Full text of "Om torvmyrer i Norge og deres tilgodegjørelse"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at|http : //books . google . com/

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet.

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte
er vanskelig å finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg.

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av
tekniske restriksjoner på automatiske søk.

Vi ber deg også om følgende:

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle
formål.

• Ikke bruk automatiske søk

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp.

• Behold henvisning

Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern.

• Hold deg innenfor loven

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.

Om Google Book Search

Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom

hele teksten i denne boken på http://books.google.com/

EXCHANGE

/ rl^nJ^'^'^ ■■ ' nJ^^^ -"X^bL-ir^^ n oiM ^iA<n fL^-,

a '^^; " ^' 4^

Lofoten og Vesteraalen

ineni44NQB
OCT 6 1928

Amund Helland

"^ , , OP^TH?: V;.

UNJVERSITY j\

vx OF y.

Kristiania

I koimnission hos H. Aschehoug & Co.
1897

• ! • • ••••/•••

• •• • • ••*•••

» • • .• ••• .•«••• • • • •

Norges geologiske undersegelse. No. 23

Lofoten og Vesteraalen

Amund Helland

Kristiania.

I kotnmission hos H. Asohehoog & Co.

A. W. Brøggers bogtrykkeri

1897

• .•• •,••• • •

(p^'

• ••••••• V '

«^

^€^c«*

;\^^

sC^^Vv:<

vv**

*^^-

EXCHANGE

Fortale.

Denne bog „Lofoten og Vesteraalen" er et arbejde, som slutter
sig til de tidligere af den geologiske undersøgelse udgivne bøger:
^Jordbunden i Norge", „Jordbunden i Jarlsberg og Larviks amt"
og ^Jordbunden i Romsdals amt". Da imidlertid denne beskrivelse
af Lofoten og Vesteraalen handler ligesaa meget om havet og om
fiskeri som om geologi og jordbund, er bogen simpelthen kaldt
„ Lofoten og Vesteraalen."

Ved udarbeidelsen er benyttet de iagttagelser og oplysninger,
som jeg har samlet under tre rejser til Lofoten og Vesteraalen i
1896, hvoraf den ene blev foretaget for den geologiske undersøgelse.

Af ældre arbeider over Lofoten er naturligvis først og fremst
benyttet Petter Dass „Nordlands trompet". Denne og professor
6r. O. 8ar8*8 indberetninger om skrejen. samt maleren Th. Kittelsens
skildringer „Pra Lofoten", er hver i sit genre, efter min mening, det
bedste, som er skrevet om disse landsdele.

^Nordlands trompet" er saa meget mærkeligere, som dens for-
fatter ikke har været nordenfor Helgeland, som han fortæller:

„Vel er jeg selv en Nordlands Mand,
Og Nordland har mig klædet,
Men nordenfor mit Helgeland
Min Fod har aldrig trædet — —

Men nordenfor og længer hen
Jeg ikke ved saa nøje,
Jeg har det kun af Hørelsen,
Men ikke seet med Øje."

Det var ikke saa let at komme til Lofoten dengang; nn kan
man rejse til Svolvær fra Kristiania paa 60 Timer.

Forøvrig er benyttet amtmændenes indberetninger, det statistiske
centralbureaas publikationer, meddelelser fra det meteorologiske in-
stitat samt opsynschefeme Juds og Knaps indberetninger om Lofot-
fisket; videre ^Norsk fiskeritidende", særlig JueU arbeider over
fiskerieme i Nordlands amt, „Den norske lods", havnekommisionens
indstilling o. s. v.

Derhos er benyttet meddelelser, afhandlinger og bøger af føl-
gende forfattere:

Forstmester Barth, amtmand O. P. Blonij professor 0. J, Broch,
Leopold v, Buchj professor R. GoUett, bergmester T. DahU, premier-
løitnant Oade, dr. G. Armauer- Hansen, dr. Johan Hjort, forst-
mester Hørhye, handelsmand -H. K. B. Irgens, professor Keilhau,
professor Kierulf , provst J. B. Landmark, fiskeriinspektør Land-
marJc, telegrafinspektør Lie, professor B, Lundgreen, Ketil Motz-
feldt, professor P. A, Munch, landbrugshøiskolebestyrer Nielsen,
professor F. Nielsen, forstmester Norman, toldkasserer Karl Pettersen,
Jonas Bamus, dr. H Beusch, professor E. Bichter, professor 0. Bygh,
observator Schroeter og E. B. Schønnehøl o. s. v

Den orografiske beskrivelse er i nogle herreder meget udfør-
ligere udarbeidet end i andre, hvilket har sin naturlige Grund deri,
at Østvaagø, Vestvaagø og dele af Flakstadø er nøiagtig opmaalt i
g^^, medens gode karter savnes over de øvrige dele af fogderiet udenfor
sjøkarteme. De af officererne ved den geografiske opmaaling givne
indberetninger har jeg havt anledning til at benytte og specielt har
jeg faaet højder og andre oplysninger fra kaptejn Angell og premier-
løjtnanl G. Brun, der har besteget og opmaalt mange af Østvaag-
øens vilde alper.

Indholdsfortegnelse.

Side

Beliggcnhed, areal og graendser 3

Beliggenhed . .' 3

Areal 4

Grændser 8

Orografi 12

Naturen og sceneriet 12

Liandets fonn 16

Botner 18

Snefonner og snegrændser 19

Bræer 20

Øeme 20

Aarstideme og veirllget 27

Tordenveir 49

Nordlysene. . 50

Misvisningen 51

Geologi 51

Det faste fjeld 51

Ertser og nyttige mineralier 62

Juraformationen paa Andøen 64

Mærker efler istiden 83

Mærker efler en høiere havstand 89

Jordskjæly 90

Elvc og indsjoer 91

Kyst og ^orde 92

HavVankerne og havet 100

Havets brændinger 104

Flod og ^ære 105

Strømme 106

Havets temperatur 109

Fiskerier 117

Piske ved Lofoten og Vesteraalen 118

Skreifisket i Lofoten 122

Det egentlige Lofotfiske 134

Fiskeværene 138

Side

Gam 140

Liner 141

Dybsagn 141

Udrustning 142

Fangstmængde 143

Kastenot og synkenot 148

Udbyttet 149

Udgifter 153

Antal skrei paa de vigtigsbe vær 154

Kjøbefartøier 160

Skreiens vægt 161

Værdiudbytte 164

Priser 166

Slagtning og vaskning af fisk 172

Sortering af tørfisk l73

Fedsildfisket 178

StorsUdfisket 182

Smaasildfisket 183

Sommerfisket og Høstfisket 184

Bankfisket 186

Seifisket 186

Flyndrefisket 188

Hjemmefisket 189

Blæksprutfisket 190

Dyrelivet og plantelivet paa havets bund 191

Ferskvandsfisket 193

Jordbrug og fædrift 194

Jordsmon 194

Jordbrug 195

Havedyrkning 205

Fædrift 208

Jordbruget og fiskeriet sammenlignet 214

Myrer 221

Multemyrer 222

Bebygning 223

Botanik 225

Skog 247

Fauna og jagt 250

Pattedyr 250

Hval og hvalfangst 254

Fugle 256

Æg og dunvær 266

Herredeme i Lofoten og Vesteraalen 277

Værø herred 279

Flakstad herred 325

Side

BrLksnes herred 342

Borge herred 367

Gim8ø herred 387

Vaagan herred 407

Hadsel herred 450

Bø herred 472

Øksnes herred 486

Sortland herred 506

Dverberg herred 518

Liofoteii og Vesteraalen, som tilsammen udgjør et fogderi,
som k&ldes Lofotens og Vesteraalens fogderi, bestaar af lutter
øer, dels meget store øer og dels smaa, og saa derhos en
aiængde bitte smaa øer, holmer og skjær, men ingen del af
den heromhandlede landstrækning ligger paa fastandet.

Lofoten og Yesteraalen er i mange henseender et mærk-
værdigt stykke land. Den vestlige del af fogderiet eller
Lofoten er skilt fra fastlandet ved en vid Qord, der er bredere
end nogen anden norsk fjord og mere som et aabent hav-
stykke; selve landet har som oftest smale rygge i høideme,
saa at her intet vidtstrakt høifjeld blir, som længer syd, og
Qeldene antager ofte formen af tinder, særlig der hvor fjel-
dene bestaar af gabbrobergarter, hvilke her har en udbredelse,
som er meget større, end man før vidste om.

Saa er denne landsdel vel bekjendt for de rige fiskerier,
som foregaar særlig i aarets første maaneder, da skreien i tal-
løse mængder søger ind til kysten, og ligesaa ved de andre
betydelige fiskerier^ hvilke for en del er betinget af havbun-
dens form, idet styrtningen mod verdenshavets store dyb
intetsteds i vort land ligger saa nær kysten som ved Vester-
aalen.

Atter er landet her bekjendt for sit hav og sine strømme,
af hvilke Moskenstrømmen har faaet en vistnok i nogen grad
ufortjent berømmelse langt udenfor Norges grændser. Saa er

LOFOTEN 0(* VESTERAALEN.

denne del af landet viden berømt for sin natur, beundret og
beskrevet mange gange, som den ligger i sin farvepragt paa
en sommernat, men naar landet har iført sig sin vinterdragt,
er der oftest mørkt, vildt og barskt.

Et billede af havets rige liv, og vel fremkaldt ved dette,
giver de skarer af sjøfu^le, som om vaaren samler sig paa
fuglebjfiijgone, hvca':,&: syærmer som myg, og fugl som fisk er
her ,6om . ollers i det høie -n^rd mere udmærket ved antallet af
individer end ved inærigH&n af arter.

Et lidet indblik gjennem det mørke, der hviler over
Norges geologi i en lang række af perioder, faar man fra
denne landstrækning ved fundet af de forsteningsførende og
kulførende lag paa Andøen, saa den strinmiel af øer, vi i det
følgende kommer til at beskjæftige os med, er i det hele
ingenlunde noget almindeligt stykke land.

Hvad navnet ^Lofoten"' betyder, har professor 0. Rygh
oplyst om. Lofoten brugtes i gammel tid kun som navn paa
den 0, som nu paa karterne kaldes Vestvaagø, i gammel form
Lofbir, Lbfbirinn. Aslak Bolt, saa sent som i begyndelsen af
det 15de aarhundrede bruger, hvor han regner op gaardene
paa Vestvaagø, i overskriften: I Lofot.

I den nuværende betydning af alle herreder fra Vaagan
til Røst er Lofoten først benyttet i de senere aarhundreder
antagelig ikke før henimod 1500. Navnet betyder efter 0.
Rygh Gaupefoderij sammensat af /5/r, fod, og lo, som endnu
i Sverige benyttes som navn for gaupen, og som meget vel
kan være brugt i Norge i samme betydning langt tilbage i
tiden. Et sidestykke til navnet har man i den nærlig-
gende Flakstadø, hvis navn var Vargfotr eller Uhefoden.
Hvor Aslak Bolt regner op gaarde paa Flakstadøen, siger ban
„i Wargfot**, men dette navn er nu helt glemt som navn paa
Flakstadøen.

Hvorfor man har kaldt disse øer slig, den ene Gaupefoden,
den anden Ulvefoden, vides ikke 0. Rygh bemærker, at det
kan synes at være underlige navne paa øer, og tilføier, at det
var maaske muligt at forklare dem ved at forudsætte, at man

BELIGOENRBD.

har sammenlignet øemes form med deres mange Qorde og
indskjæringer med ulvens og gaupens spor paa sporsne.

VesiercMlen hed i gammel tid Vestråll og er sammensat
af „vestr", vest og „åll" (aal) som betyder dels en smal strimmel,
som den mørke stribe paa ryggen af heste, dels en dyb rende,
djupfuil i vasdrag. Hvis betydningen af all i Vesteraalen er
strimmel, saa skulde Vesteraalen simpelt hen betyde land-
strimmelen i vest

Beliggenhed, areal og grændser.

Beliggenbed. Lofoten og Vesteraalen ligger saaledes
til, at øgruppens vestligste punkt ved Skomvær tillige er dets
sydligste, og det nordligste punkt ved Andenes ligger ogsaa i
den aller østligste del, om der end er et næs ved Hougnes
paa Andøen, som stikker længer øst.
Fogderiet ligger mellem

67» 24' 20" n. b. og
69<> 19' 30" n. b*
samt mellem
11^ 54' 0" 1. 0. f. Gr. og
16» 12' 0" 1. 0. f. Gr.
Hvis vi regner fogderiets længde fra Skomvær fyr (67»
24' 20" n. br. og 11» 54' 0" 1. ø. f. Gr.) og til Andenes fyr
69« 19' 30" og 16» 8' 0") saa blir dets længde 148.6 kvart-
mile (37.15 sjømile) eller 275.6 km.

Af de to steders beliggenhed lader retningen sig beregne :
Andenes fyr ligger 37» 15' østenfor meridianen gjennem Skom-
vær fyr eller 3774*^ ost for nord. Om fogderiets længderetning
regnes efter linien mellem de to fyrer, blir denne en smule
nordligere end no. V« ^'

Da vort lands normale tid er Greenwichs tid + 1 time
eller tiden for 15» øst for Gr., saa gaar normaltidens meridian
tvert over Lofoten og Vesteraalen, og paa en linie fra nord
til syd gjennem Ungsmalø i Raftsundet vil normaltiden og

LOFOTBN OG VEHTSBAALEN.

stedets tid falde sammen. Dette vil sige, at omtrent ved Di-
germulen, ved Hadsel kirke og ved Øksnes kirke vil normaltid
og stedets tid falde sanmien. Vestenfor denne linie eller i den
største del af Lofoten vil normaltiden gaa foran stedets
sande tid, eller klokkerne vil gaa noget hurtigere, end de efter
soltiden skulde, medens de i den største del af Vesteraalen
vil gaa efter soltiden. Paa Skomvær vil tiden ligge 16.4
minut skjævt i forhold til solen, eller klokken gaa 16,4 mi-
nut foran soltiden, medens den paa Andenes vil ligge 4.3
minut efter soltiden.

Area,!, Lofoten og Vesteraalen er endnu ikke saa nøiagtig
opmaalte, at arealet kan angives sikkert for det hele fogderi
eller for de enkelte herreder, og de foreliggende officielle tal
for herredernes størrelse er tildels meget feilagtige. For de
enkelte øer er arealet angivet af 0. J. Broch og disse are-
aler er, som det synes, tildels rigtige, men ikke altid.

Ved hjælp af sjøkarterne og angivne grændser for herre-
derne er her forsøgt at bestemme saa nogenlunde de enkelte
herreders størrelse, men heller ikke disse tal er nøiagtige ; ved
maalingerne er hensyn tåget til den paa sjøkarterne benyttede
projektion.

Lofoten og Vesteraal^.
Inddeling, areal og folkemængde 1891.

Herredets navn,

Værø . .
Flakstad
Buksnes
Borge
Q-imsø .
Vaagan .

Lofoten .

Areal efler

den offici- Areal inaalt

elle stati- paa sjø-

stik Kartet.

km.^ km.

12,76 31,5

382,71 317.0

191,35 183,0

242,38 247,5

51,03 237,0

433,74 292.5

Folke-
mængden.

945
2588
4661
.3905
1349
4928

pr. km?T)e-

regnet efter

de to sidste

tal.

30,0

8,2
25,5
15,8

5,7
16,9

1313,97 1,308,5 18376

14,1

BBLiaOKNHED.

Herredets navn.

Hadsel
Bø. . .
Øksnes .
Sortland
Dverberg

Vesteraalen

Areal efter

den ofQci-

elJe stati-

stik.

km«

765,42

178,60

408,22

586,82

599,58

Areal maalt
paa sjø-
kartet.

km.
803, 5
201, 0
347, 0
482, 0
616, 0

pr. km^ be-
Folke- regnet efter
mængden. de to sidste
tal.

6507
3507
2809
2632
3223

8,1
17,5
8,1
5,4
5,2

2538,64 2449, 5 18678

7,6

Lofoten og Vester-
aalen 3852,61

3758, 0 37054

9,9

Som man ser, er her en noksaa stor forskjel i enkelte her-
reders areal. Yærø herreds areal synes i den officielle stati-
stik at være 2 til 3 gange forlidet; af Gimsø herred synes i
den ofBcielle statistik at være glemt hele den del, som ligger
paa Ostvaagø, ligesom Gimsøens eget areal er regnet for lidet,
saa at herredet blir 4 til 5 gange saa stort som angivet. Til
gjengjeld blir Vaagan herred mindre, da den del af Østvaagø,
som hører til Gimsø, i den officielle statistik er regnet til
Vaagan.

Det er ikke givet, at de af mig angivne tal er rigtige,
men de er vistnok bedre end de officielle tal.

Arealet af de større øer i Lofoten er mafidt af Dr. 0. J.
Broch. Ved benyttelsen af hans tal og de officielle tal for
herredeme viste der sig urimeligheder som den, at Andøen
hos Broch og efter ham i den officielle statistik staar opført
med en størrelse af 738,2 km.', medens Dverberg herred, hvoraf
Andøen udgjør en del, er opført med 599,58 km.*. Derfor
blev en ny maaling af øerne nødvendig, og disse foretoges
paa sjøkarteme med hensyntagen til kartemes projeotion.

Her er Dr. Brochs tal samt de nye tal tilligemed folke-
mængde i 1891:

LOFOTEN OG VE8TEBAALRN.

Øernes navn.

Storrelse efter
0. I. Broch.

Maalt paa
sjøkarteme.

Folke-

Indbyggdre
pr. km.*
beregnet ef-
ter de to
sidst tal.

Bøst . . .

. 5,7

5,0

344

68,8

Værø . . .

18,6

20,1

584

29,1

Morkenesø .

. 209,7

206,0

1364

6,6

Flakstadø .

105,6

108,0

1056

9,8

Vestvaagø .

. 408,4

425,0

8 043

18,9

Gimsø . .

47,6

70,0

556

7,9

Østvaagø

541,5

561,0

4 274

7,6

Skroven

3,6

2,5

163

65,4

Litle MoUa

10,0

102

10,2

Store Molla .

34,4

36,6

727

20,2

Aarstein . .

9,4

11,0

138

12,5

Hadselø . .

102,6

104,0

1752

16,8

Laugø . .

886,6

907,0

9 274

10,2

Dyrø . .

7,3

6,0

173

28,8

Tindø . . .

4,6

4,0

108

27,0

Skogsø . . .

36,0

37,0

461

12,5

Andø . . .

738,2

515,0

;2881

5,6

Hinnøen, som er Norges største ø, hører kun delvis til
Lofoten og til Vesteraalen, resten til Saltens fogderi og til
Tromsø amt.

Hinnøens samlede areal er efter Broch 2238 km.*, efter
min maaling 2289 km.^ folkemængden er 11539, hvad der
giver 5,1 individ pr. km.*

Den del af Hinnøen, som hører til Lofoten og Vester-
aalen, udgjør omtrent 683 km.* med en folkemængde af 2884,
hvad der giver 4,2 indbyggere pr. km.*.

Den betydeligste forskjel mellem Brochs maalinger og
disse sidste er arealet af Andøen, som hos Broch er et par
hundrede kvadratkilometer for stort.

Til at vise, hvorledes de forskjellige øer er fordelt mellem
herrederne og tillige til at vise, hvorledes herredeme er
delt mellem de store øer, vil følgende tal kunne tjene.

BELIOOENHED.

Øernes areal

Øernea navne

efter
0. J.
Broch

efter
Hel-
land

Herredets areal

De raf hører ti] !

efter
Hel-
land

efter den
officielle
statistik

Røst. . . .
Vedø. . . .
StorQeldet .
Værø. . . -
Mosken . .
Smaaøer . .

Moskenesø
Flakstadø .
Smaaøer ca.

Vestvaagø .
Smaaøer ca.

Borgevær .

Gimsø . . .
Smaaøer . .
Østvaagø .

Store Mella
Litle MoUa.
Skroven . .
Aarsteinen .

Smaaøer i Vaagan ca.

Hadselø

Bratø

Borø

Smaaøer i Hadsel herreder

Langø

Gaukværø

Smaaøer i Bø ca. . . . .

Himiø, hvis samlede areal
udgiør efter Broch
223Sfi efter min maaling
22894LofotenogVe8ter-
aalen

Smaaøer ca. i Sortland.

km.s
5,7

18,6

209,7
105,6

408,4

47,6
541,5

34,4

10,0

3,6

9,4

102,6

886,6

km.2

5,0
1,3
1,3
20.1
1.5
2,3

206.0

108,0

3,0

425,0
4.0

1,5

70,0

3,0

561,0

36,0

10,0

2,5

11,0

3.0

104,0
1,0
2,5

4,0

907,0
1,0
1.0

683,0
1,0

Sum Flakstad
|deraf til Buks- f
nes herred \

Værø herred

Sum Værø
herred

Flakstad
herred

Sum Buksnes

Borge af Vest

vaagø

Borgevær

af smaaøer

Sum Borge

til Gimsø j
herred \

Sum Gimsø
Vaagan

Af Østvaagø

Af Hinnø

Smaaøer

Sum Vaagan

Ideraf til Hadsel

A f Østvaagø
A f Hinnø
A f Langø

Sum Hadsel
herred

deraf til Bø =

Sum Bø

i Sortland af j

Langø en J

af Hinnø 1

Smaaøer ^

Sum Sortland

5,0
1.3
1,3
20,1
1,5
2,3

31,5

206.0

108,0

3,0

317,0

179,0
2,5

181,5

246,0

1,5

J,5

249,0

70,6

3,0

164,0

237.0

36,0
10,0

2,5

11,0

211,0

19,0

3,0

292,5

104,0

1,0

2,5

186,0

236,0

270,0

4,0

12,76

382,71

191,35

242,38

51.0.^

433,74

803,5

765,42

199,0
10
l.O

201,0

178,60

153.0

328,0
__1,0
482,6

586,82

LOFOTEN OO VBSTBBAALKN.

Øemes areal

Deraf hører til

Herredets areal

Øemes Davne

efter

0. I.

Broch

efter
Hel-
land

efter den
officielle

statistik

Gisselø

Skogsø

Dyrø

Tindø

km.2
36

738

km.2
5,0
37,0
6,0
4,0
1,0
4.0

5,0

515,0
1,0

deraf til Øks-
nes

Af Langøen
Sum Øknes

af Hinnø
Sum Dverberg

5,0
37,0
6,0
4,0
1.0
4,0
285,0
5,0

Langø (lille)

]^8Brø

Smaaøer i Øksnes ca.. .

347,0

408,22

Andøen

Smaaøer i Dverberg ca..

515

100

616,0

599,58

Liofoten

1308,5
2449,5
3758,0

1313,97

Vesteraalen

2538,64

Fogderiet

3852,61

Grændser. Lofoten og Vesteraalens fogderi er omgivet
af hav, undtagen forsaavidt som dets østlige grændse gaar tvert
over Hinnøen. Grændseme blir da mod sj^d og sydost Vest-
Qorden, mod vest og mod nord det norske Hav og mod øst
Andfjorden, Kvædfjord herred af Tromsø amt, og Lødingen
herred af Salten fogderi.

Fogderiets inddéling i herreder og folkenuengden i herredenie
til forskjellige tider vil sees af de nedenfor angivne tal for
1665 og 1769 efter Aschehoug, for 1801 og 1804 efter Colban
og de senere tal efter den officielle statistik.

Det vil af tallene sees, at folkemængden i fogderiet har
fordoblet sig i den sidste menneskealder, og at den omkring
aar 1700 kun har udgjort circa 7000, medens den nu er 37000,
og at stigningen er hurtigst i den senere tid.

BBLIOOENRBD.

•« » 00

Q -^ CvJ

S CO »

co ^ ^

co i^ Q e^

co ^ ^ co

•A 00 O 00

-^ CO W

jS 2 2? 22 J;: £;

co "^ co ^ 00 CD
^ «O lO CO Oi o

^ M CQ

flO 53 ^ M CD CO
co CD co Q CD w
CO CO CO O l"— 0&

^ c^ ^

CO l>- lO Cfl O N

^ -^ CM ^ -^
>0 kO 00

s g ^ ^ - ^

^ |N. 1^ ^

, - »0 CM t>- I».

co o -^ co i^

8 0 CM 00
CM «O CM

00 CM ^ lO

CO t^ CM i^ oft co

r^ Q co O O CM

CO i5 CD O 00 CM

00 co 55 co c^i co

CO CM ^ Q l^

•^ t^ CC Oi *n

■^ 00 i- co -^

^ r-i CM CM CM

CM « lO 00 <^ C»

8^ » O» CO ^

iO O» — r-i O

l>- CM ^^ ,-^ ,-H

00 «D CM

CO CM CM 00 CO

00 r^ •**< I-* lO

CM t^ 00 00 I^

O CM

00 -- ,

^ t-- t^ 00

Tti ^ i-« ^

^>- irt CO 00

»fl 00 o o

00 00 -«t« c^i co

^ Q ^ -f CC

Q O CD "4 I-

00 CD CD

I>-

S
S

c£

>
of
fl

S S &|f) OD &£)

fh pq PQ O >

diO

fl '5

o is -5 • fl T^

o «2 o «> -3 ►

Hl pq en oq Q p

> .
o

i§
'sl

LOFOTEN OG VE8TERAALEN.

Hvad fogderiet forøvrigt angaar, saa udgjør det en del at
Nordlands amt og i geistlig henseende en del af Tromsø stift.

Det deles i to provstier, Lofotens provsti og Vesteraalens
provsti, hvilke igjen falder sammen med sorenskriverier af
samme navn.

Inddelingen i præstegjeld falder sammen med herredsind-
delingen, undtagen forsaavidt somVaagan og G-imsø herreder
tilsammen udgjør et præstegjeld: Vaagan præstegjeld.

Inddelingen i hovedsogn og annekser vil sees under spe-
cialbeskrivelseme.

Lensmandsdistrikteme falder sanmien med herredeme und-
tagen for Gimsø og Borges vedkommende, idet Valberg anneks
af Borge herred og præstegjeld er henlagt til Gimsø lens-
mandsdistrikt.

Hvert herred danner et tinglag, undtagen Borge og Gimsø
med Valberg, der tilsammen kun danner et tinglag, Gimsø,
Valberg og Borge tinglag.

Lofoten og Vesteraalen hører til Haalogalands lagdømme.

Der er fem lægedistrikter, hvis areal og folkemængde i
den officielle statistik angives saaledes:

Lægedistrikter i Lofoten og Vesteraalen:

Lægedistrik-

Tilsvarende

Areal

Folke-

tets navn

herreder

km.«

mængde

Østlofoten

Vaagan, Gimsø, Valberg

sogn af Borge

630,20

6991

Buksnes

Borge sogn af Borge,

Buksnes

288,30

7852

Flakstad

Flakstad, Værø

395,47

3533

Hadsel

Hadsel, Bø

944,02

10014

Sortland

Øksnes, Sortland, Dverberg

1594,62

8664

Valberg sogn af Borge herred, der hører til Østlofoten,
har i senere tid været henlagt til Buksnes lægedistrikt.

Lofoten og Vesteraalen udgjorde efter P. A. Munch i
gammel tid en del af Hdhygafylki eller Hålogaland^ som ind-
befattede hele det nuværende Nordlands amt samt den vestlige
del af Tromsø amt indtil Malangerfjorden.

BELIGQENHED. 11

Senere, uvist naar, deltes Hålogaland i to fylker, af hvilke
det sydligste blev til to halvfylker: Pråndamessfylki (Tronde-
nes), Raubeyijar (Rødø) halvfylki og Hereyja (Herø) halvfylki.

Eandeyjar halfylki bestod igjen af fem sysler, af hvilke
de tre udgjorde det nuværende Lofoten og Vesteraalen, nemlig :

Andame» sysla indbefattede Andøen og den nordvestlige
del af Hinnøen, Tljis spsla, som indbefattede Ulvøen (Had-
seloen), Langøen m. m. og den vestlige del af Hinnøen. Lofo-
tar sysla indbefattende Lofoten.

Den nordligste ø var Andey, til hvis syssel ogsaa den
nordvestlige del af Hinnøen hørte. Vestenfor Hinnø laa den
3tore Langey (Langø), der deles ved Eidsfjorden (Eidsfførdr) i
to store halvøer. Paa nordsiden af Langø ligger Skogsey
(Skogsøen) og søndenfor, adskilt ved et smalt sund, Tlfi (Ulv-
øven), længer i vest den lille Yedrey (Q-auk-Værø).

Langey, Skogey, Ve6rey, Ylfi og vestsiden af Hinn tillige
med omliggende smaaøer dannede herredet Vesteråll.

Hadsel kirke hed i middelalderen Høfbasegls kirke.

Den store ø, som nu kaldes Øst-Vaagan, havde i oldtiden
intet bestemt navn; dens nordlige del, — maaske og den hele
0 — kald tes Foxstrønd, Den deltes ved to f jorde, Mordanfjørdr
(MordQord) paa nordsiden og Ey steins fjør dr (Østensfjord) paa
sydsiden i to dele, forbundne ved et lavt eid. Fra Hinn
skiltes den ved Baftasund. Paa den sydlige kant af denne ø
laa det egentlige Vågar (Vaagan), hvor, fra umindelige tider,
det bekjendte rige skreidfiske blev drevet.

AarUg holdtes her i anledning af fiskeriet et stort kjøb-
steviie, og kong Øistein d. 1. lod til de forsamlede folks be-
kvemmehghed opbygge fiskeboder og den første kirke omtrent
ved 1120. Senere synes næsten et slags kjøbstad eller i det
nundste et bymæssigt anlæg at have været her; thi enkelte
huse i Vaagan nævnes (Oddshus 1321), og senere omtales det
i en retterbod af 1385 som handelsplads. Et andet sted i
Vaagan, hvor ting eller møder holdtes, kaldtes Briiéarberg.
Ved det sydlige indløb til Baftesund laa de to øer Moley,
^^ri og minni (store og litle MoUa), og søndenfor den sidste

12 LOFOTEN OG VERTBRAALEN.

Shrofar, (Skroven) det fornemste fiskevær. Vestenfor Øst-
vaagø laa Gimisia^ nu Gimsø, vestenfor denne den egentlige
Lbfbty nu Vest-Vaagan, demæst Vargfbt nu Flakstadø, demæst
den store Muskunesey (Moskenesø) adskilt fra Yargfot ved
strømmen Slraumneskinn ; endelig Værø, VeSreyj adskilt fra Musku-
nesey ved Muskeyjarstraumr. Længst ude mod syd laa øen Bsst.

Orografi.

Om naturen og sceneriet i Lofoten og Vesteraalen er
meningen en helt anden hos folk nutildags end i ældre tid.

Amtmand G. P. Bl om, som reiste i Nordland i 1827, skriver:

„Lofoten er saa blottet for naturskjønhed som vel muligt".

En øs terrigsk Geolog E. Richter, som reiste i 1895, siger
derimod :

„ Vakrere end udsigten fra DigermulkoUen i Raftsundet,
naar midnatsolen sætter Lofotens brætinder i glød, er end ikke
udsigten fra Camaldoli til Neapel eller fra Taormina til Etna.
Det er store kunstværker af naturen, og indtrykket forblir
lige mægtigt, om det end opnaaes ved saa høist forskjellige
midler".

Disse ytringer viser, at begreberne om disse ting forandrer
sig, i det tidligere grønne enge og gule ågre paa fladt land,
maaske også a med nogen skog, blev anseet som skjøn-
hedsidealet.

Den ovennævnte iagttager er endog tilbøielig til at sætte
Lofoten høiestaf alt det, han har seet i Norge, idet han ytrer:

„Alt, fjord og tjeld, Justedalsbræen og Jotunheimen over-
straales af erindringen om Lofoten med sine glatte sund og
vilde tinder midt i det vide ocean, med alpekjæder, som langt
borte taber sig i havet, men fremfor alt med sine tryllenætter,
da aftenrøden og morgenrøden gik i et, og der syntes at være
evig festdag".

Foråt give et billede af Lofoten og Vesteraalens natur
maa man være kunster eller et stykke af en digter.

OBOOBAFI. 13

Kittelsen har tegnet Raftsundet saaledes:

Det er sommer og solskin. Byperne farer pladskende til-
veirs for hver skridt, man ta'r i de deilige løvlier ved Diger-
mulen. Dybblaa fjelde med lysende snefonner hænger i lang
række som en perlesnor overpaa den anden side af Raftsundet,
hvor et mylder af fosser og bækker baner sig vei fra fonneme
ned mellem det sprettende liv af løv og blomster til havet.

Aldrig saa jeg saa friske farver!

De hvide fonner i de blaa fjelde, og det grønne saa saf-
tig grønt. I lysende flekker og ^traaler kastes speilbilledet
tilbage af den stille fjord. Det er et billede fra en eventyfantasi,
her maa stedet være, hvor prinoessen blev bergtagen. Ligeover-
for Digermulen viser sig i fjeldet en skarpt tegnet kvindeprofil.

Sommerens billede er her saa intenst. Man føler, at hvad
her spirer, gaar som livet i en myldrende tue — en ustand-
selig higen for at leve en kort tid. En natur, som i sig sam-
ler livets ynde og livets alvor.

Den friske lette luft giver enhver lyd skarpt tilbage, en
hvals pusten durer som et bergskred, medens den skjærer
gjenuem Qorden som et mørkt lidet punkt med en lang skin-
nende stribe efter.

Oppe i ^eldene stirrer en masse underlige opsyn frem
af de bizarre former. Det er de samme ansigter, som for
vore fædre blev til en verden af jutuler og trolde, og som
bandt dem i frygt og kjærlighed til en stor natur.

Den ovennævnte beundrer af Lofoten E. Richter har be-
skrevet udsigten fra Svolværjuret (egentlig Svolværfjeldet)

Bestigningen af Svolværjuret er ikke forbundet med van-
skeligheder, og skjønt der ikke er ringeste spor af vei, saa vil
dog en opmærksom vandrer ikke være i tvil om, hvor han skal
gaa. Gjennem frodigt, høit græs og gjennem en meget steil
med bjerk bevokset li kommer man ned i en botn paa tjeldets
bagside; forsiden, som styrter næsten lodret ned mod havet,
ser ud til at være uovervindelig. Botnen er fyldt med den
herligste subalpine vegetation, alt var nu, i begyndelsen af

14 LOFOTEN OG VESTEBAALEK.

juli, i fuld blomst. Man naar snart en ryg, hvorfra man har
storartet udsigt til den nærmeste Qord og til de høie fjelde i
Raftsundet. Men endnu meget vakrere er udsigten fra toppen.

Dybt nede gaar brændingen fra de lange flade bølger i
VestQorden mod de taUøse skjær; bittesmaa som punkter ser
fiskerbaadene ud. Uoverskuelig ligger Vestfjorden i horizonten
begrændset af ^eldene paa fastlandet, en sand alpekjæde, rig
paa bræer og vilde hom, som ind mod landet ligger trinvis i
mange rækker efter hverandre, mod øst afsluttet af øen
Landegode med sin eiendommelige form, som fjernt i syd
taber sig i sollyset. Hist glitrer oceanets frie speil; men det
blir, naar man vender sig mod sydvest, pludselig skarpt af-
skaaret af den nærliggende stolte Yaagekall, med hvilken fjel-
dene i selve Lofoten begynder.

Disse begrændser næsten helt horizonten fra sydvest mod
nordvest; en mangfoldig formet fjeld verden, her uden
bræer, men grønne temmelig høit op; fra botner og dale ser
fjeldsjøer op. Men den vakreste del af rundskuet er mod
nord, hvor Lofotens konger, fjeldene ved Raftsundet, (Brak-
settinderne, Troldtinderne ?) reiser sig over mangfoldig for-
mede sund og øer. Heller ikke de viser nogen bræer, men
kun fordi det ikke er muligt for sneen at ligge paa saadanne
klippetaam. Det er et helt selskab af „aiguilles", sort og
kløftet som Montblancgruppens aiguilles, som er de eneste, de
kan sammenlignes med. Liggende tæt ind ved hverandre, en
skog af takker, reiser de sig fra den glitrende havflade.

I et skyløst blaat hvælvede himmelen sig, insekter svær-
mede omkring os, og øiet blændedes af alt det lys, som hav-
speilet straalede tilbage. Hvor mange udsigtspunkter i verden
kan lignes med denne?

Et billede, yderst ude fra Skomvær, kaldet „Havtang", har
Kittelsen malet, og det hidsættes her.

Derude paa Skomvær med det af vind og veir afsvidde
græsdække stod mangen gang de sydlige oers flora for mino
tanker, — den brune lyng, blaaklokken, Marias guldsko, St.

OBOORAFi. 15

HaDSormen; mest kan hænde stedmorsblomsteme, som vrimler
opover knoller og knatter som et festligklædt syttendemaitog —
tusen ansigter, som smiler og nikker og vinker i sollyset.

Derude traskede jeg om paa det sprukne graa fjeld, i det
stride græs fandtes ingen blomster. Jeg krøb over revler og
skar, over pytter og dammer, ind mellem store klippeblokke
— mellem stene, hvor havfraaden end nu laa og vibrerede og
skjalv.

Jeg satte mig ned ved Qæren. Havet sank, og havtangen
laa med sine brune blade som en tæt palmeskog og gyngede
i den lange bløde dønning, — duftende af havets friske, salte
aande, glindsende glat med den stærke stengel stukken fast i
stenen; skabt til at rives, rykkes og slynges i voldsom bevæ-

Længe sad jeg og fulgte hver dønning i den brune skog.

Snegle, skjæl og kraakeboUer sad paa stenene rundt om.
Krabbeme for paa jagt og klippede lumskelig med sine klyper
efter troskyldige smaafisk, og i de smaa pytter sprang eremit-
krebsen om i lystig leg med sine sneglehus paa bagen. Røde
koraller skjød op fra bunden, et utal af snyltedyr virrede med
sine fine traade, tangloppeme sprat, og en lasket, doven sjø-
pølse laa hist og her i en spræk, halvt paa det tørre. Eder-
fuglene kom svømmende i flok og følge; bannerne satte bry-
stet ud og gjorde sig kjeike, de graa hunneme koketerede
med yndige halsvridninger ; inderlig fornøiede laa de og grov
og pjuskede i tangen .

Engang imellem kommer en liden fiskerbaad fra Røst
dukkende op og ned som en sjøfugl, forsvinder bag de høie
baarer, snart frem igjen. Nær land ser du det brune lappede
seil, som stolt løfter nordlandsstavnen i sjøraaket, saa kjølen
er synlig til midt paa baaden. Jeg glemmer ikke de alvor-
lige skikkelser, som engang en vinterdag i fygende uveir red-
dede sig ind til øen. Drivende fuld af is og rina reiste en
gammel krogrygget kall sig, han stod med sjøstø vierne midt
oppe i fisken og bad om husrum og ly mod kulden — skulde
gjeme betale det med en kveite, ja gjerne med to.

