Skip to main content

Full text of "Nyt theologisk bibliothek"

See other formats 




Google 





This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 


It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 


Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 


We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google *watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 


About Google Book Search 


Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 


athttp://books.google.com/ 






F 
Ó — ER 
SINCE 





Ånden 
EU 


i * E X Google 





Nyt 


theologiſt Bibliothek 
| bølle | 
| |. ef 

Jens Møller, 


Doctor og Profesſor i Theologien ved Kjsbenhavns 
Univerfitet. 


^ * * 





a 5 
^" 


. Mitnde Bind. c 














Kjøbenhavn 1826 ' 


Trykt og forlagt af Andreas Seidelin, 
|». $of og univerſitets- Bogtrykker. 


* i : > 
- 


, 
4 
" 





Ad 


uà 


4 


fes M Ing 6 


FS 
ANOQVER- HARVAN -v, 9—/0 
E 


CAMBRIDGE. E MAS. [8267927 
Indhold. 


— 


M — — Side 
I, aa ifft enhver oplpft Gbriflen senffe ben 
banfe Kirke en forbedret Overfættelfe oofaa af 
bet GI. &eft. Af Stiftsprovſt Ot, Møller 1 
Il. De Versione Pentateuchi Persica. Supple- 
mentum Introductionum in V, T. historico- 
criticum. " Auct. Frid. N. M. Michaelis . . 15 
III. sBiogtapbiet og Eharakteriſtiker af berømte & eo; 
loger. Ved Udgiveren. 
A. Biſtop I. $$. Qet& .....- 39 
B. Sob. David Midaelis fom acabemige 
Lærer . . + | 757 7 + + 5. 65 
G. $. Oregoite, Biftop af Blois . . . 71 
IV. udſigt over Religionsveſenets og Theologiens 
- nuværende Tilſtand i be chriſtelige Lande. Xf 
udgiveren. 
Andet Hovedſtykke, sbie Affnit: Franterig. 9s , 
V, Gr Raten om Jeſu Gbrifli Guddom en Funda⸗ 
mental s Xrtitel i Goriftenbommen? Ved Paſtor 
€. Sufd ........... .a23 
. Nl. Udvalg af Udgiverens vibenffabelige Brevverking. 
1 Brev fra Profesſor N.N. om Adſtilligt 
i 9afleralbteopene . . 0 . . + - e. + 248 
2, Brev fra Provft 9X. med Bemærkninger 
om Paftoraltheologien in nuce . , . . $52 
5. Brev fra 9rovft F. € j midt med Bemærk: 
ninger om Religiøfiteten i Italien og C panien 255 


/ 


, VIL 'Blationatiemm, i dens Forhold til Bibelen og 


J 


Side 


Proteſtantismen, fra et populært Standpunkt 
betragtet. Af Stiftsprovſt Dr. Moller 266 
VIH. Xf Kjøbenhavns Univerfitets Krønike 1825. Ved " 
udgiveren. 
A. Fortegnelle over be theologiſte Ganbibas 
' fet fta 1885 c eoe e et . 505 
B. Qm den. gienindførte ſtore philelogicum 514 
C. Om examen artium 1825. + + . + 815 
D. Xcabemiffe 9tomotionet 1825 + + . $16 
IX. fítvatut. Ved Udgiveren. | 
. * A. Dane Literatur for Theologer 1825 . 217 
B. utenlanbff Literatur: 
; Br UE 8 
7b) Gwnff. . + .. ++ 2886 
X. Om Betydningen af den foreffaaenbe Stubetfeft 
semen tit ſamme. $e wbgiveren 540 


| 
| 


I. 

Maa iffe enhver oplyſt Chriſten apffe ben 
danſte Kirke en forbedret Overfættelfe 
ogſaa af det Gamle Teftamente ? 

Af 
Sr. R. Møller, 
Stiftsprovſt og Cognepraft tii. Kjobelsv. 


L 





Det er befjenbt, at Meningerne om bet. Gamle 
Teſtamentes Værd og Brugbarhed for Gbriffne 
ete i vore Dage meget ulige. Imedens mange 
endnu have den gammeldags Troe, at, ba Jeſus 


" og Apoftlene faa gsienfynligen bygge paa Moſes 
99 Propheterne, vilde det Rye Teftamente uden 


det Gamle blive et Huus uden Grunboolb: mene 
Andre berimob, af man vel fan tilftede alle 
Chriſtue Adgang til bet Nye Zeftamente, men at 
det Gamle ikke alene er ubrugbart til Læsning for 
Folket, men og i flere Henſeender farligt for Se⸗ 

Nyt Theol. Bibl. 9 Bd. A 


, » 
: " . . 2 


deligheden. Det er iffe min Henſigt, her at 
igjendrive disſe Indvendinger mob Almeenlæss 
ningen af det GL. Teſt.; ba jeg har gjort et Forſog 
berpaa à et Gfrift, fom med bet førfte ventes 
færdigt (ra Presfen. Kun dette tillader jeg mig 
her at bemarfe, at man iffe handler confeqoent, 
naar man aabner bet Nye Teft. for Chriſtne, ime 
dens matr en(ter det Gamle tilluft for dem. Thi 
hvorledes fan Nogen føge Ovbyggelfe i Dünt, 
uden at føres tilbage fil dette? Maa han iffe 


idelig fege Lys hos Moſes og Propheterne, for - . 
at for(taae Jeſus og Apoftlene? Seer han ikke 


hine næften paa hver Gibe anprifte af disſe? 


Læfer han iffe her, at den famme Gud, der 


taler til og ved Sønnen, har og talet til Fa⸗ 
drene ved Propheterne? Hører han iffe Jeſus 
forfiffte, at Propheterne have vidnet om ham — 
feer ham føre fine Fortrolige gjennenr fefe det 
GI. Seft., for af oberbebife bent om, at han var 
ben, ber (fulbe fomme? Hog enhver larebe⸗ 
gjerlig Læfer af bet Rye Teft. maa ba nebbenbigert 
opftaae Lyſt til ogíaa at ftifte et nærmere 5e 
fjenbt(ta6 med bet Gamle. 

Men mon iffe ogfaa de Grunde, man an⸗ 
fører for det GI. Teſtamentes Uduelighed til Op⸗ 
6pggelfe for Folket, ifald be ere paalibtlige, til: 


d i | 3 
lige mane gjelbe om bet Ryg? — €t bet Dunkelhe⸗ 
den, bet (tal gføre beu ældre Deel of Biblen 
übrugbar til Folkelæsning, ba gad jeg bibft; hoil⸗ 
fen af be gamle proptetiffe Asger ber er bnnflere, 
eller udfat for flere Mistytninger, end Johaunis 
Aabenbaring. Vil map fige, at enhver forftam 
big 9erer bil abbate fine Silbsrere mob ntibige 
Grublerier over denne Bog, ba er bet bel heller 
ingen faaban Lærer; ber anprifer enten Hoiſangen 
eller de enkelte, ſeis for be Lærde uforklarlige, 
Stykker af be prophetiſte Skrifter til Læsning 
for Menigmand. Maa Laſeren af bet Rye Teſt. 
fptinge dver bet, han iffe forſtaaer, og holde ſig 
til bet; bet. er ſtrevet for. fam, vil. han ba ikke 
gjete bet Giamme -ved bet Gamle? Skulle be 


übelicate, efter vor Tids Begreber om Decorum 


anfbbelige; Steder; ſom bift og her møde bog 


Moſes, i Dommernes Bog, hos Ezechiel o. f. 2. 
vare farlige (or Sedeligheden: tor man ba lade 


ſaadanne Steder ſom I Gor. 7, 3. 4. 5. og 93. 18 
ligge aabne for Alles Dine? ere (ffe disſe ligeſaa 
fødende for vor Tids finere Folelſe, font enbeel 
af be paaanfebe Steder i det Gl. Seft.? Men 
falder bet nu Ingen inb at forelæfe eler ubtpbe 
det anførte Kap. hos Paulus for Born eller Unihn 
dige (for SOMMA S et jo operas den helt Bibel 
942-. 


-- 


| 4 

iffe) fan og bør man ba iffe behandle bet GI. 
. €eft. med famme Varſomhed *)? Befrygter man, 
at ben GCenfolbige (fal misbruge be mange Fortæl 
linger om Dromme, Syner, 3tabenGaritiget og 
oberaft om bet Underfulde, ſom findes" i det Gl. 
S e(t., til Næring for Oberttoe, ba møder jo Alt 
dette figefaa hyppigen i bet Nye. Giitgt maatte 
— findes i Bibelen fom Aabenbaringens Document; 
og mod Misbrug deraf. maae Kirkens Lærere ans 
fage8 at advare. Det er då ikke let at ínbfee, 
hvad. Grund der fan angives mod den forſte Deed 
af Bibelen fom Læsning for Folket, der i£fe ogs 
faa magtte gjelde mob den anden — thi hvad det 
Ufuldkomne i den ældre Lere om Gud, om Mens 
neſkets Beftemmelfe, om Kjerlighed til Naſten 
0. f. €. angaaer, ba maa jo enhver Bibellæfer 
(orubfatteó at være opípft om, at han i bem ældre 
Deel af Bibelen kun Gar at fege Aabenbaringens 
Mårgenrøde, i Jefu Evangelium Dagens fulde 
Lys. Man maa ba, ſynes mig, enten tillukke 
den hele Bibel for Folket, eller (abe begge dens 
Hoveddele — fom nof vanſteligen fade fig abffitie 
— følges ab. 


/*) Sir. Afhandl. om Bibeludtogs utiiſtrakkelighed for 
ben Åriftelige Kirke i theol. Bibliothek 41te Bind 
$ag. 195 følg. ved udgiveren. 


5 E 


Dog — mag fate nu hvad Mening man 
vil om det Gl. Teſtamentes Værd for Chriſtne, 
faa er bet bog nu engang i det chriſtne Folks 
Hender, og bliver ved Bibelſelſtaberne i vort 
Fædreland, font allevegne, mere og mere udbredt, 
Menigmand læfer det, og «ter dets Ord fom 
Guds Ord. Og maae ba iffe Alle, felb be, fom 
iffe tenft een& med Folket om det Gf. Teſtamentes 
Herkomſt — forudfat, at be ibtereófere fig for 
dets religiefe Oplysning — forene fig i bet Onſte, 
at Lægningen af denne i dets Dine hellige Bog, 
fom man iffe fan fratage bet, maa blive Chriſtne 
faa gavnlig, eller, om man hellere bif, faa lidet 
ſtadelig, fom mueligt, og Mistydning deraf, 
faabibt .bet fan (fee, forebpgget? Men maa da 
iffe og, fom en Følge heraf, bet Onſte bere fat 
leds for Alle, at der fnart maatte forundes ben 
ban(te Kirke en cotrectere og forftaaeligere Over⸗ 
fættelfe deraf, end den 0i have, til almeen Brug? 
Om $or firfelige Overfættelfes Mangler var det 
overflsdigt her at tale; be ere jo almeenerfjenbte, 
og fere Bibelvenner babe: offentlig yttret des 
reg Længfel efter at. fee bem, ſaavidt mueligt,. 
afhjulpne. Viſtnok fan ingen, ifer til kirke⸗ 
ligt Brug beſtemt, Doerfattel(e, fom far faa 


Á 


d 6 
frænge Love at følge "), enten nbflette alt for 
den finere Verden Auſtodelige, eller opklare alt 
for Menigmand Dunkle i faa ældgamle Skrifter. 
Men hvor Meget kunde bog, uden enten at træde 
Troffaben for nær, eller iudflæde hine Gamle i 
en for dem ilde pasſende modern Dragt; i begge 
Henſeender udrettes: fibt mere Frihed; end de 
værdige Reviſorer af det danfte Nye Teſtamente 

have tiffabt fig, funbe maaffee her anvendes. 


Men ſelv ved figefaa beffeden en Behandling af 


det Gl. Teft. vilde bog faare Meget vindes for 
Folkets Opbyggelſe. Og maa dette iffe være 
9(ffe en magtpaaliggende Gag, til hvad Partie 
be enb høre? 

| Geo Rationaliſten maa,  fpne8 mig, 
iftemme det famme Onſte; ba han bog umuelig 
fan haabe at fee det GI. Teft. fortrængt af Fol⸗ 
fetó Hænder. Viſtnok fan ben hellige Skrift 
iffe, til firfeligt Brug, overſattes eller for 
klares efter hans Grundfætninger. Dette have 
be fenere, telbefjenbte Phænomener i Kirken tib 
ſtrekkelig lert. Med Bibelen, bet chriſtne Folks 
Helligdom, maa man omgaaeé varligen. Og jeg 
mener, af, om endog en Rationaliſt blev det 


*) €. theol. Bibliothek 1fte $86. Pag. asa følg. 


. 7 e 
Hverd betroet, at revidere em Firfefig Oberſat⸗ 
telfe af den hellige Gfrift, faa vilde han bog, 
naar han var en ærlig Mand, under et ſaadaut 
Arbeide glemme fit Syſtem, og labe de hellige 
Gfribentete ſige, iffe hvad han onſtede de (fulde 
have fagt, men hvad han, efter ſamvittigheds⸗ 
fuld Underſsgelſe, fandt af være deres Mening. 
De Wettes Anſtuelſe af Pentateuchen er befjenbt; 
men, íaabibt jeg har havt Leilighed til at bes 
merfe, have hang egne Meninger ingen Ind⸗ 
flydelfe havt paa hang, endda fun til privat 
Brug udarbeidede, Overfættelfe deraf. Og hvad 
har un bevæget denne Lærde, ſtjondt han neppe 
befer Folkets Mening om bet G. Teſts. Oprin⸗ 
belfe, til bog i Forening med Auguſti, at over: 
fette det heelt for Folket? Lg hvad har overalt 
bevæget ſaamange Andre af famme Skole til 
at overfætte enfeíte Dele deraf; ogſaa tif als 
ment Brug? De maae bog vel, naar man iffe 
bif tiltroe dem alle lutter fate og uværdige Hen⸗ 
figter, have følt disfe Oldſtrifters høie Værd for 
Alle, for Ulærde faavelfom for Lærde. LOgi 
Sandhed! dette fan Ingen, uden den Vankun⸗ 
dige; misfjenbe. Man maa forvandle alle uns 
derfulde Fortællinger i det GO. Teſt. til bare Mys 
"ther, faa fan man dog ikke udflette bet Under, bet 








8 


et det ſtorſte af affe, at imedens den "eue ſande 
. Qut, Himlens og Jordens Gfaber og Herre, 


misfjenbeó af den hele Verden og ſelv af be meeft 
dannede Folkefſlag, fta har bet Folk, der ſtaaer 
meeſt tilbage i oiben(tabelig Gultut, en Samling 


af hellige Bøger, ber fliger op til ben fjernefte. 


Oldtid, og hvor. den Lære, ſom ér al fanb Nes 
ligions Grundvold, forkyndes nafbrudt gjennem 
alle Slægter, iffe blot (ta dette Folks, men fra 
Menneſtkekjsnnets Udſpring af tif Chriſtus. Thi 
vil Nogen mene, at Zeus og Jehova er vel ſaa 
omtrent Get og bet Gamme, ba røber han fun, 
at ban kſender lige lidet til begge. Maa nu i£fe 
allerede dette Ene gjøre det (I. Left. ti høi Grad. 


arvardigt i alle Chriſtnes ine? Maa iffe felo 


den Eenfoldigſte opbygges ved at fee, hvorledes 


Begrebet om ben fande Gud har udviklet fig efter; 


haanden af be førfte fandfelig barnlige Goreftilltn; 
ger til den Reenhed og Hoihed, hvori det frem⸗ 
ftilfe8 for o8 i Jeſu Evangelium? Maa ikke 
ogſaa han ſtyrkes i fin Troe, ved at fte det guds 
dommelige Forſyn beſtueliggjort i Hiftorien ont 
Israels Folk — bet eneſte paa Jorden, Hvis ſyn⸗ 
derlige Skiebne vi kunne forfølge lige fra dets 


Usdſpring tif vore Dage? Bor man unddrage 


Folket bet uudtømmelige Forraad af Materialier 


| 9 
til Mennekundſtab, fom ben elbre Deel af Biblen 
giemmer, eller onſte den Lærvillige indſtræenket 


til be fra Kilden afledede, juſt ikke altid klartfly⸗ 


dende Bakke, vi falde bibeffte Hiſtorier for Ung⸗ 
bommen?. (Et bet fun ben Lærde, der fan (ele 
Brodden af en Salomon Gentent$, fun fam, 
der fan iftemme de liflüge Toner, fom lyde fra 
Davids Harpe? Dog; bet var bande overfisdigt 
og upasſende, ber at ville nærmere ubbiffe det 
6. £eflamented a[meenopbpagelige Indhold, (om 
ingen opfpft og religiss Mand fan misfjenbe, 
hvad Mening han (aa end har om Maaden, Door; 
saa Lyſet er oprundet og forplantet. — elo Gor; 
manden for be faafalbte ratiottaliftifte Fortolkere 
af bet GI. €eft., Eichhorn, fon: ingen egentlige 
Gipaabotume antager, bar bog obetfat og forfíaret 
Propheterne — bift nof paa fin Viis — til Brug 
for Ufærde. Vel vurderer han bi&(e gamle Sans 
gere meeft fra ben poetifte Side. Men hvo har 
læft dem med et teligie(t Sind, og iffe felt, at. 
aldrig har Nogen - før Chriſtus talet værdigere 
om Gud, aldrig Rogen i et fraftigere Sprog uds 


trykt ben ægte Gudsdyrkelſe í i Aand og Sandhed, 
enb disfe; af Mange faa. misfjendte Yøraeé 


- Propheter? Og vil man nu frafjende menige 
Chriſtne Sands for ben ſtyrkende Aandsfode, 


IO 


biéfe hellige Sangere tilbyde o8 ?- Men bes; 
værre! bet er og ifat Propheterne og overalt be 
hellige Digtere, fom i vor kirkelige Obetfettelfe 
paa mange Gteber (sre et Sprog, hvori 
man neppe fan finde Mening, enbfige, Origina⸗ 
[ens Asihed og SEjønhed. Jeg figer: paa mange 
Gtebers tbi uretfærdigt var det, at affige denne 
Dom over det Hele. Meget ofte, og tfær hvor 
vor danffe Bibel holder fig nærmere til ben aand⸗ 
fulde Lutherſte, vil dens hjertelige, eenfoldige 
Sprog bift endnu (mage ſande Bibelvenner bedre, 
end den vel forſtaaeligere, mem og .iffe fjelden 
noget vandige Tale i ben Michaelis⸗Bechſte Over. 
fættelfe. Men der er alligevel. Sof og altfor 
Meget, der retferbiggjor Længflen efter em Nes 
vifon; og enhver Gagfpnbig maa under ſtrive 
ben Pttring af bet theologiſte Bibliotheks Udgiver 
(Igde Bind Pag. 3), at vor ban(te Vulgata 
ſtaaer langt nedenfor Luthers tydſte, og haardt 
trænger til Forbedring. | 

Maae nu feo be, fom fun anſee Aaben⸗ 
baringstroen for en Krykke, man fan Caffe bort, 
naar man far naaet ben behorige Aandsſtyrke, 
bog tilflaae, bet er af fsi Vigtighed for den 
ftørre Deel af Chriſtne, ber endnu ei Cunne unb; 
være denne Krykke, at Aabenbaringsdocumentet 


$ 
II 


bliver gíbtt dem faa teent og forſtaaeligt fom 
mueligt: hoormeget mere maa ba denne Sag im 
teredfere bem, fom felv bygge deres roe og Haab 
poa Bibelens Indhold! Saadanne Chriſtne mene 
jo, og, jeg tænfer, med Foie, at det prophe⸗ 
tiffe og apoffoli(te Ord er aadſtilleligt; at, bet; 
fom Propheterne have talet af fig felb, under at - 
have flaaet under en hotere Styrelſe af Gud, 
faa fan det neppe. være Guds Orb i den egentlige 
Mening, Jefué .og hans Apoſtle have forkynde 
og. Disſe flutte fig alt for faff til Bine, vidne 
altfor boit om bem, fil at den ene Deel fan 
fane, naar den anden falder. — Vel far man i 
— vor Tid forísat at opløfe bet flarfefte Baand, ber 
fammen£nptter det Gamle og Rye Teſtamente, 
Spaadommene om Chriſtus nemlig; men bet vil 
neppe lykkes. Det vil uden Tvivl gaae hermed, 
fom med be utallige Forſog, man har gjort paa 
at ubflette det Underfulde af Jeſu Gjerninger. 
Syiéfe maae mislykkes; thi de bryde for ſtarkt 
an paa Slippen, bet ei fader fig roffe — paa 
Sefu ober alle Tvivl opfsiebe Karakteers Seen 
hed. Herpaa bil nof og ben moderne Fortolk⸗ 
Bing af de Mesſianſte Spaadomme ſtrande. Den 
vil ligeſaa lidet funne gjøres gjeldende i Chrigi 
Kirke, fom bet funftige Begreb om Chriſti Under 


t 


i 
I 


4 


12 


man faa offe fat opftiffet. Sligt kunne be Lærde 


" for en Tid ſysle med. — Solfeteoe fan det neppe 


blive, faalænge Ghbriftenbommen ſtal beſtaae. 
Den Lemoning efter be jabi(fe Fordomme, (om 
flere Gfriftforffere — ifald be iffe gaae et 
Skridt videre. — finde i Jeſu Anvendelfe -af 
Spaadommene paa fin Perſon, vil den ærlige 
Chriſten, (om i &n €enfolbigoeb troer paa Jeſum, 
deels ikke kunne (pore i hans Ord, ba han taler 
i fame Cone herom til fine Gortrofige fom til 
Mængden, deels iffe funne forene med hans 
Sandhedskjerlighed. Fleerheden af Chriſtne 


. finber, og vil ſtedſe finde, bor Chriſtus i bet pro» 


phetiffe Ord, og troer derfor, at man endnu; 
ſaavelſom i Apoſt. Peders Tid, gjør vel i at 
give Agt derpaa. — Door høit Vard maae ba faas 
danne Chriſtne tillægge det G. Teſt.! boot fjett 


miaa ogíaa dette bere dem; ba bc allerede her 


mene at fee hanr, paa hvem deres Troe og Haab 
hviler, forud betegnet og forfonot! Om nu 
denne Anſtuelſe af be Mesſianſte Spaadonime 
ogſaa er grundet i Propheternes egne Orb, vil 


, jeg iffe her underføge. Dette har jeg forføgt paa 


et andet Sted. Men at den endnu er den ber 
(tenbe i Chriſti Kirke, og tjener mange tufinde — 
Chriſtne til &tette for deres Troe, fan man vel 


be 


I3 


med Sikkerhed antage. Lg hvilfen Chriſſen — 


doms Lærer, fom ( bet væfentlige har ben Doer, 


beviióning tilfælles teo Goffet; at Propheterne 


. Wbne om bor Chriſtus — og dette er vel endnu 


bt flefte — maa iffe inderlig stifte, at disſt Jeſu 
ældre Vidner maatte ſnart fomme til dt føreet 
dem ſelv vardigere og for Folket forflaaeligete 
Sprog, end bet, be føre i for autorifetebe 
Bibel? — 
At mange danſtke Bibelſelſtaber indſtrenke 
fg meeſt tif Uddeling af bet N. Teſt. hår ſikkert 
fin Grund i det Haab; man nærer, fnart at fee 
det Gamle revideret, ligeſom bet Nye — og iffe 
beri, at Solfet helſt vil noies med ben ene Deel af 


Bibelen. Nei, faabibt i bet minbfte min Ct(v 


ring ſtrekker fig, forlange fom ofteft be Chriſtne, 
fom af egen Drift føres til Lyſets Kilde, den Dele 
Bibel, naar bé ellers have Raad fil at anſtaffe 
fig den. Hvo onſter iffe, at den Siib fnart 
maatte komme, ba den Éunbe leveres dem i en. 
bedre Form? Saare vanffeligt. er viſtnok det 
9ftbeibe, at forbedre vor Fivfelige Overfættelfe af 
bet &. Teſt. til fanbt Gabn for Folket, nen bog, 
med; bor Tidé rige Forraad af Hjelpemidler, iffe 


' woberbinbeligt. Og fan ber ba bented noget p 


(teligere Tidspunkt til dette digtige Foretagende 


Ld 


- 


I4 


*4 


end bet nærværende, ba Lyft til Guds Ord er 
igjen opbaEt .i tort "Fædreland; da - faamagge 
Chriſtne atter have begyndt at holde fig nærmere 
fil denne eneſte fifte Støtte for bor Stoe og torf 
Haab. Længere hen i Tiden, naar be (efte Far - 
milier være forfynede mtb Exemplarer af den hele 
Bibel, vilde Frugten-af dens forbedrede Over⸗ 
- fættelfe være tabt for Mange, og faa meget fülbis 
gere kunne udbrede fin ist MLS i den chriſtne 
Menighed. 

Gib da de Mend, fom T Indflodelſe 
paa hoiere Steder, maatte uytte den til at fremme 
denne almeenbigtige Sag! Og dette vilde iffe 


— Blive ben ringefte af de ftore Velgjerninger mod 


Fædrelandet, hvorved bor nærværende faderlige 
Negjering er ubmarfet. En herlig ˖Begyndelſe 
er gjort ved den faa heldigen udførte Reviſion af 
bet N. Teft.! Maatte en lige Omhu for Bibelens 
ældre Deel (ette Kronen paa Bærbet! - 

Ikke i den Indbildning, at min Ctewme 
fulde have nogen betydelig Vægt, 6ar jeg tilladt 


. mig at føre denne i den fenere Tid mindre oms 


talte Sag igjen paa Bane, men fun i bet Haab; 
at kraftigere Ordfarere maaſtee derved kunde 
foranlediges fil at antage fig dette Kirkens ndr 
Anliggende. 





15 


II. 


De Versione Pentateuchi Persica. 
Supplementum Introductionum in V. T. 
. historico - criticum. 
Auctore 


Fried, Nicol. Matthæo Michaelis, 


Verbi divini Zisumae in Frisonia sepiemirionati 
Ministro. 


— — 
Prolegomena. 


Cai notum est, — et quem fagere possit? — 
quale medium prestans ad genuinum Veteris Te- 
stamenti sensum perspicue perscrutandum suppe- 
ditent versiones qua vocantur antique; ili ne- 
quaquam mirum esse poterit , si: viri eruditissimi 
harum versionum in Crist ét Interpretatiorno-ttex.- 
tus Hebraici esim setis histrentes ab omnibus inde 
temporibus ad nostram usque tetatem de illis ver- 
sionibus copiosissime doctissimeque egerint. Que 
cum preesertini-nostris diebus omnium pæne ha- 


4 


, 


. 16 


LI * . 


rum interqué eas imprimis Pentateuchi ver- 
sionum repectu miro faota sint studio; eo magis 


mirandum est, si una harum, Persica scilicet 


versio, hucusque plane ab doctis sit neglecta,- 


"minusque, quam fas est, innotuerit. Que enim 
versio, ad nostra usque tempora in introductio- 


nibus in V. T. recentionibus modo, in,serie ver- 
sionum antiquarum' prolata, nunquam autém in 
Crisi et Interpretatione textus Pentateuchi juste 
adhibita, nihilosecius eodem et fortasse majori 


insuper jure, quam complures in Crisi plerumque 


usitato, ut in serie testium criticorum recipiatur 
ejusque voci pari ut ceterorum modo .auris præ- 
beatur postulare potest. Ut autem ad diem ho- 
diernum usque in Crisi. et Interpretatione noh 


adhiberetur hzc versio, inde solum accidisse mihi | 


videtur, quetenus lingue ipsius imperitia versio- 
nisque raritas coagerit Interpretes, ut vel.non- 
nisi brevi hujus versionis notitia histerica essent 
contenti, quales fuere Eichhornius; Ber- 


tholdius, Jahnius, de Wette et alii, vel, 


quemadmodum Curpzovius in. Critiga sacra 
fecit, ut tacite omnino eam præterirent. . Negari 
quidem nequit, fontes ad accuratiorem hujus ver- 
sionis cognitionem ducentes admodum parce huc- 
usque íluxisse; nam prime de interna versionis 


c. 





I7? 


Persica ratione, quz apud Briatum Walto- ' 
num in Tom. VI seu appendice bibliorum Po- 


| ji lyglottorum Londinensiuni pag. 48, non autem a 


Briano, sed rogatu ejus a Thoma Gravio 
conscriptz inveniuntur notitie, non multum 
lucis nobis afferunt, cum Gravius illas ad certa 
quedam capita redactas modo exhibuerit, eaque 
satis habuerit, nudum horum capitum argumenti 
indicem prodere, ut quae potissimum in hoc Opere 


' animadvertenda ostenderet. Redegit scilicet no- 


titias illas ad octo capita: de locis quibusdam 
difficilioribus a' Persico interprete illustratis, — 
locis, in quibus Rabbinorum traditiones et pla- 


) cita potius, quam Hebraicum sequitur textum, — 
: loci, in quibus Hebraismi nimis tenax videtur, — 
? peculiares quzdam. interpretationes et locutiones 


huic scriptori msitate, — discrepantie insignio- 
res et loci, in quibus ab aliis interpretibus rece- 
dit, — lodi pretermissi et sine interpretatione 
relicti —-.de latina hujus versionis interpretatione. 
— de erroribus e vocum ambiguitate enatis aliis- 
que locis emendatione indigentibns. 

En totum indicium, quod apud Walto- 
num de interna versionis nostre invenimus ra- 


.tione. Qus autem cum minime, sufficerent ad 


jRdiciunt rectum solidumque de.illius versionis: 


F IM 


rum interqué eas imprimis Pentateuchi ver- 


sionum repectu miro faota sint studio; eo magis 
mirandum est, si una harum, Persica scilicet 
versio, huensque plane ab' doctis sit neglecta: 
minusque, quam fas est, innotuerit. Que enim 


versio, ad nostra usque tempora in introductio- 


nibus in V. T. recentionibus modo in.serie ver- 
sionunt antiquarum prolata, nunquam autém in 
Crisi et Interpretatione textus Pentateuchi juste 
adhibita, nihilosecius eodem et fortásse majori 


insuper jure, quam cómplures in Crisi plerumque 


usitate, ut in serie testium criticorum recipiatur 


ejusque voci pari ut ceterorum inodo.auris præ- 


beatur postulare potest. Ut autem ad diem: ho- - 


diernum usque in Crisi.et Interpretatione non 
adhiberetur hzc versio, inde solum 'accidjsse. mihi 
videtur, quetenus lingue ipsius imperitia versio- 
nisque raritas coógerit Interpretes, ut vel.non- 
nisi brevi hujus versionis notitia histerica. essent 
contenti, quales fuere Eichhornius, Ber- 
tholdius, Jahnius, de Wette et alii, vel, 
quemadmodum Curpzovius in.Gritiga sacra 
fecit, ut tacite omnino eam przterirent.. Negari 
quidem nequit, fontes ad accuratiorem hujus ver- 
sionis cognitionem ducentes admodum parce huc- 
usque fluxisse; nam primz de interna versionis 


P s 





I7 


Persicze ratione, que apud Brianhum Walto- ' 
| num in Tom. VI seu appendice bibliorum Po- 
'lyglottorum Londinensiuni pag. 48, non autem a 
Briano, sed rogatu ejus a Thoma Gravio 
conscripte inveniuntur notitie, non multum 
|! Iucis nobis afferunt, cum Gravíus illas ad certa 
, quedam capita redactas modo exhibuerit, eaque 
satis. habuerit, nudum horum capitum argumenti 
indicem prodere, ut quz potissimum in hoc opere 
 animadvertenda ostenderet. Redegit scilicet no- 
titias illas ad octo capita: de locis quibusdam 
difficilioribus a Persico interprete illustratis, — 
locis, in quibus Rabbinovrum traditiones et pla- 
cita potius, quam Hebraicum sequitur textum, — 
loci ; in quibus Hebraismi nimis tenax videtur, — 
peculiares quedam interpretationes et locutiones 
huic scriptori usitatæe, — discrepantie insignio- 
res et loci, in quibus ab aliis interpretibus rece- 
dit, — loci pretermissi et sine interpretatione 
relicti — de latina hujus versionis interpretatione. 
— de erroribus e vocum ambiguitate enatis aliis- 
que locis emendatione indigentibns. 

En totum indicium, quod apud Walto- 
num de interna versionis nostre invenimus ra- 
tone. Que autem cum minime sufficerent ad 
judiciunf rectum solidumque de.illius versionis: 

Stot Theol. Bibl, 9 S96. — B 


na : " 
* t 
I8 
, - 
1 1 


pretio ferendum, cl. Rosenmjillerps istam 
diligentius perscrutendi queque in ea notatu digna | 
animadvertisset exmmini publico subjiciendi cepit 
consilinm. — Summa investigationum ejus disser- | 


tatio fuit illa preclara, quam scripsit ad munus 
"Professoris orientalium linguarum ordinarii in 
. academia Lipsiensi accedens, cui est titulus: "de 
versione Pentateuchi persica commeritatio, quam 
— — — scripsit Ern. Fried. Carol. Rosenmuller, 


Lips. 1813 ex officina Vogelia 4to.^ Qua in 


commentatione quinque partibus disserit de ver- 
sionis auctore et editionibus, — de hujus fonte 
ac indole, — de interpretationibus textus He- 

braici libri Geneseos a Persa proditis et notatu 
dignioribus ; — de interpretationum allatarum 


indole generatim spectata, — de versionis usu. 


critico. At talibus sane de versione Persica no— 
titiis prolatis fieri demum potest, ut rectum so- 
lidumque de illa ferri possit judicium, quod au- 
tem dignioribus relinquam viris iisdemque doc- 
tioribus, ita rem meam instituens, ut commen- 


tatione Rosenmulleri nuperrime laudata dnce: 


eruditarumque, quas illa ex illo inde tempore ex- 
perta est, reprehensionum retione habita primum 


Historica quedam de versione nostra notatu dig- 
nissima afferam; deinde de versionis auctore. 


' 19 
i, . 
et. tempore: loquar, et denique de ejus fonte 
usuque critico dicam. | | 
1. Historica quedam de Versione Persica 
notatu dignissima. B 
Versio Pentateuchi Persica:paulo post per- 
fectam 'Typographie inventionem ejusque in alias 
terras propagationem primum anno Christi 1546 
et quidem Hebraicis excusa typis in lucem.prodiit 
Constantinopoli in officina Eliezeri ,; Gersoni filii 
(vid. Additam. 1); non autem, ut Lelongius, : 
Wolfius et Maschius ob non recte intel- 
lectam  Rabbinorum bbreviaturam "3 (i. e. 
BB) 2) putant :. in officina Eliezeri Berabi. 
Que versio pars quzdam fuit Pentateuchi Poly- 
"glotti ab eodem Eliezero editi lingua Hebraica, 
Chaldaiea, Persica et Arabica, una cum Raschi 
Rabbini commentario, ct quidem ita adornati 
” (conf. A d leri Bibliſch-kritiſche Reiſe nad) Rom, 
Altona 1783 Pag. 221) ut textus Hebraicus me- 
dium foliorum obtineret locum signis majoribus, 
suprà hoc Arabica, ad dextram Persica, adque : 
lzvam Chaldaica versio, infra autem Raschii esset 
commentarius. Que "tres versiones, Arabica, 
Persica ot Chaldaica signis Hebraicis quadratis, 
litlemque punctatis scripte sunt, Raschii com- 
| $52 


ve 


ri 


20 


mentarius autem signis Rabbinicis et quidem sine |. 
punctis Quum hzc autem Pentateuchi editio - 
divitibus tantum Constantinopoli et in 'Turcia de- 
gentibus destimata esset Judzis, ea ipsa de causa 
non valde per alias Europae pervulgata est terras, 
ideoque ad nostra usque tempora erat rarissima | 
(vid. Addit. 2) Per Brianum Waltonum 
pars ejus, Persica nempe versio, demum notior 
facta est, quippe qui eam per eruditissimum lin- 
guarumque orientalium imprimis gnarum Tho - 
mam Hydium doctorem, tum temporis viginti 
annorum juvenem in litteras neopersicas una cum 
accurata versione latina transferri curaret, qua 
in forma typis excusa anno 1657 in quarto Bi- 
bliorum Pólyglatt. Londinens. volumine in lucem . 
prodiit. Equidem jam ante H y diunr duo priora 
Geneseos capita a Ludovico de Dieu in lit- 
teras neopersicas translatà, et in Rudimentis 
lingue Persice. pag. 87 ff. anno 16359 nota erant | 
facta; jam descriptum libri Exodi exemplar Con- - 
stantinopoli anno Judaico 305 i. e. Christiano 
1545 , quod vel majoris operis pars vel ejus erit 
specimen , a Wolfio in Bibliotheca Hebr. 
Tom. IV. pag. 102 (vid. Add. 3) prolatum erat; | 
jam ab Antonio Deusingio, Ludovici de. 


Dieu discipulo,  Penteteuchus Persicus e lit- 


— — 


* 


21 


teris Hebraicis im neopersicas translatus, utque 
typis excuderetur praeparatus erat (cf. Vite Pro- 
fessorum Groeninge et Omlandie p. 214. 219); 
jun quoque scripti cujusdam, huc pertinentis, 
scilicet "Geneseos capita quinque. priore, cum 
Aliis dictis biblicigs Hebraice, Chaldaice, Syriace, 
Arabice, JEthiopice et Persice per J. Fried. 
Krebsium, Jen. 1692" a Wolfio in Bibl. 
Hebr. Tom. II. pag. 555 mentio facta eret; jam 
denique quatuor priora Geneseos capita a Geor- 
gio Othone a bibliis Polyglottis Londinensibus 
im "Palestra linguarum orientalium, Francof. ad 
Moen. 1702" latine erant versa (vid. Addit. 4); 
verum omnia hec fragmenta sque, ac integra 
versio, ad Rosenmüllerum usque sine usu 
manserant, donec hic vir doctissimus, ut supra 
jun memoratum, hanc versionem diligentiori 
attentione dignam putaret, eique perscrutande 
Operam nmnavarct. | 


2. De versionis Percice auctore atque 
tempore. - 


Auctorem hujus versionis (quod jam fecit 
Waltonus in Prolegg. in Polyglott. Londinens. 
quem omnes fere Introductionum if V. T. auc- 
teres, unico de Wette excepto, sequuntur), 


Ne 


22 NE^ 


Judeum quendam esse Rosenmüllerus putat; ' 
et quidem nomineJacobum, Josephi filium, 
Tusensem (OVN) dictum ab urbe Tus in 
Persica provincia Chorasa sita , que olim Judaice 
academism fuerit sedes, et nunc Mesched appel- 
letur.. Verum contra hanc sententiam, Jacobum 
illum appellatum esse Tusensem, Lorsbachius 
doctissimus .in commentationis Rosenmüllerienae 
recensione (eft. Senaer allgemeine Litteratur⸗ 
zeitung No. 58 Maͤrz 1816 S. 458) et quidem 
merito monet: vocem OYWIDD, «à Rosenmul- 
lero "Tusensis" versam , nullo modo nomen 
gentile a voce ow esse habendam, quoniam hoc 
*OWD sit legendum; ONND igitur potius pro- 
prium esse nomen, adeoque secundum ?pavonis" 
notionem metaphorice hominem significare pul- 
chrum eundemque gloriosum. Quam ut confir- 
met sententiam, affert: ut apud orientales anima- 
lium nomina sepissime hominum fiant nomina, 
commonefacitque nominum Ursi, Leonis, Cervi, 
-Lupi aliorumque, qua etiam apud Judæos in 
Germania degentes sunt usitatissima. Tum porro 
ad venerandi Adleri iter Romam biblico- criti- 
cum provocat, ubi (pag. 221—223) amplus Pen- 
tateuchi Polyglotti Constantinopolitani allatus 
est titulus, interque alia hec leguntur verba: 


23 


333 p^ 33 DDM 23 VAN 35 N23 "WP 
Yn) 73 ONND ro" (i-e. Y 152373) 
p» — ” quam nobis" ut Lorsbachius ver- 
tit, "vir sapiens fecit et doctus, filius Rabbi 
Jacobi, mepos eximii Rabbi Josephi Tawus, qui 
quiescit in Paradiso." His e verbis colligit: in- 
terpreti Persico non, ut vulgo «reditur, fuisse 
nomen Jacobus, Josephi filius; verum 1) vel 
ipsius nomen plane deesse, et patris modo nomen 
"Jacobus," avique "Josephus Tawus" 
hisce indicari vocibus; "vel 2) nomen ipsius 
"Tawus? in fine collocari; de quibus ultimum | 
rarissimum quidem, primum contra apud Orien- 
tales multo minus, quam apud Occidentales esse 
mirum. Sed Be rnsteinius doctissimus, cui 
ille ex Adlero citatus loeus suspectus videbatur . 
(f. Bertholdi Neues fritife8 Journal der 
€6eofogie Band 5. €f. 1. S. 20); virum quen- 
dam eruditum, qui familiaritate uteretur Tych- 
senii Hostochiensis, .cujus bibliothece Penta- 
teuchus ille Polyglottus Constantinopolitanus 
itidem inerat, per litteras adiit, eumque ut se de 
verbis illis accurate edoceret rogavit. . Deinde a 
Tychsenio ipso id edocebatur: ut pn 33 
apud A dlerum jam abbreviature signis yel sic 
confirmatam sit scriptoris. erratum pio p " 3 


94 


— d 


(honoratus Rabbi Jacobus) quemadmodum hzc im 
exemplari suo perspicue invenirentur. Aucto- 


rem Persice versionis igitur non Jacobum, Jo- 
sephi filium, Tusensem; non Jacobum 'Tawus; 
Josephi filium; verum Jacobum, Josephi 
Tawus filium potius appellandum, locum 
que, ubi degerit, nobis plane ignotum esse ; mae- 
nifeste ex hisce elucet (vid. Addit. 5). 

Quonam autem tempore hicce Jacobus 
Josephi Tawus filius, hanc suam laboravit 


versionem ? Que» quidem e Rosenmüllero 


haud sunt perspicue, attamen vir iste dootus hoc 
non ante seculi noni initium locum ha- 
buisse patet; quoniam interpres noster vocem 
>> in decimo capitis Geneseos decimi commete 
"INT (Bagdad) vertit; que autem urbs, ut ex 
Abulfed: annalibus apparet Mosleminicis, anno 
centesimo quadragesimo quinto Æræ Muhamme- 
dane demum, i. e. anno 762 Christianorum ab 
Almansore Califa condita est (vid. Addit.6). Ve 
rum his quoque sese opponit Lorsbachius 
putans: hanc versionem, si eo jam conscript? 
esset tempore, in forma longe alia, quam ho- 
dierna, in lucem prodiisse; contenditque, Per- 
sicum interpretem ejusque versionem in tempor? 
multo recentiora, et quidem in - culum de- 


! ” 28, 


mum decimum sextum transferendum esse. 
Quæ ut probet, rursus ad verba ex Adlero ci- 
tata provocat; in quibus presertim verbis illis: 
wb INS SVN, quæ vertit "quam fecit nobis" 
argumentum evidentissimum inesse putat. Verum 
enim vero ingenue mihi fatendum , his verbis, ut 
mea qualiscunque me fert sententia, nequaquam 
eam quam Lorsbachius putat ad ejus confir- 
mandam sententiam vim inesse. Primum enim, 
quatenus mihi notum, voci "NI nunquam inest 
"faciendi" significatio; verum semper, cum in Bj- 
blico tum in Rabbinico Hebraismo (vid. Add. 7) 
ei est significatio "explicandi — interpretandi — 
sensum eruendi ;" deinde etiam iuter. omnes con- 
stat, vocem 135, cui Lorsbachio maximum 
inesse pondus videtur, Dativum commodi magno 
verborum numero pleonastice apponi, qui lo- 
quendi et scribendi usus serioribus imprimis tem- 
poribus magis magisque est receptus. Quid igitur 
vocibus 335 "NS UN, si integre, non autem 
in hujus illiusve. hypotheseos gfatiam interpre- 
tandum est; quid, quaeso, vocibus hisce aliter 
inest preter sensum simplicem eundemque per- 
spicuum: "quam interpretatus est?" Nullo modo 
saltem temporis quadam definitio, ut vult Lor s- 


bachius, qui putat, auctorem nostrum jam anno 


— 


J HEN 726 


- 1546:mortuum esse, quoniam post nomen ejus 


M u : e . 
legerentur verba y?) i. e. nz AMY, "qui quie- 
scit in Paradiso." Usque dum hac ratione aceu- 
ratiora quadam statui possunt. et rectiora; opti- 


mum erit, quod etium de-W ette probat in In- 


troductione sua in V. T., ut Rosenmülleri 
retineamus sententiam : "hanc versionem 
seculo fere nono esse conscriptam." 
Mature enim Veteris 'Testamenti vel saltem Pen- 


. . tateuchi versiones Peraicas adfuisse quasdam, nullo 


modo probabilitate caret, imo pro certo est ha- 
bendum, si perpendimus, Judaicz religionis ad- 
seclas jam premature, millenarii nempe. ante 
Christum natum dimidio plus in imperio conse- 
disse et floruisse Persico, eosdemque versione 
sacrorum librorum in linguam vernaculam indoc- 
torum causa carere non potuisse, et scripture 
sacre studium 'omhium aliorum studiorum iis. 
fuisse fundamentum, que omnia etiam Theodoreti 
in quinto de curandis Gentilium affectionibus 
libro probantur testimonio. Has autem versio- 
nes manuscriptas primo litteris scriptas esse He- 
braicis populo notissimis, "intellectu hinc facil- 
limum esse videtur, quoniam a majori populi 
parte eademque artis scribendi plerumque prorsus 


nescia postulari non poterat, ut ejus terre, ubi 


27 . ' € 


degebat, linguæ litterarum ixsuper sibi compa- 
raret notitiam; ni potius, qwe mihi probabiliora 
videntur, magna ac pæne superstitiosa adoratio, 
quam Judzi scriptis sacris tribuebant suis omni- 
busque ad' illa spectantibus, grave simnl illis 
esset argumentum , ut-signa sacra, quibus libri. 
ecclesiastici primitus scripti essept, tum quoque 
retinerent, si illos in alias transtulissent limguas. 
Sic memorabilis Karceorum inter Judæos secta 
evidentissimum hujus mew sententie prebere po-. 
 testargumentum. Per varios enim casus rerum- 
que discrimina in omnes'poene Europe, Åsiæ et 
Afriez terras dispersi, Karæi scripta sua sacra 
in linguam quidem ejus qua consederant terre 
transtulerunt, nunquam autem lingue vernacule 
litteris propriis usi sugt, verum semper signa 
Hebraica retinebant ipsis sacra-atque veneranda; 
de quo novisimum adhuc exemplum in opere 
invenitur praclaro: Magasin füt bie neuefte Ge 
ſchichte der evangeliſchen Misſions⸗ unb Bibel 
Geſellſchaften (Tom. III. fasc. 1) dum Schutfait- 
Kale, urbe in Tartaria sita eademque ad diem 
hodiernum usque a K areis habitata, urbis hujus 
incole versione librorum V.'T. utuntur. Tartarica, 
culo fere decimo tertio confecta, verum , quod | 
notandum, litteris Hebraicis scripta Cad. Add. 8). 


, 


E . 28 


Hisce argumentis jam explicari posse vide- 
tur, quare nostra etiam versio Pentateuchi Per- 
sica Hebraicis litteris scripta nobis sit reservàta 
et in ea prodiret forma, quemadmodum in Penta- 


teucho invenitur Polyglotto Constantinopolitano. 


" Quibusnam autem de rebus post Typographiæ 


demum inventionem versio quedam Persica e[se- 
culo nono oriens primum imnotuerit nobis; id 
hanc ob rem certe stetui nequit, quonianr vel 
caligo densa adhuc super antiquiores V. T. ver- 
siones Persicas est extensa, vel omnia autem, 
quz hac ratione fortasse dici possent, ut v. c. 
Persicas versiones, quae manuscripte modo exsta- 
rent quarumque exemplaria originalia jam dudum 
interissent,  librariorhm culpa adeo corruptas 
fuisse ac vitiatas, ut tempore fere seculi noni 
post Christum pro necessario haberetur novam 
quandam, eandemque textum Hebraicum relipgio- 
sissime sequentem Thoræ saltem conscribere ver- 
sionem; —- que omniaque his'similia ex mea 
opinione merae sunt eruntque conjecture. 


* 


3. De versionis —E fonte usuque 
: critico. 


Si autem ad eum unde versio nostra fluxcrit 


respicimus fontem; hanc nec ut plures Arabice 


29 
et Æthiopicæ e Grzeca versione Alexandrina, nec 
e Syrica, verum ex ipso Hebraico textu origi- 
nali haustam esse inveniemus. Est enim hnic 
textui ita adstricta, hujusque verba singula tanta 
reddere studet accuratione, ut stylum Pefwice 
lingue geniumque prorsus negligat, ideoque 
minus apte cum W olfio in Bibl, Hebr. Tom. II. 
p. 561 Paraphrasis quedam appellari possit. 
Meritum est Rosenmulleri primarium, quod 
hnic indagationi maximam operis sui partem di- 
caverit insignemque sagacitatem, lingueque Per- 
sie» præ ceteris gnarissimus quantum versionis 
nostre anctor in lingue hujus genium peccarit ét 
quo modo ei huic genio cónvenienter vertendum 
fuisset demonstraverit. Sic inter alia affert: aue- 
torem in syntaxeos lingue Persicæ leges eo pec- 
casse, quod Hebraica particulam AN, (Accu- 
sativi notam), Persicis etiam in Accusativo positis 
nominibus vocula M preposuisset; que apud | 
alios, qui pedestri utuntur oratione, scriptores 
nunquam invenitur; quid? quod ipsum ro Fh 
articuli Hebraicum Persico pronomine demon- 
strativo JN reddidisset, quod hujus lingue genio 
prorsus aversatur. Eodem affert modo:  auc- 
torem nostrum Enallagen Numeri aliasque lingue 


proprietates religiose esse imitatum, parum cu- 


30 
rantem, mum hæc Persice repugnent syntaxi, 
necne; eum porro haud raro singulas voces He- 
braicas et dictiones non modo non retinuisse haud 
explicatas, ut v. c; Genes 17, 5 vocem MW; 
Exod, 3; 14 dictionem. MIN SØN MON; 
verum etiam ut Numer. 33, 10—35 nndum 
horum commatum Hebraicum ponere textum. 
Quibus omnibus, aliisque ejusdem generis vitiis 
Rosenmüllerus versionem nostram ex textu He- 
braico originali haustam esse manifestissime de- 
monstrat. Ut vero quoque que hujus versionis 
ratio atque indoles, quantique aestimanda sit, osten- 
deret; interpretationes textus Geneseos Hebraici 
notabiliores addidit, quas inter elegit tales, qua 
commentatoribus nostris aut plane ignote, aut. 
minus tritz sint ; aut eruditorum Judeorum auc- 
toritate aliquid ponderis accipiebant. ^ Hisce e 
versione nostra specuninibus aliorum Judaicorum 
interpretum sagaA4^a lingua Chaldaice, Arabica 
. et Greca, interdumque etiam e Rabbinicis com- 
mentariis addidit nonnulla, ita ut ex mea sen- 
tentia, que in hoc opere leguntur, plurima 
pro utili ad Scholia ejusdem in Genesin supple- 
mento juste sint habenda; praesertim, si que a 
Lorsbachio et Bermsteinio in recensio- 
nibus laudatis adduct sunt, iiscum conjunguntur 


" 


31 


emendationes et additamenta, v. e. apud Lors- 
bachium ad Genes. 4, 1. — 50, 14 &c.; apud 
Bernsteinium ad Genes. 2, 10. 20 — 6, 3, 
aliisque locis. 

Quibus ex interpretationibus — Per- 
sicnm interpretem in locis difficilioribus, ubi 
inter plures interpretationes optio esset, impri- 
mis Chaldaicam Onkeli sequutum esse para- 
phrasim, quod Rosenmüllerus clarissimis 
e.g. Deuteronom: 33, 19 exemplis demonstravit, 
quodque Lorsbachius etiam testatur, dicens: 
Persam Onkelum sequi in verbis.chaldaicis ab eo 
retentis, e. g.- NiOnN , possessio, Genes. 
31, 14: NOYAU , de majestate ; ; loca autem, 
ubi longe-ab Oxkelo discedat ,: e. g. Deutero. 32, 
quoque inveniri. Nonnunduam etiam, quod 
Rosenmüllerus itidem demonstravit , inter- 
pres noster cum Arabica Saadim consentit ver- 
sione, quamvis utrum id fortuitu factum , an re- 


vera noster Saadiæ usus sit interpretatione, certe 


dijudicari non potest. 

Sic tandem ex omnibus, que hucusque at- 
tuli, versionem nostram textum scriptoruin sa- 
erorum Masoreticum adeo fideliter exprimere, ut 
Wabitari nequeat, codicum Hebraicorum quibus 
Iudei in Persia degentes. usi sunt haud aliam 


32 


fuisse rationem , quam eorum qui adhuc in no- 
stris versentur manibus satis abunde elucet, 
In iis modo Iocis, ubi in nostris quoque codi- 
cibus minute parvique momenti inveniuntur 
discrepantie , aütor versionis Persice unum 
alterumve sequitur codicem, ut v. c. Genes. 
5, 29 » ubi pro uUvyDD legit PRVVVDD, quod 
in textu 'Samaritano, Septuaginta, Hieronymo, 
Syro, utroque Arabe, nec non in pluribus Ken - 
nikotti et de Rossi exstat codicibus; vel ut 
Genes. 37, 14: ubi pro ['1N'*) legit NY), quod 
itídenr in textu Samaritano, apud Hieronymum, 
" utrumque Árabem, nec non in duobus de Rossi 
a prima manu invenitur codicibus; vel ex L ors- 
bachii commemoratione ut Genes. 37, 36, 
ubi DØD vertit per D'Q3à3TYuDD, sicut etiam com- 
mate 26 in manuscriptis edítionibusque Maso- 
rethicis inque omnibus fere versionibus antiquis 
invemtur. Non igitur pluribus opus erit exem- 
plis, cum quae allata sunt satis manifeste osten- 
dunt nullius momenti díscrepantias, et R osen- 
müllerus omnia harum discrepantiarum exempla 
maxima collegerit et attulerit diligentia. Qua- 
tenus igitur versio quaedam , ut nostra, antiqui- 
tatis haud leve pondus religiosumque ac fidelem 
cum textu Hebraico originali tam manifeste pre 


' 
33 NES 
se fert consensum; quærenti etiam de usu ejus 
critico à quoyis integre judicante id sane erit 
respondendum: hanc versionem,ut in ce. 
terorum Pentateuchi testium criti- 
corum se riem itidem recipiatur,sum- 
mo postulare jure; quz etiam hac de causa 
a me facta sunt in opere meo mox in lucem pro- 
dituro: ”Neuer Verfud einer hiſtoriſch⸗kritiſch⸗ 
philologiſchen Erklaͤrung des 49ſten Capitels ber 
Geneſis ic Simul autem cum semel a Rosen- 
müllero doctissimo lacunam , que hactenus in 
biblica Litteratura fuit; cxplendi · tam splendidum 
initium sit factum, vota illa supprimi nequeunt . 
justissima, ut quo illum pro Pentateucho testem 
tam gravem eundemque praestantem teneamus in- 
tegrum, viro huic placeret doctissimo, investi- 
gationes suas, que hucusque Genesin tantum spec- 
tavere, in ceteros Pentateuchi libros quatuor 
itidem extendere, atque hoc opere meritorum 
suorum coronz plures insuper innectere flores 


suave olentes eosdemque perennes! 





- * 


Ryt € eot, Bibl. 9 Bd. 5 dew 


. 34. 


Additamenta. 

Addit. 1. Cf. Adleri Bibliſch-kritiſche Reiſe 

nad Rom G. 223: "bie perſiſche Verſion 

foarb geendigt den 16ten Sehebat, im Jahre 

306 der jübiffen Zeitrechnung oder im 

Jahre 1546. der dori(tlid)en, tie bie Unter⸗ 

ſchrift am Ende ber Buches ausbrüdfljd) be» | 

fagt: 22 nb?U3 n2 my» mw ma 

1 Dv CDU nd nwm n25D 

nv Yun mv Paw? ünridtig if 

e8 alfo, wenn Hottinger in feinen Biblio- . 

thecario quadripartito pag. 153; Walton 

in ben Prolegomenen, unb Hyde in Ca- 

talogo Bodlejano dags Jahr 1551 am 

nemen , obgleid) biefer Irrthum leicht das 

. butd) erfíárt toerben Cann, bag fie burd) bie 

Rechnung ber kleineren hebråifden era, 

durch NUT ausgedruckt, verfuͤhrt wurden, 

das Nwelches in dieſem Fall bey der Be⸗ 

| rednung a6gejogen unb nidt mit gerechnet 
foítb, mit su redinen. 

, Addit. 2. Cf.Adlerus l.l. pag. 221. "Sut 

btei Grenipfare biefer Verſion find mir ber: 


r 


35 


fannf. Das eine finbet fld) in der kaiſer⸗ 
liden Bibliothek zu Wien, dag anbere, 
aber ofne Titel, zu Parma in der Biblios 
thek des be Rosſi, umb dag britte im der 
Oppenheimerſchen Bibliothek zu Hamburg. 
Ausſerdem foll nod) ein Jude zu 9tmfterbam 
fb im Befige eines folden Exemplars 
befinden. ; 

Addit. 5. — "Pentateuchi Hebrao- Chaldæo- 
Persico Arabici, CPoli 1546 fol. editi? — 
Wolfius dicit loco citato — »partem 
esse puto librum Exodi in membrana typis 
excusum, cum versione Chaldaica,  Ara- 
bica, Persica et notis Raschii, qui ut CPoli 
5505. C. 1545 fol. editus in Catalogo Bi- 
bliothece Schultingiane pag. 4 No. 39. 
inter Hebreos codices memoratur. 

Addit. 4. — Cujus Palzestre titulum W olfius in 
Bibliothec. Hebr. Tom. II. pag. 556 ita 
affert "Palestra linguarum orientalium, i. e. 
IV primorum capitum Geneseos 1) textus 
originalis tam Judeorum quam Samarita- 
norum traditionibns, '2) 'Targumim, seu 
Paraphrases Chaldaicm et Orientales præci- 
pus, nempe Chald. Onkelosi, Jonatanis et 
Hierosolymitana, Syriaca, Samaritana, Ára- 


e 2 


Á 


36 idi 
bica, JEthiopica et Persica, . Omnia cum 
versiohe latina e Bibliis Polyglottis Anglica — 

nis (preter Paraphrasin JEthiopicam ex edi- 
tione cl. Basklini cum ejusdem versione 
repetitam) cura Georg Othonis, cum 

ejus prefatione in 4. | 
Addit. 5. Reverentia autem, qui reverentiam 
exigit! Jam Adlerus clarissimus 1. l. ver- 
. sionis auctorem recte indicavit, allato Po- 
| Eyglotte Constantinopolitangm titulo dicens: 
dag iſt mit Weglasſung der bibliſchen 
Gyprade, ber frommen Wuͤnſche und der 
ládjertic)en Titulaturen, die mani den Juden 
gern fdoenft, kurz: ”das Gefeg des Herren 
mit der vortrefflichen Auslegung Raſchis, 
und mit drey Ueberſetzumgen, der chaldaͤi⸗ 
ſchen von Onkelos, der arabiſchen von N. 
Saadia Gaon, und der perfiſchen von 
Jakob, Ben Joſeph Tawus. Que 
ultima idem vir venerandus mihi nuper- 
… rime — — in epistola, quadam. scri- 
/— "benà: "bàé 13 im bem Titel ber Gonftant. 
J Polygiotte iſt ein Schreib⸗ oder Druckfehler 
ſtalt *3, unb ber 9Berfasfer. ber perſiſchen 
^^ Meberfegung ift X. Jacob, Sohn des R. 

Joſeph Tawus.“ 


37 


Addit. 6. Cf. Abulfedæ Annales Moslem. 
Tom. Il. ed. Reiske p. 14; ed. Adler p. 27: 
"Idem annus (scil. 145 fng. Christ. 762). 
nascentem vidit Bagdad, dum Mansuri. 
auspiciis, cui Haschmia, ab ejus fratre haud. 

. procnl Cafa condita displicere incipiebat. 

— — — Suscepto igitur eum in finem iti- 

- mere, quo commodum figendis novis se- 

dibus locum deligeret, incidebat in id solum, 

in quo Bagdad nunc exstat, et in quo ut 

urbem erigi jussit, condenda factum hoc 
anno fuitauspicium.^ ^" 

Addit. 7. Cf. Buxtorf ii Lexicon Rabbinico- 
Talmudicum pag. 251 ^AI explicare, ex- 
plánare , exponere, declarare Hebr. Sio 
apnd Rabbinos usitatissimum est: "iN132 
Explicatum, Declaratum. '1N'3 Exposi- 
tio , declaratio, mn by Que ex- 
positio super. legem: "M33. cum expo- 
sitione, clare ; diserte. by 'wNe23 
nw in expositione super legem. Plur. 
DN expositiones, declarationes; item 
NNYIDIT non additio expositionis; Épe- 
xegesis, Expositio antecedentis. ü 

Addit. 8. Qui nhntius in litteris quibusdam. 
d. d. Bahtschesirez in Tartaria die 16 mensis 


| 38 


Jul. aun 1816 meritissimi Pinkertonii 
pastoris invenitur, ubi versionis laudate ra- 
tione inter alia scripsit: — — — Unter 
andern interedfanten Bemerkungen hoͤrte 
ich hier zuerſt eine Nachricht, die mir unaus⸗ 
ſprechliche Freude machte, daß ſich naͤmlich 
bie Karaiten (Karaͤer) im Beſitz einer tars 
tariſchen Ueberfegung aller Buͤcher des 
A. T. befaͤnden. — — Indesſen ſuchte 
unfer Fuͤhrer Aaron bie tartariſche Ueber⸗ 
ſetzung auf. Bald traf er auf ein ſchoͤnes 
Exemplaͤr ber fünf Buͤcher Moſis im reinen 
tartariſchen Jagataidialect, mit hebrai— 
(den Buchſtaben geſchrieben. —— 
Ich finde die Ueberſetzung vortrefflich — — 
— Kaum waren wir nach Baktſchuſirai ge⸗ 
kommen, ſo folgte Aaron nach, und brachte 
mir ein ſehr ſchoͤn geſchriebenes Exemplar 
aller kanoniſchen Schriften des AX. T. iu 
vier. Quartbaͤnden mit hebraͤiſchen 


Buchſtaben auf feines Pergament ge⸗ 


ſchrieben. — — Noch ſelten ſah ich ein 
ſchoͤneres Manuſcript. Es iſt in rothes 
Ziegenleder niedlich eingebunden und mit 
Gold verziert u. ſ. w. 





e 


39 


III. 


Biographier og Charakteriſtiker af be⸗ 
romte Theologer. 


A. Biſtop Jens Michael Hertz. 


Gn bíogtapbi(F Skizze 
uf 
Udgiveren. 


—— HR atn 


Da Ar. Biſtop Muͤnter idag for fer Aar fiden, 
nemlig bem Ifle Novbr. 1819, ſluttede ft. Pro⸗ 
gram til ſal. Hertz's biſtoppelige Indvielſe med 
den Bøn: at ban (ange maatte foreffaae det bam 
betroede Stift *), funbe ingen Dødelig abne, 


*) Vid. Symbola veteris ecclesie artís operibus ex- 
pressa. Autore D. Fr. Münter. Hafniz 1819. 
4to, 3 dette Program findes ogfaa, efter Cab: 
vane, ben biffoppelige Ganbibate &eonet af hans 
egen Haand; men bet er meget kortere affattet end 
hang vita i den acabemiffe SUE Es til hvil: 
fet m nu kunde benvife, 


; "^ 40 


et ben npe Biſkops Bane (fufbe være. faa Fort. 
Han sar den Gang en kraftfuld Mand, adfkil⸗ 
lige Skridt fjernet fra Alderdommens Stenbfes | 
ja faafebe8 fandt jeg ham endnu, da jeg ifjot 
Gommer beføgte ham. Det var fun ben til» 
tagenbe Tunghorighed, der mindede; og endda 
nafen umærkeligt, om Alderdommens Nær: 
melfe. Jo glædeligere det bar mig, den Gang 
at være Vidne til hans velſignelſesrige Virkſom⸗ 
hed og at høre overalt i Stiftet, Hvorhen min 
Neifeplan førte mig, Geiſtliges og Verdsliges 
almindelige Hoiagtelſe for den lærde y tetfinbige 
og forftanbige Biſtop, deſto fergeligere falder 
mig nu ben Pligt, Der at fette fam et libet - 
Sinde. De Biograpfifte Data dertil faaner 
jeg af hang egenhændige latinſte vita, fom er 
trykt iblandt Acta solennia, quibus tertium ju- 
bileum rei sacre per M. Lutherum instaurate 
celebrabat Universitas Hauniensis 1817, folio. 
Vor Hertz fom til Verden b. 26be Julii 
1766. Hans Fodeby er Hrslev ved Vordings 
borg, hvor fand Fader, Herman Hertz, les 
vede fom, fongelig Gfobriber over Vordingborg 
Amt. Hans Moder var Birgitte Cathrine 
Johanſen, befjenbt fom aandelig Digterinde 
under Ravn af Madame Bone, fordi hun, 


Al 


efter fin ferfte Mands Død (1775) giftebe fig 
auden Gang med H. Bone. fom fiben blev Told⸗ 
fiber i Kjøbenhavn. Hendes Biographie laſes 
i Birds Billedgallerie Ifte Deel S. 200—224, 
hvor man tillige finder angivet, Goilfe gyfalnter 
der ere af hende. i den Gufdberg-Harboefte Pſal⸗ 
mebog , fom blev approberet ved Kongl. Reſeript 
af 2den Febr. 1778. Efter hende havde or 
Hertz, faabelfom en ældre Broder Chriſtian, 
arvet et iffe ringe Anlæg til Digtekunſten. Mo⸗ 
derens Talent gjorde hende kjendt og agtet af 
D*e Hsegh Guldberg, Tom anbefalede ben 
unge værdige Enke med hendes tre Born til Ars 
veprinds Frederik. Denne menne(fe£jerfige Fyrſte 
fatte begge be faderloſe Drenge Aar 1775 paa fin 
Bekoſtning i Helfingser Gfole, fom ben Gang 
fod under vor Geremte Jacob Badens 25e 
ſtyrelſe. Hertz forblev fer Aar t denne Gfole, 
og indgik Der med en anden udmærket Difcipel, 
Carl Ferdinand Degen, et Venſtab, fom 
varede her paa Jorden, indtil Z»eben i de famme 
Dage bortfaíbte dem begge, og fom nu fortfættes 
ide fyfere Boliger. Degen var fom Derg en 

Pleieſen af Arveprindſen. Hans Kongl. Hoihed 
fane nemlig — fom ſalig Degen felo far fortalt 
mig — paa fite Gpabferetoure undertiden ben 


- 


42 


M 


lille Carl Ferdinand, en talentfuld Muſikers Gon, 
at drive fine barnlige Lege paa Fredensborg: Slot. 
. Engang fpurgte Priudfen ham; hvad han hadde 
Lyft til at blive med Tiden. Drengen fvarede : 
Student! og båd tillige den naabige Prinds at 
hjelpe ham til at ſtudere, ba fans Fader havde 
en. anden Beftemmelfe med fam. Arveprindſen 
talede forſt med Guldberg, ſiden med Faderen 


derom; og lovede fin Underftsttelfe, naar Dren⸗ 


gen maatte (iubere; ſaaledes fom han i Helſingser 
Stole, hvorfra han 1783 blev dimitteret til Uni⸗ 
verſitetet, hvis Prydelfe han fiden blev fom ftot 
Mathematiker, og overhovedet fom. ubmertet 
Videnſtabsmand. To Aar i Forveitn havde 
- ere. allerede forlade Delfingser , hvor fan fun 
eet Aar havde nydt ben npe SXectorá, nuværende 
Statsraad Treſchows Underviisning, og nu, i 
Anledning af hang Moders nye Ægteftab med en 
kjobenhavnſt Embedsmand, magtte han ombytte 
hiin Gfofe med Hovedſtadens, hvor han fom til 
"at ftudere under en iffe mindre bersmt Rector, 
Gfuíe Thorlacius, ber tog fig faderligen 
ef den Nyankomne, og iffe alene undervifte ham 
i de ſedvanlige academiſte Sprog og Videnſtaber, 
men ogfaa, faafnart han Gemerfebe fin Diſcipels 

Anlæg og Lyft til danſt Poeſie, veiledede og tet; 


x : | 
43 


tede hans bibberente Studier og Forføg, renfede 
hans poetiſte Stare, og bevarede bam for Farerne 
af den tibfige Skrivelyſt. Det er derfor en Seit 
tagelfe (og en Forverling med Broderen Chris 
fan), naar Worm i fit Lericon figer, at Jens 
Midael Her, fom Difcipel i Kjøbenhavns Stole, 
udgav Reiſen til Helicon, et Deltebigt i 
fire Sange. Det er interesſant at fee, hvorledes 
den erfarne Rector i fit Teſtimonium fliffebe Hertz 
fit Prognofticon. Vi ville afffrive disfe Ord til 
figemed Hertz's Indledning dertil. Saaledes 
ffriver han om fin gamle Rector: Prudenti hic 
ac vere paterna cura exceptum juvenem. non 
necessariis academico cuique civi disciplinis in- 
struere contentus, scintillas quoque, quas inda- 

gare autumabat, ingenii fovere poeseosque ver- | 
nacule pullulantem amorem jam incitando jam . 
cohibendo regere allaboravit. Qualem movit 
dilexitque juvenem, talem alme universitatis 

patribus. commendavit: ”Siccæ, inquit, naris: 
juvenem vobis commendo. Ad metam lente 
festinat. Musas vernaculas amore quodam na- 

' turali et a matre hzreditario prosequitur, quas 

quidem nisi procando offenderit, satis olim ob- 

sequentes habiturus esse videtur." At denne fas 

derlige Formaning gavnede Ynglingen obetor: 


|. 44 - s 
bentligt, har denne fiben i famme fit vita fef bes 
vidnet. Hertz tog examen artium 1784 og Aaret 


 efter examen philosophicum , begge kun med 


Charakteren Haud illandabilis, hvilket Uheld mes 
get fvæffede Ynglingens Mod, "ber, faalenge 
han var Difcipef, havde i begge Soler hvert , 
Nar faaet offentlige Belsnninger fot Flid og 
Fremgang. Modles og uformuenbe forlod han 
Univerſitetet firar efter anden Gramen; blev 
Huuslarer paa Galfter, hvor han conbitionerebe 


forſt et. Aar hos Agent Staal i Gtubbefjsbing, 


fiden hos Paftor Koch i Horbelob. Her svede 
han fig tillige i at prædike og lafte til Atteſtats. 
Det fidfte vilde iffe ret Ipffe8. Vel (efte han 
meget, excerperede det læfte og føgte at tifegne 
fig oet. Men — for at bruge hans egne Ord 
herom — carens rectore opus fluxit. Da han 
derfor midt i Aaret 1787 vendte tilbage til Kjo⸗ 
benhavn og efter tre Maaneders Ophold ved Uni⸗ 


verſitetet fremſtillede fig: til theologiſt Embeds⸗ 


Examen, fi£ han Charakteren Non contemnen- 
dum. Han ſaae nu, at han havde fulgt en urig⸗ 
tig Stubereplan og at fan under duelige Veile⸗ 
bete maatte begynde fit Studium forfra. an 
hørte da Forelæsninger fo8 Hornemann, Mols 


, denhatver og Muͤnter; og føgte kongelig Silla: 


4S NP 

belfe (fom nu iffe mere udfordres) til at [abe fg 
eraminere om igjen.  Cymebenó han endnu vens 
tede paa Opfyldelſe af denne Anſogning, blev 
fan mod Enden af Aaret 1789 optagen i falig 
$5iftop Balles homiletiſt⸗katechetiſte Selſtab, Door 
fan fiffert har ubmerfet fig ved fine fjeldne Nas 
tutgaoer, navnlig for Prædikeſtolen. Dette Geb 
fab, Hvilfet vi rettelig kunne betragte fom For: 
løber for det fenere oprettede Paſtoralſeminar, 
tællede den Gang iblandt fine Medlemmer mange, 
fiden faberligen betjenbte, Mænd, ſaaſom ſalig 
Biſtop Hjort, Stiftprovſt Clauſen, Amtsprovſt 
Wedel og Flere. Selv taler vor Hertz (oer ingen 
Hemmelighed gjorde af fit non contemnendum til 
Atteſtats) iffe om,ben Roes , fan uden Toivl 
hoſtede fom Taler. Han figer fun, at ban, for». 
fortet med Balles og andre bersmte Mænds ib 
nesbyrd, blev i 9. 17901 faldet af Hans Majeftæt 
til Præft for Norhaae Menighed i Aalborg Stift. 
Iplland ſtulde ſaaledes nu hoſte be førfte, bigefom, 
endeel Aar efter, de fidfte Frugter af Hertz's geiſt⸗ 
lige 9Birffomfeb. Hans Indtradelſe i Præftes 
gaarden lignede faa mangen anden værdig, men 

nformuende, Candidats. Han fløttede inb til. 
Næringsforger under et faldefældigt Tag; men 
han medbragte tremnbe (fore Lindringsmidler, fom 


46. 


hvert ifær hjælper niéget, og fom i Rorening 
funne opveie mange jorbiffe Gorger, og hos 
Derg aldeles Deparebe Modet opreif. — Disſe 
vate præftelig Iver, Kjerlighed ti Videnſtaberne, 
og en trofaſt Deeltagerinde i hans Vel og Vee. 
Han giftede ſig nemlig ſtrax med Chriſtiane 
Sophie tod, en Datter af ovennævnte Paſtor 
Koch; og ligeſaa tidligen indbod han ſaavel de 
venlige Muſer ſom den alvorlige Euſebia at bo⸗ 
fette fig hos ham. Han udarbeidede theologiſte 
Afhandlinger, fom han bog iffe [ob trpffe, og 
(Ereb Vers til eget Moerſtab, overbeviiſt om, at 
han nu noffom havde fulgt fin Rectors Saab: 
"ei at bortſtremme Muſerne, ved altfor tidligen 
at beile til bere8 Gunſt.“ Ved at fefe (9. 1792) 
Herders Ord (Bom Geift bet hebraͤiſchen Poeſie. 
2ter Theil Side 78), om hvilfet herligt Stof til 
et epift Digt Pentateuchen indeholde, bevægedes 
fan til af forføge flne Kvæfter paa denne Gjens 
ftanb, ber i mange Aar gav hang Studier Nets 
ning og Nering. Det var uden Henſyn til den 
af Selftabet for de ſtjonne 9Bibenftaber ndfatte 
Priis fan lagde Haand paa fit Epos Tiden, 
da Priisdigtene (tulbe indleveres, var alt udløse - 
ben; og det faldt ham iffe ind at forlange Set; 
minen udfat. Men af Kjerlighed til Emnet, og 


| 
' 


| 


47 


den (Fjsnne Kunſt, fom fulde give bet Glands, 
vedblev han at arbeide flabígt, (fjenot langfomt 
derpaa , imedens han paa (amme Tid fitiberebe de 
ægyvtiffe Oldſager, ja endog udarbeidede noget 
de luctu et sacris Ægyptiorum (om bet tar paa 
Latin effer Danſt, tüfsiet han iffe; fnareft var 
bet vel i Modersmaalet). 

* fem 9(ar forblev fatig Herg i Yplland. 
1796 falbteó han fom Gognepraft til. Butterup 
og $ubfe i Sjælland. Her, paa Baroniet £e; 


venborg, fandt han megen Interesſe (oe Skole 


befenet. Saavel egen LDverbeviisning om Sas 
gens Vigtighed, fom Tidens pædagogiffe Aand 
gjorde Her til en ivrig Skolebeſtyrer, og ban 
8f i fine mange folgende Embedsftillinger Lei⸗ 
lighed no£ tif at vife ſin Indſigt i Skole⸗ og Sat; 
tigvæfen. Men derover forglemte han iffe, hvad 
han (fyldte Videnſtaberne og fin egen hoiere Ud⸗ 
dannelfe ved disſes Hjelp. Dette finder jeg for 
min Deel lærerigft og mærfværdigft i vor for: 
tjente. Biſtops Liv, at han, hvem trange Om⸗ 
&enbigleber nægtede en ordentlig theologiſt 
Dannelſe i de acabemifte Aar, fiben iffe alene 
indhentede det Forſomte, men endog blev færd 
Theolog, fom funbe tale et alvorligt Ord med i 
indviklede biben(tabelige Forhandlinger: . Dog 


Y 


48 


fremtraadte han endnu iffe fom Forfatter; forſt 


efterat han 1800 dar bleven Sognepræft ( Kors 
ſeer, tænkte han: alvorlig paa at fuldende fit 
Epos. €t het Decennium gik fana, Mufe 
frugtfomnefíg med dette. Ovintilian har gjere 


- ben Bemærkning, at ligefom de vigtigere Skab⸗ 
ninger fordre et længere Svangerſtab, ſaalebes 


forholder det fig ogſaa med Forfatterarbeider. 
Men Schiller, der ogſaa forftob fig paa den poe⸗ 
tiffe Sorbemoberfun(t , har ſagt, at meer end (eg 
Maaneder maa en Digter ei gane frugtfommelig 
med en Tragoedie, om den ei (fal tabe derved. 
Det være fem det vil; faameget fan jeg i nærvæs 
rende Tilfælde bevidne, at bet befriedeJsrael 
vandt betydeligt, i bet mitibfie i tedjni(t Fuld⸗ 
kommenhed, ved: Digterens Overholdelſe af den 
horagiffe Regel: monum prematur in annum; 


Shi ftjonbt jeg iffe dengang fjenbte falig Herz. 


Tæfte jeg bog i Aaret ISO2 eller 1803 de ferfte 
Gange af hans Heltedigt i Haandſtrift, og fandt 


endnu mange Geil i Diction og 9Gerfebpaning, .- 


fom Forfatterens modnere Smag og firengete 


| 


Kritik fiben har affilet. Men Herg vat heller” | 


iffe af be Digtere, fom forfmaae Venners og 
Secenfenterá Raad. Efter Ar. Doctor Plums 


Anmoduing (treo jeg den Gang til pribat Brug 


t 


49 T 


en Bedommelſe over be færdige Sange; mine 
ungdommelige fSemarfhinget have ſagtens iffe — 
havt fynderligt Værd, uden maaffee med Denfon 

til Metriken; alligevel har -Derg mange Aar efter 
faffet mig berfor. Viſt et bet, at da jeg fibem 
[efte bet befriede Israel. trykt og frem(tribenbe 6 
be ſtolte, nefen heelt igſennem cotrecte Hexa⸗ 
metrer, blev jeg hailigen forundret over. den 
Sulbenbelfe, Forfatteren havde vidt at give fine 
Vers. Da dette Digt er vor. .Derg'& vigtige 
literære Verk, vil man finde. det pasfende, at 
hans Biograph dvæler noget længere dersed. 
Man vil erindre, at bet ſtaffede ſin Forfatter en 
anfeelig Belsnning af Gelffabet.for be ffjsune 
Videnſtaber, ffjonbt iffe ben Dele for et epift 
. Digt tilforn ubfatte Priis. Den færge Sang 
læftes (om Prøve i den Danſte €üffuetr for 1803 
Ro. 62—-63, og bet Bele Digt udfem 1804. 
Profesſor Rahbek recenferede det meget fordeelag⸗ 
tigt i Lærde Efterretninger for 1805 No. 5. 6. 
8. IO, ligefom han og i Tilſtueren udviklede 
endeel af dets Gfjenfeber. — Sjligemaabe have 
andre Sunfibommere ladet bet vederfares Ret. 
»Dets mange Skjonheder — hedder bet i Nekro⸗ 
fogett over. falig Hertz i Dauſt Litteratur Tidende 
Ro. 27 1825 — ville fiffre Forfatteren en Hæ: 

Nyt Theol. Bibl 9 Bd. D 


DE ' 60 


dersplads i de ban(te Muſers Tempel, ligeſom 
og Sprogets Hiſtorie dil taknemmeligen bevare 
hans. Minde; thi ban fam ſiges at være bet — 
" fere, fom i et Digt af ſtorre Omfang har 

ftjenket Landsmandsoret Hexametrets Velflang.” 
Denne ſidſte Fortjeneſte. har ogſaa Profesſor 
Brondſted lagt Vagt paa i ſin Dom derom, hoil⸗ 

ken læfed i hans Geſchichte ber ſchoͤnen Redekuͤnſte 
ber. Daͤnen, (om ubgjer tredie Afdeling af Abe 
Bind af Eichhorns Geſchichte ber Literatur: 
"Det bar det nittende Aarhundrede forbeholdt at 
afbjælpe denne: Mungel (paa ét Alvorligt Helte⸗ 
digt) t den banffe (fjoune Literatur. Herttz bear: 
beidede i. Stilhed et. bibelſt Thema: Israeli⸗ 
ternes Udgang af 9€gypten under Moſes! Ans 
farfel. Man har fagt, et ftort epift Digt ſtal 
9eb fit Gujet interesfete ben Nation, for hvilfen 
bet et ſtrevet. Her er ei Stedet til at underſsge 
Grunden tií denne Fordring. Kun [ob ber figi 
Sandhed gate andre og owgtigere Grunde frem⸗ 
fette for denne Paaſtand end be clasfiſte epiffe 
Digteres Exempel hos ældre og nyere Golfeflag; 
og bisfelig den danffe Nation ſtulde, hvis den 
var bleven abfpnrgt, ifølge dens fæedrenelandſte 
Mothologies og Hiſtories ftore Rigdom, have 
rakt ben værdige Forfatter et ganſte andet Thema. 


SI 


Imidlertid er det valgte, for fig betragtet, iffe 
uheldigt; tvertimod er bet. med Henſyn til bet 
brugte Maſtineries Rigdom og Sands endog 
meget frugtbart. Havde fun Forfatteren, idet 
han heelt igjennem naturligviis lagde ben bi 
"bei(fe, for Digteren faare rige Dogmatismus 
fil Grund, vidſt gan(fe at benytte denne Fordeel. 
Men det er desværre iffe Tilfældet, og fornen 
mefíg af denne Mangel, Hvortil ba endnu komme 
andre Aarſager, fom udſpringe af Digtets hele 
Jrganifation, fan Læferen forklare, Hvorfor 
hans Interesſe, nagtet af Rigdom paa farbe 
ſtjonne Steder, uagtet det poetifte 116tvof8 hele | 
Correcthed og Fylde, uagtet al Eleganz i Stilen 
bog ofte Ejelnes. Overhovedet har Digtet langt 
flere oratoriſte end egentlige poetifte Gfjanbeber. 
Men i Sprogets Hiſtorie gjør dette Digt. uftris 
digen Epoche. Det er blevet omtvidlet, om bet 
danſte Sprog tillader den hexametriſke Verſebyg⸗ 
. Bing. NMu, efterat bet befriede Israel er uds 
kommet, vil vel Ingen mere tvivle om, at nieget 
(tiene danfte Derametrer fade fig danne, naar 
fus Sunfnerem forflaaer at bruge fit Inſtru⸗ 
ment fom Hertz. Dette Digt vil pbe en Frem⸗ 
tib SBarto, fom bet banfte Sprog endnu trænger 
TE i 2 


52 


fad haardt til, betydelig Hjelp til engang at TN i 
fienune Sprogets ØProfodie.” | 
bab ber i bene Dom e pttret om Emnets 
Valg, fan gjerne indrommes, uden at være noget 
fjrejubicoum imod Forfatteren. Enhver Digter 
bør upaatvivleligen have Net til at vælge fit Stof 
af foitfenfombelft Hiſtoriens eller Phantaſieverde⸗ 
nens Can, . ber behager fam bebft. Den fædres 
nelandſte Mythologie og Hiftorie er viſtnok faate 
riig paa Emner; men disfe have heller iffe faonet 
Bearbeidere. Af hiin laante Phlenſchleger 
Stof tü fit uforligngelige Epos: Nordens 
Guder; of denne tog Ingemann hvad han 
fandt pasfende for fin patriotifte Valdemar. 
Men uben Hertz's befriede Israel ſtulde vi 
endnu have manglet en bibelſt Epopoe. At dette 
Gente netop er bet vanffeligfte at give Nyhed, 
Glands og vedholdende Juteresſe, er af Alle er⸗ 
kjendt; og bet er iffe klogt handlet, naar Dig⸗ 
fete af anden Nang, hvortil vor Hertz uben Thivl 
horte, vælge fig et Fag, fom neppe Genier af 
. fstfte, Rang f. Er. Klopſtock have kunnet give al; 
 meen Interesſe. Saalangt er, bet fta, at bet 
befriede Israel blev fældet til Jorden seb 
Baggeſens bidende Gpigram: "bet lange Jodedigt, 
fom Ingen læger”, at man med Foie fan fpørge, 


L 


- 


⸗ 


53 


hvor mange -der vel laſe Klopſtocks Mesſtas 
(hvormed jeg bog iffe bil have ben danſte Epopoe 
fat ved Siden'af'den tydſte); ja hvor mange 
læfe- vel Baggeſens eget Epos Parthenais, om 
hvis Fortræffelighed han bog viſt er enig med 
Spypørgeren. : Det er en ſand Bemarkning, at et 
tpi(E Digt uden Nationalitet aldrig bliver Golfe 
lægning; vor Hertz's kunde faa meget mindre 
blive bet, fom bet udkom iem Tidsalder, ba det 
Gamle Teſtament læftes af Saa, ba Moſes af 
Mange var mié&fjenbt, og ba ben ber(fenbe Smag 
i Poeſien alleeminbft var ftemt for bibelſte Emner. 
Imidlertid ftaffebe bet ham baade fiterer og bor⸗ 
gerlig 9Gre. J famme Aar, ba bet-nbfom (1804) 
blev han Gognepraft og Domprooft i Roeskilde; 
tte Nar efter tillige 9tmtéprooft og ISI2 Ridder 
af Dannebrog. Med Hertz's Befordring tif 
hoiere Embeder i Sirfer og med hans fremept 
fenbe Alder foregi£ ben Forandring i hans Stu⸗ 
bier, at han mere og mete hengav fig tif ben 
lærde" Theologie." ígefom derfor hang poetifte 
Celebritet knytter fig til Opholdet i Korføer, 
faaledes begynder hang theologiſte Reputation 
forft med hans Anfættelfe i Roeskilde. Her var 
han baade Hovedſtadens (lore Bibliotheker nærs 
mete, og fnart fi£ han felv Tilſyn med en iffe 


- 


54 


ubetydelig theologiſt Bogſamling, nemlig det 
ſjellandſte Stiftsbibliothek, (om Biſtop Muͤnter 
grundede, og hvis Stamme blev heldigen plan⸗ 
tet ved Erhvervelſe af Profesſor Taubers Biblio⸗ 
thek. Dehn larde og for fin Geiſtligheds bibens 
ſtabelige Uddannelſe faa omhyggelige Biſtop fod 
det ikke blive ved at ſtaffe ſamme et eget Biblio⸗ 
thek, men ved at indføre videnſtabelige Gor» 


' handlinger paa Landemodet gav han tillige fine 


lærde Provſter og Præfter Leilighed til at faae 
deres Gíucubratigner baade bebemte af Sagkyn⸗ 
dige og i Trykken udgivne. — €n af bem, fom 
med Jver og Held benpttebe denne Leilighed, var 
Prodſt Hertz, ber ba ogfaa havde letteft ved at 
benytte GtiftébibliotDefet, hvis Tilſpnsmand 
han var. J be tre udfomne Bind af Forhand⸗ 
lingerne findes, fon Befjenbt, af ham: I. En 
taffer Afhandling om Lighederne i be tre førfte 
kanoniſte Goangelier , ifær med Henſyn til Hypo⸗ 
theſen om et Grundevangelium. 2. En (tjen. 
metriſt LDOverfættelfe af Johannis Aabenbaring, 
ledſaget med Overſigt over Bogens Plan og ops 
lyſende Anmerkninger. (Enfelte heldige Ude 


tryk og Forbedringer af Vulgata ere heraf ops 


tagne i vor ny reviderede Firfelige Overſattelſe). 


3. a) An exstant Pemtateuchi in libris Regum 


55 
vestigia. b) De Pentateuchi cultusque Levitici 
im libris Regum vestigiis. c) De legum mosai- 
carum in libris Regum vestfgiis. — Specimen ter- 
tium et quartum. Disfe fite Afhandlinger, ber 
ſamtlig ere flilebe imod Profesſor De Wettes 
Hypotheſe om Pentateuchens fildige Ophad og 
Utroværdigheden af Kronikernes Bøger (fordi 
biBfe føre ben levitiffe Cultus op til Moſes) har 
gorfatteren fiden ſamlet til et Heelt og udgivet 
paa Tydſt under Titel: Sind in ben Buͤchern der 
Koͤnige Spuren be8 Pentateuchs und der mofais 
($en Geſetze zu finden? Ein Verſuch zur Vers 
theidigung ber Buͤcher der Chronik tote aud deg 
Alterthums der moſaiſchen Geſetze gegen die vom 
Herrn Profesſor de Wette gemachten Einwuͤrfe. 
Altona 1822. 182 S:8. Af ſalig Hertz's theo⸗ 
ligiffe Skrifter anfeer jeg Dette for bet vigtigfle 
0$ bebfte. Mange af be Wettes Indvendinger 
imod be mofaifte Loves Ælde og 9€9tfeb ere deri” 
klart og wimobfigeligen — gjenbrebne. Hertz's 
andet [erbe Skrift var ben Disfertation, hvor. 
med han i Aaret 1817 erhvervede fig den theos 
legiffe Doctorgrad ved Kjøbenhavns Univerfitet : 
De Julio Firmico Materno ejusque in primis de 
errore profanarum religionum libelo. Vel et 
Firmicus Maternus een af de mindre" vigtige 


56 

Apologeterz men baade han og hans nævnte 
Bog fortjener dog altid en Patriſtikers Opmerk⸗ 
fomfed. Om Disfertationen (elo dømmer Res 
cenfenten i Danſt ?it. Tidende No. 42 for 1817 
ſaaledes: "Forfatteren far givet gode Bidrag til 
en ny ildgave af denne 3(pologet, ved deels at 
ſammenſtille med Flid og Gfjen(ontfeb Reſulta⸗ 
terne af flere Lerdes didherende Underſogelſer, 
deels at tilføie egne Bemærkninger. For Unders 
ſogelſens Fuldſtandigheds Skyld er det at beklage, 
at Torf. foruden det Wuͤrtsborgſte ved Ober⸗ 
thuͤr beførgede Aftryk af Firmici Vært, ikke har. 
kjendt andre Udgaver end bem, Fabricius havde 
opregnet i fit Bibliothek af be latinuſte Skribenter, 
og ſaaledes iffe har Genpttet ben paa flere Steder 
berigtigebe Text i Gallandi Bibliotheca Patrum 
med tilerenoe Indledning.” (Denne Mangel 
blev ved Diſputationsacten feío paaanfet med 
” megen Iver af faf. Conferentsraad Molden⸗ 
hawer, der ogfaa fom Overbibliothecar var util, 
freds med, at.9[pparatet paa Kongens (Biblio, 
thek iffe var bleven her fuldſtendigere Genpttet). 
Gamme Recenſent rofer Fremſtillingen fom klar 
og beſtemt; Sproget finder han flydende og i bet 
Hele taget reent. Denne Bersmmelfe er allerede 
flor for en pra&tift Embedsmand, der aldrig ex 





57 


professo var Philolog. Men. at Hertz havde 
meget Sprogtalent, og let tilegnede fig fremmede 
Sprog i deres Eiendommelighed, vifer foruden 
hans Fadighed i at (tribe Tydſt, tfær ben las 
tinffe Cale, hvormed fan indfatte Rector Fis 
biger i Colding, og fom er indrykket i Rot theo⸗ 
fogift Bibliothek, Gte Bind. Her fordrede baade 
SRaterien og Anledningen en hoiere Veltalenhed 
og mere glimrende Oratorie, end i en kritiſt 
eller patrifti(t Afhandling var pasſende. Man 
vil finde Emnet ligeſaa heldigen valgt-fom Udføs 
relſen ſmagfuld. Biſtoppen handlede nemlig de 
vi, qua pietatis venustique eensus ad. mentem, 
juvenilem fingendam sibi mutuo opitulantur. 
Fine og grundige Bemærkninger ville anbefale 
denne Tale baade til Philologer og Theologer. 
De ferfte kunne iffe med Nette flage over, at 
sensus venusti er ſtillet i Skyggen; fnarere ville 
Theologerne befvære fig over at. sexus. pietatis 
et (feet Uret, ba ben Hverken er ſtildret i hele fin 
Virkſomhed, blot betragtet fra den almindelige 
religisfe Synspunkt, ei heller bleven potenferet 
ved Aabenbaringstroens flerfe Tilgift. Sands 
ſynligviis har Biffoppen her læmpet fig noget 
efter den blandt Nutidens flefte Philologer Derx - 
ſtende Anſtuelſe af Religioſitet og Chriſtendom, 





.98 


ts 


A 


ifølge hvilfen mange af bem, ja vel endog af 
de dygtigſte, kunne fige med deres —— 
Heyne: "t jeg bleven et ſtikkeligt Mennefte, da 

har jeg mere Hedningene end be Chriſtne at tate 
derfor %).” Kun er det endnu et Gypsrgémaal, 
om det fremdeles bor være faa ; og ont ikke Ans 


maniteten ſelv fordrer, at vi atter i vore [erbe 


Skoler (Eulfe fremdrage Bibelen, og lade be ſtude⸗ 


' rende Ynglinge ſaavel af benne hellige Bog, fom 
. ef Giaéfiferne lære quid verum sit, quid pulerum - 


et rectum. Dette troer Referenten for fin Stel 
at burde ved given Leilighed indſtjerpe; ogſaa 


veed jeg, at min ſalige Ven var enig med mig i . 


Singen felb; men han (rpgtebe uden Toivl fot, 


at han ved en inbftenbigere Anbefaling af sensus 


pietatis og ſammes ypperſte Kilde, Bibelen, 


ſtulde Clive anfeet for eenfibig. og partiff. Dog 


— bet være fom bet vil; ogfaa denne Cale vidner 
om Forfatterens Talent, Sprogfardighed og (i. 
berale Girugbfatninger. Paa hans Hengivenhed 
for Kirken og det evangeliſte Lærebegreb have bi 
andre Beviſer, deriblandt hans Prædikener, fom 
vare bibelfte, og hans Breve, fom tiibeela ete - 


*) Ote Heynes Breve til Bibliothecar Td trykte 
i Eberts Ueberlieferungen jut. Geſchichte, Literatur 
unb &unft, 1 Bandes 1 Stå. 


4 


59 


trpfte i bet ban(fe Bibelſelſtabs Beretninger, og 
fom bevægede Neferensen til af foretage en Reiſe 
til Nibe, for der ved Biſtoppens og flere lige⸗ 
ſindede Geiſtliges Hjelp at fane oprettet et Bis 
belſelſkab, boiffet han paa flere "Maade havde 
" forberedt, og nu ogíaa efter hans Dod guder 
baade rigelig Næring og mangen Anledning til 
et gavne. En anden Stiftelfe fane Herg ei 
mindre paa Hjertet; og blev af jam endnu tids 


ligere bragt tilveie / nemlig et Stiftébibliothek, 


em Hvis Nytte han i Roeskilde havde ved egen 
Erfaring overtydet fig. Men hvis man allerede 
t Sjælland har fpurgt: hvad er eet Bibliothek tif 
faa mange 09 faa fjerntboende Præfter ? da maatte 
man i det fattige og bibtubfitafte Nibe Stift 
endnu mere befrpgte lignende Indvendiuger imod 
et fællede, i Stiftsſtaden alene opſat Praſte⸗ 


Bibfiotef. Gor at mede flig Subbenbing, og - 


ſaavidt mueligt fomme de fjerneft boende Præfter 
til Hjelp ved. deres Studier, blev Nibe Stifts⸗ 
bibliothek beeft i tre Stammer, hvoraf ben ene 
findes i Nibe, ben Anden i Colding, ben tredie í 
Wisgfjsbing. Den Biſtop, fom nærer Videns 
ſtabelighed og Kjerlighed til Bibelen: 608 fin 
Geiſtlighed, opfylder visfelig en vigtig Deel af 
fine Embedspligter og. maa formodes iligemaade 


4 


. 60 


at iagttage be.anbre, mete ſpecielle; men om Hertz 
| have vi mere end dette Probabilitetsbebiis for 
at fam ogſaa ſamvittighedsfuldt opfyldte fine ov⸗ 
rige Pligter; vi hade hørt utallige Hienvidners 
Udfagn derom. Hans Viſitationer i Kirker og 
. folet ere blevne mig (Fiforebe fem exemplariſte. 
" Han gif derved i Detail, og funbe derfor iffe. 
 vifitere mange Herreder bert Aar, følgelig heller 
iffe oberkomme hele Stiftet i et Triennium. 
Bed Nibe Stift er bet ogfaa hartad umuefigt, at 


Biſtoppen fam fuldende fin Cyclus i bet forhen 


brugelige, ſtrax efter Reformatidnen faftfatte 
Tidérum af tre Aar. Det (fal have været frydes 
fuldt at høre Hertz tale tif Menighederne; ogíaa 
i at catechiſere havde han megen Ovelſe. Gom 
Praſt i Korføer underviſte han endeel Embeds⸗ 
mænds og Borgeres Børn i fit eget Huus, og 
nogle Gange ugentligen reifte han tif Annexet, 
hvor han med Capellanen beelte ben vorne Ung⸗ 
doms Underviisning. 

Han ſaae ift ikke igjennem Fingre med fine 
Undergivnes Forfømmelfe; men da han forbandt 
Mildhed og Humanitet med Netfærdighed, og. ba 
- han tillige felv gav et gobt.Grempel, var han af» 
mindeligen yndet. J bet mínbfle har jeg iffe 
truffet paa Nogen, fom var utilfreds med ham. 


61 


Gom ben vigtigfte Grund anfeer jeg ogíaa Der 
Mandens egen Uftvaffelighed; tbi bet bil ftebfe 
befindes fandt, hvad allerede Cicero Bar fagt 
(Divinatio in Cæcilium cap.'9): Nihil est, quod 
minus ferendum sit, quam Tationem ab altero 
vitæ reposcere eum, qni non poseit suse reddere, 
Desuden var Herg, naar 2eiligbeb gaves, en 
Talsmand for Geiſtligheden. Tiderne medførte, 
at denne haardt frængte tif Lettelfe i fine Saar. 
Da Ribe Stift er bet fattigfte i Danmar, maatte 
han ifet paa fine Viſitatſer ofte træffe paa ev 
dige Mænd; fom enten alt tare gangue til 
Grunde under Armodens Bægt, effer nær ved at 
tabe Mod og Birkely. Nogle af hang Breve 
til mig indeholde førgelige, ja rpftende Sfib 
dringer af denne Jammer. Selv Havde han i 
de fetfte Aar af fit biffoppelige Embede Næringss 
forger og maatte gjøre Sfeld. Da han fiden blev 
fat paa faft Gage og ſtulde afbetale denne, blev 
fan altfor tidligen bortkaldt. Smiblertib var 
hang Liv ingenlunde en Kjede af Gjenvordigheder. 
$eertimob, han blev agtet af fine Medborgere, 
belsunet og fremdragen af Regjeringen, Havde 
den fterfte Deel af für Levetid fit ordentlige Ud⸗ 
tomme, og efterlod fig et hædret fatu. —— 


62 


. Oan, fom gjorde (aa meget fot Andres | 
Børn; havde ogíaa Gabe af fine egne. Vel 


miſtede han . allerede i Korføer fin førfte Kone, 


hvilken Gorg var faa ſtor, at bem vel, fent. ban 
felv, figer, maatte afholde ham fra at libe: ftoít 


. effeet Meget, fom ellers fri(lebe dertil: OXenigbe 


dens ftore Kjerlighed, hang Foreſattes Yndeft 
og de Lærdes Berommelſe. Som Enkemand med 
fer ubpdragne Børn var han faa Ipffelig i fin af» 
døbe Huſtrues ældre Soſter, hans nu efterlevende 
Enke, at finde en trofaſt Deeltagerinde og en 
fand Moder for be Moderloſe. "Hun bragte ham 
tillige en Stiffon, af hvem han fnart fif re, 
nuværende Overlærer i Roeskilde, Dr. Thrige. 
Gfjenbt Hertz iffe naaede nogen hoi Alder; havde 


fan dog den Glæde, fer: fin Dod at fee alle fine 


Børn forfsrgebe, deriblandt hans eneſte Datter, 
fom under Faderens fibfte Sygdom feitibeligfolbt 
fin Forening med en værdig Geifllig, fr. Conſt⸗ 
ſtorial⸗Asſesſor Fich, Sognepraſt i Bogenſe. 

S hoilken si Grad Han ehbnu bevarede 
fine Aandskræfter lepende, beviſer ifær bet dei⸗ 
fige Cerbebigt, fon fan (treo paa Sotteſengen 
i Anledning af fit Barndomsvens, Profesſor 
Degens Død. Det (efe8 i Kjøbenhavns Stil 
derie og er fiffert be meeft rørende, ja maaſtee 


— 


63 


hl 


overhovedet de ſtjonneſte Stropher, ber nogem 
finde flød af ben Saliges Pen. Det er i£fe blot 
en værdig Svaneſang for S6rae(8 Sanger, men 
bet er fuldt af himmelſte Anelfer og giver o8 


ligefom en Forſmag paa ben Salighed, til Hvilken 


Sangeren ſnart ſtulde iribgaae, og hvor den tros 
fafe David (ja lad mig fun falde fam: ſaa, baade 
fom Digter og Ven) ſnart ſtulde gienforenes 
med fin ſavnede Jonathan. Degen babe ben óte 
April, og Hertz den 2den Junii. Saa fort et 
Tidsrum ligger der imellem begges Bortgang. 
Enhver, ber fom jeg elſtede og agtede bem begge; 
vilde have førget ved at tabe bem, een efter eon; 


un blev Tabet faa meget fibtre, men tillige" 


— for den Fremmede — interesfantere. J det 
minbfe fom.jeg uvilkaarligen derved til at tenfe 
paa be bersmte Ctalbrsbre, Daniel Ranjan og 
Hans Brochenhuus, ber paa en lignende Maade 
fulgte Hinanden igjennem Livet, og ſank med 
hinanden i Dødens Arme. — 

€t ſaadant Afſteedsquad, "m bet vor 
Hertz tilraabte fin Degen, far bel ingen. anden 


af hang Venner at frembife; bog bevarer jeg 


fom en bprebat Neligdie bet Brev, han tilftreo 
mig paa Sotteſengen. Jeg haaber, det vil iffe 
anſees for nbeffedent, at jeg under Forudfæts 


- 


64 


ning af Læferens Deeltagelſe ntebbeler bet her til 
Slutning. Jeg havde nylig mefot min hoicr⸗ 
værdige Ben, at jeg lykkelig var hjemkommen 
fra Holfteen, "hvor jeg havde holde Bryllup. 
Fan fearer derpaa under I4be Mai 1825. 

Guds faderlige SBaretagt og BVelfignelfe 
over Dem, ædle Ven, over deres unge Huftrue 
eg Deres hele Huus! Han lade Dem finde i 
penne npe Forbindelfe en blid Opreisning og 
Glemſel af overſtandne Gorger, og en daglig 
Fornyelſe og Tilvert af de nyligen. ſavnede 
Glæder! S dette mit Onfte forenes med: de kjer⸗ 
ligſte Hilſener min Kones og Datters venligſte 


eevLykonſtning. Syg har jeg været, og er endnu, 


og har ſiden Paaſte fun fjelden og paa faa Timer 
kunnet forlade Sengen. En anfirengenbe og 
alt fot tidlig Viſitatsreiſe ferft paa Foraaret bat 
paadraget mig denne, den længfte og alvorligfte 
. Sygdom, jeg hidtil har føler. Dog love Byens 
tvende duelige — fom og andre fyndige — Læger 
fter, men feen Helbredelfe. Da fBiblerne blive 
I ROD. dyrere, end jeg havde ventet *); da jeg 
iffe veed, hvad Omkoſtning Transporten vil med⸗ 


*) Ger ſigtes til ben forflilebe Udgave af Bibelen i 
Boat, fom fom til at fofte 6 Rod, indbundet. 
I. M. 


65 


tage; og endelig da jeg efter Bibelſelſtabets rige 
Gaver troer at behove et mindre Antal af heele 
Bibler; faa maae jeg inb(trenfe mig til at begjere 
50 Expl. ftor(tilebe Qvartbibler, hvilke min hoiſt⸗ 
ærede Ven anmodes om, efter gode sbte at be 
ferge mig tilfendt; da Pengene ſtulle blive udbe⸗ 
talte efter Anfordring i Sedler. Jeg fan da 
fides fee, Hvad jeg beholder tilbage til at auſtaffe 
N. Teftamenter. At vort Bibelſelſtabs Stand 
er mig under nærværende Forfatning noget frem⸗ 
med, er naturligt; dog veed jeg, bet har været 
virkſomt; og jeg haaber ſnart at funde melde 
noget mærmere om dets Virkſomhed. Gud vef; 
figne og bevare Dem og Deres! Undſtyld min 
Korthed! Jeg (fribet dette paa Sengen.“ 





LI 


B. 


Johan David Midaelis, fom acabemiff 
. Pærer, ſtildret af en Samtidig. 


Ovennævnte berømte Exeget Har jeg i 
Balles Biographie (Theol. Bibl. 12 Bind C. 35 
fsfg.) malet faa troe, fom det ifølge hans Grif 
fer og mundtlige Efterretninger var mig nue 
ligt. Min Skildring bliver iffe underkjendt 

Nyt Theol, Bibl, 9 fBb, € 


DD | .66 


|. eller i bet Væfentlige forandret, men vel fuld⸗ 
fienbiggjort ved nedenſtaaende Charakteriſtik, 
fom læſes i Meberliefetungen. zur Geſchichte, Lis 
feratur unb Kunſt oer Vor⸗ unb Mitwelt. Her⸗ 
ausgegeben von Sv. Ad. Ebert. I Bandes I Stuͤck. 
126. Forfatteren. ep en nu afdød værdig og lærd 
 Sweft i det Hanunoverſte, fom havde (iuberet. i 
Gåttingen i AX. 1766—1769 og hørt .Forelæde 
ninger hos Theologerne Wald, Miller, Leg, 
Sadatie, af hvilke ingen tilfredsſtillede ham, 
hos Phifofopherne 9Gebft og Feder, hos Mathe⸗ 
matikeren Kaͤſtner, "(on vidſte bedre at finde 
Nede i Stjernehimmelen end i fit eget Huns”, 
og fom Forfatteren anfeer for den ſtorſte Hand 
iblandt be europæiſte Lærde, endelig hos — Mis 
chaelis. Om denne (rioet jan: — — m 
| »Michaelis var ben Mand, 6o8 hvem mart 
fandt ale, boab man føgte. Han er bekjendt af 
fine Gfrifter; men om ham maa jeg fige det Mods 
fatte af hvad jeg fagde om Wald og Miller: Mis 
chaelis's mundtlige Foredrag overtraf langt hans 
Gfrifter. En Mand af fortræffelig Legems. 
dannelfe og Anſtand, f(ebt ſom Cavaleer, med 
broberebe Kleder, med Støvler og . Sporer, 
Kaarde ved Side, patheti i fin Gang, en Qoi 
Mine, font røbede en flor Aand og Mod tillige; 


p "EL 


mebfforige Hine, fom ſtuede faa ſtarpt, at man 
iffe gjerne faae ham længe i 9(nfigtet — ſaaledes 
treber han inb i 9ubitoriet, med Bibelen under 
Armen. FJ denne Mands Horeſal bleve Timerne 
mig tif SPRinuter. Man funbé marfe, at hver 
Time, man tilbragbe ber, blev bet Ipfere i Ens 
Jobeb. Han ferte fine Tilhørere faa gan(fe ab 
"ben granjtenbe Aands Bei. Hans Foredrag 
var utrolig indtagende. Det var fuldt af Lege 
6eb, Bid og Pude, ihvorvet hans Vittighed ofte 

ſtrommede altfor meget over. Den ægte Svada 

fab paa hans Læber. Han havde intet Catheder, 
inen fad ved et fibet Bord ganjte (fjebedleft, (nart 
faftemoe fig omkring med fin Stol, fnart ffaaenbe 
Pag ved den og [enenbe fig op tif ben, fnart. 

gaaende patbetiff op og ned i Auditoriet, alt 

, pasfende med ben Sag, han. fuft behandlede. 
Gom Skueſpiller vilde han have fpillet enhver 

Rolle fortræffeligt; thi han funbe ſaaledes fatte 

fig ind i enhver Stilling, Lidenſtab og Charak—⸗ 

feer, fom fun en fuldkommen Skueſpiller et (ftanb 

til. Saaledes agerede han f. Er. naar han fot» 

klarede Jobs Bog, faa forttaffeligem be beri 

handlende Perſoners Role, at affe Tilhørere bleve 

futter Folelſe. Uforglemmeligt er bet mig, hvor⸗ 

ledes han, under. Forklaringen af 3die Cap. i 

ast | €2 | 


67 


68 


Begyndelſen ſtildrede Job fom bem, ber bam nar 
eb at fortbiole, men fiden ved I7 Vers fefg. 
ſank hen i Vemod. Beundringsvardigt, at ets 
Mand, hois Hovedſtudium var Philologie og 
Critik, havde en faa ſtark Digterfolelſe, at han 
bed hoie poetiſte Steder i Bibelen ofte geraadede 
i Enthuſiasme og paa Stedet blev Digter. - Han 
. funbe næften hele Birgil og Horaz udenad, ans 
" førte ofte af Hukommelſen [ange Steder. ſaavel 
af disſe Digtere, fom af graſte og arabifte. 
SMan fan aítfaa let formode, at hang Collegium 
over Pſalmerne maa havde været fortræffeligt. 
Ogſaa' ba vibffe han at ubtrpffe be mangfol⸗ 
. bigfle 2iben(taber ved affe Miner og Gebarber lige 
indtil Taarer i Diet, ja Forandring af hans Ans 
'figtéfatbe, Naar han forklarede den 126 og 137 
Pſalme, blev Enhver rørt indtil Taarer. Hvo 
ber veifte for at lære Viisdom, maatte bere Mis 
chaelis over Proverbierne. Hos ham hører man 
en gan(fe anden Moral, end i Theologernes 
Hørefale, Hans Verdens: og Menneſte⸗Kundſtab 
var ualmindelig; han fjenbte bem flore og fors 
nemme Verden (dertil havde hon Denpttet ft 
Dyphold i England); men ban fjenbte ogfaa ben 
lavere Clasſe. Naar man hørte ham over Sas 


i 


69 


fonte, var bet, fom om man fom i €fofe fod 


en flor Philoſoph fra Oſterlandene. 

- Sy6fanbt bem, der” fiuberebe Theologie, 
havde Michaelis mange Sienber, mange fom mid» 
fjenote bam. Aarfagen dertil var for(tjelftg. 
Nogle hadede ham, fordi han uden Naade fot» 
langte fit Honorar prenumerando. y be førfte 
Timer maatte Tilhørerne opſtrive deres Navne; 
($i bef var hang bon mot; Opſtrivningen alene 
gjør det viſtnok iffe, men Prænnumereringen for 
drer idel troende Hjerter. Andre kunde iffe lide 
ham for hans marge vittige Indfald; og bet et 
fandt, af han mangen Sang ſpogte flere Mis 
nuter ud i eet. Men jeg har ofte [ert mere hos 


ham i en Time, fuld af Spog, end i fere Timer 


hos andre Lærere, der altid bocerebe alvdorligen 
fra deres Katheder. Mange bigotte Ynglinge 
bildte fig ind, at bet iffe fiffebe fig far en Bis 
belfortolker, at være en vittig Verdensmand *). 


*) Saa urigtig fom den XMnffuetfe et af en Shriſtens 
eller €beologg Liv, at bet (fal vate glabeleft, eet 

i bet minbfte fjernt fra Vittighed, Cpsg og be 
fijønne funfters Vederquegelſe, faa grundet i Zins 
gens Natur er ben Fordring, at man ikke maa fpøge 

. med bet Qrilige, Det var. en af Middelalderens 
ſtore Forfeetfer, at man fammenblanbebe Hellig⸗ 
dommens Interesfe med Skueſpilhuſets, opførte Go: 


E 


^w 


7Q 


Andre fandt Mishag i hans Materie. De vilde 
fun høre hvad der var umiddelbar anvendeligt 
paa Pradikeſtolen; de hed Lesſianere. Andre 
vare for fattige paa Forberedelfesftudier og for 
fvage paa Forſtand, til at Funne tanfe med. en 
Michaelis. Andre holde ham for Deterobor og 
bleve derved afſtrekkede. Desuagtet var Mis 
chaelis Auditorium, en meget flor Sal, altid 
propfuld, faa at man ofte ei funbe fomme til at 
ſidde. Man faae i hans Horeſal alle Slagé Nas 
tioner og Troesforvandte, Mange reformerte 
Studiosi Thelogie ferte ham; ja endog et Sel⸗ 
fta6 af græffe Studenter med deres Pope. Og: 
faa Katholiker findeerte under ham; og visfelig 
har det 258, ſom opgaaer hift og her i katholſte 
Lande, modtaget ben ferfte Gmft i — 
£«erefal. 


moedier i Kirkerne og fremførte Sacramenterne paa 
Theatret. Man behaver iffe at være bigot for at 
indfee det Forkeerte heri, og ligefaa libet fot at 
finde ben € peg upasſende, fom Midaelis ien 
inb i fine exzegetiffe Forelæsninger.  9togle af Ban 
Difciple, pet uden hang Genie og Lærdom vilde 
efterligne ham, gjorde bet naturligviis endnu værre, 
og mete énd eet liniveríitet, mere end hundrede, 
. ja maaffee tufinde Menigheder have ſiden deraf 
ſporet de ffatelige Virkninger. S. M. 
| ' 





7I 
i C. 
Oregoite, forhenværende Biſkop tif Blois. 


Udgiveren af theologiſt Bibliothek har tit 
tenft paa at meddele fine Læfere noget Fuldſtæen⸗ 
digt om denne beromte Mand, der baade ſom Re⸗ 
publikaner,/ og fom Philanthrop, Lærd og fas 
tholſt Theolog i tredive Aar har fpillet en Hoved⸗ 
rolle og fom viſtnok maa erkjendes fot ben matt 
*«tbigfte Perſon, Stanferig inbeflatter i firfelig | 
Henſeende. At jeg nu udfører en gammel Befluts 
ning, Uagtet mine Samlinger endnu iffe ere 
fuldſtendige, blev bevirket ved den Tante, at: 
næftfølgende Gfilbring af Frankerigs firfefige 
Sorfatning vilde blive altfor mangelfuld uden 
S$unb(tab om Gregoires Virkſomhed; men denne 
har været for flor og mangefidig, til at kunne bes 
handles i en fort Excurs. — 9rftfaa fandt jeg det 
mere pasſende, her at forubfenbe hans Charak—⸗ 
terifti£ under den egentlige Rubrik. 

De to fornemfte Kilder, hvoraf jeg har »ft, 
ere bet tydſte Skrift: Zeitgenosſen 6ten Bandes 
zte Abtheilung, og Gregoires i Trykken udgivne 
' Brev til Iſere Departementets Valgmand, das 
teret den 28de Sept. 1819. Naturligviis er 
her ogſaa faget Henſyn ſaavel til hang øvrige 


72 
Gfrifter, (ou til Andres og ifær reifenbe Lands .— 
mænds Udſagn om den mærkværdige Mand. 
Alle ere enige i.at”beromme hang uftraffelige 
Vandel, hans uſminkede SXeligiefttet og ægte Fæs 
drelandskjerlighed. Biſtop Gregoire har fledfe 
viiſt Forkjerlighed for be Danſte, og har megen 


Agtelſe ſaavel fot vor Regjering (hvortil Slave⸗ 


^ 


handelens tidlige AffTaffelfe her uden Tvivl har 
lagt Grunden) fom for vor Literatur, hoilken 
han bog fum fjenber af dens latinfte Frembrin⸗ 
gelfer. Han flaaer i faft Brevvexliug med ads 
ftilfige ban(te Lærde, faafom År. Biffop Muͤnter 
ng fr. Etatsraad Thorlacius. Den fidfte har 
endog paa fin Udenlandsreiſe, fom indtraf under 
den franffe SXebofutiou, gjort en Seife med ham 
i be franjfe Provindſer. | 
Gregoire er (eb i Luͤneville 1750. Han fif em 
lærd Opdragelſe og blev tibligen Geftemt til Geiſt⸗ 
lig. Hang Lærere og Opdragere ere iffe Nefes 
renten befjendte; men hans Liv, Grundfætninger 
og Skrifter fade og formode, at bet har været 
retſindige Katholiker, (om have vidſt at gjøre 
Forſtjel imellem gammel Katholicisme og Pas 


. pisme, fom have forfægtet hiin og forkaſtet denne, 


bg ſom navnligen i Moralen have iift Afſty for 


- Syefuiterneé (lappe Lære, met derimod anbefalet 


73 

Janſeniſternes fvænge Sæbder og den tif famme 
førende Theorie. Saaledes fremtræder i bet 
mindſte Gregoire i fine forfte, ligefom i fine fibfle, 
Skrifter. Fer Revolutionen var Gregoire ab 
lerede bekzjendt over hele Europa fom en ivrig 
Talsmand for Negrenes og Jødernes Menneſte⸗ 
rettigheder; og — fom jeg uplig paa et andet 
Sted har Gemertet — da vor talentfulde Lands⸗ 
mand Frederik Snedorph reifte udenlands, vidſte 
han ingen bedre Maade at indynde fig hos res 
gvire paa, end ved af medbringe be ban(fe 
Gfrifter om Lettelfer i Jødernes og Negrenes 
Vilkaar. S Wranferig har man uben Tvivl 
fjende ham allerede den Gang fom en Forfoarer 
af den galfican(fe Kirkes Nettigheder. Hvo bet 
et vant til at forfvare Kirkens Frihed, bif na 
turligviis ved given Leilighed ogfáa forfægte Gta: 
tens. Saaledes gif det med Giregoite og mange 
andre frifindede franffe Geiſtlige, imedens det 
ſervile Partie ingen Forandring en(tebe i Gtaté; 
forfatningen; og ba en ſaadan indtraf, enten 
udvandrede be, elfer forblev hemmeligen i Frans 
fig, ifer i Vendee, for at opmuntre Golfet 
til Modſtand imod SKepublifanerne. 

Ut Giregpire forfaldt til den ntobfatte bet: 
lighed, Dille vi ifte nægte; og bet er 98 endnu 


74 


uforklarligt, Hvorledes en faa retfindig og opfpft.— 
Mand kunde fatte Had til Kongedømmet, Hvilfet 
jo ftebfe bør betragtes fom vaſentligen forſtjelligt 
fra Deſpotiet, om man nok faa ofte i Hiſtorien 
ſtoder paa Sronger, der misbruge deres Magt, . 
Doilfet da navnligen Ludvig ben XIV og Ludvig 
den XV (Wranferig havde gjort, for hvis fore 
politi(fe og moralſte Synder ben ædle Ludvig XVI 
maatte falde fom et uſtyldigt Sonoffer. At Gre⸗ 
goírc iffe modſatte fig denne Uretfærdighed, men 
i fnarere billigede den (fom vi ſiden (fal føre) vil | 
Hiſtorien ſeent eller aldrig tilgive ham; og det 
vil kun ſtee med Henſyn til Mandens mange s» 
rige Fortjeneſter. 

i Som Statsmand fremtraadte Gregoire 
fetfte Gang i be franffe Stænders Sorfamling - 
1789 fom geifllig Deputeret. Her vifte han fig 
(om en Ven af Folkets Nettigheder og Kirkens 
Frihed; men tillige fom em Haandhæver af ben 
pofitioe 3Xeligion, ja felo af Katholicismen, faa 
ledes fom denne burde være efter Epifcopalfys 
temet med en Primas i Spidſen. Da Nationals 
forſamlingen beſluttede, at alle franfte Geiſtlige, 
fom vilde érfjenbe8, (tulbe aflægge en Borgereed, 
var han den førfte Biftop, fom aflagde famme, 
ligefom fan og i Taler og Skrifter ſogte at opfpfe 


75 


Saadanne, ſom afSamvittighedsfrupler vægrede 
fig derved... Kort efter udnævnte Nationalfor⸗ 
ſamlingen ham til fin Præfident (ben 18de Jan. 
1791). Baade før og efter firæbte han at holde 
be polfitiffe og firfelige Forhandlingers Vegt⸗ 
ffaat i en tilberlig Ligevægt, Saaledes havde 
"han intet imod, at Staten forvaltede be geiſtlige 
Godſer; men han benægtede dens Ret til beraf 
at gjøre en Anvendelſe, forffjeffg fra, ja vel 
endog firidende imod Givernes Henſigt. Klo⸗ 
frene vilde han iffe have gan(fe afffafebe, men 
modificerede, og ifær talede han tif Gorfbar for be 
lærde Benedictinere, fom Videnſtaberne Fylde 
faa uendelig meget. Alle Kloſtre, fom Staten - 
maatte ville beholde, ſtulde det paalegges at su 
derviſe Ungdommen, og det efter conftitutioneffe 

Grundſæetninger. Gom beljendt, blev Gan overs 

f.:*. Det ſamme var Tilfældet, ba Talen var 

om en ny Udgave af Voltaires Skrifter, der 

ſtulde tilegnes Nationalforſamlingen. Han fore⸗ 

ſlog, at inden Tilegnelſen antoges, ſtulde Ud⸗ 

gaven renſes for alle be Steder, bet ere forderde⸗ 

lige og anftødelige imod Religion og gode Geber. 
Ved mange Leiligheder pttrede han fin Afſty for 

Voltaires Irreligisſitet paa en tib, ba denne 

var Døgnets ad 


276 


Ligeſaa ſelvſtendig viſte han ſig, da man 
ſtreed til at afſtaffe Pavedommet. Han viſte, a£ 
ben fatfol(fe Kirke maatte efter ſin gamle Cons 
ſtitution have et fynligt Overhoved; at der ingen 
Grund var til at afſette den daværende Pade 
(den redelige og gudfrygtige Pius VI); at man 
ſtulde noies med at indſtrenke Pavens Magt 
efter. be gamle Conciliers og ben fran(te Kirkerets 
Medfor. Paa den anden Side modſatte han ſig 
fígefaa fraftigen be papifti(te Dttringer, ber uns 
dertiden hørtes felv af raſende Demagogers 
Mund. Da f. Cr. Foncaut, en Taler af denne 
Art, paaſtod paa fin jefuitiff, af bet var nyt⸗ 
tigt at lade Folket blive i Raahed, opbod Gres. 
goire fin hele Veltalenhed for at viſe, hvorlunde 
bet var Borger: og Cbtiflenpligt at underviſe Al⸗ 
muen , ligefom man heller ikke funbe tente, at 
den borgerlige Frihed vilde bevares, med mindre 
man oplyſte alle Statsborgere om deres Pligter og 
Rettigheder. 

Da Gobel, Biſtop af Paris og andre cot 
ſtitutionelle Geiſtlige b. 7 September affoore i 
Conventet Gatfoliciómen fom €farlatanerie, var 
Gregoire iffe tilſtede; men ſaaſnart han fom, be⸗ 
ſteeg han Talerſtolen og fagbe: ”Jeg erfarer, at 
ebftillige Biſtopper Babe aftakket. Bil man 


77 


iffnn gite Slip paa Fauatismen, ba gjør man 
vel; ogfaa jeg far fledfe befjæmpet ben; Bevis 
fette derfor ftraae i mine Gfrifter, hoilke alle ete 
fulde af Had til Konger *) og Obertro. Men 
man forffare blog Ordene Overtro og Ga: 
natismus; faa bif mar fee, at be face intet 
tilfælleds med Religionen. Man taler om patrio 
tiffe Offre, fom man bør bringe. Ja, ferfaaet 
man derved be biffoppelige Indkomſter, ba lader 
jeg dem fare uden Bedrovelſe. Men hvad Nes 
ligionen angaaer, denne Punkt hører iffe under 
Eders Varnething, og J Have ingen Net tif at 
angribe den. Jeg et Katholik af Overbeviisning 
og Folelſe; jeg er Præft af egen Drift. Folket 
har ubfaoret mig til fBiffop; jeg Gar ſamtykket i 
at bære Biſpedommets Byrde pda en Tid, ba bet 
tat omringet med Møifommeligheder. Man bar 
piint mig til at modfage bet; nu piner man mig 
til at aflægge bet igjen. Men denne Aftakkelſe 
fal man iffe funne aftbinge mig, Jeg fat bes 
" flræbt mig fot at gjere Godt i mit Stife, idet 
jeg handlede efter Grundfætninger, fom ere mig 
hellige, og fom J iffe funne bersbe mig. Jeg 
vedbliver at være Biſtop, for »gfaa i Fremtiden . 


*) Sia desværre! til Konger | 3. 98. 


— 78 , 


at fune gjøre godt, og beraaber mig paa Loven 
out Gudstjeneſtens Wribeb." Herved indlagde 
han fig ingen Bersmmelfe. Man beffyldte ham 
for, at han vilde doriftianifere Revolutionen, og 
bet var en ftot Brode i Revolutionsmendenes 
Dine at være Chriften. Nogle flere interesſante 
Træf, hørende fil denne Tid, (tulle vi ſiden læfe, 
mieddeelte af Gregoire felv. Her ville vi. bes 
mærke, at han under hele Radſelsregferingen 
vedblev offentfigen at. være fin Troe bekjendt, 
ligefom han ogfaa greb bet ferfte gunftige Hieblik 
til at (aae Gudstjeneſten gjeflinbfort og Kirkerne 
oplukkede. Denne (tore Fortjeneſte deler han 
med fem andre ædle Biſtopper, nemlig Clement, 
Gaurin, Royer, Desbois og Primat, hvilfe 
fem. Mænd fra Midten af November 1794 (am: 
febeá næften dagligen i Clements Bolig, og overs 
lagde, hvorledes man kunde opretholde Chriſten⸗ 
Dommen i Granferig %). Hvorfor Biſtop Gre: 
goire (ffe deeltog i disfe Møder, maa jeg lade 
være ttafgjort, ba be mémoires, jeg følger, tie 
derom; derimod melde de, at han var den førfte; 


*) Vid. Mémoires secrets sur la vie de Mr. Clement, 
Evéque de Versailles, pour servir d'eclaircisse- 


ment à l'histoire ecélesiastique du 18 Siecle, 


Paris 1812. 





| 79 7 | 

(om. talebe offentligen til Gorfsar for den mit 
fjenbte Religion. Den 21 Decbr. 1794 folbt 
han i Gonbentet fin meeft berømte Forfoarstale. 
Strax ved. de forſte Ord — hedder bet i det nys⸗ 
enførte Mindeſtrift S. 52 — blev han afbrudt 
af be Ugudeliges Hysſen, Raaben og anden Uor⸗ 
ben, Hvilfen ci affob eet Dieblif; men faft (om 
en Klippe midt i tormbeiret, imod hvilken be 
rafende Bolger brydes, fortfatte han fin Tale til 
Enden. Hans Foredrag frembragte meften o6 
Alle e£ Indtryk af Raſerie; bet (putet, (om affe 
?pnfiraalet vilde fiprte ned paa. ham; men Nats 
teus Taushed, Fornuftens Gtprfe, og meer end 
Xít, Hans Almagt, fom veed at berolige bet 
oprørte Havs Bølger, virkede paa Gemptterne 
og forberedte bem fil af høre med mere Rolighed 
paa de Taler; fom Baudin, Durand fra Mapnz 
eg Andre, der ífigemaabe bare blevne gunſtigen 
ſtemte i Biſtoppernes Forſamling, holdt over 
ſamme Gjenſtand.“ Gnart viſte fig en gabnlig 
Virkning af disſe Beftræbelfer; thi ben derved 
tilveiebragte alvorligere Stemning hos Nationen 
aftbang National⸗Conventet den 30te Mai 1795 
Decretet, hvorved fri Gudstjenefte igjen. blee 
tiffabt. Nu 


80 


Saaledes (fulde Gregoire med uplettet Cha» 
tafteet, fom fun Faa, have gaaet Revolutionen 
igjennem, naar han blot iffe havde gidet fit Sam⸗ 
tpfe tif ben gode Konges Afſtraffelſe, for iffe at 
fige -Dentetteífe; thi Gregoire fan med Rette 
proteflere imod at faldes en Songemorber, ba. 
I) hans Votum iffe lød paa Kongens Deb, og 
2),bet iffe engang blev regnet med. Vi (fal 
fiben anføre Giregoired egne Ord berom. — Sat» 
gende Gremftiffing (af Seitgenosfem) fremmer 
bermeb overeens. Gregoire var fraværende, ba 
Kongens Dom (fulbe fældes. Han inb(enbte fin 
ſtriftlige Erklæring, ſaaledes lydende: ”Ogfaa 
jeg misbilliger Dodsſtraffen, og haaber, at denne 
Levning af Barbariet bil. forfsinbe af tore Love. 
"Det er Gel(fabet nof, at Forbryderen iffe mere 
fan flade. Ludvig Gapet vil blive beefagtig i Los 
tend Belgjerning ; naar J afſtaffe Dodsſtraffen. 
S ville ba bemme han til Exiſtents.“ Men paa 
ben anden Side maa bet ei forbigaaes med Taus⸗ 
bed, at Gregoire var en af de førfte, fom efter 
Kongens Flugt til Varennes fordrede, at han 
fulde dommes, figefom man heller iffe fan faae 
anden Mening nb af hans Votum, end at Kongen 
tar en Forbryder, der vel havde fortjent den, 
haardefte Straf; men at han maatte befries for 


81 


Dodeſtraffen, fordi bene overhovedet iffe burde 
taale8 bos et oplpft Folk. 

Gregoire er bleven hædret af Sranferigé 
forftjelfige Regjeringer, med Undtagelfe af bet 
fBourbon(te Huus, Hvilket naturligoii ei til 
gav ham flig Opførfel imod Kong Ludvig XVI 
Han var Medlem af Commisſionen for den offent 
lige Underviisning, og udvirfede fom Saadau 
abffiffige nyttige Dekreter, (aafom Worbnbet imod 
at sdelægge Monumenter, hvorved der førf fattes 
Grændfer for Revolutions -Vandalismen i gum 
feng og Hiſtoriens Regioner. Ogſaa af Ras 
tionaf » Inftitutet var han et ſaare virkſomt Med⸗ 
lem. End videre havde han Andeel i ben polps 
techniſte Skoles Optetteífe; og fom Medlem af 
be Femhundredes Raad pttrebe han megen Ind: 
fydelfe paa adffilige offentlige Soranftaltninger. 
Napoleon, fom agtede hans Kundſtaber og fafte 
Charakteer, gjorde ham til Senator og Greve 
(denne ſidſte Titel førte han bog fjelden). Hans 
Opforſel i Senatet var en gammel Romer værdig. 
Langt fra at nedværdige fig, fom de Fleſte, til 
Smigrer og et blindt Redſkab for Napoleon, to: 
vede han, fom Carnot, Lanjuinais og nogle faa 
Andre, ofte at modſige den magtige Keiſer, ſom 
derfor ſtraffede ham med ſin Unaade, men des— 

Ryt cot. Bibl, 9 BY —8 


^ 


82 


uagtet ved vigtige geiligbeber taabfpurgte Dant. - 
Det for ben fran(fe Sirfe faa nyttige og hader⸗ 
fulde &oncorbat bar for en flor Deel Giregoires 


WVark, , Hvorfor bet ikke er at unbre ober, at bam 


nteb faa megen Kraft har (Ereoet intob den (emere 


JD bereensfomft med Paven. Sin mefte Zib ait; 
. vendte Gregoire til literere Arbeider ſaavel før 
. fem efter Reſtaurationen. 


Da bet Bourbonſte Dpnafti vendte tilbage 
paa Granfrigé Throne, funbe Enhver forudſee, 
at Gregoite8 Hæderstid maatte være forbi. Den 
erfarne og ſtandhaftige Statsmand var fiffert 
ogíaa beredt derpaa. Men man ffulde have 
fentet af de Hjemfomnes Klogſtab og Mildhed, 
at be vilde have adſtilt den ivrige Republikaner 
fra den fortjente Lærde; og iffe hævnet. paa 
denne, Hvad hiin maatte have forbrudt. 
Det (tebe bog iffe. | Ultraerne [obe ei Kongen 
i Ro, førend Gregoire blev ubeluffet af Nas 
tienal ; Sn(titutet. Denne haarde Lod traf ham, 
faavelfom nogle faa Andre allerede i Aaret 
I8I5 *) | Men en endnu bittrere Sal€ fores 


*) Iblandt disfe var den berømte Monge, fom Bat faa 
fore Fortjenefter af mange Videnſkaber, ogfaa af 
Opdagelſerne i Ægypten og ſammes Beſtrivelſe. 
Gan tog fin Deb over den Skam, der vederfores 


83 


flob jam at ubtemnme; og den til6erebte8 ham 
deels af ubetanffomme Venner, deels af bittre 
Sienber. Hine, fom vilde (fae ham en Opreis⸗ 
ning for ben ham af Hoffet tilføiede Gfant, fif 
bet fat igjennem, at han i Aaret 1819 blev valgt 
til Deputeret i Kamrene fra Sfere Departe⸗ 
mentet. Den nordamericanſte  Siplomatifer, 
Everett, melder i fin Bog (Europa I Theil. 
1823 Øag. 132) om dette Valg: Det et hoiſt 
ſandſynligt (og denne Mening fletter fig paa Vræs 
fectens Angivelſe i bet Departement, hvor Valget 
foregik), at Emigranterne felv, ba de erfarede, 
at Gregoire. var paa Valgliſten, gave ham deres 
Stemme, for at benytte dette Valg imod bet 
fibttale Partie, ſaaledes fom ſiden ſtede“ aa; 
ſnart Valget var blevet bekjendt, raabte alle Ul⸗ 
traer: Korsfæſte! Korsfæfte! Ned med ben Kon⸗ 
gemorder ! Kammeret, fom bet tilkommer at 
underſoge alle npe Deputeredes Adkomſter, fandt 
en Formalitetsfeil i Gregoires Valg; dog vilde 
Ultraerne ikke tillade, at han udeluktes paa denne 
formelle Grund; han ſtulde haanligen afviſes 


ham ved Udelukkelſen, og neppe turde nogen franſt 
Avis anmelde ben able genialffe Mands Død. Gre 
Seítgenos[en ster Band, hvor hang Biographie 
findes. 

82 


t 


à N i x 


formebelft fin værdighed (indighité). Der blev 


— - iffe otbentligen afftemt herom; «mei Mødet hæs 


vedes under Hurraraab af &migranterne. Laine, 
hans ivrige Modſtander, maatte ved denne Lei⸗ 
lighed høre af Oppoſitionen, at han felp var 
feet i Rædfelstiden at ſidde fom Dommer med 
Jacobinerhuen paa. — | 
.. For Gregoire. var intet tilovers uden at — 
vige for .Obermagten, og overlade til. Efter 
fommerne at dømme imellem fam og hans 
Fiender. For at give Samtiden og Cfterflegtett 
de fornødne Data til eim faaban Dom, udgav Gan 
' Lettre aux. électeurs. du Departement de l'Isere, 
bat. ben 28be September 1819; Hvori fan fore. 
taller, at han i Conventet blev haanet fom Fas 
natiker og Overtroiſt, foit den, der vilde chriſtne 
Sranferig; at Avisſtriverne, dengang fom nu i 
de Mægtiges Sold, forfulgte ham dengang, fom 
su, med Fornærmelfer; at ba fan, fortørnet 


| i over at fee Nationalforſamlingen iſtemme Chris 


ſtendommens Srafalb, beſteg Talerftolen for at. 
bevidne ſin uforanderlige Hengivenhed til Re⸗ 
 ligionen, faa regnede Trusler ned paa; ja mam | 


. Opflog Placater paa Gabebjoruerne imod "bett 


Dumdriſtige, fom Havde: (taubfet Fornuftens 
Triumph.” I flere Maaneder anſaaes bet i Cons 


85 


ventet fot en Skam at fibbe ded Siden af ham, 
allene fordi han havde  forfbatet be religisfe 
Grundfætninger. Under Bonaparte; forfægtede 
han ftebfe be liberale Ideer i Senatet; "falde ber» 
for ogfaa i Unaade. J de 100 Dage, ba el, 
feren ved et Tillæg til Conſtitutionen vilde 'udes 
lukke bet Bourbonſte Huus for evig fta Frans 
kerig, var Gregoire den førfte, fom i National⸗ 
inſtitntet vægrede fig ved at give fin Stemme 
dertil. Alligevel forfølges han af Royaliſterne, 
fordi ban engang har ftrebet imod Kongemagten 
(men derved ffebfe fun meent den bilfaarlige, iffe 
den lovbundne); de falde ham en Kongemorder, 
(tienbt han iffe fremmede for Ludvig 160e8 Dead 
(fan indfendte fit Votum ſtriftlig under 15 Nov. 
1792; og det lød: "quon supprimát la peine de 
mort, que ce reste de barbarie disparüt de notre 
code; et que Louis, participant le premier aw 
bienfait de la loi, füt condamné à l'existence.") ; 
bt fatte. bet igjennem, at han blev wbflettet paa 
fifen -af Nationals Snftítntet8 Medlemmer, - 
hvorom ban felo fortæller, faavelfom om be so; 
tige tlretferbigbeber af Ultraerne. "Sy disfe fibfle 
Yar — figer han S. IG — da man. med gjem 
tagne Slag angreb Mænd, fom dare omringede 
af ben offentlige Agtelfe; ba man udoſte Fornær⸗ 


-— "0Y 


86 


melfer imod Krigere, udmærkede i 100 Feldflag 
og bebeffebe med Skrammer; da man affatte 
Íoo,000 Embedsmænd, fom gi havde forfeet fig; 
da man fuldfommengjorde Læren fra 1792 om de 
Mistæntte, og da en Præfefts Lune havde Magt 
fil at flæbe rolige Borgere ud af deres Huſe, og 
forvife dem fra Nigets ene Udkant til den anden; 
da under en Miniſter, (fon Lacretelle den Ældre 
har faldet Literaturens Meaupou, og fom (fal 
beholde dette Navn) en [arb Corporation, fom 


var fovmæsfigen grundet, blev omgjort £il em 


' opisfefig Gommisfion, og en Suees Medlemmer, 
fom vare valgte af Agtelſen, bleve ubeluffebe af 
Hadet ifølge en Forordning, fom, ba ben iffe 
funbe opfæbe en Lov, ei eller fan. anſees fot 
at have literer ?egitimitet; — i biófe fibfte 


, Mar; ba man bagvaftede Frankerig hos fremmede” 


Regjeringer, er det Friheden, fom en Facs 
. tion. (og ſtedſe den ſamme) angreb i.dens For⸗ 
. featete; bet er Folkets Rettigheder, fom man 
vilde gjøre tvivlſomme.“ — Gregoire fober fine 
Valgmand, at forfægte disfe faa godt fom hans 
Alder (69 Aar) fillader ham; han veed at man 
har valgt ham, for íi ham at finde en Talsmand 
for den fran(fe Kirkes Rettigheder, og: flutter 
med de vægtige Ord: "iXeligion, Dyd, Frihed, 


t 
87 


L 


Videnſtaber, Venſtab, disfe ere be Gjenſtande, 
fom ſtedſe fbsfelfatte nfin Mand og mit Hjerte; 
og faaban (fal jeg befindes indtil Graven, hvilfen 
fnart ſtal indeflutte mig.” 

Bi ville endnu gjøre Læferen opmarkſom paa, 
at i Sophronizon 4be Hæfte for 1819 laſes en 
Retfærdiggforelſe for Gregoire under Titel: Bi 
ſchoff Gregoire als Ueberzeügungsfreund, af Dr. 
Paulus, Def erindres ogſaa her, at Gregoire 
iffe fan regnes iblandt Kongemordrene, ba han 


iffe Gar ſtemt for Ludvig XVIdeg Det. End⸗ 


videre: Gregoire var aldrig nogen Radſelsmand; 
han unber(freo ingen Dodsdomme, anordnede 
ingen Arreſtationer o. f. v. Han var den &srfte, 
fom forſvarede SReligionen; ben ferfte, fom totb» 
nede imod Vandalismen; ben forſte, fom fore 


flog at begunſtige Kunſter og Videnſtaber; bam . 


var det ifør, fom i Forening med Chenier og 
andre Lærde udvirkede Nationalinſtitutets og fig» 
nende Anſtalters Oprettelfe. Hang Opforſel i 
Senatet var ftebfe pletfri, ja hoiſt roesværdig. 
Med den ædle ganjuinaió , og nogle faa Andre 
ſtillede han fig i Oppoſition mod Napoleon, hvis 
Syftem han aldrig hyldede, (o. f. b. overeens⸗ 
ſtemmende med hvad vi i det foregaaenbe have 
berettet). | | 


» 


*» " 


(88 


Kaſte vi et Blik paa Gregoires Gfrifter, 
ba gjenfinbe vi deri et (roe Billede af Mandens i 
Virkſomhed fom Menneſteven, fom Statsborger, 
fom færd Kirkehiſtoriker, ſom Haandhæver af ben 
gallicanſte Kirkes Rettigheder, og endelig ſom 
ſtreng Moraliſt af Janſenii Sole. Hans Af 
handlinger og Taler; henhørende tif be fo. ferfte 
Kathegorier, ete mig i£fe fuldſtendigen Defjenbte; 
beteó Hoveds Indhold og Tendents er af mig nys 
ligen omtalt ved en anden Leilighed *). Betyde⸗ 


ligere af Omfang ere følgende Værter: 


1. Histoire des sectes religieuses, qui de- 


. puis le^ cómmencement du siecle dernier jusqu' 


4 l'époque actuelle sont nées, se sont modifieés, - 
se sort éteintes dans les quatre parties du monde, 
par M. Gregoire, — Paris 1810. Tom. I. IL. 
Sorfatteren foriiaaer ved Gecter alle fra ben fas 
tüol(te Kirke afvigende -Sroesfamfunb, følgelig 
ogfaa:. Proteſtanterne. Allerede heraf følger, 
at hans Vært maa indeholde endeel forhen Be⸗ 
fjenbt; bog findes der tillige meget Nyt, iſer 
put Gecterne i England og America. Dette, fom 
udgjor det egentlige Udbytte for firfebiftorien, 
har Dr. Tzſchirner fammenftillet i et fjernefufot 
+) SN Afhandlingen om Negrenes Cultur og Slave: 
handelens Affffaffelfe i Ryt theol, Bibl. 7de Bind. 


Á4 


89 . 

tot 1ibtog i Ardiv für alte und neue Kirchen⸗ 
geſchichte Ifter Band. Men bet markelige Afſait 
om Theophilanthroperne (Com IL. Pag. 55—I71) 
var iforveien udkommet paa Tydſt deels fom et 
eget Skrift, deels fom en Artikel i Staublins 
Magazin für Religions⸗ Moral: unb Kirchenge⸗ 
ſchichte IV Band. 

2. Essai Historique sur les libertés !de 
Yeglise Gallicane. Paris 1818. Dette Skrift 
blev fremkaldt ved bet for Sranferig faa vans 
erenbe Goncorbat med Paven af II Siunii 1817, 
beilfet ee mebbeelt i Nyt theol. Bibl. 8 be Pind 
S. 207 fg. Gregoire vifer, Hvor vigtige, vel: 
gisrende og grundede der franſte Kirkes gamle 
Rettigheder ere, og peger paa alle de Ulykker og 
Tab, der vilde flyde af bet npe Concordat, hvis 
det blev fat i Kraft. Det var vift for en ftot 
Stel med Henſyn til dette (rimobige og indholds⸗ 
rige Skrift, åt ſaamange anſeelige Balgmænd 
bed det næfte Valg af Natioual⸗Repraſentanter 
gave Giregoite deres Stemme. 

