Om Chicago, Amerikas mest amerikanske

^

II

OM

CHICAGO

AMERIKAS MEST
AMERIKANSKE BY
OG DEN TREDIE
ST0RSTE NORSKE
BY I VERDEN

AP

PETER DAAE

II

KRISTIANIA 1903

ALB. CAMMERMEYERS FORLAG

(Lars Swanstrem)

OM CHICAGO

AMERIKAS MEST

AMERIKANSKE BY OG DEN TREDIE

ST0RSTE NORSKE BY I VERDEN

„-■■■

AF

PETER DAAE

< ' > . •

ALB. CAMMERMEYERS FOR LAG
(Lars Swanstmm) KRISTIANIA.

E NEW YORK
PUBLIC LIBRARY

Tli_C ONS

Tiykt hos

Alb. Cammermeyers Forlag og Centraltrykkeriet

Kristiania 1903

• • • • • • •

• • • • •

• • • •• ■ •

• •• ••

• • • • •

• ••• • ••••■

• ••• •• «••
•• •.. • • * • i

Eftertryksforbud for U. S. of America:

Entered according to Act of Congress in the year 1993

by Alb. Cammermeyers Forlag, Kristiania in the Office

of the Librarian of Congress, at Washington D. C.

FORORD

Det har vceret mit Formaal i denne Bog at give et
saavidt muligt fyldigt Billede af Chicago, „ Amerikas mest
amerikanske By" og „den tredie störste norske By i
Verden". De i Bogen givne Oplysninger gjcelder imidler-
tid for en stor Del Amerika i det hele eller ialfald de
fleste större amerikanske By er; det vilde ikke vceret nod-
vendigt at foretage mange Fovandringer i Bogen for at
kunne kalde den „0m Amerika" ■isied^nf or ,,'öm Chicago"
- med samme Ret som mange Bo ger om Amerika, hvori
Trcek, som Förf ätteren har observeref-eller iroet at ob-
servere paa et enkelt Sted, er udgivei for ai gjMde det
hele Land. Selv med en saa stwrk Begränsning som til
kun at omfatte Chicago bliver den Opgave at sammen-
trcenge Stoffet til et rimeligt Omfång og samtidig give
en fyldig Skildring desuden vanskelig nok.

Det har endvidere v&ret mit Formaal at meddele Fakta
i tilstr&kkelig Mamgde til at s&tte Lceseren istand til
selv at tmkke sine Konklusioner; det har ikke vceret
min Hensigt enten at rose eller dadle, og de Oplysnin-
ger, Bogen indeholder, er paalidelige. De er byggede paa
mangeaarig Erfaring som Lokalredaktör ved Dagbladet

»Skandinaven", paa Byembedsmamds Rapporter og Dag-
bladenes Meddelelser, derimod i meget ringe Udslrcek-
ning paa andre trykte Kilder, idet saadanne for mange
af de her behandlede Emners Vedkommende ikke fore-
ligger, medens de paa andre Omraader vel findes i rig
Mamgde, men for Storstedelen er udgivne med et eller
andet bestemt Formaal for 0ie og derfor tendentiose.

Enkelte af de her behandlede Emner har j eg tidligere
berört i Breve, som har v&ret offentliggjort i »Morgen-
bladet"; men intet Afsnit af Bogen har i den Form,
hvori det her foreligger, tidligere vädret trykt.

Chicago 1903.

Peter Daae.

, '

< '. *

. . * t I

...

. ... 1

INDLEDNING

Chicago er Amerikas mest amerikanske By. Dette er
en Paastand, som dens Borgere har fremsat i den sidste
Menneskealder, og som nu ikke laenger moder synderlig
Protest fra nogen Kant. Intet Sted har Amerikas hurtige
Opvaext og den amerikanske Foretagsomhed sat et saa
slaaende Exempel som i Chicagos Historie. Byens Stilling
som Mellemleddet mellem de aeldre Stater mod 0st og
det store, unge Vesten bidrager ogsaa til at lade den for-
ene alt det, som amerikansk er.

Tiltrods for Byens kosmopolitiske Befolkning er der
forholdsvis faa Strog, som har noget saereget Praeg. Dette
er saagodtsom alene Tilfaeldet med „Ghetto"-Distriktet paa
Vestsiden af Byen, som forovrig ikke beboes udelukkende
af Joder, men hvor disse dog er talrige nok til at give
Bydelen sit eget Praeg. Bortseet fra dette Kvarter finder
man faa Antydninger til, at nogen enkelt Nationalitet har
formaaet at omdanne den Bydel, den fortrinsvis bebor, i
nogen synbar Grad. Saerlig har de tre Kvarterer, som
beboes af Skandinaver, intetsomhelst saereget ved sig, og
en lagttager, som ikke vidste, at han befandt sig i et ud-
praeget skandinavisk Strog, vilde ikke skjelne det fra et
hvilketsomhelst andet Strog, medmindre han skulde finde

1 — Daae, Om Chicago.

paa at Isese Navnene paa Gadeskiltene. Men långt maer-
keligere er det, at end ikke Tyskerne, som dog udgjor
naesten en Trediedel af Byens Befolkning, har vist sig
istand til i nogen betragtelig Grad at fortyske Byen eller
nogen Del af den.

Chicagos voldsomme Vaext har jo i mange Aar vaeret
Gjenstand for saa megen Omtale hele Verden över og er
saa vel kjendt af enhver Skolegut, at det er överflödigt
at minde om, at Byen er ung i Forhold til sin Storrelse,
og at mängt og meget ikke har kunnet folge med i den
almindelige Vsext. Man maerker dette paa alle Omraader:
Bystyret er sammenflikket ved Hjaelp af en Raekke For-
andringer ved det oprindelige Landsbystyre, Retsvaesenet
er slet og usammenhsengende ordnet, Gader og Broer har
ikke kunnet höides i Orden, nye Pragtbygninger ligger
ved Siden af gamle, elendige Trseronner, som neppe kan
siges at vaere beboelige. Men, alt overveiet, maa det dog
siges, at det maerkvaerdige ikke er disse visselig ganske
betydelige Uregelmaessigheder i Udviklingen, men derimod
det Faktum, at Uregelmaessighederne ikke er endnu flere
og större.

Som bekjendt er Chicago anlagt i en Sump. Byens
Tomt er Chicagoelvens Delta — rigtignok et omvendt
Delta, for det dannedes oprindelig af to af hinanden
uafhsengige Elve, som flod sammen til en Hovedstrom et
kort Stykke fra Udlobet i Michigansjoen. Begge disse
Elve gaar imidlertid under Navnet Chicagoelven, idet dette
Navn dog fortrinsvis bruges om selve Hovedstrommen,
medens de to Elve, som danner denne, kaldes „ North
Branch" og „South Branch11. Nu er det hele forlaengst
forandret, idet Chicagoelven ikke laenger falder i Michigan-
sjoen, men lober ud af den, og Sydarmen er nu bleven
Hovedelven, i hvilken Hovedarmen lober ud, og hele
Vandmassen pumpes ud i den beromte, for faa Aar siden
aabnede Drainage-Kanal for derfra videre at föres ned gjen-

nem Illinois Elven til Mississippi og gjennem denne Flod
ind i den mexikanske Golf. Chicago ligger nemlig lige paa
Vandskillet mellem Mississippi Dalen og de store Sjoer.

Af disse Elve deles da Byen i tre Hoveddele, som gaar
under Navnene Nordsiden, Vestsiden og Sydsiden. Den
nordligste Del af Sydsiden udgjor igjen Byens Forretnings-
distrikt.

I de 70 Aar, Chicago har bestaaet, er store Arbeider
udfort for at gjore Byen sundere. I 50-Aarene blev saa-
ledes Gaderne haevede 8 Fod for at bringe Byens Niveau
op fra den Sump, hvori Byen var anlagt. Endnu stöder
man meget hyppig i Chicago paa det Faenomen, at en hel
Husraekke ligger mange Fod lavere end Gaden, saa at för-
ste Etage af Husene er mörk. Senere blev den omtalte
Drainage-Kana\ med overordentlige Udgifter anlagt for at
före Byens Kloakaffald bort istedenfor ud i Sjoen, hvor-
fra Byens Drikkevand indpumpedes. Vandvaerket har gjen-
tagende vaeret forbedret og de Tuneller, hvorigjennem Van-
det pumpes ind i Byen, er forlaengede flere engelske Mil
ud i Sjoen for at skaffe det renest mulige Vand. Et uhyre
Net af store Kloaker vil i en naer Fremtid blive aabnet
längs Sjoen for at hindre al Udskylling i Sjoen af Byens
Grundvand. Naar dette er faerdigt, kan Vandforsyningen,
som nu ofte medforer Tyfussmitte, ventes at blive fuld-
stsendig ren.

Tiltrods for, at Byen fra först er anlagt paa et Sted,
som ansaaes for saerlig usundt, er det ved disse overor-
dentlig store Arbeider lykkedes at gjore Chicago til en
ganske sund By; Dodeligheden har i mange Aar holdt sig
omkring eller lidt över 17 pr. 1,000. Dette Resultat er
saa meget maerkeligere, som Byens Klimat er det mest
omskiftelige, man overhovedet kan taenke sig. Det er ikke
nok med, at Sommerheden ofte er af en saadan Beskaf-
fenhed, at Mennesker og Heste i ikke ringe Antal falder
döde om paa Gaderne, medens man om Vinteren ret som

i*

det er har över 20 Graders Kulde (R.), forenet med en
staerk og bidende Vind; men man har stadig vsek de vold-
somste Overgange i Temperaturen paa en og samme Dag.
Det er saaledes ingen stor Sjeldenhed i Chicago, at man
gaar til sit Arbeide en Morgen uden Frak, fordi det er
saa varmt, at en Yderfrak vilde genere, og vender til—
båge om Eftermiddagen i et Par Tommers Sne og bidende
Kulde.

Byen ligger paa 41° 52' 20" nordlig Bredde, altsaa ikke
långt fra samme Breddegrad som Neapel, og man skulde
derfor vente sig et långt mildere Klimat; men man har
mindst fem Vintermaaneder i Chicago hvert Aar, i hvilke
man naarsomhelst kan vente sig alvorlig Kulde. Sne fal-
der hyppig, men blir sjelden liggende över et Par Uger
ad Gängen, og de faerreste Hesteeiere er i Besiddelse af
Slaeder. Fra Midten af Mai til Slutningen af September
maa man vsere forberedt paa af og til at udsaettes for en
draebende Hede.

Men det vaerste ved Chicagos klimatiske Forholde er
dog den Vind, som omtrent stadig blaeser över Byen. Naar
det er koldt, kan denne Vind bide, saa det gaar gjennem
Marv og Ben, og naar det ikke er koldt, forer den med
sig en Msengde Stov og det, som vaerre er, fra Byens
skidne Gader, og det saetter sig fast i ens 0ine og Naese-
bor og er ganske overordentlig generende.

Vakker er Byen ikke, men den har sine smukke Strog
og fremfor alt sine store, praegtige Parker, som er en Tröst
for hver den, som maa leve Livet der, og som ikke kan
trives uden af og til at se et grönt Trae og en Graesplaen.

Hurtig som alt er gaaet i Chicago, har mängt et Strog
der, som for ikke saa laenge siden bebyggedes i den Tro,
at det skulde blive et af de bedre Beboelsesstrog, vaeret
distanceret; Negre, Sydlaendinger eller Polakker har flyttet
ind rundt omkring det, og der har tilsidst intet andet vaeret
at gjore end at överlade dem Bygningerne. Det er derfor

ganske almindeligt i Chicago midt i et rent Fattigdistrikt
pludselig at stode paa et Kvartal pretensiose Huse, hvis
Vinduer nu vistnok er knaekkede paa mange Steder og
erstattede med Klude, hvis Maling og Dekorationer er af-
slidt, og hvis hele Ydre tåler om Beboernes Fattigdom og
Ligegyldighed, men hvis Bygningsmaade, Storrelse og hele
Udseende betegner dem som oprindelig beregnede paa
ganske andre Forholde. Selv Chicago er saaledes ikke
blottet for en egen Stemning — en halvt vemodig Frem-
byden af falden Storhed, som man mindst skulde vente
at finde i denne nye By.

At Chicago er Verdens störste Slagtericentrum og et af
de störste Kornmarkeder og Fabrikcentrer, er vel nok
kjendt. At den ogsaa er en af de störste Sjohavne, turde
vaere mindre vel kjendt, men er dog et Faktum. Forovrig
er Skibsfarten i de senere Aar gaaet noget tilbage, fordi
de store, möderne Dampskibe ikke kan komme över Tun-
nellerne i Elven; men dette vil utvilsomt i en ikke meget
rjern Fremtid blive rettet, og Chicago, som nu overgaaes
af enkelte af de andre Havne ved de store Sjoer, vil ätter
indtage sin gamle Pläds. De Forsog, som hidtil har vaeret
gjort paa at saette Chicago i Förbindelse med Europa
ved direkte gaaende Dampskibe, er hidtil ikke lykkedes,
men vil ikke usandsynlig blive gjenoptagne, saasnart
Forbedringer ved de Kanaler, som maa passeres, er fore-
tagne.

„ Chicagoaanden" er först og fremst praktisk og forret-
ningsmaessig; men Byens Borgere har ved mere end en
Leilighed vist, at de ikke er blottede for Godgjorenhed,
og det endog i stor Stil. Ved mange Leiligheder, naar en
stor Ulykke i eller udenfor De Forenede Stater har nod-
vendiggjort en Haandsraekning, har Chicago vaeret blandt
dem, som först og liberalest har ydet sin Hjaelp. Byen
har vel heller ikke glemt den Liberalitet, hvormed Verden
kom den selv til Undsaetning efter den store Brand.

Hvad enten man personlig liker Chicago som Opholds-
sted, — og som saadant har Chicago store Lyssider og
store Skyggesider, — saa er der en Ting, alle vist vil
vaere enige om, som kjender Byen, at interessant er den
iallefald.

KIRKER OG RELIGIONSFORHOLD

Chicago havde i 1902 ifolge en da optaget Taelling,
som besorgedes af Superintendenten for Bymissionen, 951
Kirker, fordelt paa sexti Trossamfund, herunder med-
regnet jodiske Synagoger, hvis Antal findes opfort som 26.
Medens disse Tal er saa nssr rigtige, som det läder sig gjore
at komme det, er der Grund til at tro, at enkelte Smaa-
kirker er undgaaet Opmaerksomheden, og at Antallet trygt
kan saettes til et rundt 1 000.

Af disse Kirker er ifolge den samme Taelling 126
katholske, 99 lutherske, 92 methodistiske, 79 kongrega-
tionale, 60 baptistiske, 51 presbyterianske og 26 jodiske;
13 Kirker tilhorer Negermenigheder.

Af de lutherske Kirker er 22 helt eller delvis engelske,
33 tyske, 21 svenske, 15 norske og 8 danske. Af de
methodistiske Kirker er 18 svenske, 13 tyske, 8 norsk-
danske og 2 bohmiske; Resten engelske. Katholikerne har
det störste Antal Kirker i Chicago; de har ikke det störste
Antal Menighedslemmer, idet mange af deres Kirker, i
Udkanterne af Byen, er smaa; men den katholske Kirke
er den af alle Kirkesamfund, som danner den staerkeste
Magt inden Samfundet.

8

Dette beror paa en Raekke Aarsager. For det förste er
den den eneste Kirke i Amerika, som ikke bare udgjor
et halvt privat Samfund — man kunde sige en „ Frimenig-
hed"; nogen Statskirke findes, som bekjendt, ikke i Ame-
rika; men den katholske Kirke dér er en Gren af den
katholske Kirke i Europa og Verden över, den styres fra
Rom, den er international. Dette giver den en Fasthed,
som intet andet Kirkesamfund i De Forenede Stater har
eller kan faa. Dernaest taeller den katholske Kirke inden
sin Midte et meget stort Antal af politisk indflydelsesrige
Maend, saerlig fordi praktisk tält alle Irlaendere er Katho-
liker. Katholicismen har hjemmefra et bedre Tag paa sine
Tilhaengere end noget andet Kirkesamfund; den saa at
sige folger dem över Havet, Emigranten finder den samme
Kirke, de samme Praelater, naar han stiger iland i Amerika,
som han forlod i sit Hjemland — han er fremdeles under
den samme Indflydelse fra Rom. Endelig er den katholske
Kirke den eneste af alle Kirkesamfund, der som saadant
benytter sig af sin Indflydelse över sine Tilhaengere ved
Valgurnen. Den katholske Praest deltager aktivt i Politiken
og ved altid at vende sin Indflydelse över sine Sogneborn
til Nytte for Kirken ved direkte eller stiltiende Overens-
komster med Politikerne.

Den katholske Kirke udgjor derfor en politisk Magt, en
Stat i Staten, hvis Indflydelse vel ligger dybt under Over-
fladen og ikke let vil opdages af den tilfaeldige lagttager,
men som ikke desto mindre er meget stor, og som af den
praktiske Politiker er vel kjendt og Gjenstand for megen
Hensyntagen.

I Chicago spiller forovrig Kirken i det hele en ganske
anden Rolle, end Tilfaeldet er i et Land, hvor der findes
en Statskirke. Den staerke Konkurrance mellem de for-
skjellige Samfund og de forskjellige Menigheder har frem-
bragt ganske eiendommelige Forholde. Det maa erindres,
at enhver Menighed er nodt til at stole paa sig selv, hvor

9

det gjaelder at skaffe de fornodne Midler til Praestelon, til
Kirkens Opforelse og Istandholdelse og til alle de andre
Udgiftsposter, som kommer op. I ganske enkelte Tilfaelde
modtager vistnok en begyndende Menighed financiel Stötte
fra det Samfund, den tilhorer, men dette er en Undtagelse,
og Regelen er, at Menigheden tvertimod skal yde til Sam-
fundet, til Bestridelse af dettes Udgifter med Moder, Em-
bedsmsend, Prsesteskole o. s. v.

Herved er det blevet en Nodvendighed, at baade Prae-
sten paa sin Side foruden sit Arbeide inden Menigheden
gjor sit for at skaffe nye Medlemmer, og at Menighedens
Medlernmer udforer et betydeligt Arbeide baade i denne
Retning og for ved Fester, Bazarer og Tilstelninger af
forskjellig Art at reise de fornodne Midler, idet Udgifterne
i Regelen långt överstiger den Kontingent, som udlignes
paa hvert Medlem.

Alt dette har igjen fort til, at Kirken paa en Maade er
bleven et Slags selskabeligt Centrum for et stort Antal
Chicagofolk, saameget mere som de fleste Menigheder har
sine Unge Maends Förening, Unge Kvinders Förening,
Mandsforeninger og Kvindeforeninger o. s. v. Det at til—
hore samme Kirke kommer paa denne Maade til at danne
et meget staerkt Bindeled mellem Folk, som for sin Ind-
traedelse i vedkommende Menighed aldrig havde seet hin-
anden. Et nyt Medlem er derfor i Begyndeisen Gjenstand
for en Msengde Besog af Folk, som onsker at gjore hans
naermere Bekjendtskab, efteråt de först har laert ham at
kjende ved en eller anden Kirketilstelning.

Sammenhsengende hermed er det ogsaa, at der til en-
hver Kirke i Chicago horer en Raskke Lokaler, som
benyttes til selskabelige Sammenkomster, de saakaldte
»Church- Pärlors". I de norske Kirker kaldes disse Lo-
kaler oftest „Sondagsskolelokaler", men de benyttes mere
til andre Sammenkomster end til Sondagsskolen. I Regelen
er disse Lokaler i Kirkens förste Etage eller i Kjaelderen ;

10

dog ligger deres Gulv aldrig synderlig lavere end Gaden
udenfor. I de rigere Menigheder er disse Lokaler ofte
udstyrede med stor Elegance. Her höides da Fester, Kon-
certer, Bazarer o. s. v. Kun Dans tillades sjelden.

Mangfoldige Mennesker, som ellers ikke deltager i noget
selskabeligt Liv, og som ellers vilde have liden Adgang
til overhovedet at komme stort blandt Folk udenfor sin
Forretningstid, dels fordi de er ukjendte i den store By,
dels fordi deres Midler er smaa, har her fundet Omgång,
som har gavnet dem i mere end en Henseende.

Hvad der udfores af Arbeide Aar om andet for Chicagos
Kirker af Medlemmer og Medlemskomiteer, derom vil man
vanskelig danne sig nogen Forestilling uden at have hävt
Anledning til at iagttage det. Og det maa erindres, at naar
der ovenfor i denne Förbindelse er hentydet til den finan-
cielle Side af Menighedernes Tilvserelse og dens Förbin-
delse med dette Arbeide, saa er dermed ingenlunde Me-
ningen at insinuere, at dette danner den eneste Drivfjser
for dette Arbeide. Tvertimod er en hel Maengde af dette
Arbeide — for Exempel Sygebesog, Besog til Arbeids-
lose o. s. v. — af en saadan Natur, at den omtalte Driv-
fjaer ganske mangler, og at Arbeidet endog medforer Ud-
gifter for Menigheden.

Endel Menigheder taeller naturligvis inden sin Midte et
stort Antal Rigmaend, som da som oftest er villige til at
baere en väsentlig Del af Udgifterne, hvorved disse Me-
nigheder kommer til at indtage en financielt uafhaengig
Stilling, og de faar i det hele let et ganske andet Praeg
end de almindelige Chicago Kirker; de blir „Modekirker"
det blir „fint" at tilhore dem, og de taber de tiltalende
Egenskaber ved en Frikirke uden at faa igjen nogen af
Egenskaberne ved en Statskirke. I saadanne Menigheder
vil man ofte finde en betydelig Maengde sorgelig paatage-
ligt Hykleri, og den Nytte, endel af disse Kirker udforer
i Samfundet, turde uden Overdrivelse betegnes som meget

11

tvilsom. Det vaere hermed ingenlunde sagt, at disse Be-
maerkninger passer paa alle meget rige Menigheder i
Chicago eller engang paa Majoriteten af dem; men de
passer sorgelig vel paa enkelte af dem.

Den typiske amerikanske Praedikant er, som bekjendt,
adskillig forskjellig fra den norske. I de fleste Kirker er
der istedenfor en Praedikestol en Platform, og paa denne
gaar Praedikanten frem og tilbage under sin Tale. Ofte
anvendes Gestikuleren og sceniske Effektmidler, som paa
den, som er uvant med dem, gjor et mindre tiltalende
Indtryk, ligesom Indholdet af Praedikenen ofte er taget
fra Hverdagslivet, ikke sjelden fra politiske Företeelser,
som er oppe i 0ieblikket, eller fra andre Begivenheder,
hvorom Aviserne i de naermest foregaaende Dage har
bragt saerlig opsigtsvaekkende Beretninger. Da nu Praester,
selv i Amerika, som oftest ikke er synderlig praktiske
Statsmaend, og da Avisernes Beretninger ikke altid staar
fuldt til Troende, kan det undertiden blive ganske under-
lige Ting, en amerikansk Praest om Sondagen fortaeller
og udlaegger for sine Tilhorere.

Der er i Chicago to store „liberale" Menigheder, som
holder sine Moder hver Sondag Formiddag i to af Byens
större Theatre. Disse Menigheder er Kristne, men be-
kjender sig forovrig ikke til nogen bestemt Sekt eller
Bekjendelse, og de indbyder Folk af alle Trosbekjendelser
til sine Gudstjenester. Bortseet herfra er deres Guds-
tjenester imidlertid lidet forskjellige fra hvilkensomhelst
anden.

Der er ogsaa forskjellige endnu liberalere Menigheder,
om de kan kaldes saa, eller Foreninger, som ikke engang
gjor Fordring paa at vaere kristne, og som ikke kalder
sin Förständer Praest, men Foredragsholder. En af disse
Foreninger arrangerer hver Sondag Foredrag över for-
skjellige ikke-kristne Trosbekjendelser, saasom Muhame-
danismen, Buddhalaeren, Confucius o. s. v.

12

Der er ogsaa en Maengde Kirker af »Christian Science",
en mystisk Bekjendelse, hvis Hovedprincip, som bekjendt,
er Helbredelse fra alle legemlige Sygdomme ved Tro, og
som staerkt naermer sig til Spiritismen. Antallet af Be-
kjendelser, som mere maa henregnes til Övertro end til
Tro, er i det hele utrolig stort, og det fortjener i denne
Förbindelse at erindres, at der midt i denne By som selv
roser sig af at vaere den mest oplyste i Verden, findes
Hundreder, om ikke Tusinder, af Spaakvinder, som freidig
har sit Skilt haengende udenfor sin Bolig, og som dels
laeser i Kort, dels i Kaffegrud, dels i Stjernerne og dels
i Folks Haender, og som i sine Avertissementer og paa
sine Skilte erklaerer, at de kan forudsige Fremtiden og
lose alle Gaader, som horer Fortiden til. Der er saa
mange af disse Folk i Chicago, at man i Byens Udkanter
sjelden vil kunne gaa mere end et Kvartal eller to uden
at traeffe paa deres Skilter. Men at det ikke bare er den
fattigere og uoplyste Del af Byens Befolkning, som be-
nytter sig af disse Spaamaends og Spaakvinders Tjenester,
derom vidner det Faktum, at enkelte af dem har leiet
elegante Lokaler midt i Byens Forretningsdistrikt og be-
regner sig overmaade hoie Honorarer for sine „Spaa-
domme".

Men af alle Maerkeligheder i denne Förbindelse staar
dog John Alexander Dowie og hans Menighed ganske
alene. Denne Mand, en Skotlaender, som, for han kom
til Chicago, havde opholdt sig lsengere Tid i Australien,
hvor han bl. a. var en Tid i en Strafanstalt, er en Före-
teelse, som man ikke skulde taenke sig Muligheden af
nogetsteds i den civiliserede Del af Verden i det 20de
Aarhundrede. Han og hans „Kirke" vilde afgive Stof nok
til en läng og underholdende Bog, men her faar det vaere
nok at meddele felgende Fakta:

Dowie har, eller har hävt, noget af den, som det synes,
utvilsomt undertiden forekommende Evne til hypnotisk

13

Helbredelse, som i Norden i sin Tid blev kjendt ved
Svensken Bolzius. Han begyndte med at samle om sig
endel „Troende", og deres Kreds er nu steget til Tusin-
der, om ikke naer paa Hundrede Tusind. Han tvinger
alle sine Tilhsengere til at betale sig en Tiendedel af alle
sine Indtaegter. Han erklserer om sig selv, og faar sine
Tilhsengere til at tro det, at han er den gjenopstandne
Elias, samt at han er Guds Statholder paa Jorden, og at
det er ham överdraget paa den yderste Dag at anfore
den Haer, som skal odelaegge de vantro. Han kalder sin
„Kirke" „The General Catholic Church" og benytter
Guds Navn til at fremme sine Formaal, men hans hele
Religion gaar ene og alene ud paa hans egen Forher-
ligelse. Det er ham selv, som er den eneste Gud i den
„ Religion", han forkynder. Han er Millionaer og har an-
lagt en By, som nu taeller et Par Tusind Indbyggere,
nogle Mil nordenfor Chicago. Hans Avertissementer om,
at han tåler i Byens störste Theater hver Sondag, er at se
i Byens Aviser sammen med Theatrenes Annoncer under
Överskriften „Forlystelser". Der er desvserre et ikke
ubetydeligt Antal Skandinaver blandt hans Tilhsengere.
Dowie driver en stor Kniplingsfabrik, forskjellige andre
Fabriker, en Bank, et „ Hospital", hvor Lseger ikke til-
lades, et Hotel, en „Skole", hvor man laerer at tro paa
Dowie, og en Rsekke andre Anstalter, hvoraf de fleste
lonner sig udmaerket, og som er oprettet dels for de
Penge, han har inddrevet i „Tiende", dels for Penge,
som hans Tilhaengere har sat i Foretagenderne under en
Kontrakt, oprettet i saadanne Former, at de aldrig kan
faa Pengene igjen. Det hele staar i Dowies Navn. Selv
de, som har kjobt Byggetomter i hans By, har kjobt
dem under en saadan Kontrakt, at Dowie kan tage dem
igjen, hvis de overtrseder nogen af Bestemmelserne, hvor-
iblandt findes Forbud mod Brug af Tobak, Nydelse af

14

Flaesk, Kalkunkj0d eller Mais, Henvendelse til Laeger i
Sygdomstilfaelde eller Anvendelse af Mediciner — alt-
sammen Ting, som er forbudt i Dowies „ Religion".

Der findes i Chicago ogsaa hedenske Templer, sserlig
endel chinesiske Josshuse". Noget muhamedansk Tem-
pel findes, saavidt vides, ikke, skjont der findes ikke saa
rent faa Muhamedanere i Byen.

SKOLER, MUSEER OG UNIVERSITETER

Chicagos offentlige Skoler er Byens Stolthed. Det er
en almindelig anerkjendt Trossaetning i Amerika, at de
amerikanske „public schools" overgaar alt andet i Verden
og staar i en Klasse aldeles for sig selv, saaledes at alle,
som har sin förste Uddannelse andetstedsfra og aldrig har
hävt Anledning til at gjennemgaa en amerikansk Skole,
nodvendigvis maa mangle noget i sin Uddannelse, vaere
mere eller mindre uvidende.

Amerikanerne er nsesten overdrevent glade i sine Born ;
Bornene nassten regjerer i de fleste Huse, og det ikke
bare saalsenge de er „Babies", ogsaa i Opvaexten. Dette
er vel Grunden til, at saa meget ofres paa Skolerne i
alle amerikanske Byer. I Chicago er Skoleraadets aarlige
Budget omtrent sex til syv Millioner Dollars. For denne
Sum höides ca. 400 Skoler igång, og de besoges af ca.
227,000 Born. Der er ca. 6,000 Laerere.

Storsteparten af disse Skoler er saakaldte nGrammar"
Skoler, hvis Kursus er beregnet paa 8 Aar, og som ud-
gjor det normale Kursus for dem, som ikke onsker eller
har Anledning til at faa en hoiere Uddannelse.

Efter dette Kursus er der Anledning til at gjennemgaa
et fireaarigt Kursus i en af Byens 14 Hoiskoler; endelig

16

er der en „Normalskole", hvis Kursus er treaarigt, og
som er beregnet paa Uddannelse af Laerere og Leerer-
inder i de offentlige Skoler.

I alle disse Skoler er Undervisningen absolut fri; Gutter
og Piger gaar sammen hele Veien.

Forud for det egentlige Skolekursus, der gjerne begyn-
der ved 6 Åars Alderen, er der Anledning til Deltagelse
i et Kindergarten Kursus, hvor Bornene kan komme ind,
naar de har fyldt 4 Aar. Dette er dog naturligvis fuld-
stsendig valgfrit. Skoletvang gjselder for Bern mellem 7
og 14 Aar, eller til de har gjennemgaaet den 8-aarige
„ Grammatik" Skole, hvilket ofte indtrgeffer, for de fylder
14 Aar, idet det er ganske almindeligt at klare en Klasse,
eller „Grad", som det kaldes, paa mindre end et Aar.

Disse Bornehaver, som gaar forud for Skolekurset, er
af forholdsvis ny Oprindelse som Dele af Byens offent-
lige Skolevaesen; men de Methoder, som der anvendes,
synes i nogen Grad at have traengt igjennem ogsaa i Sko-
lerne. Undervisningen er forskjellig fra den, man er vant
til i Norge, deri, at Lektier i den almindelige Betydning
er naesten ukjendte; Bornene faar sit Pensum ind vaesentlig
ved at hore efter; der er en Smule skriftligt Hjemme-
arbeide, men det er ikke meget. Tiltrods for Skolernes
Navn, „Grammatik-Skoler", er Grammatik det, der lseres
mindst af. Tysk, for Exempel, laeres udelukkende gjennem
0ret, saaledes at Bornene bliver istand til at forstaa og
at tale lidt; men lsese det lserer de ikke, og at laere at
skrive det bliver der ikke Tale om; altsaa forsaavidt den
modsatte Yderlighed af den Methode, der anvendes i norske
Skoler.

Fagene bestaar i Engelsk, Amerikas og tildels Englands
Historie, lidt Geografi, Regni.ng, Skrivning, noget, som
kaldes Fysiologi, samt Tysk og Latin; de to sidste Fag er
valgfri. Regning benaevnes altid Arithmetik, men Under-
visningen strsekker sig ikke synderlig laengere end til de

17

fire Regningsarter. „ Fysiologien" bestaar vaesentlig i endel
yderst overfladiske Oplysninger om det menneskelige
Legeme samt en Fremstilling af Fordoielsen, hvis Hoved-
formaal er at vise, at alkoholiske Drikke har en meget
skadelig Virkning paa Organerne.

Desuden gives der Undervisning i Tegning og tildels i
Sloid og lidt Gymnastik.

Hvad et Barn virkelig laerer i en af disse Skoler, er
Engelsk og Amerikas Historie og Geografi, samt at skrive
og regne; men dette laerer det til Gjengjaeld godt.

Det, som af Amerikanerne saerlig fremhaeves som det
udmaerkede ved Landets offentlige Skolevaesen, er dets
„demokratiske" Indflydelse. Det, at alle Born, rige som
fattige, soger de offentlige Skoler og der bliver opdraget
om hverandre, menes at have en stor Indflydelse i Ret-
ning af at udjaevne Standsforskjellen og skabe den sociale
Lighed, som Amerika roser sig saa meget af, men som
det ikke besidder.

For det förste bebor de bedrestillede Middelklasser sine
egne Strog, de rige sine, medens ätter andre Strog er
vaesentlig beboet af Arbeidere, andre endelig af Prole-
tariatet; og allerede herved er det givet, at enkelte Skoler
kommer til vaesentlig at faa sine Elever fra Middelklassen,
andre fra Rigmaendenes Huse og ätter andre fra Arbeider-
hjem, saaledes at den ..demokratiske" Indflydelse oftest
bliver noksaa illusorisk.

For det andet har et Barn oftest en ganske skarp Op-
fattelse, hvor det gjaelder at udgrunde sine Omgivelsers
Forholde; de laerer snart at finde ud, hvad deres Kamme-
raters Faedre er, laegge Maerke til, hvorledes Kamme-
raterne gaar klaedt, og i det hele anstille Sammenligninger.
Saa denne Side af Skolernes Betydning turde kanske vaere
betydelig overvurderet.

Derimod virker Skolerne utvilsomt paa en anden Maade
i hoi Grad nivellerende; deres System er i betydelig Grad

2 — Daae, Om Chicago.

18

nedbrydende for Individualiteten. Bornene vaennes til at
gaa op og ned til og fra Klassevaerelserne i länge Rader;
de dresseres til at fremsige, hvad de laerer, paa en noi-
agtig foreskreven Maade; de laeres til at fremsige Ting i
Takt, kortsagt det hele anlaegges paa hele Klassen, ikke
paa den enkelte; og Klasserne bestaar som oftest af 40 — 50
Elever. Hver Klasse har sin Lserer, som underviser i
samtlige Fag, dog Tysk, Latin, Sloid og Gymnastik und-
tagne; i disse Fag haves saerlige Lserere.

Den forunderlige Ensartethed, som gjor sig gjaeldende
hos yngre Amerikanere, og som altid vil slaa en Udlaen-
ding som noget eget, kan utvilsomt for en Del föres til—
båge til de amerikanske Skolers Indflydelse. For en Del
har den vel ogsaa sin Grund i en naturlig Raedsel hos
Amerikanerne for alt, som stikker af — for ikke at „vsere
som de andre" og holde sig til Reglementet og til det,
som er „korrekt". Amerikanerne har Etiketteregler for alt,
som kan tilstode dem i Livet.

Naar nu en Gut eller Pige, som oftest i 13 til 14 Åars
Alderen, er faerdig med Skolen og har taget sin Afgangs-
examen, — „gradueret" — derfra, saa staar Hoiskolen
aaben for dem. Et meget betydeligt större Antal Piger
end Gutter benytter sig heraf. Forholdet mellem Piger
og Gutter i Hoiskolerne er som 5 eller 6 til 1. Gutterne
vaelger oftest at komme ud i Verden, som Kontorgutter
eller i andre Egenskaber og arbeide nogle Aar; ofte ven-
der de saa tilbage til Bogen og faar en eller anden Fag-
uddannelse med bare sin »Common school" Uddannelse
som Grundlag.

Hoiskolerne maa visselig siges i det hele at vaere meget
gode Skoler. Deres 4-aarige Kursus har mange Ligheder
med det gamle norske Gymnasium, og her gives Hjemme-
lektier i ganske stor Udstrsekning. Fagene er Sprog —
Engelsk, Tysk, Fransk og Latin — , Mathematik, Historie,
Geografi, Botanik og andre Naturfag samt Tegning. Ogsaa

19

her kunde kanske Grammatik gives mere Opmaerksom-
hed, end Tilfaeldet er, men her laeres dog Sprog långt
grundigere end i den almindelige Skole.

I Hoiskolerne haves Faglaerere, og de fleste Laerere
her har sin Uddannelse fra et Universitet, medens Laererne
i de almindelige Skoler i Regelen alene er udexaminerede
fra „Normalskolen".

Normalskolekurset er udelukkende beregnet paa Ud-
dannelse af Laerere og Laererinder. I de senere Aar har
det vaesentlig vaeret kvindelige Elever, som har sogt denne
Skole; de mandlige har vaeret saa faa, at der har vaeret
Tale om at gjore noget for at tiltraekke dem. Denne Skole
er treaarig; indtil for fire Aar siden var Kurset toaarigt,
men man fandt, at Tiden blev for kort til at give den
Uddannelse, som mentes fornoden for Stillingen som Laerer
i de offentlige Skoler. Eleverne ved dette Seminarium
faar en grundig Undervisning i de Fag, hvori der under-
vises i de almindelige Skoler. Normalskolen ansees af
Fagmaend for at vaere en for sit Formaal udmaerket Laere-
indretning.

Foruden de naevnte Skoler horer der under det offent-
lige Skolevassen en Skole for dovstumme Born samt en
Skole for Vanfore.

Endelig gives der om Vinteren Aftenkurser for Voxne,
vaesentlig beregnede paa Udlaendinger. Disse Kurser, hvor
der undervises i Engelsk, Regning, Skrivning og andre
almindelige Skolefag, har dog i de senere Aar vaeret uregel-
maessig holdt som Folge af Skolevaesenets slette ekono-
miske Forfatning. Aftenskolerne har vaeret et meget stort
Gode for Hundreder af unge Mennesker fra de nordiske
Lande, som havde Energi og Forstand nok til at benytte
sig af dem. Desvaerre har Antallet af dem, baade blandt
Skandinaver og andre, som besad disse Egenskaber, ikke
vaeret saa stort, som onskeligt var, hvilken Omstaendighed
utvilsomt har gjort sit til, at Skoleraadet har vovet at ned-

2*

20

laegge dem af og til, noget, som vilde faldt vanskeligt, hvis
Sogningen til dem havde vaeret, som den burde vaere.

Hele dette vidloftige Skolevsesen bestyres af et Skole-
raad paa 21 Medlemmer, udnaevnte af Byens May or. Dette
Skoleraad indtager en ganske anderledes uafhaengig Stil-
ling end tilsvarende Institutioner i de nordiske Lande.
Ikke alene besaetter det samtlige Stillinger ved Skolerne,
fra Superintendent över det hele Skolesystem ned til Pe-
deller og Skurekoner, men det forvalter uafhaengig af andre
de Indtaegter, som det ved de i Countyet indkomne Skat-
ters Fordeling oppebaerer som sin Del. De faar med andre
Ord ingen bestemt Bevilgning hvert Aar, men foretager
selv sine Bevilgninger og indtager i saa Henseende noi-
agtig samme Stilling som alle de andre selvstaendige Styrer
inden Cook County og som Countystyret selv.

Skoleraadets Finanser har, ligesom Byens og Countyets
i en Aarraekke vaeret i en slet Forfatning, og det har
vaeret nodt til at beskjaere Laererlonningerne i nogen Grad.
Tiltrods herfor maa dog Laereres og Laererinders Lon-
ninger i Chicago, naar de sees i Sammenligning med
almindelige Lonningsforholde i Byen, siges at vaere ret
gode. Den laveste Begyndergage er 500 Dollars, hoieste
Lon for Laerere ved de almindelige Skoler er 1,000 Dol-
lars; Bestyrerne af de almindelige Skoler begynder med
1,200 Dollars og kan stige til 2,500 Dollars, Bestyrerne
af Hoisskolerne har fra 2,000 til 3,000 Dollars. Besty-
reren af Normalskolen har en Gage af 5,000 Dollars, og
Superintendentens Gage er 7,000 Dollars.

Et ikke ringe Antal af Chicagos Born bliver imidlertid
opdraget i private Skoler, nemlig i Menighedsskoler; dette
er vistnok vaesentlig Tilfaeldet med Born af katholske
Foraeldre, saerlig Tyskere, idet jesuitiske og andre katholske
Skoler findes i mange Dele af Chicago; men ogsaa prote-
stantiske Foraeldre läder undertiden sine Born opdrage i

21

Menighedsskoler. Af protestantiske Menighedsskoler findes
der dog faa; de, som er, er omtrent udelukkende tyske.
Hertil kommer, at der i de jodiske Kvarterer findes saa-
kaldte Rabbiskoler, hvis Lserere forovrig ikke er virkelige
Rabbiner, og hvor Undervisningen siges at staa meget
lavt og udelukkende foregaar i det forkvaklede „ jiddisch",
en neesten ukjendelig Dialekt af Hebraisk. Disse sidst-
naevnte Skoler er dog, til Lykke for Chicagos talrige Joder
i stasrk Tilbagegang, idet de ingenlunde er istand til at
staa sig i Konkurrancen med de långt bedre og fuldstsendig
fri offentlige Skoler.

