnere. De halvkrystalliniske Bjerg-
arter, saasom Glimmerskifer og Gneis, have ved Omdannel-
sen ikke forladt deres PJads, forekomme ikke gangagtig,
men sædvanlig har vel deres Niveau forhoiet sig. Men
hvor Omdannelsen var saa fuldkommen som ved Graniten,
Gronstenene o. s. v., fandt hyppigen ogsaa en locomotorisk
Bevægelse Sted, den gjærende Masse Jhseve.de og sprængte
sit Dække, trængte opad, steg op igjennem Klofter, viser
sig gangformig. Gjæringsprocessen, Optrængningen gjen-
nem Revner, forhoiede Massens Temperatur, hvorved Ind-
virkning fandt Sted paa Sidestenen, hvorved denne blev
Granitens Theorie.
67
haardere samt krystallinisk, og hvorved Contact-Mineralier
frembragtes.
Dette er nu Hr. Kefersteins Anskuelser, som vi alle-
rede berorte ved at handle om Granitens Oprindelse.
Hvad vi dengang sagde, maae vi endnu gjentage, at det fo-
rekommer os, at denne hoist agtvædige Geolog endnu alt-
for meget soger at nærme sig Vulcanisterne. Vi troe, at
Contactmineralier og Forandringer i Sidestenen ved mas-
sive (eller andre) Bjergarter, ikke behove at have Hede
til Aarsag, og vi holde for, at Granit, og hvorfor da ikke
ogsaa Gneis o. s. v. kan danne sig af "amorphiske” Skifere
uden foregaaende Opvegning. Vi afholde os fra at tale om
nogen Gjæring eller Krystallelectricitet ; thi vi komme der-
ved ikke Forklaringen af den endnu uforklarlige Omdan-
nelses-Proces nærmere. Ved vort Overgangs-Territoriums
Granit- og Porphyr-Dannelser, der i Mægtighed kunne
maale sig med hvilkesomhelst Udviklinger af denne Art,
fandt vi intet Spor af Opdiivninger eller Opsvulmninger
af Masserne; vi troe derfor, at heller ikke saadanne be-
hove at antages ved de skifrige metamorphiske Bjergarter,
saalænge ikke bestemte lagttagelser bevise Nodvendigheden
af denne Supposition. Det synes ellers vistnok meget
rimeligt, at en saadan Gdvidelse maatte finde Sted, naar
man sammenholder den krystalliniske Struktur med den
tætte, og vel muligt derfor, at fremtidige Undersogelser
ville vise os Exempler paa, at en Bjergarts Metamorphose
har havt en Forogelse af dens Volum til Folge. Det sy-
nes derhos ogsaa meget sandsynligt, at Omdannelses-Pro-
cesserne virkelig, naar de ikke gik desto langsommere for
maae have udviklet en til Intensiteten af deres Chemis-
mus svarende, merkelig Varme, og deslige Varme-Udvik-
linger maae endog bestemt antages at finde Sted, naar vi
68
Keilhan
tænke paa saadanne Niveauforandringer, som Sverrigs rni-
værende Stigning, hvilke vi ellers neppe kunne forklare.
Men efter de hidtilværende Iagttagelser have disse Tera-
peraturforogelser vist ikke i Almindelighed havfc Smeltnin-
ger eller de andre betydelige Virkninger tilfolge, som Ke-
ferstein antager.
Vor Mening om Dannelsen af Gneis, Glimmerskifer
o. s. v. bliver da i Korthed den, at disse Bjergarter ere
fremkomne ved stille omdannende Processer, aldeles ana-
loge med dem, som frembragte Graniten og de ovrige
krystalliniske Bildninger, hvori Skiktningen eller Skifer-
strukturen af det oprindelige Material gik tabt. At Skikt-
ningen eller den skifrige Struktur i de sidste forsvand.t,
medens den derimod synes vedligeholdt i de krystalliniske
Skifere, kan vistnok, saaledes som Keferstein siger, idet-
mindste i mange Tilfælde synes ak være Folgen af en hoiere
Krystallinitet eller overhoved af en videre fremskreden Om-
dannelse ved de massive end ved de skiktede metamorphiske
Bjergarter; men jeg troer Ikke, at man altid kan betragte
disse Forholde saaledes. Fordetforste ere særdeles mange
saakaldte eller virkelige Urskifere, allerede blot efter Kor-
net at domme, langt mere krystalliniske end mangen Gra-
nit; og fordetandet er det temmelig vist, at Parallelstruk-
turen hos saadanne Skilere ikke altid hidrbrer fra den op-
rindelige Skiktning, men fra de omdannende Processer,
hvilke da hellere maae antages at have været stærkere,
hvor en saadan Regelmæssighed frembragtes istedetfor den
confuse Granitstruktur, end svagere. Dette sidste Forhold
isærdeleshed, og overhoved hvad Forestilling man har at
gjore sig om Skiferstrukturen hos krystalliniske Bjergarter,
er endnu at overveie noiere, forend vi kunne forlade de
krystalliniske Skiferes Theorie.
i
Granitens Theorie.
69
Allerede ved mange ikke krystalliniske Skifere kan
man see en Parallelstruktur, en Afdeling i tynde Lag, eller
ogsaa blot en ved forskjellige Farver betegnet Parallel-
dannelse, som er forskjellig fra den Lagsammensætning, der
ansees som Resultatet af Bjergartens engang stedfundne
successive Bundfældning , og som udgjor den egentlige
Skiktning. Hvæsseskiferen ved Salm-Chateau, der som saa-
kaldte Oliestene forsendes over hele Europa, afgiver i
denne Henseende et merkeligt Exempel. Naar man seer
denne Hvæsseskifer (heder det i Journal des mines No. 143)
i den Form, hvori den bliver bragt i Handelen, saa vil
man gjore sig en ganske falsk Forestilling om dens Fore-
kommende; som bekjendt, har den da en flad parallelepi-
pedalsk Form, og er efter sin Tykkelse til Halvparten guul
og til Halvparten blaalig, hvoraf man maatte slutte, at den
er dannet af forskjellige paa hinanden liggende Lag efter
disse vexlende Farver; men dette er ikke Tilfældet: de
egentlige Skiferlag have en anden Retning, saa at de ved
Farverne betegnede Pavalleler gaae igjennem hine; nogen
Klyvningsretning findes der ikke parallel Farvestriberne, men
de blaa Partier ere i Henseende til Haardheden og For-
holdet for Blæseroret forskjellige fra de gule. Betegne
nu virkeligen Skiferlagene de successivt afsatte Partier af
Bjergarteu, saa maae unægteligen de Forandringer, som
bevirkede Differentserne mellem de gule og de blaa Dele,
hore til dem, som kunne foregaae med Masserne maaskee
længe efter deres oprindelige Dannelse.
Professor Sedgwick har gjort flere gode Observationer
over den oprindelige og den sekundaire Parallelstruktur.
I en Strækning i Vesfc-England af mere end 30 eng. Miles
Længde og 8 — 10 Miles Brede, bestaaende af en haard
gronagtig Skifer, vise sig, siger han etsteds i sin Afhand-
70
Keilhatt
ling over denne Gjenstand (Geol. Trans., sec. Ser., Vol.
Ill), aldeles parallele Klyvningsplaner, som overskjære de
ved Bundfældningen dannede Strata. Nogle af Straterne
bestaae af skjonne krystalliniske Chloritskifere ; men de
fleste ere grove og af en mechanisk Struktur, og samtlige
ere meer eller mindre boiede; alle disse Lag, de finere
saavelsom de grovere, have været den Forandring under-
kastede, som frembragte den overskjærende Klyvnings-Ret-
ning. "Krystalliniske (?) Kræfter have arrangeret om igjen
hele Bjergmasser, og frembragt en skjon krystallinisk Klyv-
ning (?) gaaende ligedan gjennem alle Strata.” Sedgwick me-
ner, ”at en krystallinisk Action har modificeret hele Mas-
sen, og at krystalliniske eller polare Kræfter have virket
paa den paa een Gang, i givne Retninger.” I Krystallisa-
tionen, siger han, er der Noget, som ligner en bestemt
Polaritet i enhver Partikel, ved hvilken den bestemmes til
at vende sig i en vis Retning, og til at gruppere sig selv
med andre Partikler i bestemte Former, og naar denne Po-
laritet er virksom i en meget stor Masse, saa synes det, at
Krystal-Actionen maa opnaae en overordentlig Intensitet,
hvorved man ganske vel er istand til at forklare sig disse
Phænomener. Uagtet nu dette Prof. Sedgwicks Raisonne-
ment kanskee ikke i alle Dele er saa ganske at billige, og
just synes mindre anvendeligt paa det af ham observerede
Tilfælde, saa ligger der dog en meget god Idee deri. Om-
trent paa denne Maade, mener jeg, er det, at de under
Krystallisationen virksomme Kræfter idetmindste i man-
ge Tilfælde have frembragt den Struktur , som skiller
Gneisen fra Graniten. Jeg har i Tellemarken seet et tykt
Skikt af yderst charakteristisk Gneis mellem Strata af an-
dre krystalliniske Skifere, i hvilket Glimmerpartiklerne og
overhoved Gneisstrukturens Planer vare næsten retvinklige
Granitens Theorie.
71
mod Skiktningsplanerne; i dette Tilfælde var altsaa Kry-
staldelenes lagvise Anordning ganske vist bestemt af noget
Andet end den oprindelige Stratification, og henfore vi
denne bestemmende Kraft til Krystal-Actionerne, saa synes
det vistnok rimeligt, at disse ber have været kraftigere,
end om Granit var produceret ved Omvandlingen, da Gra-
niten er et Aggregat af Mineralindivider, hvis Sammenord-
ning maa ansees som regellos, i Forhold til den i Gneisen
herskende parallele Samraensætning. — Det skjonneste
Exempel paa den her tilsigtede Dannelsesmaade af Gneisen
bliver dog hiint i Berner Oberlaud *), hvor der ved de i
Kalken indgribende Gneismasser virkeligen umulig kan tæn-
kes paa nogen sand Stratification, betegnet ved disse Mas-
sers Parallelstruktur.
Andre Facta synes imidlertid at vise, at Krystalindivi-
dernes Beliggenhed i de krystalliniske Skifere er bleven be-
stemt efter den oprindelige Skiktning, saa at, i disse Til-
fælde, Skiferstrukturens Flader falde sammen med eller
dog ere parallelle med Skiktningens* og dette har vel endog
som oftest Sted. Naar vi finde t. Ex. Glimmerskifer af-
vexle med Lag af Kalk, og see Glimmerbladene parallele
med Bjergartens Lag, saa kunne vi ikke betvivle, at disse
Blade ligge i den sande Skiktnings Retning; og dette For-
hold horer til de alleralmindeligste.
Af alt det, som vi nu have anfort om Skiferstruktn-
ren ved de i Spdrgsmaal værende Bildninger erholde vi saa-
ledes folgende Resultat : i det de krystalliniske Skifere om-
dannedes af ukrystalliniske Skifere eller overhoved af ukry-
stalliniske skiktede Bjergarter, bestemtes vel Krystaliudivi-
*) Forhen beskrevet efter Hugi og Studer.
72 Keilhau Granitens Theorie.
derne som oftest til at antage den samme Retning som
Skikterne, saa at Strukturfladerne findes parallele med de
oprindelige Lag; men i andre, og som det synes, mere en-
kelte Tilfæide, erholdt dog Krystallerne en anden Stilling,
saa at Strukturplanerne danne storre eller mindre Vinkler
med de egentlige Skikter.
T h. B r o c h. Hoideraaalinger i Norge. 73
II
JagttagelseriilHoidebestemmelser med Barometer, fo»
retagne paa en Reise mellem Valders’s og Gulbrands-
dalens Fjelde
' • V , v ...
a f
Ing» Cap. Th» Brock.
II. 18 27.
(Fortsættelse fra forrige Hefte).
No.
Dat.
Ti-
me.
Observa-
tions -Sta-
tionerne.
'
Ba-
rom.
i 1
Mill.
Tempera-
turen /af:
Pol-
hoi-
de.
Hoide
over
Havet
i nor-
ske F.
Veirliget
og
Anmærk"
ninger.
Qks.
Thr.
Luft
Thr.
fu-
m
Boe-Plad-
.
kl. med lidt
1
ni
Fm.
sen i So-
Vind. Paa
6
dorp Annex
betydeligt
til Froen;
hoiere lig-
paa Vestsi-
gende Huus-
den afLau-
mandspl.se
gen.
710,4
14,8
11*2
61^
1681
iLierneover
i
>-■ * -
Kongslie,
hiinside
.i
i
Vinstra,
£
dyrkes end=
a
n
Fæfor-
-
nu Byg.
Ett.
kampen i
i
Sodorp.
.
i
Vind og Driv
En af de
t
f
’
2
ve ir. Hæver
laveste Da-
$
<
sin fra Kon*-
len nær-
t
ti
geveien
mestligg.
i.
gjennem
nogne
S pdorp
Kupper
|
synlige
paa Slet-
nogne Kam,
fjeldet
kun lidt
sonden for
over Vidie-
» Vinstra.
652,9
7,9
6,9
61i
3833
grændsea
74
Th. Broch
n»
Dat.
Ba-
lu-
14
Q
16
17
T
Observa- r
Ti-
tions -Sta-
me.
tionerne. ?
i
llf
Moen, 1
Fm.
Skydssta- (
tion iSoe-l
dorp. 1
12
QvikneAn-
Md*
nexkirke
til Froen. 1
tI
i2
Aasen |
Elt.
Plads un-
der Ong-
stad,
overst i
1
j
den egent-
lige Qvik-
nebygd.
12
Lien, næst
Md.
6 verste
Gaard i
Skabu,
en Grænd
af Qvikne.
i
Bredstolen
Fm.
Sæter un-
der Gaar-
den Ha-
rald stad i
Qvikne.
Tempera-
turen af :
Qks.lLuft
ihr Thr.
Pol-
hdi-
de.
Hoide
over
Havet
i nor-
ske F.
?14.6
10,8
10,5
17,5 15,5
693,3
679,8
18
e n
61|
778
1893
16,5
16,2
677,8
14,6
16,7
61i
2964
14,5
6U
Veirligef
og
Anmærk-
ninger.
2673
3266
Smaaveir og
Vind. Ube-
tydeiigt hoi-
ere end Lau-
gens Speil.
Kl. Stille.
Omtrent
Middelhoi-
den hvor-
paaGaardene
i denne
Fjeldbygd
ligge.
Bygavlen cr
i de fleste
Aar sikker
og god.
kl. stille.
Hoster godt
og modent
Korn i var-
me Somme -
re. Sneplet-
ter laae lidt
hoiere end-
nu i Lierne,
kl. og stille.
Fjeldbirk
med enkelte
forknyttede
Grantræer.
Caardens
Agre ligge
længer ned
i Lierne mod
Elven,
kl. og stille.
Middelhoi-
den afPlate-
auet vest for
Vinstra, hvor
paa Mukam-
pen reiser
sig. Fjeld-
birken gynee
Hoidemaalinger i Norge,
75
Ti-
Observa-
tions - Sta-
Ba-
rom.
Tempera-
ruren af :
Pol-
hdi-
Hoide
over
Havet
Veirligeti
og
Anmærk-
ninger»
me.
tionerne.
i
Mill.
Qks
Thr
Luft
Thr.
de.
i nor-
skeF.
2
Eft.
Mukam-
pen, mel-
le ni Heda-
len, Qvik-
ne, og en
Sæterdal
tilhorende
begge,
kaldet
Muruda-
len.
j
616,5
12,1
i
f
11,6
61i
y ■
5730
her at nærme
sig sin over-
&te Grænd-
se.
kl. og tem-
melig stille.
Det hdieste
Fjeld i Gul-
brandsdalem
saa nær de
dyrkedeByg-
der. Den 6-
verste, om-
trent halv-
tredie tusin-
å
/
i
1
!
de Fod hoie
Ryg, der, i
Form af cn
hvælvetBaad
og for det
meste be-
staaende af
los Steenurd,
hviler paa
Sletfjeldef,
mister dog
næsten al
Snee mod
Slutningen af
Juli. Udsig-
ten fra Fjef-
dets Top om-
fatter den ut-
hyre Kreds
mellem Sne-
hætten i
Nord, Skrei-
kampen paa
Toten i Syd.
Jothun-
fjeldene i
Vest og Fjel-
denc om
Fæmund
og Tryssild
i Ost.
Th. Broch
76
Observa-
Ba-
Tempera-
turen af :
Pol-
Hoide
over
No.
Dat
Ti-
tions - Sta-
rora.
hoi-
Havej
i nor-
me.
tionerne.
•
:i *•
Qks.
Luft
de.
Mill.
Thr.
Thr.
ske F.
Iu-
Slaagen-
ni
broen ;
9
16
H
over det
Eft.
korte El-
velob mel-
lem Slan-
gen Soe
og Olstap-
pen overst
i Skabu.
696,8
18,7
18,6
61*
2247
10
17
n
5 t o r h 6-
Fra.
piggen
raellem
Espedals
Våndet og
Vinstra.
636,5
9,1
8,8
61*
4591
11
17
n
Storbosæ-
Eft.
teren ved
Foden af
Storhd-
-
piggen, og
-
ved Bre-
den af
Vinsterlo-
na.
674,9
14,9
13,6
61*
3140
12
18
2
Fiskebod
Mrg
ved Vin-
stra -hvor
den bdier
mod Vest
ind mod
Hoifjelde-
ne.
674,1
8,9
7,3
61*
3183
13
10
Skag et
Fm.
paaGrænd-
sen rael-
lem Froen
619,8
5,1
5,1
61J
5390
Veirliget
Anmærk-
ninger.
Kl. Stille.
Frodig Fyr
reskov.
Drivskyer og
Vind. En
Kegletop
hævende sig
isoleret op
fra Vinster»
dalen.
Skyet, og
Taage i de
hoiere Fjel-
de. Den sid-
ste Sæter ved
Vinstras Vas»
drag1. Læn-
ger ind paa
Sletfjeldeter
kun Fisker-
boder og
Fæelægere.
Stille og kl.
Omtrent 1
Miil fra Stor-
hosæteren,
hvoraf altsaa
Sletfjeldets
jevne Skraa-
ning .opad
kan sees.
Dværgbirk
og Fjeldvid-
ier.
Skyet men
stille. Det
hoieste Fjeld
i Syd for
Hoidemaalinger i Norge
77
Da t.
Ti-
Observa-
tions - Sta-
Ra-
rom.
Tempera-
ruren af:
Pol-
hdi-
me.
tionerne.
i
Mill.
Qks.
Thr.
Luft
Thr.
de.
og Slidres
Fjeldmar-
ker.
lu-
ni.
18
71
' 2
Eft.
Fiskebod
ved[ Sand-
vatnet';
omtrent
det midter-
ste af Vin-
stervan-
dene.
673,2
9,5
8,8
19
Fm.
Graahoe
mellem
Sandvat-
net og
Heimdals-
vandene ;
begrænd-
ser Vin-
st erfly ene
mod Syd.
614,5
,
2,4
i
2,4
19
3
Éft.
Heimdals-
oset. Ved
Heimdals-
vandets
Fdldb i
Ilindogla,
om fore-
net med
1
I
'
Veirliget
og
Anmærk-
ninger»
Vinstras Vas-
drag; domi-
nerende alle
Fjelde i Syd
lige til Gou-
sta i Tind,
som herfra
sees, ligesom
Sneehætten
mod Nord og
Reendals So-
len mod Ost.
Mod Vest
overskues
Bygdin og
Tyen.
Samme Vetr.
Fjeldbirkem
voxer her ik-
ke mere.
Hoide
over
Havet
i nor-
ske F.
3220
5571
Storm og
Sneefogo
Grændsen
mellem Gul-
I brandsdalen
og Valders
gaaer over
Fjeld, paa
hvilket Sneen
altid ligger i
temmelig
store sam-
menhængenr
de Fonder.
Regn Dverg-
birkoglidier
med enkelte
Fjeldbirke.
78
Th. Broch
No.
Dat.
Ti-
me.
17
18
19
In-
ni
19
21
20 24
Ohserva-
tions-Sta-
tionerne.
Ba-
rom.
i
Mill.
5
Eft.
8
Eft.
12
Md.
Tempera-
turen af :
Qks.
Thr.
Luft
Thr.
lli
Fm.
Sikkil-
dalsaaen,
Flikka
og Murua
stromme
gjennem
Slangen,
og strax
derpaa
forenet
med Vin-
stra, gjen-
nem Ols-
tappen, ud
i Laugen
ved Soe-
dorp.
Aakervan-
det. Bassin
for Sikkil-
dalselren.
Aakers se-
teren.
Murubro-
en over
Murua,
der gjen-
nemstrom-
rneren Sæ-
terdal,kal-
det Muru-
dalen,hen-
horende
deels til
Qvikne
deels til
Hedalen.
Vaage-
eller Otte-
vandet.
Pol-
hoi-
de.
Hoide
over
Havet
i nor-
ske F.
668,8
682,8
672,8
7,8
10,8
12,2
7,8
10
12,1
64
64
64
696,3
13,4
727,3 14,5
13,2
13,9
3439
2931
3040
64
64
Veirliget
og
Anmærk-
ninger.
2260
1094
Smaaveir.
Omtrent 1
Miil fra
Heimdalso-
set. Omgivet
med Fyrre-
skov.
Samme Veir.
Enkelte for-
knyttede
Fyrretræer.
Skyet. Tem-
melig frodig
Fyrreskov,
som voxer
gjennem hele
Murudalen.
Strax ovenfor
har Murua
forenet sig
med Flekka,
kommende
fra Grin-
ningsdalen.
Klart og
stille.
Hoidemaalinger i Norge
79
No.
21
Dat.
Ti-
me.
Observa-
tions -Sta-
tionerne.
Ba-
rom.
•
Mill.
i
Iu-
ni
24
22
23
24
lli
2
Fm.
Flatnuu-
gen Mæ-
lungen og
flere smaa
Vande 1
Miil inde
paa Kjo-
len sonden
for Sunde
paaVaage.
25 8}
Fm.
26
3
Eft.
3
Fm.
Rands-
værk, Sæ-
ter ved
Rinda, der
falder ud i
Sjoa noget
længer ned
Fu gl ho e
en isoleret
lille Fjeld-
top m el-
le in Veo-
og Gron-
flyen.
Ruslien
omtrent
100 Fod
over Sjoa.
En Sæter
692,5
Tempera-
turen af :
Qks.
Thr
Luft
Thr.
Pol-
hoi-
de.
Hdide
over
Havet
i nor-
ske F.
11,1
11,1
695,2
634,6
14,3
14,2
10,8
2375
61|
10,2
2330
4755
Veirliget
og
Anmærk-
ninger.
og
Tordenveir
med afvex-
lende Klart
og Stille*
Fyrren voxer
flere hundre-
de Fod hoie-
re oppe i Li-
erne. Her fo-
rer Kløvveien
over fra Vaa-
ge, til
Randsværks-
sæteren
Sjodfilen,
hvorfra om
man vil,
videre over
Vinsterflyene
til Valders.
Noget skyet
og Vind.
En heel Sæ-
ter-Colonie i
frodig Fyrre-
skov, med
alt Udseende
af at kunne
have Korn-
avl.
Tykt med
lidt Vind.
Vestenfor
gaaer Klov-
vei over
Gro n fly en
fra Sjodalen
til Smaada-
len og videre
til Lomb.
Kl. og stille.
Fyrren horer
og lidet hoi-
ere oppe i
Lierne.
80
Th. Rroeh
No.
25
28
Daf.
Ti-
Observa-
tions - Sta-
Ba-
roni.
Tempera-
turen af:
me.
tionerne.
i
Mill.
Qks.
Thr.
Luft
Thr.
tilhorende
Vaage.
679,2
13,1
10,2
lu
ni
26
Fm.
Ved Ran-
den af de
faste
Sncebræer
under
Rundhoe
vred Fod en
af Naut-
gardstin-
dcn.
635,9
11,8
11,2
26
11
Fm.
Naut-
gardstin-
den , mel-
leraSjoda-
len og
Veodalen
— en Hoi-
dal næsten
ganske op-
fyldt med
lisbræer*
577
7,2
S o
Pol-
litii-
de.
Hoide
over
Havet
i nor-
ske F.
6Xf
2913
61| 4607
6U
7458
Veirliget
og
Anmærk-
ninger.
Umiddelbar
og l)i' at op
fra Sæteren
hæver sig
den uhyre
Basis, hvor-
paa Naut-
gardstindens
LoleredeSne-
top hviler.
Kl. og stille
Sæterhavnen
gaaer næsten
umiddelbar
op til Snee-
bræen med
smaae Fjeld-
vidier. Oven-
for denne
lille Snebræe
er endiiu
en Strækning
hen til den
egentlige
Timles Fod,
bedækket
med nogen
Steenur,
som i Slut-
ningen af
August er
næsten blot-
tet for Snee.
Kl. stille. De
3de Sider af
denne Tinde
Idækkes af en
en eneste uaf-
brudt og me-
get steil
Sneefond, i
Form af en
Kaabe, sik-
kertl500a2000
Fod hoi, der
ud paa Hosten
bliver haard
Hoidemaalinger i Norge
81
Observa-
tions - Sta-
Ba-
rom.
Tempera-
turen af :
Pol-
hbi-
Hbide
over
Havet
Veirliget
Anmærk-
ninger*
tionerne.
i
Mill.
Qks.
Thr.
Lufl
Thr.
de.
i nor-
ske F.
i
•
•
som lis (7 Au-
gust befoer
jeg den med
skarp skoet
Hest).
Kun den
overstc Top,
bestaaende af
^lose Steen-
blokke , bli-
ver mod Slut-
ningen af
Sommeren
blottet for
Snee. Lige-
overfor Naut-
gardstinden,
hiinside Veo-
dalen mod
Vest liæver
sig i ^ Miils
Afstaud Glit-
tertinden.
i
/
i
!
med Foden
ganske dæk-
ket af Iisbræ-
er, der skyde
ned i Veoda-
len, og læn-
ger mod Vest
og Sydvest
utallige Tin-
der og skarpe
Egge tilho-
rende Jothun-
fjeldene, i
Vanddelet
liiellem
Agershuus og
Bergens Stif-
ter. Mange
blandt disse
ere hdiere,
og no gle,
saasom
Steinflybræ-
G
82
Th. Broch
No.
27
28
29
Dat.
Ti-
me.
lu-
ni
5
27
Fm.
i o.
2
Eft.
■
29
10i
Fm.
Ohserva-
tions-Sta-
tionerne.
Bersund-
sæteren.
Den over-
ste Sæter
i Sjodalen,
nær Sjoas
Udspringaf
G.jendin.
5 Mile fra
Vaage.
Kalvaa-
h d g d a ;
af Valder-
sen kaldet
Mugna.
Den yder-
ste syddst-
lige Snee-
ryg af Jo-
thunfj el-
dene ; skilt
ved Leir-
dalen fra
Steinfly-
kræen og
Svartdals-
piggene.
Veoda-
1 en.
Hdidal
uden Hav-
tæt
under
Naut-
gards- og
nmg,
Ba-
roni.
Tempera-
turen af:
Pol-
hdi-
Hdide
over
Havet
Veirliget
Anmærk-
ninger.
•
i
Mill.
Qks.
Thr.
Luft
Thr. 1
de.
i nor-
ske F.
. 1
piggen, Glit—
tertinden,
Svartdal s-
piggene,
Storhoe med
Fl., efter Ud-
seende hen-
ved 8000 Fod
hoie om ikke
derover.
Fjeld- og
Dverghirk
hedække
Lierne*
Fyrren er op-
hort.
671,8
12,1
11,1
61*
3113
Kl. lidt Vind*
lishræer
strække sig
herfra ned
►
mod Bygdin ;
den nordlige
Afstyrtning
mod Leirda-
len er deri-
mod en lod-
ret Væg med
overhængen-
de Sneetag.
581
6,1
5,5
6951
Vind og Driv-
sky er. Ingen
Træ- Vegeta-
tion. Længer
op fylde s Da-
len med de fra
Naut gard s-
tinden, Glit-
tertinden,
I +. \V ' i 1 4 <• '
Hoidemaalinger i Norge.
83
No.
30
31
oo
1 . ,v ..
T
Observa-
Ba-
rom.
Tempera-
Pol-
Hoide
over
Dat.
Ti-
tions - Sta-
i
turen al :
hoi-
Havet
me.
tionerne.
Mill.
Qk s.
Luft
de.
i nor-
Thr
Thr.
skeF.
Veo-Bræ-
1
t . -
erne.
618,6
11
10,4
61f
4063
V
I
1
Gronnflyen
ni
Eft.
m eilem
]
29
Ve o dal en
og Smaa-
dalen —
en Sæter-
dal under
Gaarden
Blaker i
Lomb*
628,5
8,5
8,1
4899
c»
Smaadals-
Eft.
Elven ; un-
der Gaa-
kelskalet,
mellem
Noonshoe
og Lov-
lioe, som
6i
v2
s ætter
Smaadalen
i Forbin-
delse med
Kis dalen.
660,1
11
10,2
3608
30
Nedre
Fm.
Visdals-
Sæter.
678
10,2
9,3
2773
Veirligefc
og
Anmærk-
Kjutnings-
bræpiggen,
Veopiggen og
andre Tinder
nedskydende
Iisbræer,
hvilke
gjdre det far-
ligt at passe-
re den uden
om Vinteren
paa Ski.
Samme Veir.
Ved Randen
at' faste Snee-
bræer.
Samme Veir.
Smaadalen
ligger ni eilem
Noonsbde og
Qvitkjolen.
Elven bar Ud-
lob i Tessc-
vandet. Sæ-
trene i denne
Dal have til
Brændsel knn
Vidier og
Dvergbirk.
Samme Veir.
Nogle hun-
drede Fod
underFyrrens
Grændse. Vis-
dalen forenes
æd Bæ ver-
dal en ved
GaardenHoff,
1 Miil
fra Lombs
Kirke.
84
Th. Broch
No.
Dat.
Ti-
Observa-
tions - Sta-
Ba-
rom.
Tempera-
turen af:
Pol-
lioi-
Hoide
over
Havet
me.
tionerne.
i
Qks.
Luft
de.
i nor-
Mill.
Thr.
Thr.
skeF.
Iu-
Sulheims-
33
li
8
Sæteren ;
1
Fm.
o verste be-
nyttede
Sæter i
Visdalen.
675
10,1
9,5
61f
3086
34
1
11
Fm.
Ny sæte-
ren;
overste
Sæter i
Visdalen ;
nu kun
benyttet
til Hav-
ning for
Ungfæe*
658,4
6,5
r
6,3
61|
3405
35
-
1
L e i r v a t-
"
i
Eft.
net. I
Skalet
-
!
1
mellem
Visdalen
o .
og Leir-
dalen, om
givet af
Tvebot-
tenhornets
og Kirkens
1
sylforme-
de Tinder,
i
Visdals-
i
piggene,
Semmel-
hde og
Himshul-
i
piggen.
632,9
4,2
3,5
—
4736
t
i
1
i
•
Veirliget
og
Anmærk-
ninger.
Noget nær
Fyrregrænd-
sen.
Samme Veir„
Fjeldvidier
og Dværg-
birk. Sæ-
teren ligger
ved Foden af
Tveraa-Bræ-
en, en stor
Faldjokel
som skyder
ned ni el -
lem Tver-
bottenhornet
og Galdhde-
piggene fra
Fjeldryggen
mellem Vis-
dalen og
Leirdalen.
Kl. stille.
Herstode Ve-
obræen og
Smorstabræ-
en gammen
veden Uække
smaae, paa
denne Tid
endnuiisdæk-
te Vande,om-
givne af evi-
ge lis- og
Sneebræer,
hvorfra Vån-
dene strdm-
me ned mod
3de Sider;
nemlig,
Visa
og Leira til
Bæverdalen
Hoidemaalinger i Norge,
85
Dat. Ti-
me.
Iu-
li
2
8
Fm.
10
Fm.
Observa-
tions-Sta-
tionerne.
Ba-
roin.
Mill.
Tempera-
turen af :
Qks.
Thr
Ytterdals-
Sæteren i
Leirdalen ;
1 Miil
ovenfor
LeirasFor-
ening med
Bævra.
Veslefjeld-
tinden.Den
yderste
Pynt inel-
lem Leir-
dalen og
Bæ verv an-
dene. Læn-
ger inde
paa samme
Fjeld ere
et Par hoi-
ere Tinder.
674,3
7,1
Luft
Thr.
Pol-
hoi
de.
Hoide
over
Havet
i nor-
ske F.
6,2
583,8 1,5
0
61£
2900
6715
Veirliget
og
Anmærk-
ninger.
og videre
gjennem Ot-
tevandet og
Otta; Stor-
aaen tilGjen-
din og Utla
gjennem Ut-
leda! en forbi
Vormlie til
1 Aardalsfjor-
i Bergens
Stift.
Regn ve ir.
I Fjeldbir-
kens Strog.
Fyrren be-
gynder forst
£ Miillænger
ned mod Bæ-
verdalen.
Sneefog. Fra
dette vtdtlof-
tige Fjehls
Sneemarker
skyde 3de
lisbræer ned
i Leirdalen,
og en lille
Bræe mod
Vest ned i
Brangsdalen
— - en For-
sænkning i
Fjeldefø som
hæver sig op
fra Bæver-
vandene.
Hurrunger-
nes Rækker
sees herfra
i SV.,Lodals-
kaaben i NV.,
Sognefjelde-
ne i Vest.
86 Ora Kongsbergs Ertsfeldt og SoJvgange*
III.
Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange.
Uddrag af: Indstilling fra den i 1833 nedsatte Commission
til Undersogelse af Kongsberg Solvverk m. V. *).
Medfølgende Kart (Tab. II) giver en Oversigt over den
Deel af Landet , hvor den Kongsbergske Bjergbygning har
fnndet og fremdeles linder Sted. Denne Strækning, der
indbefatter Egnen omkring Kongsberg Bjergstad, udgjor i
Længden nogefc over 2J Miil , regnet imellem Parallelerne
af Skjærpene i Lioterud Skov i Sandsværd i Syd og Skjær-
pene ved Ramvig I Flesberg i Nord, samt neesten li Miil i
Breden, regnet mellem Meridianerne af Skara-Gruberne paa
Eger i Ost, og Helgevands-Gruberne under Sandsværd i
Vest. Fjeldgrunden i denne Strækning er fordetmeste sam-
mensat af skifrige Bjergarter (Gneis, Glimmerskifer og
Hornblendeskifer), hvis Tavler eller naturlige Skifer-Åfde-
linge* (Skikter, Lag, Baand ) mere staae ved Siden af hin-
*) Da det Kgl. Finants-Departement gunstigen tillod', at der af
Steenpladerne til Kartet og de ovrigc Fig., som vare lithographe-
rede i Anledning af Indstillingen til Storthinget om Kongsberg
Solvverk, toges et for Magazinet tilstrækkeligt Antal Aftryk, saa
troede man at burde benytte denne Anledning til at forskaffe
Magazinets Subskribenter bemeldte Kart saavelsom det liele i
hiin Indstilling givne Bidrag til Kundskab om Kongsbergs
geognostiske Forholde.
Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange* 87
anden end ligge paa hinanden, saa at de med en stor Skraa-
hed (Fald) stikke ind mod Dybet, og paa Overfladen af
Bjerget kun fremvise deres overste Iiand» Retningen af
disse Rande , eller egentlig selve Skikternes Direction
(Strdg) gaaer omkring Kongsberg temmelig regelmæssigen
fra Syd mod Nord ;[Indskydningen mod Dybet (Faldet) er paa de
fleste Steder mod Ost. Af disse Bjergarters Masser gives
der visse Partier (paa Kartet, Tab. II, betegnede med Bruunt),
41
som fordetmeste i en yderst fiin og ofte for det blotte Oie næ-
sten forsvindende Fordeling indeholde flere Slags svovlbund-
ne Metaller, navnligen Jern, Kobber, Zink og Blye. Dette
er de saakaldte Faldbaand, paa hvilke man af Kartet seer,
at alle Gruber ere anlagte, et Forhold, som vil synes be-
synderligt, da Solv ikke anfortes blandt de nysnævnte Me-
taller, som Faldbaandene indeholde. Forholdet hermed vil
blive klart, naar Gangene, disse Solvets egentlige Leiesteder^
nedenfor komme til at omtales. I Virkeligheden holde Fald-
baandene Solv (maaskee fordi de anforte svovlbundne Me-
taller ofte ere solvholdige, maaskee ogsaa formedelst en di
rectere Indblanding af dette ædle Metal), men langt fra ikke
i den Mængde, at en Drift, som ene gik ud paa Vindingen
af det saaledes i Bjerget indeholdte Solv, skulde kunne 1 on-
ne sig. Faldbaandene, som integrerende Partier afBjerg-
masserne, have disses Fald og Strog, hvorfor de ogsaa paa
Kartet fremtræde som Striber lobende omtent i Nord og
Syd. Man finder nogle iblandt dem, som i Længden (efter
Stroget) sees fortsatte over 1 Miil, og som i Breden (efter
Mægtigheden) naae flere hundrede jndtil over tusindeFod;
dog har man, ved at angive dem til saa store Dimensioner,
især taget Hensyn til deres yderste Grændser, og sat ud af
Betragtning, at flere inden for disse Grændser liggende Skik-
fer ere lidet eller maaskee slet ikke ertsholdige (svage eller
88 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange.
dove Baand). Faldbaandenes Udstrækning mod Dybet (efter
Faldet) er mindre bekjendt; men saa meget kan antagessom
vist, at ingen Grube vil kunne naae den underste Grændse
af Faldbaandene; idetmindste har man hidtil, selv paa de
allerdybeste Puncter, intet Tegn merket til nogefc andet Op-
hor nedad, end et saadant stykkeviis vexlende , som ogsaa
kan finde Sted midt under Stroget i horizontal Retning i
hvilketsomhelst Dyb eller selv paa Overdåden.
De vigtigste F aldbaand ere:
1) UnderbjergetsHoved-Faldbaand. Stiger man fra
den Dal, hvori Kongsberg ligger, mod Yest op paa den til-
sto de n de Bjergstrækning, saa kommer man, i i Miils
Åfstand fra Staden og i tn Hoide omtrent 500 Fod
lodret over samme, til en Afsats paa Bjergsiden; her
træffer man det saakaldte Underbjergs Faldbaand, der til
den ene Side, næsten lige i Syd, lober ned imod Kob-
ber bjergselven, og til den anden, omtrent i N. N. V., til
Gruben Prindsesse Lovise Augusta. Paa en Strækning
af omtrent a Miils Længde herfra sydefter er dette Fald-
baand meget merkeligt formedelst den Mængde Gruber,
der paa Samme have været anlagte ; Breden kan maaskee
antages at naae 200 Fod. Flere mindre Faldbaand (Spring-
baand) ledsage Hovedbaandet i Ost og Yest.
2) Overbjergets Hoved -Faldbaand. Omtrent 4000
Fod længere i Yest og i ø til 700 Fods storre lodret
Hoide end Underbjerget, ligger Overbjergets Faldbaand
paa den ovre Flade af Bjergstækningen. Fra sin storste Hoi-
de ved Haus-Sachsen-Grube lober det, under en meget
svag Sæ nkning af Bjergfladen, mod Syd eller egentlig
noget sydostlig hen til Kongens- og Armen-Grube gjen-
nem en Længde af 8000 Fod. Paa dets videre Fortsæt-
telse imod Syd stryger det ud over et temmelig steilt
Om Kongsbergs Ertsfeldt og\ Solv gange. 89
Affald ned mod Kobberbergs Elven, til hvilken Afstan-
den fra Armen-Grube er omtrent 8000 Fod. Efterat ha-
ve sat over Kobberbergs-EIvens Dal , hvis Blind her ora-
trentharsammeNiveau som Kongsberg, stryger Faldbaandet
vistnok længere imod Syd, men den dybe Tværdal dan-
ner dog her et Slags Grændse for Overbjergets Feldt.
Til den anden Side, nemlig mod Nord fra Haus-Sach-
sen-Grube, falder Bjergstrækningen af mod en anden
Tværelv til Langen, nemlig Johnsdals-Elven. Paa denne
Skraaning lober Faldbaandet ned til Johndalen og erhol-
der her, i en Afstand af lidt over 12000 Fod fralians-
Sachsen-Gruhe, en ligedan tilfældig Begrændsning for sit
Feldt mod Nord, som hiin i Syd, uagtet det ogsaa til Nord-
siden har en vidtloftig Fortssettelse forbi denne Grændse.
Ta ges blot Hensyn til Længden me 11 em de tvende om-
talte Elve, saa seer man, at Faldbaandet allerede mellem
dem har en Udstvækning af mere end J norsk Miih
Breden angives til 1000 a 1200 Fod*). I ethvert Til-
fælde er Overbjergets Faldbaand det bredeste, ligesom
det ogsaa er det længste. Som Grnbefeldt ndmerker
det sig desuden fordeelagtigen ved den ovenfor angivne
Beliggenhed mellem tvende Tværdale.
3) Andre Faldbaand paa Overbjerget. Foruden en-
deel Springbaand lohe flere endog af de betydeligere Fald-
4) At Angivelserne af Faldbaandenes Brede ere noget uovereens-
stemmende, er let at forklare, da Naturen sjelden har beteg-
net Faldbaanden e med aldeles skarpe Grændser, og deres Mas-
se ofte saa umerkelig forlober sig i den tilgrændsende ikke
med Ertser impregnerede Bjergart, at Grændsebestemmelser-
ne, som Kartet maa angive skarpt, blive mere eller mindre
vilkaarlige.
90 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange.
baand ganske tæt ved Siden af og navnligen vesten for
det anforte Overbjergets Hovedfaldbaand. Det være her
betræffende disse nok at anfore nogle Navne saasom: Krag-
Grubens, Knute-Grubernes , Barlindalens Faldbaand, og
at gjore opmerksom paa, at ogsaa de, ved at være sam-
mentrængte just paa det samme Sted, hvor Overbjer-
gets Hovedfaldbaand er mægtigst, vidne om, at denne Deel
af Bjergstrækningen mere end nogetsteds er rigidetmindste
paa Faldbaand-Ertser.
4) IIelgevande ts Faldbaand. Henved J Miil i lige
Linie mod Vest fra Kongsberg har den brede, lige ind
over Tellemarkens Grændse udbredte Fjeldstækning, hvor-
af Overbjerget udgjor saa at sige den ostre Rand, en
Sænkning, hvori Fjeldsoen Helgevandet ligger; i dennes
Omegn gives flere, tildeels vigtige Faldbaand, hvoraf især
et udmerker sig ved en anselig Brede. Bjergarterne ere
her temmelig forskjellige fra dem nærmere ved Kongs-
berg, hvilket man ogsaa sporer i et mindre regelmæssigt
og kortere fortsat Strog af Baandene, og i deres hurti-
gere vexlende Udvidelse og Sammentrækning efter Breden.
5) Faldbaand syden for Kobberbergs-Elven. Disse
synes at være en Fortsættelse af Under- og Overbjergets
samt Barlindalens Faldbaand, og stryge næsten lige i Syd
til Lidterud-Elven, paa hvis anden Side et ganske andet Sy-
stem af Bjergarter fremtræder.
6) Faldbaand uorden for Johndals-Elv, især paa
Vindor-Fj e Idet. Disse antages af Flere at være en
Fortsættelse af Baandene paa Under- og Overbjerget, og
uafbrudt at stryge nordlig op igjennem den Afdeling af
Fjeldstrækningen mel! em Nummedal og Tellemarken, som
i Syd begrændses af Johndals-Elven og i Nord af den Boi-
ning af Laugen, som finder Sted ovenfor Lyngdals-Elvens
Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 91
Forening med Hovedelven. Uagtet der er Grund til at
betvivle en saadan nafbrudt Fortsættelse, saa seer man dog
virkelig, at den betegnede Trakt omtrent i lige Mængde
indeholder hine med Faldbaand-Ertser gjenremtrængte
Partier af Bjergmassen, som den tilsvarende sydlige Stræk-
ning. Hyppige og tildeels særdeles stærke d. e. metalrige
Faldbaad, stryge over Vindor-Fjeldet, og vise sig især
omkring dets hoieste Punct Dronningkollen. Videre nord-
lig findes ogsaa stærke Baand paa Dyreboe-Fjeldet og Aas-
land-Aasen. Ligesom det Meste af Fjeldegnen her mere
etld sydenfor er gjennemskaaret af dybe Smaadale, og
oftere viser ganske steile Vægge og skarpe Fremspring
af Fjeldknuderne, saa ere ogsaa Faldbaandene her mindre
regelmæssige, Alt en Folge af visse Forandringer i og
ved Bjergarterne: deels ere disse ikke skifrige eller af-
deelte i disse med hinanden ligelbbende Skikter, som
betinge Strog og Fald, men ere mere eller mindre ufor-
melige Masser, som vel i Almindelighed have deres storste
Dimensioner i Nord og Syd,^ men ellers ingen fast Re-
gel folge i deres Udstrækning, i det de snart udvide sig,
snart trække sig sammen, snart ganske udkile sig ; deels
ere i denne Trakt selv de samme skifrige Bjergarter, som
man træffer paa Under og Overbjerget, mindre regelmæs-
sige, idet de ofte have et forvirret Strog og Fald, som
indenfor et ganske lidet Rum kan afvexle i de forskjel-
ligste Retninger. Saaledes kan man her træffe Faldbaand,
hvis Stroglinie, idetmindste paa en kort Strækning, nær-
mer sig mere til at ligge i Ost og Vest end i Nord og
Syd, og man kan finde en Faldbaandmasse, som ikke skif-
rer sig, men som er ganske jævn i sin Sammensætning *).
*) Nemlig af krystallinisk-kornig , saakaldet massiv Struktur ;
navnligen forekommer her granitoidisk Ainphibolit. Commis-
9£ Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange.
7) Skara-Grubernes Faldbaand. De ligge henved
1 Miil N. O. for Kongsberg i en lav Fjeldegn, som hoi-
ner sig mod N. under Navn af Holte-Fjeld. De have i
alle Henseender meest Lighed med Faldbaandene paa
Under- og Overbjerget.
Efter disse Bemerkninger over Faldbaandene bliver det
nu ogsaa fornodent at give et Begreb om Gangene og over-
hoved om Solvets Maade at forekomme paa i de Kongs-
bergske Fjeldes egentlige Gjemmesteder for dette ædle
Metal.
Man forestille sig, at et Stykke af Fjeldets Indre i
et af de Kongsbergske Grubefeldt, saasom paa Overbjerget,
<9
var at see til Ex. som Fig. 1 Tab. 1 ; man vilde da,
ifald det var vel valgt og tilstrækkeligen stort for at vise Maa-
den, hvorpaa Solvet forekommer i Kongsbergs Gruber, finde
det af en Beskalfenhed og Sammensætning, som allerlettest
opfattes ved Hjælp af nysnævnte Figur, Her lægger man
for det Forste Merke til de forskjelligen betegnede Afde-
linger A, B, C, D, E, F, G, H, hvilke forestille de forskjel-
lige Forandringer af Bjergarterne, staaende ved Siden af
hinanden i Skikter, hvilke, dersom Stykket tænkes at have
beholdt sin oprindelige Stilling, paa den vandrette Flade
a b ville lobe i N. og S. , og paa den lodrette Flade b c
ville, ifolge det sædvanlige Forhold paa Overbjerget, vise
sig steilt nedadgaaende til den ostlige Side (falde mod Ost).
De Skikter, som ere anlagte med Bruunt, betegne dem, som
vedlndhold af Svovlmetallerne fremstille sig som Faldbaand.
Dernæst bemerker man den paa Tværs igjennem det
Hele lobenbe Deel 1 E L; denne forestiller en saakaldet
■■■*■* — ■—
sionen er naturligviis ikke gaaet videre ind i disse Detailler,
end dens Hensigt krævede.
Red. Anm.
Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 93
Gang. Paa Fig. 1 sees den kun paa den ovre Flade a b
og paa Sidefladen a c ; men den maa tænkes ligeledes ud-
gaaende paa den undre FJade og paa den ligeoverfor a c
staaende Sideflade, da den som sagt virkeligen heelt gjen-
nemskjærer Skikterne, noiagtig som om en Revne var gaaet
tværs over dem, og denne siden var bleven fyldt med Gan-
gens Bestanddele. Ved at undersbge en saadan Gang nær-
mere, vil man finde dens Fyldning af heelt ulige Beskaffen-
hed; i det Mynsterstykke, vi have foroie, ville vi antage
den at være af det onskeligste Slags ; den vil da, istedetfor
i de sædvanlige Skikter at bestaae af flere Slags uanvende-
lige Steenarter, indeholde mere eller mindre Solv der, hvor
den gjennemsætter Faldbaandene. Dette merkværdige For-
hold er den Kongsbergske Bjergmands store og vigtigste Er-
laring; det er fremsillet ikke alene i Fig. 1, Tab. I, men
til endnu storre Tydelighed paa Fig. 2 (samme Tavle), der-
ved at de Stykker af Gangen, som intet Sdlv indeholde, eve
anlagte med Rodt, de derimod, hvori det maa tænkes til-
stede, tillige ere betegnede med Blaat. Man seer da hvor-
ledes Gangen er uholdig ved at passere gjennem de al-
mindelige Skikter (dove Baand), men ædel ved at indtræde
i de med Faldbaand-Ertserne ansvangrende Baand. Fig. 2
viser dette især ved at stille en stor Flade af Gangens hele
Bredside (Face) blottet tilskue, idet man tænker sig, at
Stykket defgh, Fig. 1, af Skikternes foran Gangen liggende
Masse er borttaget.
Efterat nu Enhver, som det tdr haabes, er sat istand
til at forstaae det saa ofte borte Edtryk, at Solvet i de
Kongsbergske Gruber forekommer paa Gange, som krydse
Faldbaandene, kan det ikke undlades nogct nbiere at om-
handle flere vigtige Forholde ved Gangene og overhoved
94 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange.
ved Solvets Fordeling i disse Leiesteder. Forst ere et Par
Omstændigheder at berore, som forene sig i den Henseende,
at de bidrage til at gjore den Kongsbergske Grubedrift sær»
deles kostbar. Gangene, hvori Solvet inholdes, ere i Al~
mindelighed meget smale, oftest faa Tommer mægtige, saa at
man, for at vinde Ertsen af en saadan smal Gang, blot for
at erholde tilstrækkeligt Rnm, oftest maa udbryde en Mængde
af det dove Bjerg tilligemed Gangen. Det er vistnok saa,
at Gangene undertiden naae et Par Fods Mægtighed og der-
over, og at Solvet ikke aldd holder sig ganske noie inden-
for Gangene alene, men ogsaa findes i mere og mindre
Mængde at gjennemtrænge de nærmest tilliggende Partier
af Sidestenen d. e. selve Baandene, samt at undertiden flere
Gange ligge hinanden saa nær, at de kunne vindes under
Eet; men disse Tilfælde ere dog de sjeldnere, og i Almin»
delighed maa Driften, som anfort, skee paa den enkelte
smale Gang. Den anden her tilsigtede Omstændighed er
den, at Gangene, saaledes som dette Slags Leiesteder sæd»
vanligviis pleie, have et meget steilt Fald eller ere mere
eller mindre lodrette; idet nu deres Ædelhed er indskræn-
ket til Krydset med Faldbaandene, hvilke ligeledes have et
steilt Fald og som oftest heller ikke ere meget brede, maa
Driften paa Gangens ædle Puncter naturligviis altid tage
Retningen mod store Dyb, hvor Enhver indseer at Arbeidet
maa blive besværligt og kostbart. Kongsbergs Gruber ere
ikke sjelden over 1000 Fod dybe, medens de vist ikke ofte
naae en Længde af 200 Fod eller derover. Ikke at tale
om Forskjellen fra de Gruber, som bygge paa mere eller
mindre vandrette Leiesteder (Leier og Fibtser), afvige de
altsaa ogsaa fra dem, som ellers ere anlagte paa Gange; thi
da disses Ædelhed i Almindelighed ikke, saaledes som her,
er bundet blot til visse indskrænkede Stykker af deres
Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 95
Strog, saa kunne de derpaa byggende Gruber sædvanligviis
rykke frem i Feldt efter Gangens hele Længde, og erholde
saaledes en til Dybet forholdsmæssig Udstrækning idetmind-
ste i een Horizontal-Retning.
Man har seet, at Solvets Forekommende er bundet
til de Steder, hvor Gaug og Faldbaand krydse hinanden;
dette forholder sig visseligen saaledes, og man kan med
fuld Sikkerhed antage, at det i de Kongsbergske Fjelde vilde
være forgjæves at soge efter det ædle Metal paa andre
Puncter. Men heraf bor man ingenlunde uddrage den om-
vendte Sætning, at der overalt, hvor hiin Krydsning finder
Sted, ogsaa antrætfes Solv; tvertimod, det erkunMulighedeu
for dets Tilstedeværelse, som paa disse Puneter er forhaanden.
Vi have her nævnt det uheldigste af alle de særegne For-
holde ved disse Leiesteder. Det er dette Forhold, som
især bor kjendes og aldrig bor tabes af Sigte. At antræffe
Faldbaandene er yderst let; det er heller ikke meget van-
skeligt at finde nogen af de virkelig i stort Antal forhaan-
denværende Gange, som igjennemskjære dem; kunde man
nu her altid gjbre Regning paa en vis stadig Solvmængde,
saa vilde Sporgsmaalet kun blive om dennes Storrelse, for
at kunne bestemme, om Driften vilde blive lonværdig eller
ikke, og de enkelte Grubers sa&velsom det hele VerksSkjæbne
skulde være temmelig let at afgjbre, Men nu forholder
Sagen sig ganske anderledes. Da aldeles sikre Regler,
hvorefter det kunde bedommes, i hvilken Grad hiin Mu-
lighed paa et g i v e t Sted vil forvandle sig til Virkeligbed,
endnu slet ikke haves, og da Kunsten at opsdge de driv-
værdige Puncter ikke ga a er udere, end til at paavise de Re-
gioner, hvor der erllaab, men her ophdrer at være en re-
gelbundet Sogning og -ombyttes med blotte Forsog , i det
96 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange.
hoieste ledede af god Takt og visse usikkre Antydninger —
saa maa det erklæres for umuiigt med fuld Vished forud
at beregne nogen Grubes Lonværdighed.
Den bedste Maade til ret tydeligen at overbevises ora,
hvor lidet Naturen har fulgt nogen almindelig Regel med
Hensyn til at tildele eller ikke tildele Gangene Solv, der
hvor de dog muligviis kunne være ædle, eller- — hvilket
for os i Virkningen er det samme — > at dog idetmindste
Reglerne herfor, hvis de skulde existere, endnu ere Bjerg-
manden ubekjedte, turde være at betragte et Par virkelige
Exempler. Fig. 3., Tab. 1, viser Driften i Gruben No. 9 under
nye Seegen-Gottes paa Vindor-Fjeldet. For at forstaae dette
Grubekart kaste man forst et Blik tilbage paa Fig. 1 og 2,
samme Tavle. Her er antaget, at Gangen overalt indenfor
Faldbaandet er rig paa Solv; Driften paa en Gang af de
fremstillede Forholde vilde da i et vandret Tværsnidt, saa»
som iFladen ab, Fig. 1, faae Formen af de tre puncterede
Rectangler omkring de 3 Stykker af Gangens Udgaaende
paa denne Flade, som gjennemsætte de med Faldbaand-Ert»
serne gjennemtrængte Skikter; videre nedad vilde Driften
her fremdeles vedblive saaledes, at Tværsnidtene kom til
at blive næsten de samme, kun vilde de nedre Tværsnidt
komme til at ligge længere imod Ost end de ovre, forme-
delst Baandenes Fald til denne Side, og tillige lidt længe-
re mod Syd formedelst det sydlige Fald, man nok bemer-
ker, at Gangen i dette Tilfælde er tænkt at have; kort,
forsaavidt som Driften ikkun directe gik ud paa at vinde
det i Gangen værende Solv, og man altsaa blot borttog de
ædle Partier at Gangen, og saa meget af Bjergmassen ved
dens Sider, som nodvendig for at faae Rum til Arbeidet, saa
Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 97
vilde G ruben fremstille trende noget mod S. O. nedgaaende
Aabninger, som skulde have deres Brede mellem N. og S.
og deres Længde mellem O. og V., og hvoraf det oprette
Gjennemsnidt i O. og V., afsat paa en Tegning, vilde falde
sammen med Grændserne paa Gangens Face af de 3 Partier,
som paa Fig. 2 ere betegnede med Blaat mellem det Rode.
Kartet Fig. 3, Tab. I, er netop en Gjennemsnidts-Tegning
af det nysomtalte Slags; det fremstiller Driften efter Gan-
gens Længde (foruden efter dens Udstrækning ovenfra ned-
ad), saa at det paa det Tydeligste sees, hvilke Partier der»
af man her har borttaget. Da nu paa den ene Side ikke
Stort mere er afbygget , end hvad der gav Solv, og paa
den anden Side sikkert heller ikke, til det opnaaede Dyb,
Meget er blevet sat tilbage (til Grubens Sikkerhed) af de
ælde Partier, saa indseer man, at Kartet paa den meest til-
fredsstillende Maade kan oplyse om Solvets Fordeling i Gan-
gen. Da Faldbaandet maa antages at have havt sin Brede
omtrent fra a til b, en Udstrækning nemlig, indenfor hvis
Grændser Gangen, det være sig hoiere oppe eller dybere
nede, af Driften sees at have fort Solv, og Baandet, saa-
ledes som det originale Kart udtrykkeligen angiver, har været
næsten lodret, saa bliver det hele Stykke mellem cd og ef
den Region, i hvilken Gangen muligviis kunde have været
ædel; at dette langtfra virkeligen har været Tilfældet, er
noksom klart af Kartet. Især er det merkeligt at see, hvorle-
des Ædelheden ligesom med Eet har ophort under og til-
deels over de afbyggede Rum A, B og C, og hvorledes Bjerg»
mandensHaab her er blevet skuffet ; man seer nemlig, hvor-
ledes han paa disse Steder troligen har gaaet ud med sine
Forsbgsdrifter, Feldtorterne D, E, F o. s. v., og at han med
et Par af disse maaskee endog er rykket frem forbi den sand-
98 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange.
synlige Grændse af Falbbaandet uden at linde noget lon-
vaerdigt Anbrud.
Det andet Exempel være Kongens-Grubes sondre Gang,
som just nu giveren saa overordentlig Mængde Solv. Deels
af Mangel paa Karter, deels fordi denne Gang i de ovre Dyb-
der endnu for en stor Deel er urort, og dens Forholde
der ubekjendte, maae vi indskrænke os til at betragte den
i et betydeligt D^b (omtrent 12MFod under Fjeldets Over-
flade) liggende Deel deraf, hvorpaa Driften i nærværende
Oieblik fores.. Her havde Gruben i Juli 1834 et saadant
Udseende, som Kartet Fig. 4, Tab. 1, viser. Det Skraffe-
rede forestiller det afbyggede Rum seet en Face, d. e. op
og ned samt fra Vest mod Ost efter Gangens Længde, gan-
ske saaledes som i det foregaaende Tilfælde, og som Fig.
2, Tab. 1, tilstrækkeligen oplyser. Nedenfor dette Rum og
videre mod Vest angive Tallene 1 — 14 det Antal forskjel-
lige Baand, som man her skjelnede mellem. Baandenel, 2,
3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 12, 14 vare alle mere eller mindre
stærkt ansvangrede med Faldbaand-Ertserne (vare mere eller
mindre rige Ertsbaand), og for Oieblikket havde man paa
alle Arbeids-Puncter indenfor Grændserne af disse Baaud,
memlig paa Linien abcde, samt i det Inderste af Torbjorns-
orten, Solv for sig, tildeels i stor Mængde. I Baandene 1,
2, 3 var Gangen indtil henved 24 Tommer mægtig; i 4 og
5 var den ligesom sammentrykt af Sidestenen, og derfor
meget smalere og tildeels ligesom adsplittet ; ikke desto-
mindre var den ogsaa her solvholdig, og desuden indeholdt
disse Baand selv, i Nærheden af Gangen, en Mængde Solv.
Baandene 11 og 13 vare dove Baand, hvori da ogsaa Gan-
gen var ganske uædel, en Tilstand, hvorfra den igj n kom
tilbage ved atindtræde i det metalrige Baand 14, hvis Brede
mod Vest man endnu ikke kjendte.
Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 99
Da det maa antages, at de i denne Grube overhoved
meget regelmæssige Baand idetminste ikke særdeles væsent-
ligen forandre deres Natur paa en Afstand, som fra Gesen-
ket cd til Driftens overste Deel ved f, saa skulde man hvis
der altid var en jævn Mængde Solv i de i samme Baand
beliggende Partier af en Gang, have forefundet saadanne
egale Qvantiteter overalt ovenfor Linien a bede i Baandenes
Retning opad. Men i dets Sted har her hersket den meest
overordentlige Ustadighed i Henseende til Gangens Indhold ;
medens der fra f til gpaa den ene Side, og til h og i paa den an-
Side, ikke har kunnet drives paa Gangen formedelst' dens
Fattigdom, har den, der hvor det har lonnet sig at afbyg-
ge samme, deels indeholdt hidtil ganske magelose Solvmas-
ser, deels kun været maadelig rig. Det var fra Punctet
k, at man udbrod en Solvklump, der alene for sig veiede
mere end 1400 Mark, men som menes end da neppe at
have udgjort Halvdelen af den hele Solvmængde, som her
var sammentrængt til een sammenhængende Masse. Ved
Punctet 1 skede i 1832 det bekjendte Gjennemslag fra Drif-
tens daværende Gesenk til den saakaldte Bergraad-Ort,
hvorved der ved eet Skud losgjordes omtrent 2000 Mark
Solv. Merkeligt er ogsaa Punctet ra, hvorfra i 1834 er ud-
taget et Stykke gedigent Solv af 595 Mks. Vægt. Om Til-
stedeværelsen af disse overordentlige Masser af det ædle
Metal havde nu Bjergmanden ingen, idetmindste aldeles in-
gen sikker Formodning, forend han umiddelbar berorte
samme; de maaskee forhaan 'enværende hoist uvisse og ofte
ganske skuffende Tegn, som kunne have gaaet forud for
Solvmassernes Opdagelse, have vel viist sig i det Hoieste
etParFod forend disse Masser selv. Man seer da allerede
heraf tydeligt nok, at den største Rigdom kan indtræffe
ligesaa uventet, som total Armod kan indstille sig der, hvor
100 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange.
der dog var Grund til Haab. Men dette vil blive end mere
indlysende ved folgende Bemerkning betræffende den Deel
af Kongens-Grube, som her tales om. Her har man, siden
Arbeidet i Verkets sidste Periode begyndte paa dette Sted,
ikkun af en eneste Gang, og selv deraf blot af et Stykke,
som kun er omtrent 20 Lagter i Længden og 18 iHoiden,
men i Flade neppe udgjor 300 Qvadrat-Lagter , erholdt et
Product, der, efter en vistnok yderst usikker Beregning,
kan anslaaes til 90,000 Mark fiint Solv. I alle Tilfælde er
det nærværende Anbrud det rigeste, som nogensinde har
været antruffet ved Kongsberg, ja det turde i Rigdom endog
overgaae ethvert andet i alle bekjendte Solvbjergverker, Det
er da det bedste Beviis for, at der ikke, saavidt man endnu
veed, existerer nogen bestemt Lov for Solvets virkelige
Tilstedeværelse i Gangens Kors med Faldbaandet, at man,
forend Arbeidet begyndte paa selve Stedet, slet Intet vidste
om denne her forborgne Skat, og at man for at naae den
heller ikke her er gaaet frem efter andet end den alminde-
lige Regel at gjore etForsog, hvor Gang og Baandkrydse hver-
andre, ja at man, hvis Nogen virkelig har gjort sig en anticiperen-
de Forestilling om Gangens Beskaffenhed paa dette Sted, vel
heller har havt en ringe Mening om dens Rigdom end en
hoi, da Alles Haab dengang var rettet mod det endnu ikke
naaede og temmelig uvisse Forenings-Punct af denne Gang
med Armen-Grubes Ilovedgang.
Den Slutning, som Iigefrein er at udrage af de anforte
Forholde, er altsaa, at ligesaa hurtigt, som den store Rig-
dom begyndte nedenfor det paa Kartet Fig. 4, Tab. 1, med
f betegnede Punct, ligesaa pludselig kan den igjen forvinde,
saa at map maaskee igjen med længselfuld Forventning kap
Om Kongsbsrgs Ertsfeldt og Solvgange. 101
komme til at fæste Haabet til hiint Foremngs-Punet *) af
Gangene, hvilket nu, under en saa stor Rigdom som Oie-
blikkets, naturligviis har mindre Interesse. Og det Resultat,
som forhaabentlig nu i Enhvers Overbeviisning fremgaaer
af de betragtede enkelte Tilfælde tilsammentagne, er hvad
ovenfor blev fremsat, at naar den kongsbergske Bjergmand
skrider til sit Arbeide paa de Puncter, hvor hans Regel siger
ham, at der muligviis kan findes Solv, er det ham umuligt
at forudsee, i hvilken Grad hans Haab vil gaae i Opfyldelse ;
vi have seet, at hans Forventninger ligesaavel ganske kunne
blive skuffede, som at de I en overordentlig Grad kunne
overtræffes af Foretagendets Udfaid.
*) Uagtet man s som det off ere er bemerket, hldtil Ikke har kun-
net opdage , at Naturen fiilger nogen bestemt Lov med Hen-
syn til Solvets rigeligere eller sparsom mere Fordeling i Gan*
gene der, hvor de gjenn em skjære Faldbaandene, saa har det^
som man let bcgriber, dog ikke manglet paa Gisninger i den-
ne Henseende, og virkelig gives der, angaaende visse Forhol-
de, som turde have Indflydelse paa Gangenes stbrre eller min-
dre Ædelhed, flere Erfaringer, som fortjene al Opmerksom-
hed, om de end ikke endnn have kunnet erholde Rang som
faste Regler, Saaledes har det saa ofte i nd truffet , at naar
tvende Gange kom sammen, viste Forenings-Punctet sig som
et fortrinligt Anbrud, at man harGrund til at haabe det Bed
ste om saadanne Puncter. Et saare merkeligt Forhold vise i
dette Oieblik Kongens-Grubes sondre Gang og Armen-Grubei
Hovedgang: medens den fbrste er saa udmerket sdlvrig, forer
den anden, som i Langortens Niveau ligger omtrent 20 La g-
tcr og i Bergraadortens omtrent 14 Lagter sondenfor hiin, i
samme Dyb og i samme Baand saagodtsom intet Solv. Oven-
for Langorten derimod synes det, at Kongens-Grubes Gang
længe var den fattigere, medens Drifterne i Armen-Grube vise*
at man da her har fundet Solv. Vaie tilstrækkelige Opteg
nelser og Karter over de gamle Gruber forhaanden, saa vilde
man kanskee være i Besiddelse af flere Exempler paa et saa-
dant Vexelspil af tæt ved hinanden lobende Gange, i hvilket
det synes, at de ligesom skifteviis mellem eig indbyrde® ere
rige og fattige.
Indhold.
Pag.
I.
II.
III.
Side.
Granitens og de dvrige saakaldte massive Bjergartcrs
samt de krystalliniske Skiferes Theorie, af B. M. Keilhau 1.
Iagttagelser til Hoidebestemmelser med Barometer, fo-
retagne i 1827 *) paa en Reise mellem Valders’» og Gul»
brandsdalens Fjelde, af Th. Broch ....... 73.
Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange (Uddrag af:
Indstilling fra den i 1833 nedsatte Commission til Un
dersogelse af Kongsberg Solvyerk ....... 86.
*) En Række af Hoidemaalinger foretagne i den samme Egn 1826,
er meddeelt i det ældre Magazins gidste Hefte.
Rettelser
Pag. 16, Lin* 3 nedenfra
— 76 ved Obs. No. 9
— 77 — — - 15
- 79 — — - 24
— 83 — — - 31
- 84 — - 35
-- 96 Lin. 1 ovenfra
— — — 1 nedenfra
— - 99 — > 4 ovenfra
sfaaer: Særsyn ; læs: Sætninger
— * Slaagenbroen ; læs : Slemjenbrøen
— over Fjeld; læs: over dette FjeM
— horer og 5 læs: horer opj
— Kisdalen — Visdalen
— - Smorstabræen 5 læs: Smorstak-
liræen
— Himshulpiggen — Hanshul-
pig&em
asikkre ; læs s usikre
— nodvendig ; læs : nodvendigt
— ektilde man hvis 5 læs s skulde man,
hvis
h
b
* ■
-o -•
$ r ^rjr. 2 n :-r ‘ : r..u
-,r . - i :. . ' : • ,J . ; : . .. ’ - ■ - ■ ■
l y: sir-v wo : sasl : ' ■ I —
r •: i : : r; " j :,r - •
: r: i. V — n / : -5
-J; : ■£. : '. • c l j ::: r;- 1 ■.• r.: ■' ~ ' -r —
li) 7";;J
-L. . ' r I — rr'_r' irr; i ; ' —
■yyZZ.n : ri $ Grrirrii
3 irr.iiii : &ci! ’* —
' cf';. : ‘ >.T:i : ■ ri ? r - vi ri ■■ ’•*
- u’i
C.1
IS
;
» »
' f/V*'
V i
— ■ ' Z ■ --
■srTrrro I ri...
vil r vi} a i —
i i
0
i ;; • r ' — 1
r
J
-f
Face ttFÅont/c/t.r OrrtAcr ro// r// r CraitarDriF
t Ft//t M JF.
o Lagtet
Fu/.- /.
Fu/. 3.
Face (tS‘ Or// Ar// JVye Feeac/t Cso/Zes
N-.9.
10. 70 jo 10 .lo Lagte r.
>/. Beryraae/ - Orten
B . .1‘kuOe/iSøry _ . _
C Lat/yorten
Jj. Å ////feirtroj\rerne
Tordjarn.r- Orten
Christiania, I/illto(V< aF G.L.Pelir.
ott 1'iliiiiÉilWpiliiM
/-•y P:
W/«* .
/Itiyrtll,/
Or.rtrr/t
OlWlta
II 7i/,l.rrr
i Ibm/nr/ncl/1.
)n\Wh/
„J tlnrtut.f
jtiirkiyt
/)}■/;'(> f/ o'- sy
i
L ;
t \ \ Hr
J rc/mt-
'Oi/A
.harr-
f ZZa/uZr /inZ/rn^ ^X
/Inwriiiii'1' fyol/rn
JtfZt/.J Or,
■f ZZarnt
06 1 /f!/'.
\OJlA iucr I
y/om/A/,
./ourfa/f An//rn
ff/ ^,v 'i'/
xnA./if
■Ibmiiu/tr
'f/t/
f *"*•' (l
Z\ /11/fZrhls .
Jlar/n-rrll
S^KONOSBK !*('•'
ifftn/jXt.
'tm».
I i/irin - fjrJJ
I W/rfo ZZn/nZ,
Kag/Zn A /nn/rj)
IvJrnstaJ
.OlrpiGr
liivnJIint
V-\ R 7’
.)/<y,)U)
i O! fik' Or
ff/i- tl ^ >■'
(ji-ujifTOflL ^ — '
/,> iJhnnn rnJ/no' tjffaa/rstoU/ce/i Oifydbu/'
Jc/i rir/zv//o'<‘ ,1'torre/se.cf/ct' Jo J s/arcnr Zffl^
-<y(P n/'( upit/un C.L.BoecJc /or/htZede ~
Fors I *Kn rier.
t;..m:vr//z:
Tegn og OnHorkorlelscr
Rir/r /;
Rhu/sfr
(irmufj)
Kontf*L»'ysDutr
Gr. Grunt
■ZZ Skjrrfj
/f fin//
fy JCjrrn
fy fyM
/; z:/o
Zi Zi/rA-
r hl /nr/, . IriivfniZ/
/in, /må/
Mnt/estol-
■ l/nvrf AV) r/un/‘/'oJ ■
K 'iiiQs/rryr //on/r
Aii/iy i Zir/y., / irngi/i'
s
Nyt Magazln
for INatiirvidenskaberiie
1 Bind,
IV.
IJiidersdgelser om hvorvidt i Norge, saaledcs som
i Sverrig, findes Tegn til en Fremstigning af
Landjorden i den nyere og nyeste geo-
logiske Tid.
Af
B, M. Keilhau .
Indledning.
1. Om Sverrigs Stigning, uddraget af LyelFs Afhandljng: op
the proofs of a gradual rising of the land in certain parts
of Swedcn (i Lond. Philos. Transact. Part I, for 1885), og af
samme Forfatters Principles of Geology, 4th edit.
Det cr alt over hundrede Åar siden den svenske Na-
turforsker Celsius fremsatte den Meninga at Vandal
ikke alene i Oslersoen, men i hele Nordhavet lidt efter
lidt synker 5 Synkningen angav han til 40 svenske Tom-
I. 2. G 2
106
Reilhau
mer i et Aarhundrcde. Han anfdrte, at adskillige Klip-
per , som for ikke læuge siden rare overflydte og’ for
de Sofarende farlige Reev, i hans Tid vare komne op
over Våndet; at Soen bestandig lod mere og mere Land
blive tort ved sine Bredder; at forhenværende Søkavne
vare hlevnc forvandlede til Landstæder; at gamle Fiskere
og Sofolk kunde bevidne, at paa mange Steder baade ved
Kysten af Ostersoen og af det aahne Hav, havde, i den
Tid de kunde erindre, betydelige Forandringer foregaaet
ved Kystens Form og Sdens Dyb, Endelig beraabte
han sig paa Merker, som for hans Tid vare bl evne ind-
huggede i Klipperne udtrykkelig for at angive Nivcauet,
og under hvilke man virkelig nu havde fundet Yand-
gpeilet at være sunket.
Henne Idee om en fortfarende Forandring i det re-
lative Ni v eau af Land og Vand blev i Forstningen hæfti-
gen bestridt, og flere Kjendsgjerninger bleve fremforte
til Beviis for, at en almindelig Aftagelse afYandene selv
ikke havde fundet Sted i Ostersoen. Man forrnodede, at
der maatte have været nogen Feil ved fagttagelsernc, da
Ostersoen, hvorvel fri for Ebbe og Flod, ofte vedholdende
for flere Hage bliver 2—3 Fod hoiere end sædvanligt,
nemlig deels naar Sneen smelter, deels naar visse Vinde
blive staaende i længere Tid; man hemerkede ogsaa, at
Kystens forandrede Form og Sdens formindskede Hyb
kunde have sin Grund deels i Tilkomst af nyt Land paa
Steder, hvor Elvc faldt ud, som afsatte Sand og Slam,
deels deri, at Isen ofte forer store Stene med sig, son*
undertiden strande og drives op paa Klipper og lave Oer,
hvorved da disse blive hoiere.
En anden Anskuelse udviklede Playfair, i Aaret 1802,
i hans Illustrations of the Huttonian Theory; han ansaae
om Landjordens Stigning.
107
det for ganske tilforladeligf, at en Forandring afNiveanet
mellem Hav og Land i Sverrig virkelig linder Sted, men
ineente, at denne Forandring heller maatte tilskrives en
Bevægclse af Landjorden end af Havet. Han gjorde op-
mcrksoin paa, at hvis Sdcns absolutc Niveau skal knnne
hlivc et vist Maal lavere eller hoierc paa ect Sted, saa
maa den blive netop saa meget lavere eller hoiere over
hele Jordkloden, — men at en saadan Nodvendighed ikke
linder Sted med Hensyn til en Stigning eller Synknirig
af Landjorden. Hypothesen ora en Stigning af Landet,
lagde han til, stemmer godt med den Ilultonske Theorie,
i hvilken det antages, at vore Kontinenter ere udsatte for
Indvirkningen af de E xp an si v-Kræfter, som have deres Sæde
i de indre Minerafmasser, og at Landene virkelig’ ved disse
Kræfter ere blevne hævede ivciret og af dem imderstbttes
i deres nuværende Stilling.
Hjefnkommen fra sin Reise i Scandinavien i Aarcne
1806— -1807, fremsatte von Buch sin Overbcviisning : at
hele Sverrig hæver sig langsomt iveiret, fra Fredrikshald
til Åbo, ja maaskee lige til Petersborg, en Slutning, til
hvilken han især synes at være bleven fort ved Underret-
o
ningcr meddeelte af Indbyggerne, og tildeels derved at
han paa forskjellige Steder af den norske Kyst havde an~
truffet Soskjæl, af nti levende Arter, ovenfor Havets Ni-
veau.
Til forskjellige Tider siden denne Discussion om Afta-
gelsen af Ostersoens og Nordsoens Hoide begyndte, ere
i Sverrig Merker blevne indliuggede i fritliggcnde Klip-
per, baade paa Oer og paa det faste Land, i den Hen-
sigt at angive den hver Gang værende Hoide af Våndet,
hvorhos man tillige har anmerket Aarstallet, da Merker ne
gjordes. I 182© — 21 hleve alle disse Merker undergogte
108
Keilhau
af det svenske Lodsvæsens Officierer, som derover indgave
Beretning: til Videnskabernes Academie i Stockholm $ i
denne Beretning erklæres, som Resultat af Maalingernc*
at langs hele Kysten af den nordlige Deel af den bot»
niske Bugt er Våndet i Forhold til Landjorden nu lavere end
forken, men- at Belobet af Forandringen eller af Forskjellen
mellem det nyere og ældre Niveau ikke overalt er lige.
Paa samme Tid blev en Beretning indsendt, og offentlig-
gjort af Åcadeiniet, om nye Merker, som vare blevnc for»
anstaltede i de samme Aar 1820-^-21 , for at vise det
Havs-Niveau, som paa biin Befaring var blevet iagttaget.
Uagtet saa mange Beviser paa Niveauforandringernes
Virkelighcd, og saa hoie Autoriteters Erklæringer for
Samme, vedblev jeg dogy siger Lyell, ligesom mange An-
dre, at nære nogen Tvivl om Pbænomenets Realitet, deels
fordi jeg formodcde, at det maaskee kunde benfores til
mere almindelige Aarsager, saadanne f. Ex, som de oven-
for berorte, og deels fordi det forekom mig usandsynligt,
af saa store Virkninger af underjordisk Udvidelse skulde
finde Sted i Lande, der, ligesom Sverrig’ og Norge, liave
i den historiske Tid været paafaldendc frie for hæftige
Jordskjælv. Den langsomme, men vedvarende, næsten
umerkelige Frcmstigning af en stor Landstrækning er en
Proces saa forskjellig fra den pludselige Opstigning eller
Nedsynkning, som vides i visse Egne at have ledsaget
dordskjælvs og Vulkaners afbrudte Virksombed, at et saa-
dant Factum syntes at forlange meer end almindelig Evi-
dcnts for at blive antagct som rigtigt.
Vor F orfalter foretog da, i Sommeren 1834, en Reise
til Sverrig udtrykkeligen i den Hensigt endelig at hæve
alle Tvivl betræffende de Data, som angaae Sporgsmaalet
om de omtalte Niveauforandringer. Han fandt paa denne
om Landjordens Stigning. 109
llcise, ved at tale med en Mængde af de bedst underret-
tede blandt Indvaanerne og ved at undersog‘e flere af de
gamle Merker, at Beviserne, som man for liavde beraabt
sig paa betræffende Niveauforandringerne, baade ved Kyster-
ne af Sverrig og Finland vare aldeles fuldstændige og
fyldestgjorende, og at de Merker efter Landstigningen,
som findes mellem Uddevalla og Gothenborg', ere ligesaa
tydelige som de paa Kysterne af den botniske Bugfc. I
de 14 Aar, som vare forlobnc fra de sidste Merkers Ind-
bugning til 1834, bavde Landet, mener L., paa nogle
Steder nordenfor Stockholm hævet sig 4 eller 5 Tommer.
Forandringen viser sig tydeligen mindre, naar man gaaer
fra de nordlige Dele af den botniske Bugt sydefter, idet
den er ubetydelig omkring Stockholm, og slet ikke mer-
kelig i 8 ha ane, hvorimod den igjen, som anfort, tydeligen
fremtræder nordenfor Gothenborg, saasom navnligen paa
Oerne ved Marstrand og paa Guldholmcn, hvilken sidst-
nævnte Lokalitet er iblandt dem, som isærdelcshed ere paa-
pegte af Celsius.
Overveier man nu hele dette ixierkværdige Phænometo
videre, saa seer man snart, at hvis Fremstigningen fort-
farende har fundet Sted i nogle tusind Aar i et Forhold
af flere Fod i et Seculum, saa maae store Sfraehninger af
livad der nu er Land, have ligget under Havet i en for-
holdsviis ny Tid. Det er derfor natur! igt at opkaste det
Sporgsmaal, om der ikke lindes noget Spor efter et Opkold
af Soen i en saadan Tid paa Steder, som nu ligge irule
i Landet. Svaret herpaa er aldeles tilfredsstillende. I
Egnen ved Uddevalla antræffer man, i et hoinet Nsveau,
Masser indeholdende Conchylie-Skallcr af Arter, som nu
leve der i Havet, medens der paa den ostre Side af Sver-
rig, ved Stockholm, Gefle og andre Steder ved den bot*
110
Keilhau
niske Bu gt findes lignende Lag*, som indekolde Skaller
afSpccier, der charakterisere Ostersoen. Det Sted længst
inde i Landet, hvor man hidlil har fimdet disse Masser,
— hvilke deels hovedsageligcn bestaae af Leer eller Sand,
deels næslen udehikkende af Muslinglevninger, — er ved
Sydvestsiden afMælarn, omtrent 70 (engelske = 10 nor-
ske) Mile fra Stockholm og* meer end 80 Mile fra den
almindelige Kystlinie. Paa den anden Side af Landet,
som grændser til Nordsoen, har man fondet dem indtil i
Nærheden af Venern og i et hoiere Nivean end denne
Soe, hvilken da, ligesom ogsaa Mælarn, i hiin Tid maa
have ud gjort en Deel af Havet x).
Ba ingen noiagtige lagtfagelser over Frem stigningen
af den svenske Kyst gaae længere tilhage end hal våndet
Aarhundrede fra nu af, og tradilionelle Efterretninger samt
den Kundskah, som man kan hente fra gamle Bygninger
paa Kysten, ikke give nogen Oplysning om Niveauforan-
dringerne for meer end 5 eller 0 Secler tilhage, saa kunne
vi ikke afgjore, om Belohet af Stigningen har været det
samme i meget lange Perioder. I de Districter, hvor de
fossile Skjæl ere fundnc til cnHoide af mere end 200 Fod
over Havet, saasom ved Uddevalla, Orust og Soen Båg-
yarpen, synes det nuværende Belob af Stigningen at være
x) Som Tillæg til disse Bemerkninger af Lyell kan anfdrcs, at
der inde i Landet, foruden de fossile Saltvands-Conchylier,
kanskee endnu er et Phænomen, der turde være at henfore
til de Data, der betræffe Landmassens Opstigning, nemlig
den paa nogle Fjelde iagttagede IV e d s t i gn i n g af Trægrænd-
serne. See Mag. for Naturv. 2den Kælikes 2 det Bind, P. 144
eg 166, og Jessens Norges Beskrivelse, T. I., 607- — 8.
om Landjordens Stigning.
111
mindre end 4 Fod i cet Aarhundrede; raen efter dette Forhold
vilde 5000 Aar have mcdgaact, for at disse Nedlag kun-
ne være blevne hævedc ti! deres nuværende Moide. Bog,
ligcsom Bevægelscn i vor Tid er meget forskjellig paa
de forskjellige Steder, saa kan den ogsaa have varierct
meget i Intensitet i de forskjellige Perioder.
Men det kommer ikke alene an paa at vide, om Bevæ gel-
sen stedse skrider frem lige meget, men ogsaa om den af-
tid tinder Sted i een Retning. Ganske vist oscillerer Land-
jordens Moide : i Seelernes Lob kan det samme Di-
strie t blive lavere, og siden igjen hoiere. Denne Mening
bar fondet cn paafaldende Bekræftefse ved de Danske Dei-
sende PingePs ogGraalPs lagttagelser i Gronland 1S36-— §2;
de overtydede sig om, at en stor Deel af den gronlandske
Kyst, nemlig en Strækning af omtrent 400 geogr. Mile i
Lam g de , i Lobet af de sidste 4 Åarlumdreder ved Synk'
iling bar aftaget i Moide, en Synkning, ifolge hvilken
saavel de Indfodtes som de gamle Kolonisters Boliger
nu staae under Vand i Flodtiden. — Nogle Phænomener i
Egnen ved Stockholm synes heller ikke at kuene forkla-
res anderledes end ved at ant age en afvexlende Stigning
og Synkning af G runden , siden Landet blev beboet af
Mennesker. Da man ved Sodertelje i 1819 grov en Gana!
for at forene Mælarn med Ostersoen, kom inan gjeimem
mariniske Strata mdeboldende fossile Muslingskaller af
dstersoiske Arter, Ved et Dvh af omtrent 60 Fod kom man
t j
ned paa en forhenværende Bygning, formodentlig en Fi-
skerhyttc, opfort af Træc, hvilket nu var saa oplost, at
det ved at komme i Luften hastigen imulrede hen ,* i Hyt-
tens nederste Deel, som havde ligget omtrent i Holde med
Socn, var dog Vræet noget bedre vedligeholdt. Paa Gul-
yet var et uformeligt Ildsted, bestaaende af en Ivreds af
112
Keilhau
Stene. Det synes umnligt at forklare sig’ Beliggenhedeii
af denne begravede Hytte , uden at tænke sig’, forst en
Synk n i ng af Grunden til et Dyb af mcer end 60 Fod,
og* derpaa en Hævriing op igjen. I det Tidslob, da det
lave ISTivean havde Sted, maa Huset være blevet bedækket
med grovt Sand og Mergel med Muslingskaller, under
hvilke Masser man ellers ikke alene bar fundet denne mer-
kelige Levning cfter tidlige Beboere, men ogsaa flere
Fartoier, der vare af meget gammel Form, og som vare
sammenslaaede med Trænagler istedenfor med «lernsiim.
2. Aarsagen til ISiveauforandringerne.
Vi kunne altsaa ikke længere betvivle selve Særsynet : en
Landstrækning af flere tusinde Qvadratiniles Areal stiger
i Seandinavien end nu i vor Tid langsomt iveiret; den bar,
som Musling-Afleiningerne vise, ogsaa hævet sig i længst
forlobne Tider, nemlig i en Epechc forend den nordiske
Histories Begyndelse, da Ostersoen idetmindste naaede til
Mælarns Vestende, og Venern var en Deel af Nordsden 5
endelig synes det ogsaa, at idetmindste en Deel af denne
Landstrækning, siden den blev beboet af Mennesker, har
været en Synkning underkastet, hvorefter den da igjen
paa Nyt begyndte at stige.
Men hvorledes skal man nu forklare sig dette Phæ-
nomen? En Bemerkning, som ved dette Sporgsmaal strax
paatrænger sig, er den, at Aarsagen til Forandringerne
sikkerlig maa ligge i et Dyb, som ikke kan være ganske
uforboldsmæssigt til Udstrækningen af den i Bevægelse
værende Landflade 5 at antage dette synes saa meget mere
nodvendigt, da Sverrig, paa Lidet nær, bestaaer blot af
faste Lrbjergarter, hvilke, langt fra at ligge horizontalt
over hinasidcn, skvde steilt ind mod Dvhet, Man kan ber
om Landjordens Stigning’.
113
Ikke tænke paa no gen Proces, som skulde foregaae med
nogen enkelt Bjergart eller med et vist meer eller mindre
indskrænkct Åntal Skikter i det Indre af Landmassen;
Phænoonenet er dertil for almindeligt og egalt over den
hele store Strækning, og dets Motiv inaa da og være stort
og omfattende: om man trængte ti, tyve, trcdive Mile ned
under Overfladen, skulde man, efter denne Betragtning,
vel cndda ikke troe at være kommet forbi de Grændser,
nedenfor hvilke det ikke mere er at soge.
Men ifald vi virkelig ere henviste til disse Dvb, hvor-
ledes kunne vi da vente at komme til en nogenlunde til-
fredsstillende Hypothese om vor Gjenstand? Lyell , synes
mig, loser ogsaa denne Opgave. Jeg ska! her atter med-
dele et Stykke af hans fortræffelige Principles. I Ame-
rika, hedder det i nysnævnte Verk, har Oberst Totten ny-
lig anstillet Forsog for at bestemme det Forhold, hvori
nogle af de Steenarfer, som almindeligen anvendes til
Bygningsmaterial , udvide sig ved en given Temperatur-
forhhielse. Han fandt, at fiinkornig Granit for 1° F. nd-
videde sig 0.000064825 af sit forrige Volum; hvid kry-
stallinisk Marmor 0.00001)5668, og rod Sandsteen 0.000
000532, eller om? rent to Gange saa meget som Granit.
Efter denne Lov for Udvidelsen skulde da en Masse af
Sandsteen, som var cen (eng.) Miil tyk , og erholdt en
Temperaturtorsogclse af 200° F. (— : 80° R.), loftc et
derover liggende Bjerglag til en Hdidc af 10 Fod over
dets forrige Niveau. Men lader os forudsætte, at en Deel
af Jordskorpen, hundrede Mile tyk, og saa expansibel som
Sandsteen, bliver 600° eller 800° bedere x); dette vil da
Ved en Temperatur af 800° F. — 355° R. er det endnu langt
fra al Bjergarterne kunne smelte. Jern kommer, efter Da-
niell, forst i Fluss ved en Hede af 2786° F. — 1238° R.