3. Ligeſom bet nysnaonte Gfrift (fulbe 
advare bet (ran(fe Folk (mob Farerne af ben par 
viſtiſte &irferet og bet pavelige Aag, ſaaledes ud⸗ 
gad Forfatteren 1824 et andet hiſtoriſt Være 
under Züe[: Histoire des Confesseurs des Empe- - 


90 


reurs, des Rois et — Princes, til Advarſel 
imod Gfriftefebreneó og navnlig Jeſuiternes 
Indflydelſe paa Fyrſterne. Efter de Tildra⸗ 
gelſer, fom vi have oplevet med Spanien ide 
ſidſte Yar, oat et faabant Skrift vel iffe ober; 
flebigt. for Mængden, der (lebfe trænger tif at 
mindes endog om be bekjendteſte tings men vis 
| ben(tabeligt Verd har denne Bog ikke, ſaavidt 
jeg fan (fjonne; ei heller har den Siete megen 
Opſigt. 

4. Endnu fortjener eet Skrift af Biſkop 
Gregoire Opmarkſomhed, nemlig Les Ruines de 
Port Royal des Champs, Paris 1809, ba Sot: 
fatteren her behandler en Gjenfianb, fom for 
hans Folelſe er den meeft tiltrekkende. Gom 
befjenbt er.eem af be mange Gfampletter , Ludvig 
XIV efter Jeſuiternes Cilftpnbelfe fatte paa fin 
Regjering, Ødelæggelfen af det for fin fStombeb 
befjenbte Klofter Port Royal i Nærheden af Pas 
rid. Det var en Tid fang Samlingsplads og 
Tilflugtsſted for Janſeniſternes Høvdinge. . Der 
levede foruden Flere de tre fore Mænd, Arnauld, 
Paſcal og Nicale, foi8 Grifter førft lærte Vers 
den af Fjende den jefuiti(fe Moral i hele dens 
Sifffoeligheb. Det ærværdige Klofters Ruiner 
ere derfor dyrebare for alfe Sanfenifter; og i hvor 


-—— 


9I 


fei Srad be fpsfelfette Gregoire, fan erfares 
af Hr. Licentiat Holms Beretning derom i Not 
theol. Bibl. 7de Bind €. 148—149. Did be 
giver fig den graahærdede Olding for at hente 
Trøft imod be Mægtiges Forfølgelfe og Zeloternes 
Miskjendelſe; der ftprfe8 han i be Chriſtnes falige 
Haab om en. tilfommenbe bedre Verden. 
Gregoire blev under Revolutionen ft Cali⸗ 
bats⸗Lofte tto. Det gjør ham re, at han ikke 
giftede fig imod fin Overbeviisuing; men fom 
forladt Olding maa han nu favne Familiefa⸗ 
derens Adfpredelfer og Opmuntringer. Hvo bif 
ba ei gjecue unde ham de uftyldige Glæder, fom 
Mindet om Port Ropyals Herlighed forſtaffer 
fam! Hvo vil ei iſtemme det Onſte, at Fred 
og No maa forundes den trætte Vandrer i be faa 
Aar, han har tilbage at leve her paa Jorden! 








IV. 


Udſigt over Religionsvæfenets og Theolo⸗ 
giens uuværende Tilftand t be chriſtelige 
Lande. 
Af 
Udgiveren. 





Andet Hovedſtykke. 
| (Ove 8be Bind). 
Den tomet(f »sPatbol(Pe Rirke. 


Tredie Afſnit. 
Frankerig. 
T Gtael udbryder etſteds: Ah! si les Fran 
cais devenoient libres, comme on.les aimeroit *)! 
Jeg vilde gjerne tilfoie: Ah! si les Francais de- 
venoient religieux, comme on les éstimeroit! 
€ fi faa rigtigt. font bet er, ot fanb Frihed gjør 


*) Oeuvres inédites de Mad. la Baronne: de Stael, 
publiées par son fils. 1821. Tom. I. pag. 234. 


. 93 


et Wolf elftværdigt, faa fandt er bet tillige, at 
bet fun er ved ægte Religioſitet, at et Deelt Folk, 
ligefom bet -enfelte Menneſte, erhverver fig Hoi⸗ 
agtelfe og. bevarer den. Vi kunne bevife bet af 
Frankerigs egen Hiftorie; thi figefom dets ppr 
petfte og agtværdigfte Regenter, Cam ben Citore, 
Ludvig ben Hellige, -Denri£ den Fjerde og Ludvig 
den Gertenbe vare i Sandhed gudfrygtige Mænd, 
ſaaledes er ogíaa det fran(fe Folks ſtjonneſte pe 
riode Korstogenes og Ridderſtabets Tidsalder, 
ba det befandt fig paa et Culturtrin, ber padfebe 
med Katholicismen. Nu er derimod denne hoiſt 
talentfulde og livlige Nation ooret fra ben fa» 
tfof(te Kirketbang, og behøver, hois ben (tal 
blive Peligie8, en friere Form, Hvori den fan 
bevæge fig med Lethed og Aand, juſt faaban, fom — 
den proteſtantiſte Sirfe frembyder. Der et faa 
Ting i Verden, hvorom jeg er faa forvisfet, fom 
om den Sandhed, Hhvilfen Tiden fnart vil be 
fræfte: at man i vore Dage arbeider forgjæves 
paa at gjenindføre Munkevaſen, Helgendyr⸗ 
kelſe, Faſte og deslige i Franferig. Vil man 
opdrage og holde Folket til Katholicisme, maa 
matt nodvendigen foretrakke ben frieſte og fort: 
nuftigſte GFiffelfe af denne, faalebed (om Nas 
poleon gjorde. Da ber neppe gives tvende Na: 


94 


tienafdjarafterer, mere forſtjellige end Franſt⸗ 
mandens og. Spanierens, maa man ei trot a£ 
kunne (tobe hiin i ben Form, fom er ftiffet for 


. Denne; og hvori Gpanieren ſelv, faafnart han 
.. Beeltager i Sibéalberená Oplysning, finder ſig 


feríegen og inb(trenfet. ffapofeon,; ber fjenbte 
bet ftanjfe Folk faa godt, havde noF Grund til 


at beklage, at Kong fran I iffe erklærede fig 


for Lutherbommen. Den Gang, fagde han, 
havde det været Tid at gjøre Frankerig proteftans 
tij. "seb Religionsſtrupler funbe Frans itfe 
undſtylde fig, ba han forbandt fig med Sprferne 
og falbte bem midt inb iGuropa*)." Det funbe 
fpne8, fom bet anbet-Beleifige Hieblik til at gjøre 


Frankerig proteftanti(t, var ved Chriſtendom⸗ 


mens Gjenoprettelſe i Landet efter den franſte 
- Revolution; men dette var i bet mindſte iffe Nas 
poleons Mening (font vi ſiden (tulle Dore), ei 
heller fandtes den Gang faa megen religiss Sym 
teresſe, fom fornøden er for at grundfæfte en ny 
Confesfion Ten gammel, og tilmed mere medar 


ni(t, lader fig bedre nøie med den udvortes Form, 


Pe 


fom Stegentmagten fan gie). 


- 


*). V. Mémorial de Sainte Héléne, Par Mr. le Comte 
Las Cases. Tom. V. pag. 326. 


^ 


95 


Men inden vi tale ont denne Tingenes nye 
Orden i Franferig, maae vi forteligen tilbages 
falde os Hovedmomenterne af den fran(fe Kirke⸗ 
hiſtorie ved Revolutionstiden. 

Intet Exempel beviſer klarere end det da⸗ 
værende Frankerigs, hvorhen man omfider kom⸗ 
mer, naar man, ſorgles for Chriſti nfpnlige 
Kirke, alene opretholder ben ſynlige, og bet blot 
ved jordiſte Midler, ifær Magt; Nigdom og uds 
vorteg Xre.  Glerifiet var i Frankerig mægtigt, 
rigt og udvortes hædret, paa ſamme Tid da dets 
flefte Medlemmer vare, tilligemed Religionen 
ſelv (fom de med Læberne befjendte) foragtede 
og forhadte. Dette gjælder i bet mindfte om den 
hoie, rige og fornemme Geiftlighed, fom Regje⸗ 
ringen begunſtigede og opretholdt. : Thi iblandt 
be fattige Landsbypraſter og de forfulgte Janſe⸗ 
nifter fandtes ei fjelden agtværdige Mænd, der 
vare i Befiddelfe af bet katholſte Folks Agtelſe og 
Tillid, ligeſom de proteſtantiſte Seiftlige ei Deffer 
vare fomne i Oppoſition til deres Menighed. 
Men netop disfe tvende Clasſer af Neligionss 
færere vare formebel(t deres ftrænge Moral fjer. — 
nede fra Hoffet og den sorige fornemme Verden. 
Godt og vel, om de iffe netop paa Grund af 
deres Fromhed og Religionsiver bleve faffebe i 





-— 


” 
- 


96 


ES 


Sengfe eller landsforviſte. Man regner ifølge 


et Skrift af Gregoire X), at fta 9f. 1700 til 1780 
femtenhundrede ved Gudsfrygt og Talenter uds 
merfebe Mænd bleve faftebe i Baſtillen eller vifte 
i Landflygtighed for deres ſtrenge Moral og deres 
Goríbar for Guds Naade (nemlig efter den janſe⸗ 
nififfe Theorie). Ja feo i den Tid, da Vols 
taire var Døgnets Afgud og da hans Grifter 


.beg gjorde ben Nytte, at Religionsfordragelihhed 


blev bet herſtende Princip i Literaturen, vævede 
den franſte Geiſtlighed at prebife Sorfelgelfe og 
Dod. Saaledes udgav en Geiftlig, ber fod i 
Jefuiternes Sold; Novi be Caveprac, endnu i — 
A. 1760 en Apologie for bet pariſiſte Blodbryl⸗ 
lup **); og en værdig Collega bebiffe ti Aar fes 
nere den franſte Negjerings beklagelige Mildhed 
iat forfølge Sjatterme, deraf at i be ſidſte 25 
Aar. (1745—1770) kun otte hugenottifte Præs 
fer, vare blevne hængte xxx), Gom den fidfte 
Sraftanftrængelfe af dette Partie, men font geraa⸗ 


+) Ruines de Port - royal pag. 55. | 
"**) Apologie de la révocation de l'edit de Nantes et - 
de St. Barthelemy. 


€^) fene Forfatter ec fun anført, iffe nævnt i Re- 
cueil des pieces sur l'etat des Protestans en France 
Londres 1781. pag. 23. 


" | 97 i 
bebe bet felv til Stam og. Skade, funne vi be« 
tragte bet, at Giorbsnnen og Crfebiffoppen af 
Paris i A. 1768 lyſte Forbandelſe ober Marmon⸗ 
tels :Belifaire, fordi denne Bog fremftillede Soles 
rance fom en Dyd , lige overeensſtemmende med 
ben ſande Chriſtendom og em opipft Statskunſt. 
f*ab Tidens Hand længe havde forbret, tilftob 
omſider bem gode Konge Ludvig XVI fine pro» 
teftantiffe Underſaatter ved, en Forordning af 29 
, Syanuar 1788, dog iffe fuldfommen Lighed med 
$atboliferne, men faabanne borgerlige Rettig⸗ 
heder; ſom flyde af Eiendomsretten og Arve⸗ 
felgen. Dette ſyntes endda be Der(tefoge ore» 
later at være formeget. Men fnart (tulbe Nes 
meſis tage en frygtelig Hævn ober dem. Det 
tat iſer Seiftlighedens ftore Snbfomfter, fom ops . 
vafte Mengdens Misundelſe. Man regner de 
geiftlige Tienders Værd, da Revolutionen uds 
brød, tif 70 Millioner fibre. — Hortil fom 
endnu be fiore. geifllige Gobfer. Maury, fom 
fiden, under Napoleon, blev GrfebiCop af Paris, — 
havde alene 800 Forpagtere paa ſine kirkelige 
Godſer. Ogſaa var Antallet af Geiſtlige meget 
fort, ihvorvel Munkenes og Nonnernes Tal ( 
de fib(te 30 Aar var betydelig aftaget. Før reg; 
Bede man af disfe 80,000 i Frankerig; ved Res 

Ryt Theol. Bibl. 9 S. — 58 G 


-— 


«98 ', 
volutionens Begyndelſe derimod fum 17,000. 
Jeg følger fer Abbed Steyes, font regner i fin 
bekjendte Pamſflet: Quiest ce que le 'Tiers- Etat, | 
et Fraukerig havde ved Revolutionens Begyn⸗ 
delſe 80,400 geiſtlige Perſoner, nemlig: 
I) 3 40,000 Sogne... 40;000 Præfter 
2) 9jaa 4 Sogne regnes en dE 
^. S$8icatiud, et . . . . 10/0000 — 
3) Biſtopper eller Erkeb iſtop⸗ | ; 
per 140; og omtrent 20 
Domherrer ved enhver af 
de 140 Dómfirfer . . 2,800 — 
4) Ved Colfegialfirferne bet | 
.' dobbelte Antal af Dom⸗ 
herrer . . . . . 5600 — 
5) Af Abbeder, Priorer og 0 
… andre Beneficiarier . . 134000 — 
— 6) Af Geéiftlige, fom ingen 
 fSeneficier oppébare . . — 2,000 — 
7) Af Munke og Ronner . 17,000. — 





80,400 
Disfe $0,000 Menneſter, hvoraf fun faate 
faa vifte Kirfen og Staten nogen Tjenefte, imer 
dens de allerflefte vare inutile terræ pondus, bleve 
ved Revolutionen berøvede deres Indkomſter, deres 


4 
* 


b] 


— ^c 99: 
borgerlige Agtelſe od deres 9Dttfefreba, forfaatibt 
be havde nogen. Fru Stael Holftein har gjort 
ben fambe Bemærkning, at be famme ebelirobige 
Folelſer, ſom under Revolutionen beklagede Geiſt⸗ 
lighedens Forfolgelſe, Havde under den gamle 
Regjering oprørt fig ved. ſammes "intolerance. 
Hun forklarer Phanomenet ſaaledes %):. Nous 
n'avons senti, pendant la révolution, que le 
mal de l'incredulité et de l'atroce violence, avec 
là quelle on vouloit la propager; mais les mómes 
 sentimens genéreux,: qui faisoient åétéster la 
proscription du clergé vers la fin du dix-hui- ^ 
tiemé siécle, inspiroient , cinquante ans plus tót, 
la haine de lüntolerance. IP faut juger les ac- 
tions et les écrit& d'aprés leur date. Det dar 
ingen nødvendig Forbindelfe imellem Geiſt⸗ 
lighed og Adel, eller imellem &irfe og Konge, 
(om gjorde at hiin maatte falde tilligemed denne; 
at Alterne maatte omſtyrtes tillige med Thronen. 
Ved mange Revolutioner have vi feet hine ops 
retholdte, (fjsnbt "denne omfiprtebe8; men i 
Wranferig Éunbe en total Forſtyrring af Kirkes 


*) Considérations sur les principaux événemens de ” 
la revolution frangaise. Paris 4818. Tom. I. 
pag. 42. | ! 

22 825. 


"- 


^ i 100 ; 
væfenet ei undgages, fordi ben foie Geiſtlighed, 
og ifer jefuitifte SÉriftefædre, hadde i 100 Aar 
gjort fællevs Gag med Adelen, Miniſtrene og 
Kongernes Mætresfer i at udføre faa mange van⸗ 


' ærende og Folket ødelæggende Planer. De Pris 


- 


vilegerede, figer den nysnævnte aanbfulbe Skri⸗ 
6entinbe, betjente fig af Religionen fon et ouf 
vært om deres Caſtes Privilegier og ved faalebeé 
at ſammenblande Dogmer og Privilegier bragde 


de det dertil, at ben ſande Chriſtendom tog ſtarkt 
af i Frankerig *)^ Hvor flarft den var aftaget, 


beviſe Revolutionens Radfelsoptrin, for" iffe 
nu ogfaa en Mængde Geiſtlige bleve et Offer. 
At ordne Rigets Financer og lette Folkets 


 Byrder, tat, fom bekjendt, be to ſtore Opgaver, 


fom Stationalforfamtingen- i A. 1789 ſtulde loſe. 
Man fem Mart til den SBeflntning, at ogfaa 
Geiſtligheden fulde betale Stat til. Staten, og 
til Forhandlinger om Lettelfe i eller Afſtaffelſe 
af Tiender. Det var Seiftlige ſelv, fom ferft: 
ferefloge, at gjøre famtlige Geiftlige til lønnede 
Statstjenere og anvende deres Tiender og Forbes 
gebfer til Statsgjeldens Afbetaling. Den navns — 
kundige Zaflepranb, den Gang Biftop af Aütun, 
androg. formeligen berpaa den IObe October og 
*) 1. cit. Tome I. pag. 397. ” 


i y^ | * 
101 


den 2den November bleve alle Krkens Godſer er⸗ 
klærede for Nationens, hvilken derimod paatog 
fig at kønne Kirkens Tjenere. En anden flor 
Snbtegt levede Kloſtergodferne; og den IK 
Februar 1790- erklæredes, at intet Ordensisfte 
mere erfjenbteó af Loven; alle Nonner og Munke 
f£ Los til at forlade Kloſtrene; bog ſtulde bet 
ogſaa ſtaae dem frit, onr be vilde forblive i Or 
denshuſene til deres Dod. Dm Geiſilighedens 
Lonningsmaade og Biſtoppernes Antal blev 
meget fitibt; endelig afgjorbes b. 29 Mai 1790, 
at i ethvert af de nye Departementer fulde der 
vere een Biftop, fam ſtulde have fit eget Semi 
nar cif Præfternes Dannelſe. Store Indſtrenk⸗ 
. hinger gjordes ( Biſtoppernes Magt og Swofonv 
flet; derimod talebe man meget om at forbebre 
de fattige Lande hypræfters Vilkaar. Ligeſom det 
ſtrar var blevet Geiſtligheden forbudt at ſende 
Penge ti Som, ſaaledes fattede man nu bem 
vigtige Beflutning, at gjøre be franſte Biſtop⸗ 
pers Indvielſe (fom deres Valg) uafhængig af 
Paven. Enhver np Biſtop ſtulde indvies af fin 
Erfebiffop, og derfom denne vægrede fig derved, 
af ben eldſte Biſtop, og faa fremdeles. 

Disſe Decreter vare altfor flvíbenbe imod 
Biſtoppernes og Pavens. Interesfe til at man 


Fa 2 





102 

kunde vente en almindelig Underkaftetſe. Kongen 
var allerede i Julii Maaned bleven anmodet af 
Paven om at forkaſte hine Beſlutninger, og et 
Flærede ſig desaarfag ubefoiet til at antage bem 
uden Pavens ˖Samthkke. Til famme Tid havde 
Paven tilſtrevet be fran(fe Erkebiſtopper, at hvis 
Kongen gav fit Giamtpffe, maatte han erfíere 
Riget og de conſtitutionelle Biſkopper for ſtisma⸗ 
tiſte. J marge Egne af Frankerig vifte fig endun 
hos Folket nogen Tilbsielighed til at forſvare 
Geiſtligheden. Stolende herpaa udgave (den 
30 Oetbr. 1790) 7 Erkebiſtopper og 23 Biſtopper 
en Proteſtation imod be gjorte Firfefige Soranbrius 
ger; tillige toge be Somcapitlerne og &lofitene 
i deres SBeffpttelfe, pegede paa et narforeſtaaende 
Skisma o. ſ.v. Dette raſte Skridt fremtalbte 
hos Rationalforſamlingen et aubet. ligefad afs 
gjørende, Praſterne anklagedes for at be ans 
fændte en SBorgerftig (og virkelig havde nogle 
' ferfegt derpaa) og det blev fordret af alle fran(te 
Biſtopper og Præfter at de (fulbe aflægge Geb 
aa Conſtitutionen. Kongen gae ogfaa, efter - 
megen Toven, den 26 December fit Gamtpffe 
dertil. - fBiffop Giregoite var ben forſte, ſom 
fvoer ben npe Gonftitution Lydighed; fiden fulgte - 
mange hundrede, ja tufinde efter. De Gift 


* 


103 


' 


lige, fou e vilde aflægge benne Geb, bleve af 
fatte; og af bem nbtanbrebe mange; andre bleve 
tilbage i Provindferne, ifær i 9Benbee, og ptebi 
febe fben Opftand imod Repuhlliken, men Hen⸗ 
givenbed for Paven og den landſtygtige konge⸗ 
lige Familie. Den 21- Januar. 1791 bekjendt⸗ 
gſordes ben nye Juſtrux for Geiſtligheden, og 
man ſtred til nye Bifpevalg. Den 24 Februar 
bleve to Præfter indviede i Paris, af Biſtoppen 
i Autun, til Bifper uden at aflægge den fab» 
vanlige Lydighedseed imod den romerſte Stol, 
bem ene til Biffop i Quimper, den anden til 
Soisſons, og det uagtet at Domcapitlet i fetft 
nævnte Gtab, og den endnu levende, men ufborne 
Biſtop fil fidfte Stad havde protefteret derimod. 
. Efterretningen om denne Bifpevielfe modnede Pas 
vens Beſlutning, og nu (i April) ndftedte Ptus VI 
to Breve, det ene til Erkebiſtoppen af Senus, 
Cardinal be fomeníe (ſom havde Denbenbt. fig til 
'Sjaben om Raad) bet andet til famtfige Erkebi⸗ 
flopper ; Diffopper , Domcapitler, ja til hele den 
franſte Geiſtlighed og Nation *), hvori han et; 

klærer alle Geiftlige, fom havde aflagt Borgereden 
SF) Dette ogfaa i fine Følger faa mærkværdige Pavebrev 
findes i Xcten, Urkunden unb Nachrichten zur neues 

ſten Kirkengeſchichte. 5 Theil €. 640 fg. 


104 


og iffe inden 40 Dage gjenfglbte, for ſuſpende⸗ 
vrede, ſamt be nye Biſtoppers Yndfættelfe for 
ugyldig og det bled disſe faavelfom be indviende 
Biſtopper forbudt ar blande fig i nogenfonietft 
geiftlig Forretning. Paven antydede tiflige, hvor 


mild denne Sorfolbéregel bar, og pegede allerede - 


paa Bandſtraalen, hvilken ba heller. iffe — thi 


Trufelen blev ufrugtbar — efter be 40 Dages 


(Forløb udeblev. — J Sulii Maaned ubfem ben 
pavelige Bandbulle imod alle bem, ſom havde 
faget Deel i de nye Biſtoppers Indvielfe, imod 
disſe ftío og alle bem, ber enten havde aflagt 
eller fremdeles vilde affægge Borgereed. Denne 
Bulle gjorde det Onde værre, Folket, fom alles 
"tede havde, aflagt alt Maadehold, og nyligen 
(20 Junii) ved Kongens for(agte Flugt var bleven 
mistroiſk, vilde ifft tillade, at Bullen nogetſteds 


 Meb befjenbtajort; i Paris eg andre (tore Steder 


befpottede man Pavens Billede, og ved at fam» 
 menbíanbe hans Interesſe med Neligionené (font 
ben. katholſte Almue nebbenbigbiió maa) ſtemtes 
ben offentlige Mening meer og. meer imod EVE 
ſtendommen og Sirfen. 

Den npe lovgivende Forſamling, - traabte 
fammen b. Iffe Octbr. 1791, tilkjendte affe be 
Udvandrede, fom ikke inden en beftemt Tid vendte 








108 


tilbage, Dedéfiraf, og ftafjenbte alle be Geiſtlige, 
fom vægrede fig ved at aflægge Borgereed, deres 
Penſion (12te Novbr.), hvorimod Kongen dog 
indlagte fit Veto. Saaledes blev Geiſtlighedens 
Stilling Dag for Dag flibrigere i Sranfrig; be 
font abisbe Paven, blese af Nationens Nepræs 
fentanter dømte fom ufpoige, og be, ber fulgte 
Statens Lover bleve af Paven fatte i Band 
Naturfigviis deelte Geiſtligheden fig uu i to fore 
Clasſer, fom man faldte be fborne (b. e. com 
fitutionelle) og be uftorne (b. e. paveligſin⸗ 
bebe) Præfter. Begge Partier fandt Tilhængere 
iblandt Folket, ogíaa paa den Tid, da den reves . 
lutionere Negjering erflærede fg imod begge. 
Som befjenbt, gif bet nu. Slag i Slag med de 
fore Omvæltninger i ben franfte Stat og Kirke. 
Forgjæeves protefterede Paven imod Inddragelſen 
af Avignon og Venaisſin; forgjeted imod bem 
Forandring, hvorved Egteſtabet gjordes til en 
blot borgerlig Contract; forgjæves opfordrede 
Ban paa np de foorne Præfter til at vende tilbage 
inden 60 Dage til Lydighed imod ham og Kirken; 
forgjæves virkedes der fra Tydſtland af Emigran⸗ 
terne og Andre, forgjese8 fra Belgien, tilbage 
paa Gemptterne i Frankerig: Republicanerne 
feirede, og ben 21de Geptbr. 1792 erkleredes 








106 


Kongen fot affat og Frankerig for en Nepublik. 


"Sen 21de Januar 1795 blev Ludvig XVI, Frans 


ferig8 bedſte Konge fiben Henrik IV, guillotineret ; 
og i Detér. f. A. indførtes beu tepublicanfte Cas 


«Fender, fom tydeligen var beregnet paa at fot» 


trænge bé fidfte gepninger af Chriſtendommen. 
Man begyndte ben nye ra med den mpe Repu⸗ 
blik, og fik Decader iftebenfor Uger; Borgerfeſter 


iſtedenfor be chriſtelige Hoitidsdage. Menigmand 


maatte ei langere ved at regne a Christo mato 


mindes om frelferen , eller ved Navnet Sondag 


mindes om Gudstjeneſte, Sabbathshvile o. desl. 
De raſende Jacobiner, med ben blodtorſtige Ros 
bespierre i Spidſen, vilde felo være almægtige, 


bg ved at amorbne, iftedenfor al anden Gudstjes 


fefte, Fornuftens Feſt, fom holdtes i Hoved» 


kirken i Paris den TOde Novbr. 1793, "fanbt de 


en — værdig SXeprefentantinbe fot deres 


Fornuft (1 en offentlig Gjege, ber. af bet blinde 


Folk blev draget paa en Triumphvogn), men be 
aflagde tillige et frygteligt Vidnesbyrd om, Doilfe 


Udfvævelfer et Folk fan begaae, naar det har afs” 


ryſtet Jeſu milde Aag. Det er ban(feligt at fige, 
hvad ber ber anføres fom bet ſtorſte Beviis paa 
Fraækhed, enten den nysnæevnte gudsbeſpottelige 
Feſt, eller det Beviis, fom Robespierre nogen 


NE! 


- 


b IO7 


Tid efter (ben 7be Mai 1704) gav vor Herre paa 
fut Naade, idet hansfod Nationalconventet et; 
klere, at bet fran(fe Fole var villigt til at et» 
fjende en Guds Tilvarelſe og Sjelens Udedelighed. 
To Maaneder derpaa blev bette Uhyre ſtyrtet, 
efterat han havde [abet henrette over een Million 
fRenneffer *); og nu var den faatbefte Trængs 
felstid for Kirken, fom for. Retſtaffenheden, forbi. 
Det er ſaaledes egentligen kun Aarene 1793 og 
1794, hvorom man meb fuld Set fan fige, at ben 
daværende franffe Negjering ingen Chriſtendom 
og overhovedet ingen offentlig Religion vide 
taale. Endnu et Aars Tid efter Robespierres 
Fald haandhavede bog Ugudeligheden fin frygtelige 
- ælde; thi (fon vi nyligen i Gregoires 9eonet 
have fortalt) ba den faa umistankelige Sepubli, 
caner Gregoire (den 21be Decbr. 1794) fjelde i 
Conventet fu Forfvarstale for Chriſtendommen, 
funde han neppe komme tif Orbe, og de svrige 
for Kirken bekymrede Biffopper maatte (Fjende 


+) Efter Prudhomme, fom regner, at Revolutionen 
indtil Robespierres Fald koſtede Frankerig over 
2 Millioner Menneffer, hvoraf omftent 800,000 
faldt i Krigen og over een Million under Robes⸗ 
pierres Blodretter. Vid. Histoire des erreurs et 
des crimes commis pendant gg révolution fran- 
gaise, Paris 1790. 


á 


| 108. 


couftitutionefle) holde deres Møder femmeligen. — 
Men allerede i Aaret I795»aabnebe8 noget blidere — 
Udfigter for Sirfen. Den tredie (ran(fe Gonfti, 
tution (af 23be Septbr. 1795) fordrede iffe af 
.Sptefterne nogen anden Geb, end ben affe Borgere 
fote(Erebne: at ville adlyde det fran(fe Folks Love. 
Selv i bet af Republicanerne undertvungne Vens 
dee, Hvor be ufvorne Præfter vare talrige, for. 
brébe8 ingen anden Forpligtelfe; men enfoer 
Præft, fon: vægrede fig ved at adlyde Republi⸗ 
kens Love, blev det fremdeles forbudt, at holde 
Gudstjeneſte, være fig ( en Kirke, eller i et Privat⸗ 
huus. Fra den 3ote Mai 1795 fau man igjen 
anſee Frankerig for en chriſtelig Stat; og bet et 
aldeles falſtt, naar man troer, at den offentlige 


." Owbétjenefte forſt med Napoleons Confulat vendte 


tilbage. I Aaret 1796 talte man omtrent 32,000 
ſporne Praſter i Frankerig, ſom fun vår I Deel 
mindre end bet gamle Antal af Sognepraſter 
40,000. Bed disfe Sjeleførgere udrettedes mes 
get Godt; og fangt mere funde blevet udrettet, 
naar iffe Directoriet havde været faa uvirkſomt. 
Dertil var Grunden deels almindelig Indolents, 
deels et Par Medlemmers, Francois be Ren f- 
dateau'8 og Neveillere Lepaux, Sm 
teredfe for en anden Guítuó, nemlig ben, font 


| 


IO9 


fettebe fig alene paa ben naturlige Religion, og — 


fom under Navn af £6eopbilantbropismus 
fandt et Par Aars Tid, ifær ved be neonte Mænds 
Anſeeiſe, temmelig Indpas hos de efter Nyhed 
ſtedſe lyſtne Sran(fmonb. Dette Selſtabs Op 
fomft, Udbredelſe og pludfelige Forfvinden er bes 
fjembt nof, ogfaa i vort Fædreland *). Det 
fede, hvad erfarné Mænd forubfagbe: at et Res 
ligionsſamfund, uden Giftoriff Grundvold og 
uden Aabenbaringens Autoritet, kunde et længe 
beflaae. — 9X en mindre bekjendt er det, at Reveil⸗ 
flere, Selſtabets Stifter, iffe engang handlede 
deri bona fide, men blev dreven af Ærgjerrighed 
og Lyft til at ſtaffe fig Navnkundighed. Dette 
har jeg forſt fundet anført i Schlosſers Geſchichte 
des 18ten Jahrhunderts, ote Abtheilung &. 321 
følg. og bem Hjemmelsmand, fom Schlosſer be 


raaber fig paa, er den for" fin Frimodighed og. 


Patriotisme bekjendte Carnot, fom eu Tid [ang 


var Neveilleres Collega, og har ſtildret ham med 


| -bidfe Ord: -Réveillére tourmenté par le désir 


&étre fameux et se démenant de toutes maniéres 


pour y parvenir, s'est fait théophilantrope, — 


*) Gregoires Hiſtorie om Theophilanthroperne blev til 
fin Tid befjendtgjort baade paa Tydſk (i Stäud⸗ 
ling Archiv) og paa Danſt (i Falleſens Magazin). 


- IIO. 


- | 
, mais voyant que cela nt lui réussissait pas, il a 
préféré devenir. tyran que de se borner à conser- 
ver la réputation d'homme de bien, avec la 
quelle il étoit arrivé au directoire. 'Je ne sais : 


Å 


'au surplus sur quoi pouvoit étre fondée cette 
réputation. — -— — Mais il n'y a.certainement 
pas d'étre plus hypoctite ni plus immoral que 
. Réveilére. La nature en le rendant puant et 
difforme semble avoir eu pour objet de mettre. en 
garde ceux qui en approchent contre la fausseté 
de son caractére et la peoteuoe corruption de 
son coeur." 

Wed en svaimieiidere og Befbigere Seer. at» 
beibebe endeel conftitutioneffe Geififige paa bem 
chriſtelige Kirkes npe .Orgamifation i Sranferig. 
Den ædle Janfenig Ælement drev paa npe Bis 
ſpevalg. Selv valgtes fan tif Biſtop af Vers 
ſailles (1796) ved hvilken Leilighed han ( Sene 
lons Hand fordrede ben cationiffe Bifpe- Gramen 
holdt, og ved denne vifte han fig fom eu fireng 
Auguſtinianer, Hvorefter han ſtrax ſaminenkaldte 
en Stiftsfpnode og handlede med fin Geiſtlighed 
om Midlerne til at ophjelpe den forfaldne Reli⸗ 
gion. De Kirker, ſom Theophilanthroperne 
havde tilegnet fig, lykkedes bet ham ikke at fane 
tilbage, førend Napoleon tar bleven Conſul.. Fra 


LU 


III ' . " 

en Stiftsſynode Com Zagfegangen naturtigen til 
en Nationalſonode. Ogſaa en (aaban blev Dofbt, ^ 
og bet i Paris (Auguſt 1797). Lecoz, Grfe 
bi(fop af. Rennes, og Gregoire, Biſtop af 
Blois, flobe i Spidfen for ben, og arfeibebe 
sfortrebent paa at hæve Skismaet og ubfone beu 
tepublican(fe Sirfe med Paven. Til ben Ende . 
udſtedte Synoden (ben 25be Auguſt) en Sbrivelſe 
til Pius VI, hvori de forſamlede Biſtopper be⸗ 


vidnede ham bered 9Greftpat og Underkaſtelſe; 


famt (ben 24be Septbr.) et Fredsdecret til beu 
ftan(fe Kirke, hvori Midlerne angives, ved fois 
Hjelp man kunde haabe Udſoning med Panen, og 
endelig et Hyrdebrev tif Sirferne i be fraufte Co⸗ 
lonier *); men Paven, fom nylig havde været 
indviklet i Krig med Frankerig og ved Freden til 


Tolentino havde maattet bringe be feiertige Nes 


publicanere fore Offere, var flet tfe villig tif 
Sorlig; vedblev toertimob lige indtil fin Deb at 
anfee ben franffte Sirfe for ſtismatiſt. Aaret 
1799 bliver mærkværdigt i benne bor Skizze (fige 
fem i Univerſal⸗Hiſtorien) ved Pius VIs Ded og 
Napoleons Ophoielſe tik førge Conful i Sranferig. 
Med den fidfte Begivenhed kan man anſee den 


5) Alle tiefe -tre Aciſtykker ere indrykkede i mte 
Steligionas Annalen, 12 Bi. 





112 

egentlige Revolution for endt. J det mindſte 
forfvandt ved hans Komme Anarchie og Uorden, 
imedens Faſthed i Lovgivning og Forvaltning 
vendte tilbage, endog i en Grab, fem Frankerig 
ti) havde fjenbt fiben Henrik IVdes og Sullys 
Dage. Det er ubeftriveligt, hvad Fraukerig 
ſtylder Napoleon; og ingen Hiftorie vilde kunne 
omfatte hang Fortjenefter, derſom hans Hjerte 
havde været lige faa teent, fom hans Forſtaud 
var klar og hans Kraft uudtømmelig. Men. bes, 
værre henrev en magelos Herfteføge ham til De⸗ 
fpotíóme, og al ben Vilkaarlighed, Vold og 
Uretfærdighed, fom derfra er uabftillelig. Sot» 
ſynet anviſte ham den fÜjsnnefte Lod, fom nogen. 
Dødelig fan sn(fe fig, ben: at blive et heel 
Folks Lovgiver og — hele ben cultiberebe Mens 
neſteheds 9Befgjerer. Thi bette Maal funde Na⸗ 
poleon med fine Cbner. have mnaaet; og dertil 
vilde han fan have bragt bet, Hvis han fout 
Frankerigs Negent havde fulgt de Grund: 
fætninger, han fom Fange paa Gt. 5e 
lena befjenbte fig til. Han forfmaaebe dense 
re for en fangt tingere, ben: at vorde ef 
Tugtens Riis for bet ſplidagtige Europa. Liges 
fom neppe nogen Helt har fpillet en faa afvex⸗ 
lende og Daadfvanger Rolle; fem Napoleon, ſaa⸗ 





II3 


ledes har heller ingen Samtidig fremkaldt under 
Lykkens Afvexlinger faa forftjeltige Folelſer i vort 
Hjerte. Hvor hade oi iffe til. for(tjeffige Tider 
pbet ham vor Beundring, vor Hoiagtelſe, vort 
Fad, vor Medynk og Kjerlighed! Vi beundrede 
fam fom ung talentfuld General, hoiagtede ham 
fom viis, fraftfufo Conful; vi hadede ham fiben 
(om Deſpot, fom Carnots, Moreaus og alle ægte 
Republikaneres Efterſtreber, fom Tydſtlands, 
Hoflands- og Preusſens Udfuer, four Enghiens 
og Palms Morder; bi ſtjenkede ham bor Medynk 
í.fjaus dybe Fald, vor Deeltagelſe under fané 
haarde Faugenſtab, og endelig — efter hans Dod, 
i Tillid til O'Meares og Las Caſes's Sanddruhed 
— vor Tilgivelſe, tort Savn og tor Kjerlighed, 
forudſat nemlig, at han, tredie Gang ophoiet 
paa en Throne, vilde have regjeret efter be Grunde 
fetninget, han nu forfægtede. Thi hvor et Ras 
poleon iffe elffværdig, godmodig, liberal, ſundt 
dommende, efter det Malerie, fom OMeare og 
Las Caſes have ubfafiet af ham! Men hvis vi 
bed at [efe be Nysnavntes Cfrifter om den fangne 
Napoleon ubfoneó med ham fom Menneſker, 
da have vi ogfaa. foit 5 iftorieforffere iffe 
liben Nytte deraf, efterfom Napoleon ofte med 
Frimodighed og Uforbeholdenhed har forklaret fig 
ot Theol. Bibl. 9 BD. H 


114 


our be (ofteſt ærgjerrige) Henfigter, der ledede 
fans Foretagender fotu Gonfuf og Seifer. Saa⸗ 
ledes kunne vi ogſaa af den undtsnmelige Kilde, 
ber flyder for og ifær i Las Caſes' Mémorial de 
St. Héléne, efe Oplysning til Befvarelfe af bet 
Spørgsmaal: "Bar Napefeon bitfelig en Chris 
ſten, og i faa alb, var han af Overbevttsning 


^. Satfofi£?" Tuſinde og atter Zufinbe hade fias 


fjenot Napoleon al. Religion. Hvad hans pers 
fonlige Modſtanderiude, Fru Stael, har fagt om | 
fam i fine Betragtninger ober ben fran(te Revo: — 
[utio: "at der iffe bar en Guddomsgniſt i hans 
Gjef," er gjentaget indtil Rkkelhed af fran(fe. 
Ultraer og fornærmede Sobftere, uagtet Hiſtorien 
neppe ftabfefter. denne Mening. Thi hvad (faf | 
vi falde en Ginbbomégnift i Menneffet uden For⸗ 
nuftem; og denne herlige Evne opinfte bog del 

mange og ffere Afſait i Napoleons Levnet, ftjonbt. — 
man maa filffaae, at han altfor. ofte tillod Liden⸗ 
ſtabernes Taage at formsrfe den. Kun faa Mens 
neffer have været faa frugtbare paa flore, oms 
fattende Sybeer fout Napoleon var. Lader o8 be; 
tragte ham i den [obgibenbe Forſamling, i Stats⸗ 
.taabet, paa Domſtolen, i Rational Inftigutet, 
i Hovedqparteret, i Selffab med Sun(inere og 
Lærde: allevegne høre vi ham at fælde træffende 


IIS 


Domme; at ubfaffe flore, velberegnede Planer ; 
ja tit fee vi ham at handle negennyttigen og for 
ufødte Slægter, naar iffe ben fule Cgennptte og 
Herſteſyge frpbfebe deslige Planer. At en faa» 
dan Aand umuligen kunde være blottet for af reli⸗ 
giss Interesſe, "behøver iffe at beviſes; bog maa 
man filfaae, at Sapoleon fom Keiſer iffe vifte 
nogen fanb Gubéfrpgt; ferft paa (Gt. Helena, 
hvor han fi£ No tif at famte fig, fee tt ham ofte 
at pttre Deeltagelſe baade for fit eget og Andres 
teligiefe Liv. Men ligefaa bift er bet, at Han fom 
Negent i Almindelighed underordnede be firfelige 
Anliggender for de politifte, be religisſe Bevægs 
grunde for be ſaakaldte Statsgrunde og Viisdom⸗ 
mens hoiere Bud for den menne(telige Klogftabs 
Beregninger; at han ſpurgte ferft om hvad der 
var nyttigt, og fiben om hvad der var ſommeligt. 
Ban maa heller iffe forglemme, hvor forfsmt 
hang Opdragelſe t denne Henfeende bar, og hvor 
libet hang Erfaring hadde funnet lede ham til 
Agtelſe for den pofitibe Chriftendom, ba han næs 
fen allevegne i Frankerig og Italien faae denne 
nebberbiget til Redſtab for argjerrige Fyrſter og 
Prælater. J biófe Forhold havde hang (fatpe 
Die vel bemarket Kirkens Vigtighed for Staten, 
men iffe Religionens Belfignelfe for Menne⸗ 
| | i $2 


I16 d 


fet. Havde han været dannet f. Gy. i bet prote 
ſtantiſte England, vilde fan uden Tvivl have 
bsmt ganſte anderledes, ligeſom han jo ogfaa 
fiben ved Omgang med Proteftanter fif mere og 
Stgtelfe for Bibel og Chriſtendom. Paa St. De 
[ena læfte han gjerne i Bibelen, ikke ſom Skin⸗ 
hellig eller engang ſom Bodfardig; men af reen 
menneſtelig Interesſe; fordi han, ſom alle ſtore 


Aander, ſnart vedkjendte ſig de ſtore Ideer, der 


udtales ſaavel i be prophetiſte ſom apoſtoliſte 
Skrifter; og fordi han begreb deres velgjorende 
Indflydelſe paa SXenne(felioet. Paa hvad Stand⸗ 
punkt af religios Oplysning han ſtod, da Roret 


af Statsſkibet blev ham betroet, fees hedſt af fol⸗ 


gende Yttring i Mémorial de Sainte Héléne. 
Tom. V. pag. 325 sq.: »Da jeg greb Regjerings⸗ 
roret, havde jeg allerede faſte Ideer om alle de 
ſtore Elementer, ſom holde Selſtabet ſainmen; 
jeg havde veiet Religionens Dele Vigtighed; jeg 
var overbeviiſt; og jeg havde beſluttet at gjeninde 
. fere ben. Men man vil vanſteligen troe, boot 
fior en Modſtand jeg havde at overvinde for at 
til&agefore Satboliciómen. ^ Man fulde meget 
hellere have fulgt mig, derfom jeg havde plantet 
Proteſtantismens Fane. Det var nar ved, at 
adſkillige af Statsraadet, hvor jeg havde megen 


- 


M 


II? 


— 


Moie med at fatte Concordatet igjennem, havde 
unddraget fig bed et Gompfot derimod. Nu vel, 
fagde de til hverandre, lader o8 blive Proteſtan⸗ 
fet, faa angaaer dette e8 iffe. Lg bet er: bift; 
at efter ben llorben, fom gif forud, og paa be 
kirkelige Ruiner, hvorpaa jeg befandt mig, havde 
. jeg Valget imellem Katholicismen og Proteſtan⸗ 
tiómen; men foruden at jeg holdt virkeligen af 
min Fadrene⸗Religion, faa havde jeg be.Dsiefte +) 
Bevæggrunde til at erklære mig for ben fatfol(te 
Religion. Hvad havde jeg opnaaet ved at pro 
clamere Proteſtantismem? Jeg ftulbe have (fabt 
to næften lige ſterke Partier i Frankerig, paa en 
Tid ba jeg vilde, at ber aldeles ingen Partier 
fulde være; jeg (tufbe have tilbagekaldt Reli⸗ 
gionsſtridighedernes Raſerie, ba Aarhundredets 
Oplysning og min Viillie bog gif ub paa at bringe 
bem til aldeles at forfvinde. Disſe to Partier 
fulde ved at fønderflide hinanden have tilittet: 
gjort Frankerig, og gjort bet til Glabe af Europa, 
juft da min Xrgjerrighed beſtod i at gjøre bet til 
Europas Herſterinde. Med Katholicismen ops 
tiaaebe jeg langt visfere mine fore Reſultater; 
i bet Indre hos o8 opflugte bet ſtorre Antal det 


*) Nemlig politifte — — S. M. 


(H8. 


lindre; og jeg lovede mig at behandle dette An⸗ 
. taf (Syroteftanterne) med en faaban Lighed, af der 
fnart, ingen Grund ſtulde være til at fjenbe For⸗ 
(tjelfen. — J Udlandet bevarede jeg ved Katholi⸗ 
cismen Pavens Venſkab, og med min Indfly⸗ 
delſe og vore Kræfter i Italien, opgav jeg iffe 
"Haabet om tidlig eller fildig, paa en ellér anden 
Maade, at bringe bet dertil at faae Paven under 
min Beftprelfe, og da hvilken Indiydelſe! Hvilken 
Menings⸗Overvagt i den soríge Deel af Verden” ! 
Derefter. følger det (ovenanførte) Sted, Door 
Napoleon. beflager, at Franz den Forge iffe 
Havde erffæret fig for Lutherdommen, "bett Gang 
bat det Tid; men iffe i Aaret 1799”, meente 
Napoleon. Han tilfoier ffrap efter: ”Biffopyen 
af Nantes, de Voiſins, gjorde mig t Gjer⸗ 
nitígen til Katholik ved fine vife Raiſonnements, 
fin ypperlige Moral og fin opíp(te Colerance.” 
(Han var Keiferinde Marie Louiſes Skriftefader, 
og beviſte fin Tolerance ogfaa derved, at han fri» 
tog Seiferinben for at fafte om Fredagen). Na⸗ 
poleon var folgefig ikke Katholik i Ordets egentes 
lige Betydning, da han fom til Negjeringen, og — 
blev aldrig Papiſt; men fordi han felv og de alfet» 
fleſte af den Nation, han ſtulde regjere over (oms 
trent 28 Millioner af 30) vare fødte og opdragne 


119 


i den kathoiſte Kirke, og fordi han an(febe Rolig⸗ 
hed i Staten, erflærede han Katholicismen for 
Stat&éreligion i Sranferig, bog faafebe&, at han 
übe[nffebe den romer(te Guries Sjnbfipbelfe paa 
Staten, og tílftob be.proteftanti(fe Borgere ſamme 
Rettigheder fom de fatfol(te. Jeg har i forrige 
Afſnit (Nyt theol. Bibl. 8de Bind G. 187) et 
flæret det med Paven den I5 Julii ISOI afſlut⸗ 
tede Goncorbat for et Hædersminde, opreiſt af 
Napoleon til hang og Frankerigs Ere, og viſt⸗ 
Sof med Sette; thi hvad Doerfen Henrik IV eflet 
Ludvig XIV havde kunnet erfolbe fot ben franſte 
Sirfe, bet opnaaede her Napoleon. Da Concor⸗ 
batet felv i£fe et vidtloftigt, ville vi meddele det 
in extenso, Det lyder faaledes efter Or. S. 8. 
Hoſts danffe Overſattelſe: 


Overeenskomſt imellem den franſte Regjering 
og Pave Pius VII. 


Republikens Negjering erfjenbet, at den fas 
tholffe, apoftoliffe, romerſte Religion er den Nes 
ligion, fom den allerſtorſte Deel af den franſte Nes 
publiks Borgere befjender fig til. 

Hans Hellighed erfjenber ligeledes, at famme 
Religion far høfter og endnu venter bet ftet(te 
Gavn og ben flørfte Glands af denne Religions 


d — 120 
Indforſel i Sranferige og deraf at epublifene 
&onfuler i Serdeleshed befjenbe fig ti den. 

' Ifslge heraf og efter denne gjenfibiae Gr» 
fjenbelfe, ere be famnte, faabel for Religionens 
Bedſte fom for den indvortes Roligheds 9Bebliger 
holdelſe, blevne enige om følgende: | 
Art. I. Den katholſte, apoſtolifke, nomerſke 

Religion ſtal have fri Hoelſe iFrankerige. Dens 
Dyrkelſe (Fal være offentlig, bog i Overeensſtem⸗ 
melſe med de Politi⸗Anordninger, Regjeringen 
uiaatte eragte nødvendige den offentlige * 
lighed. 

2. Den pavelige Stol bil, efter Stftale med 
Regjeringen, gjøre en ny ——— for 
be fraufte Stifter. 

3. Paven bil erf(ete de frauſte titulære Bis — 
foer, hvorlunde han med faft Tillid venter af bem 
alle Offere for Fredens. og Enighedens Gfplo, 
felb iffe deres bifpetige Gtoló Srafigelfe unb»; 
tagen. 

Derſom be efter denne Dpforbring -vægre 
fig ved dette Offer, fom Kirkens Vel kraver (en 
Vagring, Hans Hellighed imidlertid iffe venter), 
faa (fal ber paa følgende Maade ved npe Embeds⸗ 
mænd førges for Beſtyrelſen af Biſpedemmerne 
efter den nye Inddeling. 


IN 


121 


4. Den franſtke Republiks forſte Conſul vil 

inden tre Maaneder fra den pavelige Bulles Be⸗ 

kjendtgjsrelſe udnævne Erkebiſper og Biſper for 

de ny inddeelte Stifter. Hans Hellighed vil 

meddele den canonifte Indfættelfe efter be Former, 

fom vare antagne i Frankerige for ——— 
forandringen. "EN 

5. Honeoneljen tif be Bifpedømmer, der i 
Sremtiben Borde ledige, (fal ligeledes (fee af den 
førfte Conſul; og ben canouiffe Snbfattel(e med» 

deles af ben pavelige Stol i Overeensſtemmelſe 

| med foregaaenbe Artikel. 

| 6. Førend de indtræde i Forretningerne, (tal 

Biiſperne for den forſte Conful affægge ben Tro⸗ 

| (fa68 Geb, fom var í Brug før Segieringsforons 
eringem, ſaaledes lydende: 

»Jeg foærger og lover, paa Guss hellige 
Evangelier, den ved ben franfte Republiks Gon; 
fitution fatte. Negjering Lydighed og Troſtab. 
figelebe8 lover jeg. ingen Forftaaelfe at have, 
ingen Raadflagning at bivaane, ingen mistenkt 
Forbindelſe enten indenlands .eller udenlands at - 
deltage i, fom fan være til Skade for den offent. 

| lige Rolighed; og ſtulde jeg, i mit Stift ſaavel⸗ 
ſſon andenfteds, erfare noget Foretagende til Gta 
tens Skade, vil jeg aabenbare bet (or Regjeringen. 


122 


7. De Geiſtlige af anden Nang ſtal aflægge 
famme Geb for be af den fran(fe Negjering bes 
ftiffebe Ovrigheder. | 

8. Ved Slutningen 'af Gudstjeneſten (faf € . 
affe fran(te Kirker læfes følgende Bøn: 

Domine, salvam fac Rempublicam; . 
/ Domine, salvos fac Consules. 

9. Biſperne ſtulle, hver i fit Stift, gjøre en 
ny Sinbbeling af Sognene, Doilfen ingen Virkning 
ſtal have før efterat Negjeringen har bifaldet den. 

IO. Biſperne ffulle udnævne til Gognefalb; 
men maae iffe vælge uden Perſoner fom Regje⸗ 
ringen erfjender værdige. 

II. Biſperne ſtal funne have et Kapitel i 
deres Kathedralkirke, og et Seminarium Doer ti 
fit Gtift, uden nogen Forpligtelfe fra Regjerin⸗ 
gens Side at beftride Udgivterne derved. 

I2. Alle Metropolitan, Kathedral⸗ Sogne⸗ 
og andre Kirker, fom ere iffe afhandede, og tif 
Gudsdyrkelſen nødvendige, (tulle overlades tif 
Biſpernes Raadighed. 

13. For Fredens Gode og for den katholſte 
Religions Igttelige Gjenopreisning erklærer Hans 
Hellighed, at hverfen fan eller hans Efterfolgere 
paa nogen Maade ville forurolige bem, ber have 
erhvervet fig Kirkens afhændede Godfer, og at 


| 723 


følgelig biófe Gobfer8 Cienbom, Indkomſter og 
Rettigheder (fal blive uforanderlige hos bem (efe 
og dem, de overdrage famme. 

14. Regjeringen vil fibre de Biſper og Pra⸗ 
fler, hvis Stifter og Sogne vorde indbefattede i 
ben npe Inddeling, en pasſende Lonning. 

I5. Negjeringen vil ligeledes førge for at 
Katholikerne i Sranfríge, om de maatte have Lyſt 
dertil, funne gjøre nye — til Kirkernes 
Fordeel. | 

I6. fang Hellighed — hos den 
, ftan(te Republiks ferfte Conſul be ſamme Rettig⸗ 
heder og Forrettigheder, ſom den forrige Regjering 
usd hos den pavelige Stol. | 
I7. Man er bleven enig om, at, ifald em 
af ben nærværende ferfte Conſuls Gfter(efgere iffe 
fulde være Katholik, ffal ber (fee en np Overeens⸗ 
fomf i Heuſeende til de i ovenanforte Artikel ou 
meldte Rettigheder og Forrettigheder ſamt Ud⸗ 
nabnelfen til Erkebiſper og Biſper. 
S&atificationerne ſtulle udvexles inden fyrre⸗ 
tyve Dage. | 
Givet i aris, den 26 Mesſidor i den franſke 
Republiks 9 Aar (15 Juli 1801). 
Det er undertegnet fra franſt Side af Stats⸗ 
raaderne Joſeph Bonaparte og Cretet, ſamt Dr. 


124 


get. ekle; og fra pavelig Side af Cardinal 


Arrild Conſalvi, Sofepb Spina, Titulæer⸗Er⸗ 


fe6t(fop af Corinth, og den. papttige. €onfutent, 
Car! Gafelti. 

. Efter bes gamle Segel opposita juxta se 
posita magis illucescunt, vil det være op[pfenbe 


at fammenligne dette Concorbat med bet fenere i . 


en gan(fe anden Aand, fom Grev Blacas paa 
Frankerigs Vegne fluttede med Paven den IIte 
Junii 1817, og ſom er meddeelt i forrige Bind 
(fordi det hængte faa nøig ſammen med Papismen, 
fom ber ſtulde ſtildres) S. 207—210; jeg il 


derfor have mine gafere henviſte til dette Aet⸗ 
ſtykke, eller — hvad ber vil give famme Refultat 
^— bede dem fammentigne Frankerigs nuværende 


Tivtelige Afhængighed af Rom og Jefuiter med 
den Uafhængighed, fom ben gallicanfte Sirfg uns 


der Napoleon var i Befiddelfe af. Alligevel ſik 


Keiſeren iffe udført alle fine Ideer med Henſyn 
til Kirken. Ved fin Kroning for(fjertfebe han 
Pavens Venſtab; og fra den Tid fagbe8 ber fam 
fta mange Sider ftore Hindringer i Veien, liges 
fom fan ba heller ikke arbeibebe negennpttigen paa 
dette flore Værk. Ved Concorbateté Affluttelfe 
fandt han endnu fn Fordeel ved at (amtpffe i det 
geiftlige Cælibats Vedbliven. Den Gang var det 


- 


125 


netop Tid at afffaffe bet i Frankerig og tillade. 
Præfterne at gifte fig; thi under Revolutionen 
havde mange tufinbe af be foorne Præfter giftet 
fig. Almuen Havde bant fig til at betragte en 
gift Praſt, naar han forreſten var uſtraffelig, med 
JErbødighed, og med rolig Samvittighed mods 
tage Sacramentet af hans Haand. Saaledes 
var ben Fordom overvunden, der ellers fo8 en 
retſindig katholſt Reformator fam vakke nogen 
fSSetenfefigbeb bed at gjengibe Præfterne hiin 
tabte Rettighed, ihvorvel Luther viſt havde Net, 
ba han opípftebe fig derover, og gav felv et Exem⸗ 
gel, fom fnart maatte fortrænge alle Skrupler. 
Y ben Tale, fom Cultusminiſten Portalis holdt 
til Oplysniag om be veiledende Principer ved 
Concordatets Afflutning, nævnede han Gfrifte 
maaletà hellige Seigl ſom Hovedgrunden for bet 
geiftlige Cælibat, da man maatte befrygte, at 
gifte Præfter vilde røbe til deres Sonet, hvad der 
i Strifteftolen blev dem betroet. — Derober har 
man bog iffe hørt flage, hverken i Frankerig uns 
ber Revolutionen, effer i be eroteftanti(te ande, 
… hvor cdnfessio auricularis vel iffe finder Sted, 
men mange Hemmeligheder dog betroeó Sjeleſor⸗ 
gerne af deres Sfriftebørn. Jeg tanker, at ben 
egentlige Grund, men (our Napoleon beholde in 


— 


LI 


126 


petto, var em oeconomi(f. Da be geiffige God⸗ 


fer vare inbbragne, maatte Præfterne (onneó af 


Gtatsfasfen. Udgiften tif 40,000 Geiftlige var 


følelig, fefo efter ben fnappefte Maaleſtok. En 


£andsbypræft fi£ fun et Par hundrede Daler i faft 


Gage; deraf funbe en ugifé Mand neppe leve, 
end fige en Familiefader. Siden fortrsd bog 


Napoleon, at han iffe havde drevet paa Gefibaté, 


lovens Ophævelfe. Han markede, at be gifte 
Præſter (ſaavel de proteftantife, font be gamle 
eebfoorne, hoilke vel iffe længere fungerede fon 
Praſter, men for en ftor Deel beflædte Skole⸗ 
Embeder, og ifær vare Inſtitutbeſtyrere) vare 
Staten fangt mere hengivne end de ugifte, fous 
hængte ved Paven og den romer(fe Curie, fon 
deres ubfaarebe Brud. Han fordrede derfor ogs 
faa, ftjenbt forgjæves, i Aaret ISOS, at Paven 
ffufoe tillade de franffe og italienſte Præfter at 
gifte fig (fee forrige Bind G. 190); han pttrebe 
fig fiebfe gunftigere om den proteftanti(te fires 
form (om Læren befymrede bam fig mindre); 
tofte be evangeliſte Præfter, ogíaa ved offentlige 
Audiencer, naar han vilde ydmyge og iretteſette 
katholſte Hierarcher. Det marteligfte Optrin 
af denne Art er ſtildret i en Beretning fra Bra⸗ 
Gant qngaaenbe en Audience, fom Keiſeren gab i 


: i 
* 


127 


Breda b. 9te Mai 1810 *). Han ſagde der til 
be katholſte Geiſtlige (fom iffe mødte i Embeds⸗ 

bragt af opvarte fam) iblandt andet Følgende: 

”Hvorfor have F iffe Præftefjortelen paa? J 

fise, J ere Præfter, men hvo ere J? Procura⸗ 

torer? Motarier? Bønder? ... Jeg kommer 

tif et Departement, hvor Fleerheden af Folket 
beſtaaer af Katholiker, fom i fertige Tider ere 
. Mebne undertrykte, (om efcer Revolutionen have - 

faaet mere Frihed, og font min Broder, Kongen, 
endnu mere har begunſtiget; jeg kommer for at 
gjøre Cder de Andre gah(fe lige, og I begynde 
med at tilfidefætte tRefpecten for mig, og beklager 
Eder over den Undertrykkelſe, fom J ſtulle have 
Viet under den forrige Regjering; men Eders Ops 
forſel viſer, at Sy vel have fortjent ben; ben ferfte 
Gonterainitet&act; fom jeg har maattet fuld⸗ 
byrde, beftob i at jeg maatte fængsle to af Eders 
gjenfitibige Præfter, felo den apoftoli(fe Vicar; 
be ſidde i Fængfel og (tulfe blive ſtraffede. Deri⸗ 
mob et bet førfte Or», fom jeg horer af eg refor; 
meert Præfs Mund: ”Siver Seiferen hvad Keis 
ferens er.” Det et den Lære, fom S burde pres 
bife. Af den Herre der — pegende paa ten 


*) See Marburger theol. Nachrichten Septbr. 1810, 
eller mit. theol. Bibliothek 2ben Deel €. 339 følg. 


128 . | 


Dver, en prote(fantift Geiſtlig — (tulle I lære. 
.... Gtebfe har jeg iblandt Proteſtanterne fun: 
bet troe Underſaatter. J Paris har jeg af dem. 
6000, i mit Rige 800,000 +), og aldrig har jeg 
havt Grund fil af beklage mig over cen enefte. 
Y '5abe. bagvaſket Prokeſtanterne, i bet J afma⸗ 
lede bem fom Folk, ber lærte ſtatsfarlige Grund⸗ 
fetninger; mem jeg har ingen bedre Underſaatter 
end Proteſtanterne. Sy Paris [aber jeg mig til 
bee(ó opvarte af Sproteftanter, be have frie Ads 
gang til mig; og her vil en haandfuld brabandſte 
Sanatifer mobfette fig mine Henſigter? Havde 
jeg iffe i Bosſuets Lære, i den galfifanffe Kirkes 
Maximer fundet Grunbfetninger ,. fom fremmede 
overeens med mine, og bar Goncotbatet ei blevet. 
antaget, da vilde jeg være bleven Proteſtant, og 
30 Millioner Menneſker havde fulgt mit Exempel. 
Men hvad for en Neligion lære S?  9Bibe Sy iffe, 
at Chriftus har fagt: mit Stige er iffe af denne 
Verden? og Sj, Sj bille blande Eder i mime Res 
gjeringsfager? J ville i£fe bede for Souverais 
nen? Sy ville være ulydige Borgere? Beviſerne 
har jeg i Lommen. « Avis S fremture i ſaadanne 
Grundfætninger, faa vil Straf i denne Verden 


*) Keiſeren har her angivet de franffe Proteftanters 
"Antal altfor lavt. S. M. | 


- 
LI 


129 


og Gorbsmmelfe i hlin vorde Eders 299. — "De. 


et apoftoli(t SBicar — fagde han vendende fig til 
Vicaren, fom havde tiltalt ham — 9o har inb» 
fat Dem i betfe Embede? Paven? Han har ins 
gen Net dertil. Jeg gjst Biffopper.” — "SY ville 
iffe bede for Monarchen? — vedblev Keiſeren, 
henvendende igjen Zafen til Ale — Maaſtee 
fordi ep tomer(t Praſt har fat mig i Band? Men 
hoo har givet ham, Net til at fatte en Monarch i 
Band? "Hvorfor har Luther og Calvin adftilt fig 
fta Kirken? ders infame Afladshandel oprørte 
bem og be tpbfe Fyrſter vilde ei mere bære Eders 
Aag. Englænderne babe gjort Ret i at rice fig 
[86 fra Eder; Paverne have ved deres Hierarchie 
fat Europa i Fyr og Slamme; S en(tebe vel 
gjerne paa nupe at opreiſe Skafotter og Baal; 
men jeg (tal nof førge for at ber bliver intet af. 
000”? IBefjenbe SY Cder til Gregor VIIS Nes 
ligion ? til Bonifacins VIII8 ? - til Benedict 
XIV$? til Clemens XlIà? Jeg befjender mig 
iffe dertil; jeg bekjender mig til Jeſu Cbrifti Nes 
ligiqn, fom bar fagt: Giver feiferen hvad Sei 
frenó er, og overeensſtemmende med ſamme 
Evangelium giver jeg Gud hvad Guds vr. Mit 
Scepter har jeg af Gub; jeg bærer det verdelige 
Sværd og jeg ftal forftaae at føre det. Gud ops 

Nyt & heol, Bibl, 9 Bd. ; 


^. 130 É 
reiſer Thronerne: ikke jeg har opſpunget mig paa 
min Throne, Gud har ſat mig derpaa; og J 


Jordorme (vermisseaux de terre) ville modſætte 


Eder ham? Jeg ſtylder ingen Pave, fun Gub og 
Jeſu Gbrifto egnifab fot min Regjering; mener 


s S, at jeg et ffabt sti af kysſe en Paves Toffel. 


»Hvis bet fun beroede paa Eder, ba vilde I ſtſere 
Haaret af mig, kronrage mig og fette mig fom 
Ludvig den Fromme i et Klofter, effer forbife mig 
til Afrika? , . . O J uvidende Sindsſpage (im- 
becilles) beviſer mig af Evangeliet, ot Jeſus 
Chriſtus Har. inbfat Paven til fin Statholder, til 
"en hellige Peters Efterfølger; og at han befidder 
Net til at fatte en Monarch Band. — Cr min 
SBeffpttelfe Eder magtpaaliggende, faa prebifet 
- Evangeliet, ligeſom Apoſtlene have prædiket det ; 
jeg vil beſtytte Eder / naar 5j ere gode Borgere; 
hvis iffe, faa forvifer jeg Cder ud af mit Rige, 
og abfprebet Eder ligefom Syeberne over hele Ver⸗ 
ben. .. ^. FJ høre til SSifpebommet Mecheln. 
Viſer Eder for Eders Biſtop; aflægger Eders 


Bekfjendelſe for fam, og unber(friber Concordatet. 


Biffoppen bil fundgjøre Cder min Villie; jeg bif 
anfætte endnu en Si(fop i Herzogenbuſch. De, 
bt. Prafekt! vil forge for, at disſe Folk befværge 
Goncorbatet.  Beføg Seminariet, og førg for, - 


131 


at man deri foredrager beu rene Lære, oaa bet 


derfra fan ubgaae mere oplyſte Folk mb disſe 
Gindsfvage fra Lowen ere, hvor man foredrager 
en beſynderlig Lære.” 

For at forſtaae denne Straffetale maa det 
erindres, at Napoleon den Gang var ſat i Band 
af Paven, og at den brabandtſte Geiſtlighed, 
fom for ſtorſte Delen var og er meget devot, vægs 
rede ſig ved at adlyde og at bede for den band⸗ 
fatte Keiſer. Fra Belgien og Vendee udbredte 
fig lidt efter lidt de transmontaunſte, uconſtitu⸗ 
tionelle Grundſetninger, fom Keiſeren med Rette 
bekjempede, og font han tit opdagede netop hos. 
ſaadanne Geiſtlige, fom Han feío havde trukket 
ftem (fordi be vidſte at ſmigre bam). Herom, 
have vi opfaa et mærkeligt Vidnesbyrd. af bam 
felv, opbevaret af Las Caſes i Memorial de St. 
Heléne, "Tom. V. pag. I09. ”Jeg gjør intet fot 
Gferefiet, figer han der, uden at def firar'giger 
mig Anledning til at fortryde det. Sjuft iffe fom 
jeg vilde Geffage mig ober den gamle Geiſtlighed; 
jeg er endog temmelig fornsiet med bem. Men 
man opdrager npe Præfter i en merf fanatiff — 
føre; der er intet Galicanft 508 be unge Geift: 
lige. Jeg har intet at fætte ud. paa be gamle Bis 
flopper; de * habe süg fig erfjenbtlige fot bet, jeg 

3 2 7 


.- 132 


fat. gjort fot Religionen; be have (taret til mine 
. Sorsentmimger. Cardinal Boisgelin bat en 
Sand af Aand, em retſtaffen Mand, fom op». 
ferte fig fopaft imod mig.  Grfebiftog Barral: 
af Cour, en Mand af megen Indſigt vg. fom vifte 
mig megen Tfenefte under mine Stridigheder med 
Paven, er altidødleven mig meget hengiven. 
Den. værdige Cardinal. du Belloy, ben. gode 
Grfebiftop Noqvelaure elffede mig oprigtigt. 
Jeg havde ingen Vanſkelighed gjort ved at fette 
$Siftop Bausſet *) iblandt tImberfitetet$ Dig: 
nitarier, og jeg tvidler iffe paa, at han jo bat. 
eet af oem, fom handlede oprigtigſt efter. mine 
Denfgter. Alle bisfe gamle Biſkopper Havde 
mín Tillid, og Ingen af bem (fufebe den. Det 
beſynderlige er, at be, fom jeg havde at beklage 
mig over, netop er bem fom feg fef havde gjort.” 

Ogſaa i den lange Strid, ſom Napoleon 
hadde med Paven, efterat denne var bleven Kei⸗ 


ſerens Gange, fane han fig undertiden forfådt af 


Geiſtlige, vaa hoilke han ftolebe. Striden er 


*) Forfatter til Fenelons og Bosfuets Levnetsbeſkri⸗ 
velſer, hvoraf til fin Tid Uddrag et leveret i Theol. 
Bibl, Han fif ſiden flor Indflydelſe under bet 
Bourbonſke Dynaſtie og blev Cardinal. 

J. M. 


133 


korteligen omtalt i forrige Bind; ber man beu 
fuldſtendigere meddeles; og vi vælge Or. Bas 
tet $ Fremſtilling deraf til Veiledning. 

J Februar 1810 forenede Napoleon Kirke⸗ 
ſtaten med bet fran(fe Rige, og erklærede at den 
franſte SronprinbS (ſom fnart efter fødtes . af 
$eiferinbe Maria Louiſe) ffulbe føre Titelen.: 
Konge af Som. For Paven ſtulde forbe 
"holdes Palladſer i Rom, Paris og flere Steder 
i Niget; han. (fulde have 2 Millioner Franker í 
aarlige SYubfomfter. De flefte geiſtlige Corpora, 
tioner i Italien ophævedes; dog paatog Keiſeren 
fig Underholdningen af Cardinals Collegiet og 
Propaganden. Da Seiferen havde udnævnt Cars 
dinal Maury til Erkebiſtop af Paris og denne 
meldte Paven dette, fvarede Pius VII i et Breve, 
at han paa ingen Maade. unde eller vilde tillade, 
at alle kirkelige Anliggender bleve udførte blot 
ifølge feiferfige og verdslige Befalinger, ligeſom 
han heller iffe gav Tilladelfe til de nyvalgte Dé 
ſtoppers Synboielfe. 

Allerede tidligere havde Keiſeren forelagt en 
Commisſion, beſtaaende af Cardinalerne Fefd og 
Maury famt. 7 andre Geifllige, endeel vigtige 
Sporgsmaale, angaaenbe Kirkeregimentet i Al⸗ 
mindelighed, og iſer Pavens Forhold til den 


+ 


134 


fran(te Kirke, Bandbullen imod Mapoleon im. ut. 
De raadede &eiferen at fammenfaloe en Nationals 
$irfeforfamfing; og intet Middel funbe ſynes 
henſtgtsmasſigere. Paa ſamme Tid havde- be 
nævnte og flere franſte Biftopper henvendt fig tif 
Paven "med Anmodning om, at gjøre Ende paa 
ben fraͤnſte Kirkes Nød, ved at fanctienere de 
udnævnte Biffoppers Valg; men de fif. intet 
(bar. fRapofeon fob nu be ſamme Commisfarier 
atter fammentræde i Januar 1811. De forefloge 
igjen et Nationals Concilium og tillige en Depu⸗ 
tation til Paven. Keiſeren billigede begge Dele; 
han tilfagde ct Kirkemode, fon fulde holdes i 
Paris i Juni 181I, og tillod be i Paris forfam 
fede 15 Biffopper af fende en Deputation til Pas 
ven, Hvortil udvalgtes Grfebiffoppen af Cours 
| 0g Biſtopperne af Trier og Nantes, med Dbilfe, 

efter Keiferens Billie; Biſtoppen af faena fote 
nede fig, ba be Afſendte vare fomue til Savona, 
hvor Paven opholdt fig. De overbragte Paven, 
foruden Srebsforflag fra Napoleon, en Mængde 
Breve og Meglingsforføg fra den høie Geiſtlighed 
i Sranferig. De vare i IO Dage o8 Paven, og 
foreftilede ham baade fSranferíg8 flore Trang til 
at forfpnes med Bijfopper, og Napoleons Be⸗ 
ſlutning, at erklere Concordatet for overtraadt 


135 


af Paven, hvis denne fængere vægrede fig ved af 
erfjenbe de Valgte. Paven, ſom den Gang ikke 
funde-haabe en faaban Forandring i Napoleons 
Stilling, fom tre Aar efter indtraf, vilde oerfen 
ganſte afvife, ei heller, fuldkommen indrsmme 
. hvad bet forlangtes. Der bled da fluttet en | 
Overeenskomſt, ifølge hoilken, i Tilfælde af at 
Paven iffe inden fer Maaneder indſatte de ordent⸗ 
. figen valgte Biſtopper i Frankerig og Italien 
(forudfat be dertil bare værdige), (tube Metros 
politanen være berettiget Dertil. Dog" (tulbe 
dette Fordrag fun betragtes ſom en Indledning 
til et fuldſtendigt Forlig, der fulde (tjente Sit 
kens Overhoved fin Frihed og Værdighed tilbage, 
hvorfor det indtil videre iffe blev undertegnet af 
Paven feío. 

Kort før Conciliets Aabning fom Sende⸗ 
budene tilbage til Paris. 104 Biſtopper vare 
der forſamlede, til hvilke ſiden kom Tydſtlands 
Fyrſt⸗ Primas, ben berømte Dalberg. Cardinal 
Feſch, Erkebiſtop af Lyon, førte Præfidium ; 
Keiſerens Fuldmægtige vare Miniftrene for Guds⸗ 
dyrkelſen i Granferig og Italien. &eiferenó Pros . 
vofitioner forelefte8 b. 10de og 20be unii, og 
gif ud paa: "at Religionen iffe længere maatte 
opo(freó til Fordeel for eu liden Krog af Italien ; 


— x 


136 


at even, hois Religionen laae ham paa Hjerter, 
ei vilde tillabe, at 27 Bifpedsmmer længere ftobe 
ledige; Sirfemobet maatte nu afgjote, ont Frans 
kerig (fufbe ligeſom Tydſtland væve blottet for 
Biſkopper, og gjøre” Førflag, . hvorledes dette 
Onde kunde affjelpes og Biſpeſtolene inden: tre 
ffRadnebet befættes. De tilſtedeverende, af 
Paven endnu iffe fladfæftede, Biſtopper gave i 
bene Sag Slip paa deres Stemmeret. jn. 
tpb(te Biſtop Viſchering og den itafienffe Erkebi⸗ 


ſtop Spina dreve paa, at Synoden i ſit Svar til 


Keiſeren ſtulde omtale Pavens Frigivelſe. Maa⸗ 
ſtee var bet derfor, af Synodens Genbebub inden 
offentlig Audients HE hos Keiſeren. Dens 
Moder gif i Langdrag. €n forberedende Commit⸗ 

tet, i Spidſen for hvilken den ovbennevnte Spina 
ſtod, lod Keiſeren vide igjennem Cardinal Feſch: 
at den anfaae en Deputation fil Paven for nad⸗ 
benbig; derimod. fod Seiferen ved Feſch forlange, 
at Synoden (fuloe erklære den i-Savona med 
Paven flüttebe Overeenskomſt for Risslov. 
Dette vægrede Committeen fig ved, fordi Paven 
iffe havde unber(frebet den i tilbørlig Form. 
Mange Cabafer bleve herved fpillede, ifær af den 
intriguante Biftop af Gent, Fyrſt Broglio. Kei⸗ 
ſeren [ob derfor ham og hans tvende Vaaben 


20137 — 


" bragete, : SBiffopperne af $'rope&.og Tournai, at; 
. reftere. (Det bar uden Tvivl ifær til disſes Utak⸗ 
" hemmelighed Napoleon i de forhen anførte Ord 
figtebe). Derpaa bleve de svrige Medlemmer af 
Forſamlingen ffriftliger adfpurgte hver ifær ved 
Cultusminiſteren, den kloge Bignot: hvorledes 
be vilde have ſtemt angaaetibe Committeens For⸗ 
ſlag? og tillige anmodede om at underſtstte bet 
af Keiſeren indſendte Forſſag. Meget Faa ev 
klerede fig beſtemt for dette; ſels Keiſerens 
Srenbe, Cardinal Feſch, vægrede. fig eb at af 
give nogen Erklæring, forend Gynoben igjen var 
aabnet. Andre erklærede fig ubeſtemt. Faa Bis 
ftopper fif Silladelſe til ot vende tilbage til deres 
Stift; derimod bleve c (e.paa ny ſammenkaldte 
den 5te Auguſt, 0g bet Feiferfige Lovforflag attet, 
men noget forandret, bem forelagt: at nemlig 
den omtalte Bevilling for Metropolitanerne til 
at fuldbyrde den udeblivende pavelige Indſat⸗ 
telſe, ſtulde ved Deputerede forelægges, Paven, 
og hvis hau vægrede fig derved, ffulde Kirkefor⸗ 
famfíngen becretere dette at være tilladt i Nods⸗ 
fald. Uden af indlade fig paa bet fidfte, beflut; 
tede Synoden ved Pluralitet det forſte. De Bis 
ſtopper, fom vare Keiſeren meeft hengivne, deris 
blandt den berømte Gfribent be Pradt (fom 


138 


ved denne Tid af Seiferen "blev Faldet; til. Gee; 
biſtop af Mecheln, bleve oberſtemte. Keiſeren uds 
nævnte 7 Medlemmer af ben ftore Deputation og 
Kirkeforſomlingen 9. Efterat disſe med pasſende 
Gfribel(er vare afſendte til Savona, blev Conci⸗ 
(iet hævet b. I Oct., fordi man ikke tvivlede om 
et heldigt Udfald af Underhandlingerne; be tre 
Fengslede bleve ſendte til det Indre af Riget og 
Andre udnævnte i deres Sted. De Deputerede 
vare imidlertid aukomne fil Savona, og, efterat 
Paven havde holdt Raad med nogle Cardinaler, 
flabfeftebe han b. IObe Sept. (fom i forrige Bind 
alt 'er fortalt) Nationals Conciliets ham overs 
givne Beſlutninger med den. Beftemmelfe: at en 
Metropolitan, eller à hang Forfald , den aldſte 
Biſtop maatte i Pavens Navn indfætte be nys 
valgte Biffopper; dog fulde hver Gang de att» 
thentiſte Acter indfendes til den vomer(fe Stol.” 
De Deputerede reifle tilbage fra Savona i Slut⸗ 
ningen af Aaret 1811 og Begyndelſen af 1812. 
Jovrigt havde denne pavelige Erklæring, Hvori 
Napoleon atter kaldes hang Helligheds el(teligfte, 
Son, og hvorved Bandfættelfen ſynes indirerte 
at være hævdet, ingenlunde den Virkning, fom 
man naturligviis venter, at be nye Biffopper 
bleve ordentlige indviede, hvorfor faabef her, ſom 


139 


fiden, ved Goncorbatet til Fontainebleau, Paven 


fyneg at have havt, fom ogſaa Profesfor Vater 
bemærfer, en reservationem mentalem, hvilket 
ba iffe er forunderligt hos en fan ivrig Jeſui⸗ 
terven, men (om maa blive en ftor Anſtodsſteen 
for denne Paves mange Lovtalere. Hvad der 
fiden tildrog fig imellem Napoleon og Paven, navns 
liget: Forhandlingerne om det for Franferig faa 
ærefulde Concordat til Fontainebleau, er i forrige 
Bind omtalt. Vi kunne da gaae over til Reſtau⸗ 
tationen af Aaret 1814, og herom Sille vi forſt 
bsre et fagfpnbigt Mienvidne, Grfebiffop be 
$rabt >). CHE | 
»J et Tidsrum af I3 Aar beberfored. ben 
fran(te Geiſtlighed en dobbelt Glæde, dens Gjen⸗ 
opvæffelfe i 9tatet ISOI og Reſtaurationen 1814. 
Den fibfle Begivenhed fonteó at maatte opfylde 
hvad ben førfte havde lovet. — Overgangen fra 
Napoleon til Kirkens førfefødte Gon, fra en 
militærift og irrefigiss Herfter til ben allerchriſte⸗ 
ligfle Konge var fom Dbergangen fra Cupbraté 
*) i Uddraget af hans vigtige Skrift: Les quatre Con- 
cordats , suivis de considerations sur le gouver- 
nement de l'église en général, et sur l'église de 
France en particulier depuis 1915. Tomes I. 1I. III. 


Paris 1818. Ovenſtaagende er taget af sbie Deel 
e. 17 følg. — 


^ 140 


fil Jordans Bredder. Napoleon havde gjort 
Alt, Hvad han funbe, for at misfage Glerefiet, - 
fadet Paven tage til Fange o.f. 9. Geiſtligheden 
havde ingen Tillid mere til fam. - Han. havde 
kunnet gjøre Under og man vilde deri have fundet 
Anledning til at Beffage fig over fam. Sikker⸗ 
figen var Concorbatet a£ Fontainebleau ben meeft 
glimrende Act, fom i 1000 ar var bleven fuld⸗ 
bprbet i den fatbolffe Kirke, og bem havde for 
ftebfe burdet tjene.ben til Segel; men Gferefiet 
tænkte derved fun paa Paven i Avignon. Cre 
Gemptterne forſt eengang fomne ſaavidt, ba er 
Alt tabt; Forholdet felo maa forandres. Slig 
Goranbring paafnígte, og Glerefet glædede fig — 
obetorbentíigen. Denne Gabe faae i Tingens 
Natur. Clereſiet har ſtedſe elſtet den hellige 
Ludvigs Familie og været elffet af den. Tiden 
har befæftet det Baand, fom fnpttebe begge til 
hinanden. Napoleon var et nyt Bekjendtſtab, 
fom Geiſtligheden gjorde i ſin Ulykke og vedlige 
"Holdt af 905b; faabanne Bekjendtſtaber funne 
iffe være varige. — oet Clerefiet gjenfanbt den 
fBourbonffe Familie, troede bet at vende tilbage 
tiU fin Gienbom. Intet var derfor naturligere, 
end bet Triumphraab, hvormed Geiſtligheden 


s 


J4I 


modtog Bourbonerne. Denne ésprit de corps 
havde fin Grund i bet menneſtelige Hjerte. 

Den 31 Marté 1814 blev Gudstjeneſten i 
Frankerig beſtyret af mere end 40,000 Geiſtlige 
i be for(Fjeflige Sire» Embeder. Nationen var 
filfreb& med fin Geiflligpeb og forlangte ingen 
anben. Men effer foa Dage bifer fig en rege 
flegt, íom var ganífe ubefjenbt med Nationen, 
hvis Kirke ben uu vilde regjere. See her ben 
lille Menighed, font vil beberffe den flere. Og 
hvorfra fommer ben lille? Fra Udlandet, Hvor 
ben i 25 Yar infet! andet. har gjort for Sranferig, . 
end a£ udſlynge Bandſtraaler imod bet. - Imedens 
ben ftore Menighed bar Dagens Hede og Byrde, 
gjenoprettede Sirferne, ſamlede Praſterne, fjaur 
pede med Napoleon, indffrænkede den lille fig til 
at tære Naadſens Brød enten. i England eller 
'Qranferig. Thi dette er Alt, hvad man veed om 
de emigrerede Præfter inttil b. 31 Marts. 5 
deres Dine var Granferig ef Himmelen og Jorden 
forhadte Land, uden guddommelige og menneſke⸗ 
lige Love, hvilket maatte renfe ved Faſte og Spa⸗ 
gelfe. Wed Gmigrantpre[ler maatte Franferig 
sjenfødes;, derfor udfendtes Legioner af Misſio⸗ 
nairer, fom i deres fromme Iyer ubbrebte alſtens 
Tøedragt og forvandlede Kirkerne til Kamppladſe 


. 142 


for Partierne. Man vifte en utibig Iver for a£ 
gjeninbfere Sjmbretninger, font Tiden havde fot» 
trængt (Domberrepfabfer og andre geiftlige Giner 
eurer, Kloſtre, Procesſioner o. f. 0.. Der uds 
fom 9(norbninger, forfattede i em Aand, font 
var Stationen modbydelig. — Siden Aaret ISOI 
havde Geiftligheden fun havt med. Cultusmini⸗ 
fieren at gjøre, ^ Alt berdede paa ham. . Nu — 
fandt en Deling Geb. De reale Anliggender 
forblive hos em Direction; men be perfontige, - 
fom vare de vigtigfte, bleve henlagte under Cars 
dinal Perigord (en udlevet Cmigrant). Hvor⸗ 
ledes Fulde denne af Alderdom og Sygdom ned: — 
boiede Olding have Kraft og Klogſtab til at forex 
flaae et. faa. vanſteligt Departement? Hvorledes 

- ftuíbe han i Udlandet have lært, hvad Frankerig 
vilde, og hvad bet trængte ti ?: Og aldrig fot: 
drede Clereſiets Forvaltning ſtorre Forſigtighed 
eg Klogſkab. Ikke i Modgang ere Menneſtene 
vanſkeligſt at ſtyre, men netop i Seierens og 


Jubelens Tidsrum. | Def Partie, font hidindtil 


var nedtrykt, rakte nu Hovedet i Veiret. Man 
ſtulde ſagt Clereſiet, at bet ſtulde indſtrænke fig 
. til Sirferne og ei blande fig i Politiken. Dette 
ffebe iffe, Den lille Sirte trængte fig inb i bem 
fiore, og man fane nu en dobbelt Kirke i Frans 


* 143 

: 4 
feríg, og til mange Biſpeſtole tvende Biſtopper 
(bett. ene fra Napoleons Tid og ikke erfjenbt af 
Paven; be! anden, udnævnt af Ludvig b. XVIII 
og ftabfeftet af Paven). ^ 

Den ftan(fe Geiſtlighed var opbragen t 
Ideerne on den katholſte Troes ene faliggjerenbe 
$taft. Hertil henfører ben Alt; Bertil onfter. 
den at komme tilbage. Den finder fig fil Ned & 
Tolerancen; men denne er bog Doerfen efter dens 
Smag eller dens Grundſetninger. Heri havde 
Paven beſtyrket ben, ba han i IO Aar iffe affob 
ot iore imod Zoferance; og han fandt fun altfor 
mange Echoer i Frankerig. 

Chartet figer i ben femte Artitel: "&nbber 
befjenber fin Religion med lige Frihed og erbolber 
fige Beſtyttelſe for fin Gudsdyrkelſe.“ Den fjette 
Artikel tilfsier: . ”Den fatbol(fe, apoſtoliſte og 
romerſte Religion er Staten Religion.” Mods 
figelfen imellem disſe to Artikler var vel ſtikket til 
at fere Geiſtligheden vild med Henfyn til Fordrage⸗ 
ligheden. — Ifolge fine Auſtuelſer og Grundfæts 
ninger maatte ben henholde fig til ben fib(te Ars 
tikel og anfee ben for en Forbedring af den førfte, 
hvilken iffum af pofitiffe Grunde var optagen, 
imedens bet anden Artikel angav Sagens rette 
Betydning. Hertil fom nu be liben(tabelige (uf« 


144 . 
| » | 2A 

traropaliftiffe og jefaitiffe) Sontnaler, fom ope 
- Píefte Geiftligheden endnu mere; man: hørte iffe 
. tale om andet end ont dens Ulykke og dens Bærs 
bigfeb. Den fornemme Verden elffede nu Præs 
ſterne, ligefom mah. i Philoſophiens (b. e. Euch⸗ 
clopabifterne8) og Revolutionens Tid bavde hadet - 
bem. Geiſtligheden Fulde nu .være At i 9Hfe. 
€ tvende Møder af Kamrene hørte. man blot 
fanbíe om Klerus. iidfoævende Forſlag bleve 
gjorte og ftore Kampe fande Sted. - Der. gjordes. 
Forſog paa at ffaffe den Landeiendomme igjen. 
Staten aftraabte til dens Penwing Skove til 
7—8,000,000 Franker aarlig Indkomſt. Sans 
fedeg forenede fig mange Aårfager til at«gibe 
Geiftligheden en falk Retning. Man gjorde 
Geiftligheden upopulær, og berøvede den al den 
Tillid, fom den: i be fibfte Aar havde. Sundet. hos 
Folket. Man advarede den iffe imod be egen⸗ 
nyttige Venner, ſom droge den frem, for fiben 
at kunne flotte fig paa den; mas indfjærpede den. 
iffe Maadehold, men opmuntrede ben fnarere til: 
- fornærmelige Declamationer imod affe be JInſti⸗ 
futioner, fom bare bet fran(fe Folk fjære. Jeg. 
tet paaſtaae, at den fran(fe Geiſtlighed har tabt 
mere fiden 1814, end Napoleon funde berøve den. 
Jan havde oaft Sinteresfe for den; hans Cfter» 





I45 


y, 


felgere have fogffet denne.” — De Pradt gaaer 


derpaa over fil at bife bet Ubillige i at fortrænge 
be Biſtopper, fom under SRapoleon vare valgte. 
(De Pradt er felv en af dem). ”Meget agtværs 
dige Geiftlige vare ophoiede til denne Værdighed. 
Det tat (teet uden deres birecte Deeltagelfe. De 
abísbe og modtoge de tilbudte Embeder; i hiin 
Periode vægrede man fig iffe. De vare iffe Donv 


mere i Striden mellem Fyrſten og be Afſtedigede. 
Disſe Udnævnte havde famme borgerlige Rettig⸗ 


heder fom de andre fran(fe Biſkopper; adftillige 
af dem havde i Savona modtaget den kauoniſte 
Inſtitution (af Paven]; de manglede fun Beſtal⸗ 
ling til deres Embede; og denne Beftalling var 
iblandt Miniſterens Papirer. De vare ligeſaa 
legitime Biſtopper ſom Paven i Rom. Med hvad 
Net holdt Regjeringen deres Beftalling tilbage? 
Hvorfor fulde Biſtopperne miſte bere8 Embeder, 


ba beg be Militere og Dommerne beholde deres? 


au man forundre fig over benne Haardhed. 
Dog paa den Tid, hvorom jeg taler, fyntes et 
vig Partie at anfee en Udnævnelfe af Napoleon 
for et Brændemærte, fat paa en Candidats gode 
Ran og Rygte.” 

Neppe vil nogen Upartiſt paaftaae, at de 
Pradt, ſtjondt han hører til Napoleons Biſtop⸗ 

Nyt Ze, Bibl. 9 S. — $8 


— 


146 /. , 

i V | | j 
per, i bet Obenffaaenbe far 6ebsmt-eiferen for 
midt, eller den npe Regjering i Franferig for 
flrengt, Vel var Ludvig XVIII fe[o ingenlunde 
forfølgelfesfpg , men han indrømmede Emigran⸗ 

. terne (fom de Pradt og alle uafhængige Vidner 
have ubfagt) altfor megen Myndighed. Og bisfe 
Gmígranter, hvor fremmede bare.bog be allerfleſte 
af bem for deres Fædrelands Interesſe; hvor ops 

' » fragte imb Alt, hvad Revolutionen havde frem⸗ 
" bragt ſaavel i Gitaten. fom. i Kirken; oor inb; 
tagne af ben gode gamle Tid, fom be falbte 
Ludvig XIVbeó befpotifte og umoralſte Aarhun⸗ 
brebe!, Aldrig et en. Slægt bleven i faa Ord bes 
bre charakteriſeret, end disſe hjemkomne Flygt⸗ 
ninge ved bet bekſendte Bon Mot: ”De have um 


ber deres 25aaríge Landflygtighed intet forglemt, — ^ 


og intet lært.” Naſten ingen af bent tænkte paa 
. bet arme, af Partier fenberflibte Fædreneland ; 
men Wreépefter, Embeder, Ridderkors, Jorde⸗ 
gobfer, Tiender, Hoverie af Almuen, Hævn 
ober Republikens og Keiſerdommets Tilhængere, 
disfe vare Gjenftandene for de hjemkomue €mi» 
granters Onſter, Beftræbelfer, Jntriguer! Bi" 
. bille iffe glemme, hvad de havde [übt i Revolu⸗ 
tionen; at mange af dem vare uden Lov og Dom 
bersvede deres (Sabrenegobfer; vi ville indrømme, 


s 7/0 147 


at bet var ſmukt og abeít.of Kongen, nu i fit, 
$pffe at tanfe paa fine Ulpkkes⸗Stalbrodre, at 
tildele bem, font havde viiſt ham perſonlig $toftab 
og Hengivenhed, Hofembeder, Penſioner, Or⸗ 
dener. Men vi anſee det for et Misgreb, at der 
i Kirken, Domhuſet, Armeen og Raadet, be 
troedes dem Embeder, Hvortil be manglede al 
Duelighed og. enhver Indſigt, for ei at tale om 
ben svrige Begunſtigelſe, der mishagede Folket, 
faa at dette endog fom til at længes efter Ras 
poleon, og modtog ham jublende," ba han vendte 
tilbage fra Elba, og med fin lilte Garde paa 1100 
Mand drog igjennem hele bet kougelige Frankerig, 
hvor nu atter Emigranterne vare de førfte, fom 
emigrerede "fra deres Poſter, og atter de ferfte, 
fom- inb6obe fremmede Hare til at befætte bet 
ftjeune, men fplidagtige Land. Havde iffe Eu⸗ 
ropas ſtore Magter anden Gang erobret Frans — 
kerig for Bourbonnerne, ſtulde dette berømte Dy⸗ 
naſtie endda ikke have befæftet fin Throne i Gran: 
kerig. Og hvis havde ba Skylden været, uden 
be ultraroyaliſtiſte Cmigranterd, der ikke vilde 
taale nogen, Confitution, noget Charte, nogen 
Religiousfordragelighed, nogen Lighed for Loven; 
men lutter Privilegier, lutter Vilkaarlighed, 
lutter Papisme? Hvad intet Menneſte i Europa 
K2 


148 - 


anfaae for. muefigt, tildrog fig fort efter Bour⸗ 
bonnernes Tilbagekomſt — et nyt Bartholomæus 
Blodbad, hvorved i bet minbfte 180 Proteftanter 
dræbtes uden Brede, og uden at een enefte af de 
velbekjendte Mordere blev dragen tilAXnfvar. Men 
da benné Sag til fin Tid er bleven noffon oms. - 
talt ogfaa i nærværende Tidsſtrift *), vil jeg bfot 
anføre til Stadfæftelfe Fru Staels Ord derom, 
ba hun, fom em ivrig Modffanderinde af Napos 
(top , maa anſees for upartif i denne Sag. Forſt 

figer hun om Valget under den bourbonſte Negje — 
| ring: Prétendroit-on que l'élection des députés 
qui ont suspendu cette charte, étoit réguliere. 
Ne seit-on pas que vingt personnes nommées 
" par les j préfets ont été envoyées dans chaque: 
collége électoral pour. y choiser les ennemies 
de toute institution libre. Lg derefter tilfoies: 
Cent quatre-vingts protestans ont été massacrós 
dans le département du Gard, sans qu'un seul 
homme ait subi la mort en pünition de ces 
crimes, sans que la terreur causée par les as- 
sassjn$ ait permis aux tribunaux 'de les condam- 
"mer. On s'est haté de dire que ceux qui ont 
peris étoient des Bonapartistes, - comme s'il ne 
falloit pas empecher aussi que les Bonapartistes 


") te Xrtifelen IK i Theol. Bibl. 1706.88; €. 294 fo. 








| 


149 


| 


ne fussent massacrés *), Det er naturligt, at 
Uttraer ogfaa have gjort bet til en Klagepunkt 


mod Bonaparte, at han be(Epttebe Proteftanterne, 


og atter anført det fom en Brode af disſe, at be 


vifte fig taknemmelige derfor. Sj begge Henſeen⸗ 


der kunne vi voligen indſtille Sagen til Efterver⸗ 
deneng Dom. Derimod Sør det indrømmes — 
thi bet er fanbt — at Napoleon i£fe ef(febe ben 
katholſte Sirfe, hvis Medlem fan dog udgav fig 


for at være, at han behandlede Paven og nogle 


beltenfenbe- frimodige Biffopper altfor faarbt; 


endelig at han, fom før er bemarfet, næften altid 


betragtede Religionen fta Statsklogſkabens Synes 


 punft. Men paa den anden Side er bet viſt, at 


han haandhævede Statens og den fran(te Kirkes 
Uafhængighed af den romerſte Curie; at Paven og: 
faa fig havde Uret imod Napoleon; at Keiſerens 
Strænghjed imod Geiſtligheden, figefom be fore 
gaaenbe Forfolgelſer renfede dens Sæder og fors⸗ 
gebe bens Agtelſe; og eubelig at SRapoleon fete 
fom Tidens flore og herſtende Aander f. Cr. be 
(efte Medlemmer af Nationals Synpitutet fnarere 
at have for megen end for liden Neligion. Da 
hele min Fortælling (tal (lette fig paa Udfagn af 


*) V. Considerations sur les principaux événemens etc. 
Tom. II. pag. 312. 


150 

j C4 
ſtarpſindige Dienbibner, vil jeg herom anføre 
mogfe gyldige Vidnesbyrd. Napoleon far feo 
beklaget fig ober, at endnu under hang Negjering 
"vifte faa mange opípfte Mænd, f. Er. i Nationals 
Inſtitutet, Uvillie imod Kirke, Geififígbeb og 
^ Religion i Almindelighed,” fordi be i SReligionen 
fun faae Papisme. Fru Stael bemerfer herom 
i fin Bog Dix années d'exil pag. 38: ”Denne bes 
fonberfige Snconfeqoentà ſtulde iffe fundet Sted, 
hvis Sranferig. havde havt ben reformeerte Stefis - 
giom; men bet tatfolffe Glerefie havde Fiender, 
fom hverken betó Mod effer dets lpffer havde | 
* afvæbnet; og maaffee bil bet ftebfe befinbed vans 
ftéligt at forene Pavens og be bam hengivne pte» 
ſters Autoritet med en Stats Frihed. Ihvorom 
Alting er, National⸗Inſtitutet viſte ikke for Re⸗ 
ligionen hiin dybe Xrbodighed, fom er nadſtillelig 
fta en fei og genialſt Sjel.“ Hertil fom ben 
sie Grad af Cgennptte og SSeftiffeligbeb, fom 
under be fidfte Konger og Revolutionen havde bes 
taget Stationen. En fran(f Advocat — ſaaledes 
fortæller Le Sur — undſlap be Ord: Je ne con- 
nois que l'argent, je n'aime que l'argent, je ne 
veux que l'argent; og, tiffeiet Fortælleren, disſe 
Orb ere iffe et Individs, iffe en enfefít Mands, 
eller en SRationd Ord: c'est le mot du siecle. 


ISI 


M 


| 


Om det ſidſte fan ber fbifled, naar man tager 


Ordene ſtræengt; men vifter bet, at Moraliteten 
var fjunfen dybere i Frankerige end i noget andet 
entopeift Land, ba Napoleon greb Statens Noer; 
og ligefaa bift er bet, at Gaberne, ben offentlige 


Tugt og hvad man kunde fafbe ben offentlige Mos 


tafitet (om ben Baiere og ſande er bet foært at 
dømme) unbe? ham betydeligen forbedredes. ”Bos 
napartes Kirfe maa nu iffe mere være til, figer 
be Pradt, fordi den er organiferet af Bonaparte, 
og fordi Wolf fom Biſtoppen af Orthoſia bilde 
fig ind, at alt er ulovligt, hvad der ( 25 Aar 


 ffebe i Frankerig. Og bog har Paven felv ſalvet 


Napoleon. Dog har denne Bonapartes Kirke 
gjengivet Frankerigs Himmel fin Klarhed, udſo⸗ 
net Frankerig med de polerede Stater, gjenops 
rettet Templerne og Praſternes Planteſtoler, og 
endelig ført 30. Millioner Menneſker tilbage til 
Alterne og deres Fadres Gudstjenefe” — 

Da faa mange partiffe Stemmer, ogfaa i 
benwe Henſeende, have opløftet fig imod Napo⸗ 
leons Regjering, 6st ben upartiſte -Diftorieffriber 
befto mere ſamle Stemmer fra ubeftufne Vidner. 
Gaabanne, fom babe (Ereoet i Frankerig under 
be tilbagevendte Bourbonner, funne neppe mié: 
tænkes for at bille overdrive bet Gode, fom de 


-— 
- 


- 4 


- 


152 "n 
fige om Tingenes Tilftand i^ &eiferbommetó Tid. 
Sieg (fal nedenfor tale om *Biben(fabeligbebené 
Forfatning; her vil jeg med Henfyn til Geiftfigs 
hedens og Religisſitetens Beſtaffenhed indftrænte 
mig til et Par af be bersmtefte Skildrere. Saa⸗ 
ledes flutter da den ovennævnte Le Sur. fit Capitel | 
om Geiſtligheden *): ”Geiftligheden var før Nee 
volutionen den førfte Stand i Staten; men den - 
havde vift ikke ben Agtelſe, og den morat(te Ind⸗ 
fiydelſe, fot ben nyder i bore Dage. Revolu⸗ 
tionen har i denne Henſeende gjort mere end vore 
Kongers Foreſtillinger, 20 Conciliers Decreter, 
flere Pavers Buller og alle Folks Klager havde 
været iftand til af udrette, Den har tilbagegivet 
be Geiftlige en Ærværdighed i: Sæder, fom bem. 
ikkun havde bevaret i nogle ubefjenbte Kloftre” 
. 9g Erkebiſtop de Pradt figer ==): ”Ogfaa Frans 
ferigé teligipfe Stemning er meget beroligende. 
Thi, ihvor forunderligt man vil finde det, tør 
jeg paaftaae, at Frankerig aldrig har været mere . 
vreligiøft end bet nu er; Det er gubfrpgtigere eub 
i Ludvig XIV8$ faa bebote Periode; bet er uden 


*) La France'et les Francais en 1817. "Par C. L. 
Le Sur. Paris 1818. pag. 114-115. 


^) Les quatre Concordats, Tom. III. pag. 179-233. 


) 


— 


P. 
153 


al Sammenligning gudfrygtigere end under Lud⸗ 
big XV, hvis Regjering var Frakhedens og Irre⸗ 
Aigisfitetená Tidsalder. Men ved Religioſitet for⸗ 


ſtaager jeg ikke Jagttagelſen af visſe Skikke, meu 


det religisſe Sindelaug, ſom er Grundvolden for 
al Giubsbprfel(e, og fom udſpringer af Overbe⸗ 
oiióning om Religionens Nodvendighed og Got» 
dele. Dette maa man iffe forglemme, naar man 
oil 6ebsmme et Folks Religionstilſtand. — — 
Under Ludvig XIV gaves ber ingen ſand Religis⸗ 
ſitet. Man havde en pragtfuld Cultus, og bi: 
ſputerede ivrigen imod Janſeniſter og Proteſtan⸗ 
ter; men man elſtede ikke Religionen. Kongen 
og hans Venner betragtede den fom eg lovbeſtemt 


^ Gig, bet maatte forfvares imod Kjettere, hoilke 


anſaaes for den Tids Jacobinere. Eller var den 
Gib religiss, ba man ligefra Monarchen indtil 


den Ringeſte hengav fig til aabenbare Udſvavelſer? 


ba Liderlighed, Duelleren, Spil, Drik og Bor. 


pagternes Udſuelſer hørte til den gode Selſtabs 


Tone? Bar ben Tid religiss, ba man gif ober 
fra Fru Maintenons og hendes Jeſuiters Semi⸗ 
parium til Regentſtabets Saturnalier? Under: 
$ubbig XIV var man from paa en befpnderlig 
Maade. Agøde man tilbragt Livet i Udfvævelfer, 
fom Gfriftefaberen med Alderdommen; og ved 


— — 





en offentlig Bod meente man at ubflette et uiis 


i66 Synder. 


Men til ingen Tid var Religionen mere for | 
agtet end under Ludvig XV. Da var den overs 
ladt alene til de laveſte Folkeclasſer, forhaanet 


og forviiſt af bet gode Selſtab, givet til Pris. 


for allehaande Bebreidelſer og Spot. Theatret 
og de ſtjonne Kunſter fyntes at have forenet fig 
imob ben. Intet Gfuefpil var uden Beſpottelſe 


af Gubétjeneften; intet Malerie uden en fornærs 


melig Hentydning. Do ber vilde gjøre Lykke i 
Literaturen effer ben ſtore Verden, maatte afſtyde 


nogle Pile imod Kirken og dens Sjenere*). Hvad 
Hjalp bet ba Religionen, at Frankerig havde flere 


Kirker end det brugte, og et rigt, overtalligt 
Klereſie? 

Under Ludvig XVI lignede Religionen Mo⸗ 
narchiet. Man troede, at begge levede, men 


.. be vare allerede døde. - De bare beftemte til at 
begraves. med hinanden under den' &yrfte, ber 


*) "iDibetot,. D'Alembert og Gonbotcet havde arvet 
det fad, fom Voltaire bat til den Griftelige Reli⸗ 
gion, og imod Enden af Ludvig XVbeg Regjering 
funte man neſften iffe mere høre til noget lerdt 
Selffab i Curopa uden at have givet et ellet ans 
det Beviis paa fin Vantro.“ Hedder det i Mé- 
moires de VVeber, Paris 1822. Tom. I p. 112. - 





I55 


.. Var berbíg til at bevare bem. Thi han Befab 
. effe be perfonfige Dyder, fom be manglede, under 
"hvem dét Onde var opkommet. Juſt (om Ligene 
i Herculaneum, der havde vedligeholdt et Ud⸗ 
feenbe af £6, men ved den fagtefte Bersring af 
Luften eller Haanden henfaldt i Støv, forſvandt 
. Nefigionen i Frankerig ved det ferfte Aandepuſt 
af Revolutionen. Og hvorfor? - Fordi bet kun 
var et Fernis af. Liv, ber var udbredt over et 
dødt Legeme; fordi fun Fødderne, ife Hjerterne, 
førte Menneſtene til Kirke; fordi fun Sæddane 
og Exempel, iffe Folelſe og Overbeviisning, 
[ette Religionens Handlinger. 

Nu har Alting forandret ſig. Den reli⸗ 
giefe Revolution er fulgt ben borgerlige i Halene. 
Man funbe fige, at Revolutionen far givet 
Franſkmandene andre ien og Oren, en anden 
Forſtand og -Dufommelfe. Have end mange Au: 
bagtésbelfer tabt (ig, har dog bet teligipfe Gin 
delang vundet; og bet er Dobebíagen. Ligeſom 
bet fet Revolutionen hørte til den gode Tone at 
foragte Religionen ; ſaaledes hører dette nu til 
den flette Zone. Ligeſom bem ba var em jen - 
ſtand for Spot, ſaaledes er ben nu en Gfenffanb. 
forHsiagtelfe, Theatret giver iffe mere Kirkens 
Anordninger eller Tjenere til Priis for Latter og 


à 


EN 


156 
Soragt, Kunſterne Ligefaalibet. Man holder fig. 
ligetangt fra Ringeagtelſe for Religionen og fra 
Intolerance; ligelamngt fra at overdrive Andagts⸗ 
midlerne og fra at nedværdige Gudstjeneſten. 

. "Srt gides ingen Familie, fom lader fine 
Børn undvære Daabens Velſignelſe. Ingen 
gifter fig unden at vende fig til Kirken, og Singen 
bser uden Neligionens Craft. . Far Revolutio⸗ 
nen var Sorfemmelfe af Religionspligterne intet 
fjelbent. Religionen har ſaaledes naaet en Sik⸗ 
fetbeb, fom ben tilforn manglede. Den, fom 
mu angreb QReligionen, vilde fornærme Folket. 
Selv Voltaire vilde i vore Dage fun udrette lidet 
| iblandt Franſtmendene. Alt har i denne Hen⸗ 
ſeende forandret fig, og man maa takke Him: 
mefen derfor. Viſtnok er Punkslighed i Reli⸗ 
gionsſtikkenes Jagttagelſe nuomſtunder fjelden. 
Man ſpiſer Kjod paa Faſtedagene, og ikke alene 
Mændene, men ogſaa mange QOvinder forſomme 
Skriftemaal og Communion. Det er umiskjen⸗ 
deligt, at Folket far fjernet fig fta dette Naade⸗ 
middel, ihvorvel i forſtjellig Grad. Thi bet 
gives i Frankerig tvende i religiss Henſeende 
meget forſtjellige Himmelſtrog. De fore Stader 
pg deres Nabolaug; Paris med en Omkreds af 
20 franfte Mile ligner iffe be sørige Landſtaber 


157^ 


De veftlige Provindſer fra Bretagne tif Charente, 
og fta Lozere indtil Grændfen af Nedre gan» 
gueboc ere meget for(fjeflige fra andre Franferigé 
Egne. Dog, i bet Hele forſommer Folket de 
fitfelíge Ritus, (fjsnbt bet iffe foragter elle⸗ 
fpottet ben. 

Men tat ba denne Punktlighed meget ſtorre 
fet Revolutionen, navnligen i be Osiere Stender? 
Jeg troer bet ikke. Thi i disſe Stander herſtede 
den Gang den ſtorſte Slaphed, og deres Exewpel 
fordærvede Folket. Nu tet man haabe, at ben 
bedre Tone. vil udbrede fig fta be hoiere til be las 
vere Stænder.. Men bet vil endnu forlobe en 
Tid, inden man fan fpore disfe Virkninger. 
Det er viſt, at Geiſtligheden iffe Gar ben Ind⸗ 
findelfe un fom i efbre Tider. Det er Fun paa. 
hemmelige og krumme Veie den virfer, ligeſom 
Yefuiterne fordum (og nu), iſer paa gamle 
Koner. Fra Aaret 1814 har Geiſtligheden be⸗ 
traadt en falſt Vei; ben er geraabet i Modfigelfe 
mod ben i Frankerig Ger(fenbe Aand. Forbans 
delſer over Philoſophien og Revolutionen er Inde 
holdet af de flefte Prædifener. Ved at bable Nas 
tionens Opførfel i de fidfte 30 Aar, har beh ftsbt 
Nationen fra fig. Beviis derpaa, er, at ſiden 
1814 har ei een enefte Geiſtlig været valgt til Des 


- 





* 158 


puteret i Kamrene, ba bog under Napoleon hoer 


Gang nogle af bem geiſtlige Stand valgtes. 


Pd 


Misfionærer gjenmmenvandre Stranferig "og ud⸗ 


firse Tvedragtens Sæd. . Jeg ér paa nogle 
Steder truffen ſammen med disfe Perfoner, og 


. troer iffe, at under Revolutionen (terre (orbit: 


&ittrelfe har viiſt fig i Indbyggernes Genptter. 
Endelig far Goncorbatet af 1817 faldende Ulpk⸗ 
fen. Følgen af alle bisfe Feil har været, at bem 
Gpede, fom lovede Glerefiet fan meget, har bi⸗ 


- Bragt bet et ferte Tab. 


Med benne af be Pradts Bog ont be 
fire Concorbater. uddragne Skildring flemme alle 
SReifenbed Syagttagelfer overens. Af em Lands 
mands utrykte Breve vil jeg meddele et Bilag fra 
famme Tid. Saaledes tilſtrev Hr. Dr. €. mig 
fra giari$-b..7 Novbr. IgIQ. ”Jeg veed iffe, 
om De fjender Misfionairernes Ledingsfærd til 
det uchriſtelige Bretagne i de fidfte Dage af for» 
rige Maaned; Sagen er for mærkelig til; at jeg 


ved min Uvished herom ſtulde lade mig afholde 


fra at beſtrive Dem den, ſaaledes ſom jeg har 
feft ben, og hørt ben af em Indvaaner af Breſt. 
Biftoppen af Quimper kom til Staden, febfaget 
af tvende Misfionairer, Strax efter ftimlede 


"Golf fammen om be Nyeankomnes Vaaning og 





159 


taabfe à bas les pyétres! les ealotius à la lan- 
terne! — En ropalifti(t Zibenbe lægger dem ogfaa 
et? "à bas Jesus Christ; i Munden. Da Mis 
nifteren.for bet Indre har tilladt Misſionairernes 
Omvendelſestog, fordt Charter byder Frihed i 
Guítu& og Misfionærerne fom blotte Prædican«" 
ter iffe kunne være Sognepraſterne til Forargelſe 
og Skade, faa forlangte Misfionairerne Øvrig: 
hedens. Gfptó. Men alle vare ufordeelagtig 
femte mob Misfionairerne, baade Folket, Gta; 
dens Præfter og Øvrigheden; tbi, man fjenbte 
dem fra et foregaaenbe Beføg. — Gitaben& Maire 
feger hos Under⸗Prafecten om Afſteed og faaer 
ben. Under⸗Prafecten faber Bifpen fperge om 
fan en(ter en Politie⸗Commisſair til fin Beſtyt⸗ 
telfe; men ba denne foarer, at han iffe var o 
tigbeb og iffe berettiget til at udftæde Politie⸗ 
Ordrer til hans egen Sikkerhed, faa bliver bet 
derved. Under -Præfecten ſammenkalder derpaa 
conseil municipal, hvori flere berettigede til 
ſtedes Adgang. Man bliver enig om af udvælge 
nogle Deputerede af Conſeilet for at: anfolbe 
Monſeigneur om at bortſtikke hans Miöſionairer. 
€ om ſagt, faa (feet; Misfionairerne maatte med 
uforrettet Gag og med Haan forlade Breſt, og 
da be fom til Morlaix, maatte de atter fiynde fig 


P4 


160 


paa Flugten, efterſom be her ligeſom i Nantes 
"modtoges af et : Voila les calotins, qu'on a 
thássés de Brest! — J Breft beærede matt efter | 
bereg Bortgang Mairen med en Serenade og Tak- 


| figelfet ” pour, avoir sauvé la ville!" og illumi⸗ 


nerede derpaa Staden. Regjeringen har taget 
fig alvorlig af Sagen; Under⸗Prafecten er affat, 
Mairen kaldt til Paris og conseil municipal an- 
nulleret. Misfionærerne have imidlertid iffe ops 
givet Haabet our at fatte fig faft hos Bretonerne; 
man paáftaaet,. af Chateaubriand felv vil vove 
fig blandt bem. Det ét. upaatvivleligt, at Bre⸗ 


. totterne have forfonbet fig mob Formerne; men 


i Grunden have be vift Net. | Jeg for min Deel 
anfeer Misſionairerne fom moderne Jeſuiter, og 
i en vig Henſeende font farligere end disfe, fordi 
be iffe blot ete Hierarchlets, men Despotiets og 
Obſcurantismens Drabanter. De iore iſer mob 
Voltaire, Rousſeau og Philoſophie i Almindelig⸗ 


hed, hvorunder be kaſte be meeſt heterogene Ting 


paa den latterligſte Maade af Verden. De tanke 
at fremtrylle et Munkelis, hois Tid er udløbet, 
og aabne Geiſtligheden Kilder, (om for længefiden 
ere udtørrede i Frankerige. For at Comme igjen⸗ 
sem, paatage be fig mangfoldige fnigenbe Skik⸗ 
kelſer, hvorved be kuns blotte fig mere i be For: 


—. 161 


nußtiges Dite, Her et fanbelig Fornuftens Rige 


i Religionsſager; der behoves kuns et Stod, og 
Frankerige er reformeert. En Præft, fom er prøte 
ſtantiſt i Lære og Vandel, er hoiagtet her til 201537" 

Foruden troværdige Hienvidners Udſagn 
har ben fraværende Hiſtorieſtriver endnu at raad⸗ 
fere fig med de offentlige Foranſtaltninger, fou 
(fee i ef Land. Det er da ſaare páafalbenbe, at 
neften alle be (lore Opoffrelſer, fon ben bourbon⸗ 
fte Regſering har gjort for Geiſtligheden, figte til 
at hæve og berige Kirkens Prælater, Erkebiſtopper, 
Biſtopper og Domferrer. — 98i ville anfere nogle 
€rempler. Fordum maatte Munkene i det kongl. 
Abbedie St. Denis [efe Sjele⸗Mesſer over de 
afdøde franffe Konger. S Revolutionen fore 


ſtyrredes dette Klofter med allé be svrige. Kong | 


Ludvig XVIII, fom snífebe at faae Diis Sti 
inbfert paa np, uden at kunne efter Gbartet ftifte 
noget offer, oprettebe ved en Forordning af 
23de Decbr. 1816 et nyt Domcapitel, Hvis For⸗ 
mand blev ben kongl. Grand⸗Aumonier, Cars 
binaf Talleyrand⸗Perigord: bet (faf effer& beſtaae 


af IO Domherrer af forfte Sang, famntlig $56. 


ſtopper (deraf vare de'g udnævnte 1818) og 24 

Domherrer af anden Rang, hvoraf de 6 ere Dig: 

nitaires b. e. Gapitletó Embedsmend. Desuden 
$t Theol. Bibl. g S. — . 8 


LI 


"- 


. 162 


T &apitfet adſtillige — reémeblemmer y blande 
hvile Cardinal Bausſet, forhen Biſkop af Alais, 
ff bem overſte Plads. Fremdeles er. Biſkop⸗ 
pernes Antal bleven betydeligen forsget, og deres 
Indkomſter fordobblede, imedens Sognepraſter⸗ 
nes *) og Sfolelærernes Kaar, fom haardt 
trængte tik Forbedring, ere uforandrede. "Dog 
et det ifær Domcapitferne, over hvis tiltagne 
Magt og papiftiffe Senbenté SRenneffebennen maa 
bedrsves. Forſt vakte Domcapitlet i Gtra&borg 


megen Opmastfombeb. Det foreſtrev ſine Med⸗ 


lemmer en Retractationsformular 1 hvori dø” 
forſt indrømmes Paven "non seulement une pré- 
rogative d'honneur et de préséance, mais une 


: véritable primauté d'autotité et de jurisdiction." 


Siden hedder bet: La soi-disant Constitution 
civile du Clergé de Pan 1791, étant contraire 
à ces principes et tes dogmes, et ayant été 
déclarée erronée, schismatique et bérétique, et 
condamnée comme telle, dans les; années 1791 
et 1792, par Pie VI. et par tous les évéques 
legitimes et vivant dans la communion du Saint 
Siége,. je: déclare que je condamme et rejette la - 


+) S Aaret 1821 gaves bet efter Minifteren Grev Sis 
| mons Forſikkring 4000 Vicarer i Frankerig, font 
. Tun havde s50 Franker (Rigsorter) aarligen. 


I63 


dite Constitution, conformément à la decision 
de l'Eglise (vide Brevia de die 10 Martii et 15 — 
Apnilis.17 91, Brevia de die 19 Martii et 15 Junii 
1792 etc.) En conséquence, je retracte le ser- 
ment d'adhésion que j'ai prété à cet acte anti- 
catholique, et je désavoue tous ceux do mes di- 
scours et des actions qui y ont rapport etc. etc. 
Je conjure.le Pére des miséricordes de m'en ac- 
corder le pardon, et je prie notre sainte Móre 
l'Eglise de lever les censures que j'ai encourues, 
Underſtriften ev: De consilio et cum approba- 
tione R. R. D. I^ vicariorum generalium cepitit- . 
larium diotesis Árgentinensis *)? — 

Gamme Domcapitel i Strasborg ubftebte 
et Hyrdebrev med aabenbart Henfon til at ned⸗ 
fette deres proteftantifte Medborgere Slæde pag 
Subelfeden 1817. Titelen er: Faſteforord⸗ 
ning af be re. General⸗Vicarier for 
Biſpedemmet Strasborg, 30 Gider Ato. 
Gtriftet lober at ville handle om den katholſte 
Religions Fortræffelighed; men bet Dele breiter 
fig ont det vigtige Spørgsmaal: Er bet tillade a£ 
fpife $job i den ſtore Faſte o: be40 Dage (Qba⸗ 
btagefima) ? Edaret: Dette er del t fig ſelb 

») Gee Bibliotheque VATI Vol, III. Cahier 3. 


"pag. 487. M 
22 


164 
utilladeligtz bog tillade Dhrr. 9Bicarier bet fot 
Gaabanne, fom funne fjebe Bevillingen — 
ifet hos bet geiftfige Seminarium. Dog 
(faf denne Tilladelfe fun. gjefbe for Onsdag, 
Fredag og £sberbag. — ”Aivorfor”? (psrger med 
Rette Udgiveren af Sophronizon; Hvortil dette 
Dagvælgerie? Kjende ba Katholikerne iffe hvad 
Paulus ffriver Colosf.2, 16. fg.: ”Derfor demme 
Ingen Eder i Mad eller Drikke, eller i Henſeende 
til Hoitider effer Ny⸗Maaner eller Sabbater. — 
— — $i befoæres S da med Anordninger: 
Nør iffe, (nag iffe, tag ikke derpaa! Hvilket 
alt er til Fordærvelfe, naar det bruges efter Mens 
neſtenes Bud og Lærdomme o. ſ. 0." — Side 20 
begynde SSe(fplpningerne mod Proteſtanterne. De 
anklages for at have fat. bilfaarfige Meninger 
iftedetfor be forfaftebe, og dog igjen at have ops 
givet deres gamle Syſtem, faa at der neppe er 
fer Artikler tilbage, fon endnu almindeligen ete 
kjendes t deres for(tjelfige Menigheder. Nefors 
matorerne anfíageé for at have fændt hele Europa | 
i Brand, rpftet alle Regjeringer o.f.9., i hvilken 
Anledning Domherrerne fperge med 9Bemob, om . 
dette vel er Grund til en Jubelfeſt. Derpaa uds 
bifíebe be Forſtjellen imellem Proteſtanter og $a; 
tholifer: Den beflaaer deri, at vi efter vor guds 


f 


I65 


bommelíge Meſters Anordning troe, at Bibelen 
iffe maa forf[are8 af Rogen, uden af bem, fom 
han har givet Net til at (ere, til Hvilke han par 
fagt: Hvo Eder hører, ben hører mig; imedens 
Proteftanterne toertimob paaftaae, at denne Bog, 
fom indeholder Tir af faa høi Vigtighed, Hem: 
meligheder, ber fangt otergaae vor Fornuft o. f. v., 
maa overlades fil Enhvers Luner, Lidenſtaber, 
Aandsudſpavelſe; til Enhvers Uvidenhed, bet et 
bumbrifig uo£ til at fortolfe den uden en Veile⸗ 
ber, der funbe oplyfe ham, uden en Magt, der 
funde holde ham i Comme. Dette er endog Pros 
teſtantismens Grundlære, ja maa(fee den enefte, 
fom antages af alle Partier. Men hvilfe vare de 
Uunbgaaelige Følger deraf? Den flore Bosſuet 
forudfaae dem med fit Drneblif, fom Intet und⸗ 
gif. Hang Spaadomme bleve fun alt for noiag⸗ 
tig opfyldte. Enhver af de mangfoldige Gefter, 
hvori Proteſtantismen deler fig, griber den Gellige 
Bog, forforter ben, forvandſter den, forandrer 
den o. ſ. v. Enhver omtieber ben efter Behag. 

Jab beri overſtiger deres Begreb , bliver enten 
forfaftet, eller udlagt tvertimod den naturlige 
Mening. Det er nuomftunder endog antaget fom 
Grundfætning ,. at man iffe mete fan [afe ben 
. hellige Gfritt, uden meget ofte at gjøre Vold 


166 


€ Lad 
by 


paa Texten. Man fige o8 nu, foem ber. holder 
. Bibelen meeft i Ære, Vi eller 9yroteftanterne?? 

Saa aabenbart angreb en katholſk Corpora 
tiow ben af Chartet beffpttebe proteftantiffe Res 
ligion. Men hvis Regjeringen taalge dette, då 
formeente den heller iffe Pedteſtanterne at fot» 
feate fig Mindre funne vi undſtylde ber 
Stranghed, hvormed Negjeringen behandlede be 
gifte Praſter, fom ben iffe allene ubelntfebe fra 
de katholſte Kirke-Embeder (hvilket efter Cons 
cordatet var nodvendigt;) men endog fra private 
Skole⸗Embeder. Mange værdige Mænd bleve 
derved brodloſe. Men her Hjalp ingen Fores 
ſtillinger. Bibliotheque Historique meddeler 
I Vol. 3 Cahier et SSen(frift tif be Deputeredes 
Kammer fra Fonzes, Inſtitutbeſtyrer i Montpellier/ 
ſom paaanker at. Horigheden havde forbudt bam 
at holde Gfole, alene paa Grund af, at han, 
en forhenværende Præft, havde giftet fig under 
Redolutionen (ba dette af Regjeringen var tif» 
fabt). Han frygter et for en Underſogelſe af 
hang Orthodoxie eller hang Sæder. — Tillige 
er aftrpft Deoretet af Commisfionen for den offent: 
fige Underviisning (hvilket iffe er underſtrevet 
af Sacy, men vel af Proteftanten Cuvier): Det 
hedder deri: ”Le premier devoir de l'administra- 


- 167 
tion est de veiller à ce que l'instruction de la jeu- 
nesse ne soit confiée qu'à des hommes véritable- 
ment religieux, et dont la conduite, les moeurs 
et les principes soient irréprochables." Det fan 
aftfaa en gift teft iffe være? — J famme Tids⸗ 
ſtrift 2 Vol. 2 Cap. p. 118 attefteret SRectoten 
fot. 2ícabemiet .i Bourges, P. Deli&fe , at ben 
eneſte Aarſag hvorfor bet oat bleven forbudt 
fyr: Favarger at holde Synftitut, var hans prote 
ſtantiſte Religion, ba han ellerg i alle Maader 
havde givet Bevifer paa Nidkſerhed og Duelighed. 
Disſe Begivenheder falde, faabel efter To 
den fom efter deres Mand, fammen med Concors 
datet af 1817, fom €migrantew Blacas afflnt/ — 
tede paa ben franſte Kirkes Vegne, og hvorved 
han opofftebe alle dens (fore Gorrettigbeber. - Bi 
have meddeelt det i Pavedsmmets Hiſtorie (forrige 
Bind S. 207 fg.), og maae nu henvife vore Læs' 
fete dertil. Det er bekjendt, at dette Concordat 
blot et em Gjentagelfe af det for Frankerig faa 
vanærende af Maret 1516. Det var altfaa en 
Tilbagegang af 300 Aar, Da ber nu, fom ben 
findrige be Pradt bemarfer, iffe er noget 
Orb, Franſtmandene afſtyẽ faa meget, fom € il 
bag egang, $afte dette Gorbrag almindelig 
tieitfie; og blev ligefaalidet bifaldet af Folkets 





168 


Nepræfentanter (i Samrene) fom af Folket fefo. 
Publicums Frygt for et tilbagevendende geiſtligt 
Tyrannie blev faa ftot, at Regjeringen maatte 
"gjøre noget for at dæmpe ben. Hvad Diploma 
tiken havde fordærvet; .ffulbe nu Lovgivningen 
forbedre. Miniſtrene ſelv folede og erkjendte ved 
denne Leilighed Fordelen af Chartet. De beraabte 
fig herpaa imod Pavens Anmasſelſer; og et Lov⸗ 
ferflag, gjort af Miniſtrene Kongens Navn, 


tjente til at værne om ben franfte Kirkes Rettig⸗ 


heder og ben fran(te Regjerings Vardighed. Af 
dette mærfværdige Decrets II Artikler vil jeg 
meddele de vigtigſte in extenso og alle in con- 
ento *). (fter Art. I. udnævner Kongen alle 
Rigets SSiffopper og Crfebiffopper. Disſe Den; 
vende fig derpaa til Paven for at erholde den fas 
noniſke Snbfettelfe. 2. Goncorbatet af 15 Junii 
I8OI træder ud af Kraft. 3. Der (fal oprettes 
7 nye Grfebifpebsmmer og 35 mye Bifpedsms 
mer. 4. Dotationerne til Bifpeftolene beſtemmes. 
5. "Buller, Brevia, Decreter og andre fra den 
romer(fe Stol udgaaende, eller under dets Ans 
foritet forfattede Gfrifter (Indulterne og hvad 


*) Det findes i Ståudling unb Tzſchirners Archiv får 
die alte unb neue Kirchengeſchichte. 4 Band S. gro fg. 
og flere Steder, 


169. 


der apgaaer. Gambittigóebena Forum undtagen) 
maae fer(t da antages, trotfe8, Defjenbtgjares 
og fuldbyrdes i Songeriget, naar fongen har 
givet fit Giamtpffe berti." — 6. "De iblandt 
biéfe Skrifter, fom angaae Kirken overhovedet, 
eller Statens Interesſe, eller ben franſte Kirke, 
dennes Love, Forvaltning eller Lære, og ſom 
maatte forandre noget i de hidtil befanende Love, 
tør iffe antages o. f. b. førend be, fremlagte af - 
Kongen, ere tilborligen verificerede af begge 
Kamrene.“ 7. De omtalte Skrifter ſtulle til; 
ligemed Autoriſationen for ſamme inbfares i bul- 
letin des loia. 8. Om hvorledes inbtrufne Stri⸗ 
digheder (fal afgjsre&. 9. Geiſtlige Perſoner, 
fom gjøre fig (fyldige i nogen Forbrydelſe, ſtulle 
dommes efter be franfte Love. IO ”De i Rom 
ubftebte Buller af I9be og 27de Siuli( I817» af 
hvilfe ben eue (nbefolber Ratification af Gon: 
corbatet af TI Junii f. 21. og ben anden ongaaer 
Biſpedommernes Inddeling, ſtulle publiceres 
üben at fanctionerebe Clauſuler, Sor 
melee og. libtept i famme, fom (tribe 
mob ben gallicanſke Kirkes— » fettíg: 
heder og Grunbfatnínger. II. J intet 
Tilfælde maae disſe publiceerte Pavebreve ” blive 
til Hinder for Frauſtmendenes ved Chartet gas 











170 


- 
— 


ranterede Rettigheder eller for den eres 
Kirkes Friheder eller for be Love, fom angaae 
be Ikkekatholſtes Gudstjeneſte 

." (i8 dette iffe var en fuldffændig Tilbage 
falbelfe af bet uheldfoangre — Goncorbat "ef 
11Junii 1817, ba veed jeg iffe, hvad man fulde 
falde faalebes. Men da Paven aldrig fat et» 
fjenbt disſe retractationes, vedbliver han at bes 
raabé fig paa Goncorbetet, fom iffe formeligen 
er ophedet, ba derimod Fordraget af 1801 flge$ 
at bære ttaabt ub af Kraft, ihvorvel bet er juft 
dets Grundfætninger; fom £ npsanfsrte Lov 
(eíge8. Jen faaban Xacenfeqoentá er man geraa⸗ 
det, forde man (Efe vilde lade Napoleons Fordrag 
beſtane. Meget Stof til &trib er derved forblevet 
(* den dobbelte Lovgioning; og hvis en afoorlig 
$amp endnu iffe er udbredt, figger Grunden 
dertil & det franffe Hofs Gftergibenfeb og dets 
. nærværende Forkjerligbed for den romerſte Kirkes 
form. Hertugen af; Blacas, fom fluttebe Cons 
cordatet, er endnu Miniſter i Italien; og Jes 
'fuiterne gjøre Aar for Aar ſtorre Fremgang i 
Frankerig feo, Forſt fiden Carl Xdes Thronbes 
ftigelfe fige de ligefrem, at de ere Sefuiter; for 
gif de under andre 9tapne, faafom Troens $æs 
bte, Jeſuſhellige Hjertes Gelffab ofø. 


I7I 


De beſtyttes af nogle Medlemmer ( ben fongelige 
Familie, og af nogle Miniſtre, beribfanbt Cal 
tus⸗Miniſteren, Fraisſinous. .Dobebmem 
bene for deres Partie høre til be fineſte Hodeder: 
Abbed Mennais, Latil, Kongens Skrifte⸗ 
faber, Abbed Ronſin, Vorſtander for Kloſtret 
Montrouge; Fapet, Forbin o.ſ.fl. Deres 
Organ er Adiſen Gtoife, font redigeres af en vis 
Genoude, og bagfigen ubfpper Fornærmelfer og. — 
Løgne imod Proteftanterne og be liberale Katho⸗ 
lifer. Deres tbenbe Hovedquarterer ere Mont 
rouge i Nærheden af Paris, og St. Acheul 
ved Amiens; men neften i alle :Departementer i 
bet fydlige og veſtlige Frankerig have be Skoler, 
Deor de opdrage unge Menneſter i bere8 Ordens 
nokſom Befjendte 9tanb. Hvert Aar fjsbe be . 
Jorder til *et Belsb af 2 Millioner Sranfer. 

fiebet ffeér ien (eg Mands Ravn. Hvor Pen⸗ 
gene komme fra, ter Ingen fige, ſtjondt bet er 
Alle bekjendt. Abbed be la Mennais, en 
ivrig Ultra⸗Forfatter, ftaaer ( Gpibfen fot Jes 
ſuitergeneralen ortis? Generalſtab. Fra 
Marſeille til Bayonne; fra Lyon til Orleans 
herfTe allerede Jeſuiterne. Grfebiffoppen af Tou⸗ 
fonfe er deres (lore Patron. J disſe Egne hører 
man iffe ſjeldent af Folk, fom ellers ere forſtan⸗ 


Et 172 


dige, bet Pariſer Blodbryllup anpriift fom Beviis 
paa religio Nidkjerhed og gavnlig Strenghed *). 

fNroteffanter, font gaae ober til ben katholſte 
Kirke, belsnnes med Roes og Haderspoſter; 
men Katholiker, ſom blive Proteſtanter, bagva⸗ 
(ted. Saaledes blev det nylig paaſtaaet, til 
Trods for Hiftoriens Vidnesbyrd, at det altid 
var be flettefte Katholiker, men be bedſte Prote⸗ 
ſtanter, (om gif over fil ben modſatte Sirfe. Hog 
vinderne have be deres egentlige Tilbæng. De 
ere overbærende Sfriftefædre, ifær med delictis 
carnis; be ere opfindſomme paa. Skueſpil iſær 
Procegfioner, fout more ben stfe&lofe Slægt; de 
ere fnilde Opdragere, og modtage liden eller in⸗ 
"gen Betaling af deres Difciple. Men til Ovine 
der og nogle udlevede Mænd indſtranker fig hide 
mbtil deres Indflydelſe; hele den kraftfulde 
mandlige Slægt ex dem imod; og desværre hører 
det til Liberalismen i Frankerig, iffe alene at 
modſatte fig Syefuiterne, men ogfaa at afholde fig 
"fra den effentlige Gudstjeneſte og feío fra ben 
hellige Nadvere. Naar man undtager ben konge⸗ 
lige Mesſe og anden overordentlig Hoitidelighed, 


*) Jevnfor en Skildring af den indvortes politiff - velis 
gisfe &ilflano i bet nuværende Frankerige, indført 
i Nyt Aftenblad Mo. ss for 1825. 


173 


L 


feer man næfen aldrig en cuftiberet Mand eller 
*)ngling i nogen katholſt Sitfe, da derimod de 
proteſtantiſte Kirker beſoges af enhver Alder og 
af begge Kjøn ligefom hos o8. Sette eret afs 
gjørende Beviis paa den ovenanførte Satnings 
Rigtighed: at Franſtmendene ei blive refigiefe, 
med mindre de forſt blive Proteftanter. Herom 
er det bog vanſteligt af overbeviſe felv de liberale 
Katholiker i Frankerig. De tenfe iffe dybt nof 
ebet religisſe og philoſophiſte Emner, til at overs 
ftue Forholdene i deres Totalitet. De holde fig 
fil nogle almindelige Bemærkninger om Katholis 
tismens Sortrinligbeb med Henſyn til Phantaſie, 
Gemyt og ſtjen Kunſt (udviklet af Chateaubriand 
i det veltalende Verk om Chriſtendommens Aand) 
eller tif dens Pasſelighed for Sydboere o. f. v. 
€t nyt Beviis derpaa far jeg fnnbet I følgende 
Skrift: Du Culte en général et de son état par- 
ticulierement en France, par Mr. Keratry, an- 
&en Deputé, Pàris 1825, filet imod be vanvits 
tige Forſog af Grev Zemaiftre og Abbed La Mens 
naié at gjeninb(sre Middelalderens Katholicisme; 
men bog faare eenſidigt. Saaledes finder Forfat⸗ 

teren den lutherſte Cultus altfor nøgen; fan 
troer iffe, at den nogen Tid vil finde Indpas i 
Sranferig. Paa ben anden Side er bet alminde⸗ 


1974 . : 


* 


figen bekjende, at i bet gode Selſtab i Paris er 


.tü proteſtantiſt Vræft ligeſaa agtet, fom en far 
tholſt er mistænkt og tilſideſat. Hertil bidrager 
de unge Praſters Vaeſen og Dannelſe ei lidet. 


Siden Aaret 1815 er bet næften Fun raae Bon⸗ 


 berbrenge, ber beſlemme fig til-den geiſtlige Stand, 
og optages i Seminarierne. J Srauferig har 
den ſelſtabelige Tone en overordentlig Bægt, Mids 
belflanben, fom hos o8 afgiver be fleſte og due⸗ 
figfte Candidater, forfmaaer at flutte fig sil ellet 
. recrutere en Stand, fom er i Oppoſition med 
Aarhundredets Oplysning og Fædrenelandets 
Interesſe. Napoleon, fom paa Gt. Helene op« 
levede denne Forandring. i. Stemningen, fagbe 
derfor: "saaftee vil man i Granferig faae at fee 
en Confeription af. Præfter og Nonner, ligeſom 
gan i min Tid fane en Gonfeription af Soldater. 
' Raa(fte ville mine. Caferner blive. til Kloſtre og 
Seminarier <=)” , Allerede i Napoleons. Tib havde 
be unge Franſtmend afvante fra det kirkelige 
fie, fon be vare; fun liben £pft ctl ben geiftlige 
"Stand.  fRapoleon vilde iffe, at. man  maatte 
optage unge Menneſter paa. I6 Aar i Paſtoral⸗ 
ſeminarierne, men bie indtil de vare 21 Aar. 


-*) V. Mémorial de St. Héléne, Tom. V. p. 111. 


l 


— 


* 


! 


vi ingen Præfter. 


175 F 


Biſtopperne og Paven ſparede: Deres Maieſtets 
Grunde ete meget rigtige, men i faa Fald fare 


- 





- 


Sjbet jeg mu gaaer ober til ben anden Hos 
bebbeel af denne, Gtiloring, hvori bet (fal handles 
om Underviisningsvaſenet i Frankerig, faabel 
det [erbe fom Almueffolevæfenet, maa jeg $e; 
metfe, at jeg derom fan fatte mig fortere, fordi 
den ban(fe Literatur allerede indeholder mangt 
agtværdigt Bidrag dertil, Saaledes have Hr. 
Etatsraad Thorlacius *) og Hr. Biftop. Tetens, 
fom begge teifte under den franſte Revolution, 
leveret «(ben Gibfte i Tidsſtriftet for Sandhed 
Ifte Bind) interedfante Efterretninger om bet 
lærde Væfen i Republifens Dage.  Mén om det 
forfte Decennium af nærværende Aarhundrede fins 
deg t flere Aargange af ør. Gtat$raab Engelstofts 


Univerfitets⸗ og Skole⸗Annaler fortſatte Berets 


ninger. Jeg bør iffe afſtrive, Hvad af biéfe 
Mænd er ſagt effet ſamlet; derimod bil jeg med⸗ 
dele af fjeldne, ifær officielle, franſte Skrifter 


*) Efterretninger om- Underviisningens, Literaturens 
og Religionsvaſenets Tilſtand ——— udenfor 
Paris. 1801. 


176 


(db. ber forefoumer mig marfoarbigf, og ſom 
jeg haaber bil være mine flefte Læfere aldeles nyt. 

SRebofutionem, font omſtyrtede alle ældre 
Indretninger, tilintetgjorde ogfaa Frankerigs 22 
gamle Univerſiteter. Hvis disfe havde lignet de 
22 fbi(tofer, ber blomſtre i Tydſtland, vilde 
dette Tab have været nopretteligt; men dette var 
ingenlunde Tilfældet. Sffun I Deel af dem for 
tjente at kaldes Univerfiteter; og dette endda 
efter den forminb(tebe Maaleſtok, "at eet eller to 
Saculteter ber havde nbmarfebe Lærere og dans 
nede duelige Gmbebámaenb eller Lærde. Ei eet 
euefte frembi(te fire selbefatte Faculteter, men 
paa dette Univerſitet blomſtrede Medicinen, paa 
 biint Lovfyndigheden; endelig bar fun bet teo, 
(ogifte Sacuftet i Paris nabnfunbigt, bog mere 
ved fin fra Middelalderen arvede Berommelſe og 
bed fin Embeds⸗Indflpdelſe, end ved fine Med⸗ 
femmer8 Dygtighed. De egentlige Skoler for 
den theologiſte, ifær firfebiftorifte, Lærdom fand⸗ 
tes hos Oratoriets Fædre og i Benedictinernes, 
navnlig Maurinernes, Kloſtre. Men ogſaa disſe 
bleve ved Revolutionen afſtaffede. Hvad endelig 
bt biſtoppelige Seminarier angaaer, ba vare be 
tilforn, ſom nu, kun beregnede paa at give Can⸗ 
didaterne Anviisning til den praktiſte Embeds⸗ 








177 
forelſe, og derfor af. ingen Vigtighed for den 
hoiere Cultur og egentlige Bidenſtabelighed. 
Meeſt Opmarkſoͤmhed fortjente ben beromte Sor⸗ 
bonne; og da ſaare Faahave' em rigtig Gorefüffing 
em dette Collegium, hvilket be Fleſte anſee for 
fynonymt web bet theol. Facultet ( Paris, vil 
jeg Ger meddele en rigtig Foreſtilling derom. 

Det gamle theologiſte Faeultet i Paris beſtod 


af Doctores, fem vare Medlemmer af de to Col⸗ 


legier⸗· Sorbonnen og Navarra, famt af 
nogíe Dockores, ber Faldées l6 iqpiffer, forde 
bt Énnbe opholde fig hvor be vilde, og el vare 


Medlemmer af noget Collegium. Det forſam⸗ 


, 


fede fig bett førfte Dag i hver Maaned, og denne . 


Worfamíing bed prima mensis; bet havde eu Der 
«anus og on Syndicus. Decanus, fom beftabte 
Forſedet i. Torſamlingerne, var den ældfte af 
Doctores séculeres, ſom boede i Paris. Syns 
dieus anſtillede Underſogelſer, prebebe og vaagede 
ober Difciplinen. Han valgtes ſtifteviis af 
Sorbonnen, Navdarren og Ubiqpiſternes Corpus, 
og vexlede hvert amdet Aar. De theologiſte Læres 
fole vare 12, fer i Sorbonnen og fer i Navarren. 


Sor bet hebraiffe var et 7de Catheder i Bor. 


bonnen. Dette Collegium blev fliftet 1252 af 
Ry: Theol. Bibl 9 Bd. M 
(| 


CL 


1578. 


Robert be Sorbon, ueig den delliges — 
fader, fot fattige Studiosis Theologig; bet bley 

gjenopført af Cardinal Richelien med Kongelig. 
fragt. Den gidſte Doctor, fom boede ber, 
kaldtes Senior. Facultetets Forſamlinger holdtes 
ber, og enhver Baccalaureus, fouP ottraaebe - 
licentia ,- maatte ferfoare en thesis, fom kaldtes 
Sorbonnica, La maison de Navarre et ſtiftet af 
Dronning Johanne af Navarra Song Philip den 
Smukkes Gemalinde i 3f. 1304, tif Underviiguing € 
humaniorg, Philoſophie og Theologie. Ludvig XIII 
— -feiebt dertil 1638 et Selſtab af Doctores "Theol. 
— fem hidtil boede i Goffegiet Boncourt. (Bosfuet: 


'. 9er fra Hufet Navarra.) - Foruden de ſex Doe- 


tores Sorbonnici, fom vare Profesſores ved Unt 
verſitetet, beſtod Sorbonnen af mange andre 
Medlemmer, fon deels boede i Paris, deels vare 
anbragte i (meeſt hoie) geiſtlige Embeder sundt 
om i Frankerig. Gn fuldſtendig Samling af atte 
Sxeblemmer funbe til fine Tider vel "E til 100 
Sferfonet. 

Saaledes forholdt bet * fordum * Sor⸗ 
bonnen. Aviſerne have npfigen melde, at begue 
Anſtalt (tal til bet theologiſte Studiums Fremme 
oprettes paa np; og ba man nu i Frankerig vender 
tilbage til alle gamle Former, kunne vi vente at 


179. * , 
fee Sorbounen op(laae i Middelalderens Tilmit 
Deſto mere pasſende var bet her at beſtrive den; 
bog Dille be npe Doctorer, der ere faa fattige i 
Manden og i Latiniteten, neppe gjenindfere den 
gamle Skik at bifputere offentligen fra Solens 
Opgang fil dens Nedgang. ! 