Hvad derimod de katholske og protestantiske Menigheds-
skoler angaar, saa er de gjennemgaaende udmserket gode
Skoler, der i det hele fuldt ud kan tage Konkurrancen op
med de offentlige Skoler; og dertil kommer, at Bornene
ner faar Undervisningen meddelt sig baade paa Engelsk
og paa sine Foraeldres Modersmaal. Naar hertil kommer,
at der i de offentlige Skoler overhovedet ikke undervises
i Religion, er det ikke at undres över, at et ret betyde-
ligt Antal Born bliver sendt til Menighedsskolerne. For
Tiden er naesten en Femtedel af Chicagos skolepligtige
Born anbragt i disse Menighedsskoler. Der er nogle faa
franske Skoler af denne Art og endel, hvori udelukkende
undervises paa Engelsk, hvilke sidste da naermest er be-
regnet paa Katholiker af irsk Herkomst; Resten er
tyske.

For ca. 15 — 20 Aar siden existerede der ogsaa endel
norske lutherske Menighedsskoler i Chicago; men Sog-
ningen til dem aftog efterhaanden, saa at det blev umuligt
at holde dem gaaende.

Forskjellige fra disse Menighedsskoler, der altsaa paa-
tager sig Barnets hele Skoleuddannelse og höides hver
Dag undtagen Lördag — hvilken Dag er Fridag for alle
Skoleborn i Chicago, baade i offentlige og private Skoler, —
er Sendagsskolerne.

22

Som naevnt undervises der i de offentlige Skoler absolut
ikke i Religion. Denne Bestemmelse, som har sin natur-
lige Grund i den Omstsendighed, at der ingen Statsreligion
er i De Forenede Stater, og at der findes et saa over-
ordentlig stort Antal Trosbekjendelser, bliver strengt gjen-
nemfort. Ikke engang almindelige religiöse Principer bliver
berört! en Bevaegelse for at faa Bibelhistorie eller Citater
fra Bibelen indfort i de offentlige Skoler modte i sin Tid
en saa afgjort Modstand, at det faldt af sig selv, og det
har siden aldrig veeret taget op igjen. Der gives intetsom-
helst Religiöst ved Chicagos offentlige Skoler; ingen Bon
höides.

Som en Folge af denne i Forholdene grundede Tilstand
er det en Mulighed, at Born, som kommer fra Hjem,
hvor Religionen ikke er paaagtet, kan voxe op i Chicago
og gjennemgaa Skolen uden at faa ind i sin Bevidsthed
selv de simpleste Grundbegreber af Kristendommen. Der
kan heller ikke nssres Tvil om, at dette sker i enkelte
Tilfaelde, noget, som Praester, der har arbeidet blandt
Straffanger og i Chicagos veerste Strog, Gäng paa Gäng
har paavist. Men almindeligt er det meget långt fra
at vsere.

Den Faktor, som vsesentlig er at takke for, at dette er
saa, er Sondagsskolen. Enhver Menighed har en eller
flere Sondagsskoler. Til disse soger ikke alene Menig-
hedslemmernes Born, men ogsaa andre Born fra Nabo-
laget, hvis Foraeldre enten tilhorer samme Trosbekjendelse
eller ialfald ikke har noget mod den. I Sondagsskolen
undervises udelukkende i Religion, vsesentlig i Bibelhistorie
og Förklaring. Undervisningen gives i Regelen enten umid-
delbart for Formiddagsgudstjenesten eller mellem denne
og Aftensangen.

I de Menigheder, som tilhorer en speciel Nationalitet,
udenfor den amerikanske, undervises der i Regelen i ved-
kommende Sprog. I de senere Aar gives der dog oftest

23

Valget mellem dette og Engelsk. Saaledes er Forholdet
nu i det betydelige Antal norske Sondagsskoler i Chicago.
Ikke faa Born vaelger dog endnu Norsk, og foruden sin
store Mission at meddele Bornene den Kristendomskund-
skab, de i mangfoldige Tilfselde ellers aldrig vilde faa, be-
virker disse Skoler saaledes ogsaa, at Bornene faar et
lidet Begreb om det norske Skriftsprog, h vilket de i de
allerfleste Tilfaelde ogsaa vilde komme til at undvaere, hvis
det ikke var for Sondagsskolerne.

I Sondagsskolerne gives der som Regel ikke Lektier til
Hjemmelaesning, og Undervisningen er i det hele ikke
lagt an paa i nogen Maade at virke traettende eller tvin-
gende paa Bornene. Hver Sommer giver Sondagsskolerne
en stor Sommerudflugt til et eller andet vakkert Sted
nogle Mil udenfor Byen, en Begivenhed, til hvilken Bornene
glaeder sig läng Tid i Forveien. Til Jul uddeles vEsker
med Sukkertoi til alle Bornene samt Praemier til dem,
som har vaeret paalidelige til at mode op.

Laererne i disse Skoler er i Regelen ikke sserlig uddan-
nede til denne Gjerning; de har som oftest ingen anden
Uddannelse i Religion end den, de selv i sin Tid har er-
holdt i de samme Sondagsskoler; men Menighedens Praest
forer Opsyn med Undervisningen. I de lutherske Sondags-
skoler er det det saedvanlige, at Eleverne bliver konfir-
merede; men de gaar altid isaafald til Praesten et halvt
Aar foruden Sondagsskoleundervisningen.

Foruden de Skoler, som hidtil er omtalt, som vaesentlig
er beregnede paa Born eller danner videregaaende Led i
den offentlige Skoleundervisning, har Chicago naturligvis
en Raekke Fagskoler af forskjellig Art, og der er ogsaa i
Byen flere Universiteten

Den Art Fagskoler, som er de talrigste, og som man
oftest bringes i Beröring med, er Handelsskolerne —
Business Colleges, som de kalder sig. Af disse er der i

24

Chicago saa mange, at der neppe läder sig opgive noget
bestemt Tal paa dem; men otte af dem har et betydeligt
Elevantal og gjor meget gode Forretninger. Disse An-
stalter kan det have sine Fordele at gjennemgaa for den,
som trsenger Uddannelse i Engelsk og Bogholderi, men
de vil i Regelen findes at give mindre Udbytte, end man
ved Indskrivningen havde ventet sig. De har i Regelen
to Kurser, et for Hurtigskrift og Maskinskrift og et for
Bogholderi, Handelsregning og almindeligt Kontorarbeide.
Hvert af Kurserne tager fra 4 til 6 Maaneder, eftersom
vedkommende har let for at laere. Der er nemlig altid et
saa stort Antal Elever, som begynder Kurset til hvilken-
somhelst Tid paa Aaret, at man altid, naar man er kom-
met gjennem et vist Antal Sider af Laerebogerne, kan blive
opflyttet paa et andet Parti, uden at der behöver at tages
Hensyn til de ovrige Medlemmer af samme Kuld. Er
man usaedvanlig flittig og rask til at lsere, kan Kurset til—
bagelsegges paa 3 Maaneder. Man betaler pr. Maaned, og
Kursene er forholdsvis meget dyre.

I Forretningsafdelingen har disse Skoler i Regelen et
meget godt Udstyr, der findes en „Bank" med Glugger
og alt andet Tilbehor, hvor hver Elev tjenestegjor nogle
Dage i forskjellige Kapaciteter og gjor fingerede Forret-
ninger med andre Elever, som for Tilfaeldet repraesenterer
fingerede Firmaer i forskjellige Brancher, og der er i det
hele alle nodvendige Gjenstande til at give Eleverne et
overfladisk Indblik i de fleste almindelig forekommende
Transaktioner og deres Bogforelse.

Hurtigskrift og Maskinskrift er et eget Kursus af den
Grund, at den Maade, Forretningsmsend i Amerika forer
sin Korrespondance paa, nemlig ved at diktere den til en
Stenograf, nodvendiggjor et saa overordentligt stort Antal
af denne Art Kontorbetjente i Chicago. Tillobet til denne
Afdeling er ligesaa stort som til den saakaldte Forretnings-
afdeling, men medens denne vaesentlig frekventeres af

25

Glitter og unge Msend, er Majoriteten i Hurtigskri ftafde-
lingen Piger og unge Kvinder.

Disse Skoler gjor en svare Forretning ved at avertere,
at de efter endt Uddannelse skaffer Eleverne Ansaettelse;
dette Löfte holder de imidlertid langtfra beständig. I det
hele er disse Skoler i mere end almindelig hoi Grad slette
og rette Spekulationsanstalter, hvis eneste Hensigt er at
tjene Penge for deres Eiere. Af denne Grund soges der
undertiden at holde Eleverne laengere end nodvendigt.
Skolerne holder som oftest Agenter, som har Provission
af de Elever, de kan skaffe.

Der findes forholdsvis faa tekniske Skoler i Chicago,
långt faerre end man efter Byens store industrielie Inter-
esser skulde tsenke sig. Den mest bekjendte er Armour
Institute of Technology, grundlagt af den i 1900 afdode
bekjendte Millionaer og Kjodbaron P. D. Armour. Efter
P. D. Armours Dod har hans Enke og hans Son yder-
ligere styrket denne Skole ved betydelige Pengegaver, saa
at den nu staar som en teknisk Skole af förste Rang,
saavel hvad Laerere som Udstyr angaar. I flere Aar har
da ogsaa Forholdene vaeret saa, at de udexaminerede
Elever fra denne Skole allerede flere Maaneder for Examen
har modtaget Tilbud om Ansaettelser, og efter Examen
har hver eneste en hävt en Post at gaa til, og det til
anseelige Gager.

Lignende har Forholdet vseret med Manual Training
School, hvor dog Kurset ikke er saa hoit anlagt. Ved
enkelte af Universiteterne findes tekniske Afdelinger.

Som bekjendt traenges der for at blive Lsege eller Ad-
vokat i Amerika endnu ikke nogen anden Uddannelse end
den, en Fagskole kan give, uden at der her bliver Tale
om, hvad vedkommende vidste, for han kom ind paa denne
Fagskole; om Almendannelse sporges der, med andre Ord,
ikke. De egentlige Universiteter stiller derimod ogsaa hertil

26

endel Fordringer, om de end for de fleste Universiteters
Vedkommende er noksaa lette.

Folgen af dette Forhold bliver da en Raekke specielle
Fagskoler for Laeger, Tandlseger, Advokater o. s. v. Disse
Skoler har dog i de senere Aar som Folge af en stren-
gere Lovgivning maattet undergaa betydelige Forandringer.
De medicinske Skoler maa saaledes, for at deres Kandi-
dater skal anerkjendes som saadanne, vsere fireaarige.
Efter bestaaet Examen herfra maa da Kandidaten ätter
bestaa en ny Examen, nemlig for Statens Sundhedskommis-
sion. Dette gjaelder forovrig, selv om han er uddannet
ved Statsuniversitetet. Kandidater til Advokatbevillinger
maa, efter bestaaet Examen fra en Fagskole eller Univer-
sitet, bestaa en Examen ved Statens Hoiesteret.

Et stort Antal af disse Fagskoler er imidlertid i de
senere Aar blevet sammensluttet med Universiteter. Dette er
saaledes Tilfaeldet med de to störste og mest anseede
Laegeskoler, College of Physicians and Surgeons, som er
gaaet ind under Statsuniversitetet, og Rush Medical Col-
lege, som er gaaet ind under Chicago Universitet. Og —
dels som Folge af den almindelige Träng til Sammenslut-
ning, som gjor sig saa staerkt gjseldende i merkantile For-
holde, og som synes ogsaa at have smittet disse Lserean-
stalter, dels paa Grund af den stadig stigende Kontrol fra
Statsmyndighedernes Side, som saetter disse mindre Fag-
skoler ud af Stånd til at yde nogen synderlig Hjaelp til
dem, som onsker at faa et Diplom med Anvendelse af
mindre Tid end ved et Universitet — synes det i det
hele at vaere en Tendens til fuldstaendig Opslugning af
disse Skoler fra de större Laereanstalters Side.

Af egentlige Universiteter er der i Chicago fire, hvortil
kommer, at Illinois Statsuniversitet har enkelte af sine
Afdelinger i Chicago, medens dets Hovedsssde er i Ur-
bana, Illinois. Det störste af Chicagos Universiteter er
University of Chicago; Northwestern University, som

27

forovrig ligger udenfor Byen i Forstaden Evanston, er
dog ogsaa en anseelig Institution. Det tysk-amerikanske
Universitet og Lake Forest Universitet er af mindre Be-
tydning.

Chicago Universitet er meget nyt; det er nemlig grund-
lagt i Slutningen af 80-Aarene; men det er voxet saa over-
ordentlig hurtig, at det nu indtager en Pläds föran alle
andre Laereanstalter i Vesten og ser ud til at skulle blive
for Vesten, hvad Harvard og Yale er for 0sten. Universi-
tetet staar under Baptistkirkens Auspicier. og den theo-
logiske Afdeling er baptistisk; men iovrigt er Universitetet
ikke sekterisk; i |de ovrige Afdelinger opretholdes ingen
bestemte Bekjendelsesgraenser.

John D. Rockefeller, den beromte Mangemillionser og
Praesident for Standard Oil Company, er dette Universi-
tets Stifter og store Maecenat. Han gav sin förste Gave
til Universitetet i 1889, og skjont han ikke er bosat i
Chicago, har han aarlig skjaenket det svaere Summer, saa
at hans samlede Gaver til Institutionen nu belober sig til
över ti Millioner Dollars. Ogsaa fra andre Hold, saerlig
fra Chicago Rigmaend, har Universitetet modtaget Gaver,
og dets samlede Formue belober sig til över fjorten Millioner
Dollars, dels anbragt i Bygninger, Samlinger og andet Ud-
styr, dels i Vaerdipapirer og vel betalende fäste Eien-
domme udenfor Universitetet. At Universitetets Udstyr og
ovrige Betingelser for at kunne meddele en udmaerket
Uddannelse under disse Omstsendigheder ialfald er saa
gode, som Penge kan skaffe dem, synes indlysende, saa
meget mere, som Undervisningen der ikke mere end
ved andre Fagskoler og Universiteter i Chicago med-
deles gratis; tvaertimod maa Studenterne betale ganske
hoie Skolepenge, nemlig fem og tredive Dollars pr.
Kvartal.

Der er Logi saavel for mandlige som for kvinde-
lige Studenter ved Universitetet. Ca. 3,000 til 4,000 Stu-

28

denter studerer ved denne Laereanstalt; omtrent en Tredie-
del af dem er for Tiden Kvinder.

Dr. William R. Harper er Praesident for Fakultetet,
hvilket i Virkeligheden vil sige, at han er Universitetets
Rektor eller Bestyrer, og det skyldes for en vaesentlig
Del hans Energi og Dygtighed, at Institutionen har voxet
saa hurtig. Denne Energi har ikke mindst gjort sig gjael-
dende i Retning af at skaffe Universitetet Subskriptioner,
og saerlig Dr. Harpers Forhold til Mr. Rockefeller har
vaeret en rig Kilde for humoristiske Tegninger i ameri-
kanske Aviser i de senere Aar; man ser ret som det er
Billeder af Millionseren i vild Flugt med Universitets-
praesidenten efter sig med en tom Ssek i hver Naeve.

I det hele er der dem, som ikke ganske billiger denne
Kilde til de amerikanske Universiteters Vaext; som be-
kjendt er det nemlig ikke Chicago Universitet alene, som
underholdes paa denne Maade; de fleste, for ikke at sige
alle, Universiteter, som ikke tilhorer en Stat, opretholdes
vaesentlig af Landets Rigmaend. Vistnok knytter i Alminde-
lighed Giverne ikke saerlige Betingelser til Gaverne, saa
at disse giver dem nogen direkte Magt över Laereanstal-
terne; men Forholdet gjor dog i manges 0ine Universi-
teterne mere eller mindre afhaengige af Rigmaendene, og
dette kan i et Land, hvor man er sig en Strid mellem
Kapitalen og Arbeiderne saa overdrevent bevidst som i
Amerika, ikke undgaa at saette endel ondt Blod.

Chicago Universitet har siden sin Stiftelse trukket ind
under sig et stort Antal Forberedelsescolleges, omtrent
svarende til de norske Gymnasier for Latinens Ophsevelse.
Og ved dette ligesom ved andre af de mest anseede ameri-
kanske Universiteter fordres der et vist Kvantum Forkund-
skaber for Optagelse som Student; men nogen speciel Examen
fordres ikke, og man kan blive immatrikuleret med forholds-
vis smaa Kundskaber, men vil da faa meget anstrengende Ar-
beide for at slippe igjennem i den reglementerede Tid.

29

Northwestern Universitet er methodistisk. Det er grund-
lagt i 1851. Dets Formue belober sig til ca. 5,000,000
Dollars. Iovrig gjaelder det meste af det, som er sagt om
Chicago Universitet, ogsaa for denne Laereanstalt, bare at
det som Folge af sin betydelig mindre ekonomiske Evne
staar endel tilbage for sin yngre Medbeiler med Hensyn
til Samlinger og Udstyr.

Ved dette Universitet er der en norsk-dansk og en
svensk theologisk Afdeling, hvorfra de fleste yngre metho-
distiske skandinaviske Prsester i Vesten er udexaminerede.
Ogsaa Chicago Universitet har en skandinavisk theologisk
Afdeling.

Ved alle amerikanske Colleges og Universiteter gjaelder
det, at Undervisningen långt mere ligner Skoleundervis-
ning end akademiske Studier. Studenterne faar Lektier at
Isere og examineres deri og faar sit „Maerke" eller Karak-
ter derfor hele Aaret igjennem; desuden afmasrkes det,
hver Gäng en Student har vaeret fravaerende fra en Under-
visningstime; naar nu Examen kommer, faar han en Ka-
rakter for denne, men den lasgges sammen med alle Ka-
rakterene hele Skoleaaret igjennem, og hvis han ikke har
vasret tilstede ved et Minimumsantal af samtlige Under-
visningstimer, saa bestaar han ikke Examen, hvor glim-
rende han end maatte have besväret selve Examensop-
gaverne. Dette Minimumsantal er i Regelen ca. 80 Procent
af samtlige Undervisningstimer i vedkommende Fag.

Af saakaldte Akademier og andre Skoler, som förbere-
der til Universiteterne og tildels meddeler sine Elever
Graden „Bachelor of Arts" ved Afgangsexamen, er der i
Chicago et stort Antal. Mange af dem er anseede for at
vsere meget gode Skoler for hoiere Almendannelse, og de
kan i det vassentlige siges at svare til de norske Gymna-
sier for Latinens Afskaffelse.

Chicago er overordentlig vel forsynet med Bibliotheker
og Lsesevaerelser, som er absolut frie for enhver, og der

30

er meget faa Nabolag i Byen, selv i Udkanterne, hvor
man behöver at gaa långt for at finde et Bibliothek eller
en Filial af et Bibliothek. Det offentlige Bibliothek alene
har 67 Filialer omkring i Byen. Foruden dette Bibliothek
er der to meget store Bibliotheker, som er fuldt offent-
lige i sin Karakter, om de end ikke saaledes som det
forstnsevnte tilhorer Byen. Det er John Crerar Bibliothek
og Newberry Bibliothek. Disse har dog ikke Filialer.
Desuden er der et meget stort Antal Bibliotheker, hvortil
Publikum har fri Adgang, medens dette dog ikke er deres
Hovedhensigt, idet de tilhorer forskjellige Laereanstalter.
Det störste af disse er De Unge Msends Kristelige För-
enings Bibliothek, der har sex Filialer omkring i Byen.

Chicago Public Library er, ikke med Urette, en af de
Institutioner, hvoraf Byens Borgere er stoltest. Det har
sine Lokaler i en praeglig, uhyre stor Bygning, centralt
og vakkert beliggende ved Lake Front Park, hvor det ind-
tager et helt Kvartal.

Bibliotheket kan siges at vaere grundlagt af den engelske
Forfatter Thomas Hughes, som besogte Amerika i 1870.
Efter den store Brand lagde Mr. Hughes meget Arbeide
paa at samle Boger for at erstatte Byen de Bibliotheker,
som var braendt op; hans Anstrengelser herfor modte stor
Tilslutning i hans Hjemland, og paa kort Tid havde han
samlet 7,000 Bind, som var skjaenket af Englsendere;
mange af dem blev givet til den brandlidte By af For-
fatterne selv. Disse Boger dannede Grundlaget til den store
Bogsamling, som nu kaldes Chicago offentlige Bibliothek.

Som et Exempel paa Bibliothekets nuvaerende Storrelse
kan tjene folgende Tal, hentet fra Bibliothekarens Aars-
rapport for 1901. Der blev i dette Aar cirkuleret blandt
det laantagende Publikum 2,280,580 Boger, og Bibliothe-
kets samlede Driftsomkostninger var 231,628 Dollars. Der
anskaffedes 7,410 nye Bind, hvilket bragte det samlede
Antal Bind op til 279,686. I Aarets Lob blev 7,570 Boger

31

mistet af Laantagere, men samtlige erstattet, medens 529
Boger forsvandt, uden at Erstatning blev ydet. FraHoved-
bibliotheket udgik der 71,540 faerre Beger tillaans end
det foregaaende Aar, og i det hele vinder Filialerne stadig
större Tilslutning. Det gjennemsnitlige Antal udlaante Bo-
ger pr. Dag var, 5,563, og det störste Antal paa nogen
enkelt Dag var 9,354, medens det mindste var 2,642.

Naar en Bog beholdes laengere end 2 Uger, maa der
betales en Mulkt paa 3 Cents pr. Dag, indtil den tilbage-
leveres; disse Mulkter alene indbragte Bibliotheket i Aarets
Lob 7,427 Dollars. I Aarets Lob besogtes det ene af
Laesevaerelserne i Hovedbibliotheket af 117,580 Personer,
som fik sig udleveret til Laesning paa Stedet 311,984 Bo-
ger. I det andet Laesevaerelse er Aviser og Tidsskrifter
udlagt til Afbenyttelse; her föres intet Regnskab över de
besogendes Antal; men det er her flere Gange större end
i det andet Rum.

Bibliotheket bestyres af en Direktion paa ni Medlem-
mer, udnaevnte af Byens Mayor og danner, som saa
mange andre Institutioner i Chicago, politisk seet en Art
Selvstyre, idet det modtager sine Indtaegter direkte som
en bestemt Procent af samtlige i Cook County indkom-
mende Skatter og selv uafhaengig af By eller County fore-
tager sine egne Bevilgninger. Det offentlige Bibliothek er
forsynet med Boger, Tidsskrifter og Blade i de fleste
Sprog; de nordiske Ländes, og ikke mindst Norges Lite-
ratur er udmaerket vel repraesenteret. Man vil ikke let
soge forgjaeves efter en nogenlunde velkjendt nordisk For-
fatter i dette Bibliothek; Samlingen er ingenlunde ind-
skraenket blöt til saadanne Forfattere, som har opnaaet
Berömmelse ogsaa udenfor sit Faedreland.

Newberry Bibliothek er grundlagt af Walter A. New-
berry, en Chicago Rigmand, som döde i 1868; men som
Folge af Bestemmelser i hans Testamente var det först i
1885, at Bibliotheket blev oprettet. I Mellemtiden var

32

Boets Formue steget til 2,500,000 Dollars. Bibliotheket
har nu omkring 125,000 Bind. Bogerne er valgt med
större Omhu, end Tilfaeldet er i det offentlige Bibliothek.
og de videnskabelige Afdelinger i Newberry Bibliothek
staar meget hoit; saerlig den medicinske Afdeling har Ord
for at vaere den bedste i sit Slags i Landet.

John Cherar Bibliothek er grundlagt af John Crerar,
en Chicago Rigmand, som testamenterede 2,000,000 til
dette Formaal. Grundlseggelsen skeede i 1894. Biblio-
theket har nu henimod 90,000 Bind. Der udlaanes ikke
Boger fra dette Bibliothek, man maa benytte Bogerne i
Laesevaerelserne. Bogerne er vaesentlig af videnskabelig
Karakter.

Chicago har flere Musaeer af forskjellig Art, men de to
bedst kjendte er Kunstmusaeet og Field Columbian Mu-
seum. Det sidstnaevnte er anbragt i en Bygning, som blev
opfort til Verdensudstillingen, og som nu er omtrent alt,
som staar igjen af „Den hvide By". Musaeet blev stiftet
i 1893. Det indeholder en Raekke Samlinger af stor
Interesse, hvoraf saerlig maa nasvnes de zoologiske Grup-
per, der vistnok har faa Sidestykker i hele Verden.
Ogsaa de geologiske, botaniske og antropologiske Sam-
linger er meget anseede. Musaeet er aabent mod en
ubetydelig Entré hver Dag undtagen Lördag og Sondag,
da Adgangen er fri.

Chicagos Kunstmusaeum, — Art Institute er dets offi-
cielle Navn — er beliggende i Nasrheden af Bibliotheket.
Det har en meget smuk Bygning i Lake Front Park.
Bygningen er af Kalksten i Renaessance Stil med Dekora-
tioner af jonisk og korintisk Karakter. Bygningen er
Byens Eiendom, men den Förening, som underholder
Musaeet, har Brugsret, saalaenge den benytter Bygningen
paa den Maade og for det Formaal, hvortil den er bestemt.

Her findes, dels i Gibsafstobninger, dels i Originaler,
en ualmindelig fuldstaendig Samling af Skulptur fra alle

33

Lande. Malerisamlingen, som findes i Bygningens anden
Evage, er ikke saa alsidig; men der findes Vaerker af de
fleste beromte Mestre af de klassiske Skoler, og de
möderne europseiske Malere er vel repraesenterede.
Amerikanske Kunstnere indtager naturligvis en betydelig
Pläds.

Det er ogsaa her, de aarlige Udstillinger af Chicagos
Kunstnere finder Sted, og de, som endnu lever i den
Tro, at Amerika bare er Maskinernes Land, vilde blive
saare forbauset ved at se en af disse Udstillinger og den
Dygtighed, mange af det store Antal Udstillere viser sig
i Besiddelse af. I Chicago arbeides der haardt, og Kunst-
nerne ligger ikke mere end andre paa Ladsiden; Kon-
kurrancen er stor, og skal en ung Maler i Chicago over-
hovedet komme istand til at existere som Maler, maa han
kunne praestere noget virkelig dygtigt. At der i en By
paa to Millioner Mennesker, sammensat af alle Verdens
Nationer, opstaar ikke faa virkelige Begavelser, turde vaere
selvsagt, og naar dertil kommer den Arbeidets Aand,
som gjennemtrasnger alt der, saa bor det ikke forundre,
at disse Udstillinger er istand til at byde paa ikke faa
fremragende og et overordentlig stort Antal meget gode
Arbeider.

De fleste Kunstnere i Chicago har tilbragt endel Aar
udenlands, saerlig i Paris, og et stort Antal Malerier ved
Udstillinger af Chicago Maleres Billeder er ogsaa signeret
„Paris"; men Chicago har selv et Akademi for Maleri og
Skulptur, som efter kyndige Maends Paastand kan stilles
ved Siden af de fleste. Det har sine Lokaler i Kunst-
musaeets Bygning og besoges aarlig af et stort Antal
Elever. Forovrig findes der ogsaa et Antal private Maler-
skoler.

Chicagos Rigmaends Smag med Hensyn til Kunst kunde
maaske lade endel tilbage at onske, og det kjobende
Publikum har unsegtelig en staerk Forkjaerlighed for

3 — Daae, Om Chicago.

34

„pene" Landskaber, selv om der ikke er nogen stserk
Individualitet över dem; men at det langtfra er nok for
at slaa igjennem at kunne levere pene Smaating, derom
vidner paa den ene Side det store Antal Malere, som er
fuldt istand hertil og dog aldrig har kunnet komme sig
frem, og paa den anden Side det Faktum, at endel Ma-
lere, hvis Saerkjende netop har vaeret Kraft og Individu-
alitet med hensynslos Tilsidesaettelse af det naesten slikket
pene, som gaar saa långt hos de fleste, ogsaa af og til
har skubbet sig frem til en anseet og meget indbringende
Stilling.

Blandt de Institutioner, som maa henregnes til Oplys-
nings- og Opdragelsesvsesenet i Chicago, indtager de saa-
kaldte Universiiy Extensions og Social Settlements en
saeregen Pläds. Der er et stort Antal af disse Anstalter
i forskjellige Dele af Byen, dog omtrent udelukkende i de
fattigere Strog, men de störste og bedst kjendte er Hull
House, Chicago Commons og Northwestern Universiiy
Settlement, alle tre paa Byens Vestside.

Hull House ligger naer Chicago „Ghetto", det taettest
befolkede og fattigste Strog i Chicago. Institutionen er
grundlagt af Miss Jane Addams i Slutningen af 1880-
Aarene. Det er det aeldste af disse „Settlementer" og
har vaeret Gjenstand for en hel Litteratur af Artikler i
Blade og Tidsskrifter, ikke alene i Chicago, men överalt,
hvor Engelsk skrives. Det har ogsaa vaeret, ialfald indtil
en vis Grad, Model for alle de senere Institutioner af
lignende Art.

Hensigten med alle disse Institutioner har vaeret at
»forbedre Fattigfolks Kaar ved at udbrede Kundskaber
blandt dem, hjaelpe dem i deres Vanskeligheder af for-
skjellig Art, og virke ved Exemplets Magt". Og der er
ikke Tvil om, at de virkelig har udrettet ikke lidet Godt.

Den bare altfor almindelige Tilstand i en Familie i
disse Bydele er folgende: Husfaderen tilbringer det meste

35

af den Tid, han ikke arbeider, i naermeste Saloon; Hus-
moderen S0ger at hjaelpe paa Familiens magre Indkomster
ved at tage saadant Arbeide, som hun kan faa, og for-
sommer sit Hjem, som derfor bliver skiddent og ustelt;
Bornene tilbringer sin Tid paa Gaden.

Det förste, Hull House's Beboere lagde an paa, var at
vise Kvinderne, hvorledes de kunde gjore sit Hjem mere
tiltraekkende og holde Manden hjemme ved at gjore Vaerts-
huset mere undvaerligt for ham og derved faa ham til at
spare, hvad Opholdet paa Vaertshuset havde kostet ham.
Saa forsogte de at begynde en Skole for Born, som ikke
vilde soge den offentlige Skole, fordi de ikke var klaedt
som andre Born. Foredrag blev holdt om Aftnerne, og
Maendene blev overtalt til at komme og hore paa, og paa
denne Maade forsogtes saerlig at udbrede den Kundskab,
som skulde hjaelpe paa disse fattiges Kaar.

Saa långt, saa vel; men her begyndte netop den Side
af disse Settlementers Virksomhed, som ligger paa Graen-
sen mellem det nyttige og det skadelige. Det er meget
tvilsomt, om det er udelt sundt for Folk med en meget
begraenset Kreds af Kundskaber, ofte ikke engang istand til at
laese ordentlig, at forsoge at studere Tolstoi og Turgenjew,
at indvies i Socialismens og Anarkismens Idéer og at bi-
bringes den Forestilling, at de har faaet en fuldstaendig
Oversigt över Nationalekonomien og Forholdet mellem
Arbeide og Kapital.

Hvad specielt Hull House angaar, saa har en Majoritet af
Institutionens Beboere vasret Socialister og har ligefrem ud-
bredt socialistiske Idéer og pustet efter Evne til den bare
altfor udbredte Forestilling, at der bestaar og naturligen maa
bestaa et Fiendeforhold mellem Arbeider og Arbeidsgiver,
mellem Arbeide og Kapital. De ovrige Settlementer har ingen
saadan bestemt Farve, og de har heller ikke ligefrem arbei-
det i denne Retning; men de har indbudt Anarkistforere
og Socialistforere til sine Moder, forat de skulde forsvare

3*

36

sine Laeressetninger mod Maend af andre Anskuelser, og
har ad denne Vei visselig mod egen Vidende og Vilje
bidraget adskillig til disse Laeresaetningers Udbredelse i
umodne Sind.

Endelig har disse Institutioner gjort sig til Redskaber
for de politiske Klikker, hvis Lösen har vaeret „upolitiske
Valg i By og County", og som ad denne Vei har bidraget
meget til Nedbrydning af den politiske Ansvarsfolelse inden
de to store politiske Partier.

Nu er det meget farligt at sige nogetsomhelst andet end
godt om disse Institutioner. Det er en Trosssetning, at de
er en ren og ublandet Velsignelse for Byen og sserlig for
de fattigere Klasser. De har vaeret holdt ilive ved Gaver
fra formuende Chicagofolk, og det er ikke smaa Summer,
de har trsengt for at höides gaaende. De har i de fleste
Tilfselde store, vakre Bygninger med Gymnastiklokaler,
Auditorier og andre Rum til offentlig Afbenyttelse samt
Vaerelser for de fäste Beboere. Disses Antal ved hvert
Settlement er fra 6 til 12 eller saa; de fleste af dem har
frit Ophold mod at ofre sin Tid og sit Arbeide i Institu-
tionens Tjeneste, men mange af dem betaler ogsaa for
Kost og Logis. Gage har kun Bestyrerne og ganske faa
andre. At de, som tilbringer sin Tid i dette Arbeide, gjor
det af oprigtig Träng til at vaere nyttige i Samfundet, kan
ikke betviles.

Chicago Commons ligger i et Distrikt paa Nordvest-
siden af Chicago, som er stasrkt befolket af Skandinaver,
sasrlig Norske og Danske; disse har ogsaa spillet en ikke
liden Rolle i de Klubber, som Institutionen har faaet istand,
og i de politiske, „upartiske" Bevsegelser, Institutionen har
sat sig i Spidsen for.

INDDELING AF POLITISKE FORHOLD

Chicago er inddelt i 35 Wards, der igjen er opdelt
i Praecinkter, hvoraf der falder fra 20 til 51 paa hvert
Ward, gjennemsnitlig ca. 30. Medens disse Praecinkter
ingensomhelst Betydning har udenfor Valget, er „Wardene"
indtil en vis Grad selvstaendige Dele af Byen. Hvert af
dem er repraesenteret af to Byraadsmedlemmer, og de har
sin egen Superintendent for offentlige Arbeider; denne
Embedsmand ansaettes af Byens Kommissionaer for offent-
lige Arbeider og har vaesentlig med Gadearbeidet at gjore.
Videre straekker ikke Wardets selvstaendige Bestaaen sig,
og det er saaledes vaesentlig for Valgene, ogsaa denne
Inddeling har Betydning. Endelig er Byen delt i Senator-
distrikter, som hvert vaelger en Senator og to Repraesen-
tanter til Statens lovgivende Forsamling, og i Kongres-
distrikter, som hvert vaelger en Kongresmand. Disse to
Inddelinger har ingen anden Betydning end for Valget.

Indtil 1902 fandtes derimod en meget betydningsfuldere
Inddeling, nemlig i Towns. Disse havde en fuldstaendig
selvstaendig Organisation, indkasserede selv Skatter og
havde en Rsekke Embedsmaend, hvis eneste Funktion be-
stod i at traekke uforholdsmaessig store Gager; noget selv-
staendigt arbeide udenfor Skatternes Inddrivelse og Över-

38

givelse af det af dem, som blev igjen, til Countyets Kas-
serer, havde disse Embedsmaend nemlig ikke. Dette For-
hold gav Anledning til en Raekke Skandaler og Underslaeb,
og det ansaaes derfor for et stort Fremskridt da Statens
lovgivende Forsamling ophaevede 7o»7Z-Systemet ved at
laegge alle Townembedsmaendenes Funktion ind under
Countykassereren og andre Countyembedsmaend.

Hermed er imidlertid ingenlunde alle Inddelinger af
Chicago udtomt. Byens Parker er for Exempel ganske
uafhaengige af Byen forovrig; de bestyres af tre Kom-
missioner, hvis Medlemmer udnaevnes af Statens Guvernör,
og som ikke faar sine Indtaegter ved Bevilgninger fra Byen
eller Countyet, men paa samme Maade som disse ved en
vis Procent af de samlede Skatteindtaegter, som inddrives
i Countyet, og saa bestyrer disse ganske uafhaengigt. Paa
lignende Maade forholder det sig med Byens Skolevaesen,
som bestyres af en Kommission, hvis Medlemmer udnaev-
nes af Byens Borgermester, og med Byens offentlige Bib-
liothek.

Endelig blev der ved Anlaegget af den store Kanal, der
forer Chicagos Kloakaffald ned i Illinoiselven, oprettet endnu
en „ Skattekorporation", som disse mange uafhaengige In-
stitutioner kaldes, nemlig „The Sanitary District", der
bestyres af en Kommission af folkevalgte Medlemmer.

Hertil kommer, at Chicago udgjor praktisk tält hele
Cook County, saaledes at man paa de fleste Omraader
har et fuldstaendig dobbelt Saet Embedsmaend, et Saet By-
embedsmaend og et Saet Countyembedsmaend.

Dette besynderlige Forhold, som er en Folge af Byens
uhyre raske Vaext og Mangelen paa Love, som kunde
regulere Forholdene i Overensstemmelse med Udviklin-
gens Krav, forer ofte til de pudsigste Vanskeligheder og
Forviklinger.

Mest ioinefaldende bliver dette, naar Skatterne skal op-
kraeves og fordeles. Dette sker, efteråt Towns ophaevedes,

39

udelukkende ved Countyets Embedsmaend. Skattekom-
missionaererne, eller som de kaldes Assessorerne, vaerd-
saetter fäste Eiendomme og Losore, hvorefter Countysekre-
taeren (the County Clerk) udligner den nodvendige Skatte-
procent efter Hensyntagen til alle de naevnte Institutioners
Krav. Countykassereren inddriver derefter Skatten og for-
deler den efter de lovbestemte Procenter til Institutionerne.
Men han udbetaler den ikke, for han er nodt til det, idet
Renterne i Mellemtiden tilflyder ham selv, eller, hvis han
ikke selv onsker at tage den Risiko, som er förbunden
hermed, da Forholdet ikke er lovligt, tilflyder Renterne
Countyet, som han selv staar nsermest. Dette giver da
Anledning til en uendelig Krångel mellem de ovrige Skatte-
institutioner og Countyet og de forstnaevnte indbyrdes, som
gjentager sig hvert Aar og ikke sjelden forer til långvarige
Retssager.

Det dobbelte Sast Embedsmaend forer ofte til Forholde,
som naermer sig Anarki; Countyets Politimaend, the Con-
stables og Deputy Sheriffs, og Byens Politi og endelig
Parkenes Politi og Kanalkommissionens Politi kommer af
og til i Haarene paa hverandre indbyrdes, og da spares
der ikke paa Effekten. Klubber og Revolvere benyttes, og
disse Slag, saa utrolig det höres, betragtes ikke i Chicago
som nogen saerlig Maerkvaerdighed. Saerlig County Con-
stables, hvis Bestillinger er Valgembeder, og som af en eller
anden Grund er kommet til at bestaa for en ganske vas-
sentlig Del af forhenvaerende Straffanger, kommer stadig
i Haangemaeng med Byens almindelige Politi.

Politiken i en By som Chicago, bortseet fra den na-
tionale Politik, der altid for en vaesentlig Del udkjaempes
paa virkelige Programsager, og som saadan i det vaesent-
lige arter sig ligedan överalt, bliver altid mere af en per-
sonlig end af en saglig Natur. Som Regel har man to
Valg om Aaret, idet der hveranden Vaar höides fuldt By-
valg og hveranden Vaar Valg paa Halvparten af Byraads-

40

medlemmerne. Fuldt Byvalg bestaar i Valget paa Borger-
mester (Mayor), Bykasserer (City Treasurer), Bysekretaer
(City Clerk), Byadvokat (City Attorney) og endelig en
Halvpart af Byraadets Medlemmer. Hertil kommer Host-
valgene, som omfatter County- og Statsembedsmaend.

Föran ethvert Valg gaar et Primaervalg. Disse höides
saerskilt for hvert af de to store politiske Partier, og her
vaelges Delegerede til Partiets Valgmode, hvor ätter Par-
tiets Kandidater for de forskjellige Stillinger nomineres.

Disse Primaervalg har ofte i Chicagos Historie givet
Anledning til de blodigste Optrin. Da, som allerede be-
maerket, Politiken har en staerkt personlig Karakter, og
det at sikre sig de vel betalte Embeder er Hovedsagen
med det hele Maskineri, er der nemlig overordentlig hyp-
pig to forskjellige Fraktioner — undertiden flere — inden
hvert Parti, og disse Fraktioners Ledere gjor under saa-
danne Omstaendigheder alt for at hindre Modparten i at
komme til at stemme. Kan dette ikke opnaaes ved andre
Midler, griber^ man til Naeverne. I denne Henseende er
det dog blevet bedre og bedre i de senere Aar, men da
det i tidligere Tider ret hyppig kom til meget alvorlige og
livsfarlige Sammenstod, vil Bedringen ikke sige mere, end
at man nu noier sig — som Regel ialfald — med forholds-
vis uskyldige Slagsmaal paa „ torre Naever", og i bedste
Fald med simpelthen at beholde Valglokalet i sin Besid-
delse, naar man först har faaet et tilstraekkeligt Antal af
sine Tilhaengere ind der.