I. 2. H
114
K e i 1 h a u
foraarsage en Oploftning' af mellern 2 og' 3 Tusind Fod. Og
Afkjolingen af den samme Masse maattc siden igjen bringe
de overliggende Bjergarter til at synke ned og at antage
deres oprindelige Niveau. Ved saadanne Virkninger kunne
vi nu forklare Seandinaviens successive Stigning samt Gron-
lands Synkning’, dersom ogsaa dette sidste Phænomen ved
nærmere UndersOgelse skulde blive bekræftet som et be-
stemt Faetum
Til denne af vor engelske Geolog 1 2) givne Forklaring
af de sagte fremskridende Niveauforandringer, er der virkc-
1) Na.^ man kommer til fuld Overbeviisning om, at det forhol-
der sig rigtigt med denne Synkning af Gronland, skulde det
da ikke være Umagen værd endnu engang at foretage en Re-
vision af Actstykkerne betræflende det i sin Tid saa meget
omdisputerede Friisland ?
2) Tidligere end Lyell Iiar egentlig alt De la Beche udtalt den
hele her fremsatte Idee. I et Verk med Titel: Sections and
views illustrative of geological phenomena, London 1830, le-
veres paa den 40de Tavle en Figur, som anskueliggjør For-
holdet af de hiiieste Fjelde til Jordradien; i Texten hertil
hedder det: man vil bemerke, al de hoieste Spidser af Ili-
ntalaya ikke ere andet end hdist ubetydelige Fremragninger ;
og det er vist, at ved billedlige Fremstil tinger af dette Slags
kan en meget bestemtere Forestilling om Tingenes relative
Betydenhed erkoldes, end ved hele Sider af Beskrivelser.
For den, som betragter en saadan Figur, vil det blive klart,
at ringe, ikke overalt lige Contractioner af Jordmassen maae
frembringe Forandringer af Overfladen, hvilke af os skulle
ansees som betydelige; og det vil sees, at blotte t her mo-
rn etriske Differentser under Jord sko rp en maae
være tilstrækkelige til at hæve hele C ontinenter
op over Havfladen eller til at sænkc dem ned un-
der samme. (See herom ogsaa : Babbage, i Lond and Fdinb.
phil. Mag, Vol. V., og i Neues Jahrb. f. Miner., 1835, V,
IV 154).
om Landjordens Stigning*.
115
lig neppe noget VæsentJigt at tllfoie. Men vi behove ogsaa en
Hypothese for saadanne Bcvægelser, som foregaae rykviis
mett meget store Landstrækninger, og som hidtil, efter min
Mening, langtfra have fundet nogen tilfredsstillende Fortolk-
ning. Det synes, at ogsaa disse Forandringer i Hovedsagen
kanne fremkomme af de samme Aarsager som de ovenfor an-
tydede. Naar man overveier, at heller ikke Bjergar-
terne mangle Elasticitet, og at den ydre Masse, som be-
dækker den indre, der ved Ophedoingen soger at udvide
sig, maaskee kan være sammenhængende og fast nok til i
nogen Tid ikke at give eftev for Trykket, som indcnfra
udoves paa samme, saa vil man finde det rimeligt, at Over-
fladen ikke altid vil stige iveiret med en langsom og naf-
brwdt Bevægelse, men i ineer eller mindre betydelige,
pludselige Sæt. Lyell medgiver, at det vel ofte maa ind-
træffe (Princ., II, 384) , at Revner af stor Fdstrækning*
kunne opstaae i Fjeldgrunden alene ved den nlige Ud vi-
de! se af en sammenhængende Hiasse, som opvarmes paa
et Punkt, medens den i en anden Beel forbliver i en for-
holdsviis lav Temperatur. Men for de TilfæSde, hvor man
virkelig seer store Landstykker, tinder Jordskjælv, hæve
sig pludselig til et storre, blivende Niveau, anvender han
ikke denne Forklaring, som dog her synes at ligge saa nær
forhaanden $ ogsaa i den sidste Udgave af Principles frem-
sættes i denne Henseende den samme Idee, som Forfatte-
ren havde, forend han indrommede Rigtigheden af lagt-
tagelserne over Sverrigs Stigning: at det er Gasarter
udviklede linder vulkanske Åctioner i de indre Rum, som
trykke de overliggende Klippemasser iveiret, hvorefter disse
Masser stadigen kunne forhlive i den saaledes vundne storre
Hoide, enten blot ved den Bueform, de under Optrykningen
erholde, eller ved Opfyldnihg af Huulrummct med Lava,
116
K e i 1 li a u
der siden storkner, og saaledes giver den opskudte Land-
strækning en solid Grundvold. Forsaayidtsom L. vil
have en saadan Hypothese anvendt paa saa store Oistricter
som f. Ex. det under Jordskjælvet i Chili 1822 dersteds
liævede Land 1)? som antages halv saa stort som hele Frank-
rig (IL, 235), synes dog de ” vulkanske Kræfter” 2) at
tiliægges en Virknings hvilken, om man end ikke vikle
ansee den for altfor stor, dog idetmindste maa forekom-
me alt for regel mæs sig, altfor lidet forstyrrende, da
Landets Overflade under Optrykningen, saaledes som man
har erfaret, forbliver om maaskee ikke ganske saa dog
næsten ganske parallel med sig selv. Mig forekommer
det idetmindste langt rimeligere i saadanne Tilfælde blot
at see en modificcret Virkning af de samme Processer,
hvorved Sverrig fortiden liæves langsomt og uden nogen
hæftig Rystelse. Rette trocde jeg at burde bemerke her,
da vi skulle see, at kanskee ogsaa PSorge har været en
saadan satsviis Hævning underkastet, til hvis Forklaring
det altsaa ikke synes nodvendigt at antage Forholde me-
get forskjellige fra dem, som rimeligviis bevirke den nu-
værende succcssive Stigning af en anden Reel af vor
lialvoe. Det var, som vi borte, hovcdsageligen Mange-
J) See Mag. for lXatuxv., 2den Rækkes, B. II, P, 127.
2) Jeg indrommer meget gjerne, at den scandinaviske Landstig-
ning kan betragtes som en Folge af vulkanske Kræfters Yirk-
somiied; men man maa da ansee enhver electro-chemisk Pro-
ces i Jordens Indre, hvorved Varme, om end i nok saa ringe
Grad, udvikles, som lienhdrcnde til disse Kræfter, og altsaa
ikke blot kvad der frembringer sprængende Dampe, Ild, Lava
og de ovrige egentligen saakaldte vulkanske Produkter og
Pliænomener.
om Landjordens Stigning.
117
len paa vulkanske Phænomencr og navn li gen Sjeldenhedcn
og Lbctydeligheden af Jordrystelser lier i vort Nord en-
som saa længe hos Mange opvakte Mistanke mod Paa-
standen om det skandinaviske Lands Fremstigning; hvad
Jordskjælvene angaaer, da har jeg i en tidligere Opsats
(Mag. for Naturv. 2den Rækkcs B. II, P. 82) sogt at
vise, at de her dog slet ikke ere hverken saa sjeldne eller
saa ubetydelige, som man har antåget; og paa nærværende
Sted haahes det idetmindste at være tilstrækkeligen anty-
det, hvor lidet Vulkanitet i almindelig Forstand hehover
at forudsættes som en nodvendig Betingelse selv for en
intermitterende og voldsom Freinstigning.
8. Literatur. Forord til nærværende Opsats.
Notitser, som vedkomme vor forehavende Gjenstand,
ja selv udforlige Betænkninger derover llndes allerede i
flere ældre Skrifter, saavel af indenlandskc som udcnland-
ske Forfattere.
I det svenske Videnskabs-Aeadcmies Handlinger lor
1748 læser man en Beretning af P. Kalm, i sin Tid Oe-
conomiæ Professor i Åbo, om ”Vandets Åftagelse i Norge,”
et ganske merkeligt Stykke, som nu ogsaa er aftrykt i
Mag. for Nalurv. 2den Bækkes, B. II. P. 167 — (IS. See
ogsaa: Hesa til Norra Amerika af P. Kalm. Stockholm
1753.
E. J. Jessen har i sit Verk: Kongeriget Norge fremstil-
let efter dets naturlige og borgerlige Tilstand, Kjoberihavn
1763, behandlet Opgaven om ” Van dets Forrøindskelse”
med megen Omtanke. Man vil af folgende Uddrag af hans
Ytringer i denne Materie (1. c., 568-— 573) erfare, at al-
lerede denne Forfatter for endeel havde tilegnet sig An-
skuelser i Sagen, som netop i den senere Tid have gjort
118
Keilhau
sig gjældende, om end i en noget forandret Form, ifolge
Yidenskabens Fremskridt. Efterat liave anfort flere Kjends-
gjerninger, der gjore det uimodsigeligt, at Forandringer
i Hoideforholdet mellem Hav og Land foregaae (Facta,
af hvilke vi paa sit Sted skufle gjore Brug-, forsaavidt
som de virkelig lier ere anvendelige), kommer Forf. til
Sp orgsmaalet om Aarsagerne til disse ”oiensynlige For-
andringer.” Forsaavidt bliver da Talen enten om Yan-
dets Fortnindskelse eller om ”G run dens Yæxt.” ”At
Våndet skulde formindskes, beder det, ere nogle Yyere
saa forvissede om, at de endog udregne hvor' meget aar-
lig gaaer bort, saa at Dalin i sin svenske Historie sætter
endog hvor mange Alen den yderste Kant ved Sobrcdden,
som nu ligger tor, laae under Vand for en sytten, atten
hundrede Aar siden.” Ikkedestomindre forkaster Forf.
denne Mening, og anforer forsaavidt sine Grunde. Dcr-
imod holder han den anden af de anforte Aarsager for sand*
'synligere, og forestiller sig med Hensyn dertil, at Jord-
bunden paa tre forskjellige Maader, ”kan give sig i Veiret”:
forst derved at Stenene, bvoraf den paa sine Steder be-
staaer, kunne — — som man paa den Tids lavere videnskabe-
lige Standpunkt almindeligen troede — ikke blot udenfra
men selv indenfra tage til og voxej dernæsl derved, at
Sand, Mudder o. s. v. paa mange Steder kan komme
til og forkoie Grundenj og endelig derved, at den ifolge
saadanne ^ irkninger, hvorved J o r d s k j æ 1 v spille en Ho-
vedrolle, kan loftes iveiret. Denne sidste Formening,
der isærdeleshed er den, hvortil vi ovenfor sigtede, er
udtrykt i folgende Ord, hvori ellers haves nærmest Hen*
syn til en ved Egersund iagttaget merkelig Forandring,
hvortil vi siden skulle komme tilbage: ”Her maa nodven-
dig Grunden loftes iveiret, og kan dette ikke skee ordeut*
om Landjordens Stigning*.
119
ligviis ved Stenes Væxf, kan det dog skec paa en anden
Maade: der er neppe noget Sted i Norge, hvor saa tidt
merkes Jordskjælv som just i den Omkreds ved Egersund,
hvor det i et halvt Snees Aar er blcven merket fire Gan-
ge, og de to Gange meget stærkt. Hvad Forandring dette
kan gjore, veed Enhver, og omendskjondt Forandringen
ikke strax efter et Jordskjælv blev aglet, kunde dog der-
ved aabnes Beqvemhed for andre Aarsager at virke des-
mere.”
Paa et andet Sted i sit Verk (P. 607 og 608) taler
Forf. om Skovgrændscns Nedrykken paa Fjeldene — et
Phænomen, om hvilket han siger, at det paa de fleste Ste-
der [her i Norge] bliver obscrveref, - — og bemerker i denne
Anledning: ”De som troe paa Vandets Formindskelse,
kunde faae en Slags Aarsag til Skovenes Aftagelsc paa
de lioicste Steder deri, at ligesom Våndet synker hen,
maa Atmosphærcn synke ned, og folgelig komme de hoie-
ste Steder op i en koldere og tyndere Luft”. Ilavde vor
Forf. vovet at troe, at ikke blot visse enkelte Strog af
Landet, men selv den hele Landmasse formaaer at hæve
sig, saa skulde denne Forklaring, med behorig Forandring,
ganske vist være blcven antaget af ham selv.
Da de nordiske og navnligen Sverrigs Historieskri-
vere i det forrige Aarhundrede lagde saa megen Vægt paa
den formeentlige Aftagelsc af de den scandinaviske Halvoc
omgivende Vande, saa kan man vente, at heller ikke vor
Schooing med Tausbed bar forbigaaet denne Gjenstand.
I sin Norges Historie (Soroe 1771) fremsætter han derom
sine Anskuelser, og disse gaae, i Ovcreensstemmclse med
det af Jessen Ytrede, ud paa, at ingen virkelig Vand-
mindskning linder eller har fondet Sted 5 ja han holder
endogsaa for, ”tvertimod endeel Andres Mening, som have
120
K e i 1 h a u
\illet grunde vort Nordens forste Beboelse og ældste
Historie paa bemeldte Yandets Aftagelse, at vort Norden
og blandt de nordiske Lande vort Norge især, tilligemed
den hele vestlige Strækning af Europa, bar i de ældste
Tider Lavt langt mere fast Land, end nu omstunder.”
(I. c., I, P. 45). *)
Om Skaller af Somuslinger, forekommende i Jord-
bakker mellem Klipperne ved Brevig*, handler O. F. Mul-
ler i en af han udgivet: Beise igjennern Ovre-Tellcmar-
hen, Kjobenbavn 1778.
Om Muslingskallers Forekomst i storre eller mindre
Afstand fra Sokanten m. m. taler ogsaa Wilse i hans
Spydebergs Beskrivelse, Christiania 1779, samt i hans
Beise-lagttagclser, Kbh. 1790 — 1798.
I. C. Fabricius, i hans Beise nach Norwegen, Ham-
burg 1779, meddeler under Beskrivelsen af Urlandets
Torvstrækninger, Bemerkninger om ”Yandets Aftagelse.”
H. Strom, i Egers Beskrivelse, Kjobenbavn 1784, anta-
ger, at den hele Eger-Dal ovenfor Drammen har været
en Arm eller Fjord af Havet, og opregncr de fossile
Testaccer, som han havde fundet i det ved Drams - Elven
]) Heri kan dog ikke Nogen, som kjender vort Lands geognosti-
ske Bygning, være enig med Forfatteren ; Norge er i sin Struc-
tur aldeles forskjelligt fra Ost-England, Holland og de Dele
af Tydskland og de danske Lande, som begrændse IVordsden,
fra hvilke den har tilrevet sig store Stykker, og paa hvis
Bekostning den fremdeles rykker frem. Med Undtagelse af
Jædderen, som Schoning især beraaher sig paa, men som ef-
ter min Mening (see nedenfor) heller ikke lettcligen mister
Noget ved Nordsdens Virkninger, stiller Norge saagodtsom
overalt ikkun de fasteste Klipper mod Havet, saa at dette sik-
kerligen ikke, i det Tidsrum vor Historiker har havt foroie,
paa nogen merkelig Maade har formaaet at formindske Landet.
om Landjordens Stigning’. 121
forekommende Sand og Leer. Vi skulle siden i vor Af-
handling udforligen citere denne Forfatter, der ogsaa
i Sondmors Beskrivelse , Soroe 1762- — 66, kar flere hid-
kenkorende Bemerkninger.
I de Wienske Epkemerider for 1791 noterer Pater
Iiell kvad han paa Reisen til Vardoc 1768 kar bemerket
om "Havets Mindskning.”
Forrige Amtmand Holm, i kans Beskrivelse over Lister
Og llandals Amter, indfort i Topograpkisk Journal for
1795, omtaler et gammelt Skiksstoe paa Spangercid, af
kvis Beliggenked kan slutter til et forandret Forhold mel-
lem Land og Hav.
Dette er alle de mig kekjendte ældre Forfattere, kos
kvern der findes kidkenkorende Bemerkninger. Efter dem
folger umiddelbar Hr. v. Buck, kvis keromte Verk: Reise
durck Norwegcn und Lappland, Berlin 1810, indekolder
de Iagttagelser og Anskuelser, som kave gjort Epocke i
samtlige disse Forhandlinger1).
Senere kar Englænderen Rokert Everest, der i 1827
og 28 kesogte Norge og Sverrig, i sin Journev, London
1829, ytret sig angaaende hvorvidt et forandret Forhold
mellem Havets og Landets Hoide er at paavise eller ikke.
Hvad endelig mine Bestræbclser for at opkfare en saa
x) Mcdrette gjor Poggendorfl’ i sine Annaler (1836, No. 5, P. 66)
Reclamationer for Hr. v, Bucli som fdrste Opkavsmand til
den nu saa almindeligen i Omlob værende Idee om Sverrigs
Stigning; forsaavidtsom Andre virkelig for have tænkt sig no-
get Lignende, var delte dog ingenlunde kommet til almindelig
Kundskab; det af Playfair Fremsatte, kavde man, som Pogg.
bemerker, selv ikke i England agtet paa, og til Fastlandet
liavde kans Bog formedelst Continentalsperringem ikke kunnet
komme tidligere, end da allerede Hr. v, Buck ifdlge egne Er-
faringer kavde opstillet sin bekjendte Anskuelse.
II 2
122
K e i 1 h a u
vigtig Gjenstand i vort Lands Geologie angaaer, da har jeg,
leilighedsviis, berettet om det fleste af inine tidligere Iagtta-
gelser herover i Mag. for Naturv., 2den Ræbhes Iste Bind
P. 51 — 57, og 2det Bind, P. 133 — 144$ det Ovrige af disse
Iagttagelser vil blive optaget i nærværende Stykke, i hvilket
jeg, foruden at recapitulcre samtlige mig bekjendte ældre Be-
merkninger om Sagen, isærdelesbed skal meddele Resultaterne
af mine seneste Undersogelser, der bleve anstillede i forrige
Aars Sommer (1836) i Selskab med min ærede Yen, Hr,
Lector Boeck, paa en Beise langs hele Kysten fra Chri-
stiania omkring Lindesnæs til Trondbjem, en Beise, hvis
udtrykkelige Formaal det var, saavidt muligt at fuldstæn-
diggjore det allerede ikke ubetydelige Material til en en-
delig Besvarelse af Sporgsmaalet betrælfende Landjordens
Fremstigning paa denne Side af Halvoen.
Det er altsaa dette Material, jeg ber fornemmelig bar
til Hensigt at samle paa eet Sted. Det er vistnok ikke
blevet saa fuldstændigt, som man kunde onskc,* dog troer
jeg virkelig, at af særdeles v i g t i g e nye Oplysninger
nu neppe ret mange ere mere at vente. Forst naar ogsaa
hos os INiveau-Merker blive anbragte paa passende Steder
langs Kysten, og Sagen overhoved vinder mere almindelig
Opmerksomlied, skulle kanskee vore Efterkommere engang
kiume see sig Opgavens fuldkomne Losning nærmere.
De Data, som blive at bibringe, ville naturligviis ogsaa ber,
saaledes som ved Undersogelserne over Sverrigs Stigning,
deels komme til at bestaae i directe Erfaringer og histori-
ske Yidnesbyrd — det væresig nu bekræftende eller benæg-
tende— -deels i blotte Natur-Monumenter. Hvad disse sidste
angaaer, da ville vi dog ikke forsoge at folge dem saa
langt tilhagc i fjerne Tidsrum, som de vistnok virkeligen
turde være at findej for ikke at vove os for vidt, ville vi
om Landjordens Stigning’.
123
standse i den tertiaire Tid; til det nyeste Afsnidt af denne
maae de musling foren de Masser af det forhen omtalte Slags
i Sverrig og Norge i Almindeliglied være at henfore 1), og
stort længere tilbage vil det idetmindste for Oieblikket være
saa vanskeligt at fortsætte Undersogelsen om Niveauforan-
drsngerne, at vi heller, saaledes som Overskriften af vor
Opsats angiver, blot indskrænke os til den nyeste og nyere
geologiske Periode , til den ^actaeUc” eller nuværende
l) I den tertiaire Tid karde, ifolge nogle Landmassers den-
gang hoiere, andres lavere Beliggenlied , vore Continenter
ganske andre Omrids end de nuværende; i den samme Perio-
de vare endvidere Klimaterne anderledes end nu, og endelig
var da den organiske Verden ogsaa meget forskjellig fra den
nuværende. Men disse Uligheder mellem hiin Periode og den
actuelle see vi ikke paa eengang indtræde, idet vi, ljomende
os fra vor Tid, undersoge de seldre geologiske Monumenter;
kvad der ckarakteriserer Tertiairtiden, gaaer lidt efter lidt
over til de nuværende Forliolde, og der existerer ingen skarpt
betegnet Grændse mellem de tvende store Perioder. Saaledes
vil allerede een af de anfdrte Ckarakterer, kvor den forefln-
des, være tilstrækkelig til at betegne det Afsnidt af Tertiair-
Tiden, som ligger det actuelle Tidsrum nærmest, og billigviis
regne vi da de tilsigtede skjælforende Masser til kiin Periode,
om de end ikke skulde indeliolde een eneste uddoet Dyrart; thi
beviisligen have paa den Tid, da disse Masser afsattes, mange
Lande, og det ikke blot i vor Verdensdeel, havt ganske andre
Contourer end nu. (Det er ellers ikke usandsynligt, at flere af
de undergangne Arter af de storre Landdyr, kvis Levninger An-
des i det saakaldte Diluvium, levede samtidig med de Testa-
eeer, hvis nu fossile Dele give de tidtmeldte Skjælmasser et
saa nyt Præg. De organiske Levninger, som indeholdes i den
merkværdige nye Tertiair-Formation paa Sicilien (Val di Noto),
tilligemed dem i de derværende Beenhuler bevise, at Middel-
havets nuværende Conchylie-Arter fordetmeste alt vare for-
haanden længe for, end flere i vor Tid uddode Qvadrupedcr
vare aftraadte som levende Specier)»
124
Keilliau
Epoche, og' til den næst forangangne. Det ci* jo ogsaajust
de i disse Tidsrum i Sverrig indtrufne Niveauforandringer,
som have vakt Opmerhsomheden paa det hele Phænomen,
Ved at gjennemgaae samtlige Data har jeg anseet det
meest naturligt at folge en topographisk Orden, hvorved jeg
har valgt at hegynde med den sydostlige Deel af Landet, som
den, der grændser umiddelbar til en Trakt afSverrig, hvor
Foran drin gernes Virkelighed allerede bestemt er godtgjort.
A. Sydostlig Afdeling af Landet.
Christiania-Fjorden nordlig op til Grændserne af Smaa-
lehnene ovenfor Moss, Bjergstrækningen mellem Christia-
nia-Dalcn paa den ene og Oicren og Nittedalcn paa den
anden Side, samt endelig Bjergtrakterne mellem Mjosen
og Randsljorden danne Vestgrændsen for et Partie af Lan-
det, som i flere Henseender er at betragte som en naturlig
Afdeling for sig af det sydlige Norge: Glommen og Lon-
gen træde her fra det hoie Centralland, hvor de kim lobe
i trange Dale, ud i aabnere og lavere Strækningerj Mjo<
sen, der selv blot har et Niveau af omtrent 400 F. o. 11.,
har foreodeel ogsaa forholdsviis lave Omgivelser 5 Romme-
rige og Smaaldenene fremstille paa sine Steder endog tem-
melig betydelige Sletter 5 en mellem Mjosen ogOieren lig-
gende, fra O. til V. flere Mile bred Strækning, hvilken in-
genlunde er at betragte kun som Vormens og Glommens
Dal, men som udgjor det store Rommerigske Fladland,
kan antages at have en midlere Hoide af blot 550 — 000
Fod, medens dens laveste Sted, Oyeren selv, ligger hen-
ved 350' o. H.,* i Smaalehnene stige i Almindelighed kim
isolerede Punkter til en storre ahsolut Hoide end 600 Fod,
om Landjordens Stigning*.
125
medens en Hoide af 250 — 450' o. H. lian ansættes *) som
de Elevations-Extremer, mellem hvilke Landfladcn her i det
Hele oscillerer. Hos os, hvor i Regelen i det Indre af
Landet ikkun de egentlige Dale frembydc nogcnlnnde lave
Punkter, og hvor jævnere Trakter fordetmestc forst ere at
finde ovenpaa Bjergrvggene, er da Forholdet^ i den beteg*
nede Strækning noget Usædvanligt, hvoraf ogsaa just den
Folge er fremgaact, at denne Strækning fremfor andre i
Landet paa en Mængde Steder fremviser saadanne Data,
som vi her soge efter*
Aldeles paalidelige direete Erfaringer over Niveau-
forandringer i Trakten haves, saavidt bekjendt, ikke 5 men en
Troe paa ’5Vandets Aftagelse’? linder man hos mange af Ind-
hyggerne ved Kysten, saasom navnligen i Egnen ved Moss,
og denne Troe skal grunde sig paa, at man paa visse Ste-
der har bemerket selv den faste Klippegrunds Opkomst
nærmere til Vandskorpen siden den Tid, gamle Folk kunne
erindre. Man kan vistnok ikke Andet end holde dette for
ganske rirneligt, naar man seer hen til, hvor nær disse Ste-
der ligge ved Bahuus-Lehn ,* men, som anfort, aldeles be-
stemte Facta for en saadan i vor Tid foregaaende Foran-
dring mangle. Heller ikke haves nogen Tradition eller
noget historisk Mindesmerke, som kunde oplyse Sagen for
de Seclcrs Vedkommende, fra hvilke vi kjende Noget til
IndvaanernesFærd i Landet. Vi ere da alene henviste ti! en
*) Samtlige anfdrte numerishe Angivelser grunde sig paa en Mæiig-
de Maalinger, som paa et andet Sted skulle blive mcddeelte,
Fodmaalet er i denne Afhandling overalt det norske, eller,
hvilket her er det Samme, det rhinlandske. Findes ved de
specielle Hoidebestemmelser et B. i Parenthes, saa er Maa! in-
gen af Hr. Lector Boeck 5 et K. betyder, at den er af mig.
126
Reilliatt
endnu ældre Tid, tlii det er ikkun fra den, at de lier paa
saa mange Steder forekommende Beviser paa Foraudrin-
gerne kidrore, Beviser, der altsaa ikknn hore til dem, Na-
turen selv har opbevaret for os.
Blandt disse er forst og* fremst at nævne UdbredeJsen
af marinisk Leer og* Sand med Levninger af Testa-
ceer tilhorende nu i vort Hav fremdeles levende Specier,
samt af Masser, bestaaende blot af Conchylieskaller ligele-
des af saadanne Arter, Alt i storre og mindre Afstande fra
den nuværende Kyst.
Leret, som er vort sædvanlige BIaaleer, indebolder i
Almindelighed ingen eller dog kun meget lidt kulsuur Kalk,
og beiler ikke Qvartskorn eller andre for Oie og Folelse
merkelige mechaniske Indblandinger , men altid meer eller
mindre Jernoxydhydrat ; det danner en meget plastisk Deig,
og' smelter til en gron eller sortartig Slakke. Saaledes er
det som sagt i Almindelighed 3 men bvor Sandlag ere for-
haaudcn deri, er det selv meget ofte sandblandet. Under-
tiden bruser det ogsaa med Syrer, i hvilket Tilfælde det
har erholdt en meget ujævnt fordeelt Kalkgehalt af meer
eller mindre oploste Dele af Muslingskallerne. Paa flere
Steder er det impregueret med Kogsalt, og svage mineral-
ske Kilder have hist og her derfra deres Udspring.
Selv er Leret tiden Skiktning, og udbreder sig i coin-
pacte Masser, hvilke man i de deri nedskaarne Raviner og
sroaa Dale meget ofte seer at naae 50 Fods Mægtighed,
men som paa mange Steder vist have en Tykkelse over
deres Basis af 100 Fod og mere. Kun derved at Sandet
tiideels forekommer indskiktet deri, seer man undertiden,
at det dog ogsaa danner ordentlige Lag.
Conchylierne, som findes i denne Formation, ligge
fordctnieste temmelig enkelte, snart nær Leermassernes
om Landjordens Stigning.
127
Overflade, snart i deres midlere Partier, snart nær deres
Basis; sjelden træffer man dem i den Mængde ansamlede
i Leret, at de dermed i en vis Hoide af den liele Masse
udgjore et eget Lag. Skallerne ere undertiden i en son-
derfaldende Tilstand, men ofte ere de paafaldende friske,
have beholdt deres Farver og selv meget af deres dyriske
Substants; Muslingerne findes i Regelen med begge Skal-
ler sammen, og’ endog’ de zarteste kan man erholde ganske
fuldstændige og’ hele.
Foruden Conchylierne ere hidtil, saa vidt med Visbed
vides, ikke andre organiske Levninger blevne antrufne i
Leret i disse Egne, end et Skeiet af en Hvalfisk ved Fred-
rikshald, og paa ct andet Sted nogle Stykker Træqviste.
Saavel storre som mindre Stene ere ikke sjelden ind-
æltede i Leret; dog ligge de, som det synes, altid kim
eukeltviis i de Partier af Masserne, som ikke berore disses
Basis ‘y her ere de derimod, som vi i det Folgcnde skulle
see, undertiden tilstede i stort Antal, upaatvivleligen af den
Aarsag, at en Mængde Blokke have været forhaandeu paa
den Grund, hvorpaa Leret afsattes. Disse Stene bore for-
detmeste til de saakaldte erratiske eller Vaudre-Blokkene,
til hvilke vi siden komme tilbage.
Paa mange Steder kan man see Leermasserne at hvile
umiddelbar paa den med storre eller mindre Afbrydelser
dog altid hist og her fremstikkende Fjeldgrund (i denne
Strækning bestaaende af Gneis som ganske forherskende
Bjergart); men <let er troligt, at heller ikke sjelden Blok-
kene og de Sandmasser, som undertiden ere blandede med
disse, danne et Mellemlag. Ellers har Leret neppe nogeu
anden umiddelbar Basis end kanskee hist og her det Sand,
som afsattes under dets egen Nedfældning. — Over Leer-
masserne ligger undertiden ogsaa det sidstnævntc Sand,
128
K e i 1 li a u
men fordetmeste folger lluldjord og' Græstorv ganske umid-
delbar derpaa.
Flere Maalinger, som nedenfor skulle aufores, rise,
at denne Leerformation i den sydostligc Deel af Agers-
Luus- Stift naaer et absolut Niveau af omtrent 600 Fod.
Ilvad forken blev sagt om disse Egnes Hoide over Havet,
vil da gjore det begribeligt, at Leret dersteds maa kunne
være særdeles vidtloftigen udbredt. Virkelig' antræffer man
det oprsaa saagodtsom i alle storre og’ mindre Fordvbninger
af Fjeldgrnnden eller paa andre for den foregaaede Af-
sætning beqvemme og siden mod Bortvaskning beskyttede
Steder, som ligge under det nysnævnte Viveau af 600 Fod.
I Smaalelinene findes store Leerfeldt, især i Askim,
Edsberg og Rakkestad samt mellem Tbune og Fredrikstad.
Eigesom Landet ber i det Hele er lavt, saa stiger beiler
ikke Leret ber til nogen betydelig Hoide^ oftere gaaer det
lige ned til Fjorden og fortsætter paa dens Bund.
I Spydberg er det, efter YVilses Bemerkning (Spyd-
bergs Beskr. P. 154), impregneret med Kjokkensalt, saa
at Kreaturene begjærligen slikke det Ved Fredrikstad
skulle flere svage Saltkilder fremkomme af Leerterrainet,
og i Tbune, paa Gaardcn Alvembougens Grund, var der
lieri en saadan Kilde, som i de trange Aar 180S og 1809
meget beuyttedes af fattige Folk til Saltning, men som se-
nere er tilstoppet.
Soskjælleue, der isærdelesbed betegne denne Forma-
tion som afsat under Bedækning af Havet, ere i Smaaleb-
nene fundne paa mange Steder. I Glommens Strandbred
ved Glæng, 80' o. H. (B. & K , 1834) og i et Teglverks
Gruber ved Kjolbergbroe ovenfor Fredrikstad, 20 —30 F.
o. H., fandtes flere Arter af Lector Boeck og mig paa en
om Landjordens Stigning'.
129
Reise i disse Egne i 1834 (sec Magazin for Naturvi-
denskaberne 2den Rækkes 2det Bind, Pag. 133), Ved
Gaarden Lckurn i Edsberg, 220 Fod o. H. (B)., viste
man os et Sted paa det lier udbredte Leerfeldt, hvor en
temmelig Mængde vel vedligeholdte Snekke- og Musling-
Skaller laae saaledes sammen nær ©v erfladen af Eeret, at et
særegent skalforende Eag, men af ganske kort Udstrækning
og Tykkelse, kunde siges at være ndbredt overst deri. Lidt
nedenfor, v ed Gaarden Lysager, har Wilse (Reise, II, 197)
seet Soskjæh Ved et Jordfald, som i 1816 gik ud ved
Gaarden Eeg ovenfor Onstad - Sund, opdagede man paa
Bundcn af Skredet en heel Banke af Saltvands - Muslinger
og Snekker, et Fund, hvorom Hr. Bavneinspecteur Schive
heretter i sit Skrift i Anledning afVormens og Glommens
Lndersogelse; Glommens Vandflade har ved Onstad-Sund,
efter Barometer - Maaling af Eector Roeck, en Efoide af
280' o, H. 5 Skredet ligger, saavidt vides, kun ganske lidt
hoiere. I Nærheden af Gaarden Egethun i Berlands Sogn,
foruden paa flere andre Steder i Smaalehnene, har Hr. O.
Tank bemerket Levninger af Skaldyr; Elgethun ligger
«den al TvivI meer end 400 F» o. H. Endelig er det
mig berettet, at Leret paa Iddesletten ved Fredrikshald
samt nogle smaa Leerlag*, som forekomme i Enningdalen,
ogsaa indeholde saadanne Levninger. — Åt ikke endnu
mange flere Steder i denne Henseende kunne anfores, kom-
mer uimodsigeligcn alene deraf, at hidtil ikkun Faa have
givet Agt paa disse Gjenstande.
Hvad det ovenfor omtalte Hvalfiske-Skeiet angaaer, da
blev det fundet i Tistedalen 1682; nogen nærmere Under-
retning om Lokaliteten var i 1834 ikke mere at erholde.
Wilse (Reise, II, 224 og 218) antager vel Muligheden af,
I
130
Keilliau
at Dyret lian være liommet op i Elven, saaledcs som Yi-
veau-Forholdet nu er; men holder man sig* strængt til hans
Udtryk om Findestedet, saa synes dette at have været ved
Foden af de storre Vandfald, altsaa ovenfor et lidct Fald,
Shaaning -Fossen kaldet, soin man kommer forbi nedenfor.
Er dette rigtigt, saa maa dog vel Beenradet, efter livad
jeg kunde skjonne ved at see Stedet, have Ugget idetmind-
stc et Halvt Snees Fod over den hoicste Vandstand, som
Fjorden ved Fredrikshald nu naaer.
Endnu mere udhredt end i Smaalehnene er Leret paa
Rommelige. Det er denne Bildning, som hovcdsageligen og
paa nogle Steder saagodtsom udelukkende danner Sletterne
paa Qvre-Rommerige, og paa Nedre-Rommerige ‘de Terrasser
med steile Brud paa Siderne (Mæler), som her saa hyppi-
gcn fremstille sig ved de store Vasdrag og især ved Ove-
ren. Et Punkt omtrent paa Midten af forstnævute Fogde-
ries Sletteland, nemlig Skydsstationen Trogsfad, der ligger
630' o. H. (K, 1834), giver et Maal for Hoiden af Leret
i denne Egn. Overfladen af den store Leerterrassc, som
afskjæres af Oierens nordvestlige Ende, fandtes ved Gaar-
den Ostgaard 580 F. o. H. (B. & K., 1834); Leerafsatsen
ved Fladehye hestemtes til 590' (B, & K., 1834), og Ene-
haks Terrasse, hvilken ved at indtage en Bugt, som her er
dannet i de vestenfor indfattende Bjerge, erholder den be-
tydelige Brede af en halv Miil, fandtes ved at maale Skyds-
stationen Tukkebol, 570 F. o. H. (B. & K. 1834). Disse
tre sidstanforte Lecrmasscr ere oiensynligen ikkun de til-
hagestaaende Stykker af et meget stort Leerfeldt, hvilket
formodentlig har udhredt sig tværs over det hele Rum,
som Oyeren nn indtager; det har da dannet en stor Slette,
hvilken, hvis den endnu var forhaanden, efter de anforte
MaaHnger skulde have et midlere Niveau af 580 F. o. H.,
om Landjordens Stigning.
131
og af omtrent 250' over Overens nuværende Vandflade.
Da denne Indsdc bcskyllcr Foden af de tilbagestaaende
Terrasser, og Soens Rund vel ogsaa for storste Delen er
Leer (see Scliive, 1. c.), saa kan man be ra f slutte sig til,
hvilken Masse der af denne Substants ber bar været afsat 1).
Ikkun cet Sted paa bele Rommerigc kjender man hid-
til, hvor saadannc fossile Muslinger forekomme, som cha-
rakterisere den mariuiske Formation, vi her beskrive 5 dette
er ved Skullcrud i Holand, et Punkt, som maa ligge idet-
mindste 400 F. o. II.5 thi Skullcrud - Våndet, ved hvis
Nordvcstside de fossile Concbvlier skulle findes, falder
gjennem en lideu Elv i Rodnæs-Vandet (Orje - Soen), der
bar en Hoide af 380 F. o. H. (B. & K., 1834), Da jeg
ikke har besogt denne Lokalitet, saa kan jeg heller ikke
sige, oin det virkelig er i Leer, at Muslingerne forekom-
me 5 ligesaa muligt er det, at de danne blot saadanne lose
Hobe næsten uden fremmede Indblandinger, som de, hvor-
af vi nedenfor skulle lære flere at kjende.
En stor Deel af Stange, Vang og Toten samt end nu
flere Steder ved Mjosen ere bedækkede af et Leer, som
ikke viser sig forskjelligt fra det paa Rommerigc og i Sinaa-
lehnenc; da Mjosen ikke blot ligger meget lavere end det
Niveau, som Lecrformationen naaer paa Rommerigc, men
l) Af Krafts Verk (I,P.346) kan man ogsaa see, hvor herskende
Leret er paa Rommerigc: Jordbunden i Enebaks Præstegjæld
bestaaer paa de fleste Steder af en tung, haard, tildeels mager
Leerjord. — Fedt Præstcgjelds Jordbund er god og frugtbar
Leer. — Jordbunden i Nittedals Hovedsogn er fordetmeste
idel Leer, deels fast og stiv, deets los og melet. — Holands
Præstegjeld har i Hovedsognet og Herønæs Annex meest Leer-
jord af forskjelligt Slags, hvoraf Blaaleret er det herskende.
132
Reilhau
ogsaa muler den Moide, til hvilken vi skulle sce, at Mus-
lingnedlagene forekomme i Smaalehnene, saa er der heller
ikke nogen Grund til at hetvivle vor Formations Udhredelse
over de mindst eleverede Partier af Landet omkring’ Mjosen,
og det om end, som Tilfældet er, de ellers betegnende fos-
sile Sodyrslevninger der endmi ikke ere hemerkede. Om
fossile Fiskelevninger, som skulle have forekommet i Tegl-
verks-Gruberne i Sognet Balke paa Toten, har der været
Tale; men en noiere Bestemmelse af dem har man iallefald
ikke. At der paa Toten etsteds gives en Jordbund, der
yder saltholdigt Yand, og som rimeSigviis horer til vor
Leerformation, forljener her at bemerkes.
©a Guldbrandsdalens Bund endnu i den sydlige Deei
af Bingehoe kun har en Iloide af omtrent 550 F. o. H.,
saa vilde det vistnok ikke længere være særdeles overra-
skende, om man endogsaa her fandt de samme Masser med
Somusling- Levninger, soin i Trahterne længere ned mod
Kysten; men hidtii kjender man i denne Dal ingen saadanne.
Et Slags Leer, der forekommer ved Ilingehoe Præsfegaard,
rigtignok flere hundrede Fod over Balbunden, afviger me-
get fra det mariniske 5 det er gronligt, grovt, kun meget
lidt plastisk; ogsaa dets Beliggenhed i en Rift i Dalsiden
og dets forvirrede Blanding med Blokke viser, at det blot
er en af Fjeldvandene sammenskyllet Masse.
Yi komme til det andet Led af vor lille Gruppe, til
Sandet. Det findes deels ovenpaa Leret, deeJs inde i dets
Masser, deels antræffes det ogsaa ganske for sig, og kjen-
des da paa de deri begravede Musling-Levninger.
Yed Bredderne af Glommen i Edsherg og Skihtved
seer man paa de fleste Steder horizontale Sandlag i det
Sær mod Elven steilt afbrudte Leerlerraln; Sandet er af
et temmelig hint og jævnt Korn, og uden Blokke. JLige
om Landjordens Stigning. 133
nedenfor Skibtvcd Kirke, ganske i Banden af Flodbredden,
altsaa temmelig dybt under Leersletternes alinindelige Over-
flade, samlede vi, Hr. Lector Bocck og jeg, flere Arter af
Soskjæl i et af disse Sandlag,* Lagets Hoidc over Havet
fandtes 90 Fod.
1 Raade, paa en af de lave Sletter nedenfor det saa-
kaldte Mosse-Rae, en Sand- og' Grnus-Banke, som vi ne-
denfor skulle omtale, kavde man ved at grave en Brond,
forst fundet Sand, dernæst Leer med Soskjæl, og derunder
igjen Sand, hvilket man tillagde Benævnelscn ’5Sosand’?,
da det aldeles lignede det, som paa mange Steder findes
paa Fjordbunden.
Paa Iloinmerige ere store Strækninger bedækkede med
Sand blandet med smaa Hullestene, men da Muslingskal-
ler eller andre organiske Levninger hidtil ikke ere fundne
deri, saa er det fordetineste umuligt at vide, om delte Sand
lier vedkommer os, eller om det ikke heller horer til en,
som det synes, ældre Gruppe, hvorom siden. I EidsvoM
sees dog Sandet paa mange Steder fydeligem udbredt over
Leret, ligesom det ogsaa ofte viser sig indleiet i Lcer-
masserne, hvilke derved afcleles i forskjellige horizontale
Uænke.
Den tredie Biidning, som vi nævnte ved Siden af det
mariniske Leer og Sand, og som dermed virkelig kan be-
tragtes som udgjorende cn eiendommelig liden Formation
for sig, var Muslingmasserne. De beslaae fordetineste af
sonderbrudfe, men ti Ideel s ogsaa af ganske hele Gonchylic-
skaller, og vise sig* deels blot som uregelmæssige Ilobe,
deels som ganske anselige, ordentlige Aflciiiinger. De lig-
ge enten umiddelbar paa Urfjeldgrunden eller paa et tyndt
31 cl Jern lag af Blaaleer, som da ligeledcs er fuldt af Musling-
skaller^ etsteds saaes ogsaa et Lcerlag flotsagtigen indleiet
134
Keilhau
i Skalmassen, der lier var over ti Fod mægtig, og1 udfyldte,
200 Fod bred, hele Bunden af en liden FjelddaS. Denne
Dal, der ligger i Aremark, og kaldes Skjældalen, har en
Hoide af 470 F. o. II. (B. & K., 1834), og er fjernet 3
Mile fra den nærmeste Arm af Sden (Iddcfjorden ved Frcd-
rikshald.
Ikke langt fra dette Sted, mod Nord, ere store Skal-
banker udbredte ved Kolhjornsvig-Soen, hvis Nivean over
Havet er omtrent 400 Fod. Fremdeles i samme Trakt og i
samme IlOide over Havet antræffes ligedanne Masser ved
Gaardene Killehoe i Rakkestad og ostlig henimod Damholt
i Aremark 5 videre ved flellesaacn, som ligger et ganske
kort Stykke vestenfor Skjældalen.
Paa det forken citerede Sted i Mag. for Naturviden-
skaherne, hvor jeg har beskrevet alle disse Lokaliteter noiere,
har jeg om Skjældalen anmerket, at vi der overraskedes
ved Fnndet af utallige unge Exemplarer af Myiilus edulis,
hvilke, ikke over to til tre Linicr lange og saaledes yderst
tynde og svage, dog vare ganske hele og havde hegge
Skaller sammensiddende, at vi paa de ved Randen afMus-
ling-Afleiningernc liggende Stene fandt endnu fastsiddende
Dele af Bjergruur-Skalfer (Balanus sulcatus?), samt at Lc-
ret, som var sammenpakket melJem disse forhenværende
Strandstene, var, med de friske, endnu blaatfarvede Brud-
stykker af Mytilus-Skallcr, det indeholdf, ikke at skille fra
det, man tager op i den nuværende Fjære. Saaledes var
da vistnok den Opdagelse fuldkommen forberedt, som ven-
tede os ved Hcllesaaen: ber fandt vi Balanus - Fodstykker
o.
siddende paa selve den faste Klippe. Denne Kjends-
gjerning var og maa dog altid blive i hoi Grad frapperen-
de. Rrongniart fandt det Samme ved Uddevalfa i 1824,
og Lycll ogsaa ved Knred, to Mile nordenfor nvsnævntc
om Landjordens Stigning'.
135
Stad i 1834 (samtidigen med Lector Roccks og miu
Reise i Smaalelinenc) 5 men Stedet ved Hellesaacn ligger
i et absolut JXiveau af 450 Fod (R. & K.), medens hiint
ved Uddevalla ikkun har en Hoide af omtrent 200, og det
ved Kured af 100 F. o. II.
Endnu ere to eller tre Steder i denne Egn vel be-
hjendte, hvor Skal-Afleininger forekomme 5 tvende ligge
kun lidt ostenfor de forhen angivne, nemlig ved Kilesoen,
en Arm af Odemarksoen , hvis Hiiide over Havet er 340
Fod (R. & K.)$ det ene af disse kakles Sambol - Skjælda-
len, det andet er lige ved Gaardcn Kilen» Paa intet Punkt
stige disse sidstnævnte Afleininger vel mere end 30 Fod
over Odemark-Soen, og ganske bestemt ere de i deres op-
rindelige Beliggenhed. Da Skalbankerne diensynligen ere
Littoral-Rildninger, og vel neppe nogensinde ere afsatte
paa et saa stort Dyb, som Niveauforskjellen mcllem Skjæl-
dalen egentlig saakaldet og Rankerne ved Kilesoen, saa
synes de anførte Forholde at vise hen paa idetmindste tven-
de Hoidestationer, hvorpaa Landet under sin successivc
Stigning har befundet sig: en, paa hvilken det ikkun ra-
gede op over Havet med de Partier, som ere lioiere end
Hellesaaen og Skjældalen, og en, da det var kommet saa
ineget op, at Strandbredderne ikkun laae lidet ovenfor de
nuværende Bredder af Odemark-Soen. Ved hiin Sfation
maae da de herværende Rjergkuller have dannet en Skjær-
gaard udenfor det tætved i INord beliggende Landpartie,
hvor det hoieste Punkt i Smaalehnene, Linnekleppen, nu
reiser sig til en Hoide af 1020 F. o. H. (Bf & K., 1834) 5
medens derimod Landet var paa den anden I^ivcau-Station,
maa Aren og Odemark-Soen have fremstillet trange, dybt-
indgaaende Fjorde, og saaledes ogsaa Lee-Soens Vasdrag,
der gaaer ud til Wenern. — Det er ved Gaarden Sandvigen,
136
K e i 1 li a u
paa svensk Side af Store Lce-Soen, Lvilken ligger 330 F.
o. II. (B. & IL), at det sidste af de trende nyligen tilsig-
tede Steder findes, som i disse Trakter ere bekjendte for
deres II u sl in prna s ser.
Om lignende Åfleininger ere antrufne endnu andet-
steds i Smaalelmenc eller videre nordlig i det Afsnidt af
Landet, som vi her kave foroie, vides ikke 5 dog, som alle-
rede bemerket, forekomme de fossile Testaceer ved Skui-
lerud i Holand maaskce paa denne Maade.
Vi gaae nu over til at betragte en anden Klasse af
Phænomencr, der ogsaa vise ben paa foregaaedeNiveau-Foran-
dringer i de samme Egne. Vi maae nemlig ber handle noget
0111 det merk vær dige Særsyn, som de saakaldte er ra tiske
Blokke frembyde, og skulle i Forbindelse hermed beskri-
ve visse nu oppe paa Landet liggende Masser af Rullesle-
nie, Gruus og Sand, hvilke ikke, som de forken berorle
Sand- og Lecrmasser, idetmindste ikke endnu hos os, have
viist noget Indhold af Soeproducter, men som alligevel gan-
ske sikkert ere afsatte under Bedækning af Havet,
Da vel kim de færreste af dette Tidsskrifts Læserc
kuene antages at kjende lagttagelsernc og Meningerne
om disse erratiske Blokke og de tildeels dermed forekom-
mende Masser af andet lost Terrain, saa vil det være
Bodvendigt herom at forudskikke nogle korte Bemerk-
Binger.
Vandrehlokkenes Phænomen er ikke eiendommeligt for
nogle faa og indskrænkede Lokaliteter 5 det viser sig paa
mangfoldige Steder og over store Strækningcr, og saavel
i de andre Verdensdele som i vor. De Rullestene, som
man har givet Navnet erratiske Blokke, ere ikke saadannc,
som man linder i de indre Fjelddale, og som disse Dales
©sedvanlige flvdende Vande have skyllet frem fra de hdiere
om Landjordens Stigning.
137
tri de lavere Steder 5 endnu mindre er det spdanne 1111 lost
liggende Masser, som aldrig have været flyttcde, men som
klot skylde Forvitringen af fremragende Klippepartier deres
Oprindclse. Det er Klippcfragmenter, som al tid ere forte
langt hort fra deres Moderljclde$ hvis Bjcrgart derfor næ-
stcn altid er en ganshe anden end den, hvorpaa de hvile 5
som ikke blot hunne antrælfcs flere hundrede Fod over de
nærmeste Vasdrags Niveau, men ofte ligge paa det 0 verste
af en Egns hoieste Bjerge} som paa andre Steder igjen
findes ijernede fra alle Bjerghjeder og Landhoider, og ere
adshilte derfra deels ved umaadelige Sletter, deels selv ved
store Dale, ja selv ved vidtstrahte og dyhe Havsarmc. De
ere af den forshjelligste Form og St6rrelse$ almindcligviis
have de dog mistet deres skarpe Hjorner og Kanter, og
ere afruniledc, til Tegn paa, at de have været rullede.
Af fortrinlig Interesse med Hensyn til disse flyttede
Masser er netop den sydostlige Deel af Norge , den
midlere og sydlige Deel af Svcrrig, hele Danmark samt den
nordtydske Slette tilligemed de Lavlandsstrækninger, over
hvilke denne Slette fortsætter videre saavel mod Vest som
Ost. Paa dette store, altsaa især Ostersoen omgivende Areal,
gjenfinder man overalt, hvorvcl meer eller mindre hvppigen,
Blokke fra en fælles Hjemstavn» Man var tidligere af den
Mening-, at de paa en vis Strækning af det sydhalliske Lav-
land udhredte granitiske Blokke skulde være komne fra
Ilartzen som den nærmeste Bjerghoidej men Hausmann og
efter ham andre Naturforskere godtgjorde, at Blokkene i
hiin Egn, i Almindelighed, vise en nmiskjcndelig Lighed med
granitiske og’ andre fljergarter paa den scandinaviske Halvoe.
Den Anskuelse, at de hidrore fra vort Norden, er, med
visse Indskrænkninger, ogsaa nu den almindelig gjældende.
Den saakaldte Sehwedenstein paa Valpladscn ved Liitzcn
I 2
138
K e i I li a u
korer til de længst mod Syden fremrykkede scandinaviske
Vandrestene, Hiiist merkelig: var ogsaa den saakaldfe Mark-
grafenstein, en Granithlok, der laae paa de Rauenske Bjerge
ved Fiirstcnwalde i Seklesien, og* som var saa stor, at man
deraf, for en af de offentlige Pladsc i Berlin, kar tildannet
et Bassin eller en Skaal af 22 FodsGjennemsnidt. Ilolsteens
ovre Jordlag ere fulde af disse crratiske Blokke, og i keie
Danmark ere de ialmindeligked yderst talrigc 3 som fore-
kommende paa Fyen anfores en saadan Blok med ikke
mindre end 44 Fod i den længste Diameter, og paa Mors
i Jylland var der en, som kavde 20 Fods Længde, 19 Fods
Brede og en ukjendt Dybde, I det sydlige og midlere
Sverrig, der ligeledes er oversaaet med Rullestenene,
danne de tildeels et Slags eiendommelige Landrygge, som
de Svenske kalde Asar, Sandåsar; disse ere langstrakte
Forhoininger, der stige indtil 300 Fod over deres Grund-
lag, og som kestaae af Sand, Gruus og rneest granitiske
Blokke 5 de kave en temmelig kestemt Retning fra MO.
til SSV., og fortsættc ofte i mange Miles Strækning. Den
Reisende kar saa meget kedre Anledning til at kemerke
dem, da Veiene ofte ere anlagte ovenpaa samme, og loke
paa dem som paa en kunstig Vold. De ligne meget de
smaa Sandforkoininger, som danne sig i Vand, der kvor
dettes Bevægelse modificcres ved nogetsomkelst fast Le-
geme, saasom i Elvene bag store Stene, bag Bropillere
o. s. v. I disse Aases Form og constante Lob kaveNogle
troet at sce Sporene af den Kraft, som kar sat Blokkene
i Bevægelse, og af den Retning, som de kave fulgt 5 Aasene,
mener man, antyde ligesom Veien, som den keie Masse tog.
Ved Upsala fandt Lyell fuldkomment conscrvcredc
Somusiingskaller i en af Sandaasene, og slutter, at disse
Masser ikke, saaledes som Nogle kave forestillet sig, kunne
139
om Landjordens Stigning.
være dannede ved en fra Norden kommende Ovcrsvommclsc.
Han mener, at de ere gamle Sand- og* Rnllesteensbænke,
som afsattes i paralelle Linier langs den gande Kyst, me-
dens Landet liævede sig*, og* lian tænker sig, at de danne-
des paa Steder, hvor, ligesom nu i Snecsmeltnings-Tiden,
en Strom lob nordfra og traf sammen med Strommene fra
Mundingernc af ESve, der fra Landet forte Sand og Stenc
med sig ud i Havet. Saadanne Banker, siger Forf., danne
sig endnii udenfor Englands Kyster. At man tinder store
Blokke 6 verst oppe paaAasene, er ganske vist Folgen af,
at lismasser, heladtc med disse Blokke, kave strandet paa
Bankerne.
Denne den engelske Geologs Anskuelse af kime merkelige
Sandrygges Dannelse kan man vel neppe betænke sig paa at
anerkjende som rigtig. Men af lignende Aarsagcr at forklare
vor liele BI okke-For mation (ifald vi saaledes ville benævne de
flyttede BulSestene og de dem ledsagende Masser af Sand,
Gruus o. s.v.) synes imidlertid, om kanskee ikke ganske umu-
ligt, dog idetmindste keel vanskeligt I det deSofarende kave
iagttaget, at lisbjerge belastede med Stcne nutildags fra Po-
larlandcne drive ned lige til henimod den 40de Grad oven-
for Æqvator, og man altsaa veed, at Blokke fra det koie
Norden virkelig i vor Tid afsættes paa liavbunden paa lave
Breder, kar man antaget, at et lignende Forhold ogsaa
i et forldbet Tidsrum, da den ovenfor betegnede Strækning
omkring Ostersoen endnu ikke var emergeret, dersteds
kunde have existeret, og* at Klippefragmenter fra de da alt
opdukkede koiere Dele af Scandinavien paa denne Maade
kunde være forte ned mod Syden. En saadan Forestilling
er da rigtignok ligefrem udsprunget af en givet Erfaring,
og mig forekommer det, at andre Hypotheser, som man
kar opstillet for at gjorc Blokke-Phænomenet begribeligt,
140
Keilliau
alle ere mindre plausible 5 mein, som bemerket, heller ikke
iiiin Forklaring* tilfredsstiller ganske. Forcldiammer x) lia?
viist, at Rullestenenc i Danmark, langtfra at være indskræn-
kede til Overdåden, forekomme indtil meget betydelige
Dyb i Forening* med Sand, Mergel, blaat og guult Leer,
at det Hele ndgjor en Formation, livori hele Raekker ai’
Leer-, Mergcl- og Sandlag, fulde af Hullestene, afvexle
med andre, forresten lignende Lag uden Hullestene, og at
der i nogle af Lagene lindes organiske Levninger, og det ikke
blot af Havproducter, men etsteds (ved Oldesloe) selv af
saadanne, som bevise, at Massen, der indebolder dem, er
en Fcrskvandsbiidning, uagtet Hullestene ligge saavel over
som under samme. Et saadant Forbold gjor 1111 vistnok
Pliænomenet meget forviklet, og Forcldiammer anforer endmi
andre Omstændigkcder, som synes kam at vidne imod Ideen
om en Transport saadan som antydet.
Til bestemtere Resultater er man kommen med Hensyn
fe
til Blokkeformationens Alder} den kar i alle Tilfælde be-
gyndt hecl langt oppe i Tcrtiar-Tiden, Forcldiammer anforer
Facta, ifolge hvilke lian synes tilboielig til at sætte dens
Begyndelse selv i denne Periodes ældste Afsnidt (1. ct, P. 08) ;
i Tydskland er ogsaa, efter Hausmann * 2), de nordiske
Blokke fundne i de nedersachsiske og westphalske Grov-
kalk-Bildningers ovre Skiktcr. Hvad Formaironens Slut-
ning i de sydhaltiske Lande angaaer, da seer man, at Flyt-
ningen af Blokkeue derhen endmi har vedvaret, ”efterat de
fleste Dale i Nordtydskland alt havde faaet deres nuværende
Form, — selv de, der ere indskaarne i de lavere Egnes
Indbydclsesskrift til Reformationsfesten 1835,
2) Ueber das VTorkommen der Grobkalk-Form,, P, 291 øg SUT;
De origine saxor5, P, 34,.
om Landjordens Stigning.
141
Sand” 1). Iler i Norden maa man, efter det, som Lyell
meddeler om store Stenes aarlige Afsætlelse paa Skjær og
Banker i den botniske Bugt ved lljælp af Drivisen, vel
sige, at Blokke-Transporten paa en Maade endnu fortfarer.
Efter denne Digression ville vi nu forst betragte nogle
i det sydostlige Norge forekommende Sand-, Gruus- og
Rullestcens-Masser , som have nogen Lighed med Sverrigs
Åsar; siden komme vi til andre i samme Egn afsatte Mas-
ser af Jigedant Material samt til de ganske for sig alene
omspredte erratiske Blokke.
Tæt ved Moss begynder en Bække af boist merk vær-
dige Banker af steenblandet Sand, hvilken Bække er fort-
sat lige til Fem-Soen ved Fredrikshald eller maaskee endog'
til Sydenden af Or-Socn i Enningdalcn. I Egnen mellem
Moss og Fredrikshald ere dens Masser meget vel hjendte
af Indvaanerne, som paa dem, ligesom de Svenske paa de-
res Åsar, særdeles beqvemt have anlagt de store Lande-
vei e, og som for disse lange Banker have den særegne
BenævneJse Bae (d. e. Bad?,* eller af det idetmindste i
Oplandene endnu brugelige Ord raé, rai d. e. lige?).
Den længsfe og maaskee ogsaa den bredeste af disse
Masser er den forste eller nordligste af dem, Mosse-Ba’ct
kaldet, der lober sydvestlig" og sydlig ved Yand-Soen.
(Alle Localitetersie ere at eftersce paa Bamm’s og Mun-
tlie’s Amtskarter.) Banken begynder mellem Moss og Dil-
lingen ikknn med Blokke, som vel ligge tæt sammen, men
dog ikke danne nogen compact Bedækning af Grunden,
hvorpaa de hvile; jeg bar ikke kunnet linde Andet, end at
denne Basis er selve Gncisterrainet, hvilket Ler, paa
Culminations - Punktet mellem Christiania - Fjorden og
Dechens Overs, af De la Beche’s Geognosie, P, 182,,
142
K e i 1 li a u
Yandsoen, lioincr sig: 130 Fod over den forste og
70 F. over den sidste (B. & K. 1834). Fortsætteude mod
SO. og fremdeles oplagte paa selve Landhoiden, blande
Blokkene sig efterhaanden mere og mere med mindre Rulle-
stene og Sand, og saaledes vedbliver nu Ra’et til noget
ostenfor Raade Kirke,
Efter >Iosse-Ra’et folger, i samme sydostlige Retning,
Thime-Ra’et sydenfor flere Vandbeholdere i Tbirae. Dog
forend man naaer dette, kommer man ovenfor Sande Her-
regaard over en mindre og isoleret men ligeledcs til Ræk-
ken benhorende Masse af samme Sammcnsæining som
Raerne. Tbune-Ra’et er nordlig en bred og flad Banke,
ligesom 31 osse-Ra*et$ men sydlig, ved Glæng, vender det et
steilt Affald mod en paa dette Sted indgaaende Yig af
Glommen, og bar tydeligen en Inflexion efter denne B ugt
af den som en Indsoe ber udvidede Flod. Yed Glæng
naaer Toppen af Banken en Hoide af 180 F. o. H. (B. 1834),
og ligger saaledes omtrent 100 Fod over Glommens Flade
dersteds; Banken selv kan, efter dette, ved Glæng maaskec
antages at være henved 100 Fod mægtig, da vist ikke dens
lose Masse, men beiler selve Fjeldgrunden danner den her-
værende Dæmning for Glommen.
Hiinsides Sarpen og Hafslund seer man atter en
Mængde Blokke samlede paa en mod SO. lobende Linie,
og snart anhober sig en ny Banke, der stryger ned til
Sydenden af Ise-Soen 5 Forholdet er ganske som ved
Moss.
Den folgende Masse rykker lidt sydlig ud af Linien$
den danner en Tangent til Tvedter*Yandet ganske som den
forrige til ise-Soen x).
1) Man træfier paa Veien meilem disse Soer nogle meget store
om Landjordens Stigning.
143
Derefter folgcrRolike-Ra’et, hvilket tangerer Sydenden
af Rokke-Vandet og* * et Par andre sinaa Bassins, der tildecls
kun ere fyldle med Myre. Ved Rokke Kirke fandtes det
Iloicsle af denne Banke at ligge 450' o. H. (B. & K.)-
Den er smalere og steilere end Mosse- og Thune-Raerne.
I det man har tagct Vcifyld deraf, er, paa den norddstre
Side ovenfor Helgerod, en stor Grav fremkommet, hvori
man seer mindre og storre Rullestene skiktviis at vexle
med Rodsand; dog ere Lagene ikke meget skarpt afson-
drede fra hinanden; de falde 10 — 20° mod NO,, d. e. indad
mod det bagenfor liggende Bassin, nu en Myr, over hvil-
ken Ra’et reiser sig 30 — 40 Fod, saa regelmæssigen som en
kunstig Vold*
Den sidste af disse Masser, som man har tillagt den
tidtnævnte Benævnelse, er IIveen-Ra’et, hvilket fra NV.
stoder til den sydvestlige Ende af Fem-Soen. Det ligger
ganske oppe paa Fjeldhoiden mcllem denne Soe og
Fjorden ved Frederikshald ; en Maaling af dels over ste
Punkt gav 410 F, o. fl. (B,); det var her bedækket af
særdeles store Blokke. Et Appendix dertil ligger sydligere
ved Sohrcdden, hiinsides Tistedals-Elven.
Banken ved Or-Soen er endelig ogsaa en ganske ana-
log* Dannelse; men den ligger lidet udenfor den af Raerne
fulgteXinie, nemlig lidt sydostligere, saa at den maaskee ikke
horer just til disses Række. Dog kan det ogsaa gjerne være, at
liiin Linie her blot har erholdt et sydlipere Lob. Massen
ved Or-Soen har maaskee en Hoidc af 400 F, o. H. *)
Steendysser, Minder fra Oldtiden, der fortjene Antiqvarernes
Opmerksomhed .
*) Efter en Maaling af Pastor Aschehoug ligger Præstebakke
(ligeledes ved Or-Soen) omtrent 400 F. o. 11.
J
144
K e i I li a u
II vad som nu allerforst er idinefaldende ved denne lange
Folge eller Bække af Banker, er dens omtrentlige Parallelismc
med den almindelige Kystlinie. Dernæst er det merke! i gt,
at dens Nordvest-Ende er saameget lavere end dens syd-
osilige Deel. Men fremforaJt frappant er det Forhold, som
de enkelte Banker mæsten uden Undlagelse sees at staae i
til indenfor og al tid mod Nordost, d. e. paa den fra Kyst-
linjen vendte Side, liggende Bassins. Dette Forhold maa
forekomme saa meget besvnderiigere, naar man lægger
Merke til denOinstændSghed, af Landfordybningerne, hvortil
den ene eller den anden af Bankernc staae i Belation, dog
fordetmeste, i folge deres indskræukede Cdstrækning, kim
paa et kort Stykke af de sidstes bcle JLængde stode ind til
Samme, saa at den Deelagtighed i Massernes Dannelse,
som maa maatte være tilboielie; til at tilskrive disseFordyb-
ninger, derved igjen maa forekomme mindre, og for de fra
Fordybningerne bortvendte Ender af de tangerende Volde
egentlig slet ingen 5 Masserne ved Ise-Soen,Tvedtcr-Vandet
og Fem-Soen samt vel og den ved Or-Soen, hvilke paa en
saa merkværdigen overeensstemmende Maa de danne fra
Nordvest tilstodende Beroringslinier til disse Bassins, ere
ved deres nordvestlige Endepunkter ganske skilte fra Vand-
bcholderne ved melJemliggende Forhounnger af Klippe-
grunden, hvilken, som Gneisterrainets Natur ber er, med en
uregelmæssig puklet Overllade rundtom omgiver Soerne.
Hvor ecn og samme Vold ligger foran Uere Bassins uden
at have inodtagct no gen Indboining ved de enkelte, saaledes
som TilfæSdet er med Bokke-Ba’et og tildeels med Thune-
Ba’et, synes det op;saa tydelipt, at Dannelsen af Voklene
ikke har heroet paa Tilstedeværelsen af indenfor liggende
I andfordybningcr. Endvidere gives der smaa Partier af
Bankerncs store Bække, som dog virkelig slet ikke be-
om Landjordens Stigning*.
145
merkes at correspondcrc med noget bagenfor liggende Bas-
sin: idetmindste synes dette at være Tilfældet med Massen
ovenfor Sande. — At Vand-Soen, lisnæs-Fjorden, Thtine-
Vandet o. s. v. i den haarde Gncisgrund udgjore en Suite
af Bassins, som ogsaa folge kinanden fra NV. til SO.
hvis Sydsider næsten ganske noie ligge i en ret Linie efter
det anforte Strog, er kun endnu atter et paafaldende Fac-
tmn ; thi denne Regclmæssighed er for stor, til at inan her
ikkun skulde see det blotte Tilfælde.
Angaaende Rækkens Afbrydelser, da kunne Aarsager-
ne dertil være tydelige nok, hvor Dale med betydelige
Vasdrag afskjære Bankeroe; paa nogle Steder har vel og
saa Fjcldgrimdens betydelige Elevation bevirket Afbrydel-
seii. Men overalt kunne disse Aarsager ikke have været
de gjældende, da en Discontinuitet af Rækken desuden of-
tere findes paa saadanne Lokaliteter, hvor hverken nogen
merkelig Sænkning eller Forhoining afden almindelige Ba-
sis er forhaanden.
Imidlertid, man tiddrage af alle disse Forholde hvilke
Slutninger rnan vil, nogen andenMening om BankernesOprin»
deise kan man dog ikke have, end den, at de, omtrent saa-
ledes som vi med Lyell antoge om Sverrigs Åsar, ere dan-
nede under en Bedækning af Havet ved en Stromning langs
Kysten; thi det er indlysende, forst, at de ikke kunne være
sammendyngede ved noget andet Middel end Vand, og der-
næst, at kun Havet kan have bedækket denne Trakt paa cen
Gang, men paa e en Gang d. v. s. under Eet, om end maaskeeien
lang Tid, maa den hele Linie være dannet, dette er ligesaa klart
og behover ingen videre Udvikling. Saaledes stille vi da uden
Betænkning disse merkværdige Bankers Forekomst oppe
paa Fastlandet blandt de Kjendsgjerninger, som bevise dette
Lands Fremkomst over Havet, siden Bankcrne dannedes. —
K
146
Keilliau
Men skulle vi derlios tillike vove den Slutning’, at Landet
har hævet sig: shjævt eller ulige, nemlig meget mere i
Egnen omkring Frcderikshald end ved Moss, efterdi de sam-
inensvommede Masser hist ligge saa meget hoiere end ved
det sidstnævnte Sted? Der er vel Intet iveien for at an-
tage, at en Række af Banker kunne anhobe sig udenfor cn
Kyst paa hcel forskjellige Dyh, og saaledes begriber man
let, hvorledes Niveauforshjellen f. Ex, mellem Mosse-Ra’et
og Hveen-Ra’et skulde kunne finde Sted, selv om Hævningen
liavde været lige betydelig paa begge Steder 5 men ifald
Forekomsten af de store Blokke ovcnpaa Bankerne eller,
som mellem Moss og Dillingen, paa en i Bankernes Linie
liggende Ryg af Fjeldgrimdeo, skal forklares derved, at
Blokkene paa disse Punkter ere efterladte af strandet Driv-
iis, saa maa det hanskee antages, at samtlige Forhoininger,
hvorpaa de store Ruilestene nu findes, engang have Lavt
samme Niveau, nemlig at de alle samfidigen, eller dog næ-
sten samtidigen, temmelig noie maae have ligget i Vand*
skorpen 5 idetmindste hliver det hun saaledes nogenlunde
begribeligt, hvorfor just denne Bankernes Linie er saa ud-
merket ved Forekomsten af Blokkene. Det fortjener her-
ved ogsaa at bemerkes, at de hoicst liggende Banker, Rok-
he-Ra’et og Hveeii‘Ra’et, ere den Egn nærmest, hvor og-
saa de fossile Soproducter ere fundne i det betydeligste
Niveau over Havet, nemlig Egnen sydenfor JLinnekleppen.
Foren d vi forlade Ra?ernc, maa endnu et Sted omta-
les, hvor en derhenhorende Masse er i Contact med den for-
hen beskrevne Leer- og Sandformation. Paa Reisen i 1834
gjorde vi os altid megen Umage for at linde saadanne Ste-
der, men det lykkedes hun ved Glæng i Nærheden af Sar-
pen, hvor imidlertid Forholdet ikke var aldeles tydeligtj
det syntes, at det mariniske Leer er anleiet paa begge Af-
/
om Landjordens Stigning:.
147
fald af Banken, og at det saaledes optræder som en uaf-
hængig, bestemt nyere Afsætning. Temmelig IiOit oppe
paa det sydvestlige Affald var man ved en Brondgravning
forst kommet gjennem fem Ålen dybt Sand, forend man
naaede ned paa Lerct$ dette Sand skal ikke liave indeboldt
Blokke, hvilke derimod udgjore den storste Dcel af Mate-
rialiet i selve Banken.
Masser, der stemme meget overcens med dem, som vi
have forfulgt fra Moss nedefter til Egnen ved Fredriks-
bald, antræffes endnu paa andre Steder, meget længcre fra
den nuværende Kyst, end hine. Paa det O verste af Fol-
laugs omtrent 400 Fod hoie Plaleau ligger, som Basis for
Skie Kirke, sydenfor et lidet Vand ved Skydsstationen Con-
tra, en bred Banke bestaaende af erratiske Blokke, Gruus
og Sand 5 efter Længdeu er den udstrakt omtrent i V. og
G., eller kanskee noget nordvestlig og sydosflig; idetmind-
ste antræffes i den sidste Retning, naar man alt har forladt
selve Banken, ligesom en Fortsættelse deraf, der blot he-
staaer af en Mængde adspredt liggende Hullestene, og som
altsaa forholder sig som Mossc-Ba’et ovenfor Dillingen.
To eller tre Mile videre mod 80., paa Moiden af Lan-
det osten for Onstad- Sund, er en Ansamling af meget store
Blokke paafaldende, deels allerede formedelst BeJiggenhe-
den paa det fritiiggende og i denne Trakt næsten meest
eleverede Sted (400 F» o, H.?), men især fordi dette Sted
falder i den lige Linie mellem Banken ved Contra og en
anden endnu meget storre Masse af ligedan Sammcnsæt-
ning, der ligeledes antræffes videre mod SO., nemlig noget
ovenfor Skydsstationen Mysen.
Denne sidste Anhohning af Sand og Blokke ligger
longitudinalt paa den svage Landhælding mellem Trogstad
og Edsherg, loher forst mod SO., men derpaa mere ret
148
K e i 1 h a u
ostlig (see Amtskartet, hvorpaa Massen er særdeles kjcndc-
ligen fremstillet), saa at den vender en Concavitet mod en
nordenfor værende Fordybning i Landet, livori den meest
heboede Deel af Tro gs tad ligger, og som vist engang bar
været en anselig Yandbeholder. Banken naaer en Hoide
af 680 F, o. H. (B.), og vist af mere end 100 Fod over
Fjeldgrunden, dens umiddelbare Basis j den er meget bred
og har den steileste Dossering indad mod Trogstad-Bassi-
net. Alle dens Blokke vare særdeles afdreiede, og saa
vidt bemerkedcs, vare ingen af dem meget store. — Paa
Linicn fra Skie til dette Sted har man da sikkert et Ana-
logon til Ra?ernes Rækkej begge Rækker ere ogsaa ind-
byrdcs ganske parallele. — Eudnu af en tredie Suite af
saadanne Banker gives der Spor 5 men dette er i Egnen
ved Christiania, hvortil vi forst siden komme.
Det blev alt ovenfor anfort, at Rommeriges store Plai-
ne for en stor Deel er bedækket med Sand og Rullestcne,
Masser, der maaskee ere tidligere afsatte end Leerforma-
tionen. I ethvert Tilfælde maae vi her nærmere omtale
disse Masser. Paa den store Landevei fra Raaholt til Trog-
stad og Moe, hvor man sjelden seer fremstikkende Fjcld-
grund, kommer man afvexlende over Leerland og Sandland 5
i det sidste træffer man fordetmeste en stor Mængde crra-
tiske Blokke, men sædvanligviis af de mindre, og de fleste
Rullestcne ere her meget sniaa; alle ere meget afrundede.
De hermed blandede Sandmasser danne tildeels hele Mile
lange Bedækninger af deres Basis, som formodentlig over-
alt er Fjeldgrunden selv 5 Mægtigheden kan paa sinc Ste-
der ansættes til allcrmindst 100 Fod. De oprindelige
Grændser af disse Sand- og Rullesteens - Feldt mod de af
Leerformationen dannede Strækninger ere vanskelige at be-
stemme, da senere og vel tildeels endnu foregaaende Be-
om Landjordens Stigning'.
149
vægdscr af Sandet rimcligviis paa mange Steder liar fort
dette nd over det nærmest tilliggende Leerland, som des-
uden selv indeliolder Sandlag. Leiningsforholdet mcllcm
Masserne af de tvende Slags Fcldt vil derfor være endnu
vanskeligere at bestemme, end deres respectivc Grændser
paa Overfladen, og beiler ikke baves fra disse Steder no-
get Dalum desangaaende. Det storste af de ber tilsigtede,
Rullestene forende Sandfeldt synes at danne en bred, mcest
i Nord og Syd forlænget Banke, som bar sin storste Elc-
vation ved Gaarden eller Pladsen Helgebogstad (meJIem
Trogstad og Raabolt), hvilken, beliggende henved 700 Fod
over Havet, netop er det lioieste Punkt i hele denne flade
Egn.
En hermed ganske corrcsponderende Hoide har en
mægtig Terrasse af Sand, Gruus og Blokke, som ved Hvi-
lestedet Laliougmoen x) ligger an imod den Bjergstræk-
ning, der mod SV. begrændser det store Rommerigske
Bassin og skiller det fra Christiania-Dalen. Denne Masse,
som er fuldkommen vandret ovenpaa, men som viser sig
aldeles steilt afskaaret mod Nordost, bestaaer, efter det man
kunde see i en stor Grav tæt ved Veien, af stærkt indad
(mod SV. eller V.) faldende Skikter, livoraf nogle dannes
af finere Sand og mindre Rullestene, og andre af det gro-
vere Material. Det er oiensynligt, at den kun er et ubetyde-
ligt igjenstaaende Stykke af en forken meget videre mod Nord-
ost udbredt, paa sine Steder kanskee et Par hundrede Fod
mægtig Sand- og Rullesteens-Afleining, afsat ved Ran-
den af den samme fladbundede Golf, i hvis Midte Ran-
Helgebogstad, 671 F. o, II. (K* 1836) j ff^ahougmoen, 606 F. o,
H. (K , 1831).
150
Keilliau
lien ved Helgebogstad maa kave ligget. — Den sædvanlige
Leerformation strækker sig' , ligeledes med ganske plan
Overflade, men meget lavere end Sandterrassen, ben til
Foden af denne, og: ligger temmelig tydeligen an der*
paa. Her kan man da, synes mig, ikke være i nogen Tvivl
om, at Sand- og Rollestcens-Masserne ere afsattc i en tid-
ligere Tid, og Lerct sildigere, nemlig, saaledes som For-
holdene ber vise, efterat Landet var steget circa 100 Fod
lioiere, thi dette er omtrent Niveauforskjellen mcllem Over-
fladen af hiin Terrasse og af Leerfeldtet nedenfor samme.
Netop ved denne Forandring, hvorved ogsaa Våndene
maatte løbe af, er vel den mægtige Sandafleining ble-
vet «dskaaret og Terrassens steile Bossering mod Nordost
blevet dannet. At Talen ved Ålt dette virkelig maa være
om en stor Bugt af Havet, og ikke om en Indsoc, er ind-
lysende for Enhver, der kjender disse Egnes Overflade-
form og constituerende Bjcrgarter. Hvad vi have kaldt
Rommeriges sfore Bassin, er ganske aahent mod Syd d. e.
mod Havsiden, og der gives her ingen over Gneisgrunden
henleiet, tilstrækkelig fast Bjergart, hvoraf storre, nu ikke
mere forhaandenværende Partier lor kunde have dannet en
Dæmning, indenfor hvilken en Sde kunde været opstuet
til den Hoide, som de beskrevne Sand- og Rullesteens-Af-
leininger her naae.
D er gives i den Landstrækning, vi have foroie, endnu
ikke faa Masser af Hullestene, Gruiis og Sand, som vistnok
fortjene at kj endes ; men de vidne deels ku» mindre bestemt,
deels slet ikke om Havets fordums Nærværelse paa de Ste-
der, hvor de ligge 5 mange af dem ere aabenbare anhobede
af de store El ve eller overhoved af Fastlaudets egne Vån-
de, og maae saaledes her blive ganske ude af Betragtning $
og heller ikke ved de blot problematiske ville vi opholde os.
om Landjordens Stigning.
151
Derimod maae vi nu handle noget om de ganshe for sig
omkringliggende erratishc Blokke.
Det blev ovenfor bemerket, at den sydostlige Deel af
Norge med Hensyn til Vaudreblokhene er fortrinligviis in-
teressant i denne Deel af Landet er det igjen just den
Trakt, vi for Oicblikket betragte, som giver de sikreste Re-
sultater angaaende disse flyttede Masser. Overflade-Conli-
gurationen af Landstrækningen selv saavelsoin af dens nær-
mere Omgivelser frembyder ingen forviklede Forholde, og
Traktens egne Rjergartcr saavelsom Nabo-Blstricteriies ere
yderst charakferistiske, og tildecls indbyrdes aldeles for-
skjellige. I Vest og Nord for Christiania -Fjorden udbre-
der sig det merkværdige Overgangs-Temtoriimi med sine
Kalkstenc, Sandstenc, Skifere, og fremforalt med sine Por-
phyr- samt Syenit- og Granit-Rildninger$ kun lidet heraf
findes endnu paa Mjosens Østside, og’ Gjeloen ved Moss
samt nogle Øer mellem Moss og Fredriksstad bestaae og-
saa af saadanne Bjergartei’5 men ellers forekomme disse
slet ikke som fast Fjeld paa noget Punkt ostenfor Chri-
stiania-Fjorden og: ostenfor Ovcrgangs-Territoriets Grændse
mellem Christiania og Mjosen i den Strækning vi omhandle,
ligesom de overhoved ikke i hele Landet fremtræde paa
andre Steder, end de her betegnedc. I Østerdalen og Guld-
brandsdalen ere meget let gjenkjcndelige Graavahke - Bild-
ninger udbredte , hvis ovrige Forekomststeder ogsaa
ere temmelig vel bekjendte, men hyoraf heller intet Spor
existerer blandt de Rjergarter, som sammensætte vort nu
forehavende Afsnidt af Landet. Her nemlig dannes, som
alt ovenfor berort, Klippegrunden næsten udelukkende af
Nordens charakteristiske CJrgncisformation, da hertil alene
kommer en ved Fredriksstad og Fredrikshald optrædende
Granit-Formaiion, hvis Bjergart ikke lettelig af Kjenderen
152
Keilhau
han forvexles med Granitbildningerne i Christianias Ovcr-
gangsterritorium. Alt dette er saa tydeligt og bestemt, at naar
man t. Ex* i Smaalehnene træffer en Blok af Zirkonsyenit eller
«u
af”haard Skifer”, saa kan man være aldeles vis paa, at den
iiidrorer fra Christiania- Territoriet, og linder man en Rullc-
steen af blaaliggraa kornigafsandret Qvarts, saa er det utvivl-
somt, at det er en fra Guldbrandsdalen eller nogen anden
af hine hoiere nordlig liggende Egne stammende Graavakke*
For angaacnde alt dette at være saa kort som inueligt, skal
jeg slulteligen blot bemerke : 1. Landets geognostiske Con-
stitution til lader her slet ikke paa nogen Ulaade at tænke
sig Blokkene som ikke langveis flvttede1); og 2* disse
Egnes Ovcrfladeform udelukker enhver Forklaring af Flyt-
ningen, som ikke forudsætter en forhenværende Bedækuing
af Ilavet paa de Steder, hvor Vandreblokkene findes, i hvil-
ken Henseende jeg alene maa indskrænke mig til at anfore,
at intet Fjeld, hvorfra disse Klippefragmentcr kunne være
komne, nu er over 3 eller 4000 Fod hoit, og at saa hoie
Fjelde endda forst ere at antræffe i forholdsviis meget stor
Afstand fra vort Landstykke.
Om de for sig liggende Blokkes Forekomst i denne
Egn skal jeg nu, efter disse nodvendige Forbemerkninger
liidsætte nogle Iagttagelser, der, som jeg troer, ganske
vedkomme den i Sporgsmaal værende Gjenstand.
Over den hele Strækning af Skovmarken i Eidsvold,
hvori det forrige Guldverks Gruber ligge, og hvis Hoide
J) Forchhammer (1. c. P. 104) ytrer den Mening om Granit-Blok-
liene i Danmark, at de maaskee kunde liidrore fra Landets
egne Grundvolde, hvorfra de ved voldsomme Bevægelser i
Jordens Indre kunde være opkastede,
om Landjordens Stigning’.
. 153
over Havet vist er meer end 1000 Fod, ere snart mere
sandsteenagtige snart mere conglomeratagtige Blokke nd-
spredte, som tydcligen tilkjendegive sig som komne fra
de mod Nord i liedeinarkcn eller mod Nordost i Oster-
dalcn liggende Graavakkebjerge. De ovrige her forekom-
mende JBlokke bestaae af Gneisbildninger, hvorfor man ikke
saa let erkjender dem som erratiske, da ogsaa den faststaaen-
de Bjergart er Gneis.
Ved at reise over den lavere Strækning af Rommcrige,
hvor Fjeldgrundcn paa liele Mile er skjult linder det lose
Terra in, træffer man yanskeligen nogen erratisk Blok uden
i Forbindelse med Griius og Sand. Forst naar man bar
passeret den ovennævnte Terrasse ved Labougmoen og be-
træder Gjelleraasens faste Fj eld gru nd, imod hvilken denne
Terrasse stotter sig, moder man atter de særskilt liggende
Blokke 5 de ere forhaanden i stor Mængde paa hele Nord-
siden af Gjelleraasens Pas, findes endnu paa det Q verste
af dette, d. e. i en Hoide af omtrent 880 F. o. H, 1), og
mangle beiler ikke ganske paa Sydsiden af det samme Over-
gangs-Punkt mel lem Romnjerigcs Bassin og Gbristiania-
Dalcn. Det allerstorstc Antal af disse Hullestene bestaaer
af saadanne Granitbildninger, der forekomme anstaaende
i Hakkedalen og Hurdalen (i Christianias geognostiske Ter-
ritorium), men som slet ikke findes paa en hoiere Brede
^nd Totens, og som intetsteds i deres Moderljelde naae
ct storre Nivcau end 2000-^-2500 F. o. H.
Veien fra Relingen til Loreuskougen, der forer over
et andet, omtrent 1 Miil i Sydost for Gjelleraasen belig-
gende Pas over samme Bjergstrækning, er ligeledes inter-
K 2
l) 877 Esmark j 875, K., 1834.
essant med Hensyn til Blokkene. Eftcrat man er kommen
over en Leerlerrassc, der fortsætter kid fraFoden afSand-
terrassen ved Laliougtnoen, og: nian paa Samme ikke kar
antruffct uogen af de erratiske Blokke, linder man dem
strax i stor Frecjvcnts paa det Sted, hvor Lecrformationen
stoder ind til det fasle Fjeld, og* paa dette ligge de mi si-
den keie Veien op til og hiinsides Passet, hvilket stiger
til en lloidc af 910' o. II. (K., 1834), — sparsomt udstroede
paa det mod Ghristiania-Balcn vendte Ålfald, og ker i AI-
mindeligked kestaaende af granitiske Bildninger fra Chri-
stiania-Territoriet, men langt hyppigere paa den nordostli-
ge Side, og der meget ofte kenliorende til de samme Graa-
vakker, kvoraf, som anført, Blokke forekomme i Guldverks-
Trakten i Eidsvold. Tilligemed Granit-Blokkene bemerke-
des paa hegge Sider af Passet enkelte Stykker af Christiania-
Territoriets haarde Skifere, men Porphyrer saaes slet ikke.
Da man nu meget noie kjender disse Bjergarters Udbre-
deise, saa lader fletningen, hvori Blokkene cre fly Hede, sig
her særdeles vel bestemme: den har været fra Nord mod
Syd, uden nogen Afvigelse fra Nordvest til Sydost, thi
ellers vilde Porphyrerne ikke, have manglet, da et meget
stort Feldt deraf udhreder sig i Christiania-Territoriet nord-
vestlig herfra $ derimod tyde Graavakhehlokkene hen paa, a t
Flytnings-Iletningen heller har været lidt sydvestlig, da Graa-
vakkedistricterne i Hedemarken og Østerdalen, hvorfra disse
Blokke ufeilharligen ere komne, ligge nordøstlig fra Ste-
det, hvor vi linde de Hyttede Masser. Beskaffenheden af
Blokkene paa Gjelleraasen forer netop til den samme Slut-
ning. — Paa hegge Steder kommer man ogsaa til et andet
Besnlfat: at de for sig omstroede Blokke her ganske vist
vare ankomne paa deres rcspective Fladse, forend Leerfor-
matiemeo afsattes, og det rimeligviis selv meget længe
om Landjordens Stigning-. 155
for dette Tidspunkt. Det er alt ovenfor anført, at Leer-
feldfet ved Foden af Lahongmoens Sand-Terrasse maa være
yngre end denne, da den sidstc, saavidt man kan sce, med
sin nederste Deel ga a er ned under Lecrmassen. Men nu
forholder Sandet sig her som Leret i Relingen 5 det be-
dæhkcr en Mængde Blokke, som ligge umiddelbar paa Klip-
pegrundeo, og som komme tilsyne, saasnart man fra Ter-
rassen træder ud paa denne j virkelig bar jeg ogsaa i em
Groft iige ved Enden af Leerpiaiocn nedenfor Lahong-
moen seet en Mængde Hullestene at danne næsten et heelt
Lag, nedad strækkende sig ben me! lem Leret og den faste
Klippe, og opad mellem denne og Sandet og Gruset, som
tilligemed andre Hullestene sammensætter den berværende
tidtomtalle Åfsats eller Terrasse. De uden Sand og Gru us
forekommende Blokke maae altsaa forst være bidforte,* der-
paa afsattes Sandet og de (ivrige Hullestene, og saa forst
Leret. Ålt dette fremgaaer ligefrem af de anførte Lei-
ningsforholde. Men naar vi berbos ogsaa fage Hensyn til
det meget forskjellige Nivean, hvortil disse frende Deposita
stige op, saa maa det vel idefmindsfe synes boist rimeiigt,
at de forst ankomne Hullestene, som gaae til en saa meget
betydeligere Hoidc end Leret, ogsaa maae hi d rorc fra en
meget tidligere Tid end dette 5 thi vi vide af lagtfagelser-
ne i Danmark o. s. v., at Blokkcformationen gaaer gjen-
nem en meget lang Periode, saa at det er natnrligt at an-
tage det hele Phænomen som en Folge af ganske succes-
sive Åarsager. Er det rigtigt, at det over Hommerige
iidbredie marin iske Leer vidner om en siden dets Afsæt-
tel se foregaaet Hævning af Landet af mindst fem eller sex
lumdrede Fod, og de eiratiske Blokke paa Bjergstræknm-
gen i Sydvest om en Hævning af ofte, ni eller endnu
liere hundrede Fod (thi de findes maaskee endnu koiere
156
K e i 1 li a u
end ovenfor anfort), saa røaa den sidste have omtrent en
Trediedeel af den hele Forandring’ forud, idet, for de tvcn-
de ovrige Dele af denne, begge hine Hævninger jo i Vir-
keligheden ere Eet. Den store floide, hvortil de erratiske
Biohhe her i vorf Land findes, og’ det fjerne Tidsrum, der
længere mod Syd er paaviist som det, hvori deres Flytning
alt maa være bcgyndt, ere saaledes tvende Data, der stemme
meget vel med hverandre. Imidlertid ere dog alle Forholde,
som vedkomme disse meget tidlige Forandringer, saa meget
liyllede i Bunkelhed, at vi paa nærværende Sted, hvor vi
ogsaa kun have foresat os at opsogc Merk erne efter de i
den nyeste og nyere geologiske Tid indtrufnc Hævninger,
hellere lade deres videre Undersogelse fare. Navnligen er
der med Hensyn til de flyttcde Blokkes Forekomst paa for*
skjellige Steder i det Indre af Landet og paa meget hoie
Punkter mange merkelige Kjendsgjerninger, som kunde
anfores, men som af deu antydede Grund her forhigaaes^
Derimod vende vi tilhage til Rullestenenes Betragtning
i den ostlige Deel af Agershuus og i Smaalehnene.
