Skip to main content

Full text of "Om seddelbanker. Med særligt hensyn til de skandinaviske seddelbanker"

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



60001 4289U 



*' 



/. 



. ^ 



^ 



OM SEDDELBANKEK 



EN KRITISK FRSMSTILLINO AF ORUNDS^TNIKOERNE FOR SEDDEI.B ANKERS 

INDRETNINO OG YIRKSOMHED MED S^RLIOT HENSYN TIL DE 8KANDINAVISKE 

SEDDEI.BANKER I DERES NUY^RENBE SKIKKELSE. 



AF 



A. N. KIJIR. 



Indleveret som foreskreven Opgave ved Konknrencen om en stats- 
skonomisk og statistisk ProfessQrpost ved Kristiania Universitet. 




if-^' V--- \\.\ Y I 

KRISTIANIA. 

FORLAGT AF* 

P. T. HALLIH08 BOaHANOBL. 

1877. 



//'f 



7 



DBT MAILIXGSKX BOGTRYK&KRI. 






I 

r 






Forste Del. 

Seddelbankernes Oprindelse samt de skandinayiske 
Seddelbankers Mstoriske Udyikling. 

§ I. De fvrste Pengeeedler og Seddelbanker. 

Yed Seddelbank forstaaes en Bank, der udgiver Penge- 
repwBsentativer (Sedler, Banknoter), bestemte til i Lighed med 
Mynt at tjene som almindeligt Byttemiddel. Yed Siden af 
denne sserskilte Forretning drive Seddelbankeme ogsaa almin- 
delige Bankforretninger, navnKg Udlaans- og Indlaansvirk- 
somhed. 

Pengerepreesentativer brugtes allerede af Oldtidens Polk, 
men da de ikke havde Papir eller ialfald ikke dertil tjenligt 
eUer billigt Papir, benyttede de ikke Pengesedler, men andre 
Pengetegn. Ligesom de forste Penge eller Veerdienlieder, man 
bar fandet Spor til, bestode i Skind, saaledes vare de flarste 
Pengetegn smaa Stykker af Skind, der vare klippede eller 
skaame ud af det bele og saaledes reprsesenterede Eiendomsretten 
til dette. Pengetegn af Laeder skal have vaeret bmgt af Cartha- 
genienseme, af Romeme far Nnma Pompilius's Tid, af Kine- 
seme, samt af Rnsseme lige ned til Peter den Stores Tid. ^) 

De farste Pengesedler, der kjendes, udstedtes i Kina i 
Aaret 807 efter Christns, da de Bige af Keiseren bleve paa- 
lagte at deponere sine Penge i Skatkammeret mod som Bevis 
at faa Sedler istedet. Disse Sedler fik snart en stor Udbredelse 
nnder Navnet af ^fljrvende Penge*. I Europa sknlle de ferste 
Pengesedler have veeret i Brug i Venedig 1171. *) I England 



Jevons: Money, S. 196 og 20. 

') Ban: Politische Oeconomie I, 2. S. 77. 

Kier: Om Seddelbanker. 



brugte Kjabmsendene i London for at ondgaa Besicoen red 
store E^assebeholdninger at deponere sine Penge i Mynten i 
Tower; men efter at Karl den farste i Aaret 1640 havde til- 
egnet sig som Laan 200,000 Lstrl. af de der indsatte Penge, 
vilde de ikke Isengere stole paa B^'eringen, men deponerede 
sine Penge hos Gkddsmedene, der paa G-rund af sin Forretning 
havde sikre Opbevaringssteder. Disse G-uldsmede overgaye til 
Kjabmasndene Noter betalbare til Ihaendehayeren, de farste 
engelske Pengesedler. ^) 

Den £9Tste i Europa oprettede Seddelbank antages at have 
yeeret den af Palmstrucli i Aaret 1656 grondede private Bank 
i Stockholm. Denne udstedte fra 1661 af saakaldte Creditiv- 
sedler, der vara DepositionsbeYiBer indeholdende, at Iheende- 
haveren havde i Banken at fordre et vist Belab. Da denne 
efter faa Aars Forla^) gik &lHt, grundedes istedet Bikets Stan- 
ders Bank 1668, der imidlertid ferst senere begyndte at ud- 
stede Pengesedler. 

Selve Bankinstitutionen er meget seldre. Saaledes stiffce- 
des St. G-eorgs Bank i G-enna allerede. 1407, Yenedigs Bank 
1587, Banken i Amsterdam 1601 og Hamburgs Bank 1619. 
Men disse Banker begyndte, saavidt vides, ferst i en senere 
Tid at udstede Pengesedler (Q-enuas Bank saaledes i 1675) og 
en af dem, nemlig Hamburgs Bank er vedbleven at virke som 
ren Girobank ligeindtil den allersidste Tid, da den er bleven 
omdannet til en Afdeling af den tjrske Bigsbank. 

For0vrigt datere de vigtigste Seddelbanker sig fira fa^lgende 
Tidspunkter: *) 

Englands Bank 1694, de engelske Joint Stock Banker 
1826, den faorste skotske Bank 1695, den af Skotkenderen 
Law i Frankrig oprettede, men snart derefter igjen opbste 
Bank 1717, den nuvaerende Banque de France 1800, Wiener 
Stadtbank 1762, den preussiske Bank 1765, medens den dog 
flarst i 1846 fik Tilladelse til at udgive Sedler, Stettinerbank 
1824, den danske Courantbank 1736. 

Af foranstaaende vil erfares, at Pengesedlemes historiske 
Oprindelse maa hen&res til Depositoforretningen, idet de &a 
ferrst af ikke vare andet end Beviser for deponeret Mynt *) betal- 
bare til Ihaondehaveren, idet man for Bekvemmeligheds Skyld 
yisbiok meget snart har gjort dem lydende paa runde Belab. 

^) Maccleod: On Banking, 1» S. 116. Jevons: S. 201. 

') Hovedsagellg efter Ran* 

') Ctt, Wagner: Theorie der Peelschen Bankacte, S. 111» 



§ 2. 8tddelbMkv»8taet i Svtrige iadtil 1834. 

y i skulle nu naenuere betragte Bankudviklingen i de skaa- 
^dinaviske Lande, idet vi begynde med den svenske Eikets 
jStftnders Bank. 

Denne Bank^) var ligesom den Pahndtruchske delt i to 
jssBrakilte Afdelinger, nemlig: 

1) en Yexelbank, hvor enhver, som der havde indsat 
Penge eller, som det bed, cbavde nogen Ayanoe*^ skulde kunne 
den disponere, <ikke annorlunda .&n badjB ban samma pennin* 
gar uti sit eget bus, kontor eller l&da». Den, som vilde assig- 
nere eller anvise paa sin i Yexelbanken indsatte Kapitali 
maatte gjar^ det enten i egen Person eller ved skrifflig Fuld- 
magt eUbr ved nogen Banken bekjendt Person. For de af 
Banken saaledes ud&rte Tjenester betaltes et G-ebiibr. 

2) en Laanebank, der modtog Kapitaler til Forrentning 
og igjen udlaante samme mod en beiere Bente. Udlaanene 
skulde Yffire paa belt eller balvt Aar og skulde alene ske mod 
liaandfaaet Pant eller mod Pant i fast Eiendom. Laan mod 
personlig Sikkerbed overtog Banken farst i 1803, efter at s»r- 
flkilte Disoontoindretninger bavde begyndt denned i 1777. 

Uagtet disse to Afdelinger oprindelig vare aldeles adskilte, 
berettigedes alligevel Conmiissffiren i Laanebanken gjennem 
en ssBrskilt bemmelig Instruction catt til dess nutri- 
m^t betjene sig af Yexelbankens medel, dock cdecenti 
modo». 

Al Seddeludstedelse var i Begyndelsen udtrykkelig forbudt, 
da man bavde taget Skrssk af de Palmstrucbske Creditivsedler. 
Endnu i 1698 udfbrdigedes en Kgl. Besol., der sigtede til at 
forebygge cdet Misbrug, at Eoussasedleme gik ude bele Maane- 
der, ja endog mere». 

Farst i 1701 besluttede Staendemes Deputerede, at der 
paa en sserskilt Begning i Y exelbanken skulde kunne udgives 
Transportsedler, idet det skulde staa bver og en Mt at indsastte 
Kontanter, dog ei under 100 Daler Selvmynt, mod at faa en 
Attest for den indsatte Sum, «bvilken Attest skulde kunne i 
Handel eller til bvilkesombelst andre Betalinger bruges og 
transporteres fra den ene til den anden», dog saaledes, at 
Transporten maatte antegnes paa selve Attesten.^) 



^) Efter Skogman: c Anteckninger om Sveriges Bank> samt ( Agardh 
og) Ljnngberg: Statistik 5fver Sverige. 

^ Naar Fordringen om skriftlig Transport bortfaldt, bar jeg ikke 
kannet bringe i Erfiuring. 



Disse Transportsedler vare ligesom de Palmstruchske Kre- 
ditivsedler Baavel efter Form som i Virkeligheden rene Depo- 
sitionsbeviser; men det varede ikke laenge, inden de deponerede 
Kontanter hemmelig udtoges af Banken og anvendtes til at 
opbjselpe Statens Fhiantser, der under Karl den 12tes og de 
flaflgende Regenters Krige kom i en sargelig Porfetning. For- 
men af Depositionsbeviser bibeholdtes imidlertid ligeindtil de 
ifelge BanMoven af 1830 fra 1836 af udgivne nye Sedler, der 
fik Qjaeldsbevisets Form. 

I Aaret 1726 bleve Transportsedleme gjorte til tvungent 
Betalingsmiddel ved Kronens Oppebersel, men endnu ikke ved 
privat OpgjflT. *) Paa den Tid vare disse Sedler saa sagte og- 
Bankens Kredit saa god, at Sedleme stod i heiere Kurs end 
Speciemynten, idet de indlastes med 3Vo Agio,*) hvorved det 
bar erindres, at Sveriges gangbare Mynt dengang for den 
YSDsentligste Del bestod af de besveerlige Kobberpenge. 

Efter 1726 begyndte imidlertid Banken at udgive Trans- 
portsedler, der efter sin Lydelse vare Depositionsbeviser, men 
uden at modsvarende Valuta var bleven indsat i Banken. Da 
denne Seddeludstedelse foregik ■ i stor Maalestok, idet Bank- 
styrelsen baade forstrakte Statskassen med betydelige Sum- 
mer og tillige i betydelig Grad udvidede Bankens almin- 
delige Laanerarelse, var det ikke underligt, at den snart saa 
sig nadt til at standse Indlesningen af Sedleme, saameget mere 
som Banken aldrig havde havt noget Kapitalfond. Dette skede 
i Aaret 1745, strax efter Slutningen af en uheldig Krig med 
Rusland. Den kgl. Plakat af *Vio 1745 tilled indtil videre, at 
Banken ei udleverede mer i pl&tar, fin hvad till oundg&ngligt 
skiljemynt erfordrades. ^ Samtidig tillodes Udstedelsen af 
mindre Transportsedler lydende paa 6, 9 og 12 Daler Kobber- 
mynt, ^) der i alle Betalinger skulde modtages som rede Penge 
uden Lage eller OpgjsBld, ligesom forud var bleven bestemt for 
de aeldre Bancosedler. 

Bankens Gjeeld var ved denne Tid, d. e. Udgangen af 
1745, 14,148,000 DaJer Selvmynt, hvorimod dens kontante Be- 
holdning udgjorde 970,000 Daler Selvm. og 406,000 Daler 



^) Skogman I S« 34. 
*) Ljungberg S* 58. 
>) Skogman S. 39. 

*) Sedler paa 50 Daler Kobbermynt vare allerede blevne tilladte i 
1726. 



Sobbermynt, tiisammen en Yserdi af ca. 1,105,000 Daler 
Salvmynt. ^) 

Efter 1745 havde man altsaa uindlaselige Papiipenge som 
tvungent Betalingsmiddel Hand og Mand imellem. Deres 
KursY8Brdi sank i de faiste Aar ikke meget under Pari, men 
paa G-rund af den store Seddeludstedelse i Krigsaarene 1756 
— 1762 var Knrsen i sidstnaeynte Aar sunket til 36 : 72 og i 
1765 til 36 : 75, saa at 100 Mark Kobbermynt gjaldt 208V8 
Jklark Navnevaerdi. 

Fra 1765 begjmdte en modsat BevaBgelse, idet Huepartiet, 
der da kom til Boret, red forskjellige Forholdsregler, navnlig 
Ted ganske at standse nye Udlaan samt ved terminvis at ind- 
•drage de asldre, sagte at indskrsBnke Seddelmassen. Det lyk- 
kedes vistnok derved at bringe Kursen op, idet denne allerede 
i 1766 yar steget til 36 : 42, paa hyilket Punkt den ogsaa stod 
i 1769; men Forandringen virkede for voldsomt og fremkaldte 
derred en Reaction, samtidig med at det i 1765 beseirede 
Hatteparti igjen reiste sig paa Bigsdagen i 1769. Sieddelgjsel- 
den, der i de 7 Aar 1762 — 69 var bleven formindsket fra 52 
til 35 Millioner Daler Salym., foragedes atter, idet Udlaans- 
Tirksomheden gjenoptoges i Januar 1770 og Afbetalingen paa 
de SBldre Ijbaji standsedes; Seddelkursen sank til 36:72. 

Trangen til en fast Ordning af Pengeyeasenet gjorde sig 
iniidlertid mere og mere gjealdende, og efter flere Aars Forhand- 
linger med Bigets Staender, udfadrdigede Gustav HI Kund- 
gjcrelsen af 26 November 1776, ifalge hvilken der fra Vi 1777 
kun skulde udgives Banksedler betalbare i Salv, hvorhos det 
bestemtes, at Bankens Kobbermyntsedler paa Forlangende 
skulde indlases mod Specieriksdaler eller mod de nye Trans- 
portsedler, efter et Knrsforhold af 72 Mark eller 18 Daler 
Kobbermynt = 1 Specieriksdaler. Da der oprindelig gik 36 
Mark eller 9 Daler Kobberm. paa 1 Specieriksdaler, blev altsaa 
NavneveBrdien ved denne saakaldte «Bealisation» udbetalt 
med 50 7o. 

Fra nu af vare Bigsbankens Sedler indLarselige med Salv 
ligeindtil 1818, hvorved det dog maa mearkes, at der i Aarene 
1810 — 1818 blev gjort flere og flere IndskraBnkninger i Ad- 
gangen til Salvvexling, saa at denne praktisk talt var standset 
i disse Aar*) 



^) Ljongberg S. 60. 
^) Sammesteds S. 69. 



Medens Rigsbankens Sedler i Aarene 1777 — 1810 cirku- 
lerede efter samme VsBrdi som rede Penge, var der siden 1789 
af det i 1777 oprettede Itigsgjeeldskontor bleven sat i Omlab 
Sedler, der eirkulereder med yexlende Kurs. Fra fi^rst af dnilde 
Belabet ikke orerstdge 5 h 600.000 Bdlr., men kimde med 
Kongens Samtykke fox^ges, og det var ogsaa allerede i 1791 
bleven foraget til 8 Mill, og i 1799 ta 16 Mffl. Bdlr. 

Disse Rig8gJ8Dld-Sedler vare oprindelig rentebserende- 
Obligationer, men gik fra 1791 af uden Rente; de indlesteff 
ikke af Banken, bvorved der snart opstod en Agio mellem dem 
og Rigsbankens Sedler. Da denne Agio var stegen fira 6 ^o 
i 1790 til 50 % i 1800, saa Rigets Steender sig nadt til at 
foretage en ny Realisation, bestaaende deri, atBankenpaalagdes 
at indlase 15 Millioner Bigsgjeeldsedler med en Rabat af SSVs %r 
saa at 100 Rdlr. RigsgjeDld indlestes med 66V8 Rdlr. Banko. 
Ved denne Realisation, der tog sin Begyndelse i 1803, for- 
mindskedes imidlertid Bankens Selvbeholdning knn lidet, idei 
Rigsgjseldsedleme, der bavde faaet en fast Yeerdi, modtoges^ 
saavel i de offentUge Slasser som af Private. Men da Banken 
nogle Aar derefter ved Porstrflekninger dels til Statskassen (til 
Bestridelse af Ejigsomkostningeme i Aarene 1808 og 1809),. 
dels til Disconteringsindretninger bavde betydelig ndvidet sin 
Seddelmasse, og da det viste sig, at der efter Indlesningen af 
de 15 Millioner Rigsgjseldsedler endnu vare fl^^ Millioner^) 
saadanne Sedler i Omleb, saa Banken sig, som ovenfor nsevnt, 
nadsaget til farst at gjere Indskreenkmnger i Salwexlingen^ 
demffist ganske at indstille samme. ^ 

Salwexlingen blev forst gjenoptagen i 1834, efter at man 
i Mellemtiden ved forskjellige Poranstaltninger bavde styrket 
Bankens metalliske Kasse og efter at det v^ de den Iste Marts 
1830 ndfsBrdigede Love angaaende Myntfoden og Rigets 
Stsenders Bank bl. a. var bleven bestemt at de omlebende 
Bankosedler saavelsom Bankens evrige Porpligtelser sknlde af- 
gjeres efter Forholdet 278: 1 = 100: 3772, altsaa med627« 7» 
Rabat. 

Siden denne Realisation, der traadte i Kraft den Iste 
Oktober 1834, bar R^sbankens Sedler i Overenstemmelse med 



*) Ved Udgangen af 1808 6,354,000 Rigsdaler* 
, 8) Ljnngberg S. 67 og f . 



Faabudet i L. 1830, § I stedse vaBiet indleselige, og £ra cbtte 
Tidspunkt daterer sig Bigsbankens nuvsBrende Ordniiig, som i 
dette Skrift skal gjares til Gjenstand for en nsennere Under- 
S0gelse, og hvis BeTiandling derfor adssottes til senere. 

De svenske private seddeludstedende Banker have sin 
Oprindelse fira Kgl. Knndgjereke af 14de Januar 1824,^) idet 
dog ingen af dem traadie r Yirksomlied far 188Q, da dea 
skaanflke Pri?ratbank fik sin Octroy. Omendsbjant Knndgje- 
relsen af 1824 ikke udtrykkelig hj^tnler nogen Bet til Udgiydbie 
af Sedler, men alene til almindelig Bankvirksomhed, bley den 
alligeyel af den skaanske Bank forstaaei derhen, og den i Hen- 
hold hertil udviklede Praxis tilladt og senere lien stadfasstet. ^ 
iNsermere OplyBninger om disse private Bankieoe; saayelsom am 
de med dem besls^tede, saakaldte Filialbankers Indretning og 
Yirksomhed vil findes meddelt nedenfor paa sit Sted. 

§ 3. Seddelbankvmeaet i Danntrk indtil 1840. 

I Danmark og Norge cirkolerede de farste Pengesedler 
omkring Aar 1700, idet der i Henbdd til Forordn. af 22 Jnni 
1695 for Norge og Porordn. 8 April 1713 for Danmark var 
ndstedt et Slags Statspapirpenge. ^) 

Den farste Seddelbank oprettedes i Aaret 1736 nnder Navn 
af Courantbanken, der tillige var disse Landes farste Bank- 
institat. I Octroyen (29 Oktober 1736) benaavnes den en As- 
signations- Voxel- og Laanebank oprettet «til Commeroiens 
og Mannfaeturemes Befordring samt et retskaffent CreditvaBsens 
sikre og nforanderUge Yedligeholdelse.^ Den var privat og fik 
Privil^um paa 40 Aar. Banken knnde gjere Udlaan mod 
baandfiiaet Pant og mod Borgen samt diskontere Yexler og 
Yexelobligationer. Derimod maatte Penge ikke ndlaanes mod 



Yistnok hayde de private Discontverk (i Geteboig, Malme og Abo) 
allerede i 1804 begyndt med at ndstede Anyigninger paa Bigets Stsen- 
ders Bank for sine dervserende Beholdninger samt labende Eorskriy- 
ninger* der i Yirkeligheden dannede en Foregelse af Seddelmassen, men 
disses Virksomhed yar kon midlertidig og opliarte 1 1817 (Ljimgberg S. 
181 og Skogman L S. 120—122 og 11. S. 74—78). 

«) Ljungberg S. 170. 

') Paa Uniyersitetets Myntsamling findes saadanne Sedler af felgende 
Fonn a) Norske: «IHenholdtilEorordn. af 22 Jnni 1696 cauthoriseres* 
denne Seddel for en Yserdiaf 100 Bixdaler£jroner.> b) Danske: cEfter 
Hans Kgl. MajestsBts allemaadigste Forordn. af 8 April 1718 passerer 
denne Seddel for 1 Mark.* 



8 

Pant i £Eiste Eiendomme, men rel mod liaand£Eiaet Pant af 
thinglsBste Panteobligationer. Bankens Sedler skulde modtages 
i alle offentlige Kasser, men Private behevede ikke imod sin 
yi]je samme at antage. (Begl. 8 Marts 1737 § 7). 

Angaaende Betingelseme for Seddeludstedelsen nsdv- 
nes i Octroyen intet, og man kunde deraf maaske ledes til den 
Slutning, at Sedleme ligesom i Sverige oprindelig have vseret 
taenkte som Depositionsbeyiser eller Anyisninger (^Assigna- 
tioner») paa Deposita, hvilket synes at bestyrkes red Udtryk- 
kene i Banco-B^lementet af 5. Novbr. 1736 § 2 og § 19.^) Men 
hrorledes det end hermed forholder sig, Bestemmelseme prak- 
tiseredes ialfald ikke saaledes. Banken udvidede nemlig snart 
sine Udlaan og dermed Seddelemissionen ganske betydeligt, og 
da den efter Christian den 6tes Dad (1746) tillige maatte af- 
give betydelige Laan til Finantsstyrelsen, forvserredes dens 
Stilling i den Grad, at man i 1757 fandt det nadvendigt at 
firitage Banken fira at indlarse sine Sedler mod Salv (Forordn. af 
6. Oktober 1757), medens en midlertidig, skjant ganske forbi- 
gaaende, Suspension havde fiindet Sted allerede i 1745. Da 
Finantsstyrelsen tiltrsBngte flere Penge og £aiidt det bekvemt 
i dette 0iemed at udnjrtte Banken, blev ved Forordn. af 21. 
Marts 1760 dens Fond foraget ved Udstedelsen af nye Aktier, 
hyorhos Directionen fik Tilladelse til at gjere Udlaan ogsaa 
mod Pant i faste Eiendomme samt til at udstede mindre 
Banco-Sedler, naar den fendt det fomadent. — Tidligere vare 
de mindste Sedler, som kunde udgives, lydende paa 10 Bdlr. 
(= 32 Kroner). I de Mgende Aar maatte Banken laane ssBr- 
deles betydelige Summer til Statskassen (i Aarene 1757 — 1764 
saaledes henved 8 Millioner Rdlr.) *). Endelig blev Banken i 
Marts 1773 overdraget til Finantsstyrelsen mod Erstatning tU 
Interessenteme. IndtU da havde Seddelkursen mod Hambur- 
ger Banco siden Selwexlingens Opher i Regelen varieret mel- 
lem 120 og 130 pCt. »). 

Efter 1773 steg Finantsemes GjsBld til Banken mere og 
mere, og da tiQige Udlaanene til Private samt Seddelmassen 
betydeligt foragedes, sank Kursen til 159 pCt. i 1789, men 
steg paa Grand af de gunstige Handelskonjunkturer atter til 
140 pCt. i 1790. 

*) «Den, som bar Bankens Billetter, Recepisser og Beviger i Haende, 
ansees altid som rette Eier af det, hvorpaa saadanne Beyiser lyde.> 
*) Nathansen, S. 322. 
^ Nathansen: Cm Mynt og Bankvsesen etc. (Kjebenhavn 1862.) S. 22. 



9 

For at raade Bod paa Pengevsdsenets daarlige Tilstand 
oprettedes red Forordn. af 24. Juni 1791 den danske og nor^ 
ske Spefiiesbank, et privat Pengeinstitut, der efter Planen 
skulde aflase Oourantbanken. Den nye Bank fik imidlertid 
kon en kort TilrsBrelse, idet den hovedsagelig paa Q-rund af 
de ForstrsBkninger, som den maatte yde Finantsv»8enet, alle- 
rede i 1799 maatte indstille Salwexlingen og snart derefter 
sin Yirksomlied. Efter at have inddraget endel af sine Sed- 
ler, indlaste den dog de avrige med Salv. Den opLastes ganske 
red Bescr. af 22 Febr. 1813. 

Yed Stiftelsen af naavnte Bank yar det forudsat, at Oou- 
rantbanken efterhaanden skulde indlase sine udeLabende Sed- 
ler, som man baabede derved skulde naerme sig Salrvsdrdien. 
Hertil savnede imidlertid Oourantbanken de fomadne Midler, 
da Statskassens betydelige Gjaald til samme for den sterste Dd 
blev str0get. Efter at Speciesbanken havde ophart med sin 
Yirksomhed, for^^edes Seddelmassen saardeles betydeligt, nayn- 
lig red de gjennem Depositokassen (oprettet 1799) givne Laan, 
af hvilke det meste gik til FinantsvaBsenet. Isaer efter Ud- 
bruddet af Krigen i 1807 foregedes Seddelmassen ganske over-* 
ordentligt, idet den fra 20 Millioner i 1807 voxte til 142 Mil- 
lioner i 1812. — Kursen, der i Aarene 1792 — 1800 havde 
yarieret mellem 120 og 137 pOt., holdt sig i de faflgende Aar 
indtil 1807 for det meste mellem 130 og 145. — I 1808 sank 
den ned til 197Vs, og faldt derefter med voldsom Hurtighed, 
idet den i December 1809 stod i 400, i Oktober 1810 i 600 
og i Slutningen af 1812 endog mellem 1700 og 1800. 

Nu udkom Forordn. om Forandring i Pengevaesenet af 
5te Januar 1813 samt Bank-Fundatsen af samme Dato, der 
ophsevede den gamle Oourantbank og i dens Sted oprettede en 
Bigsbank. Samtidig fastsattes en Norm for Konverteringen 
af al privat Gjaald, hvorved de eeldre Obligationer, der skrev 
sig &a en Tid, da Kursen var bedre, omsattes til en forholds- 
vis starre Sum end de yngre efter en vis ved Forordningen 
bestemt Skala. 

Den nye Bigsbanks Fond blev tilveiebragt paa den Maade, 
at alle Grundeiendomme paalagdes en Panteheftelse svarende 
til 6 pOt. af deres Veerdi efter Taxteme af 1802 og Assurance- 
sunmieme. Saalaenge indtil Belabet var bleven indbetalt i rede 
Salv, skulde deraf svares BV* pOt. aarlig Bente i Bigsbank- 
daler SalyyaBrdi, hvilke skulde opkreeves af de kgl. Oppebar- 
selsbetjente og indsendes til Banken. For de V<b Dele af disse 



10 

Benter erholdt imidlertid Ydeme Godtgjarelse i de aeldre 
Bkatter. 

Bigsbanken overtog Indlasningen af Courantsedleme efter 
eb Forhold af 6 Adk. Coarant for 1 Bigsbankdaler. Da denne 
efier den nye Myntordning Tar lig V^ Species c=s ^s Courant- 
daler Salyyaerdi, bier altsaa 1 Courantdaler i Navneyaerdi om* 
sat til Vtf s 10^/is pOt. af den oprindelige SalwaBrdi eller 
noget oyer 13 pGt. af Courantsedlemes SelyveBrdi red Aar* 
hnndredets Begyndelse. Heller ikke denne daarlige Ears lyk- 
kedes det imidlertid at opretholde, da Seddelmissionen og Laan 
til FinantsvsBsenet firemdeles fortsattes i stor Maalestok. 

Den nye Bigsbank hayde nemUg i&lge Fnndatsen faaet 
Bexnyndigelse til at udstede 46 MiUioner Bigsbankdaler, af 
hyiike 15 MiUioner oyerlodes til Finantsstyrelsen, medens 4 
MiUioner yare bestemte til Laanefondet og 27 MiUioner til 
Indl9sningen af de circnlerende Sedler, deraf 23V8 MiU. for 
142 MiUioner Conrantsedler og SV^ MiU. for de i Hertugdam- 
meme i Oililerb yserende Sedler^}. Hertugdemmeme androg 
imidlertid om at maatte bebolde sit eget Pengeyeesen, og dette 
bley dem ogsaa tilstaaet yed Eorordn. af 30te Jnli 1813, hyoraf 
Felgen bley, at samtlige 46 MiUioner kom til at circulere i 
Danmark og Norge. 

Da nu tiUige den politiske Horizont stedse bley merkere, 
faldt Kursen, der i de ferste 4—5 Maaneder efter Forordn. af 
5te Jannar 1813^ hayde holdt sig paa 2000 pCt (o: 2000 Con- 
rantsedler = 100 Courantdaler S. V.), med forfaerdelig Hastig- 
hed, saa at den i Begyndelsen af Noyember 1813 endog stod 
i 6,750 «). 

Den forbedredes imidlertid noget mod Slutningen af 1813, 
da den noteredes i 5000 (» 833 for Bbk.sedler). At Kursen 
ikke sank endnu layere ned, skyldes yistnok for endel den Be- 
stemmelse, at V& ^ de Gfrundeiendommene paahyilende Heftel- 
ser til Banken kunde afgjares med Sedler efter den af Banken 



^) Slesvig og Holsten havde nemlig yed Forordn. af 29de Febr. 1788 
faaet sin sserskilte Seddelbank i Altona, men fomden de af denne nd- 
titedte Sedler drciilerede endnn 8 fonbjellige Slags Statspapirpenge (Ska^ 
kammerbeyiBer m. m.) og endnu et 5te Slags Fengesedler, hidlke dog alle 
lige indtil Midten af Aaret 1812 stod nsesten i pari og hayde en Saly- 
yserdi af henimod W/% Mill. Rigsdaler Hb. Ort. (Nathansen S. 155). 

') I Nathansens i 1844 ndgiyne Fremstilling om Myn^, Fenge- og Bank- 
ysesenet S. 156 angiyes endog Knrsen til 14000 pCt., men dette Tal 
gjenflndes ikke i Udgayen af 1862. 



11 

den Ifite August 1813 safte officielle Eim for Bigsbanksedler 
af 375^) (» 2250 for Courantsedler); til samme Kurs blev det 
tilladt Hertugdataimenies Skatteydere at betale de refiterende 
Skatter, saa at i det hele 3 it 4 Millioner Sedler derved ind* 
droges. Mere end alt bidrog dog Freden til at ha&ve Enrsen, 
og nagtet Finantsgtyrelsen i Mellemtiden havde sat 5 Millioner 
rentebserende Eommitesedler i Omlab, holdt alligevel Bigsbank- 
sedlemes Enrs sig i 1814 mellem 675 og 475 pCt. Da imid-* 
lertid Banken yilkaarligen &stsatte den offioielle Eura til 375, 
led alle de Ereditorer, bvis Fordringer i&lge Forordn. af 1813 
yare blevne omskrevne fra Dansk Conrant til Selyrsdrdi, paa 
nyt et Tab derved, at Selvets officielle EnrsYSdrdi blev noteret 
lavere end dots gangbare Yaerdi. — I Lebet af 1815 og 1816 
forvserredes Enrsen paa Gnmd af de nheldige Handelskonjunk- 
turer, indtil den i Begyndelsen af October 1816 stod paa 760, 
hvorefter den imidlertid igjen rask steg til 600 ved Udgangen 
af 1816, til 420 ved Udgangen af 1817 og 310 i April Maaned 
1818. Fra Septbr. 1815 til Jnli 1818 var der bleven inddraget 
Sedler til Beleb af d'A MilL Bbdlr. 

Da bestemtes ved aabent Brev af 6te April 1818, at 
Bigsbanken fra Iste August s. A. skulde gaa over til at blive 
en Nationalbank under sit eget Inieressentskabs Be- 
styrelse. 

Ifa^lge Bankoctroyen af 4de Juli 1818 skulde i det vsesent- 
lige fa^lgende veere Actioneerer i den nye Bank: 

1. Besiddere af Ejebstadbygninger eller dermed i Elasse 
staaende Bygninger paa Landet for den Sum af deres 
HeftelsesbeLab til Banken, som udgjorde et eller flere 
hundrede Bbdlr. rede Selv. 

2. Besiddere af Jorder og Tiender for den V^ af deres Hef* 
telser, som de selv uden Godtgjerelse i Skatter forren- 
tede*) eUer havde indbetalt. 

3. Besiddere af cederede Heftelses-Obligationer eller af Evit- 
teringer for indbetalte Heftelser. 

4. Frivillige Indskydere; (der blev imidlertid alene tegnet 
et ganske ubetydeligt Beleb). 

Sterstedelen af Heftelsesdebitoreme i Hertugdammeme 
enskede at udtrsede af al Forbindelse med Nationalbanken, 
hvilket blev dem tilladt mod at de indbetalte et vist Beleb til 



^) Pariknrs var 200 Bbdlr. »= 100 Species eller Hl>g. Bco* Daler. 
•) Cfr. 8^ 9. 



12 

Banken til Daekkelse af dereis Andel i Bigsbankens GjaBld. ■— 
I Henhold hertil indbetaltes efit^rhaanden paa Seddelgjselden 
henved 12 Mill. Bbdk. og paa Obligationsgjsdlden 5 Mill. Bbdir., 
alt i Sedler^). 

Nationalbankeii oyertog Bigsbankens samtlige Activa og 
Passiva.* Det skulde vsdre dens stadige Formaal at yirke til, 
at Saly blev Landets eueste lovbeMede Betalingsmiddel, og 
dette skulde senest sages iyserksat, naar Massenaf Bigsbank- 
sedler yar bleyen reduceret til 20Millioner. (I 1818 udgjorde 
Seddelgjeelden 31 Mill.) — Til Hjselp yed Sedlemes Inddrag- 
ning erholdt 'Banken foruden de oyenomtalte Indbetalinger fra 
Hertugdemineme derhos de aarlige Benter af V^ af Pante- 
heeftelseme 1 Jorder (^ Tiender i Danmark; efter Indlefsnin- 
gen skulde disse tilMde Statskassen, der betragtedes som Eier 
af V^ af Panteheftelsemes Belab. 

For yderligere at fremme Inddragningen optog National- 
banken i 1820 et Laan, hyoryed den paa engang indlefste 
6 Millioner. 

Yed Hjeelp af disse Forholdsregler og paa Grund af den 
af NsBringsyeienes Udviklmg folgende Trang til foragede Cir- 
culationsmidler bedredes ^fterhaanden Kursen, indtil den i 1838 
naaede Pari (200 pCt.)* hyilket den siden bestandig bar holdt 
sig paa. 

I naaynte Aar afgjordes en meUem Finantsstyrelsen og 
Banken opkommen Strid, om hyorlaange sidstnaeynte skulde 
yeere berettiget til at oppebeere de oyenomtalte Benter af Ve 
af Panteheftelseme, det saakaldte «:12 Millioners Spargsmaal^, 
hyor Stridens Gjenstand fomemmelig dreiede sig om, hyoryidt 
de 12 Mill., som af Heftelsesdebitoreme i Hertugdammeme 
yare bleyne indbetalte som deres Andel i Seddelgjaelden, af 
Finantsstyrelsen kunde afdrages i dennes Forpligtelse til at 
bidrage til Bigsbanksedlemes Indlefsning. Sagen bley yed For- 
lig afgjort derhen, at Bankens Fordring bley noget nedsat; 
hyorimod Finantsstyrelsen oyerlod Banken 2 Mill. Bdlr. i 
Obligationer samt en af Staten udstedt 3 pCt. rentebaerende 
Obligation paa 7,300,000 Bdlr., der skulde afbetales i 387* Aar.^) 

Uagtet som anfart Kursen siden 1838 altid bar yaeret pari, 
bleye Sedleme dog £aTst i 1845 erklaarede for indlaselige med 
Saly. (Kundg. af 13 Mai 1845). 



^} Se herom nsBrmere Nathansen S. 177 o» felg. samt 186. Anm» 
') Se foreyrigt om dette Spergsmaal, Nathansen S. 207—239. 



13 

§ 4. SMldelbankvmenet i Norge indtil 1842. 

I Norge oirculerede yed Ad^killelsen fra Danmark dels 
Assignationssedler udstedte i Aarene 1807 — 1809 af den da- 
vsorende Begjeringscommission, dels Bigsbanksedl^r, sidstnsBTiite 
til et Belab af 8,193,000 Rbdlr., derander indbe&ttet 3 Mill, 
som Prindsregenten i Begyndelsen af 1814 kayde udstedt i 
Noige. 

Yed Beslutning, JEittet den 19 Mai 1814, sanctioneret og 
kundgjort af Kongen den 23de s. M. havde den consiitaerende 
Bigsforsamling garanteret som Statsgjeeld hele denne Seddel- 
masse og desuden de Sedler, som til Dsekkelse af Statens 
Udgifter firemdeles maatte blive udstedte og som forudsattes 
at yille udgjare 14 Mill. Rbdlr.^ — alt til den af den dansk- 
norske Bigsbank den Iste Aug. 1813 satte Kurs af 375 Pro- 
cent, d. e. 376 Rbdlr. Navnevaerdi for 200 Rbdlr. = 100 Spd. 
SelyysBrdi (den saakaldte «Eidsyoldsgaranti»}.^) 

S^amtidig bestemtes, at den i&lge Anordn. af 30 Juli 1813 
oprettede norske Afdeling af Bigsbanken skulde overgaa til en 
midlertidig norsk Bigsbank.^ 

De i Danmark udstedte Banksedler indlastes i Lebet af 
1814 med de nye norske Bigsbanksedler, hvoraf der i 1815 
antoges at have veeret i Omleb 23 — 25 Millioner. 

Som Falge af den betydelige Seddeludstedelse faldt Kursen 
mere (^ mere, saa at 1 Bbdlr., der efter Eidsvoldsgarantien 
skulde have en Saly-Veerdi af 32 norske Skilling (2 Ejroner 
7 Ore) i Januar 1816 yar sunken til 6 Skillings Selyyeerdi.*) 

Paa Storthinget i 1816 opstod der megen Strid om, hyor- 
yidt Eidsyoldsgarantien skulde godkjendes eller ikke. Kom- 
mitteens til Garantiens Opretholdelse sigtende Indstilling bi- 
Mdtes af Odelsthinget med 36 mod 26 Stemmer, men forkastedes 
af Lagthinget med 11 mod 10 Stemmer. Da begge Thingets 
Afdelinger yed Sagens anden Behandling fastholdt sine Beslut- 
ninger, kom den fore i samlet Storthing, byor 46 stemte for 
og 39 mod Odelsthingets Beslutning, der altsaa efter Ghrund- 



^) Storthingseftenretninger 1814^1818. S. 250. 

^) Cm Oprettelsen af en norsk Rigsbank hax der allerede under 
Foreningen med Danmark vseret fart Forhandlinger gmndede paa derom 
indgiyne Andragender fra Ejebmsend i Christiania og Drammen, nemlig 
ferBte Gang i 1760 og demsest i 1770. (Se herom en Afhandling af 
Rigsarkiyar M. Birkeland: t Forhandlinger om Oprettelse af en Bank i 
Norge 1760— 1778*. Christiaiiia 1870.) 

^ Storthingseftenretninger S. 283. 



14 

lovens § 76 var forkastet. Derimod vedtoges et Konver- 
toringsforhold af 12 Skilling Selv for hrer Rdlr.s Naynevardi. 
(L. am PengeTEBsenet af 14 Juni 1819 § 13). 

Gnmdtefldkkene for den yed n»ynte Lot samt yed Bank- 
fiindatsen af 8. D. fostsatte nye Ordning af Bigets Bank- og 
Pengeyaosen yare i det yadsenflige folgende: 

1. Der skulde oprettes en ny Bank, under Nayn af Noises 
Bank, enten yed friyillige ladskud eUer hyis saadan ikke 
inden 8 Maaneder kom istand, yed tyungne Indskud efter 
Ligning paa Ponnue. 

2. Bigsbanken skulde ophere; af den ciroulerende Seddel- 
masse skulde 2 MilL strax inddrages yed Skat paa Por- 
mue og Nsering; de ayrige 28 MilL skulde inden Udgangeii 
af 1817 ysere indlaste efter det oyenangiyne Porhold med 
den nye Banks Sedler og med Skillemynt. Det hertil 
fomadne Laan skulde dsskkes yed Skat paa Pormue og 
Nsering. 

3. De i Selyyfldrdi indgaaede Porpligtelser omskreyes i et 
forskjelligt Porhold efter deres Oprindelsestid (de, der yar 
stiftede for Iste Pebruar 1814 til pari = 60 /J pr. Bbdlr., 
de senere til henboldsyis 45, 36, 30 og 24 Skill, pr. Bbdlr.) ^) 
De i Nayneyasrdi indgaaede Porpligtelser omskreyes i 
Porholdet 12 Skill, pr. Bbdlr. 

Den nye Bank grundlagdes med et Pond af 2 Mill. Spd., 
der tilyeiebragtes yed tyungent Indskud. Den fik Bet til. at 
udstede et dobbelt saastort Belab i Sedler, som dens Salyfond 
ndgjorde. Efterhaanden, som den i Henhold hertil kunde saatte 
Sedler i Omlab, skulde den forstrsskke Bigsbanken med et saa 
stort Laan, som maatte behayes til Bigsbanksedlemes Indlas- 
ning. Til Sikkerhed for dette Laan oyerdroges Banken alle 
de Bigsbanken yed Porordn. af 1813 i faste Eiendomme til- 
lagte Heftelser. Laanet skulde ikke forrentes, men afbetales 
med en Tiendepart aarlig yed paalignet Skat paa Pormue og 
NsBring. (Bankf. § 18 og 19.) Da Bankens Laaneeyne heryed 
bley stserkt beskaaret, oprettedes ifolge L. 1816 § 18 i Sti&- 
staedeme Laane- og Discontoindretninger med Bet til Seddel- 
udstedelse, hyilke dog allerede ophaeyedes yed L. af 13 Aug. 
1818. 



^) Motiyeme til dette Indgreb i priyate kontraktmsessige Forhold kan 
jeg ikke oplyse; men det skal haye ysBret foranlediget denred, at der ikke 
siden 1 Aug. 1813 hayde ysBret noteret nogen Knrs paa SelyysBrdi. 



15 

Bankens Sedler skolde £ra Iste Januar 1819 vsBre md* 
leeelige med Sflrlv, men dette Paabud stilledes red nysn»ynte 
L. af 1818 i Bero indtil videre, skJ0iit Banken yistnok haydd 
T»ret istand til at \eme denne Opgave.^) Som F^lge af denne 
Sestemmdse sank Kursen, der i Slutningen af 1818 var 
pari, i 1819 til 150, i 1821 til 195 og i Juli 1822 til 220 
Species Naynevsdrdi mod 100 Species S. Y. 

Da Nseringsveienes Udyikling krsBYede sterre Omsatnings* 
midler, hflsyede Kursen sig igjen rask til lllVi i 1825, men 
49ank i de paa&Igende Aar til 187 i 1828 og 139 i 1832, hyor* 
-eflier den temmelig jesynt gik opover, indtil den i 1841 naaede 
pari Den yilde have forbedret sig meget hurtigere, dersom 
ikke Bankstjrrelsen stadig havde lagt an paa saavidt midig at 
liolde dobbelt saamange Sedler i Circulation, som dens Selvfond 
^dgjorde, uden Hensyn til hvad OmssBtningen kradvede. Her- 
ded opstod den Synderlighed, at Banksedlemes Kurs sank 
dsamtidig med, at mere og mere af Selvfondet indbetaltes og 
trods dettes Udvidelse med 500,000 Spd. i nye Actier (efter 
L. 24de Juli 1827), altsaa samtidig med, at Banken selv bley 
irigere og rigere. Det var denne forkerte BankpoUtik, der 
bragte Professor Schweigaard til at sige, «det var Tilvaerel- 
dsen af Bankens Fond, som hayde foranlediget de fortsatte 
Misligkeder i yort Seddelsystem, og at dersom man hayde 
Icunnet fomdse, hyad Bankfondets Besiddelse yilde lede til, 
maatte man kaye bortyist det, sely om det yar Mdet ned fra 
J3immelen». 

Aaret 1842 danner en Epoke i det norske Bankysasens 
Sistorie, dels yed L. af 23 April 1842, der paabed Selyyexling 
-efter pari Kurs, dels yed L. af 8 Aug. s. A. der indfarte en 
TSBsentlig Modification i Henseende til Begleme for Fimderin- 
gen af Bankens Sedler, ligesom den ogsaa i andre Henseender 
indferte forskjellige Forandringer af Betydning for Bankens 
Yirksomhed. Disse saayelsom andre i nseryserende kursoriske 
Oyersigt forbigaaede Punkter yille finde sin Behandling se- 
vere hen. 

§ 5. Tilbageblik paa Seddelbankeriies aldre Historie i de skandi- 

naviske Lands. 

Oyerhoyedet firembyder de nordiske Landes Bankhistorie 
1 den heromhandlede aeldre Del af dens Udyikling et markt 

^) Se Professor Schweigaards Afhandling om Norges Bank og P^nge- 
ysesen i cDen Constitationelle* 1836, Iste Halyaar. 



16 

Billede. Istedetfor at styrke Krediten og lette Omssetnixigeii, 
b^roge Bankeme yed en uforsigtig ForretningsfaTelse og £rem- 
,l&r alt derved, at Staten misbrugte dem til at afhjsBlpe sine 
' daarlige Finantser, til Freinkaldelfie af almindelig Histillid og 
til at laxnme Omsffitningen ved de voldBomma Kursforandringer, 
Bom Pengeveesenets Usikkerhed firemkaldte. 

HovedtrsBkkene i XJdyiklingen vil ei&res af &lgeiide sam- 
mentrsBngte Oversigt 

I Sverige sank Sedlemes Yserdi i Aarene 1746 — 1777 
til 48 7o og indl0stes (realiseredes) mod 50 7o ^ Metalyserdiexi. 
Derefter havde man Salwexling og Parikurs fira 1777 — 1809 
for Bigsbanksedleme, medens de i Mellemtiden i stor MsBngde 
udstedte Bigsgjseldsedler realiseredes til GGVs 7o. Endelig i 
Aarene 1810 — 1834 sank Bigsbanksedlemes Yserdi til 35 % og 
indlestes med 37 Vi 7o. 

I Daiimark havde man Salvyexling i naesten hele Tids- 
rummet 1736 — 1756. Derefter sank Seddelveerdien efterhaan- 
den til 63 pCt. i 1789, men heevede sig atter noget og stod i 
Aarene 1805—1806 i 72—74 pCt. I 1808—1812 sank den 
Toldsomt ligened til 5Vs pOt. og indlastes derefter med lO^/is 
pCt. De nye Rigsbankssedler modtoges med Mistillid, stod i 
1814 i 35 7o, senere i 26 7o (October 1816), men hsBvede sig 
allerede i 1818 til 65 pCt. og naaede i 1838 pari. 

I Norge sank de nye Bigsbanksedlers Yeerdi endog til 
10 pCt. (Jan. 1816) og indlastes i neevnte Aar med 20 pCt. 
Speciessedleme sank efker 1819 til 45 pCt. (Juli 1822), hvor- 
efter de efterhaanden stege, indtil de naaede pari i 1841. 

Dette Vendepunkt er altsaa i alle 3 skandinayiske Lande 
indtraadt mellem Aarene 1834 — 1841, hvorved dog er at mssrke, 
at Paxiknrsen i Sverige ind&rtes ved en Eealisation, i Danmark og 
Norge derimod omtrent samtidig ved Kursens successive Stigning. 

Sammenligner num den ovenfor firemstiUede Udvikling med 
andre Landes Bankhistorie, (som jeg forovrigt her ikke 
videre kan beskjseftige mig med), vil man finde, at der neppe 
er noget civiliseret Land, hvis Kreditforholde i dette Aarhun- 
drede have lidt mere under Felgeme af en overdreven Sed- 
deludstedelse end Danmark og iseer Norge i Tidsrummet 
1808—1816. 

Efter de Oplysninger, som jeg herom har kunnet samle^ 
og som findes sammenstillede i Tabel No. 1^) skulde de Papir- 



') Se Bilaget. 



17 

penge, der nsest de norske og de danske have undergaaet de 
steerkeste Flnktuatioiier i dette Tidsrum, vsere de 0stemgske, 
hvis Selvyeerdi reduceredes fira 100 til 6, medens de danske 
Teduoeiedes til 3 og de norske til 2 pCt. 

I den senere Tid have Pengesedleme vseret indleqselige 
mod Gtvli eller Salv, saavidt vides, i alle civiliserede Lande med 
Undtagelse af Frankrige (siden 1870), hvor dog Banknoteme 
have saagodtsom Parikurs, Osterrige og Ungam (siden 1848), 
Italien, Bnsland samt de Forenede Stater i Nordamerika. 

§ 6. Alninilelifl Karakteristik af Tvangskurssystemet. 

Overalt, hvor Tvangsknrs er bleven indfert, og hvor Sed- 
delvserdien har undergaaet staarke Kursfald, vil man nsesten 
uden Undtagelse kunne &re Aarsagen tilbage til finantsielle 
Vanskeligheder, hvori Statsstyrelseme ere komne paa Ghrund af 
Krig, Oprar eller andre politiske Forhold. 

For at skaflFe Penge til de overordentlige TJdgifler, som 
disse have krsBvet, have Finantsstyrelseme kun altfor ofte 
grebet til det letvindte, men i sine Felger for en lang Fremtid 
skjeebnesvangre Middel at udstede Pengesedler i Masse, enten 
direkte i Form af Statspapirpenge eller indirekte gjennem 
Bankeme, der da igjen have maattet forstrsekke Statskassen 
med Laan. Virkningeme heraf for Undorsaatteme maa nser- 
mest seettes i Klasse med en steerk indirekte Beskatning, men 
en Beskatning, der synes at maatte betegnes som den vserste 
af alle indirekte Skatter. Det, som den indbringer i Stats- 
kassen, er nemlig her kuns ubetydeligt i Sammenligning med 
den Forstyrrelse, den ifremkalder i alle Kredit- og Omssetnings- 
forholde. Synker Papirpengenes Vflerdi, tabe alle Fordrings- 
havere, (der ikke udtrykkelig have forlangt Tilbagebetaling i 
Metal), deriblandt TJmyndige og milde Stiftelser for deres ude- 
staaende Kapitaler, ligesaa de, der have sikret sig Enkepen- 
sioner, Livrenter, de, der ere paa faste Lenninger o. s. v. 
Stiger Knrsen, indtrseder Vanskeligheder i andre Retninger, 
idet de, der skulle svare Renter og Afdrag, og overhovedet alle, 
som have Betalinger at erleegge, maa betale mere end paaregnet. 
I det hele have steerke Kursfiuktuationer vistnok naermest den 
Felge, at nogle beriges paa andres Bekostning, men den Utryghed, 
som fremkaldes i de fieste Forretningsforhold, virker i hm Grad 
lammende paa al Foretagsomhed og svaekker Lysten til at 
spare, hvortil kommer, at det af Statsstyrelsen ikke alene sank- 
tionerede, men endog nsermest af den selv evede Brud paa 

Ki»r : Om Seddel1>anken. ^ 



18 

indgangne Forpligtelser, hyoTom de til Underkurs circulerende 
Pengesedler daglig baare Yidnesbyrd, ikke kan andet end virke 
slavende paa den ahnindelige Betsbevidsthed. Paa Grand af 
disse og andre mislige Falger i Forbindelse med det ubestem- 
melige Omfang, som Seddelemissionen kan naa, naar Yeien farst 
er betraadt, synes selv et meget byrdefdldt Statslaan uden 
Sammenligning at burde foretrsBkkes firemfor den under Papir- 
pengenes Deekke stiiftede Gjeeld. 

XJindlefselige Pengesedler ere i sit Ysesen grundforskjellige 
fira saadanne, der til enhver Tid kunne forlanges ombyttede med 
den paalydende Metalv»rdi. Disses Y»rdi skriver sig ude- 
Inkkende fira det Metal, som de representere, og felger derfor 
belt og holdent dettes Svingninger; bine derimod bave en sely- 
staendig Yeerdi, der bovedsagelig beror dels paa Kraften af det 
Tvangsbud, der opretbolder deres Benjrttelse i Omsaetningen, 
dels paa Seddeludstederens eller Seddelgarantens Ejredit, (idet 
man ikke aldeles slipper Forventningen om, at Laftet om Ind- 
yexling overensstemmende med Sedlemes eget Indbold dog 
engang yil blive ind£riet), dels endelig paa Forboldet mellem 
Papirpengenes Belerb og Omseetningens Trang til samme. Det 
er dette sidste Forbold, der udaver den vsesentligste Indflydelse 
paa Kursfiuktuationeme, idet baade Seddelmassen og OmssBt- 
ningsbebovet knnne variere bver i sin Retning, 

Jeg skal imidlertid ber ikke naermere gaa ind paa den 
sserskilte Indflydelse som Sedlemes UindLaseligbed uderver, men 
gaar over til Undersagelsen af SeddelbankveBsenet, bortseet 
fra naevnte Udvaext, der jo ogsaa, bvad de skandinaviske Sed- 
delbanker angaar, nu i over en Menneskealder lykkeligvis har 
veeret og vistnok ter haabes at ville vedblive at vaere uden 
praktisk Betydning. 



Anden Del. 

Seddelbankerne i deres niiyaBrende Skikkelse. 

F0pste Afsnit. 

Beskaffenheden af Seddelbankemes Forretninger. 

§ 7. Indledende Oversigt. Afhandlingens Plan. 

Seddelbankeme danne ligesom de arrige Banker et Mel- 
lemled mellem de kreditsagende og de kreditgivende, mellem 
dem, der yille laane Penge og dem, d^r have Penge at udlaane. 
En Seddelbank oplaaner Penge eller Penges Vaerd og ud- 
laaner igjen dels disse, dels sin egen Kapital til andre. Som 
Felge heraf ere . dens Forretninger dels a) af passiv, dels 
V) af activ Beskaffenhed; hertil kommer c) endel andre i For- 
'bindelse med dens Hovedvirksomhed staaende Penge- og Kje- 
ditoperationer. 

Til Passivforretningerne henharer hovedsage- 
lig: Seddelemissionen, XJdstedelse af Anvisninger samt 
Polio-, Deposito- og anden Indlaansvirksomhed. 

Til Actiyforretningerne henharer: 

Discontering af Vexler og Vexelobligationer, Laan mod 

liaandfaaet Pant (Lombardforretning), Laan mod Pant i faste 

Eiendomme, Kassakreditivforretning og anden Udlaansvirksomhed. 

Til de 0vrige Penge- og Kreditoperationer hen- 
liarer fomemmelig: 

Handel med sedle Metaller og Pengevexling, Kjeb og Salg 
af Yserdipapirer samt den rene Deposito- og Giroforretning. 

Yi skulle nu nsermere unders0ge Beskaffenheden af og de 
^konomiske Betingelser for Seddelbankemes forskjellige Yirk- 
49omliedfigrene for derigjennem at vinde et Ghrundlag for Be- 
dammeLsen af, hyilke Opgaver disse Banker vsdsentlig hare. 



20 

og hyilke Grundssetniiiger der saaledes maa opstilles for deres 
Yirksomlied og Indretning. 

Fremstillingen vil i Henhold hertil dele sig i falgende 
Hoveda£siiit : 
I. Beskaffenheden af Seddelbankemes Forretninger. 

1. Seddelemissionen. 

2. De enrrige Forretninger. 

n. Grundssetningeme for Seddelbankemes Forretningsferelse. 

1. Dsekningsregleme. 

2. Den avrige Forretningsferelse 
m. Seddelbankemes Organisation. 

ly. Statens Forhold til Seddelbankveesenet. 

Ferste Kapitel: Seddelemissionen. 

§ 8. Pengesediielens Betydning for Ihandebaveren. 

Pengeseddelen er en Banks eller anden Seddeludsteders 
Anvisning paa sig selv, betalbar til Ihsendekaveren yed An- 
fordring. Til dens Begreb herer endvidere, at den lyder paa 
et enkelt eUer rundt Belab i Landets gangbare Myntsort samt^ 
at den ikke er rentebeerende. 

Paa Grund af den Tillid, Almenheden bar til, at man 
naarsomhelst yil kunne faa Seddelen ombjrttet med dens paaly* 
dende Belab i Mynt og ved Betalinger i det hele bruge Sed- 
delen, som om den yar virkelig Mynt, modtages den i Handel 
og Vandel ligesaa gjeme som denne, ja foretrsekkes i mange 
Tilfeelde, fordi den firembyder visse Fordele, som strax nedenfor 
skal ombandles. 

Den Tillid, Pengeseddelen nyder, er altsaa af en dobbelt 
Art, idet den for det farste angaar Bankens eller Seddelud- 
fltederens Vederheftighed og demaest Seddelens Afsaettelighed. 
Ved de uindlaselige Pengesedler, hvor Tilliden, hvad det 
jEerste Punkt angaar, i mere eller mindre Qrad er rokket, cir- 
cnlere Pengesedleme veesentlig paa Grund af deres Afeaette- 
ligbed, som Lovgivningen i Tilfeelde stetter ved Tvangsbud 
(Tyangskurs), skjent deres fiilde Metalvserdi ikke derved kan 
opretboldes. Ogsaa i Henseende til Sedler, der stedse knnne 
indLases med Mynt, bar Lovgiyningen i flere Lande paabndt, 
at de skull e modtages i den almindelige Omssdtning som fold 
gyldigt Betalingsmiddel, dog sely&lgelig ikke saaledes, at den 
seddeludstedende Bank kan gjere denne Bet gjeeldende ligeoyer- 



21 

for andre. Norges, Hollands, Belgiens og Englands Banks 
Sedler have legal Kurs, saalaange disse Banker ikke standee 
med deres Indleening; den danske Nationalbanks og Sveriges 
Bigsbanks Sedler ere tvnngne Betalingsmidler uden saadant 
Forbehold. Forevrigt er Regelen den, at Modtagelsen af ind- 
laselige Pengesedler istedetfor Mynt beror paa Partemes M 
Villie. Dette er saaledes Tilfadldet if^lge den nye tyske Bank- 
loY ^), ligesom det ogsaa tidligere Tar den i Tyskland alminde- 
lige 'Ret; ligeledes i Frankrige iert den i 1870 ophadvede eller 
snspenderede YexIingBpligt; fremdeles ved Finlands Banks 
Sedler, ved de engelske Joint — Stock- og Privatbankers, do 
skotske og irske Bankers, de schweizerske Bankers samt de 
svenske «enskilda» Bankers Sedler. 

I flere Lande, hvor denne Begel er den gjeeldende, hat 
man imidlertid bestemt, at Pengesedleme, ial&ld indtil videre, 
skulle modtages i de ofifentUge Kasser. 

Idet jeg forbeholder mig under et fa^lgende Afsnit at komme 
tilbage til Spergsmaalet om, bvilken Or<hiing der i denne Hen- 
seende bar foreixeekkes, skal jeg i nadrvsBrende Forbindelse alene 
frenLhfiBYe, at Pengesedleme i de Lande, hvor deres Modtagelse 
er en fri Sag, erfaringsm»ssig circulere Ugesaa uhindret som i 
de Lande, hvor man har troet at bnrde statte deres Circulation 
ved Lovbud og administrative Forskrifter. 

Som Bevis herpaa kan bl. a. an&res, at i Sverige, hvor 
de private Bankers Sedler circulere ved Siden af de privUe- 
gerede Bigsbanksedler, have ferstnsevnte endog vundet en 
stserkere Udbredelse end disse, hvilket nedenstaaende Opgave^) 
noksom viser: 

au^ Rigsbankens -^S^^Kfi^tS^ Enskilda Bankers 

^^®'- og Anvisninger. S^^^'- 

1834 45,419,000 1,333,000 — 

1839 40,738,000 9,074,000 — 

1849 34,010,000 15,400,000 — 

1859 34,219,000 27,259,000 26,042,000 

1869 23,877,000 — 34,992,000 

1873 44,726,000 — 67,213,000 

1874 ») 40,566,000 — 63,923,000 

1875 36,178,000 — 59,826,000 

1876 30,079,000 — 61,242,000 



') L. 14. Marts 1875 § 2. 

') Bankkommitteens Betsenkniog af Joni 1860 Tabel Xn., samt for 
de senere Aar vedkom mende Bankregnskaber* 

^ XJdTiklingen efC^r 187i kan maaske staai Forbindelse med visse For- 
andringer i Lovgivningen omBankysBsenet, som senere ville bliy^ QmSoA^^^sAs^. 



22 

Hyot lidet Lovens Autoritet trsBDges for at bringe Penge* 
fledler i Oilileb, yiser ogsaa den Eifiuriiig, man gjorde her £ 
Landet i Aarene 1810 — 20, da der nemlig ved Siden af Bigs- 
bankens og Norges Banks Sedler trsengte sig ind endel uhjemlede 
private Pengesedler, ndstedte af Kjabmsend, ja endog af IBehr 
der^), hvorfor L. 13. Aug. 1818 i sin § 13 under Straf forbad 
Brngen af disse cPengereprsBsentatiyer, der ndstedtes til at 
gaa dg gjeelde mellem Hand og Hand som Penge under Paa- 
akud: at Tsere ntynngent Betalingsmiddeh. Trods denne Loy* 
bestemmelse opharte de ikke at cirkulere farend nde i Tyre- 
aarene. 

En Hovedaarsag til, at Pengesedler komme og holde sig £ 
Omleb, er selv&lgelig deres Bekvemhed for OmssBtningen. 
Saavel de store som de smaa Sedler have i denne Henseende 
sine seerskilte Fortrin. De store Sedler ere betydeligt lettere 
at opbevare end det tikrarende BeLab i Mynt, et Hensyn, som 
yistnok hr var vigtigere end i vor Tid, da det er almindeligt 
at indsaette Kassebeholdninger i Banker, men som dog endnu 
er af Betydning. Hertil kommer den store Lettelse ved Be- 
talingen af storre Summer, naar man betaler med Sedler, end 
naar Betalingen maa foregaa ved Myntstykker. 

Fremdeles: Sedlemes Bekvemhed ved Pengeforsendelser 
gjennem Brevposten, hvilket navnlig gjselder de mindre Sed- 
ler, der give bekvem Adgang til Forsendelser af Smaabelerb, 
medens de sterre Sedler forsaavidt kunne erstattes af Yexler 
og Anvisninger. Herved bemeerkes foravrigt, at man i de 
Lande, hvor smaa Sedler ikke ere i Brug, i stor XJdstrsBkning 
anvender Postanvisninger ved Forsendelse af mindre Penge- 
belab, tildels ogsaa Brevfrimeerker. 

De heromhandled^ Fordele gjare sig steerkere gjaeldende i 
de Lande, hvis Myntsystem er baseret paa Selv, end i dem, 
der have Guldmyntfoden. Jo tungere og starre det circu- 



^) En af disse Sedler er saalydende : 



F. H. Tande af Simdalen 1810. 

Fire 
SkilHng. 

I Betaling og ved Indvexling mod Banko 
Dansk Conrant antager jeg dette mit Bevis 
for fire Skilling. 

Fred. H. Tande. 





