Oldnordiske Sagaer;

1b UUBBAHÄe E 8

— —
——
H ..ööß
==
RR
—ͤ
—
mm
FS
—
— —
mm
—
mm
.
—ͤͤ
p
TT
DBB —
I
==
——ů—
SS
—

3

UNE
ele
A0

Ni
7 e

DEJEN 1 0

*

Deuordiſke Sagaer

udgivne
| i
VöVß’ꝭůa
af
det Kongelige
rdiſke Oldſkrift-Selſkab.

Urdes Ord
Kan ingen modſige.
Fjolſvinsmaal.

Ellefte Bind.
nsvikinga Saga og Knytlinga Saga
tilligemed

Sagabrudſtykker og Fortælling
vedkommende Danmark.

* 7
Trykt hos Andreas Seidelin, AD? 1 i 6
Hof⸗ og Univerſitets⸗Vogtrykker. i ** 8 ' | "BR
| *
A

1829. e

BR '
7 . b.
*

5 de . Sy
eee

Jomsvikinga Saga
| og
Knytlinga
tilligemed
Sagabrudſtykker og Fortællinger
vedkommende Danmark,
udgivne
af |
det Kongelige
Nordiſke Oldſkrift⸗Selſkab,

o verſatte

| af |
Carl Chriſtian Rafn.

. .... ——

RKjöbenhavn.

Trykt hos Andreas Seidelin,
Hof⸗ og Univerſitets⸗Bogtrykker.

1829.

ig Sæferen

8 paa Sn gjennem ee fra Landets Bebyg⸗
gelſestid lige til vore Dage vedligeholdte almindelig udbredte

Lyſt til at høre og læfe Fortellinger om forgangne Tiders Til:

dragelſer, og den derved fremkaldte og nærede Iver for at

opbevare Mindet om ſamme har ſkaffet os en Skat af herlige

Mindeſkrifter, lige vigtige ſom Grundkilder for vor Hiſtorie, ig

og ſom Folfebøger , gjennemtrengte af vore Fedres Aand og
ved den livlige og til Hjertet talende Fremſtilling af Begiven⸗
hederne i hoi Grad ſkikkede til at fornsie ved en behagelig og
lærerig Underholdning.

At ſikre Opbevaringen af disſe Skrifter og at ſkaffe
enhver dannet Mand og Kvinde i de nordiſke Lande og Lærde
i Udlandene Leilighed til at gjore ſig bekjendte med dem er Ho—
vedformaalet for det Kongelige Nordiſke Oldſkrift⸗
; Self kabs Beſtræbelſer, til hvilket Formaals Opnagelſe det,
efter ſin Beſtemmelſe at udgive tre ſerſkilte Bind paa Islandſk,
Danfø og Latin om Aaret, har arbeidet ved hidtil for Aarene
1825 til 1828 at udgive af de hiſtoriſke Sagaer 12 Bind,
nemlig i den islandſke eller gamle nordiſke Grundſkrift 6, i
danſk Overſettelſe, dette her fremtrædende iberegnet, 4, og i
latinfk Overſættelſe 2 Bind, Sår ved at 37 inen
af adſkillige flere.

Blandt Nordens 8 ere de dheldsrige Sagaer
om Jomsborgs djærve Helte og om Knud den Stores navn;
kundige danſke Kongeflægt i enhver Henſeende at betragte ſom
nogle af de vigtigſte og tillige ſom de af alle, der have ſtorſt

Krav paa Deeltagelſe hos Danſke, da de indeholde Fortæl;

j

IV

linger om Danſke og om Begivenheder, ſom ere foregaaede her
i Danmark. Særdeles Omſtendigheder, ifær Henſyn til
den islandſke. Menigmands Onſke, bod Selſkabet dog at
begynde ſine Arbeider med den norſke Kong Olaf Tryggveſons
Saga, og det blev da Selſkabets Plan at fortſette Udgaven
af de hiſtorifke Sagaer udenfor Island med Sagaerne om
Norges paafolgende Konger ſaavidt mueligt efter hidtil ubenyt⸗
tede Haandſkrifter. Norges Konge-Sagaer ville, efter noi⸗
agtig Overſigt, udgjore 10 Bind i Grundſkrift. Dernaſt,
altſaa forſt efter 10 Aars Forlob, ſkulde Sagaerne om Dan:
mark udgives. Den betydelige Deeltagelſe, hvormed Dan⸗
mark, endogſaa fremfor Nordens øvrige Riger, fremmede
Selſkabets Sag, der dog er og bør. være et falleds Anlig⸗
gende for alle Nordboer, gjorde Selſkabet det til Pligt at tage
fortrinlig Henſyn til det af mange yttrede Onſke at fee Sa:
gaerne om Danmark tidligere udgivne. Efter et af Selſka⸗
bets Medlem Prof. Paulſen indgivet Forſlag, ſom dog
nermeſt egentlig kun angik Knytlinga Saga, blev det i Modet
den 19 de Juli 1827 vedtaget, at Sagaerne om Danmark
ſtulde vare den forſte Gjenſtand for Selſkabets Virken. |
| Der begyndtes da, uopholdelig efterat denne Beſlutning
var tagen, paa Bearbeidelſen af disſe Sagaers Grundſkrift,
og denne fortſattes uafbrudt, ſaaledes at Udgaven af ſamme
var ferdig den 28d e Januar 1828. Om Beſkaffenheden af
de Haandſkrifter, ſom lagdes til Grund for denne Udgave; og
om Fremgangsmaaden ved deres Afbenyttelſe, er der givet noi⸗
agtigere Underretning i Fortalen til ſamme, hvorfor vi her
kun ville meddele en kortere Underretning desangagende.

1. Jomsvikinga Saga, S. 1142. Af de
tre Hovedrecenſioner, man har af denne Saga, er den yngſte
bleven udgiven i Stokholm 1815, men til Grund for denne
Udgave er lagt en Affkrift, ſom var fuld af Sprogurigtighe⸗
der og barer Prag af en hoiſt vilkaarlig Behandling i Affat⸗
telſen. Denne Udgave er ſaaledes af ſaare liden Verd. Efter
en god Membran i Haandſkrift-Samlingen paa det Kongelige
Bibliothek i Stokholm, af hvilfen Profesſor Raſk ved fit

V

Ophold ſammeſteds havde taget en tro Afſkrift, udgav, Selſka-⸗

bets Oldſkrift- Afdeling i Aaret 1824 den anden Afdeling af

den korteſte Recenſion af denne Saga, baade paa Islandſk

og ſerſkilt i danſk Overſettelſe, ſom Prøve paa den da bebu—

dede. Sagaudgave, men af denne Udgave toges, ifolge dens
Beſtemmelſe, kun et indffvænfer Oplag, ſom forlengſt er

gaget op, og denne mærfværdige Saga fortjente hæiligen at
udgives i en fuldftændigere Recenſion.

Til Grund for Selſkabets Udgave af Sagaen lagdes Skind—
bogen Nr. 291 i 4 i den efter den fortjente Stifter Arne
Magnuſen (Arnas Magnaus) benævnte Arna-Magna—

anſke Haandſkrift⸗Samling, ſom opbevares paa Uni⸗

verſitets⸗Bibliotheket. Denne Oldbog maa regnes for een af de
allermerkverdigſte af alle islandſke Codices, ſom ere opbevarede
til vor Tid. Dens ſaregne Ligatur, hvoraf vi her ville nævne
Runen T for Ordet madr, en Mand eller man, og Retſkriv⸗
ning, ligeſom ogſaa ethvert andet udvortes og indvortes Preg,
viſer nokſom dens hoie 2elde, og dens Nedſkrivning kan med
god Rimelighed henfores til Midten eller Slutningen af det
13D Aarhundrede. Paa mange Steder er Skriften ved den
hoie Wide og idelig Brug gjennem Aarhundreder fan afſlidt,
at den ved forſte Oiekaſt ſynes aldeles ulæfelig.… Imidlertid

er det dog lykkedes, viſtnok efter megen Anſtrengelſe, at redde

den hele uvurdeerlige Skat. Enkelte Linier koſtede ofte de
trende Medarbeideres forenede Efterſyn og Gisninger og gjen—⸗
tagne Underſsgelſer i flere Timer, indtil man endelig udfandt

og var ſikker om, hvad der ſtaaer. Et noiagtigt kobberſtukket

Facſimile af en heel Side af denne merkelige Codex er vedfoiet
Udgaven, hvorved enhver Laſer ſelv er fat i Stand til at
dømme om Oldbogens Form og Beſkaffenhed. Sagaens Be
gyndelſe og Slutning, ſom fattes i denne Codex, ere tagne af
andre Membraner, nemlig den førnævnte ſtokholmſke og Flato⸗
bogen paa, det ſtore Kongelige Bibliothek, der desuden til

ligemed den Arnamagnæanffe Nr. 510, ere benyttede til
Jevnforelſe, ſaavidt Recenſionernes Forſkjellighed tillod det.

VI

*

2. Biſkop Bjarnes Jomsvikinga Drapa,
S. 143—156. Denne Drapa, ſom er forfattet af den
orkenoiſke Biſkop Bjarne, ſom levede i Slutningen af det 12
og Begyndelſen af det 13d e Aarhundrede, har ingenſinde til⸗
forn været udgiven. Ganſke fuldſtendig er den ikke her, men
neppe "havde dog nogen formodet, at man havde faa mange,
nemlig de 39 førfte paa hinanden folgende Stropher, af dette
vigtige Kvad tilbage, af hvilke ikkun nogle faa Ord, ſom vare
afrevne i Skindbogen, ere gaaede tabt. Drapaen findes bag
i Codex Regius af Snorres Edda, hvis Afſkriver dog ikke
har kjendt den fuldſtendigere, ſom fees deraf „at han fortſet⸗
ter med et andet Kvad paa ſamme Membranblad, hvor Dra⸗
paen ophører. s

3. Knytlinga Saga, S. 157-357. Dette for
Danmarks Hiſtorie endnu vigtigere Verk er ingenſinde tilforn ble;
ven udgiven. Vel har Arne Magnuſen i fin Tid afſkrevet
denne Saga efter en Membran, jevnfort den med flere Haand:
ſkrifter, ſamt forſynet den med latinſk Overſattelſe, hvilket
Arbeide Etatsraad Gram dernæft gjennemſage og befordrede
til Trykken. Det Hele var trykt paa den ſidſte Side nær af
Overſettelſen ſamt Regiſter og Fortale, da Gram døde
1748. Prof. Mohlmann paatog ſig nu at fuldfore Ud⸗
gaven, hvortil John Olafſen fra Grunnevig forfattede
vidtløftige Regiſtere, men Mohlmann ſelp forfømte at
ſkrive Fortalen til Verket, og imidlertid fortæredes hele Opla⸗
get af Rotter og Muus paa Bogtrykker Hopfners Loft;
kun faa Exemplarer af det ufuldendte Være reddedes fra Un⸗
dergang, og trende af disſe findes nu paa de 1 Biblio⸗
theker i Kjøbenhavn. ;

Selſkabets Udgave af Sagaen er beſerget efter det ſtore
Membranfragment Nr. 180b, ſamt to Papirs⸗Haandſkrifter
af den Arna-Magnaeanſke Samling, med hvilke jevnfortes 7
vigtige, men mindre Membranfragmenter, tildeels af forſkjellige
Codices, af den Arne-Magncanſke Samling, og to Papirs⸗
Haandſkrifter af Haandſkrift⸗Samlingen paa det Kongelige Biß
bliothek i Stokholm. Da det var Selſkabet bekjendt, at der i

VII
denne Samling findes to Haandſkrifter af Knytlinga Saga,
hvis Beſkaffenhed man ikke kjendte, lod det, ſaaſnart Udgi—
velſen af denne Saga var beſluttet, eet af ſine Medlemmer,
Lærer Gudmundſen, i Maanederne Auguſt og September
1827 foretage en Reiſe did for at jevnføre disſe Haandſkrifter
og tillige underſoge, afſtrive eller jevnfore andre Codices af de
Sagaer, Selſkabet nermeſt agter at udgive, fornemmelig to
Membraner af Olaf den Helliges Saga. Af Knytlinga Saga
kan om faa Aar ventes en Udgave i Folio, ledſaget af en
latinſk Overſattelſe ſamt fuldſtandige critiſke og hiſtoriſk- anti:
qvariſke Underſogelſer, beſorget ved de fortjente Udgivere af de
ſidſte Bind af Noregs Konünga Sögur Etatsraaderne
Thorlacius og Werlauff. ;
4—5. Sagabrudſtykker om Kriften dom!

mens Indforelſe i Danmark m. v., ſamt om
Harald Blaatand og Svend Tveſkeg, S. 359—
376. De ere forhen udgivne af Langebek i Scriptores
Rerum Danicarum, T. II. Selve Membranbladene bleve
paa ny benyttede.
6. Fortælling om Hakon Harekſon, Side
377393. Den er for bleven udgiven af Etatsraad Thor:
lacius, ſom Program ved Kongens Fodſelsdag 1823. Ved
Selſkabets Udgave af denne lille Saga, der for Reſten neppe
har noget hiſtoriſk Værd, ere adſkillige Papirs⸗Haandſkrifter
og et Par Membranfragmenter benyttede.
7. Fortælling om Erkebiſkop Abſſalons
Gjerrighed og om en Bonde, Side 394— 398.
Udgaven af denne ingenſinde for udgivne beſynderlige lille
Fortælling, for hvilken mueligen dog noget Sandt kan ligge
til Grund, er beſorget efter den Arna-Magnaanſke Mem—
bran Nr. 624 i 4. ü

J Fordanſkningen af disſe Sagaer og Fortellinger er
fulgt ſamme Plan ſom i den af Olaf Tryggveſons Saga; Over:
fætteren har ſtrabt at gjengive Grundſkriftens jevne og fatte;
lige Sprog og at holde Middelveien imellem et altfor forældet
og et med Fortællingens Aand upasſende ganſke Nutids Sprog,

VIII

og med det ſamme Formaal for Die har han beſtræbt ſi 0 g for at
give de i Sagaerne indſtroede, tildeels meget dunkle og vans
ſtelige, Viſer i ſorſtaaelig Danſk, uden at afvige mere fra For⸗
men, end en pasſende Noiagtighed i Overſattelſen kunde tillade;
den ved Fodmaalet beſtemte Verſeart er ſaaledes neſten altid,
Bogſtavrimene ofte, men Linierimene meget ſſelden vedlige⸗
holdte; og hvor paa enkelte Steder Grundſfriftens for Læs
ſerne uvante Metaphorer maatte beholdes, ere de forklarede
i Anmerkninger underneden. Ligeſom ved Olaf Tryggveſons
Saga, ſaaledes har ogſaa vor berømte Sprogforſker Raſk
viiſt den Beredvillighed at gjennemlaſe nærværende Overſet⸗
telſei Sammenhold med Grundſkriften, hvorved den har vundet
i Overeensſtemmelſe og Rigtighed paa ikke faa Steder, og lige;
ſom ved hin Saga har Overſctteren benyttet Adjunkt Egils⸗
ſons Bearbeidelſe af de i dette Bind værende Viſer, ſom er
beſtemt for den latinſke Overfærtelfe af Sagaerne, ſom Sel;
ſkabet udgiver under Benavnelſen Soripta historica Islan-

dorum, af hvilket Vork to Bind ere udgivne og et tredie
heel færdigt fra Overfætterens Haand. OG

Kjøbenhavn den 288 Januar 1829.

Jomsvikinga Saga.

*

N v
> 1

75 . å
2 5 *
sg:

8 2
9 * 2 ned
5 Maker

62

GP
D.

Her Begynder Jomsvikinga Saga.

Forſte Fortælling.

sr

Mag Gorm, med Tilnavn den Barnloſe, herftede
over Danmark; han var en mægtig Konge og vænne
fæl af fine Mænd, og: havde. allerede regjeret "længe,
den Gang de Begivenheder, ſom her ſkulle fortelles,
foregik. J Garland var paa den Tid en Jarl, ved
Navn Arnfin, ſom havde Riget til Lehn af Kong Karl
den Store; han og Kong Gorm havde draget i Qi:
kingsferd ſammen, og vare gode Venner“ Jarlen
havde en ſmuk Soſter, hvem han elſkede mere end tils
borligt, og avlede et Barn med hende; men dette
holdtes ſkjult, og Jarlen ſendte Folk bort med det,
og paalagde dem, ikke at forlade Barnet, førend de
vidſte, hvad der blev af det. De kom til Danmark,
og da de kom til en Skov, bleve de vaer, at Kong
Gorm og hans Huustrop var i ſamme; de lagde da
Barnet under et Tre, og ſtjulte fig: Om Aftenen
drog Kongen hjem med hele Huustroppen pack tvende
Brodre Halvard og Havard ner, ſom bleve der til⸗
bage. De gik frem til Soden, og da horte de et Barn
' 2 2 Ban

72 Jomsovikinga Saga. 1 E

græde, og gik efter Lyden, men vidſte ikke, hvorledes
det kunde forholde ſig. De fandt dager et Drenge
barn under et Tre, og et ſtort Knytte i Grenene oppe

over det. Barnet var indſpvobt i ſiint Atlaſk, og om
dets Hoved var bundet et Silketorklede, hoori der
fandtes en Guldring af en Trediedeel Unſes Vægt, De
toge Barnet op, og bragte det med ſig, og de kom
forſt hjem, da Kongen og Hofſinderne allerede fade ved
Drikkebordene. De undſkyldte fig for, at de ikke
havde kunnet folge Kongen. hjem, men denne ſagde,

at han ikke vilde regne dem det til Laſt; og nu fortalte
de Kongen, hvad der var hendet dem i Skoven. Kon⸗

gen forlangte at ſee Drengen, og lod ham bringe til

ſig. Han ſyntes vel om ham, og ſagde: aan maa
være af fornem Slegt, og det er en Lykke, at han er
bleven funden.“ Siden lod han Drengen overøfe med

Vand, og give Navn, og han lod ham falde Knud

fordi: Guldringen havde været knyttet i hans Pande,
da han fandtes, hvoraf Kongen fandt det pasſende at
give ham Navn. Han gab ham derneſt en god Amme,
og kaldte ham ſin Son, gjorde vel imod ham, og

elſtede ham meget. Og nu, da det led mod Enden af

Kong Gorms Levedage, og han var bleven gammel,
faldt han i en Sygdom, ſom blev hans Dod; men
førend han dode, bod han fine Frænder og Venner til
ſig , da han troede at forudſee, Hvad ÜUdfald hans
Sygdom vilde faae; han bad dem om, at han maatte
ſelb beſtemme, til hem de efter hans Dod ſkulde :
foværge: Land og Folk; dertil vilde han have deres Til⸗
ladelſe; men han ſagde, at han vilde give Knud hele ſit
Rige og alt det, ſom efter hans Dod kunde forheie

2C. i Jomsvikinga Saga. a 1

hans Værdighed; og formedelſt Kongens Venneſalhed,
da han var inderlig elſket af ſine Mend, tilſtode de
dette, at Kongen ſkulde beſtemme det; og det blev alt⸗
faa” ſaaledes beſluttet. Efter dette dode Kongen.
Knud antog da Regjeringen over Land og Folk og
hele det Rige, ſom Gorm havde beſiddet, og han var
venneſel af fine Mænd. Han avlede en Son, ſom fi
Nabnet Gorm, og var forſt Faldt Gorm den Folke—
ſkye, men, da han var voxen, blev han benævnt
Gorm den Gamle og den Magtige.
| 2. Over Holſeteland * herſkede til den Tid en
Jarl, ved Navn Harald, ſom blev faldt med Tilnavn
Klak⸗ Harald; han var en viis Mand. Han havde en
Datter, ſom hed Thyre, der i Forſtand overgik alle
andre Kvinder, og udlagde Drømme bedre end nogen
anden; hun var ogſaa meget ſmuk. Jarlen fatte i
Henſeende til Landets Sthyrelſe hele fin Lid til fin Dat
ter, og lod hende raade alle Dele med ſig, og han
elffede hende ſerdeles heit. Da nu Gorm var bleven
voxen, og havde antaget Regjeringen, drog han ud
af Landet, og agtede at beile til Harald Jarls Datter,
og det var derhos hans Beſlutning, hvis Jarlen ikke
vilde give ham Datteren, da vilde han med væbnet
Magt angribe ham. Da Harald Jarl og hans Datter
Thyre ſpurgte til Kong Gorms Færd og hans Beſlut—

ning, ſendte de Mænd imod ham, og indbode ham til

et anſeeligt Gilde; han tog imod Indbydelſen, og blev
der holdt i megen Anſeelſe; og da han havde fremført
fit rende for Jarlen, gav denne ham det Spar, at

1) d. e. Holſteen.

6 Jomsbikinga Saga. 2 C.

hun ſkulde ſelb raade derfor ; athi hun er meget for⸗
ſtandigere end jeg“, foiede han til. Og da nu Kon⸗
gen fremførte denne Sag for hende ſelv, da ſvarede
hun faa: „Ei ſkal dette beſluttes denneſinde, men du
ſkal nu drage hjem med gode og anſeelige Forcringer, |
og hvis det er dig meget om at gjøre, at fane mig til⸗
ægte; da ſkal du, ſaaſnart du kommer hjem, lade
bygge et Huus ſaa ſtort omtrent, at det kan være pass
ſende for dig at ſove i; dette Huus ſkal bygges paa et
Sted, hvor der ikke for har ſtaaet noget Huus; i dette
Huus ſkal du da ſove den forſte Vinternat og tre Nat⸗
ter i Trek; huſt faa noie efter, om du drommer noget,
og ſend derneſt Mænd til mig, at de kunne ſige mig
dine Drømmer om du har haft nogle! og da ſkal jeg
beſtemme for dem, om du ſkal fane mig tilegte eller
ikke; men drømmer du intet, faa maa du flade det
Giftermaal ud af dine Tanker. Efter denne deres
Samtale forblev Kong Gorm kun en fort Tid ved Gil:
det, men beredte fig til Hjemreiſen, og var begjerlig
efter at forſoge denne hendes Snildhed og Anordning.
Han drog da hjem efter megen Hedersbeviiszing og
med anſeelige Foræringer. Da han var kommen
hjem, bar han fig i alt ad, ſom hun Havde beſtemt
ham; han lod Huſet bygge, og gik ſiden ind i det,
ligeſom det var beſtemt; og udenfor Huſet lod han
vere tre hundrede væbnede Mænd, og bod dem vaage og
holde Vagt, da det falde ham ind, at der kunde være
Soig under. Nu lagde han fig ned i Sengen, ſom
var anbragt i Huſet, og faldt i Soon, og derpaa
drømte han, og han fov der i dette Huus i tre Natter;
og derefter ſendte han fine Mænd til Jarlen og hans

24. Jomsvikinga Saga. 7

Datter Thyre, og lod dem fortælle hans Drømme: Da
de kom til Jarlen og hans Datter, bleve de vel mod—
tagne, og ſiden fortalte de Jarlens Datter. de Drømme,
ſom Kongen havde haft. Da hun havde hørt Drøm: ,
mene, ſagde hun: Nu kunne J vere her, ſaa lange
ſom J ſelv ville, men J kunne ſige eders Konge, at
jeg vil ægte ham.“ Da de kom hjem, fortalte de
Kongen denne Tidende. Kongen blev munter og vel
tilfreds derover; og kort derefter beredte han fig, med
meget Mandſkab, for at fane Giftermaalet bragt i
Stand. . Han havde en heldig Reiſe, og kom til Hol⸗
ſeteland. Harald Jarl havde faaet. at hore, at han
kom, og lod gjore de bedſte Tilberedelſer til at modtage
ham. Han kom nu og der blev holdt Bryllup, og
Gorm og Thyre elſkede hinanden høit. Ved Gildet
morede man fig ved, at Kong Gorm fortalte fine
Drømme, og Thyre udlagde dem. Kongen. fortalte
da ſaaledes, hvad han havde. drøfnt den førfte Vinter»
nat, og de tre Natter, da han ſov i Huſet; han drømte
nemlig, at han var ude under aaben Himmel, og
ſkuede over hele fit Rige; han ſaae da, at Søen faldt ud
fra Landet ſaa langt, at han ingenſteds kunde folge
den med Hinene, og ſaa ſtort Ebbeſted var der, at
alle Oſundene og Fjordene vare torre; men derefter
ſaae han, at tre hvide Orne ginge op af Soen, og lob
op paa Landet nær ved det Sted, hvor han flod, og
afbede, hvor de kom frem, alt Græsfet ligetil Stub⸗
bene, og derefter ginge de bort. Den anden Drom,
ſom var meget lignende med denne, var ſaaledes, at
det igjen forekom ham, at tre Brne ginge op af Søen;
de vare rode af Farve, og havde ſtore Horn; de afbede,

8 Jomsvikinga Saga. 20

ligeſom de forrige, Gresſet af Jorden, og da de
havde været der i nogen Tid, gik de atter tilbage i
Soen. End dromte han den tredie Drøm, ſom ogſaa
var hine lig: det forekom ham after, at tre Orne ginge
op af Søen, ſom alle vare forte af Farbe, og havde
de allerſtorſte Horn; de vare ogſaa nogen Tid der, og
fore igjen ſamme Vei bort, og gik tilbage i Søen; og
efter det forekom det ham, ſom han horte et Brag ſaa

ſtort, at han tenkte, det kunde høres over hele Dams

mark, og han ſaae, at det forvoldtes af Seen, ſom
ſtyrtede op paa Landet. „Men nu onſker jeg, Dron⸗
ning!“ ſagde han, gat du til Moerſkab for Folkene
udlægger disſe Drømme, og viſer ſaaledes Prove paa
din Forſtand.“ Hun undſlog ſig ikke, men udlagde
Drommene, begyndte forſt med den tidligſte Drøm,
og udlagde den ſaaledes: „De tre hvide Orne, ſom
ginge op af Søen paa Land, betyde tre ſtore Vin⸗
tre, i hvilke der vil falde faa megen Snee, at den vil
tilintetgjure Frugtbarheden over hele Danmark; og
de tre andre Orne, der forekom dig at komme op af
Soen, og ſom vare rode, de betyde tre andre Vintre,
i hvilke der kun vil falde liden Snee, men ſom dog ders
for ikke ville være ubetydelige, efterdi det forekom dig,
at Hrnene afbede Gresſet af Jorden; men de tredie
Drue, ſom ginge op af Havet, og vare forte af Farve,
de betyde trende derpaa folgende Vintre, ſom ville
Blive faa haarde, at alle ville ſige, at de ikke kunne
mindes ſaadanne, og der vil komme ſkrakkeligt Uaar
og Nod over Landet, faa at ingen nogenſinde har ople⸗

vet ſligt. Det, at Ørnene forekom dig at have ſtore

Horn, det betyder, at mange ville blive ſkilte ved

24. Jaonmsvikinga Saga. 9

deres Eiendomme *; men det, at de alle ginge tilbage
i Søen, betyder, at Uaarene ville igjen drage bort fra
Landet og tilbage i Søen, hvorfra Ørnene vare komne;
og at du hørte der et ſtort Brag, da Soden ſtyrtede
mod Land, det bebuder mægtige Mænds ufred, og de
ville modes her i Danmark og holde her Slag og ſtore
Kampe; jeg har ogſaa Formodning om, at nogle af
dine Narbeſlagtede ville deeltage i denne Ufred; og
hvis du havde drømt dette den forſte Nat, ſom du
dromte ſidſt, da vilde denne Ufred have kommet i dine
Dage, og da vilde jeg ikke have ægtet dig; men nu
vil det ikke fade, thi jeg vil kunne raade Bod paa Uaa⸗
ret, ſom alle dine Dromme bebude.“ Efterat nu dette
Gilde var endt, beredte Kong Gorm og Dronning
Thyre ſig til Hjemreiſen, og lode mange Skibe lade
med Korn og andre Fodemidler, og forte ſaaledes Over⸗
flodighed til Danmark; og ſaaledes gjorde de fra den
Tid af hver Sommer, indtil Uaaret, ſom hun havde
forudſagt, indtraf; og da det kom, fkadede det hver⸗
ken dem ſelv, da de havde forberedt fig, heller ikke
Folket omkring dem i Danmark, thi de meddeelte deraf

megen Overflodighed til alle deres Underſaatter, og
Thyre anſaaes for den forſtandigſte Kvinde, ſom
nogenſinde er kommen til Danmark, og blev kaldt
Danmarks Bod eller Frelſe. Kong Gorm og Dron⸗
ning Thyre havde to Sonner, af hoilke den eldſte hed
Knud, den yngſte Harald; de vare begge haabefulde
Mænd, men Knud blev i ſin Ungdom holde for den
viſeſte, og han overgik i Skjonhed ſaavelſom i Færdig:

9 Grundſeriften: ville blive hornüngar af det, de eie.

10 Jomsvikinga Saga. 3 C.

heder og alle Idratter de fleſte, ſom paa den Tid vare:
i Anſeelſe. Han havde hvidt Haar, og var i Mans
dighed alle overlegen. Han voxte op hos ſin Bedſtefa⸗
der Jarlen Klak-Harald, ſom opfoſtrede ham, og
elffede ham hoit; han var ogſaa venneſal i fin Op⸗
vært Men Harald. blev opfsdt hjemme ved fin Fa⸗
ders Hof; han var meget yngre end fin Broder, og
var tidlig vild og heftig og ond at omgaaes, hvorfor
han i fin Opvaxt var kun lidet yndet. | |
3. Det fortælles nu, at Kong Gorm engang
ſendte Mænd til fin Svigerfader Harald Jarl, med
det Wrende, at byde ham til Julegilde hos ſig. Jar⸗
len tog vel imod Indbydelſen, og lovede at komme om
Vinteren til Gildet; og derefter droge Kongens Mænd
tilbage, og berettede Kongen, at Jarlen kunde ventes
til Gildet. Og da nu den Tid kom, da Jarlen ſkulde
berede ſig til Bortreiſen, udvalgte han ſig et ſaadant
Folge, ſom ham ſyntes bedſt, til Gildet, men det
fortælles ikke, hvor meget Mandſkab han havde med
ſig. De droge nu Veien frem, indtil de naaede til Lim⸗
fjorden; da ſaae de et Tra ſtaae der, ſom de fandt at
være af en meget underlig Beſkaffenhed; paa Træet
groede der meget ſmaae Wbler, ſom endnu vare grønne,
og Træet: var tildeels i Blomſter, men under ſamme
laae der andre Æbler, ſom vare baade gamle og ſtore.
De undredes meget derover, og Jarlen ſagde, at han
fandt det meget beſynderligt, at der paa den Tid af

Aaret vare grønne Wbler, da man endnu fane under

Træet dem, ſom havde voxet om Sommeren. «Og
vi mage derfor,” ſagde Jarlen, vende tilbage, og
ikke drage. langere.“ Det ſiges nu, at han med hele

sk ERR Jomsvikinga Saga. 11

ſit Folge drog tilbage, og fortſatte Reiſen, indtil de
kom hjem, og Jarlen forblev det Aar rolig hjemme
med ſin Huustrop. Kongen fandt det beſynderligt, at
Jarlen ikke kom, men troede imidlertid, at han maatte
have fanget nogen nødvendig: Hindring. Der foregik
nu intet merkeligt den Sommer; men da Vinteren
igjen kom, ſendte Kongen atter fine Mænd til Holſete—
land, at indbyde fin Svigerfader til Julegilde ligeſom
den forrige Gang, og, kort at berette, Jarlen lover
atter at komme, og de Üdſendte droge hjem, og for:
talte Kongen Udfaldet af deres Wrende. Da Tiden
nu kom, drog Jarlen hjemmefra med ſit Folge, og de
fortſatte atter Reiſen ligetil Limfjorden; de beſtege nu
et Skib, og agtede at fare over Fjorden; og det fortel⸗
les, at de forte nogle Tævehunde med fig, ſom gik med
Hvalpe; men da de vare komne om Bord paa Skibet,
forekom det Jarlen, ſom Hvalpene gjoede i Hundene,
men Hundene taug. Dette ſyntes Jarlen, ſaavel ſom
dem alle, at være et ſtort Under, og han ſagde, at han
nu ikke vilde fortſette Reiſen; de vendte da tilbage,
og droge hjem, og vare hjemme den Juul. Tiden led
nu frem, indtil den tredie Vinter kom, og da ſendte
Kongen atter Mænd, for at byde Jarlen til Julegilde.
Denne lovede at komme, og de Udfendte droge tilbage,
og fortalte Köngen Wrendets ÜUdfald. Atter beredte
Jarlen ſig til Bortreiſen, og da Tiden kom, begav
han fig paa: Veien med fit Folge, og de fortſatte atter
Reiſen ligetil Limfjorden, og havde en heldig Reiſe, og
kom over Fjorden. Det var da ud paa Eftermidda⸗
gen, hvorfor de beſluttede at forblive der ved Fjorden:
om Ratten. Der forekom dem da et Syn, font de

12 NES Jomsvikinga Saga. LY SR

fandt at have noget Markeligt at betyde; de fane nem⸗
lig en Bolge reiſe ſig indenfor i Fjorden og en anden
udenfor, og de gik imod hinanden; disſe Bølger vare
fore, og der blev et ſterkt Bulder, da de mødtes og
ſtodte ſammen, og der opſtod et heit Brag, og i det
ſamme forekom det dem, at Vandet deraf blev blodigt.
Da ſagde Jarlen: „Dette ere ſtore Varsler, og vi
ville nu vende tilbage, og jeg vil ikke drage til Gildet.“
De gjorde nu ſaa, og droge hjem, og Jarlen var
hjemme den Juul. Men paa den anden Side blev
Kongen meget vred over, at Jarlen ingenſinde var
kommen efter hans Indbydelſer, da han ikke vidſte
Grunden til hans ÜUdeblivelſe. Om Vinteren fattede
Kong Gorm derfor den Beſlutning, at hærje paa fin
Svigerfader Harald Jarls Rige, da han fandt, at
han havde meget trodfet hans hæderlige Indbydelſe, i
det han ikke en eneſte Gang var kommen, da det var
beſtemt, og han holdt for, at Jarlen derved havde
beſkemmet ham meget. Denne Kong Gorms Beſlut—
ning fik Dronning Thyre at vide, og hun afraadede
da fra ſammes Udførelfe: „Det anſtaager dig ikke,“
ſagde hun, «formedelſt eders Slagtſkab og Svoger—
ſkab, at paaføre ham Ufred, og der er meget bedre
Raad for denne Sag;” og ved Dronningens Overta⸗
lelſer formildedes Kongens Vrede noget, og der blev
intet af Krigstoget. Der blev ſiden tagen den Beſlut⸗
ning, at Kong Gorm ſendte ſine Mend efter Jarlen,
for at faae at vide, hvad Grunden var til Jarlens
Udeblivelſe. Dette Raad havde Dronningen givet, at
Svogrene forſt ſkulde komme ſammen, og tales ved,
for at ſee, hvorledes det forholdt fig. Kongens Udſen⸗

3 C. Jomsvikinga Saga. 13

dinge kom nu til Jarlen, og fremførte Kongens
rende, og Jarlen gjorde fig nu i Haft færdig, og
kom til Kongen med et anſeeligt Folge. Kongen tog
temmelig koldt imod fin Svigerfader, og de gik dernaſt
ind i Taleſtuen; og da de vare komne der, ſpurgte
Kongen Jarlen med disſe Ord: «Hvad er Grunden
til,“ ſagde han, at du ingenſinde kom, da jeg bod
dig til mig, og beſkemmede ſaaledes mig og min Ind—
bydelſe?“ Jarlen ſvarede, og ſagde, at han ikke havde
gjort det, for at beſtkemme ham, ved ingenſinde at
komme til Gildet, men at der vare andre Aarſager der—
til, og han fortalte nu Kongen de Undere, ſom de
havde ſeet, og ſom bleve for omtalte; og derpaa ſagde
Jarlen, at han vilde forklare for Kongen; "hvis han
onſkede at vide det, hvad han troede; at disſe ſtore Un⸗
dere betydede eller varslede. Dette tilſtod Kongen.
Jarlen ſagde derpaa: „Jeg maa da begynde med det,

at vi fane Treet ved Hoivinter med grenne og ſmaae
Æbler, men gamle: og ſtore Wbler laae underneden
ſamme; det troer jeg maa bebude Troesforandring,
ſom vil komme i disſe Lande, og den nye Religion vil
være mere blomſtrende, og den betegnes ved de ſmukke
AEbler; men den Religion, ſom hidtil har herſket her,
betegnes ved de gamle Wbler, ſom laae nede paa Jor—
den, og ville der raadne og blive ganſke til Stov; ſaa⸗
ledes vil ogſaa denne Religion nedlægges, naar den
anden kommer i Landene, og den vil da tilintetgjores
og ganſte forſpinde, ligeſom Morket for Lyſet. Det
andet Under var det, at vi horte Hvalpene gjoe i Ta⸗
vehundene, det troer jeg vil bebude, at de Menneſker,
ſom ere yngre af Alder, ville tage Ordet fra de Leldre,

—

14 Jaomssoikinga Saga. 3C.

og ville tidlig ſnakke med, og det vil blive at vente,
at de fane ikke mindre Deel i Raadene, ſkjont de
Aeldre ofte ere mere forfarne; men jeg troer, at de,
ſom dette gjelder om, endnu ikke ere komne til Verden,
thi de Hvalpe gjsede, ſom endnu ikke vare fodte, men
Tevehundene taug. Det var det tredie Under, da vi
ſaae Bølgerne reiſe fig imod hinanden, den ene inden⸗
for i Fjorden, og den anden udenfor, og de mødtes
midfjords, og ſtyrtede i hinanden, og Vandet blev
blodigt af deres heftige Sammenſtosd; det troer jeg
bebuder Uenighed imellem Stormend her indenlands,
og deraf vil opſtaae ſtore Kampe og megen Ufred, og
det er ſikkert at vente, at denne Krig vil for en Deel
fores paa Limfjorden, hvor disſe Varsler, ſom jeg nu
har opregnet, bares os for.“ Kongen lod ſig Jarlens
Ord vel befalde, og fandt, at han var meget viis, og
derefter gav han ham Sikkerhed og Fred, og lod nu ſin
Brede imod ham fare. Men det fortælles, at Kong
Gorm, for han og Jarlen ginge ſammen i Taleſtuen,
havde fat Mænd til at anfalde Jarlen med Vaaben,

huis han fandt, at denne af Ligegyldighed eller Hov—
mod havde undladt at drage til Gildet, og ikke en eneſte
Gang var kommen, naar han havde budet ham,
hvorom han troede at fane Vished, naar han kom til
at tale med ham; men nu fandt Kongen, at der var
Grund til, at han ikke var kommen. Kongen og Jar⸗
len ginge nu bort fra Modet, og derefter var Jarlen
der hos ham i nogen Tid i megen Anſeelſe, men ſiden
ſkiltes Svogrene forligte og gode Venner, og Jarlen
fik ved fin Bortreiſe anſeelige Foreringer af Kon⸗
gen, og han drog nu derfra igjen med fit Folge, og

-

4 C. | Jomsvikinga Saga. ; 15

fortſatte Reiſen, til han kom hjem. Men ikke lange
derefter drog Harald Jarl ſydefter, og kom til Sar:
land, og antog e og kom aldrig ſiden
tilbage til ſit Rige. a

4. Nu er det at forte om Kong Gorm og
hans Son Harald, at de bleve uenige, ſaaſnart Has
rald var bleven voxen og kommen noget til Krafter;
Kong Gorm tog da den Beſlutning, at han gav ham
nogle Skibe, og fik ham ſaaledes bort. Harald var
hoer Vinter i Danmark, og havde der fit Tilholdſted.
Og da det havde gaaet ſaaledes en Tid, fortælles det,
at Harald bad ſin Fader Kong Gorm om, at han vilde
give ham ſaadanne Eiendomme og ſaadant Rige at
beſidde og beſtyre, ſom hans Bedſtefader Klak-Harald
havde givet Knud; men han fif ikke af fin Fader, hvad
han forlangte; og fra den Tid figes det at der opſtod
ſtor Forbittrelſe imellem Brødrene Knud og Harald,
og Harald ſyntes, at der i alle Henſeender blev gjort
ſtor Forſkjel imellem dem, og bar Formodning om, at
der for Eftertiden ikke vilde blive gjort mindre For⸗
ſkjel. Det fortælles ogſaa, at Harald engang ikke
kom om Hoſten hjem til Danmark, ſom han pleiede,
da han beſtandig opholdt fig der om Vinteren, og han
havde herjet den Sommer i Hſterlandene. Men et
andet Sagn beretter, at Kong Gorm ſendte Folk til
Holſeteland, at byde hans Son Knud til ham til Ju⸗
legilde; og da Tiden kom, drog Knud hjemmefra med
fit Folge, og havde tre Skibe, og han havde indrettet
fin Reiſe ſaaledes, at han kom i Limfjorden Dagen for
Juul, ſilde paa Dagen. Og ſamme Aften kom hans
Broder Harald der med ni eller ti Skibe; han var kom—

16 Jomsvikinga Saga. 5 C. |

men fra Hſterſoen, hvor han havde ligget paa is
kingsferd om Sommeren. Harald blev nu vaer, at
hans Broder Knud laae der med tre Skibe, og han
mindedes nu al den Misforſtaaelſe, ſom havde været
imellem dem; han bod da fine Mænd at ifore fig deres
Ruſtninger og gribe til Vaaben: „Og nu ſkal det,“
ſagde han, «komme til en Endelighed imellem mig og
min Broder Knud.“ Knud markede nu ſin Broder
Haralds Forehavende og Beſlutning, og agtede at
verge fig; ſtjont han havde mindre Mandſkab; de
grebe da til deres Vaaben; og beredte fig til Forſpar,
og Knud opmuntrede fine Folk. Harald lagde nu til
dem paa alle Sider, og det kom ſtrax til Slag imellem
Brødrene; og det var felve Juleaften de ſloges. Stri—
dens Udfald blev, at Knud faldt og hele hans Mands
ſkab eller dog det meſte af ſamme, thi Harald benyt⸗
tede fig af den Overmagt, han havde.

5. Efterat dette var feet, drog Harald lige til
Kong Gorms Opholdſted, og kom der ſilde om Afte⸗
nen, og de ginge fuldt væbnede til Kongens Gaard;
og det er ſomme kyndige Mænds Sagn, at Harald
ſogte Raad, da han ikke ſelv kunde finde paa, hvorle⸗
des han ſkulde bære fig ad med at berette fin Fader
denne Tidende, fordi Kong Gorm havde gjort det hoi⸗
tidelige Løfte, at han vilde dræbe den, ſom berettede
ham hans Son Knuds Dod. Harald ſendte da ſin
Foſtbroder, ſom hed Hauk, til ſin Moder, og lod
hende anmode om, at give ham noget Raad, hvorle—
des han kunde komme ud af denne Vanſkelighed. Kort
efter kom Harald ſelv til fin Moder, fortalte hende
Tidenden, og ſpurgte hende om Raad; men hun gav

| 3 C. Jomsvikinga Saga. 17

ham det Raad, at han fiulde felv drage til fin Fader,
og fortælle ham den Tidende, at to Hoge havde ſtredet
mod hinanden, og den ene var ganſke hvid, men den
anden graa, og begge vare dog fortrinlige, men faa"
endtes Striden mellem dem, at den hoide blev feldet,
og det holdtes for et ſtort Tab. Efter dette gik Has
rald bort til ſine Folk, og for nogen tenkte derpaa,
gik han til ſin Faders Hal, hvori denne ſad og drak
med fine Hofſinder; de ſade juſt ved Bordene. Harald
| gik da ind i Hallen for ſin Fader, og fortalte ham om
Hogene, ligeſom hans Moder havde raadet ham, og
fluttede fin. Tale med, at den hvide Hog nu var død.
Da han: havde fagt det, forlod han svieblikkelig Salen,
og gif derpaa atter til fin Moder. Det omtales ikke,
hvor han og hans Mend havde Herberge om Natten;
men Kong Gorm forſtod ikke, faa vidt Folk kunde merke,
Meningen af det, ſom hans Son havde ſagt ham;
men Kongen drak ſaa længe ham ſyntes, og gik ſiden
at ſobe. Men om Natten, da alle Folk vare gangne
bort fra Hallen og til Sengs, gik Dronning Thyre
med fine Mand til, og lod nedtage hele Hallens Der
kledning, og ſiden fod hun Hallen betrakke overalt
iſteden med ſorte Tapetſerier. Dette gjorde hun, fordi
det var kloge Folks Raad i den Tid, naar Folk ſpurgte
ſorgelige Budſkaber, da ikke at fortælle dem med Ord,
men at bere ſig ad, ſaaledes ſom hun nu lod gjore.
Gorm den Gamle ſtod nu op om Morgenen, gik til fit
Hoiſede, og ſatte ſig ned, og han agtede nu at begynde
at drikke. Men da han gik ind i Hallen, og ſatte ſig
i fit Hoiſade, og vilde begynde at drikke, betragtede
D. S. | B

18 Jomsvikinga Saga. 66.

han, i det han gik igjennem Salen, Væggene i Hallen
og den for omtalte Bekledning paa ſamme. Thyre ſad
i det andet Hsifæde ved Siden af Kongen. Kongen
tog da til Orde, og ſagde: „Dette maa være din For⸗
anſtaltning, Thyre! at Hallen er ſaaledes betrukken.“
„Hvorfor ſynes det dig rimeligt, Herre!“ ſagde hun.
Fordi,” ſvarede Kongen, at du derved vil tilkjende⸗
give mig min Son Knuds Dod.“ „Den tilkjendegiver
du mig,“ ſagde Dronningen. Kong Gorm havde
ſtaaet oppe foran Hoiſcdet, da de begyndte denne
Samtale, men nu fatte han fig haardt ned, og ſpa⸗
rede intet, og faldt tilbage imod Veggen, og lod ſit
Liv. Kongen bled ſiden baaren bort derfra; og begra—
vet, og der blev en Hoi opkaſtet over ham efter Dron⸗
ning Thyres Foranſtaltning. Da havde han været
Konge over de Danſke neſten i hundrede Aar. Der⸗
efter ſendte Thyre Bud til ſin Son Harald, at han
ſkulde komme hjem med hele ſit Mandſkab og drikke
Arveol efter fin Fader. Han gjorde nu faa, og Arve
"øllet blev baade godt og anſeeligt, og derefter antog

Harald Regjeringen over Land og Folk og hele det
Niger ſom hans Fader havde beſiddet; og han holdt.
derpaa Thing med Folket, og de Dauſcke toge ham da
til Konge over hele det Rige, ſom hans Fader Kong
Gorm havde eiet. Han fad nu nogle Aar i Fred,

ftyrede fit Rige med Hæder og Anſeelſe, og var en 2

ſtreng og dygtig Hovding og venneſel.

6. Der fortelles fremdeles om en Mandy bed
Navn Hakon, ſom var en Son af Sigurd Lade⸗Jarl;
han havde fit Hjem og fin Slægt i Norge. Han troede
ſig berettiget til et Rige i Norge, at vere Jarl over

6C. Jonmsvoikinga Saga. N

fire Fylker. Men i den Tid herſtede Harald Graafeld
ober Norge tilligemed fin Moder Gunhild, ſom blev
kaldt Kongemoder, og de tillode ikke Hakon at regfere
eller beſidde hele fit Rige. Men han bilde intet have,
naar han ikke kunde raade det hele, og han drog der⸗
for bort fra Landet med betydeligt Mandſkab; han
havde ti Skibe med ſig fra Norge. Siden drog han
i Bifingsfærd, og hærjede. vidt omkring om Somme
ren, men om Hoſten kom han til Danmark med ſine
Skibe og Folk, og indgik Benſkabsforbindelſe med
den danſke Konge, og bad om, at han maatte have
ſit Tilholdſted i hans Rige, og opholde ſig der om
Vinteren. Kong Harald optog dette ſerdeles vel, og
indbod ham med et halvt hundrede Mand. til Ophold
ved ſit Hof. Hakon tog imod Indbydelſen, og drog
til Kongen med. dette Mandſkab, og fkaffede fit oorige …
Folk Ophold der i Danmark. Det fortelles ogſaa,
at Knud Gormſon havde efterladt fig en Son, ſom
hed Harald, og blev Faldt med Tilnabn Guld-Harald.
Han kom ikke mange Dage derefter til Danmark med,
ti Skibe; han havde herjet vide om Land, og forhver⸗
vet ſig betydelig Rigdom, og agtede nu at opholde ſig

om Vinteren hos fin Frende Harald Gormſon og have

der ſit Tilholdſted. Kong Harald tog vel imod ſin
Frænde og Nabne, og bod ham hjen til fig med lige—
ſaa mange Folk, ſom Hakon forud var kommen der
med, og Harald tog imod Indbydelſen. Hakon og
Guld⸗Harald vare der nu begge om Vinteren, og
bleve holdte i ſtor Anſeelſe af den danſke Konge. Da
e om Vinteren kom, gjordes der endnu ſtorre
B 2

—

20 Jomsovikinga Saga. 6E.

Anrettelſer til Gilde end hidtil, ſaavel i Henſeende til
Drikkevarer og Fodemidler, ſom ogſaa i Henſeende til
den Mængde Menneſker, ſom bleve indbudne did til
Julen. Det fortælles, at man ved Drikkelauget
"havde fin Moerſkab af at ſporge hinanden, om der var
nogen Konge i Norden, ſom viſte mere Pragt eller
Rundhed i fine Gjaſtebude end Harald Gormſon; og
alle vare enige i, at der var ingen Konge ham lig i
hele Verdens nordre Part, og ſaa vidt ſom den danſke
Tunge taltes. Men der var en Mand ved Hoffet, ſom
ikke ſyntes derom, og ingen Deel tog i denne Samtale,
det var nemlig Jarlen Hakon Sigurdſon. Men det
er, ſom Ordſproget lyder, at mange ere Kongens
Bren, og det blev ſtrax fortalt Kongen, at Hakon ikke
havde deeltaget i at beromme ham, da alle ellers vare
enige deri. Da nu Natten var forloben, lod Harald

Gormſon Hakon Jarl og Guld⸗Harald falde til ſig, og

de tre ginge nu ſammen til en Samtale; og da de vare
komne ſammen, ſpurgte Kongen Hakon, om han havde
ſagt, at han ikke var den ſtorſte Konge i Norden, thi
der var ham faa fortalt. Hertil ſoarede Jarlen: „Jeg
ſagde hoerken til eller fra, Herre! da de andre vare
meſt ivrige i at tale derom, men jeg deeltog ikke i deres
Samtale, og jeg troer mig fagløs i dette.” „Da vil
jeg dog vide,” ſagde Kongen, ;, hvad Grund du har
for dig, at du ikke heri er af ſamme Tanker ſom
andre.“ „Det er vanſkeligt, Herre!“ ſagde Jarlen,
gat tale om ſligt, men aldrig kan jeg holde den Mand
for ſtorre, ſom lader en anden have Skatterne af fine
Lande, og ſaaledes har det gaaet længe, og den, font
eier dem, har ikke Magt til at krave dem.“ Da taug

Ø

* Jomsvikinga Saga. 21

Kongen en Stund, og tog derneſt til Orde, og ſagde:
„Jeg har nu overveiet, at du har ſagt fandt, og fun
det Grund dertil; men ei vil man kunne kalde dig den
viſeſte Jarl og min bedſte Ven, om du ikke giver mig
et Raad, ſom kan hjælpe imod Gunhilds Son Harald
Graafeld, thi jeg indſeer vel, at det er ham, du ſigter
til.“ „Allene derved,” ſvarede Jarlen, kan din Ans
ſeelſe tiltage ved denne Indbydelſe til mig og din
Frende Guld⸗Harald, hvis du herefter kan anſees for
en ſtorre Konge end tilforn, og lad os derfor alle i
Forening fatte et Raad, ſom vi kunne finde godt, og
hvorved vi alle kunne vente vor Hader forøget!” „Gio
du da Raadet,” ſagde Kongen, nog lad det fees, at
du med Rette kaldes viis og raadſnild!“ Hertil ſva—

rede Hakon: Hvis det ſkal overlades til mig at give
Raadet; da har jeg nu betankt det,“ ſagde han; ader
ſtal afſendes nogle Mænd pad eet velbemandet Sfib til
Harald Graafeld, hyilke ſtulle bringe ham ſaadant
Budſkab, at J, for, faa meget det ſtaaer til eder, at
hædre. ham, byder ham hid, dog ikke med meget Mand:
ſkab, til et anſeeligt Gjaſtebud, og lad faa ſige ham,
at hvad der hidtil har været eder imellem, det ville J
nu ſelb kunne komme overeens om, naar J komme
ſammen; ogſaa ſkal du lade tilføie,” vedblev han, gat
du agter at beile til hans Moder Gunhild, men jeg
kjender hendes Sind i ſaa Henſeende, ſkjont hun er
noget til Alders, at hun da vil gjore ſig al Umage for
at tilſtynde fin Son til Reiſen, naar det bliver til
foiet, thi hun har længe ſyntes noget giftelyſten. Vi
ſkulle da paatage os at beſorge Reſten, men du ſkal
tilſtaae din Frende Guld- Harald Halften af Norge,

22 Jauomsvikinga Saga. 7 C.

og Halften mig, derſom vi kunne fane Harald Graa⸗
feld faget af Dage, uden at du behøver at være til⸗
ſtede med dine Mend; men jeg gjor dig derimod det
Lofte, og det ſamme gjør Guld-Harald, at du ſtal
have folgende Skatter af Norge, ſom jeg nu vil
opregne; vi love nemlig at udrede, hvis Landet bliver
vort, hundrede Mark Guld og treſindstyve Falke, og
hvis. dette fager ſaaledes Fremgang, ſom jeg nu har
foreſlaaet, da ville vi alle tiltage i Magt og Anſeelſe.“
Kong Harald ſagde: „Dette Raad ſynes mig vil kunne
lede til noget, og dette ſkal ſaa fee og iverkſattes,
om det vil lade fig udfore.“ Ogſaa Guld⸗ Harald ſyn⸗
tes ſerdeles vel om dette Anſlag, og de ginge nu fra
Forſamlingen. Kong Harald lod et Skib gjøre færdigt,
inden nogen tenkte derpaa, det var en ſtor Snekke,
ſom han beſatte med treſindstyve Mand; de fore der⸗
paa bort, ſaaſnart de vare færdige, havde en heldig
Reiſe, og traf Kong Harald Graafeld i Norge; de
fremførte det dem overdragne rende for ham, og
bragte Frieriet paa Bane hos Gunhild, at Kong Ha⸗
rald Gormſon agtede at beile til hende, og, da hun
horte det, gik det ſom Hakon formodede, at hun til⸗
ſkyndte ån Son Harald til Reiſen: og det bedſte blis
ver,“ ſagde hun, gat du ſkynder dig afſted; thi jeg
ſkal beſtyre Landet imedens, og det formoder jeg kan
være tilſtrekkeligt for faa kort en Tid, og ſkynd dig
med Reiſen faa meget ſom mueligt!“ Derefter droge
Harald Gormſons Üdſendinge tilbage; og havde en hel⸗
dig Hjemreiſe, og de berettede Kongen, at eke
Gragfeld kunde ventes der.

7. Hakon og Guld— Harald fremſatte nu deres

7C. Jonsvikinga Saga. 23

Skibe, og Harald Gormſon beſtyrkede dem ſaaledes,
at de ialt havde treſindstybe Skibe. De laae da paa
! Vandet helt beredte til Slag, og agtede at tage imod
Harald Graafeld, hois han kom. Han brød ikke fit
givne Lofte om at møde; og hans havde to ſtore Skibe
og fire hundrede Mand, og narede ingenſomhelſt Frygt.
De mødtes ved Hals i Limfjorden. Hakon ſagde, at han
ikke ſyntes om at lægge til med mange Skibe, hvor
der kun behovedes lidet: „Og for at ſige min Mening
ligefrem,” føjede han til, eſaa finder jeg det meget
betenkeligt for mig at drage imod Harald Graafeld for
vort Slegtſkabs Skyld, men jeg under dig meget vel
denne Seier.“ Det fortelles ogſaa, at Harald, da
han i Hakon havde en ſnedigere Mand for ſig , lod
ſig af denne tilſkynde dertil. Guld⸗Harald lagde da
med tredive Skibe imod fin Nabne, og lod raabe
Krigsraab, og de ſage fig nu pludſelig indviklede i
Kamp, thi de ventede aldeles ingen Ufred; men de
vergede fig dog vel og mandig. Hakon Jarl lod fig
ikke tilſyne ved Slaget imellem de tvende Nabner, og
han tilbageholdt ogſaa den Deel af Flaaden, ſom var
forbleven hos ham. Da Kong Harald Graafeld var
ſtedt i denne Fare, og merkede, at der var Svig
under, og forudſaae, hvad Udfaldet vilde blive , da
ſagde han: „Det fornoier mig, min Navnet, at: jeg
feer, at din Seier ikke vil blive langvarig, om du end
felder mig, thi jeg veed, at dette er Hakon Jarls
Raad, ſom her nu iverkſattes, os ſaaſnart jeg er dod,
kommer han ſtrax imod dig, og draber dig ſtrax efter,
og havner ſaaledes os. Og det fortelles nu, at
Kong Harald Graafeld faldt i Slaget tilligemed den

24 Jomsvikinga Sagg. 7 C.

ſtorſte Deel af hans Mandſkab, og ſaaledes endte han

ſine Levedage. Da hapde han regſeret over Norge i
femten Aar i Forbindelſe med fine Brødre og fin Mos
der Gunhild. Saaſnart Hakon Jarl ſpurgte dette,
giorde han et haardt Angreb paa Guld-Harald, da
han og hans Folk vare mindſt beredte derpaa, og bod
Haralds Folk de Vilkaar, om de heller vilde holde
Slag imod ham, eller overgive Guld⸗Harald til ham,
og han ſagde, at han vilde havne fin Frende Harald
Graafeld. De foretrak, ikke at ſlaaes imod Hakon,
thi de vidſte, at Kong Harald Gormſon vilde, at 2
Guld⸗Harald ſkulde dræbes; og det havde været en

hemmelig Aftale imellem ham og Hakon, hvad ſom nu

viſte ſig. "Guld Harald blev da tagen fangen, fort
bort i Skoven og hengt. Nu drog Hakon Jarl der⸗
neſt til Harald Gormſon, og underkaſtede fig hans
Dom, fordi han havde drabt haus Frende Gul: Har 5
i rald, men dog var dette blot allene Forſtillelſe, thi
det var i Grunden begges fælles Anſlag. Kong Ha⸗
raldidomte ham, at han ſkulde være ſkyldig at drage til
Danmark een Gang, og udbyde Leding over hele Norge,
og komme ham til Hjælp, naar han troede at have
Hjælp nodig, men ſtedſe ſelv at komme, naar han
ſendte ham Bud, og vilde ſporge ham til Raads; han
ſkulde ogſaa betale: alle de for omtalte Skatter. Og
førend han og Hakon ffiltes, tog denne det Guld, ſom
Guld⸗Harald havde eiet, og hvoraf han hadde faaet
Naon og var bleven faldt Guld⸗ Harald; dette Guld
habde han fort fra de ſydlige Lande, det var ſaa meget,
ut det fyldte to Kiſter ſaa ſtore, at to Mand ikke kunde
lofte mere. Alt dette Guld tog nu Jarlen i Bytte, og

BE. Jomsvikinga Saga. 25

betalte Kong Harald deraf Skat for de tre paafolgende
Aar, ſigende, at han ikke nogenſinde vilde blive bedre
i Stand til at betale Skatten end nu. Kong Harald
tog vel imod det. De fkiltes derpaa, og Hakon drog
bort fra Danmark, og begav fig til Norge. Han drog
ſtrax til Gunhild Kongemoder, og ſagde hende, at
han Havde hævnet hendes Son Harald Graafeld og
dræbt Guld⸗Harald, og desuden, at han ſkulde hilſe
hende fra Harald Gormſon, at han inderlig onſkede,
at hun ſtulde drage til ham med et anſeeligt Folge, da
han vilde ægte hende; men dette var i Grunden Has
ralds og Hakons fælles oplagte Raad, og det tillige,
hvis hun gif i denne Snare, og kom til Danmark,
da havde de fat. Mand til ſtrax at drebe hende. Det
vifte fig nu, ſom mange ſagde, at hun ſyntes at være
noget giftelyſten; thi hun drog nu bort fra Landet med
tre Skibe og treſindstyve Mand paa hvert. Hun reiſte
nu uafbrudt, indtil hun kom til Danmark; og da det
ſpurgtes, at Gunhild var kommen til Landet, lod
Harald kjere Vogne imod hende og hendes Folk, og
hun blev ſtrax fat i en pragtig Vogn, og man ſagde
hende, at der hos Kongen var anrettet et koſteligt
Gilde for hende. De kjorte med hende om Dagen; og
om Aftenen, da det var bleven morkt, kom de ikke til
Kongens Hal, men i det Sted var der et ſtort Mo⸗
rads for dem; og de grebe da fat i Gunhild, og trak
hende af Vognen, og handlede noget .
— ͤ v / Tb 5 Sin SS ØE Bed
ſiden ud i Moradſet, og druknede hende der, og faales
des lod hun fit Liv; og det Sted kaldes ſiden Gunhilds
Moſe. Derefter droge de bort, kom hjem til Kongen,

J

26 Jomsvikinga Saga, . 80

og fortalte ham, hvad der var ſkeet. 0 ſagde:
„Da have J gjort vel; der har hun nu den Hader,
ſom jeg tiltenkte hende.“ Kong Harald og Hakon ;
Jarl fade nu nogle Aar i god Ro, og der var nu Fred
imellem Landene Norge og Danmark. De vare i færs
deles god Venſtabs Forſtagelſe, og Hakon Jarl ſendte |
Kong Harald et Halvaar treſindstyve Falke, og fod fig
forlyde med, at han ſyntes bedre om, heller at betale
ſin Skyld i eet Aar og ikke hvert Aar. ant
8. J den Tid regjerede Keiſer Otto, med Til
navnet den Rede, over Saxland og Peituland, tillige⸗
med ſine to Jarler ürge⸗Thrjot og Brimiskjar. Det
fortælles, at Keiſer Otto en Juul gjorde det hoitide⸗
lige Lofte, at han vilde drage til Danmark tre Somre
efter hinanden, om det behsvedes, og kriſtne hele
Danmark, hvis han kunde fage det udført; og efter dette
Løfte ſamler Keiſeren Folk til denne Ferd. Da Has
rald Gormſon ſpurgte dette; og fik at vide, at Keiſe⸗
ren havde en meget betydelig Styrke, afſendte han
ſtrax treſindstyve Mand paa en Snekke til Norge til
Hakon Jarl, og bod dem at ſige ſaaledes til Jarlen,
at Kongen vilde aldrig mere end nu komme til at
behove, at han udbød Leding over hele Norge, og kom
ham til Hjelp. Kongens Udſendinge droge bort, kom
til Norge, forkyndte Jarlen Kongens Budſkab, og
droge ſiden tilbage. Hakon Jarl tog ſig ſtrax af denne
Sag, og fandt, at Nodvendigheden krævede, at Fol⸗
ket i Danmark og andre nordiſke Lande ikke bleve
tvungne til at antage Kriſtendommen, og afſtaae fra
deres Fadres Tro og Skikke. Han ſamlede da i en
Daft nogle Folk, men vilde have fadet flere, Hvis Les

8

8C. Jomsvikinga Saga. 27

dingen havde været fuldſtendig, og der havde været
given længere Friſt. Jarlen begav fig ſtrax paa Veien,
ſaaſnart han var færdig, med hundrede Skibe; men
ſenere hen paa Sommeren kom der atter Mænd. fra
Norge med betydeligt Mandſtab, ſom ſtodte til Hakon
Jarl. Nu drog Hakon Jarl afſted, men havde ikke
den heldigſte Reiſe; og da han kom til Danmark,
ſpurgte Kong Harald det, og blev meget glad, og drog
ham ſtrax imode ... med inderlig Glæde; og anret⸗
tede et Gilde. . og de toge den Beſlutning,
at de droge imod Keiſer Otto med ſaa meget Mands
fſfab, ſom da var ſammentrukket over hele Danmark,
og over denne Her vare Kong Harald og Hakon Jarl
de bverſte Hovdinger, og de droge nu, indtil de traf
Keiſeren. De modtes til Soes, og det kom ſtrax til
Slag imellem dem, og der bleb en meget ſkarp Strid.
De ſtrede hele Dagen igjennem, og der faldt meget
Mandſkab paa begge Sider, men dog flere pan Keiſe—
rens. Da det begyndte at blive Nat, gjorde de en
Stilſtand paa tre Dage imellem ſig, og lagde ti Land,
og beredte fig: paa begge Sider.” Og da nu de tre
Dage vare forlobne, ginge Keiſer Ottos og Kong Ha⸗
ralds og Hakon Jarls Fylkinger ſammen, og ſloges
nu paa Land, og Kampen faldt nu Keiſeren beſperlig,
og der faldt langt flere af hans Folk om Dagen, og
det kom faa vidt, at han begav fig paa Flugten med
ſin Hær. Keiſer Otto var til Heſt om Dagen, og det
fortelles / at de ſogte ned til Skibene, og Keiſeren red
frem til Stranden, og havde et ſtort, guldbeſlaget og
ganſke blodige Spyd i Haanden, og ſiden ſtak hau
Spydet i Vandet, kaldte den almagtige Gud til Vidne,

28 Jomsvikinga Saga. 9 C.

og ſagde derpaa: „Anden Gang, naar jeg kommer til
Danmark, da ſkal een af Delene ſkee, enten ſkal jeg
kriſtne Danmark, eller lade her mit Liv.“ Derefter
ginge Keiſer Otto og hans Folk om Bord paa deres
Skibe, og fore nu hjem til Saxland. Men Hakon
Jarl blev endnu hos Kong Harald, og gav ham mange
kloge Raad, og nu lode de opføre det Virke r, ſom er
meget berømt, og kaldes Danevirke; det var opfort
imellem JÆgiddør og Slesmynne tbers over Landet
imellem Havene. Siden drog Hakon Jarl til Norge,
og forend de ſkiltes, ſagde han til Kongen: „Det gaaer.
nu ſaa, Herre! at jeg ſeer mig ikke i Stand til at
udrede Skatterne, ſaaledes ſom jeg vilde, formedelſt
al denne ſtore Anſtrengelſe og Bekoſtning, ſom jeg har
haft for eders Skyld; men fremfor alt ville vi betale |
eder Skatterne, naar vi ſlippe for dette.“ Kongen gf
foarede, og bad ham raade derfor; men dog troede
Folk at merke, at Kongen eyktes, at Skatterne kom
noget vel ſeent. De ſkiltes nu ſaaledes, og Hakon
Jarl foer hjem i ſit Land, og ktyktes nu at have vundet
en ſtor Seier. Det var nu roligt baade i Norge og
Danmark i tre Aar, og i disſe tre Aar lod Keiſer Otto 3
ſamle Folk, og ſik en overordentlig ſtor Her, og da
disſe Aar vare omme, drog han til Danmark med
denne ſtore Her, og Jarlerne kehre og Bei⸗
miskjar fulgte ham.
9. Da Kong Harald 19 bette 6 ikkede ban
Mend til Hakon Jarl, ligeſaa mange ſom forrige
Gang, og ſendte ham det Budſkab, at han tyktes

) d. e. Skandſe eller Bold,

9 C. Jomsbvikinga Saga. i 29

aldrig mere end nu at behøve hans Hjælp og Biſtand.
Hakon Jarl gjorde ſig ſtrax færdig paa Budſkabet fra
Kong Harald, da det ſyntes ham hoiſt nodvendigt;
han drog ſtrax afſted, ſaaſnart han var færdig, og han
havde nu ikke mindre Mandſkab end forrige Gang.
Da han kom til Danmark, drog han ſtrax med tolv
Mend til Kong Harald; Kongen blev færdeleg glad
ved ham i og ſagde, at han havde taget fig vel af hans
Trang. Og der ſkal nu, tilfsiede han, aſendes
Bud efter hele dit Mandſkab, at det kan komme hid til
Gilde, og jeg takker enhver af eder. „Vi ſkulle dog
forud tales et Ord ved,“ ſagde Jarlen, førend dette
ſkeer; paa mig kan du gjøre Fordring, at jeg ſkal folge
dig og ſtaae dig bi med Raad, og paa dette Mandſtab,
ſom jeg nu har, disſe tolv Mænd; men ikke flere,
uden jeg vil, thi jeg er forhen een Gang kommen dig til
Hjælp med Leding, ligeſom vi. forud havde aftalt det
imellem os.“ „Det er fandt, hvad du ſiger,“ ſagde
Kong Harald, emen jeg venter dog, at du lader dette
Mandſkab, ſom du har fort hid for vort Venſkabs
Skyld, komme mig til Gavn.” „Det kan jeg vel for⸗
maae mine Mænd til, ſagde Hakon, gat de anſee ſig
ſkyldige at folge mig til at forſpvare mit Land og Rige;

men det tykkes de ikke ſkyldige, at forſvare Danmark
eeller et andet Kongerige; og udfætte fig for Krigens
Farer, men ikke fane Gods eller Anſeelſe til Gjengjeld
derfor.“ „Hvad ffal jeg da tilſtaae dig eller dine
Mænd,” ſagde Kong Harald, «for at J ſkulle være
mig til Hjælp, nu da jeg meſt behøver det, thi jeg har
ſpurgt for viſt, at jeg har med Overmagten at gjore,
da Keiſeren har en meget betydelig Her?“ Jarlen ſva—

30 Jomsvikinga Saga. 9 C.

rede: „Derfor er een Betingelſe,“ ſagde han, ahvorom
jeg og mine Mend ere blevne enige, det er nemlig den,
at du ſtal eftergive alle Skatterne af Norge, ſom ikkfne
ere betalte, og ligeledes ſkal du aldeles eftergive Skat⸗
terne for Fremtiden, faa at Norge aldrig herefter ſkal
være. ſkatſkyldig under dig; men hvis du ikke vil til
ſtaae denne Betingelſe, da vil hele denne Har, ſom
har fulgt mig hid, drage tilbage, undtagen jeg ſelv,
ſom ſkal blive her og ſtaae dig bi med disſe tolv Mænd,
ſom nu ere komne her, thi jeg ſkal opfylde alt det, ſom
vi kom overeens om.“ „Det er et fandt Ord, man
ſiger,' ſagde Kongen, gat du ved din Forſtand og dine
Raad fætter alle i Forlegenhed, og der ere mig nu
budne tvende vanſkelige Vilkaar, af hvilke intet ſynes
mig godt.“ „Ja betenk du nu noie Vilkaarene!“
ſagde Jarlen, amen faa ſynes mig, ſom Skatten af
Norge ikke vil komme dig til nogen Nytte, Hvis du
lader Livet her i Danmark.“ „Jeg ſkal da hurtig
vælge,” ſagde Kongen, çefterſom Sagen nu ſtaaer, at
du med hele dit Mandſkab ſkal være mig til Hjælp, faa
megen ſom du har Mandighed til, og du ſkal da opnaae
det, ſom du forlanger.“ Derefter ſendtes der Bud
efter hele Jarlens Her, at den ſkulde komme did til et
Mode, paa hyoilket de fluttede en faſt Aftale med
Haandſlag om dette, og de bleve nu pregtigen bever⸗
tede af Danekongen, og droge ſiden mod Keiſeren med
hele den Her, ſom de kunde faae. Kong Harald foer '
med Flaaden til Ægisdør, men Haken Jarl med ſin
Hær til Slesdor paa den anden Side af Landet. Kei⸗
ſer Otto ſpurgte nu, at Hakon Jarl var kommen til
Danmark, for at ſtride imod ham; han tog da den

10 C. Jomsvikinga Saga. 31
Beſlutning, at han ſendte fine Jarler Urgethrjot og
Brimiskjar imod ham til Norge med tolv Kugger *,
ſom vare vel beſatte med væbnet Mandſkab, i det
Wrende at kriſene Norge, medens Hakon Jarl
var borte. 1
10. Nu er forſt at fortælle om Keiſeren og den
ſtore Her / ſom han forte med fig, at de gik op i Land,
ſaaſnart de kom til Danmark, og betragtede Dane—
virke, ſom ikke forekom dem let at angribe, naar der
vare Forſvarere derpaa; og de gik da igjen derfra og
ned til deres Skibe og ud paa ſamme. Og i det ſamme
modtes Kong Harald og Keiſer Otto, og det kom ſtrax
til Slag "imellem. dem. De floges paa Skibene, og
der faldt mange paa begge Sider, men ingen af dem
fik nogen fuldſtendig Seier, og dermed ſkiltes de.
Derpaa lagde Keiſeren ſin Flaade ved Slesdor, og der
traf han Hakon Jarl med fir Mandſkab; de angrebe
ogſaa ſtrax hinanden, og det bleven meget ſkarp Strid,
og Slaget gik da Keiſeren imod, og han miſtede der
meget Mandſkab, og det ſluttede med, at han und—
flyede med fin Her. Han fandt, at han havde en
haard Modſtrider, og han tenkte, at det derfor var
bedſt, at han nermere overveiede, hvorledes han helge
fulde bare fig ad. Det fortælles, at, da Keiſeren
lagde fine Skibe til Leie, mødte de en Flaade, ſom
beſtod af fem Skibe, ſom alle vare ſtore Langſtibe.
Keiſeren ſpurgte, Hvad; Anforeren for denne Flaade
hed; han ſvarede, og ſagde, at han hed Ole. Derpaa
ſpurgte Keiſeren, om han var Kriſten eller ikke; Ole

—

1) et Slags forte Fartoier.

82 Jomsvikinga Saga. " 40&
ſagde, at han havde antaget Kriſtendommen veſter vore
i Irland, og han tilbød Keiſeren fin Hjælp, hvis han
troede at behøve mere Styrke, end han forud havde.
Keiſeren ſagde, at han gjerne vilde modtage det Til⸗
bud, og at han takkede ham meget derfor: „Og du
feer mig ud til at have Held med dig,“ tilfsiede han.
Ole forenede fig da med ham, og havde tre hundrede
Mand, ſom alle vare ſerdeles raſke Folk, ſtjont dog
den, ſom ſtyrede Mandſkabet, overgik dem alle. Keiſe⸗
ren og hans Mand gik nu paa Raad ſammen, fordi
de vare komne i den vanſkelige Stilling, at de ikke
havde Fodemidler, og hertil kom, at alt det Kvæg,
ſom havde veret paa den Side af Danevirke, hvor de
laae, var drevet bort til det ſidſte Hoved, faa at de
intet kunde fane, og de meſt betenkſomme Mænd fandt,
at der vare kun to Nodmidler for Haanden, enten at
drage bort med faa forrettet Sag, eller at dræbe deres
Rideheſte til Føde, og man ſyntes at begge disſe Vils
kaar dog vare haarde. Dette voldte nu Keiſeren ſtor
Bekymring / og han henvendte ſig da til Ole, om han
kunde hjælpe dem ud af denne vanſkelige Stilling, og
bad ham at give dem noget Raad, ſom kunde gavne.
Ole ſparede, og ſagde, at han fatte ſtor Priis paa fine
Raad, og vilde have det, ſom han foreſlog, paa nogen
Maade fat igjennem, og at alle ſkulde antage det, ellers
vilde han ſlet intet Raad give. Det blev da Udfaldet
af Sagen, at alle gave lydelig tilkjende, at de vilde
folge det Raad, ſom Ole vilde give. Da ſagde han
Det er da mit Raad, at vi alle, ſom troe paa Kriſt,
ſkulle gage til Skrifte, og love den almægtige Gud,
alle Tings Skaber, fer Dages Faſte, for at han (fa!

10 Cf. Jaomsvikinga Saga. 33

give os Seier, og at vi ikke ſkulle behøve at dræbe Heſte
til vor Fode; dernaſt vil jeg give et andet Raad,“
ſagde han, gat vi ſkulle i Dag drage hen i de nermeſt
liggende Skove og Lunde, og hver Mand ſkal hugge

fig en Dragt: af det Slags Ved, ſom vi ville finde let⸗
teſt til at fange Ild, og alt dette Tra ſkulle vi bære
til Virket, og ſaa ſiden fee; hvad vi kunne finde paa.”
Dette Oles Raad ſyntes de vel om, og de gjorde nu,
ſom han havde. raadet. Danevirkes Beſtaffenhed var
ſaaledes, at en ſtor Grav var gravet paa den Side,
hvor de vare, den var ti Favne bred og ni Favne dyb,
men noget ſmallere der, hvor der ſtode Kaſteller oppe
over; disſe vare ſaaledes anlagte, at der ſtod et Kaſtel
oppe paa Virket for hvert Hundrede Fabne. Dagen
efterat de havde fort Veddet til Virket, foretoge de ſig
at gjøre ſtore Broer over Graven, og lagde. en Bro
ligefor hvert Kaſtel, og fatte Pele under, og Broerne
naaede ſaaledes lige til Virket. Og den ſamme Dag
toge de alle de Vandtonder, ſom de havde, udſloge den
ene Bund i dem, og lagde deri terre Splinter og
Spaaner, ſom de afhuggede, indtil Karrene vare fulde;
derpaa ſtak de Ild i Spaanerne, og ſatte nu Bundene
igjen i Karrene, men lode dem vere aabne foroven,
for at Vinden kunde trenge derind. Ligeledes ſatte de
Ild i det Ved, ſom de havde fort til Virket; det traf
ſig netop faa, at det var tort Veirlig, og der bleſte en
ſkarp Sondenvind, faa at Vinden ſtod ind paa Virket;
de toge nu Karrene, og ſkode dem ud over Graven,
og Vinden trengte nu ind i Aabningen pan Karrene, og
ſlog ud paa Virket og ind under ſamme; det var om

34 Jomsvikinga Saga. 10 C.

Aftenen, at de havde endt disſe Tilberedelſer. Nu i
fortælles det, at, da Natten kom, begyndte Ilden at
blusſe i Vandkarrene og Veddet; og Luen flog nu
op i Kaſtellerne og derneſt i Virket, og det brændte
nu, det ene Sted efter det andet, thi Virket var for
det meſte bygget af Tre. Det blev da Üdfaldet, at i
denne Nat brændte hele Danevirke op med Kaſtellerne,
og der ſaaes intet Merke eller Ruin deraf, og al
denne Odelaggelſe voldte Vandkarrene, ſom forte Il⸗
den paa Virket. Men ſtrax ved Morgenens Begyn⸗
delſe kom der en ſterk Regn, faa at Folk neppe mindes
des et ſaadant Vandſkyl fra Himmelen; den flufte:
ganſte Ilden, ſaa at man ſtrar kunde fare over det
ſtore Brandſted; men hvis det ikke var blevet ſlukt af
Regnen, fan havde man ikke faa ſnart kunnet komme
der over. Da Kong Harald og Hakon Jarl ſaae alt
dette, overfaldt der dem nogen Frygt; og de undflyede
ſiden til deres Skibe. Men Keiſeren gik med ſine Folk
over de Broer, ſom de havde gjort over Graven,
hoilke endnu vare i Behold, da Ilden havde ſtaaet ders
fra, den Gang Virket brændte, og de gik nu over hele
Brandſtedet, ſom nu var ganſfe ſlukt og koldt. De
Havde da faſtet i to Dogn, for at den almægtige Gud
ſkulde hjælpe dem; og paa den tredie Dag rykkede de
fra Virket derhen, hvor den danſke Konge og Hakon
Jarl havde ſtaaet. Da de nu kom der, fattedes de
ikke Korg, og fif nu tilſtrakkelige Fodemidler, thi der
var dreven en betydelig Mængde Kvæg derhen, for at
det ikke ſkulde falde Keiſerens Folk i Henderne; disſe
havde! ſaaledes nu tilſtrakkelig Føde og de ſparede ikke
meget de Danſkes Kvæg, og der vare gode Slagtefaar.

1160. Jomsvikinga Saga. 1

Nu priſte de Gud for denne ſkjonne Seier, og Keiſeren
fandt, at Oles Raad havde hjulpet. godt, og han
ſpurgte nu, hvor Ole havde fin. Slægt, og fra hvad
Land han var. „Ei vil jeg længer holde mig ſkjult for
dig,” ſagde Ole, jeg hedder. Olaf, jeg har min Slægt
i Rorge, og Tryggve hed Fader min.“

11. Det fortælles nu, at Keiſer Otto og Olaf
ſatte efter Kong Harald og Hakon Jarl, og de holdt
med hinanden tre Slag paa Faſtlandet, i hoilke der
ſkete et fort Mandefald; Kong Harald og Hakon Jarl
undflyede ſaarede, men Keiſeren og Olaf ſatte efter
dem gjennem Landet, og hvor de kom frem, bode de
alle dem, ſom de toge fangne, at enhver af dem ſkulde
enten antage Troen og Daaben, eller ſtrax blive dræbt;
mange valgte da det bedſte Vilkaar, og antoge Troen
og Daaben, men de Bonder, ſom ikke vilde underkaſte
ſig det Vilkaar, fik ingen Huusholdning at fore de
neſte tolv Maaneder, thi Keiſerens Folk brændte
Bygderne og Landsbyerne, og sdelagde faaledes alle
Eiendomme for dem, ſom ikke vilde antage Troen, og
dræbte. endogſaa mange af dem ſelv. Keiſer Otto og
Olaf Tryggveſon vandt nu en ſtor og ſkjion Seier i
disſe tolb Maaneder, thi Hæren holdt ikke Stand imod
dem, og Kong Harald og Hakon Jarl undflyede beſtan⸗
dig, og markede nu tydelig, at deres Styrke blev
ſtedſe mindre og mindre, efterſom alt flere og flere
bleve kriſtnede i Landet. Kong Harald og Hakon Jarl
holdt nu en Sammenkomſt, for i Forening at over⸗
lægge, hvad Beſlutning de ſkulde fatte, da de nu
merkede, at de trangtes haardt, og havde flyet bort

C2

36 Jomsvikinga Saga. 11 C.

fra deres faſte Eiendomme og fra deres Skibe og
Gods. Det kunde de indſee, at Skibene kunde de
ikke igjen komme til, efterdi de Steder, hvor de lage,
allerede vare faldne i Keiſerens Hender, og de fandt
det da raadeligſt, da det nu var kommet ſaa vidt, at
ſkikke Mænd til Keiſer Otto og Olaf Tryggveſon. Der
bleve da afſendte nogle Mænd til Keiſeren, ſom frem—
førte den danſke Konges og Hakon Jarls Andragende.
Keiſeren optog det vel, og beſtemte dem det Vilkaar,
at de ſkulde antage Troen, og gjorde dem det Forſlag,
at de ſkulde alle i Forening habe et Mode. Kong Ha⸗
ralds og Hakon Jarls Udſendinge droge nu tilbage og
berettede dem Udfaldet af deres Wrende. Derefter
kom de alle ſammen til et Mode, ſom var det tal⸗
rigſte Thing, der indtil da havde været holdt i Dane⸗
kongens Rige. Paa Thinget fremtraadte nu Biſkop⸗
pen Poppo, ſom var med Keiſeren, og forkyndte med
megen Veltalenhed Troen for de paa Thinget Forſam⸗
lede, og han talte længe og vel. Kong Harald forte
Ordet paa den anden Side, og ſvarede, da han havde
hort Talen ud: „Det er ikke at vente,“ ſagde han, gat
jeg lader mig bevæge ved Ord allene, naar det ikke
kommer til, at jeg faaer nogle Jertegn at ſee, at jeg
kan ſkjonne, at den Tro, ſom J forkynde, beſidder
ſtorre Kraft, end den vi hidtil have haft.“ Dette
var dog egentlig Hakon Jarls Ord, ſkjont Kongen
fremforte dem, thi han vilde heller alt andet, end
antage Troen. Biſkoppen ſparede herpaa ſaaledes:
„Ei ſkal det fattes,” ſagde han, at man jo ſkal prove
denne Troes Kraft; nu ffal der fremtages gloende
Jern, men jeg vil forud ſynge Mesſe og anrette et

!

11 C. Fomsvifinga Saga. 37

Offer for den almegtige Gud, og derpaa vil jeg gage
over gloende Jern ni Skxridt i Haab til den hellige
Treenighed, og hvis Gud beſkjermer mig derimod, ſaa
at mit Legeme bliver aldeles hedt og uforbrendt, da
ſtulle J alle tilſtaae at ville bekjende eder til den ſande
Tro.“ Kong Harald, ſaavelſom Hakon Jarl og alle
deres Mænd tilſtode dette, at, hvis han kunde gage
over gloende Jern, uden at blive forbrendt, da vilde
de antage Troen. Det gik nu for ſig, at Biſkoppen
ſang Mesſe, og efter Mesſen gik han til denne Prove,
fatte med Kjod og Blod fin Fortroſtning til den almeg⸗
tige Gud, og var iført hele fin biſkoppelige Prydelſe,
da han betraadte Jernene; men Gud beſkjermede ham
ſaaledes, at der ingenſteds paa hans Legeme fandtes
nogen forbrændt Plet, og heller ikke vare hans Klader
nogenſteds ſoedne. Da Danekongen ſaae denne mer⸗
kelige Begivenhed, antog han ſtrax Troen og Daaben,
og det ſamme gjorde alle hans Mænd, og Kongen
fandt disſe Jertegn meget merkverdige, og hele de
Danſkes Her blev nu døbt med det ſamme. Hakon
Jarl var meget uvillig: til at lade fig døbe, men fandt
dog det andet Vilkaar haardere, og bekvemmede ſig
der for tilſidſt til at lade fig døbe, og udbad fig derefter
Tilladelſe til at drage bort, og han agtede at ſkynde ſig
hjem, men det kom dog ſaa vidt, at Hakon Jarl,
maatte love Keiſeren, at han ſkulde kriſtne Norge, om
han blev i Stand dertil, eller i andet Fald flye hort
fra ſit Rige. Derefter drog Hakon Jarl bort, og did
hvor hans Skibe laae, og han fortſatte derneſt Rei—
fon, indtil han kom hjem til Rorge. Der begyndte nu
at blive god Venſkabs Forbindelſe imellem Kong Ha⸗

38 Jomsvikinga Saga. 12 C.

rald og Keiſer Otto, og de droge nu begge til et Gje⸗
ſtebud, ſom Kongen Havde ladet anrette. Olaf drog
ogſaa did; og førend Keiſer Otto og Kong Harald
fkiltes, lovede den danſke Konge, at alle hans Mænd, .
ſom han kunde overtale dertil, ſkulde antage Troen,
og dette Løfte holdt han vel. Keiſer Otto drog hjem
til Saxland til fit Rige; og bad Olaf hjem med fig,
men denne ſagde, at han Havde i Sinde at drage til
Oſtervegen, og han begav fig ogſaa did. Keiſer Otto
og Olaf ſkiltes i Danmark, og vare beſtandig ſiden
gode Venner. ; 1
12. Nu ſtaager det til at fortælle, had der
hendte fig paa Hakon Jarls Ferd. Paa Hjemreiſen
til Norge kom han til Gotland, og ſaaſnart han kom
der, gjorde han Landgang hiſt og her, og begyndte at
herje, og han tilbageſendte alle de Preſter og Lærere,
ſom Keiſeren havde givet ham med til Folge, for at
dobe Folket i Norge. Hakon vilde nu ikke, at de
ſkulde folge ham lengere. J det han harjede, fik han
Underretning om det frørfte Afgudstempel i Gotland,
medens Hedenſkabet endnu herſkede der; i dette Tem⸗
pel vare hundrede Afgudsbilleder. Hakon bemægtigede
fig al den Rigdom, ſom fandtes der inde, men de,
ſom pasſede Templet og Offerſtedet, undflyede, og
nogle af dem bleve dræbte. Hakon drog dernaſt tilbage
til fine Skibe med Godſet, og ſkendte og brændte alt,
ſom traf for ham paa denne Vei, og han havde en
umaadelig Mængde Rigdomme, da han kom til Ski⸗
bene. Da Hakon nu ſaaledes færdedes omkring i Got⸗
land, ſpurgte Ottar Jarl, ſom herſkede over en ſtor
Deel af dette Land, til hans Færd; han gjorde fig da

. Jomsvikinga Saga. 309

i Haſt færdig, ſammentrak hele Landets Her imod
Hakon Jarl, og rykkede med betydeligt Mandſkab
imod ham; det kom ſtrax til Slag imellem dem, Hakon
Blev overmandet af den Har, ſom ſtrommede til fra
Landet, og Udfaldet af Kampen blev, at Hakon und⸗
flyede med ſin Har, og drog hjem til Norge. Der⸗
efter lod Ottar Jarl et Thing ſammenkalde, paa hoil⸗
ket han afſagde en Kjendelſe, hvorved han erklerede
Hakon Jarl for en Ulv i Helligdommen, fordi intet
Menneſkfe hade bedrevet nogen ſlettere Gjerning, end
den, at Hakon havde odelagt det ypperſte Tempel i
Gotland, og derhos udøvet meget andet Ondt, hvis
Lige intet Menneſke havde hort, og hvor han foer eller
kom, der ſkulde han bare dette Rabpn. Medens dette
nu foregik, ſpurgte de for i denne Fortælling omtalte
Jarler, Urgethrjot og Brimiskjar, til Hakon Jarls
Færd, og hvad han, foretog ſig, og ſyntes, at han
kun gik lidet fredſommelig til Verks, og de onſkede
nu ikke at oppebie hans Ankomſt did; men flyede nu
bort fra Landet med alle deres Skibe, ſom alle vare
fulde beſatte med Mandfkab og de vilde helſt ſoge at
undgaae at treffe Hakon Jarl. Men da Jarlen kom i
Land i Vigen, og ſtrax ſpurgte, hvad Jarlerne imid⸗
lertid habde foretaget fig; at de havde kriſtnet hele Vi⸗
gen nordop til Lindesnes, fan blev. Jarlen derover
meget vred og opbragt, og han ſendte ſtrax Bud over
hele Vigen, at' det ſkulde ikke nytte nogen at holde den
Tro, men at enhver, ſom vilde forſoge det, ſkulde
blive haardt ſtraffet af ham. Da dette ſpurgtes, und⸗
flyede alle de, ſom vilde holde Kriſtendommen, men
nogle ginge formedelſt Jarlens Voldſomhed tilbage til

40 Jomsvikinga Sagg. 13 C.

Hedenſkabet og den Vildfarelſe, hvori de tilforn vare.

Selve Hakon Jarl afkaſtede Troen og Daaben, og
bleb da den ſtorſte Gudsfoͤrnegter og Blotmand, ſaa
at han aldrig for Havde” ofret mere end nu. Hakon
ſad nu rolig i Landet, og herſkede nu ene over hele
Norge, og betalte aldrig ſiden Skat til Kong Harald
Gormſon, og deres Venſkab var nu meget i Af⸗
tagende. i ig 1487 Nan
13. Kong Harald udbod nu Leding af hele Dan⸗
mark, og drog derpaa til Norge med en overordentlig
ſtor Har imod Hakon Jarl, og da han var kommen
op forbi Lindesnes i det Rige, ſom Jarlen hapde los⸗
revet fra Skatſkyldigheden til ham, begyndte han at
herje, og fod Ild og Jern raſe over Landet, hvor
han foer frem," og odelagde hele Sogn i Norge langs
med Søen lige op til Stat, paa fem Gaarde i Lereda⸗
len ner. Siden ſpurgte han, at Thronderne, Num⸗
medslerne, Romsdolerne og Haleyerne i Norge havde
ſamlet ſig, hver Mand, ſom kunde fore Vaaben, paa
eet Sted under Hakon Jarl, for at forſbare Landet,
og at han habode fan betydelig en Styrke, at det ikke
vilde være mueligt at ſtride imod den med en fremmed
Her. Kong Harald gik nu paa Raad med ſine viſeſte
Mænd: Kongen lage da ved Solunderne, og truede
med at ville drage ud til Island, for at herje der, og
ſaaledes hævne: det Nidkvad, ſom alle Indbyggerne
hade gjort om Kong Harald, formedelſt det Ran, at
Birgir Bryde: havde ulovlig bemagtiget ſig nogle Is⸗
lenderes Gods, og fordi Kongen ikke vilde godtgjore

Ranet, da han var anmodet derom. Dette Nidkvad
var ſaaledes beſkaffent: a W ee

1

e. Jomsvikinga Saga. 41

Da den drablyſtne Harald,
Venders Morder, om Bord paa
Skibet gik, blev i Hingſte—
Ham til Vox han forvandlet;
Men den fvage, af Landets
Klippeguder * forſkudte
Birger ſaaes i Hoppe⸗
Ham i Spidſen at fare.
8 Viſe havde Eyolf Valgerdeſon det, da
hans Tjeneſtekarl havde folge fin Gre og faaet en
graa Skindpels derfor, og da havde Kong Has
ralds Fjendſkab ſpurgtes herud, og nu We Eyolf
denne Viſe:

Man ei Vaaben bor fælge,
Gaa maa Kvadet lyde, en
Thi nu Svardegny ſkal
Hores, og Landſer farves;
Gorms Son nu fra Gandvigs
Gamle Taageland? vi
Vente ſkulle, en vældig
Vaabendyſt er at haabe.
Kong Harald fattede, ſom man kunde vente, da han
havde mange viſe Mænd paa Raad med fig, den Be—
ſlutning, ſom var ham bedſt tjenlig; han vendte nu
tilbage, og drog ned igjen til Danmark, og han ſtyrede
nu ſit Rige til ſin Dodsdag med al Hader og Anſeelſe,
men Hakon Jarl beholdt Skatterne og Norge.

) d. e. Landoctterne. 2) Gandvig, d. e. det hvide Hav,
hvis Kyſtlande holdtes; for Troldes fornemſte Hjemſtavn.

Anden Fortælling.

14. J det Herred i Danmark, ſom kaldes Fyen,
boede en Mand, ved Navn Toke, hvis Kone hed Thor⸗
vor. De haode tre Sonner, ſom nævnes her i Sas
gaen, af hvilke den ældfte hed Aage, den anden, ſom

i Alder var ham nermeſt, Palner; den tredie, ſom

han avlede med en Frille, Fjolner. Deres Fader Toke
havde allerede opnaaet en hoi Alder, da dette, ſom her
ſkal fortælles, foregik, og en Hoſt ved Vinterens Be⸗
gyndelſe faldt han i en Sygdom, og dode af ſamme.
Det varede ikke længe, inden ogſaa hans Kone Thor⸗
vor blev ſyg og døde. Alle deres Eiendomme tilfaldt
da Aage og Palner, thi dem tilhørte Arven efter deres
Fader og Moder. Da det nu var kommet ſaa vidt,
ſpurgte Fjolner fine Brødre, hvad af Godſet de til—
tenkte ham. De ſparede, at de vilde tilſtage ham den
tredie Deel af Lossret, men intet af Landene, hvorved
det dog tyktes dem, at de gave ham en god Andeel,
men ſom om han var fuldkommen arveberettiget, kre⸗
vede han den tredie Deel af alt Godſet. Det fortælles
om Fjolner, at han var en. viis Mand, ſnedig og
ondſkabsfuld. Hans Brødre ſagde, at han ikke ſkulde
faae mere Gods, end de havde tilſtaaet ham. Dermed
var Fjolner ilde tilfreds, og han drog nu bort med
denne Andeel, og kom til Kong Harald, og blev nu
Kongens Hofſinde og Raadgiber. Det fortelles om

—

14 C. Jomsvikinga Saga. 43

Aage Tokeſon, at ingen Mand, der ikke bar høit Vær:
digheds Navn, var til den Tid ham lig i Danmark;
han laae hver Sommer ude paa Krigstoge, og havde
neſten Seier overalt, hvor han kom frem. Fſolner
talte ſaaledes til Kong Harald, at han vilde ikke anſees
for Enekonge i Danmark, ſaalenge hans Broder Mage
Tokeſon var i Anſeelſe, og ved fin Tale virkede han til
ſidſt faa meget paa Kongen; at det ikke længer var fre—
deligt imellem Aage og Kong Harald. Aage ſtod i god
Venſkabs Forſtaaelſe med Ottar Jarl i Gotland, og
havde der et ſikkert Tilholdſted, og engang drog han
efter Indbydelſe til Ottar Jarl, og havde to Skibe,
af hoilke det ene var en god og ſtor Drage, det andet
en Snekke “; han havde paa disſe Skibe hundrede
Mand, ſom alle vare vel forſynede med Klæder og
Vaaben. Det er ikke fortalt, at noget Markeligt
forefaldt paa denne deres Reiſe, og Aage fik ved Skils⸗
misſen gode Foreringer af Jarlen, og ſiden drog han
hjem til Danmark. Imidlertid ſpurgte Kong Harald,
at Mage var dragen til Gildet. Aage var i faa ſtor
Anſeelſe hos Landsfolket, at der holdtes intet Gilde
der i Landet, til hvilket han jo blev indbuden ligeſaa
vel ſom Kongen, og han fik da paa hvert Gilde anſee—
lige Gaver, og han var ſaa venneſel, at han af Af
muen naſten agtedes ligeſaa heit ſom Kongen ſelv, og
kunde frit benytte enhver Mands Eiendom, fan meget
ſom han vilde. Henſigten af Aages Reiſe til Gotland
var fornemmelig den, at han beilede til Jarlens Dat:
ter, pan hvilket Andragende han fik onſkeligt Svar.

1) Et Drageſkib var et Langſkib, dannet i Form af en
Drage; en Suekke, et Slags let Fartoi.