Dersom man paa IXordvesfsiden af Oyeren undersoger
Foden og Siden af den forhen omtalte Bjergstrækuing,
livoraf Gjelleraasen udgjor en nordlig Deel, endnu videre
snod Syd, saa linder man, at de granitiske Blokke eller
overhoved saadanne, som stamme fra Ghristiania-Territoriet,
nu i denne Betning hlive sjeldnere, hvOrimod Graavakke-
1) lokkene hlive hyppigere j saaledes var Forholdet paa en
med Hullestene bedækkel Strandkant af Oyeren, ved Aar-
næs, hvor det faste Fjéld stikker frem foran Foden af Lcer-
formationens herværende hoie Terrasse, og hvor man be-
ånder sig midt foran Glommens Munding' i Indsoen $ og
saaledes var det ogsaa paa et meget efeveret Sted paa
jBjergsiden mellem Bye og Fladebye, hvor Veien stiger’
om Landjordens Stigning.
157
indtil 870 Fotl o. Havet (K., 1834)} ikke langt fra Veiens
Kulminations-Punkt, laac her et stort Antal fremmede Rul-
lestcne, men deriblandt bemerkedes kun een Syenitblok og
ligeledes kun een Blok af haard Skifer, medens den storste
Mængde bestod af Graavakke-Bildninger, blandt hvilke ogsaa
een af denne cbarakteristiske blaalige Qvarts, der sikker-
ligen ikke forekommer anstaaende sydligere end i Sondre
Ourdal i Valders, men hvoraf det oven over Oyeren liggende
Rullestvkke sikkert hellere er kommet fra Sondre - Gold-
brandsdalen.
Paa Bomkollcn i Askim, der naaer en Hoide af 500
F. o. H sees, lige paa det Overste af denne lille Kuppe,
en stor Mængdc af Christiania-Territoriets Granit- og Sye-
nilbildninger 1). Nordlig’ i Edsberg forekomme de ligele-
des, dog ber temmelig sparsomt i Forhold til den over
denne Egn udstroede Mængdc af Gneis-Rullcstene. Ved
Mysen laae en liden Blok af Rhombeporphyr, som kunde
være fra Ckristiania-Temtoriet eller ogsaa fra Hedemarken,
hvor denne Bjergart forekommer ved Narud 5 men rime-
ligst var den fra forslnævnté Lokalitet, da ikke faa der-
fra stammende Syenit - og Granit * Stykker fandtes paa
samme Sted.
I en meget stor Blok af Granit, som ligger paa Vest-
siden af Passet mel fem Edsberg og Roddenæs (sce Aints-
kartet $ dette Pas stiger til en Hoide af 630 F. o. IL, B.
& IL, 1834), troede jeg endnu at gjenkjende en Bjergart
£ra Chrisliania-Territoriet 5 ostenfor dette Punkt saaes slet
*) Paa et Sted ovenpaa Kollen ere de, formodentlig for meget
lang Tid tilbage, blevnc sammcnstablede til et Slags Fois^
skandsning.
158
Kei lli au
ingen Hullestene, som kunde antagcs derfra at kave sit Ud-
spring. — Kommende (ad en ganske anden Ver) fra Syd-
os?, fra Fredrikshald, kemerkede jeg' den forste BJok fra
dette Territorium mellein Gaardcnc Torp i Rokke og Pran-
g‘erod i Skiktvcd; det var et lidet Rullestykke af Rhombe-
porpkyr med kraimrod leersteenagtig Grundmasse.
Blokke af Graavakke - Bildninger lige dem, som ere
ansiaaeode paa Iledemarhen, i sondre GuMkrandsdalen og
Osterdalen , antræfies vistnok i Smaaleknene , men dog’
yderst sjelden $ i keie Aremark modfe vi slet ingen dcr-
af, men mod Vest saaes den sidste af dette Slags ved
Dillingen.
I den sydostlige Deel af Amtet kar man vanskelig!
ved at erkjende Rullestcnene som dyltede langveis fra, udcn
af deres afrundedc Form 5 tki de Bjergarter, kvoraf de lier
kestaae, ligne i Almindeligked dem, kvorpaa de ligge. Hj«
kun sydlig ved Soen Asperen var en temmelig Mængde
Granitklokke paafaldende snellem Gneis-RuHestencnc, kvilke
i denne Egn i stor Freqvcntg ere udspredte over de her-
værende flade Klipper. Graniten i hine Blokke udmerher
sig ved Fcldspathens friskt og dykt kjodrode Farve, samt
ved slet ikke at ligne nogen af Chrisliania-Territoriets Gra-
nit-Varietefer, og heller ikke nogen kekjeodt Modiheation
af den Granit, som forekommer i Smaaleknene selv. Paa
den nogne og plane Gneis - Grand vare Rullestenene her
undertiden saaledes henlagte, at cn storrc Blok kvilede paa
to eller tre mindre aldeles uden at herore det faste Under-
lag, et merkværdigt Forhold, som viser, hvor roligen de-
res Transport eller dog deres Åfsætning er foregaaet
Åt en saadan Opstakling af den ene Blok paa den anden
virkelig klot er et Natiirpkæoomen, vil Enhver, som kar
reel det paa disse ode Steder, oødvendigviis antage, og
om Landjordens Stigning.
159
ligcsaalidt heri, som i de mange, i den samme Egn ogsaa
forekommende, ofte ved et ganske ubetydeligt Stod paa
deres Basis rokkende, tiidcels særdeles store Hullestene, vil
Den, som tåger vedborligt Hensyn til alle vedkommende
Omstændigheder, kunne see et Verk af Mennesker x).
Ogsaa lagttagelserne i Smaahlehnenc hekræfte, at de
erratiske Blokke ere ankomne for, end den store JLccrfor-
mation afsattes,* de fandtes aldrig liggende ovenpaa Leer-
feldtene, men i Almiudelighed paa den faste Klippe selv.
Om de i og paa IWerne forekommende Hullestene have
vi forhen handlet 5 kun bor det med Hensyn til disse til-
lægges, at de i Henseende til deres petrographiske Beskaf-
fenlied stemme ganske overeens med de andre Blokke, og
at man derfor bctræffende deres oprindelige Hjemstavn om
dem kommer til de samme Slutninger, som 0111 hine. -
En Egn, hvor jeg slet ikke bemerkede lost liggende Styk-
ker af andre Bjergarter end Traktens egne, og hvor afrun-
dede Hullestene overhoved ikke syntes at forekomme, eller
dog ere forkoldsviis sjeldne, var den nordøstlige Decl af
Aremark og det tilgrændsende Partie af Hakkestad ; kanskee
antvder dette en Overeensstemmelse med Forholdet i de
sydhaltiske Lande, hvor man har bemerket en Fordeling af
Blokkene i brede fra Nord mod Syd lobende Zoner.
Som almindeligt Resultat af lagttagelserne over Bul-
lestenenes Udbredelse i Smaalehnene kan det iovrigt anfo*
res, at Fordelingen af Fragmenterne fra Christiania -Terri-
toriet her tydcligen viser hen paa nogen Afvigelse mod
Ost af den ellers herskende sydlige Flytnings-Betning, saa
Idetmindste de fleste, om ikke alle saakaldte Rokkesfcene het1 i
Landet ere aabenbare ikke suadef* end sæåvanis^e erratiske Blokke,
160
Keilhau
at altsaa den hele Vei, paa hvilken vi have fulgt Flyt-
ningen, synes at have dannet en Vinkel eller kanskee ret-
tere en Bue, idet vi jo i de nordligere Trakter fandt den
med en sydvestlig Afvigelsc.
Vi have endelig kun et Slags Merker tilbage at omtale
efter en forhenværende Vandbedækning paa Steder, der nu ere
tort Land, og disse Merker ere cndda temmelig usikre, og'
skulde neppe være at anfore, hvis ikke de ovrige vare saa
meget mere bestemte. Be bestaae deri, at den faste Klippe
hist og her er ligesom afpoleret, eller at den fremviser li-
gesom indsIehneFurer og andre analoge Fordybninger.
I flere Egne af Sverrig, især mel lem Gotheuborg og
den norske Grændse, fandt man, at de hoieste Steder af de
af disse Traklers Granit og Gneis dannede Bjergkuller have
talrige Furer, som lobe ved Siden at hinanden, og som
skulle have en constant Retning fra NNO, til SSV. Al.
Brongniart saae dette Phænomen i 1824 paa en Reise i
Selskab med Berzelius og Wohler, og gjorde opmerksom
paa dets Betydning med Hensyn til Forklaringen af Blok-
kenes Flytning, Men allerede for meget længere Tid siden
havde Lasteyrie, en anden fransk Reisende, bemerket de
faste Klippemassers ligesom polerede Tilstand paa mange
Steder mellem Golhenborg og Hogdal, og videre ved den
sydlige Ende af Wenern$ efter ham ere de mod INorden
liggende Fremspring af Klipperne de eneste, som vise
Afpoleringen? de, som vende mod Syd, ere kantede og
rue. Alle disse Furer og Slibninger, siger Brongniart, ere
ligesom Hjulsporene paa den Vei, ad hvilken Blokkene
bleve flyttedc *). Dette turde nu være en noget rask Me-
l) ”Ce sont comme les orniéres produites sur les roches en
place, par le passage des roches transportées.” JNotice sur
des blocs &c., i Ann. des Sciences natur., Mai 1828.
om Landjordens Stigning-.
161
ning; flii, som vi sJrax skulle sec, Særsynet fremstiller sig
idcfinindste ikke overalt saaledcs, soin de tvende franske
lagtf agere have beskrevet det, og det turtle ofte være van»
sheligt at forklare det som en umiddelbar Folge af den
stedfundne store Blokke-Trangport; imidlertid kan vel In-
gen betænkc sig paa at ansec det som et Tegn paa en ved
”j ælp af Våndene foregaaet fndvirkniug paa de Steder,
livor det forekommer* At d isse Vande bave været Havets,
lader sig i det Iloieste blot formode, og kan for mange
Tilfælde maaskee virkelig slet ikke antaoes.
o» U
Paa Heisen gjennem Smaalelmene i 1834 bemerkede
vi Klippernes Afslibning og Riflerne i dem paa særdeles
mange Steder. Men Lasfcyrie’s lagttagelse, livorefter den-
ne Afslibning alene skulde være indskrænket til den mod
Nord vendte Side af RjergkulSerne eller overboved til den,
mod hvilken de transporterede Masser især rnaatte have
stodt an, fandt vi ingenlunde bekræftet, da Exempler slet
ikke manglede paa, at den saakaldte polcrede Tilstand af
Klipperne ogsaa er forhaanden paa de andre Sider. Og-
saa fandt vi os foranledigede til at drage de indshbne Fu-
rers eonstante Parallclisme med Blokhcflytningcns fletning
i Tvivl. Forerne ere ofte temmelig- stærkt stigende eller
fablende, altsaa langtfra borizontale, og fob e undertiden
de afglattedc Klippekullers Runding.
Det merkværdigste Sted af alic dem, jeg saae, som
fremvise Afslibningcn, var paa en mindre Oe sydenfor den
store Dilfingoe i Vandsoen} ber fulgte tre eller fire lange
afglattede Vulster binanden med mellemliggende ligesom
med Kunst indhulede Fordybninger 3 disse Forboininger og
Render vare indbyrdes noiagtigen parallele, vare her vir-
keligen borizontale, og gik ogsaa i en sydlig Retning.
L
162
Keilhau
Til denne Klasse af Særsyn slutte sig unegteligen og-
saa de saakaldte Jettcgryder eller St. Olafs Gryder; men
al dem ere idetinindste mange sikkcrligen dannede i Elve-
senge, saaledcs som dette endmi hist og her er at iagttagc.
Undertiden ligge de dog saaledcs, at man ikke letteligen
kan forklare sig deres Oprindelse ved Mjælp af det faste
Lands rindende Yandc, og vi sknlle derfor her heller ikke
ganske forhigaae disse merkværdige Udhulinger i Fjeld-
granden.
Hr. Pastor Aschehoug saae flere Jettcgryder paa ct
2 — 300 Fod hftit Fjeld ved Id Præsfegaard. Wilse (Hei-
se, I, 311) anforer, at der ”paa en flad Klippe ved Grænd-
seskjællet mellem Rakkestad og Rokke- Sogn skal være tre
Muller, een Alen brede og to Alen dybe, og ganske ran-
de” 3 Forfatteren mener, at det er disse Jettcgryder (hvoraf
han siger, at der fiiides flere saavel i dette Amt som i Ba-
lintss-Lehn), der have givct Anledning til Fortællingen om
tien af Pontoppidan omtalte btmdlose Hule ved Fredrihs-
hald, hvorom man i Egnen selv intet veed.
B. Sydlig Afdeling, fra Egnen ved Christiania til Lindcsnæs.
Om Niveauforholdene i den Afdeling af Landet, til
hvilken vi nu begivc os, vil man kunne gjore sig den ved
nærværende Undersogelse og især med Hensyn til de folgende
Bata tilstrækkeligc Forestilling, ved at tænke sig Udseendet
af Kvstomridsenc under en et Par hundrede Fod forhoict
Vandstand. Ovenfor Moss vilde Christiania-Fjorden under
en saadan Forandring paa de fleste Steder ikke blive meget
om Landjordens Stigning’.
163
bredere end den er, og i Længde vikle den neppe vinde
over en halv Miil, da Dalen omkring vor S«ad stiger tem-
melig snart til 200 Fods iloide. Dramsljorden sladde hel-
ler ikke klive stort bredere end nu, men den vilde blive
særdeles meget forlænget, og erholde flere betydelige Ar-
me: Licrdalen vilde fyldes, og ligeledes Egcrs vide JBas-
sin, hvorfra Fjorden vikle fortsælte til Mingeriges endnu
videre Bekken x), og gaae lige op mod Grændscrne af Ha-
deland. Af Jarlsberg vilde Sandedalen forsvinde samt nogle
Stykker af Landet ovenfor Tonsherg. Laurvig vikle tabe
nogle Oer, medeus andre vilde fremkomme ved Fraskillcl-
sen fra Fastlandet af visse Landparticr, og Fjordene vilde
gaae længcre iud. I Bratsberg vilde Langesundsfjorden
blive meget betydeligere; den vilde bedække hele Hjerpen-
dalens Bund, og mod Nordvest skulde den fortsælte lige
til Sovde og Boc, bredere og længcre end det nu lier be-
liggende Nordsoe-Vand, da dettes Hoide over Havet kim
er omtrent 60 F. (eller i høieste Vandstand omtrent 70').
Landet videre mod Sydvest, nemlig i den dvrige Deel af
Nedre-Tellemarken og i Nedenæs og Ulandal skulde, under
et stort Overblik, ikke synes at forandre sin Contour mc-
get, selv om Havet steg endnu hoiere, end vi have antaget ;
betydelige Fjckle findes vel ikke ber forend et godt Stykke
op fra Kysten, men allerede denne selv fremstiller dog et
umiddelbar fra Soen af saa meget stigende Klippeland, at
Våndet vist maattc voxc mere end 200 Fod, for at den af-
mindelige Kystlinie skulde vige endog blot en fjerdedeel
Miil tilbage. Imidlertid vilde ved et saa meget hoiere
1) Tyrifjorden angives paa Carpelans Kart, jeg veed ikke fra
hvilken Kilde, at ligge 150 F, o, II,
164
K c i 1 li a u
Havniveau flere af de nuværende store Elvedale omdannes
til dybt indgaaendc Fjorde.
Sporger man nu ogsaa for disse Egnes Vedkommende
forst efter bestemte Erfaringer fra vor Tid om de relative
ISiveauforholde mellern Hav og Land, eller dog efter histo-
riske Data til Oplysning om denne Gjenstand, saa bliver
der vel ligclcdes ber kun Lidet at anfore som Anledning’
til at formode en Forandring i disse Forholde, men dog
noget Mere, end ved det forrige Stykke,
Da vi have foresat os at være saavidt inufigt fuidsfæn-
dige ved denne Under^ogclse, saa maae endog saadanne
FacEa berores, som selv kun med mindre Vished kunne henfd-
res til de Beviser, vi s&ge. Saaledes komme vi her forst
til at omtale Ladcgaardsoen ved Christiania, der som be-
kjendt fortiden er en flalvde, men som ifolge flere gamle
Docementer, hvoraf det yngste er fra 1352 J), for nogle
Seeler siden var en fuldkoinmen omflydt <)e (S^ygdoe kal-
det). Maisen, som nu forbinder den med Fastlandet, er
vistnok ikkun et meget lavt, opslammet Terrain, og naar
vi see Våndet i voreElve hver Host og Vaar at blive rneer
eller mindre uklart af Partikler, soin losvasfees fra Leer-
bakkerne o. s, v., saa kunne vi heller ikke betvivle, at Fjorden
omkring Christiania aarligcn optager en Mængde Afluvial-
dele, hvilke den forendeel, hvortil vi ligeledes ere Oievid-
ner, paa dertil egnede Steder igjen opshyller, saa at ogsaa
lier nyt Land paa ikke faa Punkter ansætler sig. Men
det indsees ikke, hvorledes saadant Land alene ved Hjælp
af Havets JBevægelser kan blive hoiere, end hetop disse
1) Disse Oplysninger ere velvilligen jneddeelte af ftr Capitaiue
G. Munthe.
"N.
om Landjordens Stigning.
165
Bevægelscr naac. Forsaavidt da ikke Vindene, saasom ved
Dynerncs Dannelse, eller Vegetalionen eller endelig Menne-
skets Virksomhed har nogen Deel i Aarsagen til deslige Land-
stvkkcrs hoiere Niveau, saa maa vel dette formodes at hidrore
i '
fra Landmassens Ilævning* nedenfra. Imidlertid er, som sagt,
liiin Istlmms cndnu altid meget lav, og’ jeg* vover ikke at
afgjore, om ikke allerede nogen af de anforte Aarsagcr
tilstrækkeligcn kan forklare det Øvcrsknd af Ho i de, som
den dog synes at have over kvad der billigviis er Fjorden
at tilskrive.
Mellern Skjærene tæt nordenfor Langoen ved Krageroe
er der for smaa Baade et velhekjendt Loh, som man kal-
der Stokkestoen} gjennem dette Lob, som vi passerede paa
Reisen i sidstafvigte Sommer (1830), og paa bvis Bund og
Sider vi ikke fandt Andet end deo faste Gncisklippe selv, gik
for, dog endnu i Mands Minde, storre Baade, som nn ikke
skulde kunne komme igjennem uden maaskee ved iialmin-
delig’ boit Vand 5 dette blev os paa Langoen forsikret af
Hr. Forvalter Falkcnberg, der havde sin egen og sin Fa-
ders Erfaring’ for sig.
E11 særdeles forstandig Lods, som paa en Excursion
fra Krageroe forte os ud mellccn de derværende Oer, boldt
ligeledes for, at Klipperne ber vare komne hoiere op irnod
eller over Vandskorpen i den Tid, han kunde erindre. Med
denne Mening kom han forst frem, da han merkede, at
den ikke vilde forekomme os latterlig} han ta lede forst
om Forsandinger, der vel ellers ogsaa ber ofte forhoie Sb-
bunden.
I Krageroe blev det os fortalt, at man der, paa et
Sted, som nu ligger et Sfykke op fra Socn, havde fondet
nedrammede Pæle med Ringe, der havde tjent til at binde
Baade medj heraf lod sig dog ingen bes i ml Slutning
166
K e i 1 lx a u
gjore, da Pælenes Nivcau ikke noie kunde angives, og
Stedet kun syntes at vise ansvojnmct eS!er paafyldt Grund.
Nedenfor Arendal, udenfor Nidelvens vestre Udloh,
Lom vi forbi Jcrkholmen, som paa kver Ende kar to anse-
lige Stcenrose. Henne Holme er, saaledes som alt Kraft
kar bemerket (III, 867), meget flad og lav, og sikkert ikke
tyve Fod hoi der, kvor Hosene ligge. Ha nu disse gan-
ske vist ere fra en meget gammel Tid, og man ikke vel
kan antage, at de ere Id evne oplagte netop Sige i Vand-
brynet, saa synes man ker at kave et Yidne for sig i mod
Stigningen af Landet, idetmindste imod en i længere Tid
fortsat og nogcnlundc betydelig Forandring af denne Årf.
Yed Nordsiden af Justocn ligger en anden Holme, paa
livilken der ligeledes kndes en af de Gamle opkastef Stecn-
ros$ dennes Masis forekom os at kave en endnu mindre
Holde over Soen, end Mosene paa Jerkholmen.
Het var tilfældigviis just ker i Nærheden, al Kakn i
sin lid ved Samtale med Lodser, Fiskere o„ s. v. sogte
at komme efter, hvorvidt Soen klev lavere. Flere gamle
Lodser, som koede lidt vestenfor Gromslad, nægtedc, siger K.,
at kave merket nogen Vandmindskning; dog meente noglc
af de allcrældste Mæud at kave erfaret just det Modsatte.
(See Kalms Meise, f, 77 — 78).
I Bliksund (i Vestre- Mol and) traf vi i Stedets Beboer
en efterlænksorn Uland, kvis Mening om ”Vandets Afta-
gclse” var merkelig nok. Han var ikke blot fuldkommen
overkeviist om, at Soen tog af, men kan troede endog at
kunne fastsættc Mindskningen i den Tid, han kunde erin-
dre, eller i 20—30 Aar, til omtrent een Fod lodret. De
Beviser, hvorpaa kan heraabte sig, syntes imidlertid ikke
aldeles paalidelige,* Stedet, kvor den fortneenllige Aflagelse
var iagttaget, var nemlig ikke nogen fast Klippe eller nogen
167
om Landjordens Stigning’.
anden urokkelig Gjenstand med et bestemt Merke, men en
Bugt med en Bund af Singel og Hullestene, som rigfig-
nok vare yderst fast sammenpakkede, og hvis Masscs For-
ogelse ved nye Ansvomninger virkelig ikke let kan begri-
bes, da ikke engang en Bæk der falder ud i Soenj men
paa en saaledes beskaffen Lokalitet tor dog en Fremrykken
af Stranden ikke regnes blandt de fuldkornmen sikkre Bevi-
ser paa en Niveauforandring foraarsaget ved Synkning af
Sospeilet eller rettere ved ilævning af Landet. Det lader
sig ellers ogsaa fænke, at Mandens anforte Overbeviisning
beilere efterhaanden, kanskee ham selv ubevidsf, kan bave
udviklet sig bos Lam derved, at han ikke blot dagfigen oppe
paa sin egen Ager og Eng saac fossile Soskjæl, men ogsaa
havde bemerket og bort om Forekomsten af saadannepaa andre
Steder i Egnen, hvor, som ban sagde, dette var en ganske
ahnindelig Kjendsgjerning. Ikke langt fra BJiksund Jig-
ger Agerden$ ber havde man for et halvt Snees Aar siden
fundet et saagodtsom beelt Bcenrad af en Hval liggende
under Græsjordcn næsten paa det Overste af en dog i det
Hele temmelig lav Landtange, der forener tvende Hoved-
dele af Oen med hverandre. Ogsaa ved dette Fund rnaae
nafnrligviis de af Egnens Beboere, som vare tilboieligc til
at troe paa Socns Aftagelse, være blevne bestvrkede i de
Forestillinger, de forsaavidt havde.
Flere af de siorre Elve i Christiansands-Stift arbeide
uden al TvivI ineget kraftige n paa efterhaanden at udfylde
de Indvige, hvori de falde ud, og paa at anlægge nyt Land
ved deres Mundingcr$ men muligviis kunde de paa disse
Steder i de sidste to eller tre hundrede Aar beviisligen
med Landet og Soen foregaaede tildecls ganske betydelige
Forandringer ogsaa for nogen Deel have deres Aarsag 1
en Hævning af Landjorden, hvorfor et Par hidheuhdrende
168
K e i 1 li a u
Facta fortjene lier at anfores. Kalm beretter1), at man
ved en Bro nd gravning’ i Christiansands Bye, i en Afstand
af tre Mushetskud fra Stranden og i et Dyb af 8 — iO
Favne ned i Jorden, Lavde fondet et gammelt, afRust næ-
sten fortæret Skibsauker, og Kraft (HI, 552) siger, at El-
vene i Lister- og Mandals-Amt i det 16de Aarhundrcde vare
langt mere seilbare end nu, saa at Skibsfarten dengang
naaede lige ind til Centrumet af Skovcgnene. ”Saalcdes
gik, efter Sagnet, nederlandske Fartoier li 3Iiil op i JHan-
dais-Elven for at indtage Trælast, og i den gande 1565
opforte og 1824 nedbrudte Holme Kirke fandtes Vindnes-
ruder med malede bibelske Scener og Aarstai 1664, skjæn-
kede af hollandske Skippere, som laae ber med deres Ski-
be} og ved Flekkefjord synes ligcledes Skibsfarten i For-
tiden at have gaaet Jængerc ind i Landet, da den ældstc
Toldbod skal have været paa Gaardcn Flikke eller Flikka,
der ligger en halv 31iil ovenfor det nuværende Flekkcijords
Ladested”.
Vel slet ikke at forklare uden at antage et virkeligen
forandret Aivcauforhold mellem Havet og Landjorden er
Bcdiggenhedcn af det af Holm (sce ovenfor P. 121) om-
talte Baad- eller Skibslcie paa Spangereid, et Sted, som
vi paa vor Beise naturJigviis ikke forsbmte at besoge.
Forholdet hersteds er folgende: Lindesnæssets betydelige
fordetmeste blot af nogne Gneisklipper bestaaende Halvoe
liænger i Aordost sammen med Fastlandet formedelst en
af Sand, Singel og Blokke bestaaende Isthmus eller Jord-
tange, hvilken mellem de tvende Bugter, som den adskil-
ler, og som ved at flyde sammen skulde gjore Ilalvoen
l) See Mag. f, Naturv., anden Række, B. II, 168.
om Landjordens Stigning. 169
til en Oe, udstrækker sig henimod 800 Alen fra Sydvest
ti! Nordost, og hvilken i sit laveste Profil mellem disse
Bugter ikke paa noget Punkt koiner sig meer end 9 eller
10 Fod x) over Havfladen. Denne lave Landtange er det
saakaldtc Spangereid, paa og ved hvilket man finder en
Alængde Kjæmpehoie samt andre Mindesmerker fra Oldti-
den. Blandt de forste er den saakaldte Spangs-Grav og
nogle andre tæt ved den liggendeGravhoie her de merkeligste;
man træfTer dem vestlig paa Eidet, hvor deres Grundvold
ikkun er mellem 10 og 12 eller i det Hoieste 15 Fod over
Havet, saa at disse Hoie, for den Tid, som er forldbet
siden de opkastedes, vidne om u forandrede eller dog
kun meget lidet forandrede Ni vcau forholde mellem Hav og
Land. Spang, formeentlig en Sokonge, er vel en Person,
som Nordens egentlige Historie ikke videre kj ender, end
forsaavidt som hans Navn er ophevaret i Eidets Benævnelse,
og desuden er alene det usikre Sagn Borgen for, at vi
virkelig her see hans Grav; ikkedestomindre kunne vi vist
ganske trygt antage, at Spangs-Hoiens Alder er mindst
9 — 10 hundrede Aap. Historien beretter, at det var paa
Spangereid, at Regner Lodbrok fandt Aslaug, der siden
blev hans Dronning, og Regner levede i Begyndelsen af
det 9de Secuium. Dette bringes dog her kim i Erindring
s*om en hildhig Anmerkning; thi, som man let indsecr, kan
deraf egentlig slet ingen Slutning uddrages om Spangs
Levetid, hvorvel det vistnok er rimeligt, at Stedet virkelig
*) Det af os foretagne, vistnok ikke fuldkommen noiagtige iNi-
vellement gav omtrent 10 Fod; siden borte vi5 at Capt. Bille
ved en Opmaaling af Fidet i Anledning af ct for dette Sted
paatænkt Kanal-Anlæg havde fundel 9 Fod som ISJaximiim af
Hoiden af den Strækning, en Kanal her maatte gjennem-
skjære.
170
Keiihau
allerede dengang, da den fortalte Begivenhed skal kave
foregaaet, havde erholdt det Navn, hvormed Historien be-
tegner det.
Lidt yidere mod Yest staae de saakaldte Pilestene, hvor
Olaf Tryggveson og Einar Tambeskjælver (de Jevede som
hekjendt i Slutningen af det 10de Aarhundrede) siges at
have skudt tilmaals ; men da dette Sted ligger noget hoiere
end Spangs Grav, saa interesserer det os ved nærværende
Undersogelse mindre.
Het vigtigste Punkt er paa den sydostlige Side af Ei-
det, omtrent 300 Skridt op fra Soen, og omtrent 15 Fod
lodret over Yandspeilet. Her seer man paa den svage
Skraaning af en græsbegroet, men ellers af Sand bestaaende
og med store Hullestene oversaaet Bakke, der paa denne
Side begrændser Eidefs flade og laveste Strækning, tvende
umiddelbar ved hverandre liggende Grofter, indfattede og
befæstede med Rader af tildeels meget store Kampcstene
af samme Slags som de, der ellers ligge uordentligen om-
kring i Nærheden. Den storste af disse Grofter er 35
Skridt lang. Der kan ingen Tvivl være om, at de, som
den for saadanne Steder endnu i Egnen opbevarede Be-
nævnelse Snekkestoe ogsaa bekræfter, have tjent til Op-
sætnings-Rum for de Gamles storre Fartoier. I Mangel
af fuldstændige Nost anlægge Indbyggerne endnu lignende
Sikkerbeds-PJadse for deres JBaade; til den blotte Steen-
sætning foie de undertiden et let Tag, undertiden ikke.
Heller ikke synes det at kunne betvivles, at Soen, dengang
da Grofterne anlagdes og bleve benyttede saaledes som an-
fort, bar berort Foden af den omtalte Bakke, livorpaa de
ligge. Man veed rigtignok, at de Gamle ofte trak deres
Skibe over betydelige Landstrækninger, og overboved ikke
reg nede det saa noie med saadant Arbeide; men dette var
om Landjordens Stigning’.
171
dog* altid ved overordentlige Anledninger, og det kan ikke
forudsættes, at de, meer end Indkyggerne nu , skulde have
slæbt deres Faridier langt op paa Landet, hver Gang de
kom hjem fra Sden. Nufortiden have Indvaanerne deres
Baadstoc ved den samme Bugt umiddelbar ved Sobredden,
hvilket viser, at her i Ålmindclighed ikke nogen svær So-
gang gaaer ind, der kunde gjdre det nodvendigt at trække
Fartoierne kdit op*
Gaaer man fra det nuværende Baadleie henimod de
gamle Skibsgrave, eller kanskee lidt mere lige op efter
Eidets Midte, saa træffer man, omtrent 100 Skridt fra Sdem
og i 10 Fods Hoide over samme, endnu et andet, paa lige-
dan Maade som det fdrst beskrevne, til Fartdiers Opsæt-
ning indrettet Sted* Ben Slutning ligger saaledes meget
nær, at ”Snekkestdet” successive er blevet nedflyltet, efter-
som Landet steg, og Strandbredden derved rykkedes læn-
gere ud. Uoiere kan Eidet ikke være blevet uden ved
Hævning, da Grdfterne just fremstille os den gamle Over-
flade; at det kan have tiltaget i Breden ved nye tilskyllede
Masser, er maaskee m ul i gt, skjdnt, især naar man taler om
en nogenlunde betydelig Tilvæxt, ikke meget rimeligt, da
denne Virkning ber, hvor ingen Elv men kun en hdist
«betydelig Bæk 1) falder ud, alene maatte tilskrives Sden,
*)Man kaldte denne Kragebækken, og det sludde da vel være den
af Torfæus omtalte Krakubæk, saaledes benævnt efter Aslaug,
der under ©pholdet her maatte tækkes med Navnet Kraka.
Den har sit Udspringfra en Myr i Nordvest ved Eidet, og gjen-
nemstrdmmer et saa kort Stykke ned til dette, over hvilket
den forresten lober, at den næsten slet ikke vilde være at
lægge Merke til, ifald den manglede denne sidste Deel af sit
Lob, en Afkortning, som man maa antage, naar man vil fore-
stille sig Eidet som endnu ikke opdukket over Soen.
172
K e i 1 h a u
hvilken, siden Forbindelsen ophævedcs mellem de tvende
Bugter eller Fjorde paa begge Sider af Landtangen, og
altsaa enhver Stromning ber maatte ophore, neppe mere
formaaer at fortsætte den Yirksomhed, hvorved, i en langt
tidligere Tid, Isthmens Masse rimeligviis er bleven sam-
menskyllet.
fe
En af denne i alle Tilfælde merkværdige Lokalitets
Beboere meente, at Stedets oprindelige IVavn ikke liavde
været Spangereid men Spangeroe. En Forvexling af det
gamle Sprogs ey d. e. Oe og eid d. e. Isthmus kan vir-
kelig ogsaa meget let være skeet, og herved kunde man
endnu bemerke, at det egentlig er den Halvde, der fra
selve Eidet gaaer ud til Lindesnæsset, og som, naar den
laae 10 Fod lavere, eller naar Soen gik op til Foden af
hiin Bakke med Skibsgravene, ogsaa ganske rigtigæn skulde
være en Oe, — - der nu kaldes Spangereid, idet den ind-
befatter Spangereid Sogn* Men Sognet bar ligefrem sit
IVavn af Kirken, der netop ligger paa Istbmen og derefter
er benævnt* Jeg nægter imidlertid ikke, at hvis ikke den
som Spangs Srav betegnede Hoi laae saa lavt, at just den
taler for Halvoens allerede foregaaede Forening med Fast-
landet, da denne Hoi opkastedes, saa skulde heller ikke jeg
være utilboielig til at troe, Spangerey engang kunde
have været Lindesnæs-Landets IVavn.
Da vi under enhver Omstændighed ikke kunne drage
i Tvivl, at Eidet engang, om end i en ubestemmelig fjern
Tid, har ligget under Havet, saasom det ikkun kan skylde
I Rafns Udgave af Regner Lodbroks Saga (4 Kap.) staaer, at
den Gaard, i hvis JXærlied Kongen laae i Havn, ,yliét å Span-
garheidi”, hvorefter Rafn ogsaa i Oversættelsen kalder Stedet
Spangarbede.
om Landjordens Stigning*.
m
dette sin Op rindelse, saa kan det ikke være paafaldende, at
man har fwndct Levninger af Tang i Sandet , to til trcFod fra
Overdåden, i det man ved en af Gaardene nordøstlig oppe
paa Landlangcn for nogle Aai* siden grov en Kjelder’} dette
er imidlertid etFactum, der ogsaa har Krav paa at antegnes.
Ankomne til den Grændse, vi for denne Gang kave
afstukket os, vende vi no tilbage for at opsoge Data af et
andet Slags, og knnnc da igjen kegynde med at see efter,
hvorledes det i disse Egne forholder sig med den omhand-
lede især af plastisk Leer bcstaaende mariniskc Formation,
som vi fandt saa vidloftigen udhrcdt i de ostlig for Chri-
stiania-ljordcn beliggende Trakter, og hvoraf vi ogsaa skulle
antræffe meer eller mindre inægtigc Masser i de ovrige
Hovedstvkker af Landet.
fe
Hvad denne Formations almindclige Samraensætning
og dens Maade at forekomme paa angaaer, da viser den
sig paa de Steder, hvor vi nu ville opsoge samme, forsaa-
vidt ikke anderledes end der, hvor vi forken betragtede
den, og vi have da her egentlig kon at angive de Lokali-
teter i vort Landstykke, hvor den er forhaanden, for siden
at kunne bedoinme de med disse Steder siden dens Afsæt-
telse foregaaede Hoideforandringer.
Saasnart man har passeret den i det Foregaaende of-
tere omtalte Bjergstrækning, der mod Sydvest indslntter
det vide Kommerigske Bassin, og som der paa denne Side
afskjærer Leerformationen, kommer den sidstnævnte igjen
tilsyne i den ved Gjelleraasen begyndendeDal, der langs Loen-
Elv gaaer ned til Christiania-Bassinet. Den forhenværende
Skydsstation Grorud, 580 F. o. II. (efter Middel af Maa-
linger af Prof. Esmark og mig), ligger i denne Dal maa-
skee et Snees Fod lavere end Leergrændsen, hvilken altsaa
virkelig paa hegge Sider af den adskillende Bjergryg har
174
Keiliiaii
omtrent det samme Niveau over Havet (see ovenfor P. 130),
I det store Dalbækken, hvori Christiania selv ligger, ud-
breder Leerfeldfet sig paa den ene Side lige til og ud i
Fjorden, medens det paa den anden stiger op med to Arme,
den ene ved Siden af Agers -Elven, den anden op efter
Loen, hvor den nedre Eeerstrækning forener sig med den
i det dvre Bækken, thi som ét saadant kan man betragte
den hoiere Decl af Loens Dal* Oppe i denne, ved et
Teglverk under Gaarden Hasler, Ondes Skaller afSomus-
linger i Leergruherne, hvilke ligge i en Hoide af omtrent
270 F, o. II. (K. 1834) *). Videre har jeg bemerket de
samme mariniske Levninger i Leer-Bakkerne ovenfor Broen
over Loe-Elven ved Qværner, og i stor Mængde forekomme
de i en nu for en stor Beel bortført Leermasse, der i Nærhe-
den af Alunverket ligger ind til Foden af Egeberg.
i alle Gruber ved de flere Teglverker, som ere anlagte op
efter Agers Elv, gives der ligeledes Soskjæl i storre eller
mindre Mængde, Forfrinlig interessant var her en los Steen,
som fandtes paa Bunden af en Leergrav, der tilhorer et
Teglverk paa Gaarden Hougens Grund ved Agers-EIv, en
af dens Flader var besat med en Mængde Balanus-Skaller,
hvilke, da Leret var afvasket, viste sig saa aldeles hele og
ubeskadigede, at Stenen maa antages slet ikke at have væ-
ret rokket eller voldsomt berørt, siden Dyrene levede i
Skallerne, d, e, siden Stedet, hvilket nu ligger omtrent
30 Fod o, BL, tilhørte en der indgaaende Fjordarm. Vi
have saaledes her et fuldkoinment Anaiogon til Phænome-
J) lier ere ogsaa store Træstarømer begravede i Leerinasserne,
hvortil Aarsagen dog, som man temmelig tydeligen seer, maa
have været en i en maaskee ganske sildig Tid foregaaet lokal
Omvæltning, rimeligviis et af de sædvanlige Jordskred, der
saa ofte linde Sted i dette Slags Terrain*
om Landjordens Stigning1.
175
net i Skjældalen. Hvad idvrigt denne merkværdige Steen
angaaer, da hav de den temmelig skarpe Kanter og var et
Brudstykke af en Porphyr-Årt, der ellers forekommer som
fast Klippe i Dalens Kalk- og Leerskifer-Feldt, saa at den
maaskee ikke er at henregne til de erratiske Blokke 5 men
saadanne vare dog ligeledes forliaanden i etler rettere un-
der Leret, og paa en fuldkommen afrundet Rullesteen af
Zirkonsyenit var der nogle kalkagtige Pletter, hvilke jeg
maatte ansee som Levninger af Balanus-Fodstykker. Faa
Skridt nedenfor har desuden Lector Boeck bemerket vel
vedligeholdfe Serpula-Skaller paa en Syenitblok, saa at idet-
mindste disse Rnllestenes Flytning bestemt er foregaaet
tidligere, end Leret her afsattes.
Det blev sagt, at Leerfeldtet fortsætter selv lige tid i
Fjorden 3 herved fortjener at bemerkes, at Prof. Ehernberg
fra Berlin antraf en Leerbanke paa Fjordbtindcn udenfor
Drobak, hvorfra han optog de samme ”fossile” Skaldyrs»
Levninger, som vi ellers linde i indtil flere hundrede Fods
Hoide over Havet.
Ogsaa skjælforende Sandmasscr forekomme i Egnen
omkring Christiania. Paa Vestre -Langoe i Bonneljorden
seer man en saadan tæt ved Oens IXordspidse, faa Fod
over Fjorden, og noget lioiere oppe paa den samme Oe
har der været et lignende Depositum, men som nu deels
er bortfort, deels hedækkct i Anledning af de der opforte
Bygninger. Begge Masser have været afsatte umiddelbar
paa de Overgangs-Strata, som her danne Fjeldgrunden.
Ved Landstedet Hovig ecn Miil vestenfor Christiania
og ved Skydsstationen Ravnsborg har man, for at erholde
Veifyld, aabnet nogle Sandgruber, hvori findes en Mængde
fossile Conchylier. Sandet ligger ogsaa paa begge disse Steder
umiddelbar paa det faste Fjeld, og Leer seer man ikke for
176
K e i 1 h a u
i 110 geil Afstad fra Grubernej ihkun Græstorvcn har be-
dæhket de nu for storte Delen ndgravede Masser. Disse
ere formodenjligen temmelig rolige n og lidt efter lidt blevnc
sammeoskylledc ved de Klipper, ved hvilke man nu hoder
dem, tSii Conchylierne ere særdeles vel vedligeholdte. Ikke
faa erratiske Blokke ligge ber i Sandet, og disse maae da
være ankomne ganske roligen, siden de ikke have sonder-
rnalct MuslingskalScrne. Gneisblokke, der ellers ligesom
næsten alle andre Hullestene sjelden vise noget Tegn til
Forvitring hvorsomhelst de ligge, vare her tildeels ganske
sonderfaSdne, især var Glimmeren i en leeragtig Oplos-
nings-Tilsland , — maaskee en Virkning af Skallerne.
Holden af Graben ved Ravnsborg over Fjorden er vel ikke
meget over 50 Fod$ Gruberne ved Hovig ligge boiere,
maaskee 100—150 Fod over Fjorden.
Folgende Antegnelse af Jessen (Norges Beskr. f, 569)
bor her finde Flads: ”VedAas i Christiania Stift er for et
Snees Aar eller lidt mere siden, da ved et Elvebrud Jor-
den paa et Sted revnede og underskar cn Bakke, fundet
Rad og Been af en Hvalfisk over 40 Alen dybt i Jorden,
hvilket fra daværende Præst i Kaklet ved Navn Wegner er
bekjendtgjort 5 men det Merkeligste er, at en heclHobCon-
chylier og Muskeler tillige er fundet, baade der og hoiere
oppe i Jorden”. Det tilsigtede Sted kan ikke være noget
andet end Aas paa Folloug, hvorfra et lidet Vasdrag loher
ud i Bonncfjordcn,
Vi maae nu for et Oiehlik forlade Christiania-Fjordens
nærmeste Omgivelser, og komme til de Egne, hvis Vas-
drag gaae til Dramsfjorden.
Ringerige og de mod Nord og’ Vest herfra endnu
dybere inde i Landet liggende Trakter ere endnn ikke un-
dersogte med Hensyn til den Formation, vi omhandle. Dog
om Landjordens Stigning’.
177
Forekommer den udentvivl ogsaa lier. Paa Tyristranden er
Jordbunden meest stiv Leerjord, siger Kraft (II, 296), og
det er mig berettet, at man idetmindste 'paa et Sted paa
Ringeringe bar fundet fossile Soskjæl. Paa Hadeland an-
træffes efter nysnævnte Forfatter (H, 176), Lcerjord paa
sine Steder nede ved Randsfjorden , hvilken Indsoe, ifolge
Carpelan, ligger 810 F. o. H. Ogsaa i Sigdal angiver
Kraft (II, 358) Leerjord, men han anforcr den ikke som
forekommende i Land, Valders og Hallingdal. At det Leer,
vi ber sigte til, virkelig beiler ikke er udbredt til de hoiere
Dale, kunne vi ogsaa temmelig sikkert antage.
Angaaende de mod Syd folgende Egne i Rudskeruds
Fogdcrie forljene Stroms bidhenborende Bemerkninger
over Eger fuldstændigen at hidsættes ; ”jXaar man neiie be-
tragter denne Egns Beskaffenhed, siger denne Forf. (Egcrs
Beskr., P. 6), kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at
den engang bar staaet linder Vand, og at den hele Dal-
strækning, hvorigjennom den store Elv nu Idbcr, tilforn
bar været en Arm eller Fjord af Havet, som ved det Gran-
den Tid efter anden er bleven forlioiet, bar trukket sig tif-
hage og gjort Havbunden til tort Land. Saadannc Foran-
dringer ere idetmindste ikke usædvanlige paa Jordkloden,
og at samme ligeledes ber bar bavt Sted, maa sluttes deraf,
at Granden paa begge Sider af Elven ikke alene besfaaer
af grov Strandsand og* Leer til mange Favnes Dyb, som
bedst sees, hvor Elve -Bredderne ere hoie og steile, men
at der og i samme Sand og Leer findes en Mangfoldighed
af alle Slags Skjældyr -og Coraller, som intetsteds have
hjemme uden paa Havets Bund. Var det alene nederst i
Dalen og ved Elvens Munding, at disse Havproducter
forefandtes, saa bavde man endnu ikke Grund nok ti! deraf
I* 2* M
178
Keiihaii
at slutte til (lea hele Egns Oversvomiiiclsc; men nu antræf»
fes de hele tre Mile op, følgelig: maa Havet engang have
staaet ligesaa hbit, Herved er det mcrkeligt, at alle de
Stidyr, jeg her har fundet, ere de selvsamme, som forc-
homme ved de nordenfjeldske Strandbredder 1), saasoni
Mytilus edulis og barbatus, Anomia patelliformis, Gardin m
edule og cchinafum, Mya truncata og byssifera, Venus is»
landica og Gasina, tydelige Indtryk i Leer a£ Ostrea ma-
xiina, ligeledes Nerita marina, Turbo liUorens, Hucclnum
undatum, foruden adskillige Tubi vcrmiculares, og paa et
▼isl Sted i Elven ved Gaarden Byg store Stykker a f Ma-
drepora prolifera. Om nu Havet ved de sondenfjeldske
Kyster frembringer alle disse Sorter, ligesom ved de nor»
denfjeldske, kan jeg vel ikke tilvisse Sige, da jeg ei har
havt Anledning til at undersoge det. Men man har dog
ingen Aarsag til at tvivle derpaa$ thi hvorfra skulde de el»
lers være komne?” — — ”Bette fortjener og at anfbres (il
ihin Menings Bestyrkelse, at skjont langs ved Drams-E!»
vens Aahredde sees baade hvid og bruun Sand i adskil-
lige Eag, saa har jeg dog ikke fundet forommeldtc Soskjæl
uden i den hvide Sand, som fuldkommen ligner maadelig
fiin Strandsand, og ligeledes, livad en Beel angaaer, i Leer»
hakkerne ved Elve-Brcdden, saasom ved Hellefoss og Værp,
der ligner ordinair Havlcer, Bet er desuden et almindeligt
Rygte, at Havet en Tid skal have gaaet lige op til Dram-
dal, ja endog at Skihe skulle have ligget der for Anker 5
Navnenes Overecnsstcmmelse mellem Kjobstadcn Drammen
og Gaarden Dramdal synes og at vise, at disse to Steder
en Tid maae have staaet i nærmere Conncxion, end nu
*) Strom var soili bekjendt Provst paa Somlmor, lor han blev
forflyttet til Egcr.
om Landjordens Stigning.
179
da denne Gaard ligger een Miil hoierc op, end Skibsfarten
med stnaa Fartoicr sædvanlig gaaer.” — De sidstanforte
Gisninger om Dramdal bunne dog vel neppe gives Bifald,
da de tilsigtede Forandringer vist ere langt ældrc, end her-
efter maaltc antages. En anden Sag er det, at Brams-El-
ven, selv i en ikke særdeles fjern Tid, maaskee meget længere,
end nu er Tilfældet, kar kunnet befares med Baadc, af den
Grund, at den, som Forf. anmerker, fordum ikke faldt ud
over den siden for sit LaxeGskerie kekjendte Hellefoss
(mellein Dramdal og Ilougsund), men kavde et ganske an-
det Lok længere mod Ycst.
I de ovrige Dele af Budskeruds Fogdcrie, nemlig i Mo-
dum, Lier, Rugen og Hurum, er vor Formation, kestaaende
som paa Eger af Leer og Sand, meget udbredt (see Kraft,
II, 358), og det ikke klot i Hunden af de store Dale, men,
idetmiodgte paa enkelte Steder saasom i Trankye, indtil i
en anselig Hoide opad Bjergsiderne. Noiagtigere Bestem-
meiser mangle imidlertid endnu.
Ligelcdes fattes fortiden detaillerede fJndersogelser
over Formationens Forekomst i Jarlsberg og Laurvig, kvor
den ogsaa er udbredt, især i det forste af disse Fogderier.
Havde vi herfra været i Besiddelse af noiagtige Data, saa
skulde vi neppe kave indskrænket os til den Betragtning
af disse Trakters Hoideforholde, hvormed vi ovenfor lode
os noie.
Fra Egnen ved Holmestrand maa jeg dog antegne et
særeget nærmest hidhenhorende Factum, som jeg tilfældig-
viis stodte paa linder en Excursion i 1824. Ved den her-
lige Strandvei, som loker nordefter fra nysmeldte Bye,
laae i to eller tre Fods Hoide over Fjorden en meget stor
Porphyrklok, som engang i Tiden er faldet ned fra de
hoie Klippcvægge, der her overalt hænge ud over Veien 3
180
K e i I h a u
paa en af denne Bloks lindre Flader, men som dog* gik
frit frem over det underliggende Steengruus, sad flere
ful dh ommen conserverede Exemplarer af Serpula triquetra,
hvilke saalcdes her afgave et Mindcsmerke af samme Slags
som de paa andre Sleder forefundne fastsiddende Balaner.
Da Blokken laae umiddelbar ved den med særdeles meget
Arbeide anlagte Vek, saa vil maaskee Plogen indvende, at
den kunde være flyttet 3 hertil maa da svares, at Flytningen
AUefald maatte været ovenfra nedad, da Stenen laae paa
den nedre Side af Veien mel lem denne og Strandkanten*
Fra Bratsberg, hvori vi nu indtræde, ere idetmindste
noget flere specielle lagttagelser at meddele, end der fra
den sidst betragtede Egn kunde anfores. Faa Beisen i af-
vigte Sommer (1836) viste Hr* Pastor Esmark os i Egnen ved
Brevig ct Sted paa Gaardcn Hcistad, 150 — 200 Fod over
Eidanger-Fjorden, hvor man ved en Brondgravning havde
faaet en Mængde Soslyæl op af det gjenuemgravede Jord-
lagj disse Skaller forekom i Sand aldeles saaledes som ved
flovig. Ligeovcrfor Heistad, nemlig paa den østre Side
af Eidanger-Fjorden, paa en Gaard kaldct Rora, der syntes
at ligge 50 F* o» H*, skal for nogle Aar siden et Hval-
skelet være fundet i en Leerbakkc tæt ved Husene* Hr.
Esmark havde erholdt et Bceri deraf, men ganske noie
havde han ikke kunnet bestemme det.
Ogsaa ganske nær ved Brevig forekomme fossile So-
muslinger et godt Stykke oppe fra Soen. Det er formo-
dentlig her, at de ere blevné bemerkede af O* F. Muller
paa kiin Beise, hvorom han har udgivet den i vor Indled-
ning berorte Beretning. I denne skriver han derom saa-
ledes: ?,Man veed, hvor udraabt Uddevalla i Bahuuslehn er
ble vet for de S nek kebakk er^ som Bidder von Linné der
forst har berettet om, Ligcsaadanne findes her blandt Klip-
om Landjordens Stigning*.
181
perne, livor al den engang mellcmskyllede Jord bestaaer af
Snekke- og Musling-Scinl. Jeg udsogte noglc hele Skal-
ler, og faudt dem deri forskjellige fra de Uddevalliske, at
de Brevigske ere Blaa-Skjæl, Bekkre-Skjæl og Rundskjæl 1),
fuldkommen samme Arter, som de man endnu linder i vore
Strande og i Drobaks-Fjorden, da derimod de Uddevalliske
-tildcels liidtil ikke ere fundne i jNabo-Havet.”
Hr. Havneinspecteur Schive havde underrettet mig om,
at store Masser af Muslingskaller forekomme en halv Miil
ovenfor Skien, ved Sydenden af IN or dsoe- Våndet. Vi saae
disse Masser paa tre Steder» forst lidt vestlig fra Gaarden
Aafoss, dernæst paa det saakaldte Lov-Eide, og endelig ved
Gaarden Ommedalsstranden. Det forste Sted ligger om-
trent 100 F. o* H. $ deels formedelst sandblandet Leer, deels
formedelst fun Sand er Fjeldgrunden her udjævnet til nogle
smaa Flader, hvorpaa Gaardens Agre og Enge ligge j et-
steds i dette Terrain hæver sig en ganske liden Banke,
som bestaaer af lutter Muslingbrokker ; det Hele ligner al-
deles Forekommendet sydenfor Linnekleppen i Smaaleh-
nene. Man havde gravet til et Dyb af omtrent 10 Fod,
men Skjællene syntes at gaae endnu dybere, de ligge til-
deels lagviis, og* Lagene ere næsten horizontale.
Den anden Lokalitet, Loveidet, er et af de interessan-
teste Punkter med Hensyn til Soskjællenes Phænomeu.
Et noiagtigt INivellement af dette Steds Hoide saavel over
Saltsoen nedenfor Skien (Brygge- Våndet) som over Ind-
soen JXordsoe er udfort i Anledning af en Jernbane, som
man har tænkt at anlægge over Eidet, og dernæst er ogsaa
her den fremfora! t merkværdige Kjendsgjerning at iagttage,
*) Mytilus edulis, Cardium edule (echinatum?) og Venus islan
diea* Muller.
182
K e i 1 h a u
at Husene afBalaner, fra en ubestemmelig jjern forhistorisk
Tid Jigc indtil vore Dage ere blevne vcdligeholdte endnu
just saaledes siddende paa Klipperne, som da Dyrene le-
yede i dem* Det hoieste Punkt af Veien over Loveidet
er ifolge Nivellemcntet 90' 3" over Brygge -Våndet, og 38'
over Nordsoe- Våndet i dettes laveste Yandstaml; faa Skridt
mod Nord fra dette Punkt, og 20—30 Fod hoicre, ligger
den her forekommende Skjælmassc mellem tildeels ganske
nogne Gneisklipper; den har været ganske anselig, men
nu er Meget deraf borlkjort, saa at den for deraf bedækkede
Fjeldgrond nu er Blottet 5 saaledes havde vi let ved at finde
de paa denne fastsiddende Bj er gru ur - H use, hvis Hoide
over Havet kan anslaaes til omtr. 120 Fod, en Bestemmelse,
der ifolge det Foranforte maa ansees som meget paalideligv
Foruden de paa den faste Klippe siddende Skaller, fandtes og-
saa nogle af samme Slags paa IdseGneishlokke i samme Hoide.
Paa det tredie Sted, ved Ommedalsstranden, udbreder.
sig vel ligeledes mellem Gneiskfipperne men dog i en me-
get aahnere Situalion end oppe paa Eidet, et af sandhlan-
det Leer, hin Sand og Muslingbrokker bestaaende, maaskce
40 Fod dybf, tildeels med Moldjord hedækkct Terrain,
hvori Våndene have nedshaaret steile Bakker 5 OvcrfSaden
af dette Terrain, paa hvilket Gaardens Ågre og Enge ligge,
er vel lidt lavere end Skaldepotet paa Loveidet, men kan
dog antages at have et Niveau af omtrent 100 F. o. H*
1 en af de bratte Bakker fandfc vi Muslingbrokkerne næsten
ganske ublandede med fremmede Bele$ de syntes især at
bestaae af de let sonderfaldende bladige Skaller af Åno-
mier og smaa Ostréæ, og Massen havde ber maugesteds
Ligbed med grovt Klid. Dog var der ogsaa en Mængde
skjonne bele Muslinger og Snekker, og overboved var
denne Lokalitet udmerket ved Mangfoldigheden af Arter;
om Landjordens Stigning.
183
a gl et vi mi Lavde undersogt ikke faa saadaone Skjælmas*
ser, samlede vi dog Ler flere for ikke fundne Spceier.
(Hvilke Arter der paa delte saavelsom paa de dvrigc Lid-
heubdrende Steder ere antrufne, vil man Lnde antegnet i
den nedenfor derover ineddeelte Fortegnelse),
livad andre Steder i IlratsLerg angaaer, som Ler
kunne fortjene at komme i Betragfning, da skrålle vi sirax
omtale et Far Punkter ved Kragerde, men kunne fdrst
merke os, at Kraft (III, 46) i det Hele anfører Leer som
en hyppig forekommende Jordart i Amtets lavere liggende
Egne, dog navnlig en i Hjcrpen-Dalcn , i Molden og Bde,*
samt at det Letræffende Ovre-Tellemarken Leder i nysmcld-
te Forfatters forlræffelige Verk (III, 133), at i de lavt-
liggende aabne Dale i Sauland, Sillcjord, Fladdal, Hvidc-
soc og Flaabygden Lestaacr JordLunden af Leer eller af
en Blanding af Sand og Leer, Masser, som rimeligviis
endnw tilhdre den samme mariniske Formation, hvoraf det
muslingfdrendé Sand ved Brevig og de sidst beskrevne
Skjælbanker ovenfor Skien odgjore saa udmerket cliarak-
teristiske Led.
Om L ang den ved Kragerde Lar Vargas (Beise, L,
411) antegnet, at J’paa den nordlige Side af Oen skal findes
et merkværdigt Mergellag med Muslingskaller.” Vi im-
derretlede os herom Los Hr, Falkeilbcrg, som viste os en
tæt ved Sden og faa Fod over samme beliggende Eng, i
Biinden L esla ae nde af Leer, der ganske rigtigt indeboldt
nogle Skaller af Sdmuslingcr. Et lignende Sted skal der
Være paa den anden Side af Kragerde, ved Skjdrsvig, og
saagodtsom i selve Byen fandt li en Mængde smaae Cc-
rithier (C. reticnlatnm) og nogle andre Concbylier i Sand,
184
Keilhau
der syntes at have udfyldt en Klipperift i en anselig’ Hoide
(maaskee 200 Fod) over Soen. *)
I ?iedenæs kaves, efter Kraft (III, 262), stivt Leer i
Oyestad,* ellers finder raan ihkun paa enkelte Ste<Jer i Holt
og Gjerrestad Leergrnnd, hvilken kanskee endda ikke al-
sammen tilliorer den her i Sporgsmaal værende Formation;
idetmindste var en Prove, som jeg har havt fra det sidst-
anférte Sted, ikke af denne særdeles plastiske Beskaffenhcd,
som gjerne udmerker det egentlige mariniske Leer, hvor-
om Talen her er, men lignede mere saadanne flasser af
denne Jordart, som svnes afsatte af ferske Vande. Hoiere
oppe i Landet, i Raabygdelauget, fattes, efter Alt hvad
man veed, idetmindste det plastiske Leer ganske, og med
det da vel og de dvrige Led af vor Formation* * 2)
Betræffende dette Sand kunde dog nogle i Nærheden værende
Have.Anlæg vække Tvivl om, livorvidt det virkelig nu er paa
sit naturlige Leiested, uanseet at man just der, hvor det fore-
kommer, ogsaa antræffer Begyndelsen til en Jettegryde. £t
Factum meer eller mindre af denne Art gjor i alle Tilfælde
kun lidet til Sagen.
2) Tilsætning fra 1837.
Op efter Nid -Elven til Froland ligge anselige Mæler og
Terrasser af fiint Sand og meer eller mindre plastisk Leer,
som, uagtet Sodyrslevninger endnu ikke fandtes deri, dog gan-
ske vist hore hid; saa og i Dalen ved Næs-Verk. Mellem
Arendal og Stromsboe er Bunden af et lidet, omtrent 80 Fod
over Soen liggende Bassin fyldtmed Blaaleer, hvori en Mængde
Somusling-Skaller; paafaldende vare deriblandt især et stort
Antal Balanus-Huse. Ikke langt herfra, ved Gaarden Hogedal,
fandt man Soskjæl i et lignende Terrain; lidt overfor Blode-
kjær, i Miil fra Arendal og vist over 150 F. eller endog over
200 Fod hoiere end Soen, kom ved en Brondgravning Soskjæl
op med Sand, og saaledes skal Tilfældet og have været etsteds
i Barboe-Dalen. I ringe Hoide over Soen forekommer ved
Gaarden Nedenæs Ostersskallcr i læret. Omtrent midt paa
om Landjordens Stigning.
185
I Gromstad liar man engang for længesiden, ved at
grave en tre Favne dyb Brond, bemerket, at Grunden, saa-
snart man var kommet nogle Fod ned, siden overalt nedad
bestod af Lag af Sand med Skaller af Osters og andre
Conchylier, vexlende med Lag af ganske ublandet Leer.
Dette fortælles i den forken citerede Reisebeskrivelse af
Halm (I, 79), som lægger til, at man ogsaa paa Rakkerne
omkring Gromstad kan see en Mængde saadanne Skjæl
blandede med $Iu!djorden. Af Sorenskriveren der i 13 1 -
strictet havde Forf. bort (I* c., 63), at Hvalbeen vare bl evne
antrufne i Jorden langt inde paa Landet i en Dal mellem
Dj er gene,
Fundet af etHvalskelet paaAgeroen bave vi alt oven-
for merket os, og ligesaa bave vi omtalt den ikke sjeldne
Forekomst af fossile SoconcbyJier i Vestre-Moland^ betræf-
fende de sidste er her ikkun at tjlfoie, at man i nysmeldte
Tromoen, mellem Yoxnæs o'g Alvekilen, og sikkert i mere end
50 Fods Hoide o. H+, bemerkede jeg Sandafleininger, Iivori
findes Soskjæl. Agerlandet ved Alvekilen saaes næsten blot
at bestaae af Muslingbrokker, ganske som ved Killeboe i Rak-
kestad; det var kun lidt mere muldblahdct , eller paa nogle
Steder mere sandblandet, Bonderne kjende meget vel dette
Jordsmon, som de kalde Skjolsand, Det storste Wedlag
deraf forekommer ved Tromoens Sydpunkt, livor store Flader,
under Gaarden Storeng, overalt fremvise det under et tyndt
Dække af Madjord; ber bestaaer det af lutter Skaller, bele
eller sondersmulede til den samme klidlignende Masse som
ved Uddevalla, Ommedalsslranden o. s. v. Laget naaer kan-
skee ikke paa noget Punkt en Hoide af 10 Fod o. H. $ men
det er særdeles tykt, idetmindstc flere Alen, paa sine Steder
maaskee flere Favne. Det Punkt længst inde fra Kysten, livor
lier berettes om Forekommendet af Soskjæl, er ved Gaarden
Floistad i Moland, mindst i Miil oppe i Landet.
M 2
186
R e i 1 li a u
ESn, saa vidt os blev berettet, ikkun bar fundet disse
Havprodukter i meget ringe Hoide over Soen.
Skride vi, videre mod Vest, ind i Mandals Fogderie,
saa linde vi fremdeles omtrent de samme Forholde. Leer
forekommer ikkun paa nogle faa Steder og vel slet ikke i
flere Miles Afstand fra Havet. Lidt ovenfor Christiansand
liavde for ikke længe siden et Eivebrud i Torrisdals-Elven
ladet en Leer -Masse, som sagdes at have indeholdt
‘Muslingskaller, komme tilsyne; Lerct ligger ber under et
mægtigt Sandlag, der danner Oddernæssets Terrasse; det
kan kun være meget faa Fod hoiere end Sospeilet.
Ogsaa herfra have vi en lagttagelse af KaJm (1. c.,
78). ”Ved en Bæk, som falder i Soen strax vestenfor
Christiansand, har jeg, siger han, næsten en halv Fjerding Vei
fra Havet og i et Par Favnes Hoide over Havspeilet fundet i
Bækkebakken, under 3—4 Favne Jord, et Slratum af Mus-
linger og Snekker, navnligen den Cochlca som i Bahuus-
lehn kaldes Kupunge, til ufeilbart Tegn paa, at Soen for-
dum har staaet der, i det disse Testacea alene have sit Til-
hold i Havet og i salt Vand.”
Hvad samme Forfatter anforer mere i Almindclighed
om disse Kyster, fortjener ogsaa her at erindres: ”næsten
paa alle Oer finder man, hvorsomhelst man graver i Jorden,
paa 2 til 3 Alens Dyb, Skaller af Osters, Muslinger og
Snekker. Be samme finder man i adskillige ved Havet
liggende Havne, naar man graver Bronde, og det ofte til
18 Fod ned i Jorden, og undertiden Leer og Skaller lig-
gende lagviis. Een til to Mile fra Havet oppe i Landet
have Bonderne ved Brondgravning fundet Strata af hele
Osters- og Muslingskaller.” Talen er udtryhkelig om Trak-
ten mellem Arendal og Christiansand. See tidtmeldte Reise,
I, P. 78.
om Landjordens Stigning.
187
Allerede én ottendedeel Miil «denfor Christian sand
paa Veien til Mandal hefinder man sig i en af disse ved
deres raa og sterile Natur saa paafaldende Dalsituationer,
som ere saa almindeligc i denne Deel af Stiftet 5 vedFoden
af Dalkjedelcus af steile, graa Gneisklipper tlannede Sider
laae ihkun vilde Urde af Gneisfragmenter, og i Bunden
blot et ufrugtbart Myrlændej ved Synet heraf paatrængte
sig næsten uvilkaarlig den Forestilling, at vi her befandt
os paa et Sted, sona i meget kortere Tid havde været tort
Land, end de med Muld og* Vegetation bedre forsynede
Egne, Virkelig forte ogsaa som til Bekræftelse herpaa
Veien strax efter, ved at stige lidt hoie re, ind imcJlem
frugtbarere, græs- og lovrige Smaapartier.
Fra Mandal foretoge vi en Excursion op efter Mandals»
Elven til Gaarden Kadland, der ligger noget nedenfor det
Sted, hvortil Skibene forhen skulle have gaaet op for at
indtage Trælast (see ovenf. P. 168). Vi fandt Elven tem-
melig raskt strommende over en hoi Bund af Sand og
Smaasteen; dog sagde man, at den undertiden endnu, ved
særdeles hoit Vande i Havet, skal kunne stues op saa me-
get, at man kan merke Brakvandet lige op forbi Kadland.
Her var det ellers vor Hensigt at see de merkværdige
Afleininger deels med Muslinger deels med vegetabilske
Rester, som allerede Holm *) omtaler, og som Hr. Candi-
dat Rasch har beskrevet i Magaz. f. Nat. 2den Rækkes
1 Bind, 1. H. I det Væséntlige fandt vi det Samme som
Hr. Rasch. Gaarden Kadland ligger paa en liden, af gan-
ske horizontale Lag bestaaende Alluvialslette, der er steilt
afbrudt ved og formedelst den tæt ved forbiflydende Elv$
J) Beskrivelse over Lister- og IWandals-Amter, i Top. Journal,
Ilte Hefte, P. 42.
188
Keilliau
i Elvebakken, hvor man i et meget tydeligt ProOl eller
rettere Face bar Lagenes Udgaaender for sig, kan man ad-
skille fire Afdelingeri a) dybest ligger en sandagtig Masse
eller et sandigt, temmeligen fastnet Slam med Somuslin-
ger (bvoriblandt Cyprina islandica endnu med sin Hudbedæk-
ning), en Afleining, der ber nærmest Strandbredden danner
Elvens Band samt ogsaa, nndtagen i Flomtiderne, dens
Side-Indfatning, i det den t. Ex. ved vor Nærværelse, da
Elven kuu var lidet boiere end i sin Middelstand, steg ind-
til tre eller fire Fod op over sammcs Overflade, og saale-
des udgjorde Foden af Bakken. Derover er udbredt b) et
tre til fire Fod mægtigt Lag af en sort, ligeledes sandblan-
det Jord, som bovedsageligen synes at skylde opldste Ve-
getabilier sin Oprindelse. Videre folger e) en ialt fire til
fem Fod mægtig Masse, indbefattende forskjellige Lag af
særdeles vel conserverede Plantelevninger, med tynde Mel-
lemlag af Sand, der tildeels ved et jernrigt Cæment er
sammengytret til temmelig faste Kagcr; de vegetabilske
Levninger ere især Blade af Lovtræer, som fremdeles voxe
i Egnen, saasom Asp, Older, Birk og Eeg, men desuden
ogsaa Stykker af Stammer og Bodder, Qviste og Bark af
de samme Træarter, endvidere Sivstængler, Mosarter, Has-
selnodder, Fiirrekongler ogNaale af Furretræet, Egenodder,
Trækul 5 et Bladfragment midt inde mellem Lovmasserne
syntes at være af en Tangart^ mellem Lovet bemerkedes
endelig ogsaa Vingedækker og andre Dele af Skal-Insecter. x)
Forskjellige Vitriol -Dannelser foregaae i denne Masse, af
hvilken man har bortfort Meget som Gjodningsemne. En-
a) Ved Sogne-Elven, der lober et Par Mile ostligere ^fiudes paa
adslållige Steder i Elvebruddet Lov paa nogle Alen under
Jorden.” Holm, lt cf, P. 34.
om Landjordens Stigning’.
189
dcel af de i Samme forekommende Birte- og Furrecjviste
vare tildecls ganske fladtrykte, og det Hele erindrer om
Bruunkul-Dannclserne. d) Ben sidste og overste Afdeling
er en omtrent 10 Fod hoi Sandmasse, der ikkun Lar et
tyndt Dække af Eng- eller Agerjord over sig 5 meest be-
staaer den af fiin Elvesand (formodentlig oplost Gneis),*
men overst under Madjorden er den grov og fremstiller
Ler næsten et eget Eag af ganske smaa Hullestene. Paa
nogle Steder er det finere Sand kageviis sammengytret til
et Slags morkebruun eller ogsaa lysere okkerfarvet Jern-
sandsteen, og List og Ler danne de losere og fastere sam-
mensintrede og de meer og mindre jernfarvede, lagvise
Partier ligesom smaa Skiktsystemer, der uagtet den Leie
gasses liorizontale iltfnl eining have et Letydeligt Fald*
Da det muslingforende Lag idetmindste er noget, om
end vistnok kun Ildet, hoiere end Havspeilet, saa maa vel
en Hævning antages at være foregaaet siden dets Afsæt-
ningj Soen kan gjerne endda længe derefter Lave vedble-
vet som Fjord at gaae saa langt ind som Lid og endnu
længere, saalænge nemlig Bunden i dens Kanal endnu ikke
var bleven opfyldt med de nedskyllende Masser, Lvorover
Elven nu strommer. — Hvad de vegetabilske Lag angaaer,
da er det vanskeligt at bestemme, om de ere afsatte for
eller efter Hævningenj iLi endnu skal det Lænde, at Elven
iFlointider gaaer boiere end disse Lag, og under en ganske
overordentlig Flom kunde maaskee den overste Sandmasse
være kommen til,* imidlertid synes det dog nok saa rime-
ligt, at Bladskikterne dannedes, da IViveauet endnu var li-
det lavere, eller paa en Tid, da Stedet kan Lave været en ro-
lig Fjordbugt, som i en Bække af Aar liver Host optog
hvad Våndene ovenfra svommede ned.
190
K e i 1 li a u
Undals-Elvens Dal, som folger et Par Mile videre mod
Vest, Lar ganske vist ogsaa, selv i en ikke særdeles fjern
Fortid, været dyL nok til at indtage Soen i sig som en 2
eller 3 Mile lang Fjord* Uagtet Elven nu i Ålmindelighed
roligen flyder ned til Havet over den ved AlSuvioner for-
Loiede Dalbimd, saa fornemmer man dog cndnu undertiden
Brakvandct til langt ovenfor Valle. Ogsaa i andre Hen-
seender frembvder denne Dal næsten de samme Phænome-
ner som biin ovenfor Mandal* Paa begge Sider af Un-
dals-Elven udbreder sig ved Valle og Vigeland en Slette,
som faa Fod under den o verste Bedækning overalt synes
at bestaae af et eget Slags Leer eller fastnet Slik, der i-
detmindste paa nogle Steder igjen hviler paa Sand. Ved
Handen af en Torvemyr, som tilborer Præstegaarden, kan
man allcrbedst undersoge denne Leerbilduings Beskaffenbed,
da den ber staaer frem med sit af Elven tvært afbrudte
Udgaaende; den er paa dette Sted fuldkommen lagformig,
og 6—7 Fod mægtig5 den er fuld af glimmerrig Sand, an-
tager ved at torre en tyndbladig Textur og en meget be-
tydelig Consistents, samt indeholder til Kul forvandlede,
men yderst tynde, næsten blot som Aftryk udseende Blad-
levninger, der efter Formen at domme, neppe kunne bave
tilhort nogen anden Plante end en Zostcra. Laget laae
nu med sin bele Tykkelse over Elvens Ovcrflade, og altsaa
dctmindste nogle Fod over Sospeilct, men under bdie
Vandstande skal Elven gaae ligesaa boit og selv boiere, end
det Oversle af bele Leermassen. Sandet, som stikker frem
under denne sidste, er tildeels sammengytret til meget fa-
ste, en bruun Jernsandsteen fremstillende Kager, og af
samme Beskaffenbed er et tyndere Sandlag, som udbreder
sig over Leret, og som udgjor det umiddelbare Underlag
om Landjordens Stigning*.
191
for Torven; den sidstc skal naac en Tykkelse af indtii (re
Alen, og er fuld af Furrerodder og andre Trælevninger.
Omtrent ligeoverfor denne Myr, paa Gaarden Yige-
lands Grund, har man fnndet et heelt Nedlag af Musling-
skaller, der syntes at ligge næsten noie i samme Hoidc
som det ovenmeldte Leer, hvilket ligelcdes forekommer her,
og som udentvivl staaer i det meest intime Formations-
Sainmenhæng med Skjæl-Afleiningen. En tidligere Rei-
sende, Hr. Krigsraad Flor, som saae denne Skjælmasse i en
mindre forstyrret Tilstand , end den nu var i, da det Meste deraf
var bortfort paa Agrene, beskriver *) den som ”ct Lag af
Skaller d. e. Osfers” (vi fandt ellers ogsaa Pateller, Ceri-
tliier o. s. v)”, som fra Urtiden have ligget der, og som
bevise, at Havet fordum, skjent de nu ligge sikkert to
Favne lioiere end Havets Fladc, maa engang have staaet
derover, efterdi Osters der liave kunnet afsætte en Banke’\
Der tilfdies, at disse Skaller hndes en Alen dybt i en Myr,
at Laget bar en Tykkelse af 5 Tommer, og at det fra Fo-
den af et Fjeld, livor det begynder, henad Myren (denne
er nu forvandlet til Ager og Eng) bar cn Brede af 8 ÅSea.
Endnu en fjerdedeel Miil nedenfor Valle ogVigeland
saae vi det samme Lccrdepositum, som hist udbreder sig paa
begge Sider af Elven 5 det traadte, ogsaa her som et be-
stemt Lag, frem ved den vestre Elvcbred paa et Sted, hvor
der paa den ostre Side fremkommer cn svag Saltkildc * 2)>
Denne pihl er rigtignok frem af Sand, men det er troligf,
Oekonomisk Reise til Lister og Jeddercn, foretaget 1810, iml-
fort i Top. Stat. Saml. af Selsk f. Norges Vel, I D., 2de L 15.
(Side 26.)
2) Omtalt af Holm i den forhen citerede Beskrivelse over Lister
og Mandal, P. 25-
192
Keilliau
at den henter sin Saltgehalt af Lcret, som formodentlig
heller ikhe mangler ved den ostre Elvebred. At hele denne
Leerbildning i alle Tiifælde cr af marinish Oprindelse eller
virkelig er et fastnet Hav -Slik, kan imidlertid neppe være
tvivlsomt.
Ogsaa i Nabo-Egnen mod Vest, i Lyngdal, skal der i
et lavt Niveau, ved Færgestedet Faret, findes et Vedlag af
Soskjæl i Leer eller Sand.
E rratiske BTokke og dermed forbundne Masser.
— Erratishe Blokke ere i de indre Trakter af den sydvestlige
Reel af Ågershims Stift og af den tilgrændsende Deel af
Chrisliansand blevne bemerkede indtil i meget betydelige
Hoider over Havet. Men deels ere disse i det Indre, ho
^ \ N
liggende Blokke endnu kim ufuldkomment observerede,
deels kunne de, som ogsaa for antydet, paa nærværende
Sted synes os mindre vedkommende, da de formodentlig
tilhore en Tid, fra hvilken vi ikke tillige have andre og
mere ligefrem forsfaaeligc Mindesmerker om de i Sporgs-
maal værende Forandringer* Yi ville derfor i de næstfolgende
Antegnelser betræffende ^Biokkeformationen’5 indskrænke
os til blot at omhandle denne, hvor den forekommer paa
Steder, som idetmindste ikke ere meget fjernede fra dem,
hvor vi t. Ex, ogsaa have fundet de fossile Somuslinger.
i
Allerforst kan fra det Forcgaaende bringes i Erindring,
at af de Hullestene, som fra Nord eller Nordost ere forte
tværs over Rommerige, enkelte endog have passeret den
modende Bjergstrækning, som adskiller det rommerigske
Rassin fra Christiania-Bækkenet, thi vi fandt saadanne paa
tveude Steder ikke blot op til Hoiden af hiin Bjergrvg,
men selv paa dens imod Christiania - Dalen vendte vestlige
Affald.
193
om Landjordens Stigning’.
I vor Stads nærmere Omegn ere de erratiske Blokke
meget hyppige. Hullestene af Gneis, Porphyr og Zirkon-
Sycnit liggende paa Overgangs-Leerskifer, Blokke af de to
sidstnævnte Bjergarter udsprcdle allevegne over Urterrito-
riet f. Ex. oppe paa Egebergs-Plateau (400 F. o* H.), hore
til de almindeligste Phænomener. Merkeligst i Egnen om-
kring Christiania ere nogle meget sparsomt forekommende
Stykker af Graavakkebildninger , der ikke kunne forvexles
med Sandstene af det rundtom udbredte Overgangs - Terri-
toriums Formation, men som ganske stemme overeens med
dem, som vi kjende som faststaaende i Osterdalen, Guld-
hrandsdalen o. s. v., og som vist ogsaa her hidrore fra
disse Egne.
Ogsaa rækkeviis sammenhobede Masser af Blokke,
Gruus og' Sand forekomme ganske i Nærheden af Staden.
Mellem Grefsen-Åasen og Agers Elv ved Nygaardsdalens
Moller ligger en hoi Banke af dette Material, hvilken man
meget tydeligcn kan see fra Christiania selv, og som alle-
rede derfra viser sig som om den havde været en Dæmning
for Maridalens bagenfor liggende Bassin, hvis Yande brode
ud gjennena Ågers-Elvens Bende, efterat have udskaaret
den nu her steilt afbrudte Yold. Oppe paa Overfladen af
Sand- og Gruus - Masseroe ligge meget store Bfohke, af
hvilke idetmindste de fleste bestaae af Granit- og Syenit-
Bildninger, identiske med dem, som imod Nord fra Stedet
constituere Overgangs-Terrltoriets Bjerge.
Herfra mod Sydost, i Loens Bal nedenfor Linderud
og Bredtved, danner en anden af Blokke og Sand hestaaede
Masse endnu bestemtere en Yold foran et Bassin, uagtet
den nu ikkun dæmmer for et ved den ene Side af Dalen
liggende Morads kaldct Stabberud-Myren, da Elven ved
L 2.. ' N
194
Keilhau
den anden Dal-Side har skaaret sig* en dyh Rcnde i alt det
herværende lose Terrain. Volden er temmelig langt fort-
sat, og synes at have spændt tværs over Dalen; den stry-
ger i en snorlige Linie, omtrent i den 9de Time (retvis.);
den er tilsyneladende ganske lav, men turde, især midt i
Dalen, dog være temmelig hoi over sin Basis, ifald den,
som jeg troer, hviler umiddelbar paa det faste Fjeld, og
Leerterrainet, over hvis Plaine den kun hæver sig faa Fod,
ligger an paa dens Sider. At denne Banke ikke skulde
have været snorlige, men hellere bueformig, dersom den
blot skyldte en fra den ovenfor værende Dal fremadvirkende
Trykkraft sin Oprindelse, vil man vist antage; i det man
overveier dette, vil man ogsaa linde en anden Omstændig-
hed paafaldende, nemlig den, at Volden foran Maridalen,
en Banke, der ligeledes er udstrakt omtrent i den 9de Time,
netop ligger i den anden Volds forlængede Strogiinie, lige-
som om de hegge, uagtet de forefindes ved ganske af hver-
andre uafhængige Bassins, dog paa en eller anden Maade
have hort sammen. 1 denne sidstc Anskuelse bestyrkes man
endnu mere ved lidt ovenfor Gaarden Tonsen, omtrent
midt imellem hegge Masser og endog paa den storste Hoide
af Landet paa denne Linie mellem Agers- og Loens Elve,
at antræffe en Anhobning af det samme Slags Sand, Gruus
og Blokke, som paa hine Steder. Det Hele synes saaledes
at ligne Baernes Folgerække og det andet System af Ban-
ker og Blokkesamlinger, som vi fandt længere oppe i Lan-
det paa en Linie parallel med Lobet af Raerne, en Lighed,
der ogsaa fuldkommen bevarer sig i Strogretningen, da de
sidstnævnte Banke-Systemer ligeledes folge en Linie om-
trent fra IV V. til SO. Disse Forholde ere i Sandhed
hoist merkelige; men for at erkjende dem som saadanne
maa man paa et godt Kart eftersee alle vedkommende Be-
om Landjordens Stigning. 195
liggenheder og tagc Hensyn til Overfladeformen og Hoi-
den af Landet, livorpaa disse Masser efter en saa besynder-
lig Regel ére benleiede. Hoiden af Banken ovenfor Ny-
gaardsdalen kan antages at være omtrent 400 Fod over
Christiania - Fjorden $ Massen ved Tonsen ligger maaskee
endnu noget hoiere, derimod Volden nedenfor Bredtved
noget lavere.
Ogsaa i Nærheden af Skien findes en Banke, som vi-
ser megen Analogie med Raerne$ som disse bestaaer den
af Blokke, Gruus og Sand, og ved sin særegne Beliggen-
bed tilkjendegiver den sig som dannet ved en ikke aldeles
indskrænket lokal Åarsag *). Den har meilem Skien og
*) Paa flere Steder forekommende Masser af den nysnævnte Sam-
mensætning, men som ifdlge deres Form og Beliggenhed eller
andre Forholde kunne synes blot at hidrore fra opstuede Ind-
soer eller — som Nogle ogsaa have tænkt sig — fra forhen-
værende Glætschere eller overhoved^fra blotte lokale Aarsager,
maatte jeg naturligviis her forbigaae at omtale , da de , ifald
virkelig Havet ikke har havt nogen Andeeli deres Dannelse, slet
intet bevise ved Sporgsmaalet om Landstigningen. Da imid-
lertid den rette Oprindelse af de fleste af disse Masser endnu
er meget uvis, saa skal jeg ikke foisomme idetmindste i INo-
terne at gjore opmerksom paa de vigtigste bekjendte af dem,
for at de af folgende Reisende nærmere kunne studeres. Saa-
ledes findes paa Eger ved Gaarden Ryg en meget hoi Banke,
hvilken, for den blev gjennembrudt af Drams*Elven, har lig-
get tværs over hele Dalen, Nermere Drammen, om jeg min-
des ret, paa Gaarden Narveruds Grund, lober en ganske lav
Sandvold ligeledes i en Retning tværs over Dalen*. VedSvelvi-
gen har en overmaade betydelig Gruus- og Steenvold adskilt
den ovre Deel af Dramsfjordens Rende fra den nedre ; endnu
staae [de Partier deraf tilbage,sompaa begge Sider laae nærmest
ind til Fjeldet, og uagtet de store Arbeider, som man har ud-
fort for at rense Skibslobet, saa er dette endnu fuldt af store
Blokke (see Kraft, II, 676—678). Har Dramselven nogensinde
havt sit Udlob sydefter fra Kobbervigen d. e. Tangen i Dram-
198
Keilliau
Fjærestrandcn, hvor den er bekjendt onder Navn af Gjederygf*
gen, og’ hvor den jost ligger o verst paa det derværende Gneis*
terrain, en Holde af omtrent 300 F* o. li. Den stryger mod
Syd og Nord; men til den sidsfnævnfe Side afbrydes den af
det store tellerøarldske Vas drags Dalrende; dog troer jeg,
at den endnn er forbaanden vestlig op fra Fossum Verk.
Ved Gaarden Galdsæt (291 F. o. li., K. 1830), hvor man, oppe
paa Urfjeldboiden, netop beGndcr sig i Bankens JLinie,
ligger idetinmdste en ualmindelig* Mængde Blokke. Vesten-
for Gjederyggen bemerkedes slet ingen Blokke af Over-
gangsform alionen, bvis Granit- eller Syenit-Fjeide man dog’
ber bar for sig i kort Åfstand mod Norden og Osten} i
Banken selv var idetinindste den aSlerstorste Mængde af
Mollestenene Gneise og Qvartse samt en Granit, lig den,
som den forekommer i Nedre-Tellemarkens Grgneis} Qvart-
sene hidrbre fra Ovre-Tcllemarken.
Paa Kysterne vestefler synes ganske andre Ldbredelscs*
men (see Strom, Egers Beskr. P. 6), saa maatte det vel kave
været i en Tid, da denne store Dæmning ved Svelvigen endnu
ikke var gjennembrudt.
Masser af det tiisigiede Slags forekomme ogsaa i Smaaleh-
nene og paa Rommerige. Merkeligst deriblandt er en i Thune
under Navnet Trbsken eller Troskliolmen bekjendt Banke af
Blokke og Gruus, der adskiller Mingc- Våndet fra lisnæstjorden.
Den ligger noie retvinkligen mod Loket af Vasdragets trange,
af steile Klipper indsluttede Dalrende, i hvilken den i Flom-
tider fremstiller en angagtig, paa tværs liggende Oe, men ved
lavere Vand et formedelst en liden Isthmus med den nordlige
Strandhred sauimenkængendc, langt og skarpt fremstikkende Næs,
som kun levner et ganske trangt Lob mellem sin \ derspidse
og den modsatte Landside; dens storste lloide over Minge-
vandet kan ansiaaes til omtr* oO Fad. Ogsaa denne Bankes
Strdgretning er paralel med Raernes; men den kan vel ikke
sammenstilles med disse, da den aldeles udelukkende synes
at tilhore blot Palen, hvori den ligger.
om Landjordens Stigning*.
197
Love for de erratiskc Blokke at gjælde, end de, hvorefter
de ere fordeelte paa Ostlandet og, saavidt bekjendt, i det
Indre af Christiansands-Stift, Ifolge de i det Foregaaende
antegnede lagttagelser sladde man ikke vente fremdeles
at antrælfe Blokkene fra Christiaoia-Territoriet, saasnart
man er koinmen noget forbi Langesnnds-Fjorden ; dog’ over-
raskes man atter og atter ved Synet af dem langs de ve-
stre Kyster. Forst bcmerkede jeg dette Slags saa lioist
kjendelige Hullestene paa Langoen ved Krageroe ; dernæst
i Homborgsund, paa Justsoe og i Bliksund. Især vare de
forkaanden i Mængde ved en raod Nordost aaben Bu gt
paa Justoe: Porphyrer som Holmestrand», sy en i tiske Bild*
ninger, rod Sandsteenskifer, Porphyr - Conglomerat , haard
Skifer. En temmelig stor Blok af graa Overgangsbalk
fuld af Tcrebratuliter og ganske saadan, som denne Bjerg-
art forekommer i Egnen ved Skien, var dog af alle den
meest paafaldende. Be Heste af disse Hullestene laae lige
ved Stranden, dog nogle ogsaa boiere oppe fra Socn.
Deres Storrelse er meget forskjellig, dog ere de fleste un-
der en Ålen i Diameter; — men deraf, samt af den Om-
stændighed, at de incest findes ganske nær ved Stranden,
kan man ingenlunde tage Anledning til at troe, at de ere
forte liid af Mennesker, nemlig at de ikke ere andet end
udkastede Ballast- Stene: ved Bliksund laae en Syenilblok
•
over sex Fod lang og forlioldsmæssig hoi og bred, hvis
Bjergart fuldkommen lignede den cbarakteristiske Syenit,
som forekommer ved Fredriksværn 1).