16 LOFOTEN OO VBSTKBAALBN.

Havtangen er en hæderskrands, eu fattig hæderskrands,
som naturen heroppe fletter folket med de veirbidte drag og
de haardbarkede næver — dem, hvis lod i livet bærer tangens
simple farve.

Aldrig føler hjertet slig i savn og længsel. Som den gul-
brune tang ligger der gyngende i dønninger i dyb havstille,
er den vel for mangen en derude øens blomster.

Kunde han bytte dem med de rigere farver, han drømte
om, kan hænde tabte han den friske, vilde frihed, som dier
sig stærk ved det brusende havs bryster.

Lsbudets form, Lofoten og Vesteraalen er et af sunde
og fjorde i øer sønderskaaret land, og øerne igjen sønder-
skjæres ofte igjen i halvøer ved fjorde og eid mellem fjorde.

Naar undtages Hinnøen, der dels hører til Tromsø amt,
dels til Salten fogderi og dels til Lofoten og Vesteraalens
fogderi, tilhører alle Lofoten og Vesteraalens øer helt fog-
deriet.

Fra fastlandet i Nordlands amt skilles fogderiet ved den
aabne og vide Vestfjord, og fra fastlandet i Tromsø amt ved
Andfjorden, men over Hinnøen hænger fogderiet sammen med
dele af Tromsø amt og med Salten fogderi i Nordlands amt.

Ved sunde og fjorde er som nævnt landet naturligen delt
i øer, af hvilke de større tidligere er nævnte med angivelse af
areal.

Alle de større øer er høie fjeldøer undtagen Røst, som
er lav.

De vigtigste sunde, fjorde og havstrækninger, som skjærer
landet i stykker, er:

Mellem Røst og Værø ligger en aaben havstrækning; saa
kommer mellem Værø og Moskenesøen Moskensirømmen^ mellem
sidstnævnte ø og Flakstad» ligger Sundstrømmen, men Nap-
strømmen igjen skiller Flakstadø fra Vestvaagø; saa følger
Sundklaksfrømmen mellem Vestvaagø og Gimsø, og mellem
Gimsø og Vestvaagø i vest og Østvaagø i øst ligger Gimsø-
sirømmen. Raftsundet ligger mellem Østvaagø og Hinnøen,

OBOGBAFI. 17

men fra Langøen skilles Hinnøen ved SorUandsiund og fra
Andøen ved Risøsund.

Hadselø skilles fra Østvaagø ved Hadsdfjord, og fra
Langø ved Børøsund, men Langøen igjen skiUes fra Andøen
ved Oavlfjorden.

Af de mindre øer er Skroven og Litle MoUa skilt fra
Ostvaagø ved den del af Vestfjorden, som kaldes Høla^ og
Store Molla igjen er skilt fra Litle MoUa ved MoUdøren og fra
Østvaagø ved ØiJieUesund.

Landet er saaledes mangfoldigen delt, men end yderlig
mangfoldig er igjen øeme delt ved talrige lave eid mellem de
dybt ind i øeme gaaende :Qorde.

De høieste toppes beliggenhed. Det har længe været antaget,
at Vaagekallen er det høieste Qeld i Lofoten og maaske ogsaa
i Vesteraalen. Denne mening er feilagtig; der er mange fjelde
i fogderiet, som er høiere end Vaagekallen, som ikke engang
er det høieste fjeld paa Østvaagø. Efter de nyere maalinger
er Higrafstinden paa Østvaagø det høieste fjeld paa Østvaagø
og Møsadlen paa Hinnøen det høieste fjeld i Lofoten og
Vesteraalen. Her er opregnet de høieste maalte tinder paa
hver større ø eller øgruppe, hvorved er at bemærke, at uden-
for Flakstadø, Vestvaagø og Østvaagø er det kun de trigono-
metriske punkter, som er maalt af opmaalingen, og det er ikke
givet, at disse altid er de høieste, skjønt disse fortrinsvis
vælges.

Høieste tind:

Storfjeldet i Bøst øgruppe 267 m. o. h.

Nordlandsnubben paa Værø 457 —

HermandsdaUtind paa Moskenesø . , 1 034 —

Stjemhodet paa Flakstadø 937 —

EitnmeUinden paa Vestvaagø .... 965 —

Barstrandtind paa Gimsø 759 —

Higrafiriind paa Østvaagø 1 162 —

Møaadkn paa Hinnø 1 266 —

Lomliiind paa Hadselø 657 —

18 LOFOTEN OO VBSTBBAALEK.

Haarkallen paa Langø 691 m. o. h.

SørsancUind paa Skogsø 708 —

BjømskincUind paa Andø 635 —

Skroven 268 —

Sprangtind paa Litle Molla 535 —

Sukkertoppen paa Store Molla .... 707 —

AarsteinHnd paa Aarsteinen 529 —

Følgende høider paa Østvaagø naar op til 1000 fod:

Sigrafsiinden ret øst for Higrafeidet 1 162 m. o. h.

Ojeiigaljartind ret i nordøst for Østpollen i

ØstnesjQorden 1 084 —

Svartsundiind 1069 —

Rtdien mellem Øihellesund og ØstnesQorden . 1062 —

Høieste tind syd for TroUfjordvatn 1 057 —

Troldtind ogsaa kaldet Brakseitind 1 043 —

Stortind ret i nord for Rørhoppasset 1 016 —

Olsanestind (trigonometrisk punkt) 1 000 —

Nogen almindelig regel for Qeldenes høider lader sig neppe
med sikkerhed udlede af disse tal. Det kan siges, at i alminde-
lighed har de store øer høiere fjeld end de smaa, men det er
ikke sikkert, saaledes synes Skogsø at være høiere end Langø,
som er meget større.

I det store kan man sige, at fjeldene paa de større øer i
Lofoten vokser i høide mod øst fra Røst til Hinnø, men Mo-
skenesøen er dog høiere end Vestvaagø.

Den svære høide paa 1 034 meter hos Hermandsdalstind
yderst mod vest paa Moskenesøen er orografisk paafaldende,
ligesom tindernes høide i Lofoten i det hele, thi fjelde saa
langt ud mod havet pleier ikke at naa saa høit; aarsagen til,
at fjeldeue her er saa høie, er sikkerligen den store mod-
standsevne hos stenen, hvilken tillader, at fjeldene kan staa
med dristige tinder.

Botner. Lofoten og Vesteraalen har ikke, saaledes som
tilfældet er længer syd, forholdsvis flade høi^eldsstrækninger,

OltOGfiAJl. 19

saaledes at naar man kommer op langs en dalside eller
Nordside, er det milevidt, før man træffer paa nabodalen.
Tvertimod er det her saaledes, at fra en besteget :Qeldryg
bærer det straks ned til sidedalen. Fjeldene er smale rygge
og alper, men altid med botner. De nyere maalinger i Lofo-
ten har vist, at smale rygge omkring botner er et gjennem-
gaaende orografisk træk.

Botneme i Lofoten og Vesteraalen ligger i det hele lavere
end botneme i det sydlige Norge, hvad der er en følge af,
at de lokale isbræer, som botneme skylder sin tilværelse, i det
hele har ligget lavere.

Snefonner og snegrændser. Nogen sammenhængende
snegrændse, naar dermed forstaaes en nederste linje af aldrig
borttøende sne, ovenfor hvilken der kun findes sne eller en-
kelte fremstikkende nøgne toppe, men ikke nogen fanerogam
vegetation, er ikke bemærket, siger Norman. Snefonneme
ligger i regelen ikke paa de høieste fjeldtoppe. Disse er ofte
endog forholdsvis tidlig paa sommeren blottet for den ringe
snemængde, som vindene har tilstedet at bUve liggende der,
og de har sin fanerogame vegetation, hvor ikke jordbunden,
navnlig dyb og bevægelig ur, forbyder det, ikke sjelden vok-
sende høit over øverste snefon. Selv noget saadant som en
bestemt høideregion, hvori permanente snefonner kan ansees
som regel, lader sig neppe paavise. De kan optræde paa en
forholdsvis ringe høide og saa blive helt borte, førend halv-
delen af Qeldets høide er naaet, andre steder ligger de kun
et lidet stykke nedenfor de høieste fjeldtoppe og ellers træffes
de ikke, eller de kan forekomme paa hvilkensomhelst høide.
Snefonneme er nemlig væsentlig et resultat af lokale for-
hold. Deres første tilbliven og vedvaren er bestemt af ter-
rainet, situation og eksposition som af høide over havet.

I fordybninger eller hvor der overhovedet er ly, saa
vinden kan blæse sammen sne fra den omgivende mark,
samles store snemasser fra omgivelseme, hvilke sommervarmen
ikke eller først sent ud paa sommeren formaar at tøe op,

20 LOFOTEN OO YSSTEBAALBN.

naar den er beskyttet mod solen paa en bagside af Qeldei

Lavt liggende lokaliteter, der en længere tid af sommeren har

været dækkede af sne, er ofte et tilflagtssted for en hel koloni

af alpeplanter.

Høideme for endel lavtliggende snefonner har Norman

maalt:

Høide over
havet
Ved Higraftinden paa Østvaagø 9de august 1870

(68^ 20—21') 216 meter

Paa Langøen paa et forbjerg af Kvitgjeita 9de

august 1878 sne i en fordybning i uren nær

ved at tø (68« 54—55') 139 —

Bræer. Den største bræ i fogderiet er, saavidt vides, Ei-
grafsbræen eller Blaaskavlen paa Østvaagø.

Paa halvøen mellem Øihellesund og ØstensQorden i Vaagan
herred omkring Rultenj Langstrandstindeme og Rørhoptindeme
ligger der en række af smaabræer, hvis samlede areal
naar op til ca. 2,5 km.*. Den nederste ende af de sydligste
bræer, fra hvilken elven Eiteraaen kommer, ligger i en høide
af noget over 150 meter o. h.

Øerne, I den specielle beskrivelse af fogderiet er indde-
lingen i herredeme fulgt, eftersom alle officielle statistiske op-
gaver gives herredsvis. Den naturlige inddeling vil her i den
orografiske beskrivelse være efter øer, og en oversigt over
disse gives her, hvorved det ikke kan undgaaes, at der med-
deles tal og opgaver, som maa komme igjen i specialbeskrivelsen.
Vestligst ligger:

Bøst øgruppe. Her er hovedøen Eøst, ogsaa i gammel tid
kaldet Bøst, 5 km.* stor med 56 beboede huse og 344 ind-
byggere eller 6,9 individer pr. km.*.

Køst hovedø er omtrent 4 km. fra øst til vest og ca. 3
km. fra nord til syd. Forøvrigt henvises til specialbeskri-
velsen.

Selve hovedøen er ganske lav.

OSOOBAPI. 21

Til Eøstøgruppe hører videre nogle hundrede smaaøer
samt øeme Skomtxer, NyTceme^ Storfjeldet og Vedø,

Af disse er StorQeldet den høieste, trigonometrisk punkt,
et tagdannet ryg paa Qeldet, maalt 267 m.

Bøsts hele øgruppe, hovedøen samt de mindre øer tilsam-
men, kan maaske anslaaes til 8,9 km.^ med 361 indbyggere
eller 40,4 individ pr. km.*

Værø. Nordøstligt for Bøst, adskilt fra samme ved en ca.
20 km. lang havstrækning^ ligger Værø hovedø med et areal af
20,1 km.* og med 91 beboede huse og 584 indbyggere eller
29,5 individ pr. km.'

Værøen er høi. Det trigonometriske punkt Nordlands-
nubben er maalt til 457 m. over havet.

Værøen er omtrent 9 km. fra sydvest til nordost og om-
trent 4 km. bred paa det bredeste fra nordvest til sydost.

Ved Maa8i(ideideij som er lavt, er Værø delt.

Til Værøgruppen hører den ubeboede ø Mosken B km.
nordnordost for Værøen. Den er ca. 1,5 km.* stor og 391 m.
høi i VUhdmsHnden,

Hele Værø øgruppe med Mosken og smaaøeme kan maaske
anslaaes til 22,6 km.* med 584 indbyggere eller 25,8 individ
pr: km.*

Moskenesøen, {Muskunesey), Imellem Mosken og Moske-
nes© ligger en havstrækning paa ca. 7—8 km. bredde hvor
deu bekjendte Moskemtrøm {JUuskeyjarstraumr) gaar.

Moskenesøen er 206 km.* stor med 200 beboede huse og
1364 indbyggere, 6,6 individ pr. km.*

Moskenesø er en meget høi ø, og allerede her er der ialfald
et enkelt fjeld Hermandsdalsiind paa udsiden over 1000 m. idet
dette trigonometriske punkt er maalt til 1034 m.

Øen er ca. 34 km. lang fra sydsydvest mod nordnordost og
ca. 12 km. bred i de midtre dele fra nordvest til sydost.

Denne vilde og høie ø er ved fjorde og skar delt. Fra
den dybe Qord Kirkfjord og dens arm Bunesfjord fører skar
over til vestsiden, saaledes det 75 meter høie Bunesskar og fra
Kirkfjordens bund det 177 meter høie Horseidskar over til

22 LOFOTEN OO VBSTERAALEN.

Horseidet. Men forøvrigt er der iblandt de vilde alper paa
øen flere skar og overgange. Vestkysten er steil og vild, ha-
vet udenfor meget urent, medens der paa indsiden er forholds-
vis mere bebyggelse, nogle havne og et renere hav.

Mellem Moskenesø og Flakstadø gaar en strøm som kaldes
Sundsirømmeny i gammel tid Straumneskinn; den er kun farbar
for baade.

Fldkstadøm (i gammel tid Vargfbi). Flakstadøen er ca. 108
km.* stor, har 134 beboede huse med 1056 indbyggere eller
9,8 ind bygger pr. km.'

Det høieste punkt paa Flakstadøen er Stjemhodet^ som er
937 m. høit.

Øen er ca. 20 km. i længde fra sydsydvest til nordnordost
og ca. 11 km. bred paa det bredeste fra nordvest til sydost.

Flakstadøen er ved to fra nord mod syd gaaende eid, det
lave Skjelfjardeid og ved det høiere eid eller forsænkning mel-
lem Nufsfjord og FlaksiadpoUen delt i tre dele med længde-
retning fra nord og syd, medens den østligste af disse i nord
og syd udstrakte dele af øen ved det østgaaende, 71 meter
høie Vareid eller Napseid^ atter er delt i en nordlig og en
sydlig del.

Paa ud siden er havet urent, og der er ikke havne und-
tagen en liden ved Nap. Paa indsiden er der dybere og
renere hav og et par havne, som senere nærmere omtalt.

Vestvaagø. {Lofbtr). Mellem Flakstadøen og Vestvaagø
ligger den brede Napsstrøm, farbar for alle slags skibe.

Vestvaagøen er omtrent 425 km.^ stor og har 1207 be-
boede huse og 8043 indbyggere, hvad der giver 18,9 indbyggere
pr. km.*

Det høieste Qeld paa Vestvaagø er HimmeUinden, 965
m. høit.

Vestvaagøen indbefatter det væsentlige af de to herreder
Buksnes og Borge.

Øen er 36 km. lang fra sydvest mod nordøst og op til
21 km. bred fra nordvest til sydost.

OBOGBAFI. 23

Den midtre del af Yestvaagø har tildels meget lave
strøkninger, saaledes kommer man paa veien fra BuksnesQord
dl BorgeQord neppe høiere end 50 meter, og fra denne store
lave strækning gaar der lave eid ud gjennem det høie land
til Slensfjorden og til OfersøpcXleme og mod øst til Skifjord og
FinstadpcUen.

De høieste toppe her i dette vestre parti er de før nævnte
fiimmeldnder 965 og 934 m. o. L

Nordligt for Vestvaagø ligger den lille ø Borgevær^ 1,5
km.* stor.

Gttnsø. (Oitnista). Østligt for Vestvaagø og adskilt fra
samme ved Sundkldksirømfnen ligger Gimsø 70 km.' stor. Den
adskilles fra Østvaagø ved Gimsøsirømmen. Der er 82 beboede
huse og 556 indbyggere eller 7,9 indvaaner pr. km.*

Den høieste top paa øen er Barstrandtinden 759 m. høi.

Øen er 11 km. lang fra nordvest til syd ost og 5,5 km.
bred.

Østvaagø. Østenfor Vestvaagø og østenfor Gimsø, adskilt
fra disse øer ved Gimsøstrømmen, ligger Østvaagø, som er
561 km.* stor med 639 beboede huse og 4274 indbyggere, eller
7,6 indbygger pr. km.*

Øen er 61 km. lang fra sydvest mod nordost og op til
21 km. bred fra nordvest til sydost.

Flere toppe paa denne ø naar op over 1000 m. og øens
høieste top er Uigrafsiind 1162 m.

Østvaagø tilhører herredeme Vaagan, Gimsø og Hadsel.
Ved de dybt indgaaende Qorde, Østensfjord fra syd og Higrafs-
fjord fra nord, samt det lave Higrafseid er øen delt i 2 dele.

Det vides ikke, om Østvaagø i gammel tid havde noget
særskilt navn; hvor Aslak Bolt regner op gaardene paa nord-
siden og østsiden af øen sætter han i overskriften „a foxstrandh**,
hvorfor Munch siger, at den nordlige del — maaske ogsaa den
hele 0 — kaldtes Foxstrønd. Endnu kaldes den nordlige del
af øen, som hører til Hadsel, Strandene.

Paa den sydlige del kaldtes Vaagan dengang Vdgar,

24 LOFOTEN OO VE8TERAALEN.

Fra Hinnøen skilles, som før berørt, Østvaagø ved Raft-
sundet, fra Store MoUa ved ØiheUesund og fra Hadseløen ved
Hcukelfforden,

Skroven. (Skrofar), Sydøstiigt for Østvaagø, 10 km. fra
Kabelvaag, ligger den 261 m. høie Skrovenø med omliggende
øer. Kvadratindholdet er 2,6 km.' af hovedøen med 30
beboede huse og 163 indbyggere, hvad der giver 65,4 ind-
byggere pr. km.*, hvorved er at bemærke, at flere af smaa-
øerne omkring er bebyggede.

Øen er 2,5 km. lang fra sydvest mod nordost og 1,5 km.
bred fra nordvest til sydost.

Litle MoUa. {MoUey minni), Nordostligt for Skroven lig-
ger Litle MoUa 10 km.* stor med 18 beboede huse og 102
indbyggere eller 10,2 indbyggere pr. km.*

Øen naar sit høieste punkt i Sprangtind, 535 m. høit.

Litle Molla er 5,5 km. lang fra sydvest mod nordost, 3,5
km. lang fra nord til syd og 2,5 km. bred fra øst til vest.

Store MoUa. {MoUey meiri). Nordnordostligt for Litle
Molla, adskilt fra samme ved MoUdøren, ligger Store Molla,
adskilt ifra Østvaagø ved Øihellesund og fra Hinnøen ved
Baflsundet.

Øen er 36 km.* stor, har 77 beboede huse 727 indbyggere,
hvad der giver. 20,2 indbyggere pr. km.*.

Øen er høi og naar sit høieste punkt i Sukkertoppen^ hvis
sydostlige tind er 755 m. over havets overflade.

Øen er 10,5 km. fra sydsydvest mod nordnordost og op
til 5 km. fra nordvest til sydost.

Aarsteinen. Aarsteinen er egentlig en halvø sammenhæn-
gende med Hinnøen ved et eid vestligt for Pundsletvaagen,
men da havne væsenet har gjennemgravet dette eid ved en
kanal, saa er Aarsteinen nu en ø.

Den er 11 km.* stor, har 20 beboede huse og 138 ind-
byggere eller 12,5 indbyggere pr. km*.

Den naar sit høieste punkt i Aarsieintindeme, 529 m. høi.

Øen har en største længde 5,5 km. fra sydvest til nordost
og er 3 km. bred fra nordvest til sydost.

OBOGBAFI. 25

Backdøen eller TTlvøen. (Ylfi). Hadseloen er adskilt
ved Hadsel^orden fra Østvaagø, ved Sortlandssundets
forlaangelse fra Hinnøen, meu ved Børøsund er den skilt fra
Langø.

Hadsel er 104 km.^ stor, har 250 beboede huse og 1752
indbyggere, hvad der giver 16,8 indbyggere pr. km.*

Det høieste maalte punkt paa Hadseløen er det trigono-
metriske punkt LamliiindeHj 657 m.

Øen er 17 km. lang fra øst til vest og op til 10 km. bred
fra nord til syd.

Langøen (Langey). Langøen er skilt fra Hinnøen ved Sort-
landssund og fra Andøen ved Oavlfjorden^ fra Hadseløen ved
Sortlandssundei.

Øen er 907 km.* stor, har 1338 beboede huse med 9274
indbyggere eller 10,2 indbyggere pr. km.*

Det høieste maalte punkt paa Langøen er Haarkdllen i
Hadsel herred 691 m. o. h.

Øen er delt mellem herredeme Bø, Hadsel, Sortland og
Øksnes.

Den er ved Qordene og ved eid delt i flere dele.

Nordvestlig for Langøen ligger en gruppe større og mindre
oer, Skogsø, Tindsø, Dyrø, Nerø og flere.

Skogsøen (Skågsey). Skogsøen, der adskilles fra Langøen
ved Presifjorden og dennes forlængelse henimod Børøfjorden^
er 37 km.* stor, har 73 beboede huse med 461 indbyggere,
eller 12,5 indbyggere pr. km.*

Øen er omtrent 7 km. lang fra nord til syd og 6 km. bred
fra øst til vest.

Øen er høi og naar i det trigonometriske punkt Sørsand-
iind op til 708 m. o. h.

Dyrø. Dyrø er 6 km.* stor, har 18 beboede huse og 137
indbyggere, eller 28,8 indbyggere pr. km.*

Øen er høi og de høieste toppe kaldes Dyrøtindeme.

Øen er omtrent 4 km. lang fra nord til syd og 2 km. bred
fra øst til vest.

26 LOFOTEN OG VBSTBBAALBN.

Den adskilles fra Langøen ved Ryggefjorden i syd og ved
Børøfjorden i øst.

Tindøen er 4 km. stor, har 16 beboede huse og 108 ind-
byggere eller 27 indbyggere pr. km.*

Den adskilles fra Langøen og Sunderøen ved Møldands-
fjorden.

Øen, der naar sit høieste punkt i Tindsiinden nordligt paa
øen, er henimod 4 km. lang og noget over 1 km. bred.

Andøen {Andey). Andøen skilles fra Langøen ved Gavl-
fjorden, fra Hinnøen ved Bisøsundet og dettes forlængelse, fra
Grytø og Senjen ved Andfjorden,

Øen er 515 km.* stor, har 458 beboede huse med 2881
indbyggere eller 5,6 indbyggere pr. km.*

Øen er 64 km. lang fra sydsydvest til nordnordost med
en største bredde af 15 km.

Det høieste maalte punkt paa øen er Bjømskindfjdd,

Øen tilhører helt Dverberg herred.

Hinnøen (Hinn). Hinnøen hører kun delvis til Lofoten og
Vesteraalen. Den vestlige del af samme udgjør nemlig dele
af herredeme Vaagan, Hadsel, Sortland og Dverberg, medens
resten tilhører dels Salten fogderi af Nordlands amt og dels
Tromsø amt.

Øen, der som bekjendt, er Norges største ø, udgjør 2289
km.* og har 1791 beboede huse med en folkemængde af 11539
indbyggere, eller 5,1 indbyggere pr. km.*

Den del af Hinnøen, som hører til Lofoten og Vesteraalen,
udgjør omtrent 683 km.* med 432 beboede huse og 2884 ind-
byggere, hvad der giver 4,2 indbyggere pr. km.*

Øen er 88 km. lang fra sydvest til nordost og 55 km. bred
fra nordvest til sydost.

Den del af øen, som hører til Lofoten og Vesteraalen,
udgjør en 80 km. lang strækning, som begynder sydligt ved
Raftsundet og strækker sig videre nordover langs Sortlands-
sund og til Eisøsund, hvilke 3 sund adskiller Hinnøen respek-
tive fra Østvaagø, Langø og Andø.

OBOOBAFI. 27

Her paa Hinnoen naar Lofoten og Yesteraalen sit høieste
pankt i Møsadlen, der er maalt trigonometrisk til 1 266 m.

Aarstiderne og veirliget

Lofoten og Veateraalen ligger helt nordenfor polarcirkelen.
Den sydligste del, Shomvter fyr, som før be-
rørt paa 67® 24',3 n. br.

og den nordligste del, Andenes fyr, paa . .69® 19', b n. br.
Da polarcirkelen, som gaar omtrent over Hest-

mandø, ligger paa 66® 32',8 n. br.

kommer den sydligste del af Lofoten til at

ligge 51',5 n. br.

nordenfor polarcirkelen
og den nordligste del af Yesteraalen til at

ligge 2® 46',7 n. br.

nordenfor polarcirkelen.

Som følge af landets beliggenhed nordenfor polarcirkelen

er der en tid af aaret, da solen ikke staar op over horizonten.

Denne tid er forskjellig efter stedernes beliggenhed, saaledes:

Solens centrum sees:

sidste gang f er første gang efter

vintersolhverv vintersolhverv

Skomvær 13 decbr. 29 decbr.

Andenes 27 novbr. 14 januar.

Vil man vide, paa hvilken tid af vinteren solen ikke staar
op paa et givet sted inden Lofoten og Yesteraalen, da under-
søge man stedets bredde eller sammenligne med nærmeste fyr
eller hovedkirke, hvis beliggenhed er anført under special-
beskrivelseme af herredeme, og saa kan man benytte følgende
tal til omtrent at regne *ud, naar solen er borte.
Tid, da solen ikke staar op:
ved 68de breddegrad 6te december til 6te januar
- 69de — 29de november til 13de januar.

28 TX)FOTEN OO VK8TEBAALBN.

Det vil sees af de foran meddelte tal, at det ved Skom-
vær er 16 dage, da solens centrum ikke er over horizonten,
medens det paa Andenes er 47 dage, da dens centrum er
under horizonten.

Alt fra den Tid, Solen i Skytten indgaar
Og til hun sin Gang udi Fiskene faar.
Forborger hun stedse sit Øie.
Gaar moxen om høieste Middag i Vand.
Saa der ikkun sees af Dagen en Band
Mod Østen ved Bjergenes Høie.

Imidlertid indtræder, jom bekjendt, ikke fuldstændigt mørke
med engang ved solens nedgang, ligesom det lysner mod dag
før solens opgang om morgenen, hvilket hidhører derfra, at
solens straaler reflekteres for en del fra jordens atmosvære
eller fra luften. Dette lys eller denne lysning, som kaldes
tusmørke (morgen- og aftendæmring), bevirker, at der i disse
landsdele ikke er ganske mørkt midtvinters ved middagstid.

Man regner, at tusmørket begynder om morgenen, naar
solen naar circa 18*^ under horizonten, og at det ender, naar
solen om aftenen naar til de samme 18® under horizonten.
Dette tusmørke benævnes det astronomiske tusmørke, og naar
solen staar saa lavt som 18® under horizonten, saa skulde
lysningen netop bemærkes.

Naar det blir saa lyst, at man saavidt kan se inde i
husene, uden kunstig belysning, heder det, at det borgerlige
tusmørke begynder, og dette, regner man, begynder eller ender,
naar solen staar 67» ® under horizonten.

Disse tal viser, at der intetsteds i Lofoten og Vesteraaleu
er saa mørkt ved middagstid (naar veiret er klart), at man
ikke kan se at læse inde i husene; thi paa vintersolhvervsdag
staar solens centrum ved

Svolvær . .0® 51',5 under horizonten.
Andenes . . 2® 46',7 — =—

Da nu det borgerlige tusmørke først ophører, naar solen
staar 6Va® under horizonten, saa skulde man ved middagstid

AABSTIDBBinE OO VEIBLIGET. 29

midtvinters godt kunne se at læse ved Andenes inde i husene,

hvad man ogsaa kan.

Paa vintersolhvervsdag varer det borgerlige tusmørke

paa Skomvær . • . . 2 t. 55 m.

paa Andenes . . • • 2 t. 27 m.

og saa lang tid skulde man midtvinters kunne hjælpe sig,

naar veiret var klart, uden lys inde i husene.

Det astronomiske tusmørke varer paa vintersolhvervsdag

paa

Skomvær 5 t. 22 m.

Andenes 5 t 15 m.

Dette vil sige, at man kl. 9 t. 19 m. f. m. paa Skomvær

og kl. 9 t. 23 m. f. m. paa Andenes, naar det var klart, skulde

mærke saavidt lysningen af dag, og at det blir helt mørkt

kl. 2 t. 41 m. paa Skomvær og kl. 2 t. 37 m. paa Andenes,

alt paa vintersolhvervsdagen. Men saa lyst, at man kan se

at arbeide uden lys inde i husene blir det først paa Skomvær kl.

10 t. 33 m. f. m. og paa Andenes kl. 10 t. 47 m., medens der

er saa mørkt, at man maa tænde lys, for at kunne arbeide

inde i husene, kl. 1 t. 27 m. paa Skomvær og kl. 1 t. 13 m.

paa Andenes. Dette er paa vintersolhvervsdagen, naar det er

klart, men er det taagede uklare dage, saa er det tidligere

mørkere end her angivet.

Som erstatning for denne mørke tid har dette land fuldt

iys det hele døgn en lang tid af sommeren, som TeHer Ddss

synger:

Jeg hartad og vover at sige den Løgn,

At man her i Landet et eneste Døgn

Alt Aaret omkring ikkun have.

Hvad Vinteren andet end idelig Nat,
- End idelig Dag man om Sommer har fat?

Saa falder os Aaret i Lave.

Solens høide er ved sommersolhverv:

ved middagstid ved midnatstid

paa Skomvær 46 « 2',9 0" 51',5

paa Andenes 44« 7',7 2« 46',7

L*»F»'TILS ••> TR^TEEAAIXS.

Midnatsolen staar altsaa i Lofoten og VestenuJen fra
henimod 1* til ved 2' t grad over horizonteiu saa Dass nok
kan sige om den:

Om dummeste Xat vel en Favn over Vand
Beskinner baad* Xætter og Dage vort Land
Ved Maaneder to eller trende.
Disse følgende tal viser, naar solen sees ved midnatstid,
og de tilføiede klekkeriet angiver, naar solen er paa sit laveste
efler den her i landet bmgelige normaltid.

Midnatssolen sees ferste gang er paa sit Laveste
Øvre raud hele solen klokken

Skomvær. ... 29 mai 2 jnni 12 t 9 m.

Andenes .... 19 mai 21 mai 11 t 53 rn.

Midnatssolen sees er paa sit laveste

sidste gang

Skomvær. ... 13 juli 9 juli 12 t 16 m.

Andenes ... 24 juli 21 juli 12 t. 2 m.

Til beregning af den tid, da solen ikke gaar ned paa de
mellemliggende steder i Lofoten og Vesteraalen kan disse tal
benyttes.

Tid, da solen ikke gaar ned.

68de breddegrad 28 mai til 16 juli

69de 22 mai til 21 juli

Man kan, effcer de foran anførte tal. se midnatsolen, naar
man regner dens øvre rand, paa Skomvær i 35 dage og hele
solen i 27 dage, men paa Andenes, naar øvre rand regnes, i
66 dage, og hele solen i 51 dage.

Du til med og aldrig saa tidlig staar op,

At dig jo før høit over Bjergenes top

Er runden Aurora den røde.

End svær jeg og vidner, at hvilken en Dreng

Som opstaar og gaar sig med Solen i Seng

Han neppelig skal sig forsove.

De lyse nætter varer imidlertid meget længere end den
tid, i hvilken solen eller dens rand sees over horizonten ved
midnatstiden. Saalænge morgen- og aftendæmringen gaar i

AABSTIDERNE OG VEIBLIGET. 31

hverandre, er nætteme lyse, og dette sker astronomisk, saa-
længe solen ved midnatstid er mindre end 18® under hori-
zonten. Saalænge den ikke er mere end 6V2® under hori-
zonten, kan man endnu se at arbeide inde i husene som før
omtalt.

For at afgjøre, naar de lyse nætter begynder paa en vis
bredde, benytter man formelen

90" — d — p = 18», hvor
d er solens deklination
p stedets bredde.

Man undersøger da for et gi vet sted, hvilken værdi af
solens deklination, der gjør venstre side mindre end 18*^. .

For Skomvær (67*^ 24',3) faar man, at nætteme er lyse,
saalænge solens deklination er større end 4 ** 35,7', det vil sige,
de lyse nætter varer her

fra Iste april til Ilte september; for Andenes faar man
2* 40',5 eller de lyse nætter varer paa Andenes fra

27de marts til 16de september.

Men paa disse to dage er det da helt mørkt kl. 12 om
natten.

Vil man undersøge, hvor længe det er saa lyst, at man
kan se aden kunstig belysning inde i husene kl. 12 om natten,
saa ombytter man i den ovenstaaende formel 18 med 6V2,
som er den depression af solen, der svarer til det borgerlige
tusmørkes begyndelse eller ende.

Dette vil give, at man skulde kunne se at læse ved midnats-
tider paa klare dage paa Skomvær fra 4 mai til 7 august og
paa Andenes fra 28 april til 13 august.

De lyse nætter i disse landsdele gir saaledes i ikke
ringe grad erstatning for vinterens mørke; sommemætteme
paa disse bredder er bekjendte for sin farvepragt, der i Lofoten
og Vesteraalen yderligere forhøies ved den eiendommelige
natur og tindeme, der staar i glød. E, Richter gir en
skildring af en sommemat paa disse høider, og den hid-
sættes her:

32 LOPOTEV OG YBSTEBAALBK.

^Indtil henimod kl. 9 eller endnu længere er det den sæd-
vanlige lyse soldag, som ikke er anderledes end paa sydligere
bredder. Men nu nærmer solen sig horizonten. Skyggeme
blir lange, de smaaskyer, som svæver paa himmelen, farves
røde ligesom tindeme. Det lave forland kommer lidt efter
lidt i skygge ligesom havfladen, undtagen paa de steder, hvor
der netop er fri udsigt mod nord. Her danner der sig lang-
trukne, gyldne og kobberfarvede reflekser, som løber ud til
horizonten, hvor solen staar som en glødende kugle, men uden
straaler mellem helt fjerne, fine, lysende skystriber. Nær ved
svarer til de kobberfarvede reflekser paa bølgernes skygge-
sider de vidunderligste, dybtgrønne, blaa og sorte modsætnings-
farver. Forlandet ser sort ud, fjeldtoppene selv er glødende
røde. Luften blir mærkbar kjøligere, en vis stilhed indfinder
sig i naturen, men usvækket gløder solrødmen paa tindeme,
rundt omkring vedblir det at være lys dag. Dampbaaden
glider hvileløs over den rolige bølge i natten, som ingen
nat er.

Ingen tænker paa søvn. Alt stirrer taus paa det farve-
skuespil, som nu time efter time afspeiler sig paa himlen og
paa havet, men som faar sin høieste ynde ved de dristige og
stolte fjeldformer paa kysten og paa øeme. Ved midnatstid,
naar solen staar lavest, er det kun enkelte særlig høie toppe
og mod nord en fritliggende fjeldside, som nu viser en bleg
rosafarve; sort staar silhouetterne af de nordlig foranliggende
øer og forbjerge mod den gule himmel, maaske kun hist og her
rødlige langs kanterne. Sorte reiser sig silhouetterne af de
forbireisende seilere ud af reflekserne paa havspeilet.

Henimod klokken 1 er det allerede mærkbart lysere, det
blege røde paa fjeldene forandrer sig igjen til et lyst gult,
og klokken to kommer allerede de første kraflige straaler af
den stigende sol over fjeldkarnmene.

Det var en tryllenat; at ogsaa fuldmaanen var kommet sig
op for at se hid opover fjeldene i sydost, var egentlig over-
flødigt; den tog sig temmelig bedrøvelig ud."

Dette er ved midtsommers tid; den, som kommer til andre

AABSTIDSBKB OO VEIBLiain. 33

aarets tider vil forgjæves søge det billede i lys og sol, som
ovenfor er rullet op:

Thi Vinteren fører stedsvarende Mørk,

Indfalder i Landet, som over en Ørk

Uendelig Nætter tilhobe.

End spør dn om Himmel og Yeirligets Art,

Da vid, at de os en fortiæden Fremfart

Med vrede Elementer tilføier;

Ulidelig Frysen og stormende Slud,

At hvo, som sig stænge vil vinteren nd,

Han se sig om forede Trøier.

Fluks over os hersker hin iskolde Pol,

Beliggend langt borte fra straal-milden Sol

Med bistre Planeters Aspekter.

I forhold til sin beliggenhed paa saa høie bredder, er
demie del af vort land, ligesom det nordlige Norge over-
hovedet, som bekjendt, hvad temperaturen angaar, heldigere
stillet end nogen anden del af kloden, men klimatet maa
vel ikke desto mindre den største del af aaret betegnes
som barskt og ustadigt, som allerede en gammel forfatter fra
1591, Erich Schonnebol, siger: „och er her wdi dette fogderij
saa vell som offuer alt Norland en saare vnaadig himmell och
et saa wstadigt weyr, hvis lige ieg jingen sted befundet haffuer
saa vide som ieg hafiEuer wandret.^

Havstrømmene ved kysten mildner vistnok i høi grad det
barske klima, men landets beliggenhed indenfor den kolde zone
giver naturligvis først og fremst klimatet dets karakter:
Men Sagen, at Veiret langt haardere her
End andetsteds falder, det voldendes er
Den poliske Cirkul hin kolde;
Thi dersom ei Landet laa Polen saa nær,
Fornam man i Sandhed et mildere Veir
Iblandt vore klumpede Knolde.

Til oplysning om veirliget hidsættes her efter det meteoro-
logiske instituts iagttagelser disse tal:

LOFOTEN oa YBSTBBAALKN.

lenes
7—95)

•

•*

f-H

1
ei

1 ^

-o

2'^

••-1

'^co

' 1— •

agernes
873-95)

•

— <

1=2

l>^

fø c:.

•

!>•

lødingen
873—84)

•
co

-H

eoi~

1^ ei

1-M

s S

D 5?

c-^

Csl

> 1

► 00

i<2

»'

•^

l-i

ærø
0-76)

1 o

" 1

t* ^^^

r-*

1 ?

89)

-■$

^ 1

•

-**<

D u^

00
o'

'f-i

1 x ^

O
•^

»ri

Cvj

•>_^

1-^

;*<

D rfj

-o

rf-S

•*

p
••-»

> > 9

1 o

i<s

o os

1-H

^^ .

1-H

— (

;s3

«?

.2>

'T3 1

O 00

9
CM

9
' (M

<3>

«s

1-H

f— 1 .

1-H

1
1

Så

^ 1

® *

J:
1:

a •

09
0)

«'a

25
5 «

n:3

S-S

?
&

<Jl

<«J

AABSTIDEBNB OG TBIBLIOBT.