44 Jomsvikinga Saga. 15 C.

Aage drog nu, ſom for er ſagt, hjemefter med de to
Skibe, og da Kongen fif Underretning derom, lod
han fremſette ti Skibe, ſom han flod beſette med fire
hundrede Mand, og bod dem drage ud og pasſe paa,
naar Aage drog tilbage fra Gildet, og dræbe ham og
hele hans Folge, om det vilde lykkes. De droge der⸗
paa ud, og udſpeidede Aages Færd; og det var en let
Sag, da Aage ikke ventede nogen Fare. Det fortæl
les nu ſaaledes, at da Aage kom til Sjælland i Dan⸗
mark, lod. han opſlaae Telte oppe paa Landet, og nærede
ingenſomhelſt Frygt. Men imidlertid kom Kongens
Mænd med den for omtalte Her uforvarendes paa
dem, hug Teltene ind over dem, og lode dem fole
Vaabnene; og da de vare ganſke uberedte, "blev Udfal⸗
det, at Aage faldt der med hele ſit Mandſkab. Der⸗
efter droge de andre tilbage til Kong Harald, og beret⸗
fede ham, hvad de havde udført, at Aage og hele hans
Mandſkab var fældet; Kongen pttrede fin Tilfredshed
dermed, og ſagde, at han nu dog ventede at kunne
vare Enekonge over Danmark for Aages Skyld. Kon⸗
gens Mend, ſom dræbte Aage og hans Folk, toge alle
deres Vaaben og alt Godſet, og forte det med fig ſom
Bytte, og: de bragte alt Godſet til Kong Harald, og
tillige Aages tvende Skibe, Dragen og Snekken, og
alt dette tilegnede Kongen fig nu. Ogſaa Aages Bros
der. Fjolner ſyntes, at det var. gaaet fortraffeligt, og
at han nu havde gjengjeldt fin Broder det, at han ikke
fik den Arvedeel, hvortil han arp ſig ee efter
ſin Fader.
15. Denne Lidende 991 nu been til gen, a
og da Aages Broder Palner horte dette, gjorde det

15 C. Jomsvikinga Saga. 45

ſaadant Indtryk paa ham, at han derover lagde fig til
Sengs, og meft tog han fig det nær, fordi han ikke
kunde have noget Haab til nogenſinde at faae Hævn
over den, ſom han her i Grunden havde med at gjøre,
nemlig Kongen ſelv. Der var paa den Tid en viis og
rig Mand, ved Navn Sigurd, ſom var Aages og
Palners Foſtbroder; med ham raadforte Palner ſig,
hvorledes han ſkulde forholde fig. Sigurd ſvarede, at
det var den bedſte Biſtand han kunde yde ham, at han
vilde beile for ham til en Kvinde, Hvem det vilde være
ham til betydelig Forfremmelſe at ægte. Palner
ſpurgte, hvo det var: „Jeg vil drage til Gotland,“
ſagde Sigurd, og beile for dig til Ottar Jarls Dat⸗
ter Ingeborg.“ „Jeg frygter,” ſagde Palner; gat
jeg ikke vil faae hende, men viſt troer jeg, at jeg kunde
ſnareſt vente Bod for min Sorg, om jeg ſik hende til—
gte.“ De ſluttede dermed deres Samtale, og Sis
gurd beredte ſig til denne Reiſe; og med et Skib og
treſindstyve Mand begav han fig paa Veien, og kom
til Gotland, hvor Ottar Jarl tog vel imod ham.
Sigurd kundgjorde ſnart ſit Wrende, og beilede til
Jarleus Datter Ingeborg for Palner Tokeſon, og
ſagde, at han i ingen Henſeende gav fin Broder Aage
noget efter; og at han beſad betydelige Eiendomme i
Fyen, og foiede til, at Palner næften var død af
Sorg, førend han begav ſig paa Reiſen did, og at
det ſnareſt vilde give ham Lindring i hans Kummer, om
han fik Jarlens Datter tilægte. Jarlen ſvarede vel,
men dog noget langſomt paa dette Andragende, og
ſagde, at man dog kom til noie at overveie ſaadan
Sag, inden man fattede nogen Beſlutning, og ikke

46 Jomsvikinga Saga. 8 15 C.

handle uden Overlæg, men tilfsiede, at han dog holde
det for rimeligt, naar han tog Henſyn til ſin Ven
Aage, at dennes Broder fortjente et godt Giftermaal.
Ei formaae vi at ſige, hvor lange de underhandlede
om denne Sag, men Udfaldet blev dog, at Ottar Jarl
lovede Palner fin Datter Ingeborg. „Det er nu faa,
Herre!“ ſagde derpaa Sigurd, gat Palner er ikke i
Stand til at komme hid til eder, for at holde Bryllup,
formedelſt den Udmattelſe, ſom Sorgen har voldt
ham; men han fattes hverken Eiendomme eller Stor—
modighed til at anrette Gildet ovre i Fyen, og derfor
ville vi, da Nodvendigheden kraver det, bede, at
J vil reiſe did til Gildes med eders Folk, ſaa
mange ſom J ſelb vil tage med eder;” dette. lovede
Jarlen. Derpaa drog Sigurd hjem, og fortalte
Palner dette, og dennes Sorg lettedes derved me⸗
get. De gjorde nu Anrettelſer til et ſtort Gilde,
for at modtage Jarlen, og ſparede intet, for at det
kunde i alle Henſeender blive ſaa anſeeligt, ſom det
var mueligt. Paa den beſtemte Dag, da de Indbudne
ſtulde komme, indfandt Jarlen ſig der med meget Folk,
og der blev da holdt et koſteligt Bryllup, og Palner og
Ingeborg bleve begge forte i een Seng. Det fortel⸗
les, at hun ſov ſnart, da hun kom i Seng, og havde
en Drom, ſom hun fortalte Palner, da hun vaagnede:
„Jeg drømte,” ſagde hun, gat mig ſyntes, at jeg var
her paa denne Gaard, hvor jeg nu er, og mig ſyntes
at jeg havde en Va oppe, og det var et Stykke Ler⸗
red, ſom var graat af Farbe. Vaven tyktes mig
opfeſtet, og jeg var i Færd: med den og vavede, og
der var lidet vævet derpaa, efterſom det forekom mig,

16 C. Jomsvikinga Saga. 47

og da jeg ſlog Vaden, da faldt en Rendegarnſteen ned
bagved fra Midten af Vaven, og jeg tog den da op,
og ſaage nu, at disſe Stene vare eneſte Menneſtkehove—
der; og da jeg havde taget det nedfaldne Hoved op,
holdt jeg paa det og betragtede det, og jeg kjendte da
Hovedet.“ Palner ſpurgte nu, hvis Hoved det da
var; hun ſoarede, at det var Kong Harald Gormſons
Hoved. „Denne Drom er bedre end ingen,“ ſagde
Palner; eſaa tykkes ogſaa mig, fvarede Ingeborg.
De vare nu ved Brylluppet, ſaa lenge de fandt for
godt, og derefter drog Ottar Jarl hjem til Gotland
med gode og anſeelige Foræringer. Palner og Inger
borg levede ſerdeles lykkelig ſammen, og fattede ſtor
Kjærlighed til hinanden, og de vare ikke længe ſam⸗
men, inden de fik fig en Son, og der blev givet ham
Ravn, og han blev falde Palnatoke. Han voxte op
der hjemme i Fyen, og ble tidlig; baade forſtandig og
venneſel. J hele ſin Færd lignede han ingen faa
meget, ſom ſin Farbroder Aage. Palnatoke havde
naſten ikke fyldt fine Bornegar, da hans Fader Palner
faldt i en Sygdom, ſom gjorde Ende paa hans Liv;
og Palnatoke tog nu alle Eiendommene at beſtyre i
Forbindelſe med ſin Moder. Det fortelles om ham,
at han, ſaaſnart han havde Alder dertil, om Somme⸗
ren drog ud paa Krigstoge, og herjede vide om Land.

16. En Sommer, berettes der, lage han ſaa⸗
ledes igjen i Vikingsferd, og havde tolv Skibe, ſom
alle vare vel bemandede. Paa den: Tid regjerede over
Bretland en Jarl, ſom hed Stefner, der havde en
Datter bed Navn Olof; hun var en forſtandig og ven⸗
nefæl Kvinde, faa at hun var et ſerdeles godt Parti.

48 Jomsvikinga Saga. 16 C.

Det fortælles, at Palnatoke kom til dette Land med
fine Skibe, og agtede at hærje paa Stefner Jarls
Rige. Og da det ſpurgtes, fattede Olof, i Forbin⸗
delſe med Jarlens Foſtbroder Bjorn den Bretſke, af
hvis Raad hun meget betjente fig; den Beſlutning, at
byde Palnatoke hjem til Gilde, og tilbyde ham megen
Hedersbeviisning og et ſikkert Tilholdſted i Landet,
for at han ikke fulde herje der. Palnatoke tog imod
Indbydelſen, og drog til Gildet med hele ſin Her;
og paa dette Gilde beilede Palnatoke til Jarlens Dat⸗
ter. Dette var let udvirket, og Kvinden blev ham
lovet og derneſt feſtet, og hun fad ikke langere ſom
Feſtems, end faa, at deres Bryllup blev ſtrax holdt
paa ſamme Gilde, og derhos blev der givet Palnatoke
Jarlsnavn og Halvdelen af Stefner Jarls Rige, for
at han fulde nedſatte fig der, men efter: Stefners
Dod ſkulde han have hele Riget , da Olof var Jarlens
eneſte Arving. Palnatoke forblev der det tilbage⸗
ſtaaende af Sommeren og ligeledes den folgende Vin⸗
ter; men om Vaaren kundgjorde Palnatoke Jarl, at
han vilde drage hjem til Danmark. Forend han om
Sommeren drog derfra, ſagde han til Bjorn den Bret⸗
ſke: „Nu vil jeg, Bjorn! at du ſkal blive her tilbage
hos min Svigerfader Stefner, og paa mine Vegne
ſtaae ham bi med Landets Styrelſe, thi han begynder
nu at blive meget til Alders, og det er ikke uſandſyn⸗
ligt, at det vil vare flænge, inden jeg kommer her til⸗
bage, og om Jarlen imidlertid ſkulde komme noget til,
da vil jeg, at du ſkal pasſe hele Riget ; indtil jeg kom⸗
mer tilbage.“ Derefter drog; Palnatoke bort derfra.
med fin Kone Olof, og han havpde en lykkelig Reiſe,

É U

17 C. Jomsvikinga Saga. 49

og kom hjem til Fyen i Danmark. Han var nu
hjemme en Tid, og blev Holde for den magtigſte og
forſtandigſte Mand i Danmark naſt efter Kongen ſelv.

17. Det fortælles nu, at Kongen drog omkring
i Lander, og gjaſtede hos ſine Venner. Palnatoke
anrettede da et koſteligt Gilde for Kongen, drog ſiden
til ham og indbød ham; han tog imod Indbydelſen, og
drog til Gildet med meget Folk. Der paakom da et
Uveir for dem, og de kom om Aftenen til en Bonde,
ſom hed Atle, og kaldtes med Tilnavn Atle hin
Svarte; han var en fattig Mand, og tog med færdes
les Glæde imod Kongen. Hans Datter gik og vartede
op om Aftenen; hun hed Wſa, og blev kaldt Saum⸗
WÆfa eller Sy⸗Leſa, og var ſtor af Vaxt og af et
mandigt Üdſeende. Kongen ſyntes vel om hende, og
ſagde til hendes Fader: „Det kan man ſige med Sand:
hed, at vi neppe kunde nogenſteds vente os bedre Be—
vertning, end den ſom vi her nyde hos dig, Bonde!
men der er dog een Ting, ſom du holder tilbage for
os, det er din Datter Wſa og hendes Seng.“ "Bon:
den ſagde, at det ikke anſtod ſig for ham, at ligge hos
ſaadan en ſimpel Pige, ſom hans Datter var; men
Kongen ſagde, at han kunde vente fig hans Venſkab
til Gjengjeld, om han tilſtod ham hans Bnſke; og det
blev Enden paa deres Samtale og Snak, at Kong
Harald laae hos Bondens Datter om Natten. Dagen
derefter ſtandſede Uveiret. Kongen beredte fig tidlig
til at drage bort fra Atle, og forend de ſkiltes, gav
han ham gode Gaver og betenkte ogſag Datteren.
Derefter fortſatte Kongen Reiſen, og kom til det for

De S. ec en

50 Jomsoikinga Saga. 17 C. 3

omtalte Gilde. Kongen var lenge paa dette Gilde,
og Palnatoke bebertede ham ſerdeles koſtelig, og da
Kongen drog bort fra Gildet, gab Palnatoke ham gode
og anfeelige Foreringer, hvilket Kongen ogſaa tog vel
op. Men i Begyndelſen af den folgende Vinter mar⸗
kede Folk, at Bondens Datter Saum:; Afa begyndte
at trives og blive tyk, og maatte være frugtſommelig.
Hendes Fader talte da med hende i Eenrum, og ſpurgte .
om, hvo der havde haft med hende at gjøre; hun ſagde,
at ingen havde været hos hende uden Kong Harald, amen
dog har jeg, tilfoiede hun, aikke tordet ſige dette til noget
Menneſke uden til dig allene. „Ja, ſagde han, aſaa
meget deſto hoiere ſkal jeg agte dig, jo anſeeligere
Mand du har ladet ligge hos dig.“ Og Tiden led nu
frem, indtil hun nedkom. Hun fødte et Drengebarn,
og der blev givet denne Dreng Navn og han blev kaldt
Svend, og han fik Tilnavn efter fin Moder, og blev
kaldt Saum⸗Wſa⸗Sbend. Det hændte fig nu ſag,
at Kong Harald den tredie Sommer derefter atter
ſkulde drage til Fyen til Gildes. Da nu Kongen kom,
talte Palnatoke til fa, ſom var kommen der med ſin
Sen, til hvem hun udlagde Kong Harald ſom Fader:
Nu ſkal du,“ ſagde han, «gage djærve ind for Kon⸗
gen, i det han ſidder ved Drikkebordet, og kun tiltale.
ham frit ud angaagende det, ſom ligger dig paa Hjerte;
du ſkal ogſaa føre Drengen med dig, og derpaa tiltale
Kongen med disſe Ord: Her forer jeg en Dreng med
mig / til hvem jeg ingen anden udlægger ſom Fader end
dig, Kong Harald! men hvad Svar Kongen end giver
dig herpaa, faa ſkal du kun tale djærvt; men jeg ſkal
være i Nærheden og ſtemme i med dig, og underſtstte

9

17 C. Jomsvikinga Saga. 3

din Sag.“ Hun gjorde, ſom han raadede hende; og
hun gik nu for Kong Harald, forte Drengen med ſig,
og ſagde disſe ſamme Ord; ſom Palnatoke havde lagt
hende i Munden. Kongen ſpoarede ſtrax, da hun
) havde ſagt disfe Ord, og ſpurgte efter, hbad det var
for en Koinde, ſom var ſaa driſtig, at hun torde frem⸗
fore ſligt for Kongen, og han ſpurgte hende om Ravn;
hun ſagde, at hun hed fa; og hendes Fader var en
Bonde der i Danmark. „En ſaare dumdriſtig og taa⸗
belig Kvinde eft du,“ ſagde da Kongen, log underſtaa
du dig ikke oftere at tale ſligt, om du vil beholde dine
Lemmer hele!“ „Dette taler hun, Herre!“ ſagde da
Palnatoke, «fordi det tykkes hende, at en ſtor Røde
vendighed fræver det, og hun er ingen Skjoge eller los
Kvinde; men derimod en brav og retſkaffen Kvinde;
og ſtjont hun er af ringe Bt og Herkomſt, ſaa troe vi
dog, at hun kun taler Sandt allene.” Da ſagde Kon—
gen: „Ei ventede jeg det af dig, Palnatoke! at du
vilde ſaaledes paabyrde mig denne Sag, ſom det nu
viſer ſig.“ „Det ſkal nu ogſaa være ſaa,“ ſagde Pal:
natoke, bat jeg ikke vil foruleilige eder, Herre! med
denne Sag, men ſaa ſkal jeg behandle Drengen i alle
Henſeender, ſom han er din eneſte Sen, men nu ville
vi for denneſi nde ikke tale mere herom.” Kort efter
dette beredte Kongen ſig til at drage bort fra Gildet;
Palnatoke gav ham Forcringer, men han vilde hver⸗
ken antage eller modtage dem. Men den her i Sagaen
for omtalte Fjolner, ſom var Palnatokes Farbroder,
var den Gang med Kong Harald, og han bad Kongen
at tage imod disſe Mieelige Gaver, og ikke blotte fig
D 2

52 Jomsvikinga Saga. 18 C.

faa meget i denne Sag, at han ſaaledes vilde beſkem⸗
me den meſt anſeete Hovding / ved ikke at ville modtage
Wresbeviisninger af ham, ſkjont han forud var hans
kjcreſte Ven. Og han fik da ſaaledes talt for Kongen,
at denne antog Gaverne, og tog imod dem, men dog
takkede han ikke, og det var tydeligt at ſee, at det
havde ſerdeles mishaget Kongen, at Palnatoke havde:
erkleret ham for Fader til Drengen; og de ſkiltes nu
ſaaledes, at der herſkede megen Kulde imellem dem,
og deres Venſkab blev aldrig faa godt ſiden. Konger
drog nu hjem med fine Mænd; men Palnatoke tog
Svend Haraldſon og hans Moder. få hjem til fig,
efterdi Wſas Fader Atle hin Svarte da var dod, og
Godſet neſten alt gaaet op. Svend voxte nu op hos
Palnatoke i Fyen, og han behandlede Drengen faa vel,
ſom om han var hans egen Son, og holdt ham hader⸗
lig i alle Henſeender; han elſkede ham ogſaa meget.
Det fortælles nu, at Palnatoke avlede en Son med ſin
Kone Olof, ſom fodtes kort efterat Kongen var dra⸗
gen bort fra Gildet; denne Dreng blev, faldt Aage;
han blev opfodt hjemme hos fin Fader, og han og
Svend Haraldſon vare Foſtbrodre. Der opfodtes
Svend, indtil han var femten Aar gammel. as
18. Men da nu denne unge Mand var blever
faa gammel, vilde hans Foſterfader Palnatoke ſende
ham til hans Fader Kong Harald, og han medgav
ham da tyve anſeelige Mænd, og raadede ham, at
han ſkulde gage ind i Hallen for Kongen; fin Fader,
og ſige, at han var hans Son, hvad enten denne ſaa
vilde ſynes vel eller ilde derom, og han ſkulde da for⸗
lange af ham, at han ſtulde vedgaae deres Slegtſkab.

—

18 C. 5 Jomsvikinga Saga. 53

Han gjorde nu efter Palnatokes Raad, og der fortæl
les intet om hans Reiſe, førend han kom i Hallen for
ſin Fader Kong Harald, og ſagde alle de Ord, ſom
Palnatoke havde raadet ham at ſige; og da han havde
udtalt, ſparede Kongen: „Det tykkes jeg finde og for⸗
ſtaae af din Tale, at der ikke er loiet om din Modre⸗
nect, efterſom det forekommer mig, at du maa være
den ſtorſte Fjante og Tosſe, og ikke ulig din Moder

Saum⸗ſa.“ Derpaa ſvarede Svend: „Hvis du

ikke vil vedgaage at være min Fader, da vil jeg dog bede
dig, at du vil give mig tre Skibe og Mandſkab til at
beſette dem med, og det er ikke for meget at tilſtaae
mig, thi jeg veed viſt, at du er min Fader, men min
Foſterfader Palnatoke vil ſikkert give mig ligeſaa meget
Mandſkab og ikke mindre Skibe, end du giver mig.“
„Det ſynes mig,“ ſvarede Kongen, gat vere en god
Handel, at kjobe dig bort med det, ſom du nu begje—
rer, ſaa at du aldrig mere kommer for mine Hine.“
Det fortælles nu, at Kong Harald gab Svend tre
Skibe og hundrede Mand, og baade Folk og Skibe
vare vel udruſtede; og derefter drog Svend bort derfra;
og begav fig igjen hjem til fin Foſterfader Palnatoke,
og fortalte ham noiagtig alt, "hvorledes det var gaaet
af imellem ham og hans Fader. „Sligt kunde man
vente af ham, ſagde Palnatoke, og ikke bedre.”

Derpaa gav Palnatoke Svend tre gode Skibe og hun
drede meget udvalgte Mænd, og han gab ham nu
Raad, hvorledes han ſkulde forholde fig; og førend de
ſkiltes, ſagde Palnatoke til ham: „Nu maa du forſoge
i Sommer at drage ud pan Krigstoge med dette Mands
ſkab, ſom du nu har faaet; men det Raad vil jeg give

SAREEN Jomsvikinga Saga. 19 C.

dig / at du for det forſte ikke drager længere bort end
faa; at du herjer her i Danmark paa de Dele af din
Faders Rige, ſom ere noget fjernt fra ham, og udover
der alt det Onde, ſom du formager. Far over Landet
med Herſkjold, og ſkend og brend faa meget, ſom du
er i Stand til, og bliv ſaaledes ved hele Sommeren,
men kom til mig til Vinter, og ophold dig her med dit
Mandſkab!“ Svend drog dernaſt bort fra fin Foſter⸗
fader med ſin Flaade, og han foer nu frem i alt, ſom
hans Foſter fader havde raadet ham, og anrettede ſtore
Odeleggelſer i Kongens, fin Faders, Rige, og der opſtod
en ſtor Knurren blandt de Bønder, ſom bleve udſatte
for hans Ufred og Overfald thi han ſparede hverken
Ild eller Jern imod dem. Dette ſpurgtes nu fnart,
og kom Kongen for Bren, og han ſyntes nu ilde om,
at han havde beſtyrket ham til ſaadan Ufred og Over⸗
fald, og ſagde, at det ſaages af denne hans Fremferd,
at han vilde ſlegte fin Modrenect paa. Nu forlob
denne Sommer, og da Vinteren kom, drog Svend
hjemefter, og fortſatte Reiſen, indtil han kom til
Fyen til fin Foſterfader Palnatoke; og han havde da
forhvervet ſig meget Gods om Sommeren. Forend
de kom hjem, fik de en ſtor Storm og Ulver, og alle
de Stibe, ſom Faderen havde givet ham, forliſte med
hele det Mandſkab, ſom var paa ſamme. Men der⸗
efter ſeilede Svend hjem til Fyen efter Beſtemmelſen,
og han opholdt fig nu der med det dø) af fit Mands

fkab, og blev vel behandlet,

19. Det er nu at fortælle, at Palnatoke, da
Vaaren kom, igjen talte til ſin Foſterſon, og bad ham a
atter at drage til ſin Fader Kong Harald, og bede

19 C. Jomsvikinga Saga. 35

ham, at han ſkulde give ham fer Skibe, og Mandſkab
til ſamme, ſaa at de kunde blive fuldt beſatte; amen
huſk vel paa,“ tilfsiede han, gat du i alt, hvad du
beder ham om, tiltaler ham med onde Ord, og for i
alt et djærve Sprog!” Svend drog nu bort, og kom
til fin Fader, og forlangte af ham fer Skibe tilligemed
Beſetning til ſamme, og gav onde Ord af fig i alt,
ligeſom Palnatoke havde raadet ham; men Kong Has
rald ſagde: „Til Ondt allene tyktes mig du brugte det
Mandſkab, ſom jeg gav dig forrige Sommer, og du
er meget dumdriſtig, at du atter tor forlange Mand—
ſkab af mig, ſaadan Ondſkab ſom du nu har udviiſt.“
Ei vil jeg drage bort herfra,” ſagde Svend, «førend
J giver mig det, ſom jeg fræver; og hvis jeg ikke
fager det, da vil min Foſter fader Palnatoke give mig
Folk, og jeg vil da anfalde dine egne Mænd ſelv, og.
jeg ſkal da ikke ſpare at tilfeie dem alt det Onde, ſom
jeg formaaer.“ Da ſagde Kongen: „Du ſkal da have
ſex Skibe og to hundrede Mand, men kom aldrig mere
for mine Dine!” Svend drog nu bort med ſaa forret—
tet Sag til ſin Foſterfader Palnatoke, og fortalte ham
alt, hvorledes det var gaaet af imellem ham og hans
Fader. Palnatoke gav ham igjen ligeſaa mange Skibe
og Folk, ſom hans Fader havde givet ham, og gab
ham ligeledes atter Raad. Nu hapde Svend altſaa
tolv Skibe og fire hundrede Mand. Og for han drog
bort, ſagde Palnatoke til ham: „Nu ſkal du igjen
herje, og, ſtjont ikke der, hvor du harjede forrige
Sommer, ſaa ſkal du dog igjen herje paa de Danſke,
og lad dem nu finde, at Overfaldet paa dem er faa
meget haardere end forrige Sommer, ſom du nu har

—

*

> HEN Jomsvikinga Saga. 20 C.

baade ſtorre og bedre Skibe og Mandſkab end da, og
forlad dem nu ikke hele Sommeren, men drag til Vin⸗
ter igjen her hjem til Fyen, og ophold dig her hos

mig!“ Svend drog nu bort fra fin Foſterfader med fin in

Flaade, og foer frem med Hærffjold vidt omkring i
Landet; han herjede baade paa Sjælland og Halland,
og ſaadan Heftighed udvifte han om Sommeren, at
man kunde ſige, at han harjede baade Nat og Dag,
og den Sommer forlod han aldrig den danſke Konges
Rige. Han dræbte mange Menneſker, og brændte
mange Herreder om Sommeren. Det ſpurgtes nu
vidt omkring, at der var kommen en ſtor Ufred i Lan⸗
det, men, ſkjont det blev berettet Kongen, fod denne
dog, ſom han ikke lagde Marke dertil, og lod det gaae,
ſom det kunde. Ud paa Hoſten drog Svend hjem til
Fyen til ſin Foſterfader Palnatoke, og miſtede nu ingen
Skibe paa Hjemreiſen ſaaledes ſom forrige Sommer,

og han opholdt ſig nu om Vinteren med hele ſit en J

ſkab hos fin Foſterfader.
) 20. Om Vaaren gik Palnatoke atter til ſin Fo⸗
ſterſon, og ſagde da ſaaledes til ham: „Nu ſkal du
udruſte alle dine Skibe, og derneſt drage til din Fader
med hele din Flaade; du ſkal da gaae for ham og ſige,
at han ſkal give dig tolv Skibe til, alle med fuld Be⸗
ſetning; og hvis du ikke kan fane ham til at tilſtaae
dig det, udbyd ham da til Slag ſtrax paa Stand med
den Flaade, ſom du nu har, og tiltal ham endnu langt
haardere end for!“ Svend gjorde nu, ſom Palnatoke
raadede ham, og drog med hele fin Flaade lige til ſin
Fader Kong Harald, og kravede det, ſom hans Fo—
ſterfader havde raadet ham. Da han havde! udtalt,

RE Jomsvikinga Saga. 57

ſvarede 3 „Du er faa dumdriſtig en Mand,”

ſagde han, gat jeg kjender neppe din Lige, i det du
tor komme til mig, ſkjont du baade er Sorsver og
Tyv, og det holder jeg for, at du er eet af de aller—

varſte Menneſker i alt, hvori du maa raade dig ſelv;

og ikke tor du at troe, at jeg ſkulde vedgage at være

din Fader, thi jeg veed viſt, at du er ikke af min
Slagt.“ „Tilvisſe er jeg din Son, ſagde Svend,

«og fandt er det, at vi ere i Slagtſkab, men dog ffaas

ner jeg dig derfor i ingen Henſeende, og hvis du ikke
giver mig det, ſom jeg forlanger, ſaa ville vi nu prove

en Dyſt med hinanden, og vi ſkulle ſlages ſtrax paa
Stand, og du ſkal ingenſteds kunne undflye!“ Kongen

ſvarede: „Et vanſkeligt Menneſke er du,“ ſagde han,
dog dit Sind ſynes rigtignok at vidne noget om, at
du ikke maa være af faa ganſke ringe Foreldre; og du

kommer til at have det, ſom du forlanger; men drag

ſiden bort af mit Rige og til andre Lande, og kom her

aldrig mere, fat længe. ſom jeg lever!“ Svend drog

da bort med fire og tyve Skibe, ſom alle vare vel

bemandede, og han drog nu hjem til Fyen til ſin Fo⸗

ſterfader Palnatoke. Denne tog vel imod ſin Foſter—

ſon, og ſagde: „Det tykkes mig at du udfører mine

Raad vel, og nu ville vi begge i Forening overlagge,

hvad der kan ſynes os raadeligſt. Du ſkal nu drage
ud, og hele Danmark ſkal nu ſtaae dig frit til at hærje
i, undtagen Fyen, her hvor jeg opholder mig, her

kal du ogſaa have dit Tilholdſted. Den Gang, da

dette foregik, var Svend aften Aar gammel. Palna—
toke kundgjorde, at han agtede om Sommeren at

* drage bort 8 Landet og til Bretland, at beſoge ſin

a
8 Jomsvikinga Saga. 20 C. .

Svoigerfader Stefner Jarl, og ſagde at han vilde have
tolv Skibe: „Og far du kun i alt frem, Svend!”
ſagde han, aſaaledes ſom jeg nu har raadet dig, men
imod Slutningen af Sommeren ſkal jeg komme til dig
med meget Mandſkab, thi det aner mig, at der i Som⸗
mer ville blive ſendte Folk ud imod dig, og at Kongen
ikke langer vil taale, at du anfalder hans Rige; jeg
ſkal da komme dig til Hjælp; men vogt dig omhyggelig
for at undflye, ſkjont der ſendes Folk imod dig, og
hold Slag med dem, om der end er nogen Overmagt!“
Palnatoke og Svend ſkiltes nu, og hver af dem drog
ſin Vei; de droge begge bort paa een Gang, og Pal⸗
natoke begab fig til Bretland. Men Svend gjorde nu,
ſom der var ham raadet; han herjede paa ny i ſin Fa-
ders Rige, Nat og Dag, og foer vidt omkring i Lan⸗
det. Landsfolket undflyede, og ſyntes at vere ilde
behandlet, og de kom til Kongen, og berettede ham
deres ulykkelige Stilling, og bade ham at tage nogen
hurtig Beſlutning, for at frelſe dem; Kongen ſyntes
da, at det ikke kunde være langer faa, og at han havde
altfor lenge taalt af Svend det, ſom han ikke vilde
have taalt af nogen anden. Han lod da halvtredſinds⸗
tyve Skibe udruſte, og drog ſelb med denne Flaade,
og agtede at dræbe Svend og hele hans Har. ÜUdpaa
Hoſten mødtes Kong Harald og Svend en Aften ſilde
ved Bornholm. De kunde godt fee hinanden; men da
det var ſaa morkt om Aftenen, at de ikke kunde ſee at
ſtride, lagde de deres Skibe til Leie. Men den fol⸗
gende Dag ſtrede de lige til Nat, og da vare ti af Kong
Haralds og tolv af Svends Skibe ryddede. De for⸗ SØ
bleve endnu begge liggende der, og Svend lagde om *

X

*

221 C. Jomsvikinga Saga. 59

Aftenen fine Skibe ind i Habbugten, men Kongen [od
ſine Skibe lenke ſammen tvers over Mundingen af
Vigen, og lægge Stavn ved Stavn, ſaaledes at

Svend var indeſluttet i Vigen, og han ventede nu,

at denne ikke ſkulde komme ud, om han vilde forføge
derpaa. Men de havde i Sinde, at lægge imod
dem om Morgenen, og dræbe Svend og 1 re
Mandfrab:

21. Samme Aften, da det ſaae ud til, at der

bilde folge ſaadanne ſtore Begivenheder, kom Palna—

toke tilbage fra Bretland, og han naaede Land i Dan⸗
mark denne Aften, og havde fire og tyve Skibe. Han
lagde til under Nasſet paa den anden Side, og tjel⸗
dede der over ſine Skibe. Derefter gik Palnatoke ene
bort fra fir Skib op i Land, og havpde et Pilekogger
pan fin Ryg. Det traf fig juſt faa, at Kong Harald
ogſaa gik i Land, ledſaget af nogle Mænd; de gik hen
i en Skov, og gjorde en Ild for ſig, til at varme ſig
ved. De fade alle pan en Træbul. Det var blevet

morkt, da dette ſkete. Palnatoke gik op til Skoven

ligeover for, hvor Kongen varmede ſig ved Ilden, og

han bleo ſtaaende der en Tid. Men Kongen varmede
ſit Bryſt, og der bleve lagte Klæder for ham, og han

laae da pan Kneerne og Albuerne, og heldede fig meget
ned, i det han varmede ſig ved Ilden; han varmede
ſig nu om Skuldrene, og hans Bagdeel havedes i det
ſamme meget i Veiret. Palnatoke horte noie, hvad
de ſagde, og han kunde tydelig. kjende fin Farbroder
Fjolners Stemme; og han lagde nu Piil paa Streng,
og ſktod til Kongen, og ſaa berette de fleſte kyndige
Mond, at Pilen floi lige i Bagdelen paa Kongen og

60 — Fomsvifinga Saga. 21 C.

langs igjennem ham, og kom frem i Munden, og Kon⸗
gen faldt ſtrax dodtil Jorden, ſom man kunde vente.
Hans Ledſagere fane nu, hvad der var feet, og tyktes
at det var et meget ſtort Under. Da tog Fjelner til
Orde, og ſagde, at den Mand havde gjort en ſtor
Ulykke, ſom havde bedrevet denne Gjerning eller raadet
dertil; og det var et uhørt Tilfælde, ſaaledes ſom det
var ſkeet. „Men hvad Beflutning ſkulle vi nu tage?“
ſagde de, og alle henvendte de fig til Fjolner, fordi
han var den viſeſte og meſt anſeete af dem. Det ſiges
nu, at Fjolner gik hen, hvor Kongen lage, og tog
Pilen bort fra det Sted, hvor den ſad, og gjemte den
i ſamme Forfatning, ſom den var; men Pilen var let
at kjende, thi den var omvunden med Guld. Derpaa
ſagde Fjolner til ſine Mænd, ſom vare der tilſtede:
„Jeg raader helſt til, ſagde han, dat vi alle ſkulle
have eet Udfagn om denne Tildragelſe, og intet tykkes
mig mere pasſende at ſige, end at han er bleven ſkudt
i Slaget i Dag; det vil vare os haderligſt; men en
ſtor Skendſel vil det være for os, ſom have været til⸗
ſtede ved denne Tildragelſe, faa uhørt ſom det her er
gaaet, at bekjendtgjore dette for Folket.“ De ind⸗
gik nu en faſt Aftale herom, og havde alle eet Udſagn,
ligeſom de vare komne overeens om. Palnatoke gik
ſtrax efter denne Gjerning til fine Skibe, kaldte ders
naſt tyve Mænd til fig, og ſagde at han, vilde drage

til fin. Foſterſon Svend. De gik da fra Skibene og

tvers over Nasſet, og kom der ſammen om Ratten,
og beraadſloge med hinanden, hvad Beſlutning de
ſkulde tage. Palnatoke ſagde, at han havde ſpurgt,
at Kong Harald vilde gjore Angreb paa dem, ſaaſnart

21 C. Jomsvikinga Saga. 61

det om Morgenen var blevet faa lyſt, at der kunde ſtrides.
Men, fagde han, ajeg ſkal holde, hvad jeg har lovet dig,
nu da jeg er kommen hertil, at jeg ſtal hjelpe dig, faa
meget ſom jeg kan, og begge ſkulle vi dele een
Skjæbne.“ Ikke en eneſte af Svends og Palnatokes
Har vidſte, at Kongen var død uden Palnatoke ſelb,
og han lod, ſom intet Markeligt var foregaget, og
fortalte endnu ikke dette til noget Menneſte. Spend
tog til Orde, og ſagde til ſin Foſterfader: „Jeg vil
bede dig, min Foſterfader! at du vil give os noget
Raad, ſom kan hjælpe os i vor nerverende vanfkelige
Stilling.“ Palnatoke ſagde: „Ei ſkulle vi vere ſene i
at tage en Beſlutning; vi ſkulle gage om Bord hos
eder, og derpaa ſkulle vi loſe alle Skibene fra hinan⸗
den, og binde Ankeret foran Forſtavnen paa ethvert
Skib; vi ſkulle da have Lygter under Teltene, fordi
det nu er morkt om Natten; derpaa ſkulle vi roe ſaa
heftig ſom mueligt ud imod Kongens Flaade, thi det
er mig fortredeligt, at Kong Harald ſkal indeſlutte os
her i Havbugten i Morgen, og dræbe os.“ De gjorde
nu efter Palnatokes Raad, og roede ſaa heftig de
kunde lige ud paa Flaaden, ſaa at tre af Kongens
Snekker bleve ſtodte i Senk, og blot de Mænd, ſom
kunde ſpsmme, reddede fig i Land; men Paluatoke
og Svend roede ud efter dem igjennem den ſamme Aab⸗
ning med alle deres Skibe, lige til de naaede til den
Flaade, ſom Palnatoke hadde fort did. Saaſnart det
om Morgenen bleo luyſt til at ſtride, lagde de mod Kon:
gens Folk, og de ſpurgte da den Tidende, at Kongen
var ded. Derpaa ſagde Palnatoke: Da ville vi ſette
eder to Vilkaar, hvoraf. J kunne valge, hoilket J

62 Jomsvikinga Saga. 21 C.

ville, at J enten ſtulle holde Slag og ſlaaes med os,
og ſeire faa den, hvem Lykken vil være gunſtig! men
det andet Vilkaar er, at alle de, ſom have fulgt Kong
Harald, ſkulle nu tilſverge min Foſterſon, Kong Svend,
Land og Folk, og tage ham til Konge over hele Dans
mark. "Kongens Mænd gik nu paa Raad ſammen, og
bleve da alle enige om, at tage Svend til Konge, og
ikke ſlaaes; og derpaa gik de til Palnatoke, og beret—
fede ham, hvad de havde valgt, og dette gik nu i Ude
forelſe, og alle de Tilſtedeverende tilſoore Svend Land
og Folk. Derpaa droge Palnatoke og Svend begge
ſammen igjennem hele Danmark, og, hvor de kom frem,
lod Palnatoke holde Huusthing, og Svend blev nu
tagen til Konge over hele Danmark, inden de ſtand⸗
ſede, og over alle danſke Lande. Kong Haralds Lig
blev fort til Roeskilde, og der jordet. Da havde han
varet Konge over Danmark efter fin Fader Kong Gorm |
i ſyv og fyrretyve Aar. Da Svend nu var bleven

Konge, holdt han det for fin Pligt 7 ligeſom alle andre
Konger, at gjore Arveol efter ſin Fader inden tre

Aars Forlob. Han beſluttede ſtrax at holde dette

Gilde og ikke opſette det fænger. Han indbød da forſt
fin Foſterfader Palnatoke til Arveollet, og ligeledes

Fyenboerne, hans Venner og Frander. Men Palna—

toke ſvarede ſaaledes herpaa, at det ikke var ham belei⸗
ligt, neſte Vinter at komme til Gildet: „Jeg har nem⸗
lig hort,“ ſagde han, hvad der er mig en markelig

Begivenhed, at min Soigerfader, Bretlands Jarl

Stefner, er død, og jeg maa nodvendig drage derover,
thi mig tilkommer dette Rige efter hans Dod.“ Men
da Palnatoke ikke troede at kunne komme til Arveolſet,

NE

22 C. Jomsvikinga Saga. 63

blev der den Gang intet af ſamme, thi Kongen vilde
for al Ting, at hans Foſterfader ſkulde være tilſtede
ved Gildet. i

22. Palnatoke drog nu om Hoſten bort fra Lan⸗
det med ſin Flaade, og da han drog bort, lod han ſin
Son Aage blive der tilbage, til at beſtyre hans Gaarde
i Fyen og alle hans Eiendomme der; og inden de ſkil—
tes udbad han ham Kongens Gunſt, og Kongen lovede,
at han vilde drage den bedſte Omſorg for Aage, og
dette Lofte holdt han. Derpaa drog Palnatoke bort;
han fortſatte Reiſen, indtil han kom til Bretland, og
tog nu imod det Rige, ſom hans Svigerfader Stefner
Jarl havde beſiddet, og Bjørn den Bretſke ſtyret i For:
bindelſe med ham, og ſaaledes forløb det neſte Aar.
Om Sommeren efter ſendte Kong Svend Bud til Bret—
land, at Palnatoke ſkulde komme der til Gildet med
faa meget Mandſkab, ſom han vilde tage med, da
Kongen nu vilde holde Arveol efter fin Fader. Kon⸗
gens Udfendinge vare folv i Folge, og det var næften
kommet ſaa vidt; at Palnatoke vilde begive ſig paa
Reiſen derfra; men da ſagde han: „Jeg beder eder at
takke Kongen for hans Indbydelſe, men det er nu ſaa,
at jeg har fadet en Sygdom paa mig, og faa længe
det ikke bedrer fig, ſeer jeg mig ikkesſkikket til at reiſe;
dertil kommer ogſaa, at jeg har her langt flere Forret—
ninger at varetage, end at jeg kan drage ſaaledes bort
denne Sommer. Han undſlog ſig ſaaledes paa alle
Maader fra Reiſen, og Kongens Mend droge med faa
forrettet Sag hjem, og berettede Kongen Udfaldet af
deres Wrende. Men da de vare dragne bort, forlod
al Sygdom ſtrax Palnatoke. Kongen opſatte da Arve⸗

6⁴ Jomsvikinga Saga. 22 C.

øllet endnu denne Hoſt, og nu forlob den folgende
Vinter og naſte Sommer; og det var altſaa kommet
ſaa vidt, at Svend ikke vilde kunne anſees for en brav
"Konge; hvis han ikke nu holdt Arveol efter fin Fader,
inden de tre Aar vare omme; og Kongen vilde derfor
paa ingen Maade opſette det langer. Han ſendte da
de ſamme Mænd ſom før til Bretland til fin Foſterfa—
der Palnatoke, for atter at indbyde ham ligeſom for
til Gildet, og han lod ſige, at han ſkulde have hans
ſtore Vrede, Hvis han nu ikke kom. Palnatoke gav
da Kongens Üdſendinge til Svar, at de ſkulde drage
hjem; og ſige ſaaledes til Kongen, at han kun ſkulde
berede alt til Gildet, ſaa godt ſom han var i Stand
dertil; at det kunde blive ſaa anſeeligt ſom mueligt,
og han ſagde, at han vilde komme til Gildet ſamme
Hoſt. Kongens Udſendinge droge nu hjem, og beret⸗
tede Kongen Udfaldet. af deres Wrende, at Palnatoke
kunde ventes der. Kongen lod da gjore Forberedelſer
til Gildet, og lod alt berede ſaaledes, at det kunde
blive faa anſeeligt ſom mueligt, baade i Henſeende til
Anrettelſer og talrig Forſamling. Og da nu alt var
ganſke færdigt til Gildet, og Gjaſterne komne, var
Palnatoke endnu ikke ankommen; og det var langt ud
paa Dagen, og det kom endogſaa til den Tid, at man gik
til Drikkebordet om Aftenen, og der blev anviiſt Folk
Sede i Hallen. Da fortælles det, at Kong Spend
fod ſtaae Plads aaben paa den laveſte Benk i Hoiſedet
for hundrede Mand, hoilken Plads han tiltenkte fin
Foſterfader Palnatoke og hans Folge; men da det ſyn⸗
tes, at Palnatoke tøvede længe; inden han kom, be⸗
gyndte de at drikke. Men om Palnatoke er det nu at

22 TC. Eg Jomsvikinga e 07 Gå

” fortælle, at han, tilligemed Bjorn den Bretſke gjorde

ſig færdig til Afreiſen med tre Skibe og hundrede

Mand, af hoilket Mandſkab Halvdelen var Danffe

og Halvdelen Britter. De droge ſiden derfra, og

begave ſig til Danmark, og ſamme Aften, da Gildet

begyndte, kom de til Kong Svends Hovedſede; de
lagde Skibene til Leie, Hvor det forekom dem at være
dybeſt; det var da meget godt Veir om Aftenen; de

lagde Skibene ſaaledes, at Forſtavnene vendte fra

Land, og de lagde alle Aarerne imellem Roertollene, for
at de deſto hurtigere kunde gribe til dem, hvis de beho—

vede at ſkynde fig. Dernaſt gik de op pan Land, og
begave fig ſiden til Kongens Gaard, hvor Folk da fade
ved Drikkebordene. Det var, ſom ſagt, den forſte
Aften af Gildet. Palnatoke gik nu ind i Hallen, og
alle hans Mænd fulgte ham. Han gik ind langs igjen⸗
nem Hallen, og hen for Kongen, og hilſte paa ham;
Kongen optog vel hans Hilſen, og vifte ham og dem
alle til Sæde, os de fade nu ved Drikkebordene og vare
meaet muntre: Og da de hapde drukket en Tid, for—
telles der, at Fjolner gik hen til Kongen, og talte
nogen Tid ſagte med ham. Kongen fkiftede Farve der—
ved, og blev rod og opſpulmet i Anſigtet. Der var
en Mand, ved Navn Arnodd; han var Kongens Ker⸗
fefvend eller Opvarter, og ſtod foran hans Bord; ham
rakte Fjolner en Piil, og ſagde at han ſkulde bære den
for hoer Mand i Hallen, indtil nogen vedkjendte ſig
den. Arnodd gjorde nu, ſom Fjolner bod ham; han
gik forſt fra Kongens Høifæde indefter i Hallen, og
fremoiſte Pilen for hoer Mand, men ingen kjendte fig
D. S. e

66 Jomsvikinga Saga. 2 C.

ved den. Dernaſt gik han udefter langs den lavere
Bank, indtil han kom for Palnatoke, og ſpurgte ham
efter, om han kjendte Pilen. Palnatoke ſvarede:
Hoi ſkulde jeg ikke Fjende min egen Piil, rek hid!“
ſagde han, det er min!“ Der blev nu ikke liden
Stoi i Hallen, og Folkene lyttede efter, da nogen
vedkjendte fig Pilen. Og nu tog Kongen til Orde, og
talte: „Du Palnatoke!“ ſagde han, ahvor ſkiltes du
ved denne Piil ſidſte Gang?“ Palnatoke ſvarede:
«Ofte, har jeg været foielig imod dig, Foſterſon! og
hois dig tykkes, at det er ſtorre Hæder for dig, at jeg
ſiger dig det i en ſtor Forſamling, heller end naar faa
ere tilſtede, da ſkal jeg tilſtaae dig det; jeg ſkiltes ved
den paa Bueſtrengen, Konge!” ſagde han, da jeg
ſkod den i Rumpen paa din Fader og langs igjennem.
ham, ſaa at den kom ud af Munden.“ „Stander op,
alle Mend!“ ſagde da Kongen, aog griber Palnatoke
og hans Folgeſvende, og dræber dem alle! thi nu er ſon⸗
derbrudt alt Venſkab mellem mig og Pelnatoke, og al
den gode Forſtaaelſe, ſom har været imellem vo? Da
ſprang alle Mand i Hallen op, og der blev nu ikke
mindre uroligt. Palnatoke fik fit Sværd draget, og
lod det nu vere ſin forſte Daad, at han hug til ſin
Frande Fjolner, og Éløvede ham ned i Skuldrene.
Men ſaa mange Venner havde Palnatoke der i Huus⸗
troppen, at ingen bilde anfalde ham; og de kom alle |
ud af Hallen undtagen en bretſt Mand af Bjørns
Folk. Da de vare komne ud, og der ſabnedes een
Mand af Bjorns Folk, ſagde Palnatoke: „Det var
det mindſte man kunde have ventet; og lad os nu ile
ſaa hurtig ſom mueligt ned til vore Skibe, thi nu er

23 C. | Jomsvikinga Saga. .

der intet andet for.“ „Ei vilde du ſaaledes have løbet
fra din Mand,” ſvarede Bjorn, chvis du var i mit
Sted, og det ſkal jeg heller ikke?” og han vendte ſtrax
tilbage ind i Hallen; og da han kom ind, kaſtede Kon⸗
gens Folk den bretſke Mand over deres Hoveder, og
havde neſten, faa at ſige, revet ham ſonder. Dette
blev Bjorn vaer, og han greb ham, kaſtede ham paa
ſin Ryg, og lob ſiden ud, og de ginge derpaa ned til
deres Skibe. Dette gjorde Bjorn meſt, for at ind—
lægge fig Berommelſe, thi han kunde vel vide, at
Manden maatte vere død, og det var ogſaa Tilfældet,
at Manden døde, og Bjørn bar ham med fig; og de
lob nu ned til deres Skibe, og grebe ſtrax til Aarerne;
men det var paa den Tid ganſke balmorkt om Natten
og Blikſtille; Palnatoke og Bjorn undkom ſaaledes
med deres Folk, og ſtandſede ingenſteds, førend de
kom hjem til Bretland. Men Kongen drog hjem til
Hallen og alt Folket med ham, og fik ikke udfort,
"hvad de vilde, og vare meget ilde tilfredfe dermed.
De begyndte derpaa igjen at drikke Arveollet, og drog
ſiden derfra, enhver til ſin Hjemſtavn.

23. Det fortalles nu, at Palnatokes Kone
Olof neſte Sommer derefter faldt i en Sygdom,
hvoraf hun dode. Efter hendes Dod ſyntes Palnatoke
ikke langer om at være i Bretland, og han ſatte da
Bjorn den Bretſke til at ſtyre dette Rige. Han drog
derefter bort fra Landet med tredive Skibe, og agtede
at drage i Vikingsferd og paa Krigstoge. Han begav
fig paa Veien, ſaaſnart han var færdig; og hærjede
ſamme Sommer paa Skotland og Irland, og forhver—

| E 2

68 Jomsvikinga Saga. 23 C.

vede ſig meget Gods og Berommelſe paa Krigstogene.
Saaledes vedblev han nu tolv Somre efter hinanden,

og forøgede fine Rigdomme og ſin Anſeelſe. Imedens
han var paa disſe Krigstoge, drog han en Sommer
til Vindland, i den Agt ogſaa at hærje der; han havde

da faaet ti Skibe til, faa at han i alt havde fyrretyve

Skibe. I den Tid herſkede over Vindland en Konger
ſom "hed, Burislaf. Han fane ikke gjerne Palnatokes
Overfald, fordi han havde hort om ham, at han

neſten havde Seier alle Steder, hvor han herjede,

og han var den bersmteſte Viking paa den Tid, og han
ſyntes at overgaae enhver anden i Viisdom og For—

ſtand, ſaa at de fleſte havde. tungt ved at modſtaae ham.

Da Palnatoke nu var kommen der til Land, og Buris⸗

laf ſpurgte hans Ankomſt, og hvad han agtede, ſendte

Kongen, inden nogen tenkte derpaa, fine Mænd til
ham, bod ham til fig og lod ham ſige, at han vilde

holde Fred og indgaae Venſkab med ham. Til Ind⸗
bydelſen foiede han, at han vilde give ham det Fylke
eller Rige af fit Land, ſom hed Jom, for at han ſkulde

tage faſt Bopæl der, og dette Rige vilde han give ham,

fornemmelig for at han ſkulde være forpligtet til at

forſvare Kongens Land og Rige. Dette Tilbud mods
toge, ſom der fortælles, Palnatoke og alle hans Mænd ;

og han lod ſtrax der i fit Rige anlægge en ſtor og ſterk
Soborg, ſom ſiden bleg falde Jomsborg. Oppe 1

denne Borg lod han gjøre en Havn, der var faa ſtor,
at der i ſamme kunde paa een Gang ligge tre hundrede
Langſkibe, ſaa at alle vare indelukkede i Borgen. Den
var indrettet med megen Kunſt ved Indlobet; der vare

anbragte Porte paa den, og en ſtor Steenhvalbing

7

24C. Jomsvikinga Saga. 69

oppe ober, og foran Aabningerne bare Jerndorre, der
vare laaſede indenfra; og oppe paa Steenhvclvingen
var bygget et ſtort Kaſtel, hvori der vare Valſlynger.
Den ene Deel af Borgen laae ud i Søen; de Borge,
ſom ere ſaaledes byggede, kaldes Soborge; og nd
ledes var Havnen indenfor Borgen.

24. Derneſt gav Palnatoke efter viſe Mænds
Raad Love der i Jomsborg, for at der kunde ſamles
flere til, end der tilforn vare: J Palnatokes Samfund
maatte ingen Mand optages, ſom var aldre end halb-

tredſindstybe Aar, og ingen yngre end atten Aar, ders
imellem ſkulde alle være. Aldeles ingen Mand maatte
vere der, ſom veg for en lige ſtridbar og lige udruſtet
Mand. Alle, ſom gave fig i deres Samfund, ſkulde
give faſt Løfte om, at de ſkulde hævne hverandre, font
Bordfaller eller Brødre. For alting maatte ikke nogen
udbrede onde Rygter imellem Folk, og naar nogen Cis
dende ſpurgtes dertil, da maatte ingen være faa ube—
ſindig at fortalle den, thi Palnatoke ſkulde førft for⸗
telle alle Tidender. Og hois nogen fandtes at handle
imod det, ſom ni er opregnet, og at overtræde disſe
Love, da ſkulde han ſtrax udviſes og forjages af deres
Samfund. Og om der optoges nogen, der havde
dræbt een af de forhen Optagnes Broder eller Fader
eller nogen af hans Narpaarsorende, og det blev opda⸗
get, efterat han var optagen i Samfundet, da ſtulde
Palnatoke fælde Dom i denne Sag. Aldeles ingen
Mand maatte have en Kvinde hos fig i Borgen, og
ingen maatte uden Palnatokes Befaling eller Tilladelſe
"være længer end tre Natter borte fra Borgen. Alt
det Bytte, ſom de gjorde i Krigen, ſtulde, hvad enten

70 Jomsvikinga Saga. 25-26 C.

det var lidet eller ſtort, bæres til Stangen at ſkiftes,
faa og alt, hvad der kunde vurderes til Penge, og hvis
det befandtes om nogen, at han ikke havde iagttaget
dette; da ſkulde han drage bort derfra, hvad enten
han var en ſtorre eller ringere Mand. Ingen maatte
engſteligt Ord male, eller nogen Ting frygte; hvor
farlig den end ſaae ud. Ingen Forhandling maatte
nogen have med dem, ſom vare i Borgen, men Pal⸗
natoke ſkulde faſtſette og beſtemme alt, ligeſom han
vilde. Slagtſkab eller Venſkab ſkulde ikke komme i
Betragtning; om nogen, ſom ikke ſvarede til disſe Be⸗
ſtemmelſer, onſkede at optages; og om end nogle af
de Mend, ſom forud vare der, indbode ſaadanne did,
der ikke ſvarede til Beſtemmelſerne, da ſkulde det dog
ikke nytte dem noget. De ſade nu ſaaledes i Borgen i
god Fred, og holdt vel deres Love. De fore hoer
Sommer bort fra Borgen, harjede paa forſkjellige
Lande, og vandt megen Berommelſe; de bleve anſeete
for de ypperſte Krigere, faa at neſten ingen i den Tid
holdtes for deres Jeonlige, og de bleve fra den Tid
beſtandig kaldte Jomsvikinger.

25. Om Kong Svend er det nu at fortælle, at
han i alle Henſeender behandlede Palnatokes Son Aage
pan det Bedſte, ſom om de beſtandig havde veret i god
Venſkabs Forſtaaelſe, og ſkjont der var kommet noget
imellem dem, lod Kongen dog ikke Aage undgjelde det,
men agtede meget pan deres Foſtbrodrelag. Aage
boede i Fyen, og herſkede der over de Eiendomme,
hvilke hans Fader, ſom for blev fortalt, Havde over:
draget ham. $ g

26. J Sagaen nabnes en Mand, ved Raon

1

N

26 C. Jaomsvikinga Saga. | 4

Veſete, der herſkede over det Fylke, ſom kaldes Born⸗

holm; hans Kone hed Hildegun; de havde tre Born,
ſom omtales her i Sagaen, nemlig to Sonner, Bue
med Tilnavnet hin Digre eller den Tykke, og Sigurd,
ſom kaldtes Sigurd Kappe, og en Datter ved Navn
Thorgunna; hun havde nogle Aar, førend dette ſkete,
været gift. Kong Svend beilede nu til hende for Pal
natokes Son Aage, og hun blev gift med ham, og de

"havde ikke været længe ſammen, inden de fik en Son,

ſom blev Faldt Vagn. J den Did herſkede over Sjæl
land en Jarl, ſom hed Harald, og blev faldt Struts
Harald, fordi han havde en Hat, hvorpaa der var en
ſtor Strut eller Kokarde, ſom var forferdiget af
brændte Guld, og faa ſtor at den vog ti Mark Guld,
og deraf fif han det Navn, at han blev kaldt Strut⸗
Harald. Jarlens Kone hed Ingigerd; de havde, tre
Born, ſom nævnes her i denne Saga, nemlig to
Sonner Sigvald og Thorkel med Tilnavnet Thorkel den
Hoie, og en Datter ved Navn Tofa. Palnatokes Son
Aage boede i Fyen i megen Hader og Anſeelſe, og
Vagn vorte op der hjemme hos fin Fader, indtil han
var nogle. Aar gammel. Om ham fortelles det, at,
ſaaſnart hans Sindelag begyndte at viſe ſig, var han
vanſkeligere end alle andre, ſom havde opvoxet der; i

ſine Sader og i hele fin Adfærd var han ogſaa ſaaledes,

at man neppe kunde komme ud af det med ham. Ogſaa
fortælles det, at Vagn i fin Opvaxt ſtundum opfodtes
hjemme, men ſtundum var han paa Bornholm hos ſin
Bedſtefader Veſete, fordi han var ſaa uregjerlig, at
neſten ingen ſyntes at kunne komme ud af det med
ham, eller tvinge ham med Magt. Af alle fine Fran⸗

. Jomsvikinga Saga. 27 C.

der kunde han bedſt lide Bue, og hvad han ſagde,
agtede han meſt, fordi han var ham kjereſt; men
aldrig gjorde han det, ſom hans andre Frender ſagde,
hvad det end var, hvis han ſelb ikke ſyntes derom.
Han var den ſkjonneſte og meſt velvoxne Mand, man
kunde ſee, ſerdeles fortrinlig i Legemsferdigheder, og
tidlig udmerket i alt. Hans Morbroder Bue var
uomgengelig og ſom ofteſt meget taus, men heftig af
Sind, han var ſaa ſterk, at man ikke ret kjendte hans
Kræfter. Bue var ikke nogen ſmuk Mand, men dog
var han anſeelig og ſtormodig, og var i alle Henſeen⸗
der en ſtor Helt. Hans Broder Sigurd Kappe var en
ſmuk, beleven og raſk Mand, men dog ogſaa vanfkelig
at omgaaes og meget faatalende. Strut-Haralds
Son Sigvald var meget bleg, og havde en ſtyg Neſe
men deilige Bine, og var hoi af Vært og raſk af ÜUd⸗
ſeende. Hans Broder Thorkel var den hoieſte af
Mænd; han var derhos ſterk og forſtandig, 00 ſaa
vare de begge.

27. Det fortælles nu, at Sigvald og baus
Broder udruſtede to Skibe til Bortreiſe, i den Agt at
drage til Jomsborg, og forſoge om de kunde blive ops
tagne der, og de ſpurgte nu deres Fadek Harald Jarl
til Raads, om han fandt det tilraadeligt, at de gave
ſig i Jomsvikingernes Samfund. Han ſvarede, at
han kunde ikke andet end tilraade, at de droge derhen,
og ſogte at vinde Hæder og Anſeelſe: «og det er nu
pan Tide,“ føjede han til, gat J Brødre forſoge eder,
om J ere duelige til noget.” De bade ham om Reiſe⸗
penge og Fødevarer, men han ſpoarede, at eet af to
maatte ſkee, at de enten ſelv maatte ſkaffe fig Fodeva⸗

27 C. Jomsvikinga Saga. 73

rer, og hvad andet de behøvede til Reiſen, eller de
ſkulde ſlaae fig til Ro, og ingenſteds fare. De begave
ſig imidlertid ligefuldt paa Veien, ſkjont deres Fader
Harald intet vilde forſtrekke dem med. De havde to
Skibe og hundrede Mand, hvilket Mandſkab de udru—
ſtede paa det bedſte; ſiden ſeilede de deres Kaas, indtil
de kom til Bornholm. De troede da at behøve Kvæg
og andre Fodevarer, og de toge derfor den Beſlutning,
at de gjorde Landgang, og plyndrede, og de opbrode
Veſetes rigeſte Gaard, røvede alt Goͤdſet, og bare det
ud paa deres Skibe. De fore derpaa deres Vei bort,
og om deres Ferd veed man dernaſt intet videre at
fortælle; førend de kom til Jomsborg. De lagde til
udenfor Borgporten; men Palnatoke pleiede beſtandig,
naar nogen ankom til Borgen, at gage med betydeligt
Mandſkab op i det Kaſtel, ſom var bygget over Ind—

lobet til Havnen, og: derfra pleiede han at tale med

dem, ſom vare ankomne. Dette gjorde han ogſaa nu,
da Sigvalds Ankomſt blev ham maldt, han gik med
betydeligt Mandſkab op li Kaſtellet, og ſpurgte derfra;

hoo der ſtyrede de Skibe og Folk, ſom vare ankomne.

Sigvald ſvarede ham: „To Brødre ſtyre dem, ſagde
han, „Strut⸗Harald Jarls Sonner; jeg hedder Sig⸗
vald, og min Broder Thorkel; men vort rende hid
er, at vi onſke at optages blandt eder tilligemed de

Mandi vor Har, ſom J finde duelige dertil.“ Palna⸗
toke ſbarede vel paa deres Andragende, men raadforte
ſig dog desangagende med fine Stalbrodre Jomsvikin—
gerne, og ſagde at han kjendte deres Herkomſt, og

vidſte at de vare af god Byrd. Jomsvikingerne bade

Palnatoke raade derfor, ſom ham ſelv ſyntes, og

f

*

74 Jomsvikinga Saga. 28 C.

ſagde, at hans Villie var ogſaa deres Raad. Der⸗
efter blev da Jomsborg lukket op, og Brødrene roede
op i Borgen; og da de vare komne der, ſtulde deres
Mandfſkab proves, ligeſom det var beſtemt i Jomsvi⸗
kingernes Love. Dette ſkete nu ogſaa, at deres
Mandſtab blev prøvet, om de befandtes at have Raſk⸗
hed og Mandighed til at træde i Jomsvikingernes
Samfund og vere underkaſtede de Love, ſom gjaldt
der. Men ſaa faldt Proven ud, at: Halvdelen af
deres Mandſkab blev antagen af Jomsvikingerne, men
den anden Halodeel ſendte de tilbage. Sigvald og
hans Broder Thorkel og treſindstyve Mand med dem
bleve nu antagne, og indførte i Jomsvikingernes Sams
fund; ingen ſtode hoiere i Anſeelſe hos Palnatoke end
disſe Brodre, og ſaaledes forløb nu en Tid.

28. Om Peſete er dernaſt at fortælle, at han
fik ſnart at høre, at hans rigeſte Gaard var plyndret;
han tog da forſt den Beſlutning, at han ſtillede fine
Sonner tilfreds, og holde dem tilbage fra al Hidſig⸗
hed og Selvhevn, og drog ſelv til Kong Svend, og
fortalte ham, hvorledes Haralds Sonner havde baa⸗
ret fig ad, at de havde plyndret ham og ødelagt
hans rigeſte Gaard. Kongen ſvarede: „Jeg giver dig
det Raad,“ ſagde han, at du for det forſte ſkal lade
alt vere roligt; jeg vil imidlertid ſende Bud til
Strut⸗Harald, og lade foreſporge hos ham, om han
vil give Erſtatning for ſine Sonners Brud, ſaa at du
kan ſtaae dig derved; og jeg vil, at du ſkal dermed
være tilfreds.“ Veſete drog nu hjem med faa forret⸗
tet Sag, men Kong Svend lod ſtrax ſkikke Bud efter
Harald Jarl, og bad ham komme til ſig. Jarlen und⸗ ÅR

29 C. 15 Jomsoikinga Saga. 75

drog fig ikke fra Reiſen, men begav fig til Kongen, hvor
han blev vel imodtagen. Kongen ſpurgte ham, om
han vidſte, hvad Forurettelſe hans Sonner havde til—
foiet Veſete; han ſagde, at han ikke vidſte det noie.
Kongen fortalte ham da, at de havde udplyndret hans
rigeſte Gaard, og han bad ham nu at give Erſtatning
for det røvede Gods, og tilfsiede, at Sagen dermed
ſkulde være endt. Men Jarlen ſvarede, at han endnu
ikke havde Penge til at give i Boder for, at unge
Menneſker Havde” taget ſig nogle Kører eller Faar til
Føde. „Saa kan du nu drage hjem igjen,” ſagde
Kongen; og jeg har nu ſagt dig min Villie, men jeg
vil dog ſige dig forud, at du maa felv vogte dig og dit
Gods for Veſetes Sonner, og jeg vil nu ingen Deel
tage i eders Forhandlinger, da du ikke vil gjore det,
ſom jeg raader til, men kun hvad du ſelv ſynes, og
det aner mig, at det er en flet Beſlutning.“ Harald
Jarl ſvarede, at han ſkulde nok ſelb vogte fig derfor;
og ingenlunde tilregne Kongen det. „Jeg er heller
ikke,“ tilfsiede han, ei nogen Maade bange for Veſete
og hans Sonner.“ Derefter drog Harald Jarl hjem,
og om hans Færd fortælles der ikke, at noget hendtes
paa ſamme. 8

29. Det er dernaſt at fortælle, at Veſete og
hans Sonner ſpurgte Harald Jarls og Kong Svends
Samtale, og ligeſaa, hvad Üdfald den havde faaet;
og hvad Kongen havde ſagt til Jarlen, da denne drog
bort. Veſetes Sonner agtede nu at gjøre noget ved
den Sag, og udruſtede tre Skibe, ſom alle vare
ſtore, og beſatte dem med to hundrede Mand, hyoilket
Mandſkab de udruſtede paa det bedſte. De droge der;

76 Jomsvikinga Saga. 29 C.

pan lige til Sjælland, hvor de udplyndrede tre af
Harald Jarls rigeſte Gaarde, og efter det fore de hjem
igjen med det meget Bytte, ſom de nu havde gjort.
Det blev ſnart berettet Strut-Harald Jarl, at hans
tre rigeſte Gaarde vare udplyndrede, og han tænkte
nu paa, hvad Kongen havde ſpaaet ham. Han ſendte
da ſtrar Mænd til Kongen, om han nu vilde tage fig
af at forlige dem, og ſagde at han nu gjerne onſkede,
at han ſkulde domme i Sagen. Men Kongen føarede
ſaaledes: „Harald Jarl kan nu folge ſit eget gode
Raad, efterſom han ikke vilde folge mit Raad, da vi talte
om denne Sag, og da var der mindre at tale om, end
der nu er; lad ham kun nu raade fig ſelv, og jeg vil
ingen Deel have deri.“ Jarlens Udſendinge droge ders
paa hjem igjen, og berettede Jarlen, hvad Kongen
havde føaret. „Vi komme da til at følge vort eget
Raad,“ ſagde Jarlen, „om Kongen vil ſidde rolig
imedens.” Harald Jarl ſkaffede fig nu ti Skibe og
Mandſkab til ſamme, og udruſtede dem paa det bedſte.
Med denne Flaade drog han lige til Bornholm; der
gik de i Land, og udplyndrede tre af Veſetes Gaarde,
ſom ikke vare ringere end dem, Veſetes Sonner havde
udplyndret. Harald Jarl vendte nu tilbage til Sjæle
land med dette Gods, og tyktes nu, at han havde
hævnet fig godt i denne Ferd. Det fortælles nu, at
der ikke forløb lang Tid, inden Veſete ſpurgte dette,
al den Skade, ſom han havde lidt paa ſit Gods, og
han fattede da den Beſlutning, at han drog ſtrax til
Kong Svend, ſom tog vel imod ham. Nu fremførte
Veſete ſin Sag for Kongen, og androg den paa denne
Maade: „Du maa have ſpurgt, Herre!“ ſagde han,

290 C. Ja.oomovikinga Saga. 77

gat der en Tid har herſket ſtor Uenighed imellem mig

og Strut⸗Harald Jarl, og jeg frygter for, at Ufred

deraf vil opſtage mellem ſelve Landets Indbyggere, hvis

du ikke vil lægge dig derimellem, og det kan hendes,

at det ſenere hen vil blive vanſkeligere, end det nu er,

thi begge Parter ere eders Mænd, Herre!“ Kongen
fvarede paa denne Maade: „Jeg ſkal ſnart drage til

det Thing, ſom kaldes Isorething, did vil jeg byde
Harald Jarl, og I ſtulle da indgaae Forlig efter gode
Mends Raad og vor Beſtemmelſe, og det maa nu

være bedſt for Jarlen, at vi afgjøre denne Sag efter⸗
ſom os ſynes bedſt, allerhelſt da det forekommer os,
at du farer vel med din Sag.“ Derefter drog Veſete
hjem, og nu forlob den Tid, til Kong Svend ſkulde
med ſit Folge drage til Thinget. Kong Svend havde
halotredſindstyve Skibe med ſig, og faa betydelig en
Magt, fordi han havde beſluttet, ene at afgjore hele
Sagen imellem dem. Harald Jarl havde iffe langt til
Thinget, og han "havde ikke mere end tyve Skibe.
Veſete drog ogſaa til Thinget, og havde allene tre
Skibe. Det fortælles ogſaa, at hans Sonner Bue
Digre og Sigurd Kappe ikke fulgte ham. Da nu

Kongen, Jarlen og Veſete vare komne til Thinget,

reiſte Veſete fine Telte nede ved Søen ved det Sund,
ſom lober ind til Thingſtedet. Strut⸗Harald Jarl ders
imod havde opſlaaet fine Telte længere oppe fra Søen,
og derimellem leirede Kongen ſig. Ud paa Aftenen
bleve de fra Thinget af vaer, at der kom ti Skibe ſei—
lende fra Harald Jarls Bopæl; og da de narmede fig
did, bleve Skibene lagte for Anker, og Anforerne gik
op med deres Mandſkab fra Skibene i Land; de begave

78 Jomsvikinga Saga. 29 C.

fig ſtrax hen paa Thinget. Disſe Mænd kjendtes ſtrax,
og man fane, at Veſetes Sonner Bue og Sigurd vare
komne. Bue hin Digre var meget prægtig kladt, thi
han var da iført Harald Jarls Kledning, ſom var faa
koſtbar, at den var beſat med tyve Mark Guld. De
havde ogſaa frataget Jarlen to Guldkiſter, ſom vare
faa fulde af Guld, at der i hver af dem var ti hun⸗
drede Mark. Jarlens Hat havde Bue Digre paa fit
Hoved; den var ſmykket med ti Mark Guld. Fuldt
væbnede og med fylket Mandſkab ginge disſe Brødre
raſk frem paa Thinget; og da de vare komne der, tog
Bue til Orde, og opfordrede til Taushed, og da han
"havde faaet Hrenlyd, talte han ſaaledes til Strut-Ha⸗
rald Jarl: „Det er nu mit Raad, Jarl!“ ſagde han,
ahvis du har noget Kjendſkab til dette Smykke, ſom du
feer ffinne her paa os, at du nu uden Feighed ſoger at
faae det tilbage, om du tor, og der er nogen Daad i
dig, thi længe har du forurettet os Frender; jeg er
nu ganſke færdig til at ſlaaes med dig, om du beſidder
noget Mandemod.“ Kong Svend horte Bues Ord,
og indſaae, at hans Værdighed vilde lide derunder,
hvis han tillod dem at ſlaaes der paa Thinget, og ikke
gik imellem dem, da han havde ſaa faſt beſtemt at de
ſkulde forliges der paa Thinget; Kongen tog da den
Beſlutning, at han gik imellem dem, faa det ikke kom
til Strid, og ved hans kraftige Mellemkomſt kom det
tilſidſt faa vidt, at begge Parter maatte tilſtede Kon⸗
gen at dømme imellem dem, ſom han vilde; dog betin⸗
gede Bue fig i Forliget, at han vilde aldrig give Slip
paa Jarlens Guldkiſter eller nøgen af hans Prydelſer,
men han bad Kongen at raade for alt andet, ſom han

20 C. | Jomsvikinga Saga. 79

vilde. Kongen ſvarede: Du Bue!” fagve han, adu
bliver os haard, lad din Fordring gane igjennem i
Henſeende til Guldkiſterne, og for dem ſkal Jarlen
have ſaa meget andet Gods, at han tykkes holden der⸗
ved; men du kommer til, Bue Digre!“ ſagde han,
dat overgive Jarlen fine Prydelſer, ſom du har taget,
og ikke gjøre ham faa megen Vanare eller Beſkæmmelſe,
at han ikke ſkulde fade fin Hedersdragt tilbage.” Ud
faldet blev da, at Kongen kom til at raade, og Bue
afforte fig Kladerne. Grunden til, at Kongen ſtod
meſt paa, at Jarlen ſkulde have fine Stadsklader til⸗
bage; var den, at Jarlen holdt det for ſtorſt Beſkemmelſe
for ſig, at han ikke beholdt fine koſtbare Klader. Og
de bleve nu enige om, at Kongen ſkulde ſaaledes afgjøre
det imellem dem i Henſeende til Koſtbarhederne, ſom
han nu havde beſtemt, og ligeledes afgjore hele den
"øvrige Sag, ſaaledes ſom han fandt det billigſt for
begge Parter. Og derpaa afſagde Kongen den endelige
Afgjsrelſe, begyndte med den Beſtemmelſe, ſom han.
forud havde ſigtet til, at Bue fulde ſtrax tilbagegive
Jarlens koſtbare Kleder, men felv beholde begge Guld—
kiſterne, for fuldkommen af blive forligt med Jarlen;
de ſkulde ogſaa godtgjore Strut-Harald Jarl de tre
Gaarde, ſom vare udplyndrede; amen han ſkal der⸗
imod,” ſagde han, Leder til Hader gifte ſin Datter
Tofa med Sigurd Kappe, og disſe Gaarde ſkulle være
hendes Medgift, og J fkulle ikke paa anden Viis gjen⸗
gjelde Gaardenes Üdplyndring, end at J ſkulle ſelv
tage dem i Beſiddelſe.“ Paa denne Maade afgjorde
Kongen Sagen, fordi han troede at vente, at de da
vilde blive fuldkommen enige, og Forliget vilde kunne

80 Jomsvikinga Saga. 30 C.

holde fig langſt imellem dem, naar de kom i Svoger⸗
ſkab ſammen. Baade Veſete og hans Sonner vare
meget veltilfredſe dermed, og Veſete overgav Sigurd
Trediedelen af alle fine Eiendomme, men iſar Sigurd
glædede fig meget ved det Giftermaal, ſom var ham
beſtemt. De forligtes nu ſaaledes, og droge ſtrax fra
Thinget til Strut-Harald Jarl, hos hvem Bryllup⸗
pet ſtrax ſtulde holdes. Did kom ogſaa, ſom rimeligt
var, Kongen felv tilligemed Veſete og hans Sonner,
og Sigurds og Tofas Bryllup blev. nu holdt med
megen Pragt og Hoitidelighed. Efter Gildet drog
Kongen hjem, hædret med anſeelige Forcringer, og,
ligeledes de andre Gjaſter. Veſete og hans Sonner
droge nu ogſaa hjem til Bornholm, og Jarlens Dat:
ter Tofa fulgte med dem; det var nu roligt en Tid,
og der herſkede god Fred imellem dem alle.
30. Kun en fort Tid havde Brødrene været
hjemme hos deres Fader, inden Bue Digre lod fig for—
lyde med, had han havde i Sinde, at han nemlig
agtede at drage til Jomsborg og føge fig Hæder og
Berømmelfe. Hans Broder Sigurd vilde ogſaa drage
med ham, uagtet han nylig var bleven gift, og Br⸗
drene beredte ſig til at drage bort, og udruſtede to
Skibe og hundrede I Mand, og agtede at gjøre alde⸗
les, ligeſom Strut-Harald Jarls Sonner Sigvald
og Thorkel for dem havde gjort. De fore dernaſt lige⸗
til Jomsborg, og lagde ſtrax til ved Steenhvælvingen
udenfor Indlobet til Havnen. Da Hoodingerne i
Borgen bleve deres Ankomſt vaer, ginge Palnatoke,

) d. e. 120 eller et ſtort Hundrede, ligeſom alle Stegt her

i Sagaen.

30 C. Jomsbvikinga Saga. 81

Sigvald og Thorkel Hoie frem paa Steenhvelvingen,
og Sigvald kjendte Mændene, ſom anførte Skibene.
Bue fremforte da ſit Wrende, og ſagde, at han vilde
give fig i Jomsvikingernes Forbund, og ligeſaa vilde
hans Broder og alt deres Mandſkab, hvis Palnatoke
vilde tage imod dem. Men Sigvald tog til Orde:
„Hvorlunde have J og min Fader Strut-Harald afgjort
eders Sag? ſagde han, «inden J forlode Landet.“
«Saa meget er der foregaaet imellem os,“ ſvparede
Bue; dat det vil udgjore en vidtloftig Fortælling,
men Udfaldet paa det Hele blev, at Kong Svend
afgjorde hele Sagen imellem os, og alle de Forhand⸗
linger, ſom vi havde med hinanden, vil jeg ikke i
Korthed kunne opregne, men forligte ere vi nu.“ Da
talte. Palnatoke til fine Stalbrodre Jomsvikingerne:
„Ville J vove paa,” ſagde han, om disſe Mænd ſige
fandt eller ikke, men meget tilboielig er jeg til at tage
imod dem, thi jeg venter, at det vil viſe fig, at der i
vor Trop ere faa ſaadanne, ſom de ere.“ Jomsvi⸗
kingerne ſbarede ham: „Vi onſte at du optager disſe
Mænd i vort Forbund, om dig faa ſynes, men kom⸗
mer der ſiden noget, dem angaaende, for Dagen, ſom
vi nu ikke vide, da ſkal det, ſom andet, være under—
kaſtet din Dom.“ Derefter blev. Jomsborg lukket op,
og Bue og Sigurd lagde deres Skibe ind i Havnen.
Derneſt blev deres Mandſkab prøvet, og firſindstyve
Mand holdt fig i Proven, men fyrretyve droge tilbage
hjem til Danmark. Alle Hovdingerne, baade de form til
forn ere nævnte, og disſe ſom nu kom til, vare nu
ſammen i Borgen, og vare gode Venner. De hærs
D. S. F

2

82 Jomsoikinga Saga. 31⸗32 C.

jede nu den ene Sommer efter den anden paa forſtjel⸗
lige Lande, og forhvervede ſig baade Rigdom og mes

gen Berommelſe, og ſtjont der ikke i denne Fortælling
er berettet om de ſtore Bedrifter, ſom de udførte, er
det dog et almindeligt Ord, at man aldrig har fundet

ſtorre Helte eller Kemper end Jomsvikingerne, og vi

troe, at deres Lige have neppe nogenſinde veret til;
men hver Vinter opholdt de ſig i Rolighed i Jomsborg.

31. Nu er at fortelle om Vagn Aageſon, at

han voxte op hjemme hos fin Fader i Fyen, men
opholdt ſig ſtundum hos ſin Bedſtefader Veſete. Han
var faa vild og uregjerlig i fin Opvaxt, at det fortal⸗
les ſom det bedſte Kjendemerke paa hans Sindelag, at,
da han var ni Aar gammel, havde han dræbt tre Men⸗
neſker. Han var nu hjemme, indtil han var tolv Aar
gammel, og det var da kommet ſaa vidt, at Folk neppe
troede longer at kunne udholde hans Heftighed og
Overlaſt; han blev ogſaa faa udediſk, at han ingen

Ting vilde ſkaane. Hans Frander vidſte ingen Üdveie

i denne vanſkelige Sag; og man tog da den Beflut⸗
ning, at hans Fader Aage gav ham et halvt Hundrede

Mand og et Langſkib, og ligeſaa meget Mandſkab gab

*

hans Bedſtefader Veſete ham og derhos et andet Lang⸗
ſkib; ingen af de Mænd, der fulgte ham, var eldre end

tyve, og ingen yngre end atten Aar, undtagen Vagn

ſelb, ſom var tolv Aar gammel. Han forlangte ikke

mere, end nu er ſagt, hundrede Mand og to Lang⸗

ſtibe, og ſagde, at han behøvede ikke flere; og at han
ſelv ſkulde ſkaffe ſig Gee og ee andet han

havde nødig.

32. Vagn drog nu hjemmefra med dette ſtheune

32€. —… Fomsvifinga Saga. 83
Mandſkab; de kom ſtrax til at trænge til Levnetsmid-
ler, men Vagn var ikke meget raadvild, ſkjont han
var ung; han foer nu langs med Danmarks Kyſter
med væbnet Magt, og hug Strandhug* uden Skaan⸗
ſel, faa meget: ſom han behøvede; han rovede baade
Kleder og Vaaben, og han holdt ikke op, for han
hverken fattedes Vaaben og Klader eller Levnetsmid—
ler; han ſeilede derpaa bort fra Danmark, efterat
have ladet de Danſte ſkaffe ſig alle disſe Fornodenheder,
og han hasdde nu alt i Overflodighed, Hvad han behs⸗
vede til disſe to Skibe. Han drog nu ligetil Joms—
borg, og kom der tidlig om Morgenen ved Solens
Opgang. Han lagde ſtrax Skibene udenfor til Steen—
hvalvingen, men Borgens Hoodinger Palnatoke og
Sigvald, Thorkel, Bue og Sigurd begave ſig, ſaa—
ſnart de bleve Skibene vaer, op i Kaſtellet, ſom
de pleiede, og ſpurgte derpaa om, hvo der vare komne.
Vagn ſpurgte igjen, om Palnatoke var i Kaſtellet;
han ſvarede, og ſagde, at den Mand, ſom var kom⸗
men at tale med ham, bar dette Navn: „Men hoilke
ere disſe Mend,“ ſagde han, àſom fore et faa mandigt
Vaeſen.“ Vagn fvarede; Ei vil jeg fordolge dig mit
Navn; jeg hedder Vagn, og er en Son af Aage i
Fyen, og eders Narpaarerende; og jeg er kommen
her, for at give mig i eders Samfund, da man fandt

mig vanſkelig at komme til Rette med hjemme, og mine
Frander ſyntes at have faaet nok af det, ſtjont jeg nu
Troer du da, ee ſagde

N *

9 b. e. Fonde og ſlagtede det ved Kyſterne gaagende Kvæg.

52

84 Jomsvikinga Saga. 32 C.

Palnatoke, fat du vil her blive holdt for at være let
at have med at gjøre, da man hjemme vanſtelig kunde
komme ud af det med dig?“ Vagn ſvarede: „Loiet er
for mig, Frende!“ ſagde han, dom du ikke vil kunne
ſtyre mit Sind ſaaledes, at jeg kan vore li raſke
Mænds Samfund; og jeg venter, at du vil hæderlig
modtage os, da vi ere komne til eder.“ Da raadforte
Palnatoke fig med Jomsvikingerne: Tykkes det eder
raadeligt, ſagde han, at vi tage imod min Frende
Vagn eller ikke?“ „Det er mit Raad,“ ſparede Bue
Digre, ſkjont Vagn af fine Frender agter mig hoieſt,
at vi aldrig ſkulle tage imod ham, og at han aldrig
ſkal komme indenfor Borgen.” Palnatoke henvendte
ſig derpaa til Vagn, og ſagde: „Mandene her i Bor:
gen modſette fig din Optagelſe, Frende! og det ends
ogſaa dine Frender, ſom noie fjende dig“ Vagn
ſpurgte videre: „Ville de Mænd, ſom ſtaae hos dig,
vedgaae det, at de ikke ville antage mig? mindſt havde
jeg ventet det af min Frende Bue, at han vilde ved⸗
fjende fig den Mening.“ „Saa er det dog,“ ſvarede
Buer” at jeg ikke raader til, at J optages; ſnarere
fraraader jeg det, men dog vil jeg, at Palnatoke ſkal
raade derfor.” „Men hvad fremme Strut⸗Haralds
Sonner?“ vedblev) Vagn, det anffer jeg at vide!“
Det driſte vi os dog til at fige,” ſagde Sigvald, at
det er vort beſtemte Onſke, at du aldrig kommer i vor
Flok.“ Nu tog Palnatoke igjen Ordet: aHvor gam⸗
mel er du, Frende!“ ſpurgte han. Derom ſkal jeg
ikke lyve,“ ſagde han, „jeg er tolb Aar gammel.”
„Ja! ſagde Palnatoke, da kan du ikke komme i vort
Forbund, da du ikke ner har den Alder, ſom vi have

re;

32 C. Jomsvikinga Saga. 85

beſtemt, for at kunne optages i vort Samfund her i
Jomsborg, og det forhindrer altſaa, at du kan være her
hos os. Vagn fvarede: „Ei agter jeg, at du for
min Skyld ſkal bryde dine Love, men da ville de
mindſt kunne ſiges at være brudte, om jeg er ſom een,
der alt har fyldt fine atten Vintre eller mere.“ „Det
er bedre, Frende! at du opgiver dette Forſat,“ ſagde
Palnatoke, jeg vil heller ſende dig over til Bretland
til Bjorn den Bretſke, og for vort Slagtſkabs Skyld
vil jeg give dig Helften af mit Rige i Bretland til
Eiendom og Beſtyrelſe. „Vel tykkes mig dette budet,
Frende!“ ſagde Vagn; „men dog vil jeg ikke antage
dette dit Tilbud.” -, Hvad vil du da, Frende!“ ſagde
han, aom du ikke vil antage det, ſom jeg nu byder dig,
thi jeg mener, at jeg gjor dig et godt Tilbud” „Alli⸗
gevel vil jeg dog ikke antage det, ſvarede Vagn,
aſkjont Tilbudet er godt og pasſende for en Frænde.”
„Had agter du da, Frende!“ ſpurgte Palnatoke
videre; amed din Heftighed og Paaſtaaenhed, om du
ikke vil modtage ſaadanne Tilbud?” „Det ſkulle J nu
"fane at vide, Jomsvikinger!“ ſagde Vagn, , hvad jeg
har i Sinde, jeg vil udbyde Strut-Harald Jarls Son
Sigvald, at vi ſkulle prove en Dyſt ſammen, og ſlaaes
med lige meget Mandſkab paa begge Sider; han ſkal
lægge ud af Borgen med to Skibe og hundrede Mand,
og vi ſkulle derneſt prove hinanden, hvo af os der
forſt træffer fig tilbage, og hvo der gaaer af med Sets
ren i vort Skifte; og ſaa ſkal det vere en Aftale imel⸗
lem os, at, hvis det gaaer faa; at de vige tilbage og
undflye, da ſkulle J være forpligtede til at tage imod
os, og tillade os at vere hos eder i Jomsborg; men

88 Jomsvikinga Saga. 32 C.

hvis vi fader den Lod, ſom jeg venter vil komme over
Sigvald, da ſkulle vi drage bort, og have J da ikke
nogen Forbindtlighed mere i den Sag. Men ei
udfordrer jeg eder med ringere Ord, end at ſlaaes maa

Sigvald Jarlſon med os, Hvis han tor, og hois han

er en uforſagt Mand, og hvis han har Mandemod og.
ei er feigere end det usleſte Kryb.“ Nu ſparede Pal⸗
natoke: „Det ſeer ud til at blive noget merkeligt,“
ſagde han, ahvad denne unge Mand vil foretage fig;
og nu kan du høre, Sigvald! hvor lidet han ſkaaner
dig i Üdfordringen, ſtjont du er en Jarls Son, og
det tykkes mig, at man kan vente, at du vil komme i
en fuld Probe, inden du fager endt Striden med denne
min Fraende. Men efterſom Üdfordringen er ſaa
beſtemt og heftig fremført,” da vil du neppe holdes for
en brav Mand, naar du ikke forføger dig med dem,
thi der er talt alt for meget, til at du kan undſlaae dig;
det er derfor det bedſte, at J lægge imod dem, og
gjerer det forſte Anfald paa dem ſaaledes, at de kunne
fane deres Overmod dæmpet! Men hvis det gaaer ſaa,
at vor Frende Vagn ikke bliver faa feierfæl, ſom han
fører ſtore Ord til, og det gaaer ham mindre heldig,
da vil jeg dog byde enhver at vogte fig for at røre ham
med Vaaben, thi det vil komme dem dyrt at ſtaae,
ſom gjore det, og ubehageligt vil det vere mig at ſee
paa, at han bliver haardt medtagen, eller at nogen
Skade tilfoies ham, ſkjont han tykkes vanſkelig at
komme til Rette med; men det aner mig, Sigvald!
at der nu vil blive ſat en Probe pan; hvad Mand du
er i Strid, ſkjont min Frende endnu er ung.“ Der⸗

efter beredte Sigbald ſig, og roede ud af Borgen med

—

*

32 C. Jomsvikinga Saga. f

to Skibe, og, ſaaſnart de mødtes, angrebe de hinan—⸗
den og ſloges, og det ſiges, at Vagn og hans Stal⸗
brodre ſtrax i Begyndelſen angrebe deres Modſtandere
med faa heftig en Steenregn, at Sigvald og hans Folk
ikke kunde andet end dakke og beſkytte fig; og de havde
dog nok at beſtille dermed, faa hidſige vare disſe unge
Mand; og ſaaſnart Stenene gik op, lode de det ikke
bie med Hug vaabnene; de holdt da Hugſtrid, og brugte
Sverdene med megen Mandighed. Wen faa faldt
Sagen omſider ud, at Sigvald traf fig tilbage ; og
flyede ind til Land, for åt hente Stene. Men Vagn
ſatte efter ham, og de mødtes nu paa Land, og Sig:
vald nodtes da til at vige; N hvad enten han vilde eller
ikte; der bleb nu en anden Kamp, ſom var meget hef⸗
tigere og ſkarpere end den forrige, og det ſiges, at
ogſaa denne Kamp faldt Sigvald beſoerlig. Palnatoke
og de andre Høvdinger ſtode i Borgens. Kaſtel, og vare
derfra Hievidner til, hvorledes Striden faldt ud for
Sigvald. Vagn angreb nu Sigvald ſaa heftig, at
han og hans Mænd vege ganſfe tilbage, lige til de
kom til Borgen, men den var tillukket og laaſet, ſaa
at de ikke kunde komme ind i Borgen, og maatte da
vende om, og enten forſvare eller overgive fig. Pal⸗
natoke og Jomsvikingerne ſaae nu, at een af Delene
maatte ſkee, at enten vilde Vagn overvinde Sig vald
og hans Mandſkab, eller de maatte nodſages til at
lukke Borgen op, for han kunde undſlippe med Li⸗
vet, thi ſlye kunde han ikke, og havde heller ikke villet,
ſaadan en Mand ſom han var. Det blev da Udfaldet,
at Palnatoke bod, at Borgen ſtulde lukkes op: „Du
har, Sigvald!“ ſagde han, «neppe med din Lige at

88 Jomsvikinga Saga. 32 C.

ſtifte, naar du ſtrider mod denne vor Frende, og det
er nu det bedſte, at ſtandſe denne Leg, thi den er nu
prøvet tilfulde af eder, og vi kunne nu ſkjonne, hvad
Mand enhver af eder er; og det er mit Raad,“ ved;
blev han, hvis eder faa ſynes, at vi antage denne
unge Mand og hans Mandſkab, ſtjont han er noget
yngre, end det er beſtemt i vore Love, og det venter
jeg, at ikke een Mand her i vor Trop vil kunne faae
Bugt med ham, og ſaadanne Mend kan man have
godt Haab om for Fremtiden, og ſaadanne holde ikke
Alting for at være ſtort og uoverkommeligt.“ De
gjorde nu efter Palnatokes Ord, lukkede Jomsborg
op / og ſtandſede Kampen imellem dem, og Vagn blev
nu med alle ſine Mend optagen i Samfundet. J
denne Strid imellem Vagn og Sigvald faldt, ifølge

Beretningen, tredive Mand paa Sigvalds Side og
ligeſaa mange paa Vagns, men dog havde Vagn An⸗
ſeelſe for at have ſeiret i denne Trefning. Paa begge
Sider vare ogſaa mange: blevne ſaarede i Striden.
Vagn var nu der i Jomsborg med alle Høvdingers
Villie og Samtykke, thi deres Lov bod, at alle ſkulde
være enige; naar det kom dertil, ſtjont de forud havde
været af forſtjellig Mening. Det ſiges om Vagn, at
han blev der i Jomsborg faa ſagtmodig og ſedelig, at
ingen Mand der overgik ham i Beſindighed, ligeſaa
lidt ſom nogen var behendigere i Legemsferdigheder
eller mere øvet i Ridderſtab end han. Han drog bort
hver Sommer, ſtyrede et Skib, og begav fig paa
Krigstoge, og ingen af Jomsvikingerne var ſtorre
Kampe end han i Striden. Saaledes gik det nu i tre
Aar fra den Tid, da han blev optagen i Jomsvikin⸗

33 C. | Jomsvikinga Saga. 89

ebe Forbund, at de hver Sommer lag ude paa
Krigsſkibe, og havde beſtandig Seier, men om Vin—
teren vare de hjemme i Jomsborg, og de vare nu
navnkundige vidt omkring i Verden.

33. Üdpaa Efteraaret det ene Aar faldt pal⸗
natoke i en Sygdom; den Gang var Vagn femten
Aar gammel. Kong Burislaf blev da ſtrax indbuden
til Borgen, efterdi Palnatoke anede, at denne Syg⸗
dom vilde blive hans Dod. Da Kongen kom til Pal⸗
natoke, "talte denne ſaaledes til ham: „Det er min
Anelſe, Herre! at dette er min ſidſte Sygdom, og det
er heller ikke uſandſynligt, naar man tager Henſyn til
min Alder; men det er mit Raad,“ vedblev han, aſom
jeg vil give eder, at der ſettes en anden Mand i mit
"Sted til at være Høvding i Borgen og beſtyre de Anlig⸗
gender, ſom jeg tilforn har haft med at gjøre, ſaa at
Jomsvikingerne blive her i Borgen, og fremdeles
verne Landet for dig, ligeſom vi hidtil have gjort;
og det forekommer mig, at af dem, ſom kunne komme
- Betragtning, fattes Sigvald mindſt, imod mig at
regne, i hvad der udfordres for at kunne ſtyre Borgen
og afgjore Folks Sager, baade i Henſeende til Klog—
ſtkab og Raadſnildhed, og maa det ſynes eder noget
ubeſindigt, hvad jeg nu ſiger eder, at jeg troer det,
ſkjont jeg ikke tor ſige det for viſt, at alle fattes noget,
i det jeg har været.” Kongen ſparede ham: „Ofte
have dine Raad været os gode,” ſagde han, avi ville
derfor ogſaa end folge dette, ſom du giver os, og det
vil vere os alle det bedſte, men det er at befrygte, at
vi nu ikke længe ville have Nytte af dig og dine Raad,
og deſto mere pligtige ere vitil at folge det ſidſte, og

90 ; Jomsovikinga Saga. 34.35 C.

alle de gamle Love, ſom Palnatoke med forſtandige
Mænds Raad har givet her i Jomsborg, ſkulle frem⸗
deles fane ved Magt.” Det ſiges, at Sigvald var
ikke meget uvillig til at antage den Poſt ſom overdro⸗
ges ham efter Kong Burislafs og Palnatokes Raad.
Derefter gav Palnatoke fin Frende Vagn det Halve af
Riget i Bretland til Eie og Beſtyrelſe i Forbindelſe
med Bjorn den Bretſke, og ſiden anbefalede han Vagn
paa det bedſte i alle Henſeender til Jomsvikingerne og
i Serdeleshed til Kongen; derom talte han meget, og
vifte derved, at han elſkede fin Frænde Vagn heit, og
at det var ham meget magtpaaliggende, at de ſkulde
behandle Vagn vel. Kort derefter dode Palnatoke,
og alle holdt det for et ſtort Tab, og her ender For⸗
tællingen om een af de bedſte Helte.

34. Efter Palnatokes Dod antog Sig vald Be⸗
ſtyrelſen over Jomsvikingernes Samfund, og det
varede nu ikke lenge „inden man afveg noget fra de
forrige Vedtegter i Borgen, og Lovene bleve nu ikke
overholdte med faa ſtor Noiagtighed, ſom da Palna⸗
toke ſtyrede Borgen; ſaaledes varede det nu ikke længe,
inden Kvinder vare i Borgen to eller tre Natter efter
hinanden, ligeſaa vare ogſaa Mændene længere ude af
Borgen; end det var beſtemt i Loven; ſtundum fore—
faldt endogſaa i Borgen Slagsmaal imellem Folk og
enkelte Drab.

35. Sigvald drog nu ud af Borger, og begav
f til Kong Burislaf. Kongen havde tre Dottre,
ſom ere nævnte i Sagaen: den ældfte hed Aſtrid og var
meget ſmuk og forſtandig; den neſteldſte hed Gunhild,
og den yngſte Geira; hende ægtede Olaf Tryggveſon.

306. Jomsvikinga Saga. 91

lg nu Sigvard var kommen fil Kongen, bod han ham
to Vilkaar, at enten vilde han ikke blive i Jomsborg
loenger, eller han ſkulde give ham fin Datter Aſtrid til
ccgte. Hertil ſvarede Kongen ham: „Det havde jeg
beſtemt, ſagde han, Lat jeg vilde have giftet hende
til en Mand af en højere Værdighed end du, men dog
vil det vere mig en Nodvendighed, at du ikke drager
bort af Borgen; vi ville derfor alle i Forening overs
lægge; hvad der ſynes os raadeligſt.“ "Kongen gik nu
til ſin Datter Aſtrid, og ſpurgte hende, hvad hun ſyn⸗
tes om dette Giftermaal, at hun blev gift med Sig⸗
vald; sog vil jeg,” ſagde han, kat vi tage en fornuf⸗
tig Beſlutning, for at Sigvald og Jomsvikingerne
ikke ſkulle drage bort fra Borgen, thi jeg behøver ſer—
deles meget deres Landevern.“ Aſtrid foarede fin Fa⸗
der: „Om jeg ſkal ſige dig Sandheden, Fader!“ ſagde
hun, „da vilde jeg aldrig ægte Sigvald; men dog ſkal
du ikke afvife ham, men kun give ham Haab paa de
Vilkaar, ſom jeg beſtemmer: han ſkal, for at naae
dette Giftermaal, ſatte det igjennem, at han befrier
Landet fra alle de Skatter, ſom hidtil have været
betalte til den danſke Konge, for han kommer i min
Arm, eller ogſaa han ſkal ſkaffe den danſke Konge
Svend herhid, faa at du har ham i din Vold.“ Kon⸗
gen fremſatte nu dette Forlangende for Sigvald, og
derefter fluttede de en faſt Aftale derom indbyrdes, at
det ſkulde være udføre inden tredie Juul; men, hvis
Sigvald ikke til den Tid fif det fat igjennem, da Se
hele Aftalen vere ophavet.

36. Sigvald drog nu efter dette hjem til Joms⸗
borg; og ſamme Vaar ſeilede han med tre Skibe og tre

92 Jomsvikinga Saga. 36 C.

hundrede Mand bort fra Borgen; han foer ligetil
Sjælland, og traf der paa nogle Folk, af hvilfe han
ſpurgte, at Kongen gjæftede oppe paa Landet ikke langt
derfra. Og da han nu troede at have faaet: Vished
om, hvor Kongen opholdt fig; lagde han fine Skibe
ved et Nas, hvor der ingen Skibe vare i Nærheden;
det var ikke langt fra den Gaard, hvor Kongen gje⸗
ſtede med fer hundrede Mand. Sigvald lagde fine
Skibe ſaaledes, at Forftavnene vendte fra Land, og
han lod det ene Skib forbinde ved det andets Bag⸗
ſtaun, og alle Aarerne lægge imellem Roertollene.
Derpaa ſendte Sigvald tyve paalidelige Mænd til
Kong Svend, og bod dem at ſige til Kongen, at han
onſkede at tale med ham i et nødvendigt Anliggende,
men at han var fyg og lage for Doden, og at han
havde Ting at aabenbare ham, hvorpaa Kongens Liv
beroede. De Udfendte begave fig nu til Gaarden, og
gik ind i Hallen for Kongen, og deres Formand frem⸗
forte hele det Grende, hvormed de vare ſendte. Da
Kongen horte denne Tidende; begav han fig ſtrax, til⸗
ligemed de ſex hundrede Mand, ſom vare ved Gildet,
ned til Stranden, for at tale med Sigvald. Da denne
blev vaer, at Kongen kom, fortælles det, at han var
paa det Skib, ſom var fjerneſt fra Land, og han laae
nu i Sengen, og var meget afmegtig. Han bod da
ſine Mand ſaaledes: „Naar tredive Mand ere komne
ud paa det Skib, ſom er nermeſt Land, da ſkulle J
træffe Bryggen bort fra Landet og op i Skibet, og
ſige, at man ikke maatte trænge faa heftig ud paa
Skibene, at de ikke ſkulle ſynke under os; og jeg ven⸗
ter, at Kongen vil vere imellem de forreſte; men naar

7

36 C. Jomsvikinga Saga. 93

tybe Mænd ere komne paa det midterſte Skib, da ſkulle
J ligeledes der træffe Bryggen ind.“ Det fortalles
nu, at Kongen kom der med ſit Mandſkab, og ſpurgte
efter Sigvald; man ſagde ham, at han var meget
afmagtig, og laae paa det yderſte Skib; og han gik
dernæft ud paa det Skib, ſom var narmeſt ved Land,
og ſiden fra det ene til det andet, indtil han kom til
Sigvalds Skib. Hans Mænd fulgte efter ham, men
Sigvalds Folk "forholdt fig i alt, ſom han havde
budet. Og da nu Kongen kom ſelv tiende ud paa det
Skib, paa hoilket Sigvald lage, ſpurgte Kongen om,
Hvorledes Sigvald befandt fig, og man ſvarede ham,
at han endnu kunde tale, men var dog yderlig afmag⸗
tig. Derpaa gik Kongen hen, hvor Sigvald laae,
boiede fig ned til ham, og ſpurgte, om han kunde
hore, hvad han ſagde, og hvad Tidende han kunde
berette ham, Hvorfor det var ham faa magtpaalig⸗
gende, at de talte ſammen, ſom Sigvald havde ſendt
ham Bud. „Boi dig lidt ned til mig, Herre!“ ſagde
da Sigvald, «for at du bedre kan høre, had jeg
ſiger, thi jeg taler kun ſagte.“ Og da Kongen boiede
ſig ned til ham, tog Sigvald med den ene Haand over
hans Skuldre, men med den anden under hans Arme,
og han var nu ikke faa ganſke ſvag, og holdt ikke Kon⸗
gen faa meget loſt; i det ſamme raabte han til Skibs—
folkene, at de ſkulde bruge alle Aarerne faa raſt fon
mueligt; og de gjorde efter hans Bud, og roede nu
bort ſaa hurtig de kunde; men de ſex hundrede Mand
ſtode tilbage paa Landet; og fane derpaa. Kongen
tog nu til Orde, og ſagde: Hvad er det nu, Sig⸗
vald! vil du ſoige mig, eller hvad⸗har du i Sinde?

94 Jomsvikinga Saga. 36 C.

1

Jeg tykkes nu at forudſee, at der vil mode markelige
Begivenheder, men jeg kan ikke vide, hvad Henſigten
er med dette Foretagende.“ Sigvald ſvarede Kongen:
Ei vil jeg ſoige eder, Herre! men J ſkal nu fare med

os til Jomsborg, og vi ſkulle viſe eder al den Hæder, -

ſom vi formaae, og alle eders Mand, ſom nu folge
eder, ſtulle være velkomne hos os, og naar J komme
til det Gilde, ſom vi have beredt for eder, da ſkulle
J faae at vide, hvad Grunden er til alt dette; der ſkal
du ene raade for alt, men vi ſkulle, ſom vor Pligt er,

viſe dig al Underdanighed og al den Hader, ſom vi

formaae.“ „Det mage vi nu tage til Takke med,
ſagde Kongen, Lefterſom Sagerne nu ſtaae.“ De ſei⸗

lede nu ligetil Jomsborg, og Sigvald viſte Kongen So
den tilberlige Agtelſe, og Jomsoikingerne beredte et

ſtort Gilde for ham, og kaldte ſig alle hans Mænd.
Sigvald ſagde nu Kongen, hvad Aarſagen var til, at
han havde fort ham bort fra Landet, at han nemlig

havde beilet for ham til Kong Burislafs Datter: Det

var den ſmukkeſte og fortrinligſte Mo, jeg kjendte, og
det foretog jeg mig af Venſkab for eder, Herre! fordi

jeg ikke vilde, at du ſkulde gage glip af det Parti,

ſom forekom mig at være det bedſte.“ Alle Jomsvikin⸗
gerne ſandede dette med Sigvald, efterſom han forud
havde beſtemt. Kongen ſpurgte efter, hvad Møen
hed. „Denne Mo, fagde Sigvald, til hvem jeg har
beilet for dig, hedder Gunhild, men til mig er Kon⸗
gens anden Datter Aſtrid feſtet, men Gunhild bærer

dog Fortrinnet i alt, ſom tilborligt er. Du, Konge!