- Da SBiben(fabeligbeben faafebes i Frankerig 
tat udſtykket, og be fleſte Univerſiteter fun havde - 
eet Gacultet, værdt at omtale, (ihvorvel be alle, 
fil ftor "Stade for. Lardoms Anſeelſe, uddeelte 
ſamtlige acabemifte Grader) faa [aae Exemplet 
nær for de fparfommelige Nevolutionsmænd tif 
at oprette, fom de gjorde, Specialſtoler for Mes 
dicin, Lovkyndighed o. f. b. iftebenfor be af(fa(febe 

liniberfiteter. Naar man, flager over 3B ibenjtas 
bernes Forfald under Revolutionen, Bor man 
deels ei glemme bet gamle Ord: inter arma si= 
lent Musz, og ttt ifær inter armá et bella civilia; 
bt bør man Detenfe, at. bet iffe var alle 
Sprog og Videnſtaber, fom forfaldt; thi de 
oſterlandſte Sprog dyrkedes ben Gang og dyrkes 
endnu med: ftor oer; og be matfjematifte famt 
naturvidenſtabelige Difcipliner blomſtrede med en 
Kraft og i en Fylde, fom Hiftorien iffe Fjender 
Sage til; men juſt be Studier, hvorpaa Theo⸗ 

|—-. £82 


180 


fogien og -Dumaniteten meeſt beroer, bleve fors 
 femte og tildeels obergibne til Forglemmelſe; 
jeg mener den græffe og latinffe Philolagie, 
' Sbilofophien, Kirkehiſtorien, og den hellige 
^. Cregefe. Da Napoleon kom til Negjeringen, 
fandt han disſe faagobtfom jordede; og hoerken 
 fané- egen (militaire) Dannelſe effer hans (tif. 
Defpotisme heldende) Negjeringsgrundfætninger 
funbe bevæge ham tif at gjenoplibe disfe Studier. 
Kun bet latinſte Sprogs Vigtighed erfjenbte han, 
hvorfor ogſaa Latin og: Mathematik udgjorde Ho⸗ 
vedfagen i alle bonapartiffe Gfoler. Derimod | 
anfaae han det græffe for overfladigt, ;Hhvortik 
Grunden vel ifær var den, at han, fom Eneher⸗ 


(o fler, befrygtede de gamle Græfers republicanjte. 


Aand, ligefom han af ſamme Grund tilfibefatte 
den fpecufatice Philoſophie, Hvilfen under Ravi 
af Ideologie enbog paa den fidfte Tid blev ham 
forhadt, efter at han havde marfet be tpo(fe 
Univerſiteters Oppofition imod fan ergjertige 
Planer. . Dette er ſaameget mere at beffage, — 
fardi Napoleon ellers ved Gentalitet og Skarp⸗ 
ſindighed var (fiffet til at nære beu Interesſe for 
philoſophiſte Gtubier, fom i be fenere Tider 
blandt endeel Granfe var opoaft; og (orbi | 
— med Henſyn til Græferne — hans høie pot: 


181 


tiffe Sands gjorde ham til en langt competentere 
Dommer, eub be fleſte Frauſtmend ere, over 
Grakernes Meſterverker, hoilke fan dog” fon 
kjendte af Oderſettelſer. Hans Bemærkninger 
over Homer og de græfte Tragiker (fom st [efe 6 
Las Caſes Mémorial de St. Hélène) ete faa træf. 
fende, at jeg ikke mindes hos Dacier effer nogen 
anden franft Philolog at have fe(t Mage dertil. 
Hvad Napoleon ſelv havde [art i fn Ungdom, bet. 
fremmede han fom Forſte⸗Conſul og fom Keiſer. 
Derfor Cunbe tfae National⸗Inſtitutet, Hvis bit» 
felige €og iffe blog 9red») Medlem han var, og 
den poíptedjniffe Skole glæde fig ved hans Ydeſt 
og linberfistelfe. Den ſidſte ſtiftedes midt under 
Revolutionens Storme, og leverede fiben et fort 
Antal udmærkede Embedsmænd, duelige i Krig 
og (reb. Ved at nævne dens. Stiftere og Vel: 
pubere mindes man om en Mængde flore Mend, 
faafom Carnot, Foureroi, Prieur fra Cote 
d'Or, Gregoite, ' SIRonge, Bertholet, Gubier, 
Noel, Millin og flere. Nogle af disfe Navne 
(ste 06, figefom Napoleons eget, til Tanken om 
Dypbagelfetne^t Ægypten og det flore Pragtvært 
over ſamme. Tildeels be famme, nemlig Monge 
og Bertholet, tilbagekalde i vor Hukommelſe den 
. herlige SReflantation af faa maríge gamle Kunſt⸗ 


] 


182 


verker, iſar italienffe, hoilke for at føres til 


Frankerig (altfaa "iffe. negennpttigen fra Napo⸗ 
, «ond Side) maatte forſt reftanreres , eg nu 
ſtraale i fornyet Ungdoms Glands. Ogſaa 
den franſte Veltalenhed ſtylder Revolutionen og 


Mapoleon meget. Man fan fige, at. be Franſte 


fet havde (fjeuue Ord; nu gav Fadrenelaudets 
Stilling og Folelſen af Borgerfrihed bem hoie og 


kraftfulde Tanker. Sor kunde man fun nævne 


een franſt Proſaiker, der var veltalende i graft 
og engel(f Betydning, og bet var Genferborgeren 
S. J. Rousſeaun; nu fappebe8 hele Sneſe med 
fam om Priſen; og iblandt dem Statens Overs 
hoved, paa hoem matr rettelig kan anvende, hvad 
der forſt er fagt om Julius Cæfar, at han talebe 
med famme Gtprfe, hvormed han fægtede. 
Napoleon gav. Ordet liniberfitet. endnn et - 
videre Omfang , end vi fædvnnligen gjøre; i det 


"Han ved Frankerigs Univerſitet forſtod Indbe⸗ 


grebet af alle Landets Underviisningsanſtalter. 


"FJ Gvidfen for dette vigtige Departement fatte 
. han en Mand, fom ikke var bet futefommen voren, 


men bog funde tale fmuft om allehaande Gfens 
ſtande, Grev Sontane8. Denne Univerſitetets 
Stormeſter udgav A. 1814 et Vark ia Octavbind 
over Underviisningsvaſenet Sranfertg fta Sfaret 


N 


183 . oe 


1679 til 1814; Hvori affe Forordninger og st; 
tige Beſtemmelſer af Regjeringen. angaaenbe Uni⸗ 
berfiteter og Skoler indeholdes. Dette Vært uds 
ſtrekker fig ober de lærde Anftalter i affe de Lande, 
fom inbtif Oyissningen af Napoleons Dynafié. 
vare: det ftan(fe Monarchie underlagte. Deraf 
lærer man (nibftenbigf af kjende bet færde Veſens 
Forfatning paa denne Tid; ( bet mindſte fom det 
var i Theorien og Lovgivningen; thi naturligviis 
blev Udførelfen tit langt tilbage. Man da fun 
faa Zæfere have Adgang t£ dette Vært, træffer 
bet beflo heldigere, at det Feiferfige Decret om 
bet flore fran(fe (Inicerfitet af 15 Novbr. ISII, 
i 193 Artifler, haves fn contento oberfat paa 
Danffi Ar. Etatsraad Engelstofts Annaler for 
1812,..€&ibe 128 følg. ligeſom be tidligere 
Deere af December 1809 angaaenbe Lyceerne 
er ntébbeelt- (. (amme indholdsrige Sibs(trift, 
r Ife Bind for 1810 Side 314 følg. Af 9pceet 
— flufoe der i Riget være 100; hvert iftand til at 
rumme 2 til 300 Difciple, og hvert have 8 til 
IO Lærere. Underviisningsgjenſtandene ere oms 
trent be femme fom $o8 os; fun at iftebenfor 
fremmede levende Sprog og Hebraiſt forekomme 
ber Phlloſophie, Phyſtk og Aſtronomie. Ogſaa 
Sræft hører tif Planen, mer bet blev fun indført 





"e 


184. 


i faa Loceer, fordi. Seiferen. iffe. pudede dette 
Sprog og man desuden havde Mangel pha fa^ —— 
tete deri. Der ſtulde eare28 Academier i Riget; 
og endnu andre Inſtituter, Collegier, Specials, 
ſtoler. Viſtnok vor Theologien. tilligemed Hur 
maniera ved ingen af bisfe Anftalter i en blome 
firenbe Forfatning: Til Beviis vil jeg af Al— 
manach de l'Université Imperiale for 1813 med⸗ 
dele et Udtog 'af- bet parifer 2eetionécatalog for 
bet acabemi(fe Aar 1812—1813. Det lød faa» 
Iebe$, , Theo og len betræffende: | 


Theologia Dogmatica 


0v D. B. Fontanel, de religione dicturus, 
XO primum expositis verae philosophis printipijs, re- 
ligionis prünitive veritates demonstrabit. Deinde 
religionis Hebraice (sic!) divinam originem, 
fundamenta praceptaque exponet. Tandem, 
promulgata. lege: evangelica : religionem primi- 
tivam a Christo divinitus perfectam, mosaicum- 
que temporarium foedus divinitus etiam. adimple- 
tum fuisse convincet. "Variarum, quz per orbem 
ab initip invaluerunt, religionum qoctrinàâ hi- 
storiáque descriptis, christiane religionis divi- 


nitas magis magisque demonstrabitur. - 





I85 


. Mnralis (sic!) evangelica. 
D. Darrzet Decalogi preceptorum explice- 


tionem persequetur de legis divine lugendis in- : 


fraetionibus disserens, docebit qua ratiome pes 
cáta verá ponent eluantur. 


uber 


Scriptura sacra. 
D. Mercier eacro?um codicum — 


mena tradet, et Antiqui Testamenti difficiliora 
loca explanabit. 


Historia ecclesiastica et jus Canonicum. 

|; D, Cottret, primorum Ecolesiæ sæcu- 
Jorum. historiam exponens, eorumdem temporum 
disciplinam cum Gellicanornm doctrina conferet, 
documicutique Cleri gallicani consonam ostendet. 


. Lingua Hebraica. 


D. De Lanzac hebraici idiomatis gram- 
msaticales repulas explicabit; deinde hebraicas 
Josue et — libros interprétabitar. 


' *., 
* 


: EH Eloquentia sacra. 


D, Guillon exposita primum, oloquentiæ 


principia preceptaque ad orationes evangelicas' 


traducet, celestis eloquentiæ exempla ex sacris 


r 
"o. 
" 


186 


scripturis et Ecclesie Doctorum operibus, 'cele- 
berrimorumque Evangelii oratorum eoncionilmus 
depromet, sacraque excerpta cum profanis confe- 
rens, sacris auctoribus attributam laudem con- 
firmabit. ig 

NB. Enhver af bidfe grofetforer [efet to 
Timer om tiges og ftedfe over bet Gamme; ja 
Anmeldelſen (feer endog med de mme ob: 
Dee folge: -: 


" Lectiones Theologicæ 

in Ædibus Plessei- -Sorbonicis. 

Die duodecima. Decembris académigarum 
facnltatis theologice Parisiensis exercitationum 
instaurationi prefujt reverendissimus casaliensis. 
episcopus, imperialis Universitatis cancellarius"). 

" Theses, quibns religionis christiane dog- 
. mata et precepta exposita fuerunt, propugnavit 
Anus ex "seminarii parisiensis alumuis in litteris 
haccalaureuà et ad baccalaureatum in i 
promoverndus. 

Aisdem thesibus explicata fuit — quam 
anno 1682, quatuor articulis expressam. defi- 
. nüt clerus gellicanus; quamque scriptis defendit 


*) Garigleren var Villaret, Univerfitetets hoieſte Em⸗ 
bedsmand naft Stormeſteren, Grev Fontanes. 
R 4 5 LI 


| 








2 35 


— 


illustrissimus Bostuetius, meldeneis episcopus, 
cleri galliceni et decus et lumen. 


' Adfuere scientiá et dignitatibus, tum in 
ordine civili, tum in ordine ecclosiastico insig- 
nes viri. | — 

Adfuit clerus Parisiensis, adfuere: antique 
facultatis parisiensis seniores et magistri ; qui ce- 
leberrime schola, que Galliarum perenne con- 
cilium. dicta fuit, doctrinam " doctores, et di- 
scipulos recognoscentes (sic !), antique. facultatis 
laude restitntam facultatem refulgere exoptant. 


. P.L. M. Burnier-Fontanel, facultatis 
parisiensis præses, primum de Imperatoris in re- 
stituendis theologiz facultatibus et de theologi- 
corum studiorum fine et utilitate dixit. - 


4 





Og btuse. ſtymſtermesſige Aumeldelſe maa 
Udgiveren af AImanach de l'Université Imperiale 
endda havde anfeet for epemplari(t, efterſom ben 
et bet enefie Program, han lederer paa Latin. 

Gamme Aargang (IBI3) indeholder dog 
endnu en latinſt Tale af Hr. Villemain, Prof. 
i Khetoriken ved Carl den Stores Lyceum i 
Paris. otíniteten. er beri noget bedre, dog 


! -— 


I88 


sf 


hverken reen eger ſtjen 9), ihvorvel Grev Fontanes, 
Gtormefteren, fout talede ſtrax efter, kaldte den 
un discours eloquent; men famme” Mand forff^ 
krer tillige, at bet et fun Fordom, naar man troer 
at Sran(tmanbene i de gamle Sprog nu ſtaae 
til6age fremfor bereg Forfædre: "Les langues an- 
ciennes u'ont point perdu leurs premiers 
honneurs^ . Dette et fandt i en vis SDetpbs - 
ning, men ei i ben, hvori Fontanes vil have det 
ferflaaet, nemlig? leurs premiers cultivateurs; 
thi disſe bare for ſtorſte Delen tabte. 

Da Kong Ludvig XVIII beſteg Thronen, 
raadte Ultraropaliſterne, at han ſtrax ſtulde ont 
ſtyrte alle Napoleons Judretninger, ogſaa de 
hidtil omtalte ved bet lærde Vaſen, og gjenind⸗ 
fere be ældre Indretninger, navnlig be 22 Uni⸗ 
verſiteter. ?pffeligoii8 fulgte Kongen iffe dette 
Raad; thi faa ſtor en Gevinſt bet vilde være fot 
Frankerig 'at fane Univerſiteter iſtydſt ellet danſt 
Form, ſaa lidet dilde det vinde ded at faae ſine 
eque gamle tilbage. Og af bet iffe ved Bour⸗ 
bonunernes Tilbagekomſt ſtod faq (let til med Op⸗ 
drageiſes⸗ og Underviigningévæfenet i Frankerig, 

$ Pet 
*) amme Som gjælder om be avrige [atinffe Taler, 


deg har fundet i andre Aargange af Almanakken, 
ies S. 308 


I89 

(em De Bonald, De fa Mannais og andre ultra» 
ropaliftiffe Skraalere fotegabe , erfares faatel af 
troværdige Sdpifembe fom "af: følgende : SÉrift : 
Exposé de l'état aetuel de Piristruction publique 
en France etc. Present& au -Gouvernemeng et aux 
peres de famille. Par J. Iz arn, Inspecteur Gé- 
néral de l'Université de France. Paris 1815, 
159 pagg. 8, . Forfatteren, font i 20 Aar har at» 
beibet i dette Fag og ved Neifer gjort fig bekjendt 
med. udenlandſte, maonfigen be tydſte Anſtalter, 
viſer, at de nyere Indretninger i det Vaſentlige 
fortjene at beholdes, og netop ubgjste bet, font 
Abbed Fleury, Rollin, be fa Chatolais, ja M£ - 


. gamle Parifer Univerſitet fefo forbum onſkede inte 


ført; at Opdragelſes⸗Anſtalternes Forfatning 
fort fer Revolutionen oar usſel; at af be 2— 
franſte Univerſtteter 3 Dele bare mere ſtadeltge 
end gavnlige, forbt be, uden at fordre eller ud⸗ 
brede Lerdom, rigeligen uddeelte Grader og Pri⸗ 
vilegier til Dosmere. Desuden havde Jeſuiterne 
alene 612 Collegier og 340 Reſidenzer, hvis 
Frugter ere nokſom bekjendte. Derimod fandtes 
i A. I8I2 t offentlige og private Opdragelſes⸗ 
Anſtalter (écoles primaires o: Pugeſtolerne og 
écoles speciales o: Skolerne for enfelte Kunfter og 
Videnſtaber fraregnebe) 115,000, Diftipfe, af 


*-« 





190 


,  beilfe.omtrent. 60,000 bleve nnberbife og ops 
"^  bragte paa. Forældrenes Bekoſtning: en Udgift, 
fom ikke Halvparten af bisfe for 20 Mar ſiden 
"Havde været iffanb til atl udrede… Saanteget et 
Velſtauden tiltagen i Geanferig under Revolu⸗ 
tionen, og faa almindeligt er Onſtet ſaavel hos 
be nybagte Rige (parvenus) fom fos jævne sel; - 
havende Borgerfolk om at gide deres Børn en god 
Opdragelſe, fort de fefo for en ffor Deel mangle. 
Ludvig XVIII valgte, lidt efter [ibt at oms 

danne det Nye og bringe det, deels i Glerningen, 
beeis og fornemmeligen i Navn, nærmere à 
Samklang med de gamle fongelige Indretninger. 
Jeg vil anføre nogle af de marteligfte Foranſtalt⸗ 
Ringer fra be Aar, ba Sjefuiterme og deres Patron, 
Abbed Fransfinonus, endnu iffe havde tiloenbt 
"fig ben afgjørende Indflpdelſe. Den 17 Februar 
IBIS Befjenbtgjotbe8 et Reglement for ben offent⸗ 
lige Underdtisnins, ifølge hollket Arrondisſemen⸗ 
terne ſtalle kaldes Univerſiteter; (af ſaadanne 
nævnes 17). Der indſettes et Raad for den 
offentlige Underviisning, hvis Praſident 
blev Biſtop Bausſet, Fenelons og Bosſuets vær 
dige Biograph, med 40,000 Franker i aarlig Løn. 
"Grev Fontanes gaaer af med en betydelig Penfion 
(30000 8t.) Ogſaa Rector og Inſpeetores for 


191 


— 


Univerſitetet i Patis udnævnes. Den bersmte 
Orientalift Silv. be Sacp blev Rector. Om wu 
den gamle Bausſet har følg den ham paalagte 
Byrde for tung, eller had af anden Grund s 
(lebe at dele den med Flere, det vide vi iffe; nof 
at under I5. Auguſt ISIS organiſeredes en Co m⸗ 
misfion for ben offentlige Under. 
viisning, til hvilfen den forrige Stormeſters 
Myndighed og Forretninger overgaves; Denne 
Commiéfion, ſom paa bet noieſte fearebe til vor 
Direction for Univerſitetet og be lærde Skoler, 
blev ſammenſat af temmelig. heterogene Beſtand⸗ 
dele. Dog var. deriblandt dens 5 Medlemmer 
tte berotte Mend, . nemlig den nysnævnte Gib, 
tekre de Sacy, den flore Naturkyndige Prote⸗ 


— 


fonten Cuvier, og den ſom Taler og liberal States. . 


mand nabnfunbige Roper Collard *)." Denne 
fidfte havde hele Frankerigs Agtelſe for den Fri⸗ 
modighed og Selvſtendighed, Bam unber Napo⸗ 
leo havde viiſt. Baron Sacy og Cubier fjenbte 
wan fom mere boielige og mindre fafte Charak⸗ 
terer. OberRoyer Collards Valg til dette vig⸗ 

^ fige Embede var ber almindelig Jubel. Gan 


*) De to Andre, der Fun fortjene, for Fuldſtendigheds 
Skyld, at nævnes i en Note, vare G. de Musſy 
og Abbed Eliçagaray. 


— 


i 


' Hørte forreften (on Philoſoph og Statsmand til 


be Doctrinaire, fem forfoarebe Lerdom og 


Maadehold tifligemed be conftituttonelfe Grunde 
fetninger. De Anfeeligſte af dette Partie, 
" foruden ham, vare Camille Jourdan, fom 
fiden er døds be Serre, fom nærmede fig: det 
ariſtokratiſte Partie; Guizot, ben bersmte 


Skribent. Om Royer CEollards Taler dommer 


ben awmerikanſte Diplomat, Everett, at de ere 
Monſtre paa ett: videnſtabelig Politik; og at de 
have meget tilfelleds med Burkes og Mackintofhs; 
dog er Collard mere abdtract *). 


Denne Commisſison mautte. labere Autem: det 


Gamle og Nye, underſtrive mangen Orbonátté, 
font iffe bar efter dens, minvft effer ad ln 
Loved. Bi have allerede omtalt ben Strenghed, 
Hdormed man nægtede de gifte Præfter at holde 
Sfoler. ^ Soorigt beholdt man de unber Stapo, 
leon indrettede Lyder, men under Navn af vel- 
Mesroyaux. De fem Profesforer i Humaniora; 


fom vare anſatte seb hoert Lyceum, hedde mu 


Profesſorer i Seconde, Troisiemt"' orf, 6. og'en 

Mengde Abbeder have igjen indfundet ſig, for 

Hvile de forrige Lærere have maattet vige. Sfar 

fpne8 man et gjerne at ville betroe Philoſophien 
*) See Qutopa von Gortett, after Theil GS; 162. 


/ 


i 193 


x 


til andre end geifllige Lærere. - Af ſaadaune lærde 
Skoler havde Franferig, i 9. 1818, foruden Ans 
ſtalterne i Paris, endnu 3I, faa at ber kommer 
omtrent cen paa et Diſtriet med een Million Men⸗ 
neſter. (Danmark har med en ſaadan Populas 
tion, naar bi regne Kjsbenhavn og Hertugdem⸗ 
merge fra, 17 færde Gifofer; bog maa bet tillige 
markes, at be fran(fe ?pcaer. ere flarfere frequen⸗ 
terebe) og have 8 tif IO Lærere hvert). Af Aca⸗ 
bemier gives ber25, hvoraf be flefte bog ere blotte 
Skoleinſpectioner, ber beſtaae af en Rector, to 
Inſpectorer og en Giecreter, uden (elo at give 
Underviisning. Saadanne blotte Gfolfeinfpec: 
tioner ere Academierne i Amiens, Angers, out» 
ges, Cahors, Clermont, Douai,” Limoges, 
Metz, Nancy, Nismes, QOrleans og Pau. Fuld⸗ 
ſtendige Univerſiteter findes, udenfor Paris, kun 
i Strasburg og Toulouſe. Selv i Strasburg 
er der nu iffe: mere noget theologiſt Facultet, 
hvilket Tab er dobbelt, ba bette Facultet bar prov 
teſtantiſt, og det ingenlunde erftattes ved et tar⸗ 
velig boteret Seminarium. ^ Den catfotffe 
Theologie fat, foruden bet Pariſer, 5 Facul⸗ 
teter, nemlig i Aix, Bordeaux, Lyon, Rouen: 
og Toulouſe, hvert beftaaende af 3 til 4 profeó; 
foreri den proteftantiffe Theologie har: 

Nyt Xheol. Bi. gg. — ^ 


sod 


.194 


ect enefe, i Montanban. Lovkyndigheden 
har 8, i Aix, Caen, Dijon, Grenoble, Pois 
tiers, Rennes, Strasborg og Toulouſe. Læs 
gevidenſkaben har 3 Faculteter, i Montpel⸗ 
lier, Strasborg og Toulouſe. De exaete Viden⸗ 
ſtaber avles sciences (Mathematik, Naturhiſtorie 
og Phyſik) have 6 Faculteter, i Caen, Dijon, 
Grenoble, Montpellier, Strasborg og Toulouſe; 
pg endelig have be kaldte Lettres (Philoſophie, 
Hiſtorie, ben latinſte og fran(fe Literatur) 5, € 
fSefancon, Caen, Dijon, Gtraéborg og Sot; 
fonfe. Desuden haves i Lyon em belinbrettet 
fBeterinair(tole, og i Chalons fur Marne fame 
Beauprean tvende Gfofer for den pra£ti(fe Mes 
' djanif, i Hvilfe 1000 unge Menneſter paa fon; 
gelig; Bekoſtning mag Underholdning og cn ud 
| — 

Sy Paris blev Nationals Synftitutet fuldkom⸗ 
men omdannet til de 4 gamle Academier, iblandt 
foilfe Academie Francaise indtager ben forſte 
Plads (be ere ſamtlig blevne renſede for Revolu⸗ 
tiongmændene: kun paa Liſten over Xteslegio⸗ 
"mens Medlemmer forekomme endnu disſe Navne, 
felv.deres , der ere landsforviſte). De fire lærde 
Skoler »: Colléges royaux ( Paris have igjen ans 
taget deres gamle Navne (de Louis le grand, 





b 


195 


Dd 


Henri IV, Bourbon og Charlemagne). (€t gan(fe 
fortræffelig, ja maaftee magelss Stiftelfe er: 
Ecole speciale des langues orientales, hvis uds | 
marfebe Lærere bog maae finde bet vanfteligt at 
opfylde paa eem Gang begge Skolens fDiemeeb, 
at danne færde Orientaliſter og fillige dygtige 
Sortetningémanb (Kjøbmænd, Gonfuler p. f. v.), 
fom ftutfe bruges i Afien. - Deres Lærer-Perfonale 
var i Aaret 1818: | 
G yfbeftre be Sacy, t bet Arabiſte. 
angles, fiben dødl - ( bet Perſiſte og Nas 
De Chezyh, layiſte. 
Jaubert — 
— | toe trit 
 Gerbíeb, en (nb(ob Armenier, i det Ar⸗ 
meniſte. J 
Haf e; i bet Nygræfte 


Dern ſiden afdøde mitt in var Profeslor i 
Archæologie ved denne Skole. 


Desnuden drives mange aſiatiſte Sprog i 
College royal de France at ſlutte af følgende 
Lifte. " Der forebrager: 
Audran det hebraiſte,  fpeifte 28 aere 
Sprog. 
- Causfin bet arabifte. 
. &2^ 


196 


— det tyefifte. 
| & p(oeftre be Sacy bet perſiſke. 
Abel⸗Remuſat det chineſiſte og ———— 
tartariſte. s 
De Chezy Sanſtrit. | 
Ovenſtaaende Data ere uddragne af — 


| nach. royal de France par Testu for 9fatene ISI7 
08 1818 (be fenere 9targange har jeg iffe kunnet 


oberfomme) hvori fefe bet lærde Veſen afhandles: 
1817 paa I5. Sider (pag. 401-414 friclus,) og 
1818 paa et noget ſtorre Rum, nemlig Pag. 


415—428 og 850—871. Et mærfeligt Tegn 


paa ben. tbeofogiffe Videnſtkabeligheds Forfald i, 


, Wtanferig er bet, at iblandt alle be theologiſte 


1 


Profesſorer ved fer katholſte Faculteter iffe een 


eneſte bar erhvervet fig et Navn i Literaturen. 


Ikke defto mindre har jeg uddraget bereó Navne 

af Gtatsfalenberne og tilfeier bem fer; ^ 
Det t$eologiffe Sacultet i Paris 
(fatfolff) 1818. 


"Abbed Burnier⸗Fo ntanet, Prof. i Dogs 


i matik. 
— Groultd' Arey, i Moral, 
— Mercier, i i ben 6. Skrift. 


(7 197 
Abbed Cottret, i Sire bini & og Kirkes 
- Syifcipfitt. 
— Chaunac be anjac, i Hebralſt. 
— Guillon, i ben hellige Veltalenhed. 
Heri ingen Forandring ſiden 1813, uden den at 
Darret, og iffe b ep, var "dengang prof. 


i —— 


Det then fogtfte Fatultet T" 
Eatholſt) 1818.” 


Prof. Ftorens, i Dogmatif. 
— Caſtellan, i &irfe«Diftrotie og Dilcipliti, 
— Verbert, i det — Moral. 

Rey, Adjunct. == 


Det JJ—— i Bordeaux 
| (katholſt) 1818. 


Prof. Moutardier, i Dogmatik. 
— Delort, i Kirke⸗Hiſtorie og Diſciplin. 
— Conne,i chriſtelig Moral. | 


Det theologifke Facuitet i nen 
. (fatholff) 1818- 
Prof. Jacqves, i Dogmatit. 
— Pages, t ben chriſtelige Moral. 
— Chouovy, i Kirke⸗Hiſtorie og Difcipfia. 


198 
Prof. Arladr i ben hellige Grift ag. det he⸗ 
brai(fe Sprog. ' 


pet Theotogifte Sdcuftet iouen 
fatbotfb) 1818. 


Prof. Leebeur/ i Dogmatik. V 
— Vincent, i chriſtelig SRoraf, . 
— Pollen, USirtes Oiftorie og Dien 


T" teofogiffe Sacuttet i Tonlonſe 
(katholſt) 1818. | J 

| Prof. Compans, Dogmatik. ^ 

.  dBasroqoer i chriſtelig Moral. 

— Ciaume, i $irfefiftorie og Diſciplin. 

— $$ —— i den hellige Skrift og - 

———— 


Vi ville tilføjes. 


Det theologifte Faoultet i Montauban 
(orotſt) 1818. 


Prof. Fros ſard, i den chriſtelige Moral. 

— Encontre, i Dogmatik. 

— Bonnard, i Hubraiſt. 

— Pradel,i Kirke⸗Hiſtorie. 

— Prevoſt, iPhiloſophie. 


Dg endelig at de Seote(lantiffe Profesſores 

Theologiæ ved Seminariet i Strasborg 

1818 Vare: 

Job. Georg Deprerr m i ben hellige 
Exegeſe. 

Carl Wilh. Kraft; tinige Gitter (bit 
ſelſtabet. 

Prof. Richard, der ligeſom — hans Col⸗ 
leger har udgivet Skrifter. 

Det er en let Sag for en — at 
gjere Profesſores; men hvor vanſteligt det et, 
naar Underviisningsanſtalterne ferft eengang ete 
forfaldne, at tilbeiebringe dygtige [erbe Pros 
fesforer, vifer Sranferig8 Exempel. Det hjelper 
fun lidet af pyaafette Navnet, naar Tingen 
mangler. - Denne Bemærkning gjælder ogfaa om 
de 14 ſaakaldte Univerſiteter, hoilke Frankerig 
su ifølge Neue. Allg. geographiſche und ſtatiſt. 
Ephemeriden IG 250.7 Stød ſkal have, nemlig: 
Paris ” med 56 Lærere, og 1526 Studenter. 
Soufoufe —— 32 — — 1193 — — 
Montpellier — 33 — — 730 — — 
Nit c LAE d9 eem ve DEN v SES 
Caen - — 16.— — 270 — — 
Bordeaurx — 8 — — 103 — — 
Strasburg — 50 — — 813 — — 


| 


Lyon eu dp cx cm TO. 


3 
— 
Rennes — 6 — — 260 
5 


200 


Dijon med 15 Lærere, og 409 Studenter. 
Montauban — 87 — — 358 


Rouen — 
Poitiers — 


— — 65 
— 200 


Li LE I I 
VILLE I 


Befancon — 5 — — 76 

Tre lærde Theologer forefandt Bourbonerne 
fra den gamle Tid, Biſtopperne Gregoire, Baus⸗ 
fet og Luͤcerne, af hvilke be to fidfte bleve hædrede, 
men ben førfte, formebelft ans Republicanisme, 


tilſideſat, ja endog, fom fer et berettet, ubftsbt 


ſaavel af Rational: Infitutet fom af be Depu⸗ 
feredes Kammer. Ingen fan mere end Gregoire 
beklage den færde Theologies Undergang i Frans 
feríg. Saaledes tilſtrev han mig f. Gy. b. obe 
Sjanuar 1814: "Gnglano, Holland, Tydſtland, 
Danmark bprfe med Held tfeofogift . Lærdom. 
Dette er et Fortrin, fom jeg misunder dem. 
Frankerig, fordum faa rigt i be Firfelige Viden⸗ 
(faber, lider for nærværende Tid i denne Den 


feende af en sdelæggende Hungersnsd. Det et. 


et Tab baade for Religionen og for.den profane 


Literatur, fom bersoer fig foftbare Kilder ved. at 
, forfømme Kirfefædrenes Studium.” " — | 


à 


Hermed ſtemme vore reí(enbe Landsmends 
Vidnesbyrd overens. Den ſiden afdøde, talents 
fulde Or. Lemming, fom jeg havde bedet qt biffe 
væve opmarkſoͤm hervaa, tilftreo. mig fra Paris 
i Maret 1818: ”Theologerne fiubere i Gemina: 
rietne i hver Dioces, fun be fom ville gradueres 
gaae til Sacufteterne i Paris, Rouen, Bourdeaux, 
Toulouſe, Lyon og Air, hvor ber ingen Theolog 
(taf findes, fom fortjener at nævnes. Iblandt 
Seminar⸗Directeurerne anfee8. Garnier her og 
Lienhardt i Strasburg for be [erbefte; imidlertid 
har man kun Leiligheds-Skrivter af dem. Som 
Taler er ben bersmte 9(666 de Boulogne ubmarfet. 
 iDgfíaa Fratfinous og Caffort roſes meget. Paa 


grundige. Theologer var Franferig aldrig faa - 


fattigt, fom nu. Ved lærde kirkehiſtoriſte Forſt⸗ 
ninger have Gregoire, Syeaufret (Archevéque de 
Metz) memoires pour servir à l'histoire ecclesia- 
stique du 18me siócle. Paris 1808). Cardinal 
de la Lucerne, ancien evéque de Langres (in- 

struction pastorale sur le, schismo de France. 
2 Vol. in 12. Langres 1803, og gode Theſes, 
Paftoralbreve, Memoirer i Tidsſtrivter: bam 
gjelder for Frankerigs grundigſte Theolog). Baus⸗ 
ſet (Bosſuets og Fenelons Liv), Tabaraud (essai 
historique et critique sur l'institution canonique 


1 
| N 


- 


202 


des óvéques. Par. 1811. 8.) gjort fig bekjendte. 
| Llorente arbeider nu ober Concordatets ældre Hi: 

ftorie. Den nylig afosbe Cardinal Maurys prin- 

cipes de l'eloquence pour la chaire & le barreau. 

Par. .1 808, 2 B. roſes overordentligt. Barral, 

Dillon, Guillon, Goufon,. Cotteret o. A. have 

leveret mindre betydelige, Arbeider. Gad veed, 

"hvorledes de unge Seminariſter fomme- tif disſe 

andæegtige Melkebrods⸗Anfigter, be prafentere 

rundt paa Gaderne. J Kundfkaber flaae be fangt 

tilbage for be tydſte catfol(fe Studenter. Om 

Tonen mellem be Geiftlige giver Bibliotheque hi- 

atorique et Document, ved at berette, at i Chaussée 

d'Antin, bet QOvarteer hvor be Rigeſte og For⸗ 
nemſte 60e, har en Geiſtlig berettet in pleno 

consessu, for bem forſamlede Ungdom, ſom ders 

fra gaaer pan Thenards og Biots- Forelæsninger, 

at ba Gudsfornagteren Voltaire paa fit Pderſte 

vifte Pateren fra. fig, maatte han ved en Guds 

Straf ligge flere Dage med en faadan Brand i fin 

Mave, af en Sovovelſtikke, Holdt lidet fra fau 

dif t Brand!! Stolen og Manden ere Fjenbelig 

angivne,” | 

S be faa Mar, fom ere foríobne, fiben env 
ming var i Paris, har bet færde Vaſen i Frans 
ferig taget en endnu førgeligere Retning, iſer 


203 


hvad €feofogit og Philofophie anganer. Emi: 
granterne og de ebrigell(traer have næften i hvert 
Har tilfægtet fig en for Geier, Hvilfen, var en 
ligeſaa flor Erobring for Obſcurantismen. 3 | 
Aaret 1819 anklagede Grev Marcellus hele bet 
franffe Underviisningsvæfen for Ugudelighed, 
Uſedelighed og revolutionair Aand. IJ ſamme 
Aar Geptbr. ff t&oparb Collard fin Afſteed baade 
fra Statsraadet og fra Commisſionen for ben of» 
fentlige Underviisning. Sach fulgte (nart efter, 
eg. hele Commisſionen, der var Ultraerne altfor 
liberal, maatte den I Rovbr. 1820 give Plads 
for et fongeligt Raad, hvis Præfdent blev 
Miniſteren Corbiere. Biſtopperne erholdt til 
lige Opſigt over alle Skoler i deres reſpective 
Stifter. Kort efter blev hiint Praſidium tilderlt 
den nokſom bekjendte Biſtop af Hermopolis, Kon⸗ 
gens Aumonier, Abbed Fraysſinous, og 
ben afffaffede Værdighed: af en Stormeſter ved 
Univerſitetet blev gjenoprettet for denne Spectat, 
hois famtfige Fortjeneſter beſtaae i, at han har 
kunnet ſmigre for de Store, ſaadel under det 
kongelige fom under bet keiſerlige Regimente, og. 
at han ved et vis populær, ſmaglos men foulftig, 
geiftíig Veltalenhed har gjort Opfigt:t Paris. — J 
Kirken Gt. Sulpice holdt han under Napoleon et 


/ i i 
| 204 

Gags Converſatorium, hvorved hån i Dialoger 
fremførte Sjettere og Philoſopher (efter hang Mes 
ning eet og bet. famme) difputerende med den”an: 
dægtige Abbed, og ba han lagde Modſtanderne 
alle Indvendinger i Munden, var bet ham fet at 
giendrive disfe, Denne Mand, fom man (fulde 
. ife femmelig Ære, hvig man gjorde fam tif - 
. Sje(uiter ; General, er nu Cultus⸗Miniſter, Uni⸗ 
berfitetet8 Gtormefter, Frankrigs Pair, Medlem 
af bet franſte Academie (til hvilken Plads Gre 
goite befandtes uværdig)-2c. ꝛc. At han vælger 
fine Goffeger og Undergivne blandt Mænd af ligs 
nende Lærdom og Grundfætninger, forftaaer fig 
ftíb. — tnt af be fornemfte blande. Disſe er en big 
Laurentie, fom far lagt fin Udidenhed for Das 
gen — til megen Gabe for be Liberale — i et 
Vært, fom han falder: Etudes litteraires et mo- 
vales sur les historiens latins. 2 Voll. 1823. Han 
har hos Florus opdaget en gammel Konge, fom 
, ingen Lærd forhen har bemarket, og han er ei 
libet ftolt af denne Opbdagelfe. Kun Stade, at 
S ecenfenterne ſtrax afdiſputerede ham denne Kon⸗ 
ges Exiſtents, og paaſtode baarbnaffet, at bet 
var et Epitheton til Jupiter, hvoraf han havde 
gjort en Konge. Vi maae, under Gare for af 
paadrage og Stormefterens Vrede, tiltræde denne 


205 


Mening; thi Stedet hos Florns lyder faatebeg : 
Romulus spolia opima de Rege,, Feretrio Jovi 
" manibus suis reportavit, hvilket Sted Hr. Lau⸗ 
rentie overſetter: Romulus bragte med egen 
Haand Jupiter bet Bytte, fom han havde frata⸗ 
get Kong Feretrins.” . Man teufe fig blot bet 
mueligt, hvad der dog er bitfeligt: Denne Stym⸗ 
per har Tilſyn med de franſte Univerſiteter og 
færde Gfoler! i 
Hvor. faadanne Mænd ftaae i Spidfen for 
Kirkes og SÉolevæfenet, fan man vente at fee Jes 
 fuiterne fremdragne, men lærde, dygtige og tank⸗ 
. fomme Mand tilfidefatte. Af be fidfte vil ber da 
ſtedſe blive færre; og allerebe far Sranterig faa 
(aa, at ber hverken fan være Tale om en teo: 
logiſt Literatur, eller om en lærd Gelfiligbeb. 
Med Undtagelfe af, ældre Skrifter og Andagts⸗ 
bøger, et det dg ftor Sjeldenhed at ſee et theologiſt 
Vark udgivet. Deſto mere forunorebe bet mig 
at træffe. iblandt be faa tfeologi(te Gtribentet 
en agtet Sjurift i Paris, Agier, fom 1823 har 
udgivet Commentaire sur l'Apocalypse, efterat 
han i Forveien Qaobe befjenbtgjert Explications 
. des Psaumes et desProphétes. Forf. finder i Apo⸗ 
caíppfió Gpaabomme om vor Tids Begivenheder. 
Han autager, at Antichriſtens Styrke fremgaaer 


206 


(ra tre Punkter, nemlig fra 1. le faux christia- 
nismé des Jésuites, 2: les abus de*la cour de 
Rome, 3. l'anti-christianisme des déistes et des 
athées. Man ſeer allerede heraf, at fan iffe 
ſtaaner Jeſuiterne. Men lanpt farligere for 
dem (tal et nyligen udfommet Sfrift være: Nou- 
volles Lettres provinciales (1825) hvis unaebnte 
Forfatter med Paſcals Alvor og Grundighed, om 
juft i£te med hans 9Bittigbeb ) gjør opmærffom 
paa alle de Kunſter, hvormed disſe Ulve i Faare⸗ 
flæder atter ſoge af inblifte fig i Enkers Huſe for 
fiden af opæde dem. - Dette Gfrift har Referenten 
i etrigt endnu iffe (eft... Maaſtee blide ot ogfaa 
der, fom ellers faa ofte; (tuffebe ved Anmeldelſer. 
. Thi bet hændes el fjeldent, endog ved Værter af 
liberale franſte Forfattere; at be ingenlunde [bare 
til vore forud fattede Forventninger. Dette var 


f. Er. Tilfældet med tvende Sfrifter, fom 6 de 


fidfte Aar gjorde utrolig Lykke i Frankerig; jeg 


mener I) La Morale appliquée à la Politique, - 


pour servir d'introduction aux observations sur 
les moeurs francaises au 19ieme siecle. Par E. 
Jouy. (Paris. 2de Edit. 1822) og 2)'De la reli- 
gion, considerée dans sa source, ses formes et ses 
dévéloppemens par Benjamin Constant. Tom. 1. 
Paris-1824. Det fette indeholder intet. Myte 


" * 








207 


uden nogle focafe og wationale Bemærkninger; 
bet andet indeholder vel, ifær for Franſte, fom 
iffe fjende den tpbffe Literatur, og fom endnu 
ftedfe betragte SX eligiefitet efter Voltatres, effer, 
maar det fommer høit, efter Bosſuets Maales 
ſtok — ſerdeles meget Nyt og færdeles meget 
Sandt; fun Gfabe, at bet Nye iffe tillige er 
Sandt, og bet.Ganbe iffe tillige Nyt. . Hvis 
der ved biáfe og lignende Sfrifter fulde være, 
noget vundet for Bidenffaben, blev det i 
alt Fald for ben philoſophiſte og iffe for ben theos 
logiſte. Ogſaa 5st det erindres, hvad jeg oven⸗ 
for har henpeget paa, (Ejenbt bet ikke hører umid⸗ 
delbart til min Plan at affanble: at Sranfftinam — 
bene i ben npefte Tid have gjort Fremſtridt ( bi 
fofoppiet. De Geranbo bat iffe alene af 
Philoſophiens Hiſtorie, men ogſaa af dens fofte 
matifte Bearbeidelfe afgjorte Sottjenefter ; faatel 
fan (om Villers, Grue Gtael, Keratry, 
€. B. Bonftetten (ben Befjenbte Sveizer, 
fom i nogle Yar har opholdt fig i Sanmarf, og 
nyligen udgivet em interesſant Bog om For: 
— fljellen paa Menneſtet i orb. og Menneſtet i 
Sp :), B. Conſtant og Flere have benyttet Tyd⸗ 
ſternes Forarbeider og henviiſt til ben tpbffeiter 
tatur. — Keratry har ex professo (tuberet ben. 


208 


4 


Kantiſte Philoſophie og 1823 udgivet Examen . 


philosophique des considerations sur le sentiment | 


du sublime et du beau d'Emmanuel Kant. Franſt⸗ 
mændene rofe ham for at have bragt fib, Klar⸗ 
hed· vg Ynde inb i Metaphyſiken. Noget ældre 
9serfer, fom have gjort fortjene. epffe, ere VP. 
. Laromiguiere”8'Lecons de Philosophie, 0g 
| D. de Fracn'8 Idfologiey fom frebie Gang 
blev opfagt I817. 


Men jeg maa ved en faa riig Fire; fou - 


den jeg Der afhandler, vogte mig for enhver Udſtei⸗ 
elfe ; jeg tør derforei heller indlade mig bibere i den 


/ | fran(te ZitetaturbDiflorie; men mad henvife mine 


Læfere, ſoͤm attraae fuldftændigere lInberretning, 
. enten til Cheniers "Tableau historique de la lite- 


rature francaise elfer til Barantes Tableau dela - 
literature francaise au 1 8ieme siecle, af hvilket ſidſte 


| Værk fjerde Udgave allerede, haves (Paris 1824). 
| Der ſtaaer nu kun tilbage for mig. forte 
ligen at berøre I. Ulmueffolevæfenet, og 2. bem 

. teformterte Sirfe i Srauferig. 


Gom bekjendt, var det herſtende Princip i 


Frankerig lige til Revolutionen: at holde Al⸗ 
muen i Uvidenfed og følgelig iffe (mre ben. at 
læfe eller ffribe. De Gmigranter, fom i 9farene 


1790— 1800 opholdt fig i Danmark, kunde iffe . 


/ 
| 


L| 


. Å 


' — 209 


( 


4 


nokſom forundre fig over, at tor Negjering, ſom 
er uinoftrenfet monardift (hvad be frauſte fon 
ger iffe'de jnre vare) 'ferger. faa ombpggeligen 


for Almuens Oplysning. De befrygtede deraf- 


Farer for Statens Rolighed; men tifjtobe tillige, 


at de ingenſteds hadde fundet et roligere Wolf - 


eller mete Hengivenhed for Kongehuſet — et ftort 
Erfaringsbeviis imod Rigtigheden af ben jefub 
tiffe Theorie, 59ilfen bog Le Maiſtre i vore Dage 
fan ivrigen har indſtjerpet Megenterne. Den 
franffe Revolution erklærede alle Borgere for lige, 
og gav Alle Adgang til ethvert Embede i Staten; 
men dens Forvirring tillod et at anlægge Almue⸗ 
ſtoler; og Napoleon, ſom man vittigert har faldet 


Revolutionens Univerfals Arving, manglede det 


enten paa Tid eller paa Lyſt fil af betale den Gjeld, 
fom Arveladerne i fad Henſeende havde paabraget 
fig. FJ Aaret 1807, da Napoleon havde regjeret 
g Aar, var bet endun fun 4f Deel af Frankerigs 


Befolkning, fom fif Underviisning. At der var 


eifeten mere magtpaaliggende at gjøre det franffe 
Folk mægtigt og feitrrigt, end at gisre det opfpft 
og:-forftapdigt, fan vel anfee& for afgjort; men 


"derfor ter jeg endnu (fe paaſtaae, at han forfeb 


ligen holdt Folfer i Uvidenhed. Rigtig no£ fer: 
tæller, gru Stael, at Bonaparte. engang beklagede 
Nyt Theol. Bibl. 9 $8. O | 


| 


il 


210 


fig over, han iffe (om Tamerlan haode at befale 
over Nationer, for boiffe alt SX efonnement 
bar fremmed *); meu, bene Anekdote endog att 
taget, følger bog iffe ſtrax deraf, at fan vilde 
have Folket blottet for al Kundſkab; tbi af. 


” pofitibe Sunb(taber fan man have enbeel, inden 


man begynder af refonnere,. og SRapoleon fegte 
at lede ben pofitioe Religionsunderviisning 
derhen; at, ben maatte tjene tif at befæfte hans 
Throne. Derfor heed det i ben under ham inde 


førte Catechismus: 


Sporgsmaal: Si vous n'aimez pas Napoléon 
et sa famille, que vous en arrivera-t-il? 
Svar: Alors nous encourons.la damnation 


'éternelle. 


Napoleon vilde altſaa vel have. — oplyſt 
til en vis Grad; men der blev dog intet alvorligt 
gjort under ham fer dette vigtige Anliggende. 
Seri under fand andet Seiferbamme, i de IOO 
Dage Aar ISI5, ba ben indbyrdes Underviis⸗ 
ning havde vakt Nationens Opmærffomhed, fé 
han et Hiebliks Tid (ben 27 April til at afhandle 
denne Sag mep Jndenrigsminifteren Carnot, fom 
ſamme Dag fif Befaling af Keiſeren af anlægge 


*) V. Oeuvres inedites de Mad. la Baronne de Stael, 
publiées par son fils. Tom. I. pag. 194, | 


QM 


211 


en Prsveſtole i Paris, og derefter indkomme med 
Sorfíag om Indførelfe af denne Underviisnings⸗ 
maade i hele Sranferig, fam£ om Anlaggelſen af 
en Stormalffole i hvert Departement, Prøver 
ffolen blev oprettet under. Befiprelfe af Greverne 
Lafteyrie og Laborde, Baron De Gerando og ben 
fortjente Pædagog, Abbed Gaultier. . Den blev | 
aabnet af Læreren Martin b, 13 Junii 1815; og 
fire Dage efter holdtes den forſte Generalfotſam⸗ 
ling i bet noftiftebe, ſiden faa tirffonune Selſtab: 
Société pour amélioration de l'enseignement 
élémentaire, hvis Præfident blev Philoſophen 
De Geranbo, Men ſaavel om detteSelffab, fom 
om Alt hvad ber fiber i Fraukerig blev gjort Ced 
91. 1820 inclusive) for denne Nationalſag, findes 
eu fuldfændig Efterretning i. bet. Menſter⸗Libra⸗ 
famfon(fe Vært om-den indbyrdes Underviisning 
I Deel 3die Capitel Side 154—324. Til vort 
Hiemeed et bet nof at meddele Hovedmomenterne. 
Fra 1817 gjorbe denne. Methode overordentlig 
Fremgang i Frankerig. Regjeringen lagde bet 
idet minbfte ingen Hindringer i Veien, og. mange. 
Embedsmænd feffpttebe den. Dog tar bet ifær 
fBorgetforeninger, ſom baade afgave de fornødne 
Fonds og paa enhver anden Maade, ſaaſom ved 
(aab, Skrifter og. Belsnninger (rembjalp bet 
02 , 


| 


212. 


Den Ife Januar 1819 fandtes dér 687 Gfolee 
med denne Underviisning i Frankerig; eet 9tàt 
efter 1340: Skoler og b. I Janunari 1821 hended 
2000" Gfofer med mere end 200,000 Diſciple. 
Da dette Antal allerede flere Gange er blevet fot; 
nyet, regner man nu, at2 Mill. Menneſter i Frans 
kerig paa denne Maade havde fert det meeft fot 
mødner at læfe, ſtrive og regne. Imidlertid 
flaaer enbnu meget tilbage, og bet er. toipffomt, 
om bet [p£fed, enten ved denne eller nogen anden 
Methode at forfyne hele Frankerigs Befolkning 
med .e$ tiff teffeligt Antal af Underviisningsan⸗ 
ſtalter. Paa en Befolfning af 29 Millioner - 
Menneſter regner. man 3: Millioner Børn, boot; 
til behoves omtrent 20,000. Sfoler, naar man 
paa Bandet antager: 30 til 80 Born paa. en Gkole 
pg i Gtaberne 200 til 400 Børn. Man feer, at 
dette Maal ſtaaer fjernt; og at bet vilde. Fofle 
JOpoffrelfer at aae bet. Imidlertid er Bel 
ſtanden i Frankerig nu faa flor, og den bafte Al⸗ 
1neenaanb for bettefSotetagenbe var nys. faa guns 
flig, at en viis og Éraftfulb Negjering, der havde 
vidft at fede Folkets Interesſe, ſandſynligviis 
fulde have naaet hlint Maal. Men desværre ! 
traf den franffe Negjering ſnart fin mægtige 
Haand tilbage, og-unberfiettebe hellere den herſte⸗ 


213 


foge Geiſtlighed og de jritfpge Munke, fom at» 
beidede paa at underminere be upéftiftebe Skoler. 
Mange Geifllige prabifebe imod bisfe og foregabe, 
at -Denfigten dermed bar at udelukke be Seiftlige, 
og med bens Religionsunderviisningen af Gfe 
lerne. GÉneralvicaren be fa Mennais am 


flagebe endog Methoden fot at bete atheiſtiſt; 


to andre Grunde, fom fan anførte imod bens 
Antagelſe, bare I. at ben' er kommen fta Gauge 


land, 092. at ben er indført af giteteftonter, — 


De faafalete Brodre af ben driftelíge 
Lære, bet havde abffiffige 9(fmue(Eoler, men 
fom bog bare aldeles utilſtrekkelige, Fjæmpede 
09faa imod den upe Methode, og bet ipftebes 
bem at indtage ben gamle og meget formaaende 


Cardinal be la Luͤzerne imod ſamme. Da 
denne i Ultrabladet la Quotidienne ſtrev imod 
Gagen, fandt jan en indſigtsfuld Modſtanderi 


ben brave Grene be fa Borde. Han og de 
ovrige Beſtyrere af bet obennaonte Selſtab ind⸗ 


ſtrenkede ſig dog ingenlunde til at behandle blot 


den indbyrdes Underviisning. De erkjendte at 


denne ret egentligen pasſede ſig for Elementerne; 


men til Brug ved al hoiere, Underviisning ans 
prifte de med Rette andre Methoder -og Hjelpes 
mibfer, hoilke de i Tidsftrifter og andre Bøger 


- 


Ld 





214 


befjenbtgjorbe; be abfatte Præmier for henſigts⸗ 
maæsſige Læfes og Lærebøger — den ſtorſte vande 
Jusſien for fin Læfebog Simon de Nantua, bet 
fnart blev overfart i en ftor Mængde Sprog, felv i" 
gt Par. aftatiffe og african(fe — be beſorgede de 
fotnsone Tabeller udarbeidede og ubgibite; under⸗ 
fiettebe den bitffomme, - og af Underviisningss 
væfenet (ligefra 1780 af). hoitfortjente Abbed 
Gaultier, indtil han i Aaret ISIS ved Døden 
bortkaldtes. . Iblandt de virkſomſte Medlemmer 
 ef:bette. ypperlige Selſtab vare adftillige Protes 
ſtanter og liberale Pairs, tildeels de famme, fom 
famtibigen og fenere have virket igjennem bet 
franſke Bibelſelſkab og Gelffabet fov 
ben driftelige Moral, foilfe tilligemed 
bet ommefbte Samfund for ben indbyrdes Under⸗ 
vilsning ere marfefige Phænomener i Granferig. 
"Allerede i Aaret r8 18 arbeidede man paa at faae 
. anlagt i?det mitibfte een Elementarſtole i ethvert 
proteſtantiſt Sogn i Frankerig. Lærerne Mars 
tit og Fros ſard vare derved faare virkſomme, 
og fandt ivrige Medarbeidere i be proteftanti(fe 
Præfter: Lesfignol i Montpellier, Olivier 
t Nimes, Chabrand i Toulouſe og Gn» 
centre i Montauban. 


) . — 215 | 
Det franuſte Gfofeogfens Status i be aller⸗ 
fibffe Aar har jeg ingenfteb8 fundet angiven, 
Den nyeſte, jeg traf paa, var følgende i Revue 
Encyclopédique Mai 1822 pag. 241—-42 efter 
hvilken ber regnes at være 9 Millioner SDoenne 
fter i Sranferig, fom funne Iaft og (tribe, ime 
benó ber er i bet mindfte I8, fom aldeles ingen 
Undervlisning have havt. Ved Begyndelfen af 
Aaret 1821 befsate 1,070,500 Drenge imellem 5 
og I5 Aar Skolerne. Af Gfoler var der 27,528 
med 28,945 færere (24,124 Menigheder. (Frans 
ferig er ſaaledes endun, efter faa ftore Anſtræn⸗ 
gelfer, forholdgmæsfigen fun halv faa godt fot 
fonet med Gfoler, fom Dammarf. Jeg regner 
nemlig, at Danmar far til 1I Million Menne: : 
ffer 3000 Skoler; efter dette Forhold burde 
Sranferig til 30 Millioner have 60,000 Gfoler; 
bog funde bet maa(fee neies$ med 40,000; met 
har ei engang fuldt 30,000.) Af Piger var bet 
1821 fum 50,000 (folebefegenbe. De faafalbte 
Troens Brodre (et Broderſtab, fom hænger 


ſammen med Sefuiterne, under hvilfet Ravn be nn 


hif og her fremtræde) havde 187 Skoler med 
30,000 Diſcipler. En af deres Sfoler med 200 | 
Diſcipler fofter 4000 Franker (1000 Nigsdaler 
Courant) aarligen, imedens en franff Gfole 


H 


216. p^ 


/ 


med indbyrdes Underviisning og 4 fil 500 Dis 


ſcipler fan holdes for 3000 Franker. — IParis 


par Sfolevæfenet temmelig ufuldkomment endnu 


1817. Den Gang fandtes ber, efter Almanach 


royal, fun henved 50 private Infituter for 
Drenge og en halv Snees " Piger, Fattigſko⸗ 
lerne undtagne. 

Af man nu. i be mange. nyſtiftede ka⸗ 
tholffe Gfoler i Frankerig iffe indførte Bibe⸗ 
lens, eller bet Ryge Teſtamentes Læsning, be» 


hover iffe at ſiges. Efter Regelen blev ber i bent. 7 


for indbyrdes Underviisning ite foredraget nogen 
pofitiv Religion, paa bet at de funbe befsges 


baade af Katholiker og Proteſtanter, ja endog af 


Joeder. Derimod blev i Proteſtanternes Skoler 
Bibellæsning overalt indført, naonligem fra A. 
I8I8, ba bet proteftantifte Bibelſelſtab ſtiftedes 


i Paris ben Abe Novbr. og fiden fif Filialer næs 


ſten i alle Departementer.  JApril 1824 fandtes 
der nemlig 31 ftore Hjelpeſelſtaber, 41 mindre, 
og 34 mandlige famt 3 qvindelige Bibelforeninger. 
Antallet af Bibler og Nye Teft, fom aarligen uds 


deleg i Frankerig er IO til 12,000 Explr. hvilke 
dog alle fomme blot Proteſtanterne tilgode, da 


bet iffe er Selffabet tilladt at give nogen $atfo; 
li£ en Bibel eller R. £. an regner nu 300,000 


217 


proteffanti(te (meeſt teformeerte) Familier, effer 
IL Million Menneſter, forbeelte i 50 Departe⸗ 


^. menter og forfpnebe. fun med 200 Kirker elfer 





Capeller , af hoilke nogle ere i en ſaadan Stand, 
at be iffe funue bruges, Hvorfor Menigheden 
maa forfamle fig. enten i et privat Huus eller 
under aaben Himmel. Nu og ba bevilges det 
en proteſtantiſt Menighed at opbygge fig en ny 
Kirke, nemlig bor der før har været proteflantift 
Gudstjeneſte. Dette har nylig været Tilfældet 
iMarfeille. Da ben franfte Geiſtligheds Tilſtand 
i Aaret 1820 forhandledes i Kamrene og der tifs 
ftodes 22,600,000 Franker til ben katholſte Geiſt⸗ 
ligheds Underholduing, forlangte Miniſteren for 
bet Indre 600,000 Franker til ben proteſtantiſte 
Geiſtligheds Underholdning og 60,000 Franker 
til proteſtantiſte Kirkers Yftandfættelfe. "Det var 
en Lykke, at der den Gang (tebe Noget fot denne 
Kirke; i be fenere Mar, ba Syefuiternes Indfly⸗ 
belfe et (legen, funbe Proteftanterne ingen Gunſt 
tente. Men netop bet Stiennium 1818 - 1821 
var ſaare gunftigt for den reformeerte Kirfe. 
Da ubbiffebe fig ogfaa mangen hidindtil (tjult 
Kraft: mange religisít og philanthropinſte Sel⸗ 
ffaber ſtiftedes; flere interesfante fitfelige Tids⸗ | 
— begyndtes, og. mange Gfoler byggedes. 


P d 


E 218 


€t cheoloiſ Maanedsſtrift beghndt i Ja⸗ 
nuar 1820 under Titel Mélanges de religion ; de 
morale et de critique sacrée. 3 9f. maaneblig - 
med en Gazette litteraire, Udgiveren er S. 9. G. 
Vincent, em af be teformeerte Præfter i Nismesc 
Dan bemærter i Indledningen, hvorledes Nelis 
gioſiteten i be ſidſte Tider glædeligen vender til» 
bage, og hvormegen Andeel Bibel og Misſions⸗ 
fel(faberne have deri. Kun maa han beklage, 
at bet proteftanti(fe Sranferig i ti benffabelig 
Denfeenbe ftaaet faa langt tilbage for andre evan⸗ 
aeliffe Lande, Dboilfet er en Folge beef8 af bet 
. Santifte Edicts Zil6agefalbelfe, deels af Revo⸗ 
lutionen. Da mu de fran(te Proteſtanter atter 


beſtyttes af en Billig Regjering, mener Udgiveren, 


at be ei,[engere bor udfætte at benytte Udlæns 
dernes Sjnbfigter. Omtrent paa famme Tid bes 
gyndte Ch. Coqverel at udgive et andet Tids⸗ 
(frift under Titel Annales protestantes, hvilket 
bar gjort Frankerig befjenbt med Udlandets ſtore 


og gavnlige Foretagender, ſigtende til Chriſten⸗ 


dommens Udbredelſe, Culturens Befæftelfe og 
Menneſtensods Lindring. Et tredie Tidsſtrift af 
lignende Tendents, hvoraf jeg dog kun har to 
Aargange for mig, er Magasin Evangélique, fom 
blev begynde Januar 1819 og udgaves (maaftee 


obi, 


219 


ubfemimer bet enbnd) i Genf. Dermed fulgte 
fom Bilag abftillige Overſattelſer af Udlandets 
kirkelige Literatur, faafem Vue rétrogråde. des 
Missions chez les Payens et des sociétés de la Bi- 
ble, ou Extrait du Magasin de Basle. Ogſaa det 
fraufte Bibelſelſtabs aarlige og maanebtige Efter⸗ 
retninger ere ſerdeles vel redigerede, og indeholde 
baade aandfulde Taler, og Breve (fra flere hun⸗ 
brebe reformeerte Præfter) der vidne om megen 
JIver for Chriſtendom og Bibel. En ung ta: 
lentfuld Geiſtlig, George de Felice, vandt bem 
-i Aaret 1822 ubfatte Priis for et Gfrift om Gor; 
delene, der kunne forventes af ben hellige Skrifts 
Lasning og. Udbredelſe, famt om be Indvendin⸗ 
gers Ughldighed, ber ere fremførte mod (Bibel, 
felffaberne. Paa deslige Veiledninger mangler 
bet altfaa den franſt⸗reformeerte Kirke ligefaa 
libet fom paa taffre Opbyggelſesſtrifter. Men 
hvad ben endnu trænger til, er ben Dotere videns 
ftabelige Theologie, hvilken fun maabetigem fore: 
drages faavel i Montauban fom Geneve, be to 
9(cabemier, hvor be flefte reformerte Præfter 
dannes. Da Lemming reifte t disfe Egne, var 
| Geſenius's beromte Navn neppe naaet derhen, 
meget mindre hans Skrifter. Siden far dog 
Profesſor Gellerier i Geneve ſtrevet em hebraiſt 





| 220 


Grammatik. paa Franſt efter Geſenius's tydſte 
Varker. Dog et bet iffe faa ganſke nyt, at 
reformeerte Geiflige i Frankerig forſtaae Tydſt; 
bet er Tilfældet med flere Præfter i Paris, beri 
blandt Monod, Wabet og Giou: den fidfte er 
en af Bibelſelſtabets Secretærer.og tager levende 
Deel i alle fitfelige og menme(tefjerlige Fore⸗ 
ninger, fom oprettes i Paris. Ved faaban Virk⸗ 
fomeb var endnu tidligere berømt Profesſor 
Gtapfet, forhen helvetiſt Gefanbt i Sranterig, 
hvor han nå pribatiferee og anvender ſin Tid, 
fin Lærdom og fin Anfeelfe til bet Canbe$ og 
Godes Fremme. Det theologiſte Bibliotheks Læs 
fete fjenbe ham, i bet mindſte af bet Foredrag 
em ben naturlige Religions Utilſtrækkelighed, 
hvilfet jeg bat meddeelt i 20de Bind. | 
Endnu maa bet marfeá, at be reformeerte 
Præfter i Sranferig, ligefon i -Delbetien, og 
. ligefom overhovedet be proteftanti(te Theologer, 
dele fig. med Henſyn til Orthodoxien i to 
Claéfer, nemlig Rationaliſter og Gupraratior 
pali(ter. De fidftes Antal ſynes af være det 
fletfle, imedens bet i Genf er omvendt, Door 
derfor ogfaa be forſtes SSartie Dar ubeluffet be 
firenge Calviniſter, Malan med hans Tilhæns 
gere, af den herffende Kirke. Saadant vil 


i 22I 


* - 


iffe lettelig kunne (fee ( Frankerig, ogfaa af ben 
Grund, at Proteſtanterne ber, for at unbgaae 
Papiſternes Efterſtrebelſer, maae holde tro» 
ligen ſammen. | 


* 
£y 





V. 


| Gr Læren om Jeſu Gbrifti Guddom eller 
Ikke— Guddom en Fundamental-Artikel 
| i Cbriffenbommen? —— ^ 


Et Spørgsmaal befvaret af Fornuften. 
; Bo 
G. Buſck, 

. €ognepraft til Bjergbye. 





Saa giper Keiſeren, det Keiſerens er, og Gud, det 
Guds ec!" - 


»At gide Enhver Git" er viſt een af de. 
gamle gyldne Negler for vor Tenkemaade og vor 
Vandel, fom aldrig Gør blive for gammel eller 
tabe fit Glands i et tenkende Menneftes Die; 
men, ſom vi ikke Alle kunne Alt i denne Verden, 
faa. kunne vi heller ikke formedelſt ben menneſte⸗ 
lige Indſtrenkning og Skrobelighed indtil det 
Alleryderſte t alle Henſeender give Enhver Sit, 


; ; 


223 


men maae fade o8 meie med efter bedſte Gone at 
følge denne Segel forft og fremmef i de vaſent⸗ 
lige Ting, og lade bet eroe med de mindre vær 
ſentlige, faa at vi der iffun negativt giver En⸗ 
hver Sit, ved nemlig Intet at fratage Nogen. 
Naar man i den aandelige Verden gaaer ' frem 
efter denne Regel, i Dage, fom bore, der ere 
faa rige paa fiteraire Stridigheder, paa Fordrin⸗ 
ger og Anmasſelſer af bet gne Partie imod bet 
andet, faa troer, jeg, at man følger den gyldne - 
Middelvei og fornærmer ingen af Parterne, et 
heller Sandheden, ved at lade mange Sporgs⸗ 
maal og Stridigheder flaae uafgjorte, fordi Livet 
fordrer af de Fleſte faa megen Virkſomhed/ hvis 
Jagttagelſe maa anſees vigtigere end Afgjorelſen 
i det Mindſie af mange af de ———— der 
bringes paa Bane. 

Dog dette bete ingenlunde fagt om bem iibi 
thi bet gives oii faabanne Spørgsmaal, hvis 
Befvarelfe og endelige Afgjorelſe maa ligge ethvert 
Menneſte paa Hjerte; hvilke det tænkende Væfen 
iffe fan forbigaae uden af fornægte fin Sjæls 
Adel, . uden at gjøre bet Lyg ber er i ham til 
Morke, og — hvor (tort bliver ba Morket? 

Til ſaadanne Spørgsmaal, vigtige for ets 


hvert SXenne(te, maae vel, om ellerg Noget, 


^ 


224, 


regne: Ct Sambittiohedens Stemme hellig og 
erberbig, faa ben fortjener at abfpbe8 ubetinget ? 
Er der en Gud eller ifte? og t hvilket Forhold 
flader han til Menneſtene? Men. til ſaadanne 
Spørgsmaal, vigtige for enhver Gbriffen, maa 


vel bette henføres, ſom Herren felv opfaftebe : 
. Hvis: Søn er Chriſtus?7 €t Jeſus —' af 
' guddommelig Natur elfer iffe? | 


At Talen hev iffe er, om Jeſus fan falde 


"Gud eller ei, indſees af fig feo; thi Doorfor 


fulde han iffe kunne kaldes Gud, war vi under⸗ 
fægge dette Ord er faatian Betydning; at bet og». 


faa fan anvendes paa andre Menneſter, eller i 
" bet Mindſte en faaban Betydning, af bet fan ans 


vendes paa Gifabninger af en høiere Ratur end. 
Menneſtet. Ligeſaalidt fan bet vel være nogen 
endog tilfyneladende fornuftig Tvivl om, at Jeſus 
virfelig i Skrivten er Faldet Gud, men Zbiblen 
fan iffum angribe Sandheden af ben Guddoms⸗ 


— Natur; fom bet ene Partie troer fig Gefoiet til at 


tillægge Jeſum Goriftum; men fom Modſtanderne 


. ligefaa beftemt og ivrigt Beate. 


Derimod, ba begge Parter gjøre Fordringer 
paa at kaldes Chriſtne og ingen af bem vil Dem 
føres til Debningerne, ber antage flere Guder, 


faa maae vi om dem begge forudfætte,. at be have 


225 


overeengſtemmende Begreber om Gfaberen, fom 
en enefte fanb Gub, og om bet rette Forhold 
imellem Skaberen og Gfabningen. — 

Sige vi nu altíaa, Verden Gar iffe fin Op⸗ 
rindelſe af fig ſelv, faa fette vi i vore Tanker 
Noget tidligere end Verden, førend ben, og have 
da dermed benægtet dens Evighed. Vi antage 
ba et Ophav til Verden, ber maa være herligere 
end den, end Noget af bet Sfabte, der findes 
i Verden, og, ba vi nu ere langt fra med Be: 
grebet at kunne opfatte eller med Ord at kunne 
ubtrpffe den Herlighed og ben Fuldkommenhed, 
der findes i Gfabninden, og vi tilmed vide, at 
Gfaberen er fiørre, bet er fulbfomnere end den, 
faa overføre vi paa ham de fuldkomneſte Begre⸗ 
ber, hvorunder of maae tente 08 ham birfenbe i 
fine Gjerninger, hvor han har aabenbaret fig; 
mer for ham felv i fit. Vaſen have oi ingen Er: 
fjenbelfe; men nedſynke troende for bam i en 
unbfigelig Tilbedelfe, ber er fremfalbt ved Gjer; 
ningerne ; hvori Dam. har aabenbaret fig, disſe 
Glimt af den Herlighed, han er i Beſiddelſe af. 
Men efter dette Begreb om Skaber og Skabning 
have vi da befaftet et fvælgende og uoverſtigeligt 
Dyb imellem Samme, ſaa at vi ikke ved den meeſt 
uendelige Potenſeren kunne i vore Tanker for: 

Nyt Theol. Bibl. 9 Bd. | | by ” 


226 


- 


vandle Skabningen til Gfaberen, lige faa lidet, 
fon denne fan tenkes forvandlet til Noget af det 
Skabte. Men ligeſom ber er en uendelig For⸗ 
(tjel paa disſe toenbe Begreber efter deres Natur, 
faafebeó maae be og fremkalde aldeles forftjellige 
Soreftiffinger og Folelſer hos o8; vi funne til 
Exempel iffe uden at bedrive Afguderie forlade os 
paa Nogetſomhelſt af bet Gfa6te; thi, ba. bet 
fun et. til og beftaaet ved fin Gfaber, faa funne 
vi jo fun med Grund forlade og derpaa, fort: 
faavidt bet beftaaer ved fam, bet er med andre 
Ord, paa Gfaberen i det Skabte. Heller iffe 
funne vi, ba bet Gfabte intet Sortrinligt eter i 
- fig fto, ære bet i fig felo; men ikkun Gfaberen 
i bet, ba bet er Intet i fig felo; men hvad bet 
- er, et bet fun ved og i. ham. : Sa, naar vi ops 
fatte Begrebet om Ære ved fig felv mnoiagr 
tigt; viſer bet fig, at vi felv hos de frie ?Befener 
intet moralft Godt kunne ære i fig felo; men kun 
med ben re, hvormed vi tænke o8 bet moralfte 
Vaſen prydet og æret af Gud. Thi den Roes, 
fom tilkommer bet moralſt gode Vaſen, er jo 
Samvittighedens hædrende Vidnesbyrd, at bet 
fenfer. og handler ret; men hvis Stemme er 
Samvittighedens, om iffe Guds? Hvo, ont 
iffe han, har af fin frie Miſtundhed knuttet dette 


|. 


227 


hædrende Bifald til det moralfte Sode Naar 
vi ſaaledes ære bet frie Bæfens Godhed og Hel⸗ 
lighed, forudſatte oi, at bet af Samvittigheden, 
bet er af Gub, er hædret; og med ben re, han 
har æret bet, ære bi bet ba ogſaa. Dette Vaſen 
derimod fan, naar bet Bliber.i Pdmyghed. og €... 
Ganbfeb, ei. andet end betragte. denne Hæder, 
fom Guds Godheds og Miſtundheds frie Gave; 
thi bet betragter jo ham, fom forſte Aarſag til 
alle Ting, og altfaa ogfaa til det Forhold, bet 
efter hans Indretning opfiaaer imellem at være 
hellig og være hædret derfor. Det er ogſaa forſt, 
naar fornuftige Skabninger bortfjerne Tanten 
om Gud og blive ſtaaende alene ved det Gfabteó 
Yndretning og Forhold, at be funne tale om 
Fortjenefter ved deres -Delligbéb; thi efter Ind: 
retningen Beſtaffenhed funne de vel ſiges at for, 
tjene Belsnning; ba be jo aabenbart tjene fot at 
bevare den gobe Samvittigheds Vidnesbyrd; 
men, faafnart be tanfe fig Gamvittighedens 
Skaber og Herre, ba maae aft Saadant bort 
falde, og be fee iffun hans frie Godhed og Mis 
ſtundhed, der indrettede. Forholdet ſaaledes. 

Det er da aabenbart rigtigt, ogſaa efter den 
klare grandſtende Fornufts Vidnesbyrd, af Gud 
maa efter fin Natur fige hvad der flaaet hos Pro⸗ 
| | $2 


v 


. 228 


pheten Eſaias 42, 8; *Jeg vil ingen Anden give 
min 9&re"! Og vi kunne indſee bet, at ligeſom 
Gud ikke vil det, ſaa kan han det ei heller; thi 
den re, ber tilfommer ham, er af ganffe anden 
Art, end ben, der fan ydes Noget af bet Skabte, 
og ber r1aae være en ligeſaa ftor, bet er ba uens 
delig, Afſtand mellem biófe tvende Slags af Ære, 
fom der er imellem Gfaberen og Skabningen. 


Anmærfning. Det er mig ubegribeligt, hvor⸗ 
ledes Nogen, der grundig har eftertenkt, hvad 
Guds re vif fige og hvad bet er, at Gud vil og 
maa haandthave fin re, ja at før hele Stab; 
ningen maatte unbergaae, førend han funde eller 
vilde eftergive end et Haarsbred af den re, der 
tiltemmer Ham, bet er mig ubegribeligt, figer jeg, 
.at Nogen, der vil gjøre Paaftand paa grundig 
Eftertanke over ſaadanne Gjenſtande, fan have 
miétjenbt denne aabenbare Sandhed Thi forude 
fat, at Begrebet Skaber og Skabning og Fore 

- holdet mellem disſe er i bet Udviklede noiagtigt 
opfattet, fan da Gud imod Sandheden indrømme 
nogenfombel(t Skabning, at den har Noget af fig 
ſelv, da han dog meget vel veed, at dette cv iffe 
faa, men at be have Alt (ogfaa den frie, Villic) af 
ham? Hvad fan han efter fin Natur gjare andet, 
end have Barmhjertighed med be Vildfarende, og 
fom den Gud, der iffe vil nogen Synders Død, 
fege^at lede Alle til Sandhedens Erkjendelſe. 


*- . 


EE 229 
Men forudfat, at de aldrig vide fade fig lede, fan 
han ba fornegte fin egen Natur for at gjøre gjen: 


ftridige og mobvillige SE: Sornagtere 2: 
Lognere, ſalige? 


Gud kan da ikke overføre fin re paa tto» 
genſomhelſt Gfabning, uden at imobfige fig felo 
(bet et lyve); tbi ingen Gfabning bar "Noget, 
end iffe bet Ringeſte, ved fig feb og fau ba ab 
brig med Sandhed æres fom Gub, af hvem og: 
beb hvem og. til hvis Ære All ev til; men, i det 
Gaver efle. Goner beundres og Forholdet mellem 
Skabningen og Gfaberem er erfjenbt, æres aa: 
benbart Gub i ben, Han ene, af hvis (rie Billie 
Alt er fremgaaet. Ligeſaalidet fois vi ba i bore 
Tanker funue forvandle noget Skabt til Gfa 
beren, ligefaalibet kunne vi med Ganbbeb ære 
Noget af bet Gfabte med bet Ningefte af beu 


SGre, ber tilfommer Gfabereg. Mellem den — 


re, ber tilfommer &faberen, og. den ber fan 
tilfomme Gfabningen, ee en nenbelig Afftand, og 
Intet, aldeles Intet af Skaberens 9&re fan 
overføres fra ham paa GSkabningen. Vor Tanke 
derfor, naar den ſtal bære reen og gudelig, fan 
aldrig hvile i det ſtabtes Herlighed, ſom noget 


Saadant, men-maa beri erfjenbe Guds Herlige 
heds Aabenbarelſe, og ingen Skabning maa ſtille 


230 : 


o8 fra Gud eller ftaae imelfem ham og 08, faa: 
ledes, at vi (Eulfe ære denne figefont Gub, eller 
forlade os berpaa, fom var det ben Hoieſte fcio. 
Det er derfor ogfaa umueligt, at bem, ber fat 
et fart og tpbeligf Begreb om Gfaber og Gfab; 
ning og Forholdet mellem disfe, fan, Door noget 
Overordentligt og Herligt mapifefteter fig i bet 
Skabte, blive med fine Tanker ffaaenbe ved dette; 
thi, er bet førft erfjenbt at være en Gfabning, 
ba forubfetter dette Begreb jo aabenbart Be⸗ 
grebet om Skaberen fom Noget, der et himmels 
vidt forftjellig fra Sfa6ningen; ligeſom paa den 
anden Side Begrebet Saber iffe fan tankes, 
uden at man jo enten i Ideen effer i Virkelig⸗ 
heden maa tenfe fig bet correlate Begreb Skab⸗ 
ning. Et “Noget“, der efter den menneffelige 
Worftanb iffe (Eulbe funne og ei nobbenbigen maa 
henføres enten til Begrebet Skaber eller til Be⸗ 
grebet Gfabning, er for Forfatteren faa aldeles 
utenfeligt, og denne Sandhed ham faa indlyſende, 
at han iffe fan andet end fremfætte det, fom bei 
funde Menneſteforſtands Axiom. 

Saavidt tet jeg ba vel haabe, i mine Sore 
(finger af være i Overeensſtemmelſe med de 
Fleſte, fom alvorligen obertenfe faabagne Gjen⸗ 
ſtande, i bet minb(te maa jeg forubfatte denne 


23I 


Enighed med ben, med hvem jeg derom fulde 
kunne disputere paa. nogen grundig Maade, faa 
det kunde fede til et endeligt Reſultat. Thi, vil 
Rogen paaflaae, at Get og det Samme baade 
Fan være flabt og uſtabt, eller, at man fan ſiges 
at ſtylde Gud Alt o: have Alt af ham, fom ben 
fidfte Grund, og dog ogſaa have Noget af fig felv, 
fom den fidfte Grund, da har man jo aldeles 
Jutet at gaae ud fra, at bygge paa, og faa 
danne fot(tjellige 9(mffneffer af Grunbbegreberne 
og Logikkens Regler ophæve al fornuftig Dis: 
puteren. 

Men for at komme ind i Underføgelfen og 
den endelige Ufgjørelfe om Jeſu Chriſti Guddom 
eller Ifke⸗ Guddom er en Fundamental: Artikel i 
€briftenbommen eller ei; maa bet 6eflemmes , om 
bet fan gives Chriſtendom eller chriſtelig Religion 
uden S'unb(fab om Jeſu Ehriſto; thi fan der gives 
ſand Góriflenbom uden denne Sunb(fab, ba et 
Afhandlingens Sporgmaal overflodigt og hverken 
Læren om Jeſu Chriſti Guddom eller Ikke⸗Gud—⸗ 
dom horer med til Chriſtendommens egentlige 
Sinbbolb. 

Den, fom vil lære og, om Noget hører web 
fil et vift Begreb eller ikke, han maa funde gjøre 
o8 Nede for, hvorledes dette Begreb op(taaet; 


22 . | 

tbi naar iffe bet, fom et Orb (fal betegne, ligger. 
faa fíart i Ordet felo, at ingen videre Oplys⸗ 
.ming til dets Forſtand behsves, faa fan hverken 
ben Enes eller ben Andens Forſikkring, at bet er 
faa, fpfbefigisre ben "Gelotenfenbe. Derfor 
uden bibere Beviis at fige, Kundftab om Jeſu 
Chriſto horer ikke med til Chriſtendommen, var 
vel ligeſaa ufornuftigt, fom at paaſtaae bet Mods 
fatte; thi Ordet ”Chriftendom” uden videre Sor 
flaring figet faa godt font Intet. vn m 

Sporge vi ba derfor, hvorledes bi ere fomne - 
til Ordet "Gfriftenbom" og hvad dette indbefatter 
i fig, da mane vi del affe bære enige om, at dette 
Begreb er kommet udvendig fra til os og iffe 
.'a priori udviklet af felve Fornuften. Ved mat 
mere Underføgelfe fee vi, at dette o8 udvortes 
fra meddeelte eller paa Hiftoriens Vei gione Bes 
greb et o nu levende Menneſter, enten munde 
igen overleveret fra Fædre og Forfadre, eller 
ffrivtligen meddeelt i det npe Teſtamente, og vi 
kunne nu enten vælge den ene eller den anden af 
disſe Kilder, fom ben rette. fons cognoscendi, elfer 
fege at forene bem begge, fom fige paalibefige og 
| "ledende tif bet fanime SRefultat. Jeg forubfatter 
bet, at be Fleſte ville anfee dette ſtrevne Ord, 
fom den rette og paalibeligfie fons cognoscendi 


233 
og ponerer betfor det npe Cefamente, fom den 
Kilde, hvoraf bet (fal Geftemmes$, om Kundſtab 
om Jeſu Gfrifto hører med til ——— 
Vaſen eller ei. 
| Men nu ftaae bi ba ved e£ Punkt, 6oor bet 
opfaftebe Spørgsmaal griber faalebe8. ind i ét 
andet vigtigt Spørgsmaal, at bet iffe i nærvæs 
rende Underføgelfe fam forbigaaeó, og dette 
Sporgsmaal ev Følgende: 

Er bet npe Seftamente en Bog, fom al 
være tilluEfet for Wolfet? med andre Orb: Gr 
fund Mennefteforftand og alvorlig Gftertante 
(tfe tilgrættelig for det fromme gubbengibre 
Sind fil med Ophyggelſe at kunne læfe i bet npe 


Teſtamentes hellige Bøger og deraf at uddraue 


Hovedſandhederne? Derfom vi diffe benægte dette, 
derfom vi ville fige, ber fan fornuftigviis Ingen 
tilſtedes Adgang til Skriftens Læsning uden 
ben, ber er forfpnet med grundig Kundſtab om 
Denne Bogs (runbfprog og nøsie. Befjendt (Tab. 
med: Orientens Sæder, Skikke og Maade at uds 
tryfte fig paa, med andre Ord, forſynet med 
et ſaadant Apparat af Lerdom, ſom ikkun ſaare 
Faa af Menneſtene kunne, formedelſt deres nod⸗ 
vendige Sysler og Forretninger eller fornrebetft , 
andre iind Beftræbelfer , fomme i Be⸗ 





234 


. fbbelfe af, ba et jo Begrebet ont Sabenbaringen 
i det nye Seftamente dette, at ber er forkyndt en 
Lare alene tilgjengelig for Theologer, og at bet 
' igjen er fra disfes Læber eller Gfrifter, at denne 
Lares Sandheder ſtulle forfpnbe8 for be ovrige 
Menneſtker; mem ba er jo netop dette Udfagn en 
HPaaſtand uden alt Beviis. Det er nemlig 
Theologen, font træder frem og ſiger Cei allene til 
den raae Mangde, men til alle for Reſten nok ſaa 
dannede Menneſter, der ere i Beſiddelſe juſt af 
de lærde Diſcipliner, fom han har fagt fig efter): 
Sieg forfpnber Cder ben driftelige Religion, og 
faaban, ſom jeg forfynder ben, maae J antage 
den fot fanb o: obereenóflemmenbe med bet npe 
Se(lamente, hvoraf jeg har eft den, men hvoraf 
.Sy itfe kunne sfe ben, uden at hade Indfigt i be 
lærde Difeipliner, ſom jeg har gjennemgaaet.- 
Forkyndte nu alle Theologer det Samme, 
Qg bar den Lærdom, de udgave for den fande 
Chriſtendom, overeensftemmende, da kunde en 
faadan consensus Theologorum bi(tnof have (tor 
Betydenhed og Vægt for det tenfenbe Menneſte; 
tbi hvad alle Underføgere havde fundet, at. være 
inb[pfenbe ſoleklar Sandhed, det vilde bog iffe 
fettelig den, ber iffe havde underføgt det, med 
nogen ſtjellig Grund kunne forfafte. Dog kunde 


235 


det nogenlunde dannede Menneſte vel, i et faa 
bigtigt Anliggende, have 9farfag til at fpørge, 
om ber iffe kunde gives en temmelig tro, noiag⸗ 
tig Overſæettelſe af det npe Seflamente i hans 
Gyprog, og om ben sorige oriental(f  biflori(fe 
$unb(tab, fom ubforbrebes til at nbfinbe Skriv⸗ 
feng rette Sorflanb, iffe kunde meddeles ham in 
nuce, faa han ſelv fünbe fee, hvad Gfriften 
egentlig fagde, og tilmed inbfee, i hvilke Tilfælde, 
og da hvorfor, man iffe funbe acqviescere ved 
Ordenes egentlige almindelige Sorftanb, men 
maatte ved fin orientalſte Kundſtab føge en anden. 


Dog bi behøve iffe. at indlade 08 i at under. . 


ísge, Hvad der funbe finde Sted, maar denne 
€nigfeb, denne Overeensſtemmelſe fandtes blandt 
Theologerne; tfi den et der defacto iffe; men 
der findes tvertimod en faa ftor Uenighed, og en 
faaban Forſtjellighed I Lerdommen, at man maa 
feiligen forundre fig over, at een og ſamme Bog 
fan lede tif hinanden faa aldeles modftridende 
Nefultater. Hvad fornuftig Soreftilling (faf ba 
bet tænfende Menneſte gjøre fig om ben, fom 
man paaftaaer, ved Guds Foranftaltning aabem 
barede Lærdom i Skrivten, derfom man fras 
dømmer ham Gore til felv deri af kunne finde de 


Sandheder, fom ogfaa fulde tjene til Lygte for 





| 036 


hans Fod og fil Lys paa hang Stie, Hvad fot» 
nuftig Foreſtiling, naar fan overveier den ftore 


- Uenighed og himmelvide Worftjel i Lærdommen 


-— 


- 


bet finder Sted imellem bem, ber udgive fig fot 
Chriſti Tjenere? Skal han maajtee faaledes tage . 
Fornuften fangen under Chriſti Lydighed, at han 
troer, man é den Chriftne Kirfe fan baade ber 


nægte og befræfte bet Gamme, uden at derfor 


nogen af Parterne har frenfet Sandheden, eller 
at ?ogiffené Regler gjelde i al svrig Sentning, 
men iffe, naar man grunder over ben doriftelige 
Aabenbaring? Det være bog langtfra Maa fan 
iffe meget mere fornuftigviis tanfe og tale ſaa⸗ 
ledes: "Seg vil holde mig tif bet Lys og.tif den 
BVished i SXeligionen, fom min Fornuft giver 
mig og iffe paa blot menne(felig Autoritet ans 
fage nogen aabenbaret Lærdom; men fvad ber 
paa denne Maade bliver mig meddelt, vil jeg: 


prøve efter min Fornufts Udſagn og, forfaabibt 


fom den. ved grundig Gftertanfe fan overbeviſe 
mig om Rigtigheden heraf, vil feg antage bet; 


med i modfat Fald, derſom min Fornuft lærer 


mig, at denne Lærdom enten modſiger fig fefo- 
eller Fornuftens flare Vidnesbyrd, ba vil jeg 
forfafte den fom urigtig; eller, derſom min For⸗ 
nuft indféer, at bet er en Lærdom, fom den 


«4 


| 








237 


bverken fan bekræfte eller benægte af Mangel paa 
hiſtoriſt eller anden Slags Kundſtab, ba vilde 
jeg lade den ftaae fom Noget mig Uvedkommende; 
thifornuftigvpiis vil man bog vel iffe gijete 
bet til en Gambittig6eb8 Sag for etfbert Mens 
ne(te, at fiubere Theologie; og bog vel heller iffe 
paa ben anden Side forlange; at man i be Ting, 
hvorom Fornuften iffe fan dømme ved fit eget 
258, (fuíbe holde fig til den ene Chriſtendommens 
Sorfpnber fremfor til den anden uden ved klare 
og tydelige Grunde at Dorbe overbeviiſt om Kunde 
ſtabskildens, o: bet nye Teſtamentes, ——— | 
Indhold og Mening. 

Hvad fornuftig Tillid fam jeg have til b 
Bog; hvoraf Mand (ftbengangne og endnu 
Levende); pm Doilfe jeg af andre videnſtabelige 
Produkter og Beftræbelfer maa antage af de alle : 
ere forfynede med grundig Kundſtab og Snofigt 
i Orientalismens Zenfning og Sprog, hvoraf - 
be, figet jeg; have ublebet be forſtjelligſte og 
hinanden aldeles mobfigenbe Lærdomme? ba jeg 


'bog faaledes feer, at grundig Lærdom ei fætter 


bet nye Teſtamentes egentlige Mening udenfor 
ale Tvivl, métt at be fterge Modfigelfer hermed | 
kunne forenes, maa jeg da iffe fornuftigviis 
enten troe om denne Bog, at den, heelt bunfel 


238 


og tvetydig i fig feo, ei af Gub er Geftemt og 
derfor ei effer tjenfig til nogen almindelig Aas 
benbaring for Menneſkene, og at den fun fan 
bruges fom et interesſant Vehikel for den theo⸗ 
logifte Videnſtab, eller at bet. paa ben ene eller 
anden Side maa mangle Fortolkerne paa et ſundt 
naturligt Omdømme, paa forboméfri Forſtand, 
og maa jeg ſaaledes deraf iffe formode, af denne 
Sidſte bog ſpiller en langt væfentligere Rolle ved 
Skrivtens 1lblegning, end mange Theologer 
ville indrømme. Men hvorom Alting er, Saa⸗ 
meget indfeer jeg bog, at Fornuft og Samvit⸗ 
tighed forbyder mig, af antage em pofitio Lære 
bom for fand alene paa andre det være nof faa 
lærde Mænds Auctoritet; thi lærde tBeftrabelfer, 
hvor grundige de end anlægges og vorter; ere 
bog noget Blot Menneſteligt! 

” Hellere. ba og viſtnok fornuftigere, end at 
"fværge paa nogen lærd Theologs Ufeilbarhed og 
ſaaledes gjøre ham til min Pave, afholder jeg mig 
fra de blot pofitibe Pærdomme og holder mig fun 
tif bet, fom min Fornuft og Gamvittighed kunne 
prøve og bedømme, og efter deres Vidnesbyrd 
vil jeg da antage og forkaſte, ligemeget om en 
Muhamed effer en Chriſtus har forfpnbt bet" 


239 


Staat ben tenfenbe Ikke⸗Theolog, ber ei 
vil gaae i Andres Ledebaand, ſaaledes gaaer frem 
efter denne SXegel og viſtnok (under ben gione 
Sorubíatning, at man frabsntmer ham Gone til 
felv at ranbfage Gfrioten) iffe uden Grund, da 
følger bet af fig feíb, at man til Exempel iffe 
maa ville forfynde fam Noget ont Daabens og 
Nadveren Sacramente, derſom man. iffe ved 
fin Myndighed eller Overtalelſe (thi det er Fun 
ved Grunde, at man fan overbevife), vil paa: 
nebe ham fine Begreber. 9(t€ lade fig døbe efter 
Befaling af en Jeſus Gbriftuá (om Doilfen den 
ene Theolog føgte at bibringe bam disſe Foreſtil⸗ 
finger, den anden derimod aldeles modſtridende, 
og om hoilken han felv ingen anden Sorefilling 
ffulde kunne erhverve fig end den viſtnok hoiſt 
underlige, fom maatte opftaae hos ham ved disſe 
Modſigelſer) med en Daab (om fbi& Betydning 
og Kraft ben ne lærte Eet, men den Anden et 
9(nbet) bet var dog faare ufornuftigt! 

Men bet Gamme gjelber jo og endnu meget 
mere om Nadveren og ben dermed forbundne 
S$ufommelfe af Jeſus Chriſtus, om hvilken man 
Intet vidſte af egen Underføgelfe,. men havde - 
fun hørt den Ene fige fan og den Anden at bes 
'nægte bet. Ligeledes hørte til et. reent Adias 


240 


phoron fer ben ſelvtenkende Ikke⸗Theolog enhver 
anden Lærdom om Jeſu Perſon og hans Levnet 
f. €x. hans Gebfel og Dad, om Opſtandelſen og 
Himmelfarten, .om Ham, fem ben af Gub be⸗ 
ſtikkede Levendes og Dedes Dommer i. 2€. 
Ikke -oibere bil jeg (age, at udvikle det Ars 
rogante og Ufornuftige i be Theologers Paaſtand, 
fom ville anmasſe fig Eneret tif'at tolke Skrivten 
pg fom erklære enhver Ikke⸗Theolog, om ban 
end forener Fromhed nleb Mand og Samvittigs 
hedsfuldhed med Gfarpfinbigoeb, for nbpgtig 
til fefo af Skrivtens opmarffontme Læssing at 
funne ubfinbe be Sandheder, hvorpaa de dog 
bille, at han (fal bygge fin Ztoe og fit Haab; thi 
hvad fSorffjel er i bet aandelige Hovmod imellem 
bi$fe €beologer og Paven, uden, at denne paa 
Grund af fin ham umiddelbart af ben hellige 
Aand tmebbeefte (infpiteerte), disfe paa Grund 
af deres middelbart ved Lærdom erhvervede Ufeil⸗ 
barhed bille være deres. chriſtne Medbrodres Mes 
fete og Belærere y; i bet de forkynde dem: "Gjaa; 
'. febe8 (fal. Gifribten forſtaaes; tfi vi ere Chriſti 
Gtatbofbere paa Jorden, og vor, orientáf(te 
Lærdom ex ben rette Peders Nøgle, fom alene 
fan epíuffe Sfrivten for Eder, S Aands⸗ 
Umpudige” ! 


24] 


Hoilken fornnftig Theolog eller Hvilket for». 
nuftigt Mennueſte fan billige et faabart Aandoͤtyh⸗ 
ranni? Nei; er den Lære, der ſynes at være en 
Guds Aabenbaring, faa utilgjengelig for fund 
Forſtand og redelig Forſtning, fan felv be far» 
deſte Mænd komme til faa aldeles modſtridende 
Reſultater i de vigtigſte Lerdomme, uden at 
man paa nogen af Siderne maa antage Mangel 
paa redelig Prsvelſe og fordomsfri Forſtand, hvor 
kan man da troe, at en ſaadan tvetydig og dunkel 
Bog er Guds Aabenbarelſe til Menneſtene, ſaa 
at tenfenbe fornuftige Skabninger fun ſtulle 
have Valget; og bet et blindt uden afgjerenoe. 
Grunde foretaget Valg, mellem at gaae i den 
ene eller den anden Theologs Ledebaand? Det 
maa ſaaledes fornuftigviis indrommes ethvert 
forſtandigt ſamvittighedsfuldt tenkende Menne⸗ 
(fe, at kunne af den. hellige Skrivt, fornemmelig 
det Nye Teſtamente, uddrage de Lerdomme, der 
ſtal være Grundvolden for hans Troe og hans 
Haab; men, i det vi ſaaledes aabne Skrivten 
for Alle, ere vi traadte vort egentlige Sporgs⸗ 
maal ſaare nær; thi nu ligger bet faa klart fot 
alle ben hellige Skrivts tenfenbe Læfere, at ber 
idet Nye Seftamente fores megen og betydnings⸗ 
fuld Tale om Jefu Goriffo. Det er heller iffe 

Nyt Theol. Bibl, 9 Bo. 2 


[4 


muligt fot den blot nogenlunde rebelíge fot; 


-— fler, at fafé SSetragtnitgerne om Jeſu Levnet 


uden at fele fig felo fat i et-inberfigere Forhold 

til Frelſeren; thi ved fin Charakteers elffoerbige 

Hoihed og Mildhed, ved fin rene ef(telige Vandel, 

ned fine, ufortrsdne oprigtige Beſtræbelſer for 

Menneſtene aftvinger Frelſeren 58 den dybefte 

Hoiagtelſe, og Enhver maae inbfee, at man i£fe 

fan bortvife det. noiere Studium af én faabam . 
Charakteer uden at flade fig felv i fin moral(fe - 
. , Gtræben, i det man tilfibefetter Betragtninger 
af et Monſter, hvortil ber dog ingenſteds gides 
noget Lignende og denne Betragtning maa ba [et 
lede fil bet Spørgsmaal: "bab er denne Jeſus 
Chriſtus, at bet er [pffebes ham, Hvad ber iffe 
lykkedes noget andet Menneſte, at leve uden. mor 
genfinde at have fyndet” ? Man fan ſaaledes al» 
lerede fra bet moralſte Gtanopunft iffe af bet npe 
Teſtamente uddrage ben chriſtelige Lærdom og 
bortfjerne Betragtningen af Jeſu perſonlige Cha⸗ 
rakteer uden at gjøre fig ——— en Uaahbgeibetig 

Inconſeqbents. | 

Men iffe dette alene! det Fan heller aldrig 
benægtes, at der tales om Jeſu Perſon med faa 
hoie og betydningsfulde Udtryk, at de fettefigen, 
tagne i en ligefrem Gorfanb efter. Ordene, kunne 


hd 


243 KE 
fede bet Rye Teſtamentes Læfere til Woreftillingen 


om Guds Gen fom ben, ber er ophoiet 
over Gfabningenóá Rakke, eller, Hvad 


der efter det forhen Udviklede er det Samme, 
fom ben, der er af ſamme guddommelige Vaſen 
fom Gfaberen. Rigtigheden af denne min Paars 
flanb indrommes baade af bem, der antage, og 
af bem, der benægte Jeſu Gunddom; af Hine A! 
bet be nemlig bruge. faabanne Skriftudtryk fom 
Argument for deres Overbeviisniug om Jeſu 
Guddom; af Disſe, i bet de paa flere Maader 
(ege at bortfotklare denne Torſtand af Ordene, 
hvortil be bog fornuftigviis umuligt kunde bruge 
faa mange og ofte (aa vidtloftige Argumentatio⸗ 
Ber, berfom be blot behsvede at 6eraabe fig paa 
Ordenes klare ligtfremime Betydning og. 
Forſtand. 

"Det ſtaner ba vel ſaaledes faſt, at bet Røe 
Teſtamentes Udtryk om Frelferen og hele Maaden 
at omtale ham paa fan (hvad ogfaa Kirkehiſto⸗ 
riens og Erfaringens Vidnesbyrd klarligen bes. 
bife) drages fen ſaavel til ben ene fom til den 
anden Mening. , 

Men er nu dette fan, og ffal det Nye Teſta⸗ 
mente ligge. aabent for ethvert tænfende Men⸗ 
nefte, og et ber, fou ti ferfi godtgjorde, en nens 

22 — 


244 


delig for. Afſtand mellem .Gifaber og Gifabning,. 
- mellem den re, ber tilkommer hiin og denne, 
ba fan Fornuften vif iffe andet end dømme, at 
enten maa Jeſu Chriſti Guddom eller Ikke⸗Gud—⸗ 
dom bere en Fundamental⸗Artikel i Ehriſtendom⸗ 
men; thi det er godtgjort, at Sporgsmaalet out, 
foo Jeſus Chriſtus er og om ben re, fom ba 
fiffonimer ham, maa opftaae hos den taufenbe 
Laſer af bet Nye Teſtamente, og det er ligeledes 
beviift, at Sporgsmaalet, ferft opkaſtet, maa fout 
et ſaare vigtigt og betydningsfuldt loſes og bes 
feared. Man maatte for at benægte dette enten 


—… panftane; at bet var ligemeget, om man tilbad 


og ærede et Veſen fom Gub, der bog fun var 
hang Gfabning, eller og, at bet var ligegplbigt, 
om man pbebe eller nægtede den i Verden frem⸗ 
frebenbe Gub den re, fom tilfommer den 
Hoieſte. Men den, for hvem een af disſe Dele 
fan være et Adiaphoron, har vift enten intet Be⸗ 
greb om de aandelige Ting, eller har ſaaledes fot» 
Birret fin naturlige ſunde Korfand, at matt maa 
pilfe fam med ben macebonifte Philips Dufte til 
Menecrates. 

Dog eet Tilfælde er bet enbnu, * vi ei tot 
[abe uberørt; thi bet er desverre faa, at Mange 
befinde fig netop paa denne Standpunkt. Da 


245 ' 


Erfaringen nemlig vifer, at bet Nye Teſtamentes 
Beſtrivelſe af og Udtryk om Jeſus baade fan bem 
drages tif at befræfte og benægte hang Guddom, 
faa fan bet ogſaa være, at Rogen befinder fig paa 
Korsveien, paa Tvivlens Standpunkt -og veed 
iffe, om han (fal befræfte.eller benægte; men da 
bette Punkt umuligt fan betragtes anderledes end 
fom et Overgangspunkt til den ene effer tif bett 
anden Overbeviisning, faa fam vort opfaffebe 
Sporgsmaal umuligen herfra bebemmes. Den; 
ber i et faa vigtigt Anliggende bevæges fom ef 
Set hid og bib af Tsivlens Storme, ben er big 
iffe klar til at dømme; bet maatte ba være, at 
han ei længer toib[ebe om, "hvad ber ſtulde anta 
geg af disfe Extremer; men oat fommen fil ben 
fulde ffare Overbeviisning, at ber talebe Liger 
meget for begge Meninger, - faa at ingen af dem 
funde ſtatueres fom den ſande; men, dette ind⸗ 
rommet, var det Nye Teſtamente, ved ſin evi⸗ 
dente og toplsfelige Dunkelhed i be vigtigſte Be⸗ 
ſtemmelſer, forkaſtelig ſom en fra Gub meddeelt 
Kundſtabskilde til den religieuſe Overbeviisuings 
Oppakkelſe og Beſtyrkelfe. 

Ogſaa Hiſtoriens Vidnesbyrd bekræfte Vig⸗ 
tigheden af Sporgsmaalet om Jeſu Chriſti Gud⸗ 
dom; thi den Heftighed, hvormed denne Strid 


/ |. 246 € 


er fort, har diſt neppe alene havt fin Gaunb i 
Menneſtenes Rethaverie, ſtjondt viſtnok ogſaa 
dette har fort et ſtort Ord i Striden; men man 
har folt ben ſtore Betydning af denne Opgaves 
Løsning. Det fan og bør heller: iffe andet være, 
end at den, der føler fig overbeviift om, at Guds 
Gsn fun er en Gfabning, der haver al fin Her⸗ 
lighed: afene af Gud ligefom enhver anden Skab⸗ 
ping, af denne jo maa harmes over og bekempe 
al den Dyrkelſe og. Tilbedelſe, fom ydes Sjefü 
Ehrikoz. thi hvad fan det være andet i hans Pine 
enb et vederſtpyggeligt Afguderie, hvorover Ingen 
mere vilde forbittres, end Jeſus ſelv, om pan 
nu levede eller om. han kunde fee dette Uvæfen. 

, Men def er paa den anden Side ligeſaadiſt, 
at der der ere gjennemtrængte af den Oberbebiid: 
ning, a£ Guds eenbaarne Son er Cet med Far 
beren, har været hos ham. i Herlighed, fer Vers 
ben blevatil *), og at det vat ligeſaameget bon 
frie Kjerlighed, fom Faderens, ber bragte ham 


*) » fra Evighed af; thi andet Begreb kunne vi jo 
ei danne o8 om Guds Evighed end at an var i 
Begyndelfen, førend 9toget begyndte at være. 
til, og bet er netop ben famme Foreſtilling fom be, 
ber tage Ordene om Guds Sen i Johan. Evang. 
afte Gap. 1, 2:09 3 Vers confetetet med 14 — 
gjere fi fig om denne vor Frelſer. . 


247 


til at blive Menneffe og at lide og bee for Mens 
neſtenes Stelfe, at biéfe, figer jeg, maa tage 
Hans Ord i Sof. Evang. bet 5 Gap. 23 V.: '"9tt 
Alle ffulle ere Ssnnen, ligeſom be are Sar 
beren" i bogftaoelig Forſtand, og, idet de (elo 
ære og tilbede fam med ben (amme Fortrsſtning, 
fom be ære og. tilbede Faderen, ogfaa fage ved 
Ordets Magt at udbrede denne hans Ære, og 
ſtaae dem imod, ber ville nedrive Menneſtenes 
Tillid til ham, fom deres Gud og Herre i Orbe 
nes ftringentefte Betydning. 

Den, hvis flare ſunde £anfning ci er vild⸗ 
ledet af en ufornuftig Myſticisme, fan derfor 
letteligen (tjonne, at eet firfeligt Samfund 
umuligt fan forene og fredlyfe i fit Gfjsb faa 
aldeles modſtridende Beſtrabelſer; men at bet ene 
Partie optaget maa didi medføre bet andets 
Udelukkelſe. 


248 





VI. 


Udoalg af nodiverens videnſtabelige 
Brevverling. 





(Som Bilag til adftillige Artikler i theologiſt Biblio⸗ 
thek, hvilke heri deels bedommes beclé ſuppleres. 
At Brevene meddeles alene for bet viben(fabelige 
Udbytte, vM enhver ret(inbig Læfer vit troe, og 
Ingen, fom fjender mig, formode, at bet (cer 
for at bekjendtgjore en enkelt gunftig Sttring, fom 

formedelſt Sammenhængen ei fob fig borttage. Af 
flige venffabelige Yttringer (kulde dog Ingen hov⸗ 
mode fig). 


1. 


Sta en Collega, dateret Kjøbenhavn ben 26be 
October 1823. 


CV bet Abe Bind af Nyt theol. Bibliothek Gar jeg 
med (tor Sornsielfe left Fortfættelfen af Deres 
Breve, og fom  Gitatiftifer bliver jeg Dem des: 

uden Taf ſtyldig for de Bidrag af ſtatiſtiſt Ratur, 


208 


249 
De har forfonet mig med til Fuldſtændigg jorelfe 
af de Data, jeg felv har ſamlet. Lovbtalerne over 
Middelalderen (add. Hegewisch) ere overdrevne; 
bor Tid har ftore Fortrin, i bet Dele taget; men 
dens Broſt og Skavanker ere derfor hverken faa 
eller ringe. De har med figefaa megen timo 
dighed fóm Menneſtekundſtab udpeget de verfie 
med deres Følger f. Gy. Rangfyge og Fornemheds⸗ 
Jagt. Den meget omſtrevne og omtalte Laxus 
er fun ba et Onde, naar dertil bruges af Andres, 
eller bet, fom iffe fan undværes .(ra Sornobet: 
heder, elfer ti bet, fom hverken ſtaffer mere 5e 
qoemmeligbeb eller forabler og forftjønner Livet: 
Jeg et aldeles enig med Dem i at faftíatte Grant 
fen imellem hvad den: forſtandige Mand eller $e 
milie heri bør gjøre eller undlade. 

Sieg et enig i, at Sirfen maa være — 
til at tilkjendegive fn ”Misbilligelfe" af alt Irre⸗ 
figieft og Umoralſt; jeg fordrer endog, at bett 
ffaí gjøre bet; ligefom jeg fordrer Det Samme 
af enhver. opbsiet Perſon, phyſiſt eller moralſt 
(Fyrfte, Collegium, Oprighed): men enhver Art 
"af Kirfedifciplin, uden for ben fom hører under 
Politiet, anfeer jeg in praxi for utjenlig og ſta⸗ 
"delig, om ben endog funbe anbefale fig i Ideen. 
Den er den værfte Fiende af bet fanbemovalffe 


250 


Forhold mellem Geiftligheden og be svrige Stan: 
ber, ben begunftiger Hyklerie, anlediger Optrin, 
ſom fløde den finere Følelfe, giver Gatiren Vaa⸗ 
ben i Hænder, paabrager Geiſtligheden felv mange 
Ubehageligheder — Hviffe Adſkilliges Malcon⸗ 
dufte vilde forsge — og vilde tilſidſt viſe fig fons 
en afmegtig Trudſel, aldrig iſtand til at naae 
andre: end Enkelte af be laveſte Clasſer. Langt 
mere vil Kirken udrette, ved aldrig at lade noget 
Ondt mangle dens "enisbitligelfe"og "Sipobfgelfe", 
ved afdrig at gjøre Wor(tjel paa Rige og Fattige, 
Magtige og Ringe; ved aldrig at fælge fine 200^ 
tafer, ved aldrig at præfe om fig felv og om fiu 
Nytte, men altid og allevegne om Dyd og Gub$; 
frygt, Kjærlighed og gode Gjerninger. 

€t af be værfte Tegn paa moralſt Glíappelfe 
i vor Tidsalder er viſtnok ben beflanbige Tiltagen 
allevegne af uægte Fodsler; tbi bet hentyder des⸗ 
værre paa. ſlemme Broſt i Families Livet, Hvilket 
man burde anſee for Livets helligſte Partie. Jeg 
veed ikke, om De har lagt Marke til, at i Auguſt 
Maaned b. A. fat bet i Wuͤrtzburg været over 
40 uægte Fedsler mob nogle og 30 egte. Paa 
Island har bet altid været noget galt in puucto 
sexti. Mindre udleder jeg af Selvmordenes Sit» 
tagelfe. Sfjent mange af dem nu, fom fer, ub» 


4 


25I 
føringe af getfinbigbeb og Ugudelighed, er dette 
neppe Tilfældet med be flefte, og Tilværten .har 
vift fangt mere fin Grund i de udvortes Dv 
ſtendigheder, der fremkalde til Fortvivlelſe, og 
bem til ortbivtel(e, hvis Dstere Sjele og ad⸗ 
lere Folelſer juſt gjøre dem ntaalelig en Stilling, 
fom gemenere Sjele og mindre ædle. Hjerter ans 
faae med Ligegyldighed: Om denne Sag er det 
overhoved vauſteligt at bemme fra Moralitetrus 
Side. Den famme Handling, Forbrydelfe. hos 
een, bliver Sjeleſtorhed, Ædelmod, Hoimodig⸗ 
hed hos en anden. Cato's Dod (hvis Hiſtorie er 
opbyggeligere end mangen Omvendelfes s Diftarie) 
have alle Old beundret, be ftrængefte Moraliſter 
itfe vovet at bable, og fun Perſoner, ber pare 
Drenge mod ham (i Sieleadel), driſtet ſig til 
at fordomme. Den adle Otho bragte ſit Fadre⸗ 
land det ſtorſte Offer paa ben hoimodigſte Maade. 
Af be i be ſenere Aar her tillands begaaede 
Selomord have: vift flere havt deres Grund i 
fige ædle og heroiſte Folelſer og Beſlutninger. 
Kirken bør oifinof iffe "gut feiófen" en Hands - 
fing af dette Slags, men heller. ikke give fig af 
med at fordomme ben, uden med Forudſatning 
af Letſindighed og Ugudelighed fom Grund. Alle 
argumenta, iniod Selvmord, fom gaae uden fot 


252 


bíéfe to urepe. Silber, ere (tage . og oberbebife 
Siugen.  DØte.er Tilfældet meb bet hele Indhold 


af (ben isvrigt af mig Dsitagtebe) Stiftsprovſt 
Clauſens 9refeg. Ogſaa maa mag, i Tilfælde 
af bemærket Hang tif flig Handling, hvis man, 
er ſand Menneſtekjender, tage den Lidende fra 
ganſke andre Sider. Det gjør mig iffe Ondt, 
at Napoleon overlevede fin: Storhed, efterdi fan 
bog (man være faa upartiffé, man vil) havde for⸗ 
tjent fit Fald; men havde bam forſt været €uro» 
pa's Velgjorer, og fiben ved en ufpre Stjæbnes 
Uretfærdighed var bleven Gjen(tanb: for faabam 
Behandling, ba vilde Gato'ó Dod fate været 
Ham værdig, Oppebielſen af en naturlig — (om 


mig ſynes — uværdig. 


; É 2; ' ' . 

Fra Ar. Provſt M., dateret b. 29 Aug. 1825. 
(Om 2be Bind af Nyt theologiſt Bibliothek). 
Læsningen af Deres Paſtoraltheologie har 

flaffet mig en meget behagelig Time og tjent 

mig til ſand Opbyggelſe. Ogſaa bet Bekjendte 
har ved Sinofíabningen vundet den gratia og flos 
novitatis, font De fledfe veed af give Deres Ars 
beiber af dette Slags. Men bet er og rigt paa 


. — 


253 

meget (tjonne Ideer og lærerige Vink for Praſten. 
Blandt andet har De, fpues mig, meget heldi⸗ 
gen betegnet Middelveien mellem begge Sberligr 
heder Saade i Henſeende til Præftens Troe og 
Levnet. Kun en og anden Anmarkning tillader 
jeg mig, til Beviis paa, at jeg har [aft bet med 
Opmaærkſomhed. Raar De Pag. 28 taler om, at 
en Forfatter nok fan overlade fig til den Strom 
af Ideer, hvoraf han i Begeiſtringens Varme 
over veldes, men at han fiber (Fal prote ben ved. 
den toligere. Gftertanfe o. f. 9.; ba er. bog, faa 
vidt jeg erindrer, bor Ovinctilian heri af andre 
Tanker. Et faabant Udkaſt er det nof fan falder 
sylva. Stedet fan jeg nu iffe i en Haft finde (og 
jeg har juſt, imedens jeg ſtriver dette, faaet Bor, 
hindring i at efterſlaae). cen, huſter jeg vet, 
misbilliger han denne Fremgangsmaade. Dog, 
denne ſtore Kunſtkjender kunde jo og tage Feil. 
Overalt kunde man fige, at. be iovrigt ſtjonne 
Regler, her gives den vordende Skribent, ikke 
juſt hører til en Paſtoraltheologie, qva talis. Dog 
be kunne indbefattes under "Saab til en ung 
Præſt.“ Maaſtee og bet Raad til en faabam, 
"iffe for tidlig at vorde Forfatter” iffe havde 
været af Veien. Blandt de flere Tærerige Vink 
for Prædifanten favner jeg dog dette, at. han for 


Br i 
" alting maa fege at gjøre: fig faa nsie ſom muefigf 
bekjendt med fin Menigheds nandelige Trang, for 
derefter at beftemme Valget af Æmnet til fin 
. Prædifen; thi man kunde jo vel "tilfrebéftifle" 
"(Yag. 32) fin. Menighed ved en Pradiken, uden 
derfor at hane. tafet hvad der tjente meeft til dens 
Opbyggelſe. Overalt forefommer det mig, fom 
om Gfribenten og Prædifanten iffe allevegne ere 
ffilte nof fra hinanden. Pag.44 hedder bet forſt: 
"eres. (Witthofts Ords) hele Værd. Beroer paa 
en funftig Fortolkning.” Dette føres mig 
at ftaae lidt i Modfigelfe med det følgende: — — 
»Witthofts Tesfera fan modtage en fornuftig 
Udlægning.” Dog — dette er nok fun Mikro⸗ 
fogie., Er Carteſius's Mening iffe vel ſtark ub» 
ttpft Pag. 56? — At man har mere Tillid til 
be orthodoxe end fil be Deterobore Præfter, fan 
vel allerede have fin Grund deri, at man bunfelt 
føler, der ligger nogen Uredelighed i at forpligte 
* fta til at lære, hvad man iffe felv troer. — Ved 
Mirjams (rempel Pag. 65 bif den Dands for» 
dømmende Pietiſt neppe lade fig gjendrive, ſaa⸗ 
libet fom ved Davids; thi dette var, vil han 
fiae, Dandfe af gan(fe anden Art end våre febr 
vanlige. — At Præften, om fan end iffe fefo. 
dandſer, dog beb at tilftæde fine SjeneflefolÉ det, 


255 


gjag. 67, fan fomme til at. (isbe Pietiſten, veed 
"jeg af Erfaring. En Gaaban blev engang me 
get vred paa mig, fordi jeg havde fadet mim 
Kärl gaae til Juleleeg. Hoiſt vanſtelig er denne 
€ag; thi i Almuefamqvem møder der gjerne Gt 
og Andet, der fløder Menneffet med ben emmere 
Samvittighed; hvorom Glarbe og etſteds taler. — 
9t Bonden i Almindelighed fulde mangle Øre for 
Velklaug (Pag. 86) kroer jeg neppe. — Det fors 
usier mig, af jeg omtrent har fravænnet mig 
Papiret paa-ben (Pag. 99) beffrevne Maade. 


3. 

Zillægs ⸗ Bemærfninger om SXeligiefiteten i 
Italien og Spanien, mebbeelte af en Rei⸗ 
fenbes Dagbog. Et Brev til Udgiveren fra 
Provſt F. Schmidt, Ridder af Dannebrog 

. eg Sognepraſt til Himmelev, dateret ben 
16 Januar 1826. 


Ved at [efe den af D. H. i 8be Bind af Nyt 
theol. Bibl. meddeelte interesſante Udfigt over 
SReligiondbafenet i Italien og Spanien, blev jeg 
paa np mindet om, og fandt Bekraftelſe aa, 
hvad jeg under mit 8 Maaneders Ophold i Sta: 
lien i Aarene 1818 og 1819, faateífom ved nogle 


256 


Dages "Ophold i Alicante paa Tilbagereiſen, 
. havde Anledning. til at bemærke. "Ifér bragte 
det Side I19 anførte Fragment af et Brev fra 
Dr. €. i Rom mig en behagelig Erindring om 
mit Samvære der med "denne hæderlige Videns 
ſtabsmand, fom var Ingemanns og min tro Vei⸗ 
debet ber, figefom den tidlig modne og tidlig 
fortrykte Lemming havde været bet i Paris, uden 
at vi dengang anede, at vi for allerfibfie Gang 
braf Afſteedsſtaalen med ham paa den minderige 
Grebeplabé. Om de i bemeldte Brev berørte 
Prædifener, fom jeg i Gel(fab : med Or. €. og 
flere Landsmænd — finder jeg Terme 
anmærfet i min Dagbog: 

Den 8de Decbr. 1818. Jes beføgte i Dag 
Kirken Araceli (paa Capitol) i Forventning af 
at faae hore god Muſik, men horte kun Munke⸗ 
nes ſturrende Mesſe. Det var Mariæ Undfan⸗ 
gelſesfeſt. En Franciskaner⸗Munk beſteg omſider 
Pradikeſtolen, og talebe om Marias Udvalgelſe 
ved Pradeſtination og Naade; om hendes Deel⸗ 
agtighed i Alt hvad Stort Chriſtus havde gjort, 
dm hendes Gfjonbéb og Hellighed, og om hvor⸗ 
funde Engelen Raphael tugtebe Satan til at 
falde ned og tilbede hende. Han fammenlignede 
hende med Solen og Maanen og gjorde faa meget 


N 


257 

Vaſen af hende, at Lhriſtus neſten blev ingen 
Ting. Han lod hende holde en ordentlig Bataille 
med Uvidenhed og Vautroe hdori fan bog ei 
ſels ſpntes at være overvundet, og foteftigebe 
faavel denne Kamp og Raphaels Tugtelfe af 
Dragen; bet betragtede Marie med giftige Blik, 
ganffe mimift og med en frygtelig Gefticulation. 
Sor Feften var Talen fuld af Citationer af 3e 
hannes Aabenbaring. Kirken var propfuld.“ 

Den 13de Decbr. 1818. J Selſtab med 


J. €. og H. fulgtes jeg til Chiesa sopra Minerva ' 


fer at fere em berømt Dominicaner pradike. 
Han talebe om il Sacerdotio (Praſtedsumet) og 
bepiſte dets Magt, Hellighed og Værdighed) fom 
han fatte næft efter Guddommen feío, af Gms 


bedets Natur, af Skriften og af Kirfefædrene. i 


Ved at omtale: be Beſkyldninger fom gjøreg Gle: 


rug: at be ere udſpavende, vellyſtige, forfen⸗ 


gelige, gierrige, at be bibe bedre at blade i Kaar⸗ 


tene, end, i Mesfebogen, bedre af flabfe for - 
Fruentimrene, end at prabife Ordet o. f. 9, ſſut⸗ 


tede han meget naivt enhver anført Anke med et 
io lo so (jeg veed bet); men bemarkede berfog, 


at disſe Beſtyldninger fomme for bet mefte fra 
be ?Bantroenbe; be gode, bet er, catbolfte. 


Chriſtne vilde og burde (tjule Sit frifg eben Beil, 
— 9t Theol. Bibl, 9 Bd. R 





? * 


258. TEL 


0g, at Embedet —— fin band ligefuldt, 
uagtet enkelte Præfters uværdige Forhold. Som 
Beviis paa Præſtedommets Magt anførte han: 
at naar en døende Synder allerede er i Satans 
Bold, og alle Engle og Maria feo nedlægger 
Forbon for ham, Ehriſtus fom, fom fædvanfig, 
ei i Betragtning) fan dog intet hjelpe og frelfe 
ham, uden Præftens Abſolution. Weragt for 
. Præfteftanden, og af ben Ulykke fom har været, 
og ben Ufædelighed fom Derffer, tilffrev han den 
franſte Revolution, og erklærede, atnaar il 
Sacerdotio : holdtes i tilbørlig Ære behssedes 
hoerken Sotdater eller Politie. Der var en tem⸗ 
melig talrig Forſamling af Tilhsrere, ba denne 
. Dominicaner og ben forhen ommeldte Franciſca⸗ 
uer (fal for nærværende Tid være to af be bes 
rømtefte Prædifanter i Rom.” Om Lammenes 
Yndvielfesfeft i Chiesa dell-Agnese fuora la Porta, 
fom holdtes den 210e Januar 1819, finder jeg 
følgende anmarfet: "55i flege ned ab Marmor⸗ 
trappen til den vakre fimple Kirke, ber var bes 
truffet med mørfersde guldgalonerte Gilfetapeter, 
og faaer fit 298 fra fmaa Vinduer anbragte over 
Arfaderne. — Man fan her med Sandhed fige - 
med Valdborg: ""foor ber er gobéligt her i 
denne Sirfe"?" — S et Cibefapel flaaer ben 6e; 


259 


kjendte antife Ganbefaber. Ved Hoialtret [afe 
Mesſer: men Lammets Indvielſe fulde, fom 
man fagbe, forſt foretages ved Middagstiden, og 
: ba bet blev 08 for fjebfommeligt og koldt at bie 
faalenge, befluttebe vi at gjøre en Sour til et, i 
nogen Afſtand fra Kirken liggende Ofterie. Vi 
beſtilte der en Æggefage (Fritata) og beſogte, mer 
dens den blev lavet, en temmelig dy Hule i 
Haugen under et gammelt Cræ, "tat omfnoet af 
frodig. og gren Vedbende, og fandt i Hulen en 
 Gitump af en Steen, hvorpaa man kunde læfe 
Ordene: Minia og Villa, figefom Muren af bet 
usle Vertshuus vifte Ledninger af antik Stil. 
Da Anretningen bar færdig, fortærte bi vor Xg⸗ 
"gefage uden Mistro og Frygt, ſtjondt ben var 
favet i et uus, der ei faae en Roverborg uligt, 
og braf i et Par Foglietter Aſciutto (Landviin) 
Frue Minias Villa's Gfaal. Vi gik derpaa til 
bage til Kirken og hørte en Snees Aar gammel 
Praſt at perotere over Agneſes Hiſtorie, Hellig⸗ 
hed og Martyrdom. Hans Exordium var: Deo 
sperans. Efter Pradiken bleve 2 Vaderlam hen⸗ 
fede i Procesſion af en Biſtop i Spidſen af Pra⸗ 
ſteſtabet med Voxfakler fra Gatriftiet , og tiger 
fig prydede med røde Baand ſamt med. en Nofe - 
i Sanben , baarne paa røde Puder og fagte paa 
2 


- - 


-— 


Alteret, Hvor be under Mesſen bleve Deftenfte 
med Bievand og berøgede. ' Giden bleve de led⸗ 
fagede af en Mængde Tilftuere, og kjertegnede af 
jublende Børn, bragte i en Vogn paa ovenmeldte 
$uber og, lebfagebe af 4 Præfter, fjorte til Paven, 
for at faae hans BVelfignelfe.” 

Den ene(te gudstjenfilige Handling i Rom, 
fom virkelig opbyggede mig, fordi den blev uds 
ført af en almindelig agtet Prælat med Vardig⸗ 
feb og Hjertelighed, var en fer(te Communion, 
fem holdtes i Chiesa di S. Paolo Primo Eremita, 
den 24be Januar 1819. Viſtnok blandede fig | 
ogfaa i denne refigiefe Handling én oben tea: 
fral(t Bæfen; men det Hele havde dog en ſtjsn 
ſymboliſt Betydning , fom jeg har forføgt poetiſt 
at fremſtille og maaffee ved en anden Leilighed 
vover at fremlægge. Her ev Beſtrivelſen af Ak⸗ 
ten ſaaledes ſom jeg finder den i min Dagbog. 
»Procesſionen begyndte med 3 Smaapiger, en 
med Korsfane og de tvende Andre ved Siden af 
hende med Voxfakler. Efter bem fulgte des 
Confirmanda, ligeledes med Voxfakler, fíebte i 
et morkeviolet Stof, med hvidt Slor paa Hos 
vedet, fom fombebe ned til Fodderne og en Blom⸗ 
ſterkrone om Isſen ober Sloret. Den lille Pige 
ſom bar Korsfanen og de to ſom ledſagede den, 


i . 
! ' n 
^- 


] 


* 


26I 


havde (lore Nofenfrandfe paa Hovedet og Vinger 
paa Skuldrene. — Gfterat have gaaet Kirken rundt 
i Procesſion knalede Confirmanderne med deres 
Fakler beb Alteret, Da Mesſen var (eft af ben. 
forrettenbe Præft, og Sacramentet, under dæmpet 
Muſik fra Orgelet, af ham var confacreret, holdt 
han fra teret en Zale tif Communicanderne, 
fimpel og hjertelig, hvorved han felv og be vare 
meget rørte. Faklerne havde de ommelbte - 
Smaapiger forinden faget fra bem. Medens 
Brødet blev uddelt, knalte en af dem ved Beet 
Ende af Alterpallen med 2 SBorfafler i Haanden, 
og den 3die holde Korsfanen mellem Knafaldet 
og Alteret. En Sakriſtan bar en Tallerken og 
holde den under Hoſtien, Hvilfen, efterat Kor⸗ 
fet Tegn var gjort med. famine, blev raft enhver 
Communicant. Bageret tomte Præften felv og 
holde derpaa, Enælende ved ben ene Side af X 
feret, en fort Formaningstale. Ceremonien 
fluttebe8 med en Mesſe og en Jubelhymne, under 
Gang og Accompagnement fra Orgelet, hvorved 
Communicanderne hævede deres dem atter med⸗ 
deelte Fakler. Under en. (tebfe fvagere tonenbe. 
Sang forfoandt Pigerne Par om Par med deres 
Voxfakler gjennem Sidedøren ved Alteret. Den - 
Folelfe og Andaͤgt, ſom i Modſatning med bet 


262 


fet faa fædvanlige maftiirmæsfige Cerempnievæferr, 
” ferftebe ved denne hellige Handling,” gjorde den 
virkelig epbpggefig, og de fmaa Uſtyldsgenier, 
bet med et ſaligt Engleſmil betragtede de Bodfærs 
dige, mindede levende om fint ben guddommelige 
Bornevens Udſagn: Uden faa er, at S oms 
vende eber og bilive fom Bora, komme 
S ingenlunde i Himmerige”r 
Forend jeg forfader Rom, maae jeg endnu 
anføre hvad en af mine Landsmænd ber fortalte — 
mig, og fbab jeg et mindes andetſteds at have 
læft, at der nemlig i Faften holdes Gtraffeprædis 
kener af en Munk for Paven og Cardinalerne, og 
at han har frie Adgang til be pavelige Archiver 
for ved Gjiennemlæesning af Akterne at ſamle Ma⸗ 
terialier til Anklage. Til Belonning herfor bliver 
han Biſtop. Gn Munk (fal engang, efterat have 
endt fin Philippica, Have fagt: at Herrens Vel: 
ſignelſe ligeſaa viſt vilde vige fra dem, ſom han 
"nu, uden at meddele Velſignelſen, forlod Præs 
bifeftofen. Og, fom fagt, faa giort. Det var 
interedfant af fane nærmere Oplpéning herom. 
Om Neapel bif jeg blot annierfe, at Catho⸗ 
licismen der vifer fig intolerantere end i Rom, 
hvor Paven let fan tælle Ikke⸗Katholikerne, ber 
ſtaage opreifte og blot viſe den ſommelige Xrbo⸗ 


"NN 263 


bigbeb, medens alt hvad ber er Catholſt fna: 
lende modtager hans Velſignelſe. Den Privatan⸗ 
bagt, fom jeg paa Iſte Paaſtedag 1819 holdt 
med mine Landsmænd i Neapel, maatte holdes 
paa et Skib i Havnen, da ben Danſte Geſandt 
aldeles fráraabebe at holde den i felve Byen, og 
man anfaae det ligeledes for oovefigt, at jeg, 
efter Indbydelſe, fulgte én forhen værende refor⸗ 
meert foenft Conful Gutffamme, fom- døde under 
mit Ovhold i Neapel, til Graben og faftebe Jord 
paa fam, hvorved jeg Genpttebe en efter vort Ri⸗ 
tual forfattet latinſt Formular, med et tfe: 
regviescas in. pace. ; 
Om det &pan(fe Religionsdafen * jeg, 

af egen Erfaring, kun meddele folgende: ud 
/. — Efter 6 Dages. Ovarantaine fom jeg i Land 
i Alicante, 2ben Pintſedag ben 31de Mai 1819: 
Efterat jeg havde beføgt” den engelſte og ſoenſte 
Conſul, og af den Sidſte var. bleven advaret ot, | 
at hvis jeg, efter mit pttrebe Onſte, vilde beſee 
Sirferne, maatte jeg fiele iagttage. alle Ceremo⸗ 


nier, begav jeg mig til Hovedkirken "San Domi- 


nicos, hvor ber læfteg Mesſe for en tafrig (ot: 
ſamling. Jeg. holdt mig bem givne Advarſel ef» 
tettetteíig; men ba be ibelige Knælinger begyndte 
at falde mig noget beſvarlige, for(egte jeg at 


^78 . 


: 2 ⸗ 
E i », . ' 4 N 
64 *, | 


blive ſtaaende opreift og blot baie Hovedet; men 
ff rar et barſtt Blik og truende Bin af min 
Nabo. Kirken bar temmelig dunkel. Over si, 
alteret bar en Maria i Glorie, ber ſyntes at være 
gebt malet. Y San Marias Kirken, der ligger 
pea eu Øside, hvorfra haves en (tjon Udſigt ober 
Bugten, tare enbtel Materier "af liden eller. 
ingen Værd. J et af Kapellerne (fob. et Vox⸗ 
 Biffebe i et Glasſtab i fort Floiels Gamatie, for» 
mobentlig en -Defgen, og Chriſtus paa den anden 
, og oenftre Side af 9ffteret i (arme Kapel. De 
ſtolte, gravitetifte og velfodte Dominikanere fpab» 
ferede paa. Bryggen og fane fig om til affe Sider 
efter Hyldning og Qjetteriefpor, og 'jég føgte at 
holde mine Miner i ben muligfte Ligevægt, ba jeg 
Dagen tilforn var blevet underrettet om, Door 
lec bet er at falde i disfe Herrers Vold, til Hvis 
ftumie Rovhuler afe Spor vife hen, men ingen 
tilbage. Vi hadde nemlig Beſog omborp af en 
Kjøbmand fra Alicante, til hvem Skipperen 
Havde endeel contrabanbe Gager fra Neapel; fom 
Eieren ſelb maatte beførge afhentede. Deri⸗ 
blandt bare nogle .Sobber(ipffer, af hvilke et 
foreſtilte en Munk, kjorende i en Corricolo (Ca⸗ 
tiol) paa Stráda Toledo, lidt farifaturmasfig 
afbildet. $jo6manben reco ſtrax Diflebet i Gitpffer 


265 | 
4 
og paa mit Spørgsmaal: hvormed bet Stakkels 
Kobber havde fortjent en faaban Skſabne, (barte 
han (thi da han forftod Engelſt, funbe jeg tale 
" med fam): at han vel (fuibe tage fig vare for 
at være befjenbt at have feet et faabant Billede, 
end fige af han ſtulde vove at eie bet, ba bet bar 
nof for at falbe i Snqoifitionens Hænder. 





i —— 


VII. 


Rationalismen, i dens Forhold til Bi- 
belen og Proteftantismen, fra et populært 
Standpunct betragtet. 
a | 


Dr. R. ell et, 
extiftéprooft t £oHanb og Gognepræft til ftiebriso. 





(Skrevet i December 4825). 


Man (efte for faa Aar ſiden i et offentligt 
Skrift ben nebflanenbe YUttring "at Troen paa 
et Liv efter dette var paa Veie til, næften aldeles 
at udraddes.” Saaledes jfreb en Mand, fom 
i£fe har mánpfet Leilighed til at inbfamle Grfas 
ting, og font Singen oil miétente for pietifti(t 
Klynken over Tidens Vanart (P. A. Heiberg). 
Lad nu end denne Paaſtand være, hvad den Gud 
(fee Lov! er, meget overdreven; [ab den og, mere 


267 


træffe bem maffforegaaenbe end ben nærværende 
Tid, ba en bedre Aand far begyndt at pttre fig i 
Chriſti Kirke: faa er def bog desværre alt for 
fandt, at Vantroen endnu har et faare vide ude 
Bredt Herredemme; og at Lunkenhed i Mennes 
(tet8 hsiefte Anliggender endnu, i bet Hele taget, 
er det meeft fremftiffende Træf af vor Tidsalder. 
an vil vif endnu, efter Fleres Erfaring, mob 
cen keligiss Svarmer træffe ti Indifferentiſter. 


. Dg det røber derfor entem nægte Nidfjærhed for. 


den gode Sag, eller eenfibig Anſtuelſe af Sirfens 
BDrøft; at man faa hyppigen Derer Klager ober 
det tiltagende Sværmerig, men langt fjeldnere 
over den langt mere herſtende aandelige Lethargie. 
Naar der i enkelte Menigheder hiſt og her opſtaae 
religisſe Huusconventikler, da oploftes et Skrig 
derover, ſom om Kirken var i Fare. Men, naar 
Statens Embedsmand i ſaa ſtort et Antal, ſom 
man forhen neppe i lige langt Tidsrum har ſeet 
Mage til, beſvige Konge og Fædreland: ba ho⸗ 
reg fjelden nogen anden Klage end ober Stats⸗ 
kasſens Tab, der igjen foier til enhver af Gta 
tens Borgere; eller," naar Gfjeclebnet blandt be 


lavere Soffeflaófer tiltager med en Skamloshed 


og i en Progresſion, fom i ældre Dage bar uhørt, 
beffages dette fædvanligen fun, for faabibt fom 


* 
H 


V. 


268 


Landets Fattigkasſer lide derunder. Men er det 


iffe bog aqbenbart, at be ſidſt anførte Phænomes 


ner nærmeft vidne om aandelig Dad, imedens, 
det førfte dog rober 2ibstegn, og, i bet minb(te 
hos Nogle, em. virkelig, om endog forkeert, 


Straben mob det Bedre? Overalt er bet, fom 


e 


befjenbt, Menneſtehedens Lod af falde fra den 


ene Pderlighed til den anden; og fan man ba 
undres ober, at, ba Folelſen af den kirkelig⸗ 
religisfe Trang , efter faa lang Dvale, paa nye 
har beghudt at vaagne, den ba iffe hos Alle pttrer 
fig i Forening med den diriffelíge Sindigheds 
Mand. Imedens ba Kirkens Lærer vift nof ogfaa 
maa være opmarffom paa. Svarmeriets Symp⸗ 
tomer, maa han bog, fpneó mig, endnu fornem⸗ 
melig rette fin hele Kraft mod Sandhedens Hos 
bebfienbe, Vantroe. .. 

Den Ryſtelſe af Kirkens Orunbpilfer, font 


i Nedrivelſens Periode foregi£, fornæmmes enbnt 
ſtarkt og vil længe fornemmeó. Lg hvorledes. 


fan man og bente andet? Det varede juft i£fe 


ret flænge, inden em bunfel Lyd af bet for vore 
S«bre faa fremmede Gprog, fom i fine Dage 


førtes, trængte fra be Lærdes Hørefale og Skrifter 
(fom jo faae for Alles Dine, for bet mefte forfat⸗ 
fede i et for Alle tilgængeligt Tungemaal) ub 


7 


269 . 

| | 
. Blandt Folket, og forplantede fig fra be fiere 
seb til be lacere Cfáófer. Men fænge bil det 
Vare; inden Virkningen deraf paa Folkets reli 
gisfe Troe vil kunne udflettes. Thi, efterat bet 
var kommet fan vidt, at der oprettedes Leſeſel⸗ 
ſtaber, beffyrede af anſeelige Mænd, hvor deiſtiſte 
Skrifter med Flid udbrebtes, og at man ſelv paa 
Bondens liben Boghplde funbe finde ”Jefus. og 
Fornuften” opftillet: da maatte bet være et Un⸗ 
der, derfom den føde Gift, Utallige med faa ftor 
Begjærlighed inbfugebe, iffe fulde virke gjennem 
mere end cen Generation. ^ Sandt nof: den . 
Troe, fom far den dybere Nod, hveger iffe for 
enhver Lardoms Bind; den ftaaer faft i Stormen, 
fom Hufet paa Klippen. Men hvor faa ere b, 
fom have Sjelsſtyrke nok til at imobflaae Strom⸗ 
mené Magt! Følgen af hin Stpftelfe fornemmes 
derfor endnu umisfjenbelig. i den Derffenbe Lun- 
. fenbeb for Religionens hellige Gag, og 't en vis 
Mistillid til den ene fafte Grund, hvorpaa be 
bedre af vore Fædre byggede deres Troe. | 

At ber imidlertid bog ved Siden af Vantroe 
ogſaa har begyndt at rere fig en bedre Aand i 
Chriſti Kirke, derom vidner allerede bet magelefe 
GSarſyn, vi have oplebet, at den fan dybe ned 
værdigede og næften tilintetgjorte Bibel — iffe 


270. 


. ulig hine. tvende ifjelflagne og paa Gaden hen⸗ 


flængte Vidner i Joh. Aabenbaring — et, til 
Verdens Forundring , fommen til Live igjen, og 
oplofter atter fin Roſt over den hele Chriſtenhed. 
Vel vil ingen fra Bibelſelſtabernes Mængde flutte 


til Mængden af Bibelvenner; ba det desværre er 
- alt for fíart, at Hyklerie og Modeſyge ogíaa her 


fpiller fin foragtelige Rolle. Men ben bsiefte 


Gab af Ufjerlighed bar bet bog og, om man 


vilde udlede denne vor Tidsalders betydniugsful⸗ 
deſte Begivenhed af lutter urene. Kilder. Nei, 
Bibelen har fine Venner; og den havde bem un⸗ 
der det fraffefte Bibelſtormerie, men de flefe 
faug, deels af Frygt for Verdens Haan, beel& 
af Princip, fordt de troede Det rigtigſt af tie; be 


. holdt fig i Stilhed til Bibelen, fom til en probet 


Ven, haabende med Tillid, at Hjelpen for Chriſti 
betrængte $irfe vilde komme fer oben fra. Og 
fee! den. er fommen. Guds Ord har anden 
Gang ſeiret. Det guddommelige &orfpn har ans 


. biifl Enhver, ber agter paa bet8 Vink, den 


Grund, hvorpaa bi (fal bygge bot Troe, og ben 
Canal, foorigjennen: bi (Eulfe birfe paa Andre. 
Men (tal nu den gjenopbatte 9&refrpgt for 
Guds Orb befæfteg, (fal Døren iffe paa nye 
aabnes for Vantroe, ba er bet tiloi&fe af høiefte 


- Q7. 


Vigtighed, at ber ikke vakkes Mistillid $08 bet 
dritte Folk fil ben hellige Skrift fom Aabenba⸗ 
ringens Kilde. At ber gives Chriſtne, fom have 
opuaaet den Sjelsſtyrke, den Grad af Oplys⸗ 
ning, at be iffe mere behøve nogen egentlig 
9tabenfaring, til Gtette for deres Troe og Haab, 
def maa man bel antage, fiden Saamange vidne 
dette offentlig om fig ſelb. Men dette er i faa 
Fald fun en Undtagelſe fra Neglen. Thi Er: 
faringen raaber høit, at blandt be Chriſtne, fom 
be£pmre fig noget om Menneftets boiefte Anligs 
gender (og be £orige& Dom om Bibel og Aaben⸗ 
baring fan jo i£fe fomme i Betragtning) trænger 
. iffe den raae 05 alene, men de Allerflefte i alle 
€fadfer af Dannede og Udannede, af Lærde og 
Ulerde, af ſtarpſindige Hoveder og dybt tenkende 
Philoſopher — ifølge egne offeutlig aflagte Vid⸗ 
nesbyrd — til ham, ber har det evige Livs Ord, 
til ham, ber har bevidnet, at Ingen fjender Fa⸗ 
deren uden Sønnen, og ben, fom Sonnen vil 
det aabenbare. Og (fal denne Srutoritet&troe 
— være et fornuftigt Væfen-uværdig, ba er Chriſtus 
felv Skyld deri, ſom utallige Gange og i be flærs 
. fefte Udtryk — viſt nof fom den, ber har fegíti 
"meret fig fom Faderens Eenbaarue — fordret. 
Troe paa fine. blotte Ord af alfe bem, ber bekjende 


272 


» LI 


hans Navn. Folket aftíaa — Ordet tdget i den 
nys antydede Mening — trænger til hoiere Auto⸗ 
ritet for ſin Troe. Uden denne Autoritet oprettes 
intet kirkeligt Samfund, eller det bliver — ſom 
oi jo i vor egen Tid have feet i be ſaakaldte Theo⸗ 
philanthropers Forening: — et blot Døghvært. 
Thi eb alle Forſtjelligheder og Gradationer af be 
menne(felige. Coner og Indſigter/ udkræves jo 
dog til et varigt kirkeligt Samfund en dig hoiere 
Eenhed, noget KFaſt og Poſitivt. Paa en faa 
ban faf og uforanderlig Grundvold er da og den 
proteſtantiſte Kirke bygget, i det den antager 
den hellige Skrift um eneſte Troesnorm for alle 
Chriſtne. 

Lader nu den Anſtkuelſe af Skriftens Ind⸗ 
hold, fom flere tydſke Hsiftoler i vor Tid udbrede 
. — ben faafalbte.SRationaliSme — fig forene med 
dette deu proteſtantiſte Kirkes Grnnbprincip? 

Saare ubeſtemt og tvetydig et i fig ſels hin Be⸗ 
nævnelfe; thi efter Etymologien at domme, maa 
jo enher Theolog, enhver Chriſten være Rationa⸗ 
liſt, d. e. et Menneſte, der bruger ſin Fornuft; 
og ber fan bog bel Ingen fortolke, udvikle, ans 
vende; forfeare Guds Ord uden ved Hjelp af 
ben hsiere Æbne; Gud gav Menneſtet. Søger. 
tffe ogſaa Supernatnraliften at tiloeiebringe Har⸗ 


273 2» / 


monie imeltem. fin. gtor og fiu Fornuft, eller de 
. afgjonte Sandheder, Gan Fjender ved fin For. 