J) Tilsætning fra 1837.
Ved Gaarden Haavedal i Froland^ altsaa langt oppe i Landet
og rimeligviis meer end 200 F. o. H., traf jeg flere Blokke af
eharakteristisk B lio mb e p or phyr, saadan som den findes 3
198
Keilliau
Iblandt Christiansands Brostenc er der særdeles mange
Blokke fra Christiania-Territoriet, især Porpliyrer. Her
falder naturligviis Enhver strax paa den Tanke, at de ere
hidforte med hallastede Skibe ; men den., der har en storre
Oversigt over BJokke-Udbredelsen, vil sikkert ogsaa for dette
Steds Vedkommende heller være af en anden Mening a at
bau imidlertid vil iudroinme, at en Mængde Undtagelser
kunne finde Sted, bebover vel ikke at tilfoies.
Paa Reisen overland fra Cbristiansand til Mandal be-
merkede vi paa flere Steder Masser af Sand og Rullestene
deels som smaa Banker, deels i stor Udbredelse som vide
Sandsletter mellern de rye Gneisljelde. Her bidrorte alle
Rullestenene fra den store Gneisformation, der er meget ud-
bredt i Christiansands-Stift, og i bvis herværende Terri-
torium blandt Andet ogsaa forekomme store Masser af Granit.
Omkring Mandal ere store afrundede Blokke af den
nysnævnte Formations Gneis og Granit meget bvppige,* de
ligge ofte frit oppe paa det Overste af Bjergkullerne, og
nogle skulle være let bevægelige som de saakaldte Rokke-
stene. Erratiske Blokke fra nogensomhelst anden, for Eg-
nen selv fremmed Formation bemerkedes ikke.
Paa Veien fra Undal til Spangereid saae vi det samme
Slags Rullestene, som ved Mandal, i stor Mængde} enkelte
af dem med fuldkoinmen afrundede Kanter og Hjorner, og
af særdeles betydelig Storrelse, hvilede netop paa de hoie-
ste Bjergspidser, flere hundrede Fod over Havet» I Fin-
ncsund mellern Svinoer og Spangereid bestode de fleste
.Egnen nordlig ved Christiania-Fjorden} de vare 2 — 3 Fod i
Diameter, og havde temmelig skarpe Kanter, formodentligen
fordi de som temmelig forvitrede havde deelt sig efter Ankom-
sten paa Stedet. En saadan Porphyr-Blok havde man og fun**
det i Jorden ved Barbo-Gruberne.
om Landjordens Stigning. 199
Blokke af en yderst grovkornig Granit,* de hvilede paa
Gneis *).
Jette gry de r^ i K lippe rn c indslebneRender o. s. v*
— I Omegnen om Christiania findes «lettegryder i en meget
betydelig Hoide oyer Havet paa Grefsen-Aasen og paa den
midlere Deel af Vettakollen. Ved Drobak, lige ved Byens
sydlige Ende, seer man flere dybe, temmelig horizontale
Furer paa Siden af Gneisklippcrne, lobende parallelt med
Fjorden, den overste maashee 20 Fod over Sospeilet. Paa
Oerne udenfor Tonsberg skulle merkværdige Jettegryder
forekomme. Klippe-Oerne ved Krageroe fremvise mange
forskjelligen formede Indslibninger, hvoraf nogle ligge i
I\iveau med Soen, andre næsten paa det Overste af disse
Oer, som dog ere lave. Ved Asperoe-Sund nordlig ved
Justoen ere flere Jettegryder inddreiede i en med liornblen-
derige Indleininger opfyldt Gneis, som her overalt frem-
træder,- den storste af disse Udhulinger naacde ned under
Sofladen, andre viste sig lidt hoiere oppe. I Bjelland har
Hr. Lieutcnant Johnsen seet en Jettegryde oppe paa Hom-
meheien paa et Sted„ hvis Hoide over Havet han troede
at maatte anslaae til mindst 7 eller 800 Fod.
*) Ved Lindesnæs-Fyr viste man os en, dog ikke til de erraliske
Blokke, horende los Steen, efter Beregning af 31 Kubik-Alens
Indhold, som i en for nogle Aar siden indtruffet Vinterstorm
blev væltet ganske omkring blot af Sostyrtningerne, uagtet
disse forst maatte passere en foranliggende beskyttende Klippe
af 50-80 Fods Hoide, og uagtet Stenen selv laae i et Snees
JFods Hoide over Havet. Dette Fxempel paa Soens og Stor-
mens Magt fortjener at erindres. Under saadanne Storme
sproiter Sovandet heelt over Fyrtaarnet, hvis Lanterne har
*cn Hoide af 149 F. o. H.
200
a
Kcilliau
C. Det vestlige Kystland fra Lindesnæs til Trondhjcirts-Fjorden.
Hei er i Almindelighed allerede den vdcrste Rand af
Kysten saa steil og’ hoi, at om Havet steg endog flere
hundrede Fod, vilde .Landets horizontale FJaderum paa de
fleste Steder derved hun meget ubctydeligen og, forsaa-
vidtsom man hetragtede de saaledes fremkomne nye Land-
contourer paa et Landhart i sædvanlig Maalesfok, næsten
slet ihhe merheligen synes formindsket} navnligen vilde
det faste Lands Vestpyoter saagodtsom aldeles ikke forkor-
tes, da disse Forhjerge ere meget bratte, og selv de
lavere af dem, saasom Ry varden , dog hastigen stige idet-
mindste til to eller tre hundrede Fods Hoide; det allcr-
vesiligste Fastlandspunkt, Stavenæs-Landci, vilde neppe rykke
over et Par tusinde Ålen mod Ost, selv om Soen steg tu-
sinde Fod og derover. He faa Steder, som ere lavt Land,
saa at de vilde blive satte under Vand ved et foran-
dret Niveauforhold , hvorved den hele Landmasses Hoide
skulde formindskes et Par hundrede Fod, ere hovedsage-
Jigen: Lister og Jæddcren; de lave og flade Runde af endeel
store Hale cem til kaoskee et Par Mile op fra Fjordenderne
(Leerdal, Roinsdalen, Sunddaien og nogle flere), samt en-
deel af de storre Oer, der enten ganske (Gidskoe) eller
partiviis fremstille lavt Land (Rarmoen, Yigeroc, Smulen
o. 11) 2)
Fastlandskysten nordlig opefter fra Fdrdefj orden s Mimding er,
med Hensyn til at den udgjdr en Deel af Bergcnskysten, ual-
mindelig lav og mildt formet, og var os forsaavidt paafaldende;
dog vilde vist heller ikke lier en Landstrimmel af en halv
Miils Brede tahes, om Havet steg to eller tre hundrede Fod
over sin nuværende Hoide.
om Landjordens Stigning.
201
En virkelig Forandring af Nivcauforholdene paa denne
Sfrækning kunde maaskee allerede være at slutte af livad vi
alt forken anforte (P. 168) efter Kraft, at Skiksfarten ved
Flekkefjord til forn skal have gaact en halv Miil lioicre op,
end nu. Til i en saa kort Tid, som siden det 16de Aar-
hundrede, at fylde et til det saakaldtc Fiikeide opgaaende
seilkart Skikslok med Sand eller andre ncdskyllcde Masser
forekommer det lille Yasdrag’, som gaaer gjennem den her-
værende Dal, at være vel uketydeligt ; desuden er der lige
ved Flikcidet en liden Indsde, som maattc formodes at have op-
taget samtlige ovenfra nedhommende Alluvial-Dele, saa at
disse ikke kunde bidrage til at fylde den nedenfor værende
Deel af Dalkunden, hvilken just nu er saa meget forhoiet,
at fortiden ikkun smaa JBaade der kunne bringes opad El-
ven 5 vi forsogte selv denne Fart, jnen kunde paa en læn-
gere Strækning ikke klive i Daadcn formedelst Yandets alt-
for ringe Dyk. Forholder det sig nu rigtigf, at Skike for
have gaact saa hoit op som anfort, saa maa det tilstaaes,
at det idetiniudstc er hoist sandsynligt, at en Ilævning har
havt Deel i den i det sidstc Par Sekler indtraadte Foran-
dring. Nogle ældre Efterretninger, som nu strax skulle
folge angaaende Egnen ved Egersund, der ikkun ligger 4
eller 5 Mile fra Flekkefjord, lade heller ikke Anledning
mangle til at antage, at det virkeligen har sin Rigtighed
saavel med hiint Sagn betræffende sidstnævnte Bye, som
raed den der stedfundne Ilævning. Yi komme nemlig lier
til hine merkelige Data, som foranledigede Jessen til at
ytre sin Mening om en Forbindelse mel lem Jordskjælv og
IVivcauforandringerne (see ovenf. P. 118).
”Her maa jeg, siger bemeldte Forfatter (1. c., P. 569),
dog anfiire nogle artige og tillige paalidelige Ting. Yed
r* 2
202
Keilhau
den lille Handelsplads Egersund i Christiansands Stift er
af gamle Folk agtet disse merkværdige Ting: i et lidet
Sund kaldet Nye-Sund ligger en stor Steen, som gjor Far-
ten vanskelig derigjennem* For 50 til 60Aar siden kunde
store Fartdier endog ved temmelig lavt Vand, da der er
ingen Ebbe og Flod, fare igjennem Sundet; nu kan neppe
et lidet Skib, uden at varpe sig forbi Stenen, komme igjen-
nem, da det ganske vist paa nogle Fod er ikke saa dybt,
som det bar været Den store Steen synes at være en
Spidse ud af det hele Fjeld, og rundt om denne ligge an-
dre store, dybt og fast fæstede i Bunden* Paa dette Sted
kan ikke Erfarenbed tage feil 5 tbi der boe paa Handelsste-
det omtrent 3© Skippere, der aarlig 4 til 6 Gange fare
gjennem dette Sund med deres Fartoier, og der leve de,
der i 40 ja mere end 60 Åar have faret og kan sige For-
skjellen* Denne Steen ligger inde ved Landet i Fjorden*
Udenfor det yderste Gab i Sundet ligger, hvor det blotte
Hav gaaer ind, et Skjær, som kaldes Mærren* Gamle Mænd
ville under Eed forsikre, at det for 60 til 80 Aar laae saa
dybt under Våndet, at de i godt Veir paa en stor Baad
kunde roe derover, og nu ligger det vel en Alen over
Våndet i godt Veir* Det merkeligste herved er, at der er
dybt rundt om, og det anseligt, ja over et Par hundrede
Alen, Endnu er der agtet en artig Sag paa samme Sted*
udenfor Skjærene i det blotte Hav ligge nogle Steengrunde
dybt under Våndet, men hvor dyht er ikke maalt; men de
samme gamle Mænd, der vidne om det forrige, fortællc med
troværdigt Vidnesbyrd om disse, at i deres Ungdom var det
sær sjelden, at det brod paa disse Grunde, men de kavde
det da som et Merke paa særdeles haardt Veir og stærk
Sogang. I denne Tid bryder der paa dem ved en halv og
maadelig Sommerstorm, saa de nu nddvcndigen maae række
om Landjordens Stigning.
203
nærmere end da op imod Vandefs Overflade, efterdi "Vån-
det bryder altid nogle Alen dybere i sfærk end maadclig
Storm. — Paa alle disse Steder er ikke Grunden Sand,
der kunde flyttes, men den er llgesom brolagt med store,
spidse og grundfæstede Stcne.”
Da vor Heise gik over Flikeidet og siden videre til-
lands til Stavanger, saa kom vi ikke til noget af de her
omtalte Punkter, der ligge paa et Strog af Kysten, hvor
Heisen i Baad er hoist mislig, især i cn saa slet Sommer
som den daværende* For imidlertid at erholde Underretning
om, hvad man senere bar bemerket om disse Steder, har
jeg henvendt mig til Hr. Havneinspecteur Sckive, der har
havt den Godhed fra Egersund at indhente folgende Op-
lysningcr: 5,Nysundsstenen55 er vel til betydelig Hinder for
Passagen gjennem Nysundet, dog', efter mange gamle og
erfarne Mænds Erklæring, nu ikke mere end for 5 man har
sogt at sprenge den ved $1 inering, men Arbeidet mislykkede.
Det omtalte Skjær Mærren ligger ved almindelig hoit Vand
neppe 2 Fod under Vandskorpen, men ligesaalidt dette som
andre i Nærheden værende Skjær og Grunde, hvilke kjen-
des meget noie og idelig gives Agt paa af Fiskerne, der
af Stiens Brydning paa dem slutte sig til Veirets Haard-
hed, blive nu af Nogen, saavidt Erfaring ogBelation ræk-
ker, antaget at have undergaaet nogcnsomlielst Forandring
i Hoide eller anden Henseende. 1 Anledning heraf skal
jeg kun bemerke, at da dette og det af Jessen anforte Vid-
nesbyrd angaae forskjellige Tider, saa er det dog vel endda
idetmindste ikke ganske umuligt, at begge kunne bestaae
som rigtige ved Siden af hinanden. Imidlertid nægtes ikke,
at Tillidcn til de anforte ældre Erfaringer dog betydeligen
maa svækkes ved saaledes at modsiges af de nyere*
204
Kcilhau
Egnen omkring* Stavanger-Fjordcn er yderst rig paa
Oldtidsmindcr, af hvilke flere ligge saaledes, at de maae
komme i Betragtning ved Sporgsmaalet om saadanne Ni-
veauforandringer, som muligens kunne være indtrufne siden
den historiske Tids Begyndelse 5 dcsværre give de dog* ikke
noget tilfredsstillende Resultat i denne Henseende, idet
nogle synes at vidne for, andre imod en Forandring i
Soens eller rettere Landets Iloide i dette Tidsrum. — Ved
at seile gjennem Bukkens Sund saae vi de af Kraft (IV,
265) omtalte, li ge ved Strandbredden liggende Hobe
af Kampestene, som bemeldte Forfatter mener at Lave væ-
ret et Slags Forskandsningcr. Er denne Mening rigtig,
saa kunne de tjene til Bcviis imod Formodningen om en Stig-
ning, foregaaet siden de anlagdcs^ tbi Fjorden beskyller nu næ-
sten deres Fod, saa at, hvis denne Fod for kavde ligget
lidt lavere, maattc Ophobningen af Stenene være paabegyndt
paa et af Soen overflydt Grundlag. — - Af Gravhoie findes
i samme Egn flere ligelcdes meget lavt nede ved Stran-
den (see Kraft, 1. e., 262 o. s, v,). Nogle Steder, som have
tjent til Skibes Forvaring træffer man derimod igjen i en
saa stor Afstand fra Soen, at man vanskeligen kan troe
Andet, end at Landet der siden har hoinet sig. Paa Gaar-
den Leeranger i Nærstrand, heder det hos Kraft (I. c. 264),
sees Rudera af et muret Langskibsnost, 53 Alen langt og
14 AI. bredt, i en Afstand fra Soen af 69 Alen. Og vi-
dere skriver samme Forfatter (266); 5’Paa den store Gaard
Ferkingstad (paa Sydvestsidcn af Karmoen) skal , efter
Sagnet, have boet en mægtig Hovding ved Navn Qverking
eller Fcrking, der skal have havt en betydelig FIaade, hvis
Havn og Raadehuse man endnu viser baadc meget kjende-
i:8e og meget rimelige Levninger af, et lidet Stykke op
fra Soen.” Ifolge de Efterretninger, vi derom indkentede
om Landjordens Stigning.
205
i Kohbcrvigcn (paa den indre Side af Oen), bestaacr Stranden
ber vel blot af Stene og los Sand, som maaskee fortsætlcnde
kan tilskylles og derved give Landet Tilvext; men fpruden
at Afstanderi af den forrige Havn fra Soen nu er omtrent
100 Skridt, skulle Sporene efter de gamle Anlæg ogsaa ligge
saa meget hoiere end denne, at Indvaanerne i Egnen deraf
kave sluttet sig til en Vandmindskning siden biin Tid. —
Af Hr. Provst JX. Perlzberg i Hardanger bar jeg er-
boldt folgende Meddelelser* Der i Egnen er et gammelt
Skibsstoe, som efter Hr. Provsfcns Mening viser, at Soen
nu maa staac omtrent to Alen lavere, end da det blev an-
lagt. 1 Hardanger troer man almindeligen paa Vandets Af-
tagelse. Fra sin Ungdom erindrede Provsten, at en gam-
mel Mand kavde gjort kam opmerksoin paa et overflydt
Skjær i en af de derværende Fjorde, hvilket i Loket af et
Par Snees Aar var kommet Vandskorpcn nærmere.
Omtrent ti Mile nordenfor Bergen, i Askevold, er et Sted,
hvoraf vi lovede os en meget bestemt Oplysning. I Tids-
skriftet Urda (Iste Binds Iste Hefte, P. 91 o. v.) kar lir. Stift-
amtmand Christie beskrevet nogle saakaldtc Helleristninger,
der ere anbragte paa Strandklippernc ved Gaardcn Leer
yaag paa den sydlige Side af Atleoen; de forestille Skibe,
og ere, ifolge Hr. Biskop Neuman9 Mening (sce sammest.,
P. 95), historiske Minder om det blodige Slag, der omtrent
i Aaret 874 kostede Atle «larl Livet i Stavcnæsvaag, to Mile
nordenfor Lecrvaag. Havdc disse Figurer nu deres Plads
ganske nær ved Vandbrynct , saasom blot i en Mands
Hoidc derover, saa skulde saaledes et vifftifft Factum være
givet for, at ingen Niveauforandring ved denne Lokalitet
kavde fumlet Sted i de sidst forlobne 1000 Aar^ thi en om-
trent saa hoi Alder kan man dog vel i alle Til fæl de tillæggc
disse Mindcsmerker. Vi fandt imidlertid ingen af Helle-
.200
K e i 1 li a u
ristningcrne at ligge mindre end 15 Fod lodret over Hav-
speilet i Flodmaal; de ere anbragtc i forskjellig Hoide om»
trent fra 18 til 15 Fod over dette Niveau, samt dcels i 10
decls i 20 Shridts Åfstand fra Sobreddcn, eftersom de
jævne, af en glimmershiferagtig Gneis bestaaende Klipper,
hvori de ere indhuggedc, ere mere eller mindre steile, eller,
soinTilfældet etsteds er, have en RuISesteens-Strand liggende
foran sig. Situationcn er ovcrhoved Saadan, at der hvor
Histningerne staac, have de mageligen kunnet ind-
hugges, om end Stranden og dens Klipper har ligget i ct
10 Fod lavere Niveau end nu, men dette er dog ogsaa al
den Formindshelse afMoiden, som det forsaavidt ifolgejOe-
liggenhedcn han være tilladt at antage. Vort Resultat bli-
ver altsaa, at hvis nogen Stigning af Landet her har fon-
det Sted siden Indristningcn afFigurerne, saakan den ikke
have belobet sig til mcer end 10 Fod lodret, dersom ikke
fortiden Stigningen ogsaa en Synkning er foregaaet i dette
Tidsrom, — Omtrent det Samme vil man slutte ved at be-
fragte Situationcn af et andet Oldtidsminde ligeledes i Aske-
vold Præstegjeld, nemlig det behjendte smukke Steenkors
i. Korssund,
Videre mod Nord bemerhede vi paa en liden lav Oe
nordvestlig ved Svanoc i Kind en i gammel Tid ophastet
Sleenros, som neppe laae mere end 12 Fod lodret over
Flodmaalet.
Ankomne til Sondmor troede vi at have naaet en Egn,
hvor ikke faa Bidrag skulde være at erholde til Besvarel-
sen af Sporgsmaalct om Landets Stigning i den sidgte Tid.
I sin behjendte Beskrivelse over dette District siger Strom
(If, 119), at Fiskerne der paa Stedet eenstemmigen forsikre,
at Grundene i den sondmorske Soe kjendelig forlioies, hvor-
ved de ”især beraabe sig paa denne Erfaring: at de Flude
om Landjordens Stigning.
207
eller blinde Klipper i Havet , hvilke tilforn ei kimde sees
eller bemerkes udcn i den allerhæftigste Storm og Sogang,
som ikke tillod nogen Fisker at soge Havet, de givc sig*
nu omstunder tilkjcnde i et maadeligt Uveir eller i saadan
en Blæst, som ikke hindrer Somænd fra at liolde Soen.” —
Lignende Udsagn, hvori Formeningen om en Forandring i
Hoideforholdet mellem Hav og Land fremsættes ainsmde-
ligt, uden Angivelser af de særskilte Steder, borte vi nu
vistnok oftere 5 men af bestemte Lokaliteter, hvor Foran-
dringen tydeligcn skulde have givet sig tilkjcnde, kom vi
egentlig kim til Kundskah om h ende.
Hen ene af disse var Haakensholmen ligeoverfor Ov*
steen* Om denne lille Oe forsikrede dens Beboer, Soren-
skriver Staboe, at den for omtrent 100 Aar siden bestod af
to adskilte Hele, mellem hvilke kunde roes med Baad, og
at saaledes det nu forhaandenværcnde lille Eide, paa hvil-
ket just Gaardens Huse for en Becl staac, siden hiin Tid
er hlevet tort Land. Fra Bo gt til Bugt har dette Eide en
Længde af henved 90 Skridt, og det bolner sig omtrent 5
Fod over hoicste Flodmaal ; men den Omstændighcd er vel
at merke, at det, ligesom i AJmmdclighad alle saadanne
lave Forhindelsesstykker mellem tvende Oedele, blot hestaaer
af Sand og Blokke, «feg tilstaaer imidlertid, at en Dan-
nelse af Eidet alene ved successiv Anhobning af det lose
Material slet ikke er let at hegrihe, da Havet ingenlunde
staaer saa frit ind i nogen af de begrændsende Bugter, at
det letteligen skulde kunne kaste de tihlcels meget store
Blokke saa meget op, som ved cn saadan Dannelse maatte
forudsættes $ hvad man har iagttaget paa Haakensholmen,
bor saaledes slet ikke sættes ganske nd af Bctragtning; ved
Sporgsmaalet om Stigningen, idctmindste maaltc det, forsaa-
208
K e i 1 li a u
vidt som man skulde have mere bestemte Beviser for denne.,
dog1 dertil læggc en liden Yægt.
Pet andet af de tvcrnle ovenfor tilsigtede Steder er ved
del forrig e Handels- eller Gjestg i verst cd Krigsbolmcn mel-
lem Dinide og Gurskoe i Herroe Præstegjeld. Ogsaa delte
besogte vi, men fandt Krigsholmen mi ganske ubeboet, og' traf
overliGvcd Ingen, som pai Stedet selv kunde givc nogen
Underretning om de lier formeentligcn forcgaaedc Foran-
dringer, hvilke vi forelobigen kavde hort omtale, Fbrst
ved Ankomsten til Åalesnnd fandtes i Kjobinand Bonne-
berg en forhenværende Beboer af Krigsbolmcn. Hr. Bon-
neberg berrettcde: Gjedhobnsnndct (inellem Gjcldholmen og
”Sinaaskjærene”) paa Nordvestsidcn af Krigsbolmcn, hvilket
for 40 — 50 Aar siden var ganske vel passabelt for smaa
Baade under midlere Yandstand, laae dengang kun meget
sjelden tort i den overordentlige Ebbe, Gjofjæren kaldet,
som gjerne indtræffer i Marts, da Fralands-Yinde ofte blæse
stærkt og vedvarende 5 nu deritnod er Passagen for det
samme Slags Baade vanskeligere, og Sundet bliver oftere
tort i bemeldte Fjære. Grundcn er fast Klippe 5 ikkun en
8 formig Bende, som egentlig' danner Baadlobet, er belagt
med lidt Sand, som imidlertid ei skal have foroget sig. —
Ogsaa om dette Yidnesbyrd maa det vel indronnnes, at det
deri indeholdtc Beviis for Sbbundcns Stigning dog er svagt
nok. Det er at beklage, at Ingen for hine Par Snees Aar
siden bar havt den Idce at indbiigge Yandstands-Merker
paa dette Sted, hvor man dog virkelig i lang Tid bar gi-
vet Agt paa Yanddybet, og’ hvor Anledningen tii laglta-
gelser herover mel lem de mange smaa Klippcoer er saa be-
<]vem
Strom (II, 415) omtaler treude Gaarde paa Sondmor,*
a f hvis Navne man maa slutte, at de ligge paa Oer, ungtet
om Landjordens Stigning*.
209
de dog findes paa det faste Land. Da det var muligt, at
disse Steder for kunde været omflvdte, men siden ved Grun-
dens Stigning kunde være blevne forenede med Fastlan-
det, saa besogte vi idetmindsle eet af dem, nemlig Festoe,
som ogsaa ved den forste Deel af sit Navn (Fest-, maa-
skee rettere Fæst-, beslægtet med fast) tiltrak sig Opmerk-
sombeden. Vi fandt imidlertid den derværende Situation saa-
dau, at Stedet vel aldrig kan kave været en 0e$ ved Vest-
siden af Jorgenfjordens Munding seer man en temmelig
hoi Landpynt, som ikke ved noget lavt Eide men ganske
umiddelbar hænger sammen med det to eller tre tusind
Fod koie Fjeld ba genfor, og paa denne Pynt er det, at
det saakaldte Festoe ligger. Ved en Bugt i Vest drives
et for Gaarden vigtigt Laxeliskerie, og ved samme Bugt
ligger en flad Klippe af omtrent 60 Skridts Længde, hvil-
ken allerede ved en liden Hævning kunde være bleven for-
enet med Fastlandet^ men omflydt, skulde denne Klippe være
bleven tillagt Benævuelsen Skjær, ikke Oe.
Om den især i historisk Henseende saa merkelige
Gid sko e siger Slrom (II, 104), at det er el ganske al-
mindeligt Sagn lros Bondcrne, at samme Oe engang har
staaet under Vand. Men Anledningen til dette Sagn har,
som ogsaa Strom formener, vist ikke været nogen anden
end den, at Oen paa en særdeles ioinefaldende Maade vi-
ser sig som dannet under Bedækning af Havet. Det heder
vel (1. c., 119), at en Grund eller Bnllesteensbanke, kaldet
Gaden, som lobcr nordvestlig ud fra Gidskoe, Tid efter
anden tiltager i floidc} men ellers vidoer denne Oe, saale-
des som vi strax skulle see, netop imod en yderljgere Frem-
komst eller Opstigning af Landet over Havet i en Periode,
hvortil et indtil vor Tid blandt Almuen opbevaret Sagn rimelig-
O
210
Keiliiau
viis kan have Hensyn* Hele Oen er neppe paa noget Punkt
stort over 30 Fod hoi, men paa mange Strækninger er tien
meget lavere, saaat, livis den i de sidste 800 Aar kar hæ-
vet sig* noget kjendeligen, maatte den i de beromte Arne-
sonners Tid liave været betydeligen mindre af Omfang end
nu, hvilket ikke er rimeligt. Men et ganske bestemt Merke
paa, at ingen kj endelig Forandring er foregaact med dette
lille Lands Hoide i det tilsigtede Tidsrom, afgiver et gam-
melt ^Skibsstade” (Strøm, k c,, 110), der er bekjendt un-
der Navnet Groftcn^ og som Jigger paa Oens Ostside. Af
dette i Sandbakken udgravede Hum fandt vi Hunden, som
ved indfaldne eller ellers tilkomne Dele synes nu endog at
være noget lioiere end oprindelig, at ligge neppe et Par
Fod lodret over det Punkt, hvortil hoie Flodstande naac, og
bele Strækningen nedenfor var ikkun den blotte MulSesteens-
strand, hvilken ned til det nuværende Fjæremaal var om-
trent 16 Skridt bred.
1 flere Henseender meget lig Gidskoe er Yigeroen,
der ligger saa nær ved hiin, at neppe den ene af disse
Oer kan liave været nogen Hævning underkastet, uden at
den anden deeltog i Bevægelsen. Heller ikke erholdt vi
ber, hvor der findes endnu flere Alderdomsminder end paa
Gidskoe, nogen Stotte for Meningen om en Stigning af
Landet i de senere Tider, men snarere ogsaa paa dette Sted
Beviser for det Modsatte* Man har formodet, at visse store
Fordybninger i Sandterrainet et godt Stykke inde paa Oen
skulde være gamle Skihsværfter, og da sandsynfigviis just
de, hvor Gauger-Rolf *) bar bygget, forend lian togede til
l) At "Vigeroen eller Viggeren, der ogsaa heder Roaldsden , var
Rognvald- More- Jarls Sæde, og at Rolf (^Raoul”, som han.
skrives i franske Kroniker) virkelig har færdes der 5 synes
Iioist rimeKgt.
om Landjordens Stigning:.
211
-Frankrig (St rom, i. c., 40 5 Urda, I, 68)3 hertil maa dog
bemerkes, at Grundcn ndenfor Ocns svdostlige Side, hvor
disse Ånlæg findes, cr, og vist ogsaa i imiindeligc Tider
har været, en saa fiadt udgaaende Sandbimd, at det forsaa-
vidt idctoiindste slet ikke cr sandsynligt, at noget Sted der-
indenfor skulde været valgt til Skibsværft, da Egnen rundt-
om vist ikke har Mangel paa meget beqvcmmerc Lokalite-
ter. Men om endog liiin Formodning var rigtig, saa er
Sandet oppe paa Oen saa lost og for Vinden saa bevægcligt,
at for vor Opgave Intet lader sig slutte af hine Graves
fra Soen noget fjernede IBeJiggcnhed og deraf, at deres
Bund vel er noget li det hoierc end Havspeilet. — Hr. Bi-
skop Neumaon omtaler (Urda, I, 71) flere ganske tæt ved
Stranden forekommende Ålderdomsininder nordlig paa Oen
ved Gaardcn Blindheim, Blindheims-ÆttensSæde,der tidligere
maaskee nefop ogsaa var Mognvalds og Ilolfs llesidcnts.
Iblandt disse Levninger fra Oldtiden er ved nærværende
Undersogelse især merkelig ”cn gammel steenlagt Vei, der
i flere Krumninger forer lige ned til Stranden’’. Veiret
hindrede os i at hesoge Blindheim, som ligger paa denvdre
frit
mod Havet vendte Side af Oen 5 men vi erfarede dog* be-
træffende denne Vei, at den vel nu ophorer et Stykke fra
Soen, men at dette ikke kan være andre Aarsager at til-
skrive, end Havets Indbryden paa Landet, eller andre sæd-
vanlige i Tidens JLob indtrufne Odelæggelser.
«f eg bar nu fra hele denne Kyst kun endnu et historisk
Sted at omtale, som lier fortjener at tages i Bctragtning$
dette er det særdeles merkelige Punkt Ågdenæs ved Indlobet til
Trondhjems-Fjorden. Men forend vi komme saa vidt, bor vi
dog ikke undlade at hore, hvad v. Buch siger om disse Stræk-
ninger ved Vcsterhavef. I det lian bar ytret sig om den
tilsyneladende Vandmindskning v ed Sverrigs Kyster, vedbli-
212
K e i 1 h a u
Ter han saaledes (Reise, II, 291): Ogsaa yed Norges Ky-
ster yed Berglen, i Sondmor og: Nordrøor har man merhet
noget til denne Aftagelse, eftcr hvad mig' er blcven for-
sikret af Amtmand Wibe i Bergen, hvem man skylder de
fortræffelige Sokarfer over Norges Vestkyst. Klipper, som
eilers bleve bedækkede af Våndet, træde nu frem over sam-
me. Men ved Vesterhavet eraabenbare Troen paa Vandets
Aftagelse ikke saa udbredt og: almindelig, og’ ikke saa
sikker, som ved den botniske Bugt. Ogsaa forhindrer Vc-
sterhavets ubestandige og’ hoie Flod *) den noiagtige Iagt-
tagelse. — Muligt var det dog, at Sverrig stiger mere end
Norge’* o. s. v. — Til disse Hr. v. Btichs Bemerkninger
kunne vi ifolge de af os anstillede Undersogelser tilfiiie,
at Vishedcn betræffende fortfarende Niveauforandringer paa
den omtalte Deel af den norske Kyst slet ikke engang ere
at sammenligne med den, som man har for Forandringcrne
ved den botniske Bugt $ paa forstnævnte Sted synes Troen
paa en altid lavere Vandstand eller paa Jordbundens fort-
farende Opkomst ingenlunde at være saaledes faktisk be-
grundet, af man skulde turde stole paa samme som paa et
ganske afgjorende Vidnesbyrd. Og i denne Formening vil
man end mere bestyrkes, naar man bliver bekjendt med det
boist vigtige Factum, som Agdenæsset fremby der.
Paa Agdenæs eller, som det egentlig nu kables, Ag-
næs kan man overtyde sig om, at Hoideforboldene mel-
lem Hav og Land for denne Egns Vedkommende ere
forblevne uforandrede i de sidste Secler. ”Hcr, skri-
J) Floden er dog heller ikke her synderlig hoi , hvorvel vistnok
betydelig nok til at lægge Hindringer iveien for Iagttagelsen
af Niveauforandringerne. En særegen Opsals om Ebbe og Flod
paa den norske Kyst kan ventes i et af Magazinets fdlgende
Hefter.
om Landjordens Stigning.
213
ver Kraft (V, 724), lod Kong Eistcin, Sigurd Jor-
salafars Broder, i den forstc Fjerdedecl af det 12te Aar-
/
hundrede anlægge en Havn med Bolverker for og opfore
en Kirke, samt Kong Hakon Hakonscn i den forste Halv-
deel af det 13de Aarhundredc opfore en Skandse og en
Brygge. Ved meget lavt Vande skal man endnu kunne see
Levninger af de over Våndet odelagte Bolverker.”
Nordvcstligst paa Stedet saae vi en Mængdc til Beskyt-
telse mod Havet oplagtc Stene, som formodentlig fremdeles
laae nogenlunde som for,* derindenfor Jaae hvad rimeligviis
er Levningerne af den omtalte Skandse, i ikke storre Hoide,
end at hoi Stie endnu kan hryde paa Foden deraf. Fra
Linicn, som de paa Stranden i Nordvest oplagte Stene
danne, synes en Mole at have været opfort eller dog paa-
begyndt ud til et lidet Skjær, indenfor hvilket man ogsaa nu
lander 3 Rcsterne af denne Molo, om man vil benævne den
saaledes, er det, som endnu ved lavt Vand skulle være at
see 5 ved vor Nærvelse vare de ikke synlige, og Brændin-
gerne af den efter en nylig ophort Storm urolige Soe til-
lode os ikke at maale Dybet over samme. Dog kan det
forsikres, at Soebunden er saa dyb der, hvor den tidgjor
Ånlæggets Basis, at man ved at betænkc de Gamles ringe
Foretagelses-Aand ved Arbeider som dette, og ved af den
hoist indskrænkede Lokalitet at see, hvor uhetydeligt det
hele Etablissement virkelig maa have været, næsten hellere
maatte blive tilboielig til at troe, at en Synkning af Grun-
den har havt Sted, end at den skulde være steget.
Af Havet afsat Leer, Sand o.s.v. — I hele dentie
vestlige Deel af Landet fra Lindesnæs op til Indlobet af
Trondhjemsfjorden gives, som man allerede ifolge Egnens hoie
og overordentligen gjennemskaarne Fjeldterrain vil slutte,
idethcle kun ubetydelige Deposita af Leer og andre til at
214
R e i I li a li
opbevare Muslingskaller o. s, v. skikkede Bjergarter, ana*
loge med de nye, i et som det synes lidet dybt Hav aS*satte
Bildninger, som vi saae saa vidtloftigen udbredte i den
sydlige Deel af Agershuus-Slift, og som vi ogsaa skulle
gjenfinde i det Indre af Trondhjems- Stift* flasser, som
kave mere Liglied med de paa Ostlandct antrufne Alluvio-
aier af grovt Material og tiden organiske Levninger, fore-
komme derimod lier i tiSdeels meget anselige Nedlag* Lde
ved Havet, især paa tvende Steder — Lister og Jæderen —
hestaae hele store Strækninger af Sand, Gruiis og Hulle-
stene, ved hvis Dannelse Havet vist ogsaa har været virk-
somt, men formodentlig paa en anden Maade, end hvor det
afsatte de finere Masser med Uonckylie-Bcster, Ogsaa inde
i Fjordene og Dalene forekommer gruus- og steenhlandei
Sand i særdeles mægtigc Masser, men angaaende disse De-
posita er det undertiden tvivlsomt, hvorvidt deres Oprin-
dclse vedkommer Havet: hoie Sandferrasser springe ofte
frem i de indre Fjorde og Dale fra den nedre Deel af de
stelle, gjerne to, tre eller flere tusind Fod over Fjord spei-
let eller Daihunden opstigende Fjeldvægge, og ere oiensyn-
ligen igjenstaaende Partier af Afleininger, som udfyldte
Hunden af de dyhe fndsnidt i Fjeldkroppen,* men deslige
Afleininger kunne maaskee i flere Tilfældc ahtages at være
afsatte i isolerede Bassins fyldte med Ferskvand, hvilke forst
senere, ved en fortsat Uddannelse af Fjordrenderne, ere
komne til at nd gjøre Eet med disse. Hvor saadanne Ter-
rasser (Mæler) ligge længere ude i de vidt gal) c-ede Fjorde,
saasom i Sognefjordens midlere og yderste Strog, synes de
dog at maatle være dannede under Havet, og aftsaa at
vidne om en senere hetydelig Stigning af Landjorden* Det
Uvisse heri viSdc naturligviis leltcligcn hæves, naar kim
pogen organisk Levning var at finde i disse i alle Tilfælde
om [Landjordens Stigning'.
215
særdeles merkelige, under de senere IJdvaskninger skaanede
Stykker af Fyldningerne i de enorme Rifter i Fjeldmassi-
vet, som de bergenske Fjorde og indre Dale fremstille*
Sand med Soiniislinger traf vi ved Borhoog paa Li-
ster, men i et meget lavt Nivcan over Soen, hvilken des-
uden var saa nær, at Vinden gjerne kan have kastet disse
Skaller op fra Stranden li! det Sted, hvor de ligge.
Leer med Haveonchylier forekommer paa nogle Ste-
der i Otfs Præstegjeld sydenfor Bergen, ?’cndøg fjernt fra
Havets nuværende Grændse” (Kraft, IV, 451)*
Torv med Havplanfer skal Naømann have fondet paa
Sartor-Oen (ved Solsvig?) i nogen Holde over Havet* J)
Moslingblandet Sand forekommer paa Søndmørs flade
Oer, navnligen paa Viggcree$ røen for dette Steds Ved-
kommende er der ingen Tvivl om, at Vinden driver saa-
dant Sand ind over Landet fra Strandbredden, hvorfra man
ti! den anden Side seer det strække sig langt ml over den
Uade Havbimd*
Fra Romsdalcn bar Hr* Pastor Sommerfeldt meddecl®
mig Fiskelevninger i Leer, men bvis Forekomstinaade ikke
var nærmere bekjendf. Sballcr af Ecbinus, Saxieava o s* v
i Leerboller fra Sorcndalen saae jeg i Museet i Bergen
de vare fnndne paa et Sted, hvor Landeveien for nogen.
Tid siden gik ud ved et Leerfald i Nærheden af den saa-
kaldte Ranæs-KIcv ikke langt fra Ranæs Kirke, altsaa et:
godt Stykke oppe fra Fjorden.
Bet ovenfor iilsigtede Sand og Groos med Blokke,
søm især indtager et saa stort Rom paa Lister og Jæderen,
1) N. omtaler ikke detie Fund i sin Iteiscbeskrivelsc; men det
er berort i Kiihns (scognosie (hvor ijjjen Kastners Areliir-*
B, 18, eiteres).
216
Keilliau
udgjor hist og lier paa Kysten Masser, hvilke ifolge deres
Form og: Beliggenbed maac antages at være dannede af
Havet paa en Tid, da INiveauforholdene vare anderledes
endnu, hvortil dog, efter hemeldte Formations Hoidc at
domme, vel ikke paa noget Sted en meget storre Foran-
dring end af omtrent 100 Fod behover at forudsættes.
Organiske Levninger, livoraf man ganske ligefrem skulde
kunne slutte til disse Masscrs mariniskc Oprindelse, inde-
liolde de ikke, hverken umiddelbar eller, saavidt hidtil be-
kjendt, i underordnede Lag’. Saavcl paa Lister som paa
Jæderen, hvor de strække sig langt ind over Landet, seer
man dem, ude ved Havet, at danne lange Banker, indenfor
hvilke der rcgelmæssigcn tindes lavere Steder, deels bedæk-
kede med Torvemyre, deels udfyldte af langstrakte , eller i
Rad efter hinanden folgende ferske Vande. Saaledes lig-
ger i Kleps Præstegjeld paa Jæderen et Vand af omtrent
een Miils Længde og i Miils Brede parallelt med Havet,
og næsten i samme Niveau som dette, samt ikkun adskilt
derfra ved en smal Landstrimmel, dannet af det steenblan-
dede Sand *)$ paa Lister har Qviljevandet, der ogsaa kun
ved en Sandbanke skilles fra Havet, og som er omtrent
\ Mil langt og noget over i Miil bredt 1 2), tilligemed flere
mindre Vande en ligedan Beliggenbed. Alt dette tilveie-
bringer en Conliguration, som særdeles noie stemmer over-
eens med hvad man ogsaa seer ved Ostersoen, især paa
Kysterne ved Konigsbcrg; de lange Banker paa Lister og
Jæderen, bagenfor hvilke Våndene og de lave Myrstræk-
ninger ligge, ligne paafaldende saadanne Landslrimler som
Kuriscbe og Frische Nehrung. Men da de tildcels iude-
1) See Flor, i top, stat. Saml,, I Dt? 2 B , 60 — 61.
2) Sammesteds, P. S4,
om Landjordens Stigning.
217
holde anselige Hullestene, og1 kanskcc naac iudtil lOOFods
Hoide (Obrestad-Brække paa Jædereo), og Landet indenfor
liiinsides Soerne og de lave Myre igjen hæver sig med
Bakker af Sand og Blokke, saa maa Havet, for at have kunnet
opkaste alt dette Material, for sikkerligen have staael hoiere.
Et aldeles tydeligt Merke efter en hoiere Vandstand end
nu, men lavere end den, hvorunder rimeligviis dette Tcr-
rains storste Masse dannedes, seer man i de gamle Kyst-
rande, som paa lange Strækninger ere indvaskede deri, og
som gjerne vise sig med en Åfsats, hvis Fod ligger om~
rent 10 Fod o. H.5 udenfor denne folger en fordetmeste
hlot af Hullestene bestaaende Strand, der paa sine Steder
(f. Ex. ved Yarhoug) naaer 100— -150 Fods Brede 1), Om
det Leer, som her oftere forekommer enten paa Hunden af
Torvemyrerne 2), eller andetsteds (saasom ved Haa-EIven)
*) I Egnen ved Varhoug er Afsatsen eller den gamle Kyst»
rand indskaaret i Udkanten af et Slags lavt, omtrent 30 Fod
lioit Plateau, bestaaende af Sand- og Blokkeformationen
hvilket her, tildeels bedækket med Torv, udbreder sig indad
Landet til, da de sædvanlige Fordybninger indenfor de forste
Sandmasser ved Kysten paa dette Sted mangle,
2) Om disse ytrer Flor (1. c., P. 62) sig saaledes: ,?Betragter man
noie disse Myre, som ere kun lidet eleverede over Havets
Flade, og i hvis Bund der findes deels Ege- deels Fyrre-Træer
og Rodder, saavelsom foromtalte med Kampestene opfyldte
Strandbred, da kan jeg ikke troe Andet, end at Havet engang
har oversvommet dette Land, og at Landet forinden har været
skovbegroet; Skovene ere da odelagte ved Oversvømmelsen
(muligens den samme, som omtrent et Seculum for Christi
Fodsel skal have odelagt Europas vestlige Kyster), og have paa
det flade Land efterladt sig Sumpe, ligesom og Våndet har
bortskyllet Leret og Gruset paa det mere eleverede Land, der
var stærkt opfyklt med Kampestene , hvilke det ei har liavt
Kraft til at bortskylle.” Ganske saaledes udtaler ogsaa Jessen
O 2
218
K e i 1 h a u
hvor demte af Sand og’ Rullestcne bestaaendc Formation cm
udbredt, — men, som jeg troer, altid ovenpaa samme,— er
af mamiisb Oprindelsc, lunde ikke sikkert bedotnmes, da
i/i ikle selv saae eller af Andre borte om Levninger af
Soprodokter deri,* rimelig viis er dog idetmindste det Meste
deraf afsat, foren d Havet traadte ud af de bagenfor hine
Banker liggende Lacimer,
(Norges Beskr., 571) sig om den samme Gjenstand , og Schir
iling, der, som vi have sect, troer, at Norge ligesom andre
Nordsoelande liar mistet betydelige Strækninger ved Havets
Indbrnd, anseer det som ganske vist, at en Oversvommclse bar
odelagt Jæderen (Norg, Hi L, f, 46). Hertil maa jeg nu be-
merke, at disse Oversvømmelser, bvorpaa man for saameget
bar beraabt sig-, ikke linde meget Medhold i lagttagelserne
over Havets Virkninger nutildags. Hvor et Landstykke, der
saagodtsom ikke bar nogen Hoide o ver Havet, ved en mindre fast
Dæmning er skilt fra dette, kan en Oversvommclse naturlig-
viis letteligen forgaae ; men vi have lier ikke et saadant Til-
fælde for os, thi den tilsigtede Strækning bavde visselig paa
den Tid, da den var skovbegroet, alt nogen ja kanskee hele
sin nuværende Elevation over ilavet. Her rnaatte man derfor
antage en af disse Katastropher, hvorved en saakaldet Diluvial-
Bblge kunde være foranlediget; men saadanne er det, bvor-
paa virkelig Erfaring vanskeligen afgiver Exempel. Oversvdm-
met kunde Landet ikke været, mener jeg, uden at en Synkning.
bavde fundet Sted, bvorefter det igjen siden rnaatte være ble-
vet hævet, Scbonings Mening, at Norge for bar liavt mere
Land i Vest, kan, saavidt jeg' indseer, alene linde Understot-
telse i det Factum, som bi in Afsats fremby der, der betegner
den gamle Ky strand. Da Banken eller det lave Sand- og
Rullesteensplateau ude ved Kysten var bævet op over Sospei-
let, breid Ilavet ind paa Samme, og dannede det steile Brud
istedetfor den jævnere Skraaning ; men saaledes ere dog vist
kim meget smale Strimler tabte, og selv disse ere kanskee igjen
givne Landet tilbage ved den senere Hævning, bvorefter nu
Afsatsens Fod er skilt fra Siieii ved den indtil 150 Fod brede
Rullesleens-Strand.
om Landjordens Stigning. 219
Mindre Masser bestaaende af et Material Jigt det, der
irdgjor Listers og «fæderens lave Land, vise sig oftere paa
Bergens-Kysten, og stemme især deri overeens med de
store Aflcininger af samme Slags paa de nysnævnte Sleder,
at de i nogen Iloide over den nuværende Sobred gjerne
lade see gamle SfrandSinier, indvasfcede paa deres mod Ha-
vet vendte Alfa Id. Exempler berpaa saae vi lidt nordenfor
Asbcvolds Kirke paa begge Sider af Sundet indenfor At-
leoen, hvor Bakkebruddet, som viser den gande Kystlinje,
maaskee ligger noget mere end 51) Fod over det nuværende
Ilavbryn ■ videre ved Ostsidcn af Fro -Stien indenfor Bre-
manger-JLandet, bvor den forrige Strandlinie under Forbi-
seilingen anslogcs til en Hoide af ikke fuldt 50 F. o* II. 5
fremdeles paa Kyststrækningen mellem Gaardcne Stave og
I seil ved t paa Statlandet (disse Gaarde ligge lidt til Venstre
for den, der sydfra bar passere! Oragseidet), bvor det med
Stranden para! elle Bakkehrud, der ogsaa af vorc Skydsfolh
ansaaes som den gamle Strandlinie, syntes at ligge omtrent
20 Fod over Flodmaalet; endelig nordvestlig paa Har eid -
landet, der i den saakaldtc «fembrygge opviser en af de
mcrbværdigste Steenbanker af hidhenhorende Slags, som
derfor nærmere bor beskrives. Forinden skal jeg dog, for
ikke siden at maatte gaae saa meget længere tilbage, om-
tale et Sted paa Fastlandet indenfor Harcid-Oen, som vel
ikke ganske borer til nærværende Kategorte, snen som imid-
lertid ogsaa viser Alluvialmasser med gamle Kystlinier.
Dette er ved Barstadvigen noget vestenfor fndlobet til
Jorgenljorden; her stiger en kort men bred Dal ned mod
Soen ; dens Bund fremstiller en mod Fjorden svagt hældende
Flade, som nederst ender med en 20 til 30 Fod hoi Af-
v
sats. Denne jævne, saaledes afbrudte Masse bestaaer up a a»
220
Keilhau
tvivleligen af ovenfra nedskyllede Alluvialdele, nemlig
Sand, Gruiis o. s, v., men hvilke dog ganske vist, ifolge
den lioist jævne Fordeling, maae have været afsatte under
Bedækning af Soen, netop saaledes som vi sec de saakaldte
Orlands-Strækninger danne sig ved mange af vore Floders
Mundinger i Fjordene. Omtrent i 100 Fods Hoide over
Havet saaes ogsaa meget tydeligen en gammel Strandlinie
oppe paa Dalsiden, og selv i en endnu langt betydeligere
Hoide (6— 700' o. H. ?) freintraadte Spor af nok en Kyst-
fare, Vi seilede just forbi Stedet paa en Tid af Dagen,
da Lys og Skygge allerskarpest markerede disse snorlige
og fuldkommen horizontale Linier, og i det hele — desuden
hoist maleriske — Skue syntes folgcnde Momenter i Ste-
dets Historie aldeles bestemt at være udtrykte: 1. Dalen var
en liden Fjord, og Soen berorte den ovre Linie, — - et Tidsrum,
hvori Fjeldvandene ved den ovre Fjordendetilfortc den dengang
dvbe og ujævne Fjordbund en Mængde Gruus og Blokke $ 2.
Landet steg nogle hundrede Fod, indtil Soen kom til at berdre
den nedre Linie 5 nu var Dalen kun en anselig Vig, paa hvis Bund
det med Fjeld-Elvene fremdeles nedkommende Material ud-
bredte sig, saa at tilsidst den nuværende jævne Dalflade
dannede sig; 3. en ny Stigning, omtrent 100 Fod lodref,
paafulgte, Vigens Bund kom saa meget op over Våndet,
at den i Chorden over den forrige Vigmunding havde et
absolut Niveau af omtrent 20 Fod, og efter denne Linie,
eller lidt dybere indad, blev dens lose Masse udskaaret af
Soen, der saaledes frembragte den nederste Afsats ved den
nuværende Strand.
Vi komme nu tilbage til Jernbryggen. Mellem Gaar-
dene Skeide og Ousnæs i Ulvsteens Hovedsogn strækker
sig parallel med Havet en Bullesteensbanke af omtrent 300
Favnes Længde og omtrent 30 Fod hoi, samt ovenpaa saa
om Landjordens Stigning 221
bred, ”at tvende Slæder kunne passere hinanden”; den cr
derlios meget fast, da Stenene have bundet sig sammen ved
mellemkommct Jord; ovenpaa er den temmelig flad, hvor-
til Aarsagen vel forendeel cr den, at den i umindelige Ti-
der har været brugt som en beqvem Yei eller af Naturen
nægten færdig Chaussee, og paa Siderne er den belagt med
Gronsvær. Paa den udvendige Side viser den en Steilhed,
som antyder en fordums Contactlinie med Soen omtrent
20 Fod over det nuværende Flodmaal; nedenfor denne Li-
nie folger en omtrent 20 Skridt bred Landstrimincl , som
fremdeles er græsbelagt, men har en meget svag Hældning,
og som sikkerligen var den nogne Rullesteens - Strand den-
gang, da Flodmaalet var ved Foden af hiin Åfsats. Ne-
denfor denne Strimmel folger endelig den nuværende
Rullesfecns-Strand, fra Flodmaal til Fjæremaal omtrent 30
Skridt bred* Til Bankens indre Side sidder en Torve-
myr, der har omtrent samme Moide over Havet, som Bakke-
bruddet paa den ydre Side* Bet Hele viser altsaa i det
Smaa en fuldkommen Gjentagelse af Forholdene paa Lister
og Jæderen, kun at Jernbryggen *), thi dette cr den be-
skrevne Banke, paa en endnu mere charakteristisk og let-
tere overskuelig Maade fremstiller alle Omstændighedcrne
ved disse af Havet opkastede og saa særegent tilformede Mas-
ser. Den er saa regelmæssig, at Mange have anscet den
som et Verk af Menneskehænder ^).
Bonderne paa Stedet sagde meget tydeligen ^Jarebryggen”,
hvilket ogsaa er et rimeligere Navn end Jernbryggen, da det
netop har sin Oprindelse af det samme Stamme-Qrd som Jæ-
deren, eller som Bonderne sige, Jæren d+ e. Jaren, nemlig Kan
ten af Landet ligesom Jaren , Kanten , Borden af et Stykke
Tdi, Om Jernbryggen see ellers Strdm, SI, 397, Kraft, V, 139,
og Biskop Neumann i Budstikken, 1825, 584.
2) S, Kraft, paa nysanf, Sted, 131, JJlan har forsaavidt beraabt
222
K e i I ii a ti
En lignende, men endim bredere og boiere Vold ska!
findes paa R6dve-S(randen i Herroe Præstegjeld (Kraft, V,
1-32), og’ paa Gidskoe forekommer en tredie, s&m strax skal
klive nærmere berorfc.
Valderde, Godde, Gidskoe, Vigcroe, Lepsde, Ilaramsde,
FJemsoe og Fjærtofteo bestaae for en stor Deel, ja et Far
ai* disse Oer endog for stdrste Delen af Sand og fUdle-
ste ne, hvis Masser deels danne aldeles flade og Save Stræk-
muger, deels mod Oernes Klippepartier jævnt opstigende
Skraaninger, deeSs ogsaa fremstille saiaa Terrasser, Un-
der Sandet skal, efter Strdm (II, 103), paa Gidskoe ligge
et Lag af Leer* Over Sand- og Itollestecns-Fladernc kn-
eles paa sine Steder Torv, og ofte en meget frugtbar
M adj ord.
Gidskoe er af alle disse Oer den merkeligste. Sydlig
og især nordlig paa dette lille, kanskee, som alt anfort, ikke
paa noget Punkt over SOFod hoie Land stikker fast Klippe
(Gneis) frem som smaa Skjær, mel lem bvilke Ålkmalinas-
g.erne kave kunnet fæste sig. Formlen den af disse Mas-
ser dannede Flade forekommer ogsaa en deraf og navnligen
af Hullestene besiaaende liden Landryg, som forst, i nogle
sig paa, at andre ganske ligedanne Volde ogsaa findes ved ind-
sluttede Fjordc, hvor Havet ikke skulde kunne formaae at op-
kasle dem. Og dersom dette virkelig var skeet lucllem Skeide
og Ousnæs, hvorfor har det Samrne , spørger man, da ikke
ligeledes været Tilfældct ved den nærliggende Gaard Ulvsteen,
hvor Bolgernes Magi er endim stdrre og Grundens Beskaffen -
hed den samme som ved «lernbryggen ? Hertil maa jeg bemerke,
at Banken virkelig forekom mig at fortsætte lige op tii Ulv-
steen Kirke, men kun ikke med den paafaldende regelmæssige
Fonn som nedenfor. Il vad forresten Betingelserne for Ban-
kernes Dannelse angaaer, da have disse vist omfattet en hee"
Complex af Omstændigheder, og ingenlunde blot hestaaet deri,
at Havet frit kunde staae ind paa dc réspective Steder,
223
om Landjordens Stigning.
buiulreilc Skridts Afsiand fra Vestkysten, lolter fra Syd
op til dc forst freinstikkcnde Klipper i Nord, og derpaa,
fortsat fra deo bstlige Side af disse, svinger sig* S formi-
gen op i ra od nogle andre Klipper ved Oen-s Nordost* H j d r n e „
I O. og' S. indenfor denne Vold ligger Oens store Torve-
rnyr, saaledes, at ogsaa lier deo samioe alrniodelige Typus
er efterbildct, som vi nu paa flere Steder kave lært at kjende.
Uer viser flanken eller Volden desuden en paafaldcndé
Ligked med Smaalelinencs Ba er, og, kvad som inaa ansees som
vigtigt med Hensyn til Sporgsmaalct om dette Slags Masscrs
Dannelse, den kan heller ikke nægtcs at kave incgenOvercens-
stemmelse med den ovenfor (P. 20!)) berorfe, endnu submarin-
ske Banke, Gaden kablet, der i en heel Mills Længdc lo>
ber fra Gidskoe til Erknoe, og hvilken, formodentlig ved
Havets fortfarende Arbeide med Blokkene og kvad andet
lost Material, hvoraf dette Rev monne bestaae7 endnu skid
vedblive at tiltage i Holde (Strorn, II, 118— 10), Lige-
soni Erknoen paa den ene Side og Gidskoens Nordvcst-
pynt paa den anden danner Sigesom faste Hjornestene * 1)
for Gaden, saaledes bar ogsaa Banken paa Gidskoe sine
Anboidspunkter i hine smaa Klipper, et Forbold, som li-
gcledes linder Sted ved Jcrnbryggcn paa tfiircidlandet, da
*) Mellem saadanne — af det faste Fjcld — opstikkende Punk-
ter lober vist ofte paa Havets Bund en Forhoining af Kiippc-
granden paa samme Maatle, som Ryggen af en Fjeldkjede gjerne
forbinder Kjedens hdiesteToppe. Hvor nu bæftige Stronraie
tdbe ud og iad gjennem Sundene, blive formodentlig de derved
i Bevægelse satte Bund-Stene forst standsede ved disse subma-
rinske Bygge, og siden gaaer da Bankens Dannelse videre for
sig tværs over Sundet , indtll dette tilsidst ganske stoppes.
Ileraf rimeligviis de ved vore Kyster saa hyppige I stinn er af
lost Terrain nicilem Klippener eller mellem saadanne Ocr og
F a s ti an ds - F o rb j e rgén e ,
224
K e i 1 h a u
den, hvilket endnu fortjener at tilfoies ora samme, idetmindste
i Syd ender ved en fast Klippe netop paa samme Maade
som Gidskoe-Bankens tvendc Stykker ved Fjeldgrundens
Fremragninger nordlig paa denne Oc.
Strom anforer (II, 104), at der paa Gidskoe "allevegne
under Jorden, ja endog under Torvraarken findes kjcnde-
lige Levninger afTang og andet Saadant, so ra tilforn upaa-
tvivleligen har hort Havet tiK Yi vare ikke istand til at
opdage det raindste Spor af deslige Levninger, og en af
Oens Behocre, sora ogsaa meente ofte at have seet Tang i
Torven, kunde dog heller ikke nu vise os noget deraf. Da
Torven, som naaer en Mægtighed af omtrent syv Fod, paa
det Oiensynligste er Landtorv, indeholdende selv en Mængde
store Trærodder, saa vildc heller ikke enkelte deri fore-
kommende Tangklade bevise andet, end at Stormene, for
som nu, fra Fjæren have kastet Soprodukter ind over Lan-
det; forst ora t. Ex. det hele underste Torvskikt havde bc-
slaact blot af Soplanter, skulde Forholdet have været af
nogcn vigtigere Betydning * 2 * *).
J) I det vi for dennegang forlade de af Sandet og Blokkene dan-
nedeMasser, maae vi (ifolge vortFoi^sæt, Anm P. 15)5) ommel-
de nogle særdeles merkelige af Griius og Stcne bestaaende
Volde, som forekomme ved Lysefjorden indenfor Stavanger,
og som Prof. Esmaidi har beskrevet i Mag. for Naturv+, 1824,
S. 28—29 (see ogsaa Kraft, IV, 219). Den storste af dem fin-
des i en liden Dal ovenfor Gaarden Fossan, ligger faa Fod over
Havfladen, overspænder den hele Dal fra Fjel (i til Fjeld, og er
omtrent 190 Fod hoi over den nedenfor liggende Slette. Prof.
E. troer, at den er et gammelt Jokkelgjærde(Moraine). Den sy-
nes dog at mangle en af disses sædvanlige Egenskaber , nemlig
det bueformige Lob tværs over Dalen, og den turde i alle
Tilfælde være at stille i Klasse med ?,Trdsken’5 i Mingevandet,
Banken ved Ryg paa Eger o. fl. (see ovenfor P. 196, 195) — El-
lers saae vi paa Statlandet, ikke langt fra den ovenfor om-
om
Landjordens Stigning’.
225
Paa fleisen videre op lil Trondlijems-Fjorden bcmcr-
kedes ingen flere af de omtalte Sand- og Bullcstcens-Aflei-
ninger. — Men vi ere cndda ikke ganske færdige med disse:
vi maae endmi berore de deri indeboldte Blokkes Art, da
derved endnu nogen Oplysning betræffende de samme Af-
Jeiningers mariniske Dannelse synes at bunne erboldes.
Desuden ere de i disse Egne aldeles for sig liggende Hulle-
stene at omtale.
Paa Lister og Jæderen bestaaer den stdrste Mængde
af Blokkenes uhyre Antal af Gneis eller overhoved af saa-
danne Bjergarter, som sammensætte det store Gneis-Terri-
lorium, der indtager det Meste af Christiansands og Ber-
gens Stifter eller rettere sagt af hele Norge, saa at det ikke
lader sig noiere bestemme, hvorfra de flytfede Brudstykker
af disse Bjergarter kunne være komne. Dernæst træifes,
især paa den sydlige og midlere Dccl af Jæderen, Blokke
af den fornemmelig i Egnen om Egersund udbredte, af
Prof. Esmark saakaldte Norit-Formation, hvis nu temmelig
noie bekjendte Udstrækning tillader at slutte til en mod
Vest og kanskee ogsaa mod Nordvest foregaaet Flytning
af disse Blokke. Videre bemerkedes saavel paa Lister som
Jæderen ikke faa Blokke fra Christiania-Territoriet. Big-
tigheden af denne lagttagelse er ikke at betvivle: ikke blot
de hoist charakteristiske Porphyrer forekom me! lem de maa-
skee mindre bestemt gjenkjeodelige Syenit- og Granit-Bild-
ningcr, men ogsaa haard Skifer, selv med Patrefactei\
Vistnok saaes ikke disse Hullestene paa noget Sted særde-
talte Gaard Beitvcd, Gruus- og Steenrøasser lige ved Soen,
formede saaledes , at det vistnok lier syntes umuligt at for-
kaste Ideen om forlien lige til Havet nedstegne «fokier.
P
226
Keilhair
les lang t fra Stranden, men fra de paa disse Kyster Inni
sparsomt forhaandenværende Landingspladsc findes de ofte
meget langt borte , og ere dertil saa jævnt fordeeltc,
at man ibbe lettetig sl; al bunne ansce dem som liidbragte
ved Sbibsfarten. Man bunde maasbcc tænbe sig, at de ved
Kyst - lis vare flyttede lidt cfter lidt ostenfra : i Anled-
ning af, at der fortiden var saa lidt Tang paa Lister,
fortalte man os, at for nogle Aar siden var en Mængde
Driviis bommen med Hav-Stommen fra Ost, og havde af-
sbavet det Meste af Kystens Tangbeblædning ; da nn, som
vi have sect, dette samme Slags Rlobbe antræffes paa licle
Veien vestefter List og lier ved Sobanten, saa ban man let
forestille sig, at enbelte af dem fryse ind i lis, som her om
Vinteren danner sig i Rugterue og Indvigene, og som hen-
imod Foraaret bommer til at drive, og derpaa fores vest-
efter med Strommen, der som behjendt i denne Retning
folger Kysten. — Men bar Flytningen af disse Blohbe
altid foregaaet paa denne Maade, saa maa den engang have
fundet Sted under andre Niveauforholde end de nuværende $
thi nogle af de tiisigtede Rullestene laae dog i saadan
Hoide og i saadan Afstand fra Strandbredden, at Slavet nu
paa langt nær ibbe naacr disse Punbter.
Paa Jæderen frappercde desuden Synet af to eller tre
smaa Kalbstcens- Fragmenter, i det de syntes at bidrore
fra en for INorge aldeles fremmed Formation, da de nemlig
lignede en Flotsbalb f. Ex. Liasbalb $ de laae ibbe ved nogen
Landingsplads, men et godt Stybbe inde paa Sletten, paa
et 6de Sted mellem andre sædvanlige Rullestene. • — En-
delig bemerhedes blandt Strandstenene paa Jæderen et lidet
Stybbe Pimpsteen, ct Fund, der er saa meget interessan-
tere, som Exempler af lignende Slags, hvad vi siden sbulle
see, heller ibbe ellers mangle. Allerede her ban forsaavidt
om Landjordens Stigning’.
227
anforcs, at man paa den lille Oe Edsire vestenfor Karmoen
i en Myr har antrutfet et stort Stykke Lava, hvilket vi
saae i det Bergenske Museum; det var meget blæret, men
dog af betydelig specilisk Vægf, og kan ikke uden ved
Hjælp af lis være kommet over Havet, medens derimod
hiint Pimpsteenstykke vel selv kan have svommet»
Paa def omtalte Norit-Territorium i Egnen omkring
Egersund, hvilket vi gjennemreisfe paa den fra Kysten
tildecls flere Mile fjernede Vei gjennem Dalerne, saae vi
hvppigen enheltliggende Blokke, der ved deres Beliggen-
hed og afrundede Form antydede sig som sande Rullestene;
dog vare de alle af Noritformatiouens egne Bjergarter,
nogle vare af overordentlige Dimensioner.
Nordlig paa Jæderen, hvor Norit- Blokkene ophore,
hegynde, mellem de altid forherskende Gneise, flyttede
Fragmenter af Glimmerskifer og selv af Lecrskifer at vise
sig. Naar man hertil foier Rullestykker af chloritiske og
granitiske Bildninger, saa har man alle de forskjellige Ar-
ter af Blokke, som forekomme omkring Stavanger-Fjorden ;
Bjergarterne , livoraf de bestaae, hore samtlig til dem, der
constituere Fjeldene i samme Egn og i de tilgrændsende
Strækninger af Bergens- Stift. Nogle af disse Rullestenc
ere af betydelig Stdrrelse og have frapperet disse Stcders
Tøpographer; saaledes den saakaldte Laugmandssteen eller
Kongssteen ovenfor Stavanger, hvilken med en temmelig
regelmæssig rund Form ikke har mindre end 37 Alen i
Omfang, og som man har anseet som en af de ved en tid-
lig Cultus anvendte Rokkestene (Kraft, IV, 249).'
I Bergens-Stift gav Blokkenes Undcrsdgelse kun lidet
Udbytte. Man gjenkjender i dem saadanne Bjergarter, som
gjerne ikke meget langt borte forekomme i fast Fjeld. De
fra Gonglomerat-Feldtene (især iYttre-Sogn , Sdndøord ©g
228
K e i 1 li a u
\
Nordfjord) komne Rullestene udmerke sig’ fremfor de fleste
andre, og’ det naturlig viis mcest, uaar de ligge paa en saa af-
stikkeude Grund, som f. Ex. Gneisen afgiver; bestemtere
Resultater angaaende deres Udbrcdelse kunde vi imidlertid
ikke erholde paa vor dertil altfor hurtige Gjennomreise. —
1 Bergens Mu ;enm opbevares en fra Hardanger indsendt
Blok, bestaaende af en Prophyr, som jeg endnu intetsteds
har seet anstaaende i Norge, og som allermindst kunde sy-
nes at hore hjemme i Indre - Hardangers Gneisijelde. —
I sin Bei se til Nordlandene (Iste II., P. IS) bemerker Hr.
Amtmand Blom, at det inellem Oerne ndenfor Sognefjor-
den og videre nordefter er paafaldende at see paa disse
Ocrs hoieste Spidser store aldeles isolcrede Steenblokke,
der ofte have fuld skarp Kant. De tage sig ud mod Dagen,
som om dc vare opstillede paa mindre Underlags - Stene.
■ — Skulde de ikke, sporger Forf., i den morke Fortid
være forte Bertil med fismasser, medens disse Oers Toppe
arbeidede i Havskorpen? Hertil maa jeg ytre, at for den,
der kunde ofre denne Gjenstand tilstrækkelig l id, vilde det,
da Fcldt af meget forskjellige Bjergarter (saasom Gneis
og Conglomerat) her ofte vexle, formodentlig være ganske
let at bestemme 9 om disse Bjergfragmenter cre virkeligcn
flyttede Blokke eller blot ved Forvitringen afsondrede Mas-
ser. I forstc Tilfælde skulde man da ber have et nyt
Exernpel paa det Phænomen, som vi for liave berort som
forekommende i Aremark (ovenf. P. 158). — Blandt de
utallige Blokke paa Sondmor bemerkedes ingen, som, cftei*
sin Bjergarl at ddrnrno, ikke skulde kunne være kommen
fra de sondmarske Fjelde selv ; disse bestaae paa Ildet nær
a f Urgneis format ionen, hvis Bjer garter ellers just her frem-
stille en stor jtøaéngde Afændringer. Foruden Gneisene
antræffcs kun enkelte Rullestykkcr af Ekløgit -Bildninger,
om Landjordens Stigning*.
229
der paa nogle Punkter i disse Fjclde forekomme meget
cli ara fet eristisk u d v i klede.
Ovenfor Cliristiansund , ved Bråndsv ig paa Tusteren,
bemerfeedes rnellem Gneisblokkene nogle smaa Rullestyk-
feer af Porphvrbildninger , nemlig' af en flornsteensporphyr
og et Lecrsteensporphyr-Conglomerat, hvorved bor erindres, at
Syenit, Hornstcen og Porpliyr angives som faststaaende
Bjergarter paa og ved Sinolen. — Paa den sidstnævntc Oe
har man deels langs Stranden, deels inde paa dette ellers
ualmindcligen lave Land og der ofte nede i Jorden, fundet
en Mængde Stykker af sort porøs Lava. > — Paa Lexen, en
Oe to eller tre Mile S. V* fra Ågdenæs, selv beslaaende
af en grov chloiitisk Skifer, laae som sædvanlig en Mærigrfc
Gneishlokke, men deriblandt var ogsaa en anselig RuSIc-
steen af Granit med Zirkoncr og litanjernpartikler, hvor-
til kan anmerkes, at afgangne Bergmester II, £k Strom har
iagttagct en Zirkon-Granit anstaaende paa Veien rnellem
Roraas og S toren.
J e tt c g r y d e r, i 1\ 1 i p p e r n e i n d s 1 e b n e F ti r e r o. s. v.
— I Sundet ved Spitsoen lidt ovenfor Slosteroen i Hardanger
viste Gneisklipperne lige ovenfor Vandbrynet ligesoin snd-
slebne Furer, der alle, under en Vinkel af omtrent 40°
skraanede nedad i sydlig Retning. — I Ousedalen inderst i
Hardanger skal en Jcttegrydcs tvende Halvdele sees paa
bver sin Dalside hoit oppe fra Dalbnnden,
I Bergen gjorde man os opmerksøm paa et Sted i
Nord-Osicrfjardei!, hvor Bjergsiden paa en lang Strekning
viser en aldeles horizonla! Linie, som ikke kan tænkes at
være Andet end en fordums Contaetlinie meliem Havet og
Landet,* den ligger over den nordvestlige Fjordbrcd, men
sees hedst fra den modsatte Side saasom > ed flammer Præ-
stegaard, og fremtræder især tydelig om Eftermiddagen,
280
Keilhau
naar Skyggcrnc falde ostlig. Efterat vi fra Hammerlandet
liavde oversect denne Linie i dens Hcelhed — - den viste
sig virkelig som en næstcn uafbrudt fortsat, særdeles mar-
keret Skygge-Rand — og merket os et bestemt Punkt deri
til Maaling, roede vi tilbage over Fjorden, og begave os op
til Stedet Her var nu, som vi kavde formodet, kim lidet
at finde, der kunde forraade en forhenværende Strandbredd
thi Bjergsiden var, idetmindste paa dette Stykke af sin
Strækning, for steil til at Strandstene eller andet af Havet
levnet, lost Material der kunde være blcvet liggende. Bjerg-
arlen er Gneis, som falder 40° og derover mod 1X0., en
fletning, som netop er den, hvori Fjorden er indskaaret}
Skiktcrne afskjæres altsaa i den til Fjorden nedgaaende
Overflade af Bjerget, hvilken vel er steil men dog Jangtlra
vertikal,* ikkun i den gamle Strandlinies Niveau blive de,
i 5—7 Fods Hoide, afbrudte temmelig lodret, saa at de-
res Udgaaender her have ligesom et Skaar, der naturligviis
frembringer et Huk i Bjergsiden. Dette Huk er dog in-
genlunde saa sammenhængende fortsat, som man af det i
Afstand erholdte Overblik skulde formode 5 det er kun til-
stede, hvor Klipperne springe skarpt frem, medens Bjerget
paa de mellomliggende Stykker, idetmindste hvor det af os
undersogtes, viste et almindeligt Forhold, og yar bedæhket
deels med lose Stene, deels med Gronsvær og Kratskov.
Havde vi imidlertid kunnet opgaae den hele Linie, — der
vel mindst er en halv Miil lang — , saa skulde det maaskee
have lyhkedes at linde Punkter, hvor Alluvialmasser med
Solevninger turde være forhaanden eller hvor endog Dala-
ner endnu turde være fastsiddende paa Klippen. Min Reise-
fællcs Maaling af Randens Hoide over det nuværende Flod-
maal gav (med et Kapselbarometer af Pistor i Berlin) 142
IX. F., medens mit Resultat (med Hævertbarom, af Glansen
om Landjordens Stigning.
231
i Christiania) blev 134^ F., af hvilke Maalinger Medium
altsaa er 138 Fod. — Sporger man nu efter en Forklaring
af dette Phæuomen, da veed jeg ikke at svare Andet, end
at lis, ved Slutningen af hver Vinter uddrivende af Fjor-
den i en overordentlig lang P*ække af Åar, maa have bear-
beidet Kysten dengang, da Landet i hiin Linie berorte
Si>speilet. Jeg indsecr imidlertid fuldkommen, at denne
Forklaring ingenlunde lettcligcn kan tilfredsstille, thi Gnei-
sen er paa disse Steder af sædvanlig Haardhed, og saavidt
bekjendt seer man ikke nu noget Lignende foregaae paa
analoge Lokaliteter, hvor dog ogsaa Havfladen i lange Ti-
der maa antages at have berort Klipperne i een og samme
Linie. Men fndvendingerne være hviikesomhelst, vort Factiim
er som saadant ikke at betvivle, og dets Beviiskrafi ved
Sporgsmaalet om de forandrede Viveauforkolde vil i alle
Tilfælde nyde ethvert Oievidnes fuldestc Ancrkjendelse.
Af Jcttegryder kjender man nordenfor Bergen ilere.
Paa Sondmor saae vi treade tæt ved binanden paa den for-
omtalte Oe flaakcnskolin ; de gifc perpendieulairt ned i det
flade, her omtrent 15 Fod over Havet liggende Gneisbjerg}
den storste var J Alen dyb, og særdeles regelmæssig. Stroin
beretter (If, 121) om nogle lignende, der forekomme paa
Erknoe udenfor Gidskde; de ligge alle nær ved Soen, siger
Forf., ere ganske runde og glatte, ligesom de vare dreie de
ind i Bjerget; i nogle af dem ligge endeel runde Stene,
som tydeligen vise Oprindelsen til saadanne ved Soen lig-
gende Bjerghuller; thi da Havbolgerne idelig glaae op paa
Landet og dreie de i Bjcrgkiofterne liggende Stene rundt om,
saa bore disse igjen Huller i Bjergenc, og blive ved Bo-
ringen runde og glatte ligesom Hulleme selv. — Hvad
samme Forf. (II, 354) melder om det i Yoldens Præste-
gjeld forekommende saakaldte St. OSs-Hul, ligeledes en*
232
K e i 1 li a u
Jettegryde, cr endiiu mere oplysendc med Hensyn til saa-
danne Dannelser, men er lier for vidlloftigt at anforc. —
Paa Lepsbc i Haram ,secr man, ifblge Kraft (V, 134), i
den derværende Ronstad-fltdes Forhald, en Mængde smaa
Ldhnlinger, som Jettegryder, indslebne i Bjergvæggene.
Ycd Brandsvig paa Tusteren, hvor stormende Veir
holdt os fast et Par Dage, vare vi Vidne til, hvorledes
Bolgcrne kunne hearbeide Strandhlippcrne med storre og
mindre Blohhe, som de formaae at sætte iBevægclse; flere
Furer lob paa Overfladcn af det faste, temmelig flade, svagt
shraanende Gneisfjeld ned til Sohreddcn,* i Fiirerne laae
en Mængdc Hullestene, og disse hleve nu, hvergang Soen
styrtede ind, shudtc op i Bcnderne, og derpaa igjen skyl-
lede tilhage med det tilhagestrommcnde Yand. Herefter er
det da meget let at forhlare sig Dannelsen af mangfoldige
af saadanne i det haardeste Fjeld imlslehne Rifler $ disse
seer man ihke sjelden at have et med Skihtningen parallelt
Loh,* efier den gaae nemlig ofte Bugter ind i Landet,
hvilke igjen indvirke paa Bolgernes Retning, og allerede
effer Skiktningen gives der, hvor den cr nærmet til del
Vertikale, gjerne Furer paa Klippens Overflade, hvori
de rullende Sfrandstene fra forst af kunne erholde et be-
stemt Loh. Men ligesaa mange andre Klippeslihninger,
der forekomme under ganske andre Forholde, forblive med
Hensyn til deres Oprindelse endnu altid heel problemati-
ske. — Særdeles skjonne, decls parallelt med hinanden nedad-
lohende, deels næsfen horizontale i Gneisklippen udhulede
Render bemerkede vi endelig ogsaa paa Ågdcnæssets skarpt
fremspringende Landpynt.
233
om Landjordens Stigning.
D. Nordlig Afdeling.
Den indre Deel af Trondhjems-Stift, — hvoraf især
Landet omkring* Trondhjems-Fjorden her kommer i Betragt-
ning — hurde kanskee ikke være stillet sammen med Kyst-
landet nordefter, men da der om disse Egne kun bliver for-
holdsviis lidet at anfore, saa syntes det ikke nodvendigt
deraf at gjdre to Afdelinger, især da Hensigten med hele
denne Inddeling dog egentlig kun er, i den lange Under-
sogelse at erholde nogle Hvilepnnkter,
Til Trondhjems-Fjorden stoder i T\V. anseligen hoit
og i det Hele meget steilt Fjeldterrain 5 i O. og S. har
Fjorden vel paa mange Steder temmelig lavt Land, men
Fjeldene trænge dog ogsaa her paa ligesaa mange Steder
frem til dens Bredder } saa at den, ifald Havet steg nogle
hundrede Fod, til disse Sider vel vilde vinde betydcltgt i
Areal, men dog ikke skulde komme til at fremstille et mere
arronderet Bassin end nu,* thi den skulde vinde meest ved
at erhode flere særdeles anselige Arme, nemlig ved at flyde
ind i de nedre Stykker af de mange store Dale, som fra
S. og 0. gaae ned til denne store Fordybning i vort Fjcld-
massiv. I Nord vilde den over Nummcdals-Eidet forene
sig med Lyngens- d. e. Namscn-Fjord, og saafedes adskille
Fosens store Halvoe fra Fastlandet. — Med Hensyn til
Alt dette kunne folgende Hoidehestemmelser anfores : Guul-
Elvens Dal er ved Storen 400 — 450 F. o. Havet (Soknæs
460 par. F., v. Buch), men ved Leir i Flaa naaer deu neppe
50 F, H. ; Sælho-Soen ligger omt. 500 F. o. II. (Naurn.,
II, 369); Stordals-EIvens Dal ved Mcrager omtrent 350*
(Merager Kirke 348 par. F., Hisinger); Snaasen-Vand 64*
(K., Mag. for N., 2den Bækkes I, 64); Vanddelet mellem
Trondhjems- og Lyngen-Fjord er ikke maalt, men ligger
sikkert lavere end 100 F, (v, Buch I, 256). P 2
234
Kei Ihau
Hvad den vestlige Deel af Stiftet nordefter fra Ind-
lobet til Trondhjems-Fjorden angaaer, samt liele Nordland
og Finmarken, da ere disse Strækninger i Henseende til
Hoideforholdenc i det Hele saa overeensstcmmende med
det sydligere Kystland, livorom vi håndlede i forrige Af-
snidt, at særskilte Details derover her kunne ansees ovcr-
ilodige,* ikkun Ostlinmarken har for en Deel en afvigende
Charakteer, i det navnlig en Landet mellem Yardoe og Yadsoe
hverken er hoit eller couperet. Flade Landstykker , at sam-
menligne med Lister og Jæderen, ere Orlandet og Plainen
ved Bødoe.
Historiske Data; Meninger om ” V a n d m i n d s k-
ilingen” nu til dags*— Den engelske Deisende Everest
har alt gjort opmerksom paa (Journey, 190), at Munkhol-
men ved Trondhjem, der ikkun naaer en ringe Hoide over
Havet (23 Fod over sædvanligt Flodmaal angivcs), vidner
mod en i nogen Grad merkelig Stigning af Landet i de sid-
ste 800 Aar, da man veed, at et Kloster her allerede hl ev
hygget af Knud den Store, og at denne Holme endnu tid-
ligere tjente til Rettersted. Den samme Forf. (f c*, 322)
bringer ligeledcs Orethinget (formeentlig indstiftet af Olaf
den Hellige) i Erindring, hvilket i Falsens Historie anta-
ges at være holdt paa den nu saakaldte Bratore (see ogsaa
Kraft, V, 650), der neppe har 15 Fods Elevation over
Fjorden. — I et endnu lavere Nivcau, nemlig vel ikke over
10 Fod hoiere end sædvanligt Flodmaal, ligger i Nærheden
af Steenkjær et med opreiste Stene hesat Sted, som af de
Gamle vist alt for Christendommens Indfdrelse har været
benyttet som Thingplads (Mag* f. N., 2 R., 1, 53). — Yilde
man lægge nogen Yægt paa det Sagn, livorefter Mærc skal
have været en Oe (1* c.), saa maalte dette, i fald Tidspunk-
tet for Forandringen ikke sattes desto Jængere tilbage.
om Landjordens Stigning’.
235
komme i Strid med Resultatet af de anforte Data. lier
kaldcs os imidlertid ogsaa den Saga i Minde, som lader
Sokongcn Beiter paa Skibet ESlida seile over Eidet
fra Beitstad-Fjorden til Ly ngens - Fjorden 5 deune Fiction
synes vistnok mindre urimelig ., dersom man antager, at Eidet
i liiin Oldtid var lavere.
Raa Urlandet forsikrede man Fabricius (Reise, 2(59), at
Klipper, som erindredes for 30 eller 40 Aar siden at have
været bedækkede af Yaudet, nu selv ved lioieste Flod laae
ganske torre» Her, frygter jeg, have vi et Exempel paa;
hvor lidet paalidelige saadanne Edsagn kunne være; thi
Orlandet, der ligger ganske nær ved Agdcnæsset, har sik-
kert ligesaa lidt som dette forandret Niveau i de sidstc
Secler.
Everest, efterat have bereist hele Kysten fra Trond-
hjem til Nordkap og Alten, skriver (1. c., 135), at han des-
værre maatte tage Afsked fra Soen, uden at være kommen
til fuld Vished om, hvad enten den er i Aftagende eller
ikke; han var forst, siger han, meget tilboielig til den Me-
ning, at den synker, og heri bestyrkedes han af Alle, som
lian taledc med om denne Gjenstand, sydeufor Lofoden,
Men ved fortsatte Undersogelser blev han kun mere og
mere uvis, og maatte endelig, som anfort, lade Qvæstionen
uafgjort
Troen paa Vandformindskelsen er i Nordlandene ikke
almindelig hlandt Beboerne, siger v. Buch (I, 444)p i det
han derhos bemerker, at hvis Landet steg her som i Sver-
rig efter Celsius’s Beregning, saa maatte de flade Oer Tjotoe
og Sor-Herroe paa Harald Haarfagers Tider kanskee for
storste Delen have været bedækkede af Havet, men herom
vide vi med Vished det Modsatte.
Heller ikke den af mig foretagne Reise, der gik lige
236
Keilhau
til Finmarkens ostligste Grændser, gav noget Datum til
Bestyrkelse af Meningen om en Synkning afSden eller en
Stigning af Landet dersteds i vor Tid eller i de sidste
Aarhundreder.
Marinisk Leer, Muslingmasser og Sand m. m.—
Ganske den sainmc Gruppe af nye mariniske Deposita — Leer
med Somuslinger, Sand og Masser, der næsten klot bestaae
af Muslingbrokker — som vi forst modte i det sydostlige
JXorge, antræffes i ligesaa betydelig Mægtigbed som List
paa særdeles mange Steder i den store nordenfjeldske Land-
fordybning, og saaledes hovedsagcligen i Bunden af de
store Dale omkring Trondhjems- Fjorden, fsærdelesbed er
det Leret, som her er vidloftigen udbredt, og med dette folger
ofte vældige Sandmasser, hvori, hidtil idetmindste, Levnin-
ger af Soprodukter ikke ere fundne x). lagttagelserne over
alle disse Afleiningér ere dog endnu hun indskrænkede, og
især savnes Maalinger af deres storste Hoide over Havet 5
at de naae et absolut Niveau af noget mere end 500 Fod,
kan imidlertid med temmelig Sikkerhed antages. De hidtil
samlede Facta, som angaae denne interessante Gruppes Op~
træden i det Indre af Trondhjems Stift, ere i Korthed fol-
geude. 1 Stordalen fandt man i det der særdeles mægtige
Leer Skelettet af en Hval, dog, saavidt vides, i et ganske
lavt INiveau. Det ”blaa Mergelleer” med Muslingskaller,
som v> Buch iagttog ved Figga-Llven (I, 250), antager han
at stige til en Hoide af 4—500 F. over Fjorden. 1 Leer-
3) Om Jordfald i dette Slags Terrain, see Schonings Reise til
Stikkelstad i Top. J., 12 H., 113—115. Ved Elvebruddene,
siger S,, forer Værdals-Elven aarligen en Mængde lose Mate-
rier ud i Fjorden, som deraf oprores til i Miil udenfor Elvc-
mimdingen. 1 gamle Dage skal man med Skibe have kunnet
gaae langt op efter Elven, hvilken nu slet ikke er seilbar.
om Landjordens Stigning'.
237
bakker op efter Ougna-EIvcn bemerkede Directcur Schult
SOra uslinger. Den store Mæres- Myr, som paa sit hoieste
Punkt er 32 Fod over Steenkjær- Fjorden, fremviser over-
alt, et Par Fod under Overdåden, Leer blandet med Sd-
skjæl. Muslingmasser, dannende Banker ganske som hine
i Smaalelinene, men mere sandblandede, fandt jeg paa tiere
Steder i Stod 5 saaledes ved Gaarden FosSiun i en Hoide
af 74 F. o. H.; i den samme Egn forekom ligeledcs det
inuslingforende Leer* Dette sidste bemerkedes endnu in-
denfor Snaase- Våndet i en Hoide af 230 F. o. II* (See
om disse Iagttagelser Mag. f* N., 2 IL, I, 51- — 60).
Endelig inaa fra disse Egne omtales en ved Steenkjær
beliggende meget betydelig Banke af Sand og Gruus, der
efter sin Oprindelse inaaskec ikke kan stilles sammen med
ovenanforte Bildninger, men som dog noie vedkommer vor
Gjenstand; den fremviser, i en Åfstand af omtrent 300
Alen fra den nuværende Strandkant og omtrent 20 Fod
lodret over denne, meget tydeligen en forhenværende So-
bred ved en deri, under Berorelsen med Fjorden, indvasket
Afsats (sidstanf. St, 55).
Orlaodet har siden Fabricius’s Reise, under Forhand-
lingerne om nyt Lands Fremkomst i vort Norden, erholdt
en vis Celebritet. Fabricius ytrer sig forst saaledes (P. 267) :
’’Hele denne lave Slette synes lidt efter lidt at være anlaet
£/ 'VP
af Soen, ligesoin man da ogsaa ber paastod, at den endnu
altid blev storre.” Og paa et andet Sted (209) heder det:
”Vandets Aftagelse bekræftede sig idag endnu mere, da vi
undersogte den af Myren optagne Torv. De underste Lag
bestode næsten ganske af halv hensmufrede Sovæxter; de
lange smale Zostera-Blade kunde vi endnu tydeligen kjende.
Det overste Lag bestod derimod af Sphagnum. S denne
Myr fiuder man derfor heller ikke, som ellers sædvanlig.