ſkal blive her ved dette Gilde i Jomsborg, men jeg
ſkal imidlertid drage til Kong Burislaf, og ſette Sas

*

—

i 7

—

36 C. Jomsvikinga Saga. 0 95

gen igjennem for os begge, og du kan kun ſikkert ſtole
paa mig i hele din Sag, og jeg ſtal ogſaa ſvare til din
Tillid.” Derefter drog Sigvald til Kong Burislaf
med hundrede Mand, og der blev anrettet et ſtort og
anſeeligt Gilde imod ham. Sigvald talte nu med
Kongen; og ſagde, at han nu var kommen, for at ægte
Aſtrid/ da han nu havde faaet det far igjennem; ſom
var betinget, at den danſke Kong Svend var kommen
til Jomsborg, og det ſtod nu ganſke i deres Magt at
gjore ved ham, ifolge deres egen bedſte Beſtemmelſe,
hvad de vilde; og han bad da Kongen og Aſtrid gjore,
hvad der forekom dem raadeligſt og forſtandigſt. De
talte nu ſammen derom, og baade Kongen og hans
Datter Aſtrid ſpurgte Sigvald til Raads, Hvad han
raadede til i denne Sag, Kong Svend betraffende.
Sigvald ſvarede: „Jeg har udtenkt et Raad i denne
Sag,“ ſagde han, jeg raader nemlig; at du ſkal gifte
din Datter Gunhild med Kong Svend, og gjøre hans
Hidreiſe hæderlig, men han ſkal, for at naae Gifter:
maalet, eftergive dig alle de Skatter, ſom du hidtil
har været pligtig at yde ham paa den Maade vil jeg
ſoge at mægle imellem eder, og jeg ſkal nok fee til at
fang det fat igjennem, ſom jeg nu har ſagt.“ Efter
denne deres Samtale drog Sigvald tilbage med ſit
Mandſkab, ſom beſtod af hundrede Mand; og ſaaſnart
han kom til Kong Svend, ſpurgte denne ſtrax, hvor—
ledes Sagen havde gaaet. „Det berder allene paa
eder, Herre!“ ſagde han. Hvorledes det,“ ſpurgte
Kongen. „Saaledes, ſvarede Sigvald), gat, om du
vil eftergive Kong Burislaf Skatterne, da gifter han
dig ſin Datter; du maa ogſaa tage det i Betragtning,

96 Jomsvikinga Saga. 36 C.

Herre!“ tilfsiede Sigvald, Lat alt jo tilhører dig
efter hans Dod, og det er en ſtorre Hader for dig, at
du har en Svigerfader, ſom ikke er ſkatſkyldig under
nogen, thi de Konger ere altid ringere anſeete, ſom
yde Skat, end de ſom ingen have at yde.“ Saaledes
talte Sigvald for Kong Svend paa mange Maader,
for at fane ham til at ſynes vel om dette, og han
manglede hverken Snildhed eller Veltalenhed. Det
kom da ſaa vidt, at Kong Svend ſyntes vel om at
folge det Raad, ſom Sigvald gav; og ønffede meget,
at Giftermaalet kunde komme i Stand. Denne Be⸗
ſlutning blev da tagen, og Bryllupstiden berammet, og
begge Bryllupper ſkulde holdes paa een Gang. Da
Tiden nu kom, droge alle Jomsvikingerne, og Kong
Svend i Færd med dem, til Hoitideligheden, og der
blev nu holdt et i alle Henſeender fan prægtigt Gilde,
at ingen mindedes, at der nogenſinde havde været et
anſeeligere Gilde i Vindland. Det fortelles, at Brus
dene Gildets forſte Aften havde ſidt Hovedtei, ſaa at
man ikke nøie kunde fee dem i Anſigtet, men Morge⸗
nen derefter vare de muntre, og havde da aflagt det ſide
Hovedtoi. Kong Svend betragtede da noie begge Søs
ſtrene, thi han havde ikke feet nogen af dem førend
paa dette Gilde, og kjendte blot af Sigvalds Udſagn
til Soſtrenes Skjonhed og Belevenhed; og det ſiges
nu at Kong Svend ſyntes allerbedſt om den Kone, ſom
Sigvald havde faaet, den Ræv, og fandt at hun var
baade ſmukkere og mere beleven end hans Kone, og
Kongen. fandt nu, at Sigvald ikke fuldkommen havde
faret med Sandhed, og at Sigvalds Venſkab imod
ham ikke havde været faa ærlig ment; og Kongen

BR Jomsvikinga Saga. 97 |

ſkuede nu, efterat have talt derom med ſine viſe
Mænd, hele hans Anſlag, men han lod ſig dog, ſom
Sagerne nu ſtode, ikke formerke dermed for Folket,
men benyttede alt, faa meget ſom mueligt, til fin
Hader og Anſeelſe, og troſtede ſig ved, at den tredie
Deel af Vindland nu tilkom ham efter Kong Buris⸗
lafs Dod. Efterat Gildet nu var endt, drog Kong
Svend bort med fin Kone Gunhild, og havpde tredive
Skibe med ſig derfra, og betydeligt Mandſkab og
mange Koſtbarheder; men Sigvald drog med fin Kone
Aſtrid til Jomsborg. Nu afveges der meget fra de
Love, ſom i Forſtningen vare givne af Palnatoke og
andre viſe Mænd, hoilket Jomsvikingerne ſelb mar⸗
kede, men de vare dog end alle en Tid i Borgen; og
vare meget navnkundige. Å

37. Ikke længe derefter ſpurgtes en ſtor Ti⸗
dende fra Danmark, at Sigvalds og Thorkels Fader,
Strut⸗Harald Jarl. var dod. Deres Broder Heming
var endnu ung, da dette ſtete, og Kong Svend anſaae
fig derfor pligtig til at gjøre Arveol efter Strut⸗
Harald Jarl, hvis dennes ældre Sonner ikke kom hjem,
efterſom Heming var for ung til at beſtyre Gildet.
Han ſendte da Bud til Jomsborg til Brødrene Sig—
vald og Thorkel, at de ſkulde komme til Arveollet; der
ſkulde de træffes, og alle i Forening gjøre Gildet og ſorge
for Anretningen, for at det kunde blive faa anſeeligt
ſom mueligt efter ſaadan en Hovding, ſom deres Fader
Strut⸗Harald Jarl havde veret. Brødrene ſendte
ſtrax Kongen Bud, at de vilde komme, og ſagde, at
Kongen kun ſtulde lade alle Anrettelſer gjøre, ſom

D. S. 8 G

98 Jomsvikinga Saga. 37 C.

behøvedes til Gildet, og de fode ſige, at det ſkulde
vere paa deres Regning, og bade ham tage af den
Eiendom, ſom Strut-Harald havde beſiddet, alt hvad
der behøvedes. De fleſte fandt det ikke raadeligt at
drage did, da de havde Mistanke om, at Kong
Svends Venſkab til Sigvald og til alle Jomsvikin⸗
gerne i Almindelighed ikke var at ſtole paa, efter hvad
der var foregaaet imellem dem, ſkjont de den Gang
ikke yttrede noget Fjendſkab imod hinanden, men Sig⸗
vald og Thorkel Hoie vilde beſtemt reiſe, ſom de havde
lovet, og ikke blive tilbage, og dem vilde alle de andre
folge til Gildet. Og da Tiden nu kom, droge de
bort fra Jomsborg med meget Mandſkab, og havde
hundrede og halopfjerdſindstyve Skibe. De ſeilede nu
ligetil Sjalland, hvor Harald Jarl havpde regjeret.
Der var Kong Svend forud, og havde ladet gjøre Ans
rettelſer til Arveollet, faa at alt var færdigt til ſamme;
det var ved Vinterens Begyndelſe. En ſtor Mængde
Menneſker vare der forſamlede, og Gildet var meget
anſeeligt. Jomsvikingerne drak meget forſte Aften,
og Drikken gjorde ſterk Virkning paa dem. Da det
nu havde gaget ſaaledes en Tid, merkede Kong Svend,
at de alle bleve neſten ganſke betagne af Drikken, faa
at de bleve meget ſnakſomme og muntre, og toge ikke
i Betenkning at tale meget, ſom de ellers aldrig vilde
habe ſagt. Og da Kongen markede dette, tog han til
Orde, og ſagde: „her er en ſtor Forſamling og megen
Munterhed,“ ſagde han, Log jeg vil nu foreſlaae, at
J begynde paa nogen ny Glædffab og Skjemt for Fol⸗
kene, ſom kan være af Betydenhed og længe kan blive
i Folks Minde.“ Sigvald ſparede Kongen, og ſagde:

7 Jomsvikinga Saga. 99

„Det tykkes mig at være det bedſte, Herre! at J
begynder forſt; thi da vil man helſt kunne vente, at
Munterheden i Hallen vil forøges, og vi have alle at
folge eder, og vi ville derfor alle ſamtykke i det, ſom
J vil beſtemme angaaende Maaden, hvorledes vi ſkulle
opvæffe denne Munterhed.“ „Jeg veed,” ſagde Kon⸗
gen, gat det har været Skik ved koſtelige Gilder og
Sammenkomſter, hvor raſke Mænd have været ſam⸗
lede, at de have gjort heitidelige Løfter fig til Skjemt
og Berommelſe, og jeg ſynes nu vel om, at vi forføge
den ſamme Morſkab, thi jeg venter viſt, at ſaa meget
ſom J Jomsvikinger i Berommelſe overgaae alle andre
her i Verdens nordre Deel, faa meget mere merkvar—
digt vil det blive, ſom J ville fremkomme med i denne
Gledſkab; og det vil viſe fig heri ſom i andet, at J
ere nu mere udmerkede end andre, og det er rimeligt,
at Folk ville lange mindes det, ſom J fremſette, men
dog ſkal jeg ikke undſlaae mig fra at begynde denne
Skjemt; thi gjør jeg da det Løfte,” ſagde Kongen, gat
jeg, inden tre Aar ere forløbne, ſkal have uddrevet
Kong Adelraad af hans Rige eller ogſaa fældet ham
og ſaaledes erholdt Riget; og nu er Raden til dig,
Sigvald!“ vedblev Kongen; log fad dit Løfte ikke
blive. ringere end mit!“ „Saa ffal det ſkee, Herre!”
fvarede han, gat jeg ſkal ogfaa fige noget: Det Løfte
gjør jeg,” vedblev han, at jeg ſkal hærje paa Norge
med det Mandſkab, ſom jeg fan ſamle, og inden tre
Aars Forlob have uddrevet Hakon Jarl af Landet eller
dræbt ham eller i tredie Fald ſelv naae min Bane.”
Nu gaaer det godt,' ſagde Kong Svend, aog det Løfte
G2

100 Jomsvikinga Saga. anes

er vel gjort, naar du udfører”det derefter; ei er det

umandig talt, Held være med dig, at du har talt

dette; og udfør dette dit Løfte vel og mandigen!“ „Nu
er Raden til dig, Thorkel Hoie!“ vedblev Köngen,

dat du ogſaa ſkal gjøre et Løfte, og er det pasſende,
at du lader det blive noget mandigt.“ „Jeg har be⸗

tenkt mit Løfte, Herre!“ ſvarede Thorkel, jeg gjor

det Lofte, at jeg vil folge min Broder Sigvald, og

ikke flye, førend jeg ſeer Bagſtavnen paa hans Skib;
men, hvis han holder Slag paa Land, da gjør jeg
det Lofte, at jeg ſkal ikke flye, ſaa lange han er i Fyl⸗
kingen, og jeg kan fee hans Banner foran mig.“ „Vel

er dette talt,' ſagde Kong Svend, Log faa rafk en

Mand er du, at du tilvisſe vil udføre det.“ „Nu,
Bue Digre!“ vedblev Kongen, "mu kommer det til
dig, og det vide vi, at du vil komme frem med noget
ret Mandigt.“ Det Løfte gjør jeg da,“ ſagde Bue,
dat jeg ſkal folge Sigvald i denne Færd faa vel ſom jeg

har Manddom og Tapperhed til, og ikke flye, forend

der ſtaae færre tilbage; end der ere faldne, og dog
blive, faa længe Sigvald holder Stand.“ „Det gik,
ſom vi formodede,“ ſagde Kongen; vat der vilde

komme noget Mandigt fra din Haand; men nu er Ra⸗

den til dig, Sigurd Kappe!“ ſagde Kongen, og faa
at ſige noget efter din Broder Bue.” „Mit Lofte er
ſnart gjort, Herre!“ ſagde Sigurd, „det Løfte gjør
jeg, at jeg ſkal folge min Broder Bue, og ikke flye,
forend han er dod, om Skjabnen ſaa vil.“ „Det kan

man vente,“ ſagde Kongen, cat du vil udføre det faa
vel ſom din Broder; men nu ſkal du til det, Vagn

Aageſon! og vi ere meget begjerlige efter at hørg;

>

É

37 C. Jomsvikinga Saga. 101

—

hvad Løfte du gjør, thi J Frander have gjennem flere
Sleagter været drabelige Folk“ Vagn fvarede, og
ſagde: „Det Løfte gjør jeg, at jeg ftal folge Sigvald
og min Frende Bue paa denne Færd, og blive, faa
længe Bue vil, om han er i Live; og til dette Lofte
foier jeg endnu,” ſagde han, «at, om jeg kommer til
Norrig, da ſkal jeg komme i Seng til Ingeborg, Thor?
kel Leiras Datter øfter i Vigen, uden hans eller nogen
af hendes Franders Minde, førend jeg drager: tilbage
hjem til Danmark.“ „Nu gik det, ſom jeg anede,“
ſagde Kongen, dog du overgaager de fleſte, ſom vi
kjende, i Raſkhed og Belevenhed““ Det fortalles,
at Bjorn den Bretſke var der med i Jomsvikingernes
Trop, og var iſer Vagn Aageſons Stalbroder, thi.
de ſtyrede Bretland i Forening efter Palnatokes Dod.
Og nu ſagde Kongen: «Hvad Lofte gjør du, Bjorn
hin Bretſke?? „Det Løfte gjør jeg,“ ſvarede Bjorn,
gat jeg vil folge min Foſterſon Vagn faa vel, ſom jeg
har Forſtand og Mandighed til.“ Efter dette endte
de denne Samtale, og Folk gik hurtigere end man
kunde vente det at ſove. Sigvald gik i Seng til fin
Kone Aſtrid, og ſov ſnart haardt ind, da han kom i
Sengen. Men hans Kone Aſtrid vaagede, og da han
havde ſovet meget længe ſaaledes, vakte hun ham; og
ſpurgte, om han mindedes fit Lofte, ſom han havde
gjort om Aftenen; men han ſagde, at han ikke mins
dedes, at han havde gjort nogetſomhelſt Løfte om Afte⸗
nen. „Det vil du ikke kunne ſlippe ſaaledes fra,“
ſagde Aſtrid, faa vidt, jeg ſtjonner, og du behøver
baade Forſtand og Overlag.“ „vad Beſlutning raa—
der du mig da til at tage?“ ſagde Sigvald, thi du

*

102 Jomsoikinga Saga. c 38 C.

er beſtandig viis, og du vil nu kunne give noget gode
Raad.“ Ei veed jeg nu noget Raad, ſom er godt,”
ſagde hun, men noget vil jeg dog ſige: Naar du kom⸗
mer til Drikkebordet i Morgen, ver da munter og
glad, thi Kong Svend vil, ſom jeg formoder, hufte
eders Lofter, og naar Kongen da taler derom til dig,
da ſkal du ſpare ham paa den Maade: Naar Hllet
gaaer ind, gaaer Forſtanden ud, og havde jeg ikke
veret drukken, da vilde jeg ikke have gjort ſaa ſtort et
Løfte; men derpaa ſkal du ſporge Kongen, hvad han
vil tilſtaae dig, for at du kan faae dit Løfte udført,
og tal ſaa kun frit til Kongen, og lad, ſom du troer,
at hele din Sag beroer paa Kongens Biſtand, thi han
troer at have beſneret dig meget i dette, og ſporg,
hvor mange Skibe han vil give dig til dette Tog, om
du bekbemmer dig til at drage; og hvis han optager
det vel, men dog ikke beſtemmer, . hvor mange Skibe

han vil give dig, da ſkal du trænge faſt ind paa ham,

at han ſtrax ſkal beſtemme, hvad han vil tilſtaae, og
fig, at du vil behøve mange, fordi Hakon Jarl har
en ſtor Styrke; men du maa endelig ſtrax drive paa
dette, og trenge ſterkt ind paa Kongen,” ſagde hun,
afordi jeg troer, at han nu vil være lettere til at til⸗
ſtaae dig Hjelpetropper og Skibe, faa længe han ikke
beſtemt veed, om der bliver noget af Toget eller ikke;
men er Toget forſt beſluttet, da formoder jeg, at du
vil kun faae liden Biſtand af ham, om han ikke forud
har lovet den, fordi han onſker tilvisſe hverken Held
over dig eller Hakon Jarl, og det vil ſynes ham bedſt,
om det gaaer eder begge ilde.”
38. Det fortælles nu, at Sigbald gjor, lige⸗

38 C. Jomsvikinga Saga. 103

ſom Aſtrid havde raadet ham; og da de den folgende
Dag begyndte at drikke, var Sigvald ſerdeles munter,
og ſkjemtede meget. Og nu bragte Kongen deres Lof—
ter paa Bane, ſom de havde gjort om Aftenen, og
Kongen ſyntes meget vel om dem, og tyktes at han ret
havde befnæret Sigvald og alle Jomsvikingerne tilſam—
men. Sigvald ſvarede Kongen, og ſagde alle de Ord,
ſom Aſtrid havde lagt ham i Munden, og ſpurgte nu om,
hvad Kongen vilde tilſtaae ham hertil. Det kom da
ſaa vidt, at Kongen ſagde, at han agtede, naar Sig—
vald vor færdig til dette Tog, at tilſtaae ham tyve
Skibe. „Dette Bidrag,“ ſvarede Sigvald, fer godt
for een eller anden anſeelig Bonde, men ikke er dette et
kongeligt Bidrag, ſaadan en Hovding ſom du er!“ Da
fvarede Kong Svend og med et vredt Hiekaſt til Sig—
vald, ſpurgte han ham: vor meget troer du da at
behøve, om du ſkal have faa meget, ſom du onſker?“
„Det ſkal jeg ſnart ſige,“ fvarede Sigvald, ulige tre⸗
ſindstybe Skibe, alle ſtore og vel udruſtede, men jeg
vil dog give dig iſteden ikke ferre Skibe, men ſnarere
flere, ſkjont de blive mindre, thi man kan ikke vide,
om alle eders Skibe komme tilbage, hoilket er meget
uſikkert. Da ſagde Kongen: „Fardige ſkulle alle
Skibene være, Sigvald! naar du er færdig til Toget,
bered du dig kun, jeg ſkal give dette, ſom du forlan—
ger.“ Det er et godt og hederligt Tilbud, Herre!“
ſagde Sigvald, zſom man kunde vente af eder, og
udfor nu vel det, ſom du nu har lovet, thi nu ſkulle
vi ſtrax begive os paa Toget, naar dette Gilde, ved
hvilfet vi ere her, er til Ende, og ſkaf du nu alle
Skibene, faa vi ikke blive opholdte, og jeg ſkal ſkaffe

104 Jomsvikinga Saga. 38 C.

Beſetning til dem og vi begge i Forening.” Og nu
ſtudſede ferſt Kongen, og taug lidt, men ſagde dog,
forend man ventede det: „Saa ſkal ſkee, Sigvald!-

ſom du ſiger, men dog er dette kommet lidt hurtigere
paa, end jeg tenkte, thi jeg ventede ikke, at Toget
ſkulde faa ſnart gage for ſig.“ * ſagde Sigvalds
Kone Aſtrid: „Ei kunne J vente, ſagde hun, at J
ville fade nogen betydelig Seier over Hakon Jarl, om
J opholde Toget faa længe; at han bliver underrettet
derom; og fager Tid til at berede fig, hvis J nu ikke
kunne faae Seier; og det er det eneſte Raad, at J
gjøre eder færdige faa hurtig fom mueligt, og ikke lade

noget Nys gaae foran eder, men komme uforvarendes

over Jarlen.“ Det fortælles nu, at de toge den Be⸗
ſlutning at begive ſig paa Toget, ſaaſnart ſom Gildet

var ſluttet, og de lode Arveollet være til Ende, og bes

gyndte at tanke paa Reiſen. Strut-Harald Jarls.
Datter Tofa tog da, fortelles der, til Orde, og ſagde

til fin Mand Sigurd: „Du maa nu reiſe, ſom du har
beſluttet, men jeg vil bede dig, at du følger din Bro⸗
der Bue ſaa vel ſom mueligt, og efterlad dig et hæder.
ligt Minde, og jeg ſkal vente efter dig, faa at ingen
Mand ſkal komme i min Seng, faa længe jeg ſporger,
at du er i Live; men her ere to Mænd, Bue!” ſagde
hun, Som jeg vil give dig med paa denne Færd; fordi
du ſtedſe har været velvillig imod mig: den ene hedder

Havard med Tilnavn Huggende, den anden Aslak med

Tilnavn Holmſkalle; disſe Mænd giver jeg dig / fordi
jeg holder af dig, og ikke undſeer jeg mig ved at til⸗
ſtaae, at jeg meget heller vilde have været gift med dig
end med ham, ſom jeg nu har, men dog kommer det

—
4

7

39 C. Jomsvikinga Saga. 105

nu til at forblive ved, Hvad ſkeet er“ Bue modtog
Mændene af hende, og takkede hende for dem, og gav
ſtrax Aslak til fin Frende Vagn, at han (falde folge
ham, men Havard fulgte ham ſelv. Gildet endtes
nu, og Jomsvikingerne begave fig ſtrax derfra, og, ſaa—
ſnart de vare færdige, droge de ſtrax bort fra Landet,

og havde hundrede ſtore Skibe; fra Jomsborg havde

de fort hundrede og halofjerdſindstyve med fig, men
blandt disſe vare der mange fmaae.

39. De begave fig nu paa Veien, havde god
Bor og kom til Vigen i Norge, de naaede Land ſilde
om Aftenen, og ſtrax om Natten ſtyrede de til Byen
Tønsberg, og kom der med hele Hæren ved Midnats—
tid. J Sagaen nævnes en Mand, ſom hed Ogmund,
og kaldtes Ogmund Hvide; han var Hakon Jarls
Lehnsmand, var en ung Mand og meget anſeet af Fars
len; han var den overſte Befalingsmand i Tonsberg,

den Gang dette ſkete. Da Hæren var kommen i Byen,
udplyndrede de den neſten ganſke, og dræbte der mange
Menneſker, og rovede uden Skaanſel alt, hvad der
havde nogen Værd; og Beboerne vaagnede ikke til
nogen glad Tidende, men mange af dem maatte ſtrax
doie Hug og Vaabengang. Ogmund Hvide vaagnede
ogſaa ved denne Ufred, ligeſom de andre, der ſov nar⸗
meſt ham i Herberget. Han tog da den Beſlutning,
og de andre med ham, at de undflyede op paa et Loft,
hvor de troede at kunne forſvare fig længft, thi der var
ingen Muelighed i, at de kunde undkomme til Sko⸗
ven. Da Jomsvikingerne bleve det vaer, trængte de
op mod Loftet; og hug paa det af alle Kræfter; Og⸗
mund fane nu, at den ankomne Har var altfor ſtrid—

106 Jomsvifinga Saga. 39 C.

bar og hidſig, til at de kunde forfvare fig der; han
tog da den Beſlutning, at han ſprang ned fra Loftet
paa Gaden, og kom ſtagende ned; Vagn Aageſon ſtod
juſt der, hvor Ogmund kom ned, han hug ſtrax til
ham, og hug ham Haanden af ovenfor Haandledet;
Vagn beholde Haanden, men Hgmund undſlap til
Skoven. Med Haanden fulgte en Guldring, hoilken
Vagn tog op, og beholde. Men da Øgmund kom til
Skoven, og han endnu der kunde høre dem tale, ſtand⸗
ſede han, for at forſoge, om han af deres Ord kunde
forſtaae, hoo de vare; thi. han vidſte det endnu ikke,
og ſyntes at man kunde have Grund til at bebreide
ham hans Uvidenhed, om han ikke, naar han kom til
Folk, vidſte nogen Beſked derom, ſkjont han dog bar
et kjendeligt Merke paa fig. Af deres Ord og Raab
blev han da vaer, at det var Jomsvikingerne, ſom
vare komne, og ligeledes fif han at vide, hoo der
havde givet ham felv Hugget. Derefter drog han fin
Vei bort over Skove og Krat, og det ſiges at han i
tre Døgn lage ude i Skovene, inden han kom til
beboede Steder; men ſaaſnart han kom til Bygder og

Folk, havde han al den Biſtand, ſom han behøvede,
thi mange kjendte ham, og han var en vel anſeet og
venneſel Mand. Han ſpurgte nu, hvor Jarlen gjæ⸗
ſtede, og begav fig ſtrax til ham. Jarlen gjaſtede den
Gang paa Gaarden Skugge hos en Lehnsmand, ved
Ravn Erling; Jarlen var der med hundrede Mænd;
og hans Son Erik var der med ham. Det ſiges, at
Hgmund Hvide kom der en Aften ſilde, og gik ſtrax
ind i Hallen for Jarlen, og hilſte paa ham; Jarlen
tog vel imod hans Hilſen, og ſpurgte ham om, hvad

39 . Jomsvikinga Saga. , RR

Tidender der gik blande Folk. Fra min Fard ere end
kun ringe Tidender at berette,' foarede Ogmund,
amen det kunde vel hendes, at de kunne blive til ikke
faa ganſke ringe.“ „Had da?“ ſpurgte Jarlen; adet
da,“ ſvarede Ogmund, gat jeg kan forkynde dig Bud—⸗
ſtab om Krig, at en ſtor fjendtlig Her er kommen i
Land after i Vigen, ſom farer frem med megen Ufred
og Herverk, og det troer jeg de have i Sinde, ret at
fortſatte for Alvor.” Jarlen ſvarede: „Jeg kan da
fee,” ſagde han, gat Folk her i Landet aldrig ville
holde op med lognagtige Beretninger, førend nogen
bliver hængt derfor!” „Ei maa du tage dette faa,”
fagde Erik, adette er ingen uſandferdig Mand, ſom
fremforer denne Tidende.“ „Veed du da meget noie,
Frende!“ ſagde han, ahvo denne Mand er, og det er
da rimeligt, efterſom du tager dig af hans Sag.“
«Derom troer jeg at vide nogen Beſked,“ ſagde Erik,
vifte mindre end du, Fader! efter din Formodning;
jeg troer, at det er din Lehnsmand Ogmund Hvide,
og han har ofte modtaget os bedre, end vi nu modtage
ham.“ „Ei kjendte jeg ham,“ ſagde Jarlen, «lad ham
igjen komme hid at tale med mig!“ Ogmund kom ſtrax
efter Jarlens Bud, og gik igjen hen for ham. «Hvil⸗
ken Ogmund er du?“ ſpurgte derpaa Jarlen; og han
gav ham da noiagtig Underretning om fig, faa at Jar:
len kunde gjenkjende ham. Da ſagde Jarlen: „Jeg
veed, at du vil kun fremføre en ſand Beretning, om
du er ſaadaß en Mand; men flig mig,” vedblev Jar;
len, chvo anfører denne ſtore Har?“ Sig aal hed⸗ |
der Anforeren,“ ſagde Ogmund, «men desuden hørte
jeg nævnes i Hæren baade Bue og Vagn, og jeg bærer

J ; N
108 Jomsvikinga Saga. 40 C.

noget Vidnesbyrd paa mig felv om, at jeg ikke opdig⸗
ter dette?“ og han rakte nu Haanden op, og vifte Jar⸗
len Stumpen. Da ſagde Jarlen: „Haardt er du
behandlet og ynkelig tilredt, men veed du, hvo der
tilfsiede dig denne Skade?“ „Jeg ſluttede mig dertil, |
Jarl!“ ſagde han, af det, ſom de ſagde, da han |
optog Ringen, fom fad paa Haanden: Der er noget
fortjent for dig, Vagn Aageſon! ſagde de, og deraf
troede jeg at forſtaae, at det var ham, ſom havde hug⸗
get Haanden af mig, og at denne Her maatte vere
Jomsvikingerne.“ „Dette maa du have forſtaaet ret,“
ſagde Jarlen, af de Mænd, ſom du horte nævnes i
Haren, men det er dog viſt, at denne Her valgte jeg
ſidſt imod mig, om jeg kunde vælge blandt alle; og nu

behøves baade Forſtand og Hhakdſerbedr ſaa er min 1

Formodning herom.“
40. Jarlen ſendte nu ſtrax nogle Mand til
Lade, til ſin Son Svend, at berette ham Krigstiden⸗
den, og byde ham, at han ſkulde beſorge Folk ſamlede
over hele Reiden og at han ſkulde opfordre alle de
meſt anſeete Mænd, dg ligeſaa de mindre anſeete, og
faae hvert Skib af nogen Sterrelſe udruſtet derfra.
Gudbrand Hvide var der hos Jarlen, og var met
afholdt af ham. Jarlen drog ſtrax bort fra Gildet
med det Mandſtab, ſom han der fik ſamlet, og han
drog nu, indtil han kom nedii Romsdalen, og ſiden
ſamlede han Folk fra Rordmore. Han ſendte Erling
ſydefter igjennem Rogeland, at berette Tidenden, og så
ſamle Folk der; og han ſkikkede ham ſtrax afſted der⸗
hen, inden han drog fra Gildet, og ſendte det Bud⸗
fab til alle fine Mænd, ſom vare i Landet; og til alle

40 C. Jomsvikinga Saga. 100

dem, form der var noget ved, at de ſkulde alle komme
til ham med det Mandſkab, ſom de kunde fage ſamlet.
Og Jarlen ſendte ligeſaa vel Bud til de Mænd,” med,
hoilke han var uenig, at ogſaa de ſkulde komme til
ham, og lod tilfsie, at han vilde indgaage Forlig med
alle dem, ſom kom til ham denne Gang, og ydede
ham Biſtand. Hakon Jarls Son Erik drog nordefter
igjennem Nummedalen imod ſin Broder Svend, over⸗
alt omkring paa Herne og Üdkanterne af Landet, og
ſamlede alle de Folk, ſom han kunde faae. Da Erik
ſeilede ſydefter igjennem Hamreſund, fortælles der, at
der kom Krigsſkibe imod ham, under Anforſel af ken
Mand, ſom hed Thorkel med Tilnaon Midlang; han
var en barſk Viking, og var i Uenighed med Hakon
Jarl. Vikingerne grebe ſtrax til deres Vaaben, og
agtede at lægge imod dem, de havde tre Skibe. Men
da Erik fane det, ſagde han til Thorkel Midlang:
«AVIS du vil ſlaaes med os, da ſkulle vi være beredte
dertil, men dog ſeer jeg her et bedre Raad.“ vad
er det?” ſpurgte Thorkel. „Üpasſende ſynes mig det,”
ſagde Erik, at vi Norges: Mand ſlaaes ſelv indbyr⸗
des, thi nu vilde der være bedre Vilkaar for Haanden:
hvis du vil komme til min Fader med dit Mandſfkab,
og yde ham den Biſtand, ſom du formager, da ville I
blive forligte, og det vil da ikke være vanſteligt fra
min Faders Side. „Det Vilkaar vil jeg modtage,”
foarede Thorkel , aderſom du fiaaer inde for, Erik! at
dette ikke ſkal blive uopfyldt, naar jeg kommer til din
Fader.“ Det ſkal jeg ſtaae inde for,“ ſagde Erik, og
Thorkel Midlang gav ſig da med fir Mandſkab i Folge
med Erik. Strax derefter traf Brødrene Erik og

140 Jomsvikinga Saga. 41 C.

Svend paa: hinanden, og de droge nu til det Sted;
ſom Hakon og Erik, "førend de ſkiltes, havde aftalt
med hinanden; og ſiden mødtes de alle, Hakon, Erik
og Svend, paa det Sted; hvor de hapode aftalt, at de
ſkulde treffes, og hele Hæren ſkulde komme ſammen;
det var pad Sondmore ved den H, ſom hedder Hod;
der kom mange Lehnsmaend. De havde i alt tre hun⸗
drede Skibe, af hvilke dog mange ikke vare meget
N ſtore. De laae der i den Vig, ſom hedder Hjorunge⸗
vaag, og de gik nu paa Raad ſammen, og lage der i
Vigen med hele Flaaden.

41. Om Jomsvikingerne er dernaſt at berette,
at de droge ſondenfra langs med Kyſten, og fore frem
med Ufred, herjede og røvede, hvor de kom frem. De
hug ſtore Strandhug, og dræbte mange Menneſker,
og vidt omkring opbrendte de Gaardene til Aſke, og
de fore frem med Herſkjold overalt nordefter, og alle
undflyede, ſom ſpurgte til dem, og ſik Leilighed til at

undſlippe. De droge nu ſaaledes, indtil de kom til

det Sund, ſom kaldes Ulveſund, og de vare da komne
til Stat, og det ſiges, at ingen af dem, hverken Has
kon Jarl eller Jomsvikingerne, havde faaet nogen
ſikker Underretning om hinanden. Jomsvikingerne
ſeilede nu ſondenfra, Stat forbi, tyve Somile, og
fore, ligetil de kom i Havnen ved Herserne; hvor de
lagde ſig til Leie med hele deres Flaade. Da de vare
komne der, ſyntes de paa ny at behove Levnetsmidler,
Rog det ſiges da, at Vagn Aageſon drog paa ſit Skib
til Øen Hod, og han vidſte ikke, at Jarlen laae der i

Vigen fort fra Ben. Vagn laae ved Ben, og de gik
| op paa ſamme, i den Agt at gjore Strandhug, om de

41 4 Jomsvikinga Saga. 11¹

kunde treffe noget Kvæg. Det ſkete nu, at de traf en
Mand, ſom drev foran fig tre Køer og tolv Geder;
Vagn ſpurgte denne Mand om Navn; han fvårede og
fagde, at han hed Ulf. Da ſagde Vagn til fine Mænd:
Tager I nu Koerne og Gederne, og ſlagter dem, og
fører dem ud paa vort Skib, og gjører ligeſaa, hvis
J her træffe mere Kvæg!” „Hvo er denne Mand,”
ſagde da Ulf, aſom anforer Mandſkabet paa dette
Skib?“ „Han hedder Vagn, og er Aages Son, ſva⸗
rede Vagn. „Saa tykkes mig nu,” ſagde da Ulf, gat
der nu maa være ſtorre Slagtekbag, og nu ikke meget
langt fra eder, efterſom eders Agt nu er, Jomsvikinger!
end at J behøve at ſlagte mine Køer eller Geder.“
«Siig os det da, om du veed noget til Hakon Yaris
Færd,” fagde Vagn, Log hvis du med Sikkerhed kan
ſige os det, faa at vi kunne vide, hvor han er, da ſkal
du undſlippe baade med dine Køer og Geder: hvilke
Tidender kan du da berette os, hvad veed du om Ha—
kon Jarl?“ Ulf ſvarede: „Her lade han i Gaaraftes
ſilde med get Skib indenfor Øen Hod paa Hjorunge⸗
vaag, og J kunne ſtrax dræbe ham, om J ville, thi
han venter der paa fine Mænd” „Da ſkal du have
frikjoebt alt dit Kvæg, og gaa nu om Bord paa Ski—
bet til os, og lots os ind til Jarlen.“ „Det gader
ikke an' ſagde Ulf, (og jeg vil visſeligen ikke ſtride
imod Jarlen, det pasſer ſig ikke; men ſige vil jeg
eder Veien, faa at J kunne finde ind i Vigen, om J
ville; og hvis jeg drager med eder ud paa Skibet, da
vil jeg betinge mig, at J ſkulle lade mig fare i Fred,
naar J kunne ſee ſaa langt, at J kunne finde Veien
ind i Vigen.“ Ulf gik nu om Bord paa Skibet til

112 Jomsvikinga Saga. 42 C.

dem; det var tidlig om Morgenen, og de ilte nu ſaa

hurtig ſom mueligt til Heroerne, og berettede Sig⸗

vald og alle Jomsvikingerne denne Tidende, fom Ulf

fagde dem.

42. Jomsvikingerne beredte fig ie FRK ſaa

vel ſom det ſtod i deres Magt, ſom om de ſkulde drage

til den haardeſte Kamp, og vilde være beredte paa alt,
ſkjont Ulf lod, ſom det var en let Sag; og da de vare

heelt beredte, roede de til Vigen. Det ſiges nu, at

Ulf anede, at Skibene i Vigen vilde forekomme dem
flere, end han havde berettet dem; og ſaaſnart de fane

Skibene komme frem, ſprang Ulf over Bord, dukkede
ſtrax under, og agtede at ſvomme i Land „og vilde ikke

vente efter, at de ſkulde lønne ham for haus Arbeide;

men da Vagn ſaage det, vilde han tilvisſe Tønne, ham
efter hans Fortjeneſte, han greb da et Spyd, og kaſtede

det efter ham, og Spydet traf ham lige paa Midten,
og han dode der. Sigvald og alle Jomsvikingerne

roede nu ind paa Vigen, og ſaae da, at hele Vigen
foran dem var bedekket af Krigsſkibe. De lagde nu

ſtrax hele deres Flaade i Slagorden. Paa den anden
Side fane nu Jarlerne Hakon og hans Sonner, hvor
Jomsvikingerne vare komne, de loſte da ſtrax Ski⸗

bene fra hinanden, og beſtemte, hoo der ſkulde ſtride

imod enhver af Fjenderne. Det ſiges, at Bugten af

Hjorungevaag vender imod Oſt, men Mundingen imod

Veſt; "ude paa Vigen ſtaae tre Stene, ſom kaldes
Hjorunger, af hoilke den ene er noget ſtorre end de

andre; efter disſe Stene er Vigen opkaldt. Midt inde
i Vigen ligger der et Skjer, fra hvilfet der til alle

Sider er lige langt til Land, baade indefter i Bugten

PE

422 C. Jomssvikinga Sagg. 113

af Vigen og udefter til begge Sider; nordenfor Vi⸗
gen ligger en O, ſom hedder Primſignd, og føndenfor
Vigen ligger Harund, og indenfor ſamme Harunder⸗
fjord. Nu fortelles det, at Jomsvikingerne lagde
deres Skibe i folgende Orden: Sigvald lagde ſit Skib
i Midten af Fylkingen, og narmeſt ved ham lagde
hans Broder Thorkel Hoie ſit; Bue Digre og hans
Broder Sigurd Kappe lagde deres Skibe ude i den
ene Floi af Fylkingen; og Vagn Aageſon og Bjorn
den Bretſke deres i den anden Floi. Hakon Jarl og
hans Sonner overveiede paa deres Side, hvo af deres
Flaade der ſkulde ſtride imod, disſe Kamper, og de ord⸗
nede. ſaaledes deres Folk paa de fleſte Steder, at tre
bleve fatte imod een af Jomsvikingerne. Nu er da
forſt at fortælle om deres Beſtemmelſe, at Spend Ha⸗
konſon ſkulde ſtride imod Sigvald: men mod Sigvalds
Broder Thorkel Hoie vare ſatte tre Mand, af hvilke
den ene var Yrjar Skegge, den anden Sigurd Steik—
ling oppe fra Halogeland, den tredie Thorer, med
Tilnavnet Hjort: med Svend Hakonſon vare og faa
beſtemte tvende Mænd imod Sigvald, ſom ikke forhen

ere nævnte, nemlig Gudbrand fra Dale og Styrkar
fra Gimſe: imod Bue ſattes Jarlens Lehnsmand

Thorkel Midlang og Halſtein Kerlingebane fra Fjaler,
og ſom den tredie Thorkel Leira, ſom ogſaa var Jar⸗
lens Lehnsmand: imod Bues Broder Sigurd Kappe
fattes Armod fra Bnunderfjord og hans Son Arne:
imod Vagn Aageſon fattes Jarlen Erik Hakonſon,
Erling af Skugge og Ogmund Hvide ſom den tredie,
hoilken ſidſte havde at gjengjelde Vagn, fordi han, ſom
„. ru. NES Y

4

144 Jomsvikinga Saga. 42 C.

for blev berettet ; "havde afhugget hans Haand: imod
Bjorn den Bretſte beſtemtes Lehnsmanden Einar den
Lille, Havard uppfſa ſom den anden og Halvard af

Flydrenes ſom den tredie; men Hakon ſelo ſkulde

ſeile frit omkring / og var ikke beſtemt imod nogen

enkelt, men kann underſtotte alle Fylkingerne og
anføre Flaaden. Det ſiges at fire Islendere have

veret med Jarlerne Hakon og Erik, hoilke her ere
neonte; det var nemlig Einar, ſom da ble kaldt
Skjoldmo⸗Einar; han var Jarlens Skjaldz men ſtod
da i liden Anſeelſe hos Jarlen / imod hoad han for
habde ſtaaet; Einar taſte meget om, ar han vilde
lobe fra Hakon Jade Flok og over ge aner og

magt: kvad han denne Viſe: 9

J en Uhelds Lid je
2 5 On i ven each
„ Koad tit -Heltes Heder ,,,
Medens andre ſlum red

Igngenſteds ſeg kom, hort
pPenge agtedes meer end
Stkjalde; Jarlen ſparer
Geuld for en Heders Drapa! 15
„Og dtoisſe vil jeg til Sigvald,“ ſagde han, gei vil
2 beviſe mig mindre Hader, end denne Jarl beviſer
nig; han ſprang derpaa ud fra Hakon eee
op . Brüggen, og fod ſom han hadde! megen Lyſt til
at lobe bort, men lob juſt ikke ſtrax / men vilde feer
hoorledes Jarlen vilde tage det op; og da han kom
paa Brüggen, kom der ham igjen en Viſe paa Turns 55
gen, og han kvad til Sigvald: | 8

7) Skjaldſkab benævntes Odins Drik eller Mjød.

N

42 C. Jomsvikinga Saga. 115

Jarlen, ſom Ulve foder,

Scoge vi nu ville,
PVore Skjolde pan Sigvalds
Skibe ville di hangen!!!

Saa mig ei ringeagter
Hobodingen, naar vi traffes,
in UD paa Soens Heſte ?,
Vore Vaaben vi bære! ;

0 Jarl merkede nu, at Stholdms⸗ Einar var i
Ferd med at drage bort / og han kaldte da paa ham,
og bad ham komme tilbage at tale med ham. Denne
gjorde ſaa. Derpaa tog Jarlen gode Skaaler, ſom
han havde; der vare gjorte af luttret Solo og heelt
forgyldte, dermed fulgte to Vægter, den ene af Guld,
den anden af Selv) paa hver af disſe Vægter var
anbragt Billedet af et Menneſke, og de kaldtes Lodder,
men de vare i Grunden Lodder, ſom Folk pleiede at
have, og havde fortrinlige Egenſkaber, og Jarlen
brugte disſe Lodder i alle Tilfælde, - ſom vare af nogen
Vigtighed. Jarlen pleiede at legge disſe Lodder i
Skaalerne, og beſtemme, hvad ethvert ſkulde betyde

for ham, og beſtandig, naar Lodderne gik godt, og det
kom op, ſom han vilde, da bevagede Loddet fig i
Skaalen, ſom bemærkede, at det, ſom han onſkede,
vilde ſkee, og dette Lod rumlede da noget i Skaalen,
"faa der hørtes en Glam deraf. Disſe Koſtbarheder
gav Jarlen Einar, og han blev munter og glad der⸗
ober, og han opgav nu Bortfarden, og edrog ikke til

*) Til Dakning mod Sjendens Skud. ) Skibene.

*

116 Jaomsvikinga Saga. 43 C.

Sigvald; og deraf fik Einar Navn, og blev ſiden Faldt |
Einar Skagleglam. Den anden Islander, ſom var
der, hed Vigfus, og var en Son af Vigaglum; den
tredie var Thord, med Tilnavn Orvehond eller Keit⸗
haand, den fjerde Thorleif, med Tilnavnet Skuma,
han var en Son af Thorkel den Rige veſtenfra Alvidra
i Dyrefjord. Det fortælles om denne Thorleif, at han
tog fig i Skoven en ſtor Kolle eller knortet Træbul,
gik derpaa hen, hvor Kokkene havde Ild paa og lavede
Mad, og ſoed Kollen rundtomkring udvendig, og med
den i Haanden gik han nu til Erik Hakonſon, juſt ſom
denne gik ned til Skibet, ledſaget af Einar Skaale⸗
glam; Thorleif gav ſig da i Folge med dem, og da
Erik fane ham, ſagde han; «Hvad vil du, Thorleif!
med den ſtore Kolle, ſom du holder i Haanden?“
Thorleif ſpvarede ham paa denne Maade: .
J Haanden jeg har |
Den til Hoveder gjorte
Bues Beenbrakker,
Sigvalds Ulykke,
0 Vikingers Fare,
Hakons Verge;
Egekollen,
Om vi lebe,
Viſt ſkal vorde
Ond for Daner.
De 155 Islendere Thorleif Skuma og Einar Skaale⸗
glam, Vigfus Vigaglumſon og Thord Hrvehond
begave fig nu om Bord paa Skibet med Erik. |
43. Derefter lagde Fylkingerne imod. hinanden
i den Orden, ſom nu er opregnet og fortalt; og Ha-

43 C. Jomsvikinga Saga. 117

kon Jarl var i Fylkingen med fin Son Svend, for at
ſtaae ham bi imod Sigvald, og der begyndte nu en
meget hidſig Kamp imellem Fylkingerne, og man behs⸗
vede ikke at opmuntre nogen af dem til Strid eller
Fremgang, og det ſiges, at ſaavel Sigvald ſom Har
kon og Erik holdt vel Stand, og ingen af dem lod
deres Skibe vige tilbage. Men ſom Sagerne ſtode
ſaaledes, fif Hakon Jarl at fee, at Bue havde gjort
en ſtor Bugt paa deres Fylking, der hvor han var i
den nordre Floi, og de, ſom ſtrede imod ham, havde

ladet Skibene trakke fig tilbage, og fandt, at det var
bedre at være længere fra ham; men han trængte ikke
deſto mindre efter dem, han hug dem foære Hug, og
de fik megen Skade af ham, og han var farlig i Kam-
pen. Jarlen merkede, at det flod omtrent lige imel⸗
lem Erik og Vagn, ſom vare i den ſondre Floi af Fyl⸗
kingen. Erik lagde da derfra med det Skib, ſom han
ſelv forte, og ligeſaa gjorde hans Broder Svend med
ſit Skib, og Brodrene ſeilede nu hen, og lagde imod
Bue, og ſtrede mod ham, og ſik deres Fylking netop
rettet, men ikke mere. Hakon Jarl ſtred imidlertid
med Sigvald, men da Erik kom tilbage i den ſondre
Floi af Fylkingen, havde, Vagn gjort en ſtor Bugt
paa Eriks Flaade; Eriks Skibe vare vegne tilbage,
og vare adſkilte, og Vagn havde gaaet igjennem Fyl⸗
kingen, og trængt faft ind paa dem. Da Erik ſaae
dette, blev han meget vred, og lagde nu Jernbarden“
haardt imod det Skib, ſom Vagn ſtyrede, og de ſtak
Stavnene ſammen, og de ſloges nu paa ny, og Stri—

) Eriks Skib, ſom var beſlaaet med Jern paa Forſtavnen.

118 Jomsvikinga Saga. 43 C.

den havde ikke været hidſigere, end den nu blev.” Det

ſiges nu, at Vagn og Aslak Holmſkalle ſprang fra

deres Skib over paa Eriks Jernbarde, og hver af dem
gik derpaa langs med fit Bord, og Aslak Holmſkalle hug
til begge Sider, ſaa det er verdt at omtale, og lige⸗

faa gjorde Vagn, og de ſloge ſaaledes omkring ſig, at

alt Mandſkabet veg for dem. Erik ſaae nu, at disſe
Mænd: vare- faa hidſige og raſende, at det ikke vilde

gaae godt længe. ſaaledes, og at det var nødvendigt,

ſaa hurtig ſom mueligt at ſoge Jarlens Raad. Aslak
var, ſom der berettes, ſkaldet, og havde ingen Hjelm
paa Hovedet, men trængte frem med den bare Hjerne—
ſkal om Dagen. Det var klart Veir og varmt, og
formedelſt Heden. aftoge mange deres Kleder, og bes
holdt allene Ruſtningerne paa. Erik opbidfede nu fine
Mænd imod dem, og de trængte ind Paa Aslak Holm⸗
ſkalle og brugte Vaabnene imod ham; de hug ham i
Hovedet, baade med Sværde og rer, og tænkte, at

de vilde gjore ham den ſtorſte Skade med det, da han 6

havde den blottede Hjerneſkal; men det fi ſiges dog, at

Vaabnene ſprang uden Virkning af Aslaks Hjerneſkal,

hvad enten de hug ham i Hovedet: med Svarde eller
Hrer, thi ingen af dem bede, men ſprang alle bort fra
Skallen, i det de hug. Da de nu ſaae, at han gik

haardt frem, hvad de end foretoge ſig, og gjorde ryd⸗

deligt omkring fig, hug til begge Sider baade tidt og

haardt og ſtort, og fældte mange Mend; ſaa ſiges der,

at Vigfus Vigaglumſon fattede det ſnilde Raad, at
han greb en ſtor Ambolt med Horn, ſom lage paa Dak⸗
ket af Jernbarden, og hvorved Vigfus forud havde
nittet. ſit Sperdefeſte, ſom var løsnet, og ſlog den i

*

ØRE, Jomsvikinga Sagt. 119

Hovedet paa Aslak Holmſkalle, ſaa at Hornet eller
Spidſen ſtrax gik ned i Hovedet; dette var Aslak ikke
hærdet imod, men faldt ſtrax død paa Stedet. Men
Vagn gik langs det andet Bord, og ſlog fra ſig paa
det hidſigſte, hug til begge Sider, og tilfsiede man—
gen Mand Skade, og i det det gik ſaa, lob Thorleif
Skuma imod Vagn, og ſlog til ham med Kollen;
Hugget traf oppe paa Hjelmen, og var fan ſpert, at
han bles ſaaret indenfor, vaklede og ſnublede ner hen—
imod Thorleif, og i det han ſnublede, ſtak han Svær.
det i Thorleif, og derneſt ſprang han ud fra Jernbar⸗
den, og kom ſtagende ned paa fit øget Skib. Ingen
havde været ſkarpere i Angreb, end han og alle hans
Mend vare; og ſaaledes havde han og Holmſkalle dog
ryddet Jernbarden for Erik, at denne maatte lade gage
Folk fra andre Skibe om Bord paa ſamme, indtil den
| igjen var fuldſtendig beſat, Hoilfer-han fandt fornøs
dent, og der begyndte nu igjen en ſkarp Strid imellem
ham og Vagn. Nu ſage derneſt Erik, at hans Fader
Hakon Jarl og hans Fylking var kommen i Land, og
der blev nu nogen Stilſtand i Kampen.
44. Hakon Jarl og hans Sonner kom nu alle
ſammen, og talte med hinanden; da ſagde Hakon Jarl:
Det forekommer mig, at Kampen gaaer os meget
imod, og det er baade ſaa, at jeg forud holdt disſe
Mænd for haarde at ſtride imod, og nu tykkes mig
ogſaa, at ingen ere dem lige, at de jo ere verre end
alle andre, og det kan jeg ſee, at det ikke vil gaae godt
ſaaledes, om man ikke finder paa et Raad. J ſkulle
nu blibe tilbage ved Hæren, thi det er uforſigtigt, at
alle Hobdingerne gage bort fra Mandſkabet, om Joms⸗

EJ

120 Jomsvikinga Saga. 44 C.
vikingerne ſkulde lægge imod os, ſom man aldrig kan
være rolig for; men jeg vil imidlertid gade op ei Land
med nogle Mænd,” ſagde Hakon Jarl, og ſee, hvad
der kan udrettes“ Jarlen gik da opei Land med nogle
Mænd, og gik nordefter op paa Gen Primſignd. Der
paa Hen var en ſtor Skov; Jarlen gik hen til en
aaben Plads, ſom var i Skoven, og lagde ſig der ned
paa begge Kneer, og gjorde Bon. Han vendte fig
imod Nord, og han talte nu ſaaledes, ſom han vens
fede det vilde bedſt hjalpe, og fan vidt kom det med
hans Bonner, at han anraabte ſin Skytsgudinde
Thorgerde Hordetrold, men hun lukkede Hrerne for
Jarlens Bon, og det forekom ham, at hun maatte
være vred paa ham. Han bod hende nu at tage for⸗
ſtjellige Ting af ham til Offer, men hun vilde ikke
modtage det, faa at han ſyntes næften at maatte op⸗
give Haabet. Saa vidt kom det omſider, at han bod
hende Menneſkeoffer, men hun vilde ikke antage det,
ſom han bod hende til Menneſkeoffer. Nu ſyntes
Jarlen, af det blev ſlettere med hans Sag, om han
ikke fik hende formildet, og han forogede nu Tilbudet
til hende, og det kom endelig ſaa vidt, at han bod
hende ethvert andet Menneſke, ham felv og hans Søns
ner Erik og Svend undtagne; men Jarlen havde en
Son, ſom hed Erling, og var ſyv Aar gammel, og
var en meget haabefuld Dreng; og det blev da omſider
Udfaldet, at Thorgerde modtog Jarlens Tilbud, og
kaarede Jarlens Son Erling. Og da nu Jarlen tyk⸗
tes, at hans Bonner og Paakaldelſe bleve horte, fik
han bedre Haab; og han lod derpaa Drengen tage, og
overgav ham til fin Tral Skopte Kark, og han tog

/ 7255 6
44 C. Jomsvikinga Saga. 121

Drengen af Live paa ſamme Maade, ſom Hakon
pleiede, og ſom han gav ham Beſtemmelſe om. Der—
efter drog Jarlen til ſine Skibe, og opmuntrede nu
hele fit Mandſkab paa ny: dog nu veed jeg vift,” ſaa
ſagde han, j at vi ville fane Seier over Jomsvikin⸗
gerne, gaaer derfor desbedre frem! thi nu har jeg,
| for at ſkaffe os Seiren, gjort Løfter til de tvende So—
ſtre Thorgerde og Irpa, og de ville ligeſaa lidet ſlaae
Haanden af os nu ſom for.“ Medens Jarlen var
borte, havde der været en Stilſtand i Kampen, og
imidlertid havde de paa begge Sider, ſaa godt ſom de
kunde, igjen beredt ſig til Strid. Derefter gik nu
Jarlen om Bord, og de lagde nu imod hinanden anden

Gang. Jarlen var nu imod Sigvald, og gik paa

det hidſigſte frem i Fortroſtning til Hordebrud og Irpa;
og nu begyndte Veiret at oprores i Nord, en tyk og
fore Sky traf op af Havet, og havede ſig pluͤdſelig

over dem; det var paa den Tid Dags, at Klokken var

henimod tre, og Skyen ſkjulte nu hurtig Himmelen,
og der fulgte ſtrax en ſterk Byge paa, og det forekom
dem, ſom der var deri baade Lyn og Tordenbrag, thi
alle Jomsvikingerne maatte ſtride imod Uveiret. Denne

Byge, og Veiret, ſom ſtod i Forbindelſe med ſamme,

var med ſaadant Under, at ſomme ikke kunde gjore

mere end holde Stand, og Folkene, ſom forud om

Dagen havde faget Kladerne af for Hedens Skyld,
begyndte nu, da Veiret havde forandret fig, at ryſte
af Kulde, men desuagtet kempede de dog med Man:
dighed. Det fortælles, at Bues Folgeſvend Havard
Huggende var den forſte, der ſaae Hordebrud paa Has
kon Jarls Flaade; der vare ogſaa mange andre, ſom

4

.

122 Jaomsvikinga Saga. AAC. 5

ſaae hende, om de end ikke pleiede at kunne ſee Spo⸗
gelſer, og da Bygen ſagtnedes lidt, ſaae de tillige , at
en Pil floi, ſom det forekom dem, af hover Finger
paa Hexen, og en Mand faldt beſtandig for hoer Piil
død paa Stedet. Dette fortalte de nu til Sigvald og
deres andre Stalbredre; da tog Sigvald til Orde/ thi
Hakon og hans Sonner fortſatte Striden faa hidſig
ſom de kunde, baade da Bygen kom paa, og ſaalenge
den varede, og ſagde: „Ei tykkes mig, ſom vi ſtride

imod Menneſker allene i Dag, men ſnarere imod de

verſte Trolde, og ſtjont det maa ſynes noget vanſkeli⸗
gere at gane vel imod Trolde, er det dog det bedſte, at
enhver viſer fig fan haardfor ſom mueligt.“ Det for⸗

"tælles nu om Jarlen Hakon, at, da han fandt at

Bygen formindſkedes, og ikke var ſaa heftig, ſom den
havde været; paakaldte han igjen med Jorighed Thor⸗

gerde og hendes: Soſter Irpa, og giorde hende og
dem begge opmerkſomme paa; hvor meget han havde
opofret, i det han havde ofret fin Son, for at fane
Seier; og Bygen drev nu paa anden Gang, og ſtrax,
da Uveiret igjen blev ſterkere, faae Havard Huggende,
at to Koner vare paa Hakon Jarls Skib, og bare ſig

begge eens ad, ligeſom han for ſaae den ene, og Sig⸗

vald tog nu til Orde: „Nu vil jeg flye bort, ſagde

han 1, 499 ſaa ſkulle alle mine Mænd gjore, og er det
nu blevet ſaa meget verre end for, da jeg talte herom,

ſom vi nu ſtride imod to Troldkvinder, og der da kun

var een, og nu ville vi ikke tove her langer, og det
kan tjene os til Undſkyldning, for at vi holde bort, at

vi ikke flye for Menneſker, thi ei gjorde vi det Løfter

at ſtride imod Trolde,” Sigvald holde nu bort med

C. Jomsvikinga Saga. 123

ſit Skib, og raabte til Vagn og Bue, at de ſkulde
undſtye faa haſtig mueligt. J det ſamme ſom Sig vald
loſte ſit Skib fra Flaaden, og raabte til Bue og Vagn,
ſprang Thorkel Midlang fra ſit Skib op paa Bues
Skib, og dette ſkete nu i en Haandevending; han hug
af ham Leben og Hagen heelt ned igjennem, ſaa at
Stykket ſtrax faldt ned paa Skibet, og Tanderne
ſprang Bue ud af Munden ved Hugget. Da Bue fif
dette Saar, ſagde han: „Kun (idet vil nu den danſke
Mo paa Bornholm ſynes om at kysſe os, om vi ſkulle
nuogenſinde herefter komme did.“ Bue hug: igjen til

Thorkel, men det var glat paa Skibet, ſom var blo⸗
digt, og Thorkel faldt paa Skjoldegangen d, da han
vilde bode Hugget af, og Hugget traf ham da paa
Midten, og Bue hug ham ſonder i to Stykker ved
Skibsbordet. Strax efter dette tog Bue fine Guld -
kiſter, een i hver Haand, og ſprang derpaa over Bord
med begge Kiſterne, og ingen af dem kom op mere, faa at
nogen ſiden fane enten ham eller Kiſterne. Da Bue ſteg
op, og agtede at ſpringe over Bord, ſom han derpaa
gjorde, ſkal han, efter nogles Üdſagn, have ſagt disſe
Ord: „Over Bord, alle Bues Mænd!” og da ſprang
han ſtrax over Bord. Nu er at fortelle om Sigvald,
at han trak ſig ud af Flaaden, og agtede ikke paa, at
Bue var ſprungen over Bord, og han raabte nu paa
Vagn og Buer at de ſkulde flye ligeſom han; men
Vagn ſvarede ham, og kvad denne Viſe:

Selve: Sigvald haver
Sat os her i Kampen,

*) d. e. den Kant paa, Skibsbordet, hvor Skjoldene opſtille⸗
des til Dakning. 5

124 Jomsvikinga Saga. 44 C. i

Og den feige Usling

Foer nu hjem til Danmark,

Tanker ſnart i fin Kones

Arme ſig at kaſte,

Men over breden Borde

Bue gik med Kjakhed.
Sigvald var, ſom der fortælles, bleven fold i Bpgen,
og gik til Aarerne for at roe ſig til Varme, men en
anden Mand ſatte ſig imidlertid ved Styret; og da
Vagn havde kvedet Viſen, og ſaae forud Sigvald,
kaſtede han et Spyd til ham, og troede, at han endnu
fad ved Styret, men Sigvald var da gaaet til Aa-
rerne, og Spydet traf ham, ſom ſtyrede; men i det
Vagn kaſtede Spydet ud af Haanden, ſagde han til
Sigvald: „Gid du fane en Ulykke for din Flugt!”
Sigvalds Broder Thorkel Hoie drog ſtrax bort, da
Sigvald var flygtet, og havde fer Skibe, og ligeſaa
gjorde Sigurd Kappe, thi hans Broder Bue var da
gaaet over Bord, og der behsvedes da ikke at vente
" efter ham, og begge, baade Thorkel og Sigurd, troede
nu at have udført deres Løfte, og de fortſatte nu alle
Reiſen uafbrudt til Danmark, og havde fire og tyve
Skibe bort med ſig. Men alle de, ſom kunde komme
bort fra de efterverende Skibe, ſprang op paa Vagns
Skib, og forſpvarede fig der alle paa det hidſigſte, liger
til det begyndte at blive merkt, da ophørte Striden,
og der ſtode da endnu tilbage en betydelig Mængde
Mænd paa Vagns Skib; men Dagen ſtrakte ikke til
for Hakon Jarl og hans Folk til at underſoge Sis
bene, hvor mange der vare levende paa ſamme eller
kunde leve, og de lode derfor holde Vagt om Natten,

45 C. Jomsvikinga Saga. 125

at ingen ſkulde ved Morkets Hjalp flippe bort fra
i Jomsvikingernes Skibe, og foge al Takkelaſen bort
fra Skibene. Efterat have gjort dette roede Hakon
Jarl med fine Folk til Land, og ſkode Skjoldene over
ſig, og tyktes nu at kunne glade ſig over vunden
Seier. De veiede nu Haglkornene, for ſaaledes at
probe Soſtrene, Thorgerdes og Irpas Duelighed, og
den ſtod ſig vel i Proven, thi det ſiges, at hvert Ha⸗
gelkorn vog en Hre, da de veiede dem i Skaalerne.
Derefter bleve Mændenes Saar forbundne, og Hakon
Jarl felv og Gudbrand af Dale holdt Vagt om
Natten.

45. Nu er at fortælle om Vagn og Bjorn den
Bretſke, at de overlagde med hinanden, hvad Beſlut⸗
ning de ſkulde tage: „Eet af to mage vi gjøre,” ſagde
Vagn, enten blive her paa Skibene, indtil det dages,
og da lade os tage til Fange, og det Vilkaar er ikke
verdt at vælge, eller ſoge til Land og gjore dem ſaa
meget Ondt, ſom vi formaage, og ſiden forſoge at
undſlippe.“ De toge nu alle det Raad, at de toge
Maſttraet og Ragerne, gik af Skibet, og de firſinds⸗
tyve Mand, ſom de vare, førtes paa Træerne i Mor—
ket , og vilde ſoge at komme i Land. De naaede til et
Skjer, og troede da at være komne paa Faſtlandet.
Mange af dem vare da meget udmattede, og ti Mænd,
ſom vare ſaarede, lode der Livet om Natten, ſaa at
kun halofjerdſindstyve endnu levede; og af disſe vare
dog mange meget afkreftede, og de megtede nu ikke at
drage længere, men bleve der om Natten. Det ſiges
ogſaa, at ſaavel Hagelbygen, ſom Lynilden og Tor—
denen ſtandſede, da Sigvald var flygtet, og Veiret

126 Jomsvikinga Saga. 4 C

blev igjen roligt og koldt, og ſaaledes var det nu
ogſaa om Natten; da Vagn og hans Stalbrodre vare
paa Skjaret til det blev Dag, og ligetil det var ble⸗
ven lyſt. Det ſiges at Jarlens Mend endnu, da
: Morgenen ſtundede til, vare i Færd med at forbinde
deres Saar, og havde anvendt hele Natten dertil fra
den Tid af, da de lagde til Land, hvortil Grunden
var, at der var en ſtor Mengde bleven ſaaret; men
dog vare de nu neſten færdige dermed. Og nu ſtrax
efter horte de en Bueſtreng ſmelde ude paa det Skib,
paa hoilket Bue havde veret, og en Piil ſloi fra
ſamme, og traf Jarlens Frende Gudbrand under Ar⸗
men, ſaa at han ikke behøvede mere, men var ſtrax
død, og ſaavel Jarlen ſom alle de andre toge ſig Tabet
af ham meget nær, og de lagde da hans Lig tilrette,
thi der var ikke andet at gjere. Det fortælles, at der
ſtod en Mand ved Doren til Teltet, og da Erik gik ind
i Teltet, ſpurgte han: „Hoi ſtaaer du her,“ ſagde
han, og hoi feer du ſaaledes ud, ſom om du er Dør
den ner.“ Det var Thorleif, og han ſvarede ham:
Jeg veed ikke,“ ſagde han, om ikke Vagn Aageſons s
Svardsod rorte mig lidt i Gaar, da jeg gav ham Kol⸗
lehugget.“ Da ſagde Jarlen: „Til lider Glæde har
din Fader ladet dig drage bort fra Island, om du nu
ſkal dee.“ Dette, ſom Jarlen ſagde, horte Einar
Staaleglam, og der kom ham da en Viſe i Munden ge a
Til den unge Havets (1597
Helt ſaa kvad nu Jarlenß

Da paa den gjave Kriger 2816
Spor af Svorde våre: tt. Aus cee

” Meget Uheld din Fader en

46 C Jomsvikinga Saga. 127.

Rammer, at han ei hjemme
„ GHoldt dig, hois du her ſ kaun
Doe, det ſkeer dog ſikkert.

Og derefter faldt Thorleif Skuma om, og dode. J

Ann. Saaſnart det om Morgenen var blevet lyſt,
droge Jarlen og hans Folk ud, at efterſee Skibene,

og kom til Bues Skib , da de iſer onſkede at fane at

vide, hvo der havde ſkudt Pilen om Natten, og det
ſyntes dem, at denne Mand havde fortjent en haard:

i Medfart. Da de nu kom til Skibet, fandt de der een

Mand, ſom endnu var kun lidet mere end netop! i
Live, det var Havard Huggende, ſom havde været
Bues Folgeſvend, han var meget ſaaret, thi begge

Fodderne vare” huggede af ham nedenfor Kncerne—

*

Svend Hakonſon og Thorkel Leira gik hen til ham, og
da de kom der, ſpurgte Havard: 4 Hvorledes var det,
Spende!“ ſagde han, „kom der nogen Sending her fra

Stkibet over til eder i Rat eller ingen?“ „Tilvoisſe kom

der een, ſvarede de, „kom den maaſkee fra dig?“ „Ei
er det at fordolge, ſagde han, gat jeg ſendte eder den,
bleb den nogen Mand til Skade, der hͤor den ramte?”

Han, ſom den ramte, dode paa Stedet,” ſvarede de.

„Det er da vel, ſagde han, men hob ramte den?“
„Gudbrand Hvide,“ ſparede de. „Ja!“ ſagde han,
fad ſtete da ikke det, ſom jeg helſt onſkede, thi Jarlen
ſelv havde jeg tiltenkt Pilen, men nu vil jeg dog være
tilfreds dermed, da nogen faldt for den, ſom J nødig
vilde have miſtet.“ „Det er ikke noget at betenke ſig
paa,“ ſagde Thorkel Leira, „lad os dræbe denne Hund
ſom ſnareſt!“ og derpaa hug han til ham, og ſtrax
lob andre til, og hug ham ſonder, indtil han var død;

i
*

128 Jomsvikinga Saga. 46 C.

De havde forud ſpurgt ham om 8 og bah ante
ſagt dem det. Da de havde udført dette, droge de
igjen ind til Landet, og fortalte Jarlen, hvem de
havde drebt, og ſagde, at det ikke var nogen ringe
Trold, og at de af hans Ord tydelig merkede, at hans
Sind ikke ſtod til at forbedre. Derefter bleve de vaer,
at der var en heel Mængde Mænd ude paa Skjeret;
Jarlen bod fine Folk at drage ud efter dem, og tage
dem alle uden Undtagelſe til Fange, og føre dem til
ham, og han tilfsiede, at han vilde raade for deres
Liv. Jarlens Mænd gik da om Bord paa et Skib,
og roede ud til Skjcret. De Mænd, ſom vare der,
vare fan forkomne af Saar og Kulde, at kun fan af
dem vare i Stand til at fore Vaaben, og der fortælles?
heller ikke om, at nogen af dem har forſvaret ſig; de
bleve nu alle tagne til Fange af Jarlens Mand, og
forte i Land til Jarlen, de vare halofjerdſindstyve ialt.
Derefter lod Jarlen Vagn og hans Stalbrodre lede
op paa Land. De bleve bundne med Henderne bag
paa Ryggen med eet Reb, uden Skaanſel, den ene
ved Siden af den anden. Jarlen og hans Mænd:
aabnede nu deres Madgjemmer, og ſatte ſig til at
ſpiſe, og Jarlen agtede nu i god Mag om Dagen at
dræbe alle disſe Jomsvikinger, ſom de havde taget
fangne. Forend de ſatte ſig til at ſpiſe, bleve Joms⸗
vikingernes Skibe forte i Land, og Godſet blev ſam⸗
menbaaret til Deling, og Hakon Jarl og hans Mænd;
ſkiftede Godſet noie imellem ſig og ligeſaa deres Vaa⸗
ben, og de ſyntes nu, at de i alle Henſeender havde
vundet en ſtor Seier, da de havde faaet alt Godſet,
taget en Deel af Jomsvikingerne til Fange, og for⸗

|

47 C, - Jomsvifinga Saga. 129

drevet nogle; men dog dræbt den ſtorſte Deel, og de

fnakkede og broutede nu dygtig. Og da de nu vare
matte, gik de ud af Teltene, og hen hvor de Fangne
fade, og det ſiges at Thorkel Leira blev beſtemt til at

hugge dem alle ihjel. De tiltalte forſt Jomsvikin⸗
gerne; og ſpurgte dem, om de vare fan haardfore, ſom
Ordet gik om dem, men Jomsvikingerne ſvarede dem
intet paa dette, faa vidt her er fortalt.

47. Det er dernaſt af fortælle, at nogle af dem,
ſom vare meget ſaarede, bleve nu løfte af Rebet.
Skopte Kark og nogle andre Tralle havde imidlertid

holdt Vagt ved dem, og holde Rebet. Da Jomsvikin⸗
gerne nu vare løfte, foretoge Trallene fig at ſnoe Voire
i Haaret paa dem, og der bleve nu forſt fremførte tre
ſaarede Mænd med denne Tilberedelſe. Thorkel Leira
gik dernaſt til dem, og hug Hovedet af den ene efter
den anden, og talte derpaa til ſine Kammerater, og
ſpurgte dem, om de kunde finde, at han ved denne
Forretning havde i nogen Maade forandret Udſeende:
athi Folk ſige, ſagde han, at det pleier at ſtee, naar
man hugger tre Mær.d ihjel, den ene efter den anden.“
Hakon Jarl ſvarede ham: „Ei kunne vi ſee, at du
ved dette har forandret UÜdſeende, men dog ſynes mig,
at dit Udſeende tilforn var forandret.“ Man forte nu
den fjerde Mand fra Rebet, ſnoede en Voir i hans
Haar, og forte ham derhen. Thorkel hug ligeledes ham
ihjel, ogſaa han var meget ſaaret. Da han kom der,
talte Thorkel til ham, "førend han gav ham Hugget,
og ſpurgte, hvorledes han ſyntes om at doe. Han
foarede: „Godt ſynes mig om min Bane,” ſagde han,
D. S. 998

W Zomsvikinga Saga. 4 6.

det vil gaae mig ligeſom min Fader, at jeg ſkal 8 3
og derefter hug Thorkel Hovedet af denne Mand, og
han endte ſaaledes ſine Dage. Nu bleb den femte
Mand føft fra Rebet, og fort derhen, og da han kom
der, ſagde Thorkel Leira: „Hvorledes ſynes du om at
doe?“ Han ſvarede: „Ei mindedes jeg da Jomsvikin⸗
gernes Lov, om jeg frygtede ved Doden, eller talte
Angeſtord, ethvert Menneſke ſkal een Gang doe;
Thorkel hug ham. De beſluttede nu at tilſporge enhver
iſer af dem, førend de bleve drabte, for ſaaledes at
prove Mandſkabet, om det var ſaa tappert, ſom Or⸗
det gik om det, og da ſyntes det tilſtrekkelig provet,
om ingen talte Angeſtord. Derpaa fremfortes den ſſette
Mand, og en Voir bleo ſnoet i hans Haar. Thorkel
ſpurgte ham paa ſamme Maade. „Godt ſynes mig om
at døe med god Berommelſe,“ fagde han, „men du,
Thorkel! vil leve med Vangre“ Han hug denne.
Da blev” den ſyvende Mand fremfort, og Thorkel
ſourgte ham ſom ſedvanlig. „Jeg ſynes meget vel om
at døe,” ſagde han, amen hug mig hurtig; jeg holder
paa en Tellekniv, thi vi Jomsv binger have ofte talt
om indbyrdes, om et Menneſke, naar han hugges
meget hurtig, kan vare ſig noget bevidſt, efterat Ho⸗
vedet er ſkilt fra Kroppen; og ſkal jeg nu derpaa give
det Tegn, at jeg vil rakke Kniven frem, hois jeg er
mig noget bevidſt, men hvis ikke, vil den falde ned.“
Thorkel hug ham, og Hovedet floi af, men Kniven
falde ned. Derpaa blev den ottende Mand fremtagen,
og Thorkel ſpurgte ham ſom ſedvanlig. Han ſagde, at
han ſyntes godt derom, og, da han merkede, at Hug⸗
get ſnart vilde falde, raabte han: „Veder!“ Thorkel
7 X

j 47 C. Jomsvikinga Saga. 131

ſtandſede Hugget, og ſpurgte ham, hoi dette Ord kom
ham paa Tungen. Dertil ſvarede han: „Ei ere her dog
for mange til alle de Au'er n, ſom J Jarlsmend
navnte i Gaar, da J finge Hug.“ „Elendige!“ raabte
Thorkel, og lod Hugget falde. Derpaa blev den
niende Mand løft. Thorkel gjorde ham det ſedvanlige
Sporgsmaal. Han ſagde: „Godt ſynes jeg om min
Dod, ſom alle vi Stalbrodre, men jeg vil ikke lade
mig hugge ſom Faar, men jeg vil ſidde for dig, og
hug mig faa lige i Anſigtet, og leg noie Marke til,
om jeg blinker noget, thi vi have ofte haft det at tale
om indbyrdes!” Saa ſkete nu, han ſad for Thorkel,
og denne gik foran ham, og hug ham i Anſigtet, og
han blinkede ikke, uden det at Bielaagene traf fig: ſam⸗
men, da Døden foer over ham. Derpaa blev den
tiende Mand fremfort, og Thorkel ſpurgte ham ogſaa.
Han ſagde: „Jeg onſker, at du bier, medens jeg loſer
mine Buxer.“ „Det ſkal tilſtaaes dig, ſagde Thorkel.
Og da han havde gjort det, ſagde han: „Mange Ting
hendes dog Menneſket anderledes, end han venter det;
jeg ventede at komme i Seng til Jarlens Kone Thora
Skagedotter, men nu kan du dog fortælle, at jeg er voxen
dertil.“ Derpaa trak han Buxerne op. Hakon Jarl
ſagde: „Hug denne paa det hurtigſte, han har længe haft
Ondt i Hu!“ Thorkel hug ham. Derpaa fremfortes en
ung Mand, ſom havde et ſtort Haar, der var guult ſom
Silke. Thobkel ſpurgte ſom ſedvanlig. Han ſagde:
Levet har jeg nu min ſkjonneſte Tid, og ei agter jeg

1) Klageudraabet au“ bemerker i Oldſproget ogſaa Zaar
S

- * HR

132 Jomsvikinga Saga. .

Livet kjert, nu da ſaadanne Mænd ere døde, men ei
vil jeg, at Trælle ſkulle fede mig til Døden, men en
Mand, der ikke er ringere end du, og vil en ſaadan
ikke være vanſkelig at finde her, og han maa holde f
Haaret ud fra Hovedet, og rykke Hovedet til ſig, faa
at Haaret ikke bliver blodigt.“ En Hirdmand gik da
til, og tog Haaret og viklede det om ſin Haand; men
Thorkel fang "Sværdet, og agtede at hugge ham faa
haardt og hurtig, ſom han formaaede, og han hug til;
men da den unge Mand horte Hvinet af Hugget, ryk⸗
kede han Hovedet haardt til fig, og det traf ſaa, at
Hugget ramte Hirdmanden, ſom holdt Haaret, og
Thorkel hug begge hans Arme af i Albueledet; men
den unge Mand ſprang op; og gjorde Loier af det, og
ſagde: aHvo har ſine Hender i mit Haar?“ Hakon
Jarl tog da til Orde, og ſagde: „Stor Ulykke hændes
os nu af disſe Mænd; draber ham faa hurtig ſom
mueligt! han har tilfsiet os Skade nok, og det er det
bedſte, at de, ſom ere tilbage, blive dræbte ſom ſna⸗
reſt, thi disſe Mænd ere altfor onde at komme til
Rette med, til at vi kunne tage os i Agt for dem, og
der har ikke været talt for meget om deres Haardhed og
Manddom.“ Erik tog til Orde, og talte til ſin Fader:
„Vide ville vi nu, Fader!“ ſagde han, ccvilke Man⸗
dene ere, inden de alle blive dræbte, og hvad hedder
du, unge Mand?” ſagde Erik. „Svend er mit
Nan, ſoarede han. „Hois Son er du, Spend!“
ſpurgte Erik videre, log hvad Herkomſt er du af?“

«Bue Digre hedder min Fader,“ ſvarede han, aog er

Veſetes Son fra Bornholm, og jeg er danſk af Her⸗
komſt. » „Hovor gammel er du?“ ſpurgte Erik. vis

—

48 C. Jonszvikinga Saga. 133

jeg overlever denne Vinter,” fvarede han, da bliver
jeg atten Aar gammel.” „Du ſkal overleve Vinteren,“
ſagde Erik, om vi mage raade, og ſkal ikke dræbes ;”
og Erik tog ham nu i Fred, og lod ham vere i Trop
med fig og fine Mand. Da Hakon Jarl fane dette,
tog han til Orde, og ſagde: „Ei veed jeg nu, hvad du
tenker paa, om du vil tage ſaadan en Mand fri, ſom
har tilføiet os faa ſtor Vanare og Beſkammelſe, ſom
denne unge Mand, af hvem vi have lidt ſtorſt Skade,
men dog kan jeg ikke anſee det pasſende at tage Man⸗
den udaf; dine Hænder, og kommer du nu til at raade
denneſinde;“ og det bleb da, ſom Erik vilde. Derpaa
ſagde Hakon Jarl til Thorkel Leira: «Hug nu de andre
ſnart!' Erik ſagde: „Ei ſkulle nu Mændene dræbes,
” førend jeg forud N at med dem, thi jeg vil vide,
hoo enhver af dem er.“

48. Efterat dette var talt blev nu en Mand loft
fra Rebet, men Rebet havde viklet ſig noget om Fod⸗
derne paa ham, ſaa at han ikke ret kunde komme los.
Denne Mand var ſtor af Vaxt, ſmuk og ung og meget
raſk. Thorkel ſpurgte ham, hvorledes han ſyntes om
at doe. „Godt ſynes jeg derom,” ſagde han, naar
jeg blot forud havde faaet mit Løfte udføre.” Erik
Jarl fagde: Hvad er dit Navn, og hvilfet er det
Løfte, du har gjort, ſom du ſaa gjerne vil have udført,
inden du lader dit Liv?“ Han ſvarede: Jeg hedder
Vagn,” ſagde han, dog er, ſom man har ſagt mig,
en Son af Aage Palnatokeſon fra Fyen.” „Hvad
Løfte har du da gjort, Vagn!” ſpurgte Erik videre,
«efter hvis Opfyldelſe, ſaaledes ſom du onſker, du
ſones godt om at dee?” Det Løfte gjorde jeg, ſagde

: 1
134 Jaomsvikinga Saga. 48 C.

Vagn, cat jeg ſkulde, naar jeg kom til Norge, komme
i Seng til Thorkel Leiras Datter Ingeborg uden hans
eller nogen af hendes Frenders Minde, og drebe ham
ſelv, og tykkes mig, at det gaaer meget ſlet med min
Sag, om jeg ikke ſkal faae dette udføre, inden jeg
doer.“ Det ſkal jeg forhindre,” ſagde Thorkel, aat
du ikke ſkal faae det udført forinden,” og han ſprang
da lige ind paa Vagn, og hug til ham med begge Hen⸗
der, men Vagns Foſterfader Bjorn den Bretſke ſpar⸗

kede til Vagn ſaa haardt, at han ſtodte ham bort fra
Hugget. Thorkel hug da over Vagn, og Sværdet
traf paa Rebet, hvormed Vagn var bunden, ſom gik
itu, og Vagn blev los uden at blive ſaaret. Thorkel
ſnublede, da han hug feil af Manden, og faldt, men

Sværdet flot ham ud af Haanden. Bjorn havde frødt
ſaa haardt til Vagn, at han var falden om derved;

han blev dog ikke lange liggende, men ſprang ſtrax 9

hurtig op, og hug Thorkel Baneſaar. Nu har jeg
udfort det ene af mine Lofter,'' ſagde Vagn, Log jeg
er nu noget bedre tilfreds end tilforn.“ Hakon Jarl
ſagde: «Lad ham nu ikke gaae los lenge, men dreber
ham forſt, thi han har gjort os en ſtor Skade.“ „Han
ſkal ligeſaa lide drebes ſom jeg,“ ſagde Erik, hvis
jeg maa raade, og jeg vil tage Vagn under min BE
ſkyttelſe.“ Hakon Jarl ſagde: „Ei behøve vi nu at
beſtemme noget, efterſom du vil raade ene, Frande!“
„Godt Mands: Bytte er i Vagn, Fader!“ ſagde Erik,
dag det ſynes mig et godt Bytte, at vi tage ham til

den Hæder og Værdighed, ſom Thorkel Leira har haft;
dette kunde Thorkel vente ſig, ſom nu er truffet ham,
thi nu gaaer det, ſom man ſiger, at den Viſes Gjat⸗

48 C. Jaomsvikinga Saga. 135

ning gaaer i Opfyldelſe; du fane ftrar i Dag Døden
paa ham.“ Nu tog Erik Vagn i fin Beſkyttelſe , og
han var nu ingen Fare udſat for; men da ſagde Vagn:

Kun under den Betingelſe foretrækker jeg at tage Fred
af dig, Erik! hois der ogſaa ſkjenkes Fred til alle mine
Stalbrodre, ſom ere tilbage, ellers ville vi fare een
Færd alle tilſammen“. „Jeg vil nu tale med disſe
dine Stalbrodre,“ ſvarede Erik, emen dog afſlaaer jeg
ikke ganſke det, ſom du forlanger“ Erik gik da hen
til Bjorn den Bretſke, og ſpurgte hvo han var, og
hvad han hed; han ſvarede, og ſagde, at han hed
Bjorn; „Er du den Bjorn,“ ſpurgte Erik fremdeles,
aſom med ſaadan Raſthed hentede Manden ud af Kon⸗
ning Svends Hal.“ „Ei veed jeg det,“ ſagde Bjorn,
dat jeg med Raſkhed hentede Manden, men dog tog
jeg ham bort derfra.“ „Hvad bringer dig gamle
Mand fil af drage hid og angribe os?“ vedblev Erik,
ahvad bevægede dog dig ffaldede og graaherdede Gubbe
til denne Færd? ja det kan man ſige med Sandhed, at
alle Straa vilde ſtikke os Norges Mænd, efterſom ends
ogſaa ſaadanne, font gage pda Gravens Rand, droge
hid at ſtride imod os; og vil du nu modtage dit Liv
af mig?“ ſagde Erik, athi jeg ſynes ikke om at dræbe
dig, fad a en Mand ſom du er.” „Modtage
vil jeg viſt Livet af dig, Erik!“ ſvarede Bjorn, pda
det Vilkaar, at min Foſterſon Vagn og alle de Mænd,
ſom ere tilbage, erholde Fred.“ „Det ſkal nu til⸗
ſtages eder alle, hvis jeg maa raade, ſagde Erik, «og
jeg ſkal raade.“ Derpaa gik Erik for fin Fader, og
bad ham om, at alle de tilbageverende Jomsvikinger
maatte fage Fred, og dette tilſtod Jarlen ham; hvor⸗

136 Jomsvikinga Saga. 49 C.

paa alle Jomsvikingerne bleve loſte, tagne i Fred og

ſkjenkede Sikkerhed. Hakon Jarl og Erik tog nu den

Beſtemmelſe, at Bjørn den Bretſke erholdt den Gaard,

ſom Halſtein Kerlingebane havde beſiddet. Det ſiges,

at der foruden Halſtein faldt fem Lehnsmend. Vagn
Aageſon drog oſter over til Vigen med Eriks Minde,
og Erik ſagde til Vagn, forend de ſkiltes, at han efter

eget Tykke kunde holde Bryllup med Ingeborg Thor⸗

kelsdatter. Og da Vagn kom over til Vigen, gik han
ſamme Aften, ſom han kom der, i Seng til Thorkel
Leiras Datter Ingeborg. Han opholdt ſig der om
Vinteren, men om Vaaren efter drog han bort ders
fra, og holdt vel alt, hvad han havde lovet Erik.

Vagn drog da ned til Danmark og hjem til ſine Gaarde
i Fyen, bvor han levede i lang Tid, og blev anſeet Å

for en udmerket Mand, og mange Stormænd ned⸗

flamme fra ham. Det fortelles at Vagn forte Inges

"borg hjem med fig, men Bjørn den Bretſke drog hjem
til Bretland, og herſtede der, faa range han levede,
og han bleo anſeet for en ypperlig Mand.

49. Om Sigvald er nu at fortælle, at, da

han var flygtet bort fra Slaget, ſeilede han uafbrudt

hjem til Danmark. Ved fin Hjemkomſt traf han ſin
Kone Aſtrid, ſom anrettede et Gilde for hm. De
fortalte alle Beretninger om Slaget, og om hele To⸗

get ligefra den Tid Jomsvikingerne droge hjemmefra
Danmark, og Folk havde Moerſkab af at høre dem

fortelle disſe Tildragelſer. Det ſiges, at Aſtrid vilde
modtage Sigvald Jarl i alle Henſeender paa det bedſte,
og ret viſe, at hun glædede fig ved hans Hjemkomſt;

hun lod da anrette et Bad for ham, og bad ham ders

7

, Jomsvikinga Saga. 137

paa at gaae i Badet; athi jeg veed,” ſagde hun, aat
efter ſaa lang en Reiſe, ſom der er fra Norge, vil det
vbere godt at renſe Saarene, ſom J fif i Slaget.“
Sigvald gik derpaa i Badet, og Aſtrid brugte ikke
andre Kvinder til at betjene ham i Badet; hun ſagde
ſiden: „Jeg formoder dog, at der have været nogle
af Jomsvikingerne i Slaget, ſom have fort en mere
ſtrammet Balg bort derfra, end den du har, thi mig
tykkes denne bedſt ſkikket til at gjemme Hvedemeel i.“ ag
Hertil foarede Sigvald: „Endnu kunde det vel inds
treffe i mit Liv, at du ikke havde ſaadant at ſige, og
tœenk da efter, om du da vil være bedre tilfreds““ Om
deres Samtale fortelles der nu ikke videre. Sig vald
herſkede fremdeles over Sjælland i nogen Tid; og blev
anſeet for en meget viis Mand, og holdtes for at være
underfundig, og om ham ere mange Beretninger for—
talte i andre Sagaer. Men Hakon Jarl herſkede kun
kort Tid derefter over Norge, og han vandt ved alt
dette tilſammen ſaare megen Berommelſe, og ligeſaa
hans Sonner. Der er ikke her fortalt noget om, hvad
Svend Bueſon foretog ſig, om han blev hos Erik,
eller tog anden Beſtemmelſe. Men Bues Broder Si—
gurd Kappe drog til Danmark, og antog Beſtyrelſen
af ſit Fedrenegods paa Bornholm efter ſin Fader Ve—
ſete , og boede der i lang Tid. Han bleo anſeet for en
meget duelig Mand. Han og Tofa levede ſiden lykke⸗
lig ſammen, og en ſtor Slægt nedſtammer fra dem.
Sigvalds Broder Thorkel den Hoie blev Holdt for en
” færdeles viis Mand, ſom ſiden provedes ved mange
Leiligheder. Skjoldms⸗Einar drog til Island, og
druknede i Bredefjord, og Skaaleerne ſammeſteds

139 Jomsvikinga Saga. 50 C.

have faaet Navn af, at Skaalerne, ſom Jarlen havde
givet ham, dreve der i Land. Thord HGrvehond drog
hjem til Dyrefjord til ſin Fader Thorkel i Alvidra og
her fortælles ſaaledes, at Thorleif Skuma og Thord
Orvehond have været Brødre, og Thord boede. i Alvi⸗
dra efter ſin Fader, og fra ham nedſtamme mange i
Fjordene der veſterpaa. Einar, Thorleif og Thord
bragte de nsiagtigſte Beretninger om disſe Tidender ud
til Island. Men det er ſiden Folks Sagn, at Bue
er bleven til en Orm, og har lagt ſig paa ſine Guld⸗
kiſter, men vi tenke at Grunden til denne Fortælling
har været, at en Orm er bleven feet paa Hjorunge⸗
vaag. Det kan ogſaa hendes, at nogen ond Vatte
har lagt fig paa dette Guld, og er bleven feet der
ſiden; men ei formaage vi at ſige, hvad det retteſte er;
det kan ogſaa være; at ingen af disſe Formodninger
er ſand, thi om fliget kan man vare mange Fore⸗
ſtillinger.

50. Kong Svend Saumaſaſon var nu een
i Danmark. Hans Son Knud voxte op hjemme hos
ſin Fader, og blev opfoſtret af Thorkel den Hoie.
Kong Svend herjede paa Kong Adelraads Rige, og
uddreb ham af Landet ſydefter over Havet. Kong
Svend fatte Thingmannalid “ paa to Steder: det ene
i Lunduneborg, der havde Ulfs Broder Eilif Thorgil⸗
fon Anforſelen; han havde treſindstyve Skibe pan
Themſen: det andet Thingmannalid var nord oppe i
Slessvik; der havde Thorkel den Hoies Broder He
ming Jarl Anforſelen; der vare ogſaa treſindstyve

1) en Her af Thingmand eller faſte eigere ſom hørte til
et Thing eller Garniſon.

51 C. Jomsvikinga Saga. 139

Skibe. Thingmandene faſtſatte den Lov, at ingen
maatte udbrede uvisſe Rygter, og ingen maatte være
borte om Natten. De ſogte til Burekirke; der var en
ſtor Klokke, med hoilken der ſkulde ringes hoer Nat
Klokken tre; da ſkulde alle gaae til Kirke uden Vaa-⸗
en. Samme Lovbeſtemmelfſe havde de i Slessvik. J
Hæren nævnes to Mænd Thord og Audun.
| 51. Borgen ſtyredes af Alrek Strjona, en
Broder til Kong Adelraads Dronning Emma, ſom var
en Datter af Rikkard Jarl, Vilhelms Fader. Over
den nordlige Deel af England herſkede Ulfkel Snilling,
ſom var gift med Kong Adelraads Datter Ulfhild.
Kong Svend døde i England, og de Danſke forte hans

Lig hjem til Danmark, og begrov ham i Roeskilde hos

hans Fader. Da var Knud ti Aar. Thingmendene
havde ſtor Magt. Der var to Gange Marked om
Aaret, den ene Gang om Midſommer, og den anden
Gang ved Midvinters Tid." Engelſkmendene ſyntes,
at ingen Tid var mere beleilig til at tilintetgjore Thing»
mannalid end ttefop nu, da Svend var død, og Knud
endnu ung. Hover Vinter imod Juul droge Folk til
Borgen med Vogne, belasſede med det Gods, ſom de
pleiede at fore til Markeds; faa ſkete det ogſaa denne
Vinter, og alle Vognene vare tjeldede. Det ſkete efter
Ulfkel Snillings og Brødrene Adelraads Sonners ſvi—
gefulde Raad og Anſtifteiſe. Den ſyvende Dag af
Julen gik Thord udenfor Borgen til en Kone, ſom
han holdt til med, der boede i et Huus der udenfor;
hun bad ham blive der om Natten. „Hoi beder du
mig om det, hvorfor der er faſtſat Straf?” ſpurgte
han. „Jeg beder dig derom,“ ſagde hun, fordi det

140 - Fomgvifinga Saga. 52 C.

tykkes mig vigtigt.” „Vi ville da indgaae den Aftale,”
fagde han, cat jeg ſkal blive her, men du ſkal ſige mig
Grunden til, at du beder mig derom.” „Grunden til
denne min Bon,“ ſagde hun, ger, at jeg veed at det
er beſtemt at tilintetgjore hele Thingmendenes Her.“
Hoorledes kan du vide det, ſpurgte han videre, ſom
vi ikke veed?” „Det er ſaa,“ ſagde hun, gat Folk
kjorte i Vogne hid til Borgen, og lode ſom de fore
med Gods, men der var en Mængde Mænd i hver
Vogn, men intet Gods, og ſaaledes have de ogſaa
gjort nord oppe i Slessbik; og naar den tredie Deel
af Natten er forloben, da ringes der i Borgen, for at
Krigerne kunne berede fig om Midnat, da ſkulle Man⸗
dene berede fig paa deres Side i Borgen, men naar de
to Trediedele af Natten ere forlobne, da bliver der rin—
get paa Burekirke; da ſkulle J gane vaabenloſe til Kir—
ken, men da vil der blive ſlaaet en Kreds om Kirken.”
Det er viſt,“ ſagde Thord, gat dit Venſkab er ſtort,
og jeg maa berette det til Eilif, ſtiont det tykkes at
vere et Rygte, men denne Gaard ſkal du have til
Eiendom.“ Thord gik ind i Borgen, hvor han traf
ſin Stalbroder Audun, og de gik og fortalte Eilif,
hvad de havde: hort. Han underrettede Mændene
derom; nogle troede det, men andre ſagde, at det var
en ugrundet Frygt. De horte, at der blev ringet ſom
ſedvanlig, og mange troede at Præſten ringede. Alle
de, ſom troede Thords Ord, gik med Vaaben, men
alle de andre vaabenloſe.

52. Da de kom i Kirkegaarden, traf de der en
Mangde Folk for fig; de kunde da ikke fane deres
Vaaben, thi de kunde ikke komme hjem. Eilif

'
*

52 €. | Jomsvikinga Saga. 141

ſpurgte dem om Raad, men de ſagde, at de intet
vidſte. „Ei tykkes det mig raadeligt,“ ſagde Eilif,
dat viſe fig frygtſomme og lobe ind i Kirken, da den
intet Tilflugtſted kan være os; men bedſt tykkes det
mig / at vi ſpringe over Skuldrene paa dem, ſom ſtage
udenfor Muren, og forſoge om vi kunne undſflippe til
Skibene.“ Saaledes gjorde de nu. Det ſtorſte Mans
defald ſkete ved Skibene; imidlertid ſlap Eilif dog bort
med tre Skibe, men fra Slessvik undſlap ingen, og
Heming faldt der. Eilif drog til Danmark. Noget
efter dette blev. Edmund tagen til Konge i Eng⸗
land; han var Konge i ni Maaneder, i hvilken Tid
han holdt fem Trefninger med Knud Svendſon. Alrek
Strjona, ſom nogle falde Erik, var Edmunds Foſter⸗
. fader og Broder til Emma, ſom den engelſke Kong
Adelraad havde haft tilegte. Thorkel den Hoie havde
da Overbeſtyrelſen i Danmark. De holdt Ting om
Vaaren efter Thingmendenes Fald; Eilif tilſtyndte,
at man ſkulde drage over at hævne ſig, men Thorkel
ſparede: „Vi have en ung Konge; det pasſer ikke at
herje, uden Kongen er med paa Toget, men efter tre
Aars Forlob venter jeg, at Kongen ikke vil fattes
Haardforhed, og Fjenderne ere da uberedte.“ „Übiſt
er det, ſpvarede Eilif, dom de, ſom nu ikke bekymre
fig derom, vil huſke det om tre Aar.“ Eilif drog da
ud til Miklegaard, og blev Høvding for Varingernes r
Her, og faldt omſider der. Efter tre Aars Forlob
drog Knud, Thorkel og Erik med otte hundrede Skibe
til England. Thorkel havde tredive Skibe, og dræbte

I) faa kaldtes de greſee Keiſeres af Nordboer beſtaaende
Livvagt. : |

ie SØREN Jomsvikinga Saga. i 52 C.

Ulfkel Snilling, og hævnede ſaaledes fin Broder He⸗

2

i y

ming, og ægtede Kong Adelraads Datter Ulfhild, ſom

Ulfkel -havde haft tilegte. Med Ulfkel faldt hele
Mandſkabet af treſindstyve Skibe, men Kong Knud

indtog Lunduneborg. Thorkel foer frem langs med

Kyſten, og traf paa et Skib Dronning Emma, ſom

han forte hjem i Land med ſig; han ſkyndte Kong Knud i

til at beile til hende, og denne ægtede hende. Hun

fodte om Vinteren en Son, ſom fif Navnet Harald,
og blev af Knud antagen ſom Son. Horde— Knud. var

begges Son. Svend var Knuds og Alſifas Sen.

Knuds Datter hed Gunhild, hende agtede Keiſer Hen—

ri Konradſon, med hvem Knud reiſte til Rom. Længe
derefter var Kong Knud til Gjæſtebud hos Thorkele

Hoie, da fane Köngen Ulfhild, og ſyntes at Thorkel
habde ſveget ham, i det han havde faaet ham til at
ægte Emma iſtedenfor hende, og for den Sags Skyld
fod han Thorkel dræbe. Kong Knud og Edmund holdt
nogle Trefninger, hvorefter bande de Danſke og En⸗

gelſfkmendene bade dem at indgaae Forlig. De gjorde

efter deres Bon, og beſtemte, at den, ſom overlevede
den anden, ſkulde erholde hele Riget. En Maaned
efter blev Edmund drabt af ſin Foſterfader Alrek
Strjona, hvorefter Knud erholdt hele England, og
herſkede derover i fire og tyve Aar.

Biſkop Bjarnes
Jomsvikinga Drava.

. EEN

N 7
ngen Hovding jeg aſker
Til mit Kvad at høre,
Man til Sangen ei lytted,
Søgte Hader dog vandtes;
Nu for Folket det raſke
Digt jeg vil fremſige,

Om end ingen Helte,
2Etberomte / mig høre.

2

Sorgens Koide atter

Rammer mig ſom andre,

Stor Kummer nu voldte

Mig den yndige Kvinde;

Dog til en Sang at fvæde
Megen Lyſt jeg nærer,
Om end i Elſtovs Sager

Uheld er mig hendet.

3.
Det er længe fiden
Da jeg fik kjer en Kvinde,
Guldſmykket, den unge
Mo mit Hjerte faſtholdt;

144

*

4

Somsvifingd Nun. 46 VB. f ;

Dog kun lidet har æg

Om den PYndige kvadet,
Vel det pasſer ſig for mig
Om en Kvinde at ſynge .

4.

1 N

Fiernt jeg var ei under

Fosſer, Galdre? jeg ikke SK
Dved V :

Skjalden om Kampens Bulder /
Dette Saga⸗Kvad jeg

; Vil for Folket fremføre.

. MR

Hørt vi har, at i Jomsborg
Fem Hovdinger fordum
Sade, (mig den fagre
Koinde min Glade roved);
Vel man bor at opregne
Tapre Heltes Bedrifter,
Der er om markelige

Krigeres Færd at ſynge.

6.
Allevegne Harald
Vaeldige Kampe forte,

T) hertil gaaer Indledningen, der ligeſom de følgende i

Parenthes indſluttede Omfvæde ere Klerlighedsdigte.

2) Tryllekunſter.

Ud

Son de hjælpe vilde.

4
3

79 V. Jomsvikinga Drapa. 145

Og de ſtridlyſtne Frender
Skarpe Sverde rodned;
De af den gamle Tro fik
Vaabens Klirren ſiden
Der at høre, Veſetes

7.

Fremmerſt ſkal de raſke
Krigeres Høvding navnes,
Ppperſt i alt, en herlig
Seier han vandt i Kampen;
Ei blande frekne Helte.
Kunde i Farens Prøve
Nogen lignes med Aages
Modige Son i Kjakhed.