"soft? Og, naarshan beſtedent erkjender, at No⸗ 
get i Aabenbaͤringen — feni Gaanteget i Natws 
ren — et borrben menneſtkelige Fornuft: ott 


han bog iffe derved indromme, hvad Modpartiet 


paaftaaer ,-at.bette er foenuftfiribist. Det faoon 
berfor twrret.at puſto, at benue for Dei ege Parcie 
diftnof fmígredbe; men fot bet andet figefaa haa⸗ 


nende Bencbnelſe, fom har fode faa.imegen fotatv.— 


gelig Strid, og. faa mange monfvefe Meningsyt⸗ 
 inget, aldrig var bleven indfort. Man ſtulde, 
ſynes mig, babe Leholdt bet gamſe, beſtemte Ud⸗ 
tryk: Natukalisme, fom ene er Giupernatutafide 
men: -mobfat; og nsie udtrykker Gitribspnuftet: 
mellem begge Partier. Bel protefterer Rationa⸗ 
figen mod denne: Benævnelfe, dd.ogfan han, pag. 
fin Viis, holder fig til Bibelen, ogſaa han taler: 
om. Aabenbaring, ben naturlige nemlig vg den 


middelbare. Og man har derfor forandret. den 


&lbre Becydniug af Ordet: Naturalisme, og un⸗ 
derlagt betté.btt Begreb, ſom man for udtrykte 


ved. Deiſme. Men dette tjener kun til. at fore 


virre Alt, og forfænge Ordftviden i det endelige, 

Den nuomfrunber faa fafbte Rationaliſt er aldeles 

iffe, uden idet npe Navn, for(fjellig da bett) 
Nyt eot, Bibl 9 Bb. ; S 





* 


274 


man i aldre Dage kaldte Naturaliſt. Begge inb» 


ſtrenke fig til den naturlige Neligion, hvorfra 


den faa fafete renere Chriſtendom, ifafge Ratio» . 


| nalismen ; fun biffereser i Form, itte i Indhold, 


Begge ære. jo. ba og Saameget af Bibelens Ind⸗ 
hold, fout be mene, at Naturen og. Fornuften 
alerebe lærer bem; tfi maa iffe og den rebelige — 
Naturalift be meget i ben-bellige Skrift, fout 
han iffe kan andet end agte fuit? Men begge 
ete.b& og enige tat forfafte alle vor hellige Reli⸗ 
gions eienbommelige Lerdomme, at nægte al 
egentlig, siete, Aabenbating) at woflette ai 
bet Overordentlige, olt det egentlig ltbertutoe 
af Bibelen. Den: hellige -Difterie. ſaavel bet 
Nye ſom Gamle Teſtament er, ifølge Rationalis⸗ 
men, indtlædt i Myther, hois rene heiſtotiſte Ge⸗ 
halt Critiken maa føge af udbringe. Den chriſte⸗ 
lige Lære, eller ben vene Fornuftreligion ligger 4 
Bibelen, men indhyllet i et Vehikel af. .jsbigfe 
Fordomme, hvormedde hellige Forfattere ſelv vare 


hafengte — thi. Accommodationstheorien holde 


maͤn fig fan til, fons en tgb(f Theolog af denne 


Skole naivt nbtrpffer fig, ba man enbin iffe bar 
ftaaret for Zungebaanb. — Det er altíaa Kors 


nuftens Sag, iffe alene paa den hiſtoriſt "bilo 
fogijte Vei at efterínore, head Apoſtlerne hane 


275 


meent med deres Ord, men, naar dette er af— 
gjort; "da at lægge ben bibelſte Lære paa Philoſo⸗ 
phiens Vegtſtaal, for at prøve, om deri findes 
Noget for den menne(fefíige &ornuft dunkelt eller 
uforklarligt, Noget altſaa, fom Fun ved egentlig 
Aabenbaring burde være Menneſtet kundgiort, og 
da at forfajte dette fotu fornuftſtridigt; thi hvad 
der for Menneſtet er ubegribeligt, fan Doerfen 
være udfprunget af menneſtelig Fornuft, af fand 
Religions Kilde, eller være antageligt for Sor» 
nuften, fom fidfte og bsiefie Dommer i Troens 
Sag. Gaa lærer ben egentlige +) Rationaliſt; 
og hvad findes i alf dette, fom Naturaliſten (b. e. 
Den, fom forfafter Aabenbaringen, men antager 
den naturlige Sefigion), iffe gjerne underſtriver? 
eller, hvad findes der i find Syfiem Mere eller 
Andet epb i dennes? Thi naar SXatíonaliften 
antager en faa faldet middelbar Aabenbaring 
(i Grunden neppe forſtjellig fra den naturlige) 
b. e. en Foranftaltning af Forſynet, hvorved 
Mænd af høiere 9&oner og Danhelfe have bragt 


*) Vel gives der, fom befjentt, flere Modificationer 
af dette Syſtem; og abffillige Forføg ere gjorte, 
for at ſammenſmelte 8tationaligmen og Supernatu⸗ 
tali8men. Men faalænge begge ete confeqvente, fau 
ingen Forening mellem bem tenkes. 

E , S2 


M J " 
4 


276 


. deres Medmenneſter videre i religiss Cultur; ba 
nægter Raturaliſten iffe heller, at hver Tidsal⸗ 
ders Viſe fulde, efter. Forſynets Henfigt, være 
Larere for deres eenfoldige Brodre. Rationalis⸗ 
men er ba hverken mere elfer mindre end RAE 
lismen, f(ebt. i bibelſt Dragt. 

Det ſynes ba. alférebe klart nof "af fig (ete, 
i hvad Forhold denne Theologie ftaaer tif den pro: 
teſtantiſte Kirke og til ben Grundfætning, hoor⸗ 
paa denne er bygget. At Pluraliteten af Ghrifite- | 
behøve en hoiere Autoritet at ſtotte fig tb; at 
be mane bygge deres Troe paa den hellige Skrifts 
Indhold fou paa Guds Ord, og at be altfaa i£fe 
kunne taafe at indvies i Nationalismen Hemme — 
ligheder, tilſtaae de forftanbigere Mænd af denne 
Stole (efo. Og een af dens meeſt beftemte Kors 
— tænd ' Wegſcheider, advarer derfor sidelig i. 
fin Dogmatif fine Diſciple interioris admissionis, - 
at be fom Kirkens tilfommenbe Lærere ingenlunde 
maae ubframme deres Viisdom for Folket. Jeg 
vil nu for det forſte ikke tale om det ſynderlige 
Forhold, hvori han fætter fine Esoterici til deres 
Menigheder — en Stilling, Hvori be, ſynes 
mig, maae frifte8 tif at ſammenligne fig med det 

… gamle Roms Augurer, ber iffe unde møde fet; 

andre paa Gaden uden at fmile. Men hvortil 


Y 


277 . 


nytter fiin Advarſel? Derſom ben rationaliſtiſte 
Theologie Blev: den Der(fenbe — og dette er jo 
dens Forfægteres Maal og Haab — hvorledes 
funbe man da forebygge ; ot det nye Lys iffe 
ſtulde udbrede ſine Straaler blandt Exoterici? 
Sæt, at alle &irfen& Lærere beſadde Klogſtab og 
Smidighed not tif af unbgaae enhver Klippe, og - 
Sindighed nof tif at ville (taane ben Eenfoldiges 
Ginbéroe: — hvilfet jo bog ingenlunde var at 
.bente, ifær i en Tidsalder, ba mange anſee Sym⸗ 
bolernes Tvang for et Aandstyrannie, man iffe 
bør, tante — hvad vilde bet da nytte, at Forſig⸗ 
tigheden blev iagttaget paa Pradikeſtolene / ime⸗ 


dens ben aldeles tilſideſettes i offentlige Skrifter? | 


Var dette iffe at luffe Laagen til og [abe forte 
flaae aaben? | Gonfeqoent. far. i dette Stykke 
Wegſcheider handlet, da han (tres fin Dogmatik 
paa Latin. . Men hvor mange følge vel heri hans 
Exempel? Udbafune iffe faa utallige tydſte Sore 
fättere den rationaliſtiſte Viisdom for Crethi og 
Plethi? Den eenfoldige Almue tager vel fjelden 
Notits af flige Bøger. Men de laſes af mang: 
fofbige Syffetbeofoger, af faafafbte oplyſte Folk, 
ber iøvrigt fom ofteft ligefaa libet ſom plebeierne 
forflaae at prøve deres Indhold, fatte feo Rin: 
geagt'for Bibelen fom en gammel meo Fabler op⸗ 


^ 





E 278 


fylde Bog , og udbrede ba blandt be facere Clasſer 
den Letfindigheds Aand; Hvis belbefjenbte ſorge⸗ 
| lige Folger vi have oplevet. Det er da aldeles 
umueligt, at ben tationalifti(fe Anſkuelſe af Bi⸗ 
belen, ifald den vandt Bifald hos de fleſte Theo⸗ 
loger/ kunde blive hemmeligholdt for Folket. 
Dog, det er vel heller ikke Henſigten, at 
denne hoiere Viisdom ſtulde evig blive en Eien⸗ 
dom for de Lerde alene. Man vil formodentlig 
kun, at Kirkens Larere ſtulle ſtride langſomt og 
varfomt frem med Loſets Udbredelſe, nedlade fig 
til Folket, for efterhaanden at drage det op til 
ſig; og man ſmigrer ſig da vel med det Haab, at 
ber eengang vil femme en Tid, ba Rationalis⸗ 
men (fei blive ene herſtende, ei alene i Theolo⸗ 
gien, men i fele ben proteflantife Kirke. Hvor⸗ 
ledes dette ſtulde gaae til, et. iffe [et at begribe. 
Den rationaliftiffe Troe et jo fun for cultiores, 
fet SYenneffer af uddannet Fornuft; og vil bà 
feo Almuen engang komme til at Geflaae af lutter 
Philoſopher? Nei, Autoritetstroe bil bift, faa: 
[ange Verden ftaaer, blive Trang fov be alferffefte 
Menneſter. Og paa hvem (fal ba bet arme Folk 
bygge fin Troe, om man fif Chriſtus nebfat i dets 
Dine? Hvorvidt Theologen feb, med ben faa 
kaldte rationaliftifte Fortolkning af Chriſti Otb, 


. 279 


fan ære ham ſaaledes, fom han fordrer fig æret 
af o$, tet jeg iffe aføjdre. Men det fan bog 
Jugen mene. fot. Alvor, at — jeg vif iffe fige 
Mængden — amen overhoved Ikketheologer bilbe 
være i Stand tif at forene ben moderne Fortolk⸗ 
| ning af Biblen med Troe paa dens hoiere Ans 
ſeelſe; at de vilde fette ſynderlig Priis paa faa: 
falbte hellige Bøger, hvor bet Sande og Gode 
var blandet med (fabelig..Obertroe, ſom Laſeren 
fely maatte forftaae at af(onbre; hvor Religions⸗ 
ſtifterens Hiſtorie [aae indhyllet i et Gosb af 
Myther, hois ſande Indhold ber udfrævedes en 
hoiere Kritik til at udfinde; Door ber idelig paar 
beraabes opfyldte Gipaabomme om Mesſias, ftjsnde 
Propheterne havde bebudet en ganfte ander Mess 
ſias, enb.ben, ber fom; Hvor der fortælles en 
flor Mængde Sertegn, men fon ingenlunde ere 
at anfee for Undre i ben hidtil antagne Mening. 
Mon £«gfolf ville fume anfee den hellige Gtrift, 


E d 


faaíebe8 fortolfet, for en guddommelig Aaben⸗ 


. baringg Document? Jeg tenter, enhver fot» 
flanbig, men uerb, Mand vilde fige med Foie: 


Nei, en Samling af Bøger, ber, ved Siden af 


meget Godt og Sornuftigt, indeholder faameget 
llrigtigt, Sabelagtigt, Moralſtſtadeligt, fam jeg 
umueligen troe at være bleven til ved nogen hoiere 


'N 


Pd bw 


- 


,. 280 
Foranſtaltuing af Forſpnet, end ethvert andet 
Oldtidsſtrift. Og feret iffe Erfaringen, af 
mange af de faafaldte dannede Clasſer, fom have 
faaet et Slags butfe(t Begreb om Uſtkkerheden 
af ben.gamíe Troe paa Bibel og 3fabenbaring, — 
virkeligen tenfe faafebe8 ? De mene, at BE 
Belen endnu fan være god nof at troe paa for den 
eenfofbige 9t(mue, men iffe for oplpfte Folk. 
Men blev nu denne Anſtuelſe af Bibelen ben Der 
ffeube i Kirken — og den maatte, ſynes mig, 
gebbenbigen blive bet, derfom den npe Theologie 
fit Overhaand — hvad havde ba de Gitaffer at 
holde fig til, fom følede en hoiere end blot jorbijt 
Trang, men iffe endnu vare fomne faa vidt, at 
be torde bygge deres Grot og Haab paa egne For: 
uuftflutntnger alene? |, Der levnedes dem intet 
andet, end at (lutte fig hver til fin gerer i Kirken. 
Men ba opftod ber jo blande Proteſtanterne en np 
Catholitisme, endnu værre end ben gamle. 
Proteſtantismen fordrer iffe blot, at ben 
. helfige Skrift (fal. være eeneſte Norm for den 
teligisfe Troe; men den indbyder Alle tif egen 
Grandſtning beri. Den tilftæder iffe alene ene ” 
hver Chriſten, enten han er Læg eller Lerd, frí 
Adgang til Bibelen, men.ben gjør ham det til 
Pligt, ſaavidt han formaeer, felv at gjøre fig 





281 —— 
befjenbt med bend Indbolb, fot iffe at bygge fin 
€toe paa menneſtelige Meninger, men paa Guds 
Ord. San nuu Rationalismen, naar ben er com 
 ftqoent, vate dette Princip gnnfig? Nei, en 
 Sptaft af denne Sfole maatte, ſpnes mig, være 
en Hpkler eller deg ligegpibig. for hvad han falder 
" Opløsning, berfom fan henvifte fine Tilhsrere 
til Bibelen. Vel finder. fan mange (fjenne Ting 
deri; han felv fan nytte paa Pradikeſtolen. Men 
ſtulde han anbefale Solfet egen Læsning af beu 
hellige. Skrift? Det fan han neppe; uden at af 
vige fra fin Overbeviisning. Han maa sn(te at 
beholde Bibelen for fig felo. Thi maa han iffe 
føle, at, ſaalenge ben er i Folkets Hænder, vil 
og den megen Naring for Overtroe, fou han 
finder beri ved Siden af ben renere Aandsfode, 
forplantes -fra Slægt til Slægt? — Aabenbarin⸗ 
gens Venner ere: enige med Nationalifterne deri, 
at Lægfolt maae anføres til Bibelens værdige 
Brug; og at fun Gaa uden af Ansviisning vilde 
vide af nytte den til deres ſande Opbyggelſe. 
Men derfor fat jo og den begyndte Gjeninbfsrelfe 
df den hellige SÉrift i be drifne Menigheder 
havt ben vefgjørende Virkning, at mange af $i 
feng Lærere nu ſtæerkere end forhen fole deres Kald 
"fom Guds Ords Tjenere, og iffe alene i deres 


282 


offentlige Foredrag holde fig nærmere tif Viisdom⸗ 
mens Kilde, men og veilede Folket, iſer ben 
wpborenbe Slægt, til chriſtelig Brug deraf i Deres 
funéiige Andagt. — Sif dette Sidfte fan ben tà: 
tionaliſtiſte Præft, fine Srundfætninger troe, 


. neppe føle ſynderligt Kald. Thi at fortolfe den 


hellige Gfrift for Wolfet efter hans Exegetik, 
gaaer iffe an; og maa han iffe bà, ved offentlig 
at gjennemgaae en bibelſt Bog i Sammenhæng, 
jeenligen møde Anſtod, og desuden derved ferat; 


ledige privat Bibellæsning i Menigheden? Men 


denne fan Rationaliſten paa' ingen Maade pude. 
Erfaringen lærer derfor og, at Theologerne af 
benue Clasſe enten aabenbart mobfette fig vor 
Tids Beftræbelfe fot at udbrede Bibelen blande 
Folket, eller fun ville taale den med ſaadanne 


Indſtræenkninger, fom deels ere nprote(tantiite, 
deels iffe fade fig udføre. Dette er nu i fig (elo 
meget cdnfegqdent, Men bet er ba og et nyt Be⸗ 


viis fot, at den moderne Behandling af den Def, 
lige Gfrift paa ingen Maade lader fig forene med 
ben proteftantifte Kirkes Grundprincip. Thi fees 


. tffe 6er. Rationalismen og Gatfoliciómen, fom 


tøende modſatte Doerligoeber, à et væfentligt 
Punkt at nærme fig hinanden? Lg ber fan vel 
ingen Tvivl være om, at, berfom Nationalismen 


283 


vandt Seier, vilde og ben nærværende,” rundtom 
paa Jorden udbredte; i Proteſtantismen faa bel 
grundede, Virkſomhed for åt give be doriftne Me⸗ 
nigbeber Biblen tilbage, blive — hvad Mange 
vente og iffe Faa en(fe — et Meteor, ber ligeſaa 
haſtigen forſpandt, font des [ob fig tilfpne. 


Dette maa og, font mig, nodvendigen vere 


afe confeqpent tenfenbe Rationaliſters Onſte. 
Det maa være bem, fem Kirfens- Lærere, vigtigt, 
at, ba et Aabenbaringsdocument nu eengang et 
bem uundværligt at beraabe fig paa, be ba kunde 
have Bibelen for fig ſelv, ſom en Helligdom, 
Hvortil be alene havde Nøglen — ligeſom forbum 


be egppti(te Præfter deres Billedſtrift — og uber 


[uffe Mængden, vulgus profanum, derfra. Thi 


faalænge den hellige Skrift [aae aaben for Alles 


Hine, kunde det ikke feile, at jo Mangfoldige 
blandt bend ulerde, men opmarkſomme, Læfere 
vilde finde Andet og Mere beri, end hvad deres 
Præfter lærte, Det er — for blot at anføre eet 
Exempel — befjendt, at ben evangelifte Lære om 


Synderes Retfærdiggjørelfe for Gud ved Troe 
paa Jeſum, der er gaaet ( Døden for o8, af'de - 


.tationalifti(fe Theologer fædvanligen erfleres fot 
aldeles fornuft(ttibig, og udraabes fom poerft 
fordærvelig for Moraliteten. Men at denne 


' 
n 


284. 
Lære "deg findes i bet 99pe Ceflament, et faa aa» 
benbart, at (elo Wegſcheider iffe ter nægte det; 
og man behøver vift iffe. heller at være faa for 
en Exeget fom. Joh. Aug. Ernefi,var, for med" 
ham at kunne paaftaae, at den aldtig ved nogen 
Fortolkerkunſt vil kunne udflettes af be Apoſtoli⸗ 
fte Gtrifter. Hvorledes bil nu den rationalis 
fite Præft bære fig ad med denne ham faa fot; 
hadte, i hans Dine faa fordærvelige, Lære? For⸗ 
tie den? Hvad npttebe dette, faalænge vor hellige 
Religions Kilde [aae aaben for hans Menighed? 
Da vilde Alle, fom følede Trang til: den evange⸗ 
(ifte Troſt — og denne pleie de famvittighedss 
fuldeſte Chriſtne at fefe ſterkeſt — dog felo finde 
den der. Han maatte altíaa efterhaanden og — 
Aueb ?empe føge at fane den udryddet. — Sem 
— Hvorledes? Accommodationsſyſtemet er beeíé fore 
«bet, deels her aldeles uanvendeligt, ba det 
et alt for klart, at Apoſtlerne tale for Alvor og 
af Hjertets. Fylde om Jeſus (om vor Midler og 
Talsmand hos Gud. Der blev ham altſaa intet 
andet tilbage, end at fige, at Apoſtlerne iffe 
havde kunnet losrive fig fra deres Fordomme 
om Nodvendigheden af Offre til Guddommens 
Borfoning; og at be altfaa baade for at berolige 
egne og andres, t til biéfe — vante, 





: m 


286 
—— og for. at bortrpóbe. bet Auſtodelige i 
Chriſti Kors, havde fremfilfet hans ow fom en 
Sorfoning for Verdens Gpnb. Men at den hel⸗ 
lige Gfrift, ſaaledes ftilfet t Gifpgage , maatte i 
Folkets Dine tåbe fiu Credit fom Aubenbarings⸗ 
document, bert made bef alle erfarne Lærere være 
enige. Det er altſaa klart, at den confeqpente 
Nationalisme, ligeſaa fuldt fom Catholicismen, 
ſtaaer, og ifølge. fit: Natur, maa flaae i beftemt 


Oppoſition med. ben proteftantifte Grunbfetning, 


at Biblen (fal være en ſoltebos , pem Bog fee alle 


Chriſtne (3 
Uo. Men hvad ise bet — ferre — 


of denne Clasſe — at ville haardaukket modſette 


fig vor Tidsalders med faa flerfe Skridt .fremfris- 


dende Oplysning? Fornuftens myndige Alder er 
kommen; den lader ſig ikke mere underkne. Der 
gives intet andet Middel til at redde Bibelens 
WEre, end at opgive be gamle obſolete Dogmer, 
om Chriſti Guddom, om hang Forfoning, ons 
Mitakler og Spaadonime, ſom Beviis paa egent⸗ 


fig Aabenbaring o. ſ. v., og da: fim at beholde 


ben, med Fornuften overeensſtemmende rene 


Lere, ber ogſaa findes i Biblen, men indhyllet, 
fom en $jerne t en tyk Skal af jordiſt Over: 


troe. Derſom dette forholder fig ſaaledes, da er 


286 


. bet jo.netop et Bevüs for min Paaſtand, at man 


faa heller iffe ber eller kan, ifølge bet proteſtan⸗ 


| tiffe Princip, fade Bibelen ligge aaben for Alles 


fine; thi ellers maa Eet af To nodvendigen (Eee: 


Enten vil den med ben renere Lære i Biblen fore 
, bundne Overtroe, ber bog fou et for den gode 


Sad forberoeigt Ufrnd maa snuffeg udryddet, 
blive foreviget i Chriſti Kirke; effer og — hoilket 
tek er rimeligere — naar det nye Lys fra de ra⸗ 
tionaliſtiſte Skoler og Skrifter efterhaanden ud⸗ 
bredes forſt blandt be heiere, ſiden (ſom Sagens 
Natur og Erfaringen lærer) blandt be lapere 
Clasfer, vil den gamle Troe paa Bibelen, fou 
egentlig Aabenbarings M" omfiber for(tinbe 
«f Chriſti Kirke. 

Døg — maaſtee ben bett &tritté sienfyns 
lige Beſtaffenhed er et af be ældre € fteloger uber 
market Vink af Forſynet feo, til a£ indromme 
beg menneſtelige Fornuft en. langt fiarre Raw 
dighed i Henſeende til Beſtemmelſe af bor Troes 
Lærdomme, end bore cenfoldige og alt for bes 
ffedne Fædre hane tordet filføag den. Dette 
fpneó at være År. Prof. Clauſens Paafand i 
hans bekjendte Skrift om Satfoliciómen og Pros 
teſtantismen. Vel erflærer Profesſoren fig ofte 
og i de ſtærkeſte Udtryk for det proteflantifte Prins 


287 


tip, "at ben hellige Gfrift er eneſte Troesnorm 
for Chriſtne; er bet ene aabenbarede Guds Orb, 
et enGset Tale udenfor ben er ORenne(feorb" o. (. b. 
Men, beríom tí un med famme Forfatter vilde 
fige til Kirkens ularbe, men bog opipfte Mede 
lemmet:— og, fug. fra den populare Side bes 
fragtes Sagen her; ligefom jo og Profesſorens 
Bog ligger for Alles Dine — derſom vdi ba bilbe 
fige. til ſaadanne Chriſtne: “Vel ſindes if£e sk 
Ord i den hellige Skrift, udteptfelig beſeglet tob 
Jeſu hoieſte Autoritet — — — Vel har den 
langt operveiende dogmattſte Deel of tore helige 
Bager -ben af Apoſtlerne til Forfatter, ſom i£fe 
med egne Dine bande feet, ikke med egne Oren 
fert $n ærger og. Meſter — — — Vel gite 
Anoßlerne of i ODebanbíingen af pe chriſtelige 
Dogmer afferebe Billedet af ben theologiſte Gor 
ſtjellighed, (om fiven har djaracterifecet den dri 
ſtelige Kirke 0. f. 0,3 men adigetel ſtal J betragte 
ben hedfige Skrift fom enefe orm for Eders 
Troe; atligepel er dens: Indhold baade ſikker, 
fuldftændig og i.bet Vaſentlige tydelig no£ fon 
Eder”: mon de da vilde mene, at vi talede for 
Alvor, eller at pi dreve Siæf mad bem? man de 
mogenfiube bilde kunne forene en ſaadan 9[m 
ſtuelſe af den Hellige Skrift med Troe pao dens 


288 ig 


guddommelige Derfomft? Nei, uden Soil vilde 
de Allerfleſte ſpare: Findes iffe et Ord i Gifciften, 
befreftet af Jeſus ſelb, kunne ta ikke Apoſtlene 
have niisforftaaet hans Ord ?. og hvserledes kunne 
Di ba bibe med Vished, hoad Jeſus egentlig Gar 
tert? Bliver-det toivlſomt, om Panin" gar 
opfattet Jeſu Lære i dens Xgthed og Reenhed; 
fotbi han — Hvad jo og af hans. aldſte Modbſtan⸗ 
dere blev Bam forekaſtet — iffe; fom be andre 
Avpoſtier, havde vandret ved Jeſu Side, fon 
Hienvidne til fans Gferninger og Tilherer af 
hans Prædiken: fan han iffe da maaffee have 
givet 06 et urigtigt Begreb om Denflatei^af Jeſu 
Deb, Dbilfen han ifær gar uddiffer? fan fan 
(ffe maaſtee, Genreben af et Slags ſpormzriſt 
Erefrygt for Jeſus Chriſtus, hade obridrevet 
fite Foreſtillinger om hans Perſons Hothed? Lg 
derſom endelig Apoſtlerne, Paulus og Jacob, 
virkelig have modfagt hverandre i: Leren om Rets 
fævdiggjorelfen for Sud: maa naturligolis Ges 
af' dem have tåget Wil; og hos hoilken er ba 
Ehriſti rette Læré at ſege? Døre an de teeg«r 
domme, om Jefu Petſons guddommelige Hoihed, 
bi Henſigten af hans Dod, om Synderes Ret⸗ 
frerdiggjſorelſe'for Gub, til vor hellige? Religions 
$afentlige Lærdomme. — at Skriften regner Dem 


' 989 


dertil, er aabenbart — hvorledes fan man ba, 
ved en ſaadan Anſtuelſe af, ben. hellige Gfrift, 
falde bem proteflantí(fe Troe velgrundet, "a£ ,-— 
Gifriften umiddelbart bibringer o8 ben tilſtrække⸗ 
felige $unb(fab om — —— 
Lærdomme?” SER 

Saaledes maatte de fee Chriſiae nobden⸗ 
digen dømme om den hellige Skrift, derſom ben 
var: ſaaledes beffaffen, fom. ben af Profesſoren 
her og paa flere Steder er djarafteriferet. Den 
vilde umueligen kunne beholde den Anfeelfe i 
deres ine, uden hvilfen den jo maa ophøre at 
betragtes fom et Aabenbaringsdocument. At 
giendrive de anforte, og de mange lignende, uden 
tilſtrekkeligt Beviis henkaſtede, Sætninger, vilde 
her baade være oberüpbigt eg unyttigt — overs 
flodigt for bem, ber, felv bekjendte med den Gel» 
lige Skrifts Indhold, lade dens Geftemte og tydes 
lige Ord gjælde; men unpttigt med Henſon til 
bem, ber ville være kloge over bet, fam ſtrevet 
faaet. Gjerne vil vel Enhver tiffraae, at Gub 
iffe har. givet eller funnet give o8 Aabenbaringen 
i en Form, der (fulde nære Ladhed hos Menneſtet, 
eller gjøre egen Anftrængelfe-af vor 9(anb8 Kræfter 
ufornsden; at Aabenbaringen Cun. ved. Fornuften 
bliver tilgjængelig for Menneſtet. Deri har Pros 

Ryt Theol. Bibl. 9 VD. . 


/ 


290 


fesſoren vift fuldkonſmen Ret. Men ſaae Aaben⸗ 
baringens Documents faa gaadefuldt, faa. broget 
ub, font bet af" ham et afmalet : fil hvad Nytte 
blev den da for dem, fom fornemnielig, ja, efter 


Rationaliſternes Mening, ene trængte dertil? 


Disſe maatte jo da lade fig føre i Ledebaand-af 


* Andre, og (fjente dem den Tifib, fom be dog 


fut bårde have tif Chriſtus fefo. Og hvorledes 


. faber dette fig forene med bet proteftanti(fe Prins 


cip, ifølge hvilket "Bibelen er fin egen Tolk, ved 


fig ſelv klar og indlyſende for hvert ſeende Die?” 


Sft der, beb bé menneſkelige Woners og Kundſka⸗ 
berg: uendelige Forftjellighed , maae i bet lloc» 
fentlige ftebfe blive ufige Meninger om Bibelens 
Indhold, lader Sagens Natur og Erfaringen o8 
iffe tvivle og. Seir i Hovedſagen, beter: iffe 
blot hvad tRationalifterae falde ſaaledes, men og 
hvad Bibelen felv regner dertil, maae bog vel, 
faalænge bet proteſtantiſte Princip tal gjelde bd 
Alle, Lærde og Ulærde være enige. — i 

: Det ſynes altſaa aabenbart, at Proteſtan 
ftémen 0j Der(fenbe Stationafidtme paa ingen 
. Maade kunne beſtage ved Siden af hinanden. 
Enten maa den ene eller den anden engang komme 
til at vige. Dette lærer Sagens tatur, og dette 
beſtyrker Erfaringen fits. Thi naar man be 


29I . 


Ew 


fragter den SDirfning, fom ben, fra tpb(tg Hoi⸗ 
(toler vidt og brede udbredte, moderne Theologie 
har havt paa mange, ogfaa ulerbe, Chriſtnes 
Anſtuelſe af den hellige Skrift, fan man med god 
Foie paaftaae; at, derſom den engang blev al» 
meetifer(teiibe, maatte og Bibelens Auſeelſe mere 
og mere ſynke blandt bet chriſtne Folk. Lg hvad 
blev faa tilbage for de Mange, fom iffe forde 
ftofe paa egen Fornuft alene, uden enten ?ige 
gyldighed for det Hellige, - eller, blind Troe paa 
menneſtelige Meninger Y Sfegfdeiber, fom i Aan⸗ 
ben ſeer ſit Syſtem at trinmfere, trofter o8 isvrigt 
med (i Sortafen til hans Dogmatik Pag. XII) at, 
emenb(fjonbt "be gamle obfolete Dogmer” b.e. 
Chriſtendommens eienbommelige Lærdomme bores 
falde, vil ben religioſe Troe dog figefulbt beſtnae; 
thi Gud har jo, figer han, felo efter Pauli Vid⸗ 
nesbyrd (Rom. 2) , prentet fin Lov i de menne—⸗ 
ſtelige Hjerter, | Og ſaavidt har han vel: ogfaa 
Ret, at — fom Tegner ubtrpffer.fig i fin bes 
fjenbte Sale — "faa(enge Himlen hvelver fig 
ober tore Hoveder, og Dommeren Derinbenfot 
iffe tier" fan man iffe tænke fig Mueligheden af, 
at €roe og Haab ſtulde aldeles forfsinbe. Men 
Apoſtelen Paulus tafer bog paa det anførte Sted 


nærmeft om DORT) og vi ville jo iffe være 
E 2 


292 


ſtikkelige Hedninger alene: vi ville vere Chriſtne. 
Men hvad blev Chriſtendom, naar ben8 feregne, 
dene djaracteriftl(fe MærÉer udſlettedes? Og hvad 
blev ber af Chriſti Kirke, naat dens Grundvold 
fufbfaftebeó ? — 

Dog — troe bi paa —— iss vi iffe - 
at frygte, da hang Ord er og Borgen for hans 
Sitfe8 og bend Grundvolds Varighed. Den va: 
tionaliftiffe Theologie har be&nben, (fjenbt (mig: 
rende for ben. mennejtelige Worfengeligfeb, bog 
tillige ſaameget Fraſtodende fo8 fig, at ben neppe 
nogenfinbe vil kunne takkes alle Theologer, eller 
 gjere fig gjældende i ben chriſtne Kirke. Den am 
befaler fig for bet forſte iffe ved Beſtedenhed; 
hvormed jeg bog iffe oif beſtylde alle Theologer 
af denne Skole for Ubeſtedenhed; ba Erfaringen - 
lærer, at mange Menneſter ere bedre findede, 
end man efter deres Syſtem funde formode. Cas 
tholicismen f. Ex. er intolerant; men hvo vilde 
derfor ſige, at enhver Catholik er det? Saale⸗ 
des fat og Rationalismen, in abstracto betragtet, 
et ſterkt Anſtrog af Ubeſtedenhed. Allerede Nav⸗ 
net, den udelukkende tilegner ſig, ſynes at in⸗ 
volvere en vis Arrogants, hvorved Anderledes⸗ 
tenfenbe, og deriblandt Mænd af. hoie Aands⸗ 
evner og umistænkelig Redelighed (ette8 i Skygge, 


293 , 


fom om be miófjenbte' Guds Gabe, fSoranften 
og enten af en vig Inertie iffe gab brugt bem, 
eller af Sjels Slaphed iffe forde ſtole paa den, 
eller maa(tee endog af Hyklerie bekjendte hvad be 
iffe troede. Ogſaa ligger der, fon det ſynes, 
en overdreven Selvtillid i den Paaſtand, at Aas 
benbaringen, taget. i den Mening, hvori be ſtarp⸗ 
findigfte Hoveder gjennem faamange Aarhundreder 
have tenft og endnu tænfe fig den, er aldeles 
fornuftſtridig; at der (ffe Fan gives anden Aas 
benbaring; end den naturlige eller den middel 
bare; at Intet fan være Menneſtket aabenbaret 
af Gud, hvad iffe forhen (aae bunfeft og nuds 
viklet i ben menneſtelige Fornuft, trods Pauli 
Ord, ber paaſtaaer, at Noget par faut eg Meds 
apoſtler af Gud aabenbaret, fom aldrig var rum 
det noget Menneſte i Tanker; at altſaa ingen for 
Menneſtet iffe heel forffarlig Lære fan være kom⸗ 
men fra Gud, eller have noget religisg Værd for 
Menneſket. Saalænge dyb 9&refrogt for Chris 
ſtus, Folelſe af ben menneffelige Svaghed, Er. 
fjendelfe af Troens Vaſen, ber gaaer ub paa bet, 
— fom iffe fee, og Agtelfe for Tuſendes Overbe⸗ 
viisning og Erfaring endnu finder Sted blandt 
Chriſtne, vil faa ubefeden en Paaſtand aldrig 
kunne love fig almindeligt Bifald. | | 


| 294 S2 V—— 
” Gtanbet flatEt 2in(iob bif dette Syſtem ſtedſe 
mode 6 den ſamvittighedsfulde RNeligionslærers 
Redelighed. Uden at bille opkaſte mig til Dom 
mér over nogen Sinbenó Samvittighed, ter jeg 
bog mene, at Enhver vil indrømme Sandheden 
af Proͤfesſor P. E. Millers Paaſtand (i hans Apo⸗ 
| fogetit Pag. 26) , "at Aabenbaringstroen er vig⸗ 


tig, for at funne uben Selomodſigelſe virke paa 


Andre, ved at vorde i Stand tif, uden at 
overtræde Sanddrueheds Pligt; åt am 
vende det virkſomſte Middel til Almeenfromheds 
— Befordring.” Vet taler ogſaa Rationaſliſten ont 
"en 9tabenbaring, om det Guddommelige i. Chris 
ſtus o. ſ. v. Men er bet ærligt, at bruge Bibes 
' fen8 Ord i en ubibelfe Mening? Viſt nok fan 
ber gives Et og Andet i Bibelen; fom den færde 
Gtriftforffer feet! og maa fee med andre Dine, 
end ben Genfolbige i Menigheden, Men her tales . 
fun om Hovedfagen, om bor hellige Religions 
eiendommelige Lære. Heri er det vift iffe godt, 
at Lærer og Menighed divergerer, Jeg forbi⸗ 
gaaer med Flid be mange Sambvittighedsſporgs⸗ 
maale, her Éiinde opfafte&, f. f. om bet er morale 
muefigt; enten at forbigaae Kirkens autoriferebe 
Lære, eller foredrage for Menigheden, hvad man 
(ffe fefo troer? Men maa det iffe, ſynes mig, 


$ 


% 


295 


for Manden af den finere Folelſe allerede være 
hoiſt ubehageligt, offentlig endog blot at forelafe 
Pericoper, fom i hans Mine ere Myther, men i 
Silfsrerneó, Difloriffe Fortællinger, eller Høre 
Menigheden at paafalbe Chriſtus i Bedefange, 
fom han iffe felo fan iflemme o.f. 0. Man harer 
derfor iffe fjælden £«gfolf af ben dannede Glasfe 
at pttre deres Sorunbring. ober, Hvorledes ben 
Deterobore raft fan forene ſit Kald med fin roe; 
og bef er. ligefaa overeensſtemmende med Erfa⸗ 


ring, fom grundet i Sagens Natur, hvad Ud 


giveren af Nyt theol. Bibliothek 7be 5b. Jag. 58 
følg. bemerker, at Folk i Almindelighed — hvad 
S toe de end felv Gefjenbe fig til — dog helſt ville 


have med ben Præft.at gjøre, bet felv troer hvad 


Han lærer, og hvad han, fom evangelft Praſt ber 
lære. Ogſaa fra andre Gider betragtet, gjet 
Rationalismen fig mistankt for urebefig. Frem. 
gangémaabe, f. Er. naar man, for at drage Luther 


feiv ind i fin Interesſe, gjør. denne ivrige For: - 


fægter af Skriftens hoieſte Autoritet, si Dis 
placet, til SRationalift; naar møn, for at bebife 
Nodvendigheden af at inbremme Fornuften af⸗ 
gjørende Stemme i Henſeende til Troené gat; 
domme; opføger Modſigelſer mellem Skriftſteder, 


hvor de ældre Exegeter beeló aldrig drømte derom, 


"d - 


m. OL Io. L4. — 





2906 , 


deels fun fane en indbildt Modſigelſe, ber, fora. 
en Folge af bet menneffelige Sprogs Ufuldkom— 
menhed, fan naſten opdages i ethvert GEtift, 
men fom eu billig Fortolkning ogſaa let fan hæve; 
0g naar man blandt flere lige muelige Fortolknin⸗ 
ger ofte belt vælger ben, ber ſynes at géraabe be 
hellige Forfattere mindſt til 9&re, . | 
Nær beflegtet hermed er den Siicomnfegoentfe, 
hyori denne Theologie paa mange Maader gjør 
fia (fyldig: Det er forhen bemarket, at, ime 
bens Gorppóaetne for ben npe Gfole frængeligen 
paaíggge deres Larlinge, at gade forfigtiget til» 
varks meb Lyſets Udbredelfe, for iffe at blænde 
- be foagere Dine, ftille de ofte felb deres Vtisdom 
til Skue i offentlige Skrifter, forfattede i'et for 
Alle forftaaeligt Sprog! Ikke mindre fig: felv 
mobfigenbe fynes ben bogmati(te Behandling af 
Gfriften i ben rationaliſtiſte Theologie. Derfom 
al Autoritetstroe er. et fornuftigt Væfen uværdig, - 
og altſaa Intet bor anſees for Sandhed, fordi: - 
Jeſus faa har fert, men fun forſaavidtſom Eris 
hver finber bet autageligt for fin egen Fornuft: 
hvorfor opfylder man da enbnu de bogmati(te Bo⸗ 
ger; ogfaa ſaadanne, "fom blot ere ſtrevne for be 
Larde, med Citater af Bibelen? Hvorfor beraaber 
mot fig endnu derpaa, for at bevife den rationa⸗ 


297 


liſtiſte Lere? Denne ſtaaer fo ved fig felv, og 
"Behøver ingen Støtte udenfra. Og ſteer bette 
iffe egentlig for at bebife, men fun for at under⸗ 
fistte eller anbefale den renere Lære; hvad Anbe⸗ 
faling fan det da bære for en ( fig felv fornuft⸗ 
mæsfig Neligiondlære, at den finder Medhold Gøs 
faa lidet dannede Menneſter, fom hine fattige 
Fifkere fra Galilxa, ber vel, oplarte af deres 
hsit begavede Meſter, Kal have efteríabt og mange 
ftjenne og brugbare Ideer, men tillige, befængte 
af jødifte Fordomme, have fordunklet det Sande 
og Gode ved f[igefaa mange og tildels hoiſt (tabe, 
lige Bildfarelfer? Nationalismen, fom indſtræn⸗ 
fer den renere Goriflenbom inden Srændferne af 
ben naturlige Neligion, hvorfra hiin fun (fal 
være for(tjétfig i Form, iffe i Indhold, antager 
aítíaa ingen flere theoretiſte Religions⸗Sandheder, 
end Læren om Gud, Forſyn og Udsdelighed. Men 
ba bet nu er aabenbart, at de apoftoliffe Gfrifter 
indeholde flere, og altíaa for ben religiofe Troe 
übrug6are Lerdomme: maa bet ba ikke anfeeó for 
et fpilot og utaknemmeligt Arbeide, at gaae Bis 


belfortolkningens lange og hefværlige Omvei, for 


førft at affonbre aft bet Ugrundede og Overtroiſtke, 
og ligefom adſtille Skummet fra bet rene Guld, 
og faa endelig komme fil bet Reſultat, fom Ens 


- 


LJ 


L] ^ 
— E c — — — 


: 298 


Hver je allerede finder i fin egen ommag? ^ Det 
fan da neppe. feile, at tKationaliémenó. Geier 
 maatte blive bet eregeti(té Gitubiums Grav. Var 
i.gamíe Dage, imedens man maaſtee overdrev 
. fine Foreftilinger am en bogftavelig Inſpiration, 
det eregetifte Studium forbundet med Xnugſtlig⸗ 
. $eb, og Fortolferené Frihed for meget inpftren: 
fet, ba maa den nærværende. Licenté, ifald den 
vandt almeent Bifald, efterhaanden vakke Lede 
til det-lærde Bibelſtudium. Ja, faalenge Ratio⸗ 


E waliómen maa (taae ruflet. til Strid mob den 


gamle Theologie, uden juf at være faa gan(te 
vis paa fin Seier: maa SSi6elfor(tningen ogfaa 
fer Theologerne af dette Partie have megen In⸗ 
teresſe. Men. beríom det tilſigtede Maal engang 
blev-opnaaet; hvad Juteresſe fulde da binde 
Tbeologerne til noget fortrinligt Gtubium af faa 
falbte hellige Bøger, Door Doerfen nogen faftere 
Støtte eller noget rigere Udbytte for ben. religisſe 
£roe var af vinde? - 

Gelo i fit Grundprincip ſones den nye Theo⸗ 
logie at diſe fig aldeles inconſeguent. Den gaaer 
ub fra den Grundſatning, at Intet fag ubgjore 
Indhold af doriftelig Lære, hvad ben menneſtelige 
Fornuft ei.fan begribe” Men maa da iffe Ras 
tionaliſten felo tilftaae, at Alt hvad bi trot og 


| 299 — 
lære om Gub, hans Vaſen, Egenſtaber og Gier⸗ 
ninger, er tilhobe ubegribeligt? Hvo fan f. Cr. 
forene Guds Alvidenhed med Menueffets moral(te 
Frihed? Selv Wegſcheider tilffaaer, bet iffe 
nptter at gruble herover. Hvo fan forfíare o8 
ben menne(felige Sjels fertfatte Virkſomhed eller 
Virkemaade effer gegemet8 Dod? Det er jo ba, 
efter bet rationafifti(te Syſtem, gan(fe confeqoent, 
at Nogle forfaffe entem den menneftelige Frihed, 
eter Guds Forudvidenhed af be Fornuftiges frie 
Handlinger; og at Andre nægte den perfonlige 
Vedbliven efter oben. Og hvad blev ber overs 
hoveder, efter dette Princip, tilbage af ben reli⸗ 
giefe Troe? Denne verferer jo heel i bet, (om 
iffe fee8 ; og Chriſtus prifer bem falige, fom «ffe 
fet pg bog troc. Forkaſter man nu Aabenbarin⸗ 
gens Lære,. fordi” den iffe et. heel forklarlig for 
bem menneſtelige Fornuft, maatte man ba ikke 
af ſamme Grund forkaſte ben hele naturlige Res 
ligion?. Mirakler, efter det gamle Begreb, paa⸗ 
ſtaaer man at være fornuftſtridige, fordi vi ikke 


kunne forklare o8 mogen umiddelbar Virkſom⸗ | 


feb.af Gud; men funne vida bedre forffare 08 
ben mibbelbare? er iffe Guds hele Virke⸗ 
iftaabe en Hemmelighed for den menneſtelige Gor» 
nuft? Eller omme vi maaſtee bedre tilrette med 


300 


Undre, naar vi tenfe o8 dem ſaaledes fom Prof. 
H. 8. Clauſen vil, "fon uforklarlige Naturbegi⸗ 
- enheder, der ved deres uforklarlige Beſtaffenhed 
felv paa ert færdeles Maade vakke Troe paa den 
virkende Guddomskraft?“ Derſom man vilde 
forelægge ent oplyſt og religiss Mand, fom havde. 
9jort fig befjendt med den evangeliſte Hiſtorie, og 
fom, uden at bære øvet i metapbpfiffe 
Grublerier, bog beſad ben funbe Menneftes 
forftand ; — hvorpaa jo bog Reſultaterne af flige: 
inberfegelfer, naar be (fulle have noget Værd, 
maae bere beregnede — ben anferte Definition 
af Chriſti Under: mon ber ba er nogen Sandſhn⸗ 
lighed for, at han vilde finde fig tilfredsſtillet 
"Derved? Tager jeg iffe meget fei, vilde han 
uden Tdivl foare: Quicquid tu narras mihi, sic, 
incredulus odi. Gom Naturbegivenheder finder 
jeg Jeſu Undre iffe alene uforklarlige, men aldes 
les uttoelige. Førend, jeg fan overbevife mig 
om, at Jeſu Opbaffelfe af Lazarus, hans egen 
Opſtandelſe fra de Døde vare Begivenheder af 
famme Natur og Væfen, fom naar Gud [abet 
bet regue, lader Solen ffinne og Gebet vore: 
ba vil jeg langt ſnarere troe, at Fortællingerne: 
herom maae være upaalibelige, eller paa een effer 
anden Maade forsan(febe." Vilde man nu, for | 


— 


301 


at overbeviſe ham om det Fornuftſtridige i bet 


gamle Begreb om Undre, fom overordentlige Virk, 
ninger af Gub, gjøre fam opmarffom paa be af . 


Dt. Profesforen og mange Andre opkaſtede Ind⸗ 
vendinger herimod, ſ. ſ., at det ikke kan beſtaae 
med. Guds Uforanderlighed, Almagt og Viisdom; 
at bi fjende for libet til Naturen, tif at kunne 


bibe, hvad ber oberfiger dens Kræfter; at bet. — 


overalt røber Mangel af ægte refigisft Sind, naar 


"man vil binde fin roe til Begivenheder i Gianbfe^ — 


verdenen o.f.0.: ba fænfer jeg, han vilde foare: 


"Cjeg forfaaer mig fun lidet — Metaphyſikeren 


fornrobentlig iffe ſtort mere — paa Guds Virke⸗ 
maade. Kun Gaameget veed jeg allerede af Bibes 
lens Ord: ”Han taftbe, og det ſtede; "han bod, 


faa ftob det der”, at jeg iffe ved nogen Guds Gjer 


ning, hvad. enten den ſynes mig'ftor effer liden, 


(tal tenke paa en flørre eller mindre Anſtrengelſe 


af Kraft. Ogſaa veed jeg ligeledes af Bibelen, 
at Alt af o8 fees aabenbart i Tiden, ikke er af 
Gud forft befluttet i Dag eller i Gaar, men fra 


Evighed feftemt og ordnet. Til Naturen Fjender | 


jeg viſtnok kun faare lidet; men Giaameget mener 
jeg bog at kunne fatte, at en oirfelig Død iffe paa 
et Menneſtes Ord naturligviis ftaaet op igjen. 


Overalt, naar Gud ifølge ben hellige GÉrift bae — 


E 


*. 


302 


aabenbaret fig i Jeſus Chriſtus — en Begivenhed, 
ber allerede i fig feío er overnaturlig; og hois 
Virkning eret; np Gfabelfe — faa mætte han og 
í. 5am forherlige ſig ved Ojetninger , Menneſter 
iffe kunne eller ſkulle betragte ſoin Naturbegiven⸗ 
heder. Af (ree paa ham, er at troe paa Gud; og 
dette fai bog iffe gjøre et Menneſte nogen Gfam; 
Hvorhos jeg bog tet vel véd, at jeg iffe kommer 
til Denne Zroe uden Gefofortegtelfe, og uden egen 
Anſtrængelſe af be Kræfter, Gud har givet mig." 
Saaledes omtrent vilde upaatbiblelig de Al⸗ 
lerfleſte af Folket b. e. iffe blot af den rade Hob, 
' men ogfaa af dannede og tænkende, (Fjenot i den 
- tranéfcenbentale Philoſophie uinbbiebe, Menneſker 
— ſaavidt jeg, har hade Leilighed til at bemarke 
Saadannes religiofe Synsmaade — pttre fig om 
bet af Ar. Profesſoren fremſtillede Underbegreb. 
Genfolbig vil nu ſagtens denne Tale klinge i ben 
ſpeculative Vhiloſophs Dren; og bet et jo heller 
iffe paa G'peculationens Vei, jeg her møder bem 
ſtarpſindige Forfatter — dette have Andre gjort, 
09; font jeg mener, tilftræffeligen. — Het betragtes 
GSagen Blot fra den popufære Side: og jeg formo: 
"bet bog, at Forfatteren ogfaa ſelv snffet, at bet af 
fam fremftiffebe Underbegreb ikke blot Fulde blive 
en Ciendom for faa grublende Hoveder, men af 


| 


303. 


bet, populariſeret, ogfaa maatte komme Lagfolk, 
effer dog flere end Metaphyſikere af Profesfion, 
tilgode. Hvor indftrænfet bar og Nytten af ben 
ſpeculative Philoſophie, derſom dette iffe var dens 
Endemaal! Gaare Faa have fumnet følge Kant 


«b Speeulationens bunffe Stier. Men eet og 
andet Refultat af hans Forſtninger (f. f. af Mo⸗ 


ralen er bleven hævet fra blot Klogſtabs Lære til 


fin hoiere Værdighed) er jo dog gjennem Solfela, — 


terne ogſaa kommet Menigmand tif Gavn. Om 


dette nogenſinde bil kunne blive Tilfældet med det 


her omhandlede Underbegreb, tvivler jeg meget 


paa. De Fleſte vilde nden Tvivl, om em faabaw - 


Anſkuelſe af Chriſti Undre blev. aiminbeliggjott, 
grundet paa den Forudſætning at ingen overor⸗ 
dentlig Virkning af Gub Sar muelig eller tænkelig, 
fatte en uovervindelig Mistroe til disſe fra Natu⸗ 


- ret almeenbekjendte Gang faa afvigende Gjernin⸗ 


ger; og bate langt tí[Gsieligere tif at anfee For⸗ 
tellingerne herom for bare fabelagtige Sagn fra 
Oldtiden. Og bet er meget at 6efrpgte, af, om 
hiint Begreb af Chriſti Undre drog Cen til Hellige 


l 


bommen , faa vilde bet bortſtremme Ti derfra. , . 


Hvad her i Sortfeb og kun fra et populært 
Synspunke er ffrevet om den nyere Theologie, 
beder jeg blot betragtet fom et velmeent Vink fot 


x 
* 


t 





304 - 


unge Theologer, at be iffe (abe gig blænde af dens 
glimrende Side. Thi med «ft for den beffebne 
og ærlige Bibelven Anftødelige, fom er forbundet 
med denne profane Behandling af de hellige Skrif⸗ 
ftr, far bet jo bog og noget Smigrende for dén 
” menne(tefige Forfængelighed; ber faa [et (tjulee 
fig under det hæderlige Ravn af Selvfolelſe, at 
funne ſaaledes, fom man falder det, ſtaae paa 
fine egne Been, og iffe, fom andre Smaafjele, 
behøve en Stotte at helde ſig til. Men bet ſkeer 
iffe fjelden, at, naar. man fom Lærer i Kirken 
har indfamlet flere Aars Erfaring, man ba fom» 
met til af betragte, Et og Andet i Biblen med ans 
dre Hine end forhen, og at felv ben faa ilde ude 
ſtregne Forfoningslære; foredraget i Bibelens 
Wand, befindes figefaa gavnlig for be Fleſtes 
Moralitet, font nødvendig til deres Beroligelſe. 
Dog, herom far jeg paa andre Steder udforli⸗ 
gere yttret mine Tanker, fom jeg iffe her vil 
igjentage. - 





305 





VH 


Af Kjøbenhavns inier tets Kronike for 


Bed 
—Udgiveren. 


[e ER 


A. Fortegnelfe over be Ganbibater, (om i 
Aaret 1825 ave abſolveret  tpeofogiff 
Embede » ramen. 

(For bem, fom inden ben afte Januar 1826 have holbt 


deres Dimiéprabiten, er Gparatteren for famme 
| — tillige anfett.) . 


Den I3be Januar. 


I. & srifti an Graae, en Gon af Paſtor 
Chr. Graae. feb i Sjabebpe paa Langes 
fanb- I80I. Blev Student 1819. Laudabilis. 

2. Gerhard Jacob Schaarup, én Ges 

. ' ef Paftor. Schaarup. Fod i Veſtenſtov paa 

Lolland 1802. Blev Se 1820. Haud 
illandabilis. ' 


Nyt Theol. Bibl. 9 Bb. l " u 





306 


Paul Moth Sbeftrup Nørgaard, 
en Gon af Herredsfoged Nørgaard. Fød 
paa Lethraborg 1802. Blev Student 1820; 
Laudabilis. 


Den 140e Januar. | 
. Ole Wiedemann, Son af Skraderme⸗ 


ſter Wiedemann. Fod i Kjøbenhavn 1802. 
Blev Student 1820. Laudabilis. 


5. Johan Angel Gørenfen, en Sen: af 


Provoſt N. G. Sorenſen. Fod i Esbon⸗ 
derup i Sjelland 1801. Blev Student I8I9. 
Haud illaudabilis — ^ - 

Johan Chriftian Hempel, en Gon 
ef Kjobmand Hempel. Fod i Faaborg 1798. 
Blev Student E819. "Haud illaudabilis. ; 


Den I7be Jantar 

. Carl Crámer, en Gon af Paftor Mag. 
P. br. Cramer. | . pb i Mehrn i Sjælignd 
. 1796. Blev Student 1814. — Laudabilis. 

. Julius Auguſt Tetens. (Tag nu 
Gramen om, ba fan ben 16 Julii 1824 ſik 
Haud illeud.) Nu Laudabilis. 
Johan €hriftian Jedrofky, en Son 
af Bager J. P. Jedroſty. Fad paa Als 


IO. 


TI.: 


I2. 


. 307 


1796. Blev Student 1818. Haud illaud. 


For Dimitprabifen : Eaudabilis. 


Den isde —— 

Carl Emil SØarling,. « en Søen af 
Sinftitntbefiprer Scharling. Fød i Kjsben⸗ 
habit 1803. Blev Student 7820. Lau- 
dabilis et quidem egregie. 

Gøre n Lyhne, en Son af Paſtor Matth. 
Lyhne. Fod i Maltbech Ribe Stift 1798. 
Blev Student 1817. — ———— (Er 
ſiden dod). 


Frederik Ole Lange, en Son afSkrad— 


dermefter Lange: Fodi Kjøbenhavn 1798. 
Blev Student 1815. (Er Forfatter til en 
gta(t Grammatik). Laudabilis. 


Den 17de Marté. + 


I3. Magnus Vilhelm Esmann, en Son 


14. 


af Paftor Esmann. Fod i Lemvig. 1799. 
Non contemnendus, For Dimiéprædifen — 
Haud illaud, (Blev ſtrax ordineret til Mis: 


| pont paa Grønland). 


…— Den 25de Arptil. 
Henrik Rudolph Buchhave, en Gon 
af EU Buchhave. Fod paa Asnæs i 
u2 


— 


308 


Sjælland 18027 Blev Student 1820. Hand 


15. 


I6. 


I7. 


IS. 


illaud. Specimen scriptum laude dignum. 
Søren Møller Ssrenfen, en Gon 


af Landmand Jens Sorenſen. Fed paa -- 


Gammelgaard i Iylland 1799. Blev Stu: 
bent 1819: — Haud illaud. For Din spre 
diken: Laudabilis. 
Emil Ferdinand Hanſen. gno i je 
benhavn 1797. Blev Student 1817. Haud 
maudabilis. 


Den 26de April: 


Jorgen Lindegaard Rohmann, ea 
Son af Skraddermeſter And. Rohmann. 


. feb i Gisenbborg 1797. Blev Student 


1821. Laudabilis. i 
Lars Nielfen, en Gsm af. Niels Sarfen, 


Borger i Nibe. Fod 1797. Blev Student 


I9. 


I817. Non contemn. For Dimispradiken: 
Hand illandabilis. 


Den 28de April. 


Carl Didrich Saur. mürgen, en 
Son af Commandant Wuͤrtzen. Fod i Kjs⸗ 


benhavn 1799. Blev Student 182*. Lau- 


dabilis, 


[] 
N 


20. 


309 


Jørgen Valentin $jsbt, en Son af 


"Borger Chriſtian Sjebt. Fad i Nykjobing 


* 


21. 


22. 


23. 


24. 


25. 


paa Salfter 1800. ' Blev Student ISI. 


Haud illaudabilis. 
Johannes Msller, en Son af Cadel: 
mager F. H. Mater. Fad i Nykjobing paa 


Salfler 1801. Blev Gitubént 1820. Haud. 


illaudabilis. 
Den 2ben Mai. 


Marcus Clod, en Gon af Sof. Adolph 
€íob. Fød i Aggernes i Fyen 1795. Blev 
Gtubent 1815. Laudabilis, For Dimidés 
prabifens Laudabilis. | 

Joh. Guntegfen Briem, en Gen af 
Kammerraad og Sysſelmand G. Briem. 
Fod paa Gaarden Grund, Øfjords Sysſel 
paa Island 1801. Blev Student 1820. 
Haud illaud. J 


Den. 18bé S uti. 


Andreas Mathias Barfoed, en Gon 
af Sfoffer Joh. Ar. Barfoed. — Sob i Obenfe 
MSOI. Blev Student I82I. —Laudabilis. 

Magnus Kruſe Barfoed, en Gon af 


- 


Amtsprovſt Joh. P. Barfoed. Fad i Bran⸗ 


P 


26. 


310 


drup i Dertugbemmet Slesvig 1801. Blev 
. Student 1820. Haud Haud. Bor Dimis⸗ 
prædiken: Laudabilis. 


Georg, Yårgenfen, en San af Klokker 
Pet. Sürgegfen. Fod i Colding 1796. Blev 


Student 1836; Haud illaud. 


27. 


28. 


29. 


. Den I9be Julii. 
Peter Daniel Kruſe, em Gun af 
Amtsprovſt Pet. S. Stufe. Fød i Randers 


1803. Blev.Student 1821. Laudabilis. 
Jens Gbrift. Beterfen, en Gen af 


Byfoged Peter Gorift. Peterſen. Fod i Ner⸗ 
heden af Ringſted 1800. Blev Student 
I820. Laudabilis. i 


Johannes Chrift. Senfen, en Gon 


. af Cantor Joh. Jenſen. Fod i fjebenfaon 


- 1791. dd Student 1810: Haud illaud. 


» 


3I. 


30 


Bun 21b Sutii. 


Chriſtopher Octavius Gede, en 
Gen af Juſtitsraad· J. Henrik Gede. Fod 


i Kjøbenhavn 1803. Blev Student 182%. 
Haud illaud. 


fic. Sreberif. Se fperfen, en Gan af 


Etatsraad og, Juſtitiarius J. Jeſperſen. 


Kød i Kjøbenhavn 1798. ^ Blev Student : 


32 


T o T j 


/ i , || 


1819. Haud illaud. 
€6tiftian 9tuguft Sürgenfen, en 
Ger af Klokker Sürgerfen. Fod i Colding 


1797. Blev Student 1818. Non contemn. 
Kor Dimisprædiken: Haud illaud. (Gaaer 


ſom Misfionær til Gronland). 


33. 


34. 


35. 


Den 22be S ulii. 


€riftian Frederik Ingerslev, en 


Son af Paftor Ingerslev. Fod i Gyllinge 
i Aarhuus Stift 1803. Blev Student 1820. 
Laudabilis. 

mathias Lindhard, en Gon — 
Magnus Lindhard. Geb i Gyllinge i Aars 
huus Stift 1797. ho Student 1816. 


| Haud illaud. 


Nic. Andreas Bergmann, en Gn 


af Paftor Bergmann. Fød i Mariager 1803. 


' Blev Student 1821. — Laudabilis. 


36. 


. Den 18be October. « 


Peter Wandet Stoholm, en Gon 
af Amtsprovſt Stochholm i Vammen. sb. 
1802. Blev Gtubent 1821. — Laudabilis. 


— 


14 


Ld 


(387. 


, 38. 


39. 


312 


hu 


'€brift. Ludvig Barrefen, en Gen 
. af Paftor Børrefen. Fod paa Øen Ourse 


1799. Blev Student 1819. Laudabilis. 
Jørgen Frederik Boeſen, en Son 
af Paſtor U.Ch. Boeſen i Vordingborg. 
Fod i Faaborg 1799. Blev Student 1817. 
Non contemn. For —— Haud 
illaudabilis. EEUU 
Den 2Obe October. 

Jens Chrift. Schmidt, en Gon af 
Amtsprovſt Schmidt i Wahr. Fod i Wæehr 


1803. Blev Student 1821. Laudibilis 


. et quidem egregie. 


40. 


Sobau Ferdinand —— en Son 
af ſalig Paſtor Fenger. Fod i Kjobenhavn 
1805. Blev Student 1821. — 


^ et t quidem egregie. 


AL. 


. 4. 


Den 24be October. — - 
X nbreas Binding, en San af Cand. 
€ eot. A. Winding. Seb i Kjøbenhavn 1802. 
Blev Student 1821. Laudabilis. - | 
Andreas Braſtk, en Gon af Sy. Braſt, 


Kongl. Sulbmegtig ved Hofs og Stads— 


Netten. Fod i Kjobenhavn' 1802. Blev E 


"Student 1820. Eaudabilis. 


. Semuermeftee Weft. Fod i Kjøbenhavn - 


* 


47. 


313 


Thomas Wisſing Lund, en Gon af 


$ofber S. Lund. " Fod i Viborg ISOI. 
Blev Student ISI9. Non contemnendus. 


Den 25be October. 
Johan Vilhelm Weſt, en Son af 


1801. Blev Student 1819. Laudabilis. 


. Peter Severin Gang, en Son af 


Paſtor S. Fonß. Geb i Feldbalk, Aarhuus 


Stift. Blev Student. 1820. Laudabilis. 
. Laur. Frederik Mechlenburg, en 
Son af Paſtor Chr. Rieſe Mechlenburg. 
Fod paa Øen Amrum 1799. Blev Qui - 
dent 1819. ^Haud illaud. 


4 


Den Abe Rovem ber. 
$icofat Edinger Balle Clauſen, 
en Søn af fat. Paſtor Dr. Theol. Clauſen. 


AL 


— Seb i Stubbefjobing 180I. Blev Student 


48. 


i P 


1820. ' Laudabilis. 

Jorgen Nas bed, en Gon af faf. Provſt 
Pet. Rasbech. Foͤd i Aalborg Stift 1796. 
Blev Student I8IS. Non contemnendus. 


'Q of. Jacob Glud, en Søn af Proprietair 
. Chr. Glud. Fod paa Windeslsvgaard i Iyl⸗ 


land 1799. Blev Gitubent-1821. Haud illaud. 


KN 


.. 3I4 


. Gáaftbeà bleve i  Sfaret 1825 eraminerebe 
49 theol. Ganbibater, mer ba een af disſe, nemlig 
Tetens, tog Cramen om, og en anden; nemlig 
Lyhne, er ved Døden afgangen, blev Ganbiba» 
ternes Antal iffum forøget med 47 — biftnof 
flere, end den banffe Kirkes Fornsdenhed kræver. 
Ved mundtlig Examen erholdt 25 Laudabilis, og 
beriblanbt .tre, nemlig Scharling, Gdmibt og 
Fenger; Udmarkelſe; 18-erholde Haud illaud. 


og 6 Non contemnendum. 


B. Kort Efterretning om ben philologiſke 
Embeds⸗Examen. 

Den ſaa kaldte ſtore Philologicum, eller 
Embeds/⸗Examen for de Candidater, der attraae 
overordnede Lærerpladfe ved be (arbe Gfoler, 
hvilfen blev gjeninb(srt ved Anordningen af 24 
Det. 1818, er Dibinbtil (91. 1823—1825) taget 
af Cand. Theol. Flemmer og af Studiosis philo- 
logiæ Madevig, Henrikſen, Elberling og B. 
Borgen, de fire forſte erholdt Charakteren Lau 
dabilis og den ſidſte Haud illaudabilis. En interes⸗ 
ſant og lærerig Gftetretníng om denne Examens 
Beſtaffenhed til forſtjellige Tider lefe8 i Ar. 
Etatsraad Engelstofts Efterr. angaaenbe Kjoben⸗ 


/ 











315 


havns Univerſitet, Corse Academie og be færde | 
Goler for 1823 Ste 243—256. 


C. Om examen artium i Aaret 1825. 


Anmeldte vare til Cramen i October 170; 
iblandt hoilke 5 bleve befundne værdige til Uds 
mærftlfe, 94 ff Hovedcharakteren Laudabilis, 
6I Haud illandabilis, 2 Non contemnendus , & | 
foríobe Cramen, te udfolde ben i£fe , og een err 
Élæredes, efterat. have ſiſteret fig i alle Fag, for 
immaturus. - De 5 Udmarkede vare: 

Sj. H. Wegener. fra Herlufsholms Gfote. 
S. 9). 6. Jenſen, Privatift, dimitteret af Stud. 

- €beol. Edsberg. 

€. F. Scavenius, fra Gorse Academies Stole. 

. €. W. Kolthoff, Privatiſt, dimitteret af Cand. 
Theol. Plum. 

P. T. Zahrtmann, fra Vibors Skole. 

S December holdtes examen artium med 3 
Syimittenber, fom ved Sygdom forhindredes fra- 
at fremftille fig i Oetober. De erholdt alle 3 . 
Laudabilis tif Hoved⸗Charakteer. Saaledes fif. 
Univerſitetet i dette Aar IG5 npe Borgere (fors - 
uben.nogíe Saa, bet Fon hertil fta andre Univers 
fiteter, hvis Antal ei beftemt vides, men fan. 
regnes fra 5 til 8 aarligen). | 


^ 


316 
D. Af liniverfitetetS øvrige Strenife 


erindres fun, fom almeendeeltagelig, een Foran⸗ 
dring i Lærerperfonalet derved, at den fibre Mas 
thematiker og elſtelige Lærde, Profesfor Degen 
den 6 April ved Døden afgik, og forhenværende 
9frtillerie: Lieutenant v. Schmidten i hans Sted 
blev udgævnt til Lector i Mathematiken. Kun 


fite Promotioner fandt Sted, ved hvilfe 1. Hr. 


Eſchricht, Landphyſicus paa Bornholm, blev 


' Doctor Medicinæ. 2. Dt. H. Møller, refides 


rende Capellan til Kjøbelsv og Vindebye, blev. 
Magister ártium. 3. t. H. $5. Hornbeck, og 
4. Dt. €. Meyer Trier bleve Licentiati Medicinæ. 


- 


3 , 





n 317 





IX. 


Literatur. 
udgiveren. 
À. Danſt Literatur for $6eologer 1825. 
a. Theologiſte SErifter. 

Paſtor Thiſted i Negeutsfirfen, effer Oplys⸗ 
ninger angaaende bet ved en Forelæsning i 
Regentſens Auditorium den 2 Dec. 1824 
forefaldne med Anhang og Bilag. 1Rbm. 


Sermon 'du premier Janvier par Mr. le Pasteur . 


Raffard, 24 X68. hos Gyldendals. 


Theologiſt Maanedsſtrift, udgivet af Paſtor 


Grundtvig og Dr. Rudelbach. Begyndt 


April 1825, hvert Hæfte z Rom. hos Wahls. 


. Miscellanea Hauniensia, theologici et philologici 


argumenti, edidit Dr. F. Munter. 2 Tomi 


2 Pars. II Rbme hos Gyldendals. 


- 


318 


Sienbe Aarsberetning fra bet Danſte Bibelſelſtab, 
redigeret af Prof. J. Moller. Paa Waiſen⸗ 
hufet -for Selſtabets Medlemmer gratis; 

til Andre 2 Rbm. 

Gite Pradikener af Catechet H. Egge, overſatte 
og udgivne ved nogle chriſtelige ——— 

2 86m. hos Falk. 

Dr. Hornemans Gommerntar ober. Brevet (il be 
Galater, med latinſt Paraphraſe og et Ans 
fang om Grundfætningerne for rigtig Sot: 
tolfning af bet N. Ts. ebraiferenbe Gtiil 
og om Hjelpemidlerne dertil. Sil Forfvar . 
og Beviis for Rigtigheden af hans Bibel 

fortolkning. II Rbm. hos Forfatteren. 

Six sermons par Mr. le. Pasteur. Raffard, 9 Rom, 
hos Forfatteren. 

Ont ben falſte Theologie og den ſande Troe. Cn 
Stemme af Menigheden ved Profesſor H. 
Steffens. Overſat af Provſt M. » Krufe. 
9 96m. hos Wahls. . 

Kleine theologiſche Schriften, von. Dr. S. P. 
Monſter. 3 365. hos Gyldendals. i 

Hvad har man fornemmeligen af agte paa, at — 
ben i vore Tider ſpakkede chriſtelige refigiefe 

Folelſe igjen fan vorde vakt. Pradiken af 


519 


Shop. 6r. Ref — 2 Rbm. hos 
A. Seidelin. 

Andagtstimerne, overſ. af "T€ Thiged. 8be og 
fidfte Bind. 3Rbd. i Srederifebenggaden. 
NO. 14. | 

SReditferbignug des Woltersdorfiſchen Liedes: 
Jeſus bet. wahrhaftige Suͤnderfreund, eine 
Nothwehr gegen Dr. u. Prof. Horneman, 
von. H. Egge. 3 Xu. hos Falk. | 

. Gatboliciómená og Proteftantismeus Kirkefor⸗ 
fatning, Lære og Ritus. Af Prof. H. N. 
laufen, | 6 Rbd. $08 A. Seidelin. 

Kirkens Gjenmale imod Prof. Clauſen. Ved 
Paſtor Grundtvig. 24 Rbß. hos Wahls. 
(Da denne Bogs fornarmelige Dttringer 
vakte megen Omarkſomhed pg fremkaldte en 
Injurie⸗Proces, udkom ſnart deraf andet 
58.trebie Oplqg). 

Nogle af Paſtor Grundtvigs Vildfarelſer i hans 
Angreb paa Prof. Clauſens Skrift optpfte 
fif. Cand. Theol. Cfr. Fr. Weſt. 24 Roß—. 
hos 3Xeigel, 

Oplysninger tif. Cand. eft, angaaende Grundt⸗ 
vigs ſaakaldte Vüldfarelſer, af Candidat 

P. A. Fenger. 12 Rbß. hos Wahls. ⸗ 


| "^ d 
i 320 | 
| Samvittighedsſporgsmaal⸗ til Paſtor Grundt⸗ 
vig; eller fuldſtendig Gjendrivelſe af hans 
nyeſte Paaſtande om Chriſtendommens Ho⸗ 
vedfætninger ſamt af hans Beſtyldninger 
mod det 18de Aarhundredes Oplysning af 
D. F. Schulz, Cand. Philoſ. (anſees af be 
Kjsbenhavnſte Literatorer fot at være em 
Pſendonym ; Sagen er ligegyldig, ba Bogen 
er uden Vard og Betydning) 20 Nb. i 
Montergaden Ro. 53. 
Rødværge mob Dr. og Prof. €. g. Hornemann 
af Egge, overfat af Studtofus 5.2. um 
^ 94 X58. hos Falk. ' 2E 
Hoimesſe⸗Pſalmer til Kirkeaarets iif — 
Lector Ingemann. I Rbolr. hos Seidelin. 
Eſterretning om ben udenlandſtke, ifer tydſte, 
nyere theol. og paſtorale Literatur af Biſtop 
Plum. 8de Hefte. 3 Rbm. 12. hos Schu⸗ 
bothe. 
Taler ved Indvielſen af — Chriſtian den 
Sziettes og Frederik den Femtes Gapel. é 
Roeskilde Domkirke, d. 12 og 13 Sept. 
1825. af Biſtop Muͤnter og Confesſtonarius 
Liebenberg. [ Rbm. paa Waiſenhuſet. 
Bemærkninger i Anledning af en Afhandling i 
det tfeologi(fe Maanedſtrift om det hes - 





321 


braifte Sprogſtudiums Gfjebné i Danmark: - 
Af Profesfor, Rector Blod. 

Den Augsborgſte Confesſion med ſammes Apo⸗ 
(ogie, fordanſkede med oplyſende Amark⸗ 
ninger af Dr. Rudelbach. 2 Rbd. 3 Mk. 

SBemertninger i Anledning af Kirkens Gjenmæle, 
af Adjunct J.C. Lindberg. f. hos 
Wahls. 

Soríeg paa at redde Paſtor — ved Ud⸗ 
givelſen af Kirkens Gjenmale kræenkede Ære, 
ved Peder Sofrenſen, lutherſt Theolog. 
20 Rbtz. hos Reitzel. (En Ironie af en 
Pſeudonym). 

Den chriſtelige SBiigdom, — Dr. S. 
. 9v. Mynſter. I Rom. hos Gyldendals. 
Den chriſtelige Kamp, Pradiken af Paſtor 
Grundtvig. I Rbm. hos Wahls. 
Tvende Prædikener med Henſyn til Dagens An⸗ 
liggende af Paſtor Michelſen. 2Rbm. hos 

Beeken. 
Fem Breve til Hr. Paſtor Grundtvig angaaende 
Fornuft, Aand og Bogſtav, Andagtsfor⸗ 
ſaamlinger udenfor Kirken og Muligheden af 
et Beviis for Guds Tilvarelſe. «Bed Paſtor 
Dr. Faber. Hos Hempel. S 
.Stot Theol. Bibl, 9 Bb. —- € 


322 


Maanedlige Cfterretninger fra bet Dante Bibel⸗ 
' fefffab, redigerede af Prof. J. Moller. 
Sto. I—-I2 fot 1825. Paa Waiſenhuſet. 
Nyt theologiſt Bibliothek, af Prof. Sy. Møller. 
| 7:09 8be Bind à I5 Rbm. hos Seidelin. 
Fierde Aarsberetning fra bet ban(fe Misfionsfels 
ſelſtab. 1 SX 6m. hor Falk. 
Markvardigheder i Jeſu Liv, medbeelte af Luca, 
. 08 Pauli Brev til be Galater, i Omſtrivning 
og fri Overfættelfe forklarede. (n Prøve 
og e£ Forføg af Biſtop Tetens. 1 Rbd. 
hos Hempel og Schubothe. | 
Dr. M. Luthers Forſvar i Anledning af Peofes⸗ 
ſor Clauſens Beffyldninger imod fam, 
famlet af Luthers Gtrifter og udgivet meb 
nogle SSenierfninger af Prooſt Engelbreth. 
40 Roß. Hos Reitzel. 
Nogle Pttringer om ben hellige Skrift, fremſatte 
af Prof. Theol. Clauſen, droftede af Paſtor 
J. Hornſyld. 20 Rbm. hos Falk. 
Paaſte-Confirmations⸗ og Allehelgens⸗Dagen. 
"Prædifener og Pſalmer af Capellan H. M. 
Feld. 24 Rbß. hos Wahls, ERE 
Haandbog til Brug i Aftentimerne for afe dem, 
fon enfte ben fanbe Hvile, af Dr. Valenti, 
oberíat. 3 Rbm. hos (alf. | i E 


323 


De authentia oraculorum Esaie c. 40-66. Autore 
Joh. Ulr. Müller. (Magiſter⸗Diſputats). 

Forholdsregler ved Delinqventers Behandling 

famt Materialier til Underholdning bed 
ſamme, uddragne af et tydſt Grift til 

Srug for Getftlige, ved Paſtor P. Holſt. 

2Rbm. 8 f. hos Schultz. | 

Aandeligt Feldtraab i Kirkens Trængfelsdage; et 
Sideſtykke til Dr. I. P. Mynſters Pradiken 
om ben chriſtelige Viisdom. Paa Danſt 
udgivet af Dr. Rudelbach. 1 Rbm. hos 
Vahls. 

Betragtninger ober ben ban(fe Kirkes ſymbolſte 
Boger fra den kirkeretlige Standpunkt, med 
en Indledning om Theologiens og Retsdi⸗ 

denſtabens indbyrdes Forhold, ved Dr. Ju⸗ 
ris Prof. Poulſen.“ 40 ß. hos. Reitzel. 

NB. Nogle aldeles ubetydelige Pjecer, ſom ere 
udgivne i Anledning af den Clauſen⸗Grundt⸗ 
vigſte Strid, ere her forbiganede. Deris 
mod maa det erindres, at. i Aarets Løb er 
5t. Paftor Ronnes Religionsblad blevet 

— 'fortfat. Der abonneres o8 Bogbinder alt 
med 16 Rbm. aarlig. | 

Grundtret til en diriftelig Troeslære overeens⸗ 


ſtemmende med Aanden og Fremſtillings⸗ 
& 2 


e 


324 


maaden i Jeſu egne Taler af Paſtor 5 
Schinnerup. Trykt i Thiſted. 


Endnu maae her markes folgende deels 
teen s theologiſte beels Theologen vedkommende 
Diſputatſer, holdne paa Borchs Collegium i. 
Aarets Lob, iſer ba flere af bem ere, med deres 
Korthed, fortrinlige, og ingen deriblandt maar 
belig. — ⸗ * 

Inquiritur in sensum dicti Paulini 2 Cor. 3 7 

” Autore' Joh. Bróchner. . | 
Disquisitio de primzeva ecclesia Din yrgenm, aut. 

G. H. Lautrup. 

De vi et momento vocis 5 áx43«8 Ev. J oh. XIV, 6. 
scripsit G. P. Brammer. 
. Augustinus et Hieronymus: :de sacra scriptura ex 

"hebreo interpretanda disputantes. Autore 

'S. C. . Bindesbóll. (Denne liden Af⸗ 

handling har færdeles behaget Anmelderen). 
De indole Epistolæ Jacobi , inprimis c. 2, 14-26. 

Scripsit L. J. H. Hóyberg. (orf. antager 

at ber er fanb Modfigelfe imellem Pauli og 

Jacobs Lære oim Tro og Gjerninger, og paa 

: bet man iffe (tal fige, fan har været abt; 
. le$ ubekymret om, hvorledes dette fan 5e» 


325 . 


ſtaae med Jacobs og fané Bress apoftolifte 


9tnfeelfe, flutter han med disſe Ord: caven- - 


dum certe est, ne apostolo ecclesieque 


Christiane fulcro maculam temere adsper- 


gere videar. Sjsbrigt Gar Forf. udført fin - 
viſtnok urigtige Theſis med Lærdom, Senf» - 


fombeb og i god Latinitet. Juſt fordi Gan 
af disfe Grunde fortjener (ao megen Agtelſe, 
troede Anmelderen iffe at burde holde denne 
- Bemærkning tilbage). 


Disquisitionis » Utrum recordatio hujus vitæ post 


mortem servanda sit, necne, particulam pri- 


mam scripsit Car. Aem. Scharling. (Ogſaa 
denne, forreſten hoiſt agtverdige, Forfatter 


forſparer en Theſis, fon neppe nogen fund 
Philoſophie, ei heller den ſunde Menneſte⸗ 
ſtand vil ſtijenke Bifald. I ben I. 8. — og 


flete ere endnu iffe mebbeelte — (eger Forf. . - 


. et bebife, at Grinbringen om dette io fan 
— fotfbinbe i bet tilfommenbe, og Sjelen endda 
blive udødelig. Men ingen Diftinctioner 
og ingen vilkaarlig Språgbrug fan omſtode 
. be gamle Sandheder: af der gives ingen 
Aldødelighed, med mindre Sjelen bevarer fin 
Perſonlighed, og ingen Perfonlighed uden 
Erindring; thi Woifs Definition, ſom Forf. 


326 


feo anfører, ffaaer faff: persona dicitur 
ens, quod memoriam sui conservat, id est, 

. memimit, se esse idem illud ens, quod ante 
in hoc vel illo statu fuit). 

De Ambresio, fidei catholice adversus Arianos 
vindice. Autore M. C. V. Michelsen. 

De Regnero Episcopo, qui per annos 1252-1267 
Dioecesi Othiniensi prefuit., Autore Joh. 
Matth. Velschow. (IJ denne taffre Mono⸗ 
graphie rettes en Feil i Fadrenelandets Kir⸗ 
kehiſtorie, hvilken ſindes hos Hvitfeld, Pon⸗ 
toppidan og flere, idet Forf. viſer, at Regner 
hele bet angivne Tidsrum har været Biftop 
i Fyen, og at ber iffe har været nogen. Bis 
(top, fom ſedvanligen foregives, af Navnet 
Jens Bang, en foregiven Broder til den bes 

| fjenbte Biſtop Peder Bang). 

De,Phoenicis fabula apud. Grecos, Romanos et 
populós orientales, commenfationis partic. I. 
Seripsit R. J. F. Henrichseu, philologie 
Cand. (Denne med megen. Lærdom forfat⸗ 
fede :Disfertation anføres her, fordi ben i 
fin. Fortfættelfe vil augaae den orientaljfe 
Literatur, fom Theologen pleier at henføre 
til fit Fag). 


327 


b. Andre preften mere eller mindre vedkom⸗ 

mende Skrifter. 

Dr. S. L. Heiberg om ben menneſtelige Feihed i 
Anledning af be.npefte Stridigheder over 
denne Gjenſtand. 1Rbd. 608 Reitzel. 

Corfits Ulfelds og haus Gemalindes Levnet. Af 
Dr. J. K. Hoſt. 20. Rom. 608 Beeken. 


Gasparis Garatonii note jin Ciceronis orationes 


ex editone N eapolitana seorsim edite per 
quinque juvenes Haunienses (nemlig be fem 
unge Philologer, Elberling, Henrichſen, 
, Madvig, Olſen og Rasmusſen, af hvilke 
: be tre forſte have taget. ben ftore pbilofogi(fe 
Embeds⸗-Examen med bebfte Charakteer). 
Svend Grathe, originalt Gerge(pil. 8 Rom. 
hos Gdubetoe. —. "' : | 
Qe Howiziſte Philoſophemer, underkaſtede en 
Provelſe af Lector Hjort. 1 H. 2 Rbm. 
25. 40 Rbß. hos Gyldendals. 


Ultimatum, angaaenbe Determinismen, af Prof. 


Howitz. 3 Rbm. hos 9f. Seidelin. 

Kritiſt Underføgelfe af Danmarks og Norges 
Sagnhiſtorie. Ved Profesſor Dr. Theol. 
P. €. Muller. 4to. 3 Rbd. 3 Mk. hos Gyl⸗ 
dendals. 

Prams udvalgte digterſte Arbeider, ſamlede og 





328 


udgivne af Prof: Rahbek. I og 2ben Deel. | 
à 2 $50. fot Subſtrib. hos Schultz. 

Almeonvelſtands 08 Statshuusholdnings Gate: 

chtsmus, eb S. $5. Gap. Overſat for bet 

- telptfen(te Zond. 1Rbd. 608 Popp. | 

Homers Odysſee, be 6 (erfie Sange operf. af Ad⸗ 

. junct P. Moler. 5 96m. 608 Gyldendals. 

Udtog af ben ban(fe Sproglare, til Brug ved 
Underviisningen af Amtsprovſt Bøgh. 4be 
Oplag. 2 Nm. hos Gyldendals. - 

Riifes Geographie. 2det omarbeidede Oplag. 

| IO 906m. Sølv hos Gyldendals. - .. 

. S. Badens. latinfte Grammatif. 6te Udgave med 

Tillæg af Lector Fogtmanu. 1 Rbd. 20 ß. 
Selv hos Gyldendals. 

Det Kongl. Danſte Videnſtabers Selſtabs yhiloſ. 
og hiſtoriſte Afhandlinger: 2ben Deel (ins 
deholdende Afhandlinger af 9. €. Muͤller, 
S. Møller og - — A35 Rbm. fos 
Gyldendals. E 

. Gammes, natureibenffaSélige 1 og mathem. Afhdl. 

1 Deel med IO Kobb. 15 Rbm. ſammeſteds. 

Erindringer af mit Liv ved Pu Rahbek. edi. | 
2: S65. hos Schultz. 

Forklaring ober een&tpbige danſte Orb, af Cand. 
9. M. Svane. 9 Sibni. hos Beeken. 


*.- 


"* SIT 2 v kx pan, onc. c — As A 


"M / 829, 


m Brifit Sproglare af Profesfor Sft. I3 Sbm. 


hos Beefen. - 


— €pb(t Læfebog til Brug for rr i de 


færde Gfofer eller de hoiere Clasſer i Bor⸗ 
gerſtolerne, af J. €: Riiſe. 2 Rbdl. 28 f. 
hos Gyldendals. (Meget hedfigtsmæsfigen 
ſamlet og correct trykt). 

Forſog til en almindelig Grammatik for &foferne 
tilligemed et fort Anhang om bet danfte 
Sprogs Formlæere, ved C. H. Kalkar. 

3Rbm. 4 f. 


Etatsraad Brandes: Ueber humanes Leben. 


3 Rbd. 3 MÉ. r.S. hos Gyldendals. 
Fr. Thaarup flatitiff Udfigt over den danſte Stat 


i Begyndelfen af Aaret 1825. 4 ROD. 


Oſtergade No. 23. F 
Stormnatten ben 3 og Abe Februar, ert 1 Gfilbring 
af Paſtor &. S. Blicher. I Rbm. hos Gyl⸗ 
dendals til Fordeel for de Vandlidte. 
Theocrits bucoliſte Digte, overſatte med Ind⸗ 
ledninger og Anmarkninger af Rector Meis⸗ 
ling. 3 R6d. hos Seidelin. 
Sitatienffe Mafte : Comoedier af Carlo Gozzi, fra 
det Italienſte af Sector Meisling. 3 Rbd. 
hos Reitzel. 


* 
f 


i 


330 


Danſte Fortællinger af Kammerherinde 9. Heger» 
mann inbenfrone. 2Rbd. 4 SE. hos Gyl⸗ 
dendals. 

Muſai Digt om Hero og Leander. - y oberf. og 

—  Oplpfi ved Dr. Meisling. 4 Rbm. 8 fi. hos 

Seidelin. 

" Almindelig Indledning til Archaologiens Stu⸗ 
dium, af Profesſor Peterſen. 3 Rbd. hos 
Gyldendals. | 

Johanna Grap,. Tragoedie af S. G. Blicher. 
1Rbd. 88. hos Reitzel. 

Hiſtoriſte Efterretninger om det ſtore kongelige 

Bihbliothek i Kjøbenhavn, af Prof. E. C. 

Werlauff. 4 Rbd. hos Gyldendals. 
Den ban(te Riimkronike efter Gotfried af Ghe⸗ 
mens Udgave 1495 trykt paa np; med For⸗ 
tale, Anmarkninger og et Glosſarium af 
Prof. Molbech. 3 Rbd. 2 ME. hos Gyl⸗ 
dendals for Subſcribenterne. (Der blev 
heraf fun trykt 170 Exemplarer). 

Praktiſt Anviisning i Landoeconomien, udgivet 
af Tiende⸗Commisſair Gierſing. I Deel. 
4Rbd. 3 Mk. hos Schubothe. 

Erindringer af mit Liv ved Profesſor Rahbek. 

. Sbie Deel. 2 X60. bos SR | 


/ 


33I 


B. Udenlandſt theologiſt Literatur fra Aaret 


4828 *) 
a. Tydſte Skrifter. 


Dr. E. Sartorius Beitraͤge zur Vertheidigung 


bet evangeliſchen Rechtglaͤubigkeit. Ifte Lies 


ferung. Heidelberg 18 Groſchen. (Ogſaa 
under en anden Titel, fom noiere vifer Bos 
gens Indhold: Die Unwisſenſchaftlichkeit 
und innere Verwandſchaft des Rationalis⸗ 
mus unb Romdhismué in ben Erkenniniß⸗ 
principien und Heilslehren des Chriſten⸗ 
thums). | 


Sj. 8. *. Flatt Vorleſungen uͤber ben Brief Pauli | 


an bie Roͤmer, nad) feinem Tode herausge⸗ 
geben von ſeinem Sohne. Tuͤbingen. (Lidet 
ober en Specie). 


Sr. Marheineke, uͤber die wahre Stellung des 


L] *) 


liturgiſchen Rechts im evang. Kirchenregi⸗ 
ment. Berlin 10 Gr. 


Dr. C.F. Staudlin Geſchichte ber Vorſtellungen 


und Lehren von dem Gebete. Goͤtt. 20 Gr. 


— kan udgiveren ved Ojelp af Boghandler 
Seide Gatalog, der udkommer aarligen i Leipzig, 
tilfsie Priferne paa be tydſke Bøger. Leſerne ville 


erindre, at 15 ——— udgjør en Rbolr. esto ; 


og en Rolr. Goutant et £ Species, 3. M. 


332 ^. 


Dr. 9(. H. M, Koden (forhen Sognepræft i Kjøs 
benhavn) Ghriftlide Vortraͤge nad). Anlei⸗ 
tung ber aͤlteren evangeliſchen SQericopett.- 
2 Bånde. Kjobenh. hos Brummer. 2 Rolr. 

| 20 Gr. 

Dinters Gdullerer^ Bibel. Das 90. Teſt. 3ter 

unb ater Band. (Ale 4 Dele Fofte omtrent 

i 2: Gpeciet). 

Giefeler, Lehrbuch ber Kirchengeſchichte. 2 Bdé. 
I Abtheil. Darmſtadt. I, Rolr. 8 Gr. Iſte 
Bind koſter 2 Rdolr. 8 Gr: 

Losſius, Bibliſche Theologie des N. ts. keipits 
15 Gr. 

Luͤcke, Commentar uͤber die Schriften des Evan⸗ 
geliſten Johannes. Zter Theil (indeholder 
Underſogelſer og Commentar over de Johan⸗ 
neiſte Breve). Bonn. I Rolr. 6 Or. 

Neander, Antignoſtikus Geiſt des Tertullianus 
und Einleitung in desſen Schriften, mit 
archaͤologiſchen unb dogmenhiſtoriſchen Uns 
terſuchungen. Berlin 2 Rolr. 4 Gr. 

y. 9. Niemeyer, Antiwilibald; Vertheidigung 
der wisſenſchaftlichen Lehrmethode der Theo⸗ 
logie auf deutſchen Univerſitaͤten gegen harte 
Anklagen und ſcheinbare Einwuͤrfe. Halle. 
9 Gr. 


nm 


333 


. E. F. Rosenmüller, Scholia in Vetus T. Pars VIII. 
Vol. I. (continens Jeremiae vaticinia et thre- 
nos). 2 Rolr. I6 Gr. 

K. H. Gad, vom Worte Gottes, eine chrifliche 
Verſtaͤndigung. Bonn. 8 Gr. 

G. F. Wiggers, de Johanne Cassiano Mausiliensi, 
qui semipelagiamismi auctor vulgo perhibe- 
tur. IH Commentat. I btt. 

Ammons Predigten uͤber vorgeſchriebene und freie 

Texte. 1Rolr. 

€x. C. G. Johannſens Aufſchwung ju bem Ewi⸗ 
gen in einer Reihe evang. Reden fuͤr die 
haͤusliche Andacht. 2ter Bd. Altona. I Rolr. 
IS Gr. (Førfte Bind, font udkom 1820, 

koſter I 8&bír. I2 Gr.). 

B. 9f. Marts prebigten bei bem acabemiften Got: 

te$bienfte zu Halle gehalten. "fier Theil 

Y Sfr. 12 Gir. 

$8. 95. Reinhards ſaͤmmtliche, zum Theil nod; 

—— gngebrudte SReformationdprebigten; mit 

hiſtoriſchen Anmerkungen Derausgegeben on ' 

Bertholdt unb Engelhardt. 2ter Bd. 2 Rol. 
(Forſte Deel af 1823 koſter bet famme). 

SM. Luthers Briefe, Genbfdoreiben unb QSebenfen, 

herausgegeben von Dr. be Wette. Iftet $5. 

Berlin. (Denne Deel foatet aldeles til be 


4 


334 


Sforbringer, fom Udgiveren i Indbydelſen 
havde gjort fig felo. ^ Gee Nyt theol. Bibl. 
6tefbinb. Varket, fom vil blive omtrent 
8 Dele, fortjener ſardeles Underſtottelſe, 
"Hvorfor ogfaa Anmelderen med ornsielíe — 
fremdeles modtager Subſcription berpaa).. 


Theologiſte Tidsſtrifter. 


Jahrbuͤcher der Theologie und theologiſchen Rach— 
richten, herausgegeben von Dr. Schwarz. 
Folge der Neuen — Annalen. 1825. He 
4 Rolr. 

NReues kritiſches Journal der theol: eiteratur, 
herausgegeben von Wiener und Engelhardt. 
3ter Bb. ater St. I Rolr. I8 Gr. x 

. üfügemeine Sirdjenjeitung, herausgegeben von 
Zimmermann. 12 Hefte. Mit ——— | 
6 Rolr. 6 Gr. | | 

Vierteljaͤhrige Mittheilungen aus bem Arbei⸗ 

^ —— fen mebrerér evangeliſchen Predigervereine. 
Herausgegeben bon Schwabe. 2ter Band - 
4 Heft. 1 Sbir. I2 ida S Bd. ENS det 
famme). 

" Journal får Prediger , * — von Bret⸗ 
ſchneider, Neander und Vater. 66 u. 67tet 


- da5.. | 
. Band. Hvert Bind 2 Rolr. (Denne gamle 
. Fournal vedligeholder ftebfe Interesſen). 
Jahrbuͤcher für Neligionss, Kirchen⸗ und Cdul 
weſen, herausgegeben von Schuderoff. 1825. 
24ter Jahrg. 47 wu. 48ter Bd. 3 Rolr. 
H. Vietheer, Monathoͤſchrift für Bibelverbrei⸗ 
tung unb Misfidnen. ater Jahrgang 1824. 
4H. Itzehoe. 2 Rolr. 
Mohnike, kirchen⸗ und literarhiſtoriſche Studien 
und Mittheilungen. Iſter Bd. Iſtes H. 1824. 
2tes Heft 1825, hvert 1Rolr. 6. 
Neueſtes Archiv fuͤr die Paſtoralwisſenſchaft, 
herausgegeben von Boͤckel, Breſcius und 
Spieker. Iſter Bd. I Rodlr. IG Gr: 
Kritiſche Prediger⸗Bibliothek, herausgegeben von 
Roͤhr. 6ter Bd. 4 H. 3 Rolr. I2 Gr. 
Theologiſche Qvartalſchrift, herausgegeben von 
Drey, Herbſt, Hirſcher und Feilmofer. 
a4 Hefte. 1825. Tuͤbingen. 2 Rolr. 20 Gir. 
Magazin fuͤr chriſtliche Prediger, herausgegeben 
von Tzſchirner. 3 Band 1St. Hannover. 
20 Gr.. 
Magasin für bie neueſte Geſchichte der ebam 
geliſchen Misſions⸗ und Bibelgeſellſchaften. 
"Joter Jahrg. 1825. ""—— Baſel. Role 
6 — | | 


— 836 


Magasin von Feſt⸗, Gelegenheits/ unb anderen 
Predigten. Herausgeg. son Roͤhr, Schleier⸗ 
macher und Schuderoff. 3ter Band. I Ndfr. 
I2 Gr. 

Ovenſtaaende Tidsſtrifter ere ide y wuag: 
tet deres Talrighed, iffe bet (ulbftanbige Udbytte 
af ben tpb(te periodiſte Literatur i vort Fag. Ads 
(tillige for Katholiker beſtemte ere Der forbigaaebe. 
De proteflanti(fe8 Antal forøges ſtedſe. Saale⸗ 
des har Dr. Paulus anmeldt, foruden Sophro⸗ 
nion, et npt, under Titel: Der Qenfglaubige. 


b. Svenſt theologiſt Literatur, Aar 18285. 


Da det endnu ftebfe er vanſteligt at faͤae 
ſvenſte Skrifter tilkiobs i Danmark, blive disſe 
efter Neglen ikke anmeldte i dette Bibliothek. 
Men ba ber bog ere altid nogle ban(fe Theologer, 
font bekymre fig om Literaturens Seftaffenbeb i 
Nabolandet, hvor Videnſtabeligheden, navnlig 
den theologiſt⸗philoſophiſte, i den nyeſte Tid bes 
tydeligen far hævet fig, vil man uden Tvivl 
finde det pasſende, at jeg nu og da anfører Cit 
lerne paa de ( Goerrig nysudkomne Bøger. En 
ſaadan Fortegnelfe anføreg her, uddragen af 
Cibé(friftet Svea. — Difputatfet forbigaaes, da 
be i Almindelighed iffe komme i Boghandelen. 





337 


X 


Prædikener af Jac. Chr. Barøberg. 3dle D. 
Upfala. ato I Rolr. Å 

mter om Menneſtets Frihed m.m. af Em. Sve⸗ 
bep6org. Overſat. Stockh. 18 B. 12mo. 

Diftori(t Fremſtilling af Meaneffeflægtens Opdra⸗ 
gelfe, ſom inb6efattenbe almindelige Grunde 
til al Opdragelfe. Tale, holden i 2inbfje: 
Bing ved Giltrabelfen af et Lereembede af 
A. G. ?oenbom. Stockh. 42 f. 8. 

Uriel, effer Nyt og. Gammelt fra Naadens Nige. ! 
€t Maanedsſtrift. 

girebifener af Joh. Sac. Hedroͤn, anden Deel. 
Stockh. 800. 2 Rolr. 

En chriſtelig Advarſel fot ben kraftige Buldfareiſe, 
ſom i vor Tid meer og meer griber om ſig. 
Brove⸗Pradiken af i5. 3. pner Lund. 

| I6 f. 

Epitome-Historiz Sacre in usum tironum dünn 
Latine, autore C. F. 4 homond. Stockh. 12 $. 

JDeBraift Ordbog for Skoler og Gymnaſier af 
H. K. Tullberg. Lund. 2 Rdir. I6 f. 

Om den proteftantiffe Kirkes Forfald, af Dr. 

 9Bafenti; Overſat fta Todt. Stockh. 24 f. 

Alderdommens Glæde og Lovſang. Præditen af. 

G. B. Gitrengnas. 8 $. 


Nyt Theol. Bibl. g $5, 9 





— 
* 
^ 1 * " dv ? 
s - 
2004 y l 
X. i ' 
N 
e. i ' E 
^ P 
ri : * EI p 


| Om Betydningen af den foreſtaaende (tote 
Jubelfeſt i Danmark 1826, famt 
— tif ſamme. 
200v $e oC » 
udsiberen. 


[o SEEEEÅ 


| Det er uden Tvivl alle dette Tidsſtrifts Læfere 
bekjendt, at det far behaget Hs. Majeftæt Kongen, 
efter Forſlag af Hs. H. Hr. Biſkop Muͤnter, at 
anordne en overordentlig kirkelig Feft- for hele 
Danmark, font vil blive holdt i'Sommerens Be⸗ 
gyndelfe (ſaavidt vides, paa førfte Pintſedag) 
fil Erindring om, at bet et 1000 Aar fiden Dans 
marts førfte Apoſtel, Auſcharius, betraadte vort 
el(tébe Fodeland, i den Henſigt, for hvilken han 
til fin Dod troeligen arbeibebe: at udbrede Chris 
ſtendommen iblandt vore hedenſte Forfædre. Man 
beeb med fuldkommen biftorift Vished, at ſaavel 








34I 


ben jpbfte Longes Harald Klaks Daab ved Steifer 
Ludvig ben Frommes Hof; fom Anſchars derved 
foranledigede førfte Misſionsreiſe til Danmark 
falder i Aaret 826. Det var nemlig i Junii 
Maaneds Begyndelfe, at Kong Harald, (eller 
Herold, fom han kaldes af ben famtibige Digter 
Nigellus, ber har Geffrebet hans Daab, og maa: 
ſtee var Dienvidne dertil), fom feifenbe, paa en 
Flaade til Maynz, blev der bel modtaget af Sei 
feren paa Slottet Ingelheim, og fort efter [ob 
fig døbe tilligemed fin Gemalinbe, Gen, Broder: 
ſon og en ftor Mængde Dante. Saavel Stedet 
Deor Daaben forggif, nemlig St. Alban, er 
nævnet, fom Sabberne for be fornemfle Bapti⸗ 
gander, ba nemlig Keiferen optog Kong Harald — 
af Bandet, feiferinbe Judith hang Dronning, 

og Kronprindfen Lothar Kong Haralds Gsn; 

effet , fom Nigellus beſtriver Handlingen *): 


Ecce, parate, jubet, cuncti concurrite, Cesar, 


Munera baptismi rite parate, decet, 


*) Vid. Ermoldi Nigelli Narratio de baptismo Ha- 
raldi Danorum Regis. Langebek Scriptt. R. Dan. 
"Tom. I. pag.412. 3 fanime Tome findes Anſcharii 
(interesfante) , vita af Rembert og Langebeks dro» 

. mologiffe Ordning og Bearbeidelfe af —— 
hederne i Anſchars Levnet. 


^- 342 


Candidolas vestes ; quales gestare. decobit 
Christicolis, fontes, chrisma, seu, latices. 
: . Ordine his gestis, sacris quoque rite paratis 
, Cæsar et Heroldus tecta saorata petunt. 
Cæsar honore. Dei Heroldum suscepit eb. undís, 
Vestibnus albidnlis. ornat et ipse manu. 
Iudith Reginam Heroldi, pulcra, Induperatrix 
Fonte levat sacro, vestibus atque tegit.. 
Hlutarius Casar, Hludovici füius almi, 
Heroldi natum sustulit a latice. 
Regis Hanoratos Proceroea relevantque, decorant, 
Awt alios turba levavit aqnis. 
O Hludovice, Deo quantas das, magne, catervas! 
' Quantus odor Christo, te faciente, meat! 
Saavel dette fidfte (ou (lere Steder i denne noiag⸗ 
tige og aldeles troværdige Beretning. viſer, at 
bet i£fe blog var Kongen, men en Deel-af Folket, 
fot [ob fig døbe, ligefot og 9tnfdjatius og bang 
Ledfager Autbert fandt mange larvillige Tilhørere 
Norden for Elben, fuor de endnu i det ſamme 
Yar (dog nok førft om Efteraaret) begyndte deres 
velſignelſesrige BVirkſomhed, navnligen ogſaa ved 
at underviſe nogle af Landets Børn (font be kjobte, 
iffe.aleue fot at (affe dem legemlig Frihed, men 
'egfaa den ſande Aands Frihed, fem Chriſtendom⸗ 
men ſtjenker) og (om ſiden bleve iſtand til at prædike 


Fa 


343 


fer deres Landsmænd Guds tb í deres Moders: 
maal. Det er del faubt, at ben udſtroede Gab 
torte langſomt i det folde, haarde, feben(te 
fRotb; bg at ber feríof næften 200 Aar, inden 
Ue tre uorbi(te Riger funbe figed. (i Knud den 
Stores Tid) at være fuldkommen dirinebe; men 
denne Langſomhed fan ei lægges C'abemanbene 
til Laſt, minbft ben forſte, fom virkede med en 
Sindighed, Rolighed og. Beſtandighed, ber fjels 
den findes" forenet med en faa levende Begeiſtring 
og Srændende Nidkjerhed, font Anſchar tillige 
befad. Ingen vilde have førget inberfigere over 
Chriſtendommens fangfomme Udbredelfe i Norden 
end benne bor Apoſtel, hois han hævde kunnet 
forudfee den. Det er da heller ife af bet be 
gyndte Varks feendrægtige Fuldbyrdelfe, at Ans 
fboréfefiend Dadlere tage deres Hovedargument 
imod bet paatenkte og paabudne Millenarium. 
Men det er, ſaavidt jeg har kunnet marke, af 
den Chriſtendoms Beſtaffenhed, fom Anſchar pre» 
dikede. "Det nar jo, fige be, puur Catholicisme, 
b. e. en Blanding af nogle chriſtelige Dogmer med | 
papiftf- Overtros; følgelig en faa. ufuldkommen 
Religion, at den behøvede en Hovedreform, fom 
ben lutherſte, inden bem kunde tilfredsſtille tem 
kende Chriſtnes Fornodenhed. Bi ville derfor 


344 

overlade bet: til Eatholikerne at hoitibeligholde 
Catholicismens Judforelſe her i Landet; oi ville, 
fom ægte Proteſtanter, holde os tif Reformatio⸗ 
nens Mindefeſter. Det er inconſequpent for beu, 
der feirebe det ſtore lutherſte Anniverſarium 1817 
nu at feire Anſchars 1826." Jeg pleier herpaga 
at ſvare: Anſchar og Luther virkede for den 
ſamme Sag; Anſchar plantede, Luther vandede, 
og Gub gab Vært. Uden Catholicisme hande vi 
ingen Lutherdom hadt; og, hvis alle catholſte 
Lærere havde lignet Anſcharius, ba havde iffe 
afene Luther, men vi Alle, fom mu leve, ſand⸗ 
ſyuligviis været Catholiker; thi en ſaadan Lære, 
fem Auſchar førte, fnnbe umuligen hane: oprørt 
Ruthers milde Aand. Vel vare nogle overtroiſte 
Goreftilinger, faafem om. MunÉelivetg Sortjenft 
lished, allerede den Gang trængte ind: i bet hele 
chriſtelige Liv; vel var Larebegrebet allerede blan⸗ 
bet, med nogle mengeftelige Tilſatninger; og det 


.. firfefige Regimente i Begreb med at gaae ober 


til et ſtadeligt Pavedemme; vel blev ben apoſto⸗ 
liffe Genfolbigbeb i Lære og Beftyrelfe ei længere 
fulgt; men beóuagtet tør jeg iffe falde Anuſchars 
Troe mindre. chriſtelig end be fleffe nulevende Pros 
— fefanteré; desuagtet fan jeg iffe finde, at fau 
E c. eller i fin Underviisnins forbigik een 


" 345 


enefte af. Evangeliets (fore Sandheber b. e. of 
articulis fidei. fundamentalibus. Da nu tillige 
fané Sædefære var næften aldeles reen, og hans 
egne Sæder uſtraffelige, ja man funbe fige apo» 


fiofiffe; ba han ingenlunde prabifebe Papisme 


(ffisudt han vel erfjembte Paven for Kirkens 
overſte Biffop) eller bød, fom f. Cr. Bonifacius, 


blind Underkaftelfe under Pavens Magt; da han 


meget mere gav Seiferen hvad Ketferens er, og 
Gud hvad Guds er: fan bør oi anſee ham for en 
ſand evangeliſt⸗chriſtelig Misfionær, uagtet ham 
var førf Munk og blev fiden catholſt Biſtop. 
Lader og dog aldrig hænge blinbt i Ord, font jo 
fun faae Gyldighed og Værd af. deres Geftemte 
Betydning. Catholicisme og Catholicisme er to. 
De apoftofiffe Menigheder udgjorde tilſammen⸗ 
tagne den katholſte (b. e. almindelige). Kirke; og 
naar Chriſti Spaadom engang mod Dagenes Ende 
gager i Opfyldelſe, faa at ber fum bliver eem 
Hjord og een Hyrde, ba vil bet atter sare em 
paéfeube Benacvnelſe paa denne hele Menneſteſlag⸗ 
.fen omfattende Kirke at falde den catbol(f. 
Det fan aftíaa i£fe af(fratfe o8 fra Deeltagelſe i 
en chriſtelig Hoitid, at ben tillige feitc8 af tore 
catholſte Brødre. Ellers maatte vi jo ogfad afs 


holde. o8 fra at feftligholde Chriſti Fodſels- og 


- 


| 346 

Opſtandelfes og -Dinmelfartó (eft. Mig. fpnes 
bet. endog glædeligt; at ber undertiden gives o8 
Anledning tik at. viſe, hvor villigen vi erfjenbe. 
og hylde, hvad der af catholſke Lærere er udrettet 
Gitort.og Herligt og ægte Apoſtoliſt! Der er faa 
meget i Livet, baade i tore borgerlige og kirkelige 
Forhold, fom abffílfer, afſondrer og minder om 
gamle Afſondringer (Schismer). Der er i bore 
Dage fun altfor hyppig" Leilighed for.o8 til at 
proteftere inb ben herflefyge, vildfarende og 
bagtalende Cat$olicióme (Paptsmen og Jeſuitis⸗ 
sen). Gjerne ville, vi ba aabne bore Djerter-for 
ben almindeligere Broderkjerligheds Folelſer, faa 
ofte bet fan ſtee uden at forraade Saudheden eller 
opoffre nogen af bor Kirkes Rettigheder. Cn 
ſaadan Leilighed tilbyder ſig her for os, naar vi 
oprigtigen deeltage i ben foreftaaende Heitid ſom 
pel rigtigere kaldes Anſcharsfeſten, end Chriſten⸗ 
dommens Millenarium i Danmark; tfi bet var 
, beg forbolosmesfigen kun en liden Deel af den 
danſte Nation, fom af Anſchar blev eoifinet. 
Men rigtig nof lagde han Gitunboolben, og bet 
su faſt, ffjon, ben dauſte Lirke værdig Grand⸗ 
bold; tbi be grove Vildfarelfer og (fjenbige Mid. 
brug, fom i Luthers Dage beſt jemmede Kirken, 
bare til Anſchars Tid endnu ubekjendte; Han 


347 


prebtfebe igtet 9tffab ; Gan fordrede intet Cælibat 
ef Geiſtligheden; han. indførte fun. tvende Go . 
etamenter, men disſe fuldſtendige, iffe med ben 
fenere Muttlation af den hellige Nadvere; fan 
tvang Ingen til at blive Munk, si: heller fritog 
$an bem ,.fom af eget Valg bleve Munke, for 
nogen Chriſtenpligt; men vilde meget møre, at 
be iſar fylde letie for Sirfeu& og deres. Medmen⸗ 
neſters vigtigfte Anliggender. Af alle Misſto⸗ 
peret fiden Apoſtlenes Dage kjender jeg Ingen, 
fom jeg agter og;elffer haiere end Anſchar; je be 
Lærere bate til enhver Cid faa, fom i Qenfeenbe 
ttf Aand, €roe, Uegennyttighed, Saalmobigbeb, 
Standhaftighed og Religionsiver (jeg mener i£te 
Zelotens ben fortarenbe, men den ægte Sed 
£unne fættes ved Siden af fam. 
i Jeg takker derfor af ganffe Hjerte Di 
marks $onpe fordi han. tb at anorbne den tu⸗ 
tuſindagrige Jubelfeſt baade felv har ertjenbt og 
givet fine Underfaatter Anledning .fif at erkjende 
Bigtigheden af de Begivenheder, fom tildroge fig 
i Aaret 826, med Henfpu.til vort fSabrenefaptó — 
Cultur, Oplysning og Omvendelſe til Chriſten⸗ 
Dommen. Hele Middelalderens Hiſtorie lærer 
08; hvorledes Chriſtendommens Forfyndelfe 
(endog af Misſionerer, der ſtode dybt under An⸗ 


|. 348 


ſchar) bebudede pietà Morgenrode. deb Mun⸗ 
kene fulgte ife blot Korſets betydningsfulde 


$egu, "mem Bibelens endnu betydningsfuldere 


Or; med Bibelen. fulgte Betingelſerne (or dens 
Læsning; Bogſtavſtrift, Leſe⸗ og Gkrivekunſt, la⸗ 
tinſt fiteratur; "med: denne endeel romerſte, vel 
ogfan nogle graſte Clasſiker; Hiſtorieſtrivning, 
Veltalenhed, og faa fremdeles, lidt efter fibt, 
enhver boglig og (fjeü Kunſt, navnlig Muſik 
(man tanke blot. paa Middelalderens magelsſe 
Ehoraler)! og Bygningskunſt (man ſtue blot 
Kirkerne i Roeskilde, Odenſe, Aarhuus, Ribe, 
Lund, f6ronbbjem , o. fb. . Enhver, fom har 
t&nft alvorligen over Sab det ev for et ftort For⸗ 
trin, der ligger tat være Chriſten frem⸗ 
for Hedning, maa velfigne Anſcharius, ſom 
forſt plantede Sorfet i vort Fædrenefand og fom 
traf fenfigtómasfige Soronftalthinger € bet Be⸗ 
tryggelfe t Fremtiden, under be kraftfulde Hed: 
ningers idrige Modſtand og Forfolgelſer. 
Geſtens Pasſelighed, Henſtgtomæsſighed og 
ſtore Betydning indrømmet, ſpoͤrges: Door: 
ledes ffal den feires? Den udvortes Form 
beſtemmer vor Kirkes summus episcopus, Hans 
Majeſtæet Kongen; og dén er Geflemt paa den 
Maade, fom Luther pn(febe bet: consultis 'Theo- 


349 


logis. Sindelauget og Deeltagelſen, hoormed 
ben af Læg og Lard ſtal hoitideligholdes, beroer 
gaa disſe ſelb. Dog fan fornuftig Tiltale og 
broderlig Formaning virke meget ſelv paa Saa⸗ 
danne, fom forhen vare uguuſtigen ſtemte for: 
Sagen. Efter allerhoieſte Forauſtaltning vil et 
-Dptbebreo. til Geiſtligheden fra Rigets ſamtlige 
SBijtoppet og Hertugdommenes Guperintenbenter 
udkomme betimeligen i bet latinſte Sprog. (Deri 
vil tillige ben markvardigſte Deel af Nigelli 
narratio blive optagen). Tillige fan en populær 
Underretniug om Feſtens Anledning og Betpd⸗ 
ning forvente Skjondt Feften, efter Hang 
SMajeftæts Beſtemmelſe, alene (fal. tuere Firfelig, 
blev dog linicerfitetet adſpurgt om betá Tanfer 
med Henſyn til Feſtens Andendelſe paa dets Virke⸗ 
freds. Hvad der af Conſiſtorium blev foreflaaet, . 
vandt allernaadigſt Bifald og Sanction, nemlig at, 
ba Jubelfeſten indtræffer paa ſamme Tid, fom Rec⸗ 
toratet omdexler, kunde ben erindres af ben fea» 
trædende Sector, og desuden. em hoitidelig Doe 
torpromotion foranſtaltes i og af det theologiſte 
Facultet. Til: denne Ende indbsd Facultetet ads 
ftilfige geiſtlige Mænd, hvilke deels med Henſpn 
til bere8 Embedsſtilling, deels paa Grund af deres 
litetese Fortjenefter maatte komme i nærmer mer 


352 


5" 


fóe unb Sremifde Kirche in. bem ber 
"madbarten Norden von Karl des Gros: 
fen bis su Heinrich IV. Seiten; wie 
aud desſen geographiſche Abhaudlung 
üá6et Dånemart unb über bie daran 
graͤnzenden Laͤnder des Rorbens. (372 
Sider ftow Octad). Da Originalen er tilgjæn⸗ 
gelig i flere, Udgaver for affe Lærde, faa maa 
denne LOverfættelfes Fortjenſtlighed laanes af 
-Denfon til Uſtuderede, hvoraf iffe Saa befümre 
fig om Kirkens GEjæbne i ældre og nyere Tider; 
bog fat den ogfaa-et vif Værd for den Lærde, paa 
Grund af abffillige, iffe uvigtige, Giftori(te An⸗ 
markninger, fom År. Mieſegaes har tilfeiet. — 
.. * To Aar tidligere, , og uden umiddelbare 
Henſyn tif dette Jubifæum, vare tvende Gfrifter 
ubfomne, hvoraf nu ben fuldfændigfte Kundſtab 
fan oſes om dets Anledning og Ophavsſsmand: 
1) Biffop Muͤnters firdengefdidte 
on Oánemarf unb. Norwegen, Aſter 
Theil, fom fil. (itt Tid er anmeldt i Nyt theol. 
Bibl. 5te Bind S. 135 og 2) €t, Anſchar, 
von Dr. $rufe, Safor zu Neuenbroek in 
Holſtein (anmeldt famuueffeb$ S. 342). For 
ganffe nylig (1826) har År. Cand. Theol. €. H. 
Bisby udgivet fit academiſte Prüsſtrift om 


x i 353 


Holfteens Erobfing og Omvendelfe 
til. Chriftendom af Keiſer Carl den 
Store — en af Kilderne eft, følgelig troværs 
big og grundig, Afhandling, ber giver em god 
Overſigt af bet Lidet der var gjort for Chriſten⸗ 
bommen i disfe Cane, inden Anſchar betraadte 
dem. At flere hidhørende, ogfaa andre for Vi⸗ 
denſkaben og Kirfen vigtige Skrifter endnu ville 
udkomme i Jubelaaret, fan iffe omtvivles. De 
vigtigffe mig bekjendte ((tjonot (ffe derved fora: 
febigebe) ere I. Hr. Profesfor 5. C. Millers 
chriſtelige Dogmatik, fon fnart vil for: 
fabe Presſen; derimod vif benne Forfatter vel 
neppe faae Tid til at fuldende den af ham længe 
paatanfte, og fra hans Haand dobbelt enffetfge 
ilofigt over Chriſtendommens Kamp med Heden⸗ 
ſtabet i Skandinavien. 2. Hr. Doctor. og 
Gtiftsprobft X. Møllers Veiledning 
til bet Gamle Zeftament8 Lasning, 


hvoraf forſte Deel alt har forladt Presfen, og —— 


anden Deel vil udkomme imben Pintfe, Derved — 
fette8 betydeligen disfe hellige Bogers rigtige For⸗ 
fiaaelfe og opbyggelige Anvendelſe paa Hjertet og 
Livet. Men jo visſere dette er, deſto mere bedro— 
bebe bet Anmelderen, at der endnu (oor ufuld⸗ 


komne kirkelige Overfættelfe af det Gl. Teſt. poetiſte 
Nyt Theol. Bibl, 9 Bb. — — 3 


354 
og prophetiſte Bøger ſtulde tere faa. flor en An⸗ 
ſtodsſteen tilbage for de mange ulærdeChrifne, der 
i vore Dage en(te at laſe disfe lærerige Skrifter. 
Ogſaa den Tanke, af vi endnu, 1000 Nar efter 
— Guds Ords førfte Forkyndelfe i vort Fædreneland, 
i£fe eie em god bant Overſattelſe af Dele Bibelen, 
faldt mig tungt paa Hjertet, Jeg: følede tillige, 
' at det ei ſommer fig at fíage, hvor man fan 

" handle. Jeg vidfte med mig fefoy at jeg. forſtager 
baade Hebraift og Danſt; paa fortræffglige lærde 
Hjelpemidler mangler det heller i£fe i tote Dage. 
Sundhed og Arbeidslyſt har Gud givet mig. 
Jeg beſluttede altſaa i hang Navu, at lægge 
Haand paa delte vigtige Arbeide, og tillige at 
indbyde min lærde, og i disſe Sysler lige faa et; 
farne (om berømte Ven, fr. Stiftsprovſt Moller 
til at dele Arbeidet med mig, for at det maatte 
fremmes befto raftere og heldigere, ^ Han var 
villig dertil; og ſaaledes overfætter. nu han alle, 
eller dog de fleſte, Propheter; og jeg ſamtlige 
poetiſte Boger, naturligviis kun til privat Brug 
for ſaadanne £afere, fom ville fjs6e oor Over: 
fættelfes men naar den Tid kommer, at en Nes 
vifion af den Firfelige Overſattelſe efter hoiere 
Befaling (fal foretages; vil dette langt lettere 
kunne (fee, naar et faabant Forarbeide haves. 


| 
| 


355 


Bi agte at felge be famme Grunb(etnimger , fom 
vi have iagttaget ved be Bøger, vi begge, lige 
fom til Prøve, have mebbeeit i theologiſt Biblio⸗ 
thek. For iffe at. fordyre vor Overfættelfe med⸗ 
tage vi hverken Apocrypherne "eller be hiſtoriſte 
Bøger, ba biéfe ogſaa i bet Hele ere ”forfaaetige 
i var kirkelige Bibel. 

Imedens ſaaledes flete Stribentere med tb; 
giveren fipe: Gels og Guld have vi ikke; men 
den Gone, Gud far givet os, ville vi benytte tif 
Kirkens og Fadrenelandets Bedfte, mangler bet 
ifte paa Formuende, foin ville anvende en Deel af 
deres. Solv og Guld til Feſtens Forherligelſe. 
€t Exempel ferpaa (fal ſtrax blive anføre, naar 
det forf er blevet tilbagekaldt i Leſernes Erin⸗ 
dring, af den ædle Grev Holſtein til Holſteenborg 
var den førfte iblandt o8; (om ved en affer Ar⸗ 
tifel i Kjøbenhavns 'Gfifberie henvendte Publi⸗ 
tumé Opmarkſomhed paa dette Anliggende. Han 
foreflog, at be banffe Menigheder ſtulde viſe 
deres Taknemmelighed imod Kirkens Stifter og , 
Opholder ved at ybe Offre tif Chriſtendommens 
Udbredelſe iblandt Hedningerne, og tilfsiede bet 
Duffer at bor faderlige Regjering maatte fee fig 
iſtand til ved denne flore Hsitid at finbre Geiſt⸗ 
lighedens Kaar. Dette Ønfte maa finde Gjen; 

3 2 


336 


lang i-Soer driftelig Patriots f5rp(t; tbi af Alt; 
hoad ber fan. (lanbfe :Opfpéningeud og Religioſi⸗ 
teteng. Mbbrebelfe og. Befæftelfe iblandt Folket, 
Fjender jeg ingen flørse Hindring, end ben, ſom 
Geiſtlighedens Armod og : Sorfuptteífe: nedven⸗ 
digen maa medføre. Gid bet derfor maa lykkes 
Kongens hsitbetroede Raadgivere at ubfinbe 
Midler til anſtendig Underholdning". for ben 
Stand, fom kan virke mere end nogen anden til 
Sandhedens og Retferdighedens Grundfaſtelfe 
f Borgen ſom i Hytten, blandt Hoie (om blandt 
Lave; men ſom, berevet Livets Forusdenheder, 
fnart taber ſia Indflydelſe, fin Anſeelſe og en⸗ 
delig pel eg ſin egen Agtelſſe. 

Det er derneſt af Vigtighed, at olet 
lærer tilberligen at paaſtjonne den chriſtelige 
Troes Værd, hvortil Hiſtoriens Vidnesbyrd bis 
drager meget, idet man deraf kan ſee i det Store, 
hoilke Chriſtendommens velgjsreude Folger vare. 
Denne Overbeviisning Dar bevæget en ungvat 
Haderoͤmand til at [ebere Redaeterren af bet 
theologiſte Maanedsſtrift, Hr. Dr: Rubelbach, 
100 Rbdir. Colo, fom en Præmie for ben p ber 
bedſt befoarer eu af ham udſat Priis⸗Opgave om 
Troen og dens Bølger. Udſattelſen er 
(teet i Theologiſt SX aanebéftrift for Januar 1826, 





357 


og føder faafebede »Der udfættes en Præmie af 
100 Rbdlr. Salv for bet bedſte hiſtoriſte Over⸗ 
blik af Nordens ti chriſtelige Sekula, ſom paa 
den meeſt fpfbeftgjstenbe Maade viſer: hvorle⸗ 
des det chriſtelige Princip mere eller mindre 
Har abt Indflydelſe paa Nordboens ved Hiſto⸗ 
riens markværdigſte Træk. udtalte Dannelfe. 
Saavidt mueligt maatte herved tages Henſyn paa 
Indvendingerne mod Troens Kraft til at frem⸗ 
træde i bet udvortes Liv, og mod den logiſte 
Rigtighed af Slutningen fta eu Tidsaands uds 
vortes Virkninger til det indvovtes Troes⸗Liv, 
ſom har fremkaldt denne Tidsaand, faa bet blev 
fíart, hvorvidtk ben engang opbafte Sandheds⸗ 
— rfjentielfe har Kraft tif at bemægtige fig faasel 
bet hele Menneffe, hos hvem den, er vaagnet, 
fom iſer bet Dele Gamfunb, hos hoilket den 
er bleven levende.” Afhandlinger, forfattede 
£ det banffe, tpb(fe eller fatinffe Sprog, kunne 
indſendes indtil Jubel⸗Aarets Udgang til oven⸗ 
nævnte Redacteur ; paa ben ved Priisſtrifter 
febeaníige Maade. Tvende udenlandſte Dom; 
mete affige Kjendelfen, hvorefter enhver Forfatter 
faner fin Afhandling tilbage til fri Raadighed. 
Ligefom disſe Kjendsgjerninger bevife, at 
den tiſſtundende e allerede har - Opnmert 


358 


ſomhed og. Qeeitagelfe Danmark, ſaaledes er 
det ſamme Tilfældet med Dertugbsmmene ,. bez 
flaae under famme Scepter fom bi. — Og intet 
Under, ba Feften lige nær vedkommer alle Kon⸗ 
gens Underſaatter; thi Anſchar pradikede førft i 
Holſteen, derefter. i Slesvig og ſiden i bet egent» 
lige Danmar (endelig ogfaa i Nabolandet Sver⸗ 
rig). . S Holſteen er der endog en Landsbye, i 
Narheden af Neumuͤnſter, ſom har bevaret hans 
i Nann, villa Anscharii (Will⸗ Ansgar). Man 
tor ogſaa haabe, at Grundſtenen fil ben. nye 
Kirke, fom (tal bygges i Neumuͤnſter, eil blive 
lagt paa Anſcharsfeſten. Ligeſaa pasſende finder 
Anmelderen bet, at det anordnede Hordebrev 
underſtrives af be tvende Guperintenbenter lige⸗ 
fom af ſamtlige ban(fe Biſtopper. Hvad Litera⸗ 
turen angaaer, ba er Jubelfeſten i Schleswig⸗ 
HolfteinsLauenburgifde Provinzial⸗ 
Pberid te, fom. under Hr. Safer Peterſens 
Redaction bevare deres gamle, fieerfbige Su 
teredfe, ^ oftere bleven omtalt, og i bet flle 
Hæfte (Ate8 Quartal får 1826) G. 773 fø. findes 
med Henſyn til dens Hoitideligholdelſe tre Dinter 
fremfatte: 1) at, ligefom man i Preusſen 1824 
8f et fortræffelige Almueſtrift, under. Titel 
Ottobuͤchlein (om Biſtop Otto af Bamberg, 


359 


ber 1124. indførte Chriſtendommen i Pommern) 
van Ernſt Bernhardt (Stettin 1824), faalgdes 
en dygtig Mand iblandt o8 bilbe forfatte en An⸗ 
ſcharius⸗Bächlein. Hertil fætter fig bet 
Onſte, fom Regjeringen alt har forefommet, at 
ber maatte udgives en Fort Underretning til Fol⸗ 
fet om Anledningen: tif og Betydningen af denne 
Feſt. 2) Muſtes, at Regjeringen bilde foran⸗ 
ſtalte en almindelig Collect uden for Kirkederene 
til at fremme Chriſtendommens Udbredelſe iblandt 
Hedningerne. Det bemarkes at den ban(te Miss 
ſion ſaavel i Grønland fom Oſtindien er i Af⸗ 
tagende af Mangel paa fornodne Fonds; og at 
der paa Kyſten Guinea ingen Praſt*) har beret 
ſiden Monrads Bortgang derfra. , “Pilde bog 
tiige alle Praſter gjøre fig bekjendte med Mis- 
fionsvæfenets Fremgang i vore Dage og vakke 
Sands derfor i deres Menigheder! Sjagen ſoge, 
fom Judas (Joh. I2, 4 fg.) at forftptre dette ved 
Erclamationer ober den o8 nærmere legemlige og 
aandelige Nød; Erfaringen fradfæfter bet alles 
igne: hoor Hjertet engang er blevet aabnet 
ved Folelſen af nogen fremmed Nad, der bliver 
man ſtedſe mere og mere tifåsielig til at hjælpe, 


") Det er nu vift, at en raft. firart vit live fenót 
til Guinea; man faabet, ogíaa en Skolelarer. 


360 


naarſomhelſt man bliser opmærffom paa Andres 


Tvang. 3) »Maatte bog enhver from Chriſten 


bg Navnlig enhver Praſt fege, ved en effer anden 
liden driftelig Stiftelſe åt vedligeholde 
i fin Menighed Mindet om denne an 
Cfubelfe! - - 


Til be to fidffé pia desideria * Anmelderen 


tvende hiſtoriſte Oplysninger at føle: ad 2) at 
det er ham bekjendt — hvad der ingen Grund 
fam være tif at tilbageholde, da bet ſnart maa 
vorde offentlig fundgjort: — at Hans: Majeftæt 
allernaadigſt far reſolveret, at der paa fore 
ſtaaende Jubelfeſt ftat foranfidites en alnrinbeltg 

Collect til Hjelp for Frue Kirke t-Rísbenfaom; 
^ bernü nærmer fig fin Fuldendelſe; at følgelig den 
anden Gollétt maa falde! bort. Ad. 3) att det 
ininbfte een. raft i Hertugdsitimet Slesvig har 
"allerede virket til Opfyldelſen af dette ſmukke 
Forſlag; eg uden Toiol vil hans Exempel finde 
Efterlignere. Det er nemlig Hr. Provſt €. F. 
Gallifen i Slesvig, fom i 1oter Jahresbericht 
uͤber ben Fortgang deg Friedrichsberger Bibel⸗ 
vereins melder, at fans Meninghed, Frede: 
riksberg, har, forubén ben aarlige Uddeling 
af Bibler og Qíalmebsger, fammen(tub£ en Sum, 
font i Aar vil blive 600 Mark eiler M0 Rigsdaler 


361 


Courant og er befemt fil at grunde et Legat, foc 
Hvis Nenter & Fremtiden fattige Confirmander af 
enigheden kunne blive forfynede med Bibler og 
Palmebsger. For dette Legat bil man foge fon 
gelig Gtabfaffelfe, og med dets Stiftelſe forher⸗ 
fige Jubelfeſten. 

Anmelderen tænker figefom fans holſteenſte 
Sorgjenger, at bet er rigtigft at overlade enhver 
Menighed med dens Præft, efter bedſte Skſon⸗ 
nende og nteb, viift Henſyn til Localiteten at am» 
vende de frivillige Gaver, der maatte ydes, til 

ſaadanne pios usus, fom ligge enfoer Menighed 
meeſt paa Hjertet, og hvoraf ben fover fig meeft 
Velſignelſe for Efterflægten. At Metropolitans 
Éirfen fan vorde fuldendt, haves der nu fiffer 
Udſigt til. Maatte fun ſnart noget Haab ops 
rinde ogfaa for Asiftolen, der, ødelagt af ſamme 
fiendtlige Brandpile fom Gatfeoralfirfen, endnu 
ligger i Aſte, og til hvis ^Gjenopreióning ved 
Univerſitetets egne Midler ber under be nærvæs 
rende fave Sornprifer iffe haves mindſte Udſigt. 
Men denne førgelige Tanke, og den dermed fauv 
menhængende Gor(egenfeb: at Univerſitetet ikke 
eier et værdigt eller rummeligt Locale til ben fore 
flaaenbe Solennitet, bør bog iffe forbittre vor 
billige Glæde ober, at ber nu i tufinbe Aar far 


| 962 | 
ſtadigen og uafbrudt beret en dorifielig Menighed, 
ferf mindre, ſiden florre, i vort elftebe Fode⸗ 


land. Gid beu Aar fot Aar maa. bore i vor 


Herres Jeſu Chriffi Kundſtab, og bære hundrede⸗ 
tele Frugt i Tid og Evighed! 





&ryffeif i Nyt theol. Bibliothek 8de Bind. 


« 


eibe 247 gin. 22. Dremmeret læg: Dømmeret. 


$ X 


"€ 


E 


" 





T" 


à ow s 


Nyt 


theologiſ k Bibliothek jj 


i 
af 


Jens Møller, 


—— og Profesſor t Theolagien ved ———— 
2 Univerſitet. 


i Ø |  . ^*^. 
Li 








" —— ,&ienbe Bind. 


i 








4 


IF 1826: | 


Li 09 forlagt af Andreas e cibelin, 
v. of: og tnibetfitetes Bogtrykker. 


i 





i 


s 


m 


-- 


'd 


I4 


* 
Fr 
t 
1 
- 
E 
os 
; 
⸗ 
X: LI 
N 
s 
4 
2t 
Lj 
» 


f. 


! 


* 


*. 





iunt 


VL 


+ 


Li 
L 


Indhold. 


c 


T 


D | i 007 jet 
v r. Tzĩſchirner om Robvendigheden af en 


tidpasfende Polemik i den evangeliffe Kirle. 


Orerſat af Paſtor Ridetfen, . .. . 
fom Betæntelighederne ved at optage Spolemiten 
fom SSibenffab i ben tvang. Kirke. Af udgi⸗ 
ve tt "n, * €* [3 e LJ e * [À e e 9 e e 
Dr. Georg Gor. Knapps Stinbe. Ved bats 


«$1 


QEFETNS (8,058 es SM. 084 48; oum Den ner eo SIME 


De pretio et necessitate Doctoratus in ecclesia . 
adulta. Oratio academica, habita ab editerc. 
De religiqne Christiana, literarum fautrice et 
universe ingenii culture adjutrice. Oratio 


academica, babita a Professore Physices, Joh. . 


Christ,  Ürsted. e. e» * e e e € e 06 * 


Breve fta Udgiveren til en .Sirosft om abs - 
Riüige Geiftligheden vebfommenbe Anliggender. 


Femte Brev, Om Dpbrogefe til Religis⸗ 


57 


id 


86 


fitet i be lærde Skoler. . e . s 6 e. e. 105 


Gjette Brev. De cfasfiffe Studiers For⸗ 
raung i bore lærde Skoler, bebsmt vg foríoar 


- 


tet (mob trenbe nye Anfalde . . , + + 129 


Anhang tit ete Brev. Prof. Thierſch's 
Beviis fot at be hedenſke Skribenters Las⸗ 
ning i Skolerne ei medbringer Fare fot den 

chriſtelige Religion eller for Ungdommens 


Sader. Dm e * €f. 9 5 € c « Mo 


. VH. 


VIE. 


* 


€ vente Brev, Dmtntverfiteternes tres 
dobbelte Beſtemmelſe, ifet om deres Snbffys 
belfe paa ben (abelige Goarafteer, . ^. ."a72 
Dttenbe Brev. Om £iteratuum og (fav 
ben nationale, fom Dannelfe&mibbel. … . 205 
Befvarelfe af nogle Sporgsmaal angaaenbe ben 
augsborgge Confesfion dg Gymboletne (nem 
lig be ubtbte Børns Salighed, og Helvetftrafe 
fenes Evighed). Ved Paſtor Tryde i Slumſse. 232 
Gendebrev fta rof. Theol. Dr, H. t. 61aw 


-. fen til Stiftsprovſt Dr. 8t, Mollet (i Anleds 


ning of Gibfiaeontes Afhandling om Stationas 


limen) « 5 e... e257 


Dm bet tationaltftiffe Princips Forhold til - 
Chriſtendemmen eg til ben chriſtelige Kirle. 
WMeddeelt af Dr. Theol. Cector N. Fogtmann. 297 
Om en ny evangetiff » rifttlig Spfafmebogg 4 
Nodvendighed i Danmark. Med Prøver. af npe j 
' famt omarbeidede Pfalnter. Af Paſtor €. &. 


m 


Qatling i Wonfſild. ec f £55 — . 326. 
Theologiſte Miſceller. 
A. Berigtigelſe af en Misforſtateiſe, -— 
beet i et Brev ef Kongl. Confesſiona⸗ 
tiuà Birbewberg. e £25... 5527 


B. Gíteveetning om de nomtbamericatffe Pro⸗ 


teftanterg Beftræbelfer for at fane theo⸗ 
logiſte Læteanflalter, Wed Udgiveren., 358 
E Sn- dran til — Bind, * ES 


- 
LR x 





Side 








Om Nodvendigheden af em tibpasfenbe 
Polemik ni den eyangeliſte Kirke. 
— 
Dr, Dſchirner y — 
— Paſtor H. C. Bp | 


[mm i mad 


vir hte af forrige menes — | 
Pofemiten et "betydende Sted i Pe theologiſte Vi⸗ 


*) BSed at^ optage énne liden — fisubt 
(fom man af No. II. vil fee) iffe i i Alt med Uud. 
giverens Xnffueifer. overeensſtemmende Afhandling, 
siaa Udgiveren tilbagekalde i fine ærede Mede 
arbeideres Erindring, at bet er Fun via éxcep- 

. tionis, ot denne Overſattelfe ef.et nyere Eprog - 
optages 1 Bibliotheket (ligeſom det ſamme er feet 
eengang fer, nemlig med Moſches fortræffelige 
Tale), ba ellers Planen vil fremdeles blive overs 
holdt: Tun at levere originale - Afhandlinger eller 
concentrerede Udtog af fremmede Skrifter, f. Gr. det 
nyligen Ieortebe M De SE Theodor. 

J. Moller. 


Nyt Theol. Bibl. 10 Bb, | d 9t 


/ 


Ed 


2 


denſtabers Rakke, og Gjendrivelfen af ade fta 
tor Kirkes Lærebegreb afvigende Anſtuelſer ud⸗ 
gjorde indtil denne Tid en vefenfig Deel af den 
offenlige Religionsunderviisning. Ci blot his 


, fleri(t lærte den vordende Theolog, i Forelæs⸗ 


ningerne over Polemiken, at fjenbe Atheismen 
og Naturalismen, Katholicismen, Calvinismen, 


Socinianismen og anatiómen; men bled og ans 


fert til. at beſtride alle disſe forſtjellige Anſtuelſer 
og Syſtemer, og imod bem at forfpare fin Kirkes 
Lærébegreb. Fra Gfolen traabbe Polemiken inb 
i Livet; alle bel undervifte Medlemmer af vor 
Kirke fjenbte noie bet Adſtillende i det offenlige 
Lærebegreb og be det mobíatte Anſtuelſer, og 
felv menig Mand vidſte hvi han kaldede fig Pros 


teſtant og Lutheran. 


Men fra Midten af' forrige Aarhundrede 
fant Polemiken i vor Kirke. Sjeldent blev pen 
foredragen i færdeles Forelæsninger, indtil den 


omſtder næften overalt ganífe forfbanbt af den 


afabemi(fe Cyklus. De fidfte udførlige, det Hele 
af denne Videnſtab omfattende; Varker, jeg: 


 fjenber, ere: Sof. Georg Walchs Einlei⸗ 


tung in die polemiſche Gottesgelahrtheit, 1752, 
Jo. Ernesti Schuberti institutiones theologiæ po- 
lemice, 1756, Sieg. Sac. Baumgartens 


3 


Unterfuchung theologiſcher Streitigkeiten, 17602 : 
til 1764. Joh. £oteng von Mosheims 
Gtreittbeologie bet Chriſten, wit Anmerkungen 
von C. C. von Windheim, 1763—1764 og 
Jo. Ferd. Gruneri institutionum theol. polem. 
libri sex, 1778. Hvad ber havde udgjort Polemi⸗ 
fen$ Indhold, tabte ſig i Dogmatiken og Symbolis 
fen, eller blev og foredraget font ſammenlignende 
Fremſtilling af de dogmatiſte Syſtemer, men kun 
deelviis og enkelt, og mere fom Hiſtorie, end 
fom Indledning til Forfoar for Larebegrebet i 
tor Kirke og ti Beſtridelſe af be bet mobfatte 
Anſtuelſer. Pigetibigt traadde Polemiken jo 
længer befto mere tilbage i Folke⸗/ Underviisningen; 
ei letteligen Gersete en Prædikant mere Calvini⸗ 
flete, Socinianerne, Sreminianerne, Anabap⸗ 
tifterne og Ovæferne; og fnàrt fom bet bertif;. 
at Den, fom end, efter gammel Gfif, behand⸗ 
lede Polemiken paa Pradikeſtolen, ubfatte fig fot 
Haan. un med Vantroen og med atfoli 
cismen blev ben gamle Kamp fort(at; men heller 
iffe, denne med den Soer og Ild, fom be fors 
gangne Tiders; fordi i ben katholſte Kirke Pole⸗ 
mifen ogſaa hvilede, og denne Kirke ei meer faa, 
truende fom fordum, flod ligeover for, vor. 
Controvers⸗Praædikenerne forfbanbt fra Pradike⸗ 
. 9 2 : 


—- 


"S 2A 


ſtolene, og be meeſt pnbebé Emner vafe nu 
Gfaanfel, alle fromme Chriſtnes Overeensſtem⸗ 


 melfe i Troens Vaſen, bet diriftelige Ginbeíag8 


Uafhængighed Af den kirkelige Bekjendelſe, og 
Hadbet om al kirkelig Skilsmisſes MOphor. 
Ogſaai Ungdommens Underviisning traadde nu 
en kort hiſtoriſt Bersrelſe af be vigtigſte Forſtjel⸗ 


ugheder i ben chriſtelige Kirke iſtedetfor ben for⸗ 


rige udførlige Behandling af denne Gſenſtand, 
og maar Læreren ellers havde udtømt. fig t at 


. gjendride de Anderledes »tenfenbe, faa indprau⸗ 


fede han fine Difciple intet. mere Magtpanliggende 
enb ben Grundfætning: at ſtaane. En ſaadan 
Forandring i Leremaaden funbe ei blive. nden 
Snbfipbeífe paa ben afminbelige Tenkemaade og 


Stemning; og visfeligen har ben faate meget bis 


braget fil, at Partiaanden paa den ene Side 


mindſkedes, og at Man blev mildere ſindet imod 


fremmed Anſtuelſe og Maade; men paa den 
anden Side, af og Bevidſtheden om vor Lirkes 
eiendommelige Grundfætninger udflukkedes i 
mange Gjæle, og Religionsiveren herved fun 
nedes og ——— ſtedſe udbredte ſig 
videre. 