Primaervalg höides som Regel bare af de to store Par-
tier, det demokratiske og det republikanske. De ovrige
Partier noier sig i Almindelighed med at saette op Kan-
didater for de forskjellige Embeder „by petition", uden
foregaaende Pirmaervalg.

Partierne er vel organiserede. I hvert Praecinkt er der
en republikansk og en demokratisk Praecinktklub; en 1ig-
nende Klub er der i hvert Ward, og under denne sorterer

41

alle Wardets Praecinktklubber; disse Klubber har en fuld-
staendig officiel Karakter og er foreskrevne i vedkommende
Partis skrevne Konstitution. Hver af Wardklubbene vael-
ger en Repraesentant til Centralkomiteen, der ogsaa om-
fatter endel Repraesentanter for de udenfor Chicago, men
indenfor Countyets Graenser liggende Distrikter eller
Towns; udenfor Byen har nemlig Inddelingen i Towns
fremdeles sin fulde Betydning.

Denne Centralkomite bestyrer alle Partiets Anliggender,
og at vaere Komitemand er derfor naesten mere eftertragtet
end at opnaa selv de bedre Embeder; der er imidlertid
intet i Veien for at forene begge Dele.

Hvert Praecinkt, selv om de bare bestaar af et eneste
Kvartal, hvilket i taet bebyggede Bydele let kan nående,
har sit eget Valglokale. Ved Primaervalgene er dog de
forskjellige Wards inddelt i Primaerdistrikter, som omfatter
flere Praecinkter.

Det er disse Primaervalg, som saerlig muliggjor det, som
man i Amerika kalder „Maskinpolitik", og som bestaar
deri, at endel Maend, som gjerne gaar under Navn af
„Ward Heelers", tilriver sig Magten inden sit Parti, hver
for et Praecinkts eller Primaervalgdistrikts Vedkommende
og saa ved Sammenrottelse sig imellem regjerer et saa
stort Areal, som de kan enes om. I Spidsen for „Bos-
serne" for de forskjellige Smaadistrikter inden et Ward
staar der da en „Boss" for hele Wardet, og disse „Ward-
bosser" lystrer igjen en större Boss, som har underlagt
sig sit Parti i et af flere Wards, undertiden af hele Byen
eller Countyet bestaaende Distrikt. Dette er da „en politisk
Maskine", og alle de, som udgjor Dele af den, staar sam-
men og hjaelper hverandre efter bedste Evne. De faar sin
Belonning ved Opnaaelsen af större eller mindre Bestil-
linger, naar deres Parti er ved Magten, og den tidligere
omtalte vidloftige Inddeling med de mange hver for sig
uafhaengige Saet Regjeringer bevirker, at Partiet saagodt-

42

som altid vil vaere „inde" paa en eller anden Kant og
have noget at byde sine aktive Tilhaengere.

Disse professionelle Politikere er, ialfald saalaenge det
ikke er lykkedes dem at opnaa en af de hoieste Stillinger
i „ Maskinen", som Regel ingenlunde nogen saerlig anseet
Klasse, tvaertimod; men de har ikke liden Magt, og i de
Kredse, hvor de mest faerdes, ser man ikke paa dem paa
samme Maade som i dannede Kredse.

Det er imidlertid ofte ganske maerkelige Folk, disse
Ward Heelers; mange af dem, kanske alle de af dem,
som er virkelig typiske for sin Klasse, har en hel Del af
den Slags Hjertelag, som i Norge tillsegges Ole Hoiland,
som „ stjäl fra de rige og gav til de fattige". Deres Magt
bestaar netop for en stor Del i deres Popularitet blandt
den fattigere Del af Befolkningen i sit Distrikt. De fleste
af dem vil uden at knurre staa op midt paa Natten og
begive sig til Politistationen, naar de vaekkes med Besked
om, at en af deres Vaelgere er arresteret, for at stille
Kaution for ham og hjaelpe ham ud igjen.

Er der et Dodsfald blandt Vaelgerne i hans Distrikt og
inden hans Parti, er han der, og er Familien saa fattig,
at det holder haardt med at faa den Art Begravelse istand,
som i Amerika sasttes saa stor Pris paa, saa speder han
til det manglende af sin egen Lomme.

Traenger en Restaurator eller anden mindre Naerings-
drivende at faa udvirket Byraadets Tilladelse til at an-
bringe et större Skilt, end ellers tilladeligt, udenfor sit
Lokale, er det sit Partis Leder, han henvender sig til —
kortsagt, „ Bossen" er sine Tilhaengeres Hjaelper og For-
mynder, og udforer oftest alle disse Tusinder af Smaa-
tjenester med et aldrig svigtende godt Humor. Det er en
Erfaring, at de vaerste af dem, hvad politisk Moral angaar,
naesten altid er de hjaelpsomste överfor sine „ Konsu-
menter", eller »Constits", som de gjerne selv i al Kort-
hed kalder dem.

43

Man kunde tro, at dette altsammen var slet og ret Be-
regning, og nogen Beregning er der vel i de fleste Til-
faelde med i Spillet; men bare Beregning er det neppe
nogensinde; intet Menneske vilde holde ud at arbeide for
andre paa denne Maade Aar ud og Aar ind, ved Nat og
ved Dag, hvis han ikke virkelig havde en naturlig Träng
i den Retning.

Men denne den professionelle Politikers af det store
Publikum lidet paaagtede Virksomhed inden hans eget Di-
strikt har ogsaa mange andre Sider. Hans stadige Haands-
raekninger til Folk, som er kommet i Beröring med Po-
litiet, indskraenker sig ingenlunde altid til forholdsvis skik-
kelige Personer, som en enkelt Gäng paa Grund af et Rus,
et Slagsmaal eller lignende er „kommet i Uleilighed;" den
udstraekker sig ogsaa til professionelle Forbrydere, hvor
disse har gode Venner og Förbindelser i den politiske
Verden, hvilket er meget långt fra at vaere noget sjeldent
Tilfselde.

Mangen en Gäng i Chicagos Historie er en notorisk
Tyv eller Bondefanger — isaer den sidste Slags For-
brydere — ved Politikeres Hjaelp sat istand til at holde
sit Uvaesen gaaende Aar efter Aar, og Politikerne har
ogsaa i mange Tilfselde skaffet tvilsomme Etablissementer,
som uden deres Hjaelp vilde vaeret staengt, saakaldt Politi-
beskyttelse, som bestaar i Beskyttelse mod, ikke af Politiet.

Naar saa hertil kommer, at den typiske professionelle
Politiker i sin Egenskab af Byraadsmedlem, Medlem af
Statens lovgivende Forsamling eller Countyraadet eller
andre af de naevnte selvstaendige og indtil en vis Grad
lovgivende Styrer, tager ind de Penge, han tildels hjaelper
sine Vaelgere med, ved at modtage Bestikkelser fra de
store Korporationer som Betaling for Indrommelser, der
eliers skulde vaeret dyrt betalte til Byen eller vedkom-
mende anden Institution, af hvem de bevilges, saa er det
ikke at undres paa, at den bedrestillede Del af Byens

44

Befolkning af og til bliver betaget af en stserk Indignation
og reiser sig med Vaelde for at drive de professionelle
Politikere ud. Med dem af disse, som horer hjemme i
de fattigste Distrikter, hvor der enten, som i förste Ward,
er en Befolkning af staerk tvilsom Karakter med et märk-
bart Istsenk af Forbryderklassen, eller en Arbeiderbefolk-
ning af vaesentlig italiensk eller bohmisk eller polsk
Nationalitet, lykkes det nu ikke i Almindelighed denne
Indignation, som i saafald vaesentlig har sin Tilvaerelse
udenfor vedkommende Distrikt, at komme nogen Vei;
vedkommende Politikere bliver ganske rolig siddende i sin
Stilling, i Almindelighed som Byraadsmedlemmer. Deres
Stilling er uangribelig, saalaenge der ikke i selve Distriktet
opstaar en Mand, som véd at gjore sig endnu populaerere
og udfore endnu flere Tjenester for Vaelgerne; og en saa-
dan Mand bliver da bare en ny Udgave af den gamle
Ward Heeler.

I saadanne Distrikter, hvor den professionelle Politikers
Magt bestaar alene deri, at de regjerer Primaervalgene ved
at fylde Lokalet op med sine Tilhaengere og holde andre,
der maatte onske at stemme borte, — der kan det derimod
undertiden lykkes at kaste et Byraadsmedlem eller anden
Politiker ud af hans Stilling derved, at Modpartiet nomi-
nerer en haederlig og vel anseet Mand, som saa hele den
haederlige og oplyste Del af Distriktets Beboere stemmer
paa uden Hensyn til politisk Parti, hvorved altsaa Pri-
maervalgets Indflydelse haeves.

Herved er imidlertid Doren aabnet for den Bevaegelse,
som i de senere Aar er bleven saa möderne i Chicago og
andre amerikanske Storbyers Politik — den „upolitiske"
Bevaegelse. Man erklasrer simpelthen, at politiske Hensyn
overhovedet ikke bor tages ved Byvalg; der bor alene
laegges an paa at vaelge gode Maend, som vil rogte sine
Pligter uden personligt Hensyn, ubestikkelig og ubundne
af politiske Forbindtligheder.

45

For at arbeide for dette Maal dannedes der endel Aar
tilbage en Förening, „Den municipale Vaelgerliga", som
hurtig tilegnede sig betydelig Indflydelse. Dens Arbeide
har vaesentlig bestaaet i föran hvert Valg at udstede Pam-
fletter med Oplysninger om de af begge Partier opstillede
Kandidater og enten Anbefalinger af eller Angreb paa disse.
Der er Grund til at tro, at Ligaen virkelig har bevirket
endel notorisk bestikkelige Politikeres Udelukkelse fra
Embeder, skjont det af og til har haendt, at Kandidater,
som paa det varmeste var anbefalet af Ligaen, viste sig
at vaere lidet bedre end dem, Ligaen angreb paa det vold-
somste. Og forsaavidt er der Grund til at tro, at denne
„upolitiske" Bevaegelse har vaeret til nogen, ialfald fore-
lobig Fordel for Chicago.

Men der er ogsaa meget god Grund til at tro, at denne
Fordel har vaeret dyrekjobt. Ikke alene har det vaeret
uundgaaeligt, at den Klik, som regjerede i Ligaen, og det
har vseret en ganske faatallig Klik, har benyttet sig af sin
Magt paa en Maade, som gjorde, at der i mange Tilfaelde
bare blev en Ombytning af Personer fra den saedvanlige,
gode gamle Maskinpolitik, medens dennes Aand og Resul-
tater fremdeles sporedes, men selve Principet har vist sig
ganske farligt.

Hvad denne Liga egentlig har gjort, har vaeret at op-
traede som en Art politisk Formynder for Vaelgerne; den
har ligefrem sagt: Den Mand kan De stemme paa, men
den Mand maa De ikke stemme paa; og mange brave
Folk har, ialfald saalaenge Ligaen stod paa Hoiden af sin
Magt og selv ikke var Gjenstand for nogen Mistanke,
slaaet sig til Ro dermed og stemt, som det blev dem fore-
skrevet. Men hvad der traengtes for at gjore det herskende
politiske System heldbringende, var netop det modsatte —
ikke at gjore det let for Vaslgerne og derved end yder-
ligere holde dem fra selv at tage Del i Politiken og saette
sig ind i de foreliggende Sporgsmaal og lasre de opstillede

46

Kandidater og deres Karakter at kjende, men derimod at
tvinge dem til at gjore dette. Det er den store, haederlige
Majoritets Deltagelse i den praktiske Politik, som er det
eneste Redningsanker under Chicagos politiske Forholde,
og enhver Bevaegelse, som tjener til at holde denne hae-
derlige Majoritet i sin passive Tilstand, maa derfor beteg-
nes som yderst betaenkelig.

Hertil kommer ogsaa en anden Side af Sägen: De to
store politiske Partier har sine Traditioner at opretholde;
der kan vaere meget at sige paa deres ledende Maend,
kanske, men det er dog en Kjendsgjerning, at der inden
begge Partier findes en staerk Parti-Ansvarsfolelse, og naar
Forholdene paa en enkelt Kant bliver for gale, har man
altid seet, at Partiet selv har maattet reformere sig for
ikke at gaa under; de haederlige Elementer, som selvfol-
gelig altid baade findes inden hvert af Partierne og rent
numerisk er i Majoritet, hvordan end i 0ieblikket „Ma-
skinen" maatte vaere, har traadt sammen og taget kraftige
Forholdsregler; det er selve Selvopholdelsesdriften, som
har gjort dette nodvendigt, og det er skeet Gäng paa Gäng
i enhver amerikansk Storbys, Countys og Stats Historie.

Den „upolitiske" Bevaegelse, som forovrig har faaet
staerk Stötte hos de saakaldte sociale Settlementer, som
andetsteds er omtalte, virker i sine Bestraebelser til at ud-
viske denne Partiernes Ansvarsfolelse, som, naar alt kom-
mer til alt, vistnok er den amerikanske Samfundsordens
bedste Vaern.

Bevaegelsen, maegtig som den har vaeret, er da ogsaa i
Tilbagegang og vil neppe holde sig synderlig laenge, ialfald
for denne Gäng. Men den har virket maegtig tiltalende paa
en hel Del mindre praktiske end velmenende Maend i
Chicago og vil uden Tvil med passende Mellemrum dukke
op igjen i Fremtiden.

RETSFORHOLD

Chicago har en hel Mangfoldighed af Domstole; saa
mange og saa mange forskjellige Arter er der af dem, at
de fleste Chicagofolk, hvis Forretning eller personlige
Videbegjaerlighed ikke bringer dem til at saette sig ind i
det, vistnok gaar gjennem Livet uden nogensinde rigtig at
have forstaaet Forskjellen paa dem allesammen.

De kan deles i to Klasser, „Courts of Record11 og
Domstole, hvor egentlige Forhandlingsprotokoller ikke
föres. De kan ogsaa deles i: Domstole, som horer un-
der Staten Illinois, og Domstole, som horer under De
Forenede Stater.

Domstole, som henregnes til Courts of Record er:
Countyretten, Circuit Retten, Superior Retten, Kriminal-
retten, Skifteretten og Appelretten, allesammen under Sta-
ten Illinois, samt De Forenede Staters Circuit Ret og De
Forenede Staters Distriktsret. Domstole, som ikke hen-
regnes til „Courts of Record", er Fredsdommerretterne,
Politiretterne, som horer under Staten Illinois, samt De
Forenede Staters Kommissionserer.

Countyretten og Circuit Retten var oprindelig Countyets
almindelige Domstole i alle Säger udenfor egentlige Skifte-
säger, hvortil ikke regnes Konkurssager, som horer under

48

de almindelige Domstole, ikke under Skifteretten. Kun
hvis Sogsmaalsgjenstandens Vaerdi översteg 1,000 Dollars,
skulde Sagerne anlaegges ved Circuit Retterne. Men efter-
haanden blev der for mange Säger, og Superior Retten
blev derfor oprettet for at overtage disse; som det nu er,
har Countyretten, der bare beklaedes af én Dommer,
vaesentlig bare saadanne Säger til Afgjorelse, hvori det
offentlige (det vil sige Staten, Countyet, Byen eller andre
offentlige Styrer, ikke De Forenede Stater selv) har en
saerlig Interesse. Her behandles saaledes Valgsager og
Säger angaaende speciel Beskatning af Eiendomsbesiddere
til Brolaegning af Gader, Indlaegning af Vandledning i
Gaderne og lignende. Superior Retten, der beklaedes af
12 Dommere, behandler alskens almindelige private Säger,
hvis Gjenstand överstiger 1,000 Dollars, og dens Jurisdik-
tion er i alt vaesentlig den samme som Circuitretterne;
der er ingen Graense opad for Storrelsen af de Säger,
som kan anlaeggs ved disse to Domstole, og heller ikke
er der noget i Veien for at anlaegge Säger, der dreier sig
om et mindre Belob end 1,000 ved dem, hvis dette skulde
foretraekkes.

Disse Retter er allesammen forsaavidt sideordnede, som
de danner förste Instans, og deres Afgjorelser appelleres
til Appelretten, hvis Dommerpersonale forevrig af Statens
Hoiesteret besaettes med Medlemmer af Circuit Retten
efter Tur. Appelrettens Kjendelser appelleres til Statens
Hoiesteret, hvis Saede er i Statens Hovedstad, Spring-
field. Videre kan Sägen ikke komme, medmindre den
har et mellemstatligt Moment af den Art, at den rette-
ligen fra först af skulde gaaet til de foderale Domstole.
De Forenede Staters Hoiesteret har ikke Jurisdiktion över
de enkelte Staters Hoiesteretter i Almindelighed.

Dommerne ved alle disse naevnte Retter i Chicago er
valgt paa sex Aar. De er folkevalgte og maa saaledes
indtil en vis Grad vaere Politikere. Men det skal vaere

49

sagt til den amerikanske juridiske Stånds Ros, at dette
ikke har hindret, at Dommerstanden gjennemgaaende har
vaeret grundhaederlige, og at dens Anseelse i det store og
hele er grundfsestet.

De Forenede Staters Dommere er udnaevnt af Pre-
sidenten. Under dem horer saadanne private Säger, som
har en mellemstatlig Karakter, samt alle Straffesager,
hvori der handles om Overtraedelser af foderale Love;
dette bliver saerlig Säger omhandlende Falskmyntneri,
Tyveri af Postsager, Forsendelse af usommelig Literatur
eller Billeder i Posten, Benyttelse af Posten til bedragersk
eller paa anden Maade ulovligt 0iemed, Overtraedelse af
Lovene om Samfaerdsel mellem Staterne, saerlig ulovlige
Sammenslutninger af Handelskompanier („ Trusts"). Endelig
behandler de foderale Domstole et stort Antal Konkurs-
ansogninger, idet man ved frivillig Konkurs har Anled-
ning til under den bekjendte „Knute Nelson Lov" at
befri sig for sin Gjaeld gjennem de foderale Domstole paa
en hurtigere og lettere Maade, end det gjennem de for-
skjellige Staters Domstole läder sig gjore.

Fredsdommer Retternes Antal er Legio. Af Fredsdom-
merne er 1 1 tillige offentlige Politidommere, til hvilken
Stilling de er udnaevnt af Byens Mayor, medens de til
sin Fredsdommer Stilling er udnaevnt af Guvernören efter
Indstilling fra Dommerne ved Byens Courts of Record, og
Udnaevnelsen stadfaestes af Statens lovgivende Forsamling,
som er den, der i Virkeligheden besaetter disse Poster, idet
baade Dommernes Indstilling og Guvernörens Udnaevnelse
ofte har vaeret tilsidesat af Lovgivningsmyndigheden af
politiske Hensyn. Til Stillingerne som Politidommere er
der knyttet en ganske betydelig fast Gage, medens de
ovrige Fredsdommere lever udelukkende af Sportler.

Disse Fredsdommer Retter er en Skamplet paa Byens
Retsvaesen. Alle de Misligheder, som her begaaes fra Aar
til andet, fra Dag til Dag, vilde vaere nok til at fylde

4 — Daae, Om Chicago.

50

Tusinder af Bind af de sorteste Forbryderromaner. For-
holdene ved disse Retter vil ialfald indtil en vis Grad for-
staaes, naar man horer, at disse Dommere ikke behöver
at vsere Jurister, ligesaalidt som Advokaterne der behöver
at have nogen som helst Uddannelse, at Dommerne ikke
har nogen som helst Lon, men alene er henvist til at
leve af Sportler, at ingen Protokol föres uden över Sägens
Udfald, og at en Sagforer eller Sagsoger kan anlaegge sin
Sag ved hvilkensomhelst af de utallige Fredsdommerretter
inden Cook County, altsaa gjerne traekke den indstaevnte
mange Mil bort fra hans Bosted, og holde paa at tage
Udsaettelser, indtil den indstaevnte tilslut ikke blir istand
til at mode punktlig, og derpaa i al Hast faa Dom.

Deraf, at juridisk Uddannelse er ufornoden for disse
Stillinger, folger, da Legislaturen og Guvernören besaetter
dem, at de vaesentlig bliver besatte med professionelle
Politikere, hvilket igjen vil sige, at de besaettes med et
Antal uvederheftige Personer, som er saa indviklede i
Partibaand og saa afhaengige af den politiske Maskine,
hvortil de horer, at det blir dem umuligt at ove Retfaer-
dighed, selv om de maatte onske det, naar en politisk
Magthaver er interesseret i Sägen.

Deraf, at disse Dommere alene lever af Sportler, og at
Sagsogeren kan anlaegge Sägen, hvor han vil i hele Coun-
tyet, folger, at disse Dommere i ikke ringe Grad bliver
afhaengige af de Advokater eller Flaaere, som gjor Pro-
cedure ved disse Retter til en Specialitet, og der kommer
ikke sjelden op Tilfaelder, hvor det viser sig, at en saadan
Advokat har en ligefrem Kontrakt med en Fredsdommer,
oftest en i Udkanterne af Byen, om at han skal afgjore
alle de Säger, Advokaten anlaegger i hans Ret, for en vis
rund Sum pr. Maaned. At det ikke er hyggeligt at vaere
den indstaevnte under saadanne Omstaendigheder, turde
vaere indlysende.

51

Deraf, at der ingen ordentlig Forhandlingsprotokol föres,
folger, at det bliver forholdsvis let, hvis Sägen skulde gaa
Sagsogeren imod, at faa den op engang til i en anden
Fredsdommerret, hvor man har truffet bedre Foranstalt-
ninger og er sikrere paa Udfaldet. Vistnok er dette for-
budt, ialfald efter Lovens Bogstav, og man ser undertiden
en og anden Flaaer eller Fredsdommer anklaget for
Persecution i den Anledning; men er man bare saa for-
sigtig at forandre Sogsmaalsgjenstanden med nogle faa
Cents, saa bliver Beviset for Sagernes Identitet under
den fuldstaendige Mangel paa Retsprotokoller omtrent
umuligt at före. Desuden er Ofrene for denne Trafik
for det meste Fattigfolk, som ikke har Greie paa at
Klage.

Disse Retter har ikke Jurisdiktion i Privatsager, som
dreier sig om Belob paa över 200 Dollars. I Säger, som
dreier sig om et mindre Belob, har de Jurisdiktion i alle
Gjaeldssager, Sogsmaal om Losore og andre Tviste-
maal, som ikke dreier sig om fast Eiendom. Derimod
har de ikke Jurisdiktion i Säger om fast Eiendom og
heller ikke i Säger, som dreier sig om Erstatning for
Beskadigelse paa Person, selv om det paastaaede Belob
er mindre end 200 Dollars, ligesaalidt som de har Juris-
diktion i de saakaldte Chancery Säger, hvorunder isaer
gaar Skilsmissesager, Säger, hvori paastaaes udstedt Injunc-
tions (Forbud), eller som omhandler Opgjor mellem Kom-
pagnoner.

I Straffesager har disse Fredsdommere to Funktioner:
I Säger, hvor Straffen alene er en Mulkt, kan de ilaegge
en saadan indtil 200 Dollars eller frikjende den ankla-
gede. I Säger, hvor Straffen er större, kan de alene
henvise den anklagede til Grandjuryen eller afvise Sägen.

De fleste Straffesager gaar imidlertid gjennem de egent-
lige Politiretter, hvis Lokaler er i 11 af Byens Polis-
stationer Her er en Reprsesentant for Byen tilstede som

4«

52

Aktör, en saakaldt „assisterende Byanklager". Dennes
vaesentligste Funktion skulde vaere at paase, at ikke For-
brydere bliver frikjendte eller bliver slupne fri mod en
Mulkt i Säger, hvor de skulde henvises til Grandjuryen
for ved Kriminalretten at idommes en större Straf; men
de er udnasvnte af Byens Anklageadvokat, der igjen har
sin Udnaevnelse fra Mayoren, den samme, hvem Politi-
dommeren skylder sin Udnaevnelse, og de tilhorer saa-
ledes begge samme politiske Maskine. Hvor politisk Ind-
flydelse gjores gjseldende for at fri en Forbryder, er derfor
den Garanti, som denne Representant for Byens Interesse
yder, saare forsvindende, og Antallet af professionelle For-
brydere, som aarligaars slipper los ad denne Vei, efteråt
Politiet har faaet fat i dem, er meget stort. Saerlig gjaelder
dette Svindlere og Bondefangere („Confidencemenu), der
ofte ved Siden af denne Virksomhed besidder ikke ringe
politisk Indflydelse.

At Politidommere iovrig, bortseet fra Modtagelighed for
politisk og anden Indflydelse, er ligefrem bestikkelige,
derfor foreligger der naeppe noget Bevis, og der synes
heller ikke at vaere nogen Grund til at tro dette, skjont
Paastande derom ofte har vaeret fremsatte; her handles
om de 11 Politidommere i deres Egenskab af saadanne;
at der blandt de almindelige Fredsdommere findes et stort
Antal, som har modtaget ligefrem Bestikkelser, derom kan
der fornuftigvis ikke naeres Tvil.

Foruden de naevnte Maader at lade en Forbryder med
politisk Indflydelse eller med Venner, der besidder saadan,
slippe fra en Sag, er der endnu en, som benyttes endnu
mere end de to naevnte; dette er ved „Straakaution". Som
bekjendt benyttes Kaution for Forbrydere i Amerika i
overordentlig stor Udstraekning; den eneste Anklage, under
hvilken der kan nsegtes Kaution, er Mord. I alle andre
Tilfaelde kan Forbryderen forlange at loslades mod Kau-
tion, selv om der er al Grund til fra hans Person at

53

slutte sig til, at han vil romme, og selv om det maatte
vaere aldrig saa indlysende, at hans Bestraebelser vil gaa
ud paa 0delaeggelse af de Beviser, som haves mod ham.
Nu skal denne Kaution naturligvis godkjendes; men for
Grandjuryen har fattet Tiltalebeslutning, er den Politi-
dommer eller Fredsdommer, som henviser den anklagede
til Grandjuryen, bemyndiget til at foretage denne God-
kjendelse.

Ved Politiretterne findes der altid en eller flere profes-
sionelle Kautionister, som underskriver Kautionerne mod
en vis Godtgjorelse. Enkelte af disse Folk eier virkelig
endel, men i saafald har de gjerne sorget for at saette det
i sin Hustrus Navn eller sikre sig paa anden Maade; og
de fleste af dem eier ingenting. Deres Kaution bliver imid-
lertid godkjendt af Politidommeren, fordi vedkommende
Kautionist er en politisk Arbeider af nogen Vserdi for
Maskinen, og fordi han skal lonnes herfor og ikke
har faaet nogen anden Lon i Form af en politisk Stilling.
Ved den störste af alle disse Politiretter, paa Harrison
Street Polistation midt i Byen, har saaledes i en Aar-
raekke en Saloonvaert, hvis Vaertshus er et notorisk Til-
holdssted for professionelle Forbrydere af begge Kjon,
og som selv gjentagne Gange har vaeret paa Slaveriet og
udstaaet andre Straffe for Tyveri og Roveri, vaeret antaget
som Kautionist, uagtet det Gäng paa Gäng har vist sig,
at han ingenting eier, og at der intet mere har vaeret at
foretage, naar vedkommende Forbryder er flygtet.

Kriminalretten bestaar af Dommere fra Circuit og Superior
Retterne, som til sine Tider er Kriminaldommere. Som
bekjendt har man saavel i private som kriminelle Säger
Jury i Amerika; dette gjaelder dog ikke de tidligere om-
talte „Chancery" Säger, som afgjores af vedkommende
Dommer alene. Hver af de 12 Superior Ret Dommere
og 15 Circuit Ret Dommere holder Ret for sig med hver
sin Jury; kollegiale Domstole kjendes alene i Appelretterne.

54

I Fredsdommerretterne er der Anledning til at faa Jury,
naar det forlanges af Parterne; men denne Anledning be-
nyttes forholdsvis sjelden.

Statsadvokaten, som tager sig af saadenne kriminelle
Säger, som ikke kan afgjores af Fredsdommere, har et
Antal Assistenter eller Fuldmaegtiger, og denne Stilling er
overordentlig vigtig, saaledes som Forholdene er. Den
har, ligesom de egentlige Dommerstillinger, gjennemgaa-
ende vaeret besat med haederlige Maend. Statsadvokatens
Befatning med en Sag begynder ved Grandjuryen, som er
samlet ca. 1 Uge hver Maaned. Den bestaar af Medlem-
mer, som udtraekkes for hver Maaned af en Jurykommis-
sionaer, og dens eneste Befatning med Sägen er at faelde
Tiltalebeslutning mod den anklagede eller at naegte at gjore
dette; i sidste Tilfaelde er den anklagede dermed faerdig,
medmindre andre Beviser kommer til, som bevirker, at
en senere Grandjury vil saette ham under Tiltale. Men
da den anklagede selv ikke bliver afhort, ligesaalidt som
han faar Anledning til at före Vidner eller iovrig frem-
saette noget Forsvar, saaledes at alene Beviserne mod ham
tages i Betragtning, vil der i Regelen vaere liden Fare for,
at Tiltalebeslutningen udebliver, hvis der i det hele er
nogensomhelst Udsigt til, at han vil blive dömt. Som
Regel vil den anklagede vaere „holdt til Grandjuryen" af
en Fredsdommer, men hvis han isaafald er paa Frifod mod
Kaution, bliver der udstedt ny Arrestordre, og hans Kaution
maa fornyes og godkjendes af Statsadvokaten.

I Mordsager bliver derimod den anklagede henvist til
Grandjuryen af en anden Embedsmand, nemlig the Coroner.
Denne Embedsmand og hans Assistenter praesiderer över
en Jury, som afgiver en Kjendelse i ethvert Tilfaelde, hvor
en Person er eller antages at vaere kommet afdage paa
en unaturlig Maade. Kjendelsen indeholder, Afgjorelser af
hvem den Afdode var, Dodsmaaden, og hvorvidt nogen
skal henvises til Grandjuryen som ansvarlig for hans Dod.

55

Undlader Coronerjuryen ved denne Undersogelse (Inquest)
at henvise nogen, kan den mistaenkte gjennem en Arrest-
ordre, udtaget hos en Fredsdommer, blive stillet for denne
og af ham henvist til Grandjuryen. Udenfor dette Til-
faslde faar Fredsdommerne intet at gjore med Mordsager.

Foruden de regelmaessige Kriminalretter, hvoraf der til
enhver Tid er ca. 6 i Arbeide, undtagen i de to Maaneders
Retsferie om Sommeren, er der en saeregen Domstol for
Born. Denne, Juvenile Court, er af meget ny Oprindelse,
men har udrettet meget godt. Foruden som en Strafferet
har den ogsaa Jurisdiktion i Säger, hvor Born paastaaes
at vaere uden ansvarlige Forsorgere og at traenge offent-
lig Hjaelp; den kan, hvis dette Forhold ansees bevist,
ved Kjendelse overdrage Barnet til en offentlig Stiftelse
eller til en Slaegtning eller anden ansvarlig Person, som
har vist, at han eller hun naerer Interesse for Barnet og
kan antages at ville give det en god Opdragelse. Dette
kan ske, selv om Barnet har Foraeldre i live, hvis
disse findes uskikkede til at opdrage et Barn. Til denne
Domstol horer der ogsaa et helt Apparat af »Probation
Officers'1, som forer Opsyn med Born, som findes at
vaere paa Afveie, uden at Retten finder det nodvendigt at
sende dem til en offentlig Opdragelsesanstalt eller Straf-
anstalt.

Som det vil sees af denne korte Fremstilling, er Sporgs-
maalet om en Domstols saglige Kompetens i Chicago
temmelig indviklet, og man vil da ogsaa ganske utrolig
ofte se det bragt op under saavel private som kriminelle
Säger, og meget hyppig bliver Säger afvist som anlagt ved
urette Domstol.

Til dette vidloftige System af Domstole horer der da
ogsaa et meget indviklet System af Politi og Retsbetjente.
De Forenede Staters Domstole har sin egen Marskal med
et Antal Assistenter ligesom en hemmelig Politietat, hvor-
til kommer Postvaesenets Inspektörer, der ogsaa fungerer

56

som Politi og foretager et stort Antal Arrestationer saa-
vel for Misbrug af Posten som for Tyverier fra Post-
vaesenet.

Til Fredsdommerretterne horer der et Sset Retsbetjente
og Politimsend, som kaldes Constables, og som er folke-
valgte; disse Folk fungerer som Staevnevidner, Exekutions-
bestyrere, udforer Arrestordrer, udtaget i Fredsdommer-
retterne (ikke Politiretterne), og driver desuden privat i
mange Tilfaelde Inkassoforretninger. Af en eller anden
Grund er det efterhaanden blevet saa, at overordentlig
mange af disse Constables — der er et meget stort Antal
af dem — er forhenvserende Straffanger eller ialfald i
Bund og Grund uhsederlige Personer, som benytter sine
Stillinger til ligefremme Udsugelser. De vaelges ved County-
valgene, og det store Antal af dem paa Valgseddelen i
Förbindelse med den ringe Anseelse, Stillingen medforer,
bevirker, at Vaelgerne i Regelen simpelthen ikke ser paa
Navnene, men stemmer paa det Sset, som staar anfört
under Navnet paa det Parti, han vil stötte. At give en
en mere indgaaende Beskrivelse af alle disse „Konstablers"
Misbrug og Udsugelser överfor Fattigfolk vilde före for
långt, men her skal dog til Belysning meddeles et Par
Exempler paa deres Fremgangsmaade og Samarbeide med
de ligesaa berygtede Fredsdommere.

En Constable blev drasbt i 1902, og ved Undersogelsen
af Liget fandt man en Domsudskrift mod J. S. i en af
Lommerne; denne Dom var sex Aar gammel, og den lod
paa 196 Dollars med Omkostninger paa 78 Dollars, til—
sammen 274 Dollars, deraf afskrevet paa Dokumentet som
betalt 76 Dollars. J. S. var imidlertid dod, men hans
Enke viste sig at eie en Slagterbutik. En anden Konstabel
övertog Papiret og begav sig fulgt af to Hjaelpere, til
Enkens Butik, tvang hende og hendes Soster ind i et
Bagvaerelse og bortforte en Del af Butikudstyret; de
syntes imidlertid ikke, at de fik nok med sig, skjont det

57

opgaves af Enken at vaere vaerd 400 Dollars; Naboerne
stimlede nemlig sammen, og Konstablen fandt det klogest
at fortraekke for den Gäng med det, han havde faaet
laesset paa Vognen. Dagen efter kom han imidlertid igjen
med fire Hjaelpere og havde da forsynet sig med Arrest-
ordre mod Enken og hendes Soster, udtaget for en Freds-
dommer, som boede ca. 15 engelske Mil borte. Medens
han bragte de to Kvinder did, bortforte hans Hjaelpere
alt, som fandtes i Butiken, lige til Markiserne udenfor
Vinduet. Da Konstablen blev arresteret efter en Tids
Forlob, fremlagde han en Kvittering, som viste, at alle de
saaledes bortforte Gjenstande var solgt for 75 Dollars.
Han fik en Mulkt paa 10 Dollars, fordi der fandtes at
foreligge „Uregelmaessigheder ved Exekutionen", hvilken
Mulkt han med Glsede betalte, da disse „Uregelmsessig-
heder" utvilsomt havde indbragt ham mindst 500 Dollars.
Ved denne Leilighed blev der imidlertid anlagt Erstat-
ningssag mod ham, men denne Sag var endnu ikke af-
gjort elleve Maaneder efter Sagsanlaegget, og da Enken i
Mellemtiden er blevet aldeles forarmet som Folge af Tabet
af sin Forretning, er det tvilsomt nok, hvilket Udfald Sägen
tilslut vil faa.

En norsk Enke skyldte en Mand 10 Dollars. Denne
Foraering blev solgt til en Sagforer af den vaerste Type,
som drev et Inkassokontor sammen med en Konstabel,
og med en Fredsdommer i Kompaniskabet; Fredsdom-
meren viste sig imidlertid at have hävt fast Lon, ikke
Andel i Udbyttet. For Fordringens Belob gaves Dom
tilligemed 1 1 Dollars i Omkostninger, uden at Enken havde
vaeret i Retten, da Dommen blev afsagt; hun blev vistnok
stsevnet og modte op et Antal Gange, idet Sägen stadig
blev udsat; men dengang Dommen blev afsagt, var hun
hverken tilstede eller stsevnet. Da hun imidlertid fik vide
om Dommen og traf Förberedelser til at faa Sägen bragt
for en ordentlig Domstol, lod Sagforeren sin Fredsdommer

58

udstede en Arrestordre mod hende, og hans Kompagnon,
Konstablen, fik Ordren og arresterede hende. Hun blev
imidlertid ikke bange, som Hensigten havde vaeret, men
fik i Hast fat paa en haederlig Sagforer, og Sägen endte
med, at vedkommende Inkassator tilligemed Konstablen
blev dömt til Slaveriet. Dette Udfald fik denne Sag; men
det viste sig under den, at den samme Fremgangsmaade
var benyttet i et meget stort Antal andre Tilfaelde, hvor
det var lykkedes at skraemme Offeret og saa tage fra ham,
hvad han havde, ifolge den opnaaede Dom. Fredsdom-
meren släp fri, da der ikke fandtes at vaere tilstraekkelige
Beviser mod ham. Han tilstod forovrig i Retten, at han
havde hävt fast Gage af Inkassokontoret for at „afgjore"
alle dets Säger.

De ordentlige Domstole under Staten har ogsaa et eget
Sset Retsbetjente med Politimyndighed, nemlig „Skeriffena
og hans Assistenter. Disse exekverer Rettens Ordrer og
udforer Arrestordrer, udstedte af disse Dommere.

Byens regelmaessige Politi bestaar af ca. 3,000 Mand.
Det er under Kommando af en Politichef, under hvem
sorterer fem Inspektörer, der hver kommanderer en Divi-
sion. Inden hver Division er der igjen et Antal Politi-
stationer, som hver kommanderes af en Kaptein, hvis det
er af de större Stationer, eliers af en Loitnant. Den laveste
kommanderende Grad er Sergeanter. For hver Grad, en
Politimand skal avancere, maa han underkaste sig en
Examen, idet Politiet siden 1896 har hört under Civil
Service Systemet. En saadan Examen maa ogsaa aflaegges
for at gaa fra uniformeret patruljerende Betjent til Detektiv.
Ethvert Medlem af Politistyrken maa begynde nedenfra
som patruljerende Betjent; den eneste i hele „ Polis-
departementet", som staar udenfor Civil Service Systemet,
er Chefen. Nogen Fordring til juridisk Uddannelse for
Politiembedsmaend kjendes ikke, heller ikke for Chefens
Vedkommende.

59

Chicagos Politi har ofte vaeret Gjenstand for droie Be-
skyldninger, og der har af og til vaeret Folk af meget
tvilsom Karakter blandt dem. Men i det store og hele
maa det siges, at siden Civil Service Systemets Indforelse
har Politiet vaeret saa bra, som man under Omstaendig-
hederne kan vente. Om dets Dygtighed og dets Medlem-
mers personlige Mod har der aldrig vaeret reist Tvil.
Imidlertid benyttes endnu af og til Politiet i politiske 0ie-
med, saerlig Detektiverne, ligesom politisk Indflydelse endnu
er nodvendig for at komme ind i Politistyrken. Politiets
Anseelse er i Chicago overordentlig stor, og at blive
Politimand er det hoieste Lykkens Maal for et stort Antal
Chicagofolk. For at blive det maa man imidlertid vaere
„et Hoved hoiere end alt Folket" og i Besiddelse af ud-
maerkede Legemskraefter. Og for at trives i denne Stil-
ling maa man vaere i Besiddelse af betydeligt Mod og
Koldblodighed i Fare, for en Chicago Politimand er ofte
i Livsfare.

Om at give nogen, selv noksaa sammentraengt Oversigt
över Lovgivningen kan der naturligvis ikke blive Tale,
men der skal i det folgende omtales endel Egenheder ved
Ordningen, som er af den Art, at de strax vil falde en
opmaerksom lagttager i 0inene.

Noget af det, en da först vil laegge Maerke til, er den
Mangfoldighed af Erstatningssager, som verserer for Dom-
stolene; de almindeligste af disse er »personal damage
suits", Säger, hvorunder Erstatning soges for Skade paa
Person eller for Dodsfald ved Ulykkestilfaelde. Erstatning
for Ulykkestilfaelder af forskjellig Sort bliver nemlig idomt
snart sagt i alle Tilfaelder, hvor den tilskadekomne ikke
selv kan laegges betydelig Skjodesloshed tillåst. Först og
fremst bliver der ved omtrent alle Jernbane- og Sporveis-
ulykker betalt Erstatning, og det selv om den tilskade-
komne har vaeret noksaa uforsigtig, noget som ledede til,
at der i et overordentlig stort Antal Säger af denne Art

60

mod to af de störste Sporveisselskaber i Chicago var be-
gaaet Jurybestikkelse; dette blev opdaget i 1898 og ledede
til en Raekke uhyggelige Skandaler, hvorunder endel Advo-
kater kom i Uleilighed uden dog at faa strengere Straf
end 2,000 Dollars Mulkt. Det gjentog sig i 1902 med lig-
nende Udfald. Bevis for, at selve Selskabets Bestyrelse
var medskyldig blev ikke leveret i noget af Tilfaeldene.