0
Sigvald hed de i Kampferd
Raſke Krigeres Hovding,

Ogſaa en Flok af djærve
Helte Thorkel ſtyred,

Hover en Kamp den ſterke

Bue med Sigurd deeltog,
Vide Rygtet kaldte
Vagn dog tapreſt af alle.

9.
Stolte Helte til Danmark

Styred med deres Skibe,

146 Jomsvikinga Drapa. 10.12 B.
Udbredt Hæder og Magt de

Vandt fig, hvor de fore,

Og de Gjeve drukke

Deres Fedres Gravøl,

Dette Mode, veed jeg, ng

Voldte dem mange Sorger.

10.

Folk da vilde, at Helte
Header ſoge ſkulde,
Herligt Stof til Digte
Sligt et Mode giver;
Og nu raſt de begyndte
Store Lofter at gjore,
Drikkegammen ei liden
Var der da i Hallen.

11.

Let til Heftighed opbragt
Lofte Sigvald gjorde,
Bue var ſtrax tilrede
Saadan Kamp at øge;
Hoit de loved at jage
Hakon fra ſit Rige,
Eller ham Livet røve,
Bittert Had de nered.

12.
Færdig ſtrax den kjakke
Bue var til med tapre
Sigvald i Stridens haarde

i

43:15 8 Jomsvikinga Drapa. 147

Tummel bort at drage ;
Helten ſagde, at Havard
Ham ledſage ſkulde,

Og at over Aslaks

Folge han fig gleded.

13.
Villig til i Kampen
Ojceerven Bue at folge,
Saa da talte den frekne
Vagn i Mænds Forſamling,
Helten gjorde det Lofte, g
(Heftig Sorg mig paakommer),
At han Thorkels fagre -
Datter ægte fulde

14.

(Mig en velbaaren Kvinde
Rover min hele Glæde)
Fyrſten bod Folket ſkyde
Skibene ſtrar paa. Vandet,
(Gruſom Sorrig mig den
2Edle Mo forvolder)
Folkenes Her, i Striden
Ovet, gik om Bord nu.

15
Sondenfra de raffe
: Mend med Flaaden ſtyred
Dioer Havet, den kolde
så | K 2

148 Jomsvikinga Drapa. 16518 W.

So paa Heltene dreb da; e
Isnende Bolger ſloge så
Mod de tætte Brader, væ.
Og pan Siderne fføalpeds 2
uveir doiede Folket. 5

16.

Saa fortælle. Kampens

Mænd, at med en Flaade

Julenat paa Jædren
Joms vikingerne landed:
Altfor hidſige bare
Heltene efter Striden,

Geirmund da de raſte

Krigere overfulde.

17.

Norrigs høie. Jarler eg
Heltene, ſom fra Sonden
Komne vare, til Landſers
Mode offentlig bode;

Samlet i føle Tid der i
Fandt man en mægtig Flaade,
Mangen tapper Kriger

Modte til Svardelegen.

18. . — 5
(Mig en delbaaren Kvinde
Rover min hele Glæde)
Ilden, for Skoven farlig,
Vidt om Herne raſed;
(Gruſom Sorrig mig den

*

135

19,21 V. Jomsvikinga Drapa.

Hver af Flaaderne 19 7 '

Ædle Mo forvolder)

Op af Huſene Luen

Slog, og Freden forſtyrred.

19.
Man forteller, at trende
Tapre Hobdinger over

Folk det har i Minde,

Der hvor den haarde Kampferds

vere mødtes paa breden

Hjorungevaag, den Trefning

Tyktes heel navnkundig.

' 20.

Hakon Landet ſaa tappert
Vergede, ſom man kunde
Vente, Erik rodned
Villig Sverdes Egge;
Man fortæller, at Armod
Var den tredie Hobding,
Munter var og af Folket
Afholdt denne Kriger.

21.

Ru de vrede Helte

Heftig Skjoldene ſtodte
Sammen til Strid, en vældig
Her forſvared Landet;

Fem de vare mod een af
Vikingeheren, man ſiger,

149

150 Jomsvikinga Drapa. 22.24 V.

At det i Stridens Ophav
Ikke merkes kunde.

—

22.
Mig en velbaaren Kvinde
Rover min hele Glade)
Haarde Anfald de gjorde
(Gruſom Sorrig mig den *
Wdle Me forvolder) 5
Sverdegnyet voxte,

N.

bd * * . * 2 * * * S

3 |

Sigvald bød fin til Angreb

Haarde Trop at gange

Djærve mod Hakon, ikke :

Fred var nu hans Onſke

Hjelme og Skjolde kloved SÅ —
Haralds kamplyſtne Son nu,

Frem for Skandſerne trængte

Kjæft han nogle Gange.

24. *
Der gik den raſke Bue
Haardt i Kampen frem med
Sine Folk, man ſiger,
Sikkert det kunde ventes;
Haarde Hug uddeelte
Heltene, da de ginge
Raſende frem, og vakte
Redſom Vaabentummel.

25,27 B. Jomsvikinga Drapa. 151

0 25.

Heftig Guld-Bue kloved
Hjelme med blanken Kaarde, N -
Red fod han i- Skuldre
Bryniernes Slider! gange;
Haarde Hug uddeelte |
Havard til Fjenders Skarer /

„ g ͤ mod Aslak at ſtride

Ondt det var for Helte.

26.
(Mig en velbaaren Kvinde,
Rover min hele Glæde)
Staalenes Iling ſuſed ,
Pilene ſprang fra Buen;
(Gruſom Sorrig mig den
Edle Mo forvolder)
Fat i Bueſtrengen 8
Greb de kjakkeſte Helte.

| 27:

Man med mange Slags Vaaben
Vergede fig i Striden,
Bue fældte for Fode,
Blodige Isſer kloved;
Gruſomt ſunge i Heltes
Hænder de ſkarpe Sberde,
Stærkt fod Aages Arving
Blod: paa Spydene dryppe.

* ; 1) d. e. Sverdet.

152

Jomsvikinga Drapa. 28,31 S.

28.
Vanſkelig var for Kemper
Vagn i den haarde Trafning,
Frem gik med den frakne
Forer Heltene modig /
Der hvor i Odins Uveir

Aages Son hin tapre

Banehug tildeelte

Brat den modige Armod.

209.
Spydgny øgede Haren

Allevegne, jeg horte,

Maatte for magtige Helte
Mand tilbagevige,
Indtil i Piles Uveir

Ond mod Menneſker, Hakon,
Grufuld Gjerning ſkete!
Grumt fin Son fik ofret.

30. ;
(Mig en velbaaren Kvinde

Rover min hele Glade)

Bugnende af Fode
Ulven paa Ligene traadte;
(Gruſom Sorrig mig den
Edle Mo forvolder)
Robdyret over Benet
Gabede, og. var mættet.

31.
Da jeg horte, at redſomt
Raſed fra Norden Holges

Å
[

32.34 VB. Jomsvikinga Drapa. 133
ig Datters haarde Uveir *,
Haglen paa Hjelmene rasled;
Der hvor Stormen Skyers
Stene? forte i Heltes
Spillende Dine, af Vunder
Sprudled hvislende Blodet.

32.

Modet da for Jarlen
Mindſkedes, jeg horte,
At ſin Flaade den Feige

| Førte ud af Striden;
4. Sigvald høit i Maſten
tj Seilene bød at heifer
Bølgen pladſked paa Borde,
Blæften i Seilſkjod puſted.

| .
Der lod Vigfus Veien
Vorde let for Aslak/
Dodsmaaden, der ham gaves,
| Dvæler i Folkeminde;
Tapre Thorleif brød de
Tykke Been i den ſterke
Havard, haardt med Kollen
Hug han fra ſig deelte.

44.
(Mig en velbaaren Kvinde
Rover min hele Glæde)
Ud om Gerne dreve

/

TY d. e den af Troldkvinden opvakte Hagl. 2) Haglkornene.

Få

154 Jomsvikinga Drapa. 35,37 V.
Diode Kroppe for Strommenn 5
(Gruſom Sorrig mig den k
f Ædle Mo forvolder) | É
Troldkvindeheſtes r Hunger É
Helten ganffe bortjog. i a
ONS, 35. f i
Ober Borde at gange 2 1
Bue bod alle ſine N
Helte, Vagus med Vaaben v i
Verged fig forud mandig; 8
Krigeren med de tunge ö
Kiſter villig ſprang i i
San, andre han ikke 5
Undte Deel i ſin Rigdom. i
| 36. GER
Steg da den frygtelige [
Kriger over Borde, Hed
Kiſterne bar den kjakke 2
Guld⸗Bue ud fra Sk bet;
Ofte kunne ſiden >
Modige Folk der fee en 1
Skiekkelig Orm paa Sundet 4
Over Guldet ruge. 1
Skuden, herte jeg, værged i
i Vagn med fine Helte, å
Ryddede vare ellers i

Alle deres Skibe; É

) d. e. Ulvenes.

8

*

840 V.

Jomsvikinga Drapa.

Den ei kunde nogen

Jarlens Mand beſtige,
Ned de voldſomt ſtyrted
Eriks Mænd af Skibet.

38.
Oppe ſtode der efter
Ene tredive raſke

Ungerſvende, ſom yded

Vagn en kraftig Biſtand;
Aldrig ſeg horte at andre
Ikke flere Mænd mod

Haarde Heltes Anfald
Have fan kjekt ſig verged.

39.
Med de danſke Fjender
Helten gik i Land da, >
Spydet med Blod var farvet,

Dod lage paa Skibene Hæren;

Vagn ſine Krigere raaded,
Ikke bort at flygte;
Enige tilſammen

Sade de hele Natten.

*

Atten Mand lod Erik
Aanden ſtrax opgive,
Mændenes Her heel meget
Mindſkedes for Vagn nu;

Modige Helte malte

Manddomsord blandt Fjender,

155

156

i Jomsvikinga Drapa.

Længe de Kjekheds Ord ſkal
Leve i Folkemunde!

/
* 2 *

Og med Hren hævet
Ilte Thorkel Leira,

Da om Kvinden fvæded
Krigeren Elſkovsſange;
Han da agted den tapre
Aages Son at hugge,
Men til Hævnen rede
Vagn ham før nedlagde.

* 2 *

i å

«Bil du, koad til Vagn hin

Viſe og bolde Fyrſte,
„Modige, gave Kriger!
Gives af mig Livet?”

„Ei jeg det vil, om ikke
Udfert fager jeg Loftet,
Som jeg gjorde,“ ſagde
Svardlegs Mand til Jarlen.

* Æ *

Gabvmild Erik Helte

Gods og Livet ſtenked,

Folk det med Roes omtalte,
Tolv med Vagn blev ſkaaned.
* 1 *

Da gik glad at ægte
Ingeborg hin prude
Skjoldegnyets Kempe,
Skyndte dertil mange.

rer

Knytlinga Saga.

å

in 3
3

å . „
e

2 —

| Her begynder Knytlinga Saga.

Herald Gormſon blev tagen til Konge i Danmark
efter fin Fader; han var en magtig Konge og flor Kriger.

Han bemægtigede fig Holſeteland i Saxland; ogſaa

havde han et ſtort Jarlsrige i Vindland, der lod han.
Jomsborg anlægge; og lagde deri en betydelig Befæts
ning, ſom han gav Sold og Love; de underlagde ham
Landet; om Sommeren vare de paa Krigstoge, men

om Vinteren vare de hjemme; de bleve kaldte Jomsvi⸗

kinger. Kong Harald Gormſon fif ved Svig den norſke
Konge Harald Gunhildſon bragt af Dage; denne faldt

ved Hals i Limfjorden; ſom det fortælles i Norges

Konge⸗Sagaer; men ſiden drog Kong Harald til

Norge med fin Har, underlagde fig hele Landet, og

fatte Jarlen Hakon Sigurdſon til Hsvding. derover,
men den danſke Konge tog Skatter af hele Landet. J
Kong Harald Gormſons Dage var Otto den Rode

Keiſer i Saxland; han havde Ufred med den danſke

Konge, og paabod de Danffe Kriſtendommen; men den
danſte Konge havde en Her tide imod ham, og vilde
paa ingen Maade antage Kriſtendommen. Kong Ha⸗

rald Gormſon holdt et ſtort Slag mod Keiſer Otto ſon⸗

denfor Danevirke, hvor ogſaa Hakon Jarl af Norge

1

160 Knytlinga Saga. 2˙3 C. 1

var tilſtede med den danſke Konge. Keiſeren tabte
Slaget, men dog indtog han Landet noget derefter, og

jog Kong Harald og Hakon Jarl paa Flugt til Lim⸗

fjorden og lige ud paa Morss. Siden antog Kong
Harald Kriſtendommen, og Keiſeren ſtod Fadder til

hans Son Svend, og gav ham fit Navn, med hvilket.

han blev døbt, faa at han form til at hedde Otto
Svend. Hele Danmark blev-da kriſtnet, og før drog
Keiſeren ikke bort.

Styrbjorn den Starkes Fald.
2. J Kong Harald Gormſons Dage var Styr:

bjørn den Sterke paa Krigstoge i Oſtervegen. Styr⸗

bjorn var en Son af den fvenffe Konge Olaf Bjornſon.

Styrbjorn kom med fin Her til Danmark, og tog
Kong Harald til Fange; da gav Harald ham ſin Dat⸗
ter Thyre tilagte, og drog ſelv med Styrbjorn til

Sverrig. Styrbjorn ſtak Ild i alle ſine Skibe, forend

han gik i Land; men da Kong Harald blev det vaer, at
Styrbjorn var uden Skibe, holdt han med ſine Skibe
ud van Logen *, og ſiden bort tilbage til Danmark.
Styrbjorn Holdt Slag paa Fyrisvalle mod fin Farbro⸗
der, den fvenffe Konge Erik den Seierfælle; der faldt

Styrbjorn og den ſtorſte Deel af hans Mandſkab, men
nogle flyede; denne Flugt falde de Svenſke Fyriselta?.

Om Kong Haralds Krigstog.

3. Da Kong Harald Gormſon, ſom for blev
berettet, havde ladet fig døbe, nødte han Jarlen Hakon

w

1) d. e. Melaren. 2) d. e. Fordrivelſen pan Fyrisvalle.

Fa
É 8 MONE
nnr

. FEE

| 15

RR, OD Knytlinga Saga. 161

Sigurdſon til ogſaa at antage Troen; og han blev
døbt med alle fine Nordmænd, ſom den Gang vare i
hans Folge. Kong Harald gav ham da Praſter og
andre lærde Mænd, og bod ham at lade alle Folk i
Norge døbe, hvilket Pakon Jarl lovede med Ed. Men
da Kongen og Jarlen ſkiltes, drog Hakon til Norge,
og fatte de viede Mænd i Land ved Hals i Limfjorden,
men han forkaſtede Kriſtendommen, og anrettede ſiden
ſtore Ofringer i Norge. Da Kong Harald ſpurgte
dette, at Hakon havde forkaſtet Kriſtendommen, og
tillige at han havde harjet paa den danſke Konges
Rige; drog Kongen med fin Har til Norge, og ode—
lagde hele Kyſten, ſaa at alt blev brændt: imellem Lin⸗
desnas og Stat paa fem Gaarde i Leredal i Sogn ner,
men alle Beboerne flyede bort i Fjelde og Skove med
alt det rorlige Gods, ſom de kunde fore med fig. Kong
Harald laae en Tid med fin Her ved Solunder, og agtede
da at herje paa Island med de Folk, ſom han havde
med fig, og ſaaledes hævne det Nidkbad, ſom Islæn⸗
derne havde gjort om ham. Kong Harald bod en
troldkyndig Mand at fare i en paataget Ham til Is⸗
land og ſee at bringe Kongen Underretning derfra.
Han foer i en Hvals Skikkelſe rundt omkring Landet,
og fortalte ſiden Kongen; at mange troldkyndige Uvet—
ter beboede dette and, og at der var faa ſtort et Hav
imellem Landene, at det ikke engang kunde beſeiles med

y Langſkibe. Da Harald fif denne Underretning, holde

han for, at det var et altfor farligt Tog, og at dette
ikke var til at udfere. Efter dette Krigstog til Rorge
drog Harald Gormſon hjem tilbage til Danmark, men
D. G. É

1

162 Knytlinga Saga. g 4.5 C.
Hakon Jarl lod igjen hele det ødelagte Land i Norge i
bebygge, og betalte ſiden ingen Skatter til den oner ,
Konge. 8

55 b Fald.

4. Kong Harald Gormſons Son Svend for⸗
langte en Deel af Riget af ſin Fader Kong Harald,
men da denne ikke yndede ham meget, fordi han var
nægte født; vilde han ikke give ham noget Rige at
ſtyre. Men da Svend vorte til, fkaffede han fig
Skibe og Mandſkab, og herjede vidt omkring, baade
udenlands og indenlands. Da blev Kong Harald vred
paa ham, og ſamlede Folk imod ham. Soends Fo⸗
ſterfader Palnatoke var da kommen ſin Foſterſon til
Hjælp,” ſom det berettes i Sagaen. om Jomsvikin⸗
gerne, og de ſtyrede da til Sjælland og ind i Iſefjord,

hvor Harald forud lage med fine Skibe. Svend lagde

ſtrax til Strid imod ham, og det kom til et ſtort Slag;
Folk ſtrommede til Kong Harald, faa at Svend blev
overmandet og tog Flugten. J dette Slag fif Kong
Harald fit Baneſaar og blev” ihjelſkudt med en Piil.
Han var den førfte af de danſke Konger, ſom blev
begravet i viet Jord. Da havde han været Konge i
firſindstybe Aar, nemlig tredive Aar i fin Fader Kong
Gorms levende Live og halotredſindstyve Aar efter
dennes Dod. å

Om Kong Svend.

N 5. Svend antog Regſeringen i Danmark efter fin i
Fader Kong Harald; han blev kaldt Svend Tveſkeg;
han var en mægtig Konge. J hans Dage droge Sigvald

6 C. Knhtlinga Saga. 163

Jarl ſog de andre Jomsvikinger til Norge, og ſloges
med Hakon Jarl i Hjorungevaag paa More; der falde
Bue Digre, men Sigvald Jarl flyede. Efter dette
unddrog Norges Rige” fig fra de danſke Kongers Her—
redomme, men kort efter kom Olaf Tryggveſon til
Norge, og antog Regjeringen. Kong Svend var gift
med den vendiſtke Konge Burislafs Datter Gunhild;
deres Sonner vare Knud og Harald. Siden ægtede
Kong Svend Sigrid Storraade, en Datter af Skog⸗
lar⸗Toſte og Moder til den ſoenſte Kong Olaf; hun
havde forhen været gift med den ſpenſke Kong Erik den
Seierſelle. Kong Svends: og Sigrids Datter var
Aſtrid, ſom var gift med Ulf Jarl, en Son af Thor⸗
gils Sprakeleg eller den Hurtige; deres Sonner vare
Svend og Bjorn. Kong Svend Tveſkag havde frem⸗
deles en Datter, ved Ravn Gyda, ſom var gift med
Jarlen Erik Hakonſon i Norge; deres Son var Hakon
Jarl, ſom Olaf den Hellige tog til Fange i Soidungs⸗
ſund. Kong Svend Tveſkeg ydede ſin Stedſon Olaf
Svenſke og fin Soigerſon Erik Jarl Biſtand til at
fælde Kong Olaf Tryggveſon; de ſloges ved Svolder;
og efter Kong Olaf Tryggveſons Fald tilegnede disſe tre
ſig Norge, ſaa at den danſke Konge Svend tog den
ene Trediedeel, den ſpenſke Konge Olaf den anden, og
Erik Jarl den tredie.

Den hellige Edmund draber Kong Svend.

6. Kong Svend var en ſtor Kriger og en meget
megtig Konge; han herjede vidt omkring, baade i
Hſtervegen og ſonderpaa til Saxland. Tilſtdſt drog han
92 47

U

164 Knytlinga Saga. 1

med ſin Her veſterpaa over til England, hærjede der
vidt omkring, og holdt mange Trefninger. Der var
den Gang Adelraad Edgeirſon Konge. Han og Kong
Svend holdt mange Slag med hinanden, og ſeirede
vexelviis. Kong Svend indtog den ſtorſte Deel af
England, og. opholdt fig ſiden der i mange Aar, hærs
jede og brændte vidt omkring i Landet, Hvorfor, de
kaldte ham Englændernes Fjende. J denne Ufred
flyede Kong Adelraad bort fra Landet for Kong Svend,
men Kong Svend døde pludſelig om Natten i fin Seng,
og Engelſkmendene ſige, at Kong Edmund den Hellige
ſkal have dræbt ham paa ſamme Maade, ſom den hel⸗
lige Mereurius dræbte Julianus den Frafaldne.

Om Thingmendenes Har.

7. Efter Kong Svends Dod ſtyrede de danſke
Fjøvdinger den Deel af England, ſom de havde indta⸗
get. Da opſtode atter nye Kampe, thi ſaaſnart Kong
Svend var dod, drog Kong Adelraad tilbage hjem til
Landet, og ſatte ſig igjen i Beſiddelſe af ſit Rige med
Olaf den Helliges Biſtand, ſom det berettes i hans
Saga efter Skjalden Ottar Svartes Ord; han ſiger
nemlig ſaa: a

Landbeſkytter! du atter

Adelraad ſit Rige 5
Gjengav, flige dig Folkets
Megtige Fyrſte fylder;

Haardt var Slaget, da Edmunds
Arving du indſatte

I det fredede Rige,

For beherſket af Slagten.

i

8 C. Knytlinga Saga. 165

J den Tid oprettede de Daͤnſke Thingmendenes Har i
England, ſom vare beſoldede Folk, det var en meget
tapper Her. Thingmendene holdt paa de Danſtes
Vegne mange Slag imod Engelſkmandene.

Kong Knud underlagde ſig England.

8. Kong Svend Tveſkegs Son Knud var ti
Aar gammel, da hans Fader døde; han blev tagen til
Konge i Danmark over hele de Danſkes Rige, thi
hans Broder Harald var allerede døde De danſke Høvs
dinger, ſom den Gang vare i England, og beſtyrede
det Land, ſom Kong Svend havde indtaget, ſendte da
Bud til Danmark, at Kong Knud ſkulde komme veſter
over til England med den danſke Her for at ſtaae dem
bi. Men efterdi Kong Knud den Gang endnu var et
Barn, og ikke vant til at anføre en Her, toge hans
Venner den Beſlutning for ham, at han ſkulde ſende
en Her til England, og fætte Hovdinger derover, men
ikke drage felv did, ſaalenge han ikke var kommen mere
til Alders. Det ſkete da faa; at Kongen forblev endnu
tre Aar i Danmark, efterat han havde antaget Regje⸗
ringen. Men efter den Tids Forløb udbød han
Tropper af Danmark; han ſendte ogſaa Bud til Norge
til ſin Svoger Erik Jarl, at han ſkulde ſamle Folk, og
drage til England med ham, thi Erik Jarl var meget
berømt for Tapperhed og Manddom, da han havde
ſeiret i de to Slag, ſom have været de navnkundigſte
i de nordiſke Lande, det ene, ſom Kong Svend Tve⸗
ſkeg og den ſpenſke Konge Olaf Svenſke og Erik Jarl
holdt mod Olaf Tryggveſon ved Svolder, og det
andet, ſom Jarlerne Hakon og Erik holde mod Joms⸗

166 Knytlinga Saga. 0 8.

vikingerne paa Hjorungevaag. Kong Knud ſtyrede
med fin Her veſter over til England, og havde meget
Mandſtab. Herom e e Sparte i Knuds
Drapa: N det: '
Helt! du paa Seen Slibe 3
Stkod kun lidet gammel, en
Aldrig drog en Fyrſte <
Ung fom du fra Hjemmet;
Konning! til Kamp du ruſted
Haardt bryniede n Skibe,
Rode Skjolde du heiſte
Hurtig, Knud! foran Landet.
os fremaetes figer han ſaaledes:
Ud dig fulgte de bolde
Jyder, ſom Flugt ei gjerne |
Valge, Skibes Hgvding
Skaaninger udruſted;
Vinden puſted i Seilet
Over dig, Könning! du ſtyred
Veſter i Havet de fleſte
Skibe, og bleg navnkundig.
Med Kong Knud fulgte mange Hoodinger til England;
den forſte af disſe var hans Svoger Jarlen Ulf Spra-
kelcgſon, ſom da var gift med Kong Knuds Soſter
Aſtrid Svendsdatter; der vare ogſaa Brødrene Heming
og Thorkel Hoie, Strut⸗Harald Jarls Sonner, og
mange andre Hobdinger. Kong Knud kom til Eng⸗
land, og landede pag det Sted, ſom hedder Fljot.
Saa ſiger Halvard Hareksbleſe i Knuds Drapa:

) d. e, ſterkt beſlaaede iſer paa Forſtavnen.

8 C. Knytlinga Saga. 167
Knud! du lod frem til Fljote
Haardt bryniede Skibe
Lobe, Krigeres djærve
Forer gled over Søen;
Skibes Hovding! du Flaaden
Binde lod til Ellas
Fodeland, og glæded
Krigsgudindens Fugle.
Men ſaaſnart Kong Knud kom til England, gik han
op, og harjede pan Landet, dræbte Indbyggerne, og
brendte alle Bygder. Saa ſiger Ottar Svarte:
Herſkjold, mægtige; Konning! f
Bar du, ved gt dig glædede
Ei jeg troer, a du, Fyrſte!
Yndede ee
Jyders Drot paa Toget
Dræbte: Edgeirs Wt da,
Kongeſon! ſteteng du var dem,
Faſt af Sind man dig kalder.
0g fremdeles kvad han ſaaledes:
Bygderne af dig bleve
Brendte, unge Könning!
i Bonden lod for fin Bolig
Brand du ofte raabe.

Indbyggerne trak en Her ſammen og drage imod de
Danſke, og holdt ſlere Slag med dem. uten 0
Thord Kolbeinſon: f

Tapre Maend, ſom lenge

Englaenderne fjendſke

Vare, ginge til; Kamp i
Land af deres Skibe;

—

2 «

168 Knytlinga Saga. 9 C.

Bonderne, ſom vilde

Gaardene verge, mod dem

Droge, Kampguy heftig

Kongens Folk da vakte.
Kong Knud holdt det forſte Slag i England paa Lin⸗
dess, og der ſkete et ſtort Mandefald, derpaa indtog
han ogſaa Hemingborg i England, og dræbte der
meget Folk. Saa beretter Ottar:

Slag du holdt paa den grønne

Lindess, o Konning!

Vikinger mod dig fatte

Al den Magt de kunde;

Du de Svenſkes Betvinger!

Meen tilfoied det vrede

Engelſke Folk i breden

Hemingborg veſtenfor Uſa.
Derneſt holdt han ſtore Slag i Nordhumberland ved
Teſa; der fældede han mange Folk, men nogle flyede,
og omkom i nogle der værende Moſer og Moradſer.
Efter dette rykkede Kong Knud med fin Her længere
ſyd paa, og underlagde ſig hele Landet, hvor han
kom frem. |

Kong Knud fager Emma.

9. Den engelffe Konge Adelraad døde af Syg⸗

dom ſamme Haft eller Sommer, da Kong Knud kom
med fin Her til England; han havde da været Konge i
England i otte og tredive Aar. Hans Kone Emma
beredte ſig ſtrax efter hans Dod til at drage bort fra
Landet. Hun agtede at drage veſter over til Valland
til fine Brødre Vilhelm og Robert, ſom vare Jarler i

10 C. Knptlinga Saga. 169

Valland. Deres Fader var Rikard Rudu-Jarl, en
Son af Rikard, Vilhelm Langeſpyds Son; han var
igjen en Son af Gange-Rolf, ſom indtog Norman⸗
diet, og han var Rognvald More-Jarls Søn. Kong
Knuds Mænd fik Nys om Dronning Emmas Foreha⸗
vende; og da hun og hendes Folk vare i Færd med at
gaae om Bord, kom Knuds Mænd dertil, bemagti—
gede fig Skibet med alt, hvad der var paa ſamme, og
de forte Dronningen til Kong Knud. Hoodingerne
gave da Kong Knud det Raad, at han ſkulde ægte
Dronning Emma, og ſaa ſkete.

Om Kong Edmund.

10. Efter Kong Adelraads Dod bleve hans og
Dronning Emmas Sonner tagne til Konger: den
ældfte, af dem var Edmund den Sterke, den anden
Edgeir, den tredie Edvig og den fjerde Edvard den
Gode. Kong Edmund traf nu en ſtor Her ſammen,
og drog derpaa imod Kong Knud. De modtes ved
Skorſtein, hvor det kom til et Slag, ſom var det
navnkundigſte, der har ſtaget i den Tid; paa begge Sis

der ſkete et ſtort Mandefald. Kong Edmund red frem

midt i de Danſkes Her, og kom fin Stedfader Kong
Knud faa ner, at han kunde nage at hugge til ham
med fit Sværd. Kong Knud ſkod Skjoldet frem over
Halſen paa Heſten, ſom han ſad paa, og Hugget traf
paa Skjoldet lidt nedenfor Haandfanget, og var ſaa
fort, at det ſkar Skjoldet ſonder, og klovede Heſtens
Hals foran Sadlen; men de Danffe trængte da faa
ſterkt ind paa ham, at Kong Edmund vendte tilbage
til fine Mænd, efterat han dog forud havde dræbt

3

17⁰ Kuytlinga Saga. 1E.

mange Danſke, men Kongen var lidet eller intet ſaa⸗
ret. Men da Kongen var reden frem heelt fra ſin
Her, troede hans Mænd, at han maatte være falden,
da de ingenſteds ſaae ham, og der kom da Flugt i deres
Her, og da nogle fade, at Kongen undſlyede for de
Danſke, da flyede alle, ſom ſaae det. Kongen raabte
vel heit, og bod Hæren vende tilbage, og ſlaaes, men
de lode da alle, ſom de ikke horte det, og hele Haren
ſlyede. Der ſkete et meget ſtort Mandefald, og de
Danſte fordreve de Flygtende lige til Raten ge:
ſiger Ottar Svarte: væ
Englender lod du falde,
Unge Konning! ner Teſa;
Over Nordhumbrers Lig den
Dybe Strom da ſkylled?
Sorten Ravn at ſove
Sonder ved Skorſtein ei Helten
Tillod, valdigen kamped
Svends ee Arving.

Ulf Jarl var igjen, Im oftere tilforn,
i Spidſen af Kong Knuds Mand, og forfulgte de
Flygtende lengſt. Han kom da ind i en Skov, ſom
var ſaa tat bevoxet, at han ikke kunde komme ud af
den hele Natten, førend det lyſte om Morgenen. Da
blev han vaer, at der paa en Slette foran ham dreves
nogle Faar, og at en vel voxen Dreng drev dem. Ulf
Jarl gik til Drengen; hilſte paa ham, og ſpurgte ham
om Naon. „Jeg hedder Gudine,“ ſagde han; amen
er du af Knuds Mænd?” „Tilvisſe er jeg een af hans

1. Knytlinga Saga. 171

Ledingsmend, ſbarede Ulf Jarl, amen hvor langt er
nu til vore Skibe?“ „Ei ſynes mig,“ ſagde Drengen,
gat J Danſfke kunne vente eder Hjælp af os; og ſna⸗
rere have J Danſke gjort eder fortjente til andet.”
Dog vilde jeg nu gjerne bede dig, Dreng!” ſvarede
Ulf Jarl, vat du vilde viſe mig den korteſte Vei til
vore Skibe.“ Hertil ſvarede Drengen: „Du har gaget
lige den modſatte Vei bort fra Skibene, og er kommen
langt op i Landet igjennem ode Skove; men J, Knuds
Mænd; ere her ikke meget afholdte af Landsfolket, og
man ſynes at der er nogen Grund dertil; og nu har
man her i Bygden ſpurgt det Mandefald, ſom ſkete i
Gaar ved Skorſtein, og derfor vil du ligeſaalidt ſom
nogen anden af Knuds, Mænd faae Fred her nogens
ſteds, hvis Bønderne treffe dig, og om nogen hjalper
dig, da vil han vere i ſamme Stilling. Men du fore⸗
kommer mig at vere en Mand, ſom pasſende kunde
indtage nogen af de Faldnes Plads, og jeg anſeer dig
for en anden Mand, end du giver dig ud for.“ Ulf
Jarl tog da en Guldring af fin Haand, og ſagde:
„Denne Ring vil jeg give dig, hois du vil folge mig
til vore Folk.“ Gudine betragtede ham en Stund, og
ſagde langſomt: „Ei vil jeg modtage Ringen, men
jeg vil nu forſoge paa, om jeg kan fore dig til dine
Folk, og vil jeg da heller have Lonnen tilgode hos dig,
hvis jeg kan fane dig hjulpet noget, men om dette ikke
bliver dig til nogen Hjælp, da fortjener det ingen Be⸗
lonning; du ſkal nu førft gage hjem med mig til min
Fader.“ De gjorde nu fad; og da de kom til Gaar⸗
den, gik de til en lille Stue, og der lod Gudine frem
fætte et Bord, og frembere god Drik. Ulf Jarl ſaae,

172 Knytlinga Saga. 11 C.

at der var en god og velindrettet Gaard. Da kom
Manden og Konen til dem, de vare begge ſmukke Men⸗
neſker og vel kldte. De toge med Glæde imod Gjæs
ſten, og han opholdt fig der den Dag, og nod god
Behandling. Om Aftenen bleve to gode Heſte fremle⸗
dede med fortrinligt Ridetsi paa. Manden og Konen
fagde da til Ulf: Far du nu vel! og overdrager jeg
min eneſte Son i dine Hænder; og jeg beder dig, hvis
du kommer til Kongen, og du hos ham har nogen
Indſlydelſe, da ſkaf min Son der i Tjeneſte, thi. han
vil ikke længer kunne være hos mig, hvis vore Lands⸗
mend ſporge, at han har fulgt dig bort, hvorledes
jeg ſelb faa reder mig ud af det.“ Ulf Jarl lovede, at
ſkaffe Gudine der i Tjeneſte. Gudine var det ſmukkeſte
Menneſte man kunde fee; og talte vel for ſig. Hans
Fader hed Ulfnad. Ulf Jarl og Gudine rede nu hele
Ratten, og kom om Morgenen, da det var blevet
lyſt, til Kong Knuds Skibe. Folkene vare oppe paa
Land, og / da de fane Jarlen, og kjendte ham, ſtrom⸗
mede de alle omkring ham, og toge imod ham med
ſerdeles Glade, ſom om de havde faaet ham tilbage
fra den anden Verden, thi han var faa venneſel, at
alle elffede ham med inderlig Kjærlighed. Da markede
Gudine forſt, hvem det var han havde fulgt. Jarlen
fatte Gudine i Hsifædet hos fig, og holdt ham i alt
ſom fig ſelv eller fin Son, og fort at berette, Jarlen
gab ham fin Soſter Gyda tilegte, og ved fine Beſtrabel⸗
ſer og Biſtand fik han det bragt til, at Kong Knud
gab Gudine Jarldomme for hans Svoger Ulf Jarls
Skyld. Gudines og Gydas Sønner vare disſe: Eng—
lendernes Konge Harald og Tofte Jarl, ſom kaldtes

12 C. Knytlinga Saga. a 173

med Tilnaon Traſpyd, Maurakaare Jarl, Valthjof

Jarl og Svend Jarl. Fra dem nedſtamme mange
Stormend i England ſaavelſom i Danmark og Sver⸗
rig og after ovre i Garderige; det er Kongeſlagter i
Danmark. Kong Harald Gudineſon havde en Datter,
ved Navn Gyda, ſom var gift med Kong Valdemar i
Holmgaard. Deres Son var Kong Harald; han
havde to Dottre, om hoilke ſenere hen ſkal fortælles,

Om Kong Knud.

12. Kong Knud holdt et andet Slag ved Bor⸗
gen Brandfurda; det var igjen et ſtort Slag. Kong
Knud ſeirede, men Adelraads Sonner flyede, og tabte
meget Folk, og de Danſke ødelagde Borgen. Saa
ſiger herom Ottar Sparte: : a
Friſer fod den djærve
Kriger i Striden falde,
Brandfurda og Folkets
Bygder du odelagde;
Der fif Edmunds ædle
Afkom fvære Vunder,
Spyd ſkod de Danſte efter
Folket, ſom du forfulgte.

Kong Knud holdt et tredie Slag mod Adelraads Son⸗
ner ved Asſatun nordenfor Daneſkov; det var igjen et
ſtort Slag. Saa ſiger Ottar:

Staerke Konning! du sved
Kampferd under Skjoldet,
Ornen i Asſatun fik
Aadſler ſorte til Fode;
Skjoldung! med dit ſtore

4

. Knytlinga Saga. 336

Seosrd et Naon du vandt dig,
Nordenfor Daneſkov et .
Veldigt Mandefald ſkete.
Kong Knud holdt et fjerde Slag mod Kong Edmund
og hans Brodre i Nordvik; det var ligeledes et ſtort
Slag, og der ſkete et betydeligt Mandefald. Kong
Knud ſeirede, og Adelraads Sonner flyede. Saa ſiger
Ottar Svarte: |
Gavmilde Fyrſte! du ſiden
Gjorde indenfor Nordvik
Brynier rode, du Livet
Lader heller end Kjakhed.

Om Kong Knud. |
13. Derpaa ſtyrede Kong Knud med hele ſin
Flaade til Temſen, thi han ſpurgte, at Kong Edmund
og hans Brodre havde flyet til Lunduneborg. Da
Kong Knud kom til Mundingen af Temsfloden, kom
hans Svoger Jarlen Erik Hakonſon ſeilende ude fra
Havet, og de mødtes der, og lagde ſiden op i Floden
med den forenede Flaade. Saa beretter Thord Kol⸗
beinſon i Eriks Drapa:
Faſtere blev ved Ferden
Fyrſternes Venſkab bundet,
Mange ſtorre og mindre
Skibe lob op ad Elben *;
Bolgens Heſte holdt den
2eEtſtore Kriger ſaa nar mod
Landet, at man dine
Kunde de engelſte Sletter.

*

1) Temſen.

14 C. 5 Kuptlinga Saga. 175

7

Og fremdeles koad gan

Knud, ſom ad Kjolens Bei, mod

Kongerne foer til Landet,

Langſkibene løbe f i

Lod paa de lave Grunde;

Fryd det var for Kongen

Jarlen hjelmbedakket

Paa den Dag at traffe,

Da de ſamles vilde. 8
ude i Temsfloden var der bygget et ſtort Kaſtel, hvori
der var fat en Beſetning til Forſvar, for at ingen
Flaade ſkulde kunne ſeile op i Floden. Kong Knud
lagde ſtrax op i Floden til Kaſtellet, og ſtogs med

Beſctningen; men Engelſkmendene [øde en Flaade

lobe ud fra London og ned ad Floden til Strid imod de
Danſke. Gaa ſiger Ottar Sparte:

Atter Fremgang du havde,

Buen klang høit mod Staalet,

Svardene ſlove bleve;

Da Kaſtellet du angreb;

Du paa Temſens lave

Vande holdt en ikke

Mindre Trefning, ſom Ulbens

Gane kan bevidne.

Kong Knuds Angreb.

14. Kong Knud ſtyrede med hele Flaaden op til
Lunduneborg, og leirede ſig om ſamme. Siden an⸗
grebe de Borgen, og Beboerne forſvarede den. Saa
ſiges i den Flok eller forte Sang, feu var forfattet

5 af Knuds Folk:

. Knytlinga Saga. 15 C.

Blodfarvede Vaaben i

See de engelſke Moer 1

Hver Morgen paa Temſens

Bred, ei Ravnen fkal ſulte;

Seierbegjerlig hurtig

Danekongen angriber

Byens Mænd; paa bretſke

Brynier klirrer Sværdet.
Og fremdeles dette:

Mangen Kriger pan denne

Dag en gammel og ringe

Skjorte fig ifører

Langt fra Fodelandet;

Lad os end med Blod af

Engelſkmend beverte

Ravnen, Skjalden ſnart en

Skjorte af Jern ifores.
Kong Knud holdt der mange Trafninger, og mM ite
Borgen indtaget.

| Om Erik Jarl.
15. Erik Jarl rykkede med en Deel af Heren
opti Landet, fulgt af Thingmendene, imod den engelſke
Her, ſom ſtod under Anforſel af en ſtor Hobding, ved
Ravn Ulfkel Snilling. Det kom der til et Slag, i
hvilket Erik Jarl ſeirede, og Ulfkel flyede. Saa ſiger
Thord Kolbeinſon i Eriksdrapa: 5
Skibene lod den gjæve
Fyrſte veſtenfor London
Sammenbinde, Kongen
Stred for Landet at vinde;

1

16 C Knytlinga Saga. gr MR:

Frygtelige Hug af |
Thingmændene, der hvor
Blanke Sværde baved,
Fik den tapre Ulfkel.
Et andet Slag holdt Erik Jarl mod Engelſkmendene
paa Ringmarehede. Saa ſiger herom Thord Kol—
beinſon:
Krigerne Saar over Been og
Arme tilføied den raſte
Hovding, ſom ofte Ravne
Soullent Kjod gav at æde;
Englændernes Her fod
Tidt den modige Erik
Mindſkes, rod da farved
Ringmarehede Blodet. j
Ogſaa der ſeirede Erik Jarl. Endnu beretter Chord
Kolbeinſon i Eriks Drapa mere om hans Krigstog!
i Tapre Mænd, ſom flænge
Englænderne fjendſke
Vare, ginge til Kamp
J Land af deres Skibe;
Bonderne, ſom vilde
Gaardene værge, mod dem
Droge, Kampgny vakte
Hjelmbedakkede Svende.

| Kongernes. Forlig,
1 16. Kong Knud beleirede, ſom ſagt, Lundune⸗
borg, men Kong Edmund og hans Brodre forſvarede
Borgen. Der droge da Sendebud imellem dem; Kong

1 ,
*

178 Kͤnytlinga Saga. | 16 C.

Knud var gift med Dronning Emma, Brodrenes Mo—
der; og det kom uu fan. vidt, at de ſatte hinanden
Gidsler og ſluttede Stilſtand for at tale ſammen og
forſoge et faſtere Forlig. Paa dette Mode blev der nu
ſluttet Forlig imellem dem, paa det Vilkaar at Landet
ſkulde ſkiftes lige imellem dem, ſaa at enhver af dem
ſkulde have Halvdelen af Riget, faa længe han levede,
men hvis nogen af dem døde uden Born, da ſkulde den
Efterlevende frit træde i Beſiddelſe af hele Riget.
Dette Forlig blev befaſtet med Eder. Der var da en
mægtig Mand, ved Navn Heidrek Strjona, ſom lod
ſig beſtikke af Kong Knud til at ſvige Kong Edmund
og dræbe ham ved et morderiſk Overfald, og ſaaledes
endte han fit Lib. Heidrek var endogſaa Kong Ed—
munds Foſterfader, og han troede ham ſom fig ſelv.
Siden fordreb Kong Knud alle Kong Adelraads Son⸗
ner fra England, efterat have holdt mange Slag med
dem, men efterat Kong Edmund var dræbt; kunde
de ikke fane nogen Styrke til at ſtaae imod Kong Knud.
Saa ſiger Sigvat Skjald i Knuds Drapa: 5
Snart flog Knud da
Adelraads Sonner,
Eller dem dog alle
Udjog af Landet.
Kong Adelraads Sonner begave ſig da veſter over til,
Valland til Normandiet, og opholdt ſig der lenge hos
deres Morbrodre Rodbert og Vilhelm, ſom det beret⸗
tes i Hellig Olafs Saga. Jarlen Erik Hakonſon
dode i England, juſt ſom han var beredt til at gjøre
en Reiſe til Rom. Hans Drøbel blev ſkaaren, og
Blodet kunde da ikke ſtandſes, og deraf døde han.

—

17 TC. Kabuls Saga. | 179

Kong Knud og e Emma havde tre Born, to
Sonner, af hvilke den aldſte hed Harald, den anden
Horde⸗Knud, og en Datter Gunhild, der ſiden blev
gift med Keiſer Henrik den Milde, ſom af fine Slægt:
ninge var den tredie af dette Navn. Kong Knud havde
en tredie Son, ved Navn Svend; hans Moder var
Ulfifa hin Magtige, Alfrun Jarls Datter,

Kong Svend kommer til Norge.

17. J ͤ den Tid, da Kong Knud herſkede over
England og Danmark, herſkede Olaf Haraldſon over
Norge. Men da Kong Olaf kom til Regjeringen der,
flygtede Jarlerne Svend Hakonſon og Hakon Erikſon,
Kong Knuds Soſterſon, bort fra Landet for ham.
Denne drog over til England til ſin Frende Kong
Knud, ſom tog vel imod ham. Derpaa blev der Ufred
imellem Kong Olaf og Kong Knud. Kong Knud og
Hakon Jarl kom til Norge med en meget betydelig
Her; det var i Sidſtningen af Kong Olafs Dage, og
de lagde hele Landet under ſig. Kong Knud ſatte da
fin Frende Hakon Jarl til Regjeringen i Norge, og
han drog derfra til Danmark; men Kong Olaf flyede
da fra Landet, og drog oſterpaa over til Garderige.
To Aar derefter kom han tilbage til Norge og holde
da det ſtore Slag paa Stikleſtad med fine Lehnsmend,
ſom da vare blevne ham utroe, og ſtrede imod ham.
Der faldt, ſom almindelig bekjendt, Kong Olaf, og
han blev Helgen, og ligger i et Skrin i Nidaros.
Jarlen Hakon Erikſon forliſte i Englandshav, eet Aar
forend Kong Olaf den Hellige faldt. Derneſt kom
M 2

180 Knytlinga Saga. 17 TC.

Soend, Kong Knuds og Alfifas Son, til Norge, og
blev da, efter fin Faders; Kong Knuds Foranſtalt⸗
ning / tagen til Konge over hele Landet. Kong Knud
fatte fin Son Horde⸗Knud over Danmark, ſaa at han
ſkulde være Konge der. Kong Knud herſkede ogſaa
over en ſtor Deel af Skotland, og derover fatte han
fin Son Harald til Konge; men dog var Kong Knud
Overkonge over dem alle; han blev Faldt Knud den
Magtige eller Knud Gamle; han var af alle Konger,
ſom have talt den danſke Tunge, den magtigſte, og
den ſom herſkede over det ſtorſte Rige. Kong Knud
begab fig paa en Reiſe bort fra Landet, og drog ſyd til
Rom. Paa denne Reiſe udgav han fad mange Penge,
at ingen vidſte Marketallet, ja neppe engang Punde⸗
tallet; han havde mange Penge med fig fra ſit Rige,
og benyttede fig desuden frit af Keiſerens Eiendom, faa
meget ſom han vilde. Medens Kong Knud var paa
Veien til Rom, behøvede ingen, ſom naaede at komme
til ham, at bede om Mad, thi han gav” alle Penge
nok til Fortering. Kong Knud gik fra Flemingeland

til Romeborg. Saa ſiger Sigvat Skjald:.

; Faa blandt Fyrſter
Have farvet - faa
Ud til Syden
Som den ppperſte Könning.

*

Kong Knud oprettede et Herbergeerſted, hvor alle der⸗

hen Reiſende, ſom talte den danſke Tunge, kunde

opholde fig om Natten, og nyde Bevertning. Vidt
omkring ſkjenkede han ogſaa betydelige Rigdomme til

j Kloſtere og andre ſtore Stiftelſer.

å

* *

18,19 C. Knytlinga Saga. 184

Knuds Dod.

18. Da Kong Knud kom tilbage til England
til ſit Rige, faldt han i en Sygdom, ſom forſt var af
den Art, ſom kaldes Guulſot; han laae lange om
Sommeren, og døde om Hoſten den trettende Novem—
ber i Borgen Morſter, ſom er en ſtor Hovedſtad, og
der er han jordet. Han havde da naget fin Alders ſyv
og tredivte Aar, og havde været Konge over Danmark
i fyv og tyve Aar, og herfket over England i fire og
tyve, og over Rorge i ſyv Aar. Alle ere enige i, at
Kong Knud har af alle Konger i de nordiſke Lande

"været den magtigſte og den ſom har haft det videſt
udſtrakte Herredomme.

Om Kong Knud.

19. Kong Knud har været den gavmildeſte
Konge i de nordiſke Lande; thi det er med Sandhed
ſagt, at han ikke mindre overgik andre Konger i det,
at han hvert Aar uddeelte ſtore Forcringer til fine
Venner, end i det, at han tog langt ſtorre Skatter
og Skyld hvert Aar af tre Hovedlande, end enhver
anden, ſom kun havde eet Kongerige under fit Herre—

dømme, hvorhos dog ogſaa er at merke, at England

af alle nordiſke Lande er rigeſt paa myntede Penge.

Det er til Exempel et Vidnesbyrd om hans Gavmild—
hed: Der var en Islender, ved Navn Thoraren Lov-
tunge, ſom var en ſtor Skjald, og havde i lang Tid
tjent Konger og Stormand. Han var den Gang gam—
mel, da han drog til Kong Knud, og havde forfattet
et Kvad om ham. Han gik for Kongen, hilſte ham,

182 Knytlinga Saga. 19 C.

og ſpurgte om han vilde høre det Kvad, ſom han havde
digtet om ham. Det var juſt ſom Kongen ſad ved

Bordet; og Maden allerede var borttagen. Nogle

Mænd ſtode for Bordet; ſom androge deres Sag, og
Kongen horte dem forſt; men da de havde udtalt,
ſagde Thoraren, ſom var driftig i at tale til Kongen,
efterſom han ofte havde talt til Hovdinger: „Herre!“
ſagde han, gend vil jeg bede, at J vil høre mit Kvad,

og det vil ikke opholde eder lenge, thi det beſtaaer kun

af faa Vers.“ Knud ſvarede, og ſaae temmelig vredt
til ham: „Det har ingen for du vovet, at digte
Smaakvad om mig, og det ſkal du nu vide for viſt,
at du ſkal komme her i Morgen ved Davretid, og da
fremſige for mig en Drapa paa tredive Vers eller len—
gere, ſom du i den Tid ſkal have gjort om mig, eller
i andet Fald ſkal du døe!” Da gik Thoraren bort, og

begyndte at digte en Drapa om Kong Knud, og denne

Drapa er bleven benævnt Hovedlosning; til ſamme
benyttede han alt, hvad han kunde, af det forte Kvad.

Den folgende Dag fremſagde han nu Kvadet ved Kon⸗

gens Bord, og det gik ham ſerdeles vel dermed. Kon—
gen lonnede ham for Kvadet; og gav ham halvtreds
ſindstyve blanke Mark. Siden digtede Thoraren en
anden Drapa om Kong Knud, ſom blev faldt 7 5
drapa; deri ſiges ſaa:

Viſt jeg haver

Helten Gjengjeld

Ydet for de

Femti Mark,

Som den kjakke Kriger

For Kvadet gab mig,

20 C. åg Knytlinga Saga. 183

Da Ædlingen

Jeg beſogte.
Kong Knud gav Berſe Skjald-⸗ Torfeſon to Guldringe,
ſom begge tilſammen veiede en Mark, og desuden et
i Sværd. Saa figer Sigvat Skjald:

Vore Hænder, Berſe! e
Begge prægtig ſmykked

Knud, den kjakke Drot, da
Kongen vi beſogte,

Dig et hvæsfet Sværd, en

Mark af Guld og mere

Mig en halv den viſe

Gab, felv Gud alt raader.

Da Kong Knud dode i England, endtes de 9 0
Kongers ſtore Velde, ſom Slægten i lang Tid havde
beſiddet, i det enhver efterfølgende fiedfe ande 2 været
Were end hans Fader.

Om Knud og Svend.

20. Knud var meget ſtor af Vaxt og ſterk af
Krafter, en ſerdeles ſmuk Mand, naar undtages at

hans Naſe var tynd, hoi og noget krum; han var
lysladen, havde et fagert og langt Haar, og fortrin⸗
lige Hine, ſom baade vare klare og ſkarpe; han var

en gavmild Mand, en ſtor Kriger og vaabendjærv,
ſeierſel, og en Lykkes Mand i alt, hvad der horte til
Magt og Velde. Meget viis var han ikke, ligeſaa
lidt ſom Kong Svend, hvem han i alt flægfede paa,
eller ſom forhen Harald og Gorm, ſom ikke tæller vare
fynderlig vife.

184. Knytlinga Saga. 21 C.

Om Horde⸗Knud.

21. Gamle Knuds Son Horde⸗Knud tog hele
Riget i Danmark efter ſin Fader, men Gamle Knuds
anden Son Harald antog Regjeringen over England
efter ſin Fader. Da kom Adelraads Son Edvard den
Gode, Haralds og Horde-Knuds Halobroder, til
England, hvor han, ſom tilborligt var, nod god
Modtagelſe. To Aar efter. Gamle Knuds Dod dode
Kong Knuds Datter, Dronning Gunhild i Saxland,
ſom havde været gift med Keiſer Henrik; og tre Aar
derefter døde Englændernes Konge Harald Knudſon,
og han blev jordet ved Siden af fin Fader i Morſter.
Da antog hans Broder Horde-Knud Regjeringen over
begge Rigerne England og Danmark, men Olaf den
Helliges Son Magnus, Horde-Knuds edſvorne For⸗
bundne, herſkede da over Norge, fan ſom det berettes
i Norges Konge⸗Sagaer; og to Aar efter Harald
Knudſons Dod døde Hordes Knud, og blev jordet i
Morſter ved Siden af ſin Fader Gamle Knud. Med
Horde-Knud uddede aldeles de danſke Kongers gamle
Slægt. Da blev Edvard Adelraadſon tagen til Konge
over England; han var længe Konge der, og fra den
Tid vare de danfte Konger aldrig i Beſiddelſe af Eng⸗
land. Da antog Hellig Olafs Søn Magnus Regje⸗
ringen i Danmark, og var da Konge derover, ligeſom
det berettes i Norges Konge-Sagaer. Han herſkede
ene over Danmark, indtil Svend, ſom med et andet
Navn ſkal have hede Magnus, ſatte ſig op imod ham;
han var en Son af Jarlen Ulf, Thorkel Sprakalægs
Son. Svends Moder var Aſtrid, en Datter af Kong
Svend Tveſkag; hun var Soſter til Kong Knud

22 C. i Knytlinga Saga. 185

Gamle, men Aſtrids Moder var Skoglar-Toſtes Dat⸗
ter Sigrid Storraade, ſom ogſaa var Moder til Olaf
Svenſte.

Om de Danſfes Konge.

22. Svend Ulfſon modtog af Kong Magnus
Olafſon Jarldemme og derhos Herredømmet og Regje—
ringen over Danmark, den Gang de mødtes i Gotel—
ven, og Svend ſtadfaſtede deres Forlig med Ed. Mag⸗
nus drog da til Norge, men Svend til Danmark.
Samme Hoſt toge de Danſke Svend Ulfſon til Konge,
og han underlagde fig da hele Landet, og blev Konge
derover. Da Kong Magnus ſpurgte dette, drog han
Vaaren derefter med en ſtor Her til Danmark.
Samme Sommer flogs Kong Magnus i Vindland
ved Jomsborg, og ſeirede der; han brændte Borgen
og ødelagde Landet vidt omkring. Et andet Slag holde
Kong Magnus om Hoſten Dagen for Mikkelsmesſe i
Jylland tet nordenfor Hedeby paa Lyrſkovshede ved
Skotborgeraa. Da ſlogs han med Venderne. Der
ſeirede Kong Magnus ved ſin Fader Kong Olafs Hel—
lighed og Jertegn, og dræbte en overordentlig Mængde.
Hedninger. Nogle berette, at Svend Ulfføn har været
tilſtede i dette Slag paa Kong Magnus's Side, og at
deres Forlig har til den Tid endnu varet holdt vedlige.
Saa ſiger Thorleik Fagre i det korte Kvad, ſom han
digtede om Svend Ulfſon:

Mandefald blandt Fjender
Voldte Guldets Deler,
Nord for Hedeby fik
Ravnen nok at ade,

186 Re Knytlinga Saga 22 C. N

Faa af Vender ved Flugten
Undkom, døde laae paa
Heden mange, og Orne
Over dem Gabet ſperred. BEER,
Samme Efteraar i Vinterens Begyndelſe holde Kong
Magnus og Kong Svend Ulfſon et Slag ved ro, i
hvilket Kong Magnus ſeirede, men Svend flyede til
Jylland. Et andet Slag holdt de kort for Juul ved
Kyſten af Jylland ſondenfor Aarhuus; det var et
haardt Slag, og et ſtort Mandefald ſkete i ſamme.
Der flyede Kong Svend med Tab af ſyv Skibe, ſom
det fortelles i Kong Magnus den Godes Saga. Spend
flyede forſt til Sjælland med den Deel af Hæren, ſom
var undkommen, og vilde folge ham, men Kong Mag⸗
nus ſeilede ſtrax efter ham, og naaede Svend paa det
Sted, ſom hedder Hafn, hvor han lage med faa Skibe.
Der ſkete kun fort Modſtand, Svend flyede op i Lan⸗
det, og der faldt; igjen meget af hans Folk. Svend.
flyede derpaa til Fyen, men Kong Magnus forfulgte
ham, og der bleve igjen tilfsiede Svends Mænd mange
Nederlag. Det var ikke ſtore Slag, men dog ſiger
Arnor Jarleſkjald i Magnus's Drapa: i
Træfninger: holdt du, frakne Fyrſte!
Fire een og ſamme Vinter,
Hæder du ved Heltedyder,
Herligt Navn fra Kampen bragte.
Kong Svend gik til Soes igjen, ſtyrede oſtenfor
Skaane, og gik der op i Land, drog derneſt oſterpaa
til Sverrig til fin Frende Kong Ønund Olafſon, hos
hvem han opholdt fig til Vaaren. Kong Magnus
drog om Vaaren til Rorge, og opholdt ſig der lenge

i 29 €. s Kuytlinga Saga. 1 187

om Sommeren, men da Svend ſpurgte det, drog han
ſtrax tilbage til Danmark, og underlagde ſig Landet.
Da Kong Magnus ſpurgte det til Norge, drog han om
Hoſten til Danmark med fin Her, og traf Kong Svend
ved Helgenæs, hvor det kom til et meget ſtort Slag,
hvis Üdfald dog omſider bled, at Svend flyede op i
Land med Tab af alle ſine Skibe. Saa ſiger Arnor i
Magnus's Drapa: . , e

Kjck ved Helgenæs et Slag du

Holdt, ſom mindes vil, mens Jorden

Er beboet, Ørnen fine

Blodbeſprengte Fjedre ryſted;

Alle deres Skibe vandt du

Vidtberomte Konning! Gods og

Endnu ſtorre Seier ſiden,

Saade ſit Rige tabt da Jarlen.
| Svend flyede da atter til Sverrig, og opholdt ſig der
den anden Vinter, men Kong Magnus drog da til
Norge. "Svends Svoger Harald Sigurdſon kom denne
Vaar til Sverrig oſtenfra Garderige. Harald var da
gift med Elliſif, en Datter af Kong Jarisleif i Holm
gaard; hendes Moder var Ingigerd, en Datter af
Olaf Svenſte, ſom var Svend Ulfſons Morbroder.
Svend og Harald indgik Forbund, traf en Her ſam—
men, og droge derpaa til Danmark, hvor de fore frem
med Herſtjold, og underlagde fig hele Landet. Da
Kong Magnus ſpurgte dette, drog han fra Norge med
en Her imod dem. Da drog Hellig Dlafs og Harald
Sigurdſons Morbroder Hallkel fra Magnus's Har til
Harald Sigurdſon, og fik Furlig bragt i Stand imel—
lem Harald og Kong Magnus. Harald drog da til

188 Kuptlinga Saga. 22 C.

Norge, og modtog der Halvdelen af! Riget af. fin
Frende Kong Magnus. Svend flyede da igjen til
Sverrig, men drog atter tilbage til Danmark, ſaa⸗
ſnart Kongerne vare dragne nordpaa. Han var da i
Danmark om Vinteren, men den folgende Sommer
drog Kong Magnus og Harald til Danmark. Svend
var den Gang i Skaane. Denne Hoſt dode Kong
Magnus af Sygdom i Jylland, og hele Nordmende⸗
nes Her fulgte hans Lig nord op til Rorge. Svend
blev da uhindret Konge i Danmark, og herſkede længe
derefter over dette Rige. Men Harald blev Konge i
Norge, og der var længe Ufred imellem dem, og Kong
Harald herjede hver Sommer i Danmark, om hoilket
der findes vidtløftige Beretninger i Kong Haralds -
Saga. Da Harald havde herſket i ſexten Aar over
Norge, holdt han og Kong Svend et ſtort Slag paa
Kyſten af Halland i Jofnfjord udfor Nisſe; der ſeirede
Kong Harald, og Kong Svend flyede. Tre Aar ders
efter gjorde Harald og Svend Forlig imellem. fig og
Fred imellem Landene. Aaret derefter igjen faldt
Kong Harald i England. Kong Svend havde ogſaa
Ufred med den ſvenſke Kong Steinkel, ſom drog med
fin Her imod Kong Svend, men dog ikke bemagti⸗
gede ſig noget af hans Land. Saa ſiger Thorleik
Fagre:

De, ſom ſogte at mode

Svend, tidt Farer udholdt,

Lidt kun vandt de trende

Konger, doied dog Moie;

Hele Jyders Land og

Danmark ubeſkaaret

7

23:24 C. Knytlinga Saga. 189

Dog beholdt den Frekne 0
Folkets hulde Konning.

Om Kong Svends Born.
23. Kong Svend Ulfſon var gift med Gunhild,

en Datter af Jarlen Spend Hakonſon; deres Son

hed Svend. Kong Svend havde desuden mange Born
udenom; han havde fjorten Sonner, ſom kom til
moden Alder; den aldſte hed Knud; han dode, medens
Faderen endnu levede, paa en Reiſe til Rom; den
anden Harald, den tredie Knud den Hellige, den fjerde
Olaf, den femte Svend, den fjette Erik den Gode,
den ſyvende Thorgils, den ottende Sigurd, den niende
Benedikt, den tiende Bjorn, den ellevte Guttorm,
den tolvte Eymund, den trettende Nikolaus, den fjor⸗
tende Ulf, ſom blev faldt Ubbe. Kong Svend havde
tyende Dottre: Ingerid, ſom ſiden blev gift med den
norſke Konge Olaf Haraldſon Kyrre, og Ragnhild,
ſom var gift med en Son af Askel Erlingſon, ved
Navn Svend, deres Son var Knud paa Sole. Svend
Ulfſon var en berømt og venneſal Konge, faa at ikke
nogen af de danſke Konger har været mere almindelig
afholdt af Landsfolket; han var længe Konge over
Danmark. Kong Svends Son Thorgils drog oſter⸗
paa til Garderige, hvor hau havde en anſeelig mo⸗
drene Slægt. Der blev han opfodt, og tagen til
Konge, og kom ikke ſiden til Danmark. Kong Svends
Son Sigurd faldt i Vindland.

Om Kong Svend.
24. Da Kong Svend havde herftet over Dan:

mark i ni og tyve Aar efter Kong Magnus den Godes

190 Kuytlinga Saga. 24

Dod, var han oſter ovre i Jyllands han lod da lyſe til VM

Thinge, og der kom en flor Forſamling; og da Thins

get var ſat, talte Kong Svend ſaaledes: „Gud lonne
og takke eder Danſke for den Kjærlighed og Herighed,

ſom J faa længe have viiſt mig; jeg venter at jeg end
kan gjøre Regning paa famme i en Sag, ſom jeg hol⸗

der for at vere af megen Vigtighed. Jeg har holdt

de gamle Love mod eder Danſke; men nu er der een
Ting, hvori J ville holde for, at jeg gaaer udenfor
Lovene, og det er ogſaa virkelig Tilfeldet. Det er
nemlig min Bon til eder, at J ville tillade mig at

udnævne min Eftermand i Regjeringen. Grunden til

at jeg beder derom, er, at jeg har mange og vel bega⸗

vede Sonner, og jeg vil heller ſkifte Riget og Konge⸗

dommet imellem dem, end at de ſkulle ſiden holde Ufred
indbyrdes, og der for den Sags Skyld ſkal blibe
Krig og Urolighedei Landet.“ Kongen talte ikke meget,

men da han havde udtalt, gav Folfet fit lydelige Bi⸗

fald tilkjende, og formedelſt den Venneſalhed og Pudeſt,
hvori han ſtod hos hele Folket, tilſtode alle ham hans
Bon, og det blev da ved Lov vedtaget og ved Vaa—
bentag " ſtadfeſtet, at Kong Svend ſkulde kaare den

af fine Sonner, ſom han ſelv vilde, til Konge efter fig -
i Danmark. Derpaa tog Kong Svend igjen til Orde,

og ſagde faa: „Harald er, ſom J vide, den aldſte af

mine Sonner i Antal af Aar, men Knud er den raſkeſte

af Sind og den fuldkomneſte i Legemsferdigheder af

alle mine Sonner; han er nu ogſaa prøvet i ſ en Hærs - ;

Anforſel, han tykkes mig dueligſt til Konge af mine

Å
i

1) en Ceremonie ved Bekreftelſe af Raadsbeſlutninger.

lad

25 l. Knytlinga Saga. i 491

Sonner, og ham vil jeg kaare til Konge eftér mig.“
Dermed var Thinget ſluttet.

Svends Dod.

25. Derpaa drog Svend tilbage i Landsbyen,
hvor han forud havde været paa Gjeſteri; den hedder
Suddatorp. Og da Kongen kom til fit Herberge, lod
han ſin Seng rede, og lagde ſig ſyg til Sengs, og denne
Sygdom blev hans Dod. Hans Lig blev fort til Rings
ſted, hvor han blev jordet. Kalf Maaneſon ſiger ſaa⸗
ledes i et Kvad, ſom han gjorde om Knud den Hellige,
Kong Svends Son, at Kong Svends Lig blev i tret⸗
ten Dage fort ſondenfra Jylland nordpaa til Ringſted
med megen Pragt og anſeeligt Ligfolge. Kong Svend
døde den ni og tyvende April, da han havde været
Konge i Danmark i ni og tybe Aar, ſiden Kong Mag-
nus døde, og to Aar forud i Ufred med Kong Mag⸗
nus. Kong Svend dode ti Aar efter Haraldernes
Fald i England. Da vare fyrretyve Aar forlobne fra
Gamle Knuds Afgang. Kong Svend var en meget
ſmuk Mand, han overgik ogſaa de fleſte i Storrelſe og
Styrke: han var venlig og nedladende, meget gavs
mild, veltalende, myndig og retfærdig, taalmodig,
meget tapper og vaabendjerv, ſkjont han, fom her for⸗
hen er omtalt, ikke var ſeierſal i-de Slag, han holdt.
Stein Herdiſeſon beretter ſaaledes i Nisſer-Viſerne,
ſom han digtede om Kong Harald Sigurdſon:

Saa vi bor den kjakke |
Krigers Færd bersmme,
At vi ikke den anden

Gulduddeler forringer ;

3 Knytlinga Saga. 26 C

Aldrig hilſtes to mere
Modige Helte i Striden,
Uſandt er det, hois nogen '
Andet om Kongen figer.

Og fremdeles kvad han:
Sandt vi bor om den bolde
Hovdingers Frende tale,
Flugt ei Daners djærve
Drot da havde taget,
Hvis de Folk, ſom Harſkjold
Forte, havde ham hjulpet,
Syd for Havet ſunge
Gværde mod hinanden.

Harald kaares til Konge.

26. Efter Kong Svends Død blev der ſtrax ſtor
Uenighed imellem hans Sonner, og hver af dem trak
fine Venner til fig, og ſogte deres Biſtand. Asbjorn,
ſom var Jarl over de danſke Der; havde giftet fin
Datter til Kong Svends Son Harald, og var derfor
ſerdeles ivrig for at faae Harald til Konge; og han GE.
mange andre Hoodinger paa fin. Side. De gjorde
Folket opmerkſomt paa den gamle Beſtemmelſe i Lo⸗
bene; at den ældfte Kongeſon ſkulde være Konge, og
bekymrede fig ikke om, hvad Kong Svend havde talt
derom, eller hvad de havde lovet ham. Kong Svends
Son Knud havde fornd været paa Krigstoge i Hſter⸗
vegen, og havde meget Mandſkab og en fortrinlig
Flaade. Kalf Maaneſon beretter i fit Kvad, at Knud
ſkal have overvundet ti Konger, da han var paa Krigs⸗
toge i Oſtervegen. Begge Brødrene Knud og Harald

26 C. Knytlinga Saga. 1.093

begave fig nu til Jylland, thi der ſkulde Kongen udvel⸗
ges paa Viborg⸗Thing; der var en ſtor Forſamling.
Men da Thinget var fat, og de Hovdinger, ſom kunde

ventes, vare komne, talte den ene efter den anden,

og det blev da klart, hoo der holdt med enhver af

Kongeſonnerne. Saaledes gik det hele den Dag ligetil
Nat; og man var da ikke nærmere Udſlaget end da

man begyndte. Men den folgende Dag, da Folk vare

komne paa Thinget, og nogle Mand havde talt, da
opſtod en Mand i Bondeheren og tog til Orde, og

talte faa: „Vi Iyder have flænge haft Magt til at

kaare Konge over Danmark, vi Danſfe have beſtandig

været faa heldige, at have haft gode Konger, og denne
Konge, ſom vi nu ſidſt havde, beſad alle de Egenſka⸗

ber, ſom pryder en Konge, det er nemlig Kraft og!
Myndighed til at værne om Landet, thi vort Land er

meget udſat for Vikingers Overfald; vi behøve derfor

en Konge, ſom forud er prøvet i Striden og i Hærens:

Anforſel, og i at ſtyre Landet og holde over Lovene;

han ſkal ogſaa have baade Forſtand og Erfarenhed til.

7

at være Hooding; en Konge. bør vare veltalende og
ſagtmodig, men dog haard til at ſtraffe efter Fortje⸗
neſte, gavmild paa Penge, thi han modtager af mange,

og ſkal derfor ogſaa bortgive meget; det er ogſaa til

Pryd for ham, at han er ſmuk og fager og anſeelig i

fin udmerkede Dragt; lad os derfor tage den til Konge,

ſom ene beſidder alle disſe Egenſkaber, ſom nu ere
opregnede, thi en god Konge er os bedre og nyttigere
end alle vore gamle Love. Knud ene beſidder disſe
Egenſkaber, ſom nu ere opregnede, ham ville vi tage

D. S. É Va N SETE? BAR Ar

i
Fw

r Kuptlinga Saga. | 26 C.

til Konge; Kong Svend gap ogſaa ſit Folk ſaa gode
Raad, at det vil vere alle bedſt tjenligt, at rette ſig efter
hans Beſtemmelſe i ſaadanne Ting, ſom ere os faa hoi⸗
ligen magtpaaliggende.“ Da han havpde udtalt, gav
man lydelig fit Bifald tilkjende, og alle ſyntes, at han
havde talt vel. Asbjorn Jarl havde paa Thinget en
god Ven, en mægtig Mand, ved Naon Eyvind Bifra,
ſom derneſt ſtod op, og, ſaaſnart det igjen blev roligt,
tog han til Orde og talte: „En meget vanſkelig Sag
have vi her at forhandle, men dog byder Nodvendig⸗

heden os, at tage nogen til Konge over os; alle kunne
tydelig ſee, at Knud beſidder de fleſte Egenſkaber til at
vere Konge over Danmark, ſkjont vore gamle Love
byde anderledes, og ei ville vi tale imod ham; men
hvis vi ſkulle overtrade Lovene; da er det dog tilbor⸗
ligt, at alle Landets Befalingsmand og Hovdinger
give deres Samtykke dertil; og blive alle fuldkommen ;
enige. Kongens Broder Bjorn, ſom er den ppperſte
og magtigſte af Rigets Mænd, er ikke tilſtede her paa

Thinget; men dette er ikke en Sag af liden Vanſkelig⸗ É
hed; det ſynes os derfor raadeligſt, at lade alle de
bedſte og noget formaaende Mand vare her tilſtede;
lad os modes her i Morgen, og tage os en Konge efter
Lovene, ſkjont det nu er rimeligſt, at det maa blive
Kund.“ > Dermed! bled Thinget oploſt, og Knud drog
til fine Skibe. I denne Nat havde Hovdingerne Mode
og Raad; der vare Harald Spendſon, og hans Svi⸗
ger fader As bjorn Jarl, Kongens Broder Bjorn, Ey⸗
vind Bifra og mange andre deres Venner, ſom vilde
tage Harald til Konge. Da talte Eyvind Bifra og
tog ſaaledes til Orde: „Vi holdt i Dag Thing med

26 C. Knytlinga Sagg. 195

Knud, og det gik der, ſom jeg ſagde eder forud, at
Knud foredrog fin Sag med Iver, men han havde
Loben imod fig, og desuagtet fif han dog fin Sag faa
vidt, at alle ſyntes godt om det; dertil hjalp; hans
Veltalenhed, og den liſtige Tale, ſom han havde lagt
i Munden paa den Mand, ſom talte i vor Flok ſaale⸗
des, at hele Almuen foer eenſtemmig frem, og vilde
have Knud til Konge. For den Sags Skyld hævede
jeg Thinget; og intet andet hjælper os, om vi lige⸗
fuldt ville drive paa, at Harald ſkal blive Konge, end
at fuldgjore det, ſaa at Knud ikke er nærværende. Vi
ville nu fane nogle ſnue og ſnilde Mænd til at holde
Thing med Knud, men andre ſkulle imidlertid holde et
Lonthing, og pan ſamme udraabe Harald til Konge.
Dette Raad fandt alles Bifald; og man gjorde ſaa,
Eyvind Bifra bleb med en ſtor Deel Bønder ſendt hen,

at holde Thing med Knud. Da nu Thinget var fat;

kom Knud der. Han ſtod op, holdt en ſmuk dog udfør.
lig Tale, og bad Bønderne give fig Kongenabn, lige⸗
ſom det forud var aftalt. Da ſvarede Eyvind Bifra,
og bad Bønderne vente, indtil Jarlen eller andre Hoo⸗
dinger, ſom kunde ventes did, kom til Thinget: „Det
tykkes os haderligſt,“ ſagde han, «at der ere ſaa mange
af de magtigſte Mand tilſtede ſom mueligt, men vi
vente, at ingen vil tale herimod.“ Dernaſt gav han
Talen den Vending, at han opregnede Knuds Dyder,
talte udførlig og ſmukt om, at han af alle Kong
Svends Sonner var bedſt ſkikket til Konge, hvorom
han fandt mange ſande Ord at ſige. Han trak faales
des Tiden ud, og forend han havde ſluttet Talen, kom
N 2

196 Ktiyttinga Saga. | g 26 C.

der Folk til Thinget, ål bragte den Sidende, at Ha⸗
rald Svendſon var udraabt til Konge over hele Dan—
marks Rige. Da Knud horte dette, ſtod han ſtrax op,
og gik bort og til ſine Skibe. Men da han kom om
Bord, undredes alle, ſom ſaae ham, over, hvorledes
han ſage ud, og nogle troede, at han var bleven ſyg,
thi hans Anſigt var faa rødt ſom Blod. Han fatte fig
ned paa Hoiſedes⸗Kiſten, og talte ikke et Ord, heller
ikke torde nogen tiltale ham, og ſaaledes gik det en
lang Tid om Dagen. Eyvind Bifra drog ſtrax til Has
rald og til Asbjorn Jarl og de andre Hobdinger, ſom
havde været enige i denne Beſlutning. Han fortalte
dem herom, og ſagde derhos, at han holdt det for
ſikkert, at man kunde vente ſig Ufred i Landet. De
ſagde, at det nu kom til at forblive ved, hvad ſkeet
var, og at de maatte holde den Konge i Beſtddelſe af
Landet; fom de da havde. udvalgt over ſig. Eyvind
ſagde: „Da vil jeg raade til at byde Knud Forlig, thi
ham vil blive eder en haard Modſtander, om han be-
gynder Ufred.“ „Men, fvarede Jarlen, abi fjende
Knuds Stolthed, at ikke vil han lade ſig formilde ved
Tilbud om Forlig.” Hertil føarede Eyvind: „Knud
er ſtreng og ſtormodig, men ikke mindre forſtandig og
gudfrygtig; han vil indſee al den Skyld, han paadrager
ſig ved at ſtride imod ſin Broder, og man kommer til
at opofre alt, paa Kongeverdigheden allene ner, hvis
det ſkal hjælpe.” „Hvad vil du, at vi ſkulle byde
ham?“ ſpurgte da Jarlen. J ſkulle byde ham Jarls
Værdighed og derhos Sjælland, og tillige Ed af alle
danſke Høvdinger, at Knud ſkal være Konge, Hvis
han leber længere end hans Broder Harald, hoilke

65

27 . Kuytlinga Saga. HEN 197

andre if Kong Svends Sonner der da end ere i Live.”
„Men, ſagde Jarlen, „Knud vil viſt under ingen

Betingelſe opgive at blive Konge,” „Det kan man ikke

vide,“ fvarede Eyvind, førend man forſoger det, jeg
tilbyder mig, end at drage til Knud i dette Wrende,
om J onſte det.“ Dette tilſtode de alle. Eyvind drog

da til Knud, og traf ham om Bord. Han gik for ham,

ø

og fremførte Erendet. Knud fvarede ikke ſtrar, men
tog dog omſider til Orde, og ſagde ſaaledes: Jeg vil
vælge det, ſom vil ſynes eder mindre mandigt, at jeg
vil modtage det Vilkaar, at opgive Kongenavnet, hel⸗
ler end at ſlaaes med min Broder Harald om Riget,
og lad faa Gud ſkifte os imellem!“ Derpaa modtog
Eyvind dette Forlig af Knud, og kyſte paa hans
Haand, og fif hans Minde til af bringe Harald denne
Akgjorelſe. Forliget blev da indganet, og befæftet
med Eder. 5 ; oe

Kong Haralds Dod.

27. Kong Harald Svendſon antog da, ſom nu
er berettet, Regjeringen over Danmark efter ſin Fader.
Knud Svendſon var da Jarl over Sjælland, og deres
Forlig og gode Forſtagelſe vedligeholdtes, faa lenge
de levede. Men Kong Svends andre Sonner, ſom
ikke havde noget Rige at raade over, vare ikke for⸗
noiede med deres Lod, og der var ſtor Uro i Landet, |
fom følgende Vers bevidner:

Bil en Viſe vi digte,
Voxer i Danmark Ufred,
Ikke Svends Sonner enes
, Efter Faderens Afgang;

mr Knytlinga Saga. 28 C.

Harald ſkal med megen

Moie Riget forſbare

Imod elleve Brodre, 1

Vel maa han da kampe. N
Kong Harald var en ſtille og tilbageholden Mand,
ſagtferdig og uanſeelig; han var taus og talte ikke
offentlig, hvorfor andre for det meſte maatte fore Or⸗
det for ham paa Thingene; han var ikke meget ſkikket
til at afgjore noget af Vigtighed; han var ikke nogen
Kriger, men fredelig og ſagt modig imod Folket, og
viſte kun liden Myndighed, ſaa at enhber gjorde i Lan⸗
det neſten hoad han vilde. De Danſke kaldte ham der⸗
for Harald Hein r. Da han havde været Konge i fire
Aar, døde han af Sparer, |

Knud blider Konge.

28. Efter Kong Haralds Dod holdt de Danſte
Viborg-Thing. Paa dette Thing ſkulde de Danſte
altid udvælge fig deres Konge efter alle Indbygger⸗
nes fælles Beſlutning over hele Danmarks Rige. Da
blev, Knud udvalgt til Konge. Han blev ſnart en
myndig og bydende Hovding, og ſagde paa et Thing,
ſom han holde; „J Danſke lonnede min Broder Harald
for den Eftergivenhed og Mildhed, ſom han viſte imod
eder, med at J kaldte ham Harald Hein, og gav ham
det Navn, for at ſpotte ham; men nu ſkal jeg Tønne
eder for det, at J faa ilde gjengjeldte ham hans God⸗
hed, thi jeg ſkal nu være eder en Kampeſteen, ſom er
haard tilfulde.“ Kong Knud red igjennem Landet, og

1) d. e. blod Steen.

28 C . Knytlinga Saga. —… 1199

da han kom til Halland, holdt han der Thing, og talte
ſelb paa Thinget; han bad da Bønderne tilſtage ham
Rideheſte til Reiſen igjennem Landet, thi han var
kommen did til Sees. En Bonde, ſom var den meſt
veltalende der, ſtod op og talte; han ſagde, at Bon⸗
derne ikke vilde taale ſtrangere Paalæg af Kongen, end
de gamle Love bøde; og da han ſluttede fin Tale, gave
Bønderne lydelig deres Bifald tilkjende, og ſagde at de
ikke i nogen Henſeende vilde lade ſig plage mere, end
de gamle Love bode. Men da dette Knur ſtandſede,
ſagde Kongen: „J have gjort vel, Bonder! at J ſige,
at jeg ſtal fade af eder, Hvad Lovene byde; men ikke
videre; jeg veed ogſaa, at J ville tilſtaae mig det,
ſom Lovene byde; jeg vil derfor lyſe min Eiendom i
Fred for eder;“ og dette tilſtode de ham alle. Da
ſagde Kongen: „Da vil jeg forbyde eder Hallandsfarer
at benytte de ſtore Skove, ſom jeg eier, og ſom ligge
her ner ved eder, og at lade baade eders Svin og eders
andre Smaakreaturer græsſe der.“ Bonderne ſtudſede
ved dette, og havde intet Svar derpaa, og fane at det
nyttede dem ikke at ville ſette deres Fordring igjennem,
thi Kongens Skove ſtrakke fig igjennem hele Halland,
men de havde'en ſtor Mængde Svin, ſom gif i Boge⸗
ffovene og i Egeſkovene. Bønderne toge da den Beſlut⸗
ning at tilſtaae Kongen alt, hvad han forlangte. De
ſluttede da en faſt Aftale derom imellem fig, thi Bon⸗
derne kunde ikke være tjente med det andet Vilkaar.
I det ſamme blev den Bonde dræbt, ſom havde talt
meſt imod Kongen. Kongen drog dernaſt til Skaane,
og holdt der et ſtort Thing med Bonderne. Bonderne
ſyntes, at han var altfor paaſtagende i fine Fordrin—

4

200 Knytlinga Saga. 29 C.

ger, og raabte derfor alle eenſtemmig imod, og nag⸗
tede det, ſom Kongen forlangte. Men da det igjen
blev roligt, tog Kongen til Orde: „J Skaaninger ere
forſtandige Mænd; jeg flutter mig af eders Frem⸗
gangsmaade til, at J have ſpurgt, hvorledes det er
gaaet af imellem mig og Hallandsfarerne; J have da
udfundet et klogere Raad end de, at nægte det, fom
jeg vil fræve af eder, thi her kan jeg nu ikke ſaggive
nogen enkelt for Svarene; men jeg vil bede eder lige⸗
ſom for Hallandsfarerne, at J ville lade mig, uhin⸗
dret af eder, raade over min Eiendom;“ og dette til⸗
ſtode de alle. Da fagve Kongen: „Det mage nu alle
Folk her i Danmark vide, hvad der her er Kongens
Eiendom eller Bondernes Eiendom, at Kongen eier
her i Landet alle ode Steder; tilſtaae J det?“ Alle til⸗
ſtode, at det var ſaa. Kongen forklarede ode Steder
om Soen og andre ÜUbygder. Derpaa ſagde han: É
„Da paaftaner jeg min Eiendomsret over Øvefund, og
jeg vil da forbyde eder alt Fiſkeri, ſom J forhen have
haft der, om J ikke ville gjøre noget for mine Ord, og
underſtoette mig med hvad jeg trænger til.“ Men da
Kongen hapde ſagt dette, da indſaae alle, at dette ikke
vilde være dem tjenligt, at Bonderne ſkulde miſte alt
Sildefiſkeriet i Oreſund. Det blev da beſluttet, at
lade Kongen ene raade, og de tilſtode alle det, ſom han
forlangte. Dermed endtes Thinget. |

Om Kong Knud.

209. Kong Knud var en ſerdeles mægtig og
ſtreng Mand, og ſtraffede meget Uſeder. Medens
Harald Hein var Konge over Danmark, bleve Uſeder

0 Knytlinga Saga. 201
kun lidet ſtraffede, hvad enten det var indenlandſke

| Folk, ſom gjorde fig ſkyldige deri, eller Vikinger, ſom
da herjede paa Danmark, baade Kurer og andre Hſter—

lendinger; men da Knud var bleven Konge, forſva-“

rede han Landet med megen Djervhed, og forjog alle
Hedningerne fra Danmark, ligeſom ogſaa fra Søen,
ſaa at ingen forde plyndre paa Danmarks Kyſter for⸗
medelſt Kong Knuds Strenghed og tapre Forſoar.
Han fod hver den dræbe, ſom blev overbeviiſt om Ty⸗
veri, ligeſom ogſaa alle Manddrabere og Rovere, hvad
enten de vare Udlendinger eller Indenlandſte. Den,
ſom lemlaſtede nogen paa Haand eller Fod, eller til⸗

foiede ham andre Mishandlinger, maatte bøde derfor

med den ſamme Straf paa ſit eget Legeme. Saa ſtor
en Frygt var der for hans Strenghed og Revſelſer, at
ingen torde ſtjele i hans Rige. Saa beſtemte Kong
Knud angagende den Mand, ſom gik fra fin Bopæl,

uden at ſette Laas for den, eller ſom havde en Heſt,

ſom ikke var fjedret, og den blev bortſtjaalen, og hvad
han ellers miſtede, ſaa at det blev ſtjaalet fra ham, da
ſkulde han gage til Kongen, og faae fin Eiendom der,
men Kongen vilde lade den ſtraffe, ſom havde ſtjaalet.
Han fod den Rige og den Fattige undergaae lige Dom,
men dette blev ham meget ilde optaget af ſaadanne,
ſom ifølge Kongens Dom miſtede deres anſeete Fræn:
der, ſtjont de vare domfeldte paa gyldige Grunde.

Knuds Giftermaal.
30. Kong Knud ſatte ſin Broder Erik til Jarl
over Sjælland, og gav ham det Rige, ſom han felv
forud havde haft. Der var god Venſkabs Forſtaaelſe

*

' 202 Knytlinga Saga. 3 31€. |

imellem dem, faa lange de levede. Hans Broder Be⸗
nedikt var beſtandig ved Hoffet hos ham, han var en
Mand, ſtor af Vært og ſterkere end enhver anden.
Olaf Svendſon var af lige Alder med Kong Knud;
han var en lille Mand og meget ſtyg af ÜUdſeende, vel⸗
talende, og en ſtor Kriger. Kong Knud var gift med
Edla, en Datter af Hertug Baldevin af Flaminge⸗
land k, og havde med hende en Son, fom hed Karl.

Om Kong Knud og en Pracſt.

31. Det hendte ſig en Gang, da Kong Knud
drog paa Gjeſteri med fin Huustrop, at han kom til
et anſeeligt Gilde, og paa Gildets forſte Aften ſaae
Kongen der en Kone, ſaa ſmuk at han ſyntes neppe
nogenſinde at have feet hendes Liget Skjonhed. Hun
var gift med en anſeet Preſt. Kongen fattede Kjarlig⸗
hed til hende; han kaldte derfor fin Huusfoged til fig,
og ſagde at han ſkulde mage det ſaa, at denne Kone
var i Sengen hos Kongen om Natten. Intet Mens
neſte forde tale imod Kongens Villie, og endnu min⸗
dre gjøre imod den; og det ſkete da, ſom Kongen bod.
Da Kongen om Aftenen kom til Sengen, var denne
Kone der forud, og da Kongen var afkledt, ſteg han
op ii Sengen, og da man havde opvartet ham ſom ſad⸗
vanlig; gik man bort; men Kongen lagde fig ned, og
vendte ſig med Blidhed til hende. Hun ſagde til ham:
Gud beffjerme eder nu og ſtedſe fremdeles; handl nu
ſaa vel, ſom det anſtaaer eders Værdighed, tilfoi mig
ingen Beſtemmelſe og paadrag eder ſelb ingen Skyld;

1) d. e. Flandern. 5

31 C. Knytlinga Saga. 203

ſaa vel og fan ſkjont ſom J ſadeliggjor eders Folk i
dette Land, faa ſommer det dog eder at viſe den ſkjon⸗
neſte Sedelighed, thi J er den overſte af alle her i
Landet. Nu vil jeg bede for eder, naar J kommer for
den Konning, ſom er almegtig, at han vil hare eders +
Bon, ſom J nu høre min.“ Kongen ſbarede: „Til⸗
ſtaae vil jeg dig din Bon, da jeg indſeer, at det er
bedre, og du beder dette med ſaa megen Inderlighed,
og det anſtaaer fig bedſt at lade det være ſom du vil;
men ſkjont det for Hieblikket koſter Overvindelſe, ikke
at handle efter ſin Villie, ſaa er dette dog for intet at
vegne imod den ſtore Trengſel, ſom vor Herre Jeſus
Chriſtus har udſtaaet for vor Skyld.“ Derpaa ſtod
Kongen op, og gik bort, og fik ſig en anden Seng
om Natten. Om Morgenen lod Kongen Praſten, ſom
var gift med denne Kone, kalde, og ſagde til ham:
„Du har en god Kone, Preſt! behandl hende vel, thi
jeg troer, at der vil findes faa faa brave og raſke Kvin⸗
der.“ Kongen tog da af ſin Haand en Fingerring,
ſom baade var ſtor og god, og ſagde: „Denne Guld:
ring ſkal du modtage i Vennegave af mig, Praſt!
og derhos mit Venſkab, og hvis nogen tilfoier dig
Forurettelſe, kom da til mig, og jeg ſtal ſkaffe dig
Fyldeſtgjorelſe derfor.“ Praſten takkede Kongen med
mange ſkjonne Ord for Gaven og Tilſagnet om hans
Venſkab. Kongen bad ham ikke at takke ſaa meget,
athi jeg vilde,“ ſagde han, ei Forſtningen trade i
Uvenſkab med dig, men nu beder jeg dig om Tilgivelſe
derfor.“ Praſten ſagde, at han gjerne vilde tilgive
ham det. Siden dråg Kongen derfra til et andet
Gilde.

204 Knytlinga Saga. 32 C.

Om Danmarks Inddeling.

32. Danmark er et ſtort Rige, og ligger meget
adſpredt. Det ſtorſte Landſkab af Riget hedder Jyl⸗
land, det ligger mod Sonden langs med Havet; der
er den ſydligſte Biſpeſtol i Danmark i Hedeby; og i
dette Biſpedomme er halv fjerde hundrede Kirker, og |
et hundrede og æredive Skibe for Kongen til Udbud.
Den anden Biſpeſtol er i Jylland i Ribe, dette Biſpe⸗
domme har tre hundrede og fire og tyve Kirker, og
man udrede hundrede og tyve Skibe for Kongen. Den
tredie Biſpeſtol er i Jylland i Aarhuus,” i dette Biſpe⸗
domme ere to hundrede og ti Kirker, og halofemſinds⸗
tyve Skibe for Kongen. Den fjerde Biſpeſtol er i Jyl⸗
land i Viborg, i dette Biſpedomme ere to hundrede og
halotredſindstyve Kirker, og hundrede Skibe for Kon—
gen. Limfjorden benævnes en ſtor Fjord i Jylland,
ſom gaaer fra Norden imod Sonden r. Nordenfor
Limfjorden er en ſmal Eid eller Landtange veſterpaa til
Havet, ſom har faaet Navnet Haraldseid, af det at
Kong Harald Sigurdſon lod fine Skibe træffe over,
da han undſlyede for Kong Svend. Veſtenfor Lim⸗
fjorden ligger det Landſkab, ſom kaldes Vendelſkage,
og ſtrakker ſig imod Nord; der er den femte Biſpeſtol i
Danmark i den Stad, ſom hedder Hjerring; i dette
Biſpedomme ere hundrede og treſindstyve Kirker, og

5 De gamle Nordboer, ſom orienterede fig ved Hjælp af
Fjeldene, foreſtillede fig Norden liggende i vort Nordoſt
eller Hſten, ligeſom ogſaa de gamle angelſaxiſke Skri⸗
henter; fee Raſks Oplysninger til Udgaven af Ottars
og Ulfſteens Reiſeberetninger i Skandin. Lit. Selſkabs
Skrifter, 1815, S. 73, 87.

*

—

32 C. Knytlinga Saga. 1 1 20⁰⁵

halotredſindstyve Skibe for Kongen til Udbud. Jyl⸗
lands Side kaldes Kyſtſtrakningen lige veſtenfra Ven—
delſkage og ſonder ned til Ribe. Mellem Jylland og
Fyen gaaer Middelfartſund. J Fyen er den fjette
Biſpeſtol i Danmark i Odenſe; i dette Biſpedomme ere
tre hundrede Kirker, og udredes hundrede Skibe for
Kongen. Mellem Fyen og Sjælland gaaer Balteſund.
J Sjælland er den ſyvende Biſpeſtol i Danmark i
Roeskilde; i Sjallands Biſpedomme ere fire hundrede
og ellebe Kirker og hundrede og tyve Skibe for Kon—
gen. Nordenfor Sjalland er Hreſund, og nordenfor
Hreſund ligger Skaane og Halland. J Skaane er en
Erkebiſpeſtol i Lund; det er den ottende Biſpeſtol i
Danmark; i dette Biſpedomme ere halofjerde hundrede
og tre Kirker, og halvandet hundrede Skibe for Kon⸗

1

gen; det er den ſtorſte Biſpeſtol i Danmark. Mellem

disſe Lande Jylland og Skaane ligge mange ſtore
Hlande, ſom ikke ere forhen næonte. Samsø ligger
under Aarhuus Biſkop, Lass under Viborg Biſkop,
de ligge veſtenfor Fyen. Also hører under Hedeby:
Laaland, Wro, Thorslund !, Also, Langeland, disſe
fem Her ligge under Biſkoppen i Fyen. Moen og Fal—
ſter ligge under Biſkoppen i Sjælland. Borgunderholm
eller Bornholm ligger tide i Havet oſtenfor Skaane;
det er et ſtort Rige, og ligger under Biſkoppen i
Skaane; der ere tolv Kongsgaarde og fjorten Kirker.
Disſe Lande, ſom nu ere nævnte, ligge under den
danſte Konge; og ere bande ſtore og folkerige. Disſe
Lande udgjorde i Fortiden mange Kongeriger.

EH

1) ö, e. Thorseng.

—

206 Kuptlinga Saga. 33,34 C.

Blod-Egils Ophav.

33. Der var en mægtig Mand, ved Naon
Ragnar, han var en dan Mand, og havde fin Slægt
i Sonder ⸗Jylland; han boede paa Ragnarſtad, ſom
er beliggende i Ribe Biſpedomme; der er ogſaa en So,
ſom kaldes Ragnarſo. Ragnar havde-været en kjer
Ven af Kong Svend, og beſtandig tjent ham, ſaa
længe Kongen var i Live. Ragnar havde en Son, ſom
hed Egil, og var udmerket i Legemsferdigheder, en
meget ſtor og ſterk Mand, ene øvet i Vaaben
og en ſerdeles flor Kriger.

N Om Egil.

34. J Danmark tildrog ſig den Begivenhed, at
der døde e e Mand paa Bornholm, ſom hed
Mage; han havde der beſtyret tolv Kongsgaarde, ſom
Kongen eier paa Bornholm; nu var det Embede ledigt
og ubeſat, og der bleve da ſendte Mend til Kong Knud,
ſom berettede ham denne Tidende, og bade ham at
ſorge for Eiendommen og ſette en anden derover. Til
ſamme Tid kom Egil Ragnarſon til Kong Knud, og
tilbød fig at ville blive hans Mand, og tjene ham med
Troſkab; Samme Beſtilling have ogſaa mine Fran⸗
der fer mig haft,“ ſagde han, aſom det er eder

4

bekjendt.“ „Du er en ſtor Mand, Egil!“ foårede

Kongen, «og meget anſeelig, og ei vil du fattes Hel⸗
temod, men ikke ſeer du ud til i alle Henſeender at

have Lykken med dig; men efterſom du er en meget

driftig Mand, ſom vi vide, da vil jeg give dig Eien⸗
dommen paa Bornholm til Beſtyrelſe; du ſkal ogſaa
være ſkyldig til Udruſtninger og til at udrede al kongelig

1
7

35 C. Knytlinga Saga. 207

ettiohed; og dog ville vi fratage tre af de Gaarde,
ſom vi eie der, men du ſkal beſtyre de svrige.“ Egil
tog imod dette Vilkaar, og antog Beſtyrelſen af Eien⸗
dommen; han blev ſnart mægtig og rig paa Folk, faa
han havde en ſtor Trop hos fig; han var gavmild paa
Penge, levede ſom en ſtor Mand, var beſtandig paa
Krigstoge om Somrene, og forhvervede ſig meget
Gods, ſom han anvendte til fine Folks Underholdning
om Vinteren. Han var venneſel af ſine Mend, og
vergede Riget med Haardforhed. Han tilſatte meget af
ſit Gods ved de Bekoſtninger, ſom han havde, thi han
havde kun ſmaae Indtægter i Forhold til dem, ſom
hans Formænd havde haft, men han anvendte langt
ſtorre Bekoſtning. Dette tyktes Kong Knud ikke vel
om, og han bad. Egil at indſkrenke Antallet paa fine
Folk, og tilfsiede, at han havde forbudt Krigforelſe
indenlands. BEY

Egil drak Blod,

35. Det hændte fig en Sommer, at Egil drog

bort fra Landet med atten Skibe, og han kom til Vind⸗
land, og herjede der. Venderne ſamlede fig. imod
Egil, og da de modtes, kom det til et ſtort Slag, og
der faldt mange paa begge Sider. Egil ſtred med
megen Tapperhed; de ſloges til Sees, og Vendernes
Hooding var paa det Skib, der lage nermeſt mod
Egils; og da Striden var paa det hidſigſte, og man
ikke ſyntes at kunne ſkjelne, hvo der vilde bukke under,
ſprang Egil fra ſit Skib op paa den vendiſke Snekke,
hug til Høvdingen og gab ham Baneſaar, og ſtrax
ſorang Egil: igjen baglands tilbage paa ſit eget Skib,

—

ng

208 Knytlinga Saga. ; — C.

og Venderne toge da Flugten. Egil fif ſaaledes en
herlig Seierſog betydeligt Bytte. Han var faa trat,
at han naſten faldt i Befvimelfe, og da han fatte fig
op i fit Skib, bad han, at man ſkulde give ham noget
at drikke. Drengen ſvarede: „Her har i Dag været
ſaadan en Stoi paa Skibet, at alle Tonderne ere ſon⸗
derbrudte, og al Driffen er loben ned i Kjolen paa
Skibet.“ „eigefuldt kan jeg vel drikke den,“ ſparede
Egil. „Nei du kan ikke, Herre!“ ſagde Drengen,
athi den ſtorſte Deel deraf er Menneſkeblod. Egil ſtod
da op, og tog Hjelmen af ſit Hoved, og ſenkede den
ned ei Kjolen, og drak tre ſtore Slurke. Derefter drog
Egil, efter at have vundet en herlig Seier / igjen hjem
til Bornholm. Han fattedes nu ikke Midler om Vin⸗
teren til at underholde ſit Mandſkab. Dette ſpurgtes
vidt omkring, og kom for Kong Knud, og mange
beromte meget Egils Manddoms Gjerninger og den
Seier, ſom han havde vundet. Kongen blev taus, da
man fortalte ham om Egils Drik. Af denne Begiven⸗
hed fik Egil ſiden Navnet Blod: Egil. 123

Om Egil.

36. Da Egil havde været en fort Sid hjemme,
drog han til Kong Knud, hos håem han fandt en
- hæderlig Modtagelſe. Kongen ſpurgte Egil om hans
Færd, og han fortalte derom, thi han ſnakkede gjerne
om dette Krigstog, ſom han havde været paa om
Sommeren. Derpaa kaldte Kongen ham til fig i Een-
rum, og ſpurgte ham da, om det var ſandt, at han
havde drukket Menneſkeblod. Egil ſagde, at det var
ikke ganſke uden Grund, men at det ikke havde været

37 Ek Knytlinga Saga. 209

forudbetenkt. „Hoi gik det da faa ilde?“ ſagde Kon⸗
gen. Egil ſvarede: „Der kom en ſaa ſtor Torſt og
Modighed over mig, at jeg ſyntes neppe at kunne
holde den ud, og der var ingen anden Drik for Haan⸗
den.“ Kongen ſagde: „Denne Sag er bleven meget
ubehagelig , og det er et ſtort Brud imod Kriſtendom⸗
men, og Ordet gaaer, at vi pleie at ſtraffe mindre
Forſeelſer; men efterſom vi iovrigt er vel tilfreds med
din Tjeneſte, ſaaledes ſom den har været, da ville vi
ikke denneſinde fælde. ſaa ſtreng en Dom, ſom mange
ville formode; jeg vil give dig det Raad, at du ydmy⸗
ger dig for Gud, og bekjender ſaaſnart ſom mueligt
din Synd for Praſterne, og lader dig ſkrifte; men
med Henſyn til Forſeelſen imod os, da vil vi tilgive
dig det; men ikke ſynes mig dette, at du har drukket
Menneſkeblod, at være mindre; end om du havde
ſpiiſt kogt Menneſkekjod.“ Egil lovede Kongen, at
han ſkulde gjøre efter hans Bud, og, førend han drog
bort, bod han Kongen hjem til fig til Gilde: „Jeg
venter, Herre!“ ſagde han, aat det vil fore Lykken
over mig, at du beſoger min Bolig.“ Kongen lovede
ham at komme ud paa Vinteren. Egil drog derpaa
hjem, og opholdt ſig hjemme paa Bornholm om
Vinteren. LAY 1 35

Om Kongen og Egil.