238
K e i i h a u
Træe og' Trærodder, derimod ofte Muslingskaller og Sand?
som tilhobe synes at være opkastede af Soen.” Nu folger
den ovenfor citerede Beretning om, at Klipperne der ved
Landet i den sidste Tid vare blevne hoiere*
Kystreisen i 1836 forte ogsaa os til Urlandet, hvilket
vistnok særdeles interessante Sted netop var vort sidste
Maal* Her endelig, paa Sydspidsen ved Beian, var en af disse
merkværdige Skjælmasser, som Havet allerede i den terti-
aire Tid har begyndt at afsættc paa vor Klippegrund, at see
netop i dens Dannelses-Moment eller dog i et Afsnidt af
dens lange Udviklings-Tid: fra en paa Sodyr meget rig
Bugt kastes Conchylierne op paa den llade Strand, som ved
disse og andre tilskyllede Dele efterhaandcn rykker videre
iid x)5 under hoit Vande bevirker Bolgeslaget, at AUuvial-
delene naae saa megen Hoide, at de siden kunne ligge
iorre, og fra nu af kan Vinden ogsaa gjore Sit til at feire
dem videre. Saaledes svnes fordetmeste hele den belvde-
c
lige Flade ved Beian at være fremkommet, og det er i det-
mindste for nogle Stykker deraf, som imidlertid vel stige
til et Par Fods Hoide endog over det Punkt, Springflo-
derne na-ae, neppe nodvendigt at antage noget Souleve-
ment som Aarsag til det Niveau, de have. Men etsteds
ved Banden af denne Flade bemerkedes et Leerlag at stikke
frem, der var afskaaret i et Brud af 4 eller 5 Fods Hoide;
dette Lag, og da ogsaa den derpaa liggende Muslingmasse,
som dog paa sine Steder er uafbrudt sammenhængende
med den, der endnu fortfarende dauner sig, maa vel hid-
rore fra en Tid, siden hvilken en Jiden Hævning bar fun-
Paa samme Maade som Urlandet, bliver ogsaa den nordlige
Deel af Oen Stor-Fosen aarligen foroget af Havet (see Kraft*
-V, 727).
om Landjordens Stigning’.
239
det Sted. Iovrigt er et tyndt Mulddækkc med Ager og
Eng forhaandcn paa næsten hele Beian-SIctten.
Videre oppe paa Landet, henad Kirken til, fandt vi,
i omtrent 300 Skridts Afstand fra Stien og kansl.ee 20
Fod lodret over samme, Sand blandet med Muslingskaller
nnder Moldjorden, som ker var af anselig Dybde. Forst
endnu boiere oppe paa den jævnlstigende Landflade, lo il-
ken tilsidst naacr et Niveau a f maaskee 40 F. o. II., hc-
gynde Torvstrækningernc , som i meget vidliiftig Ldbrc-
delse netop indfage det civerste Landstykke. Fnldc af For-
ventning ilede vi at undersoge de dy be Grave 5 dog i in-
gen af dem lykkcdes det atflnde Soplante-Lagct 5 de underste
Lag indcboldt vel hyppigen visse smale, flere Tommer
lange, nu ganske sorte FJantelevninger, men uagtet vi ikke
kunde bestemme dem noiere, var det dog vist, at disse ikke
vare Zostera-BIade. Som Torvcns Underlag fandtes over-
all et grovt Gruus uden Skjæl. Tilkommende Undersogel-
ser, heldigere end vore, ville imidlertid hanskee endnu skaffe
Fabricius’s lagttågelser nogen Bekræftelsc ; dog tilstaaer
jeg, at jeg ikke ganske kan indsce, hvorledes et heelt Lag
af Soplanter nogensinde skulde have kunnet danne sig
paa dette af Torven indtagne Terraim (Cfi\ v. Bucb, I, 308).
I Nordlandene fandt Hr. von Buch de af Musling-
skaller bestaaende Deposita paa mange Steder, af hvilke
jeg senere bar besogt de fleste. Sammesteds mangler bei-
ler ikke det mariniske Leer, men ber, ligesom i Bergens-
Stift, bar der dog kun været faa bcqvemme PIadse,hvor det
kunde afsættes. Det forste Sted i Nordlandene, hvor
v.Buch bemerkede Muslingbildningen, var paa Luuroe. Un-
der den sorte Muldjord seer man, siger kan (I, 307), et
hvidt Skikt, næsten to Fod mægligt, uden Sammenbæng,
som bin, lysende Sand. Men Sand er det ikke 5 i hele
240
Keilhau
Laget findes ikLe andet end sonderbrudte Skaller og’ smaa
Muslinger i uendelig Mængde* Saaledcs beskaffcnt udbre-
der Skiktet sig orer alle Oens flade Partier, bedækket af
Snmpjord og Torv, i en floide af 20 eller 30 F. of li.
Om Jordbunden i Helgelands Fogderie anforer Kraft
I, 258), at den inde i Fjordene og Halene for en stor
Heel er Leer, og at den ved Sokanten, især paa Oerne,
mangesteds viser, at deu bar været Sobund, da den be-
slå a cr af Skjæl og en grov Sand af næsten samme Mate-
rie. Nedenunder denne findes alinindelig et med Sand og
Muslingskaller blandet Leer, paa enkelte Steder Mergek
Dcsuden gives en stor Mængde Myre, hvis Grund fordet-
meste bestaaer af Sobund og grov Sand.
Ångaaende Saltens Fogderie bemerker samme Forfat-
ter (VI. 310, 329), at især Beieren bar frugtbar Leerjord,
og at man i Gilleskaal (hvortil Beieren borer) af Lcret
bar brændt Teglsteen. Sommerfeldt, i Saltdalens Beskri-
velse (Norske Vid. S. Skr. i det 19de Aarh., Il B.), om-
taler tvende Steder i dette Præstegjeld, som for os have
Interesse, Det ene er ved Fiskcvaag- Våndet, omtrent i 30
Fods fioide over Havet,- ber, ved en Bæk, lige oppe un-
der Fjeldet, findes i Leer Havconchylier, som Venus islan-
dica, Pectines, Ncritæ. Det andet Sted er ved Botn-Van-
det og omtrent i samme Niveau som det forrige; forst er
der ved delte Van ds Ldiob en Banke af benimod en Favns
Tykk el se, bestaaende af Skjæl, hele og sonderbrudte, for-
nemmelig af Mytilus edulis og Venus islandica tilligeined
Buccina, Neritæ og Pectines; dernæst findes ved samme
Vands ovre Ende Skaller af Venus islandica overalt paa
Bonden af en med lidet Fald rindende Elv, og i Bunden
af en hosliggende stor Myr (1. c., 10 — 11).
om Landjordens Stigning-.
241
Herr von Buch’s Beretning om Bodoc-Fladen er folgende
(I, 327): ”TiI Bodde (fra Hundholmcn), en god fjerdedeel
Miil, forer Yeien over en flad Myr, der kanskee indtager et
Buin af mere end en halv Qvadratmiil. — Denne Flade
ligner Orlandet eller endnu mere Luuroens flade Dale, thi
ogsaa her ligger linder den sorte Torvjord et overalt «d-
bredt Skikt af hvide smaa Muslinger og af sonderbrudte
Skaller 5 og dette Skikt naaer ogsaa her i det Hoieste en
Elevation af 30 F. o. SI.” Allerede ved Kjærringoe, den
næste Station videre mod Nord, fandtcs atter, i de smaa
flade Dale, et Skikt af Muslingskaller under Torven (1. e*,
335).
S Senjcn er der paå Andorgoen en merkelig Vold af
Sand og steenblandct Gruus, som uagtet den nu stiger 50
Fod eller mere op over Yandskorpen, dog vist er dannet
under en Bedækning af Havet. Yed Gaarden Aanderyaag,
som ligger paa denne Yold eller Banke, gaaer en smal
Bugt, Botten kaldet, ind i Oen, hvilken Biig-t ved sin Mun-
ding næsten bliver lukket af Banken, der som et smalt
halvmaaneformigt Næs springer saa langt frem, at der hun
levnes et yderst trangt Indloh ved den ene Klippeside, hvor
Banken er bortvasket. Denne har vistnok en paafatdende
Lighed med en Moraine, men den hele Situation, i For-
bindelse med den Yished, vi ellers have om, at Landet for
har ligget dybere, gjor det dog langt sandsynligere, at den
er en forhenværende ”HvaI”, d. e. en af disse Forbindcl-
ses-Banker, som Havet saa ofte opkaster mellem Oer eller
fremspringendeFastlandspunkter (see Anm. P. 223).
I samme Fogderie saae jeg ved Maals - Elven i Nær-
heden af Bardu-Fossen hoie Leermælcr, ganske lige dem i
det sydligere Norge $ en stor Mængde Sand, sandsynligviis
242
K e i 1 h a u
afsat, da Dalen var en Fjord , danner lier dybc og: brede
Moer.
Ved Gebostad i Senjen, og i Trornsen paa begge Si-
der af Trom-Sundet Ondes Nedlag af Muslingskaller som paa
Limroe og ved Bodde 5 Troinsde Bye staaer paa denne
Grund, og intetsteds, siger v. Bnch (I, 441), bar jeg seet
dette Muslingskikt mere udbredt og tykkere end ber 5 det
naaer vist en Mægtighed af 10 til 12 Fod og fortsætter
langs lielc Troin-Snndet, men stiger neppe paa noget Ponkt
mere end 20 Fod over Flodmaalet.
1 Vestfinmarken, ved Talvig, forekommer List og ber
sorø Bedækning af Fjcldgrimdcn en Vexkng a f LeerSag
og Sandlag, og derovenpaa kviler igjen paa nogle Steder
et tyndt Lag af Kalkgmus, nemlig sinaa Brudstykker af en
underliggende Kalksteenj imellem disse Lag bemerkede jeg
paa Jansnæsset et Skikt med Salfvands-Moslioger benimod
20 Fod over Fjorden, Ellers gives der paa mange Steder
ved Altcn-Fjord store Mæler, Terrasser o. s. v. afLeer og
især af Sand og Grnus. Hvor disse Masser ligge an paa
den langs Fjordarmene lobende steile Bjergfod, seer man
dem ikke gjelden ved en borizontalt indvasket Linie at frem-
stille en gammel Strandbred, hvilken tf Ex. i Langfjorden,
hvor den viste sig særdeles tydelig ved en netop deri igjen-
liggende lang Sneestrlbe (5te Mai), laae omtrent 50 Fod
over Fjordspeifet. I Trornsen og Senjen bemerkedes det
samme Phænomen i Logsrmd, i Lcovig og i Nærheden af
Gcbostad.
I Kaaljorden, den inderste Arm a f Al ten- Fjord, udgjore
trende af Sand, Gruus og Stene bestaaende, transversale
Banker frddkomne Sidestykker til Volden paa Andorgoe;
den yderste og koieste, der efter sin Forin kakles Ose-
karnæsset, springer frem ved Fjordinundingen 5 de to andre
om Landjordens Stigning-.
243
«re paa liver Side gjenstaaende Stykker af en indre nu
omtrent paa Midten gjennembrudt Barre *). Ogsaa i Qvæn*
augerfjorden gives lignende Banker.
Om Maasde bemerker v. Buch (II, (15), at den ved et
Eide af nogle hundrede Skridts Længde og neppe 15Fods
Hoide er deelt i to Dele, og om dette Eide beder det vi-
dere : ”dct er ret ioinefaldende, hvorledes fra den ene Side
Ansvomningsstriberne gaae op parallelt med Bugtens Run-
ding og ere omlagfe med Muslinger og Stene, som om de
opskyllende Bolger just nu og kun for et Oieblik havde
forladt denne (forhenværende) Fjære 5 og paa den anden
Side ned imod Oens Havn er Forholdet ganske det samme.
Bog kan selv ikke den fjerneste Tradition sige, at Floden
nogensinde har oversteget Eidet eller endog kun har naaet
Halvdelen af dets Hoide. Heller ikke skulde Maasoes Huse
staae der, hvor de ere, dersom man nogensinde havde saa
hoi Soe at frygte.” I Noten anfores Pater HclFs Antegnelse
om det samme Sted. Iler, siger H», hvor der istedetfor een Oe
for var to eller tre, har man de tydeligste Merker efter
Havets Aftagclse, og han 1*6 i er til, at han har maalt Afta-
gelsen og fundet den 110 Fod lodret, en Bestemmelse, som
da vel ikke kan angaae Skalrøasserne, thi disse synes, efter
v. Buch, ikke at stige hoiere end det ganske lave Eide.
i Ost Onmarkei» gjenfinder man de samme Muslingmas-
scr paa Vardoe,- de indtage her en anselig Strækning ind-
1 ) Kunne disse Volde i Kaafjorden ikke, som jeg troer, forklares
som Joke|gjærder, saa maae derimod nogle Gruus- og Steen-
masser paa ftingvadsoe og vedUlvstind (Tromsen) dog ganske
sikkert være at betragte som saadanne ; de have ganske Mo-
rainernes Form, og dertil ligge de ved eller paa Fjelde, som
meget vel have kunnet nedsende Jdlder. Ved Ulvstind er der
flere Volde af denne Art under hinanden, og den nederste
bero re r Havet.
244
Keilliau
til en Hoide af omtrent 30 F» o, H,, og: maaskee er det,
ved at have havt dette Lag af Skallerne foroie, at Fater
Hell under sit Ophold der paa Oen (1768 — 69) klev foran-
lediget til at lade opfore tvende Steenstoiter ved den saa-
kaldie vestre Vaag, for at man dcrefter engang hinide be-
stemme den forrøeentlige aarlige Synkning af Sdspeilet$ en
Beskrivelse over disse Vandstands-Merker var ble ven ind-
fort i Raldets Ministerialbog, hvilken Beskrivelse cndnu
1827 forefandtes, men selve Stotterne vare desværre for-
længst nedrevne.
Meliem Vardøe og Vadsoe ligger Ekkeriien, for ad-
skilt fra Fastlandet ved et Sund, som endnu for 50 eller
6© Aar siden meget vel knnde passeres med ladede Far-
toier 5 nu er derimod Ekkeroen landfast formedelst en Sand-
banke af omtrent 30 Skridts Brede. Men denne Banke, just
en af de her saakaldte Hvale, der oiensynligen sam-
men skyl les af Havet, kan ikkevidne om nogen Ilævning, da den
ikke er hoiere, end at den meget vel kan være dannet under
de nærværende Niveauforholde, (Cfr. Vargas, II, 136),
Faa Morfensnæs ved Varangerlj orden havde man gra-
vet en Bi ond, som blev sagt at gaae til et !3yb af 19 Ålen,
altid gjennem Leer, med enkelte Sandlag med Mus-
linger ; dog laae dens Bund dybere end Fjordens Niveau.
Ved Udltibet af Ny-Elven paa den sydlige Side af
Varanger-Fjorden lagde jeg Merke til flere meget regel-
mæssige Sandterrasser, der reise sig over hinanden til en
Hoide af omtrent 200 Fod, hvis Tildannelse med disse regu-
laire Åfsatser alene synes at knnne tilskrives Soen, mod
hvilken de ligge frit udadvendte x).
Blokke. — I de i Mag. f. Naturv., 2 R., i B*, 2det
1) Man kar seet» at Hvalskeletter paa mere end eet Sted ere
fundne i de i nærværende Opsats saa ofte omtalte nye -Aflci-
om Landjordens Stigning.
245
Stykke indrykkede Reise-Iagltagelser har jeg aufort en
Dlængde Bata om de fly Rede Blokke i den indre især
nordøstlige Decl af Trondhjems Stift ligesom og i den
tilgrændsende Bcel af Sverrig,* Bcsnltatet er, at Fragmen-
ter af JBjergarfccr forskjellige fra dem^ kvorpaa de løsrevne
ninger; det kan saalcdes ikke lyde urimeligt, om disse
Sodyrs * Rester ogsaa angives at forekomme paa andre Maader
paa Steder, li vor der nu forlængst er tortLand, Saadanne Angi-
velser lidrer man virkelig ikke sjelden i Noidland og Finmar-
ken, dog bar endnu ingen kyndig Hjemmclsmand kunnet be-
kræftc dem, og idetmindste de fleste deraf ere ogsaa ganske
vist urigtige. Vi kunne imidlertid lier ikke undlade at berdre
disse Beretninger, da maaskee noget Sandt dog kunde ligge
til Grund for samme, I Saltdalen blev det Pastor Sommer-
feklt berettet, at Hvalbeen havde været antrufne inde paa de
derværende Hdifjelde; de i Anledning heraf anstillede Under-
sogelser bleve imidlertid frugtesldse (Saltdalens Besk., 22— 23),
I Gilleskaal bar man et Sagn om et lieelt Hvalskelet, fnndet
oppe paa Sandkornet (1, c., 22; Boics Reise, 265; Everest,
296), Rimeligere er dog livad jeg borte paa Andenæs; lier ml-
breder sig i faa Fods Hdide overSdcn en Torvstrækning, som
tildeels bar Muslingsand i Bunden, og livor man langt inde
paa Myren ikke sjelden fiaider Drivved i Torven; i samme
Torv er det nu, at man paastod at have antruffet et Hvalske-
let, i betydelig Afstand fra Sd en. Aldeles forkasteligt syntes
det Iieller ikke at være, livad en Mand i Carlsde fortalte mig,
at ban etsteds paa Vandfjordnæringen, og ber, saa vidt lian er-
indrede, i en temmelig lavt liggende Steenurd, havde seet
Hvalbeen overgroede med Mos._ Derimod er igjen Beretnin-
gen om saadanne Beens Forekomst oppe paa Nord - Fugloen
sikkerlig aldeles wpaalidelig; en Maaling af det Sted, der be-
tegnedes som Findestedet, og som var en Torvemyr paa et li-
det Platcau omtrent paa Oens halve Hdide, angav mig dets
absolute Niveau til 1029 Fod, Endelig sagdes ogsaa ved IJav-
ningberg i Ostfinrøarken Ryghvirvler af en Hval at være fun-
dne i en Steenurd i nogen Hdide over Sden,
246
K e i 1 li a u
Stykker hvile, lier forekomme selv paa flere af de storste
undersogle Holder, d. e. til et Niveau af mere end 3000
F* of IL *), samt at det hele Fdspredelscs - Forhold lyder
hen paa en stor- Flylning i en vestlig: Retning', hvis noiere
Slrog dog' ikke lod sig bestemme, men som i ethvert Tilfælde
ikke er at tænke som afhængig af nogen Fjeldkjede langs
Rigsgrændsen, da en saadan idetmindstc her ikke existerer.
Paa min Reise i Nordland og Finmarken har jeg og-
saa samlet en god Reel Data til Oplysning om Blokke-
Flytningen. I Nordlandene var ingen hidhenhorende Kjends-
gjerning mig mere paafaldendc end Forekomsten af Rullc-
stykker af cn syenitisk Granit , af Hornstcensporphyr
og Syenitporphyr i det indre af Rancn, hvor de, vistnok
meget sparsomt, laae paa meget betydelige Iloider i Irak-
terne opad til Rigsgrændsen. Jeg troer at kunne ansee
det som afgjorl, at cn Gruppe af saadanne Bjergarter ikke
har hjemme i Nordlandene l 2), og vi turde da her have
Beviset for cn Blokke-Transport, foregaaet da endnu kan-
skee neppe Nordlands halve Areal var opdukket af lia^ek
l) F. Ex. oppe paa Guslie-Piggen, der tamiles 8210F. o H., og som
er en temmelig isoieret Spidse* Den bestaaer af Gneis og
b verst af Trapbildninger. Paa sidstnævnte, altsaa paa selve
Toppen, hvilede store Heller af Gneis. Fængere nede paa
Tjeldet, i en Hoide af omtrent 1800 F. o. H., laae paa Gnei-
sen en stor Biol; af Conglomerat, cn Bjergart, som ikke i viid
Omkreds forekommer in situ. Meget faa Punkter i dette store
Landskab ere over 4000 Fod boie , og iailefald er Talen ikke
om saadanne Blokke, som ved lokale Aarsager ere bragte ned
fra libiere til lavere Steder.
%) Da Blokke- V andringen ifdlge lagttagelserne i Nordre - Trond-
bjems-Amt dersteds er foregaaet bstenfra, saa kunde man af
hine Btdlestcnes Forekomst i Banen have Anledning til at
formode, al et Territorium af Bjergarter lige dem ved Ch ri-
om Landjordens Stigning’.
247
I Finmarken sammensættes Fjeldgrunden af Formatio-
ner, hvis respcctive Djerg arter ere særdeles forskjellige,
dertil ere disse Formationer anviste meget bestemte Stræk-
niuger, saaledes at her et Forhold ligt det i det sydlige
Norge indtræder, hvorved det ikke bliver vanskeligt incd
stor Sikkerhed at ndGnde de transporterede Blokkes Hjem-
stavn, forsaavidt de hidrorc fra nogen af Landets egne
geognostiske Territorier. Jeg kom da her til det, som jeg
troer, meget paalidelige Resultat, al den store og tidligste
Flytning, hvorunder fremmede Klippefragmentcr have kun-
net afsættes paa meget hoie Punkter, i disse Egne er fore-
gaaet fra Syd mod Nord 2)+
Dog vor nærværende Hensigt tillader os kun i Forbi-
gaaende at berore, livad der saaledes maa ansees at angaae
Flytnings-Phænomenet i en overordentlig tjern Periode, — —
i en Tid, da hele Scandinavien sandsynligviis kun var en
Gruppe af Oer. Vi maae som for indskrænke os til de blot
lavere liggende Blokke, og sce efter, om vi fra disse kunne
erholde nogen brugbar KjendsgjcrningJ
Paa Otteroen ved Ostsiden af Namseu-Fjord har man
fundet sort Pimpsteen (eg\ vulkansk Slakke eller særdeles
blæret, svommende Lava) i en Hoide over Havet, hvortil
ingen Flod nu stiger.
stiania og i Dalarne, er ud bredt paa noget Sted i Lapmarkerne.
v. Bucli fandt en stor Biol; af Zirkonsyenit ved Patajoensuu
(II, 229), og Bjergartcr, hvormed disse massive Bildnh gcr ere
associercde ved Christiania og Siljan, saaes ved Torneå (li, 257).
1 ) Som Exempel kan nævnes Madde-Varre, der er omtrent 14D0
Fod o. II» og i viid Omkreds er det hoiestc Fjcld paa Var-
angernæssets store Halvoe; hidlien ere Blekke flyttede fra
Urterritoriet sydenfor Varanger-Fjorden, hvilke saaledes niid-
vendigen have maattet passere denne betydelige Havsarm.
24:?
K e i 1 h a u
Mellem Gaardene Bredvig og’ Nordland paa Væroen
yderst i Lofoden er Sfrandsiden bedækket med en utallig
Mængde Blokke, hvoraf nogle ere afrundede, andre skarp-
kantede, men alle besfaaende af den samme Bjergart (et
Slags Gneis), som udgjor de bageufor opstigende Fjelde.
Be afrundede Blokke ligge til et bestemt Niveau, omtrent
30 Fod over Soen, en Hoide, bvori denne fordom maa
have brudt paa Stranden og Stencne, og bvori man paa
et Par Steder ogsaa seer de sidste opdyngede til hele
Volde* Faa Lokaliteter afgive et saa idinefaldende Beviis
paa Forandringen af Landets og Havets indbyrdes Hoide-
Forholde som dette.
Moskenæs-Oen er ligeledes merkelig formedelst de der
anbobede Blokke* Gaarden Beine ligger paa en forhen-
værende Holme eller liden Oe, som nu ved en Stecnbanke
er forenet med selve Moskenæs-Landet$ Stenene i Banken
eller Volden naae en Storrelse af en Kubikfavnj Banken
er bueformig, og vender sin Convexitet ud mod det aabne
Hav, medens dybe Indvige ligge bagenfor dens anden Side :
lodret stikker den 30 Fod op over Soen* Den er sik-
kert en gammel ?,Hval”, ikke af opkastet Sand, men af
Blokke 1).
Paa den modsatte Side af Vestfjorden, paa Grydde,
bemerkede Everest (Journ. 137, 75) et 5'Sfratum” af smaa
Rullestene hele 40 Fod over Flodmaaletj det viste sig paa
begge Sider af en lavbundet kanalagtig Fordybning mellem
Klipperne, og var, som Forf* tilstaaer, neppe at forklare
uden at antage forandrede Niveauforholde,
*) Paa samme Oe ligger, i Horseidets ganske lavbundede Dal, en
anden bueformig Dynge, bestaaende blot af skarpkantede Stene,
hvilken i Henseende til sin Oprindeise er mere problematisk.
om Larfdjordens Stigning*. 249
1 Finmarken, ved Alten-Fjord paa et Sted kaldet Jup-
vig, og ligcoverfor Hvidbjerget i Egnen ved Qvalsund
saae Vargas (Reise, II, 99, 289) ”Pimpstene” opkastede
paa Kysten. Om Forholdet ved Jupvig heder det som
folger: ”Ikke langt fra Vaaningshuset stækker sig en mod
Fjorden hældende Slette ned til Stranden, og bestaaer fra
dens storste Hoidc, maaskee 100 til 120 Fod fra Fjord-
bredden, af en Anhobning af runde sorte Pimpstene, hvilke
sandsynligviis ere hiddrevne efter nogensomhelst islandsk
Vulkans Udbrud. Endnn paa flere andre Punkter af denne
Kyst findes de,* for de erholdt deres fuldkomne Tilrunding,
maae de længe have været i Bevægelse.” —
At vulkanske Produeter fremdeles svomme over til den
norske Kyst, erholdt jeg Beviis paa ved Vardoe, hvor Styk-
ker af en sort Slakke-Lava laae opkastede paa Stranden
inellem Svartnæs og Fj eldet Domen.
Ved at gaae mod Syd fra Karlcbotn ved Varanger-
Fjorden, kom jeg gjennem et meget couperet Granit-Ter-
rain med smaa isolerede Bjcrgspidser af nogle hundrede
Fods Elevation over Havet 5 paa mange af disse Spidser
laae meer eller mindre afrundcde Blokke, som dog alle syn-
tes at være af Underlagets Bjergarf, og saaledes rigtignok
ikke, uagtet den afrundede Form, med nogen Vished kunde
bestemmes som erratiske, men som i ethvert Tilfældc vare
merkelige ved deres frie Religgenhed, i det de ligesom ved
Kunst vare balancerede paa Klippetoppene x), og tildeels
Dens Chorde er parallel med Dalstrdgct; bagenfor dens
Concavitet stiger et steilt Fjeld i Veiret, som umulig kan have
levnet nogen Gletsclier Plads, saa at man dog ogsaa her heller
tænker paa en Virkning af Havet.
*) IVaar en Klippespids har en Blok ovenpaa sig, saa bevares den
just derved desto bedre, og kan saaledes med Tiden blive endnu
Q 2
250
Kei !hau
ogsaa laae flere paa hinanden, saaledcs som andre Exempler
alt for have viist os»
Jet te gry der o. s. v. — fndslebne Fordybninger i Klip-
perne, Jettegryder og disse flere Merker eftcr Yandets ud-
hulende Yirkninger forekomme vistnok ogsaa paa mange
Steder ved vore nordlige Kyster ; saaledcs gives især i C5 ille-
skaal udnierket skjonne Jettegryder og andre ligeartede Udha-
Jinger. Men ikkun et hidhenhorende Phænoinen har jeg
iagttaget i disse Egne, som endntt, efter Alt det i det Fore-
gaaende om denne Klasse af Særsyn Anforte, kan fortjene
særskilt at omtales. Dette er ved den lille Indvig Bolten
(ovenf. S. 241) paa Andorgoen, hvor man seer omtrent det
Samme som ved Nord-Osterfjord ovenfor Bergen. I en
noget storre Moide end den, hvortil hiin Gruusvold ved Jnd-
vigens Munding stiger op, eller efter Gisning i et Niveau
af henimod 100 F. o. H., viser selve Klippesiden (Glimmer*-
skifer og mild glimmcrskiferagtig Gneis) en let, i horizon-
tal Betning meer og mindre tydeligen fortsat Indhuling ef-
ter en i lang Tid fortsat Berorclse med Mavfladcn. Enhver,
som seer den omtalte Griuisvold ligge lige under denne
saa tydelige Yandstandslinie, kan da heller ikke med Hensyn
til den sammenskyllede Masse længer være i nogen Tvivl om
sa mines Betydning ved Sporgsmaalet om de forandrede Ni-
veau- Forholde.
Resultater 1).
1. Fuldkommen Yished for, at nogen Deel af Norges
Land i det sidste Tidsrom har hævet sig til en sthrre Hoide
over Havet, cr ikke at erholde af dc anforte Data.
mere fremstil, kende , derved nemlig , at de ubeskyttede Dele
rundt omkring forvitre.
') Den omtalte Fortegnelse over de i vor nyeste Formation fundne
Dyrspecier burde egentlig endnu lier foran havt sin Plads; men
om Landjordens Stigning.
251
2. Som en ikke ganske forkastelig Formodning sy-
nes det imidlertid at kunne fremsættes, at nogen Hævning
a f Landjorden i dette Tidsruin har fondet Sted i det syd-
lige Norge. De Mange af vore Kystbeboere, som antage,
at Havspeilet synker — saa er jo det populaire Udtrvk for
Landstigningcn — , synes i de sydligere I)efc af Landet at
have idetmindste noget mere tilforladeiigc Kjendsgjerninger
at keraabe sig paa, end i de nordligere, og betydeligen un-
derslottes Meningen ora, at Havets og Landets indbyrdes
Hoideforbolde nutildags her forandres, af Sandsynligbe-
den for, at det sydlige, ved en Deel afSverrig, som beviis-
ligen reiser sig, nærmeste Stykke af Norge ogsaa i nogen
Grad maa decltage i denne Bevægelsc. Ilerhos synes nogle
Leg ninger af Landets Oldbebocres Anlæg, som nn Ondes
baadc i en storre floide og i en storre Horizontal * Åfstand fra
Seien, end de ifolge deres Ilestemmclse vel knnne antages
oprindeligen at kave bavt, ved Landets Sydspidse og kan-
skee ogsaa paa nogle Steder ved den sydlige Vestkyst (ind-
iil Breden af Hardanger), at vidne om en Stigning siden
den Tid, fra bvilken de bidrorc.
3. Belobet af den Stigning, som de vlgtigste af disse
Ålderdomsmindcr, de saakaidte Snekkcstoer paa Spangereid,
kunne lede til at antage, er omtrent 10 Fod lodret eller dog
kun meget lidt derover. Ha nu andre gamle Mindesmer-
ker ved vort sydligste Slifts Kyster neppe engang tilladc
Forudsætningcn af en saa stor Forandring siden deres An-
læg- (Iij æmphoie paa lave Oer mellem Arendal og Christian-
sen d, P. 100; Kampesteensbobcne i Bukkens Sund, P. 204
o. s. v.), saa maa man enten antage, at den fortnodede Stig-
ning ikke bar været almindelig, men indskrænket til visse
Sfrog, eller at bine Oldtidsminder ere ældre end de sidst
tilsiglede, og at idetmindste den sforste Deel afHævningen
har fondet Sted for de sidstes Tid. Ere Forandringer af
den Årt, hvorom Talen er, virkelig foregaaede i de sidste
Secler, saa er det ikke derfor sagt, at man skal ansee dem
som uafhrudt fremskredne i al denne Tid, og vel slet ikke
kunne de betragfes som jævnt fremskredne. Er det rigtigf,
at Havbundcns Klipper i Mauds Minde ere komne boiere
op, saa maa denne Forandring, for at have kunnet iagttages
oden kunstigt Middel, dog vel miiidst have belobet ti! 1 Fod
jeg forefrækker at levere den i næste Hefte, for at Arternes Be-
stemmelse kan blive saa meget sikrere ved tijælp af nogle Med-
delelser fra en kyndig Conchyliolog, livilké jeg har ilaah ora
rd erholde med det Forste,
252
Keilliau
i 50 Aar. Men cn jævn Stigning’ af dette Belob fijui- 20
Fod i 1000 Aar, og’ saa stor tiar Forandringen bestemt
ikke været.
4. For vore lioicre nordlig beliggende Yestkysters Ved-
kommende maa den Troe, man temmelig almindelig bar om
Sobuiidens Fremstigen, formodentlig være aldeles vildfa-
rende, forsaavidt den angaaer den faste Klippegrund. For
blot at bolde os til de bestemteste Data, ville vi ikkun
bringe Atleoen og Agdenæsset i Erindring : Melleristningerne
paa det forstnævnie Sted tilkjendegive, at om nogen Hæv-
ning er foregaaet, siden dette Oldtids-Minde blev til, saa
kan den ikke have været over 10 Fod. Og Agdcnæssets
Alderdomslevninger vise ligefrem, at slet ingen saadan For-
andring er foregaaet i de sidste Seeler. Vilde man da f. Ex.for
Sondoiors Vedkommende, hvor hiin Troe kanskee bar de aller-
Ocste TiSbængere, soge at opretholde den tilsiglede Mening
trods disse Facta, saa maatte man tye til en eller anden los For-
udsætning, saasom at Forandringerne ikkun ere locale, at de
forst ere begyndte i den senere Tid, saa at Summen af de-
res aarlige Belob endnu ikke kan være betydelig, eller at
en Forandring af Niveauforholdene i en Stigningen mod-
sat fletning bar havt Sted i en Mellemfid mcllem den, hvor-
fra bemeldte OSdtidsmindcr bidrore, og vore Dage, o. s. v.
5. JLigesaalidt som for det nordlige Bergen og for
Trondbjem er der for Nordland og Finmarken, hvor da ogsaa
Beboerne synes mindre almindeligen atantage en Fremkomst af
Sobunden eller en Syuhning af Havet, nogen gruudet An-
ledning til at formode (— der han ber, vi gjentage det, alene
være Tale om Formodninger) en i vor Tid eller dog i de se-
nere Seeler foregaaet Forandring af Niveauforholdene.
6. Forsaavidtsom vi have ndstraht vore Undersogelser
til Tidsrom, som ligge foran de historiske Mindesmerkers „
Periode, have vi paa alle Landets Breder fondet en Mængde
Natur - Hl on u mente r, der paa det Bestemteste vise hen paa
forhenværende Hoideforholde mellein Hav og Land, meer
eller mindre forskjellige fra de actuelle.
7. Det vigtigste bidbenborende Phænomen er Fore-
komsten af Sodyrslcvninger paa forskjellige Ifoider, hvis
Maximom bidtil er fondet 47b» F. o. 11., men som rimelig-
viis endnu er noget betydeligere, da Masser, hvori bemeldte
Levninger ofte ligge, forefindes til et Niveau af omtrent
600 F. o. H.
8. Disse fossile organiske Hester, hvilke bidrore fra
endnu i de nordiske Have levende Specier, vise, at den For-
om Landjordens Stigning1.
253
andring i Niveauet, ifolge hvilken Landet eller dog visse
betydelige Stykkér deraf nu ligge flere hundrede Fod hoiere
over Havspeilet , er foregaaet i en, geologisk talt, meget
ny Tid, nemlig i det allersidsle Afsnidt af den tertiaire
Periode, eller, ifald man ikke vil ndstrække denne saa vidt,
selv i Begyndelsen af det 5,actuelle Tidsrum” (see ovenf.
Anm., P. 123).
9. Blandt de ovrige ved denne Undersogelsc betrag-
tede Særsyn, — hvilke i mcer eller mindre Grad forst er-
holde fuld Betydning ved Siden af hiint Hoveddøcumenf, —
ere som vigtigst at udhæve: gamle Kystlinier indskaarne
decls i lost Terrain, dcels endog i fast Klippe f paa frem-
med Grund cnkeltviis liggende eller sammenhohede Blokke,
hvis Transport til deres nuværende Findesleder (Pimpsteen
og vulkanske Slakker ved vore Kyster) eller hvis Saminen-
hohuing (Blokkedyngerne paa Væriien, ’\fcrnbryggen” o„ s.v.)
ikkun ved Havet kan være bevirket,* Sand-, Griius- og Stcen-
Masser, som ligelcdes kun af Havet kunne være sansmcn-
skyllede — alt dette paa Steder, som nu have et stdrre
eller mindre Niveau over Sdspeilet.
10. Forandringerne have fondet Sted i Loket af et
rimeligviis særdeles langt Tidsrom, og de have afvexlet
med ganske rolige Epocher. Om det Sidste vidne især
de gamle, i forskjellig Holde liggende Kystlinier , hvil-
ke ikke havde kunnet være dannede , dersom Berdrelses-
Punkterne mel lem Hav og Land bestandig havde været en
Forrykkelse underkastede. At en saare betydelig Tid , selv
om Forandringen afNiveauforholdene skulde være skect uaf-
hrudt, maa være medgaaet, for at Summen af Forrykkelserne
kunde naae 5 eller 0 hundrede Fod, kan sluttes af det, vi
vide om Leer- og Mnslingmassernes nuværende Dannelses-
Maade; de tage kun meget langsomt fil, og der er aldeles
ingen Grund til at antage, at deres Åfsættelse eller Åccu-
mulation skulde have foregaaet hurtigere i tidligere Tider.
Vi have fundet disse Masser paa sine Steder at ligge i alle
Hoidcr fra deres storste Niveau ned til Ilavfladen, og da
Muslingerne ikke leve i store Dyb, og Skjælbankerne vel
altid ikkun ere Litoralbildninger , saa forudsætte alle disse
forskjellige Hoider ligesaa mange successive Standpunkter
under den fremskredne Forandring.
11. Da vi, midt inde i den bele Stigningsperiode,
hvori de 600 Fods Nivcauforandring foregik, i folge Kyst-
linierne, samt desuden fornemmelig’ ifolge store Skjælmas-
sers Anhohuing paa visse Steder, have at antage flere Tids-
254 Keilliau om Landjordens Stigning.
afsnidt, hvori Bevægelsen let] kortere eller længere Stands-
ninger, og den hele Stigning saaledcs bliver at b eira gt e som
foregaaet satsviis, saa opstaaer cndnu et interessant Sporgs-
maal, paa hvis Besvarelse vi dog' ikke fortiden kunne ind-
lade os: om de enkelte Satser have været pludselige Byk
eller langsomme Bevægdser. Hvad vitterligen nu foregaaer
i Sverrig og hvad vel ogsaa har været Tilfældet med det
saakaldte Serapistempel i Bajæ-Bugten, lader formode det
Sidste; deriniod lære andre lige saa bestemte (?) Kjendsgjcr-
ninger (Chili 1), Ullah-Bund ved Indus o. s. v.) Mnligheden af
detForste, og vi have i vor fndledning sogt at forklare
hegge Slags Stignings-Maader.
12» i)et sydostligc Norge og en Dce! af Trondhjcms-
Stift synes at have hævet sip; meest under de her omhand-
c U
lede Forandringer; idetmindste fandt vi ikke i de ovrige
Egne af Landet de af Havet afsatte Masser til et saa bely-
deligt Niveau som der.
13. Naar vi, især efterat være blevne saa fortrolige
med Forestillingen om en shridtviis Fremstigning af Landet,
som de anfdrte, fuldkommen klare Kjendsgjerninger maae
gjore os, betragte de er r a tiske Blokkes almindelige Phæ-
nomen, hvilket efter al Sandsynlighed ogsaa slutter sig til
denne samme Niveauforandringerne angaaende Gruppe af
Facta, saa fores vi tilbage til en Epochc i Nordens geolo-
giske Historie, i hvilken ikke blot de Landstykker laac lin-
der Havet, som nu have nogle hundrede Fods Elevation
over samme, men da vel selv Fjelde af flere tnsinde Fods Ildidc
ikkun med deres dverste Spidscr stak op over Nordhavet.
Dog', da hiint Phænomen endnu er hoist gaadefuldt, og in-
genlunde for sig alene kan begrunde sikre Slutninger bc-
træffende Niveauforandringerne, saa satte vi Grændsen fer
vore Forskninger angaaende disse der, hvor de mindre proble-
matiske Data ophdrte, og have hun i Forbigaaendc kastet et
nvsgieiTiVt Blik ind i det raorke Gebet liiinsides denne
aJ j a t
Hrænase.
«tust muter Trykningen lieraf læser jeg, at man i det London-
ske geologiske Selskabs iVlode den ide Jan. d, A. atter liar
iiandiet om Sonlevementet af Chili-Kystcn ; blandt de Flere,
som forelæste — deels bekræftende d:jeis benægtende — Jagt-
tagelser desangaaende, var Hr. Darwin, som sogte at vise, at
ogsaa Cliili liævcr sig langsomt, nemlig netop paa samme
fli ande som en Decl af Scandinavien.
V.
Optcgnelser og Bemerkninger til den norske Fauna.
Af
Lauv. E s m a rh.
1. Strix Japp on i ca 1).
✓ v
Ba adskillige Individer af denne Ugle ere blevne fæl-
dede i Naboriget, saa bar man forinodet, at den ogsaa un-
dertiden maattc forekomme Jier i Norge. No gen aldeles
vis Erfaring Iierom bar man imidlertid ikke bavt forend
den 23de September 1836, da -et ungt Exemplar blev skudt
ved Christiania. I Februar d. Å. blev en voxen lian lige-
Jedes skudt i Nærheden af ovenuævnte Stad»
2, Tetrao hybrid us, Lagopoides.
Af Ryp- Orren, der hun tvendc Gange forken er bleven
observeret ber i Norge, bar jeg erboldt et Exemplar fra
Roraas, som formodentlig er blevet fældet om Vinteren og
som er lidt lysere af Farve end Figuren i Nilsons Planche-
Verk.
l) Efterbaanden, som Omstændighedérne tillade det, agter !nd-
senderen at levere Efterretninger om Dyr, som enten ere nye
for den norske Fauna eller, som i en eller anden Henseende
kunne fortjene at omtales. Som en Begyndelse hertil afgives
nærværende Bidrag.
256 Esmark Bidrag til den norske Fauna.
3. Ibis falcinellus.
Den sorte Ibis, bvoraf hoist faae Individer ere skudte
i Sverrig, er nu for forste Gang bleven funden her til
Lands og det endog i den nordlige Dee] af Rigel. Hr. Di-
striktslæge Nissen bar nendig godhedsfuld indsendt et Exem-
plar til mig, hvilket var blevet skudt ved Bodde i Nord-
land i September 1835.
4. Platalea leucorrodia.
En Ungfugl af Skee-Gaasen er i forrige Sommer ble-
ven skudt i Jarlsberg Grevskab og indsendt til Universite-
tets Museum.
5. Lestris pomarina.
I Slutningen af October d. A. have mange Individer
af den bredhalede Tyv-Jo viist sig i Ghristianiafjorden,
hvilke ilden Tvivl ere drevne lierind af de heftige Storme,
som i samme Maaned have raset paa vore Kyster. De 10
Exemplarer, som bleve skudte, vare alle Ungfugle.
6. T hal ass id rom a p ela gi ca.
Paa samme Tid som L. pomarina, viste ogsaa nogle
faae Individer af den lille Stormfugl sig ved Christiania,
livoraf kun een blev skudt.
v 7. Diomedea chlororhvnchos.
Åf denne Art Albatros, der egentlig tiihorer Jordens
sydlige Hemisphære og som, saavidt jeg vccd, ikke forhen
er bleven observeret nordenfor Æqvator, bleve 2de Exem-
plarer ihjelslagne i Fiskumvandet ved Kongsberg i April
d. A. Det ene havdc Hr. Berglæge Boeck den Godhed at
sende mig 5 det andet, der var ilde tilredt, blev paa Grund
heraf ikke conserveret og gik saaledes desværrc tabt.
VI.
Botanisk Beise i Sommeren 1888.
Af
li l y t t.
f T
^nderstottct af det til naturhistoriske Undersogelser i
Norge af Storthinget bestemte Beisefond foretog jeg i
Sommeren 1836, i Setshab med Studiosus Sehubeler, en
botanisk Beise, hvis fornemste Formaal var at fortsælte mine
i flere Som mere anstiliede Undersogelser af Dovreljelds
Vegetation, og, om Tiden og andre Omstændigheder til-
lode det, da at gjenncmvandre den Deel afKomsdaSen, der
grændser nærmest til Dovreljeld. Studiosus Licbman fra
Danmark, der i denne Sommer gjorde en botanisk Beise i
Norge, sluttede sig til vort Selskab, og omtrent i Midten
af Juni Maaned forlode vi Christiania. Vi reiste over Bin-
gerige, Toten, Vardal og Biri til Guldbrandsdalen, hvor
vi opholdt os i otte Dage hos Pastor Sommerfeldt i Bing»
boe. Vi havde under dette Ophold kun een Dag- saa godt
Veir, at vi kunde gjore en Excursion til et paa cryptoga-
me Planter særdeles rigt Sted, Stulsbroen, omtrent ^ Miil
fra Præstegaarden. Foruden mange af de sjeldnere Lov-
mosser og Jungermannier, som Sommerfeldt forhen her
havde samlet, fandt jeg Tayloria splachnoides, Jungerman-
nia pubescens og en udmærket skjon Græsart, en Agros-
tis, som jeg antager for ubeskreven* Fra Biugboe reiste
vi til Laurgaard, hvor vi atter i et Par Dage maatte ligge
over formedelst Sneslud og Begn. Beisen hertil havde
B
258
B ! y 1 1
været meget Av gli g, og kim paa nogle faa Sleder havde
vi anstille! Undersogelser ved Stalioneroe. De mærkelig-
ste Planter, jeg havde bemærkct, vare: Oplirys monophyl-
los, ved Klækken paa Ringerige , Orcliis cruemia og
Sckoenns ferrugineus (den sidste nye for Norges Flora),
ved Biirsvoldeu paa Toten, og Veronica longifolia ved
Lillehammer paa Bredderne af Mjoscn. Da Vegcfa-
tionen ovenfor Laurgaard stærkt forandrer Karakter, idet
en stor Beel af de inferalpinske Planter lier forsvinde, og
flere ASpeplanter allerede vise sig, gjorde vi et Par Ex*
cursioner, for at complettere den Liste, jeg paa mine fore-
gaaende Reiser havde forfattet over Egnens Flora. Fra
Laurgaard fortsattes Reisen til Tofte. Bet var vor Bestem-
melse at gaae til Roinsdalen^ men ila vi erfarcde af Blin-
der, som kom derfra, at den stærke Regn havde foraarsaget
en Oversvommelse sammesteds, besluttede vi for det forste
at forblive paa Bovrefjcld, hvor vi ogsaa, uagtet Veirligets
slette Beskaffcnhcd, i flere Uger fandt tilstrækkelig Be-
skjæftigelse. Vi opholdt os især paa Jerkind og Kongsvold,
fra hvilke Steder Excursioner foretoges i forskjellige Retnin-
ger. Ved Kongsvold indsarøledes især en Mængde sjæld-
ne Lovmosser og deriblandt sikkerligen flere for Norges
Flora nye Årter. Kongsvold og overhovcd hele Brivdalen
ere de Dele af Dovre, som ere de rigcste paa Mosser.
Lichenerne , især de skorpeagtige, forekomme i Mæng-
de her 5 og i det Hele taget, kan denne Egn ogsaa med
Hensyn til Phanerogamerne ansees for den rigeste og inter-
essantcstej thi næsten hele Nordens Ålpeflora synes her at
have concentrcret sig. For den, hvis blotte Hensigt er at
samle, vilde et Ophold i en tidligere Periode af Somme-
ren, f. Ex. fra Bcgyndelsen af Juni Maaned til Midten af
Juli, være fordclagtigst paa Kongsvold. Paa denne Tid
botanisk Reise.
259
findes endogsaa de hoicre Fjeldplanter blomstrende lige
nede yed Gaarden og langs Veien igjennem Drivdalen 5 for
at linde nogle faa sjældnere, saasom Campanula uniflora,
Raiuinculus^nivalis, Foa ffexuosa, Agrostis algida, Diapensia,
Salix polaris, maa man imidlertid stige op til Hoiderne af
Knudshoet. Jeg har i min folgende fuldstændige Oversigt
over Dovrefjelds Flora anfort Lokaliteterne for de fleste
Væxter, og det vil deraf erfares, at kun meget faa ere 11de-
lukkede fra Kongsvolds Omegn, saasom Saxifraga hiera-
cifolia, Saxifraga stellaris (S. corøosa, Pingvicula villosa,
Salix pyrenaica-norvegiea Fries, Arabis petræa, Draha mu-
ricella, Orcbis ernenta og Luzula arcuata.
Til Veiledning for den, der eftcr min Anvisning vif-
de, under et botanisk Opbold paa Dovre, opslaae sit Ho-
vedqvarter paa Kongsvold , nedsætte.s folgende Beinærk-
ninger :
Paa Tofte opbolder man sig kun et Far Dage. Den
ene af disse anvendes til at excurrere paa Rakkerne om-
kring Gaarden og opad Hoiderne hcnimod Marbakken* Af
sjeldnere Planter faaes ber: Ophrys alpina, Orcbis cruen-
ta, Kobresia carieina m. fl. Den anden Dag’ gjiires en Ud-
vandring til Storhoe, for at soge Saxifraga bieracifolia. En
meget lonnende Vandring’ er den over Marbakken ad den
gamle Landevei til Fogstuen, omtrent li Miil. Mængden
af Fjeldets almindelige Planter findes paa begge Sider af
Veien. Fra Fogstuen, hvor et længcre Opbold af Mangel
paa huslige Beqvemmeligheder ei er at anbefale, gjores
alligevel en Excursion langs Fogsaaeu opad. For at linde
Pingvicula villosa, maa man overfare de sumpige Bredder
af de smaae Stier, som ligge omtrent Miil nedenfor Gaar-
den. Den voxer der i temmelig Mængde paa Sphagnum-
tuerne, sparsommere bist og hér paa lignende Localiteter
200
B 1 y 1 1
langs Veien iinellein Fogstucn ogJcrkind. Carex capitata,
Epilobium origanifolimn, Epilobium nutans, Conostomum,
Cinclidium, med flere Sumpinosser, forekomme ogsaa ber.
Fra Jerkind, bvor man, ligesom paa Tofte og Kongsvold,
Ander ypperligt Logie og Vclvillie for Botanikere, foreta-
gcs en Excursion til det nærliggende Fjeld Gcderyg-
gen (Gjeiteryggen). Der Andes blandt andet: Le-
cidca Wablenbergii , Eremodon splacbuoides , Didymo-
don pilifer, Dicranum Spbagni, Catoscopiurø nigritum,
m* fl. Mosser, Draba alpina , lapponica og Muricella,
de tvcnde sidste voxendc i Selskab ved den overste Sten-
varde paa Bjergryggen, Pingvicula villosa (paa Myrerne
ved Foden af Fjeldet), Salix Arbnscida (især i Mængdc
paa Sumpen lige ved Veien nedenfor Gaarden), S. polaris
(sparsomt paa et enkelt Punkt af Fjeldet, nær Sneflækkerne),
Luzulæ species pl., Carex capitata, (iSumpen nedenfor Gaarden),
IX fuliginosa, (paa licldingerne af Gederyggen over Pile-
grændsen), C. parallela (i Selskab med C* rupestris paa sam-
me Hoide og paa lignende Lokaliteter). Det lonncr ei CJma-
gen at fortsætte Excursionen vestlig eller sydlig for Ge-
deryggen. Jeg bar overfaret liele den Række, som kaldcs
Volasoeboe, men fundet Vegetationen der yderst arm* Med
Undtagelse af et Par Cryptogamer (Lecidea Morio, Grim-
mia Donniana) og Saxifraga stellaris (S comosa, bar jeg ber
ei bemærket en eneste sjælden Plante* Ligesaa lidt
Umagen værd er det at excurrere i Retningen mod Fold-
dalcnj men i hoi Grad interessant er derimod det ved Vo-
losoen liggende fjernere steile Fjeld, Blaaboe, omtrent ^
Miil fra Jerkind. Man gjor rettest i, for at spare Tid og
Kræfter, at man om Morgenen i god Tid kjorer fra Jer-
kind ben til Soerne. Derfra gaaer man forbi Volasoesæ-
teren til Biaakoc. Paa denne Vei Andes i Birkekrattct
botanisk Reise.
161
langs Stien Åira atropurpiirea Wahl. lapp., og* længere hen
ved Fodcn af Fjcldet overalt paa Myrerne Mnium turgi-
dum, rigt fructificerende. Itlan maa ei lade sig afskrække
af Fjeldets steile Udscende, Afstanden skuffer Oiet. Klav-
rer man dristigen op over Pilegrændsen langs de Furer,
som Snevandbækkene og Lavinerne kave gjennemploict
Fjcldvæggen med, vil man finde sig rigt befonnct for sin
Moie. Paa intet Sted har jeg fundet Drabaarterne, Saxi-
fragerne m* fl. i skjonnerc og mere afvexlende Former end
netop her tilligemed Papaver nudicanle, Carex fuliginosa,
Luzula areuata, Poa flexuosa, Poa minor,Poa abbreviata (mi bi),
Salix polaris m, fl. De samme findes, men mere spredte,
tilligemed Saxifraga stellaris comosa ved Goutstiaaen og
paa Goutstifjcldet, som er den næsttilgrændsende Egn imod
Nord, Paa Volasoberg, der ligger imeilem Rlaahoe og Soen
voxe ligeledes Salix polaris og Luzula arcuata sparsommere,
tilligemed Diapensia i Mængde. Fra Jcrbind bar man til
Kongsvold over Jerkindshoe langs Veien paa begge Sider,
især ved Stiftsdelet, en meget interessant Vegafation. Et Sali-
cetum, hvori man ret kan studere de Formforandringer, denne
variable Slægt er underkastet, tilbyder sig, og ingensteds
paa Fjeldet bar jeg bemærket Primula sfricta i storre ]$!æng-
de end netop lier paa Randen af Veien. fmellem Stifts-
delet og Kongsvold, nærmere det sidstnævnte Sted, begyn-
de Alsinella rubella (3 hirta og Artemisia norvegica at
vise sig* De blive almindelige nedenfor Kongsvold* Fra
Kongsvold bor man især excurrere paa den ostlige Side af
Elven, hvor Vegetationen er meget rigere end paa Vestsiden,
dog findesogsaapaaVestsiden interessanteLicbener ogMosser,
Omtr* jMiiliVest for Kongsvold ligger enhoiFjelddaI,Nystu-
dalen kal det, som man anbefalcde som meget frugtbar og rijg
paa smukke Planter. Jeg gjorde i Sommeren 1835 en Ex-
A
B 1 y 1 1
262
cursion derhen, men fandt mig’ aldeles skuffet i de vakle
Forbaabninger. Her, som overalt paa Vestsiden af Driv-
elven, fandt jeg’ Vegetationen fattig i Sammenligning med
tien paa Ostsiden. Naar jeg undtager den sjeldne Grimmia
apiculata, en Poa, som har meget tilfælles med Poa
distichophyHa, den for nævnte Poa flexuosa, Poa minor og
abbreviata, Carex saxatilis var., fandt jeg aldeles intet andet
end alhiindelige Sager, og savnede derhos en stor Deel af
D ovres flariora. Berimod meget lonnende er en Excnrsion
opad en liden Sidedal paa Ostsiden, kaldet Sprænbækdalen.
Man folger Bækken, indtil man har passeret Pilegrændsen,
og styrer dernæst i nordlig fletning op mod Hoiderne af
Knudshoe, derfra vandrer man fra Snefonderne, der be-
dækkc Foden af Knudshoets hoieste Kuppe ned mod Vaar-
stien. Omkring Snefonderne voxe her Agrostis algida,
Ranuncuhis nivalis i storste Mængde, og paa lavere lig-
gende, torrere, med Lichener bedækkede Heldinger, lidt
ovenfor Pilegrændsen, har man Campanula nniflora hist og
her i Mængde. Paa de steilere Stenurer lidt lavere nede
linder man ogsaa Papaver liudicanle hist og her. Da den-
ne tilligemed Draba lapponica, Potentilla nivea, Tussilago
frigida rn. fl. ere lidligt blomstrende Fjeldforaarsplanter, ere
de længere nde paa Sommerrn især at soge i disse hoiere
Regioner, O gsaa paa Knndshoet findes Salix polaris og
de for nævnte sjældnere Arter af Poa, samt Carex fuligi-
nosa. Rann ne ul us nivalis stiger ned næsten lige til Vaar-
stien. Paa de bratte Bjergvægge ovenfor denne Sti fiu-
des Lecidea Wahlenhergii i temmelig Mængde. Paa EIv-
hredden nedenfor Stien voxer Papaver langs Veien, men
er her gjerne afblomstret længere hen paa Sommeren. Al-
sinella rubella hirta, Carex parallela, Triticum violaceum,
Aspidiuni montanum, Botrychimn Lunaria Parmelia ehry-
v
botanisk Reise.
20B
solenca (paa Stcne langs Veien), P. elegans, chlofophana,
mclanaspis, nimbosa, badia, cenisia, Gyalecta cupularis p.,
Gladoniæ species variæ, Biatora cuprea, Lecidea candida,
sqvalida, aglæa, Umbilscaria alropruinosa (der ellers fore-
kommer paa lioiere Punkter, f. Ex. paa BIaaboet, Enuds-
lioet og’ flere Steder i stdrre Mængde), Arter af Gym-
xiostomum (æstivum og nærstaaende Former), Splaclinuin
angustatum, Eremodon splaebnoidcs, Encalypta rhaptocarpa,
Grimmiæ variæ, (alpicola, Bonniana) Weissia laiifolia p pi-
iifera, zonata (steril), Bidymodon pilifer Brid. og en me-
get udmærket neppe beskreven Årt (med buedannet Seta),
Dicrana, Bartramiæ (deriblandt en Form, som er udmærket,
maaskee B. Oederi var?), Timinia austriaea, Mnium tur-
gtdiim, Brya, (hvoriblandt Mnium bymenophylfoides Hubner,
men altid steril), Mecsia demissa (sparsomt nedenfor Vaar-
stien: den forvexles let med den meget al mindclige Brvum
Zierii), Cinclidium, Hypnum røolle p alpestre Hartm. li.
moniliforme og apiculatum (begge fructificerende), H. flaf-
leri, m. fl. Jungermanniæ og JUarchantia alpina Btyrli. (M.
cruciata Sommerf.) Ondes alle List og ber langs Veien imellem
Vaarstien og Kongsvold. Omkring Drivstuen er Vegeta-
tionen, især i Fjeldlierne paa Ostsiden, meget frodig. Man
finder ber de fleste subalpinske Væxter i Mængdc, saasom
Ranunculus platanifolius, ThaSicfrum simplex, Viola mirabi-
lis, Epilobium origanifolium, Saxifraga Colyledon, (almindc-
ligere imellem Drivstuen og Rise), Erigeron aere p., Gna-
pbalium sylvatieum p., Sonchus alpinus, og cn Mængde iu-
teressante Former afHieracium cymosum, murorum og bo-
reale, foruden H. aiirantiacum, prenanthoides og Former af
li. umbcllatum, Apargia Taraxaci (udmærket ved lysebrune
laadne Bægere), Polemonium cæruleum, Myosotis sylvatica
og deflexa, Satyrium nigrum, Convallaria verticillata, Cala-
264
B 1 y 1 1
magrostis Halleriana, Eqvisetum hieraale o. s. v. Stiger
inan hoicre op paa samme Side, og fortsæltcr Excursionen
til over Birkegrændsen, liar man den samme rige Alpeve-
getation som ved Kongsvohl. Af cryptogame Planter fin-
des tildels de samme og dcsuden Lecidea decipiens (lioit
over Birkegrændsen) og Parmelia oreina paa Klippevæ
ne og Stenene omkring Drivstuen. Paa den anden Side
af Elven, ligeover for Drivstuen, er Yegefatiouen i de la-
vere Dele af Fjeldet mindre frodig og afvexlende. Smukke
Brægner og Cornus svecica vise sig her igjen. At klavrc
op til Hoiden af Fjeldet er et næstcn halshrækkende Ar-
beide og lonner neppe Umagen, med mindre det skulde
være for at linde Diapensia blomstrende. Paa intet Sted
bar jeg seet den i saadan Mængde og i saa skjon Flor som
ber overalt ved Randen ef Snebræerne. Campanula uni-
flora skal ogsaa findes ber, men jeg bar sbgt den 2dc Gan-
ge omsonst, fordi man havde sagt mig, at den yndede
samme Localiteter som Carex fuliginosa. Folger man min
ovenanforte Anvisning, gaaer man ikke forgjæves efter
den paa Knudshoet.
Den forste, der botaniserede paa Dovre, var udentvivl
Oeder* Flere af de i Flora danica, Iste Hæfte, afbildede
Planter angives som fundne paa Dovre. Mærkcligt er det
imidlertid, at Oeder ei har værdiget denne interessante Fjeld-
egn en ombyggeligere Granskning. Indtil Aaret 1822 for-
bi ev Dovrefjeld saagodtsom en terra incognita i botanisk
Henseende; men i dette Aar besogtes det af Geognosten
II is ing er, der i Forbindelse med Professor Waldberg gav
en Fortegnelse over de Planter, de bemærkede under deres
Opbold sammesteds. Denne Fortegnelse er hidindtil den
botanisk Heise.
265
eneste og’ fuldstændigste, man har over Egnens Flora 5 den
an forer, forn den noglc faa Mosscr og Licheuer, 273 pha-
ncrogame Planter og Brægner, af hvilke nogle forhen ikke
vare fundne i disse Dele af Landet, og andre kun sparsomt
hist ogher i de nærlilgrændseude osterdalskc og guldbraiuls-
dalskc Fjelde. De mærkeligstc blandt disse vare: Kohresia
scirpina og K. caricina, (den sidste forhen funden i Guld-
hrandsdalen af Prof. Smith, som antog den for en ny Ca-
rexart), Eriophorum capitatum (som forhen kun var bemær-
ket af Prof. Smith paa de hoiere Fjelde i Tellemarken og
Hardanger, hvor jeg ogsaa i Sommeren 1822 saae den i
storste Mængdc), Agrostis alpina, Konigia islandica, Pri-
mula stricta (forst funden i Finmarken og Nordlandene af
Gunucrus, men forvexlet med Primula farinosa, senere af
Wahlenhcrg sammesteds, af Horneman ved Tolgcn ogPor-
aas og af Smith paa Hartougcn i Hardanger), Gentiana
tenella, Luzula arcuata, Juncus arcticus (kun forhen bemær-
ket af Smith i de sydligere Fjelde i Vaage), Ålsinc stricta
(indtil den Tid kun funden af Prof. Schou og Smith i
Hardangerljeldene og af den sidslnævntc ogsaa i Vaiders
og Guldhrandsdalcn), Ålsinc rubella var. (Ålsine hirta),
(der forhen kun var funden i Gronland), Stellaria uSiginosa
var. (Stellaria crassifolia suhalpina Hartm.?), Panun-
culus pygmæus, P. hyperhorcus , Phaea lapponica (som
Horneman forhen havde hemærket ved Tofte og Smith
i Guldhrandsdalcn) , Gnaphalium alpinum (som jeg i
samme Aar ogsaa fandt paa Fjeldene i Hallingdal, Har-
danger og paa Fillefjeld), Carex microglochin (kun forhen
funden af Horneman paa Tronfjeld og af Smith i Guld-
hrandsdalcn), Carex rupestris (forhen funden af Horneman
og Smith i Sluedalen og Guldbrandsdalen), Carex incurva
P 2
266
B 1 y 1 t
forlien hun funden paa Strandkanlerne), Carex pulla og’
ustiilata (forlien fnndne i Hardanger og’ Valders af Sek on
og Smith og i 1822 af mig overalt paa Fjeldene i Bergens
Stift), Salix Arbuscula o. s. v. (cfr. Hisinger Anteckningar
i Pliysih och Geognosi, odie Ilåftef, p. 68 — 76).
I Aarene 1824 og 1825 botaniserede jeg paa Bovrc-
fjeld, mest nærmest omkring Fjeldstnerne, i Aaret 1824 i
Selshab med nuværende Lector Boeck, i Aaret 1825 alene.
H isingers Fortegnelse blev i disse to Sommere forøget
med 164 fuldkomncre Væxter, Af Lichcner fandt jeg en
stor Dcel sjældne, og et Par Arter, som Prof, Fries i sin
Lichenographia europæa har beskrevet som nye. Af Pha-
nerogameroc vare de mærkeJigste: Pingvicnla villosa (for-
ken kon funden af Horneman ved Foden af Tronfjeld og
af Lector Bocek paa Fondtjeld' i Stordalen 5 den var hidtil
anseet som horende til Laplands Flora), Aira afropurpiirea,
Poa laxa @g minor (der dog neppe ere speeifisk adskillelige),
Triticuin violacenm Mornem. (Tr. repens var?), Luznla par-
viflora (i den sydlige Dcel af Norge kun forken bemærket
af Smith ved Grasvigsæteren i Vaage), Epilobium origani-
fblium, E. nutans, Slellaria alpestris (forken af mig kon
bemærket paa Fillefjeld), Draba lapponica og Muricella,
Orckis cruenta og Ophrys alpina, Garex parallela (forken
kun bemærket i nordligere Egne), Salix phylicifolia maja-
lis, Salix norvegica-pyrenaica (der var nye for Norge, og
som senere hen paa Sommeren 1824 af mig fandtes hyppi-
gere i Trondhjems Stift), Eqvisetum variegatnm, Woodsia
hyperborea o. s. v.
I Sommeren 1828 blev Dovrefjeld undersogt af de
tyske Botanikere Kun* og Hiibner, ledsagede af Candida-
tus medicinæ W. Boeck fra Christiania. Denne Undcrso-
gelse forogede Katalogen over Floraen med flere interes»
botanisk Reise.
267
sante Bidrag., saasom : Campanula unifiora, Saxifraga hiera-
cifolia (forken kim funden i Vaagcfj eldene af Smith og
mig), Rammcnlus nivalis, Carcx fuiiginosa Hoppe ctllornsch.
(C. misandra R. Br.) Salix polaris. Kuri* skjænkede Li-
chenerne en fortrinlig Oprnærksomhed. Jeg kjender kun
saameget (il licsultaternc heraf, at lian opdagcde som
nye for vor Flora: Pannelia orcina, JLccidea ileiformis, iil-
ligemed en Beel andre, l;un forlien fundne af Sommerfeldt
i Nordlandene. Hiibner samlede en Mængdc Mos ser. Be
sjældneste af disse ere anforte i Iians Muscologia germa-
nica. linellem Åarenc 1828 og 1834 blev Bovrefjeld besogt
af Uere svenske og norske Naturforskere, men ei, saavidt
jeg veed, af egentlige Botanikere. Åf vorc Landsmænd
kave Studiosus IL. Esmark, Candidatcrne Sckibtt og Ege-
berg hotaniscrct i disse Egne. Esmark bemærkede forst
Satyrium nigruin ved Brivstuen, Schiott og Egeberg fandt
foruden de af Kurr, ISubnei* og W. Boeck forken opdage-
de sjældnere Planter, de af mig bemærkede. Schiott sam-
lede fillige en stor Mængdc interessante Lovinosser. I Åa-
rene 1835 og 1830 kar jeg fortsat mine Undersogelser paa
Fjeldet. Katalogen er kerved foroget med noget over halv-
liundrede fuldhoinnere Væxter, saa at den nu i det Hele ud-
gjor 438 Årtcr. Be mærkeligste af de i denne Periode
tiikomne ere: Viola urøkrosa Fries. Stellaria crassifolia
sukalpina HarSm. Saxifraga stellaris p. coinosa, Hieracium
koreale p.? latifolium miki, Carex aqvatilis p. epigeios, Pkipp-
sia algida, Calamagrostis Halleriana, Poa flexuosa Wakl. og
Boa ahbrcviata Br. ? tilligcmed en slorre Mængde af saadanne
inferalpinske Planter, som forken ikke vare bemærkede i
Dovrefjelds floide over Havet. I Sommeren 1830 shjæn-
kede jeg Mosserne en storre Opmærksomked end paa mine
foregaaende Keiser, og Hr. Liebman og Schiibeler samlede
268
B 1 y 1 1
i Forening' med mig et storre Antal Alger, end man kun-
de vente at linde i disse lioicre holde Regioner. Svam-
pene er den Klasse af Dovrefjelds Planter, som hidindtii
ere saagodtsoni aldeles ikke undersogte. Jeg antager imid-
lertid, at Hosten i denne Henseende ei vilde blive saa al-
deles ubetydelig, især i Drivdalen, hvor Skygge, Fugtighed
og en Mængde forraadnede Træstubber begunstige deres
Fremkomst.
Naar jeg antager, at der ere fundne paa Dovre af
Lovmosser og Levermosser omtr. 200,
af Lichener omtr. ....... 150,
af Alger — ....... 50,
af Phancrogamcr og Brægner . . 439,
saa udgjor det liele Antal .... 839 Væxter,
hvilket Antal sikkerligen vil blive foroget, naar Fjeldet i
hele dets Udstrækning bliver endnu bedre undersogt. Soin
Dele af Fjeldet, der, saavidt jeg vccd, ei ere besogte af
Botanikere, bemærker jeg her: det Strog, der nærmest
grændser til Folddalcn, Vinsterdalen, Hviddalen, tilligemed
de disse Dale nærmest omgivende Hoider, hele den Side
af Fjeldet, der vender imod Læssoe og Hoiderne omkring
de smaae Dale, som fra Dovre skjære sig ned imod Sund-
dalen.
Det var vor Plan, fra Dovre at reise gjennem Opdal
til Sunddalen og derfra til Romsdalen; men vi kom for-
medelst Sneveir, der gjorde det uimiligt at fortsætte Ex-
cursionerne, ikke længere end til Opdal. Her opholdt vi
os i nogle faa Dage, og foretoge et Par Cdvandringcr til
Almanbcrg, et hoit, temmelig ufrugtbart Fjeld omtrent ^
botanisk Reise.
269
3Iiil fra Stationcn Anne, og’ til Vangsfjcld, bekjendt i bo-
tanisk Henseende fra Gunnerus’s Tid. Vangsfjeldet er i det
Hele taget falligt paa Planter i Sammenligning med Dov-
refjeld, Den af Gunnerus paa dette Fjcld fundne Pcdicn-
laris, som han antog for P. foliosa, er sikkerligen ikke an-
det end P. versicolor Wabl. Denne er variabel i Udsecn-
dc, spædere og frodigere af Væxt, glat eller laadden o.s. v.
At Gunnerus virkeligen bar fundet denne ogsaa paa Vangs-
fjcld, bckræfter baus Flora og hans Herbarium, hvor den
dog er anseet for P„ flammea Linn. I Herbariet findes in-
tet Exemplar af nogen P. foliosa. Gunnerus anforer ogsaa
som voxende paa Vangsfjcld: Ranunculus bulbosus. Hans
Herbarium viser, at denne er intet andet end den alpinske
Varietet af R. aeris. Den af Pro f, Smith paa Vangsfjeld
fundne Meesia demissa, fandt jeg ogsaa overst paa Toppen
af Fjcldef, men sparsomt, omkring Varden, i Sclskab med
Poa minor, der ber yoxte i Mængde. Adskillige interes-
sante Licbener, saasom Lccidea Morio, arméniaca, aglæa,
vare ber almindclige, og Parmelia orcina sparsommere.
Da Uveiret vedble v, nodsagedes vi til at begynde Til-
bagereisen over Dovre. Paa Kongsvold var der allerede
fuld Vinter. Eftcr i et Par Dage forgjæves at have ven-
tet paa Sommerens Tilbagekomsf, reiste vi i stærkt Snefog
til Guldbrandsdalen. Vi opboldt os atter ro gle faa Dage
lios Pastor Sommerfeldt, der forte os omkring i Nærheden
af Præstcgaarden, og viste os flere interessante cryptogame
Planter, iblandt hvilke det især glædcde mig at erholde
Ramalina divaricata (ny for vor Flora) og Parmelia spe-
ciosa med Frugt. Fra Ringeboe fortsattes Reisen tilbage
til Christiania, hvor vi ankom i de forsto Dage af Septbr.
IHaaned.
270
' B 1 y 1 1
Dovre fjelds Flora.
Iste Stykke.
Plianerogame Planter og Brægncr.
R a n u n c u 1 a c e æ. Juss.
Thalictrunu I.
T. alpinum L. Fk svec. n. 498. Fl. 13. T. 11.
Al mindelig til de storre Salixarters hoieste Grændse,
sparsominere ovenover samme til de vedvarende Sne-
flække.
T. simplex. L. svec. n. 490. T. minus Fl. I). T. 244.
Almindelig paa Bakkene ved Tofte, ved Rergsgaarde-
ne, Rustgaardcne, Lie og i Drivdalen ved Drivstuen.
Ben stiger sjelden op over Birkegrændsen.
Ane m o n e . L.
A. v er nal is. L. svec. n. 48å. Fl. B. T. 29.
13cn er almindelig overalt paa Fjeldet, og stiger paa
flere Steder, f. Ex. paa Storhoe ovenfor Tofte, paa
KnudshoC; Nystuhde og paa Fjeldene ved Drivstuen,
op til de vedvarende Sneflække.
R a nu nc nl us , L.
B. rep lans. L. svec. n. 495. lapp. t. 3. f. 5. Fl. D.
T. 108.
1 il og noget over Birkegrændsen ved Fogstuen. Ben
er ogsaa almindelig ved Kongsvold, hvor den synes at
forsvinde omtrent ved Birkegrændsen.
IL platanifolius. L. Mant. 79. IL aconitifolius Fl.
I). T. 111.
Den er temmelig almindelig i Drivdalen. Jivor den paa
Fjeldene ved Drivstuen stiger op til Birkegrændsen.
botanisk Reise.
271
R. giacialis. L. svee, n. 501. lapp. T. 3. f. 1. Fl. 1)
X. 19.
Ren varierer med snclivide og' lysere eller morkere
rosenfarvede Blomster.
Den forekommer overalt ved Randen af de smcl-
tende Snehræer, og stiger liist og lier, f. Ex. ved
Kongsvold ned under Birkegrændsen.
R. n i val is. L. n. 502. lapp. T. 3. f. 2. Fl. R. T. 1099.
Reickenb. icon. T. 3. 67.
Den findes sparsomt i Nærheden af Vaarsliens hoies te
F unk ty naar man bestiger Fjeldet til hoire Side. Paa
Veien fra Vaarstien til Knudshoe og paa dette Fjeld
er den aliniudelig , og især i stor Mængde paa
Hoiderne af Heiet ved de vedvarende Snehræer»
Den er her i Selskab med Phippsia algida, Saxifraga
oppositifolia, en bredbladet kortstænglet Varietet af
Gerastium alpinnm, den stærkt haarede, næsten nSdfiaa-
rede Pedicularis versicolor, Draba alpina (en lav stor»
blomstret Form) den hoiest voxende Plante. Raoun»
culus glacialis synes ei at naa saa hoit.
R. nivalis voxte her og paa lignende Eocaliteter
ovenfor Drivstuen i saadan Mængde, at man i længere
Afstand kunde skimte det gule Skjær, som dens smuk-
ke Blomster spredte over den sorte Sumpjord.
R. pygmæns. Wahk lapp. n. 286. T. 8. f. 1. Rchb.
icon» T. 2. f. 3—5. R. lapponicus. Fl. D. T. 144.
Den bliver almindelig omtrent ved Birkegrændsen
og stiger op imod de vedvarende Sneflække, dog nep-
pe saa hoit som den Foregaaende.
R. liyperborcus. Rottbol. act. ha f. 10. p. 458. T.
4. f. 116. Sv.Bot, 5. 710. Rchb. icon. T. XI. f. 21. 22.
R. re pens etc. Fl» D. T. 331.
272
B I y 1 1
Fra La ur ga ard, nedenfor Fyrregrændsen, stiger
den op paa Dovreljeld, livor den forekommer hist og
her paa dyndagtigt-sumpige og oversvommede Steder,
f. Ex. ved Tofte, i Mængde paa den gamle Kongevei
over Marbakken, ved Fogstuen og i Sumpen nedenfor
Jerkind. Den stiger neppe et Par hundrede Fod over
Birkegrændsen.
R. aur i co mus. L. svec. n. 498. R. auricomus y.
cassubicus. Hartm. Se and. p. 153. R. duleis
Lohel. icon. 669. R. polymorphus Ali. Fedem. n.
1489. p. 82.
Paa Engene ved Fogstuen og ved Kongsvold.
R. polyanthemos. L. svec. n. 506. FJ. D. T. 1700.
Hist og her i Drivdalen ovenfor og ved Drivstuen
samt paa FjeJdsiderne ved sidslnævnte Sted, omtrent
ved Fyrrens Grændse.
R. aeris. L. svec. n. 507. Sv. Rot. T. 375. £. p.umi-
lus. Wahl. lapp. n. 289. R. hulbosus Gunn. Fl.
I \. n. 590 et Herbar. n. 590. Misingcrs Åuteckn.
3. M. p. 251?
Almindelig. Varieteten især paa hoiere Steder over
Birkegrændsen lige tiS Sneflækkenc.
R. rep ens. E. svec. n. 625. FJ. D. T. 795.
Til Jerkind, hvor den fors vinder lidt nedenfor Birke-
grændsen.
Calt li a . L.
G. pal u stri s. L. svec. n. 681. Fl. D. T. 608.
Den stiger hist og her paa Fjeldct op over Rirke-
grændsen, paa Ilarhakken til en Hoide af 4297 rh. F.
(v. Ruch).
Aconitn m. L.
A. Lvcoc tonn m. L. svec. n. 476. FJ. D. T. 123.
9*
botanisk Reise.
273
Den forsvinder omtrent ved Birkegrændsen, som den
dog hist og her overstiger.
A ctæa .
A» spiceta, L. svec. n. 464. Fl. D. T. 498.
Imellcm Kongsvold og Drivstuen, hvor den forsvin-
der 1—200 F. over Fyrregrændsen.
Papaveraecæ. DC.
P ap av er. L»
P. n u di ca ule. L. syst. nat. Sp. pl. 725. FL D. T. 41.
Hist og her over den nordligere Deel af Fjel det,
f. Ex. paa Blaahoe sparsomt, paa Kmidshoe temmelig
hyppig paa enkelte Steder ved Nedgangen derfra til
Vaarstien, fremdeles paa FjeSdene ligeover for Driv»
stuen, ved Bredderne af Drivelven nedenfor Vaarstien,
og i de smaae Dale, som fra Sunddalen og Opdalen
lohe op mod Dovre, saasom Svisdal, Droedal, Yinster»
dalen.
Fuma^riace.æ. DC.
Fumaria. L .
F. officinalis. L. svec. n. 630. Fl. D. T* 940.
Til Grændsen af Korndyrkningen ved Tofte og i
Drivdalen.
Cruciferæ» Adams.
B arb ar e a . R. Br.
B. vulgaris. Br. hort. kew. ed. 2» v* 4. p. 109.
Lidt ovenfor Fyrregrændsen i Drivdalen nedenfor
Kongsvold.
Tur r it is. DHL
T. glabra. L. svec. n. 606. FL D. T. 809.
Xigesom den Foregaaende noget over Fyrregrændsen
imellcm Kongsvold og Brivstuen.
S
274
Bly tt
Arabis ► DC,
A. alp in a, L. svec. n. 604, FJ. D. T. 62.
Almindelig over hele Fjeldet, livor den stiger op
over Birken til de storre Salixarters Grændse.
A» hirsuta. Siop. corn. ed. 2* n, 835* Turritis liirsuta
L. svec. n. 607. Fl. D. T.1040.
Sparsomt i Drivdalen over Fyrrens til henimod Bir-
kens Grændse.
A. th ali an a. L. svec. n. 605. Fl. D. T. 1106.
Til Kongsvold fra Tofte og' Drivstuen, dog sparsomt.
A. petræa s. færoensis. DC. Prodr. 1. p. 145. Car-
damine færoensis. Hornem. Plantel. p. 712* FJ.
D. T. 1392.
I de fra Dovre til Sunddalen nedlobende Smaadale
(Chr. Smith).
Cardamine, L .
C. bellidifolia. L. svec, n. 590. lapp. T. 9. f. 2.
Fl. D. T. 20.
Temmelig almindelig over hele Fjeldet og stiger op
til Randen af de permanente Snebræer.
€. am ara. L. svec. n* 586. Engl. Bot. T. 1000. Sfurm
DIds. Flora. 45» T; 10.
Hist og her til Jerkind og Kongsvold 9 endog over
Birken»
C. prat en sis. JL. svec. n. 585. Fl. D. T. 1039.
Hist og her til Jerkind og Kongsvold, ei over Rirke-
grændsen.
Draba. L.
D. alpina. L. svec. n. 570: Fl. D. T. 56. Rchb. icon.
T. DCCLXXI1. f. 1036.
Efter dens hoiere eller lavere Voxested paa Fjeldet
synes den at variere i Stdrrelse. Paa de lavere Steder
botanisk Reise.
275
ved Fogsaaen, Kongsvold o. fl. St. bliver den mere
langstrakt og naaer en Hoide af 4 — 5 Tommer. Smaa-
skulperne ere lios denne Form, der svarer temmelig
vel til de eiterte Figurer. Paa de hoiestc Punkter af
Fjeldet, hvor den forekommer, f. Ex. paa Blaahoc
Knudshoc ved de vedvarende Sneflække næsten paa
Toppen, bliver den omtrent 1 — 1^ Tomme hoi, voxer
tætle Hobe med noget storre Blomster og kortere og
bredere Smaaskulper. Jeg finder ellers ingen Forskjel.
Herhen horer Br ab a oxycarpa Sommcrfeldt i Ma-
gazin for Naturvidenshaberne p. 241. Jeg fandt
paa Gederyggen ved Jerkind en Form med meget smaae3
dog’ fuldmodne, Smaaskulper, der ere forsynede med
en temmelig forlænget Griffel.
D. Muricella. Wahl. lapp. n. 318. Tab. 11. f. 2.
Rchb. icon Tab. DCCLXVI1. f. 1023—1025.
Den sjeldneste af de paa Dovre voxende Arter af
Slægten. Jeg har kun fundet den paa to Steder, nem-
lig paa Fogstuvola ved det Hoieste af Harbakken og
paa Gederyggen ved Jerkin, omkring den 6 verste Varde j
paa begge Steder i Selskab med Draba lapponica, paa
de steileste, for Vinden meest udsatte Steder. Paa
Gederyggen fandtes en Varietet med næsten glatte Skaf-
ter og aldeles glatte Blomsterstilke samt meget korte æg-
dannede Smaaskulper, den synes ligesom at være en
Overgangsform fra Draba Muricella til den under forc-
gaaende No. nævnte smaafrugtede Artforandring.
D. hirta. L.t sp. pl. 897. Vahl. lapp. T. XI. f. 3
Rchb. Icon. Tah. DCCLXVIif.
P alpicola. Wahl. 1. c. f. 1. Dr. pvrenaica Fl.
D. T. 143.
Y rupes.-tris. Wahl, svec. o. 710. Dr. rupestris
276
Bly tt
Engl. Bot, 19, T.8. 133 Br, incano-kirta Hart, Scand.
p. 178 a.
Denne er den over hele Fjcldet hyppigst forekommende
Art, som tillige er den meest variable af Udseende
efter Localiteternes forskjellige Beskaffenhed, Paa tor-
rere hoit liggende Steder er den ofte meget liden,
omtrent af samme Storrclse som Dr. lapponiea, knapt
et Par Tommer lang’, mcdens den paa mere græsrige
skyggefulde Steder i Birke- og Vidie-Krattene naaer
mere end en Fods flo i de. Ligesaa variabel er den
med Hensyn til Skaftbladenes Åntal (fra 1 — 6) og dis-
ses Form (de ere nemlig helrandede, faa- eller fler-
tandede. Smaaskulperne ere ligeledes snart længere,
snart kortere, laadne eller glatte, ligesom Blomsterstil-
kene. Den stiger op omtrent til samme Hoide som
Dr. lapponica og Dr. alpina, nemlig til de vedvarende
Sneflække.
D, incana. L. svee. n. 568. Fl. D. T. 130. D. con-
fusa Ehrh. Rckb. ieon. BCGLXX.
p. contorta. Wahl. svec. n. 709. D. incana.
Rckb. icon. DCCLXIX.
Da Planten er meget tilboielig til at variere, finder
jeg ei tilstrækkelig Grund til at danne to forskjellige
Arter. Den er almindelig over hele Fjcldet, men sti-
ger ei saa hoit over Birkegrændsen som deForegaaende.
D. lapponica. Wahl. svec. n. 712. Rchb. icon. Tab.
DCCLXYI, f. 1019—22. D. androsacea, Wahl.
lapp. T. 11. f. 5.
Fl. D. T. 142 horer udentvivl herken og ei til Dr.
Muricella, som Wahlenherg vil.
Den er almindelig overalt fra de lavere Klipper ved
Kongsvold indtil Sneflækkene paa Pfystuehoe, Knads-
botanisk Reise.
277
bde, Blaahoe. o, fl.St. Paa Nystulide var den den al-
lersidste phanerogame PJante jeg* bemærkede i Selskab
med den korte forkucde Fjeldforni af Lycopodium Se-
lago. Da den visseligen er den af alle tidligst blom-
strende Art, finder man den næsten altid i Frugt.
Endogsaa ved selve Sneranden lykkes det sjelden at
finde et og andet blomstrende Exemplar.
Thlaspi. L.
T. arv ense. JL. svee. n. 574. Fl. D. T. 973,
Almindelig, især ved Fjeldstuerne omtrent til Birke-
grændsen.
T. Bursa pastoris. L. svee. n. 576.
Som den Foregaaende.
Sisymbr ium9 L.
S. Sop bia. L. svee. n. 595. Fl. D. T, 528.
Ved Tofte, Jerkind, Kongsvold og i Drivdalen, beist
ved beboede Steder og paa Hustagene. 1
Mr y si m u m. L .
E. hieraeifolium. L. svee. n. 692. Fl. D. T. 229
Behb, icon F. XII.
Hist og her fra Tofte til Brivstuen; ved Jerkind
endogsaa lige til Birkegrændsen.
E. eheiranthoides. L. svee. n. 691, FL D. T. 731
& 923.
I Agrene ved Tofte.
€ am ei i n a. Crantz,
C. sativa. Crantz. 1. c. p. 10. My a grum sativum.
Linn. FS. D. T. 1038.
I Agrene ved Bergsgaardene , paa samme Hoide
omtrent som Tofte.
Brassica . L,
278
Blytt
B. campestris. L. svec. n. 608* Fl. D. T. 55©,
Ved Tofte, Bergsgaardene, Bustgaardene og Lie,
S i n ap i s. L.
S. arven sis. L, svee. n. 611. Fl. D. T. 753.
Ved Lie i Ågrene.
Subularia. L.
8. aqvatiea. L. svec. n. 568. Fl. D. T. 35.
Ved Breddernc af Volasoe, imellem Fogstaen og
Jerkind. (W. Boeck.)
Violaricæ. DC.-
Fiol a. L .
V. pal nst r is. L. svee. n. 786. Fl. D. T. 83,
Almindelig endog over Birkcgrændsen.
V. n mk rosa. Fries Novit. ed. 2. p. 271. I^fovit. fL
svec. Mant. 1. p. 16. Wikstrom Årsber. 1827. p. 348,
Blytt i Ufagazin for Naturvid.
V» pal is st ris var? nmkrosa Læstad. i Vétensk. Åc.
f 1 and 1. 1834. p. 164. V. gmeliniana 8? cordifo-
lia. (Ging. mis). DC. Frodr. 1. p. 294. (cnm Synon.
V. svavis? Fisck in litt). V saSina (n. Sp.)
Turczani noff in litt.
V. Ii i r ta? p. nmkrosa. Wakl. svec. p. 543. et ed. 2
p. 564. n. 962 (excl. Synon, V. epipsiSa).
Denne Art findes List og lier fra Christiania gjen~
nem hele Aggershus-Slift, i Bominerigcrne, paa Bin-
gcrige, Toten ogGuldbrandsdalen, hvor den forst alde-
les forsvindcr paa Harhakken ovenfor Tofte omtrent
et Far hundrede Fod over Birkcgrændsen.
V. hirta. L. svec. n. 788. Fl. D. T. 618.
Almindelig gjennem hele Guldkraiidsdalen, Dem
botanisk Reise.
279
forsvinder forst aldeles paa Bakkerne ovenfor Tofte,
hvor jeg: samlede den i Sommeren 1824*
V. mirakilis. L. svec. n. 189. Fl. D. T. 1945.
I Kratskove og paa skyggefulde Steder hist og her
paa Fjeldet, f. Ex. paa Harbakken ovenfor Bustgaar-
dene, i Drivdalen paa Fjeldsiderne imellem Vaarstien
og Drivstuen over Fyrrens Grændse.
V. canina y. cricetorum. Kehb. icon. Tab. LXXV. f.
153. Sparsomt netop ved Birkegrændsen ovenfor
Jcrkind henimod Folddalen.
V. mon tan a. Fl. I). T. 1329.
Almindelig i Kratskovene ved Tofte, i Drivdalen og
ved Kongsvold ved Espens Grændse.
V. ar en ar i a. DC» Synops. 400. n. 4463. Fl. fr. 4.
806.
Prodr. 1. p. 298. V. Ållionii. Rekb. Icon. f.
1142—146.
Almindelig til Fogslucn, Jcrkind og Kongsvold.
Paa det forste Sted omtrent ved Birkegrændsen paa
Bredderne af Fogsaaen.
V. bi fl ora. L. svec. n. 790. Fl. D. T. 46.
Meget almindelig over hele Fjeldet endog over Birke-
grændsen i Skyggen af de hoitvoxende Salixarter.
V. tricolor. L. var. foliis oblongis, floribus magnis
subunicoloribus.
Den ligner i Blomsternes Farve og Storrelse meget
Y. altaica, men er sikkerligen blot Varietet af V.
tricolor.
V. tricolor. JL. var. floribus minutissimis lutescentibus.
Den forste Varietet yedJerkind og Kongsvold 3 den
sidste ved Tofte i Agrene. Den nærmer sig mest V.
230
Bly tt -
tricolor arvensis Autor; men er meget spædere af Vext
end den almindelige Form.
Brøseraeeæ. DC. '
Dr oser a. L,
D. rotundifolia. L. svec. n. 273. Fl. D. T, 1028,
Sparsomt omtrent ved Birkegrændsen ved Veien over
Marbakken over Bustgaardene.