"d"

°9

•^

§ 1

•-«

*-4

'O 2S

s 5S

<3 2

E 1

-i*

t>-

o»

Csj

e<i

£.«

«-*

bpt^

oTcx) 1

&.C:

a I
;;? CC

^ 00

>2g

^3p 1
> .^ P

o&e^cct>-^«D*f5c<i»ococ»ai'-co
^cccioiooicviwoocco^cc

occc^iftt>-o»«Oiq«oc5CQ'!»icc
oca^*-li006cqcvio6"^^0"«i5

I I

t>-

•<*

o»

1— t

»rt

»-<

1^ ^

1 '^

o -*

CC Oi

•c

5 °°

o w

i«

-J 00

irt

,_4

•*

Jf> \

""t J;; o

CD 00

p CSI

Ofl

CO CO

o»

> 1

c5 ca

»o

o»

O 00

cvi

id oe

QO C

«o t^

«c

-t o

•^

1 -»

^ w

C<I Oi

o æ

'"'

^£

""^

a c '

•

9 9

•

«M C

3£"g

. S 1

a T ,J-

førte til 50
184

»-5

Marta . . .
April. . . .

August . .
September .

36 LOFOTEN OG VBSTBRAALEK.

Disse iagttagelser viser, at aarets middeltemperatur er i
de stationer, som ligger i selve Lofoten og Vesteraalen, fra
3,4® til 4,8® paa Skomvær og Bøst.

Til sammenligning hidsættes:

Middeltemperaturen for

Kristiania 5,2* C.

Eidsvold 3,0" C.

Elverum 1,9« C.

Bergen 6,9« C.

Den aarlige middeltemperatur er lidt høiere end den aa^
lige middeltemperatur til eksempel paa Eidsvold, hvilket
skyldes den omstændighed, at kysten her beskylles af et hav
med strømninger af forholdsvis høi temperatur, at sydlige og
sydvestlige vinde er hyppige, og at fogderiet i det hele har
et havkhma. I januar maaned er det tre til fire grader var-
mere til eksempel paa Andøen end i Kristiania, men saa er til
gjengjæld sommeren paa Andøen hele 6 grader kjøligere end
i Kristiania.

Men om Lofoten og Vesteraalen saaledes har et efter sin
beliggenhed usædvanlig mildt klima, saa et det dermed ikke
sagt, at klimatet er noget særlig behageligt Af vindroseme vil
det sees, at det jevnlig blæser der;: af 1000 iagttagelser er
der kun 74 som angiver stille; vinde fra syd er de hyppigste.
Saa er taage ikke sjelden, og stormene er ofte voldsomme.

Den tid af sommeren, da det er, hvad man kan sige god
sommervarme, er oftest kort, som Schonnebol allerede klager
i 1591:

Men den stund at her er varmt om sommeren, da falder
her slig stor hede, at grueligt er, men denne hede varer en
stakket tiid, kand det være paa viij eller xiiij dage udi det
allerlængste, da varer det ikke længere. Siden er her intet
andet end snee, frost, regn, hagel, kuuld og storm og utemme-
Ug værhg foruden all ende. Saa naade os Gud i himmelen,
som her skall fremdrage deres gandske livs tiid.

AABSTIDBBNB OG VEIBLIGBT.

Som nedenstaaende tal viser, er regnhøiden meget for-
skjellig, og den er mere end dobbelt saa stor i Svolvær som
paa Bøst, noget hvad der vel foraarsages derved, at de
varme, fogtige sydvestlige vinde i Svolvær kondenseres mod
de høie, ofte snedækte i^elde, medens den fiigtige loft stryger
hen over det lave Bøstland, aden at dens vanddampe konden-
sere i den grad.

De normale nedbørhøider i millimeter,
(henført til perioden 1867—91).

i Bodø
(1869-91)

Bøst
(1882-88)

Svolvær
(1887,90-91)

Lødingen

(1873-83)

Fageme»
(1873-91)

Januar. .

171

128

Februar .

131

Marts .

126

April. . .

Mai . . ,

Juni . .

JuK . .

. .1 68

Augoat

. .i 67

104

Septembe

r.' 98

167

128

Oktober

164

121

NoTembei

r .' 102

100

174

114

Deoember

164

116

Aar . .

. .| 846

714

1523

1165

494

LOFOTEN OO VESTEBAALEN.

Maximum og minimum af maanedlig nedbørhøide.

Bodø
(1869-95)

Røst
(1882-88)

Svolvær

(1887,90-95)

Lødingen
(1873-83)

Fagernes
(1873-951

Max.

Min.

Max.

Min.

Max.

Min.

Max. Min.

Januar .

. 152

112

289

214 68

84 0

Februar

. 140

! 97

346

220 27

86 8

Marta .

. 140

134

149

128 25

75 5

April. .

. 121

152

131 25

44 2

Mai . .

. 107

165

116 11

53 8

Juni . .

. 158

124

143 8

69 7

JuU . .

. 130

229

112 12

121 8

August.

. 145

161

167 19

120 27

Septembe

r . 268

161

268

187 50

145 19

Oktober

. 184

143

210

219 37

87 12

November

. 285

194

324

224 14

96 0

December

. 192

142

284

254 42

103 5

Aar . .

. 1149

512

806

585

1775

1068

14.35 999

642 374

Maximum a f daglig nedbørhøide.

Bodø
(1869-95)

Røst

(1882-88)

1
Svolvær
(1887,90-95)

Lødingen
(1873-83)

Fagernes
(1873-95)

Januar.

1
59 1

Febraar

65 '

Marts .

April. .

.36

Mai . .

28 1

Juni . .

25 1

Juli . .

August

40 1

Septembe

r . 56

52 i

Oktober .

Novembei

r . 66

42 1

December

36 ,

AABSTIDSBKE OO VEIBLIGET.

Mai og juni skulde efter dette være de maaueder, da det
som regel regner mindst.

Det aarlige normale lufttryk sees paa alle stationer at
være mellem 756 og 757 m., høiest i mai og juni.

Normalt lufttryk.

henført til 30 aarsperioden 1866—95 og reduceret tU 0*C, 45* N. B. og
havets overflade.

Bodø

Skomvær

Bøst

Svolvær

Lødingen

Fagernes

Januar . . . .

1 754.2

753.0

753.3

753.5

753.8

754.0

Februar .

1 55.6

54 7

54.7

55.1

55.3

55.5

Marts. .

55.3

54.8

54.9

55.1

55.2

April . .

1 59.2

59.1

59.0

59.2

59.4

Mai. . .

60.3

60.4

60.2

60.0

603

60.4

Juni .

60.2

60.5

60.4

60.0

60.2

60.1

Juli. .

i 58.2

58.5

58.2

57.9

58.2

August

57.6

57,7

57,6

57 3

578

57.8

September .

56.8

56.4

57.0

56.4

56.6

56.7

Oktober. . .

55.7

55.4

55.3

55.8

November . .

54.8

53.9

543

54.0

54.5

54.7

Becember . . ,

53.7

52.5

52.8

53.0

53.5

53.8

Aar. .

. . .

56.8

56.4

56.5

56.4

56 7

56.8

Yindretningeme paa de meteorologiske stationer sees af
disse vindroser:

LOFOTEN OG YBSTSBAALEN.

Vindroser.

(Vindenes hyppighed pro mille.)

Bodø.

N NO 0

NVStiUe

1808 -95 Januar .

37 i 88

428

154

103

!
47 1 17

FebruRr

^'\

99 1 442

67
59

137
135

89
106

56! IA

Marta

116

389

April

84; 115

328

45,110

100

Mai

123 ! 109

250

41 150

Juni

165 117

137

168

173

68' 94

JuH

165 , 126

142

139

163

69 1 132

August

115 1 86

176

147

146

58 181

September

61 1 85

260

176

139

56 116

Oktober

112

411

116

44| 45

November

881440

136 92

461 22

1867—95 Deoember

118 466

117 90

45 1 19

Aaret

105

322

140

117

Skomyaer.

85 155

280

137 75

190

114 127

215

153 116

175

107; 61

160

121

171

143

166

159

263

161

266

101

181

SV i V ■ NV

Stille

1891—95 Januar. .

Februar .

Marts . .

April. . .

Mai . . .

Juni . . .

Juli . . .
1890—95 August .

September

Oktober .

November

December

Aaret . .

63 69

74 140

82 i 95

79 99

185 I 158

240 , 142

264 I 240

1991160

73 1 105

119 I 155 I

67 I

129 107

164; 94'

138 1 100 j
106 I 105 •

103! 78,1

58 i
58!

125 1 123

139

207

135

136

214 116
180 118
139' 97

821 30

81 ' 45

96! 33

83| 84

86. 62

116 111

108 1 123

114i 90

106' 41

93 j 32

541 15

80 13

92 57

AAB8TIDBBNE OO YBISLiaST.

Røst

N ! NO 0

SO, S SV V

Stille

1875—77, 1881-89

Januar . .

125

155

1
108^214 129

— ..— — ,— .

Februar .

135

183

139 i 195! 100 66

1875, 1877 -.—

Marta . .

108

136

150 121 ; 182 j 110 82

1876 — —

April. . .

147

188

124

108 93 140' 1011 87

1776—77, — —

Mai . . .

187

159

146

102 92: 132 91 76

-r:— 1882—89

Juni . . .

196

120

101

91 122 1 168

99i 88

1877, — —

Juli . . .

265

166

66' 98 124

76 103

1875-77, 1881-89

August . .

196 163 122 105 98

127

September

136 137 147, 122 100

169

106

, 1880-89

Oktober .

137 112 137 144 104 166

87 j 92

. 1880-88

November

107 89,147 184, 94 ' 189

99 72

— «— . — : —

December .

94 j 100 164 206 105' 176

82 61

Aaret . . .

145

126

131

135

106

165

Syolyaer.

N NO

SV V

NV StiUe

1887-88,

1890—95 Januar . .

144 j 105 166

116

! 1
38,126[ 75! 112

118

Februar .

107 114, 132

23; 170

127 i 148 1 132

1886-88,

1890-95 Marta . .

104 1 146 , 189

16' 168

70 '124; 147

1886-87,

— April . . .

152

118 147

421108 47| 96

243

Mai . . .

220

83! 140

51 131. 79

157

Juni . . .

278 25

57 193, 87

165

— «- .

1889-95 Juli ...

298, 27

69 164' 79: 46

171

August . .

218 37,158

42 157 72 32

225

September

148, 72 148

20 196 133

155

Oktober .

160 .134 '195

18 i 110

170

November

181 127

148

17 1 123

145

109

December.

175,163

123

101

33; 98

118

112

Aaret . . .

182

144

145

155

LOFOTEN OO VE8TEBAALBK.

Lødingen.

N NO 0 SOI S SV V NY Stille

1873-84

Januar

101 119

' 123 159

129

84 163

Februar

114 114

104 140

115

71 220

Marts

102

150

^ 80 146

117

67 211

1873-83

April.

103

162

.35

55 153

127

86 213

Mai

126

216

53 173

133

56 16!)

Juni

110 235

. 27 1 221

132

50 172

JuU

123 ' 237

1 28 183

122

24 237

August

118 208

' 23 207 138

37 219

September

116 180

54 , 195 127

38 222

Oktober

119 183

77 , 124 108

62 239

November

155 167

82 115 73

230

December

137 175

117 109 85

193

Aaret

119

179

69 160

117|

207

Fagernes.

NV iStille

j 20

201

317

1031

132

241

247

127

253

238

145

108

246

185

150

114

'l93

204

173

29j

192

210

129

114

34'

302

i 247

116

270

112

Il90

185

36 1106

189

115

! 91

114

225

82 1

218

105

; 66

188

287

811

127

i 29

191

316

120 ;

102

256

302

92,

115

106

181

225

781

172

1873—95 Januar. .

Februar .

Marts . .

April. . .

Mai . . .

Juni . . .

Juli . . .

August . .
1872—95 September

Oktober .

November

December

Aaret . . ,

AABSTIDERNE OG VKIRLIGET.

Andenes.

1863-95 Januar.

Februar
Maris
April
Mai .
Juni .
Juli .
August
September
Oktober .
186a-86, 1888-95 November
1883—95 December

Aaret . .

N NO

58
52
64

74
82

133

198]

98 204

0 ISO S SV V 'NS^ Stille

74; 180
69 175
85 j 156
108 I 100
129: 90
85' 64

) 258

148

991 98

),278

147

104 79

r 263

125

94; 95;

217 98 101 86 74

99
29

248
204

71;

88'

51
92

136 104
80 115
90

71 !118|

129

831115
82 : 165

167

209

108
145
121

76 174 j 235 129
86 j 183
861130

109' 63 89

159; 83 112

1661 63' 135

141 ' 56 136

125 i 94 82

86JIOO

84: 95

1242

188

120
121

93 102
113 I 85

66
49
41
74

I mange havne og fiskevær er man udsat for pludselige
kastevinde, der gjør havnene usikre, og i det hele kan vinden
paa mange steder komme saa pladselig, at sjøen staar i rok i
et øieblik.

Veirliget paa Lofotens yderside er temmehg hfiiardt, især
er sydvestvind værst. Foruden at den sætter sjø, blir den,
naar den falder rundt fjeldene, til rok og faar sjøen til at
ryge i et øieblik. Paa samme vis optræder nordenvinden med
rok paa indersiden, naar vinden falder ud Baalsfjorden eller
Sondklak- og Gimsøstrømmen. Gaar saa strøm imod vind, er
disse strøg impassable for mindre baade.

De pludselige opstaaende flager er omtalt af Petter Dass:

Jeg kjendt haver mangen bedaget en Mand
Som slidt har sin Alder paa skummende Vand
Seet etlige Farer for Øie.
£n uformærkt Flage kan komme med Hast
Der hgger den Stakkel med Baaden omkast
Nedsjunken i Skindstak og Trøie.

44 LOFOTBN OG VISSTSBAALEN.

Særskilte mærker paa forestaaende uveir er der i det hele
ikke, og at forudsige stormene er i en landstrækning med
Lofotens beliggenhed ikke let.

Som veirmærker kan det dog tjene, at man fira Lofoten
til eksempel ser, at der ryker sne af fjeldene, som Dass om-
taler:

Og løfter man Øine til snetakte Fjeld,

Da ser man der fyge den nyfalden Mjel,

Som Damp af hin rygende Tjære.

Saasnart at Herr Gregus han sligt bliver var,

Straks ved han at spaa sig, hvad Himmelen har

Den Dag for et Veir udi Gjære,

Og sker det, at Skyerne tave sig smaa,

En Storm vil da visselig følge derpaa,

Det er en vis Regel for Bonden;

Den Dag lar han ligge det Snøre med Fred,

Skal neppelig røre sin Baad udaf Sted,

Det haver jeg ofte befunden.

Men sker det, at Luften er klar udi Øst,

Straks fatter Herr Urian Mod udi Bryst,

Og lægge før trygt ifira Lande.

Det raseri, hvormed stormene eller orkanerne kan husere
over enkelte strækninger, er stort. En ældre troværdig mand
paa sydsiden af Skogsø i Yesteraalen, fortalte mig, at han
for ca. 30 aar siden en stormdag gik ned for at laase døren
til sit nøst, og paa veien saa, hvorledes vinden tog hans lade
og førte høet afsted i luften, at et vindstød kastede nøstet og
ham selv overende, og at et lidet til gaarden hørende udhns
blev ført ret op i luften, uden at man senere fandt spor af
samme.

Vand, regn, taage og mørke gjør klimatet barskt og raat
om vinteren, men sommeren med sine lyse nætter og siii
farvepragt over hav og fjeld er ofte vidunderlig.

Varigt og stadigt slædeføre kan man ikke gjøre sikker
regning paa, idet slud og regn er saa almindeligt, at hjolred-

AAR8TIDERNE OG VEIRHGET. 45

skaber som oftest ogsaa om vinteren er almindelig benyttet,
hvor der er veie.

Af særlig vigtighed er veirliget under skreifisket.
Det veivj som da frygtes mest, er nordvesten, der under-
tiden blæser med orkanagtig kraft i bygeme. Nogle af de
sværeste nordveststorme, man har havt i de sidste 50 aar, ind-
traf den Ilte februar 1840 og den 31te marts 1868, ved hvil-
ken sidste leilighed 100 mand, dels druknede, dels frøs ihjel.
I Vestlofoten er det fornemmeligt østlige til sydlige vinde,
i Østlofoten vinde fra SO til SV, som er til hinder for be-
driften.

De store uveirsdage i Lofoten synes at staa i forbindelse
med stormcentrer.

Som saadanne store uveirsdage i senere aar kan nævnes:
25de Januar 1887 var uveirsdag med storm fira SV til NV
med høi vandstand og skade paa kaier og brygger.

I 1891 var stærke, tildels orkanagtige storme fi*a SSO til
NV hyppige, og stormnætteme mellem 2den og 3die, samt
mellem 9de og 10de februar vil længe mindes. Særhg sidst-
nævnte nat maa vistnok stormen med rette kunne betegnes
som orkan, og da den ledsagedes af usædvanlig høi vandstand
med stærk opgang, anrettede den adskillig ødelæggelse paa
huse, fartøier og baade, ligesom 6 mand omkom i havn under
fortøiningsarbeide.

I 1893 den 25de januar var det et frygteligt uveir. Fiske-
nes afreise til Lofoten foregik i det hele tåget sent, dog var
der paa indlandet — især i Grøtø — samlet adskillige baade,
som den 25de januar seilede over Vestfjorden med de bedste
udsigter til godt f jordveir. Men omtrent ved ellevetiden reiste
der sig pludselig en voldsom storm af sydvest med oprørt
hav. Ulykker spurgtes snart, og det viste sig, at 5 lofotbaade
var forliste paa reisen over Vestfjorden og at 13 mand var
omkomne. I Øksnæs indtraf der 17 baadforlis med tab af 31
fiskere, i Borge 2 baadforlis med 12 omkomne, i Q-imsø 4
baadforlis med 20 omkomne, i Værø 8 baadforlis med 38 om-
komne og i Vestlofoten 5 baadforlis med 5 omkomne.

46 LOFOTEN OG VE8TERAALEN.

Der vides altsaa omkomne i Lofoten den dag 119 fiskere.
Studiet af veirkarteme for de ovennævnte 4 dage giver
anledning til følgende bemerkninger:
1" 1887, januar 25^ M. 8 morgen var et stormcentrum udenfor
Lofotens sydspids. I løbet af dagen synes det at have
bevæget sig i nordøstlig retning, idet det kl. 8 om mor-
genen den 26de gjenfindes udenfor Finmarkens kyst i
NE for Varangerfj orden. Barometerstand i centrum den
25de under 735"^°^, den 26de under 725"^°^.
2*^ 1891y februar 8, kl. 8 morgen var et stormcentrum med
barometerstand under 735 ^^ udenfor Islands østkyst;
dette gjenfindes den følgende dag kl. 8 morgen over
havet udenfor Tromsø og Vestfinmarken med baro-
meterstand under 730°^™. Det synes at have passeret
over eller nær udenfor Lofoten.
3® 1891, februar 9, kl 8 morgen. Kartet viser 3 forskjellige
lufttryksminima: et med barometerstand under 740"^°^
udenfor Islands vestkyst, et andet ligeledes med baro-
meterstand under 740™°^ udenfor Islands østkyst og et
tredie udenfor Varangerfj orden med barometerstand under
730 mm j)q^ jode kl. 8 morgen synes situationen nogen-
lunde uforandret. Hvirvelcentret udenfor Islands østkj^st
holder sig omtrent paa samme plads, men barometret er
steget en del. Centret udenfor Varangerfj orden har flyttet
sig noget østover, medens barometret samtidig er faldt
til under 725°^°^.
4® 1893, januar 85, kl, 8 fuorgen. Et hvirvelcentrum udenfor
Lofoten med barometerstand under 740 °^. Det synes i
løbet af dagen at have bevæget sig i nordøstlig retning
eller kanske snarere nordlig retning med stigende barometer.
Luftens midlere temperatur og veirliget under lofot-
fisket kan sees af de tidligere meddelte meteorologiske iagt-
tagelser. En temperatur omkring nulpunktet er den sædvan-
lige om dagen ved Svolvær under skreifisket.

Saaledes har middeltemperaturen i aarene 1892 — 96 ved
middagstider ved Svolvær varieret saaledes:

AAB8T1DSBNB OG VEIBLIOBT. 47

Januar, 16de— 31 ^ 2.9 til -r- 0.6
Februar, Iste— 14 -5- 3.8 til -r- 0.1
— 15de— 28 -1- 3.6 ta + 3.5
Marts Iste— 15de -=- 2.1 til + 2.3
— 16—31 -h 1.0 til + 3.0

April Iste— 24 + 2.2 til + 8.1

Høieste kuldegrad har varieret i disse aar fra -S- 8.9 til
^ 13.6.

Enkelte aar kan være veirhaarde og strenge.

Leopold von Buch^ som reiste i Nordland i 1807, for-
tæller, at den høie sne i hint aar havde naaet op paa hjel-
lene, og at mange hjel endnu ved St. Hansdd laa i sne, og
der hvor sneen var smeltet, var fisken faldt af og raadnet.
De faa dage, siger han, i hvilke hin masse sne faldt, har
tilføiet Nordlandene et saar, som mange aar ikke formaar at
læge.

Antallet af dage, da der kan trækkes, og antallet af hele
og delvise uveirsdage, øver sin indflydelse paa udbyttet af
fisket og ogsaa paa fiskens kvalitet, idet fisk, som maa staa
over paa sjøen i gamene og paa lineme, fordi de ikke kan
trækkes, bliver af en daarlig kvalitet.

Antallet af hele og delvise uveirsdage sees af disse tal.

Hele og delvise uveirsdage ^7i — ^lå ^2.
Januar Februar Marts April lalt

Østlofoten . .

. 1886

Vestlofoten .

1886

Østlofoten . .

. 1887

Vestlofoten . .

1887

OsUofoten . .

. 1888

Vestlofoten . .

1888

Østlofoten . .

. 1889

Vestlofoten . .

1889

Østlofoten . .

. 1890

Vestlofoten . .

1890

48 LOFOTBN OO VBSBBBAALSN.

Januar

Februar

Marts

April lalt

Østlofoten . . .

1891

2 48

Vestlofoteii . .

1891

3 53

Østlofoten . . .

1892

3 45

Vestlofoten . .

1892

3 48

Østlofoten . . ,

1893

15 47

Vestlofoten . .

1893

15 54

Østlofoten. . .

1894

1 43

Vestlofoten . .

1894

2 47

Østlofoten. . .

1895

11 35

Vestlofoten . .

1895

10 39

Uveirsdagene udtrykt

i 7o

af dagene i

de forskjellige

maaneder:

Østlofoten:

Januar Februar Marta April lalt

1886 13 31 35 15 26

1887 .64 71 55 37 56

1888 64 39 29 7 31

1889 56 54 44 4 38

1890 31 41 19 19 28

1891 64 89 35 7 47

1892 56 43 68 11 44

1893 50 41 35 56 46

1894 38 61 61 4 42

1895 25 43 21 41 34

46.1 51.3 40.2 20.1 39.2

Uveirsdagene udtrykt i "/o ^.f dagene i de forskjellige

maaneder:

Vestlofoten:

Januar Februar Marts

1886 19 57 39

1887 70 68 61

1888 70 39 32

1889, . .':".■. .... 62 54 55

1890 44 54 23

1891 70 89 45

April
15

lalt
34

AAS8TIDEBNE OO VEIBLIOET. 49

Januar Februar Marts April lalt

1892 56 54 68 11 47

18^ 62 60 48 56 53

1894 44 64 66 7 46

1895 26 46 39 37 38

62.2 67.6 47.6 20.7 43.8

Antal uveirBdage i procenter mere i Yestlofoten end i
Øsilofoten :

Januar . .

. 6.17.

Februar .

. 6.2 „

Marte. . .

. 7.3 .

April. .

. . 0.6 „

lalt. . .

. . 4.6 „

Tordenveir er ikke særdeles hyppige paa Nordlands kyst
For hvert tordenveir omkring Vestfjorden falder der omtrent
3 omkring Kristiania^orden. De indtræffer ogsaa i Lofoten
og Vesteraalen mest ved midtsommerstid, men der er for-
holdsvis flere om vinteren, end der er paa østlandet, hvor
tordenveir om vinteren er sjeldne. Dette sees af følgende
tabeL

362 tordenveir, som er iagttagne paa kysten i Nordland
i aarene 1867 — 88, er fordelt saaledes paa maanedeme:

Af 352 tordenveir i 1867—93
faldt paa

Januar 37

Februar 19

Marts 12

April 6

Mai 0

Juni 20

Juli 77

August 78

September 17

Oktober 22

udtrykt
10.6

Til sammenligning
Akershus amt

0.0

6.4

0.0

3.4

0.0

1.4

0.3

0.0

10.3

6.7

26.1

21.9

34.4

22.2

23.8

4.8

5.5

6.3

0.6

50 LOPOTBN OO VESTBBAALEN.

Af 352 tordenveir i 1867—93 ud trykt Til sammenligning

faldt paa i % Akershus amt

November 46 12.8 0.0

December 20 5.7 0.1

352 100 100

Nordlysene. Det er ikke sikkert, at Nordland ikke har
faaet sit gamle navn Hålogaland af nordlysene; thi navnet
er forklaret som „de høie luers land", idet det efter Sophus
Bagge er sammensat af hår, ^høi^ og logi eller log, genetiv fler-
tal hga^ som betyder ^lue", saaat Hålogaland skulde betyde
„landet, hvor de høie luer blusser".

Saameget er sikkert, at nordlysene i denne del af landet
er hyppigere og mere pragtfulde end længere syd.

At beskrive nordlysene for den, som ikke har seet dem,
er ikke godt muligt; de, som har iagttaget dem, vil imidlertid
gjenkjende dem, naar Kiiidsen omtaler dem saaledes:

„Høit deroppe over bergtoppene flimrede det kolde, blege
nordlys. Det bølgende bælte sendte lange straalebundter ned
over de drivende skymasser, over vilde, kjæmpestore vætter,
som hastede fremad, tørnede mod hverandre og trængte hver-
andre. Nattens mørke fantasiliv tumlede om i mægtige
drømmebilleder.

Hvor det bølgede i det store drømmehav deroppe — !
Verdener paa verdener suste forbi, lysbeltet svingede sig i
vilde, sælsomme bugtninger, og straaleme glimtede dir-
rende om i mørket, som tusen spillende strenge. Som minder
fra en svunden tid gled skyggeme ustanselig ind i det blege
lys, seiled e atter over i mørket, dukkede under i sig selv

et uhyre gjengangertog, taust og endeløst, ovenover

de sorte tinder. * Hvor jog de hen, de lange rækker, hvor
endte færden ?

AABSTIDEBXE OG VEIRLIOBT. 51

Misvisningen var i 1896:

Eøst .... 10** 36' vestlig

Henningsvær. 8® 36' —
Lilleeidet v. af

Buksnæs. . 9^ 6' —

Misvisningen aftager aarlig med omtrent 6 minutter.

Geologi.

Det faste fjeld. Det vilde og forrevne land med tinder
og hom i Lofoten og Vesteraalen har vi tidligere betragtet som
et gneisland og granitland, og som saadant er det afsat paa
Keilhaus geologiske kart, ligesom paa de af den geologiske
undersøgelse og de af Karl Pettersen udgivne geologiske
karter.

Nu er det vistnok saa, at gneisbergarter er raadende over
den største del af Andøen, ligesom paa øeme længst mod
sydvest, paa Værø og Høst, og granit forekommer paa mange
steder i Lofoten og Vesteraalen, men den største udbredelse
har bergarter, som er beslægtet med de stene, som danner
Jotun^eldene. Bergarterne over store dele af de midtre og
større øer er nemlig oftest kvartsfri; det er ikke orthoklas-
bergarter, men bergarter med skjæv feldspath, hvis hele habi-
tus ikke er gneisens og granitens.

Lofoten og Vesteraalen er saaledes ikke et granitland
eller et gneisland, ialfald ikke for den væsentligste del, men
det er tvertimod et gabbroland, bestaaende af gabbro og med
denne beslægtede bergarter.

Herved blir ogsaa formerne for fj eldene, som vi
møder i Lofoten og ogsaa i Vesteraalen, bedre forstaaelig;
graniten ude ved kysten pleier hos os at danne tilrundede

52 LOFOTEN OO VKSTBSAALSN.

lave øer og knauser; gabbroen^ som synes at have lettere for
at staa med steile styrtninger og i det hele at have større
modstandsevne, reiser sig hellere i dristige former, pigge,
tinder og naale.

Vi vil først give en oversigt over, hvad de ældre iagt-
tagere fra Lofoten og Vesteraalen beretter.

Leopold von Buch, som reiste i Nordland i 1807, kom til
Lødingen paa Hinnøen, men ikke til det egentlige Lofoten
eller Vesteraalen. Han siger om fj eldene ved Lødingen:
alt er gneis lig granit, overalt grovkornet og mere stribet
end skifrig.

KeMau bereiste det nordlige Norge i aarene 1828 og
1829, og saa kom han til Lofoten igjen i 18B6.

Han siger i Gæa norvegica, at man blandt Nordlands
mangfoldig vekslende fjeldformer let udskiller en vis klasse,
hvis form snart er storartet, snart skrækindjagende, snart
bizar: de viser for det meste dristige tinder og fritstaaende
pyramider; man ser plane og udhulede fjeldsider, som ind-
gyder skræk i sin steilhed og glatte nøgenhed, og som maaske
endnu beskjæftiger overtroen.

AUe disse fjelde bestaar af en snart granitagtig, snart
gneisagtig bergart, som i særdeleshed er sammenhængende
udbredt omkring Vestfjorden.

Keilhau betegnede stenene i Lofoten og Vesteraalen som
en snart granitagtig, snart gneisagtig bergart, og kaldte det
hele Vestfjordformationen. Han farvelægger paa sit kart hele
Lofoten og Vesteraalen med samme farve, undtagen et belte
tvert over Andøen, som han betegnede som glimmerskifer
med kalksten og udskilte med en egen farve. Dette var den
marmorførende strækning omkring Dverberg kirke, ikke den
senere opdagede juraformation.

Petrografisk har imidlertid Keilhau ikke med bestemthed
udskilt gabbroen fra gneisbergarteme og graniten, skjønt han
synes at have øie for, at en vis klasse af fjeldformer skulde
udskiUes, og da han kom saa langt vest som til Vestvaagø

GEOLOGI. 53

Og Flakstad, heder det, at gneisgranitens normaltype er til-
bagetrængtb

„Paa Vestvaagø og endnu mere paa de to andre længer
mod vest liggende store øer, er gneisgranitens normaltype i
høi grad tilbagetrængt; af det gneisartede ser man her endnu
meget sjelden et spor, og ofte mener man heller ikke at se
granit; undertiden troede jeg paa disse steder at befinde mig
mellem Fredriksvæms syenitklipper. Dog er homblende
ingenlunde nogen væsentlig bestanddel i den her værende
bergart, som for det meste kun bestaar af en grovkornet
smudsiggraa feldspath.''

Den geologiske undersøgelse under bergmester DahU var
i virksomhed i det nordlige Norge fra 1866 til 1879. Om
beigarteme i Lofoten og Vesteraalen ytrer han i anden ud-
gave af „Stenriget og Fjeldlæren" af Th. Kjerulf.

^Lofoten og Vesteraalens store øgruppe ligefra Røst til
Hinnø samt Andø, bestaar især af granit og andre eruptive
bergarter. Saaledes er seet syenit i Digermulen og gabbro i
flere af Andøens ^eldtoppe."

I hin tid paavistes juraformationen med kullagene paa
Andøen i 1867, men noget yderligere væsentlig kjendskab til
Lofotens og Vesteraalens bergarter i det hele synes ikke at
være erhvervet, da kartet var færdigt; thi paa dette er hele
Lofoten bemalet med rødt, hvilket angives at betyde granit,
og i Digermulen syenit.

At denne „syenit" i Digermulen, er øernes mest udbredte
bergart, synes ikke at være iagttaget, og i den af den geolo-
giske undersøgelse udgivne bog „Det nordlige Norges Geologi",
staar paa titelvignetten fjeldene ved Raftsundet tegnet og
angivet som «granit^elde", med den bemærkning side 139,
at man har her andre bergarter end i Lyngenfjordens lige-
saa vidtspurgte tinderække, der er opbyggede af gabbro.

Bergarten fra Raftsundet er ikke nogen granit, men?netop
en gabbro, om end en anden gabbro end Lyngenfjordens.

Den for det nordlige Norges geologi saa livlig interes-
serte geolog, Karl Peilersen, har bereist Lofoten og Vester-

LOFOTEN OO VESTERAALEN.

aalen i 1867, 1874 og Hinnøen i 1879, tildels for den geolo-
giske undersøgelse, men han udskilte ikke det enorme gabbro-
felt fra „de gneis-granitiske dannelser", og som elev af den
skole han tilhørte, saa han overgange baade der, hvor de er,
og der, hvor de ikke er, og resumerer sine iagttagelser saa-
ledes :

^Lofotens og Vesteraalens ^eldgrund er for det væsent-
lige bygget af haarde gneisartede skifere i hyppig veks-
ling med eller i overgang til gneisgranit og renere granit".

I overensstemmelse hermed aflægger han den største del
af øeme som granit, den han betegner som:

Granit
Gneisgranit
Sandstenagtig granit
Arkose

'Og videre en del af øeme som azoisk og adskiller her to af-
•delinger.

En undtagelse gjør han for bergarten omkring KirkQord,
som han i henhold til en mikroskopisk undersøgelse af Lasauk
■betegner som augitsyenit.

Endelig trækkes op paa kartet stratifikationskurv^r rundt
om øeme, idet han fortolker sine strøgiagttagelser, saaledes
at lagene løber tilbage i sig selv, og han udtrykker sin op-
fatning saaledes:

„Stratifikationsforholdene over disse strøg synes at kunne
lade sig indordne efter forskjellige af hinanden uafhængig«
kurvelinier (^stratifikationslinier**), der hver for sig indeslutter
større og mindre omraade.**

Man vU neppe, om man reiser over hele Lofoten og
Vesteraalen, kunne overbevise sig om rigtigheden af alt
dette, hverken om den overalt tilstedeværende gneis og granit
eller om stratifikationskui verne eller om den sandstenagtige
granit, og neppe vel heller vil man kunne overbevise sig om,
at sundene, de mødende fjorde og eidene er „udgaaede af
havsøens indvirkning efter indskjæringslinjer."

GEOLOGI. 55

Earl Pebtersens iagttagelser er saa detailleret angivne,
at man uden vanskelighed kan finde stedeme. Hvor han be-
ånder sig midt i et felt af labradorsten, gabbro eller augit-
syenit, blir det i det høieste en syenitisk afændring af graniten;
at graniten eUer gneisgraniten er raadende i Lofoten,
sjTies at være anse et som fastslaaet.

Ved Stamsund og Stene, hvor labradorstenen eller gab-
bro er eneraadende i grovkornede varieteter, kaldes bergarten
granitisk eller en syenitartet afændring:

„Langs Napstrømmen og om Buksnes er bergarten i
regelen renere granitisk. Det samme er tilfældet langs Vest-
florden i strøgene mellem Buksnes og Ure. Ved Stene og
Stamsund træder bergarten frem som en særdeles smuk stor-
komig syenitartet afændring.'*

Under Vaagekallen, hvor gabbroen forhersker, — thi der
er mange bergarter i Vaagekallen — „ dannes bergarten af
en oftest rødlig, grovkomig granit. Homblende danner til-
dels en tenunelig stærkt fremtrædende bestanddel. Ogsaa
her gaar imidlertid bergarten over til en tyndlaget gneisartet
dannelse, der viser en østvestlig strøgretning med steilt nord-
lig fald. Ved Ausa — ved gaarden Gruldvik — optræder den
saaledes i lag af ikke større tykkelse end 4 ctm.

Denne forholdsvis tyndlagede bergart viser imidlertid i
bruddet en ren granitisk struktur. Dette ligesom forholdene
forøvrigt vidner paa det mest afgj ørende for, at den renere
granit og den tyndlagede gneis her maa være afændringer
nnder en og samme petrografiske hovedform."

Den her omhandlede bergart er en gabbro, der intet
viser om gneisen, men som tildels har nær hverandre lig-
gende afløsningsflader, der vel ikke er lag.

Ved Kabelvaag er en grændse mellem gabbro og gneis-
bergarter, gneis eller gneisgranit; disse sidste staar i den
bebyggede del af Elabelvaag, men grændsen træffes allerede,
før man naar Kirkeskaret paa veien til Vaagan kirke, og
ogsaa er der en grændse nær selve havnen, hvor der er tåget
sten til den ødelagte molo. Her heder det: Kabelvaag-

56 LOPOTBN OO VIBSTEBAALEN.

graniten staar i petrografisk henseende nær graniten om
Stene og Stamsund paa Vest-Vaagø

Dette er gabbroen. „Forøvrigt kan den snart træde frem
som en glimmergranit, snart som en homblendegranit, der
igjen kan gaa over til en syenitartet afændring."

Den syenitartede afændring er igjen gabbroen, medens
glimmergraniten og homblendegraniten vel betegner gneis-
bergarteme i Kabelvaag. Da alt betrsigtes som overgange og
afændring, og da bergarteme skal være gneis eller granit,
saa slippes disse betegnelser nødig, og derved blir den hele
beskrivelse svævende. En undtagelse danner i Vesteraalen
Sunderø, hvor det heder:

„Over Sunderø med tilliggende holmer bryder frem en
storkomet mørk gabbro. Plagioklasen træder her frem med
ofte udpræget tvillingstribning."

Da Pettersens arbeide er den vigtigste kilde til kjend-
skabet til Lofotens og Vesteraalens geologi, er det omtalt
nøiere her; man kan imidlertid ikke med fordel benytte det,
uden man er kjendt paa de steder, han beskriver, og forstaar
at benytte, hvad han ser og siger, med kritik.

Da bergarterne som regel er kvartsfri med en skjæv
feldspath som hovedbestanddel, skal den ikke kaldes en af-
ændring af granit, ialfald ikke, hvor den i det hele har en
gabbrohabitus, selv om feldspathens tvillingstribning ikke
altid kan erkj endes i marken.

Gabbroen eller dens store udbredelse synes efter dette
at have undgaaet de ældre iagttagere, eller de har ial-
fald betegnet landet som gneis og granit, om end det er
erkj endt, at bergarten paa sine steder ikke er granit, som
Dahlls opgave ^syenit" i Digermulen, og Pettersens augit-
syenit ved Reine og gabbro paa Sunderø.

Aarsagen til at gabbroens store udbredelse er undgaaet
de ældre iagttagere, medens de angiver gneis og granit som
den raadende bergart, kommer m£iaske for en del deraf, at gneis-
bergarteme paa en paafaldende maade forekommer med nogen
udbredelse paa de lettest tilgjængelige steder.