37. Kong Knud bega ſig om Vaaren paa Rei⸗
ſen til Bornholm. Egil havde der anrettet et preg⸗
tigt Gilde. Kongen: kom med betydelige Mandſkab.
Der var en ſtor Stue, ſom om det var en Kongehal;

210 Knytlinga Saga. : 38 C.

den var ganſke bekladt med Skjolde. Kongen var der
i tre Dage: ved Gildet, og var meget munter. Egil
gav Kongen anſeelige Foreringer ved hans Bortreiſe.
Kongen ſagde da til Egil: «Hvorledes forholder det
ſig nu, Egil! har du opfylde det, ſom jeg mindede
dig om forrige Gang, at du har bekjendt din Forſeelſe
for Praſterne og forſonet dig med Gud?” „Nei jeg
har ikke, Herre!“ ſagde han, adet har jeg glemt.“
Kongen bad ham ikke at tove lenger dermed. Egil
ſagde at det ſkulde ſkee, og de ſtiltes nu med Venſkab.
Egil drog paa Krigstoge om Sommeren, og forhver—
vede ſig megen Rigdom, og kom hjem om e og
drog nu 0 til Kongen.

Om Egil.

38. Da Kong Knud ſpurgte bettes at Egil
atter havde veret paa Krigstoge om Sommeren, tog
Kongen det meget ilde op, thi han havde forbudt fine
Mænd at obe Ran og Uroligheder” Kongen ſendte
Egil Bud, at han ſkulde komme til ham. Egil drog
da til Kong Knud, og Köngen tog vel imod ham. Han
og Egil talte nu ſammen; Kongen ſpurgte Egil, om
han havde herjet om Sommeren. Egil tilſtod det.
„Det er et flet Forehavende af dig,” ſvarede Kongen,
cat du gjør. dig til Viking, paa Hedningernes Viis,
det vil jeg forbyde dig. Man har ogſaa ſagt mig, at
du har ſaa ſtor en Trop om dig ſom en Konge, og
forer dig i alt op, ſom Konger pleie, og foroder der⸗
ved neſten alle dine Penge, og fager da, naar du ſelv
fattes, til andres; der komme mange til os, ſom
befvære ſig derover. Jeg vil,” vedblev Kongen, gat.

38 C. Knytlinga Saga. 211

du ſkal formindſke din Trop, og ikke give dig Udfeende
af mere, end din Slægt er til; jeg vil, at du ſkal
holde Maade kalt, hvis du vil tjene mig; men hvorledes
gaaer det nu, Egil!” ſpurgte Kongen, «i Henſeende til
det, hvorom jeg nogle Gange har mindet dig, ſom du maa
vedkjendes, har du nu gjort Bod derfor?” Egil ſva⸗
rede da meget vredt: „Det venter jeg, Herre!“ ſagde
han, aſtjont J minder mig ofte om denne Sag, at
jeg kommer dog til, ſelv at ſorge meſt for det, ſom
vedkommer mig.“ Da ſvarede Kongen: „Nu venter
jeg, at det vil gage i Opfyldelſe, hvad jeg ſagde dig
den forſte Gang vi kom ſammen, at du ikke i alle Hen⸗
ſeender vilde have Lykken med dig, og da du nu ſaa
meget forſommer dit eget Velfærd, ſaa vil jeg paa
ingen Maade have dig laenger i min Tjeneſte, og du
ſkal ikke pasſe min Eiendom herefter.“ Egil ſvarede:
J maa raade for, Herre! om J vil lade mig pasſe
eders Gaarde eller ikke, men det vil tykkes eder under⸗
ligt,“ foiede han til, om jeg fører ikke mindre Pragt,
ſkjont jeg kun har mine egne Eiendomme; jeg ſkal viſt
ikke node eder min Tjeneſte paa.” Hertil ſvarede Kon—
gen: „Ei tor du, Egil! at fore ſaa ſtore Ord,“ ſagde
han, «boiet har jeg Nakken paa federe Kroppe, end
du er; jeg tenker, at det vil gaae dig værre end mig
ved at vort Venſkab brydes. Nu er det min Anelſe,“
tilfsiede Kongen, vat der vil handes dig noget, ſom
er endnu verre end de Ting, ſom hidtil ere! blevne
bekjendte om din Adferd.“ Derefter (iltes Kongen
og Egil uden Venſkab. Kongen ſatte da en anden
Mand over Eiendommen paa Bornholm. Egil forrin-
el Kg O2 |

212 Kuytlinga Saga. 3940 C.

gede ikke fir Folkehold, ſuarere ſlog han i alt mere
ſtort paa, og havde nogle flere Mænd. Han opholde
ma nu er paa ſin Gaard. 90 |

Et Skib Bliver For fås SÅ

39. 3 den Tid herſkede Olaf Haraldſon Kore
over Norge. Han var gift med Ingerid, en Datter
af Kong Svend, og Soſter til Kong Knud. Imellem
disſe Svogre var der kjert Venſtab. Det ſkete en
Sommer, at et ſtort Skib med en koſtbar Ladning,
ſom tilhørte nogle Kjobmend 72 ſeilede fra Norge ned
til Danmark og oſter igjennem Breſund og dernaſt
oſter pan til Bornholm. <- Siden, blev dette Skib borte,
ſaa at intet ſpurgtes til det, og intet fandtes af Ski⸗
bet, og der vare mange Formodninger om, "hvor det
var blevet af. Den norſke Konge ſendte Bud til ſin
Svoger, den danſke Konge, at han ſkulde lade ſoge
efter dette. Skib, hvor det kunde være blevet af; og
det lovede han. i

Egils Dod.

40. Kong Knud foer engang med nogle Skibe
til Bornholm. Paa denne Reiſe fulgte ham hans
Broder Benedikt og tvende Brødre, af hvilke den ene
hed Svend, den anden Aſtraad, de vare danſke Mænd,
mægtige og af flor Slægt, og bleve kaldte efter. deres
Moder Thorgunnas Sonner. Deres Moder Thorgunna
var en Datter af Vagn Aageſon; disſe Brodre ſtode
ſig vel hos Kong Knud. Kong Knud ſeilede nu til
Bornholm med ſin Flaade, og det var hans fornemſte
Wrende derover, at gjøre Forſog paa at fane nogen

Nå 40 . 5 Knytlinga Saga. 213

Oplysning om det norſke Skib, ſom var blevet borte,
thi Kong Knud var meget bekymret derover, og vilde
gjerne vide, hvor det var blevet af. Da de nu vare
komne ner Bornholm, ſeilede de forbi nogle Ber.
Kongen bod, at man ſkulde lægge dertil, og faa bless
gjort. Derpaa gik dei Land. Kong Knud gik langs
Strandbreden, paa hyilken der lage mange ſtore
"Stene. Kongen betragtede Stenene, og ſaae at de
are ganſke rode. Kongen ſpurgte da ſine Mand,
"hvorledes det kunde være. De ſvarede: „J maa bedſt
kunne ſkjonne det, Herre!“ Da ſagde Kongen: „Det
ſkulde jeg troe, at her maa en Tid have været en meget
ſtor Brand; kan hendes at det nu viſer fig, hvad jeg
længe har haft Anelſe om, og ſom angaaer mig og
Egil; det er nu ikke at fordolge,“ ſagde Kongen, gat
jeg troer, at dette er ſteet ved Menneſtevark, men ſnart
vil det viſe fig; nu ville vi ikke opholde os her længer
denneſinde.“ Kongen drog nu videre, og tog Herberge
fort fra Blod⸗Egils Gaard. Egil havde en ſtor
Mængde Folk om fig, og man undredes meget over,
at han holde faa betydelige Mandſkab, da man ikke
merkede at han hadde tilſtrakkelige Indtægter dertil,
thi Egil havde da ophørt med at drage paa Krigstoge.
Folk talte meget for Kongen om Egils og hans Mænds |
Forhold og Sæder, og man kunde merke paa Kongen,
at han ſyntes lidt derom: Samme Aften fod Kong
Knud ſkikke Folk til Egil under Anforſel af Benedikt og
Brodrene Svend og Aſtraad, de vare i alt hundrede
Mand. De droge, indtil de om Natten kom til Egils
Gaard. Egil og hans Folk pleiede at ſidde og drikke til
Midnat; og da Benedikt med ſine Folk kom til Gaarden,

214 i Knytlinga Saga. eg 40 C.

gik de til Orikkeſtuen; Egil og hans Mænd fade den
Gang endnu og drak. Benedikt fod da ſlaae en Kreds
om Stuen; men da Egil og hans Mand bleve vaer,
at der var Ufred for Haanden, grebe de til deres Vaa⸗
ben, og agtede at forſvare ſig. Benedikt ſagde, at
det vilde være det bedſte Vilkaar for dem, at overgive
ſig, og da Egil merkede, at de havde en heel Her,
gik han ud og: overgav fig til dem. Han blev da tagen
fangen, og Benedikt drog med ham til Köngen; men
Brødrene Svend og Aſtraad bleve tilbage med deres
Mænd, og ſkulde pasſe paa, at ingen af Egils Folk
undkom. Da Egil nu kom til Kongen; ſagde denne
til ham: „Der er nu forloben en lang Tid fra vor for⸗
rige Sammenkomſt, Egil! nu onſker jeg, at denne
bliver den ſidſte.“ Egil ſvarede: „Det maa nu ſtaae i
eders Magt, Herre! men det venter jeg,“ vedblev
han, dat ingen vil holde dig for en bedre Høvding eller
ſtorre Konge, om du end lader uſkyldige Folk dræbe.”
Hertil ſvarede Kong Knud meget ſagtmodig: „Jeg
kommer nu til, Egil! at bere Anſvar for mine Gjer⸗
ninger; hvis jeg dræber uſkyldige Mænd, da kommer
jeg til at ſvare for Gud derfor; men dog er det nu,
Egil! kommet ſaa vidt med dig, at det ikke langer
nytter dig at viſe Stridighed og Trods; vi have nu
taget dig ſaaledes til Fange, og nu kommer du til at
ſige reent ud, hvad der er ſkeet, om det end ikke, ſom
det aner mig, er ſmukke Ting; vi ville nu med Jver
ſoge at komme efter Sandheden; du ſkal nu bekjende
os om det Skibsmandſkab, ſom vi troe at du og dine
Mænd have myrdet, og bemagtiget dig deres Gods;
dette har nu alt for lange været holdt ſtjult; vi have

40 C. | Kuytlinga Saga. 215

ogſaa været paa det Sted,” tilføjede Kongen, «hvor
vi troe at denne Misgjerning er udovet.“ Egil ſaae
da, at der var ikke andet for end at bekjende, ligeſom
det var og havde gaaet; thi han vidſte, at der vare
faa mange af hans Mænd medvidende deri, at nogle >
af dem neppe vilde holde fig faufe, naar man trængte
haardt ind paa dem. Egil ſvarede da: „Den Gang
dette Skib, hvorom J nu ſporge, lage under den
ſamme H, Hvor J nu have været, da udſpeidede vi
deres Ferd. Der ere Lavvande udenfor, men det vidſte
Nordmandene ikke, thi de vare ikke bekjendte der, og
Vandet faldt om Natten ved Ebben bort fra deres Skib.
Da droge vi til i Dagningen, vedblev Egil; og vi
taltes da kun lidet ved; vi toge alle Folkene, ſom vare
paa Skibet, og bandt dem, og tøvede alt Godſet;
derpaa traf vi Skibet op paa Stenene og ſtak Ild i
det, og brændte det altſammen op, bande Skib og
Folk, ſaa at der ikke kunde ſees noget Merke deraf,
uden det abene, at Stenene bleve rode!“ Da Egil
havde bekjendt dette; ſagde Kong Knud: „det er da,
ſom jeg anede, at du er en Misdader, ſom har gjort
dig fortjent til Doden; feer nu, gode Hovdiuger!“ ved⸗
"blev han, hvorledes vi ſkulle ſtraffe ſaadant Nidings—
verk.“ Der vare mange af Egils Frender tilſtede,
ſom vare meget anſeete Mend, og de tilbode at ville
give Boder for Egil; men Kongen ſvarede: „Ei ſkal
det ſporges, at jeg ſaaledes forhaaner min Gud, at
jeg for Gunſt eller Gave ſkulde dømme faa uretferdig.
Fortjener det ikke Dodsſtraf, om han kun havde myr⸗
det eet eneſte Menneſke, og nu har han myrdet mange,
og ſiden levet af det ſtjaalne Gods““ Det var nu

k .

216 Krnytlinga Saga. 1 41 C.

baade faa; at det ſyntes ondt at modſige, og heller ikke
forde nogen tale imod Kongen, faa Udfaldet blev, at
man ledte Egil til Skoven, reiſte en Galge, og hængte.
ham der op. Derefter drog Kongen til den Gaard,
ſom Egil havde eiet, og lod der Egils Mand ſtraffe,
nogle fod han dræbe, andre lod han lemleſte, og
andre fordrev han bort fra Landet, men ingen af dem,
ſom havde haft nogen Deel i dette Anſlag, lod han
uſtraffet, og han odelagde ſaaledes denne Roverbande.
Denne Daad ſkaffede Kongen mange Uvenner, thi Egil
havde baade mange og ſtore Frander. Derefter
begyndte: Hovdingerne at blive uenige med Kongen;
og at fætte fig meget imod ham, og ligeſaa gjorde ders
næft ogſaa Almuen; da de ſyntes, at han var for
ſtreng og ſtraffede for haardt, men de vare forud
vante til Selvraadighed.

Om Kong Olaf og Kong Knud.

41. Kong Knud af Danmark og Kong Olaf af
Norge aftalte en Sommer et Mode imellem ſig. De
"mødtes i Elven", og toge med Glede imod hinanden,
og talte nu ſammen. Paa et Mode talte Kong Knud
ſaaledes til den norſke Konge Olaf: „Jeg har tenkt
pan, Svoger Olaf!“ ſagde han, ahvis det ikke ſynes
eder et uklogt Foretagende, at gjøre en Leding ud af
Landet, og mindes det Rige, ſom vi Frender tykkes at
have meget Krav paa, det er nemlig Riget i England;
der have vore Frender haft megen Magt, ſom det er
eder bekjendt, hvorlunde Knud den Magtige, vor

*) d. e. Gotelven.

9 É ee Å ig i y
41 4. Knytlinga Saga. 217

Frende, bemægtigede fig hele England, og herſkede
over dette Rige ligetil ſin Dodsdag, og hans Sonner
Hefter ham. Nu ville vi, min Svoger Olaf! ſoge der⸗
til om eders Hjælp, og vi ville gjøre eder det Forſlag,
at J ſkal være Anfører paa dette Tog; efterſom J
har en ſtor Sag at hævne paa Englands Beboere, og
da ville vi yde eder Biſtand af vort Rige; eller ogſaa
jeg vil blive Anforer paa Toget paa begges Vegne,
. ffjønt jeg ev mindre ſkikket dertil, og faae Biſtand og
Hjalpetropper dertil af eder.“ Hertil føarede Kong
Olaf: „Denne Sag, ſom J nu har talt en Tid om
for mig, Kong Knud! ſynes os meget klogt anlagt;
man har ſtore Prøver paa, at J Frander have haft
Lykken med eder, og der vundet for Berommelſe; det
ganſte modſatte er Tilfældet med vore Frender, thi vi
have der lidt faa ſtort ' et Tab, at vi aldrig faae det
oprettet. Nu maae vi betanke og kunne ſkjonne det,
at da min Fader Kong Harald drog bort fra Landet,
da ſagde Folk, at aldrig havde en taprere Her været
udruſtet fra Norge til noget Tog; da vare alle Ting,
ſom anvendtes dertil, bedre, end det nu er mueligt at
tilveiebringe dem i Landet; nu kan man ikke faae ſaa⸗
danne Mænd, ſom han havde med fig, og det kan man
endnu meget mere ſige om Hovdingen, naar man fætter
mig i Sammenligning med Kong Harald, ſom da var
Anforer for Toget. Og da nu hint Tog gik faa uhel⸗
dig af, faa vove vi ikke fan meget at friſte Lykken, at
vi ville troe at kunne bemægtige os Riget i England.
Men efterſom J, Kong Knud! ved dette ſoger ikke
mindre, hvad der er mig fornødent, end hvad J felv
onſker, da vil jeg give eder til dette Tog treſindstyve

218 Knytlinga Saga. | 1

ſtore Skibe, og udvælge til ſammes Beſatning alle de
tapreſte Mænd af mine Huustropper, og i ingen Hen⸗
ſeende ſkulle Skibe og Folk med mindre Omhu udru⸗ ås
ſtes, end om jeg ſelb var Anforer.“ Kong Knud ſva⸗
rede: „Dette er kongelig talt og budet, ſom man kunde
vente, og dette Vilkaar ville vi modtage, og raade
faa Gud for ÜUdfaldet!“ De talte meget om Forholdet
mellem Norge og Danmark, og hele deres Samtale for⸗
tes med Venſkab. Beſlutningen blev altſaa, at Kong
Knud vilde gjore et Tog til England, og der vare fors
ſtjellige Meninger om, hvad Udfald dette Tog vilde
faae. Derefter ſkiltes Kongerne med Venſkab, og
gave hinanden. Foræringer; Olaf drog op til Norge,
men Kong Knud ned til Danmark.

Om Kong Knud.
42. Kong Knud lod gade Udbud over hele fit
Rige, og beſtemte, hvor mange Folk og Skibe, der
ſkulde udredes af hvert Herred, og bod, at det ſkulde
være en almindelig Leding med Mandſkab og Skibe.
Der var da ſtor Udruſtning i Danmark om Vinteren.
Erik Jarl beredte ſig til dette Tog med Kong Knud,
og ligeſaa gjorde andre Stormend. Tidlig om Vaa⸗
ren lod Kong Knud Haren ſamle, og hele Flaaden
ftævne ſammen til Limfjorden. Til ſamme Tid kom
Nordmendenes Flaade, ſom Kong Olaf havde lovet
Kong Knud; den var beſat med ſtridbare Folk, ſom i
alt vare vel udruſtede. Den danſke Her blev nu truk⸗
ken ſammen, og den udgjorde en utallig Mængde.
Kong Knud var da endnu ikke kommen, men dog ſendte
han Bud til dem, og lod Ledingsfolket vente efter ham,

—

'

25 42 . Kunytlinga Saga. 219

i 89 ; FN

og ſagde at de ikke ſkulde behøve at vente lenge. Saa⸗
ledes forlob ſyv Dage, og da Kongen endnu ikke kom,
bleve de Danſke ilde tilfredſe med hans Udeblivelſe.

Denne var imidlertid foranlediget af, at der vare

komne nogle til ham, ſom havde berettet ham, at
Venderne havde en Flaade i Seen, og agtede at hærje
paa Danmark om Sommeren, for at hævne den Ufred,
ſom Blod⸗Egil havde tilfsiet dem. Kong Knud ſendte
Mænd til. Venderne med Forſlag om Forlig, og bad
dem ikke at herje paa Danmark; han lod ſige, at de
ikke vilde være i Stand til at ſtride imod ham, men at
der dog derved vilde tilfoeies mange Meen og Foruret⸗
telſe: „Derfor onſker jeg,“ lod han tilfsie, cat vi
ſkulle ſlutte Forlig og Fred imellem Landene, faa at
ingen af os herjer paa de andres Land.“ De Udſendte
droge nu til Venderne, men Kongen ſagde, at han
vilde vente paa dem i ſyv Dage, thi han vilde ikke
drage bort fra Landet, om denne Ufred ikke afværges
des. Denne Uge forløb nu, og hans Udſendinge kom
ikke tilbage. De Danffe ſyntes nu, at det var længe
de maatte vente efter deres Konge, da de laae ſamlede,
og de fandt det til megen Skade, at de ſkulde ligge
der paa eet og ſamme Sted til ingen Nytte. Hoodin—
gerne holdt lange Samtaler derom, og de bleve da
enige i at ville ſkikke Mænd til Kongen; og bade Kone
gens Broder Olaf om at paatage fig denne Reiſe. Han
var uvillig til at drage, og ſagde at han troede, at
Kongen vilde ſelv raade for fin Reiſe: "hvad end J
Danſke knurre over,“ tilfoiede han, „jeg troer, at
han kun gjor lidet for mine Ord; Kongen folger ikke
gjerne; Hvad man ſiger til ham, men er meget egen⸗

220 Knytlinga Saga. 42 C.

raadig, men J Danſke ofte ikke ſtandhaftige, og kun
maadelig troe“ Men ſkjent Olaf ſagde ſligt, lod han
ſig dog ved ſine Venners Bon overtale til at love at
ville reiſe, og han drog da med nogle Mend til Kon⸗
gen. Men ſaaſnart Kong Knud ſaae fin Broder Olaf,
ſagde han til fine Mænd: „Griber Olaf, og fætter
Fjcder pan hans Fødder, og vogter ham, ſaa at han
ikke kan komme bort, thi jeg vil ikke høre noget Ord
af hal.” Dette ſyntes mange underligt, hvorfor
Konger lod det gjøre; men faa ſtor en Skrak havde
man for Kongens Ord, af ingen forde handle imod
hans Bud. Den følgende Dag fatte Kong Knud
Mand til at fore Olaf veſter til Flæmingeland til ſin
Soigerfader Hertug Baldevin. Kong Knud bod dem
ſige ſaaledes til Baldevin, at han ſkulde holde Olaf i
Bevogtning og Fengſel, og aldrig lade ham ſlippe ud
af det Jern; hvori han var fat, med mindre han ſelb
ſendte- ham Bud. Mange ſagde: „Det ſynes os,
Herre Könning! at det er en ſtreng Dom, hvormed
J dømmer denne Mand, thi vi fee ikke, at han har
tydelig gjort fig fyldig til at blive fat i et ſaadant
Fengſel.“ Kongen ſagde: „Ei vil jeg fremføre Be⸗
ſkyldning imod Olaf for Folket, men vide maa den
almægtige Gud, om der ere Grunde dertil. Det kan
ogſaa være,” ſagde han, cat J vide noiere end jeg,
had Mand han er; men det er min Formodning,“
vedblev han, gat det ikke vil vare længe, inden Olaf
ſelb vil afgive Vidnesbyrd om, hvad Mand han er.“
Mandene droge nu med Olaf veſter over til Flaminge⸗
land, ſom Kongen havde budet dem, og kom til Her—
tug Baldevin, bragte ham Kong Knuds Ordſending

48 C. Knytlinga Saga. ) 221

og Jertegn med Henſyn til Olafs Modtagelſe. Her—
tugen gjorde, ſoͤm Kongen bod, han fatte Olaf i et

hoit Taarn, og Mand til at holde Vagt ved ham; det
var en ſtreng Bevogtning, og der fad Olaf en Tid.

Om Knuds Har.

43. Nu er at berette om de Mænd, ſom havde
fulgt Olaf Svendſon til Kong Knud; de bleve meget
beſtyrtſede, da de fane, hvad Medfart Olaf fik; de
ſkyndte ſig derfor at lobe bort, og kom tilbage til Le—⸗
dingsheren, og fortalte Folket, hvad der var ſkeet;
ſagde ogſaa tillige, at Kong Knud aldrig vilde komme
der: Nu har hau vii,” ſagde de, chvad Mand han
er; han har nu bedrevet en uhørt Gjerning, hois Lige,
desbedre! ſjelden er bedreven; han tog nu ſin Broder,
ſom var uſkyldig og vel ſtikket til Hovding, og ſatte
ham i Jern; vi troe at han har ladet fig bevege dertil
af Frygt for, at Hoodingerne ſfulle heller ville have
Olaf til Konge end ham, og derved vilde ogſaa Dans
marks Rige ſtaae fig bedre, og Folk. vilde ikke være
udfattefor ſaadan Overlaſt.“ Denne Beretning gjorde
ſterkt Indtryk paa mange, og Hoodingerne holdt
Thing og talte om denne Kongens Handlemaade, og
enhver yttrede da fine Tanker herom. Der vare da
nogle Hobdinger, ſom ſagde ligeud, at Danmarks
Rige aldrig vilde trives, faa længe Knud var Konge,
men der vare dog mange flere, ſom ikke yttrede aabens
bart Fjendſkab imod Kongen, ſaa at Almuen kunde
legge Marke dertil, ſtjont de dog vare af ſamme Me⸗
ning ſom hine. Der var da en ſtor Raadſlagning i
Haren, had man fulde gjere. Nogle Hobodinger

222 Knytlinga Saga. 43 C.

ſagde, at de burde have Ledingen, og give Folkene
Hjemlob. Bondehoben ſprang op med een Stemme;
og onſkede, at den maatte aldrig trives, ſom vilde
ligge der langer; mange ſagde ogſaa, at de kun nod⸗
tvungne vare komne til denne Leding. Nordmændene
bade dem tove, og vere taalmodige, og ikke gjore
Kongens Bud forgjeves, og ſagde at han vilde ſnart
komme. De Danſke raabte derimod, og ſagde at
Nordmendene kunde ligge i dette Sultehul, ſaa lenge
ſom de vilde. Derefter oploſtes Ledingen, og alle de
Danſfke ſeilede bort, og hver drog til fit Hjem, og den
holdt fig for heldigſt, ſom forſt naaede Hjemmet: 5 Men
ſsgaſnart Ledingsheren var oploſt, kom Kong Knud ti .
Limfjorden. Den norſke Flaade lage der da, og Nord ⸗
mændene droge ſtrax til Kongen, og modtoge ham ſer⸗
deles vel. Kongen var da meget vred paa de Danſke,
fordi de havde oploſt Ledingsheren, og ſagde: Nu
have de Danſke atter viiſt deres Troſkab, naar vi faa
faae dem dette betalt.” Kongen var overmaade ops
bragt, men ſtillede vel ſine Ord, ſom han ſtedſe pleiede,
om der end indtraf noget, ſom mishagede ham færdes
les meget. Nordmandene tilbode Kongen, at de vilde
folge ham, og drage; hvorhen han onſtede det. Kongen
ſagde, at de forte ſig vel og mandig op, og hapde vel
opfyldt deres Herres og Hovdings Bud. Men Kon⸗
gen bad dem drage hjem til Norge igjen, og takkede
dem meget for at de vare komne der: „Men vi Danſke /
tilfsiede han, «komme nu til at lege noget med hinan⸗
den.“ Dernaſt ſeilede Nordmendene hjem til Norge.
Kong Knud drog da til Sjalland, og han hadde da
meget Mandſkab med fig. Da kom de Mænd, ſom

*

4 C. Knytlinga Saga. 223

" han havde ſendt til Vindland, til ham, og berettede
ham den Tidende, at Venderne toge med Takke imod
Kong Knuds Tilbud, at holde Forlig og Fred med
Kongen; og Grunden til at de havde ladet en Flaade
lobe ud var den, at de frygtede et Angreb af ham, da
de havde ſpurgt, at der i Danmark var udbuden Leding.
De ſendte nu Kongen Tilbud om Venſkab og derhos
anſeelige Foræringer. Kong Knud holdt det for en
ſerdeles god Tidende. f

Om Kong Knud.

44. Derefter drog Kong Knud ſonder til Fyen,
holdt der Thing med Bonderne, og gjorde dem ſtore
Bebreidelſer for den Beſkemmelſe, ſom han paaſtod at
de havde gjort ham. Derfor ſkulde de, ſagde han,
Blive haardt ſtraffede. Erik Jarl forte Bondernes Sag
for Kongen, og ſagde at Aarſagen til Bondernes
Handlemaade ikke faa meget havde været ond Willie
imod Kongen: „Det er, ſom eder er bekjendt, Herre!“
ſagde han, gat Almuen [yder det, ſom den ſidſt horer,
og holder det for det klogeſte Raad, ſom nyligſt er fat⸗
tet; nu havde man foreſnakket den, at Jaldrig vilde.
komme til den Her, ſom var trukken ſammen der.“
Jarlen talte vidtløftig herom, og forte Sagen vel og
mandig paa Bondernes Vegne. Kongen var meget
vred, og det var ikke let at fane et Ord indfort hos
ham; han ſagde at Bønderne ſkulde opnade Forlig af
ham, men han vilde dog ene raade dem imellem. Da
overgave Bønderne Kongen Selvdom; Kongen paa⸗
lagde da dem, ſom han havde ſtorſt Beſkyldning imod,

ſtore Boder, og mange miſtede derved betydelige Pen:

224 Knytlinga Saga. 45 C.

geſumme. Folk ſontes at det var en ſtor Overlaſt,

men holdt: det dog for bedſt, faa vidt ſom Sagen nu

var kommen, at lade Kongen ene raade dem imellem.
Men Kong Knud ſkaanede dem ikke, thi han lod denne
Dom overgaae enhver, ſom han troede ſkyldig, hvad
enten han var hoi eller lav. Hoodingerne holdt dette
for en altfor ſtor Undertrykkelſe, og vare meget ilde
tilfredſe dermed, men dog driſtede ingen ſig til at tale
imod Kong Knud.

Om Kong K Knud.

45. Kong Knud drog derpaa ſonder til Jylland,
og der kom meget Folk til ham. Kongen haode da
meget mere Mandſkab, end han pleiede, og lod aurette
Gilder for ſig, hvor han vilde opholde ſig, og lod
Bønderne have alle Bekoſtningerne derved. J hoert
Herred holdt han Thing med Bonderne, androg denne
ſamme Sag, og ſigtede Bonderne for at have beſkem⸗
met ham ved at nægte ham den fyldige Horighed.
Kongen talte lange og vel og haardt imod Bønderne, ,
og der fandtes meget i hans Tale, ſom indeholdt Be⸗
ſkyldning imod dem. Bonderne ſparede for ſig, og
paaſtode ſig fri for al Brode, men paa den anden Side
fane de, at de ikke vilde kunne ſtride imod Kongen, da
"han havde betydeligt Mandſkab, og havde budet mange
Stormend til fig. Med Knud vare den Gang hans
Brødre Erik Jarl og Benedikt, og Thorgunnas Søns
ner Svend og Aſtraad. Der vare ogſaa med Kongen
to Brødre; af hvilke den ene hed Palmar, den anden 5
Blakmar, ſom "vare Foſtbrodre til Dronning Edla,
med hvem Kong Knud var gift; de vare ſtore og ſterke

| 46 C. Knytlinga Saga. .

Mænd, og bare hoit 3 hos Kongen; ſaaledes
vare der mange meget anſeete Mænd hosſongen.

Om Thord Skore.

46. Der var en Mand, ved Nabn Thord Store,
og en anden, ſom hed Tolar Verpil; de vare Kong
Knuds Sysſelmend veſter paa Vendilſkage i Hjar⸗
rande Sysſel; det er en Landtunge, ſom gaaer ud
veſter af Jylland. Dette Landſkab er fattigt imod
andre Landſkaber i Danmark. Derfra vare As bjorn
Jarl og Eyvind Bifra, og de Steder, hvor de vare
fodte, kaldes ſiden Asbjornsboder og Eyvindsboder.
Thord og Tolar ſpurgte, at Kong Knud var i Jylland,
og tillige at han, hvor han. kom frem, holdt Ting og
Moder med Bonderne, og paalagde dem ſtore Boder.
De ſpurgte ogſaa, at Kongen tiltenkte Vendelboerne
ſamme Vilkaar ſom de gorige , og da Thord ſik det at
vide, ſtavnede han Bønderne ſammen til et Thing, og ind⸗
bod did fornemmelig alle dem af fine Mend, ſom havde

nogen Stemme og Anſeelſe, og da Thinget blev fat,

var der kommen en betydelig Forſamling. Da ſtod
Thord Skore op, og talte ſaaledes: «J maae have
ſpurgt om denne Konge, hoorledes han drager igjens
nem Landet med Ran og Plyndring; han har ogſaa
ſamlet til fig en ſtor Hob ſammenlobet Pak, ſom tilfgie
mange Overlaſt; men det er dog at vente, at det vil
blive værft; for ham ſelv, thi han har naſten ingen
dygtig Mand med ſig, og det er at vente, at ikkun
faa af ſaadanne, ſom dille have Anſeelſe for at være
raſte Mænd, ville give ſig til at tjene ham, thi han er
D. S. Ange 8393: P

2 Kuptlenge Sehn. e |

trolos og gierig / ſaa at han ikke kan holde Maade;
og derfor kaß man ſnarere med Grund kalde ham en
Viking end en Konge. Han har nu dræbt nogle Hov⸗
dinger, og gjort dem til Ubodemend, faa at Fren⸗
derne ingen Boder ſkulde modtage, andre har han bort⸗
jaget af Landet for ingen Forſeelſer, men alle har han
underkuet i Traldom. Denne Ufrihed og Undertryk⸗
kelſe vil aldrig hæves, ſaa lenge han lever, og det er
ſkrekkeligt, at Folk frulle taale af ham enhver Udaad,
ſom han vil udove. Nu vil jeg bekjendtgjore min Be⸗
ſlutning desangaaende, at jeg vil ikke taale hans Over—
laſt over mig; jeg ſeer, at et fan fattigt Folk, ſom er
her i vor Egn, ikke vil kunne udholde ſaadanne Ud⸗
ſuelſer af ham, ſom andre nu have maattet udſtaae.
Nu er det, ſom J vide, meget vanſkeligt at komme
hid formedelſt Sber og Moradſer, og hvis eder ſynes
ſoͤm mig, da ville vi ikke vente her hjemme paa denne
Forurettelſe. Nu beder jeg „at J fige eders Mening
herom, og om J ville være enige i den Beſlutning,
ſom jeg vil tage, eller J ville fatte et andet Raad.“

De ſagde at de vilde lade ham bære Omſorg for denne
vanſketige Sag, og tilfsiede: „Vi have lenge prøvet;
at din Forſorg har kommet os vel til Nytte. “ Thord
ſvarede: „Ei vil jeg bære ene om at tage Beflutning i
en ſaa vanſkelig Sag, ſom denne ſynes mig at bære;
men alle ſkulle vi være enige derom, thi jeg bærer For⸗
modning om, ! at Kong Knud vil komme her at hjem⸗
ſoge os, og naar han da taler til eder / faa vil han
fremfere ſin Sag ſaaledes, at J ville holde det for det
ſandeſte, ſom han da kaler thi han er veltalende og
træedſt og en meget underfundig Mand; han vil blive

46 C. Knytlinga Sagg. 227

eder ſnu, og J ville komme til fort, hois J hører paa
noget af det, ſom han taler. Nu forlanger jeg, at J
borge mig for eders Troſkab paa den Maade; at enhver
Mand, ſom er noget eiende, ſkal overgive mig alle
ſine red Penge, og dem ſtal jeg da forvare, indtil der
bliver noget Endeligt paa denne Sag; og hvis. J ere
troe imod mig, og holde dette, ſom vi nu have talt,
da ſkulle J igjen faae eders: Penge tilbage; men hvis
J ſoigte mig i Troſkaben, da er min Skjabne let at
forudſee, og hvis: Kongen fager dette Forehavende at
vide, da ville J blive haardt ſtraffede af ham, om J
end kunne flippe med Livet, og man kunde da ſige, at
der var nogen Grund dertil.“ Tolar Verpil ſvarede:
„Vi kjende Almuens Mening i dette, at ingen her vil
overgive fin Sag i Kongens Hænder,” om han end bli
ver faa opbleſt, at han tenker at fare med Ufred gjen⸗
nem hele dette Land. Det er vort Onſke, at man nu
ſtal fatte noget hurtigt Raad; vi beder at du, Thord!
vil paatage dig at anføre hele denne Trop, thi du er
den viſeſte af os.“ Da ſagde Thord: „Er dette alle
deres Villie og Samtykke, ſom nu ere her komne ſam⸗
men?” Dette tilſtode alle de Tilſtedebarende. „Det
Raad vil jeg da forſt give, ſagde Thord, dat vi holde
Folket ſamlet, ſaa at vi ikke lade nogen, ſom nu er
kommen her, flippe bort, ſnarere ſamle flere til, og
rykke ſiden hen til den Aa, ſom er paa Knuds Vel,
naar han vil drage hid til os; 5 og hois de da pille
begive fig herover til os da ſtulle vi forhindre dem at
gage over Vadeſtedet!“ Derefter blev Thinget oploſt,
og de rykkede nu med hele denne Her ligetil Aaen.

5 Knytlinga Saga, 47 C.
Der ſpurgte de den Tidende, at Kong Knud var ikke
langt derfra paa Gjaſteri paa Savarende inderſt i
Bugten: af Limfjorden. De udſendte da Speidere fra
fig, for at iagttage Kong Knud og hans Mandſkabs
en | N

Om Kong Knud.

47. Kong Knud var, ſom ſagt, paa Gjaſteri

paa Sævarende. Kongen agtede at ſkikke Mænd veſter
over til Vendelboerne, og paalegge dem Boder. Kong
Knud udnævnte til denne Færd Thorgunnas Sonner
Svend og Aſtraad, ſom fik treſindstyve Mand med fig:
De: havde ikke ſpurgt til, at Thord havde ſamlet Folk.
Brodrene droge da, indtil de kom til en ſtor Aa. Paa
den anden Side af Aaen var en for Her, fuldt bevab⸗
net, ſom ſtrax ſtillede fig op i Slagorden paa Aabreden
ved Vadeſtedet, da Brodrene rede til Aaen. Da ſagde
Svend Thorgunneſon: Disſe gaae vel imod os, for
at bringe os Skatten og Boderne; de kunne ogſaa
vide, at vi ikke ere bekjendte her; de have fort ſig
meget bedre op, end mange have formodet; vi ville
derfor lægge et godt Ord ind for dem!“ Aſtraad ſva⸗
rede: „Ei veed jeg, hvad jeg ſkal ſige, mig tykkes at
de ikke ere at lide paa.“ Thord og hans Folk horte,
hvad de ſagde, og da ſvarede Tolar Verpil: „J ſtulle
ikke ſaa hurtig glæde eder, thi jeg venter; at J ſtulle
herfra: faae ſaadanne Boder, ſom J fortjene; det er
ogſaa det ſterſte Under, at J agte at paalægge hele
Folket Trældomsaag; men det er at vente, at det vil
gage ud over eder ſelv, ſkjont Folk ere ſenere til at
byde eder Spidſen, end det burde fig; I ville ſnarere

*

47 C. Knytlinga Saga. 229
andenſteds end her kunne fætte eders Übillighed igjen⸗
nem, og angriber kun, om J tor!“ Da ſvarede Svend
Thorgunneſon: „Disſe fore ſtore Ord i Munden, men
hvad ſynes eder raadeligt, ſkulle vi ikke rpkke frem til
Aaen?“ Aſtraad ſvarede: „Nu gik det, ſom jeg anede,
at de ikke vilde bringe os Boder, ſom Kongen kunde
have Gan af, og det ſynes os ikke raadeligt, at ride
ud i Aaen, da de have en betydelig Har, men nu tor
man ikke fordolge ſig, hvad deres Beſlutning er.“
Soend ſagde igjen: „Ei vil Kongen holde fir Wrende
for vel udføre, hvis vi ikke tales mere ved, og ikke er
det mit Raad, at vi ſkulle flye for ſtore Ord allene;
vi ville beſtemt rykke frem!” og de gjorde da fan, De
andre ſkode ſtrax, og kaſtede Stene paa dem; det gik
derfor langſomt med deres Fremriden, deres Skjolde
ſonderſloges af Stenene, og ſelv bleve de ſaarede af
Skuddene. Da ſagde Aſtraad: (Lad os vende tilbage,
og det "havde været bedre at have gjort det for!“
Svend ſagde, at det aldrig ſkulde ſkee, og ſlog Heſten
med Sporerne. Da tog Aſtraad i Bidſeltommen, og
dreiede Heſten tilbage under ham, og lod ham ikke
raade heri, thi han fade, at det var ikke at tanke paa
at komme frem der. Han var meget ſtark, og Svend
megtede derfor ikke at folge ſin Villie; da vendte ogſaa
alle deres Folgeſvende tilbage. Svend var nu meget
vred, og drog tilbage, indtil han kom til Kong Knud,
og berettede ham Wrendets Udfald. Kongen var da
beredt til at drage bort fra Gildet paa Savarende.
Kongen bleb vred ved denne Tidende. Svend var
meget opbragt, og bad Kongen ſtkikke Bud allevegne
omkring efter Folk, og derpaa drage imod disſe Mænd

230 Knytlinga Saga. 48 C.
f ä g
og ſlaaes med dem, og befrie fig fra ſaadanne Drog: i
Det er det ſterſte Under,“ ſagde han, Lat ſaadanne
Folk, ſom ere agtede for intet, ſkulle vode at gjore Op⸗
ror, og fore Abindſkjold imod eder; vi file gjøre dem
et Afbrak, ſom de ſkulle mindes længe!” Kongen
ſvarede: „Biſter er Svend nu, og ikke ere de ufor⸗
tjente dertil, men dog vil jeg her tage en anden Be⸗

ſlutning, end at ſlages med mine Underſaatter; vi ville

igjen ſkikke vore Mend til dem da vil denne Ufred

ſtandſes, men jeg vil drage nord over til Fyen, ſom
jeg har beſluttet!“ Kongen kaldte da en Hooding,
ſom hed Tole til ſig; han var af ſtor Slegt og en
meget beleven Mand: Til ham ſagde nu Köngen:
„Du ſkal drage til Vendelboerne, og ſiig dem, at de
fſeulle adſplitte deres Flok, og drage hjem til deres Bor
liger, og ſende ſiden nogle til mig, at vi kunne ſlutte
Forlig!“ Efter dette drog Kong Knud nord over til
Fyen, og drog der omkring paa Gjeſteri. N Tole drog
ogſaa fin Vei, og havde men Mandi.

1 Toles Fal.

48. Om Thord Skores og hans Følges 9955
er det at berette, at de ſtevnede den ſamme Vei, ad
hvilken Thorgunnas Sonner undflyede; de bekjendt⸗
gjorde nu for alle, at de agtede ſig med denne Her
imod Kong Knud, og denne Trop foer meget hidſig
frem. Da Folk ſpurgte denne Nyhed, lob enhver,
ſom var kommen eller forud var der, til og alle ſagde,

at de vilde give fig i Fard med dem. Det blev da
ſnart en almindelig Opſtand, og hvor denne Her kom
frem, ſik de, had de vilde. Tole og hans Mænd

—

—

48 C . Knytlinga Saga. 231

ſpurgte dette, og vare juſt komne til en Landsby, da
de fane Haren. Tole gik op.i Byen, thi Folk raadede
dem at fare varlig frem, og ſagde at de troede, at de
Hopdinger, ſom da anførte Haren, kun vilde lade fag
Ting ugjorte. Tole gik op i et Taarn, og nogle
Mænd med ham / for at iagttage Hæren; ſom kom der
forbi, og han vilde ſee ſaa noie ſom mueligt at bemarke,
hvor ſtor denne Her var. Han agtede ogſaa derfra at
fremføre Kongens Andragende. Thord og hans Folk
hadde forud ſpurgt, at Kongen havde ſendt Folk imod

dem, og ligeſaa, hvor de nu vare komne. De droge
da frem til Byen, og ſtandſede Heren. Thord ſpurgte,
om der vare nogle af Kongens Mænd der i Byen. Der
blev ſvaret ham, at de vare der, og ouſkede at tale
med ham. Thord gik da op i Byen med en ſtor Trop
Folk, og did hvor Tole ſtod i Taarnet, og ſpurgte
hvad rende han vilde fremføre. … Cole: talte da ſaa⸗
ledes: Hvorhen agte J eder med denne Har; mange
ere begjerlige efter at vide, hoi J have begyndt dette,
at ſtifte Ufred her indenlands, og du vil ogſaa have
Driſtighed til at ſige, hvad du tenker paa.“ Thord
foarede: Du formoder ret, Tole! at jeg ſtal have
Mod og Manddom til at ſige dig dette, ſkjont du er en
ſtor Ven af Kongen: Vi agte ikke at ſtandſe denne
Ferd, førend vi treffe Kongen, hvis han tør oppebie
os, og hvis det gaaer fan, ſom vi onſke, da vil Kong
Knud ikke undſlippe.“ Da ſoarede Tole: „Dette er så?
en meget uheldig Beſlutning, og vil blive eder til

Ulykke, ſom fortjent er, hois J ville fortſette dette;
gjorer heller, hvad eder anſtaaer, vender eder faa hur⸗

tig mueligt fra dette Uraad! det er aldeles utilborligt,

232 Knytlinga Saga. 48 C.

at fætte fig op imod en faa herlig Konge, ſom vi have.

Lad os heller tjene ham, ſaa godt ſom vi kunne! det er
vor Skyldighed, thi vi have en mægtig og myndig,
trofaſt og retſkaffen, viis og gavmild Konger ſom i
alle Henſeender er bedre begavet end alle andre i dette
Land; det viſer ſig tilfulde om Kongen, at de af hans
Mand ere ſanddruere, ſom tale vel om ham, end de
ſom laſte ham. Nu er det Kongens Bud angagende
alle de Folk, ſom boe i hans Rige, og have begaget
nogen Forbrydelſe imod ham, at han vil tilſtaae dem
Forlig. Han vil, ſom det bor fig, at de ſkulle over⸗
give deres Sag i hans Vold og Miſkundhed; han vil
ogſaa holde Lovene og Landets gamle Ret mod eder
Danſte, men have derimod Lydighed og tro Folge.

Betanker nu, hvad eder anſtaaer, og om J endog nu
have betydeligt Mandſkab, ſaa vil dog Lykken forſage
eder meget imod Kong Knud, thi ſaaledes er det gaaet
dem, ſom have været ſtorre Mænd og mægtigere end
J. Haver da, gode Mænd!” vedblev han, „Gud og
eders eget Vel for Hie og ſtandſer denne Opſtand, og
ſoger Forlig med eders Konge! det vil endnu være
eder let at opnaae, faa ſnart han ſeer, at J ſelb troe
at have gaaet for vidt, thi. han ſkaaner og benaader
enhver ſaa meget mere, ſom han har begaaget ſtorre
Forſeelſe imod ham. Jeg ſtal ogſaa fore eders Sag
faa vel ſom jeg kan, hvis I nu ville gjøre dette for
mine Ord.“ Men da Tole ſluttede ſin Tale, da ſpa⸗
rede Thord Skore: „Denne Mand har talt meget en
Tid, men det meſte uſandt; han er tilvisſe en Logner,
J ſkulle ikke troe haus Ord; Kongen har ſat ham til
at tale ſin Sag, og troer; at Folk ſkulle faſte Lid til

*

5 49 TC. Å 2 Knytlinga Saga. 233

7

ſligt; nu ville vi ikke give nogen Agt paa det, ſom han
fremforer!“ Mange ſagde, at Tole havde talt vel og
billigt „og at det var raadeligſt at føle fig efter hans
Ord, og forlige ſig med Kongen. Thord tog da et

Sppyd af Haanden paa en Mand, ſom ſtod ved Siden

af ham; dette Spyd ſkod han oy i Taarnet, hvor Tole
ſtod, og det traf ham midt paa, ſaa han dode paa
Stedet. Mange holdt det for et ſtort Tab.

Om Thord Skore.

49. Derefter fortſatte Thord med fine Folk To-
get, indtil de kom til Savarende hovor Kong Knud
havde været paa Gjeſteri; det var en ſtor Kongsgaard,
ſom beſtyredes af en kongelig Foged. De drabte Foge⸗
den, og plyndrede alt Godſet. De ſpurgte da, at

Kong Knud var dragen over til Fyen, og havde kun

lidet Mandſkab. De ſendte da Bud til de Høvdinger
og anſeete Bønder, ſom vare nermeſt derved, og fode
dem ſige, hvor vidt det var kommet med dette Foreta⸗
gende, og bade dem mindes de Forurettelſer, ſom
Kong Knud havde tilfsiet dem. Dette ſyntes alle at
være et ſtort Under, at disſe Folk, ſom naſten ikke
forhen vare bemerkede, havde givet fig til at iverk⸗
fætte faa ſtort et Anſlag. Det viſte fig nu, ſom for
blev bemerket, at mange Høvdinger vare meget fjendt⸗
lig ſindede imod Kong Knud, thi de kunde ikke udholde
hans Retferdighed. De fleſte vare da lette at bevæge

til Deeltagelſe i Opſtanden imod ham, og behs—

vede kun liden Opmuntring dertil. Enhver, ſom
ſpurgte denne Tidende, gjorde fig ſtrax færdig, og i
faa Dage var der ſammenkommen en ſaa ſtor Har, at

234. Knytlinga Saga. 5051 C.

den neppe kunde telles. Der vare da ogſaa mange
ſtore Hobdinger i denne Her. Der var kommen As⸗
bjørn; Jarl over de danſke Her, og Eyvind Bifra;
thi der vare forud i Hæren med Thord mange af deres
Frender, Venner og Bekjendtere, ſom vare komne
veſtenfra Vendilſkage. Asbjorn Jarl antog da Anfor⸗
ſelen over denne Her. De rykkede med Haren til
Randers, og forbleve der nogle Dage; og fik der igjen
mere Tillob af Folk. ' !
50. Kong Knud var i Fyen, da han ſpurgte
Toles Drab, og at Bonderne havde ſamlet ſig / og
Hoodingerne ſammentrukket en Her imod ham, og til⸗
lige at de havde en uovervindelig Har, og at det var
deres eneſte Agt, at ſette efter ham. Han ſtævnede
da Folk til ſig der fra Herrederne, og truede med
Strenghed, om de ikke modte, men de ſparede alle
eenſtemmig at de ikke vilde hjælpe nogen af Parterne,
hoerken Kongen eller Bonderne. Kong Knud ſkikkede
ogſaa Bud til ſin Kone Dronning Edla, og bad hende
drage bort fra Landet ſaa ſnart ſom mueligt, til ſin
Fader Hertug Baldevin i Flæmingeland og tage med
fig hendes og Kong Knuds Son Karl, og alt Losore
ſom hun kunde fore, og de Koſtbarheder ſom hun vel
kunde have med ſig paa Reiſen.
5 Om Bonderne. .
31. Om Bønderne og deres Her er nu at be;
rette, at de vare i Randers, og forſtaffede fig der
Skibe til Overfarten over Sundet. Da fod Asbjørn
Jarl holde Thing, og talte for Folket, og ſagde ſaale—
des: A Hvad Beſlutning have. Ji Henſeende til dette )

51 C. Knytlinga Saga. .

Mode, ſom J ville have med Kong Kuud. Stjent
han kun har lidet Mandſkab imod denne ſtore Her,
ſom J have, faa bliver det dog nodvendigt, at fatte

nlaoget andet godt Raad, om det ſtal gaae vel, thi han

har et udvalgt Mandſkab, ſom er ovet i Strid. Kong
Knud vil blive eder træde og liſtig han har faaet Nys
om vor Ferd. Det ſynes mig raadeligſt, at een eller
anden forſtandig Mand af vor Har drager til Kongen
med Forſlag om Fred, og han vil da kunne udforſke
hans Hærs Storrelſe og hans Beſlutning, hvad han
har i Sinde.“ Dette holdt alle for et herligt Raad,
men dog vare de ubvillige til at drage i dette. rende:
Da ſagde Jarlen: „Mon det da ikke er bedſt, at jeg
drager til Kongen i dette Wrende; vi have ofte prøvet
Liſt imod hinanden.“ Derpaa drog Jarlen pda et
Skib over Sundet med nogle Mænd, og den øvrige
Her blev ſiden fort over Sundet under Anforſel af
Eyvind Bifra, og ingen var mere hadefuld paa Kon⸗
gen end han, eller verre i fine Pttringer om ham, eller
ophidſede mere til at dette ſom ſnareſt ſkülde iverkſet⸗
tes. Det var ſaaledes beſtemt, at Jarlen ſkulde
komme tilbage til Haren, naar han havde været hos
Kong Knud, og udforſket hans Hers Sterrelſe og
hans Beſlutuinger. Da Hæren beredte fig til at gane
om Bord fra Randers, ſagde Thord Skore til ſin
Sſctalbroder Tolar Verpil: „Nu ville vi vende tilbage
med vort Mandſkab, thi nu ere her komne ſaa mange
"mægtige Mænd og ſtore Høvdinger, at man nu vil
tykkes kun lidt at behøve vore Raad, men dog have vi
udrettet meget paa vor Færd; thi der er nu det bedſte
Haab om at denne Har ikke vil ſtandſe, førend det er

236 Knytlinga Saga. | 52 C. |

iverkſat, ſom er alle den ſtorſte Nødvendighed og Lykke,
at Kong Knud bliver drebt. Derpaa droge de bort
fra Hæren med deres Mand, og altfor ſtor Tummel
og Raab var der over hele Heren, til at nogen San
give Agt derpaa.

3 SSR Asbjern Jarl.

52. Asbjern Jarl drog til Kong Knud med ſine
Mænds: og da han kom til Kongen, gik han for ham,
og hilſte paa ham. Kongen beſpvarede ikke hans Hilſen.
Jarlen ſagde derpaa: „J maa have ſpurgt den Ti⸗
dende, Herre! at der er begyndt Ufred imod eder;
denne er tiltagen ſaa meget, at mange Stormend ere
indviklede deri; dette ſynes os at vere det ſtorſte Uraad |
og Nidingsverk, ſom disſe Mend agte at udføre; og
ikke kan jeg nagte, Herre! at jeg jo har veret i deres
Her; disſe Folk ere ſaa onde og raſende, at de ville
ikke agte paa, hvad der kan være dem til Gan; og
jeg drog i deres Flok, fordi jeg vilde ſaaledes ſkaffe ;
mig ſikker Underretning om, Hvad de have i Sinde;
men jeg tenkte paa, hvad der anſtaaer mig, og jeg
veed, at det er min Skyldighed, aldrig at ſvigte eder / |
og jeg drog derfor ſtrax til eder, for at underrette eder
om, hvorledes det forholder fig, og yde eder al den
Biſtand, ſom jeg formaaer, hvis J behøve; flere Mænd
Drag nu Omſorg derfor, og tag noget godt og hurtigt
Raad!“ Kongen takkede ham, og ſagde at han forte
fig bedre op i dette, end andre formodede % Men hvad
ſynes eder raadeligſt, Jarl!“ ſagde han, «giv du nu
noget Raad, thi du er en forſtandig Mand, om du er
os fan huld, ſom du ſiger.“ Jarlen ſagde: Ikke kan

52 C. Knytlinga Saga. 2

jeg give eder noget Raad, men jeg er ſkyldig at tale
herom; hvad mig ſynes raadeligſt; J have lidet Mands
ſtab, fkjont vel udruſtet; det ſynes mig derfor raade⸗
ligſt, at J, ſaaledes ſom Sagerne nu ſtaae, ſoge at
undkomme hen, hvor Landets Styrke er ſtorre, og J
vil da ſnart kunne fane mere Mandſkab, rykker ſiden
imod: Bønderne, og lad ſaa de Midinger blive ſlagede
til Bedring!“ Dette Raad ſamtykte Erik Jarl og
mange andre Hovdinger. Da ſparede Kongens Bros
der Benedikt: „Aldrig ville vi tage Flugten for de
Danſke; det er mit forſte Raad, at denne Jarl bliver
greben, ſaa at han ikke kommer bort med Livet, og
viſt er det underligt; Herre! at Itroer Asbjorn Jarls
Ord, og jeg ſeer tydelig, at han er en Logner og For⸗
reder imod ſin Herre.“ Hertil ſvarede Kongen: „Dette
Raad ſkulle vi optage, Benedikt! ikke at flye for vore
Fjenders Mode, raade faa Gud for, hvorledes det vil
lobe af! men du, Asbjorn Jarl! drag du tilbage
ſamme Vei til Bonderne, og ſtig dem faa, at vi ville
forliges! jeg vil byde dem fra min Side, at de ſkulle
i enhver Henſeende nyde deres fulde Ret, ſom de gamle
Love beſtemme her i Danmark; ſaaledes have Landets
forrige Hobdinger gjort; men da jeg troer at have
Grund til at ſtraffe dem, faa vil jeg fælde Dom i den
Sag, og ikke vil jeg tilſtede, at Bonderne maae dømme
i min Sag. Dette ſkal du nu fremſette for Bon⸗
derne; kom ſnart tilbage, hvis de ville afſlaae Freden,
og ver os nu tro, thildet er din Skyldighed, da du er
min Underſaat, og har dit Herredomme af mig; men
Hvis du handler anderledes; da vil Gud ſtraffe dig; og
mange troe dig ilde; kom nu ſnart tilbage til mig, thi

238 Snytlinga * 53 C.

vi ville beute dig her!“ Ja z eerel ſagde han,
hvis" de ikke ville lyde mine Ord, da ſkal jeg ſnart
komme tilbage med alle mine Mend, thi nu behøver.
J Hjælp.“ Derpaa bukkede han for Kongen, og gik
bort til ſine Mend. Det var ſilde paa Dagen, da de
droge bort fra Kongen; det var i Fyen i den Stad,
ſom hedder Odenſe; der var Kong Knud til See med
hele ſit ee om Natten. 3

Om Forraderiet.

53. Asbjorn Jarl drog nu lige til Bønderne.
Hærem var da kommen over Middelfartſund, og kom⸗
men af Skibene. Man ſpurgte da efter, hvor mange
Folk Kongen havde om fig; og hvad Beſlutning han ;
havde taget. Jarlen forklarede dem da, hvad han
havde bemerket, og ſagde at han havde været uvis om,
hvad Udfald hans Sendelſe vilde fane. Jarlen beret—
tede dem, hvor Kongen var, og hvor han vilde være
om Natten, og ſagde at det nu var det bedſte at
beſoge ham, og bad dem nu ikke tove, da han nu ven⸗
føde, at det vilde fane et godt Udfald, his Lykken
vilde foie ſig for dem. Bonderne vare da ogſaa faa
forbittrede, at de vilde ſtrax ile lige mod Kongen. De
kom da nu til den Aa, ſom lober nærme: Staden
Odenſe, hvor Kong Knud var til Gilde; denne Aa
hedder Kalbaa. Bonderne kom der tidlig om Morge⸗
nen, ſtrax ſom Solen var ſtaget op. Asbjorn Jarl
lod da holde Standthing, talte for Folket, og ſagde
ſaa: „Jeg drog til Kong Knud, ſom J vide, og erkyn⸗
digede mig om hans Styrke og Plan; derom er det at
berette, at jeg talte med Kongen, og merkede da af

4 —

58 C. Knytlinga Saga. | 239

hans Ord, at han ikke vilde tilſtaae nogen ſin Ret;
han truede ogſaa Bønderne med den haardeſte Medfart,
ſaafnart det ſtod i hans Magt; og aldrig har han talt
ſtoltere mod eder Danſke end den Gang. Paa den
anden Side maa jeg nu ſige eder, at jeg troer at Kon⸗
gen er beſtemt til Doden; det ſyntes jeg at kunne
merke pad ham, thi han var aldeles raadvild, hyilket
aldrig for har hendet ham, thi han er en klog Mand;
han har ogſaa kun lidet Mandſkab, men dog troer han,
at han vil ene kunne udrette alt. Nu kunde det vel
gage ſaa godt, at der blev ſnart en Ende herpaa, faa
at man kunde merke, om han virkelig er ſig ſelv nok,
da han ikke vil agte nogen Mands Raad; jeg mener,
at det nu er det eneſte for eder, ikke at opſctte Angre⸗
bet paa Kongen; jeg og mine Mand ſkulle forſt angribe
ham, thi det holder jeg for meget nødvendigt; den
fortjener heller ikke at kaldes en Mand, ſom berer
nogen Frygt for denne Gjerning, at dræbe Kong
Knud; og hvor mangeHsodinger ere ikke her nu komne
ſammen, ſom han har tilfsiet ſtore Forurettelſer,
dræbt deres Brænder eller Beſvogrede, berøvet famme
deres Eiendomme, eller tilfeiet dem andre Beſkemmel⸗
ſer; nu vil det kun lidet nytte at opmuntre eder med
Ord, hois Jikke ville mindes ſligt; her li Landet ville
vi aldrig fane vor Frihed igjen, faa lange Kong Knud
er i Lide. Tanker ogſaa paa, hvad Vilkaar der ere
eder tiltenkte, hvis Kongen undſlipper, da han ſyntes
eder geuſom, den Gang J haode gjort ham mindre
imod; det ſiger jeg eder beſtemt, hois Knud faaer igjen
Magt over Danmark, da vil han gruſomt gjengjelde
nogle af dem, ſom nu opockke denne Ufred. Nu

—

240 Aubing Saga. 54 C.

onſkede vi gjerne, ikke at vove derpaa; vi ville habe en
Konge, ſom holder Maade i alle Henſeender, og ikke er os
for ſtormodig / og over ikke faa ſtor Stranghed ſom denne
Konge.“ Da Jarlen hapde ſluttet fin Tale, ſagde Eyvind
Bifra: Vi habe nu en Tid hort paa denne Mands Tale;
han er baade viis og godvillig og Anforer for denne
Har; det er derfor Folk bedſt tjenligt, at folge hans gode
Raad, ſaa vel ſom det nu er truffet ſig , at det Raad
kan blive udført, Folk har nu ogſaa ſaa aabenlyſt
bekjendt ſig ſom Kongens Fjender, at det nu ikke er
raadeligt at ſtole paa hans Miſkundhed; jeg behover
heller ikke at fordolge eder, at jeg agter. ſelb perſonlig
at anfalde Kongen, og ikke tilſtage andre at udfore den
Hadersgjerning, og det er mit Haab, at den Lyokke vil
blive mig til Deel.“ Da Eyvind havpde endt ſin Tale,
ſtod den ene op efter den anden, og talte vidtløftig,
men dog ſtemmede alt med det, ſom Jarlen forſt havde
talt, og de Danſke fattedes ikke ſtore Ord, og alle
havde megen Lyſt til at tage Kong Knud af Dage, og
med denne Beſlutning trængte nu Almuen frem.

Om Kong Knud.

54. Det var nu blevet ſaa langt op paa Hagen,
at det var blevet Mesſetid. Kong Knud gik da til
Kirken, for at høre Mesſen; han ſpurgte nu, hvad
man ſaae til Bonderne. Hans Mænd ſagde, at de
holdt Ting paa den anden Side af Aaen. Kongen
ſagde: „Og ikke kommer Asbjørn Jarl, vor Ven;
han vil berette os det, hvis der ikke ere Üdſigter til
Fred.“ Da ſvarede Benedikt: Han vil aldrig: ſige os
noget Godt; det var et meget uklogt Raad, ſom jeg

-

54 K Knytlinga Saga. 241

den Gang ſtrax ſagde eder, at lade ham drage bort.“
Kongen ſagde, at det ikke var et uklogt Raad, og at han
vilde blive ham tro. Derpaa gik Kongen til Mesſen;
og da Mesſen var ſungen, blev det Kongen berettet, at
Bøndernes Her var kommen over Aaen, og ſtormede
op imod Byen. Da ſagde Kongen: «Hvad Raad fkulle
vi nu tage? Nu tor vi ikke at fordelge os, at Bon⸗
derne ville ſoge os med Ufred, og det er ikke at undres
over, da vi have varet altfor ufredſommelig; det er
nu let at fee, hvad disſe Folk ville” Erik Jarl ſpa⸗
rede: „Det er mit Raad, Herre! at 3 ſtiger til Heſt
og rider bort, thi det vil endnu godt kunne lade ſig
gjøre, om Gud vil, og da er alt reddet, naar J er

det.“ Hertil ſvarede Kongen: «Om jeg nu end frel⸗
fer mit Liv, ſaa ville de dog her anrette faa ſtor en

Odelaggelſe, at jeg ſeent vil faae den oprettet, og det vil

jeg derfor ikke, men meget heller vil jeg ene opofre mig
for os alle, thi jeg veed ſikkert, at, hvis de let fane mig

taget af Dage, da ville de fleſte af mine Mænd faae

Fred.“ Da ſoarede Benedikt: Den Skam ſkal aldrig
gaae os over, at vi ſtulde udſette eder for eders Fjen⸗
ders Anfald, om vi end vidſte os Freden ſikker derved;
nei, i det Sted ſkulle alle danſke Moer ſporge, at vi
kunne bruge Svardene tilborlig i Dag og forſpare vor
Konge, thi tilvisſe vil jeg ikke fee, at J nedhugges
for mine Hine, naar jeg ſtaaer hos; jeg har ogſaa
aldrig hort, at Gud ſynes bedre om modloſe og feige
Menneſker end om modige og raſke Helte; vi ville der⸗
for meget heller mandigen doe med eder, end overleve
eder med Vancre. Gid den aldrig tælles blandt brave

D. S. e 8

W 1

f i
242 Knytlinga Saga. 8 55 C.

Mænd, fom nu frygter: for noget, eller bliver red, og

lad enhver viſe ſig med Tapperhed og Manddom, thi

vi have en god Høvding at folge.“ Alle gave lydelig
tilkjende, at de bifaldt hans Tale, og den ene opmun⸗
trede den anden. Hos Kong Knud vare mange anſeelige
Mænd; blandt hvilke folgende mage regnes ſom de

fornemſte: Erik Jarl og Benedikt, Svend og Aſtraad

Thorgunnas Sonner; der vare ogſaa Palmar og Blak⸗
mar og mange andre brave Helte. De ſtillede fig nu
opti Kirken, og agtede at forſvare Doren. Det var
en ſtor Trakirke, med mange ſtore Glasvinduer paa.

Om Kong Knud.

55. Kong Knud var inderſt i Choret, og kna⸗
lede for Alteret til Bon, og bad med Taarer til Gud
for fig, at det vilde ſkee, ſom var ham bedſt tjenligt.
Og da han reiſte ſig op fra ſin Bon, aftrak han den
Skarlagens Kjortel, han havde været ifort, ſom var
ſmukt bebremmet. Derpaa kaldte han den Preſt, ſom
ſang der, til fig, og ſagde: Du ſkal have denne
Kjortel, Preſt! jeg onſker at du ſkal holde Bon for de
Mænd. ſom falde her i Dag, baade for mine Mænd,
og ikke mindre for dem af Bonderne, ſom falde.“ Der—
paa gik Kongen til Skrifte, og bekjendte alle ſine Syn⸗
der for Præſten, og tilgav fine Fjender den Efterſtre⸗
belſe, ſom de øvede mod ham. Han fatte fig derneſt
ned ved Alteret, og kaſtede en Skarlagens Kappe over

Skuldrene, han var underneden ifort en Silketreie.

Kongen kaldte derneſt paa Svend Thorgunneſon; ders
pan tog han et ſmukt Bælte, ſom han havde om ſig,
og ſom var en ſtor Koſtbarhed, og i ſamme fad en ſmuk

—

. 5
66 C. Knytlinga Saga. 243

Kniv. Da ſagde Kongen til Svend: „Dette Bælte
ſkal du have, Svend! og ikke lade det komme fra dig,
uden du giver det i gode Hender; thi det er vanſteligt

at ſee, om du nu fager flere Gaver af mig.“ Svend
takkede Kongen for Gaben, og ſpandte ſtrax Bæltet
om: fig, og ſagde at det ſkulde befkjerme hans Liv om
Dagen. Kongen bad Gud beſkjerme hans Liv: amen
det tykkes mig rimeligſt, Svend!“ tilfsiede han, dat
du ikke falder i denne Trafning.“ Derpaa tog Kon:
gen Davids Pſalmer, og ſang deraf.

Kong Knuds Mænds Oßpſtilling.
56. Paa ſamme Tid kom Bondeharen til Kir—
ken, og gjorde ſtrax Angreb med Raab og Skrig, og
ſpurgte, «hvor den af Gud forſkudte Knud var; de
bade, at han nu ſkulde lade fig fee, og ikke ſkjule fig,
forat der nu kunde blive en Ende paa det Hele. Da ſva⸗
rede Benedikt: „Ei tor J Bonder at fore ſaa ſtore
Ord, ſtjont J have meget Mandſkab, ei er Seiren
derfor eder vis, thi bedre ſkulle Tolperne, ſom ere
lobne hjemmefra Smorkjernen, tykkes om, at være i
Dag hjemme at terſke Korn, end at ſkifte Hug med
os Kongens Mand.“ Benedikt var ſaaledes kledt, at
han var ifort en rod Skarlagens Kjortel, ovenpaa den
havde han en Brynie og yderſt en Silketroie uden rs
mer; han bar en guldbeſlaaget Hjelm, et røde Skjold,
paa hvilket en Ridder ſtod malet med Guld, og et
ſkjont Sværd i Haanden; og han var den raſkeſte af
alle. Han ſtod midt i Kirkederen, og bad Bønderne
gaae ind i Kirken, hvis de vilde træffe Köngen. Paa den

ene i 22

*

1

244 Knytlinga Saga. 37 C.

ene Side af ham i Doren ſtode hans Broder Erik Jarl
Thorgunnas Sonner, og paa den anden Side ſtode
| bee og Blakmar. | |

Her We Slaget.

57. Derefter trængte Bonderne mod Kirken,
men Kongens Mand forſpvarede fig ſaa mandig, at
det varede lenge om Dagen, inden nogen af disſe
faldt, ſkjont en Mængde af Bønderne bleve fældede,
men andre med friſke Kræfter fornyede igjen Angrebet;
thi der vare overmaade mange. Ved Angrebetebrugte
Bonderne folgende Feldtraab: „Nu lonner jeg dig
Koen, Kong Knud! nu lønner jeg dig Oxen, nu lon⸗
ner jeg dig Heſten.“ Men da de havde ſaa ringe Frem⸗
gang med deres "Angreb paa Kirken, ſagde Asbjorn
Jarl: „Dette er en ſtor Skam, Hvorledes man angri⸗
ber her i Dag, da der kun ere fad til Forſvar , og vi
have tabt mange Mænd, men de ingen; dette Folk er
tosſet og raadvildt; gaaer nu om paa den anden Side
af Kirken, bryder Glas bvinduerne fra og ſkyder og
kaſter Stene derind paa: dem!“ Man gjorde nu ſaa,
og angreb dem gjennem Aabningerne med Skud og
Steenkaſt; da bleve mange ſaarede, nogle: bleve for—
ſlaaede af Stenene; og andre bleve aldeles khjelſlagne.
Da ſagde Benedikt, at de fulde ſoge ind i Choret, og
forſvare fig der, faa længe det vilde lykkes dem; og de
gjorde ſaa. Derpaa trængte Bønderne ind i Kirken
efter dem, men Benedikt og hans Medſtridere forſva⸗
rede Chorderen med Mandighed. Nogle af Bonderne
angrebe Kirken udentil, og Striden begyndte nu
anden Gang, og var da meget fkarpere end forſte

É 58 €, » Knytlinga Saga. 245

Gang. Der begyndte nu at falde en Deel af Kon—
gens Mænd, ſtjont der dog endnu faldt mange flere
af Bonderne, og Folk ſige at Blodet i Kirken naaede
op til Anklerne. Asbjorn Jarl gik nu zundtomkring
Kirken og en ſtor Trop Folk med ham, opmuntrede
Hæren til Angreb, og beſtemte, hvor de ſkulde angribe.
Benedikt ſtod midt i Chordoren, og forſvarede fig med
megen Mandighed; han fældte mangen Mand, og bad
de Troesfornegtere kun at angribe raſk, og ligeſaa
gjorde alle hans Mænd; de onſkede at den, ſom i nogen
Maade ſkaanede Bønderne, aldrig maatte trives. Og
da Striden var paa det hidſigſte, blev Kong Knud
f truffen af en Steen, fom blev kaſtet ind igjennem et
Vindue. Dette Slag traf ham paa Hienbrynet, og
han blodte ſterkt. Han tog da et Bakken, og ſatte i
ſit Skjod, at det ikke ſkulde bløde paa hans Kleder, og
fang Pſalmer ligeſom tilforn. Striden var nu meget
ødelæggende, og der faldt ſaare mange af Kongens
Mænd, og efterlode fig et godt Ord; men endnu den
Gang vare alle Hovdingerne i Behold.

Kong Knuds Fald.
58. Der blev nu nogen Standsning i Striden,

og Bønderne holdt op med Angrebet. Kongens Mænd
toge da ogſaa Hvile. Benedikt ſtod midt i Chordoren,
og ſtottede fig paa fit Skjold; han var da endnu ikke
ſaaret, men overmaade trat af Striden; thi det ſige
alle eenſtemmig, at man ingenſteds har ſeet et raſkere
Forſvoar af fan fan Mænd, ſaadan en Overmagt der
var imod dem, og ingen værgede fig dog mandigere
end han. Nu ſage Benedikt og hans Medſtridere, at

i

246 Knytlinga Saga. ; 58 C.

en Mand gik ind i Kirken, og havde viklet en Atlaſkes
Kaabe om ſig; han var vaabenlos; denne Mand
kjendte de, at det var Eyvind Bifra; han ſagde ſaa:
„vad Raag ſkulle vi nu fatte,” ſom vil kunne være
alle bedſt tjenligt, thi nu er det ſaare nodvendigt, ſaa
vanſkelig ſom Sagen nu faner, om der vil være noget
at ændre; dette Folk har faret frem med Hidfighed og
Raſeri, men nu have de faaet nogle: Skrammer af
eders Vaaben, Kongsmend! Hører. mig nu! Bon⸗
derne ere nu villige til at indgaae Forlig med Kongen.

Jeg gik ſtrax til eder, Benedikt!“ vedblev han, «fordi

dette er mig en ſtor Glæde; det ville ogſaa alle indſee,
at det er hoilig nodvendigt, at det kommer til Forlig;
det viſer ſig, ſom man kunde vente, at Lykken langtfra
ikke vil ſtaae Bønderne bi imod Kong Knud. Skjont
det nu er kommet vidt, gode Mænd!” vedblev han,
«faa er der dog endnu langt mere at befrygte, hvis
Kongen kommer noget til, thi man kan ikke vide, da
her ere mange komne ſammen, ſom kun ere lidet at
ſtoͤle paa, om nogle ſkulle bedrive en Udaad; lad os nu
alle betenke, Hvad der er det bedſte, og lad Vreden
ſette fig imedens, thi ingen feer noget Fornuftigt,
fan lenge den beherſker ham. Nu beder jeg dig i Guds
Ravn, af du vil. tillade mig at gaae til Kongen, thi
jeg troer at han er villig til Fred.” Benedikt ſvarede:
„Du ſkal aldrig faae Lov til at gaae til Kongen, thi
det vide alle, at du i Utroſkab overgaaer enhver anden,
og hvis du ikke havde gaaet ſaaledes i vor Vold, da
ſkulde du kun gage faa Skridt herfra; men da du er
vaabenlos, tykkes det mig en Skam at dræbe dig, ſkjont
jeg ikke holder det for nogen Synd.“ Kongen horte

58 C. Knptlinga Saga. 247

deres Samtale „og ſagde: «Lad ham kun gage, hoor
han lyſter, ofte har Eyvind viift fig os hengiven; jeg
og mine Frænder have ophoiet ham til Magt og Vær:
dighed, det vil han lonne os vel, og han maa have et
Aorende til os, ſom er godt og os til Gan.“ Bene⸗
dikt ſbarede: „J ſkal raade derfor, Herre! men ei er
det mig uventet, at jeg ſnart vil komme til at fortryde
det.“ Eyvind gik da ind forbi Benedikt i Sanghuſet,

og da han kom for Kongen; boiede han fig for ham,

og ſagde: «Hil være dig, Herre!“ Kongen ſage til
ham, og ſoarede intet. Da lod Eyvind Kappen glide
tilbage fra fine Skuldre; han havde et blottet Sværd
under Klæderne, og han ſtodte det i Kongen og gjen⸗

nemborede ham. Kongen faldt da tilbage mod Pane⸗

let, og anbefalede ſig i Guds Haand, og døde. paa
Stedet. Eyvind ſprang ſtrax op paa Alteret, thi oppe
over Alteret var der et ſtort Vindue, ſom Glasſet var
brudt fra, derigjennem agtede han at ſpringe ud. Men

da Benedikt og hans Medſtridere ſage, hvad der var

ſkeet, lob de alle paa een Gang ind i Choret, og Pal
mar var den hurtigſte; han hug til Eyvind, da han
kom til Alteret) og Hugget traf ham paa Ryggen, i
det han var ved at krybe ud igjennem Vinduet. Ey⸗
vind var iført en Brynie, men faa ſterkt var dog Hug⸗
get, at det ſkar Eyvind over midt pan Livet, og Over:
kroppen faldt ud af Vinduet, men Nederkroppen ind i
"Kirken. Efter dette blev der en ſtor Tummel blandt
Mandſkabet, og nogle ſagde at man fulde. ſoge at
komme bort og bjerge fig faa godt ſom det fod fig gjøre;
dette ſamtykte Erik Jarl, og han ſogte ud ad den føndre
Side af Kirken. Han kaldte paa ſin Broder Benedikt

—

248 Kuptlinga Saga. 59 C.

og bad ham folge fig: Det kan ikke være nogen til Life
i fin Sorg,“ ſagde han, gat alle brave Mænd blive
her fældede.” Benedikt ſvarede: „Det kunne nu de
gjøre, ſom ſones bedſt derom, de kunne undſlye, ſom
holde det for bedre end at ſtride, men de ſtride, ſom
finder det ſmukkere; leb nu vel og lykkelig, Broder!
og vi modes igjen i Himmerige!“ Erik Jarl undſlap
nu, og nogle fan Mænd med ham, hvortil baade det
hjalp, at der kun blev lagt lidet Merke til faa Mænd,
og, ſkjont man kjendte Erik Jarl, ſaa var han dog faa
afholdt af mange, at ingen vilde tilføje ham nogen
Skade.

*

Benedikts Fald.

59. Benedikt blev nu ſaa opbragt; at han
ſprang ud af Choret, kaſtede Skjoldet, fattede Sver⸗
det i begge Hænder, og nedhug til begge Sider, hvad
der kom for ham; og alle undflyede, ſom kunde flippe
bort, men dog kom mange til at ligge der tilbage i Kir⸗

en. Han banede fig Vei lige ud til Kirkederen, uden
at nogen holdt Stand imod ham. Brødrene Palmar
og Blakmar fulgte ham, og holdt ſig ikke tilbage. Men
da de kom til Kirkederen, ſtandſede de, og kunde da
ikke komme længere, thi der udenfor var Bondehoben,
ſom hindrede dem fra at komme ud. Man trængte da
ind paa Benedikt og hans Medſtridere fra alle Sider;
og / ſtjont de vare ſtore Kemper, bleve de dog overs
mandede, og det kom da ſaa vidt, ſom det hedder, at
een ikke kan ſtaae imod mange. Der faldt nu Bene⸗
dikt og alle hans Medſtridere med megen Hader, faa
at deres Forſvar og Tapperhed er bleven naonkundig.

60/61 C. Knytlinga Saga. ' 249

Striden ſtandſedes nu, og de tilbageværende af Kon⸗
gens Mænd overgave fig. Brødrene Svend og Aſtraad,
Thorgunnas Sonner, vare ikke faldne. .

Om Asbjørn Jarl

60. Strax efter Striden droge Bønderne bort,
thi mange længtes efter at komme hjem. Asbjørn
Jarl raadede dem, ſom havde været Hovedmendene,
at tage fig vel i Agt, og ſoge at fane at vide, hvad
Beſlutning Erik Jarl og Kongens andre Mænd vilde
tage: „Men ikke taler jeg det,“ ſagde han, «fordi jeg
er i Frygt for mig og mine Mænd; jeg tenker at de
fleſte ville ſige, at ikke har nogen anden haft ſtorre Deel
heri end jeg; og det vil jeg vedgaae; jeg fortryder det
heller ikke, thi her er man ikke gaaet for vidt, nu vil
ogſaa jeg drage hjem.” De forſamlede Folk adſpredtes
da, og enhver begav fig paa Veien til fin Hjemſtavn.

Asbjorn Jarls ſtrakkelige Dod.
61. Asbjorn Jarl drog nord op til Breſund
; ſtrax efter Trefningen. Han tog Herberge i en
Landsby, og ſob en Nat paa en Loftſal. Der ſkete den
ſkrakkelige Begivenhed, at der kom en Mængde Rotter
ind, ſom vare meget ſtorre, end man for havde feet.
De anfaldt Jarlen faa heftig, at han maatte ſtrax fiane
op, og forſvare fig imod dem, men ligefuldt anfaldt
de ham. Der vare mange Menneſker inde paa Loftſa—
len, men de brode ſig ikke om nogen anden. Jarlen
ſprang da ud af Salen, og de forfulgte ham ſtrax, og
da han kom ud, angrebe de ham heftigſt. Da lob han
ned til Stranden, og kom ud paa et Skib, og ſtyrede

250 Knhtlinga Saga. BE 62 C.

fra Land. De lob ſtrax ud i Vandet, og op i Skibet
til ham, og reve ham ſtrax ei Anſigtet og paa Naſen,
og det endtes med, at de dræbte ham, og derefter for⸗ |
foandt disſe Uvætter ſtrax paa Stedet. Dette Under

med Asbjorn Jarls Dod ſpurgtes vidt omfring, og
opvafte ſtor Rædfel hos de Mænd; ſom havde haft
ſtorſt Andeel i Angrebet paa Kong Knud. Der vare da

mange, ſom fik Mistanke om, at denne Gjerning, at
de havde dræbt Kong Knud, ikke var faa retfærdig for
Gud, ſom det ofte havde veret dem foreſtillet; og man
ſagde da, at denne Hevn maatte vere ſendt af Gud.

Thords Dod.

62. For nu at fortſette den for ern For⸗
telling, maa berettes, at Thord Skorre og Tolar Ver⸗
pil vendte tilbage med deres Mænd. De kom en Dag
tidlig om Morgenen til en ſtor Aa, hvorover deres
Vei gik; der var en ſtor Fjclebro. Enhver red da
over Broen, efterſom han kom til; men da de fleſte
vare komne over, ſagde Thord Skorre: Her farer
man uforſigtig frem, at man rider her over ſom paa.
en ſlet Mark.“ De, ſom vare komne over, ſparede,
og bade ham kun ride raff til: Thi / ſagde de, adu
har den Heſt, ſom holdes for den bedſte, og da nu alle
de andre have redet derover, vil det vel ogſaa lykkes
dig, og ſynes os det en mindre Manddoms Gjerning,

end at ſlaaes imod Kong Knud, hyilket nogle ogſaa
holde for at du ligefaa, meget vilde have unddraget dig
for.” Thord bleg nu meget vred, og ſlog Heſten med
Sporerne, men den var fed og uſtyrlig, og gjorde fig
udtilbeens, da den kom ud paa Broen, ſom dundrede

*

63 C. Knytlinga Saga. e

hoit under Hovene, den ſteilede nu i Veiret under ham
pan Broen, og Thord faldt da tilbage af Sadlen og
ned i Aaen, og fandt der fin Dod paa Stedet. Thords
Ledfagere bleve meget, underlig tilmode ved denne Til⸗
dragelſe, og droge derneſt til deres Hjem. Men ſand⸗
færdige. Folk fortælle, at Tolar Verpil forteredes
lebende af Kraft og Orme. Ded disſe Mænds Dod i
tilfjendegav Gud, hvor fordømmelig denne Gjerning
var baade for Gud og Menneſker.

Kong Knuds "Grav...

63. Efterat Bønderne vare dragne bort fra
Fyen, ſamlede de Mænd, ſom havde været Kong
Knuds Venner, ſig i Odenſe, og gik hen, hvor Kong
Knuds Lig lage; da vare hans Saar lagte, Liget var
ſmukt og takkeligt, og det blev nu ſommelig kladt.
Benedikts Lig blev toet og ligeledes flædt og ligeſaa de
andres? ſom vare faldne der. Derpaa blev Kirken
gjort ryddelig, de Døde baarne ud, og ſtedte til Jorde.
Til Kong Knuds Lig blev gjort en meget ſmuk Kiſte.
J en anden Kiſte blev Kongens Broder Benedikts Les
geme lagt. Denne Ligbegengelſe var meget anfeelig«
Kong Knud blev jordet i Odenſe i Fyen og ligeſaa hans
Broder Benedikt. Kong Knud faldt om Loverdagen
den tiende Juli, ſom er to Dage efter Seljamanna—
Mesſe. Da havde han været Konge i Danmark i
ſyv Aar, og ſtyret og beherſket dette Rige med megen
Retſkaffenhed og Myndighed. Da vare forløbne fra
vor Herres Jeſu Chriſti Fodſel et 1 og ſyv og fir⸗
ft inddtyve Aar.

—

252 | Knptlinga Saga. 64 C.

Om Thorgunnas Sonner.

64. Efter Kong Knuds Fald troede de Danſfke
at burde vælge fig en Konge. Ifolge de gamle Loves
Beſtemmelſer, at Kongens eldſte Son ſkulde være
Konge, var Olaf Svendſon nu den nermeſte til Res
gieringen. De Danſke talte meget om denne vanſkelige
Sag, og mange vilde, at man ſkulde falde Olaf hid
for at antage Regjeringen; men dog ſyntes dette ingen
let Sag, der hvor han nu var; thi de ventede ſig kun
lidet Venſkab af Hertug Baldevin formedelſt de Begi—
venheder, ſom for fort Tid ſiden vare ſkete. Man tog
da den Beſlutning, at anmode Thorgunnas Sonner
om at drage veſter over til Flamingeland til Hertug
Baldevin, for at forſoge paa at fane Olaf paa een
eller anden Maade udleſt. Da disſe Mænd havde
været Kong Knuds kjereſte Venner, Holdt man for, at
de ſnareſt vilde kunne faae ham udfriet. Brødrene ſva⸗
rede med disſe Ord: „Ei fortjene J Danſtke, at vi
ſkulle drage i eders Sendeferd, og udføre eders
Wrende; men denne Fard er ikke faa lang, at den jo
vil kunne vel fuldføres; og vi vente os god Modtagelſe
af Hertugen.” Uagtet de i Begyndelſen undſloge fig,
ſaa tilſtode de det dog omſider efter deres Venners
Raad; de beredte ſig til Reiſen, og begave ſig paa
Veien, ſaaſnart de vare færdige, og kom til Flemin⸗
geland til Hertug Baldevin og hans Datter Dronning
Edla. De bleve der modtagne med Velvbillie, og Dron⸗
ningen gladede ſig meget ved deres Komme, og udſpurgte
dem noiagtig om de Begivenheder, ſom nylig vare
foregaaede i Danmark. De gave hende Underretning
om alt, hvad hun ſpurgte dem om. Siden fremførte

64 C. i Knytlinga Saga. e

de deres Wrende for Hertugen, og berettede ham de
danſke Hobdingers Ordſending og Almuens Bon, om
han vilde give Olaf Orlos til Hjemreiſe: „Vi vente,
Herre!“ ſagde Svend, dat 3 bil i den Henſeende gjore
meget for vor Skyld og vort Ord.” Hertugen ſva⸗
rede: „De Danſke fortjente af os, had der kunde
" være dem baade til Beſkemmelſe og Skade, formedelſt
det Nidingsverk, ſom de nu have udøvet; derfor onſte
mange Ondt over dem, ſom de vel fortjene; men pag
den anden Side var det ikke ufortjent, at de Danſke
fif en ſaadan Hovding over ſig, ſom Olaf er; men dog
er han nu kommen ſaaledes i min Vold, at han vil
ſeent udfries derfra, thi det fandt jeg aldrig ugrundet)
hvad Kong Knud ſagde mig, men det var det ſidſte
Bud han ſendte mig, at denne Mand ſkulde jeg aldrig
lade komme los.“ Da ſvarede Brødrene begge paa een
Gang: „Folk ſige, Herre! at i denne Sag er Kongen
ſnareſt gaaet for vidt, og dette ſige endog hans egne
Venner, og Olaf ſyntes at tjene ham med Troſkab.
Men hois Kongen er gaaet for vidt, faa tykkes ingen
at vare ſaa ſkyldige ſom vi Brodre til at gjøre det godt
igjen; vi ville da paa vor Side byde alt, hvad eder
ſynes, og J vil forlange, for at vi kunne udfrie denne
Mand Olaf herfra,” Hertil ſvarede Hertugen: Ikke
formoder jeg, det vil viſe ſig, at det var en uklog Be—
ſlutning, at Olaf blev fat i Fengſel efter Kong Knuds
Anmodning, men jeg indſeer vel, at eders brave Sin-
delag og Kjærlighed til Kong Knud bevæger eder bertil.
Da jeg nu beſtandig har haft Prover paa, at J ere
brave Mend, og jeg veed ſikkert, at J have fulgt.
Kong Knud vel og mandigen; ſaa vil jeg derfor ſette

254 Kuyllinga Saga. 64 €.

eder et Vilkaar; Olaf ſkal udloſe ſig med tredive Mark

Guld, men dog under den Betingelſe, at J ſkulle ſidde
her i Jern imedens, indtil Olaf har udbetalt de nu

beſtemte Penge. Jeg vil / at J ſaaledes ſkulle prove,
hvor brav en Mand Olaf er, eller hoo der har bedſt

ſtjelnet, hvad Mand han er; det maae J ogſaa betenke,
at, "hvis Olaf ikke vil betale de nu beſtemte Penge, da

komme J aldrig ud af denne Bevogtning og dette |

Fængfel; nu ſtaae J meſt Fare,“ ſagde han, amen

ikke ſetter jeg nogen Lid til Olaf, og ikke vil jeg til⸗

ſkynde eder til dette,“ foiede han til. Da Hertugen
havde beſtemt dette Vilkaar ' fagde Brødrene, at de
vilde gaae til Olaf. De bleve da fulgte til Fengſlet,
hvori han fad. De berettede ham nu det Hele, de
danſke Hovdingers Ordſending, at det var deres Onſte,
at han ſkulde udvælges til Konge over hele Danmarks

Rige. „Dette have vi nu ogſaa andraget for Hertu⸗

gen,“ ſagde de, aog han afflog beſtemt din Losladelſe i

Forſtningen, men ved vore Bonner lod han fig dog

bevæge til at forunde dig Frigivelſe, dog under den
Betingelſe, at vi Brodre ſkulle ſættes i det ſamme Jern,
ſom du nu ſidder i, indtil de beſtemte Loſepenge ere
udbetalte. De fleſte ſige, at vi vove meget pan din Mis
ſkundhed, om vi gjore dette; men vi vente, at det vil
komme os til Gode, og at du vil vel lonne os det, ſaa
meget ſom vi udſette os for, thi faa ville viſt gjore
dette for din Skyld.“ Hertil ſparede Olaf: „Dette

ſynes mig et meget godt Vilkaar, og ikke forlanger
jeg noget andet; ei frygter jeg for denne Pengeſum, og

naar jeg faaer Regjeringen i Danmark, da ſkal jeg ikke
have baaret Kongenavn i tre Dage, førend jeg ſkal

|

e *

*

8 Knytlinga Saga. | 955

"have tildeiebragt og udbetalt Beløbet, og disſe Penge
ſkulle J have for den Biſtand, ſom J nu viſe mig i |
den vanſtelige Stilling jeg befinder mig i; og fommer
jeg noget til Magt, da kan hændes at J fane Gjen—
gjeld for dette.“ Derpaa kom Hertugen til dem,“ og
dette Raad gik nu i Üdforelſe. Olaf gav fit edelige
Løfte om, at han vilde udloſe disſe Mænd det aller:
ſnareſte det var ham mueligt; han foor ogſaa for Her—
tugen at han vilde betale Pengene, efterſom han nu
lovede. Olaf blev da paa dette Vilkaar udtagen af
Fengſlet, og Svend og Aſtraad bleve igjen indſatte i
ſamme, og der bleve lagte Jern paa deres Hænder og
Fødder. De fik ogſaa faa liden Fode, at de netop
kunde opholde Livet derved. 5 11

Olaf udvalges til Konge. 0

65. Olaf reiſte nu til Danmark, og / ſaaſnart
han kom der, ſamledes der Folk til ham. Han drog
til Jylland, og der blev ſtavnet til Viborg-Thing. .
Olaf blev da udvalgt til Konge over hele Danmark.
Han fkaffede fig derpaa en Huustrop, drog igjennem
Landet, paadomte Sager og varetog Regjerings An—
liggender. Det omtales ikke, at han tenkte paa at
opfylde det Hertugen givne Lofte om at betale Penge—
beløbet for fin Udfrielſe; men det varede ikke lang Tid,
førend. nogle mindede ham om denne Sag, at han
ſkulde tenke derpaa; det var nemlig Thorgunnas Son⸗
ners Frender og Venner. Kongen ſvarede dem med
Vrede, bod dem, ikke at tale ſaadant til ham, og til⸗
foiede: „Disſe Brødre have gode Dage hos Hertug
Baldevin, ſom de vel fortjene, thi de have længe tjent

256 Knytlinga Saga. 66/67 C.

Soogrene, og nt fade de derfor Lon ſom forſkyldt.
Mere udvirkedes ikke af Olaf den Sag betreffende.

Her fortælles om Kong Knuds Hellighed.

66. Da Kong Olaf var paa Gjeſteri i Fyen,
kom den Preſt, ſom fang i Kirken, hvori Kong Knud
hvilte, til ham. Praſten bad ham tale med fig i Een⸗
rum, og han ſagde da til ham, uden at nogen horte
derpaa; at han ofte om Natterne ſaae et ſtort Lys
brende over hans Broder Kong Knuds Gravſted:
Ogſaa ſkee der mange andre Tegn,“ tilfoiede han,
aſom forekomme os meget merkvardige; vi troe visſe⸗
ligen, at han maa væveren Helgen; nu ville vi have
eders Minde, Herre! til at dette maa videre bekjendt⸗
gjeres.“ Hertil ſvarede Kongen: Drift du dig kun
ikke til at ſige ſaadan Løgn, thi jeg veed mange Ting i
Kong Knuds Vandel, ſom tilfulde godtgjore, at han
langtfra kan være Helgen. Det ſtkal du ogſaa vide for
viſt, at, hvis nogen taler herom mere i mit Paahor,
da ſkal han vere Doden vis.“ Praſten blev da glad
ved, at han ſom ſnareſt lod denne Tale fare, ſaa ilde
ſom Kongen optog den, men ligefuldt udbredte ſig dog
i Danmark det Ry, at Kong Knud var en virkelig
Helgen, ſtjont det ikke blev aabenbart bekjendtgjort,
faalænge Kong Olaf levede, thi ingen driſtede ſig til
at tale derom formedelſt Kong Olafs Strenghed,

Om Thorgunnas Sonner.
67. J den Tid fade Thorgunnas Sonner i Jern
og Fengſel ude i Flæmingeland, og bleve holdte
haardt, thi Hertug. Baldevin lod dem ikke ſkaane, da

68 C. Knytlingg Saga. 257

det var ham meget imod, at Olaf Svendſon var kom-
men los, ſkjont han ved Brødrenes Bon lod fig bevæge
til at tilſtaae det. Dette ſyntes Dronning Edla meget
ilde om, og hun bad beſtandig for dem, og bad Her—
fugen, at de maatte nyde Godt af, at de havde tjent
Kong Knud, iſtedenfor at lide for Kong Olafs Uret⸗
ſkaffenhed. Hertugen ſvarede med Vrede, og ſagde:
De ſkulle oppebie den Dag her i Flæemingeland, da
deres Ven Olaf udloſer dem, eller ogſaa oppebie her
deres Dod. Skjont han un undlader at udloſe dem, faa
fortjene de dog at undgjelde det, thi de bade indſtendig
om hans Losladelſe, og fremferte mange Grunde, hvor⸗
for det ikke anſtod at afſlage dem deres Forlangende. Nu
maae de ogſaa tilſtrekkelig fole, Hvad det er de have
virket til, da de gjorde ſig al Umage for at faae Olaf
udfriet. Det er nu gaaet ganſke efter min Formod-
ning, at det vilde være forgjeves at vente nogen Tro⸗
ſkab af Olaf.“ Saaledes forlob nu den næfte Vinter
efter Kong Knuds Fald, at Brodrene ſade i Jern hos
Hertug Baldevin.

£ ; |
| Kong Knuds Jar tegn.
68. Da Svend og Aſtraad fade i Fengſlet, til⸗
drog fig folgende Begivenhed Paaſkenat. De havde da
forud neſten ingen Føde faaet, og ingen havde. nylig
været hos dem „og de vare da meget afkraftede baade
af Hunger og Jernenes Sliden, thi Jernene gnavede
dem meget paa Benene, og forvoldte Betendelſe under⸗
neden hvor de fade. Om Morgenen efter Klokken ſex
overfaldt der Svend en Tunghed, og han tyktes ſna⸗
D .