23 

lerende Myntmetal er i Porhold til sin Vaerdi, desto sterre 
Lettelse med&rrer Pengeseddelen. Det fortjener derfor at be- 
msBrkes, at i begge de Lande, hvor Pengesedler farst naBynes 
at Ysere komne i Brag, i E^a og i Syerige, bestod den gang- 
bare Mynt af Eobberpenge. Jeg kan her ikke nsBgte mig 
den Fomeielse at citere Storthingsbonden O. Gr. XJelands 
daaende Argument, da der i 1857 var vakt Spergsmaal om 
at forheie Minimumsgrsendsen for Pengesedleme fra 1 Spd. til 
2 eller 2V« Spd. : <Naar vi sknlle have 6 Species af en Mand 
og ban giver 6 Selvdalere, bliver Lommen for tung.> 
Havde den samme Sag vaeret fore i 1877, vilde Argumentet 
have tabt meget af sin Vaegt; men efter Guldmyntens Ind- 
ferelse er et andet Hensyn kommet til, nemUg at Afistanden 
mellem den laveste Ghildmjrnt (Tikronestykket) og den sterste 
Salvmynt (Dobbeltkronestykket) er noget stor, saa at en Seddel 
paa 5 Kroner bliver et bekvemt, om end ikke uundvsarligt, 
Mellemled mellem Guldmynten og Selvmynten. ^) 

DiBse Letteker, som Pengesedleme frembyde i den ahnin- 
deUge Omssetning, skulde dog vanskelig for sig alene kunnet 
skaffe dem Indgang, dersom denne ikke i hai Grad var bleven 
befordret ved den Maade, hvorpaa Sedleme bringes i Omlab. 
Dette sker nemlig dels ved Udlaan, dels ved de Betalinger, 
som Banken bar at gjare. Den, der modtc^er et Laan af 
Banken, vil selvfelgel^ ikke vaegre sig ved at modtage dette i 
gode Sedler, ban er neesten tvimgen dertil, og den, der mod- 
tager saadanne i Betaling, bar i Begelen beller ingen G-rund 
til at foretrsBkke Mynt. Begge forbolde sig Ugeoverfor Mod- 
tagelsen af Sedleme passive, der forlanges ikke mere af 
dem end, at de ikke sknlle sige nei. Naar de nu farst 
have modtaget Sedleme, er det forbunden med mindst Bry- 
deri at give dem fra sig igjen til andre, der, bortseet fra 
Tvangsbud, paa Grand af Forretningsforbindelser eller andre 
Hensyn ikke godt konne ondslaa sig for at modtage dem som 
god Betaling og som heller ingen Grand have dertil, naar 
Sedleme ere gode. Det Bryderi at gaa hen til Banken for at 
vexle, er noget, man ikke gjer aden saerskilt Foranledning. 
Paa denne Maade bliver Almenheden lidt efter lidt vant til at 
betragte Pengesedler som rede Penge, idet man gjennem Bru- 
gen mere og mere laerer at ssette Pris paa deres Bekvemhed, 
saa at man endog ikke vil give Slip paa dem, naar der af 



*) C£r. Nat. akon. Tidssktift VI. S. 66 o. t YJl. S. 108. 



24 

andre Henayn ysekkes Spargsmaal om at indskrsBnke deres 
Anvendelfle (c&. Storthings-Debatteme i 1857 angaaende Mini- 
mumsgraBndsen for Sedleme). Denne almindelige SaBdvane er 
af stor Betydning for Seddelsystemet og udgjer en af detB 
kraftigste Statter. 

§ 9. SeddelemiMionens Betydning for Banken. 

Vi have hidtil seet Seddelcirculationen fra Seddel- 
ihaBndeliavernes Standpunkt og S0gt at paayise den Nytte, 
disse have af den i Sammenligning med Myntcirculationen. 
Yi vende os demeest til den anden Side for at undersage, 
hvad Seddeludstederen eller Seddelbanken vinder derved. 
Svaret ligger ved Haanden, nemlig at den seddeludstedende 
Bank erholder til sin Disposition en Kapital, for hvilken den 
ingen Rente har at erlsBgge. Vistnok kan den ikke gjare hele 
denne Kapital frugtbringende, da den maa veere beredt paa at 
ind]0se Sedleme med Mynt, naar det forlanges, og derfor maa 
have liggende en Kassebeholdning af Mynt for i Tilfeelde at 
knnne made saadant Krav. Men da Erfaring viser, at det til 
dette 0iemed ikke er fomadent at have i Kasse hele det 
Belab i Mynt, som svarer til de udgivne Sedlers Belab, — (vi 
sknlle senere seerskilt behandle Spergsmaalet om, hvormeget 
der i saa Henseende er fomadent) — saa faar Banken under 
enhver Omstsendighed en Del af hin Kapital disponibel til 
frugtbringende Anvendelse. For denne Del svarer den, som 
anfart, ingen Benter^); men foruden Administrationsudgifter i 
Lighed med andre Banker, har den seddeludstedende Bank en 
ikke ubetydelig saerskilt XJdgift; til Seddelfabrikationen, der 
navnlig for de smaa Sedlers Vedkommende opsluger en stor 
Del af Pordelen ved Fritagelsen for at svare Renter. 

En ikke ringe Fordel af Seddeludstedelsen bliver dog 
altid tilbage, sl^'ant denne langtfira er saa betydelig, som man 
navnlig tidligere har veeret tilbaielig til at tillsBgge den, naar man 
hat talt om Seddelbankemes Evne til at frembringe den saa- 
kaldte ckunstige EIapital». Sammenligner man Seddelbankemes 
Nettoindtsegter med andre Bankers, vil man finde, at Fordelen 
ingenlunde altid er paa hines Side^). Man har imidlertid fra 



^) Enkeltvis har det vseret forsegt at tills^ge Seddelihsendehaveren 
Renter af Seddelbelabet; men det har yist sig npraktisk. Cir. Ran, Poll- 
tische Oeconomie, 8de Udgave, Iste Bind, n. S. 73. 

') Wagner : System der Zettelbankpolitik. S. 428, 729 o. a. St. 



26l 

flete Lande Er&ring for, at Seddeludstedelsen, sely om den 
ikke forpgaar i stor Maalestok, er af ikke ringe indirekte Be- 
tydning for en Bank som Stette for dens enmge Virksomhed, 
navnlig Depositoforretningen. Dette bar vist sig ved de skot- 
ske og sohweizerske Banker ^), og man kan her vistnok ogsaa 
anfare de svenske Privatbanker. 

§ 10. SeddelcircHlationens Betydniig for Sanfundet 

Seddeloirkulationen er imidlertid ikke alene af Betyd- 
ning for de to som Kreditor og Debitor ligeoverfor hinanden 
staaende Farter. Det hele Samfand er interesseret deri, ferst 
og fremst nemlig derved, at det trsBnger til et fast og bekyemt 
OmsadtmngsmiddeL Et godt Seddelsystem er ligesaa vigtigt 
for et Lands Omsaatning som gode Kommunikationsmidler. 

Ikke &a af de eeldre Banker skylde sin Oprindelse den 
OmstsBndighed, at man yilde yaerge sig imod de circulerende 
Mynters Forringelse. Dette var saaledes Tilfeeldet med Ban- 
kerne i Hamburg, Amsterdam, Venedig og Genua, der vistnok 
ikke oprettedes med det Formaal at udstede Sedler, men med 
det beslsegtede Formaal at erstatte Metalcirculationen med 
andre Oms®tningsmidler (Girosystemet m. m.) og derved sikre 
en fast, urokkelig Myntfod. ^) Skjent denne Side ved Sedler- 
nes Funktion, at de hindre Myntemes Slidning og Y»rdifor- 
ringeke, i vore Dage er af temmelig underordnet Betydning, 
fortjener den dog at neevnes paa Gxund af den historiske Sam- 
menbseng. Professor Jevons anslaar de aarlige Omkostninger 
ved Storbritanniens og Irlands Myntcirculation ( — 131 Mill. 
Lstrl.) saaledes: ^) 

Rentetab Lstrl. 4,262,000. 

SKdning — 48,000. 

Myntningsudgifter . . — 42,000. 

Blandt de Fordele, som Brugen af Fengesedler medfare 
for Samfondet, ser man ogsaa anfart den, at en Del af dets 
Mynt kan indspares og derved gjeres frugtbringende ved at 
udfares til Udlandet. At saadan Besparelse ogsaa virkelig 
finder Sted, derom kan der ikke vaere Tvivl ; men den iadspa- 
rede Kapital er i Virkeligbeden identisk med den ovenomhand- 
lede rentefri Kapital, som den seddeludstedende Bank erbverver. 



^) Bagehot: Lombard Street, S» 84—88; ligesaa Wagner. 
^ Bagehot: S. 80; ligesaa Rau o. a. 
») Money: S. 165. 



26 

Dette vilde vise sig paatageligt, naar Seddeludstedelsen foregik 
i den Form, at Banken kjabte Mynt mod at give sine Sedler 
i Bytte; thi da vil Banken laane af Circulationen netop det 
samme Beleb i Mynt, som den udsteder i Sedler. Den Del at 
Myntbelebet, som Banken ikke beheyer at holde i Kasse for 
at made mulige Ej*ay paa Vexling, og som den derfor Mt yil 
kunne disponere, udgjer her det samme Beleb, som yed dens 
Sedler kan indspares af Landets samlede Myntbeholdning og 
derfor udferes til XJdlandet. Saaledes som Seddeludstedelsen 
faktisk foregaar, gJ0r i Virkeligheden den samme eller en lig- 
nende Proces sig gjaeldende om end gjennem andre Former, 
idet Mynten lidt efter lidt fortraenges af Circulationen og ud- 
feres enten umiddelbart af Banken eller ogsaa af andre, i hyil- 
ket sidste Fald denne bar Valuta for Belabet i indenlandske 
Fordringer. Man yilde derfor regne den samme Fordel dobbelt, 
om man baade vilde tage Hensyn til Bankens rentefri Nydelse 
af Kapitalen og til den for Samfandet flydende Fordel af ai 
indspare endel af Mjrntbelabet. Derimod maa det ansees som 
en Samfandet som saadant tilflydende Fordel af Banksedleme, 
at Indferelsen af samme medfarer Besparelse i de Staten paa- 
hvilende Mjrntmngsudgifter, hvorhos den yed Seddeludstedelsen 
tilyeiebragte Foragelse i Laanekapitalen ogsaa kan betragtes 
som en Fordel, der yedkommer det hele Samfand. 

§ II. Om Starrelsen af det SeddelbeM, der kan bringes i 

Circulation. 

Vi skulle i denne Forbindelse behandle Spergsmaalet om, 
h y o r stort S eddelb elab der kan optages i Circulationen, samt 
hyilke de Omstsendigheder ere, der influere paa dettes Sterrelse. 

Yed Bebandlingen af dette Spergsmaal er det nadyendigt 
at forudskikke nogle almindelige Bemeerkninger angaaende 
Forholdet mellem Omseetningeme og Omseetningsmidleme. 

Gjenstand for Omseetning ere dels Produkter, dels andre 
Eiendomsgjenlstande (deriblandt &ste Eiendomme, Gjeeldsfor- 
dringer, Vaerdipapirer), dels Arbeidsprsestationer. 

En Del af Omssetningeme sker mod Vederlag in natura 
eller yed Bytte, den oprindeligste OmssBtningsmaade, som endnu 
bos mange uciyiliserede Folkeslag er den eneste;^) men en med 
den akonomiske Udyikling stedse mere og mere oyeryeiende 
Del af OmsfiBtningeme foregaar mod Vederlag i Penge eller 
Pengerepraesentatiyer. 



Cfr. Jevons Money S. 2. 



27 

Yed Penge erholder man en YaBrdigjenstand, der saagodt- 
8om i den hde Veiden kan omssettes med hyilkenaomlieLBt 
anden Yaie ell^ Vseidigenstand, som Besidderon ensker sig; 
man erholder, som det bar vssret sagt, et almindeligt Anvia- 
ningsmiddel paa YiBrdier. Penge er derfor et Omaetninga- 
middd i Oidets fbldeste Forstand. 

Men d^i samme Fordel, som man erholder yed Besidddse 
af Penge, kan man, dog indenlbr sneyrere Omraader, erholde 
ved Hjelp af PengereprflDsentatiyer og andre Ej!editmidler. 

Indenfor det enkelte Lands Omraade ere i Begelen Penge- 
sedler et ligesaa ahnindeligt, ja tildels ahnindeligere Anyis- 
ningsmiddd end de egentlige Penge. 

Inden yisse Ghrasndser ere Anyisninger eller Cheques, 
naynlig i Lande med ndyiklet Kreditsystem, ligesaa anyende* 
lige som rede Mynt og Pengesedler og trsede saaledes for en 
betydelig Del i Stedet for disse. 

I andre Anyendelser, naynlig yed sterre Omssetninger samt 
til intemationale Opgjer benyttes Yexler istedetfor kontant 
Betaling. 

D^mffist for^aar en stor MsBngde af Opgjer paa den 

Maade, atFordringer likyideres med Modfordringer, et System, 

der har fdndet sin heieste XJdyikling yed de saakaldte <Clea* 

rii^onses* i London og Newyork, hyor et yist Antal Banker 

daglig har sat hyerandre Stffiyne for at opgjere de gjensidige 

Fordringer, der bogferes i de saakaldte <Oat-Clearing og Li- 

dearing^books*, hVis Balancer yise de Smmner, som hyer enkelt 

Bank har a t krsBye eller at betale.^) 

^) Af saadaime Clearing-houses bley det flarste oprettet i London, 
og i Aaret 1839, da den Balance, som hyer Bank bley s^ldig eUer havde 
at betale, endnu bley udbetalt kontant, omsattes paa denne Maade daglig 
ca. 3 Millioner Lstr. yed Hjaelp af 200,000 Lstr. i Banknoter ogSOLstr. 
i Mynt. I senere Tid gjordes den Foiandring, at Balanoeme betaltes 
yed Anyisning paa Englands Bank. (Jerons: Money S. 267, hyor en 
interessant Fremstilling af %Btemet er gtret). Ifol^ Jonmal of the 
Stat. Sociefgr udgjorde den ngentiige Omsseftningi April— Jnni 1876 mellem 
73 og 127 Mill, eller 12 4 21 Millioner Lstr. daglig. Antallet af Ban- 
ker, der paa denne Maade opgjer sit Mellemyserende, opgiyes af Jeyons 
til 26. Newyorks Clearinghouse, der oprettedes i 1853, omfiUter 59 
Banker, og hayde i 1872/73 en daglig OmsflBtaiing af 105 Mill. Dollars - 
ca. 20 Mill. Lstr. F^iris's nylig stiftede <Chanibre des Compensations) 
om&tter 18 Bankierer. Desnden findes Clearinghouses i Manchester 
(riden 1872) og i Newcastle. Berliner Cassenyerein og Frankftirther 
Bank beseiger lignende Giroomssetning uden dog derfor at danne et 
Clearinghouse 1 egentlig Forstand (cfr. Jeyons S. 269 og Wagners System 
der ZettelbO 



88 

Endelig barer ogsaa hid den hos os, navnlig red Salg af 
iaste Eiendomme bmgelige Praxis, at endel af Kjabesummen 
a^efres derved, at Kjeberen udsteder en Panteobligation eller 
overtager den i Eiendonunen staaende Pantegjasld. 

Lidbefatter man Mynt og Fengesedler i en fadllm Klasuse 
under BensBvnelsen Kontanter, vil det af ovenstaaende sees, 
at Benyttelsen af disse beror dels paa Omsaetningemes Star- 
relse, dels paa den gjsengse Betalingsmaade. I uudvik- 
lede Lande, bvor en stor Del af OmssBtningeme sker mod 
Betaling in natora, benyttes sely&lgelig lidet Kontanter; men 
imder meget udviklede Forholde indsfar»nkes igjen Brugen af 
Kontanter ved Brogen af de andre Betalingsmidler. 

Til en fuldstsandig XJdredning af berombandlede Forhold 
skulde det egentlig henhere at give en Fremstilling af, hyilke 
Omssetninger der foregaar mod kontant Betaling; men dette er 
en Undersegelse, i hvis DetaiUer jeg for narvarende ikke kan 
indlade mig. Jeg kan berom alene fremkomme med nogle dels 
almindelige, dels enkeltstaaende Oplysninger. 

I alle Lande antc^es i det bele de mindre Omsset- 
ninger, navnlig det dagUge Indkjab til Fotbrug, firemdeles 
Udbetalinger af Arbeidslan og andre Lanninger, Erleeggelse af 
Skatter, Tolda%ifter o. 1. for den overveiende Del at i^e mod 
kontant Betaling. Hos os erls^ges ogsaa starre Belab i 
Begelen kontant, saasom Betaling for Hnsleie, for Tammer- 
leverancer, for Fiskeriemes Produkter, o. s. v., og delvis tiUige 
for faste Eiendomide, nemlig for den Del af Kjabesummen, 
der ikke afgjares ved Overtagelse af Pantegjseld eller TJdste- 
delse af Panteforskrivelse. Ligeledes Lidbetaling af Afdrag og 
B.enter. Samme Betalingssystem befeflges, saayidt vides, ogsaa 
i andre Lande, dog saaledes, at i England,^) Skotland, de 
Forenede Stater, samt tQdels ogsaa i Sverige en betydelig Del 
af de Af betalinger, der bos os foregaa kontant, a^jares ved 
Anvisninger samt Afiregning af bogfarte Poster. Et lignende 
Forhold finder Sted ved Udlaan, der hos os i Almindelighed 
udbetales kontant til Laantageren, medens det i Sverige og 



^) I dette Land et man kommen saavidt, at der tales om at anvende 
Cheques endog ved de ngentlige Udbetalinger af Arbeidslen, (Jevons 
S. 295). Af samtUge FengeMnssstninger regnes 97 7o at fcnregaa ved 
HjSBlp af Cheques, Yezler og andre Kreditmidler 2V« Vo ved Banknoter 
og V« Vo ved Mynt (Joum. of the Stat Soc. 1876 S. 126— 126). C£r. og 
Seyd.: The banks of issue question S» 121. 



29 

endmeie i England og Skotland er meget almindeligt, for ikke 
at fidge Begel, at Laanet ikke udbetides kontant, men bliver 
staaende hoB Laangiveren «oin et Depositum, hvorpaa den, der 
har erholdt dette Slags Laan (det saakaldte Kadsejl^editiy, casli 
credit) ved Anvisninger kan trsBkke, hvad ban efterhaanden 
hax Brag for. Da nu disse Anvisninger ofte gaa igjennem 
flare Hsender og ved Presentationen kunne likyideres med 
andre Modfordringer eller bogfares, yil det indsees, at dette 
System i hai Gfrad kan lede til Indskrsenkning i Brugen af 
Kontanter. 

Foruden de oyenomhandlede Forhold er der endnu en 
Faktor, der ever en ikke ringe Indflydelse paa Meengden af 
Kontanter, nemlig den Hastighed, hvormed disse circulere 
eller m. a. 0. det Antal Omssetninger, der i en vis Tid gjen- 
nemsnitlig ud&res ved hyer Pengeenhed. De selysamme Mynt- 
stykker og Pengesedler-^ormidle nemlig flere kontante Udbe- 
talinger, idet de gaa fira Haand til Haand. I Byer med liylig 
Omsffitmng gaa de ofte^ gjennem flere Hinder paa en og samme 
Dag naynlig til yisse Tider. I Landdistrikteme er Circnlationen 
langsommere; Myntstykkeme og Pengesedleme bliye Isengere i 
Eiemes Besiddelse. Jo mere Kommunikationsyeesenet udyikles, 
desto hnrtigere bliyer Circidationen, og desto mindre Beleb af 
Kontanter yil derfor trssnges til Besargelsen af de samme Om- 
ssetninger. I samme Betning yirker Udyiklingen af Forretnings- 
forholdene i Almindeligbed, der yistnok fordi selye Omsset- 
ningeme forages, medferer en foreget Trang til Byttemidler, 
men neppe i samme Grad, som Foiagelsen af Omssetningen 
selv. De fbrskjeUige Folks Ssadyaner kommer ber ogsaa 
meget i Betragtning; i enkelte Lande'er det almindeligt at 
samle paa Kontanter, byoryed Circnlationen bliyer langsom; 
saaledes i Frankrige, Belgien, Scbweitz og Holland ; ^) ligeledes 
tidligere byppig i Norge, byor dog Ind&relsen af Sparebanker 
meget bar bidraget til at modarbeide denne Skik. 

I Henseende til de i de forskjellige Lande circu- 
lerendeBeleb af Mynt og Pengesedler er det yanskeUgt 
at komme til noget paalideligt Besultat, byad Myntcircula- 
tionen angaar. De Opgayer, som beroyer forefindes, ere dels 
indbyrdes afngende, dels sijelnes der ikke'tilstraekkelig mellem 
Mjrntmetal og yirkelig praegede Mynter og beller ikke mellem 
den Del af Myntforraadet, der er ude i Circnlationen, og den 



^) Ifelge Jeyons S. 336. 



30 

Del, der henligger som Fond for de ciroulerende Sedler. For 
de Seddelbanker, der ved Siden af Seddeludstedelsen drive en 
ferholdvis betydelig Depositovirksomhed, er det deouden van- 
skeligt at angive, hvormeget af det i Kasse yasrende Mynt- 
forraad der er at betragte som Seddelfond og hyorm^;et der 
yedkommer Bankens eyrige Rarelse og altsaa er at regno som 
eirculerende Mynt. Det er derfor kun ufiildstsendige Oplys- 
ninger, som jeg om dette Punkt kan meddele. 

I Bans politiske Oekonomie^) anslaaes Europas samlede 
Myntforraad i Aarene 1866—1867 ttt 6000 Mill. Qylden = 
9.144 Mill. Kroner, hyilket giyer ca, 32 B[roner pr. Ind- 
yaaner. 

Det samlede Forraad af Guld og Saly i de ciyiliserede 
Samfond i Buropa og Amerika*) er irf Soetbeer for 1867 be- 
T^net til 7.299.100 Kilogram Gkdd og 83.830.000 Kilogram 
Saly, hyilket udgjer en Vaerdi af 18.102 Mill. Ej*oner i Guld 
og ca. 13.413 Mill. E^roner i Saly, tilsammen altsaa ca. 31.515 
Mill. Kjoner. 

I&lge Xeller') skulde omtr. 58 pCt. heraf y»re udmyntet, 
hvorved fremkommer et Myntforraad af 18.279 Mill. Kroner, 
der fordelt paa ca. 360 Millioner Mennesker udgjer 50 Kroner 
pr. Indyaaner. 

For Storbritannien og Irland bar Mr. Palgraye*) i 1875 
beregnet Guldforraadet til 115 Mill. Lstrl., deraf i Englands 
Bank 15 Mill. Barre-Guld og 9 Mill. Gyldmynt, i andre 
engelske Banker 16 Mill. Guldmynt, i skotske Banker do. 
4Vio Mill.;*) i irske Banker do. 2Vio Mill., og i Circulation 
forevrigt altsaa 68 Mill., deraf 63 Mill, i England,^) henyed 1 
Mill, i Skotland og noget oyer 4 Millioner i Irland. I&Ige 
disse Opgayer udgjorde det samlede Forraad af Guld i Barret 
og Mjrnt (gold coin and bullion) for Storbritannien og Irland 
-oyerhoyedet 63 Kroner pr. Indyaaner, deraf Guldmynt 54 



^) Bind 1, Afdeling H S. 34. 

") Anstralien er maaske ogsaa iberegnet. I det Skrift, hvorfra denne 
Opgave er hentet (Betlbikande ang. Sveriges dfverg&ng till et nyt mynt- 
jygtem), er benyttet Udtrykket: cVesterlilndflka Civilisationen.* 

«) Ran L c* 

*) Jonmal of the Statistical Society 1876 S. 18K 

*) Ibid. S. 153 efter Opgave af Mr. Dun. 

<0 I den citerede Af handling S. 181 staar 66 Mill., hyilket imidlertid 
ikke stemmer med de evrige Tal. 



31 

Kroner, og sserskilt i England og Wales 70 i Skotland 
27 og i Irland 23 Kroner Guldmynt pr. Indvaaner. 

Af SaWmynt sknlde circnlere 14 — 15 Mill. Lstrl. og af 
Kobbermynt 1 — 2 Mill, tilsammen 16 Mill. Lstrl. ^) » 9 Kroner 
pr. Indvaaner. 

For Frank rig e anslaaes Mjmtforraadet terr Ejrigen i 
1870—1871 af Levasseur ^) til 4.500 MiU. francs og af Soetbeer*) 
til 5000 Mill. I begge disse Belab er iberegnet den franske 
Banks Myntbeholdning, der udgjorde ca. 1.300 Mill.. Efter 
Krigen antages Myntmsengden at veere bleven formindsket med 
1.000 Mill, frs.*) Ifolge den laveste af disse Opgaver skulde 
Hyntforraadet pr. Indvaaner have udgjort i 1870 90 Kroner 
og i 1872 70*Kroner pr. Indvaaner. 

For Tyskland anslaar Soetbeer*) Myntcirculationen, 
Bankemes Forraad deri iberegnet, til 450 — 500 Mill. Thaler 
far Krigen og 630 — 680 Mill, efter Krigen, hvilket giver et 
Beleb af 32 og 43 Kroner pr. Indvaaner. 

Af de skandinaviske Lande har alene Danmark en Mynt- 
circulation af nogen Betydning. Ifolge den i Nationalakon. 
Tidsskr. for 1876 meddelte Oversigt over den i November s. 
A. tilendebragte Udmyntning af den nye Kronemynt var der i 
det hele bleven udmyntet et Bekb af 45.380.000 Kroner^) eller 
24 Kroner pr. Indvaaner. 

Den norske forevrigt ikke tilendebragte Udmyntning er 
beregnet til 22.160.000 Kroner^) eller 12 Kroner pr. Ind- 
hygger. 

Af disse Opgaver kan man vistnok ikke ligefrem slutte 
flig til den virkelige Myntcirculation i Danmark og Norge; 
men saameget kan man ialfald se, at denne i begge Lande og 
navnlig i Norge er betydeligt mindre end i de ovenfor an&rte 
Xiande. 

I Sverige er rimeligvis det samme Tilfselde. 

Finland 8 Myntcirculation regnedes i Aaret 1870til7^8 
Millioner Mark eller ca. 3 Kroner pr. Indbygger; heri er 



*) Seyd: The Banks of Issue Question S. 121 cfr. Jevons: Money 
3. 165. 

') La France S. 690* 
») Die fanf MiUiarden S. 15 o. f. 
*) Die fiinf MiUiarden S. 15 o. f. 
») Heraf 26% MiU. i Gold. 
«) Heraf 17 Mill, i Gold. 



32 

ikke iberegnet Bankens Metalbeholdning, der i 1872 — 1876 har 
varieret meUem 11V« og 13V« Millioner . Salvmynt og 15Vt 
MiU. Ghildmynt og i det hole meUem 17 og 28Vt Mill Hark. 
Om Seddelcirculationen i de forakjellige Lande haves 
i det hele {uldstsendige og paalidelige Opgaver. Vox de Landes 
Yedkommende, hvor der ere flere seddeludstedende Banker, 
voider det vistnok nogen Yanskelighed, at endel af de adeld- 
' bende Sedler ere i andre seddeludstedende Bankers Besiddeke, 
og altsaa ikke egentlig kunne siges at circnlere, naar de til at og 
samme Land harende Seddelbanker betragtes under Synspunkiet 
af et eneste Banksystem. Da man imidlertid ikke for alle 
Landes Vedkommende bar Oplysninger berom, og derbosHen- 
synet til Seddelbankemes Forretninger i det bele for nogen Del 
taler for at betragte deres Beboldninger af andre indenlandske 
Sedler paa samme Maade som Sparebankers og andre Bankers 
Kassebeboldninger af Sedler, bave vi ved nedenstaaende Opgave 
bortseet fra berombandlede Forbold. 

Seddelomleb 
i Kroner pr. Lidvaaner. 

Norge gjennemsnitlig 1874 27 

Sverige »Vi2 74 21 

Danmark »76 74 36 

Finland gjennemsnitlig 1874. ... 27 

Tyskland 1873 34 

(inclusive Statspapirpenge). 

Frankrige 1873 56 

Storbritannien og bland 1874. . . 25 

England og Wales ... - 25 

Skotland 32 

Irland 23 

De Lande, bvis Sedler ikke bave fold Metalvasrdi knnne 
i berombandlede Henseende ikke uden videre sammenlignes 
med foranstaaende og opferes derfor ikke. 

Sammenboldes Opgaveme over Seddelcirculationen med 
dem over Myntcirculationen, vil det sees, at det samlede Be- 
l0b af disse to Omsaetningsmidler i Forbold til Folkemeengden 
er st0rst i Frankrige og England, og at det er forboldsvis lidet 
i de skandinaviske Lande med Undtagelse af Danmark. XJag- 
tet sin betydeligt sterre Omssetning bruger England adskilligt 
mindre af kontante Omsaetningsmidler end Frankrige, bvilket 
som tidligere berart bar sin vsesentligste Ghrund i den udstrakte 



38. 

Anyendelse i England af andre Kreditmidler i Forbindelse 
med den franske Befidknings SsBdvane at holde forholdsyis 
store Kassebeholdninger. I Forhold til OmssBtningen er For- 
raadet af Kontanter i Noige, Finland og rimeligvis ogsaa Diui- 
mark og Tyskland temmeUg betydeligt. 

Hror stor Del af de kontante Omssstningsmidler der i et 
giyet Land bestaar af Mynt, og hvor stor Del af Sedler, af- 
hsenger dels af Lovgiyningens Bestemmelser om Minimums- 
grsBndsen for Sedler, dels af Befolkningens Seedvaner. 

I England, hvor der ikke udstedes mindre Banknoter end 
•paa 5 LstrL (91 Kroner), yilde Noteomlabet sandsynligvis 
Tsare betydeligt sterre end nu, hvis man havde den skotske 
og irske B^;el, der gaar ned til 1 Lstrl. (18.20 Kroner). 
Danmaxk, hvor den mindste Seddel lyder paa 10 Kroner, 
Tilde have en starre Seddelcirculation, hvis man som i Norge 
gik ned til 5-Ej*onesedler, og endmere hvis man som i Sverige 
havde Kronesedler ^). — Af den svenske Rigsbanks ved Ud- 
gangen af 1875 udelebende Sedler, (ialt 36,178,000 Kr.) bestod 
10,134,000 Kjoner af Sedler paa 5 Kroner eller derunder, 
deraf 7,292,000 Kroner af Sedler til en Vserdi af 1 Krone 
eller mindre. Af de <enskilda Bankers » ved XJdgangen af 
1873 *) omlabende Sedler faldt 17,212,000 Kroner paa Fern- 
kronesedler (Enkronesedler kunne ikke udstedes), medens To- 
talbelabet af Sedleme, bortseet fra en Del eeldre Sedler, var 
63,024,000 Kjoner. Af Sveriges samlede Seddelcirculation faldt 
altsaa 27 — 28 pCt. paa Sedler til en Vaerdi af 5 Kr. eller der- 
under og noget over 7 pCt. paa Enkronesedler og mindre Sedler* 

Opgave over heromhandlede Forhold meddeles ikke i Nor- 
ges Banks Begnskaber. Af Storthingsdebatteme for 1857' ) 
erfares, at Belebet af Enkeltdalersedler den 31te Oktober 1856 
efter speciel Undersogelse fendtes at udgjere 1,995;000 Spd., 
hvilket Beleb i Februar og Marts sandsynligvis var sterre. 
Ved XJdgangen af samme Aar var Circulationen 7,305,000 
Spd., saa at altsaa over ^A af Belabet bestod af Enkeltdalere, 
et Forhold, der ikke er meget afvigende £ra det for de svenske 
Sedler stedfindende. 



^) Disse skolle dog ikke Isengere circnlere, cfr. nedenfor. 

^ l£0lge Kungl. Maj. Prop. 1874 N6« 55« Senere Opgave har jeg 
for disses Yedkommende ikke forefandet ; for Bigsbankens V edkommende 
gaar det i denne Forbindelse ikke an at benytte Opgaveme for 1873 paa 
^nind af de i Anm. 3 Side 21 omtalte Forhold. 

*) Odelsthingstidenden S. 402 o. felg. 

Om Seddelbanker. 3 



Af franske Sedler udstedtes &r Erigen i 1870 ikke 
under 60-Fraiu»-Noter, men i 1873 ned til 5-]Sranc8-Noter. 
SeddeldreuIatiQnen steg dels derved, dels paa Ghnind af andiQ i 
Forbindelse med Hdbetalingen af de 5 HilUaider staaende Om-^ 
staBndigheder £ra 21 til 56 Kroner pr. Indvaaner. Femfrancs- 
noteme, der imidlertid ferst Aaret i Forveien vaie blevne ind- 
farte, ndgjorde ikke fdldt 4 pCt. af det liele Seddelbelab, 
T3nrefirane8noteme derimod 19 pCi 

I Tyskland var Minimuma-Ghr»ndsen for Banksedler tid* 
ligere forslgellig i de forslgellige Stater, men i Begelen 10 
Thaler (26V8 Kroner) i Nordtyskland og 10 Gylden (15 Kr.) 
i Sydtyskland, medens den nye almindelige Banklov har eat 
GhrsBndsen op til 100 Mark (88V9 Kroner). Ved Siden af 
Banksedler ciroulerede imidlertid Statspapirpenge^ der gik ned 
til 1 Tkaler- og 1 Gylden-Sedler, men som ifelge L. af ^/i 
1874 skulle afl08e6 af Bigspapirpenge (cBeichscassenscheinei) 
paa 5, 20 og 50 Mark. Seddeloiroulationen udgjorde in Kri* 
gen i 1870 — 71 19 Kroner, men efter samme 34 Kroner pr» 
Indvaaner, paa samme Tid som ogsaa Metaloirculationen mod- 
tog en betydelig TilvaBxt (se ovenfor). 

Da vi i denne Forbindelse alene have for 0ie at paapege 
den Indflydelse, som den fors^llige Minimnmsgra&ndse har 
paa Seddelcirculationens Sterrekie, sknlle yi her ikke naermeie 
gaa ind paa Spergsmaalet om Hensigtsmadssigheden af heirom- 
handlede Bestemmelser. ^) 

Forholdet mellem Seddel- og Myntoirculationen afhsenger 
som berert, ogsaa af Befolkningens SaBdvaner i de foralqellige 
Lande. Denne staar igjen for en Del i Forbindelse med den 
historiske Udvikling. I Lande, hyor de sergelige Erfiaringer 
fra Papirsedlemes Misbrug staa i frisk Minde og hvor man 
har opleyet store politiske OmysBltninger, f. Ex. i Frankrige, 
haye Sedleme ikke i den Grad kiinnet fortraenge Myntcircxila* 
tionen som i andre Lande, der have hayt en mere rolig XJir 
yikling. I de skandinayiske Lande have imidlertid Sedleme 
vnndet en meget stor Udbredelse i Forhold til Myntdronlatio- 
nen trods de yoldsomme Rystelser, der naynlig i dette Aar- 
hnndredes ferste Del bragte saa megen Forstyrrelse. Aarsagen 
til denne stsBrke Udbredelse maa vel tilskriyes den Omstoendig- 
hed, at man fra forst af blev tyungen til at bruge Sadler, ogr 
at siden den gjennem flere Q-enerationer stedfandne rolige Ud- 



1) Se nedenfor« 



9» 

TiUiBg af Samfondsforholdene i det hele og saarlig af Petige- 
og Bankyttfienet i den Gfrad har beftostet Tilliden til Bank- 
sedleme, at det nu saagodtsom ikke hldeft noget IKenneske 
indy at disse ikke ere jaByngode med Mynt. 

Den i heiomhandlede Henseende gjaeldende Seedvane kan 
foreyrigt ogsaa staa i Forbindelse med andre Forhold, saasom 
dan ahnindelige Yelstand, Valget af Myntfbd (Ghild eller Salv), 
Folkets Smagaretning o. 8. v. Herom siger Engleenderen Pro- 
fessor Jevons bl. a.: Folk konne i den Ghrad blive yante til 
at bmge Piq[»irpenge, at cen skid den Lap Papir indehol- 
dende et Laf te om at betale en Souvereign bliver foretnikken 
&r den smukke Gkddmynt, som den reprsBsenterer. Skotlands 
Circulation er et staaende Bevis herpaa, og det samme kan 
aiges om Norge.» 

Af Omstsandigheder, der influere paa Forholdet mellem 
Circnlationen af Mynt og Sedler, maa endnu neevnes Bank- 
og Kreditforholdenes Udvikling. ErfEtring bar nemlig 
yist, at de OmssBtningsmidler, der under mere udviklede Bank- 
ferholde trsade istedetfor de kontante TJdbetalinger, saerlig mod- 
arbeide Seddeloirculationen, idet Mjrntcirculationen under denne 
Udvikling tvertimod ofte tiltager. Dette bar navnlig yist sig for 
Englands Yedkommende. Saaledes oplyser Palgrave ^) at Circn- 
lationen af Gkddmynt i England i 1819 ikke udgjorde over 10 MSI. 
LstrL mod 41 Millioner Lstrl. i Banknoter. I 1844 var G-uld- 
circulationen for det hele Kongerige af Newmarcb anslaaet til 
36 Mill, mod 37 Mill, i Banknoter. I 1872 var den metalliske 
Circulation i det hele Kongerige 105 Mill, mod 43 Mill, i 
Banknoter og i 1874 var Forholdet i Kongeriget 115 Mill, i 
Ghild mod 44 Mill, i Baoknoter og deraf s»rlig i England 103 
Mill, i Guld mod 30 — 31 Millioner i Banknoter. Medens der 
altsaa i 1819 circulerede et 4 Gange saa stort Beleb i Bank-, 
noter som i Guld, var Forholdet i 1874 det omvendte nemlig 
3 Grange saa meget af dette som af hint. ^ 

Denne TJdyikling antages at kunne forklares derved, at.de' 
nyere Omsaetningsmaader naynlig have fondet Anvendelse yed: 
de starre Omseetninger, der i England, hvor den mindste 
Note er paa 5 LstrL, formodentLig tillige er Seddeloirculation<ens 
yffisentligste Felt. Samtidig med Sedlemes Fortnoengen har 

1) Notes on Banking S. 49. 

^ Herved bar imidlertid bemserkes, at En-pnndsnoter drcnlerede ind- 
tO 1826, og at Forbndet mod disse i nogen, skjont neppe yassentlig QteA^ 
bar bidraget til at formindske Seddelcircnlationen. 

3» 



s& 

imidlertid saavel Omssetningeme i det hele som den Del af 
samme, der knever Mynt, tiltaget i meget stserk Ghrad og der- 
yed fremkaMt et foroget Behov af Myni 

§ 12. Seddelbehovets FlakiiMtioMr. 

Af hvad der i det foregaaende er udviklet angaaende de 
Omsteendigheder, der betinge Behoret for kontante Omsceinings- 
midler og dermed, naar Myntoirctdationen eller dens Forhold 
til Seddeloiroulationen er given, tillige Behovet for Pengesed- 
ler, yil det sees, at dette Behoy ikke kan yasre nogen kon- 
stant Sterrelse, men at det tyertimod maa ysere nnder- 
kastet ikke ubetydelige For and ringer. Yi skulle her paa- 
pege de vigtigste Aa^ager ta disse Forandringer. der ere^tf 
adskillig Betydning for Spargsmaaiet om Pengesedlemes Fun- 
dering. 

Forandringeme kunne dels haye sin Ghnind i en gradyis 
jffiyn Udyiklingsproces, dels i mere hastigt yirkende Forhold, 
hyilke sidste igjen kunne haye en mere eller mindre r^;elmeBS- 
sig eller uregelmeessig og derfor uberegnelig Karakter. 

Til de gradyise Forandringer harer for det farste de, der 
ere en Felge af Bank- og Ejeditforholdenes egen Udyikling. 
Denne foregaar nemlig som alt, hyad der beror paa S»dyane, 
i Begelen i jseyne Oyergange, ligefra det farste Stadium, i 
hyilket Pengesedler efterhaanden mere og mere fortreenger den 
circnlerende Mynt, til de senere Stadier, da Pengesedleme 
igjen fortr^nges af andre Omseetningsmidler. 

Herhen harer ogsaa den Udyikling, der hidrarer fra Folke- 
msengdens og Nseringsyeienes regelmsessige Fremskridt, der 
paa Grand af de foragede Omssetninger kreeye Foragelse i 
Bjrttemidler. 

Ved Siden af den regelmsessige Udyikling, som i de fleste 
Lande gjar sig gjeeldende i Henseende til NsBriiigsyeiene, fore- 
kommer imidlertid Tider af staerkt Opsying eller af staerk Til- 
bagegang. Fremskridtene foregaa ikke altid jseynt, men ofte i 
en balgeformig Udyikling. Er den tilbagegaaende Beysegelse 
meget stserk, opstaar en Krise. 

Disse fluktaerende BeysBgelser gjare sig i en meget £9le- 
lig, ja i en forstsBrket Grad gjseldende for Pengemarkedets 
Vedkommende. En opadgaaende Konjimktur fremkalder ikke 
alene en til Fremgangen syarende foraget Omssatning, men 
det starre Udbytte fremkalder Spekulation i de stigende Priser, 



87 

og OmsatningsmflBiigderne fbrierges derfor i s&Brkere Ghrad 
end Fremga^gen i de Neringsyeie, hroipaa Oms»tnixigen er 
baseret. Omvendt bar den tilbagegaaende Beyffigelse til F^lge, 
ikke alene at Omsaetmngen reduoeres til det normale' Stand*- 
pnnkt, men i Begelen txUige, at ' den synker nnder dette Ni* 
yean, idet Ovenpeknlationen daar om i sin Modssetning; Af- 
siBtningen gaar langsomt for sig, &rst i enkelte Produktions- 
grene, derefter i flere og tiLsidst i de fleste. Forbruget ind* 
skisBnkes paa Ghmnd af den ringere Fortjeneste og OmssBtnin- 
gen aftager saaledes ikke alene, fordi Spekulationen er mindre 
livUg, men ogsaa fordi den bar et mere indskra>nket Virkefelt. 

Hertil kommer endnu en tredie Omstsendigbed. I de 
Tider, bvor Neeoringsveiene give mere end almindeligt godt 
Udbytte, stiger ikke alene Antallet af de Omssetninger, der 
skriye sig fira solve Produktionen, (som er Hovedkilden til 
al Omsotning), men der omssttes ogsaa betydeligt mere af 
Kapitalv8Brdier, saasom faste Eiendomme, Skoye, Skibe, 
firemdeles Aktier og andre Veerdipapirer. Ligdedes stiftes 
flere nye Laan, idet ofte baade Udlaanseynen og Laanesag- 
ningen er storre. Disse Omssetningskilder svidme i gode Tider 
gjeme bnrtigt op, for atter i trange Tider ligesaa bnttigt at 
syinde ind, og BeysBgelsen ber torde yeere forboldsyis steerkere 
end ved de avrige Omssetninger. . 

Det er en Sely&lge, at de foragede eller formindskede 
Oms»tninger krsBye en tikyarende Foregelse eller For- 
mindskelse i Omseetningsmidlerne; ja i Begelen gjer sig 
ber atter et Flnktuationen forstaerkende Moment gjseldende, 
idet den opadgaaende Konjimktur gjeme er ledsaget af sti- 
gende, og den nedadgaaende Ei^onjunktur af faldende Pri- 
ser. Disse- yirke nemlig ligesaa umiddelbart paa Omsset- 
ningfEmoidleme, som en Forandring i Transportaftiklemes Volum 
eller Ysegt yilde yirke paa Meengden af de Transportredskaber, 
der tiltreenges for at skaffe dem fra et Sted til et aiidei 

Hen cm det end . er saa, at Foregelse i de omsatte Yser- 
dier krseyer for0gede Omsieetningsmidler og omyendt, saa felger 
ikke deraf, at'Foregelsen i et Ugefremt Forbold yil indyirke 
paa de forskjellige Slags Omsaetningsmidler og ssBrlig paa Sed- 
delciiculationen. Meget mere antages Begelen at yaere den, 
atVirkningen er ulige. En opadgaaende Konjunktur yil nem- 
lig i Begelen i den ferste Tid influere staerkest paa den Del 
af OmssBtningen, der ikke a^jeres kontant, men yed Yexler 
eller andre Qjaeldsforskriyninger, Cbeques o. 1., idet den for- 



88 

nemmdig vil bidrage til Foiagelsen af de starre Onuudinin- 
ger. Dette yil naynlig gjare sig gjsddende i de Lande, hrof, 
som ovenfor nsonnere omhandlet, Eieditforholdene ere mm 
udviUede end hos os; men da ogsaa i Tort Land en befydel^ 
og vistnok stigende DA af Forretningeme a^jeres uden kon* 
tante Betalinget, vil Yirkningen yssie den samme, om end i 
mindre Maalestok. Den foregede OmssBtning viiker altsaa i 
den farote Tid ikke saa meget til en ¥oT0g^iae af Mynt^ og 
Seddelbehovet, som til en Foregelse af £[reditoms»faiingen. 
Efter nogen Tids Forlet) yil imidlertid Yirkningen Ysere naftet 
til de mindre Omssatninger. Mange nye Foretagender, d6^ 
iblandt ofte store, saasom Jembaneanlffig, ssettes i Gkmg, hvo^ 
ved Antallet af Arbeidslenninger saayelsom selve Axbeidslfii- 
nen forages. Hertil kommer, at Stigningen af det ahnindelige 
YelysBre og ssedig Arbeidslennens Forheielse firemkalder. m 
betydelig foreget ForbmgsomssBtning, der som £bt vist, boved- 
sagelig foregaar mod kontant Betaling. 

Disse Forholde, der navnlig krsBve en foraget Circulatioa 
af Mynt og Pengesedler, pleie i Begelen at vedvare Isengere 
end de Aarsager, der fira &rst af hare fremkaldt dem, og det 
kan derfor hcende, at denne Circulation selv under tilbage* 
gaaende Konjnnkturer holder sig paa en sterre Haide end under 
de gode Handelskonjunkturer. 

Dersom imidlertid Tilbag^angen i disse bliver af leengere 
Yarigbed, vil den ntdvendige Indskreenkning i Udgifteme, At* 
beidslennens Synken, samt delvise Indskrssnkninger eller end(^ 
Standsninger af de i Gttng satte Arbeider ikke undlade at be« 
virke en Formindskelse i Bebovet for kontante Omssdtnings- 

midler. 

Det fortjener her at bemserkes, at Omscetningeme ofte 
nnder solve Earisen eller kort far dennes Udbrud kunne blire 
livligere, idet nemlig Bestreabelseme for at afvikle de under 
den gunstige Tid indgaaede Forpligtelser eUer for at sikre sin 
Formue midlertidig famne fremkalde en livligere OmssBtning, 
hvilken dog i Regelen kun er af kortere Yarighed. Und« 
alvorlige Eriser, i hvilke d^ alminddige Tillid i hai Orad 
rokkes, har det under mere ndviklede Forhold gjentagne Ghmge 
vist sig, at et foraget Behov for Pengesedler har gjort sig 
a»ldende, idet nemlig den almindelige MistiUid hindrer eller 
indskrcenker Brugen af Anvisninger, Cheques og lignende Kre* 
ditmidler, hvilke derfor have maattet erstattes ved Pengesed- 
ler. En Forudscetning for, at en saadan Substitution kan finde 



Sied, BUA del aelvMgelig vsare, at disse Pengefledler selr nyde 
dbnninsket Tillid; men dot herer da ogaaa til de stoie Sjd- 
denheder, at Sedler adstedte af solide Banker ere kotane i 
lOakredit. 

J^ akal endna kortdig omhandle nogle BSBrskilte For? 
liold, der udere en m»rkbar Indfljrdelse paa Oircnlations^ 
behoYet. 

Da en Krig i det hele firemkalder en LammeUe af Nse- 
Tingsrirkaomhed^ skulde man vente, at der under samme 
maatte viae sig ^i betyddig Formindskelse i Circulationen i 
det hele og derfor ogsaa, ja mange ville vel ysare tilbaielige 
til at aige: ssarlig for Seddelcirctdationens Vedkommende. 
ErfiBuringmi viser imidlertid ikke dette, idet tvertom Seddel- 
<»irotilationen — og det vel at msarke, red de Banker, hvis 
Sedler altid knnne indlases med Mjmt, — ofte stiger midt 
imder Krigen. Hertil bidrager forakjellige OmfitsBndigheder, 
naynlig den foregede OmssBtning, der er en Felge af Leve- 
rancer til Armeen, aamt Udbetalingeme af Troppemes Lan, 
kyorved de kontante OmssBtninger forages. 

I Erigsaarene 1866 og 1870 — 71, samt de nsBrmest fore- 
gaaende og efterfarlgende Aar var Circulationen af tyske Bank- 
noter felgende (angivet i Mill. Thaler) ^) : 

Heraf 



Aar. Tyskland. 


Prenasen. 


•Ttige Stater 


1864 gjmn. 176,0 


121,3 


ca. 54,7 


1865 € 191,6 


132,4 


ca. 59,2 


1866 c 184,6 


133,2 


oa. 51,5 


1867 c 210,0 


147,6 


ca. 62,4 


1868 < 226,4 


155,4 


ca. 71,0 


1869 € 237,8 


160,7 


77,1 


1870 «>/« 259,4 


176,7 


82,7 


1870 gjftiiTi. 283,7 


205,4 


78,2 


1871 . 352,9 


249,8 


103,1 


1872 f 450,1 


318,8 


131,3 


1873 »V» 482,2 


343,9 


138,3 


1 Saaunenliimuuren 


mellem Kris 


naarene og d 



Aar maa det her ikke forbiaees, at der saavel i 1866 som i 
1870^71 bley foretaget nye Emissioner af Statspapirpenge, 
saa at, naar disse medregnes, den samlede Seddelciroulation 



*) Wagn^: Sjstem dw ZettdLbankpol. S. 908 og 730. 



40 

ikke alene i 1870—71, meh ogsaa i 1866 bliyer starre end i 
de samine foradgaaende Aar. ^) 

I Danmark yar Seddelcirculationen i Tidsnunmet Juli 
1863 — Jxini 1865, som felger: 



YeA Udgaiigen af 
Maainedeme. 


(Seddelgjeld -h Beholdiungen 
1868 1864 18$6 


afSedler. 
1866 


Januar 




23,5 


20,6. 


19,6 


Februar 


— 


23,3 


20,3 


18,5 


Marts 


• 


23,4 


20,3 


18,9 


April 


— 


23,8 


20,7 


20,1 


Mai 




24,1 


21,5 


20.2 


Jimi 




25,2 


22,6 


21,6 


Jnli 


21,0 


25,4 


20,8 


19,6 


August 


19,1 


23,8 


20,3 




September 


20,7 


23,5 


20,6 


• — 


October 


22,4 


24.1 


21,9 


— 


. November 


22,2 


23,9 


22,2 


— 


December 


24,7 


23,9 


22,9 


— 



Det viser sig altsaa, at Seddelcirctdationen saavel under 
Krigsforberedelseme som under solve Krigen naaede en sterre 
Heide end tidligere, og at den noget efter Fredens Qjenind- 
treeden sank ned til omtrent den normale Heide eller maaske 
lidt lavere. 

Anderledes vilde vistnok Forholdet stille sig under en 
langvarig Krig, der for Isengere Tid lammede Omseetningen. 
Heller ikke maa det lades ude af Betragtning, at Danmark 
under Erigen kunde vedligebolde sine Handelsforbindelser med 
andre Lande end Tyskland, noget, som vel ikke direkte, men 
indirekte bar en stor Betydning for den indenlandske Cir- 
culation. 

Efter Undersagelsen af, bvorledes Krigstilstand indvirker 
paa Crrculationen, vende vi os til Spargsmaalet om Virknin- 
geme af andre N^dstilstande, saasom Dyrtid firemkaldt ved 
Misveext. Herpaa bar man i nyere Tid bavt et si^drkt ud- 
praeget Exempel jBra Finland i Aarene 1866 — 68. Om den 
da berskende N^d ytrer Dr. Ignatius ^ sig saaledes : 

<I disse Aar gfennemgik Landet den baardeste Prervetid, 
som dots Historie i de seneste 150 Aar bar bavt at opvise. 



*) Wagner S. 198 (cfir. 197 Anm.). 

*) StatiBtiBka Anteckningar ang&ende Storto8t^dttmmet Finland S. 15. 



41 

En lang Be^cke af paa hinanden f^lgende MisrsBxter, ufordel- 
agtige Haiidelskonjankturer, Naturolykker, Farsoter m. m. 
bragte Naden til en uliert Heide. I de nflBvnte tre Aar dade 
107,000 Mennesker fleie end der jbdte8.c 

Da det formentlig vil vasre af Interesae noget nsdnnere at 
belyse Viribungen af disse Forhdde paa Seddelcirculationen, 
hidBSBttes dels efter den officieUe Oversigt over Finlands ako- 
nomiske Tilstand i Aarene 1866 — 70, dels efter Aarsberetnin- 
geme for Finlands Bank £af]gende Meddelelser eg Uddrag: 

Den store Pengemangel, kyoraf Landet allerede led nnder 
den fbregaaende Femaarsperiode, opnaaede i Aarene 1866, 1867 
og 1868 sit Heidepunkt Til D»kkelse af den som Falge af 
MisYSBxteme ussBdranlig egede Komindfarsel, medgik yedvarende 
betydelige Smnmer, krilke ikke paa langt nasr erstattedes eller 
opyeiedei9 af den samtidige Export. Den i den almindelige 
Barelse cironlerende cMyntmsBngde* nedgik i nysnsDynte Aar til 
et MiniinnTn, idet de udelabende Sedler og den circnlerende 
Mynt (sidstnsBynte anslaaet efter Skjen) udgjorde som falger, 

ndtrykt i Millioner af finske Mark Selyyserdi^) : 

Sedler» Mynt. Tilsammen. 

1865 og foregaaende Aar ~ — 32—35 *) 

31. Deobr 1866 21,9 6,0 27,9 

— 1867 23,7 6,0 29,7 

— 1868 28,4 6,0 34,4 

— 1869 32,9 7—8 ca.40,4 

— 1870 36,6 7—8 oa. 44,4 

Efter senere priyate Meddelelser er det antageligt, at Mynt- 
circnlationen for 1866 — 67 er noget for keit anslaaet, og det 
yiser sig altsaa, at den samlede Circulation nedgik fra 32 — 35 
Mill til 27— 28 Millioner. 



') 1 finsk Murk r= 70,37 0re. 

*i I den txykte Beretning, hyorfra disse Meddelelser ere tagne, er 
Girciilati0a8m»ngden for 1866 opgiyet til 40 Millioner Mark; men yed 
derom anstillet sserskilt Eorespergsel har jeg faaet Bekrsftelse paa den 
Formodning, at Belebet bestod i deprecieret Mynt og Sedler. Biases 
Kiirs yarierede fra Joli 1865 til Begyndelsen af Noyember s. A. mellem 
119 mark 90 peimi og 122 mark 70 pesad pr. 100 Francs. IMge For- 
ordningen af 8de Koybr. 1865, der indfinrte metallisk Mynt som det 
eneste k>yligt gjaddende Betalhigsmiddel, bleye de circnlerende Sedler 
indleste til der^ folde paalydende Ysardi, og den 15de Noyember yar 
Bankens Yexelknrs paa Paris 102« Alle, som bayde at betale Yezler paa 
Udlandet^ skyndte sig derfor strax at likvidere dem og Ijente derpaa om- 
kring 20 pCt. (Ifolge Meddelelser fira Dr. Ignatius.) 



I Ltfbet af Aarene 1866—1868 nndngik Seddflloiieiihitioiiffli 
ingen nuBrkbue Sviiigmnger £ra d^i ene Maaned til den andeo, 
men tbt i det hele i fortaat Stigen, uagtet N^dens Haidepmikt 
maa asBttes i Aaiet 1868, da der dade 137,720 Mamieaksr. IW 
endri finder deone Stigning yistnok smFafUaxingidebetydelige 
offiantt^ Arbeider, der saitea i Gang i dette Tidaram, idefe det 
naynl^ f<Hrtjener at an£0frea, at der red den iShitningenaf 1867 
dlerBegyndelaen af 1868 paabegyndte Jembane mdlemHelaing^ 
fors og Wiboig i October 1868 aAeidedes med en Styike af 
11.826 Hand. . 

Ogsaa aenece bar Finlanda Seddelefacolation Y«et nnder- 
kaatet m^;et betydelige Fhiktuationer. Eflber at den aaaledes 
i Tidanunmet Jimi 1872 — S^tember 1874 var at^et fra 41 
ligetil 79V« MilUoner Mark, sank den i de felgende ICaaneder 
aaa meget, at den i Jnni 1875 ikke var mere mid 61 Va MilL 
og i Marts 1876 endog kon 46V4 Mill I December 1876 var 
den atter Toxet til 52*74 Mill. 

De MisYSBxter, som i senere Aar baye rammet Sverige og 
Norge, haye i drt hele ikke yseret af saadant Qm&ng, at al- 
yorlige Bystelser deraf ere opstaaede. Heller ikke baye de 
udeyet nogen mserkbar Indflydelse paa Omssetningsniidleme. 
En saadan Dyrtid som den i Finland i Aarene 1866 — 68 her- 
skende er under yore lykkeligere Forbold, menneskelig talt, 
ganske nsandsynlig. 

Fomden de mere eller mindre stsBrkt fremtr»dende ar^;el- 
msessige Flnktuationer, der gjere sig gjaeldende i Henseende 
til Oircnlationsbehoyet, indtrseder der yisse periodisk til- 
bageyendende BeysBgelser, der Aar efter Aar gjentage sig 
til de samme Aarstider, skjent ikke altid i samme Gbad. Disse 
BeysBgelser skriye sig derfiu, at der til tisse Terminer stadig 
foregaar en sterre Msengde kontante Udbetalinger, dels paa 
Grand af Segnskabsopgjer, dels fordi Omsaetningeme til yisse 
Aarstider ere mere liylige end til andre, dels af andre Ghrande. 

I Norge er det saaledes en nsBsten n&ayigelig B^el, at 
Seddelcirculationen stiger fra Begyndelsen af Aaret indtQ sam- 
mes Midte og derpaa igjen aftag^. Dette firemgaar iydeUgt af 
den hos£9lgende grafiske Fremstilling af Seddeleiroulationen m. 
y. for 1865 — 1876, byoraf det yis^ sig, at Stigning^^ til det 
i Jnni Maaned naaede Maximum i Begelen sker i to AJsatser, 
idet Circulationen gjeme stiger rask i Lebet af Febroar og 
Marts Maaned og i de to folgende Maaneder holder sig paa det 
samme Punkt eller er i nogen Tilbagegang, indtil der fra Mai 



4S 

til Jnni igjen indtneder en stserk Stigning. I Juli og August 
Maaneder or Oircolatioiieii nedadgaaende, medens der i Sep* 
tember og tild^ October gjeme indtrssder en midlertidig op- 
adgaaende BemgeLse, som atter aflasee af en stsBtk Nedgang 
mod Aarets Slutning. 

Difise Bevfldgelser finde antagelig sin Forklaring i felgende 
Fothold. I Yintennaanedeme er Arbeidsdriften paa Grund af 
de klimatiBke Forholde i det hele indskreonket, saa at der 
krsBiTeB et mindre Beleb af Kontanter til UdbetaUnger af A]> 
beidskn. Indkjabet til Forbrug er ogsaa i Tiden efter Jule* 
lielgen betydeligt mindre end ellers. I Marts og April Maaned 
kraBver Sldbenes Udrustning samt de store Fiskerier af Torsk 
betjrdelige kontante UdtesUinger, brorhos tidligere ogsaa Vaarsild- 
fisket i T806^itl]g Orad bidrog til at forage Oirculationsmsdngden 
i Febroar Maaned; i 1868, da dette Fiske slog rigt til, yar 
endog den ciroulerende Seddelmasse i nsdvnte Maaned starre 
end i Juni. Yed Midsommertid er i det bele al Barelse livligst, 
og hertil kommer som en sserskilt virkende Aarsag de i Juni 
Maaned stedfindende Afklareringer samt Opgjer for Tammer- 
leverancer. Yed St. Hansterminen modtage Skoyejieme betyde- 
lige Pengesummer dels som Forskud, dels som Afbetaling, og da 
en Del af disse Pengebel^b ikke indseettes i Byemes Bankindret- 
ninger, men hjembringes eller sendes til Landdistrikteme, 
beyirkes beryed en midQertidig Foragebe i Seddelmassen. Aar- 
sagen til den opadgaaende BeysBgelse, der pleier at gjare sig 
gjfldldende i September og October ligger yistnok i forskjeUige 
Omstsendigbeder. Bimeligyis spiller Indhastningen beryed en 
yis BoUe; fremdeles foregaar der i disse Maaneder en liylig 
Import af fremmede Yarer, figesom Forsendebeme til indenrigske 
Steder da ogsaa antagelig foregaa i stor Maalestok. Demsest skal i 
den farste Del af October adskillige Betalinger udredes, saaledes 
en betydelig Eyartalstold, fremdeles Husleie og Tjenerlan, byilke 
tilsammen yistnok reprsdsentere ikke ubetydelige Belab. 

De syenske Bankregnskaber^) yise ligeledes konstant 
tilbageyendende Stigninger og Synkninger i den circulerende 
Seddelmasse. Denne staar som i Norge layest i Yintennaane- 
deme, naynlig i Januar og Februar, yoxer i Marts, staar demaast 
nogenlunde stille i de tre falgende Maaneder, synker pludselig 
i JuH for atter at naa sit Haidepimkt i September, byorefter 
den gradyis Mder ned mod Aarets Slutning. 



^) Ifolge Bankregnskabeme for Aarene 1874--1876. 



44 

I Damn ark indtrsdder^) Seddelmassens laveste Standprunkt 
i Regelen i Januar til Marts samt i Juli og Augxist Maaneder. 
Der viser sig her ikke som i Syerige og Norge nogen maerk- 
bar Stigmng i Marts, derimod nogen Stigning i April og 
meg en i Juni (som i Norge). 

Ligesom det baade i Sverige og Norge er TiUbldet, ud- 
meerker September sig ogsaa i Danmark ved en stigende Cir- 
culation, dog ikke i seerdeles fremtrsedende Gbad. Denne 
Stigning fortssetter sig derimod i Danmark i October Maaned, 
og Circnlationen holder sig gjeme paa et halt Standpnnkt lige 
indtil Aarets Udgang, hvorefter den temmelig brat pleier at 
falde i Jantiar Maaned. 

Jeg kjender ikke tilstrsekkeligt til de svenske og danske 
Forhold til i det enkelte at kunne paavise Aarsageme til disse 
Flnktuationer. Hvad det imidlertid her er mig saarlig om at 
gjare, er at fremhseve Beveegelsemes regelmsessige Tilbageven- 
den, en Regelmeessighed, der foravrigt navnlig for de britiske 
Bankers Vedkommende er bleven gjort til Gjenstand for dybere- 
gaaende Studier. '} 

§ 13. Om Virkningerne af en i Forhold til Behovet for stor eller for 

liden Seddelemiosion. 

I det foregaaende har jeg S0gt at fremstille de vigtigste 
Forhold, hvorpaa Behovet for Pengesedler beror. Af hvad der 
herom er bleven udviklet, fremgaar det noksom, at Starrelsen 
af dette Behov ikke paa Forhaand kan beregnes, idet det ikke 
alene stiller sig fbrskjelligt i de forslqellige Lande, men ogsaa 
i samme Land forandrer sig efter XJdviklingens Gang og efter 
de skiftende Tidsomstaendigheder. 

Det ligger derfor nser at sparge, hvilke Falger der 
indtrsede, dersom der enten udstedes et starre eller 
et mindre Belab af Sedler, end Behovet udkreever. 

Dette Spargsmaal er ad Erfaringens Yei bleven last paa 
den Maade, at den circnlerende Seddelmasse, naar Sedleme 
ere indlaselige, regulerer sig selv efter Behovet, idet de over- 
fladige Sedler af sig selv vende tilbage til Banken og omvendt 
Sedler udtages af denne, saasnart Behovet kraever det. At 
saa er Tilfeeldet, bevises bl. a. ved de ovenfor omtalte regel- 
msessige Bevsegelser i Circulationsmaengden; thi disse Aar efter 



*) IMge de maanedlige Bankregnskaber for Aorene "/? 1878— "/71876. 
^ Cfr. Journal des Economistes 1876 I S. 94 og det der dterede, 
ligesaa Wagners Zettelb. S. 7^ og imdre Skzifter af samme Forfatter. 