GEOLOGI. 67

Dette er noksaa mærkværdig. Svolvær til eksempel
ligger paa gneis, men høideme omkring er en gabbro eller
labradors ten.

Kabelvaag ligger paa gneis, men gaar man et par minut-
ters vei til Kirke vaag eller op paa Høljenakken, træffer man
gabbro.

Henningsvær bestaar paa Hjemøen af gneis, men reiser
man derfra ind under Yaagekallen, træffer man gabbro som
hovedbergart.

Ligesaa træffer man paa den frugtbare østlige del af
Langøen i Sortland gneisbergarter, men kommer man over
paa vestsiden til de vilde herreder ud mod havet i Bø, Mal-
nes, Øksnes og Langenes, saa vil man finde gabbrobergarteme
raadende i tindeme her.

Det er især de bergarter, som har skjæv feldspath, gab-
brobergarteme og de nærstaaende labradorstene, som i Lofo-
ten topper sig op i vilde tinder: saaledes Vaagekallen, Store
og Litle Molla, de bekjendte tinder omkring Raftsundet, de
høie ^eld omkring Higrafsfjord og ogsaa paa dele af Hinnøen,
hvor Møsadlen naar den største høide i fogderiet, staar gabbro
i lavere niveauer ialfald.

Ogsaa paa Langøen er som netop ovenfor berørt tindeme
og den forrevne kyst mod havet gabbro, det mildere land-
skab paa øens østside gneisbergarter.

At gabbro og labradorstene har stor udbredelse i Lofoten
og Vesteraalen, er i 1896 og 1896 erkjendt af professor J. Vogt^
som i et dagblad omtaler, at gabbro og labradorsten spiller en
meget betydelig rolle i Lofoten. Han omtaler et meget stort
felt af labradorsten, i lighed med den Egersundske, paa Flak-
stadøen og i den sydlige eller sydvestlige del af Vest- Vaagø ;
alle værene Stamsund, Stene, Ure, Mortsund, Bålstad, Nufs^ord
og Xæsland ligger paa det store labradorstenfelt, som bygger
den vilde Lofotvæg i 30 kilometers længde. Videre har man
ogsaa et betydeligt felt af labradorsten [og olivingabbro] paa
ndsiden af Langø, nemlig ved Hovden, Malnæsfj orden og
Bredstrand; temmelig sikkert ogsaa paa andre steder i Lofoten.

68 LOFOTEN OG VESTEBAALBN.

Lofotens og Vesteraalens gabbro har en Jbiøist forskjellig
struktur og habitus; undertiden er den grovkornet, ja, der
forekonuner som paa Napeidet varieteter, hvor feltspathkry-
stalleme er optil 12 cm. lange og 6 cm. brede. De temmelig
storkomede varieteter er de almindeligst udbredte med felt-
spathen som regel overveiende og efter dennes farve blir
stenens hovedfarve rød, graa violet; der forekommer ogsaa
blege, finkomede varieteter (augitgraniter), og saa varieteter,
i hvilket augitmineralet med homblenden (hyperstenit) er
forherskende, som paa sine steder paa Skogsø, og hvor da de
sorte farver er forherskende.

Saavel blandt de grovkornede gabbroer som blandt dem
af middels kom er der stribede varieteter, som grovkornet og
stribet "ved Nyksund, og bleg, af middels korn, og stribet som
en gneis ved Lyngvær og Klepstad paa Østvaagø (augit-
granit).

Saa er der igjen varieteter med en makroskopisk ud-
præget porfyrstruktur, saa bergarten endog kan faa en vis
lighed med de i det sydøstlige Norge optrædende porfyrer,
f. eks. som tilfældet er paa Napeidet (noritporfyrit).

Høist paafaldende er en gangformet optrædende sten ved
Slaura (Sløvra) i Slauerfjord paa Østvaagøen, idet stenen for
det ubevæbnede øie har stor lighed med den bekjendte rombe-
porfyr fira Tyveholmen, men en mikroskopisk undersøgelse
viser, at det er en plagioklassten.

I gange optræder overho vedet mørke varieteter, der ma-
kroskopisk tildels har porfyrstruktur, som paa Vaarsetø nær
Svolvær, en mægtig grønstengang, bestaaende af plagioklas,
magnesiaglimmer, apatit, en erts, olivin og sparsomt augit
(glimmerdiorit og glimmerdioritporfyrit).

Lofotens og Vesteraalens øer er da i det hele og store
hyggede dels af gneisbergarter med granit, dels af bergarter,
der vel kan sammenfattes under 'navnet gabbro, saaledes at
det efter vort nuværende kjendskab til øerne ikke godt lader
sig sikkert afgjøre, om gneisen eller* gabbroen indtager det
største fladerum.

GEOLOGI. 59

Eøst øgruppe, saavel de høie, mindre øer som hovedøen,
bestaar af gneis, glimmergneis, graa gneis og glimmerskifer.
Dirøe bergarter optræder i taalelige lag og gom regel med
ikke steile faldretninger, hvilke imidlertid ofte veksle, saa
her er sadler og mulder tilstede.

Paa Skomvær fører glimmergneisen cyanit.

Ligesaa er Værø helt opbygget af lignende glimmergneis,
hornblendegneis, flammet gneis, graa gneis, som under den
specielle beskrivelse omtalt.

Paa Moskenesøen i denne øes vilde f j elde har derimod
andre bergarter stor udbredelse, idet gabbroer og augitsyeni-
ter optræder, til eksempel ved Reine, med en noget anden
habitus end gabbroerne længer øst.

Gabbrobergarteme har stor udbredelse over Moskenesø,
Flakstadø, Vestvaagø, Østvaagø, Hinnø og Langø og en del
mindre øer, som Store MoUa og Litle Molla samt Skogsø,
synes helt at beståa af varieteter af denne bergart.

Her benævnes bergarten gabbro, skjønt den optræder
med stor variation, saa at den systematiske mikroskopiske
nndersøgelse vilde faa brug for mange navne.

I marken vil man vistnok adskille de gabbrobergarter,
der bygger hele fjeld og øer, fra de gange af mørke berg-
arter, som optræder til eksempel paa Vaarsetøen ved Svolvær
og med udmærket porfyrstruktur ved Slaura ved Slauerfjor-
den. Disse bergarter er nærmest glimmerdiorit og glimmer-
dioritporfyrit

De mineralier, der som regel sammensætter Lofotens
gabbroer, er:

Plagioklaser,

Orthoklas og oftest moireret mikropertit med augitmine-
raler, augit, diallag og hypersten,

Olivin,

Homblende,

Magnesiaglimmer,

Apatit,

Zirkon,

60 LOFOTEN OO VESTERAALEN.

Et par ertser, titanjemsten, magnetjemsien og saa kise.

Saa optræder ogsaa kvarts nu og da.

De heromhandlede gabbrobergarter er i regelen in for
kvarts, men der er varieteter, hvor ogSÉta den optræder; oKvin
kan være tilstede, og den kan mangle, aogitmineralet kan
være rombisk eller monoklint, feldspathen, der dels kan være
plagioklas, dels en mikropertit, kan være overveiende, eller
den kan helt mangle. Derved vil den mikroskoperende sy-
stematiske petrograf faa flere navne, end en geolog i marken
vil være tjent med, idet man faar mindst 12 navne; thi berg-
arten blir efter den systematiske inddeling:

Gabbro (Festvaag).

Olivingabbro (Kvalvik).

Glimmergdbhro (Frugga).

Norit (Hovden).

Olivinnorit (Ingelsfjord).

Labradorsten (Napeidet).

Homblendeførende hyperstenit (Hjeldsand).

Noritporfyrit (Napeidet).

Syenit (Kvalvik).

Augitsyenit (Reine, ogsaa Stamsund).

Augitgranil (Kvalvik).

Augitdioril (Vaagekallen).

Den systematiske undersøgelse fører ogsaa til:

Homblende-peridotit (Sæteren, Ørsvaag).

Banafit (Nyksund) og

MonsonU (Aarsteinen).

En ret mærkelig homblende-peridotit (schillerfels) staar nær
Ørsvaag ved Sæteren ved foden af Rørlilind. Den optræder
med en struktur i knoller saa store som poteter. Den bestaar
af brun hornblende med indesluttede sorte mikroliter, olivin,
diallag, hypersten, biotit og magnetit.

Om vi paa grundlag af den systematiske undersøgelse
vilde blive nødt til at bruge alle disse navne og flere, saa er
det dermed ikke sagt, at alle disse navne svarer til bergarter
med forskjellig geologisk historie ; det er ialfald ikke paavist,

aiBOLOGI. 61

og foreløbig torde det da være tilladt at sætte hele denne
systematiske iindersøgelse tilside og at benævne bergarteme:
Lofotens og Vesteraalens gabbrobergarter.

I gange optræder mørke, tunge dioriter med porfyrstruk-
tur, som nævnt paa Vaarsetøen og ved Slaura ved Slauer-
fjorden, paa sidste sted med en habitus, der bringer den til
at ligne rombeporfyren fra Tyveholmen.

Under mikroskopet viser disse bergarter sig at beståa af
plagioklas med orthoklas omkring randen, biotit, serpentin
og ved Slaura lidt kvarts.

Dette blir glimmerdiariter og glimmer dwriiporfyriter.

Udbredelsen af disse gabbrobergarter, saavidt den ér be-
kjendt, er omtalt under herredemes specialbeskrivelser.

Her skal kun erindres om, at paa Flakstadøens sydside
har bergarten udbredelse langs kysten ved Sund, Nufsfjord,
langs Napstrømmen nordover til Nap, medens gneisbergarter
raader omkring Flakstad kirke.

Paa Vestvaagø bestaar den sydlige del omkring fiske-
værene her af gabbrobergarter, saaledes over Bålstad, Ure
og Stamsund, store strækninger langs Napstrømmen paa vest-
siden bestaar ligeledes af denne bergart, medens grundf jeldets
bergarter raader i den største del af Borge herred.

Paa Østvaagø bestaar vistnok enkelte dele af landet, som
nær Svolvær, Kabelvaag og paa Henningsvær af gneisberg-
arter, men gabbroen er raadende i de høie fjelde, som Vaage-
kallen, og staar langs Raftsundet i de høie fjelde her og vi-
dere, saavidt iagttaget, paa nordsiden af Østva€igøen og
ligesaa paa store strækninger langs Gimsøstrømmen.

Den er udbredt paa Store og Litle MoUa, men paa
Skroven er gneisgranit.

Paa den side af Raftsundet, som ligger paa Hinnøen og
paa Aarsteinøen, er fremdeles gabbrobergarter raadende, og
de strækker sig nordover til Kvitnes og videre, men længer
nord ved Sortlandssund optræder grundf jeldets bergarter.

Gabbroen har udbredelse paa Hadselø og videre langs
hele den vilde vestkyst paa Langøen helt til Langenæs, men

62 LOFOTEN OG VBSTERAALKN.

den sydøstlige og østlige, mildere del af Langøen bestaar af
grundfjeld.

Paa Andøen igjen har, som før berørt, grandf jeldets berg-
arter den største udbredelse; men her optræder ogsaa en lag-
række tilhørende juraformationen, som særskilt skal omtales.

Ertser og nyttige mineralier. Lofoten og Vesteraalen
er i det hele ikke rig paa nyttige mineralier, og nogen varig
grubedrift har hidtil ikke fundet sted. Forhaabentlig vil
driften paa kul paa Andøen i en ikke fjern fremtid blive af
varighed.

Af ertser er fundet jernmalm og noget kobbererts; derhos
er der forekomster af uren grafit, og videre er der endel
marmor og kalksten.

Jernmalm, En hel del sbeder har man i de senere aar
begyndt at skjærpe efter jernmalm i Lofoten og Vesteraalen,
og et par af disse fund skal her nævnes.

I KloJcJceruren i Sørdalen ved Andopen i en afstand af
2 km fra havet og i en høide af ca. 160 meter over samme
forekommer en taalelig ren jernmalm med en udstrækning i
længden af op til 30 meter og en mægtighed af flere meter.

Malmen angives at have en gjennemsnitlig gehalt af 687ff
jern. Flere opgaver over malmene og deres gehalter skyl-
des cand. min. Thesen. Den har en forskjellig gehalt af
titansyre, i gjennemsnit angives 6o/^; den er fri for svovl.

I denne egn ved Andopen er der fundet flere jemmaJm-
forekomster af forskjellig, men lid en udstrækning; men malm-
mængden er i det hele liden.

Gabbrobergarter af forskjellig habitus danner fjeldene i
denne egn, og bunden i den her omhandlede dal er som regel
bedækket af uhyre blokke af disse bergarter.

Ved Selvaag i Malnesf jorden i Bø er der en stor fore-
komst af jernmalm i gabbro. Denne jernmalm er imidlertid
desværre fattig — 28 7o op til 45 7o jern, men der er store
mængder med en gehalt paa 38 — 40 %. Den indeholder
ca. 1.6 o/jj titansyre og 1.0 til 1.25 o/o svovl. Der er havn i
nærheden og transporten ikke er vanskelig.

GEOLOGI. 63

I denne egn er der flere mindre forekomster med noget
rigere jernmalm, 56 — 66 % jern.

Ved Hjdsand paa Skogsø i Øksnes er en noget større
forekomst af jernmalm i en homblenderig varietet af gab-
broen. Den ligger omtrent 2 km. frå havet og omtrent 140
meter over samme. Malmen naar en mægtighed op til 4 meter
og her antages ialt at være 600 kvadratmeter malm. Denne
er imidlertid i ikke ringe grad opblandet med magnetkis,
saa malmen er svovlholdig. Efter forsøg har man af 19 dele
ndbrudt malm faaet 18 dele med en gehalt af 63.6 % jern.

Foruden paa de her nævnte steder optræder i Vester-
aalen baade paa Skogsø, i Øksnes og i Bø — særlig paa
eidet mellem Eidsfjord og SkjæliQord — mange ubetydelige
jemforekomster. Paa Gimso, Hanø og i Øisteinsfjorden
(Østnesfjorden) er der ogsaa flere ubetydelige jernmalmfore-
komster.

Kobbermnlm, En ældre drift paa kobbermalm har fundet
sted ved Vainfjorden paa Østvaagø i Gimsø. Efter K. Pettersen
optræder her kobberkis, svovlkis og magnetjemsten i en gang-
masse af en amfibolitisk (dioritisk) bergart. Kvarts og kalk-
spath optræder tillige i gangmassen, og paa sine steder er
amfiboliten fold af røde granater.

Gra/U. Uren grafit optræder ved Aanstad i Sortland paa
Langøen, Grafit eller grafitholdige bergarter optræder for-
øvrigt flere steder: Keilhau omtaler grafit ved Vikan paa
Litle Molla, Pettersen grafitholdig skifer ved Alsvaag.

i Marmor og Tcalksten. Mellem Dverberg kirke og Myre er
der homblendeskifer i gode lag, fald nordost 60**. Derefter
følger ved Dverberg kirke mægtig^ marmor i gode lag med fald
mod nordost som regel, men variabel faldvinkel fra 90 ^^ til 20**.
Lagene vrider sig. Paa nordsiden af marmoren grønne kry-
stallinske skifere.

Marmor eUer kalksten optræder ligeledes i Øksnes i
bunden d£ Itomsetf jorden paa Langøen ved stranden ved gaar-
(len Kava4i8en.

64 LOFOTEN OO VSSTBBAALBlf.

K. Pettersen nævner kalksten meUem JenneHad og B§kek
paa Langøen.

Ler forekommer sjelden i Lofoten og Vesteraalen udenfor
den kulførende formation paa Andøen.

Ved bygningen af moloen paa Andøen har man ftmdet
god mursand i Sigerfjorden^ og til bygningen af moloeme ved
Hovden og Nyksund har man benyttet mursand fra Skåh
sanden ved Stø i Øksnes.

Til større bygningsarbeider ved moloeme sees gabbroen
benyttet, saaledes gabbro fra Hevden og Fntggaj medens
gneisbergarteme undgaaes ved bygningen af den egentlige
molo.

Ved Andenes brages stedets glimmergneis o. s. v. tilud-
fyldningen, men til selve moloen hentes sten fra Sieina/var i
Tromsø amt, hvor bergarteij er en vakker granit.

Den kulførende Juraformation paa Andøen. Det var
tidligere den almindelige mening, at alle lagrækker yngre end
den devoniske tidsalder manglede i vort land, idet man i
^orge ikke havde fundet nogen lagrække, der kunde hen-
føres til det uhyre tidsrum mellem den devoniske tidsalder
og istiden.

Paavisningen af en yngre lagrække tilhørende juratiden
paa Andøen var derfor baade overraskende og interessant og
end større interesse knyttedes til fundet derved, at forma-
tionen viste sig at være kulførende.

Fundei af hullene og statens boringer. Det er ikke sikkert
bragt paa det rene, hvem der først har fundet kul paa And-
øen. Et par gange har Ole Brekkan andraget storthinget
om belønning som finder af kullene, og maaske er det ham,
der først har fundet dem i løse stykker.

I aaret 1867 fandt opsidderen paa Bamsaa, Isak Ramsaa,
kul i fast fl eld ved stranden.

Kygtet om, at kul, tagne paa stedet, benyttedes til
brændsel paa Andøen, bragte samme aar eller i 1867 bei^g-
mester Dahll did (ofr. foredrag i polyteknisk forening 27de
oktober 1868), og han saa da nogle tynde stenkullag paa

GEOLOGI. 66

stranden ved gaarden Bramsaa. De laa i en forstenings-
førende sandsten og var kun tilgjængelige ved laveste vand-
stand. Han £Emdt, at kullagene ligesom sandstenen havde et
fald af 24® mod nv eller indad mod øens vestkyst. Et lidet
ved Bamsaa opstikkende Qeldparti fandt han at beståa af
granit, og denne dannede underlaget for sandstenen. Ghrani-
tens overflade, hvilken snart bedækkedes af sandstenforma-
tionen, fandt han at have samme heldning mod nv.

Lignende granit saaes i de høie fjelde, som ligger Vs
mil i vest for Samsaa, og Dahll antog, at der maatte være
sammenhæng mellem graniten paa de to steder, og han
mente, at sandstenen med sine kullag hvilede i en stor skaal
af ukjendt dyb, men af Va ^ils tvermaal.

Landet mellem begge graniti^elde var ganske lavt og
indtoges af en myrstrækning, den for sine multer bekjendte
Dverbergmyr. Dennes størrelse anslog han til IV, kvadrat-
mil og mente, at der var grund til at antage, at sandstenen
med kullagene har samme udbredelse.

De oplysninger, han kunde indhente om kullagene, be-
tegnede han som meget tarvelige, og det mægtigste lag han
saa, var kun 8 tommer (0,209 m.) mægtigt. Derhos iagttog
han et lag af bituminøs skifer, der ved undersøgelse paa
Kristiania gasværk viste sig at være et godt gasmateriel,
men som, paa grund af sin høie askegehalt, 62 7o, paa stedet
havde liden eller ingen værdi som brændmateriale.

Da bergmesteren mente, at der var grund til at tro, at
kollagene kunde tiltage i tykkelse i midten af bassinet, og
at der kunde være lag tilstede, som ikke var synlige i dagen,
forealog han boringer udførte for statens regning.

I 1868 besøgte han igjen Andøen, og henvendte da sin
opmærksomhed paa en liden elv, som kommer fra den store
myrstrækning og falder i sjøen tæt ved det sted, hvor kul-
lagene og sandstenen er synlige paa stranden. I elven fandt
lian en del forsteninger, og i en liden bæk, som flyder ind
fra sydsiden, fandt han et ganske lidet stykke stenkul i

66 LOFOTEN OG VESTSBAALBN.

gruset. Dette ledede ham til at lade grave langs bækkens
bred, hvor der ikke var dybt til fast fjeld.

Dette bestod af sandsten og indesluttede 2 kullag, hvoraf
det ene var 27 tominer (0.705 m.) og det andet 16 tommer
(0.392 m.) mægtigt, derhos var der dybere i profilet at se et
lag af ildfast ler 6 fod (1.669 m.) mægtigt og umiddelbart
derover en bituminøs sandsten, 2 fod (0.627 m.) mægtig.
Faldet var det samme som paa den første lokalitet.

Om kullagenes alder oplyste Dahll, at forekomsten af
belemniter bestemte aldersgrændsen nedad, idet belemniterne
begynder med lias. Ligesaa ammoniterne, af hvilke flere
arter var fundne paa Andøen; ligervis forekom en peclen i
tusenvis paa Andøen. Alle disse fossile dyrelevninger hører
hjemme i juraformationen, hvortil altsaa sandstenformationen
paa Andøen henhørte.

Efter erfaringer fra andre lande antog bergmesteren, at
kullag paa 2 fod (0.627 m.) maatte hos os ansees for fold-
kommen drivværdige, naar kvaliteten af kullene er god.

Til nærmere undersøgelse af kulfeltet paa Andøen be-
vilgedes der midler af staten, og boringer udførtes i aarene
1869 til 1873. Der anvendtes ialt 61 200 kroner.

Skjønt disse boringer var ledsagede af adskillige uheld,
saa fik man dog ved hjælp af dem kjendskab til denne kul-
førende formation, selv om man ikke ved boringeme naaede
igjennem hele den kulførende formation.

I 1869 naaedes et dyb af 357 fod (112 m.), da meiselen tabtes.

- 1871 — — 200 „ (62.7 m.), da hullet gikskjæ^ii.
-1872 — — 162 „ (50.8m.), dahulletgikskjævt.

- 1872 — — 135 „ (42.4 m.), dahulletgikskjævt.

- 1872 — — 276 „ (86.3 m.), da borstangen brak.

Som det sees, var det ved det første borhul, at det
største dyb blev naaet. Denne boring paabegyndtes den 8de
juli 1869 og sluttede den 18de december 1869.

Dette første borhul blev anbragt omtrent 160 meter fra
det bedste kullags udgaaende i dagen, eller i en afstand

GEOLOGI. 67

af 850 fod (267 meter) fra grændsen mod de ældre berg-
arter.

Der boredes med meiselbor med 9 tommers (24 cm.)
diameter af borhullet; til maskinen toges kul fra et i dagen
adgaaende stenkulslag.

I de første 196 fod (61.5 m.) var bergarten sandsten,
graa, gul, grøn, med og uden glimmer, samt af finere eller
grovere korn, saa at der paa profilet kunde aflægges 25 lag
af forskjellig beskaffenhed.

I sandstenen nær dagen fandtes grypJuea dUaiata.

I 17 fods dyb (5.3 m.) bemærkedes spor af planter.

I 20 fods dyb (6 3 m.) var der svovlkis i nødder og be-
lemniter, hvilke sidste vedvarede, indtil man i 39 fods dyb
(12.2 m.) traf en meget haard sandsten.

I 50 fod og 3 tommers dyb (15.8 m.) traf man paa en
porøs plantelevning.

I 62 fods dyb (19.5 m.) et skjæl pecien nummularis^ samt
bladstykke af en ammonit.

I 73 fods dyb (22.9 m.) fremdeles forkullede planter.

I 155 fods dyb (48.6 m.) igjen planterester og belemniter.

I 196 fod og 5 tommers dyb (61.6 m.) var der grovkornet
sandsten, hvorefter fulgte

el 12 tommer {31 cm,) mægtigt lag af kul^ sort af farve og
med brun streg. Laget var paa undersiden noget skifrig og
indeholdt svovlkis. Derpaa fulgte grovkornet sandsten med
lys kaliglimmer.

I 208 fod og 6 tommers dyb (65.4 m.) boredes i et lag
bestaaende af kul, ler og muligens sand, 8 tommer (21 cm.)
mægtig. Mængden af kul var ikke stor, dog saaes stykker
af en tommes (2.6 cm.) mægtighed.

Ved 216 fods dyb (67.8 m.) traf man 8 lommer (5 cm.) hd,
8 tommer (21 cm.) skifrig sandsten og ler, derpaa 4 tommer
(10 cm.) sorte kul samt 4 tommer (10 cm.) ler, kul og sand-
stext Derefler fulgte glimrig sandsten, og saa bituminøs skifer.

I 240 fods dyb (75.3 m.) viste en borkjæme en faldvinkel
paa 12 grader.

68 LOFOTEN OG VE8TKRA AT.RN.

I 246 fods dyb (77.2 m.) forkullede planter og meget
glimmer.

I 253 fods dyb (79.4 m.) grovkornet graa sandsten med
forkullede planter og brune sprækker.

I 267 f od og 7 tommers dyb (80.8 m.) boredes ind i

et Jcidlag af gode Bogheadhd, som var 14 tommer (37 om)
mægtigy lig det i dagen brudte, der anvendtes til fyring under
dampmaskinens kjedel.

I 261 fod og 8 tommers dyb (82.1 m.) var der 4 tommer
(10 cm.) tyk; stærk bituminøs skifer, som brændte med
flamme.

1 262 fod og 4 tommer (82.3 m.) indkom
20 tommer {52 cm.) ktd, brune Bogheadhul.

Fra oversiden af 14-tommerslaget til undersiden af 20-
tomslaget er der 6 fod og 3 tommer (1.96 m.) og mellemlaget,
som er 3 fod og 5 tommer (1.07) mægtig, bestaar af skifrig,
glimrig sandsten og bituminøs skifer i striber. Ovenpaa
denne 6 fod og 3 tommer tykke laggruppe hviler grovkornet
sandsten, som vil danne et godt tag paa begge kullag, til-
sammen 34 tommer (89 cm.).

Derefter boredes igjennem bituminøs skifer med ler, sand-
stenskifer med fald vinkel 13 grader; i dyb af 320 fod og 4
tommer (100.5 m.):

6 tommer {16 cm.) urene sorte Jcul med brun streg. Lidt
dybere 4 tommer {10 cm,) hul af samme sort som ovenfor,

Derpaa fulgte bituminøs lerskifer, gul, mild sandsten
med kulplanter, mild graa sandsten med kulplanter, skifer.
Demæst

2 tommer (5 cm.) ujævne sorte hd med brun streg.
Derefter fulgte blødt, dels fast, hvidt ler mindst 7 fod

(2.2 m.) mægtig, formentlig ildfast.

De næste 10 fod (3.1 m.) sandsten, vekslende med skifer,
dels bituminøs og med kulplanter. Der iagttoges en fald-
vinkel paa 24 grader.

GEOLOGI. 69

I et dyb af 357 fod (112 m.) standsede boringeme, fordi
meiselen tabtes og sad fast i hullet, og forsøg paa at slaa den
op i biter mislykkedes.

Bergmester Dahll angiver resultatet af boringerne saa-
ledes: Imellem 196 fod (61.B m.) og 357 fod (112 m.), altsaa
igjennem 161 fod (50.6 m.) er der i det hele 10 kullag med
denne mægtighed i ordenen ovenfra nedad:

Mægtighed Dyb

i tommer i centimeter i fod i meter

12 tommer «» 31 cm., 196 fod, 5 tommer ■= 61.6 m.

8 — =21' cm., 206—6 — = 66.4 m.

2 — = 5 cm., 216 — = 67.8 m.

4 — = 10 cm., 216 — 10 — = 68.1 m.

14 — =37 cm., 257—7 — = 80.8 m.

3 —
6 —

4 —
2 —

= 21' om.,

206

- 6

= 5 om.,

216

—

= 10 om.,

216

— 10

= 37 cm..

257

— 7

«= 52 cm.,

262

— 4

= 8 cm.

= 16 om..

320

— 4

= 10 cm.

— B om.

— = 82.3 m.

— = 100.6 m.

Desuden er der flere lag af bituminøs skifer. Mægtig-
heden af denne er 1 fod og 6 tommer, 1 fod og 6 tommer, 18 fod,
2 fod, 6 fod og 2 tommer (47, 47, 565, 62, 162 cm.). MeUem
disse lag er der sandstene og lerskifere ofte vekslende i tynde
striber. Lerskiferen er ogsaa ofte lidt bituminøs. Blandt
lerskifeme udmerker sig nogle ved lys farve og liden fast-
hed; de danner et godt ildfast ler. Et saadant lag er an-
givet i 340 fods (106.7 m.) dyb, 7 fod og 4 tommer (2.3 m.)
msegtigt.

Om disse boringer bemærker bergmester Dahll videre, at
af de 10 kullag er de 8 fra 2 til 12 tommer (6 til 31 cm.)
msegtige.

Paa grund af den ringe mægtighed, og da afstanden mellem
de enkelte lag er saa stor, at to eller flere ikke vil kunne
afbygges ved en og samme drift, maa de ansees for lidet

70 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

værdifulde. Der blir saaledes igjen de to lag af 14 og 20
tommers mægtighed (37 og 62 cm.).

Det første, der begynder i et dyb af 259 fod (81.3 meter),
er ikke ganske ensartet, af og til lidt skifrigt paa gnmd af
iblandet stenmateriale. Derpaa følger 4 tommer (10 cm.)
bituminøs skifer, saa et mellemlag skifrig sandsten, bituminøs
skifer af lysere farve, samt stærkere bituminøs skifer (4 tom-
mer =« 10 cm.), tilsammen 3 fod 5 tommer til det nu føl-
gende 20" (52 cm.) mægtige kullag. Det bestaar af de bedste
kul, som hidtil er bemærket paa Andøfeltet og er ganske
ensartet helt igjennem. Svovlkis er ikke bemærket.

Med en drift af 6' 3" (1.96 m.) høide vil man saaledes
kunne vinde:

20 tommer (52 cm.) kul af første sort.
14 — (37 cm.) — anden —
8 — (21 cm.) rig bituminøs skifer.

3' 6" (110 cm.)

og vil have at løsbryde et unyttigt mellemlag 2' 9" (96 cm.).
hvilket imidlertid vil afgive en omtrent passende mængde
material til fyldning af de tømte rum, som man ikke behøver
at holde aabne.

Om de ved disse boringer erhvervede oplysninger ytrer
bergmester Dahll:

Saa tilfredsstillende som de ved det første borhul erhver-
vede oplysninger end er, kan de dog ikke ansees tilstrække-
lige. Forinden man kan tilkalde den betydelige kapital, som
behøves til anlæg af 2 skakter, store dampmaskiner til van«l-
pumpning og fordring af kullene, et stort antal huse for be-
tjente og arbeidere samt til enten et jembaneanlæg til Eisø
havn eller et lidet havneanlæg ved Kamsaa eller Brevik, bør
der ikke være nogensomhelst tvil om feltets beskaffenhed og
udstrækning, og fortsatte boringer er derfor aldeles nødven-
dige. Vi kjender de gjennembrudte lag kun paa et sted:
de kan paa et andet sted have en anden tykkelse og en

OSOLOGI. 71

anden beskaffenhed. Ligesaa er det ved iagttagelser i dagen
godtgjort, at der dybere end borhullet naaede ned, er et
kullag, som i dagen er 16 tommer (39 cm.) mægtigt; flere lag
kan ligge i dybet.

Da meiselen i det første borhul af 1869 sad fast i 367
fods (112 meters) dyb, antog bergmester Dahll, at man havde
50 fod, altsaa 16 til 16 meter igjen til grund^eldet, og at
man var faa fod fjernet fra et kullag, som i dagen er 15
tommer mægtigt og som der viste rask tiltagen af mægtighed.

Da boringeme var standset i det første borhul i 367 fods
(112 m.) dyb, besluttede man at foretage en ny boring paa
et andet sted i feltet, og den blev paabegyndt i sommeren
1871 omtrent 2 600 fod (784 m.) fra det første borhul. Dette
borhul kunde imidlertid, da det havde naaet et dyb af 200
fod (62.7 m.), ikke holdes lodret og maatte forlades.

I januar 1872 begyndtes da et 3die borhul nogle faa fod
fra det forrige. Da dette havde naaet et dyb af 162 fod
(60.8 m.) blev det kroget og maatte forlades.

Der paabegyndtes da et nyt borhul 300 fod (94 m.)
længer mod syd. I et dyb af 135 fod (42.4 m.) blev ogsaa
dette hul kroget og maatte forlades 16de juli 1872.

Der paabegyndtes da med nye redskaber et nyt 5te
borhul 4 fod fra det 4de. Den 25de september 1872 havde
dette hul naaet et dyb af 275 fod (86.2 m.), da et stykke af
borets nederste del sprang af og satte sig fast i bunden af
borhullet.

I 1874 foreslog regjeringen, at de staten tilhørende eien-
domme med de der forekommende kullag skulde sælges eller
bortforpagtes. Bergmester Dahll udtalte dengang, at det
maatte ansees for godtgjort, at der paa Eamsaa er kullag af
saa stor mægtighed og saa god beskaffenhed, at de bør blive
gjenstand for drift, men det ansaaes for hensigtsmæssigt at
overlade denne til private.

Foruden kul er der ved Ramsaa fundet noget lerjemsten.
Den forekommer i knoller ikke sjelden i flygesanden mellem

72 LOFOTEN OG YESTEBAALEN.

Kamsaa og Breivik. Videre er de iagttaget ved elven, som
falder ud ved gaarden Ramsaa.

I dagen er ved gravninger for at forsyne bormaskinen
med kul blottet i en anseelig længde et kollag 20 tommer
(B2 cm) mægtigt, 6 tommer (16 cm) urent ler og SVs tomme
(22 cm) skifrig kul af lidt ringere værdi. Dette lag antages
at være det lag, som ved boringeme blev antruflfet med 20
tommers mægtighed.

Om hvaliiefen oplystes af bergmester Dahll:
Kul fra det 8 tommer mægtige Ictg (i dagen) gav ved glød-
ning i lukket platinadigel

54.7% askeholdige kokes.
4B.3 7o flygtige dele.

100.0 o/o.
Askemængden var 8 o/^.

Kullene gav ved destillation kokes af første sort, men
mængden var liden, 54.7 o/y. Kullene var stærkt bagende og
vilde let tilstoppe risterne paa et ildsted, saa at de ikke
kunde benyttes til dampskibskul uden som tilsats til andre
kul. Som gasmateriale var de meget gode.

KuUene fra laget paa 15 tommers mægtighed (i dagen) gav

78.0% kokes.

22.0% flygtige bestanddele.

Askemængden var her 19 %, altsaa noget høi, men da
prøven var tåget af det løse, tildels dekomponerede og for-
mentlig forurensede stof lige i dagen, kunde man maaske
gjøre regning paa større renhed i dybet, i hvilket tilfalde
man her vilde have fortræffelige dampskibskul, saasom disse
kul ikke bager.

Af størst interesse var laget af 87 tommers mægtighed (i
dagen), da det paa grund af denne mægtighed var driwær-
digt, hvis kvaliteten var tilfredsstillende.

GEOLOGI.

Undersøgelsen gav:

Flygtige bestanddele 69.3 Vo-

Aske&i kokes . . . 17.8 „

Aske 12.9 «

30.7

100.00 7o-
Til sammenligning anstilledes en prøve af de bekj endte
Bogheadkul, som er det bedste gasmateriale, som kjendes, og
disse gav:

Flygtige dele . . . 67.6 7o
Aske og kokes . . 31.4 „

99.0%.

Overensstemmelsen er saaledes stor mellem Bogheadkul
og de heromhandlede Andøkul.

Professor Waage foretog en elementær analyse af kul-
lene, hvilken gav:

Kulstof. . .

. 50.0

»/o

Vandetof . .

. 5.3

Kvælstof . .

. 0.6

Surstof . , .

. 11.8

Aske . . .

. 32.4

100.0 7o-

Det fremgaar heraf, at askemængden er forskjellig i for-
skjellige dele af laget, eftersom den første prøve kun gav
12,9 7o aske.

Vandstofmængden er usædvanlig høi.

10.6 dele vandstof

7.4 „ -

14.6 . -

Paa 100 dele kulstof falder der her

i Cannelkul (fra Tynesride) .

og i Boghead

I denne henseende staar disse kul midt imellem de gode
gasmaterialier CannelkuUet og Boghead, og man maa heraf
slutte, at de maa besidde en større evne til at frembringe
flygtige kulvandstofforbindelser.

Sammenligningen mellem Andøkullene og Bogheadkullene
førte til det resultat, at 1.38 ton Andøkul gav gas som 1 ton

LOPOTKN OG VBSTERAALEN.

Kulstof .
Vandstof
Kvælstof
Surstof .
Aske . .

Kulstof .
Vandstof
Kvælstof
Surstof .

T. DahU
26.76 27.6B

3.78

0.0
12.8
56.7B

3.91
(0.0)
12.04
66.50

Bogheadkul, eller at AndøkuUenes værdi var 0.726 af Bog-
headkullenes. Kullene er efter sin natur Bogheadkul.

Kjendf har analyseret kul fra Andøen og angiver føl-
gende sammensætning:

Kid fra Andøen:

"Brandskifer" ''DampskibskuP
fra overfladen fra ovorfladen
bragt ved bragt ved

T. Dahll

64.26
*4.61
0.97
21.18
18.98
beregnet paa askefri substans:
61.8 63.3 67.0

8.7 9.0 6.7

0.0 (0.0) 1.2

29.6 27.7 26.1

Efter Kjerulf har stenkul fra Andøen med askemængde
18.9 o/q en egenvægt af 1.46, pulverets farve er brun, og det
blir i kogende kalilud svagt gul. Brandskifer fra Andøen
med aske 56.6, har egenvægt 1.83, pulverets farve er gulbrun,
og det blir svagt gul i kogende kalilud.

Egenvægten af kul med 8.8 Vo ^^ke er 1.341. Kullene
giver brunt pulver.

I Videnskabsselskabets Forhandlinger 1867 angiver berg-
mester Dahll det underliggende fjeld som gammelt grundiQeld,
granit og gneisgranit blandet med azoiske skifere. Han anfører
videre, at der langs østsiden fra Andenes til forbi Dverberg
og forøvrigt paa midten af øen, mellem Dverberg og Skog-
vold, er udbredt lave sand- og myrstræknin^er, hvis areal
kan være IV2 til 2 kvadratmile. Under en større eller mindre
del af dette lavland maa sandstensafleiningerne ligge. Det
er saaledes rimeligt, mente han, at der i det gamle grund-
fjeld er en skaal, som kan være over ^/2 mil bred og en god
del længere, som er fyldt med sandstenlag og bedækket af

„Stenkul*

Steakul fra

20*-laget

borhuUet

1869

27''-l8get
efter Waage

56.54

50.0

574

6.3

(0.97)

0.5

11.30

11.8

25.45

32.4

stans :
76.9

7400

7.7

7.8

(1.3)

0.7

16.1

17.5

OEOLOGI. 75

myi-, ler og sand. I dette bassin maa da kullagene have
nogen udbredelse.

Et profil over Andøens kulfelt af Tellef DahU fra 1867
viser ogsaa en skaalformet fordybning med granit som under-
lag og udfyldt af sandsten med kullag, medens sandstenen
atter overleies af sand og myr. Profilet gaar fra Ramsaa i
nv., og bredden af skaalen fra nv. til so. angives paa profilet
til 8000 fod (2510 meter), og der er afsat tre projekterede
borhul.