258 Knytlinga Saga. | 68 C.

rere at vaage end at ſove; han ſaae da, at en Mand
kom ind, ſom var meget prægtig kledt, og faa ſkin⸗
nende, at han tyktes neppe at kunne fee imod ham,
han tyktes i ham at kjende Kong Knud. Han gik til
Svend, og ſagde: „Haardt er du nu medtagen, Stal⸗
broder Svend! og det er ikke efter Fortjeneſte; nu vil
jeg udloſe dig af dette Fengſel; du ſkal ogſaa berette
Hertug Baldevin min Hilſen, for at han herefter ſkal
formilde din Tilſtand.“ Han tog da i Fjederen, ſom
fad paa hans Fødder; og rev den ſonder ſom et Halm⸗
ſtraa, og ligeſaa gjorde han ved den, ſom ſad paa
Hænderne. Derpaa ſagde Kongen: Nu er du bleven
los; du ſkal nu fortælle denne Begivenhed, naar ſom
fleſt ere tilſtede; jeg venter, at Gud tilſtaaer mig den
Miſkundhed, at, naar Folk anraabe mit Navn med
Oprigtighed, de da ville fane Lindring i deres Meen.“
Der forekom ham da en ſtor Klarhed i det morke Feng⸗
ſel, og han fornam en koſtelig Vellugt. Efter dette
forſvandt Kongen for hans Hine, og Svend vaagnede,
om han virkelig havde ſovet; da vare Jernene af ham.
Han fortalte da Aſtraad, hvad der havde forekommet
ham. Aſtraad ſvarede og ſagde, at det ſamme havde
forekommet ham; og de vare nu begge loſe. Aſtraad
bad, at de nu ſtrax ſkulde forlade Fengſlet, men Svend
ſagde, at de paa ingen Maade ſkulde gage derfra;
førend Hertugen fad ved Bordet om Dagen; fordi de
fleſte da maatte være nærværende. De gjorde ſaa, og
gik nu til Hallen, da Hertugen ſad ved Bordet. De
vare fan afkreftede, at de krobe ſnarere end de gik.
Men da de kom ind i Hallen, ſaae Hertugen dem, og
bod de Folk, under hvis Bevogtning de havde været;

„

—

68 C. 25 Knytlinga Saga. 259

at gribe Fangerne og fore dem ud. Da ſagde Svend:
Ei vilde du lade det gjore, Herre! om du vidſte, hoo
der har loft os.“ Hertugen ſagde, sat. han troede,
at de, ſom ſkulde have bevogtet dem, havde flet ops
fylde deres Pligt. Nei,“ ſagde Svend, adem er det
ikke at tilregne, thi Kong Knud kom i Nat til os, og
rev Fjedrene af os; og til Beviis herpaa kan det tjene;
at Fjederſtykkerne ligge: i Fengſlet.“ Da nu Hertu⸗
gen lod fig forlyde med, at han ikke forſtod, hvad de
ſagde, tog Dronning Edla Ordet: „De mage i det
mindſte have Fred om Helligdagen, Herre!“ ſagde
hun, ai hvad der faa ſiden ſkeer; jeg onſker, at J
faae Vished om dette er ſandt, hvad de ſige; det vilde
være os en ſtor Glæde, om det var fandt. Dette kom⸗
mer mig ikke uventet, thi jeg veed at Kong Knud i ſin
Gudsdyrkelſe beſad mange Egenſkaber udmerkede frem—
for de fleſtes.“ Hertugen bad hende raade. Der blev
da redt en god Seng for dem, og de bleve i alt, hvad
mueligt var, pleiede paa det bedſte. Drengen Karl,
Kong Knuds og Edlas Son, kom til Sengen, hvori
de laane. Svend Thorgunneſen havde ſpendt Bæltet
af ſig og lagt det op paa Hyndet ved Siden af ſig.
Karl tog det ſmukke Bælte, ſom han ſaae, og legede
med det. Svend ſagde: «Hvorledes ſynes du om denne
Koſtbarhed, Karl?“ „Vel,“ ſvarede Drengen: „Vil
du have Baltet?“ ſagde Svend, jeg holder det meſt
pasſende, at du fager det, fordi din Fader, Kong
Knud, gav mig det, og jeg opfylder da din Faders
Beſtemmelſe, efterſom jeg faa ſynes at overgive det
i gode Hænder.” Karl gik ſtrax til Hertugen, og viſte

*

—

*

260 Knytlinga Saga. 68 C.

ham den Koſtbarhed, han hapde modtaget til Foræring,
og ſagde at den havde forhen tilført hans Fader:
Jeg venter nu, Frende!“ tilfsiede Karl, dat J vil
tilſtaae mig den Bon, at disſe Mand paa een eller
anden Maade ſkjenkes deres Frihed af eder.“ Ogſaa
Dronningen gjorde ſig megen Umage: for at udvirke
dem Fred. Hertugen ſoarede: „Vanſkeligt vil det
vere, at modſtaae eder begge; vi maae nu forſt tales
ved.“ Derpaa gik Hertugen til dem, og ſpurgte om,
hvorledes de vare komne ud af Fengſlet. De fortalte
ham det Hele, og tillige at Kong Knud havde bedet
dem at hilſe ham, at han maatte tilſtage dem deres
Frihed, og bevidnet dette fit: Onſke ved Jertegn, om
hvis Paalidelighed ingen Tvivl kunde vere. Hertu⸗
gen lovede da at gjore faa": Thorgunnas Sonner kom
ſnart igjen til Kræfter, fad meget deſto ſnarere, da nu
Hertugen behandlede dem godt, og lod dem pleie pan
det bedſte. Og da de igjen vare blevne raſke, udbade
de ſig Tilladelſe til Hjemreiſe. Hertugen ſagde, at det
ſkulde tilſtedes dem: Nu vil jeg,“ tilfsiede han, atil⸗
kjendegive vor Overeenskomſt; J ſkulle forſt drage til
Kong Olaf og bede ham udbetale Pengene, ſom han
lovede for ſin Udlssning, og overgive dem til eder, og
J ſkulle da bringe dem til mig; men hvis han, ſom jeg
aner, ikke vil betale Pengene, da ſkulle J betale os
disſe Penge, og J ſkulle bekrefte ved Ed, at J ville
holde dette,” Dette tilſtode Brodrene. De droge
derpaa bort fra Flamingeland, og Hertugen gas dem
Folge med paa BVeien. Men da de kom til Danmark,
begave de ſig til Kong Olaf, og bade ham at udbetale
dem Pengene, ſom han havde lovet for fin Udlosning:

—

68 C. 1 Knytlinga Saga. 5 261

J har ikke, Herre!“ ſagde Svend, gjort, ſom J
lovede, og ſom vi ventede, nu maa J ville gjøre det
godt igjen, og hurtig og rigtig udbetale det Hele; det
vil endnu være os meget fornodent, thi vi have givet
vort edelige Løfte til Hertug Baldevin, at han ikke ſkal
tabe disſe Penge.” Hertil ſvarede Kongen: Nei
andet fortjente Flamingerne af os, end at vi ſkulde
betale dem Penge for den Vanare og Beſkæmmelſe,
ſom de tilfoiede os, og det ſkulle de derimod have til
Gjengjeld derfor, at, ſaaſnart jeg har ſikret mig min
Magt her i Danmark, kal jeg udbyde en heel Her af
mit Rige, gjøre et Tog mod Hertug Baldevin, og til⸗
foie dem alle faa meget Ondt, at de ſkulle aldrig tri—
ves.“ Kongen blev nu faa hidſig og forbittret, at ingen
forde nerme fig ham; og Svend var gladeſt ved, at
han ſlap bort. Bröedrene droge derneſt hjem til deres
Gaarde, og ſamlede alle deres Penge og Koſtbarheder
og laante en Deel af Venner og Frender; ogſaa deels
ſolgte, deels pantſatte de deres Jordeiendomme. Og
da de havde ſamlet faa ſtor en Pengeſum, ſom var.
beſtemt, droge de veſter til Flamingeland til Hertug
Baldevin; og han modtog dem vel. De hasde ikke
været der lenge, førend de udbetalte Pengene; alt var
i Guld og ſkjert Sølv, og derhos gave de Hertugen
koſtelige Sager, ſom vare fjeldne i hans Land. Da
ſagde Hertugen: „J dette have J opfort eder vel og
hoimodig, jeg veed ogſaa, at Jikke ere faa overmaade
rige, at jo her findes den ſtorſte Deel af eders Eien⸗
dom, og det ef dog meget Gods; jeg vil nu gjengive
eder disſe Penge, og J ſkulle derhos have min Tak og
mit Venſkab, men disſe Gaver vil jeg modtage.“ De

É

1 i

262 Knytlinga Saga. 69.70 C.

takkede ham meget for hans Hoimodighed. De opholde
fig der nu i fort Tid, og da de vare færdige til Afrei⸗
ſen, gav Hertugen dem gode Foraæringer, og de ſkiltes
ſom fjære Venner.” Da Brødrene kom hjem til Dan⸗
mark, floge de fig til Ro paa deres Gaarde, og tjente
ikke Kong Olaf. Thorgunnas Sonner vare Naben
anſeete for meget raſte Mænd. |

Kong Olafs Endeligt,

69. Olaf Soendſon var gift med Ingerid, en
Datter af den norſke Konge Harald Sigurdſen og en
Soſter til Kong Olaf Kyrre. Olaf Svendſon var en
myndig, ſtreng og uvenneſal Mand; han var begjer⸗
lig og pengegjerrig. Der var i hans Tid ſtor Misvext
og Lovloshed i Danmark; og mange af dem, ſom ikke
havde deeltaget i Opſtanden mod Kong Knud, ſagde,
at der var ſkeet et uheldigt Skifte, og at det var gaaet
ud over dem, efterſom denne Konge ikke lod noget
Menneſte være i Sikkerhed. Olaf var Konge i Dan⸗
mark i otte Aar; han døde af Sygdom, og blev ikke
begredt af de Danſke.

Om Jarlen Erik Sbendſen

70. Erik Jarl havde i Kong Olafs Dage ſtyret
det Rige i Sjælland, ſom hans Broder Knud havde
forlenet ham med. Erik var en mægtig og venneſel
Mand, og havde beſtandig en ſtor Mængde Folk om
fig. Han gjorde uafladelig Herjetoge til Oſtervegen
mod Hedningerne, men fod alle Kriſtne, ligeſom ogſaa
Kjobmend, fare i Fred. Ved denne Fremfard blev han
navnfundig og vennefæl over hele Oſtervegen. Han

71 C. Knytlinga Saga. 263

drog lige oſter til Garderige, og beſogte der mange
berømte Hobdinger, ſom toge ſerdeles vel og hæderlig
imod ham. Der fif han mange Foræringer af Hov⸗
dingerne. Saa ſiger Markus Skeggeſon i Eriksdrapa:
Mangen Drot i Garderige

Traf den ypperlige Fyrſte,

Rigdom bolde, gjave Mænd den

Haderlige Kriger ſkjenked;

Over hele Hſtervegen

Var den milde Drot naonkundig,

Udbredt blev ved Hadersdigte

Vidt hans Navn af mange Skjalde.
Erik Jarl drog i Begyndelſen af Vaaren oſtenfra Gar:
derige; han ſeilede der øftenfra i Sommerens Begyn⸗
delſe og hjem til Danmark til ſit Rige. Saa ſiger
Markus: |

Pragtigt Skib om Vaaren tidlig

Venders Odelagger ruſted
Oſt fra Garde, paa den hule
Bølge fad han Havets Ganger;
Kohgens Broder Snekkens brede -
Bord mod vilde Storm beſkjermed,
Den af Snille kjendte Drot ved
Danmarks Kyſter ſiden landed.

Erik den Gode bliver Konge.

71. Erik antog da ifølge. Lovenes Beſtemmelſe
Regjeringen i Danmark efter ſin Broder Olaf, thi han
var den ældfie af Kong Svends Sonner, ſom da vare
i Live. Da Erik var bleven Konge i Danmark, haandt—
hævede han Lovene i Landet, og ſogte at forbedre Folks

264 Knytlinga Saga. 72 C.

Sceder, da mange Uvaner og Uſeder havde faaet Ind⸗
pas i Landet, medens Olaf regjerede. Kong Erik
ſedeliggjorde igjen Folket, og gjorde fig yndet og elſket
af alle de bedſte Mænd i fif Rige. Han var gavmild
paa Penge baade imod Hovdingerne og imod fine Ven⸗
ner, og uddeelte frore Summer til alle dem, ſom kom
til ham, og meſt til dem, ſom fjerneſt fra beſogte ham;
han gav ogſaa meget til Fattige. Han blev ſnart ven⸗
neſel af de Danſke, og bled faldt Erik den Gode 7, og
Folk ſagde, at dette Tilnaon pasſede godt til ham, thi
alle, ſom kom e til ham, node Prøver af hans Godda⸗
dighed. Saa ſiger Markus:

Rigdom Folk af given Fyrſte Vr
Finge, gode Sværd og Skibe,

Guld i Mængde gavmild Erik i
Ofte til de Brave ſkjenked;

Kongers Overvinder, ſterk i

Striden, bortgav gode Ringe,

Frodes Stols Beſidder? rige

Gaver deelte ud til mange.

nen ie i |
72. Ikke lenge efterat Erik havde tiltraadt
Regjeringen, kom den ſamme Praſt, ſom forhen havde
forkyndt Kong Knuds Hellighed for Kong Olaf, til
ham, og, ſaafnart Kong Erik ſaae denne Praſt, kaldte
han ham i Eenrum, og ſpurgte, hvad han kunde
berette om de Tegn, ſom viſte ſig paa Kong Knuds
Hellighed: „For lang Tid ſiden ventede ſeg,“ ſagde

1) ſædvanlig kaldt Eiegod. 2) d. e. den danſke Konge.

73€. SKnytlinga Saga. 265

Kongen, aat det vilde være Tilfældet; vi onſke derom
noiagtig Underretning, thi det er os alle den ſtorſte
Glæde, om det kunde ſiges med Sandhed.” Hertil
ſvarede Præſten: Ja, Herre!“ ſagde han, det er
ſkjont at tale herom, og ſandt, thi det er viſt, at ingen
anraaber med Inderlighed hans Ravn, at han jo fager
hurtig Lindring i alle fine Meen, hvad han end fattes.“
Dette bekreftede mange ſanddrue Mend med Praſten.
Mange havde allerede anraabt Kong Knud, og paa
hans Hellighed ſkete mange ſkjonne Jertegn. Hans
Hellighed blev da kundbar over hele Danmark.

Om Kong Erik.

73. Kong Erik blev nu en mægtig, og berømt
Hobding; han var den venneſelleſte Konge, man
kjendte. Han ſtraffede meget Folks Uſeder, odelagde
Vikinger og Ildgjerningsmend; han lod Tyve og Ro⸗
vere dræbe, lemleſte paa Hænder eller Fodder, eller
ogſaa underkaſtes andre ſtore Straffe, faa at ingen
ſlette Menneſker kunde trives i Danmark for ham.
Han var retfærdig i fine Domme, og holdt ftrængt
Guds Lov. Saa ſiger Markus:

Venders Overvinder hammed
Viking, Udaadsmend udrydded,
Tyves Hender lod afhugge,
Haardt fit Folks Uſader ſtraffe;
Aldrig ſpurgte man at Erik

Af fra Retten vige vilde,

Sig til Held Guds Lov i Gjerning
Seierherren holdt beſtandig.

Å

T) d. e. Soroveri.

266

Knytlinga Saga. 74 C.

Kong Erik var en viis Mand, og beſad ualmindelig
Lærdom; han forſtod mange Tungemaal, Havde en
ypperlig Hukommelfe og var nir veltalende. Saa
ſiger Markus: |

Den i Kamp berømte Fyrſte
Eied Guld og modigt Hjerte,
Stor Hukommelſe og andre
Gode Ebner uden Laſter;
2dlingen i alt udmerket,

IJ fin Ungdom lærte mange
Tungemaal, den "djærve Erik
Overgik i Magt de fleſte.

Eriks Bortreiſe.

74. Kong Erik beredte ſig til en Reiſe bort fra
Danmark, og gjorde da Folk vitterligt, at han agtede
fig ſyd til Rom. Han havde et anſeeligt, dog ikke tal
rigt, Folge med ſig. Imidlertid overdrog han ſine
Venner Rigets Beſtyrelſe. Han gik hele Veien ſyd til

Rom.

Saa ſiger Markus:

Fik (ſaa ſiges) Kongen Lyſt den
Lange Vei til Rom at gange,
Herlighed at ſkue, hegnet
Fredland “ og Venedig ſaae han.

Siden reiſte han ud til Venedig og til Bar ?, og
beſogte mange hellige Steder, og gik beſtandig. Saa
ſiger Markus: *

Broderen til Hovedkonger

Fem drog ſiden ud til Bar, og

1) d. e. det af Alperne omgjerdede Italien. 2) i Apulien.

i

74 C. Knytlinga Saga. 267

Vilde Gud ved Gaver priſe,
Gud vil naadig Fyrſten ſkjerme!
Kong Erik bortſtjenkede paa denne Reiſe ſtore Sum
mer til Kloſtere og andre hellige Steder. Derneſt
vendte han igjen tilbage, og kom da atter til Rome—
borg da han reiſte ſondenfra. Saa ſiger Markus:
Store Helligdomme hented ;
Haralds Broder hid fra Rom da,
Rige Skrin med roden Guld og
Ringe pryded Yngves Slagtning;
Gik med trætte Been igjennem
Munkeriget“ og tilbage
Op til Rom igjen, ſelv Erik
Gik i Spidſen af fit Folge.
Kong Erik opholdt ſig i nogen Tid i Romeborg, og

indgik Venſkabs Forbindelſe med mange Hsvdinger der

i Borgen og vidt omkring andre Steder, og gjorde ſig
ſerdeles elſket af dem. Han behøvede ingenſteds Tolk
for fig, hvor han kom. J den Tid var Paſchalis,
den anden af det Navn, Pave i Rom; hos ham fandt
Kong Erik en meget hæderlig Modtagelſe, og blev
hans fjære Ven. Erik udvirkede Pavens Tilladelſe til,
at en Erkebiſpeſtol maatte oprettes i Danmark, iſteden⸗
for at der forud ingen havde været nordligere end i
Bremen i Saxland. Saa ſiger Markus:

Erkebiſpeſedet flytted

Erik hid til os fra Saxland,

Her i Norden bedre Kaar ved

Kongens Bonner vi erholde.

1) d. e. Italien.

268 ".… Kuptlinga Saga. *

Desuden udvirkede Erik ogſaa af Paven meget sik
ſom har veret til Gavn for de nordiſte Lande. Paven
tillod ham at tage Kong Knuds Wen op af For: ;
den. Saa ſiger Markus::
Ei en anden Fyrſte vil til

Folkets Bedſte fligt udrette,

Alt, hvad Köngen onſked, tilſtod

Chriſti Hoveddyrker Paven. 1
88 ſtiltes Paven og Erik med Venſkab og det
Kjærlighed; og Kong Erik begav ſi fig paa Hjemreiſen.
Da han kom til Byen Placencia, Tod han anlægge et
Herbergeerſted tet ved Byen; og da han kom til Byen
Lucca, gab han der en Pengeſum til at alle Pille⸗
grimme, ſom talte den danſke Tunge, fulde der uden
Betaling” faae Viin nok at drikke og fri Bevertning.
Derefter drog Kong Erik hjem til Danmark til ſit
Mæn og han blev wehrt navnkundig af denne mer

Om Keiſer Henrik.

75. Til den Tid var Henrik, en Son af Keiſer
Henrik den Milde, Keiſer i Saxland. Han var en ſtor
Kriger, og da han ſpurgte, at Kong Erik var dragen
bort fra Landet, ſtevnede han en ſtor Her ſammen i
ſit Rige, og rykkede med den til Vindland, og herjede
der vidt og bredt i det Rige, ſom de danſke Konger
havde længe beſiddet der. Alt Folket tilſtode da Keiſe—
ren Lydighed. Til den Did var hele Folket i Vind⸗
land hedenſt. Keiſeren ſatte mange Hovdinger derover,
til at forſpare og beſtyre det Rige, ſom han havde ind⸗
taget. Den magtigſte af dem hed Bjorn. Denne
Bjorn talte til Keiſeren ſaaledes: „Efterat vi have

75 I. Kuhtlinga Saga. 20609

tilfoiet den danſke Konges Rige faa ſtor Skade, have
vi ſtor Trang til Beſtyrkelſe af eder; jeg vil derfor bede,
at J vil forunde mig at trede i Svogerſkab med eder,
og tillade mig at torde beile til eders Soſter, Fru Bot—
hild, thi det forekommer mig ikke at være uden. Fare,
at være, udfat her for de Danſkes Overfald; derhos er
min Slagt eder bekjendt og mit Forhold. „ Keiſeren
ſagde, at han vilde tilſtaae ham dette, om han vilde
henvende hele fin Hu paa at forſvare dette Rige mod
de Danſke, eller andre ſom vilde gjøre Fordring ders
paa. Da giftede Keiſeren Fru Bothild med Bjørn,
Om hendes Slagt berettes det, at hun var Keiſerens
Haloſoſter paa modrene Side, men hendes Fader hed
Thorgaut, og var danſk af Herkomſt; han var Kong
Svend Ulfføns Hofſinde, og var den ſkjonneſte Mand
man kunde ſee, hvorfor ogſaa Kong Harald Sigurdſon
gav ham Tilnavnet Fagerſkind. Hans Fader hed ulf;
han var Jarl i Danmark, og var en ſtor Kriger; han
drog pan Toge til de veſtlige Lande, herjede meget paa
Gallisſeland, og indtog og odelagde Landet; og han
blev derfor faldt Gallsſe-Ulv. Han ægtede Jarlen
Hakon Erikſons Datter Bothild, og hun var Moder
til Thorgaut Fagerſkind. Keiſeren fatte nu ſin Svo⸗
ger Bjorn til Hovding over det Rige, ſom han havde
indtaget i Vindland. Keiſer Henrik drog dernaſt igjen
hjem til Saxland; men Bjorn antog Beſtyrelſen af
den danſke Konges Landſkab, og agtede at forſpare
dette Rige imod de Danſke. I den Tid kom Kong
Erik ſondenfra Rom, da Venderne havde unddraget ſig
fra Lydighed imod ham, og han gjengjeldte dem da deres
Utroſkab, ſom ſenere ſkal berettes. Saa ſiger Markus:

* Knytlinga Saga. i 76 C.

Venderne da ikke torde

Kongens Rige lenger holde,

Deres Frafald dem til Skade

Blev, da det fra Sonden ſpurgtes.
Om Erik.

76. Da Kong Erik kom hjem til fit Rige, og
ſpurgte at Keiſeren havde gjort et Indfald i Vind⸗
land, holdt han ſtrax Thing med Høvdingerne og Bon⸗
derne, og talte da ſaaledes til dem: „Det er alle og
enhver bekjendt, hvorlunde Tydſkerne have gjort et
Indfald i det Rige, ſom de danſke Konger, vore Fren⸗
der, have i lang Tid beſiddet i Vindland; nu ſkulle
alle mine Mænd vide, at vi agte at tilbageſlaae dette
Anfald, eller i modſat Fald doe.“ Derpaa ſendte han
Opbud til Krig over hele ſit Rige, og trak en ſtor Her
ſammen, ſkaffede ſig ſiden Skibe, og ſeilede med hele
Hæren til Vindland. Saa ſiger Markus:

Over ſterkt oprørte Bølger.
Stævned. Kongen, Brader fnaged 1. ….
Soen rimbeflædte Stavne… …
Ryſted udfor Venders Bygder.

Men da de vendiſke Hoodinger, ſom Keiſeren havde
fat over dette: Rige, ſpurgte, at en danſk Har var
paa Veien imod dem, da ſtavnede de en Her ſammen,
og beredte ſig til Strid. Da Erik ſpurgte, at Ven⸗
derne agtede at forſvare Landet imod ham, gik han i
Land med ſine Tropper, og paa begge Sider ſtillede de
nu Heeren i Slagorden. Kong Erik opſtillede fin Her
ſaaledes, at der var en Tryne fremmerſt paa Fylkin⸗

76 C. Knytlinga Saga. e

gen, og alt mod Fjenden: var dakket ved en Skjold—
borg. Saa ſiger Markus:
É Sine Folk med Sfjoldes tætte
Dakning Kongen trindt omſlutted,
Under Skjoldeklang opſtilled
Heren i en Tryneorden.

Derneſt lod Kong Erik fit Banner fore frem, og der
begyndte da en meget ſkarp Strid. Kong Erik var
fremmerſt i Kampens Hede, og ſtred meget tappert;
han var iført en Brynie, og havde en Hjelm paa Hos
vedet. Saa ſiger Markus:

Strid trindt gjæven Fyrſte vorter.
Banre Kongens Mand frembare,
Drotten gik i Kampens Bulder
Bryniekladt og hjelmbedakket.

Venderne begave ſig nu paa Flugt, og holdt ſig paa
forſkjellige Steder i Borge og Kaſteller, men de Danſke
angrebe dem, holdt Slag med dem, og drabte mange
af dem. Saa ſiger Markus:
Venders Her i Borge verged
Sig, og did de hurtig droge,
Raſke Mend til Kampen ilte,
Banret over Fyrſten vaied;
Pile lod da Erik flyve,
Sovarde Livet mange roved,
Vaaben fang, og Helte ſegned,
Saaes paa Valen Blodet flyde.

Blodet paa den rode Skjoldborg
Sprudled, Helten feldte mange,

i

272 Kuytlinga Saga. 5 76 C.

Hæder vandt den unge Drot, hvor
Brynier ſprang og Vaaben klirred.
Venderne ſaae da, at det var det bedſte Vilkaar for
dem, at overgive ſig til Kong Erik, og vove paa,
hvad Naade han vilde tilſtage dem. Saa ſiger Markus:

Hedningernes Har omſider
Af den gamle Port udginge,
De, ſom Skandſen nærmer Marken
Verged, maatte gage til Haande.
Der var feet faa ſtort et Mandefald, at ingen kunde
telle de Faldne. Ogſaa Keiſerens Svoger Bjorn var
mellem dem, og ligeſaa neſten hele den Her, ſom
havde fulgt ham. Kong Erik gjorde der betydeligt
Bytte, hoilket han alt uddeelte mellem fine Wend, og
han vilde ſelvb intet have. Kong Erik fod Bygderne
vidt omkring i Landet brende, og Beboerne vare ſaa
bange, at de undflyede vidt og bredt. Saa ſiger
Markus: W eee
Hedningernes Fakse Biete Nl
Sorrigfulde, da ſig Ilden HEN,
Vidt udbredte. over Landet,
Bygderne fod Erik brænde,» 0
Baalet høit. i Huſe tændtes ;
Vide Salene nedſtyrted, 5
Syntes end ved Dagens Komme
Ilden op mod Himlen rakke.
Paa dette Tog miſtede ogſaa, ſom Markus beretter,
mange Livet. baade for Ild og Vaaben. Nogle af
Venderne droge da til Kong Erik. Kongen paalagde
dem ſtore Boder, og erklerede det Rige, ſom de danſke
Konger hadde beſiddet i Vindland, ſiden Kong Svend

77 C. Knytlinga Saga. 273

Tveſkag havde underlagt fig det, for fit arptagne Land.
Saa ſiger Markus:
Seierrig var Eriks e
Flugten Vender hurtig grebe,
Boder loved grumme Bonder,
Overvundet Folket var da;
Fyrſten fine Krav udforte,
Folket nodtes til at lyde,
Riget, ſom Kong Svend beſtandig SK
Ciet havde, tog han atter.
3 Erik fatte der Mænd til at forfvare Vindlaud
og beſtyre det paa den danſke Konges Vegne. Efter
ſaaledes at have vundet en ſtor Seier, drog Kong
Erik derneſt hjem. til Danmark. Da han kom nede
fra Vindland, kom han forſt med ſin Flaade til Gland,
ſom Markus beretter:
Flaaden lagde Togets Forer
Trindt kring Se omſkylled Strandbred,
Vaade Kyſter lod den bolde
Drot med Spyd og Skjolde hegne;
Landets Strand den giave Konge
Slutted ind med kolde Skjolde,
Paa det raſke Tog med roden
Skjoldborg omgav Daners Eyland.
Derefter opholdt Kong Erik ſig rolig hjemme i ſit
Rige, og blev berømt og naonkundig af dette Tog.

Kong Knuds Religqpvier optages,
77. Kong Erik lod alle de forſtandigſte Mænd
i fit. Rige, ſaavel lerde ſom ularde, falde ſammen.

274 Knytlinga Saga: 77 C.

Kongen tilkjendegav, at det var hans Onſke, at man
ſkulde underſoge Kong Knuds Grapſted, hvis Pra⸗
ſterne intet havde derimod, men han tilfsiede, at det
dog ſkulde komme an paa deres Formening. Alle bade
Kongen ſelv at ſorge derfor. Med Biſkoppernes og
hele Almuens Samtykke droge de da efter Kongens
Beſtemmelſe til Fyen med et ſtort Folge. Alle de
ypperſte Mænd i Danmark vare da hos Kongen. Man
underſogte nu Kong Knuds Gravſted, og tog Kiſten
op, og hans hellige Reliqvier bleve med Lovfange
baarne omkring Kirken; men o»ſtenfor Kirken fad en
Mand, ſom længe havde været en Krobling; til ham
kom de Mænd, ſom bare de hellige Reliqvier; og da
de havde baaret Kiſten frem over ham, da ſtod han
friſk op, og gik med de andre omkring Kirken, lovende
Gud og den hellige Kong Knud. Siden bleve de hel⸗
lige Reliqvier indbaarne i Kirken, og fatte midt paa
Kirkegulbvet. Derefter gik Kongen og Praſterne til,
og Kong Knuds Kiſte blev oplukket, og hans Legeme
var fuldkommen ligeſaa ubeſkadiget, ſom da han nylig
var død, og dette fandt alle ſaare mærkeligt. Da blev
Legemet faget ud af Kiſten, og lagt paa en Baare.
Folk ſagde da, at man ffulde prove Reliqvierne, og
alle henſkode deres Forſlag til Kongens Afgjorelſe. Da
ſagde Köngen: „Jeg ſynes bedre om, at de blive prøs
vede, thi det kan hendes, hois de ikke blive prøvede,
at det vil ſiges, at det er vi Danſkes Bedrageri og
Opſpind; men vi haabe, at Gud for ſin Martyr Kong
Knuds Fortjeneſte vil tilſtede, at hans Hellighed vil
blive fan meget klarere og utviolſommere for alle, jo
ſtorre Prove der ſettes paa den, ſaa at ingen langer

77 C. É Knytlinga Saga. | 275

fan være uvis derom,” Da lod Kong Erik tage uble—
get Lærred og vikle ſammen i en Bru, faa at det hver—
ken var længere eller kortere end Kong Knuds Legeme;
denne Bru blev nu lagt ovenpaa Legemet, og man tog
viet Ild og antændte Lerredet, ſom opbrendte ſaa
aldeles, at der blot var Aſke tilbage, men den hellige
Kong Knuds: Legeme var ganſtke uforbrendt og faa
aldeles uſkadt, at ikke et eneſte Haar var ſvedet, men
Legemet var endogſaa meget ſmukkere end tilforn. Da
oploftede Preſterne et Te deum, og priſte alle den
almægtige Gud og denne hans Martyr. Derefter
begyndte man ſtrax at holde hans Dodsdag meget hoi⸗
tidelig, og over hele Danmark blev hans Mesſedag
holdt ſom de ſtorſte Hoitider. Derneſt optog man
Kongens Broders Benedikts Ligkiſte af Jorden, og
alle hans Saar, ſom havde vendt mod Kong Knud,
vare ganſte legte. Kong Erik fod gjøre et prægtigt .
Skrin, Hvori Kongens Reliqvier bleve lagte. Dette
Skrin blev fat over Alteret. J et andet Skrin hviler
Benedikt i Odenſe i Fyen. I denne ſamme Kirke,

ſom nu er helliget til Kong Knud, viſer Gud for hans

Meglen og Forbonner ſtor Miſkundhed og mange Jer⸗

tegn: der fane Blinde deres Syn, Halte gane, Spe⸗

dalſke renſes, Djævle ſlye fra afſindige Mennefter.
Naar man anraaber eller paakalder ham med ſand Tro,
ydes ogſaa denne Hjælp andenſteds vidt omkring med
Samvirkning af vor Herre Jeſu Chriſt, ſom lever og
regjerer, een Gud til evig Tid uden Ende, Amen.

S 2

276 Knyptlinga Saga. 78 C.

Om Kong Eriks Sonner.

78. Kong Erik: havde taget til Fange Keiſer
Henriks Soſter, Fru Bothild, der, ſom for ble
berettet, havde været gift med Bjorn. Med hende
avlede Kong Erik en Son. Denne Dreng blev opkaldt
efter Kongens Broder Knud den Hellige; han var tidlig
haabefuld og ſmuk af UÜdſeende. Da han endnu var
ung, ſagde Kong Erik til Fru Bothild ſaaledes: Du |
har nu opholdt dig her i nogen Tid, men nu maa det
høre op; jeg vil lade dig følge hjem til dine Frender.“
Hertil føarede hun: „Jeg troer at vi juſt ikke af El⸗
ffov ere komne ſammen, og J har omgaaets mig
mere af Vellyſt end Kjærlighed; J maa da tilſtaae mig,
Herre! at vor Son Knud ae med mig til Lindring
i min Kummer.“ Kongen ſparede hende igjen: „Ei
har jeg ſaa meget godt at lonne dine Frander for, at
jeg ſkulde forunde dem det, at denne Dreng voxer der
op, thi det er min Anelſe, at han vil blive en Hæder
for ſine Frender og for mange andre.“ Hun bleb
ſiden fulgt hjem til fine Frender, og Kongen gav hende
et hederligt Folge med. Men Knud vorte op ved ſin
Faders Hof; han var venneſal og vel dannet, i alle
Henſeender. Kongen elſkede ham meget, og ligeſaa
gjorde hele Almuen. Kong Erik havde to andre Søns
ner, ſom vare ældre; den ene hed Erik, den anden
Harald Keſia; de vare begge haabefulde Mend. Des⸗
uden havde Kong Erik en Datter, ſom var gift med
en Mand, ſom hed Hakon den Norſke; han blev ogſaa
falde Hakon Sunniveſon, da hans Moder var Suns
niba, en Datter af Jarlen Hakon Ivarſon og Kong
Magnus den Godes Datter Ragnhild. Hakon den

re 42 Knytlinga Saga. 277

Norſke og Kong Eriks Datter Ragnhild havde en Son,
ved Nabn Erik Lam, ſom længere hen vil blive omtalt.
Kong Erik var en færdeles virkſom Regent, medens
han herſkede i Danmark; han viſte ſtor Iver baade for
at ſtyre Landet og at holde over Lovene; ogſaa anvendte
han megen Omhu paa at bringe de Steder, ſom vare

forfaldne eller i Aftagende, igjen i Opkomſt; han lod
bygge fem Steenkirker paa ſin egen ee og
lagde ſiden Gods dertil. "Saa: figer, Markus:

Viisdoms hulde Ven fod bygge
Hovedkirker mange & Steder, gg
Smukt indhegnede, af Steen han
Skjenne Templer fem anlagde;
Kirkerne, ſom Daners Konge,
Kampdjarv og i alt udmerket,
Nord for Saxers Land opførte,
Pryded med Paneler bare,

Kong Eriks Reiſe til Jeruſalem. 5

79. Det ſtete engang, at Kong Erik holdt et
ſtort Thing. Han tog ſaaledes til Orde: Gud takke
eder Danſke for den Kjærlighed og Lydighed og den
megen Godhed, ſom J have viiſt mig, ſaalenge vi
have været ſammen; men nu agter jeg mig paa en
Reiſe bort fra Landet til Jerufalem; og er det ikke viſt,
om Skjabnen vil forunde mig at komme tilbage. Min
Son Erik ſkal drage med mig og tillige andre Hov⸗
dinger, ſom jeg vil udvælge dertil; min Son Harald
ſkal blive tilbage i Danmark for at beſtyre Landet,
medens jeg er borte; min Son Knud vil jeg give Her⸗

||

278 Knytlinga Saga. 79.

tugdom og derhos Hedeby og det Landſkab, ſom ligger
dertil; men det er alle Folk bekjendt, at min Broder
Nikolaus er ifølge Lovene nermeſt til Kongedømmet
efter min Dod; jeg vil heller ikke berøve ham den Hær
der og det Herredomme, ſom tilkommer ham; og jeg
haaber at han vil lonne mig det vel, og jeg troer at
han er mig faa god en Frande, at han vil yde min
Son Knud Venſkab og Biſtand til at holde fig i Beſid⸗
delſen af det Rige, ſom jeg overgiver ham, thi han er
ſelb endnu kun et Barn. Det er mit Ønffe, at de vil
omgaaes vel, ſom det anſtaaer Frender, og det vil
jeg bede alle mine Venner, at de behandle Drengen
godt og hæderlig.” Derpaa beredte Kong Erik fig til
Reiſen med ſtor Bekoſtning, og denne hans Beſlut⸗
ning ſpurgtes vidt omkring, og mange Stormend,
ſaavel udenlandſke ſom indenlandſke, gjorde fig færdige
til at reiſe med ham. Til ſamme Tid ſendte ogſaa den
franſke Konge anſeelige Foreringer til Kong Erik,
førend han begab fig paa Reiſen. Det er de fleſtes
Beretning, at der da er blevet ſluttet Forlig imellem
Keiſer Henrik og den danſke Konge Erik, ſaa at de
ſels ſendte hinanden Foræringer. Keiſeren ſendte
Kong Erik betydeligt Mandſkab af ſit Rige. Saa
ſiger Markus:

Stkljere Penge Frankrigs Styrer få
Skjenked Bjørns belevne Broder,
Ved den ſtore Keiſers Gaver
Gladed fig den djærve Kriger;
græfne Mænd ham gav til Folge
Fyrſters Ven med god Udruftning:

80-81 C. Knytlinga Saga. 279

Hele Veien, indtil Jyders
Herre kom til Cæfars ” Bolig. ag

Om Erkebiſkoppen.

80. I den Tid var Osſur, en Son af Svend
Thorgunneſon, Biſkop i Lund i Skaane; han var en
mægtig og hoibyrdig Mand, og en ſtor Høvding; han
havde en fornem og anſeet Slægt, og mange fandt
ham vel ſkikket til Erkebiſtop. Efter Eriks Foranſtalt⸗
ning blev Hsſur med hele det danſte Folks Samtykke

- udvalgt til Erkebiſkop i Danmark, og ſkulde Erkebiſpe⸗
ſtolen være i Lund, hvorunder alle Danſte ſkulde tjene.
Saa ſiger Markus: f om

Kort fra Lund i Danmark Landets

Gjæve Konge færte lod en I

Erkebiſpeſtol, ſom alle

Folk af danſke Tunge? erer;

Helligt Velde fremmer Kongen ;

Viet er til Biſp den milde

Osſur, ham den hulde Fyrſte

Himmeriges Sti anviſer. 5

Om Kong Erik.

81. Da Kong Erik havde beredt fit Maudſtab,
ſom ham ſyntes bedſt, begav han ſig bort fra Landet
med et ſtjont Folge; han havde en betydelig! Rytter⸗
her, og desuden mange Folk til Fods. Saa ſiger
Markus: N

I) d. e. den conſtantinopolitanſke Keiſers. 2) d. e. alle
Nordboer.

280 Knytlinga Saga. - 81€.

Sine indre Saar den tapre

Konge onfkede at lege,

Nordenfra den djerve Kriger

Drog, for Sjælen at helbrede;

Til de dyrebare egn e

Drotten agted ſig, han Jorſals =

Trygge Land beſoge vilde, fire,

Klarhed om ſit Lid udbrede: 1 seek
Kong Erik reiſte paa fornem Viis med prægtigt Optog,
og i hver By, hvor han kom, bleb der viiſt ham megen
Hæder, og Praeſterne gik ham imode med Procesſton
og hellige Reliqpvier. Saa ſiger Markus:

Mod den uforſagte KonFg age

Bar man af de ſtore Bher

Kors og ſtjonne Helgenkiſter,

Sang, imedens der blev ringet;

Saadan Ære ingen Fyrſte

Y en andens Rige nyder,

Men ei heller kunde nogen

Mand med Daners Konge lignes.
Kong Erik fortſatte Reiſen, ligetil han kom til Mikle⸗
gaard; da var Alexis Grakernes Konge; han tog vel
imod Erik, og lod holde et anſeeligt Gjeſtebud for
ham. Kong Alexis tilbød Kong Erik Valget, om han |
vilde heller modtage af ham en halv Læft Guld, eller at
han ſkulde lade lege for ham den Leg, ſom Grakerne
kalde Padreims Leg, ſom Kongen pleiede at lade lege
paa Padreim , et faa benævnt Sted; og alle ſagde at
Legen eke koſtede Kongen mindre end dette Guld, ſom

*) d. e. Jeruſalems. 2) d. e. Ridebanen Hippodromos.

81C. Knytlinga Saga. 281

han tilbød Kong Erik. Men efterdi Kong Erik havde
ſtor Bekoſtning, da han holdt et betydeligt Folge, og
tilſatte ſaaledes mange Penge, og han derhos havde
foreſat ſig en lang Reiſe, valgte han af den Aarſag
Guldet. Denne ſamme graſke Konge Alexis gjorde
ſiden den norſke Konge Sigurd Jorſalefarer ſamme
Tilbud; og da Sigurd den Gang var paa Hjemreiſen,
og ſaaledes havde de ſtorſte Bekoſtninger fra Haanden,
valgte han derfor Legen; og ere Folk af forſkjellig Me⸗
ning, hvilket der har veret meſt kongeligt. Den graſke
Konge gab Kong Erik ſin Hedersdragt, og han gab
ham derhos fjorten Krigsſkibe, og desuden forerede
ves ham mange koſtelige Sager. Saa ſiger en 7
| Stor Naonkundighed ved Reiſen
Vandt den ypperlige Konge,
Herſkeren i Miklegaard ham
Selb en halv Leſt Guld: forcred;
Forud Erik fik en koſtbar
Kledning af den ſtore Herre,
Flere Gaver, fjorten Skibe i
Skjenked ham den høie Keiſer. 4
Kong Alexis og Kong Erik ſkiltes med megen Kjerlig⸗
hed og Venſkab. Erik ſeilede da fra Miklegaard med
en ſtor Flaade; men da han kom til Hen Cypern, faldt
han der i en Sygdom, ſom blev hans Dod. Han dode
i den By, ſom hedder Baſta. Da denne Tidende
ſpurgtes, forvoldte den alle hans Underſaatter ſtor
Sorg, hvori ogſaa mange vide omkring ei andre Lande
deeltoge. Saa ſiger Markus:
Almagts Herre Livet kraved
Udenlands af gjaven Konge,

1

2 k ==
282 Knytlinga Saga. 82 TC.

Gammel ikke blev den brave,

Men hans Afgang ſpurgtes vide;

Siden Folk i mange Lande

Fyrſtens Dod begrede, Haren

Er bedrovet, og det ſynes

Som om hele Verden ſorged.

3000 Erik blev meget begredt af alle dem, ſom fjendte
ham, ſaa at det er med Sandhed ſagt, at ingen danſt
Konge har til den Tid været mere almindelig elſtet af
hele Folket. Han var otte Aar Konge i Danmark, og
ſtyrede dette Rige med megen Kraft og Myndighed.
Ingen Hovdinger vovede at anfalde hans eller hans
Sonners Riger, og ſamme formindſkedes ikke i nogen
Henſeende. Han var ſtreng imod fine Uvenner, hvor⸗
for han ogſaa var frygtet af dem; men han var blid
og munter mod fine Venner; og blev: derved venneſal.
Saa ſiger Markus: i
Krigerne ei Kongens Vrede ved
Kunde nogentid udholde ;-
Modſtand ingen ham at byde
Magted, ſkjont det Konger proved;
Jarlers Herre frygted alle,
Og med Danekongen torde
Ingen mægtig Fyrſte kappes,
* han fine Lande varged.

Slagter i Danmark.

82. Efterat Kong Erik var dragen bort fra
Danmark, antog Harald Keſia Regjeringen og Beſty⸗
relſen af hele Danmarks Rige, efterſom Kong Erik

havde beſtemt det. Han var da allerede ſaa gammel,
* * i

838 C. Knytlinga Saga. 283

at han var fuldvoxen; han var venneſal af ſine Mend,
hvortil dog den Pudeſt, hvori hans Fader ſtod, bidrog
det meſte. Harald Keſi a havde en Son, ſom hed
Bjorn, og blev falde med Tilnavn Jernſide. Han
var gift med Cathrine, en Datter af den ſpenſke Konge
Inge Stenkelſon, deres Datter Chriſtine var gift med
den ſpenſke Konge Erik den Hellige Edvardſon, og
deres Born vare: den foenffe Konge Knud og Dron⸗
ning Margrete, ſom var gift med den norſke Konge
Sverre, og Cathrine, ſom var gift med Nicolaus
Blaka; deres Datter igjen var Fru Chriſtine, ſom var
gift med Hakon Jarl den Gamle i Norge, og deres
Son var Knud Jarl i Norge. Harald Kefia var gift
med Ragnhild, en Datter af den norſte Konge Mag:
nus Barfod; deres Sonner vare Magnus og Olaf,
ſom længere hen vil blive omtalt, og Harald og Knud.

Om Kong Nikolaus.

383. Nikolaus Svendſon antog nu Regjeringen
i Danmark efter ſin Broder Kong Erik; da vare alle
Kong Svends andre Sonner døde, Den ſamme Som⸗
mer ſendte Pave Paſchalis efter Kong Eriks Bon og For:
flag Pallium til Erkebiſkop Osſur. Ysſur var længe
derefter Erkebiſfkop i Lund; han var en mægtig Hov⸗
ding. Kong Rikolaus blev ogſaa en ſtor Hooding;
han ægtede, Margrete Ingesdotter, ſom forhen havde
vævet gift med Kong Magnus Barfod. Harald Keſia
var en god Ven af fin Frende Kong Nikolaus, og var
længe ved Hoffet hos ham; ſtundum opholdt han ſig i
Roeskilde i Sjælland, og holdt der en ſtor Trop Folk,
og han beſtyrkede meget denne Stad. Kong Eriks

—

284 Knytlinga Saga. 84 C.

anden Son Erik var ikke faa meget . af R
Nikolaus.

Knud Kabards Ophab,

84. Kong Eriks Son Knud havde Hertugdom⸗
met i Hedeby, ſom hans Fader Kong Erik havde givet
ham; han var ſerdeles venneſel og gavmild og over⸗
maade afholdt af Almuen, ſkjont Kong Nikolaus og
dennes Son Magnus havde ſtorre Magt, og han blev
derfor kaldt Knud Lavard *. Til at gjøre ham afholdt
bidrog det meſt, at han lod alle, ſom behøvede det,
frit benytte hans Eiendomme; men de, ſom attraagede
ſamme, Holdt ikke Maade, tillige bleve hans Indtag⸗
ter mindre, end Nodvendigheden kravede, "Hvorfor
hans Midler meget gik op for ham. Kong Nikolaus
og Knud Lavard ſtod ikke i ſaa god Forſtagelſe, og faar
vel Kongen ſom hans Son Magnus misundte meget
Knud den Venneſelhed, hvori han ſtod. Man kunde
ogſaa ligefrem ſige, at ethvert Menneſke i Danmark
vilde gjore og lade alt, hvad Knud onſkede. Det var
dog egentlig meſt Magnus, fon var fold imod ham.
Nogle Aar efter Kong Eriks Endeligt døde Keiſer Hen⸗
rik i Saxland, og efter ham blev hans Son Henrik
Keiſer. Da Knud ſpurgte dette, at hans Morbroder
Henrik var dod, og dennes Son Henrik bleven Keiſer /
fif han Lyſt til at beſoge fin Frende Keiſeren, og drog
da til ham med et anſeeligt Folge. Da Keiſeren

ſpurgte, at hans Frende var i Vente, lod han berede

et anſeeligt Gilde for ham, og tog imod ham med

4) d. e. Landets Beſkytter.

85 C. Knytlinga Saga. 285

megen Venlighed, da han kom. Knud forblev hos
Keiſeren en Tid, og Keiſeren gav ham mange haderlige
Beviſer pan fin: Yndeft. |

Om Knud Lavard.

85. Engang da Keiſer Henrik og: Knud Lavard
talte ſammen, ſagde Hertugen fil Keiſeren: „Herre!“
ſagde han, «jeg er kommen i Beſog hos eder, for at
ſoge et godt Raad af eder for Slagtſkabs Skyld; jeg
venter mig Hader af eder, og at J vil mere agte paa
vort Slagtſkab til hinanden end paa vore Forfedres
Handeler; mit Rige er udſat for megen Fare, og
det er mig dog ſerdeles om at gjøre at beholde min
Værdighed; jeg onſker ikke at opgive den Magt, ſom
min Fader overdrog mig; og jeg vilde gjerne have et
godt Raad af eder, hvorledes jeg med Henſyn dertil
helſt ſkal forholde mig.“ Keiſeren ſbarede: „Jeg har
ſpurgt eders Venneſalhed, og at J har hvert Menne
ſkes Berommelſe, og det er hoilig fornødent; at J
bliver i Beſiddelſe af eders Rige og Værdighed. Nu
er det, vedblev Keiſeren, „Brug hos os her i Sax⸗
land, ligeſom vidt omkring andre Steder, at tillukke
Landets Havne, og tage Told deraf, og ikke tillade
nogen at lægge deres Skibe ind i Havnene, uden at de
beſtemte Afgifter erlegges. Det kan nu vel hendes,
at dette vil ſynes haardt i Forſtningen, naar Folk ikke
ere vante dertil, men ſaa ſtor Anſeelſe har du vundet,
at jeg venter at den ikke derved vil formindſkes; thi
det er Brug hos mægtige Mænd vidt omkring i Lan;
dene, at tillukke Havnene for Landet, "hvorved ſtore
Indtegter vindes, og det er derhos til megen Betryg⸗

—

286 Knytlinga Saga. 86/87 C.

gelſe for Riget imod Ufred. Desuden ſkal jeg give dig
nogle Penge, faa at du for den Sags Skyld ſkal kunne
holde din Anſeelſe vedlige.“ Hertugen takkede Keiſeren
for Raadet, og ſagde at det lod ſig let iverkſatte i
hans Land at tillukke Havnene, og at Landets Beſtaf⸗
fenhed var ſaadan, at det uden Vanfkelighed vilde
pan mange Steder kunne lade fig gjøre. Siden drog
Hertugen hjem til ſit Rige med anſeelige Foreringer
og mange koſtelige Sager, ſom han 8 modtaget af
Keiſeren. 5

ce Sparring.

86. Danmark var da meget uͤdſat for Anfald af
Hedninger, ſom herjede der næften hele Sommeren og
plyndrede Kjobmend og Landets Beboere. Ikke lange
efter at Knud Lavard var kommen hjem til ſit Rige lod
han bygge to Kaſteller paa begge Gider af Vigen Sli,
hvor der var ſmalleſt over Sundet, ſom løber ind til
Hedeby; dernæft lod han der ſette Bomme af Tre med
Jernlenker, ſaa at man kunde lukke Sundet til. Si⸗
den lagde han Beſetning i Kaſtellerne til Bevogtning,
der kun maatte tillade dem at lægge deres Skibe derind,"
ſom forud havde betalt den beſtemte Afgift af hvert
Skib. Hertugen opholdt ſig for det meſte i Hedeby;
og han var da ſikret mod enhver Ufred. Han beſtyrke⸗
des nu meget med Penge, uden at han derved tabte
noget af den Pudeſt, Hvori han var, fan at Keiſerens
Formodning gik i Opfoldelſe.

Om Vidgaut.
87. Der var til den Tid en hedenſk Mand fra
Samland, ved Ravn Vidgaut. Han var Kjobmand

87 C. Knytlinga Saga. 287

og var meget rig og vel begavet i mange Henſeender.
Han gjorde beſtandig Handelsreiſer til Oſtervegen. Da
han en Sommer ſeilede oſtenfra til Kurland, traf det
fig, at nogle Kurer lage der med Krigsſkibe, og lagde
ſtrax til ham og vilde drebe ham; og efterſom han kun
havde eet Skib, fade han fig ikke i Stand til at ſtaae
imod, og han heiſede derfor Seil, og agtede at ſeile

hjem til Samland. Kurerne ſeilede ſtrax efter ham,

og afſkare ham fra Samland; han ſaae da kun to Vil⸗
faar for fig, at vove paa; hvorledes deres Mode vilde
falde ud, eller undſeile i rum Se, og begive ſig til

N

kriſtne Lande. Skjont han ikke fandt noget af disſe

Vilkaar godt, tog han dog den Beſlutning, at undſeile
derfra og til Danmark. Han havde ſpurgt om Knud

Lavard, at alle, ſom kom til ham, bleve vel behand⸗

lede; og han ventede ſig derfor god Modtagelſe hos
ham, ligeſom faa mange andre havde faaet. Det blev
da hans Beſlutning at ſeile til Hedeby; han ſeilede nu
til Sundet, og da han fandt det tillukket, raabte han
til Vagten, ſom var i Kaſtellet, og ſagde at han vilde
lægge ind i Havnen. Skildvagten ſpurgte, hvo han
var. „Jeg hedder Vidgaut, ſvarede han. „Ikke
har Knud Lavard budet,“ ſagde Skildvagten, gat vi

ſkulle lukke Havnene op for Folk, ſom vi ingen Kjend⸗

ſkab have til.“ „Luk du kun Havnen op, gode Mand!”
ſparede Vidgaut, athi jeg vil beſoge Knud, og jeg ſkal
ogſaa ſvare for dig, hvis Hertugen vil gjore dig nogen

Bebreidelſe for dette.” „Det var vel talt,” ſagde

Skildvagten; og de lukkede nu Sundet op, og Vid—
gaut lagde ſit Skib ind, og drog ſiden til Hertugen.
Knud ſpurgte efter, hvo de vare. Vidgaut ſagde, at

288 ve Kuytlinga Saga. 88 C.

de vare. fra Samland. „Jeg har hort tale om dig,“
ſvarede Knud, dog det er ſagt mig, at du er en Hed—
ning.“ „Viſt nok ere vi Hedninger,“ ſagde Vidgaut.
Da ere der to Vilkaar for eder,“ ſvarede Hertugen,
«at J antage Kriſtendommen og lade eder dobe, da
ſkulle J alle være velkomne her, men J modſat Fald
komme J til at vove paa, hvad der vil ſkee.“ Vid⸗
gaut ſvarede: „Er det ikke det retteſte, Herre! at vi
vælge os det bedre Vilkaar, om det maa tilſtaaes os;
jeg vil gjerne antage Troen, og ſiden modtage hader—
lig Medfart af eder.“ De bleve da døbte, og vare
hos Knud Lavard om Vinteren og node god Behand—
ling. Vidgaut var ofte hos Hertugen, ſom under⸗
holdt ſig med ham, da han vidſte meget at berette,
efterſom han var en forſtandig Mand og vidt bereiſt.
Hertugen udfpurgte, ham meget om Hſtervegen, og han
vidſte mange Ting at fortælle derfra. |

Knud Lavards Giftermaal.

88. Hſter ovre i Holmgaard var til den Tid: Has
rald Konge, en Son af Kong Valdemar, ſom igjen var
en Son af Jarisleif Valdemarſon. Haralds Moder var
Gyda, en Datter af den engelſte Konge Harald Gu⸗
dineſon. Harald var gift med Chriſtine, en Datter af
den ſdenſke Konge Inge Stenkelſon, og Soſter til
Dronning Margrete, ſom da var gift med den danſte
Konge Nikolaus. Haralds og Chriſtines Dottre vare
Malmfrid, ſom var gift med Kong Sigurd Jorſale⸗
farer, og Ingeborg. Da nu Vidgaut havde været
een Vinter hos Knud Lavard, og vundet hans Fortro⸗
lighed, bad Hertugen. ham at drage i hans WVrende

88 C. Knytlinga Saga. 2089

eſtek til Holmgaard, og beile for ham til Kong Ha⸗
ralds Datter Ingeborg. Hertil ſvarede Vidgaut:
„Herre!“ ſagde han, geen Ting er der, ſom gjør det
mueligt for mig at udføre eders Wrende, den nemlig
at jeg ikke fattes Penge, men omendſkjont jeg i mange
Henſeender er uduelig til at udfore ſamme, ſaa er jeg
dog ſkyldig til at opfylde eders Villie i alt, hvad J vil

bruge mig til.“ Hertugen takkede ham, og ſagde at

han havde henvendt fig med dette Anliggende til ham,
fordi han fandt ham af alle, ſom vare i hans Rige,
bedſt ſkikket dertil baade formedelſt hans Forſtand og
hans Virkſomhed. Der bleve nu gjorte Tilberedelſer
til Vidgauts Reiſe, og, førend han drog bort, talte

han ſaaledes til Hertugen: Herre!“ ſagde han, „J
har i Vinter viiſt mig megen Gunſt og Anſeelſe, men

Lonnen vil blive mindre fra min Side, end det burde
fig; J maa dog modtage af mig fyrretyve Serke Graa—

ſtind, og fem Timbre ere i hoer Serk, og fyrretyve

i

Skind i hvert Timber.“ Hertugen takkede ham for

Gaven, og ſagde at han ingenſinde havde: modtaget
bedre Gave. Vidgaut ſeilede nu bort med ſit Folge,
og fortſatte Reiſen uafbrudt, til han kom oſter over
til Holmgaard til Kong Harald. Han ſkaffede fig: ved
Pengegaver Adgang til Kongen, ſom tog vel imod ham,
thi Vidgaut var en beromt Mand, og driſtig i ſin
Tale, og forſtod mange Tungemaal. Han fremførte

ſit Wrende for Kongen; og androg Sagen med Klog,

ſkab, og ſagde om Knud Lavard; at alle vare enige i

at ſige, at hans Lige ikke fandtes i Danmark eller

vidt omkring i andre Lande: Hans Vt er eder alle
D. S. ; T

290 Knytlinga Saga. 88 C.

bekjendt,' ſagde han, Log dette Giftermaal er Boer
alle til ſtor Hæder.” Kongen fvarede: „Megen Bis
ſtand yder du ham i dine Ord, og der vil ſnart blive
en Ende paa denne Sag, om vi optage dit Forſlag i
dette,” „Ja, Herre!“ ſagde han, i ingen Henſeende
vil J finde det overdrevet, hvad jeg har ſagt, thi det
er et almindeligt Ord, at Knud Lavard langt overgager
alle de Mænd; ſom nu leve i Danmark eller i de nor⸗
diſke Lande.“ Kongen ſvarede da: „Efterſom vi vide,
at du er en ſanddru Mand, og du er os allene bekjendt
fra gode Sider, og vi desuden ogſaa forud habe hort
noget tale om Knud Lavard, da vil vi ſvare vel paa
dette Andragende; men det forekommer os, at han
kun har et lidet Rige at ſtyre, ſkjont han eier et Her⸗
tugdomme i Danmark.“ Vidgaut ſvarede: „Men der⸗
imod har han det, ſom er meget herligere.“ Hvad er
det,“ ſpurgte Kongen. Vidgaut ſvarede: „Dyder ſkal
han beſidde fremfor de fleſte andre Menneſker, og det
er mere verdt end mange Penge eller et ſtort Rige.”
Kongen talte derneſt med'ſin Datter og med ſine andre
Raadgivere, og androg denne Sag for dem. Alle raa⸗
dede til Giftermaalet, og med Ingeborgs Samtykke blev
det da beſluttet, at hun ſkulde giftes med Knud Lavard.
Med ſaa forrettet Sag drog dernæft Vidgaut tilbage til
Danmark til Hertug Knud, og berettede ham ſit Wren⸗
des Udfald. Hertug Knud takkede ham for hans Bi
ſtand, og gjorde nu Tilberedelſer til fit Bryllup." Kong
Harald ſendte fin Datter Ingeborg oſtenfra Holmgaard.
paa den beſtemte Tid med et ſmukt Folge, og da hun
kom til Danmark, tog Hertugen og hele Folket vel
imod hende; og ſiden holdt han deres Bryllup med

89-90 C. Knytlinga Saga. ö 291

megen Glede og Pragt. De havde nogle Born, ſom
ſiden ville blive omtalte. |

Om Magnus Nikolausſon.

89. Magnus Nikolausſon voxte op ved fin Fa⸗
ders Hof, og han var af alle den ſtorſte Mand i Dans
mark, og temmelig venneſal, men dog var Knud La—
vard af alle venneſelleſt og meſt afholde af Almuen,
ffjøne Kong Nikolaus og hans Son Magnus havde
ſtorre Magt. Men netop dette forvoldte, at der var
nogen Kulde imellem dem, i det baade Fader og Son
begyndte at misunde ham hans Venneſelhed, og fyr.
tes at hans Venner vare altfor mange. Magnus
Nikolausſon ægtede Rikisſa, en Datter af den vendiſke
Kong Burislaf; deres Sonner vare Knud og Niko—
laus. Magnus havde beftandig en ſtor Trop Folk om
ſig; han opholdt ſig for det meſte ved ſin Fader Kong
Nikolaus's Hof; men ſtundum var hver af dem paa
ſit Sted. Han var en ſterk Mand og tidlig moden i
alle Henſeender og blev faldt Magnus den Starke.

Om Knud Lavard.

90. Knud Lavard drog anden Gang W fra
Landet, og begav fig atter til ſin Frende Keiſer Henrik;
og da Keiſeren ſpurgte, at han var ivente, lod han
berede et anſeeligt Gilde for ham, og modtog ham vel.
Keiſeren talte engang til Hertugen ſaaledes: „Det gla⸗
der mig, Frende!' ſagde han, gat alle ſige dig een
Lov, thi dig beromme alle, ſom have nogen, Skjon⸗
i Muse: og have hørt dit Navn omtale, fag at intet

82 0

202 | Knytlinga Saga. 90 C.

Menneſke er fad venneſel ſom du.“ Hertil ſvarede
Hertugen: „Saa gunſtig har Lykken været mig,“
ſagde han, amen J har fra Begyndelſen hjulpet mig
med eders Raad og Underſtottelſe.“ Da fod Her⸗
tugen frembere de Graavarer, ſom Vidgaut havde
givet ham, og ſagde til Keiſeren: „Disſe Varer beder
jeg at J vil modtage, Herre! ſkjont der ikke viſes eder
faa ſtor Erkjendtlighed, ſom det burde ſig.“ Keiſeren
betragtede Gaven og takkede ham, og tilfoiede: «Mods
taget har jeg vel ſtorre Gaver, men faa ſom jeg har
ſyntes bedre om.“ Hertugen opholdt fig en Tid hos
Keiſeren, ſom gjorde meget af ham og behandlede ham
vel; og da Hertugen igjen beredte ſig til Hjemreiſen,
gab Keiſeren ham mange Koſtbarheder, og ſagde at
han ſkulde ikke fattes Penge, faa lange de begge levede:
«og de Foreringer, ſom du bragte mig,“ foiede han til,
«Aal jeg desuden gjengjelde dig; du ſkal fane Kleder
af mig, hvis” Lige neppe ville findes i eders Land eller
videre, og jeg venter, naar du beholder disſe Kleder,
at Lykken vil folge dig og Held dit Rige; og det vil jeg
bede dig, Frende!“ vedblev han, gat du ikke lader disſe
Kleder komme fra dig, thi hvis det ſkeer, da frygter
jeg for, at der vil ſnart ſkee en Forandring i din Lykke.“
Dette var Keiſerens Hedersdragt, og disſe Kleder
vare ganſke bordyrede med Guld og vare ſtore Koſtbar⸗
heder. Hertugen takkede ham for Gaverne og al den
Hæder, ſom han havde bebiiſt ham. Siden drog Her⸗
tugen hjem til ſit Rige, og var beſtandig anſeet for en
meget ypperlig Mand. Kort efter døde Keiſeren, og
Folk ſige at Hedersdragten, ſom Keiſeren havde gibet
ſin Frende Knud Lavard, beſad den Egenſkab, at de

91 C. Knytlinga Saga. 293

fleſte, ſom havde ladet den komme fra ſig, ikke levede
længe derefter. Keiſerdommet antog derneſt Ljodgeir,
en ſaxiſk Hertug, han blev ſiden faldt Lotarius.

Om Knud Lavard.

91. Knud Lavard var, ſom for blev ſagt, ſaa
venneſal, at alle de braveſte Mænd i Danmark elſkede
ham ikke mindre end Kong Nikolaus eller dennes Son
Maguus; men dette vare, ſom vi ovenfor omtalte,
disſe af Misundelſe ſaa ilde tilfredſe med, at de for
den Sags Skyld begyndte at at nere Had til Hertugen
og mange af hans Venner, Da Knud Lavard merkede
dette, tenkte han paa Raad i denne Sag, og fandt
ſig aldeles fri for, i nogen Maade at have forurettet
disſe Frender. Da nu Kong Rikolaus og hans Son

Magnus engang vare ſonder i Jylland, begav Knud ſig

til dem med nogle Mænd, og da han kom, modtoge de
Hertugen vel. Knud ſagde da; „Det er mit Wrende
hid, at jeg vil byde eder Frender til Gilde; jeg onſker
at vi ſkulle omgaaes meget og med Venſkab, ſom det
ſommer os for Slagtſkabs Skyld, og ikke lade Bagva⸗
ſkere uden Aarſag tilintetgjore vort Venſkab.“ De
fvarede, og ſagde at de gjerne vilde det, og at der
ingen Ting var dem imellem, at jo deres Venſkab
kunde holdes vel vedlige. Knud Lavard red derpaa
hjem til Hedeby, og lod der gjore Anrettelſer til et
Gilde for Kong Nikolaus og hans Son Magnus. De
kom paa den beſtemte Tid, og der blev holdt et meget
koſteligt Gilde; og da den Dag kom, da de igjen ſkulde
ride bort, takkede Hertugen Kong Nikolaus for den
Herder, ſom de havde beviiſt ham ved at beſoge ham,

294 ON Knytlinga Saga. 92 C.

og forærede Kongen mange ſtore Koſtbarheder. Der⸗

paa gik han til Magnus, og talte ſaaledes til ham:
„Min Frende Magnus!“ ſagde han, aher ere de Klær
der, ſom min Frende Keiſer Henrik gav mig, disſe
Kleder vil jeg nu give eder, for at vort Slegtſkab og
Venſkab ſkal være fuldkommen godt, og jeg giver de
bedſte Koſtbarheder, ſom jeg eier, til dig, fordi det
anſtager dig vel at bære dem, og jeg under dig dem vel,
thi du vil lonne mig godt for dem.“ Magnus iførte
fig ſtrax Klederne, og alle, ſom ſaae ham, ſagde, at
der ikke vilde findes ſmukkere eller anſeeligere Mand
end han, og ſagde, ſom ſandt var, at det fortjente at
lonnes vel. Kong Nikolaus og hans Son Magnus
takkede Hertugen for alle de Hadersbeviisninger, han
havde gjort dem ved dette Gilde, og for de ſtore For—

cringer ſom han havde givet dem; og førend de droge

bort, bøde de ham hjem til fig om Vinteren til Jules
gilde; han tog med Tak imod Indbydelſen; derpaa

ſkiltes Frenderne med den ſtorſte Kjerlighed. ;

| Knuds Fald.
92. Denne Vinter ſtulde Kong Nikolaus holde

Julegilde nord i Sjelland i Ringſted; og til dette

Gilde kom Knud Lavard, efterſom det var beſtemt,
ledſaget af nogle Mænd, og han var hos Kong Riko—

laus om Julen; der holdtes et anſeeligt Gilde, paa

hoilket Kong Nikolaus og hans Son Magnus og deres
Frende Knud Lavard gave hinanden gjenſidig mange
Venſkabs Beviſer. Da nu den Dag kom, da Gildet
ſkulde ſluttes, ſagde Hertugen, at han vilde berede ſig
til Bortreiſe; denne Dag blev der bevertet med ſtorſt

i

*

92 C. Knytlinga Saga. 205

Jver, og Hertugens Mænd vare meget drukne. Da

ſagde Magnus til Hertugen: „Herre!“ ſagde han,

aſkjont der gives eder ringere Gaver end det burde fig;

vil jeg dog mindes eders Foreæringer; jeg vil give eder

fyrretyve Riddere med deres fulde. Udruſtning;“ det
ſiges, at en Ridders Ruſtning koſter otte Mark Guld.
Hertugen takkede Magnus for Gaven, og ſagde at den
var baade god og anſeelig. Dagen forløb nu, og den
Riddertrop, ſom Magnus vilde give Hertugen, kom
ikke, fordi de ikke vare at ſoge alle paa eet Sted. Da.
ſagde Hertugen: „Nu ville vi ride forud, min Frende
Magnus! og faa vente pan Haren, Hvor I finder det
bekvemt.“ agnus ſvarede: „Lad os gjøre faa!” ſagde
han, dog jeg ſkal ride pan Veien med eder, Frende!
og ikke ſtilles fra eder, førend mit Lofte til eder er
opfyldt.” „Ja, Herre!“ ſagde Hertugen, det vil
alt ſaaledes opfyldes, ſom J har beſtemt det, men
beſtandig maa jeg holde det for en Hader for mig, at
J vil folge mig.“ Siden kyſte Knud Lavard fin Frende
Kong Nikolaus, og andre ſom ham ſyntes. Derefter
ſtege de paa deres Heſte og rede bort; de rede igjennem
en Sfov, og kom til en aaben Plads i ſamme; da bad

Magnus, at de ſkulde ſtige af Heſtene og vente paa

Ridderne, og ſagde at han haabede, de vilde kun
behøve at bie i fort Tid. De gjorde nu faa, og Fol⸗
kene ſtege af Heſtene og ſatte ſig ned paa Pladſen, og
mange, ſom vare ſtegne af, faldt ſtrax i Soon, thi
de havde drukket ſterkt om Dagen. Knud Lavard ſad
pan en fældet Træſtamme oz hans Frande Magnus
ved Siden af ham, og Magnus havde en blaa Kappe
pan. De ſaae da, at en Mand lob frem af Skoven,

296 Knytlinga Saga. 1 6

hoori de vare; og da han kom paa den aabne Plads,
höoor de fade; kraengede han den Kappe, ſom han var
iført, af fig, og rev det ene Wrme af; han talte ikke
til dem, men lob ſiden tilbage i Skoven. Hertugen
ſpurgte Magnus: Brænde!” fagde hau, ahvad troer
du det er? det er ſom det kunde vere noget Tegn.“
Jeg veed ikke, Herre!“ ſagde Magnus, jeg tenker,
at ſligt har kun lidet at betyde, troer du vel, at der er
noget meent dermed?” Det aner mig, ſvarede Her⸗

tugen, „at det man være et Tegn til nogle, ſom ere
os ner, og der maa være kommen en Her i Skoven,
ſom agter fig imod os.“ Det kan ikke være mueligt,
Frende!“ ſagde Magnus, thi du er ſaa venneſel en
Mand, at ingen vil gjøre dig Skade.“ Da lagde
Hertugen ſin Haand paa Skulderen af Magnus, og
ſpurgte: „Hoi ledſager du mig paa Veien, Frende!“
ſagde han, iført i Brynie?“ „Fordi jeg ikke er faa 2
venneſel ſom du er, Frende! 1“ ſvparede Magnus. J
det ſamme fon: de talte dette ſammen, lode Lurer i
Skoven paa alle Kanter af dem, og dernæft trængte
der Folk frem fra Skobven. Denne Har var anført af
en Mand, ſom hed Henrik den Halte, og var en Son
af Svend, og en Sonneſon af Kong Svend Ulfſon og
Naſtſodſkendebarn til Knud Lavard; men dette var
Kong Nikolaus's og hans Son Magnus's Anſlag.
Da Hertugen ſaae, at Hæren trængte frem af Skoven
imod dem, og han merkede at de kom med Ufred,
ſagde han: „Hvad er det, min Frende Magnus! raa⸗
der du for denne ſtore Her?“ Magnus fjernede. fig fra
ham, og ſagde: „Ei kommer det dig ved, hvo der raa⸗
der for den, den ſtal blive dig tilfulde nok.“ Han gav

—

. | Knytlinga Saga. 7 15 297

ſig da i Trop med Henrik den Halte. „Gud tilgive
dig, Frende!“ ſagde Hertugen, dom noget er feilet
heri, og jeg vil tilgive dig!“ Magnus og Henrik den
Halte gjorde et haardt Anfald paa Knud Lavard, men
Hertugen og hans Folk fatte fig til Modvern; der blev
en ſkarp Strid, ſom dog var meget ulige, thi der vare
mange om een; og de vare heller ikke beredte, da de
aldeles ikke den Dag nærede nogen Frygt for Ufred;
dertil kom at mange af dem, ſom havde lagt fig til at
ſobve, vare fan doddrukne, at de ikke vaagnede, førend
Spydene ſtodte paa dem eller igjennem dem. Der faldt
Knud Lavard, og de fleſte ſige at Henrik den Halte
anfaldt ham og gav ham Baneſaar; der faldt ogſaa
den ſtorſte Deel af Hertugens Folk, men han ſelbv ſik
dog, førend han døde, Gud anbefalet fin Sjæl; men
faa eller ingen faldt af Magnus's og Henriks Folk.
Da denne Begivenhed ſpurgtes omkring i Danmark,
ſorgede hvert Menneſke over Knud Lavard, og Riko⸗
laus og hans Søn Magnus bleve meget ilde anſeete
for denne Gjerning, faa at naſten intet Menneſte i
Danmark længer onſkede Godt over dem, og endogſaa
de, ſom forud vare deres Venner, ſagde, ſom ſandt
var, at dette var et uhørt Nidingsverk, og ingen brav
Mand vilde fra den Tid tjene dem. Knud Lavard blev
fort til Ringſted, og der jordet, og han er en virkelig
Helgen, og gjør mange ſkjenne og dyrebare Jertegn.
Hans Dodsdag er een Dag efter den trettende Dag af
Sulen”; men nu holdes der Mesſedag for ham over
hele Danmark om Sommeren Dagen efter Jon Bap⸗

I) d. e. den ſyvende Januar.

298 Knytlinga Saga, 93/04 C.

tiſtæ Mesſe, thi da bleve hans hellige Reliqvier optagne
af Jorden. Den Skov, hvori han falde, hedder nu
Lavardsſkov. De Danſkfe fortælle, at der beſtandig
paa den Plads, hvor den hellige Knud Lavard faldt,
er en fager grøn Slette ſaavel Vinter ſom Sommer.

Om Knud Lavards Born.“
93. Den hellige Knud Lavard og Ingeborg
havde tre Dottre, Margrete, Chriſtine og Cathrine;
den ſidſtnevnte var gift i Øftervegen; men Chriſtine
var gift med den norſke Konge Magnus Blinde, Cis
gurd Jorſalefarers Son. Margrete var gift med Stig
Hoidleder i Skaane; deres Børn vare Nikolaus og
Chriſtine, ſom var gift med den fvenffe Konge Karl
Sorkverſon; deres Son igjen var den ſpenſke Konge
Sorkver, han var gift med Ingegerd, en Datter af
Jarlen Birger Broſa, deres Son var den fvenfte
Konge Johan. Da den hellige Knud Lavard faldt,
var hans Kone Ingeborg frugtſommelig; hun var den
Vinter oſter ovre i Garderige hos fin Fader Kong Has
rald. Hun fødte et Drengebarn, ſom fif Navnet Val⸗
demar, han blev født fyn Dage efter fin Faders den hel
lige Knud Lavards Død; han var tidlig baade ſmuk og
ſtor og udmerket i de fleſte Ting; han vorte i fin Barn⸗
dom op ovre i Garderige hos fine mødrene Frander,
og blev ſnart almindelig afholdt.

Om Erik.

94. Kong Erik den Godes Son Erik var ikke
hjemme i Landet, da han ſpurgte ſin Broder Knud
Lavards Dod. Men da han ſpurgte denne Tidende,
ſamlede han alle de Folk til ſig, ſom han kunde faae

BE Kuytlinga Saga. | 299

og ſom vilde følge ham ; han drog derpaa til Dans
mark; og da han kom i Land, opfordrede han Folk til
at folge fig, og da mange ſyntes at han havde meget
at hævne paa Kong Nikolaus og dennes Son Magnus,
fik han derfor god Biſtand; hvortil han ogſaa nod
godt af den Yndeft, hvori hans Fader Kong Erik dog |
hans Broder Knud Lavard havde fiaaet, og der ſamle—
des nu mange til Erik af ſaadanne Mænd, ſom før
havde været hines Venner. Saaſnart han nu ſik fit
Mandſkab noget forøget, herjede han vidt omkring i
Danmark, gjorde ſtore Anfald paa Kong Nikolaus's
Rige, og tilfsiede hans Mænd, betydelige: Nederlag;
og der opkom derved fior Krigsurolighed i Landet.
Kong Nikolaus fatte Folk til Forſvar imod denne Her;
da vare de megtigſte Mænd i Kong Nikolaus's Rige:
hans Son Magnus, Henrik den Halte, og Harald
Keſta, den hellige Knud Lavards Broder, ſom var en
kjar Ven af ſin Frende Kong Rikolaus og dennes
Son Magnus, hvorfor mange vare ham paa Halſen,
og bebreidede ham meget; han havde Anforſelen i
Sjælland, og opholdt fig for det meſte i Roeskilde til
Forſvar imod fin Broder Eriks Anfald, og han havde
en ſtor Trop Folk om ſig, og befeſtede meget denne
Stad; han lod anlagge et ſtort og ſterkt Kaſtel, og
lagde deri meget Mandſkab til Forſvar, naar han ikke
var tilſtede. Kong Nikolaus havde for det meſte bety⸗
deligt Mandſkab om fig, ſiden denne Ufred begyndte.

1

Om Kong Nikolaus og Magnus.

95. Det findes ſkrevet i danſke Hiſtoriebsger,
at Kong Rikolaus og Erik have holdt nogle Trafnin⸗

. Knytlinga Saga. 95 C.

ger, om hvis Üdfald vi ingen Beretninger kjende.
Men det ſkrives, at Erik Aaret efter fin Broders, den
hellige Knud Lavards Dod, holdt et Slag mod Kong

Nikolaus paa Jalangershede, og dernæft holdt de eller

deres Mænd et andet Slag i Fodoig i Skaane i Ner⸗
heden af Lund. To Aar efter den hellige Knud La⸗

vards Fald kom Erik til Sjælland, og herjede der vide,

Fr

og indtog da fin Broder Harald Kefias Kaſtel i Roes⸗
kilde, og dræbte der meget Folk. Han lod hele Kar

i ſtellet nedbryde, men Harald Keſia var den Gang ikke

i Staden. Aaret derefter ødelagde Erik hele Staden

Roeskilde, og da gik meget Folk i Sjælland ham til

Haande og tilſtode ham Lydighed. Derfra drog han
med en ſtor Her nord over til Skaane, og da under⸗
kaſtede hele Folket fig ham baade i Skaane og Halland,
og tilſtode ham Lydighed. J den Tid var Ysſur Erke⸗
biſkop i Lund. Han tog vel og haderlig imod Erik,
og beſtyrkede ham faa meget, ſom han formagede, thi
Erkebiſpen havde været en ſtor Ven af hans Fader
Kong Erik den Gode. Hertil kom, ſom før blev
omtalt, at Kong Nikolaus og hans Son Magnus
havde ved Knud Lavards Drab paadraget fig ſtor Uvil⸗

lie hos Almuen, og jo ſtorre Styrke Erik fik, des

mere voxte Forbittrelſen imod Kong Nikolaus og Mag:
nus, og mange tilbode da Erik Lydighed og Tjeneſte.
Kong Nikolaus drog med en Flaade nord til Skaane,
og havde meget Mandſkab. J Hæren hos ham vare
hans Son Magnus, Henrik den Halte, Harald Keſia
og mange andre Stormend; der vare tillige fer Biſkop⸗
per, af hvilke den ene var oppe fra Sverrig, den anden

fra Sjælland og de fire oorige fra Jylland, Biſkop

*

96 C. Knytlinga Saga. 301

Peter af Roeskilde i Sjælland, Biſkop Thorer af Ribe,
5 Ketil af Vendel fra Hjorring.

Kongens og Erkebiſtoppens Tale.

8 96. Erik havde forud ſammentrukket en betyde⸗
lig Her i Skaane, og rykkede med ſamme til Fodvig
ſondenfor Lund, Kong Nikolaus i Mode. Erkebiſtkop
OGsſur var i Heren hos Erik, og ham fulgte alle hans
ſtore Frander og meget andet Folk. Der vare hos
Erik Skaaningerne og Hallandsfarerne og det Mand—
ſkab, ſom havde fulgtes ham fra Sjælland og meget
andet Folk; han: havde ſaaledes em meget betydelig
Her, og der vare ogſaa mange Hovdinger. Det var
i Pintſedagene, at hele Hæren kom ſammen i Fodvig,
og da opſtillede de paa begge Sider deres Her, og
beredte ſig til Slag. Med Erkebiſkoppen fulgte en
ſtor Mængde Praſter. Da Haren nu beredte fig til
Slag, talte Erkebiſkoppen ſaaledes: „Nu mage Præs
ſterne gjore Tilberedelſer og ſkrifte Folket, thi man kan
ikke vente andet, end at dette Mode vil lede til ſtore
Begivenheder, faa at mange ikke ville komme derfra
med Livet; og derfor maa enhver tenke paa fin Salig⸗
hed, da det ikke er viſt, at han flipper herfra og kan
ſiden bekjende ſine Synder for nogen Praſt. Nu er
det min Skrifte, at jeg byder eder i Guds Navn at
gaae mandigen frem og ſtride djærve; tenker paa,
ſom det er Tilfældet, at Gud ikke ſynes bedre om
feige Mænd: end raſke Helte; enhver ſkal ogſaa doe
engang.“ Derpaa talte Erik til ſine Folk, og ſagde
ſaaledes: „Alle Folk her i Landet ere vidende om det
Nidingsmord og den Skandſelsgjerning, ſom Kong

302 Knytlinga Saga. 97 C.

Nikolaus og hans Son Magnus have bedrevet, ved
at dræbe min Broder Hertug Knud, og ſaaledes lonne
min Fader Kong Erik de mange Velgjerninger, ſom
han har beviif dem; vi mage vel tenke paa, hvem vi
have at hævne!” Han opmuntrede ſaaledes meget
Hæren. | 8;

Magnus Nikolausſons Fald
97. Derefter lode de paa begge Sider Lurerne
gpjalde; og da begyndte der en ſkarp Strid, og der
forefaldt ſtore Begivenheder, ſkjont vi ikke formage
noiagtig at opregne alle de Stormend, ſom der faldt i
Slaget. Imidlertid faldt der paa Kong Nikolaus's
Side ſex Biſkopper. Der var en Mand; ved Navn
Sigurd den Sterke, ſom var Foſtbroder til Kongens
Son Magnus den Sterke, og bar hans Banner.
Denne Sigurd var beſtandig der, hvor Angrebet var
heftigſt, og ſtred meget djærve, faa at hans Forſvar
var fortrinligt. Kong Nikolaus blev noget ſaaret 1
Slaget, dog ikke meget, førend han flyede, og ligeſaa
Harald Keſia, ſom ſtrax fod Fylkingen oploſe ſig, ſaa⸗
ſnart han fane at Kongen flyede, og han begav ſig da
ogſaa paa Flugten. Derefter fortſatte Magnus og
Henrik den Halte Slaget med det tilbageverende
Mandſkab. Magnus's Bannere bleve da ſterkt an⸗
grebne, og Fylkingerne opløfte ſig overalt i Hærens.
Magnus var ifort en Ringebrynie, paa hyoilken intet
Vaaben bed, og han kempede meget tappert, og
opmuntrede ſine Folk til at ſtaae vel imod og ikke tage
Flugten. Men da Sigurd den Sterke fane, at det
blev tyndere om Magnus's Banner, og at det ikke

—

98 C. | Knytlinga Saga. 303

vilde gage godt ſaaledes ſom Sagerne ſtode, kaſtede
han Banneret, loftede Magnus op i fine Arme, vendte

om, og bilde ud paa Skibene. Da Eriks Mænd

bleve det vaer, droge de ſtrax efter ham og fordreve de
Flygtende, thi da begave alle Magnus's Mænd fig
paa Flugten. Erik kom med fine Folk imellem Sigurd
og Skibene, og denne nodtes da til at holde Stand.
Der begyndte da Striden paa ny, og den endtes med
at Magnus og Sigurd begge faldt, og ſtorſte Delen af
det Mandſkab, ſom havde fulgt dem, men de ſom
kunde undſlippe, flyede. J Fodvig faldt mange af
Kong Nikolaus's og hans Son Magnus's Folk, der
faldt Henrik den Halte og, ſom forhen blev ſagt, mange
andre Stormend. Da vare fire Aar forløbne fra
Knud Lavards Dod. |

Kong Nifolgus- dræbes,

98. Kong Rikolaus flyede, ſom for blev beret⸗
tet, fra Slaget i Fodvig; han ſlap ud paa et Skib
med nogle Mænd og drog ſonder til Jylland; derpaa
drog han til Hedeby, ledſaget af faa Folk. Da de
rede til Staden, horte de Luregang og tillige alſkens
Strengeleg og Klokkelyd. Da ſagde Kong Nikolaus:
Her ville Folk tage vel og hæderlig imod os, da der
baade ringes imod os, og ſpilles med Strengeleg, og |
her vil man ikke ſpare at viſe os al den Gjeſtmildhed,

ſom der kan ydes.” En Mand ſvarede Köngen: Du

har lenge ikke været forſtandig, og det viſer fig ogſaa
derved, at du troer her, hvor Knud Lavards bedſte
Venner ere, at mode en hæderlig Modtagelſe, ſnarere
frygter jeg at du vil mode andet her.“ De rede dog

0 f 8
304 Knytlinga Saga. 99 C.

ind i Byen. Der vare da mange Folk forſamlede i
Hedeby, og deriblandt mange, ſom havde været Knud
Lavards Venner, Da de ſpurgte, at Kong Nikolaus
vilde komme til Hedeby, bade de alle Mend, ſom vare
i Staden at yde dem Biſtand. Der var da ogſaa en
ſtor ſaxiſt Her. Og efterdi Kong Nikolaus var da
hoiligen forhadt af mange i Danmark, gjorde de ſtran
Anfald paa ham, ſaaſnart han kom i Staden. Kong
Nikolaus blev da greben, men man tillod ham dog at
"blive beredt af Præſterne, Hvorefter han blev tagen af
Dage. Da havde han været Konge i tredive Aar.

Erik Emun tages til Konge.

99. Efter Kong Nikolaus's Fald blev Erik
Erikſon udvalgt til Konge i Danmark over hele Lan⸗
det; dette ſkete med Almuens Villie og Samthykke.
Han var myndig og ſtraffede haardt alle de Mænd, ſom
efter hans Mening havde forbrudt fig imod ham, og
imod alle dem var han haardeſt, ſom havde været
Kong Nikolaus's og hans Son Magnus's ſtorſte Ven⸗
ner, faa at de ſyntes neppe at kunne udholde hans
Strenghed; og efterdi mange troede; at de ſeent vilde
forvinde den Gruſomhed, de havde udſtaget af ham,
blev. han derfor faldt Erik Emun eller den ſtedſe Min⸗
dede. Han var gift med Dronning Malmfrid, en
Datter af Kong Harald Valdemarſon Jarisleifſon,
oſtenfra Holmgaard, og en Soſter til Ingeborg, ſom
hans Broder Knud. Lavard havde haft tilegte. Malm⸗
frid havde forhen været: gift med den norſke a
an, Jorſalefarer.

*

100 C. Knytlinga Saga. 305

Om Norges Konger.

100. I den Tid vare. Konger i Norge: Kong
Magnus, Sigurd Jorſalefarers Son, og Harald
Gille, Kong Sigurds Broder. De havde Ufred med
hinanden, og ſtrede om Riget paa Fyrileif ſamme

Sommer ſom Kong Nikolaus og hans Son Magnus

bleve dræbte i Danmark. Fra dette Slag flyede Harald
Gille ſonder ned til Danmark til Kong Erik Emun,

men Kong Magnus underlagde fig da hele Riget 1

Norge. Kong Erik tog vel imod Kong Harald, og
tilbod ham i fit Rige, hvad han behøvede til fit Mands
ſkabs Underholdning, thi Kong Erik ſog Harald Gille
"havde fvoret fig i Brodrelag ſammen. Kong Harald bad
Kong Erik at give ham Mandſkab og nogen Beſtyrk—
ning, til at han kunde drage tilbage til Norge, da han
"agtede at tilbageerobre Riget, ſom Kong Magnus om

Sommeren havde frataget ham. Men efterſom Kong

Erik da nylig var kommen til Regjeringen i Danmark,

og havde endnu ikke tilſtrakkelige Prøver paa Folkets

Troſkab, troede han ikke at kunne lade Kong Harald
faae megen Biſtand af fit Rige, men han overdrog

ham dog. Halland til Beſtyrkelſe, og gav ham nogen

Hjelp baade af Mandſkab og Skibe. Kongerne fkiltes
med Venſtab, ſom de vedligeholdt, ſaalenge de levede.
Derpaa drog Harald den ſamme Hoſt tilbage til Norge
med den Her, ſom Kong Erik havde givet ham, og
om Vinteren underlagde han ſig hele Norges Rige,

men Kong Magnus ble blindet, og ſiden fat i Klor,

e Vagten det uuges i; Rorges Konge⸗Sagaer.
D. S. 1 ere hes Sk

300 …,. Knytlinga Saga. 101:102€.

Kong Eriks Krigstog.

101. Erik Emun var haard og ſtreng imod
hele Folket i Danmark, ſaaſnart han troede fig faſt i Res
geringen. Han Tod fin Broder Harald Keſia og dennes
to Sonner dræbe og desuden mange andre Kong Niko⸗
laus's Venner. Det var eet Aar efter Kong Niko⸗
laus's Fald, at Harald Keſta blev drebt, men Aaret
derefter drog Kong Erik med fin Hær til Vindland, og
her jede der vidt og bredt, og anrettede ſtore Odeleg⸗
gelſer. Han erobrede Staden Arkun, ſom var beboet
af Hedninger. Kong Erik forlod ikke Staden, forend
alle de af Hedningerne, ſom ikke vare dræbte, havde
antaget Kriſtendommen, og Kongen lod hele Folket i
Staden kriſtne. Siden drog han igjen hjem til Dan⸗
mark. Men ſaafnart Kongen var borte derfra, afka—
ſtede de igjen Kriſtendommen, og vedligeholdt ſe den
Ofringer og hedenſte Skikke.

Om Kong Erik.

| 102. Magnus, ſom dar bleven blindet, drog

efter Harald Gilles Drab ud af Kloſteret, ſamlede
derpaa Folk imod Kong Haralds Sonner Inge og Si⸗
gurd, og holdt nogle Trefninger imod dem, men de
ſeirede beſtandig, og Magnus flyede. Siden drog
Magnus til Danmark til Erik Emun, og ſogte ham om
Hjælp; han ſagde fan, at det vilde være en kongelig
Daad, at drage til Norge med en Her, og underlægge
ſig Riget; han lagde til, at Kongerne der vare Born,
og de Lehnsmend, ſom dare antagne til Rigets For⸗
valtning, vare alle af Avind indbyrdes uenige; han
ſagde ſaaledes til Hoddingerne, hvor han kom, at

102 C. Knytlinga Saga. 307

Riget i Norge var let at bemægtige fig; hvis nogle
ſtore Hovdinger vilde forſoge derpaa, og ikke vilde et

eneſte Spyd blive ſkudt imod dem. Og efterſom Kong

Erik var begjerlig efter endnu ſtorre Hæder og Verdig⸗
hed, end han tilforn havde, huede dette ham ſerdeles
vel, og han drog da ſiden efter Magnus Blindes Tilſkyn⸗
delſe med den danſke Her til Norge, og havde meget
. betydelige Mandſkab. Ogſaa Kong Magnus Blinde var
med paa Toget tilligemed det Mandſkab, ſom havde fulgt
ham til Danmark. De kom i Land øfter i Vigen, og
droge fredelig frem oſtenfjords, thi der vare Kong
Magnus's fleſte Venner. Men da de kom til Tons⸗
berg, ſpurgte de, at Lehsmanden Thjoſtolf Aleſon var
i Oſlo tilligemed en Deel af Kong Inges Folk. Kong
Erik ſeilede da til Oſlo, ſaaſnart det blev Bor. Men
da Bymendene ſaae, at Kong Erik ſeilede ind til Hos
vedo, vilde de bere den hellige Halvards Skrin op fra
Byen, og gik under det faa mange ſom der kunde
komme fleſt til, men Skrinet blev da faa tungt; at de
ikke kunde bære det lærigere end midt ud pan Kirkegul⸗
vet. Kong Erik laae om Natten ude ved Hoveds; men
om Morgenen, da det var blevet lyſt, lagde de ind til
Byen. Da gik Bymendene til Skrinet, den Gang
Flaaden ſeilede til Byen, og vilde forebygge, at de
Danſfe ſkulde fore Skrinet bort, og da blev det faa
let, at ſex Mænd bare det ud af Byen og lige op i
Rommerige, og der var den hellige Halvards Skrin
paa Foſs i tre Maaneder derefter. "Kongen brændte
Byen Oſlo og ligeſaa Halvards Kirke; men Thjoſtolf
ſamlede Folk, og beredte ſig til Slag imod dem, thi

| u2

308 Knytinga Saga. 108 C.

han var den Gang den sverfte af alle eehnsmendene i
Norge, og Kongerne vare ſaa unge, at Thjoſtolf bar
Kong Inge i fit Kappeſkjod i Slaget. De Danſke flyede
ſtrax til Skibene, og lagde bort, og droge ſiden til:
bage til Danmark, og det er et almindeligt Ord, at
ikke har der været gjort noget flettere Tog med ſaa ſtor
en Her til en anden Konges Rige. Kong Erik ſyntes
ikke at det vifte fig, hvad Kong Magnus havde ſagt
ham, at Norges Rige var let at indtage, og at der

5 ikke vilde blive ſkudt et eneſte Spyd imod ham, og
ſagde at han aldrig vilde være ham ſaa god en Ven ſom
tilforn. Kong Eriks Haardhed og Voldſomhed i Dan⸗
mark tiltog ſaa meget, at Hobdingerne ikke troede
længer at kunne udholde den, men dog driſtede ingen
fig til at tale imod det, ſom han. vilde have udføre. | 8

-Slaaſnart nogle ikke ſtrax vilde ſamtykke i hvad han

vilde, truede han dem beſtandig med haard Medfart.
Mange af Landets Folk vare meget misfornoiede med
at de havde gjort Krigstoget til Norge, mange imod
deres Villie og med ſtor Bekoſtning, uden enten at
have vundet re eller Bytte paa ſamme, og de ſyntes
at Kong Erik ikke vilde tage ſig af noget, der kunde
være Landets e til Seien eller KR *.
Opkomſt. 0
103. Der var en Mand i Win ved Raon
Sorteplov, han var en magtig Mand; og havde fin
Slægt i Jylland i Plopſysſel, ſom ligger i Ribe Biſpe⸗
domme. Denne Plovos Fader fod Kong Erik dræbe
| uden nogen anden Aarſag, end at han talte imod ham
pan et Thing. Plov tog fig dette meget ner, men ſage
dog ikke andet for fig, end at lade det beroe ved, hvad

k

103 C. Kuytlinga Saga. 309

ſkeet var, og forholde fig rolig. Plov var endnu i fin
Opoert, den Gang haas Fader blev drabt. Kong
Erik ſogte ikke at give ham Oprettelſe for den ſtore
Sorg, han havde voldt ham. Men da Kong Erik
var ſonder i Jylland, holdt han Thing med Bonderne,
og da Plov fif dette at vide, gik han til en Preſt, og
bad ham berette ſig. „Hoi onſker du det?“ ſpurgte
Preſten, «jeg ſynes ikke, at du er ſyg.“ Da ſagde
Plov: „Gjor ſom jeg ſiger, ellers dræber jeg dig!“
«Hvorfor beder du herom?” ſpurgte Praeſten videre,
Plov ſagde, at han ikke vilde underrette ham derom, og
at det ikke vedkom ham. Derpaa gav Preſten ham
den hellige Nadver. Da tog han en Fingerring af ſin
Haand, og gav Preſten, og bad ham om Tilgivelſe
for at han havde truet ham. Derefter gik Plov hen
paa Thinget; han Havde i Haanden et ſtort Spyd,
paa hvis Blad der fad en Treſkede, han vendte Spid—
ſen nedad. Han bad om Tilladelſe til at gaae til Kon⸗
gen, og ſagde at han havde rende til ham. Han
havde ikke flere Vaaben end Spydet, og da han kom
did, traadte han Skeden af Spydbladet, og derpaa
ſtak han Spydet igjennem Kongen, og gav ham Bane:
ſaar. Plov ſtak faa haardt til, at Kongen faldt fremad,
i det Stikket gik igjennem ham. Der blev da en ſtor
Trangſel, og Folk lagde ikke noie Merke til, hoo der
var Gjerningsmanden, thi det ſkete i en Haandeven-⸗
ding. Der var da en Mand, ſom hed Erik Lam, og
var, ſom for blev berettet, en Son af Hakon den
Norſke Sunniveſon, og en Datterſon af Erik den
Gode, altſaa en Soſterſon af Erik Emun; han var
der tilſtede; han ſprang op, og drog fit Sværd paa

310 Knytlinga Saga. 104 C.

Thinget. Da ſagde Plov: Var ikke ſaa heftig, Erik
Lam! ſtik dit Sværd i Skeden; fedt Flaſk faldt i din
Kjedel, om du forſtaaer at ſebe.“ Og dette talte
Plov, fordi han tyktes at denne Mand var nermeſt
Kongedommet, og han derhos var vennefæl, ſom ſiden
vifte ſig. Paa Thinget blev der en ſterk Trengſel,
thi man vidſte ikke ſtrar, hvo der havde dræbt Kongen;
og dermed oploſtes Thinget. Men Plos frelſte fit Liv
i lang Tid, og var en meget ſtor og djærv Mand. Erik
Emun var Konge over Danmark i fire Aar. É
104. J den Tid vare der mange Mænd i Dan⸗
mark, ſom vare af fongelig Slægt, og alle våre næften
Born af Alder. Alle ſyntes at have Krav paa Regjerin⸗
gen; men Hoodingerne kunde ikke blive enige; nogle vilde
yde een Biſtand, men andre talte imod, ſom ofte ſkeer,
at alle ikke blive let enige. Den hellige Knud Lavards
Son Valdemar var da kommen til Danmark; han var
den Gang otte Aar gammel, da hans Farbroder Erik
Emun blev drebt. Erik Emun havde en Son, ved
Ravn Svend. Magnus den Staerke Nikolausſon
havde en Son, ſom hed Knud, hvis Moder var Nis
kisſa, den vendiſke Kong Burislafs Datter. Harald
Keſia havde ligeledes en Son, ved Navn Olaf, hvis
Moder var Ragnhild, en Datter af den norſte Konge:
Magnus Barfod. Alle disſe vare unge og haabefulde
Menneſker; men formedelſt Kong Rikolaus's og lige⸗
faa Erik Emuns Uvenneſalhed vare Folk uvillige til at
tjene deres Afkom. Det var de fleſtes Villie og
Stemme, at tage Valdemar Knudſon til Konge for
hans Faders Venneſelheds Skyld, men efterdi han
endnu var et Barn, "blev det efter hans Moders og

1051106 €. Knytlinga Saga. 3

deres andre Venners Raad beſluttet, at Erik Lam blev
udvalgt til Konge, og at denne ſtulde ſtyre og forſvare
Riget paa hans Vegne, indtil han kunde ſelv varetage
Regjeringen. Erik Lam var en klog Mand og venne⸗
ſel af de Danſke; han blev faldt Erik den Spage.

105. Erkebiſkop Bsſur i Lund dode eet Aar
efter Erik Emuns Fald, da; han. havde været, Erke⸗
biſkop i fire og tredive Aar. Han blev begrædts af:
mange. Dernæft blev Osſurs Broderſon Aſkel Erke⸗
biſkop i Danmark; han var ogſag en magtig Hovding
og en viis Mand, og ſad lange i ſin Stol i Danmark.

106. J det ferſte Aar af Erik den Spages Re⸗
gjering reiſte ſig Harald Keſias Son Olaf imod ham
for at fratage ham Regjeringen, og i det tredie Aar
holdt Kong Erik og Olaf otte Slag, og tre i een Vin⸗
ter; og Erik ſeirede i dem alle. De vare i tre Aar
begge Høvdinger i Danmark, men idet; fjerde holdt de
atter et Slag, og i dette Slag faldt Harald Keſias
Son Olaf. Efter Olafs Fald herſkede Erik den
Spage ene over Danmarks Rige med Kongenavn.
Han var en mægtig Konge i fit Land og fredſommelig,
og der reiſte fig ſiden ingen Hevdinger imod ham.
Han reſiderede for det meſte i Lund, og den Stad
bragte han meget i Opkomſt, ſaa at ingen Stad i hele
Danmark til hans Tid var magtigere. Han lod opføre]
en Steenmuur omkring Staden, ſaa at den var heelt
omgiven af een Muur, ſom lange derefter holdtes
vedlige. Erik den Spage var otte Aar Konge i Dams"
mark. Han nedlagde felv Regjeringen, gik i Kloſter,
og døde ſom Munk i Dat ' 05 blev meget ae
af Folket.

312. Knytlinga Saga. 10708 C.
8 '

Svend Erikſons Ophax.
107. Kong Erik Emuns Son Svend blev i
Skaane udvalgt til Konge efter Kong Erik den Spage;
men Jyderne toge Knud, en Son af Magnus den Stærke
Nikolausſon, til Konge. "Valdemar Knudſen var
den Gang ſytten Aar gammel, og var i Beſiddelſe af
Faderens Rige; han var mere tilbøielig til Venfkab

med Kong Svend end med Kong Knud, efterdi det var

Knuds Fader Magnus, ſom havde fveget' Valdemars

Fader den hellige Knud Lavard. Kongerne Svend og
Knud havde megen Ufred indbyrdes: de holde det forſte
Slag ved Slangetorp, og i dette Slag ſeirede Kong
ine men ea Knud ſipede til en

Om Kongerne.