Dernaest er enhver Eiendomsbesidder ansvarlig for For-
taugenes Tilstand udenfor hans Hus eller Tomt; og den,
som kommer tilskade der, vil som oftest faa Erstatning,
hvis det kan paavises, at der i Fortauget manglede en
Planke eller en Sten, da Ulykken skeede. Her er imid-
lertid Byen solidarisk ansvarlig, hvilket har fort til, at
disse Säger naesten altid anlaegges direkte mod Byen, og
der var i 1902 udestaaende mod Byen Chicago i Doms-
belob af denne Art över tre Millioner Dollars. Ogsaa i
Förbindelse med disse Säger har der vaeret en Raekke
Skandaler, men ikke af samme Art som det nys naevnte;
i dette Tilfaelde har der aabenlyst og ofte vasret paastaaet
i den offentlige Presse, at der fandt et Samarbeide Sted
mellem Byadvokaten, en folkevalgt Embedsmand, som
med sine Assistenter skal forsvare Byen i disse Säger, og
Advokaterne for de tilskadekomne. Til nogen Straffesag
har dette dog aldrig ledet.

Endelig er der Anledning til med Udsigt til et heldigt
Udfald at anlaegge Erstatningssag mod Eieren af en Bygning,
hvor man kommer tilskade, f. Ex. ved en Elevatorulykke
eller paa anden Maade, mod en Arbeidsgiver, i hvis Tje-
neste man kommer tilskade o. s. v.

Alle disse Erstatningssager har udviklet en egen Art
Sagforere, som gjor dem til en Specialitet, og som i Regelen
antager dem paa den Betingelse, at de skal have Halv-
delen af det mulige Domsbelob mod at laegge ud alle Om-
kostninger under Sägen. Denne Art Sagforere har, hvis
de har noget at gjore, gode Indtasgter, men er ikke meget

61

anseede. De pleier at holde Agenter, som underretter
dem om, naar en Ulykke af en eller anden Art er ind-
truffet, hvorpaa de opsoger den tilskadekomne eller, hvis
vedkommende blev draebt, hans Efterladte. I et Hus, hvor
en af Familiens Medlemmer er kommet tilskade, vil der
gjerne indfinde sig en Svaerm af disse paatraengende Juri-
ster, som i de naermeste Dage efter Ulykken gjor Livet
endnu tristere at baere for vedkommende og hans Familie,
end selve Ulykken har vasret istand til.

Forovrig indskraenker naturligvis Erstatningssogsmaalene
sig ingenlunde til de naevnte Säger, og i det hele anlaegges
et stort Antal Sogsmaal, hvori man andetsteds vilde ned-
laegge Paastand af anden Art, i Amerika i Form af Er-
statningssogsmaal. Säger, hvorunder gjores Paastand paa
Erstatning for brudt ^Egteskabslofte er saare almindelige,
hvilket haenger sammen med, at ^gteskab i de fleste
Henseender i Amerika retslig betragtes som en ganske
almindelig Kontrakt; for at vinde en Sag om Erstatning
for Brud paa ^Egteskabslofte behöver man ikke at bevise
noget andet, end at den sagsogte har lovet at gifte sig
med en og misligholdt dette Löfte, samt at dette har for-
voldt en Skade, hvorunder aandelig Lidelse, „et knust
Hjerte", medregnes. Hyppig anlaegges ogsaa Erstatningssag
for „Afledelse af en iEgtefaelles Kjaerlighed", enten mod
en Person, som selv har fortrasngt den sagsogende i hans
eller hendes ^Egtefaelles Kjaerlighed, eller som med Over-
talelse, Sladder eller paa anden Maade har bragt ^Ggte-
faellen til at förlade den sagsogende.

En anden Ting, som falder i 0inene, er den hyppige
Erklaering fra Domstolenes Side, at en Lov, som er ved-
taget af Statens lovgivende Forsamling, af Byraadet eller
Countykommissionen, er ugyldig, enten som ukonstitutionel,
eller fordi den, hvis den er vedtaget af de to sidstnaevnte
Forsamlinger, kommer i Konflikt med Statens Love. Dette
er en saa hyppig Förekomst i Illinois — og andetsteds i

62

Amerika, — at der altid, naar en Lov er vedtaget, sees
opkastet det Sporgsmaal, om den nu ogsaa er gyldig. Et
saa stort Antal Love er af Domstolene, enten helt eller
for enkelte Paragrafers Vedkommende, erklaeret ugyldige
bare i de sidste 6 — 8 Aar, at en norsk Jurist naeppe vilde
vaere istand til at tro det.

Endnu en Ting, som strax vil paatraenge sig en lagt-
tager, er den Omstaendighed, at et overordentlig stort Antal
Love vedtages, uden at der nogensinde gjores nogetsom-
helst Forsog paa at overholde dem. Der har udviklet sig
den Praxis, som er en Folge af den politiske Ordning,
at naar et eller andet Forhold gjores til Gjenstand for
Agitation, og den offentlige Mening bliver indtaget mod
dette Forhold, saa vedtager ufravigelig det Parti, som har
Majoriteten i vedkommende lovgivende Forsamling, en Lov,
som er beregnet paa at tilintetgjore dette Forhold; der-
med har Opinionen gjerne gjort fra sig — Folk er bleven
träet af denne „Sag", en anden „Sag" er kommet isteden,
og det hele gaar i Glemmebogen; Loven bliver aldrig
gjennemfort. Dette gjaelder ikke bare Smaating; der er en
Lov, hvis Straffebestemmelser, hvis de blev gjennemfort,
vilde bringe de fleste Exporthandlere i Chicago paa Slave-
riet, idet den under saadanStrafforbyderModtagelse af Rabat
paa Fragt fra Statens Jernbaneselskaber; men ingen taenker
sig nogensinde Muligheden af, at denne Lovs Straffebe-
stemmelser skulde blive gjennemfort. Hyppigst vil man
naturlig se dette Forhold med Hensyn til Bylove og andre
Love omhandlende mindre alvorlige Forbud; men, som
sagt, der er Love med yderst strenge Strpffebestemmelser,
udstedte af Statens Legislatur eller endog af De Forenede
Staters Kongres, hvorom det samme gjaelder. Der er et
overordentlig stort Antal saadanne Love i Illinois og i
Chicago. Den demoraliserende Indflydelse, dette Forhold
maa ove og paaviselig över, synes man fuldstaendig at
överse.

63

Den fuldstsendige Suversenitet, Politiet i Chicago laegger
for Dagen med Hensyn til Arrestation af Personer, mod
hvem der intet Bevis haves, er ogsaa naesten utrolig. Efter
Loven kan man ikke höides i Arrest lasnger end 24 Timer
tiden at blive „bogf0rt" under en bestemt Anklage og
fremstillet for en Politidommer eller anden Dommer. Men
i Tilfaelder, hvor Politiet ikke er istand til at skaffe endog
det svageste Bevis, undlader de simpelthen at bogfore
Arrestanten, beholder ham i Arresten og underkaster
ham en Krydsexamination, som paastaaes at vaere af en
hoist uhehagelig Art; der klages hyppig över, at Haand-
gribeligheder er bleven anvendt under disse Krydsexami-
nationer. Har Arrestanten Venner, og er han istand til at
faa disse underrettet om sin Stilling, saa vil de ved at
engagere en Advokat og anlaegge „Habeas Corpus" Sag
i en Court of Record kunne tvinge Politiet til enten at
stille en bestemt Anklage mod den arresterede og levere
et Sandsynlighedsbevis for hans Skyld, eller ogsaa at los-
lade ham. Imidlertid haves der nok af Exempler paa, at
Politiet i sserlig graverende Tilfselder har gjort det umu-
ligt for Arrestantens Venner at faa Besked om Arresta-
tionen ved simpelthen at flytte Arrestanten fra den ene
Politisation til den anden. For alt dette har den arreste-
rede, selv om det skulde vise sig, at han aldeles ingen
Skyld havde, praktisk tält ingen Regres; tvsert imod hvad
man skulde vente, er det nemlig ved en Raekke Praejudi-
kater fastslaaet, at Byen ikke er ansvarlig for denne Art
Skade, og den eneste, man kan holde sig til, er vedkom-
mende Politiembedsmand, som for det meste ikke eier
noget. Er derimod Arrestordren oprindelig udtaget af en
Privatmand, som har Formue, vil en Erstatningssag mod
ham undertiden kunde vindes.

Ligesom det indbyrdes Forhold mellem Domstolene med
Hensyn til Kompetens er meget indviklet, saaledes er
ogsaa Forholdet mellem sideordnede Domstole noksaa gaade-

64

fuldt. Man ser saaledes ofte en Kjendelse, udstedt af en
Dommer i Superior eller Circuit Retterne, omgjort af en
anden Dommer, tilhorende samme Ret. Man ser ogsaa
en Sag fremfort for den ene Dommer og af ham afvist,
antagen og afgjort af en anden Dommer i samme Ret.

Et Retsinstitut, som man i De Forenede Stater stadig
horer omtalt, og hvis Virkninger man stöder paa hver
Dag, er Forbudet, the Injunction. Forbud udstedes saavel
mod Handlinger, som uden dette Forbud, som er rettet
mod bestemte navngivne Personer, vilde vaere fuldstaendig
lovligt, som mod Handlinger, der i og for sig vilde vaere
Forbrydelser. I sidste Tilfselde faar Forbudet sin Betyd-
ning deri, at en Overtraedelse deraf gjor det muligt at
straffe Overtraederen efter en summarisk »Contempt of
Court" Proces, hvorunder der ikke anvendes Jury, og
hvor Dommeren indtager en friere Stilling end i alminde-
lige Straffesager, men hvorunder Straffe lige op til Slaveri
kan idommes. En af Hovedanvendelserne for denne Art
Forbud er under Streiker, da der udstedes Forbud mod,
at Streikerne overfalder Arbeidere, som er antagne i deres
Sted, eller mod paa anden Maade at laegge Hindringer i
Veien for Arbeidsgiverens Forretninger. Dette har bidraget
meget til at gjore disse retslige Forbud overordentlig for-
hadte, og der er en meget staerk Folkeopinion for deres
Afskaffelse över hele Landet.

En saeregen let Adgang gives der til at grore Krav paa
Losoregjenstande. Man henvender sig til en Dommer, som
udstederet »Replevin Writ", hvorved Besidderen paalaegges
at bringe Sägen i Retten, eller den fratages ham af ved-
kommende Retsbetjent, som exekverer Dokumentet, og
ved det berammede Retsmode afgjores det da, hvem der
er Eier af Tingen.

Tiltrods for at der i Chicago til Stadighed er et saa
stort Antal Dommere, som naevnt, hver med sit Apparat
af Jury- og Retsbetjente, i Virksomhed, er Domstolene

65

aldeles overlastede med Arbeide, og det tager ofte utrolig
laenge, for en indbragt Sag kommer til Behandling. Det
er meget almindeligt, at for Exempel en Erstatningssag
dreier sig om et Ulykkestilfaelde, som tildrog sig fire til fem
Aar for Sägens Optagelse. Er Sägen först paabegyndt i
Realiteten, varer det i Regelen ikke mere end en halv til
tre, fire Dage, for den bliver afgjort, medmindre den er
saerlig indviklet, og selv da gives der ingen Udsaettelse,
noget der er en Folge af Jurysystemet og den mundtlige
Procedure baade i kriminelle og civile Säger.

Dette gjaelder naturligvis bare de egentlige Domstole.
I Fredsdommerretterne kommer Sagerne som Regel hurtig
nok op, men udsaettes til Gjengjaeld fort vask.

Betragter man under ét de Misligheder, hvorunder Rets-
tilstanden i Chicago unaegtelig og uimodsigelig lider, vil
man saaledes finde, at de for en vaesentlig Del skriver
sig fra to Aarsager: de politiske Forholde og Byens
hurtige Vaext.

De politiske Forholde med de mange folkevalgte Embeds-
maend, for hvem det er en absolut Nodvendighed at til—
hore og opretholde en politisk Maskine, medforer med
uomgjaengelig Nodvendighed, at Partiskhed bliver vist, at
Maend med staerk politisk Indflydelse bliver Gjenstand for
en Hensyntagen, som ikke bliver almindelige Borgere til
Del. Politiske Haandlangere maa belonnes, og denne Be-
lonning maa gives i Form af Stillinger, som disse Haand-
langere saa benytter til sin egen Berigelse, beskyttede i
sine Overtraedelser af Lovene ved sin politiske Magt og
ved den Omstsendighed, at de tilhorer en „Maskine", hvis
Medlemmer gjensidig stotter hinanden, hvad der saa ind-
traeffer. Hvad man her har at undre sig över, er ikke de
Misligheder, som findes, men de mange, som kunde fin-
des, som Forholdene er; saerlig er det at undre sig og
glaede sig över, at den hoiere Dommerstand har formaaet
at holde sig saa uangribelig, som Tilfaeldet er. Dette har

5 — Daae, Om Chicago.

66

sin Grund deri, at den juridiske Stånd, Advokaterne, altid
holder en Haand över Dommervalgene, og ingen Advokat,
som blandt sine Kolleger havde et slet Rygte, vilde have
synderlige Udsigter til at seire i en Valgkamp som Kan-
didat for et Dommerembede.

Af Chicagos unaturlig stserke Vsext folger, at Lovgiv-
ningen ikke har formaaet at holde Folge med Forholdenes
Udvikling. Fredsdommerinstitutionen, som nu i Chicago er
en Pestbyld paa Retsforholdene og en Kilde til de vaerste
Misbrug, har saaledes utvilsomt engang i Tiden, da For-
holdene var mindre, vaeret en meget heldig Institution,
hvad den vistnok den Dag idag er under de mere gjennem-
sigtige Forholde i de mindre Byer og paa Landet.

BLADE OG LITERATUR

Chicago har naturligvis et stort Antal Blade og Tids-
skrifter af forskjellig Art. Hvad Dagbladenes Antal angaar,
er det imidlertid ikke saa stort, som man i en By paa to
Millioner Mennesker skulde formode. Borseet fra Fag-
blade og Blade i fremmede Sprog, hvorom mere neden-
for, har Chicago ikke mere end otte Dagblade, hvoraf fire
udkommer om Morgenen og fire om „Aftenen"; af de
sidste udkommer der dog flere Udgaver i Dagens Lob,
regelmaessig Klokken 12, Klokken 3 og Klokken 5, saa at
Betegnelsen „Aftenblade" som de alle forer, bliver tem-
melig vildledende. To af disse Aftenblade har ogsaa en
senere Udgave, „Sportsudgaven", som vaesentlig indehol-
der Sportsnyheder, men ogsaa medtager senere Nyheder
af almindelig Art, og en af dem har desuden en Morgen-
udgave. Alle disse Udgaver har dog en vaesentlig Del af
Stoffet faelles.

At der er et forholdsvis saa lidet Antal Blade, har sin
Grund i de svaere Fordringer til Stofmaengden, som gjor
det umuligt at saette igång et Blad uden en meget stor
Kapital og et meget stort Salg for at daekke Driftsomkost-
ningerne, samt deri, at et Blad ikke kan bestaa uafhaen-
gigt af de andre, idet der, som senere vil paavises, horer

5*

68

en »Franchise" i et af Telegrambureauerne til. Denne
Tingenes Tilstand har igjen fort til en staerk Konkurrance
mellem de bestaaende Blade, og da de alle er og maa
vaere anlagte paa de brede, ja de bredeste Lag, har Kon-
kurrancen givet sig Udslag ikke i en Kappestrid om, hvem
der kunde levere den bedste Avis, men hvem der kunde
levere den störste og den mest opsigtsvaekkende Avis. I
en meget stor By vil dette sidste Moment naturligvis altid
let fortraenge de bedre Sider ved Dagspressen, og i Chicago
er det blevet en ren Sygdom hos dem.

De Egenskaber, som saerlig slåar en ved Iagttagelsen af
Chicagos Dagspresse, er folgende: Bladenes og da saerlig
Sondagsbladenes uforholdsmaessige Storrelse, deres Artik-
lers ofte urimelige Laengde i Forhold til Indholdets Vaerdi,
deres Indtraengen paa Enemaerker, som burde vaere pri-
vate og derfor Pressen og Publikum uvedkommende, deres
Jagen efter Sensationer, deres suveraene Ligegyldighed for
Fakta og for alt, som neermer sig til sagkyndig Viden,
men paa den anden Side deres udmaerkede Nyhedsind-
samling, deres velskrevne og letlaeste Artikler og deres
smukke Ydre. Gaar man disse Egenskaber lidt efter i
Sommene, vil man snart finde, at der findes en Förkla-
ring paa dem allesammen.

Storrelsen er, som allerede antydet, en Folge af den
eiendommelige Form for Konkurrance; der maa leveres
meget for Pengene. Man skulde tro, at ialfald et enkelt
Blad af en rimelig Storrelse, med korte, koncise Nyheder,
vilde kunne regne paa tilstraekkelig Stötte i en Storby som
Chicago til at existere; men det er ikke saa. Det har
vaeret forsogt; „Evening Post" udkom en Tid i lidet For-
mat og kaldte sig „a busy marts paper", men den maatte
indstille det og paany begynde at udkomme i 12-sidet,
7-spaltet Format. Den havde alle et stort Blads Hjaelpe-
midler, var Medlem af det störste Telegrambureau og
af „City Press", havde en fuldstaendig Stab af Redaktörer

69

og Reportere, havde de bedste Förbindelser, seerlig paa
Börsen; men det hjälp altsammen ikke, den maatte gjen-
optage det fulde Format for ikke at gaa under.

Denne abnorme Storrelse af Bladene forer igjen til, at
man maa gjore, hvad amerikanske Journalister kalder „to
write against space", det vil sige skrive for at fylde
Pläds. En eller anden ubetydelig Nyhed bliver ofte „skre-
vet op" paa fuld Spalte eller mere — og en Spalte i en
Chicagoavis er utrolig droi — og alskens Detaljer bliver
sat til; nu er det ofte ikke engang den Reporter, som har
bragt Nyheden ind, som besorger denne „Skriven op",
men derimod en assisterende Lokalredaktör, og man kan
da omtrent danne sig en Forestilling om, hvor paalidelig
disse Detaljer bliver, da Vedkommende jo ikke kjender
nogetsomhelst mere til Sägen end det, som indeholdes i
det oprindelige Referat. Om dette end ikke er Tilfaeldet,
saa er i Regelen vedkommende Reporter selv istand til at
„arbeide ind" en Msengde Ting, som han ikke netop har
hört af nogen, og give Artikelen en saadan Form, at den
bliver „godt Laesestof", selv om det oprindelige Faktum,
hvorover den er bygget, ikke besad denne Egenskab.

Men med alt dette bliver dog de Personers fulde Navne
og Adresser, hvorom Historien dreier sig, staaende. En
Nyhed, som ikke var bestemt individualiseret paa denne
Maade, vilde vaere ubrugelig for en Chicagoavis; Folk vilde
betragte den som det skjsere Opspind. Her har man da
Oprindelsen til de amerikanske Avisers idelige Indtrsengen
i selv de intimeste private Forholde. Detaljer maa bringes
for at gjore Nyheden laeselig og undertiden for at faa den
til at fylde Pläds, og Navnene maa medtages. Folgen heraf
bliver ofte de mest nederdraegtige Artikler, hvoraf oven-
ikjobet i mangfoldige Tilfaelder bare en Brokdel er fuldt
sandfaerdige, Resten forsaetlig overdrevet for at gjore „ Laese-
stof" eller uforssetlig tilsat, forsaavidt som man kan kalde
det saa, naar Forfatteren har skrevet uden at vide saa noie,

70

enten det, han skrev, var sandt eller ei. Med alt dette og
med den store amerikanske Tilboielighed til Anlaeg af
Erstatningssager forovrigt, er Skadeserstatningssager mod
Aviser forholdsvis meget sjeldne. Dette haenger sam-
men med Bladenes stadige Omsorg for paa alle tvilsomme
Steder at indskyde et „siges der" eller lignende, som i
hoi Grad afsvaekker Udsigten til at vinde en Erstatnings-
sag, men som derimod ikke har den mindste Virkning i
Laesernes 0ine.

Sensationsjageriet, som ganske vist er staerkere udviklet
hos enkelte Blade end hos andre, men som findes hos
alle amerikanske Storstadsblade, har ogsaa sin gode Grund
i Forholdene. Det ligger i den Omstaendighed, at et Blad
absolut maa have en overordentlig stor Lassekreds for at
kunne bestaa. Man vil faa et Begreb om dette, naar man
horer, at »Daily News" et af de to störste Aftenblade,
har en beediget betalt Cirkulation af över 300,000 Exem-
plaren Et Blad kan visselig klare sig med mindre, men
mange Laesere maa der til; Folgen bliver, at Bladet maa
anlaegges paa et Niveau, som ligger betydelig lavere end
„Halvdannelsens", og Majoriteten af disse Laesere vil have
Sensation, altsaa faar de Sensation. Et Blad traenger, som
sagt, en svaer Kapital for at höides gaaende; en af Fol-
gerne heraf bliver, at Bladet bliver et Forretningsforetagende
med Fortraengelse af de fleste andre Sider ved Foretagen-
det. Det er anlagt af Forretningsmaend, dets Hensigt er
at tjene Penge, og Forretningsafdelingen er den ledende
Afdeling. Redaktionen er No. 2, den faar pent lystre For-
retningsafdelingen. Der er ikke Tale om for et Chicago-
blad at give sig af med at have Meninger, det finder ud,
hvad Publikums Mening er om en Sag, og saa giver det
denne Mening i den mest tilspidsede Form; dersom det
ikke er istand til at bringe Opinionen paa det rene, er
det dets Bestraebelse at give sine Udtalelser en saadan
Form, at de vil falde saa naer som mulig sammen med

71

Opinionen. Bladet betragter sig som Publikums Taleror,
ikke som dets Leder, og at befinde sig i Minoriteten er
for en amerikansk Redaktion en ligefrem Forbrydelse.

En af Folgerne heraf bliver igjen, at Bladene indtil en
vis Grad bliver upolitiske. Der er intet Blad i Chicago,
som ikke erklserer sig at tilhore et Parti, men der er hel-
ler neppe nok noget Blad, som virkelig gjor det. Der
er for Exempel tre Blade, som kalder sig republikanske,
men som nu i en Aarrsekke i mangfoldige vigtige Sporgs-
maal har udtalt sig med Demokraterne, ja to af dem gik
endog saa vidt som under sidste Valgkamp mellem Mc.
Kinley og Bryan at udtale sig, rigtignok i tilslorede Ud-
tryk, for Bryan. De demokratiske Blade er noget fastere,
hvilket vel naermest kommer af, at Chicago er en demo-
kratisk By, og af at der er mindre Konkurrance mellem
de demokratiske Blade, idet der er 6 republikanske og
bare 2 demokratiske Blade i Chicago — i Navnet; i Vir-
keligheden er der 2 republikanske og 2 demokratiske og
4 uden noget virkeligt Ståndpunkt.

Naar det undertiden har vaeret antaget, at disse Blades
Udtalelser ligefrem var tilfals, at man altsaa kunde gaa op
i deres Kontor og byde en Pengesum for at faa dem til
at udtale sig i en bestemt Retning, saa beror denne An-
tagelse slet og ret paa manglende Kjendskab til disse Blade.
Bare den Sums Storrelse, som skulde til, vilde gjore et
saadant Kjob og Salg af redaktionelt Spalterum upraktisk,
og naar man tager i Betragtning de Vanskeligheder, saa-
danne Forholde vilde medfore for et Blad af den her om-
handlede Art, vil man let forstaa, at der aldrig bliver tale
om noget saadant. Bestikkelige i den ligefremme, grelle
Betydning af Ordet er de ikke, det er noksaa sikkert.

Men dette vil dog ikke sige mere, end at der ved gjen-
sidige Forpligtelser, ved Byttehandel, om man saa vil,,
bliver sluttet Overenskomster, som bringer et af disse Stor-
blade til at stille sig paa et Ståndpunkt, som de ellers ikke

72

vilde have indtaget. En Politiker lover for Exempel, hvis
han eller den, han stotter, bliver valgt til det Embede,
de soger, at arbeide for en Reform, som Bladet har sat
paa sit Program, eller paa anden Maade hjaelpe Bladet.
Til Gjengjaeld yder Bladet ham sin stötte, skjont han tilho-
rer det andet Parti eller kanske personlig maa ansees som
lidet skikket til den Post, han soger. Ofte er Motiverne
ogsaa ligefrem egennyttige; saaledes er der to Blade i
Chicago, hvis Bygninger staar paa Grund, leiet af Kom-
munen, og disse Blade har altid stöttet en bestemt Kan-
didat for Mayor, som formenes at yde Gjengjseld ved Ord-
ningen med Byggebetingelserne. Af lignende Exempler
kunde der naevnes flere, saa at man i det hele ikke bor
traskke Graensen for Bladenes absolute Integritet altfor
snevert.

Sagkyndighed — udenfor selve det journalistiske Fag —
er ikke Chicagobladenes Sag. At vsere Journalist er i
Chicago et Fag, ganske som at vaere Skraedder eller Sko-
mager; og heri ligger en stor Del af disse Blades baade
Svaghed og Styrke.

Noget sligt som for Exempel en juridisk Uddannelse
for en Journalist er i Chicago noget saa nser ukjendt. Er
en ung Mand Jurist, vilde det ikke falde ham ind at blive
Bladmand; det vilde sige det samme som at begynde at
laere en ny „ Profession", hvor hans gamle ikke vilde vsere
af nogen Nytte for ham. Den amerikanske Bladmand har
i Almindelighed begyndt sin Bane som Reporter i 18 — 19
Aarsalderen, strax han er fserdig med Skolen og et Par
Klasser af Hoiskolen, og arbeidet sig op, eftersom han
lserte Faget. Almenkundskaber sporges der mindre om,
men da de gjerne er gode Hoveder — mindre gode Ho-
veder holder sig sjelden laenge der under den staerke Kon-
kurrance — saa bodes der gjerne ogsaa med Hensyn til
Almenkundskaberne paa Manglerne i Tidens Lob; en stor
Avis er nemlig ikke saa ueffen som Skole betragtet.

73

Som Folge af dette Forhold bliver de amerikanske Aviser
ofte sorgelig unoiagtige i sine Gjengivelser af Begivenheder
eller Udtalelser, hvis Behandling forudsaetter en noget
anden Viden end 0velsen i at skrive engelsk og Kjend-
skab til den tekniske Side af en Avisbedrift. Der er kan-
ske intet Felt, hvor dette hyppigere maerkes, og hvor det
anretter större Skade, end ved Gjengivelsen af Retsafgjo-
relser. En Reporter uden nogensomhelst juridisk Kundskab
saettes til at referere de vigtigste Domme, og de Redak-
törer, som gjennemser hans Referat og kanske endog til—
dels omskriver det, er ligesaa blottede for denne Kund-
skab som han selv. Resultatet bliver sorgelig ofte, at ved-
kommende Dommer faar sig Ord lagt i Munden, som han
aldrig havde drömt om at ytre.

Der kunde nsevnes Hundreder af Exempler herpaa, men
et faar vaere nok. I 1902 kom en Dommer i Chicago ved
Behandlingen af en Sag mod en Mand, som gjentagende
havde mishandlet sin Hustru paa en mere end almindelig
brutal Maade, til at minde om, at de ssedvanlige Forskrif-
ter om Selvforsvar gjaldt ligesaavel for en Hustru överfor
sin Mand som i andre Forhold, og at denne Hustru vilde
vaeret i sin gode Ret, om hun havde skudt Manden, da
han overfaldt hende paa en Maade, som truede hendes
Liv. Drevet dels af sin totale Mangel paa juridisk For-
staaelse, dels af sin saedvanlige Träng til sensationelt Stof,
kom Flerheden af Byens Blade Dagen efter med den
overraskende Oplysning, at vedkommende Dommer havde
erklaeret, at en Hustru havde Ret til at skyde sin Mand,
hvis han rörte hende — at der altsaa herskede et saer-
eget Retsforhold i denne Henseende mellem Mand og
Hustru. Folgen var da ogsaa, at en Kone kort efter lagde
sig i Baghold og skjod sin Mand og anforte til sit For-
svar, at hun troede, hun efter naevnte Kjendelse var be-
rettiget dertil, fordi Manden engang havde givet hende et
Slag i Ansigtet.

74

Ogsaa medicinske Sp0rgsmaal er udsat for en lignende
aldeles uforstaaende Behandling selv i de störste engelske
Chicagoblade, og alle de Maerkeligheder, man der kan
lsese om döde, som bringes tilbage til Livet, Elexirer, som
bevirker Udodelighed eller ialfald en utrolig Langlivethed,
det er baade til at graede og le af; Sensationslysten har
naturligvis spillet en Rolle ved disse Artiklers Tilblivelse,
men de er i Regelen naivt nok fortalt, og de finder fuldt
op af troende Laesere.

Paa den anden Side ligger ogsaa disse Avisers Styrke
eller ialfald det, de selv anser for sin Styrke, i denne
professionelle Bladmandsuddannelse. Der er intet amator-
maessigt ved disse Blade; man behöver bare at tage et af
d"em i Haanden for at bemaerke dette; först ser man det
paa deres smukke, regelrette Ydre og dernaest paa den
teknisk rutinerigtige Behandling, enhver Nyhed har faaet.

En Chicagoavis har aldrig Avertissementer paa förste
Side; den har sy v Spalter Laesestof der. Disse er regel-
maessig saaledes ordnet, at der er fire saakaldte „Top-
heads", store Överskrifter; hver af disse Överskrifter er
noiagtig ligedan ordnet; vil man tage sig det Bryderi, at
taelle Linierne i dem, vil man se, at de indeholder det
samme Antal Linier, og at hver Linie indeholder omtrent
det samme Antal Bogstaver. Er der noget saerligt paafaerde,
vil den Artikel, som omhandler det, dog som Regel baere
en Överskrift med noget större Typer end de andre eller
gaa över to Spalter. De fleste af Aviserne er illustrerede,
og mange har hver Dag midt paa förste Side en „Car-
toon", en Karrikaturtegning, som Regel af politisk Art.
Hele Avisen igjennem vil man finde denne tekniske Vel-
ordnethed, som karakteriserer dens förste Side.

I Behandlingen af Nyhedsstoffet — og Nyhedsstoffet er
et Chicagoblads vaesentlige Side — vil man ätter bemaerke
den tekniske, professionelle Behandling. En kort Indled-
ning, som indeholder et Resumé af Artikelens Indhold,

75

rigtignok ved politiske Nyhedsartikler ofte vildledende,
kommer först, saa kommer selve Referatet, og den rutine-
maessige Dygtighed, hvormed den er skrevet, blottet for
Individualitet, men til Gjengjseld stobt i en Form, hvori
enhver, dannet eller udannet Laeser hurtig og let kan
gjennemlobe den, vil overraske en fremmed, naar han har
laest igjennem alle Dagens Aviser og stodt paa den i akku-
rat samme Grad i dem alle — det er den professionelle,
„udlaerte" Avismand, han har gjort Bekjendtskab med.

Den hurtige Indsamling af Nyheder, det vil sige lokale
Nyheder, som alle Chicagos Aviser laegger for Dagen, har
sin Förklaring, foruden i deres store Antal Reportere, i
det System for Samarbeide, som de for laenge siden har
etableret, det saakaldte City Press. Dette er et Bureau,
som underholdes derved, at dets Udgifter fordeles ligelig
paa alle de Aviser, som er Medlemmer af det og det be-
skjaeftiger ca. 30 Reportere. Disse besoger daglig alle
Byens Politistationer, besorger Afskrifter af alle Dokumen-
ter ved Byraadets Moder, sender Reportere til alle Moder
af Vigtighed, som ikke er saa vigtige, at det forudsaettes
som givet, at hvert enkelt Blad har Representanter der,
o. s. v. Hermed opnaaes en betydelig Besparelse og en
vis uniformitet i Nyhederne, saa at det, tiltrods for det
store Antal Reportere ved hvert enkelt Blad bliver for-
holdsvis sjelden, nogen af dem har nogen exklusiv Nyhed;
naar et Blad imidlertid foler sig vis paa, at de har en
saadan, gjor de til Gjengjaeld saa meget som mulig ud af
den og saetter den paa förste Side med stor Överskrift^
selv om den bortseet fra Exklusiviteten er noksaa vaerdilos.

Hvad Telegrafnyheder angaar, saa bringer Chicagobla-
dene hver Dag et Kvantum deraf, som vilde forbause en
europaeisk Avismand, som kom til at taelle det efter; der
er i en almindelig 12-Siders Morgenavis Telegrammer fra
Udlandet og Indlandet paa gjennemsnitlig 15 — 20 Spalter,
og her som ved al Omtale af disse Blades Spalter maa

76

det erindres, at de er utrolig droie; en Spalte i en af
Chicagos Aviser udgjor oversat paa Norsk ca. to Spalter
i en almindelig norsk Avis.

Det overveiende Antal af disse Telegrammer stämmer
fra det store amerikanske »Associated Press", som har
Förbindelser nsesten överalt i den civiliserede Verden;
men de fleste af Bladene har dog ogsaa sine egne private
Telegrafforbindelser, saerlig i Indlandet. Et enkelt Blad,
„Inter Ocean11 har saaledes sammen med New Yorker
Bladet „Sun" en egen fuldstaendig Telegraftjeneste foruden
Associated Press. Et eneste Blad, »Chicago American*
er ikke Medlem af Associated Press og faar sine Tele-
grammer sammen med et San Francisco Blad og et New
Yorker Blad, som begge tilhorer samme Eier som det
naevnte Blad.

De aller fleste af disse Telegrammer er virkeligt bona
fide Telegrammer, forsaavidt Bladene selv angaar; der-
imod gjor Associated Press i sit Hovedkontor i New York
sig utvilsomt skyldig i Telegramfabrikationer fra euro-
pseiske Aviser, og de Telegrammer, som paa denne Maade
sendes ud över De Forenede Stater, er ofte ikke engang
synderlig behaendig lavede — noget, man ret hyppig kan
iagttage med „Telegrammer" fra de nordiske Lande; disse
opdager man nemlig af og til i Chicagos Aviser akkurat
to Dage, for man faar se vedkommende Begivenhed rig-
tig refereret i de Aviser, som kommer med Posten fra
Norden — det vil sige saa laenge forud, som Posten fra
New York til Chicago tager; disse Telegrammer er imid-
lertid altid daterede fra det Sted i Norden, hvor Begiven-
heden er foregaaet, og paa den Dato, da de blev udsendt
fra New York.

Alt dette belober sig dog ikke til saa saerdeles meget,
og der bliver alligevel saa meget tilbage af virkelige Tele-
grammer, at man maa sige, at de amerikanske Aviser i
denne Henseende staar saerdeles hoit.

77

Lederne har i de amerikanske Aviser en speciel Pläds,
som Regel paa fjerde Side, under en Anforsel af Oplys-
ninger om Avisens Stiftelsesaar, Adresse, Pris, Cirkulation
o. s. v. Det er en Artikels Pläds paa dette Sted, som
gjor den til en Leder; stod den samme Artikel paa et
andet Sted i Bladet, vilde den ikke blive betragtet som
en saadan. De fleste Aviser leverer fra 1 til 3 Sider Le-
dere hver Dag. En Leder har som Regel en Överskrift
paa en enkelt Linje. Mange Blade anvender ogsaa daglig
en Raekke ganske korte Paragrafer uden nogen Överskrift,
ofte af et halvt humoristisk Indhold.

Tildels, kanske, som Folge af deres Pläds, men mest
som Folge af, at et amerikansk Publikum altid anser sig
saare kompetent til selv at faelde sine Domme om alt,
som foregaar, bliver disse Ledere forholdsvis mindre lasst,
end man skulde tro, og Bladene paavirker derfor utvil-
somt sine Laeseres Opfatning af Begivenheder og Forholde
mere ved den Behandling, de giver sine Nyhedsartikler,
end gjennem Lederne.

Lederne er ogsaa, naar visse Arter Blade undtages, af
en mere sedat og paalidelig Natur end Nyhedsartiklerne.
I det store og hele er de meget velskrevne og gjennem-
gaaende saa paalidelige, som det under Forholdene med
Rimelighed kunde ventes. Et respektabelt Chicagoblad vil
betaenke sig to Gange paa at fremsaette en Paastand i en
Leder, som det ikke antog for sand. Desvaerre kan dette
ikke i samme Grad siges om de ovrige Artikler, og disse
blir derfor med fuld Bevidsthed anvendt til Forfaegtelse af
Planer, som „ Lederne" behandler med stor Forsigtighed.

Saerlig anvendes i denne Förbindelse i Nyhedsartiklerne
den Fremgangsmaade at give Artikelen en mange Linjers
Överskrift og derpaa en kort Indledning, hvori det i Ar-
tikelen fremstillede Forhold behandles paa en anden Maade,
end de i selve Artikelen meddelte Fakta giver nogensom-
helst Berettigelse til.

78

Den mest Gjennemgaaende Feil ved de virkelige Ledere
og den ledermaessige Behandling af andre Artikler turde
vaere en stadig Tendens til Mistaenkeliggjorelse af de offent-
lige Tjenestemaend. Man laeser ikke mange Dage i Traek
en Chicagoavis igjennem uden at stode paa denne Ten-
dens; den er ikke et Udslag af nogen sserlig Malice hos
Bladet mod de Embedsmaend og offentlige Institutioner,
som gjores til Gjenstand for den, den er alene et Udslag
af Avisens Bestraebelser for at vaere i Overensstemmelse
med „Folket", for Folket er af Naturen mistaenkelig över-
for sine Embedsmaend, som gjennemgaaende er profes-
sionelle Politikere.

Men denne Tendens, baade hos Bladet og dets Laesere
maa indrommes at have en vis Undskyldning i de sorge-
lige Erfaringer, som er gjort, og det maa erindres, at
Pressen under det System, man har i Amerika, danner
en absolut uundvaerlig Skildvagt överfor Politikerne, som
uden den praktisk tält gjennem „gjensidig Assurance" vilde
vaere istand til at gjore, hvad de vilde.

En Folge af den Stilling, Pressen i saa Henseende ind-
tager, er ogsaa, at den er anerkjendt paa en Maade, som
vel andetsteds er omtrent ukjendt. Intet offentligt Kontor
turde i Amerika negte et anerkjendt Storblads Reportere
Adgang og Oplysninger; at Oplysningerne altid er korrekte,
er ikke sagt, men er de det ikke, maa de vaere meget
godt udspekulerede, ellers vil Sandheden snart komme for
Dagen under den Krydsexamination fra de forskjellige
Blades Representanter, som Funktionaeren vilde blive ud-
sat for.

Dette, at en Reporter altid kan gjore Regning paa Svar
paa sine Sporgsmaal, gjaelder forovrig ikke bare offentlige
Funktionaerer, det gjaelder omtrent enhver, for man ved,
at Bladet, hvis Oplysningen ikke gives, vil meddele sine
Laesere, at den blev naegtet, og derpaa fortaelle, hvad det
ved eller tror at vide, om vedkommende Sag.

79

Alt dette bidrager naturligvis til at gjore Avisernes Med-
delelser fyldige, og som Helhed kan man da ogsaa sige,
at de amerikanske Aviser bringer et overordentlig rig-
holdigt Assortement af „Nyheder" hver Dag, hvad ren
Underholdning angaar, hvad man end maatte mene om
deres Indholds moralske Virkninger paa deres Publikum.

Ogsaa i en anden Henseende er Chicagos Aviser meget
långt fremme, nemlig med Hensyn til sine Avertissements-
afdelinger. Avertering er i Amerika et Fag; en dygtig
Avertissementsskriver kan tjene en god Gage, og enhver
större Forretning beskjseftiger en saadan Mand; i de stör-
ste Forretninger er der en hel Averteringsafdeling, ofte
bestaaende af optil 20 — 30 Betjente. Folgen af denne
Ordning bliver velskrevne, smukke Avertissementer.

Der hersker mangesteds en Fordom om, at det eneste,
som i Amerika skal til for at gjore et Avertissement godt,
er, at det er opsigtsvsekkende, saaledes at de mest mark-
skrigerske er de bedste. Dette er saa långt fra Tilfaeldet,
at tvertimod de dygtigste og bedste amerikanske Aver-
terende er bange for denne Art Avertissementer. Hvad
de laegger an paa, er, at deres Annoncer siger noget; at
de indeholder overbevisende Momenter. Et saadant Aver-
tissement, som at „den eller den Forretning anbefales",
vilde af en amerikansk Averterende betragtes som aldeles
unyttigt. Han vilde isteden levere en Liste över endel af
sine Varer med Beskrivelse og Prisliste samt forsoge at
levere et overbevisende Argument for, at han var istand
til at saelge disse Varer billigere, end enhver anden vilde
kunne saelge Varer af samme Kvalitet, eller for, at det
medforte visse Fordele at kjobe Varerne hos ham — kort-
sagt han vilde soge at sige noget.

Men bortseet fra denne Side af Avertissementerne —
deres Indhold — laegger den amerikanske Averterende an
paa at gjore Avertissementerne saa smukke som muligt;
Avertissementsskriverne er vel nok inde i Typografien til

80

at kunne arrangere Linjer og Typer, saa de tager sig godt
ud, de anvender mange og omtrent altid smukke Illustra-
tioner, og Resultatet af det hele bliver for Avisernes Ved-
kommende Avertissementssider, som ikke skjaemmer Bla-
dets Udseende.