46 

Aar tilbagerendende BersBgelser pege saa beetemt tilbage til 
modBvarende BeyaegeUer i det af Nseringsforholdene betingede 
Oircxdationsbehov, at Samstemmigheden ikke kan forklares 
anderledee end, at hine ere en nmiddelbar Yirkning af disse. 
Cm man end kiinde teenke sig en vis BegelmsBBsighed i Be- 
TSBgelseme 80m et Udtryk for en konsekvent Bankpolitik, saa 
er det dog uteonkeligt, at en saadan skulde YSdre bleven gjen- 
nemfert af forskjellige Bankstyrelser, under forskjelUge Kon- 
junktorer og i forskjellige Lande, overalt med de samme BrO* 
snltater. 

Naar nuin saaledes for Skotlands Yedkommende iagttager 
en ganske regelmaBSsig periodisk Beveegelse i de med hinanden 
konknrrerende Bankers Notecirctdation til de forskjellige Aars- 
tider, maa dette anferes som et afgjerende Bevis for, at det 
ikke staar i Bankemes Magt vilkaarligt at udvide og sammen- 
trsBkke Noteomlabet, men at dettes BevaBgelser afhaenger af 
OmssBtningemes yexlende Behov.^) 

Eit lignende Boris kan hentes ira, de svenske Banker, idet 
det f. Ex. viser sig, at den ovenfor omtalte Stigning fra 
Februar til Marts og Synkning &a Jimi til Juli paa nogle 
faa Undtagelser nser gjer sig gjeeldende for hver enkelt Banks 
Seddelomlab. 

Hermed skal det dog ikke veere sagt, at ikke Bankstyrel- 
seme for en Tid skulde kunne forage eller formindske Seddel- 
«ircxdationen udover det yirkeUge Behor for samme, og der 
sparges altsaa, hvilke Virkninger der da indtrseder. 

Da Seddelmeengdens Sterrelse afhsenger af en dobbelt 
Beve^lse, Sedlemes Udstramning og deres Tilbagestram- 
ning, maa man, for at forstaa denne Sag, naermere undersage, 
hTorledes nsBvnte Udstramning og Tilbagestramning i Virkelig- 
lieden gaar for sig. 

Sedleme bringes, som allerede ovenfor berart, i Circulation 
dels ved de Betalinger, som Banken bar at udrede, dels og 
fomemmelig ved de Laan, som Banken giver. En tredie Ud- 
givelsesmaade bestaar deri, at Handlende bringe Quid til Banken 
og tage Sedler i Bytte. Endelig komme Sedler i Omlab ogsaa 
derved, at de i Banken paa Folio eller som Indlaan indsatte 
Summer igjen udtages. '- 

Tilbagestramningen til Banken sker fomemmelig ved 



^ Wagners Artikel Banknote i Eentzsch's Handwerterbnch S. 93. 



4» 

Debitoremes Tilbagebetaling af de erholdte Laan, demasst 
Qgsaa yed Sedlemes FreBsentation til Yexling samt ved Ind^ 
asettelse af Banksedler som Folio- eller andet Indlaan. 

I sin Egenfikab af -Laangiyer bar Banken det i sin Haand 
at udlaane et mindie eller et sterre Bel0b, idet den nemlig 
dels kan felge strengere. eller mindre strenge Begler i Henseende 
til Indvilgelsen af de indkommende Laaneandragender, dels ved 
Forbaielse eller Nedsaettelse af Discpntosatsen kan indvii^e 
paa Efterspargselen efter Laan. 

Dersom nu Banken i den ene eller anden Form i nogen 
betydelig O-rad forager Udlaansbelabet udover den Seddel- 
maengde, der kan bseres af Omssetningen, vil en dobbelt Yirk* 
ning indtrsBde. 

For det fafrste vil Overfloden af Sedler komme tilsyne 
under Formen af store Kassebeboldninger; Circulations- 
massen er nemlig, bortseet fira de mindre Belab, der ere under 
Forsendelse, lig Summen af Elassebeboldningeme udenfor den 
seddeludstedende Bank. En betydelig Del af de overjSedigt 
store Kassebeboldninger vil blive indsat i Sparebanker eller 
andre Banker, fira disse igjen samle sig i de starre Banker og 
endelig blive indsat i Seddelbanken selv. Denne Ejreds- 
bevaegelse kan mangen Gang foregaa meget hurtigt; det kan 
bende, at den, der bar erboldt laant et starre Belab, ikke 
aieblikkelig bar Brag for det, men indtil videre inds»tter det 
i en Bank. Nu kan denne Bank vistnok igjen udlaane Be- 
hfbet til andre; men det afbsenger af Laanemarkedets Tilstand, 
om den finder sin B.egning ved at gjare dette strax; ofte vil 
det nye XJdlaan alene kunne anbringes mod en lavere Disconto 
eller mod mindre sikre Fapirer, og det disponible Belab vil 
derfor i mange Tilfeelde forelabig blive indsat i Seddelbanken^ 
der saaledes allerede nseste Dag kan bave endel af det udgivne 
Seddelbelab tilbage. 

En anden Del af dette vil vende tilbage til Seddelbanken 
ved den stadigt for sig gaaende Tilbagebetaling af Bankens 
XJdlaan, der vistnok igjen kunne erstattes ved nye Udlaan 
eller ny Diseontering, men som Seddelbanken i Tilfselde af, 
at de rette Grraendser for Seddeludstedelsen ere overskredne, 
forboldsvis snart vil finde det nadvendigt at indskrsenke paa 
Grand af den anden mere indirekte Virkning, der vil 
indtraede som Falge af det i for bai Grad foragede Udlaans* 
belab. 

Udlaansmsengdens Foragelse vil nemlig firemkalde Stigning 



47 

i Priseme. Ej^beevnen bliver tstmOy altsaa ogsaa Eonknr- 
lenoen mellani Ej^beme. Den storre Yirksomhed, der firem- 
kaldes Ted de Foietagender, der ssBttes i Ghuig ved Hjeelp 
af de nye Laanemidlery yil ogsaa bidrage til ^i steire Arbeids* 
forijeoesfo og tillige tal Stigning i ArbeidBpriser, fordi Efter- 
sptfigseleii efter Aibeidere Uiver starre. 

Alle diflse Omsteandigheder begunstige Importen fira Ud- 
landet, dels fbfdi Forbroget af udenlandske Artikler vil tiltage, 
deb og fomemmelig fordi Priaeme stige og de md&rte Varer 
derfor konne a&SBttes med sterre Fordel. 

Forsaayidt de Foretagender, der bliye satte i Grang red 
Hjaelp af de udlaante Sununer, gaa ud paa Produktion af Varer 
bestemte til Export^ yil vistnok ogsaa Udferselen for en Del 
b^lunstigeB. Mien denne Yirkning yil aldeles opreies af den 
Indaknenkning i Udfafrselen, der bliyer en Falge af de inden- 
landske Prisera Stigen; thi jo mere disse stige i SammenUg- 
ning med de udenlandske, desto nfordelagtigere bliyer Export- 
fbiretningto, hyis Geyinst bestaar i Forskjellen mellem 
Ind^bspris og Salgspris. 

Dersom altsaa ikke andre i modsat Betning yirkende Om- 
staendigkeder komme til, yil Handebbalancen stille sig i XJd- 
landets Fayar. Forskjellen maa betales i metallisk Valuta eller 
i Vexler, betalbare i Udlandet, og de, der haye saadanne Be- 
talinger at erl8^;ge, yille i Begelen skaffe sig den dertil for-* 
nedne Valuta hos den seddeludstedende Bank, der altsaa yil 
komme til at udleyere Ghild mod sine egne Sedler. Paa 
Gbund af den sterre Efterspergsel efter firemmed Valuta, yil 
derhos denne stige i Eurs, byoryed det yil bliye en lennende 
Forretning at tilyezle sig Ghild og udfere dette til Udlandet, 
kyor det nemlig yil betales med et sterre BeLab i den uden«^ 
landske Myntsort end efter den hjemme noterede Eurs. 

Under disse Omstsondigbeder yil det midlertidigen lettede 
Laanemarked snart gaa oyer til at bliye trangt. De beie Priser 
yille nemlig forage Laanebehoyet, idet alle Udgifter til Arbeids** 
drift, Vareindljeb og Forbrug m. m., i det hele alle Produk* 
tions* og Eonsumtions-Udgifter bliye foregede, i samme For* 
bold som Priseme stige. Hertil kommer, at den altfor meget 
lettede Adgang til Laan yil lede til mange Foretagender, der 
enten i sig sely ere uproduktiye, eller ferst om kengere Tid 
yille giye Udbytte. I det hele yil under de angiyne Om- 
staendigkeder lettelig en for stor Del af den flydende Eapital 
gaa oyer til fast, hyoryed den for Udlaan disponible Eapital 



bliyer fermindsket <^ altsaa nye Vanskeligheder opstaa. Bank- 
bestyrelsenie haye derfor ofte hayi Erfieuring for, at det eat en 
{Eudig Sag at foivge Udlaanene adorer de af Kreditforholdene 
og CirculatioBsbehoYet afhsdngige Ghrsendser. 

Den Indflydelse, som en for stor Udstedelfle . af Sedler nd- 
ever paa Laanemarkedet, vil selvfolgelig vcere 0ie>rst i de Lande, 
hyor den kontante Betalingsmaade er meet ndbredt, saaledes i 
Norge. I de Lande derimod, hvor der i betydelig Udstrak- 
ning benyttes andre OmsaBtningsmidler, yil ncBynte Indflydelse 
yeere ringere, da Laanemarkedets Tilstand i lige aaa hai og 
tildels i heiere Ghrad afhamger af den i andre Former givne 
Kredit, og netop de betyde%ste Varesalg, altsaa de, hyorpaa 
Varepriseme i Seerdeleshed bero, ikke foregaa mod kontant. 

Inden yi slutte denne Del af Undersagelsen skulle yi blot 
minde om, at Seddelmassen kan bliye oyerfledig i Porhold til 
Behoyet, selv om ingen foreget Seddeludstedelse finder Sted, 
idet den nemlig kan firemkaldes deryed, at selye Oirculations- 
bebovet bliyer mindre. I saa Paid indtrsBder imidlertid de 
samme Pelger, som naar Oyerfloden skriyer sig £ra en for stor 
Seddeludstedelse. Den yed de korte Laans Tilbi^betaling 
stedfindende Tilbagestramning af Sedler yil dog neesten altid 
ysBre betydeligt sterre end Circulationsbeboyets Aftagen, saa at 
Seddelmassens Begulering praktisk talt yil ske yed Fastssettel- 
sen af Udlaansbelebet og af Betingelseme derfpr. 

Vi gaa nu oyer til Betragtningen af det omyendte Tilfflelde, 
nemlig at den circul^nde Seddelmsengde er for liden i 
Forbold til Beboyet. Her yille altsaa Elassebeboldningeme 
ysere smaa, byorfor rimeligyis endel af de i Sparebanker 
eller andre Banker indestaaende Midler yiUe udtages. Yanske- 
ligbeden yed at fas, Laan yil bliye sterre, Udgifter til For- 
brug samt til nye produktiye Foretagender indskraenkede. 
Mangelen af Kontanter i Forbindelse med faldende Priser yil 
tilskynde til Export og modarbeide Importen, hyilket yil in- 
fluere paa Handelsballandens Stilling og firemkalde Ind&rsel af 
«dle Metaller, der yille bliye indsatte i Landets Hoyedbank 
mod Pengesedler. I det hele yil netop den omyendte Proces 
indtrsBde og derved Beboyet af Sedler tilfredsstilles. 

Derbos er det ikke usandsynligt, at Mangelen af kontante 
OmssBtningsmidler yil fremkalde en sterre Benyttelse af de 
ikke kontante OmssBtningsformer (Anyisninger etc.), hyorom 
oyenfor er tali 

Paa de anferte Maader yil altsaa Circulationsmcengden 



48 

vistnok af sig selv r^^ere sig efter Behovet, men da den 
hidhen harende Udyiklingsproces medtager en yis Tid og derhos, 
naynlig naar en staerk Overflod af OmssBtningsmidler er tilstede, 
kan vsBre ledsaget af skadelige OveigangstiLstande og tildels 
Rystelser, bliyer det en Opgaye for de seddeludstedende Banker 
at r^gnlere Seddelcirculationen saa nsBr som mulig efter det 
yexlende BehoY. Det Middel, hvorved Bankeme bar det i sin 
Magt at aye denne regulerende IndflydeLse er, som allerede 
berart, fomemmelig gjennem deres Udlaansyirksomhed i Forbin- 
delse med Discontopolitiken. Yed Hjaolp beraf kan Circula- 
tionsmassen efter Omstffindigbedeme sammentreekkes eller 
udyides, og denne dens Elasticitet giyer Pengesedleme i 
deres Egenskab af almindeligt Bjrttemiddel et stort Fortrin 
fremfor den metalliske Circtdation, der ikke med saadan Letbed 
kan udyides og indskreankes. ForudssBtningen er imidlertid 
her, at denne Eiendommeligbed yed Sedleme benyttes med 
fnld Forstaaelse af, byad Omssetningeme til enbyer Tid 
krsBye; tbi dersom der i denne Henseende begaaes betydelige 
Misgreb, yil megen Skade kunne afstedkommes. ^) 



Andet Kapitel. Seddelbankernes eyrigeiForretiiinger. 

§14. Forholdet mellem Seddelemissionen og de «vrige Bankforretninger. 

Seddelemissionen er fira et bankmaessigt Standpunkt ingen 
selystaendig Forretning for sig. En Seddelbank laaner den i 
Ombb yserende Seddelmasse kun for atter at udlaane eller paa 

^) Den her giyne Eremstilling af Forholdet mellem Seddelmsengde 
og Gircnlationsbehoy afviger fra den saakaldte Onrrencydoctrin, der 
er en af de Theorier, hvorpaa den gjseldende engelske Bankloygiyning, 
Bobert Peels Bancact af 1844, hyiler. Den stetter sig derimod til Tookes, 
Mills, Newmarchs, Wagners o. a. Statsekonomers Opfotning* Hoyed- 
trsekkene af Currencydoctrinen yille findes angiyne i Fremstillingen af 
Spergsmaalet om Banksedlemes Dsekning. En ndfierlig Behandling af 
denne Doctrin findes bl. a. i Wagners G«ld- and Oredittheorie der Peelschen 
Bankacte S. 83 o. f. 

Det bemserkes forayrigt^ at jeg i Henseende til Spaigsmaalet om den 
Maade, hyorpaa Seddelcirculationen regolerer sig efter Behoyet, eller de 
«konomiske Foreteelser, der bliye en Felge af en i Forhold til dette for 
Btor eller for liden Seddelemission, ikke har konnet basere den theoretiske 
Opfatning paa Undersegelser af det i Forbindelse hermed staaende prak- 
tiske Forretningsliv, specielt de af Bankeme i denne Henseende gjorte 
Erfaringei, hvis Stndium synes at maatte giye vigtige Bidrag til For- 
staaelsen af de heromhandlede Phsenomener. 

KisBr : Om Seddelbanken. 4 



90 

anden produktiT Maade at anbringe Mameget af aaiiinies YsBrdi^ 
som dcoi med Sikkeilied kan di^onefe nden at udasBtte sigfer 
sely at komme tiDant, naar der hHwer Spangsmaal om Ind- 
firielaen af dens Foipligtdaer. Den hankmawrige EIIUfl8ioIlsfo^ 
letning er aaaledesaf entoaidigBeakafCenlied, kTorafEhniasionen 
udgjer den ene (TwdlaanaBidflii) og Udlaansviftaninheden i Fo^ 
bindebe med E[afl8elioldet den TeaentligBte DA af den anden. 

Heri bestaar Omndfonlgdlen meUem Efluasion af Stats- 
papirpenge og Bankemea Seddelemianon* FaiafauB¥nte er en 
ensidig StiflelBe af Gjold, idet de af Staten ndgivne Sedler 
anyendeB enten tQ denned at betale for Aibeidapneatetioner 
eller for Y aier, der aknlde finbmgea, dler endelig for allerede 
stiftei Gjnld. I aUe diflse TOfinUe er der iBtedetfer den af 
Staten opiaante Kapital ikke nogen anden Kapital i Behold; 
den er eller bliver foxbmgt, og netop deifer er denne Formaf 
Seddelemissionen saa foilig. Yed den bankmsBflsige Seddel- 
emission eibverves derimod tOsrarende Aktiva; dm Eiapital> 
som Banken bar laant af Ahnenbeden, ertilrtede, dds i F(mn 
af Gnld, dels i Form af Yezler dier andie Aktivposter, og 
ssetter, i Forbindelse med den Kapital, der tilberer Banken 
sely, denne istand tQ at mede de Fordringer, der konne bllve 
gjort gjflsldende mod den. 

Paa Grand af denne Seddelbankforretningens tosidige Be* 
skaffenbed danner Seddelemissionen og de .i Sammenbseng^ 
benned staaende Forretninger (Yezling, Handel med ffidle 
Metaller m. m.) yistnok Sserkjendet for Seddelbankeme; 
men deres Udlaansyiiksombed, som de baye tflfielles med de 
ikke-seddeludstedende Banker, danner en yaosentiig og nad8kille% 
Bestanddel af deres bele Forretning. — Yistnok kan man fea 
et formelt Standpnnkt op&tte Sedddenussionen som en Sag^ 
for sig og Bankyiiksombeden som en deraf nafbsengig Forret- 
ning, en Op&tning, der ligger til Ghnmd for d^i engelske 
Banks Deling i toskaipt addilte Afidelinger: flie Issue Depart- 
ment og tbe Banking Department* ligesom der ogsaa for 
Syeriges Bigsbanks Yedkommende engang bar yseret paatrankt 
en lignende Ordning.^) Men saayidt skjennes, kmme disse 
Afdelinger ikke ansees som reprsesenterende sdystsendige, af 
binanden nafbsngige, Forretning^;rene, idet Sondringen deri- 



I) Betlnkaiide angftende Bankvaeflenet a^vet i 1S60 af en ssiskilt 
fjafnftdDBt Konimitte« 



51 



mod ysBBenilig har Betydmngen af en Forretningsorden og 
Posteringflform. 

Til nsBrmere Oplysning herom hidssettes nedenstaaende 
Opgaver oyer Englands Banks Status den 28 Joni 1876, saaledes 
8om den overensstemmende med den foreskrevne Fosterings- 
xnaade er opfert: 

1. Issue Department. 

Aktiva. 



Passiva. 



Statens uopsigelige Gjseld til 
Banken .... £ 11,020,000 



(Seddelemission» (Notes issued)o: 
denvedBankaktentilladte Vaerdipapirer 

Seddelemission = den circu- ^^^^^ S^^" 
lerende Seddelmsengde -|- 
Bankens Seddelbeholdning 

£ 44,060,000 



ties) 3,980,000 

Guld - 29,060,000 

£ 44,060,000 



2. Banking 

Ghrundfond (Capi- 
tal) , £14,550,000 

Reservefond 
(fRestO .... - 3,090,000 

Offentlige Depo- 
sita - 9,070,000 

Private Deposita - 22,070,000 

Anvisninger og 7 
Dages Vexler . » 250,000 

""£ 49,030,000 



Department 

Statsobligationer . £ 14,610,000 
Vexler og andre 

Udlaan (other 

Securities). . . - 17,120,000 
Reserve i Noter. - 16,400,000 
— - (Juld- 

og Selvmynt . - 900,000 



£ 49,030,000 



Efter den almindelige Posteringsmaade vilde Bankens 
samlede StiUing kunne udtrykke saaledes (i en forkortet Form): 



Passiva. 

Ghrundfond og Re- 

servefond. ... £ 17,640,000 

Deposita - 31,140,000 

Anvisninger og 

Vexler - 250,000 

Circulerende 

Seddelmasse . . - 27,660,000 



£ 76,690,000 



Aktiva. 

Statens uopsige- 
lige GJ8Bld,samt 
Issue Depart- 
ments Vserdi- 

papirer £ 15,000,000 

Statsobligationer. - 14,610,000 
Vexler m. m. . . - 17,120,000 
Guld og Mynt. . - 29,960,000 

£ 76,690^ 
4* 



52 

At Adflkillalsen mellem the Issue Department (^ the 
Banking Department vflBsentlig er af formel Betydning, yil bL a« 
sees ved at sammenholde den for fensbaaavnte Afdeling opfiarte 
Seddelemission (44,060,000 Lstr.), med den viikdige i Omlab 
veerende Seddelmasse (27,660,000Lstr.) ; thi det maa vel erkjendes, 
at det alene er sidstnaeynte, der er af direkte praktiak Betyd- 
ning, hvad enten man ser lien til Bankens Gjadd ligeorerfor 
SeddelihsBndehaveme eller til Udlaansyirksomheden. Hertil 
kommer, at naar der sperges om den engelske Banks Stilling, 
er der ingen reel Forskjel mellem de Aktiya, der regnes til 
the Issue Department og de, der regnes til the Banking Depart- 
ment, idet saavel SeddelihsBudehayeme som de errige Bank- 
kreditorer i Tilftelde ville kunne holde sig til Bankens samt- 
lige Aktira. 

Selv om man imidlertid gaar ind paa, at heromhandlede 
Adskillelse har en reel Betydning, yil det sees, at Seddel- 
emissionens tosidige Karakter ikke derfor opharer. Thi betragter 
man the Issue Department for sig, oyerensstemmende med 
Bankens Fosteringsmaade, saa yiser Begnskabet, at 15 Mil- 
lioner af den yed Seddelemissionen reiste^ Kapital dels ere 
bleyne udlaante til Staten, dels anbragte i y serdipapirer, saa 
at Seddelemissionens begge Sider altsaa ogsaa her ere reprse- 
senterede. 

§ 15. Depositoforretningen — Postremisser^relsea. 

Foruden de af selve Seddelemissionen aSedte Aktiyforret- 
ninger drive Seddelbankeme i mere eller mindre Grad tilligc 
andreBankforretninger, naynlig Deposito- og den paa samme 
grundede Udlaansvirksomhed, og det ofte i en saadan UdstrflBk- 
ning, at disse Forretninger bliye af langt sterre Betydning 
end Seddelbankvirksomheden i engere Forstand. 

Til Oplysning om hvorledes Forholdet stiller sig i sas 
Henseende for de skandinayiske Seddelbanker, er der i An- 
hanget^) meddelt et Regnskabsuddrag, der udyiser disses Stilling 
og Yirksomhed i Aaret 1875. Det maa vistnok i statistisl 
Henseende erkjendes som en Mangel, at Uddraget alene om- 
fatter et enkelt Aar; men det antages dog at kunne benyttee 
i nsBrvaerende Forbindelse, hvor jeg alene har til Formaal a( 
give en almindelig Oversigt over Forretningemes Beskaf- 
fenhei 



Tabel No. 2. 



53 



Tager man her ferst Passivforretningen i ©iesyn, viser 
der sig en ikke ringe Forskjel mellem de svenske Seddelbanker 
og de evrige skandinayiske Seddelbanker. 

Af de samlede Passiva udgjorde den oirculerende Seddel- 
laafise i 1875 for Norges Bank 58.7 Vo, for Sveriges Bigs- 
baxik 38.8 Vo, for de svenske Privatbanker kun 19.8 7o og 
(or den danske Nationalbank 58.0 7o- 

Denne Forskjel hidrarer vaesentlig derfra, at Depositofor- 
Te'fciiingen er meget mere udviklet ved de svenske Seddelbanker 
end yed den danske bg den norske. De indestaaende Midler 
ud^'orde nemlig i Forhold til samtlige Passiva, 



vod: Indskud paa Folio. 

N'orges Bank 11.6 Vo 

Sveriges Bigsbank. . . . 13.5 7o 
Oo svenske Privatbanker 7.1 Vo 

I^en danske Nationalbank 7.0 Vo 



Andre Indlaan. 

c 7o 

7.3 7o 

43.2 7o 

0.8 Vo 



Forholdet mellem Banksedler og Deposita (o: Foliomidler 
^S andre Indlaan) udgjorde for de skandinaviske samt for 
^xidre Seddelbanker som felger: 



Gorges Bank. .... 
Sveriges Bigsbank . . . 
Svenske Privatbanker. . 
I^n danske Nationalbank 
^E'inlands Bank .... 
Tyske Banker^) .... 
I5^n Preussiske Bank^) . 
- Belgiske Bank^ . . 
Snglands Bank^) . • . 

do. ») Decbr. 22 

Bngelske loint-Stock Seddel 

banker*) 

Skotske Seddelbanker^) . 



Banks< 


sdler. 


Deposita. 


1875 1 




0.20 


€ 1 




0.50 


« 1 




2.50 


« 1 




0.13 


« 1 




0.002 


1873 1 




0.31 


€ 1 




0.20 


1872 1 




1.12 


« 1 




1.16 


1875 1 




0.92 


« 1 




11.50 


1872 1 




11.10 



Ifelge Wagner. 

^ Ifolge Bodies Statistiqae intemationale des Banqnes d'Emission, 
(af hyilket Yserk forevrigt knn nogle Ark hidtil ere ndkomne). 
") JoTimal of the Statistical Society. 
*) Inglis Palgrave. 
«) Max Wirth. 



54 

Banksedler. Deposita. 

Den finmake Bank^ . . . 1873 1 0.13 

do. &r Erigen^) . 1870 1 0.44 
De •ekwoiaenke Sedielban- 

ker») c 1 6.30 

DenarienJggkeNiitkmalhmk *) c 1 0.20 

Den italiendLeNationalhank ^) 1872 1 0.07 

Den nundce Bigsbank*). . c 1 0.40 
De Noidamerikanflke Naiio- 

nalbanker^) c 1 1.90 

Af foranstaaende Ovenigt Til det erfiues, at for en stor 
Del Seddelbanker og naynlig fofr de tmgpJAa Joint-Stock Ban- 
ker, de skotske, schweizerake og nordamerikaoflke Banker aamt 
de svenske PriTatbanker, er Dqiositofinnetningea Tigtigere end 
Seddelemiflsionen, forsaavidt diase Banker Ted Hjnip af Iiin 
oplaane betydeligt sterre Summer end Ted denne. Da der 
nu tOlige paa Ghrond af de fbrskjellige EraT, aom diase to 
Slags Forretningsgrene stiUe tQ Dackningsforlioldet, kan udlaanee 
en m^;et sterre Prooent af Depodtomidleme end af de ved 
Seddelomlebet tflveiebragte Midler, bliver Depositoforretningen 
af saameget sterre Betjrdning i Henseende til disse Bankers 
TJdlaanseyne. 

Den Omstaendighed, at den norske og den danake Seddel- 
bank bar en lidet udviklet Depositoforretning, er selvfelgelig 
ikke ensbetydende med, at denne Slags Fonetninger OTerho- 
vedet er lidet udviklet i disse Lande. Fors^ellen mellem det 
svenske og de evrige skandinayiske Landes Bankayatem kan 
i herombandlede Henseende naermeat udtrykkea aaaledes, at i 
Syerige bar et stort Antal Depoaitobanker Seddelemiaaionsret, 
i Norge og Danmark derimod ikke; de svenske Privatbanker 
ere nemlig, som ovenfor vist, hovedaagelig Depoaitobanker. 

Til Oplysning om den samlede DepoaitovirkaonilLed i de 
skandinaviske Lande hidssettes nedenstaaende Opgave for TJd- 
gangen af 1875. (Summeme i Millioner Kroner). 

Endel af de her opfarte Summer ere vistnok regnede 
dobbelt, idet Sparebankeme deponere endel af sine Elassebehold- 
ninger bos Privatbankeme, og disse igjen endel af sine bos 
Hovedbanken; men dette Forhold antics ikke i vseaentlig 
Gh»d at forstyrre Sammenligningen mellem Landene indbyrdes. 



56 



Banker* 


Danmark. 


Korge. 


Sverige. 


Den sedddndstedende Ho- 


11.86 

72.16 
»)196.77 


7.41 

70.46 
») 92.66 


19.43 

162.19 

40.60 

•) 106.26 


Seddelndstedende PrivBt- 

banker i Syerige .... 

Andre Privatbanker . . . 

Sparebanker 

Tilsammen . 

1 Ciroulerende Seddelbelab . 

Folkemesngde 


280.79 


170.41 


318.48 


70.58 


37.23 


96.01 


1,900,000 


1,820,000 


4,380,000 









I Sammenligning med Folkemaengden udgjorde Indskuds- 
eller Depositobelabet i Danmark 148 E^roner, i Norge 94 Elroner 
og i Syerige 73 Kroner pr. Indbygger og sammenlignet med 
den circulerende Seddelmasse heiAoldssvis 3.9, 4.6 og 3.3 
Ejrone for bver Krone af denne. 

I Storbritannien og Irland var Forholdet ca. 400 Kroner 
pr. Indbygger og 15 Gange den circiderende Notemaengde. ') 

Heraf fremgaar, at Srerige i Henseende til OmfSeinget af 
Depositoforretninger, trods de svenske Seddelbankers betydelige 
Depositovirksombed, overhoyedet staar tilbage for Danmark 
og Nbrge. 

Dersom man imidlertid bortser fra Sparebankvirksombeden, 
Btiller Forboldet sig anderledes, nemlig: 

Depositobeleb 
pr. Indbygger* pr. circuler. SeddeL 

Danmark 44 1.2 

Norge ........ 43 2.1 

Syerige 49 2.2 

I Henseende til Spergsmaalet, af byilke Omstsendigbeder 
Depositoyirksombeden og saerlig Depositoyirksombeden yed Sed- 
delbanker afbsenger, yille yi ligesom yed Seddelemissioneu forst 

») Decbr. 1874. 
«) Decbr. 1873. 

^ Efter de i Journal of the Stat. Society 1876 Marts S. 124 meddelte 
Oplysninger. 



56 

kortelig gjere Bede for, hyilke Fordele der af samme tUfieLlder 
hver enkelt af de to Parter, de Deponerende og Banken. 
FarstnaBvnte opnaa falgende Fordele; 

1. Deres Rontanter bliye opbevarede paa en sikker og bekvem 
Maade (det oprindelige Formaal med at deponere Penge); 

2. Bankeme beserge demaest i mange Tilfselde gratis eller 
ogsaa mod en lav Godtgjerelse adskillige Pengeforretninger 
for de Deponerende, saasom ved Betalinger dem imellem 
(Giroforretning) tildels ogsaa Inkassationer, naynlig for 
Staten eller offentlige In<betninger; Bankens Kunder er- 
holde derhos vel ogsaa fortrinsvis dens Blredit, f Ex. ved 
Biscontering af Vexler. 

3. DemsBst giver Bankeme som oftest Indskydeme Rente, 
hvis Starrelse dels afhaenger af Opsi^elsesfiisten, dels af 
den Discontosats, der til enhver Tid noteres af den ledende 
Bank. 

Norges Bank modtager af Private alene Indskud paa Folio, 
der kimne udtages naarsomhelst. Oprindelig svarede FoHohaveme 
heraf en A%ift udgjarende 1 pro mille af BeLabet (Bankkon- 
ventionen af 10 Oct. 1820 § 32); men dette blev forandret ved 
Xi< af 8 Aug. 1842 § 7, siden hvilken Tid Banken £aTst gav 
en Bente af 2 Vo, siden af 1 Vo. I de senere Aar have Be- 
tingelseme for Folioindskud gaaet ud paa, at Banken for de 
ferste 14 Dage ingen Bente erlaegger, men derefter 1 Vo aarlig. 

Paa de saakaldte Sparebankvilkaar eller 3 Maaneders 
Opsigelse bar Banken i senere Aar af og til modtaget Penge 
for Statskassens Regning, bvilke ere blevne forrentede med 
3 pCt. 

Den danske Nationalbank bar ligeledes en rentebaerende 
Foliokonto (Kontokourant-Kontoen), bvorbos den modtager 
Skiftemidler og andre Indlaan for tengere Tid, der forrentes 
med 3 pOt. aarlig. 

Den svenske Bigsbank svarer ingen Bente af de paa 
Anfordring betalbare Midler, naar Indskuddene ere gjorte for 
Begning af Staten, offentlige Indretninger og Banker (Folio- 
regningen). ^) Andre kunne indsaatte Midler paa «Upp- och 
Afskrivningskonto», bvilke ligeledes ere betalbare paa Anfor- 
dring, og bvoraf Banken erlsegger Renter (Rigsb. Regl. § 23). 
Derbos kan i Rigsbanken indsaettes Midler «paa Depositions- 



^) Bigsbank-Regl. § 20. 



67 



Tegningi, at tilbagebetales enten paa bestemt Dag eller efter 
en beetemt Opsigelseefirist. 

De svenske Privatbanker modtagelndskud paa rente- 
baerende Folio (Op- og Afekrivningskonto) samt paa Deposi- 
tionskonto. 

Felgende Opgave yiser Sterrelsen af den svenske Bigs- 
banks Indlaansxente i Aarene 1872 — 1876 efter de forskjell^e 
Betingelser, hvorpaa Indskuddet er gjort: 



Aar. 


Pot Op- 
og Afskriv- 
ningskonto. 


For Bidlaan 
med OpsigelaesMst af: 




SMdr. 


8Mdr.4Mdr. 


6Mdr. 


i hele Aaret 1872 

Vi 1873 — "Ao 1873 . . 
"Ao "Ao 
"Ao — — *A 1874 . . 

•A 1874 V« 

Vi 1875 »78 1875 . , 

V* "A« 

i hele Aaret 1876 .... 


1 1V« 
1 1V» 
1 1V« 
1— 1>A 

1—1 v» 

2 
2 
3 
3 


2V» 

2V» 
2V« 
3 

2V» 

2Vi 

3V» 
3V» 
3V» 


3 
3 

3V» 
4 

3V« 

3V» 

4 

4 

4 


3V» 

3V» 
4 

4V» 

4 

4 

4V» 

4V» 

4V« 


4 

4V» 

o 

4V» 
4V« 

4V» 



De svenske Privatbanker notere dels den samme, dels ^/s 
tQ 1 pCt. haiere Indlaansrente end Bigsbanken. Bigsbankens 
Vexeldisconto var i 1872 4 pCt., i 1873 4—5 pCt. og en kort 
Tid 5Va pCt., i 1874 5— 5Va pCt., i 1875 5Va pCt. og i 1876 
5— 5V« pCt. *) 

I England, Nordamerika og tildels i Tyskland give Ban- 
ker af anden eller tredie Bang en Indlaansrente, der er 1 pCt, 
og nndertiden V^ oUer IVs pOt. under den ledende Banks Dis- 
contosats. Dette gjselder dog ikke Indskud, betalbare ved Anfor- 
dring, forhvilke, saavidt vides, iBegelenikkebetalesBente. Den 
engelske og den firanske Hovedbank modtage ikke Deposita til 
Forrentning ^, da de i samme indsatte private Midler for en 
betydelig Del bestaa af Indskud fra andre Banker, der benytte 
disse Midler som sine Kassebeholdninger. 

Bankernes Fordel af Depositoforretningen bestaar deri, 
at de knnne ndlaane en betydelig, ja i Begelen den starste 
Del af de deponerede Midler. 



*) Se heroin nsermere Tabelbilaget* 

^ Wagner: Zettelb. S. 669; Jevons: On Money S. 322. 



58 

Da denne Del forrentes til en haiere Rentefod end ds 
indsatte Summer, bliyer Forslgellen mellem de af Banken e^ 
lagte og de (i B^elen som Disoonto indkommende (Foiskuds-) 
Bientar Bankens Brattoindtsdgt af Depofiitoforretningsn. 

Ghrunden til, at Banken kan udlaane Sterstedelen af de 
hos den deponerede Summer uden derved at resikere at komme 
i Forlegenhed, naar disse Summer opsiges, ligger fomammelig 
deri, at Indssetninger og Udtagninger i Begden ballancere hin- 
anden, idet de samme Summer, der tiltraenges paa en Ejuit 
gjeme gjennem et eller flereMellemled bliye ledige paa andre. 
Hertil komme de regelmaBssigen indflydende Afbetalinger paa 
de af Bankeme givne Laan samt deres evrige mere eller min- 
dre realiserbare Tilgange. Bankeme Iiaye det desuden i sin 
Magt yed Forheielse i Indlaansrenten at firemkalde en rigeli* 
gere Tilstramning af Kapital og formindske TJdtagningen. Jo 
Isengere OpsigelsesMst, der er betinget for de hos Banken ind- 
satte Midler, desto lettere bar denne selyfelgelig for at tilyeie- 
bringe de fomadne Midler til at daekke sine Forpligtelser, 
deraf den beiere Bente for Indlaan paa laengere Tid. 

Af megen Betydning for Depositoforretningen er Beskaf- 
fenbeden af de Forbold, der betinge Midlemes Indssetning og 
TJdtagning. De strax opsigelige Midler frembyde ikke alle den 
samme Besico for, at de i Virkeligbeden yiUe .bliye opsagte. 
Procentforboldet af de opsagte Midler er saayel, byad Folio- 
som byad Sparebankindskud angaar, snart sterre, snart mindre, 
idet det afbaenger dels af Indskydernes, dels af Tidernes 
Beskaffenbed. Til de Indskud, der i denne Henseende giye en 
sterre Besico end andre, og som altsaa maa mades yed en 
starre Kassebeboldning, bare naynlig de, der gjares af Banker 
eller Bankarer, der nemlig i Begelen indsaette den E^asse, der 
i Tilfselde af upaaregnede Opsigelser skal tjene dem sely som 
Sikkerbed, bos den starre Bank. Af en anden Beskaffenbed 
er f. Ex. de Foliomidler, der indssettes af Assuranceselskaber 
for at tjene som disses disponible Kapital for det Tilfselde, at 
der bliyer Spargsmaal om Udbetaling af Skadeserstatning. I 
det bele taget yil en Bank, der modtager Indskud fra mange 
og forskjelligartede Hold, kunne ysere sikrere paa, at en Del 
af Indskuddene yille bliye stadigt staaende, end en Bank, der 
alene modtager enkelte ligeartede Klasser af Indskud. Det er 
derfor af Vigtigbed for Bankeme at baye en udstrakt For- 
retningskreds, idet Msengden af Kunder i forskjellig Stilling 
er af lignende Betydning for Bankeme, som det for Assurance- 



50 

selskabente er magtpaaliggende at have en paa mange Resicoer 
fordelt FoiBikringssam. 

I denne Forbindelse kan ogsaa maerkes, at det — ligesom 
Ted Aflsuzanoesekkabeme — er forbunden med st0rre B.esico 
at modtage Deposita i enkelte store Beleb fordelt paa faa 
HsBnder end at haye dem fordelt i mange Smaabelerb. Om- 
Tendt, dersom Antallet af Smaabelab er overveiende stort, 
Toxer Adinimstrationaomkostningenie. 

Af de yed Opsigelse strax forfaldne Midler synes under 
foienigt lige Yilkaar de rentebeerende at maatte kunne paa- 
regnes at -bliye staaende i laengere Tid end de ikke rente- 
beerende, hvorfor det betingelsesvis kan lenne sig for en 
Bank at syare Renter af Foliomidler. Imidlertid er Folio- 
renten i Almmdelighed saa liden, at den neppe i nogen ysb- 
sentlig Grad vil hindre Udtagelsen, naar Anledning til en mere 
lannende Anvendelse firembyder sig. 

Depoeitoi^rdsen er ligesom Seddelcirculationen underkastet 
Yiflse Fluktuationer. I Tider hvor en livlig Speculation 
bringer OmssBtningeme og denned SeddelmaBngden til at stige, 
Til Trangen til foregede Virkemidler ofte bevirke, at de paa 
Folio og andet Indlaan indsatte Midler udtages, byorved altsaa 
Depositobelabet aftager. Og omyendt, naar Omsstningen er 
stille, yil i Begelen megen Kapital bliye indsat i Bankeme, 
fordi den mangier lennende Sysselssettelse. Det yil derfor ofte 
ysere Tilfaoldet, at en Banks Seddelcirculation og Depositora- 
relse beyseger sig i modsatte Betninger, saa at Fluktua- 
tioneme i Seddel- og Depositogjaelden, taget som en Helhed, 
deryed for nogen Del udjaeynes. Dette er selyfalgdig en 
Fordel for Banken, da sterre Udtagninger af dens Metalforraad 
deryed i nogen Grad modarbeides. Imidlertid kan der, som 
Erfeuring yiser, ogsaa forekomme en samtidig Stigen eller en 
samtidig Falden i Seddel- og Depositosummeme, f. Ex. naar 
Nsenngsyeienes gode Afkastning baade fremkalder foroget Bs- 
relse og mere disponibel Kapital, eller naar der i Kriser paa 
Grand af haie udenlandske Kurser udtages Metal af Banken 
og dertil benyttes de paa Folio indestaaende Midler, paa samme 
Tid som ogsaa Seddelcirculationen indskrsenkes paa Grund af 
Forretningernes Lammelse. 

Det yil imidlertid yaere et sjeldent Tilfaelde, at nogen 
pludselig sterre Formindskelse baade i Depositobelabet og i 
Seddelcirculationen finder Sted; tbi i Almindelighed formind- 
skes sidstnseynte ikke under Krisen, men i den nogen Tid efter 



eo 

samme indtrsodende Lammelsesperiode, hyomnder atter adskil- 
lige Kapitaler yille yaere ledige og derfor indssBttes i Ban- 
kerne. 

Den overveiende Begel for de midlertidige Muktuationer 
antages derfor at vsere den, at Depositobelabet afltager samtidig 
med Seddelcircnlationens Stigning og omvendt. 

Sammenligner man foravrigt Depositobelabets Stabilitet 
med Seddelcircnlationens, er det ikke nden sin Betydning, at 
farstnaevnte Belab i Regelen er fordelt med starre Belab paa 
faerre Hsender og derfor lettere kan opsiges end den i et stort 
Antal SmaabeLab, i alle Bygder og Byer spredte Seddelcircu- 
lation. 

Af de 0vrige Passivforretninger skuUe vi her alene n»vne 
den Ved de svenske Banker og navnlig Privatbankeme fore- 
konmiende betydelige Udstedelse af Postremissevexler eller 
Bankanvisninger til Forsendelse gjennem Brevposten. I Dan- 
mark og Norge er denne Forretningsgren forholdsvis ubetydelig, 
hyilket maaske skriver sig derfra, at Forsendelser af kontante 
Pengebelab ligesom i det hele Brogen af Kontanter (cfr. oven- 
for S. 28) er mere anvendt i disse Lande end i Sverige. 

§ 16. Oversigt over Seddelbankernes Aktivforretiiinger. 
Seddelbankernes Stilling I Laanenarkedet 

Aktiyforretningens vigtigste Ghrene vil sees af farlgende 
Oversigt over de forskjeUige Aktivposters Procentforhold ved 
de skandinaviske og endel andre Seddelbanker: 



oo o o 

8g 8 8 



I I I I 



QO 


OiO 


CO 


p 


o 


OdC^ 


CO 






1-1 Tt* 


c^ 


c^ 





•a §^ ©►SmS 



62 

Det firemgaar af orenstaaende Opgaver, at den storste Del 
af Seddelbankemes Aktiva anyendes i den ene dler anden Form 
til Udlaan. For Norges Bank var dette i 1875 Til&Bldet med 
76Va pCt. af samtlige Aktiva, for Sveriges Bigsbank med 
67Vs pCt., for de syenske censikilda^ Banker med 63,2 pGt., 
for den danske Nationalbank med 54,8 pCt., idet Besten af 
Aktiyeme dels vare anbragte i Ghild, dels i Ysardipapirer, af 
kvilke sidste en ikke ringe Del kunne ansees at reprsBsentere 
Laan, d. e. isser Statslaan. 

Sparges der nu om Seddelbankemes og ssBrskilt Seddel- 
circulationens Forhold til Laanemarkedet i det hele, da maa 
Syaret bliye det, at de tilyeiebringe en meget betydelig Del af 
den disponible Laanekapital. 

Da de fleste Laan gives i Form af Penge eller Penge- 
sedler, ligger det navnlig i de Lande, bvor de evrige Kredit- 
midler forholdsvis ere lidet benyttede (cfr. ovenfor Side 28), 
for en overfiadisk Betragtning nser at antage, at den for Laane- 
markedet disponible Eiapital vsBsentlig bestaar i eller er afhsen- 
gig af Meengden af de forhaandenvserende Kontanter. 

Dette er imidlertid langtfira TiUbldet; tin Kontant^ne 
spille ved Kreditgivningen vaasentlig den samme Bolle som ved 
Yaresalg; de ere kun Mellemled eller, om man vil, Transport- 
redskaber, ved bvis Hjflelp de krediterede eller solgte VaOTdier 
over&res fra Laangiver til Laantager. fra 8»lger tfl Kjaber. 
Den samme Msengde af Kontanter formidler i det ene som i 
det andet Tilfselde en stor Msengde af paa hinanden felgende 
Transaktioner. 

Den for Laanemarkedet disponible Elapital bestaar derimod 
i den Del af Samfundets samtlige Kapitalvserdier, som Eieme 
kunne og ville overlade andre til Benyttelse. Disse Kapital- 
veerdier bestaa dels i rede Penge, Gnld og Selv, dels og for- 
nemmelig i SalgsvAerdieme for de af Eieme afhaendede for- 
skjellige Slags Prodnkter eller andre Vserdigjenstande, deriblandt 
ogsaa, om end sjeldnere, fa^ste Eiendomme. 

Et Exempel vil naermere belyse dette Forhold. A laaner 
i en Bank 10,000 Spd. i Kontanter, hvormed ban kjaber en 
Eiendom af JS, der indssetter de samme 10,000 Spd. i Banken. 
Denne udlaaner dem atter til C, som derfor kjeber et Parti 
Kaffe af 2), der igjen indsaetter det samme Beleb i Banken. 

Hvis nu ikke Banken her havde kommet imellem^ kunde 
Transaktioneme vaere foregaaet paa felgende Maade: 



A kjeber Eiendommen af B for 10,000 Spd., som ban bliver 
denne flkyldig. 

C ligeledes Kaffepartiet af D, der foar det samme Belab 
tilgode. 

I &T8tn8Bynte Tilfblde har man felgende Kreditorer og 
Debitoier: 

A flkylder 10,000 Spd. til Ban ken og denne igjen det 
sebrsamme Belab til B. 

C flkylder ligeledes 10,000 Spd. til Banken og denne 
igjen BdLebet til D. 

I det andet Til£»lde er Forslgellen alene den, at Mellem- 
ledet (Banken) er borte, saa at J. direkte skylder Belabet 
tfl JB og C ta JD. 

I det ferste Tilfielde vil det sees, at de 10,000 Spd. i 
Kontanter formidlede en Elreditgiven af tilsammen 20,000 Spd. 
I det andet Til^BBlde blev der giyet en Kredit af 20,000 Spd. 
uden at nogen Brag bier gjort af Kontanter. 

Heraf sees, at det sterre eller mindre Forraad af Kontan- 
ter, byad enten bestaaende i Mynt eller i Sedler, i og for sig 
ikke kan bate synderlig Indflydelse paa Sterrelsen af den for 
Laanemarkedet disponible Kapital. 

Denne afhsanger derimod vaBsentlig af felgende Faktorer: 

1) YsBrdien af den oyerbovedet opsamlede Ejtpital. 

2) Denne Elapitals mere eller mindre bimdne Tilstand. 

3) Kapitalistemes sterre eller mindre Villighed til at over- 
lade den disponible Del af Elapitalen til andre (bvad enten 
nmiddelbart til disse eller middelbart gjennem Bankeme). 

Jo star re og tilgjaangeligere den bele Eiapital er, 
desto mere kan der bringes paa Laanemarkedet og desto mere 
vil der ogsaa i Virkeligheden blive bragt, saafremt Villigbeden 
til at overlade samme er lige stor. 

Jo sterre den sidstnsevnte Faktor er, desto mere Kapital 
vil der forholdsvis tilflyde Laanemarkedet; men det er der- 
for ikke sagt, at dette derved faar en sterre absolut Tilvaext. 

Disse Faktorer. ere undergivne ikke ubetydelige Fluktua- 
tionei*. 

Den samlede Kapital voxer i det bele taget, naar 
Prodnktionen er sterre end Forbruget, bvad enten Overskuddet 
hidrorer fra et rigt Udbytte af Neeringsveiene eller deraf, at 
Livsvilkaarene blive billigere, eller en sterre Sparsombed og 
Okonomi vinder Udbredelse. 

Kapitalvaerdien kan derbos ogsaa voxe som en Felge af 



,og 
af BOHmei S^muML. «ir ob^ Aer af denne 






KapifiJems ittcie elkr HiiMize Bm&detked afliaqgw 



4Ek s£ Be^afedttdea a£ 4^ fif amiMfc kvon 4e eie Ueme 
aobagio?. dek af Koi^vBksamu?^ I JMibiVfsie HaMeende 
hsma^T d?c ixnsHBelip i Sedaetaizs;. kiiaiifc Kafibleii er 

aziinet i let &f«aEtteli?e eiLs miiLdre afc«ttelige 

I^B ta a.im g L'J ige Taaailipitri faaiiiid- 



ifcsa lail A IT juai «t«e ScnaBer ttt — aiirrr dl JaBbaDaeanlag 
4iiip sndre HgmagyAa . F^x^pca^^eiider. ]iTom?d let aisettebge Vcrakf 
fcrraadLee m saj^ecfei^e. ^Ser sam. del header. Uire bvndne 
fi? faeance TsL Karcd « isiibrtki ai ■!■ il i at Gjw- 
staa^nas BmWfaLheA i karomfcaiitfledg Tfianiri^ik' saa be- 
dama&Es « Fcriiold uL dei?& Af»«it^li;ke4 og ikke i F<»- 
hfiU qI d»» #▼!%? E^ouskab^. £i TaamagidkaB^ em fidbatik, 
€C GzaBOstjkke. et i&ib o. ^ t. kaa paa ec SteA kdve til de 
kc a&KOEliae GjeneGuuie. m^deie ie^ paa andre Steder enten 
ddrC ikke •^ler k^xn. ^zndiafiseigeire zaa i Baadeifim. I bistie 
Paid bIzTe d^iie Gji^Litaiid^, saa&eaifi dsfos Eiese ikke sdv 
TiHe bruse daiL ^Ler d? i&xx -^^^^^^^^^fa^ Salgsnexdiex; en Dd 
a£ LaaaekapifidiHi. i suisfi? Fald er biases Yi^ ilb til- 

lar viec otcsaa. kTocIed» Blonjim kmre nie i 

axgeende maa mknre ax becrdei^ ladftydelae. 

[X29L gaar langsomfi ist sig. naar Tazelac;iene 
koide sg s^re. naar det i ggde Tidar firi^e Salg af Skibe, 
fiiisC& Kpniifflnine o. s^ t. sQuuis^'^ eie (fe &r let a&Btfedige 
Gj^Histande ble^ne mixxdr? assec&eiige o^ IxaniiMlTWxiieBraB alt- 
aia ikke ioa tiigppngdTge soin i ^ go^ Tidar. 

Dame Qmgtawid^ed TiLie iiare xjl F«Ige> at Lmane- 

c^Rxe 'dscEvmiiixig af Kapifial i l^pekalatiaiia- 
tsdar Oft &l iBindie i de saakaldfie dane TUat. faEs om ikke 
demxe Yizkzixiig bier iaL&Id delii^ opreiec t^ ^^hl tzedie Fak- 
^ac af kfilkeiL Laanemaikedec^ TilsQutd afiboesger^ iimilig 
Kapiialisfiaiifis Yiliigked xH as or^daifc sin KapifiuL dl andie. 
Xaar oer er gqde KoiyankcaEei. ri Oj^idig enkrer Fonet- 
mn^snami i a=^Ieit >elv bi?iivtte sn K^prtaJ ^^^ xneget aom 
mnli?, medens han un*hr ie aaarlia^? Koxiiunkcazw tH iagttage 
CT. afinaxDHiiie Holdnin^. o^ deror o^rvVci^ iiidg«tfie (&»l ledige 



65 

Kapital i en eller anden Bank. Af samme Grand vil Laane- 
b^oTet i iBTstnsBTnte Til£»lde optimle sts&rkt, i sidstnaevnte syagt. 
Under Kriser forholder det sig derimod anderledes; saavel 
Elapitalisten, som den, der benytter Elredit, yil saa meget som 
mnlig 80ge at Uegge Beslag paa den disponible Kapital, idet 
beg^ yille 80ge at sikre sig under de utrygge Tilstande. Ela- 
pitalisten vil derhos ogsaa af den Grand ysBre mindre tilbeielig 
til at orerlade sin Elapital til andre, fordi der er sterre Besioo 
forbonden denned end i ssedvanlige Tider, og tillige, fordi Mis- 
tilliden — Kreditens ModssBtning — er sterre. Her viser sig 
issBr Nytten af solide Bankindretninger, hvis Stilling er saa- 
ledes befisBstet, at de baade indgyde KapitaUsteme ubetinget 
Tillid og ere istand til at hjelpe saadanne Laantagere, hvis 
Forl^enlied med Sikkerhed kan skjennes alene at yaere af 
midlertidig Art. 

Efter at jeg nu bar segt at paavise de almindelige For- 
bolde, af hvilke Sterrelsen af den disponible Laanekapital af- 
bsanger, gaar jeg over til Undersegelsen af den saerskilte RoUe, 
som Seddelbankeme her spille. 

Seddelbankemes Udlaansevne beror dels paa Starrelsen 
af den Del af Seddelcirculationen, der ikke behever at veere 
metallisk dsekket, dels paa de bos dem deponerede Midler, dels 
endelig paa deres egen Kapital. 

Det oircalerende Seddelbelab repraesenterer et tilsvarende 
Belab af Fordringer, som Seddelibaendebaveme have til Ban- 
ken, i Forhold til hvilken Virkningen bliver den samme, som 
om et tilsvarende Beleb i Mynt eller Gold var bleven indsat 
i denne. Af det Belab, der saaledes er bleven betroet Ban- 
ken, maa en Del boldes i Kasse, det evrige kan enten 
odlaanes eller anbringes paa anden Maade, seiasom til Indkjeb 
af Vaerdipapirer. 

Endel Oplysninger om de skandinaviske Bankers Udlaans- 
rerelse ville findes meddelte i vedlagte Tabel Nr. 3, bvoraf det 
indbjrrdes Porbold mellem Seddelbankeme og de evrige sterre 
Bankinstitater fremgaar. 

Tabellen omfatter imidlertid langtfra den bele Udlaans- 
virksombed. 

Til de 38 Millioner Kr., som Norges Bank, og de 59 
Millioner, som de norske Privatbanker udlaane, kommer for det 
ferste over 80 Millioner, der udlaanes af Sparebankeme % samt 



») Ved Udgangen af 1872 udlaante disse nemlig 73,080,000 Kroner 

KiflBr: Om Seddelbanker. 5 



40 Millioner Kroner udlaante af Hypothekbanken^)* Til denne 
Udlaanfifium af 217 Millioner Er. kommer endnu de Belab, der 
udlaanes af offenilige Indretning^, navnlig af Oplysnings- 
vaasenets og andre under Elirkedepartementet sorterende Foiuds, 
Enkekafisen, L^^atpenge, firemdeles Umyndiges Midler, hvilke 
tilsammen for Aaret 1865 beregnedes til 57 MilL Ki.*) og m 
vistnok adfikilligt overstiger 60 Mill. Hertil komm^ endnu de 
Bekfb, der udlaanes dels af private Bankarer, af hvilke enkelte 
drive en meget betydelig Yirksomhed, firemdeles af ondre Fri* 
vate, fomemmelig mod Pant i fsiste Eiendomme, af Assurance- 
selskaber m. m., hvilket tilsammentaget udgjar en m^;et stor 
Sum, idet alene de private Pantelaan kan ber^^nes i 1865 at 
have udgjort adskilUgt over 100 Millioner Kr.^). 

Det vil heraf sees, at den Laanekapital, der disponeres af 
Norges Bank, alene udgjer en Brekdel, ikke engang V^o af den 
hele indenlandske Udlaanskapital. 

Alligevel indtager den som den sterste Laangiver en prsB* 
dominerende Stilling, saa at den Bentefbd eller Discontosats, 
som fastseettes af den, udever megen Indflydelse paa det avrige 
Laanemarked, om end dette paa sin Side virker tilbage paa 
Norges Bank. 

Man maa imidlertid her slgehie mdlem de staaende TJd* 
laan og de oftere fomyede korte Laan. De farstnevnte, der 
v»sentilig bestaa i Laan mod Pant i £aste Eiendomme, ere af 
mindre Betydning i Henseende til Laanemarkedets Bevsegelser, 
fordi de stiftes for laengere Tid og derfor ikke omssettes saa 
hyppig, med andre Ord ikke bringes saa hyppig paa Laane- 
markedet. 

Be korte Laan derimod omssBttes ofte og bestemme deifor 
vsasentlig Laanemarkedets Elarakter. Paa dette Felt, der hos 
OS hovedsagelig repreesenteres ved de indenlandske Yexler og 
Vexelobligationer (i Danmark tillige ved Lombardlaan og i 
Sverige endvidere ved Udlaan paa Kassekreditiv), indtage de 
egentlige Bankinstituter en langt mere fremtrsBdende Stilling, 
idet det vistnok ter antages, at den overveiende Masse deraf 
gaar igjennem dem. Her er derfor ogsaa Seddelbankemes 
Stilling af sterre Betydning. 



mod Vexelobligationer og Yexler, hvorhos de eiede Verdi- 
papirer og Panteobligationer til et Beleb af 21,530,000 £r. 

») Decbr. 1876. 

') Femaarsberetningen, Indledn. S. XL VI. 

») Cfr* Femaarsberetn. 1861—66. Indl. S. LXII sammenholdt med 
S* XLVI 0. a. St* 



61 

Hyad der ovenfor er bleyen udviklet med sasrligt Hensyn 
til norske Forhold, gjaBlder i mere eller mindre Gfrad ogBaa, om 
de udenlandBke Seddelbaiiker i deres Stilling til de foiskjellige 
Laodes Laanemarkeder. 

§ 17. De forskjelliie Aktivforretniiigers BetydHing for BankeM Kmider. 

Jeg skal nu gaa oyer til en kortfattet Eiuraktenstik af de 
forskjellige Orene af Seddelbankemes Udlaansyirksomlied, 
der £9rst skal bliye betragtet fra Laantagernes, demcest fra 
Bankernes eget Standpunkt 

De fleete Yexler, der af Seddelbankeme disconteres, haye 
dn Oprindelse £ra Handelsforretninger, (Forretningsyexler), idet 
Yaressdlgeren trsekker Vexel paa Kjeberen, som deryed £aar 
Henstand med Betalingen, indtil Vexelen er for&lden. 

Yaressslgeren paa sin Side kan enten lade Vexelen blive 
liggende indtil For£Eddstid eller ogsaa yed at endossere den 
reise Penge derpaa,-forinden Betalingstiden er kommen. Dis- 
conteres Vexelen strax forinden ForMdstidens IJdlab, naermer 
Forietningen sig en Inkassationsforretning, idet Endossenten 
yed Vexelens Discontering erholder Belebet indkasserei 

Ved de Fordringer og Modfordringer, som opstaa gjennem 
de forskjellige Forretningsforbindelser, bliye Vexleme tillige et 
bekyemt Middel til lyaBrkssBttelse af Betalinger mellem for- 
8^'ellige Steder, uden at Kontanter behaye at sendes, idet 
nemlig de skyldige og tilgodehayende Vexelbelab gjensidigen 
likyideres. Naynlig er dette af Betydning i Opgjer mellem 
Personer, der bo i forskjellige Lande eller i forskjellige Byer 
i samme Land. 

Ved Siden af denne sin Hoyedbestemmelse danner imid- 
lertid Vexelforretningen ogsaa en Form for Optagelse af 
kortyarige Laan, idet de paa denne Maade stiftede Fordrin- 
ger yed at nndergives den strenge Vexelret blive lettere reali- 
sable og sikrere end andre. 

Paa Grund af disse £genskaber tjene Vexler tillige som 
omlabende Betalingsmiddel naynlig i de sterre Forretninger, 
idet det under udyiklede Forholde ikke er sjeldent, at Vexler 
indenfor samme Sted gaa fra Haand til Haand i Lighed med 
Penge. (Cfr. oyenfor S. 27). 

Vexelobligationer ere en for Danmark og Norge saere- 
gen Form af Gjaeldsbreve, hyoryed Debitor oyertager en stren- 
gere Forpligtelse end almindelig (i Henseende til Arrest). De 
udstedes bos os i Almindelighed paa 3 og indtil 6 Maaneder; 



68 

men da de iMge &st Praxis ved ForMdstiden stadig fomyee, 
efterat et sterre eller mindre Afdrag er bleven betalt,^) &lder 
den i denne Fonn ydede Kredit i Yirkeligheden saminen med 
Laan givet paa Isengere Tid, og kiurne forsaayidt sammenlig^ 
nes med de syenske cAfbetalingslaan* eller cLaan med Om- 
88Btniiigsret», kun at Afbetalingstiden hos os er noget Isengere. 
Disse Laan antages imidlertid kun at udgfare en ringe Del af 
de i Begnskabeme for Norges Bank underet opfeirte cYexler 
og Yexelobligationer». 

Lombardlaan eller Laan mod haandfEtaet Pant af V arer 
eller Yserdipapirer forekomme saagodtsom ikke yed Norges 
Bank, derimod yed enkelte andre norske Banker, samt i ikke 
ringe Udstrsekning yed de ayrige Seddelbanker i og udenfor 
Skandinayien. 

Den egentlige og oprindelige Hensigt med difise Laan er 
at 88Btte Producenter eller Eiere af Yarebekoldninger istand til 
at bolde sin Forretning gaaende under daarlige Konjimkturer 
uden at yaere nedt til at saelge sine Yarer til Underpris; men 
de haye efterkaanden og naynlig efter Lidfarelsen af Laan 
mod Depositum af Yaerdipapirer fetaet en mere almindelig 
Karakter. Denne Laaneform yder bl. a. den Fordel for den 
Laansagende, at ban ikke bebayer at stille personlig Borgen') 
og saaledes er nafhaBngig af den Eredit, ban for sin Person 
nyder. I Syerige forekommer den egentlige Yarelombard for- 
nemmelig som Laan paa Metalyarer, Jem og Eobber, de saa- 
kaldte Laan paa cydgfisrda effekter>; demsBst bruges ogsaa 
Laan paa Yserdipapirer i temmelig stor UdstrsBkning. Ligesaa 
i Danmark. 

Disse Laan haye i Begelen en IsBngere Forfaldstid end 
Yexler; efter Beglementet for den syenske Bigsbank af 1876 
sknlle de dog ikke beyilges paa IsBngere Tid end 6 Maaneder 
eller ogsaa med en Opsigelsesfrist af heist 3 Maaneder. 

En anden Laaneform, som ikke bruges yed Norges Bank 
og heller ikke yed den danske Nationalbank, inen derimod er 
meget yndet i Syerige, Skotland, England, Amerika o. a. St., 
er Beyilgning af den saakaldte Eassekredit. Denne bestaar 
deri, at Modtageren af Laanet istedetfor at erholde sig sanmie 



^) De Yexelobligationer, der disconteres af Norges Bank ere i Regele 
ndstedte paa 3 Maaneder, hvortil kommer 1 Lebemaaned; Afdraget er 

10 a. 

«) Bankfondatsen § 22, cfr. L. 28 Septbr. 1857 § 4. 



69 

mtant udbetalt, bliver krediteret for Belabet i Laangiverens 
ager og saaledes indtil den bevilgede GrflBndse kan udstede 
nTiBninger eller inddrage Kontanter, efterliaandeii som ban 
(rfor har Brag. Fordelen yed denne Ordning for Laantage- 
Q bestaar deri, at han paa samme Tid, som baii er sikret 
mytielsen af dot sterre Belab, som ban mnligens kan tiltrsBnge, 
ligevel ikke IsBgger Bedag paa netop mere end det Beleb, 
m ban til enbyer Tid virkelig trasnger. Yed den BespareLse i 
assebeboldninger, som beraf er en Falge, kan endel af den 
lers faldt optagne Kapital gjares fh^bringende, bvilket 
onmer den Laantagende tilgode i Form af billigere Laane- 
Ikaar. 