J den Tid blev Jeruſalem indtagen af
eee og der kom da Udſendinge fra Pave Eu⸗
genius, at Folk ſkulde korſe ſig til et Tog til Jeruſa⸗
lem, at ſtride imod Hedningerne, paa hoilket Tog »
Keiſer Konrad blev Anforer. Da denne Tidende kom
til Danmark, vilde begge Kongerne med paa Toget,
thi ſaa havde Paven onſket, og tillige lovet paa Guds
Vegne, at ethvert Menneſte ſtulde blive loſt fra alle
fine Synder, ſom han havde ſkriftet, i hvad han end
havde begaaet, ſaaſnart han var korſet til Toget, og å
om han dode paa dette. Tog, da ſkulde hans Aand væren
i Himmerige, førend hans: Blod: blev koldt paa Jor⸗
den. Kongerne ſluttede nu efter deres bedſte Mands
Raad Forlig imellem fig, og ſatte hinanden Gidſler
til Sikkerhed. Kong Svend: fatte Olaf Glug, og
Kong Knud Nikolaus Skate. Dernaſt droge begge

108 C. Knytlinga Saga. 313

Kongerne til Dubbin, og Kong Knud kom forſt med
ſin Flaade i Vismar Havn, men Kong Svend kom
med Fyenboerne og Sjallenderne og Hallenderne og
Skaaningerne. Der forenede fig de Tydſkere med dem,
ſom vilde ſtride imod Hedningerne for Guds Skyld.
Kong Svend havde forliſt fit ene Skib med alt, hvad
der var paa ſamme, baade Folk og Gods. Da tilbod
Kong Knud at ville give ham et andet Skib med fuld
Üdruſtning men uden Befætning. Dette vilde Kong
Svend ikke tage imod, og derved hindredes Kongers
nes Afreiſe, og de fore igjen hjem, thi ingen af dem
"vilde drage bort fra Riget, maar den anden blev fils
bage; og Gidflerne bleve igjen udvexlede. Kong
Soend opholdt fig da i Skaane, men Kong Knud drog
fra Jplland til Sjælland. Da Kong Svend var i
Skaane, ſatte han ſig med Magt i Beſiddelſe af Erke⸗
biſkop Aſkels Perſon, og holde ham en Tid ſom Gid—
ſel. Men da Kong Svend ſpurgte, at Kong Knud
var kommen til Sjælland med en Her, ſeilede han
med fin Har fra Skaane til Sjælland imod Kong
Knud, og de modtes ved Thorſteinstorp, og floges der,
og Kong Svend ſeirede, men Kong Knud flyede til
Jylland. Waldemar Knudſon var, ſom for bled ſagt,
i Beſiddelſe af fin Faders Rige, og herſkede i Jylland;
han kom Kong Svend til Hjælp, men naaede ferſt der⸗
til efter Slaget. Kong Svend drog derpaa efter Kong
Knud til Fyen, og tilbod ham Forlig; men da han
kom til Odenſe, døde der hans Raadgiver, ſom var
Farbroder til Abſalon, der ſiden blev Erkebiſkop.
Kong Svend drog derfor igjen tilbage, og holdt ſig
den Vinter rolig i Sjælland. Derefter kom Ribe⸗Ulf

—

344 Knytlinga Saga. 108 C.

til Kong Svend, ſom Raadgiver, og Ditleif Edlarſon
og Pngvar Koeiſa, og derved tiltog meget hans Uven⸗
neſelhed. De Danſke ſagde, at Kong Erik Emun
truede at gjore de Danſte alt det Onde, ſom hans Son
Kong Svend lod gjøre; de Danffe kaldte ham Svend
Soiende, fordi han var haard og grum imod hele Fol⸗
ket. Han lod ved Pngvar Kveiſa fin Faders Banes
mand Sorteplob dræbe. J den Tid kom Praſten Cis
nar Skuleſon til Danmark; han gjorde et Kvad om
Kong Svend, men fif ingen Betaling derfor; da kvad
Einar denne Viſe:

Einar for ſit Kvad ei nogen

Gave fif af den beremte

Svend, ſkjont Folk den raſke Konges

Gavmildhed faa meget priſer;

Danekongen Fidler meer og

Usle Pibers Hvislen agter,

Fyrſtens hele Rigdom raader

Ribe⸗Ulbven nu allene.
Da Kong Svend havde, ſom før blev ſagt, været om
Vinteren i Sjælland, udbød han en Hær om Vaaren,
og drog fil Jylland imod Kong Knud. Valdemar var
da hos Kong Svend. Kong Knud var da i Hedeby;
og ſammentrak Folk i Jylland, ſaaſnart han ſpurgte
til Kong Svends ÜUdruſtning. De mødtes ved Viborg,
og det kom der til et Slag, i hoilket Kong Svend og
Valdemar ſeirede, men Kong Knud flyede til Aalborg,
derfra nord op til Norge til Konghel, og derfra
drog han epi Ljodhuus. J Gotland traf han. fin
Stedfader Sorkver Kolſon, ſom da var gift med hans
Moder Rikisſa, og bad ham om Hjælp. Kong Sork⸗

108 C. Knytlinga Saga. 315

ver tilbød at ville give ham et Landſkab at ſtyre i Sver⸗
rig ſom kunde bringe ham tilſtrakkeligt ind, men ders
imod erobre det Rige, ſom Knud eiede i Danmark,
men dette Vilkaar vilde Knud ikke indgaae. Derpaa
drog Kong Knud oſter til Garderige og derfra igjen;
han begav fig da ſyd til Roſtok til ſine Morbrodre, men
de vilde ikke tillade; at han maatte være der, da de
frygtede for, at han vilde fratage dem deres Rige.
Siden drog Kong Knud ſonder til Bremen til Erke—
biſkop Hardvig, og han fulgte ham til Brunsvig til
Hertug Henrik, Keiſer Konrads Son, ſom tog imod
Knud. Da var Keiſer Konrad død, og Fredrik var
den Gang Keiſer. Kong Knud beſtyrkedes med Mand⸗
ſkab i Saxland, og drog med en Her Thydſkere til Jyl—
land. Men da Kong Svend og Ulf ſpurgte, at Kong
Knud var kommen til Jylland, ſamlede de en Her
imod ham, og de mødtes ved Gedsbek. Der var en
ſtor Moſe, hvor de modtes, og de kunde derfor ikke
ſtrar komme ſammen. Men Valdemar var bekjendt
der, og vidſte et Vadeſted, hvortil han red; da lob
fire Tydſkere imod ham, og ſtak alle paa een Gang til
ham. Heſten ſtyrtede, da de to ſtak den foran i Bry⸗
ſtet, men i det ſamme ſtak to andre til den bag i Læns
den, og ſaaledes holdtes Heſten i en lige Stilling.
Imidlertid kom Valdemars Mand til, og ligeſaa flere
Tydſkere. Da hug Valdemar til Grev Folkraad, faa at
han faldt af Heſten, og i det ſamme ilte Valdemars Mænd
til, og dræbte Greven. Derefter blev der et haardt
Slag, ſom dog ikke varede flænge, førend Kong Knud
flyede, men Kong Svend og Valdemar ſeirede. Kong
Knud drog da atter tilbage til Saxland, og opholdt

316 Knptlinga Saga. | 109 €.

ſig der i kort Tid, hvorefter han begav fig til Frisland,
og eftergav der ethvert Menneſke en Sjettedeel af en
veiet Unſe af den Afgift, ſom de vare ſkyldige at betale
til Kongen i Danmark, for at de ſtulde forſdare ham
der imod Kong Svend, og dette tilſtode de ham, og
anlagde der en ſtor Borg ved Floden Mildin, og
benævnte den Mildinborg. Da Kong Svend ſpurgte
dette, trak han ſtrax en Her ſammen, og drog til
Hedeby med en Flaade. Han trak da Skibene fra
Slette over til Hylingſtad i Frisland. Der holdt han,
førend han ff Mildinborg indtaget, et ſtort Slag, i
hvilket der ſkete ſaa ſtort et Mandefald, at Folkene
kunde gaae med torre Fodder over Mildinfloden paa
Menneſkekroppe. Kong Svend ſeirede, og Kong
Knud flyede da igjen. ſonder til Saxland til Hertug
Henrik af Brunsvig, og opholdt fig der en Tid.

Om Keiſeren og Kong Svend.

109. Paa den Tid ſendte Keiſer Fredrik Kong
Svend Bud, og bod ham til fig med Venſkab. Da
Kong Svend kom til Keiſeren, brod denne fin Tro
imod ham, og nødte ham til at erklere fig for hans
Lehnsmand. Da kom Hertug Henrik og Kong Knud
til Keiſeren, og Keiſeren og Hertugen fik da bragt
Forlig tilveie imellem Kongerne Svend og Knud paa
det Vilkaar, at Kong Knud ſkulde flade under Kong
Svend og have Beſtyrelſen af Sjalland. Kong Svend
bad da, at Valdemar ſkulde gage i Borgen for ham
at dette Forlig ſkulde blive overholdt, thi Kong Knud
ſtolede ikke paa, hvad Kong Spend lovede , og ſagde
at ren ikke vilde holde, Hvad han lovede, og Kongen

109 C. Knytlinga Saga. 317

vilde derfor intet Forlig indgaae, naar Valdemar ikke
gik i Borgen for Kong Svend. Da ſagde Valdemar:
„Ikke onſkede jeg, at du vilde forlange dette af mig,
Frende! thi jeg er ikke Kong Knuds Ven; og om du
ikke holder det Forlig, ſom jeg har borget for, du vil
det vere mig imod, og da vil jeg ſtrax vere ude af al
Forbindelſe med dig.“ Kong Svend bad ham gaaet
Borgen for ſig, og ſagde at han vilde vel holde Forli—
get, leggende til at han kunde frit træde ud af For—
bundet med ham, om han brod Forliget. Det blev
da Enden derpaa, at Baldemar gif i Borgen for Kong
Svend, og de droge ſiden tilbage hjem til Danmark.
Men da de kom hjem, brod Kong Svend ſtrax Forliget
med Kong Knud, og erklerede alle de Kongsgaarde,
ſom vare i Sjælland, for fin Eiendom. Da henholdt
Kong Knud ſig til Valdemar, at det, ſom var aftalt,
ſkulde holdes. Valdemar bad Kong Svend gjøre faa
vel, at han holdt det Forlig, ſom han havde ſluttet
med Kong Knud; men Kong Svend ſagde, at dette
Forlig ikke kunde holdes, og foreſlog at de ſkulde flutte
et andet Forlig, hoilket de da gjorde. Da fif Kong
Knud Apaſysſel i Jylland, og fer Herreder i Sjælland
og fer Herreder i Skaane. Valdemar gik ogſaa da i
Borgen for Kong Svend, thi Kong Knud ſagde, ar
dette Forlig vilde om kort Tid ikke blive holde. bedre
end det forrige. Kong Svend bad igjen Valdemar at
borge derfor, og ſagde at dette Forlig, ſom var ſluttet
med hans Samtykke, ſkulde blive holdt, men at han
"havde kun meget nødig tilſtaaet alt det, ſom Keiſeren
vilde ſette igjennem: ada jeg ſtod for hans Knee,“
ſagde han. Forliget blev. da omſider bragt i Stand

318 Knytlinga Saga. 110 C.

imellem dem, faa at Valdemar ſkulde være ude af For⸗
bundet med Kong Svend, hvis denne brød det. Denne
Sammenkomſt holdtes i Viborg. Derefter giftede
Kong Knud fin Halvſoſter paa modrene Side Sophie
til Valdemar; hun var en Datter af Kong Valadar
af Polineland. Derhos gav Kong Knud Valdemar til
Venſkab og fuldkomment Forlig Trediedelen af alle fine
Eiendomme. Valdemar havde en Son udenom, ved
Navn Chriſtopher; hans Moder hed Tofa.

Om Kong Svend.

110. Vinteren efter Forliget mellem Kong
Knud og Waldemar udbød Kong Svend Leding, og
agtede at herje paa Sverrig. Han ſendte Bud til
Kong Knud og Valdemar, at de ſkulde drage med ham,
men det vilde de ikke, fordi Kong Sorkver var gift
med Kong Knuds og Sophies Moder Rikisſa. Kong
Svend drog ſiden til Sverrig, og indtog det Landſkab
af den ſpenſte Konges Rige, ſom hedder Verande, det
udgjor fem Herreder, og et Biſpedomme, i hvilket der
ere fer og halbtredſindstyve Kirker. Ligeſaa indtog
han et andet Landſkab, ſom hedder Finneide, og udgjor
tre Herreder; nemlig Oſtbo, Sonderbo og Veſtbo.
Disſe Landſkaber og Herreder ligge nermeſt den danſke
Konges Rige. Paa dette Tog faldt Nikolaus Dotta.
Derpaa drog Kong Svend hjem, men hans Folk bleve
tilbage i Fardhuſe i Halland under Anforſel af Karl
og Knud. Da Goterne ſpurgte dette, droge de did,
og omringede Huſene, og dræbte ſtrax Kerteſvendene,
ſaaſnart de kom ud; derpaa bleve de øvrige Folk tagne
til Fange, og Goterne huggede et Hul paa Iſen, og

110 C. Knytlinga Saga. 319

ſenkede dem der ned. Endnu den Vinter holdtes Fre⸗
den vedlige imellem Kong Svend og Kong Knud.
Men om Sommeren droge Kong Knud og Valdemar
med en Flaade til Sjelland og laae ved Sundby;
Kong Svend var da i Roeskilde, og han ſyntes ikke
vel om deres Færd, da han kun Havde fan Folk om
ſig; men de fore i alt faa fredelig frem ſom mueligt,
og gave fig ikke det mindſte Udſeende af at tanke paa
Ufred. Da ſendte Kong Svend Mænd til dem, og
det blev beſtemt, at de ſkulde holde en Sammenkomſt.
Kong Svend red da ud til dem, og befeſtede nu igjen
den forhen indgangne Overeenskomſt, og de fkiltes
forligte. Kong Knud og Valdemar droge den ſamme
Dag bort til Jylland, men Kong Svend drog tilbage
til Roeskilde. Om Morgenen derefter holdt Kong
Svend Slag med Venderne ved Kalvblunde, og ſeirede
og drebte mange Folk. Endnu dette Aar holdtes Fre—
den vedlige imellem Kongerne Svend og Knud. Kong
Svend var meget fortrydelig over, at Kong Knud og
Valdemar dare ſaa vel forligte, og Ditleif Edlarſon
og Ribe⸗Ulf talte beſtandig for Kong Svend, at han
maatte fee at ponſe paa nogen Lift, at fane dem begge
paa een Gang ved noget ſpigefuldt Anſlag bragt af
Dage, om han ikke paa anden Maade kunde fane Bugt
med dem, og de ſagde, at han da uhindret vilde ene
kunne ſtyre hele Danmarks Rige. Dette lod Kong
Svend ſig meget vel befalde. Engang ſpurgte han nu,
at begge Svogrene Kong Knud og Valdemar vare i
Ribe, og ikke havde mange Folk om fig. Han drog
da ſkyndſomt bort fra Skaane med en meget betydelig

Har, og agtede nu at falde dem begge. Men de ſik

320 Knytlinga Saga. 111 C.

Nys om hans Reiſe og Beſlutning, og ſkiltes derfor.
Kong Knud drog derfra til Viborg, og Valdemar til
Hedeby. Da Kong Svend ſpurgte det, vendte han
atter ſamme Vei tilbage, og ſaafnart de fk at vide,
at han var vendt tilbage; udbode de Krigsfolk. Kong
Svend ſamlede ogſaa en Her imod dem af Skaanin⸗
ger og Sjellendere, ſom vilde folge ham, og han var
i Roeskilde, da de lade i Lyngby i Valby Herred, og
de lage der i ſyv Dage uden at ſlaaes. Da droge
Skaaningerne bort fra Kong Svend, og da han mær:
fede, at de ſlyede fra ham, driſtede han ſig ikke til at
ſtaae imod Kong Knud og Waldemar, men flyede om
Natten bort ned til Falſter, og han fortſatte dernaſt
Reiſen uafbrudt, til han kom til Landesberg til ſin
Beſvogrede Markgreve Konrad, me hvem han opholdt
ſig i tre Maaneder.

Kongernes Forlig.

111. I det Mellemrum, da Kong Svend var
fraværende, lod Valdemar fig udnævne til Konge;
hvortil alle vare. beredte; da han var en meget venner
fæl Mand. - Waldemar og hans Svoger Knud fode fig
da begge paa een Gang vie til Konger. J ſamme Tid
hentede Kong Knud fin Faſteme, Kong Sorkvets
Datter, oppe fra Sverrig. Men medens Kong Knud
var oppe i Sverrig, kom Kong Svend og Hertug Hen⸗
rik til Danmark, og vare fjorten Dage i Landet. De
kom ſaa langt ind i Landet, at de kom til Sommerſtade
i Jylland. Men da Kong Valdemar ſpurgte det, drog
han med de Folk, ſom han fif ſamlet i Sjælland, over
til Fyen; han drog derneſt igjennem. Fyen til Middel:

111 C. Knytlinga Saga. 321

fartſund. Der bar vanſkeligt at komme over Sundet
for Iſens Skyld; imidlertid kom han dog over ſelv
attende, og drog ſtrax nord op i Jylland, og ſamlede
Folk. Da Kong Svend og Hertug Henrik ſpurgte
hans Ankomſt, vilde de ikke oppebie ham, men flyede,
og droge i to Dage den Vei tilbage, ſom de. havde
brugt fjorten Dage til paa Henreiſen. Da Kong Val⸗
demar fik det at vide, lod han ſin Her drage hjem, men
han opholdt ſig i Jylland om Vinteren, og ventede
der paa Kong Knud. Men efterat Kong Svend havde
veret i Saxland i fort Tid, blev han kjed af at være
der, og drog derfra til Vindland, og gav Venderne
Betaling, for at de ſkulde ſætte ham over til Fyen.
Da Kong Knud og Valdemar ſpurgte det, udbode de
ſtrax Leding, og ſtyrede til Fyen. Fyenboerne flyede
fra Kong Svend, og vilde ikke folge ham, og droge
ſtrax til Kong Knud og Valdemar. med alt deres ror⸗
lige Gods og deres Koner og Børn, thi de havde forud
alle kun nodtvungne givet ſig under Kong Svend.
Kong Svend faae da intet andet Vilkaar for ſig, end
at ſoge Forlig med de andre Konger, og han ſendte da
Mænd til dem, og forlangte Leide til at komme til
Samtale med dem, for at forſoge Forlig. De holdt
da en Sammenkomſt, paa hvilken Kong Svend bad,
at Kong Valdemar ene vilde afgjore Sagen imellem
dem, ligeſom han ſelv onſkede, og ſagde at han vilde
være vel tilfreds med hans Afgjorelſe, og at han kun
ventede: Godt af ham, og han bad ham fkifte Landet
imellem dem, ſom ham ſyntes bedſt. Kong Valdemar
ſagde, at han vilde raadfore fig desangaaende med de

D. S dent MR *

322 Knytlinga Saga. 112 C.

viſeſte og bedſte Mand, ſom vare i Landet, og at han
ikke vilde ſaa hurtig tage ſig paa at afgſore Sligt, og
bad Kong Svend at vente imidlertid paa Falſter.
Kong Svend ſpurgte da, hvorledes der ſtulde ſorges
for hans Folk imedens, og ſagde at han ikke kunde
føde, Folket i faa lille et Land, og han bod Kongerne,
at de maatte tage imod hans Mænd og underholde
dem, indtil Forliget kom i Stand, og dette tilſtode de.
Men Kong Svend lovede, og kaldte Gud: og Menneſker
til Vidne paa ſit Lofte, at han ikke ſkulde drage bort
fra Falſter i den Tid, forend Forliget var ſluttet, eller
Freden. var opſagt imellem dem, og at han ikke Allee
ſenlle Folk til ſig, førend de vare fortistør 8
. Fy Landets Deling. STUER
910 112. 4 Wi Valdemar og Knud dase
ſig alle de viſeſte Mænd, ſom vare i Danmark, til
Raadſlagning om Landets. Deling. Men ſaaſnart
Kong Svend var kommen bort fra Kong Valdemar,
ſogte ſtrax alle haus Mænd til ham, og da han fif dem
at ſtole paa, og han troede igjen at have nogen Styrke,
var han utilboieligere til det aftalte Forlig, og han
var da uvillig til at lade Forlig komme i Stand paa
den Maade, ſom han forud ſelv havde forlangt, men
dog ſage han, at der endnu ikke var andet for ham,
end at lade det pære, ſom de vilde, da han havde langt
mindre Styrke end de. Det bleo da beſtemt, at Val⸗
demar ſkulde ſkifte Landet imellem dem og dernaſt ſelo
vælge forſt „ hvilket Kongerne Knud og Svend tilſtode
ham. Valdemar henlagde til den ene Deel Jylland og
de Her ſom hore dertil; derneſt henlagde han til den

j

G Kmpunge San 3.

anden Deel Skaane og Halland Bleking og Born⸗
holm og til den tredie Sjælland og Fyen, Ærø og Fal⸗
ſter og de Lande, ſom høre dertil. Kong Valdemar
valgte Jylland; men Kong Svend tilfaldt Skaane og
de dertil nævnte Lande, og Kong Knud Sjælland og
Fyen. Alle fandt, at Kong Valdemar ved denne Af⸗
gjorelſe viſte megen Hoimodighed imod Kong Svend,
thi Folk holdt for, at Kong Svend havde forbrudt
Land og Folk. Siden forenede Kongerne Valdemar
og Knud deres Lande, men alle Kongerne ſoore ved
Gud og alt hvad helligt var, at denne Afgjorelſe ſkulde
holdes, og at den, ſom brød Forliget, ſkulde være i
Band af Paven og alle Biſkopper og Preſter.

Sikkerhed, ſat imellem Kongerne.

113. Efter dette Forlig imellem Kongerne bod
Kong Knud Kong Svend hjem med fig til Roeskilde,
og Kong Svend tog imod Indbydelſen, og alle Kon—
gerne bekreftede da, at der ſkulde være god Venſkabs⸗
forſtaaelſe imellem dem. Kongerne Valdemar og Knud
droge begge forud, og lode gjøre Tilberedelſer til et
Gilde for Kong Svend. Det var beſtemt forud, at
de ſkulde ride til Ringſted imod Kong Svend, hvor
alle Kongerne ſkulde modes; og Kong Valdemar ſagde
nu til Kong Knud, at de ſkulde ride imod Kong Svend,
og byde ham til Gildet, ſom var anrettet. Kong Knud
ſvarede, og ſagde at han ikke raadede til, at de ſkulde
drage begge i Kong Svends Vold, og tilfsiede at han.
håvde Mistanke om, hvor tro Kong Svend vilde
være: 75 ere ogſaa RUNS Raadgivere der med ham,”

. K 2

—

324 Knytlinga Saga. 113 C.

ſagde han, aſom beſtandig tilſkynde ham til det Onde,
Ditleif Edlarſon og Ribe-Ulf og Yngvar Kveiſa; og
jeg vil ikke lide meget paa ham, thi jeg troer, at han
ikke ſynes vel om Forliget, og han vil viſt nok ikke
holde dette bedre, end dem ſom han forhen har brudt.
Jeg giver derfor det Raad,“ vedblev Kong Knud, gat
du ſkal ride med Folk imod ham, men jeg vil imidler⸗
tid ride til, og holde en Trop Folk ſamlet for Forſig⸗
tigheds Skyld, og jeg venter at det vil hjælpe, og at
Kong Svend ikke vil driſte ſig til at tage den ene af os
af Dage, naar den anden bliver tilbage til Hon;
meu han vil heller forſoge paa at dræbe os begge paa
een Gang.” Valdemar ſvarede: „Ikke vil vor Frænde
Kong Svend være faa flet et Menneſke, at han vil,
ponſe paa noget Forræderi imod os, og ſaaledes gjøre
Gud og alle gode Menneſker opbragte paa fig, og han
vil ſikkert holde dette Forlig vel, og ikke ſvige nogen
i den indgangne og beedigede Overeenskomſt; men dog
ſkal du raade derfor, Svoger! ſom dig ſynes“ De
gjorde nu fan, og Kong Valdemar red imod Kong
Svend, og da han kom til Ringſted, traf han der
Kong Svend, ſom havde betydelige Mandſkab med fig;
alle hans Mand vare bryniekledte og ſaa bedekkede
af Jern, ſom man kunde ſee en Isflade. Kong Svend
havde da taget fin Beſlutning, og agtede at dræbe dem
begge," hvis de havde kommet begge. Da Valdemar
ſaae, hvorledes han havde beredt fig, tænkte han paa,
at Kong Knud ikke havde gjættet faa urigtig derom,
og han bod da ſine Mænd vride djærve frem og ikke lade
merke nogen Frygt paa ſig. Da de nu kom ſammen,
ſpurgte Valdemar, hvorfor de ſaaledes vare brynie⸗

ø
7

144 C. Knytlinga Saga. 325

kledte. Kong Svend ſagde, at han havde ſpurgt, at
Kong Knud havde noget Ondt i Sinde imod ham:
Men hvi er han nu ikke her?“ ſagde han; jeg vilde
ogſaa ſikre mig og mine Mænd, om J ponſe paa nogen

Gvig imod os.“ Valdemar ſvarede: „Ei ville vi
ſoige dig, Frende! men enhver vogte fig for at begaae
nogen Soig imod den anden! thi meget heller vil jeg
lade mit Liv end bryde mine Eder, faa faſt ſom vi ſlut⸗
tede Forliget imellem os.“ Kong Svend ſagde, at
det vel var ſaa, og at han heller ikke havde villet troe
det, ſkjont andet var ham berettet. Derpaa rede de
begge til Roeskilde, hvor Kong Knud forud var, og
der blev nu holdt et meget anſeeligt Gilde, og alle
Kongerne glædede fig med hinanden om Natten, og det
ſtod ſig da meget godt imellem dem. Kong Svend

havde betydeligt Mandſkab did med fig, og der vare

5 alle hans Raadgivere med ham.

Om Forrederiet.

114. Den folgende Dag drak alle Kongerne i
eet Herberge, og vare muntre. Kong Soends Mænd
anſtillede Lege udenfor Herberget, og derhen ſtrommede
Folk ud paa Eftermiddagen fra Herbergerne, og fandt
mere Morſkab i at fee derpaa end at ſidde beſtandig ved
Drikkebordet. Der vare da faa Mænd i Herberget
uden Kongerne. Da kom Kong Svends Mænd Dit:
leif Edlarſen og nogle andre ind og vinkede til Kong
Soend. Han ſtod op, og de talte ſammen i fort Tid,
dog lonlig. Derpaa gik Kong Svend ud med dem.
Han gik ind iet Huus, og ſtjulte fig der, men Dit, ;
leif, Tole Hemingſon, Pugvar Kveifa og nogle andre

36 Kuptlinga Saga. 114 C.

af Kong Svends troeſte Mænd vendte derneſt tilbage

til det Herberge, hvori Kongerne Valdemar og Knud
ſade. Kong Valdemar ſpillede Skak med en anden
Mand, men Kong Knud ſad paa Benken ved Siden
af ham; og da Ditleif og hans Folgeſvende gik ind ad

Doren, boiede Kong Knud ſig hen til Kong Valdemar,
og kyſte ham. Kong Valdemar ſage ikke bort fra
Brættet; men ſpurgte: Hi er du nu faa blid, Svo⸗
ger?“ Kong Knud ſvarede: „Det vil du ſnart faae at
vide“ Svends. Mand trangte da ind, den ene efter
den anden, alle fuldt bevæbnede, og de blottede ſtrar
Sværdene. Da Kong Valdemar ſaae det, ſprang
han op og viklede Kappen, ſom han havde over ſig,
om ſin Arm, thi de ſade uden Vaaben derinde, da de
ikke frygtede. for nogen Ufred. Kong Valdemar ſprang |

op og frem paa Gulvet førft af alle fine Mend; han
ſprang ſaa haardt ind paa Ditleif, at de faldt begge
udenfor Doren. Da hug Tole Hemingføn til Kong
Valdemar, og Hugget traf ham paa Laaret, og det
var et let Saar og ikke farligt; han blev ogſaa ſaaret
paa Tommelfingeren. Da Kong Valdemars: Mænd
ſaage, at han var falden, lagde de ſig ned ovenpaa
ham, og bleve der gjennemſtukne, men Kong Valde⸗
mar undſlap derved bort. Da kom Ditleif paa Fod⸗
derne, og hug ſtrax med et bagvendt Hug til Kong
Knud, og dette Hug var ſaa ſtort, at han klovede
hele Hovedet ned t Halſen, og det var hans Banes
faar. Der var ogſaa en anden Mand, ved Navn
Hjalmsvidar, ſom hug til Kong Knud. Kong Knud
falde i en Skorſteen. De Danſke holde ham for
Helgen. | | *

115 C. Knytlinga Saga. 327

115. Abſalon, ſom ſiden blev Erkebiſkop, havde
ikke været i Herberget, da denne Tildragelſe ſrkete;
han var Kong Valdemars Mand, og ham den kjaereſte
af alle hans Mænd. Abſalon var en ſerdeles raſk og
vaabendjerv Mand. Men da dette ſpurgtes, ſogte
enhver af de Mand, ſom havde været med Kongerne,
hen, hoor de troede letteſt at kunne frelſe fig, thi Folk
troede i Forſtningen, at begge Kongerne vare dræbte.
Abſalon vilde ikke undflye, thi han troede, at Kong
Valdemar var falden, og han vilde ikke ſkilles fra ham.
Han gik da ind i Herberget, og da vare Ditleif og
hans Ledſagere borte, og Abſalon vilde nu ſee efter,
om han kunde finde Valdemar enten levende eller dod,
men Kong Valdemar var da borte. Han tog da fin
Skindkaabe, ſom han havde om Skuldrene, og lagde
den under Hovedet paa Kong Knud, der hvor han lage

paa Gulvet, og ſpurgte om Kongen troede at kunne

leve, og ſagde at han nu kunde undkomme, men han
kunde da ikke tale, og dode i hans Skjod. Der var
en "mægtig Mand af Kongerne Valdemars og Knuds
Her, ved Navn Conſtantin, der inde i Herberget;
han bad Abſalon Hjælpe ham, om han kunde. Abſalon

ſvarede: Hvorledes vil jeg kunne hjælpe dig mere end

du mig.“ Abſalon bad da Conſtantin at gaae til den
Dor, hoor der ikke var Folk udenfor: log vi ville nu
gåde ud paa een Gang!“ ſagde han. De gjorde faa;

og Abſalon gik ud der hoor de fleſte af Kong Svends

Mænd vare udenfor, og ſtode alle med blottede Sverde
foran Doren og agtede at dræbe ham; men hans Frende
Asley, ſom var Kong Svends Mand, var der uden⸗
for, og da han kjendte ham, ſagde han, at, om nogen

|

328 Knytlinga Saga. 16

tilfsiede ham Skade, da vilde han ſtrax nedhugge den,
ſom gjorde det. Saaledes ſlap Abſalon bort. Ditleif
og hans Medfolgere bleve vaer, at Conſtantin lob ud,
og de ilte da ſtrax efter ham og dræbte ham. En
Mand; ved Naon Peter Thenja, var den ſom kom
Kong Valdemar meſt til Hjælp efter Kong Knuds: Dod;
han ſkaffede dem Heſte, og de rede til Ramſs, hvor de
traf Abſalon og hans Svoger Peter, og der var et
meget glædeligt Mode. Derfra rede de alle til Buetorp,

og traf der atter nogle af deres Mænd.” Derfra rede de
til Freysmoſe, hvor Abſalons Broder Asbjorn Snare
mødte dem; og han tog meget vel imod dem, og til⸗
bod dem den Biſtand, ſom han formagede at yde Han
ſtaffede dem et Skib i Vikingevad, paa hvilfet de droge
over Sundet; de fif en meget ſterk Storm, og kom
dog velbeholdne til Land; men ſamme Aften forliſte fr
hundrede vendiſte Skibe ved Juleholmene.

Om Kong Valdemar.

116. Kong Valdemar var nu kommen til Jylland,
og androg paa Viborg⸗Thing den ham tilfsiede Overs
laſt og det Mord ſom Kong Svend havde begaget paa
Kong Knud. Han fremvifte ogſaa der fine Saar, faa
at det kunde fees, at ſamme Skjæbne havde været ham til
tæenkt, hvis Gud ikke havde forhindret det. Han kravede
Hjelp, og forklarede Folket, hvor heilig Rodvendigheden
krævede den; men hele Folket ſprang op med Raab, og
ſagde at de alle vilde. folge ham, og ſagde, ſom fandt var,
at dette var en meget ſkendig Gjerning, ſom Kong Svend
havde ladet udove. Derpaa udbød Kong Valdemar Le⸗
ding, og fif betydeligt Mandſkab; han forlod nu Skibene,

117 C. Knytlinga Saga. 329

og ſamlede Haren paa Land. Kong Svend drog imidlertid
til Viborg, og udbad fig der Hjælp, og agtede at tage
Kong Valdemar der fangen, men han var da i Randers,
og ventede der paa ſine Tropper. Da red Asbjorn Snare
efter: Svends Folk, da han ſpurgte til dem; han
naaede dem paa Flugten, og han fratog tre Mænd
deres Vaaben, men Mandene ſelv undkom, og traf
Kong Svend ved Körnung, de fortalte ham deres Tab,
og ſagde at de vare drevne paa Flugt, og havde kun
med Nod og neppe undſluppet. Kongen var ilde for—
noiet dermed, og gjorde fine Mand ſtore Bebreidelſer,
ſagde at de ingen Vanare vilde afværge fra fig, da de
ſaaledes lode ſig ſlaae og fordrive, og at han i dem
fødte ſlette Karle. Imidlertid. forblev han der om
Natten. Asbjorn Snare red til Kong Valdemar, og
berettede ham, at Kong Svend lage ved Kornung.
Kong Valdemar drog da over Randersbro, og vilde
endnu ikke indlade fig i Slag, efterdi han ventede
endnu endeel Folk til ſig. Men da Kong Svend kom
til Randers, Havde Kong Valdemar ladet Broen
afkaſte, og han kunde da ikke komme over Aaen, og
der blev derfor ikke noget af Slaget. |

117. Denne ſamme Høft kom Kong Valdemar
med ſin Har til Gradehede tet ſondenfor Viborg. Han
vidſte da, at Kong Svend kunde ventes did med en
ſtor Her, og at de nu ſnart maatte modes, hvad Uds
faldet faa vilde blive; begge havde da en ſtor og ſtjon
Hær. Kong Valdemar valgte en Kampplads for dem,
og opſatte der fine Telte. Derefter ſpiſte Folkene og
hvilte fig, og Kong Valdemar lagde fig til at ſove, og
da han var ſovet ind, drømte han, at han ſyntes at

*

330 AG; Knytlinga Saga. ie

fee fin Fader / den hellige Knud Labard, ſom ſaaledes
talte til ham: „Her ligger du, min Son!“ ſagde han,
dog er meget bekymret for, hvad Udfald dit Skifte
med Kong Svend vil faae; blid kun ved godt Mod!“
ſagde han, athi du har Retten paa din Side; lag nu
høie Merke til, hvad jeg ſiger dig, min Son! thi det

er ikke falſkt, hvad der bares dig for: naar du vaag⸗

ner, vil du ſee en Ravn flyve; og du ſtal noie lægge
Marke til, hvor den fætter fig ned, thi hvor Ravnen

"fætter fig, der ſkal du opſtille din ag. og vil da

Gud give dig Seer” me an
148. Derefter vaagnede gong Wilden f
ſtod op, og tenkte over fin Drom; han fade nu, hvor

der floi en Ravn, ligeſom det havde veret ham betydet.

Der opſtillede nu Kong Valdemar ſine Krigere, ord⸗

nede ſin Fylking, og beredte ſig til Slag. De ſaae

nu ogſaa Kong Svends Har drage frem; han habde
ligeledes betydeligt Mandſkab, og rykkede hen paa
Heden imod dem, og opſtillede der fin Hr. Riber
Ulf bar Banneret for Kong Svend. Da de nu havde

beredt ſig, oploftede de paa begge Sider Krigsraab,

og derefter trængte Fylkingerne imod hinanden, og
Striden begyndte og blev meget haard og langvarig,
og man kunde lange ikke ſee, paa hvis Side Seiren

vilde falde. Kong Valdemar var til Heſt, og ſtred

meget tappert; han red med en ſtor Trop Folk mod

Kong Svends Banner, og der blev en meget fkarp

Strid, førend Ribe- Ulf faldt; og Banneret blev ned⸗
hugget, Derefter kom der Flugt i Kong Svends Her,
og en ſtor Mængde faldt paa Kamppladſen. Kong
Svend undflyede, ſkiftede Kleder med en Praſt, og

i 119 5, Knytlinga Saga. 331

gav ham Heſten og Vaabnene, og bad ham undride ſaa
ſterkt han magtede og Heſten kunde fare, men Kon-,
gen blev tilbage, og blev greben i en Buſkads. Peter
Thenja kjendte ham, og ſagde: Hvi ligger J nu faa
labt, Herre?“ Da lob Gvenmar Ketilſon til, og
dræbte ham, og der faldt Kong Svend Sviende. 8
"dette Slag faldt ogſaa Pugvar Kveiſa, ſom havde
dræbt Sorte⸗Plov. Derefter lod Kong Valdemar Dit—
leif Edlarſon gribe, og radbrakke. Atle Svendſon
fortalte, at han ſaae denne Mands ynkelige Feten
telſe, da han var i Danmark.

119. Efter dette Slag fik Kong Wait Ene⸗
veldet over hele Danmarks Rige, hvilket blev ham
overdraget efter alle Landshoddingernes Beſlutning.
Han var en meget venneſal Konge. Da vare ni Aar
forløbne fra Kong Erik den Spages Endeligt, og eet
Aar fra Kong Knud Magnusſons Drab: I denne Tid
dode Biſkop Osſur, og Abſalon, Asbjorn Snares
Broder, blev viet til Biſkop i hans Sted, thi Abſa⸗
lon var en fortrinlig Clerk og en viis Mand, og han
blev ſiden en meget flor Hovding. Kong Valdemar
ſendte Bud over hele ſit Rige Vinteren efter Slaget
paa Gradehede, at der ſkulde Leding ud om Vaaren,
og han agtede at drage til Vindland, at kriſtne Landet,
om Gud vilde give Lykke dertil. Til dette Tog beredte
mange Hobdinger fig med Kongen; den forſte af dem
var Erkebiſkop Aſkel; der var ogſaa Biſkop Abſalon af
Roeskilde, ſom var een af de ſterſte Helte, ſom Dans
mark nogenſinde har frembragt; Kong Valdemars
Son Chriſtopher, Goenmar Ketilſon, Peter Thenja,
Biſkop Abſalons Broder Asbjorn Snare, og Ingé

Ai

332 5 Knytlinga Saga. 119 C.

mar. Hele Flaaden ſamledes under Hen Møen, ſom
ligger ſondenfor Sjælland. Der fik de et haardt Mods
veir, og bleve derfor liggende der, indtil de ikke havde
flere Levnetsmidler tilbage. til hele Hæren end for ſyv
Dage. Da kaldte Kong Valdemar ſine Raadgivere
ſammen, og ſpurgte dem til Raads, hvad de ſkulde
gribe til. Biſkop Abſalon ſvarede paa hans Tale: J
Gaar var det Veir til at reiſe i; og ligeſaa var det i
Forgaars fuldkommen godt Veir til at reiſe i, men J
bleve da liggende, og vilde ingenſteds drage og hvis
J ville ligge rolige, naar det er Veir til at reiſe, og
allene reiſe, naar Veiret er mildeſt, ſaa ere J ikke ſkik⸗
fede til at udſette eder for ſaadan Moie, og da er det
bedſt at lade Ledingsheren drage hjem igjen.” Kongen
blev. vred ved denne Tilſkyndelſe, og ſagde at han ikke
vilde vende tilbage, ſaalenge han havde Levnetsmidler
til Hæren. Morgenen derefter bod Kongen / at der
ſkulde lagges fra Land. De roede da ud i en meget
ſterk Storm, og Kongen var paa Skib med Erkebiſtop
Aſkel; det ſonderſloges i Stormen, og Kong Valdemar
fang fig da op paa Ingemars Skib med fit Sværd og
Banner, det blev anſeet for et meget godt Spring.
Folkene bleve da bjergede, men Godſet forliiſte. De
ſeilede til Hedinss. Da gik Kongen op paa Biſkop Abs
ſalons Skib, og lagde fig ned og ſov, men han ſendte
om Aftenen Gvenmar Ketilſon i Land, at ſpeide. Han
tog Vendernes Speidere til Fange, og drog ſiden tils
hage, og mødte Kongen der i Fjorden ſondenfor Hedinss.
Goenmar berettede Kongen, at han havde fanget Vens
dernes Speidere. De landede derneſt paa Vindland i
Mundingen af en Flod. De ſtiftede Hæren til Land⸗

119 . SKnytlinga Saga. 20

gang / og Kongen gik i Land paa den ene Side af Flos
den, og Biſkop Abſalon paa den anden Side, og de
droge da til forſtjellige Sider, faa den ene ikke vidſte
til den anden, og de brendte nu Bygderne vidt omkring
paa begge Sider af Floden, droge derpaa igjen tilbage
til deres Skibe, og ladede treſindstyve Skibe med det
gjorte Bytte. Derefter ſeilede Kong Valdemar hjem
til ſit Rige, og opholdt ſig hjemme den folgende Vin⸗
ter. Om Vaaren ſendte Kong Inge af Norge Kong
Valdemar et ſmukt Drageſkib. Denne Sommer drog
Kong Valdemar igjen til Vindland, og paa denne
Reiſe ſik han Dragen beſkadiget, men Kongen ſeilede
op ei Gudagersaa, og holdt der et Slag med en vendiſt
Hovding, ſom hed Mjuklat. Dennes Son hed Frid-
leif; han blev fangen af de Danſke paa det forſte Tog,
og han var da hos Kongen, og var kriſtnet. De ſloges
ved Byen Urk; Kong Valdemar ſeirede, men Mjuklat
flyede og faldt ſiden. De Danſke toge hans Hoved, |
og opfatte det paa en Stage udenfor Byen. Kong
Valdemar drog dernaſt til ſine Skibe. Han ſpurgte
da, om nogen af Hovdingerne havde Mod til at ride
til Brunsvig, og bringe Wrende fra ham til Hertug
Henrik, Keiſer Konrads Son; han var gift med den
engelſke Konge Henriks Datter, og de havde tre Søns
ner, Keiſer Otto, Pfaltsgreve Henrik og Vilhelm
Digre eller den Tykke, og en Datter ved Navn Gjer⸗
trud. Til at drage denne Fard vare alle uvillige, thi
man maatte reiſe lige igjennem Vindland i Henderne
paa ſine Fjender. Biſkop Abſalon tilbod Kongen at
drage denne Ferd. Det tilſtod Kongen. Biſkoppen
begav fig da pan Veien med treſindstyve Mand, og

—

3344 Kuytlinga Saga. 120 C.

ham fulgte Fridleif Mjuklatſon ſom Veiviſer. De
rede da forbi Byen, udenfor hvilken Mjuklats Ho⸗
ved var opſat paa Stagen. Da Fridleif fade det,
feldte han Taarer, og ſagde, at det maatte han have
ventet, efterdi han ikke vilde tjene den ſande Gud. De
kom derpaa: til Hertug Henrik, og bleve der vel mods
tagne. Der opholdt de ſig en Tid, og udførte deres
Wrende, og da de igjen droge bort, tilbød Hertugen
dem Folk til Folge. Biſkoppen ſagde, at de ingen behs⸗
vede, De rede fra Brunsvig tidlig om Morgenen, og
vare alle kledte i Ruſtninger. De rede da over en
Slette, og havde Mistanke om, at der maatte sære
Folk forſamlede i Bygden. Da tog Fridleif til Orde
og ſagde / at det var der hans Fader var bleven dræbt:
„Og om J Danſke her blive tagne til Fange, ſaa
komme J til at gaae den ſamme Vei, ſom J lode ham
gaae, og det er nu hver Mand bedſt tjenligt at fælge
fig ſom dyreſt.“ Biſkoppen takkede ham for hans Op⸗
muntring, og ſagde at det var mandigen talt. De
rede nu ſyngende igjennem Bygden om Dagen, og
føde ikke nogen Frygt merke paa fig; og da Indbyg⸗
gerne bleve dem vaer, troede de, at det var Hertugens
Mend, ſom rede med ſaadan Munterhed. Biſkoppen
naaede da i god Behold med ſin Trop til Skibene.
Kong Valdemar fad da og laſte Davids Pſalmer, og
blev. glad ved igjen at ſee Biſkoppen og hans Mend.
120. Om Morgenen ſeilede Kongen mod Hſt
langs Kyſten af Vindland til Svolder, hvor Venderne
laae med en ſtor Flaade. De flyede ſtrax, da de fane
den danſte Konges Seil. Det blev da god Bor. Kon:
gen afſendte fin Son Chriſtopher, for at brende det

120 C. Knytlinga Saga. 335

Herred i Vindland, ſom hedder Valung / og bod dem
ikke at ride op, førend hele Hæren var kommen i Land.
Chriſtopher og hans Folk vare temmelig hurtige i at
brende Bygden. Og da Venderne, ſom vare paa de
Skibe, der forud havde flyet, ſaae det, roede de til,
ſaa hurtig de kunde, og agtede uforvarendes at over⸗
falde de Danſke; men i det ſamme ſaae de, hvor Kong
Valdemar foer med en Deel af Heren, og de undflyede
da igjen, faa hurtig de kunde, ſaa at de Danſke ikke
kunde nage dem. De Danſke lagde ſiden til Havn, og
tjeldede, og da Kongeſkibet var tjeldet, kom Erkebiſkop
Aſtel der, og ſagde ſaaledes: „Altfor hurtige ere J
Danſke til eders Gjerning, at J begrave dem, forend
de ere dode.“ Kongen ſpurgte, hvi han talte fan.
Erkebiſkoppen ſvarede: Thi jeg "feer, at vi ligge her
lenge ved Her og Üdſkjer, førend vi her vinde faa ſtor
en Seier, ſom vi gik Glip af ved denne Overilelſe;
men Übetenkſomhed leder ſjelden til noget Godt!” De
droge derneſt ifølge Erkebiſkoppens Tilſkyndelſe til
Skibene, og roede over en Flod, ſom var der, og gik
der i Land med deres Heſte, og brændte der hele Fyl⸗—
ket, ſom tigger ovenfor Strela, og bleve liggende der
om Natten; men om Morgenen derefter droge de til
Falong og brændte Herredet, og agtede fig dernaſt
hjem. Den folgende Nat kom Rygierne til dem ved
Masnæs, de beboe Herredet Rygen i Vindland, ſom
er et ſtort Herred og Rige. Deres Hovding Domabur
foreſlog de Danſte Forlig, men Erkebiſkoppen for⸗
langte, at de ſkulde gage Kong Waldemar til Haande,
og ſette ham Gidſler. Da gav Domabur Erkebiſkop⸗
pen et Raad, og ſagde ſaaledes: Du er en ung Mand

—

336 Kuptlinga Saga. 120 C.

uden nogen Erfaring, forlang ikke Gidſler af os, og
herj ikke paa vort Land, drag heller hjem, og hold
beſtandig Fred med os, indtil eders Lande ere ſaa vel
bebyggede, ſom vore nu ere, thi mange af eders Lande
ligge ode og ubeboede, og derfor pasſer det fig bedre
for eder at have Fred end Ufred.“ Da ſparede Erke⸗
biſkoppen: „Jeg veed, at Kong Valdemar vil gjerne
folge dit Raad, og jeg ſynes vel om det; drag nu
hjem,” vedblev Erkebiſkoppen, dog ſiig Rygierne, at
vi ikke bede dem om Gidſler, førend de ſelv byde os
dem.“ Dernæft drog Domabur hjem, og Kong Val⸗
demar lagde fine Skibe til Havnen Skaparod paa Ry⸗
gen, og de ginge der i Land med hele Heren op til

Staden Arkun. Denne Stad havde Erik Emun ind⸗
taget, ſom forhen er berettet i Bogen. Der kom Ry⸗
gierne imod Kong Valdemar med en utallig Her, og
holdt et Slag med ham, i hvilket Kong Valdemar ſei⸗
rede, men af Rygierne faldt tre [hundrede] tuſinde,
men de Overblevne flyede. De Danſke ſeilede dernaſt
til Hedinss, og da de lage der, kom Rygierne til dem,
og fatte dem fire Gidſler, og tilſtode alt, hvad de for⸗
langte. Efter denne Seier drog Kong Valdemar hjem
til fit Rige: Paa det neſte Ledingstog, ſom Kong Val⸗
demar efter dette gjorde, ſtyrede han til Stræla. Da red
Biſkop Abſalon op i Landet, og holdt Thing med Bon⸗
derne; Biſtoppen bod dem at drage til Valaguſt d med
Kongen, og give ham Hjalpetropper. Rygierne gjorde,
ſom han bod, og droge med Kongen, og de havde
betydeligt Mandſkab, og lagde fig i Kuaviz. Der kom

4 bt e. Volgaſt. 2

120 C. Knytlinga Saga. 337

de fra Valaguſt imod dem, og fatte Kongen Gidsler,
og tilſtode ham Lydighed, hvorefter Heren igjen drog
hjem. Paa det neſte Tog; ſom Kong Valdemar gjorde,
drog han til Gronneſund, thi Rygierne vilde da bryde
Forliget, ſom de forhen havde fluttet med Kong Val—
demar, hvortil Grunden var, at de i dette Mellem⸗
rum havde underkaſtet fig Hertug Henrik af Brunsvig
og fat ham Gidsler, thi Henrik erklerede hele Land⸗
ſkabet onkring Valaguſt for fin Eiendom, og han
havde ogſaa herjet paa Rygierne. Men da Rygierne
ſpurgte, at Kong Valdemar var kommen til Gronne—
fund, og agtede at herje paa deres Land, droge de til
Kongen, og overgave ſig da paa ny til ham, og Kong
Valdemar drog derneſt hjem. Men da Hertug Henrik
ſpurgte dette, gjorde han Kongen Beſkyldning for, at
han havde faget Gidsler af Valaguſt og herjet paa
Rygierne, ſom han paaſtod at være hans Underſaatter.
Han ſendte da Mænd til Kong Valdemar, og bad ham
om Erſtatning for at han havde herjet paa hans Land,
og lod tilfoie at han i modſat Fald vilde tage Hævn og
drage med en Her til Danmark. Men medens de Üd⸗
ſendte vare paa Reiſen, havde Øs Venderne en utal—
lig Hærude, og droge mod det Landſkab, ſom Hertu⸗
gen eiede i Vindland, og brændte Bygderne og dræbte
alt Folket. Hertug Henrik tilftrev Biſkop Abſalon
dette Anſlag, men han havde dog ingen Deel deri, og
da Hertugen fik Vished derom, ſkikkede han ſtrax anden
Gang Udſendinge til Danmark til Kong Valdemar, og
bad ham om Forlig, og tillige om han vilde hærje i
Forening med ham paa Vindland. Dette tilſtod Kong
D. S. 9 |

338 Kͤnytlinga Saga. 120 C.

Valdemar, fordi de fra Valaguſt atter havde brudt
det Forlig, de havde indgaaet med ham. Den fol⸗
gende Vaar udbode Kong Valdemar af Danmark og
Hertug Henrik af Saxland Leding, og harjede paa
Vindland. Hertugen kom med ſin Her til Dimin, og
leirede ſig der om Borgen, men Indbyggerne trak ſig
ſammen, og vilde forſvare deres Land. De gjorde en
Nat Anfald paa Hertugens Folk, og dræbte om Nats
ten to Grever, af hvilke den ene hed Adelbrikt, den
anden Henrik, og mange andre anſeete Mænd. Der
faldt halbfemte hundrede Mand af Hertugens Her, og
mange bleve ſaarede, men alle de, ſom kunde undſlippe,
flyede bort. Venderne forfulgte de Flygtende et fort
Stykke Vei, og droge derneſt tilbage til Valpladſen, og
rovede og plyndrede baade Vaaben og Klader fra de
Faldne. Men da det begyndte at blive lyſt, og Tyd⸗
ſkerne ſaae, hvad. Venderne. toge fig for, rede de til⸗
bage, og ſloges med dem, og dreve dem paa Flugten,
Derefter indtog Hertug Henrik Borgen, og dræbte en
utallig Mængde af Venderne. Kong Valdemar drog
andenſteds hen med ſin Her, og kom til Valaguſt;
han leirede ſig der om Borgen, og Venderne bade da
Kongen om Fred, overgave ſig til ham, og ſatte ham
Gidsler, men om Natten efter flyede de af Borgen,
uden at Kongen bemerkede det. Da Kong Valdemar
fik dette at vide, beſatte han Borgen med fine Mænd,
og drog. dernæft ud paa en Flod, og til en Bro paa
Floden, ſom hedder Dunzarbro. Den paafolgende
Morgen kom Hertug Henrik fra Grozar, og gik ſtrax
om Bord paa Kong Valdemars Skib, og Hertugen
faldt meget i Forundring over, hvor godt Kongen

121 * Knytlinga Saga. 339

kunde ſeile. Alt gik nu af med Venſkab imellem dem,
og Kong Valdemar gjorde da Hertugen Forſlag om
Soogerſkab pan fin Sons Vegne, i hvilfet Hertugen
indvilligede; og de trolovede da deres Børn ſammen,
hvilfe endnu lage i Vugge; Drengen, Kong Valde—
mars Son, hed Knud, og Møen Fru Gjertrud. Om
Morgenen efter roede Kong Valdemar til Stolpe, men
Henrik drog til Dimin, og nedbrød og brændte hele
Borgen. Dernaſt drog Kong Valdemar tilbage til
Broen, hvor Kasſamar, ſom da var Herre i Vind—
land, kom til ham, fatte ham Gidsler, og blev hans
Mand; Kong Valdemar overgav ham to Dele af
Valaguſt at beſtyre, men den tredie Deel overgav han
Rygierne. Siden drog Kongen til Strela, og holdt
der Beraadſlagning med fine Folk; da gav han efter
Biſkop Abſalons og andre Hovdingers Raad ſin Son
Knud Kongenavon; han var den Gang et Aar gammel.
Han drog dernæft hjem til Danmark. Paa det naſte
Ledingstog, ſom Kong Valdemar gjorde, drog han
forſt til Rygen, og da blev Analong brendt. Ogſaa
den Gang var Biſkop Abſalon hurtigſt tilligemed Obo—
erne; faa at de maatte vente paa Kongen i ſyv Dage
ved Hedinse „og fore derfra hjem.

121. Imod Vinterens Slutning udbod Kong
Valdemar atter Leding. Han drog til Rygen, og
"gjorde Landgang i en Offerlund ved Strela, ſom hed⸗
der Boku. Der brændte og odelagde de alt, bemagti⸗
gede ſig Folk og Gods, og droge dermed til Skibene.
Dernaſt gjorde de Landgang paa den anden Side paa
Valung, og brændte der, og droge derfra til Vik, og

N2

—

340 Knytlinga Saga. 121 C.
brendte hele Landet lige til deres Markedsplads. Der
fra ſeilede de til Hedinso, hvor de lage og udhvilte fig
i to Dage. Da bad Kongen Biſkop Abſalon at drage
forud, men Kongen giorde da Landgang med Iyderne
ved Strela; men da det blev morkt, roede Biſkoppen

op med ſin Flaade forbi Kongen til Parez, og red ſiden

op til Byen Gard. Der kom Venderne igjen imod
dem, og beredte ſig ſtrax til Slag med Biſkoppen, og
ſloges ved en Indſs. Det var et ſtort Slag, og der
ſkete ſtort Mandefald, og Biſkoppen ſeirede; der faldt
elleve "hundrede Mand af Venderne, men kun een
Mand af Biſkoppens Folk; men to af Biſkoppens
Mænd, ſom af Kappelyſt prøvede at ſoomme med hin:
anden, omkom i Dybet. Derpaa red Biſkoppen ud
til fine Skibe, og da de dreve Heſtene om Bord, kom
Kong Valdemar der, og ſpurgte, hvad de hapde foreta—
get fig, og Biſkoppen berettede ham det. Köngen. tak,
fede ham i naadige Üdtryk for denne Seier, og derneſt
droge de alle i Forening til Strela. Hboerne havde
nu fanet ſtort Bytte, hvilket Jyderne misundte dem,
og ſagde at Hboerne fik alt, men Iyderne gik Glip
deraf, men de torde dog ikke tale derom i Kongens
Paahor. Derefter drog Kongen med Hæren til Aaſund,
og herjede der. Der dræbte de en Hovding, ved Navn
Dalemar, bemægtigede fig alt Folket og Godſet, og
droge ſiden til Hedinss. Der kom Rygierne til Kon⸗
gen, bonfaldt om hans Miſkundhed, og ſatte ham
Gidsler, gave ham de Skatter, ſom han kravede, og
tilſtode ham Lydighed. Kongen drog efter dette hjem
til Danmark. i 1

122 Cl. Knytlinga Saga. 341

122. Kong Valdemar gav ſin Son Chriſtopher
en Forlening i Jylland; han fif Hertugdom i Hedeby
og det Landſkab, ſom horer dertil; han var en magtig
Mand. Kong Valdemar havde, beftandig under hele
ſin Regjering meget at foretage ſig. Han gjorde otte
Ledingstoge til Rygen,” inden han fik Landet indtaget.“
En Vinter i Faſten drog Hertug Chriſtopher og Biſtop
Abſalon til Svolder, og brændte der Landet lige op til
Tribuzis, fan at det lage ode i mange Aar derefter.
De lage den Gang i tyve Dage for Modvind og ſterk
Storm i Floden Svolder, men ſiden fif de Bor og ſei⸗
lede hjem. Derefter var alt roligt istre Aar, indtil
Rygierne igjen brode Forliget. Da udbød Kong Val:
demar atter Leding, og drog til Rygen, hvor han
kom Pintſedag * og indtog den for naonte By Arkun.
Da kom deres Konge Tetizlaf og hans Broder Jarmar
og alle de fornemſte af Rygierne til Kong Valdemar,
og overgave da Landet og ſig ſelv til ham, og under⸗
kaſtede fig i alle Henſeender hans Villie. Kongen bod
dem da at antage Kriſtendommen, thi Hedenſtabet
havde beftandig holdt ſig, ſiden de igjen afkaſtede Kri⸗
ſtendommen, ſom de havde antaget; den Gang Kong
Erik Emun, ſom for blev berettet, lod dem dobe,
efter at han havde indtaget Byen Arkun. De ſagde,
at de nu vilde gjsre alt, hvad Kongen og Biſkop Abſa⸗
lon vilde forlange. Kongen udvalgte da Sone Ebbe:
ſon og nogle Mænd med ham til at gage ind i Byen
Arkun til det Afgudstempel ſom var der, og bod ham
nedhugge Afguden, ſom hed Svanteviz, og drage ham
ud af Borgen, og plyndre alt i Templet, Hvad der
hadde Penges Værd. Men de, ſom vare i Borgen,

342 Knytlinga Saga. 122 C.

torde ikke drage ham ud, da de frygtede meget for
hans Vrede. Da gik Biſkop Svend og Sone Ebbeſon
til, og nedhug Guden; derpaa ſloge de et Reb om
Halſen paa ham, og tvang Rygierne til ſelv at drage:
ham ud; og da han kom ud, undrede alle Hedningerne
ſig over, at han da ikke kunde hjælpe fig felv, og troede
mindre paa ham end tilforn. Folk gik da til, og klo⸗
vede ham i Stykker, og brændte ham under deres Kjed⸗
ler; Rygierne indſaae da, at de vare bedragne, og
troede ikke mere paa ham. Biſkop Abſalon og alle
Praſterne kriſtnede nu Folket, og dobte paa een Dag
tretten hundrede, og droge derfra, efterat Folket havde
tilſtaaet Kongen og Biſkoppen Lydighed. Om Morge⸗
nen derefter drog Kongen til Staden Karenz, og lod
der nedhugge tre Afguder, ſom benævntes Rinvit,
Turupid og Puruvit. Disſe Afguder gjorde faa ſtore
Undere, at, ſaaſnart nogen Mand Havde” med en
Kvinde at gjøre der inde i Byen; koblede de dem ſam⸗
men ligeſom Hunde, og ikke kom de los fra hinanden,
forend de kom ud af Borgen. Den Dag, da disſe Afgu⸗
der bleve brændte, kriſtnede de ni hundrede Menneſker,
og viede elleve Kirkegaarde. De toge der mange Koſt⸗
barheder af Gudebillederne, Guld og Solo, Silke og
Atlaſk og Skarlagen, Hjelme og Sverde, Brynier og
alſfkens Vaaben. En femte Gud hed Pizamar; han
var i en Stad ved Navn Aaſund, ogſaa han blev brændt.
Desforuden var der een, ved Navn Tjarnagloſt, ſom
var deres Seiersgud, og drog i Kampen med dem;
han havde en Knevelsbart af Sølv; han holdt fig
lengſt, men dog fik de ham det tredie Aar derefter.
Paa dette Tog kriſtnede de i alt fem tuſinde der i Lan⸗

123 C. Knytlinga Saga. 343

det. Derefter drog Kong Valdemar ig nian
Biſkop Abſalon og hele Hæren.

123. Medens Kong Valdemar tete bleve
byggede elleve Kirker paa Rygen, hvilke Biſtop Abſalon
biede. Der er nu en Biſpeſtol i Staden Usna, og i
dette Biſpedomme ere hundrede og tredive Kirker.
Efterat Rygen var bleven kriſtnet, drog Kong Valde—
mar ikke mere i Leding. Men formedelſt det Gods,
ſom Kong Valdemar fratog Rygierne, opſtod der Uenig⸗
hed imellem den danſke Konge og Hertug Henrik, ſom
paaſtod, at Rygen var hans Land, og at altſaa Godſet
tilhørte ham. Han bod da Hſter-Venderne at harje
paa Danmark. Da Kong Valdemar ſpurgte det, bod
han ſin Son Chriſtopher og Biſkop Abſalon, at de
fkulde forſvare Landet, men de vilde ikke oppebie Fjen⸗
den i Landet felv, og udbode derfor Leding, eet Skib
af hoert Herred i Danmark. Da de vare lobne ud med
Flaaden, ſpurgte de, at Kurerne havde en Flaade .
Soen og herjede paa Bleking. Da de dog ikke vare
fuldkommen visſe, om det var en ſand Beretning,
troede de det fornødent at fatte et godt Raad, og de
toge da den Beflutning, at Chriſtopher, Biſkop Abſa⸗
fon og Asbjørn droge did og ſeilede til Oland. Der
gjorde de betydeligt Bytte, og toge en Deel Folk
til Fange, men da de kom til deres Skibe, ſpurgte de,
at Kurerne vare indenfor. De loslode da Folket,
ſom de havde fanget, og ſtyrede ſtrax hen, hvor de
vare, og traf dem ved en Havn, ſom benævnes Jerne
lukke. Da Kurerne merkede, at der kom en Her imod
dem, trak de deres Skibe op, og beredte fig til Mods
værn pan Landet, og de troede, at det var Svenſke.

344 Knytlinga Saga. 124 C.

Men en gammel Mand af Kurerne ſagde, at det var
Danſke: Det er derfor ikke raadeligt at blibe * ſagde
han; hvorpaa den gamle Mand roede bort med ſit
Skib, men de andre Kurer bleve liggende der tilbage
med ni Skibe. Chriſtopher og Biſkop Abſalon kom
da til med deres Flaade, og beredte ſig ſtrax til Slag
imod dem, og der faldt alle Kurerne, ſaa at ikke et
Menneſtkesbarn undkom, men. paa de Danſtes Side
faldt to Mend. De Danſte toge da deres Skibe og,
Gods, og droge dermed hjem, efter ſoaleeg at hane
vundet en ſtor Seier. f

Den hellige Knud optages af Jorden.

124. Dette Aar ved Midſommers Tid blev
Kong Valdemars Fader, den hellige Knud Lavard
optagen af Jorden i Ringſted, og der ſkete da igjen
ſtjonne Jeartegn. paa hans Hellighed. Kong Knud,
Kong Valdemars Son, ſom den Gang kun var faa
Aar gammel, blev: da viet til Konge efter Faderens
Raad og med Samtykke af hele Almuen i Danmark.
Der blev da ogſaa fluttet: Forlig imellem Kong Valde⸗
mar og den norſte Konge Magnus Erlingſon. Kong
Magnus's Fader Erling Skakke kom til Danmark, og
traf Kong Valdemar i Randers, og de havde der
mange Forhandlinger angaagende den norſte og den
danſte Konges Mellemverende. Kong Valdemar
troede fig berettiget til Herredømmet over Vigen i
Norge; thi det -havde.været.en-Aftale imellem Valde⸗
mar og Erling, da Kong Waldemar ydede ham og hans
Son Biſtand til at ſette fig i Beſiddelſe af Norges
Rige, at Kong Valdemar ſkulde have Hſter-Vigen.

124 C. Knytlinga Saga. 345

Der var nært Slegtſkab imellem Kongerne Valdemar
og Magnus. Kong Valdemars Moder var Ingeborg,
en Datter af Kong Harald Valdemarſon, ſom forhen
blev berettet, og hendes Soſter var Malmfrid, ſom
var gift med Kong Sigurd Jorſalefarer, og deres
Datter var Chriſtine, Kong Magnus Erlingſons Mos

der. Om Kong Valdemars og de Norſkes Forhand—
linger berettes i Norges Konge-Sagaer. Da nu Er⸗
ling kom til Danmark til Kong Valdemar; gav denne
ham Jarls Vardighed og det Landſkab til Beſtyrelſe,
ſom han gjorde Krav paa i Norge. De ſkiltes da med
Forlig og Venſkab, ſom de vel vedligeholde, faa længe
de levede” Samme Hoſt udbød Kong Valdemar Leding,
og drog til Jomsborg og til Steinborg, ſom ligger
længere mod Øften. i Vindland. Kongen ſeilede ind i
et lille Sund, og da han igjen agtede at ſeile derud af,
ſagde de Danſke, at de ſyntes at de vare komne i en
Sak, og tilfoiede at dette igjen var Biſkop Abſalons
Raad og Forſorg, og at han nu havde kommet dem i
en Sak, og fort dem ind et Sted, hvorfra ingen af
dem kunde ſlippe bort: „Thi nu er der en Har paa
Landet indenfor os,“ ſagde de, «og en Flaade udenfor;
men det er jo ikke gaaet her verre end man kunde vente,
da du ikke tenker paa andet end ved Fremfuſenhed at
vinde Berommelſe, og du tenker beſtandig, at alt ſkal
gane efter dit Vink; men ſtjont du er en ſtor Kriger
og Kampe, er det dog ikke ſikkert for dig, at ſtole
paa dig ſelb i alt, og ikke paa andre, ſtjent det nu en
Tid er gaaet ſaaledes med dig.“ Hertil ſvarede Biſkop
Abſalon meget ſagtmodig: „Efterdi jeg har fort eder i
en farlig Stilling, da ſkal jeg ogſaa frelſe eder fra

i

346 Knytlinga Saga. 124 C.

Faren; men ſaadan Omtale vil jeg ikke oftere hore;
"thi vi ſkulle have Mands Hjerte og ikke en Kvindes,
og bi bor derfor være ufrygtſomme, og ikke beſpere
os, om der end ikke beſtandig ſynes at foreſtaae beha⸗
gelige Ting. Nu vil jeg ſeile forud med mit Mand⸗
ſkab, og mit Raad ſkulle J end folge; og om J feer
at vi komme ud igjennem Sundet, da ſkulle J i Haſt
være beredte, gage i Land med eders Heſte, og ride
med fylket Mandſkab imod Landheren, og lad os ſaa
fee, hvad Udfald det vil faae!“ Man gjorde nu, ſom
Biſkoppen raadede. Venderne havde en betydelig
Her, baade paa Landet og paa Skibene. Forend
Venderne paa Skibene vare beredte, roede Biſtoppen
nu ud imod dem, og lod ſtrax raabe Krigsraab, og
da fiyede hele Flaaden, ſom laae der udenfor, og de
torde ikke ſlaaes med ham. Men de, ſom vare til
Heſt, rede til Borgen, og traf der Venderne; og,
begyndte Strid med dem. Biſkop Abſalon kom da
ogſaa til Hjælp her, da han ingen Modſtand havde
fundet til Sees. Det begyndte da ſnart at gane Vens
derne uheldig, og i kort Tid dræbte de treſindstyve
hundrede Mand af dem, og Reſten flyede. De toge
ogſaa mange til Fange, og forte dem til deres Skibe.
Den folgende Morgen kom en Mand ridende til dem
oppe fra Landet, og ſagde at han paa Landsfolkets |
Vegne vilde føge om Forlig; men man fandt at det
bar Gvig og Bedrageri, og Biffop Abſalon fod ham
gribe, og tvang ham til at bekjende Sandheden. Han
var derneſt i Bevogtning hos Biſkoppen i fire Dage,
og derefter udloſte hans Son ham med hundrede Mark
Sølv. Derefter droge de Danſke hjem, og da Biſkop

124 C. Knytlinga Saga. 347

Abſalon ſeilede nord til Greſund, laae han i Hylja⸗
mynne med fer Skibe. Det var ſyv Dage før Alles
Helgens Mesſe. Biſkoppen lage med tre Skibe ved
Mundingen, men de andre tre lage paa Grund formes
delſt ebben. Men ved Ottetiden (Klokken tre om
Morgenen), da Biſkoppen laſte Otteſang, kom der ni
vendiſke Skibe, ſom alle vare meget ſtore, til dem, og
gave fig ſtrax til at angribe dem; men da de havde
ſtredet i fort Tid, grebe Venderne Flugten, de Danſke
bemægtigede fig det ene af deres Skibe, men de otte
andre undkom. Derefter ſeilede Biſkoppen hjem, og
kom hjem ſyb Dage derefter. Den folgende Sommer
blev der igjen udbudet Leding, og beſtemt at Flaaden
ſkulde ſamles i Gronneſund. Der kom Erkebiſkop
Aſkel med Skaaningerne og Biſkop Abſalon med Sjæl:
lenderne, og Chriſtopher med fit Mandſkab. De ſei—
lede derpaa til Bramnes, og brændte der alt. Der
mødte dem en Greve, ved Navn Hyrning, og indlod
ſig i Slag med dem; han havde betydeligt Mandſkab,
og var en ſtor Kriger, men dog maatte han ſtrax tage
Flugten, og mange af hans Folk bleve drebte, men
nogle tagne til Fange. Derpaa gik de Danſke igjen
om Bord, og traf Kong Valdemar ved Geiterss, og
berettede ham om deres Ferd. Nu bleve Iyderne
misundelige derover, og ſagde at Sjellenderne fik
alt Bytte, men de gik Glip deraf. Da drog Kon⸗
gen med fin Flaade til Strela, og red der op til
Tribuzis og Atripiden, og brændte Landet vidt og
bredt, de indtoge Byen, og drabte Folket, gjorde der
Bytte, og droge ſiden hjem.

—

348 Knyttinga Saga. 125 C.

Om Kong Valdemar. ; KER
125. JI den Tid beredte Hertug. Henrik 151

Brunsvig fig til en Reiſe hjemmefra ud til Jeruſalem.

Og førend han begav fig paa Veien, ſendte han Bud
til Biſkop Abſalon, at han ſkulde komme at hente
hans Datter Fru Gjertrud, ſom Kong Valdemars
Son Knud ſkulde have tilegte; men Biſkop Abſalon
var den Gang ſyg, og kunde ikke reiſe, hvilket Hertu⸗
gen fi yntes var ilde. Men om Vinteren imod Juul
ſendte Hertug Henrik hende til Hedeby, og ſendte Bre
til Biſkop Abſalon, og ſagde at han ikke troede nogen
Mand i Danmark bedre end ham. Siden ſkikkede
Kong Valdemar Mænd hende i Mode, og tog hæderlig
imod hende. Men Hertug Henrik reiſte ud til Jeruſa⸗
lem, og kom hjem igjen fra denne Reiſe. Imod Slut⸗
ningen af denne Vinter udbod Kong Valdemar igjen
en Flaade, og ſeilede til Vindland og ind i Plazmynne
til Gorgaſia, og. brændte der alt. Derefter drog

Kong Valdemar til Burſteborg, og beleirede lange

denne Borg; men Udfaldet blev, at Indbyggerne
overgave ſig til Kongen, betalte ham Penge og ſatte
ham Gidsler. Kongen drog derefter hjem igjen til ſit
Rige. Det var da roligt i nogen Tid. Den folgende
Vinter ægtede Kong Knud Hertug Henriks Datter Fru
Gjertrud. J den Tid døde Kong Valdemars Son
Chriſtopher, og til ſamme Tid opgab Erkebiſkop Aſkel
fit Embede, og bad Biſkop Abſalon at modtage Erke⸗
biſpedommet, men han vilde aldeles ikke tage derimod;
men ſiden toge Kong Valdemar og Erkebiſkop Aſkel
ham med Magt, og fatte ham naſten halv tvungen i

*

125 C. Kunytlinga Saga. 349

€
Erkebiſpeſedet, og gave ham Erkebiſkops Navn. Den
folgende Vaar i Faſten drog Erkebiſkop Aſkel til det

"Sted, form hedder Klerivas, ſom er et ſtort Munke—
kloſter, hvor han døde ſom Munk. Han var nogle

Aar Erkebiſkop i Lund. Kong Valdemar ſpurgte, at
Venderne anlagde to Borge i Flatzmynne, imedens de
vare forligte og der var Fred imellem dem. Dette ſyn⸗
tes Kongen og de Danſke i Almindelighed meget ilde
om, da de deraf troede at forudſee, at Venderne atter
vilde bryde Forliget. Der droge da Sendebud imellem
Kong Valdemar og Hertug Henrik af Brunsvig, at de
ſkulde udruſte en Her og drage til Vindland og modes

der. Hertugen rykkede med ſin Har til Dimin. Kong

Valdemar udbod atter en Flaade af Danmark, og ſei⸗

fede forbi Valaguſt til Fuznon, og harjede, og alt

Folket undſlyede, men han brændte tre Gorge Fuzuon,

Vinborg og Fuir. Der fkikkedes da igjen Sendebud
imellem Kong Valdemar og Hertug Henrik, at de
ſtulde modes i Grozvin; der kom Kong Waldemar til
det Sted, hvor de havde aftalt Mødet, men Hertugen
kom ikke. Derpaa beleirede Kong Valdemar den Borg,
ſom hedder Kotſkopborg; han lage om Borgen om
Natten, og brændte den den folgende Nat, begav fig
derpaa til fine Skibe, og drog derfra med Ufred. Sis
den ſeilede Kong Valdemar til Flatzmynne, og drog

der ud, men de to Borge, ſom Venderne havde anlagt,

havde Floden om Vinteren overſkyllet og aldeles ode—

lagt. Kongen drog derefter hjem,

350 Knuhytlinga Saga. 126 C.

Pavens Ordſending. 8

126. Denne Vinter ſendte Pave Alexander Er⸗
kebiſkop Abſalon Pallium og Legationem over Dan⸗
mark og Sverrig og over begge Gotlande. Dette fif
han uden nogen Betaling, hvilket ingen for havde
faaet; og han. blev viet om Faſten. Da denne Vinter
var forlsben, udbød Kong Valdemar Leding af hele
Danmark, og Flaaden ſamledes i Gronneſund. Kong
Valdemar vilde da ikke ſelb drage langere, men bad
Folket, at det ſkulde adlyde hans Son Kong Knud og
Erkebiſkop Abſalon, hvilke han fatte til Hovdinger
over Hæren; men han vilde ſelb ikke drage bort fra
Landet. De droge derpaa til Valaguſt, og opöhrendte
der alt; derfra droge de til Usna og opbrandte ligele⸗
des der alt, felve Borgen og alt hvad bygget var. Da
kom Burisleif og Kasſamar, ſom var Hertug i Oſter⸗
Vindland til Kong Knud og Erkebiſkop Abſalon, bade
dem om Miſkundhed og ſatte dem Gidsler af alle deres
Lande, og gave Kongen femten hundrede Mark og Bi⸗
ſkoppen fem hundrede Mark, for at det Forlig ſkulde
ſtaae ved Magt, ſom forhen var fluttet med Venderne
af Kong Valdemar, hoilket Venderne ſiden felv havde
brudt. De tilſtode den Gang alle de Lande Fred, ſom
Kongen ikke vilde at de ſkulde hærje paa, og kom til⸗
bage den niende Dag, efterat de vare dragne bort, og⸗
traf Kongen paa Møen. Han faldt hoilig i Forundring
over, hvor hurtig de havde fuldført dette Tog; men de
berettede ham de Begivenheder, ſom vare foregaaede
paa Toget, og bragte ham Pengene og Gidslerne, og
Kongen takkede dem for deres Ferd.

127 C. Knytlinga Saga. a 351

Kong Valdemars Dod.

127. Derefter forlob fem Aar, i hvilke ingen

Leding blev udbuden. Men i den Fred, ſom da var,
anlagde Venderne Borge og Kaſteller og gjorde mange
Skandſer i deres Land, ſom kunde vare til Landets
Forſvar. Men da Kong Valdemar ſpurgte dette, for—
ſtod han, at Venderne ikke agtede at holde dette For—
lig bedre end de foͤrrige; han udbød da Leding tidlig
om Vaaren. Men da Flaaden ſamledes i Gronneſund,
blev Kong Valdemar ſyg; han talte da til fine Folk,
og bad dem at fortſette Toget ligeſom forrige Gang,
og han ſatte atter ſin Son Kong Knud og Erkebiſkop
Abſalon til Hovdinger over Heren, men de vilde ikke
ſtilles fra ham, forend de vidſte, hvorledes hans Syg:
dom vilde blive. Kong Knud gas da efter Erkebiſkop

Abſalons Raad hele Hæren Hjemlov. Kong Valde⸗

mar døde af denne Sygdom den femte Mai. Han blev
fort til Ringſted, og der jordet, og blev almindelig

begredt over hele Danmark. Da havde han været »

Enevoldskonge over hele Danmark i ſex og tyve Aar,
og han havde holdt otte og tyve Slag i hedenſke Lande,
og beſtandig kriget paa Hedningerne, faa længe han
levede, for at beſtyrke Guds Kriſtenhed. Kong Bal
demar og Dronning Sophie havde to Sonner: Kong
Knud og Valdemar den Gamle, ſom ſiden blev Konge

i Danmark og ſom har været een af de beromteſte Kon⸗

ger her i de nordiſke Lande. Hos ham var Olaf Thor:
derſon, og lærte af ham megen Kundſkab, og han
havde fra ham mange herlige Fortallinger. Kong
Valdemar Knudſon havde ogſaa en Datter, ved Ravn

—

352 Knytlinga Saga. 128 C.

Engilborg, ſom blev gift med den franſke Konge Phi⸗
lip, Fader til den franſke Kong Lodver, ſom indtog
Damiad. En anden Datter af Kong Valdemar var
Rikiſs, ſom var gift med den foenfte Konge Erik
Knudſon; deres Born vare den ſvenſke Konge Erik og
Engilborg, ſom var gift med Birger Jarl i Sverrig;
deres Born igjen vare den ſvenſke Konge Valdemar og
Erik og Rikiſs, ſom var gift med Norges Konge Has
kon den Unge. En tredie Datter af Kong Valdemar
var gift med Vilhelm Digre eller den Tykke, en Son
af Hertug Henrik af Brunsvig, og Broder til Keiſer
Otto. Hertug Chriſtopher var ogſaa en Son af Kong
Valdemar med Tofa, ſom for blev berettet; han var
en Slegfredſon; han døde ti Aar førend ſin Fader
Kong Valdemar.

Knud antager Kongedommet.

a 128. Efter Kong Valdemar Knudſons Dod
antog hans Son Knud Negjeringen over hele Dans
marks Rige, og alle Danſke gave fig under ham. Men
da Keiſer Fredrik ſpurgte Kong Valdemars Dod, fkik⸗
fede han ſtrax Mænd til Kong Knud, og bod ham
blive hans Undergivne, og tage fit Rige til Lehn af
ham. Kong Knud overlagde da denne Sag med Erke⸗
biſkop Abſalon og fine andre Raadgivere, hvorledes
han ſkulde ſvare derpaa, og de raadede ham, at han
ſkulde ſvare eftergivende, og ſige ſaaledes: at Keiſeren
kunde vel give ham fan ſtort Rige," at han kunde blive
hans Mand, men for Danmark behøvede han ikke at
blive hans Mand. Keiſerens Udſendinge droge da

*

128 C. Knytlinga Saga. | 353

hjem med dette Kong Knuds Svar… Men medens
disſe Mænd vare paa Reiſen, ſendte Burislaf af Vind⸗
land een af fine Mænd, ved Navn Prida, til Keiſeren,
og fod hilſe ham og ſige, at han ſkulde ſnart udrette,
at Kong Knud af Danmark blev Keiſerens Lehnsmand
endnu inden Aaret var omme. Keiſeren takkede ham
for hans Tilbud, kyſte Udſendingen, og gav ham en
god Heſt og Brynie, Skjold og Hjelm, og alle beho⸗
rige Vaaben ſmukt forarbeidede; han gav ham en god
Skindkappe, og kladte ham vel, lod ham ſiden drage

hjem, og bad ham ſige til Hertug Burislaf, fin kjæreſte |
Mand, at han ſkulde vel holde det, ſom han havde
lovet Keiſeren. Derefter udbød Burislaf en ſtor Her,
og agtede at drage til Rygen, for at underlægge fig
dette Landſkab. Da Rygierne ſpurgte dette, ſendte
Jarizmar Mænd. til Erkebiſkop Abſalon, at berette
ham, at Hſter-Venderne havde en ſtor Flaade ude, og
ventede paa Veſter-Venderne, og agtede at hærje paa
dem; han bad Erkebiſkoppen hjælpe dem, om han vilde
beholde Landet. Erkebiſkoppen bad dem ſtaae tappert
imod, og ſagde at han vilde: komme dem til Hjælp.
Derefter udbød Erkebiſkoppen en Flaade, og ſeilede
til Vindland imod Burislaf. Burislaf havde fem
hundrede Skibe, og ventede den Gang endnu paa
Veſter⸗Venderne. Da Erkebiſkoppen traf Burislaf,

kom det til et haardt Slag, ſom endtes med, at Bu:
rislaf flyede med halvtredſindstyve Skibe, men Erke—
biſkoppen bemægtigede fig alle de øvrige; nogle af Fol⸗
kene undſlap i Land, andre druknede, men den ſtorſte
Deel blev dræbt. Dette Slag ſtod om Vaaren ved

O. 6. 3

354 Knytlinga Saga. 120 C.

Pintſedags Tider. Derefter ſkiftede de Danſke alt det
Bytte, ſom de havde gjort, og droge igjen hjem.

Om Knuds Leding.

129. Denne ſamme Sommer udbød Kong Knud
Leding af Danmark, og ſeilede forſt til Rygen, og
bod Rygierne at drage med fig til Valaguſt. Kong
Knud fik meget Folk derfra, og drog ſiden til Balas
guſt, hvor han herjede og lod brænde vidt og bredt. -
De beleirede længe Borgen. Biſkop Abſalon gik op i
Land med ſine Folk; han brendte to Borge, ſom vare
anlagte paa deres Vei i Flatzmynne, og da de vare
brændte, drog han tilbage til Kongen. Da kom Bu⸗
rislaf til Landet; han ſkikkede Mænd til Erkebiſkoppen,
ſom da var med ſine Folk om Bord paa Skibene, og
foreſlog ham en Sammenkomſt; men Burislaf agtede
paa dette Mode at ſoige Erkebiſkoppen, og troede da
alt vundet; naar han var af Veien. Han bad Erke⸗
biſkoppen drage op i Land, for at de der kunde tale
ſammen, og ſagde at han vilde meget rette ſig efter
hans Forſorg i Forliget med Kong Knud. Men Erke⸗
biſkoppen vilde ikke gage i Land, thi han havde Miss
tanke om, ſom virkelig var Tilfældet, at Burislaf
vilde ponſe paa Svig, og der blev da intet af deres
Samtale. Imidlertid havde Burislaf under disſe
Forhandlinger med de Danſke undſat fin. Borg ved at
fore Levnetsmidler til den. Peters Mes ſedag gjorde
Kong Knud Angreb paa Borgen, og holdt der en Kamp,
men fif den ikke indtaget; han lage der ſiden fer Dage
rolig, men drog derpaa bort, fordi hans Levnetsmidler
da begyndte at gade op; men Venderne forfulgte de

FA i 2 —
129 C. Knytlinga Saga. „
Danſke og dræbte treſindstyve af dem. Dernaſt drog
Kong Knud hjem med hele ſin Flaade. Denne Hoſt
udbød Kong Knud Leding ſyv Dage for Mikkelsmesſe,
og ſeilede til Rygen, fif der meget Mandſtab, og drog
derfra til Tribudiz og derneſt op til Trippipen, hvor
han harjede, og brændte hele Landet; han red til deres
Kjobſted, og brendte det. Da modtes hele Kong
Knuds Hær der, og blev liggende der i tre Dage, men
deres Skibe lage ved Strala. Morgenen derefter
droge de til Tikars, og agtede at opbrende Voztroſa,
men Veiret var imod, og derfor kunde de ikke brende
Borgen. Da Burislaf ſpurgte dette, ſeilede han til
med to Skibe, og vilde ſlutte Forlig med Kong Knud,
men han havde i Grunden Ondt i Sinde. Kong
Knud havde da ikke Levnetsmidler til at føde fin Her
med, og drog derfor igjen hjem til Danmark. Men
om Vaaren udbod Kong Knud atter Leding af Dan⸗
mark. J hans Har vare da igjen Erkebiſkop Abſalon,
Biſkop Asbjorn, og mange andre Stormend. De
havde en ſtor Her og droge til Valaguſt, og brendte
Landet paa begge Sider af Floden, droge dernaſt lige
til Steinborg, og brændte hele Landet, men Burislaf
undſlap kun med Nod; han kaſtede ſig af Heſten over
et Gjerde, og kom ſaaledes ind i Borgen. Kong Knud
og Erkebiſkop Abſalon kom da ridende til, men Buris—
laf vinkede til dem, og bad dem om Fred og udbad ſig
en Samtale med dem; men de bade ham ſtikke Mand
til dem med de Andragender, ſom han vilde gjore. Da
hans Üdſendinge nu kom til Biſkop Asbjørn, bade de
ham fremføre Burislafs Bon for Kongen og Erkebi—
fſkoppen, at de fkulde give ham Tilladelſe til at gaae
3 2

*

—

, SKnytlinga Saga. 100 C. '

ks

ud af Borgen at tale 1955 dem. De ſagde at de vilde
tale med ham uden Svig, og at de ikke vare faa utroe
fom han. Burislaf ſagde, at han gjerne: vilde være tro
imod dem, og bad dem beſtemme et Mode imellem
Kongen og ham, og ſagde at han vilde komme om tre
Dage til Kong Knud. Kong Knud ſagde, at han
vilde: modtage ham til den Tid, men dog vilde han
brænde Landet imedens; ligeſom han forud havde.
beſtemt, og den Gaard; ſom laae foran Borgen. Bu⸗
rislaf bad Kongen brænde; hvad han vilde, men til⸗
foiede, at han ligefuldt vilde komme til ham, og bad
Kongen ſkaane deres Gaarde og Templer, ſom vare der.
Derpaa kom Kvinderne. ud fra Gaardene, faldt til Fode
for Kongen, og bade at han vilde ſkaane Gaardene,
hvilket Kongen tilſtod dem. Derefter drog Kongen op
i Landet at brende, og var. der oppe om Ratten, og
brendte vidt omkring; men om Morgenen derefter
drog han tilbage til Skibene. Da kom Burislaf til
Kong Knud og Erkebiſkoppen og bad dem om Miſkund⸗
hed, og fatte da Kongen Sønnerne af de fornemſte
Mend der i Landet til Gidsler, og gab ham tre hun⸗
drede Mark og Erkebiſkoppen otte hundrede Mark.
Kong Knud antog da Overherredommet og Beſkyttel⸗
pes af hele Vindland / og drog ſiden hjem til Danmark.

Burislafs Endeligt sanne
130. Om Vaaren for Paaſke kom Burislaf til
Kong Knud i Roeskilde, og var hos ham i Paaſken, og
nod mange Naadesbeviisninger, og bar Sværdet for
Kongen. Og da Burislaf igjen reiſte hjem, gav Kon⸗
gen ham gode Forcringer, hoorpaa de ſkiltes med Ven⸗ .

130 €. Knptlinga Saga. 357

ſtkab. Vaaren derefter i Faften faldt Burislaf i en

"Sygdom; han fendte da Bud til fine Raadgivere, holde

Raad med dem, og fagde, at hvis han igjen kom fig

af denne Sygdom, vilde han beſoge Kong Knud, men

—

hvis det ikke faldt i hans Lod, da bad han Kongen:
ſelb at tage Beſtemmelſe med Landet, ſom ham ſyntes
bedſt. Han bad ogſaa Kongen for Guds Skyld til
ſtage hans Born Venſkab, og ſtifte alt imellem dem,
efterſom han vilde, thi han ſaae, at hans Broder Ja:
rismar havde været vel tjent med, at han beſtandig
havde været Kong Knud tro. Af denne ſamme Syg⸗
dom dode Hertug Burislaf i Faſten. Derefter droge

Burislafs Mænd til Kong Knud, og berettede ham

Burislafs Dod, og de Hilſener ſom han havde budet
dem at bringe ham, og de bade Kongen at hjælpe hans
Sonner og ſtifte alt imellem dem, ſom han vilde. De
beſtemte derneſt en Sammenkomſt ved Vordingborg,
hvor Burislafs Sonner Nikolaus og Henrik kom, og
Kong Knud ſtiftede da Landet imellem dem, og fatte
Mænd til at ſtaae dem bi med dets Forſvar. Kong

Knud havde ſaaledes efter Erkebiſkop Abſalons Raad

indrettet Beſtyrelſen over hele Vindland, og hele Lan—

det ſtod nu under deres Herredomme. J alle de Slag,

ſom de Danſke holde med Venderne efter Kong Valde—
mar Knudſons Dod, var Erkebiſkop Abſalon Anfører

og Kong Knuds Raadgiver, og de havde ikke vundet

ſaadan Seier, havde han ikke veret med; thi han var

noget ner den ſtorſte Kriger og Helt, ſom har veret

her i de nordiſke Lande. Her endes nu Fortællingen

om de danſke Konger.

Sagabrudſtykker
5 AR i DÅ
Fortællinger.

Danmarks Hiſtorie.

Forſte Sagabrudſtykke.

Dee fortælles, at der var en hellig Mand, ved Ravn
Arnulf, ſom forſt var Jarl i Saxland, men ſiden Er—
kebiſkop. Hans Son var Angenſes, Hertug i Frak—
land, ſom havde Pippins Datter Begga tilægte; deres
Son hed Pippin; hans Son igjen var Keiſer Karl den
Store. Karl den Store var Konge over Frakland i
| fire og tredive Aar, og ſiden var han Keiſer i tolv Aar.
J hans Dage vare disſe Stolkonger Mikael, Nicefo—
rus og Leo. Karl den Stores Dronning var Hildegar—
den; deres Son var Lodver, ſom fulgte ſin Fader i
Regjeringen, og var Keiſer i ſyv og tyve Aar; han legte
eller lo aldrig. J den Tid da Karl den Store regje—
rede var der en Konge; ved Navn Godefred, ſom
dræbte Friſernes Høvding Rorik, og paalagde Friſerne
Skat. Siden drog Karl den Store imod Godefred.
Da blev Godefred dræbt af fine egne Folk, og hans
Broder Heming udvalgt til Konge, og han rykkede
videre med Haren imod Kong Karl den Store, indtil
de modtes ved den Flod, ſom hedder Eyderen. Der
indgik de Forlig, men Heming dode den folgende Vin—
ter. Derneſt bleve. Godefreds Frender Sigrod og
Ring Konger i Jylland. De trak begge Folk til fig,

362 Forſte Sagabruͤdſtykke. 1 C.
2 33 £
og holdt et ſtort Slag, ſom endtes med, at begge
faldt. J dette Slag faldt ti tuſinde, otte hundrede
og treſindstyve Mand. Da antog en Mand, ved
Navn Harald Regjeringen. Efterat han havde været
Konge i fem Aar, holdt han Slag med Godefreds Son
Reinfred. I dette Slag gjorde Harald Lofte til
Seier, hvis han overſtod Slaget vel, da vilde han
med hele fin Slægt lade fig døbe. Han ſeirede i Slå:
get, og drog Fort efter med fin Kone, fin Broder Has
rek og en ſtor Mengde Danſke til Kong Lodver, Karl
den Stores Son, ſom da var Keiſer. Harald og
hans Mænd bleve døbte i Meginzaborg i Pave Paſcha⸗
lis's Dage. Harald drog da tilbage til Danmark, fulgt
af Biſtop Ansgarius, ſom døbte mange Menneſker der
i Landet. Harald dode af Sygdom, og hans Frande
Harek antog Regjeringen efter ham, og herſkede ober
Jylland, indtil hans Morbroder Guttorm ſtred imod
ham; da. vare forløbne fra vor Herres Jeſu Chriſti
Fodſel otte hundrede og to og treſindstyve Aar; i det
Slag, ſom de holde, faldt de begge tilligemed hele.
Kongeflægten, ſom var med dem, undtagen en Dreng,
ved Navn Harek, ſom ſiden blev Konge. Biffop Ans⸗
garius drog da igjen til Danmark til Harek, og døbte
ham. Harek lod bygge en Kirke i Ribe, men Harald
; havde forud ladet een bygge i Hedeby. Biſkop Ansga⸗
rius døde tre Aar efter Slaget imellem Hare og Gut⸗
torm. Det ſiges at Harek da forkaſtede Kriſtendom⸗
men, og dode kort derefter. Siden vare der igjen
hedenſke Konger, nemlig Sigfred og Halfdan. Rim⸗
bertus var Biſkop efter Ansgarius. J hans Biſpe⸗
dommes tolvte Aar dode Karl den Stores Son Keiſer

6

N

10. Fiaorſte Sagabrudſtykke. 363

Lodver. Han efterlod ſig fire Sonner, nemlig Lota⸗

rius, Lodver, Karl og Pippin. De ſtiftede Riget

ligelig imellem fig, og Lotarius fif Rommerrige, Bor:

gundien og Lotringen, Lodver Frakland og Konge⸗
navn; Karl Valland, Pippin Aqvitanien. Da Rim:

bertus havde været tolv Aar Biſkop, herjede de Danſke

og Nordmændene "paa det Land, ſom hedder Karlinge—
land *; men Lodver Lødverføn den Unge rykkede imod
dem, og dræbte af deres Hær tretten tuſinde; men fem
Aar derefter døde Lodver, og i det Aar ſogte de Danſke
og Nordmændene at hævne fig. De fore op ad Rin:
ſtrommen, og brændte der alle Borge og Kirker paa
begge Sider, og brugte Hovedkirken i Borgen Aqvis-
granum til Heſteſtald. De brændte Koln og alle Borge
langs op med Rin lige til Meginza. Da rykkede Lo⸗
tarii Broder Karl med en Har imod dem, de modtes
ved Maasſtrommen. I de Danſkes Her vare Kon:

gerne Sigfred og Gudfred og Ragnar Lodbroks Son—

ner. De indgik Forlig med Keiſeren, og fode fig døbe
Men fort efter brode de hele Forliget, og hærjede paa
Veſter⸗Frakland lige til Parisborg, ſom de brændte,
Arnald, ſom den Gang var Keiſer, rykkede da imod
dem med en ſtor Her, og feldte ni hundrede Mand af
dem, "hvorefter den danffe Har ſtandſede ſin Frem:
gang; da vare forløbne fra vor Herres Fodſel ni jun:

drede Aar. Sytten Aar derefter blev: Huno viet til

Biſkop i Bremen i Saxland. Det tolvte Aar derefter
drog Henrik, ſom var den forſte Keiſer af det Ravn, til
Danmark, og omvendte de Danſte til Kriſtendommen

*) Carolingeland.

364 Forſte Sagabrudſtykke. 2C. ;

baade med Overtalelſer og Trudſler, og holdt ikke op,
forend de lovede at antage den ſande Tro. Derefter
reiſte Biſkop Huno til Kong Frode, ſom da regjerede
over Jylland, og dobte ham og hele Folket. Da
ophyggedes igjen de Kirker, ſom vare blevne ødelagte i
Hedeby og Ribe, og ligeledes een i Aarhuus. Der⸗
efter ſkikkede Kong Frode nogle Mænd til Romeborg / :
og lod efter Pave Agapeti Raad vie tre Biſkopper til
Jylland; Heredus blev viet til Biſkop i Hedeby, Libe⸗
dagus til Biſkop i Ribe, og Rimbrondus til Biſkop i
Aarhuus. Dette ſkete ni hundrede og otte og fyrre⸗
tyve Aar efter vor Herres Jeſu Chriſti Fodſel, og i
det tolbte Aar af Otto den Stores Regjering. J
Kongefortegnelſen kom vi for fra, at Sigfred og Half⸗
dan herſkede over Danmark. Efter dem herſkede over
de Danſke en Konge, ſom hed Helge. Han holdt et
Slag med den ſvenſke Konge Olaf, i hvilket han faldt,
hvorefter Olaf regjerede lenge over Danmark og Sver⸗
rig, og dode af Sygdom. Derefter bleve Gyrd og
Knud Konger i Danmark.

2. Keiſer Lodver Lodverſon, Keiſer Karl den
Stores Sonneſon, regjerede med fine Brodre i fer og
tredive Aar. Derefter regjerede hans Sen Karl med
ſine Brødre, af hvilke den ene hed Karloman, den
anden Lodver, i elleve Aar. J den Tid blev Island
bebygget; da regjerede Gorm den Gamle over Dans
mark, og Harald Haarfager over Norge. Efter Karl
Lodverſon regjerede Karlomans Son Arnold i tolv Aar,
ſaa Arnolds Sen Lodver i tolv Aar, ſaa Konrad Kon⸗

radſon i tolv Aar; han var den forſte af disſe Keiſere,
ſom ikke nedſtammede fra Keiſer Karl den Store. Efter

f
'

BE. FPiourſte Sagabrudſtykke. 365

Konrad regjerede Henrik i atten Aar, derneſt hans
Son Otto den Store i ofte og tredive Aar, faa hans
Son Otto den Rode i ni Aar. IJ den Tid var Harald
Gormſon Konge i Danmark og Norge, og Hakon Lade—
Jarl regjerede Norge under ham, ſom for blev berettet;
da holdtes deres Venſkab endnu vedlige. Hakon Jarl
ſendte Kong Harald i een Sommer treſindstyve Falke,
men betalte ingen Skat, thi Kong Harald eftergav
ham alle Skatterne i Norge til de fornødne Omkoſtnin⸗
ger med at verge Landet imod Gunhilds Sonner.

3. Saa ſiger den hellige Praſt Beda i den Kron⸗
nike, ſom han forfattede om Inddelingen af Landene
paa Jorden, at det Eyland, ſom i Bøger kaldes Thyle,
ligger faa langt i Verdens nordre Part, at der ikke
kommer Dag om Vinteren, naar Natten er lengſt,
og ikke Nat om Sommeren, naar Dagen er lengſt.
Derfor troer man, at det er Island, ſom er kaldt
Thyle, fordi der ere mange Steder paa dette Land,
hvor Solen ikke ſees om Vinteren, naar Dagen er
korteſt, en ſtor Deel af Vinteren, og en ſtor Deel af
Sommeren ſkinner Solen paa mange Steder i Landet
baade Nat og Dag. Men den hellige Preſt Beda døde
fho hundrede og fem og tredive Aar efter vor Herres
Jeſu Chriſti Fodſel, mere end hundrede Aar, forend
Island blev bebygget af Nordmændene. Men forhen
havde der været nogle Mænd, ſom Wordmændene falde
Papa; de have været Kriſtne, thi efter dem fandtes
irſke Bøger, Klokker og Krumſtave og endnu flere
Ting, hvoraf man kunde fee, at de have været Kriſtne
og ere komne fra Veſterlandene. Engelſke Bøger melde,
ogſaa, at der i den Tid har været faret imellem Landene,

i

366 Forſte Suben tet. 446 C.

4. Da Jeland blev fundet og bebygget var

Adrianus Pave i Romeborg, og efter ham Johannes,

—

ſom var den femte med det Navn i det apoſtoliſke
Sede; og Lodver Lodverſon var Keiſer nordenfor
Fjeldet“, og hans Sonner Leo og Alexander over
Miklegaard :. Da var Harald Haarfager Konge over
Norge, og Erik Emundſon og hans Son Bjorn over
Sverrig, Gorm den Gamle i Danmark, Kong Elfraad
og hans Sen Edvard i England, Kjarval i Du⸗
blin paa Irland, og Sigurd den Magtige, Rognvald
More⸗Jarls Broder, Jarl paa Orkenserne.

5. Saa ſige lærde Mænd, at fra Stat er ſyb
halve Dogns Seilads til Horn paa Hſtkyſten af Is⸗
land; og fra Sneefjeldsnæs, hvor der er korteſt til
Gronland, to Dogns Seilads i Veſt. Men hvis man
ſeiler fra Bergen til Hvarf i Gronland lige i Veſt, da
maa man ſeile en Tylft ſondenfor Island. Fra Reyke⸗
nas paa Sonderlandet af Island er fem halve Dogns
Seilads lige i Sonder til Olduhlaup paa Irland;
men fra Langenæs, paa Nordlandet af Island er to
Dogns Seilads til Svalbarde ved Habbugten.

Her fortælles," hvorledes - Island forſt er
bleven fundet.

6. Det fortelles, at der vare nogle Mænd, fom

vilde ſeile fra Norge til Færøerne; man ſiger at det

var en Viking, ved Navn Nad; men de dreve langt

| efter ud i Havet. De fandt der et ſtort Land; de

landede paa Hſtkyſten, og gik der op paa et høit Fjeld,

19) d. e. Alperne. 2) d. e. Conſtantinopel.

7.8 C. Feorſte Sagabrudſtykke. 367

U

og kunde ikke opdage noget Tegn til at Landet var
beboet. De droge tilbage til Færøerne om Hoſten.
Han gav Landet Navn, og kaldte det Sneeland.
7. Der var en Mand, ved Navn Gardar Sva—
varſon, ſpenſk af Æt; han foer ud, for at opſoge
Sneeland efter fin fremſynede Moders Anviisning.
Hun kom til Landets oſtlige Kyſt til det oſtre Horn,
der var da en god Havn. Gardar ſeilede rundt omkring

Landet, og vidſte ſaaledes, at det var et Eyland. Han

ſtyrede ind i den Fjord, ſom hedder Skjalfande. Han
lagde til Havn oſtfjords, opholdt fig der om Vinteren,
og byggede ſig et Huus; og derfor kaldes det Sted
Huſevig. Gardar drog til Norge, og roſte meget Lan⸗
det, ſom da ble falde Gardarsholm. Gardar var,
Fader til Une, Roe Tunga-Godes“ Fader.

8. Der var en ſtor Viking, ved Navn Floke
Vigvardſon, ſom drog ud, for at opſoge Gardars⸗
holm. Han forte tre Ravne med ſig. Han kom til Land i
Vazfjord. Han gik op pan et høit Fjeld, og ſage nord
over Fjeldene en Fjord, fuld af Driviis; derfor kaldte
de Landet Island, hoilket Navn det ſiden har beholdt.
Erik den Rode Thorvaldſon var een af Landnamsmen—
dene paa Sonderlandet. Denne Erik fandt Grønland
efter Øndot Krages Anviisning, og for at Folk ſtulde
være villigere til at nedſette fig der, gav han Landet
det Navn, ſom det ſiden har beholdt, at det ſkulde
hedde Grönland. Hans Son var Leif den Heldige,
huoilket Tilnavn han fif, fordi han bjergede et Skibs—
mandſkab midt i Havet. Disſe Lande Island og Grøn,
|

1) d. e. Offerpreſt paa Tunga.