Redaktionspersonalet i en af disse Aviser bestaar af en
Chefredaktör, 10 — 15 andre Redaktörer, som er fordelt
paa de forskjellige „Departementer" samt 20 — 50 Repor-
tere; alle disse Folk er forholdsvis godt lonnede; Repor-
terne har vistnok som Regel ikke nogen saerdeles hoi
Lon, men de fleste af dem er unge Mennnesker, som,
naar de bliver aeldre, enten avancerer eller falder ud af
Raekkerne; en aeldre Reporter er naesten en Sjeldenhed.
Er man naaet op över Reporterstanden, bliver Gagerne
gode, og de hoieste Stillinger i en af disse Aviser er
naturligvis udmaerket godt lonnet.

Til Redaktionen regnes ogsaa den Stab af Tegnere og
Fotografer, som disse Blade beskjaeftiger. Indtil Slutningen
af 1890-Aarene var de fleste af de talrige Illustrationer
Pennetegninger og var da gjennemgaaende udmaerket gode.
I de sidste Aar har Fotogravurer („Half-tones") faaet
mere og mere Udbredelse, og disse er ofte mindre gode,
idet de bliver odelagt i Trykken, saa at man ikke sjelden
ser bare en stor sort Flaek med en Indskrift, som da af-
giver den eneste Ledesnor til en Fortolkning af, hvad
Billedet skal forestille. Enkelte Blade er dog naaet saa
vidt, at dette meget sjelden indtrasffer hos dem.

Den Omstaendighed, at Journalistiken i Amerika er et
Fag, hvori man „udlaeres", har givet Journalisterne der et
fuldstaendig forretningsmaessigt Prseg; hvis man forestiller
sig dem som en Race af halvt bohéme-agtige eller excen-
triske Personer, vil man blive saare skuffet ved at traeffe
sammen med dem, for de er de hverdagsligste, mest regel-
rette Herrer, som vel taenkes kan. Det samme gjaelder
Avertissementsagenter og alle, som har med Annoncering

81

at gjore; dette er i Amerika et velordnet, saare legitimt
Fag, hvis Udovere i alle Dele er noiagtig at se til
og at have med at gjere som enhver anden Forretnings-
mand.

Alt, som ovenfor er sagt, angaar de otte Blade, som
udkommer paa Engelsk i Chicago, og hvis Udbredelse er
overordentlig stor. Förtiden dem udkommer der endel
andre Dagblade paa Engelsk, som imidlertid ingen uden-
for en enkelt Kreds, hvem de angaar, nogensinde ser
noget til, og endelig udkommer der et Antal Dagblade
paa fremmede Sprog, saaledes fem tyske, to polske, to
jodiske og et norsk. Af de tyske har saerlig „Staatszeitung"
og „Abendpost" en betydelig Udbredelse. Disse Blade
staar allesammen paa et Overgangsled mellem amerikansk
og europaeisk Journalistik, men har, ialfald hvad angaar
det ydre Udstyr, Valg og Ordning af Stof, i de senere
Aar mere og mere naermet sig til de amerikanske Aviser,
medens de i Behandlingen af de enkelte Emner som
Regel er mere i Overensstemmelse med Hjemlandenes
Journalistik; de er saa at sige mindre „h0ir0stede", hvil-
ket tildels forklares ved, at de henvender sig til en mindre
Kreds af Personer og, figurlig tält, ikke behöver at skrige
saa for at höres.

Af Ugeaviser findes der et meget stort Antal baade paa
Engelsk og paa omtrent alle mulige andre Sprog. Mange
af disse Ugeblade er rene Nyhedsaviser, hvilket saerlig
gjaelder dem, som udkommer i fremmede Sprog; men de
fleste af dem er Kirkeblade, Afholdsblade, socialistiske
eller anarkistiske Publikationer eller Fagblade af forskjel-
lig Art. Der er en norsk, en dansk og fire svenske Uge-
blade af almindeligt Indhold og adskillige skandinaviske
Kirkeblade i Chicago. Dertil kommer, at det norske Dag-
blad i Chicago, „ Skandinaven", har en Ugeudgave med
meget stor Udbredelse udover hele Landet, saerlig i Wis-
consin, Jowa, Minesota og Nord og Syd Dakota.

6 — Daae, Om Chicago.

82

Af Tidsskrifter udkommer ogsaa et betydeligt Antal i
Chicago, medens dog Byen i denne Henseende staar til—
båge for New York, Philadelphia og andre af 0ststaternes
Byer. De Tidsskrifter, som udkommer i Chicago, staar
som Regel hoit i Henseende til Udstyr, Illustrationer
o. s. v., men er nseppe i Gjennemsnit paa Höide med,
hvad der i denne Henseende leveres i 0sten. Som be-
kjendt er amerikanske Tidsskrifter eller „Magaziner", som
de gjerne kaldes, istand til at betale overordentlig store
Honorarer for Bidrag, som de finder anvendelige, og de
leverer ofte ganske udmserkede Artikler af forskjellig
Sort, ligesom deres novellistiske og politiske Afdelinger
er meget gode.

Ingen Vittighedsavis af nogen Betydning udkommer i
Chicago; derimod leverer Sondagsaviserne et humoristisk
Tillaeg, ligesom to af Aftenaviserne leverer ca. en halv
Side humoristiske Tegninger daglig.

Af Boger, sserlig af Skjonliteratur, udkommer der i
Chicago långt mere Aar om andet, end de fleste Menne-
sker forestiller sig. Der er adskillige meget store Forlags-
firmaer, og de har altid nok at gjore. Mange af disse
Boger vidner just ikke om noget overvaettes stort Talent,
men med meget faa Undtagelser vidner de alle om en
Dygtighed, som alene kan opnaaes ved ihserdige Anstren-
gelser; ligefrem Jux stöder man sjelden paa blandt
Boger, som er udkommet paa et anseet Chicagofirmas
Forlag. Her som paa alle Felter gjor den amerikan-
ske Arbeidsomhed sig gjaeldende. Konkurrancen er
stor, og ingen kan haabe at komme nogen Vei uden An-
strengelse.

Samtidig gjor imidlertid ogsaa den amerikanske Mode-
sygdom sig stserkt bemaerket i den hjemlige Literatur;
naar en bestemt Genre er möderne, skriver alle For-
fattere i den, og dette giver — ligesom Aanden i det

83

hele — Literaturen et vist teknisk, haandvserksmgessigt
Praeg, som bare de enkelte, fremragende Forfattere for-
maar indtil en vis Grad at frigjore sig for.

Af videnskabelig Literatur er der ikke saerdeles meget,
som trykkes i Chicago, om end ikke lidet skrives der
for at udkomme paa Forlag i 0sten, hvor der er aeldre
og bedre kjendte Forlseggere i denne specielle Branche.

6*

BUTIKER, KAFÉER OG HOTELLER

Chicagos Forretningsdistrikt, par excellence, er i Forhold
til Byens Storrelse uforholdsmaessig lidet. Det havde alle-
rede dannet sig tidligere, men fik ved Anlsegget af „ Union
Loop" paa en Maade fäste Graenser og blev endnu vanske-
ligere at udvide, end Tilfaeldet allerede var. »Union Loop"
er en for Byens fire Hoibanekompanier faelles Firkant af
Hoibanespor, som begraenser et Areal, hvis Laengde er
syv Kvartaler, og hvis Bredde er fem Kvartaler. Disse
35 Kvartaler, som ligger indenfor dette Hoibanelegeme
udgjor da i snevreste Forstand Chicagos „Down Town",
og der er mange erfarne Folk, som paastaar, at dette er
det staerkest trafikerede Distrikt af sin Storrelse i hele
Verden. Imidlertid straekker Trafiken sig til de naermeste
Kvartaler lige udenfor „Loop'en", og det er desuden en
Selvfolge, at der omkring paa forskjellige Kanter i Byen
findes mindre, lokale Forretningsgader og Forretningsdi-
strikter; men ingen af dem kan paa nogen Maade sammen-
lignes med „Down Town" Distriktet. Her findes alle
offentlige Kontorer, og her findes alle private Forretninger,
som aspirerer til at vaere faelles for hele Byen og ikke bare
udstraekke sin Virksomhed til en speciel Bydel. Her fin-
des ogsaa alle Byens större Aviskontorer, engelskskri-

85

vende som andre, bare med en eneste Undtagelse: Skandi-
naven", en af de allerbetydeligste ikke-engelske Dagblade
i Byen, har sin Bygning över paa Vestsiden i et skandi-
navisk Strog.

Der har vaeret fort mange Klager fra forskjelligt Hold
över denne Sammenstuven af Mennesker nede i Central-
distriktet; Bygningerne maa der bygges uforholdsmsessig
hoie for at give et rimeligt Udbytte af Grundens Vaerdi,
og de beromte „Skyscrapers" med op til 18 — 20 Etager,
udelukkende til Kontorbrug, voxer stadig i Antal. Der
klages baade över, at den store Sammenstimlen paa et
stserkt begraenset Distrikt er hsemmende for Byens natur-
lige Udvikling, og sserlig över, at store Strsekninger paa
denne Maade hverken bliver brugt til Forretnings- eller
Beboelsesbygninger, idet ingen onsker at bo lige ind paa
Forretningsdistriktet, saa at disse Distrikter bliver for-
holdsvis nsesten vaerdilose.

Hvor berettiget end kanske mange af disse Klager, som
stadig kommer frem i Chicagos Presse og Byraad, kan
vaere, saa kan det ialfald ikke naegtes, at Forholdene, som
de nu engang er, har mange Fordele; der er naeppe den
Ting, man kan have at udrette i Chicago, som man ikke
kan faa udrettet lige her i „Down Town" Distriktet eller
ialfald i dets aller umiddelbareste Naerhed. Det er da ikke
mere end naturligt, at der i denne frugtbare Jordbund er
voxet op en Raekke Butiker af en saadan Storrelse og
saa komplette i sine Assortementer, at man visselig skal
lede lsenge for at finde deres Mage nogetsteds i Verden.

En af Amerikas bekjendteste Journalister, som har reist
Verden rundt flere Gange, og som er bekjendt for sin
forholdsvis store Paalidelighed, erklaerer, at Chicagos
»Department Stores" staar över alt lignende; de er, siger
han, långt forud for Louvre og Bon Marche i Paris, me-
dens London ikke engang eier noget, som kan sammen-
lignes med dem; New York og Boston har et större Antal

86

store »Department Stores", men er ikke beliggende saa
bekvemt i Nserheden af hverandre, og hver for sig mener
han, de staar tilbage for de bedste af Chicagos tilsvarende
Forretninger.

En »Department Store" vil sige en Butik, hvor man
kan kjobe absolut alt undtagen levende Dyr — ialfald
undtagen större levende Dyr — og fäste Eiendomme; alt
andet, som overhovedet er Gjenstand for Handel, er at
faa i en af disse Butiker. Desuden horer der til flere af
dem en Raekke „Departments", hvis Virksomhed ligger
udenfor den egentlige Handel; der er saaledes Spare-
banker, Restauranter, fotografiske Atelier, Laege- og Tand-
laegekontorer o. s. v., alt under samme Bestyrelse. Imid-
lertid kaldes ogsaa enkelte Butiker, som ikke forer alle
„Departementer", og hvor man saaledes ikke kan faa
Madvarer, men som dog saelger en hel Del forskjellige
Ting, ogsaa i daglig Tale „ Departementbutiker", naar de
er tilstrsekkelig store.

Hvilke kolossale Affaerer disse Butiker er, vil man faa
et Begreb om ved at betragte endel Tal, vedkommende
en af dem, Marshall Field & Co.s, rigtignok vistnok den
störste af dem alle; den horer forovrig til dem, som ikke
har rigtig alle „Departementer". Denne Forretnings Lo-
kaler udgjores af en Bygning paa tolv Etager, hvis sam-
lede Gulvareal er omtrent en Million Kvadratfod eller 23
Acres (ca. 100 Maal). Vandledningerne i Bygningen forer
hver Dag ind i Huset saa meget Vand, som benyttes i en
almindelig By paa 20,000 Indbyggere; der anvendes 35,000
16-Candle-Power Buelamper til Butikens Oplysning, og
der kan höides ligesaa mange elektriske Lys gaaende i
Bygningen, som der findes i hele St. Paul, Minn., med
dens 163,000 Indbyggere.

Af saadanne Butiker, som naermer sig til disse For-
holde, findes der i Chicagos Forretningsdistrikt syv eller
otte. Hertil kommer et betydeligt Antal meget store Special-

87

forretninger af forskjellig Art. Der findes ogsaa et betyde-
ligt Antal „ Departementbutiker" i andre Bydele, men de
er allesammen adskillig mindre og har et lokalt Praeg;
men mange af dem er dog store nok til at tiltraekke sig
betydelig Opmaerksomhed.

Navnet „ Department Store" skriver sig, som det vil
forstaaes, fra den Omstaendighed, at de er inddelt i Afde-
linger. Hver Etage optages af en eller flere saadanne
Afdelinger, hver med en Afdelingsbestyrer i Spidsen. Fra
den ene Etage til den anden forer et stort Antal Eleva-
torer. Naar man kommer ind i förste Etage af en af disse
Butiker, vil man strax laegge Maerke til endel, for det
meste Hdt aeldre, altid meget vaerdig udseende Herrer i
Prins Albert Frakker, som med passende Mellemrum staar
opstillet med Haenderne bag Ryggen, og som ikke del-
tager i den egentlige Expedition af Kunderne. De er
»Flooiwalkers", det vil sige etslags Overbetjente, hvis Be-
skjaeftigelse dels er at se efter de egentlige Handelsbe-
tjente og „Vexlegutterne", dels at vise Publikum tilrette.
Er man ikke kjendt i Butiken, sporger man en af disse
„Gulvvandrere", hvor den Vare, man soger, er at finde,
og han vil da give en Förklaring över den Reiserute om-
kring i den uhyre Bygning, som man skal folge; men er
man ikke ganske vel kjendt med Butikernes Indretning,
bliver man i Regelen nodt til at sporge flere Gange, inden
man finder frem.

Naar man nu endelig har fundet frem til den rette Afde-
ling og inden denne til den rette Disk, gjor man altsaa
sit Indkjob. Idet man leverer Betjenten Pengene, vil man
hvis man er ganske ukjendt med denne Art Butiker, blive
noget forbloffet ved pludselig at hore Betjenten skrige af alle
Livsens Kraefter: „Cash, Cash", hvorpaa der indfinder sig en
liden Gut eller en liden Pige, som tager Pengene, den
Kvittering, som Betjenten imidlertid har skrevet ud, putter
begge Dele i en liden rund Laedervaeske og forsvinder.

88

Efter en Stunds Forlob kommer Gutten eller Pigen til—
båge, tager frem af ^Esken Kvitteringen, som nu har mod-
taget Kassererens Stempel, samt Vexlepengene og leverer
dem til Betjenten, som igjen leverer dem til Kjoberen.

Denne Transaktion tager endel Tid, og den, som gjor
alle sine Indkjob i Storbutikerne, tilbringer tilsammen-
regnet en ikke ubetydelig Del af sin Tid med at vente
paa sine Vexlepenge og Kvitteringer. Denne Methode er
imidlertid uundvserlig for Butikerne selv til Sikrelse af
Kontrol med det uhyre Antal Betjente, og ser man noie
paa Kvitteringen, vil man i mange Tilfaelde foruden Be-
tjentens Maerke og Kassererskens Stempel se endnu et
Stempel; Kvitteringen og Belobet har nemlig passeret en
Inspektor ogsaa. Og der er et saa overordentlig stort
Antal Kasserersker og Inspektörer omkring i de forskjel-
lige Dele af Butiken, at det hele ikke tager saa läng Tid.
som man skulde tro. For Kunden er Kvitteringen af
vsesentlig Betydning, hvis han vil bytte den indkjobte
Vare; dette kan nemlig ikke gjores uden Kvitteringen, men
har man den, kan man bytte omtrent hvad det skal vaere,
og finder man ikke noget andet, man liker, vil man som
Regel altid faa sine Penge igjen. Der foregaar en utrolig
Maengde Bytten i disse Butiker, og der er ingen Tvil om,
at ikke faa Indkjob af Gjenstande, som kan benyttes en
Gäng eller to, uden at det sees paa dem, simpelthen fore-
gaar i denne Hensigt.

Medens dette staar paa, er imidlertid den indkjobte Vare
indpakket; dette besorges i Regelen ogsaa af en anden
end den Betjent, som solgte Våren. I enkelte Butiker
bliver det gjort af saerskilte Pakkere i Kassererens Aflukke,
andre Steder besorges det i Betjentens Naerhed; men i
ethvert Tilfaelde fungerer Pakkeren ogsaa som Inspektor og
har Anledning til at se Belobet paa Kvitteringen. I samtlige
disse Storbutiker, ligesom i Chicagos Butiker i det hele,
undtagen i endel Jodebutiker, er der absolut fäste

89

Priser; Prutning er i Storbutikerne simpelthen aideles
ukjendt.

Hvis man ikke onsker selv at baere sit Indkjob hjem,
kan man beordre det sendt. Det gjor ingen Forskjel, om
Indkjobet er stort eller lidet — et Stuemoblement eller en
Traadsnelle — det bliver bragt til Huset lige godt. Det
gjor heller ikke stor Forskjel, hvor man bor, bare det er
indenfor Byens Graenser eller i de naermeste Forstaeder;
det kan gjerne vaere et Par norske Mil fra Butiken, men
isaafald vil det kanske vare et Par Dage, for det kommer
da der ikke sendes Vogne til saadanne afsides Steder uden
paa bestemte Dage i Ugen. Ellers vil man som Regel faa
Tingene sendt naeste Morgen eller endog ofte samme Dag.
Ferskt Kjod er omtrent den eneste Ting, det undertiden
er vanskeligt at faa sendt.

Det er en Selvfolge, at disse Kjaempebutikers Indkjobs-
agenter naesten i alle Tilfaelde kan opnaa Priser, som
ingen anden kan kjobe for; selv den mindst kurante Ar-
tikel kan de jo kjobe i store Kvantiteter ad Gängen, og
naar det kommer til almindelige, letsaelgelige Varer, bliver
Indkjobene svimlende store. Med en rimelig Profit kan
derfor disse Butiker selv under almindelige Forholde le-
vere sine Varer meget billig, og det er deres Princip, at
hurtig Omsaetning er det vsesentlige, ingenting maa ligge
laenge i Butiken. Saelges det ikke hurtig nok, bliver Prisen
simpelthen nedsat, i mangfoldige Tilfaslde uden Hensyn
til, om den derved kommer saa lavt, at den ikke giver
en rimelig Profit, ja endog kommer under Indkjobs-
prisen.

Men endnu mere virker til disse „specielle Salg", som
de kaldes, de stadige Leilighedsindkjob. En eller anden
Specialforretning, for Exempel i Klaeder eller Sko, gaar
Konkurs eller vil muligens af andre Grunde hurtig vaere
af med hele sit Varelager; istedenfor da at skride til Auk-
tion indgaar de som oftest en Kontrakt med en af de

90

store Departementbutiker, hvorved denne overlader hele
Varelageret for saa og saa mange Cents paa Daleren af
Lagerets Statuspris. Og saasnart Lageret saa er indlemmet
i Storbutikens Lager, averterer denne „specielt Salg", hvor-
under det i sin Helhed indkjobte Lager udsaelges under
de Priser, som under normale Omstaendigheder skulde
udgjore deres Engros Pris.

Disse „Salg" — Bargain Sales kaldes de ogsaa
er efterhaanden bleven meget almindelige, saa almindelige
endog, at Butikerne ser sig nodt til at foranstalte dem fra
Tid til anden, selv om nogen virkelig Foranledning i 0ie-
blikket ikke foreligger. I Förbindelse hermed staar ogsaa
den Skik altid at have en og anden Artikel, oftest en
sserlig kurant Vare, som saelges meget billig for at virke
som „ Leder", som et Middel til at bibringe Folk den Opfat-
ning, at Butikens Priser i det hele er lave.

Ved de Diske, hvor disse forskjellige specielle Salg,
hvad nu end i det enkelte Tilfselde er Grunden til dem,
foregaar, der hersker der som oftest en slig Traengsel, at
man formelig maa slaas for at blive delagtig i de billige
Varer. Det er saerlig Damer, som er Kombattanterne, og
om end Forholdene ikke er fuldt saa slemme, som Vittig-
hedsaviserne, der har det saerlig travlt med disse „Bar-
gain" Salg, vil gjore det til, saa er det ialfald sikkert, at man
ofte maa anvende saa megen Tid og saa meget haardt
Arbeide for at gjore et sligt Indkjob, at ikke alene Vin-
dingen gaar op i Spindingen, men man skal vaere saerlig
blottet for Evnen til at gjore sig sin Tid frugtbringende,
hvis det ikke skal medfore et Tab.

Paa den anden Side er der ingen Tvil om, at den Hus-
moder, som holder godt 0ie med Butikernes Avertisse-
menter og laegger sig efter at gjore Indkjob, naar Ting er
billige, paa den Maade vil kunne spare betydelig Aar om
andet, selv om hun holder sig borte fra de mest opsigts-
vaekkende af de specielle Salg, hvor der desuden som

91

oftest er den Ulempe, at man alene saelger et ubetyde-
ligt Kvantum til hver enkelt Kunde.

I Butikernes Avertissementer i Dagbladene vil man
nemlig daglig finde noiagtige Prisfortegnelser med ind-
gaaende Beskrivelse af hver enkelt Vare, som averteres.
Og det skal i det store og hele siges til disse Butikers
Ros, at de Beskrivelser, de leverer af sine Varer, er
gjennemgaaende sandfaerdige, selvfolgelig med Fradrag fra
endel almindeligt Skryd, som man imidlertid snart laerer
at bedomme efter Fortjeneste; for enkelte af de bedste
Butikers Vedkommende behöver man ikke engang at gjore
dette Forbehold, man kan simpelthen gaa ud fra, at Våren
er, som den er beskrevet i Avertissementet. I en enkelt
Butik er der endog udlovet en Dollar i Belonning til
enhver af Butikens Betjente, som kan paavise for Besty-
reisen en Overdrivelse i et Avertissement.

Som en Folge af disse Avertissementers detaljerede Op-
lysninger om Priser og Varer, og som en Folge af den
forholdsvis store Fluktueren i de allerfleste Livsfornoden-
heders Pris, som alle de specielle Salg og „Ledere" forer
med sig, er derfor ogsaa Avertissementerne fra de store
Butiker en Del af Dagbladene, som bliver studeret lige-
saa noiagtig af Husmoderen i de fleste Chicagohjem, som
andre Dele af Avisen bliver studeret af de mest inter-
esserede Laesere.

I flere af disse Butiker beskjaeftiges der över fem tu-
sende Betjente, naar alle medregnes. Et stort Antal af
disse er Born mellem 14 og 16 Aar, som arbeider som
Vexlegutter og Vexlepiger. For dem er der i mange af
Butikerne Skoler, hvor de kan faa god Undervisning to
Timer hver Dag; Skolen höides da gaaende hele Dagen,
saalaenge Butiken er aaben, og Bornene skifter paa til at
vaere fri fra sit Arbeide og nyde Undervisning. Af de
egentlige Handelsbetjente er i Regelen omtrent Halvparten
Kvinder og Halvparten Maend. De lonnes ikke godt. Det

92

har ofte vaeret paastaaet, at de kvindelige Betjentes Lon i
mange Tilfaelde er saa liden, at de umulig kan leve af
den, og at dette Forhold i Förbindelse med det store Antal
Maend, de stadig kommer i Beröring med og let stifter
Bekjendtskab med, har ledet til, at et stort Antal af disse
unge Kvinder kommer paa Afveie. Hvordan end dette for-
holder sig, er det sikkert, at Lonningerne er smaa, og at
de mandlige Betjente i Regelen ikke vil kunne taenke paa
at gifte sig, medmindre de naar op til de hoiere Stillinger i
Butiken.

Der har i de senere Aar vaeret arbeidet staerkt paa at
danne Arbeiderunioner blandt disse Betjente, men ved de
egentlige Departmentbutiker har Betjenterne hidtil ikke
vovet at indtraede i Fagforeningerne, medens Betjenterne
ved de mindre og halvstore Butiker mere og mere kommer
ind i dem; Foreningerne har imidlertid forelobig maattet
saette sine Fordringer til Minimumslon saa lavt, at det i
denne Henseende synes at vaere långt frem, for de kan
udrette noget; derimod har de i et stort Antal Tilfaelde
opnaaet at faa Butiker til at staenge om Sondagene samt
efter Klokken 6 to Aftener i Ugen. Storbutikerne har
altid holdt lukket om Sondagen og efter Klokken 6 hver
Aften.

Antallet af Butiker i Chicago i det hele taget er natur-
ligvis Legio; men bortseet fra Storbutikerne er de lidet
karakteristiske; de er omtrent som Butikerne hvorsom-
helst ellers i Verden. Og de er sjelden i synderlig gode
Omstaendigheder; Storbutikerne med sine Kjaempeindkjob
er baade Konkurrenter, og de fleste Mennesker gjor sine
vaesentligste Indkjob der og kjober bare i naermeste Butik,
naar de traenger noget i en Snarvending.

Restauranterne i Chicago staar, naturligvis med Und-
tagelser, ikke hoit. Den tilfaeldige Tilreisende, som tager
ind i et godt Hotel, vil ganske vist faa Mad, som er om-
trent saa god som noget andet Sted i Verden; men den

93

gjennemsnitlige Chicagoborger, som skal spise sine dag-
lige Maal paa en Restaurant, som staar nogenlunde i For-
hold til almindelige, jaevne Indtaegter, farer ilde. Baade i
San Francisco og i New York er man ulige bedre stillet
i denne Henseende.

En karakteristisk Företeelse inden Restaurationsvaesenets
Omraade er den „ hurtige Lunchservering" i Restauran-
terne i Forretningsdistriktet. De Lokaler, hvor denne
meget populaere, men hoist uhyggelige Servering fore-
gaar, ser saaledes ud: En läng, smal Disk lober längs de
tre af Lokalets Vaegge; den fjerde Vaeg er Lokalets Bag-
vaeg, og en Dor i den forer ud til Kjokkenet. Langs Ud-
siden af Disken paa alle tre Kanter er der anbragt Stole
eller Taburetter, som minder om dem, Brolaeggerne i
Kristiania betjener sig af under sit Arbeide; disse Tabu-
retter sidder fast i Gulvet. Indenfor Disken er der an-
bragt endel store Beholdere, hvori der er Kaffe, The,
Melk o. s. v., samt Hylder med Kåge, Pai, Smörrebröd
o. s. v. Derinde i den af Disken frembragte, firkantede
Indgjaering lober ogsaa Opvarterne omkring.

Naar nu en Kunde kommer ind, anbringer han sig
uden at affore sig sin Hat eller Yderfrak saaledes, at han
balancerer paa en af de naevnte Taburetter, og giver sin
Ordre. Naar hans Kaffe og Pai, eller hvad det nu er,
han vil have, kommer, saa sluger han den paa nogle faa
Minutter, tager sin „Check", hvorpaa det Belob, han skyl-
der, staar trykt, lober hen til Udgangen, hvor Kasserer-
sken sidder, betaler og skynder sig ud. Det Antal Menne-
sker, som paa denne Maade kan bespises — „fodres" er
kanske mere betegnende — i en saadan Restaurant i Lobet
af Middagstiden fra Kl. 12 — 1, er ganske utroligt. Mange
af disse Lunchrum, som de gjerne kaldes, er da ogsaa
rene Guldgruber for sine Eiere.

Chicago har et stort Antal overordentlig store og tildels
meget gode Hoteller. Det gamle „amerikanske System",

94

hvorefter man betalte en bestemt Pris pr. Dag, hvori
Fortsering indbefattedes, og som man maatte betale, enten
man var tilstede ved Maaltiderne eller ei, falder nu
mere og mere bort. Der findes ikke mere et eneste
större Hotel, hvor det er eneraadende, og de fleste Ho-
teller har helt opgivet det. I det hele falder mere og mere
af det karakteristiske ved Chicagos Hoteller, Levningerne
af den gode, gamle Tid i Vesten, da Hoteleieren var en
af Byens mest indflydelsesrige Msend, efterhaanden bort,
og Chicagos Hoteller bliver mer og mer lig enhver anden
Storbys.

THEATRENE

Theaterforholde i Amerika er meget forskjellige fra euro-
paeiske Theaterforholde. Hovedforskjellen ligger i den Om-
staendighed, at reisende Theaterselskaber spiller en saa
ganske anderledes fremtraedende Rolle. I Chicago, hvor
der findes 25 virkelige Theatre, fraregnet det store Antal
Smaa-Varietéer, er der saaledes ikke mere end 9 Theatre
med fäste Selskaber, og, vel at maerke, ikke et eneste af
disse regnes til Byens forsteklasses Theatre.

Naar en Skuespiller ved et Selskab, reisende eller fast,
opnaar Udmaerkelse, bliver der truffet Foranstaltninger til
at gjore ham eller hende til en „Stjerne" og give dem
deres eget Selskab. Vedkommende vaelger sig da et Stykke,
som antages saerlig ligge for ham, dette instuderes omhyg-
gelig, og han og hans Selskab drager derpaa ud. Men
dette ene Stykke spilles nu, hvor Selskabet kommer, og
saa laenge det läder sig gjore, til Folk i alle Byer fra
Maine til Calefornia har seet det saa mange Gange, at
de naegter at se det mere. Landet er stort, og dette kan
vare laenge; der er Selskaber paa Tourné i Amerika, som
har vaeret paa Tourné med noiagtig det samme Skue-
spil uden nogensinde at spille noget andet i 6 til 8 Aar
og endog laenger. Naturligvis skifter Personalet endel, men
i det vaesentlige er det det samme.

96

De Selskaber, som hele Tiden förbliver ved samme
Theater, kaldes „Stock Companies", et Navn, som iovrig
ogsaa undertiden anvendes som Betegnelse for reisende
Selskaber, saafremt disse varierer sine Programmer noget.

Det Arbeide, som forlanges af en „Stock" Skuespiller,
vilde faa Haaret til at reise sig paa en norsk Skuespillers
Hoved bare at hore om. For det förste spilles der hver
eneste Uge et nyt Stykke; for det andet spilles der hver
eneste Aften og fra tre til sy v Eftermiddage; Eftermiddags-
forestillingerne varer noiagtig lige laenge som Aftenfore-
stillingerne, nemlig regelmaessig to og en halv Time; og
for det tredie er samtlige engagerede Skuespillere som
Regel med i hvert Stykke. Nogen saa rundelig Engagering
af Personale, at der bliver Tale om af og til at undgaa
at faa en Rolle i et Stykke, finder aldrig Sted.

En saadan Skuespiller arbeider derfor, Proverne med-
regnet, omtrent al den Tid, han ikke traenger til at sove
og spise. Selvfolgelig kan ingen meget laenge holde dette
Liv ud, og der er da heller ingen, som meget lsenge hol-
der sig ved ét Theater. Naar de bliver for anstraengte til
at fortsaette, soger de sig et Engagement ved et reisende
Selskab for at hvile ud. Eller ogsaa begynder de at reise
om paa egen Haand som Varietéartist. Det er nemlig ingen
Sjeldenhed, at en amerikansk Skuespiller gaar til Varietéen
og derfra tilbage til den „legitime" Scene, som Skuespil-
lerne selv kalder den i Modsaetning til Varietéscenen.
Varietéartister, ialfald de, hvis „Specialitet" ikke ligger
Skuespillet altfor fjaernt, kaldes da ogsaa i Amerika altid
Skuespillere og nyder naesten samme Anseelse, lige-
som deres Indtaegter, hvis de duer til noget, er betydelig
större.

Med et Par Undtagelser er „Stoc/c"-Theatrene i Chicago
ganske tarvelige. Men ved disse Par undtagne Theatre,
„Dearborn" og „Busch Temple", vil man se Skuespil, som
vel kunde friste en til at tvile paa, at de, som producerer

97

det, virkelig bare har hävt en Uge til Instuderingen og
har spillet paa denne Maade paa Livet los i läng Tid. Og
det er ganske interessant at se, hvorledes Publikum ved
disse Theatre — de har sit fäste Publikum for hver Aften
i Ugen med forholdsvis meget faa tilfaeldige Besogende —
snart vender sig til at holde af Skuespillerne og til at
interessere sig for, hvorledes denne eller hin blandt dem
vil spille en bestemt Rolle, ganske som ved Theatrene i
Europa. Men skjont denne Side af Theaterbesogene, det
saa at sige personlige Forhold til de Spillende, saaledes
paatagelig bliver sat Pris paa, hvor den findes, har den
dog paa ingen Maade formaaet at forandre det bestaaende
Forhold: de reisende Selskaber er og bliver de, som ud-
gjor den egentlig typisk amerikanske Theaterverden.

Ved 16 af Chicagos 25 Theatre er det altsaa reisende
Selskaber, som leverer alle Forestillinger. Og blandt disse
Theatre er „ Illinois", „Powers", „ Grand" og alle de andre
som holder hoie Priser og besoges af Chicagos „high life."

Chicagos störste Theater er „Auditorium". Hid kommer
en Gäng hvert Aar Graus Operaselskab, som bestaar af
alt, som Verden har at opvise af beromte Operasangere
og Sangerinder, alle fra Europa. Til disse Forestillinger,
hvor Udgifterne lober op i svimlende Summer for en
eneste Aften som Folge af Beromthedernes svsere Gager,
saettes da Billetpriserne saa hoit, som det i Chicago läder
sig gjore; men i Forhold til, hvad man har seet i Kri-
stiania i denne Retning, er det beskedne Summer, der for-
langes. Priserne var oprindelig fra 2 til 4 Dollars, men
dette fandt Chicagos Rigmsend for hoit, og Besoget blev
saa tyndt, at Foretagendet blev til et betydeligt Tab for
Direktor Grau, og det blev nodvendigt at nedsastte Billet-
priserne. Disse Besog varer i Regelen ca. 3 Uger.

Alt, hvad Verden har at byde paa af Beromtheder paa
Scenens Omraade, kommer fra Tid til anden til Chicago.
Sarah Bernhardt har saaledes optraadt i Chicago et meget

7 — Daae, Om Chicago.

98

stort Antal Gange; men aldrig har Priserne ved hendes
Forestillinger vseret sat synderlig hoiere end ved andre
Forestillinger i samme Theater. Og var det skeet, vilde
Folgen vaeret, at meget faa vilde kommet for at se hende
og hendes Selskab.

Medens Chicago saaledes altid har noget „ber0mt" at
byde paa paa et eller andet af sine Theatre, lider ofte
disse Forestillinger meget under den Omstaendighed, at
vedkommende Beromthed, stolende paa sit eget Navns
Tilstraekkelighed, har med sig et Selskab, som er saa slet,
at „Stjernens" Spil kommer til at staa fuldstaendig uden
Ramme, og det hele bliver en Kunstnydelse af tvilsom
Rang.

Det har laenge vasret paastaaet, at Amerikanerne har en
mere end almindelig slet Smag, hvor det gjselder Skuespil,
og at „Melodramaet" er deres Yndlingsform for scenisk
Nydelse. Til Stötte for denne Paastand kunde det tjene,
at af Chicagos Theatre ikke mindre end otte helt eller
vaesentlig er viede til denne Art Skuespil. Blandt dem
findes imidlertid bare et i Byens Centrum, de ovrige er
tarvelige Forstadstheatre, og i det hele vilde det vel vaere
uretfaerdigt at tillsegge hele den amerikanske Nation denne
Smag; desuden maa det indrommes, at det Publikum, som
saerlig nyder „Melodramaet", er stserkt opblandet med
udenlandske Elementen Imidlertid bliver der nok igjen til
at gjore det uforklarligt, at et saavidt betydeligt Publikum
virkelig hylder denne „Kunst"-form.

For Melodramaet, som det arter sig i Amerika, er noget
af det frygteligste, man overhovedet kan tsenke sig paa en
Scene. Naar det spilles virkelig slet, kan man more sig
över det som en ren Parodi, men det fortvilede er, at det
med det overordentlig store Antal jaevnt dygtige Skue-
spillere, dette Land besidder, ofte spilles netop saavidt
godt, at denne, den eneste Nydelse, man kunde udlede
deraf, beroves en.

99

Til et Melodrama horer en Helt og en Heltinde, som er
Engler i Menneskeskikkelse, samt en Skurk, som er saa
skurkagtig, at han med indaedt Fryd vilde myrde sin
Fader og sin Moder og alle sine Slaegtninge i ret opsti-
gende Linie lige til Adam og Eva, hvis han kunde tjene
to Cents paa det. Naar en af disse tre Hovedpersoner
kommer ind paa Scenen, eller naar Helten eller Heltinden
siger noget mere end almindeligt smukt, eller naar Skur-
ken myrder nogen, kort sagt naar der foregaar noget af
Vigtighed for Stykkets Gäng, saa spiller Musiken i daem-
pede Toner; dette, som vistnok er den eneste Lighed,
denne dramatiske Form har med det oprindelige Melo-
drama, har givet den dens Navn. Til et Melodrama horer
en Raekke Draebninger for aaben Scene og en hel Del
Sceneeffekt, som alt efter Theatrets og vedkommende Sel-
skabs Udstyr virker komisk eller ganske imponerende.
Hvad man paa et godt Theater kan praestere i Retning af
Skibbrud, Jernbaneulykker, Oversvommelser, Luftballoner,
Hestevaeddelob o. s. v., er nemlig ganske storartet; men
paa et tarvelig udstyret Theater er det ligesaa storartet,
hvad der i denne Retning bydes, saasom for Exempel
Papstykker, som baeres af Folk, hvis Ben man kan se,
forestillende Vognene i et Jernbanesammenstod og lignende.

Men er Udforelse og Udstyr nogenlunde rimeligt, har
Melodramaet en staerk Tiltraekning över det Publikum,
som engang har faaet Smag for det. Og at se Tilskuernes
Begeistring for Helten og Heltinden og deres ilde beher-
skede Vrede mod Skurken er ved en saadan Anledning
långt interessantere end selve Skuespillet.

Forovrig horer der ogsaa til et Melodrama — de er alle
byggede efter et fselles Monster — en Komiker, som ud-
fylder Mellemrummene mellem de kraftigste og de mest
rorende Scener.

En anden dramatisk Fremtoning, som vel maa siges at
vaere typisk amerikansk, er den absolut usammenhaengende

7*

100

Farce, for det meste vaesentlig Syngespil, og alt eftersom
den spilles for et bedre eller tarveligere Publikum kaldt
nmusical Comedy", „Extravaganza" eller „Burlesque."
Egentlig er alt dette en og den samme Ting. Burlesquerne
har vel oprindelig vseret Parodier, og heraf finder man
endnu af og til Spor, men disse falder mere og mere bort,
og denne Form for Farcer smelter sammen med de to
andre. Af disse musikalske Farcer spilles der en overor-
dentlig Maengde i Amerika. De har i de fleste Tilfaelde
overhovedet ingensomhelst Intrige, men er en aldeles löst
sammenknyttet Raekke „ Specialiteter", idet de fleste Op-
traedende tillige er Varietéartister. Ikke sjelden er de imid-
lertid i sin fuldstaendige Vrovlethed ganske morsomme.

At disse to Former for Skuespil tilsammen maa siges
at udgjore den overveiende Del af den dramatiske Fode,
den gjennemsnitlige Amerikaner nyder, det kan neppe
imodegaaes. Det kan ved förste 0iekast synes at vsere et
stserkere Vidnesbyrd om et temmelig lavt Smagsniveau,
end det i Virkeligheden er. Man maa erindre, at Ameri-
kanerne er et ungt, praktisk og haardt arbeidende Folk.
Deres Umiddelbarhed er Förklaringen paa det Faktum, at
saa mange af dem liker Melodramaet; dettes Unatur og
overdrevne Sentimentalitet, som stöder den mere blaserede
Europseer bort, virker netop tiltraekkende paa Amerika-
neren, som efter sit haarde Arbeide hele Dagen i en saare
beregnende Verden vil se noget, som ligger långt borte
fra hans egen Livskreds. Og de af dem, som ikke er saa
sentimentalt anlagte — Sentimentalitet er forovrig en ameri-
kansk Egenskab i långt hoiere Grad, end de fleste tror, —
de soger hen til den lette Farce for at hvile sig ud efter
en Dags haarde Arbeide. Og ligesom Melodramaet har sin
stadig tilbagevendende Traad af Humor, som lober gjen-
nem det hele, saaledes har selv Farcen sin sentimentale
Traad, idet der altid synges endel sentimentale Sange og
anslaaes andre Strenge i den samme Retning i Stykkets

101

Lob. Begge tager saaledes Hensyn til disse to Hoved-
sider af den amerikanske Folkekarakter: Sentimentalitet og
Humor, og fra disse to er ogsaa disse to Skuespilarter
voxet ud, idet den ene saerlig har udviklet sig fra Folkets
sentimentale, den anden fra dets humoristiske Bund. Imid-
lertid er det naturligvis bare den vaesentligste Del af den
sceniske Kunst, en gjennemsnitlig Amerikaner ser, som
repraesen teres af disse to Former. I en By som Chicago
ialfald er der omtrent altid Anledning til at se möderne
europaeiske Stykker saavel som Shakespeare og andre
Klassikere, og at et stort Antal Folk benytter denne An-
ledning, derom vidner de overfyldte Huse ved disse Fore-
stillinger, hvergang Byen gjaestes af en berömt Skuespiller
eller Skuespillerinde. Hertil kommer ogsaa Operaen saa-
vel som de amerikanske Skuespil, skrevne efter europaeisk
Monster, eller ialfald faldende ganske udenfor Melodra-
maets saavel som Extravaganzaens Rammer, som altid fra
Tid til anden bliver spillet.