Et Par norske Banker (Drammens Priyatbank og Dram- 
ens og Oplandenes Ejreditbank), baye i senere Aar ind&rt 
mne Laaneform, som dog endnn ikke bar yundet nogen syn- 
arlig Udbredelse ber i Landet.^) 

I Henseende til de eyrige liaaneformer finde yi i denne 
oibindelse intet sserligt at bemaerke. 

Yi sknlle imidlertid ber kortelig berare Laantagemes 
iteresse i Forbold til Inddragningen af de opsigelige eller 
^herende Laan. En stor Del af de paa bestemt Tid giyne 
Ban baye nemlig faktisk Karak'teren af staaende Forskud til 
) Forretningsdriyende) om de end formelt taget ere beregnede 
la at sknlle opbere yed Forfaldstiden. De indbetalte Sum-* 
er bliye nemlig nnder normale Forbold strax ndlaante igjen 
I Bankens Knnder, der saaledes stadigt benytte dens Ejredit. 
ette er Tilfaeldet med alle Former af Laan, om end i noget 
rslgellig Grad. 

Da de Forretningsdriyende i Almindeligbed indrette sig i 
yerensstemmelse med denne af Sagens Natur fa^lgende Laane- 
Bxis, yilde det selyfalgelig meget let kunne bringe dem i 
orlegenbed, om Banken yilde benytte sig af sin jnridiske 
et og enten standse eller yoldsomt indskraenke sine nye Ud- 
an, om det end paa den anden Side ogsaa ofte forekommer, 
Laantageren kun bar Bmg for Laanet en kortere Tid, saa 
Laanet baade formelt og reelt er af kort Yarigbed. 

En anden Sag er det, at Bankens stadige Eunder maa 
ere forberedte paa, at Udlaansyirksombeden ikke stedse kan 
r^aa i samme Udstrsekning, men snart maa indskraenkes, 
art atter kan ndyides. Disse Flnktuationer i Laanemarkedet 



») Cfr. Tabel No. 8. 



70 

ielge ogsaa af Forholdets Natar; men det er klart, at de Laan- 
sagende ikke mindre end Bankens egen Interesse er bedst tjent 
med, at Bevsdgelseme i Laaneyirksomheden saavidt mnlig Uire 
af jaevn og regelmsBSsig Karakter, hyad der dog ikke altid 
kan opnaaes. 

I n»r Forbindelse harmed staar Spargsmaalet om Ud- 
laansrenten. Ogsaa her ere Laantageme ikke alene intefes* 
serede i at erholde Laanene til billig Pris, men ogsaa i at 
Benten eller Discontosatsen er nogenlunde jseyn. Hyppigeog 
staBrke Fluktuationer i Discontosatseme ere en Melig Ulempe 
for Forretningsyerdenen, paa Grand af den Usikkerhed, som 
de medfare i Henseende til Forretningemes Udbytte. De 
Foretagender, der mindst taale saadan Usikkerhed, ere de, hyis 
Udbytte afhaenger af en Isengere Fremtid, saasom Jordfor*- 
bedringer, industrielle Foretagender o. s. y., hyorfor der yed 
saadanne i Begelen optages Pantelaan eller andre Laan med 
lang Forfaldstid. 

Seet fra Laantagemes Standpunkt er det altsaa en natoriig 
Ordning, at Bentefoden eller Discontosatsen er stabilere for de 
langsigtige end for de kortsigtige Laan, ligesom ogsaa Laan- 
tageme kunne finde sig tjente med at betale en noget heiere 
Pris for de IsBngere end for de kortere Laan, da de yed farst- 
naeynte ere sikrede Laanekapital for en laengere Tid. 

Bankdiscontoens Standpunkt og Beysegelser i Aarene 
1850 — 1876 yil for de skandinayiskeHoyedbankers Vedkommende 
sees af Tabel 4 samt af yedlagte grafiske Fremstilling. 

§ 18. De forskjellige Aktivposters Betydning for den seddelud- 

stedende Bank. 

Yed Spargsmaalet om de forskjellige Aktiyposters Betyd- 
ning for den seddeludstedende Bank kommer fomemmelig faflgendo 
tre Hensyn i Betragtning: 

1, deres Sikkerhed; 

2, deres Bealiserbarhed; 

3, deres Bentabilitet. 

I farstnsBynte Henseende frembyde selyf^lgelig Bankens 
Beholdninger af Mynt samt af sedle Metaller den sterste, ja 
man kunde sige en absolut Garanti, dersom ikke deu Besico 
yar tilstede, at Beholdningeme* kunde gaa tabt eller formindskes 
yed Tyyehaand, yed Bedrageri af Bankens Embedsmsend, yed 
fiendt% Occupation, samt yed Statsstyrelsens Misbrug af sin 
Magt, m. m. Ligeoyerfor saadanne EyentuaKteter, hyis Mulig- 



71 

kan negtes, da Erfftring viser, at de virkelig ere ind- 

imitoy besidde andre Aktiyposter, naynlig Gjadldsbreve, risse 

foririn; men da heromhandlede Besioo i Betragtn&g af den i 

de fleste mviliserede Samfimd og ssrskilt i de skandinayiske 

Lande herskende priyaie og offentlige BetsiiLstand, i det hele 

maa erlgendes at ysore af ringe Betydning, er det ikke tvivl- 

aomt, at jo Metalbelioldningen maa stilles i ferste Bang, hyad 

Vffirdianies Sikkeriied angaar. Det fortjener dog i denne For- 

bindalBe at bemsBrkee, at en Beholdning af Sely, efter at dette 

Metal mexe og mere er bleyen fortrsengt £ra Myntcircnlationen, 

ikke Isragere a%iyer saam^^en Sikkerbed for Md Pengeyaerdi 

flom tidligere, og derfor i heromhandlede Henseende staar noget 

tilbage fiDr en Ghddbeholdning. 

En ligesaa stor Sikkerbed som i Beboldningen af aadle 
Metaller bar Banken i Lombardlaan, naar det giyne Depo- 
sitom bestaar i disse Metaller. I det bele er SiU:erbeden af 
Lombardlaan for en ysBsentlig Del afhsangig af Beskaffenheden 
af de Yarer eUer Bffekter, hyorpaa Laanet giyes, om det end 
er saa, at Banken ogsaa bar Debitors Person at bolde sig til. 
I Henseende til Yaremes Beskaffenhed kommer for det 
ferste deres Holdbarbed i Betragtning, byorfor det er en almin- 
delig B^gel, at Lombardlaan ikke tilstaaes paa Yarer, der ere 
ndsatte for at bedsBryes; men naasten af samme Betydning er 
det, at Yareme ikke ere udsatte for store Prisfluktuationer, da 
det jo for Banken kommer ud paa omtrent det samme, enten 
Pantets Yasrdi er forringet yed Beskadigelse eller yed Prisfald. 
Af Hensyn bertil ndlaanes yed Yarelombard ikke til Pantets 
fiUde Yffirdi, men i Ahnindeligbed indtil V^ & V^ deraf,^) 
ligesom det ogsaa er ssedyanligt, at Debitor i Tilfaelde af 
PrisMd maa giye Efterskudssikkerbed. Om Laan paa Yaerdi- 
papirer gjselder i det bele det samme som om Yarelombard, 
idet det dog bemaerkes, at endel Yserdipapirer £ Ex. de engelske 
Consols, ansees nsesten ligesaa sikre som rede Mjnat, byorfor der 
paa saadanne ndlaanes ligetil 90 pCt. 

Af en med Yarelombard beslsBgtet Beskaffenhed er i Hen- 
seende til den Sikkerbed, der ydes, Laan mod Pant i fast 
Eiendom. En Jordeiendom er Udet ndsat for at forringes. 



^) Saaledes efter Fnndatsen for Norges Bank paa Gold opf Sely kan 
indtil 'A (strengtl), paa andre gode Yarer indtil Vs; efter det sidste 
Reglement for Syeriges Bigsbank indtil 74 mod Pant af y&gfbrda effekter 
cfr. og Wagner Zettelbanksystem S. 331. 



eg hwBd Hosvaerdier aiigaar, bar man i BnnidMBiiruioesainmeit 
Beiiyggelfe mod den utemie ^We, akjnxt Benooea for For&ld 
eller andan^Beskadigdfle ikke er gaiudLe boite. Priaeme paa 
aaadanne Eiendomine pleie i det hele og store at Yflere i Sti- 
gende; dog kan aaavel periodiske som lokale Synkninger i 
FriBeme lettelig indtnBde. 

Den Sikkeilied som Yexler give, beior dels paa Debitors, 
samt Yexelendoflsentemefi og Vexelodstederens Soliditet, dels 
paa den strenge Inddriydbeamaade og den paa de forslgellige 
Steder inden Fonetningsverdenen herakende mere eller mindie 
strenge Op£Eitning af Nadyendigheden af Y exelforpligtelsenies 
punkdige Opfyldelsa Forsaayidt der sparges am Personemes 
Solididet, er denne igjen afhaengig af Tidsomstsendighedeme, 
samt tildels ogsaa af de Forretninger, hyoraf de enkelte Y e^r 
haye sit Udspring. I rolige Tider er det sjeldent, at Bankeme 
lida noget Tab yed Yexler, men under store Handelskriser 
kan en betydelig Del af Yexelfordring^me bliye usikker. 

Til Belysning heraf skal jeg ferst meddele nogle Besnltater 
af den danske Nationalbanks K^nskaber for Aarene 18^/5? 
til 18^/64, under Henyisning til det som Tabel No. 5 meddelte 
Begnskabsuddiag. 

I de syy normale Aar af dette Tidsrum (altsaa bortseet fra 
Begnskabsaaret Iste Aug. 1857 — Site Juli 1858), forfaldt der 
af Yexler iBigsmynt et gjennemsnitligt Beleb af 16,364,000 
Bdlr. aarlig, hyoraf 24,800 Bdlr. eller kun omtrent 1V> pro 
mille C/i pCt.) bley oyerfert til de protesterede Yexlers eller 
Becambio Conto. Af Yexler i Hamburger Bco. forfaldt 
gjennemsnitlig 28,286,000 Bcomk., hyoraf alene 14,300 Bcomk. 
eller Vs pro mille, og af Sterlingsyexler (i de 6 Aar 
18»V5«— 18«V«*) 698,200 LstrL, hyoraf intet oyeifortes paa 
nsBynte Conto. 

Beholdningeme af Yexler yed Begnskabsaarenes Begyn- 
delse udgjorde i Gjennemsnit 3,337,000 Bdlr., 3,869,000 Boomk. 
og 82,300 Lstrl., saa at de til Becambioconto oyerfarte Beleb 
i Forhold til de gjennemsnitlig udestaaende Yexelfordringer 
udgjorde henholdsyis 0.7 pCt, 0.4 pCt. og pCt. 

For Aaret 18^7^8 stillede derimod Forholdet sig saaledes: 



78 



M^t«>rt. ^^^^ ^^^ent ^,., ^,. d^£^ . 

Begyndelse. ^^*^- ^'^^^^ Belab. 

ffigsmynt 7,171,000. 25,796,000. 2,128,600. 29.7 7o 8.3 7o 

Hbgr. Bco. 6,945,000. 46,225,000. 3,540,000. 51.0 - 7.7 - 

Lstrl. 4,600. 459,600. 3,800. (— ) - 0.9 - 

Belebet af protesterede Vexler var noget sterre, nem- 
lig fra December 1857 — 31 JuK 1858 2,773,000 Rdlr. Rmt. 
og 4,427,000 Hbr. Bcomk.; men heraf indfriedes inden 3die 
April 657,000 Edlr. Rmt. og 887,200 Bcomk. 

Hvis det ter foradssettes, at Bankens Vexelportefeuille. i 
December 1857 var omtrentlig af samme Sterrelse som yed 
Udgangen af Jtdi Maaned s. A., skulde altsaa Yexelprotesteme 
have udgjort 39 pCt. af Rigsmyntvexleme og 63 pCt. af 
Bancovexleme, eller overhovedet ca. 48 pCt. af Bankens ude- 
lebende Vexler. 

Af de protesterede Beleb indfriedes imidlertid: 

Bigsmyntvexler. Bancovexler. 

inden 3 April 1858 ..... 23.7 7o 20.0 7o 

3 April — 31 Juli 1858 . . ca. 14.3 7o ca. 23.9 % 

1 Ang. 1858 — 31 JuK 1859 ca. 18.7 7o ca. 20.7 7o 

1 Ang. 1859 — 31 Juli 1863 ca. 21.5 % ca. 14.3 % 

ca. 78.2 7o ') ca. 78.9 7o ^) 



Herved reduceredes Tabet paa Rigsmyntvexler til 8.5 
pCt. og paa Bancovexler til ca. 13.3 pCt. eller overbovedet 
noget over 10 p C t. af Vexelbeholdningen i Juli (eller December) 
1857, bvorbos maaske en mindre Del af Restbelebet indbetal- 
tes efler 31 Juli 1863. 

I det bele afskreves som Tab paa protesterede Vexler i 
Aarene 18»«/59— 18««/64 ca. 1,263,000 Rdb. (2,526,000 Kr.). 

Norges Bank led ogsaa et ikke ubetydeligt Tab som Falge 
af Handelskrisen i 1857, ved de i Bergen Hasten 1859 indtrufiie 
betydelige Fallissementer, der nsermest ere at betragte som 
Eftervirkninger af nsevnte Ejise i Forbindelse med ubeldige 
Konjunkturer i de paafalgende Aar. Medens Banken i det 

^) Ganske naiagtigt kan Frocentforholdet ikke beregnes efter de mig 
tUgjflengelige Opgayer, da Eecambioconto i Lebet af heromhandlede Aar 
modtog nogen Tilysext af senere protesterede Yexler; men Forskjellen 
mellem det beregnede og det yirkelige Frocentforhold bliver i hyert Fald 

nT8B(S6Btlig. 



hele Tidsrum 1843 — 1861 alone hayde afskrevet 00m Tab 
23,420 8pd., havde den i 1862 odestaaende i Boer i Bergen 
' 94,500 Spd., hroraf blot en mindre Del antoges at ville ind- 
komme ^), Af Yezler og Yexelobligationer iberegnet fremmed 
Valuta var red Bergens Afdeling den 31te December 1857 ude- 
staaende 1,025,000 Spd., hvoraf ua^'ort den 30 September 1862 
88,000 Spd., medens der paaregnedes at indkomme 16,000 Spd., 
saa at Tabet skulde blive 72,000 Spd. eller oa. 7 pOt *) af 
Beholdningen i 1857 Naar herved tages i Betragtning, at 
Tabet red de evrige Bankafdelinger i disse Aar kiin yar ube- 
tydeligt, yil det sees, at Norges Bank i det bele alene bar 
tabt nogle fiaa Procent af de i den kritiake Tid udekbende 
Yexler, byoryed imidlertid maa bem»rkes, at Staten kom de 
Handlende til Hjasip yed et i 1858 optaget kortyarigt udan* 
landsk Laan paa 1 Million Spd. 

Hyad Syerige angaar, sayner jeg Materialer til at be- 
demme, byorledes Krisen i 1857 influerede paa Yexlemes Sik« 
kerbed; men, saayidt yides, gik den ikke oyer uden alyorlige 
Bystelser. 

Af andre Steder i Europa rammedes Hambuig, af hyis 
Pengemarked de skandinayiske Lande dengang yare meget af- 
bsengige, sserdeles feleligt, og denne Omstasndigbed yar yistnok 
for en ysesentlig Del Aarsagen til, at Eirisen fremkaldte saa 
store Bystelser i Norden. 

Siden denne Erise haye de skandinayiske Sbndlende for 
sterste Delen ophert med at ty hen til udenlandsk Kredit, og 
saayel paa Grand beraf som paa Ghrund af den betydelig £nr* 
agede indenlandske Kapital, maa Pengemarkedet i de skandi* 
nayiske Lande i det hele ansees som ganske anderledes be- 
fsestet nu, end det yar for 20 Aar siden. 

Et nuBrkeligt Exempel paa Yexelfordringers Sikkerhed 
bar den sidste franske Erig a%iyet. Yed L. af 13 Aug. 1870 
erholdt de franske Yexeldebitorer et Moratorium, der yedyarede 
indtil 13 Juli 1871. Denne Lettelse tilfaldt for Paris's Yed- 
kommende 416,000 Yexler tU et samlet Beleb af 630 Mill. 
Fr.; men af disse bleye 105,000 Stykker til et Beleb af 361 
Mill. Myillig indbetalte inden Moratoriets Udleb. Besten (269 
Mill.) bley praesenteret til Betaling til den forlsengede Forfalds- 



Storth. Forh. Idea— es, 6 D. 0. No. 23, S. 8. 
*) Do. 8 D. No. 66, S. 9, sammenholdt med Bankregnskabet for 
1867. 



76 

1 og deraf 256 Mill Btrax betalt, aaa at kuu henved 14 Mill. 
Uar noget o^er 2 pCt) overfiBrtes til de ubetalte Yexleni 
onto, af hvilke imidlertid seneie hen en Del er bleren ind- 
«t.^) 

Henred maa yistnok bemaerkes, at Franakmsdndene ind- 
^ en anerkjendt hei Bang i Henseende til pimktlig Opfyl- 
Ise af sine Forpligtelser. 

I andre Lande har man havt Er£Euinger i begge Betnin- 
r. Saaledes i Tyskland, hvor det som et Modstykke til 
>ilioldene i 1857 kan an&res, at de mindre Seddelbanker, 
idrer Eiigen i 1866 blev nadt til forholdsvis burtigt at for- 
indflke sin Yezelportefeuille, uden at de dog derred led noget 
lb, ial&ld ikke af Betydning.^) Lignende ErBaring hayes 
I Kzigen i 1870, da dog Krisen langtfira yar Baa alvorlig. 
en at man heller ikke i vor Tid er Bikret mod yoldsomme 
jTstelaer i Pengemarkedet, derfor Igor den engeLske Krise af 
166 og den wienske af 1873 giyet tilstreekkeligt BeyiB, ligesom 
pBaa de seneste Er&ringer &a yifise dandce Priyatb«mker 
laminde til Forsigtighed i heromhandlede Henseende. 

I det hole taget tar det imidlertid antages, at Yexelfor- 
ingeme, hyad den allersterste Del af samme angaar, maa 
laees som gode og sikre Yalutaer, paa hyilke Banken kun 
eget sjeldent yil lide noget yeesentligt Tab, forsaayidt den 
OTsigtighed er anyendt, som en Seddelbank fremfor andre 
aa bruge i Henseende til Udyalget af Yexler. 

Yi skuUe i denne Forbindeke endna omtale den Sikkier- 
k[, som YaBrdipapirer a%iye, idet det dog her tar yere 
Istreekkeligt at gjare opmsBrksom paa, at flere af disse ere 
aderkastede betydelige Kursfluktuationer, der dels afhaange af 
engemarkedets Stilling, dels af de almindelige og specielle 
[andelfikonjunkturer, dels af de politiske Forhold. Enkelte 
erdipapirer, naynlig engelske og firanske Statspapirer, fluk- 
lere imidlertid kun ganske ubetydelig i Yserdi. 

Med Hens3m til de forskjeUige Aktiyposters Bealiser- 
arhed bemsBrkes falgende: 

0yerst i denne Henseende staar selyfalgelig Gnld- og Saly- 
dholdninger, der besidde denne Egenskab i absolut Grrad, hyor- 
ed dog for Salyets Yedkommende maa gjares noget Forbehold, 
sfr. oyenfor). 



'} Wagner: QyUem der Zettelbankpolitik, S. 737. 
*i Wagner S. 369. 



Yifldfli^ bedflte 




Udenknd^ Texkr kmme til de iesle TUer kt m- 
liseiee Ted 8a% til dem. der ksre Betdniger at eftrtacare i 
Udbiidet; Ted aft liolde ei [laa B Ui d L Fonaad denf qpnes 
den Fren- og TOba goe i c pddse af cdfe MdyDes, aoB& Vonn- 

dkn Tilde nad- 




og andie VmJipaii irer angaar, da bearor 
docs Bcaliaeiliailied i ikke lii^ Ghrad pn UnkBdete Beekaf- 
fcnlied. I Lande, kTor fcilioldBTis Kdan OiawiJnii^ af Ycdd- 
pafiier finder Sted, £ Ex. i Noige og maantn tiUds Srefige, 
kan man ikke gjaie Begning paa aft loaliaere dem i Landet 
sdr; men naar Banken holder i«adamift Fipiier, aom haTO 
intematicmal Knrs, £ Ex. Cooaoi&, er der ingen Tanflkdighed 
Ted at tuL dem omsatte i Peoge^ idet de knme n^^ pa& 
naenneete ndenkndske liaiked. 

BoitBeet fra de ndpniaiwfake Texkr, der veaBserea Ted 
Salg, kommer Ted de arnge Bankfardnqger i keromliandledo 
Henseende iser Forfaldstiden i Betngtaiiig. Jo snaiere 
denne indftreder, eOer jo k«Htere Laanet er, defito kiutigere 
omsfl^tes Foidiingen i lede Yahda, idrt Bamkwn enten mod- 
tiger sine egne Sedfer dler andre Kontanter i Betaling. Den 
Ted Indbetalingen af de koite Laan stedfindende legefansssige 
Tilbageetramning af Bankens Sedkr er af alor Betydning for 
Bankens StiDiiig i det bde, idet Banken deri bar et stadigit 
Tifkende MiddeJ, der ssotter den istand til, naar det bebavoB, 
at strike sin Stilliiig. 

Herved er Tistnok at banteike, at naar Banken ikke igjen 
ndlaaner de indbetalte Bdeb, feimindskeB de finbaandenTmnoide 
Laanemidkr, og naar denne Fremgangsmaade bringee i AnTen- 
delse i stor ndstrskning. Til denred nderes et meget fisleligt 
Tiyk, idet mange af de mod Yexlor og andre Fmkrirelser 
gjoite Laan ere ber^;nede paa at entattee Ted nye og forsaa- 
Tidt konne sammenUgnes med staaende Laan. 

XTkmpeme Ted en knxtig Inddragning er <nntatt i ea anden 
Foibiiiddsa Her, kTor Spevgsmaalet sees fra BMnV«ni Stand- 
ponkt, sknlle t! alene benpege paa, at forsaaTidt Loddragniiigen 
fremkalder alToilig Foii^penhed, er ogsaa Banken intraesaeret 
i at gaa lempelig tQTseiks, idet dens Fordringer dlora kmme 
bliTe mindre sikre. Men bTad det i nservtsrende Forbindelse, 



77 



fomemmelig kommer i Betragtning, er dette, at den herom- 
bmdlede Tflbagestramning giver Seddelbankeme et krafdgt 
Middel, der anyendt mod Moderation, vil ysere dem til stor 
Stotte. 

Hvilken Betydning de forskjelligo Laanegrene have i her- 
omhandlede Henseende, vil sees af nedenanferte Beregning 
over Belabet af de daglige ^) Indbetalinger sammenholdt med 
Sterrelsen af de udestaaende Laan. 

1. Norges Bank i 1875. 



Udestaaende 
Ltanekategorier: ved Aarets 


Tilbagebetaling 
pr. 


Do. i pC 
af 


Begyndelfle. 


Bankdag. 


Behold- 


Kroner. 


Kroner. 


ningen. 


Tndftnlandflke udenbys 






Vexler , . 4,980,000 


257,700 


5.2 »/• 


c mdenbvs Vexler J jg 610,000 
€ Yexelobligationer ) 


281,000 


1.4 - 


Laan mod Pant i fast 






Eiendom 13,740,000 


4,300 
543,000 


< 


Tilsammen 38,330,000 


1.4 «/• 


Udenlandske Vexler. . ? 


? 


? 


2. Sveriges Kigsban 


k i 1875. 




Kroner. 


Kroner. 


Procenti- 


Indenlandske Vexler . 7,730,000 


95,800 


1.2 Vo 


Laan paa L^bende For- 






flkrivning 13,180,000 


137,200 


1.0 - 


do. paa v8g£aTda Effekter 3,570,000 


10,100 


0.3 - 


do. paa Kassakreditiv . 8,260,000 


318,900 


3.9 - 


do. med OmssBtningsret 4,630,000 


14,500 


0.3 • 


Afbetalingslaan . . . 2,080,000 


« 


« 


Laan mod Pant i fast 






Eiendom*). .... 4,740,000 


900 


« 


Tilsammen 44,190,000 


577,400 


1,3 7o 


Udenlandske Vexler ( 8,970,000) 


? 


? 



Aaret er her regnet til 300 Dage, hvilket omtrent svarer til An- 
tallet af Bankdage. 

*) StflTstedelen af disse Laan ere overtagne af cAllmftnna Hypotheks- 
banken> i_ det Beleb hvormed de ere blevne formindskede fra 31 Decbr. 
1874—81 Decbr. 1876 er her regnet som tilbagebetalt. 



78 

3. Den danske Nationalbank 1874/75. 

Kroner. Xnmer. pGt* 

Indenkndfike Vexler 17.660.000 286.100 1.6 

Laan mod haandfaaet Pant . 19.640.000 51.700 0.3 
- Pant i &Lste Eien- 

domme 10.380.000 2.300 - 



Tilsammen 47.680.000 340.100 0.7 



Udenlandske Vexler . . , . . 6.710.000 (solgt : 190.300 2.9 



Det fremgaar heraf, at heromhandlede Tilbagestrenming i 
Forhold til de indenlandske Laanebelab er omtrent lige stserk 
yed Norges Banks og ved Sveriges Bigsbanks Udlaan, men 
meget mindre ved Udlaaningen &a den danske Nationalbank, 
hvilket imidlertid for dennes Vedkommende for nogen Del op- 
veies ved dens betydelige udenlandske YexelomssBtning. 

Under Forudsaetning af, at Laanene ere nogenlande ligelig 
fordelte Aaret rundt, kan deres Gjennemsnitsvarighed ber^es 
ved at sammenholde de udestaaende med de tilbagebetalte 
Summer, bvorved udkoramer for Norges Bank samt for Sve- 
riges Bigsbank overbovedet 3 Maaneder og for den danske 
Nationalbank lidt under 6 Maaneder (men iberegnet de uden- 
landske Vexler ca. 4 Maaneder) deraf saerskilt for Vexler 55 
Dage^) for Norges Bank*) og 100 Dage for Sveriges Bigsbank 
samt 76 Dage for den danske Nationalbanks indenlandske 
Vexler. 

Efler naiagtigere Beregninger, bvorved der er tagetHensyn 
til Beboldningemes forskjellige Starrelse i Aarets forslgellige 
Maaneder, udgjorde Vexlemes Gjennemsnitsvarigbed, d. v. b. 
Antallet af Dage forlabne mellem deres Discontering af Banken 
og deres IndMelse, for Norges Banks Vedkommende som 
ielger: 



1865 


75,2 Dage. 


1871 


69,3 Dage. 


1866 


69,7 — 


1872 


62,9 — 


1867 


67,5 


1873 


58,4 — 


1868 


61,9 — 


1874 


56,9 


1869 


63,1 — 


1875 


55,1 


1870 


67,2 — 


1876 


? — 



') Her og nedenfor er Helligdage medregnede. 
*) Paa y exelobligationer ndlaaner denne formentlig 



kan et mindieBelab. 



TO 

SsBiskilt for udenbya Yexler udgjorde Gjexmemsnits- 
▼arigheden i Aaiene 1873—75 omkring 25 Dage; af disse er der 
en Del, som Banken diBConterer 8 — 10 Dage far deres Forfialdstid, 
€g som altsaa nsBrmest ere at betragte 8om Incassationsyezler. 

Til Sanunexdigning antares, at den gjennemsnitlige For- 
fiddstid ved de af den prenssiske Bank disconterede Yexler 
overhoTedet var 58 — ^59 Dage i Aarene 1869 — 71 og saerskilt 
for indenlandflke Bemiseevexler 29 — 31 Dage. ^) 

Yed den belgiske Bank yar den midlere Forfaldstid i 
Aarene 1866—70 62—64 Dage og 1871—75 49—52 Dage. 

Det vil fbravrigt sees, at Hoyedmasseme af Indbetalingeme 
yed Syeriges Bigsbank &lder paa Eassakreditiyrarelsen, for de 
to imige akandinayiske Hoyedbanker derimod paa Yexelrarelsen, 
samt at Laan mod Pant i fSast Eiendom i det hele er saagodt- 
som uden al Betydning for denne tilbagestremmende Be- 
y8^;else. 

I Henseende til Spergsmaalet om Aktiypostemes Benta* 
bilitet staar sely&lgelig Metal- og Myntbeboldningeme layest> 
idet disse, forsaayidt der alene sperges om den direkte Afkast- 
ning og ikke om Yirksomheden i det hele, ere at betragte som 
en ded Kapital. Jo mindre Metalbeboldning Banken beheyer 
at holde, desto storre Del af sammes Midler kan anyendes 
firngtbringende. Men en ensidig Fremholden af denne Betragt- 
ning kan let bliye misledende, idet en utilberlig Formindskelse 
af Metalbeboldningen yil syaekke Bankens Modstandskraft i 
kritiske Tider og deryed netop hindre den i at benytte den 
da giyne Anledning til at gjere gode Forretninger, ligesom en 
ringe metallisk E[asse ofte kan nede Banken til yoldsomme 
Inddragninger af de udestaaende Beleb og saaledes fremkalde 
Bystelser i Pengemarkedet, som ikke alene yille yaere til Skade 
for Bankens Kunder, men ogsaa for den med disse solidariske 
Bank. Uagtet disse Pimkter yille bliye naermere ombandlede 
laengere nede, bar jeg dog allerede paa dette Sted yillet from* 
hseye, at en metallisk Kasse ret forstaaet er produktiy. 

Lignende Betragtninger gjare sig gjseldende, naar de for* 
skjellige Bankforretninger sammenUgnes med binanden indbyrdes. 
I^aar der saaledes i Begelen erboldes en beiere Rente eller 
Disoonto af Laan paa laengere Tid, da opyeies den sterre 
BenteinidteBgt forendel yed den XJlempe, at Bankens Midler 
ere mere bundne end yed kortsigtige Laan. Af de i udenlandske 

*) Wagner. 



80 

Banker eller hos andre solide KommissionflDier deponerede 
Beholdninger eiholdes kon en lav Bente, men saa kan Kapi- 
talen ogsaa straz hayes paa rede Haand, naar det trasngeB. 
Den sterre eller mindre Besico kommer selvfelgelig ogsaa i 
Betragtning, hvilket bl. a. har Anyendelse paa den Del af 
Bankens Midler der anbringes i renteb»rende Vserdipapirer. 

I de Aar, da Discontoen staar nssBdvanlig bait, bare 
Bankeme betydeligt foragede IndtaBgter; men det er ikke usand- 
synligt, at Indtsegteme oyerbovedet vilde vaere sterre ved noget 
lavere, men jaBvne Discontosatser; tbi disse vilde befordre 
en stadig Udvikling af Bankvirksombedens Omfiemg. 

Til Belysning af de forskjellige Forretningsgrenes Betydning 
i Forbold til de skandinayiske Hoyedbankers samlede IndtsBgt, 
skal jeg farst benyise til det i Tabel No. 6 yedlagte Uddiag 
af deres Greyinst- og Forlisconto for 1865. 

Det yil deraf er&res, at disse Banker bente sine yadsent- 
ligste Indteegter fira B.enter og Discontoprsemier af de til Ind- 
landet laante Summer. Denne Del af Indtsegten udgjorde 
nemlig i 1875 for Norges 85 pCt. (incl. Anyisningsgebiibr), 
for den danske Nationalbank 64 pCt., og for Syeriges Bigs- 
bank 61 pCt., naar de af Hypotbekbanken oyertagne faste 
Eiendomslaan medregnes. 

Af Indteegteme yed de indenlandske Laan er igjen 
Discontoprsemien af overyeiende Betydning for Norges 
Bank, medens Benteindtaegten af de andre Laan er af sterre 
Betydning for Syeriges Bigsbank samt for den danske Natio- 
nalbank. 

Yed Siden beraf bayde de to sidstnaeynte Banker en- be- 
tydelig Indtsegtspost i Kursayance paa den udenlandske Y exel- 
rerelsO) nemlig den danske Nationalbank 13 ^/o og Syeriges 
Bigsbank benyed 15 ^/o af den samlede Bruttoindtsagt, medens 
den tilsyarende Indteegtspost for Norges Bank alene ud- 
gjorde 4 %. 

Af Fonds staaende bos Kommissionaerer i Udlandet bayde 
Norges Bank en Benteindtaegt af ca. 10 % af den bele og Syeriges 
Bigsbank noget oyer 6 %, den danske Nationalbank derimod 
intet. 

Foruden oyennaeynte Indteegter bayde Syeriges Bigsbank 
og den danske Nationalbank en betydelig Indteegt af YsBrdi- 
papirer, nemlig ferstnaevnte noget over 16 % og sidstnasynte 
ca. 157^ 7o af den bele Bruttoindtaegt, bvortil for den danske 



81 

Nationalbank endnu kom 6.6 7o som Provision og Q-evinst 
Ted forskjellige OmssBtninger. 

Det indbyrdes Forkold mellem disse forskjellige IndtaBgts- 
kilder kunne vistnok vexle &a Aar til andet; men da j^ i 
denne Forbindelse alene tilsigter at give en Oversigt over For- 
retningemes Art, vil det her benyttede Exempel &a et enkelt 
Aar for 0iemedet veere tilstraekkeligt. 

Foravrigt ber naervserende Opgaver sammenholdes med de 
S. 61 meddelte Oplysninger angaaende Fordelingen af Ban- 
kernes Aktivposter. 

§ 19. Seddelbankernes Opgave. 

I Henhold til den ovenfor give Udsigt over BeskaflEen- 

keden af Seddelbankemes Forretninger kiinne disse Instituters 

Hovedopgaver sammenfattes saaledes: 

1. Seddelbankeme maa farst og fremst altid vsBre istand 

til punktlig at indfri sine Forpligtelser saavel ligeoverfor 

Seddeliheendehaveme som ligeoverfor de andre Ejreditorer. 

"2. De ber tilveiebringe et for OmsaBtningen tjenligt Circu- 

lationsmiddel og i det hele saavidt mulig lette Omseet- 

ningen. 

3. De bar demaest, saavidt deres Stilling tillader det, im0de- 
komme Laanebebovet og virke for Opretholdelsen af en 
fast og rolig Tilstand paa Pengemarkedet. 

4. De ber ogsaa gjere sit til at fremme Kapitalopsamlingen 
ved at modtage og forrente ledige Kapitaler. 

6. Endelig siger det sig selv, at der af dem forlanges et 
godt Udbytte af den i Virksomheden anlagte Kapital. 



Andet Afsnit. 

Orundssetningeme for Seddelbankemes Forretningsforelse. 

Idet jeg nu gaar over til Fremstillingen af Grundseet- 
ningeme for den Forretningsfarelse, som Seddelbankeme ber 
farlge for saavidt mulig at fyldestgjere sin Opgave, maa jeg 
gjere et nedvendigt Forbehold. Bedemmelsen af Seddelban- 
kemes Forretnings&relse kan ikke med Sikkerhed gjeres uden 
af den, der baade bar sat sig ind i Spergsmaalets tbeoretiske 

Eiser : Om Seddelbanken. 6 



82 

Side og tillige har erhyervet sig Indsigt i dets Forreinings*^ 
praxis. 

ForfEitteren af nsBrvserende AfhaTidling har imidleitid 
endnu hi lidet studeret Bankysesenets Praxis til at kmine' 
epgjare sig en sikker Dom om forskjellige hidherende, til- 
dels meget omstridte Spergsmaal og kan derfor ikke nden 
denne Beseryation udtale den Opfatning af samme, som lian. 
for nadrvaerende har dannet sig. 



Ferste KapiteL DsBkningsregleme. 

§ 20. Indledende BemsBrkninger. 

I Henseende til Seddelbankemes Stilling ligeoverfor 
deres Forpligtelser kommer ved endel SeddeUbanker Note- 
ciroxdationen, yed andre DepositobeLe^bet i seerlig Betragtning, 
alt eftersom dette eller kin udgjer den yaesentligste Del af 
deres Passiya. Af hyad der oyenfor S. 53 er oplyst om For- 
koldet mellem Seddel- og Depositogjaelden, yil det sees, at for 
de tre skandinayiske Hoyedbanker er kin af oyeryeiende Be- 
tydnin^, medens de seddeludstedende syenske Priyatbanker 
W7n forholdsvis stoire Depositogjrid. 

Vi yiUe derfor yed Behandlingen af Eegleme for Deek- 
ningen af Seddelbankemes Forpligtelser leBgge HoyedysBgten 
paa SeddeldsBkningen, som derkos er det for disse Banker 
karakteristiske Deekningsspergsmaal, men skulle derkos paa 
Gmnd af den naie SammenhsBng mellem disse Ting ogsaa 
tage Hensyn til Depositodaekningen. 

Det, som tilsigtes yed etkyert Bankdaekningssystem, er, 
at Banken altid bar et tilstraekkeligt Beleb af saadanne Ak- 
tiya, at de til den stillede Kray deryed kunne daekkes. 

Det er altsaa paa den ene Side selyfelgelig ikke nok, at 
Bankens Aktiya syare til eller oyerstige dens Passiya ; thi her- 
yed fyldestgjares ikke Fordringen om prompteBetaling. Der 
maa derfor bayes et yist Beleb af saadanne Aktiya, der kunne 
tilyeiebringe de til Forpligtelsemes Indfrielse fomedne rede 
Penge eller and^re rede Valutaer, byoryed Kreditor kan 
finde sig tilfredsstillet. 

Paa den anden Side kan det ikke forlanges, at samtlige 
strax opsigelige Passiya skulle yaere daekkede af rede- 
Valutaer; thi det er under de faktisk existerende Forholder- 



83 

ikke tenkeligt, at alle disse Passiva paa engang ville blive op- 
sagte, og det er derfor nsBsten ligesaa urimeligt at stille en 
saadan Fordring, 8om det vilde vare at paastaa, at et Assu- 
lancesekkab skulde indrette sin Forretning med den Tanke for 
0ie, at det dog var mnligt, at alle de assurerede Yardier gik 
tabt paa engang. 

Hvor stort Belab af de paa Anfordring betalbare Passiva 
der bar vare sikret ved kontant DsBkning, maa afhsenge af 
Starrelsen af de Krav, der efter Forpligtelsemes Beskaffenbed 
sandsynligvis ville blive gjort gjeeldende, idet der dog altid 
maa forlanges, at Banken udover dette Belab holder en til- 
strsekkelig Reserve til at made nforudseede Krav. 

Hovedregelen for Dakningen maa altsaa veere den, at 
Bcmken i Henseende til Anbringelsen af sine Aktiva og sser- 
lig ved deres Fordeling i Kontantforraad, kortsigtige eller lang- 
sigtige Fordringer m. m. til enbver Tid indretter sig efter 
Forpligtelsemes Art 

Af hvad der herom under farste og andet Hovedafsnit 
er bleven fremstillet, fremgaar det, at man i heromhandlede 
Henseende kan opstille felgende Hovedklasser af Forplig- 
telser: 

1. Seddelgjaeld ; 

2. Postremissevexler; 

3. FoliogjsBldy ikke rentebaerende; 

4. do. rentebserende; 

5. Deposita indsatte med bestemt OpsigelsesMst; 

6. Faste Laan; 

Hertil kommer som 7de Post Bankens Gjseld til sig selv, d. e. 
dens egen Kapital, der som ikke krsevende nogen Dsekning 
alene bidrager til at styrke dens Evne til at made de egent- 
lige Passiva. 

Eftersom Bankens Passiva med starre eller mindre Belab 
ere fordelte paa de forskjellige Elasser af ovennsBvnte Poster, 
bar et strengere eller mindre strengt Deekningssystem anvendes. 
Bestaar Gjselden hovedsagelig i Deposita, indsatte paa bestemt 
Opsigelse, og i faste Laan, vil Bankens Aktiva for en veesent- 
lig Del kunne anbringes paa lignende Maade; er derimod Sed- 
del- og Foliogjaelden overveiende, maa der holdes en starre 
Kassebeboldning og en forholdsvis stor Del af de avrige Aktiva 
anbringes i let realisable Valutaer, navnlig kortsigtige Vexler. 

Seddelgjeeldens egen Beskaffenhed kommer imid- 
lertid her meget i Betragtning. Man kan anskueliggjare sig 

6» 



84 

dette ved at tonke sig den circulerende Seddelmasse bestaaende 
af to, foravrigt ikke skarpt adskilte Dele^), nemlig: 

1) en fast Stok, der reprsesenterer det Seddelbelab, under 
hvilket Circulationen selv under de ugunstigste Yilkaar ikke 
kan forudssettes at yille synke, og 

2) en mere foranderlig Del, der vistnok u^der alminde- 
lige Forhold holder sig paa en nogenlunde jaevn Heide eller 
ialfald bevseger sig med en vis Begelmeessighed, men som paa 
den anden Side til enkelte Tider kan ysere underkastet betyde- 
Itgere Forandringer. 

Den farstneeynte Del af Seddelmassen behaver aabenbart 
ikke at deekkes red let realiserbare Aktiva, idet den maa an- 
sees for tilstraekkelig sikret red langsigtige Fordringer eller 
andre faste Aktivposter — en Betragtning, der bl. a. ligger til 
G-rund for den engelske Bankakts Bestemmelse om, at 14 
(senere 15) Millioner Lstr. af den engelske Banks Notecircula- 
tion skulde ansees daskkede ved Statens Gjeeld til Banken og 
andre Vserdipapirer. 

For den anden Del af Seddelmassen maa derimod stiQes 
strengere Fordringer til Dsekningen. Det kan dog heller ikke 
her med S»imelighed forlanges, at der for hele dette Belab 
(hvis Starrelse foravrigt alene skjensmsessigen kan bestemmes), 
skal haves Dsekning i metallisk Valuta. Thi for det forste 
foregaa BevBBgelseme i Seddelmassen ogsaa for denne Dels 
Vedkommende i det hele med B.egelm8BSsighed, idet betydelige 
Forandringer ikke alene forekomme sjeldent, men derhos, 
hvad der her er af Betydniag, i Regelen ville kunne forud- 
sees nogen Tid i Forveien ^). DemsBst kan man ikke bortse 
fra den Omstsendighed, at den regelmsessige Tilbagebetaling af 
Bankens udestaaende Fordringer, navnlig naar disse bestaa i 
kortsigtige gode Vexler, give den et ikke uvsesentligt Bidrag i 
Hsende til at mede forefaldende Krav ^). Ogsaa gjennem andre 
Kilder vil Banken kunne tilveiebringe de fomadne rede Va- 
lutaer til Daekkelse af muligt opstaaende Fordringer ohl 
Vexling, saasom ved Afhasndelse af rentebserende Vaerdi- 
papirer m. m. 



^) En foldere Forestilling om det virkelige Forhold faar man, 
man istedetfor to, tsenker sig flere graduelt forskjellige Lag, cfr. nede: 
for; men her er for Enkeltheds Skyld valgt Todelingen. 

*) Se herom nsermere S. 36, 42 o. f. 

*) Cfr. ovenfor S. 77 o. a. Steder. 



86 

Lnidlertid vil saavel Hensynet til Bankens Debitorer, der 
ved en stark Inddragning kunde blive sat i en vanskelig Stil- 
ling^), som Hensynet til dens egen Fordel (og under visse 
BetingeLser endog dens Sikkerhed) tilsige, at Banken ligeoverfor 
denne Del af Seddelgjselden ikke formeget bygger paa ime 
Daekkelsesmidler, men derimod sager sin hovedsagelige Stette 
i et kontant Forraad af Mynt eller Guld. Det gjeelder her 
som paa saa mange andre akonomiske Omraader, at det er 
bedre at sikre sig formeget end for lidet, og denne Kegel kan 
man her saameget mindre ssette sig udover, fordi selv en kort- 
varig Standsning af Sedlemes Indlasning, lettelig kunde frem- 
kalde meget alvorUge akonomiske Rystelser. 

Forevrigt ligger det i Sagens Natur, at man ikke ad 
theoretisk Yei kan komme til noget bestemt Resultat i Hen- 
seende til Spergsmaalet om, hvor stor metallisk Kasse, der 
bar holdes og hvorledes Bankens avrige Aktiva bar anbringes. 
Dette Spargsmaal kan alene lases ad Erfaringens Yei, og 
heryed maa endnu bemeerkes, at Seddelmassens og Deposito- 
belabenes Muktuationer ere forskjellige i de forskjellige Lande 
og til de forskjellige Tider, saa at de samme Regler, der have 
vist sig hensigtsmsessige i et Land og til visse Tider, ikke 
derfor ere det i andre Lande og til andre Tider, om det end 
paa den anden Side ogsaa maa forudssettes at veere endel 

ahnengyldige Regler, der overalt og altid ville finde Anven- 

delse. 

Effcer disse almindelige Bemarkninger om Grundssetnin- 

geme for Daekningsforholdet skal jeg gaa over til Fremstillingen 

af de Daekningssystemer, der ere blevne bragte i Anvendelse 

i de forskjellige Lande. 

§ 21. DaBkningsforskrifter i forskjellige Lande. 

Det engelske ved Sir Robert Peels Bankakter af 1844 

^ 1845 indferte Noteregulerings-System indeholder forskjellige 

^gler for a) Englands Bank, b) de engelske Landbanker (d. e. 

■Toint-Stock-Bankeme samt de «private» Banker) og c) de skotske 

^g de irske Banker. 

Englands Bank kan udstede Noter til et Belab af 15 Mill, 
l^str. (oprindelig 14 Mill.) uden at have noget Guldforraad i 
^cCsse ; enhver Noteemission udover dette Beleb maa vaere daek- 
^^t med et lige Belab i Guld. De 15 Mill., der ikke ere 



Cfir. ovenfor S. 76. 



86 

metallisk deekkede, ere for et Belab af 4 Millioner sikiede 
ved forskjellige lentebaBrende VaBrdipapirer og for omtrent 
11 Millioner ved Statens uopsigelige Gjffild til Banken. 

De skotske og de irske Banker kunne, uden at nogen- 
somhelst legal Guranti derfor er foreskrevet, udstede et Note- 
belab, syarende til den Sum, som hver af dem havde udele- 
bende i 1845. For enliver Seddelemission udover denne ved 
Loven fastsatte Sum maa der holdes et tilsvarende Belab i 
Guld. 

De engelske seddeludstedende Landbanker kunne, ligesom 
de skotske og irske, uden Betingelser udstede Noter til et ved 
Bankakten af 1844 fastslaaet Belab, (der svarer til hver enkelt 
af disse Bankers Notecirculation i 1844) ; men udover dette 
Belab kunne de ikke forage sin Seddelemission. 

Fot Bankakteme af 1844 og 1845 var der ingen lovbestemt 
Graendse for de seddeludstedende Bankers Emissionsret, liver- 
ken i England eller i Skotland eller Irland. 

De for Englands Bank gjasldende Begler ere 3 Gtinge 
blevne suspenderede, nemlig i 1847, 1857 og 1866. 

For Tysklands Vedkommende er Forholdet ordnet ved 
den nye Banklov af 1875. 

Ifelge disse Bestemmelser er den tyske Bigsbank, (der bar 
aflast den forrige preussiske Bank i Berlin, forpligtet til for 
Belebet af de i OmlBh vserende Sedler at holde i Kasse 
mindst Vs i tysk Mynt eller tyske Bigskassesedler 
(Breichscassenscheine) eller Guld i Barrer eller udenlandske 
Mynter samt Resten i disconterede Vexler med en ForMdstid 
af heist tre Maaneder. (§ 17). 

Ved Siden af denne Kegel (den saakaldte Trediedelsdsek- 
ning) indeholder Bankl. § 9 en anden indskrsenkende Bestem- 
melse, idet Banken nemlig bar at erlsegge en Skat af 5 ^/o 
pro anno^) af det «kontant» udsekkede Seddelbelab, som den 
udsteder udover 250 Millioner Mark, hvorved er at maBrke, at 
tyske Pengesedler (saavel Rigskassesedler som almindelige 
Banksedler) i denne Henseende medregnes til den kontante 
Beholdning. 

Forsaavidt der altsaa er fastsat et vist Belab, udover 
hvilket Rigsbanken ikke uhindret kan ege Seddelemissionen 
uden en tilsvarende Foragelse i Kassebeholdningen, ligner den 



^) Om Beregningsmaaden se Bankl. § 10. 



nye tyske Begel den engelske, men er paa Bamme Tid baade 

mildare og strengere: 

mildere for det ferste, fbrdi den anerkjender Pengesedler 

yed Siden af Guld som kontant Beholdning, og demaest, 

fordi den giver Banken Bet til at overskride GrsBndsen 

mod ErlsBggelsen af en A£gi&. 
strengere, fordi den selv indenfor Grsdndsen altid forlanger 

mindat Trediedelsdaekningen. 

Den i § 9 indeholdte Begel gjeelder uden Undtagelse for 
alle iyske Seddelbanker, dog saaledes, at det hver enkelt til- 
ddlte frie Seddelbeleb er fastsat forskjelligt for de fors^'eUige 
Banker, (saaledes for de bayerske Banker til 32 Millioner, for 
den sachfiiske Bank i Dresden til 16Vs Mill., for 4 andre 
Bcmker hver 10 Mill, o. s. v.). 

Regden om TrediedelsdsBlamigeii gjffilder derimod kun for 
de Banker, hvis Sedler sknlle kunne circulere udenfor den 
Stat, af kvilken de have erholdt Koncession. For de evrige 
Banker sknlde altsaa de sdldre Koncessionsbestemmelser endnu 
Tsere gjaldende ; men formodentlig have de allerfleste gaaet ind 
paa de nye Bestemmelser, der foravrigt ogsaa omfatte andre 
Pnnkter end Notedaekningen. 

De i Tyskland tidligere gjseldende Begler vare af forskjel- 
lig Beskaffenhed. For flere Bankers Yedkommende (deribl. 
den bayerske Bank, de preussiske Frovindsbanker og ligetil 
1856 ogsaa den preussiske Hovedbank) var der fastsat en ab- 
solut Maximnmsgrsendse for Noteomlabet. Andre Bankers 
Noteret var sat lige med eller i et vist Forhold til den ind- 
betalte Del af Aktiekapitalen; atter andre Banker (deribl. de 
sachsiske samt den preussiske Bank i Berlin efiier 1856) havde 
en saakaldt ubegrssndset Noteemissionsret, ved hvilken dog for- 
langtes, at V^ eller en anden Kvotadel (f. Ex. V*) af Note- 
circnlationen skulde vsere metallisk dsekket. 

Disse aeldre Bestemmelser ere formodentlig alle afleste af 
den nye Lov, dog saaledes, at den i Henseende til de preus- 
siske Frovindsbanker fastsatte absolute G-rsendse for deres 
Notebeleb vistnok endnu staar ved Magt. 

I de Forenede Stater er Kotecirculationens Sterrelse 
og NotedaBkningen bleven ordnet ved Lov ang. Indretningen 
af det nationale Seddelveesen af 3. Juni 1864 samt ved Til- 
IsBgslovene af 1866 og 1870. ^) 



^) Schram i Hiidebrands Jahrbiicher XX S. 13, cfr. Wagner. 






88 

Ifalge disse Love er der bleven &st8at en absolut Haxi* 
mmnsgrsBiidse for Seddelomlabet saavel i de Forenede Stater i 
deres Helhed som indenfor hver enkelt af disse Stater. Ghrsend- 
sen for den samlede Circulation af Nationalbanknoter ^) blev i 
1864 fastsat til 300 Millioner Dollars; men da ved Fordelingen 
af denne Sum Nordstateme og ssBrlig Ny-Englands Stateme og 
New York havde faaet mere end Broderparten, blev Belabet 
i 1866 udvidet med 15 Millioner og i 1870 yderligere med 54 
Millioner, hovedsagelig til Fordel for Sydstateme. 

Indenfor den for hver enkelt Stat optrukne GhrsDndse kanne 
Nationalbankeme udstede Sedler indtil et yist Procentforhold 
af de af disse under offentlig Kontrol deponerede amerikanske 
Statsobligationer, idet Banker med en Kapital af under V» 
Mill. Dollars kunde udstede indtil 90 pCi, men de stene 
Banker efter et aflagende Forhold (80, 70 og 60 pCt). 

Hertil kommer endnu en anden Indskreenkning, idet der 
er fastsat en vis mindste Kassebeholdning i Forhold til det 
samlede Beleb af Banknoter og Deposita, nemlig 25 pCt. for 
de 20 i sterre Stffider veerende Banker og 15 pCt. for de ev- 
rige Banker. Til Kassebeholdningen regnes imidlertid ligesom 
efter den tyske Rigsbanklov ikke alene Ghdd, men ogsaa Stats- 
papirpenge, ogBankeme i de mindre Byer have endvidere den 
Lettelse, at V^ ^ de 15 pCt. kan bestaa i andre Nationalban- 
kers Noter eller andet k vista betalbart Tilgodehavende ho9 
disse. ^) 

Standser nogen Bank med Indlasningen af sine Sedler, 
bliver den sat under Likvidation, og Statskassen overtager Ind- 
lesningen af Sedleme, idet den tager sig betalt derfor ved Af- 
haendelsen af de under dens Forvaring deponerede Vaerdipapirer. 

Foruden disse Bestemmelser om Notedsekningen indeholder 
den amerikanske Lovgivning nogle andre til Sikrelse af Ban- 
kernes Soliditet sigtende Forskriffcer, som imidlertid her skulle 
forbigaaes. 

For den belgiske Nationalbank gjeelder felgende Beg- 
ler om Notedsekningen (L. 5 Mai 1850 article 12): 

Banken skal have en metallisk Kasse lig Vs af Belabet af 
Bankens Sedler og andre paa Anfordring betalbare Forpligtel- 



^) Ved Siden af disse er en betydelig Msengde Statspapirpenge i Omr 
lob, nemlig Vt 1872 480 Mill. <Grenbacks> og Sedler under en Doll, samt 
23 Mill, andre. Af Nationalbanknoter circnlerede samtidig 335 Millioner. 
(Wagner, Zettelbanksystem S. 733 o. f.) 

') Wagner, Zettelbanksystem S. 50 Anm. samt Schram S. 20. 



ser. Dog kan den holde en mindre Kasse, naar Finantsmini- 
steren dertil giver sit Samtykke. Foravrigt skal Seddelcircu- 
lationen vsere repr»senteret af let realiserbare Yserdier. 

Forsaavidt den midlere Seddelcirculation ovQrstiger 275 
MiUioner Francs, erlaegges af det overskydende Beleb ^A pCt. 
Halvaarlig. 

Forinden jeg gaar over til de skandinaviske Seddelbanker, 
skal jeg endnu alene anfoire, at der for den franske Natio- 
nalbank ingen Deekningsregler ere foreskrevne, idet Bestem- 
melsen heraf er overladt til Bankstyrelsens Omdamme, (dog 
saaledes, at der ikke udlaanes mod Pant i faste Eiendomme), 
samt at den hollandske Nationalbank^ikke kan udstede 
noget Seddelbelab uden at have tilsvarende Metalforraad i 
Easse og saaledes reprsBsenterer den modsatte Yderlighed. 

For Norges Banks Vedkommende indeholder Dseknings- 
forskrifteme i Bankfundatsen af 14 Juni 1816 samt TillsBgs- 
lovene af 13 August 1818, 24 JuK 1827, 8 August 1842, 28 
September 1857 (cfr. L. 6 Juni 1863) samt 4 Juni 1873 (cfr. 
L. 17 April 1875). 

Ifolge Bankfundatsen skulde Banken kunne udstede Sed- 
ler indtil det dobbelte Beleb af det i samme opbevarede 
Salvfond; dette Salvfond skulde dannes ved Indbetalinger paa 
Aktiekapitalen, der yar fastsat til 2 Millioner Spd. (§ 4 
cfr. § 2). 

Ved Loven af 1818 gjordes det samme DaBkningsforhold 
anvendeligt paa de Sedler, der udlaantes mod Salvdeposita 
(den saakaldte annekterede Laaneindretning). 

Ved Lov af 1827 ligesaa for den indtil et Beleb af 500,000 
Spd. tilladte Udvidelse af Aktiekapitalen. Ved en anden Lov 
af s. D. oprettedes derhos et Reservefond af Salv, til hvilket 
forskjeUige sserskilte Indtsegter bleve benlagte. Paa dette Fond 
skulde et lige Beleb af Sedler kunne udlaanes. 

Ved Loven af 1842 udvidedes Adgangen til Seddeludste- 
delse paa Aktiekapitalen (2,500,000 Spd.) fra Vi til Va af 
Metalbeboldningen, dog skulde dette kun gjselde midlertidigt, 
idet V* af det ved den foregede Seddeludstedelse vundne Ud- 
bjrtte skulde anvendes til Lidkjeb af Selv, indtil Selvfondet i 
det hele var steget saameget, at det oprindelige Forhold mel- 
lem Selv og Sedler (1 : 2) var bleven.gjenoprettet, altsaa indtil 
det nye Selvfond havde naaet en Sterrelse af 625,000 Spd. 
For dette Beleb skulde Staten i sin Tid faa Aktier i Banken, 



90 

og dette Fond kaldtes derfor i Mellemtiden cStatens opsparede 
Baiikrenter>. 

Yed samme Lov tillodes det derhos Banken at have indtil 
500,000 Spd af Selyfondet staaende i Udlandet, d. y. s. enten 
soul Depoeitmn eller i Form af udenlandske Yexler, saaledes 
at det dertil anyendte Belab i Henseende til Dsekningsfoihold^ 
sknlde ansees, som om det var beroende i Banken. 

Endvidere bley Banken <forpligtet» til at udleyere Sedler 
mod groy Conrant, hyoraf tillige fdlgte en B.et for Banken til 
at udstede Sedler udoyer den yed dens eget Fond bestmnte 
Graendse af V^, naar den kon samtidig foragede sin Selybehold- 
ning med det tilsyarende Belab. Denne Del af Metalbehold- 
ningen udgjar det saakaldte Extrafond. (§ 6). 

Loyen af 1857 tilled en ny Udyideke af Forholdet mellem 
Sedler og Salybeholdning yed Bestemmelsen om, at der paa 
Bankens Beseryefond samt paa Extrafbndet og Statens Bank- 
rentefond skulde knnne udstedes Sedler i Forholdet 3 : 2, medeni 
der hidindtil paa de to farstnseynte af disse Salyfond alene 
kunde udstedes Sedler i Forholdet 1 : 1 og paa det sidstnsdvnid 
intet. 

Derhos udyidedes Tilladelsen til at haye endel af Salr" 
fondet anbragt i Udlandet til Vs ctf Bankens Selybeholdninger. 

Den heryed giyne Tilladelse til at udstede Sedler i Fim- 
holdet 3 : 2 paa Statens Bankrentefond bestemtes yed L. af 
1863 at skulle yedbliye ogsaa efter, at der for sanune Tar 
bleyen udfeerdiget Aktiebreve til Statskassen, hyoryed man 
altsaa definitiyt opgay den yed L. af 1842 yedtagne Plan ait 
gjenoprette det oprindelige Forhold af 2 Spd. Sedler mod 1 
Spd. Sehr. 

Ved L. af 4 Juni 1873, der indfarte Guldmyntfoden, 
foretoges derimod en Indskraenkning i Betten til at udstede 
Sedler, idet Seddeludstedelsen paa Gfrundlag af Extrafondet 
tilbagefertes til det fra ferst af gjaeldende Forhold 1:1. 

Hyorledes disse forskjellige Bestemmelser yirke i Henseende 
til Emissionsretten, yil bedst sees af et Begnskabsuddrag, og 
hidsflBttes derfor exempelyis det for Udgangen af 1875. 

Bankens Guld- og Salvbeholdninger samt det i Udlandet 
anbragte Behib udgjorde yed nsBvnte Tidspunkt ialt 6,315,556 
Spd., der yar saaledes fordelt paa de forskjellige Fond: 



91 

Mazimiimsgrandse for 

Beholdning^ Emissions- Seddel- 

forholdet. missionen. 

)et ffildre Laanefond 
>: Aktiekapitalen saaledes, 

8om den var indtil 1863) 2,502,309 V« 6,255,773 

'ondet efter L. af 1842 
og 1863 (9 : Statens ved 
disse Love erhvervede 

Bankaktier) .... 625,000 Va 937,500 

Bservefondet .... 1,010,476 V« 1,515,714 

ianeiiidretiiingen(L.1818) 76,671 Vi 153.342 

rtrafondet(L.1842ogl873) 2,101,100 Vi 2,101,100 



Tilsammen Spd. 6,315,556 — 10,963,439 

do. i Kr. 25,262,224 — 43,853,756 

Af ovenan&rte Fond undergaa de to fiarste ingen For- 
idringer, Beservefondet stiger stadigt (1871 — 75 med 56,550 
)d. aarlig), medens den annekterede Laaneindretnings Salvfond 
idigt formindskes ved den successive Inddragning af denne 
ags Laan (1871 — 75 med ca. 4,700 Spd. aarlig). Extrafondet 
derimod af meget foranderlig Starrelse, idet dets Stigen og 
dden hovedsagelig er betinget af Hiandelsballancens gunstige 
ier ugonstige Stilling. 

Bortseet fra Extrafondet har Seddelemissionsretten paa 
nindlag af de evrige Fond i nsBvnte Aar temmeligen jsevnt 
jget med ca. 75,000 Spd. eller 300,000 Kroner aarlig og 
gjorde ved Udgangen af 1875 8,862,339 Spd. (ca. 35,449,000 
roner) mod et Fond i Metal og udenlandsk Valuta af 4,214,456 
kI., hvoraf Vs (2,809,637 Spd. = 11,239,000 Kroner) skal 
sre metallisk i egentlig Forstand.^) 

Naar altsaa Extrafondet er = 0, svarer det legale Forhold 
3llem Metalbeholdning og Sedler naesten ganske til den 
ske Trediedelsdsekning, og nsermer sig paa Grund af 
)servefondets Vaext stadigt mere og mere denne; i 1875 var 
>rholdet 1 : 3.1. 

Siden 1871 har der imidlertid altid vaeret et betydeligt 
ttrafond, der paa Grund af Forholdenes Udvikling neppe 
n antages at ville ganske forsvinde. Forsaavidt bliver Virk- 
agen af Lovbestemmelseme praktisk talt analog med den af 



^) Cfr. L. 1857 § 5. 



92 

den engelske Regel £algende, idet man kan ndtrykke Forholdet 
saaledeS; at Maximumsgrsendsen for den metallisk ndsekkede 
Seddelemission hos os i Decbr. 1875 faktisk var 24,210,000 
eller, naar udenlandske Valutaer indtil V^ af Gnldfondene 
regnes lige med Guld, 18,592,000 Bjroner; enhver Seddelemis- 
sion udover denne Grrsendse maa yeere metallisk daekket; dog 
bliver der paa Grund af Regelen om de udenlandske Valntaers 
Medregning i Guldfondet heller ikke fira dette Synspnnkt fold 
Overensstemmelse med det engelske System. 

For Sverfges Rigsbank bestemtes af Rigsdagen i 1834 
— 35, (det Aar i hvilket Salv-Vexling blev gjenindfert) For- 
holdet mellem Seddelstok og Metalkasse til 5 : 2 (Beglement 
af 1835 § 127). 

Ved Seddelstok forstodes foruden de ndelebende Sedler 
tillige de paa Depositionsregning indestaaende Belab. 

Denne Kegel blev, efterat man havde seet sig nadsaget 
til faktisk at gjare Brud paa samme, af Rigsdagen 1844—15 
forandret derhen, at Bankens Seddelstok, (hvortil nu ogsaa 
regnedes ubenyttede Dele af de af Banken beyilgede Erediti- 
ver, dog med yisse Indskrsenkninger), kunde udgjere et Bekb 
af indtil 20 Mill. Rdbr. Bco. - 30 Mill. Kroner udover Guld- 
og Selvbeholdningen (Reglem. § 124). Til denne blev imid- 
lertid fra 1845 af (i Lighed med den i Norge i 1842 tm&e 
Bestemmelse) henregnet Bankens hos solide Handelshuse i 
Hamburg deponerede Salvbeholdninger, samt ligeledes Vexlei 
paa Hamburg; dog skulde de for Bankens Regning i Hambuig 
staaende Beleb ikke overstige 2 Mill. Ejroner (undtagen i Yin- 
termaanedeme). Regl. § 113 og § 117. 