IJ ten nyeſte Tid er imidlertid, ved almin⸗ 
deligen bekjendte Phaænomener og Beſtrabelſer 


i 


E 


Gitejen "méb bed. catholſte girfe: atter vorden 
mere febenbes og da alminbeligotid, fon anbem 

fiebá, faa og i vor Kirke, én lioligere Meld 
gionsiver er oppaagnet: faa fan Man opkaſte 
det Sporgsmaal, om det eter raadeligt, for a£ 
were denne: Joer og. give den ben ſande Ocetning 
at tilbagebringe foni. faa meget Glemt og Mis⸗ 
Éjeubt i ben gamfe Tid, ſaaledes og ben det Gitw 
bomniefigé ( vor Kirke forſparende og. alit: den 
wobfatte Anſtuelſer beſtridende Polemik i £robfen 
af de theologiſte Videnſtaber og i Theblogernes 
Horeſale! og fra disſe i Kirkerne og i Almue⸗Sko⸗ 
lerne. Jeg tager iffe i Betenkning, at beſware 
dette Sporgsmaal brkræftende, og at pttre ben 
Paaſtand, . at det vilde vere faare telpjsreübe for 
vor Kirke, om Man ottét indſatte Ssolemifem d 
dens gamle Rettighed dg ben& forrige Værdighed. 

i! San ffaf eit(aa det ſextende og ſyttende 
Aarhundredes Strids⸗Theologi vente tilbage ri 
. denne Tids edangeliſte Kirke? Saa (tulle 9£6to 


B ham €w«lío*,.Tio$an Mufæns, Cafpor 


Lofer, Johan: Fecht, €rnft Salomoun 

Cpprian, Nicolaus Hunnius, Soja 
Hälſeman og: hvad be: ellers monne Debe, be 
gamle Polemikere, feve op igjen og. vorde, vore 
Theologers Lærere eg Anforere? Fra Cathedrene 


4 - 


- 


6- 


. og Wrebifefiolene ſtal Polemikens Baſune atter 
fpbt og opraabe be. beroligede og. forſonede Gin 
delag til Kamp? Partiganden vif. Man atter 
9&ffe pg gjøre ben.til Beffpttet af em Hirke, ber 
Ab behover ſaadan Beſtyttelſe? Iſtedet for at 
føre. til chriſtelig Viisdom og Dyd, ſtal Præften 
étiteh beſtride langſt gfemt Bild Lærdomme, eller, 
Set: Modfigelfe: mod fremmede Anſtuelſer og 
Maader, antænde fjeiibrítge Zibeu(taber? Cons 
trodersprædikener, til at ftraffe (nart Sabellia⸗ 
. nerne, Arianerne og Pelagianerne, fnatt Papi⸗ 
- Kerne, Calviniſterne og Socinianerne, ſtulle 
— komme i Dagens Orden ? | 

: fei, bet ſtal iffe ſtee, og: vil i£fe rm forbi 
bet iffe:fan ſtee. 9i det. er umuligt; at (sre 
" bet:fertenbe og fpttenbe Aarhundredes Polemik 
tilbage til denne Tids ebongeli(fe Kirke. 
sim Denne Videnſtabs Orgade er nemlig deels 
at xetfeordiggjore og. forſvare en Kirkes Falleds⸗ 
Gode, bet hobrover dens ſamlede Medlemmer 
eenſtemmigen tente og lære; deels at giendride og 
beſtride be Anſtuelſer og Meninger; hyoilke ftifle 
fig imod denne almindelige Tro, (ou noget Nær: 
værende; Nær og Levende. Ligeſom Dogmatiken 
fremſtiller Kirkens Lære, fem den nu ev, fom 
bes:lareó og troes, ſtjondt ſtedſe Denoifenbe tif 


/ 


* 
* 


y EE " 


bend: Udriklingsnbiſtoriſſe Gem. fanledes ret⸗ 
(erhigaiot 6a forfvarer: Polemiken den gjeldenhe 
Lære, ibet den, mohfiger be Lærebegreber og Sy⸗ 
ſtemer/ heille træde ben imede. Sffe 6905 
Man habde, men fun hvad Span har og befibber, 
fan. Mag: ville forfoare, og Cun med be £ebenbe, 
ife med be. Dede fører ben Forſtandige Krig. — 
Polemiken er ikke, four- ben rene Mathematik 
eter. (ong Logiken, en uforanbewig Videnſtab⸗ 
men mag forandre fig, idet deels Læren: og. 
Troen, dens Sietené NE mod andre Sirier 
forandrer , fig, | 
S fertenbe 08 3 fpttenbe Aarbumdrede ser A 
ide (pmboj(te Bager uotrpfte Latebegrab ben als 
mindelige Sro- og den almindelige Lere fot alle 
Medlemmer gf eot Kirke. Derfor var bet ganife 
avereensfltemmgude med den daværende Spolemifé, 
Hiemed, at ben foretag fig af vetferbiggjere bet. 
fpmbot(te gerebegreb efter alle dets Beſtemmelſer 
og den daværende Tids qolemifere tilfredsſtillede 
Bed denne Netfærdiggjørelfe deres Tidsſorvandtes 
. Trang; og handlede font tebetige Mænd, faafom 
Det, be forſparede, bar og deres Tro,… I ſex⸗ 
tende og ſpttende Aarhundrede befandt den res 
formeerte og lutherſte &irfe (lg i en fiendtlig Stile 
ling imod TRAE INE í acid af dem var Det; 


8 ' a 


fédtrbeb "den adſtute fig fra den Stiben't almin⸗ 
ele $to;-bg vore Theologers Polemtk tede fig 
derfor ganſte overeensſtemmende mtb Tiden, naa 
Sen drog til Felbts ithob Sacranientaͤrierne og Cal» 
viniſterne. Soeinianismen og Armibtantsmen 
gjaͤldt dengaug almindeligen for Syſtemer houke 
gelbebe tit en betænkelig · NRaturalisnte 04 ba bv 
f&uneften udſlettede Socutaner og Armtnianer en 
' Hblang dannede auſelige Mrnighedirdg Opmerk⸗ 
ſomhed væltende Ordforere fløve I beres Spidfe: 
ſaa havde Polemiken paa den: TD- Hifreffefig 
. Grund og tilſtrækkelig Anledning £f: at beſtride 
GSockutanlsmen og Arminianismen. 

un Men det nittende Aarhuudredes evangeliets 
Kirke er ikke meer bet ſextende og ſyttende Se⸗ 
elv i deus indre, ligefom^ E dens iore Stil⸗ 
fiig:.er dér ved bet attende Srargutttivebe ;faare 
meget forandret: Hvo ber fanitienigner be 
vor Tid meet agtede og udbredte bogmati(fe Læs. 
tebeger Um mos 6 Summa, Wegſcheiders 
Institutiónes;. Bret ſchneidors Handbuch ber 
Dogmatik ined be bogmatifte Vrerker aſChemnitz 
Gerhard: HoblaͤeCatod og Qpenftede, 
kun el dolge for fig ſelb, at der i vore Theologers 
Gkoler herfter en fea: be. tidligere. Diders Dog⸗ 
matik voſenligen forſtjellig Lereinaade. foo ber. 


— 


L 
^od * B 
ce 9 


iagteager vor Kitkes nuværende Medlemmers ee 
ligisfe Tankemaade, be Lerdesſom be Ulæerdes, 
maa iagttage, åt be enten flet iffe Gabe kjendt 
eller opatbet mange ;: forbuu for hoiſt vigtige am 
ftete-baguáttifte Beſteinmelſer·/ og kan ec undres 
Herover ;^ $a Samme pleie hoerken at foredrages 
t Skolerne eller! i Pradikener. J bend Indre⸗ 
bt Fart: (H6- en fløgelg Jagttager ikke miskjende⸗ 
har vor ffe bafenliget forandres ſig. Ugerstig 


i dens pore: Sttlling. Overalt har Gipenbingew 


heden ven og den reformerteRiske ophort og paa 
mange Skeder er iſtedetfor den garle Tdedragt 
traadt eR Union, bet bar, ont (te moflettet, bog 
bragt t. Forglonimelſe be forrige Forſtjelspunkter. 
Sociniunerne og· StrionPefitoeMé, paa fan ſvagt 
Levninger næer, forſpandne og ſels For holdet til 


ben katholſte Kirke er eU mere tet , fot: dengang — 


ſandt GSteb, da Proteſtanternes Exiſtents i Tydſt⸗ 
kand nyttede så til oe aaredorgſte Troes⸗ 
Medi. jx. HRIBGTC. un 


CPC Sentte ibt. efter — — 


— iod uddertes Forandring laae Grunden⸗ 
hvorfor den irſextende Aarhundrede opſtaaede og 


iſyttende uddannede Polemik ſank i det ate. 


HADE Den rande ud af de rette Forhold: tif 
Tidens Traug; derfor blev den ringeagtet, for⸗ 


- 


— 


IO Ec 
font og nilſtdſt aldeles opgiven. «Og 4 (amme 
Forandring ligger Grunden til. Umuligheden af 
en Farndelſe af hine ældre Tiders Polemik. Det 
nittende Aarhundredes evangeliſte Kirke behover 
ei denne Polemik, og Forføget pan at falde den 
tilbage vilde, iſtedetfer at tjene til dens Mods 


ſtanderes Giendrivelſe, kun føre. til - indvortes 


Zorſt. Fredens Venner Éunue cose. ubefpnse 


, fødes. Calov, Loſcher, Fecht Eppriau 


ryg Huͤlſemann komme ei meer igjen. 


Ls Ligeſaalidet behøve. be Fredſommelige at 


frogte for, at naar. maaſtee nye Polemikere ops 
træde, be ba maatte forspe de gamle Polemikeres 
flarpe gone. Thi det, fom gab den. fortige Tids 
Polemik dens Skarphed ag Spre, indvirker enten 
flet intet paa den, der wu fore vor Kirkes Sag, 
eller bog iffe mere faaledes ſom fordum. De 
proteſtantiſte Theologer i; bet ſextende ss ſyttende 


Aarhundrede troebe deres Kirke i fuldkommen | 


fSefiboclfe af be ebangelifte Ganbfeber.og tenfte 


"au. Branglære- 99- Hrærefie ei meget: anberíebes 


end ben catholffe &irfe; Heri [aat en Grund til 


den Strenghed og Bitterhed, hvormed de demte 


om Anderledes⸗tankende. De nævnte Aarhun⸗ 
dreders Theologer fane meer end eengang deres 
Kirke truet, for. Exemnel til Trediveaarskrigens 


II 


Tid, vare ofte Vidner til deres Tenetbeflægteded 
Forfolgelſer, og havde ofte. at gjøre med Mods 
ſtandere, der med: den bittreſte Lidenſtabelighed 
droge tilfeldts imod. vor Kirke, ^ Heri laae den 
anden Grund til en Iver, der. ei. fjeldent blev 
dreven ud over: Maadeholds Grændfer. Begge 
Aarſager indtræffe ei mere nutildags. Selv de 
blandt vore Theologer, oet. allertlaref ertjeube 
bereg Kirkes Fortrin, ere.fig dem inderligt be» 
vidſte op allerlydeligſt prife dem, ere opg langt 
fjernede fra ot ville tilſtrive bere meer end netop 
Fortrin for andre firfelige Samfund vg vogte fig 
for af betegne: Afvigelſen (ra deres Lærebegreb 
med det forhadte Ravn $jeteri 9. — Sun 9m 


p Hareſie, Sjetteri gives Fun ber, hvor bet gives et 
Hlerarchie, ber tilegnet fig en legislatoriſk Magt 
til at afgjøre hvad bet er Sandhed og Bildfarelſe. 
Det er Oprør imod Kirtevælden , jom har afgjort 
hvad ber (fal være fandt og gjelde derfor, "Gn til 


ſaadan ifgletetie befoiet Magt ertjenbet iffe Pro⸗ 


teftanten, netop fordi, han er Proteftant, og fom 
- fesban, véd Jutet af et Hierarchi. For ham 
gives bet oltfaa .flet intet Kjetteri og han fan 
." tl for hverken tage bet i Forſvar, eller i nogetſom⸗ 
heiſt Tilfælde ville prøve: hvo der maa være ben 
egentlige Kjetter. Gaadan Bebreidelſe og ſaadan 
Anmodning har for ham ſlet ingen Mening. 
Slemt nof, at Man andenſteds føger at fornye be 
af Opklaring og Qumanitet i bet attende Aarhun⸗ 


12 


betlebeBtwifenbe og Anderledeslerende have be 
at gendrive, og derfor maa deres Polemik være 
ædruete og Ørudigere mildere og ſtaanſommere 
enb'ben forrige Tids var det. Og bvorvel og 
Catholicismens naværende Stilling og Tendents 
fan vakke nogen. Bekymring: ſaa er bog Prote⸗ 
ſtanternes nerderende Forhold tif Gatbotiferne, 
(tetminbfiei Tydſtlaud, flet iffe at ligne med be 
forrige Tiders, og naar iffe ben forrige Feide, 
Tvedragt og Forfslgelfe fornyes, vil Deffer. iffe 
det fab atter vplives, der gav hiin Tids Polemtk 
dens Skutphed og Bitterhed F). 

Sredens Verner kunne være uden Bekym⸗ 
ting; dat fertende og fpttenbe Aarhundredes Po⸗ 


drede fortrængte Foreftilinger om Kjetteri og Sa⸗ 
crilegium , fom en f8tebe; der Bal affones meb 
Blod. Skulle disſe og atter indføres. i beg protes 
ftantifte Verden? c 


+) Forreſten var bet ingen tor — om og engang 
' - et alt for ſterkt Ord. bléo dalet: Sbetminbffe funte 
: Man et bebtette o8, at Maabeholde Graubfer ene 
bleve obttrebne af os. Thi Hvad have ei Ma⸗ 
ſttaux—Prechel, 38ceid; R$ og Gønforter 
tilladt fig 1. Dermed feat bog Hæftigheden åg ibens 
Pabeligheden iffe retferdiggjores. Thi værdigere 
bliver bet ſtedſe, endeg ved de eftetteoltetigíte 
Modfigelſer hverken at glemme Knfendigbed eller 
MEN 


E-EE 


ferit vil ikke vende tilbage tif detRittendes evan⸗ 
geliſte Kirke, fordi den, ſaaledes fm ben var⸗ 
iffe fan fornyes. 


Alligevel fan og det nittende Aarhundedes | 


Kirke have en Polemik, og at den trænger tif en 
tibpasfenbe Polemik, bet er netop Mis jeg oif 
for(sge at bevife. 

. 9Biffttof, befandt vor Kirke fig (em ſaadan 
Tilſtand af indvortes SWorfiprrelfe, fom. deels 
nogle Modſtandere, deels Mange. af Dem, der 
fun ville lade Deres Anſtuelſe og Methode gjefbe 
for ſaud Proteſtantisme, have ſtildret beu: faa 
. funbe ben i denne Tid flet ingen Polemik mere 
. have; den var da falden ſammen og opfeft; bet 
gaves i den ikbe mere noget Falleds; ben havde 
Intet at forſpare. Men ſaaledes forekommer 
dens Tilſtand ikke Den, der med frit Blik over⸗ 
ſtuer bett, der veed ogfaa ( Mangfoldigheden af 
. finbe €enfeb og vogter fig for at gjøre fit, mao 
ſtee faare vaklende og af heterogene Elementer 
fammeníatte, Gp(tem til Maaleſtok fot den evan⸗ 
geliffe Tro. - Stor Forſtjellighed ibenfeenbe til 
Anſtuelſer og Læremethode gives, viſtnok end i vor 
Kirke. Men i det, fom er Grundvolden og det 
Vaſentlige, finder dog Overeensſtemmelſe og 


Eenhed Sted; og Mere behoves iffe og fan i£fe 


M 


I4 


forbte& ( em fri Kirke. Paa ſaare forſtjelige 
Gtanbpufter ſtaae viſtnok uftribigeh. Weg —— 
fóeiber og Harms, Men ben Gne erfjenber 
ligeſaaviſt i den Anden ben. edqngeliſte Gbriften 
og Proteſtanten, og Ingen af Begge vilde tage 
( Betænkning, meb ben Anden at æde af eet 
og famme Brød, at briffe af een og famme 
Kalk. Dgſaa bevarer denne Tids ébangeli(fe 
Kirke et viſt Eiendommeligt, hvorved alle dens 
Tilhengere, uagtet Meningsforſtjelligheden, ad 
ſtille fig fra Audre; ogfaa ben beſidder et Almeen⸗ 
gode, eg har tilmed Noget at paaffaae og for⸗ 
ſvare. Den kan derfor og have en Polemik, ber 
bog viſtnok, ſaafremt ben (faf ſtaae i rigtigt For: 
hold til dens Trang; maa bife fig pasfenbt 
med Tiden. 

Saaledes maa ben nu eife fig, naar den 
fornemmeligen indftrænfer Øg til Netfærdigjss 
relfen og Forfvarelfen af bet, fom i denne Tid 
er at betragte netop fom vor Kirkes Almeengode. 
Bilde ben blandt be forſtſelige Anſtuelſer, fom 
til ben Tid ere gængfe i oor firfe, fun erfíare 
een for ægte evangelift og ægte proteftantift, og 
fun gaae ub paa dens Netfærdigjørelfe: faa vilde 
ben fætte fig i Oppoſition med den anden Halv⸗ 
beef af Kirken, og maatte nafdendeligen, ifte» 


! i " 





1$ 


betfer-at (sre den evangeliſte Kirkes Samfunds 
Gag imod udvortes Modſtandere, nære ben inde 
vortes-Tvedragt. Kun til det har den at Holde 
fig, der i Gfrift og Ord forkynder fig fom bet pro» 
teftanti(fe Samfunds Tro; ben eoongeltffe Kirkes 
Almeennand har ben at bevare og beffærme, og 
ben Mark font [ebned deri, ont ben endog blot fev 
til indſtrenker fig, bliver ben birfeligen (tor nok. 
Til dette den evang. Kirkes Almeengode hører nu c 
for det Forſte Troen 'paa Gud og paa Morallo⸗ 
vens Gyldighed; og bet paaligger derfor alfet; 
fort Polemiken, at retfærdiggjere be religisfe 
Ideer og Morallodens Realitet, ligefom den 
ældre Polemik og gjorde bet Samme, ibet den 
gif ub fra Modſigelſe mod Atheismen. Derfor 
har Polemiken fremfor Alt til Modſetning imod 
Atheismen og Antimoralismen (Anſtuelſer, hvilke 
til enhver Tid fornyes, fordi de i Sandſelig⸗ 
heden og i Egenkjarligheden finde deres Kilde og 
Stottepunkt) at fette i 208, hoad der berettiger 
Menneſtene til, at troe den -refigtefe Anelfe og 
Sambittighedens Ctemme, og at holde de reli⸗ 
giefe Ideer og'de moral(fe Love for Meer end den 
menneſtelige Hands Opdigtelſe og for tilfældige 
Virkninger af Lovgivning og Dpbragelfe. Den 
Grund, hvorpaa enhver Neligions Lære og 


wow 


/ 16 

enhver Titbedelfe offer, maa nudergottes, og 
fiffreó imod bem, der bille ryſte ben, for Man 
fan foretage fig) berpaa af bygge Noget.” Sil ^ 
den esangeltſte Kirkes Almeengode Goter fremdeles 
Teoen paa Guds Aabesbaring, iſardeleshed paa 
den formedelſt Chriſtum og Apoſtlene ſaa at Pos 

lemiken, i Modſatning Hil Naturalismen, hoilken 
erklarer Moſaismen og Criftenbommem for tif» 
fældige Verdensbegivenheder, far. at gobtgjere, 
, e£ be nævnte Religions⸗ Indretuinger ere at be⸗ 
fragte ſom Feranſtaltniuger af. ben Verden ve 
gjerende og opbragenbe Viisdom, . fliftebe fot 
Hiemedet med beu fanbe Gudsetkjendelſes Ind⸗ 
forelfe og med Gryudlæggelfen af em moralſt 
Gudsdyrkelſe. Hvor forſtjelligt end Medlems 
- merne ( vor Sirfe monne fatte Begrebet; Aas 
benbaring; en (aaban, af den Verden regje⸗ 
vende Viisdom ved Chriſtum og Apoſtlene grun⸗ 
bet Foranſtaltning finde bog Alle i Chriſten⸗ 
dommen og are derfor dens Stifter ſom et gud⸗ 
dommeligt Sendebud og be apoſtoliſte Skrifter 
ſom hellige Boger. Tilmed forſvarer Polemiken 
ogſaa ba et Almeengode for ben fbapgeli(te Kirke, 
naar ben, i Modfætning af Naturalismen, ret» 
færdiggjer Troen-paa en i Difforien. given Aaben⸗ 
. Bering, bære fig, idet den udleder famme af Ideen. 


N 


I? 


om eit guddommelig Verdensregſering; effer den 


grunder den paa Menneſtets Trang til ved ub» 
vortes Ord og udvortes Begivdenhed at vakkes til 
Sbebibffóeb om bet, han bærer ( fig; være fig, 
idet den gjer.opmartfom paa ben ſtore, ved Chri⸗ 
ftendommen bevirfede Forandring i Troen og 
Gudsdyrkelſes⸗Maaden; eler idet den henviſer 
den til det Providentielle i den hellige Hiſtorie. 
Ikke blot Troen paa Guds. Aabenbariug i Al⸗ 
mindelighed, men og navnligen Troen paa 
Evangelium, hvorved bet Cienbommelige ( dens 
Lære og Gubsbprfel(e8 Maade er betinget, beefe 
alle Chriſtne, og betragte Loven, ben mofai(fe 
tKeligionéoeconomie, fun fom en Chriſtendommen 
forberedende, Soranflaltning. — Derfot har Pos 
 lemifen at retfærdiggjøre ogfaa denne Anſtuelſe, 
og, i Modfætning til det endnu tildags vedva⸗ 
rende Jødedom, af fremſtille Chriſtendommen 
fom Guds-Aabenbaring, ber maa have været bes 
ſtemt til at trade iſtedetfor hiin blot forberedende 
Foranſtaltning; hvilket den fornemmeligen godt⸗ 
gjør derved, at ben viſer, Door høit. Evangeliet 
fiaaet over bem moſaiſte Lov. Gt Almeengode 

| for affe bor Kirkes Medlemmer ere fremdeles de 
i Grundfætninger r hvorved Proteftantismen .ads 
ſtiller fig fra Katholicismen⸗ de Grundfætninger, 

. Nyt Theol. Bibl. 10-80, $5 


1 


EU: 18 ' 


at Kirken ec en fei, itfe en af et Præftebom, ber 
toffe fig af en fta Himlen ſtammende Magt og 
fRaabefpíbe, og at altfaa iffe bet, Hierarkiet i 
Tidens Løb Gat fundet for godt at erklære derfor, 
men fun det, der grunder fig. paa den hel. Gfrift$ 
fate Vidnesbyrd, fan gjelde fom evangeliſt 
"— kd gis herom ere alle vor Kirkes 


A 


» Det es —— fanbe Peindps men ins 
genlunde den, fombol(fe. Retfærdiggjørelfesthedri, 
Wienbt Modſigelfen imod Catholicismen i Refor⸗ 
mationstidsalderen fornemmeligen vendte fig imod 

dens Lære om en Selvretfæerdiggjerelſe. Dooc.nat 
^  ' bet og muligt, at et Dogmes Beſtemmelſe kunde 

- være et heelt Syſtems hoieſte Grunbfetning? At 
vot Kirke bar Fornyelſen af ben Lære 

. om Guds frie Naade i Gbrifto at takke 
| fot fín D prinbelfe, har Reinhard pras 
bifet, og imod denne af Hiſtorien bevidnede Sats 
ning laber fig Intet indvende. Men at ben ſym⸗ 
boljfe Stetfetbigajételfeà Lære er Proteftantigmens 
Princip, b. e. den Grunbfatning, af hvilken beng 
bete Eiendommelighed fan forklares og begribes, 
et en Paaftand, der vanffeligen vil lade fig bes 
flotte. — Proteſtantismens Princip flaaer over 
alle Dogmer og Fan faare pasfende forklares fom 
den Grundfætning, at enhver i Skriften kyndig 
Chriſten er befoiet til, nafhengig af nogen mens 
- meftelig Xutoritet, at beſtemme Dogmet efter 
Skriftens Regel, Hve bet. holder faff ved denne 
Grunbfetning, er og bliver Proteſtant, Hvordan 
han end mon beflemme Dogmet. Forreſten have 


I9 

Tilhængere enige; hoilket dogmatiſt Syſtem be 
end følge; og tilmed forføarer giolemifen et. 91 
meengode for den evangeliffe Kirke ogfaa ba, naar 
den retfærdiggjør de betegnede Grundfætninger og 
de ved ſamme betingede mange og betydelige Af⸗ 
| Pigelfer fta den catholſte Kirkes Dogmer og Inſti⸗ 
tutet, Ligeledes er bet endeligen almeengjefbenbe 
Grundfætninger for vor ebang. Kirke, at den 
hiſtoriſte Aabenbariugs Indhold maa fattes ved 
Sornnft og. Videnſtab; iffe ved en formeentlig 
indvortes; enhver from Chriſten til Deel bleven . 
Aabenbaring (indvortes Ord, dindvortes 298) — 
og at Kirkevaſenet maa indrettes iffe efter flere 
eller færre Individers Vilkaar, men efter Sams 
fugbetó Almgenvilie; formedelft de Samfunds. 
rettighederne udsvende Toreſatte. Derfor har 
Polemiken imod Ganatiómem at retfærdiggjore 
Rationalismen, (thi, forſaavidt den vil fabe 
Aabenbaringens Indhold opfattet. ved Gornnft i 
- 69 de, der fattebe Retferdiggierelſes⸗Theorlen ans - 
derledes, end den fattebes i Etefortmationgtibsal, 
deren, ei fornægtet den BBeffebenbeb, bet bøier fig 

for Gub. og haaber Forladelſe af hans Maade; og 
ngat.be og bettodte, ligeſom Ydmyghed, faa og 

ten Kjerlighed, bet af Hjertet fotjaget Egenkjar⸗ 
lighed, Qaatbbeb og pad, fom en Vei, bet fører 

til Gub: faa ere be derfor iffe blevne catboltffe, men 

Vete aldeles tet, (om Evangeliet lærer, 
| $5 2 


20 


og Videnſtab, ere alle Proteſtanter Rationaliſter 
eller. bog rationale Chriſtne) og imod Separa⸗ 
ti&men den Grundfætning, at Kirfevæfenet maa 
danne fig efter Samfundets Almeenvillie. 

Wed den Theſis, Polemtken forſbarer, bes 
ftemmes ben Antitheſis, hoilken ben beſtrider. 
Indſtræenker fig altſaa ben tidpasſende Polemik 
. &if at retferdiggisre bet, ber ér at betragte fout 
benne Tids evdangeliffe Sirfeó S((meengobe: faa 
fan ben naturligviis - Fun vette ſin Gjendrivelfe 
mod. be Anſtuelſer og Grundfætninger, ber imod⸗ 
ſtaae bet, ben paaſtager og retfærdiggjer Ihet ben 
ældre Polemik foretog fig at haandhave bet fom» 
bolſte ?xrebegreb efter dets fele Udſtrekning, Des 
… fandt beu fig, med Henſon tif alle be Troesar⸗ 
tiffer, i 6bilfe vor Kirkes Lærebegreb iffe afviger 
fra be catholffe Dogmer, i Oppoſition imod de 
Theorler, "Hvilke bei gamle Kirke, tif den Tid 
bens Larebegreb faſtſattes, havde erklæret. (or a» 
refier; og derfor befæmpede, ba og mange bote 
Polemikere Sabellianismen, 9triani&men, "Nes 
floriani&men, Eutychianismen og Pelagianiss 
men. Men ben Polemik, ber banner fig efter vot 
Tids Trang, giver fig, fordi den, af ovenan⸗ 
førte Grunde, ei fan fatte fig til Formaal at 
retfærdiggjøre bet ſymbolſte Lærebegreb i den hele 





j 


denne Strid, ſaaſom vor Kirke i bet Delect meer 
fam troe ungen Interesſe i Controverferne med . 


. 2I 


Mofrafuiug, fiet iffe af med bisfe ſaakaldte axe 


fiet 0g overlader dem til Dogmernes Dannelſes⸗ 


-Difforie. Hvad der indviklede ben ældre polemi£ i 
denne Strid med læengſt ;forfoandne Haretikere, 
netop det nodede den til at Géffribebe Reformeerte, 
Arminianerne og Socinianerne, Hvortil bem, 
ſom og ovenfor er antydet, fandt ſig ſaa meget 
deſto mete opfordret, ba der lang Tid igjennem 


herſtede en ſtor Spænding og undertiden endog et 


fiendtligt Forhold imellem vor og ben reformeerte 
Kirke, og Speinianerne og Arminianerne havde 


betydende: Ovdførere. . Men ben Polemik, fon 


danner fig: efter derne Tids Zrang, opgiver og 


be Reformeerte, efterat en Deel af Gamme har 
forenet ſig med den teformeerte Kirke; og Soci⸗ 
Rianerne og Strminianerne , paa em liden Reſt 
nat, ere for(óunbne. Hoad den foretager fig at 
beſtride og gjenbribe, ere: Ytheismen og Anti 


moralismen, Naturalismen, Judaismen, Ca⸗ 


tholicismen, Fanatismen og Separatismen; 
thi disſe Syſtemer udgjore bet. Modſatte af det, 


den, har af paaſtaae og.retfærdiggjøre, .og fane 


indtil dette Hieblik ſom levende Kræfter og fom 


fienblige. Potentſer, tvertimod Theismen og. 


22 


ralismen, ímob Aabenbaringstroen, Evangeliet, 
Proteſtantismen / og Kirkedemmet. Disſe Ans. 
ftuelſer dg Syſtemer bekemper ben, og det ſaa⸗ 
ledes, at den opfeder dem paa bet Standpunkt, 
hvorpaa be nutildags. befinde fig, og fitaber af 
eforifte dem i Sardeleshed be Vaaben, Hvilke be 
så i bette Hieblik vende imod vor Kirke. 
: Det et bet, jeg tænfer mig under eit overs 
i —— med Tiden dannet Polemik. 
Ern ſaadan Polemik altſaa erklærer jeg fot 
vor Kirkes Trang allerede af den Starfag, fordi 
bet iffe libet bidrager til Selvforſtaaelſe, at man 
tilligemed Sætuingen-og Fjender Mobſetningen, og 
teeb ei blot at: tetfarbiggfore fin Overbevilsning 
men og At gjeudride den. denne modſtaaende An⸗ 
ſtuelſe. Bel ere, med. be Theſen underſtottende 
Beviſer, tillige Giendrivelſesgrundene for Anti⸗ 
theſen givne. Men: i be ſidſte bliver man fig de 
Forſte klarere og fuldſtandigere bedidſt; og ba 
forſt, naar Man har erkjendt, at den Troen be⸗ 
ſtemmende Magt; hoilken Hierarchiet tilegner fig, 
et ett Anmasſelſe, er man iffanb til. fuldſtæen⸗ 
digen at tetferblggiore bet. Frihedens Princip, 
hvorpaa Proteſtantismen boiler. Derfor have 
ba 0g. faabet Philoſopherne (om Kirkens Lærere til 
enhver Tid forbundet Gjendrivelſen med Beviis— 


* 








: 23 i 

forelfen. Chriſtus ſels [ette et alene, meri imod⸗ 
fagde og Pharifæerne og Sadducgerne; og hos 
affe den ældre Kirkes Apologeter findes, ved 
Siden af Beviisførelfem for Chriffenbommen, -, 
Beſtridelſe af Hedenſtabet og Jodedommet. Al⸗ 
lerede fot at forſtaae fig felo og faſtere at ber 
grunde fin Oberbepiisning. et det —— at 
Polemiken gaaer ved Siden af Troeslæren. 
| End atere trængende vorder Nodvendig⸗ 
heden af en tidpasſende Polemik formebelft den | 
Fornodenhed, at fiffre vor Kirkes Medlemmer 
imod be Worfsg, bet. gjere8 paa at drage bem 
ober til andre Auſtuelſer og afoenbe bem fra 
deres Kirke. For ingen Jagttager af Tidshiftos 
rien fan bet være bledet ubemattet, at den Kirtes 
| Omvendelſesiver, ber iffe ophører at bille være 
ben almindelige, fremtræder i mange aaberbare 
08 hemmelige Beftræbelfer ; og det faber fig fet 
teligen forubfee y at Forſogene paa at drage vor 
Kirkes Medlemmer over til Katholicismen, i den 
netmefte Fremtid bille mangfoldiggjores: hvilket 
fortjener (aa meget deſto meer Dpmartffombeb, da, 
efter den indtraadte Ligelighed blandt de forſtjel⸗ 
lige Confesſioner i be tpbffe Forbundsſtater, Ka⸗ 
tholicismen meer ubehindret end ellers fau inde 
SOR d be proteste Lande og, ligefom fot» 


*» 


. 24 


medelſt andre Forhold, laaledes iſer formedelſt 


be hyppigere blevne blandede Xgteſtaber, Proſe⸗ 
iytmagerne lettes deres Sysſel. Under bewne - 
Tingenes Stilling er Det; viſt Drift nødvendigt, at 
ethvert vor Kirkes Medlem ei alene hiſtoriſk un 
derviſes om Proteſtantismens adſtillende Grund⸗ 
ſetninger, men ng ſattes iſtand til a£ retfatbig: 
gjøre dem imod mulig Modſigelſe og at tilbageviſe 
Hvad Man fta den anden Side byder. Mange 
ellers vel underviſte Folk havde virkeligen en ſaare 
nfuldftændig S'unbffab om deres Kirkes Lære, og 


vilde befinde. fig & fiot Forlegenhed, naar de ſtulde 


tetferbiggjore den og befvare: be den. modfatte 


^ Saaffanbe. Ja ſelv hos mangen. Geifilig har jeg 


iffe fundet nogen tilſtrekkelig Indſigt be, vor - 
Kirkes Grunbfetninger imodſtaaende Anſtuelſer 
og Sopſtemer. Saaledes bør det i Fremtiden 
iffe blipe, Hvis iffe vor Kirkes Sag (tal 
vorde anfægtet i mange dens Medlemmer, 
Det "vilde og, for ben Diff og her atter, oples 
vende Fanatismes og Separatismes Skyld, 
være tet heldbringende, at overtyde etfbert vor 
Kirkes Medlem om,. at naar Man iffe ved For⸗ 
nuft og Videnſtab opfatter den chriſtelige Aaben⸗ 
barings Indhold, da aabnes en bred Vei for 
Svarmeriet, og at, naar Enhver vilde indrette 


U 


L 


25 


fig, en Pridat⸗ Onbétjenefe efter fu Phantaſ, 
maatte paafeíge en Oplosning af bet Firfefige 
Samfund .og deraf. opfiane den betankeligſte 
"Hovden og Forvixring. Ligefom af denne Grund, 
faa behøve endeligen vor Kirkes Medlemmer en 
nsiere og grundigere Snbfigt i Sammes eiendom⸗ 
melige Grundfæfninger og i be ben modſatte An⸗ 
(tüelfer og Lærdomme ogſaa af bem 9tarfag, paa 
bet be, mant Leilighed hertil feemópber fig ( deres 
Forhold, ere iftand til at virke fot deres Kirkes 
Udvidelſe. Viſtnok ˖er enhver udvortes og ſynlig 
Kirke fun en udvortes Forenng til Opliven og 
Pleie af bet indvortes religisſe Sindelag, hvilket 
Gud ſelv ene har underlagt fit Ord og Menne⸗ 
ſtets egen Samovittighed; vig nof hænge alle den 





undvortes Religions Handlinger t enhver Kirke 


«f ben ſande Gudsdyrkers frie Anſtuelſe, og bet 
Tan ikke nægtes, at enhver Kirke, forſaavidt bem | 
.Bliber ef Være af Menneſter, er meer effet mindre 


. greben og gjennemtrængt af menneffelige Sæts 


minger og. Meninger, og tilmed, ei gan(fe og 
fuldfomment fearet til Ideen om Kirke. Men 
ingenlunde fan heraf ubbraged den Slutning, af 
bet er ligegyldigt, Hvad enten be Chriſtne høre 
til denne eller hlin Kirke. Til tn ſaadan Die 
tisme formaaer jeg iffe at opfoinge mig; jeg 


26 


ſtaaer lavere, og fra mit Standpunkt af vilde en 
- faaban Dom forekomme mig fom Indifferentisme. 
Si, fan langt jeg end et fjernet fra, at ville er⸗ 
fiere min Kirke for den ene fafigajerenbe- og fri 
for Vildfarelfe: faa holder jeg bem bog fot den 
fufofontnefie blandt be nærværende firfelige Sam⸗ 
fund og ét oberbebiiff om, at den ttoligere end 
Andre far bevaret Evangeliets Aand, krafti⸗ 
gere end Ændre befordret Cüri(fenbommens Mies 
^ qneeb, og  [pffeligere. end Andre undflyet det kir⸗ 

kelige Livs Vildfarelſer; og havde jeg ei denne 
Overbeviisning, agen kjendte en anden fuldkom⸗ 
nere Kirke: ſaa vilde jeg trede ud af min og 
ſlutte mig til denne. Sy Gammenligning med 
andre kirkelige Lærefætninger og Inſtituter har jeg 
klarligen og tydeligen erfjenbt min Kirkes For 
trin, og derfor enfer jeg (faa fri jeg end er for att 
Proſelytmageri,/ b. e- for enhver. paatrengenbe 
. Indblandelfe i andre Chriſtnes Liv og for ethvert 

Vorſog paa, ved anbre Midler, end ved Ordets 
Kraft, at virke paa bet menne(tefige Ginbelag), at 
dens Granbfet maae udvides, og glæder mig; 
naar dens Medlemmers Antal forsges. — Og faa» 
ledes maa, tykkes mig, Enhver være finbet. og 
føle, bet bar fanb Hengivenhed for fin Kirkes 
Sag, vg vil berfor on(te, at alle hans Troesbe⸗ 


j * 


* 
. 
i] 
27 | 
- v 
N 
n 


(legtébe ſettes i Stand tit). maar deres Forhold 
dertil frembyder bem 2eifigbeb, at befordre Pros 
teftantismens Gag derded, at be gjøre deres 
Troes⸗ og deres Gudsdorkelſes⸗Maade gjelbenbe 
ligeſom at aabenbare og paapege andre kirkelige 
Samfunds Vildfarelſer. Gn altfor ſtor Kjer⸗ 
lighed tif Fred er bet efter mit Tykke, at under⸗ 
trykke dette Onſte, at tilbageholde enhver Bil 
figelfe af deres Gifribt, der fnpttebe fig til bot 
Menigbed, og derimod at opfege Alt, hoad der 
fan [geraabe bem, ber forlode vor Kirkes Sam⸗ E 
"ni til — og” Pid —— *). 


II — fom bette m Gr. med —— til Grev 
Stolberg år ffeet, naar Man hår fagt, af den fante 
Grunb. til hans Skiften Tro maal være at ſoge — 
Gangen af hans religisſe Dannelfe, f en Tide⸗ 
alder af forfeert Dannelſe og. fang poetiffe € inb. 
Seg tilſtager, at jeg heri iffe fan finde Cageng . 

: Grund. Klopſtock og Schiller Fare bog og poetiffe- 
Naturer og bet, fom mig fynes, af en anden Qua⸗ 
litt, end ben Ctolberoffe Muſa, og Ingeh af 

Begge hav Qoefien gjort fremmed for Proteſtan⸗ 

ismen; og hvorledes end ben tfeologiffe Specu⸗ 
lation maae have forvildet ſig, Evangeliet havde 
Dog virfefigen vor Kirke itte fortaftet, faa at man 
, enbenfteba maatte have føgt det. Den. fanbe Aar⸗ 
fag til denne Gfiften Tro har tog nof ben ærlige - 
$$0$ aabenbatet, At forreften denne Skiften ei 
mqa have gjort hang .Gjerte fremmet for en ſand 


PE i. y 


t 
28 7 
* 


Af disfe meer angivne ehd udforte Grunde ait 
ſeer jeg Polemikens Fornyelſe ſom en Trang for 
vor Kirke. Maatte derfor Theologer, udruſtede 
med grundig Philoſophie, dygtig Exegeſe og dyb 
Kundſtab "i Kirkehiſtorien, tilbagebringe. den i 
Srebfen af den theologiſte Videnſtab, og figefaa 
indfigtsfulde (om for deres Kirkes Sag varme 
Lærere i Kirken og Solen gjøre denne Videns 
fta68 Reſultater ti£ et SX(meengobel Bel vilde 
bet være baarligt, . åt fornye unpttige Contro⸗ 
verſer, b. e. Controverſer med fangft forſtum⸗ 
mede Modſtaudere, og dadleværdigt , at optanbe 
fiendſte 2ibenffaber. Men nisbbenbigt og velgjs⸗ 
rende er bet, at lede ogfaa Almuen til em klar 
Indſigt i vor: Kirkes eienbommefige Grundfæts 
ninger og bend. Forhold til andre Religionsſam⸗ 
fund og ſaaledes at gjøre dem faf i deres Tro. 


chriſtelig Kjærlighed, pil jeg, af diriffelig üRenpes 
Tjærlighed , gjerne ttoe, entffjenbt jeg i 8íebess 
bà d tein Tun har fundet feblig Clabber uden Kraft 
og Caft; men ifle udtrykket of en (anb og byb Fo⸗ 
lelfe, Men at Overgangen til Gatpolicióme har 
givet bana hele Xnffuelfe af VBården, og Videnſkaben 
en forkeert Retning, eeb jeg; thi jeg har gjens 
nembladet hans Geſchichte der Religion Sefu, en 
Bog fuld af Overtro, Mistydning of Hiſtorien og 
fienoffe Udfald imod ben proteftantiffe Kirle og ben 
af denue pleiede Videnſkab. E 





29 
Kan Almuen fatte bor KirfesTroeslærdomme (og 
fan den el bet, Hvortil prædifer Man ba?) faa. 
vil bem vel og tate iftanb til at begribe be bent 
mobfatte Anſkuelſer; og naar Almuen i fegtenbe 
Aarhundrede havde Forſtand nof for at. kunne 
flaae fig tif Luther og Zwingli og gjøre deres Sag 
til fin: faa vil den vel og endnu tildags være 
iſtand til at forftaae Sorftjetfen imellem Proteſtan⸗ 
tisme og Katholicisme. Fra Folfet er vor Kirke 
gaaen mb, og meer end ved noget Andet under⸗ 
ſtottes og holdes den vedlige ved Folkets Troe 
Upaatvivleligen ſkulle be evangeliffe Præfter 
iere Kjærlighed og falde til Fred; og visſe⸗ 
figen fan Glemſel af denne Pligt i denne Tid 
ei gjereá dem til Bebreidelfe. Men be (tulle 
og føre deres Sirfe8 Sag, eftertrpffefigen og 
høit, og ei overlade Omforgen derfor. allene til 
Ovrigheden; be. ſtulle og ſtyrke Menighedernes 
Tro og befæfte Troftaben; be ſtulle og, faſt, 
mandigen, üben Menneſtefrygt og uden Com⸗— 
plimenter, (thi Man har flet, ikke Aarſag til ˖ 
at undſtylde Uhoflighed i ſaadan Modſigelſe) 
træde frem imod" bem, ber iffe høre op, med 
at befæmpe vor Kirke, og iffe unbfte fig ved, 
offentligen at erklære, at vor Tilintetgjørelfe 
, er deres Onſte og Indholden of deres Bønner. 


"79399 | 


Hvor" ingen Fjende er, ſtulle be heler iffe. 
raabe: Fred, Fred! og derved nære em ſtadelig 
Gifferbeb. 8o der fover, naar Andre vaage, 
overraffes og fanges; og boo der, medens den 
anden Deel ſterper Vaabnene, lægger fine ud 
af Haanden, giver ſin Sag tabt. 


4 








F Á 


Om Betankelighederne ved at optage 
Polemiken fom Bidenffab i ben 
evangeliſte Kirke. 
xf. 
ALLE 


[eer d 


. Sieg fat atbrig funnet fatte, hvorledes Polemik fulde 
funne befordre Sandhedens Grtjenbetfe, fom om Sindet 
' Blev flatere, -naar bet opirredes, eller fom om vi 
følte Livets Dybde inderligere, naar vi friſtede utjare 
lighedens Braad i vort Indre, 


Gabrielis Breve af Sibbern e. 16. 





Ooe enſtaaende Ord af — Sibberns nyeſte 
Bog faldt mig tungt paa Hjertet ved at [afe 
Dr. Tzſchirners Forſlag om at indrømme Pole⸗ 
miken paa ny em formelig og fiaaenbe Plads i 
vore Lectionscataloger og offentlige acabemiffe 
Foredrag. Men da det iffe er den enefte Setem 
igo, jeg har deels od Tingen ſelv, deels 


32 

mob bem af Dr. Tz. foreſlaaede Form; Hvori 
ben nye Polemik (tulbe ſtobes, faa anſaae jeg 
bet for min Pligt at febfage foranftaaenbe Af⸗ 
handling med en fort Epikriſis, overladende d 
gjerelfen til fagEpnbige Læfere. - 

Sy mange Ctpffer er jeg naturligbiió piis 
med den [erbe Forfatter, faabef naar han ans 
griber den nyere Tids Indifferentisme, fom naar 
han opfordrer Lærerne til at baage over Ganbfer 
dens Nettigheder og . den evangeliſte Kirkes 
Goder. Bi have Der beſtemte apoftolifte Kors 
ftriftet at følge; thi bet bør fig en Biſtop (b. e. 
enhver Guds Ords Tjener) baade felv at holde . 
faſt ved ben fande Lære, og at være mægtig til at 
gjendrive bem, fom fige imod (Sit. 1,9); og bet 
et bit, at.altfor mange Biſtopper, Profesſorer 
og Præfter have i den fibfte Tid forſomt denne 
Pligt, deels af Mangel paa Dygtighed til at føre 
' Mandens Sværd, beeló af en misforftaaet Freds 
ſommelighed. Det er iligemaabe bift; at Mænd, 
fom Balle, Reinhard, Ammon, og Tzſchirner 
felv, have hver paa fin Viis erhvervet fig ftote 
Fortjeneſter ved en Tids og Sted⸗ pasfende Pos 
femi£. Men eet er; efter mine Tanker, at 
Cife fig fom en dygtig Stridsmand i ftrigótibet 
og i Farens Hieblik; et andet et at opdrage, 


33 


egíaa i Fredstider, en Haer af Fagtere, der feto. 
teligen ^ for at ave bet tiloante Haandvark, 
kunde (tabe fig Fjender, "hvor ingen vare, egde 
be. Grebfommelige, og fremfor Alting felo fot» 
glemme Fredens Kunſter, Fredens Tjenefte og 

Sreben? Evangelium af Higen efter Angreb og 
Strid. Og her begynder Meningsforftjelligs 
heden imellem. fr. Dr. 24. og mig, ba jeg ingen. 
lunde anfeer det "for velgjorende for boe &ürft, 
om man atter indfatte Polemiken i dens gamle” 
Rettighed og dens forrige Værdighed” (S. 5 
ovenfor). Thi dertil hører, at ben font et fefo» 
ſtendig Videnftab ſtulde foredrages ved Univers 
ſiteterne, fordres af Theologerne fed deres Em⸗ 
bedsexamen, og ſiden flittigen obes i Tale og 
Skrift. Men dette er, ſaavidt jeg ſtjonner, til 
Sandhedens Betryggelfe iffe nødvendigt; 
derimod for Menighedernes Fred faare fars 
ligt. Det er iffe nodvendigt, fotbiem 
hver Theolog, fom grundigen har ſtuderet ſit 
Nye T. og med ideligt Henſyn dertil ſin Dog⸗ 
matik, Moral og chriſtelig Apologetik, ſamt 
Kirkes og Dogmehiſtorie (hoilket Alt foredrages 
ved be tydſte proteſt. Univerſiteter, ligeſom hos 
08) behover iffe at ſtudere Polemiken hoerken for 


Nyt Theol. Bibl. 10 Bb. C 2 


34 ( 
et fjenbe fin Kirkes Lerebegreb, eller for, at 
haandhæaæve dets Eiendommelighed imod andre 
Partier. Dr. Tzſchirner indrømmer felo (S. 20) 
at med Peoiferne for «n Theſis ere tillige Gfeu⸗ 
Dribetfesarunbene for Sinti£gefen givne. Saa⸗ 
Jedes forholder det fig i Sandhed. Hoo ber f. Gy. 
kan vindicere ben heftige Skrifts udelnkkende An⸗ 
ſeelſe ſom Troesfifde, oil let finde Beviſerne imod 
bet katholſte Dogma om Traditionen. Hvo ber. 
fjender, Grundene for Autagelſen af de tvende 
eb Ehriftus inb(tiftebe Sacramenter, quie babent 
mandatum: et promissum servatoris, bil uden 
Banftelighed kunne beviſe gyldigheden af Cas 
tholiferned fem fenere GCacramenter., At Inde 
- figten Len Theſts undertiden bliver fíarere, waor 
man tillige betragter Antitheſen i alle beu& Ret⸗ 
ninger og funftige Bergreninger, bør, overeends 
ſiemmende med Erfaring, indrsmmes Forfatteren ; 
men benne Gorbeel fan opnaaeó uden egentlig pos 
lemiſt Veiledning, deels paa ben hiftorifte 
Bet (ved ef fottede Stridighedernes Hiſtorie, 
ſaaledes fom. enhver: twatfom. Kirkehiſtoriker gjør " 
med diet henvendt paa Sandhedens og vor Kirkes 
, Tarv), dels paa den dogmatiſke Vei. Den 
bedſte Polemle er ben uperfonlige, eller, hvor 
denne iffe fan opnaaed, den, fom et ftilet 


- 


35 


imod (engft afbsbe Qerfoner. Vore 
Dages Gjetterier, eller (fiben Dr. $;. iffe bil 
figer dette Ornd) vor Tids bogmatiffe og fírfelige 
fBifofarelfer, faacetfom Nutidens katholſte Pro⸗ 
ſelytmagerie e& bog Fun en Gjentagelſe eler Sort; 
fettelfe af 69ab-tilforn har fundet Sted. - 5t 
(teppen af. Dermopolió og. Abbed be fa Mennais, 
Fred. Schlegel og 5. Haller bruge i deres Ganv c 
taler og. Sktifter imod Proteſtanterne be ſamme 
Argumenter (f. Er. a tuto) fom Bodfuet,'og de 
famme Sophidmer, for hvilke Turenne og Rams 
fap, Steno og Winslow ftrafte Vaaben og bort⸗ 
kaſtede deres proteſtantiſte Tro. Der ſpores 
heller iffe nogen Mangel for nærværende Tid paa" 
duelige Calsmænd: for Proteſtantismen, ſtjondt 
Ingen af 08, font nu forfegte deng gode Sag, 
har fluberet. Polemiken ſom en egen Diſciplin, 
eller letteligen høre noget Collegium "derover. 
Bed Forelæsninger over den fpmbol(fe Theo⸗ 
logie, og navnligen over vor egen Kirkes ſym⸗ 
6oíffe Boger, maae efte? mine Tanker alle be 
Fordele, fom Forfatteren tilſigter, kunne op, 
naaes, uden de Ubeqvemmeligheder og førgelige 
Folger for Kirken, - hvilke jeg befrygter af bet 
Tzſchirnerſte Forſlags Soert(attefe, . Vel tre» 
fter Forfatteren og med, at bet 16 og 17 Yar 
; 62 


—— 


36 


hundredes Polemik ikke vil, og iffe fan vende 
tilbage til vor Tids evangeliſte Kirke; at Callo⸗ 
vins, Loſcher, Huͤlſemann o. f. fl. ikke ſtulle leve 
op igjen. Seg ſparer: nimium ne crede colori, 
og frygter (ot, at baade de og. deres Antipoder 
[et kunne opflaae- paa. np; (fjeubt under andre 
. Ravne og med andre Vaaben. Og hvad om nu 
bore Dages Callovier og Dülfemanner, eller 
Sozziner og Ganbier, uden be Gamles Genus 
dighed og Confeqoentá, tilegnede fig deres fae 
verhjertede Rethaverie, deres Bitterhed imod Au⸗ 
derledes/ tankende, deres Gxtribfpge? Dette et 
vift hverken i fig felv umulige, eller ifølge £i 
* dens nyefte Tegn uſandſynligt. Men jeg til⸗ 
flaaet, at flige Polemikere ogfaa kunne fremtræde 
(ote Dage, ſtjondt Polemiken ikke foredrages 
ved Hoiſtolerne effer fordres til Examen. Baade 
Danmark og Todſtland frembyder flere Exempler 
derpaa. Kun bliver endnu ben Inddending tib 
bage imod Dr. Tzſchirners Sorflag, at hvad ber 
pu ſteer fjeldent, og ligeſom undtagelſesviis, 
maar en ſtridbar og utemuiet Aand overſtrider 
Tidens Vedtægt og Chriſtendommens Bud: at 
. forfvare Sandheden i Kjerlig hed o: dAuJeue 
"av ayer(; det vilde (fee oftere, 6816 Polemiken 
blev gjort til et ordentligt Studium. Bi vilde 


LI 


- 


neppe faae flere duelige, men fitfert et fangt 


ſtorre Mængde af aandlsſe Klopfægtere, ber paa 


Pradikeſtolen feío, ligeſom i det ſextende og fot. 


tende Aarhundrede, vilde ſtjende paa Catholiker 
og andre Partier, med hvilke de maatte komme 
i Beroring eller maaſtee endog (fom før har 
berét Tilfældet) fejende uden al Bersring, blåt 
ert bet var Mode og ber(fenbe Corte. 


Jeg er enig med Hr. Dr. 23. i, at fefo 9b c 


muen fan og bør fjenbe Hovedforſtjellen imellem 


tor $írfe og ben katholſte, figefom jeg ogfaa. 


holder for, at bibfigtenbe Underviisning ber 
meddeles ſaavel under Forberedelſen til Confir⸗ 


37 * 13 hs 
. i 


- 


mation fom ved enkelte (ſjeldne) Leiligheder fra 


Pradikeſtolen; jeg tenker fer naontigen paa bett 
aarfige SReformationsfeft. — Saare henfigtsmæss 
fiat tar bet upaatvivligen, at nogle omhyggelige 
Præfter i tort fore Jubelaar udvidede dette 
— Foredrag til flere Helligdage, Dr. Mynſter f. Cr. 
til fem *). " Men felv da fandt denne erfarne og 
ægte evangelifte Prædifant det fornødent, tillige 
at befæfte bet flore Baand, der knytter o8. til 


andre chriſtelige Confesſſonsforvandte; feo da E 


") Gee Fem Prætilener, holdne i Xnlebning of Res 


formationsfeſten i Aaret iin udkomne hos Sei⸗ 


i delin. 


38 


fandt han bet gaonfigt,. at holde en Prædiken, 
om ben Enighed der bot finde: Sted 
mellem Chriſtne uagtet forffjetlige 
Meninger; og deri minde og om: at vi bog Alle 
froe paa cen Gud, fom er Alles Faders. at vi 
bog Alle Gefjenbe een Herre og. Frelfer; at vi 
bog Alle abe bet fafte Haab tilfaílebB, engang . 
at ſtulle ſamles med hverandre i Fredens og 
. Gandhedens Boliger. Overhovedet frygter jeg 
meget for, at den fenere Tids ſtjenne Tendents 
til at befordre Fordragelighed og gjenfibig Asiags 
telfe imellem de forftiellige chriſtelige Confes⸗ 
ſioner, hvortil iblandt Andet Bibelſelſtaberne faa 
kraftigen have bidraget, vilde ved et gjenoplivet 
Studium af den kirkelige Polemik betydeligen 
ſoakkes, om iffe ganſte ſtandſes. Det er bog 
det hoieſte Eudemaal, vi med vore Beſtrabelſer 
kunne tilſigte: at fremſtynde den Did, da der 
fun ſkal være een .Djorb, ligeſom ber kun et een 
Hyrde. Imedens vi altfaa gjerne fee, at ben 
farifte €6eolog f. Er. Dr. Tzſchirner, omringet 
"af faa mange Catholicismens Velyndere t et prov 
teftantift Land, henvender fin fortrinlige Opmerk⸗ 
fomfeb paa Eatholikernes enfer og Anflag 
imod ben ebangeliffe Kirke; imedens qi Be 
tømme ham for bénne pligtffplbige Aarvaagen⸗ 


à 


39 


hed: funne bí bog iffe anſee Polemikens Stu- 
. bit for at tere et vigtigt fælleds Anliggende 

fot den: edangeliſte Kirke, ſaaledes fom vi f. Sr. 

domme Misſioners Anlæggelfe i hedenſte Lande 
og Bibelens Udbredelſe i Jordens mange Tunge 
maal at være bet. . 

Men jeg yttrede tillige — at jeg 
havde Betænfeligheder af en anden Art imod: det: 
Tzſchirnerſte Forſlag; disſe bil jeg nu fremfætte; 
bt angaae iffe Tingen ſelv, men Sfenftandene 
for den foreflaaede Polemik. Denne ſtal (efter 
Side 20) iffe gaae ub paa at tetferbiggjsre bor 
Kirkes: fymbolfte Lærebegred i dets Dele Udſtræk⸗ 
ning; den ſtal oderlade de ſaakaldte Hareſier til 
Dogmehiſtorien, og lade mangen Grund dildfa⸗ 
relfef. Ex. Socinianismen være uangreben. 
Hvad ben (fal paatage fig at gjenbrioe, et: 
Atheismen, Antimoralismen, Naturalismen, 
Judaismen, Catholicismen, Fanatismen og 
Separatismen; thi disſe Syſtemer udgføre bet 
Modſatte af bet, den. fat, at paaftaae og retfære 
diggjøre” Mig ſynes, at fr. Forfatteren her 
altfor meget indſtrenker Polemikens Omfang, 
" ligefom fam ogſaa anvifer ben ebaugelifte Sire 
altfor 2ibet af forfoare, naar han fun betragter 
fom dens Folledsgods hvad Wegſcheider og 





. 40 ^. 


erm? ere enige om ot antage *).— Gfal der 
gives en kirkelig Polemik, tilfel(eb& for. alle 
Kirkens Lærere, ba fam dens Omfang, efter 
mine Tauker, ei beſtemmes anderledes, end fom 
vore Fædre gjorde, med Henfyn til vor .— 
Kirkes ſpmbolſke Lerebegreb. Derved 
fif Videnſtaben bog en faft Grundvold, imedens 
den, efter Dr. $48. Forſlag, enten - overlades til 
Deer Enkelts Vilkaarlighed, eller -indftræntes 
alene til den naturlige Religions Saudheder. 
Seg maa her tale bidjunctiot ,- fordi Forfatteren ' 
ei allepegne fordrer ligemeget af ftne Polemikere. 
.Süet Almeengode, fom omtales Side I4, inb: 
ſtrenker fig til den naturlige Theologie 
(thi meer end. dennes Indhold antager Dr. . 
Wegſcheider viſt i£fe, af Alt hvad Paſtor Harms — 
troet); men paa. def andet, nysanførte Sted 
fordrer Dr. Tz. bog, at vor Kirkes Polemikere 
(tulle gjendrive Naturalismen; og ved Nas 
turolifer forftaae bi jo dem, ſom paaſtaae, at 
den naturlige Religions Sandheder ere aldeles 
tilffre£felige for Menneſtet, og beSaatfag fot» 
fafte Aabenbaringen. Heri finder jeg en Jucon⸗ 
*) 3 Allgm. Kirchenzeitung No. 6 for 1896 et fta en 


anden Synspunkt gjort Indſigelſe imod bet, (om 
Dt. 3j. regner til bek evang. Kirkes Almeengode. 


1 


41 ow 


. feabenté.. Dernai⸗ bois vi bor —— fe 


turaliſterne, ba ſtjonner jeg. iffe, hodrfor Soci⸗ 


nianerne ſtulle forbiganes med Taushed. For 


fatteren figer: "forbi be, ligeſom Arminianerne, 


paa en liden Reſt nær ere for(onnbne." Dette 
fan jeg iffe indramme; thi berfom vi iffe fee paa 
Navnet, men paa. Sagen, er bet Fíart, at So 
einianismen albrig har været mere, nbbrebt i be 
proteſtantiſte Lande, end netop i de nyere Tider; 


thi Hvad er, naar vi holde o8 tif. Hovedfagen, 
vore Dages ſaa meget omſtrevne Rationalisme 


andet. end Soeinianisme, forſaavidt ben (ffe 
er noget endnu verre, nemlig Naturalisme? Eller 
ere ikke de, Lærefætninger, hvorom Striden 
imellem Rationaliſterne og Suprarationaliſterne 
nu dreier ſig, netop de ſamme, ſom fordum ud⸗ 
gjorde Stridsgjenſtandene imellem Socinianerne 


pg be orthodoxe Proteſtanter, nemlig Læren ou” 


Treenigheden; om Chriſti Guddom og overho⸗ 
vedet om Myſterierne? Gkal altſaa bor Kirkes 
polemiſte Toihuus være fuldſtæendigt, kunne vi, 
felo med Henſyn til vor Tidsalder Taro, iffe 


undvære Vaaben (mob Socinianismens Skrift-⸗ 


fordreining og obrige Sophismer. Ville vi fore 
(eate. hele den evangelifte Chriftuslære, Da før 


vi iffe (orbigaae Hovedartiklen om Faderens Ud⸗ 


^ 


t-— * 


. 
3 


42 . 


feubte, i hvem Guddommens Fylde boebe. DU 
mag prese Nogens Chriſtendonm, bà maa bet forſte 
Sporgsmaal endnu være: Hvdad to&fe8 Dig om 
Chriſto ? huls Søn var han? Guds Søn, eller 
et Menneſtes Sen? Viſtnok ville vi ba ofte here 
Svaret: han var et Menneſtes San, og ſeld et 
Menneſte, uoruftet med herlige Coner, men iffe 
.beefadtig i bet guddommelige Væfen. Andre 
vide foume o8. nærmere, og iffe nægte bam 
goget af be hoie fRatne, fom tillægges ham i 
den elige Skrift; men bog maaſtee forffare 
disſes Betydning anderledes end vore tre gamle 
Symboler gjøre, idet Nogle dille helde til Arias 
nismen, Andre til Sabellianismen. Vi ſtulle 
bel vogte os fot at nægte disſe, naar deres Tro 
i sorigt er oprigtig, Navn af Chriſtne — 
ben Gamle Kirke feilede, efter mine Tanker, 
naar den kaldte Arius og Sabellius Uch riftne 
eller abſolut Vantroe — men jeg for min 
Deel indſeer ikke, Hvorfor vi (fee S. II. Noten) 
ſtulle afſtye Navnet Hærefis eller Sjetterie, 
eller endog paaſtage, "at bet for Proteſtanten 
flet intet Sjetterie gives.” Vi trænge jo bog til 
et Ord, fom (tal betegne be Chrſtnes Af⸗ 
vigelfer fta bet vedtagne Lerebegreb. 
Ikke enhver 9tfbigel(e bor kaldes Vantro, endnu 


l 
i 





* 


43 


mindre Ugudelighed. Hvorfor da (ffe beholde 
et Navn, fom har fefe den chriſteſige Tids 
"Sprogbrug: for fig; Vel er der nogen Vaklen 
i Theoldgerges Definition af Kjetterie *); men 
derom ere bog "ife enige, at den, fom farer 
vild ten Fundamental Troesartitel, fegaaer 


i 
? J Almindeligheb ere be fathotfte Thegloger noget 

) ſtrengere i deres Definition end Proteftanterne, iet 
hine "gjerne tegne dissemans* in quocunque atti- 

culo fidei ,. disſe Lun. dissepnsus in articulo fun 
damentali , fot Kjetterie. Synderligt nof, at 

Dr, Feßler, fom ellers faa neie Fjender det fas 
tholge Syſtem, far kunnet modfige bette. Hen 
bemærker nemlig i fine Anſichten von Religion und 
Kirchenthum. ster Theil S. 311. (i Anlebning af 


Grev Fred. Stolbergs Yttring: at fan ei fordomte 


de erlige Proteſtantet fom. Rjettere) at efter ten 
katholſke Kirkes SBeftemmetfe fun de (7) ere fjets 
tere, qui alicujus temporalis commodi, ét 
" maxime glorie principatusqve sui gratia falsas 
. et nova& opiniones vel gignunt vel sequuntur 
(C. Hæret, 28. 9. 3) og — vedbliver han — efter 
be katholſte Theologers eenóáftemmige (2) Mening, 
fun ten, qui falsum dogma ienet, et in arti- 


culis. fidei errat scienfer, ut, simnl ^ doli con- 


ceptus huic crimini insit, et pertinaciter er- 


rorem defendit nec corrig] convictus velit Da - 


kunde : bet Tridentinſte Concilium have tære ham 
STIR 


" ^ i 


* 
^ 
] i i 
* 


Kjetterie *). Dir behsves "efter mine. Tanker . 
intet Hierarchie til at beftemme, om Roget et 


$jetterie elfer iffe. Derom mad enhver lerd og 
med fin Bibel fortroelig Theolog finne domme; 
GBierarchiet begynder. ferit, "aat Theologerne 
ville herſtes over Andres Ovberbeviisning, og 
f. Er. forbre borgerlige Straffe over Sjetterne. 
Gaaledes var Conciliet i Nicæa vel berettiget til 
at erfære Arianismen for Kjetterie; men inge 
funde til at fordre Arius og hans Tilhængere 
fambéforbife eller paa auben Maade ftraffede. 
€atboliferne have folgelig iffe feilet i af indføre 
Orbet Hærefis i deres Kirkeret, men hoiligen 
have de forfeet fig, naar be dertif knyttede Be⸗ 
grebet om et flet, ugudeligt, ſandhedsfiendſt 
Menneſte. Hvis Sprogbrugen endnu tog Hen⸗ 
fon til dette ugyldige Bibegreb, ba kunde Forf. 
have Net til at ivre imod Ordet; dog maatte 
man i ſaa Fald ſtemple et andet for bet nundvar⸗ 


*) Nach bem kirchlichen Sprachgebrauche nennt man 
bie, melde fid) in Gebráuden unb. Verfagfung von 
einer Kirche trennen, Schismatiker; bie aber, 
welche in ber Lehre, beſonders was man. får gun 
bamentalactilel. bált, Häretiker, Ketzer.“ 
Bretſchneiders Handbuch bet Dogmatik ber evang. 
luthetiſchen Kirche 1818. 2tet Band. €. 805. 


- 











- 


ii^ 

lige Begreb. Men i be proteganti(fe Lande et 
bet forhadte Bibegreb aldeles, forfonnbet. ^ Alle⸗ 
rede tiditgen i det attende Aarhundrede hed bet 
(fom jeg ſynes at have læft 605 Lesſing): e8 ijt 
eben feine Schande ein Leger. zu ſeyn; og inden 
Sfarbunbrebet8 Udgang bar bet i mange $rebfe 


endog en Ære at være en Sjetter, ligefom 
bet var en Gfam at bare rettroende. Saameget 


minbre fan bet være betænkeligt i bore Dage" at 


følge den gamle, i Aarhundreder hævdede, 
Sprogbrug. | fun bør vi ſtedſe erindre, at lige 


font enhver Svend (fal ftaae eller falde for fin 
egen Dommer, for Hjertekjenderen i Himmelen, 
ſaaledes tør vi heller iffe fordomme nogen Kjetter 
hoerken til timelige eller evige Straffe. Er 
enbog hans Sjetterie af bet værfte Slags, fan 
han bog ved en iffe ualmindelig Inconfeqvents 
være et retſtafſent Menneſte; thi ligefom der 
gives mange Chriſtne, hvis Vandel "flaaer langt 
under deres Zroeó Reenhed, ſaaledes træffe vi 
iffe fjeldent paa Kjettere, hvis Liv er meget 
bedre end. deres Dogmatik eller Neligionsphilos 
fophie. Hog Saadanne er bet fet at obe fig i 


. ben vigtige Adftillelfe, fom ideligen indftjærpes og 


ideligen overtrædes: at (fjelme imellem. Vildfa⸗ 
relfen og ben Vildfarende, at angribe Sjetteriet, 


2 
* 


— 


— — 


men ſtaane, bel endog elſte Kjetteren, ibnfont 
mende, at vi alle ete. ſtrobelige Menneſter, fledfe 


ndſatte fot.at fte i vore Granſtninger, i vare 


Domme, t vore Sefgeflutninger; — alle 
trænge til; m 





- 
4 





^. * 
os HL | 
Dr. Georg Chriſtian Knapps Minde. 
| £o | n M. 
Ubgieeten- XE P 


(Gftee br. Niemeyers qnte) 


Osaka; for. fort Tid fibeu afbebe, fat 
liffe £0eofog er ifær mærkværdig fom den ſidſte 


9€tmanb af ben Spener⸗Frankiſte € fole, hvilken 


ligegammel med Univerſitetet i Halle, Bar, uagtet 
en vig Eenſidighed (og maaſtee netop ved ben) 
fiftet uendelig meget Godt i Sirfen og Gfolen. 
. Den har haandhevet bet. evangeliffe Læerebegreb 
ien uevangeliſt Tid, og førget for Udbredelſen 
af Bibler iblandt Almuen i be Decennier, ba 
ingen Bibelſelſtaber vare til, pg ba fun faa Thess 
foger, men endnu færre Obrigheder befgmrebe fig 
om Guds Ord; endelig har den ved at opbrage 


fattige og tige Born tufindeviis i Tugt og Her⸗ 


6 





48 


rens Sormaning (i be flote Frankiſte Gtiftelfer) 
givet et fortisbenbe. pra&tiff Beviis for hvad der 
fan udrettes ved en coriftelig og grundig Under⸗ 
diisniaggsmethode; men dette trængte man aldrig 
haardere til at inbfee, end i den fibft. forlsbne 
Tidsalder, ba man efter Bahrdts og, Baſedows 
Veſledning forſogte at opdrage ”vyølnfte 
€oriftne? nben Bibelens Djelp, 0g "prattiff 
duelige Borgere, ubrufiebe med Realkundſtaber“, 
uden Clasfifernes Giftanb. ' Denne, for 30 Aar 
fiden almeenpnbebe, nm igjen forfaftede, Mer 
thode, funbe aldrig trænge inb i de Halliſte 
Skoler, hvor $nápp og Niemeyer $aagebe ober 
bet fra Ariids Tid erfjenbte gode Gamle, ime⸗ 
dens be ingenlunde nbelWffebe bem nyere. Tids 
Forbedringer (^ Videnſtab og Methodik. "Dog 
— Penne Fortjeneſte tilhører iffe Knapp, fan tbe 
iuffenbe, fom em anden, jeg mener beu: at 
base talt, ſtrevet og handlet for Misſtonsſagen 
paa: en Tid, oa Synteresfen for (amme bar almin⸗ 
deligen uddod iblaudt Proteſtanterne. Han vp⸗ 

levede ben Glade, at fee Tisaanden i denne sg 
flere Henſeender opiftemt. til det bedre, ftjondt 
den: ban(t«ofinbiffe Misſion, til hovilken Halle 
pleier at ledere Candidater, iffe har hævet. fig tif 
fin forrige Anſeelſe, end fige til det Omfang, 


5 5a 
ja uu 
49 | 


fom mat af vore Dages Misſions⸗Iber ar bes 
rettiget til at vente. Ben ban danſte Biograph, 
fom fever, i ſaa lang Afſtand fra Hale, bor iffe, — 
foregribe be tpb(fe Forfattere, fom have feberet 
Bidrag tif be SRlemepet(te Gpicebier, - fooraf el, 
gende for ſtorſte Delen er uddraget. 
Georg Chriſtian Knapp blev født den 
I7 Gept. 1753 i Glaucha ved Halle. Hang Fader, 
Johan Georg $napp, tar fra A. 1733: Profesſor 


$ feologie i Halle, og, ligefom Sønnen efter bai, —— 


bekjendt får fin ſtore Fromhed og $umate Charak⸗ 
feer. Hans enefte Gon, Hvorom vi fer tale, fif 
fin forſte Dannelſe paa Padagogiet og fiben i 
Baifenhufets [atinfte Skole. Hpperligen forbe: 
redet gif han i Aaret 1770 tif. Univerſitetet, og 
ſtuderede 3$ Yar i Halle, X. Aar i Góttingen. 
Paa bet forfte Sted hørte Han ifær Semler, 90587 
felt, Schulze, Breilinghaufen og Gruner; paa 
bet fbfie Walch, Zadjariæy "Miller og S. D. 
Michaelis. J bet Fragment af en Selvbios 
graphie, fom han har efterladt fig, dvæler han 
. med Velbehag ved Crindringen om hans Faders 
Underviigning, hoilken han iſar tilſtriver fin 
moralfte forabling.  ”Nam post ejus obitum 
quoque, si forte adessent peccandi illecebre 
quibus tentari juvenilis ætas solet, statim ejus 
Rot Theol. Bibl. i0 Bd. D | 


så 

90 
- imago animo meo obversabatur',. simulque in me- 
moriam revocabam cohortationes omnemque in- 
;stitutienem. patemam, qua juveniljs animus. ma- 
ture erat imbutus. Hec cura ac diligentia. eí- 
fectum estunice, ut varia pericula atqne incita- 
menta ad peccamdnm , quibus multos æqualinm, 
optimm spei juvenes, .in academia prasertim, 
succumbere vidi, feliciter superarem."- Af 
ſaa ſtor Vigtighed viſer ſig ogfan. ber ben tiblige 
teligiefe Opbragelfe. ^ — ^ 

. Sen ifte Mali 1778 ptomoberebe Knapp 
fom Magiſter. Med et foageligt Helbred. haa⸗ 
bede fan iffe, hvad bog ſiden ſtede, at faae ſit 
Diplom fornyet 50 Nar berefter (1825). " I 
. famme Aar begyndte fan fit eregetifte Curſus 
over hele bet N. €. fant over ab(tillige Boger af. 
bet Gamle Teſt. Det overordentlige Bifald, 
hvormed han læfte ; forffaffede ham allerede I7V7 


., ti overordentlig, og 1781 en ordentlig Profesſur 


i Theologien. Han var en'meget flittig. Docent, 
og har i fit 50aarige Lereembede gietinemgaaet 
Pſalmerne 8 Gange, Eſaias 9'Gange, be ſmaae 
fpropbeter 5 Gange, bet: toaarige. Curſus bet 
fele bet NR. €. 14 Gange. — Dogmatifen har han 
fben 1789, ba han forebrog ben forſte Gang, 
I«f 11 Gange, ben jodiſte Hiſtorie 8 Gange, ben 


AN | SI 


chriſtelige Kirkehiſtorie fiben 1780 femten Gange. 
Desuden fefe han nu og ba ogfaa ober Indled⸗ 
ningen tif bet S. €. chriſtelige Oldſager, bibelſt 
Theologie, over loca probantia; holdt safad ut 
 bertiben Graminatorier, Da alle bisfe Korelæss 
ninger beſogtes ſterkt, (tjonnes fet, at fané 
Tilhorere i be 50 Aar mane talles efter Tuſinder. 
Allerede i Aaret 1785 blev Knapp Condis 
rector ved be ftore Frankiſte Giftelfer, hvis Dis 
rector han fiden blev tilligemed Dr. A. H. Rit 
meyer. J AO Nar arSéibebe disfe tvende værdige 
Mænd trofaft for disſe magelsfe Inſtituter, Goilfe 
de ſaaledes deelte imellem fig, af Knapp beſorgede 
Vaiſenhuſet, den latinſte Sfole, Bibelanſtalten 
og Misſionsvaſenet (ved Doilfen Leilighed han 
foui .i. noie Forbindelſe med bet danſte Misſtons⸗ 
Collegium, fom ligefra fin Stiftelſe af har fot» 
ſtrevet be danſt⸗oſtindiſte Misfiunærer fra Halle, 
fordi Kong Frederik IVs Hofpræſt og Raadgiver, 
euͤtkens, tat en Difcipel af Spener og en Ven 
ef A. H. Franke) imedens Stiemeper fif bet ner⸗ 
mefe Tilſyn med Padagogiet, be tpbífe Skoler 
og Boghandlingen. Da Dr. $napp fledfe' bes 
fjenote fig til en faft Aabenbaringstroe, vat det 
meget pasfenbe, at han valgtes til Formand fot 
. det — ——— r ligefom og til Medlem 
02, | 


Lu 208 
af faabaute lærde Samfund, fom Babe emn ligs 
nende Tendents, f. Ex. btt Stockhotmſte pro 
fide et christianismo, bet Tuͤbingſte fot bem 6t 
belſte Aabenbaringstroes Vedligeholdelſe o. f. f. 
Ogſaa hans Monarch, Kongen af Preusſen, hæs 
brebe hans Fortjenefter ved en Ridderorden tvende. 
Gange (1817 og 1825); fibfte Gang i 9Infebning 
af Knapps Subelfeft for: 5O Aars Tjeneſte, til 
Hvilken Feſt Profesſor Thilo: i Facultetets Navn 
forfattede det Program, ſom vi nedenfor ſtulle 
beyptte. fan overlevede denne Hoitkd kun ef 
halp Aar, ba fan b. 14de October 1805 endte 
fit i Stilhed virkſomme Liv. Paa fine Reifer, 
fom han gjerne, foretog. fig, beſogte han engaug 
Slesvig og Holſteen; at han ogfaa undertiden 
beſogte Brodremenigheden i Gnadau, gav Anled⸗ 
ning tif det Rygte — fo Niemeyer modſiger — 
af han agtede at nedlægge fit Embede og ſiutte ſig 
til denne Kirke. | bend se A 
Efter hans Dad blev han Minde paa: flere 
Steder og af forſtjellige Colleger hædret. Hans 
€picebier indeholde J. Canzler Niemehers Min⸗ 
detald, holdt i be Frankiſte Gtiftelfe og 2. Pro⸗ 
fesfor Marts Mindepradiken, Holden ved den 
academiffe Gudstjenefte, b. 6te November: 1825. 
Med een Golfega man han naturligdiis hade været 


/ 


208 07 

i Oppofitton, nenilig beu Beffenbte Nationaliſt, 
Dr. Wegſcheider; beg har Referenten aldrig Taft 
om nogen coffegial (E Misforftadelfe imellem dem, 
hoilfet :getaaber begge :til:re; toi; fom. 6e 
Éjenbt; ;har Ingen ak benr formegtet. fin Overbe⸗ 
— hyklet fot'ben Anden. 

Knapps Skrifter ere ikke mange, men de, 

ere gode , og beſtaae i Hovedſagen af folgende: 

En tuydſt Ovérfættelfe. af. :Dabibé-pfatmer, 
— Udgave 1789; hwortil nogle m 
fom Bilag ef Aaret 1778. 

En meget brugbar Udgave af det vein 
9. c. ., Zdie Udgave 1824. 

Hiſtorien om den ban(fe Misfton i Oſtin⸗ 
bien, fom han redigerede fra Aaret 1799 til 1825. 
Desværre blev dette Tidsrum Misſionens aftagende 
Sffber; men dette var iffe Knapps Skyld, ſom 
baade ſamlede Pengebidrag til Misſionen, og med 
. Glæde vilde have dannet flere Misſtongrer, ders 
fom: man favde funnet modtage og fønne bem. 
Dette Tidsſtrift bil herefter blive redigeret af 
Canzler Niemeyer, ſom efter Knapps Dod har 
tiltraadt Forſtanderſtabet for Misſionsveſenet, 
og fem i Allg. KirchenZeitung 910.2 for 1826 bar 
indbudt chriſtelige anbémanb til í Bremtiben a at 
inbfenbe til ham, deres. fjerlige Bidrag. 


C^ 84 


Ween Knapre vigtigſte licerere Verk ber 
ſtaaer af 17, fot ſtorſte Delen exegetiſte, bog og | 





faa et Par hiſtoriſte, Afhandlinger, Hvilke fan 
udarbeidede Tid efter anden, tildeels fom Leilig⸗ 
hedsſtrifter, men ſom ftbén ere, ſamlede under 


Titel: Scripta varii argumenti, maximam partem 


exegetici.atque bistorici Argument 1815. Editio 
2da emendatior 1833. - 


For at fuldende: denne eatbige t Theslog | 


Charakteriſtik, mebbete vi endnu folgende Uddraz 


— 





af det Program, ſom Profesſor Thilo forfattede 


i bet tbeofonifte Faeultets Navn til Snappé Shy 
— ben I Mai 1825... ^ - um 


^Amant omnes et: reverentur humanitatem 


. tuam, integritatem animi et simplicitatem, qua- 
rum ipse vultus tuus index est certissimus. No- 


bis autem etiem carior factus es propriis quibas- 


dam virtutibus, quibus facilis et gratus xedditar 


oomviotus, et quibus .preeipue eollega bonu 
censetur. Quum enim lémis es ac mansuetu! 
Quam alienus a suspicionibns et simultatibus, ab 
invidia .et obtrectatione! Quam pacis amens et 
placabilis! Si quis alius, tu: persvasus eg, 5 

tranquillitete animi et vite nos neque uiscere 
posse neque docere, ut par est. In qonsulendo 
et agendo non spectas personas, omnium mi 





SS 


mime te ipsum, sed rem. et veritatem, sed com- 
mune bompm. ^ Intemerata fide, prwdenti cir- 
cumspettione et exactissima diligentia res ordi- 
nis mostri: procnras et tnevis. Summa est tua 
adversus. ommes studiaque omnium sQquitas, et 
penitws ' odisti illibetalem homimm "nimis sibi 
placentinm vanitatem, qui quam ipsi doctrine 
partem amplexi eunt, eam unam -ektollunt; et 
reliquas pæne contemnunt. : Et qyenti hac præ- 
sprtim: texmpestate facienda est amabilis tua mo- 
destie, quam ut ab-omni arrogantia et ostentatione, 
iia maxime ab ambitiosa eorum importunitate ab- 
horzet, qui.emaes:idem secum statuere volunt, 
vix ulum.ferentes in app et consiliis . 
— — 
Detrefter gader gorfatteren over til at tale 
om Knapps Forelæsninger og Skrifter: Agno- 
scunt i&. his, ' qui criticm: atque: hermeneuticæ 
artis peritia excellnnt, nativum ingenii tui acu- 
men, et integram: judicandi vim; admirantur 
acenratam ligguerum. veterum "cam orientalium, 
tun; graece. et latins scientiam, et copiosam ree 
yum, opinionum ,. morum &vi potissimum 'apo- 
stolici memoriam; collaudant severum nihil alieni, 
 pmihil longius. arpegsiti admittentem delectum , et 
illam ubiyje canzpicuam ay piBeiay , qua potissi- 


$6 | 


mum insigmåuntur boriptores, qui nibil; nisi 


quod omnibus nnmeris expletuin sit, -a se exire 
volunt. . Latinarhm elegantiarum arbitri et qui 


, erudite antiqnitatis:.sensum et:quasi; gustum  ha- 


bent, admodum: delectantur -arationis tus puri- 
iate,  perspicuitate; facilitate:.et suavitate. ac 


 Gnjirificam :voluptatemi;capiunt:ex.crebra illa et 
, commodissima :&.e instituta scriptorum  profa- 


nopum cuNA-sAcris comparatieme; ^ ' Qmid vero 
proprii; nominis :-theolegi? Proedicant te dignissi- 
mum · Speneriung : et: Eranckianæ -disciplitie «argo: 
ahpaSórá ..aimmpuin, hac est, theologum ,. qualem 
Lutheri, Melanchthones, Zwingkii: voluerunt, in 
seripturis: natum j ciolido divine «sapientis nutri- 
mento educatum, zA9o(optg eiceos roboratum et 
constantem; qni; quicquid habet inpenii et doc- 


' Wine, :in"sanctissimo. religionis most'pe. sacrario 


dedicavit, et omnia, quz discit et docet; ad pietatis 
studium i ipse refert et ab aliis referri vult. . 
Saadan en Mand var Kapp De offend 
lige Tidender have ttpfigen meidet, at hane Plads 
i Facultetet er bleven beſat med Den urge fth 
fosſor Tholuck frå Berlin, der ſom Dogmatifet 
deler ſalig Knarps Auſtuelſer, og: Jom Menneſte 
er høit agtet. Kort Tid efter babe Or. patet 
hvis Biographie nefte Bind ftat levere. 





I 
| BEEN 











^ 


De pretio. et. necessitate Doctoretuá 
—— HL ecdlesia- adulta. - M is 


tte Y» fb jos » LENA EDT i : strikke 


WP Oratio. ——— (is 
babita. in. Uniyersitate: Heuniensi; inter solemnia 
,millenaria, religionis. Christiane in Dania. 
primum "promulgate, inauguratione sex 
nuv 7 Theologis Doctorum, SQL 


Kj . 2 
F - » 


E : — e.a f . — — a 
Dr. S auno: "Milfer, A cid 

LESEN Vea d. 
OED a. » Decano Facultatis Theologi P. ) 


m 


:— Auditorós ete: — 


Cas e Üaiversitás Hauniensis religioni Christianis | 
decem" abhinc "seculis in''patria- nostra prinrum 
promulgate "Stram debeat originem; ad se perti- 
nere "putet ,' officii causa. gratum sgum. in' eccle- 
siam Christi'àfimum publite testari, festoruirique' 
ejus dierum'fitri participem. ^ Quare cum cóetus 


"Daniæ nuper ex jussu et autoritate Regis Augu- 


- 
- - 


LI 





, 


38 m 


stissimi, solentuis miltenaria celebraverit, nos. 


hodie, ut solemus, vestigia ejus sequimur, bene 
memores, "arctissimum scholam inter atque eccle- 
siam intercedere.nexum, adeo ut altera sine ope 
alterius neque funditus edudi neque sarta tecta- 
que .per. decursum temporis servari queat. A 
Beqtose. 20; ; amplistimo-et qlazigsipp Vipo, Pa- 
negyricum, . a. NOhip., . auditores mox summa. eum 
animi voluptáte percipiendum, : Alma Universitas 
pro morq solito habendáin censuit. Eidem vero 


pleut, üt Nujüs' diéi initis: et due inigiria a 


nolorür Theologie Doctorum. dnauguratione ca- 


— JT 


perenfur, | qua. quidem. initiatione, T ieologorum 
, Ordo et in publicam letitiam primum venit, et 


dignissimis viris mox post tantos in doctis. lucu- : 


brationibus consjgnandis. vindicandisque labores 


feliciter exantlatos, summos in Theologia ho- 


nores conferre potest. . Nobis scilicét, ut olim 
Apostolis, neque suppetit aurum neque argentum; 


AA es^ e t * 
qui: vero: possidemus bona,. ea cnm egregiip viris, 


de. literis et ecclesia bene. meritis, quales.hodierni 
Candidati cuncti, sunt, , lubentes .communicamus. 


At quoniam..hoc ,die multa ngn.solixa "di- 
cenda, verum etiam. agenda sunt, non juvat Jon- 
gius prefari, sed; ut oratio mea in: unius semi- 
hore spatium congludatur, ad rem. ipsam. mox 


* 


* 











transibo, neque eommiltum, .ut ex tam brevi 
tempore pars a me ulla-in rebus alienis consumta 
ease videatur. ' Hic..vero id mihi apcidit income 
modi, quod, etiamsi im proximis et fer& neces- 
sariis&*eubsistam , "ipsa &olemnia, qus agimus, | 
duplex mihi argumentum 'offerant'.et, quasi obtru- 
primi Daniæ Apostoli, idque per insuguretionem 
S. Venersbilium Doctonkm celebrandum. Utra- 
qusæes, et'lehtio Bora, et initiatio sacrorum, 
tim: attnitionem vestram , auditore⸗ æstumatis- 
simi, quam diligentiam menm exeitat, provocat, 
ad'se rapit." Quomódo. igitur heic regulis Hora- 
tame 4faipepiex. duntaxat et unum y sati⸗ 
faciendum? Hand:seio; An satisfaciam ; conetitni 
autem de pretio et necessitate DoctorAtus: in æc- 
clesia-adulta hodie verba facere: quod argu- 
mentum ita traotaho, ut.simnl ostendam, Anischa- ' 
rium,, si nostro myo wixissét, prz 'cetexis ires 
-atque: dignitates. academicas (fmisso arplexurum 
atque adjaturum.. "Quo autem tempore vixit, 
meqüe Usiversitateb, ut omnibus notum, con- 
dite, neque orbis terrarum ea, qua hodie,. luce 
ooliustratus , sed omnes plereque gentes barbariei 
tenebris obfuse etant. Varia est variornm tem- 
porum ratio, ft is demum sapiens- declarandus, 


60 


qui sui œvi necessitatibus. consuljt atque satis- 
facit. . Quemadmodum: homines primum. cibum 
potumque 5 , deinde. vestimenta. et. tecta, tandem 
quie ad: vite ornatum pertineat; .petunt. ntque 
 anquirunt: .sic sin. bonis spiritualibus appttendis 
'projressus ,quidiam , : naturz "cemvenions, & rebus 
magis mebessartis ad mismas: necessarias ,, sed tamen 
mtiles et egregias, -observhfur.  Ævo Auscharii 
schola trivisles magis: desiderebantir. quam Uni- 
vergitates ; «hinc illas condidit, 'has cum ommibus 
wequslibusignorkvit; Eo tempore magistyi:rudi- 
mentorwn. orant inagis necessa quam subtilio- 
zum. soientiarum doctores; hujastmodi igitur. nom 
nisi paucos, illius generis autem. multos edocuit 
iAnscherius. : /"Fnrecscilicet prina.culture semina 
in patria nostra erat spargenda; tunc fundamenta 
ejus.templi jationda, cui'nosire state fastigium 
*ritimponendum. .Multa enim in adulta eoclesia, 
xit in. adultis hominibus, sunt necessaria, .que te- 
nera et quasi Anfans ecclesia nondum ferre, aal- 
tem justis, usibus non adbibere.potest. . Hisee 
rebus dignitatem Doctorattis adnumeramus. Nam 
in quocumque coetu, per literas exculto, nomi- 
natim in coetu hodierno, ef tanto ingeniorum 
splendore ornato, et, quod vehementer dolemus, 
haud..zara impietatis macula adsperso, cum in 


-— 7 


6I 


orimibur scientiis; tum vero prasentim in Theo- . 
logia postulantur doctores, non tantum pii, éra- 
ves et popularitatis dote' conspicui, verum. etiam 
eruditi, subtiles, diserti, doctorda,itquam,'qui. 
penitiores ex omnium scientiarum - fontibus hau- 
stus haud réformidarunt. Hæc tamen a. me non 
ita. disputantur, ut *entendam, neminem nis 
eruditum 'Theologum ecclesie ntilem, esse .posso, 
sed, hoc eontende ; Cum onmes, qui'aliqnem inter 
clericos hodiernos locum petant, oportere literis 
esse excultos, tum vero eos, qui gravioribus éc- 
clesie muneribus. preficiantur, preeipnis officii 
sui partibus. esse defuturos, niei im |doctiore et 
subtiliore 'Theologia sint bene versati. | ' 
Incidimns, ut.vos omnes nostis, Auditores 
optimi, in ea tempora, quibüs.ommia.tam in 
coetu Christiano quam in xepublica literaria ten- 
tantur, sollicitantur, miscentur, et, quoad fieri 
liceat, immutantur, , Nova systemata veterum 
seriem excipiunt, nova instituta. in priscorum 
loca substitauntur,. novi homines veterum placita 
aggrediuntur ,. et in eorum jura volare indies cp- 
nantur. Nil intentatum, nil intactum rólinqui- 
tur; neque opinionum mohstra,. neque vari fun- 
damenta. "Tantas inter turbas, ubi: multa arri- 
pienda sunt, multa qnoque vitanda, quomodo pede 


— 


62 


certo incedere potest vetbé divini minister, nisi 
sit vir doctus, expertus,: sibi constans, et veri 
in primis amantissimus? ' Novimus quidem, ^a 
. servatore edooti, ecclesiam. Christianam , in petra 
fundatam, omnes inimioermm impetus esse supe- 
raturam ; scimus, Deum nunquam permissurum, 
. ut veritas, coelitus manifestata, his 6 terris eva 


nescat, Opinionum commenta delebit dies; sed 


verum, puléhrum et.honestüm. suos semper ha- 
bebit cultores: Quamquam vero hoc credimus 
et,finmiter tenemus, minime tamem securitati 
nos tradimus. Dbinam erm fidi, periti et con- 
stantes veritutis evangelice. patroni educabuntur 
nisi in doctis scholis? : Quorüinam ope et mi- 
nisterio in vero'tuendo et vindicando potius ute- 
tur providentia divina quam piorum et Biberiliter 
Anstitutorum virorum? ' Nostrum igitur est, sa- 
| pientissimis Dei O. M. consiliis oceurréré et quasi 
obviam ire; nostrum est cavere, ne, oum ,Cura 
' muminis omia cetera largiter suppeditaverit, no- 
bis ipsi deesse videamur. Jam vero constat, 
adversus omnis generis levitatem, superstitionem 
eque: eo ieredulitatem.,' non effaeaciorem pareri 


medieinam quam solidum scientiarurh studium. | 


Alterum. igitur. cum altero amplectamur, neque 
permittamus, ut qnisquam in nobis aut sinceram 


! 63 


i -Deum Christumque fidem, aut ingenuum in 
literis colendis fervorem desideret. Enimvero 
incredibile dictu est — verbis Joannis Aupusti 
Ernesti utor. — quanta et quam. preclera. re$ | 
quam amabilis, quam publice utitis sit Theologua, 
cujus non modo cathedra, bed .tota. vita quandam 
Christi disciplinam- habeat, cujus ron vox miayis 
quam facta Christum: loquantur, in quo denique 
sit et doctrine et vitæ &xpiBoia et AMupivia. 

, Multis. forsan inepte agere videor, dum, 
sepositis rebus novis et abstrusioribus, tritas sen- 
tentias repeto. ..Ut.vero, quod sentio, fatear, 
nihil mihi inter ejusmodi solemnia» antiquius, 
Aihil grayius,. nihil mihi sanctius videtur, quam 
ea, qui extremam sunt necessitátis, tot juvenibus 
presentibus, iterum iterumque (dummodo nausea 
vitetur) proferre et incuüleare. . Perpetuo enim à 
multis Theologis.in utramque partem peccatur. 
Aliorum vita laudatur, sed praecepta reprehen- 
duntur. In alis degmata sunt pura, sed- mores 
impuri. Utrisque ob oculos sistendum egregium 
Polycleti: exemplunc, ^ Narratur clarus ille sta-- 
- tuarum opifex librum de arte sua edidisse " quem 
Canona inscripsit, in quo omnia, quæ in.stetua. - 
hominis formanda observari oporteret, quee esset 
omnium partium inter se proportio, qui situs, 


| 64 
| 

qua.species àtque fomnia, accurate persecutus est, 
eodem antem tempore statuam a se factam om- 
nium oculis preposnit,-in qua omriia-a- se præ- 
 eepta diligentissime abservaverat,- ne quid alis 
precipere videretur, quam quod.ipse prestaret. 
Quam vellem, . 'eándem rationem - sequerentur 
omnes Theologi, omnes morum doetóres! Si 
eam: sequebantur, non toties audiremus malevo- 
" Jorum hominum incrépationes » adversus ordinem: 
nostrum cupide prolatas; non foties. nobis ob 
via inter ipsos clericos et qnasi in adyto sanc- 
tuarii grassantià erubescendum esset. 

At dixerit aliquis, quid ad vitia: compe- 
scenda et c&stos mores: in clericis alendos confert 
JDoctoratus? Quid ad sanctimonism procrean- 
dam facit summorum in 'Theologi€ honorum col- 
latio, quim patius tanquam ambitionis fomes, 
quam ut virtutis custos spectari potest. Equi- 
dem secus sentio, ut vos absque dubio a me ex- 
spectatis, quippe qui hanc dignitatem: in ecclesia 
,adulta necessariam publice declaravi; neque id | 
temere feci. Non.enim omnis ambitio:vana est; 
constat potius hec animi indoles multis generi- 
bus; et nescio an, id. genus, qnod in honoribus 
academicis ambiendis versatur, eandem habest 
commondationem ; ac apud Romanos consulatus 


i 





— 


— 65 


L] 


ambitio, quam quidem Cieero láüdat, quia can- 
didétos timidos, sollicitos, in totam vitam suam 
attentos reddebat. Quo quidem.tempore , inquit, 
omnis non modo, que feprehendi palam, sed 
etiam qme obscure cogitari possunt, timemus: 


rumorem, fábulam fictam,. falsam. perhorresci- 


mus: ora omnium atque oculos intuemur. Nihil 
enim est tam molle, tam tencrum, tam aut fra- 
gile, aut flexibile, quam voluntas erga nos sen- 
suasque civium, qui non modo. improbitati irascun- 
tur condidatorum, sed etiam: in recte factis siepe 
fastidiunt *). H»c animi attentio et anxia cura, 
quam moribus utilis sit, et ecclesiastico muneri 
salutaris, nom necesse est ut accuratins explicem. 
Juvat tantum observare, insignia Doctoratus fasces 
consulum hoc saltem momine vincere, quod illa, 


' ad mortem usque candidatum, ornantia, attentum 


eum et sollieiturh, per totam vitam reddere quéant; 
cum e contrario consulatus honores arctis unius 
anni limitibus circumscripti essent. . 

Non igitur est, cur vos, fratres summe ve- 
nerandi, poeniteat, hos honores ambiisse; - om- 
nes potius probi et pii Christiani letari debent, 
quotiescunque-digni sive ecclesiarum sive schola- 


.*) Oratio pro Annio Milone. cap. 16. edit. Ernesti. 


Nyt Theol. Bibl. 10 Bd. € 


66 


rnm antistites dignitate aliqua academica ornen- 
tur. Meminisse enim oportet ,.cum novis juribus 
et insignibus nova.semper injungi officia, ex 
quorum justa observatione maxima commoda ad 
totum Christianorum coetum non possunt non. re- 
dundare. Qui semel in venerabile Theologie 
Dóctorum collegium cooptàtus est, is in perpe- 
tuum. Eusebie et Musis omnes .horas subsecivas 
. dicabit. — Qui autem otium suum in literarum 
studiis collocant, in iis non timendum . est, ne 
ant labore frangantv-, aut mollitiei illecebris; ir- 
retiantur. "Tanta enim est horum studiorum dul- 
cedo, tanta animi veritatis nutrimento sese pae 
scentis et exhilarantis oblectatio, ut ab iis, qui 
hac re delectantur, neque laboris fastidium , ne- 
que voluptatum avocantium blanditiæ sentiantur. 
Absolvi alteram orationis mez partem, dum 
pretium Doctoratus in ecclesia hodierna pancis, 
sed non futilibus, argumentis evici. Superest 
altera, et quidem difficihor pars, quo», uti jam 
dixi, versabitur.in ostendendo » hanc, quam hodie 
.suscipimus, novorum Doctorum inaugurationem 
a.festo Anschariano adeo non esse alienam; ut 
potius hisce solennibus maxime congrua sit et bene 
conveniens. Heic vero voces multorum audio, 
mihi obgerentium : Quid profiteri. ausus. es? 


* 


, 67 

" . i / 
Nonne Amscharius erat monachus, homo. super- 
stitiosus et religioni catholic addictus ? Quaenam 
inter eum et nås, viros doctos , ecclestæ evan- 
gelice asseclas, cogitari potest tonjunctio? Nonne | 
' Hieromymus jam observavit, monachum haud 
docentis, sed plangentis officium habere *)?. Et, . 
i id minus recte effatus, nonne evi nostri expe- 
rientia satis nos docet: eas Univérsitates, in qui- 


bus monachi muneríbus doctorum fungantur, mi- . 


sere squalere, adeo ut vix augustum Academie 
nómen mereantur; easdem vero subito recrearí 
et oxtolli, simulac monachi, isti ignorantim pa- 
 tfoni et papalis impotentie satellites, ex earum . 
comfinio expéllantur.  Agedum 'itaque,  jubila 
canant .ecclesi». Danicæ in honorem Anscharii, 
quippe qui eis primus religionem Christieuam 
annunciavit; sed abstineat Universitas a laudibus 
"viri amplificandis, qui de Universitate ejusque 
dignitatibus ne per somnia quidem . cogitavit, 
quamquam somniis ceterum nimis tribuebat. 
Vigeat memoria ejus inter. rusticos et plebejos, 
dummodo ad Musarum chorum et Doctorum col- 
legia non trahatur. "o | 


*) "Monachus autem non doctoris habet, sed plan- 

gentis officium , qui vel se vel mundum lugeat, 

- et Domini pavidus przstoletur adventum."  Ad- 
versus Vigilantium cape 46. 


øl 2 é 2 


v 


68 n 


"s i 


He sunt fere voces et objectiones, quz hac 
de.re passim sparsæ fuere. Graviores'ego certe 
mon emimadverti. "Erat sane Septentrienis Apo- 

" stolus non solum ecclesiw catholice seüalis, sed 
etium monachus; erat ab evi sui superstitione 
hon proreus immunis,. neque in docendo sacre 

” scripturz tantam : quantam vellém, i. & omnem 
autoritatem tribuébat, cum traditiont nouuihil 
largiretur. Præter ea somniis et visionibus, que 
erat omnium illius etatis pioram hominxini levi- 
tas, fidem habuit, iisque smpius in consiliis $a- 

' piendis morem gessit Hæc minimo diffitenda 
sunt, vetum potius in honorem evi nostri publice 
predicanda. At hzc omnia non impediunt, quo—- 
minus Anscharinm summo, non solum amore, 
sed etiam honore et reverentia prosequi debeamus. 
Ex Schileri, przclari poete, sententie is vir 
magnus dicendus est, qui optimis mquálium suo- 
rum satisfecit. — Anschariws autem optimis non 
tantum satisfecit, sed prestantissimorum lromi- 
num exspectationes longe superavit. ^ Equidem 

| nunquam vitam ejus, a Remberto, egregio ejus 
discipulo et successore, conscriptam perlustro, 
nisi nt intimis admirationis, amoris et grati animi 
sensibus permovear. Quibus si vos omnes, æstu- 
niatissimi auditores, perfundere et imbuere pos- 


69 


sem, vehementer gnidem letarer, cum vero au- 
gustia hujus hori'mihi non permittat totum Án- 
.scharii characterem adurmhrare, uedum integram 
ejus vitam persequi, in paucis e narratione Rem. 
berti excerpendis et vobiseum communicandis 
shbsistam. In quo delectu verba ipsius Remberti 
pler&mque retineo, ut eodém negotio intellipatis, 
Anscharium discipulos, neque barbaros neque 
infanfes, sed doetos et satis disertos reliquisse. 
Qnum igitir Ludovicus Pius Haraldum Daniæ 
Regem, sacro lavaero apud se tinctum, ad pa 
triam remittere vellet, ”ut ejus auxilio munitus 
xegui sui fines repeteret , coepit diligentius qua- 
rere, si quem inveniret sancte devotienis virum, 
ui cum.eo ire posset, eique continuo adhereret, 
fieretque illi et. snis ad corroborandam suscipien- 
damque fidem Domini magister dóctrine Salvato- 
riss De hoo itaque prediotus Augustus in pu- 
blico cenventu optimatum suorum, cum secerdo- 
tibus, .ezterisque fidelibus suis tractare coepit, 
ut sibi aliquem ad. tale opus et voluntarium et 
eondighum invenirent, sollicitius. omnes rogare. 
Quod qum universi abnuerent, nullatenus se 
quenquam scire dicentes tante devotionis virum, 
qui peregrinationem tam periculosam pro Christi 
nomine sascipere vellet. Extitit tunc temporis | 


- 


70 


r^ 
- 


venerabilis Abbas-Monasterii Corbejs Walo, qui 
Imperatori dixit, unum se scire monachum in 
monasterio suo, qni multo ardore circa divinam 
religionem ferveret,. ac pro Deí nomrine multe 
pati desideraret. ' Cujus quoque pariter instifo- 
tionem ac mores laudavit, et qnod ad hoc opus 
esset satis idoneus, indicavit, sed tamem se ne- 
. s€ire testatus est, ” utrum åd hanc peregrinatio- 
nem tolerandam voluntarius esset. Quid plura? 
jubente Rege, evocatur ad palatium. — Cui Abbas 
-eunete, qus acta dictaque erant, simul retulit, 
' t ad quid vocaretur, aperuit. Qui se'ad Dei 
servitium in omnibus, que ei causa obedientise 
injungerentur, paratum esse respondit. Deduc- 
tus itaque ad presentiam zfugusti, cum ab ipso 
interrogaretur, si pro "Dei nominé causa predi- 
candi in gentibus Danorum comes fieri vellet Ha- 
 rsidi? omnimo se velle, constanter respondit. 
Cui cum Abbas etiam iutulisset, - hullatenus se 
tantum onns jubendo iHi imponere; si ipse tamen 
hoc sua sponte eligeret, sibi gratum esse, ac sum 
authoritatis ei licentiam dare. Quod ille mihi- 
lomimus se eligere, et modis omnibus se perficere 
velle; respondit. ' Denique eum hzc publice 
protestaretur, esset omnibus cognitum, qui in 
domo conversabantur Abbatis, coeperunt mnlti- 


- 


à —— 


71 


tamtam ejus admirari mutationem; quod relicta 
scilicet patria et- propinquis suis, fratrumque, 
eum quibus educatus fuerat, dulcissima affectione, 
alienas vellet expetere nationes, et cum ignotis 
et barbarís conversari. Multi supper cum hoc 
dotestari et improperiis lacessere, quidam a pro- 
posito revocare conabantur; sed vir Dei in coepta 
. woluntate immobilis permanebat *)." i 
Hactenus. Bembertus. Cujus narrationem 
si ülerius persequi liceret, incertum est, quid 
in Anschario plus admiraremnr, alacritatemne in 
consiliis capiendis, an constantiam in iisdem exse- 
«quendis; magnanimitatemne ejus, an mansuetudi-. 
nem in rebus tractandis, pietatemne in Deum an 
iuexhaustum erga homines amorem; promtumne 
animum ad pericula Christi causa subeunda, an 
patientiam in calamitatibus ferendis. In pro- 
verbium abiit tritum illud poete effatum: In 
anagnis voluisse sat est.  Amscharius autem magna 
nou tantum voluit et tentavit, sed eadem pro- 
fligavit et ad finem perduxit. Quod is, annos 
viginti sex natus, animo magno et tantum non 
audaci ceperat consilium, id deinde per quadra- 
. *) Vid. S. Anscharii Vita per Rembertum cap. VI. 


Scriptt, Rer. Danicarum medii evi. "Tom. I. 
pag. 436—437. 


hm 


fe 


b 


72 
ginta fere annos .*) mira constantia exsecutus est, 
Quam juvenis Deo Chfistoque dederat idem, eam 
vir' et senex solvit. In Holsatia, Dania et'Srecin 
tam profunda ecclesie: Christiane jecit funda- 
menta, ut iis posteri amplissimam: et per seculu 
sectlorum duraturam Dei ædém tuto superstruere 
possent. In ferocissimo populo mmltos singalmri 
eenstantia, integritate, mansuetudiwe, facundia - 
sibi devinxit. Est nimirdm hae virtutis genuine 
'dos, "ut ab ipsis inimicis tandem wstimetur et lau- 
.detur.. Fatemar qoidem, Anscharium vitæ mo- 
nasticæ nimis deditum fuf«e, doetrimamque ejas 
ob hunc ipsum rigorem mejoribus nostris forean 
minus placuisse; iidem · vero contendimus, eum 
veræ pietatis strenunm fuisse cultorem. Recuy- 
rimus iterum ad autoritatem Remberti, "testis 
loenpletissimi , qui de magistro suo ; preter multa 
alia, hec narrat: "Ubleumque aliquem in neces- 
sitate positum sciebat; ex quanto potefat, eum 
adjuvare satagebat; et non solush in propria pa- 
rochia, sed etiam in longinquis regionibus po- 
sitis, subsidium sni adjutorti ministrabat. — -— 
Per omnem episcopatum suum decimas:animalium 
et omnium redituum, decimasque decimarum, 
quz ad eum pertinebant, in pauperum expensio- 
*) Scil. ab adno 826 ad anhum mortis 865. 


£u 


73 


nem distribuebet..— — Curam vero pupillorum . 
hc viduarum amaximam semper habebat, — —— —— ' 
Stadebat enim ilhid beati Jobi dictum per omia 
implere, ut nec saltem oculos vidus aliquamdiu - 
exspectare faceret. : Sicque. et .oeulus -cæco, et 
pes claudo, et pater pànperum omnino esso stü- 
debat *). GE S Ac —— 

At, dicat Miquis, pietas Anscharii a nemine 
in dubipgmi vocatar; ibtegritas ejus extrà omnem 
controversiam posita est; vellem wené, simiilus 
laudes ei ob scientiarum studium et solidam eru- 
ditionem tribui posse. Immo vero; hand imtme- 
rito ei tribui possunt, si medo svi, quo vixit, 
rationem. habeas. Jam inde ab imeunte etate 
erat literis,. tam humanionbus ;quem divinis, 
maximo deditus. . Plaupebat quidem? ut mona- 
chus, neque eorpoxi parcebat.. Calicio ad carnem 
men. solum interdim, sed etiam noctu utebatur. 
Narrat vero Men autor, ex quo hec sutasimus *^), 
eum, dum vítas omnium sanctorum imitari studuit, 
prægertim tamen beatam . Martinums imitatum 
fnisse, «quare megnapere, ut in ejus yita legerat, 
populis verbum. Domini predicando prodesse stu- 


å 4 "TES & 


*) L. cit. Scriptt. R. Den. Tom. i. pag. 487. ^." 
. 9*) Vita Anscharii per Rembertum c, 30. p. 485. 


s 


74 - 
debat; interdem tamen, ut sc ipsum in divina 
Philosophia exerceret,.solitudinem: amabat. Ad 
' quod opus et cellam aptam sibi constyuctam ha- 
bebat, quam appellabat quietum locum et amicum 
moerori. Hane ceHam fuisse aliquod monaste- 
rium, doctis studiis dicatum, forsem celebre illud 
Tuerholtum, admodum probabile est; quemaed- 
modum historia teste novimus, Anscharium haud 
paucos reliquisse discipnlos, literis bene insti- 
tutos. Inter quos Bonnolor Dunos fuisse ;. tam 
ex dliis.rebus efficitur, ^ quam ez verbis Remberti, 
hec tradentis (l. cit. cap. 14): "Coepit quoque 
ex gente Danorum atque Slavorum nonnullos 
emere pueres, aliquos etiam ex captivitate redi- 
mere , quos ad servitium Dei educaxet.  Quo- 
rum quosdam hic secum retinuit, quosdam vero 
ad cellam predictam Turholt nutriendos posuit? 
Qui vero ad servitium Dei i. e. ad mux»ora eode- 
siastica educabantur, eos divinis saltem literis in- 
.stituendos curavit. "Equidem non contendo, An- 
echerium preter morem seculi hæc instituta 
creasse, cum satie constet, plerasque medzi 
svi soholas in monasteriis conditas fuisse. ^ Va- 
luit nimirum plus in eeclesia et in ipsis coenobiis 
exemplum quam preceptum Hieronymi, qui 


licet monachis præciperet a docendi munere ab- 
* 5 ^u | 


75. — 


stinere; ipse tamen: in deoendo seribendoque 
bonam vit» partem consumit: . Postea in multis 
quidem locis . vicit &utoritas Gregorii Magni, 
scripta Gentilium condemnantis ; sed in ereotiori- 
bus ingeniis plus valueznnt doctiorum Patrum 
exempla et' precepta, Clementi: Alexandrini, 
"Origenis, Athanasii,. utriusque Gregorii, | tam 
Nysseni, quam Nazianzeni , Baeilit Magni, Augu- 
stini, ceterorum. .Anscharium' forte Jatelíat Besilii 
Magni. exhortatio ad adolescentes Christianos, 
Quomodo ex gentilium libris proficiant *); :sed 
gravissima Augustini verba saltem novit. , ls 
autem in egregio libro de doctrina Chrzstiana : 
(L. 11. cap. 4o) ita disputat. ^ "Siout ZEgyptii 
non solum idola habebant, et onera gravia, 
qua populus laraelitions  detestaretur et fu- 
geret, sed etiam vasa atque ornamenta de 
auro et argento, et. vestem, quz ille populus 
exiens de JEgypto sibi potius tanquam ad usum 
meliorem vindicavit; sio doctriusm omnes Genti- 
lium.non solum simulacra et superstitiosa fig- 
menta, gravesque sarcinas snpervacanei laboris 


*) Vid. Basiilii M. Opera. Paris 1722. Tom. II. 
pag. 173 sq. Versio Danica hujus exhortationis 
- ” legitur. inserta Bibliothece meo Theologica. V. I. 
p. 59 sp. : 2 : 


| | |. *6 


habent, que unusquisqué nostrut | dus) Christo 
de societ&te Gentilium exiens debet, abominari 
atque vitate, sed etiam- liberales üisciplinas usui 
vetitatis aptiores, et quailam. morum .przcepfa 
utilissima continent, deque ipso:uno Deo co- 
" leido monmulla vera inverüuntur apud eos: 
quod eoruim tanquam aurum et afgentum, quod 
non ipsi institnertrit, sed de quibwsdam quasi 
metallis divine prowidentie, quse ubique infusa 
est; erueruht, -— 4. debet ab.eis auferre Cliri- 
'sti&hus ad usum justum praedicandi Evangelii." — 
Habebat porro'Anscharius ante oculos: Cassiodori 
priclarum de literis in monasteriis colendis insti- 
tutum; habebat Benedioti Nursiensis regulam, 
monachis noh solum órandi, verum etiam labo- 
. rendi officium. injungenittem. — Cui officio legatus 
noster eo nsqve sati«fecit, ut non tantum mag- 
norum conatuum utor, X sed queque : Hbroxaxm 
scripto» fuerit. - Novimus saltem 'septem ab eo 
eyareti volumina, sive ad doctrindwm 3norum uni- 
vershlem, sive ad Ásceticam, sive ad historiam 
ecélesiasticam  pertihentia, inter que Diarium 
ejus, a doctis viris hodienum desideratum, in 
quo sacri ejus labores in Septentrione juxta annos 
et dies accurate, quamquam breviter, notati fue- 
runt. QCeterum ommia ejus scripta, etiam histo- - 











77 


rica; ad Dei gloriam ülustgandam speetasse, cura 
conjegtura facile. assequimur, tum i Rembertus 
nobis autar est, dicens (l. cit. cap. 30): "ad de- 
xotionem ,sibi in Dei umere acuendam, quam stu- 
diosua fuerit, testantur codices magni. apnd nos, 
quos ipse propria.manu per notas inscripsit, qui 
solumggedo illa continere noscuntur, «us ad 
laudem omnipotentis Dei pertinent, et ad pecca- 
torum redarguitienem." |, à 

Cum igitur Anscharius, qui primus felici 
successu Evangelium in patria nostra promul- 
gevit, idem prima exstruxegit templa, prijpnas 
condiderit scholss, primos edocuerit magistros, 
prima scripta theologici argumenti exaráverit, et 
primus, quoad seimus, sacrum codicem ad:has 
secum duxerit oras: nemo facile infitias ibit, nos 
hodie per imaugurationem novorum theologiam. 
" doctorum festum ejus millenarium et rite et ho- 
neste celebrare. Nam si inclytus ille doctrinz 
salutaris legatus hodie viveret, procul dubio jm 
frequenti h&c corona primus esset, qui egregiis his 
viris promerites honores gratulàretür;  prigfus, 
qui eorum pietatem , eruditionem, industriam, 
in Deum Christumque fidem laudaret; primus, 
qui post me hanc cathedram conscenderet publice 
in honorem Dei verba facturus (oh quam velim, 


^ 


78 


né manes ejus'præsentes verba mea indignentur!) 
primus, qui et ipse nomen suum profiteretur et 
alios ad profitendum exhortaretur, si quis in hac 


« concione de magno quodain conatu, v..c. de alma 


nostra Universitate ex cinere, quo jam- per tot 
annos prostrata jacet, instaursmda cogitaret. O 


quantum virum et quam dignum, qui cum Lu- 


thero, Palladio et Hemmingio vixisset! Utinam 
nos tanto legato, tanto rerum éacrarum in Dania 


conditore digni.semper reperiamur. Equidem 


nullus dubito, quim vos, auditores ornatissimi, 
et vos in primis, S. V. Candidati, Noet majore 
eruditionis &pparatu ornati, et im elariore doc- - 
trine Evangelice luce incedentes, strenuum apo- 
stoli nostri studium, firmam fidem, haud fucatam 
pietatem, | indefessum* bene faciendi fervorem 
mecum admiremini. Neque enim nos tam dura 
gerimus pectora, ut a tanto, de patria atque ec- 
clesia tam bene merito viro admirando absti- 
neamus, presertim cum hec àdmiratio non pos- 


sit non in animo nostro pios et pratos in Deum | 


sensus excitare. Majorum itaque vestigia pre— 
mentes cum Adamo Bremensi, claro harum 
rerum scriptore, perorabinns*): "O mira omni- 
potentis Dei providentia de vocatione gentium, 


8) Historia Eccles. Lib. I. cap. 16. 





. 79 


quam disponit artifex, ut vult, 'et quando vult, 
et per quem. Ecce, quod lengo prius tempore 
Villebrodum itemque alios et Ebbonem voluisse +) 
legimus; nec potuisse; nunc Anscharium no- 


" x . Pd $5 2 
strum et voluisse et perfecisse mirámur, dicentes 


cum Apostolo: non est.volem£is neque ——— 
sed est Déi miserentis.” 

Miseretur etiamnum Deus écclosis De- 
nicæ, eamque multis benelciis cumulat atque 
ornat, inter que nescio an ulum sit majus, ; 
quam ut indies egregios in ea .excitet doctores 
fidos verbi sui ministros. Hæc omnibus civibus 
est.ampla letandi causa; latatur autem pre ce- 
teria Universitas Hauniensis, quotiescunque sum- 
mos honores ejusntodi candidatis, aut petentibus 
impertire, aut' non recusantibns wltro offerre 
queat. . Vobis quidem onmibus ultro eos obtu- 


limus, ita tamen, ut rigori legum nostrarum - 


antea satisfaceretis. Huic jam doctis lucubra- 
tionibus concinnandis defendendisque satisfecistig. 
Accipite igitur, viri plurimum venerandi, pre- 


mium a vobis.emnino promeritum. Scimus 
quidem, sapientes viros non tüm præmia sequi 


*) In editione Andree Severini Velleii, qua utor, 
legitur: noluisse, invito. orationis nexu, /quare 
Ad mutavi in voluisse. E / 


N 


Solere recte factorum; quam ipsa reote faeta, 
- sed idem Cicero, eujus hec sunt verba (pro T. 
Ann. Milone cap. 35), eos tamen beatos praedicat, 
quibus ejusmotli res honori faer&nt a suis civibus, 
ratus, ex omnibus premíls viptutss, si esset ha- 
benda ratio praemiorum, amplissåmtun esse præ- 
mium gloriam; esse hanc unam, quie: brevitatem 
' vitz posteritatis memoria. corsolaretur; qum ef- 
fceret, .ut absentes adessemus, mortui vive- 
remus ; hanc demique esse, cujus gradibus etiam 
homines in coelum. videantur. aseendere. O quam 
vellem, ut vobis enmibus , fratres S. Venera- 
biles, contingeret per hano vere glori& scalam 
im coelum ascendere, eodemque tempore de, re- 
publica literavia ot ecclesía patria optime mereri. 
Summas exspectationes provocarunt quæ -hucus- 
que pro divcrse nwuneris westri ratione sive li- 
teris docte ét eleganter niandastis, siwe in utraque 
vepubliea strenue et felicifér egistis: Quare ten- 
tummodo: dolendum 'est, "inter: tot prospera id 
hodie vobis non contigisse, quod olim Temi- 
stocli, maximo viro, in votis erat, dui, cum ex 
eo quereretur, quod acroamae, amt cwjus vocem 
libentissime audiret, respondit: ejus, a quo sua 
virtus optime predicaretur (Cic. pro Archia 
cap. 9.) Vos autem non acutum, non cle- 


, 





SE 


ganfem, ne disertum quidem sertiti eatis ]au- 


dum vestrarum przeconem, attamen ingenuum, 


amicum, rebuswestris faventem et bene precan- 
tem. — Hanc ob causam sit vobis gratum, et ju- 


cumdum per manum meam summos in Theologia . 


honores accipere. : — 
Antequam vero hisce novis insignibus à in- 


* 


vestiamini, jubet majorum mos atquo institutum, - 


ut religionem jurisjurandi, quo fidem vestram 
eoclesie et patrie legibus jam dudum adstrinxi- 
stis, iterum testemini. Quæro itaque a vobis, 
an Deo-Christo atque regi sanctam inviolatamque 
obdientiam spondeatis *) — — — — 

Hac fide data, nihil amplius obstat, quo 
minus Candidatis meritissimis pronos honores 
liceat impertire. 

Quod felix, faustum Noii sit, 
ego Janus Måller, S. 8. Theologie Doctor, legi- 
time promotus, et in hac Regia Universitate 
Professor P. O., Consistorii assessor, et ordinis 
mei hoc anno Decanus, 

; Te, Petruin Johannem Ménster, Præfec- 


ture Soranz praepositum, sacrarum in parochüe 


Ringstadii atque Beenlose. ministrum, equitem 


+) Omnes Candidati respondebant: spondemus, 
Ryt Theol. Bibl. 10 fBb, 8 


- 


82 


3Dennebrogicum , ejusdemque : ordinis uia 
erüce ornatum; - EP 

Te, Fridericum Schmidt, Præpositum 
. honorarium, antistitem paroehie Himmelóv atque 


coenobii RoeskiHdensis nobilis, — ordinis. 


Dannebrogici ; 

Te Henricum Nicolaum Clausen, Philo- 
, sophie Doctorem, et Theologis in hac Univer- 
. sitate Professorem Extraordinarium ; 

Te, Joannem Christianum Gottbergr Jo- 
 hannsen, Philosophiz Doctorem et ad edem 
St. Petri Hauniensem Pastorem primarium; 

Te, Nicolaum Faber, Philosophie Doc- 
torem et in parochiis Pioniæ Allested et Weile 
verbi divini ministrum; 

Te, Nicolaum Fogtmann, Licentiatum 
'Theologiz et religionis Mu doctrine in 
Academia Sorana Lectorem; 


. Vos doctissimos seviros jan, Auspice Rege 


Augustissimo et auctoribus Collegis, S. S. 'Theolo- 
gio Doctores in nomine S. S. Trinitatis, Patris, 
Filii et Spiritus sancti eréo creatosque: enun 
ac solenniter proclamo. . 

Salvete S. V. Dactores Theologie; macti 
estote novo hoc titulo, quo ego nunc primus vos 
gratulabundus saluto, — Utinam vos omnes, ec- 


* 


dius fulerm, Hteris augmenta, Universitati et 
Clero Danico ornaiernta, per. longam annorum 
seriem;sospites et incolumes Deus praestet atque 
tueaturl^ sr 0 o6 E m 
^* Jam vero, ut pro sapienti majorunr more 
novæ ages dignitatis gravitas, jura et officia per 
sensus animo admoveantur, adscendatis , TOgO; 
superiorem hanc cathedram; doctoratus ill 
a me accepturi. i nes 
Ut fnitium a Deo fiat, primum Vobis por- 
rigo "Itbrum , cujus ut origo, sic autoritas divina 


est, et omni humana superior. En, vobis jam - 


eum trado apertum, ut sit arguníento, vobis, 
saera scripture Doctoribus (hoc enim titulo 
Magnus Lutherus potissimum salutari voluit) elo- 
quia divina nunc, pro modulo ingenii. humani, 
pátefacta esse oportere. 


Ld 


Ne autem, nimía, scientia nostro — 


elati, in rebus divinis ea tantum verd judicemus, 


quorum ratíones imbecillo nostro intellectà com- 
probentur, eundem librum Vobis jam clausum 
reddo, ut is, quippe qui clandestina quoque 
Dei consilia contineat, Vos moneàt, modestum 
et veri nominis Theologum oportere etiam ar- 


cana divina ; qnorum cause obtusam - mentis - 


M 


84 
nostre aciem fugient, fide ubpledti e et pio animo 
recondita servare. | | 

Quod cum nemo facile a se possit impetrare, 
nisi fracto jugo prejudicatatum opinionum, qus 
vel nominum claritate, vel seculi novitate com- 
mendentur, sui.juris atque judicii homo factus 
fuerit, constantis hujus atque moderate in sen- 
tiendo judicandoque libertatis, que Theologum 
deceat, accipite symbolum, pileum scilicet, quo 
-apud veteres populos, idoneos libertatis arbitros, 
. soli liberi ornabantur. 
| * "Verum ille animi habitus, qui nos iu veram 
i. e. christianam libertatem vindicat, idem nos 
studiaque nostra æternitati addicat. Pia mens 
non pátitur se hujus vite rebus fluxis et caducis — 
. detineri, sed ultra temporis limites ad coelestia 
et stabilia fertur. Ut hac sternitatis imago 
animo vestro infigetur, annulum vobis induo, 
quie tessera, et finis et initii expers, antiquis 
idonea visa est, qua de zternis moneremur. 

Jamzmonit' sumus de fide, moniti sumns de 
, libertate et spe; superest ut moneamur de cari- 
tate, quie quidem virtus ; autore Apostolo Paulo, 
omnium est maxima etspprema. Ne igitur vobis 
. desit symbolum amoris, non tantum mei, sed 
omnium, quotquot per totum orbem Christianum 








85 
sanctis literis. operam navant, accipite hoc oscu- 
dur, veruur caritatis et fraternitatis pignus. 
Faxit Deus ter Optimus Maximus, ut, que 
a nobis hodie pro more majorum sonenniter sunt 
peracta, tam Universitati quam ecclesie, tam rei 


publice quam sacre sint salutaria! Dixi. 


» - 
ES A + t d." 
*« m og 2.0! 4 2n s + 1 Fr LN 
i i 
' 4 1 
d * 
” ' * DNE 
- ^ 
" be * * (4 "og er cte * 
, 3 wow QUE * 
E —— Á—áà PERS ———— — 
à 
* ^ 
. . 
Y 
+ * 
ø 2 
.A i CE 
4! 4 5$ 0946.44 
. ^ 
& 
» 
. y 
- 
4 4 
« 
— 
* m 
^ 
i 
* 
3 
- à . a . . 
ts »i to o8 * " —— £e 
E * . * 
1 
[EO * L ^ 
M 4 
i 
3 r 1 
r1 
, LI * * Ud 


86 





sm 7" * 3 


Fou EN H : qd NX. , TM 
De religione Christiana litterarum 
fautrice et universe ingeni 
culturz adjuirice. 


Y 
Oratio, 


habita in Universitate Hauniensi, inter solemnia 
Jubilæi religionis Christianz in Dania ante mille 
annos pna promnlgate, 
| Ia 
Johanne Christiáno Órsted, 
Rectore Universitatis aheunte, 


ncc aic poaae 


Auditores etc, 


| Perinstrantibus nobis historiam genéris humani 
perantiqua illa consuetudo, ex qua magnarum 
rerum memoria, elapso certo annorum numero, 
celebratur, primo intuitu et re leviter perpensa 
ridiculi et insulsi habere aliquid videri possit; 
cum facile intelligamus, hosce numeros, quin- 
quaginta nimirum, centum vel mille, nec cum 


i7 


bud 





. 
rebus ullo nexu naturali conjungi, nee propria. 
natura ceteris przstare numeris; sed nostra tan- 
tum numerandi ratione honorem suum adeptos 
esee. . Cum autefa in .femporum. decursu nulla . 
offeratur censa physiea memoriam celebrandi 
rerum, telie solemnía potius. ad arbitrium cansti- 
taenda quam omnino omittenda videbantur; nam 
humanæ naturæ insitum est, ut memoria clarorum 
factorum delectemur, lætitiamque inde percep- 
tam cum aliis liominibus communicare. gestiàmus.: 
Nec inutile est nobis hoc memorie recolende. 
studium; nam maxima pars hominum soliti& occu-- 
pationibus iminutis constricti, et res non nisi 
proximas, arctissimisque limitibus citcumcriptas, 
acie comprehendere adsueti , facile obliviscuntur 
majora et altiora quedam esse, quam ista vite 
communis negotia, qus iis quotidie ob oculos 
versantur. Male sane res se haberet, si populus 
singularibus tantum quibusdam solemnibus, iis- 
demque raro revertentibus, de xebus altioris na- 
ture commoneretur, Nisi sémina doctrine subli-: 
mioris a prima ietate animis insita fucrit; nisi re- - ' 
ligio singulis hebdomadibus homines ab humili 
rerum terrestrium conditione avocaret, et ad 
magnificentiam coelestium | attolleret ; nisi dies 
festi christiani interdum suinma cærimonia aui- 


b 


' * 


mos ad sterua ct divina contemplanda impelle- 
rent; nulli sane fructus. e talibus diebns, me- 
moria consecratis ;, exepeotart possent ; 'cæteris 
vero institutis pietatis et eulture hi dies adjuncti, 
nom sine magna utilitate esse videntur; precipue 
cum res et fata hominum :animo inculcent, qui- 
bus de divinis graviter commoneanrur. Munero 
academico officium mihi impqnitur ; talem: diem, 
eundemque memoria dignuissintum ,' óratione- pu- 
blica celebrandi. — Mille jam anni præterierunt, 
' ex quo primum rex e hisce regionibus inter-Chri- 
stianos receptus est. Licet non in Dania nostra 
lucem fidei receperit; licet regnnm ejus non to- . 
tam Daniam, sed partem tantum amplecteretur; 
licet incole harum regionum non nisi tarde hoc 
exemplum sequerentur; .tamen lioc eventum, 
quo prima apud nos fidei semina spargebantur, 
quam maxime dignum est, cujus memoría:cele- 
bretur. In templis nostris omnes cives nuper 
sanctis ceremoniis piisque precibus deo ter op- 
timo gratias egerunt ob lucem religionis, quam 
nobis impertire et per tot annorum seriem &pud 
nos sustentare dignatus est. Alma mostra Ácade- 
mia pro eximia et constante sua religionis reve- 
rentia, inter hzc solemnia viris sex, eruditione 
et pietate insígnibus, honores doctoratus theolo- 


L 





89 , 
giei contulit, de cujus dignitatis vi et -significa-. 

tione virum "doctissimum et summe venerandum | 
facultatis theologics .decanum. eloqventer disse- 
rentem: audivimus. :Ego, nomine totius A cades 
mise hodie verba fücturns, nullam orationis ma- 
tevium magis.idoneam mihi sumendam. putavi, 
quam si ostenderem , religionem. christianam lit- 
teris artibusque : -favere' et. universum: culturam 
ingenii adjuvare; : - Xeritatem hujus sententie ob- 
seurare multi conati sunt, modo. inimici relipio- 
nis nostre sanctissims modo. inimiei .doctrine 
et artium; ego vero. persuasissimum habens , vera 
inter se pugnare non posse, summopere nobis 
| elaborandum. psse existimo, ut illorum consensus 
perfeetissimus ab omnibus hominibus, quantum 
feri potest, intelligatur; ne. quis veri bonique 
sincerus amicus, sed forte. non satis firmus , fac- 
tionibus reipublice litterarie turbetur, et a justa 
via deducatur.. Sene non sine verecundia. hec 
pertractanda adgredior, tenuitatis virium et fa- 
eundie mihi satis conscius; cum autem officio. 
hosorico hodie a me perfungendo, deesse non 
debeam , ad vestram confugio benevolentiam, 
rogans et enixe orans, ut pro eo quod vobis est 
humanitatis studio et doctrina amore, solita 
vostra indulgentia me audiatis. i 





90 


Constat litteras et artes "isdem temporibus 
degenerasse ,. quibus religio (Christiana ipcrevit; 
et tandem. sola imperium ebtinuit... Multi, bac 
re decepti, in gravissimum illum érrorem de- 
ducti sunt, nt crederent, fidem nestram- philo- 
sephim inimicam fuisse. Sed .historia verax et 
a studio partium aliena mon solum demonstrat, 
eam doctrine degénerationem jam. ante religionis 
 Christianz: propágationém incepisse ; verum etiam 
gausam: måli ostendit, . depravationem. nimirum | 
imcredilülem mioiuni, -que in imperium Roma- 
num irrepsezat,.et as barbarernm. incursiones 
'préeparavit, quibus, que. remanserant litterarum 
lumina .fere:.exstincta sunt... iQna his.aventis po^ 
rierunt, profebto mon witie religionis Chiistiane 
périerupt;. sed ea potius, quæ mon interierunt, 
hnjns ; ope :censervata, et postea aucta , fuisse 
videmnus;; , Ratio nostre religionis hoc secum: 
tulit, et nulla est alia religio, quse hac in 
re cum illa:possit comparari; .nam quamquam 
omnes fere religiones originem debent viris 
summo ingenio praeditis, et ad homines meliores 
reddendos ab initio institnte sunt, decursu, tamen 
tentporum culturae inimice evaserunt, cum lucem 
rationis sustinere non possent. ^ Nostra vero 
sancta religio cum animi'cultura 'arctissimis vin- 








culig connectitur; liret eríur principia hnjus doc- 
trinz a. divino ipso auctore-ea exposita sint per- 
spicuitate, nt vel quisque simplicissimns ea in- 
telligat, res tamen. ipsa unumquemque Christia-' 
num, vi aliqua ingenii pollentem, "hortatur; ut | 
sanctis illis lihris: studeat, ad. quos cuni a. Christo 
ipso tum ab - Apastolis ereberrimé delegamur, 
eaque legat et oxploret. scripti, uorum. beati 
auctores sapientiam ex ore divihó snmmi niagiktri 
hausenmt, vel: Inée coelesti, adjuti;? quali aucto- 
ritate . explicavernnt.: | Quo autem diligentius . 
. aliquis huné libr&m librorum'investigat, eo ple- - 
nius ei thesautns aperitur doctrine inexhanstns. 
Ubi est liber, qui imaginem tam fidam, tamque 
perspicuam exhibeat antiquissimi generis humani 
conditionis quam libr? nostri sacri? Quæ exempla 
sapientia: et justitiæ imitanda, quæ contraria te- 
meritatis et injustitie fugienda nobis non offe- 
xunt! Quam sublimes divine mágnitudinis ima- 
 .gines! quam eximia sapientie precepta! quae 
stili atque ingenii Scriptorum et temporum va- 
yietas! Quis est, qui hec eo animo legerit, ut 
scientiam .suam rerum divinarum augeret, quin 
etiam mentem scientia rerum humanarum orna- 
verit? Equidem igitur existimo, consilii esse 
divini, nt homines religione ad ingenii culturam 


à 


/ 


tn 


ducantur, quin etiem. hoc sit necessarium ad reg- 
num divinum in terra constitaendum ; quod op- 
timo sane jure rationis regnum appellare possu- 
mus, cum quie DUM inest ratio a Deo ori- 
— trahat. 4 
" Non solum ex.hac rei natura, sed e tota 
eeconoinia Dei (nt veoei Panli uter) in. propa- 
gatione. religionis: Christians. 'conspleua, | idem 
colligi posse videtur. Quamquam homimes,: qui 
initio fidem Christianam amplexi sunt, . magna 
ex parte pauperes et.simplioiores erant, de quo- 
zum salute auetor divinus precipue fuit solicitus, 
ætas tamen, eui hamc fidem obtulerunt. Apostoli 
eorumque primi diseipuli, subtilis fuit et incre- 
dulus, qua de causa adversarii prodierunt relr- 
gionis ,. artibus saphistarum adsueti, cum quibus 
"… erat argumentis et ratiocinationibus dimicandum. 
Postea vero graecorum ad sectas formandas pro- 
. cMvitas tot tantasque de fere omnibus religionis 
| Christiane dogmatibus dissensiones commovit, ut . 
Christiani ad, sacram scripturam investifandam 
. vehementer impellerentur. Licet mpgnum illud 
preceptum, de scripturis diligenter investigandis, 
a satis multis in abusum et in propriam perniciem 
versum fuerit, hoc tamen studium sanctorum li- 
brorum, cui nihil simile in aliarum religionum 





93 ' 


historia.reperitur, multum centulit ad animum 
hominis excolendum 'et vegetum sustinendum; 
quod quidem minime fortuito sed ex providentia 
divina factum esse existimo. 

— Rem leviter considerantibus førte videbitar, 
hoc. consilium non fuisse providentie, cum idem 
melius perfici potujsset, si religio ad ceteras 
gentes nom. fuisset translata a genere liominum, 
tam corrupto, inter quos. a prima. illa sublimi 
simplicitate ; divine originis sigillo et pignore, 
religio adeo eberravit, ut multis in rebus cultni 
deornm fictorum fieret haud dissimilis. At vero 
gens corrupta non mode religione maxime indi- 
gebat, sed etiam precipue eratidonea, que ean- 
dem ad barbaros, pure veritati coelesti nondum 
maturos, transmitteret. 

Inter leges a summa sapientia rebus humanis 
prescriptas hec essé videtur, gentem corruptam 
et depravatam regenerari non.posse, sine hor- 
renda civitatis eversione, incultorum hominum 
incursionibus swpissime adlata, ut e Chao virium 
coníflictantium  movüs generetur rerum orde, 
Qvodsi talis commotio et rerum perturbatio civi- 
tati imminuit eo tempore maxime, teyrarum 
complecti orbem sibi vise, qneque scientiarum 
conservatrix quodammodo appellari potuit, bene- 


! 


94 
ficium profecto summi momenti fuit generi hn- 
mano delatum, quod religio Christiana non modo 
optima præceptå fidei barbaris offerret, sed etiam 
semina incorrupta doctrine et smimi cultura fu- 
turis. temporíbus adserváret. Quamquam enim 
feroces barbarorum greges, qui imperium Roma- 
pum invaserunt, ceterum omne doctrinæ genus 
adspernati sunt, religioni tamen Christiane non 
restiterunt; qum, licet magna ex parte eis non 
posset non esse obscura, tantum tamen ab eis fuit 
íntellecta, quantutn opus erat, ut libros sacros 
Christianorum revererentur. . Pietas primum di- 
scendi cupidiores impulit ad. hos libros legendos, 
huic vere studio satisfieri non potuit, nisi etiam. 
slia, quibus animus excoleretur, multa discerent. 
Per totum meditim sic, dictum »vum, celle mo- 
nasteriorum refugía aperuere doctrine bonisque 
artibus. Sane nos nequaquam fugit, auctoritatem 
religionis sepe usurpatam fuisse ad inventa op- 
tima summeque utilitatis 'opprimenda, quod ta- 
men justus memo religioni vitio vertet, cum satis 
constat mullo tempore defuisse. homines ; qui 
ignorantia decepti propriam iracundiam,  vani- 
tatem ; superbiam pro odio "improbitatis », pro 
studio glorie divin, pro cura salutis animorum 
venditantes,:omne doctrinæ: bonarumque artium 











95 

genus infestavere.. Hujusmodi liomines, zi nulla 
eis oblata fuerit opportunitas majestate abutendi 
rerum divinerum ; aliam quandam sibi auctorita- 
tem eligunt, . vel regis, vel populi, vel morum, 
quam se defendere simulant, propriis libidinibus 
tantum inservientes, —Detrimentá, que his abu- 
sibus littere ceperunt, cum commodis comparata, 
quz a religione christiana ad scientias redunda- 
runt, quamvis: magna, levioris tamen momenti 
unt existimanda.. | 

ET Religionem Cliristianam. studium linguarum 
javisse satis cuique patet. Quid queso impulit Eu- 
' rops»os homines, ut lingue studerent ab ipsorum 
adeo remota ut est Hebræorum lingua ; nisi libri 
veteris testamenti? Nonne novum testamentum 
incolis Europe occidentalis prima fuit causa Greci 


sermonis.discendi? ^ Nuur singularem. eam, qua. 


nunc gaudent, latini sermonis peritiam adepti fuis- 
sent; sine religione Christiana, quacum hoc stu- 
dium tot seculis arctissime connexum fuit. In 
hoc coetu virorum doctissimorum, et juvenum 
"bonis artibus excultorum, minime vereor, ne hec 
nimis magnt zstimare videar; nam quicunque 
linguerum et rerum cognítioni non nimis leviter 
operam dedit, facile intelliget, sermonem non 
solum esse mentis interpretem, sed etiam multum 


* 


96 


ad rerum cognitionem conferre. Sermo cogitetio- 
nes adjuvat, imo etiam excitat, Philosopho struc- 
turam sermonis consideranti adyta non raro animi 
aperiuntur ; in historia generis humani mukta 
investigantur sermonum, varietatem perpendendo, 
quorum recentiores antiquioribus. quasi super- 
structi sunt, stratorum instar, e quibus ita con- 
texta est terra, ut eoruni ordo et natnra histo- 
riam primorum illórum temporum, quorum non« 
dum homines testes erant, quasi oculis cospicien- 
dum nobis exhibeant. Si utilitatem peritis lin- 
guarum accurate perpendere volumus, non satis 
est considerare, quemadmodum singuli homines 
nostris temporibus absque hob erudiri et excoli 
^ possint, sed respiciendum est ad culturam totius 
generis humani. — In hominibus educandis tum 
singulis tum universis, a sermone incipiendum 
esse videtur, At vero linguæ recentiofes anti- 
- quis multa debent, non modo quod. verba, eaque 
plura gravissimi momenti, inde sumserint , sed 
precipue quod eis ducibus msi simus in nostris 
excolendis linguis, que vix sine illis eam qua 
nunc gaudent elegantíam, facilitatem, copiamque 
adepte essent. Singularis etiam illa peregrina- 
rum nostro evo linguarüm peritia, que. eum 
. multum confert ad nostram augendam rerum cog- 


D 





97 

nitionem,. tum linguas novis verbis verborumque 
juncturis ditat, scientie linguarum antiquarum, in 
quà a pueris erudimur, et quz introitum in cæteras 
apperit linguas » magna ex parte deberi videtur. 

Objicietur nobis fortasse, Christianos lon- 
gum per tempus inimicos füisge physice, quam 
scientiis illicitis et malis artibus adnumera- 
vere. Tenebris barbaris, luci christianz non 
nisi tarde et.sensim sensimque cedentibus ; jure 
quodam hoo tribuere liceret; sed'ex hac sola 
causa eam  improbationem' haud. ortam. esse 
puto, imo etiem eundem in historia religionis 
locum pæne necessarium habere existimo. — Mi- 
noris.quidem momenti credo, quod scientia na- 
turalis Christianis ab Arabibus ; fidei inimicis, ad- 
venerit , ideoque eis suspecta esse deberet; hec 
enim origo in diuturnum contemtum physicam 
profecto non redigisset; nisi erroribus perniciosis 
adulterata fuisset. Auri illa fames, cui favebat 
Alchemia, fraudulenta Astrologim protervitas, 
que in consilia se intrudere divina conabatur, 
abusus denique secretorum, nature nonnullorum 
ad maleficia,. non potuit,non, Christianis foeda 
et exsecranda videri. | 

His causis accedebat status imperfectus et. 


theologiae et physice istorum temporum ; altera 
9t Theol. Bibl. 10 Bd. e 


98 


enim additàmenta humana erroresque interpretum 
vera doctrina ita implicavit, ut inventa rerum 
maturalium tali religioni facile repugnare vide- 
rentur; altera pro imperitia-tempofum facile na- 
ture corpore nimium tribuerit,' quod vitium 
tempora etiam. seriora non ommino evitarunmt. 
His perpensis, et persuasione de providentia Di- 
vina omnia moderante ductus, videre mihi vi- 
deor, utraque feliciter evenisse, cum ut scientia 
nature medio svo negligeretur, twm ut nostro 
summa industria colatur. Ut homo in infantia 
ad Conscientigm sni ipsius maxime natura ducitur, 
in pueritia vero linguarum 'et artium liberalio- 
rum studio formatur, in é&tate virili denique 
rerum cognitione et usu ad maturitatem pervenit, 
sic etiam genus humanum: prima. etate. natura 
potissimum utitur ducc; secunda literis artibus- 
que excolitur non minus quam delectatur, ter- 
tia denique: ad fiaturam ,. novis acceptis studii ad- 
miniculis, revertitur. Si gens aliqua in primo 
gradu conéistit;'stupida et barbara evadit; nisi 
a secundo ad tertium scito progreditur, littere et 
artes córrumpuntur ; nam excitata jam est sciendi 
cupido, cui nature tantum studio satisfieri po- 
test, quo nisi adjuta opiuionum. fanaticarum fit 


^ 
' - 
" 





99. 


' feracissima, :met nom. litteras. "artesque . fuco et 
falso splendore pervertit. - "e 
Contra nostram, de. religione culturz mentis 
favente, persuasionem adferri etiam; poterit con- 
tentío illa pertinax,. qüz seculo decimo: octavo 
intercessit intr, Hheologos. et. philosophos ;.qua 
factum est,.ut alii "religioner ob philosophiam, 
ali.philosophiam ob religionem rejecerint. . Per- 
sepe summa «ehfidentia : eanfirmari audivimus, 
seculum decimum octavum cum: cultüra ingenii 
tum contemtu ' religionis insigne fuisse ; ; quodsi 
auctoritatibus .zés probari ;possét, .dubio locus 
vix relinqueretur;.. sed "considerantibus nobis, 
philosophos croberrime..abüsus ecclesie Romane, 
commenta: opinionum, pro. teligione habita; er4 
rores. interpretum , pro sensu scripture genuino, 
venditatos, tantum oppugnasse, cautione in judi^ 
cando opus esse videtur. Sane non i$ sum, qui 
infütier, multos errores. eosque. pernieiosissimos, 
eo sæculo sub philosophiz specie emissos fuisse ; 
sed nori obliviscamur,, hosce investigatores intre- 
pidos ansam dedisse multos errores a. xeligíone 
removendi.. Qvare viris.istis duris et superbis, 
qni religionís momine imvestigatores ilos nni- 
' versos impietatis €ondemnmant, minime assentior 
et vehementer dubite eane. qua.sibi videntur 


62 


100 


: . I : i 3 
certitudine noverint, quemadmodum pater æter- 
nus errores eorumque causas, .lapsus verique 


sinceram amorem sapientie et misericordie sta- 


tera examinet. : 

Qvo facilius perspicerentur effectus rdli- 
gionis christiane, hucusque ex ratione, qua eam 
traditam propagatamque novimus, eam culture 
mentis favere ostendimus: hoc vero im nalura et 
fine illius principium et fontem habere , jam opus 


est ut probemus; quod quidem hic breviter et 


quasi rem. inspiciendo effici potest. , Religio 


Christiana id sibi propositum habet, ut genus 


humanum, quantum fieri potest, ad summam 
perfectionem ducatur, ut constituatur regnum 
Dei in terra, ut efficiant omnes homines unum 
gregem sub uno pastore. Homo vero pro nature 


- sum infirmitate, cum inertia retinetur, tum cu- 


pitatibus a justa via avertitur; si mens obscurata 


est, pravitatem nature vincere neqvit.  Conce- 


dimus quidem precepta Christi adeo plana et per- 
spicua esse, ut nulla opus sit ingenii vi ad ea 
intelligenda; persuasum qnoque habemus, eam 


esse éorum efficaciam, ut omnis homo, qui 


eadem sincera fide et observantia gcceperit, et 
in eis principium ponat vite, hac sola fidei vir- 


tute nebulis eripiatur terrestibus, . quibus mens. 