Chicago har tre store Varietétheatre, hvor Servering af
Drikkevarer og Rogning ikke finder Sted, og som i alle
Henseender er udstyret noiagtig som alle andre Theatre.
Her skifter det hele Program, ligesom i Byens andre
Theatre, hver Sondag, og det er gjennemgaaende meget
gode Praestationer i sit Slags, man her byder paa. De er
naturligvis ikke meget vaesentlig forskjellige fra europaeiske
Varietépraestationer, men der laegges dog i det hele mere
an paa Smaastykker med to op til fem, sex Personer, og
paa morsomme Tåler, Parodier o. s. v., i det hele paa, hvad
man kunde kalde „literaere Varieténumre", end Tilfaeldet
er i Europa.

Tyskerne spiller som Regel en Gäng om Ugen i et af
Byens bedste Theatre, og der findes et fast jodisk Theater.
Eliers spilles der af alle Nationer mere eller mindre
dilettantmaessig i de forskjellige „ Haller" omkring i
Udkanterne. Norskes og Danskes Forsog i denne Ret-

102

ning vil blive naevnt under Omtalen af Skandinaverne i
Chicago.

Som omtrent alt andet er Theatrene i Chicago Gjen-
stand for Sammenslutninger af Kapitalister, og man horer
ofte Tale om „Theater-7rasf en". Flere af Theatrene bli-
ver saaledes drevet i Faellesskab, og der paastaaes at exi-
stere en Overenskomst mellem samtlige större Theatres
Eiere, hvorved de Selskaber eller Skuespillere, som ikke
har vist sig villige til at vaere „Trust'enu horige og lydige,
kan saa omtrent udelukkes fra Byen. Kun »Grand Opera-
house" menes at staa udenfor denne Ring.

SELSKABELIGHED

Det amerikanske Begreb „Society" er ikke let at de-
finere paa Norsk. At tilhore »Society" er noget, som,
ganske ubestemt og ubestemmeligt som det er, langtfra er
enhver givet, som har Midlerne til at holde Selskaber og
„vaere med". Paa den anden Side kommer vanskelig
nogen til at hore med der, uden at han har Formue; for
det er ganske kostbart at hore til „Societeten". Her er
naturligvis kun Tale om den Del af Befolkningen, som
tilhorer de hoieste Selskabskredse i en By, Jhe Society11,
som de ynder at kalde sig, eller Jhe 400", som de kalder
sig i New York.

At tilhore denne Kreds, der dog naturligvis i enhver
Storby igjen er delt i forskjellige Klikker med gjensidige
Krav paa at vsere den förste, er en amerikansk Rigmands,
eller kanske sserlig hans Kones og Dotres hoieste Maal,
naar han er kommet saa långt under sit Arbeide med at
samle sig en Formue, at han kan aspirere dertil. Og
mange er de Skuffelser, ofte bitrere, end man skulde tro,
som de af dem, som selv har hävt liden Anledning under
sit haarde Forretningsliv til at tilegne sig de Egenskaber,
som forlanges af dem, herunder moder, for det lykkes
dem at bryde sig ind. Har imidlertid hans Hustru de

104

fornodne Egenskaber, gaar det betydelig lettere, og mang-
ler ogsaa hun dem, vil som Regel Dotrene, som jo oftest
allerede har endel af Fordelene ved at tilhore anden
Generation, kunne hjaelpe betydelig til med at traekke
Foraeldrene med sig ind i det forgjaettede Land.

Man maa nemlig vel erindre, at i det amerikanske egent-
lige Selskabsliv spiller Damerne Hovedrollen. En ameri-
kansk Indbydelse omtaler altid Mrs. N. N's Hjem, ikke
Mr. N. N.s. Det er Husmoderen, som »entertains" , ikke
Husherren, og Damerne i disse Kredse vier ofte al sin
Tid til Selskabslivet, medens Manden oftest er staerkt op-
taget paa andre Kanter.

Og i denne Förbindelse kan der mindes om, at den
amerikanske Dame i det overveiende Antal Tilfaelde staar
över sin Mand i Udviklingen af de Egenskaber, som
traenges til at danne et Menneske for Selskabslivet. Hun
har i mangfoldige Tilfaelde faaet en långt omhyggeligere
Skoleuddannelse. Medens en Gut, selv om han er Son
af ganske velhavende Foraeldre, ofte kort efter at vaere
faerdig med den almindelige Folkeskole begynder paa det
praktiske Liv som Kontorgut eller i en lignende Stilling,
gaar hans Soster ind paa Hoiskolen og tilbringer der fire
Aar. Tilhorer hun en velhavende Familie eller en Familie
med nogen Ambition, gaar hun meget ofte fra Hoi-
skolen över i et „ College" og faar her en virkelig grun-
dig litteraer Uddannelse, medens hendes Broder arbeider.
Vaelger saa Broderen senere, efter at have forsogt sig paa
praktiske Gjoremaal, en af de Lobebaner, som i Amerika
sammenfattes under Begrebet „de professionelle", gaar han
ind paa en Advokatskole, en Laegeskole o. s. v. og laerer
der sit Fag paa en mere eller mindre haandvaerksmaessig
Maade, som faar saare liden Virkning med Hensyn til
hans Almendannelse. Fra alt dette er der selvfolgelig
mange Undtagelser, ligesom Forholdene ogsaa paa dette
Punkt vel efterhaanden i Fremtiden vil forandre sig noget

105

i Retning af större Lighed med de aeldre Samfund; men
som almindelig Regel vil dog denne Distinktion mellem
Maends og Kvinders Almendannelse inden den hoiere Mid-
delstand i Amerika endnu i nogen Tid holde stik. Paa
den anden Side tilegner Manden sig naturligvis ved sin
stadige Beröring med sine Medmennesker og sin Delta-
gelse i det travle Forretningsliv en betydelig Menneske-
kundskab og en Maengde andre Kundskaber af praktisk
Art, som gjor, at han i mange Henseender ved mere end
sin Hustru og sine Sostre af de Ting, som ikke läder sig
tilegne gjennem Laesning.

„Societeten" danner, som berört, i en amerikansk By
et eget Slags Aristokrati; meget ofte horer Byens hoieste
Embedsmaend ikke til denne Kreds; i sin Egenskab af
Politikere er de endog ofte ligefrem banlyste derfra med
sine Familier. Men det hsender naturligvis ogsaa ofte, at
de indtager en fremragende Pläds der, hvis de gjennem
Familieforbindelser og personlige Forholde forovrigt först
er kommet ind.

Denne Kreds gjor Fordring paa en ganske vidtgaaende
Anerkjendelse af sin Stilling selv udenfor det ssedvanlige
selskabelige Liv i sin By. For Exempel ved fremragende
udenlandske, isaer kongelige Personers Besog, naar saa-
danne indtraeffer, ser man „Societeten" udfolde en ganske
betydelig Energi for at opnaa at blive taget Notits af.
Saerlig Damerne saetter da i Bevaegelse et maegtigt Ma-
skineri, hvis virksomste Middel er Avisernes »Society
Columns".

Enhver amerikansk Avis, som udkommer paa Engelsk
og saaledes ikke bare repraesenterer en enkelt Nationalitet,
har nemlig sin daglige Rubrik for Nyheder fra „Societe-
ten"; ofte indtager denne Afdeling adskillige Spalter, og
her finder man de aller intimeste Efterretninger om Socie-
tetsfolkenes Gjoren og Laden.

Naar nu et eller andet forestaar, hvorved det er „Socie-

106

tetens" Medlemmer om at gjore at opnaa at blive paaagtet,
vil man altid se disse Spalter fulde af Gisninger om, hvem
der vil komme til at have vedkommende Hsedersgjaest i
sit Hus ved den og den Leilighed, hvilke Damer han vil
gjore sin Opvartning o. s. v., og saare ofte kan man uden
at siges at traekke forhastede Slutninger gaa ud fra, at
disse Opsatser er indblaeste af Vedkommende, som de
omhandler.

I det hele er det at faa sit Navn hyppigst mulig omtalt
i disse Spalter et af disse „Societets"-Menneskers hoieste
Maal, og for at opnaa dette er de villige til at gjore store
Opofrelser.

Medens alt dette passer paa enhver större By i Amerika,
tor det vistnok i sin Almindelighed siges, at Chicagos Sel-
skabskredse i det store og hele er mindre ivrige efter
„Sensation" end de tilsvarende Kredse i 0sten, noget,
som for en vaesentlig Del haenger sammen med Byens
Ungdom og det deraf folgende forholdsvis ringe Antal
Mennesker, som har arvet en stor Formue og slåar sig
til Ro med at bruge den og vie al sin Tid til „Society".

Imidlertid er der allerede udviklet fuldstaendige Society-
Cirkler efter 0stens Monstre, og der er ogsaa i Chicago
en Klasse, for hvem Selskabeligheden ikke er en naturlig
Rekreation og et Middel til Omgång med andre af sin
Stånd og Stilling, men et Maal i sig selv, noget, de ar-
beider for med den samme Energi, som deres Faedre
anvendte paa Slagtning af Kreaturer eller andre Forret-
ninger, hvorved den til Selskabelighed i den naevnte For-
stand uundvaerlige Formue er skaffet tilveie.

I naer Förbindelse med Society staar Klubvaesenet.

De amerikanske Klubber har fra Begyndeisen af ud-
viklet sig paa Grundlag af de engelske og Ligheden med
disse er for det egentlige, hoiere Klublivs Vedkommende
endnu paatagelig. Den naesten fuldstaendige Mangel paa
Kaféer, hvis Pläds indtages af „Saloonen", har gjort Klub-

107

institutionen saerlig velkommen og uundvaerlig i det ameri-
kanske Samfund, og der er da ogsaa mange Ligheder
mellem en amerikansk Klub og en europasisk forste-
klasses Kafé.

Klublivet har imidlertid oparbeidet sig en Slags Lige-
stillelse med det ovenfor omhandlede Selskabsliv, og det
at vaere „Klubmand" giver en Mand en vis Position. Man
ser derfor Folk vie det samme alvorlige Arbeide til at
haevde sin Stilling som Klubmand som til at holde sig
oppe i Selskabslivet, og naar man i en Avis ser en
Mand omtalt som „den bekjendte Klubmand N. N.", maa
man ikke tro, at dette, ialfald i Chicago, som Regel er en
Mand, som intet andet gjor end tilhore Klubber; sin
selskabelige Energi vier han Klublivet, men ellers er han
i Almindelighed Kjobmand, Bankmand el. 1. Han fore-
traekker bare at omtales som „den bekjendte Klubmand",
fordi dette giver ham en vis „Societyu Stilling, hvad en
Omtale som Forretningsmand i det „demokratiske" Amerika
ikke vilde gjore.

Ser man bort fra disse sociale Kredse, hvor Selskabe-
ligheden drives som et Middel til at opnaa en Tilfreds-
stillelse af de aristokratiske Tilboieligheder, som netop i
Amerika er saa udbredte, om end under noget andre
Former end i de aeldre Samfund, saa er den huslige
Selskabelighed i Chicago forholdsvis ikke meget stor. För-
eningslivet har for en stor Del taget dens Pläds. Men saa
er der til Gjengjaeld saa meget mere af dette.

Naesten enhver Amerikaner tilhorer en eller flere För-
eningen I denne Henseende, som i saa mange andre,
kan amerikanske Kirker siges at maatte indgaa under
Begrebet Foreninger; foruden at der inden enhver Me-
nighed findes en Kvindeforening, en Ungdomsförening, en
Mandsforening o. s. v., indtager nemlig selve Kirken for
Medlemmernes Vedkommende en Förenings Pläds; ja en-
dog Ikke-Medlemmer, som nogle Gange i Träsk besoger

108

samme Kirke, vil let blive indbudt til de forskjellige Til-
stelninger, som finder Sted inden Menigheden. Bortseet
herfra forer Beröringen med en Kirke ofte til Deltagelse
i de mange veldaedige, helt eller halvt religiöse Foreninger,
som findes i Chicago. Og inden alle disse Foreninger er
der igjen betydelig Selskabelighed.

Det er nemlig gjennem selskabelige Tilstelninger af for-
skjellig Art, disse Foreninger som oftest skaffer tilveie de
Penge, som skal anvendes i veldaedigt 0iemed, ligesom
ogsaa de fornodne Midler til Kirkers Vedligeholdelse og
Menighedsudgifter forovrigt ofte for en stor Del reises ad
denne Vei. Naturligvis gjor det i denne Henseende be-
tydelig Forskjel, til hvilket Samfund vedkommende Kirke
horer, idet enkelte Samfund er mere strenge end andre;
nogle faa er saa liberale, at de endog tillader Dans i
Kirkens Selskabslokaler.

Foruden de Foreninger, Beröringen med et Kirkesam-
fund bringer en op i — et overordentlig stort Antal Men-
nesker i Amerika tilhorer jo intet Kirkesamfund — findes
der en Utallighed af andre Foreninger.

Först og fremst har man de mange saakaldte hemme-
lige Samfund, dannede efter Frimurerordenens Monster.
Af disse Foreninger er der saa mange, at en Opregning
af dem ikke vilde vaere mulig. En hel Del af dem, uden
Tvil de allerfleste, har en Assuranceafdeling, hvor Med-
lemmerne forsikrer sit Liv, eller opnaar Sygeforsikring.
I et foruroligende stort Antal Tilfselde har imidlertid denne
Art Forsikring vist sig uholdbar og ofte bevirket hele
Ordenens Oplosning, om den end en Tid har bidraget
netop til at oge Medlemsantallet. Sägen er nemlig den, at
Forsikringen i et saa overordentlig stort Antal Tilfaelde er
saaledes beregnet, at den alene kan höides oppe ved stadig
Tilgang paa nye Medlemmer. Dette bringer da Medlem-
merne til at arbeide med stor Energi for Indbringelsen af
nye Medlemmer, idet der endog ofte betales dem Provi-

109

sion for dette Arbeide; men naar saa Tilgangen af en
eller anden Grund bliver mindre, maa hele Forsikringen
nodvendigvis tilsidst falde sammen, og ofte river den da
hele Föreningen med sig.

Disse Foreninger har ofte sasrskilte Afdelinger for Kvin-
der, ligesom flere af dem optager baade Maend og Kvinder.
Andre er udelukkende for mandlige Medlemmer. Men
hvordan end dette forholder sig, afholder altid Forenin-
gerne fra Tid til anden selskabelige Tilstelninger, hvori
baade Maend og Kvinder deltager.

Der findes desuden i Chicago et overordentlig stort
Antal Foreninger, hvis Formaal er rent selskabeligt, saer-
lig en Msengde Balforeninger, som afholder Baller eller
„Danse", som de med et mindre pretensiost Udtryk
gjerne kaldes, med korte Mellemrum hele Vinteren. Til
disse Foreninger horer naturligvis mest unge Mennesker.
Mange af dem holder sine Baller i Lokaler, som er ufor-
holdsmsessig store efter Medlemsantallet, og tillader Ikke-
Medlemmer at deltage mod en meget liden Entré, og her-
fra er da Skridtet meget kort til de „offentlige Danse",
som afholdes paa mange Steder i Chicago hver Sondags
og Lördags Aften, og som ikke er meget moralske.

De allerfleste Arbeiderunioner — Fagforeninger — har
ogsaa sin Selskabelighed, og hertil kommer en Maengde
Sangforeninger, athletiske Foreninger og en Uendelighed
af andre Foreninger, som allesammen for en vsesentlig
Del stoler paa sine selskabelige Sammenkomster, hvor
det gjaelder at skaffe Driftskapital tilveie.

Medens dette Selskabsliv inden Foreningerne ikke i
naevnevserdig Grad adskiller sig fra det tilsvarende i andre
Lande, har der i Amerika udviklet sig en Art Selskabe-
lighed udenfor Foreningerne, som vel maa siges at vaere
typisk for Amerika. Det er de saakaldte „Overraskelses-
selskaber". Naar en Mand eller Kvinde holder sin Fod-
selsdag, sit 10-Aars Bryllup el. 1., eller skal förlade Byen

110

for altid eller for lsengere Tid, eller netop er vendt til-
bage fra et lsengere Fravasr, eller et Föreningsmedlem
findes at have gjort meget og godt Arbeide for sin Förening
— kortsagt, naar der foreligger en eller anden Grund til,
at hans Venner eller Foreningsbrodre finder at burde
hsedre ham, saa foranstalter de et »Surprise Party" for ham,
eller „paa ham", som det heder paa godt Chicago-Norsk.
Overraskelsen er imidlertid ikke ofte saa stor. Som
Regel har man passet paa at lade Ofret faa et Nys om,
hvad der forestaar, saerlig for at hindre, at han til det
fastsatte Tidspunkt befinder sig udenfor sit Hjem. Til
den fastsatte Tid samles saa Vennerne i Huset hos en
eller anden Nabo, hvorfra de allesammen marscherer til
Ofrets Hjem, medbringende Kurve med Fodemidler og
Drikkevarer; naar de naar frem, tager de under megen
Stoi Huset i Besiddelse, daekker Bordet med de med-
bragte Säger og slåar sig ned udover Kvaelden. Ofte
ledsages Hoitideligheden af Overraekkelsen af en eller
anden Hsedersgave, ikke sjelden i Form af en Pengesum
i Guld. Tåler bliver holdt, der bliver sunget og danset.
Denne Form for Selskabelighed er meget yndet, og
det er ingen Sjeldenhed, at Initiativet til et saadant
„Overraskelsesselskab" udgaar fra ingen anden end „Over-
raskelsens" Gjenstand selv.

En anden almindelig Form for Selskabelighed i Chicago
er Landture, de saakaldte „Picnics" hvortil ogsaa med-
bringes Kurve med Fodemidler, og som i Regelen er for-
anstaltet af en eller anden Förening. De adskiller sig ikke
väsentlig fra Landture andre Steder undtagen ved sin
store Hyppighed og den betydelige Rolle, de derved kom-
mer til at spille i den jevne Middelklasses og Arbeider-
stands Selskabelighed.

Inden de her omhandlede Klasser spiller Selskaber i
Ordets almindelige Betydning — med indbudne Gjaester
og i private Hjem — en forholdsvis meget liden Rolle.

FORBRYDERVERDENEN

Chicago har i en Aarraekke hävt Ord for at huse et
större Antal Forbrydere end nogen anden amerikansk By,
selv New- York ikke undtagen. Hvordan end dette forhol-
der sig — og det er vistnok tvilsomt, om ikke Forholdene
i andre amerikanske Byer er ligesaa gale i denne Hen-
seende — saa er det sikkert og vist, at Chicago er meget
långt fra at vaere noget for Liv, Legeme og Formue sser-
lig sikkert Sted. Forbrydelsernes Antal er overordentlig
stort, og de begaaes med en Dristighed, som man maa
have seet og vsennet sig lidt til, for man er istand til rigtig
at tro paa den.

Sporger man nu, hvad Grunden til dette Forhold er,
saa er det gjerne tre Ting, man vil hore naevnt som de
vaesentligste Aarsager: den staerke Indvandring fra Land-
distrikterne, saavel som fra Udlandet af Folk, som tildels
ikke kan finde Arbeide, som passer for dem, dernsest
„Saloonen" og endelig Politiken. Og vist er det, at disse
tre Momenter, hvoraf de to sidste igjen staar i et, som
det synes, uoploseligt og saare intimt Forhold til hinanden,
lige saavel som det er gjennem Saloonen, de nye Tilfors-
ler fra Landet og Smaabyerne passerer, for de gaar över
i Forbryderstanden, — vil vise sig at indeholde Svaret

112

paa en Maengde af de Sporgsmaal, Forbryderproblemet i
Chicago frembyder.

Den amerikanske Saloon nedstämmer fra den engelske
Bar, men har ingensomhelst Lighed med en Kafé i Norge
og er ogsaa efterhaanden bleven adskillig ulig sit engelske
Forbillede. Saloonen er en större Magt i amerikansk Po-
litik, end man kan forestille sig, naar man ikke har hävt
Anledning til at iagttage det.

En Saloon har, ialfald i sin rent typiske Skikkelse, in-
gen Borde eller Stole; man staar ved Disken og drikker.
Dette gjaelder alle Salooner, fra de forholdsvis bedste ned
til de aller gemeneste, om der end naturligvis findes mange
Undtagelser; men selv der, hvor Borde og Stole findes,
er det det sasdvanlige at drikke ved Disken.

Saloonen kaldes ofte i Amerika „Arbeidsmandens Klub",
og sandt er det ogsaa, at den indtil en vis Grad spiller
en saadan Rolle. Her kommer man om Aftenerne sam-
men og diskutterer Dagens Sporgsmaal, saerlig Politik,
naar et eller andet Valg forestaar; der er gjerne Valg to
Gange om Aaret i Chicago, enten for Byen eller Countyet
og Staten, og da man jo har Primaervalgene en god Stund
forud for Valget, og da der skal traeffes långvarige För-
beredelser forud for disse, bliver det en ikke saa rent
uvsesentlig Del af Aaret, man har Politik at beskjaeftige
sig med paa Saloonen. Man maa imidlertid aldrig indbilde
sig, at den Politik, som her drives, beskjseftiger sig med
Samfundsproblemer eller i det hele minder om det Slags
Politiceren, som Holberg har udodehggjort i „Kandesto-
beren." Var det den Slags Politik, vilde den vaere forholds-
vis uskyldig; men dette er den praktiske, amerikanske
Politik. Det hele dreier sig ikke om Stats- eller Bystyre;
hvad der sporges om, er: Har Aldermand N. N. gjort
noget for os? Hvor mange Folk har han skaffet Arbeide
for Byen? Har han sorget for at holde Politiet borte fra
vore tvilsomme Forehavender, og har han sorget for at

113

faa os kautioneret ud, naar vi blev arresteret? Har han
Udsigt til Gjenvalg — o. s. v. Og efter disse Sporgsmaals
Besvarelse beslutter man sig til at stötte eller modarbeide
vedkommende Embedsmand ved hans Forsog paa Gjen-
valg.

Naturligvis samles de Folk, som nominelt tilhorer samme
Parti — i Virkeligheden vilde de fleste „Politikere" af
denne Art komme meget i Vildrede, hvis man forsogte
at faa dem til at forklare, hvorfor de egentlig tilhorte sit
Parti — paa samme Saloon, og ligesaa naturligt er det,
at Vaerten der efterhaanden bliver et Slags Formand un-
der Diskussioner af denne Art. Der er et Utal af Salooner
i Chicago, og hver Saloons fäste Kundekreds udgjores
derfor i Regelen af Beboerne af det umiddelbare Nabolag.
Heraf folger igjen, at Saloonvserten efterhaanden, hvis han
har noget Anlseg for denne Art „ Politik", let vil komme
til at blive Forer for de Folk af sit Parti i Nabolaget, som
soger hans Saloon. Han „kontrollerer", som det heder,
dette Antal Stemmer. Det samlede Antal Stemmer af denne
Art inden de to Partier er det da, man forstaar ved „the
Saloon Vote", et Udtryk, man idelig horer gjentaget under
enhver amerikansk Valgkamp, og som altid naevnes paa
en Maade, som viser, at dette Element tillaegges en afgjo-
rende Betydning ved et Valg.

Der er i Chicago et stort Antal saakaldte „ respektable
Salooner", det vil sige Salooner, som holder sig indenfor
Byens og Statens Love, ialfald saavidt at Usaedelighed og
Hazardspil der ikke finder Sted; derimod overtraeder de
aller fleste den Lov, som paabyder dem at staenge Kl. 12
Midnat og holde lukket hele Sondagen. Det er endogsaa
utvilsomt, at de respektable Salooner, taget i denne tem-
melig vide Betydning, er Majoriteten af Byens Udskjaenk-
ningssteder. Heller ikke er det saa at forstaa, at hele „the
Saloon Vote" udgjores af uhasderlige eller tvilsomme Folk.
Men det läder sig paa den anden Side ikke nsegte, at de

8 — Daae, Om Chicago.

114

tvilsomme Elementer lettere kommer ind under denne Ind-
flydelse og helt slutter sig dertil.

Saloonvserterne som Stånd sidder saaledes inde med en
betydelig politisk Magt. Tidligere var de staerkt repraesen-
terede saavel i Byraadet som i Statens lovgivende Forsam-
ling; der er endnu mange af dem der, men i de senere
Aar er det dels bleven vanskeligere for dem at slippe ind,
dels finder de sig bedre tjent ved at holde sig udenfor
de offentlige Stillinger og benytte sin Magt som politiske
„Bosser", som det heder paa Chicagonorsk, til at faa sine
egne Kandidater nomineret og valgt og saa ove Indflydelse
gjennem dem. I det folgende vil naermest den Del af Stån-
den, som ikke henregnes til den „ respektable", selv i den
ovennsevnte toielige Betydning af Ordet, blive behandlet.

Kort for de fleste Valg flakker et stort Antal Landstry-
gere til Chicago, hvor de i Distrikter, hvis „ledende Po-
litikere" har Brug for dem, finder frit Hus, Mad og 01
til över Valget. De bliver registreret som Vaelgere, ofte
med Overtrsedelse af Valglovene, og benyttes saa ved
Primaervalget og Valget til Stemmekvseg. Ligeledes kom-
mer der hver Höst, naar Landstrygerlivet ude i Landet
taber sine Tillokkelser, et stort Antal Landstrygere til
Chicago. De holder sig der om Vinteren enten i de yderst
billige Logishuse eller i en egen Art Salooner, hvor de
faar Lov til at tilbringe Natten siddende paa Tonder, hvoraf
disse Salooner har faaet Navnet „Barrel-Houses." Lige-
ledes kommer der en Masngde Folk til Byen om Hösten,
som har arbeidet paa Landet, paa Farmene og paa Jern-
baneanlaeg, og naar de har brugt op de Penge, de har
lagt op i Sommerens Lob, har de ofte vaennet sig saa vel
til Lediggang, at de ingen Lyst har til at tage fat igjen,
og ofte finder de ikke heller saa let Arbeide. De slåar sig
da sammen med de netop omtalte Landstrygere i Logis-
husene og i „Barrelhusene", og alle disse Folk tilsammen
er det, som udgjor Byens „floating population", og blandt

115

den findes der mange gode Forbryderemner, om end det
store Flertal af den aldrig kommer laengere end til at
blive Leilighedsforbrydere.

De omtalte „Barrelhuse" er imidlertid som oftest intet
andet end slette og rette Forbryderskoler. Der findes en
eller flere Personer i omtrent enhver saadan Saloon, hvis
Beskjaeftigelse det er at holde 0ie med de Rekrutter, som
stadig indfinder sig der, prove at komme paa det rene
med, hvad de bedst kan anvendes til, og saa naar det
rette 0ieblik er kommet, saette dem ivei i den Branche,
han har valgt for dem.

En ung Mand kommer, for Exempel, til Byen for förste
Gäng; han har endel Penge og tager ind i et anstaendigt
Logishus; Pengene gaar, uden at han har fundet det Ar-
beide, han soger, og en vakker Dag staar han alene, penge-
los og hjselpelos i den store By. Han trseffer en Fyr,
som ser, at der kan gjores noget med ham, og tager ham
med ind i en Saloon af den Art, som ovenfor er omtalt.
Her faar han noget at drikke, faar venlig Tiltale, faar sidde
i det opvarmede Lokale og sove Natten över, og inden han
ved Ordet af det, er denne Saloon blevet hans Hjem.
Nu er det beleilige 0ieblik kommet til at udnytte ham,
og i de fleste Tilfaelde er det som Tigger, han bliver sendt
ud til at begynde med. Han faar sin Specialitet, for Ex-
empel Hatte, og faar en Liste med Navne paa Maend i
Byen, som er kjendt som velvillige mod Folk i Nod. En
gammel, elendig Hat saettes paa hans Hoved, og han dra-
ger ud efter at have lsert udenad en Lektie om, hvorledes
han har vseret saa uheldig at miste sin Hat og umulig
kan finde Arbeide, slig som han ser ud. Endel af Msen-
dene paa Listen läder sig rore; de vilde kanske af Prin-
cip ikke give ham Penge, men de giver ham en Ordre
til sin Hattemager paa en ny Hat, og om Aftenen kom-
mer Gutten kanske tilbage til Saloonen med 6 — 8 nye Hatte,
som da bliver gjort i Penge af hans Laeremester.

116

Herfra er, naar först den unge Mands Selvagtelse og
hans Folelse af at tilhore den haederlige Del af Befolk-
ningen er brudt, Skridtet ikke långt til at gjore en Tyv af
ham. Og denne Vei har mangen en ung Gut vandret i
Chicago.

Alt dette vilde, med det i og for sig gode Politi, Chicago
har, vaere en Umulighed, hvis det ikke var for den poli-
tiske Magt, Eieren af en saadan Saloon som den omhand-
lede sidder inde med. At rydde hans Saloon og arrestere
de Folk, som der driver sit Uvaesen, er noget, Politiet
betaenker sig to Gange paa; for Vaerten „kontrollerer" et
meget stort Antal Stemmer, og de ved, at selv om de fore-
tager Arrestationerne, vil de sjelden opnaa noget; Arre-
stanterne bliver kautioneret ud, og Sägen er dermed ude
af Politiets Haender og kommer ikke laenger.

Men dermed er Sammenhaengen mellem Politik og For-
brydelser ingenlunde udtomt. Det er ikke bare gjennem
Saloonvaerterne som Formidlingsled, at Chicagos Forbry-
dere över politisk Tryk paa Politiet og Domstolene. Den
professionelle Forbryderklasse besidder selv direkte poli-
tisk Magt.

Man ser i Chicago ikke sjelden Exempler paa, at en
Forbryder, som er kjendt som saadan ikke alene af hele
Byens Politi, men af hver Avismand, ja endog af Publi-
kum i det hele, gaar los i flere Aar og över sit Uvaesen
tilsyneladende ganske uhindret af Landets Lov og Ret.
Man ser Bänder, som bestaar i Aar ad Gängen, kjendt
og frygtet af alle, uden at det lykkes Politiet at sprede
dem eller at faa deres Medlemmer straffet. Sporger man
en Politimand, som man kjender godt, om Grunden hertil,
vil han ufravigelig traekke paa Skuldrene og svare det ene
Ord: „ Politik". Traenger man haardere ind paa ham, vil
han tilsidst utaalmodig svare: „Hvad nytter det at arre-
stere, naar man ikke kan faa opnaa Dom?"

Det kanske allermest slaaende Exempel paa en Forbry-

117

derbande af denne Art i Chicago, er den berygtede „ Mär-
ket Gade Bände" paa Byens Nordside, som dog i 90-
Aarene sluttelig blev adspredt, men som da i en Aarraekke
havde holdt denne Bydel under et formeligt Raedselsregi-
mente og ustraffet begaaet alle mulige Forbrydelser fra
almindelige Overfald og Indbrud til Plyndring af hele
elektriske Tog midt paa lyse Dagen. Samtidig var denne
Bände, saa utroligt det höres, en Art politisk Organisation,
som regelmaessig deltog med stor Iver i alle Valgkampe
og saerlig ved Primaervalgene förstod at saette sin Vilje
igjennem og nominere de Kandidater, de vidste vilde yde
dem den bedste Hjaelp, naar det kneb. Medens denne
Bände heldigvis horer til de omtrent enestaaende Frem-
toninger i Chicagos Historie, ialfald i de senere Aar, er
der til Stadighed Forbryderbander i Chicago saavel som
enkeltstaaende Individer, som er i Besiddelse af, hvad Jar-
gonen kalder et „Pull", hvilket vil sige en underhaands
politisk Indflydelse af tilstraekkelig Styrke til at hjaelpe
vedkommende ud af Klemmen, hvis ikke Beviserne er
altfor usaedvanlig staerke, og hvis det ikke tilfaeldigvis
traeffer sig saa, at den, Forbrydelsen er gaaet ud över,
selv er i Besiddelse af et tilsvarende eller staerkere
„Pull«

Det er isaer gjennem Politiretterne, disse Folk slipper
fra Retfaerdigheden. Politidommeren er udnaevnt af Byens
Mayor og er saaledes en politisk meget afhaengig Mand.
Han har det i sin Magt ad to Veie at lade en Forbryder
med Indflydelse slippe, selv om man ser bort fra ligefrem
Frifindelse, hvilken undertiden opnaaes gjennem idelige
Udsaettelser, hvorved den Forurettede og hans Vidner til—
sidst bliver saa kjede af det hele, at de en Dag ikke moder
op; for det förste kan han saette ham under Kaution og
modtage en aldeles uvederhaeftig Mands Kaution, hvorpaa
den Anklagede forsvinder, og dermed er Sägen faerdig; og
for det andet kan han lade ham slippe med en Mulkt.

118

For almindelige Gaderoverier, hvorunder ingen er draebt
eller meget farlig saaret, er saaledes Mulkt uden Sammen-
ligning den almindeligste Straf, medens Politidommeren
efter Loven skulde henvise den Anklagede til Grandjuryen,
hvorefter hans Sag vilde blive behandlet ved Kriminalret-
ten, hvor Straffen vilde blive Tugthus, hvis ingen formil-
dende Omstsendighed forelaa. Det maa her ätter mindes
om, at Aktör i Politiretten er udnsevnt af Byens Anklage-
advokat, som igjen er udnaevnt af Mayoren, og at han
saaledes i Regelen horer til den samme politiske „Maskine"
som Dommeren.

Selv om den Anklagede kommer saa långt som til Kri-
minalretten, er politisk Indflydelse neppe udelukket fra
Statsadvokatens Kontor, ligesom Jurybestikkelse, ialfald fra
Tid til anden, har vist sig at foregaa ganske hyppig.

Den Klasse Forbrydere i Chicago, som falder mest i
0inene, er Gaderoverne. Roverier er i denne By saa hyp-
pige, at en Morgenavis meget ofte kan bringe op til 15 —
20 Rapporter om Roverier, foregaaet den samme Nat.
Nogen paalidelig Statistik över disse Forbrydelser, saavel
som över Forbrydelser i det hele i Chicago, foreligger
imidlertid ikke. Politichefens aarlige Rapport offentliggjo-
res ganske vist, og den giver en Raekke detaljerede Op-
lysninger om Antallet af Arrestationer, Belob og Gjen-
stande, som Politiet har fundet igjen, efteråt de var stjaalne
etc, men der findes ikke et Ord om Forbrydelsernes
Antal.

Roverne kan inddeles i to Klasser: De, som holder sig
i Byen hele Aaret og driver sin Forretning paa en rationel
Maade og bare forsvinder, naar, som de i sin egen Jargon
udtrykker det, „ Klimatet ikke bekommer dem vel" det vil
sige naar Faren for Domfaeldelse bliver for aktuel. Disse
Folk gjor som Regel intet andet end at plyndre sine Med-
mennesker, og de lsegger gjerne sine Planer paa Forhaand
og indlader sig ikke paa at anfalde en Mand, om hvem

119

de ikke ved eller tror at vide, at han har et betydeligere
Belob og et rimeligt Antal Vserdigjenstande hos sig.

Den anden Klasse — og det er ifolge erfarne Politi-
maends Paastand den, som begaar det störste Antal Rove-
rier — bestaar af Folk, som dels er borte fra Byen om
Sommeren som Landstrygere eller lignende, dels som Re-
gel arbeider paa en haederlig Maade, men som griber til
den Udvei at anfalde Folk, naar de af en eller anden
Grund staar uden Midler til Livsophold. Disse Folk er
ikke saa noie med, hvem de overfalder, og deres Roverier
bliver som oftest mere eller mindre klodset udforte. Bliver
de grebne, har de sjeldnere nogen synderlig Anledning til
at slippe fra Straf; men til Gjengjaeld vselger de gjerne
meget ensomme Steder, hvor Paagribelse er mindre sand-
synlig, men hvor ogsaa Folk med et större Belob hos sig
sjeldnere er at treeffe.

Om alle Rovere, hvad enten de tilhorer den ene eller
den anden Klasse, gjaelder det, at de er betydelig mere
brutale, end man skulde antage nodvendigt for dem. Det
er saaledes meget almindeligt, at et Offer, som intetsom-
helst Forsog gjor paa Modstand, ikke desto mindre bliver
slaaet overende og sparket, til han mister Bevidstheden.

De mest theatralske af de almindelige Roverier er de,
som foregaar i Saloonerne. Et Par Maend med Masker
for Ansigterne kommer ind i en Saloon, hver med en
Revolver i Haanden, Vaert og Kunder faar Ordre til at
holde Haenderne över Hovedet, og medens den ene Rover
holder Vagt med Revolveren rettet mod Ofrenes Hoved
— de bliver opstillet saa, at han har god Oversigt över
dem alle, i Almindelighed längs en Vaeg — undersoger
hans Kamerat samtliges Lommer saavel som Pengeskuffen,
og begge Rovere gaar derefter baglaengs med Revolverne
i Haenderne til Doren og lober sin Vei. Dette Program
varieres naturligvis efter Omstasndighederne endel, men i
det store og hele foregaar Saloonroverierne efter det; de

120

er saa almindelige, isaer om Vinteren, at ingen finder det
allermindste maerkeligt ved dem, og selv Aviserne, som
med sine 12 eller flere Sider har god Pläds, omtaler dem
ganske kortelig, hvis ikke Afvigelserne fra det fäste Pro-
gram er store nok til at give dem saerlig Interesse.

Ogsaa Sporvogne bliver ganske hyppig gjort til Gjen-
stand for lignende Plyndringer. Enkelte Linjer er paa
Grund af de ensomme Strog, hvorigjennem de forer, mere
udsatte end andre, og paa en enkelt Linje — Halsted
Gadens elektriske Linje — blev endog i 1900 Natteru-
terne i laengere Tid indstillet af denne og af ingen anden
Grund.

Sporvognene er imidlertid endnu långt hyppigere Scenen
for en anden Klasse Forbryderes Bedrifter, nemlig Lomme-
tyvenes. Denne Klasse udgjores udelukkende af „ profes-
sionelle", idet der til dette Arbeide udkraeves betydelig
0velse og Fingerfserdighed. Klassen er imidlertid talrig,
og den rekruteres fra begge Kjon. Lommetyvene „arbei-
der" sjelden alene; der er i Regelen tre eller flere af dem
sammen, og de foranstalter gjerne Trsengsel omkring sit
udseede Offer og puffer ham paa alle Kanter, saa at han
ikke er istand til at holde Opmaerksomheden fsestet ved
sine Lommer. Er Sporvognen imidlertid tilstraekkelig over-
fyldt, kan en Tyv ogsaa uden Hjaelp operere med forholds-
vis stor Tryghed. Der gjaelder i Chicago ingen Regler om,
hvor mange Personer der kan kjore i en Sporvogn; man
stimler ind, til man staar saa taet ind paa hverandre, at
man ikke kan rore en Arm, og endda haenger der en
Maengde Mennesker udenpaa. Under disse Omstaendigheder
er der et godt Marked for Lommetyven.

Butiktyvene er som Regel Kvinder. De har gjerne store
Lommer paa Indsiden af sine Kaaber til at gjemme Byttet
i. Man horer meget om dem i Bladene, men Butikdetek-
tiver paastaar, at de store Butikers Tab ved Tyverier i
Gjennemsnit ikke er saa stort, som almindelig antages.

121

Hoteltyvene udgjor ogsaa en egen Klasse, ligesom Frakke-
tyvene, som opererer i Kaféer og lignende Lokaler, og i
det hele gives der naturligvis inden Forbryderverdenen en
Utallighed af Specialiteter.

Blandt Indbrudstyvene er de, som gjor sig en Specialitet
af at spraenge op Jernskabe med Nitroglycerin eller Dyna-
mit, de mest anseede inden Faget. De er altid ovede, dri-
stige Forbrydere, og deres Bedrifter vies betydelige Spalte-
rum i Bladene. De saakaldte „Porchclimbers" , driver sit
Vaesen i Beboelseshuse, hvor de gjerne ved at klatre op
ad Verandasoiler, Tagrender o. s. v. kommer ind gjennem
et Vindu i anden Etage.

Men de ikke mindst farlige Forbrydere i Chicago er
Bondefangerne, om man saaledes kan betegne, hvad Ameri-
kanerne kalder „Confidencemen." Overssettelsen er ialfald
forsaavidt mangelfuld, som det ingenlunde bare er Bönder,
som falder som OfFer for disse Forbryderes ofte naesten
geniale Planer. Der er neppe nogen Forbryderklasse, som
saaledes som denne har opnaaet at spille en politisk Rolle
og at gaa straffri Aar efter Aar. Der findes i Chicago
Bondefangere, og ikke faa af dem, som er kjendte i denne
Egenskab af alle og enhver, og som driver sin Trafik fra
Dag til Dag, men som ikke engang har vaeret mulkterede,
långt mindre straffede, paa mange Aar.