Denne mening, at kulfeltet skulde danne en skaal, er af
DahU kun udt^lt som en formodning; det er i ethvert til-
fælde kun den søndre del af skaalen, som han angav at kjende

Om udstrækningen af de -kulførende lag er der flere ud-
talelser af bergmester DahU. I 1868 antog han, at man turde
være berettiget tU at opføre Norge med 75 engelske kvadrat-
mile kulfelt. Bereguer man, siger han, indholdet af et 2 fod
mægtigt kuUag af IV2 norsk kvadratmils areal, finder man
1296 miU. tønder, eller man kan af et saadant lag tåge 1 mUl.
tønder kul aarlig i omtrent 1300 aar.

Til denne beregning er imidlertid at bemerke, at kullene
neppe strækker sig over IVb norsk k vadra tmU, og derhos er
der regnet galt, thi: en bergtønde er en kubikalen; en norsk
mil er 18000 alen, følgelig en norsk kvadratmil 324 mill.
kvadratalen, og IV2 norsk kvadratmil 486 mill. kvadratalen.
Er mægtigheden 2 fod, eller en alen, saa blir kubikindholdet
af kuUaget ikke 1296 miU. tønder, men 486 mill. tønder.

Denne mening om en saa stor udstrækning som iVa norsk
kvadratmil, hvad der er hele 190 km* eller en trediedel af
hele Andøens areal kan ikke fastholdes, og DahU synes senere
ogsaa at have opgivet den; thi i skrivelse af 15de april 1872
ytrer bergmester DahU, at kullene paa Andøen endnu ikke
med sikkerhed er paavist udenfor gaarden RatLsaa i Dver-
berg. Den sandsynlige bredde af samme i nord og syd er
6000 fod (1882 m) og længden uden tvil mange gange større,
da de kulførende lag mod vest stryger ud i Andfj orden og

76 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

mod øst ind under den store myrstrækning, der fortsætter
tvert over øen.

Senere i „Det nordlige Norges G-eologi" ytrer bergmester
DaiU:

„Kulfeltet har et tvermaal n — s, som ikke overstiger 7000
f od (2200 m.), da dette er af standen fra det liggende ved
S.amsaa til et punkt i myren, hvor graniten anstaar i en
liden bæk. Længden er ubestemmelig, da strøgretningen
bærer ud i den store myr paa den ene side og paa den anden
side ud i Andfjorden, men det kan være trolig, at den er
stor.

Derhos foretager han følgende beregning:

Ansætter man feltets udstrækning i strøgretningen kun
til at være saa stor som diameteren, saa faar man ud, at der
i de to bedste lag tilsammen er tilstede omtrent 4 mill. tons.
Den dobbelte længde, som er sandsynlig, vil bringe mængden
op til 8 mill. tons, som giver en sandsynlig bruttoværdi paa
stedet af 18 kr. pr. ton eller i det hele 144 mill. kr. (eller
halvparten, som bør kunne vindes.)

Kulfeltet paa Andøen blev i 1892 bortforpagtet til et
privat kompani, der har at erlægge efter det offentliges valg
en aarlig afgift, enten 26 øre pr. ton af de udvundne pro-
dukter i afsættelig form eller 27» ^U af disses salgsværdi paa
stedet.

Dette selskab har foretaget boringer efter kul i 1895 og
1896, men nogen beretning om udfaldet er endnu ikke fore-
lagt offentligheden.

Juraformaiionens udstrækning, I „Naturen" 1896 ytrer dr.
-ET. Reusch om juraformationen her: ,,den er ved en fonyk-
ning sænket ned i grundfjeldet, og er saaledes blevet be-
skyttet gjennem tideme og har ligget der godt og trygt som
i en vugge."

Hvorpaa denne opfatning igjen støtter sig, er ikke an-
givet.

Overfladen er fortiden forlid et blottet, til at dette spørgs-
maal kan afgjøres ved undersøgelser i dagen. Det bør imid-

GEOLOGI. 77

lertid erindres, at der ved gravninger af bergmester Dahll i
dagen er paavist et 20 tommer mægtigt lag, der blev blottet
i anseelig længde mellem borhul no. 1 og grundfj eldet, og
dette lag ansaa bergmester Dahll at være det samme som
det, han traf ved sin boring i 82.3 meters dyb. Videre bør
det erindres, at bergmester Dahll omtalte, at der dybere, end
han naaede, maatte være et lag, svarende til det, der i dagen
optraadte med 15 tommers mægtighed. Er dette rigtigt, saa
gaar alle kj endte lag ud i dagen uden at afskjæres mod grund-
§eldet af en forrykning. Dette hindrer selvfølgelig ikke, at
der kan være en forrykning tilstede.

Sydligt for grændselinien ved Ramsaa er det ikke at
vente at finde knl i grund^eldet, enten nu grændsefladen er
en forrykning eller ikke.

Et vigtigt spørgsmaal er denne formations geografiske
ndbredelse, enten man tænker sig den som en skaal eUer
som en ved forrykninger fra grundfj eldet adskilt lagrække,
eller man tænker sig en simpel overleining.

Udstrækningen af juraformationen paa Andøen kjendes
ikke med nøiagtighed. Saameget er sikkert, at der, hvor
^eldene hæver sig vestlig for Ramsaa, er der gneisbergarter
eller granit; det samme er tilfælde ved Ramsaa, som omtalt,
og endelig staar grundiQ eldets bergarter ved Fiskeneset.

Imidlertid er bergarter, som tilhører juraformationen,
fondet sydlig for Fiskenes ved Skarsten, og hvis formationen
strækker sig hele veien langs kysten, saa bliver den længde,
over hvilken formationen har udbredelse langs kysten 8 til
9 km, men det er endnu saare tvivlsomt, om juraformationen
har en saa stor udbredelse. Dahll ytrer i sin tid udtrykkelig,
at formationen da ikke er paavist udenfor gaarden Ramsaas
grændser; senere er paavist bergarter, tilhørende denne for-
mation, ved Skarsten.

Dahll anslog i de senere aar kulfeltets tvermaal i nord
og syd til ikke over 7000 fod (2200 meter), da dette er af-
standen fra det liggende ved Ramsas til et punkt i myren,
hvor graniten staar ved en liden bæk.

LOFOTEN OG VESTER A ALEN.

Længden betegnede han «om ubestemmelig, da strøget
paa den ene side fører ud i Dverbergmyren og paa den an-
den side ud i Andfjorden.

Det kan bemærkes, at den kulførende formation staar
ved stranden ved Hamsaa, og at det er yderst saudsynligt,
at den strækker sig ud under havet.

Ved kysten, hvor den kulførende formation optræder, er
der ingen havne. Den bedste havn for eksport af kul paa
Andøen vilde Tranesvaagen, nær Kisøhavn, være, hvorhen af
standen er 28 km. fladt land.

Formationens alder. Juraformationen, hvortil den kul-
førende formation paa Andøen henhører, er i aJmindelighed
udmærket ved rigdom paa forsteninger.

At den kulførende formation paa Andøen tilhører jura,
derom er alle enige; der kan være nogen tvil om, til hvilken
speciel underafdeling af jura den skal henføres.

Juraformationen er paa grund af sin rigdom paa forste-
ninger inddelt i underafdelinger og zoner, der bærer for-
skjellige navne.

Den sædvanlige inddeling er ovenfra og nedad:

Malm eller hvid jura.

Degger eller brun jura.

Ztflw eUer sort jura.

Da de forskjellige forskere har henført Andøens formation
dels til brun jura eller Dogger, dels til hvid jura eUer Mahn,
skal her nævnes lidt om inddelingen af disse underafdelinger,
hvilken forøvrigt er forskjellig i forskjellige lande; faunaen har
nemlig ingenlunde til enhver tid været fuldstændig den
samme i alle lande, ligesaalidt som den er den sanmie nu.

Den hvide jura eller Malm deles ovenfra nedad i

Purbeokgruppen,

Kimmeridgegruppen,

Oxfordgruppen.

I en zone, der benævnes Ammonites cordatus-zonen i
den midtre afdeling af Oxfordgruppen, optræder gryphæa
dilatata.

GEOLOGI.

Den brune jura eller Dogger igjen deles ovenfra og
nedad i

Øvre Dogger.

Midlere Dogger.

Undre Dogger.

Af disse indeholder undre Dogger en zone, som benævnes
Ammonites Murohisoniæ-zonen.

Andoens lag er dels henførte til undre Dogger eller til
Ammonites Murchisoniæ-zonen dels til Oxfordgruppen.

Det kan erindres, at man paa Andøen borer igjennem
lag af forskjellig alder.

Det sidste borhul gaar igjennem yngre la^, naar der-
paa ned i lag, der svarer til dem, i hvilke der boredes i
borhul no. 1 1867, og i hvilke gryphæ dilatata fandtes nær
dagen og pecten nummularis i 62 fods dyb. Under disse
lag i 196 fod 5 tommers dyb traf man det første større kul-
lag. Imidlertid maa det erindres, at man i 50 fod 3 tommers
dyb samt i 75 fods dyb har fundet plantelevninger, og hvis
man i disse ser en landdannelse og i de nævnte forsteninger
en stranddannelse, saa skulde der paa Andøen i juratiden
have fundet vekslinger sted meUem hav og land.

At den paa Andøen optrædende kulførende formation
tilhører juratiden, erkjendtes af bergmester Dahll. Belemni
terne, der begynder i Lias, bestemmer aldersgrændsen nedad,
eller viser, at lagene ikke er ældre end Lias; ligesaa de
fimdne ammoniter samt en i tusenvis forekommende musling
pecten.

Ved de to tydelige forsteninger peden nummularis og
grgpJuea dilakUa kan denne afleining jevnføres med det engel-
ske Oxford-ler, ytrer bergmester Dahll. Pecten nummularis
forekommer ved Moskau, og derved er det godtgjort, at vor
lille afdeling af juraformationen tilhører samme gruppe som
den, der har udbredelse i det centrale Rusland, og som paa
det hvide havs østkyst sænker sig ud i Nordishavet. Da
samme fossil ogsaa omtales som forekommende paa Spitz-

80 LOFOTEN OG VESTKEAALEN.

bergen, ser det ud til, at denne afdeling Kar stor udbredeke
i den arktiske region.

I „Stenriget og Fjeldlæren" af Th. Kjendf 1870 er af-
tegnet ammoniter fra Andøen samt følgende muslinger:

Pecten validus.

Pecten nummularis.

Gryphæa dilatata.

Prof. Dr. ff. Mayer har undersøgt belemniteme fra And-
øen og bestemte dem som BdemnUes BlainvUlei Desh. og Be-
lemnites breviformis Voltz, hvilket er to arter, som er udbredt
i Murchisoniælaget i den brune jura, Sandstenen, hvori de
forekommer, har efter Mayer den største lighed med sand-
stenen fra Murchisoniælaget fra Kirohheim i Wtirt-emberg.

Til dell samme niveau hører følgende arter, hvilke er
bestemt af Mayer efter fotografier:

Pecten disciformis Schubl., Pleuromya Zieieni Orb^ Lima
duplicaUij A starte excavata Sow. Hertil kommer Peden validus
Lindstr., som ogsaa er fundet paa Spitzbergen, og Peden
Benevieri Oppel, P. nummularis, som andetsteds kun forekom-
mer i Parkinsoniilagene.

Efter Mayer hører hele faunaen til niveauet Ammonites
Murchisoniæ og i ethvert tilfælde kunde den efter hans
mening med fuld sikkerhed indordnes under den brune jura.

De paa Andøen indsamlede planteforsteninger er meget
daarligt vedligeholdte. Nogle arter er bestemte, saaledes ind-
samlet af Dahll Scleropteriåium DdMlianum. Videre er der
her indsamlet planter af Nordenskjøld og Hartung, af hvilke
Heer med sikkerhed har bestemt følgende arter: Phønicopsis
lador^ Pinus Nordenshiøldi^ Pinus micrqphyUa og BrachyphyUum
boreale.

Af disse arter er de to pinuser fundne ved cap Boheman
paa Spitzbergen og Phønicopsis og Pinus Nordenskiøldi i
brun jura i Amurlandet.

Ogsaa planterne fra Andøen peger efter dette ligesom de
marine dyr paa brun jura, og disse forsteninger viser, siger
Heer, at paa den tid, da der i Spitzbergens isQorde var en

GEOLOGI. 81

med cykadeer, naaletræer og bregner beklædt ø, og paa den
tid, da der fira Amurlandet til Ishavet strakte sig et stort,
med en rig vegetation prydet fastland, da var der ogsaa ved
Norges kyst en grøn ø, som var bevokset med skog af graner,
palmer og brachypliyller.

Plantelevningeme fra Andøen er i det hele daarlig ved-
ligeholdt. De forekommer vistnok hyppig i den bløde glim-
merrige lerskifer, men som oftest er de saaledes itubmdte og
sammentrykkede, at de ikke lader sig erkjende. De synes,
efter Heer, at have ligget længere tid i vand, før de blev be-
dækkede, eller de blev ødelagte ved transporten.

Floraen synes derhos at have været meget ensformig,
idet mange stykker tilhører samme art.

Heer bemærker, at de lag, som indeholder de marine dyr,
er en stranddannelse, medens kullagene og de planteførende
lerskifere er dannet paa det faste land.

Endelig har Bernhard Lundgreen nærmere undersøgt
faunaen i Andøens juradannelser. Paa grund af en noget
forskjellig bestemmelse af de paa Andøen fundne forsteninger
henførte, som ovenfor berørt, Kjerulf og Dahll Andøens jura
til den af del ing, som kaldes Oxford, medens May er henførte
de af ham bestemte forsteninger til Murchisoniæzonen, i ethvert
tilfælde til brun jura.

Lundgreen, som har havt anledning til at undersøge de i
samlingerne i Trondhjem og Kristiania værende forsteninger,
omtaler, at de hovedsagelig forekommer i to bergart-
varieteter:

en temmelig finkornet sandsten med skjæl af hvid glim-
mer; i denne varietet findes ammoniter, belemniter og de
øvrige af Kjerulf nævnte fossiler,

en noget grovere sandsten uden eller med høist ube-
tydelig hvid glimmer, hvori et fossil, Aucella, forekommer i
stor mængde, men ingen andre forsteninger. Desuden findes
fra det centrale borhul en borkjære fra 100 fods dyb af bi-
tuminøs skifer med fortrykte Aucellaskjæl.

82 LOFOTEN OG VESTERAALSN.

Disse sidste forsteninger fra det centrale borhul synes at
tilhøre en yngre afdeling, som før nævnt, medens sandstenen
med ammoniteme, belemniter o. s. v. i det ældre borhul er
ældre lag.

I denne ældre afdeling angiver Lundsfcrøm disse forste-
ninger: Oryphæa dUatata var det fossil, hvis forekomst førte
Kjerulf til den antagelse, at lagene tilhørte Oxford. Mayer for-
andrede bestemmelsen til Gryphæa sublobata (Desh.), men
effcer Lundgren med urette. Fossilieme fra Andøen stemmer
med Gryphæa dilatata, Lam., hvilken foruden i Andøens
glimmerrige sandsten er funden ved Moskva samt i det mid-
lere Europas Kelloway og Oxford.
Videre anfører Lundgreen:

Limæa duplicafa Sow., almindelig i Bath, Kelloway og
Oxford.

Pecfen validus, Lundstrøm, funden før ved Kap Agardh,
Spitzbergen og ved Kap Stewart paa Østgrønland.

Pecten nummularis^ Phil., bestemtes af Mayer som Pecten
Renevieri, Oppel, der tilhører zonen for Ammonites Murchi-
soniæ, men efter Lundgreen med urette. Denne pecten er
fimden, foruden paa Andøen, ved Moskwa.

Aucella Keyserlingi^ Trautschold, forekonmoier efter Lund-
green i mængde i den glimmerfattige sandsten — eller i de
yngre lag af Andøen — og den er tidligere fonden i Pet-
schoralandets og Østgrønlands Aucellalag.
Pholadomya sp.

Ammonites, Ammoniterne er de bedste og tilforladeligste
ledefossiler indenfor juraformationens afdelinger og under-
afdelinger, men ammoniteme fra Andøen er saa slidte eller
ufuldstændigt og slet vedligeholdte med utydelig omamente-
ring, saa at de ikke med sikkerhed kan bestemmes. Tenune-
lig sikkert menes de dog at kunne henføres til Perisphinctes
og det bedste eksemplar turde komme Ammonites triplicatiis
Sow. nær.

Bélemnites. Om disse gjælder det samme som om ammo-
iiifceme. De er ikke sjeldne paa Andøen, men ufuldstændige;

6SOLOGI. 83

de kan efter Lundgren henføres til 3 typer, men synes for
slet vedligeholdte, til at arten med sikkerhed kan bestemmes.

Efter denne undersøgelse kom Lundgren til det resultat,
at juraformationen paa Andøen, efter de marine dyrfossiler at
dømme, kan deles i en ældre afdeling, mest bestaaende af
glimmerrig sandsten med Qryphæa dilatata, Peoten vaJidus,
Pecten nummularis, Limæa duplicata, Perisphinctes, be-
lemniter, og en yngre, for det meste glimmerfattig
sandsten med Aucella Keyserlingi i stor mængde; af disse
turde den første afdeling svare til Europas og Moskvas Ox-
ford, medens den sidste skulde svare til Ruslands Øvre Volga-
etage eller det midlere Europas Kimmeridge og Portland.

Mærker efter istiden mangler ikke i Lofoten og Vester-
aalen, ligesaalidt som i andre dele af vort land; det er dels
morcener, dels skuringsmtdrker efter gamle bræer.

Moræner. Moræner eUer jøkelgjærder, som mærker efter
en tidligere udbredelse af isen, er ikke sjeldne, og her kan
nævnes følgende:

Ved Heine ligger der en moræne, som kaldes Reinehaiien;
den bestaar af store stene samt aur og forbinder Beinelandet
med Qeldet under Reinebringen. Hvis denne moræne i^er-
nedes, vilde landet, hvorpaa Reine ligger, sandsynligvis være
en ø; indenfor halsen er der havn.

Denne moræne er dannet paa en tid, da bræen naaede
ned til ^ordmundingen her, hvad enten nu bræen dengang
fyldte den hele tjord, Kirk^orden, hvad den engang har
gjort, eller denne Reinehals er et jøkelgjærde som levning af
en bræ, der kom ud af botnen imder Reinebringen. Det er
denne moræne, Keilhau omtaler i sit arbeide om landjordens
stigning, hvor han siger:

„Gaarden Reine ligger paa en forhenværende holme eller
0, som nu ved en stenbanke er forenet med selve Moskenes-
landet; stenene i banken eUer volden na.ar en størrelse af en
kubikfavn; banken er bueformig og vender sin konveksitet
ud mod det aabne hav, medens dybe indvige Ugger bagenfor
paa den anden side: lodret stiger den 30 fod op over sjøen.

84 LOFOTEN OG VB8TESAALEN.

Den er sikkert en gammel »hval", ikke opkastet af sand,
men af blokke."

Stenene i Reinehalsen har imidlertid ikke rallet som
fjærestene, men de er store og smaa blokke med aur og sand
uden lag som i et typisk jøkelgjærde, og dets konveksitet
giver vistnok et billede af bræens konvekse form ved enden.
Efter maaling med aneroid barometer skulde denne hals være
høiere end 30 fod.

Fra Horseideis fladbundede dal, ligeledes paa Moskenesø,
omtaler Keilhaa en anden bueformet dynge, bestaaende blot
af skarpkantede stene.

Paa Flakstad 0 paa nordsiden mellem Bawberg og Flakitad
ligger langs kjøreveien her paa sydsiden flere stenvolde, som
maaske er stykker af gamle jøkelgjærder.

Paa Vestvaagø i Buksnes, vestlig for Bålstad, ligger i en
dyb botn under den 675 meter høie SkoUind og det 467 meter
høie ^eld Munken et vand, Lacigvatn, 36 meter over havet og
0.7 km* stort. Foran dette vand ligger en høi moræne, hvil-
ken, da gaarden ved denne ryg, ligesom ved den før omtalte,
hedder Beine, kaldes Beineryggen. Denne er 48 meter høi
over havet og følgelig 12 meter høi over Laagvatn, medens
den nærliggende gaard Reine ligger 20 meter over havet.

To af de ovennævnte gaarde, den paa Moskenesø og den
paa Vestvaagø, hvilke begge ligger paa eller ved jøkelgjær-
der, bærer det samme navn Reine. Dette navn har de vist-
nok faaet efter sin beliggenhed ved jøkelgjærdet, idet „rein**
eller „reina" betyder paa oldnorsk en jordstrimmel, hvilket
ord i formen „reina", paa østlandet „rein", efter Aasen, findes
i det norske sprog, foruden i betydningen engstrimmel (ager-
ren), ogsaa i bemærkelsen „en lang vold af jord eller grus*.
Reine betyder efter dette sikkerligen aurvolden eller, om man
vil, jøkelgjærdet.

Paa Gimsø, cirka 1 km. sydlig for Gimsø kirke, kommer
der i nogen høide over havet ned en dal fra vest, hvilken
dal heder Sandsdalen; det er egentlig en botn, som er om-
givet af en fjeldvæg, hvis høieste dele heder Sandsmanden,

GSOIiOGl. 85

566 meter høi, VinjeaksJeny 609 meter, PersoHnden, 581, og
Ømryggen 624 meter høl. Yed demie dals munding over og
nd mod Gimsøstrømmen ligger der en høi, regelmæssig buet
moræneryg, der strækker sig fra dalens venstre side til den
høire, hvor den gjennembrydes af elven. Morænen ligger 75
meter over havet, og fra foden til øverst paa ryggen er
63 meter.

En vakker moræne ligger midt i ØiheUesund, hvor dette
er gnmdest og smalest, og det er morænen, som er aarsag i,
at dette sund, selv ved høit vande, ikke er farbart uden for
baade og mindre fartøier. Selve gaarden, Beknes, ligger paa
morænen, der strækker sig en kilometer lang som en tange
eUer ryg ud i sundet mod sydsydost. Ved den yderste spidse
er bredden af ØiheUesund over til Store Molla ikke mere
end Va km, og sjøkarteme angiver dybden 2 til 4 fod. Den
bugt, som dannes mellem landet paa Østvaagø og moræne-
rjggen, kaldes Behnesbugten. Morænen er 12 meter høi over
havet, og svære blokke ligger paa dens ryg. Den har en
bredde af nogle hundrede meter.

I høideme over denne moræne Ugger en bræ, Snøshar-
hreeen^ i en botn, og den nederste ende af denne bræ ligger
nu ca. 240 meter over ØiheUesundet, saa hin moræne synes
at være fra en tid, da Snøskarbræen naaede 240 meter la-
vere ned.

I Raftsundets sideQorde og sidedale er der flere steder
moræner; saaledes synes de smaaøer af sten, som ligger i
Tengdfjordens munding, at repræsentere en moræne, ligesaa
ved Rafterij som er en bugt paa østsiden af Raftsundet; frem-
deles ved Raftsundet ligger ved Vdsnes en moræne, spærrende
VasnesvcUfi] ligesaa er der en moræne ved Fallvik.

Skuringsmærkeme. I Lofoten viser den lavere del af
øeme som regel de tUrundede former, som er almindelige i
lavere niveauer paa hele vor kyst. Det er kun som regel, at
de viser disse former, thi paa øer, som i høi grad har været
ndsat for havets erosion langs kysterne, er der paa mange
steder og fomemmeUg paa den del af øeme, som vender ud

LOFOTEN OG VESTBRAALEN.

imod Verdenshavet, fremkommet helt moderne former med
steile, vilde klipper ud imod bølgeme, som paa Nykeme paa
Værø og i det hele langs den urene kyst paa udsiden. Det
samme gjælder ogsaa, indtil en vis grad, det land, som vender
mod Vesti^orden, men her er paa de fleste steder overfladen
bedre vedligehoidt, og i fjordene og sundene, som gaar ud i
Vestfjorden, er skuringsmærker ikke sjeldne, ialfald i den
østlige del af øgruppen.

Paa de vestligste øer, paa Bøst og paa Værø, har jeg ikke
iagttaget skuringsmærker. Det være hermed ikke sagt, at de
ikke forekommer der, men de er ialfald ikke iagttaget; paa
de fleste steder her paa øeme er det jo ogsaa at formode, at
de maatte være udslettede paa det veirbidte land, der ogsaa
har været udsat for voldsomme brændinger fra et vildt hav.

I høideme igjen, længer øst, har fjeldene, som bekjendt,
formen af tinder; de tilrundede former ophører, saasnart man
kommer nogle hundrede meter op. Maaske kunde man sige,
at fjeldene i Lofoten op til en høide af ca. 300 meter viser
tilrundede eller moutonnerede former, og høiere op begynder
tindeme og botner som mærker efter en lokal og sildigere
erosion.

I det følgende skal her opregnes de iagttagelser, som er
gjort over friktionsstribernes retning.

Det vestligste sted, hvor jeg finder skuringsmærker no-
teret, er ved Reine, hvor der, indenfor den omtalte moræne
paa Moskenesø, iagttoges skuringsmærker med sydlig retning.

Inde i Kirkfjorden ved Bostad gik der skuringsmærker i
fjordens retning mod sydost.

Disse iagttagelser fører ikke videre end til den slutning,
at Barkfjorden paa Moskenesøon engang har været fyldt af
en isbræ.

I Nufsfjorden er der ogsaa iagttaget skuringsmærker i
-ordens retning mod sydsydost, hvad der her fører til en
lignende antagelse.

Fra den sydlige del af Gimsøstrømmen er der flere iagt-
tagelser af skuringsmærker:

QBOLOGI.

Saaledes ved Lyngvær gaar skuringsmærkeme mod syd-
vest, noget længer syd, ved SvarteidMtibben, ogsaa ved Gimsø-
strømmen paa Østvaagøens vestside mod sydsydvest, ved en
liolme udfor Fesivaag mod syd.

Denne samme sydlige retning af skuringsmærker kan
og8aa iagttages paa øerne ved Henningsvær.

Det sees af dette, at der ud igjennem G-imsøstrømmen,
langs vestsiden af Østvaagø, har gaaet en bræ, der har sat
sine mærker efter strømmens eller sundets retning mod syd,
ialfald gjælder dette strækningen fra Lyngvær og sydover,
eller strækningen fra Olderfjorden og sydover.

Der er en ældre iagttagelse af Hørby, hvorefter han paa
Henningsvær har iagttaget skuringsmærker med retning mod
vest (h. 9%). Han ytrer om disse: ^Friktionsmasseme her
konmier i retning fra Vest^orden og har altsaa ikke havt
nogen hindring paa sin flere mil lange vei fra fastlandet ud
til Lofoten."

Efter dette synes Hørby at antage, at retningen af mær-
keme ei udigjennem Vestfjorden. Skjønt jeg ikke tør be-
nægte, eller rettere skjønt jeg antager, at hele Vestfjorden
paa et stadium af istiden har været fyldt af en stor ismasse,
med bevægelsesretning ud gjennem fjorden, saa er jeg ikke
istand til at bevise dette ved hjælp af skuringsmærkemes
retning; thi alle mine iagttagelser fra Lofotens indside, fra
Kirk^orden, Nufs^orden, Gimsøstrømmen og de senere om-
talte fra Hopen, Ørsvaag og omkring Svolvær, fører til sku-
ringsmærker, som kommer ud af i^ ordene i sydlig retning,
altsaa til et lokalt isdække fra det indre af øerne ud i Vest-
Qorden. Dette udelukker ikke, at der jo forud for denne
mere lokale glaciation kan have været en større, der fyldte
Testfjorden, men dette kan jeg fortiden ikke bevise ved mine
iagttagelser af skuringsmærker.

Særegne reiser for at bestemme skuringsmærkemes ret-
ning langs Vestfjorden er ikke foretagne.

Længer øst, fremdeles paa Østvaagø, er gode skurings-
mærker iagttagne ved Hopen i fjordens retning mod sydsyd-

88 LOFOTEN OO VB8TBBAALEK.

ost. Atter længer øst, ved ØrwcMg ved Ørsvaagelvens udløb^
er der skuringsmærker med retning mod syd.

Vestlig for Svolvær paa de øer, som ligger i Leirosens
munding, som Vaarselø, Storøen (som er en halvø), er der
gode skuringsmærker med retning mod syd efter -ordens
retning fra Østvaagø ud i Vestfjorden.

Inde i Østnesfjorden er der iagttaget skuringsmærker med
retning mod sj'^d ved en d ved Teisthougene, og længer inde
ved SmaaskjtBrene^ ligeledes med retning mod syd udåd i
iQordens retning.

Disse iagttagelser fører til flere smaa bræer paa Østvaag-
øens sydside gaaende ud i VestQ orden.

Imellem Store og Litle Molla, i den fjord eller det sund.
som ligger mellem disse øer og kaldes Molldøren, er der ved
Kjiholmene iagttaget skuringsmærker med østvestlig retning
eller i sundets retning, pegende mod Henningsvær. Denne
iagttagelse viser, at dette sund har været fyldt af is, men
det tør ikke paastaaes sikkert, om retningen her har værtt
fra øst til vest eller fra vest til øst. Det er nemlig tænke-
ligt, at ismasser fra Østnesfl orden og Øihellesund her kan
have søgt ind gjennem Molldøren.

Et nærmere studium af de i Vestfjorden liggende udøer
vilde vistnok kunne besvare spørgsmaalet om bevægelsens
retning og udbredelsen af isen.

I Raftsundet med Øihellesund er skuringsmærker ikke
sjeldne, og ogsaa her er en bevægelse i sundets retning utvil-
som, saaledes i Øihellesund ved Kroknes mærker i sundets
retning mod sydvest, nordlig for Ufvøm i Raftsundet frem-
deles i sundets retning mod sydsydvest, paa den anden side
af sundet ved Digermulen imod sydvest, Saa er her en iagt-
tagelse fra Troldfjordens munding, hvorefter en bræ er kom-
met ud denne fjord mod øst.

Endelig nordligSi Raftsundet ved mundingen, syd iovBanø,
er skuringsmærkemes retning fremdeles i sundets retning.
men her antagelig mod nordnordost, men det er ikke sikkert,
at de ikke kan fortolkes som mod sydsydvest.

GSOLOOI.

Paa den anden side af Østvaagø har ieg inde i Higravs-
fjorden iagttaget skoringsmærker i denne ^ords retning og
endelig paa Hpldø i Hadself]orden retning mod vest. Denne
sidste iagttagelse fører til, at Hadselfjorden har været fyldt
af en bræ i i^ oddens retning.

Saavidt skuringsmærkeme er iagttagne, fører de til det
bestemte resultat, at alle smaafjordene paa Lofotøemes syd-
side og sundene har Jværet fyldte af lokale bræer, og det
samme har, paa nordsiden ialfald, været tilfælde med Higravs-
fjorden.

Af de store fjorde har HadselQorden været fyldt af en
stor bræ med retning mod veet ud i havet.

Det samme har vistnok ogsaa været tilfælde med Vest-
florden, men her er det, som nævnt, ikke fortiden fuldfc bevist
ved skuringsstribemes retning.

Naar det' imidlertid erindres, at høider som Skroven,
213 meter, liggende langt ude (eller, som man siger, langt
inde) paa Vestfjorden, videre Digermulen, 388 meter høi, har
moutonnerede overflader, saa synes den antagelse ikke at
være ^em, at den almindelige glaciation i Vestfjorden har
naaet op til 3 til 400 meter, at der efter denne fulgte en
lokal glaciation, under hvilken smaafjordenes bræer gik ud i
Vestfjorden ; endelig samtidig og efter denne fulgte en tid, da
bræerne holdt til i botneme, hvilken tid endnu fortsætter,
forsaavidt som en del af Østvaagøens botner endnu gjemmer
endel bræer mellem sine vægge.

Mærker efter en heiere havstand har man paa mange
steder i Lofoten, dels i form af sirandliniery dels i form af op-
kastede fjærestene eller saakaldte remmer] videre forekommer
sJcjæJsand over havets niveau, og endelig er de hist og her op-
trapdende htder ogsaa mærker efter en høiere havstand.

Egentlige sirandlinier forekommer, men er ikke saa hyp-
pige herude mod havet som længer nord i Tromsø amt.

Som feteder, hvor mærker efter en høiere havstand kan
iagttages i form af strandlinier, kan nævnes:

90 LOFOTEN OG VBSTEBAALEN.

Gimsøen og overhovedet sideme af Crimsøstrømmen, og
paa flere steder langs SortUmdssund^ paa Andøen^ som nærmere
omtalt under specialbeskriveLseme.

Remmer eller gande strandvolde, bestaaende af fjærestene
i høider over havets nuværende niveau, er iagttaget paa
Røst^ paa Værø, paa Borgevær, og de over havets niveau nær
Flakstad præstegaard optrædende pimpstene^ som i sin tid er
opskyllede af havet, maa ogsaa nævnes i denne forbindelse.

Som senere, under beskrivelsen af Bøst, omtalt optræder
her to saadanne strandvolde eller rygge, hvilke . benævnes
Litte Brække og Store Brække, med høider respektive 9 og 12
meter over havet, og de indeholder baade lyse og mørke
pimpstene, som i sin tid er opskyllede af havet.

Disse strandvolde er senere nærmere omtalt under spe-
cialbeskrivelseme.

En særdeles vakker, senere omtalt strandvold ligger nord-
lig paa Værø og beskrives saaledes af Keilhau:

„Mellem gaardene Bredvig og Nordland paa Værøen, yderst
i Lofoten, er strandsiden bedækket med en utallig mængde
blokke, hvoraf nogle er afrundede, andre skarpkantede, men
alle bestaaende af den samme bergart (et slags gneis), som
udgjør de bagenfor opstigende fjelde. De afrundede blokke
ligger til et bestemt niveau, omtrent 30 fod over sjøen, en
høide, hvori denne fordum maa have brudt paa stranden og
stenene, og hvori man paa et par steder ogsaa ser de sidste
opdyngede til hele volde. Faa lokaliteter afgiver et saa
iøinefaldende bevis paa forandringen af landets og havets
indbyrdes høideforholde som dette."

Paa flere steder, saaledes paa Vedøen i Bøst annex og paa
Groukværø forekommer huler, som nærmere er omtalt under
specialbeskrivelserne, og vistnok er udarbeidede af havet
under en høiere vandstand.

Jordskjælv. Lofoten har i de senere aar været udsat for
ret hyppige jordskjælv. Saadanne indtraf 23de juli og 30te

ELVE OO INDSJØEB. 91

oktober 1894 og 28de mai 1895. Af disse var det første saa
stærkt, at hasene skakedes i adskillige sekunder, og stene
styrtede mange steder ned fira fj eldene.
De to senere var ikke af den styrke.

Elve og indsjøer.

Da Lofoten og Vesteraalen bestaar af lutter øer, saa
følger deraf, at elve med store nedslagsdistrikter og betyde-
lige vandmasser ikke forekommer inden fogderiet.

De større øer har talrige middelstore indsjøer, hvoraf
mange ligger i botner og sækkedale.

Af større vande kan mærkes Solbjørvatn paa Moskenes>-
øen, som er et godt fiskevand, og saa er der paa denne ø
talrige smaa vande i botner.

PaaFlakstadøen er/Storva/» 1.3km.^ stort; det har afløb til
NufsiQord.

Paa Vestvaagø er der et par vande, som naar over 1 km.*
i størrelse, som Farslctdvaln 2.1 km.^ stort og lavtliggende,
kun 3 meter over havet. I dette vand gaar laksen op.

Paa Østvaagøen er der en række af vande med korte
vasdrag. Af disse kan nævnes Store Kongsvatn, der har afløb
til Litle Kongsvatn, der ligger 14 m. over havet; elven fra
Litle Kongsvatn driver maskinerne ved Leirosens guanofabrik.

Svdvtsrvatnj 0.8 km.^, ligger kun 2 meter over havet og
har udløb til Leirosen, og modtager tilløb fra flere vande,
som Store Nøhvatn.

Af elve paa Østvaagø kan nævnes Botndven i Olderfjord-
dalen, Storelven i Sydalen paa øens vestside og paa østsiden
Likseelven med udløb i Vestpolkjønna.

Talrige smaaelve optræder i alle de botner og sække
dale, hvoraf der er saa mange paa Østvaagøen.

92 LOFOTEN OO VESTEBAALEK.

Af større indsjøer kan videre nævnes paa Langøen Als-
vaagvatn og paa Andøen Aanesvatn, som er merkelig derved,
at landet omkring samme er bebygget, hvad der ikke pleier
at være tilfældet i Lofoten og Vesteraalen med indsjøer, der
ikke ligger i havets nærhed.

Kyst og fjorde.

Fra fastlandet skilles Lofoten ved den brede, aabne Vest-
Qord, medens Vesteraalen paa en lang strækning af Hinnøen
er landfast med den del af Salten fogderi og Tromsø fogderi,
som ligger paa Hinnøen.

Fogderiet har mange fjorde, strømme og sund.

Vestfjorden. Vestfjorden kan orografisk betragtes som
fortsættelsen af Ofotenfjord. Hele fjordens sydostside støder op
til indlaudet, der ikke tilhører Lofotens og Vesteraalens
fogderi.

Den østlige del af Vestfjorden ligger ogsaa udenfor Lo-
foten og Vesteraalen, men fjorden omtales her kortelig i sin
helhed.

Vestfjordens omgivelser er bekjendt.

Professor F. Nielsen bemærker, at farten fra Bodø over
Vest^orden til Moskenes eller Bålstad maa ubetinget hen-
regnes mellem de smukkeste sjøture i verden.

Den østerrigske geolog E, Richter skriver:

Naar Landegode er passeret, kommer skibet ud paa den
vide Vestfjord: ingen fjord i almindelig forstand, men et tre-
kantet havbækken af næsten 100 kilometers største bredde
og 130 kilometers længde; i sydvest er der aabent mod den
høie sjø, paa østsiden afsluttet af fastlandet, paa nordvestsiden
af den 130 kilometer lange række af Lofotens øer. Da begge

KYST OG FJOBDE. 93

^eldrækker i nord gaar i hverandre, saa er mere end tre
fjerdedele af horizonten omelattet af en krands af tagger og
hom, ligeoverfor hvilket vistnok ethvert alpepanorama fra
lignende Qeme punkter — man kunde kun tænke paa ud-
fiigtspunkter paa Jura eller paa Posletten — vilde synes roligt
i linieme. Thi naar man kommer ud paa YestQ orden, danner
til eksempel Lofoten endnu ikke, som senere, naar man kom-
mer nærmere, en sammenhængende kjæde, men ganske iso-
leret, som hai&sketænder, rager de høieste dele af øeme i
mørke silhouetter langt borte op af det glitrende hav.

Vestfjorden er oploddet nøiagtig for fiskeiiernes skyld
fira Tranø og udover til en linje mellem Lofotodden og
Helligvær.