P arna s sia. L. '
P. pal u stri s. L. svec. n. 268. Fl. D. T. 584.
Almindelig* over hele Fjeldet, endog* over Birke-
grændsen, hvor den imidlertid viser sig i en temmelig
dvergagtig Skikkelse.
Polygaleæ. (Juss). DC.
Polygala. Le
P. vul ga r is. L. svec. n. 632. Fl. D. T. 516.
Til Bergsgaardene og Tofte ? omtrent ved Birkc»
grændscn, ved Jerkind sparsomt.
P. ul i gin osa. Bcbb. icon. f. 42.
Med blaalige og bvide Blomster.
Hyppigere end den Foregaaende hist og her over
hele Fjeldet? dog sjelden over Birkegrændsen.
Caryophylleæ. DC.
Ai lene. DC.
8. acauSis. L. lapp. n. 184. Fl. D. T* 21.
Bliver forst almindelig omtrent ved Birkegrændsen^
og stiger op til Banden af den evige Snee,
S. inflata. Sm. fl. brit. 467. Cucubalus Beten. L.
svec. n. 385. Fl. D. T. 914.
Almindelig ved Fjeldstucrne? men ei over Birkegrænd-
sen.
botanisk Reise.
281
S. r up est r is. L. svec. n. 390. Fl. R. T. 4.
Almindelig, endog: ofte over Birkegrændsen.
Lychnis. L.
L. vis ca r i a. L. svec. n. 409, Fl. D. T. 1032.
Forsvinder paa Engbakkernc ved Tofte og Rust-
gaardene.
L. ape tal a, L. lapp. n. 181. Tab. 12. f, 1. Fl. D.T.
806. Viser sig forst lidt nedenfor Fyrregrændsen ved
Veien iinellem Lie og Fogstnen, og stiger almindelig
over beJe Fjeldet op tii de vedvarende SneØække. «leg
har fundet en Varietet, eller snarere en luxurierende
Form med 3-4 Blomster, men deraf kun et enkelt Ex-
emplar.
L. syl vest r is ilafn. 13 anm. Holst. Flora 2. p. 790.
Ren er almindelig paa Dovre endog hoit over JBir-
ken lige til Grændsen af de storre Salixarter.
L. p rate n sis. Rafn. 1, c. L. di o i ca (alba) Fl. R. T.
792.
Ved Tofte og Kongsvold. Den rodblomstrede Va-
rietet ogsaa ved Tofte og List og ber i Drivdalcn ne-
denfor Drivstucn.
L. al pina. L. svec. n. 410. FL R. T. 65.
Almindelig over hele Fjeldet. Den begynder forst
at vise sig , hvor L. viscaria forsvinder og stiger op
over Birkegrændsen til de vedvarende Snepletter. Den
findes undertiden med kvide Blomster.
Sper gula. L *
S. arv en sis. L. svec. n. 419. Fl. B. T. 1033.
Til Tofte, hvor den forsvinder med florndyrkningen.
S. saginoides. L. sp. pl. cd. Willd. 2. p. 820. Fl.
R. T. 1577/
82
282
B 1 y 1 1
Ålmindelig over hele Fjeldet. Paa hdicre Steder,
over Birhcgrændsen , bliver den meget dvergagtig,
neppe en halv Tomme hoi, morkere af Farve og med
meget korte, rundagtige Frokapslcr, der ere ubetydé-
ligen længere end Bægerne.
Sa gina. L.
S. procumbens. L. svec. n. 115. FL B. T. 2103=
Hist og her over hele Fjeldet , især ved Veiene
og Fjeldstuerne. Den overstiger neppe Birkegrænd-
sen, og bliver, ligesom den Foregaaende, paa dens
hoieste Stationcr, meget dvergagtig af Udseende.
Ste llariar L.
St. n em or u m. L. svec. n. 391. Fl. D. T. 271.
Paa shyggefulde Steder overalt paa Fjeldet indtil
den hoieste Grændse for Salix lanata, S. glatica og S.
limosa.
St. media. Smith, brit 2. p. 475. Alsine media
Lin. svec. n. 207. Fl. D. T. 525.
Ved Fjeldstuerne og ved Sæterhytterne over hele
Fjeldet.
St. gra mine a L. svec. n. 393. Fl. D. T. 2116.
Den forsvinder omtrent ved Birkegrændseo , ved
Jerkind paa Bakkerne op imod Jerkindshoe og ved
liongsvold, paa begge Steder sparsomt.
St. longifolia. Fries Novit. ed. 1. p. 49. Sv. Bot.
T+ 506.
Ved Kongsvold paa shyggefulde Steder. Deo synes
ei at overstige Birkegrændseti, og har udentvivl naaet
dens Hoidegrændse, hvor Espen bliver aldeles buskarfet.
St. alpestris. Fries No vit. Fl. svec. ftlant. 1. p. 10.
Over hele Fjeldet meget alraindelig. Den stiger
botanisk Reise.
283
fra Granens ovre Region (i Guldbrandsdalcn) op mod
Salixernes Grændse paa Dovre,
St. crassifolia (J. su bal pina. Ilartm. Scand. fl. p.
123.
I Sumpene ved Jerkind og’ ovenfor Bergsgaardene
nær Tofte.
St. ul i gin so a. Smitli. eng], fl. 2. p. 303. St. AI si-
tt e. Hoffm. fl. germ. 1. p. 153, Tab. 5.
Den anfores af Hisinger som voxende paa Dovres
Plateau , imellem Tofte og Kongsvold. Hvis ei den
Foregaaende er anseet for St. uliginosa, hvormed den
har nogen Ligked, saa er det udentvivl paa de lavere
Steder ved Tofte eller Lie at Hisinger har bemærket
den. Jeg har ei optegnet den som af mig bemærket.
Det er imidlertid ei usandsynligt, at den forekommer
daa lavere skovagtige Steder , i Drivdalen og anden-
steds.
St. cerastoides. L, svec. n. 394. Stellaria Fl. D.
T. 92.
Meget almindelig fra Fyrrens overste Region til de
vedvarende Snebræer.
Als in e. Gcertn ,
A. stricta. Wahl. lapp. n. 232. Spergula stricta-
Sw. Vet. Ac. Handl. 1799. p. 235 - 239. Tab. 3.
Den viser sig forst lidt nedenfor Fyrregrændsen, og
er siden almindelig over hele Fjeldet , paa sumpige
Steder, og stiger op til de pcrmauente Snebræer.
A. biflora, Wahl. lapp. n. 233. Stellaria bi fl or a.
L. svec. n. 395. Sw. Vet. Ac. Handl. 1789. p. 41.
Tab. 1. f. 1 Rottb. i Vidensk. Selsk. Srifter 10. T.
3. f. 11.
Paa torre Steder, folgende med Hensyn til Hoidc-
284
Blytt
forholdene , de samme Love som den Foregaaende.
A. rnbella p. hirta. Wald. svec. n. 594. Arenaria
Lir ta. FL 1). T. 1646.
Den findes i Drivdalen fra Kongsvold til Vaarstien
og paa de omgivende Fjeldh1>ider? hvor den forst for»
svinder ved de vedvarende Snebræer.
Arenaria. Z*
A. serpy Ilifolia. L. svec. n. 398. Fl. D. T. 977.
Den forsvinder paa de torre Bakker ved Tofte om-
trent ved Korngrændsen.
Cerastium ♦ Z.
G. alpinum. L. svec. n. 418. Fl. D. T. 6.
p. glabratum L. 1. c. C. alpinum FL D. T. 979.
Alrøindelig over hele Fjeldet. Varieteten især ved
Fogstuen hyppig. De stige begge op til de vedva-
rende Snebræer. Hovedarten sees ogsaa ofte langt
nede i Skovrcgionerne , Varieteten holder sig derimod
bestandig paa HoiQeldet.
C. vulgatum. L. sp. pl. 2. p. 627. FL D. T. 1645.
p. foliis brevioribus, petalis calyce subdupJo longioribus.
Almindclig, nær ved Veiene og ved Fjeldstuerne
Varieteten, der forekommer mig udmærket, ved Veien
imellem Lie og Fogstuen. Hovedarten stiger neppe
op over Birkegrændsen. Ved Kongsvold luxurierer
den saaledcs, at den næsten vorder ukjendelig.
Geraniaceæ.
Geranium . Z*
G. svlvaticum. L. svec. n. 617. FL D. T. 124.
<IU
Almindeiig endog til op over Birkegrændsen , og
forsvinder forst ganske ved Randen af de vedvarende
Snepletter. Den varierer med lyserode og hvide Blom-
ster.
botanisk Reise.
285
G* pratensc. L. svec. n. 618. Schk. Ilandb. T. 196*
Forsvinder paa Rakkerne ved Tofte.
Erodium . {I? her it gcr.) DC*
E. cicutariiim. Lehman in DC. 6. fr. 4. p. 846. DC.
Frodr. 1. p. 646. Geranium cicutariiim L. svec.
n. 625. Fl. D. T. 986.
I Drivdalen ved Rise, noget nedenfor F yrregrænd-
sen.
R alsamineæ. DC.
fmpcitiens L*
I. No li- tang* ere. L. svec. n. 792. Fl. D. T. 582*
I Drivdalen nedenfor Drivstuen.
Oxalideæ. DC.
Oxalis. L.
D. Acetosella. L. svec. n. 466. FL D. T. 986.
Den forsvinder aldeles lige ved Birkgrændsen , hvor
den blomster forst i August Maaned.
L e g n m i n o s æ. Juss.
Anthyllis . L.
A. Vu In er ar i a. L. svec. n. 638. Fl. D T. 988.
Nedenfor Harbakkcn forsvinder den lidt nedenfor
Birkegrændsen.
Trifolium . L .
T, medium. L. faun. svec. app. p. 558. FL D„ T.
1273.
Til Tofte, hvor den forsvinder nedenfor Birke-
grændsen.
T, pratens e. L. svec. n. 666. FL D. T. 989.
Til Fogstuen og Icrkind, hvor den paa begge Ste-
der forsvinder lidt nedenfor Birkegrændsen.
288
B 1 y 1 1
T. rep ens. L, svec. n. 665. Fl. D. T. 900.
Omtrent til samme floide som den Foregaaende.
Lotus. L.
L. corniculatus, L. svec. n. 975, Fl. B. T. 99 1. d.
Til Birkegrændsen.
Phaca . DC.
P. frigida. L. sp. pl, ed. Willd. 3. p, 1253, Pliaea
al pina. FJ, O. T. 858,
Hist og’ lier i temmelig’ Mængde over Iiele Fjeldet.
Ben begyndcr at vise sig lidt nedenfor eller omtrent
ved F yrregrændsen, og stiger op over Birkens Grændse.
G. ast/agalina. DC. astr. mongr. Prodr. 2, p. 274.
Astragalus alpinus. L. svec. n. 681. Fl. D. T.
51.
Almindelig over hele Fjeldet, hvor den ofte sees
over Birkegrændsen: Den stiger langt ned i Granens
Begion (lage til Oier i Guldhrandsdalcn.)
P. lapponica. Wahl. lapp. n. 348. Tab. 12, f. 3.
(Ph. montana.) ' Hornem. Plantet, p. 774.
Almindelig fra Tofte til Drivstuen. Den stiger op
over Birkegrændsen til de storre Salixarters Grændse.
P. orohoides. DC. Prodr. 2. p, 274. Astragalus
oroboides Hornem. Fl. D. T. 1396.
I Hlængde paa Bakkerne ved Tofte, ved Bergsgaar-
dene , Bustgaardene , ved Harhakken , sjeldnere ved
Fogstuen og Jerkind, overalt i Drivdalen fra Kongsvold
til Drivstuen og paa de nærmeste Fjelde. Den findes
i Almindelighed sparsomt over Birkegrændsen.
f 7 cia L.
V. sviv a tie a. L. svec. n. 650. Fl. D. T. 277.
•J
Imellom Kongsvold og Drivstuen i Drivdalen lidt
ovenfor Fvrregrændsen.
/
botanisk Reise.
287
V. Cracca L. svcc. n. 652. Fl. D. T. 804.
Over hele Fjeldet omtrent til Birhegrændsen.
V. sepium. L. svec. n. 651. Fl. D. T. 699.
Ved Tofte, Jcrhind, Kon gs vold og’ i Omdalen om-
trent til Birhegrændsen.
Lat hyv us, L . .
L. prat en sis. L. svec. n. 647. Pl. D. T. 527.
Yed Tofte, Bustgaardcne og Drivstuen, nedenfor
Birhegrændsen.
R o s a c e æ. luss.
Prunus ♦ Z.
P. Padus. L. svcc. n. 431. Fl. D. T. 205.
I Drivdalen ved Drivstuen blomstrede den i Slut-
ningen af August Maaned, omtrent ved Birhegrænd-
sen, under hvilhen den i Ålmindelighed forsvinder.
Ved Goutstiaaen saaes en enhelt blomstrende Bush
over Birhegrændsen. .
Spiræa * Z.
S. Flmaria. L. svec. n. 440. Fl. D. T. 547.
I Drivdalen ved og lidt over Fyrregrændsen, lige-
saa ved Tofte og Lie.
Dryas . Z*
D. octopetala. L. svec. n. 462. Fl. D. T. SL
Sparsomt paa Gederyggen ved Jerhind, i Mængde
paa Engene og Bjergene ved Kongsvold, Drivdalen
o. s. v. Den stiger paa Gederyggen og Knudshoe op
over Birhegrændsen.
Geum . Z.
G. ri vale. L. svec. n. 461. Fl. D. T. 722.
Almindclig lige til de storre Salixartcrs Grændse.
Pub us, Z.
i\. idæus. L. svec. n. 446. Fh D. T. 788.
288
B 1 y 1 1
Ålmindelig i Brivdalen, hvor den begynder at vise
sig, cndnu ikke blomstrende den 17de August , strax
nedenfor Kongsvold.
K. saxatilis. L. svec. n. 427. Fl. D. T. 134.
Over bcle Fjeldet omtrent til Birkegrændsen, i kvil»
ken Hoide Frugten ikke modnes.
b. Ch amæmorus. L. svec. v. 449. FL D. T. 1.
I Sumpene over hele Fjeldet ved og over Bsrke-
grændsen, hvor den aldrig sætter moden Frugt.
Fr ag ar i a L .
F. ve sea. L, svec. n« 459. Sturm. Germ. I» fase. 2. T. 8.
Ved Tofte, Kongsvold (hvor Frugten ikke modnes),
i Brivdalen omtrent ved Fyrregrændsen med halvrno-
den og moden Frugt i August Maancd.
P otentilla. Nestl .
G. ni ve a. L. svec. n. 458. Fl, I). T. 1035.
Sparsomt overst paa Gederyggen ved Jcrkind. 1
stor Mængdc ved Goutstiaaen , ved Kongsvold , paa
Knudshoe, og igjennerø Brivdalen ned i Fyrrcns Be»
gi on imellcm Brivstuen og Kise. Ben stiger i Hoi»
den op over Birkegrændsen.
P. norvegica, L. svec. n. 457. FL B. Ti 171.
Fors vinder ved Korngrændsen i Nærheden af Tofte.
P. Tormcntilla. Nestl. pot. p. 05. Lehrn. pot. 149.
DC. Prodr. 2. p. 574. Tor ment il Ja re eta. JL. svec.
n, 459. FL B. T. 589.
Over hele Fjeldet, hvor den endog hist og her over-
skrider Birkegrændsen og stiger op til Grændscn af
de storre Saiiées.
S. verna p. major. Wahl. lapp. n. 240. svec. n. 580,,
P. au re a. FL D, T. 114,
botanisk Reise.
289
Almindelig overalt paa FjeMet lige til de permanente
Sneflække. Den varierer ofte med trekoblede Rod j
blade.
P. a r gente a» L. svec, n. 454. Fl. D, T. 865.
Ved Tofte, Rustgaardene, og: imellem Kongsvold og
Drivstuen, paa alle Steder nedenfor Birkegrændsen,
men over Fyrregrændsen.
P» An ser in a L, svec. n. 452. FL D. T. 544.
Forsvinder ved Tofte og Rnstgaardene nedenfor
Birkegrændsen.
P. Comariim» Scop. fl» earn. ed» 2»v. 1. p. 359. DC»
Prodr» 2 p. 583* Gomarum palustreL» svec. n.
463 FL D. T. 636.
Hist og her paa snmpige Steder, hvor den forsvin»
der lidt nedenfor Birkegrændsen»
Sib aldici. Z.
S. proeumbens. L* svec. n. 245» FL D. T* 32.
Almindelig, omtrent fra Fyrregrændsen til de per»
manente Sneflække»
Alchemilla » L,
A. vulgarls. L. svec. n» 141» FL D. T. 693.
fi. montan a. WahL svec. 1 p. 104.
Hovedarten almindelig overalt. Den stiger ofte op
over Rirkegrændsen» Varieteten ved Tofte og Rust-
gaardene»
A» alpina. L. svec. n. 242. FL D» T. 49»
Over hele Fjel det, men almindeligere paa den nord»
ligere Side af gamme. Den stiger op til de vedvarende
Snebræer.
T
290
B 1 y t i
Hosa * L>
R, vill osa* L* svec, append* n* 1295* Fl* 1>* T»
1458*
I Drivdalen nedenfor Rise^ i Fyrrens Region*
R* cinnamomea* (Smith engl* Bot*) Fries nov, ed*
2* p* 153* Fl* D* T* 1214*
Paa Sydsiden indtil Lie? paa Nordsiden i Didvdalen.,
paa begge Steder nedenfor Fyrregrændsen.
Cotoneaster * (Medicus) DC.
C. vulgaris. Lindl. tr. linn» soc. 13. p. 101. Mes-
pilus Cotoneaster L. svec. n. 438. Fl. f>* T. 112.
Hist og ber, f. Ex. ved Rergsgaardene, Tofte, ved
Jerkind paa Gederyggen, ved Rongsvold og i Drivda-
len, overalt næsten lige op til Birkegrændsen.
S or bu s, L.
S* a u cup a r ba. L. svec» n. 435. Fl. B. T. 1034.
Den forsvinder i Drivdalen imellem Fyrrens og Bir-
kens Grændse, hvor den paa sin hoieste Station blom-
strer i August Maaned. Bærrene modnes neppe i denne
Hoide.
O n a g r a r i æ. luss.
Epilobiu m. Z.
E. an gus ti folium. L* svec. n. 327. Fl. D. T. 289.
Til Fogstuen, næsten ved Birkegrændsen.
E. montaoum. E. svec. n. 329. Fl. D.- T. 922.
I Drivdalen lidt hoiere end Fyrregrændsen.
E. palustre. L. svec. n. 330. Fl. D. T. 1574.
Ved Tofte og i Drivdelen, neppe over Fyrregrænd-
sen.
E. alpinum. L. S. svec. n. 331. Fl. D* T. 322*
Almindelig, omtrent fra Fyrregrændsen og op over
Birkens Grændse.
botanisk Reise.
291
E. o ri g a ni folium. Lam* diet. 2. p. 376. Beichenb,
icon, bot. Tab. CLXXX. f* 314.
Sparsomt ved Fogstuen, i storre Mængde gjennem
Brivdalem, ved Brivstnen o. fl* St. Den fimdes neden-
for Fyrregrændscn, og stiger op til og over Birke»
grændsen, almindeligst voxende ved Kildelob, Bred-
derne af Bække o. s. v* Ben varierer i StorreSse og
nærmer sig ofte E. montanum saa meget, at den lef-
téiigen forvexles med den.
É. nntans. FL I), T. 1387. Sommerf. Supp. 6.
lapp. p. 17,
Lidt nedenfor Fy r re gr æ n ds e n paa smnpige Steder,
imellem Lie og Fogstuen, forresten hist og ber over
hele Fjeldet, ved Jcrkind, Kongsvold, i Brivdalen.
Ben stiger i Hoiden op over Birkegrændsen. Ben af
Reiehenbach L c. f* 313 afbildede E. Hornemanni er
neppe andet end en mere opret Form af E. alpinum,
Wahlenberg forener ogsaa hermed Fl. I>* T. 1387.
Rlgtigtignok ere Bladene paa den i FL B. afbildede
Plante noget bredere end paa den dovrefjeldskc Plante,
✓
men denne, der er aldeles den samme som den Som-
mcrfeldt har beskrevet 1. c. er i flere Henseender for-
skjellig fra E. alpinum, og staaer i det Hele taget,
nærmere E. palustre.
Circæa * X*
C* al pina. S. svec. n. 7. FL B. T. 1321.
Almindelig til Birkegrændsen.
H a 1 o r a g e æ. R. Br.
Myriophylhim+ X*
ffl, s pi ca tum. L. svec. n. 867» Fl. D. T. 681»
I Volasoe. W. Boeck.
292
B ! y 1 1
Ccillitriche . Z*
C, verna* L. svec» n. 3. FL D. T. 129. ReicLenb,
icon. T. DCCCLXXX. f. 1179.
minima, Reicbenb. L c. f. 1185. Wahl. svec.
n. 1009.
Hovedarten List og Ler paa lavere, Varieteten paa
Loiere Steder.
C. autnmnalis. L. svee. n. 4* Reiehenb. icon Tab,
DCCCXC1V. f. 1211.
/
I Volasbe.
Hippuris . X.
II. vulg ar is. L. svec. n. 2. Fl. D. T. 87.
Ved Jerbind i Sumpen nedenfor Muset, imellemKongs-
vold og Drivstuen i en Sump ved Veien , paa Legge
Steder over Fyrrens, men lidt nedenfor Birbens Grændse.
Tamariscineæ* DC.
My ricaria . Desv .
M. germanica. (Desv.) DC. Prodr. 3. p.97. Tausa-
rix germanica» L. syst. ed.Roem. 6. p. 673. Fl.
D. T. 234.
Ved Tofte paa Rredderne af Elven ved HI bil erne. i
Brivdalen.
Port u i a e e æ. Juss.
Montia* Z.
HE font ana. L» svec. n. 115. Fl. D. T. 131.
Almindelig paa fugtige og oversvbmmede Steder
til og over Birbegrændsen , som oftest i Selsbab med
Kdnigia.
ParonycLieæ. (St. Hill.) DC.
Scleranthus . X.
S* per en nis. L. svec. n. 378. Fl* D. T. 563,
rVæstcn ved Birbegrændsen ovenfor Tofte.
29S
botanisk Reise.
Crassulaceæ. DC*
Se dum, DC.
S. Rkodiola. DC. fl. fr. ad. 3. v. 4. p. 380. Prodr.
p. 401. Rhodiola rosea. L. svec, n. 912. Fl. D„
T. 183.
Almindelig over hele Fjeldet, hvor den stiger op
over Birhegrændsen.
S. album. L. svec, n. 402. Fl. D. T. 60.
Den forsvinder ved Tofte.
S. acre. L . svec. n. 404. Fl. D. T. 1644.
Til Tofte.
S. annuum. L. svec* 405. S. rupestre Fl. D. T.
59.
Over hele Fjeldet, men neppe over Birhegrændsen.
Grossularteæ. DC*
Ri bes. L *
R. ru brum. L, svec. n. 205. Fl. D, T. 967.
I Orivdalen, hvor den kakles Ulvehær, til Kongs»
vold*
Saxifrag aceæ. DC*
Saxifraga, L.
S. oppositifolia. L. svec, n. 369* Fl. D. T. 34.
Almindelig til de vedvarende Snellække. Paa Knuds-
hoc blomstrende i Slutningen af August Maaned i Sel°
skab med Ranuncuhis nivalis. Den varierer med sne-
hvide Blomster.
S. Cotyledon. L. svec, n. 366. Fl* D* T. 241*
Hist og her i Drivdalen fra Vaarstien til Drivstuen5
nedenfor sidstnævnte Sted i storre Mængde.
S. cæspitosa. L, svec. n. 376. Gunn. Fl. N. n. 1047
et 689. Tab, 7. f. 1- 3, 4. Fl. D. T. 71 et 1388.
294
Bly ti
Hist og her over hele Fjeldct. Den viser sig f or st
omtrent ved Fyrregrændsen og stiger op til de hoie-
ste Punkter^ lige til de vedvarende Snehræer. Den er
hoist variabel* En meget finbladet langstænglet Form,
der har Lighed med Saxifr. hypnoides, findes voxende
i lost Steengrus paa BIaahdc og andensteds* Den lille
forknyttedc Form, som man har kaldet S. gronlandica,
er ligeledes, især paa hoiere torrepe Steder, alminde-
iig.
S. petræa. Gunn. Fl. JS, Tab. 0. f. 1.
Hist og her over hele Fjeldct, men sparsomt over
Birfcegrændsen.
S. e er mi a. L. svec* n. 373. lapp. n. 172. T. 2. f. 4.
Fl. D. T* 22 (biflora). Fl. D. T. 309. (an S. bulbi-
fera Fl. D.) S. bnlbifera Gunn. Fl* N. n. 1009*
S. ceroua Gunn. Fl. N. T* 8. ,
Omtrent fra Fyrregrændsen til de vedvarende Sne-
bræer. Den varierer mere eller mindre grenet, med
en enkelt Endeblomst eller med flere , mere eller min»
dre haaret o* s. v.
S. rivularis. L. svec, n. 374. lapp. n. 174. T. 2. f* 1,
Fl. D* T. 11.
Paa hoiere Steder af Fjeldct almindelig ved Sne-
bækkene, i Hiipperifterne o. s. v* til de vedvarende
Snebræer. Den stiger neppe ned til Fyrregrændsen.
S. ni val is. L. svec. n. 368. FL D. T. 28*
p. tennis. DG. Prodr* p. 28. Linn. lapp. Tab. 11*
f. s.
Mist og her over hele Fjeldet, især ved Kongsvokl
og i Brivdalen. Varieteten ved Fogstuen, paa Gont~
siifjeld og Blaahoe.
S. liieraci folia. a. spicaia DG. Prodr. 4. p» 39. S* .
I
botanisk Reise. 295
frigi da Chr. Smith in Herbariis Candollii et Horne*
manni. Saxifr. stricta Hornem. Plantel. p* 470.
Næsten lige op iinod Snegrændsen paa Storbue oven-
for Tofte, omtrent 1 Miil fra Gaarden, og ved Tver-
aaen, som udspringer fra Storhoe, ved de permanente
Snebræer. Den burde udcntvivl forenes med S. pen-
sylvanica L.
tl
S. stell ar is. L. svec. n. 367. Fl. D. T. 23.
P. comosa Hartm. Scand. fl. p. 116. Somnicrf.
Suppl. fl. lapp. p. 19. Linn. lapp. Tab. 2. f. 3.
(S. stellaris coma foliolosa) S. stell. p. comosa BC.
Prodr. 4. p, 40. S. foliolosa R. Br. in herb.
DC. S. stricta mi nor Hornem. Plantel. 470.
Meget almindelig over hele Fjel det, ogsaa over Birke-
i
grændsen til Sneplættene. Varieteten sjeldnere, f. Ex.
ved Gonfstiaaen og paa Goutstiherg* og Volasofjeld.
S. aizoidcs. L. svec. n. 371» S. autumnalis Fl. 0.
T. 72.
p. crocea. DC. Prodr. p. 47.
Hovedarten saavelsom Afarten i storstc Mængde
overalt ved Ilække, Veie o. s. v. Den viser sig i
Gul dbran ds dalen allerede i Granens Region og stiger
i Holden op mod Snebræerae,
C hry so splenium . X. gen>n. 763.
Ch. alternifolinm. L. svec. n. 365. Fl. D. T. 366,
Ved Kon gs vold.
U m b e I 1 i f e r æ. Juss.
Carum* L,
C. Car vi. L. svec. n. 269. Fl. D. T. 1091.
Forsvinder nedenfor Birbegrændsen ved Jerldmb.
Kongsvold o. fl. St.
/
296 Blytt
JP impinella* X .
P. Saxifraga. L. svec. n« 261. FL D. T. 669.
Som den Foregaaende.
Angelica , Hoffm.
Å. sylvestris. L. svec, n. 246* FL D. T. 1639.
I Drivdalen over Fyrrens Grændse.
Ar c han cf elica* Hoffm.
A. officinalis. Hoffm. DG. Angelica Archangelica,
L, svec. n. 245. FL D. T. 206.
Hist og lier, især i Mængde ved Kongsvoid og I
Drivdalen samt paa Fjeldene paa begge Sider af Da-
len. Den stiger op over Birkegrændsen.
Heracleum, X.
£1. Spliondylium. L. svec, n. 243. Sv. Bot. T. 363.
Ved Jerkind, Kongsvoid og i Drivdalen. Paa alle
Steder under Birkegrændsen.
Antliriscus . Hoffm.
A. sylvestris. (Hoffm,) DC. Prodr. 4, p. 223. C k æ
rophylium sylvestre L. svec. n. 857. Sv. Bot, T,
124.
Til Birkegrændsen ved Tofte og ellers List og her
over hele Fjeldet, hvor den ogsaa af og til sees over
Birkegrændsen,
C o r n e æ. DC,
Cornus. X.
C, svec i ca, L. svec. n, 139. FL D. T. 5.
1 Drivdalen, ved Drivstuen og nedenfor samme, Ne-
denfor Birkegrændsen.
Caprifoliaceæ, Juss,
JLinncea * X.
L. bore alis. L. svec. n. 562. FJ. D. T. 3.
V
Næsten lige op til Birkegrændsen hist og her.
botanisk Reise.
297
B u b i a c e æ. Juss.
v\
jClllUtH* i* '
G. ul i g i ii o s iim. L, svec* n. 127. Fl. D. T. 1509.
Fogstueu, Kongsvold. Paa begge Sleder lidt neden*
for Birkegrændsen.
G. veruni. L. svec* n. 123. Fl. D* T. 1146.
Tofte, Bustgaardene og Brivstuen.
G. bor eie* L. svec. n. 124. FL I). T. 1024.
Almindelig paa Engene ved Jerkind, KongsvoSd og
ellers liist og ber over hele Fjeldet, dog nedenfor Birke-
grændsen.
G. Ap ar i ne. L. svec. n. 128. Fl. D. T. 495.
1 I Agre ved Tofte.
V alerianeæ. DC*
V al er i ana* X*
V. officinalis. L* svec. n. 34. Fl. B* T. 570.
Ved Tofte, Kongsvold og i Bm dalen nedenfor Birke-
grændsen.
B i p s a c e æ. (Vaill*). DC.
Scabiosa * X,
S. arvensis. L. svec. n. 107. Fl. D. T. 447.
Ved Tofte næsten ved Birkegrændsen, ved Bnst-
gaardene, Jerkind, Kongsvold og i Driv dalen.
Compositæ. (Ådans.) DC.
Tussilag o* X.
T. F arfara. L. svec. n. 745. Fl. D. T. 595.
Hist og her over hele Fjeldet, endogsaa over Birkø-
grændsen næsten til de storre Salixarters Grændse, ved
Fogsaaen.
T. fr i gid a. L. svec. nt744. Fl. D* T* 61.
T 2
298
B 1 y 1 1
Hist og Ler over hele Fjeldet, især ved Kongsvold og
paa Fjcldenc deromkring, til de vedvarende Snebræer.
Erigeron, Z» N
E» a ere, L. svec. n. 741, Engl» Bot, T, 1158.
£» glabratum,
Hovedarlen List og her, ved Tofte, Jerkind, Kongs-
vold og i Drivdalen. Varieteten, der udmærker sig
ved hoiere Væxt, glatte Stængler ©g Blade, samt mor-
kere noget storre Blomster, findcs paa mere hoitlig-
gende Steder, f. Ex. i Mængde ved Fogsaaen ovenfor
Fogstuen, ved Kongsvold og List og her i Drivdalen,
hvor den paa mere skvggefnlde Steder naaer en Hoide
af omtrent 2 Fod. Den er saa ndmærket, at man næ-
sten kunde fristes til at ansee den for en egen Art,
men man finder dog undertiden Former, der vise Over-
gangen tik den almindelige paa lavere Steder voxende
E, aere, E, droebaebense Fl» D, T» 874 er en saadan
Overgangsform.
E. alpinum, L, spee, pl. ed. YVilld, 3. p. 1959. Fl. D.
T» 292. Wahl. svec. n. 918.
caule paucifloro: flore terminali majore, Wahl.
1. c.
Ålmindelig over hele Fjeldet fra Bakkerne ved Tofte
til Drivdalen, hvor den neppe stiger mere end 2 — 300
Fod ned i Fyrrens Region, Den stiger ei saa hoit op paa
Fjeldet som den Folgende. Den varierer meget med
Hensyn til Storrelsen og Forgreningen, Ved Tofte
er den for det meste enblomstret og spæd af Væxt.
ved Kongsvold, Jerkind o. fl. St. frodigere, ofte fler-
blomstret og med storre mere laadne Blomsterhoveder,
E» uniflorum» k. svec, n. 386. lapp. n. 307, T, 9. f,
5. Fl. D. T, 1397, Wahl, svec» n, 919,
botanisk Reise.
299
Almindclig paa boiere Sf etler af Fjeldet, f. Ex. paa
Harbakken, ved Fogstuen, Kon gs vold , Jerkind o. 11.
Steder. Den stiger over Birkegrændsen op næsten til
de vedvarende Sncbræer. Den sees aldrig' ved eller
nedenfor Fyrrens Grændse. Åt den, som Flere paa-
staae, skulde være en Varietet af ‘E. alpinnm, tiir jeg
ei antage. Den er constant cnblomstret, altid lavere
af Væxt, med de nederste Iliade mere Jæderagtige næ-
sten glindsende glatte, med aabne stærkt laadne Rægcr-
blade o. s. v. Den varierer som den Foregaaende
med Hensvn til Randkronernes Farve, der er rod
eller bvid.
Solidago . X .
S. V ir ga ur ca. L* svec. n. 754. Fl. D. T. 063.
lapponica. Wahl svec. n. 932.
Almindclig tilligemed Varieteten, der stiger op til
og over Birkegrændsen.
Gnaphalitim . X.
G. dioieum. L* svec. n. 730. Fl. D. T* 1228.
Almindelig over bele Fjeldet, endog over Rirke-
grændsen.
G, al pinn m. L. svec. n. 737. Reicbenb. Jcon. T. DCCL.
Den viser sig omtrent ved, eller 1— 200 Fod neden-
for Fyrregrændsen paa Veien imeliem Lie og Foff-
stuen, og er siden i stor Hlængdc over bele Fjeldet,
hvor den paa lioiderne forst aldeles forsvinder ved
Rredderne af de permanente Sncbræer*
G. svi vaticum» L. svec. n. 759. F. D. T. 1229.
fuseatum. Wahl. lapp. n. 380. Go ap kalium.
Fl. D. T. 254.
I Drivdalen nedenfor Drivstuen. Varieteten alatin-
300
Blytt
delig over heleFjeldet, hvor den stiger opover Birke-
grændscn lige til Grændsen af de storrc Salixarter.
Chrysanthemum . X.
C. Leucanthemum. L. svec. n. 763. Fl. D. T. 944.
Sparsomt ved Vaarstien, nedenfor Birkegrændsen,
hist og' lier i Drivdalen nedenfor Drivsluen og’ ved
Tofte.
Matricaria . X.
HI. inodora. L. svec. n. 765. Clirvsant hemn m i no-
dorum. Fl. D. T. 696.
Yed Tofte, Fogstuen, Jerkind, Kongsvold o. fl. St.
ikke over Birkegrændsen.
i
Achillea . X.
A. Millefolium. L. svec. n. 770. Fl. D. T. 737.
Almindclig. Paa flere Steder endog over Birke-
f grændsen.
Årtemisia. X.
A. vulgaris. X. svec* n. 751. Fl* I). T. 1176.
Yed Tofte, Kongsvold og i Drivdalen, overalt neden-
for Birkegrændsen.
A. nor ve gi ca Fries IXovit. ed. 1. p. 56. ed. 2. p. 265.
Hornem. Plantel. p. 843* Beichenb, icon* Tab. LXXXLX.
A. rupestris. Fl. D. T. 801.
Overalt paa Fjeldene ved Kongsvold og Drivdalen,
hvor den fra Elvens Bredder stiger op mod de per-
manente Snehræer.
Tanacetum. X.
J. vulgare. L. svec. n. 730. Fl. D. T. 871.
Imellem Laurgaard og Tofte, ved Kongsvold og hist
og her igjennem Drivdalen, over Fyrrens Grændse.
botanisk Reise.
301
Arctium ♦ Z .
A. Lappa. L. D. svec. n. 712. FL D. T. 612.
I Drivdaleii.
Car duns, Z .
C. crispus. L. svec. n. 719. FL R. T. 621.
Ved Tofte, Kongsvold, og' i Drivdalen hist og her.
C. pal ust r is. L. svec. n. 720. Sv. Bot. T. 428.
Ved Tofte.
G. heterophyllus. L. svec. u. 721. FL D. T. 109.
Almindelig, næsten til Birkegrændsen.
S er r atula. Z.
S. al pina. L. svec. n. 714. FL D. T. 37.
Almindelig, omtrent til Birkegrændsen.
S. arvensis. L. svec. n. 715. FL D. T. 644.
Ved Tofte i Agrene.
Cent aur ea^ L .
G. Scabiosa. L. svec. n. 773. FL D. T. 1231.
Til Tofte.
S onchus, Z, '
S. arvensis. L . svec. n. 687. FL R. T. 606.
Ved Tofte, Busfgaardene og nedenfor Drivstueu,
ved Korngrændsen.
S* oleraceus. L. svec. n. 688.
Tofte og Rustgaardene til Korngrændsen.
S. alpinus. L. svcc. n. 689. FL D. T. 182.
Ved Kongsvold og i Drivdalen hist og her.
C rep is. Z.
C. tcctorum. L. svec. n. 705. Leontodon autum-
nale. Fl. D. T. 501.
Ved Tofte, Fogstiien (paa Tågene), Jcrkind, Kongs-
vold og hist og her i Drivdalen. Den findcs cndogsaa
hist og her sparsomt over Birkegrændsen.
302
B I y 1 1
Leontodon» L.
L. Taraxacum, L. svec. n. 693. Fl. D. T. 574.
Almindelig til og’ over Birkegrændsen.
L. cor niculatus. Kitaib. Hieraciurø, seu Tarax-
acum tenuifolium saxatilc italic. Barrelicri
scoii. T. 237. Taraxacum lævigatum. DC. cat.
monsp. 49.
Paa Bakkerne ved Tofte, paa Harbakkcu o. fl. St.
Hier acium, X.
H. Pil o seil a. L. svec. n. C98. Sr. Bot. T. 458. Fl.
1). T. 1110.
I Drivdalen, nedenfor Drivstuen, i Fyrrens Rejjion.
H A ur i c ul a. L. svec. n. 699. Fl. D. T. 1111.
1 Drivdalen lidt over Fyrregrændsen.
II. collinum. Fries Nov it. ed. 1. p. 74. ed. 2. p. 250.
Hist og ber i Drivdalen paa græsrige Steder, f. Ex.
i Lierne paa hoirc Side af Dalen ved Drivstueo.
Den varierer i Storrelse. De mindste Former nærme
sig saa meget II* Auricula, at Waldenberg ei,uden
Grund har betragtet den som var: y. collinum. I dens
hoiestc Udvikling naaer den en Hoide af 1^ Fod, la-
ber Stolones, bar mange smaae, næsten i Qvaste sid-
dende Blomster, i hvilken Skikkelse den synes at gjore
Overgangen li!.
H. cvmosum. a. Colurønæ. Behb. icon. T. XVII.
c.
Ved Drivstuen.
fi. 1 on gifoliurø. Bcbb. icon. T. L VI. f. 116. 13.
eymosum a viride Fries Novifc. ed. 2. p. 252. H.
cymosum. Fl. D. T. 810 (foliis angustioribus).
I Lierne ved Drivstuen, hvor den luxurierer og naaer
en Hoide af 2 — 3 Fod.
.11 auratiiiacum. L. S. V. p. 716. Fl. D. T. 1112.
botanisk Reise.
308
Sparsomt paa Engene syd for Drivstuen i Selskab
med Satyrium nigrum L. Blomsterne ere ei saa pom-
mcrantsfarvede som paa de fra det sydlige Norge (Hal-
lingdalen, Hardanger o« fl. St.), i min Samling opbe-
varede Exemplarer. Med Rodskud, saalcdcs som den
er afbildet i Fl. D. I. c. bar jeg i Norge aldrig fundct
den, ei beiler saa liden af Væxt, som den er fremstil-
let i AU. Pedem. Tab. XIV. f. 1.
H. alpin u m. L. svcc. n. 696. Engl. Bot. T. 1110.
Lightf. Fl. scot, T. 18 (forma minor).
p. H. alpin n m parviflorum. (Betz.) Hornm.
Plantel. p. 816. H. alpinum- Fl. D. T. 27.
Y. Hal 3 er i. H. Hal ler i. Vill. danpli. 3. p: 104.
Sturm. D. FL 1—39. T. 13.
8. incisum. H, incisum Hoppe Storm» 1. c. f. 14?
H. nigrescens Willd.
Alle de ovenanforte med mangfoldige Mellemformer
overalt paa Fjel det, fra Fyrregrændsen til de hoit
voxende Salixartcrs Grændse. Den sidstanforte gaaer
successive over i H. murorum svlvaticum.
c
H. murorum. L. svee. n. 701. et Herbarii» Pi lo sel! a
major Qvibusdam, Aliis Pulinonaria flore
luteo. Joh. Bar.b. hist. 2. p. 1033. Pulinonaria
gallica mas. Tabern. Kraiiterb. (edit. C. Bauli»
1613) 1. p. 520.
*sylvaticum (Linn. Spee. PL 2. p. 1128). Fries
Novit. ed. 2. p. 257. Pilosellæ majoris sive
Pulmonariæ luteæ species mag is laciniata.
Job. Baub. 1. ,c. p. 1034. fig. snpr. Pulinonaria
gallica fæmina. Tabern. 1. c. p. 521. fig. super.
*in eisum. Fries 1. c. p. 258. Pilosellæ majoris
304
Bl y 1 1
sive Pulrnonariæ lutcæ laciniatæ spccies minor Joh.
Bauh. 1. c* infer.
Ved Tofte, Jcrkind og’ i Drivdalen ved Kongsvold
og Brivstuen findes blandt ilere Former af den meget
variable Hieracium murorum de trende anforte hyppigst.
Hovedformen synes at stige hoiest, og Ondes ofte Sige
op til Birkegrændsen. Ben jeg her har benævnt ♦ in
cisum, og som svarer aldeles tiS den citertc Bauhinske
Åfbildning, er forskjellig fra den under 11. alpinum
anforte var: v. incisum, der gjor en tydelig Overgang
fra 11, Hal ler i li! II. nigrescens WiSld. H. ninro-
rum y. fnliginesnm Wahl. svec. n* 875. og synes
saaledes at antyde et meget æogi Forvandlskab iinellem
de to Arter: H* alpinum og II. murorum.
H. prenanthoides. Vill. delph. 3. p, 180. H. spica-
tum. AH. Pedem. Tab* 27. f. 1.
Ved Kongsvold sparsomt Sidt nedenfor Birkegrændsen 3
i st orre Mængde hist og her i Drivdalen, især i Lierne
ved Drivstuen. — Bladene ere lidt tandede, den eneste
Egenskab, hvorved den er forskjellig fra den citertc
allionske Figur.
II, hore ale. Fries Novit. ed, 2. p. 261? (foliis lance-
olatis dentalis).
£? 1 atif o Jium. folis ovato - cordatis subamplextcaidi-
bu 3. s
Denne sidstanforte Form er meget ndmærket og
adskiller sig fra forstc : ved lavere Væxt, (da den sjæl-
den naaer een Fods filbide)} Bladene paa Stængelen
ere færre (som oftest kun 3—4) Ijerntstøaaende, de ne-
derste ægdannet-lanceiformige nedlobendee i en tem-
melig Sang Stilk ,• de paa Stængelen siddende, bredere,
bj&rtedannedc, grovt iandede, ofte brunplettedc 3 Blom-
botanisk Reise.
305
sterhovedérne faa (som oftest 3 — 5) paa Stilke, der ei
ere saa graaiaadue som paa den forste, men kun spar-
somt besatte med korte stive sorte kjærtelbærende
Borster; den blomstrer ogsaa tidligere end H. pre-
nantboides. Maaske bore begge Former til en an-
den Art. De ere i det mrndste temmelig forskjel-.
lige fra H. boreale Fries lierbar. normal. Fase. II. n.
12* 13. Begge Former i Lierne ved Drivstnen og
andensteds i Brivdalcn. Den sidste stiger op til Bir-
kegrændsen,
II, u mb ella turn. L, svee. n. 704, Fl, D, T, 680. Sv.
Bot T, 425.
I Lierne ved Drivstnen og andensteds i Drivdalcn,
hvor den Forsvinder nedenfor Birkegrændsen*
H. p al u do sum L. svee, n, 702. Fl, D. T, 928.
Ved Fogstuen og i Drivdalcn^ til Birkegrændsen,
II y pochæ ri s . X,
H. m a c ul a ta. L- svee, n. 708. Fl, D. T, 249,
Ved Bcrgsgaardene og paa Bakkerne ved Tofte, hvor
den forsvinder nedenfor Birkegrændsen*
Ap ar gi a. Z,
Å, autumnalis, Willd* sp. pL 3. p. 1550. FL D.
T. 1996.
asperior uniflora. Wabl. stcc. n* 867. p. Ta-
ra x a c i. flartm* Scand, p, 211. A. Taraxaci. FL
D. T, 1523.
Over hele Fjcldeb Varieteten stiger op til og over
Birkegrændsen.
Campanulaccæ. Juss,
Campa nal a, Z.
C. uniflora. L. svee. n, 185, lapp. n. 85* T. 9. f, 5.
6, FL D. T. 1512.
U
f
306 Bly tt
Paa Knudshoe ved Kongsvold hist og her i Mængde.,
ligeledes paa Fjeldet ligeover for Drivstuen, hvor W.
Boeck har fundet den, paa Gederyggen ved Jerkind
sparsomt (W. Boeck); paa de to sidste Steder har jeg
sogt den omsonst, Paa Knudshoe findes den ovenfor
Birkegrændsen paa torre, med Liehenerne : Cetraria ni-
valis, cucullata, isl&ndica, Cornicularia ochroleuca, Cla-
donia rangiferina m. fl, tæt hegroede Steder, Den
synes at forsvinde nedenfor de perennerende Snehræer,
G* rotundifolia, L. svec. n. 184. Sv. Bot, T. 297.
FL D. T. 1086.
Almindelig over hele Fjeldet, hvor den ovenfor Birke-
grændsen almindeligvis er enblomstret, og faaer et
saa dvergagtigt Udseende^ at man letteligen forvexler
den med C. uniflora. Gampanula r otundifoli a
(L al pi co la Hartm, Scand, p, 67.
V accinieæ. DC.
Vaccininm , X.
V, ul i g in o sum. IL» svec. n, 332. Sv» Bot, T. 331.
Fl. D, T. 231.
Til og over Birkegrændsen. Ved Kongsvold med
modne Bær i August ftfaaned,
V. M vrtillus, L. svee. n. 333. Sv, Bot. T. 163. FL
D. T. 40,
Almindelig. Bærene modnes ikke ovenfor Birke-
grændsen.
V. Oxycoccos. L« svec, n. 335, Sv.Bot, T, 12. FL
D. T. 80.
Til Birkegrændsen paa Harbakken og ved Fogstuen,
sjelden over samme. Jeg har aldrig seet den med
modne Bær paa Dovrefjekh
botanisk Reise.
307
E r i c i n e æ. Dcsv.
E mp eir u m. X.
E. nigrum. L. svec. n. 904. Sv. Bot. T. 250. FL
D. T. 975.
Til og* over BirLegrændsen med modne Bær.
Arb ut us . L.
A. uva u r si. L. svec. n. 358. FL D* T. 35.
Eige iil de vedvarende Snebræer.
Å. a lp i n a. L. svec, n, 359. FL I). T. 73.
Ligesom den Foregaaende.
Py rola . X,
P. ro tundifolia. L. svec. si. 300. FL D. T. 1810.
Alinindelig nedenfor og List og Ler over Birke-
grændsen.
P. minor. L. svec. n. 361. Fl. D. T. 55.
Ålmindelig. Den stiger Loiere op over BirLegrænd-
sen end den Foregaaende.
P. seennda, L. svec. n. 362. FL D. T. 402.
Til Fyrregrændsen og lidt over samme i Brivdalen.
An dr o me da. X.
A. polifolia. L. svec. n. 353. FL D, T. 54.
Omtrent til BirLegrændsen.
A. hypnoides. L. svec. n. 354 FL D. T. 10.
Omtrent fra BirLegrændsen til de vedvarende Sne-
bræer.
Erica . X.
E, vulg ar is. L. svec. n, 336. Fl. D, T. 677.
Alinindelig til og lidt over BirLegrændsen.
Menziesia » Smith ,
M, cærulea. Sv. Bot. T. 535. Åndromcda cæ-
rulca. Fl. D. T. 57.
308
B ly 1 1
Til de vedvarende Snebræer. Den stiger ned i
Granens Region i Guldbrandsdalcn.
Azalea , L.
A. procumbens. L, svec. n. 170, lapp, n. 00. T. 6.
f. e, Fl. D. T, 9.
Ålmindelig til Snebræerne.
Gentianeæ. Juss,
Meny ant hes. L+
M. trifolia. L. svec, n, 173, FL B, T, 541»
Til Fogstuen,
Gent i ana. X,
G, ni val is. L, svec, n, 131. FL D. T. 16,
Ålmindelig til Birkegrændsen. Den findes under-
tiden temmelig lavt nede i Fyrrens Region, sjeldnere
over Birk en,
G, gl a ei alis. Villars. delpb. 2. p. 532. Gentiana
tenella Fl, D. T. 318.
Fagtet den findes nedenfor Fyrregrændsen, stiger
den dog ei saa lavt ned som den Foregaaende, Den
stiger ligeledes noget boiere op over Birkegrændsen,
næsten til de vedvarende Snebræer,
G* campestris. F, svec. n, 230. FL D. T. 367,
Omtrent til Birkegrændsen. Den varierer meget
med Hensyn til Størrelsen og Bladformen og findes
ofte med kvide Blomster.
G. Am ar ella, L. svec. n, 229, Fl. D, T. 328
Til og- over Birkegrændsen, Den varierer Jigesom
den Foregaaende i Storrelse og Bladform. Den paa
Dovre aimindelige er ei saa bredbladet som paa Af-
bildningen i FL D., men den nærmer sig mere: G,
obtusifolia P. spatbulata. Reicbenb. fl, germ, cxcurs^p*
424. Icon. pl. crit, II, f. 248.
Botanisk Reise*
309
Polemonideæ» Juss,
P olemonium. X,
Pv cæruleum. L. svec, n, 183, Fl. D. T, 255.
Imellcm Tofte og: Lie, ved Jerbind og1 KongsvoM
overalt nedenfor Birkegrændsen,
B o r r a g i n e æ. Juss,
lycopsis. L.
L, ar ven sia, L. svec. n, 167. Fl. D, TV 4354,
Til Tofte, hvor den ophorer at vise sig*, i A grene,
Asperugo , X.
A. pro c u mb ens, L. svec. n, 160. Fl, D, T. 552,
Ycd Tofte, Fogstnen og Drivstuen.
My o sot is. X,
BL c æ s p i l o s a, Sclmltz. fl,starg. suppl. p. 11. Reiehcnb.
in Storm 1)1 ds Flora. 42. n. 8. -
Til Tofte , hvor den forsvioder nedenfor Birhe»
grændsen,
BI, arven sis. L, it, oel. p, 131, Wahb svcc. nf 222.
BL intermedia Linh. Rchb. 1, c. n, 14.
I Drivdalen ved Drivstuen og ved Tofte,
BL sylvatica, Lehm, Asperif, p. 85. Rchb. 1. e. Fl.
D. T, 583. hg, sinlstra,
Almindelig paa shyggefulde Steder overalt paa Fj el-
det. Den stiger op over Birhen, og naaer næsfcn op
til de stdrrc Salixartcrs Grændse. Den er fra Afbild-
ningen i Fl. D. lidt afvigende: med budtere Blade og
tiltrykt-haarede Riomsterstilke. Paa de hoieste mindre
shyggefulde Steder bliver den lavere af Yæxt med kor-
tere Klaser (BI. sylv. p. rupicola Fries IXovit, cd, 2,
p, 64?).
BL de fl ex a, Wabl, Yct. Ac. Ha n dl, 1310, p, 113,
T, 4, Fl. D. TV 1568.
310 Bly tt
Ved Tofte, i Drivdalen imellom Kongsvold ogDriv^
stuen.
BL Lappula. L. svec. u. 158. Fl. D. T. 602
Paa Bakkerne ved Tofte.
Antirrhineæ. Juss.
Pi nav i a . Juss .
L. vulgaris» Bfoench. mcth.524. Antirrhinura Li-
n a ri a. L. svec. n. 557. Fl. D. T. 982.
Ved Tofte, livor den forsvinder ved Kornets Grændse*
*
hist og her i Brivdalen lidt over Fyrregrændsen.
Rhinanthaceæ. DC.
Melampyrum. X.
BL p råtens e. L. svec. n. 548. Sv. Bot. T. 286.
Næsten lige ti! Birfcegrændsen ved Jerkind, Kongs-
vold og flere Steder.
'Bl. syl vaticum. L. svec. n. 549. El. D. T. 145,
Ligesom den Foregaaende.
P edicularis* X.
P. p al us tri s. L. svec. n. 551. Fl. D. T. 2055.
Alrøindelig til Birhegrændsen.
P. Oederi (Vahl). Horncm. Plantel. 3. p. 674. P.
flammea. Fl. D. T. 30. (non L.). Gunn. Fl. N. n,
247. P. folio sa. Gunn. I. c. n. 1111. P. versi-
color p. Wahl. svec. n. 694. P. virescens (Hisin-
ger) Wahl. svec. n. 695. Ilartm. Scand. p. 169. Hor-
nem. 1. c. p. 677.
Paa suinpige Steder over hele Fjeldet, omtrent fra
Fyrregrændsen til de vedvarende Snebræer, Planten er
meget variabel. Den viser sig paa lavere Steder ofte
aldeles glat$ op imod Snebræerne er den, især oventil,
stærkt laadden, næsten uldhåaret; Axet er, efter Alde-
ren, niere eller mindre tæt, undertiden med fjerntstaaende
botanisk Reise.
311
Blomster og- temmelig lange bladlignende Blomstcr-
biade. At Gunnerus’s P* foliosa er denne, er ingen
Tvivl underkastet* Jeg bar overfaret Vangsfjeld, det
af Gunnerus angivne Yoxested, i alle Retninger, og
jeg bar der ei seet andet end P. Oederi. Prof. Smitb bar
ogsaa paa samme Sted sogt omsonst efter. P. foliosa.
P. virescens YVahl, skal flndes ved Skurdalsporfen.
Jeg liar en beel Bag sogt paa dette Sted, men ei fun-
det andet end P. Oederi., der ber er meget alminde-
lig, ligesom paa Dovre.
P. lapponica* L. svec* n. 554. lapp. ne 242. T. 4.
f. 1. Fl. B. T. 2. Reicbenb. ieon. T. XIV. f* 30.
Al m in del i g over hele Fjeldet, omtrent fra F yr re -
grændsen til Snebræerne.
Rhinant hus. L*
R. C rista galli P. minor Wahl. svee. n. 689. Alec-
torolopbus minor, Reicbenb. icon. Tab. DCCXXXI.
f. 974. (caule tamen maculato).
Almindelig omtrent lil Birkegrændsen*
Bart sia* X.
B. al pina. L. svcc. n. 541. Fl. D. T. 43.
Almindelig til og over Birkegrændsen.
Muphrasia . X.
E. officinalis. L. svec. n. 543. Fl. D. T. 1037.
Almindelig til og over Birkegrændsen* Den varie-
rer med meget smaae Blomster*
Veronica* X.
Y. serpyllifolia. L. svec* n. 16. Fl. D. T. 492,
Til og over Birkegrændsen.
Y. al pina* L* svec* n* 15. lapp. p* 7* T. 9. f. 4. FL
D. T. 16*
312
B 1 y 1 1
.
Omtrent fra Fyrregrændsen til de hoit voxende -Sa~
lixarters Grændse.
V. saxatilis* L, suppl. p. 83. Sv. Bot. T. 347. V.
fruticulosa, Fl. I). T* 342.
Som den Forcgaaeude. Den synes at stige længere
ned i Skovregionen.
V. officinalis. L. svec* n. 12. FL D. T. 248*
Den er almindelig og stiger over Fyrregrændsen,
iiæsten til Birkegrændscn ved Kongsvold og anden-
steds*
V. Chamædrys. L. svec» n. 18. Fl. D. T. 448.
Ved Rustgaardene næsten op imod Birkegrændsen
paa Harbakken. Over Fyrregrændsen i Drivdalen.
L a I) i a t æ. Jitss.
Gaieopsis * L *
G* Te trab it. L» svec. n. 523. }a FL D. T. 1271.
Til Tofte, hvor den forsvinder med Korndyrkningen
G. cannabina* Willd. sp. pl. 3. p. 93. FL D. T.
T. 929.
Forsvinder med den Foregaaendc ved Tofte.
L a m in m. X.
L» purpur eu m. L* svec» n. 521. FL D. T. 523.
Til Tofte.
Glechoma . X.
G. he de race a. L. svec. n. 518. FL D. T. 789*
Den forsvinder aldeles ved Yeien imellem Tofte ©g
Lie, nedenfor Fyrregrændsen*
Stachys . X»
St. palustris. L» svec* n. 528. FL D« T. 1103.
Forsvinder i Agrenc ved Tofte»
botanisk Reise.
313
Tliymus . X*
T. Acinos. L. svec. n. 536. Fl. D T. 814.
Ved Tofte og’ i Drivdalen nedenfor Drivstuen.
Dracocephalum . X.
D. Ru y sch i an a. L. svec. n. 537. FL D. T. 121.
Den forsvinder paa de torre Bakker ovenfor Tofte,
nedenfor Fyrregrændsen.
Prunella. X.
P. vulgaris. L. svcc. n. 540. FL D. T. 910.
Til Tofte og’ andensteds næsten til og undertiden
lidt over Birkegrændsen.
Lentibularieæ. Rich.
Pingvicula . X.
P, vulg ar is. L. svec. n. 25. FL D. T. 93.
Almindelig. Den stiger op over Birkegrændsen næ-
sten lige til de vedvarende Snehræer.
P. villosa. Linn. svec. n. 27. lapp. n. 13. T. 12. f. 2.
Sv. Bot. T. 686. Fl. D. T. 1921.
Paa Sphagnumtuerne ved Fogstuen, især i Mængde
ved de smaae Vande nedenfor Gaarden, Sigeledes ved
Jerkind nedenfor Gederyggen og hcnimod Folddaleo.
P r i m a 1 a c e æ. Venten.
Diapensia . X.
D. Sapponica. L. svec. n. 169. lapp. n. 88. t. 1. f. 1
Sv. Bot. T. 517. Fi. D. T. 47.
Hist og’ her over hele Fjeldet paa de for Vind og
Veir mest udsatte Steder, f. E. o verst paa Harbakkcn,
paa Hoiderne ovenfor Fogstuen ved Fogsaaen, paa
Volasofjeld ved Volæsoen, ved Kongsvold, hvor den
endog stiger nedenfor Birkegrændsen i Drivdalen, paa
U 2
ål4 Blytt
Knudshoe, dverst paa Vaarstien og i storste Mængde
paa Fjeldet ligeoverfor Drivstuen. Den stiger over-
alt op næsten lige til Snegrændsen.
Androsace . L .
A. sept entrionale. L. svec. n. 170. Fl. D. T. 7,
Yed Tofte, Kongsvold, Jerkind og Drivstuen. Den
stiger neppe op over Birkegrændsen, men synes at for-
svinde strax nedenfor samme.
Primula . L.
P. far in os a. L. svec. n, 172. Fl. D. T. 125.
Almindelig over keie Fjeldet, livor den paa enkelte
Steder, f* E. paa Knudshoe, Volasoehde o. fl. Steder
stiger op over Birkegrændsen.
P. stri eta. Hornem. Fl. D. T. 1385.
Hist og Ler, f. E. paa Harbakken ved venstre Side
af Veien, imellem Jerkind og Kongsvold omtrent ved
Stiftsdelet $ sparsommere nedenfor Kongsvold ved Elve-
bredderne. Den viser sig omtrent ved Birkegrændsen,
og synes ei at stige ned i Skovregionerne.
Trientalis* L .
T. europæa, E. svec. n. 326. Fl. D. T. 84.
Almindelig til og over Birkegrændsen, hvor den til
Slutning bliver meget dvergagtig med rosenrode Blom-
ster.
P 1 a n t a g i n e æ. Juss.
P lantago . X.
P. major. L. svec. n. 129. Fl. D. T. 461.
Paa Harbakken ovenfor Rustgaardene forsvinder den
forst aldeles omtrent ved Birkegrændsen, langs Veien.
P media L. svec. n. 130. Fl. D. T. 581.
Over hele Fjeldet, især ved Veiene og Fjeldstierne.
botanisk Reise.
815
Den forsvinder omtrent paa samme Iloide som den
Foregaaendc*
Chenopodeæ* Venten.
{Jheno podium. X*
Gh, album* (3. yirescens Walil. svec» n» 287* Ch»
vi ri de Sv* Bot. T* 511*
Yed Tofte og Fjeldstuerne* Den holder sig ktm
omkring de beboede Steder paa federe Jordbund»
Polygoneæ* Juss»
JXumex * X*
R* Acetosa, L* svec. n* 318* Sv* Bot* T. 190.
Almindelig* Den stiger op over Birkegrændscn.
.Man tinder den stundom meget bredbladet ((3» al pe-
st r i s Hartm* ?)»
R» A cetosella* L* svec* n* 318* Fl* D* T* 1161*
Den forsvinder lidt nedenfor Birkegrændsen ved
Jerkind*
R. domesticus* Hartm* Scand* p» 100» Reiclienb.
Icon» Tab* CCCXIV* f» 520*
v
Til Jerkind og Fogstuen, hvor den holder sig om-
kring Husene*
O xy ria, Hill ,
O. digyna* Carnpd. ra on o gr* 155. T* 3, f. 3. Rumex
digynus. L* svec» n* 317, Fl* D» T. 14*
Overalt paa Fjeldet lige til de vedvarende Snebræer,
P ølygonum, X*
P* viviparum» L* svee* n. 340» Fl» D. T* 13.
Til og over Birkegrændsen. Den sees ofte med
rosenrøde Blomster» ((L alpinum Walil?)
P* aviculare. L. svec. n. 339* Sv. Bot* T» 406, FL
D. T. 803.
Den forsvinder lidt nedenfor Birkegrændsen ved
316
B I y t f
Jerkind, men stiger op over samme paa Harbakken.
Den paa Fjeldet forekommende Form har meget bud-
tere Blade end den paa Afbildningen i Fl. D.
F. Co nvolvulus. L. svec, n. 314. FJ. D* T. 741,
Til Korngrændsen ved Tofte.
Eoetiigia. L .
K. islandica. L. mant, p. 35. Sv. Bot. T. 513. Fl.
D. T. 418.
Hist og ber paa dyndagtig-sumpige Steder over Leie
Fjeldet^ f. E. paa den gamle Kongevei over Harbak-
ken7 ved Veien mel lem Volasoe og Jerkind, ved Jer-
kind? Kongsvold og i Drivdalen. Den viser sig forst
over Fyrregrændsen og stiger op over Birkens Grændse,
Tbymeleæ. Juss.
Daph n e. X,
D. Hlczcreura. L. svec. n. 338. Fl. D. T. 268.
IVæsten lige ved Birkegrændsen paa Harbakken oven-
for Bustgaardene. Over Fyrregrændsen i Drivdalen.
Euphprbiaceæ. Juss.
Etiphorbia. L .
E. Helioscopia. E. svee. n. 429. FJ. D. T. 725.
Til Korngrændsen ved Tofte.
U r t i c e æ. Juss.
Urtica. L.
U, nr en s. L. svec. n. 862. Fl. D. T: 739.
Ved Fjeldstuerne? sparsommere end den Folgende.
U. dioica. L. svec. n. 863. Fl. D. T. 746,
Ved Fjeldstuerne,
Amentaceæ. Juss.
B etuia. L .
B. alba. L, svec. 859. Sv. Bot. T, 80, Fl, D, T.
1467.
botanisk Reise.
317
Den har paa de til Dovre grændsende Rondfjelde*
efter mine Barometerobservationer ? naaet sin Hoide-
grændse ved 3241 fr, F, Efter Nauraan stiger den paa
Marbakken til samme Hoide, ved Jerkind til 3 27° fr*
F* 5 efter Hisinger ved Jerkind 3213 og i Yaarstien
3193 fr, Fod over Havfladen.
B, li u kii i I i s Martin, Scand, p, 292,
Den forekommer hist og ber over heie Fjcldet, hvor
den egentiigen forst viser sig lidt nedenfor Birkcgrænd-
seo, og stiger nogle hundrede Fod hoiere end den,
men ei saa hoit som Betula nana,
B, nana, L, svec, n, 890, lapp, n. 299, T, 9. f. 4. Sv,
Bot* T. 378.
Til de vedvarende Sncbræer^ hvor den dog viser sig
som meget krybende steril Busk, Uagfet de fleste Forfat-
tere citere ved denne Art FU), T, 91, gjor jeg det ei, fordi
Afbildningen, med dens mere tilspidsede Blade og dc
tykkere Rakler synes mig at staae nærmere ved B, hu-
milis, skjont den i det Hele taget er noget spædere i
Form end denne paa vore Fjelde forekommende Art,
Alnus, X,
A. i ne an a, L, spee, pl, ed. Willd. 4, p, 339, n, 3, a,
Sv, Bot. T. 595.
Den stiger i Brivdalen 2—300? Fod op over Fvr-
regrændsen.
P opulus* X.
P. TrcmuSa. L. svec. n, 909, Sv. Bot, T. 103.
I Lierne ved Drivelven lidt ovenfor Kongsvold vi-
ser den sig som Busk af 2~— 3 Fods Hoide, I li riv -
dalen forekommer den paa Fjeldlieldiogerne ved Driv-
stuen som hoit og frodigt Træ nogle hundrede Fod
©ver Fyrregrændsen,
818
B 1 y t fc
Salix , X,
S» pent and r a» L. svec* n, 879* FL B. T. 943»
fmellem Tofte og’ Lie og' ved Brivstuen*
S» gl au ca. L* svec. n. 890» lapp* n» 303* t» 7* f. 5.
ahl. iapp. n* 477* t* 10» f* 3* syec» n» 1125 a» Fries
No vit» mant* 1* p* 44»
p* lappe num* Walil» 1* c* S* lapponum. Fl» D*
T. 1058»
Y. appcndiculata* WahL 1. c» S* appendiculata»
Yahl. Fl* Dan. T» 1050.
5» den nd a ta» foliis glabris subtus glaacis»
a. de nu data» Wahl» L c. p» pal li da Fries I» c.
p» 45»
Overalt paa Fjeldet under hoist forskjellige Skikkeh
ser* Ben stiger op imod de vedvarende Snebræer, i
Sclskab med S* lanata, S» limosa. Wahl* og S» pliy-
licifolia y» majalis Wahl., men dog ei saa Iioit som
S» herhaeea og S» polaris» Hvad der er constant
hos denne Årt er Kapslernes Beklædning; de ere nem-
lig altid hedækkede med en tyk hvid, undertiden i æf-
dre Tilstand hvidgraa Filt. Bahlerne, saavel hos Han-
planten som hos flunplanten variere i Længde, og ere
sjelden saa korte som paa den citerede Afbildning i
Linn» fl. lapp» Bladene variere i det Uendelige, med
Hensyn til Omrids, Beklædning og Farve» Be ere
dog altid næsten aldeles helrandedc og paa Overfla-
den af en inorkerc Farve end paa Underfladcn* En
meget udinærkct Form med forlængede Stigmata, men
som sikkerligen horer under denne Årt, er S» arena-
ria» FL B* T» 179. S» appendiculata (Yahl) Hor-
nem» PlanteL 3die Udg* p» 989»
v
botanisk Reise.
319
S* lan a ta. L* svec. n» 1117 a, et fb Fries Novit manL 1.
p, 47 a. 8. c3i ry sant h os. Valil. FL D. T. 1057.
O veralt paa Fjeldct, hvor den stiger til samme Ifoide
som den Foregaaende. Hiinraklerne ere sjelden saa
borte som paa de citerede Afbildninger ; de naae ofte
en Længde af 2—3 Tommer, og' sidde ikke sjelden
2 — 3 tæt sammen paa Enderne af de korte meget knud-
rede Grene. Bladene ere for det meste bredere end
paa S. glauca, dog stundom smalere og mere forlæn-
gede næsten som paa hredbladede Former af S. glauca.
De ere al tid mere ensfarvede paa begge Sider end kos
den sidstnævnte. Over dens sædvanlige Grændse fandt
jeg paa Blaahoe, i Selskab med Salix polaris, en lav
neppe een Fod lioi krybende Salix med mere elliptiske
næsten glatte Blade, kortere Rakler og nogne Skjæl,
der nærme sig meget grønlandske Exerøplarcr, som jeg
bar erholdt under Navnet: 8. arctica Br. Besværre
fandt jeg paa det nævnte Sted kun et eneste frugt-
bærende Exemplar af denne, som det synes, meget
tidligt blomstrende Form.
S. has tat a. L. svec. n, 882. Fl. D. T. 1238. WakL
svec. n. 1131. a. Fries Novit. mant* 1. p. 48.
P. foliis lanceolatis subintegerrirøis. Wabl. 1. c. S. Ar-
buscula. Fl. D. T. 1055.
Almindelig overalt paa Fjeldet, hvor den stiger boit
op over Birkegrændsen. Bladformen er hoist variabel.
Den findes med meget store elliptisk-rundagtige Iliade
(S. malifolia Sm.), med mere lancetformig, ægdannede
og med fuldkommen elliptiske. Deres Farve er mere
constant. De ere nemlig paa OverØaden røorkere, paa
Underfladen blegere gronne. Den varierer ligcledes i
Siorrelse. Som krybende Busk nærmer den sig meget
120
B 1 y 1 1 botanisk Reise.
S. Arhuscula, fra hvilken den imidlertid altid auskillcr
sig*, især ved Kapslernes Glathed.
S. Arb us cu la* Fries Novit. Mant. 1. p. 49. Linn.
lapp. T. 8. f. m. (folinm).
Hist og* her i Mængde over hele Fjcldetj sjældnere
over Birhegrændsen, f. E. ved Bergsgaardene ovenfor
Tofte, imellem Lie og Fogstuen, ved Jerkind og Rongs-
vold, især ved Stiftsdelet.
S. phylicifolia. L. svec. n. 880. Fl. D. T. 1052.
Wahl. lapp. n. 482. Tab. 17* f. 2. svec. n. 1133 a.
p. nigricans. S. phylicifolia var. Fl. I). T* 1053
S. phylicifolia Fries Novit. Manf. 1* p. 50
(pr. p,j.
Y. majalis. Wahl. svec. n. 1133.
Af denne i det Uendelige varierende Art findes
over hele Fjeldet, foruden de 3de anforte, en stor
Mængde Mellomformer, der ei lade sig henfore til af
mig hekjendte Afbildninger. Hovedformen stiger op
omtrent til Birhegrændsen. Varieteten p. sees som
lidet Træ ved Fogstuen, og endnn hoiere lige til
Grændserne for dc storrc Arter (lanata, limosa og
glauca).
S. eapræa. L. svec. n. 900. Sv* Bot. T. 98.
Ben forsvinder nedenfor Tofte. Ben af Horneman
og Wahlenherg ved denne Art citerede Fl. D. T. 252,
forekommer mig meget liig en Form af S. lanata (den
langraklede, som findes paa Dovre).
S. depressa y. hicolor. Fries Novit. mant. 1. p. 58.
S. livida. Wahl. lapp. n. 488. T, 16. f. 5.
Paa torre sandagtige Steder, ved Tofte og i Nær-
heden af Jerkind, ei over Birhegrændsen.
(Fortsættcs i næste Hefte).
Nyt Magazin
for INaturYidenskaberne.
1 Bind.
VIL
Botanisk Reise i Sommeren 18 3 6»
Af
Jj l y t t.
(Fortsat fra dette Bincls 3die Hefte).
S. li mo sa. YVahl. lapp. n. 478. T. 16. f. 4. svee* n,
1124. S. lapponum, Fries Novit* mant, 1. p. 59.
Til samme Hoide som S. lanata, S. glauca, S. phyli-
cifolia y. majalis. — Over hele Fjeldet meget almin»
delig, og varierende i Bladformen paa samme Maadc
som S. glauca,
S. myrsinites, L. svec. n. 885, lapp, n, 353. T. 7. f*
6. Fl. D. T. 1054. Wahl. svec. n. 1121. Fries No~
vit. Mant. 1. p. 73.
I. 4
X
322
Bly tt
Almindelig. Den stiger neppe saa lioit som den Fore-
gaaende. Den blomstrer overmaade tidligt, og man
finder sjældcn Hanrafcler Jængere ude paa Somme-
ren. Den svnes at være mindre variabel end de Fore-
gaaende. Den dovrefjeldske bar for det meste mere
budte Blade end den snbalpinske paa lavere Steder.
S. pyrenaica * norvcgica. Fries INovit Ulant. 1. p.
36. S. ovata Seringe! Salr helvet. p. 92. T. 2? —
Sparsomt ved Fogsaaen ovenfor Fogstuen, hvor jeg
cengang liar fundct cn enhelt Busk af denne i Thrond-
hjems Stifts Fjelde hyppigere forekommende Form.
Jeg nærer næsten ingen Tvivl om, at min er den
samme som Seringes ovata. Jeg har sammenlignet
den med awthenthisk Exemplar, erholdt af Seringe,
og jeg finder dem inegct lige; fra S. pyrenaica er
den nordiske meget mere afvigende, uagtet den maa-
skeé torde være en Varietet af samme?
S. reticulata. L. svec. n. 888. lapp. n. 359. T. 7. f.
1. 2. Fl. D. T. 212. Wahl. svec. n. 1120. Fries No-*
vit. Mant. 1. pag. 37.
Almindelig til og over Birkegrændsen.
S. herbacea. L. svec. n. 887. lapp. n. 355. T. 7. f.
34. Fl. D. T. 117. Wahl. svec. n, 1118. Fries I. c.
p. 76.
Almindelig omtrent fra Fyrrcgrændsen til de ved-
varende Sneflække.
S. polaris. Wahl. Japp. n. 473. T. 13. f. 1. Sv. Bot.
T. 393. Wahl. svee. n. 1189. Fries 1. c*
Den er sjeldnere end den ForegaaCnde, og lader sig
forst see ovenfor Birkegrændsen, f. Ex. sparsomt paa
Gedcryggen ved Jcrkind , paa Volasoberg, i storre
botanisk Reise.
823
Mængde paa BIaahoe, Goutstifjeld og* Knudshoe. Den
stiger op til de vedvarende Snebræer, og synes at
være i sin rette Region over Grændsen for de stor-
re Salixarter.
C o n i f e r æ. Juss.
Junip er us, Z.
J. c om mu nis. I. svec. n. 915. Fl. D. T. 1119.
Den stiger lioit op over Birkegrændsen, og bliver paa
dens hoieste Stationer meget bortbladet. (J. coinmunis
(j al pina. Hartm. Scand. p/276). Hele Rusken tindes
ofte i nordre Guldbrandsdalen og ved Dovre belt
over bedækket med cn blaagron Dug, der giver den
et ualmindcligt Fdseende.
P in ns> L.
P. sylvestris. L. svec. n. 874. Sv. Rot. T. 91.
Den har naact sin Hoidegrændse imellem Lie og
Fogstuen, og man seer den ei igjen, forendman naaer
Jerkind, livor den bedækker Dalbunden heniinod Fold-
dalen. I Drivdalen bliver den alrnindelig imellem Driv»
stuen og Rise, maaskee et Par hundrede Fod over
Grændsen for Korndyrkningen. Nauman angiver dens
Grændse pea det til Dovre grændsende Jættafjeld, for
2750 fr. Fod, Ilisinger ansætter Grændsen paa Har»
bakken til 2824 og i Drivdalen ovenfor Drivstucn
(hvor dog kun enkelte Træer vise sig) til 2315 fr. F.
1 den nære Folddal har Eamark ansat Grændsen til
2800 fr. Fod. Uagtel den almindelige Gran (Pinus
Abies) savnes i Dovretracten, stiger den i de nærtil»
grændsende Dele af Vaage omtrent til samme Hoide
som Fyrren. Jeg fandt den f. Ex. i Uldalen i Selfs
Ånnex kraftfuld og frodig paa en Hoide af 2502 fr.
324
B ly tt
Fod. Den forsvandt forst aldeles ved en Iloide af
2700 fr, Fod,
A 1 i s m aceæ. Juss.
Triglo c hin. X ♦
T. palustre. L. svec. n. 321. Fl. O. T. 490.
Til og lidt over Birhegrændsen over hele Fjeldet.
P o t a m e æ. Juss.
• i
P otamog eton. X.
P. gra mine ura. (L. svec. n. 151). Wahl, svec. n, 197?
Fl. D. T. 222?
I Volasoe (W. Boech), Da de af Finderen med-
delte Exemplarer have noget bredere og længcre
Blade end den af Wahlenberg oitcrle Afhildning i
Flora danica, og heller ikke svare aldeles til Exemplar
af P. gramineum L.? som jeg har erholdt fra Doctor
Hartmanj saa har jeg anfort min Plante med Signum
> duhii.
Orcliideæ. Juss.
Ore his. L ♦
O. maculata. L. svec. n. 800. Fl. D. T, 933, Reichenb,
icon. Tab. DLXYI.
Paa sumpige Steder til og over Rirkcgrændsen.
O. cr uen ta. Flora danica. Tab. 876.
Omtrent ved Birkegrændsen paa Fj eidet ovenfor
Bergsgaardene, og ved cn Bæk imellem Tofte og Rust-
gaardene, paa lioire Side af den gamle Kongevei^ naar
man gaaer fra Tofte til Harbakken.
Satyrium . X.
S. albidum, L. svec, n. 805. Fl. D. T. 115,
botanisk Reise.
325
Hist og: her over hele Fjeldet paa sumpige Steder,
til og over Birhegrændsen,
S, viride. L. svec, n 894* Fl. D. T. 77,
Almindelig overalt paa Fjeldet, hvor den ofte stiger
hoit op over Birkegrændsen,
S. ii i grum* L. svec. n, 805. FL D. T. 998.
Sjelden. Den findes paa Engene sydfor Drivsfuen
imellem Elven og Landeveien, Den blev der forst
hemærhet af Cand. Esmark. Jeg har siden fundet
den der i Mængde.
S. conopseum. Wahl. svec, n. 986. Orchis co-
nopsea. L. svec. n. 799. Fl. D. T. 224.
Over hele Fjeldet til og over Birkegrændsen,
Ophrys . L .
O. al pina. L. svec, n. 817. FL D, T. 452.
I JUængde hist og her paa Bahherne ovenfor Tofte?
og ved Veien imellem Tofte og Harbakken, sparsom-
mere ved Kongsvold.
Serapias. L.
S, latifolia. L. mant. p» 490. Fl. D, T. 811, S.
Hellebor i ne. a L. svec, n. 819,
Lidt nedenfor Birkegrændsen ovenfor Bergsgaardene
men sparsomt.
Lister a. R . Br.
L. cordata* Sm. comp. fl, brit. 1818. p. 130, Wahl.
svec* n. 1003. Ophrys cordata, L. svec. n. 809,
FL D. T. 1298,
Ved Volasoberg lidt nedenfor Birkegrændsen , og
hist og her i Drivdalen lidt ovenfor Fyrregrændsen.
Neottia . Sivartz*
326
B 1 y 1 1
IV. rep ens. Willd. sp. pl. 4. p. 75. Wahl. svee. n.
1064. Satyrium r cp ens. L. svec. n. 807. Fl. D.
T. 812.
Sparsomt nedenfor Birkegrændsen paa Sideheldin-
gerne af Dalen ovenfor ftfollerne ved Tofte.
Asparageæ. Juss.
Paris, L.
P. qv adri f olia. L. svec. n. 346. Fl. D. T. 139.
Ved Tofte og tro el! em Kongsvold og Drivsluen om-
trent ved Fyrregrændsen.
Convallaria , L.
C. majalis. L. svec. n. 292. Fl. D. T. 854.
Ved Tofte. IVæstcn til Birkegrændsen ovenfor
Drivstuen.
C. verticillata. L. svec. n. 293. Fl. D. T. 86.
I Drivdalen lidt ovenfor Fvrrens Grændse.
%>
Maj an the m u m. Roth,
M. bifolium. DC. fl. fr. 3. p. 177. Convallaria
bifolia. T. svec. n. 296. Fl. D. T* 291.
Ved Kongsvold og i Drivdalen til og over Birke-
grændsen.
Colchicaceæ. DC,
To f i eld i a. Huds .
T. borealis. Wabi. lapp. n. 169. Sv. Bot. T. 482. f.
1. Anthericum calyculatum p. L. svec. n. 288.
Fl. D. T. 36.
Almindclig over liele Fjeldet, hvor den stiger hoit
op over Birkegrændsen.
J u n c e æ- DC.
Jan &u s. M ichel.
botanisk Reise.
327
J. arctic us. Wild. sp, pl. 2. p. 206. Sv. Hot. T. 470.
f. 5. J. effusus p. L. svec. n. 299. Fl. D. T. 1095.
Meget almindelig, Den stiger hist og her op over
Birhegrændsen.
J. fii i f or ra is. L. svec. n. 300. Fl. D. T, 1207.
Hist og her over hele Fjeldct, omtrent til Birhe-
grændsen, som den undertiden overshrider.
J. ustulatus p. alpestris. Hartm. Scand. p. 94.
Almindelig omtrent til Birhegrændsen.
J* s ty gi us. L, faun. svec. app. p. 557. Sv. Bot. T.
497. f. 1.
Denne ellers i Shovregionerne forehommcnde Art
har jeg ei scet paa Dovre ; men jeg anforer den, eflcr
Hisinger, som funden af Nauinan imellem Kongsvold
og Snchætten.
J. higlumis. L. am. ac. 2. p. 166. T. 3. Sv, Bot.
T. 497. f. 2. Fl. D. T. 120.
Me get almindelig og stiger op over Birhegrændsen.
J. triglumis. L. svec. n. 306. lapp. n. 115. D. 10. f.
5r Sv. Bot. T. 497. f, 3. Fl. D. T. 132.
Som den Foregaaende,
J. tri fidus, L. svec. n. 301. Fl. D. T. 107 et 1691.
Meget almindelig , saavel cenhlomsfrct som fler-
blomstret over hele Fjeldet. Den stiger ligeledes op
over Birhegrændsen.
J. bufonius. L. svec. n. 305. Fl. D. T, 1098.
Ved Tofte, Kongsvold og i Drivdalen, overalt til
og over Fyrrcgrændseo.
Luzula . DC .
t. pi losa, (Willd.) Wahl. svec. n, 388. L. verna-
lis. Sv. Bot. T. 444.
328
Bly tt
Den forsvinder omtrent ved Birkegrændsen nær Fog-
stuen, forresten List og her i Drivdalen over Fyrre-
grædsen.
L, parviflora. Hornem. Plantel, p. 394. FJ. D. T.
1929. Wahl. svec. n. 389. ou
Hist og her over hele Fjeldet. F. Ex. ved Fogs-
aaen ovenfor Fogstuen , Gederyggen, Volasoberg og
Volasohoe, Blaahoe, Goutstifjeld, Knudshoe, Nystuhoe,
Jerkindshoe, i Drivdalen og’ paa Fjeldene paa hegge
Sider af samme. Den viser sig i Almindelighed fdrst
der, hvor L. pilosa forsvinder, og stiger i Hoiden op
til de storre Salixarters hoieste Grændge.
L, campestris. Willd. en. hort. berol. p. 394. Jun-
ens campestris. L. svec. n. 309. a. Fl. D. T.
1333.
ere eta. Hornem. Plantel. 2den Deel 2det Hefte p. 472,
Y. coarctata. Hornem. Plantel. Iste D. p. 393.
S. su de ti ca. L. sudetica DC. fl. fr. 5. p. 306. L»
nigricans Desv. journ. 1. p. 158. J. spicatus Krock.
sil. T. 52. L. camp. §. al pina E. Meyer de ph
Sahrad.p. 25.
Hovedarten paa lavere Steder, ved Tofte, i Driv-
dalen $ p, paa skyggefulde Steder i Drivdalen $ Y. ved
Kongsvold og i Drivdalen,* §„ paa hoierc Steder end»
og over Birkegrændsen.
L, liyperborea. B. Br. Suppl. to the append. of Gapt
Parry’s Voyage p. 283. L. campestris var. Fl 1)
T. 1386.
Almindelig over hele Fjeldet, hvor den forst lader
sig see noget ovenfor Birkegrændsen og stiger derfra
op mod de hoitvoxende Salixarters Grændse.
botanisk Reise.
329
L. arciiata. Martin. Scand. p. 07. Juncus arcua-
tus* a. Walil. lapp. 166. T. 4.
Sjeldnere end den Foregaaende, og* hun paa de hoie-
ste Punkter af Fjcldet op imod Snegrændsen, f. Ex.
paa den allcrhoicste Spidse af Fogstuvola ved Mar-
bakken^ paa Storhoe, paa Volasofjeld, Blaahoe og1 Gout-
sliQcld. Den findes sjelden ret tidviklet førend i Sep-
tember Maancd, da Sneen ligger næsten hele Somme-
ren overalt paa de Steder, hvor den fremkommer.
IXaar man har seet den voxe i Selskab med L. hyper-
borea, der dog’ sjelden stiger saa hbit op paa Fjeldene,
vil man neppe ansee dein begge for een og samme
Art, uagtet de staae hinanden nær, men dog ikke nær-
mere end L. campestris staaer L. Siyperborea, hvilke
tvende sidstnævnte dog sikkerligen ere speeiGsk for-
skjellige. Wahlenberg anfører L. hyperborea som en
Varietet (y. nivalis) under L. eainpestrls, uagtet han
eiterer Fl. D. T. 1386. ved L. areuata. Den i Ff. I>.
afhildede Plante er fuldkommen liig L. hyperborea
Br., af hvilken jeg bar erholdt et Exemplar afBrowas
egen Haand, udtaget af en Samling Planter fra Mel-
ville - Oen.
L. spicata. Horncm. Plantel. p. 392* Wahh svee* n.
392. Jun ens spieatos. L. svec« n. 310. Ff. D.
T. 270.
Meget almindelig over hele Fjeldet, hvor den stiger
op over Birkegrændsen , og synes at forsvinde, hvor
L, hyperborea bliver almindelig.
Typhaeeæ. Juss.
iSp&rganium . L .
»
I 4, X *2
330
B 1 y 1 1
Sp. natans. L. svec. n. 832. FJ. D. T. 300.
I Volasdc.
Cypcraceæ. Juss.
Sei)' pus. L.
S. cæspitosus. L. svcc. n. 43, Sv. Bot, T. 503. f. 1,
Til og’ over Birkegrændsen almindelig,
S. Ræothryon. Elirli. beitr. 2, p. 91, S. p a nei fl o-
rus. Fl. D, T. 1802.
Omtrent til Birkegrændsen hist og her., f. Ex. ved
Fogstuen, Kongsvold o. fl. St.
S, pal us tri s. L. svcc. n. 42. Fl. D. T. 273.
Nedenfor Tofte i en Bam ved Veien?
Eriophorum. L .
E. alpinum. L. svec, n, 51. Fl. B. T. 020.
Hist og her over hele Fjeldet, f. Ex. paa flarbak-
hcn? ved Fogstuen, Kongsvold, Jerkind, Brivsluen.
Den forekommer ei saa hyppigt som E. capifcalum > off
stiger heller ikke saa hoit op over Birkegrændsen som
den,
E, capitatum. Hoffm, germ. 3. p. 20. Fl. B. T. 1502.
Over hele FjcJdet meget almindelig, lige op til de
vedvarende Sneflække, Ben stiger ned i Fyrrens Re-
gion.
E. vagina turn. L. svec. n. 50. Fl, B, T, 236.
Over hele Fjeldet, forsvinder lidt over Birkegrænd-
sen.
E. angnstifolium. Roern. syst. 2, p. 158. Fl. D. T.
1442,
Hist og her over hele Fjeldet, omtrent til samme
Hoide som den Foregaacnde.
** 4
botanisk Reise.
331
k. 1 a t i f o 1 i u in, Hoppe man. 1800. p. 108. Fl. D. T.
1381»
Som den Foregaaendc.
Ixohr esia. FWilld.
. scirpina. Willd. sp. pl. 4. p. 205. F3. D. T. 1529.
Ilist og* her paa tone hoitliggende Steder, f. Ex.
paa Harkakken, «lerkindshoc, Gcdcryggen, ved Kongs-
vold o. fl. St.
K. c arie i na. Willd. sp. pl. 4. p. 200. Sv» llot. T.
527. f. 2.
Paa sumpig Torvegrund hist og her over hele Fjel-
det, f. Ex. ved Tofte paa JBakkerne ovenfor Gaarden,
paa Myrene ved Veien imellem Harhakken og Fog-
sluen, ved Jcrkind, Kongsvold o. fl. St»
Car ex. L>
C. dioiea. L. svec. n. 833. Schkuhr. Car. Tab. A. n.
1. Fl. D. T. 360.
Almindelig over hele Fjeldet, hvor den ofte stiger
op over Birkcgrændsen.