Det bestemtes derhos, at Bankens metalliske Easse ikke 
maatte understige 10 Mill. Ejroner. 

Disse Bestemmelser ere i Principet endnu gjeeldende, kun 
at der ved Seddelstok og Eontantbeholdning ikke Isengere £>^ 
staaes ganske det samme som fira ferst af, navnlig forsaavidt 
ubenyttede Dele af Kreditiver siden Juni 1872 ikke Isengere 
medregnes til Seddelstokken, medens omvendt uremitterede 
udenlandske Vexler siden naevnte Tid ikke Isengere blev regnet 
til Metalbeholdningen. 

Som Rigsbankens Seddelstok ansees for Tiden (cfr. det 
i 1876 udfaerdigede Reglement § 6): 



93 

Beleb 31 Decbr. 
1875. 

Kroner. 

. de udelabende Sedler 36.178.218. 

. de paa Folioregning indsatte, ikke rente- 
baerende Midler (de paa Op- og Afekrivning 
indsatte rentebaerendo Foliomidler medregnes 

derimod ikke). 11.271.252. 

Belabet af udelabende Postvexler 1.734.233. 



49.183.693. 
Til dens kontante Beholdning i heromhandlede Forstand 

nregnes: 

Beboldning 31 
Decbr 1875. 
Kroner. 

Den metalliske Kasse (svensk Salvmjmt 

dog ikke til haiere Vflerdi end 90 pCt. af 

PraBgningsveerdien) 20.530.911. 

Gxdd og Selv deponeret paa udenrigsk Sted 

efler underveis derfra — 

Andre hos Bankindretninger eller Handels- 

liuse i Udlandet indestaaende Midler . . . 9.776.036. 



30.306.947. 

Nogen Indskrsenkning i Henseende til den Del af den 
^ntante Beholdning, somBanken kan have staaende i Udlandet, 
ider, saavidt jeg bar kunnet bringe i Erfaring, nu ikke Sted. 

Som det vil sees, ere disse Daekningsregler meget overens- 
dmmende med den engelske Bankakt af 1844. 

Dog maa mserkes den Eiendommelighed, at Bestemmelseme 
ir den svenske Rigsbank ikke have Lovskraft, idet hver 
igsdag har det i sin Magt at forandre dem nden Regjeringens 
untjrkke. ^) 

For de «enskilda Bankers* Vedkommende ere alminde- 
je Kegler for Seddelemissionsretten blevne fastsatte ved de 
jgL Kundgjarelser af 9 Januar 1846, 29 Mai 1864 samt 
} Juni 1874, der er den nu gjseldende Forskriffc. 

I&lge Kundgj. af 1864 § 26, der i heromhandlede Hen- 
»ende er overensstemmende med de i 1846 givne Regler,*) 

^) Cfr. sidste Afsnit af nservaerende Afhandling. 

') Jeg maa dog her tilfeie, at jeg ikke er vis paa, hvorvidt Grund- 
ndshypotheket ogsaa efter Eeglerne af 1846 skolde saettes under ofent- 
yt Forvar, hvilket jeg imidlertid anser som sandsynligt. 



96 

tildels med andre Dskningsregler, skjant Ligheden er mere af 
theoretisk end af praktisk Retydning. Betragter man nemlig den 
ved Grundfonds- og Reservefondshypoihekeme sikrede Note- 
emission som deekket effcer samme Frincip som de 15 Millioner 
Lstr., der efter den engelske Bankakt ansees d»kkede ved 
«Govemment debt and other securities*, har man videre en 
Seddelemission, der for Vs er dsekket ved Gruld (10 pCt. af 
Grundfondene), medens de Sedler, som derudover udstedes, maa 
vsere deekkede med et lige Belab af Guld mod Sedler. Men 
det believer neppe at siges, at det her ikke saameget konmier 
an paa det valgte theoretiske System, som paa de sanmies 
praktiske Resultater betingende Forholdstal. 

I Henseende til Funderingen af den danske National- 
banks Sedler blev der vedB^sc. af lite Jnli 1840 givet &1- 
gende Regler: 

1. Seddelmassen maatte ikke overstige 16Vs Mill. Bdlr., hvad 
enten den var i Omlab eller henlaa i Bankens Elasse. 

2. Det indenfor denne Maximumsgrsendse tilladte Seddel- 
beleb skulde for en Halvpart vsBre dsekket ved Salv- 
valuta, hvoraf igjen Fjerdedelen kunde bestaa i Ham- 
burger Banco. 

3. Den anden Halvpart skulde dsekkes ved gode og sikre 
Eflfekter til et Behib af mindst 150 pOt. ; i disse Effekter 
skulde den Banken tilherende kgl. 3 pCt. rentebsBrende 
Obligation ^) medregnes til sit fulde Beleb; derimod skulde 
af samme Eflfekter ingensinde j&ndes over V* i direkte 
Panteforskrivninger i faste Eiendomme. 

I disse Regler ere senere forskjellige Forandringer foretagne. 

For det farste er den absolutte Maximum sgrsendse efte^ 
haanden bleven forheiet, nemlig i 1847 til 20 Mill., i 1854 til 
24 Mill., og er endelig ved Kundgjarelse af 21de October 1859 
bleven hsBvet. 

DemfiBst ere Funderingsregleme i 1854 og 1859 blevne 
skjserpede med Hensyn til den i hvert af disse Aar tilstaaede 
Udvidelse i Seddelemissionsretten. 

Af de 4 Mill. Rdlr., hvormed Seddelmassen overst^ de 
ferste 20, skulde nemlig (efter Forskrifteme af 1859) 3 Millioner 
dsekkes ved Salv i Mynt eller Barrer, medens 1 Mill, kunde 
daekkes ved Hamburger Banco- eller Sterlingvexler. Hvad der 
oversteg 24 Mill., maatte veere ftildt daekket ved Mynt eller Barrer. 



^) Se ovenfor S. 12. 



97 

Den nugjialdende Begel indeholdes i Kondgjerelse af 20de 
Decbr. 1873 § 1, der i alt vodsenUigt fEtstslaar de tidligere For- 
skiifter. Den bestemmer nemlig, at Nationalbanken er berettiget 
til at udgive et saa stort Seddelbeleb, som Omsastningeti til 
enhver Tid findes at udkrsBve^ mod at den: 

1) bar i sin Beeiddelse et Metalfond af den Yeerdi, byormed 
den i Omleb satte Seddelmasse overstiger 27 Millioner 
Kroner (13Vs Mill. Bdb.), og ingensinde af ringere YsBrdi 
end Vs af denne Seddelmasses Paalydende^) og 

2) til Sikkerbed for den metallisk udsekkede Del af Seddel- 
massen bar i sit Eie let realisable, gode og sikre Aktiyer 
efter et Forbold af 150 Ejroner i Aktiva for bver 100 
Kroner i Sedler. 

I § 2 indeboldes endel nsarmere Bestemmelser om det 
gjensidige Forbold meUem de til Metalbeboldningen berende 
Beleb af Mynt samt Ghild- og Selvbarrer ^. 

Til de under Post 2 neevnte Aktiver ere navnlig at ben- 
regne Forskrivninger for Laan mod baandfietaet Pant, Yexler 
paa Lid- og Udlandet, paa Anfordring betalbart Tilgodebavende 
bos Korrespondenter i Udlandet, offentlige Fapirer efter Bers- 
kors og Panteforskriyninger for direkte Laan i faste Eiendomme, 
de sidstnaBvnte Effekter dog ikke for en sterre Sum end 
6 Mill. Kroner (§ 3). « 

Den danske Begel er, forsaavidt MetaLdaekningen angaar, 
i Principet altsaa aldeles overensstemmende med den engelske 
Bankakt, idet den dog paa Ghrund af Bestemmelsen om V^ Dels 
Forboldet vil yirke noget strengere, forsaavidt Circulationen 
(hvad der forevrigt er Udet sandsynligt) skulde understige 
20 Millioner Rdlr., end naar Circulationen overstiger nsBvnte 
Belab. 

For Finlands Bank gjaslder ifa^lge Keis. Forordn. af 
8de Novbr. 1865 den B.egel, at der i Bankens Forvaring stedse 
skal findes en metallisk Kasse, som iberegnet Bankens ustridige 
Fordringer bos dens udenrigske Agenter samt dens udenlandske 



^) Dette er det i 1847 fastsatte Forhold for den da tilladte Seddel- 
ndstedelse af 20 Mill. Bdlr., af hvilke nemlig laVt Millioner ikke be- 
luavede at ysBie metallisk dsBkkede. 

*) Af Selv kan holdes indtil Vs af Metalfondets Yserdi; af gangbar 
Mynt skal holdes mindst 12 Mill* Kroner, hvis Seddelmassen er 48 Mill, 
eller derover; ellers mindst V«' 

Einr: Om Seddelbanker. 7 



M 

Stetspapiier og OUigataoner, opgaar til mindrt Vu ^ den ude- 
krbende Seddelstok^). 

Metalbeholdningen skal deilios i f oraadent Fall Ted Stftts- 
kan 80ge0 opietholdt til et Bdab af mindst 8 MQL Mark. 

§ 22. De vi|tiitte IMuiw|taytteHtrs ralalive Forlria h Haafler. 

Af foianstaaende yil det erbiee^ at der yed Lovbestem- 
melfieme cm Notedffikaingeii yistnok i de fleste Lande er lagt 
starst og i enkelte Lande udelnkkende YsBgt paa Metalbeliold- 
niii^ien, demie taget i sin ^;entlige Betydning, men at yed 
Siden af denne ogsaa andie Dsakningsmidler i mare eller 
mindre Ghrad ere blevne anerkjendte, navnlig Tilgodehavende 
hoe Korrespondenter i Udlandet, fremmede V exler, Obligationer, 
saint indenlandske kortsigtige Yezler og andre Fordringer. 

Paa den anden Side have LovgiTningeme yistnok for 
det meste indskrsBnket sig til at foreskrire Dffikningsr^ler for 
den egentlige Seddelcirctdation; men ogsaa herfira er der enkdte 
Undtagelser, idet anden paa Anfordring betalbar Gjeld og 
efter den amerikanske Lovgivning endog samtlige Deposita i 
Henseende til yisse Dnkningsfonskrifter skolle medregnes til 
Seddehnassen. 

Det er derfor nedyendigt ved Sammenligningen mellem de 
forsl^ellige Daekningssystemer at tage begge de nseynte Forhold 
i Betragtning* 

Som en fblles Indyending mod samtlige Systemer kan 
anfares, at enhyer direkte eller indirekte sat Maximxunsgrsandse 
for Seddelemissionen nadyendigyis maa bliye til en yis Ghad 
yilkaarlig. SsBttes den for bait, kan den firiste Bankstyrelsen 
til at 0ge Seddelemissionen udoyer de naturlige Grsdndser eller 
ogsaa til at lade sig naie mod den mindste Grad af Forsigtig- 
bed, som Loygiyningen kraeyer. Saettes den for lavt, ledger 
den en nnedig Hindring i Veien for Seddelcircnlationens fiie 
ITdyikling. 

Hertil kommer den Omstaendigbed, at sely om man bar 
yaeret saa beldig at fastsaette en Graendse, der i det hele eller 
gjennemsnitlig taget maa siges at yaere passende, saa beyirker 
Seddelcircnlationens foranderlige Karakter, det snart yoxende, 
snart aftagende Beboy for dette Omsaetningsmiddel, at Maxi- 
mmnsgraendseme bliye nbensigtsmaBssige i samme Grad, som 
de paa Grand af deres Beskaffenbed i det bele og saerUg deres 

^) Ignatius: Statistisk H&ndbok S. 76. 



stnrre eller mindxe Ubeyegeliglied ere nskikkede til at Mge 
Cileiilatioiisbehoyets BeYSBgelser. 

Fra dette Synspunkt bliyer den absolute Mazimiims- 
gmndfle, der er foieskreyet for de nordamerikanske Seddel- 
banker^ de engelftke Landbanker og tidligere ogsaa vax foreskreyet 
for den danake Nationalbank, den ubeldigste Form af Bestem- 
melaer i d^me Betning. Yistnok bar det yesret sagt, at her- 
omhandlede Bestemmeke ikke hindrer Pengecirctdationen, da 
der kan bringes saameget Mynt i Oirculation, som Behoyet 
udkrsByer^). Man konde ogsaa sige, at Bestemmelsen ikke 
bindrer Anyendelsen af de andre Elreditmidler, der i stor Ud- 
streekning erstatte Bragen af Penge, saasom Cheques, Vexler, 
etc.; men bermed bar man ikke godtgjort Nedvendigheden eller 
Nytten af at eye dette i Forholdets Natur ikke grundede Tryk 
paa Seddeloiroulationen. 

Det for Englands Bank samt for de skotske og irske Ban- 
ker gjfloldende System, der ogsaa, skjent i mere eller mindfe 
modificeret Fonn, er det for den syenite Bigsbank, den danske 
Nationalbank og tildels ogsaa for Norges Bank gjeeldende, er 
yistnok til en yis G-rad beysBgeligt, forsaayidt Seddelcircula- 
tionen kan ages, naar kun Bankens Metalkasse eUer dermed i 
Elasse stillede Metalyaluta samtidig foiages med det tilsyarende 
Beleb. Men forsaayidt der er sat en absolut Grsendse for den 
metallisk udaekkede Seddelcirculation, er Systemet beslsegtet 
med det absolute Maximums - System og bindrer, saayidt 
slijennes, i unedyendig Grad Seddelcirculationens Mastioitet, 
ligesom ogsaa det Tryk, som eyes, er saare fors^'elligt efter 
Omsteendigbedeme, idet det undertiden er meget strengt, men 
til andre Tider derimod saa let, at man nsesten kan sige, at 
det ikke existerer. 

Den Hoyedbetragtning, der bar lagt til Grrund for Ind- 
farelsen af det engelske System, stetter sig til den saakaldte 
tCurrency-Tbeori*, ifalge hyilken man skulde regulere Note- 
circulationen saaledes, at dens Beysegelser neiagtigt fulgte Fluk- 
tuationeme i det i Landet yeerende Forraad af Mynt og eedle 
Metaller. Kun under denne Betingelse, mente man, yilde den 
kunstige Pengecirculation (Seddelcirculationen) kunne beldigt 
reprsBsentere den naturlige Pengecirculation (Myntcirculationen). 

Circulationen af den engelske Banks Noter kimde efter 



^} Saaledes levons: Money S. 225. 



100 

de tidligere Abts ErfiEuringer ikke tesnkes nogensinde at yflk 
onderstige et Belab af 14 Millioner Lstr. Veigeiig kimde Baiik- 
akten trjrgt auihorisere Banken til at udstede et (saadant Beleb 
i Banknoter uden at krasve anden D»kmiig decfor end Stateos 
Gjffild til Banken samt andre Sikkerhedsdokamenter. Men fcr 
hver eneste anden Note, som Issaedepartementet udstedte, aknlde 
der deponeres det tilsvarende Belab i Gkdd. Under dette 
System, anferes der, ere Englands Banknoter i Yirkeliglieden 
gjorte lige med Gkdd og deres eieblikkelige Indlasning med 
dette Metal afhsBnger ikke Isengere, som det tn gjorde, af Di- 
rekteremes JSrlighed, Dygtighed og Elogskab, idet Notem»ngden 
regolerer sig selv. Systemet hindrer ikke Myntdronlationen, det 
alene forebygger, at Banken udsteder Noter, som ikke repisB- 
sentere Penge. Henred bar man altsaa et sikkert Middelmod 
Overemission af Banknoter og deraf opstaaende Handelskriser. 

Disse ere Hovedtraekkene i de Ghrondsadtninger, hyoipaa 
det engekke DsBkningssystem byiler. Det er blevet belgasmpet 
og forsvaret i et stort Antal Skrifter og Biocburer, og endnu 
i vor Tid ere Meningeme derom m^;et delte. 

At det bar sine gode Sider, indrammes selv af Systemets 
Modstandere. Saaledes siger Macleod,^) at dersom ikke Bank- 
akten i April 1844 havde holdt Direktereme tilbage, yilde man 
i Sommerens Lab have bavt en alvorlig Ejise, og det Tryk, 
som det bar evet, ter ogsaa i andre Tilfsdlde have ysBiet 
gavnligt. Den Betragtning, der gaar ud paa, at et yist Bekb 
af Seddelcirculationen er sikker mod Indlesning, er yissselig 
ogsaa ganske berettiget. Det virker derbos, som ri senere 
skulle paavise, beldigere end visse andre Systemer, naar der 
bliver Spergsmaal om at inddrage Banknoteme. Endelig 
sikrer man sig mod, at Metalcircnlationen i altfor bei Ghrad for. 
treenges af Pengesedleme. 

Men ved Siden af disse Portrin, lider Systemet, saavidt 
skjannes, af ikke ubetydelige Mangier, ligesom det liar sin 
Oprindelse fra et i det vaBsentlige urigtigt Udgangspunkt. 

Naar man saaledes bar villet gjere Seddelcirculationen, som 
man bar kaldet det, metallisk, bar man overseet, at Mynt- 
circulation og Metalbeboldning ere to meget forsl^ellige Ting, 
idet de udenlandske Omssetningsforbolde &re det med sig, at 
snart et sterre, snart et mindre Forraad af GKild holdes saa 
at sige paa Lager i et Lands Hovedbank efter Handelsballan- 



') On Banking H. S. '213. 



101 

cens foTskjellige Stdlling. BeysBgelseme i denne meget betyde- 
lige Del af Gkildfoiraadet svare ikke til BeveBgelseme i Oirou- 
latiimen af de kontante Omssetningsmidler, der, som ovenfor 
paavist, lUBrmeet er afhengig af de indenlandske Omsfetnmger 
og derfor ligesaa vel kan beva^ sig i en modsat Betning 
af GKddforraadet, som i samme Betning. At saa yirkelig er 
Tilfsdlde, bar Erfering noksom godi^'ort, saavel i andre Lande 
som i England, hvor Noteoirculationen netop ikke bevseger 
sig paa^ samme Maade som det af Issue-Departement (formelt) 
ndstedte Notebelab. 

Forsaavidt man soger nogen Betryggelse mod en overdreven 
Seddelcircnlation deri, at det metallisk udsBkkede Belab 
ikkelkan oyerskrides, indsees ikke rettere end, at denne Gr^ndse 
ingen yirkelig Gturanti indeholder, naar Metalbeholdningen, 
saaledes som meget ofte er Tilfseldet, er betydeligt sterre end 
det loybe£alede Minimum. Thi dersom Banken da vilde benytte 
sig af den legale Adgang til at udstede et starre Seddelbeleb, 
end Omsaetningen kunde b»re, vilde den komme slemt tilkort. 

Man bar ogsaa bavt Erfaring for, at Tilliden til Systemets 
selyyirkende Mekanisme er vel egnet til at forlede Bankstyrelseme 
til en nrigtig Bankpolitik. 

Den af Systemet faflgende Beregning af Noteresenrens 
Starrelse, d. y. s. det Seddelbelab, som Banken bar legal Adgang 
til at ndgiye udoyer Circxdationsbelebet, — en Beregning, som 
naynlig skarpt kommer tilsyne ved den engelske Banks DeUng 
i de to Departementer, — kan nemlig let blive misledende. 

Naar Guldbeboldningen og derfor Notereserven er stor, 
giyer Beregningen Indtrykket af Overflod paa Laanemarkedet, 
i byilket Tilfselde, som Erfaring bar vist, baade Almenbeden 
vil fordre og Bankbestyrelsen ysere tilbeielig til at give Laan 
mod en lavere Disconto, end den yirkelige Tilstand sknlde 
tilsige. Tbi det virkelige Porbold er, at Bankens Udlaansevne 
ikke af baenger af Notereserven i denne legale Forstand, men 
af den reelle paa Circulationsbebovet beroende Note- 
reserve. 

Overskrides denne GhrsBndse, bvilket meget let kan ske 
under lagttagelsen af den engelske Bankakts Bestemmelser, vil 
Falgen blive en sterre eller mindre Beaktion, og i samme 
Grad, som man af dette System bar ladet sig forlede til Tryg- 
bed, i samme Grad vil man blive nadt til voldsomme Disconto- 
forbaielser, naar Krisen med engang staar for Deren. 

Nu kan man vistnok -sige, at dette ikke er en nadvendig 



108 

Falge af Systemet, idet en klog Baixkstyrelse yil vide at inoffe 
rigtige Forholdfir^gler, ligesom det jo heller ikke Ted noget- 
somlieLBt DaBkningssystem lader sig foiebygge, at de optrakod 
Maximunu^^rsBiidser under yisse Omst»nd]glieder knnne bliye 
for vide og altsaa skulde friste til OveremisBion eller til at 
holde en altfor lav Discontosats. 

Men heryed er at msarke, at der ved de andxe Systemer 
ikke er bleven lagt en saadan ensidig og oyerdreven Y a^ paa 
Metalbeholdningen, som om alt skulde vsere i Orden, naar Uot 
denne havde den lovbestemte Sterrelse. Disse andie SyBtemer 
ere ikke i samme Forstand som det engelske baserede paa Me- 
talbeboldningen; de ere yistnok, som ogsaa den nonike Bank- 
historie viser, tildels bleyne misforstaaede deriien ^), men intet- 
steds ligger Misforstaaelsen nsermere end ved den engelske 
Bankakt, red bvis Bestemmelser man netop bar yillet regalere 
Papirpengecirculationen efter Bankens Metalforraad, uafhaengigt 
af Bankstyrelsemes starre eller mindre Klogskab, og som yed 
sin Beregning over Noteresenren sesrligt indbyder til en ieil- 
agtig Op&tning af demies Ysesen. 

Sely bortseet herfira yil man imidlertid finde, at dot 
engelske System i flere Henseender virker mindre heldigt paa 
Ghrund af dets Mekanismes Stivbed. 

Ligesom det nemlig tillader en meget stor Seddelemissioii, 
naar blot Guldforraadet er stort, saaledes bindrer det paa 
den anden Side mangen Qang Seddeloiroulationens Udvidelse 
eller firemtvinger dens IndskrsBnkning i Tilfaolde, bvor der dog 
ingen Fare er forbaanden, for at Banken jo naarsombelst skulde 
kunne tilfiredsstiUe mulige Krav paa Indvexling. 

En Banks Stilling ligeoverfor saadanne Ejrav beror nemlig 
ikke udelukkende paa dens Guldbeboldning og ikke engaiig paa 
denne i Forbindelse med dens evrige Aktiva, men tillige paa 
den sterre eller mindre Muligbed og Sandsynligbed, for at 
n»ynte Krav viUe blive gjort gjseldende. Er der overreiende 
Sandsynligbed for, at Seddeloirculationen yil voxe, fordi Be- 
bovet af Sedler kan forudsees at viUe blive sterre, er Bankea 
ligesaa sikker med en mindre Guldbeboldning, som den i det 
modsatte Tilfselde vilde vaere det med en sterre. 

Men til dette Forbold, som alligevel Aar efter Aar gjen* 
tager sig ved de periodiske BevsBgelser i Seddelmassen, og i 
det bele til de Forandringer i Circulationsbebovet, der skriTe 



^) Cfr» ovenfor S. 15. 



lOS 

dg fira OxDMBtningemes og PriBemes Stigen og Falden sami 
EieditBystemetB Udyikling, tager den engelslro Begel intet 
Ebusyn. 

Det bar ogsaa for selve Englands Yedkommende vist sig, 
«fc man tre Ghmge, nrailig i 1847, 1857 og 1866 bar vawet 
iK0pdt til at bryde Bankakten af 1844, yed midlertidig at be- 
myndige Engiandw Bank til en sterre SeddeludstedeLse end 
Bankakten tillod. Systemet, bvis Gk>dbed vel naynlig skulde 
staa sin IPrenre i Kriser, bar i disse Tilfedlde forvserret Ondei^ 
idet Notereaervens MinakniTig foragede de Forretningsdrivendes 
Frygt for, at de i paakommende TibGaelde ikke skulde erbdde 
de fbmtfdne Kontanter, og dets midlertidige Opbeavelse bar 
hayt beldige Besnltater og neppe y»ret f orbnnden med nogen 
yii^elig Fare for Banken. 

Nu er det vistnok saa, at den Mangel, som berveder 
kommen for Dagen, kunde taankes ^emet enten yed at udvide 
Ghrasndsen for den meiallisk udaekkede Cironlation (f. Ex. fra 
15 til 20 MilL) eller ogsaa paa samme Maade som ifolge den 
nye tyske Begel red at tilstede en beiere Ciroxdation, men 
mod en saa stor Afgift til Statskassen, at Banken snarere bavde 
Tab end Fordel deraf og derfor knn undtagelsesvis vilde gjere 
Brag af Tilladelsen. 

Uagtet en Bestemmelse af sidstnsBynte Art synes at maatte 
indebolde en forbedret Modification af det engelske System^), 
yilde den dog alene formindske det af samme erede Tryk, ikke 
bsdve dette. 

Der kan ogsaa nsevnes andre med det engelske System 
uadskilleligt forbimdne Ulemper; man bar saaledes anfort, at 
Yirkningen af Bestemmelsen ligeoveifor de skotske Banker 
ofte er den, at de for at tilfiredsstille det til visse Aarstider 
stigende Circnlationsbebov ere nedt til at forskrive Ghild £ra 
Englands Bank, byilket snart derefter igjen tilbagesended. 
Heryed foranlediges ikke alene iinadige Bekostninger, men det 
kan ogsaa nndertiden bsende, at denne Forsendelse kan genere 
Englands Bank og denred fremkalde en kunstig YanskeJigbed 
paa et allerede i Forvei^i trykket Pengemarked. 

De af Systemet folgende stserke Yariationer i Englands 
Banks Notereserve torde, som ovenfor berert, maaske for en Del 
medvirke til de staerke og bjrppige DiscontobevsDgelser, der 
finde Sted ved denne Bank i Modssdtning til den franske og 



^) Cfr. Jevons Money S. 226. 



104 

den pTensaiske. Den engelake Bank nades nemlig, naar dens 
Notereserve traer med at svinde ind, iQ at ibrlieie Diaoontoen, 
for at ikke Bankaktens Paabud skal blive overtraadt, og paa 
Ghmnd af den firemragende Stilling, som denne Bank indtagei 
paa Pengemarkedet, bestemmes de aviige Bankers Disoonto 
gjeme af den engelake Hoyedbanks Noteringer. Det omyendte 
vil letteligen indtrsBde, naar Notereseiren er meget stor. Qfie 
yil yistnok Bankdisoontoens Forheielae eller Nedsadttelae ysbto 
dikteret af Laanemarkedets Stilling i det kele; men det ieig&r 
af, hvad oveifbr er sagt, at det mangen Ghmg vil vsBre Til- 
fBoldet, at Notereflerven eller den Notemsengde, 00m Banken 
ter udstede udover den circulerende, snart er nnatmlig lideo, 
snart altfor stor, fordi Bankakten ikke slutter sig neie nok til 
Seddelbehovets BevsBgelser. Denne konstige Mangd eller 
Oyerflod kan ikke andet end tildels afspeile sig i Disconto- 
satsemes Bev8^;elser, og en saadan Virkning maa endnn 
lettere konne indtr»de i Lande, hvor Qmsffitningeme i 
heiere Ghrad, end Tilfaeldet er i England, for^;aar yed Hjslp 
af Sedler, altsaa ikke mindst i Norge og de eyrige skandina- 
yiske Lande. 

I Modsaetning til den engelake Bankakt staar Kyotadels- 
systemet, der gaar ud paa at feustssBtte et yist Minimuns- 
forhold mellem den metalliske Kasseb^oldning og den til en- 
hyer Tid circnlerende Seddebnasse, f. Ex. V^t V>9 Vs af denne, 
og saaledes feustssBtter et relatiyt Maximum for den metalUsk 
udsBkkede Circulation. 

Det er aabenbart, at dette System i det hele er mere 
elastisk end det engelske, idet det naynlig tillader en med 
Omsaetningens Stigen betydelig Fonegelse i den metallisk ndfiek- 
kede Seddelmsengde. Det synes ogsaa eflter ahnindelige Be- 
tragtninger at maatte y»re principnuessig rigtigt, at Mefail- 
beboldningens Starrelse ssettes i et yist Forbold til Bank^os 
Seddelgjseld, da det jo ellers er en ahnindelig Kegel, at Beser- 
yen maa foneges eller kan formindskes i Forbold til Forpligtel- 
semes starre eller mindre Omfemg. 

Man gaar ber ud fra Seddeloiroulationen som en 
giyen Starrelse, nemlig det af Omssetningen baame Beleb, 
og bestemmer derefter, byor stor Metalbeholdningen ber ysere, 
medens det engelsko System paa en yis Maade gaar den mod- 
satte Yei, forsaayidt det tager Metalbeboldningen til TTd- 
gangspnnkt og efter denne bestemmer, byor stor Seddelcircula- 
tionen kan y^re. 



105 

Man kunde vistnok sige, at ogsaa efter KvotadeUsystemet 
yil Ghrasndsen for den tilladte Seddelemission faktisk rette sig 
efter Metalbeholdningen, og at det forsaavidt kan vsere lige- 
gyldigty enten man gaar ud £ra det ene eller andet Udgangs- 
pfonkt; men dette er intet Argument mod det til Ghrund for 
Systomet lagte Prinoip. 

Ligesom det imidlertid, som nedenfor nsermere skal blive 
paayist, ikke er en ubetinget rigtig Ssetning, at man har den 
samme Ghuranti for Banksedlemes Sikkerhed, naar disse ere 
metallisk dsakkede efter det samme procentvise Forhold, saale- 
des er der ved Kvotadek-Systemet navnlig den Hovedbeteen- 
keliglied, at det foranlediger et for Bankens Debitorer meget 
trykkende Inddragningssystem, naar Metalbeholdningen afkager, 
ligesom det i det omvendte Tilfselde kan friste til en altfor 
stork Seddelemission. 

Naar nemlig Maximmnsgrsendsen er naaet og f. Ex. den 
metalliske Ejusse altid skal vsere mindst V^ af Seddelcircula- 
tionen, vil enhver Formindskelse i Metalbeholdningen tvinge 
Banken til at inddrage det dobbelte Beleb af udestaaende 
Fordringer, og kyis Trediedelsdsekningen er anvendt, det tre- 
dobbelte Beleb. I saa Henseende medfarer det engelske 
System den store Fordel, at alene et ligestort Beleb af For- 
dringer behayer at inddr^. 

Herved kan yistnok bemserkes, at man i de Lande, hvor 
Kvotadelssystemet er gjseldende, erfeuingsmsessig ikke har felt 
veasentlige Ulemper af omhandlede Art, ^) og at disse i ethvert 
Fald for en ysBsentlig Del maatte kunne fjemes, dersom Be&je- 
nngen havde Adga^ til i s»regne Txli^lde midlertidig at 
snspendere Bestemmelsen, der altsaa nsermest kom til at virke 
som en almindelig, men ikke absolut forbindende B.ett6snor for 
Baiikstyrdsen, (cfr. den belgiske Begel). Men det er dog 
paa den anden Side aabenbart, at forsaavidt som Kvo- 
tadelssystemet virker i Egenskab af Maximximsgreendse 
for Seddelemissionen, maa det virke paa den anfarte strenge 
Maade, og der kan derbos, skjent i mindre Gfrad, gjeres den 
samme Indvending derimod som mod det engelske System 
nemlig, at det ikke tager tilstreekkeligt Hensyn til de naturlige 
Love for Seddelcircnlationens Bevsegelser. 

Yisse ' Fordele turde i denne Henseende maaske opnaaes ved 
et blandet System, som jeg ber skal paapege og som i sig 



*) Cfip. Wagner S. 253. 



106 

foiener noget af begge de hidtil omhandlede Systemen Egen- 
skaber. Dette blandede System er bygget paa en OpfatniDg 
af Seddelciroulationeius Nator, som er beiart ovenfar^) og aoin 
her nsBrmere skal udvikles. 

Seddeloirculationen kan nemlig op&ites som bestaaende 
af flere over bverandre liggende Lag, af hvilke det nedenle 
stiller saagodtsom ingen Fordring til DeBkningsmidkEme, foidi 
der er naasten absolut Yished for, at der aldzig yil bUie 
Spargsmaal om Indvexling, medens der for det nsste for Sik- 
kerheds Skyld maa forlanges nogen metallisk DsBknizig, red dot 
derovenfor liggende noget mere, o. s. v., indtil man naar de avetste 
Lag, bvor en fuldstsendig metallisk Deskning maa foilaDgeB, 
fordi al Sandsynlighed her taler for, at Yezling yil blive krsBvet 

Denne Opfatning knnde synes at fere til samme BesoUat, 
som Kvotadelssystemet; tbi det kommer jo ud paa et, enten 
man £ Ex. siger, at den fnrste Fjerdedel af Circulationsbelerbet 
skal Yffire belt metallisk dsekket, den nsBste for Vsy dan irodie 
for Vs, medens den ^erde ikke beberer at ysere dffikket, eller 
man uden yidere bestemmer, at Metalbeholdningen skal rme 
lig Halvparten af den hele Seddeloircnlaiion. 

Men herved maa neie meerkes en Omstfldndigbiedy der er 
en ligefrem Felge af den ovenfor givne FremstiUing, nemlig, 
at efter bvert som Seddelmassen gaar ned, yoxer Usandsyn- 
ligbeden af en yderligere Nedgang, fordi man mere 
og mere nsermer sig de nedre Lag af Seddeloircolatioiien. 
Heraf faflger, at det i Begelen ikke kan vsere nadvendigt Ted 
Metalbeboldningens Aftagen at reducere Seddelcirculationen efter 
det af Kvotadelssystemet falgende dobbelte eller flerdobbeUe 
Forbold, men at det maa vsere tilstrsekkeligt, saaledes som efter 
den engelske Begel at inddrage Krone for E[rone.^ 

Hensynet bertil vilde fyldeslg'eres ved en Bestemmelse 
gaaende ud paa, at det metallisk ud»kkede Seddelbeleb skolde 
konne udgjere en Kvotadel af den effier en vis Tids Ei&- 
ring gjennemsnitlige Seddelcirculation, medens den 0vrige 
Circulation skulde v»re fiildt ud dsekket. 

Dersom altsaa f Ex. Gjennemsnitscirculaiionen i de 5 
sidste Aar ssettes til 30 Millioner Kroner og det frie Seddel- 



1) S. 84. 

*) For^vrigt kan i saa Henseende vistnok ingen for alle Tilfnlde 
passende Regel opstilles, idet det efter Forholdenes forskjeUige Art snart 
kan YSBre hensigtsmsessigt at inddrage mere, snart mindre end det Belab, 
hyormed Metalbeholdningen aftager* 



101 

bebb til V^^ heraf sc 18 Millioner Kroner, skulde altsaa for 
011 Seddeleiroulatioti af 30 Millioner Kr. krasves 12 Mill, i Ghdd, 
lor 86 Millioner 18 Mill., for 24 Millioner 6 Millioner o. s. v. 

En Stigning eller Synkning i Metalbeholdningen vilde her 
alisaa have den samme Ftflge som efter den engelske Segel. 
Noget andwledes yilde Forholdet stille sig ved Forandringer 
i Circulationsbelffbet. Hris f. Ex. Seddelcirculationen steg 
over de 90 Millioner, yilde' den nsdrmeste Felge yistnok 
▼8Bre den sanune som dfter det engelske System, idet Til- 
Tsszten i Seddelbelsbet maatte dsekkes red en tilsvarende 
Foregelae af Metalbeholdningen, saa&emt denne ikke alle- 
rede yar overfledig stor. Men her vilde snart en yaBsentlig 
Forslgel gjeresig gjssldende mellem begge Systemer. Thider- 
flom der paa Grand af OmssDtningemes Foregelse indtraadte 
€n yedyarende Stigning af Ciroulationen, yilde dennes Q-jen- 
nemsnitsbelab eller som man kunde kalde den: Normal- 
eirculationen, tillige stige, f. Ex. indtil 36 Millioner istedetfor 
30 MilL Heryed yilde Maximumsgrsendsen for den metallisk 
ndffikkede Seddelemission udyides, idet der yed en Circulation 
af 36 Millioner yilde kr»yes en Metalbeholdning af 14Vio Mill 
Kroner istedetfor de 18 Millioner der yilde behayes, naar 
Normalcirculationen yar 30 Millioner. Hyis Seddelcircula- 
tionen derimod yar i stadigt Aftagende yilde det mod- 
satte Besultat indtr»de. I det hele yilde Yirkningen af et 
saadant System yssre den, at de yoldsommere (og deifor i 
fi^gelen forbigaaende) Stigninger og Synkninger i Seddelcircu- 
lationsbehoyet eller i Metalbehpldnmgen yilde faa samme Ind- 
flydelse som efter det engelske System, medens man paa den 
anden Side ialfald delyis opnaaede Fordelen yed den sterre 
Elasticitet, som er eiendommelig for Kyotadelssystemet, dog 
uden at resikere sammes Ulemper. 

Denne Elasticitet yilde i end haieie Gh:ad opnaaes, naar 
man yed B^regningen 4d den for Seddelcirculationens forslgellige 
ELeide nedyendige Metalbeholdning ikke gik ud fra en normal 
Aars-Circulation, men tog Hensyn til Circulation^os periodiske 
BeysBgelser til de forskjeUige Aarstider, idet man f. Ex. bestemte, 
at man for Februar Maaned skulde gaa ud fra den gjennem- 
snitlige Circulation i de fem foregaaende Aars Februar Maa- 
neder, for Marts Maaned ligesaa i de fem foregaaende Aars 
Marts Maaneder o. s. y. 

Dersom man for Norges Banks Yedkonmiende hayde hayt 
en saadan Bestemmeke, o^ Begleme for D»kningsforholdet for- 



106 

avrigt havde veret de sarnme som de Tiikelig gjaldende, Tilde 
Ifaxtrnmiiflgnendsen tor Sedddemissioiieii ikke liETe Tieret OYe^ 
do^det, aaaledes som Tilfiddet tit i Jmii 1866, Jnni 1868, 
Juni 1869 og April d. A. Heller ikke Tilde man Tasre kom- 
meii saa luer ind paa GrBendten som i Jnni 1872 (da Graend- 
sen Tilde haTe Tieret OTerskiedet, dersom den i 1873 Tedbigne 
Lot haTde Taeret gjaeldende aUerede dengai^), J^u^ 1873, 
Jnni 1874, samt April og Jnni 1875. At det ikke er nogen 
Tflfeldighed, at Jnni Kaaned her forekonuner saamange Ghmge, 
fremgaar tilstraekkeligt af det ovenfor Side 43 an£0Tte. Jeg 
tillader mig her ogsaa at henTise tQ den tidligere nffimte gra- 
fiske Fremstilling. 

At de yed flere af de nseTnte Tidspnnkter stedfnndne 
Discontoforheielser for endel maa feres tilbage tQ heromluaid- 
lede Aarsag, og altsaa delTis knnde have Tsret nndgaaede, er 
der ial&ld megen Sandsjmlighed for. 

At det her ndTiklede System, som orerhoyedet ethTert 
System, for nogen Del maa Tirke mekanisk, skal ikke be- 
negtes, og det Tilde derfor som et nedyendigt Supplement kr»Te 
en Begel i Lighed med den OTonnaeTnte iyske Bestemmelse 
om Adgangen til foreget Emission mod A%ift til Statskassen 
eller som i Belgien efter saerskilt Tilladelse af Statsstjnrelsen. 

Forarrigt bemserkes i denne Forbindelse, at der saaTd i 
England som andetsteds har yaaret firemsat forslgellige Forslag 
sigtende til Forandring i de gjaeldende Dsekningsforskrifier. 
Saaledes har E. Seyd foreslaaet et Kegoleringssystem, hTor- 
efter et i Forhold til Seddelcircnlationen STagere Metalforraad 
skulde kunne tillades, mod at Discontosatsen samtidig forheie- 
des efter en Tis Scala^). 

DemsBst har Wagner i sit Zettelbanksystem foreslaaet for- 
skjellige Alternatiysystemer, idet han gaar nd fira etNor- 
maldaekningsforhold mellem Sedler og Ghild, nemlig Vs) men 
yed Siden deraf foreslaar Anvendelsen af en strengere Metal- 
daekning for Banker med en forholdsTis ringere egen E^apital, 
samt en mindre strong Metaldsekning (nemlig 20 it 25 pCt.) 
for Banker med en sterre egen E^apital, og derhos yil haye 
Forskrifter gaaende nd paa, at en yis Del af Sedleme skal 
yflere daekket yed kortsigtige Yexler^. Wagner Isdgger i her- 
omhandlede Henseende oyerhoyedet megen Ysegt paa Sterrdsen 
af de Midler, som yed Fordringemes Tilbagebetaling til Banken 

') The Banks of Iss^e Qnestioii S. 107. 
^ Wa^er 8- 488. 



loe 

blive disponible for denne, og gjar navnlig gjseldende, at Ban- 
kens Eyne til at made paakommende Ejray er sterre, jo flare 
udestaaende kortsigtige Fordringer Banken eier, hyilket dels 
beror paa dens egen Formne, dels paa den Maade, hvorpaa 
dens Midler OTerhovedet ere anbragte. 

Herom kan der yistnok heller ikke vsere forskjellige Me- 
ninger, og denne Form af Trediedelssystemet synes derfor at 
maatte y»re at foretrsekke for den rene Trediedelsdsekning. 

Det Tilde imidlertid overskride de for denne Afhandling 
satte Grssndser, om jeg nssrmere sknlde indlade mig paa* dette 
og andre paatesnkte Systemer. 

Angaaende de ermge Seddeldaekningen vedkommende Spergs- 
maal bemesrkes farlgende. 

For de svenske Privatbanker er, som det vil sees, et eien- 
dommeligt System bleven bragt i Anvendelse. Den foreskrevne 
metdlislSlikning er megetringe, hyorimod man ligesom ved 
de nordamerikanske Seddelbanker synes at have sagt en Hoved- 
garanti for Sedlemes Indl^sning ved Bestemmelsen om det 
nnder offentligt Forvar deponerede Grundfondshypothek af 
Obligationer. Seet fra Seddelemissionens Standpunkt forekom- 
mer dette System mig ikke beldigt, da det binder en betydelig 
Del af Bankens Kapital og denred svsekker dens Modstands- 
evne, der vilde vsere sterre, om man ved Siden af at forlange 
en noget sterre metallisk Dsekning tillod Banken at anvende 
den avrige Del af Grundfondet til kortsigtige Udlaan, hvorved 
den regelmsessige Tilbagestramning af Sedler vilde blive sterre, 
og Banken i Tilfselde af Forlegenhed ikke blive nedt til at 
foretage en saa strong Inddragning som efter det nugjaeldende 
System, da Inddragningen maa fordeles paa et forholdsvis min- 
dre Udlaansbelab. Den svenske B.egel er imidlertid forsaavidt 
bedre end den amerikanske, fordi den tillader en midlertidig 
Afhsendelse af de under oflfentlig Kontrol deponerede Obliga- 
tioner, bvilket foravrigt lettelig kan vsere forbunden med Tab 
netop nnder vanskelige Tider. I det hele forekommer det mig, 
at man ved heromhandlede System vistnok bar sikret Seddel- 
ibisBndehavemes Interesser, men paa Bekostning af Bankemes 
Yirksombed og Stilling i det hele. Hidindtil har imidlertid 
Systemet, saavidt vides, ikke vist sig at medfare nogen alvorlig 
Ulempe for de svenske enskilda Banker, hvorved forevrigt ber 
erindres, at disse Banker ere mere Deposito- end Seddelbanker. 

At man i Overensstemmelse med de for Norges Bank og 
Sveriges Bigsbank samt Finlands Bank gjaaldende Begler inden- 



for yisse Gkraendser betragter ud^dandske Yexl^ og Tilgode- 
havende hos sikre Korrespondenter i Udlandet som en ligesaa 
god Dffikning som Guldbeholdniiiger i ^[entlig Forstand, liar i 
Henhold til dot ovenfor S. 76 anferte sin delyise Berettigdse. 
Dog synes man at gaa vel vidt, naar man som i Noiges Baiiki 
Begnskaber uden videre identifioerer disse to E^lasser af D»k- 
Aingsmidler, idetMnligheden af Tab paa disse Valutaer, som den 
danske Nationalbanks Exempel viser, ikke ligger saa aldeles Qemi 

Hvad angaar den DsBkning, som Bankens evrige Aktiva 
a%iye, sees kun endel af de herhen herende Lovbestemmelser 
(den danske, tyske og belgiske) dertil at have taget Bjensyiii 
idet den Fordring er bleven opstillet, at den ikke metallisk- 
dsekkede Del af Seddelciroulationen skal y»re dsskket yed let 
realisable Yserdier, navnlig kortsigtige Yexler. Det fremgaar 
imidlertid, af bvad der ovenfor er an&rt, at Seddelbankens 
Stilling i vsesentlig Grad afhssnger af den Maade, hvorpaa disse 
Aktiva ere anbragte, bvorfor den almindelige Bankpraxis ogsaa, 
bvor saadant ikke bar yaeret paabudt, overalt bar ndviUet sig 
i den Betning, at Hovedmassen af Udlaanene er bleven an- 
bragt i kortsigtige Papirer. Norges Banks Midler ere, lige- 
som den danske Nationalbanks, for en storDel endnu anbragte som 
fleraarige Laan mod Pant i feuste Eiendomme; men denne Laa- 
negren indskrsenkes dog stadig, ligesom manfor Sveriges Bigsbanks 
Yedkommende for nogle Aar siden ganske bar standset denned. 

Forevrigt bemsdrkes i denne Forbindelse, at den mere eller 
mindre strenge Fordring til TJdlaanenes Kortsigtigbed for nogen 
Del beror paa Bankens Kapitalstyrke. En Bank, der bar en 
betydelig egen Formue, vil i det bele kunne laane mere nd, 
og faflgelig bliver Tilbagestremningen af Udlaanene forholdsvis 
sterre, bvorfor den for en Del af Udlaanene kan stille Beta- 
lings&isten lempeligere end Banker med en mindre Eapital. 

Til Depositoforretningen bar man, som allerede berart, 
alene taget Hensjm ved DsBkningsbestemmelseme for de nord- 
amerikanske Seddelbanker samt for Sveriges Bigsbank. Det 
er imidlertid klart, at endel af Bankens disponible Midler maa 
boldes rede til at made mnlige Paakrav fira denne Ejmt 
Navnlig influerer dette i vaesentlig Glrad paa Englands Banks 
Dsekmngsforbold, idet Forboldet mere og mere bar udviklet sig 
derben, at de andre britiske Bankers Beservekapital indssettes 
paa Folio («on caU») i Englands Bank, saa at dennesGhdd- 
beholdning bliver den Beserve, bvorpaa bele det engelske Kre- 
ditsystem bviler. 



Ul 

I det hole taget er det et karakterifitisk Trsek red de store 
Centralbanker, at der i dem samler sig betydelige Deposita 
fira andre Banker og tildels ogsaa indssettes Beholdoiiiger for Stats* 
regmiig. Derlor maa Centralbankeme have et forlioldsvis sterre 
Metalfixnraad end de mindre Banker, og dette gjsalder tenrst og 
freaaosi Yerdens steirste Oentralbank, Banken i London, der i 
ieta aenere Tid mere og mere faar Betydning ogsaa som en 
international Depositobank. 

Heraf £9flger, at man i de Dsekningsforskrifter, der alene 
tage Hensyn til Seddelgjelden, ikke bar tilstreekkelig Garanti, 
forsaavidt der handles om Banker, der ved Siden af Seddel* 
fflniflflionen tiUige haye en betydelig paa Anfordring betalbar 
Depodtogjaold. 

De Deposita derimod, som ikke kunne udtages uden efter 
en bestemt Opsigelses£rist, bidrage til at styrke en Seddelbanks 
Stilling, fordi de bevirke en bnrtigere Tilbagestremning af Sed- 
ler ved BanUaanenes Tilbagebetaling. De Seddelbanker, der 
i betydeligere XTdstrsBkning drive denne Slags Depositoforret- 
ning, kmme derfor for Sedlemes Yedkommende neie sig med 
et mindre Metalforraad, end de for bvilke Seddeludstedelse 
ved Siden af Folioyirksombed er Hovedsagen. 



Ved Spergsmaalet om Seddelbankemes Deekningsforbold 
kommer det foreyrigt ikke alene an paa, bvilket Dseknings- 
system der er lagt til Grand, men ogsaa, bvoryidt de valgte 
Forholdstal eller absolute Maximumsgrsendser svare til det for 
yedkommende Lands Oms»tninger passende. Saa rummelig 
kan Ghrsendsen vaere sat, at den ikke virker synderlig ander* 
ledes end, om ingen Maximumsbestemmelse var given, og dette 
kan selvfa^Igelig fiade Sted ved bvilkesombelst Dsekningssystemer. 
I mange Tilfeelde er Grsendseme for Seddeludstedelsen saavidt 
mmmelige, at de under normale Tider ikke eve noget vsBsentligt 
Tryk paa Bankforretningen, men alene under seeregne Forholde 
— hvad enten disse ere kritiske eller bero paa andre OmstsBn* 
digheder, — tvinge Bankeme til at indrette Virksombeden over- 
ensstemmende med de af Loven opstillede Normer. — Hvad 
Norges Bank angaar, synes de senere Tiders Erfaring at have 
godtgjort, at de nuveerende Greendser, uanseet Systemet,' ere 
for snevre, idet Lovgivningen kraever Ophobningen af et, saa- 
vidt skjennes, overfledigt stort Guldforraad. Som Bevis herfor 
antages det tilstreekkeligt at anfare, at Maximumsgreendsen i 



112 

senere Aar gjentagne Gkmge har vseret overskreden eller nsor 
Ted at blive det, medens det dog er sandsynligt, at OmssBtning^ 
ialMd i Flerheden af disse TilfsBlde kiinde have baaret en stane 
Seddelmsengde. At GhrsBndsen enkeltvis kan hare yseret nyttig 
8oni fremkaldende en betimelig Discontoforheielse, tar ikke be- 
negtes. Men red at se hen til Disoontosatsemes pludselige 
Stigen og Falden i Juni — Juli 1875, samt December 1875— 
Januar 1876, sammenholdt med Seddelcircxdationens samtidige 
Bevsegelser ^) faar man et staerkt Indtryk af, at disse betyde- 
lige Fluktuationer i Discontoen have mere med den yilkaarligt 
fortsatte Seddelgrsandse at bestille, end enskeligt kimde yesre, 
og den samme Erfaring turde man maaske gjare i Henseende 
til den norske Bankdiscontos stserke Stigen i indeyserende 
Aar. 



Naar der sparges om, bvoryidt den af Lovgiyningen for 
Seddelemissionen fastsatte Maximumsgraandse er for yid eller 
for snever, er det ikke uden Betydning at ondersage, hvorledes 
Daekningsforboldet ved forskjellige andre Seddelbanker faktisk 
stiller sig. Overhovedet er den i saa Henseende befolgte 
Bankpraxis af megen Interesse for Dsekningstheorien i det 
bele, fordi den yiser, hyilket Besultat de forskjellige Bank- 
styrelser ad Erfaringens Vei ere konme til. Thi vistnok have 
de legale Forskrifter for nogen Del influeret paa XTdviklingen 
af denne Bankpraxis; men for en ovenreiende Del har XTdvik- 
lingen foregaaet uafhaangig eller kun lidet berertaf Dseknings- 
forskrifteme, idet Bankstyrelseme indenfor de optrukne Mazi- 
mnmsgrsendser have sagt at indrette sig overensstemmende med, 
hvad Bankforretningens eget Tarv erf^ringsmaessig har tilsagt. 

Det vilde imidlertid krseve langt mere om&ttende Studier, 
end jeg for nservserende har Anledning til, om jeg skolde gaa 
dybere ind i Undersegelsen af dette Porhold, og jeg skal derfor 
her indskrsenke mig til at meddele et lidet Bidrag dertil. 

Af den til Belysning heraf (med delvis Benyttelse af 
Wagners Opgaver) udarbeidede Tabel No. 7 vil det sees, at 
Dsekningsforholdet er meget forskjeUigt, eftersom Seddelbankeme 
i mere eller mindre Grad drive Depositoforretninger. De Sed- 
delbanker, for hvilke disse Forretninger ere af overveiende 
Betydning, holde i Regelen alene en ringe E^assebeholdning, 
saaledes som de svenske «enskilda» Banker, de skotske Banker, 



^) Gfr. de grafiske Fremstillmgen 



118 

hvis vigtigste Dedkningsmidler bestaar i Yexler, Kasaakreditiv" 
fordringer og Yserdipapirer. Det samme gjselder de nordameri- 
kanske, de schweizerske samt de engelske Joint-Stook-Banker. 
Yed de evrige Seddelbanker udgjorde Metalbeholdningen i 
B^;elen mellem 80 og 50 pOt. af samtlige Forpligtelser, der 
foiavrigt vare daekkede dels red kortsigtige Fordringer, dda 
yed YiBrdipapiier. 

Kxm undtagelsesvis og i mindre Maalestok ere Seddelban* 
kernes Aktiva anbragte i saadanne TJdlaan, hvorved de ere 
bnndne for flere Aar, saasom navnlig Laan mod Pant i feuste 
Eiendomme. Dette er dog TilfsBldet med Norges Bank, den 
danske Nationalbank og den bayerske Hypothek- og Yexelbank. 

Derimod er yed enkelte af de sterre Banker en Del af 
deres Aktiya bundne yed betydelige Laan, som de haye maattet 
yde Staten. 

Oyerhoyedet er der, naar Hensyn tages til Forretningemes 
forskjellige Beskaffenbed, langt mere Oyerensstemmelse mellem 
Dsekningsforboldene, end man efter Dsekningssystememes For- 
skjelligbed sknlde yente, byilket tyder hen paa, at Banksty- 
relseme i det bele taget befelge en af selye Forholdets Natur 
udsprunget i det ysesentlige ligeartet Bankpraxis. 

Foreyrigt yilde det til Md Oplysning om berombandlede 
Forbold ysBre nadyendigt at nndersege Metalbeboldninger- 
nes Fluktuationer for forskjellige Banker og sserlig Metal- 
beboldningemes layeste Standpnnkt og de samme ledsagende 
OmstsBndi^beder. 

Et Hoyedspargsmaal yedkommende Notedsekningen staar 
endnu tilbage, nemlig Spergsmaalet om, byoryidt Loygiyningen 
oyerboyedet bar gribe ind i denne Sag med regulerende For- 
skrifter, eller om Bestemmelsen af Dsekningen ksm oyerlades 
til Bankstyrelsens Konduite. Da imidlertid dette Speigsmaal 
staar i neie Forbindelse med Spergsmaalet om, byorledes Sta- 
ten i det hele bar stille sig ligeoyerfor Seddelbankeme, ud- 
ssdttes dets Bebandling til det derom handlende Afsnit. 



Kiaer: Om Seddelbanker. 8 



AtiAet Kapitd. Seddelbaid^enies evtigt Foir^tttlngMBrdse. 

I §,23;: Sedlernef: Udstyluiiifii og aiMliv.AnsntnkigMkliet vidrareidf 

: : I Henseend^ til Seddelbabtk^rnes^^yrige Earcet^ 
Bi&gsfaxelse inaa vi fatte 6s mere kHrsoiisk, og Ti^knime 
saameget hellere gjere dette, fordi de herheii hareiide aUainde^ 
liga 3yBi^unjkte|* ville ; firemgaa af hyad oyenfor, navtilig i 
ftcrste HovedafEoiit, wdet Kapitel, : er bleyon udviklet / 

:Yi skuUe i Overepsstemmelse med d^u.Side 81 antydede 
Plan &rst: behandle Seddelbankeme i deres: iEV)rliold til dm 
Qpgaveat' skaSe Ojzu389tn£Dgezi et godt OiroulatiosyEBviddel og 
d^masst deres Stjlling ligeoverfor Udlaans- og Indlitainsvinksoin- 
bedw. . 

Til faTstnsBvnte Punkt knjrtter sig Spergsmaalet om, hvilke 
VfiBrdier de af Seddelbankeme udgivne PengereprsBsentativer 
liensigtsm»9sigeu bar ly4? paa. ,. ; • _ 

. Dette Spergsmaal kaa i siji Almindeligiied beayajres der- 
ben, at 3edlemes Fordeling . paa de forskjellige YsBrdior farst 
maa afbsenge af Myntenbeden, idet SeddelysDrdieme maa ^d- 
gjere enUe og riinde Bel^ab af denne, og demeest af aDosfBtmii- 
gens Beskaffenhed. I det bel^ regulerer dette Foibold sig sely 
gjennem Efterspergselen aamt yed Sedlenxes Tilbagestrezoxusg 
til Bankeme. Af statistiske Opgayer erfares^ at uanseet Hynt- 
enbeden foretraekkes i B.egelen Sedbr lydende paa 1,0 og lOQ 
fremfor dem, der lyde paa 5 og 50, naar ikke sasr^gne .Qm- 
stsendigbeder ere tflstede^). ,: . .: 

Nogle Qplysninger om Sedlemes FordeUng i SVerigid og 
Danmark^) yille maaske ber yaere af Interesse, og bidsffittes 
derfor nedenstaaende Opgayer oyer de paa de fors^ellige Sed- 
delysBrdier faldende Veerdibelab: 



^) I&lge den danske Nationalbanks Begnskab for 1874^-75 yar der 
yed Udgaiigeii af dette Tidsrom af Bigsmyntsedler yistnok 1 Omleb fleie 
50 Bdlr.-Sedier end 100 Bdlr.-Sedler, men berved er at maerke, at 50 
Rdlr« syare til 100 af den dengang indfarte Kronemynt. For tidligere 
Aar mangier tilsvarende Opgave. 

*) For Norges Banks Yedkommende haves ingen saadan Opgaye. Qplys- 
ninger om Notefordelingen yed den prenssiske og den firanske Bank ere 
meddelte i Wagners Zettelbanksystem S. 701 og 738. 



im 



SeddelTSBrdier 
i Kroner 



(ettar 



De BTenBke i 
Friyatbimker 

fii" 



I 



kt<&er. 



i;*. m. 



> Sverig^es 
~ Eigpsbauk 



t-H k- 



Svert 
KL^ank 

K«mer'. ' - 



,^ ' • J J • • I ' « 

9(487^000t 
' 80,500 
7,922,800 

.2;ob5;2oo 

'.4,77.1^)390 

,:2,4J2,290 
1,856^484 



^ : I'i! •;■!::!;!'!• 



_»'■»■,»■ k »■- iiii 



5«.te»JF«, 




■••'Kfenei''/'' 

4- 



' 1 1 



■» 



ft ! 



1 



lilill' 



;;>|. liOOOi- ;,! 
■•viJifiOO"'''' 

•100'"' 

"""■"^id:; 



« 'I 



. I ■! 



• i639ib00 

• . 1 • i = 1 




i7^?»Q0O 



I ;i.. 



f ' 



■i;- 



15,981,000 

^l,^i509 

r,^77;iioo 

^,509326' 

, Sjooeleoo 

6,668,615 



I > 



I. 



^i9,4T5,lOOO'! 
^26,^^,000 
"^^8,506,600 



r 






J I T 'l fl i-i f ^ .. '/ 



. '•'■ h t > "'/Mf 



lalt, . 63,023,500 43,045,835 28,485,964 6d,l'80,0i(» 



( . 



t ' ; J ' ' . " M 



f. 



^'- . (P6i&tt&%itik tid^t6t Sedler IfAeiiie p^ 1, 3, '12, "20, 
4O''6g'l60 !Maitk;''t^tJD^^ gjetinenifOTt. frfr; 

MyntvaBsenets Vedkoinineilie.^ / ;;^ ; ' i !;:ii;: 

^ ' ^ * B^dtinhhgt ' i)^8B]rik6b^ ' at' i& teAmS^ EonJTinkttlrer ine^e 
et'^ffikkjelll^ Bei6^ Ht fle foiyijellige Sfa^ Sadler. - Saaled^^ 
har man Erfermg for, kt ItelioVet ^f de sfairre Sedl^i^ stiger T 
Stt^tbkiSoiistiaer, ' bii^^nfe^ d^t * ffl^ngeB et forlioldsvis* 'stort 
.mftia '■ af ae 'iniiidr^ SSfllefj nftaf sterre Arbeidsfotot&^feider elrd; 
At^ter XT<K^€fl^;-'^edes^'fe6^^ sig hog oB v6d de' 

ij4tierfe'Aaiy';by<yaelig^'j6ia^^ '"" ': 

'^'"'•ii- 'fefekar Bfetyddin^' i hei^omliaiidlede Henseeiide et 



••jk.:< » 



SpAtesttilMfet bin/lrt-br Minii!ii:Tiii8gr8eiidSeii:for Seddelvibrdito 

Bfif^ttfeiJ:'^^'-' ■^' ■■-=='■•"•=■ -^^'^ ' •^'' -;'■;■ ■■•■^ ;■• '-^ 

-'■•'^^fbifitjfflige L'6t^ 'som tidligefe r en andeii 

FfiiftiiiSeLjife' lfeiiW;*)r'liestarfet ' dett^ Sp^gsina^ fbrskj^ffi^f 
M^ff' j^-'faJLedBto'syit til' fremm^de litode'^ader niig ' 'at 
h*fnVi6e ^i "d^ ' j[)ia 'hs^te Sted " ' meddelte Opfysningef, skal 
j^ 'ftir '*a^' siiiiidMvifiKe Ldrides y^dkonnnetide tilfeie ieU 



-" mi^fes'B^'fa^ VedL. af 20-Ang. 1821 Bemyndigelse 
tfl'it-'ilcWfedeScifflerlyaeride 1^^ Vs Oj^ V^ Spd., htilKe Sedler 
imidlertid ved L. af 1842 bleve bestemte at skulle inddrages. 
Af disse Smaasedler var yed Udgangen af 1847 inddraget 
Halvdaler-Sedler til et Beleb ' af .863,696 ^^i og Ort-Sedler 



I, ill ii 



aiaa... 



■( . ' 



8* 



116 

for 373,032 Spd., altsaa tilsammen 1,236,728 Spd. eller oyer 
en Femtedel af Seddelmassen i 1842^). 

Paa Storthinget i 1857 fremsattes Kgl. Proposition om at 
forhaie SeddelgrsBndsen fra 1 Spd. til 2 Spd., men Forslaget 
forkastedes i Odelsthinget med 49 mod ca. 30 Stemmer. 

Som Falge af Overgangen tQ den nye Myntenhed skal 
der ifa^lge L. af 17 April 1875 § 18 herefter alene udgiyes 
Sedler lydende paa 1000, 500, 100, 50, 10 og 5 Kroner. 

Sveriges Rigsbank udgav indtil IJdgangen af 1849 
Sedler ligened til 8 Skilling Banco (» 25 0re); fra nsevnte 
Tidspunkt var Minimumsgrsendsen 32 Skilling Bco. » ca. 
1 Krone ^. Paa Rigsdagen i 1875 besluttedes at inddrage 
Kronesedleme, saa at den mindste Seddelvaerdi herefter bliver 
5 Kroner'). 

De censkilda Bankers kunne ikke udgive Sedler ly- 
dende paa et mindre Belab end 5 Kroner, og Tilladelsen til 
at udgive mindre Sedler end paa 50 Elroner er alene givet 
indtil videre (Kundgj. "/e 1874 § 27). 

Den danske Nationalbank havde indtil 1848^) Set 
til at udgive En-Bigsdaler-Sedler, men siden ikke mindre 
Sedler end paa 5 Bdlr. eller 10 Kroner. 