Fjorden har paa denne strækning en længde af 115 Irm.
Ved Tranø kniber det egentlige §orddyb sig sammen til en
hreddejpaa kun 4 til 5 km. imellem Stangholmen fyr og Brei-
grunden, medens -orden mellem Lofotodden og Helligvær er
60 km. bred. Hvor -orden er smal, ved Tranø, har den sit
største dyb af 640 m. (340 favne), medens den paa 'stræk-
ningen mellem Helligvær og Lofotodden ikke har større dyb
end 376 meter (200 favne). Fjorden, hvorved vi her forstaar
det egentlige florddyb fra de yderste øer ved fastlandet og
til Lofotøeme, aftager lidt efter lidt i bredde, saaledes at den
mellem Engélvter og Stamsund er lidt over 40 km., og imeUem
Skroven og Brunvter ved Engelø er 22 km.

Fra Riwær over til Hammerølandet er bredden 17 km.

Langs fastlandet falder fjorden i regelen meget hurtig af
til stort dyb, ved Tranø gaar det brat ned til 640 m. (340
favne), som før omtalt» Længer mod sydvest falder dybet
hurtig af til 471 m. (250 favne) i den nordøstlige del. Uden-
for Ilaiø fyr og længer mod syd falder den af til 376 m.
(200 favne), 339 m. (180 favne) og 433 m. (230 favne).

Paa den her omhandlede strækning falder, som nævnt,
jordbunden brat af i ringe afstand fra land til større dyb,
hvoraf følgen er, at de forholdsvis grunde strækninger i
havet nær mod fastlandet, er af liden udstrækning,

94 LOFOTEN OG VESEERAALEN.

hvoraf atter følger, at denne del af -orden ikke er saa egnet
til skreifiske som den anden side under Lofotøeme, hvor der
er større, fladere havstrækninger med mindre dyb, indover
hvilke skreien gaar, naar den skal gyde om vaaren.

Oplodningeme har vist, at havbunden i Vest^orden uden-
for Lofotøerne (eller som man siger i Lofoten, indenfor øeme),
skraaner langsommere, saaat kurven for 100 favne ligger i en
afstand af 20 km. fra Lofotodden, medens det ved øeme
ved fastlandet kan er et par km.s afstand til kurven for 100
favne.

Paa hele strækningen paa sydostsiden af Moskenesø,
Flakstadø og Vestvaagø og til Henningsvær er afstanden fra
land til kurven for 100 favne fra 20 ned til 10 km., saa at
Vestlofoten faar et fiskehav af stor udstrækning, ca. 950 km.
Fra Henningsvær og østover gaar kurven for 100 favne frem-
deles parallelt med landet i en afstand'' af 10 km., indtil
den kommer ud for Skroven, hvor kurven for 100 favne kun
ligger 1 til 2 km. sydøstlig for øen. Vestlig for Skroven og
Litle MoUa, imellem disse øer og Østvaagø, gaar der ind en
havstrækning, som kaldes Høla, og denne fortsætter i Østnes-
fjorden.

Den her omhandlede havstrækning, fra Henningsvær øst-
over til Høla, er bekjendt for sine rige skreifiskerier, og
skreien gaar undertiden ind i Østnesf jorden, og det^har da
hændt, at man i denne forholdsvis lune Qord har fisket op
13 milb*oner stykker skrei i løbet af et skreifiske.

I den store midtre del af Vestfjorden angiver fiskekarteme
ler. Fra et dyb af ca. 120 favne op til 100, og undertiden
længer op har karterne ler og sand. . Saa angiver *de høiere
op, i dyb paa 80 favne og mindre op til 40 favne, grov sand,
sand, fin sand, skjælsand, sand og sTcjæl, skjæl, sand og singds,
singels, sten. Det er en ren undtagelse, at der angives fast
fjeld. Nogen almindelig regel udenfor den her angivne: ler
paa stort dyb, ler og sand paa midlere dyb og sand, sand
og singels og sten paa de mindste dyb paa fiskebakken, syaes
ikke at kunne udledes af fiskekarteme.

KYST OG FJOBDE. 96

Paa sydostsiden af Vestfjorden kommer der ud i denne
en række sfcore Qorde. De ligger udenfor Lofoten og
Vesteraalen og skal kun her nævnes: Skjærstad/jorden med
Salten f jorden, Sørfolden og Nordfolden, Leintafjorden, Bagfjorden,
lysfjorden. Fra ostnordost kommer Ofotenfjord og fra nord-
nordost kommer Tjeldsund mellem Hinnøen paa vestsiden og
fastlandet og Tjeldø paa østsiden. Tjeldsundet fører helt igjen-
nem til Vcuigsfford og danner den store vei for dampskibs-
farten nordover.

Hvor Ofotenflord og Tjeldsund forenes, begynder den
egentlige Vestfjord.

Paa nordvestsiden af Vestfjorden støder der til en række
af §orde og sund.

Først Kansiadfjorden og Øgsfforden, begge paa Hinnø, men
udenfor Lofoten og Vesteraalen.

Saa kommer Bafisundet, som fører over fra Hadselfjorden
meUem Østvaagø og Hinnø. Sidefjorde til Raftsund igjen er
Grundfjord og Troldfjord i Østvaagø.

Raftsundet deler sig, idet en arm gaar imellem Østvaagø
og Store Molla; denne arm heder Øihellesund og er ved Rek-
nes næsten spærret af en moræne, saa at det kun er farbart
for baade og ved høivande for mindre fartøier. Den anden
arm af Raftsundet fortsætter mellem Store Molla og Aarstei-
nen og gaar ud i Vest^orden paa østsiden af Store MoUa
med et dyb paa 100 favne.

Østnesfjord, paa fiskekartet feilagtig benævnt Øksnæsfjoid,
er en berømt torskefjord, men hverken Østnesfjorden eller
Øksnæsfjorden er dens rigtige navn, thi hos Aslak Bolt heder
den Øsieinsfjordy i 1567 Osthensfjord, i 1591 Østenfjord. Fjor-
dens gamle navn er, efter Munch, Ey steins fjør br, saa den heder
altsaa Øisteinsfjord, eller Østeinsfjord, og det er vel Østenfjord,
3om er blevet til Øsinesfjord.

Øisteins^orden, fra hvis inderste del \Higravseidet fører
over til Bigravsfyord, gaar fra nord mod syd igjennem Øst-
vaagø. Der støder nogle sidefjorde til: Østpollen fra øst og
Vestpollen o^Vatrfjorden fra vest.;

96 LOFOTEN OO VESTEBAAUEN.

Den gaar ud i Høla østligt for Svolvær.

Sundet mellem Store og Litl^ Molla kaldes MoUdøren.

Havnene og smaaQ ordene langs Lofotøeme skal blive
omtalt under specialbeskrivelseme.

Af større sund og fjorde, som kommer fra nord ind i
Vestfjorden, skal her nævnes Oimgøsirømmen, der gaar først
mellem Gimsø og Østvaagø; længer syd blir den bredere og
gaar imellem Østvaagø og Yestvaagø.

Den regnes for grændsen mellem Vestlofoten og Øst-
lofoten.

Sundklaksirømmen gaar imellem Gimsø og Yestvaagø, saa-
ledes at Gimsøen kommer til at ligge meUem de to nævnte
strømme, Gimsø- og Sundklakstrømmen.

Paa Vestvaagø kommer ud i Vestfjorden Baalsffard fra
nord, Skifjofd fra vest, videre FinsiadpoUen mellem Stene og
Ure, endelig den forholdsvis brede Buksnesfjord mellem Mort-
sund oglPBalstad.

Videre kommer fra nord Napstrømmeny som helt skiller
mellem Vestvaagø og Flakstadø.

Paa Flakstadø kommer ud i Vestfjorden fra nord Nufifjofd
og Skjelfford.

Mellem Flakstadø og Moskenesøen ligger Sundsirøtnmen^
der er grund og kun passabel for baade.

Paa Moskenesøen endelig kommer ud i Vestfjorden med
retning fra nord og nordvest Kirkfford og Vorfford^ og Kirk-
^ord har sidefj ordene Bunes fjord og Ten f jord.

De ovenfor nævnte fjorde og sund gaar ud i Vest-
fl orden.

Paa Lofotens udside ligger paa Moskenesøens nordside
en større fjord, Selfjord^ der gaar mod nordost, og nordenfor
samme ligger den lille Torsfjord.

Paa Flakstadøen ligger paa sydsiden de før nævnte fjorde
Skjelfjord og Nufs^ord, og paa øens nordlige og midtre del
gaar Flaksiudpollen ind.

Paa Vestvaagøen ligger paa sydsiden de under VestQor-
den omtalte fjorde, Buksnesfj orden og Finstadpollen med ret-

KT8T OG FJOBDE. 97

ning mod syd, Ski^ord med retning mod øst og Baals^ord
med retning mod syd. Paa øens vestside gaar OffersøpoQen
mod sydvest ud i Napstrømmen, og Siensf jorden med vestlig
retning ligger længer nord.

Paa øens nordlige del ligger BargepoUertie, Qordstræk-
ninger, der kun ved grande løb staar i forbindelse med havet.

Østvaagøen har mange større og mindre Qorde.

Den skilles, som omtalt før, fra Hinnøen ved Baftsundet
og fira Store Molla ved Øihellesund.

Paa øens sydside ligger den før omtalte Østnesfjard (Øi-
sfemfjord)^ der med Higravseid og med Bigravsfjord deler øen
i en vestlig og en østlig del.

De for fiskerieme vigtige smaafjorde og havne skal senere
omtales onder specialbeskrivelseme.

Åf større fjorde paa Østvaagøens vestside kan mærkes
Olderfjorden med retning mod vestsydvest; den gaar ud i Gimsø-
strømmen og danner fortsættelsen af sækkedalen Olderfjord-
dsJen.

Paa øens nordside ligger Sundlandsfjorden, hvis indre
smale del kaldes Indref jorden; videre Vaimf jorden med retning
mod nord. Betydehge fjorde paa Vestvaagøens nordlige, vilde
del er Qrundførfjorden, Morf jord, Higravsfjord og Falkefjord;
de gaar ad mod nord, nordvest og nordost.

I Raftsundet kommer ud i sydlig retning Grundfjorden
og i fra øst Troldfjorden med trangt, kim 200 m. bredt indløb
og høie fjelde paa sideme.

Trold^orden er bekjendt for sine mærkværdige omgivelser.
E, BicJUer omtaler den saaledes:

Troldfjorden er en meget smal, omtrent 2 km. lang,
virkelig Qord, som skjærer sig ind i den kjæde af tinder, som
sees fira Digermulen. Overordentlig steilt, næsten lodret styr-
ter de blankpolerte granitvægge'*') ned i det klare vand. Snart
blir skraaningen paa venstre side saavidt slak, at baadene kan
lægge til ved den birkeklædte bred. Nærved falder en stor
bæk ned i kaskader, man ser, hvorledes det ferske og salte

•) Det er gabbrovægge.

98 LOFOTEN OO VE8TEBAALEN.

vand blander sig. Fjeldet i stranden er rigelig dækket med en
smak, broget marin fauna og flora; en vakker gal og violet
manet overgik den uhørte skjæbne at blive revet ud af sit
element med isøksen. En kjendelig sti fører langs bækken
gjennem frodigt krat og græs omtrent en halv mils vei opad.
Da aabner der sig pludselig det mest overraskende skue: en
indsjø af omtrent 3 — 4 km.s længde og nogle hundrede meters
bredde ligger foran os; paa den venstre side og i baggrunden
omkrandses den af tinderækken, som fra toppene med et sæt
fra 1000 meters høide falder med sorte, steile vægge ned i bøl-
geme. Ved enden af sjøen kommer en bræfyldt botn, istun-
gen brydes af i våndet, og småa isbjerge driver paa det grønne
speil hen mod udløbet, ved hvilket vi staar. Fjeldrammen
omkring er uovertruffet i vildhed og steilhed, overalt trænger
sprukne hængebræer ud af gjelene, og steile iskløfter farer op
til snedækkede hom og sorte naale. Men vi selv hviler i det
høie, blomsterrige græs og ser til, hvorledes isstykkeme dra-
ges ned i strømningen ved sjøens udløb og knuses mod klippe-
blokkene. Jeg kjender intet alpelandskab, hvor virkningen er
saa koncentreret. N^top fordi maalestokken i sammenligning
med lignende alpine scenerier er temmelig liden, er man hver
enkelthed desto nærmere; alt er rykket saa ængstelig nær,
man ser fjeldene i et perspektiv, som om man stod ved
foden af vore dolomitkjæmper ; men dertil kommer havets
smilende speil, den nærmeste omgivelses blomstrende frodig-
hed og den lydløse stilhed paa en solrig dag.

Paa østsiden af Kaftsundet ligger et par smaafjorde paa
Hinnøen, Tenfjord og Tengelfjord,

I Raftsundet er der en grund paa 14 — 30 favne, hvilken
strækker sig i retning af Slaatholm; paa begge sider af denne
grund deler skreien sig, naar den gaar ind i Raftsundet, en
del gaar til Troldfjord og en del til Tenflord.

Den nævnte grund er en fiskebanke for almindelig fisk
om sommeren.

Imellem And øen, Hinnøen og Østvaagø paa øst- og syd-
siden og Langøen med Hadseløen paa vest og nordsiden gaar

KYST OG FJOBDE. 99

et langt sund, hvis nordlige del, meUem Andøen og Langøen,
kaldes Oavlfjord, længer syd mellem Langøen og Hinnøen be-
nævnes sandet Sortlandssundei og sydligst mellem Hadselø og
Østvaagø, Hadsélfjorden.

Til Gavlfjordens sydlige del eller til Sortlandssnndets
nordlige del støder Bisøsundei og dettes fortsættelse mellem
Hinnøen og Andøen.

Fra Sortlandssnndets sydvestlige del gaar Børresund mod
vest mellem Hadseløen og Langøen.

Gavlfjorden er i sin nordlige del, øst for Langenes, 10 — 11
km. bred og op til 76 favne dyb, men fra Gissdøen mod nord-
ost strækker der sig et rev, og fjordens dyb aftager til 20
favne, nordlig for Sørmjele paa Andøen.

SorUandsstmdet er paa det smaleste omtrent 1 km. bredt,
men udvider sig til 7 km.s bredde nordvest for Hennes, hvor
dybet er 48 favne.

Hadsélfjorden er paa det smaleste 5 km. bred, har et
største dyb af 95 favne sydvest for Melbu, senere aftager
dybden ud imod havet.

Af fjorde paa Hinnøen, som i vestlig retning gaar ud i
det her omhandlede sund, kan nævnes Furfjord mellem Dver-
berg og Sortland herreder, Hognefjord, hvis inderste del kaldes
Sørfjord^ videre Sigerfjord, begge i Sortland herred paa
Hinnøen, og endelig Fiskfjord^ som paa sjøkartet feilagtig be-
nævnes Sigerfjord.

I Hadsel herred paa Hinnøen gaar Lunkefjord og Ingels-
fjord i vestlig retning ud imod Hadselø.

Langøen er paa mangfoldig maade gjennemskaaret af
fjorde, og fra fjordbundene gaar der et eid tvert over øen,
saa den er i høi grad sønderskaaret og vilde ved en noget
hoiere havstand blive en samling af flere forskjellige øer.

Den største fjord paa Langøen er den berømte sildefjord
Eidsfford, fra hvis inderste del et kort og lavt eid ved Eidet
forer over til Skjelfjord; fjorden har først i sin inderste del
retning mod ostsydost paa en længde af 5 km., og bøier
saa paa en længde af 16 km. imod vestsydvest, fortsætter

100 LOPOTKN OG VBSTEBAALBN.

saa under navn af Vesieraabffarden med dyb op ti] 128 favne
mellem Hadseløen og Bø herred paa Langøen.

Eidsfjorden har flere fra nord kommende sideQorde,
Olderfjord, Helfjord og Jørgenfford.

A f andre fjorde paa Langøen i Bø herred kan næynes
Aasen/jorden med retning mod vest og Mcdnesfjcrden med
retning mod nord.

Øksnes herred er i høi grad gjennemskaaret af Qorde,
Møklandsfjord, Byggefjcrd, Auenfjcrd^ Sløelfjord, Bomsetfford^
Sienlandsfjord og Ttesifjord. Den sidste mellem Skogsø og
Langøen.

Den østUge og sydøstlige side af Langøen er ikke paa
langt nær saaledes gjennemskaaret af fjorde som vestsiden.

Her ligger i Øksnes herred lÅfjord og i Sortlands herred
Groasfjcrd,

Havbankerne og havet.

Man pleier at kalde de steder i havet, hvor fiskerieme
foregaar, for havhanher. Dette udtryk burde maaske hensigts-
mæssigere ombyttes med udtrykket havhruner^ hvor hrun be-
tyder en skrænt eller rand.

Talrige opgaver fra fiskere langs den norske kyst om He
steder, hvor de fisker, viser nemlig, i forbindelse med lodningeme,
at saavel skreifisket som sommerfisket efter lange, brosme
o. s. v. foregaar paa skraaninger i havet, der snart benævnes
6gg6^9 snart^ hvor skraaningen er svagere, landbakken. Den
gamle benævnelse paa saadanne skraaninger i havet er hrun^
havbmn, hvilket imidlertid er forvekslet med havbru, paa
dansk havbro, og dette har igjen givet anledning til forestil-
lingen om en bro eller undersøisk grundere ryg langs den
norske kyst.

HAVBANKEBNE OO HATBT. 101

De nyere oplodninger har tilstrækkelig godtgjort, at en
saadan havbro Ikke eksisterer; derimod gaar der, udenfor den
norske kyst og i større eller mindre afstand fra samme, en
havbrnn eller stor skrænt i havbunden, hvor bunden falder
af fra forholdsvis ringe dyb til mange hundrede, ja længer ud
til over 1000 favne.

Saasnart man paa Lofotens udside kommer udenfor det
høie forrevne land og udenfor skjærgaarden» laolmer og bauer,
blir der mærkværdig fladt paa havbunden. '

Til eksempel, hvis man fra Flakstadøenc nord&i^Ie kommer
6—7 km. ud fra det høie land og har passeret det urene far-
vand ved kysten, saa blir der, paa en strækning af omtrent 50
kilometer mod nordvest, fladt, saa at man paa disse 50 km.
har følgende lodskud fra sydost mod nordvest: 70, 41, 64, 54,
72, 74, 79, 80 og'68 favne.

Der er lige saa grundt i 57 kilometers afstand fra kysten
som i 7 km.s afstand £ra samme, og havbunden er saa flad,.
at stigningen paa bunden efter lodskuddene sjelden naar op
til 1 paa 100. Det vil sige, udenfor Lofotens høie, vilde land,,
er havets bund i nogen afstand fra kysten saa flad, at der, om
denne bund laa over havets ovérflade, kunde lægges jernbaner
i hvilkensomhelst retning.

Paa denne vide strækning angiver lodskuddene til sta-
dighed sand og singels.

Saasnart man imidlertid kommer ud til havbrunen eller
den store eg, falder landet pludselig af til betydeligt dyb.

Indover denne store vidtiStrakte flade, mellem land og eggen,
søger skreien om vinteren, saavidt som det er undersøgt, over-
alt, og der er her paa Lofotens yderside og omkring Røst et
fiskehav for skrei, hvis areal nærmer sig 10 000 km.^. Da nu
fiskehavet paa Lofotens indside, indenfor Lofotodden, ikke er
mere end 1 100 til 1 200 km.', saa sees, at de strækninger,
der efber al erfaring er fiskebanker paa Lofotens udside, er
omtrent 9 gange saa store som de, hvor det største fiskeri
foregaar paa øernes indside.

102 LOFOTEN OG VESTEEAALEN.

Aarsagen til, at disse store strækninger ikke ved vintertid
søges af langt flere fiskere, end tilfældet er, har sin gnmd
i, at havet her er aabent og vildt, fuldt af boer og skjær,
havnene faa og trange og indseilingeme til dem vanskelige.

Saasnart man, som nævnt, kommer i større af stand fra
land, falder bunden paa Lofotens udside pludselig af til et
meget betydeligt dyb.

Dette aflald .eller denne es her er af stor vis^tighed for
"zflgkerierxie,. id^^fc^/det viser sig, at eggen er tilholdssted for
: UXCBgen-OÆxneget forskjellig fiiik, lange, brosme, kveite, torsk,
uéf, 'sténbii/'''

De steder, hvor afstanden fra en havn og ud til den her-
omhandlede eg er mindst, er selvfølgelig de, hvor fisket kan
foregaa med mindst besvær fra aabne baade.

Nu viser oplodningerne, at den store* eg eller havbrun,
som ved Røst ligger ca. 75 km. mod nordvest ud i havet,
ved Andenes nærmer sig kysten, saa at den kan træffes alle-
rede 12 km. vestnordvest for Andenes.

Her foregaar da ogsaa betydelige sommerfiskerier, men
der er ikke tvil om, at eggen her ved Vesteraalen, som be-
nævnes Vester aalseggen, er hjemsted for fiskemængder, ogsaa
om vinteren, som paa faa havstrækninger, og af grunde,
som senere skal omtales, antager jeg, at alle de mængder
skrei, som kommer nordenfra til Lofoten for at gyde,
passerer i uhyre stimer langs denne og i 12 km.s afstand
fra Andenes.

Fiskerne har imidlertid ikke forsøgt skreifisket her vestlig
for Andenes.

Allerede under afsnittet om fjorde, hvor Vestfjorden om-
tales, er det nævnt, hvorledes der i nogen afstand fra land
strækker sig en skraaning, landbakken, paa sydsiden af Lofo-
ten, hvorledes denne finder sin afslutning ved et stærkt afifald
af havbunden mod Vestfjordens dyb. Dette afifald benævnes
ogsaa her eggen, og skreifisket foregaar baade paa landbakken
og paa eggen, idet skreien under sin gydning gaar op over
eggen og ind over landbakken, ja til sine tider soger

HAVBAKKEBNE OG HAVET. 103

den iud i fjorde, som Østensfjord, i Raftsundet, og undertiden
i EanstadQord.

Da eggen, havbrunen eller aflFaldet mod Vestfjordens store
dyb i Vestlofoten som før omtalt ligger i en afstand fra land af
20 km. og saa længer øst nærmer sig mere landet, saa at
eggen kommer til at ligge i ringe afstand fra Skroven og
firettesnes, saa blir fiskehavet østover smalere og smalere og
mindst i Østlofoten, skjønt ogsaa havstrækningen mellem Skro-
ven og Østvaagø, Høla kaldet, er et fiskehav, ja et rigt fiskehav.
Da havbankeme eller bakkeme her i Østloften er mindre
vidtstrakte, saa blir her trangere, naar fiskerne støder til i
niængde^ og da farvandet her er mere indelukket og havet
noget mindre vildt og udroren kort, saa vil der gjerne samle
sig fiskere her.

Udstrækningen af dette fiskehav i Østlofoten, Vestlofoten
og omkring Røst og paa Yttersiden, kan sees af disse tal:

Efter de værene tidligere tilliggende havstrækninger
skulde fiskehavet eller fiskebankene mellem 40 og 110 favne
udgjøre i Østlofoten:

a) Henningsværhavet 73 km.^

b) Kalle- og Ørsneshavet 23 —

c) Ørsvaag- og Storvaaghavet 34 —

d) Havet fra Storvaaghavet og østover mellem
Kabelvaag, Svolvær og Østnesfjorden i nord, og
Skroven, Litle og Store MoUa i syd 36 —

e) Havet langs sydsiden af Skroven, Litle og Store

Molla indtil syd for Aarstein Skjærvø 37 —

I Østlofoten 203 km.»

Hertil kommer, naar fisket slaar til i ØstnesQorden, circa
11 km.* og nogle kvadratkilometer i Raftsundet.

I Vestlofoten er ca. 950 km.» fiskehav.

Omkring Røst og paa Yttersiden er ca. 10000 km.» fiskehav.

Det sees følgelig, at det er de mindst vidtstrakte fiske-
banker, der benyttes mest, hvilket er den naturlige følge af
farvandets beskaffenhed.

104 LOFOTEN OG TBSTBRAALBN.

At skreien ogsaa staar paa den store, flade banke paa
Yttersiden er vel bekjendt deraf, at fiskerne, paa tah-ige vær
paa udsiden af Lofoten, fisker ligesaa godt som paa indsiden,
hvis de faar godt veir.

Havets brændinger. Havet ved Lofoten paa Yttersiden
brækker, efter hvad fiskere og lodser har erfaret, paa 12 til
16, ja op til 18 favne (33 meter).

Den magt, hvormed havet bryder ind over kysten, og den
høide, i hvilken brændingeme, naar de paar høit, kan anrette
ødelæggelser, vil vanskelig kunne forstaaes af dem, der kun
kjender indelukkede farvande.

Som eksempel paa havets magt under høie brændinger kan
anføres dette eksempel:

Ved fiskeværet Voje paa Skogsø ligger en fyrlygte efter min
maaUng med aneroidbarometer ca. 18 meter over havet. Af-
standen fra havet er ca. 100 meter.

Denne fyrlygte blev ødelagt af brændingeme 2den
oktober 1887, og tilsynsmanden ved fyrlygten, K, Bcuihem,
skrev herom under 6te oktober 1887 til fyrdirektøren en be-
retm'ng, hvoraf hid sættes:

„Som omtelegraferet skyllede sjøen over Vojehellen søn-
dag 2den oktober og bor tre v lygthuset. Q^mle folk kan
ikke mindes at have seet sjøen gaa saa voldsomt paa Voje-
hellen. Andre steder gik sjøen vistnok svært, men den gjorde
ingen skade hverken i Voje eller paa Sørsand.

Huset splintredes saa ganske, at der kun hang noget af
de 2 sider sammen. Materialieme er for det meste brækkede,
saa det vil blive vanskeligt at benytte dem til fornyet op-
førelse. Tagstenen er omtrent knust altsammen. Lygten er
sammenstuvet ved røret, og kun 1 hel rude var tilbage. Det
nordostlige hjørne af huset har ikke været godt belagt, idet
fjeldet for bolten ikke har været fast. Bolten har tåget med
sig et helt fiag af det løse fjeld, ellers staar de tre andre
bolter igjen i fjeldet."

HAYBANKEBKE OO HAVST. 105

Brændingen ødelagde efter dette fyrlygten i 100 meters
afstand fra havet og 18 meter over samme, og slog huset saa
yoldsomt ned, at den tog nd et flag af Qeldet, der vel har
været løst, medens de tre andre bolter stod igjen i Qeldet*
Fyrlygten er nu opført paa samme sted, idet et saa yoldsomt
hav ansees for en sjeldenhed endog paa Yoje.

Flod og fjære. Forstjellen mellem flod og Qære er i
gjennemsnit 2 meter. Den er nøiagtig bestemt i Kabelvaag,
og disse tal viser denne forskjel paa et par steder langs den
norske kyst.

Middeltal af forskjellen mellem paa hinanden følgende lav-
vande cg høivande var:

1884.

1885.

meter.

Stavanger .

. 0.424

0.427

Bergen . .

. 0.988

0.976

Eabelvaag .

. 2040

2.014

Vardø . . .

. 2.195

2.175

Forskjellen mellem flod og fjære varierer som bekjendt
betydelig, og den er i Kabelvaag iagttaget at naa op til 3.65
meter ved springflod, og at synke til 0.28 meter, som disse
tal viser.

Den største og mindsie forskjel mellem paa hinanden føl-
gende høivund og lawand var i Kabelvaag:

Største forskjel. Mindste forskjel.

1884.

1385.

1884.

1885.

Januar .

3.65

3.17

0.28

1.07

Februar

3.07

3.29

0.76

0.81

Marts .

. 3.21

3.09

0.82

0.77

April .

3.14

2,89

1.01

0.82

Mai . .

, 3.12

2.97

1.26

0.93

Juni. .

3.01

2.97

1.26

1.06

Juli . .

3.04

3.08

1.10

1.19

August

3.14

3.24

0.89

1.02

106 LOFOTEN OG VKSTEBAALBK.

Største forskjel

Mindste forslqel.

1884. [885.

1884. 1885.

September

3.02 3.15

0.83 0.92

Oktober .

3.49 3.04

0.82 0.85

November.

3.23 2.96

1.00 0.81

December.

3.12 3.85

1.12 0.87

Midlere havnetid eller gjennemsnitlig tidsforløb fra maanens
kulmination til høi vande ndgjør:

Timer. Minutei .
Værø . . 0 31

Kabelvaag 0 4

Andenes . 0 45

Strømme, Den ovenfor omtalte temmelig betydelige
forskjel paa flod og fjære, nemlig 2 meter, frembringer, i for-
bindelse med de mellemøerne liggende sunde,, temmelig stærke
strømninger. Særlig er strømmen stærk i sundene som fører
ud i fra VestQorden til havet. Forskjellen i niveau mellem
Vestfjordens store basin og havet bringer våndet til at strømme
med voldsomhed ud og ind mellem sundene. Saavel igjennem
Gimsøstrømmen som Napstrømmen og Sundstrømmen gaar
havet med fart ud og ind, idet det veksler ved halv flod og
halv fjære.

Naar det er halvflød, begynder strømmen at gaa nordover
i Gimsøstrømmen, og det samme er tilfældet i Napstrømmen
og Sundstrømmen. Ogsaa Sundklakstrønmien vender ved halv
flod og halv Qære, og naar strømmen gaar som stærkest i denne
strøm, er det ikke godt mulig for baad at klare det.

Mest bekjendt af alle disse strømme er Moskenstrømmen
mellem Mosken og Lofotodden. Den er viden berømt langt
udenfor vort lands grændser under navn af Malstrømmen, og
skildringerne af samme Malstrøm er i høi grad overdrevne.

Moskenstrømmen gaar ved vestlige vinde om vinteren
med optil 6 miles fart. Den kan da ved stigende vand være
aldeles ufarbar, og strømmen gaar i en eneste brænding, saa

HAVBANK£BNE OG HAVET. 107

den kan høres paa Va mils afstand. Om sommeren, efter flere
dages godt veir, er der imidlertid intet til hinder for at pas-
sere den, og her er kun en gmnd, Horgen, paa 7 til 8 favne
vand, der let iagttages, fordi våndet koger og maler over den
og derved frembringer skum i overfladen.

Dette gjælder den strækning, som ligger meUem Hoghol-
mene og Lofotodden eller Hel. Derimod er hele det farvand,
som ligger mellem Hogholmene og Værø, opfyldt af grunder og
aldeles ufarbart. Fartøier, som vil ud eller ind Vestfjorden,
har derfor, naar Moskenstrømmen ikke kan passeres, valget
mellem at seile mellem Eøst og Værø eller gaa søndenom Eøst.
Paa strækningen mellem Røst og Værø kan vistnok strømmen
gaa lige saa haardt som i Moskenstrømmen, men farvandet er
bredere og meget dybere, saa at den bærer jevnere og sætter
ikke topsjø saa høi som i Moskenstrømmen; dette gjælder det
aabne, dy^be farvand ; nær grundene er der strøm som i Mosken-
strømmen.

En ældre forfatter, Jonas Ramus, i „Noriges Beskrivelse",
beskriver Moskenstrømmen paa følgende maade:

Fra Værøen og til det Bjerg Helseggen paa Lofoden er
en Miils Veis, hvorimellem flyder den store og forfærdelige
Strøm, som kaldes Moskøe-Strøm af den Øe Moskøen, som
ligger midt i Strømmen med de andre Øer, nemlig Ambaaren,
som ligger en halvflerding Veys i Norden fra Moskøen, item
Mesen, Høiholm, Kjeldholm, Svarven og Buholm. Fra Moskøe
i Sønder til Værøe er en halv Fjerding Veys, og derimellem
ligger disse smaa Øer: Otterholm, Flimen, Sandflesen, Skar-
heim. Imellem Lofoden og Moskøen er Våndet 36 og til 40
Favne dybt, men paa den anden Side imod Værøe er det ikke
saa dybt, at noget Skib kand vel fare der igjennem, uden at
det sønderslaaes mod Klipperne, hvilket endog hender i det
stilleste Veyr. Naar det er flød og Våndet voxer, da løber
Strømmen stride ind imod Landet imellem Lofoden og Mosk-
øen, og, naar Våndet falder eller flærer, løber Strømmen paa
samme Sted saa stride ud igjen mod Havet, som den forfærde-
|igste og mest brusende Fos eller Vandfald mellem Klipperne

108 LOFOTEN OG VBSTEBAALEN. |

kand gjøre; hvilken Brusen man kand høre nogle Mille Yeys
derfra, og ere Vortices eller Strøm-Hullene saa dybe og store,
at om der kommer noget Skib udi, da maa det nedsynke og
undergaae, og bliver af Strømmen neddraget til Bunden, og
af de skarpe Klipper i Stykker slagen, og kommer op igjen i
smaa Stykker, naar Våndet stilles og giver fra sig igjen. Og
er Strømmen aldrig stille, uden saa ofte Våndet er i høieste
Flod, eller og er det lågeste Vand og stille Veyr; dog varer
det ikke længer end fierde Parten af en Time, førend det ven-
der sig igjen. Naar Strømmen er stridest, og i stor Storm,
maa man ikke komme der nær paa en Miil Veys; thi der
bliver ofte Folk borte, paa Baade, Skibe eller Jagter, som
tager sig ikke vare, førend Strømmen har fattet dem. Det
skeer og ofte, at naar store Hvaler kommer Strømmen for
nær, og Strømmen bliver dem tor sterk, at de ikke ere god
for at stride derimod, da brøler de og skraaler forfærdelig,
naar de trækkes under, ligesaa er det hendet med en Bjøni,
som fra Lofoten vilde svømme over til Moskøen til de mange
Faar, som der ginge paa Øen; thi da han kom paa Fiorden,
fattede Strømmen hannem, at han maatte under med stor Vraal
og Skrigen; hvilket Folkene, som stode paa Land, kunde se
og høre. Naar store Fyrre-Træ eller Gran-Træ drives ned i
Strømmen, komme de op igjen saa forslidte og søndergnavet,
sum de vare laadne, hvoraf kan sluttes, at der ere skarpe
Klipper paa Bunden, som de drives imellem. Ellers lemper
og skikker sig denne Strøm efter Ebbe og Flod, det er hoit
og lagt Vand udi hver 6 Timers Tid. Ao. 1645 paa den Søn-
dag Sexagesima, var der saadan forfærdelig Bulder og Brusen
om Morgenen tidlig, at Stenen e af Husene paa Moskøen fulde
ned i Grund.

En mere moderne forfatter, Dr. Oerhard Armaner- Hansen,
der passerede Moskenstrømmen i 1892 i roligt veir med svag
vind, omtaler hvorledes strømsjøerne paa langt hold fortoner
sig som holmer og skjær udenfor Lofotodden. Disse sjøer kom
væltende ikke som almindelige bølger, jevnt afrundede, men
som høie bølger, der ruller indover en strand, ganske hule.

HAVBANKBBNE OO HAVET. 109

kronede af en skumkam; de faldt plat ned som en sjø, der
bryder over et skjær. Efter at odden var passeret, kom man
ind i roligt farvand langs med landet, men ogsaa her var bøl-
geme ligesom sindsforvirrede ; rigtignok toppede de sig ikke,
men istedenfor at rulle alle samme vei, som bølger pleier at
gjøre, opførte de den vildeste dans; de kom rullende £ra alle
kanter paa en gang, forfra, bagfra og fra begge sider, og alle-
sammen syntes de besatte af en ond vilje efter at komme ind
i baaden

I flere af de mindre fjorde, der har trange indløb, gaar
der ogsaa en voldsom strøm.

I BorgepoUene gaar der en stærk strøm ind og ud ved
flod og j^ære. Det samme er tilfældet med pollene omkring
Havem. Ilden god kjendtmand er disse strømme ikke pas-
sable og kun med mindre baade.

Ligesaa er strømmen ind til Vatnfjarden paa Ostvaagø i
Gimsø herred overmaade stærk, og kan kun passeres med
baad under og nær strømskifte.

Strømsætningen udenfor Søsthavet, Moskeneshavet og Nap-
strømmen er særdeles stærk indtil flere mil paa havet I den
sydlige del af Lofoten er det derfor sjelden, at fiskere søger
længere ud end 2 å 3 mil; udenfor Borgevær og den sydlige
del af Vesteraalen er fiskere ofte ligetil 5 å 6 mil af land.

Havets temperatur. Havets temperatur ved kysteme
af Lofoten og Vesteraalen har betydning for landets klima i
det hele, sikkerligen ogsaa for fiskerieme, og det er havets
bøie temperatur og strømninger, som hindrer at fjorde og
sunde fryser paa de fleste steder.

Her er havets temperatur ved Andenes:

Sjøens tem- Luftens Havets

peratur for normal- temperatur

Andenes kl. tempe- høiereend

8 morgen. råtur. luftens.

Januar .

. 1868—96

1.1

-i-1.3

2.3

Februar ,

. 1868—87, 1889—96

0.7

-5-2.4

3.1

Marts .

•

0.8

-f-1.8

2.6

110

LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

Sjøens tem- Luflens Havets

idenes kl
morgen.

. tempe-
ratur.

Apiil . . .

1868-95

2.5

0.7

Mai . . .

5.4

4.5

Juni

8.6

8.2

JuU . . .

1867—95

10.5

10.3

August . .

10.9

11.0

September ,

1867—86,

1888-

-95

8.4

8.1

Oktober . .

1867—95

5.3

3.7

November .

1867—86,

1888-

-95

3.1

0.6

December .

1867—95

1.6

-7-1.0

Aaret . . .

4.9

3.4

luftens.
1.8
0.9
0.4
0.2

-T-0.1
0.3
1.6
2^
2.6
1.5

Det sees, at havets temperatur er høiest i august 10.9®, og
saa aftager den til februar, hvorpaa den atter stiger. Ved
sammenligning med luftens temperatur sees, at våndet i aarets
samtlige maaneder har en høiere temperatur; kun i august
maaned er temperaturen i luften lidt høiere end i våndet. Det
vil heraf sees, at havet saagodtsom til stadighed afgiver vanne
til luften, og saaledes formilder temperaturen, særlig om vin-
teren, medens havet paa den anden side ikke i nogen vassentlig
grad forringer luftens sommertemperatur.

Om havets temperatur om sonmieren udenfor Lofoten og
Yesteraalen meddeler den norske Atlanterhavsekspedition op-
lysninger.

I det norske Hav midt i mellem Jan Main og Yesteraalen
paa 70® 23' n. br. og 2« 30' ø. f. Gr. er havets dyb 3219 m.
og temperaturen 26de juli 1877 paa bunden -5- 1.13® C. Her
er følgende temperaturer i følgende dyb:

Dyb i meter.

0
37

91
183

Temperatur
i gr. Celsius.

8.0

7.8

5.5

4.8

HAVBA17K1ESNS OG HAVET. 111

Dybimeter.

Temperatur
i gr. Celsins.