C. parallcla. Sommerf. Suppl» Japp. p. 30. Horn em.
Plantel» 2. 2. p. 266. Hartm» Scand. p. 245. C. di-
oiea (S. paralclla. Læstadius in Act. holm. 1822» p.
338. Wahl. svec. n. 1025.
Sjeldnere end den Foregaaendc, men hist og her
over hele Fjéldet paa sumpige men mere græsbundne
Steder, f. Ex. paa Gederyggen ved Jcrkind, i Spræn-
hækdalen og paa Engene ved Kongsvold, ved Stifts-
delet imellem Jerkindshoe og Kongsvold, o. s. v»
Den er saa udmærket, at man ved forstc Oiekast er-
kjender den for noget andet end en blot Form af C.
dioiea. Den ligner raeer i Cdscende C. rupestrss, i
hvis Selskab den forekommer. Den voxer sotn den,
332
Bly tt
krumt - opstigende og’ har Blade omtrent af samme
Bredde og Form* Den mere opmærksotmnc Samler
adshiller den imidlertid snart fra samme ved dens tve-
boe Ax* Sornmcrfcldt har paa det anforle Sted gjort
opmærksom paa de Egcnskaber, ved hvilke den adskil-
ler sig fra C* dioica, og jeg antager, at disse ere til—
strækhelige til at erkjende den for Art. Straaene ere
imidlertid ikke altid jevne, men oventil ofte rue. Skul-
de den hetragtes som blot Varietet af nogen Art, kun-
de den, i mine Tanker, ligesaagodt forenes med C.
Bavalliana som med Ct dioica* 1 Hoppes Caricologia
germanica heder det p* 5: ”Wir besitzen eine varietas
p. parallela. Laestad. in actis Holm* und wundern uns,
dass man diese sclione Gatlung, deren Arten so sehr
bestandig sind, aucli mit unnothigen Namcn vermehren
will* Viele Arteu von Carex haben das eigenthuinliche,
dass die jungen Friicbte in ibren Aebrcben aufrccht
stehen, hei der Reifc sich aber mehr oder minder bo-
rizontal ausbreiten, was bei C. dioica, Davalliana und
pulicaris besonders in die Augen fållt* Bei let zterer
Art haben es Micheli und Leers figiirlicb dargestellt,
und dieser driickt es auch, wie Rotb wortlicb aus,
durch ,,?,capsulæ erectæ tune patentes, demum reflexæ.’”5
Diese Verscbicdenbeit berubt demnaeh bloss auf Al-
ter, und die gedachte varietas paralella ist eben so we-
nig eigenthumlich, als C. Davalliana a. surrecta und p.
sqvarrosa in YVallroths Scbed. critic. p* 491.5? Denne
• -
Bemærkning af Hoppe vildc være af megen Vægf,
naar vor Plante ei ved andet Kjcndemærke, end ved
de modne Kapslers Stilling, kunde adskilles fra C. dioica»
C. ca p it at a. L, sp* pl* ed* Wilkk 4* p, 210. Scbk»
T. Y. n. 80. Fl* D* T* 2061*
botanisk Reise.
333
Hist og* lier over hele Fj eldet, f. Ex. 1 Myrene ved
Veien iincilem Fogstucn og Jerkind, i Myrene ne-
denfor Jerkind paa lioire Side af Veien imellcin Ledet
og Gaardcn, sparsoinmere ved Kongsvold.
C. r u pest ris. All. pedem. n. 2292. T. 92. f. s. Scfik.
Tab. Kkk. n. 139. Nnnn. n. 200. Fl. D. T. 1402.
Hist og lier paa mindre sumpige Steder, i Kiippe-
rifter og paa Fjeldskraaningerne; f. E. ved Veien paa
Harbakken, paa Gederyggen, ved Jerkind, Kongsvold
og ved Drivsfucn. Den dovrefjeldske Plante bar sjel-
den saa brede Iliade som de citerte Figurer hos Allion»
og Scbk. n. 200.
C. mi er o gl oc bi n. YVahl. lapp. n. 421. Scbk. Tab.
Ssss, II. 210. Fl. D. T. 1402. Sv. Bot. T. 539. f. B.
Temmelig almindelig paa Myrene, fra Harbakken
til Driv stuen.
C. 1 euc ogl oebin. Ebrb. beitr, I. p. 186. Scbk. Tab*
A. n. 4. Sv. Bot. T. 539. f. A. C. pauciflora. Fl.
D. T. 1279.
Den anfores af Hisiwger som voxende paa Dovre.
Jeg finder den øgsaa anmærket i mine Optegnelser
fra samme Egn, men jeg busker ei, hvor jeg bar
seet den, formodentlig i Skovregionen imellera Lie
og Fogstnen. Den er under alle Omstændigheder en
sjelden Art paa Dovrefjeld.
G. incurva. Lightf. scot. p. 544. Tab. 24. Scbk. Tab.
Hb. n. 95. Carex. Fl. D. T, 432.
Hist og ber over hele Fjeldet, paa fugtige Steder
lidt nedenfor Birkegrændsen, f. E. ved Bergsgaardene,
.ved Tofte, Fogstuen, Jerkind og Kongsvold.
C. chordorrhiza. Ebrb. beitr. 1. p. 186. Sehk. Tab.
G, li. n. 31. Fl. D. T. 1408.
334
B 1 y 1 1
Paa Myrene hist op; Ler over Iiele Fjeldet, omtrent
til Birkegrændsen ; f. Ex. ved Jerkind og’ Kongsvold*
\j. Jagopina. Wald. lapp. n. *^.^7. Sekk. r3^ ti I? . It . n.
75). og Tab. F1T. n. 129. C. leporina Fl D. T.
294.
Til de storre Salixartcrs Grændsc og ofte hoiere.
lien bliver forst alinindelig omtrent ved Fyrregrænd-
sen.
C. loliacea. L* svee. n. 840. Fl. D. T. 1403.
I Fyrrcrcgionen imcllem Lie og Fogstucn.
C. ca n esc ens. JL. svcc. n. 842. FJ. li. T. 285. C
*•
eur ta. Scbk. Tab. C. n. 13.
p. alpicola. Wahl, lapp. n. 433. svec. n, 1048.
C. Gebhardi Scbk. Tab. Ffhbb. n. 192.
Alinindelig med Varieteten lil og over Birkegrænd-
sen.
C. f lava L. svec. n. 843. FJ. I). T. 1047. Schk. Tab.
II. n. 30.
Ved Kongsvold, Tofte og i Drivdalen.
G. filiformis. L. svec. n. 847. Scbk. Tab. K. n. 45.
Fl. D. T. 379 et 1344.
Ved Fogstncn, Jerkind, og Kon gs vold; omtrent (il
Birkcgrændsen.
S. rotundata. Wabl. fapp. n. 437. Scbk. Tab. Gg.
n. 93. Fl. I). T. 1407.
Hist og ber i Seiskab med C. pulla, (af hvilken den
neppe er andet end Variete!), f. Ex. ved Fogstnen,
Jerkind og Kongsvold.
G. capillaris. L. svee. n. 851. Scbk. Tab. 0, n. 50.
Fl. D. T. 168.
Alinindelig til og over Birkegrændsen.
botanisk Reise.
335
C. us t ul a ta. Wabl. lapp. n. 441. FJ. I). T. 1520.
C. a t r o f u s c a. Scbb. Tab*. Y. n* 82.
floget almindelig, omtrent fra Fyrregrændscn ti 3
Sncbræcrne.
C. fuliginosa Sternb. ct floppe, Dcnkschr. der fte-
gens, bot. Gescllscb 1816. Tab. ill. f. a- f. Hoppe Ca-
ricol. germ. p. 52. Sturm. Dlds. Flora. Fase. 47. C.
misandra 1\. Br. Suppl. to tbe app. of Capt, Pary’s
Yoyagc. p. 283. ”spscis (4 — 0) pedunculatis ovalibus
pendulis: ferminali basi mascula^ reliqvis fæminefs,
friictibus iaiiceolaMs acuminatis bidenlatis marginc den-
ticulatis sqvatna oval i longioribus, stigmatibus 2 — 3.”
C. fri g ida. var, Hiibneri. Hisinger Anteckn. Ste
II. p. 20.
C. frigida, Hartm. Scand. p. 255. Fries Novit.
mant. 1. p. 18. Wabl. svcc. n. 1060?
Hist og ber paa boiere Punkter af FjeJdet i Mæng-
de, omtrent fra Birkegrændsen til de vedvarende Sne-
flækkej f. Ex, paa Blaaboc, Gederyggcn , Knudslioc,
sparsomt i Brivdalen iincllem Kongsvold og Vaarslien,
paa Nyestueboe og paa Fjeldene ved Drivstucn paa
begge Sider af Baien. Jeg er fuldkommen overbevist
om, at vor Plante er den samme som C. misandra
Brown., da jeg bar scet den i Samlingen fraMelville-
Oen. Jeg veed intet andet at erindre ved Browns oven-
anforte Cbaraotcr, end at det ei er blot Endeaxcf,
»
der er androgynt} bos den dovrefjcklske Plante ere
alle Axene det mere eller mindre. Ben Plante, som
af Schkuhr benævnes C. fulignosa er af de Nyere
forenet med C. frigida All, C, f ul i gi n osa flornem.
Plant el. p, 944. er C. limosa Y. irrigua Wabl.
336 Bly 1 1
C. panicea. L. svec, n. 853. Scbk. Tab. LI. n. 100,
FJ. D. T. 261.
p. sparsiflora Wabl. svec. n. 1063.
y. p aue i fl ora Wahl. 1. c, C. c ur vi r ost ra. HarJm.
Scand. p, 254.
Abnindelig tilligemed Varieteterne til og* over Bir-
kogTændscn, Den er meget variabel $ y. forekommer
ikkun paa mere skyggeftdde Steder.
C. ornitbopoda. Willd, sp. pl. 4. p. 255. Fl. D.
T. 1405. C. pedata. Scbk, Tab. II. n. 37.
(non. L).
Paa Bakkerne ved Tofte.
C> cricetorum. Pollicb. pal. n. 886. Fl. D. T* 1765.
F. ciliata. Scbk. Tab. I. n. 42.
Abnindelig* over liele Fjeldet, hvor den ofte stiger
op over Birkegrændsen.
C. alpina. Fl. IX T* 403. C. Vablii Scbk. Tab. Gg.
n, 54? (capsulis puberulis). Ppp. n. 154.
Abnindelig* endog* over Birkegrændscn.
C. atrata. L. svec. n. 919. Scbk. Tab. X. n, 77»
Fl. D. T. 158.
Som den Foregaaende.
C. Buxbanmii. Walil. lapp. n. 452. C. polygama
Scbk. Tab. X. Gg*. n. 76. Fl. D. T. 1406.
Ilist og* ber paa sumpige Steder, f. Ex. ved Fog-
>i
stuen, «ferkind og Kongsvold.
C, pallcscens. L. svec n. 852. Scbk. Tab. Kk. n,
99. Fl. D. T. 1050.
Sjeldnere og ei saa hoit oppe paa Fjeldet, som de
Foregaaende, f. Ex. ved Tofte og i Drivdalen.
C. li mo sa. L. svec. n» 850. Fl. D. T. 646. Scbk.
Tab. X. n. 78.
botanisk Heise.
337
{S. rar ifl ora. Wahl. lapp. n. 448, C. laxaSehk.
Tab. Aaa* n. 78 (non Wald).
Y. irrigua. Wahl, lapp. T. 15. f. 2.
Hist og lier over hele Fjeldet, rnen sparsomt, f. E,
ved Jerkiud og Kongsvofd. Varieteten fb ved Veien
imellem Marbakken og Fogstucn, og ved Kongs* old ;
Y. ved Jerkind.
C. ami p ul lacea» YVilld. sp, pl. 4 p. 308. Schk. Tab»
Tt. n. 107.
Ved Kongsvold i Drivdalen, ved Fogstuen»
C. vesicaria. L. svee» n. 850. a. Fl. D. T. 647.
Som den Foregaænde. Begge- nedenfor Birkegrænd-
sen»
C. aqvafilis (b epigeios* Læstadius Vet. Ac, Hand!»
1822. p. 339. Wahl. svee. n. 1057. Martin. Soand.
p. 251.
I Sumpene nedenfor Fogstuen og i større Maengde
imellem dette Sted og Marbakken.
C. saxaiilis. L. svee. si. 848, Wahl. svee., n. 1088.
Fl. D. T. 159. Schk, Tal). I» n, 40? (capsulis sub-
puhcscentihus) Tab. Tt. n. 40» C. ri gi da Schk.
Tab. U. n. 71.
Overalt meget almindelig lige til den vedvarende
Sne. Paa græsrigere Steder, f. Ex. ved Kongsvold
og Nystuhde Ondes ved Brcddernc af Bæhhc og Eive
en Varietet, der synes at gjore Overgangen til C.
aqvatilis (L epigeios. En lignende Form ligger s Som-
luerfeldts Samling under Navnet C. saxatilis polymor-
pha? Læstad* I Throndhjems Stifts Fjelde er denne
Varietet meget almindelig.
C, cæspifosa. L. svee. n. 855. Schh» Tab. Åa» n. 85
a. Sv. Bot, T. 222. FL I). T, 1281,
1. 4
¥
388
B 1 y 1 1
Hist og Ler over Leie Fjeldet, til og* over Birke-
grændsen, men ei saa Loit som den Foregaaende,
C. pull a Good. Linu. Transact. 3. p. 78. T. 14. C.
fusca. Scbk. Tab. Cc. 88.
Overalt paa Fjeldet, omtrent fra Fyrregrændsen op
mod de permanente Suebræer. En Art der varierer
meget efter Eocaliteterne, Den nærmer sig un-
dertiden saa meget G. rotnndata, ai Charaktererne
synes at smelte sammen. En frodigere Ed vikling
af den saakaldte C. rotundata svnes atter at lobe
t •
over i C, vesicaria, saadan soin denne viser sig,
naar den Lar naaet sin Loieste Grændse} det er
en saadan Form, jeg Lar meddelt Lessing, og som
Lan, i sin Reise p. 301 , beskriver som en ny Art,
linder favnet C. stenolepis. (cfr. Korncm, Piantel.
2den Deels, 2det Hefte p, 273). Harlman Lar i Fl.
Scand. under C. pull a folgende Anmærkning: ”År
sannolik Linnes G. saxatilis, under Lvilket namn den
forekommer i gamla berbarier, t. ex. Solanders.5’
Denne Bemærknin&- af Hartman bestvrkes derved, at
den ogsaa i Linnes eget Herbarium ligger under dette
Navn. Paa to sacimenbeftede Halvark fiodes nemlig
paa det forste eet, paa det andet 2 Esemplarer af vor
C. pulla, benævnte G. saxatilis. Paa to andre sam-
menheftede Halvark i samme Herbarium ficdes: paa
det ene Ark: et Exempiar af C. ustulata, paa det an-
det: et Exempiar af vor G. pulla imellem tvende Exempla-
rer af den vi kalde G. saxatilis, alle under Navnet: G.
atrata. Den vi nu kalde C. atrata bemærkede jeg ei i
Linnes Samling. En lignende Sammenblanding af
Arierne G. pulla, G. saxatilis, G. ustulata og atrata
findes i Gtmncrus5s norske Plantesamling.
botanisk Reise.
339
i» r a m i n e ar. Juss.
Alopeenrus . L.
A. g en i e ul at us L, svec. n. 00. Fl. O. T. 801.
p. natans. Wahk lapp. n. 30. Fl. D. T. 1801.
(A. fulvus Sm?).
Ålmindelig, især langs Veiene, omtrent til Birkc-
grændsen, sjeldnere over samme. Varieteten hist og
tier paa oversvommedc Steder, endogsaa hoit over Bir-
kegrændsen i et lidet Vand ved Foden af BIaahoe,
PJileum . L .
P, praten se. F. svec. u. 50. Fl. D. T. 1985.
Hist og her paa lavere Steder, f. Ex. ved Tofte og
Drivstuen,,
P. al pi num. L. svee. n. 57. Sv. Bot. T. 414. Fi.
D. T. 213.
Meget almindelig og lige til Grændsen af den fro-
digere Alpevegetation.
P h al ar is. L.
P. arundinaeea. L. svec. n. 53. Fl. D. T. 259.
1 Drivdalen ved Elvebredderue ovenfor Drivstuen,
hvor den har naaet sin hoieste Grændse.
Holcus. L.
H. a tro pur pur ens. Wahl. svec. n. 103. Sv. Bot.
T. 687. A i ra al pina Vahh Fl. D. T, 901. A. atro-
purpurea Wahl. lapp. n. 57.
Hist og lier men temmelig sparsomt, omtrent ved
Birkegrændsen og lidt nedenfor samme, f. Ex. ved
Fogstuen, ved Volasbe og ved Veien imeliem Soen
og BJaaboe, ved Elvebredden nedenfor Kongsvold.
Ant ho x a n t h u m. L,
A, odoratum, L. svec. n, 33. FI. D. T, 666.
340
B 1 v 1 1
Den er meget almindclig, og stiger Iioit op over
Birkcgrætidseiij næsten til de vedvarende Sneflække,
Miliicm. L.
M. effusum, L, svec, n, 61, Fl. I), T. 1143, Sv,
Bot T. 162.
Hist og her paa skygge ful de Steder 9 omtrent ved
Birkegrændsen, f. Ex. i Sprænbækdalen og paa flere
Steder ved Køngsvold, i Brudalen i Lierne ved Driv=
stuen paa flere Steder langs Bækkene,
. P h ipp sia , il. Brown.
Pli. al g ida. Br, Chloris Melv. 27, Parrvs Voy. 185,
A g r o s t i s a I g i d a Wahb lapp, n. 41 . T. 1. a — 1.
Ved Banden af den evige Sne paa Knudskoe og
paa Nystuhoe, Den er formodentlig alrnindelig paa
lignende Localiteter., men oversees fettefigen formedelst
dens Lidenhed.
A gr ost is. L.
A. r u hr a. L. svec, n, 64? Wahl, svec. n. 70? Sv.
Bot. T, 008, Å, v ni ga ris ®. a ris tat a Schrad, germ.
1, p. 200. T, 3, f, 1.
Hist og her nedenfor Birkegrændsen over hele
Fj eldet
A, alpin a, (Scop.) Fries. Novit Mant I, p. 0. Schrad,
germ, T, 3, f 5, Bchh, leon, 11. T. XXXIII, f.
1422.
Meget alrnindelig over hele Fjeldet? hvor den stiger
op over Birkegrscndsen,
A, c an in a. L. svec. n, 64, FL D. T. 1443, Leers.
Tab, 4, f. 2, Hchb. 1, c. 1424,
Ved Jerklndj Kong^vold og i Drivdalen.
Cal a m ag r ost i s , Eoih ,
C, H allier i ana, Dit fl, fr, suppL 256, Marint, seaod.
botanisk Reise.
341
p. 21. A run il o Pseudo - P hr ag mit cs. Sch rad,
germ. 1. 213. T. 4. f. 3, Rclib. I. e. T. XL. f, 1444,
1 Driv dalen ved Bækkcne paa Fjeldsidcrne i Nær-
heden af Drivstuen.
C, Epigeios. Hoth. germ. 2. 1» 91? Å r tind o Epi-
geios Linn, svee. n. 106? Schrad, genn. 1, p, 211.
Tab. 4. f, 1?
Nedenfor Tofte paa en tor Eng og imellem Tofte
og Lie paa en Sandbanke iige ved Veien.
C. § Ir i eta. fiartin, Scand, p, 21. A run do st ri eta
Sv, Bot, T, 301, Fl. D, T. 1803,
Almindeiig lige til Birkegrændsen.
C, sylvatica, DC, fl. fr. 5, p. 253. Agrostis arun»
dinacea L, svec, n, 63, Sv, Bot. T. 96. A run do
syl va tie a, Schrad, germ, 1. Tab, 4. f. 7. Fl, D.
T. 1683.
I Fyrreskoven imellem Lie og Tofte langs Veien
almindeiig,
ir a. L,
A, cæ spit os a. L, svec, n. 70. Fh D, T. 240,
Almindeiig til Birkegrændsen P sjeldnere ovenfor
samme,
A. a! pina. L, svec. u, 73. Wahl. lapp, n, 53, Tab.
3. Fl, D. T. 1625.
Almindeiig omtrent fra Fyrregrændscn til holt op
over Birkegrændsen,
A. fl ei ti os a, L, svee, n. 71. Fl, D. T, 157, p,
montana {f lar tro.) Wahl. svec. n. 92. Fl. D. T,
1322.
Over hele Fjeldet paa lavere Steder ,* Varieteten
paa hdiere til og over Birkegrændsen.
342
IS ! v t t
<o
T r iset u m. Kunth .
T. subspicatum. (Beauvg Kunth Agrostogr, p, 295,
Ai ra subspicata L. svec» n» G9. Fl. D. T. 228,
Over bcle Fjeldet, hvor den forst bliver almindclig
unellcm Fyrrens og’ Birbens Grændse, og stiger boit
op over den sidste,
Av en a. L>
A, pub esc ens. L. spee. pl, ed. 2, append. p, 1665.
Fl. I), T. 1205.
Den forsvinder ved Bergsgaardene og ved Jcrbind
lidt nedenfor Birbegrændsen , ved Koiigsvold bemær-
bede jeg den paa flere Steder temmelig boit over
samme.
Foa. L.
P. annua. L. svec, n. 83, Sv. Bot. T, 126T Leers,
Herb. T. 0. f» 1. Fl. D. T. 1686.
(S. supina. (Link Hort. 1. 181) Kuntb. Agrostogr,
p. 349. Rehb. I. c. T. LXXXII f. 1622.
Ilovedarlen ved beboede Steder almindelig. Varie-
teten, der ligner noget den efterfolgende Art, paa
tdrrere og mere boit liggende Steder, f. Ex, ved
Jerbind*
P. laxa. Haenbe. Sudet. 118. Host. gram, 3, p, 11»
T. 15» Hcrbar. Hornemani. (Specimina, e, Sudetis et
alia e Carintbia). Sebeucbzer Prod, Tab. 4, f. 2.
Rcbb. 1. c. T. LXXXIV. f. 1630.
3, tninor, Rcbb. I. c. T. LXXXII, f. 1623, P0
mi i no r. Hårfin. Scand. p. 29. P. laxa Som-
merf. Snppl. fl. lapp. (exel Synon,), P. supina
Sturm, DJds, Fl. 1. 31. III. 2,
Begge Former temmelig almindelige paa lioiére Ste-
der af Fjeldet. Den begynder at vise sig omtrent
botanisk Reise*
343
ved Birkegrændsen, især ved Elvene og Bækkcue,
iivor den helst voxer under Stene} den stiger op over
de storre Salixarters Grændse, og forsvinder forst al-
deles i Polarpilens Region, V arieteten er udentvivi
P. mi no r Gaudin, En Plante aldeles lig min norske
ligger idetmirsdste under dette Navn i Homemans
Samling, og svarer fiddkornmen til den hos Sturni
i
afhildede Form, der af ^fertens og Kocli, Kuntli og
flere ansees For den gaudinske Plante. Eftcr Kuntli
forener Trinius i Act. Petrop, 6. 1, 374, den med
Poa laxa, Ren i Hornenians Merbamim liggende
Plante er samlet i Ilelvetien af Gaudin og meddelt af
Panzer under det gaudinshe Navn og med Synori:
P. discolor floppe (cfr, Kuntli. p, 350), Prof. Erics.,
hvem jeg hai* meddelt Exemplarer fra Fongfjeld i Stor-
dalen, anfager ligeledes, at den er den samme som F,
minor Gaud, (cfr, Novit. ftlant. I, p, 8.).
P, flexuosa, Wahl. svec. n, 108. Sv. Bot. Tab, 704,
Martin. Scand, p, 20. liornem, Plantel, 3. p. 104,
P. laxa, Wahl. lapp. n, 03.
P, arctic a. R. Br, Suppk to the Append. of Par-
ry’s Yoyage, p. 288.
Hist og her f, E, paa Gontstifjcld, Blaahoe, Knuds-
hoe og Nystuhde, Den viser sig forst omtrent ved
Birfcegrændsen og stiger op over de kditvoxeude storre
Salixarters Grændse , paa Goutstiijeld i Selshab med
Salix polaris, paa Knudshoe med Campanula uniHora.
At P. arctica er den samme som P. flexuosa er jeg
overbeviist om, da jeg har haft Anledning til at sam-
meniigne authentishe Exemplarer, sendte af Wahlcn«
herg, og meddelte af Horneinan, med Exemplarer fra
ilfelville-Oen, mig meddelte af R. Brown, Paa lig-
344
Blytt
nende Localiteter §0111 P, flexuosa, men i stdrre Maengde,
Iindes en Plante, som vel bar nogen Lighed med,
men dog* ogsaa i flere Henseender er forskjellig fra
P, flexuosa. Jeg veed ci, hvortil jeg skal henfdre den.
Den forekommer mig al staae meget nær den af Brown,
paa det ovenciterte Sted beskrevne:
Poa abbreviata ?,* men da jeg ei kjendcr denne Plante
uden efter Beskrivelsen hos Brown, tdr jeg ei med
Bestemthcd erklære den for samme, Min Plante har
en meget lang krybende Bod, der skyder bladede Ud-
lobere og opstigende omtrent 3 Tommer hoie flad-
trykte, jevne, bladede Straae, der især oventil ere
in orkpii rp 11 r far v cdc . Bladene ere sammenlagte næsten
borsteformige, jevne, de nederste længere, aabne, de
dverste paa Straact halv saa Sange som Skcden, alde-
les oprelte. Skederne IladtrylUe stribebe røed korte
afstumpede Hinder, Toppen 1 Tomme lang, for
Blomstringen sammenkneben, under Blomstringen om»
trent ægdannet med aabne lidt bugtede næsten glatte
Grene* Smaaaxcnc ægformige, kortere end hos P
flexuosa, omtrent 3- blomstrede. Bægerklappene æg-
dannede, den nederste lidt smalere og kortere end den
dverste, omtrent | Gang kortere end hos P. flexuosa.
De ere morkfarvede, næsten sortebrnne, glatte og uden
tydelige Nerver* Ixronklappene ere omtrent af sam~
me Længde eller lidt længere end Bægerklappene,
hudtere end disse, paa Byggen uldbaarede og i Ban-
den hvidhindede, hvorved Toppen især under Blom-
stringen faaer et broget Tdsecnde. Blomsternc ere
temmelig tæt sammen, Arrene fjederformige, Anthe-
rerne bleggnle* Deo Iindes i Hlængdc paa Blaabde,
footanisl; Reise.
345
JVvslulioe og Kntidshoc, overalt ovenfor de storre Sa-
lixarlers Grændse.
P. al pina. L. svec. n. 79. Scheuchzcr Prodr. 20,
f. 3.
p. viv ip ara. (Ifornem. Plantel, 3. p. 105), Fl. I).
807. Scheuchzer I. c. T. 4. f. 14.
Meget almindelig overalt paa Fjeldet, hvor den sti-
ger op over Birkcgrændscn , men ei saa holt som de
3de Foregaaendc. Varieteten især paa Jerkindshoc
og ved Kongsvold. Den er efter Voxestedets torrere
eller frodigere Reskaflcnhed meget forskjellig af Ldsc-
ende. Udrnærket er en mere bredbiadet Form med
lysere smukt brogetfarvedc mangeldomsfrede Smaaax.
Den ligner i Henseende til Toppens hele Fdsecndc
meget den, jeg i Hornemans og De Candolles Sam-
linger har seet liggende under Navnet: P. Mollinieri,
og som jeg har samlet i Pyrcnæerne. J. Vahl har
sendt den fra Grdnland linder Navnet: P. arctica Dr.?
men den er fra den virkelige P. arctica aldeles for-
skjellig og uden tvivl ogsaa fra den, Horneman har
beskrevet under dette Navn i Plantelærens 2dcn Decis
Iste Hefte p. 121. — Paa meget torre Steder bliver
P, alpina aldeles dvergagtig med ved Roden tæt sam-
menhobede meget korte Bladc , Straact omtrent et
Par To mmer hoit og med en Top, der uden at være
nikkende, har saa meget tilfælles med P0 laxa p. mi-
ner , at man letteligen forvexler den med samme.
Den er imidlertid aiiid morkerc af Farve. Fremdeles
. har jeg denne Art fra uglige mere græsrige Steder
hlaagron af Farve, ©g med aldeles hlege Smaaax, alde-
les: S>oa collina Host Gra m. T. 00. (P. badensis Hæn-
ke).
1 4
¥2
346
B 1 y 1 1
P. (rivialis. L. svec. n. 80. Fl. D. T. 1685.
Hist og: her paa lidt fugtige og skyggefulde Steder
nedenfor Birkegraendsen, ved Kongsvold, i Drivdalen
o. fl. St.
P. prat ens is. L. svec. n. 82. Fl. D. T. 1444.
p. hum i lis. Harfm. Scand, p, 29. P. subeærulea
Engl. Bot. T. 1004.
Y. ri gen s. Martin. 1. c. VVahl. svec. n, 109.
§. i ant ha. Wahl. 1. e?
e. angustifo 1 i a. P. prat. a n g ustifolia Hornenn
Plantel. 3, p. 108. Leers. Herb. n. 67. T. 6. f.
3. P. angustifo lia Linn, Herhar.
Ilovcdarieu paa græsrige lavere Steder, næsten al-
tid nedenfor Birkegrændsen. Yar. p. paa torrere Ste-
der, langs Veiene f. Ex. ved Jerkind og Kongsvoldj
y. paa lidt fugtige Enge; den Form, jeg har anftirt
nnder Navnet §. iantha? findes især paa de hoieste
lidt fugtige Steder af Fjel det, endogsaa hoit over Bir-
1 egrændsen. Var. £, ved Tofte Jerkind og i Drivda-
len. Fortiden de an forte Former findes end nu et Par
andre, af hvilke den ene røaagke er en mere frodig Ld-
vikling' af y4 rigens, den anden har nogen Lighed
med P. glauca Vahl., med hvilken den dog ei lader
sig forene.
P. bi em ora lis. L, svec. n» 85, Fl. D. T. 749,
p, firmula; P. nem. firmula Gand, heiv. 1, p. 239,
Behh. Icon, 11. T. LXXXVI. f. 1643.
Y. mon tan a* P. neui. moniana. Gand, 1. e. ftehb.
c. 1. f. 1641.
$, glan ca. P, nem. glauca. Gand. I. e. p. .240,
P, nem. cæsia, Gaud, 1, c,?
s, csesia.
botanisk Reise.
347
Ilovedartcn paa skygge ful de Sleder, især i Omda-
len, p. ligelcdes i Drivdalcn$ y» ved Kongsvold , Jer-
kind og’ Orivstnen; 5* og’ s. over hele Fjeldct, især
paa boierc Steder. P. glauca Vahl» Fl. D. T. 864,
er uden al TvivI den anfortc Var. 8. Denne saavel som
Varietelen e. have sa a meget tilfælles med Poa as-
pera Gand. og den med samme nu, af Gaudin og
Alert ens et Kocli forenede Poa cæsia Smith, at de
maaske rigtigere betragtedes som Varieteter af denne
sidste Art. Mertens og Koch bemærkcr vel i Deutsch-
lands Flora 1. D. p. 620, at disse Varieteter af P.
nemoralis, ligesora Ilovedartcn selv skulle adskille sig
fra P. aspera : ved Straaknuderncs Nogenhcd og Straa-
enes fuldkomne Jævnhed m. m.j men jeg har dog i
disse Henseender fundet Afvigelser, og er meget til»
boielig til at betragte dem som Former af P. aspera.
Gaud., eller som den maaske rigtigere kaldes:
P, cæsia Smitb. brit. p. 103. Engk Bot. Tab. 1710.
a* panicula coarctata. P. Gatidini a. Kum lb.
Agr. p. 351.
[5. panicula diffus a, P. Gan di ni Kuntb.
3. c.
Meget almindelig især ved Kongsvold under begge
Former. Herken horer sikkerligen ogsaa Poa sero-
lina firma Sommer f. Suppl. fl. lapp. p. 5. Idet-
mindste ligne de af Somraerfeldt mig under dette
Navn meddelte Exemplarer saa meget smaac dvergag-
tige Individer af P. cæsia, at jeg ei formaaer at ad-
skillc dem. Den af Sommerfeldt 1. c, angivne kry *
bende Bod tindes ei hos de af ham meddelte Exem-
plarer ligesaalidt som hos nogen mig bekjendt Form
af P.. cæsia.
348
B 1 y t (t
Gly c er ici. R. Brown .
G. di st ans. Walil. ups. n. 70. svec. n. 119. (pedmi-
culis capillarihus).
Ved Tofte nedenfor Fæhiisene paa en ftiglig Eng*
og ved Jerkind omkring Vaaningslnisene ved den
overst liggende Gaard«
Cat ab r os a. ( Beauv . ) Ixiinth.
B. aqvatica, Beauv. Agrostr. 97 T. 19. f. 8. Å Fra
aqvatica. L. svec. n. 68. Fl. D. T. 381.
Paa sumpige Steder ved Tofte.
31 el i ca. X.
M. nut ans. L. svec. n. 76. Fl. D. Tak. 962.
INæsten iige op til Birkegrændsen ved Kongsvold
og i Drivdalen.
M o l i n i a. ( 3foench .) Kunth.
31. cærulea, Moencli. Mctli. 183. A i r a e æ r u 1 e a L.
svec. n, 67. Fl. D. T. 239.
Ved Tofte, i Drivdalen og paa begge Sleder nedenfor
Birkegrændsen.
Dact ylis, L.
D. gl om er a ta. L. svec. n. 87. Fl. D. T. 743.
Ved Tofte og i Drivdalen nedenfor Drivstuen»
Den stiger neppe op over Fyrregrændscn.
J Féstuca. L«
F, ovina. L. svec. n. 91. Sv. Bot. T. 78.
P. vi vip a r a. L .svec. cd. 1. p. 94.
Y. curvula. Walil. svec. n. 121?
Almindelig over hele Fjeldet, hvor deu ofte stiger
op over Birkegrændsen ; p. især ved Kongsvold og
nedenfor i Drivdalen. Ved Jerkind har jeg fundet en
aldeles hlaagron Form, som maaske er den ai Walt-
lenherg anforte.
I
botanisk Reise 349
F, ru bra. L, svcc. n. 92. Lecrs. bcrb, T. 8. f, 1.
P. subvillosa. ftlert. ct Koch. 1. p. 654?
Al mi «idelig ti! og1 over Birkegrændscn. Varieteten ved
Fog stuen og* RongsvokL
F. ela ti or. I.. svec. n. 94. Wall!, svcc. n. 124» F.
pratensis. Fl. D. T. 1333.
Forsvinder paa Rakkerne ved lotte.
Triticurn . X.
T* repens. L, svcc, n. 114. Sv. Bot. T. 38,
1 Brivdalen og* ved Tofte.
T. violaccum. Hornem. FL I>. T. 2044. Plantel.
2deu Dcel. Iste fl. p. 125.
Denne, der inaaskc ei er andet end Varietet af den
Foregaaende, er almindelig paa boiere Steder i Driv-
dalen og* ved Kongsvold,
T. ca ni num. L, spee. p!. ed. 1. p. 86. Wahl. svee.
n. 151.
Paa skyggefuldc Steder List og* ber i Omdalen,
hvor den stiger op over Fyrregrændsen.
N ar dus* L*
IV* strie ta. L. svec. n. 52. FL D, T, 1022.
Almindelig over hele Fjeldet til og over Birke-
græiidsen*
Eqvisetaceæ» (Richard,) DC.
JE qv i setum. X .
E. ar ve n se. L. svec. n, 928. Sv. Bot. T. 474.
Hist og* her over hele Fjeldet. Den stiger meget
hoit op, og findes ved Brcddcrne afBækkcuc hge ved
cle storre Salixarters Grændse,
E. syivaticum. L. svec. n. 927. FL D. T. 1182,
I Drivdalen over Fyrregræmkcn,
350
B I y 1 1
E. ura bro sum* Willd. spee. pl 5* p. 3* Ilornem, FL
I). T, 1780. Plante!* 2den Beel 3de H. p. 341»
1 Drivdalen til samme Hoide som den Foregaaende»
E* pal u st re* L. svec* n. 920, Sv, Bot. T. 402, FL
D* T. 1183.
Hist og lier over liele Fjeldet; den stiger boiere
op end de to Foregaaende, og forsvinder forst om-
trent ved Birkegrændsen.
E. liycmale. L. svec. n, 931. Sv* Bot. T. 330* FL
D. T. 1409,
Hist og ber, f. Ex. ved Kongsvold, Jerkind og i
Drivdalen 5 den stiger ligeledes op omtrent til Birke-
grændsen*
E* variegatum. Willd. sp. pl, 5* p. 7, En gl* Bot.
T* 1987.
Hist og ber omtrent ti! Birkegrændsen f. Ex. ved
Jerkind, Kongsvold og i Drivdalen.
Ei cirpoides. Willd. I, c. Forsk. Flora Amer. 2. p.
652. E. re plans. Wahl. lapp. n. 528* Sv. Bol,
T. 702.
Almindelig og boiere, endog over Birkegrændsen.
F i 1 i c e s. IL Brown.
Bol r y c h i u m. Swarlz.
B. Lun ar i a. Willd. sp. pl. 5, 61, Sv, Bol. T. 327.
f. 1. Fl» D. T. 18. fig. in ler, sinisfra, (Osmiuida Lu-
nariu).
P, divisa. Hartm. Scand. p. 293, Fl. I). 1, c* fig\
in Ter, dextra.
flist og ber, men sjeldnere end Varietelen, ved
botanisk Helse.
351
Ho Dg SV o!d_, i D rivdalen og fl, St,, omtrent til Birke-
grændsen.
Polyp od in nu L>
P. vulg a re. L, svcc. n, @44. Fl. D* T, 1060.
Almindelig til Birkcgrænjdsen , sjeldnere ovenfor
samme.
P. Phe gopteris. L. svee. n. @45. Fl. D, T. 1241.
Hist og her i Drivdalen. Overst paa Vaarstien sti-
ger den op Over Birkegrændsen.
P* Bryopteris. L, svee. o. @50. Fl. D+ T. 1943.
f Drivdalen til og over Fyrregrændsen,
P. il ven se. L. svee. ed. 1. n. 850. Acrostichnin
il v ense. Fl. D. T. 391. 2186.
I den lavere Beel af Drivdalen, i Fyrrens He-
gion.
P. hyperborcnm. YVilld, sp. pl. 5. p. 197, Acro-
stichum hyperboreurn Lilieblad Vet. Ac. Handl, 1793,
p. 201. T. 8. Fl. D. 2185.
Hist og her i Drivdalen til Kongsvold, hyppigere
end den Foregaaende.
P. ra on ta num. Ållion. pedem. n, 2410, WahS, svee,
n. 1173. Asp id iu ra mon tann m. Fl. D. T, 2187,
Almindelig ved Kongsvold og i Drivdalen, hvor
den overalt stiger op ointrcnt til Birkegrændseo.
P, fragil c. L. svee, n, 949, Wahl. svee, n. 1174.
Fl. D. T. 401.
Som den Foregaaende,
\ t
P. Filix femina, L* svee, n, 947. Schhuhr, Crypt.
T. 58 ct 59.
Omtrent til Birkegrændsem og undertiden iidierc over
hele Fj eldet.
352
B 1 y 1 1
P. Filix mas» L. svec. n, 946» Gunn» Norveg, n, 4»
T. 4» f» 4. F!» D» T. 1346» Sv. Bot. T, 51.
I Drivdalcn over F y rr e græn (ls e n .
P. s p in u I os um. Retz, Scand ed 2. p. 252. Fl» D.
T. 707»
p* dilatafum. Walil. svcc» n» 1178. P. Dryop-
teris Fl. I)» T. 759.
1 Omdalen til samme Holde som den Foregaaende.
P» Loncliitis. L» spee. pl. ed. 2. p, 1548. Fl. D.
T. 497.
Hist op' her i Drivdalcn o?r ved Konp;svo!d, omtrent
til Birkegrændsen.
A spleniiim. X»
A. v ir ide. WilSd» sp» pk 5. p» 332. Sv. Bot. T. 462.
Fl D. T. 1289.
Almindeiig endog over Birkegrændsen.
Fycopodiaeeæ. (Richard.) DC.
Ly co podium. X.
X. a I p i n u m. L. svec. n» 957. lapp. n. 417. T, 11. f.
6. Fl. D. T. 79.
Almindeiig hoit op over Birkegrændsen. Den sti-
ger neppe ned i Fyrrens Region.
L. cia vatn in. L. svec» n» 952. Fl. B. T. 126.
1 Fyrrens Region.
L. an not i num. L, s^ce. n. 956. Fl. D, T. 127»
p. al pest re Hartm. Seand. p. 294.
1 Shovregionen i Drivdalcn» Varieteten ovcra*!t paa
Fjcldct, endog over Birkegrændsen i Salixregiønen.
L. se ! a gi no id es. L, svec. n, 953. Fl, B» T. 70»
botanisk Reise.
353
Almindciig over lide Fjeldet. Den stiger op over
Birkegrændsen.
L» Selago. L, svec, n, 955» Fl» D, T. 104.
Almindelig. f)en stiger meget Iioit op over Birke-
grændsen lige til Grændsen af den evige Snee. Paa
Nystuhde saae jeg den i Sclskab med den sidslc
phanerogame Plante, Draba lapponica, paa Steder, hvor
i Slutningen af Augustmaaned Sneen laae i vidtud-
strakte Masser.
T i 1 1 æ g.
\ ' -
Adjimct Lindblom fra Lund, der i Sommeren 1837 botaniserede
paa Dovre, bar bavt den Godlied at meddele mig nogle Bemerk-
ninger, der her vedfoies som Supplement til min Fortegnelse,
Ran u ne u lus aqvatilis e. pantothrix. (Koch) Sturm
Dlds. Flora 1. Abtb. 07. Il»
I det storste Vand i Hviddalcn.
Myriophy llum spicatum. L. syee. n. 807, FL D,
T. 681.
I alle Soerne i flviddalen, i Gavelivandct, samt i
Kjærnene ved Hjerraas Gloppen.
Potamogeton natsns. L. svec. n, 145. Fl, D. T.
1025.
I flviddalsvandene»
I 4
Z
354 Tillæ. r til B 1 y 1 1 s
Potamogeton pectinatiun. L, svec. n, 150, Fl, I),
T, 180,
fi det oslligslc Vand i Hviddalcn.
Car ex digitata. L. svec, u. 844, Fl. D. T. 1400,
Paa Vestsiden af Drivdalen imellem store og lille
IVystnbæk, over Fvrregrændseo,
Hicrochloa b o r e a 1 i s Rom, et Scbult, S. V. Ilolcus
odoratus JL. svec. n. 018, Fl, D. T. 003.
Sparsomt ved Veien nedenfor Vaarstien paa Sydsi-
den, i storre Mængde paa Vestsiden af Drivelvcn imel-
lem Kongsvold og store Nystubæk. Over Fy r re -
grændsen.
Agrostis stol on i f er a L. svec. n. 00. Fl, I). T. 504,
Ved Veien fra Jerkind til Folddalen, lidt ovenfor
Fyrrcgrændseu.
Eqvisctum li mo sum L, svec. n. 031. Fl, D, T.
1184.
I et Kjærn imellem store og lille Nystnbæk, En
spædere, mindre grenet (som oftest aldeles enkelt) Form
i det ostiigste Vand i Hviddalcn og i ct Kjærn ved
Veien imellem Jerkind og Jerkindssæjeren.
Ranuncul us by per bor ens. Ved Kongsvold vesten-
for Uroen over Drivelvcn, ved Veien imellem Jerkind
og Jerkindssæteren i Hviddalcn.
Papavcr nudicanfe. Fra Kongsvold til Gaardcn Vol-
len overalt ved Drivelvcn, i Stoldalen ved Stolaaen
nordvest fra Kongsvold.
Den af mig i Fortegnelsen anforte Barbaræa vulga-
ris ciy efter Lindbloms Mening, 15, parvi flora Fri es.
botaniske Reise.
355
Den findes i Mængde ved lille rVystubæk imcllcm
Kongsvold og Drivstuen paa Vestsiden af Elven, lige»
ledes ved Drivstuen.
Drass i ea ca mp est r is. Meget sparsomt ved Kongs-
vold.
Stell ar i a uligfinosa, som an fores af Ilisingcr9 er
iidentvivl St. alpestrisj Waldkcrg optager i sin For-
tegnelse allene St, idigiuosa variet.
Latlivrus praten sis. Ved Jerkind nedenfor Husene,
ved Kongsvold omkring Nyslubækkcn.
Saxifraga Co tvi cd on. Ved den storsle Foss iKal-
y ella - Aacn,
C a 1 i u in u 1 i g i u o s u m. Ved Jerkind.
Le on to don corni cu I a tu s. Paa hoiere Steder om-
kring Kon gsvold lige til Foden af Snehætlcn.
Hicraci um au rantiaeum. Ved Foden af Gcderyg-
gen paa den sydosllige Side.
Vaccinium Oxyeoccos. Jerkind og Kongsvold.
Mcnvantlics trifoliata. Ga vel i vandel og Våndene i
Hviddalen.
Primula strieta. Fra Stiftsdelet langs Drivclvcn, især
paa Vestsiden lige til Stolaaen.
B a pk ne iMczereii m, Imellcin store og lille Nys tubæk,
ved Drivstuen,
Pota ni og et on gra mi ner m. I Hviddalsvaudene og i
et ildet Kjærn slra\ oslenfor Jerkind,
J u n cus siv gi us findes ikke imellcin Kongsvold og
Snekætten. IN au man kar forvexlct den med J. kigliii-
tnis clier trigluniis.
Lnzula parviflora, Flersleds omkring Kongvold,
især ved Stolaaen.
356 Tillægr til Blytts botaniske Reise.
Carex capitata. Almindelig omkring Våndene i Hvid-
dalen.
Carex or ni tliopoda» Vestenfor Drivclvcn lig cover
for Rongsvold imcllcm Nyslubækkene,
A ir a atrop urpur ea. I Mængde langs Slroppaaleivcn
lige til Foden af Snckætten»
Triticum violaceum. Ved Jerkind ovenfor Ha-
sene*
VIII.
Fortegnelse og Bemerkninger over de i No vge
forekommende Fu^Ie.
A f
H. Rase h>
Uagtet Professor Nilssons fortræffclige Verk “Skandinavisk Fauna”
har afhjulpet et væsentligt Savn ogsaa i vort Fædrclands na-
turhistoriske Litcratur, har den dog hos os fun det faa Kjei-
here, vistnoh fornemmelig paa Grand af Sproget. Den burde
med Rette ikke savnes hos no gen dannet Jæger Da dette
Verk omfatter begge Rigcr, turde det maaskee ikke være Ma-
gazinets Læsere ukjært at erholde en Fortegnelse over de Ar-
ter, som vi med Bestemthcd kunne tilegne vor egen Fauna,
tilligemed nogie Bemerkninger med Hensyn til deres Forekom-
mende saavel i det hele Rigo, som især i den i Iltre Hen-
seender interessante Omegn af Christiania, Der hvor mine
Bemerkninger i andre Henseender kunne tjene til at fuldstæn-
diggjore Nilssons, har jeg ikke undladt at anfore dem.
At efterfolgende Fortegnelse er bleven, som jeg haaber,
temmelig fuldstændig, skylder jeg især, foruden egne mange-
aarige lagltagelser, godhedsfulde Meddelelser af dc ivrige Or-
nithologer Esmark, Siehkc og Moe.
De Arter, som i Fortegnelsen ere betegnede med *, mangle
i Universitetets Samling.
II. IV a s c h
I. A c c i p i t v e s» Rovfuglc,
A. Accipitres f alconinL Ilbgarlede Rovfuglc „
* I. Falco Gyrfalco . Jagtfalkcn. Islandsk Falk» — Unne
Indivlder vist* sin’ om Hosten, men knn sjelden, kei* i
Omegnen» De ældrc Sndivider fbrladc vistnok sjelden
Fj eldene, kvor deres fornemste INæring, Ryper, bestan-
dig kan erholdes Den Odelæggelsc, den anretter blandt
dette nyttige Fnglevildt, maa være meget betydelig,
saa meget mere som den nu ikke cfterstræbes afFalke»
jægeaæ , der fordum rarligen paa IVorges Hoiljclde
indfangcde et belydeligt Anta!. Den er ligesom alle
Fall, arterne meget vanskelig at komme i Skud. Fang -
sten med Itogebure burde derfor ved passende Rræ
mier opmunires» I Esmarks Samling tindes et Evem-
plar, som han har medbragt fra Aordland.
* 2. F. peregnuus. Pilgrimsfalkcn. — - 2 Excmplarcr blcve
i Vaar fangede paa Ulodum» De vare geraadede i en
saa hidsig Kamp, at de ble ve grebne med Ifændcrnc,
Det ene Exemplar opbevares i Esmarks Samling.
o. F. Subhuleo » JLæikcfalkcn» — Er temmelig hyppige
og bygger her i Omegnen» Iledemarken er maaskee
dens nordligste Grændse.
4, F, Ltihofalco , Bværgfaikcn» StecnfaSken. — Forekom-
mer især Host og Vaar. Dog bygger den paa Moikun,
Ringerige og Toten, altsaa langt sydligere end Nilson
angiver, der anseer Trondbjem for dens sydligste
Grændse,
o.
F, Finnuncitlus »
rvr f a
laarmalk
icn.
kr her den almindc-
Jigste Falk art*
6'
F . palumbarius. Buehog. Honsehog» - — Anretter især
Kost og \ aar store Odelæggelscv mellcin det tamme
om Norges Fuglc.
359
Fjærkræe. Om Sommeren holder den sig i Skovene,
hvor den gjdr stor Skade paa Fnglcvildt og flarer.
Dens Fangst burde ved Præmicr opnumtrcs.
7, F. Nisus ♦ Spiirvehogen.- — Opholder sig lier i Omeg nen
hele Aarct, men er ikke saa hyppig som Taavnfal-
ken,
* 8. F, fulvus , Landorncn. — Er i denne Dcel af Landet me-
got sjelden, t Smaaiehncnc bar jeg seet den noglc
4Jange$ i Bergens Stift og Tellemarken er den tem-
melig !i yppig*
9, F, ossifragus N. Stor Havorn, ■ — Ifolge den af Pro-
fessor Nilson givne Biagnostik besidder Fniversitetet
et Par Exemplarcr af denne Art, der ellers af mange
Ornilhologer blot ansees for en forskjellig og storre
Race af næstfolgende. deg formoder, at den hos os
endog cr meget byppig.
10, Fo alhicilla, Soedrnen, — De Dimensioncr, som af de
sydligere Ornithologer angives for denne Art, lo is for-
nemste Skjelnemerkc cr, at de sammenlagte Tinger
naae til Hales pidsen, ere langt mindre, end mais fræf-
fer dem hos vore Indlvider. Be 4, jeg har maalf, have
varieret i Viiigcstrækning inellem 7' 6y/ og 7y (7y. Disse 2
Arter bygge ofte deres Rede Uere Mile fra Havet,
hvorfra de dop; hente sin fornemste Nærine\ Præ-
sten Mvnster i Sætcrsdalcn fandt i en Orncrcde, belie-
a. J O
gende 8 — 9 Mile fra Havet, en frisk Makrel.
i 1 . F, IJaltactus . Fiskeorn. Fiskejohn. — Er temmelig hyp-
pig især vedde storre Indsder. Paa Vestkysten af Lan-
det ud mod Havet er den sjelden. Esmark saae den
i Nordland.
* 12. F. Milvus, Glenten. — Er en i Norge meget sjel-
den Rovfugl, som jeg fdot et Par Gange bar seet her
II. R a s c li
860
om Vaarcn. Naar Nilson angiver den som almindclig i
Norge, da reiser deimc fciSagtigc Angivelse sig vist-
nok deraf, at Normændene tillægge den næstfolgende
Art Navnet Glente. I Hosten 1834 blev et Exemplar
skudt i Guldbrandsdalen.
lo. F. Buteo. Kaldes i Sniaalebnene Glente, Vaspig’, Orm»
bog, og ci* saavel der, som ber i Omegnen meget al-
mindclig. Jeg bar seet den paa Hedemarken, men bvor
langt den gaaer mod Norden, er mig ikke bekjendt.
Den Skade, den gjor paa Yildtet, opveies fnldkommen
ved den Nytte, den yder ved at fortære en Mængde
Markmuus og Jordrotter.
>* 14, F. Lagopus, Granfalk. Skjorvingé» i Gnldbrandsda»
jcn Sjovaak. — - Viser sig ber i Træktiden Host og Vaar,
dog temmelig sjelden, I Fjeldcgncne er den derimod
almindelig. N
* lo. F, cipivorus. ISvepsefalk. - — Er temmelig sjelden. Jeg
bar skadt den i Smaalebncnc, og seet den i Eidsvold.
I Esmarks Samling opbcvarcs et Exemplar, der er skiidt
ber i Omegnen.
* 16. F, rufus . Siimpiibg. — Har jeg blot seet skudt her
i Omegnen en eneste Gang. Et Exemplar af denne
Art blev indsendt fra Nordland af Pastor Sommcr-
fcldt.
* 17. F. cyaneus . Sumpbogen med Halskrave. Forekom-
mer sparsomt Host og Vaar. I Esmarks Samling fin»
des et Exemplar, skudt paa Nakbolmcn.
B. Accipitr es si r lg i ni. Ugleartede Rovfugle .
18. Strix nyetea. Sncuglc. Gritorn» Lemænsgriis. — Vin-
teren 1831—32 visle den sig paa flere Steder i det
om Norges Fugle. 361
sydlige Norge. Samme Vinter blevc ogsaa flere skudte
i Tvdshland,
4. _
19. S. funerea. flog uglen. — Viser sig sparsomt lier
Host og Vaar.
20. S. passerina. Spurveuglen. — ■ Er ogsaa temmelig
sjelden.
21. S . Bubo . Steenugle. Bjergugle. Hubro. Roper. — -
Er ikke sjelden i de omliggende Fjeldc, og er en af
vore skadeligste Rovfugle.
22. S. Otns. Hornuglen. — Paa Ladegaardsoen og de dv-
rige shovbevoxede Oer her i Nærheden er denne Ugle
vist ikke sjelden 5 thi baade i Sommeren 1834 og iaar
har jeg seet og shudt Unger af denne Art paa forst-
nævnte Sted. Under sin Jagt over Markerne i Tus-
m orket, har jeg seet den holde s*g flagrende i Luften
ligesom Taarnfalken.
2d. S , Brachyotos. Kortdret Ugle. — Viser sig især
her om Vaaren. Jeg har i Smaalehnene shudt en Hun
den 6te Juni, der efter Anseende kavde ruget, lige-
saa har Student Horby shudt en i Begyndelsen af
August. Dette synes at antyde, at den undertiden
forplanter sig udenfor den af Nilsson angivne Vidicre-
gion.
24. S. lapponica . Lapuglen. — Af denne sjeldne Ugle
har Museet i den forldbnc Vinter erholdt 2 Exempla-
rer shudte her i Nærheden.
2o. S. Aluco. Katuglen. — Er den almindeligstc Art.
26. S. Tengmalmi Nil., dasypus Bechst . — Er sjelden
her i Omegnen. Jeg har seet Exeinplarer fra Modum,
Hedemarheh og Osterdalen.
362
H. Rasch
Il« Passeres» Spurvefugle.
A. Se ansores, Klatt r ere.
a, AmphihoU. Gjoge*
27. Cuculus canorus . Gjogen* - — Ankommer hertil mef-
lem 10de og 14de 31 ai. De Gamle forlade os al min-
delig* i Slutningen af Juli 5 de Unge sees derimod lige
til de forste Dage i September, flanhernes Antal
synes at være storre end Hunncrues. De leve ikke
parviis, men Hunnen streifer om i forskjellige Distrik-
ter for at opsoge fremmede Fuglereder, og parre sig
med forskjellige Hanner* Blandt de Fuglearter, som
overtage Udrugnings- og Opfostringsomsorgen for Gjo-
gen har jeg observcret Linerlen, Buskskvætten {Saxi-
cola Ruhetrd) og fiavesangeren (Sylvia hortensis ), En
af mine Bekjendter vil kave seet en Guulspurv overtage
denne Fnnction. Den af Nilsson anforte Obscrvation
af Blackwall, ifolge hvilken Fosterforældrene under-
støttes i Opfostringsarbeidct af andre Smaafugle, bar
ogsaa jeg bavl Anledning at gjore. To Buskskvætter
bleve assisterede af en Havesanger.
28. Picus Martias . Sortspetten. Gjertrudsfugl. — • - Fore-
kommer hyppig i Naalskovene. Disse Fugles Iris er
paa den forreste Decl af Pupillarranden emargineret,
hvorved Pupillen bliver paa en besynderlig Maade ure-
gelmæssig. Ungerne af begge fyjon have Issen rod,
men mindre livlig end den gamle Han.
29. P. v ir itl is, Gron Hakkespet. — Fr især i de I)i-
s tri eter, hvor Aspeskov findes, meget hyppig* Som
Veirprophct staaer den hos Almuen i Anseelse, Den
bruges ogsaa som Middel mod Guulsof,
om Norges Fuglc.
363
00 , P, canus. Den lille Gronspet. — Forekommer sjeld-
nere. Her i Omegnen blot Host og Vinter»
01 , P. leuconotus. Hvidrygget Hakkcspet — Sees sjel-
den ber om Hosten. I Smaalehnene bar jeg ofte sbudt
den om Sommeren.
P. major „ Storrc sort og hvid Habbespef. — Er
af bele Slægten den almindeligste bos os. Gngerne
bunne let være forvexlede med Pic. medius , der vist-
nok, som Nilsson formoder, ibbe forekommer i Norge.
oo, P. minor. Den lille Hakkcspet. — Er sjelden her
i Omegnen. Paa Hedemarken og i Smaalehnene ei-
den almindelig.
o4, P. tridactylus ♦ Trctaaet Spette, — Blev i lang Tid
anseet som en Sjeldcnlied, men den forekommer næ-
sten overalt i Norge, og idetmindste ber i Omegnen
hyppigere end leuconotus , minor og canus , især om
Hosten. Ungcrne have guul Isse ligesom Hannerne,
men Farven er mattere.
oo, Jynx Torqvilla. Vendehalsen. Saagjogcn, — Har
har jeg intetsteds truffet saa almindelig som i Omeg-
nen af Christiania. Dens Æg ere indtil 9 i Antal og
gliiidsende bvide»
U A m b u lat or es, Ganyfuyle .
a, Anyulirostres . Kantnæbbedc.
oG . Alcedo Ispida. lisfuglen. — Er seet ber i Omegnen
og ved Arendal, men endnu ikke, saavidt mig bekjendf.
skudt i Norge. Om
57. Merops Apiaster , Biæderen — gjælder det samme.
Siebke troer at have seet den i Toienhaven.
364
II. R a s c li
b. Gregarii. Krageartede.
38, Caryocatactes guttatus. Noddekraaken. — Er om
Hosten temmelig* almindclig i Omegnen. Navnet Nod-
deskrike tillægges lier og i Smaalehnenc Garrulus
glandarius. Om Sommeren har jeg sect den ved
Frognersætercn,
39, Sturnus vulgaris . Stæren. Har jeg intetsteds
seet paa Ostlandet i saadan Hlængdc som paa Vestlan-
det f. Ex. Mandal, Lister, Stavanger og Bergen. I
Romsdafen klager man over den Skade, den foraarsa»
ger ved at fortære Kirsebærene, hvilket man hos os
ikke har bemerket.
40, Corvus Corax . Korpen. Ravneu — og
41, C, Cornix . Kragen. — Hiin er hyppigere om Vin-
teren, denne om Sommeren; men endskjont den i det
Indre af Landet er en Trækfugl, blive dog nogle her
i Omegnen i den strængeste Vinter, og soge da for-
nemmelig sin Næring ved de Huller paa Isen, hvor-
igjennem Fiskerne fange Ræker.
42, C . Corone , Den sorte Krage. — ~ Er vistnok ikke
andet end en Varietet af foregaaende Art, men som
her er yderst sjelden. Museet har erholdt et Exem-
plar fra Hedemarken.
43, C. frugilegus. Blaakragen. — Er ogsaa temmelig
sjelden, dog har jeg seet den Host og Vaar baade
her i Omegnen og i Smaalehnenc.
44, C. Mane dula, Kajen. — Er paa visse Steder i
Mængde, især ved Kirkerne. Her i Omegnen sees
den blot Vaar og Host, og ankommer samtidig med
Stæren.
43. C, Pica . Skjæren. Skjur. — Holder sig ligesom
om Norges Fugie. 3(>i>
Hnusspurven blot til bebocde Steder, og traffes der
i Mængde.
16. Garrulus glandarius, Skovskrike. Noddeskrike, Konr
skrike* — Er meget hyppig i Skovene. Den varierer
sin Stemme paa mange Maader,* blandt andet efler-
Jigner den Muusvaakens klagende Stemme meget skuf-
fende,
47. G. infanstus. Lavskrik. Eanskjær* — Viser sig sjel-
den ber i Nærheden f* Ex. i Maridalen. Den er der-
iinod hyppig i Land, Vak! ers, og paa Fj eldene omkring
Mjosen,
48 . Coracias (jarrula . Blaaraaken. — Er skudt paa Rin-
gerige og i Eidsvold, og forekommer ber i Landet blot
tilfældigviig,
40, Bombycilla garrula . Sidensvans. — Forekommer
om Hosten og Vinteren, og synes næsten hvert an-
det Aar at være talrig. Om Vaaren i Marts Maaned
sees de ogsaa undertiden, men ere da overordentlig
skye, Nordenfjelds og i Bergens Stift er den sjelden.
Endnu ikke har jeg erfaret, at man bar scet denne
Fugl hos os om Sommeren, wagtet den vistnok, som
Nilsson formoder, hækker i Skandinaviens store Bar-
skove. Dens Lokketone om Vinteren, er et langtruk-
ket irrr.
c, Ckelidones . Svaleartede.
80. Caprimulgas europæus , Natteravnen, — Er overalt
meget almindelig. Sin snurrende Stemme lader den
aldrig hore i Flugten, men den kan modulere den saa-
ledes, at den snart bores nærmere, snart fjernere.
Dens Kjbd er overmaade velsmagende.
o 1. Cypselus apus , Kirkesvale, Fjeldsvale. —
366
H. Rasch
i>%. Iliranda rustlca, Ladesvalc. Hnussvale. — -
oo, //. urhica . Tagsvale. Muursvale. — Ere her i Om-
egnen almindelige, Ben Sidstnævnte hygger ogsaa i stor
Mængde i steile Klippevægge med fremragende Band
f. Ex. Spaadomsklcvcn i Sillejord.
04. H. ri paria. Strandsvale. Sandsvale. — Findcs i
Mængde paa saadanne. Sleder, hvor den han grave sig
sine Huller, f. Ex. ved sandige steile Elvebredder,
d. Can or i. Sangere.
od. Muscicapa Grisola . Graa FJuesnapper. — Er ikke
saa almindelig som
06. M. atricapilla. Sort og liv id Fluesnapper, — som
er hyppig her i Omegnen.
0 7. Lanius Excubitor. Varslcren. ~ Viser sig her tem-
melig sjelden og hun Host og Vinter. Man skulde
derfor troe, at den havde sit egentlige Hjem i det hoie
Norden, og den skal ogsaa være almindelig i Lapmar-
ken, men dens Opholdssted afhænger vel neppe af
Breddeg^adernej thi i August f. Å. saae jeg den i
Mængde i Omegnen af Magdehurg, hvor den havde
sit Tilhold i Frugttræerne ved Chausseen. I Sommer
saae jeg den paa Hadeland.
66. L. Colliirio. Bodrygget Tornskade. — Er her i
Omegnen meget almindelig; paa andre Steder i Lan-
det er den sjelden.
60. Tut' dus vi&civorus. Dobbelt Trost. Bue - Trost. — -
Er ikke almindelig, og fanges sjelden i Donerne.
60. T. piiaris . Fjeldtrost. Graalrost, — Er den sclska-
Migste af vore Trosteartcr, og hygger endog i Selskab;
om Hosten og Vaaren streife de omkring i tall ose
orn Norges Fu g le. 367
Skarer, Deres Fangetid indfræffer sildigere end næst-
folgendcs,
61. 7. musicus. Sangtrøst, Maaltrost, Tafetrost ISfat-
vake, — Fanges især i Slutningen af September, og
holder sig familieviis.
62. 7 iliacus. Rodvinge Trost. — Fanges paa samme
Tid. Om Vaaren holde de sig sammen i temmelig
store Flokke, og opføre tilsammen et Slags Goncert,
Enkelte rene og hoie Floitetouer udstodes af een eller
to Forsangere raskt efter hinanden, hvorpaa den hele
Skare falder iod med en rask afvcxlende Qvidren, Ea
ufuldkornmen Albinos -Varietet af denne Art har jeg
skudi om Vaaren.
65. T. torqvatus . Ringtrosfc. — - Viser sig her om Vaa-
ren og Vinteren. Bratte Klipper og sn&aJpinsls Gli-
ma ynder den fortrinlig, E sin ark forfæller, at den it
Lofoden er meget almindelig og bygger inde i de
om Sommeren ledigstaaende Fiskerhusc* Den er over-
ordentlig skye.
64. F . 3Ierula, Solsort. Svarttrost. * — - Enkelte gamle
Hanner faae ogsaa Fddderne gule.
66. Cinclus aijuaticus. Fossckal. Fossekonge, Vasoxe, —
Findes næsten ved ethvert Fossefald i de mindre EI ve.
De dukke med Færdighed i den strideste Si rom og
lobe paa Hunden mellom Steoeoe.
66. Motacilla alba . Linerlen. — Er ligesom Svalen^ Almu-
ens Yndlingsfugl.
67. 31, flava. Guulerlen, Saaerlen, — Viser sig Iser i
Omegnen hun Vaar og Host. Slue Klækkesteder har
den fornemmelig i Vidieregionen omkring Våndene
paa de lavere Fjel de, dog er den ikke sjelden ved dc
lavere liggende Indsoer,
368
H. R a s c li
08 r Anthus rupeslris . Skjær - Piplærken, Forekom-
mer vistnok paa de yderste Skjær i Christianiafjorden.
Eængere mod Vesten er den hyppig.
Gl K A . pratensis . Eng- Piplærken. — Er Host ogVaar
meget almiridelig. Om Sommeren træffer man den
overmaade hypprg i Vidieregionen 5 især hvor Dværg-
birkcn voxer,
7 0. Ar arboreus. Træ - Piplærken, — Er aimindelrg, og
opliver meget vore Skove ved sin smukke Sang,
7 1, Saxicola Oenanthe ♦ Steendulp. Sfeensrøæk — - og
72r S , Rubetra . Buskskvætten — ere alinindelige,
7 o. Sylvia atricapilla. Munken, — - Viser sig her Vaar
og Host i Haverne og fortærer med Begjærlighed Bæ-
rene af Snmbucus racemoso . Ben fanges undertiden
i Bonerne.
74. Sr hortensis , Havesangeren — og
7o. Sr cmerea — ere her i Omegnen alinindelige.
78, Sr curruca , Molleren, Græssmutten. — - Opholdes
sig mere paa Steder hevoxede med ung Naaleskov, end i
Lovskovene. Bet forstan forte norske Navn har Hensvn
er
til dens særegne Sang.
77 r S. Rubecula. Rodkelken, — Er meget alraindelig.
Sin Sangr som har megen Lighed med Sangtrostens?
lader den hore fra Toppen af et Naaletræe, ligesom
denne.
78. S. svccica . Blaakelken. — Har jeg aldrig seet her:
dog er den efter Student I forbys Angivelse fanget
om Vaaren ved den 2 Mile herfra beliggende Skie
Kirke. Ogsaa denne fortærer om Hosten Bærene af
Sambuens racemosm.
70. Sr pliænicuruSr Bodstjert. — Er almindelig endog
snde i Byen.
%
om Norges Fugle.
3(59
80. S. Hyp olais. Bastardnaltergaleu. — Forekommer
meget sparsomt Ler i Omegnen. Den Lunde med-
rette fortjene IN av n et polyylotta $ thi i sin Sang cf-
terligner den paa den meest skuffende Klaadc en
Mængdc andre Fugles Synge- og Lokketoner.
81. S. Trochilus. Lovsangeren. — Er meget alminde-
lig, og om Vaaren forekommer ogsaa
82. S, abietina Nils., S, rufa Bechst — noget tidli-
gere. men forlader Omegnen og træffes om Somme-
ren ikke sjelden paa Krogskoven.
8o - S. Schoenobænus Lin., S. salicaria Bechst. Ror-
sangeren. — Angives af Nilsson som norsk. Jeg Lar
aldrig kunnet faae den at sec, man troer dog at Lave
Lort dens Sang.
84 * Troylodytes europæus. Gjærdesmut. Tommeliten,
Per rVonsmat. — Er temmelig hyppig og kommer om
Hosten ned i Havernc.
88. Accentor modalaris. Blaairsken. — - Er Vaar og
Host temmelig hyppig. Den klækker paa Fjeldene
især i den Region, hvori Betula nana voxer, og na-
get lavere.
e. Tenuirostres, Tvndnæbber.
88. Certhia familiaris . Træk ry heren — og
87. Sitta europæa . Nottvække — ere hyppige.
88. Upupa Epops. Ilærfuglcn. — Forekommer meget sjel-
den i Norge. 1 Grevskaberue, som man har angivet
som dens almindcligsle Opholdssted, er den ligesaa sjel-
den som paa andre Steder. Den er skudt paa Toten,
Romerige og Helgeland.
370
H. R a s c h
\
f. Æcjithali . Meiser.
%
89. Panis major. Kjodmcise. Talogxe. Talgtit.
90. P. coeruleus . Blaameisen. —
91. P. palustris. Hængetite, Tite. Furuluus. Sumpmei-
se. — Åf disse forekommer Blaameisen langt spar-
sommere, end de to andre Arter.
92. P, cristatus. Topmeisen, —
95. P. ater. Kulmeisen. — Benævnes ogsaa af Almuen
med samme Navne som P. palustris. Begge disse Arter
holde sig til Naalskovene, og Topmeisen fimles aldrig
udenfor dem. Om Hosten og Vinteren Huder man
begge disse Arter sædvanlig i Compagnie med Fug-
lekonger og Sumpmeiser. Topmeisen synes at være
det blandede Selskabs Anforer, og dens Kommando-
raab, en trillende Lokketone, bolder Skareu samlet.
94. P. caudatus. Langhalet Meise. — Streifer om Hosten
meget omkring, og forekommer da ogsaa i Haverne.
Ben er den uroligste af de urolige Meisearter, og op-
bolder sig meest i Ore- og Aspeskov. Bet sorte
JBaand over Oiet. som efter Nilssons Opgivende skal
findes hos Hunnerne, har jeg aldrig bemerket hos de
her forekommende.
9o. P. sibiricus. Sibirisk Meise* — Er skudt af Es-
mark i Guldbrandsdalen, og af Lonen i Hallingdalen.
Moe troer at have scet den paa Fjeldene i Modum.
96. Recjulus cristatus. Fuglekonge. — Er almindelig i Naa-
skovene, og forekommer ifolge Professor Bathkes Op-
givende endog ved Nordkap. 1 sit Væsen, Sang og
Lokketoner har den overordentlig Liglied med Kul-
meisen*
om Norges Fu gle. 871
g. Passerinu Spurvcartedc.
07, Alauda arvensls, Lærken, — Savnes fordetmesie i
de klippefulde Kystbygder og i de (range Dale i det
Indre af Landet.
98. A. arborea. Træelærken. Skovl ærken, — Er her i
Omegnen temmelig sjelden. I Aremark og Rddcnæs
er den især hyppig,
99 . Emberitza citrinélla , Guulspurv. ■ — Er overalt hyp-
100 . E . hortulana, Ortulan, — Er fra Midten af Mai
til Bcgyndelsen af September hyppig i Omegnen.
101. E. Schoemclus. Sivspurvcu. — Er Host og Vaar
temmelig almindelig. Efter Student Horbys Angivelse
klækker den i Nærheden af Skie Kirke paa samme
Loeale som Guulerlen.
102. E . ISivalis. Snespurven, — Er ikke «almindelig her
seent om Hosten og tidlig om Vaaren. Disse Fugle
variere overordentlig baade i Storrclsc og Farve.
* lOo. E. iapponica. — Er en eneste Gang skudt her
paa Etterstadsletten den 27de April. Exemplaret op-
hevares i Esmarks Samling.
* 101. Fringilla Cocothr austes. Kirsebærfugl, — Er og-
saa skudt en eneste Gang i Toienhaven af Student
Siebke og opbevares i dennes Samling.
lOo. F ', domestica, Graaspurv. Hiuiskal. — To Albinos»
varieteter ere skudte af Student C, Platon paa Skyds-
skiftet Åarnæs ved Oieren i August 1834— -35,
* 106. F, montana , Piilfinfeen, — Er her i Omegnen
og, saavidt jeg har kunnet bemerke, ogsaa paa andre
Steder her i Landet meget sjelden.
107. F. Chloris. Svensken — og
372
H. Rasch
108, F. coelebs » Bogfinhen - — cre begge almindelige.
100, F, montifringilla. Bjergfinken. Qvækkcren. - Vi'
ser sig Host og Vaar, undertiden i stor Mængde.
Ora Sommeren bar jeg fundet den i Tellemarken og
paa Morskoven.
110 , F, cunnabina, Tornirisk, — Er om Sommeren hyp-
pig’, og ved milde snelose Vintre sees den hele Aaret.
111 , F flavirostris. Guulnæbbet Irisk. — Forekommer
om Vinteren i Sclskab med foregaaende Art og un-
dertiden med
1 12, F, Linaria, IMo- Irisk. Graasisik. Rodkop. Snefugf,
— som seenhostes, om Vinteren og Foraaret opholder
sig ber i ubyre Flokke.
llo. F, Spinns . Sisik. — Er almindelig.
114 . F. Carduelis . Stilits. — Forekommer paa samme
Tid, som F. linaria , men temmelig sparsomt.
llo, Pyrrhula valgavis. Dompap. • — Er om Hbsten og
Vinteren almindelig i Haverne. Om Sommeren træf-
fes den i de omliggende Bjergskove.
110 . Corythus ennceator . Fjelddompap. Konglebit. — -
Forekommer enkelte Aar i temmelig ftfængde og fan-
ges formedelst deres Frygtlosbcd med Letbed ved
Hjælp af en Stang, paa livis Ende man bar befæ-
stet en Snare, som man lempeligen bringer over Fug-
lens Hoved 5 man kan saaledes trække den ene efter den
anden ned af Rognetræerne, hvis Frugter de med Bc-
gjærligbed fortære. At dens Farveforandringer gaae
for sig saaledes som Nilsson beskriver, er uomtvistcligt,
og det af Brcbm (vid. Isis 1834) anforte Factum, der
efter bans Formening uomstodeligt skal bevise, at den
rode Farve tilkommer de gamle Hanner, kan blot an-
sees for en Tilfældigbed.
373
om Norges Fu gle.
117. Loxia pytiopsittacus . Stor Korsnæb. Furukorsnæb. —
118. L. curvirostra. Mindre Korsnæb. Grankorsnæb.
Norsk Papegoic. * — Begge Arter ere ikke sjeldne i
Omegnen, men da Granen her er hyppigere end Fu-
ruen, er den sidsfnævntc Art langt ahnindeligere. Dog
maa jeg herved bemerke, at forrige Vinter det omvendte
Forhold fandt Sted, rnaaskee paa Grund af, at Granfroct
var slaaet feil, hvilket er saa meget mere sandsynligt.
som den ualmindclige Mængde Egliorne, som da vi-
ste sig ber i Omegnen, næsten udelukkende syntes at
holde sig til Fimitræernc.
h, Columbini . Duer.
110 . Columba Palumbus . Ringduen. — Er her i Omeg-
nen hyppigere end
120 * C. Oenas. Vildduen. Blaaduen, — som jeg især kar
truffet i Mængde i Smaalchncnc og paa flcdemarken,
hvor den ikke gjor liden Skade ved at fortære Bugen
i de nylig tilsaaede Braater og paa Ærtagrene.
121 . C . livia . Klippeduen. Maanedsduen. — Forekommer
her blot domesticeref. Paa de i Nærheden af Stavan-
ger liggende Oer, Renncsoe, Omoe og Mos feroe fin-
des den vild i Mængde og er der stationnær.
III. G a ! I i n æ. Honsfugie.
122. Perdix cinerea. Raphonen. — Var for nogle Aar
siden hyppig her i Omegnen, men synes nu at være
ganshe forsvnnden.
* 123. P ♦ Coturnix. Vagtefen. — Forekommer enkeliviis,
dog ikke hvert Aar her i Omegnen. Jeg har endog
truffet den paa Tind i dvre Teilcmarken i 1825.
374
H. Rase !i
124. Telrao Bonasia , Hjærpe, ■ —
/ 20. T. Urogallus. Tiur (Hau), Rbi (Hun) — og
120. T. Telrix. Aarbane (Han), Aarhone (Hun) — ere
her i Omegnen temmelig liyppige, dog aftager unæg-
felig Jflængdcn af disse Fugle aarlig paa Grund af
de Efterstræbclscr, som de især i Parringstiden ere
udsatte for. Forbud mod Fangst med Snare og Siok
om Vaaren, hvorved især Hunnerne bortfanges, vilde
vistnok hjælpe betydeligt til Formerelsen af dettte nyt-
tige Fuglevildt.
At den saakaldte Rakkeihane, Kuivtiur, Telrao hy~
bridus Lin., er en Bastard af Aarbane og Rbi, derom
ere alle norske Jægere enige. Nilsson har i sin Fauna
imbdegaaet de af JSrelim og andre ndenfandshe Orni-
thologer gjorte Indsigelser mod ovenanfbrte Anskuelse
paa en saadan Maade, at man ikke længcre derom bor
være i Tvivl.
127 . Lagopus subalpina. Dalrype. Lierype, Snarerype. —
Kommer kun sjelden om Vinteren ned i Christianiada-
len. Be nærmeste Steder, hvor den om Sommeren
træffes, er Krogskoven, Hadelandsaascn og Skreibjer-
gene ved 3Ijbsen,
120. L, alpina . Fjeldrype. Skarerype. Fjeldskarv* Skot-
rype. — Bringes lilsalgs om Vinteren fra Fjeldbvg-
derne, men langtfra ikke i den Mængde som foregaa-
ende Art. Den fanges yderst sjelden i Snarer,
men skydes. Nilsson synes tilhbielig ill at ant-age.
at de Fjædrc, som i August fremkomme og give
især Hunnerne et graablaat Fdseende, skulde mod
Vinteren forvandles til kvide. Dette forekommer mig
iidet sandsynligt. Dens nærmeste Opholdssted er
Norefield i Krvdshcrred.
om Norges Fugle.
6/n
VI. G r a I I æ. Sumpfugle.
a , Pressiroslres. Brokfugle.
129, Cliaradriiis Hiaticula , Strandryle. — Forekommer
sparsomt lier iisdc i Fjorden» Ved Lister og Jædde-
rcn er den i Mængdc»
150 , C, minor. Mindre Strandryle. — Er deriinod hyp-
pigere lier. Jeg har ogsaa seet den ved Glommen og
RandsQordcn.
151 , C . cantianus , Iividhrystet Rylc, — Har jeg skudt
her i Nærheden en eneste Gang*
152, C, Morinellus. Pommerantsfugl» Rundfugl, — Her i
Omegnen har jeg ikke observeret den. Om Vaaren
kommer den i Mængde til Lister og Jædderen» I
Sommer blev den skudt af Siebke paa Noreljeld,
155, C. apricarius , Brokfugl, Fjeldhjerpc. Heilo. Ager-
kone. - Er hyppig Host og Vaar.
* 154, C, lielveticus, Kyslbrohfugl. — Er skudt af Siebke
paa Ladegaardsoen, Den synes at være sjelden»
15o, P^aneUus cristcitus. Viben, — Viser sig her kun
sparsomt, især om Vaaren. Paa Lister og Jædderen
er den i stor Mængde.
* ' 156, Strepsilas collaris . Steendreieren» - — Synes at
være meget sjelden her inde i Fjorden, hvor jeg kan
veed den at være skudt en eneste Gang.
157. Hæmatopus Ostralegus, — Er hyppig overalt paa
Kysten*
b. CuUirostres , f leirer,
158. Grus cinerea . Tranen. — Er temmelig sjelden.
159. Ciconia alba. Storken. — Besoger kuu sjelden Nor-
376
H. R a s c li
ge. Museet besidder et Exemplar skudt i Bærum
i) en er ogsaa skudt i Haabbel og Edsbcrg.
140. Phitalca Leueorrhodia, Skegaasen. — Museet be»
sidder et Exemplar, som blev skudt af Lcnsmand Ar-
veschou paa Jarlsberg i Hosten 1836. Eigeledes blev et
Individ skudt 1833 i Byfylke. Nilsson bar ikke anfort den
i sin skandinaviske Fauna, men dette maa formodent-
lig være skeet ved Forglemmelse, da den anfores i sam-
me Forfatters Ornithologia svecicct .
1 h f. Ardea einer ca, He iren. — Er sjelden i Omegnen af
Christiania. Paa Vestkysten er den talrig, især i Om-
egnen af Stavanger, hvor man sagde mig, at den sees
hele Vinteren.
c . Falcati . Seglnæbbcr.
142, Ibis Falcinellus . Sort Ibis. - — Blev skudt i Salten
1835. Exemplaret opbevares i Esmarks Samling.
d, Limicolæ. Snepper.
14o. JYumenius arqvala . Storspoven. — Forekommer ved
alle store, lavtliggende Moser. Paa Vestlandet er den
talrig.
* 144* N. Phæopus. Smaaspoven. — Viser sig kun spar-
som her i Træktiden. Om Sommeren Ondes den i
Fjeldmyrene f. Ex. paa Modum.
140. Trimja maritim a, Fjærepisf. Fjæremuus. - Blot
en eneste Gang har jeg truffet denne Art inde i Fjor-
den ved Skjælholmene, i November. Paa Vestkysten
er den om Hosten hyppig.
* 140. T, subarqvata. Krumnæbbet Strandvibe. — Mu-
seet har eiet et Exemplar fra Fahrsund, hvor den
øm Hosten ikke skal være sjelden.
om Norges Fugle. 377
/
147. T. alpina. Foranderlig Strandvibe. — Viser sig især
om Hosten paa de lave Strandbredder i store Flokke.
148. T. platyrrhyncha , Brcdnæbbct Strandvibc. — Fo-
rekommer Sier temmelig sparsomt Ved Oieren bar
jeg skudt den i JBegyndelsen af August.
149. T, minuta, Den lille Strandvibe. — - Er Vaar og
Host meget almindelig.
* 180, T. Temmincki . Temmincks Strandvibe. — Fore-
kommer sparsommere.
181, T, islandica. Islandsk Strandvibe. — Er især om
Hosten almindelig. Den forplanter sig efter Ålocs Op-
givende paa Modumsfj eldene.
182. Ccdidris arenaria , — » som Nilsson anseer for at væ-
re den af Ascani i Trondbjemske Vidsk. Selsk. Handl.
5, p. 153» Tab. 5 f*. 1. aftegnede Strandvibe, der om
Hosten skal indbnde sig i stor Hfæn gde paa Jæddcrens
og Lisicrs Strandbredder, bar jeg ikke scet. I folge
de Oplysninger, jeg bar kunnet erholde, er det især
Tvinga islandica , minuta og alpina , som om Hosten
ere saa talrige paa Lister og Jæddereo.
185. Machetes piupiax. Bruusbanen. — Er om Vaaren
feojmelig sjelden. Om Hosten er den derimod i Au-
gust Maaned temmelig byppig, saavel ber som ved Oi-
eren.
184 . Totanus hypoleucos. Strandsnipe. — Er almindelig
ved alle Bække, Elve og Indsber5 ogsaa langs med
Strandbredderne ber iode i Fjorden.
* 188. Totanus fuscus, - — Viser sig ber Vaar og Host
kim sjelden, og er meget vanskelig at komme iskud.
186, T, Calidris. Bodbenet Sneppe. Graakjeld. — Er
ikke sjelden, især ved de mindre Indsder.
I. 4 Åa %
878
H. R a s c h
lo 7. T. ocropas . Graabenct Sneppe. — - Er temmelig
sjelden i Omegnen.
I08. T. Glctreola. Gronbenet Sneppe. — ■ -
189. T. Glottis . Glutsneppen. — - Er Vaar og Most tem-
melig hyppig. Den trælFes undertiden om Sommeren
paa Fjeldene ogsaa i det sondenljeldskc Norge. Es~
mark skjod den om Sommeren paa Dovre.
* 160 . Limosa rufa. Rustrod Langnæbbe. — Er skudt
lier om Hosten, ligeledes paa Lister og ved Modum.
161. Scolopax rasticolci. Waldsncppen. Rugde* Molte-
Rugde. — Er hyppig i de omliggende Skove* Den
svnes ikke at forlade os, forend Kulden noder den
dertil*
162. S. major * Dobbelt Bekkasin. — Er i vaadc Efter-
aar i August og September temmelig hyppig paa de
fede Enge her i Omegnen, hvor den ogsaa træffes
om Vaaren, men mindre hyppig. Paa de flade med
Stargræs bevoxede Oer i den nordlige Ende af Oie-
ren er den om Hosten i Mæogde.
18 o. S. Gallinacjo. Enkelt Bekkasin. Mækregauk* Horse-
gjog. Raagjeit. — Er hyppig i alle Moser især i
Fjeldtraktcrne. Dens Stemme i Parringstiden ligner
en Geds Brægen, hvilket kar givet Anledning til dens
norske Navn. lalmindelighed giver den denne Lyd
fra sig i Flugtcn.
164. S. Galiimda . Smaabekkasin. — Er her mindre hyp-
pig end de foregaaende Arter*
e. 3facrodactyli. Sumphoner.
168. Rallus aqvaticus. Vandrixen* — Forekommer neppe
her i Omegnen. Ved Mandal er den oftere skudt.
166 , Galiimda Crex. Agcrrhe. Viresnerpe. — Er hyppig.
om Norges Fnglc*
379
Det er sandsynligt, at (r. Porzana ogsaa forekom-
mer i Norge, men endntiveedjcg ikke med Sikkerhed,
om den er skudt ker.
107 . Fulica atra. Blishonen» Solliene. — Forekommer
sjelden ker* Museet kar erkoldt Exeinplarer fra Ife-
demarken, Lister og Enebak,
f. Hygrobatæ. Svomsnepper,
108 . Phalaropus fulicarius . Brednæbbet Svomsneppe. —
Er nogSc Gange skudt ker i Fjorden 5 eengang af Es<
mark»
109. Ph . hyperboreus. Smalnækket Svomsneppe. «— For-
rige Host kleve to Exeinplarer skudte ker i Nærheden,
hvilke opbevares i Esmarks Samling.
Y» Å n s c r e s, Svommefiigle.
a . Longipennes . Maager»
170 » Stevna Hirundo. Terne. MakreSterne» — Er maaskee
den eneste af denne Slægf, som forekommer ved Nor-
ges Kyster, i det mindste er St. arctica endms ikke
observeret ker„ ei heller St. Dongalli , der dog efter
Temmincks Angivende skal forekomme kos os. Deri-
mod ville nogle reisende Engelændere i forrige Aar kave
seet St. cantiaca ved Nuinmedalen i Trondkjem.
171. Larus ridibundus. Lattermaagen, — Er skudt ved
Bergen af Stiftamtmand Gkristie, og opbevares i det
derværende Museum. Nilssons Udtryk, at den aldrig
forekommer i Norge, burde vel derfor rettes til ,5hoist
sjelden.”
172. L. eburneus » Hvidmaagen. — Er ogsaa skudt ved
Bergen*
880
II. R a s c li
17 o. L. tridactylus \ Trelaaet Maage. Krykje. — Viser
sig’ lier ved Christiania ikkun sildig om Hosten.
1'74. L. canus . ASmindeSig JHaage. Fiskmaase. Graamaage.
— Er her, ligesooi overalt inde i Fjordene, den aloiin-
deligste Maageart.
178. L. argentcitns . Stor Graamaage. Sildemaage. Sæing.
— ■ Be ældre Individer ere ikke hyppige her iside i
Fjorden. Berimod ere Ungfuglene om Hosten herinde
1 temmelig Mængde.
176. L. glaucus. Islandsk Maage. — Det er udentvivl
denne Art, der onder dette Navn om Vinteren viser
sig temmelig hyppig ved Jædderen og Lister; thi den
angives at overgaae Svartbagen i Størrelse. Formo-
dentlig forekommer ogsaa Larus leucopterus ved vore
Kyster.
«s
177 . X. marinus. Havmaage. Svartbag. — - Be ældre In-
divider vise sig kon sjelden langt inde i Fjorden.
178 . L. fuscus. Sildemaage. Guolfotling. — deg har in-
tetsteds treffet clcn i saadan Mængde som paa Bergens
Khed, hvor den ikke er det ringeste frygtsøm, da den
ellers er en af de skyestc og forsigtigste af hele
Slægten.
* 179. Lestris catarrhactes. Skoa. — Er aldrig observe-
ret her i Omegnen, og forekommer vistnok knn sjel-
den selv ved Norges nordlige Kyster.