- 








/ IOI 


vulgi obvelatur; attamen experientia 7105. — 
homines rebus corporeis ita inherere, . ut pon 
nisi paucissimi libidines et cupiditates nec propter 
amorem Ghristi inexhaustum, nec propter coro- 
nam coelestem bonis promissam, compescere co- 
nentür. . Ut ex innumeris uno exemplo rem 
nobis ante oculos sistam, neque enim rem lima- 
tius probare neque illustrare opus est, tantum 
commemarabo, quemadmodum egregium . illud 


preceptum, quo vindictam sumere vetamur, lu- 


dibrio habitum sit, non solum a singulis hio et 
ilic hominibus, sed fere ab omnibus gentibus 
Christianes se confitentibus, apud quas turpe ha- 
bitum est certas injuries non- ulcisci. — Nonne 
cultüra mentis, ad hanc cohibendam feritatem, 


A Christo tantopere reprehensam, multum jam 
contulit eo, quod sapientiam divinam hujus pre- 


cepti nobis perspicnam reddidit ? 

Constat religionem Christianam non solum 
hanc ulciscendi cupidinem improbare, verum 
etiam omnem animi perturbationem omnemque 
adpetitum effrenatum rerum terrestrium abhor- 
rere. Sed cultura mentis efficitur, ut adpetitus 


rationi ebtemperent, et ut vires ingenii, quz 


in commotionibus animi furunt, in usum homine 


digniorem deriventur. ^ Qvantopere religio et 


102 


philosophia inter se conveniant, hac in re lucn- 
lenter perspicitur: .. ^t: ig 

Religio nes edocet bona terrestria, cum 
æternis tomparata, . vilipendenda et contemnenda 
esse,' quod-quidem praeceptum a nenmihe.in du- 
bium *ooatgr, «msc -effectu suo caret; attamen 
vertümtest ,.liumc effectum in. hominibns 'inon]tis 
facile-deleri, prepter magnam vim; qnam .excer- 
cent res qnotidiams. ir sensus nostros,  Hujus- 
modi'homo - optime describitur epmparatione .g 
Christo propositas similis est viro, qui eon- 
,apeéote in speeulo'istiagine eun; abeutet faciem sui 
ipsius obliviscafur, - "Cognoscendarum rerum stu- 
dio hómo adsuéseit res quotidianas cum mojoribus 
eompürare; quo-fit, ut ei sempex ob: oculos ver- 
petu, quam sint viles et exiguæ, ideoque præ di- 
vitis'omnino pro nihilo habende, Sed si quis 
yebus indagandis 60 pervenerit, nt videat,in tota 
zatura hihil constans esse et immmtabile nisi ra- 
tionem et yim crentricem divinam, id rebus se 
exserentem, in eo hec de rerum quotidianarum 
" inanitate persvasio sola dominabitur , et eum om- 
nibus animi sensibus in unum /indivisumque .vite 
principium coalescet,. Religio Christiama praci- 
pit, ut humilitatis nostra semper conscii simus, 
quis voro, queso, se ipsum magnum putabit, cui 


1 





103 

universa natura exiguitatem ,ostendit ejus!, Qvia 
est qui propriam inopiam non sentiat, cum uber- 
tatem artis divinz in rerum natura. conspexerit. E 

.  Objicietur fortasse. nobis, . doctos homines 
nimis sepe in vite nagotiis sese his de rebus. nop, 
satis persvasos comprebare. . Concedimus quidem 
philosophos non rarius oblitos ease egregium illud 
?nosce te ipsum"-quam Evangelii ministros ,efn 
fatum Christi divinum "regnum meum, non ast 
hoc ex mundo." Homines tardiores sunt ad ea 
discenda, qua.eorum libidinibus obstant; non 
igitur misi per, diuturnam .disciplinam: genug. 
humanum. eo perduci potest, ut constituatur ig 
terra regnum divinum. Christus summus gene- 
xis. humani est magister, cujus consilii hon est 
mt homnes vi cogat, sed ut nosmet ipsi , eo duce, 
omnes. a Deo nobis datas auimi vires ad summam 
quam possimus perfectionem pérducamus.. Regr 
num djvinum , quod in terra constitui debet , est 
viva et efficax in hominibus cognitio voluntatis 
divine, id est rationis divine, cujus imago, 


quamvis manca et imperfecta, est ratio, humana; 


"Culturam et perfectionem animi, ad hoó neces- 


sariam, non ut auxilium ' aliunde petitum sibi 


*vindicat religio Christiana , sed ut vim et facul- 


tatem ex ipsa religionis natura oriundam, et pros 


i 


- 


s 


* 


/ 104 


— 


videntía divina in propagatione religionis chri- 


stiånæ .conspicua fotam et: susténtatam. Quo 


doctrine et artium cum religione nexu factum 
est, ut schole non modo inferioris , sed etiam 
superioris ordinis, et quas universitates dicimus, 
institntis religiotiis adjuncte fuerint; nam ad 
coelestia semper revertentur omnes dóetorum co- 
netus, etiamsi "p in robus terr estribus versari 


| vide&ntur, 


Hoc sensu dgitur anniversariá nostra acade- 
mica haud inconcinne, modo ea qua par est mo- 
destia, solemnibus adjungi poterunt religionis 
mobiscum communicate; ita tamen, ut hic nova 
quasi.incipiat oratio, in qua summa brevitate et 
simplicitate quz opus sunt exhibeam, non festi 
amplificandi, sed muneris perfungendi causa. 

Herpaa fulgte en fort Opregning af Uni⸗ 
verſitetets Begivenheder i bet forløbne Kar, Ud 
beelningen af Præmierne; Overgivelfen af Nec 
foratet til Gftermanben; og endeligen Forbenner 
for Kongen og Kongehuſet, Univerfitetet dg dets 
TN r og alie Videnſtabernes ſande Venner. 


- a 











105 





1 


VI. Z7 ewe dig 


Breve fra Udgiveren til en Provſt om 
abffillige Geiſtligheden vedkommende 
| Anliggender. 
gottfatte fta abe Vind. 


Femte Brew 


[Gaaer ud fra Prof. Thierſch's Skoleſkrifter. Kort 
Sammenligning imellem de tydffe, navnligen de 
holſteenſte, Skoler og be banffe. Om Opbragelfen 
til Religioſitet i Tydffland og Danmark. Hvorvidt 
(fal man i Skolerne gaae 4: Henſeende til Andagtss⸗ 
velfer. Disſes Indretning fom be fotbum vate, og 
fom de nu bør være. Om Gkolefeſter; hvorledes be 
funne blive tjenlige for Coebeligheben. — Hovedſagen 
i Skolen bliver bog Religionsunderviisningen. — SBig; 
tigheden af at fave gubftpgtige Lærere i alle Fag,” 
ifær i Religion, Philologie og Hiſtorie. Om Om: 
fanget af Religionsunderviisningen; den ſtal ei oms 
fatte Kirfefædre eller Kirkehiſtorie; men vel Bibel | 


' 


Iloá ^ - 


lægning (bet Gl. og R. Teft, Grundſprog. Om 
fire Slags Sieligionélerere, (om mu findes ved 
Skolerne: 1) foetetobore, 2) Hyperorthodoxe. 3) Sot; 
figtige Indifferentiſter. 4) Fornuftig ;orthodore] - 





2 
* d 


Det et un [enge ſiden De, tjetefte Ar. Stifts⸗ 


provſt, (aat trykte Greve fra mig. Jeg har tit 


ub£ tankt paa at optage paa riy ben faldne Traad; 
og eftetat jeg en Tidlang bar famfet Stof not tif 
at fortfatte famme, kunde jeg un iffe længere 
modſtaae 2pften til at begynde; ba jeg laſte Pros 


fesfor Fr. Thierſch's Skrift: Ueber ge⸗ 


lehrte Schulen, mit beſonderer Råds 
fidt auf Bayern. (4 fmaae Dele 1826). 
At denne lærde og fmagfulbe Philolog, fom til 
lige er. fuld af finbig Iver for chriſtelig Under⸗ 


viisning, bragte mig tif at fænfe paa Dem, vil - 


af €nboer, fom fjender Deres Studier, anſees for 
en naturlig Zanfegang. De fjender Thierſch 
fom en af £pb(tíanbé ferfte Humaniſter. Nadn⸗ 
figen er han en flor Græfer, og har (ont ſaadan 
virket færdeles baade til bet greffe Studiums 
Fremme i Tydſtland, og til Oplysnings Udbres 


delſe iblandt Nygrakerne, af hvilke endeel have 


ſtuderet under ham. Han har tillige havt Lei⸗ 
lighed til at indſamle mangen Erfaring faabel i 


107 


n 
/ 


Bayern, hvor han har oplevet og deeltaget i 
mere end cen Forandring af Undersiisningsve⸗ 
feuet, fom i Udlandet, og ifær i England, 6oor 
han har reift med Diet henvendt” paa disſe Gjen⸗ 
Kande. Da nu, hans. Blik, er ffatpt og hans 
Sjel fotbomfri, kunde man vente fig en fjelden 
Stat af ſande Bemærkninger: i hand: pædagogifte 
Skrifter; og denne Forventning blep ei ſtuffet. 
Hvad; ber foruden: Mandens Tankſorhed / stær 
bom og rige Erfarenhed, gjorde. bam. fjer for 
mig, tar hans Kjarlighed for Chrifendonanen 
oy. hans Beftræbelfe for at bevare dens Var⸗ 
dighed og benytte. dens Kraft i be lærde Skoler. 
En anden Glade havde jeg ſom Patriot og Viden⸗ 
ffab8ben af hans Varks Læsning, nemlig at 
fee, hvor nær bore reformeerte SÉoler komme det 
af ham opſtillede Ideal. S. de gawle Sprog; 
Modersmaalet, Hiſtorie, Geographie, Geomer 
trie og Arithmetik ere vore Penſa og vor Methode 
i det Vaſentlige overeensſtemmende med hans 


Gordringer. Derimod lader bet af hans Bog 


fif, af man t Bayern endnu har et godt Stykke 
af Banen at tilbagefegge, inden man naaer ſaa⸗ 
langt. Det famme turde være Tilfældet, i flere 
Egne af Tydftland, fefo i Holſteen, hvor Under⸗ 
viténingen i Hiſtorie, Georaphie og Religion 


108 


langtfra iffe drives vidt nok; at jeg ikke (fal tale 
om tet ban(te Sprog, fom jo rigtiguof ber iffe 
et Modersmaalet, men dag iffe burde. faa gane 
tiffibefetted, hvad enten mari betragter dets rela; 
tive 3Bigtigbeb for Holſteneren ſom Statsborger 
. (af $eüfen Aarſag bet ved Kongl. Patent af 
7 September 1812. er. befalet, at euhver Gat 
didat, bet ſoger Embede i Hertugdommene Sles⸗ 
eig eg. Holſteen, ſtal gobtgjsre fin Kyndighedei 
bet danſte Sprog; ja ifølge Cancellie / Skrivelſe 
ef 5 Junii 1813 Kal denne Anordning endog 
være anvendelig ved Auſogninger om Advocat⸗ 
Beſtallinger) eller. man betragter Sagen abfolute, 
- med Henfon til beu banffe Literaturs Værd og 
uoverſætteligo Indhold, Dog dette fun obiter; 
mere vil bet forundre Dem at høre, at der i 
mange (maaſtee: de flefte) holſteenſte og andre 
tydſte Gfofer gives ingen egentlig. Religionsun⸗ 
derviisning, efterat Difciplene ere. confirmerede ; 
altſaa ikke i ben vigtige Alder. fra 15 fil 18 eller 
I9 Aar. Denne Mangel finder oef-iffe Sted i 
Danmarks ?atinffoler; men desuagtet er Re⸗ 
figssqdunberbiisninget i famme, ligefont et af 
be vanfteligfte Sag med Henſyn til Methodiken, 
ſaaledes ogfaa et af dem, ber paa be flefte Steder 
trænger til Forbedring, Dbilfet man bebft fau 


* 


ig 00 
109 
erfare ved at eraminere i dette Gag til examen 
artium, men fon ogſaa andenſteds fta er mig 
bekjendt. Det vilde være uretfærdigt at tillægge 
Lærerne alene, eller i Almindelighed, Skylden 
berfor. J iffe faa Skoler ere disfe fortrinlige 
og famvittighedsfulde; og i faa Fald udrette be 
altid meget; men langtfra iffe Alf, hvad be 
kunde, naar de bedre underfisttedes udenfra. Her 
finde vi den førfte Bersringspunkt med Thierſch, 
fom rigtigen erfjenber, af den bedſte Grundvold 
fot Religions⸗Underviisningen er em religiss 
Stemning iFædrenehufet. Hvor Barnet 
ved dets forſte Opvaagnen til Forſtand intet hører 
af Forældrene dm de driffelige Sing, Hvor 
derimod Guds dg Forloſerens Navn bliver nævnet 
med Ligegyldighed, og hvor der faled om de Fir» 
elige Anliggender fom om noget Hverdags eller 
endog med Ringeagt, der forvildes Jordbunden, 
Hvori Religionens Sadekorn ſtal nedlægges, og 
bet til iffe lykkes Gfolen, felo med for Auſtræn⸗ 
gelfe, gan(fe at opluge Ukrudet. Hvor derimod 
Wrefrygt for Gud og hans Lov findes i orat, 
drenes Gempt, og ligeſom ſpruder ub af Hjertet 
i Ord og Handling; hvor den gamle ærværdige: 
Stik endnu bevares at begynde og ende Dagen 
' med Bøn, eller i det mindſte at udfylde Hviletis 





IIO 


mertfe med Læsning af drift. Opbyggelſesbsger 
eller den hellige Skrift; hvor Barnet, faafnart 
Dets fatteeóne tillader bet, føres til Deeltagelſe 
i disſe Zoelfer og ( den offentlige Gudstjenefe, og 
ved Forældrenes 9&refrpat for bet Hellige felo 
opfyldes deraf, 60$ faabanne Børn er ber en god 
Grundvold, hvorpaa den offentlige Underviisning 
fan bygge. Med det 12fe Aar træder Drengen 
ind i et Gymnafium (en færd Gfofe) for at blive 
der 6 Aar. J de tre førfte bliver den tidligere 
Neligtonsunderstisning iffe alene gjentaget, men 
ogſaa udvidet og dybere begrundet fer fore» 
fommer det Forfatteren (der; vel at mare, er 
.groteftanti(E Embedsmand i et Land med blandet 
Religion, hvor bog Catholicismen er ben.fetv 
ftenbe), fom om en Geiſtlig bor give Religions⸗ 
underviisningen, hvilken, hvad bet pofitioe ans 
gaaer, bør være fuldendt med det Isbe Aar. 
Men ligeſaalidet fom det i Sædelæren er nok tif 
en fædelig Vandel af vide hvad der ed Ret, liges 
faalidet ev Troen paa Aabenbaringen tilſtrækkelig 
til en doriftelig Vandel, og i et forfemt Gempt 
fan den ftærfefte Henglivenhed til Kirkens Lere⸗ 
fetninger beftaae meb.et udfoævende Liv. Derfor 
fta med Sunb(taben forenes Hvelſe og Tilvæns 
nelfe. ^ Søndagens Helligholdelſe tilbyder: en 


III 


ſtjsn Leilighed, men fom i tore Dage. fun Itbet 
benptted, undtagen i England (hois ſtille Son⸗ 
dagsliv Forf. Fjender af Autopſie, og fom han 
meget anbefalet).. Hvorvidt:SÉolen fan og ſtal 
optage i fin Kreds de huuslige Andagtsovelſer, 

et blevet meget forſtjelligen beſvaret. Forfat⸗ 
teren, fom er opdragen i den ſachſiſte Gfole 
Schulpforte, hvor be vare brugelige, ftemníer for : 
deres Indforelſe. — SDetaiffen deraf fan efter hang 
Mening overlades Vedkommende. Det er nof, 
naar Staten begjerer dem, og vaager ober fine 
Befalingers Holdelfe. Den naa bet være magts 
paaliggende, at Chriſtendommen i alle dens et» 
kjendte Former vedligeholdes faft og ſterk. Inde 
retningen vil en indſigtsfuld Sector bebft funne 
aftale med den geiftlige Autvritet. Endnu ftaae 
tre af Ynglingens Skoleagar tilbage af samtale 
(16—18 inclus) Skal Skolens religio(e Holde 
sing iffe tabes, ba maa Religionsunderviis⸗ 
ningen vedvare üforfiprtet. Men her bliver 

ofte. feile£, og det faaledes, at man; iſtedenfor 

at pleie Kjerblighed til Chriſtendommen, enbog 
oprpffer famme med S&oben. ^ Dette (feet iblanbt 
andet ved idelig Gjentagel(e af bet, Ynglingen 
. tilforn har lært.” Skal dette forebygges, og den 
veltgisfe Undervisning bog iffe ftanbfe&, bliver 


l 


112 


der ingen anden Udvei, end at foredrage i Reli⸗ 


gionsaimerne faadanne Gjenſtande, bet. kunne 


betragtes fom. en videre libfsreffe af Troesler⸗ 
dommene, og dertil forefíaaer Forf. at læfe med 


Diſeiplene udvalgte Bøger of be bedſte irfefabre, 
| Chryſoſtomus, Baſilius, gacfantiuó og )fugu 


finus; ogſaa et bet fommeligt, at Ynglinge, — 
fom ere opvoxede i bet latin(fe og greſte Sprogs | 
Studium, læfe-t Grundſproget i det minbfle 
nogle Skrifter af det Nye Teftament, ſaaſom 


Joh. Evang. og Breve, Apoſtl. Gjern. og Pauli 


mindre Breve. Naar der til denne Læsning 
foies en til Diſceiplenes Tarv foapenbe Overſigt 
af Kirkehiſtorien (thi den chriſtelige Saedelære 
forebtager en forſtandig Lærer i Forbindelſe med 
Dogmatiken) ba vil'en ſaaledes indrettet Reli⸗ 
gionsunderviisning intet efterlade af bet, fom 


fra Skolens og Statens Side fan gives til Be 


grundelfe af en teligios — Tænfen og 


Obſaa en — fortjent tyde Bifolemant, 


nemlig Director Aug. GSpilleke i Berlin, far 
. 0 fine Geſammelte Gdulfdriften (1825) bragt 


mangt vigtigt pebagogi(t Sporgsmaal deels paa 
Bane; beeló nær til Afgisrelſe. Maaſtee vil 
det interedfere min Ven at. fre ogſaa haus 











113 


Tanker om Religtonsunderviisningeun. — " Folke, 
nes og Staternes Liv, ſiger han S. 83, vilde 
ligeſaa lidet ſom den Enkeltes Liv fage nogen faſt 
Holdning, derſom Culturen overhovedet blev an⸗ 
feet fom det hoieſte og ſidſte Maal for alle men- 
neſtelige Beftræbelfer, og ikke bet kom tif, fom 
maa vare Roden og den inderſte Sjel af alt, 
hvad Menneſket attraaet'; haaber og fuldbringer, 
om bet ellers ikke ſnart igjen ſtal fonte ned til 
det [ate og teen » fanbfefige det ef Religio—⸗ 
nen, eller beſtemt ſagt Chriſtendommen; og det 
altſaa, jeg mener ikke den blotte Underdiisning, 
men meget mere Gjennemtrængelfe med 
Chriſtendommen, hvorved de (fulle indvies og 
fores til en høiere Anſtuelſe af Livet, fom fenere 
ville gjøre den borgerlige Dont tif Gjenſtand for 
deres Virkſomhed, paa bet de maae overtydes 
om, og gaae tif deres Kald med den Overtyd⸗ 
ning; a£ af Menneſtets Driftighed, ogfaa ben 
udvortes, omfiber iffe (tal tjene til andet, og at 
hver Enkelets færegne Kald ogfaa (tal bidrage 
til, at ſtaffe bet guddommelige Liv mere og 
mere Rum» fledfe mere at aandiggjøre bet Sands 


feíge, forhøie enhver Digten og Tragten, med ' 


eet Ord: at udbrede Guds iui de méer og meer 
i Verden”. TM | 
Nyt Theol. Bibl, 10 $86. 5 


II4 - 


Min Ven vil iffe fortryde pat, at jeg faa 
enge har epitomeret Tydfterne, De fer, at 
bet er Mand, hvis Skole⸗Skrifter fortjene at 
fjenbe8 mere ehd. af Udtog. Men langt borte 
fra Bibliotheker, er man altid glad ved et godt 
Udtog. Et endnu udforligere om et andet 
Hovedfpørgsmaal vedlægger jeg fiden fom Ans 
hang, naar jeg ferft faner fuldende den obenbe 
gyndte Materie. De veed af tidligere Dttringer, 
at jeg er aldeles enig med Thierſch deri, at 
hvis man.i Gfolen vil fploeffgjare Diſciplenes 
vreligiofe Trang, maa man med Sunbffabem 
forene Øvelfe og Tilvænnelfe, ſaaledes 
fom vore abre allerede havde anordnet det, vis» 
ſelig til for Velfignelfe for ungdommen (hvorom 
vi have Vidnesbyrd nok), indtil disſe Andagtss⸗ 
velſer paa be flefte Steder, deels ved en frivol 
Tidsaands Indvirkning deels ved Lerernes Skyld, 
fant ned til en mechaniſt Opramſen af et Capitel 
i Bibelen, og. til en tankelss Afſyngen af eet og 
famme Pſalmevers hver Dag. Jeg har i Theo 
logiſt Bibliothek 20be Bind G. 138 giort Forſlag 
til at forædle ben gamle Skik, og forebpgge bené 
Mbartning til cf opus, operandum, Cen Grund, 
fom tilforn birfebe agunftigen for Andagtse⸗ 
belfetne à Gfolen, er mu falden bort, nemlig 








115 
Diſeiplenes Sangopvartning i Kirken, hvorved be. 
overvaldedes af bet kirkelige Væfen, og fet fom 
fil at a(ffye bet, i bet minbffe at være folde fot 
al Bon og Pſalmeſang. Det ſtede faa meget let⸗ 
tere, ſom den Undervisning "t Giang, hviffen 
allerede Kong Chriſtian III havde indført bed: 
vore latinffe Soler, naſten allevegne var af» 
ſtafſet, og følgelig fun meget faa, ſom af Na⸗ 
turen vare Sangere, ſik Interesſe derfor. Dette 
var ſtor Skade. Thi ligeſom al Muſik er efter 
Luthers Ord em guddommelig Kunſt, ber næft 
ben guddommelige Videnſkab (Theologien) aller⸗ 
meeſt oplofter Gjelene til Gub, ſaaledes for⸗ 
feiler ſnuk Sang, nadnligen be herlige Choraler, 
aldrig Veien til Ungdommens Hjerte. Med 
Rette har derfor Herlufsholms Skole beholdt fin 
gamle, opbyggelige og glabefige " Morgenſang; 
med SRette har Sorse Academies Gfole optaget 
benne ſtjenne, for SXeligiefiteten faa velgjørende” 
Oif, hoilken vil bære faa meget befio rigere 
Frugter, bt Ingemann har digtet Djertelige 
og pasſende Palmer til hver Dag i Ugen, og da, 
Difciplene faae Underviisning i Muſik. Des⸗ 
værre hører det til Ungdommens Charakteer, af 
den fnatt kſedes endog ved det Fortraffeligſte, 
naar det ofte gientages, men deels (fal man iffe 
$2 


^ 


116 ; 


bryde fig om. euhver Kjedſommelighed Cellers vilde " 
aldrig noget Stort og Dygtigt blive udføre), , 
deels kunne 9tnbagtéobcelferne i Skolen modtage 

mere 9tfoerling, end vore Forfædre gabe bem, 

unden at tabe deres "alvorlige. Charakteer. Alle⸗ 

rede i min Gfolegang var det Brug, at Lærerne 

famledes med be conftrmerede Difcipfe paa Skolen 
fü 'fælleds Andagt, ſaavel paa felve Commu-⸗ 
niondagen fom bem foregaaeude Dag, ba mau 
gif til Skrifte. Gfjenbt nu min fortræffelige: 
Rector ved Sygelighed afholdtes fra at tage 
Deel i disſe Dorifer, og Conrectoren foerfem 

var den ham heri tillagte Andeel eller nogen 

anden vigtig Forretning voxen, mindes jeg dog 
det gode Indtryk, fom disfe reftgiofe Sammen⸗ 
komſter .gjorbe paa mig og mine Meddiſciple. 
Langt fierre fau bet blive under Dtfbigere ude 
vortes Omſtendigheder. Fremdeles fan Sang 
eg religiss, om juſt ei teen «affeti(f, Tale paa 
eg paófenbe Maade forbindes med alle andre 
. Vigtige Optrin i Gfofelioet, f. Cr. mye Læreres 
Indſattelſe, Examens Aabuing,. Transloca⸗ 
tionen, npe Diſciples L)ptagelfe og be Udlertes 
Dimisſton; ogíaa visfe oberorbentlige Begiven⸗ 
Beder; faafom en el(tet Lærers eller ett haabefuld 
Difcipels Jordeferd, afgive rigt Stof til Be⸗ 


lering og en beqbem Anledning til at virke waa 
Manges Hjerte. Derimod er det efter mine 
Tanker endnu et nafgjort Sporgsmaal: hvorvidt 
bet er rigtigt at gjøre Skolens egentlige otíps. 
ſtelſesdage, faafom Diſciplenes Maifeſt (hvor 
denne fra gammel Tid er beholdt) St. Hans Feſt 
p. f. v. til fædelige og religisſe Motiver. Derom 
fan naturligoiió ingen Soiof være; at be bat 
feites8 paa en fædelig Maade; og at be 
ba ogſaa, fom enhver uftplbig Slæde, 
træde i Sadelighedens Tjenefte; ne 
mitt Toivol figtebe fun til den Mening hos bore 
fromme Fædre, at de fe(o ved (pftige Leiligheder 
vilde have alvorlige Betragtninger og Sanger 
hvorfor f. Gr. i den gamle BVife, fom be fjæls 
landſte Bonder ſynge, naar be ride Sommer i By, 
idelig forekomme Bønner tif Gud (Omavadet er: 
Hor det fom bi bede). Dette anjeer jeg for urigr 
tigt, ifet naar Talen er om unge Menneſter og . 
Almuesfolk; tbi derved fan det Hellige ſaare leg 
blive givet til Priis for Gipot og Profanation. 
Uſkyldig Spog og Munterhed er ved ſaadanne 


Leiligheder langt mere paa fin Plads end religisfe 


Betragtninger; jeg mener nemlig faabart e, 
fom lægge an paa. Opbpagelfe; tbi fot; 
reſten et bet gan(fe i fin Orden, at em Naturfeſt 


. TI8 - 


fremkalder veligiofe Folelſer, navnligen Taknem⸗ 
melighed imod Gub, ſaaledes, fom vi f. Gr. 
finde bet i den fmuffe Maiſang af Thura (fta 
1730) fom År. Prof. E. 6. Tauber har meb 
deelt i fiue Brevefra Kolding S. 43. Frem⸗ 
deles finder jeg det rigtigt og ſtient, at Kirken 
benptter Aarstidernes Velgjerninger til et egent⸗ 
figt religisſt Motiv, og at man, fom mange 

Steder er Brug, hoitideligholder em -Deffeft i 

. Guds Huus; men fer er Talen da ei om egentlig 
. forlpfieife fanledes fom ved be obenmebnte Sko⸗ 

lefeſter. Kirken ev overhovedet fun bygget for 
" €t fremfafbe og nere det hsiere, aaudige Liv; 
^ € fofem.er beſtemt til. at wobifíe Baade bet aan⸗ 
dige og legemlige, baade bet evige og timelige. 
Imedens Stolen  arbeiber for. begge Diemed/ 
bliver det af Vigtighed for dens Beftprere at 
ordne begges «Djefpemibfer og Motider overeens⸗ 
ſtemmende ei blog med en from Tendents (hvilken 
vore Forfædre ſtedſe hadde) men ogſaa med Pſpy⸗ 
chologiens Regler og en dannet aſthetiſt Smag. 
S Middelalderen, og endnu nogen Tid efter, 
ſammenblandede man Alt, det Hellige med det 
Vanhellige, ba opførte man Rarreſpil i Kirkerne 
9$ fang Davids Pſalmer til lyſtige Dpteg (ogſaa 
Marots fran(fe Overſattelſe raf fang fuger 











H9 


notterne i Paris paa Gader og Sorbe; i muntre 
fom i kirkelige Gamqvem). Men em renere . 

Sands fostget efter hvad der pasfer til Tid og 
"Sted; den tillader ikke at gyde friſt Viin paa 
gamle Læderflaffer; men annterfer ofte ved flige 
velmeente Feilgreb: sed nune non erat his locus. 
Gn anden Gare, fom viſtnok mange rationatiftiffe 
Theologer vilde minde o8 om, hvis Andagtss⸗ 
velfer bleve igjen almindeligere i Skolerne ,- nenv 
lig at derded Hyklerie og Hovedhangerie hos 
mange Diſeiple kunde befordres, befrygter jeg 
ifte, deels fordi jeg i min Skolegang aldrig far 
bemærket noget ſaadant, deels fordi dette Særfyn 
er fàa fremmed for Ungdommens Natur, af def 
viſt afdtig fremfommer uber Hvor det frems 
£vinge8 af Lærere, Forældre eller andre Fore⸗ 
fatte, fanledes fom Tilfældet er ( mange ka⸗ 
tholſke, ifær jeſnitiſte Soler. 

Men Hovedfagen i Skolen bliver, bog ſtedſe 
Underviisningenß og vi tor haabe herved at 
bringe det vidt, naar vi engang blive faa lykke⸗ 
lige, at faae alle vore lærde Skoler forfpnebe med 
faabanne Lærere i Religionen, fom Rector 
D. Worm, £ector Fogtmann; Adjunct 9.. 
Chr. Weſtengaard og Kfere ere. Derimod 
et der mange andre Gíagó Lærere, fom man maa 


b 


120 | : 


stiffe langt bort fra chriſtelige Dannelſesanſtalter, 
bog ifær be vantroe og.be ufæddige. Det et 
tvivſſomt, boiffet Slags ber gjør ſtorſt Stade. 
Mange mene, at be forſte, naar be 'ellers ere 
dygtige i deres Fag, kunne uden Skade taales 
ſem Philologer -.Diftorifete og. Mathematikere. 
Det forftader fig, at bé ba. (tabe mindre; end 
naar be have Religionsunderviisningen; og om 
Mathematiken maa bet indrommes, at ben Bar 
faa Bersriugspunkter med Religionen; men for 
bet førfte maa bet negative Tab iffe ganfte overs 
fees, bois Storhed føles, naar man [ofer f. Cr. 
Thierſch's Vidnesbyrd om, hoor meget hans 
mathematiſte Lærer gavnede fine Difciple ved Ku 
Religisſitet og fin private Underviisning i Moral 
og Religion; for bet andet gives ber i Hiſtoriens 
Foredrag baade ben ypperſte Leilighed til at befæfte 
Diſciplenes Tro paa Forſynet og deres Beundring 
for Chriſtendommen, og paa den anden Side 
ben beqvemniefte Anledning for et ugubeligt Ge⸗ 
myt til at udfirse farlige Tvibl; og hvor vigtige 
bet navnligen er, at vore philologiſte Lærere ere 
Chriſtne i delte Ords fulde Betydning, derpaa 
fan enhver clasſiſtdannet Yngling tjene til Be⸗ 


viis, hvad enten han nu var faa Ipffelig at træffe 


paa diriffelige Veiledere, da han i dette Tilfælde 


* 


121 


glæder fig ved at have bevaret ſin Barndoms fafte 
Tro, maa(fee endog befæftet og oplibet; eller 
han var faa uheldig at veiledes af Naturaliſter 
være fig under det SI. og N. Seflamentó, eller 
munder Homers og Ciceros Interpretation. Men" 
herom. taler jeg mere i næfte Brev. Sil dette 
Hører derimod den SSemarfning, at jeg iffe uds 
tiber bet fædvanlige Curſus i vore Skoler til de 
Srandſer, fom Thierf har fafifat, og fom maa⸗ 
ftee i Tydſtland ere pasſende, Door be flefte Png⸗ 
linge blive paa Skolerne til bet 19de eller 20be 
Mar. Seg vil gjerne fritage Difciplene i tore 
lærde Skoler faabel for at fæfe Kirfefædrene, fom 
fot Kirkehiſtorien, naar de fun iftebetfor hine tib, 
holdes at afe iffe altfor faa Bøger i Originalen 
af det, GL. og ifær af bet 9L, $., og naar de iſtedet⸗ 
fot Sirfebiftorie blive ret fortrolige med Bibelhiſto⸗ 
tien (hvilket iffe (feer, med mindre ben fort 
gaaenbe Betingelfe opfyldes). Af bet GI. G. 
fan enbeel med (tor Nytte læfes ogfaa i Moders⸗ 
maalet, faaledes fom den . fortræffelige Rector 
Moſche brugte det i fin Skole *), og fom hans 
DODetríctter nu bruger bet i fin. De, fom i 
Tiden blive Theologer, føle em flor Lettelfe i 


*) ce Nyt theol. Bibl. 8de Bind i Begyndelfen 


- 


122 
deres acabemiffe Studier, naar be (ra Gfolen 
af ere fortrolige. med deres Bibef. Jeg og 
mangen Anden, ſom med re tog Atteſtats i 
- en Tid af neppe fo Aar, (tulbe bel have lader 
bet ate, hvis Bibelen den Gang i Solen, fem. 
fiden paa mange Steder, havde været en lukt 
Bog. Og be, fom ifft agte at. ſtudere Theo⸗ 
fogie, treuge faameget mere til af faae et or 
bentligt Curſus i Gfofen, ba be fiben iffe date 
-opera drive dette Fag, og bet beg for bem, deels 
fom oplyſte Chriſtne, beefó fom vordende Gm 
bedsmend, et faa vigtigt. Goͤthe felv, hvem man 
iffe fan anflage for Bibliolatrie (uden paa 
ben Maade, fom Hente anklagede fin hele Tids: 
alder for denne formeentlige Feil) henviſer ofte 
fine Læfere til Vigtigheden af Bibelkundſtabei 
humaniſtiſt Henſeende. Get Sted vil jeg bog 
af(tribe ; ſaaledes figer han i Weſtoͤſtlicher Divan 
S. 423: ”Wie alle unſere Wanderungen im 
Orient durd die feiligen Schriften veranlasſet 
worden; fo kehren wir immer zu denfelben qu 
rud als bem erqpicklichſten, obgleich Die und ba 


' , getrübten, in die Erde fif) berbergenben, fobann 


aber tein und frifd) wieder Deroorfpringenben 
Qvellenwasfern.” Hvor [pffelig maae vi prife 
Hver den, ber fom JDugling faner Smag aa 


& 





123 


⸗ 


dette rene Kildevand! Kan fau end ſiden & en 


fordarvet Tidsalder, fuld af ufædelige Menneſter 


og flibrige Bøger, iffe. ganſte unbgaae at int 
fuge Gift, (aa veed han bog af Erfaring, bor 


Modgiften findes, og vil ved dens Anvendelfe 


J 


ſnart overvinde Faren, fom truede hans aandige 
fio med en. pludſelig Død. Vore Fædre farte 
i Latinuſtolen fjeloet mere end deres Bibel og 
nogle Clasſiker, ift be latinſte; dette var ins 
genlunde nof, og jeg far forhen føgt at uds 


, iffe be flore Fortrin, foni vor Tids Skoler have 


fot den. Tids *); men bet Sar bog faatemeget, 
og med Henſyn til at beftaae Prøven under Livets ' 
Storme, i Friſtelſernes og Gjenvordighedernes 


Stund, fandt been langt kraftigere Støtte i deres 
, fafte, ſtjondt mu og ba altfor dogmatiſerende 


€roe, end vore Dages Menneſter (jeg taler om 
Fleerheden, og nægter ei Undtagelſer) finde i den 
nn herſtende Skepticisme, Deisme, Indifferen⸗ 
tisme, og hvad be flere Arter af Vantro hedde. 
Af disſe bittre Tilfætninger laves endnu i 


mangen Gfole ben Aandsfode, ber bydes Di⸗ 
ſciplene under Ravn af en oplyſt eller for⸗ 


nuftmesſig Chriftendom. De unge Men⸗ 


*) Theol. Vibliothek. 19 Bind €. 269 fg. 


124  J , F 


neſter vennes til at reſonnere om Alt, tvivle om 
Alt, derimod Intet at troe, Intet at faſtholde. 
Det er ſorgeligt at ſee, hvorledes den allerede gam⸗ 
meldags Heterodoxie og be tit giendrevne Ind⸗ 
vendinger endnu ſtedſe ſpoge i mange unge Men⸗ 
neſters hoveder, maar be dimitteres til Univers 
ſttetet. Deres Religionsudarbeidelſer til examen 
artium vidne fpbeligft derom. Til em anden 
Yderlighed helde i vore Dage nogle (endnu kun 
faa) Lerere, der, miskjendende alt det Gode hos 
den nyere gib og alt. bet Sande. i bens Forſt⸗ 
ninger; foredrage ſtrengt bet gamle dogmatiſte 
Syſtem, vel endog tif Trods for be fornuftigere 
og mere ſtriftmæsſige Anſtuelſer, tage Bibelens 
Ord ſtedſe bogſtaveligen, forbyde Diſciplene at 
tenke bibere over bet Foredragne, maaſtee endog 
pradike for bem en mort Aſtetik iftebet(ot at gjøre 
bem Chriſti Lære elſtverdig. Træffer en Lærer 
af dette Slags ſammen med een eler flere af den 
naturalifti(fe Gfple, da bringes Diſciplene dobbelt 
i Vilderede; den ene vil ei engang tillade dem at 
troe paa Chriſtus fom Guds Søn; den anden vil 
at be (taf ttoe paa Djævelen, fom en endnu ftebfe 
i Perſon omtanfenbe Sriffer; Din vil iffe taale 
Chriſti Opftanbelfe elfer Himmelfart iblandt Troens 
Artikler; denne indffjærper iblandt bisfe ifær 





125 . 


Chriſti Nedfart tif Heldede; hiin lærer, at atte 
overordentlige Begivenheder i bet Rye (em i bet 
€. €. ere Myther, der enten ere opdigtede elfer 
ved en frifsortolfning maae fremftilles (om almin⸗ 
delige Tildragelfer; denne paaſtaaer, at hovert 
. rb er indblaſt af den Hellig Aand og at enhver 
Fortælling (fal forftaaes efter Bogſtaden of. v. 
Hvor beklagelig er ber. iffe be unge Studerendes 
Stilling, hvad entem be fage Partie i Lærernes 


indbyrdes Splidagtighed eller iffe! Bed at tage 


Partie bevares fnarere deres Charakteers Oprig⸗ 
tighed, end ved at kæmpe fig efter begge be mods 
fatte Anſtuelſer, fem let fan føre, enten til 
Hyklerie eller Snbifferentióme; men hvor fore 
bittres og beſneres bog iffe bet. ungdommelige 
Gemyt / bet alferminbft i de vreligiafe Underføs 
gelfer og 2atefetninger burde finde 9mnfebning til 
at hade eller foragte noget Menneſke, end fige 
nøgen af fine Lærere! Et tredie Slags Relis 
gionslærere troer jeg endnu gunbum at gjenfinde - 
i nogle specimina af deres Difciple, hvilket Slags 
dog vel er temmelig fjelbent. Det beſtaaer af 
faabanne, fom et ville lægge fig ud med nogen 
af Parterne; ſom sn(fe at gjste baade Statio» 
naliſter og Guprarationalifter tilpas, enten — 
fordi de endnu iffe have felv nogen Mening; 


N 


126 


eller ei anfee bet. for vigtigt at forfoare ben. 


De fette deres Ord paa. Skruer i Dogmo 
titen, ſaa at be kunne gjelde baade for Or 


thodoxe og Heterodoxe; be afeife enhver by 


bere Underføgelfe; og undgaae enfbet beſtemt 
Sorffaring. De falde Chriſtus Guds Ssn, 
men lade bet være uafgjort, om de derved fot» 


fane den Cenbaarne, avlet af Fader: 


rens Veſen fra Evighed, effet en ftor 
Prophet; de tale om ben Forsfeftebe og 


igjen opſtandne Frelſer; men forklare 
iffe $9ab be fotffaae ved Verdens Frelſer, ei 


heller om be troe, at hans Død pax Korſet var 
ett forbigaaenbe SSefbimmmel(e, eller at Chriſtus 
virkeligen er opflauben.fra be Døde. De opholde 


"| fig overhovedet fun fort ved Troesfandhederne, 
men udtvære Moralen, fom Hovedfagen, befo — 
bibtíeftigere; og i dennes Foredrag forfalde 


be letteligen til en Feil, modſat bem forrige 


Clasſes. Ligefom be i Dogmatiken hellere ops 


holde fig fed. Guds Godhed og Barmhſertighed, 
end ved hang Hellighed og Netfærdighed, faas 
ledes fremftilfe de gjerne Jeſu Giabelare fom mæ 
gelig og let at fpfbeftajgte; be forbígaae, eller 
berøre fun fofeligen de foære Bud, om at el(te 
vor Fiende, et døde bem gamle 9rbam fom et i 





N 


2127 . 


o8, at tilſtaae oot egen Syndighed, bor egen 
Brode, og aflægge al Stolen paa egen Fortje⸗ 
mefle; fort be ere føde Gabelarete, fom 
Synftus Meier. Falder bem, om hoilke ban ſiger 
(Patriotiſche Phantafgen I $6. €. 369) i bes 
fattige Huusmoders Klager: ”Ifær snfter jeg, 
at alle de føde Gabeletere, fom gjøre Veien til 
dDimmelen mere jæon end bore Landedeie, og 
fom til Bequemmelighed for fornemme. Syndere 
belægge den med Floiel, maatte arbeide i Tugt⸗ 
huſet til Underholdning for ale bem, fom de 
have fordærvet.” — Om denne Straf er aldeles 
pasfende, vil jeg overlade til vore Syuriftet at 
afgjøre; men viſt er det, at ben chriſtelige Sæde. 
fate, (fjenbt fri for enhver Tilfætning af ftoift 
Apathie og nppfaton(t Spagelſe, fordrev Alvor 
hos Lereren fon hos Difcipelen, driver paa Om⸗ 
vendelſe og Unger; paa Ydmpghed og Troe, paa 
Selvopoffrelſe og. Kjerlighed ti. Gub og Menne⸗ 
(tene. Ai iffe (aa af vore lærde Skolers Lærere 
ogfaa foredrage den ſaaledes, og fende Difciple 
til Univerſttetet, ſom ere vel funderede i den 
tette evangeliſte Chriftendom, erfarer jeg hvert - 


Har med Glæde; og neppe tør jeg, efterat have - . 


læft Thierſch's og andre troværdige Skrifter, ans 
tage, at Antallet af ſaadanne er forholdsmasſigen 


N 


' d : i 128 


flette i Sipb(fíanb end (oS oS. "xen i begge 
. Lande et bet, endog for ben QBebommer, ber i£te 
benytter en idealſt Maaleſtok, meget for Tibet. 
Maatte bet fun Sar for Yar foraggs! Dette ei 
ålene suffer, men haaber jeg ; bg det faameget 
visfere, fom. Gfofeene ſadvanligen ved be fo 
refaldende Vacancer faae Neligionslærere, bet 
bekjende fig tif en fornuftig Ortbobotie, og. be 
mange ypperlige Gfrifter, fem i ben fenere Tid 
ere udkomne, hooriblandt jeg ffær regner min 
Vens Anviisning til bet 9. og det GI: $8. as 
ning, finde baade pasſende Stof og Vink til en 
tígtíig Methode i  Religionsunderviisningen. 
mange Foræfdre ere ogſaa, ved at vælge ew 
. Gfole til deres ſtuderende Conner, nu igjen ops 
markſomme pan Beffaffenheden af den Chriſten⸗ 


bonid(ete, ſom beri forebrage8; og bet bliver 


ſaaledes paa em vis Maade em point d'honneur 
for Sorflanberen, hoilket felo. en naturaliſtiſt 
fRector ei fan være ligegyldig for, at Religions⸗ 
 wnberbiióningen hverken indſtrenkes, fom bib, 
indtil paa nogle Steder, til et Par forte Timer 
om Ugen, eller meddeles af en aldeles nerfaren, 
eler vantroe, eller ufædelig eller paa hvilkenſom⸗ 
Delft anden Maade foragtelig Lærer. Saa fandt 
ſom vi bor offre Gud vore bedſte Kræfter, (tutor 


| 
1 











129 
— - får fpnes mig — i enhver Gifofe Religionsun⸗ 
derviisniñgen betroes til den herligſt begavede og 
gudfrygtigſte Lærer; og faa fandt vi bør (tienfe 
be vigtigſte Sandheders Underſogelſe Dagens 


bedſte Timer, burde fgavidt mueligt bem forſte 


Morgentime anvendes til Religionen (Door een 
Larxer har denne Underviisning i alle Clasſer, 
lader det fig naturligolis iffe gjøre med alle 
Difciple). Vore Forfædre ſagde ligefaa fmuft 


fou fromt: af god Begpndelfe er fra Gub. ^ Ja 


ſelp Aratus · yttrede/ ſom Qvinctilian af fam ans 


forer: ab Jeve incipiendum. , Men berfom.. 


Skolen i vore Dage iffe fommer heri ben huus⸗ 


lige Opdragelſe til Hjelp/, befrygter jeg meget, at * 


mange unge Menneſter bille gane ober til deres 
Dagsgierning uden af have opfenbt en Morgen. 
ben eller uogen anden from Tante fil Ham, font 
Tader.”Dagens Lys faa blidt igjen oprinbe." 
Lader o8..Lærerg og Opfynsmænd: dog. foter 
bygge bet! 


€ jette Brev, 


[osiefte Princip for Dannelſen i vore færde Coler: 
.9)nglingen (fal vorde Danſk, chriſtelig og vibenffa: 
belig. Om de forffjellige Veie til Videnffabelighed 'o: 


fotífjellige Studieplaner Om de gamle Sprog — 


| 


Nyt Theol, Bibl. 10 IB. | 9 


— — — · — f. Ri — — — * 


130 


Principat. Tre Hovedangreb Derpaa. i. nyere Tider; 
bet ene i Danmark, det andet i England; det tredie 
i &pbfflanb. De giennemgages 1. Paſtor Baſt— 
holms, (om vil have Naturkundſkaberne tilſtaaet 

Forrangen. Kritik derover, 2. Edinburgh Re: 
view, fem anbefaler den fædrelandffe Literatur og 
de nyere Sprog, i bet de engelſte Univerſiteter tik 
lige haardt bable$. — SDebemmelje af dette. Forſlag. 
9. Det nibfjere Firfelige Partie i € pb(fz 
lanb, fom af Clasſikerne befrygter Farer ſor den 
chriſtelige Tro eg ben fædelige Vandel. Hvorvidt 
denne Frygt er grundet. Beviſet fot Ufarligheden, 
n i et. re Athen af Thierſch]. 





Min Ven exindrer uden Fpiolf de fande og 
fmuffe Ord, fom Paftor Grunbtoig har fagt tif 
Ove 58b Guldbergs Roes: fan vilde gjere 
Danmark drifeligt, bibenftabeligt og ban(f. 
Ved disfe tre Epitheta fiade vi be Egenſtaber bv 
teguebe, fout tore ſtuderende Pnglinge bør bringes 
til at beſidde, figefont. fo hele. Landers Ungdom 
bor opdrages til at blive doriftelig og. danſk 
b. e. gode Gbrifine og Patrioter eller duelige” og 
Fædrelandet - hengivne Borgere, hver eftve fin 
Gtand. Herom fan iblandt t&nfenbe Mænd 
. ingen Meningsforſtjellighed finde Sted; ei heller 
om den tredie Charakteer, fom bor udmarke alle 


" — N 


ei 





13I . 


Qetrbe,- ttemlig Pidenſkabelighed; men 
naar dette Ord (fal forklares, og en Studiiplan, 
ſom en Folge af Forklaringen, udkaſtes for vore, 
larde Skoler, ba bemarkes endnu ſtedſe ben (tore 
goríitjet , at Pluraliteten ſtemmer for bet latinffe | 
og gra(te Gprog foit Hovedfagene / til boite ba 
to eller tre nyere Sprog; og iblandt 5 Videnſta⸗ 
berne Religion, Hiſtorie, Geographie, og Ma⸗ 
thematik (faf flutte fig; famt Hebraiſt for $5eo; 
loger; imedens em agtet Minoritet (thi udmærs. 
fede Mend fælles deriblandt) vil have de gamle 
Sprog enten gan(fe fortrængte effer anvifte en un⸗ 
derordnet Plads og i deres Sted foredraget deels 
Realkundſtaber, iſer Naturvidenſtaberne, deels 
de nyere Sproͤg i ſtorre Omfang og Dybde. Min 
belæfte og med clasſiſt Underviisning fad fortro⸗ 
fige Ven kjender be Forſeg, fom Bet 18de Aar— 
hundredes philantøropinfte Pædagoger gjorde paa 
at faae de (qafalbte Pati (fe Coler (der ogſaa bem. 
Gang altfor ofte iffé vare” flort mere) forvands — 
(ede til Realſtoler. Det mislykkedes i bet Hele, 
men bragte med nogle tentporære Cáü deri bar 
rige Fordeel, at mange Stader fif forbedrede 





Borgerffoler, hvortil be høit trængte, dg hvortil F 


be fleſte danſte Kjobſteder endnu den Dag i Dag 
meget trænge; thi det er forunderligt, hvor lang 
. 4 3i 2 


| 
132 u NE 


fomt bet gaaer med Realſtolers Anlaggelſe i vort 


Fædreland, og hvor faa gode Borgerſtoler ber 


endnu findes. Men herom vilde jeg iffe i dette 
Brev underholde min Ven; derimod agter jeg at 
henvende Deres Tanker til be kraftige Indſigetfer, 
fom i be ſidſte Aar ere gjorte imod be gamle 
Sprogs fortrinfige Dyrkelſe i vore 
lærde Cfoler og vd Doiffoferne. Tre ſaa⸗ 
. danne, gjorte fra gan(fe forftjellige Synspunkter, 
have iſer vakt min Opmerffombeb, og ihvor 
libet jeg fan være enig med Forfatterne, Dar 
jég bog fundet deres Indvendinger interedfante 


nof til fer at omtales. Den ene Forfatter er 


Dem allerede bekjendt; men fordi han er inden⸗ 
fanb(t, en agtet Mand i Literaturen og vel bes 
vandret i be flefte Fag af den menneſkelige Viben, 
bør han, ſtjondt bekjendt, ingenlunde forbigáat8; 
thi bet er faabanne Stemmer, four fortjene at 
hores, endog naar be opfefte fig imob Hvad bet 
er o6 Fjæreft. Sieg 4igter her tik min Ven Dr. 
Paftor 5. Baſtholm, fom i fin Skrivelſe til 
bet Kjøbenhavnfte Bibelſelſtab, trykt 1819; feb 
ber følgende ftrænge Dom om de gamle Sprogs 
Studium i vore færde Skoler: Hvilke "Sot 
domme og hvilke Soroilbelfer er iffe den lærde 
Opdragelſe unberfaftet? man fpifder Ungdoms 


s 


| 


133 


mens bebfte Aar paa, jeg til iffe (ge at. lære at 
forfíaae, mem paa at lare at (tribe og tale et - 
dødt Sprog, for.at Dbrugé bet een Dag i. fit Liv, 
og hvor man lige ſaa godt funbe bruge fit Mos. 
bersmaal. Man trætter den med at lære et. 
andet, ſom er glemt af be (efte, faa Aar efterat 
den acabemiffe Bane er fuldendt; man medtager 
dens Tid paa at [efe gamle Forfattere, (fom 
'mafteu ete aldeles i£fe til Gavn for bem, ba deres 
Indhold iffe ſtaaer i Forbindelſe med den nærvær 
rende Verdens Beftaffenhed, og ba be, uden at 
miskjende deres indvortes høie Værd med Henſyn 
- til Videnſtaberne i Almindelighed, eller deres 
Bigtighed ved Videnſtabernes nye Oppaagnelſe 
efter Middelalderens Morke, un bog, naar matt 
itfe bil tillægge Menneſtefornuften en Svakkelſe, 
fom maatte indgyde Mistvivl om Mueligheden 
af en hoi Grad af aaudelig Culturs Erhvervelſe, 
maae vere deels opnaaede; og deels overgaaede 
af be Nyere, (naar mon inbftrentebe ?«8ningett 
af bet Giraffe Sprog, til det npe Teſtamente, 
ſaa var det viſt fuldkomment nok), og man for⸗ 
ſommer Naturens omhyggelige Studium ved 
Ungdommens Dannelfe, eller gjør den til en ubes 
tydelig Biſag. Iſtedet for at man burde i vor 
ftemrptfebe Tidsalder og ved Videnſtabernes 


134 — ib. 


ficte Fremſtridt gjøre Philologien fil em Biſag, 
faa lader man fig, hildet af gammel Vane og 
bundet af Fordommens Panfer, endnu ſtedſe fot» 
fede til at gjere ben til eu Hovedſag bed Ungdom⸗ 
mens lærde Dannelſe, nagtet den daglige Erfa⸗ 
ring bifer.ben liden Nytte ben fliftet, Iſtedet 
for at Nutiden burde hæve fig ober. Oldtiden, faa 
(aber den fig endnu beſtandigen fanfeloó beherſte 
af ben, beg gjør Kunfinerne til Slaper og Gf 
terabere, faa at be derved afholde frø nt arbeide 
i Tidsalderens Aand eg til dens Dannelſe, og 
ben beherſter Hoiſtolerne, boor gauſte andre 
$Sunb(taber burde fortrinfigen drives,” 

"Seg il iffe føle om be to vigtige Bebage — 
grunde, fom der gives for at inbremme Natur: 
Kundſtaberne (ligeſom Jord: og Golfebeftribelfen 
tilligemed Hiſtorien) Forrangen; at disſe Kund⸗ 
(taber eg iſer Naturbeſtriveiſen i-en faa overs 
maade bei Grad pefée Opmarkſomheden hos 
"Ungdommen, fom er Grunden. til al den eorige 
Aandsudvikling, til Lægens omhyggelige Jagtta⸗ 
gelſer af bet menneſtelige Legemes Phoenomener, 
til den prattiffe og juridiſte Embedsmands ſtarpe 
Blik i fin heele Embeds Forvaltning, eller til 
Religionslxrerens dybe og træffende Beſtuelſer 

af Menneſtenes aandelige Vaſen, (hvilken for⸗ 


/ 


. - ” : X "T 
. trinlig 9Bitfning i denne Henfeende e£ fornuftigt. 


^ Studium af Naturen frembringer, vil mam ved 
anſtillede Sorfsg fet overbeviſe fig om), iffe heller 
vil jeg tale om den gavnlige Indſtydelſe af Uds 


bredelſen af Natur og- mathematiſte og de derpaa 


- byggede techniſte Kundſtaber blandt et Folk for 
at opoeffe dets Anlæg til Induſtrie, og derved 
at befordre dets phyſiſte Velferd og Statens 


Flor/ (og Hvortil bet uid Folt i hoi Grad 


trænger).” 
Men jeg pil blot — — b adc fra bet 


religiefe Synspunkt; er Naturen i£fe et Præg af - 


Guddommen, et Gpeil hvori dens Vaſens Her⸗ 
lighed anbenbarer fig? hvad ffuer man i den; 
uden Skaberens Ideer? D$ab fan berfote være 
uforflanbigere og mere fttibenbe mob Menneſtets 
Vard og Beſtemmelſe, end at ſpilde Ungdoms 


mens Tid paa gt [are beu, hvorledes man tenkte 


i Grakenland og i Kom, og at nnberfoge Doilfe 
VKremſtillingsmaader og Udtryk man ba betjente 
fis af, og derimod at forſomme at gjøre den be⸗ 
fjenbt med, (at jeg maae tiffabe mig et anthro⸗ 
poinorpbiftift Udtryk) hvorledes Gud har tankt, 
og at bortvende dens Blikke toert imod den hellige 
Skrifts egen, Anviisning og Chriſti Exempel, ſom 
ſtottede fin Lære om Gub paa Betragtningen af 


L 


136 


hans Varker, fra Skaberens Gierninger, denne 
"nudtemmelige Kilde til Underviisning, Paamin⸗ 
delfer, Sroff og Beundring? Hvor foredrages 
vel Naturens Philoſophie? Jor tefeologiffe 
Betragtuinger over den os omgivende Verden? 
boot ſorgeligt et bet. ifær iffe, at Religionens 
Lerere iffe ere blevne indførte & dette Viisdom⸗ 
mens Sempef, fom bagligen omgiver dem, og 
bagfígen vilde indbyde dem. tif npe Betragtninger, 
haar man fwm eengang habde viiſt bem Ind⸗ 
gangen dertil? O Daarlighed! o Werbltnbelfe!. o 
mit TidSalder! vangn op af Din Vildfarelſe, 
' tiv Dig [88 af Fordommens trykkende Aag, og 
aabne Dine Dine for bet Guddommens reb 
ſom oberalt omſtraaler Dig I” 

Min Henſigt er. ikke her at retfærdiggjøre 
bent vedtagne Studeremaade, ja iffe engang at, 
benytte Apologierne for denne. Cen af be meeſt 

udtsmmende er vor Engelstofts Udoikling af 
bert romer(te Literaturs Værd, forfattet paa Latin, 
og af mig overfat paa Danſt til Brug for Egeria. 
Deri findes Svar paa de ffefte af fr. fBaftboitué 
Sjubsenbinger. Kun ti hans Anbefaling af Nas 
turkundſtaberne er ber iffe taget Henſyn (ba 
bim Afhandling er mange Bar ældre end bet 
Baftholmfte Cenbebreb). Derom er. min. Me⸗ 


n : 


& 


137. 


/ 


- sting denne: cat Naturvidenſtaben viſtnok hid⸗ 
indtil er bleven altfor. lidet dreven .( Danmark, — 


og at bi tildeels paa Grund deraf ftaae i manges 


^ 


haande Kunſtfrembringelſer ſaa langt tilbage for 
England, Frankerig og & pbffíanb; at ber fal» 
gelig bør arbeides paa at udbrede dette Slags 


Kundſtaber mere iblandt Foiket. Men deels 


fever dette allerede pan flere Maaden, f. Cr. ved 


Selſtabet for Naturvidenſtabens Udbredelſe, fom 
iblandt andet fader holde Forefæsninger for 
$unfnere og Fabrifancer: i abffllige Giteber; 
endnu tidligere ſtede det ved Univerſttetet, Door 


Ikketheologerne i flere Aar have været forplig⸗ 


— tilat ſtudere og lade ſig probe i, Natur hiſto⸗ 


rien fil anden Examen; deels bor ben Tvivl 
disſe Fag foredrages i andre Skoler, faafom 
Kunſt⸗Real⸗ og Borgerfkoler, men iffe i de 
lærde Juſtituter, i det mindſte ikke fot Hoved⸗ 
fag y Hvilket enbog er umueligt, fordi man iffe 


- fat, og til faamange.Gfoler ei fan anſtaffe be 


fornsdne Maftiner, Naturalier og sotige 9p» 
patat. (bor bet haves f. Er. paa Herlufsholm, 
ber benyttes bet). Men allermindſt bør, efter 
mine Zanfer, den gamle Philologie gieres til en 
Biſag. "Jeg for min Deel fjenber endnu, efterat 
have betraadt faa mange Veie tif. Aaudsdannelſe, 


: | 138 


1 


intet Middel, ſaa frngtbart, beqqemt, manges 
 fibiat, og nabnligen for Barndoms⸗ og Ungdoms⸗ 
alderen faa pasſende, ſom Studium af fremmede - 
ifær be gamle Sprog. Jeg begtiber godt, hvor 
ledes ben gamle Ennius kunde rofe fig af, af 
' han havde to Sjele, (orbi han forftod -io Sprog 
— et Indfald, fem Keifer Carl V. fenere har 
haot eller 6enpttet, da hau ſagde, at man ved at 
lære et nys Sprog fif en npo Sjel. Men ligeſaa 
viſt er. det, at Zilegnelſen af; et. nyere Sprog, 
" ifæp naar det et nær beſtagtet med Modersmaalet, 
"langt fta iffe giver bet Udbytte, ſom et af be 
gamle Sprog, hoerken med Henſhn til Ideernes 
Masſe, eller tik Sprogphilbſophien/ eller Saut» 
ſomhedens Øvelfe eller Sungens Danneife. 
Naar Hr. Baſtholm beraaber fig pan bem daglige 
Erfaring, fom. ſtal viſe, hvor liden Nytte, pir 
lologien ſtifter, ba maa jeg, med of Agtelſe for 
min Vederpart, forſikkre at min Erfaring Dar 
lart mig: bet, modſatte. Naſten alle de Stu⸗ 
derende, fom ved, Univerſitetet og ſiden i de. fot» 
ffjelligfte  Gmbeber udmærkede ſig; vare fra 
Skolen af gode Philologer, imedens bet er eu 
Undtagelſe fea Dobebreglen, naar de i Phuologien . 
Forſomte blive ret dygtige, undtagen i Chirurgie 
09. ——— jeorpaa jeg har oplevet abffib 


UN, 


| 139 


fige glædelige, men og(aa let. forflarfige Grempler, 
Disſe ville derfor iffe omflemme Mange; deri⸗ 
mod bilfe Flere underſtrive bet fjaffe Ord imod 
»gt lære at ſtrive og tale et døbt Sprog ; fot af 
" bruge bet een Dag i fit fio, og hvor man: lige⸗ 
faa godt kunde bruge fit Modersmaal,” Ja var 
Rytten ei ſtorre af at kunne (tribe og tale Latin, 
ba var bet Cipub of anvende en Deel af Ungdom⸗ 
mens bedſte Tid paa bense Færdighed. Men 
Sagen forholder fig gan(te anderledes. . Hvad 
Skrivningen angaaer,..ba er bet faa teur 
melig in confesso, a£ man iffe forftoaer et Sprog 
grunbigen, førend man nogenfunbe fau udtrykke 
fine Tanker deri (og mere forbred der iffe.til vor 
examen artium af bem [atin(fe Stiil) og hvad 
Taleferdigheden Detraffer, ba anſeer jeg 
den for en nsboenbig Betingelfe, naar vi pille 
haandhæve Lærdoms og Grundigheds Hæder ved 
wore Embedsexaminag. Man har adffillige . 
Steder i Tydſtland tilfabt, at disſe Eramina 
. maatte tages. i Modersmaalet; og allevegne et» 
farvet, hvor pinbfelig Dygtigheden er forfongben 
og Overfladiſtheden kommen i dens Sted, Doors 
for nian ba ogfaa paa be flefte Steder er vendt 
tilbage til Brugen af bet latiuſte Sprog, i hvor 
tregt det un end gager dermed. Ja ved unogle 


140 


Univberſiteter har man antaget i det mindſte me⸗ 
dicinſte Doctordisputatſer paa. €5bff; og. 
Følgen blev, at Barbeerfvende nu hundredeviis 
bleve Doctores Medicine et Chirurgie, fot det 
hendtes bem undertiden gf ftrive fig.. Seg Bar. 
felv fees adſtillige ſaadanne Disſertationer paa 
Tydſt; og ihvor ubekjendt jeg er med disſe Videns 
(taber, tot jeg bog vædde hvad man vil derpaa, - 
at jeg, en reen Laicus, ſtal bet Hjælp af et Bis. 
bliothek kunne ſtride et bedre Proveſtrift i biéfe 
fag. Det et tel bet bedſte Beviis paa, boot 
ledes Stymperagtigheden indſniger fig, faafnart 
wman bed Hoiſtolerne af(faffer de gamle Sprog. 
Dette har dog nylig felo en Englæender tilraadet. 
J Edingburgh Review for Februar 1826 gjøres 


nemlig et vældigt Anfald paa de gamle engelſte 


Univerſiteter, hvoraf Tendentſen er deels at an⸗ 
befale det paatankte Univerſitets Stiftelfe i. 
London, deels at anviſe dette andre, formeentlig 
ndttigere Studier end. Greſt og Latin, hvilke, 
fom bekjendt, drives tilligemed. MathematiÉ 
naſten ubefuffenbe i Orford og Cambridge. Ar⸗ 
tiffen er ovberſtreven: Thoughts on the Advance- 
ment of Academical Education in England, og 
rober en ſtarpſindig, vittig og. veltalende Got» . 
fatter. |. Det vil inceresfere min Øen at hare — 











YAT | 


/ 


nogle af hans fiubtige Inboendinger 04 In⸗ 
ſtancer. Jeg forbigaaer Alt, hoad ber hos ham 
blot er ſtilet (mob Quaterly Review, ſom havde 
ivret imod bet Londonſte Univerfitet, ogſaa af 
den Grund, at det ſtulde intet theologiſt Fa⸗ 
cultet have (Partiſtriget et: et Univerſitet 
 Wben Religion) og at ſelb Joder ſtulde 
have Tilladelſe til at ſtudere der. Ogſaa det 
meget Træffende , (on Forf. anfører til Forſvar 
for en for By for Univerſitetsſtad (deriblandt, 
| et be Studerrude der fan fade Omgang med dans 
nede Fruentimmer) udelader. jeg, fom o8 her 
uvedkommende. Vi gane ſtrax til Underdits⸗ 
ningsgjenſtaudene. Mathematikens Nytte 
i Livet indrommes. »Men — ſporger Forfat⸗ 
terne — følger deraf, at Folk ſkal fjsbes til 
sat erhverve fig denne Kundſtab? Den flass 
fiffe Literatur Tilhængere ere baade tab 
rigere og mere enthuſiaſtiſte eud Mathematikerne; 
og ben uvidende Hæftighed ,r hvormed deres Sag 
undertiden er bleden angrebet, har forøget bené 
Popularitet.” — "Gn lærd Mand har fagi, at 
ben gamle Literqtur sar ben Ark, hvori al Ver⸗ 
Dens Cwiltſation blev frelſt under Barbariets 
Syndflod. Vi fiffaae bet. Men vi [afe ikke, 

at Roe anfaae fig ferner til at fede i Arken 


142 


efterat Syndfloden havde ophort. Da Sore Sob 
fædre ferft begyndte at anfee Clasſikernes tw 
dium fom: ben fornemſte Deel af Opdragelſen, 
fandtes lidet eller intet, ſom var vard at lafe, 
inoget nyere Sprog. ;Oinftenbigbeberne have 
. forandret fig; mon da ikke ogſaa én Woranbridg 
iOpdragelſesſyſtemet er onſtelig? — Vor Mee: 
ning ont bet latinſke Sprog vil, fom si 
frygte; blive anftet for kjetterſt. Vi fam ei 
andet end mene, at dets Otdforraad er elendig 
fattigt, og dets Mechanisme mangelfulb baabe i 
Kraft og Noiagtighed. — Lg vi tanke ikke ſtort 
bedre om Skribenternes Corpus end vm Sproget. 

Roms Literatur blev fob gammel. Den havde wr 
ferebe i Vuggen alle Tegn til Sn fetbiateb (decre- 
pitude). Vi ſoge der forgjæves bett barnlige 
Tales føde Laſpen og yndigẽ Vildhed; vi ſoge for⸗ 
jíete een eneſte ſtabende Aaͤnd, en Homer eller 
Dante, en Shakeſpeare eiler Cervantes.” — 


0 Span har ofte fagt o8, at bet Tatínffe Sprog er 


mere ſtreng⸗grammaticalſt end det engelffe, og 
åt def derfor bør ſtuderes.“ TDetfe- benægter 
Forf. men hans Grunde have e(sbeftgbet mig).— 
”Det fatíttffe Sprog er ifær vigtige fom en Ind⸗ 
ledning til bet græfte — en ubetydelig Pors 
ticus til en tmajeftetift Bygning. J det græfte 


» 


143 


Sprog findes forenet det engelſtes Kraft, bet. 


frauſkes Nethed, og bet toſcanſtes føde og Barm 
lige Simpelhed. Af alle Tungemaal er bet bedſt 
egnet baade for Videnſtabens og den (fjenne Li⸗ 
teraturs Formaal. Lg dets Literatur er Spro⸗ 
gets Genius værdig. Den roſer fig af fire Dige 
fere, fom ttpaatbiofefíg høre tif bem forſte Rang. 
Homer, 98g pin, Sophokles og Atiſtophanes; 
af Demoſthenes, den ſtorſte Taler, af Ariſtoteles 


ſom maaſtee har: famme Rang iblandt Philoſ⸗⸗ 


pherne, og endelig af Mato; fom, om fan ikke 
et ben meeft tilfredsſtillende, dog ev beu meg 


fertwpfienbe Philoſoph. Men ſeſondt Forfat⸗ 


teren ſaaledes indrommer, at flove Fordele 


kunne drages af bet. graſte Sprogs Gtubium, " 


troet han bog, at disſe kjsbes for døre med An⸗ 
vendetfen af fåv eller ette Aar. *) af «en ang 
Mands fio; fort. 22 effet 23 Aar gammel (tal 


indtræde ſom PUO Medlem af Gamfnibet, 


^ Pu S $ietfé is máéttet prøve denne Snbéeté 
ding, Doilfen han befvarer med den Paaſtand: af 

der græffe Gprog fan læreg paa em langt fortere 
Tid ved en rigtig Methode. . Seg behøver neppe at 

- — füfoie, at hvis i Danmark be Fleſte ogfaad anvende 
, 7 Wat paa at lære Graff (nemlig 5 à 6 i Skolen, 
Steften ved' Univerfitetet) ba læres. paa famme Tid, 

” fem eller fex andre Sprog, dg abffillige f ibenftabrt, 


— 


x 


* 


. 144 « 

Ingen tvivler out, at megen Kundſtab kan oſes 
ef Clasſikerne; men det er ligefaa viſt/ at meget 
Guld endnu maa kunne findes i Spanien. Deraf 
folger enbitu tkke, at bet er klogt enten at bears 
beibe be fpanffe Miner effer Lore be gamle Sprog. 
For Columbus's Reiſe forfonebe Spanien hele 
Enropa med bt koſtbare Metaller. Americas Op⸗ 
dagelfe forandrede Tingenes Stilling. Nye 
Miner bleve fundne, af $oiffe Guldet kunde 
forſtaffes iſtorre Overflodighed og med mindre 
Arbeide. De gamle Bjergværter bleve forfabte, 
ba det var anbenbart, at be, four vilde. ved five 
at. færte deres Capital i dem, vilde blide under⸗ 
folgte og mbelagte. Saaledes ^ er. ogſaa en un 
Verden i Litteraturen og for Videnſtaben bleben 
opdaget. ' Nye Aarer af inteffectuef SRiigbom ert 
bragte.for Dagen. Men et monſtros Syftem af: 
Privilegier og Tvangbanſtalter voder 08 £i[ af 
. gaae og føge nogle faa. glimrende Korn i Oldti⸗ 
dens mørke og befbatlige Schatt iſtedenfor at 
gjennemtrenge et Diſtrict, fom vilde gjengjelde — 
en mindre moiſommelig Sogen med et langt (et 
deelagtigere Udbytte. — $i vilfe indrømme, at 

bet gra(fe Sprog er af mere. Verdie end det 
franſke, italienfte eller fpawfte. Men det far 
dog el.omtoiblef, om det er mere verdt end 


N 
2 
" 








I45 


- 


alle tre tiffamimen; og at be alle. tte kunne et 
hoerdes i mindre end den halve Tid, fom udfor⸗ 
breó til at Fjende det græfte noie, er ingen Tvivl 
unberfaftet. Ei heller har bet Onde dermed 
: €nbe. Nei, iffe alene Faſtlandets brugelige 
Sprog nyde mindre Opmarkſomhed end be for⸗ 
tjene; men vort eget Sprog, fom i Kraft og 
Overſtodighed alene biger for det græffe, og vor 
egen Literatur, fom viger for ingen, der nogens 
fiube var til — faa riig er den i Poeſie, Velta⸗ 
lenhed og Philoſophie — bliver utilgiveligen for⸗ 
ſomt. — At Kundſtab om de gamle Sprog 
hører med til en fuldftændig liberal Opdra⸗ 
gelfe, bet indrommes; men dertil hører ogſaa — 
foruden Indſigt i Videnſkaberne — det 
franfte, italienſte, tydſte og ſpauſte Sprog; og 
fremfor Alting et. fortroeligt Bekjendtſtab med 
ben engelſte Literatur. Kun faare Faa finde Tid 
fil alle disfe Studier. Nogle. maae opgives. Vi 
fpstge hoilke? og for at finde det, ordne vi bent 
under be tre Rubriker: Sornabenbebet, Se: 
qoemmeligóeber og Lupus. Under boilfen. 
af disfe tre kommer bet græffe og latinfte Sprog? 
Bidfelig under bem fte. Alligevel (fulbe 
pibinbtif Alle i England være Philologer; og 


Forf. finder Grunden dertil i de to engel(te Uni: — 


Nyt Theol, Bibl, 10 Bo.  . $ 


0007 g 


146 


berfiteters PYrivilegier. Fremdeles anklager han 
biéfe for iffe engang af have lært Ungdommen 
bet, fou dog der efter Neglen ſtulde læres, ja 
fan pttrer endog, at den engelſte acabemiffe Ung⸗ 
bem fom Corpus ei fan ſammenlignes med ben 
franſte (?) tydſte, eller rusſtſte (? D. Fra affe 
be Radicalmangler, font klæbe ved Univerſiteterne 
i Oxford og Cambridge, fan bet i London blive 
befriet, Hvorfor bet af — indſtendigen 
anbefales. 
Min Ven vil uden ois undres ober, at 
" finde en clasſiſt bannet Englander (eller vel rets 
tere: en Skotter) at tale i denne Cone. 25i 
ihvor meget af hans Oppoſition vi end henregue 
til Mis brugene ved de engelſte Univerſiteter, 
blliver ber bog en foar Klage faapel (mob disſe 
fom ímeb be af dem begunftigebe cfadfiffe Sin 
bier tilbage. Hvad ber heri betraffer be eracte 
Videnſtabers og be nyere Sprogs Forſommelſe, 
kunne oi Danſte lade uenfet, ba denne Anke med 
ingen Net fan føres imob vort Fædrelands [arbe 
Anſtalter. Iligemaade [abe vi. alf det. hengaae 
upaatalt, hvad Forf. ei uden Grund figer om 
ben fore Mængde Studenter i England, fom 
intet lære uden en SRunbfulb for bem inpttigt 
Latin og Græft. Glige Gubjecter (taf man alles 


(147 


. vegne faameget mueligt holde (ra den egentlige 
Lærdom; og henvife dem tif bet praftife Liø. 
Endelig. gite vi Forfatteren Net i hvad han inde 
ſtjærper om. Modersmaalets Vigtighed og bem 
nationale Literaturs Studinm ((tjenbt fan flüfer. —— .. 
den engel(fe Literatur vel Dott, iſar i Philoſophie, 
boor det bog fun er den practifte Deel, i hvilken 
Englænderne udmærke fig); meu der bliver endda — 
Stof nof ti Strid imellem fati og os, ba fat 
fenfarer be gamle Sprog t lærd Luxus, vi 
Derimod til Fornsdenhed for de flefte 
færde; ja bet latín(te Sprog endog for alle Stu⸗ 
berenbe; han finder fun nogle faa Guld, 
korn i ben gamle Literatur; vi troe deri at 
have fundet (utter geblegent Guld, og 
det i florre Stuffer, end: nogen fenere opdaget, 
Guldmine har frembudt, Han feer Fun paa det 
Extenſive i det Literære Udbytte; vi bekymre 
og fornemmelig om bet.Sateufioe i Stu— 
bierne, åg indremme f. Cr. gjerne, at tre noere 
Sprog fan læres i kortere. Tid end det graſte, 
uden derfor at vurdere Gevinſten af hine for 
. flørre end Udbyttet af den. gre(te Literatur alene. 
Thi vor Hands Dygtighed voxer ved at beftjæftige 
figimeb vanſkelige Gienſtande; og bor Smag 

6efefte8 ved fortrolige Bekjendtſſab med Oldti⸗ 
$2 


148 


- 


dens Monſtre, imedens den lettelig fan blive 
ufiffer og vaklende, naar den alene (faf dannes. 
efter nyere Smagsvarker fra for(tjeflige Folk og 
Tidsaldere, af hvilke faare Faa kunne beſtaae 
for den clasfifte Canon Hertil kommer endun, 
at baade ben romerſte og greffe Literatur eengang 
fot alle er flnttet; ingen ny Smag, ingen Griller 
fan bírfe herpaa tilbage. Derimod et ethvert 
moderne Sprog endnu i frem(fribenoe Udvikling 
og dets Literatur forøges hvert Aar, undertiden 
med Meſterſtykker (og Disfe fortjene at fjendes), 
inen odfaa aKfot ofte med fmaglofe Frembrin⸗ 
gelfer, hvilke bet endog fam lykkes fot en Tid at. 
tilliſte fig temmelig alminbeligt Bifald, fom vi 
fil €x. have oplevet det ( den tydffe Literatur 
med Siegvardsromaner, Ridderſtueſpil, begre» 
beige Comoedier, fæle Kotzebniader, Hogs 
mannſte Eventyr o. ſ.v. Ja felv de fterfte mo 
derne Genier ere nubere deres Beundrings (trav 
fenbe Glands baade ubfatte for (elo at falde, og 
at bebaare be Læfere, fom alene danne fig eb 
Lesningen af deres Skrifter. Hvo vil vente at 
hæve fig til en. ſikker Dom om eftortifte. Gijen⸗ 
flanbe blot ved. at findere de nyere Smagse 
bærfer? Lad en Saadan foruden de. af Forfats 
teren nævnte Sprog tidige forfiaae Danſt og 


Y 
X 








149 


Svenſt. Han ſtal da kunne ſtaffe ſig ydelſ⸗ 


of; meg mos egíaa en ufeilbar Maaleſtok for 


bet die og Gfjeune, fou be klasſiſte Meſter/⸗ 


værter ere? Hoad enten jeg tænfer paa Lord 
fSproné Varkar, f. Cr. hans Don Juan, eller 
paa Goͤethes f. Cr. hans Fauſt, Werther +) 
Wahlverwandſchaften, eller paa be Franſtes Thea⸗ 
ter, f. Ey. Beaumarchais' vittige men uſadelige 
Figaro, eller paa vor Oehleuſchlaͤgers genialfte 
Digte, iblandt hoilke nogle f, Gy. Hugo o. Rhein⸗ 
berg og fen i Sydhavet ſtaae faa bpbt under 
audre; ba bríugr& jeg tif at holde faft ved bore 
Forfedres Princip: at (abe Smagen og Demme 
fra(ten oves, uddannes og befeſtes ved Síasfo 
kernes Studium. Men hellere end tale fefo vis 
dere om denne Materie, vil jeg meddele miu 


Ven; hoad Director Gipillefe (river ſindrigt 


og kraftfutdt herom i hans famiebe Gfole(trifter 


S. 31. "Der gives intet, hoori et Folks Aand 


affpeilet fig faa klarligen; intet, Doorpeb det 
tillige adſtiller fig faa (farpt fra -anbre fout et 


eiendommeligt Deelt; intet Hvori dets Tilvæs 


relfes reneſte Xther devager fig faa frit, og 


hvori Materie og Favn, Aand og Legeme gien⸗ 


*) Fauft og Werther nævnes her ei fom flette Digte, 
men fom. ercentriffe, 


- 


130 


nemtræenger hinanden paa en fan forunderlig 
Maade, fom Sproget, Hvilket et Golf 
taler; defor maa Sprogunderviiſsningen saa 
igjennem ale Clasſer af ben lærde Cole. Men 
9i fjende ingen andre Sprog; fotu ere. faa fuld⸗ 
kommen organiferede; ingen," hvori ben Defje 
! fembe Aand er faa farmontff trængt fnb i det 
finefte Aareſyſtem; ingen, fom udtrykler et faa 
beftemt Billede af-bet Folks ib, Cfarafteer og 
Borfatning ber tafebe bet, (om bet gra(fe og to 
merffe Deraf følger, at Begyndelfen 
eg Enden af a€ Underdiisniug i be 
færde Gfoler maa beftaae i af lære .— 
bet gteffe og Tatinffe Sprog. Atten 
juft i£fe derfor (fal. Drengen og Sustitgen lere 
be gamle Sprog, "paa. det hans Hukommelſe, 
Sfarpfindighed og Phantaſte maae have noget 
at obe fig paa; men for at han fan (fneioet i 
fin Fylde ber, hvor bet har aabenbaret fig riget, 
dybeſt og fraftigfts for at hans hele indre Mens 
neſte fan næres af den vældige Gtrem, fom 
9tanben der far nbgpbt; for at en Gjenſtand 
fau fvæve Gam for Dine, Nvilfen i dens nendelige 
Mangfoldighed har frembragt overalt de meeſt 
granbiofe, ligefom be finefte Skabninger.“ 





ISI 


Paa ſamme Tid, fom denne Gag bringes — 
paa Bane i England, far Profesfor Thierſch 


fundet det fornsdent i €pbfffaub at gjendrive uds 


førligen en anden Indvending imod be cfadfffe - 
Studier, fom har noget tilfælleds med År. Paſtor 


Grundtvigs' for (aa Aar fiden petrebe Betanke⸗ 


lighed imob. be hedenſte Skribenters Læsning, — 


men fom hift er fremfat i langt fierre Omfang og 


bleven ledfaget af langt frørre Bifald. Forſik⸗ 


kringen derom forundrede mig meget, hvorfor 
jeg befluttede deels af epitomere den Afdeling af | 


Thierſch's Værk, fom Handler herom (fee Au⸗ 
hanget. tif. dette Brev), deels at eftertænte; 
Hvorledes det dog i vore Dage kunde komme 
faabibt, at en Mand af flor Lerdom, ogfaa i 


den gamle Philologie, for Alvor pftrebe den | 


Mening, at be hedenſte Skribenter ei burde 


taate8 i dtiftefige Skoler; og hvorledes han heri 


hos Mange kunde finde Medhold, fom Thierſch 
forfiffrer. — Ser er en paafalbenbe Lighed imel⸗ 
fem denne Frygt; og ben, fon vi undertiden 
"fade endog hos de lærdere Kirkefedre. Jeg har 
/ havt Leilighed til at fige et Par Ord derom t mis 
nys holdte Subeltale *); maaſtee vil det ins 


*) Seee foran i dette Bind Side 25. 


” 


|. 152 | 


teredfere min Ben her at^faae nogle flere. Data. 
Baade ved egue Studier pg mangen Gang ved 
notrykkelige Forſtrifter og Vink anbefalede Bas 

fllin$ den Store, Gregorius. Nazianzenns og 
| Nysfenus, Grpfoflomus, Auguſtinus og iet 
tonpmus den elasſiſte Literatur. Alligevel var 
bet to Ting, fom tit bragte disſe og andre gamle 
Larere tif at vakle i deres Dom: 1) Frøgt for 
at de uuge Chriſtne ved af læfe Homer og 
andre hedenſte Digtere flulde' fane. Kjerlighed til 
"ben græffe Gudelare og. igjennem den til de 
graſke Afguder, 2) deres Beundriug for Munke⸗ 
livet og de a(feti(fe Selvpiinsler, der, underti⸗ 
den bevægede dem fil at nedfætte Lerdommen, 
stavnlig bem feben(fe Lærdom, bpbt under Mun⸗ 
fenes fromlabenbe Uvidenhed. Heraf mangen 
Inconſequents. Saaledes falder Gregor af Na⸗ 
zianz i fin Oratio X X.in landem Basilii Magni 
Lærdom bet. ppperfie af alle jorbi(fe Goder; men i 
| fin Orat. IH. in Julianum vurderer han ben ſaare 
ringe; anprifer Munkenes Hellighed, og fætter 
ved Siden af bem Sokrates, Plato og. Oldtidens 
øvrige Heroer ſom ubetydelige og latterlige 
Folk. Chryſoſtomus, ber fom Taler hadde dannet 
fig efter be gamle Graker, raaber etſteds til 
(Opera Vol, XL pag. 160), at mam 'itfe ſtulde 








-. 48 
gjøre Ungbommen bekjendt med be græfte Gabler; 
men hellere bibringe be. unge Gemptter Radfel 
for Hetgedftraffene. Allermerkvcrdigſt er dog 
Hieronymus, fom jeg i min Tale kortelig har 
berert; og hvis: Drom om Cicero npaatbielefig 
far havt en ftor og ſtadelig Indflydelſe paa Geiſt⸗ 
lighedens Studier i Middelalderen; thi endnu 
til Erasmuss Tid beraabte be dovne Munke fig 
paa denne Advarſel, naar man opmuntrede dem 
til at ſtudere. Maaſtkee et. den ei længer mig 
ærede Gortefponbent frift i Tanker. Jeg vil ba. 
meddele ben i Korthed. Hieronymus fortæller 
den fald til Euſtochium, en Nonne fom han havde 
overtalt til foflerfiott, og fom han advarer 
imod be hedenſte Bøgers Læsning (Epist. XXII. 
ad Eustochium) med iigyldige Grunde f. Cx. naar 
han ſiger: "Hvad have Chriſtus og Belial, hvad 
Pſalmerne og Horatius, Hvad Evangelierne og 
Virgilius, hvad Apoſtlene og Cicero at ſtaffe 
med hinanden? Bi tør jo ikke drikke Chriſti Kalk 
og Djævelens Kalk tillige.“ Derpaa fortæller 
han, Hvad ber var handtes fam feto, hvorledes 
han var faldet i en dødelig Sygdom, fordi fan | 
havde læft Cicero og Plautus, Hvorledes han d 
Aanden — NB. i en Drøm — ſaae fig henfort for 
Dommerens Throne, og ba han blev fpurgt: hvem 


154 


han våd? og han fvarede: en Chriſten; 
gjenfoaredbe Dommeren: "Du fover, Du er en 
Eiceronianer, og figen Chriftens thi hvor din 
Gifat. er, der er ogſaa dit Hjerte — Han gE 
derpaa en Mængde Gag; bad om Tilgivelfe for 
fis Ungdoms Vildfarelſe, og fif.bet, ba han 
feor aldrig mer at. ville læfe hedenſte Bøger 
(Codices seculares). Hieronymus tilfsier at bet 
bar ingen fædvanlig Goon, ingen tom Dre, 
da han endnu vaagen fane Strimerne paa fine 
Skuldre af de Gag, han hadde faaet. Min 
Ben vil let kunne tyde Drommen uden Præfudice . 
. énten for Deres Fjære Cicero eller for Hieronymi 
Troværdighed. Jøvrigt henvifer jeg til C: A. 
Heumanni Diss. de ecstasi Hieronymi Anti- Cice- 


. roniana, " 


Efter Reformationen tabte fig ( be lærde 
Skoler denne Frygt for Hedeuſtabet; og ber var 
viſt heller t£fe minbfte Fare for, at de gamle for 
tuſinde Aar ſiden fra Thronen nedftøbte Afguder 
ſtulde atter faage nogen Anfeelfe iblandt Menne⸗ 
ſtene. Hvorledes man havde at forhoide fig ved 
Clasſikernes Læsning for at afværge muelig Skade 
for Ungdommens Gæber, derom fødes enfelte 
adſpredte Forftrifter og Vink hos Erasmus, 
Vives og Melanchthon, tilbeeló de ſamme, fom 


! ! 155 » 


Thierſch faa (tient. bar nbetffet & tort. Auhang. 
Imedens jeg [aber ben. Materie uberørt, fon 
min tydſte Borgienger faa. ganſte har udtemt, 
tit(sier jeg. blot et. Par Ord Ord til Beſoareife af det 
Sporgsmaal: Eborledes ganer bet til, at en tydſk 
Særd (og med font. et helt Partie) i bore Dage 
fan pttre et fandant Parador; fom det .Thierfø 
anfører: "Bed Siden af. bem gienoplivede Chrie 
ſtendom fan. Hedenſtabet iffe beftane £ nogen 

Form, men mind i den allerſtadeligſte, meeſt 
fotferetifte, i den hedenſte Literaturs 
Surfer. Det er Sempler, fom ere 
opteifte iblandt o8 for betó Afguder; 
og be mage nedrives.” Jeg tænker bet 
gaaer ſaaledes til. Sande dorifiefige Lærde have 
( Tydftland fom hos os med Bekymring feet; 
hvorledes i be ſidſte Decennier mange haabefalde 
.9bngfinger i be larde Skoler forglemte ben Smule 
Ehriſtendom, be'i Barndommen havde lert, 
imedens de fif en grundig ;. ofte endog aaudfuld 
og fortrinlig Veiledning i den clasfifte Literatur. | 
Hvad Menneſtet ife fjenber, fan bet. iffe elſte; 
og begeiftreó fan han fun (or bet, fen har gjort 
fortroligt Bekjendtſtab med, og hvis Værd han 
felv Gar folt. Intet var i den nyere Tid fædvans 
ligere, eub at træffe paa tpbffe Studenter, fom 


- 


156 


nedſatte Bibelen under de fladfíte Skribenter, 

og Aabenbaringstroen under beu natuelige Reli. 
gion. Hvorledes ſelv be, ber iffe foragte 
Bibelen effer Gbriffienbommen, kunne igjennem 
Phantaſtens Trylleſpeil flue Hedenſtabet forædlet, 
renſet og forklaret, derpaa have oi vt markeligt 
Beviis i Schillers Die Gotter Griechenlandes. 


Men at ber ogſaa i denne Hedenſtabets Forgus 


brí(e, om ſeg faa maa ſige, er meget Phantaſie⸗ 


foit, fom flet. iffe nedbryder Aabenbaringstroen, 


Seed jeg af egen Grfaring, ba jeg engang i et 
eyaftetet Dieblik oter(atte hiin Schillerſte Elegie; 
ja endnu tidligere, ba jeg i min Skolegang ſtulde 
forfatte Vers og Indſtrifter til. 9&re. (orifalig 


- fhiffop Balle ved en Viſitation i Slagelſe, ſtrev 


jeg noget dumt €si om Dii tutelares, fom (rem 
fafote hos min gamle Rector, idet han ſubſti⸗ 
tuerede Singularis Deus, det fercaftiffe Spørgs: 
maal: IJ er dog vel ingen Hedning“? For⸗ 
ſtjellig fta dette. poetiſte og oiebliklige Hedenſtab 


. er upaatbibfelíg ben Gemytsſtemning, hvorover 


Paſtor Grundtvig iblandt os ferg&, og ei uden 
Grund, har fert flage, og hvorover Mange nu 
i Tydſtland forarge fig — en Stenming, ifølge 
hvilken ſnareſt de med Glasffernt fortrolige Dug: 
linge førtes og. end føres til. Ringeagt for Bic 


157 


belen, Ligegyldighed fot Chriſtendommen, tbe 
kjendtſtab med Kirken. Dette gaaer virkeligen 
| ogfaa i nogle ban(te Underviisningsanſtalter faa 

vidt, at jeg hvert Aar beb examen artium faner 
ef nogle Dimittender ravgale Svar, ſaafnart 
jeg ſporger bm be bibetfte Bøger og deres Ind⸗ 
hold, effer om de driftelige Feſtdage og deres An⸗ 
febninger nv. m. Det er flet tffe faa meget ſſel⸗ 
bent, at træffe paa Gfolebifcipler, fom ei vide; 
hvorfor vi helligholde Langfredag, Paaſte, Pintſe 
9.f.9. San aldeles er den ſidſte Levning af Kir⸗ 
feligóeb og Interesſe for bet füvfelige Liv for» 
feunben af nogle Skoler og Bamifiefrebfe! Som 
i Danmark, faa i Tydſtland. Under faabanne 
Omſtaændigheder gaat ba be froftige Oppoſitions⸗ 
mænd fet for vidt, og fortvivle om at udrydde 
Misbrugene, med mindre be af(fjere Roden 
feío , hvoraf disfe fremborebe. Thierſch vifer, 
et der i Tingen ſelv eg de virkelige Forhold iffe 
et nogen Grund fil af forteiole om Tilselebrin⸗ 
gelfen af et Korlig imellem be chriſtelige og de 
klasſiſte Studier. Ogſaa jeg har forhen pttret 
bet famme f. Er. i Theol. Bibl. 20 Bind S. 152... 
Hoor jeg herom (freb: ”Bibelen er viſtnok den 
dyrebareſte og den enege umiftelige Bog; men 
 imebend vi holde denne Viisdommens forſte Kilde 


158 


aabetP, ville bi iffe tiffoppe de sorigey fom Bor 
ſynet har bevaret og. Zenopfons Memorabilier, 

, €pictet8 Haandbog, Platos Dialoger. o. f. b. 
fere visfettg ikke Vnglingen bort fta Chriſten⸗ 
dommen; be fede fnarere fil ben, maar Reli⸗ 
giondunberoiióniugen-er fon den ber 
være” Herpaa kommer unægteligen bet mefte 
an; bernaft bliver bet af Bigtighed, i hvad 
Hand, og af hvilken Aand Cíaéfiferne fortolkes. 
Er Tolken eu driftelig 9atb, GChbriften ei 
blot af Ravn men af to og i Gavn, ba er al 
Gare forfonnden baade for Diſciplenes Religis⸗ 
fitet og deres Moralitet. Hans Læreftol vil ba, 
fom Thierſch figer, være omringet af den (teme 
eefte Bluferdighed, og fau vil, med al fin tbe 
anbring for den hedenſte Philoſophie, og idet han 
[aber Sokrates og Plato, Fenophon og Ariſto⸗ 
tele8, Cicero. og Seneca. vederfares Net, iffe 
undlade beb given Leilighed, i faa Ord, af minde 
Difciplene om Chriſtendommens fandere Lære 
bomme, fffrere Veiledning, renere Bud; hau 
vil henviſe bent til; det faſtere prophetiſte Ord 
og gjøre beni opmærkfomme paa,. at de hellige 
Gfrifter, (fjsubt forfattede i et andet Sprog 
og en anden Tone end be klasſiſte, dog have en 
hst og etendommelig Skjonhed, hoilken er lets 


1 M 


I59 


feft at fole og tilegne fig i den evangeliftegor: 
telling, betneft i Geneſis og bet GI. $8. poeti(fe 
Bøger, hvorfor ogfaa disſe Bsger af bet GI. og 
fg. €. helſt bør læfes i Skolerne. Kort Difcis 
pelen vil ogfaa Ber danne fig efter fin Meſter. 
Skaf 08 fan allevegne flinfe, grundige, guds 
frygtige Lærere; ſnart (faf of da fee Diſciple, 
fom oi suffe dem. Men bette — — hic 
Rhodus, hic salta! 





Profesfor Thier ſch's Beviis for at be hes 
 benffe Cfribenters Læsning i Skolerne ei 
. mebbringer Gare fot ben chriſtelige Religion 

eller for Ungdommens Sader. 


(Gt Anhang til fjette Paftoralbrev), 


9o Slutniagen af fit Varks andet Affnit 
(fom handler om bem claófifte Underviisning) 
kommer Thierſch ag. 182 (q. tif at omtale bem, 
fom vel indromme beu elasſiſte Opdragelſes gode 
Virkninger, men bog ete a( ben Mening; at ben 
febfage8 af fore Barer for den chriſtelige Reli⸗ 
gion, for Sedelighed, ſelſtabelig Orden, for 
Kjærlighed til Fædrelandet og bet Snbenfanbfte,. 
fot national og ſelbſteudig Danneiſe. 


(160 , 

- yeu vedholdende og fortrolige Omgang — 
ſaaledes (pber den forſte Decl af. denne Klage — 
meb.be ufædelige og afgudiſte Hedningers Var⸗ 
fer dræber og ſpakker de rigelige Saufer og 
Folelſer, undergraver Tugten og ubfletter Und⸗ 
feelfen i Ungdommens Hjerter. Ved at bringe 
bet -Deben(te nær til Ungdommen; bortvender ben 
be deraf inbtagne Oemptter fra den aabenbarede 
Neligion til de forfsreriſte Phautaſie-Billeder, 
hvilke ei kunne beftane med en reen og fand 
Fromhed. | M 

Dette er en gammel Frygt, - fous ogfaa bes 
vægede Hertug Vilhelm af Bayern i 9i. 1594 tif. 
at paaíagge fine Sonners Lærere, iffe med dem 
at (efe "be lærde Debningeré" Værter, 
men at lære dem bet latinſte Sprog af Gabo 
letus, Oſorius, Prudentius o. a. Denne Frygt 
et endnu iffe. gan(fe ogervunden i Tydſtland; tfi 
" $91. 1819 fagbe en protefantift Lard til Thierſch: 
»De briser Philologien alborfigen, fom jeg hører. 
Nu, bet er godt; bid[e Zing maar biftaof ans 
gribes gtunbigen, faalenge be overhovedet ſtulle 
endnu gjeíbe." — Hvorledes? De ftoet, at 
ber kommer en Tid, ba Beffjæftigelfe med de 
klasſiſte Skribenter ei mere (fal. gjefoe ? —” Ja 
vift noÉ, og den nærmer fig.” —, Jeg óolber bet 


— 





16r ' 


— Vg 


for et af be (ffennefte Tidens dégn; men fan iffe 
begribe, Hvorledes bet, De antydede, hænger 
. fammen dermed. — ”Ved Siden af den gſenop⸗ 
livede Chriftendom Fan Hedenſtabet iffe 6eflaae 
i nogen orm, men minbft i den alferffabefigfle, 
meeſt forforerite, i den febenfte- Literaturs 
Barker. Det er Templer, fom iblandt o8 ere 
opreiffe for dets Afguder; og be maae mebi 
rives.” — Den fom pttrebe fig ſaaledes, bar em 
Mand af (tor Lærdom, ogſaa i dette Fag af Li⸗ 
teraturen. Og hvad hån ſagde, var iffe et 
ſogt Paradox, men bet er den faftefte Overbeviis 
ning hos et vidt udbredt, af alle Kirkers Med» 
lemmer beftaaende Gel(fab, ſom ifær er udbrede 
i de nordlige Lande *) J Rusland, hvor en 
ved hendes religisſe Enthüſiasmus beromt Kone 
vidſte at ſtaffe denne Synsmaade Indpas, var 
man nar ved at forbyde be hedenſke“ Skri⸗ 
benters Læsning paa Skolerne, og at inbffrenfe 
bem tif de latinffe og græffe Sirfefebre, ba juſt 
nogle ved Embede og Lærdom anfete Mænd fom 
- ey Udgiveren af Theologiſt Bibliothek fan forfittre,” 
at bette itle et. Tilfældet t. Daänmark; ei Deflet, 
faavidt han ved, i Goetrig og Norge. Hvorvidt 
det gjælder om Rusland og det nordlige Tydſtland, 


hvilke Lande ſiden udtrykkeligen nævnes, tør Unders 
tegnede ei afgjøre, : 3, Moller, 


Nyt Xbeot, Bibl, 10 t, ^— e 





162 


be eladfifte Studier til Hjelp og fif deres gamle 
Rettigheder vedligeholdte. | 

3 J det nordlige Tydſtland fremgaae af dette 
Selſtabs Gfjsb be Skribenter, fom med Udførs 
lighed fremdrage alle Hedenſtabets Redsler, xa» 
dernes Fordærvelfe og enhver Forkeerthed i den 
offentlige Cultus, i Staten eller Familielivet, 
famt fremſtille alle hedenſte Gfribenter (ra Homer 
til Nonnus, fra Herodot til. Plutarch, fra (m 
nius til Claudian, fom urene af Ginbelaug, dar 
delverdige i Livet, fom, Afgudsdyrkere ogfaa i 
Humanitetens Gebeet. Lig de førfte Aarhun⸗ 
dreders Apologeter, fom gjaldt bet om at be 
(tierme paa np Jeſu truebe Lære imod et mægtigt 
Hedenſtab, ſoge be-at opoaffe en gruelig Afſty 
for fanime og at bortbenbe Samtidens Blik fra 
dets, Viden, dets Anftuelfer og dets Varker. 
De anfee det fom den ſtorſte 9pffe for chriſtelig 
Sands, Videnſtab og Kunſt, hvig alle Levs 
ninger af den gamle Literatur og Kung paa een 
Gang: funde bortſtaffes fra Jorden. — (Forfats 
teren fortæller bernaff om et ungt Menneſte, 
— en Difcipel af den ovenomtalte Hedenſtabs⸗ 
befrygter — fom blev indtaget af denne Mening; 
men da han efter nogen Tids Forløb atter tog fat 
Pan Homer, "bep fandfeligfte og ngubeligfte af 


N 








163 


alle Digtere”, paa Plato med hans ”attifte Nar” 
Sokrates, og felv paa Ariſtophanes, for tet at 
ftue néb i "benne Afgrund af Pobelagtighed og den 
reneffe Ufædelighed”, under Lasningen af biéfe 
og andre Glasfifere blev uformerkt fert tilbagt - 
til Folelſen af den dem iboembe aanbige og febe 
lige Kraft. Derefter udvidede fig hans Syns 
maader; nye beer og Kræfter vangnede i-famy 
og han er Hu en Mand af ægte Religisſitet, ægte. 
Bidenſtabelighed og. af en Aandsfrihed, font veek 
at agte enhver Sortjenefte). Hvad nu Gpnéx 
maaden felo angaaer; at de clasſiſte Studier 
(kulde være ſtadelige for doriftelig Tro og diriftelig 
Vandel, ba fan fun ſaameget itibremme&, at der 
gamle Mythologies Fabler frembyde mange tit» 
lokkende Sider; men hvorledes Nogen (tulbe ber, 
vages til, "derfor at ftjenfe bem en Troe, font: 
funbe gjore Chriſtendommen Afbrak, dette er 
ubegribeligt, og Erfaring viſer, at det heler 
iffe feer. Tvertimod vil deres Urimelighed (faa 
faatt de :vifle-gjælde for mere end. Digtning), Tebe: 
den. opmarffomme Yngling fil levende at (ple 
Trangen til en guddommelig Aabenbaring, 
hvilken i Goriflenbommen er bleven o8 til Deel. 
Allerede for de førfte Chriſtne blev dette en Be⸗ 
vaggrund til at holde faft ved deres Troe, og. bet. 
22 


' 164. 


frafebe bem en Mængde Tilhangere, fom fegte 
og fandt bet Bedre. Men ben maatte have em 
foag Aand og et fattigt Hjerte, hos hvem hine 
phantafierige Sagn funbe ubflette Forlsferens og 
Apoſtlernes Billede, eller fvælfe Ziffiben til deres 
Sorjættelfer. Og bog gjentager. man netop i 
vore Dage, ber. fogne af faa mangt Onde, at 

herfratrues Chriſtendommen med en Fare. Er 
" Kuren virfelig til, da ligger den € den hele Rets 
sing af Nutidens Digten og Tragten, i den Om⸗ 
. dannelfe:af alle Forhold, fom bet fbfle daad⸗ 
ſpangre Seculum har medføre, 6oorbeb.ogfaa 
Troener bleven foaffet. De klasſiſte Studier, 
med foiffe og tildeels ved hvilke Chriſtendommen 
er kommen til o8, hoilke i haarde Tider have 
. fistfet dens Bekjendere, i barbariſte prydet dem 
med Dannelſe, og ledet dem med Viisdom, biéfe 
Gindier — vidner. bet. J chriſtelig fromme og 
flote Mænd; Du Oldtiden nærbeflægtede. Pe⸗ 
trard, Du milde Fenelon, Melanchthon og Gel; 
lert! — have intet tilfælleds: med ben Sube, 
hvorover man uu fíager; og hois der gives et 
Middel til . atter. af bringe Videnſtabeligheden 
frent paa ſamme Bane, ba beſtaager bet i. en viis 
Vorfremmelſe af hine Studier, fom ere konme til 
. 98 fra Oldtiden tilligemed Chriſtendommen, og 


165 

hvis Herover, Sokrates med Plato, Xſtylus 
med Pindar, derfom de vare komne fil Verden 
efter Forlsſeren, vilde i ham og hans Lerdomme 
have erfjenbt Fuldendelfen og Stadfæftelfen af 
det, (om Naturens 258 fun ufuldkomment havde 
aabenbaret dem. ' i 

"bab nu Faren fot ben febelige Van⸗ 
del engaaer, ba fam bet Anftødelige, fom findes 
hos de Gamle, ikke komme i Betragtning ſom en 
almindelig Fordommelſesgrund. Enhver Tids⸗ 
alder har ſin Deel af den almindelige Forargelſe, 
ſom er udbredt i be utallige Skikkelſer af mens 
neſtelig Fordærvelfe over hele Jorden. Hvo fan 
herover holde Dom uden Hjertekjenderen? Ogfaa 
birfer bet tet. Slette ſnarere afifraffenbe end 
forførende. . Sporgsmaalet med Henſyn tif Sko⸗ 
lerne gje[ber ba fum om bet, fom i ffriftfige 
Varker er afpræget og ved et bedrageriſt Skin 
fan forføre Ungdommen. Den gamle Litteratur 
. mangler ei deslige Skrifter; men i foilfen Lite 
ratur findes be iffe? Den Indvending, font 
tages deraf imod Klasſikernes Studium, bliver | 
følgelig altfor almindelig, ba den maatte gjefbe 
imod Studiet af ethvert Sprog, felo af Moders. 
maafet. Deri ere alle Opdragere enige, at man 
bør bortfjerne anftedelige Bøger fra Ungdommen, 


166 


L 


eg bet behsves i faa Denfeenbe ingen ſardeles 
Forholdsregel fot den gamle Literatur. Ingen 
vil foreflane at [afe Petronius eller Martialis i 
Skolerne. Ere enfeíte Dele af ſaadanne Skrifter 
pasſende for dette Hiemed, da kunne de optages 
i Chreſtomathier. Dog — et andet Spørgsmaal 
er det: hvorledes berer man ſig ad med de Boger, 
fom i bet Hele ere anbefalingsverdige, men paa 
nogle Steder anftebelíge, faafom Horatius, Cas 
tullus s.a. Synsmaaderne ere fer deelte. Se 

fuiterne pleiebe  forbum at renſe ſaadanne 
Varker, fom be faíbte bet, inden ilugdommen 
fit bem i Hende. Det Anftsdelige blev entem - 
itbelabt effer forandret. Herimod fan bemærkes, 
at det bog iffe er. mueligt at fparre be nforam 
-brebe Gyempíaret for Ungdommen. Driften 
efter bet Forbudne vil nu jut drage Opmarkſom⸗ 
heden derhen, og man befordrer bet Onde, fom 
, man vilde forebygge. Faren for at give Forar⸗ 
gelfe bliver altfaa tilbage ved Brugen af faadanne 
Gfribenter. Men desværre er ſamme Fare udenfor 
Gfolen faa mangfoldig og påatrængende, at beni 
Gfofen ſammenligningsviis træder meget tifGage. 
Dertil fommer Faren af Theatret, af ben flette 
Omgang, af det forforeriſte Exempel. Næften 
ethvert Gfribt fører den livlige Dreng og Vng⸗ 








167 


ling ud blandt Torne og Gruber; ber gjælder bet 
ba om at bevæbne hang Gemyt ved Lære og 
Exempel, og derefter fatte Tillid til ham og hans 
aanbige Gunbfeb. Den Dyd, figet en engelft 
Korfatter, fom trænger tif altid at bevogtes, er 
ikke Skildvagten værd. — Sertifmeb vil Læreren, 
naar ſaadanne Gteber forefomme, aldrig indlade 
fig pan bem; hans Catheder maa være omgivet 
af ben firengeffe Bluferdighed. Gelv en fort — 
Erfaring vil-lede ham til af forbigaae faabanne 
Gtpffer. 

Jovrigt ete deslige Strifter i bett. gamle 
eitetatur fun forholdsmæsfig fåa imod dem, fom 
ære wanftødelige og rene. Jagttagelſe af den fær 
delige Værdighed Der(fer overalt hos deres Hiſto⸗ 
rieſtrivere og alere, hos deres fleſte Philofos 

phjer og Digtere. Harmonien i Anordning og 
Siremftillingen har virket paa deres Folelſer, eller 
vettere: et fædeligt Sind ligger til Grund fof 
fiin Harmonie og et figefom ben Hemmelige Kraft, 
der avler og danner ben. Fremdeles ere de faa 
- fulde af Exempler paa. flore Dyder, og ife dem 
i en faa ſtjon Glands, imeben8 be. overvælde Læs 
fterne med fvært Had; at de derved et. mínbre end 
ved Fremſtillingen af en ædel og. mandig Charak⸗ 
teet blive Lærere og Monſtre paa Sadelighed 0g 


/ 


mà 


168 — 


Dyd. RNasnligen vife be, fom afSanbfe Sade⸗ 
lacen ,. næften alle en ſaadan Styrke og Fortræfs 
(feligbeb, at Ungdommens fædelige Kraft nob» 
vendigen næres og forøges ved bete8. Læsning. 
Ulleredt hos Plato fremtæder ben flore Grund⸗ 


fetning, at det er bedre af lide Uret end at. gjøre 


Uret, med fin velgjerende Jndflydelfe paa em mos 
ralſt Anſtuelſe af Livet; dernæft hiin ved Gtoa 
uddannede fortræffelige, Chriſtendommen værdige 
fære: at fun Dyden er et Gode, fuu Laften et 
Onde. De deraf flydende Lerdomme ere af Cis 
ero, Seneca, Cpictet, Mark Aurel og andre 
ubferte med en ſaadan Kraft, af (rio den fulde 
endte Mand deraf far efe Trøft og Tillid. Med 
Henſyn herpaa figer den flore Erasmus af Rot⸗ 
terdam i fin Indledning til Ciceros Tuſculanſte 
Underføgelfer: Mig angrer den Tid, jeg har 
anvendt paa disſe Skrifter, faa lidet, åt jeg 
endog sn(fer, hois det er mueligt, at vende til» 


. bage tij bine gamle Venner og leve nogle Maas 


Beder i &ortrolighed med bem.. Saa ftore ere be 
Brugter, jeg har hoſtet af disſe Bogers gjen» 
tagne Læsning, ei alene med -Denfpn til Stilens 
Forbedring, men enbnü mere til at holde Sje⸗ 
lens Begjærligheder i Comme. — Door mangfol⸗ 


dig er hans (Ciceros) Kundſtab om de Bøger; 


"E 


169 , 


[1 


fett be (erbede Graker have eftetfabt om et or , 
bentligt og Ipffaligt Liv! Hvilfen raft! bib 
ken Fylde af be gaonligfte. og helligſte Forſtrifter! 
Dernæft hvor bp6finbige ere hans Betragtninger 
over Menneſtets ſande 9pffaligbeb, Dbiffe tydes 
ligen vife, at han har handlet, fom han lærte. - 
Dg faabagne Bøger ſtrev denne Mand i fort 
Antal under Statens ftorfte Forvirring og i be 
San(fefigfte Tider, ja nogle enbog dengang, ba 
Staten var bragt til bem ſtorſte Fortvivlelſe. 
Og vi (famme o8 iffe ved vor Snak og vore Gjæs - 
ſtebuder, ba bi fee, at bine Hedninger anvendte . 
til faa hellige Betragtninger ben Rolighed, fom 
Statens Forvirring levnede dem, og at be 
føgte, ikke Adfpredelfe af upasfenbe Gorfpftelfer, - 
men egemibler af Philoſophiens Lærdomme. ' 
Hoad ber hændes Andre, veed jeg iffe; men mig 
pleier M. Tullius, naar jeg læfer ham, ſaaledes 
at augribe, ifær naar jan handler om et bpbigt 
Levnet, at jeg iffe Fan omtbible, at ber boede - 
en Guddom i det Bryſt, 6oorfra faabant er freni. 
gaaet. Hvo har nogenfinbe taget disfe Bøger 
i Hende, uden at flage op fra dem med beroliges 
Gemyt? Hvo er fommen tif dem i faa (for Bee 
drøvelfe, at fau iffe er bleven opmuntret af 
bem? Hvad Du laſer, ſynes af fuldbringes fot 


4 


bine Ditte; og Talen virker paa bit Gemyt med 
. en Enthuſiasmus, fom om den fremſtrommede 
af hans levende Bryſt og veltalende Nund. Om 
jeg et bfebem bedre med' be vorende Yar, veed 
jeg ikke; men viſt er det, at Cicero den Sang, 
ba jeg fom Yngling breo disfe Studier med For⸗ 
kjerlighed, ikke behagede mig mere, end han nu 
behager mig i min Alderdom, ifte alene formes 
delſt Talens lykkelige Fylde, men. ogſaa formes 
delſt Helligheden af det viisdomsfulde Bryſt. 

Sandelig, han fat beaandet mit Indre, og ajem 
givet mig fil mig ſelv. Derfor fager jeg iffe i 

Betænkning at opmuntre Ungdommen til at læfe 
hans Gifrifter, inbprente bisfe i -Dufommelfeu, 
05 hellere anvende deres. ſtjonne Aar paa disſe 
end paa Bine trattefjere og ſtridſyge Forfattere, 
hvbraf Verden mu er fuld.” 

Behoves der — vedbliver Thierſch — noget 
videre Vidnesbyrd, end denne ſtore Mands, om 
ben klasſiſke Literaturs ethiſte Forhold fil bem 
chriſtelige Sædelære og Vandel? Enhver, fom 
bil fee, maa bet bære inolpfenbe, at Chriſtendom⸗ 
mens Sadelare og dens rene Anſtuelſer af en 
gudbehagelig Vandel finde i de ftrænge fabelige 
Gorftriftet, fom den græfte og. romerſte Oldtid 
Dar efterladt; bg i den idelige Opoakkeiſe af 


4 








171 


det menneſtelige Gemyts Drifter til det Gode 
og. Store, i ben Bekjſenipelſe af Lidenſtaberne, 
ſom ſamme Skribenter lære og sot, ben bebfté 
-Djelp og fraftíg(te Støtte; et ved disſes Anviis⸗ 
ning forberedt , effet ,.fom Erasmus fagde, ved 
deres Enthuſiasme beaandet Glenrpt bliver bedſt 
egnet til at optage i fig Chriſtendommens ſalig⸗ 
gjørende Lerdomme, og tif at gribe med Hjertet 
en Lære, ſom oplofter fam over fig fefo og Livets 
Trengsler, til den hoieſte Viisdom og Godhed, 
hvilken ben gamle Stoa forgjæves ſogte at ſinde 
i Livets Ufuldkommenhed. 
| Og hermed have vi betegnet den fíaefite 
Undervisnings Forhold til ben chriſtelige. Chris 
fienbommen, langt fra at forſmaae Mandens 
Dannelſe ved den elasſiſte Oldtid, antager den | 
og beſtjermer den, og glimrer i et faa meget ſtjon⸗ 
nere 958, jo mere ben Aand, Hvori den [pfer, et 
prpbet med Viisdom, Videnſkab og Dygtighed: 
af enhver Art. — "bab ber et ærbart, Hvad 
- ber er elſteligt, enhver Dyd og enhver Hæder, 


derpaa giver Agt.“ Begge; langtfra at ude 


[uffe eller befjæmype hinanden; udfolde og forude 
fætte hinanden, der hvor Banen aabnes til fulde 
" fommen Dannelfe: nemlig beu klasſiſke Un⸗ 
derviisning, den, driftelige, for at ops 


172 


[efte Gemyttet over Betragtningen af de jorbiffe. 
Ting til bet Oberſandſelige, og for af berolige 
den utilfrebéftillebe Granſtning ved Aabenba—⸗ 
eelfen af det, fom intet Die faae; og omvendt, 
ben drifteltge Underviisning trænger 
nt ben flaéfiffe, for at henvife be tif 
Eftertanke, mangen Sang ogſaa til Tvivl op, 
vaagnende Ynglinge eftertepffeligen til Trangen 
til en Aabenbaring, og for af forberede deres 
efter Geloflenbigbeb ftræbende Aand, ved mos 
ralſte Underſogelſers Alvor og Værdighed, til 
den guddommelige Sandhed og Viiétom, (om et 
ten hoieſte Kjerlighed. 


Syvende Brev. 

[Om Univerſiteterne, og deres tredobbelte 
Beſtemmelſe: , 1. en univerſal og kosmopoli⸗ 
tiff, hvorvidt denne fan naae$? 2. ei national b.e. 
fom Planteffole for en vis Stats og en vis Kirkes 
Embedsmænd. Kjøbenhavns Univerfitet betragtet 
fra denne Synspunkt. 3. en moral(f, figtende til 
at udvikle og befæfte be Studerendes Charakteer. 

Om dette Oiemed fan opnaaes ved Underviisning 
alene, eller Diſciplin tillige udfordres. Excurs 
om Diſciplinen i andre Lande: ftræng i Italien og 
England, bog paa forffjellig Maade; flap ved be 
tybffe Univerſiteter og trængende til Neform. G Dan: 
mart og Overrig bat mag. fulgt Middelveien. Det 


—- 


173 5 
Gienbommelige ved be fvenffe Univerſiteter. Hoorle⸗ 
- des Landfføbsindretningen kunde efterlignes hos o$ og 
bringes i Forbindelfe med det private Praceptorat. 
Kritik over denne Indretning og Forflag til dens For: 
bedring; Brugen” af Seniorer. — Cammenligning 
imellem Tonen pan de ffanbinavife og de tydffe Hoi⸗ 
Skoler. Om Tvekampene paa disfe. Grundene til 
' .at vi ere frie for disſe Uordener: Kjøbenhavns (tote: 
Golfemengbe og Frihed for Zanbéganbffabes, .. Und: 
. fyldning for Tydſterne. Hvad der. af deres Univers 
ſitetsſtikke fortjener hos os at efterlignes: deres Flid 
i at høre Forelæsninger. Mange unge Danſkes 
i uflid i det forſte 'acabemiffe Aar. Sorflag til denne 
"rit Afbjelpning]. 
Qi, mig, mi able Ven! om bet gader an at 
drage Univerſitetet med indenfor den dideGrændfe. 
af Gjenftande, font. jeg tillader mig i disſe Pas 
ſtoralbreve at omhandle? Jeg tænfer Ja, deels 
fordi alfé Danmarks: Geiftlige ere gamle, og € 
Almindelighed hengivne,” Borgere af Hoeiſtolen, 
beef fordi ingen Stand i vort Fædreland ; nib 
mindre man vil regne be academiffe Lærere og 
Rectorerne for en egen Stand, er ( Beſiddelſe 
af faa megen og mangehaande Lærdom fom Geiſt⸗ 
ligheden. Hertil fommer, at tIniberfitetet: iffe 
blot er en almindelig Skole fot alle Lærde, men 
tillige et Seminarium for Kirkens Lærere; og vi 


— 


- 


174 


maae prife Fædrenes Viisdom, fom ordnede det 
ſaaledes, at Danmarks Praſter (ligeſom dets 
Juriſter og Læger) hlive dannede, iffe i Speciab 
ſtoler (fom f. Er. be katholſte og rusſiſte biſtop⸗ 
pelige Seminarier ere) men paa et Univerfitet, 
hvor Videnſtabernes flore Cyclus aabneó for den 
færvillige. Pugling, hvor Valget af Studium ei 
gjøres i Blinde, hvor Cenfbigheb unbgaaeé, 
Fordomme aflægges, Humanitet gjeres gjældende 
imellem be fot(tjelfige Videnſtabers Dyrkere 20.20. 
Derfor findes der iblandt o8 ældre Videnſtabs⸗ 
mænd neppe Nogen, fom jo med Glæde tenfet 
tilbage paa fine Univerſitetsaar, og bet visſelig 
iffe alene paa Grund af de Gíaber vi dengang: 
nsb, mes ligefan 10eget, om iffe mere; paa: 
Grund af be Kundſtaber, vi ber i faa riigt Maal 
og under en faa raft Aandsudvikling inbfamfebe. . 
Lyffelig er den, fom fan forøge fub Taknemme⸗ 
ligheds Vægt imod Univerſitetet med bed Betragt 
ning: af bet tillige var i denne Skole han abr 
dannede fin moralſte Charakteer, befæftede fine 
Grundfætninger, reufebe fin Religioſttet og ven⸗ 
nede fin GauibittigDeb tif den fnbeb, uden 
hvilken man iffe bevarer ben n(fabt for ub og 
Menneſtene. — Seg har her allerede berørt den 
Strang, for hvis Skyld jeg ftemtog juft dette 








L 


| 175 


Cinfirhment; og hvis jeg nu atter kommer til at 
fpille en gammel Viſe, ffal jeg bog befttabe mig 
for at udføre ben efter en np Melodie. Mere 
forlanger hverken min Ven, "eller mine sorige 
Laſere, hvem disſe Breve komme for Dine. | 
. Steg. tenter . mig ba en trebobbelt Beſtem⸗ 
melſe for Univerſiteterne; og priſer naturligvüs 
bet hoieſt, ſom opfylder dem alle tre. Det er. 
almindeligen erkjendt, at et studium generale (faf 
omfatte alle Videnſkaber og-be for Culturs 
og Lærdoms Fremme vigtigfte Sprog (ii. 
ſiger vigtigſte, ba bet er en Umulighed at faredrage. 
dem alle: paa eet. Sted, hoilket endog vilde 
nære unpttigt.) - Det (fal inbflutte, bevare og. 
overgive, om mulig forøget og upbibet, hele. 
" Sidens Tænten og BViden;- bet (fal. opdrage: 
og danne Videnſtabsmend i Ordets fulde Be⸗ 
tpbning. . Med denne Beſtemmelſe, er enhver 
Hoiſtole fosniopolitif. Ligefom den. er af mens 
neſtelig Culturs ppper(te Blomft, ſaaledes rer 
den ſine Frugter for hele Menneſteheden. v 
meſt ved af naae denne idealſte Heide, uden: 
bog at have opnaaet den, var vel bet Pariſer Uni⸗ 
verſitet i Middelalderen; og Georgia Auguſta i 


bet 18de Aarhundrede. Saalange iffe be oplyſte 


Nationer enes om at ſtifte et Univerſitet for 


176 


hele Verden, og anlægge bet ligeſom Staden 
Waſhington paa et neutral Gebeet, vil dog denne 
Tendents aldrig blive meget fynlig ved vore Hoi⸗ 
ſtoler, men ftebfe fom Dibinbtif blive underordnet, 
og næften forfoinbe ved Siden af lInteerfceternes 
anden Beftemmelfe: at oplære theoretäiſk— 
og prattiff;buelige Embedsmænd fot 
en vig Kirke og en vis Ctat. Naar bi 
til disfe Embedsmænd regne, fom vi ber, faa: 
vel vordende Gitatéminiffre dg andre fornemme 
Pladsmæend, fom tilkommende Profesforer for 
be forſtjellige Faculteter, ba ſtjennes (et, at bet 
iffe er nogen fnæver Virkekreds, fom her ans 
viſes; og bet inbfee8 tillige, at Univerſitetet ved 
at opfylde denne Beſtemmelſe for eu flor Deel til 
lige arbeider for det forſtangivne Øiemed. Dog 
dette betoer egentligen paa Negferingernes meget 
forſtjellige Anſkuelſer og Formening om; hvad 
Kirkens og Statens Embedsmænd behsve at vide. 
Hvis vi, fta denne Synspunkt, ville anſtille en 
Sammenligning imellem vort Univerſitet og et af 
be 110ſpanſke, eller imellem vore Embed Cras" 
mina og Italienernes eller Franſtmendenes, ba 

Vik Reſultatet give en paafaldende Differenz, fom 
^ man fan flutte af en ſtuderet Italieners Ord, 
der, efterat Usi sjove Befjendtftab med Kjoben⸗ 


/ 


177 


havne ilniperftet, fagbe mig: »Eders Stu 
benfer begynde ved Sfcabemiet ber, Hvor. vore 
ende.” En anden glætelig on har den. dauſte 
Regjering ifjor hafteg for fine mangeaarige Yes 
ftræbelfer og heldige Forbedringer ved det lærde 
Underviisningsveſen, ba adſtillige foen(te farbe 
befoste vort Fadreneland, iblandt bent ben 6o 
romte Hiſtoriker og Humaniſt Geijer, - for at um 
berísoe Sore Univerſiteter og lærde Cfoler, famt 


prøve hvad der i vore Indretninger fortjente at. — 


efterlignes i Ghoerrig. Geijer hår i lignende 
Henſigt bereift England og Tydſtland; men hvis 
vi ter flutte fra en. i fovenffe Journaler befjendts 


LI 


. gjort Indberetning, have be fben(fe Reiſende 


ingenſteds fundet de lærde Inſtituter (aa fortgim: 
lige fom i Danmark. Jeg har kun reiſt lidet; 
har folgelig en meget indſtrenket Erfaring; men 
faabibt jeg efter Grifter og Andres Vidnesbyrd 
"tør bsmme, fan Danmark med Rette være ſtolt 


af. fine videnſtabelige Anſtalter. Alligevel er 


endnu ſaavel i vore Skoler fom ved vove Uni⸗ 
verfiteser mangt Hul at ſtoppe, mangt fromt 


Onſte at opfylde. Om beg endnu i mange 


. Gfoler ufuldfomne Religionsunderviisning har 
jeg nyligen talt; gaae vi derfor over til Univer⸗ 
. fitetet, og nabníigen (hvad ber interesſerer min 
Nyt Theol. Bibl. 10 Bd. M 


178 


Ven mee) til det -tÓtofogiffe Facultet og be 
under famme henhørende Studier, ba ter Jeg — 
ihvor megen Agtelſe jeg” har for. mine Colleger, 
og iftor flbet min Samvittighed anffager mig 


fei for nogen Embedsforſommelſe — iffe pae — 
faae, at vi endnu bate grebet Fuldkommen⸗ 


hedens Klenodie; og betragte ví enbefig Pafos 
ratfemitratiet, hvor vere Candidater ſtulle faae 
bereé flle, og i Proſte⸗Embedet meeſt indgri⸗ 
bende Dannelſe, ba høres ogſaa derfra — ihvor 
mange værdige Mænd ber enb ubajsre dets Direc⸗ 
tion — aget a pafte utraque odder mangen 
Misbrug og Mangel. Mån trofæer fig bed (lige 
Klager det med det gamle; nihil ab omni perte 
beatum, Men forfaavidt der ankes poa neget, 
Gvormed bi fald have at gjste, ber bi teg ift 
Berblige 08, førend vi have underſogt upartift 
em bet ei flaner i vor Magt at af6jefoe Mang: 
ferne. Mest ba jeg iffe agter at. befvære mis 
Wen med nogen-np Scudiiptan (Ul 6oió Udkaſt 








jeg maaſtee iffe'engang har fornsden Evne), faa 
9H jeg heller inbftrenfe mig til at emtale Uni⸗ 


verſttetets tredie Beſtemmelſe, fom jeg ovenfor 
har antydet, og hvis Omtale fnart vil føre mig 
tiidage til lutter praftiffe Materier, hvilke jo 

ere denne oor Brevdexlings Eiement. EL fe 


179 


drer da, at et Univerſttet, fom er fidet. faa 
meget oder de lavere Gfoler, ftat ogfaa overgaae 
— bem i moralſt Betydning og i Anftrængelfe for 
. ét (remme.be Studerendes Moralitet; og fun 
^ det Inſtitut fortjener Navn af en chrifſtelig 
Hsiſtote, fon befordrer chriſtelig Dyd og 
lægger at pae at befæge Charakteren, forædig 
Hjertet og ſaaledes iblandt fine Lærere og Lar⸗ 
finge fremſtile hyppige Manftre pan ſande chri⸗ 
felige SBife. — Stogle ville maaftee mene, at denne 
Beftemmelfe forftaaer fig af fig (tío, og behøver 
ikke at affondres fra Ro. I 09 2; men Grfariug 
minder os altfor fpbelig om bet Dyb, fom faa 
ofte er befaſiet imellem Viden og Handlen, 
— mellen Lærdom og Viisdom, til af vi kunne 
 anbíobe at fremdrage Univerſiteternes ſadelige 
feorpligtelfe fom en ſeregen. Sporgémualet 
bliver da, hoilken Opdragelfesform Univerſitetet 
her ffaf ubfaare, ont Frihedens eller den tuo» 
taíffe Tvangs, eller maaſtee en Blanding af 
"begge. Vi ville, font febbaniigt, forſt taabé — 
fesrge bt i forſtjellige Lande beſtaaende hoiſt ulige 
Indretniager; og begytide med bem, hvor es 
ftræng Difciplin ei blot ( Gfolerre men ogſaa ved 
Univerſiteterne finder Sted. Jeg vil agter lade 
et yndigt Øienvidne berette, hvad han. ſeiv har 
i M2 


— 


180 


ſeet. J Italien Beffaaer. Difciplinen (ifølge — 
CThierſchs Schulſchriften IV. S. 434) deri, at 
. man aldeles Gryder be unge Menneſters Villie. 
Thierſch faae bet ſeld i Aaret 1823, iblandt 
andet hos Jeſuiterne i Modena. Man roſte for⸗ 
fetbelig disſes pedagogiſte Vlisdom og Afhol⸗ 
denhed. E la disciplina, e la miracolosa loro 
disciplina", ubbreb en corpulent Advocat gan(fe 
Éegtiftret. "denne maa Enhver iudromme. ot 
fen, naar Gfoletiben var forbi, og be unge 
Siteune(ter (86 igjennem Gaderne, Doilfen Spe 
gen, hoilfen Løben og Gfrigen, Goilfen Alarm 
af den nfædefige Gværm! Nu feer De bet mode 
fatte af alf dette, be unge Menneſter opføre fig 
fom om de allerede vare i Himmerige, fom en 
Flok Lam gaae de rolig frem og tilbage; intet 
stifósrligt Ord; ingen "Strid eller Klammerie; 
$$ bet er ganffe umuligt at be. ſtulde komme op 
at (lane med hverandre” Men Sbierfdo tib 
feiet, at Synet af disfe "tamme og taalmobige 
Lam” flet iffe gfædede ham. Det var bet famme 
fille og fenber$rubte Baſen, ber faa ofte ops 
fyldte bam med Vemod ved at fee lignende Skarer 
i Rom, fordi de blege Seftalter vifte ham, at 
mere end bet ungdommelige Overmod fjer var 
Inattet , og fordi Stinnes af ſtræug Ydmyghed/ 


x 


— 


AN 
I8I di 
frembragt ved at neddempe Ungdommens Folelſe, 
lettelig fører til- betenfelige Følger og Bræt i 
€6arafteres. — J England forholder bet fig 
ganfte anderledes; ber er ogfaa en ſtreng Tugt; 
og ben fart borne Lord maa, naar han for for: 
feet. fig, Lofe Troie for at ſtraffes mco Birkeriis. 
men bet et to Sing, fom gjøre Tugten ei alene 
taalelig, men agtet og hardtad Fjær for Ung⸗ 
dommen ſels; forft ben (tore Upartiſthed, hvor⸗ 
med den beſtyres; een eneſte Uretfærdighed vilde 
fælde den hoit ærede og frygtede Reector. Al 
Kronens og Parlamentets Magt vilde iffe være 
iftanb til at beſtytte ham imod alle Landets Yngs 
linge og den offentlige Mening. Dernæft Op 
delfen af Rettigheder. Difcipelen veed, at fan - 
flaaer under beſtemte Love, ei under bilfaarlige 
Bud. Han finder fig i de lovlige Indſtrenk⸗ 
ninger; thi ved Siden af dem ligger en Sum af 
Friheder, i. hvis Brug Ingen forhindrer hem, 
Saaledes lærer den unge Englænder, i SBegpus 
delfen med Modbpdelighed, ſiden med Lyft og - 
Lethed, at foie fig efter Lovens Strænghed; den 
farſtaffer ogſaa ham Uforkrænkelighed i hans 
Rettigheder. Saaledes opdrages han igjennem 
Skolen for Staten. Jovrigt noies den engelſte 
Diſciplin med at haandhave faſt Orden; i andre ' 





tao too o: M cu uo ote 





182 


GCtpffer faber ben afvorlige Lærer "gjerne fi 
muntre Diſcipel overgive fig til fitt Naturs Cin 
dommelighed, imedens den [taffemffe Instituts 
, pg Governatore, Prefetto pg.Sottoprefetto, Cor 
fessore og Archiprete fappe& om at indtrant 
fis i Diſeipelens Inderſte og. overvælde det mit 
elle deres Tilbsieligheder, Onſter og gpefratu 
Saaledes fremgaaet ſom Sxefultat af ben engelf 
Tugt Seloſtandighed, Charakteerſtyrke og n 
dighed; men fom Product af. ben itallenſte dl 
ben lidende Lydigheds Svagheder . uden Grit 
femmetfe, — J England dannes Menneſtet fil dl 
adlyde Loven og tjene Friheden; i Stalin fi vi 
underkaſtes fremmed Billie og Fordom. . Shield 
faler her med narmeft Denfon. til. be ent 
„GSkoler; men bet er bekjendt mof (og ff 9" 
falt.i Niemeiers (eife i England), at ogſaa ?? 
— Mnieerfiteterne i Orford og Cambridge er il 
plinen ftræng 9). Paa Golfegierne fane fonti 


Saaledes hedder bet i Sepya danfte Qoertitii 
Side 461. ”Difciplinen er ftræng og tnfra! 
haandhæver en meget uindſtrenket Magt, Den" 

” maoer vel ligefaatjbet her fom paa tndføe naider 
fiteter, at forebygge alfe Execesſer 09 topfirit 
Pandlinger; imidlertis gaaer ben bog for bri mit 

. th langt filtrere Gang, neiagtig efter ben beſt oaerhe 
(eb. og ſtrækker fig endog ti Stadens goin 


183 


-« 


 Oitüberenbe under Silfps af academiſte Opfønds 


mænd. Hvert Medlem af et Collegium maa 
| f. Ex. dagligen bivaane bea falleds Andagtstime, 
bagligen fremſtille fig fer Pronften, og om Af⸗ 
tenen indfinde fig paa Collegiet til beſtemt Klok⸗ 
keſlet .I mange Dele modſat den engeiſte 


forſaavidt fem disſe give Anledning til at Loven Frans 
fe, — — — De læmpeligere Straffe for Stan; 
fetfe af Orden fra de Studerendes Side ere Tilvært 
i ffriftlige Øvelfer, — Gijentagne Forſeelſer have ſnart 
Forviisning fta Collegiet til Følge, fom man (liges 
fom i Tydſkland) enten ved Slutningen af en Læfes 
time inbfleber i consilium abeundi, eller i værre 
Tilfælde endog bekjendtgior offentligen. Dermed 
er da Tabet af alle faa betydelige Fordele og Reb 
tigheder forbundet. Allerede Mægtelfen af en acas 
temiff Grab eller Opfættelfe i ſammes Mehteling e 
har de fmerteligfte, Følger. 


*) Herom figer Riemejer i fomme Beg. «Dani Overſ. 
S. 470, ”Lovene fot bem, fom bot paa Coles 
dierne, endog uden at høre egentligen dertil, ere 
meget ſtrenge. De blive betragtede ſom Sjæfter, 
der maae rette fig efter den indførte Orden. Ingen 
maa tilbringe Natten udenfor Puſet; meget mere 
er Enhver forpligtet til, i det mindfte een Gang 
om Dagen, at bivaane Morgen⸗ eller Aftens Gudes | 
tjenefte d. e. Chorſang eller Oplæsning af lange 
litutgiffe Bønner. Saaſnart fom Aftenbonnen bes 
gynder, blive Dørene (ufCebe. Man angiver be 
Udeblevne, eller fenere til Gollegiet Komne, fot 
Overhovedet (Provften), og fra den af fam bes ” 


y 


: I84 
Mnipesftetdinbretning er. ben 6pb(fe, ſom med⸗ 
feret, i bet minbfle Gibinbtil medførte ben hoieſte 
Grad af. Frihed, og ifølge hoitken iffum en grov 
Forſtyrrelſe af den offentfige Orden blev paatalt 
og ſtraffet. Jeg har hørt ikke alene unge Mens 
nter, men ogfaa flere findige Mænd at forfoare 
denne næften uindffrænfede academiſte Frihed , ja 
fel de daglige Misbrug deraf tif Medborgernes 
(Philiſternes) Fornærmelfe. Man beraaber fig 
… Paa, at Kraften under faadanne Forhold udvikler 

^ fig frit, at Gelbtilliben forøges og at Dyden 
ſeld bedſt proves og hærdes i Friſtelſernes og den 
frie Gjærings Smeltedigel. Jeg fan iffe til» 
frebe denne Mening, hvad enten jeg betanker 
eden menne(felige Naturs Grsbeligbeo i Almin⸗ 
delighed, eller fel udmarkede Ynglinges Letfin⸗ 
dighed og Fare for at forfsred. Eundog naar 


d flemte Straf finber ingen Xppel €teb, Stand eller 
Adel gier' ingen Forſtjel. Sønnen af en Pair eller 
Biſkop maa , tigefaapel fom ben merft uformuende, 
overſette et fangt Oitcaffepenfum af en eller anden 
Autor, og forevife det. Paa grove Feil følger Ude 
fattetfe i Terminen til Grpotbelfe af en acabemif£ 
Grab, hvorved for Mange funbe tabes be dermed 
forbundne Fordele fot eet, ja endog fot flere Xar. 
P'elegatiomn har ofte, Fudflydelfe' paa hele 
Livet, xi 





185 


Nogen roſer fig af at sare en Brutus, tilraaber 
jeg hans, fom Cafca tiltaler fin Brutus i Sha⸗ 
keſpeares Julius Cæfar:. - 

Well, Brutus, thou art noble; yet I see, 

"Thy hononvable metal may be wrought . 

. From that it is disposd ; therefore "tis meet 

That noble minds keep ever with their likes: 

For who so firm, that cannot be seduced? 


| Ja vel maae vi ubraabe, hoad entem bi 
gribe i por egen Barm, eller lægge Mærke til be 
— mange for fort Tid ſiden (fofofrie og faabfutbe, 
nu faa dybt fjunfne Ynglinge: ^ 
$90 er faa faft, at han ei fan fot; 
føreg? 