274

4.2

366

3.7

549

3.5

732

3.0

914

2.1

1097

0.6

1280

i 0.2

3219

-3-1.17

Hvis vi herfra seiler indover mod Vesteraalseggen, der
hvor denne begynder at hæve sig fra det store havdyb paa
69* 25' n. br. og 13* 49' ø. f. Gr., da er temperaturen paa
bondtti i 1443 m. dyb -4- 1.19^ C, men i overfladen samme-
steds 3die juK 1877 9.8" C.

Seiler vi saa længer øst, saa at vi kommer op for eggen
til 69« 12' n. br. og 14fi 47' 'ø. f Gr., saa er her et dyb af kun
148 m., og følgende temperatur 2den juli 1877:

Dybimeter.

Temperatur
i gr. Celsius.

9,1

5.2

148

5.3

Det vil sees af disse temperatur-iagttagelser, at der paa
Vesteraalseggen om sommeren i havet er forskjellige tempe-
raturer fra 9® C. i overfladen til kuldegrader i dyb over 1000 m.
De fiske, som opholder sig paa denne bratte havbrun, hav-
bakke eller skraaning, kan, idet de stadig holder sig nær bun-
den langs skraaningen, finde den temperatur, som passer bedst
for dem, efter som de gaar op og ned, og dette er vel en af
gnmdene til, at denne eg er tilholdssted for saa megen og saa
mange slags fisk.

Over temperaturen i Vestfjorden er der flere iagttagelser.
Udenfor mnndingen af Vest^orden paa 67® 3, n. br. 12« 25' ø.

112 LOFOTEN oa VSSTEBAALEN.

f. Gt., oa. 25 minater s. t. o. for Bøst, fandt oplodnisgsdanLp-
skibet Hansteen iste august 1885:

Dyb i meter.

Temperatur
i gr. Celsias.

11.6

10.1

9.0

8.3

100

6.8

150

6.8

200

6.8

, . 273

6.6

Bund.

I den inderste del af YestQ orden er der, som før omtalt,
et dybbassin. Her fandt den norske Atlanterhavs-ezpedition
den 21de juni 1878 paa 68« 12' n. br. 15<> 40' L ø, f. Gr. (nord
for Stangbolmen fyr) disse dyb og temperaturer:

Dyb i meter.

Temperatur
i gr. Celsius.

10.7

8.1

5.7

4.5

110

5.1

146

5.8

183

5.9

366

6.4

549

6.5

624

6.5

Hvis man sammenligner disse temperaturer paa dybet,
6.5^ i 624 meters dyb, med de tidligere, pag. 111, meddelte
temperaturer ude i havet, saa findes defj i havet, paa lignende
dyb, koldere vand, kun 3.5^ til 3.0^ varmt.

Det kolde vand i verdenshavets store dyb slipper nemlig
ikke ind i igorddybene, idet de ved de ringe dyb paa bankerne

HAYBANKBBKi: OO HAVET.

113

er skilte fra havets • store dyb, saa at det kolde dybe vand
stanges ude. TJdenfor Lødingen (68® 24' n. br. og 16® 1' ø.
f. Gfr.) har telegrafinspektør Lie maalt temperaturen i 1879 —
1880 indtil 100 favne i maanedeme mai til næstfølgende januar.

Temperatur i havet ved Lødingen i gr. Celsius»

Dyb i favne.

100

Jannftr . . .

1880

3.0»

3.8»

4.00

4.4*

4.90

5.3*

6.40

1881

2.1

2.7

3.2

4.4

4.9

5.3

6.3

Mai

1879

4.1

3.8

3.5

3.9

4.7

5.6

6.2

6.4

1880

5.4

4.9

4.5

4.6

5.2

5.5

6.4

Jani

1879

6.9

6.2

5.4

5.2

5.4

5.7

6.1

6.3

1880

7.1

6.6

5.8

5.3

5.9

6.3

Juli

1879

10.4

6.4

5.8

5.9

6.1

6.7

6.6

1880

lO.l

8.9

7.2

5.8

5.4

5.6

6.2

6.5

Augast . . .

1879

12.7

10.5

8.1

6.4

6.0

6.2

6.5

1880

11.8

10.8

8.7

7.2

5.8

6.0

6.4

September. .

1879

10.7

10.6

10.5

9.6

8.8

8.4

7.8

6.3

1880

10.5

10.1

7.0

6.0

6.2

6.4

Oktober. . .

1879

9.3

9.5

9.8

9.9

10.2

8.1

6.3

1880

7.0

7.7

8.2

7.9

7.0

6.4

6.0

6.3

November . .

1879

6.9

7.4

7.6

7.7

7.8

7.5

7.1

6.4

1880

3.7

4.3

5.5

7.3

7.4

6.7

6.4

December . .

1879

5.0

5.4

5.7

5.9

6.4

6.6

6.3

1880

4.4

2.8

3.7

5.3

6.4

6.3

Disse iagttagelser viser, at temperaturen i januar stadig
stiger mod dybet. I september maaned har det hele forandret
sig, saaledes at temperaturen i det hele synker mod dybet.

Af særlig interesse er temperaturen i Vestfjorden paa den
tid, da de store skreifiskerier foregaar, særlig da det er an-
taget, at skreien under den tid fortrinsvis holder til paa et
dyb med en vis temperatur, omkring 5^ C, saaledes at der
ved hjælp af dybvandstermometre skulde være veiledning at
finde for fiskerne.

Allerede Leqpold von Buch skriver i 1807 om skreistimeme:

Hvorfor maa de nærme sig bankerne ved land, over hvilke
havet dog endnu staar 60 og 80, ja over 100 favne høit?

114 LOFOTEN OG VESTER A ALEN.

Søger de ved Vaagan et varmere vand i denne legetid? Thi
mnligt var det, at sydstrømmen langs kysteme herop opvarmer
våndet betydelig.

I Bafbsnndet fandt opsynschef (7. Knap 14de marts 1884:

Dybi favne. ,^^-^]^Z

2.9

3.3

3.6

3.8

4.3

5.3

5.7

5.8

5.9

6.3

Her er i marts maaned stadig stigende temperatur mod
dybet, og de efter offentlig foranstaltning af premierløitnant
Oade foretagne temperaturmaalinger har vist, at det er en
almindelig regel i den tid skreifisket foregaar, at temperaturen
stiger mod dybet.

Forøvrigt kan der være temmelig stor forskjel paa tempe-
raturen Og paa dens fordeling paa dybet. Det viser sig saa-
ledes f« exempel, at i de 272 lodninger for temperaturmaalinger,
som blev foretaget i 1891 ned til dyb paa noget over 100 favne,
er der intetsteds fundet en temperatur saa høi som 7^ medens
der af de i 1892 foretagne 286 lodninger er hele 55 som viser
temperaturer over 7**. Temperaturen er i 1892 gjennemgaa-
ende høiere end i 1891 i dyb paa 40 favne og mere og med
bratte overgange, saaledes for exempel:

Temperatur ved afgangen af Svolværbakken; dyb 81 favne.

25de februar 1891. 27de februar 1892.

Dyb Temperatur. Dyb Temperatur,

i favne. i favne.

0 3 4«C. 0 2.1 «C.

11 4.0 19 2.7

21 3.9 29 3.0

HAVBANKESNE OG HAVBT. 115

25de februar 1891.

2-de februar 1892.

Dyb.

Temperatur.

Dyb.

Temperatur.

4.0

6.7

4.6

7.0

4.8

7.0

6.0

7.0

5.2

5.5

7.0

I 1892 er temperaturen under 50 favne 7**, medens den i
1891 intetsteds naar over 5.5, og der er i 1892 stærke sprang
i temperaturen, saaledes fra 29 til 39 favne helt itra 3.0 til 6.7.

Det er en meget almindelig mening, at der som regel
fiskes bedst skrei i vand, som holder en temperatur omkring
5**. De ovenfor nævnte talrige lodninger er foretagne for at
bringe dette spørgsmaal paa det rene, uden at det dog kan
siges, at dette har fundet sin endelige løsning.

Efter undersøgelseme i 1891 antoges det, at en tempe-
ratur af 5" var den, som fisken helst syntes om, og hvor der
fiskedes bedst.

Denne temperatur observeredes i 1891 paa forskjellige
dybder. Medens man i februar maaned fandt den paa 45
favnes dybde, hvilket er den grundeste del af banken mellem
Henningsvær og Ure, blev våndet i begyndelsen af marts
maaned koldere med de fremherskende nordlige og østlige
vinde, og samtidig seg fisken ud paa eggen og kom først paa
banken senere, da det varme vand igjen var trængt høiere op
i sjøen.

I 1892 viste det sig, at i begyndelsen af fisketiden var der
en temperatur paa 5** helt op i vandfladen og selv senere, da
de øvre vandlag var blevne betydeligt koldere, fandt man en
temperatur af over 4® overalt paa almindelig fiskebund, det
vil sige 45 favne eller derover; man har ogsaa iagttaget, at
man har fisket godt, enten temperaturen var 4", 5^ 6" eller 7*^.
En saa stor forskjel som 3® i våndets temperatur kan ofte
findas med en fortrinsvis liden forandring af dybden, hvor
der existerer en skarp overgang mellem det koldere og

116

LOFOTEN OG VESTERAALEK.

varmere vand; medens til andre tider med en jevn fordeling
af temperaturen bliver dybdeforskjellen meget stor. TJagtet
dette spørgsmaal om temperaturens indflydelse paa skreifisket
ikke er endeligt løst, saa synes dog iagttagelseme at antyde,
at en lav temperatur, under 4 grader, ikke er gunstigt for
fiskeriet, men at der oftest fiskes godt i 5 graders vand. Dog
maa man her ikke slutte saaledes, at der overalt fiskes godt
i fisketiden i 5^ vand, men naar der fiskes godt, saa er det
mest i vand af denne temperatur.

Dr. Hjort har meddelt mig 3 typiske rækker af tempera-
turmaaUnger med saltmængde i havet, to af rækkeme er noiaalt
af dr. Hjort og en af cand. Nordgaard.

Tabel over temperatur og saltgehalt:

Dybde, hvor-
fra prøven

Høla i Lofoten
20. juli 1895

Ud for Saltenfjord
20. september 1895

Høla i Lofoten
9. april 1896

tåget

Salt-
gehalt

Tempe-
ratur

Salt-
gehalt

Tempe-
ratur

Salt-
gehalt

Tempe-
ratur

0 m.

32.08 «/oo

14»53

32.10 •/«, 90.45

32.240/00

1«8

10 «

32.25 —

14«.2

32.45 - 90.6

32,60 —

2«05

20 ,

33.58 —

12*

32 69 —

90.8

33.27 —

3«.67

30 „

.34.14 —

80.2

32.75 —

90.5

33.39 —

3«7

40 ,

35.09 —

6«.95

33.81 —

33.50 -

3093

60 ,

35.23 —

50.56

33.94 —

100

80 ,

35.23 —

50.2

33.94 —

100

100 „

33.98 —

40.95

120 ,

34.53 —

70.8

150 „

35.23 —

60.1

34.29 —

5«93

Disse 3 rækker kan ansees for typiske for sommer, høst
og vinter.

Karakteristisk for sommer er:

a) Kurven for 35 pro mille salt stiger op til 30 — 40 m.

b) Våndet med 35 pro mille salt har lav temperatur, efter
dr. Hjorts mening, som følge af den foregaaende vinter-
kulde, derfor ligger minimum i ca. 80 m. dyb.

c) Varmen begynder at forplante sig mod dybet ovenfra.

FISKXBIEB. 117

Earakteristisk for høsten er:

a) 35 kurven begynder at synke mod dybet

b) Varmen forplanter sig nedad saaledes^ at man i september
finder 10® paa 80 m. dyb, medens her i jnli kun fandtes
5*2.

Karakteristisk for mnter er:

a) 35 og 34 kurveme synker endnu dybere.

b) Temperatureme er paa større dyb (ca. 200 m.) i regelen
6.5, undertiden 7®. Herfra affcager den mod overfladen.
Der er store forandringer i varmegraden i de forskjellige aar,
alt"eftersom større mængder koldere og ferskere vand leirer
sig ovenpaa 6 — 7 gradersvandet. Derfor kan temperaturen
i overfladen i februar — marts variere fra 5® til 0®, hvor-
paa de i Lofoten foretagne temperaturmaalinger giver
talrige eksempler.

Fiskerier.

Udbyttet af fiskerieme i Lofotens og Vesteraalens fogderi
er uden sammenligning større end udbyttet af fiskerieme i
noget andet fogderi i Norge. Værdiudbyttet i distriktet ud-
gjør i gjennemsnit omtr. 9 mill. kroner.

Til sammenligning af værdiudbyttet i dette fogderi med
andre fogderier, hidsættes disse tal fra 1895:

Fogderiets navn. Udbytte 1895

kroner
Lofoten og Vesteraalen 9 295 210

Salten 1290572

Vardø 1 028 117

Hammerfest 996500

Fosen 956 161

Søndmør 911000

Byfylke 805771

118 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

Skjønt disse tal varierer fra aar til andet, saa viser de
dog godt, hvilken rolle fiskerieme i Lofoten spiller.

Her hidsættes tal for det samlede udbytte af fiskerieme
i Lofoten og Vesteraalen i kroner.

Samlet udbytte af fiskerieme i Lofoten og Vesteraalen:

Udbytte
i kroner

1895 9295210

1894 9 343 789

1893 7 963621

1892 6 705165

1891 8074877

1890 10084043

1889 8073594

1888 8142 274

1887 5318800

1886 8196 743

1885 9336019

De her angivne tal er imidlertid ikke udtrykket for det
samlede udbytte af fiskerieme, idet sommerfisket efter sei,
torsk, lange, brosme, uer og kveite ikke eller kun for en del
kommer ind i fiskeristatistikken, ei heller kommer ind i stati-
stikken den fisk, som medgaar til husbrug inden fogderiet;
tørret og forædlet vil derhos fiskevareme som eksportartikler
repræsentere en meget større værdi end ovenfor angivet.

Her opregnes først de i Lofoten og Vesteraalen forekom-
mende fiske, idet de, som har nogen større interesse for fiske-
rieme, senere omtales nærmere.

Fieke ved Lofoten og Vesteraalen:

Følgende fiske forekommer i havet ved Nordlands kyster
efter B, Collett.

De norske navne, hvormed de betegnes her, anføres ikke
alle af Collett, og det er ikke givet, at alle disse navne be-
nyttes i Lofoten og Vesteraalen.

FISKEBIEB. 119

TangsliJding, spinachia vulgaris.
*Uer eller rødfisk, sehastes norvegictis.
Blaakjæfl eller skjærner, sdnistes dactyloptertås.
JJlky martdkj pdekurU, cottus scorpius.
Knar, irigla gumardm.
Makrdy scomber scomher, forholdsvis sjelden.
Mdkrdgtørje, ihynnus mediterraneus, sjelden.
Sværdfisk, xiphias gladius, meget sjelden.
Suiare, gdbius minuluSj sjelden.
BognkaU, Bognkeks, cydopierus lumpus.
Breiflabb lophius pUcaiorius.
*8fenbil, anarrhichas lupus.
*Flek8t€nbit anarrhichas paniherinus.
Tangbrosme^ lumpenus lampeiræformis.
TangsprelJe, centronotus gunnéUtAS.
Aalekuse eller tangsperling, øoarces viviparus.
SølvkveitCj tracypiems arcticus, sjelden.
*Torsky skrelt vaariorsk, rødtorsk, taretorsky bergtorsk, gadus
morrhua.

*Byse, kolje, gadus æglefintés.

* Hvitting, Kvitting , Vitting^ Bleke, gadus merlangus.

Kulmulej gadus poutassou, sjelden.

Lyr, gadus poUachius, forholdsvis sjelden.

*Sfet, mort, pale, storpale, gadus virens,

*Lange, molva vuJgaris.

*Birkdange, molva byrkdange.

^Brosme, brosmius brosme.

*Siil, ammodytes idbianus.

*Kveite, hippoglossus vtdgaris.

Tungeflyndrey hippoglossoides limandoides.

*Flyndre, kongeflyndre, rødspette, pleuronectes platessa.

Sføtunge, pleuronectes microcephalus.

Sandflyndre, pleuronectes limanda.

* De fiske, som er betegnet med en stjerne, er madnyttige fiske, paa
hvilke der drives nævneværdigt fiskeri.

120 LOFOTEN OG VBSBEBAALBK.

Skrubbeflyndre, pleuronectes flesus.
*Ldks, scUmo solar,
*Sijøørrety salmo eriox (iruUa).
*Loddey maUotus villosus.
NébbesUd, Homfisk, hdone vulgaris, sjelden.
*Sildj dupea harengug.

Brisling, dupea spraUuSj forekommer neppe i Lofoten og
Yesteraalen.

Aaly anguiUa vtdgaris, forholdsvis sjelden.
StørjSy acipenser sturio, sjelden.
Oidhaa, yømus, chimæra vnonslrosa.
Haabrand, haamær, lamna camubica.
Brygde, selache maxima^ sjelden.
*Haay acanfhias vulgaris,
Svarthaa, svaritorsk, hlaataske, spinax niger.
*Haakjærring, haaskjærding, scyntnus microcephalus.
Skate, raja adiata.
Piraal, myxine glutinosa.

Følgende, mest sjeldnere fiske har, saavidt vides, ikke sær-
skilte norske navne, dels fordi de er sjeldne, og dels fordi de
er dybvandsfiske, som ikke kommer tilsyne under det daglige
fiske.

gasierosteus trachurus,

coitus bubalis,

centridehnicthys uncinaius,

icelus hamatuSj

triglops pingélii,

trigla hirundo,

agonus caiaphradus,

pterycombus bratna, sjelden,

lampris guttatus,

caranx trachurus,

gobius niger, sjelden,

callionymus lyra,

liparis montagui,

liparis lineatus,

FISEEBIBB. 121

carelqphtis cucaniiy

regahcus banksiij

motella cimbriaj

motella sepiemirionaHs,

motella glauca,

zeugoplerus norvegicuSj

argyropelecus olfersii,

mauroUcus borealis,

scombresox sourus,

raja baiis,

petromyjson marinus,

petromyzon branchialis.
Følgende arter an tåges at forekomme]; ved kysteme i
Nordland, men kan ikke opføres bestemt paa grund af mang-
lende iagttagelser.

Idbrax lupuSj

phobeior venlralis,
Langebam, lumpenus mactdatus,
SildekongSj regahcus glesne.

ammodyies lanceolaius.
Berglaks, cori/phænoides rupestris,

scopelus miilleri.
GulcUaks, argentina silus.
Haagjæle, pristiurus melanostomus.

raja clavata.
Følgende fiske forekommer i ferskvandene eller elvene.
Laks, salmo salar.
Ørret, salmo eriox.
Bifr, salmo alpintis.
Karudse, phoxinus aphya.

Følgende ferskvandsfiskes forekomst i Lofoten og Vester-
aalen er usikker.

Gjedde, esox lucius.
Lake, Iota vulgaris.
Åbor, perca fiuviatUis.
Sik, coregontis lavaretus.

122 LOFOTEN OO VBSTERAALEN.

Amtets vigtigste fiskerier er

skreifisket eller vaartorskfisket,

fedsUdfi^ket,

storsildfisket^

seifisket,

sommerfisket efter lange, brosme, kveite, uer o. s. v.

SkreiSsket i Lofoten, Skreifisket i Lofoten er uden
sammenligning det vigtigste og aarvisseste af alle landets
fiskerier.

Der fiskes aarlig ialt i Lofoten og Yesteraalen imellem 22
og 46 mill, stykker skrei med en værdi, forskjellig efter pri-
serne og fangstmængden, fra henimod 5 mill. til imellem 8 og 9
millioner kroner.

Skreifisket i Lofoten har været drevet saa langt tilbage i
tiden, som vort lands historie rækker; allerede ThoroJf Kvel-
dulfsofiy der levede i det 9de aarhundrede, lod sine folk drive
torskefiske i Vaagan og sildefiske, efter hvad der berettes i
Egils saga:

„Hafdi menn sina i sildveri og sva i skreidfiski. Selver
våru ok nog ok eggver.**

Videre heder det et andetsteds i samme saga om ham:

„Hann hafdi j)å menn i skreidfiski i Vågum, en sxmia i
sildfiski."

Efter dette er skreifisket over 1000 aar gammelt og fore-
gik i hin tid ogsaa i Vaagan.

Skreifisket omtales derhos oftere i sagaen, og det er be-
kjendt, at kong Øistein hyggede rorboder i Vaagan. Lofotfisket er
aarvist, men synes dog i slutningen af det 17de aarhundrede
at have været meget daarligt, ialfald i Østlofoten; thi Péttet
Dass skriver:

Men ak! Den Søhandel staar aldrig ved Lav,
Den har alt forkjeret og tager fiux af,
Os Havet sin Eigdom nu nægter.
Her intet har vanket et Aar eller ti,

FISKEBIEB. 123

Scor Armod er Landet geraaden udi
Formedelst mislingende Føde.
Al' Hytter er raadned og Gjelder nedkast,
Man ser der ei Jægter, ei Seile, ei Mast^
Bet ligesom Landet var øde.

Skjønt der efter dette synes at have været en tid, da
ndbyttet af Lofotfisket har været ringe, er dette fiske utvil-
somt at betegne som aarvist, saavidt de historiske efterret-
ninger naar.

Lofotfisket benævnes ogsaa ^gaatfiske^ af at gyde, idet
skreien kommer ind til Lofoten for at gyde sin rogn og sin
melke.

Torsk^ skrei (gadus morrhaa), som er den eneste fi^k, som
er gjenstand for fangsten under Lofotfisket, bærer forskjellige
navne efter den tid, den fanges, og efter dens udseende, der
veksler med bunden.

Den torsk, som fiskes i Lofoten under det store vaar-
torskefiske, kaldes skrei eller vaartorsk. Almindelig torsk af
mindre dimensioner smaatorsk; den som gaar i tare, ofte tare-
tursk, ogsaa navnene rødtorsk, bergtorsk benyttes. Alt er
samme art.

Torsk holder til ved Lofotens kyster hele aaret rundt,
men den fiskes fornemmelig fra midten af januar til midten
af april, da skreien kommer ind for at gyde, og videre fiskes
den i ikke ringe mængde om sommeren paa bankerne paa
yttersiden af Lofoten og Vesteraalen.

Den er en grisk rovfisk og egentlig en bundfisk, og hol-
der mest til nær bunden i dyb paa 20 — 40 favne og ofte
nedover til 100 favne og mere. Men den fanges ogsaa under
de store skreitiskerier i forskjellig høide over bunden.

Skreien eller vaartcrsken kommer i januar og februar samt
i marts maaned i mængder ind til kysteme af Lofoten, og det
spørgsmaal paatrænger sig, hvorfra disse uhyre mængder af
vaartorsk kommer.

124 LOFOTEN OG VESTERAALBN.

I sine bekjendte undersøgelser over skreiens naturhistorie
er professor G. 0. Sårs kommet til det resultat, at skreien
helt fra den 80de breddegrad samler sig langs den undersøiske
barriere, der begrændser det dybe, vestlige hav fra det for-
holdsvis grunde østhav.

Den norske atlanterhavsekspedition har vist, at den store
styrtning mod Verdenshavet, hvilken gaar langs den norske
kyst, og hvoraf Storeggen og Vesteraalseggen udgjør en del,
ikke fortsætter saaledes, som tidligere ofte antaget, langs den
norske kyst, men at den strækker sig bort imod Beeren Bi-
land og videre nordover til Spitzbergen, og videre langs
Spitzbergens kyst til den 80de breddegrad. Der blir da her
paa en uhyre strækning en sammenhængende skraaning eller
brun, havbruD, — ikke havbro — hvilken overalt, hvor den
er undersøgt, viser sig at have betingelser for torskens trivsel,
og som i det hele vrimler af fisk. Helt op til den 80de bredde-
grad drives et rigt torskefiskeri af norske fangstfartøier. Denne
torsk ved Spitzbergen ligner vor almindelige banktorsk, den er
uden rogn og melke. Paafaldende er det derhos, at der blandt
den mængde torsk, som fanges her, ikke findes yngre indi-
vider, smaagjed, der ellers er almindelig paa grundere vand
der, hvor torskefiskeri foregaar.

Efter professor Sårs er det de forplantningsdygtige indi-
vider af torsken, der tager veien langs den omtalte barriere
for ved vore kyster at optræde som skrei eller vintertorsk.
Stimeme har en sikker veiledning til at finde frem til sine lege-
pladse, idet eggen ligger som en slagen landevei ligefra Spitz-
bergens nordpynt og sydover forbi Beeren Eiland til Norge,
som den netop træffer i høide med den berømte, langt ud i
havet stikkende Lofotgruppe.

Den her udtalte mening, at skreien langs denne lange
havbrun søger nedover tilJLofoten og til den norske kyst for
at gyde sin rogn, synes paa bedste maade at forklare det,
som vides om denne mærkelige fisks optræden og vandringer.

Den havstrækning, hvorfra skreien samler sig, maa have
en meget betydelig ud strækning, naar det erindres, at der i

FISKEBIEB.

125

Lofoten alene fiskes 22 til 46 millioner stykker skrei; dette
adgjør kun en Uden brøkdel af den raængde, som søger ind
onder kysten, og antallet af skrei i havet omkring Lofoten
maa sikkerligen regnes i milliarder. Da torsken er en bund-
fiak, skjønt den jo ogsaa ernærer sig af pelagiske dyr, saa
maa der behøves en meget betydelig kvadratflade havbund
for at ernære en saa stor torskebestand, og selv om vi
fomdsætter, at havet til dagligdags var saa tæt besat
med torsk, som 1000 stykker pr. km.*, saa vilde der til 1
milliard torsk behøves en strækning paa 1 million km.* eller
nær det tredobbelte af Norges areal.

Skreien søger i aarets første maaneder ei alene ind
i Lofoten, men ogsaa til forskjellige andre steder ved kysten,
fornemmelig dog ved Bomsdals amt, hvor der ogsaa, som
bekjendt, foregaar et særdeles betydeUgt skreifiske paa
denne tid.

Om den vei, ad hvilken skreien søger ind under kysten,
tør det vel i sin almindeUghed siges, at den paa sine van-
dringer følger skraaninger i havbunden paa ca. 100 favne,
undertiden mere og undertiden mindre, men altid deslige
skraaninger. Det viser sig nemlig, naar man efter fiskernes
opgaver trækker op med for fiskepladsene i havet, saa ligger
altid disse fiskepladse paa skraaninger fra 40 til 110 favne.

Denne regel vil man finde bekræftet ved undersøgelsen af
hundreder af fiskepladse.

Hvis den ovenfor angivne mening om skreiens vandring
efter den store barriere eller havbrun er rigtig, saa skulde de
enorme fiskestimer allesammen paa sin vei sydover passere
Andenes i en afstand af kun 12 km. vestnordvest for Andenes
fyr. Da havet her er aabent og vildt, saa drives her ikke
skreifiske, skjønt dette hav ved Andenes om sommeren er be-
kjendt for sine rige fiskerier.

Skreiens indsig gaar da rimeHgvis for sig paa den maade,
at der paa veien langs havbruner eller egger gaar stimer ind
over de grundere steder eller landbakker, hvor gydningen
foregaar. Fomdsætter man, at hovedstyrken følger den om-

126 LOFOTEN OG VESTERAALKN.

talte havbrun eller eg langs Vesteraalens og Lofotens ytterside,
i et dyb paa 100 favne og derover, saa vil det sees af kar-
terne, at de paa denne vandring, langs eggen, kommer til at
avancere indtil 100 km. vest for Røst, men her vender kurven
for 100 favne rundt om Røst og gaar mod nordnordøst 'må
gjennem Vestfjorden.

Hvis man da ikke tillægger skreien stor intelligens med
hensyn til stedsands, men forudsætter, at hovedmassen følger
havbunden i et dyb, der passer bedst for dens natur- og livs-
betingelser, saa vil den ligefremme følge heraf være, at en
hovedmasse af skreien maa søge ind i Vestfjorden paa Lofot-
øemes indside, idet de skydér op over brunen eller eggen og
op paa landbakken til sine gydepladse, eftersom det her maatte
falde bekvemmest for legen.

Men hvis skreien, der jo er en bundfisk, paa sin vei til
sine legepladse, ikke har anden veiledning for sin undersøiske
navigation end hundens konfiguration, idet den følger et for
den passende dyb, saa følger heraf, at Lofotfisket maa være
aarvist, da havbundens nuværende konfiguration i det væsent-
lige er uforandret i den tid, historien omfatter.

En opmærksom betragtning af dybdekurverne ved den
norske kyst vil vise, at den skrei, som følger eggen i et dyb
af 100 favne og noget derover, vil komme ind igjennem Vest-
fjorden, medens den skrei, som maatte følge bunden i et dyb
af 200 favne vil komme ned imod bankerne paa Søndmør.

Ind igjennem de sund, der adskiller Lofotøerne, kommer
ikke skreien paa sin vandring. Dette anføres, fordi den be-
kjendte geolog Leopold von Buch angiver, at skreien kommer
igjennem Gimsøstrømmen og Raftsundet. Ei heller amtmand
Elomfi antagelse, at skreien kommer ind gjennem gabet mellem
Værø og Røst er rigtig.

Skreiens ankomst til Lofoten benævnes indsiget Dens
ankomst giver sig tilkjende allerede før jul derved, at andre
fiske og deriblandt bundfiske, der holder til paa stort dyb.
som uer, lange og brosme indfinder sig paa bakkeme. Stor
torsk begynder ogsaa at komme ind, og eftersom antallet af

FI8KEBIEB. 127

denne tiltager, forsvinder de øvrige fiske, saa at torsken ud-
gjør den overveiende mængde. Denne først kommende torsk,
som fiskerne kalder opsigfisky synes ialfald for en del at være
den i Lofoten paa bankerne hjemmehørende torsk og taretorsk,
der raaaske af de kommende skreimasser drives længer op
mod land.

Indsiget kan siges at begynde med januar maaned og
varer hele februar og til midten af marts. Til 12te marts siger
fiskerne, hvilket dog ikke maa forstaaes paa dagen. Skreien
siger ikke op i samlet masse, men i stimer, der først er smaa
og senere blir større og tilsidst saa store, at fiskerne kalder
dem fiskebjerge. Sårs angiver, at det er ham fortalt, at skreien
kan staa saa tæt pakket ligefra bunden til 20 — 30 favne over
samme, at de fiskere, der bruger haandsnøre, kan mærke, hvor?
ledes fiskestenen, inden den naar bunden, støder an mod den
ene fisk efter den anden.

Ogsaa en meget ældre forfatter, Schonnebol, beretter i
1591 om fisk, som staar saa tæt mellem Vaagan og Skroven,
at den standser fiskestenen, og skjønt beretningen i den form,
hvori han meddeler den, neppe er rigtig, hidsættes den dog
som et bevis for, at det er gammel erfaring, at skreien kan
staa tæt i Lofothavet:

„Imellom begge disse 2de værd, Skrogen og Voge, staar
undertiiden saa mangfoldige fiske, den ene over den anden,
saa at naar man binder en jern-steen, som vejer xiij mark paa
en besmer, og binder hannem paa et snøre, og lader hannom
løfte ned til bondeu, da kand denne jernsteen ikke komme
ned til bonden for fisken, saa tyk staar han hos hver andre,
men steenen bliver liggendes oven paa ryggen paa fisken, og
kand ikke trænge sig igjennem, hvor tung og stoer at samme
han er.

Men dette er underligt, at hvor mangfoldig og tyk at
fisken staar, og de kaster deres kroge og angel ud blandt den-
nem, saa vil han alligevel ikke bide, og de kand ikke
faae en af dennem tiidt og ofte. Og de maa side over fisken,
og kaste deres angle og kroge mit iblant dennem, og de roe

128 LOFOTEN OG VSSTEBAALEN.

tit Og mange hele dage tilende, og de faa dog ikke en fisk
for all deres umage, thi fisken vil ikke altid give bid, og tåge
udi angelen, uden naar Gud i himmelen vil besynderlig hielpe
de fattige folk, da bider fisken saa snart, som angelen kommer
udi søen, saa at de kand ikke drage saa fast fisk udi baaden,
som han bider, saa at mand kand der ai aabenbarligen see og
merke Guds lønlige donmie.^

I overensstemmelse med den sidste del af beretningen,
siger ogsaa fiskerne nutildags om skreien, at den „sturer^,
idet der kan være enorme skreimadser tilstede, uden at disse
gaar enten paa gam eller paa agnet paa snøre eller line.

I enhver af de indsigende skreistimer synes forholdet
mellem antallet af hanner og hunner at være omtrent de samme,
hvilket ellers ikke pleier at være tilfældet med fiskene, idet
hunnerne pleier at komme først og hanneme senere.

Det er en almindelig tro blandt fiskerne, at der paa ban-
kerne kommer op ferskt vand, hvilket fisken maa drikke, for
at rognen skal komme til modenhed. At lignende tro er
ganmiel i Lofoten, kan sees af, hvad Schonnébol fortæUer
i 1591:

Paa samme grunder springer og opvelder der ferskvand,
som kommer af landet, og løber under jorden ad aarer, og til
disse grunder, og der opvelder det Efter det ferske vand
gaar fisken, og staar over disse vandaarer, og der udgyder
sin rogn over, efter som hans natur tilsiger. Dette er mig
udi sandhed af gamle fiske mænd berettet saa at gaae til.

Hovedmassen af skrei antages i almindelighed at gyde i
slutningen af marts maaned, men gydningen kan forhales og
fremskyndes, og der kan paa samme tid være fuldstændig ud-
gaatten fisk med flydende rogn og fisk med fast rogn, hvad
der vel viser, at et nyt indsig har fundet sted.

Den modne rogn har en egenvægt omtrent som sjø vån-
det, saa at æggene fly der i sjøen, medens den faste rogn har
en større egenvægt, saa den synker i sjøvand.

Saasnart rognen er moden, viser skreien sig meget urolig;
da stimer, hanner og hunner om hinanden, hurtig frem og

FISKEBIEB. 129

tilbage paa fiskebakken, og huimens rogn og hannens issel
gydes samtidig og blandes. Denne skreiens leg foregaar ikke
uiniddelbart ved bunden, men i større og mindre afstand fra
denne. Hunnen synes dog at gaa ned til bunden, rimeligvis
for at skure bugen mod stenene for at befordre rognens ud-
presning. Gydningen af rognen synes ikke at foregaa paa
engang fra sanune fisk, eftersom rognkornene i rognsækkens
blinde ender altid er mindre fremskreden i sin udvikling end
nær ndførselsgangen.

Skreien er efter gydningen afmagret og graadig:

Antallet af rognkom i en skrei af middels størrelse har
Leuwenhock beregnet til QVa millioner. A. W. Malm har be-
regnet rognkomenes antal hos en stor torsk til 15 millioner
stykker i en rognsæk, som veiede 4,1 kilogram. Selv om disse
tal er større end det gjennemsnitlige, saa viser de dog, at en
torsk af almindelig størrelse har flere millioner rognkom.

-Ai de gydte rognkom maa det følgehg være en forsvin-
dende brøkdel, der kan komme til udvikling, ellers vilde havet
snart være overfyldt af torsk. Den flydende rogn driver om
paa havet for strøm og vind, og den kan, efter fiskernes ud-
sigende, kastes op paa land under sydlige storme i saadan
mængde, at den danner et mange tommer mægtigt lag langs
stranden. En hel del af rognen ødelægges, foruden af andre
sjødyr, ogsaa af skreien selv, der under sit udsig fraadser i
den sjøen opfyldende rogn.

Efter gydningen er skreien, som nævnt, afmagret, og dens
graadighed efter endt gydning umaadelig; den sluger anden
fisk d£ middels størrelse ligesom slo tillige med torskehoveder,
der undertiden er for store til at komme ned gjennem svælget.
Sandsynligvis staar hermed i sammenhæng, hvad fiskerne be-
retter, at skreien, før den siger ud tilhavs, fylder maven med
sten eller indtager ballast, da den, ved tabet af den mængde
issel og rogn, er bleven for let til at foretage sin lange reise ;
maaske hænger det saaledes sanmien, at den udhungrede skrei
har faaet øie paa et eller andet sjødyr, og har slugt dette,
tiUigemed den sten, hvorpaa det har siddet fast.

130 LOFOTEN OG VSSTEBAALEN.

Efber gydningen haster skreien bort fra fiskebakkeme til
sine vante opholdssteder; den kan da enten styre bent ad fira
land mod nærmeste dyb, eUer den kan sige langs fiskebak-
keme vestover.

Den gydte og befrugtede rogn flyder, som nævnt, paa
bavet, og det hænder, at t. eks. hele havstrækningen mellem
Svolvær og Skroven er belagt med rogn i forskjellige udvik-
lingsstadier.

Efter de af prof. G. 0. Sa/rs gjorte iagttagelser adklækkes
skreiens rogn i løbet af 18 dage, om end tiden vistnok er
afhængig af temperaturen.

Om skreiungernes ud vikling beretter O, 0. Sårs:

„I de første dage, efterat skreiungeme er udklækkede af
rognen, fremstiller de sig som nogle af de mest hjælpeløse
smaaskabninger, som tænkes kan. Ved den uformeUgt store
navleblære eller blommesæk, som de har faaet med sig fra
sit ophold i ægget som nisteskræppe, holdes de altid høit op
i overfladen af våndet og bliver her tumlede omkring af strøm
og storm i alle retninger, uden at kunne gjøre nogensomhelst
modstand. Er efter nogen tids forløb denne blommesæk ab-
sorberet, begynde de allerede at føre et noget mere selvstæn-
digt Uv, skjønt deres bevægelser endnu ikke er saa kraftige,
at de formaar at modstaa sjø og strøm. Et naturligt instinkt
bringer dem imidlertid i saadanne tilfælder til at søge dybere
ned under overfladen af våndet, hvor de er mindre berørte af
disse ydre paavirkninger. Deres føde bestaar i denne tid og
senere, saalænge de endnu føre et omflakkende (pelagisk) liv,
af forskjellige pelagiske smaadyr, og navnlig af de smaa fine
gjennemsigtige crustaceer, som man kjender under benævnelsen
sildeaat, fordi de om sommeren udgjør sildens hovedsageligste
næring. Mod slutningen af sommeren, naar de har opnaaet
en længde af omtrent 1 tomme, begynder de at opgive sit om-
flakkende liv, for at søge ind mod land og antage en mere
stationær lévemaade. Denne væsentlige forandring i deres
levesæt kan imidlertid kun foregaa ganske successivt og ind-
ledes derved, at de først søge hen til manæteme, der paa denne

FISKEBIBB. 131

tid i mængde af strømmen bliver udenfra drevne ind mod land,
og som altsaa ligesom viser dem veien.