Hovedhensigten med at ssette en vis Grnendse for Udste- 
delse af Smaasedler er den, at man vil forebygge, at den ^ent- 
lige Mynt i utilbarlig Grad fortrsDnges af Circulationen, idet 
man mener, at det for at sikre PengevsBsenets Fasthed og til- 
lige for at forebygge, at Almenbeden vsBnner sig til den Make 
OpfjEitning af Pengesedler som virkelige Penge, er nedvendigt, 
at en ikke ubetydelig Del af Circulationen er metallisk. Naar 
der i den almindelige OmsaBtning circulerer en tilstrsekkelig 
MsBngde af Mynt, bar man deri et YsBm mod en Tilbage- 
venden til de ikke indlaselige Sedler, og ved at forhaie Sed- 
delgrsBndsen afkaster man Broen til denne fordaBrvelige Over- 
gang. Smaaseddelsystemet daterer sig historisk altid fra en 
N0dstilstand, idet den klingende Mynt paa Grund af Tvangs- 
kursen paa Sedler mere og mere forsvandt af Omssetningen og 
derfor har maattet erstattes ved disse Smaasedler. Hertil kan 



^} Tvethes Statistik S. IdO og 192. 
«) Rigsb. Regl. 1847—48 § 134 og 186. 

^ Leffier: Die Schwedischen Zettelbanken S. 34, c£r. Rigsb. Reglenu 
1876 § 15.7. 

*) Bekjendtgj. af 13Novbr. 1848 ang. Inddragn. afEnrigsdalersedler. 



117 

og feies, at de mindre Sedler, fordi de saa hyppig vandre £ra 
Haand til Haand, ere mere ucbatte for at tilsmudses end de 
sterre, ligesom de skulle vaere mere udsatte for Eftergjarelse. 

Paa den anden Side ere de smaa Sedler i mange Hen- 
seender bekvemme, bl. a. ved Brevforsendelser*), ved Udbe- 
talinger af ArbeidsLeu m. m., og Erfaring har yist, at, naar 
Almenheden har vaennet sig til deres Brug, giver den kun 
m^et nadig Slip derpaa^ Man har saaledes i Norge beklaget 
sig over Inddragningen af Halvdalersedleme, hyis flensigts- 
msBfisighed bl. a. er bleven forsvaret i et af Jemyerkseier 
J. Aal for&ttet Skrift, ligesom Forslaget om Kronesedlemes 
Inddragning nouerdte steerk Modstand paa den svenske Bigsdag 
i 1875. 

Hensynet til Yigtigheden af at opklare Folks Begreber 
om Pengesedlemes virkelige Betydning turde, nsermere beseet^ 
i vor Tid ikke veie saa sserdeles meget og vilde i ethvert 
Fald tabe i YsBgt, hyis man, hvad der ogsaa i andre Hen- 
seender synes at maatte vsBre tilraadeligt, ophsBvede Bestem- 
melsen om, at Pengesedleme skulle vsBre tvimgne Betalings- 
midler.*) 

Overhoyedet staar man i Henseende til Fastssettelsen af 
heromhandlede Ghraendse ligeoyerfor et rent Skjensspergsmaal; 
i Norge og Syerige turde det haye sine Ulemper at inddrage 
Feinkronesedleme, der i det hole forekomme mig yel at for- 
syare sin Plads som et bekyemt OmssBtningsmiddel. Noget 
anderledes staar Sagen i Danmark, hyor man i Isengere Tid 
har y8Bret yant til 5 Bdlr. eller 10 Kroner, som den mindste 
SeddelysBrdi. Oyerhoyedet bar man i denne Henseende neppe 
gaa nedad Bakke, men heller S0ge at styrke den metalliske 
Circulation^), der i de skandinayiske Lande er forholdsyis 
mindre end i de fieste andre europaeiske Stater. 



Det er ikke alene yed Udstedelsen af Pengesedler, men 
ogsaa paa andre Maader, at en Seddelbank kan tjene Omsset- 
ningen. Ved Udstedelse af Postremisseyexler eller Bankanyis- 



») Cfr. S. 22. 

*) Se herom nedenfor i i^erde Hoyedaf^nit. 

') Om dette Spargsmaal kan forevrigt eftersees Dansk Nationalako- 
nomisk Tidsskrift VI S. 64 og VII S. 108. 



118 

aikiger tilreiebringer den en bekvem Fofm finr PengelbneDddsef ; 
red Disoontering af koitsi^ftige Yexler indkaaMvee^'Pitt Imi '6^ 
kvem og blS^ Ifaad^ <%odehayende BMb pu «Bdili i Stodtetr, 
ved Aabningen af Eontoer for Folioind&ndJ Ea88skreditlm.iiL 
kiume mange OpgJOT fiddo Sted i 0n lettew Fonb' endiived 
Brugen af Kontanter. Disse ForretmngagiiMte; ^isk ere^^rCU:- 
les for Seddelbanker og andre Bankef, dgmnkaa r&ii-dmiMr 
tmrate neppe' overalt den anakdige Opm8^h|oii&li!ad,>"Bafed0d06 
i roft Liand, kvor Seddeludstedelften og, hVad dornied alaarri 
umiddelbar Foxi>indel0e, synes it indteg^e en 9lt£it pineBoiBiM- 
lende Del af Bankvirksomlieden, medens ukan '^clftGhhuid if 
den oentrale og begunstigede Stilliiig, som Nol^ Bank'ivdUig^ 
i Yort Pengemarked, yistnok burde kunne forlange, at deii"^ 
i Spidsen ^red tndfarelaen af isaadEume Lettels^r i Os^mtidngen, 
i^om den i»dTe fremskredne Bankudvikling r «ndi^ "Ifluidd bar 
givet difise.'" ■ >'>-^ i'-'^I' '""' ' 

§24. SeMellimkerm UdlaaR8VfrfctoMlrad oi^'b^ 

Som .de» der disponere jover den stazste pafi^,,|Qn (Q^and 
sfonlede Laanc^kapital, er d^t klart, at de sodd^lu^slff^j^i^.PPl' 
Tedbanker udaye en ganske betydelig Indfljdela^ JPW»I?WS^ 
markedet, navnlig i Henaeeode til de LaTOegr^e^,.4i^,,iiP9n^n»- 
melig ere Gjenatand for Seddelbankers .Virk^mbp4^ ia^tf»a I,i^ 
mod Vexler og andre kortsigtige Lwtn (pfc,yovf(iifi(ir^^,.j^)>,i;, 

•I)e Discontosatser^ • gom HoV^batikent beatommexV'bHvQud 
Begden Bettesnbren for de evrige iBankers UdlaalifeA^f:^)!^;!!)^ 
laansrenter, om end Hovedbanken paa sin Side ikkeleriubimdM, 
men maa indrette sig efber Laanemarkeidets Tilatand: i rdet hfile. 
Ogsaa for Sedd^banken er FastBeettelsetf af iTdlflftndbiikbet 
og af de Betingelser, hvorunder Udlaanene foregaa, eller med 
et Ord dens Discontopolitik af sserdeles stor Betydning. 

Thi ikke alene udgj^r dc i Form af Disccpto eller |uiden 
TJJlaansrente flydende Indtaegter Seddellbiinkep:es. Yigti|8te Ind- 
taBgtskilde (cfr. ovenfor S. .80).; men en , rjgtig /Discoiifi)- 
politik er tillige afejerende i Henseende til tiaikens ^iaSirag 
hgeoverfor dens Forpligtelser, specielt Seddelgjeelden, og det 
endog i den Grad, at dersom den fastholder Wer^ Ifjipconto- 
^er og lemfsBldigere Udlaansvilkaar, end Markedeta OSibtand 
kmver, vil den stwrkeste Metalbeholdning ikke ' V»ie • istand 
til at betrygge dens Soliditet. " ' " -»'' -"'' 



4^ ]P^af(^p9titik;ihiArBieF! deifra, Bt^^ddelbattkena tldlsaoa- 

-'!f)eif^^^^Qii:i&Q%uidet ifieQ^e^ Mmg^ ■! QmaEettuxigBbefa^TOt. 

]i»«wr,^^P(ftte,J^eBgey sflipsngig.^'lH^laaMbslebSt^ d4,T;,i* kWr 

S5(pti^f#j^ TBJ»WPtilldoy#- ,(ieB.,d«rt'ed,Matt©i ,G*|endM.,>«ddii 
j»^l^.k«ftiiip|.i¥rt.rlflBei*i«Ut(:-l :»>! .".x ,:.<.-/. ] ..;,„- 

Ted en Fonnindskelae i 8edddciK5aatfoiieb);iiiWtt''lJ%e«^ii 
■gjttoopretdMifTdd.lfflifJliddami^iu^ ;af'^(Jdlaaneiie,IiligUom i 
iflet'.^fla'ileDdle- TQ&UerLLadig^iedeniraF'jidiisr diafioiubla'lMfier 

'■■ ■ -bte«'''6l)veaiiiiia^il' h^^(Jw^''ketfci ■pfeiiMa' i^^ifeW ei- 

kerhed og fdr"ii&e6 5'lii^a6tidi''rea'''ai''iildHiifek^-I>isflbtiiie'- 
.i%9H tflvvlfiBB K&tegOriWfaf-Tel]^ ■o:'ti;i'+.';^"^itrt''i det om- 
'fveiidUi T jlfj^ae ' -^ iik^ l^sUi^ '^^ 'dlis4' Btiriii'd;'' iiik' ilcit^t' ttidd«l 
vtiAm^i '4MSii<ce-G^riit^^^"m'r^- br^ig«-cJg ■r4de»ekk^d^'''»ild 
^nB'tii^lroMae^'feiter NedfitttteiSB'ttf-selV^ IMseotiWS*rt6en/iditdi666 
'iFotixtstaMA^er'i SM^iii^'Bti:ttxr'ikhyJri^ ^"S&^tAxgm' efMt 

iljftail.-ir'..I..,K,r.-.)-..:i ■..Mi-/ .■r.,[f...>..-ir.>M .!.;n:i.-.>l 1, ,'u/'i 

Hove'dbankernes ttpgaye er W ^ndt,.piimgt'iat kidif^ 

til Opretholdelse' af jtevne IfiBCoiitqMXser,' ^er ti den for Fof- 



retningBTirksoiahedtin og MerUg_ Baii|kV]ii8o'imi^den i LEsngden 
lieldigsfe Tilstand. Bankstyrels'erne'.kiffliie,, naar.de holde' et 
vaaeent 0ie med KoDJiinkturemee Siillmgr BEerl^.de, der ud- 
'-^k^fiimk&k^'''^^'%&&e^^^H ■og'SyadslcirftiditiOnen,. i 
'!iianMKam?*ie HenSe6ni8;'iidfe4e'ftie^W'V^ &t'^6lSii''\^ea 
liieJ'WdHkn'i'S^'ettilalibiiytfder'b^' Ved'.'^ii ^ftavidt i6oK^ libeiral 
Bisifl&ttipoKtik i' trange Tid^i-i Men 'paa den and^ii Side '^r 
Bankemes Indflydelse paa Laanemarkedet ikke af vEeeentUg 
fors]^ellig Beskeffenhed fra Kjebmsendenes Indflydeke paa Vaie- 
priseme. :. « ; r „; . . . ■' ■ 



120 

Ligesom forstandige HandeLsspekolationer vel kimne ndere 
en modererende Indvirkiiiiig paa Prisflnktuationeme, men disse 
VflBsentlig betinges af andre Faktorer, saaledes kimne Ban- 
kerne yistnok virke modererende paa Bentefodens og Disoonto- 
satsemeB Svingninger, men ere, paa Grand af sin Stilling som 
Mellemled mellem de kreditgivende og de kreditsegende 
selv til en vis Ghrad tvnngne til at &Ige disse Svingninger. 
Dersom de yilde saette sig udoTer denne af Forholdets egen 
Natur udspringende Lov, vilde deres egen Stilling udssdttes for 
de starste Farer. Man har ogsaa £ra den firanske Banks fii- 
storie i Aarene 1855 — 1856 Erfaring for, at sely om en Bank 
har et staBrkt Guldforraad og den gjar al mnlig Anstreangelse 
for yed Gnldindkjab at komplettere dette, er det dog ikke til- 
strsBkkeligt til at hindre Forraadets Udtamning, dersom Banken 
holder for lave Diskontosatser^). 

Hertil kommer ogsaa den Omsteendighed, at under de kri- 
tiske Tider, der i Begelen pleie at indtrsede som Falge af 
Overspeknlation, yilde Bankeme gjere Skade og ikke Gktyn yed 
at holde en imaturlig lay Disconto; thi dennes ForhaieLse er 
det bedste Lsdgemiddel mod de usimde Tilstande, som Oyer- 
speknlationen har firemkaldt, og en IndskrsBnkning af Udlaans- 
yirksomheden yilde gjere langt starre Skade, idet den kunde 
bringe sely solide Firmaer i en yanskelig Stilling. 

I denne Forbindelse skal jeg paapege den searegne Fordel, 
som Kassekreditiysystemet firembyder i kritiske Tider. Der er 
nemlig i saadanne Tilfselde i Almindelighed en stssrk Sflgning 
efter Laan, fordi mange Forretningsdriyende anske at sikre sig 
for alle Eyentualiteter. Dersom nu Laanene sknlde ydes i 
Form af kontante Pengesedler, yilde Bestemmelseme om 
Seddeldsekningen ofte derfor kunne ysere til Hinder. Ander- 
ledes med Kassekreditiylaan, som ikke strax sknlle heayes, men 
som i heromhandlede Tilfeelde for en stor Del ville bliye 
staaende i Banken, idet Laantagemes Formaal ofte knn har 
ysBret at sikre sig Midler. 

Naar der oyenfor er anstillet en Sammenligning mellem 
Kjebmsendenes Forhold til Yaremarkedet og Bankemes til 
Laanemarkedet, bar det forayrigt tilfaies, at disses, og navnlig 
Hoyedbankemes regulerende Indflydelse dog er adskilligt 



^) Cfr. Wagners Zettelbankpolitik S. 632. 



121 

stflBikere end hines, men hvoraf ogsaa omvendt felger, at en 
feilagtig Discontopolitik kan have saameget stserkere Muktaa- 
tbner tilfalge, saameget mere som Pengemarkedet i det hele er 
m^et sensibelt. 

Den -af de fleste Seddelbanker i den nyere Tid falgte 
Disoontopolitik erljendes imidlertid af Fagmsend i det hele at 
have YSBret bygget paa rigtige GhimdssBtninger. 

.Om de knnstige Difioontofluktuationer, som kunne vsere en 
Falge af de l^ale Bestemmelser om Seddeldsekningen, er oven- 
for talt (S. 104 og 108). 

I Henseende til Bankdiscontoens BeveBgelser i de skan* 
dinayiske HovedstaBder, henvises til den forhen omtalte grafiske 
Fremstilling samt til Tabel Nr. 4. 

§ 25. Seddslbankernes Indlaansvirksomhed. 

I Forhold til den ledige Kapital danne Seddelbankeme i 
deres farste Udyiklingsstadier i Begelen intet Afleb, idet de 
nemlig saa langt fra at Isegge an paa at modtage Kapitaler til 
Forrentning, kegge HovedvsBgten paa at fere sig til Nytte den 
rentefirie Kapital, der erhverves ved Seddeludstedelsen. I 
Norges Bank modtog man lige indtil 1842 ikke Foliomidler 
uden mod Gebyr; men siden er det bleven tilladt at modtage 
saadanne Midler til Forrentning. Imidlertid er denne Yirk- 
somlied endnu lidet udviklet bos os, og Banken modtager 
endnu ikke almindelige Indlaan paa Opsigelsesfrist, eller som 
det kaldes paa Sparebaiikyilkaar, slqent intet fra Lovgiyxun- 
gens Side derfor er til Hinder. *) 

Heller ikke den danske Nationalbank modtager, saavidt 
Tides, almindelige Indlaan med Opsigelsesfrist, uden Skifte- 
midler. Anderledes forbolder det sig med den svenske Bigs- 
bank samt isser med de «enskilda« Banker, for hvilke Deposito- 
forretningen netop er af overveiende Betydning. I det hele 
har man gjort den Erfaring, at Seddelbanker, der i den farste 
Periode af sin Virksomhed kun drev en ubetydelig Deposito- 
forretning, efterhaanden har seet denne stadigen voxe, indtil 
den er bleven en Hovedsag. Navnlig har dette vist sig at 
vaere Tilfseldet i Lande med fiere Seddelbanker. 

Denne Udvikling, der ved sin BegelmsBSsighed minder om 
en naturiig Udviklingsproces, antages i det hele at vsere til 
Fordel for solve Seddelbankvirksomheden. Indlaan med be- 



») Ofr. S. 56. 



m 

fcR::l«Wrt,;.«t j,BaaattB.,,J?i4rag9!;.til rrt itetto, [ 3ft»kWl i^il4¥ 
forage I dfip ^eg9li?ffiifliger,T^ltwefltiaffin)iig..#i;,;8ed]flCjifi^Qn|l» 
Bankens Stilling ikke lidet beror. Hertil koiiiif^|^,>E^)!r 

«r Mi', ifcke nj}g8,,Belydpii«,,fpf,iS^qi)p,j5:41a«ft|T3]^ 
idet Bankena Fiuikti9^ie^;^,Td9rTedj^Qp^i4«<|i ^i«ff«apT!P>'Jif9»9lfl* 
jnad .J'orrstaiflgaliwt i,,det,-Ji^ipg,#a)tl^9e,^j^Ys^ba4r9,iAnled- 

er det As samme Fersoner, som til sinsitllid^r ^«(v^d>pu^t,^i^ 

lW;:JBta88nde-,liB^€ft ^fJeFiiitft-Wflwi'TwieEjlt^y^^tpapunes 

Kr94ife ■::■■::(.,■ .i...i r.-.U U! --;■/!!■■.; i-.U;.i,i,;,.,ti d>r//r|;, 

§ 26. Forboldet nellen ForrJrtninj|«oU'^ilk^oi/'ttiiiiyU^ltiriikJ:''''' 

I HeiiseeMd»TJali<^efei«(it«eiile4ft(£^l80petillede Fimkter, 
nemlig Fordriugeii til, at Seddelbankeme give et godt Udb)^:^ 
af den i samniG nedlugte Forretuingskapital, ekuUe vi her ind- 
ekr^nkfi oa tii dun Bemterkning, at en lennende Virksonihed 
er af Betydning ogsaa for Baiikens Soliditet 

For det farste bliver uemlig denne derved direkte etytket, 
ligesom et daarligt Pdbytte i mange Tilfcelde yil viere ©t 
Tegn paa, at Forretningen ikke drives paa den rette Maade. 
DernEost vil et mindre godt Udbytte ind^holde en jfristelse for 
Bankena Styrelse til ved mere eller mindro vovelige Speknia- 
tioner oiler ved Forretningsgrene, der skjont berettigede i og 
for sig, raindre egne sig for SeddeDbanker, at sege at akaffe 
Aktiona^rerne et lennende Eesultat aS. VirksOmheden. 

Af denne Grund er en stor Aktiekapital, hvor megat den 
endiftndre Henseender kan styrke Bankena Stilling (cfr. S. 110), 
ikke nhetinget tdraadelig, idet man meget mere maa sege at 
aipasse Eankkapitalen efter Forretningernes Omfang. Det er 

-.^:l--^\;t\ ^ii-.|,/|. .1,1 If. /..,:, ,,.d [.■i,lm».r;l»7 .ti. 'in '.boh-W 

:r;l !:■ .■■.".' <:-.::ii-i..'' kfHwik l-r-fi'i'li ii-.!i(ii;Jiili-.j't'' .■'Jfrfflt'iTfoi 

., ... ;,w ..■:..!. ,Jm^Jmm,H ..: u..-..M -r. ..:■ 

;BeliMrifcWnKewtd(' Or^wti^ -■'■'■■''' 

"og biisfninS\»*vion''' Attitiknn^ | ', ,, 

Det ferste Spergsmaal, der fremstiller sig i Henseende til 
Seddelbankemes Indxetning er dette: hTorvidli ,dpt e' 



489 

Iv'eiiu^t^taaMBtigk' dt-:Se.d4eiliidste4elsatL;:i„e|t Xiftud er 
nOnd^MinEa^' for en: enkeit Bitak, elj^r.-ona.ilet'd^ 
heldigere, at den er fordelt mellem flere. Dette-Spargft- 
intal'.Tktn liftlra fim theorem St«ndpivdrt: bciswHS ipKa^ogen 
«bftobt '^(btide 'ij:49B We :eller ^mim B«tnung^.id9t;,i^^ivtl 
fiBd%ilat:i.a>mfet;> fi BJ>a t i h ayBtepiet/ sQm.FlefbBidDiyatwiet'^.ik^ 
sine Sffir^ne Fordele og Mangier, saa at Besvatels^n; ? det 
kobJ^Tet^.^Tflfsldets^jisilgeraf byert Lands. SKPegqa.'f-oiiiolde. 

I Praxis bar man ogeaa i de forskjel%e'XiHQd3:f>grtil:-de 
£aafd4ellife7idieE:bQBv;uetdetteSp0i%aaaalp«a ^w^cj^Ug Ilfaade. 
Hligj4ad<S!:-S!tak' havde oprmdeUg-ikka icoget i^OQ^pol 
paa Seddelemissionen; men fik ved et kongeligt Fribrev en 
vigitig 'Vdrtef firemfor alle andre eogelske Aktieeelskaber, 
nemlig Retten til at ndgjere et Aktieselskab medbegreendeet 
An6Tarli|^tt^ , I . Aaret 1708 btev det deAos forbudt alle 
Bankbol^, jWd^.inere end 6 Delt^wp at udstede Sedler 
eller Veipei, pe^bare inden en, koriere Friet end 6 Maa- 
neder. Mindre' Banker, de flafteildfo tjrivatbanker*, kunde 
alteoa frftnt^^j^ -udstede Sedler og . bare . ogsaa benyttet eig 
deraf i ikke ubetydelig TJdBtnekning. t ^^^^ ^ ogsaa sterre 
Banker ^cont'^tock-Banker) Tilladelse, , til at drive neemte 
Forretning^,, dPg ^ii^ udenfor ^ London og sammea neermeete 
Omkreda (9;indtil 66 eng. Mile). Siden 1834 kunde ogsaa i 
London .• opretlns' ^ Jbint^Stock-Banker; men, uden- Seddelud- 
stedelsesret. Ved Bankakten af 1844 forbedes Oprettelsen af 
nyey ^eddelbaoker, og de bestaaende Seddelbank^rs Bmissipnsret 
l>^|prGen(^8edes' 'tQ' c(e'n. faktiek Btedfindende Circulation. ' Ogsaa 
paa anire l^aader ttegunstigedss Euglands !^ank; saaledes blev 
Statskassens Fenge udelukkende deponeret bos den, og det 
Exempel, Regjeringen (leiTed gav,. bajde, ingen nng^ Lidfly- 
dolse paa Almenheden.*}-] .___,. 

Den ferste t Skotland oprettcide Bauk/^ ved sin' Stif- 
telse (1695) saavpl Kgrporptionsret (o: " Rei 'til -a^ ^aime et 
Aktiosdskab mod begrsendset Ansvarligbed), som Monopol paa 
TJdgivcilae af Sedler for 21 Aar; men efter disses ForJ^b' blev 
Monopolet af politiske Glrunde ikke forhyet, og et andet Bank^ 
kompagni fik baade Korporationeret og Ret til at udstede Sedler. 
Ved, Siden gii disse to Banker dannede der sig senere andre 
Seddeiiianker, nvis J)eitagere vare solidarisk ansvarlige. ^ 



■- >y Bogehot : bombnd Street 8. eS. 
^ BonkakteD af 1708 gjaldt nemlig alene England. 



124 

Yed Bankakten af 1845 begrsBndsedes den meiallisk ncUek- 
kede EmissionsFet, ligesom Oprettelsen af nye Seddelbanker 
foitodes. 

Siden Bobert Peels Bankakt af 1844 og indiil 1875 har 
i England og Wales Antallet af de cprivate* Seddelbanker 
aftaget £ra 207 til 112 og Antallet af Joint-Stock-Seddelbanker 
fra 72 til 54. 

I samme Tidsrom er Antallet af skatske Seddelbanker 
aftaget fra 19 tH 11. 

I 1874 var Seddelemissionen i Storbritannien og Lrland 
paa felgende Maade fordelt mellem de forskjellige Banker^: 

Seddeldrcnlation. 
LstrL 

England og Wales: 

1 Englands Bank 24,000,000. 

Il3 private Banker 2,600,000. 

54 joint-stock-Banker ...... 2,360,000. 

Skotland. 

11 joint-stock-Banker 5,900,000. 

lrland: 

1 Irlands Bank 2,879,000. 

5 andre joint-stock-Banker. . . 3,890,000. 

lalt 185 Seddelbanker Lstrl. 41.629.000. 



SeddelbankvsBsenet er saaledes for England og Wales's 
Vedkommende i overveiende Grad centraliseret, medens det 
decentraliserede System er det raadende i Skotland og 
Lrland. 

I de Forenede Stater var i October 1872 ikke mindre 
end 1917 Seddelbanker, og Decentralisationen hersker saaledes 
i videste Udstrsekning. Lovgivningen begunstiger endog de 
mindre Seddelbanker, forsaavidt den for disses Vedkommende 
tillader en sterre Noteemission i Forhold til Summon af depo- 
nerede Statspapirer^) og ligeledes fordrer en forholdsvis mindre 
Kontantbeboldning. 

I Frankrige har man siden 1848, da 9 Provincialbanker 
bleve smeltede sammen med Hovedbanken, havt Monopol- 
banksystemet, der ligeledes finder Sted i Belgien, (hvor der 



^) Ifelge Mr. Dnns Opgave i Jonmal of the Stat. Society 1876 S. 155. 
«) Cfr. S. 88. 



125 

tidligeie bar ezistefet flere Seddelbanker), i Holland, 0ster- 
rige-TTngarn, Busland, Finland, Greakenland og 
Portugal. 

I Schweitz og Spanien bar man flere Seddelbanker, 
ligeledes i Italien, hvor dog Nationalbanken indtager en 
central Stilling. 

I Tyskland bar der paa Grand af den bistoriske Ud- 
vikling opstaaet et blandet System, idet der ved Siden af en 
priviligeret Centralbank. den tyske Eigsbank (for den pienssiake 
Bank), bestaar mange, dels sterre, dels mindre Seddelbanker, 
i 1873 : 34, af byilke dog nogle paa Gbrund af de i centralise- 
rende Betning gaaende Bestemmelser i den nye tyske Bankloy 
bave opgivet sin Noteret til Fordel for Bigsbanken. ^) Af de 
enkelte tyske Stater bavde, bortseet fra de mindre, Bayem, 
Baden og Wtirtembeig i 1873 bver en Seddelbank, Preussen 
derimod yed Siden af Centralbanken flere Provinsbanker med 
en rigtignok meget indskrednket Emissionsret; Kongeriget 
Sacbsen bavde ligeledes flere Seddelbanker. 

I Norge erboldt den ved Fundatsen af 1816 octroyerede 
Bank ved L. 13 Aug. 1818 § 11 Eneret til at udgive Pengesedler. 
Yed denne Tid oirculerede endel af Private, fordetmeste paa 
Smaabelab lydende, Pengesedler. Senere bar Forslag om Til- 
stedelsen af private Seddelbanker, samt om Oprettelsen af en 
ooncurrerende Statsbank til enkelte Tider vearet firemsatte, 
(saaledes i 1839, 1842 og 1851). 

Hvad Sverige angaar, er det allerede ovenfor S. 7 
omtalt, at der ved Siden af den privilegerede Bigsbank fra 
1830 af opstode private Seddelbanker. MeUem 1830 og 1837 
stiftedes 6 af disse, og i Aarene 1847 og 1848 kom to nye til. 
Fra 1848 — 1856 fik ingen ny censkild Bank> Konoession, idet 
den raadende Opinion var for at concentrere Seddelemissionen 
bos Bigsbanken. Derimod oprettedes i disse Aar de saakaldte 
Filialbanker, d. e. private Bankinstituter uden Seddelemissions- 
ret, men som imder visse Betingelser erboldt Forstreekning af 
Bigsbanken dels i Form af Laan, dels i Form af Kreditiv og 
for en forboldsvis lav Bente (3 pCt.). Omendskjent disse 
Bankers Anvisninger paa Bigsbanken oirculerede nsdsten som 
Pengesedler, kunde de dog ikke betragtes som Seddelbanker. 
Efter at det siden 1856 igjen tillodes at oprette nye censkilda* 



^) Dansk Nation, ekon. Tidsskrift 7de Bind S. 113 c£r. den tyske 
Banklov af 1875 § 9 og § 49. 



m 

den sidste af dem ind i 1875.*) .ii;::ijti .S 

• ^'M'^'^iklxadA''^^ 11860 

til 1869 14; i' i874^4>Md^ { il»)^8g(reti&e Attf il; ksA titl^IsM 

Antal nu ialt er 28. ^Mi\Uiiy. iniju ■> 

-'■ ^ AAgiaMs^ debs^ AjiaM^ i ^ im' \ ^Mefi^ B^dA^emSeidii er 

§ 4*€rfM&'fin^et':*a''Sed«i^ ..i;i/,f r, la :^:7-I : 

''^'Eft^i'^i^^tfii^'Ud^ bvertde>ftddasU gj^M^ndeddgfe^imdisef 

&^Melh«ok/'ntm'^iA([>lt MtMiopolfiy&teiiet' isiiiii^^ 
fer-Bkadeli^ o^ ^vill^lv^er Ikke' hir^eiidet'«Dvendt'{$»fi^^^^ 
YSBsenet som s€iadai)t;>^Jtii!eh'i*ta&fre; '^t deh^9Fiii^/^iit !fad;^<$ 
P^^log^ii^idlei', ma ekj)!(i^ge^^BmMoTreim^ 
StBltibir eU^r^dettf^Stide^^^ 4eHilMbdmj^^ir,:.idei deti 6rh^mA 
iii0rdhretiidig«/^(^ der i^r^&Uhdd f PengeiieddidlTfiBsebet som inHen^ 
gee^d^^til-M^I Mietblogt Y«egti ''Saatodys nBVtiif^ VfiUcwAt 
HerV^d' kdti^ Jiik)0fle!rtid 'bm&aerkes,' > lit iSeddekmt£i9idiiefl ^skAibr 
effi^i'^'dl^r^ hii^lHujke- Mi^iklitig'Og ^{ier^09'on9e«aing^''Be8kfi^> 
fenhed ikke er vsBsentlig forskjeilig-fra di^'^^vr^ 'BaiikfiMli^ 
ninger, 'Dli^d^iiyilke'd^ fvertimod etasir' i imesiff 'iPOTbiki.elaey 
sUmt^^lRlEL^kdeAi Se^g^vaesenist ikke hehevenf at'lide itdgsb 
Sk^r^' d^etl 'irt;' i defa^^ er flet?^' i^ddndstedende i Btofketi > tiacit 
ktm ' SedfeiW^ BtdlferfiMdn^ ^ed Myat ' ear • bohmgen • I3iiafett% 
d^i'iios' Ij0vgi>rtt!ingek' 's^g^^ for, at ' der ^dbne' lidgites i9eWeraf 

^''^'^'>]ieii liiaiii'^kar endvidere to&rt, at'en- 'enestoi^otdruiBafl^il 
S^ienr^idi*6i tjiiki^ei^o'^end^'ididr al ^flerb xtdndre Baiikdr;lttd^[!ivliiiefj 
&rti'^<^xi->iM^''fidiik'^bar! «^ mori^ be£Bestet>>Sti]l]b!ig,ir im^^ 
Mvnii^ koJbiiiei?'*i%i^'ii'toder'dtotlig©»^iK^ 
tiinj^' er iatiiyi^rlid ^ikke ^b^tihget 'elixir overah «gi]i^i'>!l man]^ 
Hidnseie^d^r ei^nefti'iM^hed^>:Batikbr>«i)n'ereieiMl^d^^«ii^ 
stoiie^ *flifti4?. '^ Saavel icteftt- fi^ldr4>>ifiom' dem nyere Sjetdim^ymi) 
at ^iSedd^lbatik^m^ flteriite i^are- fikrirc^r sig £»' St^tons Einant^ 
etyrelse, idet denne under de for Statssamfundet kritiske Tider 

^) Leffler: Die schwedischen Zettelbanken B. M^Asim^" i . - finH 




"^d^'^iii} Ii^^'ikk6'^M^&llkb6ykemb«'<i:d!d6l^fd^f'i^ 

dsBrvelige Laane£orti['^(y!*; yveiftli'''^ Wi^i^^', -ii». 

^felr'^kiatf' ^^iidti''^gntel4'iS^ld^l^iik,'>^8^' d^ir^ JStat^ ^ilUge 

ftifce^'1«W0 ttiMbtoiti-' ^^^ '-'"^'f -i' '""'^ " ■'•^^ '-'"^'^ ■'^''' ■'">»in'n 
? ^ -Sfaap^dei^'i l/ero*i^ H<dns^€todG ^videf^^ *airfw^, at 

til en vis (Sry:Jifldf«ittknfei^; \Tiift«&g'i^ jo-V«6r6-n^stefe 

imrtligt^'lfcwr JPiibiiktiya/^'iiaaa?! d^r ei*' et' ^tort-Antftl^seddeAidgi- 
v^ndfe ^Baflaket*,' at'hbldfe Rifte pea?,' Irvilhe Sedle^ dfer *rtj*fe4 
TaUd-=og tvilke-Jiltlfe. ■'•'■' '•'■''■'•■'''■'■••'■ ^- -^ •^'■''' '' ''i' -i ---'i-' 
^^ tDete^' Bfetitogtiiii^' ^yti^d' dirfbr ' tmd^ '^v<^ Oiiistcfeiidig^ 
hed'at iriaatt^ leieJ'tili^^att' dei''!^ eltettes en 'Vis Ghraett^e^ -ifoi^ 
Ant^i^t ftfl Secfdelbc^^ir, : meii li^er ikkeUs^gere; -^tM disn 
no^ 6t0rre Ya^kel^bed "y^ at k<!^(iU^r^ iiogle^Sed^ban- 
ker e]fi[d^^n "eiijeSte^^opfiei^er tiB^ v6d* den Oihefttoidiglifed, ' at 
de ' €ttA^tei Bank€a^ iet Merbdiiksjhstem vilfe undfeAaste4iver- 
ahdjre' indbytiies eil - nieget' sik^ Kotitrol, fcrdi P^rhdd^t &rer 
det med eig, at de^ igjenBi^gett nlaa' modtagfe tvei'ahdfes Sedler 
dg JSRUAvel af deim^ (S^iinid-ffom'i^aiidi*€l H^nseiendcfr 4iave en 
betydelig direki^ Intei^se i atM^e imvide KotitroL -^ *'- 
Peiigei^edlemes Sikkerhfed b'eror,' forsaavidt Banken'feelr 
angito bverltOYedet ^ikke saamegei^ ^aa delis Sterrdse som -paa 
den Maade, hyorpaa^edlemb ere dsBkkede, i bvilken' Hensei9nd4 
Lotgfvningien kan festssBtte de Garantifer, som Sen -finder be- 
tiyggende. Hvad derimod skga^ Al'meiihedens Pbrhold til 
Btoken, da ligger det yisfnok near at antage, at en stor Banks 
Sedler ville blive modtagne med mere Tillid, ja at en miikhre 
Bank endog lettelig ktmde vsere -udsat for en saakaldt iBank- 
storm. M^ 6fter inin Op&tnihg ' bar denne Set8ei]^eliglied 
ikke meget at betyde, navnlig ikke under vore JB^orhbld. De 
svenske «enskilda» Bankers Sedler modtages med Tillid oVer 
hele Sverige, 6g om de end ikke have staaet sin Preve imder 
nogen alvorligere Krise end den i 1857, der dog var temmelig 
voldsom, saa bar man dog i den tyske Krig af 1866 Erfaring 
for, at der ikke lettelig bliver Spergsmaal om nogen Bankstorm> 



128 

idet der under nsBviite Krig ikke Tar ringeste Spor deitil, 
uagtet flere af de tyske Smaabanker havde adskiUige Yanskdig- 
heder og tilmed enkelte af dem stode i en — som det yiste sig — 
nfortjent Miskredit. ^) I Amerika bar yistnok Bankstorm ibq- 
keltvis fdndet Sted under de senere Aars Kriser; men Fo^ 
lioldene der ere saa ssaregne, at derfira ikke kan trsakkes nogen 
gyldig Slutning i heromhandlede Henseende. 

I Henseende til de amaa Seddelbankers Soliditet bar man 
foravrigt Er£a.ringer i begge Betninger. Af de svenske ^enakildat 
Banker bar bidtil ingen seet sig nadt til at stahdse, skjant der 
om deres Dsekningspraxis ter vaere delte Meninger. Blandt 
de skotske Banker var der i 1793 og 1825, da mange engelske 
Banker gik overstyr, ikke en eneste som standsede; men i 1857 
gjorde to meget betydelige Banker i Glasoow Fallit. 

I det bele taget bar man neppe Medbold i den bistoriske 
Er£aTing, naar man paastaar, at Monopolbankemes Sedler ere 
43ikrere end de under et decentraliseret Banksystem udgirne, 
bvortil endnu kommer den Betragtning, at i Tilfselde ai^ at 
Ulykken indtreeder, bliver Skaden ved Enbanksystemet almin- 
delig, men ved Flerbanksystemet i B^elen kun partieL 

Hensynet til Banksedlemes Sikkerbed kan saaledes efiter 
min Opfatning ikke anferes til Fordel for Monopolbanker. 

Naar man derbos bar an&rt, at disse Banker paa Grand 
af sin msBgtige Stilling ere i Stand til at gjare Staten vsasent- 
lige Tjenester, som ingen Flerbed af Banker vilde kunne 
aare, og herved har paaberaabt sig den Hj»lp, som den franske 
Bank ydede under Krigen 1870 — 71 og ved Betalingen af de 
5 Milliarder, da bar dette Argument, som ovenfor yist, sin 
meget betaenkelige Side, og Felgen af denne af Banken ydede 
Haandsraekning er bleven den, at Frankrige endnu i 1877 bar 
uindlaselige Banksedler, der rigtignok staa i Parikurs eller kun 
ubetydeUgt derunder. I andre Lande, bvor Kreditforboldene 
i det bele ikke ere saa solide som i Frankrige, vilde dette yaare 
meget betsenkeligt. 

Man bar endvidere til Fordel for Enbanksystemet an&rt, 
at de store Banker paa Grund af sin Stilling og den uind- 
43kr8enkede Tillid, de i Almindeligbed nyde, ere istand til under 
Blriser at yde Almenheden mere Hjaelp ved en liberalere Ud- 
laanspolitik, medens de smaa Seddelbanker i Begelen ville vaare 



^) Ofr. Wagner Zettelbanksystem S. 357 o. f. 



129 

ii0dt til at anvende et strengerelnddragningssystem; fremdeles, 
at en Flerhed af konkurrerende Banker lettelig vil Mstes til 
at holde et saalidet Metalfond som mtdigt, men udvide Forret- 
ningeme for at skaffe sine Aktionserer godt IJdbytte; at en 
Merhed af Banker derfor lettelig kan befordre Overspeku- 
lation og derved fremkalde Ejiser; at et Lands circulerende 
Seddelmasse ikke bliver starre, om der er flere Seddel-Banker, 
end naar der kon er en, og at det derfor maa vsBre akononusk 
rigtigt, at samle Seddelemissionen paa en Haand, da herved 
Seddelfabrikationsomkostninger, Administrationsudgifter m. m. 
yiUe blive forholdsyis mindre; at man ved en starre Bank i 
det hele bar mere Garanti for, at Forretningeme ledes med 
Oversigt over Pengemarkedets Krav og efter de rette bank- 
mffissige Ghrondssstninger. 

Om man end indtil en vis QtbA maa indramme Bigtig- 
heden af disse Argumenter, maa dog paa den anden Side, 
foruden hvad herom ovenfor er bemaerket, anfares falgende ikke 
UT8Bsentlige Fordele ved et System af flere Seddelbanker: 

Ligesom Konknrrence i de fieste ekonomiske Forhold viser 
sig at indeholde en gaynlig og nadvendig Spore til Fremskridt, 
saaledes antages dette ogsaa for Seddelbankers Yedkommende 
at YSBre Tilfseldet. Monopolet virker meget let savndyssende; 
naar ingen ssBrskilt Opfordring er til Forandringer, bliver alt 
let beroende med de gamle tilvante Former, man stivner let 
hen i en Routine og en Forretningspraxis, der kan have vseret 
god for sin Tid, men som den avrige XTdvikling er sprunget 
forbi. Saaledes burde det rigtignok ikke vsere og er det 
heller ikke altid; men Erfaring IsBrer, at det uden Konknr- 
rence lettelig bliver Tilfaeldet. Hertil kommer desuden, at et 
Monopolsystem ikke giver den Anledning til flersidig Ud- 
vikling samt til Udnyttelse af de af andre gjorte Erferinger, 
som et Flerbanksystem giver. 

Yed en stor Bankindretning svaekkes derhos de enkelte 
FnnktionsBrers Ansvarlighedsfalelse lettere end ved de mindre, 
hvor der i det hele er mere Anledning til en selvstsBndig, 
Energien mere ansporende, Virksomhed. 

Overhovedet synes Flerbanksystemet bedre egnet til at 
udvikle bankmsessig uddannede Personligheder, der ogsaa 
hvietd SeddelbankvsBsenet angaar, er af sterre Betydning end 
alle Systemer og Forretningsprinciper. 

En stor Bank, hvis Filialer ere fordelte over det hele 
Land, maa derhos i sin Forretningsforelse i det hele befalge 

Ki»r: Om Se^fielbanker. 9 



130 

yisse bestemte Segler, den hele Forretningspraxis maa i mere 
eller mindre Grad ordnes efter et bestemt System, der som en 
Helhed betragtet kan vaere godt, men som ikke altid passer 
til de forskjellige Landsdeles forskjellige Behov. En mindre 
Bank Til derimod mere lempe sig efter de Distrikters lokale 
Eiendommeligheder, hvori den fomemmelig yirker, og kan derfor 
i mange Tilfselde udave en mere frngtbringende Yirksomhed. 
Erfaring viser ogsaa, at Flerbanksystemet i liaiere 6xad end 
Monopolbanksystemet befordrer Oprettelse af Bankfilialer, 
hvoraf der navnlig i Skotland er et stort Antal^ og som ved sin 
Forgrening og indbyrdes Forbindelse i bad Ghrad bave befordret 
Bankudviklingen i dette Land. 

I det bele sjmes de flere Banker mere end en enkelt at 
Isegge an paa at tjene Almenbeden, idet deres Fremgang derpaa 
beror, medens Monopolbanken ikke bebover at anstrsBnge sig 
for at ba)Yde sin fetste, opbeiede Stilling. 

Man bar ogsaa anfart, at Monopolbanken er udsat for at 
blive influeret af Partiinteresser, og at forsaayidt Tilvaerel- 
sen af flere Banker er mere betryggende for Almenbeden. 

Endvidere er man ved en Monopolbank overhovedet mere 
udsat for Bankadministrationens Godtykke, fordi saadan Bank 
paa Gnmd af sin Magt til en vis Ghrad kan beherske Penge- 
markedet. Er Bestyrelsen god, saa kan den derved udave en 
meget beldig Indflydelse; men da ogsaa det modsatte er tsenke- 
ligt, er det ikke uden Fare, at saamegen Magt ligger i en 
enkelt Bankadministrations Haand. 

Forsaavidt det ovenfor bar vaeret berert, at man bar sage 
at forebygge, at Almenbeden danner sig nklare Begreber om 
Pengesedlemes Vsesen, antages Hensynet bertil, — man tillsegge 
det nu bvad Vsegt, man vil — naermest at tale til Gunst for 
flere Seddelbanker. Thi saadanne uklare Begreber ville nnder 
et Monopolbanksystem, navnlig naar Pengesedleme tillige ere 
legale Betalingsmidler, selvf^lgelig trives langt frodigere, end 
naar Sedleme udgives af flere Banker, bvor deres virkelige 
Karakter, nemlig et Lafte fira Bankemes Side om at betale 
paa Anfordring det paalydende Belab, vil ligge klart i 
Dagen. 

Endelig kan det naevnes som et Fortrin ved de smaa 
Banker, at de erfaringsmsessig i baiere Grad end Centralban- 
keme befordre Depositoforretningen. 

Endel af de anfarte Argumenter gjaelde Bankinstituter 



131 

overhoyedet; men de gjselder derfor ikke mindre Seddelbanker, 
hvis Aktivforretning helt og Passivforretningen delvis, er af samme 
Art 8om de avrige Bankers. Yistnok vilde et Monopolsystem, 
der omfattede baade disse og andre Banker, medfare uden 
Sammenligning starre Ulemper, end hvor Monopolet er ind- 
skrsenket til Seddelemissionen alene; men paa Grand af den 
vigtige Bolle, som denne spiller i det hele Kreditsystem og 
navnlig i de skandinayiske Landes, viUe Systemets Mangier 
ogsaa gjare sig gjesldende, hvor Bankfrihed foravrigt hersker. 
Man argumenterer saa ofte, som om Seddelbankeme var noget 
ganske sserdeles enestaaende Indretninger, saa at de i Hen- 
seende til Banker i det hele gjsBldende Synspunkter ikke her 
komme tfl Anvendelse; men jeg indser ikke, at der er tfl- 
strsekkelig Grand til saadan skarp Skjelnen. 

Af ovenstaaende vil sees, at Fordele og Mangier ved de 
heromhandlede modsatte Systemer staa mod hinanden, og det 
gjselder derfor for hvert Land at vaelge det System, hvis For- 
dele ander de givne Porhold ere overveiende, hvorved den 
historiske Udvikling saameget mere maa komme i Betragtning, 
som neppe noget af de to Systemer i og for sig kan siges 
at vsere det andet overlegent. 

Fra et almindeligt Standpankt synes et blandet System, 
o: Kombinationen af en Centralbank i Hovedstaden med nogle 
mindre, men selvstaendigt stillede, Seddelbanker i de sterste 
Proyindsstffider at maatte veBre hensigtsmsessigt, idet man da 
paa engang vilde beholde de vsesentligste Fordele ved en stor 
Hovedbank uden at give Slip paa Flerbanksystemets eiendom- 
melige Fortrin. At Tilvserelsen af konkurrerende Provinds- 
banker skalde svsekke Hovedbankens Stilling, tror jeg saa 
langt fra vilde blive Tilfeeldet, at jeg meget mere antager, at 
en saadan Ordning vilde bidrage til Udviklingen af en mere 
frugtbar Virksomhed, hvilket er Hovedbetingelsen for en fast 
Stilling. 

Hvad specielt de norske Forhold angaar, kan jeg ikke 
indse rettere end, at der er mange Grande, som kunde tale 
for, at der ved Siden af Norges Bank ogsaa indrammedes 
enkelte andre Banker Retten til under visse Garantier at ud- 
stede Pengesedler. Blandt de sserlige Omstflcndigheder, der 
herved komme i Betragtning, skal saaledes nsevnes den skarpe 
Adskillelse mellem de forskjellige Landsdeles Nseringsforhold 
samt Landets store Udstrflekning, fremdeles den for Tiden 



132 

gjflBldende Ordning af Bankem^ Bestyrelse, ^) Hovedsaddets Be- 
liggenhed i Trondhjem^) m. m. 

Der er imidlertid ogsaa ssarskilte Forhold, der gaa i 
modsat Betning, saasom den ringe Folkemsangde, samt den 
gunstige Erfetring, man i det hele bar havt om vort Seddel- 
systems Fasthed under den bestaaende Ordning. 

Uagtet jeg der£or i det hele er af den Mening, at TilvaBi* 
relsen af enkelte konkurrerende Seddelbanker vilde vsere 
til Gavn under vore Forhold, tror jeg dog, at der forin- 
den burde blive Spergsmaal om andre Reformer i vort 
Seddelbanksystem, og at man farst burde vinde nogen Erfeuing 
for, hvorledes disse virkede, inden man bestemte mg for at 
forlade Monopolsystemet. 

Hvad Danmark^)] angaar, turde Landets mindre Ud- 
stradkning og de enkelte Landsdeles mere ensartede Beskaf- 
fenhed gjere Enbanksystemet mere passende der end andetsteds. 
Spargsmaalet er] forevrigt der ikke praktisk, da National- 
bankens ved Oktroien af 1818 tilstaaede Monopol er givet 
paa 90 Aar 

For Sverige synes det nuYSBrende Antal af private Sed- 
delbanker, hvilket endog indtil den seneste Tid er bleven for- 
0get, at vaare vel stort. Naar undtages Skaanes enskilda Bank, 
der i 1877 havde en Seddelcirculation af henved 9 Mill. 
Kroner, var der kun 1, hvis Cirkulation oversteg 4 Millioner, 
medens 6 ikke engang havde 1 Million Ejroner i Omkb'). 
Det er muligt, at disse Bankers Seddelemission er til Stette 
for deres evrige Bankforretninger, men dette synes ialMd for 
udenforstaaende lagttagere ikke at kunne opveie Ulempeme 
ved at holde Rede paa saamange forskjellige Slags Banksedler. 
Yanens Magt spiller imidlertid herved en stor Bolle, og det 
er deraf forklarligt, at man i Sverige kan befinde sig vel ved 
dette System. 

Den nuvaarende svenske Ordning turde foravrigt vise sig 
som en EEindring for den Me Circulation af skandinaviske 
Banksedler i de tre Eiger. *) Thi om end de mange Slags Bank- 




^) Se herom mere nedenfor. 

*) Cfr. Discussion i den Nat. akon. Forening 'Vi 76 Tidsskriffc S. 101 
og 112. 

') I England findes dog endnu mindre Seddelbanker; saaiedes bsydd 
Sittingboume and Milton Bank i 1874 en Circulation af 1, 826 Lstr. 

^) Cfr. Slutningen af denne Afhandling. 



1S3 

sedler villigt modtages i Sverige, er det neppe rimeligt, at 
andre end de mere bekjendte sterre Bankers Sedler uhindret 
yille circuleie i de to avrige skandinaviske Lande. 



Af de andre i Forbindelse med selve Konstitueringen af 
Seddelbankforretningen eller Bankfirmaet staaende Spergsmaal, 
vil det under farlgende Afisnit blive behandlet, hvorvidt det er 
hensigtsmsdflsigt, at Staten selv udever eller bar Andel i denne 
Slags yirksombed. 

Forsaavidt der handles om Aktiebanker, kan der vaere 
Spergsmaal om, hvorvidt Aktieeieme bar have en begrsendset 
eller ubegrendset Ansvarlighed. I Norge eg Danmark gjeelder 
ferstnsBvnte Begel, der vistnok ogsaa er den almindelige. Deri- 
mod er B,egelen om solidarisk Ansvarlighed gjseldende for de 
enfikilda Banker i Sverige^), for de fleste skotske Seddelbanker, 
ligeledes for de engelske loint-Stock og private Banker. I det 
hele taget bar hvert Lands Praxis i denne Henseende vserei 
meget afhaengig af den for Aktieselskaber i Almindelighed 
herskende Ret. 

Hvad saerskilt Seddelbanker angaar, synes det vistnok at 
maatte indeholde en foraget Garanti for Seddelihsendehaveme, 
naar disse i Tilfeelde af manglende Betaling knnne holde sig 
til hver enkelt af Aktionaareme, hvorved bemeerkes, at det 
mindste tilladte Antal ved de svenske enskilda Banker er 30, 
og at det faktiske Antal af Deltagere i Regelen varierer mel- 
lem 120 (^ 800*). Denne Garanti vil dog findes at vaere af 
tvivlsom Vserd, naar man tager i Betragtmng, at Ubestemme- 
ligheden af det Ansvar, man paadrager sig ved at indtreede 
som solidarisk Medinteressent i en Seddelbankforretning, synes 
vel egnet til at afholde de mest formuende og dygtigste For- 
retningsdrivende og derved holde netop de Rrsefter borte, i 
hvilke man viLde have den bedste Garanti for Bankens Soli- 
ditet og kyndige Forretningsferelse. 

Det bl. a. i Assuranceveesenet og tillige ved mange Ban- 
ker almindelige System, at kraeve en vis Del af Aktiekapitalen 



^) Disse have dog Bet til at optage kommanditsere Medlemmer (uden 
Stemme) indtil Vs af den hele Aktiekapital ; men heraf have alene 8 Banker 
benyttet sig. ./ 

^ Leffler S. 15. 



134 

indbetalt kontant, medens Aktionsareme for den avrige Del 
staa til Ansvar, synes ial&ld fra et almindeligt Standpunkt be- 
tragtet at maatte ysBre at foretrsBkke fremfor den solidariake 
Forpligtelse. Herved undgaar man den i en anden Forbin- 
delse omtalte Ulempe, at lade Seddelbanken arbeide med en 
nforholdsmaassig stor Ejtpital uden dog at give Slip paa den 
starre Gttranti, som Ugger i denne. 

Den mindste Aktiekapital, der efter den svenske Lovgiv- 
ning forlanges af en Seddelbank, er 1 Million Kroner foldt 
indbetalt og det mindste Antal Deltagere, som anfart, 30. Efter 
de Forenede Staters Bankloygivning er Minimumskapitalen sat 
til 100,000 Dollars, for Staeder med over 50,000 Indvaanere 
dog 200,000 Dollars; i smaa Byer med ikke over 5,000 Ind- 
vaanere kan en Bank koncessioneres, selv om den kon liar en 
Eapital af 50,000 Dollars. 

Foravrigt er det indlysende, at Seddelbankemes Eapital 
bar staa i et vist Forhold til Omfanget af deres Forretninger 
og at der navnlig af et Lands Centralbank bar forlanges en 
betydelig Eapitalsfyrke. 



§ 28. Bankttyreltent 8anneiitaBtiiiii||. 

I Henseende til Bankstyrelsens SammenssBtning og de 
forslgellige Forvaltningsorganers indbyrdes Forhold gjaelder i 
de forskjellige Lande tenmielig afvigende Begler. Ordningen 
heraf staar i naie SammenhsBng med de enkelte Samfdnds 
eiendommelige sociale og administrative, tildels ogsaa politiske 
Bygning og beror derhos meget paa vedkommende Seddelbankd 
private eller offentlige Earakter. 

Englands Banks Styrelse^) (government) bestaar af en 
G-ouvemar, en Vicegouvemar og 24 Direktarer, der vadlges 
ved Aktieeiemes aarlige Generalforsamling. Efter Theorien 
ndtradder endel aarlig, blive udenfor Bestyrelsen et Aar, og 
kunne da gjenvaalges eller ikke gjenvsBlges. Men praktisk gaar 
det saa til, at de naasten altid gjenveelges, hvilket er nden Und- 
tagelse, dersom de gjenvsBrende Direktarer anske det. Direk- 
tionen supplerer altsaa i Yirkeligheden sig selv. I Tilfeelde 
af, at en Vakance indtreader ved Dadsfald eller ved Tilbage- 
trasden, udsager Direktionen stedse en yngre Mand af et eller 



^) Efter Bagehot Lombard Street Chapter YIII. 



135 

andet af de gamle londonske Firmaer. Gronden hertil er den, 
at i Begelen Direktarerne eflber Anciennitet rykke op til 
Oouyemerens eller Yicegouvernarens Stilling, hyilken de be- 
klsede i to Aar. Da der nu i Begelen medgaar omtrent 20 
Aar fra en Direkters &rste UdnaBYnelse, indtil ban kommer 
<at the ohair», Yeelger man Msend i en yngre Alder, for at 
fiikre sig, at den, der skal bekkede enGouvemars vigtige Stil- 
ling, kan Y8Bre i sin Alders fulde Kraft. 

De, der hare vseret Gouvemarer, altsaa de 8dldre Bank- 
direktarer, danne en staaende Kommitte (<the committee of 
Treasury »), hvis Funktioner ikke ere bestemt a^rssndsede, men 
8om nsBrmest synes at udave en kontroUerende Myndighed, dog 
med betydelig Indflydelse paa solve Forretningsfsrelsen. Denne 
Kommitte anssetter Bankens avrige Funktioneerer og bestemmer 
deres Lan*) 

De engelske Joint-Stock-Banker have i Begelen en 
enkelt administrerende Direktar («manager») og ved Siden af 
denne et BepraBsentantskab eller Baad («council»), der yadlges 
af G^neralforsamlingen. 

Den Franske Bank bestyres af et Generalraad, be- 
staaende af 15 Medlemmer, valgte paa en Generalforsamling 
af de 200 starste AktionsBrer, samt af en Gouvernar og to 
Undergouvernarer, der vselges af Statens Overhoved. 
Gouvemaren antager og afskediger Bankens EmbedsmaBnd og 
reprsBsenterer i det hole Bankens averste Ledelse, men er red 
Siden heraf i de vigtigste Punkter at betragte som General- 
raadets executive Organ. Tjmgdepunktet i Bankstyrelsen ligger 
derfor bos Generalraadet, i bvilket foravrigt Gouvemareme 
bave SsBde. Sserskilte Kommitteer udgaa af dette til Ledelsen 
af de enkelte Forretningsgrene. 

Derbos bar man 3 af G^neralforsamlingen valgte Censorer 
med kontroUerende Myndigbed, bvilke bl. a., ved enstemmig at 
modssBtte sig, kunne opbsBve Beslutninger angaaende Noteemission. 

Den tyske Bigsbank bestyres ifalge den nye Bigsbank- 
lov af Bigskanzleren i Forening med et Bigsbankdirektorium, 
som vselges af Keiseren paa Livstid og skal bestaa af en 
Prsesident og det «fomadne Antal» Medlemmer. Bigskanzleren 
selv udfsBrdiger alle Beglementer og Instruktioner, bestenmier 
Formen for Begnskabsfsrelsen o. s. v., medens Bigsbankdirek- 
toriet er den forvaltende og udfarende Myndigbed. 



^) Mac Cnlloch's Commercial Dictionary, Article: Banking, Sect» HI. 



136 

Forvaltningen staar under Tilsyn af et Bank-Kuratoriam, 
der igjen har Bigskanzleren til Formand, samt derhos 4 Med- 
leminer, af hrilke Keiseren Tselger det ene og Forbundfiraadet 
de 3 andre. 

Bankens Aktionserer have en indsknenket Myndighed. 
DereB Generalforsamling udneBvner et Centraludvalg, be- 
staaende af 15 ulannede Medlemmer, der reprsBsenterer Aktio- 
nsBremes InteroBBe lige overfor Forraltningen. Dette Udvalg 
bar at a%ive Betsenkning over de vigtigere forekonunende 
SpergBmaal, deriblandt om Bes8Bttelsen af de ledige Potter i 
Bigsbankdirektoriet, om Fastsedttelsen af Discontoen, m. m. 
Eun i et Tilfeelde have de besluttende Myndigbed, idet deres 
Samtykke maa indbentes til Bestemmelsen af det Belab, indtQ 
bvilket Bankens Fond skal knnne anvendes til Indkj^b af 
VsBrdipapirer. 

Centraludvalget opneevner af Bin Midte en Kontrol- 
de put at ion boBtaaende af 3 Medlemmeri der vselges lot et 
Aar. DisBe bave Bet til at overvsere alle BankdirektorietB 
Meder med raadgivende Stemme, samt til at bave Lxdseende 
med Bankens Bager, foretage EassereTisioner m. v. 

Denne Ordning er i det vaesentlige stemmende med den 
for den Freussiske Bank tidligere gjaeldende, cfir. Wagner 
S. 146. 

De ayrige tyske Seddelbanker bave i Begelen en 
Direktion, bestaaende af flere Medlemmer, og et FonraltningB- 
raad, der Taalges af Generalforsamlingen. Direktionen vffilges 
igjen af Forvaltningsraadet og kun undtagelsesvis direkte af 
Generalforsamlingen. Ved eiJcelte Banker, deriblandt BadenB, 
vaalger Begjeringen et Par af Forvaltningsraadets Medlemmer. 
Yi vende ob demaest til de Bkandinaviske Seddelbanker. 
Norges Banks Styrelse bestaar i&lge Fundatsen af 1816 
af BeprsBsentantskabet, Bankdirektionen i Trondbjem aamt 
Bankadministrationeme og Bankbestyrelseme ved Filiaknie 
(o: Bankafdelinger og Bankkontorer). 

BeprsBsentantskabet skal paa Interessentskabets V ^[ne 
fere Oyerbestjrrelsen over Banken og Tilsynet med den. Dets 
Forretninger ere navnlig: at affiatte de specielle BestemmeUer 
og Begler for Bankens Bestyrelse (bvilket er skeet ved Bank- 
konventioilen af lOde October 1820, der endnn er det gjssl- 
dende Reglement og alene i et Par Punkter, nemlig i Hen- 
seende til Foliorenten, samt FastssBttelsen af BankfunktioneBremes 
Lenningor^ er bleven fbrandret); demsBSt at foranstalte Begn- 



137 

akabet leviderei og decidere samme; at afgive Beslutninger i 
tviylsomme Sager, som Direktionen maatte finde at burde fore- 
IfBgge samine. 

I Forening med Direktionen antager den de afBan- 
keBS Fnnktionssrer, der ikke vselges af Storthinget, altsaaBog- 
holdere, Kaaserere og det underordnede Kontoipersonale. 
Dieses saavelsoin Bankens EmbedsmsBnds Lan hsisddttea imid- 
lertid af Storthinget trods den modsatte Bestemmelse i Konven- 
tionens § 42^). Pensioner til Bankens Betjente bevilges imid- 
lertid af Bepreesentantskabet. 

Fremdeles trseflPer Beprsesentantskabet sammen med Direk- 
tionen Bestemmelse om de Kjabstaeder, hvori foruden i Stifhs- 
stsddeme Filialer sknlle oprettes, samt bestammer, bvormeget 
af Bankemes XJdlaansmidler hver Bankfilial skal disponere. 
Herred er den dog tildels bunden, idet Fordelingen af det 
Seddelbelab, der er udstedt paa Bankens oprindelige Fond, 
d. y. 8. 20 MilL Kroner, skal ske i Forhold til de fra yed- 
kommende Distrikter gjorte Bankindskud (L. 1842 § 8, der i 
denne Henseende giyer Banken friere Hinder, end den hayde 
eflter Bankfdndatsen). 

Direktionen skal i det hele forestaa Banken, foryalte 
dens Midler og bestyre dens Forretninger oyerensstemmende 
med Fnndatsen og Konyentionen. Den fimgerer tiUige som 
Bankadministration for Trondhjem og Tromse Stifter. 

Administrationerne beserge de samme Bankforretnin- 
ger, som de, der forekomme yed HoyedssBdet, naar undtages 
Sedlemes Indyexling, der fra ferst af alene foregik i Trond- 
hjem, men siden L. 1842 tillige yed Bankafdelingeme i Kii- 
stiania, Bergen og Kristiansand. 

Bankkontorernes Bestyrelser haye i det hele samme 
Slags Forretninger, kun i mindre Omfang (cfr. L. ^V^ 1851). 

I Henseende til Forholdet mellem Direktionen og Filial- 
bestyrelseme bemserkes, at disse i det hele haye temmelig frie 
Haender. Naynlig er et meget yigtigt Punkt, Fastseettelsen af 
Discontosatsen, oyerladt til Bankadministrationeme. Derimod 
fjEtstseettes den Kurs, hyortil udenlandske Yexler kjebes og seel- 
ges, af Bankdirektionen i Trondhjem. 

Antallet af B/OprsBsentanter skal ysere 15, der ahnindelig- 
vis yselges paa 6 Aar, idet hyert 3die Aar yexelyis aftrsede 
7 og 8. De maa bo i Trondhjem eller dens Omegn. 



^} Cfr. Aschehong: Noiges offentlige Bet S« 239. 



138 

Direktionen skal bestaa af 5 Medlemmer, der ligeledes 
vaalges paa 6 Aar og maa bo i eller ved Trondhjem. Mindflt 
to af dem skulle vsere af Handelsklassen og mindst to udenfor 
samine. 