Derfor har jeg aldrig onſtet vere Univerſi⸗ 
teter Middelalderens Privilegier . tilbage; thi 
ihvor meget be fmigrede den lærde Stolthed, og 
Deor meget be opfsiebe ben færde Stand (Boilfen. 
i tore Dage bel igjen kunde trænge fil nogen Ops 
hoielſe), faa vare de dog ſtadelige for be Gtuber 
rendes Moralitet. Ja jeg troer endog, at Di 
 feiplinen burde fo8 og være lidet ftrængere end 
den er, og beb de fydffe Univerſitetet underka⸗ 
ſtes en heel Neform. J Danmar ligefom i 
Gverrig har man nemlig betragpt en Ipffelig 


* 186 


Middelsei imellem den Galienfte Sloftertugt og 
den tydſte Ubundenhed. Den nor(te Hoiſtole et, 
fom bekjendte, formet efter den ban(fe; og be 
Studerende i Corifliania Mal, ligeſom deres 
Brødre ved be tte andre ſtandinaviſte Uniberſi⸗ 
teter (i Upſala, Lund og Kjøbenhavn) udmarke 
fig ved en roesværdig Opforſel og god Tone. 
Om bet Gienbommelige ved de foen(te Univerſi⸗ 
teter Gar Profesſor Molbech i fine Breve fra 
Gverrig givet meget noiagtige Oplysninger. 
Markvardig et ifær, ogíaa fra vor Gitanbpuntt, 
be foen(te Studenters Inddeling i Nationer efter 
Rigets gamle ganbjtaber. Enhver Nation har 
en Inſpector, ſom er em af Profesforerne fra 
ſamme 2anb(fab, ber foreftiller fRationenó Nes 
præfentant ved Univerſitetet, og hvis Kald det 
er, bed alle Leiligheder af vaage ober dens Bedſte; 
desuden en Gurator, hvortil vælges et af Mas 
tionens meeſt agtede Medlemmer , gjerne en Ad⸗ 
junct effer Magifter. Foruden disſe Beſtyrere 
har hver Nation endnu een eller flere Seniorer, 
fent vælges. blandt Studenterne, og foi8 Kald . 
bet er at gaae. Inføectoren og Curatoren til 
Haande i at vaage over Orden, Flid og Gabe 
lighed. Disſe have en egen Underſtottelſeskasſe, 
visſe Feſtdage med falleds Maaltidero. ſ.b. Mig 


» 





20187. 7 

-- foteConuner denne Syubretning, ligeſom $r. Prof. 
Molbech i det Hele at være gaunlig og roed» 
værdig. Den. (tabelige Indflydelſe paa at nære 
Antipathie imellem Studenter af forſtjellige Pros 
vindfer, bunde i det minde hos og, om man 
vilde efterligne ben, let undgaaed. — Seg fore⸗ 
filler mig bet nemlig mueligt, at forbinde denne 
Jndretning med bort i Sibren ſtjonne, men. i 
Gjierniugen tomme og magtesleſe private Vræs 
ceptorat. Dette er uu en ded Form, men 
fom viſtnok fortjente at fafoe& fil Live igjem.: 
De veed, at. enhver Student ved vort Univers 
fitet vælger ſig, naar fam indſtrives efter forde 
Grameg, em Profesſor Gonfifiotiolié til privat - 
Praceptor under fit acabemifte Liv. De fiefe 
fjende iffe engang ben Lærer, fom de vælge; thi 
fun be, fom indſtrives forf, have frit Valg. 
Herved ſynes mig to Forbedringer af bære on, 
ſtelige; forſt at enhver Student fif. Lov til at 
valge hoilkenſomhelſt Profesſor beb.bet hele Uni⸗ 
wverfitet ban havde meeſt Tillid fil; dernæft at 660, 
ſom ikke havde Forkjerlighed til nogen vis Pro⸗ 
fesſor, blev henviiſt til en beſtemt Præceptor, 
aa gammel Svenſt, efter Landsmandſka— 
bet b. e. enten med .Denfpn til band Fodeegn, 
(hvis nogen Profesfor juft var derfra) eller med 


188 


Henſyn til Skelen, Hvorfra han er bimitteret. 
Egentligen burde bem Sifforé&manb, jeg onſter 
enhver Student, hedde hans Privat» Snfpector 
effer Tutor, ba han ei behsver tillige i videnſta⸗ 
belig Henſeende at bære Privat⸗Præceptor; thi 
font faaban pasſer fig bedſt em Theolog for Theo⸗ 
loger, en Juriſt for Juriſter o. f. v. ligeſom wa 
cen Profesfor er Privat preceptor af Ravn, en 
Munden er det i Gavn. Anderledes fan det heller 
iffe være, faalænge be theologiſte Profesſorer ere 
. wheinffebe og (aa Mange ſtudere Theologie. Jeg 
fat so Grunde, hvorpaa jeg bygger mit oven⸗ 
ſtagende Forflag. Den ferfe er laant af en 
menneſtelig Folelſe, og vil altfaa holde Stand, 
faafenge bi ere Menneſter; den anden figter til 
at lette det private Jufpectorat og gjøre det mere 
frugtbart for de Studerende — altſaa ei heller 
at forkaſte. Enhver af og har Sorfjertigoeb for 
fit Fodeſted, og en hai Grad af Hengivenhed for 
ben Gfole, Hvori han felo har faner Underviis⸗ 
ning og tilbragt fine lykkelige Ungdomsaar. En 
privat Praceptor bif derfor efter Regelen tage fig 
varmeft af dem, fom ere fra hans Fodeegn eller 
fra hang egen Gifole. Dette fan (fee, font det 
bør, uden af Fornæermelſe for Trediemand. . Der 
Wef, om en vis Egn eller en vió Gfole iffe 


189 


ſkulde finde en féb Nepræfentant sed Univerſitetet, 
maatte em Saadan vælges; og der er wu foa 
mange Profesforer ved Kjøbenhavns iInisérft 
fiter, at enhver Skole let kunde fade en vardig 
Seprefentant. — SRatutligDiió maatte Friheden 
faabibt muetigt agteó, og en Profesſor babe Ret 
til enten ftrag elfer efter visſe Aar at frafige. fig 
det private. Præceptorat over en vis Skoles Di 
misſer; men onſtelig er dog her faa liden Afver⸗ 
ling fom mulig; ba enhver Inſpector, forneden 
Iver forudſat, med Hvert Aar bliver fin Poſt 
metre voren; og jeg regner. ifær meget paa den 
Indflpdelſe, ſom Profesſoren ſtulde have paa'de 
yngre Studenter igjennem de aldre. Thi ſtal 
han virke noget kraftigen og ien ſtorre Virke⸗ 
Éreb6, ba maa han have Seniorer til Hjelp, fige; 
four nian har i Sverrig, ja jeg funbe tilføle — 
ligefom be: Privat Præceptorer, der tage fig af 
de Studerendes Sæder, have i Danmark, og 
Del — overalt i Verden. Den indbyrdes Op⸗ 
bragelfe har nemlig, ligefom den indbyrdes 
Underviisning, indenfor visſe Grenbftr ſine 
ſtore Fordele. Jeg er ikke ex ofücio Privat⸗Praæ⸗ 
ceptor for nogen Student (tht vore Gorfabre 
have fritaget Theologerne for dette onus, hvilket 
vi nu onſte os ſom en behagelig Pligt), men jeg 
8 / 


4 


X190 


ja i Sjerningern været bet fot Mange, fom 


drevne af egen Tillid, eller efter deres. Forældres 


Tilſtyndelſe, henvendte ſig fil mig om Raad og 
Veiledning. Det lykkedes mig at redde mere 
end een forvildet Yngling, od at erhverve mig 
Manges Venſkab og Hengivenhed paa denne Bei. 
Men ſjelden var jeg iſtand til at frelſe, veitede 


røg for Tilbagefald bevare Nogen alene; jeg bes 


hovede i Almindelighed em Hjelper eller: Bis 


hyelper, ſom gjerne var en seb Sader og Stet 


ſtaffenhed agtet Candidat fra famme Skole etter 
ſamme Egn, ſom bem Vilbfarne, it gammel 


. €tofefanimetab, bef-tít endog Ejendte ben fors 


ba e 


[orne Sans Forældre og øvrige odds Forhold 
[ange bebre' end jeg. 
Jeg tvioler ikke paa, at adſtillige af mine 


Colleger bruge ved given Leilighed ſamme Frem⸗ 


gangsmaade font-feg (fordi ben er grundet i Cin» 
gened Natur); og. faafebed. fan min Ven gjøre 
mig den Indvending: Hvad behøves ba em my 
Sinoretníng af Eders private $ficoptorat, ettet 
ett Efterligning «f en udenlandſt Indretning ? 
Jeg fearer: . bet $efsbed, forſt fordi Tingene 
ber fvare til Nabnene, faa at den, bet. ér no- 
mine, ogfaa flal re ipsa være Privat⸗Praceptor; 
dernæft kunde Ideen om Landsmandſtaber eller 








191 


4 


Steptefeutation ved Univerſitetet for eer enkelt 
Skoles Dimisſer udføres ſaaledes, at ben melv 
bragte mange flere, iffe ofene moral(fe; men — 
ogſaa videnſtabelige Fordele. Lad mig blot at 
tyde nogle: Xmulationen ved examen philoso- . 
phicum, ved Embeds⸗Examen, Priisſtrifters 
Udarbeidning , Sorberebetfe til de acabemiffe. 
Grader vo. ſ. v. €ubelíg vilde uden Tvivl ogſaa 
Skolerne vinde. meget ved denne Indretuing, da 
Univerſitetsdireetionen/ i faa Fald: fandfønligoiis, 
inden den gjorde Indſtilling fil Skole⸗Embe⸗ 
dernes Befættelfe, vilde raadføre fig med bebe 
fommenbe Skoles Protector, hvis varmeſte affe 
og smmefte ERrespunkt det maatte vorde, at 
haus Gfole bley forfønet med futter buelige Læs 
rere. Den Indvending, at flig Præceptor vilde 
blive parti(t for ſin Skole ved Examina o. ſ. v. 
vil jeg kun fade gjelde om flettænfende Pros 
fesſorer, hvis Autal ſtedſe vil være ringe, og 
naar faabanne indſnige fig i vort Camfunb, ville - 
be under enfeet Indretning finde Leilighed til at 
viſe Partiſthed. | 

On auden acebemi(t Diſciplin vil jeg ife 
her tale. Min Ven veed, at der efter bore Love 
gives en ſaadan, fent $oerfen er for firæng efter 
for flop. Mavuligen fortjener Fundatſen for 


192 | 


Begentfenog Beſtemmeiferne ſor Alumnerues Op⸗ 

forſel endnu at kjendes og overholdes. Ligeſom 
fRegentfianerne ere. underlagte det: theologiſte Gær 
enítet$ og Provſtens Tilfyn, og den fornodue 


vlausula poenalis er tillagt (960ti6ía«0t Forviis⸗ 
ningsſtraf for fore Worfeetfer) faale.ed flaae be 


obrige Otuberenbe under, €orfiftorium, hvilket 


bog fun i meget (aa Tilfælde udøver fin Diſciplin. 
Aarſagen dertil er vel ifær den, at bet iffe, fom 
det acabemiffe Senat ved be tydſte Univerſiteter, 
' Bat fuld Sjuridbiction. Hos 08 er berfor ben 
Straf ganſte nbefjenbt, fom i Spbffíano bruges 
toto die — nemlig Carcer. Vi have fun tilbage, 
foruden den upasfende og nanbenbelige Penge: 
ſtraf, Frettefættelfe (for bet t&eofegifte Gacultet 
tier Conſiſtorium) consilium abeundi og Relega⸗ 
tion. Lykkeligviis ere. vi ogfaa frie for be Ex⸗ 
cesſer, fom hift fædvanligen ſtraffes med Carcer: 
offentligt Slagsmaal, Pereatbringen og bet fao 
kaldte Fenſterbier (Vindners Sinbflaaen) famt be 
af(tpelige Dueller. De Forſog, fom i be fenere 
Nar ete gjorte paa af indføre disfe Uordener ved 
vort lIniberfitet, firandede paa Sore acabemi(fe 
Borgeres Sindighed, Trofaſthed og Beſtedenhed. 
Alt hvad ber er Skjont og Godt i Tydſternes 
Skikke og Indretninger, vile vi gjerne optage; 


e 





- 


193 


men for deres Burſcheſkab og hemmelige Ordener 
og Dueffet bebe vi Himlen befrie o8. Det et alles 
. Pede tungt; at vort Soſter⸗Univerſitet i Kiel itfe 
fan frie fig for bette 2(toeOnbe. Hvo maa ei ttt» 
derſtrive, hvad em ædel Holſtener for nogen Tid 
fiven (reb; "Gre Duefler noget Bedre end Tortur 
og Hexeprocesſer, eller ere de andet enden foragtelig 
Levning af den ældgamle Tids Uvidenhed, Raahed 
eg Overtroe? Maa man en fte igjennem Fingre 
med en Stand, ſom takker Fordommen for ſin 
Oprindelſe og tildeels ernærer fig af en uvidende 
Fortids Begunſtigelſe; og maa end Krigsſtanden 
uddrage nogle toibffomme Fordele af denne i vort 
Land ſtrengt (orbubne Misbrug af ben menneſte⸗ 
lige Frihed; i intet Tilfelde ſommer den ſig for 
be Studerende, fom ſtulle udmarke fig ved 
Videnſtab og Forſtand, og engaug ſeuile hjelpe 
— til i Verden, ved Videnſtab og Forſtand at spe; 
. Jægge Morkhedens og Uforſtandighedens Rige.” 
S fanme Tidsſtrift, hvoraf Ovenſtagende er 
taget, føres en haard Anke over Profesſorerne 
.& Kiel, fom om de iffe nokſom forebyggede de 
ber faa fædvanlige Toéfampe. ” Hvis det er 
fandt, hedder bet ber %), .at. alle Foraldre, ſom 
*) Schleswig⸗ holſteiniſche Provincialberichte 14 Jahr⸗ 


gang. & Qefr får 1825. 


Nyt Theol. Bibl. 10 Bd. EE: 


$ 


3 . 194 


-—— 


fot Studeriugers Skyld mage fende deres Bern 
fif Kiel, leve i Frygt for, at be ſtal vende til⸗ 
bage med ſonderhuggede Lemmer og, Anſigter og 
med fordærvet Charakteer; Hvis bet er ſandt, 
$545 man fortæller ; at en holſteenſt Praſis enefte 


San, efteret være forvildet iffe i Feldtftages, - 


men. i, Oueller8 og Burſchecommerzens Summel, 
nylig ev bleven ihjelſtudt i em Duel ved Rein⸗ 
Gef *); tar bet.ba iffe paa Tide, at opfordre 
Sprofe&fotepne ved denne Lareanſtalt fil ſamvit⸗ 
tighedsfuldere af efterkomme deres Pligt fom 
Forældrenes Bisarier- og fom Qolitíbogtere, og 
at gjøre dem. felv perſonligen og under haard 
Straf anfvarlige for enhver ftedfindende Duel” ? 
Det forſte er viſtnok paa Tide; men det andet 
Forſlag vilde; conſequent udført, base ben VirÉs 
sing, at Kiel fom til at mangle Lærere; thi 
hoilken Profesfor fan være anfpatlig for, af 
ingen Duel (Fal iube Sted? Derimod fan othsert 
Univerſitet, naar bet. underſtottes fom bet. ber 
^ ef Xegjeriugen, foare for, "at- ingen. Duel, fom 
kommer til dets Kundſtab, bliver uftraffet. 
Gid man vilde begynde med bet! Saa var alles 
rede Meget vundet, og mangt wpibigt Lig vilde 


(9) Det var desværre fandt. 0 ^ 08.9. 7 


L] 
" — 





195. 


blive fparet. Gid afe tydſte Profesſorer die be⸗ 
tænke, hvad Fichte ſiger: (Ueber das Weſen des 


Gelehrten S. 107) ”Studenterne kunne ikke 
finde fig ſmigrede ved den Ligegyldighed, ſom Læs. 
rerne fordum vifte for deres fædelige Verdighed 
og deres videnſtabelige Fuldendelſe, da denne 
Ligegyldighed er Foragt viiſt imod be Studerende, 
og det er dog fornermefigt at fige Rogen lige 1 


Hinene: bet er mig ligegyldigt hvad ber bliver: af 


Ever.” Man er nu eengang ved be tydſtke Unies 
verfiteter faa. vant til Tvekampe, at Faa fænte 
$aa at indſtrenke bem *), og naſten Ingen 
haaber at fee dem afſtaffede. Vilde bog fefb beri 
fortræffelige Juſtus Moſer iffe. gaae - faa vide 
men (freo- blot i fine patriotiſte Phantaſier (atet 
Theil S. 135): Allſo fofite man den Stove 
” fámpfen nur eitte besſere Form gebe. 


Det Fortrin, fom Kjøbenhavns Univerſitek 


(Cligefom be foen(fe ogbet norſte) har for be tydſtke 
sifteler t Henfeende til em fædeligere Zone og 
Opforſel iblandt be Studerende, bør bog tffe 
gjere? ibi til at opfoie den ban(té —— 


*) Dette ffeet bog ved fius univerſttet. J Efter⸗ 
aatet 1825 bleve to Studenter relegerede derfra (ors 
20$ mebelft ———— i farlige Dueller. 


N2 


» 


196 p 
absolate over ben tyde. Vort Folks Sindighed 
og ſtille Veſen fan gjere noget, men ikke alt. 
En Hovedaarſag maa ſoges i Kjobenhavns Stor⸗ 
hed og Folkemeugde, ba 1000 Gitubentet iblandt 
100,000 Indbyggere tabe fig fom en Minoritet, 
ber et fan bille auſees for at nbgjsre den for; 
tiemfie Corporation i Staden, og følgelig heller. 
iffe fordre de (fabefige Forrettigheder, ſom den 
academifte Ungdom i (maae tpb(te Stader enten 
birfeligem beſidder effer i det minbfe ufurperer, 
Dette Fortrin ved en (for Stad (hoilket natur» 
ligviis iffe opveier alle Mangler eller ubfletter alle 
Uleiligheder derved) er i vore Dage temmelig als 
mindeligen erfjenbt og ved nye Univerſiteters Op⸗ 
rettelſe og ældres Sorleggelfe taget til Folge. 
Saaledes ere nye Hoiſtoler fiftebe i Paris. og 
Berlin; man er i Begreb med at oprette et Uni 
Verfitet i London; bet i Landshut bliver forfagt 
tif Munden, ligeſom tidligere det Wittenbergſte 
. blev forlagt til Halle og bet i Frankfurt an der 
Oder tif. det forben u(ulbftenbige i Breslau. 
Det ev mærkeligt, Hvorledes Meningen. herom 
har forandret fig i de fidfte 30 Aar. Efter Kjs⸗ 
benhavns flore Ildebrand 1795 vare de aller⸗ 
flefte Stemmer for, at vore lIniberfitet ſtulde 
flottes til Gorge eller Colding, o9. ikkun Jacob 


Y 








197 


Badens Veltalenhed, ftettenbe fig paa Forlag⸗ i 


ningens naften uovervindelige Banffelighed, 6e 


varede vor .Dobebftab fin gamfe Dsiffoíe. Nu 
vilde taaftee under lignende Omſtændigheder ei 
cen enefte upartiſt Stemme hæve fig for Flst⸗ 


ningen. — En anden Grund til vore Stude 


vendes gode Orden og navnligen til deres Afhol⸗ 
denhed fra Dueller ligger, fom bekjendt, i Man⸗ 
gelen paa 2anbémanbffaber, jeg mener iffe faa; 
ban en Inddeling, ſom den Svenſte efter Pros 
vindſer; thi den medfører et fettelig nogen $66 
kamp; men ſaadan en Sammenblanding af flere 
kandes Bern og : flere" Regenters Underfaattet; 
" fom nsbbenbigen maa finde Gted i bet ubftpffebe 
Tydſtland med forſtjellige Landes⸗Univerſitaͤten. 
fige indtil Napoleons Undertrykkelſe anfaae, fon 
bekjendt, Preusſer, Sachſer, Hannoveraner, 
Bayrer, Wuͤrtemberger'o. ſ. v. hverandre ei fot 
Landsmend, men for Fremmede, imellem Hvilke 
bet vare tuſinde Gjenſtande til €bift. , Under Be⸗ 
friclfesfrigen vaktes en herlig Broderaand iblandt 
alle Tydſtlands Studerende; og disſe gjorde at; 
vorlige Foranftaltninger til at afffaife ved Uni⸗ 
verfiteterne de gamle LandsmandfTaber med deres 
Privilegier, Ordener, Comment ic. ze. (Det 
til ſigtede Oprettelſen af det flore b.e. alminde ^ 


? 


198 


fige Burſcheſtab). Men fortfpsebt Megferinger og 
mistent(omme Miniſtre (agbe Hindringer i Veien 
fot dette gavnlige Goretagenbe, hvis Stands⸗ 
ing iffe alene tilbageholdt meget Godt, men 
endog medførte endeel Ondt, hvortil vi fiben de 
wipffelige Frankfurter Decreter af 1819 have 
varet Vidner*). Ogſaa i denne Henſeende maae 
vi peife Ljobenhavns Univerſttet Ipffeligt, fordi 
det har bevaret Kongehnſets Silio og Kierlished 
uſpakket, fan af det med Stolthed ſom med 
Gandhed tør betragte ſig fora et. Baand imellen 
Kongen og Folket (hpilket Zgema De: nok erin⸗ 
drer, jeg ſom "e i en Tale — 
gt udføre). — . 

994b jeg fra be tpbfft — - git 
ſfede overfart til. pares, gr Studenternes 
Slib-4.at høre ZForelægninger; tbi heri — 
fane. vore Landsmand iAlmindelighed tilbage; 
' 98 — [eg tilfoier bet med Undſeelſe, meu bet. et 
fandt og bør figed — be (laae mere tilbage nu end 
| for 15 eller 20 Aar ſiden. Min Ven fan neppe 
troe, hoilken ſorgelig Forandring ber i faa Henne 
ſeende er i de fidfte Aar foregaaet med Mange af 


vooreungeStuder end e. ab Mise 


*) Gite Nyt theol. —— 1 Bind S. 115 følg. 








.- 199 


Collegierne tW be -forftjellige Einbeds rCramina 
angaaer , - ba er Forſkjellen imellem ni og tilfore 


itfe paafaldende ſtor. Disfe Foreläsninger bi⸗ 
saaned endnu af ſaare Mange med ſiadig 1603 og 
iblandt be uſtadige og. frafaldende Tilhsrere fot» 
tjener Endeel Undſtyldning, fordi Menneſtet (tal 
forſt lebe, Aden date: og de fattige. Studenter 
maae tage Time⸗Juformationerne four de falde. 


(Det er derimod ved tydſte Univerſiteter ſſeldent, 


at Studenterne leve af at give Underdiisning i 


Duft eller Skoler). Men hyoad jeg ifer klager 


eset, er den (lore UMD, fom for indſneget fig 


blaudt vort Univerſitets yngſte Borgere, hoilke 


endnuu i mine Studenterdage naſten uven tnb 
cagelſe Alle horte enhder Times Forelæsning, ſom 
holdtes for. den i det forſte academiſte Aar. Nu 
Éerer.jeg endog dem af mine Aoffegev ; ſom ere 
begavede-Mænd og fefe over Doeibfag; at prife 
fig (pffelige, naar be fælle bet: halve Antal af be 


fft Dimitterede paa deres Collegium, ^ Roſten 


hengiver figsi Someſtrets fer Maaneder til det 
febe Dagdrivetlis (dolce fare niente) og. fager R4 
en Manuducteur, fom i den fjette Maaned (eller 
maaftee lidt før) meddeler dem et tort Udtog af 
Profesſorernes Forelæsninger; eller vel endog 
til at læres udenad nogle con(tante' Examens⸗ 


Foo. XN 
r 


200 

fpergémaaí, ved hoilke mon kau fegte. fig igjen⸗ 
nem til en mibpeímaabig €barafteer. Foræl 
breue og Vargerne, fom for def mefe ere fra: 
gærende; fase ba, efterat. Gase betalt oft, 
$egió, Gonbitorregniug 1c. (ben ſidſte under et 
andet Navn) maaſtee endog Profesfors Honorar, 
men i al Fald .et dygtigt. Mannducteur⸗GSala⸗ 
tium, i April og Ostober et jammerfuldt Cras 
wenébóree ober den uheldig overſtaudne Prode, 
Hvis afgjovte Uheld ſnart tilfrives Examinato⸗ 
' gernes Strænghed., | ſnart pasfemnmende Upasfes 
lighed, ifær Nerdeſvaghed, ſnart anre DOmfæns 
digheder, iblandt hvilke kun den ſande (fore» - 
gaaenbe Forſommelighed) forbigaaes med Taus⸗ 
Hed. Det varſte af aft, hoad jeg herom. har er⸗ 
faret, er beu Bemarkning⸗n ot vogle gode Hos 
beber paa den ſidſte Tid endog fatte en re i at 
forſomme Gollegierne til anden Cranen. — Alle⸗ 
rede Seifffpreriet Gar for unge SOenusjte 
en gor Tillokkelſe; Commer nu Gieniafitetens 
kildrende Navn til, faa at man auſees for et 
— 4Senie, naar, 1an er forſommelig: ba har: be 
. onde naaet den Baiefle Spidfe. Hvis dette 
Symptom paa en farlig academiſt Sygdom iffe 
ſnart igjeu aftager (det indfandt fig lidt efter bidt, 

og hænger upaatbjbleligen fammen med den 


ZoI 


Mangel paa Doifciplin,. fom for tm halv Snees 
Nar. fiden begyndte at. fpores i endeel Soler, 
fígefom det har en endun. dybere Sammenhæng — 
med Gaderues Forfald i mange fornemme og 
borgerlige Huſe), ba Rjenher jeg ei rettere, end at 
Unis erſitetet maa tage poſitive Forholdsregler (jeg 
mener; foreſlaae én up 9oegitning) for at ſtandſe 
dette. Oude; og ba. vilde jeg ſnareſt tifraabe: 
forſt, head der ei er npe, men et Univerfalmid⸗ 
"del impb al Uflid i at bibaane Forelæxninger, at 
overholde bor Fundatfes fBegemmel(e om at Ser 
tale collegia privata pramumerando, iſtedetfor 
àt be «n betales Bag efter, helſt Dagen fer 
Examen, hoilken GFif i fig felv et oprerenbe, og 
ninuligen funbe taales, naar ben. iffe fandt em 
bog ntilfiretfelig Udføning i Examinatorernes 
etfjenbte Ubeſtikkeliched. Min. Ven hår uden 
Tvivl ort med hoilken Stadighed be tydſte Stu⸗ 
benter høre alle de Forelæsninger, hvortil be 
have betalt. Adgangen, imedens be ogfaa 
tit forfømme ſaadanne, fom Holdes gratis. 
Dette Træf er grundet i den menneſtelige Naturs 
Drifter og behøver ingen videre Oplysning. 

Dernæft har jeg med Henſyn til anden Examen 
tvende Forſlag, hvorover jeg til ſin Tid vil for⸗ 
ente mine Collegers Betankning. I. Da be Stu⸗ 


à 


rn 


202 


derende til anden Examen endnu iffe have (efter 
Neglen, fom her er faft. sine, exceptione) time: 
Informationer at paéfe, da mange af dem ere ei 
fuldkonmen fomae.t£il Skjels Aar gilder (Viis⸗ 
dommen kommer ei altid med toga virilis i bet 
I8be Yar), ba Alles Forældre og *Baroer kunne 
antaget. at anſte deres Gioyner. og Myndlinge 
holdte til ſtadig Flid, ngfaa-iat Gisaane be: Gen 
$Satómedfig anordnede CSoremdningprs; da bet 
forſte atabentt(te Aax (ſom Overgangen fra Soane 
dii Friheh). har pea. Sen eue Side ſaa ſtore Til: 
lokkelſer til Vellyſt og Adſpredelſe, men: paa. heu 
anden Side kan blive · faa rgavmigt for. enhter 
Onglings hoiere videnſtabelige Uddauneilſe (after 
den herlige Idee, hyorpaa bore Fædre buggede 
examen philosophicum) fea forekommer bet mig 
retfærdigt og menneſtekjærligt, at- Uniserſttetet 
i bet forſte Aar noget indſtrauker de unge t 
dererdes Sribek, og. gjet bet til. abſolat Pligt 
før bem, at bivagne nafbrude Forelæsnin- 
Berne, fem holdes ober, be Videnſtaber og Sprog, 
fom be fribilisur:profitere. (Det: forſtager fig 
At hvor ber ere flere Profesſorer, ſom læfe over - 
vet Sag, (fal Enhver fom hidtil have. Frihed til 
at høre ben Docent, fom fan Delft vil). Con 
frollen med denne Forpligtelſes Fuldbyrden fan 


4 





903 


enhver Profesfor (et fere, deels ved «t [abe Sip — 
fler flittigen gane omkring i Læfefalen og paaſee, 
at Enhver fun tegner fit eget Navn, deels ved 
at holde mange Examinatorier, hvorved jeg ba 
tillige onſtede Charakterer givne; hvis fammem 
lagte Gum flulde -gjælde i det. minbfie ligefan — 
meget fom Gramensdjarafteren og lægges ſammen 
med denne. 2. Kunde anaa(fee i nogle Fag. en ^ 
ſtorre Mangfoldighed ; anftes indfert iblandt 
Examensgjenſtandene fil examen philosophicum. 
, 6o8fen frembyder Afvexling npf, og den be 
Jptte& ; det ſamme gjælder om SRafurbigorien 
for Ikketheologer (ved hoilke tvende Videnſtaber 
man. dog maa sn(fe i hvert Semeſter given en 
almindelig Udſigt, inden der gaaed over tif det. 
€ufete). Mathematiken og Aftronomien maa - 
val, fot at foare til Examens Diemeb,. fores 
drages eend i hvert Semeſter. Logik og Pſycho⸗ 
logie trænger. enhver : Bidenffabsmand: til; de 
maag derfor doceres conſtant, imedens ber fau 
afvexles, fon ogfaa ſteer, meb be ovrige philo⸗ 
ſophiſte Difcipliner, Sun Moralen forebrage$, 
fom 6efjenbt, uden Afvexling af Profesforen i beu 
ptatti(te Philoſophie (eler hans Vicarius). Lg 
herved opftaner en Tilboielighed til at benytte —- 
Hæftet fra forrige Curſus med Tilſideſattelſe af 


æ hud 
N ! 








204 


bet mundtlige Foredrag, ber bog har faa. meget 
forud. Maafkee vilde bet befindes henſigt smæs⸗ 
ſigt at labe Moralen afvexle med Natnrretten, eu 
almindelig Cnepclopabie og Methodologie, Reli⸗ 
gionsphiloſophie og et apologetiſt Foredrag for 
Chriſtendommens Sandhed og Guddommelighed 


med ſerdeles Denfott til tor; Tids herſtende 
Deisme og Naturalisme. Den nærværende Do⸗ 
cents Mangeſtdighed og. theologiſte Lærdom gjør 


Dette Onſte dobbelt levende i min Sjel, ihvor⸗ 


wel jeg over bet. formeentlige Bedre iffe glemmer 
bet ftote Gode fot vor academiſte Ungdom, 


at begge de philoſophiſte Lereſtole (hvilke altid 
have ſaa ftot Indflydelfe paa alle Studerendes 
Anſtuelſer, Principer og hele Leveplan) for nar⸗ 
værende Tid bekledes med Mænd, fom begge 
ved ben elffværdigfte Perfonlighed og levende €t 
tjenbelfe af Chriſtendommens Pyperlighed anbo 
fale bet chriſteltze Navn og bringe dets For: 
dringer i Samklang med Philoſophiens Lærefæts 
ninger. De flefte af Statens Embedsmænd et 
holde iffe fenere nogen videnſtabelig Veiledning 
i disſe Materier. Hvor vigtigt derfor, at ben, 
fom gives til anden Examen, paa det ſamvittig⸗ 
hedsfuldeſte benyttes! 





205 


een jeg taler allerede for længe om. en 
Gjenfanb, der iffe figger miu Ven faa ner fom 
tig; bog nær nef til, at De BACKS min i 
| førlighed. 





C. S. Da jeg (et foregaaenbe fSréo har 
Flaget over, at viéfe vigtige Underviisningsgjen⸗ 
flande endnu bleve forfomte i adſtillige af vore 
Lærde Gfolet i Hertugdommene, ber jeg.-tffe til⸗ 
bageholde den glædelige Gfterretning, ſom jeg 
idag har feft i År. Prof. Falcks Gtaatébürget; 
liches Magasin. 6 Bdes I 9. 1826 Side 216: 
at der i forrige Yar er gjort Begyndelfe med at 
. ' gibe enfelte (erbe Gfofer fpecietle Regulativer og, 
Skolelove, og faafebed deels at modificere deels 
at udfylde Beftemmelferne i den almindelige 
Skoleanordning. Der er begyndt med Skolerne 
d ——— os Flensborg. 


Ottende Bert, 


[Om Literaturen i Almindelighed, og ben 
| nationale i Særdeleshed, betragtet fom 
"^ Dannelfesmiddel. Lasyings Indflydelſe; Ind: 
deling af Bogernes Mangfoldighed. Lavaters De: 
finition paa ffabellge og nyttige Skrifter. Nutidens 
9eferie, Hvorledes forebygges bedft Udbredelſen af 

' , ben literære Gift, Veiledning til et Haandbiblio⸗ 


206 


thek fta den moralffe Synspunkt: Forſvar fet ben 
engelffe Famille-⸗ Udgave af Shakeſpeare. Onſke om 
en liggende af Holbergs Comedier. Det Mislige i 
at ville forebygge umoralſke og irreligisſe Skrifter ved 
Cenſur. Hvor uheldigt, naar faadanne Varker tib 
' lige ere vittige og aanbfulbe, Om Soltaite. Sam: 
menligning imellem be franffe og be danſke Glasfifer 
i faa Henſeende. Hvorvidt Forfatternes Charakteer 
afſpeller fig I deres Værter. Wieland en mærfelig 
Undtagelſe. Om Stribenterned vorende Antal. 
Dagbladenes ffabelige Indflydelſe paa Literaturen og 
det ote Publicums Smag, Om Skribentens Kald; 
dettes Vigtighed og Anſvar. "Det dannede Publicums 
— Pligt med Henſyn til be clasſiſſe Skrifter navnlig 
til bem i Moͤdersmaalet. Om dettes Dyrfning t 
Skolerne. Dets Forhold til Oplysniug, tt Ste 
tional⸗Literaturen og Fedrelandotzerlighed: om et⸗ 
m ef bisfe tte Sorbol.] | å 





Tro ikke, fietefte Ar. C tiftéproof! at det et 
Silfelbetó SBarf, om jeg idag kommer til at uns 
berfofbe Dem om en ny Materie. Ingenlunde; 
tbi ſtjsndt jeg fom enhver feet eller halvpoetiſt 
Correſpondent gierut faber min Pegaſus, naar 
- feg ført har beſteget den, lobe for ſlap Toile, 
ſtyrer jeg dog med Betankſomhed dens Lob, og 
Nleder bem tif hoilket Maal jeg vil. RNaar jeg 
Derfor nu fætter mig ned for at tale om Lite: 


Aa 


* 





207 


ratuten og ifær beu tatiomale, fou 
Dannelfedmiddel, ba ſteer bet for at have 
paa een Gang for Die be tre flore grotentfer, der 
have en ſaa afgjetenbe Snbfipbelíe paa enhver 
iuberet Mands Udvikling og Dannelfe, nemlig 
Gifofen, Univerfitetet og Literaturen 
(om Opbragelfen i Fædrenehufet, ,og om Kirkens 
Judflydelſe har jeg paa andre Steder handlet); 
Men da Literaturen i vore Dage iffe fængere ec 
. et Prærogativ for de Berbe, nmen et almindeligt 
Oplysniugsmiddel fot alle Stænder, bor jeg her 
iffe alene betragte Lerdommens Skatkamre eller 
de egentlig viben(tabelige Skrifter, men ogfan 
den (tjenne Literatur og hvad der i Gfriftriget 
"ellers er tilgjængeligt for Uſtudeerte. Paa mange 
WMenneſter, ſaavel færde fom ulærde, virke 
Bøger endnu ftarfere end den mundtlige Under⸗ 
vtisning; og btt er neppe cen Eneſte iblandt o, 
fom jo, naar han (fal opregne ſine opperfte Læs 
tere, maa navne adſtillige fer. længe ſiden af: 
døde, eller i fremmede, Lande fevende Forfattere. 
Hvor meget ſtylder iffe baade De og, jeg be her⸗ 
lige Gamle, hoad vor humaniſtiſte Dannelſe ans 
gaaer? Lg af Doilfen. levende Docent have vi 
lært faa. meget ſom af Mosheim, Erneſti og 
Doderlein? Selv be ſaakaldte Autodidactoi abe 


x 


- 
M 





208 07 


i Amindeligheb iffe dannet (ig (eio, men ere 
dannede ved Bager. Ogſaa paa bet bedſt ind⸗ 


rettede Univerſitet Fan ingen Læreftol, intet- tp» | 


parat, fort ingen anden Kundſtabskilde ſammen⸗ 


E: —— 


lignes med et godt Bibliothek. Derfor er Bog 


kundſtab af faa flor Vigtighed for enhver Sr 


derende; og jeg har, ſom min Ven erindrer, paa 
flere Maader, ogſaa i theol. Bibl., ſogt at fremme 
denne Kundſtab. Sidſt Gor jeg talt betom i min 
Paſtoraltheologie 4. II. navnligen med Henſyn til 
unge Preſter. fjer er det em anden Standpunkt, 

hvorpaa jeg har Henfat mig, og hvorfra jeg, 
^ fem fra Centrummet i et (fort Panorama, paa 


tengang overſtuer em. Mængde sie og Mit; | 


ſmukke og hæslige , Inftelige og, ulyſtelige eje 


fianbe. Thi Doilfen Mangfoldighed fan bel fam — 


menligned med ben, fout bt i ethvert Folks Lite⸗ 
ratur blive vaer, hvor bet Ppperſte og det Slet 
tefle hver Dag mødes, og flilles ved Siden af 
. hinanden, i Bogladen, ligefom paa Boghylden, 
der ſom ofteſt, si a bibliothecis selectis disces- 
seris, et et tto Billede af Literaturens Tilſtand. 
Da ber i gore Dage (fribe8 faa mange flette 
Bøger og Pjecer, vil bet maaſtee (watt. blive vans 
(teliat at fige: om ber bevirfes mere Godt ved 
gode $5sger end Onde ved flette. Hidindtil har 





209 


Bogtrykkerkunſten, og ben derved: Bevirtebe Let⸗ 
hed i Læsning, upaafbiblefigen gavnet mere end 
ben har ſtadet. Men i de ſidſte 160 Aar have 
dog de ſtadelige SBirfninger af gaferiet tiltaget i et 
frygteligt - Forhold. J Henſeende til den vigtige 
Inddeling af ſtadelige og wotttge: Skrifter hen⸗ 
holder jeg mig tif Lavaters Ord: Was heißt eine 
ſchaͤdliche Schrift? die von Wahrheit, Tugend/ 
Gott, Geiſtesfreiheit, bem Geiuéfe des €t 
freuenbew und mie Giereuenben abfuͤhrd/ : ober 
bie ben Weg zu Gott, jur, Wahrheit, Tugend 
und fjreieit ſchwerer macht. Und melde ift 
nuͤtzlich? Die den Menſchen Feines Daſeyns fro her: 
anb ſicherer macht. Den ſidſte Beſtrivelſe ſynes 
mig ifær af være ligeſaa ſindrigt udtrykt, font den 
et fort og ſand. Imellem disſe tvende Casſer 
kunde bet ſynes, font ber blev Plads fif em 
Mangde Middelgods, Bager fom Doerfen: gane 
eliet (fade, og fom. følgelig hverken bør kaldes 
onde eller gode; men nærmere betragtet, et disſe 
Bogers Antal ikke ſaa ſiort, da ethvert Skrift, 
fom ikke gjør. mig i bet mindſte gladere ved 
min Tildarelſe (om juſt ikke fitfrere 
derpaa) ſtjeler noget af min ib, . /fom- jeg 
kunde og burde bedre anvende. Bi ete nu komne 
paa bet Trin af literær Udvikling, at ; oi. iffe 
Nyt Theot. Bibl. 10 Bb. ES 


/ 


. 2IO 


fænger ter være tolerante imod middelmaadige 


Boger, men bør ubfiraffe ben haarde Dom, fom 


Horaz fældede over mediocria poemata; ogfaa til 
andre Skriftr. Hvad fan bare forgeligere, end 
at fee faa mange unge Mennneffer i bore Dage 
fpifbe deres 6ebfle Tiuter paa at [efe maabetige 


Romaner, fiant Comedier og indholdsløfe Dags 


blade! De lære intet deraf, og indbilde fig dog 
derved at blive baade klogere eg bedre.  SJfær 
608 tinge Piger har jeg tit bemerket den Vildfa⸗ 
refe, at de regnede fig det til Fortjenefe, naar 


. be græd eller dog bleve meget rørte ved at [efe 


* 
a 


feniimentale &filbrimget.af. Andres Ned. Jeg 
fom derved til at tanfe paa et Sted hos Jean 
Pont, Hvor fan faa rigtigeu bemerker: ”Man 
fan eb et farligt Blændvark inb6ifbe fig at læfe 
fig Dyd til, idet niam troer felv af være gob, 


adel og hoimodig, fordi man finder Behag i at 


fefe om. en god feimobig Sjel. - Men Sjelen 


bliver ligeſom Legemet ikkun (unb og ſterk ved 


Arbeide (b. &. Udevelſe af bet Gode), iffe Blot 


! eb gob Naring (Maximer og fmutfe Thedrier.)” 


Der var endda Talen om god Ræring; men hvad, 
naar Neringen felv er uſund? hvad, naar bet er 
Gift, der bydes (fjult under en (ob Tillavning, 


. fem f. €x. ev Tilfældet med fan mange. af Kotze⸗ 








211 


bues interesſante Stuen og Romaner ? 3e 
mindre det er mueligt, at Staten her fad fort 
noget Opſhn med: Giftudſalg, ſaaledes fom ved 
vore Apotheker finder Sted, deſto mere bor re⸗ 
delige Skribenter og omhyggelige Lærere vaage 
over, at ben i Bøger udbredte Gift fordærver faa 
" faa unge Sjele fom mueligt. Vi favne endnu 
paa Danſtk en Anviisning for dannede Stender 
og navnlig for Ynglingen tif at vælge fin gectüre 
" ebereené(temnienbe ſaavel med den gode Gimags 
fom ifær med:Sædelighedens Fordringer. Havde 
- Uffætningen tillabt mig at. fuldende den i Hiſto⸗ 
riſt Calender begyndte Udfigt over bor nyefte Liter 
ratur, faa havde. jeg maaffee vovet mig til eg 
faaban mere omfattenbe Anviisning end ben forte, 
jeg i Gufebia har givet. Den vilde bog ikke 
fundet afminbefigt Bifald; thi jeg havde fulgt 
min egen Oberbeviisning og:tffe Dognets Dom. 

Jeg havde maatte advare imod. enkelte Gifrifter 
áf Mænd, . hvis Genie jeg allerbsieft beundrer, 
f. Er. Lord Byron, Wieland. og Gåthe. Jeg 
Havde, til Trods for alle Kraftmændene i Cng: 
land og Tydſtland, anbefalet tif, mine unge Løs 
fere og Læferinder den for fort Tid fiben t Eng⸗ 
fano under Navn af Family Shakespeare foran: 
Malere Udgave af hans Barber / ſtjondt ben er 

02 


si 


| 212 
mutiferet b. e. Gefriet for be anſtsdelige Steder, 
uden at jeg derfor havde onſtet be. fuldftændige 
ilogater wnbertepfte. (Lad dtsfe fun blive til 
de Befæftedes Brug). Ja jeg. havde »n(fet til 
Brug for vore Koner og Dottre en lignende Ud⸗ 
gabe af Holbergs Comedier;-i hoilke bet. Anſts⸗ 
delige lykkeligviis neften altid ligger i Ordene, 
eg vderſt ſſelden (jeg erindrer i dette Oieblik kun 
een. Scene af efreote Junii, og een af Sitifeguen) 
(t Gitiationen; J ſidſte Tilfælde. maa nemlig et 
ſaadant Gitpffe, for at behage fædelige Til⸗ 
ffuere, omſtobes (og hvor : farlig ett Sag er 
tet!); meni forſte Tilfælde fan. man. ti(tebs(ille 
bebiffe. OGren enten veb nt: forbigane Matis 
cuͤden, eller ved at formilde ben og tage bet Ans 
fisbelige bort. : (Det forſtaaer Øg; at med det 
ſamme tabes gjerne Vittigheden enter ganſte eller 
for en Deel; og.dette er netop Grunden, hvorfor 
be vittige effer dog videlffende Literatorer i£fe ville 
opfylde Moraliſternes Bon om Foͤrandriug. Jeg 
tilffaaer ogfaa gjerne,. at. flig Seen(trioen, ſom 
man har faldet: det, [et fan febe til Vilkaarlighed 
(mob afdøde Forfattere, og i Pietiſters Haand 
'funbe ben &Mibe et Middel mere til at nære mar» 
perie og undertrykke en (unb afifeti(t Smag. 
Jeg indrømmer: fremdeles Comiferne, (om ftulle 


1 











213 


ſtildre allehaaude, ogfaa låve GfaraFterer, ſtorre 
Frihed end andre Forfattere i Brugen af det 
Droie og Sauftifte (Literaturhiſtorien figer os, 
at Ingen af be flore Gomebie(frivere, faaſom Ari⸗ 
ſtophanes, Plantus, Shakeſpeare, Moliere og 
Holberg,. har kunnet undvære bet); men bog 
maae bi for Skuepladſen, foni (ot Familiekredſen, 
hvor hine Meſterſiykker 6st fuüne forelæfes , 
haandhave Subenaló Bud: Nil dictu foedum 
hzc limina tangat. En fonbig og med fin 
Digter fortrolig Gorelefer vil, font jeg af Grfar 
ring med Shakeſpeare, Moliere og Holberg 
veed, fet kunne unbgaae Forargelfe; men er bet 
Dog iffe Gfabe, at en ſamvittighedsfuld Gader . 
ei uden WÆngftelfe tør give fine Dottre biófe Mes 
ſtervarker i Hænde, og bør vi iffe priſe Englæns 
dernes fædelige Omforg, fon iblandt de utallige 
Udgaver af deres udovertræffelige Digter, mu. 
ogfaa have foranftaltet en Familie Udgane? 
Jeg tilfører blot den Bemærkning, at hvis bet i 
een Henſeende fynes en Gfam for ed afdød For⸗ 
fatter, at hans Varker ſtulle reenſtrives, faa et 
bet i en ånden Henfeende en Ære, ba det er e£ 
Beviis paa hans Elasfiffe Sang. Man erfíarer 
fant derved, wagtet enkelte Pletter, for uund⸗ 
værlig iblandt Mennſteſlægtens ſtore Opdragere; 


214 


og ligeſom Horaz iffe har tab noget af fit Be⸗ 
remmelſe, fordi nogle af hang Oder forbigaaes 
( Skolerne, ſaaledes bille Shakeſpeare og Hol⸗ 
berg heller iffe nedſtodes fra deres Forfæde i 
Digterchoret, fordi man foranſtalter Familie⸗ 
Udgaver af deres” Lyſtſpil. De fættes derved 
heller iffe i Clasfe med be egentlig. uſedelige 
Gfribentet, fou forſetligen forarge be Uſtyldige. 
Dette er ingenlunde Tilfældet med be monte ftore 
Digtere. Thi be bille ingenlunde give Forar⸗ 
gelſe; men Smagens Forandring og Sadernes 
Gorfinelfe er GÉpld i, at-havifte Øren nu iffe 
kunne andet end tage Forargelſe af adſtillige brsie 
, Sjntfatb og faufti(fe Sfildringer , fom deres TD 
enbnu taalte. 

Men førend. et — Sadeligheds princip 
bliver gjort gjeldende i en Literatur (fom bet uden 
Tvind fart Liber England, tildels ved Sel(fabet 
for ufædelige Bogers Denunciation), fbr: fan 
man iffe haabe, at umoralſte Skrifter ville ude 
blive, og deres ſtamlsſe Forfattere fspe ben ab 
ftaaebe née Vinding pda en: anden Bei. At 
, fane dem unbertrpfte ved Cenſurens Hjefp, et 

deels misligt (thi man har feet mangen Bogcens 
for, fom jeg nylig har left om ben i Prag afdode 
€ron, at lade be gemenefte Viſer for Golfet 





215 | 


ttoffes, imedens han ubarmhjertig dræbte i Fod⸗ 
felen enhver fri Zanfe i Theologie eller. oio: 
ſophie) deels, om det end var mueligt, ſtaffede 
bet Cun en negatio Fordeel, ben: at blive be 


friet for flette Bøger, imedens bet ſamme Middel. 


vilde upbertrpffe en SMængde gobe Skrifter. 
Men herom. før jeg henviſe min Ven til bet; jeg 


i Nyt theol. Bibl. såe Bind. G. 248 fg. har an⸗ 


merket oum ben italien(te Literatur, hvilken Ga 
ftace tofer foruebeift dens Mangel paa irreli⸗ 
gisfe Gfrifter, men fom man ei fan (rifjenbe 
for at eie embeel ufebelige. Blot Velanſtæen⸗ 
dighed og Sadelighed er bog ikke nok til at gjøre 
en Literatur lærerig og. interesſant. Derved ub; 


markede fig vifinsE den danſte faavelfom ben . 
tpbffe lige indtil bet IT8de Aarhundrede; men det 


er forft med dettes Forfattere, og navnligen 
med Haller og Holberg, at Rekken af de almeen⸗ 


e 


efle Sfrifter begynder. - 9pffefigt er bet Folk, 


Hvis vittigfle, tenffomfle og ſmagfuldeſte Skri⸗ 


benter tillige udmarke fig ved ſedelig Reenhed og 


ægte Religieſitet. Hvor flott et Fortrin bar 
iffe i denne Henſeende England, Tydſtland og 
ifer Danmark fremfor Sranferig! Fot at holde 


og her stil Fadrenelandet, hvilke agtverdige 


. Grundfætninger og hvilfen Hengivenhed for Res 


- 


— 


. 216 


ligionen yttre iffe de danſte Clasſtker Kingo, 


Tullin, Ewald, Sneedorf, Kraft, Schptte, 
O. H. Guto6erg, Suhm, €. Rothe, Chr. Baſt⸗ 
holm og Flere! Om Halberg har jeg. osenfor 
talet; og med af hans Fritalenhed og komiſte 
fumer hører han dog langt mere fil Clasſen af 
fædefige og veligiofe Forfattere end til den mod⸗ 
fatte. Min Ven vif uden Toidt hane i frig 
Erindring nogle af bé mange Steder; hvor han 
ioter imod ſin Tids Deiſter, f. Cr. imod Bayle, 
Helvetius (de l'esprit) og Mandeville (Fabelen 
om Bierne) i Forberedellen til hans moralſte 
Senfer. bor beklagelig er derimod de Fran⸗ 


ſtes Lod! Hvor kan Europas vittigſte Natiou 


andet end agte fine vittige Skribenter. Men mu 
træffer ber fig ulykkeligviis ſaaledes, at.be vit⸗ 
tigſte, takkeligſte og tildeels tillige be tentfomfic 
pate Religionsſpottere, eller Materialiſter og. i 
ethvert Tilfælde Sadelighedens Sorbartere, fav 
fem Voltaire, Diderot; Helvetius, Beaumar⸗ 
chais og Flere. J hoilken uheldig Stilling en 


Efterflægt befinder fig, fom (fal haandhæve em . 


genialſt Forfatters Eftermæle og drage Fordeel 


|, af hans Gfrifter , imedens den tillige bør vogte 


fig for at forfoare hans Ehargkteer eller efterligne 
hans. after, bet feer man bedſt af f "ne Sranft, 


217 


mænds Dom i vore Dage om Voltaire. De 
kunne hverken billige Geiftlighedens Fremgang 
maade, der uden Undtagelſe fordommer og op⸗ 

brænder hans ſamtlige Géfrifter;: ei heller under⸗ 
ſtotte det ſaakaldte liberale Partie, ſom mang 
foldiggſsr hans Oeuvres complettes og udbreder 
bem blandt Folket +), fjer ere gode Raad dyre. 
Det ſimpleſte ſynes mig. at være en cenfet Udgave, 

eller en fuldgændig Ehreftomathies med ba hoer⸗ 
ken hans .nfabelige puoelle eller baud ugudelige 
Gkrifter mod Chriſtendommen kunne dermed til⸗ 
intetgjate8 ;. fag er kun eet, viſtnok fvært, bog 
(fom Englændernes Exempel viſer) ivarkſetteligt 
Middel tilbage, nemlig af udarbeide ligefaa tu 
derholdende og piqvanfe, men tillige fædelige og 
chriſtelige Verker, ved. hvis Lesuing Folket fau 
gjennemtrænges af eu ſaadan Aand, at bet entem 
iffe mere gider [aft be 9&[breó Uteerligheder, eller 
Hvis be træffe berpaa,, de ba kunne fæfe bem uden 
Skade. Det maa ba heller ikke glemmes, at den 
franffe Literatur har fra. ældre Tider herlige, 
aandfulde Forfattere; hvis Mage neppe noget 
andet Land fan fremvife, ſaaſom Fenelon og Pas 
ſcal. (Kun Skade, at den Sidfte har blandet 


.*) Siden 1814 ere udkomne 62 nye Udgaver af Sols 
Vnd Skrifter. 


. enbeel janſeniſtiſt pte i finiattiffe Honning 
og fin ægte chriſtelige Marina!) Faa Gfribenter 
ere páa eengang fan interesſante og opbyggelige 
tillige. Overhovedet er det mærkeligt, Hvorledes 
en Forfatters Fromhed, ligeſom paa den anden 
Side hans Vantro, afſpeller fig i hans Skrifter. 
Andre Fuldkommenheder og Ufuldkommenheder 
ſtjules ofte, faa at Læferen flet ikke merker bem. 
At Holberg var gjertig, Ewald vellyſtig og €. 
Rothe: tilboiefig til Vilkaarlighed, abner mas 
iffe ded at Efe deres Skrifter. (Seg Taler ber | 
ffe om nogle Alluſtoner i de to Gorfinaontes 
Autobiographier, hoilke endda fun ere em halb⸗ 
qvadet Viſe, ftf Hvis Forſtaaelſe bet hører en klog 
SXanb). Gaafedes gives der. mange Undtagelſer 
fra den af Oehlenſchlaͤger forfvarede Theſis: at 
Digteren er i Rne Vaerker fom i fit Liv. Som 
ofteſt vifer han fig i hine Gebre end i dette; dog 
undertiden ogfaa omvendt, fborpaa Wieland er 
et mærkværdigt Exempel. Haus Vandel ver 
ubeſmittet, og hang Sæder, efter troværdige 
Vidners Udſagn, faa. vene, at han endnu fom 
Mand og .Ofbing kunde rødme ligeſom en blu 
færdig Ms oder et tvetydigt Ord. Alligevel har 
denne Digter, for at behage en frivol Sibsalber 
eller for at kappes med Voltaire, ſtrevet endeel 


1 
4 " " 








WII 


à 219 


letfardige Diete; om 'boilfe Klinger bemte : Gin 
weibliches Auge follte nie hineinſehen. 

Alene dette Exempel bifer; at man ei altid 
med Sikkerhed kan rette fig. efter et flort Navn 
og en uſtraffelig Charakteer i at anbefale unge 
Menneſter Boger til Læsning og Stadium. Lg 
Hvis dette allerede ſtäger faf med ^ Henſyn tif. 


Skrifternes moralſk⸗religioſe Verdte, ba gielder 


det ei mindre med Henſyn til Udbyttet af Sand⸗ 
feb, fom i Skrifter tilſigtes og. font ſtedſe hos 
Læferen ber fomme i fortrinlig Betragtning. 
Thi at. fefe blot ti Tidsfordriv, ſommer fig iffe 
for et fornuftigt Menneſte. Års longa, vita 
brevis. Om vi end vælge be bedfte Forfattere i 
enhver Videnffad, vil Livet endda befindes for 
fort til at notsmnte Sandhedernes og de npttige 
Kundſtabers Hav. Hvilket Anſvar have” derfor 
iffe de, fom ved flette Bøger fage nt fortrænge 
be gode; og boot elffværdig er paa den anden 
Side den Forfatter -Beffedenhed, fom paa fin 
egen SSefoflning arbeider paa at bane det For: 
trinligere Veien, f. Cr. ben flore Luthers, font 
onſtede at den Tid ſnart maatte komme, ba bet 
tydſke Folk vilde fade haant om hans Gfrifter, 
i Sammenligning med den hellige Skrift og hen⸗ 
give fig ſtadigen til dennes Læsning; eller ben 


220 


! 


eoe Grev Stolbergs, fom udbrød i en Note til | 


fin tpb(fe Homer: "o Læfer! lær Graſt og faf 
min Overfættetje. pax Jiden”! Men denne Troe 
et fjelden i Israel. Soertimob fet. vi htallige 
usle Forfattere at. pukke paa deres indbildte For⸗ 
tjeneſter, at nedrive. deres langt dygtigere For⸗ 
gjængere, at nbfitse Vildfarelſer og menings⸗ 
loſe Paradoxer, blot fot at fige toget Nyt. Med 
Setheden i af fftibeog at faae Bøger trykt til, 
fager aarfígen Antallet af biófe deels famboiftig: 


hedslofe, deels letſtndige Skribenter. Allerede 


for 20 Aar fibeu var deres Antal faa ftort i 
Tydſtland, at. Fichte fagbe, man fot at bevare 


:-Sfgteffen for be tpbffe Lærde maatte antage,” at 
, fter Regelen de flettefte (Prebe- Bager, og. be 


dygtigſte taug ſtille. Jeg bil juſt iffe anvende 


- 


disſe Ord paa vor Liferatur, hovori be dygtigße 


Ordforere endnu. ftedfe fade høre fra fig og for — 
trintige Varker hvert Aar ubfomme (figefom da 
ogſaa i €pbftfanb). Men vifter bet, at ifær 
paa be fidfte Yar Mange ibfanbt vore 2agbómanb 
ere blevne SFribenter, font indtil deres Dods⸗ 
bag burde være Skrivere; og at. Haldparten 
af. hvad ber nu trykkes i Kjøbenhavn, hellere 
maatte blive utrykt, fordi bet enten er aabenbar 
ſtadeligt,  eder.i bet mindſte til ingen Nytte. 











Skadelige ere alle be Ugeblade og Pjecer, fom 
enten udbrede Vildfarelſer, eller opoaffe Miss 
tillid tif SXegjeringen og Medborgere, eller give 
Sidehug til Bibel og Chrifendom; eller endelig. 
forderve Smagen ved flaue Bemarkninger og 
ftjest. Repunement. Tilbiugen Nytte ere 
alle de Blade, fom, om deend indeholde noget 
Interesſant og Godt, bog fum ere et Echo af 


"Hvad man allerede har [eft andenſteds. Men 
hyvormeget vor Bladeliteratur Mader vor Bogli⸗ 


- 


teratur, fan enhver Boghandler vidde; og bet er. — 
fet at angive Hoved⸗Aarſagen dertil, nemlig be 
mange 9e(efelffaGer, fom førft og fornemmelig . 
forffrive periodica, og fun. for den liben Sum, 
bet herfra bliver tilovers, ordentlige Boger. 
Dog — hvad nytter oet. at. klage! Den Sten, 
vi et fan velte, maae vi lade ligge. Derimod 
fan der virfe& gavnligen paa begyndende Forfat⸗ 
fete, ved at foreholde dem deres nye Kalds Be⸗ 
tydning. og Vigtighed. Dette gjør De vift. ved . 
given Leilighed faavelfom jeg, Allermeeſt inbs 
fjærper jeg Sanddruhed og Sandhedskjerlighed. 
Desværre fan Menneffet endog med denne fate 
Lild. Hvad maa ba handes den fetfinbige og 
ſorgloſe! Han ſtal derfor iffe flippe os med et 
errare humanum est eller fignenbe loci communes, 


» 


i 


222 


Hans Sambvittighed (fal vekkes ved Saufen om 
be mange dyrebare Sjele, fom han forvilder ved 
fin Uvidenhed eet Letſindighed. San jeg iffe 
med egne Ord bringe ham til- Crfjenbeffe og 
Anger, ba bil jeg anraabe be meeft veltalende 
Philoſopher og Digtere om Hjelp, f. Ex. henvife 


— fant til Sj. J. Rousſeau (form baade i Emile og 


la nouvelle Heloise fat beilige &tebet herom) 
eller gjentage ham nogle Steder af Shakeſpeare, 
faafom be fraft(uíbe Ord om — Und 
fangelfe og t£baab: | 

O hateful error, melaucholy's child! — +," 


'" Why dost thou show to the apt thoughts of men 


The things that are not? O error soon conceiv'd, 

. "Thou never comst unto a happy birth, . 
But killst the mother that engender'd thee. 
Ja vel maae vi fande bet: at Vildfarelſen, 
-faftig undfangen, aldrig kommer ti£ en [pffelig 
Fodſel, men braber fin Moder, fom bar ben. 


/ 


' Men hvis bet medfører flort Anfoar , at ubfprebe 


Bildfarelſer, falſte Domme effer [sgnagtige Be⸗ 
retninger, ſtjeve Canfer eller Gafofanbe Bemark⸗ 
ninger i Gfrifter, fom ere befemte for bet mpi 
bige ipublifum, ba. er deres Forſeelſe endnu 
ferre, fom gjøre bet famme i Bøger for Umyn⸗ 
dige," være fig Born eller dXenigmanb; ber ftebfe 


223 7. 


figner stu i Rund taber og Forſtand. Jeg fan, 


fjer beraabe mig paa Medhold af en Mand, hvis 
fameraliftiffe Afhandlinger jeg heller læfer enb 
mange Theologers Gommentarer, nemlig Etats⸗ 
taab Niemann, fom ſtriver (aa. fandt (Kieler 
Blaͤtter Bdes. I Heft 1819 G. 150): ”Die 


SBerbreitung von Irrthuͤmern, Unſittlichkeiten 


unb Schmaͤhungen in. Wodenblåttern ift in der 
That nod) gefaͤhrlicher, nachtheiliger, boͤsar⸗ 
tiger und darum ſtrafwuͤrdiger als in Druck⸗ 
ſchriften für dag groͤsſere Publicum.“ Slut—⸗ 
ningen af dette ſtulde maa(fee nu hedde hos o8 
det mindre Publicum; thi der er ſnart 
"ferte, Mon fefe Bøger end Ugeblade, og dette 


et em Anke, jeg har imod bor færde Stand, af 


faa mange af dens Medlemmer blive Bladlæfere 


iftedenfor Boglaſere, da de dog ved deres hoiere 


Dannelſe nærmeft ere kaldede til: at benytte, be 
grundigere Gfrifter. Sjeldne blive ftebfe be 
Mænd i Embedsclasſen, fom vedblive i em beiere 
Alder at findere be greffe og romerſte Clasſikere; 
nien naar disfe efterhaanden lægges. tilgbe, kan 
man forlange, at be ban(fe og tpb(fe Claéfiter, 
vel ogíaa be engelffe og franjte, (tulle trabe i 
hines Sted. Del er ét godt Træk i vor ibd 


— 


Speculationsaand, at man af disſe efterhaanden 


C - 





224 


faaer Udgaver ti godt Kjob. Stigemaabe er bet 
"et ftort Fortrin ved vor Tids Dpbragelfe, at 
næften: alle unge Menneſker af fornem og bor: 
gerlig Stand lære Tydſt. Flere. Sprog" end 
Danſt og Tydſt dehsver en Borger iffe at forftaae 
for at borde en tet opípft Mand, og for fit Dele 
gibat have rigt Gitof til Belæring og Overveielſe. 
Det bar derfor (anat bedre i bore fBorger(toler 
08 Inſtituter at indſtrænke fig til disſe to Sprog 
og lære dem grundigen, end at medtage, ſom ſed⸗ 
vanligen ſteer, Franſt og Engelſt, men ba fun 
at [ere Begyndelſesgrundene af dem alle, Doilfet 
Bliver forde Fleſte aldeles unyttigt. 9Bigtioft 
ér mig, fout De veed, bet fjære Modeksmaal, 
hvortil ber i fBorger(foler ber opoffres flere 
wgentlige Timer end i de- færde: Gfoler; toi i 
disſe forebrage8 faa mange andre Gjenſtande, der 

virke paa Tænker Evnen og-'felv paa Moders 
maalets Grammatik, navnlig . Latin og Graff 
font jo iffe Fan læres orbentfigen, nubem at man 
færer Danſtk tillige, i 5bilfet Alt (al overfærtes, 
og fom derved bringes: dagligen paa. Bane og. til 
Sammenligning med be gamle Sprog, hvorfor 
jo ogſaa baade De og jeg og (üfürbe Andre have 
viiſt font unge Studenter, af. vi forftobe vort 
Modersmaal, ſtjondt vi iffe-i Skolen havde havt 





: 225 

egneSimer t bet banjfe Sprog eller i ban(t eiit. 
S»et et fremdeles bekjendt, at Cicero fagbe, han 
havde lart fit flydende Latin af Græferne, og Wie⸗ 
land paaſtod, "ban havde lart at ſtrive Zpb(t of X. 
Cicero. . Derfor vil Thierſch heller .iffe, at ber 
i hang Fedrelands lærde Sfoler maa, gjores 
altfor meget Vaſen af tydſt Stiil, tpdſt Decla⸗ 
mation o. f. 0. Derimod fan.man med Rette 
forbre, at Modersmaalet ſtal være en Hoved, 
gjenftand i enhver Borgerſtole; bet fan her iffe 
læres quasi aliud agende, men bet maa drives 
data opera. Det førfte, fom fordres af en oplpſt 
Mand og Qboinbe, er af kunne ubtrpffe fig vige 
tigen og beftemt i Modersmaalet, baade munde 
lig og ſtriftlig. Prøve bi efter denne, dog vifts 
nok beſtedne, Maaleſtok den iblandt vore Bor 
gere herſtende Oplpéning , maae vi tilſtaae, at vi 
endnu ftaae langt tilbage. Et hoiere Trin; boot 
fil ethvert Menneſte med gode Anlæg, uden” 
Lærdom, fan hæves, er at have Interesfe for 
Nationalliteraturen, og læfe med. Frugt dens 
bedſte Frembringelſer. Jo glædeligere og hader⸗ 
ligere det er for og Dan(te, fom en liben Nation, 
at eie en faa ſtjon og riig Literatur, befto hellere 
vilde jeg opfårdre vor Middelftand til at fjende, 
elſte og hjerteligen tilegne fig denne rie 


, Rut aheel. Bib 10 Be 5» —, 





- 226 
Sebreneatb. Jeg er enig med Hr. Profesſor 
Molbech *) i, at et Folks Rationalliteratur i 
Sardeleshed udgjøres af be poeti(fe og Cit, 
ftotiffe Bærfer, fom dets Sprog. har frem⸗ 
bragt; hvortil fomme be oratoriffe, og faa; 
danne, hvori en reen og fuldfemmen dog ind» 
tiff-Gtil Can uddikle fig, altſaa fornemmelig 
vbilofopfiffe Gtrifter. Det er atfaa be 
famme gag, fom Philologerne i den gamle ite» 
tatur tegte til Tinmnniora. Felgelig er "det 
ganfte natumiat ; at bet efter Neglen ere fortrin 
lige Humaniſter, ſom, Haar, be arbeide i Mo⸗ 


dersmaclet, berige" Naelonalliteratasten. Dog — 


maa: ber fra denne 3X eget gſores Undtagelfer iſcer 
for Digterne; foi ved Mufernes Inſpiration tit 
ahne Luiler endog klartigen (fue, hvad vi Andre 
feb mangeaarige Stadier og Granuſtuing komme 
til Indſigt i. I Jo ſtorre Omfang en Korfatter 
bearbeider be oven angivhe Fag, deſto vigtigere 
en Rolle vif han, ceteris paribus, ſpille i fnOe - 
tions Skriftrige. Derfor liber Holberg tot 
vigtigſte Ratiohalfteibent;- Shi han var Digter, 

Taler, Diftorieftriver og populær Philoſoph. 


.*) Ste hans Indledning til Forelesninger over det 
danſke Sprogs og den danfke pon » eittetae 
 » turs- Hiftorte: S. 54, 


4 











227 


Derfor Føttes Wieland, Herder, Schiller og 
Goͤthe med Rette faa oit i beg tpbffe Literaturs 
Pantheon. : 
Men det et itte — M 
fout vinber. orb Moderemaalets Dyrkning og 
Nationalliteraturens Benyttelſe; det er ligeſaa | 
meget for Poatriotismens Gfplb, at vi bon. 
flage paa disſe Strænge ng opmuntre til disfe 
Sysler. Naar jeg i uie encorippabi(te Sorte 
fesninger. afhandler Vigtigheden af. det bap(fe 





Sprog Gitnbium, da gjennemgaaer .jé denne —— 


Materie after tre Theſes, nemlig I. 966 for⸗ 
ftaae fit Moders maal, et. Betingelſen for 

al Surtitelfe.---2. At elſte bet, Betiggetſen far 
Nationalaaud og Fadrelandskjerlighed. 3. ME 
beherſke bet, Betingelſen Cot al frugtbar 
Underviisning 4 Skrift og Tale. Den forſte 
Forpligtelſe hviler pad oS ſom Fornuftvæſener; 
den ander: ſom Gtat&borgerei den (tibi. ſom 
Lerere. Af dibſe Theſes er det den anden, ſom 
her kommer i Betragtning; og boo vil vel nagte, 
at Mobersmaalet er det kraktigſte / undertiden 
endog bet. eneſte Bør pur sRationaliteten d Gee 
Roe var Tilfældet med Tydſterne i Rapoleons 
Dage, då enóuer anden fælleds: Intereoͤſe var 


for(iprtet og adſplittet. Det var alene Sptoget, 
er g2 


, 228 


og bett beri bevarede aandige SRatiottaf(fat, ſom 
holdt det tydſte Folk ſammen og ſatte det iſtand 
til at afryſte det udenlandſte Aag. Vort danſke 
Sprog fan vel: for hærværende Tid iffe fættes 
ved Siden af bet tydſte, ſom taled af 30 Mil⸗ 
lioner Mennefter og forſtaaes af iffe faa Indi⸗ 
bider næeſten Jordkloden rundt; men det mangler 
hverken ſtore indsortes Fortrin (ſom bet har tif 
fælteds med bet kydſte, iſer dets ſtore Boielighed 
og G'ammenfetteligbeb) eller udvortes Aubefa⸗ 
linger. Tenke vi o8 det i Forening med ber. 
gámfe danſte Tunge, ba kunne vt forfolge bets 
Spor lengere⸗ tilbage $ Tiden, ehd Tydſterne 
deres Modersmaal; thi då det digtedes Volaſvo 
og de ovrige Gange i Edda; ( bet fortalte Snorro 
og "Carl: Abbed; bet frygtedes i: Sarkland og 
Myklegaard; bet-fore(feeo Love ved Themſen og 
Seinen; i bet. befalede Knuderne og. Valdema⸗ 
terne; i bet tenkte Abſalon og Saxo (ſtjsudt 
den Sidſte foretrak bet; Lacinſte til. fin. Hiſtorie). 
S bet bevaredes de mange tufinbe. Viisdoms⸗og 
Klogſtabs⸗Bud (de danſte Ordſprog)3. idet fang 
Middelalderens Digtere. be (tienne fjampeoifer; 
. i bet. pradikede Tauſen, Palladius og Anders. 
Sorenſen Vedels i dets nyere Form: digtede Ars 
. Wbotog Kingoy' Holberg og. Evald. Dauſt var 





| 229 ' 


Herluf Trolles. og Tycho Brahes ,- bet tat €6rb 
ftiau den Fjerdes og Niels Juuls Modersmaal. 
Sj Danſt indklædtes vor Sjels førfte Tanker z paa — 
Danſt udtryktes vort Hjertes forſte Folelſer. 
Kort: intet er lettere end at holde en. (mu£ og 
ſand Lovtale ober Modersmaalet. Men der⸗ 
til er her iffe Stedet. "Jeg vilde fun antpbe, 
Hvorledes Sproget hænger, fammen med Sabre 
landskjerlihhed — et Thema, fom cf Andre als 
lerede ev tilftraffeligen udført —; og man kunde 
Rat, at bet danſte Sprog og ben ban(fe Litera⸗ 
tur bør være 08,101. (aa. meget beffo fjateee, efterat 
Vi ved Fremmedes 1lretfærdigbed have ta6t faa. 
meget af bet, hvoraf bor Nation tilforn funbe 
være ſtolt. Men desværre fporer jeg i£fe denne 
Sanfegang. eller den derved fremkaldte Gelelfe" 
hos Fleerheden af vore Landsmand; tvertimod | 
faber bet, fom be Fleſtes Sinteredfe ſaavel for 
Vore herlige Dannelſesanſtalter fem for Litera⸗ 
turen et betpbeligen aftaget fiber vor Flaades og 
Norges Tab, og fiben ben ved Krigen fremEalbte 
ulykkelige Finanztilſtand begyndte af tere paa be 
materielle Kræfter. Vi kunne iffe belge bet, for 
02, hvor langt ſtjonnere Udfigterne vare for. 20 
' Mar; og hvor aldeles den Begeiſtring er fot 
feunben. $08 bet. florre Publicum, hoilken ben 


U 





230 


^ Gang var Saft, deels ved Oehlenſchlaͤgers nov 
biffe Digte, deels ovo den fabrelonbfte Hiſtories 
Bearbeidelſe af adſtillige talentfulde Mænd, deels 
vel ogfag ded flere gunſtige Omſtændigheder. 
Iligemaade er Interesſen før andre offentlige 
Forhandlinger: mærfeligen aftaget ſiden Kieler⸗ 
Freden; og atfermarfelioft fibew 1819." Xm for: 
gelig Indifferentisme, (Tet en endnu værre; be 
ſtemt Uvillie og Ukjerlighed er hos Mange traabt 
iStedet før Patriotisme. Roget ſenere ér denne 
ulyſtelige Stemning ogfaa naget til Hertugdom⸗ 
mene, J det mindſte ſtriver Profesfor Hege⸗ 
wiſch ſaaledes i Staatsbuͤrg. Magazin 6956. 1.0. 
S. 201: Dag Interesſe an den oͤffentlichen 
Dingen hat in den letzten drei Jahren 
auf bedeutende Weiſe abgenommen, weil die 
Hoffnung abgenommen fat. Mit wenigen Aus⸗ 
nahmen beſchraͤnkt ſich alles Streben auf den 
unmittelbaren Rutzen deg Hauſes. — — Mid 
ftit toit eine Epidemie von guten Werken erlehen 
fie im Weimar, Nicht nur baf bie Wege, bit 
Schulhauͤſer, bie Kirchen verbesſert werden, ift 
Gewinn; bad Weſentlichſte iff die Belebung des 
oͤffentlichen Geiſtes, bed uneigennuͤtzigen Sinnes, 
der Freude am Gedeihen des Gemeinweſens. 
Ohne Nahrung ſtirbt der Koͤrper, ohne Thaͤtis⸗ 














23I 


keit erloͤſcht ber Geift. Wenn aber biefelbe Gimp: 
finbung getheilt wird tom vielen Seelen, fo 

wird fie um ſo inniger; der erſte Funke wird 
jur Flamme, Der Menſch ift zur Geſellſchaft, 

zur Sympathie und Synergie beſtimmt. —— — 
Wenn wir den Tag erleben, wo Alle, wo die 
Einwohmer jeder Stadt und jedes Dorfes belebt 
und bethaͤtigt ſind von Freude und Eifer får 
Koͤnig unb Vaterland; fo wird bie Moralitaͤt 
des gangen Volkes auf långere Zeit baburd) ges 
won. baben. ges ſporger nx min Ven, 
hvorledes vi bringe def dertil, ba nabner jeg 

ſom det fornemſte Middet Kjerlighed tit. 
Sabtrenelanbet, . hvilken $i allerede mage 
antenbe og opfiamme hos Børnene i Fadrene⸗ 
huſet ag Gfolen; endnu mere hos Dugliugene- bed 
Univerfitetet, paa Academierne, i Kunſtneryes 
og Haandvarkernes Varkſteder. Kun ſqud og 
ftot og almindelig Kjerlighed til Folket, "Kongen: 
og Landet kan bevare os baade fer. unm og 
politi Dod. 





. €iàt efter NERE paa bk Spørgs. 


maale angaagnbe bert augsburgſte Confes⸗ 
| fion og Symbolerne. 


- Brev m Profesfor Sibbern" 
fra - 
Pagſtor € Tryde t "— 


RUP 755 SER 
aom ot or 


De har, min ærede Ben! i Sinfebning af Hvad 
Dt. Adjunct Lindberg i fit nys udgivne SÉrift: 
964b er. Ehriftendom i Danmar? 


Side 114 pttter: at derfom nogen var kommen 


ttf Luther og havde erklæret, at han Boerfen 
troede Daabens Nødvendighed, eller. Straffenes 
Evighed, eller Chriſti Nedfart til Helvede, men 
forkaſtede Catholikernes (pb Sakramenter og Ret⸗ 
færdiggjorelſe af Handlingernes udvortes Legiti⸗ 
mitet, da vilde Luther ikke have erfjenbt ham for 
en Mand af hans Troe, eller funnet. ente fam 


- 


233 


 enfat fom Lærer i den chriſtne ife; opfordret 

mig til at.erfíore, om jeg troer Daabens Nod⸗ 
vendighed til Salighed faalebed, at et Barn, 
fem bsbe Dort, uten at blive døbt, ei ſtulde 
kunne blive faligt, hvad Dem (pnss at følge af 
. Conf. Aug: Art. IX *y, og om man uden at $6 
fvære Samvittighederne paa en frygtelig Maade 


og uden at (tfe Landet beb fine maaffee-pbpele —— 


ligſte Præfer, fau fette Antagelfen heraf og af 
Heldedſtraffenes €bigbeb (Art: XVI) fem en Be⸗ 
- tingelfe fot at'bare ebamgelift Preſt. De ſpor⸗ 
get herom, og opfordrer mig til at ſporse anbre 
chriſtelige Praſter derom, og tif, "af. atte ſtulle 
ſporge ſig ſelb og andre derom, at man kunde. 
faae et reent Erfaringsbeviis for, om der ikke 
gives Artikler i Confesfionen og Symbolerne, 
fem man ei fan, ei bør holde paa. 

Paa en Tid ba det et kommet dertil — fom 
mange vebelige Chriftne længe have. suffet — af 
man begynder at gjøre fig feo alvorligt Reguſtah 


” Artikelen lyder fatbftenbig ſaaledes: De baptismo 
docent, qvod sit necessarius ad salutem, qvod- 
 . qve per baptismum offeratur gratía dei, et qvod 
pueri sint boptisandi , qvi per baptismnm oblati. 
deo recipiantur in gratiam dei, Damnant Ana- 
baptistas , , qvi improbant baptismum: puerorum 
. . et affirmant ,. pueros sine báptismo Salvos fieri. 


234 — — 


fet hvad cheiſtelig Troe egentlig er, anſeer jeg 
beune Opfordring faa vigtig; at jeg ri alene fue 
ber en Tilfredshed ded at aflægge en ſaadan Er⸗ 
f(artng for ew Den, hvent jeg ærer og agter høit; 
wen og ved at gjsre bet offentlige, anffee at til⸗ 
ftynbe Fiere tik det ſamme/ at et klart Vidnes⸗ 
byrd. magſtee ved denne Letlighed kunde frewleg⸗ 
ges i Fred og Kjærlighed ; fom med Roligheb og 
' SBeternffombeb, ons der enden ere faabanne Til 
«eugee af den ebongeligt » ſutherſte Sirfe i Dan: 
mark, ber gjøre den augsburgſte Confesfion i ſin 
Heelheh til bera& Troesbekjendeiſe. Undertegnede 
bekjender fig at Høre til. disſe, og troer for Dem 
ag for alie tro«nbe Chriftne af Cunt (et 
fare dens Indhold. 
| .- (Qnbffjenot Chriſtne, bes trot j at Sitten 
veiledes, oplyſes og finres af Herrens Aand, ei 
tetteligen bille bringes tif den Formening, at der 
J, tbené i faa mange Aarhuudreder almindelig att 
nagne Symboler, eller i best med faa megen guds 
frygtig Betenffombeb forfattede augsburgfte Con⸗ 
fesſton, ſkulde findes Satninger, fom ben iri 
ſtelige Kirke s maatte forkaſte — thi Get et, at 
vi ved fortſat Granſtning i ben hellige Skrift og 
i den menieffelige Aand komme til Foreftillinger, 
ber vel fiue: fig: til: os fremsaae af bem, ber ins 


rd 








235 ZEE" 
deholdes i Symbolerne, men bogtffe beri-fittbei 
umiddelbart betegnede; «f Audet; om bemhe 
fremabfteibenbe chriſtelige Oplyauing ſtulde fede 
til at forkaſte eller vaſentlig fotanbfe de aldre 
chriſtelige Begreber — ſaa tilſtaae ví bog, qt 9i 
ingen ubetinget Borgen have fot, at menneſte⸗ 
lige Vildfaretſer ei ſtalde have kunnet indſnige Ka 
i disſe, og indromme Mueligheden af at. enkelta 
Beſtemmelſer kunne være. urigtige, ſtjondt Sms 
bolernes Sandhed i 0) Due erkjendes. Det 
mun, fom mig fom, bære os ſaa meget mere 
om at gjøre, «t komme paa tet Gene med, : ons 
ſaadanne urigtige Sætninger Rule ſindes i Sym⸗ 
bolerne, fon, fadlænge bet apoſtollſte Symbolum 
et den Troesbekjendelſe, vi uden at indrømme 
nogen Forbeholdenhed affordre emboet, "der. oif 
optages ( Kirkens Samfund, og dette tilligemed 


de tvende andre Symboler og ben augsburgſfe 


Confesfion ere ben Lerenorm, der ſoreſtrives Læs 
rette i Kirken, de ogſaa, efter min: Oberbeviis⸗ 
ning, maae fordres antagne og. fulgte afi Ded⸗ 
fommende .i deres hele Udſtrekning. Saar vi. 
optage Medlemmer i Kirken og forehofde dem vor 
Troesbekjendelſe, da bor bi viſtnok fre fornem 
meligen paa; at Chriſtus erkjendes af bem for 
Guds Søn og deres Srelfer og Saliggfører, og 


" 236 


erindre, at Philippus bobte Gkatmeſteren (ra 
JEthiopien paa den Bekjendelſe: "jeg: troer; at 
Jeſus Chriſtus er Guds Son,“ thi ( denne €t 
fjenbelfe, fow i ſin Sjerne, ligger oor fefe chri⸗ 
ſtelige $roe, og ont eub be, ber begjate pta 
gelfen idet dirifine Samfund, ei ſtulde nieb Stat, 
hed have ecfjenbt alle be svrige Gætninger, ber 
i Symbolet fremſettes, troer jeg bog iffe, at be 
derfor burde afoife$; thi € et er, fom Hr. Linds 
Perg rigtigt bemarfes, at erklære; at enfelte 
Satninger endnu ere os dunkle, og at bereé 
usdvendige Torbindelſe med Pobedſatuingen i 
Ehriſtendommen endnu et er o8 klar; et Andes 
af forfafte Uem fom ikke driftelige. — 
Ligeledes bor bet indrommes, naar man affer 
Lærernes Eed paa de andre Symboler og den 
angsburgfte Confesſion, at ben Kan aflægges ogs 
faa: af en famvittighedsfuld Mand; om end iffe 
ale Satningerne ere ham flare, naar han af 
faldt Hjerte antager de strige; thi ſaavidt hans 
Grtjenbel(e af Fundamental⸗Satningerne er fand 
og levende, og de omtoiblebe Kane i en virkelig 
Sammenhæng med dem, vil ogfaa deres Sande 
hed upaatvivlelig tidlig, éHer fildig blive Gam 
indlpfende. Kun naar han finbet, at nogle 
Sætninger ere aldeles forfaftelige, og 





| 


237 


ES 


altſaa finder. noget Modſtridende i ſelve Behſen⸗ 


delſen, og benægter, at en indvortes Sammen⸗ 
heng finder Sted der, hvor Kirken erkjender beu, 
bliver Sagen meget betænkelig, fardi en ſaadan 


. Benægtelfe og Forkaſtelſe gaaer nd paa mere, end 
 poget blot Enkelt, gager ud paa ben Aand og 


Streæben, Kirken til ubtepffe i. fm. Bekjendulſe, 
og ti meae erklære; at en Gaadan iffe bor være 
gerer i Kirken, ferenb han erklærer, at han har 
vverilet fig i fin Dom, eller Kirkon / paamindet 
og gjort opmarkſom ved hans Indſigelſe, viekelig 


— "fulbe erfjenbe en Dildfarelfe i fin Troe og fore⸗ 
tage en Reformation med. Kirkeloven; thi 


med temmeltg Qufferbeb. kan det paaftaaed, at 


Erkjendelſen af en Vildfarelſe, hvorved man 


havde billet: bringe eu. urigtig Lærefætning i Sor» 
binbelfe.meb-anbre, tif atter lede til CrfjenbeMe 
af en dybere, .gjennem det bee firfelige io 


- gaaenbe , vildfarende Retniug, ſaaledes fom itv 


fenó Reformation ved Luther, jo virkelig gif ub 


'" fta Opdagelfen og Grfjenbetfeu of en enfelg Bildr 
farelſe, nemlig, Pavens eller Kirkens Bemyndi⸗ 


etife tik at give ⸗Aflad. Skulde bet nu virkelig 
findes, at vor Kirkes ſymboliſte Bøger indeholdt 
Saetninger, ſom burde. forkaſtes, da, vilde det 
bog udentviol være ct maadeligt Palliativ ng mebr. 


| 238 
fere mere indvortes Forſiyrrelſe og Oplosning, 
end Opó6pggelfe, out man. sífbe tree at. kunne 
taabe Bod paa denne rigtighed ved at gjøre bet 
Foreningsbaand, font Troesregelen og. Bærefors 
ſteiften flade wdgjøre, ſaa loft, et man ſtuide 
kunne sære Medlemmer og Lærere i Kirken) og 
ertjendes for ſaadanne, Aagtet maniforkaftede 
bg $eftreb, Hvad Kirken (remfültebe (om Teoes⸗ 
fætninger. Chi heder iffe dette bor bi labe ube⸗ 
merket, at den nibfjere og ſanwittighedẽfulde 
Mand; der finder forkaſtelige Sætninger i Troeds 
bekſenbelſen, eil ife fade: fig ume mid for fin 
egtn Perſon at forkaſte dem, nem vil og ſege at 
beſtride bent (our ſtadelige Vildfarelfer. Saar 
bíifaa fed ridhare. fadbasne Mand at tate 
Lærere, ber [otfáffe og beſtride (ere eler. (aere 
af dens Lærefætninger, næver dar ed ſtadelig og 
— Strid t fig, der tiéigete effer ſildigere 

leder til 9tbfplittelfe. — fbeboe berfor, naar €bibl 

m visſe af Kirkelxrens Gututharr ere alminde⸗ 
Itge, at underkaſte disferen albortig Prsvelſe, og 
enten, ont Toiblene Rudes gruudede, foretage en 
Reformation med Kirkeleren, eller, X.bet mode 
"fatte Sikfelde, tiſholde Kirkens Lærer, enten at 
holde fig ben gine Lereforſkrift eftktrettelig, eller 
fratrabe deres foverembebe. ; Ingen: frygter en 





i 


.^' 289 
faaban Provelſe winbre, end den. augéburgfe 
Confesſions Venner; ber nære ben faffe Overbe⸗ 
viiſsning, at haar be omtoiofebe va. (om forkaſte⸗ 
fige anſeete Sætninger overveies i deres Saum—⸗ 
menhæng, ifie Sirfelig troende Chriſtne neppe 
mere finde dem anſtodelige, og ſtaide dette iffe 
lykkes mig ved Bet narmere at ppinfe be af Den, 
Dsiftavebe L i Deres .Brev og af År. Etatsraad — 
fbrffeo i hand omtalte Afhandling paapegebe Sat⸗ 
ninger, da. tør: jeg dog haabe, dt det vil tte ved 
en anden og bedre Fremſtilling ; fom bene id 
komnere maaſtee vil freinkalde. J 
sab bet forſte GpstpémtabaNgader, så 
lærer den augsburgſte Gonfesgon. Gelgenbe om 
Daaben: J Den anden Stetifelc "at:alfe $en + 
neffer, fom efter Adams Fald. naturlig fobed) 
undfanges og fødes i Synden, og at denne med⸗ 


"fødte Synd, elfen almindelige Broſt er i Sandheb 


Synd; fom fordømmer og medfører beu evige 
Dad for faa mouge, fom iffe .gjenfobrs ved 
Daaben og den Bettigaand. " Dgidd niende 


Artikel: "at Daaben er fornøden til Safighed, . 
*g at ved Daaben Guds Maade tilbydes, og 


et de ſmaae Port (fufie bebes , for at de 
x Daaben overantvordede til Gud funne ans 
nammes i bang, Naade. . Gjendøberne fordem⸗ 


* 


240 


mes +), fom. midbitlige Barnedaab og forfiffrt, 
at Børn üben Daaben kunne vorde falige." | 
Læren om Daabens Nodvendighed er faaler 
deg grundet i Læren om Menneftets natutítge 
Fordarvelſe, og.t Nodvendigheden «f,» at fert 
ven, fom flaf fe Guds Rige, o: for indlemmes 
i det aandelige. Gamfund med Faderen og med 
Hans Son Jeſu Chriſto, naa fodes paa npe, 
hvilken Gjenfedelſe Eun fan (fee med Guds Aand, 
og Skriften forbinder ben Guds Aand og Naade, 
fout, et fovmabeu tif Sygjen(sbelfe, med Daaben. 
Saaledes forklarede Reformatorerne Jeſu Ord; 
$06.32 Uden nogen bliver fad af Band og Aand, 
fan han iffe inbfomme i Guds Nige.” Marc. 10: 
"foo fom troer og bliver dobt, han ſtal blive 
ſalig.“ Saaledes. etri Ord, Apoſtl. Gjern. 2: 
”Omvender Eder og lader Eder dobe i Jefu Chrigi 
Ravn til emm HEISE do 09 HE m (aat 


res tette Jaaledes i Apologia des chriſtlichen Gom 

. cordienbuches: "bet hedder intet andet, send ſaa⸗ 
meget: hemlig tydelig at viſe, og for ale tiikjen⸗ 

al glos, et be t- Dette, eller flint Stykke ei rettelig | 
., Werte, men imob. Qus Orb og berfor cte dt 
five og vogte fig fot." See Dr. Rubetba gs uds 
| gave af den augéburgffe Senfetfton, og fammes i 
M — 6. 44. 


9 Hvad udetrokket fort emmet — ba dorlív. 











i * — 2AI 
den Helligaands Gave.”- Pauli Ord, Sit. 3: 
"pau ftelfle 08 ved Igjenfodelſens Bad og For⸗ 
'nyelfeh i den Helligaand.” Daaben er ſaaledes 
for o$ et Middel, hvorved Herren har forjættet 
os ben Meddelelfe af hans. Aand og Naade, uden | 
hvilken Indlemmelſen i hang Giamfunb, i hans 
Kirke og Menighed ei er o8 muelig. Hvo fom 
[ever her i Verden uden Troe og Daab paa Jeſus 
Chriſtus, bam er iffe igjenfødt, i ham ev det 
evige, det falige Liv i£fe opfommet, og han lever 
et Liv, fom bam fefo maa er£jenbe iffe at være 
faligt, ja hvis Ufalighed Dam Deftanbig mere ev. | 
fjender, jo mere han kommer i. tet. Beſindelſe 
of fig felo. . 

At et faabant Menneſte ved blot at dse og 
gaae ud af Verden ffulde erholde bet ſalige Liv, 
ber iffe opfom i ham ved at leve i Verden, have 
vi ingen Grund til at troe; thi Ufaligheden i hans 
jotbi(te Tilværelfe fremgif jo ingenlunde egent: 
ligen fra hans udvortes Forhold i SDerben, men” - 
fra hans egen indvortes Tilſtand, og denne fors 
andres iffe ved hans blotte Bortgang fra Verden; 
med ben Bevidſthed, foormeb han udgaaer af 
dette Liv, maa han inbgaae i fiint og fan iffe 
finde fig i en fafigere, men vel i en uſaligere Cil» 
ſtand, fordi han ber viſtnok vil Fomme tif en al⸗ 

Ryt Theol. SibLioS, — Q 


"a 





242 


vorligere og dybere Beſindelſe af fig ſelb. Mer 
fun om den Tilſtand, höori be Uigjenfodte finde 
fig í denne Verden, og om den, foori de ved deres 
Indtraden t hiin ville finde fig, tafe bí; om deres 
bibere Sfjabne vide vi intet; intet om de Midler, 
hvorved den Herre, der her falder og frelſer Sjes 
fene, falder og frelfer bem hisſet; her vide vi, at bet 
feer ved Ordet og Daaben; ſaaledes beſtikkede 
Herren det for ſin Menighed paa Jorden. Med 
Rette erklærer ſaaledes Troesbekjendelſen, af 
Arveſynden medfører den evige Dod, o: Udeluk⸗ 
kelſe af det evige Liv for bem, fom iffe gſenfodes; 
med Rette, at Gjenfebelfem for og, der leve i 

denne Verden, foregaaer ved den Helligaand, 

fom ſtjenkes o8 i Daaben. — Kun om Ordene 
i den anden Artikel; — — damnans et afferens 
nunc qvoqve æternam mortem his, qvi non re- 

nascuntur per baptismum et spiritum sanctum, 

ſtulde forfíaae8 faa ſtrengt, at be, ber, fom 
f. Er. Hedningene, iffe vare gjenfsbte i dette 
Liv, et heller funne blive bet i hiint, fordi be ei 
vare døbte her paa Jorden, maatte: vi finde dem 
anftødelige. Men med Vished kunne vi antage, 
at hvor Satningerne i en Stoesbefjenbelfe ere, 
fon i ben augsburgfte , mate. *eiebe og beftemte 
efter Sfriftend Ord, der hade iffe be, fom forſt 





, A 
243 


forfattede og aflagde ben, villet lægge em Mening 
i Ordene, fom et i Modſatning tif andre Gfrif 
 fen8 Sttringer, og ber bør be, fom gjentage bem 
efter bem, heller iffe tage Ordene i en, faabam 
Mening. Men i Modſatning flaaer hiin Paa: 
ſtand til alle de Skriftſteder, hvor Guds Naade 
i Chriſto forfyndes fom almindelig f. €y. 
I Joh. 2. »Vi have en Talsmand hos Faderen, 
Jeſum Chriſtum den Netfærdige, og han er en, 
Forfoning for vore Cynder, dog iffe alene for 
vore (de allerede Troendes og Dobtes) men for 
ben ganſte Verden?” Og med Gartoríus (ei, 
tráge zur Vertheidigung evangeliſcher Rechtglaͤu⸗ 
bigkeit) kunne vi vel ſige; at er den Menneſtene 
i Chriſto tilbudte Naade univerſel, men fordi 
dens Forkyndelſe er betinget ved Tid og Rum 
og hiſtoriſte Forhold, kommer Menneſtene kun 
fuccesfiv tilgode, faa er ber ingen Grund 
til at indſtrenke dens Aabenbarelſe til denne - 
. Fordé-ved Tid og Rum Beftémte Grendſer. Des: 
uden er det, fom gjør Daaben til en driftelig 


Daab, bet, at vi ei døbes med Vand, font be 


ber døbtes af Johannes, men døbes med den 
Helligaand, (Math. 3;) og fordi denne Aande - 
Daab her paa Jorden efter Herrens Beſtikkelſe 
er bundet til den jordifte, fegemtige Dversfelfe 

| ys | 


Y 


244 


med Vand, derfor kunne vi iffe forubfette, at 
det har været Bekjendelſens Mening, at Inger 
kunde døbes med bem Helligaand, uden tillige 
at døbes med Band, faameget mindre, font vi 
vide, at dette fandt Sted med Apoſtlene efter 
Herrens Ord, Apſt. Gjer. I—5. *) og af den 
bodfærdige Røver efter fin Dod blev fafig, uden 
åt vi funne have nogen Formodning om, at fau 
her paa Jorden har været døbt. At Melanch⸗ 
thon, der conciperede Confesſionen, netop 
lærte ſaaledes om de udobte Hedningers Silftanb 
i hiin Verden, fom ovenfor er fremfat, fees af 
hang Loci a. 1543. loc. de pecc. actual. hvor det 
Hedder: ”Vi bør efter Evangeliet flutte, at ingen 
bliver falig uden Kundſtab om Chriſtus og uden 
den formebelft Chriſtus forjættede Barmhjertighed, 
omenbffjsnbt bet iffe hører o8 til at demme, 
hvad Gud far p (qvid egerit). med Dine 


*) Da Evangeliſten Johannes udtrykkeligen ſiger, at 
—Jeſus felo ikke døbte, kunne Herrens Dis 
ſciple, for hiin Daab paa Pinfſefeſten, iffe være 
døbte, uden forſaavidt nogle af bem havde mods 
taget Johamisdaaben; ei heller Fan man antage, 
at den Qelligaanb meddeeltes dem, ber døbtes af 
Difciplene, medens Frelferen endnu vandrede paa 
Jorden, ba be felv eí endnu havde annammet den 
Hellig Aand. 305. 7, 59- 


245 - 

fortrinlige Mænd Cicero, Solon, o. f. 6. om 
han maaftee ved en ſardeles Velgjerning Dar 
" ftjenfet dem Forftand paa Guds Barmhjertighed 
af Naade (grátuita misericordid) og Syndernes 
VForladelſe, og den fanbe Gudsdyrkelfe,” . Og 
lignende Pttringer af Luther findes i Pfan⸗ 
ners Systema Theologie gentilis ; Bafel 1679 
(fee Sartorius, Beitraͤge zur Vertheidigung der 
Rechtglaͤubigkeit, erſte Lieferung, S. 170). 

Med Rette og uden al Overdrivelſe ſynes 
derfor Confesſionen at lære, at Daaben er. nod⸗ 
vendig fil Salighed, nødvendig for hver ben, 
der vil vere et Medlem af Herrens Menighed, 
eg at ſmaae Børn ſtulle dobes, for at be, ved 
Daaben overantvordede Gud, kunne annamme 
hans Naade. Og naar Coufesſionen ved tillige 
at fordomme Gjendoberne, ber misbillige Borne⸗ 
daaben og forfiffre, aft Børn uden Daab funne 
blive falige, funbe ſynes dermed at ville ud, | 
fige den haarde Grflaring, at ben antog, at 
Børn, hendede uden Daab, ei unde blive falige, 
vil dog en noiere Overveielſe ligeledes ogfaa her 
fife 08, at denne Mening fum ſynes at ligge 
i Ordene *), og at den dermed fum vil et 


.*) Etatsraad Ørfted har ogfaa bemærket, at denne 
Mening ei udtrykkelig ligger i Ordene, og 


, 246. 


fíete, at bes troer, at Bern, fremvoxende 
udebte, ei funne fom faadanne være Lemmer af 
Chriſti Nige. Thi beef8 have SXeformatorerne 
ved Confesſionens Affattelſe viſt ikke forgfemt, 
. Qf ba Ehriftns tog ſmaae Børn i fin Favn og vel⸗ 
fignede bem, og erklærede, at be ferte hans 
Rige til, vare bidfe — efter hvad vi have Grund 
til at formode — iffe døbte, ja bleve bet ei heller 
umiddelbart derefter, og altſaa, out hiin 
Mening var rigtig, maatte kunnet være udeluk⸗ 
fede af Herrens Rige, om be vare hendede fet 
be bleve døbte; — deels tilfjendegive Neformas 
torerned ubtrpffeligeSDttringet paa andre Steder, 
at bet ei fan have været deres Mening, at ſmaae, 
uden Daab hendøde, Børn ei funde blive gemmer 
af Herrens Nige. — Saaledes vifer hele Udvib 
lingen af denne 3tetifef i Melandthons Apos 
bogie for den augs6urg(te SroesbeFjenbelfe, at 
Sporgsmaalet iffe var, om Børn, hendøde uden 
Daab, kunde blive ſalige, men om Bornedaab 
dar en unyttig Handling, der burde forkaſtes, 
fotu. Gjendsberne paaftobe, eller om ben burde 
foretages, fordi Herren haver Behag ogfaa i 
finaa Born, og Daaben er fororbnet af Herren 


har tilføigt Ordene, "fom bet fynes” med 
ſærſtilt Tryk jur, Tidskrift €. 267. 


/ 





^ - ' | 247 | 


fot bem, ber fer paa Jorden. (Culfe indlemmes 6 
hans Rige. Apologiens Ord ere.biófe: ”Den 
niende Artifel er bifaldet, i hvilken bi bekjende, 
at Daaben er neboenbig til Frelſe, og at ſmaae 
Børn ſtulle døbes, og-at Garnedaab er iffe fors 
gjæves,; men fornøden og fraftig til Galigfeb. — 
Og ligefom vi fordomme de andre Gjenboberneó 


Vildfarelſer, faafebeó ogfaa. denne, hvorved de 


paaffaae, at Barnedaab er.em unpttig Ting. 
Thi bet et ganſte viſt, at Frelfens Gorjaettelfe — 
henhører ogfaa tif (maae Born. Men ben hører 
ikke dem til, fom ere udenfor Chriſti Sirte, hvor 
hverken Ordet elfer Sakramenterne ere, - fordi | 
Chriſti Rige iffe Beftaaer uden ved Ordet og 
Sacramenterne. Altſaa er det nødvendigt at 
døbe de fmane Børn, for at be fumme blive 
beelagtige i Salighedens Forjættelfe, efter 


| Chrifti Befaling: ”Gaaer ben. og døber alle 
FSolk“! S Hvilfe Ord, ligeſom Frelfen tilbydes 


alle, faa tilbydes alle Daaben, Mænd og bit 
ber, Unge og ſpede Børn. Det følger altſaa 
fart heraf, at Børn maa døbes, fordi Salighed 
tilbydes med Daaben. — For det andet er, bet 
vitterligt, at Gud laber fig be fmaae Børns 
Daab vel behage, altſaa er Gjendobernes Mes 
ning ugudelig, naar be fordomme Bornedaaben. 


248 


Thi at Gud haver Behag fil be fmaae Borns 
Daab, bevifer han, idet han haver givet mange 
den Helligaand, fom ſaaledes ere døbte. Hvis 
derimod denne Daab var unpttig og forgjæves, 
da (fufbe ei den Heligaand bære meddeelt noges, 


,' ingen (fulbe være bleven ſalig, ja ingen Sirfe 


eret fil Denne eneſte Grund'er vift tilſtrækkelig 
til at beftyrfe de fromme og gode Sjæle imod 
Gjendobernes Vildfarelſer.“ — J den Marts 
Brandenburgſke Kirkeordination af 
1533 hedder bet iblandt andet om Daaben: Den 
Mening forkaſtes, at be Troendes Born ere i 
Djævelens Magt og ſaaledes afſtaffes Barſel⸗ 
» fonerne$ Indvielſe, eler Belfignelfe.” Og tet 
af Job. Bug enhagen paa Luthers Anmod⸗ 
| ning i Aaret 1542 forfattet lille Skrift tif Caf 
fot Mødre, ber nedkomme for tidlige , findes et 
Tillæg af Luther felv; Hvori det hedder: * "Ser 
fan iffe tvivles om de Børns Frelſe, der vare 
fødte i det gamle Teſtamentes Tider og. bortbsbe 
fer den ottende Dag, ber var beftemt for Om⸗ 
ffjærelfen, og at Gud i bet npe Seftamente ikke 
faaledes har bundet fig (non ita adstrinxisse) tif 
Sacramenterne, at fan el udenfor den ſædvanlige 
Orden kunde frelſe de ubebte Børn” (fee Secken- 
BUDE Lutheranismi lib. ILI. p. 72,098 414.) 





249 


Gfufbe endelig nogen enbmt efter disſe Erklæ⸗ 
ringer af ſetve Reformatorerne nære Tvivl om 
Meningen af de i Confesſionen ved denne 9retifel 
anførte Ord, ba maae bog den banffe Kirkes 


Geiſtlige ei alene anſees for at være fom Embeds- 


mænd berettigede til ſaaledes at forklare Ordene, 


men endog dertil udtrykkelig forpligtede, ba Præs - 


fen € Sirferituafet Side 100 tilfofbe8 at [ate 
Barſelquinderne: "at beer et- Barn i Moders 
Liv, eller før det fan komme til Daab og bri, 
ſtendom, uden Forældrenes Forſeelſe, eller For⸗ 


femmelfe i nogen Maade, faa have de en god | 


Samvittighed, og funne bog forfiffre fip, at 
bet et et Guds Barn og har. fundet Naade fot 
Gud i Chriſto Jeſu, efter hans egen Forjættelfe, 
: hvorved han har fobet; at han vil være iffe alene 
alle Troendes, men endag deres Sads Gud, 
- Gen. 17, 98.7. Thi omenb(fjonbt bet efter Guds 
nrandſagelige 9Billie iffe kunde nyde be rette 6er 
fti£febe og forordnede Saligheds Midler, faa er 
bog ingen €oibl, at Gub, fom iffe.er bunden 
til Middeler, bat jo af fin overflødige Naade, 
. efter fin ubegribelige Viisdom, paa andre moe; 
mene Viis og Maader annammet bet til Sas 
lighed o.f.o —— | 


- 
[1 
— — — — "TE 


i 


. 250 


Hvad ben fottenbe Artikel angaaer, bet 
antager et etigttbarenbe Helvede for 
Djævelen og be ligubelige, ba bør bes 
markes, at naar vi fom troende Chriſtne fee 
bort fra alle de Sinbbenbinger, fem ben menne⸗ 
(telige Viisdom faa gjerfte bil gjøre, og holde o8 
til bet fafte prophetiſte Ord, bí have i Gfri(ten, 
ba kunne vi iffe af be Foreſtillinger om den tib 
fommenbe Dom, fom gives o8 Math. 25, AT. 
Marc. 9, 48. Aab. I4, IO, II. 20, IO. uddrage 
nogen anden Lære; og det forefommer mig at . 
være fitibenbe mod Skriften at erfíere, at ale 


Menneſter virkelig blive falige og. ingen fordomte. 


Skulde def og finde faa ftor en Modfigelfe i beu 
naturlige Folelſe at foreftílle fig, a€ fom der er en 
Tilfand vi falde bet evige. Liv, faa er ber 


ogſaa en Tilſtand o: en Tilværelfesmaade, der, 


(om den. fulde Modſatning tif hiin, kaldes den 
evige Død %)? Eller fulde Samvittigheden 
flet ikke ville bebfjenbe fig, af ber er en Synd, 


.'*) Paa ben naturlige Folelſe har jeg her beraabt 
mig. At ben pbilofopberente Forſtand, der ftræber 

* ud over alle Modfætninger, finder Vanſkelighed ved 
denne Lære, erkjender ogfaa jeg. Men idet vi, 

ſon troe paa Chriſtus, føle, at i ham 'blive alle 

. Gaader løfte, alt. fom vi mere og mete lære at 
forftade, hvorledes alle &íng cte ved ham og til 


/ 251 
fom er til. Døden, en Synd, fom boerfen kan 
tilgives i dette Liv eller i det tilfommenbe? Mig 
tykkes Jo! Kun vogte vi 08 pel for at fors 
dømme nogen i denne Forſtand, og at fige om 
neget Menneſte, at denne Synd er begaaet af 
ham; tbi dette hører alene den ſtore Menneſte⸗ 
dommer til. Men derfor páaffaae vi ikke, at 
alle, ber fom 1lomoenbte og 1ligjenfebte, men 
Derfor iffe fom be, ber have begaaet ben Synd 
til Døden, gaae ub af Verden, Gore til be Ugu⸗ 
belige, ber ere evigen forbemte. Toertimod 
fynes jo Frelſerens Ord Math. 12, 32: »Denne 
Synd” — nemlig Synd mob den Helligaand — 
* (tat ikke tilgives hverken i denne Verden eller i 
den tilfommenbe", udtrykkeligen at tilkjendegive, 
at anden Synd kan forlades i den tilkommende 
Verden. Og maar Frelſeren ſiger, ?at alle 
Synder kunne forlades. Menneſkenes Børn, ogſaa 
Beſpottelſer, hvor ſtore Beſpottelſer de endog 
tale, ja endog om han taler noget imod Menne⸗ 


ham, følge vi ben mennefkelige Speculation paa 
' fin Gang, uden at labe og i vor Overbeviisning 
forftyrre af den, hvor vi i bet aabenbarede Guds 
Ord finde en anden Lære, visſe paa, at en ſand 
drtiftelig Oplysning vil og 1 fin fio lære 
08 at forftaae og forklare, hvad vi endnu ei fotmaae 
. at udvikle for Forſtanden. 


252 


ſtens Sen, kun ikke Beſpottelſe mod den Hellig⸗ 


aand“, faa ſynes jo bet, ber for den ftore Dom 
vil afgjere, om Nogen (tal tilhsre den evige 


Død, ene at være denne Synd, a: om ban har 


"mobftaaet bet Vidnesbyrd, hvorved Guds Aand 


vidner i hans eget Inderſte om Frelfen i Syeft 


Chriſto. Saa faft fom vi derfor holde paa, at 
ingen fan fomme til Faderen og ingen blive falig 
uden ved Sefus Chriſtus, faa tor vi bog haabe, 
at be mange, mange baade døbte og udobte Ban 
troende, der fer, bet vere nu af hvilken Grund 


bet vil, iffe have lært Jeſus Chriſtus at fjende 


fordi han enten flet iffe, eller iffe rettelig Dar 
været prabifet. for bem, og (om derfor heller iffe 
. have funnet 5egaae Synden mob den Helligaand, 
ber vidner i Menmeffenes Sinber(te med Ordet og 
Pradikenen af ham, ville, ſtjondt de, ikke fas 
Jige t denne Verden, gaae ikke ſalige over 
i hiin Verden, bog ber funne, ved Guds Staabt, 
late at fjenbe ham og troe paa ham, og ſaaledes 
faae Gpuberneó Forladelſe og inbgaae fil et 
ebigt Liv. ; EE 
9(ngaaenbe Udtrykket i ben anden Troesar⸗ 
tikel: "nebfoer til -Deloebe", ba er bet bel uom⸗ 
teifleligt, at bet iffe oprindeligen har hørt tif 
bet apoftoli(te Symbolum, figefom bet flet iffe et 
optaget i bet nicen(te; men be ældre Kirkefedre 
have bog faft alle ikke ladet denne Lære uberørt. 
Det fvggé imidlertid underlige, at dette Udtryk 
faa ofte har foraarfaget. Anftød, thi hvorledes 
man end oil overfætte Ordene; descensus ad iu- 





253 


feros, eller ad inferna, vifter bet bog, ba bet. 
var Chriſtus og iffe Hedninger, ber brugte bet, 
faa har man dermed forbundet iffe be hedenſte 
Foreſtillinger om "abes" fom en Silftanb for be. 
-Denfobebe i Almindelighed, men de doriftelige om. 
alle nforíefie Sjæles Tilſtand i Modfætning til 
Englenes og be Saliges, og ba er bet neppe fad 
ganjte urigtigt .overfat ved Helvede.” Naar: 
vi nu dernæft betaufe, at vi ved ulegemlige, teent 
fjælelige Væfeners Tilværelfe iffe have at tenfe 
paa et Sted i Rummet, men paa en aandelig 
Tilværelfesmaade, da fpne8 der bog intet fte 
dende i, at Forløferen , bet havde aaberbaret fig 
for be endnu i Tegemberbenen fig befindende 
Sjæle, ogfaa før han vendte tilbage tif den Here 
lighed, han havde havt hos Faderen for Verdens 
Begyndelſe, aabenbarede fig i fin menne(telige. 
Vaſenhed for de Sjæle, ber vare udgangne af 
den legemlige, Tilværelfe og hvis Gorlsfer han 
bog ogíaa (fulbe være. Ligeſom ingen Deftemte — 
Foreſtillinger om denne Sefu .Dengang til de 
Sjæle, hvis nærmere Siflano ben evige Viisdom 
har ſtjult for. vore Dine, funbe gives o8, fan 
har Kirken ogíaa aftib [abet bet vare enhver ufor⸗ 
meent at forflare denne, fom han bedft troede at 
kunne, naar han fun holdt faft ved Læren felv. 
Efter min Overbesiisning hører og dette Mos 
ment med til den Cyclus af Aabenbaringsmo⸗ 
menter, Frelſerens Aabenbarelſe i Megneftes 
livet maatte gjennemgaae. Skulde Nogen i o6» 
rigt anſee Udtrykket, "descendit ad inferna", fov 


254 


atrigtigem gibet ved "nebfoer til Helvede”, ba 

binder Eden fam jo fum til ben Foreſtillings⸗ 
- maade, fom bet originale Udtryk, forklaret efter 

chriſtelige Anſtuelſer, giver, og iffe til nogens 
ſomhelſt Overſattelſe deraf. 

Bigtigere kunde den Bemarkning ſynes at 
være, fom Etatsraad Orſted gjør, at bet atha⸗ 
naſtanſte Symbolum indeholder den Sætning, 
at ingen Fan blive ſalig, fom iffe 6e 
varer den deri, font den almindelige doriftefige, 
fremfatte £toe om Treenigheden. Da Hr. Etats⸗ 
raaden (juridiſt Tidsſtrift Side 267) fpnes at 
forfíaae Symbolets Ord, om at holde den dori 
ftelige €toe i bet Hele, ogíaa i Henfeende til 
alle dens Bud og Sor(Erifter, reent og ganſte i 
fit Levnet og fit Forhold, ber viſt nok var en Be⸗ 
tingelfe, font maatte berøve og alle Haabet om 
Salighed; funbe man herimod bemarke, at bet 
neppe er Symbolets Mening, at ingen Éunde 
vorde falig, fom iffe bevarede fit Liv reent fra 
Synd og Vildfarelſe; men fun at ingen fan blive 
falig, fom iffe bevarer den Troe paa Faderen, 
Sønnen og den Helligaand (ber jo ogfaa navnlig 
indeholder Troen paa Synderes Galiggjørelfe) 

!  feiffen Symbolet antager fom den almindelig 
chriſtelige, reen og uforfalſtet; — ligeledes at 

» dette Udſagn forekommer i be fom Prolog og 
Epilog tilfoiebe Stropher, og ere vel mere at 

* .— enfee fom en Sormaning og Paamindelfe, end 
font en dogmatik Erflæring. Denne Paamin 
delfe gjentages imidlertid ved Slutningen af 


- 
b 





255 

Symbolets ferfte Deel, No. 26, med be beſyn⸗ 
betlige Ord: ”Hvo altfaa ber vil vorde falig, 
maa tenfe faafebe8 om Treenigheden”; og ends 
ſtjondt diriftelige Theologer udentvivl ville finde, 
at dei Symbolet indeholdte pbifofopbi(te Beſtem⸗ 
melfer over Treenighedens Begreb, ere grundede 
og rigtige, et ber dog aldeles intet, fom beret» 
tiger til at gjøre ben fuldftændige Grfjenbelfe af 
alle disſe Beſtemmelſers Gyldighed til em mob 
vendig Betingelfe for at vorde falig. Efter min 
Overbeviisning forefommer det mig derfor fom 
var bet, for af unbgaae al Grund til Klage, 
bedre, af det udtrykkeligen erflæredes ved Præftes 
Edens Aflæggelfe;, at bet athanaſianſte Symbo⸗ 
[um Beftemmelfer angaaenbe Treenighedslæren 
fun forfaavidt gjordes til Lerenorm, fom De til 
lige vare gjentagne i den augéburg(te Confes—⸗ 
ſions forſte Artikel, ber henholder ſig til det ni⸗ 
cen(te Symbolum. 

Endſtjsndt jeg ſaaledes erklærer, at jeg ſom 
Chriſten og Lutheraner ſlutter mig til dem, der 
onſte, at tor Kirkes ſymboliſte Bøger maae 
hævdes ( deres Anſeelſe og folges neiagtigen font 
Lærenorm, og troer, at Hr. Paſtor Grundtvigs 
og År. Adjunct Lindbergs Bemarkninger i denne 
Anledning fortjene den alvorligſte Opmarkſom⸗ 
hed, tiltræder jeg dog ingenfunbe den Mening 
om det apoftoliffe Symbolum og Luthjers fille 
Catechismus, ſom År. Paſtor Grundtvig, en 
Mand jeg nayner meb- Venſtab og Ærbødighed,. 
og Adjunct Lindberg med ham, ſynes at nete, 


256 


hvorved bet apoftoliffe Symbolum  fillægges em 
for Gfrifine bindende Auctoritet, uafhængig 
af den Hellige SÉrift, .og paa andre Grunde, end 
ben, at bet Grundbegreb af Chriſtendommen, den 
(remftiffer, fan opbifeó i Gfriften8 Lære; — og 
hvorved Luthers lille Catechismus ſynes at blive 
vigtigere (or ben proteftanti(te Kirke, end ben hellige 
Gfrift. Thi vel erfjenber jeg med ham og ubemn 
tvivl med alle djriftelige Theologer, at ben el: 
lige Gfrift8 Ord funne iffe i og for 
fig felv og uden at vi veiledes i tore Hjerter 
af Guds hellige Aand, være vor Zroesfilbe, meu 
Troesbekjendelſens Orb kunne ei heller 
være det. Boer nu ben levende, hellige Troens 
Yand 4 mit -Dferte, ba er bet mig vel en Glæde- 
og Beſtyrkelſe, er mig et fornødent Vidnesbyrd 
om at den ei £08 mig er blandet med Vildfarelfe, 
naar jeg fan iftemme den (amme €roeóbefjenbelíe 
font alle mine chriſtne Brodre faa langt tilbage, 
^ fom Hiſtorien vidner om en driften Sirfe; men 
jeg mener og, at jeg med ben levende, Hellige 
Troens Aand i mit Hjerte vilde figefaatel i den 
hellige Gfrift8 Lære funne finde hvad der hører 
til GOriftentroe, font be ber dannede og ſammen⸗ 
fatte det apoftolifte &ombolum , mener med den 
i mit Hjerte i Skriften at fee iffe membra disjecta: 
af Chriſtus, men ben hele Chriſtus ſom han 


for SANDEN AL og Apoſtlerne. 





257 Li 





VIL 
E € enbebreo | 
ti Klag "Stiftsprooft Or, Møller, 


fta * 


| ulis Dr. Theol. $. N. €t auf et 


[iced — 


Deres — vil maaſte⸗ undres over 
at modtage en Skrivelſe fra en. Band, fom indtil 
denne Dag iffe har ſtaaet i nogen Slags perſonlig 
Forbindelſe med. Dem; muligt endog finde dette 
Skridt noget paatrangende fra min Gibe, efterat 
De "ved et foregaaenbe fra Deres fynes temmelig 
forſtaaeligt at have givet tilfjenbe, Door, lidet 
Anſteligt en. ſaadan Nærmelfe vilde have i Deres 
Hine. Neppe vil det undgaae nogen Læfer af 
theol. Bibliothek, at jeg hermed figter til D. Hs. 
Afhandling om ”RNationalismen, i dens Forhold 
til Bibel og Proteſtantisme,“ inbrpffet i Øde Bind 
'af Nyt theol. Bibl., i hvilken De leilighedsviis 

par beæret mit ”befjendte Skrift om Gatfolicid, — 
amen og Proteſtautismen“ med nogle Bemarknin- 

Nyt Theol. Bibl. 10 Bd. R 


258 


get, fom,ere Anledningen tif og ſtulle udgjsre 


Gjenftanben for efterfølgende inier. Hine Be⸗ 


mertninger ere nemlig af den Natur, at et Svar 


fra min Side bliver — ont iffe nødvendigt, dog 


pasfende og betimeligt; og De vil under disk - 
"Omftændigheder neppe misbiflige, at jeg vælge - 


den Vei, ſom ſynes mig den ligefte og naturfigft | 


at møde Dem Anfigt til Anſigt. Gaameget lettere 


tør jeg ogíaa gjøre mig Haab om Undſtylduing 
for den felstagne Frihed, fom jeg er i Stand til 
— uden Tvivl imod D. Hs. Forventning — i 
febbantig Brevſtiil at beghnde min Skrivelſe med 
en Taffigelfe, den nemlig, at De har givet mig 
en længe sn(fet og [enge favnet Leilighed til at 
forklare mig nærmere over nogle enkelte Yttrin⸗ 
ger i min Bog, fom jeg maa antage at knune 
have nogen Forklaring behov. - 

GSandfynligviis bif jeg her hos D. H., - 
velfom hos be Fleſte af Bibliothekets Læfere, made 
ben Indvending: at denne Leilighed er bleven 
mig i faa fuldt og overfuldt Maal til Deel, at 
fun en tInsifombeb af felfom-og-faft unaturlig Art 
fan forlange den rigeligere, efterbi tvende agtede 
Mænd af ben geiftlige Stand tidligere have ubfeet 
fig be felofamme Httringer, fom have været D. H. 
til ſaamegen Sorargelfe, til Angreb. 


7 








269 


Men, boot villig man end fan være tif at 
fate den livligt mebbelenbe, godmodige Olding 
vederfares Net, ja endog til at dømme lemfal⸗ 
digt, gaat det har behaget ham, efter gammel: 
dags Praſte⸗Praxis forſt at udſtrive ended 9t - 
tringer af min Bog, fom, udrevne af deres Sor» 
bindelſe, maatte have Skinnet imod fig, og at 
afbryde min Tale midt i dens Sammenhæng, 
netop hvor Forklaringen over de omtalte YUttrin⸗ 
ger tager fin Begyndelſe, og derefter paa egen: 
Haand at anftille Conjecturer om Meningen og 
Denfigten af mine Ord, hvorved Gan velvilligt. 
bringer juft den modfatte ud af den, der meb 
fíate Ord er angivet i Bogen: faa vil bog 
neppe nogen biffig Mand, fom betænker Regn⸗ 
. ftabet, ber (tal aflægges for hvert unpttigt Ord; 
fom er talet, fortenfe mig i, at jeg iffe med 
Pennen har taget nogen Notice af be Blade, År. 
Paftor D ornfpib har udſpredt i Verden, i den 
underlige Formening, at ber i famme fulde være 
indeholdt nogen Droftelſe af wine Yttringer 
om den hellige Skrift; felv om iffe Ar. Forf. til. 
Overflod, i et Anſtod af — Selverkſendelſe eller 
Selvforglemmelfe,. havde i famme Hieblik, fom - 
fau fatte fig paa be Lerdes Stoel, frafjenbt fig 
feft: baade "pbilofogiff Lærdom og philoſophiſt 

y, iX 2 


260 


Erititꝰ (S. 28). — J et gan(fe andet Coftume 
. traadte Hr. Provſt Engelbreth frem med ft 
Sfeibe(trift, hvis blotte Titel (”Dr. Morten Lus 
thers Forfvar, i Anledning af Hr. Prof. €8. 
Beſtyldninger imod fam”) røbede den veloplarte 
og verdenskloge Qolemifer. Men, naar Mans 
den, fom er bleven gammel og graa i Herrens 
og hang Ords Tjenefte, iffe fan ſtrive om dette 
Ord, uden af gide den bulmebe, dybe Bitterhed 
€ Sjelen Luft i haloſtjulte Sigtelſer 08 giftige 
Sideſtod; naar Manden, ber ubraaber fig fom 
Talsmand for den misfjenbte SXet, begynder 


… med den Uretfærdighed, at hendreie det Ufor⸗ 


deelagtige, fous er bleven fagt om be trende 
Mænd, Luther, Bugenhagen og Weſtphal fet 
min Bog Gi. 467) , til ben.ene Mand Luther; 
naar han [aber mig ſtildre Luther fom "et flet 
SRenne(fe, nædel i Hjerte” (S. 3), hvor 
jeg taler om "bét Wædle,. fom hos guter var 
fereitet med faameget Stort og Herligt?” (S. 467); 
naar den Lærde, fom tyder copti(fe Gfrifter, 
tyder fit Modersmaal faaledes ,. at han af Ord 
fom; disſe: Luther characteriſerer — ikke Oldti⸗ 
dens Heroer, men fig felv ved følgende Titulatur: 
»ſolche gottloſe Heiden, Socrates, Ariſtides, ja 
der greuliche Numa, ber ju Rom alle Absoͤtterey 





26l'- 


etft geftiftet hat durch's Senfeló Ofendabreng” — 
(€..468), tager Anledning til af paabigte mig 
den nonfentialfte Sætning: ”at Luther her fulde 
characteriſere fig fom en ugudelig Hedning, 
et grueligt Mennefte”(!) (S. 2) %); naar 
den famme Lærde, font feo har anvendt eu Deel 
af fit Liv paa criti(fe og exegetiſte Studier, Bar 
pietiftift Perfiflage- til Nede for Gritif og Lær 
tom, efterfom vi jo ”faaledes £omme Gude 
dommen til Hjælp (!) ved dens mangelfulde 
og dunkle, ubeſtemte og udisſe Aabenbaring” ==) 
(G. V); og naar denne Mand endog brifter fig 
til at tillægge mig det anti⸗chriſtelige Fortolk⸗ 


F) Sophiſterne characteriſerede — ifte Socrates, met 


fig ſelv, naar de anklagede fam fom Gubafornagter '. . 


og Ungdomsforfører, bog vel at mærke. iffe fom. 
Gubefornegtete og Wngboméóforfetere, men fom 
Ordfordreiere og Sandhedsforfolgerez «og betfom 
Rogen ffulde mene, at Hr. Provſt Engelbreth, ved 
at fremftile mig fom Ereſtjender af vor Kirkes 
$eros, har daractetifetet. iffe mig, men fig felv, 
hvo — uden i bet Høiefte Hr. Provften (elo — 
vilde i denne Mening finde en Anklage mob bam 
for XÆreffjenderie mob Luther? -— | 
5) Efter (amme beqoemme Spbitofopbie bliver det at 

anfee fom Beſpottelſe og ugubelig Supplering af ^ 
Guds almægtige Naade, naar 9Xenneffct ved fromme 
" Beftræbelfer og gode Gjerninger føger . at føre fig 
denne Naade til Rytte. 


262 


ning& Princip: at lægge Tænfningens Reſub⸗ 
— fatet ind & bet aabenbarebe Ord (G. VI), ved 
fat(teltg at citere et Sted (G. 379), hvor Talen 
aldeles iffe er om Bibelfortolkning, men om pu 
loſophiens Forhold til Gfriften; Hvorimod bet 
modſatte Fortolknings⸗Princip af bet, Hr. Prov 
flet har behaget at paabigte mig, findes nbtrpft 
med flare Ord S. 381: ”Proteftantismen er: 
flærer fun een Fremgangsmaade for den fande: 
den, fom ubgaaet fra Sfriftens Fortolkning, 
og derefter bringer dens Lære i Samklang med 
- Gornuften& Udſagn“; naar endelig Manden, fon 
er bragt i Harniſt ved mine Dttringer om den 
flormeribe Heftighed, bem intolerante Bitterhed, 
fom Luther lagde for Dagen i fine Stridigheder 
med Zwingli og Calvin, ub(friber nogle og tyve 
Cider af Luthers Skrifter, for at. bevife , hvad 
ingen Forftandig mogenfinbe har tenft paa at 
nægte eller drage i Tvivl, at Luther har Fjæmpet 
med redefigt Sind, for fin Overbeviisning, men 
flogeligt undviger den Hær af Udſtjeldelſer og 
Sorbanbelfer, hvormed hine Grunde og Beviis—⸗ 
førelfer ere [ebfagebe, og glemmer at gjendrive, 
hvad der alene er paaſtaget, og alene behjevede 
at giendrives, berfom det [ob fig gjenbribe: at 
ben uædle Side i ben flore Luthers Characteer her 


i ^ 





; 


263 


ftærfere end ved nogen anden Leilighed er traadt 
for Lyfet *): — da maa man viſtnok beklage 


*) Naar £t, Provſten €, a forbauſes over at finde flige 
; Yttringer om Luther af en Profesſor i Theol. ved en 
') lutherſt Høiffole, ba vil jeg henviſe ben forfærdede 
" sand til en anden Profesfor i Theol. ved en lutherſt 
- Voiſtole, fom i Lærdom og Grunbigfeb faavelfom i 
Moderation og Qumanitet føger fin Lige — til Theo⸗ 
' .  fogetneé Reſtor, ben hæbderværdige Plane i Git. 
tingen, og til Dennes clasſiſte Bart: Geſchichte der 
Entſtehung u. Bildung unfers proteſt. Lehrbegriffs, 
et. Værk, fom efter alle Kyndiges Dom et udmærket 
ved be ovehnævnte Dyder. Af dette Vært vil jeg ub: 
bråge følgende Yttringer om Luthers Adfærd i Gas 
cramentſtriden: e ' 
9v, B. &. 551 : "Gs ift Brit, baf wir ben edlen, 
großmuͤthigen, durch keine 'anbere Leidens 
ſchaft als S8abrbeitalicbe angefeuerten Lu⸗ 
ther wieder in einem andern Wirkungskreis ſuchen; 
denn in dieſem — bie Wahrheit kann nicht verhehlt 
werden, wenn fie auch duͤrfte — in dieſem zeigt 

et ſich nidt." i , 
ibid. &. 470 f.: ."(Bmingti& Schrift) wat eine 
mit fo gelaffener Måfigung , mit fo bedachtſamer u. 








ſelbſt achtungsvoller Schonung ſeines Gegners abge⸗ 


faßte Streitſchrift, daß beynahe jeder Gegner da⸗ 
durch entwaffnet, oder — bis zum Zaͤhneknir⸗ 
ſchen aufgebraͤcht werden mußte. Vielleicht wurde 
auch das Erſte bey Luther erfolgt ſeyn, wenn er 
nicht zum Ungluͤck zu eben der Seit eine deutſche 
€drift gegen 3. ang Lidt geſtellt håtte, deren 
' Sprade in Vergleichung mit jener fo Gefdjaffen wat, 
ba$ bag fráünfentfte Selbſtgefuͤhl ber 


1 


- 


264 og 


Forfatteres almindelige Lod, at blive indført i 
det ffore Publicum af Mand, ſom det mangler 


PBitterften: Schaam bas legte bey ibm 
bewirken mubf te.” 
bid. €, 474: "Xéuferungen u. Borftelungen 
tiefer Art (wie Luthers) fann mut die XE b fidt 
20d) jut Entſchuldigung bienen , bie €, , gewiß ofnt 
fió'& bewußt zu ſeyn, babeo batte: er mußte 
fid Muhe geben, bie Meinung feiner Gegner 
fo abfdeulid als moͤglich vorzuſtellen, nit 
bloß um fie bem Volke tedjt verhaßt gu madjen, fons 
bern um für fi feloft in der abſcheulichen Vorſtel⸗ 
lung eine Rechtfertigung des bitterſten, 
i unverſoͤhnlichſten Haßes zu finden, den er 
im Herzen gegen fie empfant.” 
ibid, S. 478: "Das moͤchte man wohl nicht vere 
surfen, daß fid) bey naͤherer Unterfud)ung bie Das 
pibsthat in. einen gewoͤbnlichen Fechterſtreich ver⸗ 
wandelt wurde, bey bem fid) L. nod) herabließ einen 
kleinen frommen Betrug zu Huͤlfe zu nahmen; 
dieſer unverhehlbare Betrug beſtand bain; 
daß er in der Schlußfolge einen Ausdruck unters 
ſchob, von bem nod) gat nidt dte Rede gemefen, um 
dadurch etwas in der Stille zu erſoleigen, das 
leichter zu erſchleichen als zu beweiſen war.” 
ibid. €. 482 f.: "3wingli nahm fid bie Muͤhe, 
Luthern faft' fuͤr jede Schmähung eine Wahr⸗ 
bett ju ſagen, durch bie er fid) unbeſchreiblich 
gebemütbigt füplen mußte; am ftántenbften aber 
mußte für L. bie falte, fid) immer gleidjoleibenbe 
Uu. fo mütbig ſcheinende Gelaffenbeit ſeyn; denn et 
mufte nidjt nut baburd) beídámt, fonbern zug leid) 
uͤberzeugt werden, daß es ihm mit allen ſeinen 


- 














265: 
: 
Led 


enten paa Esne til rigtig, eller. paa Villie til re⸗ 
belig Bedsmmelfe; men man vil fillige tilfiane, 


€ óm Tm en nidjt einmal gelungen feo, nur 
" feinen Stolg gu teiten ober. feinen unwillen zu er⸗ 
| regen," 


VIIIs Bud €. 550: "2, bemuͤhte fiá au zeigen, 

u. zeigte durch eine Reihe von Grünben, bie nuc 

bet bíttevfte Qaf aufnef$men Fonnte, 

bag fie unter bie abfdeulidften Kegers Gottuhgen 

gebórten , ja væ beſchwor ben Herzog (von Sreufen) 

ba$ er bod ja feinen in feinem Gebiet - 

bulben módte, weil er fonft fein Gewiffen 

greulich befdyoeren, u. mit einem and unabs 
wendbaren Bann belaſten wuͤrde.“ 


år. B. S. 24: "3m S. 1545 fuhr &, auf einmal 
gegen bie Schweitzer wieder auf, u. zwar mit einer 
Heftigkeit, melde einen Haß gegen fie anfünz 
digte, ber viel bitterer als jemals in ſeiner Seele 
geworden war; er war fo bitter geworden, 
daß et &. verzehrt haben wurde, wenn er 
ibn nidt-Dátte ausbrechen Laffen.". ! 
. -' ibid. €. 35: "rine drift entbielt einen 
Strom von Schmähungen über bte Schweizer, 
.fibet ben foden Zwingli u, Oecolampab sin ihren 
Graͤbern u. uber alle Anhaͤnger u, Vertheidiger ihrer 
Meinung, bie mit etnet Bitterkeit ausges 
 ftofen waten, welche ſelbſt in- feinen Deftigften 
driften gegen bie Catholiken faum auf einen aͤhn⸗ 
liden Grab ftieg. Die gange Schrift mar. ein 
Ausguß des leibenfdaftlid ften uns 
willens, der ibn nidt nuc åber alle Grenjen deg 
Anſtands u, ber Måfigung hinausriß, fonbern ſelbſt 


( 
266 
at en Forfatter (erft da for Alvor vilde blive af 
beflage, derſom han imod em Angriber, fom 
den der i ovenftaaende Træt er ſtildret, behs⸗ 
vede at retfærdiggjøre fig for den tenkſomme og 
retfnbige Deel af Publieum, og endnu langt 
mere at beklage, om han for fit egen Skyld funbe 
fele fig friſtet til at give bet Sar, et ſaadant 
Angreb fortjente 

Ander biéfe Dusfteubigücber "iu od bet neppe 
forefomme overdrevent eller vel endog ſtromtet, 
naar jeg bevidner mig Taf og min Tilfredshed 
Derover, at en Mand; om "hvis redelige Billie 
jeg intet Oieblik Bat. nef nogen Tviol, og fois 
Kortjeneſter jeg veed at fatte, bringer den ſamme 
Gjenftand paa Bane; og det 6 et Tidffkrift, 
hvor theologiſte Discusſtoner høre hjemme, og 
ſaaledes udfrier mig af den tvungne, unaturlige 
gu mancher Verletung bet Wahrheit u 

der Gerechtigkeit verleltete." 

9 Tydſtland har Ingen løftet Anklage mob Planck 
for Mishandling og Wreſtjenden af Luther; og vis⸗ 
ſelig, Xrefrygt for ben ftote Mand er iffe blind 
Forgudelſe; thi Retfærdighed. og Canbfeb gade over 
Alt. Dette burde min heftige Anklager have bes 
ténft, felv om han muligt, efter fin Snbivibuas 

: litet, feler fig tiltalt og tiltrutfet af de Træf i 
' Luthers Characteer, fom fraftobe Andre, fordi be 


fette ben chriſtel ige Gbatacteet høieft, fom ben rette 
Maaleſtok ved Vedommeiſen af det dote og Ctote, 


Pd 











i t 


267 


Tausheds⸗Tilſtand, hvori jeg Dar befundet mig, - 
lig Den, bet feer fig anklaget i et Sprog, hvori 
han mangler Cone og Færdighed.til at forfeare 
fig, belft naar han agter bet hoerken at være til 
Guds Ere effer Folkets Savn, at opføre theolo⸗ 
giſte Veddekampe paa Zorbe og Stræder. | 

Det et. fun et enefte Punkt i min oven. 
hævne Bog, fot D. H. t Deres Afhandling har 
udtrykkeligt udhæver for at gjendride; og, nagtet 
ber forekommer flere Yttringer i ſamme, fom jeg 
har Grund til at anſee ſom ſtilede mod mig, 
indſeer jeg bog ret vel, at D. H. iffe behover at 
indremme og bebfjenbe Dem denne Oenfigt; og 
— bet fan derfor heller iffe paaligge mig at tage 
nærmere Henſyn til disſe maffeerte Angreb. mf 
denne Grund agter jeg da. Deerfen at indlade mig 
— nærmere paa: den ovennævnte Afhandling af | 
43. 5. t Almindelighed, elfer bt febenbe Hoved⸗ 
Ideer i famme: hvorlunde Rationaliſt et. eensty⸗ 
big med Naturaliſt — hvorlunde den rattonaliftifte 
Theolog ſom ſaadan maa forkaſte Alt, hvad der for 
Menneſtet er. ubegribeligt (S. 275), fremfor Alt, 
Aabenbaringen t egentlig Forſtand, og Skriften 
fom Aabenbaringens Kilde — hvorlunde Ratio⸗ 
naliſten maa være en Hykler, nadar fan henviſer 
fine Tilhorere til Bibelen (G. 281) — hvorlunde 


. 268 


fRationaftémen, foruden at den er. Moder til 
mangfoldige flemme Seil, ſaaſom Arrogants, tires 
beíigbeb og Inconſequents (&. 292—906), «t 
wforenefig med Proteſtantismen, men derimod 
faner i.den ommeſte Pagt- med Catfoficiémen 
(G. 280, 290) — effer ," for nteb eet Ord, uden 
unpttige Omfosb, at fammenfatte bet Dele: at 
ber er Cun eet enefte Syſtem, fom gjør Theologen 
til troende Chriſten og ægte Proteſtant, fom bis 
bringet ham Conſequents i Tænfning, Neder 
lighed i 3Bilfie, Beffedenhed i Cale og Adfærd — 


. det nemlig, ſom D.G. befjenber Dem til. Seri 


mob tifffaaer jeg; at, berfom eet eller andet nugt 

Menneſte, med megen Tilfredshed med fig (eio 

og megen Ringeagt for Andre, ſtulde finde Be 
fag  benme beqvemme -Halvtrings » Proces, 
høorved Menneftefjelene formedelſt en techniſt 
Sermitius. befed. i toenbe iftifte Clasſer, og det 
berefter bemonfirereó, hvorledes den ene halvdel, 
til hvilken Operateuren lykkeligviis harer, mob 
vendigen maa beſidde alle Troens intellectueffe og 
moralfte Dyder, den anden derimod nodvendigen 
mangle Alt, hvad den fetfte beſidder: da vilde jeg 
anſee bet for pasſeligt at minde ham ott den uens 
delige Guds-Viisdom, fom giber fig tilkjende 
i Sjelenes underfulde Organiſation, fot vilde 











269 


at Aaudens hoiere Eenhed, fom Aftryk af Guds 
dommens Vaſen, ſtulde være falleds for Alle, 
medens bet ſynlige, ſpillende Liv af Tanke og 
Folelſe ſtulde hos hvert Individ være forſtjelligt; 
pnt det guddommelige Marke og Prag i Chriſti 
Evangelium, maar bet, i Formen mangfoldige 
fom Menneſtenaturen, i Kjernen cen fom ben 
edige Sandhed, giver og tilfører affe Menneſter 
og alle Folkeſlag den Genfeb i Troen, fom er 
Slagtens Formaal; — og derefter føre ham. til 
Gemyt dén felfomt forfængelige Daarſkab, naar 
det enkelte Menneſte, en Mide i Aandernes 
SBetben p». opfafter fig til Centrum i det aandelige 
Soelſyſtem, og i enfoer Bane, font iffe beſtrives 
om. Jegets Fixſtjerne, feer e£ Brud paa. Statim 
rens Orden, et Oprør imod he guddommelige 
Love. Sandelig, naar vi maatte erkjende, Door 
tobeligt en ſaadan Sale bar Præget af den aam: 
belige Umyndigheds⸗Alder, da vilde vi af Hjertets 
pn(fe Duglingen, font nærede og pttrebe den, den 
flereaarige Erfaring i Livets Gfole, fom D. H. 
faa fmuft omtaler Gi, 304) og den Frugt af 
Aarenes Hengang ober hang. Hoved, at han 
maatte [are at betragte og vurdere Troens Een⸗ 
hed og Menneffenaturens Forſtjellighed med Mans 
dens forſtandigere, roligere, billigere Blik. — 


- 


270. 


Af en atiden Grund er bet, at jeg afholder 
mig fra enhver Befvarelfe af de Indvendinger, 
fom &. 300/303 ete i Forbigaaende fremførte mod 
mis tidligere Afhandling om Underbegrebet; 
thi D. H. bille holde mig min Aabenhjertighed tib 
gode, naar jeg. pttree min fuldkomneſte Overbeviis⸗ 
ting om, at D. H., figefaa lidt (om den og begge 
velbekjendte Recenſent i danſt Pitteraturtibenbe 
A. 1824 N. 34, iffe har havt Leilighed til at fette 
Dem ind i denne Sjenftand for den ſpeculative 
Tænfning, om hoviſken De har meddeelt Deres 
erttiſte Bemærkninger. Sikkert vildeDe t andet 
Fald iffe have ment, at Andre tilſtrakke⸗ 
figen Havde not Forf. paa Gpecnlationens 
Bei” (S. 302); endnu mindre vilde De have 
faldet paa, at gjøre "en oplyſt og religiss Mand, 
fent havde gjort fig Defjenbt med ben evangeliſte 
Hiſtorie, og ſom, uden at være stet i me 
taphyfifte Grublerier, bog befad den funde 
Menneffeforftand? (S. 300) til Dommer 
over en fireng biben(tabefig. Deduction — et Fo: 
rum, fom jeg paa det Kraftigfte maa ercipere 
imod paa egne og alle færde Theologers Vegne —; 
og allermindſt vilde De felv Gabe underſtrevet be 
Raiſonnementer, fom bemeldte oplyſte og reli⸗ 


NM 





(271 | 


giefe Mand giver Paferne til Bedſte *), og fom 


birfelig ere faa hoiſt populaire, at jeg vilde, bes 
finde mig i bem ſtorſte Forlegenhed for af finde 
noget pasfenbe Svar, efterbi jeg iffé veed i nb» 


vendingen at finde nogen padfenbe Betydning. 


Naar dette eue Exempel er tilſtrakkeligt tif 


at overtyde mig om bep vaſentlige flopereendftem 


melfe mellem D. Hs. og; mine Goreftillinger om 
ben abfiracte Tenknings Værd og Nytte, em.ben 
videnſtabelige Theologie Natur og Bæfen og om 
Philoſophiens og Theologiens gjenfidige Forbin⸗ 
delſe, ba tør jeg ikke ſmigre mig med bet Haab, 
at nogen Digcusfion af ſpeculativ Natur ſtulde 
fore til et for os Begge tilfredsſtillende Reſultat, 
efterfom Begyndelfen maatte gjøres med. at ude 
jevne Grund» Forftjelligheden i de elementaire 
Begreber. 9pffeligoiió er derimod Gjenſtanden 
fot D. .08. egentlige Oppoſition af en Natyr, 
fem aldeles Dortoifer denne Betæntelighed, ba 
den angaaer. bet/ biftotiffe Spørgsmaal 
om ben factiffe Beſkaffenhed af bet 


Nye Ceftament; et Spørgsmaal, fom bet 


9? Nemlig: "at ví forftaae, o& fun lidet paa Guds 
SBittemaobe, og kiende Eun Taare libet til Naturen, 
men at bet bog ifte fan gjøre et Menneſte nogen 
Skam at troe paa Gub" , og ſaaledes videre fort. 
(S. 2 f). | 





t 272 

endog maa ſynes forunderligt kan - Anlebnius 
til veſentlig Uenighed imellem Theologer, ſom 
ere bekjendte med Reſultaterne af den hiſtorifte 
og critiſte Forſtning, og fom nodvendigviis maa 
ophøre at være Stridſporgsmaal, naar Sagens 
. fetragte8. med ben fordomsfrie Noiagtighed og 
Sandhedskjerlighed, fom D. H. dil være enig 
med. mig i at anfee font. nødvendige Egenffaber 
hos Enhver, four (faf have Stemme i videnſta⸗ 
belige Underſogelſer. 

Stedet i min Bog, ſom D. 5. har verdiget 
Deres fortrinlige Opmerkſomhed, findes S. em 
og De viffe gunftigft tillabe, at jeg her — 
be Læferes Skyld, (bem Bogen iffe — 
være ſaa bekjendt, ſom D. H. — udtegner Stedet, 
. 9g udtegner det i dets fulde Sammenhæng: 

"Staat 6i betragte den hele Oeconomie af 
vor hellige Gfrift, betenke, at intet Ord er 
os umiddelbart overleveret af Jeſus 
felv, heller intet Ord udtrykkeligt 
Bbeſeglet ved hans hsieſte Auctoritet; 
at Jeſu Taler iffe i nogen fortlobende, fuld⸗ 
ſtæendig Beretning ere og optegnede; at be 
tvende af hans Biographer ei engang henhore 
fil be apoſtoliſte Hievidner; at be fire evan⸗ 
geliſte Beretninger fun med Vanſtkelighed [abe 





| 01 273 
A EE 


fe bringe ichronologiſt Harmonie, 59er boy. 
Meget bliver vaklende, ja eubog mangen aaben 
Par Forſtjrllaghed og Modſigelſe bltver tilbage; at 
den. laagt oberbeienbe bogmatHte Deel af ;vøre 
hellige Bøger har Den af Apoſtlene til Forfatter, 
ſom ikke med egne Mine havde feet 
elser med egne Dine hørt fin Lærer og 
efter; naat vi betonfe, at bet Dogmatiſte 
og det Moralſte, bet €genttige og bet Allegoriſt⸗ 
Megentlige, bet Bogſtavelige og det Billedlige, 
bet Almeengyldige og bet 2ocafe og Temporelle, det: 
Chriſtelige og Jodiſte helt igjennem er blandet: 
med hinanden; at Apoſtlenes Individuali⸗ 
tet umistjenbeligt ffinuer. igjennem 
ved Behandlingen af de. driftelige 
Dogmer, og allerede giver og Billedet paa den 
theologiſte Forſtjellighed, (om fiden har characte⸗ 
riſeret den doriftelige Kirke; at bet Fun ved philo⸗ 
logiſt Lærdom.og philoſophiſt Griti£ bliver mu⸗ 
figt at udfolde det Manglende, opípfe bet Dunkle, 
beſtemme det. Vage, og bringe den hoiere Eenhed 
tiloeie mellem be for(tjel(ige Læretyper og Soteftil 
lingsmaader; maar bi endelig betanke, at 5e 
bifet fot be hellige Bogers Authentie ifte [abet 
fig (ete paa anden Maade, end for enhver anden 
Bog; at dette Beviis ved flere af Dem ikke fører 
Nyt Theol, Bibl. 10 Bd. S 


/ 


* 


dA 


vá videre end til em Høiere eller ringere Grad «f 
Saudſynlighed, at (elo Terten i disſe Bøger iffe 


har ustdganet den Gfjebne, enhver anden: Bog. i 


Aums Pob er underkaſtet, og af den bibere 
Griti£ og Hermeneutik oybifer Problemer, fou 
neppe nogenſinde bille opføre. at vene trib 
puptéer-i den. doriffelige SBerben 4 — ba paatbiuart 
fig 6er en Sandhed, fam aabner o8. dobe Blik i 
Guds. Huusholdning t fin Sirte; og giver o$ 
vigtige *BinÉ med Henſyn til Anvendelſen af den 
dwifiligé Aabenbariug *). Naar: Tilfælde obs 
hobedet eret Ord nben Betydning, et Ord, fom 
un bat hjemnse paa den Tankelsſes effer den 


vantroe Totoleré Læbe, ba kunne vi mindſt teule 


ma at bruge det fer, Door vi ſtaae paa heflig 


Jordbund, hvor vi ere Defsiebe til, i enhver 


Omftændighed at fee en færegen Styrelſe af bet 
enige Viisdom, ber i Tidens (pibe aabenbarer 
fig for Menneſtenes Slægt. | Og hworfoe 
fulde ba denne Viisdom have fadet 9tabenbo 
vingen. fremgaae à en Form, fom tilføne las 


9 NB. Dette Sted har Hr. Paſtor Hornſpldi 
fit ovennævnte Skrift pasſende udvalgt fig til at | 


afbryde Anførelfen of mine Ord, for iffe ved den 


Forklaring, han havte forefat fig at give over bem, — 


at blive incommobetet of min egen "Forklaring, — 


fem følger, 





275. 


benbeer fohafofbedbPeg unlfrorvſtillende dom 


med Denfou fif pofitto Auctoritet og imponeteide 
Udvortes lader (aa Meget: tilbage at enffe, e 


Sióritis-$6orbtb bet. guddommelige Ord trabes 6 


ee reen enae(tetiat Forhold eit Jotdens Dorn? 
Qoorfor, vtile fot ot. fisbe bem til at ái 
Fjende, ot X abenbaringen fun seb 8t» 
naften bliver ttigjungelig fov Sven? 
neífety:for.»aa fonti Maade af minde Bed 


om /Lat Menneſtet fun. oct egen Stræben, S69." 


aandelig Udoikling treder i Samfund med Gub; 


fet at viſe det Tomme og Modſigende i den: For⸗ 


bónt,. hdori Aabenbaringen fun altfor fer fes 
ſteyrker ben menneſtelige Inertie, at Fornuften 
$55 den guddommelige Mellenkomſt ſtulde vere 
fuſpenderet, åt Fornuftens Brug iffe ſtulde tade 
fig forene med Skriftens hoieſte Anſeelſe, at bed 
aandelige Fuldkommenhed meget mere ſtulde Bé? 