180 . L. pomarina. Bredsfjertet Jo. — Forekommer om
Hosten ikke sjelden inde i Fjorden. Efter de stærke
Storme i denne Efterhost har den endog været hyppig,
og mange ere skudte. Et Individ er endog skudt i
Ilakkcdalcn.
18 ly Ly parasiiica. Jo. Tyvjo. Elef. Trulort. Maagcskidt.
— Iler inde i Fjorden viser den sig sjeldnere end
om Norges Fugle.
381
den foregaaendc Art. Ude mod Havet er den dcrimod al-
mindelig. Paa min Peise i 1833 saae jeg paa Sydky-
sten blot morkfarvede Individer. Paa en lille Oe ved
Mandal blcve skndte 2 Hanner og 1 Hun» Deres
Fagter lode formode, at de der Lavde sit Mede, som
det dog’ ikke lykkedes os at tinde. Åt saaledes de
morkfarvede Hanner ere avlcdygtige, formoder jeg’ saa-
vel deraf, som af tiere Jægercs og' Fiskeres eenssfcm-
mige Udsagn, at de ofte Lavde scet Legge Magcrne
af eens Farve ved Mederne. Derimod torde vistnok
Nilssons Mening, at Individerne med Lvidt Underliv
ere Hanner, i ÅimindeligLed være rigtig , og at man
yderst sjelden træffer Hunnerne med denne Farvetcg-
ning*
* 182* Proccllciria glacialis ♦ Stormfugl. Havhest. — - Fo-
rekommer vistnok hoist sjelden om Vinteren ved Nor-
ges sydlige Kyster, Jeg kar Lort fortælle , at den
engang skal være skndt ved Kongsberg, men tvivler
derom.
Diomedea chlororhyncus ♦ Guulnæbbet Ålbatros,
— som forrige Host blev fanget paa Eger, og nu op-
bevares i Esmarks Samling, kunne vi vel ikke regne
til vor Fauna, da den saavidt mig bekjendt ikke no-
gensiede forken cr scet nord for Æqvator.
* 185* Thalassidroma pelagica,' Procellaria pelagica Lin.
Stormsvale. Siirron Peter. Lever Lars, — Viser sig
sjelden ved Kys terne, To Gange er den skndt her i
Fjorden, I dette Efteraar under de hæftige Storme
viste den sig inde i Piperviigsbugten.
184 , Puffinus Anglorum * Skrabe. Lire. — Skal underti-
den vise sig for Fiskerne, som ligge ude paa Storeg-
382
II. R a s c li
gen, ifolge Stroms Beretning, der dog turde trænge
til vderligere Bekræftelse.
ti u
b , Lamellirostres, Gaasfugle.
186 , Cygnus musicus , Vild Svane, — Forekommer seen-
hostes og om Vinteren hist og her ved aabne Steder
i Elvene og Indsøerne, Hos Sorenskriver Irgens fan-
gedes en, som hlev tam, og i flere Aar fulgte med
Gjæssene,
186 . Anser segetum . Vildgaas. Graagaas. Gauk — Om
Vaaren trække de paa deres Reise mod Norden her forbi
i temmelig Ulængde. Be flade Oer i den nordlige
Ende af Oieren er deres fornemste Hvileplads, Om
Hosten gaaer deres Træh mere langs Sokysterne.
187 , A. albifrons , Blæsgaas. — Forekommer vistnok sjel-
den her i Omegnen. Universitetsmuseet besidder et
yngre Individ skudt ved Oieren Hosten 1828.
* 188, A . leueopsis. Fjeldgaas. — - Blandt nogle fra Ost-
fiumarken af Provst Deinholl indsendte Fugle faudtes
ogsaa denne Art, men aldeles bedærvet.
189 , A* torqvatus . Anas Bernicla Lin . Gauk • — Inde i
Fjorden er denne Gaasart hos os et Særsyn, I afvigte
Foraar skal et Exemplar være skudt ved Næsodden. i
Vaartræktiden er den især hyppig langs Norges syd-
lige Kyster omkring Næsset, hvor den ivrigt efterstræ-
hes af de derboende Jægere.
190 . Anas Tadorna. Fagergaas. Ringgaas, -- Viser sig
sjelden langt inde i Fjorden, Som en merkelig End-
tagelse maa anfores, at Esmark har seet en Flok at
disse Fugle ved Tyri fjordens sydlige Ende. Samme
om Norg es F ugle.
383
Aar blev den ogsaa skudt i Hijosen og Tellemarken,
Paa Jæddcren er dcu især hyppig,
* 191 , A, clypeata . Skovland, - — I Vaaren 1823 hfev cn
Hau skudt her i Nærheden,
192 , A . Boscas. Vildand. Stokand. Græsand. ■ — Er al-
mindeJig,
195, A . acuta, Spids Aud. — Forekommer her temmelig
sjelden.
194. A. Penelope . Brunnakke, Pipand, — Er lier om
Hosten i temmelig Mængde,
19 o, A. Ci * ecca , Krikand, Lortand. — Er næst Stokan-
den om Sommeren den almindeligste,
190, Fidigula cristata. Topand» — Forekommer sparsomt
Host og Yaar saavcl i Fjorden, som Indsderne
197. F ♦ Marila , Bjergand. — Er undertiden om Hosten
og Vaaren temmelig hyppig,
198 . F, fusca. Svart And, Sjo - Orre, — E r Yaar og
Host meget almindclig indc i Fjorden, Yed Midtsom-
merstid træffer man ogsaa her Flokke af Hanner, som
ere vendte tilbagc fra Fjeldvandene, me dens Hunnerne
ruge*
199. F. nifgra, Sjoorre. — Er langt sjeldnere end fore-
gaaendc Art, dog ere undertiden om Hosten Ungfug-
lene inde i Fjorden i temmelig Hængde»
200 . F, Clanyula , Skjæra ml, Hviinand, Knipand. Er
om Vaaren hyppig, om Hosten dcrimod sjelden indc i
Fjorden 5 om Vinteren seer man den ofte i Elvene i
de aabnc Steder.
201. F \ Sl elter i. Steilers Ånd. — Fandtes ligelcdes hlandt
de af Brovst Deinboll fra Ostlinmarkcn sendte F ugle,
202. F. lnstrionica . — Aofores af Nilsson med Tvivl om
dens Forekommende i Skandinavien,
384
H. R a s c li
206. F. glacialis. lisand. Havelle. — Host [og1 Vaar er
den temmelig hyppig her i Fjorden. Enkelte klække
formodentlig i Fjeldvandene sondenfor Dovre. Platon
shjod en i Val d ers i fuld Sommcrdragt.
204, F, mollissima, Ederfugl. Ersteg (Han)^ Ere (Unn).
— Overalt paa Kysten er den talrig? men fredes ikke
forend i de nordlige Egne, hvor den ogsaa fmdes i
uhyre Mænp;de.
Cu i.3
200, F. spectabilis . Erkonge. — Forekommer ved Ky-
sterne af Finmarken^ men er ogsaa skudt ved Trond-
hjem.
206. Mergus Mcrganser, Stor Fiskand. Stokand — og
207. 31. Serrator , Siiland, Fiskand. — ■ Ere almindelige.
Enkelte holde sig om Vinteren ved Åabningerne i
stærkstrommende Elve.
208. 31. Ålbellus, — Er meget sjelden. Den er skudt
om Vinteren 1830 af Pastor Kaurin i Sigdal^ og sam-
me Aar her i Ågerselvcn.
c. Steganopodes. Pelikaner.
209. Sula Bassana. Havsulen. — Forekommer meget
sjelden inde i Fjorden. Hosten 1823 blev en ihjel-
slagcn af en Bonde ved Frederikshald. Foraaret 1834
blev en dod Fugl af denne Art fonden mel J em Chri-
stiania og Brobak. Paa Vestkysten sees den ikke sjel-
den under Vintersildeliskeriet.
210. Fhalacrocorax Carbo . Storskarv. Qvitlaaring. Åale-
kraake. — Forekommer enkel tviis inde i Fjorden om
Hosten? og sees da undertiden langt inde i Landet
ved Elve og fndsder. Den er saaledes skudt paa Min-
gerige, Hadeland og Aschim. Den er paa den sydlige
Dcel af Norges Vestkyst sjeldnere end
om Norges Fugle.
385
211. P . cristcitns, Sinaaskarv. Topskarv, — Den tindes
i Mængde især naar man er kommcn Stavanger forbi.
Derimod kommer denne Art ikke ind i Fjorden og’
det Indre af Landet.
d. Pyyopodes . Gumpfodede Fugle.
212 . Podiceps cristatus. Toploin. Hvidstrubet Dykker.
— * Er sjelden. Pastor Soinmerfeldt kar om Sommeren
seet den i Valders. 2 Exeniplarer skudte ker i Nær-
heden opkevarcs i Esmarks Samling.
215. P. ruhricollis . Graastrubet Dykker. — Forekommer
hyppigere end
* 214. P. arcticus , — der ligelcdes er skudt liciy og fin-
dcs i Esmarks Samling.
215. P . minor. Den lille Dykker. — Er ogsaa skudt her
i Fjorden, og af Pastor Kaurin i Sigdal.
216 . Colymbus ylacialis . lislom. fiav-Imoicr. — Sees
saare sjelden inde i Fjorden, hvor jeg kon veed at
den 2 Gange er skudt. Paa Vestkysten er den ikke
sjelden.
217. C. arcticus . Ålmindelig Lom. — Er meget hyppig,
saavel inde i Fjorden, som paa Ferskvandene. Om
Sommeren sees den her i Fjorden i smaa Skarer, hvil-
ke maaskee ere vegre ikke parrede Individer* De 2
Exemplarer, som jeg paa denne Tid har undersogf,
vare Hanner. Jeg har seet den haade med 1 og 2
Unger.
218. C . septentrionalis. Srnaalom. — Er Yaar og Ildst
ålmindelig, men findes ikke her i Fjorden om Somme-
ren. Paa de lave Oer i Nordlandene fandt Esmark
den i Mængde.
219 . Uria Troile, Spidsnæbbet Alke. Lom vie. — - Er sæd-
I. 4 Db
386
H. Ras ch
vanlig om Hosten lier indc i Fjorden i stor Mængde,
og viser sig gjerne for Alca Tordaj begge forfol ges
ivrigt af Jægerc og Ikkejægere. I gode Aar skydes
vistnok alene af Byens Jægere 3 - 4000.
220. Ur i a Grylle . Teiste. Peer Brikker. — De gamle
Individcr sees sjelden indenfor Brobak, de yngre ere
derimod om Hosten temmelig almindelige.
221. JTeryuhis. Alle. Alkekonge. — Naar den egentlige
Alkejagt er forbi, og Kulden begynder at krave de
inderste Bugtcr af Fjorden, viser denne lille So-
fugl sig undertiden i stor Mængde. Stundom forvil-
der den sig ogsaa paa fndsoerne og Floderne dybt
inde i Landet. Den er saaledes skudt i Vormen, Mjo-
sen og ved Kongsberg.
222. Mormon arcticns . Alca arctica Lin. Lundefugl.
Gronlands Papegoic — Lage Individer forekomme
enkeltviis indc i Fjorden om Hosten. Engang er og-
saa et ældre Individ skudt af Capitain Flood.
225. Alca Torda . Alke. Krumnæbbct eller brednæbbet
Alke. — Er skyere end Uria Troile, og Loldcr sig
sammen i slorre Flokke.
224. Alca impennis. — Er i lang Tid ikke bJcven seet
ved Norges Kyster. Gjennem Stud. med. Scbubler er
jeg bleven underrettet om, at den i Vinter er bleven
dræbt i Nærkedcn af Frederiksstad. Af danske Tidender
seer man, at den i indeværende Vinter er fanget i Jyl-
land.
om Norges Fuglc.
387
Almindclig Oversikt,
Shandi-
navien.
Norge.
Christia
ni a.
Aceipitrcs falconini .
18
17
17
Falco lanarius findes
ikke i Norge.
strigini .
12
10
9
Stri: x noctua og’ flam-
men ere blot fundne i
Sverige.
1
Passeres scansores ........
10
9
9
Ticus medius mangler.
Ambidatores anguliro -
sires
2
2?
2?
Jlerops Apiaster er u vis.
Ambidatores gregarii .
14
12
12
Graccula rosea og Orio-
lus Galbida mangle.
Ambidatores sericciti. .
1
1
1
Chelidones
5
O
5
canori. . .
35
32
29
Sgtvia philomela, Luci -
wza. nisoria. Tilbys. Si-
j
bilatrix , arundinacea
og Antluis campestris
forekomme ikke i Norge.
i
Ambidatores tenuiro-
stres . .
3
3
3
Ægithali
9
8
7
Panis cyaneus mangler.
Ambidatores passerini,
27
23
23
388
H. Ras cli
S kan di-
ii avi en.
Norge
khrisfia
nia
Alauda cr i stat a , Embe-
riza ininaria E. ruslica
og' Loxia leucopfera ere
endnu ikke fond sic iNor-
s>c; doff ville visinob dc
/ O
2 sidstnævnte i Fremti-
den blive ftmdne Inden
vore Grændser.
-
Passeres Amhulatores Columhini
3
3
2
GaJJhiæ . . . * ♦ ♦ , .
7
7
0
Gr alke pressirostres .......
11
9
8
Otis tar da og Tetrax
mangle.
Cultrirostres ......
7
4
3
Ciconia ni gr a y Ardea
stellaris og minnta ere
endnu ikke fundne i
Norge.
/
- Falcati .
1
1
-
Limicolæ .
24
22
21
Totanus semipalmatns
og Ltmosa melanura
ere endnu ikke fundne
i Norge.
3Iacrodactyli .
Gallinula Porzana og
5
3
2
cloropus ere endnu ikke
fundne i Norge.
Hygrobatæ
3
2
2
Recuvvirostra Avocetta
mangler.
*es Loncjipennes . ♦ «♦..♦
Stevna Caspia , arctica ,
mimita , leucoptera og
nigra . Larus minutus
og leucopterus ere end-
nu ikke fundne i Norge,
men det kan ansees for
utvivlsomf, at den Sidst-
nævnte og maaskee Stev-
na arctica forekommer
ved vore Kyster.
Lamellivostves ......
Cggnus Olor , Ansev ci-
neveas og vnficollis Anas
Stvepeva og Qvevquedu-
/«. Futigula fevina og
perspicillata ere en dim
ikke fundne i Norge,
dog turde maaskc den
Sidslnævnte ogsaa Godes
kos os i Ostlinmarken.
Steganopodes ......
Phalacvocovax medias
JSils . Godes ikke hos os.
Pygopodes ........
Podiceps auvitus og cov-
nutus ere endnu ikke iagt-
tagne hos os.
Skamli-
navicn.
Christia-
nia.
Norge.
22
15
9
Sl
24
20
4
2
15
IS
•
12
269
218
104
390
IX.
Om Stjernernes Fun Lien.
Af
Chr ♦ Langberg.
fekjdndt Ideen om at udledc det i det fiilgende omtalte Phænomen
af Lovene for Lysets Interferens allerede for længere Tid
siden har været an gi vet af Arago, har jeg dog ikke troet det
overflodigt her at forsdge kortelig ndiere at udvikle dette, da
man endnu i flere nyere astronomiske Verker efter de ældre
rVaturforskeres Mening forklarer Stjernernes Funklen som en
Folge af Lysets Refraction, og desuden liidtil ingen Reel
af Lysets Undulationstkeorie har været fremsat og udviklet i
vort Sprog, og saaledes for flere norske Læsere af Magazinet
tiirdc være uhekjendt.
JBfandt de mange Phænomcner, der saagodtsoin daglig
forekomme for vorc Oinc, og dog, deels slet ikke, deels
scent have erholdt nogen tilfredsstillende Forklaring, horer
ei, der i saa hoi Grad bidrager til at forherlige et af Na-
turens praglfuldeste Sktiespil, at det allerede tidlig maatte
tildrage sig Enhvers Opmerksomlied , nemlig Sljernernes
saakaldte Funklen. Man hemerkede snart, at Aarsagen til
denne Bcvægelighed, dette Liv i den uendelige Stjerne-
v rim mel ikke maatte soges kos disse selv; thi den samme
Stjerne funkler ikke altid lige stærkt, deus Funklen er af»
hængig af dens lloide over Horizonlen, og af Atmosphæ»
Clir. Langberg om Stjernernes Funklen. 391
rens Tilstand. Sljernerne funkle nemlig stærkere lavt påa
Himmelen., end naar de have nauet en slorrc Moidc; stær-
kere naar Luften er urolig og opfyldt med Dunster, end
naar den er ganske tor» Derfor vise ogsaa lagltagclserne,
at dette Pliænomcn ikke (inder Sted i de meget varme og
torre tropiske Egne, livor Luften næsien stedse er klar og
fri for Dunster^ hvorimod i vorc nordlige og kolde Clima-
ter, hvor Luften stedse er meer eller mindre urolig og op*
fyldt med Vanddampe, Stjcrncrne næsten altid sees at
funkle. Forresten viser denne Funhlen sig alene for hlolte
Oine, thi i gode Kikkerter reduccres selv den stærkest
funklende Stjerne til et roligt skinnende Lyspunkt 5 tillige
bemerkes dette Phænomen alene ved Fixstjernerne, ikke
ved Planetcrne, der netop ved deres rolige Gfands sa a
tydelig adskille sig fra de ovrige Stjerner, og derved let
kuniic ophndes paa Himmelen.
Dc fleste ældre Naturforskere have anseet denne Flink*
len som en Bevægelighed hos Stjernen, en Zittren, hvor-
ved den bringes til hurtig at forandre sit Sted paa Him-
melen; og da nu Phænomenct ganske betinges af Atmo-
sphærcns Tilstand, betragtede man det som en Art Bcfrac-
tion, og’ sogte Grundeii dertil i Luftens og Vaudcts forskjelli-
ge Brydningskraft, saaledes at de i Luften svoramende Dunst-
partikler, som Lysstraalcn paa sin Vei modte, hoiedc denne
ud til forskjellige Sider, og derved foraarsagede, at det ly-
sende Punkt syntes at være i en bestandig zittrende Bevæ-
gelse. Imidlertid synes allerede den Betragtning, at Stjer-
nerne ikke funkle, naar de sees gjennom en Kikkert, at
være tilstrækkelig til at indscc det Fcilagtige i en saatian
Forklaringa thi det cr klart, at en Bcvægelse, der allerede
for det blotte Oie er hemerkelig, mangegange forstorret i
Objeetivglassets Focus, endog maaltc bringe Stjernen til
892
Chr* Langberg
at vandre frem og* tilbage i Kikkertens Feldt, og ingen-
lunde kunde forsvinde, En opmerksoni fagltagelse vil
desnden vise os, at Stjernerues Funklen ikke bestaaer i
nogen Bevægelse kos samme, eller nogcn Stedforandring,
men snarere viser sig som cn afvexlende Skikken og Tæn-
den af Stjernens Lys, eller rettere, som om Intensiteten
af dens Lys hurtig varierede, blev siærkere og svagere*).
Dette maa nu strax lede til den Formodning, at Stjernerues
Funklen er et Inderferens-Phænomen , hvilket bliver endou
sandsynligere ved en lagltagclse, Arago har gjort, og
hvorved han allerede for længere Tid tilbage bragtes til at
angive Grunden til denne Stjernernes Funklen at maatte
so&es i Loven for Lysets saakaldte Interferens. Denne
lagitagelse anfores i Ånnaics de chimie et pbysique XXVI,
(cfr. Pogg. Ann, XXIII) saaledes:
Det bar længe været bekjendt, at man ved en Forsky-
del se af Ocularct i Kikkerten kunde gi ve det utydelige
Bill ede af en Sljerne stedse storre og storre Dimensioner}
men Arago kar forst gjort opmerksom paa, at ved denne
Forskydelse Billedets Midte frembyder en cirkelrund og
vel begrændset, afvexlende lys og mork Skive, saaledes, at
In is ved en bestemt Indskvdelsc af Ocularct Skiven viser
e.
sig som en sort Prik i Midten af Billedet, vil den ved en
fortsat Indskydelse vise sig lys, ved en storre Indskydelse
mork, o. s. v.
Dette Pkænomen staaer nu ikke alene i Forbindelse
med Stjernernes Funklen, men kån selv gi ve et Middel til
at maale samme, Sæt at Ocularct beSnder sig i en saa-
dan Stilling, at den endnu aldeles morke Midte af Stjer-
r) At ogsaa ældre Astronomer Iiave betragtet Phænomcnct saa-
ledes, kan t. Fx. sees af Scliuberts Ihcoretiscke Astronomie
11. p. 28.
om Stjernernes Funklen.
393
nens Billede er ganske nær ved at blive lys. Hvis Stjernen
ikke funkler, vil Billedets Udsecudc blive constant} men
funkler dcrimod Stjernen lidt, saa viser sig midt i den sor-
te Flck fra Tid til anden et lidet Lyspunkt, ligcsom om
man i dette Oicbiik bavde skudt Ocidaret en Smule læn-
gcre ind, Er Stjernens Funklen vedholdende, saa vedva«
rer dette uophorligt.
Alle disse Omsfændigbeder udlcdes let af den af Ara-
go givne Forklaring af Stjernernes Funklen, ifolge hvilken
dette Pbænomen er en Virkning af Straalernes Interferens 5
hertil bchovcr man alene at antage en nok saa ubetydelig
Forskjel i Tælhed og Temperatur af de Skikter af At-
anosphæren, som Lysstraalen paa sin Vei til Oiet gjennem-
lober.
Denne Aragos Forklaring bcstyrkcs end mere ved et
andet Pbænomen, der ofte ledsager Stjernernes Funklen,
især i Atmospbærens lavere Begioner, nemlig Stjernernes
hurtig vexlende Farve. De forskjellige Farvetinler variere
saa burtigt, at de let undgaae den mindre opmerksomme
lagttager,- men man kan ved et simpelt Middel forlænge
deres Virkning paa Synsnerven, og saaledes gjore dem ty-
deligere. Bringer man nemlig Kikkerten, hvori man be*
tragter Stjernen, i en sagte zittrende Bevægelse, t. Ex.
ved at slaae den lidt med Haanden, saa vil Stjernens Bil-
lede beskrive forskjellige lysende Curvcr i Kikkertens Fcldt,
iigesom et glodende Kul, man dreier om i en Kreds, vi-
ser sig som en lysende Linie. De hurtig paa hinanden
folgende Farveforandringer ville da blive tydelige derved,
at de forskjellige Dele af den beskrevne Linie ere forskjel-
lig! farvede.
I den folgende korte Udvikling af Interferens- Thco-
rien, der blot er et Uddrag af Fresnels og Herschcls Af-
I. 4 Bb 2
394
Chr. Langberg
handlinger over denne Deel af Lyslæren, vil jeg forsoge
at vise, hvorledes Stjernernes Funklen ved Hjælp af denne
Theorie lader sig forklare.
Undulationstheorien forudsætter, at Lvset fremkommer
' i
ved Svingninger i et overalt udbredt yderst fiintFluidum, Ethe-
ren, som ved den hurtige Bevægelse af det lysende Legemes
Partikler sættes i svingende Bevægelse, paa samme Maade som
Luften ved de lydende Legenicrs Vibrationer. Svingnin-
' gernes Udstrækning eller Amplitude bestemmer da Lysets
Intensitet, og deres Hurtighed dets Farve, paa samme
Maade som Amplituden og Hurtigheden af Luftens Sving-
ninger bestemmer Tonens Styrke og Hoide. Denne The-
orie, som for har modt saa megen Modstand, er nu saa
uddannet, saa almindelig anerkjendt, at den maa ansees
som en af de bedst begrundedc Tbeorier over Naturen, og
med Hensyn til de forste Principers Simpclhed og Elegant s
og den næsten forbausende Noiagtighed og Sandbed, hvor-
med den formaaer at fremstille og forudsee Lovene for
Kogle af Naturens tilsvneladende meest complicerede, meest
gaadefulde Pbænomener, i den almindelige Gravitationsthe-
orie bar sin eneste Rival.
Enhver Etberdeels Bevægelse, dennes Hurtighed og
Storrelse bestemmes altsaa ved Bevægelsen af det lysende
Legemes Partikler, hvorfra den bar sit Udspring, og er
afhængig af denne 5 men man maa tillige antage, at en-
hver Etberdeels Forrykkelse af sin Ligevægtstiliing er uen-
delig liden, eller saa liden i Forhold til Yirkningssphæren
af Delenes tiltrækkende og frastodende Kræfter, at den for-
rykkedc Deel ikke losriver sig fra det Hele, eller forstvr-
rer de nærliggende Deles Orden ved at antage en ny, fra
den forrige forskjellig, LigevægtsstiUing. Betragter man
altsaa blot saadanne uendelig smaae Forrvkkelser af Lige-
om Stjemcrnes Funklen.
395
vægtstilstanden, saa der ct klart, at den derved frembragte
accelererende Kraft, eller den Kraft, som stræber at bringe
den forrykkede Dcel tilbage til sin Ligcvægtsstilling, maa
være proportional med Afstandcn fra Hvilcpunktct og ret-
tet mod samme, forudsat at Middelet i alle Retninger bar sam-
me Elasticitei, og at folgelig de lysende Partiklcrs Vibrationcr
maae skee efter samme Love, som de sinaac Pendelsving-
ninger, altsaa være isochroniske. Heraf udledes let, at den ly-
sende Partikels Hastighcd i et givet Oicblik er proportio-
nal med Sinus af en Bue, der voxer med Tiden, eller, naar
v betegner Hastigbcden, t Tiden, C og A Constanter,
saa er
v = C. sin (At.)
naar Tiden regnes fra Bevægelsens Begyndclse; og, naar
man anscer den Tid som Eenbed, der forlober fra Parti-
kelen gik ud fra, og til den kommer tilbage til sin Lige-
vægtsstilling, eller Tiden af en beel Svingning, bar man
v = C. sin. (2 n t)
hvor rc som sædvanlig betegner den balve Cirkelperipberie.
Vi ville dernæst betragte dc Endulationer, som denne
•lysende Partikels ilevægclser frembringe i Etberen.
Ved Forplantningen af en Revægelse i eensarfede ela-
stiske Media meddeles hver Partikcl eller Moleculc en li-
geartet Bevægelse af den foregaaende Molecule, denne
meddeler den igjen til den fblgcnde, o. s. v., og enhver
Molecule vil, efterat have meddelt sin Bevægelse til den
folgende, selv blive i Hvile, hvis ikke den oprindeligc Im-
puls fornyes. Men, for at Bevægelsen ved saadan Medde-
lelse kan forplantes, medgaaer nogen Tid, der er afhængig
af Middelets Elasticitct. Bevægelsen af en Molecule, der
bar en vis Afstand x fra Bevægelsens Udspring, begynder
ikke for en med denne Afstand proportional Tid er forlo-
396
Chr. Langberg
ben, lig tlea hvori den forplantedc Impuls med censformig
Hastighed gjennemlober denne Afsland; en Hastighed,
der som bekjendt for Lyset er omtrent 40000 Uliil i Se-
enndet, for Lyden derimod, paa Grund af Luftens mindre
Elasticitef, kun omtrent 1000 Fod i samme Tid» Fftex-
Forlobct af Tiden t er altsaa Ilnrtigheden af Ethermofe-
culernc i hvilkclsomhelst Punkt afRummet proportional med
den, som den lysende Partikel besad i Qieblihhet t — -r-
hvor x som for betegner Åfstanden fra BevægeSsens Kilde,
*
X Længden af en Lysbolge, eller den Strækning, som Ly-
set gjennemlober i en Tidscenhed, eller medesis den lysende
Partikel iidforer en beel Svingning. Altsaa bar man i dette
Tilfælde flastiglicdcn
v r= at sin ^2 u |
hvor a udtrykker Intensiteten af Oscillationsliastiebeden.
Ved fljælp af denne Formel, der udgjor Fundamental-
loven for bcle Intcrferenscalculcn, kan man nu let beregne
Intensiteten af de Vibrationer, der frembringes ved Inter-
ferensen eller Sammenstbdet af flere Bolgesvstemer , saa-
snart man kj ender disses Intensitet og indbyrdes Beliggen-
het!» I) enne Beregning bar Fresnel fbrst udfort i sin shjonne
AfbandKng om Lysets Oififraction, og er derved kommen
til folgende simple Rcsnltat; ??Hvor stort endog Antallet
af de forskjellige Rolgesysfemer, og Storrelsen af de dem
adskillende Intervaller end ere, saa kan man dog stedse for
hvert System sætte dets Componcntcr, henforte til to fæl-
!es Punkter, der ligge ^ af en Undulat ion fra hinandeu»
t^aar man da efter deres Fortegn, enten adderer eller sub-
traherer Intensiteterne af de til samme Punkt henforte
Componenter, saa reduccrcr man den totale Bevægelsc fil
to, ved et Meilemrum af X Lndulation adskildte Bblgcsy-
397
om Sfjernernes Funklen.
steiner; og Qvadratroden af Summen af Qvadraterne af
deres Intensileter er lig Intensiteten af deres Resultant*
Det er aldeles den samme Fremgangsmaadc, som man an-
vender i Statiken for at Onde Resultanten af et bvilketsoin-
iielst Anta! Kræftcr. Længden af en Lysbolgc svarer her
til Cirkclperiphcrien i det statiske Problem, og’ en Afstand
af 1 Undulatiou mcllem to Bolgesystemer, til en Bue lig
~ af Peripherien eller en ret Vinkel me! lem begge Gom-
ponenterne.”
Rigtigheden beraf indsees let paa folgende Maade.
Hasfighederne af to Bolgesystemer, hvis Gangforskjel er c,
og hvis Intensitetcr ere a og b, kunne, efter hvad oven er
anfort udtrykkes ved Formlerne
a. sin
2 7C
(t — i-Yj og l>. sin 2
man Onder da ved disse to Fdtryks Addition, at deres Sum
kan bringes til folgende Form
Å. sin, Jj2 r: — ij, (2)
hvilket Fdtrvk alfsaa forestiller den ved deres Interferens
frembragte Bolge, og hvor i og A bestemmes ved Lig-
ningerne
A. eos. i a -j- b» cos. ^2 it
A. sin, i — b. sin. ^2 (3)
og Å'2 = a2 -j- h2 -j- 2 ab, cos. ^2 r. J_ )
og man seer let, at A netop udtrykker Resultanten af to
Kræfter a og b, der danne Vinkelen 2 tc — med binamlen.
Antages nu Gangforskjcllen c lig ^ Fndulalion, saa redn-
cerc Gdtrvkkene 2 og 3 sig til folgende
(I) a. sin. [ 2 * (t — y)J og -f- b, cos. [“2 ~ (t — y) j
398
Chr. Langberg
(2) A. sin. [2 * (t - i) - i.]
(3) A. cos. i a, A* sin* i = b, A2 = a2 -j- b2.
hvor A er lig Resultanten af to Kræffer a og b, der dan-
ne en ret Vinke! med binanden*
Da det nys anforte Udtryk (2) bar aldeles samme Form
som de, ved hvis Addition det er fremkommet, saa er fol-
gelig den resulterende Bolgc stedse af samme Natur, som
dens Gomponcnter, d. e. frembringer Lys af samme Oscil-
lationshasfighcd eller samme Farve, og er kun forskjellig
fra Componenterne i Intensitet. Combinerer man denne
successiv med nye Bolgcr, saa linder man, at disse Funo
tioner besidde den merkelige Egcnskab, stedse at frembrin-
ge Udtryk af samme Form,
Efter at Fresnel saaledes bar viist hvorledes ResuStan-
ien af et hvilketsomhelst Antal Bolgcsystemcr kan bestem-
mes, viser han endvidere hvorledes alle Diftractionsphæno-
mener alene ved fljælp af disse Interferensformler og det
saakaldte Huygens Princip kunne beregnes og forklares.
Dette Princip kan saaledes fremstilles: ”En Lysbolyes
Vibrationer i ethvert af dens Punkter kunne hetraytes
som Summen af de Elementar - Bevæyelser , som alle Dele
af denne Bolye , naar de havde virket enkelt eller hver for
sig, fra enhver af denne Bolyes foreyaaende Stillinger i
samme Oieblik vilde have sendt til dette Punkt P
Det er nemlig klart, at naar en lysende Partikels Sving-
ninger forplantes gjennem ct Middel af eensformig Elasti-
eitet, ville alle Punkter af dette Middel, der have samme Af-
stand fra den lysende Partikel, altsaa ligge paa samme iuig-
leflade, ogsaa have sarnme Hastighed, eller alle deres Sving-
ninger maae være af samme År f og skee samtidige men
da nn ethvert oscillerende Punkt af det elastiske Fluidum
om Stjernernes Funklen.
399
selv maa blive Centrum for ct nyt Bolgesystem, saa seer
man let, at ethvert Punkt af dette Fluidum hvortil Bevæ-
gelsen naaer, ikke alene paavirkes af det lysende Punkts
oprindclige Vibrationer, men ogsaa af alle disse andre se*
cundære Bolgesystemcr, Men nu folger det af Mcchani-
kens bekjendtc Princip for smaae Bevægelsers Coexistens ,
at de Vibrationer, som opvækkcs i et hvilketsomhelst Punkt
af et elastisk Fluidum ved flere forskjellige Impulser, ere
Jig Resultanten af alle de Bevægelser, som fra disse for*
skjellige Oscillationscentra i sammme Oieblik meddeles dette
Punkt, hvor forskjellige disse Middelpunkters Antal og Be-
liggenhed, disse Bevægelsers INatur og Epoche, end kan være,
Lad O betyde det lysende Punkt, BÅC Lysbolgens
Overflade i et givet Oieblik, P et Punkt af det elastiske
Middel, bvis Bevægelse vi ville undcrsoge. I)a ville alle
Punkter, der bcflnde sig paa Overfladen af den Rugle,
hvis Radius er OA, have samme flastighed , og alle deres
Svingninger skce samtidig. Ethvert Puukt af denne Kug-
lefladc vil nu atter blive Centrum for et nyt Bolgesystem,
og Bcvægelsen i P vil være Resultanten af alle disse Bol-
400
Chr. Lang- berg
gers Bevægclse. For Simpelhcds Skyld ville vi alene be-
tragte de Oscillationscentra , som ligge i Figurens Plan;
bvad der gjelder om disse bau man siden let udstræbkc til
den hele Overflade. Af alle de Undulationer, der fra et-
hvert Punkt af Fladcn BAG sendes til P , er den dirccte
Bolge OAP den, som kar den korteste Vei at gjennemlobe,
og altsaa forst ankommer derhen. Lader os nu i Tanken dele
Buen BÅC i mange sinaae Stykker af saadan Længde, at
Forskjellen incllem to hosliggcnde Delingspunkters Afstand
fra P er Hg ^ Undulation, eller at den forst ankomne af
de Bolger, der udgaac fra disse to Delingspunkter, er en
kalv Undulation forud for den anden; det lader sig da be-
vise, at de i Nærheden af Normalen OP liggende Delings-
stykker ere meget ulige, men nærme sig hurtig Lighedcn
jo Sængere man fjerner sig fra Punktet A, forudsat at Af-
standen AP er meget stor i Forhold ti! cn lialv Undula-
tion. Af denne Lighed folgcr, at de indcboldc et lige An-
ta! Oscillations-HIiddeJpnnkter, og sende cn ligestor Lys-
mængde til P. Vel er det saa, at denne Lysmængde
er afhængig af, efter hvilken Lov Intensiteten varierer
rundt om Oscillations-Middelpunktet, hvorom a priori
endnu Intet er os hekjendt; Erfaring lærer os alene, at
Lysets Intensitet hurtig aftager, naar den Helning, hvori
de seeundære Bolger forplantes, afvigcr fra den dirccte el-
ler primære Bolge. Dog, hvordan nu end denne Lov er,
saa maa dog den fra de hosliggcnde Belestykker ndscndle
Lysmængde være ligestor, da de herfra udgaaende Straaler,
paa Grund af disse Deles, i Forhold til deres Storrelse,
store Afstand fra P, næsten ere indbyrdes parallelle, og
altsaa hcHndc sig under samme Omstændighcdcr. Det vil
nu af det Foregaaende være klart, at da enhver fra de for-
skjellige Punkter af det ene af saadannc to Stykker f. Ex.
om S tjern ersies Fu nid en*
401
fe udscudtc Bolgcr sfaaer Ty Fndulation tiibagc for
den tilsvarende, der udgaaer fra de forskjellige Punkter af
del hosliggcnde Styl.be de, ville de efter Lovene for Ly-
sets Interferens ophæve hiuanden, eller deres Resultant væ-
re = 0, Tlu do af disse 'saium'cnliorende Elcmentærhol-
ger i Punket P frembragte Osciilationsbcvægelser, folge-
lig ogsaa de ved disse opvakte accelcrerende Kræfter, ville
være ligestorc, men af modsat Fortegn, og aflsaa bolde
binaiiden Ligevægt, eller med andre Ord opbæve hinan-
den. — Eller strængt laget, det fra et af disse Stykker f.
Ex. ef udsend-te Lys vil opkævcs ved Halvdclclcn af det
foregaaende Stykke de og Halvdelen af det eflerfdlgende
fg$ tid, naai* Intensitctsforskjellen me! lem Straalerne fra
to hosliggcnde Stykker er en uendelig liden Størrelse af
forsle Orden, saa er den kim en uendelig liden af anden
Orden mel lem et Stvkke oo- det aritkmetiske Middel mel-
c U
lem det foregaaende og efterfolgende Stykke, og man be-
gaaer altsaa ingen Feil ved i Regningen at sætte et uen-
deligt Antal af disse smaae Forskjeller ud af Bctragtning.
Alle S? ra aler, der have nogen merkelig Inclination
mod OAP, ophæve altsaa hinanden, og alene de med OP
næsten parallelle Straalei* kave nogen virksom Indflydefse
paa Dannelsen af den resulterende Dolgc* Man kan derfor
i Regningen antage, at de have samme Intensitet, (da de
Straaler, for hvilke alene denne Antagelse var urigtig, in-
gen Indllydelse have paa Lysmængden i P) , og integrere
fra ~|- oo til- — oo efter Frcsnels Interfcrcnsformlcrj man
fin der da i det her betragtede Tilfselde, hvor jeg alene in-
tegrerer i Figurens Plan, at den af alle disse Elcmentær-
Bevægelser resulterende Bolgc staaer -g- Undulation tilbage
fGr den fra A direct ankomne Bolgc.
Er nu det Middel, hvori Lyset forplantes, af eensfor-
1. Ce
i
402
Chr. Langberg
mig' Elastieitet, saa er ogsaa Intensiteten i den oprindelige
Bofge BÅC overalt ligesfor, og denne eensformige Inten-
sitet maa, medens Bolgen skrider fremad, stedse vedlige-
liolde sig, eller med andre Ord Lysintensiteten i Punktet P
maa være constant, saalænge ingen Reel af Bolgen opfan-
ges, eller i Forhold til de nærliggende Dele retarderes.
Men er dette Tilfældet, da finder den fuldkomne Modsæt-
ning mellem de fra de forskjellige Stykker, hvori vi have
tænkt os Bolgen BÅC declt, til P sendte Bevægelser og der-
ved opvakte accelererende Kræfter ikke længer Sted, og Os-
eillationshastigheden i P, eller Lysets Intensitet i dette Pnnkt
vil stedse variere, eflersoin forskjellige Dele af den oprin-
delige Ilolge successiv retarderes, Opfanges en Beel af
Bolgen ved en ngjennemsigtig Skjerm, da er Lys -Intensi-
teten af ethvert Punkt i Linien PK forskjellig efter dets
Åfstand fra Banden af den geometriske Skygge, og Skyg-
gen af den opake Skjerm vil vise sig omgivet af en Række
af parallelle afvexlende lyse og morke Bræimne, om man
anvender homogent Lys d, e. Lys af en vis hestemt Bryd-
barhed eller Ondulalionslængde, og shinnende med forsbjel-
ige Farver, lig de newtonshe Binge, om man anvender
det hvide Lys, eller Lys af uendelig forskjellig Brydharhed
fra det yderste rode til det yderste violettc Lys. — Inter-
e. c.
ferensformlerne vise tydelig denne vcxlende Intensitet, naar
man soger Summen eller integralet af alle de fra den Beel
af Bolgen BÅC, som ikke opfanges af Skjermen, udsendle
Elementær-Oscillationer, og ndtrykke med en Noiagtighed,
som maaskee sjelden kader sin Lige i pkysiske Underso-
gelser, ikke alene Lysmængden paa de forskjellige Punkter
af Linien PR, men ogsaa de morke Bræmmes Åfstand fra
hinanden indbyrdes, og fra den geometriske Skygge af
den opake Skjerm. Belte Pkænomen er bekjendt under
om Stjernernes Funblen.
403
Navn af Lysets Diffraction, og* den sande Forklaring
af samme skyldes, som saameget Åndet i den nyere Optik,
den beromte franske Naturkyndige Fresnel.
Efter kvad nu kortelig er ud viklet angaacnde Interfe-
renstbeorien og* Lysefs Biflraclion , vil det være Set at
indsee Rigtigbeden af den ovenfor givne Forklaring
af Stjernernes Funklen, nemlig at dette Fliænomcm
- er en Folge af Lysstraalerncs Interferens, Naar nemlig
den fra Stjernen udflydende Lysbolgc, idet den for-
planter sig gjennem Åtmospbærcn , i ethvert Punkt behol-
der samme Intensitet, vil ogsaa Lysintensiteten i Punktet
P, som vi ville antage at være Åabningen af Pupillen i
()iet, være constant. Men er Luften urolig, eller gjennem-
lober enkelte Dele af Lysbolgen flere Luftlag af forskjel-
lig Tæthed og Temperatur, saa vil, som vi nys have seet,
denne eensformige Intensitet i alle Dele af Bolgen BAC
ikke længer linde Sted, folgelig ikke heller den constante
Belysning i Punktet P, Stjernens Lys vil derfor sees
hurtig at slukkes og tændes, eftersom de til P ankomne EIc-
naentar - OscilSationcr enten ophæve eller forstærke hin an
den. De Farver, som derved tillige optrædc, - forklares
paa samme Maade som de farvede Bræmrne, der, naar
man anvender hvidt Lys , omgive den opake Skjerms
Skygge.
For tilfulde at indsee Rigtigbeden af denne Forklaring
af Stjernernes Funklen staaer nu alene tilbage at vise,
hvorfor ikke Planeterne funkle, og hvorfor denne Funklen
ophorer, naar Stjernerne Sietragtes igjennem Kikkerter.
I den forgaaende Udvikling af Intcrferenstheorien er
forudsat, at Lysbolgen udflod fra et eneste lysende Mid-
delpunkt; ved Fixstjernerne kan man antage, at dette vir-
kelig Ander Sted, thi deres Åfstand fra os er saa stor, at
404
Chr. Lang berg
deres synlige Diameter er aldeles umerkelig* BI ed Planc-
lerne forholder del sig imidlertid anderledes,* disse have
cn merkelig apparent Diameter, og det lysende Punkt be-
gtaaer her af utallig mange tæt sammenliggende Vibrations-
middelptinktcr; paa ethvert af disse maa det for Udviklede
anvendes. Saalænge disse Punkter ligge meget nær hin-
anden, ville de af dem frembragte Bræmme om den opake
Skjerms Skygge eller de Punkter, hvor Lysintensiteten
har sit maximuin og minimum, næsfen falde sammen 5 men
i samme Forhold, som den lysende Gjenstands Dimensjo-
ner voxe, falde nogle af de Punkter, hvor Intensiteten
har sit maxiinuni, sammen med dem, hvor den har sit mi-
nimum, indtil de endelig fuldstændig udjævnc binanden ,
og Oiet ikke længer er istand til at opfatte de hurtig paa
hinanden folgende Variationcr, men hcholdcr Indfrykket af
et eensformigt Lys. Overeensstemmende hermed bemer-
ker man ogsaa undertiden hos dc mindre Planeter en svag
Funklen.
Betragter man en funklende Stjerne gjennem en
Kikkert med nogenlunde stor Åabning, saa ville de nys om-
talte Interferenser tinde Sted paa ethvert Punkt af Ohjec-
tivglasscts Overflade; men da alle disse Straaler, saav^l
de stærkere som svagere samflig forene sig s Objectivets
Brændpunkt, og der danne Billedet af Stjernen, saa er det
klart, at alle fntcnsilets-Variationer ville udjævne hinanden,
og Oiet modtage Indtrykket af ct eensformigt Lys.
II vad det forhen beskrevne Phænomen angaaer, som
Årago bemerkede ved at forrykke Stillingen af Kikkertens
Ocular, saa vil man allerede efter det Forcgaaende kunne
om Stjernernes Fimklen.
405
formode, at det er cn Folge af de i Okjcctivglasset brud-
te Straalers Interferens. For den, der kjender futerferens-
calcnlcn og Kikkertens Theoric, vil dette ikke være van-
skeligt at indsee, inen ker vilde det klive for vidloftigt
at forklare»
X.
Bl en ni us gr a ci lis, nor. Spee.,
b eskrev en
af
Feter Stuwitz.
Fortegnelsen over de Fiskearter, som Strom i sin
Sondmors- Beskrivelse angiver som forekommende der ved
Kysten, anfores under Artiklen Tangbrosme No, 4 en Art,
som Forfatteren ved Udgivelsen af bemeldte Verk ansaae
for ny, og over hvilken han derfor leverer en Beskrivelse1),
Men endshjondt denne Beskrivelse indeholder formeget, til
at den ganske skulde kunne lades upaaagtet af Ichtyolo-
gerne, saa indeholder den dog for lidt, til at man af den
skulde kunne danne sig noget bestemt Begreb om, hvilken
Fisk Forfatteren egentlig har meent. Denne Tvivl blev
heller ikke hævet ved de Anmerkninger og Rettelser til Sond-
morsbeskrivelsen, som Strom sildigere publicerede, thi hvor-
vel han der omtaler bemeldte Tangbrosme, og henforer den
til en allerede bekjendt Artaf SlægtcuBIennius, saa synes maa
dog med Grund at kunne antage, at Strom i denne sildi-
gere Notits har confunderet flere af de i Sondmorsbeskri-
-1) Sondmors Beskrivelse. Forste Part p. 315,
P. Stuwitz, Blennius gracilis. 407
reisen imder hun Benævnelse anforte Fiske 1). Åndre
Ichtyologer liave heller ikke antaget denne Bestemmelse,
men de have, tildeels efter Gisninger, optaget Sl roms
Tangbrosme No. 4 ihlandt Synonymerne til en anden, al-
lerede bekjendt og ndforligere bcskreven Blennius fra
Gronland, hvilken man har troet ogsaa forekom ved Islands
Kyster2), og saaledes paa en Maade snppleret Stroms Be-
skrivelse, uden at have tilstrækketig Hjemmel for deres
Mening i de korte Notitser, han har leveret. Derimod har
Ingen siden Stroms Tid meddeelt nogen efter Åutopsie
forfallet Beskrivelse over hans Tangbrosme No. 4, eller
givet nogen, paa egen Erfaring grundet, Efterretning om
nogen norsk Fisk, som kan ansees for at være samme Årl3),
7) Retfelserne til Sondmdrsbeskrivelsen findes i Ny Samling af
det Kongl. Norske Yidsk, Selsk. Skrifter 1 B. Tangbrosmen
No. 4 omtales pag 148, og erklæres at være Blennius gunel-
lus. I Sondmdrsbeskrivelsen pag. 315 anseer Forfatteren der-
imod samme Tangbrosme for en ny Art, som ei er omtalt
hos de ham bekjendte Auetores. Havde den virkelig været
Bl. gunellus, saa havde Strdm neppe tilfdiet disse Ord, da
man af Sondmdrsbeskrivelsen kan see, at han har benyttet
Artedis iehtyologiske Verk, hvor Bl. gunellus er udfdrlig be-
skrevcn , hvilken Beskrivelse Strom endyderrøere citerer ved
Tangbrosmen No. 3. — Cfr. ogsaa Naturh. Selsk. Skrftr. 2 B.
2 H, 86. og Faber Naturgesch. d. Fiscb. Islands pag. 79.
2) Fabrieii Fauna Grdnlandiea p. 151. Naturh. Selsk. Skr. 1. e.
Faber Naturgesch. d. Fiseh Isl. 1. e. — Nilssons Prodromus
Ichtyol. pag. 104* Cfr. ogsaa Beinhardt Anmeldelse af sidsl-
nævnte Veik, i Maanedsskrift f, Literatur 1833, samt Krdyers
Naturhistoriske Tidsskrift, Kjbhvn 1836. 1 H. p. 32 og 5 Hefte
pag. 519,
3) Stud. med. Rasch anfdrer i sinc ^Naturhistoriske Notitser
fra en Reise i 1833”, indfdrte i Magazin f, Naturvidsk. 2 B
408
Peter Stuwitz
«leg haaber derfor, at folgendc Beskrivelse over en illen»
iiius, som jeg under mit Ophold i Christiania erholdt der
fra Fjorden i 1835, ikke vil være uden Interesse for Ma-
gazinets Læsere, da man forhaabentlig* deraf vi! see, at
Stroms Tangbrosme No. 4, eftcr den oprindeSigc Beskri-
velse, som lian leverede over samme, med sto r re Crund
henfores til den lier beskrevne Art, end til den, hvortil lian
selv sildigere bestemte den, og forsaavidt som man antager
en saadan Identitet, vil man tiilige see, at andro Forfattere
have feilet, naar de ansaae bemeldte Tangbrosme for iden-
tisk, enten med den af Fabricius beskrevne Bl cnnius Lmn-
penns fra Gronlaiul, eller med den af Molar i hans Islands
Naturhistorie pag\ 84 beskrevne Art af samme Slægt.
Ben ber omhandlede Blennius er omtrent 101 Tomme
O
lang, den er meget langstrakt og smal, foran indtif Anus
2 II. 1836, at han i 'Bergens Museum saae i dets Samting af
indenlandske Fiske en Blennius Lumpenus, Man maa natur-
iigviis heraf slutte, at Museet allerede 1833 havde erholdt fra
vor Kyst en af de Blennius-Arter, som flere Forfattere have
forenet under Navnet Lumpenus, til hvilke ogsaa Stroms Tang-
brosme horer; jeg skylder derfor at oplyse, at jeg, da jeg i
1833 under mit Ophold i Bergen gjennemgik Museets Samling,
ikke saae nogen Blennius Lumpenus der. JEfter Forcsporgsel
hos Vedkommende, ved min Ankomst til Bergen 1837, kan jeg
tiilige bestemt forsikkre, at Museet ikke har havt nogen Blcn-
nius Lumpenus eller nogen den lignende Fisk, for end det fra
Stud. med, Esmark erholdt tilsendt ct Exemplar af den i
Christianiafjorden 1835 fangede Blennius, over hvilken jeg
her leverer Beskrivelse, «leg har rigtignok seet i Bergens Mu-
seum en indenlandsk Blennius i Spiritus, som paa Etiketten
var angivet at være Blennius Lumpenus, men som nok er Blen-
nins Phalis ; om denne Etikette allerede 1833 var vedfoiet det
Gl as, hvori denne ophevares, veed jeg ikke.
Blennius gracilis.
409
noget Irind, men med fladtrykte Sider 5 fra Anus af bliver
den alt mere og mere sannnenf rykket og 11 ad paa Siderne,
saa at dens bageste Slalvdeel er næstcn aldeles klingcfor-
met9 med stor Diffcrents imcllem Hoide og Tykkelse,.
Formedelst de fiade Sider er Gjennemsnidtsfiadcn foran paa
Fisken næstcn firesidcf, længere bag femsidet. Lafcerallinien
begynder ved Gjælleaabningens overste Punkt, lober i en
svag Boining nedad, indtil den omtrent under Bygfinncns
10de Straale bar naaet omtrent Midten af Fiskens lodrette
Hoide, Lvorpaa den forlsætter sit Lob i lige Linie til Mid-
ten af CaudalOnnens Basis» Bag Anus ligger den noget
nærmere Bugen end Byggen, men omtrent 2 Tommer fra
CaudalOnnens Bod, og indtil Enden folger den Sidens Mid-
dellinie. Lalerallinicns Helning modiOceres noget i Be-
gyndelscn af dens Lob paa de forskjellige Exemplarcr,
eftersom disse vare mere eller mindre fyldige» Ben er
indtrykt og glat, naar undtages at den, ligesom liele Krop-
pen, er bedækket med fine Skjæl» Paa alle de Exemplarcr,
jeg bar undersogt, baves paa Kroppens Overflade stærkt
markerede Spor af de under Huden liggende Muskclstrata»
Skjællene, som bedække Huden, sidde temmelig fast, de ere
meget smaae, uregelmæssigt ovale, flade og blode; under
Microscopet seer man, at de have conccntrishe Furer om
Banden, samt at de, paa den ind i Huden siddende Kant,
ere udtungede og foldede efter Længden»
Hovedet er noget langstrakt og valscformigt, med en
but Snude» Dets Længde gaaer omtrent 10 Gange i Fi-
skens hele Længde indtil Enden af Caudalfinnen 5 foroven,
især overOinene, er del mere sammentrykt, end forneden,*
Kinderne ere temmelig lykke; Gjællelaaget opsvulmet. Ind-
til lige over Orbitas bageste Band ligger fiovedets overste
Flade i samme horizontale Linie som Byggcns Band, men,
I. 4 Cc 2
410
Peter Stuwitz
inden Pandefladen har naact Orbitas foreste Band, begyn-
der den at boie nedad, og omtrent lige over det med
Hudtuber forsvnede Par Næseboer, bvor Næsen er temme-
lig bred og’ flad, bliver Boiningcn endnu stærbere nedad
til Snudeu, soin er brat nedlobendc og stump. Omtrent
fra Nabben af aftager Hovedet i Hoide, dog er det næsten
umerbeligt indtil ligeover Midten af Oict, men fra dette
Punbt, bvor Pandefladen begynder at bælde nedad, gaaer
tillige Hovedets Underflade stærbere opad, dog er Pandens
og Næsens Heldning brattere, end Underfladens Boining
opad. — Gabet er tcmmmclig stort, Mundvigcn ligger lige
ned for Orbitas forreste Band. Gabets overste Band dan-
nes af Mellembjæbebencne, som ere temmelig tybbe, og
foran forlænge sig opad i et forholdsmæssig langt Horn
eller en Stilb , bvilben ligger i en Kloft i Næsebenct;
denne Stilb ban bevæges op og ned under Huden tillige-
med Mellembjæbebenet. Mellembjæbebenet ligger frit ne-
den for det egentlige Overbjæbcbecn, og bun den bageste
Ende af det forsto er ved Mundvigcn bedæbbet af bageste
Ende af det sidstc. Naar Munden er lubbet, rager Over-
bjæben udover Gnderbjæben, saavcl foran som paa Siderne,
og det er ibbe alene Overlæben, der ligger udover Under_
læben, men Mcllembjæbebenene, som danne Overbjæbcns
Band, ligge udover Underbjæbebencne, og bcdæbbe disse
tildeels, saa at Overbjæben er saa meget længere end Un-
bjæben, som Mellembjæbcbenets og Overlæbens Tybbelse
foran tilsammentagne. Mundhulen og Tungen ere lividc.
Tungen ligger temmelig tilbage i Mundhulen, dens foreste
Spidsc ligger omtrent lige for Mundvigcn; Tungen er
glat, eonvex, i Enden noget bredere og mere opsvulmet
end paa Midten, samt but foran, og bun dens yderste Ende
er adskilt fra Mundhulens Bund; Mellembjæbebcnene ere
Blennius gracilis.
411
paa deres indvendige Flade tæt besatte med smaae, ko-
niske, spidse, indadvendte Tænder} ned mod Kjæbebenenes
Kant blive disse noget storre, og yderst staaer en Rad
storre, mere segl formede, spidsc Tænder} af disse sldrste,
der staae rundt Kanten, talte jeg over 30. Tandapparatet
paa Mellcnibjæbebenene danner en Karde. I Underkjæben
er kun en enkelt Rad Tænder: paa Kjæbens foreste Ende er
den dog tildeels dobbelt. Tænderne i Lnderkjæben bave
samme Form, som de store i Kanten af Mellemkjæbebe-
nene, de ere nemlig spidskoniske, lidt indadkrnmmede. I
Lnderkjæben talte jeg 16 — 18 Tænder, dog vare flere slidte,
andre aldeles afbrudte, og man kan antage, at Underkjæben
bar bavt mere end 25. — Tænderne ere klart gjennemsig-
tige, i Enden af en lysebruun flornfarve, og ved Hjælp
af Loopen seer man, at de od mod Spidsen ere svagt fu-
rede paa (værs eller ringede. Læberne ere temmelig tykke 3
Overlæben ligger ned over Kjæbens Tænder. Denne Læ-
bc er paa dens indvendige Flade tæt besat med smaae cy-
lindriske Papiller} onder Loopen ere disse meget tydelige,
dog kunne de ogsaa sees med blotte Oine 3 jeg tor ikke af-
gjore, om disse Papiller ere bule. Disse Papiller bedække
ikke Læbcns hele indvendige Flade, tbi den nederste Rand
af samme er glat. Indvendig paa Underlæben, over hvil-
ken Enderkjæbens Tænder for storste Delen rage frit frem,
saavelsom inden for Tænderne paa den Hud, som bedækker
Lnderkjæbebenenets indvendige Flade, fiudes lignende Pa-
piller, paa Underlæben især foran. — Bag Mellemkjæbe-
benenes Tænder, men foran Plaugjernbenet, er udspændt
en halvmaaneformig, foran temmelig bred lind 3 den ven-
der skraat nedad og indad. Den liod, som bedækker PJaug_
jernbenet , bar i Kanten smaae Papiller af samme Form,
som dem paa Læberne, og længere bag i Monden Andes paa
412
Peter Stuwitz
Sidernc nogle, som ere storre og' mere spidse1). Oiet Lar
en noget elliptisk Form, dets længste Diameter, som gaaer
omtrent 5 Gange i fiovedets Længde fra Snndespidsen til
Gjællelaagets Lågeste Spidse, ligger lavere foran end Lag.
Oiets lodrette Diameter gaaer omtrent 2| Gang i Hovedets
lloide over Oinencj dets overste Rand ligger i Kanten af
Pandefladen, og Åfstanden fra Snndespidsen til dets foreste
Rand, livilken ligger omtrent lige over Mundvigen, er
lidt længere, end dets længste Diameter. Pandebenets Bred-
de imeliem Oinene er omtrent \ af Oiets lloidediameter.
Det storste og tydeligste Par J^æsebor ligge nærmere
Oinene, end Snndespidsen, og deres Åfstand fra denne er
omtrent saa stor, som Bredden imeliem begge tværs over
IVæsen. Disse Næsebor ere forsvnede med cvlindriske
C t J
noget fladtrykte Hudror af J Linies Længde. Ovenfor et-
hvert af dem er en Lin rund Aabning, ligesaa nedenfor,
hvilke begge ligge længere ind mod Næsens Middellinie.
Huden, der bedækker Hovedet , er glat undtagen paa
ISakken indtil Pandebenet, og paa Kinderne , hvor den
har Skjæl. Paa hver Side af Hovedet lober en Rad af
tydelige, temmelig dybe Porer. Denne Rad af Porer lig-
ger paa Præoperculum, begynder ved sammes overste En-
de, folger parallelt dets bageste Rand, og fortsættes under
Lnderkjæben , hvor de ligge imeliem Kjæbebenets overste
og nederste List eller Kant. Parrenes Antal i Raden er
syv, af hvilke de fem paa Præopercuhnn , de to under Ha-
gen. Den anden og tredie fra oven paa Præoperculum seer
man tydelig at være Aabninger for Canaler under Huden,
1)Disse Papiller paa Læbernc og i Monden vare ei lige tydelige
paa alle Exemplarer, dog manglede de ikke ganske hos no*
gen af dem, jeg har undersogt.
Blennius gracilis.
413
hvilke gaae forover i Retning* mod Oiet. Tæt bag Orbitas
bageste Rand er ved hvert Oie en lignende Aabning, der
Lan forfølges temmelig dybt, og endelig er een i Pande-
benets Middellinie, lige op for Orbitas bageste Rand*
Gjælielaagets bverste bageste Kant ender i en Hudlap ined
afrundet Spidsc^ Åfstanden fra Enden af samme, og til
Forrandcn af Præoperculum, er omtrent i af Hovedefs bele
Længde. Gjælleaabningen er temmelig vid 3 Åfstanden i
lige Linic imellcin dens bverste og nederste Vinkel er
omtrent saa stor, som Ilovcdets balve JLængde. Gjællelm-
den, som bar 0 flade, scglformige Straaler, bedækkes ikke
af Gjællelaaget, saa at Sraaferne næsten lige fra Roden af
ligge udenfor samme, og lettelig kan tællcs* Det egmt-
lige Gjællelaagsbeen er nregelmæssig fiirkantct, dets over-
ste Rand er borizontal, den forreste lodret; nederste Rand,
som er længst, gaaer i en krum Linie skraat opad bagtil,
og bageste Rand, som er kortest, gaaer skraat nedad. Un-
dergjællelaagsbenet er langstrakt , bredere foran, end i ba-
geste Ende, og omtrent af samme JLængde som Opcrcn-
Inm eller det egentlige Gjællelaagsbeen 3 dets overste Rand
bedækkes af Opercuinms nederste, dets forreste Rand ligger
i samme Linic som Opcrcolnms forreste Rand, og dets ne-
derste Rand danner en krum Linie, der lober skraat opad bagtil*
Præoperculum eller Forgjællclaagsbenct er segl- eller balv-
maaneformet, dets forreste Ende ligger omtrent ned for
Midten af Orbita, dets bverste Ende ved Opercuinms bver-
ste forreste Kant. Intcroperculum eller MellemgjælleSaags-
benet er mere rcclangelformet , dets bageste Rand slutter
sig til Lndcrgjællelaagsbenets forreste, dets forreste Rand
ligger vedPræopercubuns nederste eller forreste Ende, og for-
an er det for en stor Deel bedækket af Præoperculum, hvis
nederste Rand foran næsten' ligger i Hovedets Lnderllade»
414
Peter Stuwitz
Rygfinnen bcgynder lige over Gjællelaagets Spidse,
og strækker sig til Halespidsen ; den har 71 temmelig stive,
i Enden meget spidse Becnstraaler; de to forstc ere meget
korte, men i Forhold til deres Hoide temmelig brede.
Straalernc tiltage i floidc indti! Ilte Straale, hvor de have
naael omtrent ^ af Kroppens Hoide over Anus, de holde
derpaa samme Længde indtil den 40de, hvor de atter be-
gynde at aftage i Længde; og sidste Straale, som sidder
omtrent saa langt fra Catidalfinncns Basis, som det Dob-
belte af Kroppens Hoide i Halespidsen, er kun omtrent
^ af Kroppens Hoide ved Anus. Fra forreste Ende af
Finnen indtil bagestc tiltage Straalerne efterhaanden i Tyk-
kelse, saa at de sidste ere ioinefaldendc tykkere, end de for«
ste. Straalcrnes Spidser staae frem af den forbindende
Hud, og fra sidste Straale lober denne Hud skraat ned
til Halens Ende. Den forbindende Hud er tynd og gjen-
nemsigtig.
Brystfinnerne ere af en oval Form; deres Basis be-
g ynder tæt under og lidt tilbage for Gjællelaagets Spidse,
og lober lodret nedad. Disse Finners Længde er omtrent
saa stor, som Afstanden imcllein Orbitas forreste Rand og
Gjællelaagets Spidse, og dens Brede ved Basis omtrent
lige med Kroppens halve Hoide ved Anus* Brystfinnerne
have 15 Straaler, som alle ere ledede, og alle, undtagen
den overste, ere mere eller mindre deelte i Enden ; 6te— Ilte
Straale ere de længste; den overste er kun halv saa lang,
som en af de længste, og den sidste eller nederste omtrent
saa lang, som den anden. De nederste Straaler i denne
Finne ere tykkere, end de overste1).
1)Det fortjener at anmerkes, at paa det her beskrevne Exera-
plar kavde venstre Brystfinne 15 Straaler , men koire jkkun
14, uagtet denne sidste ingenlunde var læderet
Blcnnius gracilis.
415
Bugfinnerne sidde lidct længcre foran, end Brystfin-
nernes Basis, og med Rodderne meget nær hinanden. f)e
ere omtrent lialv saa lange som Brystfinnerne, og have
4 Straalcr ; den forste eller yderste Straale er en hort
Bcenstraalc, de dvrige ere bl od ere, samt ledede. Ved Ro-
den omslutter den forste Straale for en Deel den anden,
som er omtrent dobbelt saa lang, og de to inderste ere
lige lange, og de længste. Huden, som omgiver disse
Straalcr, er ved Roden rummelig og vid 1).
Længden fra Snudespidscn til Gadboret gaaer omtrent 3^
Gang i Fishens hele Længde. Tæt hag Anus er en lille
honisk Papillc, dog var denne ikke tydelig paa alle Ex-
emplarer.
Gadborfinnen degynder tæt bag* Anus, og strækher sig
til Halens Ende 5 dens sidslc Straale staaer nemlig lige
under sidste Straale i Rygfinnen, men den forbindede Hud
lober, ligesom paa Rygfinnen, i en Boining ned til Halens
Ende. Gadborfinnen har 48 Straalcr, hvilke ere tvndere
og mere boieiige, end de i Rygfinnen. Forste Straale er
omtrent i af Fiskens Hoide ved Anus, anden Straale er
omtrent dobbelt saa lang, ved 4de eller Ste er Længden
allerede voxet til det trcdobbelte, og tiltager indtil Finnens
Ende, hvor sidste Straale er omtrent 4 Gange saa lang-
som forste,* de to sidste naae, naar de lægges ned til Bu-
gen, udenfor Caudalfinncns Rod. Forste Straale er en
Becnstraale, men de folgende ere ledede og deelte, sæd-
vanlig to- tre- undertiden ogsaa firegrenede i Enden. Gre-
nene ligge tæt i hinanden 3 af hver Straalcs bageste Green
l)IVaar man dissekerer Buglinnerne, eller blot afriver deres
Hud, saa deles enhver Straale meget let i den foreste og ba-
geste Ribbe eller Stilk, hvoraf den bcslaaer.
416
Pefcer Stuwifcz
slaaer en fiin Spids eller Cimis uden for den forbindende
Hud} disse Cirri sees ilske tydeligt uden ved Mjælp af
Lotipe. Med Hensyn til de forreste og’ Lågeste Straalers
forskjellige Tykkelse, linder netop det modsatte Forhold Sted,
af hvad Rygfmnen fremviste • i Ånalhnnen a flager nemlig
Straalerne i Tykkelse fra forreste til Lågeste Ende af Fin-
nen, dog er Forskjellen imellem de forreste og Lågeste
Straaler ei saa stor i denne, som i Ryglinnen. Den for-
bindende Hud er paa denne, som paa Finnerne i Almin-
delighed, tynd og gjennemsiglig*
Halelinnen er oval, dens Længde gaaer omtrent 7J
Gang paa Fiskens hele Længde fra Snuden ti! Halefin-
nens Spidse. Jegtællede omtrent 18 Straaler, nemlig 4 — 5
korte udeelte, derpaa circa 11 lange, tydeligt leddede og
deelte i Enden, og endelig 2 — 3 korte,* ellers tæliedejcg23
Sfraalcrodder i Enden af Halen.
Dimensioner x) i
Iblandt flere Exemplarer, som jeg liar Iiavt Anledning til at
undersoge, vare 3, der varierede i Dimensioner og Straalernes
Antal i Finnerne: a) Et Exemplar, som var fyldigere, end det
ovenfor beskrevne, og Kroppens samt Rygfinnens Skatteringer
af en morkere Farve. Straalerne i de bageste Totrediedele
af Gadborfinnen vare svagt sortplcttede. Papillerne paa Læ-
bernes indvendige Flader vare mindre tydelige. Dette Exem-
plar var fanget i Cbristianiafj orden nogle Dage senere , end
det ovenfor beskrevne, b) Et Exemplar, som v ar fanget sam-
tidig med foregaaendej dette lignede det i Texten beskrevne,
kun Forholdet imellem de forskjellige Dimensioner og Straa-
lernes Antal i Finnerne vare afvigende. c) Et Exemplar, som,
de anforte Afvigelscr undtagne, fuldkommen lignede det i
Texten beskrevne, og var fanget samtidig med samme.
417
Blennius gpracilis.
Længtlen fra Smiden til CaudaHinncns Spidse 10 Tom. 2^ L.
Hovcdcts Længde fra Snudcn til bagestc
Spidse af Gjællclaaget 1 - r L -
Hoiden ved Midten af Oiet 5J -
Hoiden ved de med Tuber forsyncdc jXæse-
bor (illunden luMict) , s 3 -
1 £ -
-S* fl
^■4 C/5
y c „
— i c; W
rs
o
>
«
o
rå
o
►
♦
4-#
a
H <■« C/5
a
fl
o
fl
S-!
G
_fl fl a
a,
8
«
'"fl
• —
:0
H
fl
O
V
,"S
•
:0
S
zS
Exmpl. a
9 T. 10 L.
5
Lin.
Lin.
— b
8 - 9 -
41
-
5
*
— c
7 - 3
vel 4 L,
41
*4
-
2^ Lin.
li
* o
w <u
o «3
-fl fe-j
> G
o J
S M
Brystfinnens
Længde.
IT. IL.
9 Lin.
1 » : -
Q1
^2
= - ioj -
•
f h!.N
QO
Straaler i
Brystfinnen.
■4
fl
qj C
( gS
« -E
« TU
& co
i*?
C5
Afstand imcl-
lem Snuden og
Gadboret.
i
Sraaler i Gad-
borfinnen.
Caudalfinnens
Længde.
Straaler i Cau-
dalfinncn.
/
Exmpl. a
15
73
3 T. 1|L.
51
IT. IL.
orntr. 20
— b
14
71
2 - 11 -
51
* - 10|-
— 21
- ci
14
73
2 - 6| -
50
; - 9 -
— 20
De ubetydelige Afvigelser i Straalernes Antal kan neppe
gjore nogen af disse til en egen Art; og livad Forholdet
imellem Dimcnsionerne angaaer, saa varierer vel ogsaa dette
inden et Maximum og Mimimum, efter Individernes forskjel-
lige Alder og Storrelse. Da iovrigt de her anfdrte 3 Indivi-
der i ydre Habitus, i det Hele taget, lignede det i Texten ud*
forligere beskrevne Exemplar, saa maatte anatomiske Under-
sdgclser, som det ikke var mig tilladt at foretagé, sikkrere af-
gjore, hvorvidt de burde ansees for at være forskjellige fra
samme,
I. 4 Dd
418
Peter Stuwitz
Hoiden ved Roden af Bugfinncrne . . ♦
Koiden over Bugen ved Enden af Pccloral-
finnerne
Hoiden ved Gadboret .......
Hoiden ved Gaudaliiimens Rod ....
Bredden tværs over Næsen imelleni de med
Hudror forsynede Næsebor ....
Storste Tykkelse sammesteds, nemlig ved
Overlæben ..........
Pandens Bredde imcllem Oinenc ....
Storste Tykkelse under Midten af Oinene .
Tykkelsen over det Tykkeste af Kinderne,
nemlig’ skraat ned bag* Oinenc . . .
Kroppens Tykkelse vedEnden af Brystfinnerne
Kroppens Tykkelse ved Gadboret ....
Tykkelsen ved Enden af Halen .....
«I
Åfstanden imelleni Snudespidsen og' Gver-
kjæbebenets bageste Kant .....
Gabets Bredde udvendig, fra bageste Kant af
Overkjæbebcnet paa hoirc Side, til sam-
me Punkt paa venstre
Era Mundvigen til foreste Kant af Overlæben
Fra Mundvigen til foreste Kant af UnderJæben
Bredden fra lioire Mundvig til venstre . .
Fra Overlæbens nederste Rand til Toppunk-
tet af Stilken paa Intermaxillarbcnct
Hoiden af de storste Tænder .....
Tubenæseborenes Afstand fra Snudespidsen
Tubens Længde
Fra Snudespidsen til Oiets foreste Rand . .
Oiets længste Diameter
Oiets Hoidediameter .........
Tom. 5| h.
5| -
24-
3
1
4
5
H
34
3J
34
3|
34
n
24
**
1
3
2
1
2
3
2
vel 2
n
Blennius gracilis. 419
Fra Oicts bageste Rand til bageste Kant af
Kinden ............ s Tom. 2f L.
Fra nederste Rand af Oiet til overste af Præ-
operculum linder Midten af Oiet, altsaa
Kindens Bredde sammesteds 4 , . . j * 2 -
Pectoralfinnens Længde 5 . 9 ^ -
D ens Bredde ved Roden ....... 5 2* -
Fra Snudespidsen til Begyndelscu af Ryg-
finnen , 4 . 1 » I }f -
Afstanden imellem forste og sidste Straale i
samme ♦ 7 - 6»
Sidste Straales Afstand fra Caudalfinnens Rod. - - 3§ -
Forste Straales Hoide , ; • J *
Tredie Straale - 1J-
Straalerne lige over Anus 4 -
Sidste Straale ........... s » 2 -
Afstanden fra Snudespidsen til Anus . . 3 - 2^ -
Fra Snudespidsen til Analfinnens forste Straale 3 - 3| -
Afstanden imellem saoimcs forste og sidste
Straale ........... . 5 - 1\ -
Forste Straales Hoide ........ s - -
Anden Straale 3-
Tredie . 3§ -
Omtrent Trettende. - 4| -
Sidste Straale = - 5^ -
Caudalfinnens Længde 1 » -
Dens Bredde ved Roden ....... 5 2| -
Fra nederste Ende af Gjælleaabningen til
Bugfinnernes Rod = 5 -
Bugfinnernes Længde . = 4J -
Grundfarven er en lys Okberfarve; paa Kroppens Si-
der er 8—9 store, næsten fiirkantede Pletter^ af en dunkel-
420
Peter Stuwitz
bruun Farve; paa Ryggen og- tlldecls paa Siderne i mel lem
hine Pletter, ligesoin og frem over Nakken ogNæscn, er
deti marmorerct med storre og mindre Pletter af samme
morke Farve; Rugen er foran Gadboret eensfarvet bleg-
guul, og’ saavel der, som paa Gjællclaaget, bar Huden Perlc-
modcrglands. Iris er lys messingfarvet, overstc Ilalvdcel
af samme er dunklere og- næsten sort. Pupillen er sort
med et blaat Skjær. Finnerne ere i Almindelighed meget
lysegulc eller næsten hvide* Rygfiuncn har flere shraat-
lobcnde og bolgede Baand af en dunkel graabruun Farve,
og disse stode i Almindelighed til de morkere marmore-
rede Partier af Ryggen; Rygfinnens yderste Rand har hist
og her Skygger af samme graa Farve. Analfinncn har i
bageste Ende ved Roden 3 — 4 svage Pletter, og Straalcrne
i Gaudaltinnen have mørkebrune Pletter, der danne om-
trent 12 Tværbaand; Pletterne paa de overstc Straaler
cre morkest*
Pcritonæum er i Bugen af reneste hvide Solvfarve,
langs Ryggen er den sortaglig, eller vel rettere snmdsig-
bruun. Diaphragma er solvhvid. Omtrent nedfor sjette
Hvirvelbeen ender Ocsopbagus, og i det den udvider sig
conisk, gaaer den over i klaven, som er en cyiindrisk
Blindsæk, but i bageste Ende. Maven er paa det videste
omtrent Gang saa vid som Ocsopbagus, dens Længde
gaaer omtrent 9J Gang i Fiskens licle Længde. Den Deel
af Maven, som fra nederste Ende igjen hoier opad til Port-
neren, er meget snævrerc end Blindsæhken, og gaaer for-
over eller opad lidt til Hoire, omtrent halvt paa Blindsæk-
kens Længde. Tarmcanalen lober derefter nedad paa hoire
Side, derpaa skraat over til venstre, og atter over til hoire
Side nedad indtil circa 4 Linier fra Anus; den lober der-
efter atter opad til Mavcns nederste Ende, hvor den gjor
Blennius gracilis.
421
en Boining, o g lober omsider ned til Anns 5 den forste
lange Slyngning af Tarmcanalcn, som lober ned mod Anus,
om «Uer tildecls dens nederste Deel. Ved Portneren ere
to temmelig lange bonisbc Appendiccs. — Oesopbagus er
indvendig, i overste Ende, lidt graaagtig, længerc nede er
den 1 igesom Maven livid. Oesopbagus bar indvendig ty-
delige Folder efter Længdcn; Folderne indvendig i Maven
ere derimod tydelig netformedc. — Leveren er temmelig
stor, den omslutter den overste Deel af Maven, paa den
mod Bugen vendte Side,* venstre Lap af Levereu er længst,
og naaer omtrent til Midten af Maven, denne Lap er spids;
boire Lap er bortere, og mere oblus, Leveren er af en
bieg, lys Obberfarve. Æggesæbbens Længdc gaaer omtrent
11 J Gang i Fisbens hele Længdc, den er forholdsmæssig
smal, tybbest mod forreste Ende, hvor den er but. Æg-
gene ere smaac, runde, og af bleg guulrod Farve; de sid-
de i Rader efter Længdcn. Urinblærcns Længde gaaer
omtrent 3 Gange i Æggesæbbens.
I Måverr fandtes Annelider, saasom : Fragmenter af O.
F. Mullers Lnmbricus fragilis, en Opbclia m. fl», samt
Fragmenter af smaae Crustacecr af Amphipodcrnes Orden,
hyppig en Art af Gammartis eller en nærstaaende Sfægt,
desuden Lecrdynd; derimod ibbe Muslinger eller Ve-
getabilia.
Af den ber besbrevne Fisb fandtes i Mai 1835 og 30
flere Exemplarcr i Ghristianiafjorden. Hr. Compagniehir-
urg Korcn, til hvem de forste Exemplarey braglcs, var saa
god at medclc mig dem til Bcsbrivclse.
Eftcrden ufuldstændigeEfterretning, man bar omStroms
Tangbrosme No. 4, ban man ibbe med Sibherhed afgjore,
om samme er identisb med den her besbrevne Blennius; imid-
lertid synes den oprindeligc Besbrivelsc over hiin Tang-
422
Peter S t u w i t z
brosme, beilere at angaae denne Art, end Bl. gunellus.
En ringe Forsbjel i Finnernes Straalcarital han neppe gjore
en saadan Identitet mindre sandsynlig, da dette meget ofte
varierer, og hvad Straalerne i Bugfinnerne i Særdelcshed
angaaer, saa ligge disse saa tæt i hinanden, at det sande
Anial nok kan oversees, saafremt man ikke med desto storre
Omhyggeliglied undersoger dem. Fabricius har rigtig-
nok optaget Stroms Tangbrosme ihlandt Synonymerne til
sin BI. Eumpenus fra Gronland, og andre Forfattere have
anseet den for identisk med den af Mohr i hans Islands
Naturhistorie pag. 84, og sildigere afKrdyer i hans Natur-
historiske Tidsskrift 1836 beskrevne Blennius fra Island 5
men da Strtims Beskrivelse i og for sig selv ligesaa godt
kan anvendes paa nærværende norske Art, som paa hine,
saa har man i det Ulindste ligesaa megen Grund til at an-
ta ge , at Strdm har havt denne for Oie, saa meget mere,
som ingen af hine to Former hidindtil ere opdagede i
Norge. Hr. Kroyer har ved sin Beskrivelse over Mohrs
Blennius viist, at samme bor betragtes som forskjellig fra
Fabricii BI. Lumpenus; ved at sammenligne den her be-
skrevne med Beskrivelserne over hine, er dens Forskjel fra
begge noksom ioinefaldende, hvorfor jeg ogsaa har troet
at burde distingvere den ved et nyt Artsnavn, og foreslaaer
Benævnelsen Blennius gracilis. Denne Blennius staaer vel
nær den Cuvierske Slægt Clinus, dog da den ei ganske
synes at svare til Charaktererne for samme, har jeg her
indtil videre anfort den under det Iinnciske Slægtsnavn.
Fig. 1 viser Blennius gracilis i naturlig Storrclse. a.
Gadboret. Fig. 2 Hovedet af samme forstorret, viser Be-
liggenheden af de Gne Næsebor over og nedenfor de storre,
som ere forsynede med Hudror, samt Porernc paa Siderne
af Hovedet, a. Poren i Pandens Middellinie. Fig. 3 Ho-
Blennius graeilis
423
vedets forreste Dcel nedenfra-, viser Forholdet imcllem Over
og' Enderkjæben. Fig- 4, Gahet forstorret, viser PapiJlerne
paa Læbcrne. Fie1. 5. Gjenneinsnidt ved de med Hudror
forsynede INæsebor. Fig*. 6. Ved Midten af Oinene. Fig*.
7. Operculums forreste Baud. Fig*. 8. Ved Begyndelsen af
Rygfinnen, Fig*. 9* Ved Gadboret. Fig. 10. To Tom. fra
Caudaifinnens Rod. Fig 11. I Enden af Halen. Fig. 12.
Et Shjæl slærkt forstorret. Fig, 13, Cranium forstorret.
o. Stilken paa Mellemkjæbebenenc. Fig*. 14. Tarmcanalen
m. m. forstorret 5 «. Leverens venstre Lap slaaet til Siden ;
b. Appendiccs ved Portneren; c. Æggesækken; d. Urin-
blærcu.
Paa det auforte Sted i Maanedsshriftet for Literatur
omtaler Professor Beinhardt tre hverandre meget lignende
Arter Blcnnins fra Gronland, hvilke alle staae nær BI.
Lunipenus. Da der muligens kan blive Tale om Identitet
imellem en af disse og nærværende norske Art, og man
af Hr. Professorens Ord maa slutte, at en saadan Jævn*
forelse vil fordre cn meget noiagtig Sammenligning af
mange Detailler, saa har jeg i flere Dele tilladt mig en
storre Udforlighed i nærværende Beskrivelse, end jeg maa-
skee under andre Omstændigheder havde anseet nodvendig.
XI.
IVotits om tvende særegne Slags Kobolterts fra
Skutteruds Gruber.
Af
Th « Scheerer ,
Hyttemester yed Modums Blaafarveverk*
Ao r s t e Slags* Det ligner i sin Habitus aldeles Ar~
senikkisen; selv Maalingen af Vinklerne gav ingen væsent-
lig Forskjel* Undersoges Mineralet derimod med Blæsero-
ret, saa erholder man en ei ubetydelig Koboltreaction.
Flere Analyser have imidlertid viist mig, at Koboltens
Qvantitet varierer fra 10 Procent indtil et ubetydeligt Spor,
altsaa at den i den chemiske Sammcnsætning ei er væsent-
lig, og at man kun kan ansee denne Erts for en Arse-
nikkiis med indblandet Glandskobolt. Det samme Slags
Arsenikkiis, men meget fattig paa Kobolt, er nylig bleven
fundet paa Ringeriget, J Miil fra Gaarden Houg, hvor
det forekommer med Magnetjern, rode Granater og sort
Glimmer*
Andet Slags. Hvorved dette Mineral i Særdeles-
hed er charaktcriseret, er dets lyse Solvglands og dets
speeifike Vægt af 6,78 (storre end Arsenikkisens og
Glandskoboltens). Det forekommer baade krystalliseret, og
ukrystalliseret, og viser i sidste Tilfælde mcer eller mindre
Th. Sclicercr om Koboltcrts.
425
lydelige tcsserale Spaltningsfladcr. Ved cn Analyse fandt
jeg- Sanitncusætningen i 100 Dele:
77,84 Arsenik,
20,01 Kobolt,
0,60 Svovl,
1,51 Jern,
Spor af Kobber,
100,05
som svarer til 1 Atom Kobolt og 3 Atomer Arsenik, altsaa
er Mineralets sfochiometriske Formel CoAs3. En liden
Deel Arsenik er nendig substilueret vedSvovl, og en liden
Deel Kobolt ved Jern.
Krystallernes Hovedform er det regelmæssige Oktaé-
der$ underordnet forekomme Flader af Hexaéderet, Rhora-
bedodekaederet og af et Bkositetraeder. Fladerne af det
sidslnævnte vise sig næsten bestandig,- de danne cn Vin-
kel af 160° 33' med de tilstodende Oktaedcrflader, og til-
liore derfor Ikositetraederet 2 0 2, efter Naumann?s Beteg-
nelsesmaadej Forholdet af Parameterne er nemlig 2:1:2.
Jeg foreslaaer at kalde dette Mineral: Arsenik-Ko-
boltkiis, med Hensyn til den Mængde Arsenik, det inde-
holder1).
*) Under Navn af Tesseralkiis eller H a rtk ob al tki e s har
Breitliaupt opstillet et Mineralspecies, der angives at forekom-
me ved Skuterud, og siges at adskille sig fra Speiskobolten
ved noget tydeligere kubisk-bladig Struktur, naget storre
Haardhed, og storre sp. Yægt (" 6,7— 6,8); dette er udentvivl
det samme Mineral, hvis Analyse og hele ovenfor meddeelte
Beskrivelse skyldes Hr. ochcerer.
Red. Anm,
XII.
Glyceria norvegica9
opdaget og beskrev en
af
$. C. Sommerfelt ,
Et merkeligt Bcviis paa hvor*rigt Norge i Forhold til
sin nordlige Beliggenhed er paa Naturproducter formedelst
de forskjellige Egnes meget forskjellige Naturbeskaflen-
hed, synes mig at være, at en saa merkelig Græsart1)
cndnu kunde findes, uden atværebleven bemerket af de mange
Botanikere, som dog baade paa Beiser og ved fast Ophold
paa flere Steder have helliget Norges Flora deres Studium.
At dette kan være Tilfældet med smaa Fjeldurter, der med
intet Paafaldende i deres Habitus skjule sig mellem Ste-
nene eller Klipperifterne, og li> is Eocale ofte er meget
indskrænket, kan vist ikke synes underligt for den, som
kjender noget til Norges uhyre og adsplittede Fjeldstræk-
ninger^ men, at Planter flere Fod hoie og voxne paa flere
Steder i Lavlandet, nu forst opdages, maa vistnok være
Enhver paafaldende. Saaledes fandt jeg den her omhand-
lede Glyceria forst i 1826 i Asker, siden fandtes den af
*) Som et nyere Sidestykke hertil kan anmerkes den senere af
Prof. Blytt og mig opdagede Agrostis svaveolens.
S. C. Sommerfelt om Glyceria norvegica. 427
Cand* med. Boeek 1831 i Faaberg, og- senest af mig her i
Ringeboc. Lden forst noierc at undersoge den, antog jeg
den for Poa sudetica, hviken den og unægtelig særdeles
ligner 1 sit Ldseende, og for hvilken den ogsaa toges af
udenlandske Botanikere, hvilke jeg meddelte Exemplarer
deraf, derimod staaer den i Charaktererne meget nærmere
til Poa aqvatica Lin, Bens Forskjel fra denne skal derfor
nedenfor noiere blive fremsat,
Glyceria norvegica S o m f ,
Biagn* Panicula laxa seeunda nutante, spiculis linearibus
4 — 6 floris^ floribus obiusiusculis 7 nervibus, vagina
foliisque scabris; radice lihrosa,
Hab. in humidis nemorosis a lluininibus haud procul re-
molis ex. gr. Asker ad Stokkcrciv,* Faaberg ad HIcs-
na; Ringeboe in Orsanden ad Longen. INorvegiæ.
Julii,
Beser* R a d i x filnosa. caespitosa, fasciculos cultnorum steri-
lium et fertilium emittens.
C ul mus glaber, leviter striatus*
Folia linearia, acuminata, longa, flaccida 2—3 lin*
lata, utrinque scabra.
Vagina subeompressa, s, rectius carinata, scabra,
infra vaginulam macula fulvescente notata.
Li gula brevis, truncata, ad folia superiora longior
lissa que*
Panicula 4—8 pol. longa, laxa, paueiflora, nutans,
ramis tenuissimis, scabris, apicc parce ramosis,
Spicul æ lineares, virenti-violaceæ, 4 — 6 lloræ, 2 — 4
lin. longæ.
Gl umæ calycinæ brevissimæ, obtusæ, hyalinæ,
Valvula æqualis, superior breviter 2 dentata; infe~
428 S. C. Sommerfelt om Glyceria norvegica.
rior apicc 3 dentata; dente medio longiore subapicu-
lata, violacea, basi intcrdum macula viridi ornata, aptce
albo.
Cliaracteribus bujus et
(Poa aquatica Lin) juxla
forsan eluccat:
Glyceria spectabilis.
Locus in aqua;
Radix repcns,
C ul mus 6—8 lin. crassus;
Folia 4 — 5 lin. lata, lævia,
carina marginibusque seabris;
Vagina lævis;
Li gii Ja brevis;
Panicula 1 — l^ped., æqua-
lis, erecta, ratione graminis
multiflora;
Valvula inferior obtusa, in-
tegra viridis s. fusco flaves-
centique, maculata, apicc
albo»
Glyceriæ spectabilis M & K.
se positis, differentia melitig
Glyceria norvegiea.
in nemoribus;
(ibrosa;
/
2- — 3 lin. crassus;
2—3 lin. lata, scabra;
scabra;
brevis truncata mox elongata
multifida;
4 — 8 unc., seennda, nutans,
ratione graminis paucillora,
ramis tenuissimis flaccidis;
apicc tridentala , medio lon^
giore, subapiculata, violacea,
basi intcrdum viridi macula
ornata, apicc albo.
Pl. ///
Stiusilz u*l yr r del
hth i /terya*
*• t
. r ■t *
&
/- '
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11