Administrationeme og Bankkontoremes Bestyrelser bestaa 
af 3 Medlemmer, der ligeledes ysBlges paa 6 Aar, og skulle 
veelges dels af, dels udenfor Handelsklassen. 

Samtlige disse Funktioneerer bestaa udelukkende af MsBnd, 
der ifelge deres Livsforhold foravrigt i Begelen maa forud- 
ssBttes ikke at kunne betragte Bankforretningen som deres 
Hovedsyssel. 

De vffilges j^ Storthinget. Aktieeieme have herved 
ingen Stemme, ligesaalidt som Beprsesentantskabet bar nogen 
Indflydelse paa Valget af Direktion og Afdelingsbestyrelser. 

Banken er pligtig til for bvert ordentligt Storthing at 
godtgjere Fundatsens neiagtige Overholdelse og til den Ende 
fremlaegge dens Bager og Beholdninger for vedkommende Stor- 
thingskommitte. Storthinget vselger derhos ssBrskilte Efteisyns- 
kommitteer til at gjennemgaa disse ved Hovedseedet samt yed 
de Bankafdelinger, hvor Yexling finder Sted. 

Sveriges Rigsbanks Bestyrelse er fststsat ved Eegje- 
ringsformen og Bigsdags-Ordningen og udaves ved Bigs dag en 
og dens Bankutskott, de af Bigsdagen valgte Bankfuld- 
meegtige og Bevisorer samt ved den af Bankfoldma^gtige 
tilsatte Bankostat. 

Bigsdagen fastssBtter ved Bank-Beglementet samt ved 
Instruktioner for Bankfuldmsegtige og Bevisorer de almindelige 
Begler, hvorefter Banken skal forvaltes, i hvilken Henseende 
den ikke er bunden ved nogen anden Lovforskrift, end at 
Banken stedse paa Anfordring skal indLase sine Sedler med 
Mynt. Den fastssBtter ogsaa Lenningsregiilativet for samtlige 
ved Banken og dens Afdelinger ansatte Personer, inklusiye 
Vagtbetjeningen. (Instrukt. for Bankoutskot. § 6 og Beglem. 
Afdeling 5.) 

Bankutskottet er Bigsdagens forberedende Kommitte 
og har i et indskraenket Omfang fsiaet sig overdraget beslut- 
tende Myndighed, saasom ved Ansagninger fra Bankens Debi- 
torer om ForlsBngning af Betalingsfristen. 

Bankfuldmsegtigerne, hvis Antal skal vaBre 7, og som 
veelges for et Aar ad G-angen, udgjare Bigsbankens egentUge 



139 

Diiektion og hare som saadan temmelig Me HsBnder. De 
udvsBlge mellem sig to €Deputerede» eller administrerende 
Diiekterer, af hvilke den ene forestaar de udenlandske Yexel- 
operationer, den anden de indenlandske Forretninger. Dog maa 
af samtlige FuldmeBgtige mindst 5 ugendig sammentrsBde for 
at raadslaa om Bankens Anliggender. Ordfarer for Bankfcdd- 
msegtigeme yeelges af Bigsdagen (gjennem en Yalgkommitte), 
YioeoTdfiaTer vaelges af Bankfuldms^ftige selv. 

Forefalder under en Bigsdag noget vigtigt Bankspergs- 
maal, skal BankfiildmaBgtige derom raadfare sig med Bank- 
utskottet. 

For hvert af Bigsbankens 4 Afdelingskontorer tilsaetter 
BankfnldmsBgtige en Styrelse, bestaaende af 4 Medlemmer, 
blandt hvilke den udser deti administrerende Bestyrer, medens 
disse selv vselge Ord&rer og Viceordferer. 

De af Bigsdagen udn«vnte Bevisorer valges ligesom 
Bankfdldnuegtige paa 1 Aar. 

IHenseende til de svenske Privatbankers Bestyrelse 
felges de for Aktieselskaber i Almindelighed gjeeldende Begler. 
Aktionaeremes Greneralforsamling udysBlger en administrerende 
Direktar og dennes Meddirektarer, samt for de starre Filial- 
kontorer tillige disses Bestyrelser, der dog ere afheengige af 
Oentral8t3rrelsen. 

Styrelsen er pligtig til naarsomhelst at holde Bankens 
B^^kaber og Dokumenter tilgjaBngelige for Kongens Be- 
£edlningshaf^ande (Landshdfdingen) eller dennes Ombud, samt 
for den sserskilte Undersegelse Kongen eller Chefen for 
Finantsdepartementet finder for godt at lade anstille, samt at 
fremsende Begnskabsuddrag m. m. 

For den danske Nationalbank indeholdes Begleme for 
Bankst3rrelsen i Octroyen af 1818 § 28 — 41. 

Ifalge denne bestaar Styrelsen af et Beprsesentantskab 
og en Direktion, ved Siden af hvilke der er en Kongelig 
Kommissair. 

Bepraesentantskabet, som 4:forestillerheleInteressentskabet», 
farer paa dettes Vegne Overtilsyn med og Overbestyrelse over 
Banken og alle dens Anliggender, medens Direktionen forestaar 
og ud&rer de daglige og lebende Forretninger, hvorved den i 
vigtige Tilfselde, som ikke i Octroi, Beglement eller andre 
lovlige Forskrifter ere bestemte, skal a%J0re Sageme i Sam- 
raad med Beprsesentanteme. 

BeprsBsentantskabet og Direktionen i Forening antager 



140 

Bankens Kasserere, Bogholdere og andre hsbe Betjente og« 
fastssdtter deres Leu. 

I Sager, der angaa Diiektaremes Embedsfi9r8el m. m. 
(demnder antagelig ogsaa om deres Lan), forhandle og bedntte 
B/epraBsentanteme alene. 

Den Kongelige Kommissair har vflBsenilig en kontrolle- 
rende Myndighed. 

Beprsesentantskabet bestaar af 15 Medlemmer, af YmSke 
de 3 aeldste a%aa hvert Aar og knnne ikke gjenyaalges &r 
efter 2 Aars Forleb. De fiarste valgtes af Kongen, men ethv^ 
nyt Yalg sker ved de tilbagevserende BeprsBsentanter. 

Direktionen bestaar af 5 Medlemmer, hvoraf den ene Yflelges 
af Kongen, de #vrige af BeprsBsentanteme. De ycolges paa 5 
Aar, idet hvert Aar den aeldste fratreeder, men kan gjenysolges. 



Et feelles Trsek ved de fleste Bankstyrelser (som og Ted 
eterre Aktieselskaber overhovedet) er Forholdet mellem den 
executive Direktion og det samme kontroUerende ved Siden 
stillede Baad eller Beprsssentantskab. I Begelen giver detie 
de almindelige Forskrifber for Bankemes Ledelse, modem 
Direktionen a%J0r de konkrete forekommende Speigsmaal, af 
hvilke den dog forelaegger de vigtigere for BepraBsentantskabet 
eller den i Lighed med samme fangerende Autoiitet. Grasnd- 
seme for begge MyndighedssfaBrer ere forevrigt efter Sagens 
Natur noget forskjelligt optmkne. 

Af Yigtighed er her Spergsmaalet om, bvorvidt DiIekt0^ 
posteme i det hele eller for endel bar besaBttes med Maand, 
der ansaettes i denne Stilling for lasngere Tid og paa en saadan 
Maade, at Bankvirksomheden for dem bliter deres Hovedle- 
skjasftigelse. Til Gunst for en saadan Ordning taler navnlig 
det i og for sig enskelige i, at Bankens averste Ledelse fore- 
gaar ved virkelige FagmaBnd, Ugesom man under den modaatte 
Ordning paa Grund af de hyppige Fersonalvexlinger har mindie 
Sikkerhed for en stadig gjennemfart Flan og sammenhsBngende 
Udvikling i Bankens Bestyrelse. 

Mod denne Betragtning kan der imidlertid for de stane 
Bankers Yedkommende gjeres vaBgtige Indvendinger. En aaa- 
dan Direktion kunde lettelig faa en alt for indflydebeang 
Stilling. <En permanent Gouvemer for Englands Bank*, be- 
maerker Bagehot, «vilde vaBre en af de sterste Masnd i Eng^ 
land. Han vilde vaBre en liden Monark i City; han vilde 



141 

Ysore langt starre end selve Lord Mayoren. Enhver Forret- 
* ningsmond yilde beie sig for ham og sage at staa sig godt med 
ham; thi han kunde mider en Panik vaBre istand til at redde 
nadsten hyemsomhelst og til at ruinere nsBsten hvemsomhelst*. 
Deraf sluttes, at neppe noget knnde ymte mere upopnlaart i 
City end AnssBttelsen af en saadan «liden Konge til at regjere 
over dem». DemsBst kan man ikke altid forudssBtte, at man 
fsuur en dygtig Hand * til denne vigtige Post; ofto yilde man 
ikke engang &a en taalelig skikket Mand. Thi en hai Lan 
Tilde i Engknd ikke garantere, men ofte endog y»re til Hin- 
der for at man fik den Mand, man kunde anske. Saayidt 
Bagehot. 

Under yore beskedne Forhold gjeelder yiatnok ikke dette, 
men sely hos os synes yed AnssBttelse af en fast Hoyeddirek- 
tar for Banken foim^en Magt at yille bliye lagt i ^n Hands 
Haand, om end den nuyasrende Ordning med Bankens Hoyed- 
saede i en Proyindsby og et meget last AfhsBngighedsforhold 
mellem Hoyedssedet og Afdelingeme i betydelig Grad yilde 
indskrsdnke hans Indflydelse. 

Derimod forekommer det mig, at meget taler for den paa 
Storthinget i 1876 fremsatte Tanke, at ansadtte en fastForret- 
ningsbestjrrer, der kunde reprsesentere Fagdygtigheden og Kon- 
tinuiteten, medens man i den ham oyerordnede og med ham 
samarbeidende Direktion yilde haye en Gttranti mod den Fare, 
4er ligger i en for stor Magtfoldkommenhied. 

Hyoryidt det er heldigt, at Nationalforsamlingen, som i 
Norge og end mere i Syerige er Til&eldet, indirekte eller 
direkte udayer Indflydelse paa Bankens Bestyrelse, er et Spargs- 
maal, som maa behandles i Forbindelse med Spargsmaalet om 
Seddelbankemes Forhold til Staten i det hele taget. 

§ 29. Andre Organieationen vedrarende Spargsmaal. 

Yed Spargsmaalet om Bankens Bestyrelse er HoyedssB- 
dets Beliggenhed af ssBrlig Betydning. Til den Ordning, 
der i saa Henseende er truffen for Norges Banks Yedkommende, 
at HoyedssBdet er henlagt til en yistnok anseelig, men dog 
Baminenlignet med Hoyedstaden underordnet By, kjendes intet 
Sidestykke. De historiske Aarsager til denne Bestemmelse ere 
yel bekjendte og jeg skal derfor ikke yidere berare dem. ^) 

^) Mindre almindelig bekjendt tnrde det vsere, at Hovedssedet for deu 
friyillige Bank, der farst sknlde sages oprettet, blev bestemt til Kri- 
j9tiania. (Octroien 14 Joni 1816 § 11). 



142 

Men det maa tilfeies, at naar den i 1816 fattede Beslutning, 
maatte kaldes nheldig, bliver dens fortsatte Bibeholdelse, saa- 
ledes 8om Forholdet siden den Tid har udviklet sig mellem de 
to Staeder, for hvert Aar mere og mere urimelig. 

Bortseet fira alle personlige Betragtninger, yil det i en 
mindre By vsBre aldeles nmnlig selv for den dygtigste Bank- 
direktion og det dygtigste ReprsBsentantskab at have et saadant 
Overblik over Pengemarkedets Tilstand som i den By, der er 
Middelpunktet for Landets Forretningsliy og sserligt for Fenge- 
omssetningeme. Yed Telegrafen er vistnok Trondbjem kom- 
met baade Hovedstaden og Udlandet naer; men Forbindelsen 
er ikke saa livlig og kan ikke erstatte den hurtigere Fosigang 
og end mindre den mere direkte personlige Beraring. Dette 
er en Sag, som stadig bliver af sterre og starre Betydning, 
fordi Pengemarkedet stedse bliver fa^lsommere, saa at en Direk- 
tion for Landets vigtigste Fengeinstitut ikke fyldesigjerende 
kan magte sin Opgave, dersom den ikke er saameget som mn- 
lig^t k jour med hvad man kan kalde Fengemarkedets Fnlsslaff. 

Herta kommer endvidero den Beta^g, at der iZ 
starre By maa forudssettes at veere et starre TTdvalg af MsBnd, 
der besidde den fomadne Indsigt i Bankvaesenet til at beklsede 
Direktaremes og Beprsesentantemes vigtige Stilling, end i den 
mindre By. Tages Omegnen ^) med, bliver Misforholdet maaske 
endnu starre, men end mere veier den OmstaBndighed, at en 
Hovedstad som BrsBndpimktet for Folkets hele Knltorliv i 
enhver Henseende maa samle en starre Sum af Indsigter og 
£rfaringer i heromhandlede Betning, end det andetsteds er 
muligt at opnaa. 

Overhovedet maa man i denne Sag IsBgge seerlig Yaegt paa 
Fersonlighedens Betydning. Det er Fersonemes Indsigter, 
Kundskaber og Erfaringer, som alene ere istand til at baere en 
Institution frem og styre den med Kraft og Sikkerhed i van- 
skelige Tider. Men netop derfor er det en nadvendig Betin- 
gelse for, at Landets Hovedbank ret skal kimne svare til sin 
Opgave, at Hovedbestyrelsen bar sit Ssede der, hvor det starste 
Udvalg af sagkyndige Fersoner maa forudsaettes at vaere tilstede 
og hvor derhos den bedste Anledning er forhaahden saavel t3 
fortsat Uddannelse i Bankfaget som til lagttagelse fira farste 
Haand af Fengemarkedets Bevaegelser. 



') Hvad Reprsesentantskabet angaar, vilde disses Medlemmer konne 
bo i hyilkensomhelst af Stsedeme ved KristianiaQorden. 



143 

Uden denne Betingelse kunne selv de bedst organiserede 
[nstituter ikke ret trives, idet en god Organisation vistnok er 
m vigtig Stotte for Bankvirksomheden, men Personligheden 
log er dennes beveegende Ejraft. 

Til disse Bemserkninger skal jeg endnu kun faie en Ud- 
alelse af Statsakonomen Max Wirth, der i sin Haandbog 
)ver BankysBsenet i den af ham givne Slutningsoversigt, bl. 
I. yirer sig saaledes:^) 

«De bedste Bankinstituter ere stedse i de Middelpunkter 
or Handelen, livor der gjennem lange Tider bar samlet sig 
itor Forretningserfaring. Saadanne Banker i HandelshovedstaB- 
ler kunne vsere slet indrettede og alligevel trives bedre end 
le bedst organiserede Lastituter i Staeder, hvor ingen Porret- 
linger finder Sted». 

Porslag om Mytning af Bankens Hovedseede til Bjistiania 
lar gjentagne G-ange vseret £remsat for Storthinget, sidst i 
iLaret 1860, da det kim opnaaede 37 af Odelsthingets Stemmer. 

Som en Mangel ved Norges Banks Organisation, der vist- 
Lok staar i nser Sammenheeng med Hovedssedets Beliggenhed 
idenfor Forretningslivets Centrum, synes ogsaa at maatte neev- 
les den lose Forbindelse mellem Hoveddirektionen og Filial- 
►estyrelseme. Under de nuvaerende Forhold maa det vistnok 
nsees som en Fordel, at de sterre Filialer indtage en nogen- 
ande uafhsengig Stilling; jnen i sig selv kan det neppe vaere 
leldigt, at ikke en sterre Enhed og Samvirken finder Sted, 
Lvilket navnlig er af Betydning, naar det gjaelder at made 
adtrffidende Kriser. 

Betydningen af et udbredt Filialsystem er allerede lei- 
ighedsvis omtalt i det foregaaende, og jeg skal derfor ikke 
idere dvsele derved paa dette Sted. 

Derimod skal i denne Forbindelse endnu erindres om en 
3r Bankvaesenet eiendonmielig Forretningsregel, nemlig den 
iankens Embedsmeend og Betjente strengt paalagte Tausbeds- 
ligt. Denne Forpligtelse, der efter Fundatsen af 1816 for 
Torges Bank ikke alene gjaldt ligeoverfor Bankens Kimder, 
len ogsaa i Henseende til Bankens Anliggender, er nu iMge 
i. 1857 § 6 ophsBvet, forsaavidt sidstnsBvnte angaar. 

*) S. 726. 



144 

Fjerde Afenit. 

Btatens Forhold tdl Seddelbaolnrsoflenet. 

§ 30. Statens 8tilliH|| til OprettelteH af SeMellNUikiBr. 

Spergsmaalef om Statens Forhold til Seddelbankysasenet 
angaar fomexnmelig dens Stilling til Seddelbankemes Opret- 
telse og Bestyrelse. DemsBst kommer i Betragtmng de 
Bestemmelser, der vedrare Forholdet mellem Seddelbankeme 
og Trediemand, d. y. s. navnlig Spergsmaalet om hvorvidt 
Sedleme skuUe vaere tvungent Betalingsmiddel. Endelig har 
Sagen ogsaa sin finantsielle Side, idet de fleste Stater liave for- 
beholdt sig en ikke ubetydelig IndtsBgt af Seddelbankeme. 

I Henseende til Oprettelsen af Seddelbanker kan Staten 
stille sig paa fa^lgende forskjellige Standpimkter: 

1. Den kan enten belt og boldent forbebolde sig h^Eom- 
handlede Yirksomhedsfelt, ligesom den bar forbeboldt sig Post- 
og Telegrafvaesenet og, bvad der ligger endnu nsBrmere, Mynt- 
YSBsenet ; 

2. eller den kan give Koncession til Oprettelsen af en 
eller flere private Seddelbanker; 

3. eller den kan endelig give en almindelig Lov, i&Ige 
bvilken bvemsombelst, der opfylder de i Loven opstillede Be- 
tingelser, kan drive Seddelbankvirksombed, (Seddelbankfiibed). 

Hertil kommer endnu blandede Systemer, idet Staten 
enten a) selv overtager St3nrelsen af en Bigsbank, men ved 
Siden deraf tilsteder Oprettelsen af Privatbanker eller ogsaa 
b) giver Private Koncession, men forbeholder sig selv en An- 
del i Yirksombeden. 

Det rene Statsbanksystem findes, saavidt jeg har 
kunnet bringe i Erfaring, for Tiden alene i Bosland.^) Det 
har derimod existeret i Sverige i Aarene 1656 — 1830 og i 
Danmark i den sidste Del af forrige Aarhundrede. 

Det blandede System i dots faTstnsBvnte Form finder 
Sted i Sverige og i dets anden Form i Noige, hvor Staten i 
1875 eiede Bankaktiebreve lydende paa tilsammen 1,046,000 
Spd., medens de private Aktiebreve udgjorde 2,081,000 Spd. 
Ogsaa den forrige preussiske Banks Kapital var for en Del i 



*) Wagners System S. 21. 



146 

Statens Eie; men dette er ikke TiUbldet med den nye tyske. 
Bigsbank.^) 

Koncessionssystemet i dets forskjellige Former er det 
almindeligst udbredte System. 

Frihed til Oprettelse af Seddelbanker uden speciel Kon- 
cession existerer i de Forenede Stater i Nordamerika^ samt i 
de fleste scbweizerske Kantoner. ^) I Skotland og Irland samt 
inden visse GrsBndser i England havde man saadan Frihed 
ligeindtil Bobert, Peels Bankakter af 1844 og 1845. 

Yi skoUe nu nsermere betragte disse forskjellige Systemer. 

Det rene Statsbanksystem maa bedemmes i Modseet- 
ning til et Konoessionssystem, hvorved et privat Aktieselskab 
fjEUur Monopol til at drive heromhandlede Yirksombed. Hvilket 
af disse Systemer der i sig sely fortjener Fortrinet, kan yan- 
skelig a^jares red nogen ahnindelig Begel, bl. a. fordi Spergs^ 
maalet i hei Grad beror paa, hvormegen Indflydelse Staten bar 
forbeholdt sig i Henseende til Monopolbankens Bestyrelse. En 
betaenkelig OmstsBndigbed ved Statsbanken er det vistnok, at 
den staar FinantsvsBsenet saa nsBr, bvilket som tidligere berert, 
i kritiske Tider let kan lede til Sedlemes XJindLaseUghed og 
Tvangskurs. Men berimod bar man ogsaa ved den af Staten 
mere eller mindre afhaangige Monopolbank liden G-aranti. 

Yed en Monopolbank derimod er der den BetsBnkeligbed, 
der altid klaeber yed Monopolet, nemlig Yanskeligbeden yed at 
lastsffitte Yilkaarene meUem Staten og Banken saaledes, at 
paa den ene Side Bankens Interessenter ikke bliye utilbarligen 
b^^onstigede, og der beller ikke paaleegges Banken urimeligt 
baarde Betingelser — en BetaBnkelighed der forayrigt ogsaa i 
nogen, slgent i betydelig ringere Grad, er tilstede yed Konces* 
sionssystemet. 

Til Fordel for en Statsbank kan endyidere anferes, at 
man yed samme bar sterre Garanti for, at dens Bestyrelse yil 
bUye fart med det bele Statssamfiinds Tary for 0ie, medens 
Monopolbanken lettelig yil reprsesentere priyate SaBrinteresser. 
Omvendt er det yed en Statsbank mere at befirygte, at Parti- 
interesseme kunne faa Indflydelse. 

Af ahnindelige banktekniske Hensyn kan man neppe ledes 
til at giye enten den priyate Monopolbank eUer Statsbanken 



») L. af 1875 § 23. 
*) Wagner. 
^ Max Wirth. 

Eissr: Om Seddelbanker. 10 



146 

Fortrinet, da b^ge ville veere store Institater, hyis Bestyrelse 
omtrentlig vil ysere indrettet paa samme Maade mod et stort 
fast aflennet Personale, der ingen direkte Interesse har i Bankens 
Udbytte. 

Af starre praktisk Betydning for yore Forhold er det 
blandede System. Saaledes som dette praktiseres i Syerige, 
hyor der yed Siden af Rigsbankens Seddelcireulation findes en 
endnu sterre Circulation af priyate Banknoter, er yistnok den 
nysnseynte Fare betydeligt ringere; men paa den anden Side 
er der den BetsBnkeliglied tilstede, at Rigsbankens Sedler ere et 
tyungent Betalingsmiddel, de priyateBanksedler derimod ikke, saa 
at der tinder en finantsiel Nedstilstand yilde y»re altfor liden 
Hindring i Veien for en Oyeigang til Tyangskurs og Fortraengelse 
af de priyate Noter. Her i Norge er Stillingen forsaayidt 
bedre, som Sedlemes legale Knrs er knyttet til deres Indlese- 
lighed; men dels paa Ghrond af den betydelige Andel Staten 
bar i Bankens Fond, dels paa Gbimd af den store Indflydelse 
Storihinget eyer paa Monopolbankens Bestyrelse gjennem Bes^ 
ssettelsen af aUe yigtige Poster, staar Norges Bank i flere 
Henseender Statsbankeme neer, om end dens Bestyrelse i retlig 
Henseende er uafhaBngig stillet. 

I det bele taget er jeg tilbeielig til at anse Statsbanksy- 
stemet saayel i dets rene som i dets blandede Form som 
mindre beldigt, ihyoryel det paa den anden Side maa ind- 
remmes, at Betsenkelighedeme mod samme ikke ere af den 
Beskaflfenhed, at Systemet ubetinget er forkasteligt. 

Yed Koncessionssystemet er der den Fordel, at Staten 
efter OmstaBndighedeme kan begreendse saayel AntaUet af 
Seddelbanker som deres Emissionsret og i det hole foreskriye 
de Betingelser, som den under Betragtning af de yexlende Tider 
og de forskjellige lokale Forhold finder det bensigtsmeessigt at 
paabyde. For at dette Hensyn skal komme til sin Bet, og 
for at Seddelbankeme paa sin Side kimne ysere sikrede enyis 
Ghrad af Uafheengigbed, er det nadyendigt, at der fiEUitseettes en 
yis Tidsf rist for Koncessionens Varighed. 

Denne TidsMst er bleyen ansat meget forskjelligt. Den 
engelske Banks Priyilegium yar fira ferst af kun giyet paa 1 
Aar, men fomyedes paa 15 Aar, senere flere Gtenge paa 22 
Aar, 31, 33 og 21 Aar og sidst yed Robert Peels Bankakt af 
1844 indtil 1855, saaledes at Priyilegiet siden med 1 Aars 
Varsel kan opsiges, naar Staten betaler sin Gjseld til Banken. 



147 

Den firanske Bank blev koncessioneret fiarst paa 15, der- 
efter paa 25 og i 1857 paa 30 Aar. 

Den nye tyske Rigsbank har Staten forbeboldt sig Ret 
til at ophaeve dler selv at overtage fira Iste Jimi 1891 ; derefter 
vaie Bankene Bettigbeder fira 10 Aar til 10 Aar, dersom 
beberig Opsigelse ikke er skeet 1 Aar inden nsBvnte Terminers 
Udlab. 

De avrige tyske Banker have dels fiiaet Koncession paa 
10, dels paa 15, 25 ja lige indtil 100 Aar, bvilken sidste Ter- 
min er bleven fastsat for flere af de i de mindste Stater op- 
rettede Seddelbanker, saaledes i Btickeburg, Meiningen o. fl. ; 
den bayerske Banks Koncession er forresten ogsaa paa 99 Aar. 
Efter Koncessionstidens Udlab gaa disse Bankers Emissionsret 
tabt til Fordel for Bigsbanken (Bankl. § 49, c&. § 9). 

De srenske Privatbanker knnne ikke erholde Koncession 
for IsBngere Tid end 10 Aar. 

Den danske Nationalbanks Octroi er meddelt paa 90 Aar. 

For Norges Banks Yedkommende er der ikke bleyen 
&8t8at nogen Tidsgnendse, hyilket vistnok bsenger sammen med 
Bestenimelsen i Fnndatsen § 73, ifa^lge bvilken et af de farste 
Storthing sknlde fatte Bestemmelse om, hvorvidt Banken skulde 
gaa oyer til priyat Bestyrelse. For den paatsenkte, idet hele 
med starre Priyilegier udrustede, fiiyillige Bank skulde Octroien 
yare 30 Aar (Octr. § 78), og det er saayel deraf, som af al- 
mindelige BetsgrundsaBtninger og Statens bele Stilling til Ban* 
ken klart, at Loygiyningen maa baye det i sin Magt naarsom- 
belst, dog billigyis mod Erstatning, saafremt Bankens Aktio- 
nsBrer deryed skulde lide noget Tab, at ophseye eller forandre 
Bankfimdatsen. 

Under Nutidens raske Udyikling af Kreditforboldene synes 
en Koncession neppe at burde gives for Isengere Tid end 10 
eller heist 15 Aar. 

Forsaayidt der, saaledes som i Syerige, koncessioneres flere 
Seddelbanker, yil deraf naturligen udyikle sig yisse faste 
Begler i Henseende til de Betingelser, som Statsstyrelsen 
opstiller for Koncessionens Meddelelse. Herfra og til Fast- 
saettelse af faste Loyregler, under hyilke Koncessionen kan 
yentes meddelt, er der ikke noget betydeUgt Sprang, og det 
synes da at maatte ysere en rimelig Ordning, at Loygiyningen 
fastseetter Hoyedpunkteme, medens de neermere Betingelser, som 
der snarere kan bliye Spergsmaal om at modificere efter de 

10* 



148 

forskjellige Omstsdndigheder, overlades til Begjeringens Af- 
gjerelse. 

I Sverige gaa de ysBsentligste lovbestemte ^) Betmgelser for 
Oprettelse eS private Seddelbonker ud paa felgende: 

Deltageme skulle vsere STenske Borgere, mindst 30 i An- 
tal, og med solidarisk Ansvar, dog med Adgang til at optage 
kommanditfldre Lodeiere. 

Det af de solidariske Deltagere indskudte Gfrandfond maa 
ei understige. 1 Million Kroner, hvilket Ghnmdfond maa ysere 
Mdt indbetalt inden 1 Aar efter Bankens Aabning for Al- 
menheden. 

Naar disse og andre Betingelser (hvoriblandt de paa et 
andet Sted af naBrysBrende Afhandling omhandlede B^ler for 
G-rundfondets Anvendelse) ere opfyldte, meddeles Tilladelse til 
Bankrerelsen, saafremt Kongen finder samme for Lan- 
det nyttig. 

At give Adgangen til under visse lovbestemte Betingelser 
at oprette Seddelbanker ganske fri, vil neppe v8Bre beldigt. 
Seddelemissionsretten kunde let blive misbrogt, dersom den ikke 
blev undergivet en virksom Kontrol, og denne vilde i hen. Qrad 
vanskeliggjeres, naar Antallet af Seddelbanker blev m^et stort. 
Yistnok kunde . man seette saa strenge legale Betingelser for 
Seddelbankemes Oprettelse og Yirksomhed, at de vaesentligste 
Betaenkeligheder heevedes; men herved vilde man igjen i bar 
Grad forringe disse Instituters Nytte, der maa foradssBttes at 
ville blive sterre under et System af enkelte Seddelbanker 
med starre Handlefribed, end naar der er mange Seddelbanker 
med meget begraendsede Yisksomhedsfelter. Hertil kommer 
endnu de tidligere omtalte Ulemper ved at bave et stort Antai 
forskjellige Slags Pengesedler. 

§ 31. Statena Stilling til Seddelbankemes Beatyrelse. 

Spargsmaalet om Statens Eorbold til Seddelbankemes 
Bestyrelse kunde sjmes at maatte bortMde for Stats- 
ban kerne s Yedkommende, efliersom Staten her selv overtager 
Bestyrelsen. Lnidlertid opstaar her Spergsmaalet om, bvorvidt 
det er hensigtsmeessigt, at Bestyrelsen udaves ved B^eringen 
eUer ved EolkerepraBsentationen eller ved begge disse Stats- 
magter i Eorening, et Spergsmaal, der foravrigt ligesaa meget 



^) Det bar ievrigt her erindres, at denne Del af Lovgivningsmyndig- 
hed i Sverige udaves af Kongen* 



149 

eller vel saameget er af politisk som af ekonomisk Art og som 
jeg derfor her ikke skal gjare til Gjenstand for nogen udferlig 
Sehandling. 

Som ovenfor anfart, henherer Bestyrelsen af Sveriges 
Sigsbank udelukkende under Bigsdagen. Dette liar sin histo- 
riske Gnmd, idet Bigets Staenders Bank strax ved dens Oprettelse 
under Karl den lltes Mindreaarighed blev overdraget til Staen- 
deme, af hyilke dog Bondestandet vaBgrede sig ved at deltage 
deri <paa Ghnind af den Skade, de havde af Banksedleme» og 
ikke for Aaret 1800 fik Andel i Bestyrelsen. Siden 1809 har 
Staendemes udelukkende Befatning med Bigets Bank hart til 
deres grundlovbestemte Bettigheder. 

Hyad derimod de «enskilda Banker » angaar, gjeelder det 
modsatte System, idet saavel den samme vedrarende Lovgiv- 
ning som Statens kontroUerende Myndighed henligger udeluk- 
kende imder Begjeringen. 

Den norske Gbundlov tillaegger Storthinget Bet til at fere 
Opsyn over Bigets Pengeveesen, og Bankfundatsen er gaaet 
endnu videre, idet den har lagt Valget af Norges Banks Be- 
styrelse i Storthingets Haender. Ogsaa her har altsaa det 
Princip gjort sig gjadldende, at Statens Indgriben i Seddelbank- 
yaBsenet for en vaBsentlig Del er overdraget til Folkerepraesen- 
tationen alene; men der er den Eorskjel, at enhver Seddelbank- 
vaesenet vedkommende Lovforskrift maa behandles efter de for 
Love i Almindelighed gjaBldende Begler, altsaa af Begjering og 
Storthing i Forening. 

I Danmark udaves den administrative Kontrol med 
Nationalbanken udelukkende af Begjeringen. 

At Staten i XJdervelsen af sin Mjmdighed ligeoverfor Sed- 
delbankeme hovedsagelig skal vaere repraesenteret ved en Natio- 
nalforsamling, hvis fleste Medlemmer ikke kunne forudsaettes 
at have speciel Indsigt i BankvaBsenet, sjmes i og for sig at 
vaere en mindre heldig Ordning, ligesom den ogsaa kan be- 
firygtes at kunne give Partiindflydelser Anledning til at gjere 
sig . gjaeldende ved denne saamange Interesser berarende Virk- 
somhed. Saameget staerkere ville disse Betaenkeligheder selv-- 
falgelig gjere sig gjaeldende ved en Ordning som den svenske 
Bigsbanks, hvor solve Bestyrelsen henligger under National- 
forsamlingen. 

At man har imddraget Begjeringen dette efter sin egen 
Beskaffenhed administrative Anliggende, maa skrive sig 
£ra en MistiUid, hvortil den under et absolut Begimente kan 



150 

liave givet altfor megen Anledning, men hvortil der under yot 
konstitutionelle faste Statsskik ikke sjmes at Yssre rimelig 
Grund. 

Paa den anden Side liar saarel de svenske Rigsstender 
som det norske Storthing (sidstnesmte ved Ophadvelsen at 
EidsYoldsgarantien samt ved TJdssettelsen med Salvyexling i 
1818) giyet Beviser paa, at heller ikke en Nationalforsamling 
i heromhandlede Henseende a^ver fold Gkunnti, om end den 
stigende Oplysning og Er£Eiring om Seddelbankemes Beskaf- 
fenhed samt Landets ekonomiske TJdvikling maa i ysBsentlig 
Qrad siges at have reduoeret Paren for tidligere Tiders 
Misgreb. 

Den sterste Gtu^nti synes derfor at maatte ligge deri, at 
b^ge Statsmagter i Forening udave den Kontrol og i det hele 
den Indflydelse paa Seddelbankveesenet, som overhovedet \m 
overdrages til Staten, og at Eordelingen af Myndigheden mel- 
lem Begjering og FolkereprsBsentation sker efter de samme 
Ghnmdssetninger som for Statsanliggender i Almindelighed ere 
gjseldende. 

Jeg skal i denne Forbindelse endnu kun tilfaie, at Statens 
Kontrol med Seddelbankysesenet, saavidt mig bekjendt, overalt, 
udenfor Syerige og Norge, udaves af Begjeringeme. 

Ligeoverfor Bestyrelsen af de Seddelbanker, der ikke ere 
Statsbanker, kan der fira Statens Side fomemmelig blive Spargs- 
maal om falgende Forholdsregler : 

1. Lovbestemmelser gaaende ud paa at foreskrive visse Begler 
for Bankemes Bestjrrelse. 

2. Kontrol med Bestyrelsen. 

3. direkte Indgriben i samme. 

Det vil lettelig indsees, at disse Forholdsregler staa i et 
vist gjensidigt Afhsengighedsforhold. 

Jo staerkere Staten direkte griber ind i Styrelsen af 
Banken, desto mindre Kontrol behever den at aye ligeoyerfor 
denne ^), og desto mindre nadyendigt bliyer det at giye andre 
Loybestemmelser for Bestyrelsesmaaden, end saadanne, der 
gaa ud paa at regulere det indbyrdes Forhold mellem Stats- 
magtens forskjellige Organer eller mellem Banken og de pri- 
yate. Omyendt, jo Mere den private Bankstyrelse staar, desto 



^) En anden Sag er det at Staten maa kontroUere sine Qgne Fonk- 
tionaerer. 



151 

mare bindende Loygiyningsforskrifter og desto mere Kontrol 
trffinges der. 

At der blandt de Seddelbankeme vedrerende Loybestem- 
melser maa optages en Bestemmelse om, atBanken er pligtig 
til at indlase sine Sedler med Mjmt, beheyer neppe at sigee. 
Yexlingen bar imidlertid ogsaa gjares bekyem for Seddel- 
ihfendebayeme, og der bar derfor foreskriyes flere Yexlings- 
steder og giyes Adgang til Y exling hyer Forretningsdag ialMd 
Ted Hoyedkontoreme. Hos os £Eaidt Yexling, som oyenfor 
neeynt, ligeindtil 1842 alene Sted yed HoyedsmLet i Trondr 
hjem, men skal efter L. af 8 Aug. 1842 § 5 ogsaa finde Sted 
Ted Afdelingeme i Christiania, Bergen og Christianssand. 
J&lge Bankfimdatsen § 6 skal Yexling kunne ske daglig i 
dertil abnindelig bekjendtgjorte Timer. 

Til de yigtigste hidhenharende Loybestenmielser hare de, 
der giye Forskrifter for Sedlernes Daekning. At der traanges 
saadanne Forskrifter, bar yseret anerlgendt i de fleste Staters 
Loygiyning. Frankrige og Schweiz gjare dog berfra Undta- 
gelser. Spargsmaalet beror her yeesentlig paa to Ting, nemlig 
for det farste, hyoryidt man kan gjare Begning paa.altid at 
haye sagkyndige og paalidelige Bankbestyrelser, og demadst 
paa Betydningen af de Interesser, der seettes i Fare yed en 
filet Bankbestjrrelse. Yar der ingensomhelst BetsBnkeligheder 
i fiarstnaeynte Henseende, saa yilde det yaere bedst ikke at 
hate Loybestemmelser om Daekningsforholdet; thi ingen Loy- 
bestemmelse kan a%iye saadan Graranti som et godt Bestyrel- 
sespersonala^ og sely yed de bedst regulerede Daakningsforskrifter 
kan det ikke nndgaaes, at de i nogen Grad yiUe kimne yirke 
hemmende paa Yirksomheden. Da man imidlertid ikke kan 
gjare Begning paa ideale Bankbestyrelser, men maa y^re tfl- 
freds, naar disse ere nogenlnnde gode, traenges Loyforskriftor, 
baade til Bettesnor for Bestyrdseme og for at statte disse i 
deres StiUing ligeoyerfor de staerke Kray om Laan, der i kri- 
tiske Tider gjare sig gjaeldende &a Almenhedens Side. Dette 
er saameget nadyendigere, fordi Falgeme af en nklog eller syag 
Bankstyrelse lettelig kunne anrette Ulykker i yide Kredse, ja 
fremkaLde &rlige Bystelser for det hele Samfund. 

Hyilken Orad af Garanti Loygiyningen bar forlange i 
heromhandlede Henseende, kan ikke a^jares yed nogen abnin- 
delig Begel, men maa bero.paa et Skjan, der statter sig dels 
til de Erfaringer, man bar gjort om Seddelcirculationens Be- 
skaffenhed, dels til Kreditforholdenes starre eller mindre Soli- 



152 

ditet i yedkommende Land. Den samme Ghrad af Ghuranti kan 
tildels opnaaes ved forskjellige DaBkningssystemer; kun er at 
maBrke, at jo mere disse ^eme sig fra de natorlige Loye for 
Seddelcirculationens Beysegelser, desto stserkere Tiyk yille 
Forskrifteme kunne udaye, eller, som man ogsaa kan udtrykke 
det: jo mere de legale Dsekningsregler stemme oyerens med 
hine Loye, desto sterre Graranti opnaar man uden i nogen 
yaBsentlig Ghrad at leegge Baand paa Bankens Me Karelse. For- 
eydgt henyises om denne Sag tH det i A&nittet om Dadknings- 
systememe herom an&rte. 

Til de Loybestemmelser, der ere af Betydning som inde- 
holdende en Graranti for en god Bankbestyrelse, harer ogsaa de, 
der angaa Offentliggjarelsen af Bankens B^nskaber. Der 
ere de Statsakonomer, som anse Forskrifter i d^uie Betning 
som den yirksomste Gkmnti mod Misbmg, idet Seddelbankeme 
deryed bliye stillede imder Kontrol af Almenheden, der som 
Sedlemes IhaBndeliayere og Bankens Kunder ere de i denne 
Sag staerkest interesserede. Hyorom alting er, synes det klart, 
at den betimelige Offentliggjarelse af saa foldstaendige Oyer- 
sigter, at man af den kan danne sig en begrundet Mening om 
Seddelbankemes hele Stilling, er et heist berettiget Ejray fira 
Almenhedens, Bankkreditoremes, Side, og at der endnu bos 
OS og tildels ogsaa i Danmark, offentliggjares saa heist tarye- 
lige Begnskabsuddrag, kan ikke opfattes anderledes end som et 
Tegn paa, hyor lidet Bankyaesenet endnu hos os er udyiklet. 
I Syerige derimod bar man naynlig siden 1875 bragt denne 
Sag paa en god Fod, idet der ikke alene for Bigsbankens, men 
ogsaa for de priyate Bankers Yedkommende offentUggjeres 
meget faldstaendige Begnskabsuddrag, dels maanedlig, dels kyar- 
talyis, dels aarlig. Ogsaa forinden na^ynte Tidspimkt hayde 
man for Syeriges Yedkommende et rigt statistisk Materiale, 
mod hyilke Begnskabeme for Norges Bank ikke paa langt 
naer taaler Sammenligning. 

Foruden Loybestemmelser angaaende enkelte Sider af 
Seddelbankemes Bestyrelse maa man af Staten ogsaa forlange, 
at den kontrollerer deres Forretningsfarelse. XJden dette 
yilde Loybestemmelseme ikke indeholde nogen yirkelig Be- 
tryggelse for Almenheden. De Autoriteter, gjennem hyilke 
Staten udeyer denne Kontrol, maa derfor til enhyer Tid haye 
uhindret Adgang til at haye Lidiseende med Bankens Beger 
og Beholdninger, ligesom Banken maa yaere pligtig til at ind- 
sonde Begnskabsuddrag til Oplysning om Bankens Stilling. 



153 

•aafiremt disse Uddrag indeholde de fomadne Oplysninger, kan 
LontroUen indskrsefnke sig til Prarelse af disses og Bankregn- 
b^abemes faktiske Rigtighed, da Statsstjnrelsen i saa Fald vil 
anne overbevise sig om, at Lovens Porskrifter ere blevne 
efalgte, og i modsat Fald kunne tage de fomadne Forbolds- 
«ler. 

KontroUen med Seddelbankeme er i de forskjeUige Lande 
rdnet paa forskjellig Maade. I England udferes den af Stem- 
elfoiraltningen (the commissio^ers of stamps and taxes), til 
vilken ngentlige Regnskaber skulle indsendes, og som bar 
Ldgang til at lade Bankens Bager undersage. I de Forenede 
tater er der ansat en offentlig SeddelbankkontroUer (comp- 
"oller of the Cnrrency), der er udrustet med temmelig ndstrakt 
[yndighed og som ferer et stadigt Tilsyn med disse Banker. 

Ved flere tyske Seddelbanker aves StatskontroUen ved 
[ommissserer ndnsBvnte af Begjeringen, hyilke ikke alene fare 
b stadigt Tilsjrn med Forretningsfarelsen, men ogsaa deltage 
Bankbesiyrelsemes Moder, dels med blot raadgiyende Stemme, 
els med suspensivt eller absolut Yeto.^) 

OgasA ved den danske Nationalbank er der en kongelig 
Lommissser med kontroUerende Myndighed. 

KontroUen over de svenske Priyatbanker ayes gjennem 
Hnantsdepartementet samt yed Landshafdingembedet, (c&. 
venfor). 

Hyor Staten direkte griber ind i Bankens Bestyrelse, yed 
teseettelsen af samtlige eUer de yigtigste Poster, faar sely- 
jrlglig StatskontroUen en anden Karakter, idet den bliyer en 
Lontrol med Statens egne FimktionsBrer. Betegnende er det, 
t man i saadanne Tilfeelde har sagt at beskytte Aktioneeremes 
nteresser yed at indramme dem en kontroUerende Myndighed, 
uiledes yed den tyske Bigsbanks Kontroldeputation og den 
-anske Banks Censorer. 

Hyad Norges Bank angaar, haye Aktionsereme hyerken 
ogen Andel i Henseende til Valget af Bankens Bestyrelse 
Her nogen kontroUerende Indflydelse; de haye ikke engang 
oget Organ, hyorigjennem de kimne udtale nogen Formening 
m Bcmkens Styrelse. Heryed bar jo erindres, at Staten 
jly eier en betydelig Del af Aktieme (nemlig Vs), og at Banken 
r bleyen tU yed tyungent Indskud, der i sin Tid nsesten 
ayde Karakteren af Skat. 



*) Wa^er 132. 



154 

Om Statens Andel i Banksiyrekemes SammeiiBtttiung i 
andre Londe er oTonfor S. 135 o. f. meddelt endel OplyBningei, 
hyortil her henvises. I de Til£BBlde, hvor de af Staien ad- 
neeynte Bankembedsmsend enten have den udelukkende eller 
den oyerveiende Myndighed, maa Banken nsBrmest blive at 
betragte som Statsbank, om den end belt eller bovedsagelig 
eies af private Aktionserer. I de TilfsBlde derimod, hvor kun 
en enkelt eUer enkelte Poster i BankgtyrelBen beseettes af det 
Offentlige, blive vedkommende StatsembedsitLeBnds Fanktion 
neermest en kontrollerende, dog med den udvidede Myndighed, 
der ligger i deres Adgang til en aktiv Deltagdse i BestyieLsens 
Beslutninger. 

Naar der nu sperges, bvorvidt Statsstyreken ber gaa i sm 
indskrsBnkende, kontrollerende og styrende Myndigbed ligeover- 
for Seddelbankeme, da er det vistnok vanskeligt at give noget 
almengyldigt Svar. Meget mere maa Afgjerelsen i det enkelte 
TilfsBlde rette sig efker de konkrete Forbold i de forslgeUige 
Lande; I nogle Stater vil en stserkere, i andre en mindie 
stserk Indgriben fira Statens Side vsere paa sin Plads, alt efter 
Samfondsordenens^ Handelsmoralens og Kreditforholdenes fi)^ 
skjellige Standpunkt. Heri ligger, at man paa dette som paa 
saamange andre Felter maa y»re varsom med at gjere be- 
tydelige Forandringer i det bestaaende, og at man i de Punkter, 
som erkjendes at burde forandres, saa meget som mnlig maa 
slutte sig til Seddelbankvsesenets historiske Udyikling i det 
Land, bvorom der bandies! Yed Siden af disse ahuindelige 
G-rundssetninger maa dog ogsaa fremhseves, at det maa erlgendes 
som flrnskeligt, at Statsstyreken ikke griber mere ind i 
Seddelbankernes Yirksombed, end nadvendigt er. 
Overskrides denne GrsBndse, er det at befirygte, at herom- 
bandlede Yirksombed vil blive bemmet i siii Me Udvikling. 
Desuden er det efter vor ovenfor udtalte Op&tning i og for 
sig seeregne BetsBnkeligheder mod at Staten bar en stor Indflydeke 
over Seddelbankeme. 

Forsaavidt man altsaa ved lagttageke af Kreditforholdenes 
i det hole faste Karakter og ved Sammenligning med de i andre 
ligestillede Lande heldigt virkende Mere Seddelbanksystemer 
finder Ghrund til den Antagelse, at Staten i vort Land er gaaet 
vel vidt i sin Befatning med SeddelbankvaBsenet, synes Opgaven 
for Bankpolitikken at burde vaBre den, gradvis og med stadig 
og opmserksom lagttageke af de under denne Udvikling vundne 
Erfisuinger, at gaa overtil et Mere System. 



155 

Saerlig forekommer det mig, at man baade ved at indramme 
de private Aktionserer en begrsendset Indflydelse paa Norges 
Banks Aniiggender og maaske ogsaa senere red at indramme 
enkelte af de sterre Privatbanker Seddelemissionfiret, burde 
give det paa de fleste ekonomiske Eelter frugtbare priyate 
InitiatiT Anledning til i nogen Mon at gjere sig gjaBldende. 

At saa skulde bliye Tilfbldet, var ogsaa den oprindelige 
Tanke med Noiges Bank, idet man for det £afrste sagte at feia 
jstand en Mvillig Bank med en af Staten forholdsvis uaf hoengig 
Stilling, ^) men da dette paa Ghnmd af den daarlige akonomiske 
For£Eitning mislykkedes, ogsaa for den tvungne Bank bestemte, 
at cdet sknlde komme an paa ferste ordentlige Storthing, som 
holdtes, efterat Gjaelden for Rigsbanksedlemes Indlasning yar 
a%jort, hvorridt det maatte anse det passende at overlade til 
davsdrende Aktieiere at konstitu^re sig til en aldeles privat 
Bank med saadan Octroi, som derpaa yar anyendelig.» (Fun- 
daisen af 1816 § 73). Rimeligyis som Folge af Udssettelsen 
med de nye Banksedlers Indlasning mod Saly til Parikurs, 
ndsattes imidlertid med at fatte nogen Beslutning herom indtil 
1839, da der yed L. af 6 April bestemtes, at det indtil yidere 
skulde bero med at a^ye heromhandlede Bestemmelse. Blandt 
Motiyeme til denne Beslutning skal sserskilt fremheeyes, at man 
paa den ene Side ansaa det betsenkeligt at oyerlade Banken 
til et priyat Interessentskab just dengang, da de yigtige For- 
andringer i Bankloygiyningen, der realiseredes yed L. af 1842^ 
yare bleyne bragte paa Bane, ligsom der heller ikke forelaa 
nogen Plan for den Octroi, der maatte udfeerdiges for Banken. 
Paa den anden Side ansaa man det for nyttigt fremdeles at 
holde aaben Adgangen til at lade Banken gaa oyer til priyat 
Bestyrelse. 

Senere har imidlertid XJdyiklingen, og maaske ogsaa, 
paa enkelte XJndtagelser near, den almindelige Opfatning i 
yort Land gaaet i den modsatte Retning. Staten er, som 
Falge af den yed L. 1842 § 2 indledede og efter skarpe 
Stortbingsdebatter i 1857 senere realiserede Bestemmelse, 
bleyen en starre Medeier i Banken, og paa samme Tid er 
Trangen til konkurrerende Seddelbankinstituter yaesentlig bleyen 
formindsket yed den betydelige Tilysext af priyate, ikke seddel- 
udstedende Banker. Tillige har den Anskuelse mere og mere 
udbredt sig, at Seddelbankemissionen er noget fira den aviige 



^) Se nedenfor. 



156 

Bankvirksomhed ganske forskjelligt, der ikke vel kan overlades 
andre end Staten, medens den efter min Opfatning staar i 
den naieste Forbindelse med den hele Bankvirksomhed, af 
hvilken den udgjer et meget betydningsfuldt Led, og i det hele 
hyerken af principielle eller fira Er&ring hentede Grande ber 
udelukkes fra det private Yirksomhedsfelt. 

I det hele antages det hverken stemmende med Bank- 
fondatsens oprindelige Tanke eller med vore InBtitationer 
forevrigt eller med Beskaffenheden af vort Lands Ereditforhold, 
at enhver privat Lidflydelse paa Seddelbankvsosenet her mere 
end i andre Lande skal vaBre aldeles afskaarei 

Paa Grand af den seerskilte Literesse, dette Spergsmaal 
har for vort Lands Yedkommende, skal jeg i denne Forbindelse 
meddele nogle nsermere Oplysninger om, hvorledes Storthinget 
i 1816 havde teenkt sig Forholdet mellem den Mvillige Bank 
og Staten ordnet. 

For det f^rste stade vi paa den i manges 0ine maaske 
meerkelige, men i og for sig meget rimelige Ordning, at Ban- 
kens Repr»sentantskab skalde vselges af — Interessentemes G^ne- 
ralforsamling. Stemmegivningen skalde foregaa paa den Maade, 
at den, der eiede 1 — 5 Bankaktier, skalde have 1 Stenmie, 
den, der eiede 5 — 10 Aktier, 2 Stemmer og de, der eiede flere, 
3 Stemmer; men ingen skalde kanne made og stemme 
paa Statskassens Yegne, om den maatte eie Aktier. 
(Octr. § 46). 

ReprsBsentanteme skalde igjen vsBlge Direkterer, Admini- 
stratorer og andre Embedsmsend, enten alene eller i Forening 
med hine. 

Alle Beprsesentanter skalde vaBre Aktieeiere og bo i 
Eristiania eller sammes naBrmeste Omegn, ligesaa 8elv£arlgelig 
Direktereme. 

Fastseettelsen af de reglementariske Bestemmelser for 
Bankvirksomheden, der ikke vare i Strid medOctroien, (altsaa den 
saakaldte Bankkonvention), der na er lagt i BeprsBsentantskabets 
Heender, skalde ved den frivillige Bajik ske ved Generalfor- 
samlingen, der ligeledes havde at tage Beslutninger om de 
Forandringer i Octroien, hvorom der gjennem Begjeringen 
skalde gjeres Lidstilling til den lovgivende Magt. Endvidere 
tilkom det G^neralforsamlingen at a%jare alle de Banken ved- 
kommende Ting, hvorom ingen Forskrifter forekomme i Oc- 
troien og Konventionen (§ 44), hvorander altsaa bL a. henliarte 
FastsaBttelsen af Bankembedsmsendenes Lenning. 



157 

De evrige Bestemmelser om Bestyrelsens Organisation vare 
i det yedsentlige oyerensstemmende med de for den tvungne 
Bank nu gjeeldende. 

Generalforsamling skulde almindelig holdes en Gting aarlig, 
extraordinaer G^eneralforsanding kunde sammenkaldes af ReprsB- 
sentanteme. 

Naar man sammenligner de her fremstillede G-rundtrsBk 
med de for den tvimgne Bank fastsatte og med den senere 
TJdvikling af Statens Eorkold til Banken, kan man ikke andet 
end bKve overrasket ved Forskjellen i Principeme. Hvad 
Bankfundatsen angaar, kan man yistnok for endel forklare sig 
dens Interessenteme nmyndiggjerende Bestemmelser deraf, at 
den kun var tsenkt midlertidig, i Forbindelse med Bankind- 
skuddenes Tilveiebringelse gjennem Skattepaalseg. Men naar 
man senere ken trods Nationens akonomiske Fremgang og Ud- 
vikling i alle Betninger, og det ikke mindst, hvad BankysBsen 
og Kreditforholde angaar, ikke alene kar udsat Gjennemfarelsen 
af den i Bankfdndatsen § 73 udtalte Tanke, men endog mere 
og mere lagt an paa at udvikle Statsbanksystemet, da turde 
det v»re nyttigt at fremholde den Mere Opfatning, som Ban- 
kens Konstituenter have naeret. 



§ 32. Statens Stilling til Banksedlerne. — Hvorvidt disss bsr vsere tvunget 

eller utvunget Betalingsmiddel. 

Jo mere Staten griber ind i Seddelbankvsesenet, desto 
st0rre Ansvar bar den selvfalgelig ligeoverfor Seddelihaende- 
hayeme; og dette Ansyar bliyer saameget steerkere, naar den 
gjer Banksedleme til et loyligt Betalingsmiddel. Det maa 
ogsaa bos os ansees som utyiylsomt, at Staten staar som Garant 
for Seddelgjeelden ; men det samme maa yistnok ogsaa gjselde 
lageoyerfor Bankens ayrige Forpligtelser. Foreyrigt gjsBlder 
ikke denne Betsregel i aUe Lande, idet det, sely byor Staten 
0yer en betydelig Indflydelse paa Seddelbankernes Styrelse, 
dog ikke deraf farlger, at den bar det juridiske Ansyar ligeoyer- 
for Sedlemes Ibaendehayere. At dens moralske Ansyar af- 
baanger af det bele Forhold, byori den stiller sig til Seddel- 
bankernes Bestyrelse, er klart. 

Vi gaa ber oyer til Behandlingen af det oyenfor nsBvnte 
Spargsmaal, byoryidt Staten bar gjare Banksedlerne til tyun- 
gent Betalingsmiddel. 

Den staerkeste Grand, man herfor kan anf&re, er yel den, 



158 

at Sedlemes Ihflendeliayer, der i Tillid til, at Sedleme vare et 
kurant Betalingsmiddel, yilde a^jere sin Forpligtelse ved disses 
Hjeelp, lettelig kunde komme i Forlegenhed lige oveifor Yxaog^ 
yillige Kreditorer, der kunde paastaa Betalingen eiiagt i Ghdd. 
Et saadant TilfjBolde er dog under yore Forhold kun lidet toenke- 
ligt, og skulde det indtrsBde, yilde det yel kunne raades Bod 
paa, 8aa Argumentet neppe kan tilk^ges synderlig Y SBgt. Til 
at skaffe Sedleme almindelig Indgang, er et saadant Loybud, 
som oyenfor paayist, ikke nodyendigt, idet det endog i saa Hen- 
seende ikke synes at haye nogen Indflydelse. Saalaonge Til- 
liden til Banken ikke er rokket, circnlere Sedleme ligegodt, 
hyad enten de ere tyungne eUer utyungne Betalingsmidler, og 
skulde Tilliden rokkes, er det en beteenkelig og Tilliden netop 
syeekkende Sag, naar Loygiyningen yil tyinge Almenheden til 
at modtage, hyad denne ikke anser Tillid yeerd. Hertil kommer, 
at et saadant Loybud maaske mere end alt er skikket til at 
foryirre Folks Begreber om Penges yirkelige YsBsen, hyad der 
dog fra alle Sider erkjendes at yesre anskeligt at forebygge. 

I den Form, hyorunder Loybudet er giyet i Norge, Eng- 
land 0. s. y. (c&. oyenfor), er det yistnok mindre beteenkeligt, 
end hyor Banksedleme uden yidere ere erklserede for tyungne 
Betalingsmidler; men ogsaa i den modificerede Form danne de 
en altfor bekyem Bro oyer til Tyangskurssystemet. 

Man kan yistnok sige, at efter den bos os gjeeldende Bets- 
regel er Loybudet kun deklaratorisk, idet Parteme naarsomhelst 
kunne betinge sig Betaling i Quid ; men det er her ingen lige- 
gyldig Sag, i hyilken Betning den deklaratoriske Loybestem* 
melse gaar, bl. a. fordi den faar Betydning ligeoyerfor mange 
Betsforhold, der skriye sig fra tidligere Tider, og fordi det i 
det hele er af Betydning, at man ogsaa uden saadant Forbe- 
hold, der altid yil bliye en stor XJndtagelse, bar Adgang til, 
om OmstaBudighedeme maatte gjare det enskeligt, at forlauge 
Betalingen erlagt i Guld. Skulde saa ske, at Banken stand- 
sede med IndLasningen, yilde der ysere mange SeddelihsBude- 
bayere, som kunde sige sig at ysBre brastholdne just paa Q-rund 
af, at de yare afskaame Adgang til i Tide at forlange Be- 
taling i Guld, istedetfor BetaUng i Sedler. 

I 1857, da Loybestemmelsens fira ferst af ubetingede Form 
bley forandret til en betinget, bley det bl. a. som et Aigument 
mod Forandringen anfert, at en Loy af det tilsigtede Indhold 
yilde fremkalde Mistillid til Banken, ja endog kunne ssotte den 



159. 

i Fare. Erfiiring bar imidlertid noksom godtgjort det over- 
dreyne og ugrundede i dette Argument. 

Jeg dutter i det hele, at heromhandlede Lovbud ined£8Ter 
meget ringe Fordele, men at det kan virke skadeligt, ligesom 
det hyiler paa et urigtigt Princip. Til Stette for denne Op- 
htmBg kan ogsaa anfores den nyere Lorgivning paa dette 
Felt, navnlig den tyske Banklov af 1875. 

Nogen saordeles ysBsentlig Betydning kan derimod Spergs- 
maalet, efter den Form, Bestemmelsen bar fietaet ved Loven af 
1857, ikke bave for Yort Lands Yedkommende. 

Forarrigt skal i Henseende til Statens Stilling til Bank* 
sedleme endnu bemaerkes^ at der af Hensyn til Yigtigbeden for 
det hele Samfund af et bekvemt og bensigtsmeessigt Omsfetnings- 
middel ber gives Forskrifter ikke alene angaaende Minimums- 
grsendsen for SeddelvaBrdien, men ogsaa angaaende de evrige 
Yserdier, bvori Bcuiksedler skulle kunne udstedes, ligesom der 
ogsaa trsBnges Forskrifter i Henseende til Sedlemes Form, 
Udstyr, m. m., dr. S. 116. 



§ 33. Seddelbankerne som en Indtsegtskilde for Staten. 

Som ovenfor neevnt bar Staten i mange Tilfeelde forbeboldt 
sig en betydelig Indtaegt af de private Seddelbanker eller i 
andre Maader betinget sig Fordele af dem. 

Enten bar Staten erboldt et direkte La an af Banken, 
rentefrit eller svarende en lav Rente, saaledes som Tilfasldet 
er med den franske, engelske, esterrigske, firankfortbske o. a. 
Banker. Eller ogsaa faar Staten en Andel i Bankens Netto- 
indtsegt, som ved den forrige preussiske, belgiske, badiske og 
tillige den engelske Bank.^) 

Ifalge den nye tyske Banklov skal Bigsbankens Nettoind- 
tsdgt fordeles paa falgende Maade: 

1. ferst en Dividende til Aktieieme af 4V2 pCt. ; 

2. af Besten skal 20 pCt. benleegges til Beservefondet, indtil 
dette bar naaet V* af Gxundfondet. ; 

3. af det derefter tiloversblivende XJdbytte skal Halvparten 
til&lde Staten og Halvparten Aktionsereme, indtil disse 
i det bele bave faaet 8 pCt. ; er der endnu et Overskud, 
faa Aktionaer^me deraf V*, medens 7* tilfalder Staten. 



*) Efter Wagners Zettelb. S. 461* 



160 

Foruden denne Andel i Udbyttet erholder Staten en Aip& 
udgjarende 5 pCt. af den en vis Grraendse overstigende metallisk 
udflekkede Notecirculation (cfr. ovenfor). 

Af NoTges Banks Udbytte tilfalder Statskassen 'A Dele at 
det saakaldte Seddelfonds-IndtaBgter, d. v. s. de IndtsBgter, der 
hidrere fra den ved L. af 28 Septbr. 1857 tilladte Fon^lse 
i Seddelemissionen. ^) Demeest har Staten indirekte eriioldt 
en betydelig Andel af Bankudbyttet ved de ifarlge L. af 1842 
erhverrede Bankaktier. Denne Lor bestemte nemlig, ligeeom 
Loven af 1857, at af det TJdbytte, der liidierte fra den yed 
Loven tilladte Udyidelse af Seddelmassen, sknlde 'A tilMde 
Statskassen og anvendes til Indkjeb af Sehr indtil et Belab af 
625,000 Spd., for hvilken Sum der da skulde udfaerdiges 
Aktiebreve til Staten, hvorefter Bankens Udbytte skulde blive 
at fordele paa ssedvanlig Maade mellem samtUge Aktieeiere. 

Det har oftere vseret an&rt som et Argument for, at 
Staten ber have en betydelig Andel i Seddelbankemes Indts^ 
at disse hare erholdt tfl M Benyttelse en renteM Kapital, 
nemlig den af Omsaetningen baame, metallisk udsakkede Circu- 
lationsmasse. Nu er der, bar man sagt, ingen rimelig Grand 
til, at Seddelbanken uden yidere skulde fare sig til Indta^ 
B^enteme af denne kunstige Kapital, der maa tilkomme det 
hele Samfund, hvis Beprassentant Staten er. -Jeg kan ikke 
indse, at dette Argument er holdbart. For det farste er det 
langt &a, at Seddelbanken erholder den saakaldte kunstige 
E^pital frit, der fragaar nemlig et ikke ganske ringe Belab 
paa Grrund af Seddelfabrikations- og andre Omkostninger. 
DemaBst finder jeg, at den Geyinst, en Seddelbank kan have 
af sin Forretning i sig selv er af en ligesaa legitim Art, som 
den Indtsegt, en Sparebank eller Depositobank har af sin Ind- 
laans- og Udlaansvirksomhed. Det er yistnok sandt, at disse 
Banker svare Benter^); men saa gjer Seddelbankeme paa sin 
Side Almenheden Tjenester af en anden Beskaffenhed, ligesom 
deres Forpligtelser ere af en mere prekaer Art Ei 
heUer er Seddelbankemes Udbytte starre end andre Bankers, 
og der indsees ingen Grund til, at de skulde kunstigen holdes 
node. Det er derhos meget tvivlsomt, om man ved Fastsaat- 



^) Om den Strid, der i senere Aar har vaeret fart angaaende Bereg- 
ningen af Seddelfondets Indtaegter, skal jeg ikke her ndtaJe mig. 