Deres Planer er, som sagt, ofte snedig lagte, og sserlig
ved de altid at före sig sine Medmenneskers Svagheder
til Nytte. Ét almindeligt Kneb er saaledes at saelge Folk
angivelig falske Penge, idet man först viser dem en Vad-
saek fuld af Dollarsedler, som er saa aegte, som de er at
faa, og derved faar Ofret til at tro, at de er saa mesterlig
eftergjorte, at det er umuligt at opdage Forskjellen, og
naar han saa har betalt en forholdsvis stor Sum for dem,
bytter Bondefangeren Vadsaekken med en anden, som er
fyldt med gamle Aviser. En anden gammel, velkjendt Me-
thode er under stor Hemmelighedsfuldhed at fremvise et

122

„Gulduhr" eller en „ Diamantring" og tilstaa, at den er
stjaalen og saa saelge den for mindre end Halvparten af
dens Vaerdi og forsvinde, hvorefter Ofret snart opdager,
at Gjenstanden er aldeles vaerdilos.

Dette er af de aller groveste Exempler, men i alle Til-
faelde vil man finde, at Ofret har ventet at faa „noget for
intet" eller for långt under dets virkelige Vaerdi. Under-
tiden laegger disse Bondefangere ikke saa lidet Humor for
Dagen, og en Tid var det saaledes meget paa Moden at
saelge intet anende Farmere elegante Skjoder, med Guld-
segl og anden Stås paa, paa Byens Raadhus eller andre
af Byens störste Bygninger, altsammen for et Par Hun-
drede Dollars.

„Gamblerne", det er professionelle Spillere, er ogsaa en
farlig Forbryderklasse, dels paa Grund af den betydelige
politiske Indflydelse, de udover, dels fordi de saa aaben-
lyst overtraeder Byens Love og derved mere end kanske
nogen anden bidrager til at undergrave den offentlige
Moral. Der findes i Chicago saakaldte „aerlige" Spillevaer-
ter, men de er i Minoritet; de giver den spillende den
Chance, han kan vente, men Spillet er naturligvis saaledes
indrettet, at „ Huset" har de fleste Chancer. De aller fleste
Spillehuse tilhorer imidlertid ikke de „aerliges" Tal. Spillet
er der saaledes indrettet, at Tab og Vinding kan ordnes
ganske efter Indehaverens Vilje, og ingen vinder der uden
med Indehaverens fulde Overlaeg, og da alene i den Hen-
sigt at anspore ham til videre Spil. Der höides paa disse
Steder altid et Antal Maend, som gaar omkring blandt Pu-
blikum og läder, som de selv er fremmede paa Stedet;
de läder sig tilsidst bevaege til at spille og vinder natur-
ligvis uafladelig for ved sit Exempel at faa andre til at
forsoge sin Lykke.

Man stöder paa disse „Gamblere" överalt i Chicago, i
Salooner, i „Musaeer", paa Dampbaadene i Byens Omegn,
ja til sine Tider endog paa Gaderne; de betaler for at

123

faa Lov til at drive sit Vaesen, og det har en Utallighed
af Gange vaeret paastaaet i den offentlige Presse, at navn-
givne Politikere som Belonning for sit Arbeide har faaet
„Gamblingen" överdraget for visse Distrikter af Byen, om-
trent paa samme Maade som Toldafgifteme i gamle Dage
bortforpagtedes i Norge.

ARBEIDERFORHOLDE

Arbeideres og Haandvserkeres Fagforeninger eller
»Unions", som de ufravigelig kaldes, spiller överalt i
Amerika en overordentlig stor Rolle. Disse Organisationer
er i Besiddelse af en naesten utrolig Magt, saalaenge Tiderne
er gode og de selv holder sammen; i slette Tider, naar
Arbeide ikke laenger tilbydes i Överflöd, falder de for-
holdsvis hurtig sammen og maa give efter, ialfald i Reali-
teten, selv om de i Navnet opretholder endel af sine Be-
stemmelser.

Efteråt Fagforeningerne i den långvarige industrielie
Nedgång, som begyndte i 1893 — 94. efterhaanden i de
fleste Fag havde tabt mange af sine Rettigheder, begyndte
de med de bedre Tider, som kom efter Mc Kinleys Valg,
lidt efter lidt at voxe i Magt igjen, indtil der ved Ud-
gangen af Aaret 1902 var forholdsvis meget faa Fag, som
ikke havde sin staerke Organisation, og omkring den lste
April 1903, da nye Overenskomster for et Aar blev ind-
gaaet mellem Arbeidsgivere og Arbeidere, — den lste
April udlober gjerne Kontrakterne, — opnaaede mange
Fag Anerkjendelse for sin Förening, som hidtil havde
manglet saadan.

125

Denne „Anerkjendelse" bestaar deri, at Arbeidsgiverne
forpligter sig til at forhandle med sine Arbeidere, ikke
individult eller engang med sine egne Arbeidere som en
Enhed, medmindre de tillige udgjor en Union, men med
vedkommende Union som Mellemled. Dette kan hyppig
före til, at en Arbeidsgiver, for Exempel en Fabrik- eller
Trykkerieier, naar hans Folk i en eller anden Henseende
finder sig mindre vel fornoiet med et eller andet, bliver
nodt til at forhandle derom med en Mand eller en Komite
af Msend, som ikke staar i hans Tjeneste, og som han
intetsomhelst Kjendskab har til.

Hvert Fag er organiseret i en Raekke „ Lokalunioner",
som igjen har en fselles Bestyrelse for Chicago, bestaa-
ende af Delegerede fra de forskjellige Unioner. Denne Be-
styrelse staar som oftest under et „nationalt" Centralstyre,
bestaaende af Delegerede fra alle Landets Byer, hvor Faget
er reprsesenteret og organiseret. Undertiden slutter flere
Fag i Chicago, som staar hinanden naer, for Exempel
fordi de arbeider paa samme Arbeidssted eller samarbei-
der til Fremstillingen af samme endelige Produkt, sig
sammen om en faelles Bestyrelse. Af denne Art er for
Exempel „ Bygningsfagenes Faellesraad" (»Building Trades
Council"), som i sin Tid havde oparbeidet sig til en nse-
sten enestaaende Magt, men som tilsidst gik saa vidt i sin
absolute Arrogance, at det blev utaaleligt, hvilket ledede
til en saa stserk Sammenslutning mellem de forskjellige
Arter Arbeidsgivere inden Bygningsfagene, at „Raadet"
efter en Streik paa över et Aar blev bogstavelig tält sultet
til Underkastelse og tabte Mesteparten af sin Magt; sam-
tidig fik forovrig Arbeiderne i omtrent samtlige Fag be-
tydelige Lonspaalseg og andre Indrommelser, da de tilsidst
gjenoptog Arbeidet.

Foruden disse forskjellige Fagforeninger findes der imid-
lertid endnu en Organisation, som imidlertid er faelles for
alle „ Union" Arbeidere, nemlig Den amerikanske Arbeider-

126

federation med Underafdelinger i alle Byer. Chicago
Federation of Labor taeller saaledes ca. 1,500 Medlemmer,
Delegerede fra Unioner i alle Fag. Den er en maegtig För-
ening, om den end ved indbyrdes Stridigheder og ved
gjentagne Gange at have sat sig op imod American Fede-
ration i nogen Grad har svaekket sin Stilling.

Unionstemningen er neppe noget Sted i Verden staer-
kere end i Amerika og i Amerika neppe noget Sted staer-
kere end i Chicago. Den almindelige Chicagomand be-
tragter „Unionismen" som et Trosdogme, om hvilket ingen
anden end en ligefrem Folkefiende kan naere Vantro. At
tilhore et Fag, som er organiseret i anerkjendte Fagfor-
eninger, og ikke tilhore en Fagforening er i den ameri-
kanske Haandverkers 0ine en Nederdraegtighed, en For-
agtelighed. En saadan Mand, „Scab" er den tekniske
Betegnelse for ham, er ikke sikker paa Liv og Lemmer
til Tider, da Unionsbevaegelsen inden vedkommende Fag
er saerlig staerk.

De Maend, som leder Unionerne, er vistnok i Alminde-
lighed Folk med tilstrsekkelig Intelligens til at se sine
Foreninger som det, de er, nemlig berettigede Sammen-
slutninger i den Hensigt at bedre Medlemmernes Kaar;
men läng Erfaring har laert dem, at de kommer laengst med
at gjore det hele til en Stemningssag, og det er da Union-
ismen ogsaa for laenge siden blevet.

Der er intet, en aegte Union-Mand hader staerkere end
nTrustsa. Og dog er de store Kompanier, som nutildags
i Amerika gaar under dette Navn, intetsomhelst andet end
en noiagtig tilsvarende Sammenslutning af Kapital, som
den, de selv foranstalter af Arbeidskraft. Det er ikke saa
i det store og hele, at de store Kompanier er vanskeligere
for Arbeiderne at forhandle med og opnaa Indrommelser
fra end individuelle Arbeidsgivere — tvaertimod; Und-
tagelser findes jo fra enhver Regel, og enkelte store
Korporationer har vistnok dannet Undtagelser fra

127

denne; men Regelen er alligevel uimodsagt blandt Sag-
kyndige.

Det er derfor ikke et paa lidte Forurettelser vel grun-
det Had, Unionsfolkene naerer mod de store Korpora-
tioner. Dette Had er derimod et Udslag af den Folelse,
som i Amerika arbeider sig staerkere og staerkere frem,
og til hvis Opblussen der ivrig pustes af alle Arbeider-
ledere, nemlig Klassehadet — Arbeiderens Folelse af at
maatte staa sammen mod den faslies Fiende, Kapitalen.
Her har man ogsaa Förklaringen paa Hadet og Foragten
mod den Arbeider, som ikke er Unionmand: Han be-
tragtes som en Forraeder mod sin Stånd, mod sine egne.

Den Tanke, at Kapital og Arbeide i samme Land har
faelles Interesser, modes af den typiske Unionmand med
et overlegent Smil og en Bemaerkning om, at „vi har
laert den Fiskekrog fra Kapitalismens Haandlangere at
kjende for laenge siden". Selv den Nod, Landets Arbei-
dere har lidt, hvergang det er gaaet nedad med Kapital-
isternes Foretagender, har aldrig formaaet at laere dem
noget i denne Retning.

Medens imidlertid de store Korporationer, selv i sin
vaerste Skikkelse, om end undertiden udenfor Lovens
Graenser, alene arbeider med fredelige Midler, anvender
Unionerne, naar det gjaelder at naa sit Maal, bare altfor
hyppig Voldsomhed.

I det hele er det ikke for meget at sige, at en ameri-
kansk Union, naar den gaar til Streik, ikke först over-
veier Sporgsmaalet: „Er vi saaledes situeret, at vore Ar-
beidsgivere vil maatte give efter, fordi de ikke kan skaffe
sig Folk med vor Kyndighed i tilstraekkeligt Antal til at
fortsaette sin Bedrift?" — ■ men derimod det Sporgsmaal:
„Er vi istand til, ved Magt om fornodent, at hindre vore
Arbeidsgivere i Fortsaettelsen af deres Bedrift?"

Til at bevise denne Paastand er det nok at henvise til
det overordentlig store Antal Streiker, som har fundet

128

Sted i Chicago i Lobet af de sidste 5 — 6 Aar, siden Tiderne
begyndte at bedre sig, af hvilke Streiker saare faa er lobet
af uden talrige Trudsler om legemlig Överlast og disse
Trudslers Gjennemforelse ved alvorlig Mishandling af
mange „Ikke-Union-Maend" og i adskillige Tilfaelde Mord.

At Unionismen som Bevaegelse i det hele skulde vaere
at fordomme, kan dog langtfra med nogen Grund paa-
staaes; uden Fagforeninger vilde Arbeiderne visselig op-
naa en uforholdsmaessig liden Del af Fortjenesten ved
Produktionen i de fleste Fag. Men paa den anden Side
er det ligesaa sikkert, at der findes mange alvorlige Skygge -
sider ved denne Bevaegelse, som den arter sig i Amerika,
og den alvorligste blandt disse tor vaere den Aabenlyshed,
hvormed Voldsomhed anvendes under Streiker, og den
store Vanskelighed, som er förbundet med disse Voldsom
heders Afstraffelse.

Grunden til disse Vanskeligheder bunder, som saa meget
andet i Amerika, i Politik. De fleste Unioner har en Be-
stemmelse i sine Grundlove, som erklaerer dem for absolut
upolitiske Foreninger; men denne Bestemmelse er et dodt
Bogstav. Thi Unionerne benyttes i overordentlig stor Ud-
straekning af Politikerne, og de kan ad denne Vei opnaa
overordentlige Indrommelser paa Bekostning af Retfaerdig-
hedens Haandhaevelse, naar det gjaelder at fri Medlemmer,
som under en Streik har vseret altfor „virksomme" og
helseslaaet Non-Union-Maend. Det er da ogsaa en over-
ordentlig stor Sjeldenhed at se Straf anvendt i et Tilfaelde
af denne Art.

Ikke saa at forstaa, at en Union er republikansk, en
anden demokratisk o. s. v. — i den Forstand bibeholder
de sit upolitiske Praeg: men de arbeider for den Kandi-
dats Valg, som har vist sig at vaere „unionsvenlig" og
vilde ufeilbarlig modarbeide den, som havde vist mod-
satte Tendenser.

Et andet Udslag af den Folelse af at staa solidarisk

129

överfor Kapitalismen, som i det hele giver Unionismen
dens Styrke, er den Beredvillighed, hvormed en Union
ofte indlader sig paa en Sympathistreik, uagtet den selv
intet har at beklage sig över, alene for at stötte en anden
Union. Disse Sympathistreiker har dog i den senere Tid
vseret kraftig modarbeidet af mange Arbeiderledere, som
indser, at de, hvor kraftigt et Vaaben de i det enkelte
Tilfaelde kan vaere, dog i Laengden virker som et tve-
aegget Svaerd og vil blive farlig for Unionismen selv.

I det hele findes der altid Arbeiderledere, som indser,
at det er farligt at späende Buen for hoit, og som anven-
der sin Indflydelse paa at regulere sine Foreninger ind i
et konservativere og roligere Spor. Disse Msends Magt
beror gjerne paa, at de under en eller anden Krise har
lagt en Dygtighed og en Ubestikkelighed for Dagen, som
deres mere fremfusende Kolleger ikke har kunnet opvise
Magen til; at forsoge sig som „ Regulator" uden saadanne
sserlige Kvalifikationer, som er vel kjendt af Unionsmed-
lemmerne, vilde ikke bekomme nogen vel.

Disse Arbeiderledere er saagodtsom ufravigelig selv op-
rindelig Haandvaerkere eller Arbeidere og er altid Med-
lemmer af en Union. Blandt dem findes ikke faa vir-
kelig fremragende Maend, — men mange af dem er ogsaa
samvittighedslose Personer, som misbruger sin Stilling,
saerlig til at opnaa personlige Fordele, saasom politiske
Stillinger, som gives dem med den Forstaaelse, at de skal
gjengjaeldes ved Benyttelsen af deres Indflydelse inden
Unionen i vedkommende Partis eller Politikers Interesse.
Enkelte af dem er ogsaa saa blottede for den Besindig-
hed og ovrige Egenskaber, man har Ret til at vente af en
Mand i deres Stilling, at de af personlig jErgjerrighed for
at indleegge sig den dermed folgende Berömmelse läder
sin Union komme ind i en Streik, uden at det er nod-
vendigt. Under en Streik er en Unionembedsmand nemlig
en meget paaagtet Mand, hvis Billede man stadig ser i

9 — Daae:, Om Chicago.

130

Aviserne o. s. v., og klarer han Streiken til sine Folks
Tilfredshed, befaester det i hoi Grad hans Stilling.

Unionerne er i det hele tilboielige til at overdrage sine
Embedsmaend en uforholdsmaessig stor Magt, og om det
end efter deres Love er Medlemmerne, som paa Mode
afgjor alle vigtigere Sporgsmaal, er det i Praxis dog i
urimelig hoi Grad overladt til Embedsmaendene, ligesom
disse, som gjerne er gode Talere, ofte med Lethed op-
naar sin Vilje, selv hvor Sporgsmaalet virkelig bliver sat
under Afstemning. De större Unioners Embedsmaend oppe-
bserer en fast Lon, der som Regel er betydelig större end
Lönnen for Arbeidere i vedkommende Fag, og Stillingerne
som „Forretningsagenter", som de gjerne kaldes, er der-
for staerkt eftertragtede. Iovrig har hver Union natur-
ligvis ogsaa sin Praesident, Sekretaer, Kasserer o. s. v.,
men disse Stillinger er som oftest ulonnede Haedershverv
og medforer ikke paa långt naer den samme Magt, som
Forretningsforerens.

Sporger man nu om den almindelige Arbeidslons Stor-
relse i Chicago, saa varierer denne naturligvis staerkt efter
de forskjellige Fag, men taget rent i sin Almindelighed
maa Sporgsmaalet besvares saaledes, at Arbeiderklassen er
forholdsvis långt bedre aflonnet end de lavere Grader af
Aandsarbeide, Handelsarbeide o. s. v.

Den ganske almindelige Dagarbeider tjener saavidt, at
han, om han er en aedruelig Mand og ikke har en altfor
stor Familie, lever ordentlig; men det bliver ikke stort
mere end fra Haand til Mund; om at laegge sig noget
vaesentlig tilbedste bliver der i Chicago ikke Tale. Saa-
snart man imidlertid kommer et Skridt op över denne
Klasse Arbeidere, saalangt som til Murhaandlangere eller
andre paa Graensen mellem Dagarbeidere og Haandvaer-
kere staaende Arbeidere, som har en Specialitet, om end
intet Haandvaerk, begynder Forholdet at forandre sig, og
kommer man op til de virkelige Haandvaerk, saa er de

131

fleste af dem saa godt lonnet, at de med almindelig Paa-
passelighed i en forholdsvis ung Ålder kan komme istand
til at eie sit eget Hus og laegge sig noget tilbedste. Ogsaa
ner er Forskjellen paa de forskjellige Fag naturligvis meget
betydelig; men at opgive Lonningernes Storrelse, som
naturligvis er meget omskiftelige, vilde her före for långt.
Kun kan det i sin Almindelighed siges, at en Arbeider i
Chicago, hvad Beskaffenhed af den Mad, han spiser, og
de Klaeder han bserer, saavelsom de Möbler, som findes
i hans Hjem, i det store og hele lever bedre end en
Mand i det tilsvarende Fag i de allerfleste af Europas
Lande.

5ffe

9*

CHICAGOS SKANDINAVER

Som bekjendt er Chicagos skandinaviske Befolkning
ganske betydelig, og man horer endog ofte den Paastand,
at „Chicago er den nseststorste norske By i Verden";
denne Paastand läder sig dog ikke bevise, uden at man
regner til „ Norske" alle, i hvis Aarer der flyder norsk
Blod, og da faar man med adskillige Tusinder, som ikke
forstaar et norsk Ord, og som neppe ved, at der existerer
nogen Forskjel mellem de tre nordiske Lande.

Folgende Tal fra de tre sidste Folketaellinger vil give
et Indblik i den skandinaviske Chicagobefolknings Storrelse
og dens Vsext i de sidste 20 Aar:

I 1880, da Chicagos samlede Befolkning var 503,185,
og den samlede fremmedfodte Befolkning 204,859, fandtes
der i Byen 9,783 Norske, 12,930 Svenske og 2,556
Danske.

Ti Aar senere var den fremmedfodte Befolknings Antal
steget til 450,666, og af disse var 21,835 Norske, 43,032
Svenske og 7,087 Danske.

I 1900, da den sidste Forenede Staters Folketselling
blev optaget, havde Byen en samlet fremmedfodt Befolk-
ning paa 587,112; heraf var 22,011 eller 3.8 Procent af

133

den samlede fremmedfodte Befolkning Norske, 48,836
eller 8.3 Procent Svenske og 10,166 eller 1.7 Procent
Danske.

Til Sammenligning hidsaettes, at der ved samme Tael-
ling i Minneapolis fandtes 11,532 Norske, 20,035 Svenske
og 1,473 Danske; den samlede fremmedfodte Befolkning
i Byen var 61,021, og heraf udgjorde de tre nordiske
Nationaliteter henholdsvis 18.9, 32.8 og 2.4 Procent.

I New York fandtes der samme Aar ialt 1,270,080
fremmedfodte; af dette uhyre Tal udgjor den norske,
svenske og danske Befolkning bare henholdsvis 0.9, 2.2
og 0.4 Procent, men sel v dette giver dog de ret anselige
Tal 11,387, 28,320 og 5,621 for Norske, Svenske og
Danske respektive.

I hele De Forenede Stater var der ved denne sidste
Folketaelling 10,356,644 fremmedfodte Mennesker, og af
disse var 338,426 Norske, 574,625 Svenske og 154,616
Danske, eller henholdsvis 3.3, 5.5 og 1.5 Procent. Det
samlede Procentantal, 10.3, er alene ubetydelig större
end i 1890, men har op til det sidstnsevnte Aar voxet
jaevnt og staerkt fra 1850, da det alene udgjorde knapt
1 Procent.

I 1850 udgjorde Personer, fodte i 0strig-Ungarn, Italien,
Polen og Rusland, bare 0.3 Procent af De Forenede Sta-
ters fremmedfodte Befolkning; i 1900 var de naaet op til
18.1 Procent, og for dem af vore Landsmaend, som i
Amerika ernserer sig ved slet og ret Dagarbeide, danner
disse Nationaliteter nu en farlig Konkurrent, — farlig
isaer ved sin Noisomhed — som de i tidligere Dage var
fri for.

Ovenfor er tält udelukkende om Personer, fodte uden-
for Amerika af ikke-amerikanske Foraeldre. Idet vi nu
vender tilbage til Chicagos Befolkning, skal vi kaste et
Blik paa Forholdet, som det stiller sig med Hensyn til
Folk, fodte i Amerika af skandinaviske Foraeldre.

134

Der var i 1900 i Chicago folgende Antal Personer,
hvis Forseldre begge var fodte i de nordiske Lande: af
norske Foraeld re 37,887, af svenske 95,883 og af danske
15,189. Der var 1,959, hvis Fsedre var fodt i Norge,
2,462, hvis Fsedre var fodt i Sverige, og 963, hvis Fsedre
var fodt i Danmark, medens Modrene i alle disse Til-
fselde var fodt i De Forenede Stater. Det omvendte For-
hold herskede med Hensyn til 1,209, 1,831 og 411. Ende-
lig var der 2,315, hvis Fsedre var fodt i Norge, 3,044, hvis
Fsedre var fodt i Sverige og 2,748, hvis Fsedre var fodt
i Danmark, medens Modrene i alle disse Tilfselde var
fodt i et andet Land (altsaa hverken i Norden eller i De
Forenede Stater). Omvendt forholdt det sig med henholds-
vis 3,537, 3,663 og 1,580 Personer.

Som man ser, er der i Chicago et meget stort Antal
Mennesker, som helt eller delvis er af skandinavisk Her-
komst; men, som ovenfor antydet, maa man vsere meget
forsigtig med at henregne alle disse Folk til „ Skandinaver";
man kan i det hoieste regne förste Generation, hvor den
er opvoxet i et skandinavisk Nabolag, og hvor Forseldrene
har hävt en Smule Tradition, med under denne Betegnelse;
i overordentlig mange Tilfselde er 'selv förste Gene-
ration ganske blottet for enhver Arv fra ^sine nordiske
Fsedre.

Indvandringen til Chicago fra Norge tog sin Begyndelse
meget tidlig, og der var sandsynligvis Nordmaend i Chicago,
da Byen i 1833 inkorporeredes; af de Stavangerfolk, som
i 1825 udvandrede ombord paa Sluppen „ Restaurationen",
og som derfra har faaet Navnet „Sluppefolket", kom i
1835 endel under Kleng Pedersen Hesthammers Ledelse
til Illinois og nedsatte sig ved Fox River, hvor de lagde
Grunden til de senere store norske Settlementer i La
Salle og Kendall Counties Illinois. I det hele spiller ifil-
nois Settlementerne en ganske fremtrsedende Rolle i den
seldste norske Immigrations Historie, og de fleste af Ind-

135

vaanerne, som begav sig did, reiste gjennem Chicago, som
allerede dengang var begyndt at udvikle sig til en efter
Forholdene ganske betydelig Handelsplads.

Det er imidlertid först i Begyndeisen af 40-Aarene, man
horer noget om nogen större Samling af Skandinaver i
Chicago. Der existerede dengang et lidet Settlement af
norske Folk, saerlig fra Voss og Stavangerkanten; de boede
vaesentlig i den Bydel, som senere er bleven kaldt Nord-
siden, dog laengst Syd, ikke långt fra Elvens Hovedgren.
Imidlertid anslaaes den samlede norske Befolkning i Illi-
nois endnu i 1850 bare til 2,500, og af disse boede det
overveiende Antal i Landsettlementerne.

I 1860 var imidlertid Forholdet betydelig forandret. Som
vi senere skal se, var der da allerede en saa stor norsk
Befolkning i Byen, at „Det norske Selskab Nora" og en
norsk Sångförening kunde bestaa med et ret anseligt Med-
lemsantal. Og siden steg Antallet stadig, indtil nu den
norske Befolkning er saa talrig, at man ikke laenger mser-
ker saa synderlig meget til den Folelse af at staa i et vist
Forhold til enhver „Landsmand", som man altid stöder paa
i Beretninger fra tidligere Tider i Chicago; man stöder
nu paa Landsmaend överalt, og kun en „Nykommer"
foler sig nu berettiget til at stille nogen saerlig Fordring
til en ukjendt, alene paa Landsmandsskabets Vegne.

Den overveiende Del af denne store norske Befolkning
er naturligvis Kropsarbeidere af forskjellig Sort; rent Dag-
arbeide beskjaeftiger dog et forholdsvis lidet Antal Nord-
maend, idet Italienere, Bohmere og Polakker efterhaanden
ner har aflost dem i Chicago, medens dette endnu ikke
er Tilfaeldet i saa hoi Grad ved Arbeide paa Jernbane-
anlaeg o. 1. udenfor Byen, til hvilket Folk imidlertid i stor
Udstraekning hverves ved Arbeidskontorerne i Chicago.
De, som ikke har noget Haandvaerk hjemmefra, er da
for en stor Del beskjaeftigede med Fabrikarbeide, som
Vagtmaend ved Fabriker, som Kjorere o. s. v.

136

Der hersker i Norden en klippefast Tro paa, at Skan-
dinavernes Anseelse i Amerika er overordentlig stor, og
ofte horer man ogsaa Ytringer som tyder paa, at man
tror, Irlsenderne i tilsvarende Grad er seet ned paa.
Denne sidste Formening er nu saa rent greben ud af
Luften, at det er ufatteligt, hvor den kan skrive sig fra;
for Irlaenderne er vel den masgtigste Race i Amerika,
bortseet fra Amerikanerne sel v; og hvad den förste Paa-
stand angaar, saa er den ikke tilnaermelsesvis saa uangribe-
lig, som det synes at forudssettes.

Skandinaverne — Amerikanerne skjaerer dem alle över
en Kam og ved som Regel ikke noget större om For-
skjellen mellem de tre Lande — er i Amerika anseet for
haederlige, lovlydige Borgere; man ved, at Masndene af
denne Nationalitet som oftest er arbeidsomme og paalide-
lige, og sserlig at Kvinderne er udmaerkede Tjenestepiger.
Men hermed er ogsaa det meste sagt. Skandinaverne
ansees som nyttige Medlemmer af Samfundet og som
„0nskelige Indvandrere"; men de bliver ikke seet op til.

Og de, som nu i alt vaesentligt baerer Skyiden for
denne Tingenes Tilstand, er Skandinaverne selv. Sägen
er den, at, medens en Tysker ganske vist soger at rette
sig efter det Lands Love, hvor han har nedsat sig, og at
blive en saa god Amerikaner som muligt, soger han aldrig
at naegte, at han er Tysker, selv om han har opnaaet at
tale Engelsk taalelig flydende; en Nordmand, derimod,
begynder at gjore Fornaegtelsesforsog i det smaa, laenge
for han har laert at tale forstaaeligt Engelsk. Dette er
naturligvis ikke nogen undtagelsesfri Regel, og saerlig
gjaelder den ikke Folk, som bringer nogen Dannelse og
Tradition med sig hjemmefra; men en Regel er det ikke-
destomindre, og den holder sorgelig ofte Stik.

Dette giver naturligvis andre Nationer, ligeoverfor hvem
Forsoget paa at skjule Nationaliteten aldrig har den for-
onskede Virkning, det Indtryk, at dette ikke kan vsere

137

nogen videre rar Nation at tilhore, siden dens egne Born
helst vil gaa for noget andet. Og denne Opfatning i För-
bindelse med en vis Seighed og Forsigtighed i Nordboernes
Natur har vel ogsaa vaeret Grunden fra Begyndeisen af
til det Faktum, at Skandinaverne i Amerika ikke ansees
for at besidde synderligt Mod og Mandshjerte; det kan
nemlig ikke med den bedste Vilje naegtes, at Vikingernes
jEtlinge i Amerika har dette Ord paa sig, hvor ufortjent
det muligens kan vaere.

Chicagos Skandinaver bor fortrinsvis i tre store „ Kolo-
nier", om man saa kan kalde det. Oprindelig boede, som
for naevnt, Mesteparten af dem paa Nordsiden af Elven.
Allerede tidlig begyndte imidlertid Nordmaendene at flytte
över paa Vestsiden, og de er nu for Storsteparten bosat
i det Distrikt af Nordvestsiden, som straekker sig fra
Elvens Nordgren vestover mod Humboldt Park. I de
sidste 20 Åars Tid er de stadig bleven traengt laengere
vestover, idet Italienere og Polakker er kommet ind i
Distriktet längs Nordgrenen af Elven og efterhaanden har
udbredt sig vestover. Store Straekninger af det naevnte
Distrikt er dog endnu saa tast beboet af Norske, at de
allerfleste Huses Beboere der tilhorer denne Nation.

Svenskerne drog laengere Nordover, og deres Majoritet
bor nu i Stroget mellem Chicago Avenue og Lincoln
Park paa Nordsiden, medens en stor Koloni af Danske
har slaaet sig ned långt nede paa Sydsiden.

Selvfolgelig bor der mange Skandinaver udenfor disse
Strog, men de, som bor udenfor dem, selv hele Byen
medregnet, er dog i Antal for naesten intet at regne, naar
de sammenlignes med dem, som har holdt sig til de saer-
lig skandinaviske Distrikter.

Det gjaelder om Skandinavernes Forholde ikke mindre
end om andre amerikanske Forholde, at en Betragtning
af deres Föreningsliv i mange Henseender vil vaere den
bedste Maade at give et Indblik i deres Livsforholde i

138

det hele. I det folgende skal derfor gives en kort Over-
sigt över de norske Foreninger i Chicago og deres Historie.
Det pretensioseste af alle de Foretagender, som i denne
Retning har vaeret sat igång af Nordmsendene i Chicago,
tor vaere „Den Skandinaviske Arbeiderforening af Nord
Amerika"; men denne Förening fik et sorgeligt Endeligt,
og den tilhorer nu kun Historien.

Den blev stiftet den 13de Juni 1870 og havde kort efter
sin Stiftelse en Blomstringsperiode, men gik saa staerkt
tilbage, indtil den i Slutningen af 70-Aarene var i en til
Oplosning graensende Tilstand. Men i Begyndeisen af 80-
Aarene begyndte de gjenstaaende Medlemmer en mere
aktiv Virksomhed og fik Tilslutning af flere yngre og
dygtige Krsefter, og siden voxede Föreningen staerkt, ind-
til den i 1886 talte över 600 Medlemmer og havde en
Formue paa ti Tusind Dollars.

Nu begyndte man for Älvor at soge fyldestgjort den i
Föreningens Konstitution allerede ved Föreningens Stif-
telse vedtagne Paragraf om at soge oprettet lignende For-
eninger Landet rundt. Der udarbeidedes et Lovudkast for
en Centralbestyrelse, og en saadan Centralbestyrelse op-
rettedes i 1888 for at arbeide for en större Sammenslut-
ning mellem Skandinaverne i Amerika. Den kom dog
aldrig til at faa nogen Betydning, idet selve Moderför-
eningen snart faldt sammen.

I 1889 nedsattes nemlig en Byggekomite for at fore-
staa Opforelsen af Föreningens Bygning, „Scandia Hall",
og Grundstenen til denne blev nedlagt den 3die August
1890. Den 12te Marts 1891 indviedes Bygningen med
stor Hoitidelighed, og der udkom til denne Indvielse et
Festskrift med en „Scandia Fest-Marsch" af Emil Biörn,
hvilket Skrift her tildels er benyttet.

Dette store Byggeforetagende viste sig imidlertid, i För-
bindelse med den Livsassurance, som var förbundet med
Föreningen, og som her i Lighed med saa mange andre

139

af samme Art var ubetryggende beregnet, at vsere mere,
end Föreningen kunde baere.

Bygningen, hvori der findes en stor og smuk Theater-
hal, Kafé, talrige Forsamlingsvserelser og Logesale, var
allerede fra Begyndeisen af betydelig beheftet, og Tilliden
til Föreningens financielle Stilling svaekkedes. Den kom
snart ud af Stånd til at betale de efterhaanden forfaldende
Assurancesummer for Medlemmer, som afgik ved Döden,
og allerede ved Midten af 90-Aarene faldt Föreningen
sammen. Den praegtige Bygning er nu det eneste Minde
om denne Förening, som engang forsogte at udrette saa
store Ting. Bygningen er nu forlaengst gaaet över i en
Amerikaners Eie, men den baerer fremdeles sit Navn og
benyttes endnu i stor Udstraekning som Modested af norske
Foreninger.

En anden Förening, som ikke har indladt sig paa saa
store Foretagender, men som dog har faaet opnaaet, hvad
Arbeiderforeningen forgjaeves strssbte efter, nemlig at an-
lasgge Underafdelinger i mange af Nordvestens Byer, er
„Ridderne af det hvide Kors". Denne Förening har Inter-
esse ogsaa derved, at den er den aeldste nu bestaaende
norske Förening i Chicago, ligesom den er den eneste
större „hemmelige" Orden af norsk Oprindelse.

Denne Orden feirede den 23de August 1902 sit 40-Aars
Jubilaeum, ved hvilken Leilighed Dr. A. Daae holdt Fest-
talen, hvoraf her et Uddrag hidsaettes, da den indeholder
en Oversigt över Föreningens Historie:

„ Föreningen havde da bestaaet i 40 Aar; men i 1884
havde der vaeret et Schisma inden denne som inden de
allerfleste norske Foreninger, og i de derefter folgende 18
Aar havde den yngre Generation ingen Anledning hävt til
at studere Ordenens Historie, idet samtlige Protokoller
var bleven beholdt af den udtraedende Fraktion. Imid-
lertid var Taleren kommet i Besiddelse af disse Boger og
havde faaet Anledning til at gjennemse dem, og efter dem

140

meddelte han da en hel Del Traek fra Föreningens gamle
Dage.

Til Orientering af Logens Historie bemaerkes," fort-
saetter Taleren, „at „Det norske Selskab Nora" stiftedes
i 1860. I 1862 vedtog man, efter Forslag af Hr. O. T.
Birkeland at omgjore Selskabet til et hemmeligt Selskab,
og efteråt dette var vedtaget, blev Selskabets Konstitution
og Ritual skrevet af Hr. Birkeland med Bistand af Dr.
Gerhard Christian Paoli, som var Medlem af det tidligere
Selskab Nora, men aldrig blev Medlem af Ridderne af
det hvide Kors. Som et Kuriosum kan oplyses, at da
Logen den 30te Januar 1863 besluttede at inkorporere
Selskabet, lod Sekretaeren Selskabet inkorporere som
„R. V. K." — Ridderne af det „vide" Kors — og först
senere, da Skrivfeilen blev opdaget, maatte Selskabet in-
korporeres om igjen under Navnet „R. H. K.". Saa skal
jeg lade Protokollen tale:

„ Onsdagen den 18de Juli 1860 modte endel Nordmaend
paa et Blokmager Vaerksted, No. 13 North Wells Street,
— det var der, Selskabets senere Praesident, Hr. G. Hov-
land arbeidede — for at stifte en norsk Förening. Endel
af den norske Sångförening var ogsaa tilstede og oplivede
Selskabet med nogle nationale Sange."

Den 24de September 1860 holdtes i det nystiftede
»Norske Selskab Nora" den förste Generalförsamling, og
den 22de Oktober 1860 holdt Selskabet sin förste Fest, et Bal.
Den 4de Februar 1861 föreslog imidlertid Pastor A. C.
Preus, at Festligheder med Dans ikke skulde arrangeres
af Selskabet. Med 25 Stemmer mod 1 1 blev dette for-
kastet, og Pastor Preus meldte sig da ud af För-
eningen.

Alt eftersom Selskabet voxede, anskaffedes norske Boger
og Aviser. Den eneste Avis, som foreskreves direkte fra
Norge, var „Morgenbladet", som „Nora" og senere »Rid-
derne af det hvide Kors" holdt i mange Aar.

141

Den 24de Februar 1862 blev det foreslaaet at give
det skandinaviske Regiment en Fåne, og dette Forslag
blev udfort. Fånen blev skjaenket til det beromte skandi-
naviske Wisconsin Regiment, som med saa megen Haeder
deltog i Borgerkrigen.

I Juli 1862 var det besluttet, at Föreningen skulde over-
gaa til et hemmeligt Selskab, og den 9de December samme
Aar modtog de tre förste Medlemmer den förste Grad
efter det nye Rituale, og den 2den Januar holdtes paany
et Bal, som gav et Overskud af 80 Dollars. I Begyn-
deisen af 1863 gjennemgik man og indovede de forskjel-
lige Grader.

Ved denne Tid ansogte et af Selskabets Medlemmer om
at faa Lokalet overladt en Aften. Protokollen meddeler,
at dette blev ham indvilget „paa Betingelse af, at det var
til en anstaendig og selskabelig Underholdning". Lige-
ledes besluttedes paa samme Mode, at „hvis den 5 Dollar
Seddel, som Kassereren haver, er udkastet af Bankerne,
han da saelger den til hoieste Pris".

I Föreningens originale Ritual foreskrives i Sektion 2,
at „ Ingen Person kan blive Medlem i denne Loge, som
ikke er af norsk Födsel eller Afkom, hvid Mand og 21
Aar gammel, god moralsk Karakter, og tror paa et almaeg-
tigt Forsyn".

Den 17de Mai 1864, Halvhundredeaarsdagen for Norges
Frihed, feiredes med stor Hoitidelighed. Ved denne An-
ledning fremsagdes et Digt af Jacob Hjort, og en ny Fåne
blev af Byens norske Damer overrakt Föreningen. Paa
naeste Mode vedtoges da ogsaa en Tak til Damerne, og
„isser til Madame Kirkeby for hendes med sjelden Smag
og Kunst udforte Arbeide".

Den förste udenbys Loge stiftedes i 1866 i Delorah, og
senere er et stort Antal saadanne Loger stiftede. Ordenen
er i det hele nu i den mest blomstrende Forfatning, og
der er god Udsigt til, at den vil forplante sit Rangvsesen

142

med Titler som „iErkedrot", „Drot", „Laendermand" og
„Knarre" ned til en Tid, da maaske de faerreste af Med-
lemmerne vil forstaa Meningen med disse i og for sig jo
ogsaa noksaa dunkle Betegnelser.

Medens denne Orden er den eneste i sit Slags af nogen
Betydning, som er helt norsk, existerer der saerlig norske
eller skandinaviske Underafdelinger, Loger o. s. v. af
mange af Landets andre talrige hemmelige Foreninger med
deres Uniformer og Ceremonier.

Af allerstorst Betydning for Nordmaendene i Chicago er
dog de Foreninger, alle af en forholdsvis ny Dato, hvis
Formaal er Vedligeholdelsen af de ret anselige Velgjoren-
hedsanstalter, som de har oprettet i Byen eller dens
Omegn. Der er da her saerlig Tale om Tabitha Hospital
Föreningen, Det norske Alderdomshjem, Bornehjemmet
og Diakonisseforeningen. Alle disse Foreninger kan, ial-
fald indtil en vis Grad, siges at vaere udsprungne fra en
faelles Stamme og — ligeledes indtil en vis Grad — at
skylde Splidens ligesaameget som Veldaedighedens Aand
sin Vaext.

Den faelles Stamme er Tabitha Föreningen. Denne För-
ening, som nu i över ti Aar har staaet som et Stridens
Tegn blandt Chicagos Nordmaend, var oprindelig Udslaget
af en faelles Träng, saerlig blandt Kirkefolket, til Opret-
telsen af en velgjorende Stiftelse for Landsmaend. Derfor
blev da ogsaa Folk fra alle de norske Kirkesamfund med;
snart viste det sig imidlertid, at de ikke kunde arbeide
sammen, og Vanskeligheder opstod. Saerlig dreiede det
sig om Stiftelsens Art; medens nogle vilde have et Ho-
spital först og fremst, satte andre som det vaesentligste,
at dette Hospital blev et Diakonissehospital; ätter andre
ansaa et Hjem for Gamle for det onskeligste at begynde
med, medens andre igjen holdt paa et Bornehjem.