3

368 Forſte Sagabrudſtykke. 9 C.
land ere, ſaavidt man kjender, de veſtligſte Lande, ſom
ere bebyggede i denne Trediedeel af Verden.
9. Begyndelſen til alle paalidelige Fraſagn i det
nordiſke Tungemaal gjores med det, at Tyrker og Aſiens
Folk bebyggede: Norden; og det er med Sandhed at
ſige, at det Tungemaal, ſom vi falde nordiſk, kom med
dem her hid til Norden, og det Tungemaal gik over
Saxland, Danmark og Sverrig, Norge og en Deel
af England. Anforeren for dette Folk var Odin, en
Son af Thor. Han havde mange Sonner, og mange
fore deres Slegtregiſtere op til ham. Han tildeelte
fine Sonner Lande, og gjorde dem til Hovdinger. Een
af hans Sonner hed Skjold; han antog Herredommet
over det Land, ſom nu hedder Danmark. Da bleve
disſe Lande, ſom Aſiens Folk bebyggede, kaldte God⸗
lande og Folket Godjod. Der bleve beſtemte Grend⸗
fer imellem Skjold og hans Broder Yngve: Frey, der
beboede det Rige, ſom nu kaldes Sverrig. Odin og
hans Sonner vare meget viſe og troldkyndige, ſmukke
af Udſeende og ſterke af Krefter. Ogſaa mange andre
i deres Slægt beſade ſjelden Styrke og forſtkjellige Fuld⸗
kommenheder, og nogle af dem begyndte Folk at ofre
til og troe paa og anſee for Guder. Skjold var meget
berømt og havde et ſtort Rige under ſig. J hans Res
gjering vare der frugtbare Aaringer og god Fred. Han
havde en Son, ſom fik Napnet Leif, fordi han efter⸗
lod r ham Land og Lossre. J hans Dage herſkede der
faa god Landefred, at intet Drab ſkete i hans Regje⸗
ring, og han fik derfor Navnet Fridleif. Han var en

| 9 i Grundſkriften at leifa, efterlade.

10 . Fiorſte Sagabrudſtykke. 369

meget viis Mand. Hans Son var Frode, ſom var
faa viis og lærd, at enhver færd: Mand kaldes efter.
hans Navn den frode. J Frodes Dage var ſaa god
Fred, at ingen vilde dræbe et Menneſke, om han end
ſaae ſin Faders eller Broders Banemand bunden for
fig. Da afſkaffedes Ran og Tyverier, fan at en Guld⸗
ring lage i mange Aar paa den alfare Vei over Jalan⸗
gers Hede. Det er Folks Formening, at i den Tid,
da Frode⸗Fred var, ſkal Auguſtus have været Keiſer i
Romeborg, han ſom gjorde Fred over hele Verden;
da blev Chriſtus født. Da Fredfrode regjerede, var
der faa gode Aaringer, at Agrene ſaaede fig ſelb, og
behovede ikke at ploies imod Vinteren. Da fandtes:
alſkens Malm i Jorden. Det ſkete et Aar, da Frode
var gammel, at der kom ſtore Tordendren og Lynilde;
da forſvandt Solen af Himmelen; og Jorden ſtjalv,
ſaa at Bjergene ſtyrtede fra deres Sted; da kom Klip⸗
per op af Jorden, og alle Spaadomme forvildedes.

10. Hernaſt ſkulle vi begive os til Aſten og der;
fra imod Veſten, og berette, Hvorledes Landene i
Forſtningen ere blevne bebyggede. Egypteland bebyg⸗
gede. forſt Mesraim, en Son af Kam Noaſon. Nov:
den for Indieland ligger Koenneland; der er ingen
Mandfolk, hvoraf man maade ſlutte, at Kvinderne der
have tvende Avlelemmer. Nær derved er Albanieland;
der fødes Folk faa hvide ſom Snee, men de blive ſor⸗
tere, efterſom de blive gamle; der ere ogſaa ſaa ſtore og
ſterke Hunde, at de dræbe baade Oxer og Lover. J
Aſien ligger fremdeles Parcieland, ſom Asſur, en Son
af Sem Noaſon, bebyggede. Der er ogſaa Perſide⸗

D. S. . Aa

30 Faorſte Sagabrudſtykke. 11 C.

land, fon Elim, en anden Son af Sem, bebyg⸗
gede) J alt tælles der i Verdensdelen Aſien fire
hundrede og ſex Hobedlande; og Ben ere yo og 2
Tungemaal. 5

11. J Europa er Cithia (Stkythien) / She: vi
falde det ſtore Soithjod, det oſtligſte Land; der predi⸗
fede Apoſtelen Philipßp. Garderige, der ligger Pal⸗
teſkja og Kanugaard; der nedſatte fig ført Magog, en
Son af Japhet Noaſon. Der er ogſaa Kurland og
Kirjaleland, Samland, Ermland; Vindland ligger
veſtligſt narmeſt Danmark. Hſten for Polene er Reid⸗
goteland, og dernaſt følger Huneland, Saxonia eller
Germania, ſom nu kaldes Saxland. Den ſtore Flod
Danubius lober imellem Saxland og Grakeland. Tra⸗
cien er ganſke det ſamme ſom Grakeland; der nedſatte
ſig forſt Tiras, en Son af Japhet Noaſon, fra hvem
det Folk, ſom kaldes Tyrker, nedſtamme. Til Tra⸗
cien grendſer Ungareland og Bolgareland. J Græs
keland ligger det Fjeld, ſom hedder Olympus, ſom
hæver ſig op i Skyerne; der findes den Steen, ſom
kaldes Abeſton, der ikke kan blive kold, naar den een
Gang er gjort hed. Veſten for Grekeland ligger Apu⸗
lealand, der er Borgen Bar, hvor Nikolaus hviler og
Montakasſin, hvor Abbeden Benedikt dyrkes; der er
ogſaa Mikaels Grotte. Til Italien grendſer Lang⸗
bardeland; der hoiler den hellige Auguſtinus, ſom
Kong Lidbrand forte derhen fra Hen Sardinien. Veſten
for Pul ligger Campanien; veſten derfor ligger Spa⸗
nieland, hvorved der ligger en O, ſom hedder Gades.
Dertil gaaer Europa, og derfra begynder Afrika.

1213€. Forſte Sagabrudſtykke. 371

12. Hernaſt ſkulle vi opregne Landene i Afrika:

forſt Serkland, ſom for omtaltes, der nedſatte fig forſt
Kam Noaſons Slægt Det er at bemærke at der ere
mange Lande, ſom have to Navne, ſaaſom Serkland
og Chaldaa. Arabien, ſom vi kalde Rabiteland, hvor
forſt Kanaan, Kams Son nedſatte ſig. J Rabite⸗
land ligger Bjerget Sina, paa hoilket Gud gab Moſes
Loven; ſom ſiden kaldes Moſe⸗Lov. Carthago hedder
den ypperſte Borg i hele Afrika. J Rumidien ligger
Borgen Pppon, hvor Auguſtinus den Store var. J
Getulien er et Folk, ſom Gift ikke ſkader.

13. Nu ville vi atter vende tilbage til Europa,
og begynde hvor vi ſlap, at til den H, ſom vi for
nævnte, der hedder Gades, kom Herkules; han reiſte
vidt omkring, for at underſoge Jorden, og han ſagdes
da at vere kommen til Verdens Ende. Han opforte
der to Støtter til Merke om, hvor han var kommen
lengſt, og de hedde Herkules's Stetter, og ſtaae der
endnu. J Oſpanien ligger Galicien, hvor Apoſtelen
Jacobus, Johannes's Broder, hviler. Narmeſt
Valland r ligger Flemingeland, og derneſt Frisland.
Mundiefjeld ſtrekker fig often fra Venedigs Bugt og
veſter til Spanieland. Ved Saxland ligger Holſete—
land og derneſt Danmark. Der var en Mand, ved
Ravn Brutus, den fjerde fra Wneas, ſom nedſtam⸗
mede fra Trojanerne; denne Brutus's Navn blev for—
andret til Britto, og efter ham fik Brittanien Navn;
det hedder nu England, men forhen Bretland. J

05

1) d. e. Frankrig.
; SEAN Aa 2

372 FJiorſte Sagabrudſtykke. 13 C.

England ligger Lunduneborg. Syderøerne ligge nar⸗
ved Irland, af dem ere ti beboede. Af Brkenserne
ere fem og tyve beboede; der er en Biſpeſtol i Kirke⸗
vaag; der hoiler den hellige Magnus Jarl. Nermeſt
Orkenoerne ligger Hjaltland; der er en Erkedegn.
Ner derved ligge Færøerne,” ſom i alt ere Fan der
Wee beg 8 d ee en

Andet Sagabrudſtykke.

Sea fortælles i Hamborger Hiſtorie, og den For⸗
fatter, ſom har ſkrevet denne Bog, ſiges at have
optegnet alt efter Svend Ulfſons Fortalling om danſke
og ſpenſke Begivenheder, at Keiſer Otto den Rode,
ſom var den forſte af det Navn, efterat han havde til-
bageerobret alle de Niger under Keiſerdemmet, ſom
efter Keiſer Karl den Stores Dod vare gaaede tabt,
drog i fin Regjerings tolvte: Aar med en Her imod de
Danſke; og ſaaſnart han kom nord forbi Slesvig,
hvor Danmarks Rige begyndte, efterſom hans Fader
Keiſer Henrik og Kong Gorm den Gamle havde i deres
Forlig ſkiftet Landene, ødelagde han Landet med Ild
og Sverd, høor han kom frem, lige til han kom til
det Sund, ſom ſiden benævnes Ottoſund. Derpaa
vendte han ſyd tilbage, og da han kom til Slesvig,

kom Harald Gormſon imod ham, og leverede ham et
Slag, men blevſovervunden, og flyede til ine Skibe.
Derefter gav han ſig i Keiſerens Vold, og Keiſeren
gab ham hans Rige tilbage, og Harald lovede at lade
fig døbe og kriſine hele Danmark. Kong Harald blev
da døbt og hans Kone Dronning Gunnhild og hendes
unge Son, ſom Keiſeren ſtod Fadder til, og lod kalde

374 Andet Sagabrudſtykke. 2.3 C.

Svend ⸗Otto. Da ble Jylland inddeelt i tre Biſpe⸗
dømmer, og Erkebiſkop Adeldag af Bremen viede de
forſte tre Biſkopper til de beſtemte Biſpeſtole: Harald
til Slesvig, Leifdag til Ribe, Reginbrand til Aars
huus. Kong Harald Blaatand vovet vel 9 ſaa⸗
længe han levede.

2. " Der fortælles ogſaa at Kong Harald ſendte
ſin Son Ring til England med en Har; thi de Danſke
havde beſtandig haft Herredomme der i hundrede Aar,
ſiden Gudrod indtog Ben; men da Ring hapde erobret
Hen, blev han ſvegen og dræbe af Nordhumbrerne.
Det fortælles ogſaa der, at Kong Harald indſatte Nor⸗
ges Hovding Hakon, ſom forud var fordreven, igjen
i Riget, og forligte ham med de Kriſtne. Men da
Harald begyndte at blive gammel, vilde hans Son
Svend fratage ſin Fader Riget, og dertil beſtyrkede
ham de Hoodinger, ſom Harald havde nodt til Kri⸗
ſtendommen; de toge Svend til Konge, og forkaſtede
Kriſtendommen. De leverede Kong Harald et Slag. ”
Kong Harald drog nodig til Strid imod fin Son liger
ſom David imod Abſalon. Kong Harald flyede ſaaret
af Slaget til Vindland, og dode ved Jomsborg alle
Helgens Mesſedag. Hans Lig blev fort til Roeskilde,
og jordet t den Kriſtkirke, ſom han ſelv havde ladet
bygge. Han var Konge l halvtredſindstyve Aar.

8. Efter Kong Harald Blaatand antog hans
Son Svend Regjeringen, og holdt ilde Kriſtendom⸗
men. Han blev to Gange taget till Fange af Ven⸗
derne, og udloſt med ſtore Pengeſumme. Efter dette
drog” den ſoenſte Konge Erik den Seierſelle med en
meget ſtor Her til Danmark, og holdt mange Slag til

i

44. Andet Sagabrudſtykke. 375

Soes med Svend, indtil de Danſkes Magt formind⸗
ſkedes, fan at Svend blev dreven paa Flugt, og flyede
forſt til Norge, og da Nordmandene ikke vilde tage
imod ham, drog han derfra til England, men Kong
Adelraad vilde ikke tillade ham at forblive der, forme⸗
delſt den Ufred de Danſke beſtandig havde gjort der.
Derefter drog han til Skotland, og den ſkotſke Konge
tog vel imod ham. Der blev han til Kong Eriks Dod.
Kong Svend Ulfſon har berettet, at hans Morfader
fik vel fortjent Hevn, for at han forlod den ſande
Gud, paa hvem hans Fader habde troet.

4. Kong Erik herſkede nu baade over de Svenſke
og de Danſke. Han var en Hedning og Uven af de
Kriſtne. Der ſtaaer ſkrevet ei Bogen, at Keiſer Otto
den Trebie ſkal have herjet pad Danmark og overvun⸗
det Kong Erik. Men derom berettes noiagtig, at Kei⸗
ſeren og Erkebiſkoppen af Bremen ſkal have ſendt Bi
fkop Poppo af Slesvig til Kong Erik, at byde ham at ö
antage Kriſtendommen, og tilſtaae Keiſeren ſamme Ly⸗
dighed, ſom Harald Gormſon hapde tilſtaaet den for⸗
rige Otto. Kong Erik bad Biſkoppen at viſe ham
nogle Prøver paa fin Guds Magt. Da bar Biſtoppen
gloende Jern i ſin Haand, og vifte Kongen, at hans
Haand ikke var forbrændt; og for at Hedningerne
ſkulde opgive al Mistanke, lod Biſkoppen ſin Kjortel
overſtryge med Vox, og iførte fig den, lod derneſt
ſtikke Ild i den, og han ſtod uſkadt, da Kjortelen var
brendt. Derefter lod Kong Erik ſig dobe tilligemed
mange tuſinde Menneſker. Der bleve da ogſaa ſendte
Praſter til Sverrig, for at forkynde Kriſtendommen der.
Men Kong Svend Ulfſon beretter, at Kong Erik ſkal

376 | Andet Sagabrudſiykke. 5 C.

have forkaſtet Kriſtendommen, og er død ſom Hedning.
J denne Ufred formode vi, at Hakon Jarl har deel⸗
taget, og ſtredet mod Keiſer Otto, ſom det fortalles i
Wenerer, og oft ſin Ven eller ke e. .
1

Efter: ES Eriks Dod antog hans Sen
Olaf . i Sverrig, men Svend kom da til
bage til Danmark. Svend indſaae da, at Gud
war ham vred, han lovede derfor at omvende ſig til
Kriſtendommen og paabyde Folket den ſande Tro.
Derefter indgik Kongerne Olaf og Svend Forlig, ſaa
at Kong Svend ſkulde beholde fit Rige og ægte Kong
Olafs Moder Sigrid Storraade; ſaa ſkulde de ogſaa
begge lade deres Lande kriſtne. Da Kongerne vare
blevne fuldkommen forligte, ophidſede Dronning Sigrid
Storraade dem til at de ſkulde forſoge paa at ombringe
Nordmendenes Konge Olaf Tryggveſon, ſom de Dan⸗
ſke kaldte Krakebeen; og noget derefter holdt de et
meget ſkarpt Slag med ham nede under Vindland, og
der faldt ifølge de Danſkes og de fleſte andres Sagn
Norges Konge Olaf. De tre Hovdinger Olaf Spenſke,
Kong Svend og Jarlen Erik Hakonſon deelte da Norge
imellem ſig.

Fortalling om Hakon Harekſon.

J den norſke Konges Rige øfter i Vigen var en meg⸗
tig Bonde, ved Navn Harek, faa rig at han eiede
tolv Avlsgaarde foruden den Hovedgaard, paa hvilken
han ſelb boede. "Paa Søen havde han faa mange
Skibe, at han handlede paa alle Lande i Hſterve⸗
gen og Tydſtland, Flandern og England. Paa
den Maade beſtod hans Rigdom fornemmelig i Koſt⸗
barheder og rede Penge. Han holdt tre Hovedgilder
hoert Aar, nemlig: Julegilde, Midvinters Gilde og
Paaſkegilde. Ved ſit edle Sindelag blev, han faa vens
neſal, at alle Menneſker beromte ham. Han havde
en Son, ſom hed Hakon, der var en ſmuk Mand og
vel begavet. Tiden led nu frem, til Harek gik til
fine Fraender; han efterlod da fin eneſte Son alle ſine
Herligheder. Da nu Hakon havde modtaget Arven,
giftede han fig efter fine Frenders Raad, og ægtede
en brav Kvinde af en anſeet Slægt. Det varede ikke
længe efter Brylluppet; inden hans Kone markede, at
der var megen Ungdoms Übeſindighed i hendes Mands
Fremferd, thi han vilde holde al Pragtfuldhed vedlige
ligeſom hans Fader, men nu var det forbi med Has
reks Erhverv og Tilforſel, thi Hakon tænkte meer paa

6 Fortælling om Hakon Harekſon. 1 C.

Leg og Lyſtighed med daglige Spiſe- og Drikkegilder

end paa Pengeerhverv og Sparſomhed. Hans Kone
foreholdt ham det, thi hun var en ſat og forſtandig
Koinde, havde, hun kun raadet noget; hun ſpurgte
ham, hvad han tenkte paa: athi det baader ikke din
Eiendom,“ ſagde hun, aͤſkjont den ſtaaer paa mange
Fødder, at du øfer ud med begge Hænder; men for⸗
ſommer alt Erhverv, og det er derfor mit Raad, at
du afſkaffer de tre Hovedgilder, thi der paaligger dig
ingen Skyldighed til at holde dem efter din Fader
Men ſfjont hun talte herom, lod han, ſom han ikke
horte det, og ſagde at han ikke kunde bringe det over
ſit Sind, at vanſlegte faa meget fra fin Fader, at
han ſkulde opgive hans Rundhed. Du maa raade,
ſagde hun, amen om et Aars Forlob ſkal jeg ſige dig,
hvad du oder, thi jeg ſkal hufte derpaa.“ Han holdt,
nu ved med det ſamme, og vedligeholdt derved fin Vens
neſelhed, og ſolgte ſaaledes fit Gods, at han fi Folks
Bersemmelſe derfor. Men efter et Aars: Forløb ſpurgte
hans Kone, Hvad: han tenkte om fit Gods. Han ſagde,
at han ikke havde meget at ſige derom. Da kan jeg
ſige dig, ſagde hun, gat alle de Handelsſkibe, ſom

din Fader efterlod dig, ere fad aldeles borte, at du
ikke eier Rum i eet Skib.“ Hakon ſvarede, at det
ikke ſkulde hindre ham. Der forlob nu atter et Aar.
Da ſagde Konen, at alle de tolv Ablsgaarde vare ode⸗
lagte og opedte, og at det nu var nødvendigt,» ſkjont
ſilde, at formindſke Gilderne. Hakon ſagde, at det
endnu kunde vel gage an: athi,“ ſagde han, «i eie
en uhyre Rigdom af Koſtbarheder og Klenodier, baade
i din Medgift og i min Arv.“ Bliver du ſaaledes

1 .

9 Fortelling om Hakon Harekſon. 379

ved,“ ſagde Konen, ada er alt Godſet gaaet op efter
et Mars Forlob.“ Hakon holdt dog ved med den ſamme
Rundhed, og da den Tid kom, da der ſkulde beredes
til Paaſkegilde, ſagde Hakon til ſin Kone, at han vilde
anvende alt paa dette Gilde, og intet ſpare. Konen
ſyntes ikke vel derom; men dog gjorde hun af Kjerlig⸗
hed til ham, ſom han vilde. Ved dette Gilde var der
fan ſtor en Mængde Gjeſter, ſom der aldrig havde
været: ved noget Gilde, og der blev. anvendt megen
Umage paa at gjøre det ſaa prægtigt ſom mueligt. Og
Gildets ſidſte Aften, ſom man fulde ride bort den fol⸗
gende Morgen, blev der drukket til langt ud paa Nat⸗
ten, og da det var forbi, gik Gjaſterne beruſede til
Sengs. Hakon ſov i en Seng med Skaader for, og
da hans Kone kom i Seng til ham, talte han ſaaledes
til hende: „Du fortjener vel, min ſode Kone!“ ſagde
han, gat jeg af ſand Elſkov tiltaler dig med Blidhed
for al den gode Lydighed og Foielighed, ſom du har
viiſt mig, imedens vi have været ſammen; men jeg
har gjengjeldt det med Ondt, forſt med min Egenraa⸗
dighed, og nu oben i Kjobet ved det, ſom endnu meer
vil bekymre dit og mine Frenders og Foſtbrodres
Sind; jeg vil nu paa ingen Maade forblive her i Lan⸗
det, og derfor har jeg beſluttet, at drage hemmelig
bort herfra ganſke allene endnu i denne Nat; raade
Gud faa for, hvordan det vil gage mig! men to Ting
beder jeg dig om, den ene at du forſt oplukker Sengen
ſilde i Morgen, thi deſto længere Tid fager jeg til at
komme bort, om der bliver ſogt efter mig; og det er
min anden Bon, at du vil vente efter mig med ſamme
Troſkab, ſom du venter af mig.“ Ved denne Tale

380 Fortaling om Hakon Harekſon. 2 C.

græd hun meget og bitterlig, og efter taareblandede
Kys ſkiltes de naſten ved Midnat. Han gik ſagte ud
af Gaarden, og ſtrax ind i en nærliggende. Skov,
hvori han gik frem ligetil Dag, og ſtjulte fig ſiden.

2. Det er nu at fortelle, at Tjeneſtefolkene og
mange af Bonderne ventede langt ud paa Morgenen
udenfor Hakons Seng, thi Konen lod ikke høre til ſig.
Imidlertid hvidſkede de til hinanden, at Hakon vel for
formedelſt den lange Natteſidden; men da de, ſom
vilde til Bords og ſiden ride bort, ſyntes at det blev
altfor lange, bankede de paa Sengen, og ſpurgte,
hyvorledes det forholdt ſig. Konen ſpurgte, hvad der
var. De ſagde, at det var paa Tide, at Manden klædte.

ſig paa. Hun ſagde, at hendes Mand ikke var der.

Man gik da i Kjelderen og omkring i alle Huſene, hvor
man kunde vente at finde ham; men da han ikke fand⸗
tes paa Gaarden, forvandledes denne Hoitid til Be⸗
drovelſe og Grand, Loben og Stoien frem og tilbage
pan alle Kanter af Gaarden ligetil Middag og længere,
og dette var mange til ſaa ſtor Sorg, at de ſeent for⸗
vandt den. Nu er at fortelle om Hakon, at han fort⸗
ſatte Veien oſter til Grendſen, og det traf fig ſaaledes

for ham, at morke Taager hjalp ham frem uſeet, lige⸗
til han en Morgen kom ud af Skoven og Morket.
Han var da kommen frem til Havet til et Forbjerg, og
han blev da ſnart vaer, at en Skude lagde op til Leie
udenfor; det var et meget ſtort Fartoi, og da de havde
draget deres Seil ned, kaldte Hakon paa dem, og bad
dem tage ham om Bord; og da de havde opfyldt haus
Begjering, gik han for Skipperen, ſom hed Gyrd, og
var en danſt Mand og Hofſinde hos Kong Svend Ulf

3 C. Fortælling om Hakon Harekſon. 381

ſeon, ſom til den Tid regjerede over Danmarks: Rige:
Han hade gjort en Handelsreiſe til England med Kon!
gens Varer, og var nu paa Hjemreiſen derfra med
ladet Skib. Hakon paatog fig nu et andet Ravn, og
ſagde at han hed Vigfus, og bad Skipperen om Koſt
og Tilladelſe til at reiſe med til den danſke Konge,
Han ſagde, at han var en fattig Mand, men af god
Slægt der i Norge, og tilfsiede, at det var hans
Anelſe, om han ſkulde faae nogen Lykke, da vilde han
erholde den hos den danſke Konge. Dette tillodes ham
nu, thi Manden fane ud til noget, og de Danſke
kjendte deres Konges Gavmildhed og Godvillighed.
Kort derefter fik de god Bor, og de ſeilede nu til Sjel⸗
land, thi de ſpurgte, at den danſke Konge opholdt ſig
der. Saaſnart det var mueligt, begav Gyrd ſig nu
til Kongen, og med ham fulgte den norſke Vigfus.
De kom til Gaarden, juſt ſom Kongen fad til Bords,
og gik for ham. Kongen tog ſerdeles naadig imod
Gyrd, og ſpurgte ham, hvorledes det var gaaet paa
Englandsreiſen. Han ſagde, af det var gaaet vel, og
da de havde endt Samtalen derom, ſpurgte Kongen,
hvad det var for en ung Mand. Vigfus navngav fig,
og bad derhos. Kongen om nogen Forſorg. Kongen
ſpurgte, hvad Duelighed han beſad til at tjene Hov⸗
dinger, om han var behendig eller kunſtferdig i noget.
Han ſagde, at han ikke beſad nogen Kunſtferdighed
til at tjene Hovdinger med: men det er min Anelſe!“
tilfbiede han, gat jeg vil fane Lykke hos eder.“ Kon⸗
gen ſagde, at det da var ham vanfkeligere. 0

3. Siden lod Kongen den bedſte Jernſmed i
Gaarden falde, og ſagde ſaaledes til ham: „Her er en

382 Fortælling om Hakon Harekſon. 5 3C.

ung Mand, ſom du ſkal modtage og lere ham Jern⸗
fmede- Haandværk, om han kan lere det; sagt ogſaa
paa, at du behandler ham vel, og ner ingen Avind
mod ham, om Gud giver ham godt Nemme, ſom jeg
venter.“ Smeden ſagde, at han ſkulde opfylde Kon⸗
gens Villie: og de gik nu begge ſammen til Smedien,
og kort at berette; han havde faa godt Nemme til at
lere dette; at efter fer Maaneder var Lereſvenden lig
fin. Meſter, og tiltog fremdeles beſtandig i Ferdighed,
ſaa at Vigfus nu var bleven den fortrinligſte Jern⸗
ſmed af alle i Danmarks Rige. Efter et Aars Forløb
kom de begge tilſammen for Kongen, og den gamle
Smed ſagde da, hvorvidt: det var kommet. Kongen
takkede ham meget, og kaldte nu en Soloſmed, til
hvem han overgav Vigfus. Han var endnu hurtigere
til at lære denne Kunſt end den forrige, fan at Meſte⸗
ren efter fer Maaneder ſagde, at han intet kunde lære
ham mere, og det ſamme ſagde han Kongen. Kongen
ſatte da Vigfus i en tredie Skole til en Guldſmed, at
lere Udgravering, Steenſatning og Emaljeren, og
efter: otte Maaneder: kom Meſteren for Köngen, og
ſagde at han var til Ende med at lere denne Mand,
thi ſaa ſnild og duelig en Kunſtarbeider i Malm, ſagde
han, at han aldrig havde feet: Han lagde. til, at
han troede, at hvad Kunſt han end vilde lagge ſig
efter, vilde han lære den til ſtorre Fuldkommenhed end
andre. Kongen blev glad derved, og fatte. Vigfus i
en fjerde Skole til en Steenarbeider, at tilſtjare, lime
og indſette efter Steenmeſteres Regel. Denne Kunſt
var udlært efter et Aars Forleb, faa det gik hermed
ſom med de andre Kunſter; han overgik langt alle

3 C. Fortælling om Hakon Harekſon. 383

andre baade i hurtigt og i ſkjont Arbeide. Hans Leretid
var nu udloben, og efter Kongens Beſtemmelſe bes
gyndte han nu paa at forferdige de Rigsklenodier,
ſom Kongen vilde have til Rigets Hæder, Dermed fors
lob et Aar. Kongen takkede ham for hans Arbeide,
og bod ham Betaling derfor. Vigfus ſagde, at han
havde Kongens Lykke at takke for, at han kunde noget;
og at han ingen Betaling fortjente. Kongen ſagde, at
det var meget, at han vilde arbeide for intet. Det
ſkal da ikke være ſaa,“ ſagde Vigfus, «jeg vil da vælge
det, ſom ſynes mig ſmukkeſt, og ſom vil blive mig
bedſt: jeg beder eder, at J vil give mig noget godt
Raad.“ „Du tykkes mig en underlig Mand,“ ſagde
Kongen, gafſlaaer Penge, men beder om ſligt; og
hoo ſiger dig, at jeg er fremviis eller forudſeende?“
Vigfus ſpvarede, og ſagde, at han havde prøvet det
paa fig ſelb, at Kongen var baade viis og forudſeende.
Det blev da Enden, at Kongen ſvarede: Det er mit
Raad, at du aldrig troer en lab og rodſkegget Mand.”
Vigfus takkede for Raadet ſom for den ſkjonneſte Gave.

Det andet Aar forfærdigede han nu Guldarbeider og
andre koſtelige Klenodier med faa ſjelden Kunſtferdig—
hed, at alle beundrede dem. Efter dette Aars Forlob
talte Vigfus og Kongen igjen ſammen paa ſamme Viis
ſom forrige Gang. Kongen tilbyder Vigfus Penge,
men han forlanger atter et gode Raad, og det blev
igjen Udfaldet, at Kongen opfyldte hans Begjering,
og ſagde: 4J hvor mange Forretninger der end hoiler
paa dig, fan pas dog vel paa, at du ikke gaaer fra
Gudstjeneſten, forend den er endt, naar du er i
Kirke!“ Vigfus takkede for det gode Raad, og arbei⸗

*

384 Fortelling om Hakon Harekſon. 4 C. 5

dede det folgende Aar i Steen, og byggede Danekon⸗
cd en Hal ſaa ſkjon, at aldrig ae en ge enn det
i Landet.

4. Efterat Hallen var Sede kom 3 til
Vigfus paa den Tid da Folk begyndte at berede ſig til
Handelsreiſer. Kongen, takkede ham da for hans Ar⸗
beide, og ſpurgte, hoad han nu ſyntes bedſt om at
modtage: derfor. „Et godt Raad, Konge!“ ſagde
Vigfus. Da ſagde Kong Svend: «Hvi kan dog een
og ſamme Mand vare ſaa beſkaffen, forſtandig og af
ualmindelig Indſigt, men paa den anden Side faa

fordringsfri, at vi kunne gjerne tage det op for Spot;
men dog ſtal du endnu raade. Vi raade dig, om du
bliver. faa bred paa noget Menneſke, at du fager Lyſt
til at drebe ham, at du kommer Gud ihu, og laſer
den hellige Bon Fader vor i Ravn Gud Faders; og
hvis Vreden ikke derved forlader dig, da ſtal du laſe et
andet. Fader vor i Navn Gud Sons; og hvis den
endnu ikke formildes derved, da ſkal du laſe det tredie
Fader vor i Navn den Helligaands; og hvis du da
endnu har Lyſt til ſamme Gjerning, da kan du bedrive
den, om Gud ikke forhindrer det, og tilſteder noget
Lindringsmiddel.“ Vigfus takkede ſom ſedvanlig for
det gode Raad, og ſpurgte, hvad han nu fremdeles
ſkulde gjøre. Kongen ſagde, at han nu ſkulde ſpaſere
med ham en kort Tid. Kongen gik da fra Staden ned
til Bryggen, foran hvilken. der flod en Skonnert,
ladet, tjeldet og fuldkommen udſtyret til at; affeile.
Da ſagde Kongen: „Dit Arbeide, Vigfus! er meget
verdt, ſkjont vi kun lønne det lidt; denne Skonnert,
ſom er heelt udruſtet til Englandsreiſe, ſkal du have;

e Fortelling om Hakon Harekſon. 385

vi have tankt, at du ffal ſeile med den til England, og
opholde dig der i Vinter, thi der er noget at fortjene,
hois den engelſke Konge, ſom jeg venter, lader dig
bygge for ſig, efterſom Hallerne i England endnu ere
byggede paa den gamle Maade. Nyt fan det Gods,
ſom vi give dig, gjor det frugtbringende, thi der ere
gode Tider i England, og Ladningen paa Skonnerten
vil nok bringe dig noget ind; Skibsfolkene ſtaae til din
Maadighed, men det tykkes mig bedſt, at du, naar
du kommer derover, ſparer Koſten, og giver dem et
Fartoi at ſeile paas her tilbage, thi du vil ikke fattes
Folk til Vaaren, om du, ſom jeg tenker, vil drage
tilbage til Norge, at beſoge dit Fodeland. Vigfus
takkede Kongen for al den Godhed, ſom han havde viiſt
ham, forſt for Lerdommen og for Pengegaverne og
dernæft ogſaa for de gode Raad, og ſagde at han ſkulde
gjengjelde ham det med at beromme ham over alle
Konger. |

5. Han tog nu Orlov af Kongen til ee
gik derneſt om Bord paa fit Skib, og afſeilede ſtrax,
og han kom i god Behold til England, og bar ſig i alt
ad, ſom den danſke Konge havde raadet ham. Han
ſendte Skibsfolkene tilbage, og udſkibede Varerne,
ſom alle vare af det Slags, der bedſt kunde gjores i
Penge i England. Kongen bod ham ſnart til ſig, thi
det varede ikke lange, inden det rygtedes, hvor ſtor
Meſter han var i alſkens Kunſter. Og da han nu kom
til Kongen, ſpurgte denne, om han vilde arbeide noget
for ham, og ſagde at han havde en gammel Hal, fom -
ſkulde nedbrydes. Vigfus ſagde: „Er det ikke den
D. S. Bb |

386 Fortælling om Hakon Harekſon. 6 C.

danſke Konges Raad, at jeg paatager mig det Arbeide,
ſom tilbydes mig, og mig er mueligt at udføre denne
Pinter?“ Men formedelſt Tidens Knaphed ſatte Kon⸗
gen to Meſtere til at bygge Hallen; den ene af dem
var en Englender, og den anden Vigfus; enhver af
dem ſkulde arbeide paa ſin Side med de dem tildeelte
Arbeids⸗Svende, thi Kongen vilde fee, hvo af dem
der var den dueligſte og den hurtigſte, men Tilberedel⸗
ſerne vare efter Kongens Beſtemmelſe lige for begge;
dog hapde den engelſke Meſter tolv Svende / men Vig⸗
fus kun ſyv. De droge nu til, lagde Grundvolden,
og begyndte ſiden at bygge. Den engelfke havde den
Beſtilling fremfor Vigfus, at han fulde ride hen, hoor
Stenene bleve tagne, og beſtemme, Hvo der (fulde fils
hugge og tildanne dem. Arbeidet gik nu frem. Kon⸗
gen undrede fig meget over, gt det gik meget hurtigere
for Vigfus, ſkjont han havde mindre Hjælp. Kongen
tenkte ved fig ſelb, at det var meget, at en Udlending
ſkulde overgaae den, ſom Englænderne kaldte Meſter,
thi man ſagde tillige almindelig, at Arbeidet ikke min⸗
dre udmarkede ſig ved ſin Skſonhed, end ved den Hur⸗ É
tighed, hvormed det udførtes.

6. Det hændte. fig: en Aften, da Arbeiderne
havde endt deres Dagvark, at Kongen kaldte den
engelſke Meſter til ſig, og gjorde ham ſtore Bebreidelſer
ober, at en Danſker ſkulde overgaae ham i Kunſtfar⸗
dighed, og ſagde at han vilde tabe fin Bersmmelſe,
faa at han aldrig: vilde faae den igjen. Den engelſke
Meſter ſagde: „Min Herre! jeg kunde vente at det
vilde forekomme eder ſaa, og derfor nodes jeg til at
ſige eder det, ſom J ikke forud veed, ſkjont det

CE. Fortælling om Hakon Harekſon. 387

gager mig meget ner, at jeg ſkal aabenbare det: det
ſtager fig ikke bedre med denne danſke Mand, end at
hans Arbeider fremmes og forſkjonnes ved ſaadan Bi—
ſtand, ſom ingen brav Mand ffulde benytte. Mine
Kamerater kunne vidne med mig, at vi have maalt og
aftegnet Væggen, ſtrax ſom han om Aftenen var gaget
hjem; men om Morgenen er den meget hoiere, og ders
for ſtager det ikke i min Magt at kappes med ham.“
Kongen ſagde, at det ikke kunde være: fandt: Den
engelſke Meſter ſagde, at han fkulde lade falde fine
Stalbrodre hid, for at Kongen kunde høre, hvad de ſagde.
Da de kom, bleve de adſpurgte derom, og de tilbede
deres Ed paa, at hoert Ord var ſandt, hvad Meſte—
ren havde ſagt, og det gik da ſaa vidt, at de med Haan⸗
den paa Bibelen ſvore paa, at Vigfus var en Trold⸗
mand. Efterat de havde ſvoret Eden, gik de ud, men
Kongen raadforte fig med den engelſke Meſter, hvad
han ſkulde gjøre, og ſagde at det var ham ikke kjert,
at en faa forbandet Bygning ſkulde være over hans
Hoved; da han ikke kunde vide, hvad Fare han der—
ved udſatte fig for: amen hvorledes ſkulle vi tage ham
af Dage,“ ſagde han, aſaa at vi ingen Bebreidelſe
udſette os for? thi ikke ſynes mig denne Mand lovlig
dræbt, om vi ikke lade ham dræbe for andet end Arbei—
det, faa ſtor Bersmmelſe ſom han havde hos de
Danſke.“ „Der findes Raad for,“ ſagde Meſteren,
„J ſkal nu ſtrax lade mig faae eders Handſke med det
Budſkab til Vigfus, at J meget berommer hans Far⸗
dighed, og at I fra dette Hieblik overdrager ham hele.
Arbeidets Beſtyrelſe og Anordning, og derfor byder J,
An e 8 Bb 2

*
388 Fortælling om Hakon Harekſon. 6 C.

og ſender Handſken til Tegn derpaa, at han aarle i
Morgen for Solens Opgang ſkal ride hen til Trallene
og beſtyre det Arbeide, ſom jeg forhen har haft under
mig. Saaſnart jeg har bragt ham dette eders Bud,
vil jeg ride hen til Trellene, og ſige dem, at han vil
komme der tidlig i Morgen, og derhos at det er eders
Villie, at de ſkulle brænde ham paa et Baal, hvad
Skikkelſe han faa ved fin Trolddom har paataget ſig.“

Dette Raad ſamtykte Kongen i. Meſteren drager da
afſted, og bringer Vigfus Handſken, og ledſager den
med alle de forngvnte Ord, fkaffer fig ſtrax Heſte, og
rider hen i Skoven, og byder Trallene at brænde den
danſke Bygmeſter om Morgenen derpaa, hvad Skikkelſe
han end havde. Men Vigfus mindedes Kong Svends
forſte Raad, ſom pasſede paa dette ſamme Sendebud:
at han ikke ſkulde troe en lav rodſkegget Mands thi
Meſteren ſvarede dertil, da han baade var lav og rod⸗
ſkgget. Derover blev han nu ſaa meget bekymret,
at han vaagede hele Natten, thi han hadde faſt beſtemt
at ville folge Raadet, men paa den anden Side ſyntes
det ham farligt, ikke at adlyde Kongens Befaling;
men det valgte han dog, at han ſtrax Klokken tre om
Morgenen red— frem ad Veien, og da Solen ſtod op,
laae der en ſmuk Lands by for ham, og ſaaſnart han
kom ind i Byen den lige Vei igjennem Gaden, horte
han, at der paa den anden Kant ude ved Muren ringes
des til Mesſe. Vigfus gik til Kapellet, og ſteg af ſin
Heſt, gik ind, og fade fig om; han blev da vaer, at
der var en gammel Praſt, ſom baade ſaae meget flet
og var ſerdeles langſom, og derfor ſontes det ham,
da han vilde ſkynde ſig, at han aldrig vilde komme til

7

7 C. * Sone om Hakon Harekſon 389

rettk Tid, Hvis han tøvede Gudstjeneſten ud. Nu
mindedes han Kong Svends andet Raad, at han bod
ham at høre Mesſen ud, men alligevel kunde han ikke
give fig Tid til at blive der; han ſprang op, ſteg pan
ſin Heſt, og red ſin Vei videre; men i det han agtede
at ride ligeud af den anden Kant af Byen, ringede det
i et andet Kapel ſtrax ved Porten, han ſteg da af He—
ſten igjen; og tenkte, ſom var Tilfældet; at det rin⸗
gede her ſammen til Mesſens Begyndelſe; han gik ind,
og knalede, og da den hellige Nadver var uddeelt,
beſluttede Vigfus at gjøre fyldeft for ſin Ulydighed
imod Kong Svend, og at oppebie Velſignelſen efter
Mesſen, hvor lang Tid der end forlob; og han gjorde
ſaa. Solen kom nu høit op paa Himmelen, thi disſe
Ophold trak Tiden. ud. Han ſteg derefter paa Heſten
igjen, og red ſterkt til, og ſtandſede 1 ain ve:
kom til det beſtemte Steed.
7. Nu fkal fortælles ; hvad den sie Meſter
foretog ſig. Han vaagede en Tid formedelſt den Glade,
at Vigfus ſkulde dræbes om Morgenen tidlig den fol—
gende Dag, og derfor red han, ſaaſnart det lyſte af
Dag, thi Mesſer opholdt ham ingenſteds; han red ind
i Skoven, for at kunne give Kongen noiagtig Under⸗
ning om, hvorledes det var gaget; men faafnart han
kom til Stedet, omringe Trallene ham, gribe ham,
og trekke ham med Gruſomhed hen paa Baalet, ſom
de forud havde bragt ſterkt i Lue. Han ſtreg og
ſpurgte, hvorfor de vilde drebe ham, og tilfoiede:
Jeg er jo en engelſk Mand og Kongens Ven.“ „Troer
du, fordømte Troldmand!“ ſbarede de, dat vi ikke
fjende din Ondſkab, at du kan paatage dig, hvad Skik—

*
i

390 Fortælling om Hakon Harekſon. - 7 C.

kelſe du vil, ſom den engelſke Mand ſagde os i Nat,
og derfor ſkal Ilden fortere dig.“ De kaſtede ham da
ſtrax ind paa Baalet, og der brændte han op til Kul,
det onde og ſoigefulde Menneſke, ſom gravede for
andre den Grav," hvori han efter Guds retfærdige
Dom ſelv faldt. Men i det Trallene ſtode omkring

Ilden, og talte med hverandre om, hvorledes dette

Umenneſke foer ud af Verden, red Vigfus hen til dem,
og ſpurgte hvorfor de ikke beſtilte noget. De ſagde, at
de havde udfort den meſt fornodne Morgengjerning ved
at dræbe Troldmanden, ſom forrige Hoff var kommen
fra Danmark. Vigfus taug da, og ſaae, "hvad der
var ham beſtemt, og hvorledes Sagen havde vendt ſig;
han ſaae da, at Mesſen hadde frelſt ham fra Doden,
men at den havde faaet Straffen, ſom fortjente den.
Inderligen takkede nu Vigfus hos fig ſelb Gud for ſin
Frelſe, foreſatte Trellene Arbeide, og red derpaa hjem
til fit. Verk. Da nu Kongen om Dagen ſom ſadvan⸗
lig kom, at ſee til Arbeidet, ſtod Vigfus paa. fin Plads,
men Pladſen var tom ved den anden Ende. Kongen
undrede? fig: meget derover, ogetaug, thi det var fal⸗
det ganſke anderledes ud, end han havde tenkt. Vig⸗
fus tog da Ordet, og ſagde: „Gud kjendte bedre end
J, Konge! hoad ret og retferdigt var, thi J blev
med Falſkhed bedragen til at demme en uretfærdig
Dom over en Uſtyldig; derfor led det ſlette Menneſke
for fin Ondſkab. Saa meget mere maa jeg ſkjonſom
erkjende Kong Svends Mildhed, og uligere monne I
Konger befindes, ſom J proves mere.“ Dermed
endtes deres Samtale, thi Kongen gik bort, fordi
han fane, at han havde handlet uretferdig. Men kort

8€:. Fortælling om Hakon Harekſon. 391

efter kom han igjen til Vigfus, og talte med Blidhed
til ham, og ſagde at han vilde gjore ham fyldeſt,
forend de ſkiltes, for det Onde, han ved flette Menne⸗
ſkers Bagvaſkelſe og Meened havde ladet ſig forlede til
at ville tilfeie ham; og Kongen bad nu Vigfus „ at
han ſkulde nedbryde til Grundvolden hele den Deel af
Bygningen, ſom den engelſke Meſter havde opfort, og
lade hele Bygningen blive efter een Form. Vigfus
gjorde nu ſaa, og Hallen var bygget heel færdige forend
Skibe ſeilede bort fra England om Sommeren. Kon⸗
gen gjorde da et ſtort Gilde til Wre for Vigfus, da
Hallen var færdig. Englenderne roſte meget Arbeidet,
ſom det fortjente. Efterat dette Gilde var forbi „gab
Kongen Vigfus to Skibe, ladede med gode Varer, og
desuden gab han ham god Berommelſe. Vigfus beredte
ſig nu til Reiſen til Norge. Han havde Skonnerten,
ſom Kong Svend havde givet ham, og desuden et
andet ſtort Skib / ſom han kjobte i England. Begge
disſe ladede han med de Varer, ſom han havde: bils
kjobt ſig for den danſke Konges Gave. Disſe fire
Skibe udſirede han beundringsverdig ved fir Kure
ferdighed; han ſkaffede ſig til dem ee Aae
og e gh Seil af forſtjellige Far vertr.

AN Derpaa ſtyrede han bort fra England, og Sj
0 Bor; han kom en Aften under Norge ligeved sit
Odelsland i Vigen. Han lagde Skibene tet Skjul,
ſteg i en Baad med nogle Mand, og roede ſagte op
til den Gaard, fra hvilken han fordum var dragen
bort. Han gik ene i Land op til Gaarden; han
blev da ilde tilmode, ſaa at en heftig Vrede ſtrax kom
over ham, thi Gaarden var pan mange Steder iſtand⸗

392 Fortælling om Hakon Harekſon. 8 C.

fat og nylig tjæret, hvoraf han troede at kunne ſlutte,
at hans Kone hapde faaet fig en ny Mand. Han gik
da op i Herbergerne , ſom han kjendte, og vilde ſoge
efter, hvor. Konen laae; thi den foromtalte Seng med
Skaader for ſtod nu ledig. Han kom op pan en Loft⸗
ſal, hvor der ſtod en Seng; deri ſaae han ſin Kone
ligge og en ſmuk Mand i hendes Favn. Han tyktes
da nu, at det viſte ſig, at han havde formodet ret, og
ſaa opbragt blev han i ſit Sind, at han vilde ſtrax
ſtille denne Mand ved Livet; men efter Guds Tilſkik⸗
kelſe ihukom han Kong Svends tredie Raad, at det
var ham forbudt at drabe nogen faa hurtig, ſom han
havde Lyſt til. Han gik nu bort fra Sengen, fan langt
ſom han kunde, derinde i Verelſet , og agtede at ſtage
der, medens han leſte fir Fader vor; men det gik ikke
ſaa, thi Vreden havde. fort ham nærmere til Sengen,
da det var ude. Han gik anden Gang tilbage, og
tænkte ved ſig ſelb, at, hvor ner det end gik ham,
ſkulde han paaſkjonne ſit Livs Frelſe i England og
opfylde: Raadet; det gik nu paa ſamme Maade ſom for.
Han gik bort den tredie Gang, og da Bonnen var ude,
var han kommen til Sengen med blottet Sværd; greb
i Haaret paa den unge Mand, og agtede at rykke Ho⸗
vedet frem over Sengeſtokken, thi han lage bageſt i
Sengen. Ved dette Ryk vaagnede Konen, og hun
merkede da ſtrax, hvo der var, og raabte: „Vor Son,
min Hakon!“ ſagde hun. Han kaſtede Sværdet; og
bad Gud beſkjerme ſig. Der blev nu et faa glædelige
Mode, at det ikke er let at beſkrive, thi de glededes
baade paa Sjel og Legeme over den Lykke, ſom Gud
havde. forundt dem. Hun ſagde ham da, at hun gik

8C. Fortelling om Hakon Harekſon. 393

frugtſommelig med denne Dreng, da de ſkiltes, aog
han hedder Harek efter din Fader.“ De ſpurgte nu
hinanden gjenſidig om, hvorledes det var gaaet dem
begge faa lykkelig. Hun ſagde, at hans Frender og
Venner havde ydet hende faa megen Hjælp, at hun
havde haft tilſtrekkeligt af alt, ſiden han drog bort
baade til Føde og Gaardens Iſtandſattelſe. Han ſagde,
at hun, naar det blev Morgen, ſkulde fade hans Her—
lighed at ſee. Han gik derpaa bort og til ſine Skibe,
og fod alt lægge til Rette. Og om Morgenen, da So—
len rodnede Fjeldene, forte en mild Luftning ham til
Landet. Hans Seilads tog ſig ſaa ſkjont ud, at alle
droge til, for at betragte den, og mange troede, at
det var en Konge der ſeilede. Han ſeilede ſaaledes til
Land, lod Seilene falde, kaſtede Ankere, og lagde
Brygger op paa Land. Da kjendte Folkene ham, at
det var Hakon, ſom var kommen, og der blev nu en
ſtor Glæde i hele: Bygden deromkring, og der blev
ſamme Dag anrettet til et koſteligt Gilde. Han for⸗
talte nu om fine Hendelſer, og takkede fine Frender
og Venner for al deres Troſkab. Fortellingen om
denne Mand ſlutter med, at han alle fine Levedage
vedligeholdt ſin Anſeelſe; thi ſaadan Lykke og Klogſkab
- havde han faaet hos den danſke Konge tilligemed den
udmarkede Kunſtferdighed, at hans Gods aldrig kunde
gage til Grunde, men derimod tilbagekjobte han alle
de Jorder, ſom han forhen: havde tilſat ved Odſelhed
og flet. Beſtyrelſe, og han levede ſiden i Overflodighed.
Og vi have nu ikke mere at fortælle om ham; her
ender denne Saga om Hakon den Norſte.

se Fo t eng sn
om Erkebiſkop Abſalons Gjerrighed
og om en Bonde.

ra 5 9
7 1 2 2.63 4
ä — —

Der findes ſkrevet, at der i Danmark var en Erke⸗
biſkop, ved Ravn Abſalon, i en berømt Stad, ſom
hedder Lund; han var en merkelig Mand, og ſerde⸗
les virkſom i mange Henſeender, men meget pengegjer⸗
rig, ſom fees af Beretningen. Han havde med ſin
Fedrenearv beriget og fra Grunden anlagt et Sorte⸗
brodrekloſter med betydelige Indtægter og ſtjonne Her
berger. Men det er derneſt at fortelle, at en meget
god Ager laae til Kirken i Lund; det var en meget her⸗
lig Eiendom, af hvilken den ene Halbodeel tilhorte Kir⸗
ken og den anden Halodeel en Bonde. Der voxte den
bedſte Afgrode. Biſkoppen ſpurgte ofte Bonden, om
han vilde fælge fin Deel af Lokken, og ſagde at
han var meget bedre tjent med Penge eller med en
Jord, hvoraf han ene havde alt Udbytte. Hver Hoſt
pleiede man at ſkifte Afgroden med Maal imellem Kir⸗
ken og Bonden, og det var da begge til Gavn eller
Skade, efterſom der var Fordeel eller Tab derved.
Saa ofte ſom Biſkoppen forlangte Jorden til Kjobs,
ligeſaa ofte afſlog Bonden at fælge den; han ſagde at

%

Om Erkebiſkop Abſalon. 395

den i lang Tid havde været hans Forfædres Eiendom,
og at han derfor ikke vilde afhende den. Da Biſkop⸗
pen nu ſaae, at Bonden ikke ſtod til at bevæge, ble
han meget opbragt, og engang da de talte derom,
ſagde han, at den hellige Kirke fra den Dag ikke ſkulde
have noget med ham at gjore, men at Ageren ſkulde
paa en Dag, ſom han beſtemte, ſkiftes, baade i Hen—

ſeende til Jorden ſelb og Afgroden. Bonden lod ſig

det befalde, tht han ſyntes at Falles ſkabet i enhver
Henſeende blev ubehageligt. Tiden led nu frem, ind⸗
til begge ſkulde komme, at dele Ageren. Det var om
Sommertide og Ageren derfor ſmukkeſt og onſkeligſt for
en begjerlig Mand. Erkebiſkoppen vilde have, at De
lingen ſkulde gade for fig paa den Maade, at et Reb

ſtulde drages tors over Ageren; han vilde heller ikke

tillade nogen anden uden fig ſelv at holde det paa den

ene Side imod Bonden; og da nu Rebet ſank ned i

Midten; ſlebte Bugten paa Jorden, og det blev ikke
faa tydeligt at fee, Hvilken Linie det angav ters ober
Ageren. Erkebiſkoppen raabte da: „Stram bedre,
Bonde!“ ſagde han. Bonden agtede at gjore ſaa,
men efterſom et ſaadant Reb behover, ſom man kan
tenke, et dygtigt Tag til, inden det ſtrammes, an,
vendte Bonden ſine Kræfter, og rykkede Reber haardt
til ſig / da han tenkte, at der vilde blive Holdt tilſtrek—
kelig imod ved den anden Ende. Men det gik anders
ledes end han tenkte, thi Erkebiſkoppen ſnublede ved.
Rykket, og faldt forover, faa uheldig at han traf saa
en ſordfaſt Steen, form var i Ageren, og kom derved
til at bløde. Han ſtod derpaa op, kaſtede Rebet, og

ſagde at Ageren var fuldkommen ſkiftet, efterdi han af

*

|

396 Om Erkebiſkop Abſalon.

Avind var beſkadiget; at man ikke behøvede at tale
lenger derom, da det var en afgjort Sag, at Bonden
var falden i den Herre Pavens Band formedelſt hans
Avindsgjerning, og den Skade han havde tilfsiet ham;
og at der ſkulde lyſes det ſamme Band over ham k hele
Landet, hvis han ikke overgav ſig til den hellige Kirkes
Dom og Erkebiſkoppens Beſtemmelſe. Enden derpaa
blevb da, at Bonden vilde heller give efter, end udſto⸗
des af det kriſtne Samfund; thi han ſage ſin Over—
mand for ſig, men ventede at denne Sag vilde engang
komme under en anden Dommer, og han modtog der⸗
for Aflosning. Og da nu Erkebiſkoppen havde overs
tankt Sagen, afſagde han Dommen imellem Bonden
og Kirken, og det var en Beſtemmelſe i Dommen, at
Bonden ſkulde overgive til Kirken den halbe Part, ſom
han eiede af Ageren; og han kaldte det en Paamin⸗
delſe, men ikke nogen. Dom for ſaa ſtor en Brode.
Bonden lader ſig ikke merke med noget, thi nu opkla⸗
rede det ſig for ham, hvorledes denne Sag i det Hele
var anlagt; han fandt fig roligt fit Tab, og viſte Bi⸗
ſkoppen ſamme Lydighed ſom tilforn. Siden forlob nu,
indtil ſamme Bonde faldt i en dodelig Sygdom; han
lod da en paalidelig Klerk falde til fig, for at berette
ham det anordnede Sakramente af den hellige Kirke;
iblandt andet talte han da ſaaledes til Praſten: „Min
Herre!“ ſagde han, «jeg veed at du er en raſt og dri⸗
ſtig Mand, derfor vil jeg give dig den bedſte Heſt, ſom
du kan udvælge dig af min Eiendom, og derhos en
tydſt Sadel og Bidſel, for at du, naar jeg er død,
ſkal bringe mit Grende til Erkebiſkop Abſalon, ſom er
det, at jeg ſtavner ham for den himmelſte Konges

Om Erkebiſkop Abſalon. 397

Domſtol, at ſvare mig der for Ageren og det mere,
ſom ſtaaer dermed i Forbindelſe.“ Preſten antog Gas
ven, ſom var god, men ſyntes dog, at Betengelſen
var haard. Bonden døde fort derefter, og havde,
faavidt man kunde fee, en rolig Udgang af Livet. Men
Præften gjorde, ſom han havde lovet, ſkyndte fig til

Erkebiſkoppen, og kom der til Staden paa den Sid,

da denne fad ved Frokoſtbordet; han gik ind i Hal⸗
len fremfor Hoiſcdet, og hilſte paa Erkebiſkoppen,
og ſagde derpaa: „Bonden (han nævnte ham ved

Navn) er nu dragen bort fra denne Verden, og bad

mig, paa hans Vegne at ſige eder disſe Ord, Herre!
at han ſtævner eder for den himmelſke Konges Hoiſede,
at foare ham der for Agerſkiftet fordum.“ Men i
ſamme Hieblik ſom Praſten havde udſagts dette fit
Werende, lænede Erkebiſkoppen fig tilbage i Stolen, og
var død paa Stedet. Dette opvakte ſtor Frygt over
hele Riget, ſom ſiden ſkal fortelles. Men nu ſkal
forſt berettes om det Kloſter, ſom vi for nævnte. Der
ſkete det ſamme Dag, ſom Erkebiſkoppen dode den
pludſelige Dod, at efter Completorium ſilde om Afte⸗
nen, da Brødrene agtede at gage i Seng, og de endnu
ikke hadde ſpurgt hans Dod, da hørtes en ynkelig Roſt
fra Hjornet af Alteret, ſaa talende med lav og kum—
merfuld Stemme: „Sora, Sora! pro me supplex ora!“
Det er Udtydningen paa disſe Ord, at Stemmen bad
Munkekloſteret ydmygeligen at bede for den for Guds
Aaſyn. Paa denne Maade vifte den almægtige Guds
Miſkundhed fig, at, ſkjont Erkebiſkoppen forbrød fig i
fit Liv, fik han dog Tilladelſe til at ſoge Hjælp og Hus
ſvalelſe der, hvor han havdde den ſtorſte Fortjeneſte;

.

398 On Erkebiſkop Abſalon.

thi efterat Brodrene nogle Dage derefter ſpurgte Erke⸗
biſkoppens Endeligt, nerede de ikke fænger nogen
Tvivl om, at haus Aand da har forlangt Biſtand af
deres Bonner. Men nu er dernaſt kortelig at berette
om, hvorledes denne Begivenhed opvakte ſtor Frygt i
Riget. Det hændte fig fort derefter, at en Forbryder
blev greben af Borigheden, lagt i Jern og fat i Fang⸗
ſel. Han var ſaa haardnakket og forherdet i fin Ond⸗
ſkab, at han forſvarede alle fine Ugjerninger med Logn
og Meened; og medens han fad i Jern Dag og Nat,
havde han i. fin elendige Forfatning hort, hvad der
havde gaaet for fig imellem Erkebiſkoppen og Bonden;
derfor oplægger han ſig et Raad, og faaer en Fjante
til at, paatage fi fig det Wrende, at bringe hans Stav⸗
ning til den Herremand, ſom havde ladet ham gribe;
men denne Stævning lignede noget den forrige, med
den Forſtjel, ſom man kunde vente, at han ſtevnede
ham for den nedre Hovding, ſom ikke dommer nogen
godt. Det gik da her ved denne Fjendes ſtore Snedig—
hed faa; at Dommeren ikke driſtede fig til at lade den
lovlige Straf gade over Misdederen, men lod ham
undlobe, hvorhen han lyſtede. Af denne Begivenhed
kan man vel indſee, at en Kirkens Beſtyrer maa meget

vogte fig for, hoerken at berige fig felv eller fin Kirke
med uretferdigen erhvervet Gods, thi Herrens Rets
færdighed er prøvet i den Henſeende, at han ikke vil
modtage det, ſom ikke er lovligen erhvervet. Amen.

Hiſtoriſk og geographiſk
Medier
b til de i dette Bind indeholdte
Sagaer, Brudſtykker

og

Fortellinger.

8

7 "PRT Re
7 Cd 9555
9 11

Hiſtoriſt Regiſter eller Fortegnelſe paa
de Perſoners og Folks Navne, ſom
forekomme i dette Bind.

Aage, 206.

Aage, Palnatokes Son, 52,
6, 70, H, 8,83,
145.

"Aage Tokeſon, 42.47.

Abſalon, Kong Davids Son,
374. 8

— Erkebiſkop, 313, 32728,
331⸗34, 336⸗37, 339,57,
394.98.

Adelbrikt, Greve, 338.

Adeldag, Erkebiſkop, 374.

Adelraad, Konge i England,
99, 138, 139, 141, 142,
164, 168, 169, 184, 375.

Adrianus, Pave, 366.

Agapetus, Pave, 364.

Alexander, Pave, 350.

Alexander, Stolkonge, 366.

Alexis, Keiſer, 280581.

D. S.

Alfifa, Datter af Alfrun

Jarl, 179180.
Alfrun, Jarl, 179.
Alrek eller Erik Strjona,
139, 14142, 178.
Angenſes, Hertug, 361.
Ansgarius, Biſkop, 362.
Armod, 113, 149, 152.
Arnald, Keiſer, 363.
Arnold, Karlomans Son,
364. 6 ä
Arne Armodſon, 113.
Arnfin, Jarl, 3.
Arnodd, Kerteſvend, 65.
Arnor Jarleſkjald, 18687.
Arnulf den Hellige, 361.
Asbjorn, Jarl over de danſke
Oer, 192, 194, 19697,
225, 234,40, 24445,
24950.
Cc

402 N

Asbjorn, 343.

Asbjorn, Biſkop, 355.

Asbjorn Snare, 32829,
3314.

Aſiens Folk, 368.

Aſkel, Erkebiſkop, 311, 313,

331.32, 335736, 34749.

Aſkel Erlingſon, 189.

Aslak Holmſkalle, 1045,
118,19, 147, 151, 153.

Asley, 327.

Asſur, 369.

Aſtraad Thorgunneſon, 2127

14, 224, 228,29, 242,
244, 249, 252.62.
Aſtrid, K. Burislafs Datter,

9091, 9497, 1014,

13637. i
Aſtrid, Svend Tveffægs Dat⸗

ter, Ulf Jarls Kone, 163,
466, 184,85. |
Atle Svarte, Bonde, 49,

52. ö
Atle Svendſon, 331.
Audun, 139,40.
Auguſtinus den Hellige, 370.
— den Store, 371.
Auguſtus, Keiſer, 369.

Baldepin, Hertug, 202,
220, 234, 25262.
Beda, Praſt, 365.

Begga „ Pippins Datter, É

361.
Benedikt, Abbed, 370.
Benedikt, Svend Ulfſons
Son, 189, 202, 212
44, 224, 237, 240,8,
251, 275. Ne
Berſe Skjaldtorveſon, 183.

Birger Jarl, 298, 352.

Birger Bryde, 40.41.
Bjarne, Biſkop, 143.
Bjorn, Hovding i Vindland,
268-69, 272, 276, 278.
-den Bretſke, 48, 63, 65,
66, 67, 85, 90, 101,
113,14, 125, 13436.

—Erikſon, Konge i Sver⸗

rig, 366.
- Jernſide, Harald Keſſas
Son, 283.

„Svend Ulfſons Son, i

18085" SE §
- Ulfføn, 163, 194.
Blakmar, 224, 242, 244,
2⁴8. Sen
Blod⸗Egil, ſee Egil Rag⸗
narſon. f
Bothild Hakonsdatter, 269.

- Fru, Thorgautsdatter, 269,

Brimiskjar, Jarl, 26, 28,
31, 39.

E.

Britter, 65.

Britto, 371.

Brutus, 371.

Bue Digre, Veſeteſon, 71
72, 7779, 80:81, 83⸗
84, 100101, 104105,
107 113, 117, 421,
123,24, 127, 132, 138,
14547, 150; 51, 154,

63. |

Burislaf, Konger i Vind⸗
land, 68, 89:91, 9495,

97, 463, 291, 310, 350,

353⸗57.

Cathewe, Erik den Helli⸗
ges Datter, 283.

„K. Inges Datter, 283.

— Knud Lavards Datter;
298.

Chriſtine, Bjorn Jernſides

Datter, 283.

—„ den ſvenſke Konge Inges
Datter, 288.
—, Knud Lavards Datter,

298.
„Nikolaus Blakas Datter,
283.
— Sigurd
Datter, 345.
— Stigsdatter, 298.

Jorſalefarers

403

Chriſtoffer Valdemarſon, 318,
331, 334.35, 341, 343⸗
44, 347.48, 352.

Conſtantin, 327.28. i:

Dein, 340.

David, Konge, 374.

Ditleif Edlarſon, 314, 319,
32428, 331. |

Domabur, 555 Eg

Edgeie; Abe Son,
167, 169.

—Adelraads Fader, 164.

Edla, Dronning, 202, 224,

234, 252, 257, 25960.

Edmund, Adelraads Son,
141.42, 169/70, 173,74,
177778.

-den Hellige⸗ Vote 163
64.

Edvard den Gode, Adelraads

Son, 169, 184.
„Elfraads Son, 366.
Edvig, Adelraads Son, 169.
Egil Ragnarſon (Blod⸗Egil)
206,16, 219.

Eilif Thorben 138, 1405 5

41.

Einar den Lille. 114.

—Praſt, Skuleſon, 314

Ce 2

404

Einar Skaaleglam, 11416,
126, 137.38.

Elfraad, Konge i England,
368. 325% 5 1

Elim, Sems Son, 370.

Ella, 167. b

Elliſif Jarisleifsdatter, 187.
Emma, Dronning, 139,

141, 142, 168,69, 178;

e

Engilborg Eriksdatter, 352.

Dyeller Ingeborg, Kong Ha⸗
rald Valdemarſons Dat⸗
ter, ſee Ingeborg.

—„ Kong Valdemar den for⸗

ſtes Datter, 352.

Englandere, 16465, 168,
170, 175, 176, 177,
386, 391.

Erik Birgerſon, 352.

— Emun, 276, 277, 284,
298,304, 305,0, 311,
312, 314, 336, 341.

— Emundſon, Konge i Sver⸗

rig, 366. |

—Erikſon, Konge i 8
rig, 352.

-den Gode (Eiegod), 189,
201, 218, 223, 24.
237, 24142, 244, 247.
49, 262.83, 284, 299,
300, 309.

E⸗ F.

Erik Hakonſon, Jarl, 10677,
109⸗10, 113,14, 116,20,

122, 126, 132,37, 149,

155,56, 163, 165, mee:
78, 376.

— den Hellige, e
rig, 8 SER SE

—Knudſon, Konge i Sver⸗
rig, 358

- Lam, 277, 309,12, 331.

—Seierſal, Konge i Sver⸗

rig, 160, 163, 37476.
—Strjona, ſee Alrek.

— Thorvaldſon, 367.
Erling, Hakon Jarls Se,
120. 8

— Skakke, 34445.

— af Skugge, 106, 108, 113.

Eugenius, Pave, 312.

Eymund Svendſon, 189.

Eyolf Valgerdeſon, 44.

Eyvind Bifra, 19497, 225,
234.35, 240, 24647.

Fiolner Tokeſon, 4244,
51, 59,60, 65,66.

Floke Vigvardſon, 367.

Fleminger, 261.

Folkraad, Greve, 315.

Fredrik, Keiſer, 315, 316,
352,53.

Fridleif Mjuklatſon, 33334.

Fridleif, Skjolds Son, 368.
Friſer, 173, 361.

Frode, Konge, 364.

- Fridleifſon, 369.
Fyenboer, 62, 313, 321.

Galisſe⸗ulf, 269.
Gange; Rolf, 169.

Gardar Svavarſon, 367.
Geira, Kong Burislafs Dat:
ter, 90. 5

Geirmund, 148.

Gjertrud, Hertug Henriks

Datter, 333, 339, 348.

Godefred, Konge, 361⸗62.

Godjod, 368.

Gorm; Konge, den Barn:
loſe, 3.

— Konge, den Gamle, 518,

162, 183, 364, 366, 373.
Goter, 318.
Graker, 280.
Gudbrand af Dale, "3,
125.
— Hvide, 108, 126, 127.
Gudfred,. 363.
Gudine, Jarl, 170,78.
Gudrod, 374.
Guld⸗Harald Knudſon, 19;
25.
Gunhild, Kong Burislafs
"Datter, 90, 9497, 163.

Guttorm,

405

Gunhild, K. Harald Gorm:
ſons Kone, 373.

⸗Kongemoder, 19, 21.22,

24, 25, 365.
Knud den Stores Datter,
142, 179, 184.
— Svend Jarls Datter, 189.
Svend Ulfſons
Son, 189.
—Hareks Morbroder, 362.
Gvenmar Ketilſon, 331⸗32.
Gyda, Kong Harald Gudi⸗
neſons Datter, 173, 288.
— Svend Tveſkegs eh
163.
— Ulf Jarls Soſter, 172.
Gyrd, Danekonge, 364.

„Skipper, 38081.

Hakon Harekſon, den nor⸗
ſke, 377.93.

— Lade- Jarl, 18.26, 27;
31, 3441, 99, 102, 104⸗
17, 119-37, 146, 149,
150, 15253, 15963,
165, 174, 365, 374, 376.

Hakon, Jarl, Erikſon, 163,
179, 269.

— Jarl, den Gamle, 283.

— Jarl, Ivarſon, 276.

- den Norſke, Sunniveſon,
276,77, 309.

406

Hakon den unge, Konge i
Norge, 352. 1
Haleher, 40. pm
Halfdan, Konge, 362, 364.
Hallandsfarer, 199, 200,

301, 8.

Hallkjel, Olaf den Helliges
Morbroder, 187.
Halſtein Kerlingebane, 113,
136. |
Halvard, 3.
fra Flydrenæs, 114.

— Hareksbleſe, 166.

— den Hellige, 307.

Harald, fee Guld⸗Harald.

— fee Strut⸗Harald.

—Biſkop, 374.

— Gille, 305,6.

— Gormſon (Blaatand), 9
10, 1541, 42.44, 47,
49:62, 144, 159,62, 183,
365, 373,75. .

— Graafeld, 19,24, 159.

— Gudineſon, Konge i Eng
land, 172,73, 288.

85 Haardraade, Sigurdſon,

48788, 191, 204, 217,

, 29 tk
—Haarfager, 364, 366.

I, Harald Keſſas Son, 283.

— Hein, Svendſon, 189,
190, 192⸗98, 200.

K
Sint Jarl, ſee l
rald. ; .
- Kefja. Erikſon, 2765 N 8
282583, 299300, 302,
306, 340, 3841.
—Knuds antagne Son, 142.
— Knud den Stores Son,
179, 180, 184. f
— Svend Tveffægs Son,
163, 165. ag
— Valdemarſon, Konge i
Holmgaard, 173, 288.
90, 298, 304, 345.
Hardvig, Erkebiſkop, 315.
Harek, Konge, 362.
„Harald Klaks Broder, 362.
— Hakon den Norſkes Fader,
„8 3% ad sell
— Hakon den Norſkes Son,
392-93. ]
Hauk, Harald Blaatands
Foſtbroder, 16.
Havard, 3.
— Huggende ( Hoggvande) „
10475, 12122, 127,
147, 151, 153.
— Uppſja, 114.
Heidrek Strjona, ſee Alrek.
Helge, Danekonge, 364.
Heming, Konge, 361.
—Strut⸗Haralds Son, 97,
138, 14142, 166.

93.

Henrik, Burislafs Søn, 357.
74 Greve, 338.
—Pfaltsgreve, 335.
— den Halte, Svendſon,

296⸗97, 299, 300, 302,3.

—Hertug af Brunsvig, Kon⸗
radſon, 315,16, 32021,
333234, 33739, 343,
348,49, 352.

- 1, Keiſer, 363, 365, 373.

3, den Milde, e

142, 179, 184.
—Keiſer, Henrik den Mildes
Son, 268,70, 276, 278,
284. "I
Henrikſon, Keiſer, 284
86, 29192, 294.
—Konge i England, 333.
Heredus, Biſkop, 364.
Herkules, 371.
Hildegarden, Dronning, 361.
Hildigun, Veſetes Kone, 71.
Hjalmsvidar, 326.
Huno, Biſkop, 36364.
Hyrning, Greve, 347.
Horde⸗Knud, 142, 179,80,
184.

Juge, Konge i Norge, 306;
38, 333.

— Stenkelſon, Konge i Sver⸗
rig, 283, 288. ;

ER, Thorkel

Ingeborg, Datter af Kong
Harald af Holmgaard, 2885
90, 298, 304, 345.

-, Ottar Jarls Datter, 4547.
Leiras Datter,
101, 134, 136, 156.
Ingegerd, Birger Broſas

Datter, 298.

— Olaf den Svenſkes Dat⸗
ter, 187.

—Strut⸗Haralds Kone, 71.

Ingemar, 331.32.

Ingerid, Harald Sigurdſons
Datter, 262. 1 .

— Svend Ulſſons Datter,
189, 212. ö

Irpa, 121.22, 125.

Islendere, 114, 116, et,
181.

Jacobus, Apoſtelen, 371.
Japhet, Noas Son, 370.
Jarisleif, Konge i Holm⸗
gaard, 187, 288.
Jarizmar, 353, 357.
Jarmar, 341.
Johan Sorkverſon, Konge i
Sverrig, 298. |
Johannes, Pave, 366.
—LEvangeliſten, 371.
Jomsvikinger, 6970, 72
74, 81:82, 84.85, 88,

408 i,

: 90:91, 94, 96:99, 101,
103, 105,37, 148, 159,
162⸗63, 165.

Julianus den Frafaldne, 164.

Jyder, 166⸗67, 188, 193,

279, 312, 340, 347.

Kalf Maaneſon, 191, 192.

Kam, Noas Son, 369, 371.

Kanaan, 371. ö

Kark, ſee Skopte Kark.

Karl, 318.

Åb Lødverføn, 363.

- Lodverſon, 364.

„Knud den Helliges Son,

202, 234, 259,60.

— Sorkverkſon, > Konge i
Sverrig, 298.

- den Store, 3, 361, 364,
373.

Karloman, 364.

Kasſamar, 339, 350.

Ketil, Biſkop, 301.

Kjarval, Konge, 366.

Klak⸗Harald, Jarl, 5, 10
15, 362.

Knud, 318.

— fee Hørde Knud.

—, Danefønge, 364.

- Erikſon, Konge i Sverrig,

% 289. |

- Fundne, 45.

Knud, Gormſon (Danaaſt),
9:10, 15/16, 19.

—, Harald Keſjas Søn, 283.
- den Hellige, Danekonge, :
18992, 193,97, 198,203,

20647, 250,53, 256,
25760, 262, 26465,
268, 273/½75, 276.

— Jarl, Hakonſon, 283.

— Lavard, 27678, 28498,
299, 300, 3024, 310,
312, 330, 344. |

» Magnuſon, 291, 310,

312.28, 331.

-den Store, Danekonge,
138,39, 14142, 165⸗83,
18485, 191, 216.

- Svendſon paa Sole, 189.
— Svend Tveffægs Son,

163.

—„ Svend Ulſſons Son, 189.
»Valdemarſon, Danekonge,

339, 344, 348, 350.57.

Konrad, Keiſer, 312, 315,

364. N
— Markgreve, 320.
Kurer, 201, 287, 343,44.

Leif Erikſon, 367.

Leif, Skjolds Son, ſee Frid⸗
leif.

Leifdag, Biſkop, 364, 374.

LO.

Leo, Stolkonge, 361, 366.

Libedagus, Biſkop, 364; fre
Leifdag. j

Lidbrand, Konge, 370.

Lotarius eller Nodgeir, Kei:
fer, 293, 363.

øge Arnoldſon, 364.

— Lodverſon, 364.

— Lodverſon, Keiſer, 363;
64, 366.

—Karl den Stores Son,

361⸗63.
—, Konge i mere 352.

Waghus Barfod, *

e

Blinde, 298, 3038.

— Erlingſon, 34445.

- den Gode, 184, 185,89,
191, 276.

— Harald Keſjas Son, 283.

— Jarl, 372.

-den Staerke, Nikolaus's
Son, 284, 291, 293:
97, 299, 300, 3025,
310, 312.

Magog, 370.

Malmfrid, Dronning, 288,
304, 345. SÅR

Margrete, Erik den Helliges
Datter, 283.

— Inges Datter, 283, 288.

409
Margrete, Knud Lavards
Datter, 288.
Markus Skeggeſon, 263782.
Maurakaare, Jarl, 173.

Mercurius, den Hellige, 163.
Mesraim, 369.

Mikael, Stolkonge, 361.

Mjuklat, 333-34.
Moſes, 371.

Nad, Viking, 366.
Niceforus, Stolkonge, 361.
Nicolaus, 370.

— Blaka, 283.

— Burislafs Son, 357.

— Dotta, 318.

Magnuſon, 291.

— Skate, 312.

— Stigſen, 298.

pe Svendſon, Danekonge,
189, 278, 283,84, 288,
291, 293⸗97, 299,304,
30556, 310.

Nordhumbrer, 170, 374.

Nummedoler, 40.

Odin, 3
Olaf Bjornſon,
Sverrig, 160.

Konge i

— Glug, 312.

— Harald Keſjas Son, 283,
310/11.

410

Olaf den Hellige, Haraldſon,

16364, 179, i 6

187.

— e 189, 212, 216⸗
18, 262.

— Svendſon (Hunger), Da:
nekonge, 189, 202, 219:
21, 252.57, 260 8
26364. 55

-den Svenſke, 8 i
Sverrig, 163, 165, 185,

187, 364, 376.

— Thorderſon, 351.

— Tryggveſon, 31:38, 90,
163, 165, 376.

Ole, ſee Olaf Tryggveſon.

Olof, Stefner Jarls Dar⸗ 5

ter, 47.48, 52, 67.
Ottar Jarl, 3839, 43, 4547.
—Svarte, Skjald, 16468,

170, 173775.

Otto Henrikſen, Keiſer, 333,

352.

—, Keiſere af dette Navn:
Otto den Rode, 26-28,
30:38, 15960; Otto den

Rode, Otto den Stores

Son, 365; Otto den Ro⸗
de, den 1ſte, 373, 375;

Otto den Store, 36465;

Otto den die, 37576.

O. R.

Otto Svend, ſee Sunn
Tveſkeg.

Paar, 224, 242, 244,
247,48. e
Palnatoke, 4770, 73,74.
80,81, 83,90, 97, 101,
162,
Palner Tokeſon, 42, 4447.
Papa, 3656.
Paſchalis, Pater af dette
Navn, 26768, 283, 362.
Peter, Biſkop, 301.
— Thenja, 328, 331.
—Biſkop Abſalons Svoger,
328. i
Phillip, Apoſtelen, 370. 5
—, Konge i Frankrig, 352.
Pippin, 361. *
(den Lille), 361.

es Lodverſon, 363. ig

Pizamar, Afguden, 342.
Plog, ſee Sorteplog.
Poppo, Biſkop, 36, 375.
Prida, 353.

Puruvit, Afguden, 342.

Nenn Blod⸗Egils Boder,
206.
ng Lodbrok, 363.

Ragnhild Eriksdatter, 277.

RIS.

Raguhild, Magnus Barfods
Datter, 283, 310.
— Magnus den Godes Dat?
ter, 26.
— Svend Ulfſons Datter,
189.
Reginbrand, Biſkop, 374.
Reinfred, Godefreds Son,
9862. ;
Ribe; Ulf, 313, 31415,
319, 324, 330.
Rikiſs, Birger Jarls Dat⸗
ter, 352.

„ Valdemar den 1ſtes Dat:

ter, 352.

Rikisſa, Kong Burislafs Dat:

ter, 291, 310, 314, 318.
Rikkard Rudu⸗ Jarl, 139,
169. e
Vilhelm Langeſpyds Son,
169.
Rimbertus, Biſkop, 362 63:
Rimbrondus, Biſkop, 364.
Ring, Harald Blaatands
Son, 374. st
—, Konge, 361.
Rinvit, Afguden, 342.
Robert, Jarl, 168, 178.
Roe Tunga⸗Gode, 367.
Romsdoler, 40. .
Rygier, 33537, 339-437
353754.

411
Rognvald, More; Zul, 169,
366.
Rorik, 361.

i

E 49:52, 53. i
Saum ;-Æfa

Svend, ſee
Svend Tveſkag.

Saxer, 277.

Sem, Noas Son, 369.

Sigfred, Konge, 362.64.

Sighvat Skald, 178, 0099

183.

Sigrid Storraade,
185, 376.

Sigrod, Konge, 361.

Sigurd, Tokeſonnernes Foſt⸗
broder, 4546.

— Harald Gilles Son, 306.

- Hlade-Jarl, 18.

- Jarl, den Magtige, 366.

— Jorſalefarer, 281, 288,
298, 304, 305, 345.

— Kappe, Veſetes Son, 71.
72, 7780, 83, 100,

104, 113, 124, 137, 145.

— Steikling, 113.

- den Starke, 3023.

— Svend Ulfſons Son, 189.

Sigvald, Strut⸗Haralds S.,
7174, 81, 83:88, 89,
104, 107, 11217, 121

163, y

412

25, 136,37, 145,46, 150,
153, 162,63.

Sjællændere, 313, 320,
347. |

i

Skaaninger, 166, 200, 301,

313, 320, 347.
Skjold, Odins Son, 368.
Skjoldmo⸗Einar, fee Einar

Skaaleglam.
Skopte⸗Kark, Træl, 120,

129. i
Skoglar⸗Toſte, 163, 185.
Soſie, Dronning, Valadars⸗

datter, 318, 351.
Sone Ebbeſon, 34142.
Sorteplov, 30810, 314,

331. i
Stefner, Jarl, 47:48, 58,

62:63.

Stein Herdifeføn, 191.
Steinkel, Konge i Sverrig,

188. B

Stig Hvidleder, 298.

Strut⸗Harald, Jarl, 71, 72,

7481, 97:98.
Styrbjorn den Staerke, 160.
Styrkar fra Gimſe, 113.
Sunniva, Hakon Ivarſons
Datter, 276. a
Svanteviz, Afguden, 341.
Svend Aſkelſon, 189.

— Biſkop/ 341.

i,
— e

Svend, Bue Digres Son,
132, 137. .
—„Erik Emunds Son, 310.
—Erikſon (Grade), 312.31.
- Jarl, Hakonſon, 108,10,
113, 117, 120, 122,
127, 179, 189.
— Jarl, Gudineſon, 173.
—, Knuds og Alfifas Son,
142, 179,80. ;
— Svend Ulfſons Søn,
189, 296. N
„Svend Ulfſons Son, 189.
— Thorgunneſon, 212.14,

224, 228.30, 242,44,

249, 252,62, 279.

— Tveffæg, 50, 52:67,
70, 71, 7481, 91,104,
135, 138, 139, 160,
162-65, 183, 184, 272.
73, 37476.

— Ulfſon, Danekonge, 163,

184, 18391, 194, 204,
206, 212, 269, 296,
373, 375, 380792.

Svenſke, 168, 343.

Sverre, Konge, 283.

Sy⸗2Eſa, fee Saum⸗2ſa.

Sorkver Karlſon, Konge,
298. 2

- Kolſon, Konge, 31415,
318, 320.

—

T= u.

Tetizlaf, Konge, 341.
Thingmendenes Har, 138;
41, 16465, 176,77.

Thjoſtolf Aleſon, 3078.
Thor, 368.

Thora Skagedatter, 131.
Thoraren Lovtunge, 181⸗82.
Thord, 139,40.

—Kolbeinſon, 167, 174,

176, 177.

— Skore, 22535, 25051.

— Orvahond, 116, 138.

Thorer, Biſkop, 301.

— Hjort, 113.

Thorgaut Ulfſon Fegerl
269.

Thorgerde Hordetrold, 120,
22, 125. :

Thorgils Sprafelæg, 163.

—„Svend Ulfſons Søn, 189.

Thorgunna Vagnsdatter, 212.

— Veſetesdatter, 71.

Thorkel den Hoie, Strut⸗Ha⸗
ralds Son, 71,74, 81,
83, 9798, 100, 113,
124, 13738, 1412.7
145, 166.

—Leira, 101, 113, 127,
129⸗34, 147, 156.

— Midlang, 109, 113, 123.

- den Rige, 116, 138.

413

Thorleif Skuma, 116, 119,

126,27, 138, 153. |

| Thorleif Fagre, 185, 188.

Thorvor, Tokes Kone, 42.

Thronder, 40.

Thyre Danmarks Bod, 5;
9, 12, 16⸗18.

— Harald Blaatands Datter,
160.

Tiras, Japhets G 0 370.

Tjarnaglofi, Afguden, 342.

Tofa, Chriſtoffer Valdemar⸗
ſons Moder, 318, 352.

— Strut Haralds Datter,
71, 79780, 104, 137.

Toke, 42. |

Tolar Verpil, 225, 27,28,
235, 250,51.

Tole, 23034.

— Hemingſon, 325,26.

Toſte, Jarl, Gudineſon, 172.
Trojaner, 371.

Tryggve, 35. |
Turupid, Afguden, 342.
Tydſke, 270, 313, 315, 338.
Tyrker, 368, 370. j

Ulige, 11142, 138.

- fee Galisſe- Ulf.

- Jarl, Thorkel Sprafelægs
Son, 163, 166, 170%72,
18.

414

Ulf, ſee Riber Ulf.

— Übbe Svendſon, 189.
Ulfhild, K. Adelraads Dat⸗

ter, 139, 142,

Ulfkel Snilling, 139, 142,

176777.

Ulfnad, Bonde, 172.
Une Gardarſon, 367.
Urge⸗Thrjot, Jarl, 26, 28,

31, 39.

Vagn Aageſon, 7172, 82;
90, 1001, 106⸗13, 117.
19, 123,36, 145, 147,
152, 154,56, 212.
Valadar, Konge, 318.
Valdemar ; Konge, Birger
Jarls Son, 352.

==, Konge, Jarislafs Son,

173, 288, 304.
1, Knudſon, 298, 310,
312=52, 357.

-den Gamle, Valdemar⸗

ſon, 351.
Valthjof, Jarl, Gudineſon,
1473. Søs |
Vendelboer, 225, 228, 230.
Vender, 41, 185, 186,
207.8, 219, 223, 263,
265, 269773, 319, 321,
332, 33435, 338, 340,

34647, 34951, 355,
887, 74, 8 ud
Veſete, 71, 73,77, 80, 82,
137, 145.
Befter ; Bender, 353.
Vidgaut, 286⸗90, 292.
Vigaglum, 116.
Vigfus, ſee Hakon Harekſon.
— Vigaglumſon, 116, 118,
153. a
Vilhelm Digre, 333, 352.
- Langeſpyd, 169.
- Rikkardſon, 139,168,178.
Veringer, 141.

Mugvar Kveiſa, 314, 324.
25, 331. 75

Yngve; Frey, 368.

Yrjar⸗Skegge, 113.

ME nens, 371.

"fa, fee Saum Lea.

Diver, danffe, 340.
Ogmund Hvide, 1058, 113.
Ondot Krage, 367. 15 i
Onund Olafſon, Konge i
Sverrig, 186.

Osſur, Erkebiſkop, 279, 283,
300=1, 311, 331.
Oſterlendinger, 201.
Oſter⸗Vender, 337,343, 353.

Geographiſk Regiſter eller Fortegnelſe
paa de Stedsnavne, ſom forekomme
i dette Bb.

Aalborg, 314.

Aarhuus, 186, 204, 205,
364, 374.

Aaſund, 340, 342.
Afrika, 370, 371.
Albanieland, 369.
Alse, 205.

Alvidra, 116, 138.
Analong, 339.
Apaſysſel, 317.
Apulealand, 370.
Aqvisgranum, 363.
Aavitanien, 363.
Arabien, 371.

Arkun, 306, 336, 341.
Asbjorns Boder, 225.
Aſien, 36970.
Asſatun, 173.
Atripiden, 347.

Bar, 266, 370.
Baſta, 281.

Bergen, 366.
Bleking, 323, 343.
Bolgareland, 370.
Borgundien, 363.
Bornholm (Borgunderholm),
58, 71, 78, 76, 123,
132, 137, 205, 206, 208,
209, 211, 242, 213, 323.
Bramnaæs, 347.
Brandfurda, 173.
Bredefjord, 137.
Bremen, 267, 315, 363,
NA
Bretland, 47, 57, 58, 59,
; 63, 64, 67, 85, 90,
F491, 435, 711
Brittanien, 371.
Brunsvig, 315, 316, 333,
SSA.
Buetorp, 328.
Bure Kirke, 139, 140.
Burſteborg, 348.

416

Balteſund, 205.
Boku, 339.

Naa 370.
Carthago, 371.
Chaldca, 371.
Cithia, 370.
Cypern, 281.

Dale, 113, 125.

Damiad, 352.

Daneſkov, 173, 174.

Danevirke, 28, 32, 33, 34,
159.

Danmarks Inddeling, 2045.

Danubius, 370.
Dimin, 338, 339, 349.
Dubbin, 313.

Dublin, 366.
Dunzarbro, 338.
Dyrefjord, 116, 138.

Egypteland, 369.

Elven, fee Gotelven.

England, 139, 141, 142,
164, 165, 166, 167,

168, 173, 178, 179,
181, 183, 184, 188,

216, 217, 218, 366,
368, 371, 372, 374,
375, 377; 381, 384;
385, 391.

Eyvinds Boder, 225.

BIF.

Englands Hav, 179.
Ermland, 370.
Europa, 370, 371.
Eyderen, 361.

Falong, 335.

Falſter, 205, 320, 322,
323,

Fardhufe, 318.

Finneide, 318.

Fjaler, 113. 10

Fjeldet, d. e. Alperne, 366.

Fjordene, 138.

Flandern, 377.

Flazmynne, ſee Plazmynne.

Fljot, 166, 167.

Flydrenes, 114.

Flamingeland, 180, 202.

220, 234, 252, 256.
257, 260, 261, 371.

Fodvig, 300, 301, e

Foſs, 307 *

Frakland, 361, 363.

Frankrig, 278.

Freysmoſe, 328.

Frisland, 316, 371.

Fuir, 349.

Fuznon, 349.

Fyen, 42, 46, 49, 50, 54,
56, 57, 68, 70, 82, 83,
133, 136, 186, 205,

F⸗H.

223, 230, 233, 234,
238, 251, 256, 274,
273, 313, 320, 321,

28

Fyrileif, 306.

Fyrisvalle, 160.

Færger, 366, 367, 372,

Gaver, 370, 371.
Galicien, 371.

Galisſeland, 269.
Gandvig, 41.

Gard, 340.

Gardarsholm, 367.

Garde, 263.

Garderige, 173, 179, 189,

263, 298, 315, 370.
Gedsbak, 315.
Geiterso, 347.

Germania, 370.
Getulien, 371.
Gimſe, 113.

Godlande, 368.

Gorgaſia, 348.

Gotland, 38, 43, 45, 47,
314, 350. |
Gradehede, 329, 331.
Grozar, 338.

Grozvin, 349.
Grakeland, 370.
Gronland, 366, 367.

D. S.

417

351.

endes 8a) 5 337

Gunhilds Moſe, 25.

Gotelden, 185, 216.

Han, 1865 % wat,

Halland, 56, 188, 199,
205, 300, 305, N

Halogeland, 113.

Hals i euere 230 159,
161. ln
Hamreſund, 19.
Haraldseid, 204.
Harund, 113. 2

Harunderfjord, 113.

Hedeby, 185, 204, 203,

278, 284, 286, 287,

293, 303, 304, 314,

316, 320, 341, 348,
362, 364. .
Hedinss, 332, 336, 650

340.
Helgenæs, 187.
Hemingborg, 168.
Herkules's Stotter, 371.
Herverne, 110, 112.
Hjaltland, 372. 6
Hjarrande Sysſel, 225.
Hjorring, 204, 301.
Hjorunger, 112.

Dd

*

; en ee p 33%, 571 350,

—

418

Hjorungevaag, 410, 411,

112, 138, 149, 163, 166.
Holmgaard, 173, 187, 288,
289, 290, 304.
Holſeteland, 5, 7, 11, 4
159, 371.
Horn, 366, 367.
Hovede, 307.

Huneland, 370.
Huſevig, 367.

Hparf, 366.
Hylingſtad, 316.
Hyljamynne, 347.
Hod, 110, 111.

*

Indieland, 369.

*

Irland, 32, 67, 366, 372.
Iſefjord, 162.

Island, 40, 126, 138, 161,
364, 365, 366, 367.
Isore, 77.
Italien, 266, 267, 370.

Ialangers Hede, 300, 369.
Jernlukke, 343. 7
Jeruſalem (Jorſal),
280, 312, 348.
Jom, 68.
Jomsborg, 68,69, 72, 73,
; TÅ, 80:83, 85, 88:89,
91, 94, 95, 97, 98, 105,
144, 159, 185, 345, 374.

277,

0 eee, 328.

4 H⸗ L. 5

188,
190, 191, 193, 204, 205,
224, 225, 255, 293, 300,
303, 308, 309, 312,313,
314, 315, 317,319, 320,
324, 322, 323, 328, 341,
361, 362, 364, 374.

Jyllands Side, 205.

Jedren, 148.

Jofnfjord, 188.

Kawaa, 238.
Kalvlunde, 319.

Karenz, 342.
Kirjaleland, 370.
Kirkebs, 372.
Kirkevaag, 372.
Klerivas, 349.
Konghelle, 314.
Kornung, 329.
Kotſkovborg, 349.

Kuaviz, 336.

Kurland, 287, 370.
Kvenneland, 369.
Kanugard, 370.
Karlingeland, 363.
Koln, 363.

L 205.
Lade, 108.
Landesberg, 320.

L⸗P.

Langbardeland, 370.

Langeland, 205.

Langenæs, 366.

Lavardsſkov, 298.

Limfjord, 10, 14, 15, 159,
160, 161, 204, 218,

222, 228.

Lindesncs, 39, 40, 161.

Lindess, 168.

Ljodhuus, 314.

Lotringen, 363.

Lucca, 268.

Lund, 205, 279, 283, 300,
301, 311, 349, 394.
Lunduneborg (London), 138,

142, 174, 175, 176,
477, 372.
Lyngby, 320.
Lyrſkovshede, 185.
Leredal, 40, 161.
Læsø, 205.
Logen, 160.

Maas, Flod, 363.
Masnas, 335. .
Meginzaborg, 362, 363.

Middelfartſund, 205, 238,

320.21. 2
Mikaels Grotte, 370.

Miklegaard, 141, 280, 281,

n
Mildin, Flod, 316.

|

419

Mildinborg, 316.
Montakasſin, 370.
Morſter, 181, 184.
Morsø, 160.
Mundiefjeld, 371.
Moen, 205, 332, 350.
More, 163.

Nodaros, 173
Nisſe, 188.
Nordhumberland, 168.
Nordlandet paa Island, 366.
Nordmøre, 108.
Nordvik, 174.
Normandi, 169, 178.
Numidien, 371.
Nummedal, 109.

Odenſe, 205, 238, 251,
275, 311, 313.

Olympus, 370.

Oslo, 307.

Ottoſund, 373.

Pateeſtja, 370.
Parcieland, 369.

Parez, 340.

Paris, 366.

Peituland, 26.
Perſideland, 369.
Placencia, 268. RØN
Plazmynne, 348, 349, 354.

*

420 GER

"øtovfnsfel, 308.

; Polineland, 318, 370.
Primſignd, 113, 120.

Pul, 370. 1

Maditeland, 371.
Ragnarſtad, 206.
Ragnarſo, 206.
Ramſo, 328.

Randers, 234, 329, 344

Re Herred, 335, ſee Rygen.

Reidgoteland, 370.
Reykenas, 366. -
Ribe, 204, 205, 206, 301,
308, 319, 362, 364,
374. |
Rin, Flod, 363.
RNingmarehede, 177.
Ringſted, 191, 294, 297,
323, 324, 344, 351.
Roeskilde, 139, 205, 283,
299, 300, 301, 319,
320, 323, 3 331,
356, 374.
Rogeland, 108.
Rom, Romeborg, 142, 478,
180, 189, 266, 267,
364, 365, 369.
Rommerige i Norge, 307.
Rommerrige, 363.
Romsdal, 108.
Roſtok, 315.

P- S

Rygen, 335,36, 339, 34,

343, 353,55.

370.
Samsø, 205.
Sardinien, 370.

Samland, 286, 287, 288,

Saxland, 3, 15, 26, 28,

38, 159, 163, 267, 268,

269, 284, 285, 315,
316, 321, 338, 361,

363, 368, 370, 371.
Saxonia, 370.
Serkland, 971.
Sina, 371.

Sjælland, 44, 86, 71, 76,

92, 98, 137, 162, 186,

196, 197 201, 205,222,

262, 283, 294, 299, 300,

301, 313, 314,316,317,

319, 320, 323, 332, 381.

Skaaloerne, 137.
Stkaane, 186, 188, 199,
205, 279, 298, 300, 301,

312, 313, 317, 319, 323.
Skaparod, 336.

—

Skorſtein, 169, 170, 171.

Skotborgeraa, 185.
Skotland, 67, 180, 375.
Skugge, en Gaard, 106.
Skythien, 370.

l

*

Sau.

Stangetorp, 312. »

Slesdor, 30, 31.

Slesmynne, 28.

Sleſsvig, 138, 139, 140,
141. TYR

Slesvig, 373, 374, 375.

Slette, 316.

Sli, 286.

Sneeſſeldsnas, 366.

Sneeland, 367.

Sogn, 40, 161.

Sole, 189.

Solunder, 40, 161.

Sommerſtade, 320.

Sorø, 394, 397.

Spanieland, 370, 371; ſee
ogſaa Yſpanſen.

Stat, 40, 110, 161, 366.

Steinborg, 345, 355.

Stikleſtad, 179.

Stolpe, 339.

Strela, 335, 336, 339,

340, 347, 355.

Suddatorp, 191.

Sundby, 319.

Svalbarde, 366.

Sverrig, 173, 186, 187,
300, 315, 318, 320,
350, 352, 364, 366,
368, 375, 376.

Svithjod, 370.

; 421
Svolder, 163, 165, 35»,
341. :
Syderber, 372.
Savarende, 228, 229, 233.
Soidungsſund, 163.
Sonderbo Herred, 318.
Sonder- Jylland, 206; fee

ogſaa Jylland.
Sonderlandet paa Island,
366, 367.
Sondmore, 110.

Temſen, 138, 174, 175,
176.

Teſa, 168, 170.

Thorslund (Thorseng), 205.

Thorſteinstorp, 313.

Throndhjem, 108.

Thyle, 365. É

Titarø, 355.

Tracien, 370. <
Tribuzis, 341, 347.
Tripipen, 355.
Tripudiz, 355.
Tydſkland, 377.

Tonsberg, 103, 307.

Ubeſund, 110.

Ungareland, 370.
Urk, 333.

Uſa, 168.
Usna, 343, 350.

422

8 Valaguſt (Volgaſt), 336;
39, 349, 350, 354, 355.

Valby Herred, 320.

Valland, 168, 169, 178,
363, 371. ö

Valung, 335, 339.

Vazfjord, 367.

Vendel, 301.

Vendelſkage, 204, 205, 225,
234. j

Venedig, 266, 371.

Verande, 318.

Veſtbo Herred, 318.

Veſter⸗Frakland, 363.

Veſterlandene, 365.

Viborg, 193, 198, 204,
205, 255, 314, 318,
320, 328, 329.

Vig, 339.

Vigen i Norge, 39, 101,

105, 107, 136, 307,

344, 377, 391.
Vikingevad, 328.
Vinborg, 349.

Vindland, 68, 96, 97, 159,

185, 189, 207, 223, 2683
70, 27273, 306, 321,

VH.
331.35, 33739, 345,
348,50, 353, 356, 357,
370, 374, 376.
Vismar Havn, 313.
Vordingborg, 357.
Voztroſa, 355.

SY) oven; 371.
Yſpanien, 371.

Weaisder, 28, 30.

ro, 186, 205, 323.

3

Oland, 273, 343. |
Olduhlaup, 366.
Onunderfjord, 113.
Oreſund, 200, 205, 212,
249, 347.
Orkenser, 366, 372.

Oſtbo Herred, 318.

Oſterlandene, 15.
Oſterſsen, 16.
Oſterveg, 38, 160, 163,
192, 262, 263, 287,
288, 298, 377.
Oſter-Vigen i Norge, 344.

Oſter⸗Vindland, 350.

Anm. Danmark og Norge ere, ſom meget hyppig fore⸗
kommende, i dette Regiſter forbigagede,

University of Toronto

Library
DO NOT
REMOVE
THE
CARD
FROM
THIS
POCKET

Acme Lib ry Card Pocket
LOWE-MARTIN co. LIMITED

—— mmh. ..

1 — —— — — RER —— — SER
F SYES STS renere

renere - 7 „ 2 4 W
5 — —— — — —— 0
— . * 1 www —

3
— ESRgan . —
. ͤ ——— ⁵ ˙ubü———
. ˙ SS ES SEES,
— — — — 2.
— TER

.
nat re ORE —

— .
W

—
— — 8 —ꝶ