^ Dette er dog ikke altid Tilfseldet ved Indskad af Midler, betalbaie 
paa Anfordring, se S» 57. 



161 

telsen af en betydelig A%ifl; af Seddelemissionen i Virkelig- 
heden rammer SeddelbaBkeme og ikke snarere disses Debitorer 
meet. Thi ligesom der ved den ermge Bankvirksomhed er en 
▼is Forbindelse mellem den Indlaansrente, som Banken svarer, 
og den Udlaansrente, som dens Debitorer maa erlaBgge, idet en 
Foiliaielse eller NedssBttelse i den ene bar en tilsvarende For- 
andring i den anden tilf^lge, saaledes er det ikke usandsjmligt, 
at naar man gjennem en Afgift paa en vis Maade vil tvinge 
Seddelbanken til at erlsegge Indlaansrente af den ndeekkede 
Ciionlationsmasse, vil Falgen blive, at Udlaansrenten delyis 
blirer haiere, idet Seddelbankeme paa Ghnind af sin bele 
Stilling oyer en betydelig Indflydelse paa Rente- og ssBrlig 
Disoontosatseme. 

Man bar demsBst til Begrundelse af Statens Bet til at 
tage sig betalt af Seddelbankeme vistnok ogsaa anfart, at Sed- 
ddemissionen, ligesom MyntvsBsenet er et Begale, bvoraf 
Staten ber gjere sig den IndtaBgt, den kan. 

At Staten bar formel Adgang dertil efter vor bestaaende 
Betsforfatning, kan vistnok ikke betviyles, men en anden Sag 
er det, om det kan ansees som gavnligt, at den gjar Brug af denne 
Bet, da det ikke kan undgaaes, at derred eyes et Tryk dels 
paa Seddelbankvirksombeden, dels paa den laanesegende Al* 
menhed. I Sverige betales, saayidt jeg bar kunnet bringe i 
Er£Etring, ikke beller nogen seerskilt Afgift for den de «enskilda» 
Banker tilstaaede Bet til Seddelemission. 

En ganske anden Sag er det, at Seddelbankforretningen 
ikke mere end anden Neeringsdrift ber yeere Mtaget fra at 
syare Skat til Statskassen, og at den derbos bar betale en 
sserlig A%ift, naar Emissionsretten er tilstaaet som et saerskilt 
Friyilegium med Udelnkkelse af andre. 

En betydelig Del af den engelske Banks Afgift til Stats- 
kassen (60,000 Lstr.) betragtes ogsaa med Bette spm et Equi- 
▼alent for den Stempelafgrft, som Englands Bank i Oyerens- 
stemmelse med de almindelige Skatteregler skulde betale. 

• 

§ 34. De skattdinaviske Banksedlers Circulation udover det indenlandske 

Seddelomraade. 

Af Statens Bet til en Andel i Seddelbankemes Indteagtsr 
bar man i Henseende til de skandinayiske Bankers Sed- 
delomraade udledet den Konsekyents, at Circulationen uagtet 
den yed Myntkonventionen indfarte Enhed i Pengeveesenet, 
principmsessigen bar indskrsenkes til det Land, i byilket Sed- 

Kissr : Om Seddelbanker. 11 



16» 

leme ere udstedte. ^) Da dette Spargsmaal ogsaa i andie Hen- 
seonder bererer Statens Forhold til SeddelbankyaBsenet, akal 
det behandles i denne Forbindelse. 

At en Ordning, i£9lge hvilken Banksedler, udstedte i et 
af de skandinayifike Lande kunde circnlere ogsaa i de to ayrige, 
yilde vsere til Lettelse for OmssBtningeme, kan vel ikke 
bestrides, forudsai at dor ingen Ghnind er til at nsore nogen 
Tvivl om de seddeludstedende Bankers Soliditet. Ja man kan 
sige, at Myntkonventionenfi Tanke ikke Mdt ud yil komme 
til sin Bet, saa laenge Banksedleme, der udgjar den aller- 
starste Del af den kontante Circulation,^ ikke bliye 
modtagne paa den anden Side af Grraendsen. 

Dersom en saadan Ordning blev indfart, yilde Falgen 
efker al SandsynUghed bliye den, at der i hyert af de skandi- 
nayiske Lande yed Siden af de indenlandske Banksedler, som 
stedse yilde danne Hoyedmassen, circulerede en Del Sedler 
udstedte af andre skandinayiske Banker. 

Forholdet maatte i saa Henseende bliye gjensidigt, saa at 
hyert Lands territoriale Seddelfelt bley udyidet. Yistnok 
yilde der yaare nogen MuUghed for, at det ene Lands Sedler 
i et starre Forhold traengte udoyer Grraendsen, end det modtog 
Sedler fra de to ayrige skandinayiske Lande; men nogen saer^ 
skilt Grund til at befrygte, at dette i nogen ysesentUg Ghrad 
skulde bliye Tilfeeldet, synes ikke at ysBre forhaanden. 

Paa Gfrond af den foragede Lettelse i Seddelcircnlationeii, 
yilde Anyendelsen af Sedler i det hele bliye starre end 
under et Afspserrings- eller Beskyttelsessystem til Fordel for 
de indenlandske Sedler, ligesom de foragede Omseetninger yilde 
komme Bankrarelsen i Almindelighed tilgode. 

Denne Betragtning leder til, at de skandinayiske Bank- 
sedlers frie Circulation Landene imellem yilde i sin Helhed 
betragtet yaare til Gayn for Seddelbankeme og altsaa ikke 
gjare noget Skaar i den seerskilte LidtsBgt, som man mener, at 
Staten bar gjare sig af Seddelbankeme. Hertil kommer, at 
man i denne Sag under enhyer Omstaendighed ikke saa stffirkt 
bar betone den enkelte Nationalbanks Seerinteresse, naar der 
handles om Foranstaltninger, der i det hele maa antages at 
yiUe yirke gaynligt. 



») Morgenbl. for 20de Mai 1877. 
«) Cfr. S* 34. 



163 

Betingelsen herfor er imidlertid, at de firemmede Bank- 
sedler yirkelig fortjene Almenhedens Tillid, og at de heller 
ikke ved sin Forslgelligartethed, saaledes som Tilfeeldet er med 
den store Yarietet af svenske Banksedler, forstyrre PengevGB- 
senets Enhed. Der terr desuden muUgens ved Systemets 
Lidfarelse veere praktiske Vanskeligheder, som jeg ikke har 
fbldt Overblik over; men hvad saarskilt Indvexlingssporgsmaalet 
angaar, kunde det neppe y»re forbunden med vsesenilige Ulem- 
per at indrette Yexlingskasser for de udenfor Landets Grrsend- 
ser omlabende Sedler. 

At de, der hblde paa Monopolsystemet som det bedste 
Seddelbanksystem og saaledes ikke vilde have nogen konkur- 
rerende indenlandsk Seddelbank, ogsaa ville udelukke Konkur- 
rence med ^mmede Banksedler, er let forklarligt, skjont denne 
Konkurrenoe ikke er af samme Art som bin. Politiske Ghimde 
kiume ogsaa komme med i Spillet, bvilket maaske bar yaaret 
Tilfsaldet i Tyskland, bvor det under strong Straf er forbudt, 
at anvende udenlandske Banknoter i Betaling. ^) Far den nye 
BankloY* circulerede forovrigt tyske Banksedler for en stor Del 
ndenfor den seddeludstedende Banks Hjemland tiltrods for de 
legale Hindringer, som man lagde iveien, og endnu bave alio 
de Seddelbanker, der bave indgaaet paa de ved Bankloven 
satte Betingelser, Bet til at lade sine Sedler circnlere over 
bele Kiget (Bankl. § 44, cfr. § 43). 

Overbovedet forekommer det mig at veere overveiende 
Grande for at lade ialfald de tre skandinaviske Hovedbankers 
Sedler (og maaska ogsaa enkelte af de enskilda Bankers Sedler 
frit circulere til pari Kurs i samtlige skandinaviske Lande. 

Megen Indflydelse vil det ber bave, bvorledes Statsstyrel- 
seme stille sig ligeoverfor de fremmede Sedler. Hvis det f. 
Ex. bestemtes, at disse Sedler skulde modtages til pari ved de 
offentlige E[asser, ved Jembaneme o. s. v., vilde en saadan 
administrativ Foranstaltning selv&lgelig i hm Grad fremme 
deres Omlefb. Men denne Sag ligger maaske end mere i Pri- 
yatb^nkemes samt i Almenbedens Haender, og jeg bolder det 
ikke for nsandsynligt, at de skandinaviske Banksedler uden 
alle sserskilte Foranstaltninger lidt efter lidt ville baevde sin 
Plads i de tre Kiger efterbaanden som den indbyrdes Sam- 
fserdsel og Omsaetning, bvortil bl. a. Myntkonventionen bar 
givet et vigtigt Fremsted, mere og mere udvikler sig. 



») Bankl. § 57. 

■■■■ 11 



Ta\)eMag 



eaEdt 



gi 



at iske FremsUmnget. 



166 



udTisende Forholdet mellem NavneTsetdi og Kursymdi £di 



Skandinayiske 


Sedlemes 
Naviie- 
▼serdi. 


Deres 


og andre Banksedler. 


1800 


1805 


1810 


Danske Courantsedler . . . 


100 


78 


ca.72 


ca.20 


— Bigsbanksedler . . . 


100 






^ 


Norske Courantsedler . . . 


100 


78 


ca.72 


ca.20 


— Biksbanksedler . . . 


100 


— 


— 


— 


— Speciessedler . . . 


100 


— 


— 


— . 


SvenskeRiksb.sedler a) ten 1777 


100 


(50) 


(50) 


— 


— do. b) efter 1777 


100 


100 


100 


60 


— Rik8g].8edler c) efter 1789 


100 


67 


— 


— 


— Biksg].- og Biksmyntsed- 










ler d) efter 1834 . . . 


100 




— 


— 


Den engelske Banks Noter . 


100 


100 


97 


87 


Den franske Nationalbanks No- 


► 








ter 


100 


100 


100 


100 


Den prenssiske Banks Noter . 


100 




— 


— 


Oaterrigske: Wiener Stadtbanks 










Noter*) 


100 


100 


? 


8 


— TndWsningRTioter 


100 




— 


— 


— Nationalbanks Noter 


100 





— 


— 


Bussiske Assignater .... 


100 


70^) 


55 «) 


33 


— RigskreditbiUetter 


100 




— 


— 



*) 1796. «) 1807— 1809.S ») 1824. *) 1889* ») I 1874 var Kursen 96 



167 



N«. 1 

skandinaTiske og andie Banksedler i Aaiene 1800 — 1870. 



aetalliake KiursTtBTdi i Aarene 



1816 


1890 


1880 


1840 


1860 


1860 


1870 


(3) 


^HHB 












30 

2 

20 


C8.70 


ca.95 


100 


100 


100 


100 


5 


ta. 


«i» 








(100) 


ca.68 


74 


100 


100 


100 


100 


42 


36 


37V» 


— 


— 




— 


_ 






• 

100 


100 


100 


100 


83 


97 


100 


100 


100 


100 


100 


100 


100 


100 


100 


100 


100 


100 








— 


— 


100 


100 


100 


(6) 


(8) 


• 






... 




31 


40 


— 




— 




— 


— 


100 


100 


100 

29*) 


80 


75 


82 ») 


25 


2B») 


— 








— 


(100) 


100 


? 


? 



pOt. Agio» 



168 
label No. 2. 

Uddrag af de skandinayiske Seddelbankers Begnskaber, 
udvisende deres Stilling og Yirksomhed i 1875. 

L Norges Bank. 
A. Ballance ved Udgangen af 1875. 

a) Passiva*): 

1. Udelabende Sedler 37,230,000 Kr. 

2. Udelefbende Bankanyisninger 240,000 — 

3. Foliohavemes Tilgodehavende (betalbart 

uden Opsigelsesfrist) . . . . . 7,410,000 — 
Andet Indlaan » — 

4. Salvdeposita i den annekterede Laaneind- 

retning 310,000 — 

5. Por&lden A%ift til Statskassen ^) . . . 90,000 — 

6. Porfaldent Udbytte 70,000 — 

7. Aarets Overskud 1,510,000 — 

8. PrsBScriberede Sedler 400,000 — 

9. Bankens Gjeld til sig selv*): 

Gmndfond (Bankindskud) . . 12,510,000 

Reservefond 4,040,000 

16,550,000 — 

63,810,000 Kr. 

b) Aktiva ♦) : 

1. Guld- og Selvbeholdninger i Indlandet. 1 -tAjaomo^K 

2. Premmede Vexler(?) . J ' ' ^ * 

3. Beholdninger, deponerede hos Bankens 
KonunissionaBrer i Udlandet (?) .... 10,500,000 — 

4. Udenbys Vexler 4,980,000 — 

5. ^denbys Vexler I 19,610,000 - 

6. Vexelobligationer J 

7. Laan mod Pant i fast Eiendom .... 13,650,000 — 

8. Laan mod haandfaaet Pant 90,000 — 

9. Indkjebte Panter 30,000 — 

10. Diverse 190,000 — 

63,810,000 Kr. 

*} Vserdien af Bankens Bygninger og Inventariiim er ikke medregnet 

^) nemlig dennes V^ af Seddelfondets Overskad. *) Heri iberegnet 

Laaneindretningens. De trykte Bankregnskaber vise ikke, hyor stor Del 

af de saakaldte Gold- og Selvbeholdninger der bestaar af sedelt Metal og 

hvormeget af fremmede Vexler. 



169 

B. Yirksomhed i Aaret 1875. 

a) Yedkommende Passivforretningen: 

Debet. Credit* 

jdler, udleverede i Circulationen ? — 

— modtagne fra — — ? 

fye Sedler udfaardigede) 
famle Sedler kasserede) 



mkanyisninger udstedte 
— indfiriede 

la Folio indsat . . . 
— udtaget . . . 



(8,500,000) — 

— (12,600,000) 

20,400.000 — 

20,100,000 

71,600,000 



72,900,000 



b) Yedkommende Aktiyforretningen: 

ienbys Yexler disconterede . . — 77,700,000 

— — indfriede . . . 77,300,000 — 
denbys Yexler samt Yexelobli- 

gationer diskonierede ... — 87,400,000 
idenbys Yexler samt Yexelobli- 

gationer indfriede 84,300,000 — 

aiaant mod Pant — 1,100,000 

fbetaUnger paa Pantelaan . . . 1,300,000 — 



n. Sveriges Bigsbank. 
A. Ballance ved Udgangen af 1875. 

a) Passiva*): 

delebende Sedler * . . . . 36,180,000 Kr. 

— Bankanyisninger (Postvexler) . . 1,730,000 — 

aa Folio indestaaende, ikke rentebaareude Mid- 
ler (betalbare paa Anfordring) .... 11,270,000 — 

aa Op- og Afskriyning indestaaende, rente- 
bsBrende Foliomidler (betalbare paa An- 
fordring) 1,340,000 — 

idlaan med Opsigelsesfrist (Depositionsregning) 6,460,000 — 

entebeerende l&nebanks obligationer (ophert 

Laaneforretning) 300,000 — 

iverse indestaaende Midler 60,000 — 

.eserveret Udbytte og Bigsgjaeldskontorets 

indestaaende Midler 5,840,000 — 

Lateris: 63,180,000 Kr. 



*) Yserdien af Bankens Bygninger og Inyentmiun er ikke medregnet. 



170 

Transport: 63,180,005 Kr. 
BankenB GjsBld til sig selv: 

Ghnindfond 25,000,000 

Eeservefond 5,000,000 

30,000,000 - 

93,180,000 Kr. 
Qjenstaaende Del af bevilgede Kassakreditiver (7,930,000) — 

b) Aktiya: 

1. Guld og Salvbeholdninger: 

a) Quid: Svensk og dansk Kronemynt 
samt anden svensk Ghildmynt 1,710,000 
firemmed, is»r engelsk, Gruld- 

mynt 4,740,000 

umyntet Quid 4,180,000 

10,630,000 Kr. 

b) Saly : Svensk og dansk Kro- 
nemynt samt anden svensk 

Salvmynt 4,590,000 

Fremmed Salvmynt . . . 20,000 

umyntet Selv 5,300,000 

9,910,000 - 

2. Beholdninger i Udlandet 9,780,000 — 

3. Premmede Vexler 8,970,000 — 

4 Indenlandske Vexler 7,730,000 — 

5. Laan paa labende Forskrivninger ^) . . 13,180,000 — 

6. — . v8gf5rda Effekter «).... 3,570,000 — 

7. — - Kassakreditiv ...... 8,260,000 — 

8. — med OmssBtningsret ') 4,630,000 — 

9. Afbetalingslaan ») 2,080,000 — 

10. Laan mod Pant i hate Eiendomme i 

Byeme m. m.*) / 290,000 — 

11. Laan mod Pant i haie Eiendomme i Land- 
distrikteme, overtagne af Almftnna Hypo- 
theksbanken *) 4,460,000 — 

Lateris: 83,480,000 Er. 

^) 0: korte Laan mod Sikkerhed af deponerede Fanteobligationer eller 
andre rentebsereiade Obligationer eller mod Borgen. *) o: Laan mod Sik- 
kerhed i Metalvarer, indsatte under *ofPentlig Forvaring. *) Laan mod 
Sikkerhed eller Borgen og med halvaarlige Afdrag af Vs, altsaa med en 
Yarighed af 2Vs Aar. *) Disse Laanegrene ere nn opherte. • 



171 

Transport: 83,480,000 Kr. 

12. VflBrdipapirer: 

a) SvenAe Statsobligationer 4,150,000 — 

— private Obligationer (Hypothek- 
foreningers m. m.) ....... 1,510,000 — 

b) Udenlandske Statspapirer (issBr Consols) 2,930,000 — 

13. FotMdne Renter af Vaerdipapirer . . . 450,000 — 

14. Danske og svenske Privatbanksedler . . 160,000 — 

15. Diverse (hvoriblandt Kobbermynt, samt 10 
pOt. af den i Metalbeholdningen for 90 pCt. 
medregnedeYsBrdiafSelvskillemyntm. m.) 500,000 — 

Summa: 93,180,000 — 
Gjenstaaende Del af bevilgede Kassakreditiver (7,930,000) — 

B. Yirksomhed i Aarets Lab. 

a) Yedkommende Passivforretningen: 

Debet. CSredit. 
Sedler udgivne i (modtagne &a) 

Circnlationen , ? ? 

Nye Sedler ndfordigede .... 22,690,000 • — 

Gamle Sedler kasserede .... — 27,080,000 

Postvexler udstedte 57,580,000 — 

— indfriede — 57,590,000 

Paa Folioregning indsat .... ? — 

— udtaget .... — ? 
Op- og Afiskrivningsregning 

indsat 10,070,000 — 

udtaget — 9,650,000 

- DepositionsrQgning indsat . . 6,220,000 — 

— udtaget • — 5480,000 



b) Yedkommende Aktivforretningen: 
Disconterede Yexler .... 



LidMede Yexler 

Udlaan paa l^bende Forskrivning 
Af saadanne Laan blev indMet 
Udlaan paa «v8gfbrda Effekter> 
Af saadanne Laan indMet . • 
Udlaan med Omssetmngsret . . 
Af saadanne Laan indMet eller af- 

betalt 4,350,000 



28,730.000 



41,170,000 
3,030,000 



28,000,000 

39,320,000 

3,240,000 

3,340,000 



172 

Debet. Credit. 

Afbetalingslaan givne — 2,080,000 

— indfiriede .... » — 

Paa Kassakreditiv udtaget ... — 96,030,000 

— indbetalt . . . 95,680,000 — 

c) Udenlandske. OmsaBtninger. 

Premmede Vexldr Igabte i Iste 

Halvaar 1876 ^) — 61,580,000 

Fremmede Vexl^r solgte i Iste 

Halvaar 1876 ^) 42,980,000 — 



ni. De svenske Frivatbanker (Elnskilda banker). 
A. Ballance ved Udgangen af 1875. 

Samtligeenskilda Skaanes 

Banker. enskilda Bank. 
Kr. Kr. 

a) Passiva. 

Udelabende Sedler 59,830,000 11,270,000 

— Bankanvisninger (Post- 

remissevexler) 5,240,000 — 

Indestaaande paa Op- og Afskrivning 21,400,000 2,760,000 
— - Depositionsregning 130,790,000 16,720,000 

Optagne Laan 4,960,000 — 

Skyldig i lebende B.egmiig med 

Banker nu fl. • 6,780,000 50,000 

Skyldig paa andre Regninger . . 14,140,000 5,810,000 

Udbytte', afbat til firemtidig Dispo- 
sition 2,890,000 100,000 

Bankemes Gjeeld til sig selv: 

Ghrundfond . . . 50,510,000 

Reservefond . . 6,250,000 

56,760,000 7,500,000 

302,790,000 44,210,000 
GjenstaaendeDel afbevilgede Kassa- 
kreditiv (32,690,000) (3,580,000) 

^) I£9lge Bevisoremes Berftttelse. 



173 

Samtlige enskilda Skaanes 
Banker. enskilda Bank» 

Kr. Kr. 

b) Aktiva: 

1. a) Ghild: I Biget gangbar 

Ghildmynt . . 8,170,000 
frenuned Guld-l 
mynt ... .1 780,000 
umyntet Gxdd •] 

8,950,000 3,090,000 

2. Ri^ilkens 'Sedle; ! ! ! } '^^''^^ '^^''^^ 

3. Andre Enskilda Bankers Sedler 2,250,000 230,000 

4. I Bigsbanken paa labende B.eg- 

ning 2,200,000 500,000 

5. Vexlingskassd i Stockholm. . 5,470,000 620,000 

6. AnvisningerogSigt-ellerkorte 
Vexler samt frenunede Ban- 
kers Sedler 3,050,000 420,000 

7. Fremmede Vexler 3,520,000 370,000 

8. Indenlandske Vexler .... 70,120,000 14,850,000 

9. Laan paa labende Forskriv- 
ninger: 

a) mod Depositum af Pantobli- 
gationer . . . 14,140,000 

b) mod do. af andre 

renteb. Oblig. . 5,160,000 
c)mod do. af Ak- 
tier, Varer . . 17,170,000 

d) mod do. af Gjeelds- 
brev med Kau- 
tionssikkerhed . 21,180,000 

e) mod Borgen . . 3,690,000 

61,340,000 5,520,000 

10. Udestaaende paa Kassakreditiv 56,430,000 5,700,000 

11. Hos Banker m. fl. : 

paa Depositionsregning . . 670,000 — 

- kbende Regning . . . 9,000,000 1,510,000 

12. Paa andre Regninger . . . 7,780,000 2,650,000 

13. Grundfonds- og Reservefonds- 

Hypothek 41,110,000 4,870,000 

Lateris: 279,300,000 41,700,000 



174 

Samtlige enakilda Skaaaes 
Banker. enskildaBank^ 

Kr. Ki. 

Transport: 279,300,000 41,700,000 

14. Andre Vasrdipapirer (renteb. 

Obligationer) 21,770,000 2,120,000 

15. TJdestaaende i Konknrsboer 

samt andre tvivlsomme Fordr. 600,000 200,000 

16. Veerdi af faste Eiendomme og 

Inventarier 1,120,000 190,000 

Summa: 302,790,000 44,210,000 
Gjenstaaende Del af beyilgede Elassa- 

kreditiv (32,690,000) (3,580,000) 

B. Yirksomhed i Aarets Lab. 
(Opgave mangier)* 



lY. Den Danske Nationalbank. 

A. Ballance 31 Juli 1875. 
a) Passiva: 

Udelebende Sedler 59,170,000 Kr. 

Banksolavexler 20,000 — 

Conto-Courant Conto (Foliomidler) .... 7,120,000 — 

Indlaan (Skiftemidler og andre) 810,000 — 

TJaffordret Aktieudbytte 20,000 — 

Indbetalte ^1% Heftelser i Jorder og Tiender i 

Danmark ^) 230,000 — 

Obligationer k 67* pCt. udstedte for ind&iede 

Hefkelser 360,000 — 

Obligationer k 4 pCt. udstedte for slesvig-holst. 

Skatkammerbeviser 2,140,000 — 

Understattelsesfondet 250,000 — 

Aarets (Jevinst 2,550,000 - 

Bankens Gjaeld til sig selv: 

Grundfond 26,750,000 

Reservefond (cBankens Over- 

skudskonto*) 2,690,000 

29,440,000 - 

. Sum af Passi va: 102,110,000 Kr. 
») cfr. Side 9. 



Xlmyntet Guld 5,170,000 

— Salv 2,110,000 

Yed Filialeme: 

Kronemynt (Aarhus) .... 350,000 

fremmed Mynt (Plensborg) . 2,890,000 

35,220,000 Kr 

Hos Korrespondenter i XJdlandet 1,460,000 Kr. 

Premmede Vexler 6,710,000 — 

Indeiilandske Vexler 17,660,000 — 

Laan mod haandfaaet Pant (Lombard) . . . 19,640,000 — 

— - Pant i faste Eiendomme .... 10,380,000 — 

Den Kgl. 3 pCt. Obligation ^) 1,310,000 — 

Andre Obligationer og Aktier 8,510,000 — 

Bankrenterestancer * . . . . 100,000 — 

Diverse Aktiva (Understattelsesfondet m. m.) 260,000 — 

Bankbygninger med Inventarium 860,000 — 

Sum af Aktiva: 102,110,000 Kr. 

B. Virkflomhed i Bankaaret 1874/75. 

a) Vedkommende Passivforretningen : 

Debet. Credit. 

Paa Oontocourant Oonto indsat . . 280,970,000 — 

— — udtaget . — 285,500,000 

Indlaan indsat 1,190,000 — 

— udtaget — 1,140,000 

b) Vedkommende Aktivforretningen : 

Indenlandske Vexler *) disconterede — 88,340,000 

— — indfriede . 85,840,000 — 

Udlaant mod haandfaaet Pant . . — 18,160,000 

Herpaa afbetalt 15,510,000 — 

Udlaant mod Pant i fast Eiendom — 520,000 

Herpaa afbetalt 690,000 — 

c) Udenlandske Omssetninger: 

Premmede Vexler kjebte .... — 56,940,000 

— — solgte . . . . 57,080,000 — 

^) cfr. S. 12. ') Eradraget de Vexler^ der bleve sendte mellem 
Hovedkontoret og Filialeme (8,540,000 Er.) 



176 



label No. 3 

der yis6r Om£Euiget af de fors^ellige skandmayiske Bankers Udlaans 
somhed, inddelt efiter Laanenes JBeskaffenlied, red Udgangen af Aaret 1 

i Millioner Kroner* 



Skandinayiske 
Bankinstitnter. 



UdeD- 
ludikf 
Teller. 



2 



Iideo- 
ludtke 
Teller. 



3 



Teiel- 
fbligt- 
tieaer. 



4 



Umbtrd' 
lui. 



UlUB 
lillt- 

kreditif 



6 



■edlype- 

thek i 

dfMM 

lABt an- 
dre liiB 

pu bet- 

gtre Tid. 

7 



Taiti- 
ptpiier. 



8 



I. Norge. 
Norges Bank . . 



1)24.59 



Kristiania Bank og Kre- 
ditkasse 

Kristiania Kreditbank . 

Dranunens Privatbank . 

Drammens og Oplands 
Ejreditbank (ny) . . 

Arendals Privatbank . 

Stavanger Kreditbank . 

Tansbergs Privatbank . 

Bergens Privatbank. . 
Kristianssunds Kreditb. 
Den norden^. Kreditb. 
ThrondhjemsPrivatbank 



0.76 
0.16 
0.23 

0.06 



0.03 

? 
0.07 
0.13 
0.10 



«) 12.97 

11.38 

2.03 

* 

0.56 
0.38 
3.17 
0.36 



2.74 
2.13 



0.04 
0.42 
0.69 



Samtlige norske PriTatb. 



1.54 



n. Sverige. 

Sreriges Bigsbank 
Be <etiskilda» Banker. 

Aktieb. og EJreditbolag 



m. Danmark. 
Den danske Nationalb. 

Andre ^ebenhavnske 

Banker 

Provindsbankeme . 



8.97 
3.52 

2.29 



6.46 

3.67 
0.86 



9.86 



0.42 
3.62 
2.89 



47.64 



7.73 
70.12 

21.29 



21.88 

25.53 
22.08 



0.07 
0.08 



6.07 



Utn Md 
lorgeo. 

3.69 
4.09 



0.09 



13.65 



0.03 
1.24 



1.94 



0.19 



1.88 
1.85 
0.10 



0.33 



0.05 
0.09 



1.60 



16.75 
57.65 



2.13 



8.26 
56.43 



20.66 



21.62 



») 11.45 



*) 10.65 



10.30 



^^ 



31.50 
11.51 



0,03 



8.59 
62.88 

16.18 



9.05 

16.88 
9.041 



') ind. endel Yexelobligationer. *) incL Depositovexler. *) incL de af Bjp 
foreningen overtagne Laan. *) Ted 1 Bankindretning. 



177 



label No. 4 

Opgave over de ved de skandinaviske Hovedbanker i Aarene 
1850 — 1876; tildels ogsaa i tidligere Aar, stedfandne 

Discontoforaudringer. 

I. Norges Bank. (Bjistiania Afdeling). *) 





Datum. 


III* A* n^ ASA #■ 


i>* 


Datnm. | 


AitMlflt AM tl 


A» 


Datmn. | 


HlfljMatAMti 




IUMi|ttg. 


UIHIDIfUlIt 


MMJ, 


luied. 


tH- 


VHConivwui 


KmX* 


ICuitd. 


H 


Vlmmm IVHMI* 








p(3t. 








pCt. 








pOt. 


8 


1 


2 


8 


1861 


3 


8 


5—6 


1870 


11 


11 


1 


3 


4 


16 


7 




4 


19 


6 


1871 


2 


14 


5 


3 


3 


6 


1862 


1 


7 


5 6 




7 


3 


3i— 4 


3 


4 


15 


5 


-~ 


2 


21 


6 




8 


31 


4-4* 


8 


6 


27 


6 




4 


29 


5 6 




12 


5 


3f-4 





8 


28 


5 




7 


4 


6 


1873 


4 


24 


4 


1 


10 


2 


H 




8 


1 


5-6 




9 


5 


1 


2 


10 


18 


5 


1863 


2 


27 


6 




11 


10 


3 


2 


11 


6 




5 


12 


5—6 


1874 


2 


13 


4i— 5 




3 


21 


5 




12 


22 


6 





4 


7 


5 




7 
7 


4 
26 


1=1 


1864 


10 
11 


21 
15 


7 
6 




9 
12 


22 
15 


4^5 
5 


4 


7 


5 


5 


1865 


1 


3 


5-6 


1875 


4 


9 


1 




10 


10 


4 





2 


14 


5 




- 


16 


5 


4 


23 


5 




7 


21 


1=1 




6 


18 


7—6 




10 


30 


6 




11 


24 




7 


16 


6 


6 


3 


25 


5 


1866 


5 


11 


^ 




12 


14 


7 




7 


29 


6 




5 


15 


1 


1876 


1 


26 


6 


« 


1 


29 


7 




- 


25 


6 




8 


12 


5—6 




5 


18 


6—7 




6 


15 


7 6 




11 


15 


5 




7 


13 


5—6 




8 


3 


6 




11 


29 


4J— 5 




8 


17 


4^ 5 


1867 


5 


31 


5 6 


1877 


4 


7 


5 




10 


1 


1-5 




11 


18 


4}r-bii 






18 


5* 


9 


4 


12 


5 




12 


17 


4r-b 






25 


6 


• 


6 


17 


6 


1868 


3 


10 


5 




5 


5 


^ 





3 


13 


5—6 




7 


2 


6 








^ 




7 


20 


6 




9 


11 


5—6 










■ 


11 


23 


5—6 


1869 


9 


21 


4i— 5 










■ 


12 


28 


6 


1870 


7 


1 


5 











1 gjennemsnitlige Disconto i hvert Aar samt Antallet af de 
\ Aarets Lab stedfundne Discontoforandringer udgjorde i Aarene 

1863—1876 som folger: 



1870!1871 



inemsnitlig 
isdoi^to . . 
al Forandr. 



1863 



5.20 
3 



1864 



6.07 
2 



1865 



4.73 
3 



1866 



5.37 
5 



1867 



5.33 
3 



1868 



5.00 
3 



1869 



4.86 
1 



4.68 
2 



3.81 
2 



1872 



3.50 



187311874 



4.07 4.81 
3 



1875 



5.84 
5 



1876 



5.64 
3 



•) Efter Opgaver af Consul Th. J. Heftye samt Bankadmiuistrator Bache. 
iaavidt to Discontosatser ere opferte, gjaelder den sidste Vexelobligationer eller 
sigtige Laan. 

Ciser: Cm Seddelbanker- 12 



178 



n. Syeriges Biksbank. ^) 



Itr. 


'Datom. 


MMNtMttl. 


Ur. 


Datam. 






lUMl. 


N. 


tUMt. 


*H 


■ MwMhMtt 
bt i Ua. Tokr, 


*) 1855 


1 


1 


pCt. 
4 


1871 


7 


21 


pGt. 
4 


1857 


11 


25 


5 


1873 


6 


6 


4J 


1868 


1 


1 


6 





9 


19 


5 


% 


10 


20 


5 




10 


27 


H 


1859 


4 


11 


H 


1874 


1 


9 


5 


~ 


5 


16 


6 


— ^ 


5 

7 


18 
3 


5J 
5 


1861 


8 


26 


5 





11 


4 


H 




11 


18 


6 


1876 


7 


3 


5 


1862 


2 


10 


5 





11 


27 


H 




12 


17 


6 










1865 


2 

7 


9 
31 


5 












10 


6 


^ 










— 


11 


25 


6 










1866 


6 


20 


7 













10 


19 


6 










1867 


1 
3 


21 
1 


^ 

9 

5 












10 


10 


4i— 5 










1868 


1 


10 


5— 5i 












8 


3 


5 












9 


14 


4i— 5 


• 








1869 


4 


16 


5 










— 


5 


1 


5— 5i 










— 


10 


1 


4^—5 








9 



^) Ifelge officielle Opgayer. *) Tidligere yar Udlaansrenten yedDis- 
contorerelsen 5 pGt. (Heglem^ af 'Vs 1851 § 188 samt Beglem. af 1848, 
1845 og 1841); men ved Beglementet af 4 December 1854 bley den fast- 
sat til 4 pGt. ved Discontering og 5 pGt. Ted Udlaan. (§ 171). 



179 



m. Den danske Nationalbank. *) 



TKStamT 



Maaull ftag. 



DilNBtMAtl. 



i&r. 



Datum. 



MttDe4.| tag. 



DiieontottU. 



itr. 



TJatumT 



Ma*Md.| Dag. 



DiieoDtosaU. 



12 

10 
2 
4 
5 

12 
3 

11 
3 

10 
2 
5 

10 
2 

10 

12 
3 
6 
7 
5 
2 
9 

11 
1 
2 
5 

10 

1 

2 

10 

12 

3 



3 
31 
15 

1 
28 
14 

3 
12 

1 
27 
23 

1 
20 

3 
13 
13 

1 
23 
25 
16 
10 

7 
17 

1 
14 
11 
27 
21 
28 
16 
13 

6 

4 

8 



H 



pCt. 
5 
4 
5 
4 
5 
4 
5 
4 
5 
4 
5 
4 
5 
6 
5 
6 
7 
6 
5 
4 
5 
4 
4 



4-4i 



3i— 4 
4-4i 

4i— 5 
4—4* 

3A— 4 

4i— 5 
5— 5i 

4i-5 



1864 
1865 



1866 



1867 



1868 
1869 



1870 



10 
1 
2 

10 
10 
12 
1 
2 
4 
5 

6 

7 

8 

12 

1 

2 

3 

4 

6 

10 

11 

11 

4 

12 

1 
2 
3 

7 



10 



14 
24 
21 

6 

10 
12 

9 

20 
20 

8 
22 
22 
24 
28 
28 
15 

1 
19 
30 
25 
18 
26 
29 
20 
20 
14 
24 
18 

8 

25 
15 
19 
22 

4 



pCt. 

5— 5i 
4i— 5 

4— 4i 
4i— 5 

5-5i 
5*— 6 

5— 5i 
4i— 5 

5— 5i 
5i— 6 

6-6i 

7-7i 

6— 6i 
5i— 6 

5— 5i 
4A— 5 

l-4i 
3*— 4 

4-4i 
3i— 4 

4— 4i 
3i— 4 

4-4i 
4i— 5 

5— 5J 
5i— 6 

5-5i 
4A— 5 

4— 4i 
3i— 4 

4-4i 
4i— 5 

5— 5i 
4i-5 



1871 



1872 
1873 



1874 



1875 



1876 



2 
7 
9 

10 
1 

10 
1 
5 
7 
9 

10 

11 

12 
1 
2 
5 
6 
7 
9 

10 
2 
4 
6 
8 
9 

10 
2 
5 
7 

10 

11 



14 
21 
22 

6 
16 

1 
31 
16 

8 
23 

3 

4 
11 
16 
27 
24 
12 
23 
24 

4 
25 

9 

23 
27 
29 
17 
21 
22 
16 
10 
18 
14 

4 





) Efter Opgave af Constd Ths. Joh. Heftye. 



12* 



180 



label 

Eorholdet mellem den danske Nationalbanks forMdne, prote- 

Lstrl. for Aaiene 



Aar, 

endende 

31te JoU. 



I Begnskabsaaret foifaldent Belab. 



Beholdning 
ved Begn- 
skabsaarets 
Begyndelse. 



i det hele. 



Heraf 

indMet 

eller solgt* 



remitteret 

til Filial. 

kontorer 

ell. Korrei^. 



oTerfbft pia 

piotesteiede 

Yexlen 

Gonto. 









1. V. 


9xler i Bi 


gsmyni 


1857 


7.426 


34.215 


33.302 


908 


4.7 


1858 


7.171 


25.796 


22.981 


686 


1)2.128.6 


1859 


2.547 


10.390 


9.937 


421 


31.6 


1860 


2.120 


9.941 


9.433 


471 


37.2 


1861 


2.314 


11.895 


11.358 


499 


38.4 


1862 


2.240 


12.028 


11.489 


480 


59.5 


1863 


3.344 


18.014 


17.406 


606 


2.1 


1864 


3.368 


18.062 


17.641 


421 


— 


Summa 




140.341 


133.547 


4.492 


2.302.1 



2. Vexler i Hamb. Bco. 



1857 


7.569 


62.344 


51.115 


11.169 


59.9 


1858 


6.945 


46.225 


35.640 


7.045 


») 3.540.0 


1859 


3.174 


23.165 


21.067 


2.094 


5.0 


1860 


3.133 


23.561 


21.341 


2.220 




1861 


3.622 
3.162 


22.977 
22.836 


21.458 


1.513 


5.1 


1862 


22.812 


23.3 


1863 


3.210 


22.101 


22.094 


6.5 


1864 


3.214 


21.017 


21.017 





Summa 




244.226 


240. 


585 


3.639.8 









3 


'. Vexler 


i LstrL 


1857 


? 


? 


? 


? 


? 


1858 


4.6 


459.6 


85.3 


370.5 


3.8 


1859 


29.1 


334.7 


110.6 


224.1 





1860 


59.1 


656.3 


303.5 


35.28 





1861 


114.2 
103.9 


688.3 
649.0 


571.2 


117.1 





1862 


649.0 


— 


1863 


66.4 


834.5 


834.5 





1864 


121.0 


1.026.5 


1.026.5 





Summa 




4.648.9 


4.64 


:5.1 


3.8 



*) Pra Decbr. 1857 — 31 JuU 1858 protesteret : 2,773,000, hvoraf indMet 
1857 — Juli 1868 protesteret 4,427,000, hvoraf indMet inden 8 April 887,200. 



181 



sterede og deraf indfriede Vexler i Rigsmynt, Hbg. Bco. og 
—1864. 



Ko. 5 

rtere 
1857 



Protesterede Vexlers eller Recambioconto. 



leholdning 

▼ed 
Aarets 
egyndelse. 



Tilvsext 

1 
Aaret. 



Tilsammen. 



Heraf 
indfriet. 



remitteret. 



(Belebene i 1000 Hbrg. Bcomk.) 



afskreyet 
som Tab 

eller 
som nvist. 



[Belebene 


ere aaierU 


J i 1000 Rdlr.) 






69.5 


4.7 


74.2 


22.3 




11.8 


40.1 


»)2.175.4 


2.215.5 


397.3 


10.3 


28.9 


1.779.0 


47.6 


1.826.6 


531.3 


1.0 


200.0 


1.094.3 


37.2 


1.131.4 


327.9 




100.0 


703.5 


38.4 


741.9 


119.3 


0.2 


150.0 


472.5 


59.5 


532.0 


93.0 




180.0 


258.9 


2.1 


261.1 


83.8 




100.0 


77.3 


? 


? 


? 


? 


? 




2.364.9 




1.574.9 


11.5 


770.7 



50.4 


59.9 


110.3 


12.2 




50.5 


47.7 


») 3.545.8 


3.593.5 


1.059.7 




41.0 


2.492.5 


44.4 


2.536.9 


931.6 





300.0 


1.305.3 




1.305.3 


320.8 




60.0 


924.5 


5.4 


929.9 


184.4 




170.0 


575.5 


23.3 


598.8 


79.4 




150.0 


369.4 


6.4 


375.8 


51.0 




120.0 


204.8 


? 


? 


? 


? . 


? 




3.685.2 




2.639.1 




891.5 



(Beleibene 


i 1000 Lstrl.) 










? 


? 




? 


? 


? 


? 




3.8 




3.8 


1.1 


— 




2.8 






2.8 


0.8 






2.0 






2.0 


0.1 




1.0 


0.9 


0.1 




1.0 





— 


0.8 


0.2 






0.2 






0.2 


















3.9 






2.0 




2.0 



nden 3 April 657,000. ') Heraf remitteret fra Filialkontorer 46,000* «) Dcbr. 



182 
label No. 6. 

Oversigt over de skaudinaviske Hovedbankers Indtsegter 

og Udgifter i Aaret 1875. 

1. Norges Bank i 1875. 

Bruttoindtsegter ; 

a. Indbetalte B.enter, Discontoprsemie, Anvis- 
ningsgebyr m. m ^) 2,092,752 Kr. 

b. Kursayance yed Kjeb og Salg af fremmede 

Valutaer . 92,656 - 

c. Avance ved Salg af Guld i London. . . 5,344 — 

d. Indvundne Renter af i Udlandet siaaende 

Ponds 246,840 - 

e. Diverse Indtsegter *)....... 12,172 - 

Tilsammen Indtaegter 2,449,764 Kr. 

Herfra gaar: 

a. B;enter til Foliohavere 43,184 Kr. 

b. Afekrevne Tab 16,912 - 

c. Afskrevet paa Bankens Gaard 22,440 — 

d. Lanninger til Bankens Embedsmsend og 

Betjente 277,532 - 

e. Seddelfabrikationsomkostninger .... 174,888 — 

f. Honorar og Omkostninger ved Laaneind- 

retningen m. m 2,132 — 

g. Provision, Kurtage af indkjebte Vexler, 
Assurance og Fragt af Guld- og Selv- 
forsendelser 28,816 — 

h. Afgift til Statskassen af Seddelfondets 

Overskud 93,672 - 

Tilsammen Udgifter 659,576 Kr. 

hvilket giver et Nettooverskud af . . . 1,790,188 — 
(bvoraf Reservefondets Andel 285,232 — 



^) Heraf vedkommende Hovedfondet 1,955,400, Seddelfondet 134,500 
og den annekterede Laaneindretning 12,452. *) Nemlig a) over&rt fifa 
prsescriberede Sedlers Gonto, b) Overskad paa indkjabt Pant, c) pr»- 
scriberet Udbjtte, d) Agio paa Oomplementsindskad. 



Indhold. 



Ferste Del. 

Seddelbankernes Oprindelse samt de 8kandinavi8ke 
Seddelbankere historiake Udvikling. 

Side. 

§ 1. De £BT8te Pengesedler og Seddelbanker 1 

§ 2. SeddelbankysBsenet i Syerige indtil 1884 ..*.... 3 

§ 3. Seddelbankysesenet i Danmark indtil 1840 « 7 

% 4. SeddelbankvsBsenet i Norge indtil 1842 13 

§ 6. Tilbageblik paa Seddelbankernes seldre Historie i de skandina- 

viske Lande 15 

% 6. Almindelig Karakteristik af Tyangskorssystemet . . * . 17 

Anden Del 

Seddelbankerne i derea nuvaBrende Skikkelae. 

Forste A&nit. 

Beskaffenheden af Seddelbankernes Forretninger. 

§ 7. Indledende Orersigt 19 

F^rate Kapitel. Seddelenisaionen. 

§ 8. Fengeseddelens Betydning for Ihsendehaveren 20 

§ 9. Seddelemissionens Betydning for Banken 24 

§ 10. Seddeldrcnlationens Betydning for Samfnndet 25 

§ Ih Om Sterrelsen af det Seddelbeleb, der kan bringes i Circu- 
lation 27 

AlinindeligeBem8BrkxiingeromOm88Btnmg8midlenie26; Gironlstionen 
af Mynt i for^ellige Lande 29; do. af Pengesedler 82. 

§ 12. Seddelbehovets Flnktnationer 36 

Virkningeme af forskjeUige Eonjanktarer 36 ; do. af KrigstiUitand 39 ; 
do. afMisYOBxt 40; de periodiske BeysBgelser til de fonkjellige Aars- 
tider 42. 

§ 13. Om Virkningeme af en i Forhold til Behovet for stor eller 

for Men Seddelemission . * * 44 

Andet Kapitel: Seddelbankernes avrige Forretninger. 

§ 14. Forholdet mellem Seddelemissionen og de eyrige Bankforret- 

ninger 49 



iV 

8ide. 

§ 16. Depositoforretningen. — Postremissevexler 52 

Forholdet mellem Banksedler og Deposita ved forskjellige Banker 53; 
den samlede Depoeitoyirksomhed i de skandinayiske Lande 54 : Depo- 
sitoyirksomhedens Betydning for Indskyderen 56; do. forBanken 57; 
Depo8itobel0bet8 Floktnationer 59; Postremisfleyexler 60. 

§ 16. Oversigt oyer Seddelbankemes Aktiyforretninger* Seddel- 

bankemes Stilling i Laanemarkedet «... 60 

Procentforhold af de forskjellige Aktiyposter yed skandinayiske og 
andre Seddelbanker 61 ; Betingelseme for den sterre eller mindre Tilgang 
af Laanekapital oyerhoyedet 62 ; Seddelbankemes Udlaanaeyne og den- 
nes Forhold til den samlede Laanekapital 65. 

§ 17. De forskjellige Aktivforretningers Betydning for Bankens 

Kunder ♦ . . . 67 

Vexler og Vexelobligationer 67 ; Lombardlaan 68 ; Eassekredit 68 ; 
Laanenes Inddragning 69; Udlaansrenten 70. 

§ 18. De forskjellige AktiTposters Betydning for den seddelndste- 

dende Bank 70 

Aktiypostemes Sikkerhed 70 (Mctalbeholdning 70; Lombardlaan 
71; Laan mod Pant i fiute Biendonime 71; Vexler 72; Vasrdipa- 
pirer 75); Aktiypostemes Realiserbarhed 75; (Laanenes Forfalds- 
tid76); Aktiypostemes Ren tabilitet 79. 

§ 19. Seddelbankemes Opgave 81 

Andet A&nit. 
Cfmndsfttningeme for Seddelbankemes Forretningsfflfrelse. 

Firsts Kapitel: DaBkningsreglerne. 

§ 20. Indledende Bemserkninger « « * 82 

§ 21. Dsekningsforskrifter i forskjellige Lande 85 

Storbritannien og Irland 85; Tyskland 86; De Forenede Stater 87; 
Belgien 88; Frankrige og Holland 89; Norge 89; 8yerige92; Dan- 
mark 96; Finland 97. 

§ 22. De yigtigste Dsekningssystemers relative Fortrin og Mangier 98 

Den absolute liaximnmsgrsendse 99; det engelske System 99; Eyota- 
dels-Systemet 104 ; et blandet System 105 ; andre Systemer 108 ; Depo- 
nering af GmndfondlOO ; D»kningsforholdet yed seddeludstedende 
Depositobanker 110; Seddelgrsendsens sterre eller mindre Rnmmelig- 
hed HI ; det fakdske Dsekningsforhold 112. 

Andet Kapitel: Seddelbankemes avrige Forretningsf^relse. 

§ 28. Sedlemes Udstykning og andre OmssBtningsmidlet vedrerende 

Spergsmaal * * . « 114 

Seddelcirculationens Fordeling paa de fortkjellige Seddelyserdier 114; 
Minimomsgrsendsen for Sedleme 115. 

§ 24. Seddelbankemes Udlaansyirksomhed og Discontopolitik . . 118 

§ 25« Seddelbankemes IndlaansTirksomhed « * 121 

§ 26. Forholdet mellem Forretningsoyerskudet og Bankkapitalen • 122 



iieAfimit. 

Seddelbankemes Organisation. 

§ 27. Enbank- og Flerbanksystemet. — Seddelbankysesenets Centra- 
lisation og Decentralisation. — Aktieeiemes Ansvarlighed . 122 



Side. 
Be gjsBldende Sygtemer i fonkjellUre Lande 123; Fordele og Mang-* 
ler yed Monopolbanker og yed decentraliserede Banker 126; Spergs- 
maalet om hvonridt Aktieeieme ber Twre solidarisk ansvarlige 133. 

§ 28. Bankstyrelsens SammenssBtning * « ♦ . 184 

De gjseldende Regleri England, Frankrige ogTyBklandl34; iNorge 
136; i Sverige 138; i Danmark 139; almindelige Bemierkninger 140. 

§ 29» Andre Organisationen yedrerende Spergsmaal * 141 

HoyedssedetB Beliggenhed 141. 

Fjerde Aftnit. 

Statens Forhold til SeddelbaHkvffisenet. 

§ 30. Statens Stilling til Oprettelsen af Seddelbanker . « * . . 144 

Det rene Statsbanksystem 145; det blandede System 146; Eonoes- 
sionaftystemet (Eonceesionens Varighed) 146; Seddelbankfirihed 148- 

§ 31. Statens Stilling til Seddelbankemes Bestyrelse 148 

Statsmyndighedens UdBvelse yed Begjeriiig eller ved Folkereprae- 
sentation 148; Loygivningsbestemmelser yedkommende Seddelban- 
kemes Bestyrelse 150; (hyoryidt der trsenges Loyforskrifter om Sed- 
lemes Dsekning 151 ; Forskrifter angaaende Bankregnskabemes Ind- 
retning og Offentliggjerelse 152); Statens Eontrol med Bankemes 
Forretningsferelse 152; Gmndsen for Statens Indgriben i Seddelbank- 
yirksomheden 154; Forholdet mellemStaten og de priyate Aktionserer 
yed Norges Bank 155; Statateme for den friyillige Bank, der i 1816 
tilsigtedes oprettet, 156. 

§ 32. Statens Stilling til iBanksedleme* — Hyorvidt disse bar ysere 

tvnnget eller ntvnnget BetaUngsmiddel 157 

§ 33. Seddelbankeme som en IndtsegtsMlde for Staten .... 159 
§ 34. De skandinaviske Banksedlers Circulation ndover det inden- 

landske Seddelomraade « 161 

Tabelbilag og grafiske Fremstillinger. 

Tabel No. 1. Forholdet mellem Navneyaerdi ogKursysBrdi for skan- 

dinaviske og andre Banksedler i Aarene 1800—1870. 166 

Tabel No. 2. Uddrag af de skandinaviske Seddelbankers Begnska- 

ber, ndvisende deres Stilling og Yirksomhed i Aaret 
1876 • . . 168 

Tabel No. 3» Omfanget af forskjellige skandinaviske Bankers Ud- 

laaosTirksomhed, inddelt efterLaanenesBeskaffSenbed, 
yed Udgangen af Aaret 1875 176 

Tabel No. 4. Opgaye oyer de yed de skandinayiske Hoyedbanker i 

Aarene 1850—1876, tildels ogsaa i tidligere Aar, sted- 
fdndne Discontoforandringer 177 

Tabel No. 5. Forholdet mellem den danske Nationalbanks forfaldne, 

protesterede og deraf indMede Yexler i Bigsmynt, 
Hbgr. Bco. og Lstrl. i Aarene 1857—1864 . . ♦ ♦ 180 

Tabel No. 6. Oyersigt oyer de skandinayiske Hoyedbankers Ind- 

tsegter og Udgifter i Aaret 1875 182 

Tabel No. 7. Daekningsforholdet for skandinayiske og andre Bankers 

Seddel- og Depositogjseld, dels i 1875, dels i 1869 . 186 



VI 

Grafisk Fremstilliiig No. 1: Bevsegelseme i de Bkandinaviske Hoyedluui- 

ken Yezeldiscontosatser i Aarene 1863— 

1876. 
Grafisk Fremstilling No. 2: BeTsegelseme i Noiges Banks Seddeldrea- 

lation, Foliomidler og Metalbeholdninger i 

Aarene 1865—1876. 



183 

2. Sveriges Rigsbank i 1875. 

BruttoindtsBgter : 

a. Indbetalte Renter 2,248,920 Kr. 

do. ved de opharte Laanegrene (o: ysb- 

sentlig Laan mod Pant i taste Eiendomme) 207,924 — 
b) Kursavance og Discontoindtsegt af udenrig- 

ske Vexler 590,848 — 

o) Avance paa Salg af Guld og Selv samt 

Mynt^) 53,162 — 

d) Renter af i Udlandet staaende Fonds . . 256,761 — 

e) Renter af Vserdipapirer 661,588 — 

f) Diverse Indtc^^r 7,853 — 

Summa Indt»gt 4,027,056 Kr. 

Her&a gaar: 

a. 1. Renter for indesttutende Belab: 

paa Op- og Afekrivning . . . 7,493 
paa Depositionsregning . . . 266,464 

for opliarte Laanegrene . . . 14,083 

288,040 Kr. 

b. Aiskrevne Tab eller som nsikre anseede 

Laan 15,854 — 

d. 1. Lanninger 371,744 — 

2. Pensioner . 79,117 — 

e. 1. Forvaltningsudgifter (Seddelfebrikations- 

m. m.) 140,562 — 

2. UdgiftertUTmnba(Papir-)Bruk 167,428 

. -♦- IndteBgter 158,600 

8,828 — 

g. 1. Provision, Knrtage o. a. XJdgifter ved- 

kommende den udenrigske Vexekarelse 235,936 — 

2. Udgifter ved Guld- og Selvforsendelser, 

Myntningsudgifter, Tab paa Salvmynt 

m. m 109,933 — 

h. Velgjarenhedsbidrag 14,261 — 

i. 1. Omdrag af LidtfiBgter vedkommende 1874 60,000 — 

2. Saldo af Renter sammenholdt med det ved 

Slutningen af 1874 opferte Belab . . . 99,954 — 

Summa Udgift 1,424,229 Kr. 
Altsaa NettoindtaBgt 2,602,827 — 



^) cfr. Udgiftspost g. 2. 



184 

3. Den Danske Nationalbank 
i Kegnskabsaaret 1874/75. 

Brattoindtsegter : 

a. 1. Renter af Udlaan 1,103,589 Kr, 

do. ved Filialafdelingeme .... 246,568 — 

2. Disconto af indenlandske Vexler . . . 659,757 — 

do. ved Filialafdelingeme .... 131,735 — 

b. 1. Disconto og Kursgevinst ved OmssBtninger 

i Vexler paa Udlandet 426,376 — 

Disconto ved Filialafdelingeme .... 9,002 — 
2. Provision og Gevinst ved forskjellige Om- 

sfiBtninger 220,033 — 

c. Indvundet paa Guldbarrer og fremmed Gnld- 

mynt 6,262 — 

e. Renter af Obligationer og Aktier (iberegnet 

den Kgl. 3 pCt. Obi.) 515,436 — 

£ Diverse Indtsegter vedkommende Reserve- 

fondet samt Filialafdelingeme .... 14,823 — 

Snmma Indts^ 3,333,581 Kr. 

Herfra gaar: 

a. Renter af Indlaan (Foliomidler og andre) . 111,964 Kr, 

do. do. ved Filialafdelingeme . 4,343 — 

Renter af Obligationer, udstedte ef Banken 111,210 — 

Omkostninger ved BankrenteopkrsBvninger . 18,597 — 
Afskrevet Tab paa Vexler ved Flensborg 

Filialbank 23,466 — 

Administrationsndgifter: 

d. Lenninger ^ . . . 154.282 

e. Andre 29,191 

^ 183,473 — 

do. ved Filialafdelingeme 60,767 — 

Seddeludgifter: 

d. Lanninger 14,440 

e. Andre 76,220 

90,660 — 

Lateris: 604,480 Kr. 



186 

Transport: 604,480 Ki. 
g. 1. Omkostninger ved Omssetninger i frem- 

mede Valutaer 57,762 — 

do. ved Filialafdelingeme 682 — 

2. Aiskrevet Tab paa Selvbarrer .... 107,614 — 

Diverse 2,302 — 



Summa Udgift 772,840 Kr. 
Altsaa Nettoindtegt 2,560,741 — 



186 



label 

DiBkningsforholdet for skandinaviske og andre Ban- 





Korgei lank. 
Debr. iS75. 


SftfigM 
Ukibuk. 
Debr. UTS. 


De S?eB&ke Mddel- 
nditedende Pri?tt- 
banker De«b. i87S. 


9« luikt 

RttiMtlbtik. 
WiltTS. 


MaxiTnumsgrsendse for den til- 
ladte SeddelemissioH .... 


Mill. Kr. 

43.85 


Hill. Ir. 

«) 47.30 


lill. Ir. 

77.31 


KiH. b. 
62.22 


I. Passiva. 

1. Seddelomleb 

2. DeDosita 


37.23 
7.41 

0.71 


36.18 
19.07 

*) 9.72 


59.83 
152.19 

*) 63.81 


59.17 
7.93 


3. Andre opsi^eKge eller for- 
faldne Passiva 


0.04 


Sum af Passiva 


45.35 


64.97 


275.83 


67.14 


n. Aktiva. 

1. Metalbeholdning 

2. Vexler, Lombard- og andre 
kortsigtige Fordringer . . 

3. Eflfekter og Kgn. Aktiva . 


^) 14.76 
35.18 


20.54 

43.23 
9.20 


8.95 

165.03 
21.77 


35.22 

45.47 
8.51 


Sum af ovenstaaende Aktiva 


49.94 


72.97 


195.75 


89.20 


Desuden sserskilte bundne 
Aktivposter 


«) 13.65 


») 19.71 


«) 97.54 


^ 11.69 


111. DflBkningsforhold for 
samtlige Passiva. 

1. Metalbeholdning 

2. Vexler, Lombard- etc. . . 

3. Effekter etc 


pCt. 

32.5 
77.6 


pOt. 

31.6 
66.5 
14.2 


pCt. 

3.2 

59.8 

7.9 


pOt. 

52.4 
67.7 
12.7 


Sum af disse Dsekningsmidler 


110.1 


112.3 


70.9 


132.8 


1 V . DflBkningsforhold 
for Seddelcirculationen alene 
(uden Pradrag af Aktiva for 
DflBkning af de avnge Passiva). 

1. Metalbeholdning 

2. Vexler, Lombard- etc. . . 

3. Eflfekter 


39.6 
94.5 


56.7 

119.4 

25.4 


15.0 

276.0 

36.3 


59.5 
76.8 
14.4 


Sum af disse DaBkningsmidler 


134.1 


201.5 


327.5 


150.7 



*) Beholdninger i Udlandet ikke medregnede. *) Fordringer mod Pant i feste 
Udg. af 1876. *) Herunder uhsevede Dele af Kassakreditiv. *) Posteme 7—11 i 
ogsaa Kassakreditivfordrin^er. '') Herunder den Kgl. Obligation samt Laan mod 
i Jonmal of the Stat. Society 1876 S. 64. ") I nsevnte Opgave er <Kassebekold- 
NoteB m, m* Paa et andet Sted er Gnldbeholdningen ansat til 4,100,000 Lstrl. 



187 



No. 7 



kers Seddel- og Depositogjeeld 


, dels i 1875, dels 


i 1869. 




KbIukIi 
Itok 

187S. 

• 


Sktttka knktr 


bgludi 
luk 

WW. ") 


liukriip 
luk 

<8W. ") 


Pnumdi . 
luk 

m. ») 


Xuduiarikuikt 

Stddalbuktr 

Dekr. IMS. ") 


laUtotjtk* 

MielbU' 

ker 1M9. »■) 


m. iwk. 
120.36 


m. litri. 

6.85 


mil. Ubi. 
34.50 


lill. Ir. 


mil. Tk. 
252.26 


lill. Ml. 

315.00 


mil. Tk. 
? 


57.48 
0.11 

1.76 


6.64 
80.70 

5.12 


24.35 
22.95 


1.335.0 
523.1 

39.5 


145.10 
20.72 

2.20 


298.68 
601.83 

123.13 


28.69 
1.42 

4.79 


59.35 


92.46 


47.30 


1.897.6 


• 168.02 


1.023.64 


34.90 


28.28 

34.36 
15.66 


»») 4.10 

76.26 
24.40 


19.53 

17.00 
14.42 


1.188.1 

683.8 
114.0 


87.42 

94.80 
14.62 


'») 197.06 

657.67 
295.93 


11.81 

29.76 
11.10 


78.30 


104.76 


50.95 


1.985.9 


196.84 


1.150.66 


52.67 


«) 1.53 




15.00 


(160.0) 




377.85 




pCt. 

47.6 
57.9 
26.4 


pCt. 

4.4 
82.5 
26.4 


pOt. 

41.3 
35.9 
30.5 


pCt. 

62.6 

35.6 

6.0 


pCt. 

52.3 

56.4 

8.7 


pCt. 

»») 19.3 
64.5 

28.8 


pa. 

34.0 
85.3 
31.8 


131.9 


113.3 


107.7 


104.2 


117.4 


112. 


151.1 


49.2 
59.8 
27.3 


61.9 

1.148.5 

367.5 


80.2 
69.8 
59.2 


89.0 

51.2 

8.6 


60.2 
65.3 
10.1 


»«) 65.9 

220.2 

98.8 


41.2 

103.7 

38.7 


136.3 


1.577.9 


209.2 


148.8 


135.6 


384.9 


183.6 



Siendomme^ ') o: Maximnm for Seddelstokken ~ Postvexler og Foliomidler ved 
legnskabsuddraget Tabel No. 2. ®) Heronder foraden Grundrondshypothekeme 
^ant i faste Eiendomme. ^) Kassakreditiyfordringer* ^) Ifolge Mr. Dons Opgave 



in^ren* opgivet til 6,301,000 Lstrl.. men heri er ogsaa indbefattet Legal tender 

rs Zettelb. ^^ inci. Stats||apirpenge m«m., cfr. ovenfor Side 88. 



'Tlfelge Wagners 



«de skanne 1853—1876. 



t 


IS 


S6 

. . : ,T 


3** 






i 


1 1 -X 


te: 


t'" 


7- 
/jf 


if 


^ 










-it-* 

1 1 1 


" 




Ul— 

;i-tr 


:2 


#P 






-i-y-r 


















J 




±11_1JJ-LL 







4 



^ 







fi^ndae for SeddflcirculaiiaeDde 
Y*-i<inen -(- FoliomidlerBtilli§kj. 
d — g) o: Metaibeholdniiiefond 
■^eholdning) ; f—g o: det 



• r 



% 



I) 






*9 



♦ 



' * 

I: 

1: 

■i 

4- 



\ 



■:V«