Efter mange Stridigheder blev Föreningen i 1892 til—
sidst reorganiseret, og i det nye „Chartera, som i denne

143

Anledning blev opnaaet fra Statens Regjering, var som
Föreningens Formaal opgivet Oprettelsen af saavel et Ho-
spital og et Diakonissehjem som et Alderdomshjem og et
Bornehjem.

Imidlertid lagde en Majoritet af Föreningens Medlemmer
sig alene efter Hospitalstanken, kirkelige Tvistigheder stodte
til, og Striden blev meget hed. Omkring en Halvdel af
Föreningens Medlemmer, vaesentlig Medlemmer af Sam-
fundet „Den Forenede norske Lutherske Kirke i Ame-
rika" og for en stor Del netop de, som havde udrettet
Broderparten af Arbeidet og samlet det meste af Pengene
op til den Tid, traadte tilsidst i Misfornoielse ud af För-
eningen, opgav al Fordring paa Andel i de allerede sam-
lede Midler og begyndte fra Nyt af med andre Veldaedig-
hedsarbeider.

„Den norske Alderdomshjem-Forening af Chicago", det
förste af de Foretagender, som paa denne Maade udsprang
fra Tabitha Föreningen, stiftedes ved et Mode i Trefoldig-
hedskirken i Chicago den 31 te Marts 1896 og inkorpo-
reredes kort efter under Statens Love, og allerede i Au-
gust samme Aar blev Hjemmet, som er béliggende i den
vakre Forstad Norwood Park, indviet. Der havde, op
til April 1903, vaeret optaget 43 gamle norske Masnd og
Kvinder i dette hyggelige og komfortable Hjem, og För-
eningens samlede Indtaegter op til den Tid var 63,534
Dollars, medens Udgifterne, iberegnet Indkjob af Eien-
dommen, belob sig til 58,514 Dollars, saa at Föreningen
havde Kontanter i Kassen til et Belob af över 5,000 Dol-
lars. Da Eiendommen kjobtes, eiede Föreningen intet, og
Kjobet muliggjordes alene. ved enkelte formuende Med-^
lemmers personlige Kaution. Nu er Föreningen ifaerd med
at oprette et Reservefond, som allerede har faaet en god
Begyndelse, og som i: sin Tid vil give hele Foretagendet
en Sikkerhed, som kun faa Foretagender af denne Art i
Chicago kan rose sig afr 8 cnsb go

144

De gamle har ikke vaeret optaget uden nogensomhelst
Godtgjorelse; de har i Almindelighed betalt fra 300 Dol-
lars til 500 Dollars for Optagelsen. I det hele har Hen-
sigten med Stiftelsen vaeret at tage sig af netop denne
Klasse af gamle Landsmaend, som har gjort, hvad der
stod til dem, for at hjselpe sig selv, men som ved den
Tid, da deres Arbeidsdygtighed svinder, staar uden et til—
straekkeligt Belob til at leve deraf Resten af sine Dage,
og som derfor om en Tid vil staa paa fuldstaendig bar
Bakke.

Föreningen er delt i Underafdelinger, som vaelger hver
sin Udsending til den faelles Direktion. Der höides hvert
Aar en Fest og en Landtur ud til Hjemmet, og ad denne
Vei er en vaesentlig Del af Midlerne tilveiebragte foruden
ved Medlemmernes ubetydelige maanedlige Kontingent, Af
enkelte större Bidrag, ved Arv o. s. v., har der vaeret
meget faa.

Blandt de Maend, hvis Foretagsomhed og Energi dette
store Arbeide saerlig skyldes, er Dr. N. T. Quales, John
Jersin, John Blegen og Anton Petersen.

Kort efter Alderdomshjemmets Stiftelse stiftedes „Det
norske Lutherske Bornehjem", hvis store, rummelige Byg-
ning ligeledes ligger et Stykke udenfor Byen, paa Veien
til Byens norske Kirkegaard, Mount Olive.

Bornehjemmet har ikke, saaledes som de tre andre her
omtalte Institutioner, nogensinde sluttet sig direkte til noget
enkelt af de store norske Kirkesamfund. Det har vaeret
hjulpet af Medlemmer af „Den Forenede Kirke" og af
„Hauges Synode", uden at nogen alvorlig Strid, angaaende
hvilket Samfund skulde ove den afgjorende Magt inden
Föreningen, nogensinde er opstaaet. Föreningen er ikke
delt i Underafdelinger, men har vaeret stöttet af en Raekke
Hjaelpeforeninger, som, ialfald teknisk, staar udenfor den.
Den har i de sidste Aar hävt gjennemsnitlig henimod 60
Born i sin Stiftelse, og dens Budget har vaeret godt og

145

vel 5,000 Dollars aarlig. Midlerne er for en vaesentlig Del
tilveiebragt ved frivillige Gaver, samlet for det meste gjen-
nem de to ovennaevnte Samfunds Menigheder ogsaa uden-
for Chicago.

Det norske Bornehjem i Chicago har i de Aar, det har
bestaaet, gjort overordentlig meget godt, idet Born, hvis
Foraeldre ikke behandlede dem ordentlig, sserlig paa Grund
af Drikfaeldighed, her har fundet et godt Hjem, ligesaavel
som foraeldrelose Born, for hvilke sidstes Vedkommende
Chicago ad officiel Vei drager Omsorg ved gode Stiftelser.

Medens Pastor Lars Harrisville, John J. Bredshall og
flere har udfort betydeligt Arbeide i denne Förenings In-
teresse, skyldes dens Fremgang vistnok ogsaa vaesentlig
Hjemmets Bestyrerinde, Annie Abrahamson.

Endelig stiftedes i 1896 „Den Norsk-Lutherske Diako-
nisseforening", og ikke laenge efter aabnede denne För-
ening, som lige fra Begyndeisen af stod i et naert Forhold
til Den forenede Kirke, et lidet Diakonissehjem i en gam-
mel Bygning i Naerheden af Humboldt Park. Her fort-
sattes Virksomheden, indtil man i 1902 kunde tage i Brug
en stor og praegtig Bygning i den samme Bydel, som i
Mellemtiden var bleven opfort.

Denne Förening laegger Hovedvaegten paa Diakonisse-
institutionen, medens Hospitalsvirksomheden alene betrag-
tes som en til den forstnaevnte Institution knyttet Virk-
somhed. Föreningen er for Tiden staerkt opreven af indre
Stridigheder, og dens Eiendom er beheftet for et betyde-
ligt Belob. Den staar imidlertid i Begreb med at over-
drage sit Hospital og sin ovrige Eiendom til Den forenede
Kirke, som da vil overtage Gjaelden.

Adolph Larson og Dr. N. T. Quales har udfort Broder-
parten af Arbeidet med denne Förenings Stiftelse og Op-
retholdelse.

Vi vil imidlertid nu vende tilbage til Tabithaforeningen,
som efter det indtrufne Schisma stod igjen med et betyde-

10 — Daae, Om Chicago.

146

lig reduceret Medlemsantal, men med ikke rent ubetydelig
Formue.

Den 24de Oktober 1894 indviedes nemlig Föreningens
nye Hospital i Nserheden af Humboldt Park, ved Thomas
og Cortez Streets. Bygningen er ganske stor, men udgjor
i sin nuvaerende Skikkelse bare en Del af den oprindelig
planlagte Bygning. Den kostede 37,000 Dollars.

Medlemsantallet udgjordes, efter at Den forenede Kirkes
Folk var traadt ud, vaesentlig dels af Medlemmer af Kirke-
samfundet „Den norske Synode", dels af Folk, som ikke
tilhorte noget Kirkesamfund, men som under Striden
mellem „Synoden" og Den forenede Kirke havde staaet
paa Synodens Side under Navn af „De nationale."

Det viste sig imidlertid snart, at det udtraedende Ele-
ment havde bragt en hel Del af Föreningens Energi og
Foretagsomhed med sig derfra til de nye Foretagender,
som de havde sat i Gäng, og den ikke ubetydelige Pante-
gjseld paa Tabithaforeningens Eiendom vilde ikke aftage,
hvorimod der samlede sig endel Losgjaeld, og man begyndte
at frygte for, at Foretagendet gik Ruin imode.

Et Forslag om naermere Tilslutning til Den norske
Synode blev da fremsat, men bevirkede oieblikkelig stor
Bitterhed hos dem af Föreningens Medlemmer, som ikke
tilhorte dette Kirkesamfund. Disse organiserede sig under
sit gamle Navn, „det nationale Parti", og en heftig Strid
bröd ud, som kulminerede ved Aarsmodet i Februar 1902,
da „de nationale", skjont neppe sine Modstandere over-
legne i Antal, erobrede samtlige Embeder i Föreningen.
Dette Mode vil i meget läng Tid blive staaende i norske
Chicagofolks Minde som et af de voldsomste, man har
vaeret Vidne til.

„Synodepartiet" anlagde kort efter en Retssag mod den
nye Bestyrelse, men Sägen blev afvist. Der herskede i
denne Tid en Bitterhed blandt Chicagos Norske, som man
neppe kan taenke sig; selv Folk, som ellers ingen Interesse

147

tog i Hospitalets Anliggender, tog Parti i denne Strid, og
den udgjorde, medens den stod paa, det alt obsorberende
Samtaleemne.

Den endte imidlertid med »Nationalpartiets" fuldstsen-
dige Seier, og man skulde nu troet, at der endelig vilde
oprinde en fredelig Periode for denne af Borgerkrige saa
haardt hjemsogte Förening. Heri blev man imidlertid skuf-
fet; der opstod snart Stridigheder inden selve det seirende
Parti, og endnu Sommeren 1903 var Föreningen haablost
indviklet i nye Tvistigheder.

Imidlertid har Hospitalet selv, under alle de Stridigheder,
som har vaeret fort om det, udfort sin Gjerning, og man-
gen en Nordmand har der fundet god Pleie og en liberal
Behandling.

Blandt dem, som har nedlagt betydeligt Arbeide i denne
Virksomheds Tjeneste, maa naevnes Dr. Karl Sandberg,
Mrs. William Johnson, Harry Rommen og Dr. Marie A.
Oisen.

Der bestaar adskillige norske Sangforeninger i Chicago.
Den störste af disse er „Nordmsendenes Sångförening",
og dernaest kommer „Bj0rgvin", hvilken sidste kun op-
tager som Medlemmer Maend fra Bergens Stift. „Den nor-
ske Kvartetklub" og „Den norske Gleeklub" er mindre i
Medlemsantal, men indtager dog ogsaa ret fremtrsedende
Pladse i Byens norske Föreningsliv.

Alle disse Foreninger foranstalter aarlig Koncerter og
andre Tilstelninger, ligesom de hyppig assisterer med Sang
ved andre Foreningers Tilstelninger, saa at de i det hele
horer til de Foreninger, man horer mest til.

I 1901 stiftedes en Damesangforening, „Illinois", som
imidlertid er »skandinavisk."

Af Idrsetsforeninger har man „Det norske Skytterlag",
„Den norske Turnforening" samt I drsetsfo reningen „Sleip-
ner." Skytterlaget har sin egen Bane udenfor Byen og

10*

148

har i de senere Aar foranstaltet en Raekke Prsemieskyd-
ninger, hvortil indbydes Skytterlag i alle de nordvestlige
Stater.

Medens Turnforeningen og „Sleipner" begge er ganske
betydelige Foreninger, som har udrettet meget for Legems-
ovelsers Udbredelse blandt Nordmaend i Chicago, har den
sidstnaevnte saerlig indlagt sig Fortjeneste af Skoitesportens
Oparbeidelse i Illinois, ikke alene blandt Nordmaend, men
blandt Statens Beboere i det hele.

De „Mesterskabsl0b for Illinois", som denne Förening
i de senere Aar har foranstaltet paa den lille Indsjo i
Humboldt Park, har efterhaanden oparbeidet sig til at
blive ligefrem Hovedbegivenheder inden Sportsverdenen i
Chicago, hvilket i en By af denne Storrelse vil sige over-
ordentlig meget. Lobet Nytaarsdag 1903 overvares saa-
ledes af en saa overordentlig stor Folkemasse, at man
kunde maerke Folgerne deraf paa Sporveistrafiken över
naesten hele Byen. De fleste Blade anslog Tilskuermaeng-
den til över et Hundrede Tusind Mennesker, og vist er
det, at den store Park var overfyldt af Tilskuere. Ved
disse Lob, hvori Folk af alle Nationaliteter deltager, er
Mesterskabet hidtil altid bleven vundet af en Nordmand.

En Förening, som nu ikke lsengere existerer, men som
fortjener Omtale paa Grund af det, den udrettede, er
„Leif Erikson Monument Föreningen". Denne stiftedes
paa Verdensudstillingens Tid og arbeidede for Oprettelsen
af et Monument for Leif Erikson, indtil dette Maal var
naaet. Föreningen modte mangehaande Modbor under dette
Arbeide, men den drev sit Forehavende igjennem med
stor Seighed, og i 1899 blev Monumentet afsloret. Det
staar i Humboldt Park og er et Vaerk af Billedhuggeren
Sigvald Asbjornsen. Svenskerne har en Stötte af Liné og
Danskerne en Stötte af H. C. Andersen, begge i Lin-
coln Park. Grosserer O. A. Thorp, L. E. Oisen og C. E.
Christensen var de Maend, som udrettede Storsteparten af

149

Arbeidet med Indsamlingen af de fornodne Midler til Leif
Erikson Stotten.

Af Afholdsforeninger har der i Chicago fra Tid til anden
vaeret oprettet ganske mange. Men de har ofte fristet en
temmelig trist Tilvserelse. Den livsfriskeste for Tiden er
„Minnehaha Temperance Klub", som er anlagt paa samme
Plan som en almindelig Klub, bare at samtlige Medlem-
mer forpligter sig til Totalafhold. Ulrikka Feltman Brun
har i en Aarrsekke virket som Afholdsforkjaemper i Chi-
cago og som Leder for »Skandinaviske Kvinders Afholds-
forening".

De norske Foreninger i Chicago har en Centralforening,
stiftet i 1899, hvortil de fleste af dem sender Delegerede.
Denne Centralforening kaldes „Det norske Nationalför-
bund", og dens Formaal er at arbeide for Opretholdelse
af norsk Sprog og Nationalfolelse, hvorhos den hvert Aar
afholder en 17de Mai Fest og forovrig foranstalter Tilstel-
ninger for nationale Formaal. Den har saaledes ved to
Leiligheder sendt hjem til Norden til Hjaelp for Nodlidende
tilsammen 2,600 Dollars.

Ved dens Aarsmode 1903 var folgende Foreninger re-
praesenteret:

Nordfaelles Supreme Loge, Den norske Gleeklub, Minne-
haha Temperanceklub, Tabitha Hospitalsforening, Nora
Loge, Idrsetsklubben Sleipner, Den norske Kvartetklub,
Den förste norske mandlige Begravelsesforening, Den nor-
ske Industriforening, Kvindeforeningen Thora, Sygeforenin-
gen Nordlyset, Sångföreningen Bjorgvin, Föreningen Nord-
laendingen, Leif Erikson Velgjorenhedsforening, Det nor-
ske Skytterlag, Nordmaendenes Sångförening, Den norske
Turn förening, Normania Telt af K. O. M.

De fleste af disse Foreninger har ovenfor vaeret omtalt.
»Nordfaelles Supreme Loge" er en hemmelig Orden, for-
modentlig oprindelig bestemt til at danne et Slags Over-
loge for et Antal andre af mindre „ supreme" Loger,

150

men alle af faelles nordisk Nationalitet („Nordfaelles").
Men denne Plan er forbleven urealiseret, for hele För-
eningen bestaar den Dag idag af denne ene Loge. „Nora
Loge" er en Loge af „Ridderne af det hvide Kors". „Den
förste norske mandlige Begravelsesforening" er en ny För-
ening stiftet efter Monster af de to allerede laenge bestaa-
ende kvindelige Begravelsesforeninger, et Slags Forenin-
ger med en liden Livsassurance, tilstraekkelig til Begra-
velsen. „Den norske Industriforening" er en halvt privat,
liden Förening, hvis Medlemmer sysler med norsk Haand-
arbeide. Om „Sygeforeningen Nordlyset" og „Kvindefor-
eningen Thora" er intet at bemaerke, udenfor hvad der
ligger i Navnene, og det samme gjaelder „Nordlaendingen".
»Leif Erikson Velgjorenhedsforening" er en Fortsaettelse
af „Leif Erikson Monumentforeningen". „Normania Telt"
er en af de ovenfor berorte norske Loger under ameri-
kanske Ordener; den tilhorer „Makkabaeerordenenft.

Medens denne Fremstilling af de norske Foreninger i
Chicago maaske ikke er udtommende, er den dog tilstraek-
kelig til at give en Forstaaelse af Föreningslivets Betyd-
ning blandt Byens norske Befolkning. Kun skal for Fuld-
staendighedens Skyld omtales et Par Forsog, som har vaeret
gjort i Retning af literaere Foreninger. Ingen af disse For-
sog blev af varig Betydning, men de ledede dog til noksaa
betydelige Resultater for en Tid.

Scandinavian Literary Society stiftedes Vinteren 1891
— 92 og etablerede sig i Schiller Bygningen midt nede i
Byens Forretningsdistrikt i rummelige og elegant mob-
lerede Lokaler. Föreningen bestod af Svenske, Norske og
Danske, og under Verdensudstillingen gik den udmaerket.
Den havde et fuldstaendigt Klubudstyr og var bekjendt for
sit udmaerkede Kjokken. I 1894 gik imidlertid en Maengde
af de svenske Medlemmer ud som Folge af, at en svensk-
fodt Chicagomand, som dengang indtog en fremtraedende
Stilling blandt sine Landsmaend, var bleven naegtet Op-

151

tagelse i Klubben. Naegtelsen havde igjen sin Grund deri,
at vedkommende Ansoger i amerikanske Blade havde givet
en meget falsk Fremstilling af Norges Forhold til Sverige,
hvorfor den literaere Förenings norske Medlemmer en-
stemmig stemte mod hans Optagelse.

Klubben, som vel ogsaa i det hele taget var for flöt
anlagt til at klare sig gjennem de flaue Tider, som fulgte
efter Verdensudstillingen, kunde ialfald ikke greie sig uden
sine svenske Medlemmer, og efter at have fort en hen-
sygnende Tilvaerelse gjennem Aaret 1895 gik den i Begyn-
deisen af det folgende Aar ind og efterlod sig adskillig
Gjaeld, som aldrig blev daekket.

Omtrent samtidig med denne Klub bestod der i Chicago
en norsk Ingeniorforening, som under Verdensudstillingen
ligeledes forte en blomstrende Tilvaerelse. Et stort Antal
norske Ingeniorer var beskjaeftigede ved Anlaegget af Ud-
stillingen, og Föreningen havde paa et Tidspunkt endog
80 Medlemmer. Et af dens Medlemmer, Ingenior Rolvad,
deltog ved denne Tid i en Konkurrance om Udkastet til
Verdensudstillingens „Skjoldmaerke" og vandt den herfor
opstillede Praemie; han er saaledes Faderen til det be-
kjendte Maerke, som under Udstillingen saaes överalt, og
som den Dag idag ved Siden af Byens officielle Segl er
vel kjendt og ofte anvendt. — Ingeniorforeningen faldt
sammen som Folge af aftagende Tilslutning omtrent sam-
tidig med den literaere Förening.

Medens den literaere Förening ikke havde stort andet
literaert ved sig end sit Navn, bestod der omtrent samtidig
dermed en anden Förening i Chicago, som var anlagt paa
en betydelig beskednere Basis, og hvor der fandtes mere
af Ungdom og Livslyst end af Gods og Guld, men hvis
Formaal dog var literaere Diskussioner; det var „Garborg-
Klubben", en Förening, som den Dag idag mindes med
en Blanding af Vemod og Munterhed af mange, som har
tilhort den. Sjelden har en Förening, enten i Chicago eller

152

noget andet Sted, hvor Nordmaend faerdes, vaeret omfattet
med en saadan Enthusiasme, som Tilfaeldet var med „Gar-
borg-Klubben". Der fortes voldsomme indre Kämpe om
„Praesidentvaerdighedena, og mange var de Intriger, som
her iscenesattes, men det hele foregik uden nogen Bitter-
hed og under et stadigt godt Humor fra alle Kanter.
Blandt de Maend, som i sin Tid tilhorte denne Klub, var
Skuespiller Harald Stormoen, som dér saerlig udmaerkede
sig som Pianospiller, afdode Sigbjorn Obstfelder, Skue-
spiller Dore Lavik og adskillige andre, som nu bor i Norge.
Til denne Klubs Minder horer ogsaa dens Fester for
Henry George (Progress and Poverty's Forfatter) og for
Storthingspraesident Ullmann. Imidlertid begyndte Medlem-
merne at spredes, et stort Antal af dem giftede sig, og
Klubben sygnede hen. De Forsog, som senere fra Tid til
anden har vaeret gjort paa at sastte en lignende Förening
igång, er mislykket; der kom som Folge af Verdens-
udstillingen en hel Del intelligente og dannede unge Nord-
maend til Chicago, men der er siden aldrig indtruffet et
saa stort Kuld af dem, som treenges til en saadan För-
enings Bestaaen.

Endelig havde Nordmaendene i Chicago i sin Tid en
„ Relief and Aid" Förening, hvis Blomstringstid falder om-
kring 80-Aarenes Slutning. Denne Förening uddelte, da
den stod paa sit hoieste, en Sum af över tre Tusind Dol-
lars aarlig til traengende Landsmaend; men ogsaa den er
forlaengst gaaet ind.

Forskjellige af de ovennaevnte Foreninger, saerlig „Kvartet-
klubben" og „Bjorgvin" har fra Tid til anden foranstaltet
theatralske Forestillinger i Chicago, og de fleste nyere
norske Skuespil har vaeret spillet her. En Tid gjordes
der ogsaa Forsog med et stadigt Norsk Theater i Scandia
Hall, men det vilde ikke gaa. Imidlertid er der altid hver
Vinter Anledning til nogle Gange at se norsk og saerlig
dansk eller »skandinavisk" Skuespil, enten af rene Ama-

153

torer eller af en Klik halvt professionelle norske og danske
Skuepillere, som ernaerer sig ved andet, ofte saare fjaernt-
liggende, Arbeide, naar de ikke optraeder paa Braedderne.

I Chicago saavelsom andre Steder i De Forenede Sta-
ter, hvor der bor et större Antal Skandinaver, har der
altid vseret klaget över, at de ikke „ bliver taget tilstraekke-
lig Hensyn til" ved de politiske Valg. Regner man ud
Antallet af de offentlige Stillinger, som besaettes ved Val-
gene, og sammenholder deres Forhold til det Antal af
dem, som gjennemsnitlig ved hvert Valg tilfalder Skandi-
naver, med Forholdet mellem Byens samlede Befolkning
og dens skandinaviske Befolkning, saa kommer man ogsaa
til det Resultat, at denne Klage indtil en vis Grad er be-
rettiget. Man vil nemlig finde, at Skandinaverne ikke paa
meget långt naer opnaar en Procent af Embederne, som
svarer til den Procent, de udgjor af Byens Befolkning;
men om dette skyldes dem selv eller andre, er et ganske
andet Sporgsmaal, og istedenfor stadig at beklage sig över
Forholdet og lade det bero med det, vilde det vaere vel,
om Skandinaverne tog Sägen paa en mere praktisk Maade.
Ingen faar noget i amerikansk Politik, bare fordi han
burde have det; han faar selv gaa ivei og tage det, det
kommer ikke af sig selv.

Grundene til den forholdsvis ringe Repraesentation i det
offentlige Liv er mange. Först og fremst kommer Skandi-
navernes ringe Nationalitetsfolelse; de vil ikke slutte sig
sammen og optraede i Politiken som en Enhed, allerede
af den Grund at de ikke liker at optraede som Skandi-
naver, de vil vaere Amerikanere allerede i förste Gene-
ration, og Folgen er, at de forsvinder i Maengden og
ingenting opnaar. Dernaest har de meget liden Lyst til
overhovedet at deltage i den egentlige Politik. De stem-
mer ganske vist ved Valgene, men deltager ikke i Kam-
pene for Primaervalgene, og det er her, Nominationerne

IM
företages og Anledningen ni .n Faa sinc egne anerkjendt

ligger, (ijinskc vi'. i kun del synes, Bom "in del var en
- . 1 1 1 u k og rigtlg Holdning, de Indtagei ved saaledes ikke

ai namge sinc egne frem, ikke belragle de politiske Stil
linger som nogel, som skal deles ligeligt, men derimod
barc tanke paa, hvem er de bedste Masnd for Stilllngeme
o. :.. v. Men Sägen er den, bi Skandinaverne Por det förste

.lii ikke. llaar Sig lil Ko med disse I lensyn, men regel

iiia\v.ii'r lorbeholdei sig al beklage sig bittert efterpaa, naar
de Ingenting faar, og \<>i del andei ai de aiicrfieste, om

ikke alle, andre Nalionaliiein netop gaur frem paa den

modsatte Maade, slutter sig sammen om slne Ledere og
Bsettei slne Pordi Inger Igjennem.

Svenskerne har i Chieago i de senerc Aar faael en
Kanske god Organisation, livr. Frugtcr sees ved den for

holdsvls hypplge Besssttelse af vassentlige Stilllnger med

Svensker. Men der er, va-.cnilig ■.om Polge af, al Nord-
mand og Svensker i><>r i langi fra hinanden liggende By
dele, lidet Samarbelde mellcm disse to Nationaliteter,
medens Norske oj; Danske paa Nordvestslden af I>yen

derimod i en läng Aarreekke har arbeldei sammen.

r,poinii." saaledes som den arter sig i Chicago, er noget
fra vlrkelig Statsmandskunsi eller anden hoiereliggende

Syslen med Styrelse af Lande eller Landsdele ineget for

skjelligtj den bestaar Porsi <>g fremsi i en eiendommelig
Evne iii -ii Indgaa Byttehandler; dei synes ikke, som om

Noidinand og I )an:.ke liar ti Ögen BflSrlige Ivnci i denne

Retning; lalfald har der va k i megei faa politiske Ledere
blandi dem, som har vasrei Istand til at samle slne Lands

inand Omkring Sig ved al lioldc dem alle del vi 1 sige

alle Smaalederne i den Tro, ai de vilde oj; kunde
gjore nogel for dem. Medens del derfor ikke kan siges
ut have van i nogen Mangel paa dygtige Nordmasnd <>g
Danske i Chicago, som var billige iii ai optrsede som

Ledere, kan del alligevel med Sandhed Siges, Bl der har

I5.S

werei megel faa dygtige politiske Ledere; de har vasrei

dygtige nok i og Ibr sig, men hur Ibr del meste munglei

den eiendommellge Evne, som skal iii i denne Stllllng.

I tidligere Tider lund tes der i ulle Waiils, hvoi (\v.\

v;n nogel större Antal Skandinaver, en republikansk Klub

Skandinaverne hur fru gummel Tid af werei aldeles

overveiende republlkanaksindede og disse horeninger

holdl nogenlunde regelmicssige Moder oj; hesud nogen
A/lagl; del var ved disse Klubbers I Ijtelp, de fleStC Skan
dinaver, som (\w.y del lil noget, svang sig op, ligesom de
selv havde havl den vussenllige I'oi ijenrsle al al holde
Klubbene vedlige. Der kom imidlertid en lid, da el Kuld

Ledere fendi del mere profltabeli al faa hele Bydele uden
Hensyn til Nationalitet Ind under sin ^Maskine", altsaa
ai regne med territoriale Istedenfor nutionule (inenser, og
fra den Tid afbegyndtc de al modarbelde de skandinaviskt

Kltlbber. Ved Slutningetl af 90 Aurene luu disse derfor i
alle de stierkesl skandinaviske Waiih, ganske nede oj',

modte sjelden eller aldrig, i dt: sidste Par Aar har der

foreguuel en gunske slfjerk Bevsegelse Ibr al bringe dem
paafode igjen, el Arbeide, hvorunder sierlig Advokat Olaf
E. Ray har indlugl sig l;orljeneste.

Man ser ikkc ston til norske og danske Navne blandi
Bmbedsmsend i eller fru Chicugo Ibr Begyndeisen af 70

Aarene; men i 1875 vulgtes Nordmunden A. B. Johnson
til Prassidenl for Countykonunissionen, hvilkel dengung var

en endnu betydeligere Stilling end nu. Den Kommission,

hvis PrflSSideni Johnson var, var lovrigl del hei yjMede
„B00<Ue lUuird", al hvr. Medlemmer llere For Bestikke
lighed blev sendt til Tukthuset. Johnson selv var dog
blandi de Medlemmer, som ikke fuudtes skyldige i A/I i*.

ligheder. Aarei efter indvulgtes Dansken Geo. i. Hoffman

i samme Kommission.

i 1880 valgtes Henry L. Hen/, til Coroner, hvilken

Stilling han beklflSdte i sex Aar. Denne Maud, en /Etling

156

af Digteren Hertz, har i det hele spillet en större politisk
Rolle i Chicago end nogen anden Norsk eller Dansk og
var i en Aarrsekke Leder for adskillige Wards paa Nord-
vestsiden, som efter ham bar Navnet »Hertzville". Han
var senere Statskasserer i Illinois og gik tilsidst över i
en Stilling i De Forenede Staters Tjeneste, som han endnu
indehar. Sin politiske Magt har han dog i det vsesent-
lige tabt.

Fra 1886 til 90 beklaedtes Stillingen som Sheriff i Cook
Cotinty af Vossingen Canute R. Matson, d0d 1902. Denne
Stilling er meget betydelig, og Matson var i den Tid, alt
gik vel, en af Byens maegtigste Maend inden det republi-
kanske Parti. Han havde imidlertid et alvorligt Uheld,
idet en Fånge i hans Varetsegt undkom under Omstaen-
digheder, som udsatte ham for stserk Mistanke. Ingen,
som nogensinde har kjendt Canute Matson personlig, har
naeret den allerfjerneste Tvil om, at det hele var et Uheld,
og at Matson, om noget i den Anledning overhovedet var
at bebreide ham, alene havde vist en Smule mere God-
modighed överfor den paagjaeldende Fånge, end strengt
foreneligt med Forsigtighed. Imidlertid blev dette Bane-
stodet for Matsons politiske Lobebane, og han beskjaef-
tigede sig Resten af sit Liv med sin Sagforerforretning.
Denne praegtige Kjaempeskikkelse — Canute Matson var
över 6 Fod og 6 Tömmer og usaedvanlig velbygget — vil
altid staa som en af Forgrundsfigurerne i de Nordmaends
Erindring, som har levet i Chicago i hans Tid. Han
kaldtes altid Colonel Matson; men legal Ret havde han
neppe til nogen hoiere Titel end Loitnant; men denne
Rang opnaaede han ved haederlig Deltagelse i Borgerkrigen.
Han havde, for han valgtes til Sheriff, i en Aarrsekke
vaeret Fredsdommer i Chicago. Col. Matson var afholdt,
som faa Nordmaend i Chicago har vaeret blandt sine
Landsmaend.

En Raekke Nordmaend har i Aarenes Lob vaeret Med-

157

lemmer af Chicagos Byraad. Blandt dem er John Ander-
son (ikke „ Skandinavens" Udgiver), S. T. Gunderson,
Magnus Knutsen og A. P. Johnson, alle valgte fra de
norske Wards paa Nordvestsiden i 80 — 90-Aarene, Geo.
B.Johnson 1899 — 1901 samt Bernard Anderson og Adolph
Larson, valgte i 1903. Fra Nordsiden var Albert I. Olson
i en Aarraekke Representant; han valgtes fra et svensk
Nabolag, men er selv Nordmand. Endelig valgtes i 1903
fra Sydsiden Socialisten William Johnson, fodt i Kristiania.

I Statens Lovgivende Forsamling har Dansken Advokat
Niels Juul i flere Aar vaeret et fremragende Medlem af
Senatet, medens Peter B. Oisen og Frederik Erikson har
vaeret Medlemmer af Huset. Peter B. Oisen valgtes imid-
lertid i 1902 til County Clerk, en Stilling, hvis Betydning
alene kan sammenlignes med Stillingen som Sheriff blandt
de ovenfor naevnte Stillinger, som har vaeret indehavte af
Norske.

I Byens Skoleraad har S. T. Gunderson, Paul O. Stens-
land, Advokat O. M. Tarrison og O. A. Thorp vaeret
Medlemmer. Den sidstnaevnte er det endnu. Stillingen
som Fredsdommer har af og til vaeret beklaedt med en
Nordmand. Olaf Severson har i en Aarraekke vaeret og
er fremdeles Politidommer paa Nordvestsiden. I de hoiere
Retter har Nordmaendene aldrig vaeret repraesenteret, lige-
saalidt som Danskerne. Derimod er for Tiden Svensken
Axel Chytraus Dommer i Kredsretten.

At naevne endog blöt tilnaermeisesvis alle de Nordmaend
i Chicago, som har svunget sig op til en fremtraedende
Stilling inden sit Fag, vilde före meget for långt; naar der-
for i det folgende nogle faa Nordmaend i forskjellige Bran-
cher er saerlig omtalt, er dette udelukkende som et For-
sog paa ved nogle Exempler at antyde disse Forholde og
ingenlunde at opfatte som noget Forsog paa at naevne dem,
som har drevet det videst.

158

John Anderson, »Skandinavens" Udgiver, er fodt paa
Voss for ca. 67 Aar siden og kom som Gut til Chicago
med sine Foraeldre, som saaledes hörte til Byens aller-
aeldste norske Indvaanere. Han laerte Bogtrykkerfaget i
Bladet „Tribune'su Trykkeri og begyndte i 1866 sammen
med Ivar Lawson og Knud Langeland Udgivelsen af Uge-
bladet »Skandinaven". Langeland var Bladets förste Re-
daktör. Gjennem Tiderne voxede Foretagendet, indtil det
nu er Amerikas förste skandinaviske Bladforetagende og
besidder en overordentlig stor Udbredelse og en Indflydelse,
om hvilken faa, som ikke har hävt saerlig Anledning til
at studere dette Forhold, kan have noget Begreb. I 1901
haedredes John Anderson med St. Olafs Ridderkors som
Paaskjonnelse fra den norske Regjering for hans Arbeide
blandt Nordmaend i Amerika. Lawson og Langeland traadte
snart ud af Bladet, og dette har i Tidens Lob flere Gange
skiftet Redaktörer. Det har dog nu i henimod 15 Aar
vseret ledet af Nicolay Grevstad, i sin Tid vel kjendt som
Journalist ogsaa i Norge. Han har foretaget en Raekke
Forbedringer ved Bladets Redaktion, saa at »Skandinaven"
under ham i mange Henseender har skiftet Karakter, og
det besidder nu en Anseelse, som aldrig noget andet skan-
dinavisk Blad udenfor Norden har kunnet glsede sig ved.
Ivar Lawsons (Larsons) Son, Victor Lawson, fik sin förste
Bladuddannelse i »Skandinaven", men gik snart över i den
engelsktalende Presse og er nu den maegtigste Bladmand
i Chicago og en af de maegtigste i Landet. Han er Eier
af »Daily News" og „Record- Herald", det förste et Aften-
blad med en Udbredelse paa adskillig över 300,000 Exem-
plarer daglig, og det sidste et af Byens störste Morgenblade.

Der er to norskfodte Bankprassidenter i Chicago, Helge
A. Haugan og Paul O. Stensland. Haugan er Praesident
for »State Bank af Chicago", en af Byens allerstorste
Spare- og Handelsbanker, hvis Kasserer er den norsk-
svenske Konsul i Chicago, John R. Lindgren, Mr. Haugan

159

tilhorer den drammenske Familie af dette Navn. Paul O.
Stensland er Chef for „Milwaukee Ave. State Bank", og-
saa en af Byens betydelige Statsbanker. Mr. Stensland er
fra Haugesundskanten. Begge disse Msend er begyndt
uden Formue og skylder sit eget Talent og sin egen
Energi de Stillinger, de indtager. De er begge, som Til-
faeldet praktisk tält altid er med Bankchefer i Amerika,
blandt de störste Aktieeiere i sine respektive Banker.

Johnson Chair Co.s Fabrik i Chicago siges at vaere den
störste Stolefabrik i Verden; vist er det, at den er masgtig
stor. Den eies af to Brodre fra Voss, A. P. og Nels
Johnson, af hvilke den förste et Par Gange har vseret
naevnt ovenfor.

Der er imidlertid faa Nordmaend i Chicago, som har
opnaaet et saa i alle Kredse velkjendt Navn som Dr.
Anders Daae; der er overmaade faa norske i og omkring
Chicago, som ikke kjender ham enten som Laege, Tåler,
Skribent eller Selskabsmand. Dr. Daae har da ogsaa til—
bragt nogle og tyve Aar i Chicago og i den Tid foruden
at sidde i en meget stor Praxis, hvorunder har faldt
megen Fattigpraxis med lidet eller intet financielt Udbytte,
stadig med Iver deltaget i alt, som var norsk, og vaeret
selve Sjaelen i meget af det. En anden norsk Laege, som
ogsaa har gjort meget godt blandt uheldig stillede Lands-
maend, er Dr. N. T. Quales, ovenfor naevnt i Förbindelse
med norske Velgjorenhedsanstalter. Dr. Quales var By-
laege i Chicago kort efter den store Brand og har altid
hävt en betydelig Praxis.

Medens de her naevnte Masnd bare er nogle faa af et
stort Antal Nordmsend, som har „gjort det godt" i Chicago,
maa man aldrig glemme, at de, som virkelig driver det
til noget mere end at klare sig pent gjennem Livet, er
meget faa i Forhold til det store Antal Indvandrere. Den
overvaeldende Majoritet driver det ikke laengere end til at

160

faa et Levebröd, lidt bedre i de fleste Tilfaelde end de
vilde faaet det hjemme i det samme Fag, men tillige kun
efter meget haardere Arbeide, end de nogensinde vilde
taenkt paa at indlade sig paa hjemme. Og et stort, sorgelig
stort Antal opnaar heller ikke dette; de bukker under i
den haarde Kamp for Tilvaerelsen, bliver Vrag; dette er
da mest Folk, som ikke er istand til at arbeide saa haardt
og saa regelmaessigt, som det forlanges af dem, og som
derfor kommer i den Vane enten slet ikke at arbeide,
men udelukkende ernaere sig ved et Slags lidt hoiere
Tiggeri, eller ialfald bare arbeide lidt engang imellem. Der
er Folk af denne Art blandt alle Samfundsklasser, men der
er flere „bedre Mands Sonner" blandt dem end andre.
Forholdene i en By som Chicago er saerlig farlige i denne
Henseende, og mange er de Tilfaelde, hvor Foraeldre og
Soskende hjemme i Norge enten slet intet ved om sin
Slaegtning i Chicago eller tror, at han har det bra, men
hvor Sandheden er, at han er gaaet under.

Bogen om EgtieHjem

Hvorledes skal jeg bygge bekvemty
smukt og billigt?

En Samling Tegninger til praktiske og billige Villaer paa 4—8
Vaerelser fra Kr. 8OO.00 til Kr. 19 500.oo. Smaa Huse og Arbeider-
villaer fra Kr. 2 000.oo til Kr. 5 000.OO. Peisestuer fra Kr. IOOO.00
til Kr. 4 500.OO. Skihytte, Skolebygninger, Kommunelokale, Mizibler
for Peisestuer

af JT. K. BAY.

Avisen »Egne Hjemsu Anmeldelse:

„Det er ikke Tvil om den Ting, at Byggemaaden omkring
i Landet bor prseges af en bedre 0konomi, en strengere gjennem-
fert Udnyttelse af givne Forudsaetninger og en mere udviklet Form-
og Skjonhedssans. Det er en Sag af stor nationalekonomisk Raekke-
vidde, at disse Forhold föres ind i de rette Former.

Cammermeyers Forlag sender i disse Dage i Boghandelen
et saerdeles greit og instruktivt Vaerk om dette Emne. Bogens
Tegninger (ialt i et Antal af 25) er ledsaget af kortfattede Beskri-
velser över Huse af de forskjelligste Typer, til Priser fra 1000
op til henved 20 000 Kr, Disse Tegninger og Beskrivelser er
desuden approberede som overensstemmende med de gjaeldende
Bygningslove.

Bogen, der koster Kr. 2.50, vil vsere til Nytte for enhver, der
skal skaffe sig eget Hjem."

„Den lille vellykkede Bog med den gode Mission anbefaler
vi til alle, der omgaaes med Haab om engang at kunne saette Fod-
der under eget Bord i eget Hus paa egen Grund."

Orebladet.

»Forfatteren har sat sig som Maal at oplyse Folk om, hvor-
ledes de skal bygge »bekvemt, smukt og billigt", og det har han
opnaaet. Det er et vel gjennemtaenkt omhyggeligt udfort Arbeide
af en, som har läng Praxis." Morgenbladet.

„Et udmerket Led i Arbeidet for den störst mulige Virke-
liggjorelse af „Egne Hjem"-Ideen." Qrebladet.

„Utroligt alsidigt, det indeholder noget for enhver."

N. Intelligenssedler.

„Her maa kunne findes noget for enhvers Smag og i For-
hold til Vedkommendes pekunisere Midler. Bogen maa hilses med
Glaede. Den vil sikkert have en smuk Mission."

Trondhj. Adresseavis.

CENTRALTRYKKERIET - KRISTIANIA

THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY

REFERENCE DEPARTMENT

This book is under no circumstances to be
taken from the Build.ng

form 410

tit

!