ſtaae Cen Quietisme, fom beroligede fig væske 


bogſtavelig Iotpbning af Skriftens Ord, dir 

fitébte at holde Fornuften fangen mider em Tror: 

hodri⸗ Tenkningen ikke havde Andeel. Su 
- at beſtride disſe Gætninger effer etifette- 

&f bem; far D. H. attet fundet det pasfeligt at 

gane ben ſamme Vei, foni ovenfor er bleven ans 

tydet, idet De nemlig har indſtevnet dem fof 

62 - 


276 


Niekens ulerbe men dog oplafte Seb 


lemmers“ Domſtoel, med ben udtrykkelige Erkla⸗ 
vingr af Sagen ogfaa her ſtal fun betragtes fra 
beg, populare Side” (G. 287). Men fra 
min: Side finder jeg bet atter her nødvendigt, at 
nedlægge min Proteſt innddennegremgangemanke, 
fom aldeles illegal. i Bibenflabens SKepnblif, 
hror ingen Jury af agtbare Borgermand fan ev 


kjendes ſom competent Dommer⸗Apctoritet. 04 — 


hyad navnlig beu populaire Side angaaer, hoortil 
D. H. ſpnes at. Bilfe (sre. enhver videnſtabelig 
— dinteréegelfe tilbage, da fager. jeg mig bei Frø 
^ feb, «t indftille-følgegde Bemærkninger tif Deres 

behagelige Ovettzeielfe. Unægteligt gives der en 


Popularitet, ſom veed, at fremſtille Refubtaterne 
af et moiſommeligſſe Studium, af den, dybeſe 


 Saufniug med en Fattelighed og. Klarhed, fom 
et indlyſende for et)oert dannet Menneſte; ma 
daune Qopálaritet er Frugten af ben. fulbftem 
bigfte, beu meeft Darmoni(te «anos « liboiffing 
og den befødde derfor fum be faa Udvalgte, fen 
ſaaledes have gjort fig til -Derrer og Meſtere over 
Sunb(tabené og Tonkningens Stof, af be efter 
Behag funne ifote og affete bet ^ Lerdommens 
kunſtige Gevandt, uden at bet paa nøgen Maade 
forvandſtes og. taber i fit.fanbe, ægte Gehalt. 


D 


- 








277 . 


bh 


Derimod gives ber en Populariſerings⸗Kunſt, 
fuu tifísber fig Fatteligheden paa Nitztighedeus 
Bekoſtning, fmifer medynkſomt, naar den hører 
Sandhedens alvorlige Nasnꝰnæbne, og erklærer 
Sypeculationens Moie for ſpildt og frugteslos, 
fogifi tS Dankeregler Vor dys Subtilitet, Sui 
fon Preæriſton for pedankiſk Sinaaligheb, -— pour 
fiader Sandhedens Maaleſtok i den blotte Brug⸗ 
barheb for hver Mand, og fdo^t videnſtabelige 

Anderſsgelſer ikke ſireber boite, end i bredt, 
plaulsſt, uordentligt Forebrag at fremføre alle⸗ 
hånde Sætninger hvbvor Anbendelſen pad Livet 
(Vies dt ligge ret hær åg Beqoemt, ubrkymret 

di, hvorledes bet Falſte er indblandet "og ind⸗ 
$e6€ i dek- Sande” Denne Kunſt har utallige 
$prfere — thi naar har (ffe den oberfladige - 
Halstænkning under beit [angt- og bredt: og. frem 
og ^tílbage ſnakkende Maſte ſogt at ſtjule ſin 
Halohed? —-, og naſten figefaa mange Meſtere 
ſom Dyrkere, ont hvilfe man bog pleier af be 
marke, at bet fjelbent lykkes med Meſterſtabet 
i nogen af be ædlere Kunſter; og til-dens Methode 
horer iblandt mangfoldige Nemheds⸗Greb ogſaa 
dette: ingenſinde at træde Sandheden 

af en Gætning under Dine, men, faaofte 
fom Gpergémaalet opkaſtes, om en Sætning 


e 


208 — — 


-— 


(qao Iber,fig.fon-eiler faar at dreie det 
dexben: onr bep, med Heuſpn til fine unten 
Sjejger , til dette effer hiint færegne Borbold fan. 
forholde fig fag; sele, umen forholde acaso 


texlebed:). Med quine Vendius ſiktar sen 
" flg ny uberegnelige, Farel s og-betrer. forum» 


wejo-L Diſpucerekanßen, at den hemuiertobten 
maade tilpas; thi web. viſrækkelig Faxdighed 
sé, beg. beberige Srad af. fjefbtbo blipry man 
ingenfupe foríeagg,-for..hveabinger ins de 
faiekiogefie .Quogbbtatka. (or Spar psa bf. fole 
Dares. Indyengingit eftendi bet.i, fog. ECuhber 
8699,90 de rimelige og mulige Folger lader ſig 
diſputere (bet Uendelige. Imidlereid ec det 
Sorfeecte i en Syatbabe , hvorved den formeent⸗ 


lise Pyotte ſattes foran. Sandheden — efter den 


romerſte Satirikers Formanins, at ſoge Mengene 
fat. Dyden — indlyfende; thi forſt er. bet. 


J — at det RE Jøder ^ fintte:- 


» ud —— a edes dies allerede 
X adopteret af Holbergs Jeronimus, hvor han bes 
ſtrider def uchriſtelige Setning af Rasmus Mons 
tonus om Jordens Sugnbbeb; nemlig: ben ec 
itte rund, fordi ben iffe fap være rudb, 
eftecrfom beng Beboere ba vilde ſtyrte hovedkulds 
ned. — Jeronimusſer fattes albetg, men vor 
berg fattes. 

) ( 











— — „fordi ärkeritgen — 
emupttig Side at betragte Der foa, ellerafalſt/ 
forti tete eller auben ſtadelig Virkning deräfe fee 
Fiden finde være: af befrygte, men, sel derimod 
feattoté "dt, hvad Fornaftenrs Grande erklære 
fex faude, maa nodvendegt d ſig leib Hade gaonlig 
og delgſarende Indſiydelfe/ hvad) der: af ſammie 
Gruude erkletes fot faner: nodvendigt virks tá 
Slkabe og Fordætvelſe; Fr derneſt, ba ?ihétó 
Begreb et ifitte fübjictióts AU Der evi. Rytis og 
Skabe, eti bet kiart/ at: bene Ftemgangsmaade 
Sante Beign: for Bundles Seepticisme, efterſom 
tugen Bildeavelſe i Metaͤphyſik vg Moral pad danue 

Baade fan mangle fit Forfonry ingen Sandhed 
være ſikret iinbd Augreb. For virriagen c Seni (dat 
bens Rige vilde ved Dette Hyſtrron Proteron DA 
ligeſaa ſtor ſom den vilde "blive det i: POSU 
vderſom ian vedtog, ife Føngets ar udsve DIM 
bec efter Fornuftens Lov. er Ret og Pligt, uden 
Henſhn tif mulige folgt): mien anfade fig diſpen⸗ 
feet ftà ben ſtreuge 20b ^ $faáefte ſom det kuade 
ipffes «t:gjore den eller anden udtagelig Følge 
deraf nogenlunde fanfyttig:." Og virkelig D 
Hvorfor vnkte Ikſus be Skriftkloges Had eg ote 
folgelſesſyge, uden fordi be, forhærdede mob. 
Sandhedens Stemme; beregnede de rimelige 





- 
+! 


Falgser: af Ehriſti Pure for Levitismens Forfat⸗ 
ning og deres egen Judſiodelſe paa olt pg Stat; 
eg 4f disfe lebe fig fteume i deres Handlinzer? 
hvad bragte: Pauli Lid i Hare i Epheſus uden 
den fneserhſertede Handelsaaud, hoormed ae 
epheſiuſte Borgere,” goes. Sauds og Agteiſe fot 
Sandheden, alene heldt fig til de naermeſte 
Følger for Dyrkelfen af deres "Rational: Guds 
inte (Apg. 19, 29) t. og andelig, naar den eu 
tbol(fe og beg proteflanti(fe &irfe endnu flebfe € 
tote Dage ſtaage pag, den. ſamme Sriesfob. til 
binanden (om for Aarhundreder Nden, uden at 
detſtore Sporgamaal om den ene Fortemlighed 
for den anden er, i. Manghent Dige: bragt fn 
Sifgjstelfe garmeye, hooti Ligger da Grunden, 
uden berí, at Sporgomaalet om bet ene ot 
"bue, om Sandheden af be kirkelige Principer 
for Fornuftens eg Skriftens Domſtoel bliver nu 
ſom for letſindigt eller ſnildeligt forbigaget, og 
arſtattet ved tomme Declamationer om bet Sept» 
tige og Rødve udige iy at en-Sirte fom bey 
catholſte er den rette chriſtelige Kirke, og om den 
Wfifferfeb, og Vaklen, ſom vilde blive 
Folgen, der ſom en Kirke den, proteſtau⸗ 
| - bar bet. : 





281 B 
; . 8f see onafittige EAukroben af Sandhe⸗ 
aet, fotu fætter. Grombebeud (foe i ett ſygelig 
Aands⸗⸗Forkuelſe, og ved Giipner njiterfen: fager 
- et: $ontmogtieufper dfeluialbig, . (prbamóttl Mom 
betíogelit ; har Naturen :gfort, mig: WII feienbey 
fent af salt o yaD her pranger anti bet gjoptewee 
€t; og mongler ben ſiclenikande Kraft, bpalh 
bre hemmer Videnſtaben i Dens Alhetfítüg P ov 
foráuatier Linet ;1.DK7 Mfpringo:niDS "jeg fari 
berfor: iffe nok BeCtage ,..at ;be oplyſte Herree, 
fom af D. H. ere cottfiturerte til mine Dommere 
netop folge denne: Fremgangsmaade; unddige 
eonhver Underſogelfe, ovrog hodrvidt be otnfaniw) 
fede Giatitingen t re ſande og grundede, og noies 
med, nett Videre at batibípfe dem fohs dem, ber 
dfe kunne være ſande, fordi, br efter bereih 
egen popuíaire Synsmaade iffe: vide: at ;foreste; 
bent: med Troen paa Skriftens Guddommelighed. 
Hvor ilde man nu er faren med Dommere, dosi 
ſaaledes everfpringe Sporgsmaalet 'om: Saudhe⸗ 
den af Det, Broteifi Dommen ſtal affige sr falder do 


Hinene; og hov. let bet forſte Skridt dense ai 


ſeende fører til, fremdeles at tage det ligegyldige 
med Sandheden overhovedet, og, uden af regne 
bet (aa naie, af lægge en Forfatter gon(fe andre 
Ord og en ganffe anden Mening i Munden, end 


282 


beh, han $ar;aptryfC og. Slet adtrytte, derpaa 
etie be fauium £9 dn et ſterkt og abturenbe rens 
. pel, pad Håber jeg faget mig den Frthed. at heu⸗ 
RUF 25. 06: Opoiertſomhed. Maar det memilg 
$tbber I ift Dogs "ot inlet Ord E Skriften et 
wetrgttétigt-tefestet:of Feſas, "oh. lade 
fenis eigffieo tat (Efe et Oede t Slraften 
e GEDE ELIT of Jeſus r&y Vii at Wyoſtlene 
(réoxtig £unne.dab€ iniéfetfladet. fané Ord 
(05.289)3^«—3:nadr Idet. hedder hos mig: "at 
Pautus iffe: meo :vone Dine har ſeet eder 
rød. enne fron Beet ifia. Lærer og Mefer;” 
btts vre Ord veivilligt firppldMtr og vittige fno 
ledesn ^atibet4o tololfonit;; ont Sanne hat. o da 
fatte t:Sjefa: Gurt Xcbtns 98gtin 6g: Reenhed 
fervi jam oit fon becatibre: 9tpofter, : hadde 
vandret ved Jeſu Slide” (ibid.); — 9$ naar det 
endelig hedder fos: mig: at Apoſtirne ved ew 
individnele Forſtſetlighed/ meb^psdHfen. dt 
behandle de chriſtelige Dogmer7 giberos Giltedet 
of den ſenere theslogiſte Bor ftjeltidgen/" da ttt 
lægge be famme Mand mig den Mening: "at 
Apoſilene Paulus og Jacob virkelig ha mobs 
fag t-forramre: d: Læren: ow Retfærdiggſorelſen 
- for Gub; 'og alt ſaa naturlighiis Cen. af bem 
figner fei" o.£ 9. (ibid). At det nu er noget 


: 4, 


— 








s, 
: / 283 
4 bl 


heel Andet / ntt pbleligt at betegner 
qu ion Aipgikmenha ipfissima wcripta) 09 4-3 


mi gbeligbtb, af : feftefte: Ordene (meh 
Sanfpu til nbbofp. ss-yening) LoBoget. heel: ara 
^t at Paudus ikke bor været. Jen armibbefa 
iare :Diftipctfioog:nt. fon ste. hbar oꝓfattet 
fu. 94 tei tenó-969tbeb og Reenhedz/ nogeb 
But andet, at toende Apoftle, hahaudle og [ates 
pent Lære, med; den 8» tik eb bsp eb, four 
fefant umiddelbart; af den forſt ieflige Indipiduge 


liget, og at de meodhige hinanden, Jſaaledes at 


bet ne mag: antages fot at fejle at; ſaoledeq 
hine, opipge Mand have underlagt mine rdr 
hypad der tigefaa ligt, ligger i miner. ſom deg 
har ligget í min, Confey. Dette ep nel aol ipft for 
enhzger Læſer. Og jeg; £il(laaer.," af danne beflanp 
dige Mistydning rc:biéfe heel igjennem anbragte 
Vilfætninger 9. Otbforbpttelfer, og de obteufe 
| Sigtelſer/ ſem⸗ dermed ere fatte t Forbin delſen 


: fuste frifte-fe[o Der, ber nadigt vil, give en fane, — 


dan Mistanke Rum, ti at anfee-ben hele rente: 
gangsmaade for forfætlig og overlagt Gore; 
opel elfer-betíom i£ den Omſzendighed, t 
be ere indførte og anbefalede af D, Gr forige, 
febe mig om, at be ofte omtalte Mænd. ere ligeſaa⸗ 


redeligſindede, fom jeg uden nogen Forſikting 





284 


vifte antage ben for nietoe; bg nagtet for 


ſikringen ori 56108. glædelige Oplhoning maa ado 


fee ben Får Adet svede i-den Sünf'at tenfe og at 
fictoffé Audres · Sanker. Imidlertid ter jeg oy 
faa, i &füffo til den préfütwtibe Redelighed, for 
$énte ) at^ de ódtbtge Mænd" vide indſee og” for 
kryde dens firtt y: ſom imod deres Villie er tilfdiet 
Mig, dg deraf tåge Anledning tT d nedlægge et 
SDommerembede, ſom ide bed” nermere Obere 
ville finbe fig. libet. borne; 4fulbe det Modſatte 
tob Formodning være Siißeldet, bil bit Gore 
gaaende odrectilfieaffeligt tiL'dtbife; med Bop 
megen "Bett jeg afbiſer ben befe Indſtevning, àg' 
cverhovedet "appellerer ^ fra; enhber Stet; 548 
Medlemmer mangſe dem af Staturens og Flidens 


Gader, "fon" udfordres tilbat Fatte eg: $0854 — 


— af éf viden ftaelige Vark. Ue Uu 

 xOg?ffermieb-oifoe jeg kunne nedlægge Pennen, 
— jeg "itle "til min Forunbriug erfarebe af 
felgeiibe Side $m. Hs. Afhandling ^at De feli 
underſtriser den Dom, ber honken jeg i det 
Foregaaende for, beſocret mig,” ja endog [pne 
fom Præfes at hade lebet Forhjandlægerhe £ Dew 
nebfatté Shibp. ^ 5y denne: Ømfændighed ligger 
ef Opfordring fif af tage Sagen áfoerligere, wg 
denne agter jeg iffé at unddrage mig. Og fore 








285 


Llobag ſtolder jeg: te O. 58. Dttriug G5. 299: "tot 
giendrive be anførte og lignende, uden Cil (Et Ev 
keligt Bevüs Benfoftebe, Satninger, vilde 
her baade bare overflødige eg.unpttigt" — — 
førft ben Ktffeving: at jeg vil agtage Ordet 
Uéenfoftebe" fer. henkaftet uden ſtrgugere Vals, 
fot. iffe. at finde, deri en virkelig ;Kornøvmetfe; 
ſom det vilde være at.tilægge migutogen-Tesfubig; 
sistit Dttring.om Gjenſtande, ſom dem; ber paa 
dette Sted omhaundles; — dernæfg.den me 
mærkning: at, naar hine Satningeri min Bag 
ere fremførte — iffe blot, fom De erindrer, uden 
tilſtrekkeligt, men uden alt Beviis — ba er 
bet (teet , fordi jeg iffe har antaget, at der. for 
funple hiſtoriſte Dota kunde meflem;ban(te Theo: 
foget mere end imellem fremmede behøves nogen 
Beviis forelſez — endelig bem Ferſikritzg: at) 
ligeſom jeg med hoi Gråd af Interesſe fane en 
' Gjendrivelfe af de axiomatiſte Sætninger imode 
fta. 3D. H., faglebes har jeg oprigtigt beklaget; 
af en ſaadan Sjendrivelfe er forefommet DD. H. 
pterfiobig; og ene.og alene af: denne. cian et 
bleven udelade, 2 

For nu at fomme Sagen nærmere r da an⸗ 
tager jeg ſom afgjort, at D. H., ved at oppo⸗ 
nere mod de af mig anførte, Satninger, vil have 


i 286. 
dem osEfecebe vé te v for falfte og: ugrunbede, 
el Ter, omend dog. fot fig felo fanbe, faa bos 
"For (üjeot o urigtigt anvendte; et Tredie Seb. 
jeg iffe:at «info mig; ti tet: vilde være en For: 
normelfe;" om jeg tiltroede D. H. effer negem. vb 
denſtabelige Geiſtiig i den jroteftantiffe Sürfe bin 
Mentng/ fom Har hjemnre i Jeſuit⸗Moralen, at 
det oiſtuok for diii Rigtighed mtb bt omtafte Gat 
v finger; men at den ffoge Theolog felo i færde 
Underſogeiſer maa fortie og. forbelge dem; em fao 
van dieti odde nemlig iffe alene — hoad alle 
tede er løget — omſtode der videnſtabelige Thro⸗ 
logie (ra Grunden af, mon tillige — hvad Mere 
et — røbe en fulbfotumen Midtre til Chriſten⸗ 
. Dommett: fof: Delt fakbe Aabenbaring, bert ma 
binde og-befefteó ved enhver Sandhedserkjendeiſe. 
Hvilket af Delene mt, $0. vil paatagt 
Dem at beviſe, har De- iffe udtrykkeligt angivet, 
uden Thivl fordi-De ogfat fer; har fundet et Bo 
viis overflødigt; men at dét paa min Opfordring 
vil paaligge Dem. dt bebife een af Delene, 
fader fig tigdjdæjlibt omtvivle, : fom-dt De virkelig 
ved Deres Angreb maa ins yet een af Delene 
for Øe. ;- qx TM 
^ — ab hu tet tévfte — an⸗ 
gqaer: onm be tre af Dem udpegede Gab 





— L| 
LÁ 


297 


win oy cinbech ob bt ia bad c — ſereng, 
haſtan iſck Sandhed, bedülpber jeg mifer. 
sb offintligeg at opfordre! D. D. (eri beſtemt 
. Grflantiis i cisci ned 28 n æg, onu 
c6 df ég.paa. foilfes: Grund, De ane 
v taget, at bei üt. 9854 Sxtámente ,- bod. Bs⸗ 
… tr alle ere ſtreune tyve Mar og, derover efter 
AE 3 Bortgang fra Jorden, fiated nogen ens 
kelt, ſtorre eller. mindre⸗ Deel, foni. fælde 
| bere; — ubtrptfeligt beſeglet af 
| … Sfida : be. 6s. efter sReb(trieningeu,. eb. em 
^ feregen Aabenbarelſe eller paa anden underfuld 
Maade fanctioneret; ; ix 
om e$ paa hvilken Grund De c atte ' 
"tager, at Pautus Toe euh gie Dine . 
geret Dg. Meſter, b. e "have «flaaet- i 
ſamme umtddelbare Forhold. til. Jeſus fom 
Larter fom be serige pofle); .— 


*$ — et — — zeg Y $e M 


Bing, fóm Hr. Paſtor forníptb far. gloet of. . 


disſe Ord. 9temligr i Apoſtl. Gjern Gap. ig fors 
to 637" hvorledes Paulus, - (tit Syn, fom-forans 
lebigébe hans Omvendelſe, hørte en Bof, fom 
g fagde: jeg er Jeſus, Den du fotfølger o. f. v.; og 
^4 mda Grund af dette Syn figer Paulus felv 41 Gor. 
|o 25, 8): "Goff af Ale blev han facet af mig", og 


28$ 


. om v: paa. &oil en. Srund De an⸗ 
taget; eat Apoſtſene fade fornægter. ai 
Individnalitete ved at foredrage Edvange⸗ 
liets Lære, faa at der ingen Botffjetlig/ 
Hed finbes:( Maaden, hoorpaa Ketfordiggje⸗ 
xrelfes laren. or behandlet af Paulus og af Jacob, 
, fugen Foeſtjellighed i Maaden, hvorpaa Jeſu 
egen Underviisniag er foredraget af Johannes 

… ng af bt oBrige Euangeliſter, o. ſ v. 


v 


Skulde der gives npe, indtil denne Dag 


bekjendte, Bevifer, ved hvilke Getninger, ber 


(Gal. 1, 132): ”jeg et ikke bleven Vært af noget 


i " Mende, - mer. oeb- Jefu Chriſti Aabenbarelle.” 


Altſaa — üwutee oe O0; — bar Paulus baade feet 
og hørt Jeſus, eg Den derfor , fom figer : ef Bau 
itte fom be - øvrige Xpoffle har med egne Sine feet 


 .sg med egne ben hørt fin Læret og Meſter — 
… fremititlen Pagtys, "fom «gy Øværmer eller gag: 


-b -- 


ner” ( €, 19, — Jeg bekjender villig, at denne 
Slags Fottolfhing er for naiv og trofkyldig, til 


«t bet enten her eller andetſteds i min Bog — 


fonr et betemt fot. viben(fabetige 0g tænkende Læs 


, fette. — har kunnet falde mig inb, at gjare Regning 
derpaa, og ot.jeg endnu ftebfe fiaaer i Tvivl, om 


ben, feto € e. Hs. Mand, , fulde være "alvorligt 


meet, Hvorom Alting ec, v Tauthed her fom 


' faa ofte befindes at vare bet rigtigfte Svar, og 


minbft vil Hr. Wortolfeten fave Noget 00, at jeg 


voverlader Beſdarelſen til ham feto, 


— 











289 
— 

faa længe have gaaet og gjældt ſom afgjorte og 

uomtviſtelige, ſtulde kunne giendrives eller endog 

fun rokkes, da vilde der. opgaae et nyt €p3 over 

mange dunkle Steder, og mange Defe af Theo⸗ 

logien derved erholdt en faare forffjellig Skikkelſe 


fra bem nærværende; fulde bet mangle paa —— 


flige Beviſer, ba flaaer Sandheden af be angrebne 
Sætninger, utoffet, og rokkes ikke ved nogen 
noffaa pathetiſt Sorfifring, at be iffe fume; 
iffe maae, iffe tor være fanbe, faalenge Prins 
cipet ab esse ad posse valet consequentia gjælder i - 
Theologien; ſkulde endelig imod Forhaabning 
populaire Declamationer.i ben ovenfor characte⸗ 
tiferebe Gtiil after trabe i Stedet for Grunde og 
Bevbiſer, ba maa bet være Leſeren overladt, at 
forklare Aarſagen til et faabant fortfat quid pro ' 
quo. Lg, da bet fumbe fpne8 tilfældigt, at 
netop biéfe tre Sætninger ere i Deres Afhandling 
blevne udhævede af be svriges Tal, udſtrakker 
jeg den ſamme Opfordring fil enhver af de svrige, 
fi i Tallet; at D. H. vil, med ſamme Of: 
fentlighed, hvormed Deres Anke er 
gjott, fsre Bevifet for, at nogen 
enefte af be paatalte Sætninger imber 
holder Andet end fuldkommen, ftreng 
hiſtoriſt Sandhed. 

" Nyt Theol. Bibl, 10 Bd. pe x. 


290 


Saavidt our forſte Punkt. pode S) 
Saaſandt nu fom bis(e Sætninger iffe nu 
'(seft (tutte beſtage, men foríengft have Deftaaet, 
deres Prøve for den hiſtoriſte Critif8 Domſtoel, 
klinger det hoiſt forunderligt at iſtemme Klage⸗ 
maal over, at det Sande erkjendes ſom ſandt; 
thi hvad ſom er ſandt, er, ſeet fra den rette Side 
og i bet rette Lys, ogſaa godt og gavnligt. Ser» 
. (mob er bet bifl, at ben rette Anvendelſe 
og rigtige GorBinbelfe af be erfjenbte 
Sandheder et ligeſaa vigtig fom Grfjenbeifen af 
bts enfelte Sandhed, og vi behøve i bet nærpæs 
rende Tilfælde alene at gjenfalde o8, med Hvilfer 
Letfærdighed og Ubluhed man har: benpttet de ens 
fete Sjagttagelfer om Beftaffenheden af de hellige 
Bøger til af nedfætte deres Værd, nedbryde deres 
hiftoriffe Troværdighed og deres guddommelige 
Anſeelſe. Denne Amvendelſe af Sandheden er 
'ba det andet Dun£t, fom her fommer i Be 
tragtning. Og, naar D. H. fifferlig ligeſaavel⸗ 
fotu jeg misbilliger ben Overileſſe, fom bandlyſer 
Sandheden, fardi den ved Misbrug har nu og 
ba maattet yde Vantroen og Vanhelligheden fin 
Tjenefte, ba vil De derimod ligeſom jeg finde det 
fømmeligt for den Chriſtne og fornemmelig for 
Theologen, at give Sandheden dens evige Net, 





AN 


- 


291. ^ 


eg at bruge Forſtandens opflarebe Die tif at mb: 
grunde ben dybere Betydning åg -Denfigt af faa: 
danne Omfændigheder , font ved ferfte Blik kunde 
fynes ugunſtige for Troen paa Aabenbaringens — 
Helligdom. Jeg veed iffe) om D. H. veed at 
tenfe Dem Sagen anderledes; men for mig 
fleaer bet klart, at bet endog er mere fromt, 
mere befTedent og pbupgt, at tage den hellige 
Gfrift, faaledes fom den er 08 givet, og at 
fitabe, i dens hele indvortes og udvortes Beſtaf⸗ 
fenhed, felv hvor denne maatte have noget Paa⸗ 
faldende; at gjøre og med troende Blik Giverens 
Viisdom og Naade be(tuelig, end forud at fores 


ſtrive Gorfonet; Hvorledes . Sfriften. maa . 


tate o8 given, for at fvare til de (Sor: 
bringer, vi anfee for nabbenbige, og at opløfte 
Sfriget imod Dem, der hellere efterfpore Guds 
Veie end Menneffenes Fordomme, og fremlægge. 
Skriften fot bore Dine, faalebeó fom ben er. at 
finde i fin birfelige Skikkelſe. At nn denne Ops 
-gabe maa loſes for(fjelligt efter ben forftfellige 
- aandelige .Organifation og Fornodenhed, font 
Enhver foler i fig, er [et at indfee, og at den 
Maade, pàa hoilfen dens øgning er forføgt i 
min Bog, iffe har funnet vinde D. Hs. Bifald, 
et ligeíaa fet (orflarligt ; men ſelſomt ſorekommer 
: ; $232 . 


292. - 


bet mig; at De ogfaa har fundet bet overfisdigt 
at tilfsie noget oplpfenbe Vink i bene Henſeende, 
og endnu ſelſommere, at De har kunnet anfee 
det for tilſtrækkeligt at forfafte, hvad ikke er (tre 


btt uden foregaaenoe Prøvelfe, uden at motivere 


Deres Godtbefindende med nogen Slags Grund. 

Og bette er da den anden offentlige 

Opfordring, hvormed jeg giver mig ben Fri 
bed at henvende mig tif D. 5. : 

at De, faafremt bet ikke maatte behage 

Dem at tilkjendegive Deres egen Anſtkuelſe af, 

hvorledes den angivne factiffe Beſtaffenhed af 


. ben hellige Skrift retteligft bringes i Forbia⸗ 


delfe med Troen paa den dhriftelige Aabenda⸗ 
ting, i bet mindfte ville værdige den af 
mig givne Forklaring, fom De bid 


til har forfaftet uden Gjendrivelſe, 
en virkelig Gjendrivelfe ved Grunde af Gor 


nuft og Gtrift. 
€t Exempel turde muligt tjene fil at fætte 
det Forſtjellige D. 98. og min Fremgangss 
maade i bet rette Lys. Derſom Rogen forargede 
fig over ben Modſtrid, fom faaofte væbner Natu⸗ 
rens Kræfter imod hverandre, fortærer og ned⸗ 


r] ' 


- 


bryoder det blomſtrende Liv, ober. det Onde, fom. — 
udruges og udvikles i Tidernes Lob, og betegner 








293 
Menneſkehedens Hiftorie med blodige Radsler, 
og / han ved Betragtningen Heraf følte fig fore 
oirtet og engftet i fin Tro paa et ftorenbe Sorfpn; 
hvad maatte vi da dømme om Den, fom ubeel 
tagenbe afvifte hans Indvendinger, fom ftrafs 
fende bandlyſte flige formaftelige Tvivl, . og ber, 
falebe ham, qt anfee Det, fom hans Sandfer og 
Hiſtoriens Aarboger paansbe ham fom Ganbbeo, 
fot idel Blendvark eg Bedrag, fordi bet ellers 
maatte være ude med Troen paa Guds Aabenbas 
ring i Naturen og Menneſkelivet? Anderledes 
vilde vi derimod bemme om Den, fom indrom⸗ 
mede bet Maygelfulde i Stovets Lod, bet Ondes 
Magt i den pbpfiffe og den aandelige Verden paa. 
bet menneſtkelige Tilværelfestrin, men tillige 
gjorde opmærffom paa, hvor vifeligt denne Blans 
Ding var beregnet paa Menneſtets Tarv, beregnet 
paa at vælte og ſtjerpe Evner og Kræfter, til at , 
beſtyrke en Tro paa Det, fom ikke fee, og oot 
febe8 Det, fom for det legemlige Die er Strid og 
"Forvirring, opløfer fig for Troens abnenbe Bliki 
Harmonie og Eenhed. — Anvendelſen ligger nær. 
* — ffaar endelig D. H. pttrer: at min Frems 
filling af Skriftens sienfpntige Beſtaffenhed ſom 
et Vink af Forfpnet til at anviſe den rette For⸗ 
, Bimbelfe mellem Aabenbaringens og Fornuftené 


* 





994 


Auetoritet, er bleven "tbemarttfet af be et; 
bte Theologer“ —. hvad enten jeg nu her 
tnrbe tiltroe D. H. ben -Denfigt, at gjøre min 
Forfatter⸗Originalitet en Gompliment, eller jeg 
maa antage ben, at figte mig for theologiſt Neo⸗ 
logie —, da er bet Pligt i begge Tilfælde af overs 
tpbe D. H. om Deres Feiltagelſe; en Feiltagelſe, 
fom kunde ſynes for nbetybefig tif at anmærfes, 
berfont den iffe paa dette Sted Éunne tjene cil 
Crempel paa, foorfebe felv bem udbredte 9er 
dom bliver ved em ſtark og ivrig polemiſt Sem. 
dents ubfat for Feilgreb. Det er nemlig vitrers 
ligt, at Vink og 9Intpbninger af denne Natur 

. éngenlunbe. ere fjelbne hos fitfefabrene; og (ot 
at anføre et enefte Exempel af Auguſtinus, 
hos hvem mange lignende Dttringer forekomme, 
ba viſer han:t 2ber B. af. fit Skrift de consensu 
Evahg. c.28.66. 128, hvorledes be inbbprbes 
Uovereensſtemmelſer imellem Evan— 
geliſterne ffulle efter Forſpnets Plan 
tjene tilkommende Tiders Forfattere 
tif Værn imod Deres Angreb, hvem det 
iffe er givet at (tjelne imellem Bogſtav og Aand, 
at finde Sandhedens, Eenhed i Ordenes Forſtjel⸗ 
lighed, Hang Ord ere disſe: "Quisquis dicit, 
Evangelistis certe per Spiritus, S. potentiam id 


UK 





Få 
3 


. ; .295- 
i i me i 
debuisse concedi, ut neque in genere verborum 
neque in ordine neque in numero discreparent, 
non intelligit, quanto amplius evangelistarum 
excellat auctoritas , tanto magis per eos fuisse 
a firmandam ceterorum hominum vera loquentium 


securitatem, ut, pluribus eandem rem førte nar- 


rantibus, nullo modo quisquam eorum de men- 
dacio recte arguatur, si ab altero ita discrepaverit, 
ut possit etiam evangelistarum «exemplo precé- 
dente defendi. — Per hujusmodi evangelistarum 
loentiones varias sed won contrarias rem: plane 
utilissimam discimus.et pernecessariam: nihil in 


cujusque verhis nos debere. inspicere, nisi volun- 


tatem, cuj debent yerba servire; — ne miseri 
üucupes vocum apicibus quodammodo litterarum 
. putent ligandam esse veritatem; — ne putemus, 
quasi *onsecratis sonis ita muniri veritatem , tan- 
quam Deus nobis, quemadmodum ipsam rem, sic 
. verba, que propter illam sunt dicenda, commendet." 
Deres Høiærværdighed Dar fluttet Deres 
Afhandling med bet Puſke: "at ſamme maatte 


blive betragtet fom et velmeent Vink for de 


. ungt Theologer, at be iffe [abe fig blende 
af ben nyere Theologies glimrende Side, men 
vogte ſig for den profane, for den beſtedne og 
"ærlige Bibelven anſtodelige, Behandling af de 


x 
2E 





, 296 | 


hellige Skrifter.“ Og faalebed flutter ogſaa jeg 
nærværende Gfricelfe med bet Haab: at, faa: 
ftemt 2. H. hermed har havt ben falffe Glimmer - 
for Die, font een og anden. Gfole af de nyere 
Theologer har efterjaget ved forfængelig Nyhed 
foge , letſindig Griti£ og aandlsſs⸗ ocetflabig Rai⸗ 
fenneren, ba vil denne Advarſel Befinbed Libet 
nodvendig for be ftuberenbe Theologer eb et 
Univerſitet, hvor en ſaadan Profanation hos alle 
deres nærværende Lærere finder alvorlig og tib 
ſtrækkelig Modſtand; at derimod Advarſelen — 
faaftemt D.G. ftulbe figte til den uforgjængelige 
Hadersglands, der omftraaler den langt ſtörre 
Deel af bet forgangne og det nærværende Aarhun⸗ 
dredes Theologer, fom ved Strenghed i videnſtka⸗ 
belig Underføgelfe, ved Frihed i Granſtuning og Tale, 
teb dybere Behandling af ben chriſtelige Lære, hade 
gjenfodt Videnſtaben tif et friere, fraftigere, frugt 
barere Liv — vil være lidet virk ſom, faalænge 

Danmarks Univerſitet har Mænd fom nu, der 91e 
"ere epige i at værne om Aandsfrihed, Fornuft og 
Videnſtab, og Dnglinger, boó hvem Blodet rinder 
med Rordboe-Sundhed i Aarerne, hvor Øret er aa⸗ 
bent for Fornuftens klare, naturlige Sprog og 
Hjertet flaaer fraftigt og varmt for Sandhedens 
hellige Set. Kjøbenhavn, b. gote Juli 1826. 














2907 — 





IX. 


Om bet rationaliſtiſte Princips Forhold 
til "n og til den chriſtelige 
! Kirke, | 


Meddeelt af 
Dr. Theol. Nir. Fogtmann, | 
Lector ved Coroe Academic, 
| : 


Ser er et meget nædelt Kunſtgreb, naar bi iffe 
kunne fette Grunde mob Grunde, ba at tage vor 
Tilflugt til Gfjelbdorb; og et Skjelsord fan det 
foned, naar man tilraaber Statienalifterne : »J 
ere iffe Chriſtne.“ Det maa ſynes bem ſels 
et ſaadant, og det af den uvardigſte Slags, naar 
be ved en Chriſten forftaae et religios⸗moralſt 
Menneſte, ba deres Bevidſthed figer bent, at be' 
med fald Varme (trabe efter &t være dette og at 
blive bet altid mere; ja felv ba, naar de ved em ' 
Chriſten forſtaae det Menneſke, fom af Hjertet 


298 5 


FA Gifafber be af Jeſus fremſtillede Begreber om (Süb 
og Gudsdyrkelſe. Thi be ére fig jo denne hjerte: 
fige Overeensſteminelſe med Jeſu Neligions= og 
Sæde: Lære i Almindelighed bevidſte, og de mene 
det derfor gan(te oprigtigt, ngat be erklere, fom 
f. Er. £r. Superintendent Gebhard gjør *): 
»Jeg forſikkrer, at vi fole os ſom ſande og fam 
vittighedsfulde Guds og Jeſu Tilbedere.” 

" Mange ibfanbt bem ere ogſaa Jeſu Tilbeder 
i en endnu langt meer egentlig Betydning, enbb 
finde være, det efter deres Princip. Men (au 
fnart vi, uden. at tage Individuerne i Betragt⸗ 
ning, uden Fordom prøve Rationalismens Princip 
og med Confeqven; holde det faft , faa behøver wt 
flet ikke nogen vidtløftig Beviisførelfe for at de 
fom virkelig erklere det for deres Princip og tm 
følge bet, ikke ere Chriſtne, ſaafnart Radu 
Chriſften tages i-fin egentlige Betydning; tfj 
da fan 1 ingen anden — dermed, enb et 


å 


: 9 uden Tvibdl — Dette i gig ehift: Biblifche 
Religions⸗ und Sitten⸗Lehre fuͤr Geiſtliche, Schal⸗ 
lehrer und geiſtliche Laien aus der lutheriſchen Bi⸗ 
beluͤberſetzung nach der bloßen Auslegung des ge⸗ 
ſunden Menſchenverſtandes genau entwickelt. Soͤt⸗ 
tingen 1224. Titelen alene er en tilsætte lig Ans 
meldelfe udk denne Bog. 
Overſ. Xn m. 














— 


* . 999 


D 


.Senneffe, fom ttótt paa den af Gub 


e 


ved Chriftus Verden mebbeelte Aaben, 
baring og Frelſe. Da bet nu er Nationas 


lismens overſte Grundfætning *), at ber ingen; 


Aabenbaring gives, faa ftaaer den i den allerbe— 
ftemtefte Modſatning til Chriſtianismen, ba denne 


" erklærer; at der gives en Aabenbaring. — Men 


bet har, ſaavidt jeg veed, fra gammel TD af, . 


"været Brug i Verden, at man fun da har nævnet 


fig efter en philoſophiſt Gfofe, maar man erfjenbte 
Meſterens Princip for rigtigt, og at man beri 

mod paa bet Deitibefigfte fradad fig en Diſcipels 
Navn, ſaaſnart man erfjenbte Principet for urig⸗ 
tigt.” Det fommer jo iffe an paa, at erkſende 


dette eller hiint, fom em Philoſoph i Almindelig⸗ 


hed, eller en Religionsphiloſoph i Beſynderlighed 
har ſagt, for rigtigt; men derpaa kommer det 
an, om bi ſtemme overeens med ham i hans sverfte 
Lærefætning. Hvor meget fandt, fortræffeligt, 
finder jeg iffe hos Pythagoras, Plato, Siriftor - 
teíe8 , Seno, Epicur — men jeg vil iffe nævnes 
efter nogen af dem, fordi jeg iffe erfjenber nogen 
*) Forf. mete nemlig, at betteer ben confeqvente Par 
tionalismes øverfte Grundſetning, og Dan tager 

itte Henfyn til, at en Deel Stationalifter indrømme, 

at Ggriftenbommen er en guddommelig Aabenbaring. 


/ 


— 


oor, . d 


af dem får Meſteren, og iffe grunder min Over: 
beviigning paa bere& Principer. Gaafnart jeg 
nu: benimer font confeqoent SXationalift; fau jeg 
altid betragte Jeſus fom en faare agtbarbig Nes 
ligionsphiloſoph; men jeg fan iffe regne mig til 
hans Skole, ba han opftiffer bet falffe Axiom: 
”Der gives en umiddelbar Aabenbaring af Gub", 
og da han endog gaaer faa vidt, at fan erklærer 
fig feío for denne Aabenbarings Forkynder og for: 
drer £roe paa fig. 

Men lige faa libet Fan feg fom SXationalift 


fore Navnet Chriſten, forfaabibt man derved 


maa forftaae et Medlem af ben af Jeſus 


ftiftébe og af fam, fom Hoved, beo: 
—. varende ftprebe Kirke. Thi Chriſtus er 


mig ba. vel Stifteren af det efter ham benæonede 
religisfe Samfund eller Rirfe; men et virkeligt 
tilverende og dermed i vedvarende unberfulb For: 
bindelſe ftaaenbe Overhoved er han mig ikke. En 


— fal(E Stonpretenbent er han mig, imod hvis Nets 


E 


tigheder min rationalifti(te Republikanisme eller 
Ariſtokratisme paa det hoitideligſte proteſterer. 
Sy enhver egentlig Betydning maa jeg derfor fra: 
ſige mig en Chriſtens Navn; thi kun den Sand⸗ 
hed, ſom jeg finder i mig og ved min Fornuft, er 
fer mig Sandhed. En chriſtelig Troe paa. Jeſu 


* "x 30 I 


gutbonmelige sBiidbom. et for mig Overtroe. 
Kuns en Himmel hives. der for mig, til hvilken. 


|, jeg erÉjender bet for Pligt at danne mig ved Kjærs 


lighed til Sandhed og Dyd, men ingen Himmel, 
fom Guds Sons foregibne Forlosningsvark (tulbe 
) have aabnet. Og kuns en Menighed af Fornuft i 
venner gives der for mig, hvis Overhoved er den 
menneſtelige Falledsfornuft, men ikke en Menig⸗ 
feb af Troende, ber ledes ufpnligt af Jeſus fom 
en evig Konge og Herre. — , 

Det tationaliftiffe Princip maa 
altſaa nødvendigt holdes for antichriſteligt, 
og hvo fom bekjender fig dertil, maa anſees for 
en udenfor ben chriſtelige Sirfe levende Religions⸗ 
philoſoph, i hvor obereendftemmenbe endog⸗hans 
Theologie og Anthropologie i mange Dele fan bes 
"findes at være med den chriſtelige Religiosi. 

. Denne LDvereensftemmelfe er vel ievrigt 
mere at (sge. beri, at Rationalismen har uddan⸗ 
net fig; af ben chriſtelige Supranaturalisme, og 
at dens Bekjendere aldeles ikke ville anſees font 
traadte ud af Kirken, men meget mere ſom troe 
Lærere og Befordrere af denne Kirkes Vel, end 
deri, -af det med ſtreng Confeqvents faſtholdte 
Princip maa frembringe be ſamme Hovedreſul⸗ 
tater, ſom den órifetige ARSEN a dud Der 


V 


- - 


302. * 


. fefe et kun et Bedrag, et fot en i Córiflenbom 


men opbrageu Religionsphiloſoph naften uunb 
gaaeligt Selvbedrag, Thi gan(fe at gane ub af 
fig ſels, og firengt at. abftille bet, vi tidligere - 
antage font meddeelt Sandhed, fra bet, ſom si 
ttoe at have fundet ved egen Forſtning, dette er 
unueligt for Menneſtet i Praxis, i aeg faft eb 


Theorien vilde beftemme det. 


Hvad Rationalismens Princip — «eti 
hvilken religiss Tilſtand bet maa .medføre, det 
kunne vi forft ba erfjenbe, naar oi tænke o8 dette 
Princip herſtende i det mindſte et won | 


igjennem. 


De ——— Betkjendere af — 


menm ere endnu meget for meget Chriſtne; deels 


ere de virkelig meget for varme Jeſu Tilbedere, 
og falde ham med em 9Grefrpgt, fom iffe var 
muelig, naar be fulbfomment klart beherſtedes 
af deres Princip; den guddommelige efter; 


deels ere del Denfeenbe til Embede og Liv meget 
for tat ſammenknyttede med den doriffelige Kirke, 


til at de ikke for bet meſte fulde lære chriſtelige 
Sandheder, Deres Indre er (aa ganffe gjennem 
trængt af rigelig Gandhed, at ben iffe fan fre 
rives dem. De behøve iffe Troen paa Gfrifi 
Guddommelighjed i Ordets dogmatifte Betydning, 











fordi be virkelig have Chriſtus i fig; be behøve 
ingen Opſtanden, forbi han for længe fiden er 
bleven dem Opſtandelſen og Livet; de behøve -ins 
gen pofitiv Lovgiver, fordi be ved deres Hjertes 
og Forſtands chriſtelige Uddannelſe ere blevne fig 
felv en Lov. Hvis mani Dag med en Evidents, 
fom de intet kunde fette imod, Bebifte bem, at 
bet gaves ingen Gud og intet evigt Liv og ingen - 
Gjengjeldelfe deri, de vilde dog iffe kunne handle 
anderledes, end deres moral(fe Folelſe nu byder 
dem af handle. De funne undvære den hiftorifte 
Chriſtus, ligefom den modne Philolog fan brænde 
Lerifon og Grammati£, fordi han ved bem er 
bleven fig ſelv Lexikon og Grammatik, oj ſaaledes 
begribe be ſiet ikke, hvorledes man fan pine fig 
med Troen paa de unberfulbe Begivenheder i ben 
evangeliſte Hiftorie, ba man jo intet vinder - 
berbeb, Med ben rene Bevidſthed, fom opliber 
— tem, foragte be den Anklage, at deres Princip 
et udrifteligt og farligt. — $un be, fom ere 
rene. af Hjertet, fÉulle fee Gub, bar 
jo Han fagt, fom. be juft derfor elſte og agte 
. faa høit, fordi han kunde fige Sligt, fordi Bam 
esfjenbte denne Sandhed faa Fíart, fom be ſelv 
erfjenóe den, og vilde fifte et Rige af gode 
SRenneffer, ligefom be (elo, (om Praſter, med 


304 


hellig Varme firabe at fti[te og fremme be! Kan 
den orthodoxeſte Gupranaturatift med mere Glæde — 
troe paa Gud, med mere Glæde anbefale Dyd og 
med mere Troſt fee Doden imsbe, end de gjøre? — 
Men fjære, Ejære Brodre, Sy forglemme fun, at 
Y iffe faa gan(fe vilde tænke, fele og tale fon 
Chriſtne, naar Sy iffe vare Chriſtne, naar ben 
aa6enbarebe Læres Lys iffe juft havde gjennem. 
trængt Eders Inderſte. Alchymiſter ere Sy, fom 
af Fornuftens Smeltedigel drage faa reent Guld 
frem for Dagen, fordi Sj forft kaſte ben himmelſte 
geared arvede ægte Guld deri; men uden dette 
havde J af Eders eget Sin, Bly og Kobber 
figefaa lidet pundet Guld, fom nogen Alchymiſt 
har bundet bet. — Dette er jo juft bet Gubbouv 
melige ved Chriſtendommen, at den ſaa ganſte 
ſvarer ti ben menneffelige Aands Trang, og at 
Menneſtet faa ganſte formaaer at fatte dens 
Sandheder, at det nu forekommer fam, font om 
bt havde ligget allerede i hang. egen Aands 
. Dybder. Ligeſom vi, naar bi flebfe vandrede 
i Soellys, iffe (fulbe vide, om Lyſet fom fra 
vore Dine, eller det udenfra firsmmebe. ind deri. 
Men bí vide dette, fordi det har intet at betyde 
med oort Hienlys, faa ofte (ont Solen viger fra 
Himlen. Naar man ſaaledes med «bru Aand 


305 


betragte Menneſteheden, hvad ben sar og ebat - 
et uden Himmellyſet i den aabenbarede Lære; 
bliver ben flotte Folelſe, hvormed vi hofdt tor 
Erkjendelſe for vor egen Aands Lys; filen tab 
nemmelig barnlig Folelſe af den guddommelige 
Raade, fom ikke alene har givet 08" ef 
fot det aandelige 298 modtagelige 
Dit — Fornuften — meti ogfae derte 
259 ſelv! —-F forgfenme, at J uden dte 
fig Underviisning, uden den tidligere Troe 
paa Chriſtendommens Guddommelighed ligeſca 
lidet vare komne til denne Klarhed i Eders Troes⸗ 
og Sadelære, til benne glade” Vished I Eders 
| JDeerbebiiónüdg p fom nogen qpoitofopb i ben he⸗ 
Sdenſte Verden er kommen dentil. ^ Det "et jo 
noget andet, blindfodt at fpecufere ober Verde. 
og ben3 Sætfon, end naar man [enge faae, da 
at troffe Hinene til, og hu dt vie bemonfiteré 
alt à-prioi; Et Gelbbebrag opſtaaer. Man 
finber nu bed Frrnuftens Kraft alene, hvad mai 
nden den tidligere Anſtnelſe aldrig havde fundet 
Saaledes blev Rationaliſten i ſin Ungdom fot» 
trofig med be ériftelige Troesfandheder: de bleve 
hans Forftands og Hjertes Ciendom. Han troede 
füforn r fordi Bibelen læren bet, nu troer: han 
den frie Proveiſe. Han finbet ny Grunde. not: d - 
Nyt det, ui 10 25 p u 


- 


306 


fig feo til. af trop gange bet famune, me. iffe af | 
ben Grund, forbi pet, (iaaer i Bibelen, men fordi 
det flaner i hans Fornuft. Saaledes ſiger Dr. 
Superintendent. Gebhard, i det han felo be 
kjender, .at han, er, gaget oner. fra. Gupranatuto 
f$me til Rationglisme: "Man prerraſtes ved 
at finde en Lære,” ſom hidindfd gjgfot for ben 
Qeiere Habenbarings uheluffenbe Cisndom, lige 
ſaa ægte hos Fornuften, og at fume: herefter 
meget mere beffjæftige fig med den” — Mener 
dette iffe en Loptale pter den. aghenharede Lære! — 
Den-giver på jug, ;hvad bi behage for Forſtand 
ea Hjerte, og b*ab.bi ſaa ganſte kunne optage 
bert, at man fiden efter itfe-mere fan ab(tit, 
hvad oi; have ad 99; hvad $i «ate os felb a 
teffe for, — Tenit .cgae | | 
',, Bi inbepime.eit(aa meget” gjerne, at 9v 
vonolismen, fom den for nærværende Tid udtaler 
fig i: fing, grundigſte Forſparerzs Skrifter, fun 
er en Utaknegzmeſighed/ hvilfen. vi maa bable 
(ent. en Hiertets Rorvirrigg hos Judividnerne, 
men fon i Praxis iffe forvolder jeu. driftelige 
$itft nogen ſoplig Skade, i det disſe foxmeent⸗ 
lige Rationalißer je bog. tale ganſte fom Chriſtue, 
og trænge ea et ægte, chriſteligt Seunet, priſe 
Chriſtus fom den gudbommelige Meſter og Frelſer 


11 
*2 





| nå 





(2307 


Pd 


og falde hans 9(pofife ben guddommelige Sand: 


heds hellige Fokkyndere, hvilket aldeles ikke er 
forunderligt, fordi enten deres inderlige Sortro^  . 
lighed med deres guddommelige Chriſtus's Accom⸗ 
modationsmaade i dette Gitpffe har bersvet deres 
Sambvittighed ben fine Takt, eller fordi de, deres. 
eget Princip utrde, endnu befidde mete Troe, 
end de: ſtulde befibbe, — Men alt faaer et ganſte 
andet Udſeende, naar bi, ſeende bort fraalle enkelte 
Sarſyn i ben nerværende Tid, fente: ps! Prin⸗ 
eipet ſels, og det ſom vedvatende pg megtigt 
herſtende. Med dette Princip ſtyrter ben chriſte⸗ 


. lige Kirke jo fammen, med bet ethvert teligioft 
. Gamfunb. Da nemlig ben menneffelige Gornnft 

. iffe eyiftever foni et. hoieſte Heelt/ fan gives der 
. aldeles intet Hoved, og alle SXationalifter 


blive nodvendigviis Akephaler, efterot der 


ikke gives og ikke kan gives et "e dos 
ved for dem. 


Lad Kationalismens wzr ineip tive herſtende, | 


faa maa Bibelen mabbenbig unddrages Folkets 


Hander, fordi den ellers vedbliver af nære” be 
gantle Overtroe. Den er jo. ife mere; end en 


Bog, fom ved Siden af mange Vildfarelſer inde 


holder faa meget gónt for den / jom veed at finde 
d at — bet ægte rationelle deri, og, altfaa 
"U2 


"308 . 


(Rt iffe fot Folket. — Lad Katechismerne in| 
chriſtelige Lære efterhaanden vige for Tornuftle 
. rens Katechismer, der ftebfe blive hinanden mer 
. ulige. ab Confiftorierne blive faa bifctete — 
fom År. Superintendent Gebhard enffer fig den 
— af be iffe mere fperge nogen Præg og Lære 
om hang Troe, men overkade det til hans gu 
nuft og hans Sampvittighed, at valge, hvad de 
behager ham af alle be forſtjellige Religionsen 
| Morar⸗Philoſophier ſom den driftige Ration 
lismus opſtiller, eller om han, utilfreds mé 
bem alle, af fig fefo oil ubarbeibe «t ganſte audet 
Sypſtem. 

Nu tilffager pr. Superintendent Gebhard 
(elo, at der gives rationaliftiffe Seno. 
mifter; og faabanne have viiſt fig midt i du 
— feriftelige Kirke paa Gatbebre og Pradikeſtole, a. 
dens be doriftefige Kirkeraader og Gonfiftorier d 
deles iffe vilde begvemme fig til em Gebhard 
Didcretion ; — hvormange Legioner vil deres Sd 
ifte blive, maar Principet forſt bliver her (tent 
09. fta bt hoieſte Steder anbefales fom-den ſande 
Velſignelſeskilde for Menneſteftægten *)t . Hvad 


*) Hvor lareriig et her ben. nyeſte firfebifforie i 
^ $8.,..! Neppe var det blevet almindelig betjendt, 
ho Srot den averfſte Beiftlige i Landet 











vil bet blive af Sortinftreligionen ? Saa mange 

Lærere; faa mange Syſtemer! Bed Characterer⸗ 

nes Individnalitet hvilken SSor(tjelligbeb i Sede⸗ 
færen! Man har intet Holdpunkt. Hvis de - 
chriſtelige Lærere allerede udtale fig forſtjelligt nok, 

ba be dog alle forene fig i een Grundtroe/ Had 

- Vil der blive af, naar der. førft flet ingen Aucto⸗ 

vitet mere gives uben Fornuftens alene; flet. 
intet poſitivt Pligtbud mere! Hvad ben ene frem⸗ 
filer fom Pligt, det gjør. den anden med So 
phismer tH Synd. Hoad denne udgiver for . 
Mord, der prifer hiin fom Heltedaad! Hvo 
Dar nu Net? Hoo gjet Udflaget i Kampen? En: 
Der beraaber fig paa ſin Fornuft! Men Gam: 
 bittigbebent — Hvad? Gr Samvittigheden 
i 08 en ved Siden af og udenfor Fornuften be 
flaaenbe magiſt Kraft? Er ben iffe meget mere 
gan(te Sornuftené Tjener; afhængig af beqneó 
Domme? Er den ikke en Domſtoel, for Hvitfen 


aside, Tm en far of — GSkolelæ⸗ 

tere faldt faa ubarmbjertig over Bibelen, ot den - 

— &ilbebebe £ et beift mærkværdigt Cenbebreo als 

— votlig maatte frabede fig denne Hylding af hans 
toc, og'i det minbfte eftertrykkelig forbyde ens 
hver plump ag upaófenbe Saabfeb 

(^o imod den belli NEDRE i 

^ gc. Forf, dnm». 


e 


: : 210 | 
bet Slettefte fan finde den meeft glimrende Ret⸗ 
farbiggieretfe, og. bet Uſthldigſte bliver fordsmt? 
Er maa(tee be Vantroes, be Troendes, be Dort 
troiſtes Sampittighed altid cen og den famme! 
Af Samvittighedsangſt vil den ſtrenge Katholif 
forgaae, fordi han: ſpiſte Kjod paa Faftedagen 
og bem Vilde, fordi han (fte ſpiſte fin dræbte 
Fjendes Kjad, og alle Angerens Furier forfelg 
den Schilſerſte Johanna, fordi bun engáug følt 
menuefteligt i Slaget pg bortbenbte det brabeuk 
Sværd fra Lionels Bryſt! — Naar Rational — 
ſterne henviſe til Samvittighedens Kraft, falde 
de igjen ( deres Hovedvildfarelſe, nemlig at (ttv 
vexle fig fefo med deres chriſtelig dannede Saw 
vittighed meb Menneſket uden. (anb doriftelig Dan: 

- nelfe, Deres Samvittighed — deri vide ti 
gjerme troe de-JErværdige — er en faaban Kraft — 
fom be ſtildre ben; men be maae fun fee dybere 
ind i Livet, be mage fun lære at fjende Menne 
fter af enhver Stand, ind i hvis Hjerter bet 

evangeliſte 2p8 iffe har ftraalet, ſom, ffjonbt op 
bragne ( den chriſtelige firfe, bog fun have ud 
bannet bered fSorftanb for Verden; ba ville de 
opføre ved Pligtlæren, ved Opmuntringer til 
fano Dyd, ved Advarſel mod gaffer , at appellere 
til Menneſtenes Samvittighed. Dette fan ben - 











311 


chriſtelige Leter bel gjøre ved chriſtelige Tilhorere, 
i hvis Hjertet Troen páa en "hellig Guds go er 
rådfæftet ;. men: Raͤtionaliſten kan ikke gjøre: det 
ved Rationalismens Bekjendere. Dg Hvorfor 
itte? ^ San maa fun tilborlig bælte deres For⸗ 
nüft, uddanne deres Forſtand, da danner Sam 
vittigheden fig "til en figefaa ftreng ' fom fiit obi 
giver og Vogter! Men fet ; at alle rationalis 
ſtiſte Lærere forftode den vanftelige Sunft at ub 
danne ben memneffefige Fornuft fuldkomment, 
hvor ſtort eit deres Antal vare, naar de bringe 
bet dertil, at be med deres egen Fornuft kunne 
være-fig felv Troe og 200? —- Til meget dannede 
Menneſker tager Hr. Giuperintenbent Gebhard 
Henſyn i fit ele Raſonnement, og dog føler han 
ſig felv tvunget tif at tilſtaae: »Ved al Overvegt 
af den intellectuelle Danneffe ev man bog iffe 
tant til grundig, fammenfengenbe Tankning. 
SRefleyionerne maae altid blive nær bed ben afs 
mindelige Forftandg Sorbbunb. Den Præft 
altſaa, fom leverer noget Grundigt, høres iffe. . 
gjerne.” — Men naar vil Folket vænne fig tif 
ſammenhangende Tanken, naar vil bet beftaar' af 
[ntter føeculerende Philoſopher? Men hører ber 
iffe den mangeſidigſte Aandsdannelſe til af et; 
fjende et Dydsbud i og for ſig ſelb fom Guds 


— 


312 


Bud, d. e. fom naboenbíg? Saaſuart nu af 
pofitib Lov for(binber efter Rationalismens Prins 
cip, faafnart der ingen Chriſtus mere gives, og 
un Beviſet: Han har fagt det”, iffe gjælder 
mete, Hvad DE ber da blive af Folket, d. e. af be 
ni Cienbebele af Chriſtenheden? Dette Princip 
fratager jo Religions⸗ og Gabela: 
reren alle Dobebítotter, uden at give — 
ham en enefte, fom bam iffe allerede 
havde. Thi alt det, fom fornuftig ftertante 
tilbyder af Underſtsttelſesgrunde for £roé, Haab 
og Kjærlighed, ſtaaer jo til ben chriſtelige Lærers 
Sjenefie, medens han har den fore Fordel, at. 
kunne knytte alt til et helligt Guds Ord, og at 
ſtotte det paa den evige Viisdoms ubedragelige 
Udſagn, hoilken Fordeel ben rationaliftiffe Lærer 
bersver fig feíGo ved en nípEfelig Anmasfelfe. 
Det fornuftige QRenneffe fatter et fornuftigt Orb, 
og derfor Gar ben hoieſte Fornuft fefo tafet til 
08, .0g ben Tale fan og ſtal nu ogíaa den diti 
ftelige Predikant meddele det forüuftige olt. 
Skulde bet at pradike dyrifteligt være det ſamme 
fot altid og evindelig at tale om Væfensfors 
holdet mellem de tre Perfoner i Gubbommen, de 
communicatione idiomatum , eller om det forkla⸗ 
rede Legemes Q[biqoitet og om m ſcolaßie tob 





SI3.:. 


z 
- 


libetarier, ba-bifbe Menighederne unegtelig være 
meget bedre tjente med en rationaliſtiſt Lærer. 


Men Adpiklor da en chriſtelig Prædikant iffe med . 


den ſamme Skarpſindighed, ſom en' Ratigna⸗ 
liſt fan anpende, Grunden for Troe, Haab og 


Kjærlighed ,. Lobens Henſigtamesſighed, be vel⸗ 


gjetenbe Virkninger af. tro 9Migtopfptbelfe, ^o 


ſtotter fun. dette altfamimen paa. guddommelige . 


Udfagn. Laren om Worf(pnet, knyttet til Jeſu 


" Udfagns ”Gørger iffe, thi. Eders him⸗ 


melffe Saber. veed, at. I have alle 
disfe Ting -behyv”, eller: »Alle Gera 
Hovedhaar ere talte”; 'eller fl Apoſtelens 
Ord: ”Kafter al Eders Gorg paa Gud; 
thi han haver: Omforg for Eder” — 
et den iffe mere indtrængende og opløftende, eub 
naar bet ded be gaadefuldeſte og ſorgeligſte Bes 
gidenheder ét fit eget Liv forbittrede og fortoitr 
lende Menneſte (fal troe paa mine.Otb, at Gud 
vil vende alt tildet Bedſte for ham? — 


Naar den chriſtelige Lærer paa den underfulde 


Kiendsgjerning Jeſu Opſtandelſe, ligeſom og paa 
Frelſerens Borjettelfe: "at 500 fom troer 
paa ham; ſkal iffe bee ebinbelig;" fletter 


, . ben bibere Udvikling af Grundene fot Udedelig« 


- 


 febéfaabet, hvor ganffe anderledes griber dette - 


Y 


* 


314 2 


— end naar det Sporgsmaai bliver til⸗ 
bage for ben grublende Fornuft: bab ſtaaer os 
(tbe for, at bi iffe af Egenkjæerkighed alene ind⸗ 
bilde og Livets BVedvarenhed? — Lad Rationds 
liſten bed denne og ved enhver ånden fare tale 
"meb nof faa megen- raft og Varme, fom: hans 
Overbeviisning inbgpbér fam, (dg denne Over 
beviisning vil hos den / ber er meer end en Be⸗ 
gynder i Rationalismen, juſt ikke ſtrakke fig til 
Meget), bog tanker hans. fot Dieblikket grebne 
Tilherer, paany boiet af fitt Summer, hos fig 
felv: ”Hvorfor ſiger han dette 27 Var fan til» 
mode, fom feg, Havde han mine Mager eller 
mit Temperament, bà vilde han tanke og tale 
gan(te amderledes.” — — O! fratager Menneſtkene 
Troen paa de Guds Ord, giver ham den hule 
Troe paa hans egen Fornuft, oj alle Tvivl og 
alle Lafter herſte frit! Den doriftelige Pradikant 
formaaer med fin brændende Troe paa et Guds Ord, 
med fin derved paa mange Maader oplivede Vel 
 talenfeb, a£! ofte at virke fan fíbet paa Mens 
neſker, i hvis Bryſt Troen paa Guds Orb findes, 
men hos foilfe $jsbet dog er mægtigere 
end Aanden; — Hvilket Vanvid er det at 
mine, man vilde Comme videre, hvis man fagde 
fil bem: Gud har endnu aldrig talet til Mens 


) 








315 | "X 


neſtene, aldrig fanbojort tem fin Villie, aldrig 
aabenbaret dem deres Beftemmelfe; men han far 
givet dig og mig em Fornuft, hvori du — alt; 
for fun din og. min Fornuft! | 

^ Dave forefiaaenbe Antydninger været tii; 
fitatfelige til at forklare, hvad ber vilde Stive af 
Menneſtene, naar SRattomalidmen8. Princip et» 
holde almindelig Gyldighed, faa er bet (tray inb» 
lyſende, hoilken Gabe dette Princip afferebe ntt 
anretter midt i ben ebangeli(te Kirke. 


9 mit Hjerte vil jeg troe, at Rattonalis⸗ 
mens Seremtefte Forſvarere glæde fig ved en vel⸗ 


ſignelſesriig Virken fom Praſter, og have deres 
Menigheders Tillid og Agtelſe; men er det faa, 
ba (fpíbe$ dette juft den evangeliſte Aand, Hvori 


be lere, ben Inconſequents, hvormed be, da de 


bog ere Rationaliſter, ſom forfafte al Aabenba⸗ 


ringstroe, yttre fig fom hjertelige Tilbedere af — 


Jeſus og af bet guddommelige Ord, og ben fot: 
tibelige Beraabelſe paa den hellige Gfrift, til 
Stadfæftelfe for be Sandheder, fonr de udvikle; 
det ſtyldes endelig deres Menigheders 1I6efjenbt, 
ſtab med deres Princip. — Men Hvad er en ce 
tionaliftift Præft midt i den ebangelifte Kirke? 
Dan fan iffe aflægge nogen fri og .glab Bekjen⸗ 
delfe. Han Bilde derved berede fin egen og ans 


⸗ 


——— — * 


* 


$16 EE S 


dres Undergang. Han maa tale out Jeſus, fom 
om fen troede poa fam, ont Bibelen, font -om 
den var alie: Bogers Bog, der er indgiven af Gud. 
Han maazmeb Agtelſe behandle de deri fortalte 
Gjerningsfager, endſtjondt be fot ham ere idel 


Fabler og Gjsglerier. Han maa fsitibelig fots 


pligte fatedumenerne tif Troe paa Jeſus og fot» 
talte Gárramenterne. Han har jo feoret, at 
ville ete og behandle den hellige Skrift juft.fom 
bet aabenbarede Guds Ords hellige Kilde; og 
han far fum erholdt et  drifteligt 
?ere:Cmbebe, fordi. fan forfif£rebe, 
at fam. var en Chriſten. — Ved, Benyt 
telfe af Troesgrunde, font ere intet for fam felt, 
finder han en tilſyneladende Beroligelſe i den 


enfe, at han jo paa det inderligſte ſtemmer 
poereens med ben doriftelige Religions Hovedſand⸗ 


heder, og fun bar andre Grunde for fin Overbe⸗ 
viténing, men for be Svages Skyld anvender be 
for disſe gyldige. Saaledes figer han, f. Er. 


. fil ben Syge: Hvor rolig fan bu døe; tbi din 


- 


Frelſer lever og vil opvæffe dig. Dermed Debra 


ger han ham jo iffe, da .Dobebfanbfeben, at 
- Syenneffet ved Doden gaaer over til et andet Liv 


— ber fun er indkladt i en Formel eller i et Bil⸗ 
lede. Men nu være den Syge fortrolig med ras 











i 


S317 
l 


tionaliſtiſte 9£nfou , eller Gan have hørt neget om 


fin SÉriftefaders Nationalisme, og fvare fam: 
Hvorledes fan. De trofte mig med Chriſtus. Denne 
er jo juft ligefaa libet opſtanden, fom jeg ſtal ops 
ftaae. — Hvad (fal den Geifllíge nu gicere? Gat 


hau fige: Du har fuldkommen Net, denne Bele 


Troesgrund har intet at betyde; men vor. For 
nuft giver os allerede Grunde tif dette Haab! 
Hvad for Følger vilde dette drage efter fig? - Den 
Cbiolenbe et for foag, til at kunne bearbeide de 


fubtilere Grunde for: Livets SBebparen, .og taber 


fin Fred, naar Præften ærlig aabenbarer ham fin 


Troe eller ſnarere fin Vantroe. Men i ethvert 


Tilfælde vilbe bet være ude med al hans Tillid hos 


hans Menighed, naat han. [ob Tvibleren beholde 


Met. Han maa derfor med den (terfte Alvorlig⸗ 
hed, med den meeſt fremkunſtlede dii: forore 
Jeſu Guddomnielighed. AS 

3 foiífet ſorgeligt, umoralſt Forhold ſeer 
han fig altſaa fat til fit Embede ved gt Princip! 
Ved ben ſtedſevarende Fordolgelſe af fine egentlige . 
Sinfpn, bed be beftandige Mentisreſervationer 
under Sacramenternes Forvaltning, .og. Seb; Se 
raabelſe paa ben chriſtelige Troes Artikler floves 


hans Hjerte for den rene Sandhedsfolelſe. Man 


waa jo vænne fig til, at være ufanbfarbig, og 


.. 818 Y 


bet er ben afferværfie Bane. Hvor mangen Can- 


didat og, ung Praſt har. jeg, f. Ex., allerede 
truffet, fom, gjennenitrængt af bet rationaliſtiſte 
Princip og altſaa af 9?Bantroe mob af Aabenbas 
ringslere, talebe i be hyperorthodoxeſte Former 
paa Pradikeßolen, juſt fordi det ved hans Vane, 
at paaſtaae Ting, ſom han dog i Hjertet ikke 
troer, mu flet ikke kommer an paa, hvor (fj 
- gende be Formler ere, hovoraf han betjener fig for 
Folket, pan: hvilket han med fin ratienalifti(fe 
Stolthed. (eer ned fom pua en overtroiſt Masſe, 
bet nu eengang ikke Er Tate —— Syng 
maader. 
Dg $oorfot * da den ip8ftpe falſte 
GSraæmhed faa ſtarkt Overhaand? Det er en 
— S8itfning af. Rattionalismen. Med fin Vittighed 
ringet ben Gupranaturatiften let i Gorlegew 
hed, faafriart denne iffe ep Sophismerne voren. 
Gin Troe vil han i£fe flippe, og. bog veed Han, 
ligeſom den aandsfoage-Embedsbroder, fom Hr. 
Superintendent Gebhard anferer, maar han er 
bragt t Forlegenhed, intet bedre at fvare, end: 
»De har. Mek; men det er deg ife ſaaledes.“ — 
Da begynder han med Bitterhed. at, frafigé fig. al 
Fornuftbrug, af troe uden. Prøvelfe, og bliver 
en blind, vel ogfaa er vild religiss Gværmer. — 


^ 


319 


Osſaa til -SOofticidme. fan; Nationalismen 
let ubatfe $ , tbi beg meume(telige. For⸗ 
nufté Forgudelſe, ſom Nationalismen bes 
Dieter; ex jo. dog. nav. beſlagtet med det indre 
£p8, $oprpaa Myſtikerne beraabe fig, og For⸗ 
fpnet, , beo. Hvis beſyndeelige Scyrelſe Gbxiftus 
oplyſtes, fan eudnu hoer Dag. iſluminere faglebes. 
Men deg; adrue og klare Rationaliſt mangler ba 
Baben: fil at befjæmpe de vildfarende Brødre, 
fordi fan. fun fan fjamoe med: fit eget Lys mod 
andres £96 , og hans Grundſetning: (Der gtyes 
ingen anden guddommelig 3tabenbarigg, end i 
den menneſtelige Fornuft, gjør ifte Myſtikegrnas 
| Beraabelſe. paa deres indre Lys til den Daarſtahb 
og ben Formaſtelſe, font ben shrifelige roe med 
feirenbe Leaft fan fretuftille enn om: en 
beípnberfig ;Oplosning. - AE | 
Men hvad (tal der: blive af den — 
chriſtelige Kirke, naar en, Chriſten (tal være 
faa weget, fom. et Monneſte, ber alefíe følger 
Vornaftens eq Sampittighedens Udſagn, og en 
Proteſtant faa meget, four en, ber hoitidelig 
proteferer. imod den Paaftand: Der gines en 
Aabenbaring? Hvad ſtal ber: blive af ben ved 
Gider af. den catholſke Kirke? — i "Troen 
trænger det menne(telige Hjerte, og foren Wen⸗ | 


M f ! 


320 


… . | 
neſtet fotfager al Troe, hengiver bet fig hellere — 


YW- Overtroe. Derfom bi- proteſtanciſte Lærére 
féreitebe o8. i SBantroe mod Chriſtus og. hans 
GSaddomsord, Hoſtfeſt vilde di Bd derede bét- pas 
pifti(te Præffelsinme? Og betfom bet aldrig fan, 
og aldrig vil komme dertil, hvorledes ſtulle bi 
forhindre Dyperortáóborióme i vor egen 
Qitfe?. De iRetteóesibt epfige os jo alt Sam 
fanb, og vi tabe al Kraft kil at beviſe bem deres 
Oberdrivelfer, ideres falſte Slutninger, deres 
Schoͤlaſticisme af Bibelen, fordi be vende os 
Ropggen med disfe Ord: At vi bet, hsor Talen 
er "om be Chriſtnes hellige Troeskilde, ligeſaa 
libet have en Stemme, fom Tyrker og Hedninger. 
Ol dyrebare Brødre, lader o£ bog beteuke, 
tab bes tjener til bor, "Hvad der fjeder eil Sit 
fent Fred, fader o8 bog iffe føge vor Xre deri, 


at vi med Sophiſtikens Vaaben føge at Befjempe 


0$ at forftyrre ben barnlig⸗taknennnelige Troe 
pad al Naadens Fader," fom har aåbenbaret fig 
for og i Chriſtus Jeſus *)! D træder bog ikke — 
" 2» Det være mig tilladt, her fus at anfore et Sted 

"af ben faa. reen⸗chriſtelige, faa ualmindelig fot. 
soos fteffelige Gajetan v. Weilers Tale, (an.et Pros 


. . fesfor i Muͤnchen), om vor Tids teligisfe Opgave ; 
77S tet Biligiefe gives der en i fin Art encfte Tid, 


, 
S E / $ 
* Z * 





32L 


miskjendende Eder felv og ben Tro, fom J bære 
i Bryſtet, ud af de Kjæmperes: Rakker, font 
flribe for en virkelig fornuftig Troe paa Jeſus 
Chriſtus, Guds Gen, ba J ere nbru(tebe med 
faa able Kræfter tif at fere. den hellige Sag! 
Sager dog iffe Eders re deri, at I (tulbe 
fynes defto ſterkere i Manden, jo feagere 
Sy ift Eder i Troenr og at den- Dogmatif 
ſktulde være den aandfuldefte, hvori Forfatterens 
Epicriſis træffer den hele Dibellere ned i menge 


— 


hvori det Evige aabenbarede fig t fin Fylde, i ils 
fen bet. tilbagefenbte glimtende Straaler i ben fors 


bigangne Tid, og nu lyfer ned igjennem alle kom⸗ 


ménbe Xartufinder, ben Tid, ba Ehriſtus traadte 
ind i Menneffeheden. S ham, fun i Gam fremftits 
lede bet Goige fig fonligt, fun i Sam aabenbarebe 
Guddommen fig tillige & fin Fylde og antog menne⸗ 
ffilig Natur og Skikkelſe paa tot menneffelige 
Maade. Og fam ct bet ogíaa, til foem vor Tid 
igjen begynder fortrinligoiis at henvende fit Øie og 
Hjerte, am i fit virkelige og enefte Safe, S 
denne Qenfeenbe maa man abffille Chriftus i Hiſto⸗ 
tien fta Chriſtus i nogenfombetft. Theorie, Denne 
rene Chriſtus, benne,.af ingen Skole vanffatte, 
denne levende, faaledes fom han fan mobtage en 
umaalelig udtydning, iffe ſaaledes fom han alles 
rede ganſte ec fremftillet i nogenfompelft Udtydning, 


til denne vil Tiden vende fig. Og iffe blot hans 


aabenbare Kræfter og Forhold vil ben erkjende; ben 
begynder ogſaa at ane og at ære hans ſtjulte Veſen. 


Nyt Theol, Bibl. 10 fBb, / €. - 


LI 


322 


fteíige. Vildfarelſers Kreds )! — From Tro 
vil iffe gaae under. Enkelte kunne undvære den, . 


fom de forímaae bet nærende Brad, men Vi 
. Monet iffe, ligefom be behsve Brødet. Dog — 
hvor førgeligt er bet, at mibt ( den prote(tantijt 
Kirke, i ſit Indre truet af Obfeurantiéme og 
Mofticisme, ubenfra omgivet af furewbe, lifig 
Fiender, ville iffe alle. ædle og flare Læren 
forene fig i ben £roe, "at Jeſus Cbriftui 
et ben levende Guds Søn", og, enigt 
i denne Troe, forfynde Evangeliets rene 


Hånd, og, trofaft holdende paa ben. bibelffe 


Lære, ftaftigen modftaae den med døde Former 


Den feer i Gam meer end een. af hine ufædvanlist 
Mennefke⸗Skikkelſer, fom vel eve ſjeldent forhaanden, 
men bog meer end eengang. Den feet i Ham e&t 
beſynderlig, en £ fit Slags enefte Hemmelighed fr: 
Forſynet. Hvad an lærte, vil den vides bet tre 
ben let. Hvad han fordrer, det vil bem forføge, det 
gjør den gjerne, — Vil man komme Tiden til 
. $ijelp, faa vife man den ftebfe mere denne Gériftu, 
ftebfe mere fti fta enhver ufiftoriff, opdigtet og uk 
grublet Indblanding. Man give ham i ingen Hen 
feende anderleded, end han gav fig felv, og føge iftt 
at forftaae ham mere, end fan feto vilde lade fig 
forſtaae.“ Forf.s Anm. 


*) Dette et aabenbar ſagt med Henſyn til Profesſor 
Wegſcheiders — eller Institutiones. 'Theo- 
logie. | . Dverf.8. Anm. 


Co^ 


323 


ſpillende Dogmaticisme, ligeſom den alle 
kirkelige Baand loſende Rationalisme. Hvor 
ſorgeligt, at be iffe alle med Faſthed og Glæde 
vende deres Fornuft mob den hoiere Viisdoms 
Morgenrede, og med Taknemmelighed gribe den 
hoiere Forers Haand, fom veileder ud over de 
Grændfer, bet ere fatte for den menneſtelige Bot 
nit; til bet Sande og SH 


/ 





VSoreſtaaende er en Overſettelſe of bet ſidſte 
Afſnit af et tyde Skrift, hvis Forfatter iffe Dar 
nævnet fig; men han er uden Tvivl em ſand diri. 
fielig «Draft, fom fefo engang har været forvildet 
paa Rationalismens *) farlige Afveje, hoilke iffe - 


: mange Thesloger i vore Dage ganffe babe uno, 
gaaet. Deſto marfeligere er em faaban Mands 
" alvorlige Vidnesbyrd og hang befindige Seren ' 


imod Rationalismens Geil og Sarer. Den Dele 


. Bog far jeg i£fe villet overfætte, endſtjondt den 


| 
) 


*) giaticinaltémet et tvetydigt og ubeftett Ude 
tryk, hvorom ber ofte ſtrides iblinbes men her 
tages bet omtrent i famme Betydning, fom 9tatus 
raligsme, ber fotfafter al egentlig gubbommes 
lig Xabenbating, og erflaret ben mennef'elige For: 
nuft fot Religionens tilſtrakkelige Grund og for 

. Livets felpftenbige Lovgiver. | 
2 


324 


u 

et vel (freben, og vel værd at fefe +). Men bet 
fibfte Affnit forefom mig bog at være bet marte 
[igffe, fordi bet alvorlig inbftjerper, hvad matt 
for bet mefte fotgfemmer, at bet Gode, fom 
Nationalifterne have at rofe fig af, er i Orum 
ben Chriftendommens Gave, fom be udgive for 
deres egen Cienbom. De glemme nemlig, at. 
be have en chriſtelig oplyſt Gornuft, fom. ipft 
fot bem, og en diriftelig dannet Samvittighed, 
fom leder dem. Og nu troe be, at ben indſkræn⸗ 
fede menne(felige Fornuft og enhvers feilenbe 
Samvittigheb er Lyſets Kilde og Livets Pob. 
Denne fat(te Slutning og Mening er ſaare almin⸗ 
delig, enb(tjenbt den er ligeſaa falft og urimelig, 
fom om nogen, vilde mene, at vi vel kunde nies 
med Dagslyſet og med Maanelyſet, og behøvede 
iffe —— i det han ikke betankte, at 


Bogens Titel er: "bie Xlepi aller unferet 
Beit. Gine Gtimme von den Bergen.” 
Leipzig, bei Liebeskind. 1825, Hvorfor Statione 
liſterne Faldes X fepbalet, har Forf. ſelv aw 
tydet i bet ber overfatte Stykke. Navnets Dri 
delfe og Spaéfeligpeb er noffom inblofenbe, Thi 
8tatiónaliemen i den angivne Bemarkelſe er vio 
felig bellua multorum capitum, og Tationali⸗ 
fterne felv uden Hoved. Ogſaa har Forfatteren 
taget Henſyn til, at et Partie af Monophyſi⸗ 
terne kaldtes ſaaledes. 





325 


baade Dagslyſet og Maanelyſet vilde aldeles for⸗ 
feinte, maar Solen forfoandt. Saaledes for⸗ 
holder det ſig virkelig med vor Tids aandelige og 
religisſe Oplysning, forſaavidt den er ægte og 
ſand Oplysning: bem er et Gjenſtin eler en Af⸗ 
glands af” Chriſtendommens guddommelige og 
evige Lys; og juft derfor har ben mere Sandhed 
. 0g Reenhed og Kraft end den hedenſte Viisdom, 
der dog ogfaa var et Gjenſtin eller en Afglands 
af et fjernere og foagere Giubbomélpd. Men ber 
fom Chriſtendommens Lys veeg fta 08, ba vilde 
i , Gjenffinnet og” Afglandfen naturligviis ſnart 
 fabe.fig, og tot Oplysning. blive til Morke. 
Dette fan iffe nokſom indffjærpes og betenteé ; 
men foreſtaaende Alvorsord minde klart og kraf—⸗ 
tigt om denne, Sandhed; derfor har jeg overſat 
bem, og jeg er overbeviiſt om, at be bille laſes 
med Deeltagelſe af alle Sandhedens Venner sg 
- ifet afi Chriſtendommens forftandige og ſamvit⸗ 
tighedsfulde Gorfpnbere, til hvem Forfatteren 
ſelv med chriſtelig num ØE we i 
| did bent 


u 





f 


, .826 





X. 


Om en ny evangeliſt⸗chriſtelig Pſalmebogs 


Nodvendighed i Danmark. Tilligemed 
x uu af nye og omarbeidede TM 


E 


"€. €. Salling; 
nt: tit Wonfild og Ridder af auicm: 


Teedive Aars Erfaring I Gfolefaget og fom 
Praſt har tilfnlbe obertpbet mig om, at Sjutet 


t mere ftiffet til at gjøre blivende Indtryk paa 


, Det menneftelige Hjerte end Vers og Pfalmer, 
? ve bere Præg af Guds eget Ords Aand og Kraft. 
Bibel, Catechismus og Pſalmebog ete — Bi 
belen for Alt, men dog egentlig med hverandre — 
Folketroens Grund ;Clementer og nærende ios 
fof; men naar Catechismus er glemt og Bibelen 
. iffe ſonderlig nyttet mere, faa er bog Pſalme⸗ 
— enb.en Talisman, idet denne formedelſt 


Pd 





327 


den offentlige Gudstjeneſte itfe Tan lægges "hen, 
ont end Letfindighed gfemnæt og foragter be 
andre. Og hvor Bibel og Lærebog endnu ere - 
fjere, ber er visfelig Pſalmebogen iffe minbwe 
bprebar. Det er utroligt, hvad ter ved en i 
Sandhed chriſtelig Pſalmebog uafbrudt virkes 
paa Folket. Gn aanbiss ſaft- og kraftlos 
Pſalmebog ſloser, doder Aanden, udflukker den 
fife Funke af oet religieuſe Lis; men en ret 
opbaffenbe, rorende, Geiatenbe og til dorifetig | 
Virken oplivende Pſalmebog, ben holder endnu 
fitéaanbed op, hvor ben ellers reent udſlufkes, 
Holder mange Unge og Gamle tilbage, naar 
G:pnbere foffe, og udbrede Lys og Liv, Srsf 
og Kraft, hvor man ellers omtaaget af Vautroe 
vilde i fit Gjelemerfe: fade bande Mod og 
Hender fynte, og frelfer mange Sjele fra Døden. 
Skjondt nu Chriſtendommen i og. fot fig 
felo altid maatte være den fanimw, faa er det, 
bog en Grfaringé ; Sandhed, at enhver Tidsalder 
i Kirfen har havt fin: færegne Chriſtendom (jeg 
taler her om &ormen.) Lg hvor har der værst . 
flere Afvexlinger end hos o$ felo fiben. Reforma⸗ | 
tionen? Men figefom hver Tids Chriſtendom 
. for fig udtalte fig i Prædifen og Gfrift, faa — 
havde man ogíaa gjerne Pſalmeboger, hvori den 





328 


Tids Chriffendoms Modetone iwymebe,— Man 
- følte en Nodvendighed beri ; tbi Erfaringen taler 
nimobfigelige Ord, og den fagde ogfaa. hine: 
at Jutet virkede igjennem alle Pertoter mere 
ejenuemaovi&enbe paa. Folketroen, eub de Folket 
til tug i Tempel og Hjem gione aanbt(ige Sange. 
Den pietiſtiſte Periode taalte Doerfen den Deit 
Begeiſtring eller den torre Moral; den kritiſte 
Philoſophieo / ſaadelſom be rousſeau⸗ voltairiſte, 
Aabenbariugstroen opbabenbe Tibsſtrifter taalte 
blot· Moralſangen, og Boer af bem fif ogſaa fin 
Krig ftem, det Gamle afſtaffet og, Alf gjort imt, 
efter fine Syſtemer. Men har uu dt forrige 
Tidslobs Sjærtugsfof afarbeidet, har Masſen 
fat.og klaret fig, faa er det ikke mere et. forfæns 
geligt Sporgsmaal: om og Oborbibt be allerede 
forhaanden værende. Pfalmebsger nu ere pasſende 
til at angive og vedligeholde Folkets —— eller 
feare til dets aandelige Sato. 

Jeg veed meget vel, dette er et. Sporgs 
utgal, font Mange ikke funne taale, jeg veed at 
jeg ubfetter mig for mangfoldig Kritik, jeg 
kunde have undgaaget ved af tie; men jeg, vil 
 ángem angtibe og ingen fornærme; jeg vil fun 


x 


tale en ligefrem beviislig Gag med Erfaringens 


Ord, og med ben Bevidſthed.at have (ort Ordet 





i 
| 
| 


i 


i 


N 


4 


329 . 


: E (| — "D 

for en god Sag, vil jeg ſtille bære enhvet Got 
fmebeife. Jeg (sier feíb, at bet gode Sag fun 
har en ſvag Talsmand i ntig; men jeg indbilder 


mig heller ikke at være. den, bee (fat. udrette det, 


hvorom det gjatder i faa fler en Gag; fun onſter 
og haaber jeg .at foranledige, at mere dygtige 
Mand vilde herved lade fig bevæge til at frenv 


træde; og, idet jeg berører Grangbunben med. en 
^ mat sg ryſtende Finger, flaae i med ftarfe Toner. 


Gte de. gamte Pſalmeboger af. Kingo, Bror⸗ 


fen, o. f. v. iffe mere brugelige for Verſemaalets 


og visſe Udtryks Skyld, gjelber det ſamme den 
endnu paa mange Steder beholdte pontoppidauſte, 
og ben harboefte eller guldbergffe Pſalmebog, 
fordi enkelte Stropher gjøre hele Pſalmer uan; 
benbeliges faa troebe jeg ikke at forgribe mig ved 
ot fige, at den ſaakaldte evangeliſt⸗ dotiftelige 
Pſalmebog er ligeſaalidt padfenbe. nu for dens 


^» 


meget upoetiſte, ofte vage og meget ufuldſtendige 
Indholds Skyld. Al Ore for Forfatterne! 


Men Tidsaanden, hvis Organ Pſalmebogen er, 
var ikke ben, vi nu mere en(te af beholde Som 


en 9f Statens meeſt eompetente Dommere i deune 


Sag nuylig ſagde i et Selſtah af Geiſtlige: at 


man vel nu kunde haabe, ikke mange Praæſter | 


prabifebe mere — for tptüe Aar fiben, ba mam — 


8 


ma 





330 | 
ſtedſe fun forte Moral ( fit aandelige Sfjøld, og 
- sat bange fer at tate ved Troen; faa før jeg vel 
nu ogſaa fige, at Jugen kunde Have. Lyft at 
fonge mere fom ba, men maatte onjtt Troens 
Liv ubef i Pſalmer, fom i Pradiken og Catechiſa⸗ 
tion. Haabende, at Tidsaanden i det Hele taget, 
her ſaavelſom fjernere, et ligelangt borte fra 
hykkeiſt Pietiſterie, der begraver Forſtanden i 
lutter Moſticisme, . og ben bare Rationalisme, 
wet ſtedſe fun driver paa en længe nof omtalt og 
beffreven og nokſom fjende Forſtandsoplpsning 
i de aandelige Ting, der vil have alt Demmeligt 
ud af. Troen; — haabende dette taler jeg da fun 
et Ord, overeensſtemmende med Tidens Trang, 
og tet bel vente at fane mange ogfaa af de afs 
gjerenbe Stemmer paa: min Side for en. ny 
Pſalmebog, en Pfalmebog, ber pasſer til. vor 
Tids dotiftelige Opløsning. 5 SÅ 

Da Bibelen var en Anſtsdsſteen, og Ingen 
kunde være bekjende at [efe i den for at. opbygge 
fig, men Alle-vilde meget bedre kunne fige o8 
Sandhed, end Gub feío; ba Bibelen maatte 
fun taales i Udtog, og disfe efter Tidens Snit, 
og enhver Pſalme maatte forſtandig ommoduleres, 
ba bar bet et tungt Hverv at (Trive en evangeliſt⸗ 
chriſtelig Pfalmebog, og ba ubfom den Bog, vi 


j 


i : e 





331 


ander denne Titel hade og bruge; men nu da Bi⸗ 
belen er Hvermands Bog igjen, nu da Neologen 
iffe gjelder for em ſterk Aand mere, fordi Gau. er 
Neolog, nu man nof fan. være bekſendt at tale' 
om Jeſus Chriſtas og ham forsfæfet, fom vor 


Saligheds Grund alene, og om den Hellig Aand 


ſom Guds nu da man prædifer fom Luther om 
Troe og Gjevninger, da foler man visſelig et 
haurde Savn, naar man leder om de gamle 

Kraftpſalmer, bet i Troe og Haab og Kjerlighhed 
hævede Aanden fil be evige sped Grandſer og 
Jade 08 fimage den tilkommende Verdens Kræfter. 

Gud gide, det maatte [pffe& mig af bryde 

Iſen f denne vigtige Sag; thi jeg veed, at naar 
jeg optræder med det Onſte: en. np Pfalmebog, 
da taler jeg Ordet for flere hundrede Tuſinder af 
. mit Fædreland Sonner og Dottre. 

Sæt o8 tilbage igjen i be Tider, da den 
evangeliſt⸗chriſtelige Pſalmebog udgik, da tier 
jeg og forlanger ingen. anden, og bil med Pros 
pheten hænge Bue og Sogger og Pile op paa 
Sion Vaabenborgs Mure og fatte mig véd Se 
bron& Sorgebak at begrabe Folkets Mipffe; aen | 
ere vi langt fra de Sunfemarfer nu, faa faber o8 
0gíaa gjøre hvad be forandrede :Omftenbigbebet 

fom Selofolge burde medføre, og ei fibbe med 
d | 





332 


Hænderne i Skſodet, naar vi: Hate. Kalb. og 
Evne til af tjene. Herren, Sa, Y. Sanmarté 
hæderlige Skjalde! helliger Herren og hans Sirfe 
Eders Kraft; bedre. kunne J iffe angre med de 
Talenter, Eder ere betroede. af den Kirkes 
Hoved og Herre, hvis Fofterfonner I ere. Bruger 
Gber$ Pund efter Herrens Billie, til hang SGre 
99g. til at ftentme Brodres og Soſtres Salighed, 
ba kunne J vente at fane det Ord at høre; naar 
fgegn(fabébagem kommer: vel du gode og. trot 
Tjener of. v. Eders Talenter ere Ceres 9$ 
J ere iffe Eders egne. 

Ikke er jeg ſtabt tif at være. firtens Sanger, 
men feg føler de hellige Gauges Dimmelite Kraft 
i min bete Gjel. ' Derfor kunde jeg ei heller uttbr 


- lade, ba Andre tie.elfet bog ei fot Alvor⸗ville 


bryde igjennem, : 'at gjøre Forføg til en 9Begow 
delfe. I flere Aar laae denne-Sag mig ufigeligt 
paa Hjierte. Jeg har i 3 Aar, faameget bet, ved 
mine mangehaande Qigtforretninger, lod fig 
gjøre, anvendt af min Tid og Kraft paa at fame 
af alle forhen brugte ban(fe, foenjfte og. tpojfe 
Pſalmer, boab mig ſyntes der var Liv og Kraft 
udi, og et alene har jeg nyttet Pfalmebagerne, 
men ogſaa Sporader i andre Gfrifter har jeg 
opføgt og bragt ind i min Samling. Denne be 


/ ge / 





"333 
fager afferebe af 1500 Nummere, meeft valgte 
af Kingo, Brorſon, og overhovedet, den pos. 
toppiban(fe og den guldbergſte og den evangeliſt⸗ 
cbriftelige 99 aImebog. Fa langt over Hundrede 
af denne fidfte har jeg valgt, hvoraf mag da vil. 
fee , at jeg: iffe taler om den, fom den der iffe 
fat Die at fee eller Hjerte at fale med, Hvad der 
er godt i den. " Nogle npe Pfalmer ere hiſt og her. 
indftudte. Af be ældre Pſalmer har feg udelukket 
be aldeles ubrugelige, og i be andre (egt at borte 
tage bet Anffødelige; og bem, fonr fot Verſe⸗ 
maalets Skyld vare aldeles ubrugeltge har jeg 
omenbret, faa be kunne fynges. At Ingemanns 
Hoimesſe⸗Pſalmer ogfaa ere benyttede, er en. 
Selofolge. Vilde denne herlige Ipriffe Digter 
fun ftenibele8 være Kirkens Gfjalb!! Det bif ' 
man imidlertid bog bift [abe mig og Forfatteren 
ſelv tilfthae, at ber faf baade andet og meget 
mere til en Kirkepſalmebog, end hvad dette lille 
Gfriot indeholder. Saa aldeles forte maasie 
desuden iffe alle Pſalmer være. 

^ Men, fom ſagt, dette er Fun et fvagt Cotſes 
for at vekke dygtigere Mænd tif Sands for Sa⸗ 
gen, Mænd, ber kunne være hvad jeg tffe for⸗ 
maaer: Kirkens Sangere. Og jeg forlanger 
hverken re eller Gunſt eller Fordeel ved mit 


IS - 


| 384 


Arbeide, fou jeg ba ogfaa € Forveien gobt oibft, 


.jeg ei funbe vinde. ^ Det er mig nok, maatte 


man finde, at jeg bog har fettet Arbeidet for en 
virkelig Digter ved at famle og affile bet Groveſte. 
'- Seg. sit endnu kunne tílfsie Masſen flere 
Hundrede Nummere. Ikke fom om en qpfaluo 
bog fulde være faa voluminens, men jeg har 
ſamlet ſmaalig , fo? at man kunde have beffo mere 
at vælge ibfanbt,. og det ér jo en ket Sag at 
ferfafte. ! 
Den. oprruntrende Belenning har jeg ogfas 
alferede, havt, at to af vore forſte Theologer, to* 
af be ferfie, Gtotter for den ægte Gbriftenbon i 


Danmark, fon have værdiget mit Arbeide den 


Opmarkſomhed endog at recenſere endeel af 
famme, have antaget og fjenbt for godt, huad jeg 


bog feln tilbéel8 ſyntes at jeg vilde babe ſtroget 


fom iffe vigtigt nof. Ja mit Arbeide har afe 


" tede vundet flere vigtige Kjenderes Bifald, fom 


Forſog betragtes, og deres Anſtuelſe flaaer maa 
(tee paralel méb min i Hovedſagen. Kun med Gu 
kunde jeg tÉfe være enig i den Henſeende, af man 
ſtylder enhver Digter. den Agtelſe at give hang 
Aandsarbeider ( den Dragt, fjoori han feo uds 
fendte dem i Verden; tfi hvad Bjeíper og Pſal—⸗ 
merne, naar vi. ei kunne ſynge dem? Disſe ber» 


) 











335 >” 


fige. &fjalbe vilde viſtuok iffe, om det i Himme⸗ 
fen fagbe bem, ot vi omændrede et Ord hiſt og 
fer i deres aandelige Sange for at disfe kunne 
fonges i bore Kirker, derfor ſende Banſtraaler ned 
paa os, men takke o8 og snffe, at Menigheden. 
. maatte opbpgges, og dens Herre æres og prife8 
faatebeó endnu formebelft beim; bet er dog bedre, , 
at be nyttes, end Genligge begravede i Genel, 
og Støv. Vel filffoaer jeg. med Vilhelm Har: 
nif, at noget, virkelig Godt i em flet Form er 
langt at foretrafe.for noget Cet eller dog noget 
Ringe i en væn Form, men naar bet Anſtodelige 
fan hæves uden Sfade for Digtet, hvorfor da 
i£fe gjøre det? Jugemanns Stemme er ogſaa 
min: vel det Metriſte, men ikke Xanden i dem 
made vi forandre.  , X 4 

At eu nye Pſalmebog bar af onſte — altfaa 
behøves — det modſagde mig Ingen af be hoiſt⸗ 
agtebe Mænd i -Dobeb(taben, jeg tefte med derom. 
Kun meente Nogle, bet var endnu for tidligt. 
Men lader og arbeide medens bet ey Dag; Nats 
ten fommer, ba Ingen fan arbeide! Og det tile 
ffaae mig Alle, endog be, (om ellers finde ben 
evangelift » cbriftelige Spfatmebog god nof, at den 
et for ufntofte:mbig , . at Praſterne have megen 
Møie med at finde Pfalmer tif deres Foredrag; 





— 


336 


o. f. 6. ' At mange ynde bem, tale bel ont ben, 
og forfvare ben, kommer ba viſtnok egfaa for en 
flor Deel deraf, at be ingen. anden Ejende:- Lad 
dem faae et godt traffet Valg af ældre faavelſom 
nyere chriſtelige Sange ved Siden, og de ftutfe 
fnart ómbptte bereé forrige Toner med Fadrenes. 
Ogſaa her taler jeg af Erfaring. Jeg. benpttebe 
iffe fjeldent Leiligheden af Præfters og Candida: 
ters Selftab til at lede Samtalen-hen .paa nye 

. aandelige Ganges de vare vel fornsiede med den - 
evangeliſt⸗chriſtelige Pſalmebog; bet traf fig vel 
ogſaa, at'ber bley ſpottet med de gamle Sange. , 
Jeg ſpurgte, om be kjendte bem, og Svaret blev: 
Ret, be Pſamebsger bare bem egentíig ubekjendte 
og be havde dem iffe. . Jeg tog.ba mine frem 
og forelæfte dem en og anden af de fortrinlige 
falmer af Kingo, Brorſon og Andre; og de 
findfede, ba de fandt faa herlige Pfalmer i bisfe 

| gamle afſtaffede Bøger; be maatte vel bekjende, 
be vare bedre end be npe. Hvad Folket i bet 
Hele angaaes, da vide vi jo vel, hvorledes det | 
gaaer. Forandringer gjøre de ilfe gjerne , naar 
Pengeudgivt er forbunden dermed; men maar 
Valget blev frit, ingen tvungen Sag, faa 51e6 
en np Pſalmebogs Sinbferel(e igjen ei faa van: 
gets, fom bet maaſtee i Fortiden ſhynes. €n | 


WE GO HO m 0a. 


337 . 


 bitfefig go Sag taler fot fig feo; det: Ord, 
|. fem er Liv og Aand, det (tal nof (faffe fig ſelv 
Snbgang. En Pſalmebog, fom ben jeg taler 
fer, ffaf o(8fefig iffe finde faaban Modftand i 
Publico, fom ben forrige fandt. Man fan her 
. Jade Menigheden frit vælge uden at. bruge Over: 
fafelfe. Tvang bør overhovedet aldrig gjelde i 
Troens Sag; thi bet er fom (af. Balle (friber i 
fin Bog: Bibelen forfvarer fig feo: Religionen 
er Folkets Eiendom, fom bberfen Negjering eller 
Heiſtote har Magt tif at forandre. — Og vi maae 
tof fige: vel o8, fom have en faa doriftelig , eie⸗ 
* god Konge, ber i ben Deel, fom t 9t, et:eb 
. Mønfter for en proteſtantiſt Fyrſte. er. er 
ingen Tvang; ei Frygt, men Kjerlighed Baandet 
imellem Drot pg tinberfaat, font í Alt, ſaa og 
i Troens Sager, og Folket feffptte$ i. ſin gamle, 
fra Gebrene nedarvede Chriftentroe mod: enhver 
hoi eller lao Klerk, der — je M" at toit 
tute:beté Pave. is 

. Gom i flere Aar; faa endnu et E "it ga 
Mh ng ftigenbe Onſke, at flere dertil. med den 
” rette. Troe og ben rette Kraft begavede Mænd 
ville ſammentrade og lægge Haand paa Varket, 
at vi kunde faae en Pſalmebog, pasfende ti vor 
.&ibé Oplysning og Tro. Men bet er ikke nof, 
Nyt Theol. Vibl. 20 Bd. 9p | 








338 


at man er Digter; man maa ogſaa være Coriften 
i Ordets fulde Gorflanb; man maa havde ben — 
tene, fuldftændige Chriſtendoms Kundſtab inde; 
ja man maa have erfaret, Hvad be Orb bile ſige, 
Jeſus talede: derſom Nogen vil troe.o. f. 5: 
Saaledes (fulbe bet være, fom ber flaaet i en 
tydſt Pſalme: at det fom i Gfrieten8 Bøger 
ogfag i vort Hjerte ſtaaer. Men et faabant 
Samfund af Mænd ſtulde ei. alene" beſtaae af 
&btologet i Hovedſtaben; ogſaa Præfter fra Pros 
vindferne. $urbe drages med ind i Foreningen. 
Bi herude fjenbe bøg Folkets virkelige Oplys⸗ 
wing, Folkets Tarv, og Folkets Lengſel. Der 
|. maatte. ei alene ture Kjobſted⸗Præſter, men ogſaa 
fanbábyesdreftet med. — Dg jeg troede, . man 
burde vel endog udgive Arbeidet, efter at. hane 
legt den ſidſte Haaud betpaa, . enbau -hefteviis í 
Trykken fom et Wor(og; at affe competente Dom 
were kunde tale: med inden Titelen paafatted 
fSogen.- Lad Aar gaae hen derover, .bet. bar 
bog febre paa denne, Snape. dt faae noget befto 
 fulbfompere, almindelig. erfjenbt, sib at fori 
haſte fig og atter labe et⸗ Produkt fremfaae, fon 
mange: Sritiffer8 førgelige Gjenftawb.. Den 
feenfte Pfalmebog er i mine. Saufer et Mounſter 
for en evangeliſt⸗chriſtelig Pfalmebog i Landet. 


hj 


-—- 





339 : 
Den indeholder 500 Pſalmer, og Intet uden 
Pſalmer, hvorfor den ogíaa fan mu for S St6ut. 
i ordentligt Bind. '^ 


| Det være mig tilladt at fremfætte her nogle 
Prover af min Samling; faavel Omarbeideiſer 
med deres Originaler ved Siden, fom Overſet⸗ 
telſer af Svenſtk og Thoͤſt, og npe Pſalmer og 
Digte, ſamlede af andre —— end fal 
mebsget. | — — 

r | 


i3 i : A. 


| 4. ' Bort Verdens guleglæbe, Xf hvert ef Huus 
og Sind, Hver følge nu og træde Til Barnet: Jeſum 
inb. Skal Julefeften være Til Jeſu Lov og Priis, 


Ses fad ham fade fin: re i Pan lovlig —— | 


2. Det et andægtig være .Sj daglig Ben” 99 
B05," Ham frydelig at ære Af ganſte Hierlẽtod, 
fané Ord dt ovétveie, At tvinge Kſodets ?off, Hans 
fvåge Lemmer pleie Wed villig Sjelp og Troſt. 


3. Hoerandre at, formane . Eri Fyrighed og 
glid, Pan Livets trange, Bane, bus Staaben£. forte 
Fid. gor alting vel betante, At Gub af Exighed 


Sin Sen har villet ſticnte, Er 0$ paa. Jorden ned. 


G4. Bel an, wl atovil ſamle, J Feſu Ahrifti 
Navn, De Unge mb: be Gaule Okal lebe ham 
$2 


wmei. $ietetig. «i iu længes , ki. lx | 





340 


i Zavn : San et vot Julegave, Vor Glæde, yk 
og Liv, J ham vi og vil have Vor JulesTidsfordriv. 
5. O Sefu! Dig at finde Er votes fulde Agt: 


- 9(t! gib 08 ret ( Sinde, At gage med famfet Magt, 


Din. Krybbe at omringe Med Hjertens Tak og Kor, 
At Pſalmerne fan nest 3 hver Mands fus 
pg Boe. 


4 





TI 
Mel. D Jefu Din Hukommelſe, &, 

4. Vor Paaffeglæde kommen er, O Zeſu Gori 
Beilovet vær! Som Paaſkelam nys bebe Du, Gom 
Livets Fytfte ftaaet Du fru. 

, 9. : Sjftaef, (ta 9 gypten fti, Gif Havets Vever 
— forbi; Fandt banet Vei ved Moſe Stav Ul 
— fom Buddet gav. —— 

… ag. frieg; vi ved, Jeſu Haand, Fra Set 


| det E og Syndens Baand, Og Korſet er ta 


Redningsſtav, Sam fliller Dedens.marfe Hav. 


4. Og der paa Hävels anden Strand, For 


jettet, herligt ftaaer det Land, Hvor Lys og Fred 4 
Salighed Bliv vores (ro i Evighed. 

Co 55. Vi famle eL vildſomt Spor, Skjondt Veien 
gjennem Qrfen gaaer, Thi Chriſti Orb for os er fat 


Til Lys og Leder Dag og Nat. 


6. Vi frygte et for Savn og ed, Thi Cori 


ftus ev det Livfens Brød, Det Brød fan vate Reifen 


Ub, Indtil vi mættes hos vor Gud. 





3AL 


, 7. Bud Faders fore Kjerlighed, Os Sonnens 
Naade, Mandens Fred, Os ſtyrke og veilebe faa, 
At vi vort Canaan fan naae. 





TI. 
M et; Sjertelig mig nu længes, zc. 


4. Gud være. Priis og Ere For fine Engles 
Vagt, Dem han bod hog mig være Imod al Ond⸗ 


ffaó$ Magt, Han byder, og be fare Som Vinde 


paa fans Bud, At vogte og forfvare, vem fom 
vet, frygter Gub. — 

2. De bane mig faa herlig Den Bel, jeg vans 
bre ſtalz De underftøtte fjerig Min Gang udi mit 
Kald; Saa mægtig de. beffptte Mit Legem og min 

Gjøl: Slaae eit omfring min Hytte, At det 
. maa gaae mig vel. 
| 3. Gub fad mig (tebfe fege At glæde bem igjen, 
Og deres Tal forøge Engang i Himmelen. Naar be 
faa. tjertig.ville Mig bære tif Dig hjem, Gud fad 
ei Synden ffille Dit (page Barn fra den. 
4. Naar Livet ffal ophere, Gjer Dodens Sovn 
mig fob! Lad dine Engle fere Min Sjel da til dit 
Skjod. Naar Du til Dome vil fomme, Lad Jeſu 
naaderig Mig da med alle Fromme Hiſt blive 
"Engle lig. 








342 


IV. 


Mel. Sommet til mig, x, / 


4. Radſelfuld fob Lovens Torden. Og jeg fanbt 
ei Skjul paa Jorden. Inter, Intet Tilflugtsſted! 
Ingen Troſt i Jeſu Smerte, Ak! thi ham for(fjab 
mit Hjerte, Som jeg kunde frelfes ved. | 

9. Angſt eg Dad min Cel omfpenbte, Og 
hvyor jeg mit Øie vendte, Saae jeg Guds Retfær: 
dighed! Men han, fom mig frelfe vilde, Drog mig 
Øen til Fredens Kilde Med fin Guddoms Kjerlighed. 


3. Fuld af Angft og Sted og Smerte, Sønder: 
fnuft mit bange Hjerte Grad ved Jeſu Korſes Fod; 
Og mit taarefulde Øie Saae op til den evig Sale, 
Ham jeg fer faa [tef forfob. —— — 


4. Kan jeg frelſes — et bet Naade! Er der, 
Jeſu! er bet Naade, Som min Gjel fan frelſes 
ved? — Jeful Midler! Dig forbarme! Frels mig, 
Jeſu, fref$ mig Arme! For jeg ſynker evig neb. 


&. Jeſus faae min Taare flyde, Legedom han 

vilde gyde J mit fuufte Hiertes Saar! Himmelſt 
falig lød den Stemme, | om han lod mitt Sjel for 
nemmez Naadens Dør end aaben fader! — 
.. 6. Synder! fom med a( din Byrde! See, bin 
gode mifbe Hyrde Kalder ogſaa Dig ved Navn! 
Gjennem Taarer faagc mit Øie Midleren, den evig 
Hoie, Aabne mig (in Naades Gavn. : 


V 


- 843 
7. Da vat Fredens Aand tifftebe. Sj min Sſel 
blev Lys og Glæde, Om mig ſtraalte Salighed! 
Stund hvor falig for mit jette! Al min Angſt og 
Nod og Smerte Svandt for Jeſu hole, Fred." 


"Sud, hvad vat jeg beg jeg Arme! At Du 
vilde — forbarme, Da jeg angſtfuld for Dig ſtod! 
Ak! jeg ſtjelved for din Vrede, Og nu fan mit Øie 
gtabe GlædessTaarer ved din Fod. 


9. Sefus min Forſoner døde, 3t fot mig og 
for min Brode Har fan Dødens Avaler ſmagt! 
Midleren min Gjeld betalte, Og end døende fan 
talte Livets Ord: det er fuldbragt! 


| 40. Engftlig feer el meer mit Øie Op 2d 
Dig, Du evig sie, Thi jeg vecb Du elffer mig! 
Og det frelfte Barn fan træde, Fuld af falig Haab. 
og Glæde, Jefu, Midler frem for Dig! 

11. O! at indtil Jordens Ende, Hver en 
Sjel deg maatte fjende Ham, hvis Deb jeg frelſtes 
ved! Maatte ſamles til hans Hjerte, Nyde Grugr 
ten af hans Smerte, Fole al hans Kjerlighed. 

12. Stu o Jefu, Du fom vilde, Af din tige 
Naades Kilde Fylde mig med Haab og Traft! Dig 
mit Liv ffal offret vate, Evig Dig til Tak og Ære, 
Dig, ved hvem jeg blev forle 





A. Den Gamle. 


i. Guds Sen er fommen af Himlen ned, Thi 
han e£ inderlig el(fte, Vore Gjerninger ere uduelig, 
De kunne o4 iffe frelfe: Thi troe vi alle paa Jeſum 
Chriſt, At fan er af vor Salighed pit, Og haver 
D$ Himmerig fotbvervet. 

2. Svad Gub í oven o$ budet havde, Da vi 
bct iffe funbe gjere, Thi vare vi under Guds Vrede 
alle, Vor Ben vilde ban ci here; Vi ffulbe være 
gode af Hjertens Girunb, Men vi ere onde i allen 
^ Stund, Xl vor Kraft er fordærvet. 

3. Dog meente vi faa i vor Blindhed, "Kt Sud 
Havde Loven udgivet, Ret ligefom vi felv havde tun: 
det Alt efter hans Villie levet, Men den et itte 
uden et Speil, Som os vor Vanart vife vil, Der 
lonlig boer i Hjertet, 0! 

4. Den famme Vanart vi ingenfunte funbe 
SF vot cgen Magt forlade, Enddog vi bet tit forfest 
monne, €ynben vilde bog over. o8 taabe; Vi fyntes 
udvortes at være hellig, Men i Hjertet var Synden 
Lyft og €viig, Der Giubé Lov (et forbemmer. 

& Vi (fulle Gud frygte af Hjertens Grund, 
Til hannem al vor Troe fatte, Og el(fe ham baade 
med jette og Mund, Og aldrig hans Bud forgjette; 
Vi (Enlle alle Menneſter have fjer, Gaavel vote Fien⸗ 
der, fom vore Venner, Af Hjerter dem alt godt unde. 


, . i 
” ^ 


345 


6. Her maae vi fee vor Mature Magt, Og 
.fonbige Art begribe, Den fulde bet gjøre, fom nu 
er fagt, Om den vilde med Gud blive; Men den 
er fer altid imod, Sin Sjenbe fan den ei være go 
Og Gud fan ben ei frygte. -— 

7. Nu fulde Guds Bud opfyldes uden Broſt, 
Ellers maatte vi alle fortabes. Thi udfendte Gud fin 
Søn Jeſum Chtiſt, Lod hannem fot vor Okyld pla; 
ges, Han haver. Guds Bud alene opfylde, Dermed 
Gud Faders Vrede ftilt, Der overgik o$ alle. 

8. Og fom be nu spfpíote ere Af Chrifto, fom 
bem funbe holde, Saa ffulle vi djriftne Menneffer 
lære Vor djriften Troes Kraft bin bolde, Ikke an; 
bet ttoe, min Herre fjær! Din Pine og Død min 
Salighed er, Du haver for mig betalet. 

9. Derpaa jeg tvivler intet med ale, Dine 
Ord funne iffe bedrage, Du badſt intet Menneſte i 
Mishaab falde, Det drager Du iffe tilbage: . Hvo 
paa Dig troer, og bliver døbt, Til hannem favet 
Du Himmerig fjeót, At han ffal ikke fortabes. 

40. " Denne Troe hielper o for Gud alene, Om 
vi ben i Hjertet bevare, |. Den giver fra fig et faabant 
Ofin, Gode Gjerninger fan ben ei fpare, Til Gud 
alene ſtrœkker fig en vet Teoe, Men Sjerfigbeb gjør 
alle Menneffer godt, Om du af Gud eft baaren. 

14. Guds Bud lærer o8 at fjenbe vor Syns, 
Og flager vort Hjerte neder; Saa fommer det hellige ' 
Evangelium, Og trefter os og figer: Kommer alle 


L sn 





x Lj 
E | 346 


Sí Chriſt, Han vif Cort glæde; Under Loven et 
Gortig og Mede at leve Med hendes Gjerninger afle. 

12. Set gode Gjerninger fomme visfelig Af 
Fron, den Sud i 08 aber, Guds Aand haver 
den uden Tvivl med fig, "Alt godt han i 08 mager; 
Dog gjør Troen os falig ålene, Gode Gjetninget 
ſtulde vor Jevn⸗Chriſten tjene, —— vi den rette 
Troe mærte. 


13. Vort Haab det bier taalmodelig Efter det 
Guds Orb o£ fætter, Gaa længe bet ſteer med Glæde 
og Fred, Alting i Guds Haand fætter, Han veed 
. vel, hvad og nytteligt er, Alting lader han o$ gavn⸗ 
ligt vere, Derpaa ffulle vi ei tvivle 

14. Og om bu fif faa ftot. Modgang, Som 
over dig var Guds Brede, Dog fee bu til, at ingen 
Tvang, Sfal. big fta Troen lede, Men bliv faft 
ved Guds Ord altid, Han fynes være vred, han et 
dog blid, Thi fab dig itfe forfærde. . 


45. Gud gader og Son , 98 den hellig Aand, 
Hannem ville vi. prife alleſammen For fin Godhed 
i allen Land, Og bede fom ville fuldfomme, Det 
han i o6 nu haver begyndt, Sig felv til Priig evin⸗ 
belig, ang Baun funbe helliggiores. 

16. Hang: Rige tilkomme, Hans Billie Rec 
Her paa Jorden fom i Himmelens Throne, Vort 
. baglige Brød s$ i Dag give, Vore Synder vilde 
. han ſkaane, Net ligefom vi vore Modbrydere gjøre, 


P e 





347. 


Og vilde 08 iffe i Beige føre, ” Men (telé b? T 
— Amen. 





. V. 
.. B. Den omarbeibebe. 
(* CE. Alleneſte Bud i Qimmerig.. 

4. Guds Oen fom felv af Himlen ned, ^ Thi 
han faa feit og elífte, Vor egen Gjerhings Hellighed 
Ci nogen Synder frelſte, Thi troe vi fun pga Je⸗ 
ſum Chriſt, Han er vor Salighed fotviſt, Har 
Himlen os forhvervet. | 

2. d4wab i Guds Lov os fubet vat, Bi iffe 
funde gjøre; Thi fuube os fom Verdens Sat, Gud 
itfe meet benhøre; Ci gode meer af Hiertens Grund, 
Men onbe.et vi allenfund, Al vor Kraft er, for: 
fvunden. : 

8. Med Herrens Frygt i Hjertens Grund, Til 
ham vi Trog ber fette, Og elffe ham med Aand og 
Mund, Og ei hans Bud forgjette;. Vi (fulbe alle 
fave fjær, Endogſaa vore Fjender ka Hjertet alt 
Gode unde. 

4. Ser tnaae vt fee Steturené — Og fvt: 
dige og give, Den fulde bet (om her er fagt, Om 
den vif med Gud blive; Men den er Bet altid imod, 
Sin Fiende den er aldrig "i Og Gub fan ben 
ci frygte. 


f 


348 


5. Mu maa Guds Lap epfyldes viſt, Mod 
Straf af Helveds Avide; Thi fenbte Gud os Syefum 
Chriſt, Lod ham for vor Skyld lide; Han har Guds 

Bud fer os opfyldt, Og lidt det vor Synd har fot: 
fyldt, Og faa forloſt os alle. 

- 6. Men fom nu Loven opfylde er Af fam, den 
funde holde, Saa lære nu vi Chrigne her Vor 
Troes Kraft hiin bolde, Ei andet troe min Herre 
fjer; Dig Blod, Din Seb min Frelfe er, Du Bar 
fot mig betalet. 





0, WM 
Mel, D Xnfigt sit. forhaanet- 


4. Befael Du dine Veie, Og hvad. dig truffe 
fan, Gam fom Bar Alt i €ie, Sy Jorden, Luft og 
Vand, Han, hvis Ord Bolger, Vinde, Og alt 
ftrar lyde maae, &fal, ogſaa Veie finde, Hvorpaa 
din Fod kan ſtaae. 

2. Paa Herren maa du bygge, Om bet dig vel 
fal gaac, Alt uden ham er Stygge Øg fan vift c 
beſtaae. Med fefogjort Sorg og. Smerte, Og álffena 
Giremmelfe, : Bevæges ei Guds Hjerte, Nei — 
beed — ſaa ffal det ffee. NERE: 

3. Du veed og "feer, o "Fader, Af trofaft 
Maade fuld, Hvad gavner eller flader Ct. fattigt 
Stev og Mud. Hvad Du vil, er. bet rette, Og 
hvad Du vif, maa fee; Du tan nof ide 
Dit Raab, Din Billie. 





|^ 849 


4. Raad verb Du ale Stunder, Og Midler 
fattes ei, Dit Værk er Almagts Under, Lys er din 
Giang og Vei, Du ingen Hindring fjender, Nei alt 
man Djelpe til, Naar dine Naadeshænder - Dit Barn 
her hielpe vif. dE 

5. Om alle Helveds Hære End unc " imod, - 
Gud vif bog Herre sore, Dem trite under $05; 


Hvad fan fig foretager, Og Hvad Sam:vil, ſtal ffee, 


"Det ſtyrer han og maget:, "Saa vi: bet opfyldt fee. 
6. Giv ham da aft i Volde, Han er ja naa⸗ 
"bérig, — JE, Sal ſtg ſaa forholde, At du faf glæde 
dig. Nanr han. ſom det tilhorer, EraGud faa av 
derbar; Din Sag fex vel MM Pare ſaa 
ngſtet Have — oo sc 1 2: 





- . is ^ 
4 t ! ' 
Ӂfr sm ea mk * * 
[4 Å 
, ” - x oe . x 
- on $t 4 4 i 2 
Tm au LIP ci m MT E e; 
* 432- — FREE | 


ARE Gub hellig Qanbos 67 
4- dor aandelig Hovmodighed , $1 Herre mig 


bevare! vo fan vel med Frimodighed, O! Gub 


for din Dom fvare. Hvis jeg ved Troen tatfes Dig 
Da et det ei et Væré af mig, Men ene af din 
Maade. " "T" E 
9. Lad i hin ftofte Mand mig fee Advarende 
Exempel, Som ftat i fn. Forblindelſe "Optræder i 


bit Tempel, Øg. feer med ffammelig:geragt Den E 


Tolder fom i Sorgedragt; — ſig dybt ned⸗ 
bøiede gc 





* 


850 





- S." jeg fab Dig Herre talte niaa, Saa ſagde 


han den Sraffe, At jeg har (ert din Vei at gaar, 
Din Dom mig ei før ffræfte. Jeg hver fom trænge 


Viſtand gier, Og citi Synderflotken her, Son 


denne usle Tolder. 
4. Men denne (fog fig for fit buf, OD! Herre 


Dig forbarme: Saa bad han med bodferdig te 
D Gad! £ilgie mig Arme! Han fuffebe og ſorgede 
Og i fin Sjels ——— m Ne $e 


fænkte. : 7 
5. Sane" Bøn. fos Pm eh. fft, X 


gom: Gid. $ebage ; , Men Phariſerren Ban si 


Sp eb. Quim Igjen tiibage; Den ſom med fin 9ietfat: 
tigpeb Vil pn fortjene Salighed, Fea — 
er fjærneft. eodeni 

6. leui i 5iin Telders Stiktelſe For ge jeg 
her nedfalder, Og for bin Gens Fortjeneſte Om 


Maade Dig pantatberr: Den figiopfeicr, Du jo 


Fornedre, men Du lagde til; Yomyge DU ophoier. 


la 


"n 





9 CIN ELA E. um v. VIE. 2d E T 
SeunogfK sw 4* ue. Gamle. n. 
Pus." flettelig — éftet en. fafig End, 
Thi jeg ynkelig trames Af Drovpelſe og Elend, At 
vandre er jeg: rede: Fra SBerben med en Fact Til 
Himmeriges Glæde: "m io tom ni fragt? 


A id 








M « 


85E.-— 


2. Du far js mig af Naade Fra C pub cg 
Dod fotleft, Fra al Helvedes Baade, Det er min 


Deiefte Troſt; Avt ffufbe jeg ba grue - For Dodens 


Bitterhed? Thi Dig faa ffal. jeg me: 3 in: og 
lighed. 


3. Gogffe jeg med. for aon 'Sfitob dens | 


nu vil (taae, Thi jeg paa Dig maa bygge, J ver 


"bet mig vil gaae. OM migier febt i Live, Og. SDaben . 


Bitter fuut, Dig jeg mig BRDeretur Staaer ders 
paa (em en Muur. 
..4 4. Syg veed en (Estee: Gabe, Hvortil min 
Sjal faet hen, Thi vil jeg fpftig quebe,: Doden ec 
min Baade igjen, | "Kroppen lægges i Jorde, Orme 
ftal ben farter, Herlig dag igjen vorde, : Staat. w ſeg 
opſtaaer til 9&t. "e ir 
dos Da vil Chriſtus faa — Mig. luttre puit 
og tert, Saa flar fom Morgenftjerne, . At finne 
uden Meen, Siden leve uden Ende, Uden al Gorg 
8 Ned, Hvo vilde ba tilvende id i den time: 
lig Dub? - 
- ^ 6. Hyad vilde Verden alhidſe dii — at 
leve her? Hvad vilde ben mig forvisſe, Om Penge, 
Gods, Guld og Er? Det jeg fet intet agter, Det 
varer n fort Tid, Efter Himmerig Jeg tragter, Der⸗ 
tif ſlaaer jeg fnin Lid. 


n 


7. Om jeg (filled med affe $u Frende, — 


og Ven, Det os ei vel befalder, Dog troſter os 
igjen, Xt vi tilfammen komme Med Fryd og Gla—⸗ 


Slang. 


7 352 





—5 „Naar si (englene res Here med fig 


8. Om [fea " efteslate Huftrue med Set * 
nene (maar, — Qoüfet. mig overmande Sjerte-Borg , 
fører paa: Jeg vil dog gjerne flytte, Og troe mig, | 
Gud for all, Hen vil * vloſeng ſtzeete $m dem ] 
forſorge (fat. 

" $9. Du arme bedrovede ente, diittceke rd | 


vi ſaa! Éfnihe. Gad bet ei Betienfe, Som ſpiſer 


Navne fmaae ?. Alle fromme Enkers Fader, Og ga 
betlefeé:gor(vat, Som fig pua fam forlader, Er 


han viſt, bet ec. klar. 


. 240. "900. vif jeg Dig fefale , " Bieten Kje⸗ 
tefte min! Den evige nt med alle, San boe ede 


t bit Sind, Slet intet Du maa grue; Inden em 


. bige €weeb: -Sortjente dd d At blive i 
Evighed. J mt oV t 


ſtattet Oiund Begge fle vi gne De udreigier 


— Jeſu from, At jeg hannein fan dæmpe, Mia 


Samſund · 

11.Nu vil jeg mig — Til Dig, e! 
Chriſt, alfeen, Giv mig en falig Ende, Dine Cngk 
mig tilfeub, J Livet mig indlede; Du med din ble , 








12. Na maa jeg ne 99 — ob De - ' 


Troe til Styrke fom. Min Sjel giv nu ben Gier, 
Som bu ene kan $ebft, At — Fryd maa qucebe: 
Min ^ Salighed Du eſt. | 34 


i 4 i z 
; 
” "17 orc d 
2 


353 


x . VH. Es 
B. Det omarbeidede. 


/ 


sn et. Hjertelig mig nu længes. 
Jeg længes af mit Hjerte Stu efter fim: 


i 


Pa O9 fri fra Verdens Smerte At ffue Frel⸗ 


ſeren. Jeg onſtker nu, c Kjære, Den Lod, fom venter 


bif Guds Børn, og falig være Hos Dig 6 Jeſu J 


Chriſt! ⸗ 


|. .9- Du, fom ig vilde five $ Døden — 
for mig, At Livet ſtulde blive Min Arvedeel hos 
Dig. See her for Dig min Byrde Og Stav jeg 


legger ned! Bonher o Sjelehyrde Min Bon paa 


Gravens Bred. 


à. Lys over dette Hjerte Nu din den bite 


| Fred, Saa hæves al min Smerte, Jeg føler Sas 
lighed. Styrk naabig felv den Svage, jer Stri⸗ 
ben let og fort, Og trøft ſelv dem fom flage,” Før i 


jeg gaaer frå bem Bott.- — 7 


|. 4^ Snart elle feent vi træde Gta Verden tet 
og hver. Vel ben, fom end med Glæde S Siygge⸗ 
dalen er, Vel den, ſom Haab mon eie . J et be⸗ 


naabet Bryſt, Og Venner om fit eie, Sam tafe 


Fred og Troſt. 


5. O Gud fee Lov! mit Øie Tryet, fer bet 
lukkes til, Kan vendes mob bet Hoie, Did Ojo; 
len (iptte vil, Og Haanden, ; fom ffal fegite, Endnu 


| be Kræfter Gar, At løftes "8 betegne ip mig 
Lx tjeve(t var. - . e. 


. Ryt S eof, BIN. 10 35b. F E 8 p å 


så. 


FE « 


354 % 

6. Gud Eder alle fryde, Som her i Taarer 
fraae, J fee nu Herren byde ^ Min Aand fra Vers, 
ben gdar, Men af til Hjertet trænge Huſvalelſen 

' fea mildt, Ci langt, ei Beller lenge Jeg er fra 
Eder filt. — 

7. Til Himlen for Gubs Venner Er Veien 
gjen eg fort, Og Sine Herren Fjender, Og gaaer: 
fra bem ei bort, Han til der Bedſte vender Alt, 
hvad dem møder fet, Til bere giv fig — Han 
dem en Fader er. 

8. Jeg Eder overgiver Ham, ſom i Gaar i 
Dag, Ja evig, evig bliver Af ſamme Hiertelag. 
Reent Hjerte fun beholder, Og ubeſmittet ec, . 
Til hang Ord Eder holder, Saa gaaer bet Eder vef. 

9. Farvel, min Tid ec omme, Du (fat i Fred 
jeg boe, Snart feer jeg Eder komme Til famme 
gode Roe; Jeg glad i Graven figer, Snart Natten 
er forbi; Farvel mit Hjerte fi ger: S Morgen fam: 
les vi. : 

10. : Nu al min Sorg jeg vender, O Jeſu 

Chriſt! til Dig. I dine milde Hænder Jeg anbefaler 
— mig, Paa bem vil Du mig bære Fra Nod og 

Doden viſt, Saa ſtal jeg evis være Hos Dig 9 
Jefu "m 


i 











 ' 355 


Gom biéfe faa be sverige, bet (fulle ud⸗ 
konime hefteviis med bet Forſte. Jeg gjentager 


 enb engaug til Slutning min Erklæring: Kri⸗ 


tikker venter jeg: tfi jeg rorer ved en sm Byld 
fot. mange, og hvor det enduu ei har udgjæret 


i hovederne, ber sif jeg finde Pinebenke. Shen 
' dette vil jeg rolig. taale og tie. | Eg o" 


Gud være lovet! be Tider ere iffe mere ig 
for 14 Aar fiden, ba jeg forlod Hovedſtaden. 


WMearkelig ev bog denne Foraudring, og jeg vil 


nævne dét, at Guds Gag8 troe Haandthævere 


iblandt og mumae glæde fig, og Folket med, og. 
takke og prife Kirkens Hoved og Herre. Da 


jeg 1812 hoidt min Afſtkedsprædiken til Petri 
enighed, havde jeg uforbentet Dr. Gteigfopf — 
af London, Bibelſelſtabets Secretair, til. Si^ *. 
hører. Han opfegte mig ſtrax i mit Huus eg 
tiósb mig 100 Bibler at uddele tif 3rfffeeb i 
Menigheden. Tydffe var der iffe at faae, men - 
ban(te havde Baifenhufet enbnu tilovers. Yeg - 
forlangte 100 Bibler, og man blev heelt fot» 
bauſet over dette Gærfyn; thi Ingen havde & 
mange Aar villet have Bibelen. — Sei nu er 


.Giagen iffe ſaaledes, bet Modſatte gjelder nm. 


Ci feffer behsbder man nu at frygte for at be⸗ 
lægges med de fædvanlige Gfjelbsorb af Obſeu⸗ 





N 


356 : 


vent, Qoé(fot, Myyſtiker, Hernhuther, p. f. v., 


fordi man iffe holder Reologiens Lære: Imid⸗ 
lertib man tenfe, mon bemme! jeg veed, det 
er mig fun om den gode Sag at gjsre; og fae 
ledes bliver bet mig en fsie Gag, om jeg (fal 
bsmmes af Menneſters Dom; Sude er den, ſom 
mig dsmmer. 

S akt Fald være mig tilladt endnu engang 


' til Gintn(ng at bemerke, at bet er fun Ouſte 


og Forflag jeg gjør. Ikke vil jeg træde gjel/ 
dende Love og Infitutioner for nær i denne 


" Gag eller i nogen anden Sag; men af Jutet 


kommer Iutet. €t Materialet forbaanben , faa 


i siffe Kirkens chriſtelige Worftatbere i Danmark 
 tift iffe være Hines. Stalbbrodre, font ei fee med 


À 


ſernde Dine, og ei bote med hørende Hren, men 
fotbarbe Hjertet mob Sandhed. De ville bed 


Sammenligning finde og vælge bet Bedſte, og 


forekomme Folkets Ønfter, og byde og handle 
overeensſteumende med dets uL. Tarv. 


Det "m 





.-* 








» ' b 
; 
. | ze då 
? 5 " g 

Er cus 7 

"A * r 

^ - ' LEN 

* a 





v n. AN 
BE Sess Mifceller, Ó 


"u 
. — —— "4 | " 


P. 


A. Berigtigelſe — Mieforſtaaelſe, — 
. Á et Brev fra fr. Confesſionarius Liebenberg 
til Udgiveren. 


| De noe theologiſte Bibliotheks arede — 
vilde tillade, at jeg udbeder mig en liden Plads 


i Deres Vark, til at beſvare en Tviol, der ét 
bleven pttret i Anledning af be ved mig udgivne 
Taler , holdte: ved Hang Kongelige Hoiheds 


| Prinds Frederik Carl. Chriſtians Confirmation. 


4 


Jeg far nemlig erfaret, at Adſtillige, endog 
iblandt geiftlige Mænd, ſtaae i den Gormenigig, 
at be ved Ungdommens Confirmation anordnede 
trende Spørgsmaal, fon indeholde Gjentagelfe : 


og Stadfæftelfe af Daabens efte, iffe ere. blevne 


Hans Kongelige Hoihed ferefagte til Befvarelfe, . 
efterfom be iffe ete indrykkede i Bogen. Men E 


[i 





. 458 


bette forholder fig ingenlunde faafebe&. De ere 


virkeligen blevne baade forelagte og beſvarede, 
ligeſom ved affe andre Conſirmationshandlinger 
' i be danſte Stater, At de iffe findes anførte, 
har ingen anden Starfag , end fordi jeg ikke tænkte 


mig det muligt, at nogen Tvivl derom kunde 


ftemfíaae: Med Undtagelſe af den anordnede 
Bon, fout maatte have medtaget alt for megen 
Tid, et jeg mig iffe bebidſt, at fate beb fot» 
gente Leilighed forbigaaet Noget, fom et almin⸗ 
delig Regel for euhver Confirmationshandling. 
Da ſaadan Toidl alligevel er bleven mig fore 
bragt, faa et bet mig kjart at finde en pasfende 
Plads til at bortrpbbe ben; beorfer jeg haaber, 
at. Deres Hoierverdigheds Godhed (ffe vil nægte 
bi&fe faa inier Optegelfe i Deres theologiſte 
Bibtiothet. | 





E Eſterretning om de ——— Prote⸗ 


ſtanters Beftræbelfer for at faae theologiſke 
Lareanſtalter. Ved Udgiveren. 


Anmelderen maa (med Henſyn til det ham 


levnede Rum) i bet mindſte for denne Sinde fatte 
fig tort om bet ovennævnte glædelige Phenomen; 


M rss d 
&* 


- 


Ek 


389 


og han kan gisre det, fordi han fam fenoife 
bem, der onſte fuldfrændigere Kundffab betont, 
deels til fr. Paffor Ronunes Danfte Religions⸗ 
blad for 1826 No. 32—36 og 810. 40, deels til 
tvende tydſte Skrifter, nemlig amgaaenbe be 
Reformeertes Sirfeonfen og deres Foreha⸗ 
vende at ſtifte et Præſte⸗Seminarium i America, 
- tif Profesſor Dr. be Wettes i Baſel trykte 
Skrift: Die deutſche theologiſche Lehran talt in 
Nordamerica ꝛc. (hvoraf Hr. Ronne har leveret 
et udførligt Udtog) og amgaaenbe Lutheras 
nernes Tilſtand og lignende Foretagende tif et 
af Hr. Pvofesfor På Tweſten i Siel ſnart ud⸗ 
fommende Skrift. A 
| Det er efjende at den Morvamericanfte 
Friſtat ſom Stat aldeles intet. gjør for Kirken, 
men overlader Omſorgen for alle firfelige 3(m: 
ſtatter til Indbyggerne. Derved ere de talrige 
tydſte Coloniſter, fom for ſtorſte Delen beſtaae 
af fattige Familier, bragte i ſtor Foriegenhed for 
Kirker og Skoler, men i endnu flørre for Praſter 
og Skolelærer⸗ Den Hjelp, de nu og da have | 
erholdt fra Moderlandene, var aldeles utilſtrek⸗ 
felig. Derfor befluttebe i indeværende Aar forſt 
ben tpb(É » teformeerte Synode i Nordamerica, 
fout beſtaaer af 80 Medlemmer, at fenbe en Des 


x i 


pon 

putetet , nsmíig Præften James Reoly til 
€uglanb, Holland, Tydftland og Schweitz for 
at famíe milde Gaver tí. den ape Lereauſftalt, 
font afferebe blev aabnet i Carlisle i SXpril 1825 
med en Tale af Profesſor 2. Maier. Derfra 
al me be reformeerte Menigheder i Fremtiden 
forſpynes med Lærere, fom be hidindtil faa fjelden 
funbe glæpes ped. Menighedernes Antal er 404; 
fordeelte paa et Gíoberum ef 19/000 tydſte bo; 
bratmile. Ar. Steplp Har, faapibt Efterretnin⸗ 
gerne gaae, fundet ei alene venlig Modtagelſe, 
men kraftig Underſtottelſe hos ftue Troesforvandte 
i Cusopa, og bet er ſandſynligt, at Dr. be 
Wettes varme Anbefaling af denne Sag bil batte 
endnu mere juteresfe for famme. Hr. Replys 
Dufte; om at fane est duelig Lærer til Seminariet 
fra Miéfions « Softitntet i Bafet, vil ees üben 
Soiof blibe.opfpfót, ^ — . 

Neppe var den tefotmeerte Syrwodes Beſlut⸗ 
ning bleven befjenbt i Europa, førend vi faat 
midt iblandt o8 et Sendebud. fra sore [ut herſke 
Brodre paa hiin Side Havet. Lutheranernes 
Antal i Nordamerica er nemlig endnu fterre end" 
be Reformeertes. Der er af hine ober tuſinde 
Menigheder, famtfig tpbjte; og bidfe maae hid⸗ 
indtil neicó med færre end 200 Praſter, blandt 


* 








361 


hoilke endda nogle ete flet ſtudeerte og overho⸗ 


vedet magdefigen udruſtede til ete "Embedet. 
Den aandelige Nød et. altſaa her: meget ftot; og 
ba de fattige Menigheder ei fef fumme udrede 
be fornødne Omkoſtninger til deres Sírfeoofeta 
bedre Judretning, og Staten, fom. forhen bes 


metet, har bundet Hænderne paa fig. ſelb, var 


bet for bem, ſom for be Reformeerte, ei andet 
Middel tilovers; entr at hentende fig til adle 
Medchriſtne i Europa. Hvorfor ogíaa Gpnoben 


for: be lutherſte Menigheder i Rordamerica, ef⸗ 
terat have beſluttet et Spreftefeminaviumó Op⸗ 
rettelſe og dertil ſtrax udvalgt een færd og from 
Mand til Profesfor, anmodede en værdig Geift» 


lig, Hr. 9paftor Benjamin Kurs af Hagers⸗ 
town i Maryland, om at reife til Guropa, og 
navnligen til ſammes ebangelift s lutherſte Folke⸗ 


flag, for hos dem at indſamle Bidrag i Penge i 


09 Boger til bet nyftiftede Seminariums Dp 
fomft og lor. Synoden medgav Gam en Fuld: 
mægt; dateret 7be Marts 1826, og be frem 
mede Diplomatiſte Agenter, deriblandt ogſaa 
ben danſte Miniſter-Reſident, forſynede Gam 


med Anbefalinger, ligeſom han da ogſaa i Sa⸗ 


gens egen Vigtighed, pg i fin beffedne gudfryg⸗ 
tige Charakteer hænde den bedſte Anbefaling. 


— 


300 | 
Efter et fort Ophold i Gngfanb, beføgte År. 
Kurg nogle af Nord⸗Tydſklands vigtigſte Ste 
bet, faafom Bremen, Hamborg, Altona og — 
"$6. S be nævnte Hanfeftæder ſteede offent — 
lige Opfordringer af de anſeeligſte Geiſtlige til 
Sorbeel for Seminariet, og be bekſendte Bog⸗ 
handlere Perthes & Befjer i Hamborg -paatage 
fig at: overfende baade Bøger og enge; fem 
maatte indkomme efter Paſtor Kurtz's Afreiſe. 
J Helfteen var Interesſen for ben unge Stif⸗ 
telſe og dens Sendebud et mindre: men man 
vilde der ei handle, inden mas fane Udfaldet 
af ot. Kurtz's Ophold i Kjøbenhavd. Dog lo⸗ 
bebe den hoifortſente Profesſor, Hr. Dr. Ridder 
Tweſten (fom uylig har glædet og beleret o8 
bed den forſte Deel af hans: fortræffelige Sore 
. fægninger over den chriſtelige Dogmatif) at ude 
give en liden Bog til Anbefaling af denne Sag⸗ 
^ fei6 Befjendtgjørelfe na hver Dag fan forventes. 
Desuden medgav famme min ærede Ven ham 
et reo til mig, med Anmodning om at pde 
Hr. Kurg af den Hjelp, fom flod i min Magt. 
Dette har jeg efter ringe Evne gſort. Men da 
i vort Fædreland ingen offentlig Collect tør fot; 
anffaíteé uden Regjeringens Tilladelſe, raadte 
” jeg Hr. Kurtz at ſoge denne, Bo at indgive et Bon⸗ 


v 
- 
IA 
- * 
4 . 





— — CA mm wu —— ED — — CX. CTwE- 


363 ui 


ſtrift tit Hans Majeftæt igjennem besse Gamcele — 


lierte, og be&uben at gjøre oot «ble Konge án 


- alferunberbanigfie: Oppartning. Haus SR ajefiat 


behagede ba allernaadigſt af yde Seminariet af 
fin egen Gasfe et Bidrag, hvis Belob i£fe er Re⸗ 
fereuten bekjendt, iftebenfor at tillade ben anføgte, . 


for Folgernes Skyld maaffee betænkelige, Colleet. 


Men dermed vilde Hang Majeftæt fifferlig iffe 


formene enkelte af fine Ungerſaatter, ſom maatte 


læere at kjende Hr. Paſtor Kurtz eller hans 9 rimbe, 
ben Glæde at rakke ham en mild Gave, ſaaledes 
ſom vi faa ofte gjøre ved Fremmede, bet komme i 
reifende i et mindre vigtigt, og mindre helligt 
9Grinbe. Saaledes har ogſaa f. Ex. bet Danſtke 


Misſionsſelſtab forſtaaet Negjeringeng Villie, 


hvilket erfares af: Religionsbladet Ro. 40, fom 
melder, at hint chriſtelige Samfund far ydet et 


brodertig -Djelp af 100 iX6blr. r. S. Sfulde 
Nogen ville efterligne dette velgjorende Selſtab, 


men fritages for Uleiligheden at overſende Gaven 
til DHrr. Boghandlere Perthes & Beſſer i Ham⸗ 


"Borg, da vil Anmelderen med Fornoielſe beſorge 


Overſendelſen, ſamt anmelde Gaven i Breve til 
Paftor Kurtz, ber nu opholder fig i Gverrig, og 
derefter agtede at befege Preusſen, maaſtee ogfaa 
de lutherſte Provindſer af Rusland omfring - 


"^. 


M 
ma 


Oſterſeen, hvorpaa Darm. ig, eꝛnnem Tydſtland og 
ober England vil vende — " ft — 





C. Anmarkning tif forrige Bind— Wed Udderem 


Hr. Stiftsprovſt Paludan Matler har (et 
Brev underrettet mig om; Lat nogle af hans 
Venner babbe af Beretningen i Nyt theol. Bibl. 
yde Bind Side 35I fattet den Sanfe, at fam 
havde undladt at fvare det theol. Sacultet paa 
ſammes Yndbydelfe til den theol. 3»octorpromo: 
tion. Det er Udgiverens Migt at berigtige denne 
ening; et artigt Brev, hvori Hr. Ctiftéprob: 
ften af gyldige Grunde refuferede Tilbudet, blev 
af Facultetgt modtaget fort Tid efter, at hiin 
Artikel i Bibliothefet var trykt. Beretningens 
Ord, "at intet Svar endnu var indløbet”, viſe 
og nokſom, at Redacteuren ventede et ſaadant, 
for hvilket ſaavel År. Stiftsprovſtens bekjendte 
Humanitet (om Vedtægt var ham Borgen. 


" "i AL I 





^ 


i 


Trykfeil i Nyt theol. Gibl. ode Bind. 


Side 45 naftfibfte Linie: falbefalbigt læg: faldefærdigt. 
— 187 &in. 16 ftpmftermasfige I. ftympermæsfige. 


— 257 — 5 vg I. fom 

— — — 8 Keften L " Reften. : 

— —  — 20 ftabje I. Íbab[e. 

e -— — SOR be [. ba. 

— 259 — 1 læfeg I. leſtes. | "^ 

— — - 2 ?ammeté I. Lammenes. - 

— 264 — 7 Matgrier I. Malerier, i 

— 550 — 15 bimmeleo ved Ring ft ed I. Roeskilde. 

y 
'gle- 
E ó . ^ E es 


Digitized by Googl Q