De bliver herved ligesom mere fortrolige med de grundere
steder md ved land og med den her forekommende næring,
men er dog endnu ikke paa langt nær forberedte til at an-
tage sin stationære levevis langs stranden. Efterat have for-
ladt manætemes selskab, sværmer de derfor endnu en tidlang
paa det uvisse omkring i nærheden af land, ligesom om den
gamle „rækelysten^ endnu hænger for meget i dem til ganske
at knnne opgives, og træfies herunder ofte i store stimer, dels
i de saakaldte strømblak, hvor der af strømmen er samlet
sammen i overfladen af sjøen forskjellige, flydende gjenstande,
som levende, døde og halvdøde manæter, tangstumper o. s. v.,
dels finder man dem i store mængder, sværmende om udenfor
de ydre skjær og holmer paa seiegrundene, hvor de paa det
ubarmhjertigste bliver efterstræbte af den graadige sei og
andre rovfiske, med hvem ogsaa flokke af maager og andre
sjøfogle deler byttet. Selvopholdelsesdriften bringer dem imid-
lertid lidt efter lidt til at forlade disse for dem fordærvelige
steder og søge ind i de mere beskyttede sunde og viger, hvor
de tilsidst antager den stationære levevis lige ind ved stran-
den, som allerede før dem seiungeme har antaget, og lidt
efter Udt vænner sig til den dem i overflod tilbudte næring,
bestaaende af forskjellige litorale sjødyr, navnlig crustaceer.
3Ian vil imidlertid snart bemærke, at skreiungeme allerede
inden kort tid viser en fra seiungeme forskjellig maade at
gerere sig paa.

Medens disse sidste den hele tid findes lige op i §æren,
og i almindelighed høit oppe i vandskorpen, vil man bemærke,
at skreiungerne altid holder sig mere ved bunden, og jo
større de er, paa dybere steder, hvor bunden fra stranden
helder brattere af. I det hele vil man fra nu af bemærke,
at skreiungeme kun tilsyneladende deler seiungemes statio-
nære levesæt, men i virkeligheden er i et stadigt træk, der
kun fordi dette foregaar saa ganske successivt og til ulige

132 LOFOTEN OG YESTERAALEK.

tider efter den forskjellige alder, i længere tid undgik min
opmærksomhed.

De i begyndelsen lige op til iQæren forekommende unger
trækker nemlig i samme forhold, som de vokser til, lidt efter
lidt lid paa dybere vand, og deres plads indtages ganske
umærkeligt ai andre mindre unger, der tidligere endnu har
holdt sig ved manæteme eller været i den overgangstilstand,
da de endnu streifer stimevis omkring udenfor holmeme og
skjærene.

Ligesaa umærkehg siger disse igjen efter sin tour, efte^
som de vokser til, ud paa dybere steder, som imidlertid de
tidligere her forekommende unger lidt efter lidt har begyndt
at forlade for at trække ud paa endnu dybere vand og saa-
ledes fremdeles videre, indtil tilslut de omtrent aarsgamle
unger optræder som den fiskerne vel bekjendte «smaagjed*"
paa 20 — 30 favne dyb i sandveiteme mellem taregrundeme
udenfor de ydre skjær og holmer. At denne saakaldte y,smaa-
gjed" eller „tarefisk" ikke er forskjellig fra skreien, men kun
repræsenterer dens yngel fra det foregaaende aar, tror jeg,
ved de ovenfor fremstillede undersøgelser, tilstrækkelig at
have godtgjort. Vistnok findes der paa visse punkter af vor
kyst, og navnlig inde i de dybe fjorde, smaatorsk, der altid
holder sig paa grundt vand og aldrig opnaar den størrelse
som skreien, men dette har alene sin grund deri, at betingel-
seme for torskens udvikling her er mindre gunstige end ved
havkysten. Paa fisketorvet i Kristiania har jeg saaledes seet
torsk, der allerede ved en længde af omtrent 1 fod, havde
fuldmoden rogn og issel.

Dette vil man aldrig nogensinde finde ved Lofoten, hvor
de mindste, med udviklede generationsorganer forsynede torsk
neppe nogensinde er under en alen lange. Ogsaa vil man hos
selv de største her forekommende tauretorsk i de allerfleste
tilfælde kun finde høist ubetydehge anlæg til rogn og issel,
hvilket viser, at alle disse paa taregrunden forekommende
torsk paa langt nær ikke er slægtsmodne dyr og kun fore-
løbigt har sit opholdssted her for senere at trække ud til-

FISKEBISB.

133

havs, hvor de rimeligvis inden meget kort tid antager den for
skreien ndprægede karakter.

Paa hvilken tid af aaret, eller ved hvilken alder den saa-
ledes forlader kysten, kan jeg endnu ikke af erfaring sige,
men haaber ved fortsatte nndersøgelser ogsaa at faa rede
herpaa. Imidlertid forekommer det mig meget sands3ailigt, at
dette ndsig foregaar ligesaa successivt og mnærkeUgt som
skreiongemes tidligere og partielle adsig. Efiber de i denne
anledning af mig fra fiskerne indhentede forklaringer findes
nsmaagjeden^ (de aarsgamle unger) i størst mængde kort tid
efter vinterfiskets slut og ligeledes temmelig langt udover
sommeren, da hjemfolket meget ofte til husbehov pleier at
ndsætte smaaliner efter den; men naar det lider udover høsten,
minker fiskens antal her meget kjendeligt, skjønt man ogsaa
da af og til faar taretorsk af forskjellig størrelse. Det synes
heraf, som om udsiget allerede delvis skulde foregaa i løbet
af det andet aar efter deres udklækning. Muligt kan det
imidlertid ogsaa være, at de længere ud paa aaret kun søger
ud paa dybere vand, hvor fiskerne paa denne tid ikke pleier
at ndsætte sine fiskeredskaber, og at de endnu en tid færdes
ved den mod det store dyb heldende egbakke. At en, omend
forholdsvis meget liden del af dem her bliver staaende i endnu
længer tid lige indtil de er fuldvoksne og har faaet rogn og
issel udviklede, anser jeg for meget sands3ailig, og det er
rimehgvis netop saadanne individer, der under benævnelsen
opsigfisk, egfisk, grundfisk ere fiskerne bekjendte som for-
lobere for de egentlige skreistimer ved indsiget først paa
vinteren. At imidlertid rummet her er forlidet for den hele
fiskemasse, der lidt efter Hdt siger ud fra taregrundene mod
dybet, er ganske naturligt.

Hovedmassen maa derfor trække videre for at finde til-
strækkeKg vidde og med rigeligere næring forsynede jagt-
distrikter. Den vil saaledes lidt efter lidt naa ud til de aller-
yderste egbakker, hvorfra den derpaa igjen maa trække
videre.**

134 LOFOTEN OG VESTEKAALElf.

Det egentlige Lofotfiske regnes at vare, som nævnt,
fra 16de januar til 14de april.

Fiskerne, der ikke hører hjemme i Lofoten, pleier at
komme i slutten af januar, og i midten af februar er de fleste
komne.

I begyndelsen af det 17de aarhundrede angaves fiskernes
antal til 5 000 og baadenes til 1 250. 9 000 mand antages at
have fisket i midten af forrige aarhundrede og 11 000 i be-
gyndelsen af dette aarhundrede.

I aarene 1831 — 35 fiskede 2 350 baade med en antagen
besætning paa 10 600 mand og et udbytte af vel 10 millioner
skrei aarlig; i 1846 — 50 var baadenes antal op mod 4000
og fiskernes antal ca. 18 000 og udbyttet angivet til 18 milli-
oner skrei aarlig.

Siden 1860 er der opsynets opgaver, og fiskernes antal i
1861 — 65 var gjennemsnitlig 21 500 mand.

Deltagelsen og udbyttet fra 1885 til 1895 sees af disse tal:

Skreifisket i Lofoten og Vesteraalen.

1895

Antal fiskere.
40051

Antal baade.
9 296

Fangstmængde
stykker skrei.

46508100

Udbvtte
i kr.

8 305918

1894

36028

8036

36 402 600

8583884

1893

34 536

7 693

35675700

7 512237

1892

38133

8 795

24 386500

6485 562

1891

38083

8981

24821200

7 789069

1890

36468

8 309

35684 400

8 633256

1889

35754

8 640

22 557 100

7 330054

1888

38431

9315

33889450

7 797 631

1887

34193

8114

32 138 300

4960657

1886

34807

8 251

37 477 600

7 696577

1886

32 771

7 668

34 010200

6894094

De her meddelte tal omfatter det hele skreifiske baade i
Lofoten og Vesteraalen.

Ved Lofotfisket inden opsynsdistriktet forstaaes i regelen
fisket paa Lofotens indside fra Lofotodden og til Guldviken,

FISKEBISB. 1 35

Og ved Lofotfisket inden opsynstiden forstaaes fisket fra
midten af januar til henimod slutningen af april, 22de eller
23de april.

De statistiske opgaver omfatter dels Lofotfisket inden op-
synsdistriktet og opsynstiden, men hertil kommer, hvad der
fiskes, efter at opsynet er hævet, samt hvad der fiskes paa
Yærø og Bøst og paa Lofotens ytterside.

Fiskerne i Lofoten hører hjemme i alle amter fra søndre
Trondhjems amt til Tromsø amt, dog er i regelen ca. 65 %
fin Nordlands amt.

Som oftest udrustes de med klær og mad hjemmefra,
saa bagagen er ikke liden.

Beisen til Lofoten foregaar mest paa baad, idet kun dyb-
agnsfiskere og tQdels leiekarle benytter dampbaad.

I tidemes løb har der dannet sig stationer for Lofotbaa-
dene, hvor de lægger til i mørke nætter og i uveir.

Saadanne stationer er Bisvær, Brønø, Kjeøen, Sandtorv.

Baadforlis paa reisen hører til sjeldenhedeme.

136

LOFOTKN oa YESTERAAUtN.

GO 00 «-^ Ok CD
CO »■ 06 t^ OO

O» CD

CT3 r^ C*! Mg >-^

c^ cB 00 lO 9

-* ^ 00 00

M <ø <ø oé

co co

ss s

f^H l>. O rfi

8 S S 8

CO CO
I-- l-t

CM ^ CD 00 »-H
M 99 l> «0 C>

S g

lA 00

00 00 O Ob kD

00
C<I
CM

co s

s f

co ►*

— ^-- o

o» o

s s

^ 0&
co r-

Csl

•T3

-TS

a
o

s
x

•c

i
«2

Z) o

o o

.5 £

'? '2 5 ^ I

x ^ x 1-5

FISKEBIEB.

137

o
^

eot^r-OOeoococo

-3
1

OCOCOCOO^ACOO^CO

•a

ao<^coocooaoc30
f-Hcor-aooooOiftco

COOOt^OCOCOOO
OOiQCJ^QOOqOiQift

co c^ a» o o »A co

QOpeawopojioc^i

»rfg»i«ciQ00'-5'^t^

^ «o Oft © »S co ^

&D Sd S)

E3 a E3

Pk
-51

138 LOFOTEN OO VBSTERAALBN.

I Lofoten leier fiskeren hos væreieren en rorbod, hvis
man ikke selv eier en saadan.

I rorbodeme bor i regelen 12 mand, undertiden til 18,
sjelden til 24.

I de to hjørner er der sengesteder, en over- og onderkøie,
med plads til 3 mand i hver. Paa gulvet eller mellem senge-
stedeme staar kogeovnen, og under hvert af de to vinduer et
bord. Der er ikke andet tag end hustaget. Ventilation sker
gjennem et hul i tåget, hvilket kan lukkes med en træramme,
der er betrukket med en tørret kveitemave. Hvor mange
mand, der i 1896 kunde huses paa værene, sees af disse tal:

Fiskeværene inden opsynsdistriktet og det antal fisiere,
som i 1896 kunde huses i rorboder og logihuse.

ØstnesQorden 3241 mand.

Skroven med Q-ulbrandsø .... 1960 —

Skjoldvær 200 —

Svolvær 3176 —

Osan . 102 —

Kabelvaag 2250 —

Storvaagen 2702 —

Ørsvaag 661 —

Kjøndvik 260 —

Ørsnes 554 —

Hopen 868 —

Kalle 898 —

Guldviken 215 —

Festvaag 528 —

Sauøen og Skaten 630 —

Henningsvær 4108 —

Skokkelvikøeme 250 —

Valbergøeme 80 —

Stamsund og Sværholt 4644 —

Æsøen 50 —

Nedre Stene 1048 —

Øvre Stene 410 —

FISKEBIEB. 139

Ure 1200 mand.

Brandsholm, Mortsnnd 678 —

Sandsund 216 —

Bålstad 1640 —

Nufsfjord og Stxømø 1090 —

Næsland 220 —

Sund 810 —

Havnø 420 —

Olenilsø, Sakariasø, Topø 265 —

Reine 622 —

Moskenes 395 —

Sørvaagen med Bogen 662 —

Aa og Tind 590 —

Evenstad 80 —

lalt 37613 —

Eorbodeme og deres indredning kunde visselig forbedres,
men de var sikkerL'gen daarligere før. Leopold von Buch
klager i 1807.

„Maatte dog engang igjen en kong Øistein vende sin vel-
gjørende tanke mod Lofoten og ikke alene tænke paa
enigheden mellem disse driftige og modige mennesker,
for hvilken politiloven af 1786 har sørget, men ogsaa
paa deres bekvenunelighed. Saadanne folks liv er vigtigt.
Men ikke nok med, at det hvert øieblik er i fare paa
det i fisketiden aldrig rolige hav: kommer fiskerne til
land, saa finder de neppe et tag til at beskytte sig mod en
polarvinters kulde og storme. Bøndeme tillader kun faa
fiskere at bo i husene, det forbyder rammet dem. Derfor
staar ved stranden lette bygninger, boder, som ikke formaar
at give megen beskyttelse. Der lever folkene trangt, og
finder ikke engang ro, tør plads og varme efter sin farlige fart
paa havet.

Araberen og Perseren bygger caravanserails for de folk,
3om drager gjennem ørkenen; i Alperne bygges hospiser i de
høieste skar, Normændene bygger fjeldstuer paa Dovre og Fille-
^eld, hvorfor ikke ogsaa bygge huse for Lofotens fiskere, som

140 LOFOTEN OG VESTKRAALKN.

ikke har tag over hovedet. Paa Bodø staar et stort og vak-
kert lazareth for Nordlands syge; skulde det ikke ogsaa være
godt og ædelt at bygge for fiskerne i Lofoten lignende for-
samlingshuse, som sparede lazaretheme og kirkegaardene for
deres beboere?"

Baadene, som fisker i Lofoten faar ^nummer", hvilket nummer
er malet paa en blikplade, der spikres en paA hver side af
ripen.

Itedskabeme er garn, natliner, dagliner eller dybsagn.

Forholdet mellem brugeme af de forskjellige redskaber i de
sidste 10 aar inden opsynsdistriktet:

Procent af fiskere
Garn- Line- Dybsagn-

brugere. brugere. brugere.

1896 22.2 69.1 8.7

1895 26.3 66.7 7.0

1894 38.0 55.7 6.3

1893 ....... 42.8 49.6 7.6

1892 43.2 48.8 8.0

1891 44.5 47.4 8.1

1890 43.9 49.2 6.9

1889 38.7 52.5 8.8

1888 29.8 59.8 10.4

1887 34.2 57.6 8.2

Negle garn sættes langs bunden, og kaldes bundgam;
andre sættes i større eller minde afstand fra bunden eller
fra overfladen og kaldes fløifgam.

Disse gam anvendes med forskjelligt held, eftersom skreien
staar nær bunden eller høit oppe.

Ved fløitgarnene adskilles overvands- og undervandsfløit
Ved de første gaar der touger fra garnet op til tønder i
overfladen og gamet holdes nede ved sine ilestene, men i
bestemt dybde ved tougene. Anvendes undervandsfløit bort-
tåges en del af garnets stene, saa garnet vil flyde, men af-
standen fra bunden reguleres ved ilestenene, der sænkes til

FISKEBIEB. 141

bunden. Gramene maa forankres godt, ellers driver de for
strømmen. G-amene er i regelen 25 — 30 meter lange (300
masker) og har en dybde af indtil 60 masker; maskestørrelsen
er 8— 9 cm. i firkant. Stene fæstede med de saakaldte sten-
baand til undertelnen samt glaskavl fæstede til overtelnen
holder gamet strakt Tidligere brugtes istedetfor glaskavl
^træflaa" eller kork.

En baad sætter ud en række gam, der tilsammen danner
en „lænke". Det kan være fra 25 — 40 gam. Lænkens længde
blir after dette 600 — 1200 meter. Gramene skiftes ofte under
fisket Man haler op ved kaler eller iler, fæstede til det yderste
gam i hver ende af lænken. Den nedre tamp er fæstet til en
større, jembeslaaet sten, der med lænkens stenvægt udgjør
dennes fortøining. Til den øvre ende er fæstet et eller flere
dubler, vagere etc, for at holde ilen oppe, og for at vise, hvor
redskabet staar.

Til en gambaad hører 6 mand.

Linerne har angler med 2 alens afstand, fæstede til en
alen lange fortønmier. 200 angler kaldes en bøile, og 2 bøiler
en stamp. Linerne lægges nemlig opkveilede i stamper eller
baljer, 400 angler i stampen. En baad fisker med 3—4 — 5
stamper line. Linerne fra en baad faar saaledes en længde
af 1500, 2000 og 2500 meter.

Til en natlinebaad hører 4—5 mand. Til en daglinebaad
3 mand.

Natlinerne, der staar ade om natten, agnes med saltet
eller fersk sild eller blæksprut. Daglineme med fersk sild,
rogn eller skjæl.

Dybsagn, eller juks, der er det ældste redskab i Lofoten,
adskiller sig ikke fira et sædvanligt haandsnøre.

Til en dybsagnbaad hører 2 — 3 mand. Enkelte baade har
saavel gam, som natliner, eftersom det ene eller andet redskab
fisker bedst. Til hvert brug er der særskilt baad.

I de følgende tal gives en oversigt over antallet af fiskere
og deres udrustning, baadenes udrustning og fangstmaade, og
disse tal gives særskilt for hele Lofoten og Yesteraalen, under

142 LOFOTEN OG VBSTSBAALEN.

opsynsdistriktet og i opsynstiden, udenfor opsynsdistriktet og
efter opsynstiden.

Antal fiskere og deres udrustning i hele Lofoten
og Yesteraalen.

1895

Antal fiskere.
40051

Deraf udrustet med
gam. line. snøre.

9 725 25869 1435

med

gam og

andre

redskaber.

2168

med line
og snøre.

854

1894

36 028

13708

20062

1560

528

170

1893

34 536

15320

16705

1966

466

1892

38133

16709

18 357

2 256

641

170

1891

38083

16 776

18062

2297

789

159

1890

36468

16 355

17 390

2 035

618

1889

35 754

14590

18057

2 560

445

102

1888

38431

12056

22 356

2909

710

400

1887

34198

11906

19254

2101

727

205

1886

34 807

11484

19933

1958

890

542

1885

32 771

11533

18024

1480

■?34

Hvis man regner de baade, som er udrustet med gam og
andre redskaber, til gambaade, og de, som er udrustet med line
og snøre, til linebaadene, saa sees, at der var

udrustet med

gam, line.

snøre.

1895

30 7o 66 7o

4 7o

1886

35 % 59 7o

6 7o

Linebruget er følgelig det mest benyttede.
Baadenes udrustning i hele Lofoten og Yesteraalen.

med

Antal baade.

Deraf udrustet med

gam Og med line

gam.

line.

snøre.

andre og snøre,
redskaber.

1895

9 296

1664

6516

467

371 278

1894

8036

2 259

5066

500

156 55

1893

7 693

2 513

4 436

639

79 26

Åntal fiskere.

Deraf udnistet med

garn og

med line

gam.

line.

snøre..

andre
redskaber.

snøre.

1892

8795

2 762

5156

709

113

1891

8981

2 767

5263

765

133

1890

8309

2 647

4 863

673

103

1889

8460

2 377

5116

850

1888

9315

2008

6092

971

123

121

18»7

8114

1956

5289

678

125

1886

8251

1919

5 345

651

156

180

1885

7668

1921

4 862

491

Her er baadene i procenter udrustet saaledes:

med gam med line, med snøre.

1895 22 7o 73 7o 5 o/o

1886 25 „ 67 „ 8 „

Fangsimængde af skrei i hele Lofoten og Yesteraalen.

Antal skrei.

Lever

Rogn

Solgte

hl.

hoveder.

1895

46508100

59687

50712

32 330000

1894

36402600

60468

33 213

24 700000

1893

35675 700

93794

40^7

21960000

1892

24 386500

62195

26 488

15 830000

1891

24 821200

68259

22 644

18 555000

1890

35684400

108 556

41729

22 426000

1889

22 557 100

61502

25034

14 265000

1888

33889450

96128

48 596

16430000

1887

32138300

60693

31811

11590000

1886

37 477 600

79414

43052

23837 000

1885

34010 200

60411

42 776

22 249 000

144 LOFOTEN OG VBSTKEAALKN.

Antal

fiskere og

deres udruBtaimg inden opsynsdistriktet og i

opsynstiden.

Antal fiskere

deraf udrustet med

med gara

med line.

gam.

line.

snøre.

og andre
redskaber.

og
snøre.

1895

32492

7 239

21663

1435

1301

845

1894

27415

10083

16274

1560

328

170

1893

26683

11015

13 231

1966

395

1892

80092

12404

14672

2256

590

170

1891

30378

12 835

14393

2 297

694

159

1890

30324

12694

14907

2036

618

1889

30083

11228

15 793

2560

400

102

1888

31917

8860

19098

2909

660

400

1887

28030

8878

16139

2101

707

206

1886

28920

8563

17009

1958

858

542

1885

26625

8494

14972

1480

1679

Fiskerne er følgelig procentvis udrustede saaledes:

udrustede
med gam. med liner. med snøre.

1896 26.6% 69.6% 4 7o

1886 32.6 „ 60.6 „ 7 „

Antallet af garnbrugere har været op til 66 7o i 1862.

Antal baade og deres udrustning inden opsynsdistriktet i

opsynstiden.

•

Antal baade

deraf udrustede med
gam. line. snøre.

med gam
og andre
redskaber.

med
line og
snøre.

1895

7693

1285

5432

467

231

278

1894

6292

1719

3 962

500

1893

6186

1869

3586

639

1892

7148

2146

4135

709

læ

1891

7281

2183

4162

765

118

1890

7187

2116

4272

673

læ

1889

7 487

■21892

4638

850

FIBKBSIKB.

145

Antal baade

deraf udrustede med
garn. line. snøre.

gam med
og andre line og
redskaber. snøre.

1888

8127

1659

5 363 971

113 121

1887

6 952

1518

4569 678

121 66

1886

7164

1495

4688 651

150 180

1886

€567

1618

4 174 491

384

Baadene er følgelig procentvis udrustede saaledes:

med gam. med line. med snøre.

20 % 74 o/„ 6 7o

1895
1886

Fangstmængde inden

opsynsdistnktet i opsynstiden.

Antal skrei

Lever hl.

Bogn hL

Solgte hovedel

1895

38 640000

50200

42000

28900000

1894

28500000

46000

24350

20000000

1893

27000000

69010

31100

17700000

1892

16250000

39400

17400

12200000

1891

21050000

67662

19635

16800000

1890

30000000

91270

36800

19 300000

1889

17 200000

47604

19840

12 200000

1888

26960000

72 410

39 024

13 800000

1887

29 700000

56160

29866

11000000

1886

31000000

63 270

34 640

21200000

1885

26 530000

44 702

32 738

19400000

Åntal fiskere og deres udrustning udenfor opsynsdistriktet
samt i distriktet efter opsynstiden.

Antal fiskere

gam.

deraf udrustede med
line. snøre.

gam med
fog line og
andre snøre,
redskaber.

1896

7 559

2486

4206 —

867 —

1894

8613

3 625

4 788 —

200 —

18rø

7853

4306

3 474 —

71 3
10

146 LOFOTEN OG TSSTEBAAUEN.

Antal fiskere

deraf ndr

gam.

line.

18d2

8041

4305

3685

1891

7 705

3941

3 669

1890

6144

3 661

2483

1889

5 671

3362

2 264

1888

6 514

3196

3258

1887

6163

3028

3115

1886

5 887

2 931

2 924

1885

6146

3039

3052

de med gam med

snøre. og line og

andre snøre,
redskaber.

— 61 —

— 95 —

— 45 —

— 60 —

— 20 -

— 32 —

- 55

Fiskerne er følgelig her procentvis udrustede saaledes:

med gam. med line. med snøre.

1895 44.50/0 65.5 7o 0%

1886 50.0 „ 50.0 « 0 .

Antal baade og deres udrustning udenfor opsynsdistriktet og
inden distriktet efler opsynstiden.

Antal baade udmstede med

gam. Une. snøre. gam line og

og andre snøre,
redskaber.

1895 1603 379 1084 — 140 -

1894 1744 540 1104 — 100 —

1893 1507 644 850 — 12 1

1892 1647 616 1021 — 10 —

1891 1700 584 1101 — 15 -

1890 1 122 531 591 — — —

1889 973 485 478 — 10 —

1888 1188 449 729 — 10 —

1887 1162 438 720 — 4 —

1886 1087 424 657 — 6 -

1885 1101 403 688 — 10

FI8KBBISB.

147

Baadeoe er her følgelig procentvis udrostede saaledes:

med gam. med line

med Bnøre.

1896 32,5

% 67,5 •/„

0«/o

1886 40,0

» 60,0 „

o„

'aDgstmængde vdmfor opsynsdistadktet aamt indm distriktet

efter

opsynstiden.

Antal skrei

Lever

Bogn

Solgte

htl.

hoveder.

1895

7868100

9487

8 712

3430000

1894

7902 600

14468

8863

4700000

1893

8675 700

24784

9447

4260000

1892

8136 600

22 795

9068

3630000

1891

8 771200

10597

3009

1765000

1890

5684 400

17286

4929

3126000

1889

5367100

13898

5194

2065000

18f«

7 929460

23 718

9572

2630000

1887

2438300

4 533

1946

590000

1886

6477 600

16144

8412

2 637000

1885

7480200

15 709

10038

2849000

Det er i Lofotioven forbudt gam- og natlinefiskere at ro
ad før et bestemt klokkeslett forskjelligt fra kl. 7V2 til 5 om
morgenen; dagline og dybsagnfiskere kan ro ud, naar de vil.
Sædvanligvis sætter de ikke sine redskaber, før natbrugeme
er begyndt at trække,

Fiskepladsen ligger gjeme Va til 2 mil fra land, efter
som fisken staar; man ror ud alle paa givet signal, og redska-
berene trækkes.

Da antallet af redskaber er stort, og da de, som berørt^
tager stor plads paa havet, er trækningen ofte ugrei.

Mindre forviklinger greies ude i baaden, ved at kappe og
sammenknobe, men efter uveir er gamene og lineme ofte saa
sammenviklede, at de maa føres til land; der kan være flere
hundrede garn og liner i vase, og det er da sjelden, at de kan
udgreies.

10«

148 LOFOTEN OG VBSTBBAALEN.

Efber trækningen sætter natUnemæiidene ud nye liner,
som de har medbragt agnede, og begiver sig hjem, medens
gammændene først maa greie sine gam, inden de kan sætte
dem ud paa ny.

Senere naar det blir lysere, og fisken kommer nærmere
kysten, greies redskaberne ved land, og gam- og natJinemænd
sætter sine redskaber om aftenen.

Inden fastsat tid om eftermiddagen, forskjellig fra kL 4
til kl. 8, maa alle redskaber være satte, og efter denne tid
maa heller ikke dagliner trækkes.

Naar daglinefislceren har sat sit redskab, venter han og
trækker efter kortere eller længere tids forløb.

Dybsangsfiskeme farer om i sine smaa baade prøvende
overalt, indtil de finder en god plads, hvor da flere samler
sig. Det er det besværligste fiske, men som oftest det mest
lønnende, naar man tager hensyn til tid og udrustning.

Kastenot og synkenot Under fisket i 1890 fik kcistenoteu
første gang anledning til ogsaa under skreifisket at godtgjøre
sin overlegne fangstevne. Ved anbringelse af en stængenot
over det smale indløb til Trold^orden ved Raftsundet blev
den 3die marts indfanget en saadan masse skrei, at der af stæng-
selets indhold kunde optages ca. 1 million fisk, og endda var
tilbage megen fisk, der fik strømme ud, da stængenoten op-
toges 2den april. Til optagelse af den i notstænget staaende
fisk fandt man paa ogsaa at benytte sig af synkenot, et red-
skab, der tilhører seifisket, og tidligere kun leilighedsvis er for-
søgt under skreifisket. Det glimrende held, hvormed synke-
noten blev benyttet i Troldf]orden, {bevirkede, at den ogsaa
optoges til brug under det paafølgende rige fiske i Østnes-
fjorden, ogsaa der med stort udbytte. Man lavede synkenøter
paa stedet ved hjælp af sammensyede gam. Samtidig blev
ogsaa stængenot paany forsøgt i ØstnesQorden, men uden
held.

Brugeme af de ældre hævdvundne redskaber fandt imid-
lertid sine interesser truede af de nye notredskaber. Der reiste
sig en stærk bevægelse mod disse fangstredskabers indførsel

FISKEBIBB. 149

til brag under Lofotfisket, ligesom i sin tid mod indførelse af
liner og gam.

Til skuffelse for de mange, der i det nye, enkle, men
effektive redskab saa et velkomment middel til opnaaelse af
et mere lønsomt fiske end det, der nuomstunder kan erhverves
ved brugen af de ældre, blev synkenoten ved lov forbudt.

Det tør være, at spørgsmaalet under roligere forhold atter
bør optages til behandling og undergives en upartisk prø-
velse, skriver amtmanden i sin beretning.

Nordlandsbaadene er fembøringer [gambaade] paa circa
7V2 ton; otringer [natlinebaade] optil 3V2 ton, og trerøm-
minger [dagline- og dybsagnsbaade] ca. 1 ton, hvortil kommer
mellemstørrelseme: halvfemte- og halvfjerderømming.

Der er forskjellige former: Staværingsbaaden, Aa§ord-
baaden, Ilanværingsbaaden og Saltværingsbaaden samt Tromsø-
baaden.

UdbyUeiy fordeU gjennemmiUig pr, mand, er i regelen
meUem 900 og 1000 stykker skrei, men har, som de senere
anførte tal viser, varieret helt fra 550 i 1883 til 1310 i 1877 ;
dette er det gjennemmUlige udbytte: for hver mand er
variationeme selvsagt endnu meget betydeligere.

Skrei fisket pr. mand i gjennemsnit.

1869

820

1870

1170

1871

1000

1872

1080

1873

1130

1874

850

1875

1260

1876

1080

1877

1310

1878

1090

1879

980

1880

940

150

LOFOTEN OO VBSTEBAALEN.

O OS

11
bi

1
fe

O uj 0

coeoaoo»inoccoioini»OiOcoOkO

p- fe

to co

"Sas

CO<— <ObQOl>>Q<— <fiOt^0000Q0
C<1COC<IWfH00(M^CSICMCOi-<

fl
o

-«i^evia&CM^Wi-icbc^it^aooQQoo
oo"«*«c^i-cooiOO>Oeocoo«>o«c^

cOC0rHr^CO0000^QQQQCQCX)C^oa
(NCMCOCQC^CQCSlCOWCPScOOOWCQCOCO

«-•CacO^iOflOt^-OOOQi-iCJOO^iOCP

oQcx>QQQOoooocx)QQoo9a>a^o»ada»^
aOGOoOaoaoooooooaoaoQOQoaOQoaooo

FISKSBIEB. 151

For et døgn regnes som almindelig godt fiske for en
gambaad 3 — 400 skrei, og for en linebaad optil 200 for natstaaet
redskab. Meget godt kaldes fisket, naar udbyttet er hen-
holdsvis 6—800 og 400; over dette antal regnes det for rigt. Hvis
der trækkes mere fisk, end baaden kan bære, fordeles den
paa de andre mindre heldige kammeraters baade, eller fisken
nedsættes eller „hankes^ — det vil sige, den trædes paa liner
og slæbes ind. Hvormeget en baad laster, afhænger i ikke
ringe grad af veiret. Ripelad er en gambaad med 12 — 1 400 fisk
og redskab, en linebaad med 6 — 700. Undertiden er fangsten
jevnt fordelt, men til andre tider kan en del af redskabet
iiske godt, og den anden intet, hvilket viser, at fisken gaar i
stimer.

Ved fordeling af udbyttet mellem de forskjellige brug i
pengeværdi maa erindres, at garnfisken har høiere værdi end
linefisken, da den er større. Som regel kan vægten af en
garnfisk (rund) sættes til omtrent 4*/i og af en linefisk til 4V8
kg. Demæst er leveren federe, men til gjengjæld falder mere
rognfisk paa lineme end paa gamene.

I tiaarsperioden 1871 — 80, i hvilken fisket har slaaet
ii^ædvanlig godt til, er gjennemsnitsudbyttet med runde tal:

310 kroner for en gambruger,
330 — „ „ linebruger og
170 — j, „ dybsagnmand.

Mandslodder.

Aar
I gjennemsmt:

Gjennemsnitsudbyttet
stykker skrei 1

pr. n
EPonei

1881—1890

856

203

1891

691

220

1892

540

143

1893

1012

225

1894

1017

250

1895

1189

212

1896

558

160

1B2

LOFOTBN OG VESTEBAALEN.

SchSnnébol, der skrev i 1591, siger:

iiij karle som ere paa en baad, som kaldes en otking^
have iij snøre at drage fisk med, da kunde de vel om Gud
vil og fisken er meget forhaanden, drage paa en baad xxilij,
XXX, xl, xliiij hundret, somme mere, og somme mindre, som
Gud vil, og lykken er god til, og fisken er meget for haan-
den. De kunne vel toe gange om dagen, i hvor stakket at
dagen er, ladde deres baade fulde af fisk, alt saa længe
baaden kunde bære og drage en fisk, og aldrig er baaden
saa stor, at de kunde vel drage hannem fuld, naar fisken vil
ellers bide, og Gud vil give dennem godt vejr. Men her er
en saare unaadig himmel med storm, snee, regn og blest og
kuld og frost foruden ende, saa at de fattige folk staa en
stor livs fare for denne arme fisk.

Hvis her menes med 100 et almindeligt hundrede, giver
dette pr. mand 600, 750, 1 000 og 1 100 stykker skrei, altsaa
samme fangstmængde som nu.

Mandslodder i 1896.

Mandslodder for 1896,

Bmgivet i kroner

Opsyns-

Høieste

Middels

Laveste

distrikt

1
1

<3>

.fl

Skroven . . .

340

310

200

205

167

150

114

Svolvær . . .

300

350

—

170

140

—

Vaagan . . .

500

300

200

250

160

140

100

Hopen. . . .

500

480

150

190

240

Henningsvær

280

270

120

130

Stamsund . .

300

200

—

170

150

—

Ure

300

200

—

180

—

Bålstad . .

380

—

240

170

—

140

—

NufsQord . .

540

370

—

360

220

—

240

100

—

Sund ....

550

300

—

340

180

—

240

—

Reine ....

400

220

—

220

175

—

120

—

Søryaagen . .

—

370

—

200

—

100

—

FI8KEBIES. 163

Udgifter ved et Lofotfiske er af opsynschef Juel anslaaet
saaledes:

Gjenstand. Gamåsker. Line- Dybsagn-

fisker. fisker.
Kroner.

Kost 48 48 40

Udgifter paa laget 10 10 10

Ved og logis 9 9 8

Skindhyre 8 8 8

Sengklæder 2 2 2

Baadleie 16 10 6

Agn ~ 40

Senter og slitage paa redskabet 60 16 3

Tab af redskabet 20 20 1

lalt . . . . 173 162 78

Regnes reise- og fisketid for en gammand til 90, for en
linemand til 100 og for en dybsagnmand 70 dage, har dag-
lønnen i denne tid været henholdsvis kr. 1.62, 1.68 og 1.31
samt frit ophold.

Udrtistningsomkostninger kan anslaaes saaledes.

Gjenstand. Garnfisker. Line- Dybsagn-

fisker. fisker.

Kroner.

Kost 48 48 40

Ny skindhyre 20 20 20

Redskaber 350 80 3

Sengklæder 20 20 20

Agn — 40 —

lalt .... 438 208 83

Paa den følgende tabel er der angivet i 1000 stykker
skrei fangstmængden ved de vigtigste vær, forsaavidt den har
været mere end 25 000 stykker skrei. Tallene viser godt, hvor
ujevnt fisket falder.

164

LOFOTEN OO VBSTEBAALEK.

g 2

isiai§ I §il§ I ssiJgs

SS^f^l^l I I I \ ^ ^ \

00 ^ eo o C

CM l-- 0> C^ "^

å8

oeoi>-oo^coc30 I »«Q»«»QCMgooojQ;*Ot^

a
o

SGOoo»-iQOOOO>ccocoe5'-«^^Q

I-l co co ca »-< »^

^ ^ «^ ,^ ,^ CM c»

8 i§s§sss isss?ssess§g

CM'iOCOCO^CM ^CQCM^CM^CMCOCMl^"^

^ CM

§gi I iSS8SS|S8§§i|gi

I SSSg8SS2c3825

l,^r-4 COC4CMi-^v-l«-^ T-lT-l

S8iSSSSS§;8Sii^g

»-<»-^CaCMCO »-l*-l r-tCMOOCOCM

2 Cl

I S)

^ >

•T3

i s

FISKBBIKB.

165

^ wi cq

S 5 S 2

co ^ a eo

O 00 t- «-•

^ tH CsI

r-t Cvl CVl «-I

S CM

CSI 1-1

eo Q S Q
lA O O» CQ
r-t ^ CvJ ^

CvJ

t>- o co q5 S 00

0> CM co l^ ^ ^

ca CM CM

r^ I- CM

SISS ss co KS 2

00iiOO» ^^Ol— ^O CM

'^ II tFH CM -* »-l

9 O Q O» »-i ^

CM 1-1 r-i CM ^^ 1-1

co ' -^ CM

O CM co

2 S

00 «i!**

S g g g s g

'^ o 55 r- CM 00

CM CM CQ co ^ -^

S 2 i

I-l CD CO

Oi
CO

CM C9 CM Q O Q

?o -^ CM CO -^ 55

CM CM CO CD 00 ^

CM •-••-• CM CM

I
pq

166

LOFOTEN OG VBSTEBAALKN.

^ O» -I CC «> 1-4

<» o

rr^
^

Fisk

o 1 jg oi .>: cj j2

l-t

^ CQ 00 lO co o»

Csi O

Fiskere

o 1 gcooiooi

.SP

^ co 00 •* 1*4 .-•

co Oi

Fisk

o 1 i>: co 00 co ^

5å

• iH

^—*

^ t-. O "* co 00 00

l^ Oi

Fiskere

o-^2:s2*

^g?

^ co 00 lA co 00

co co

Fisk

o !>: o oi c5 cd

Ol, 1 ^ ^ ^ <M c^l

1^ cd

^ co

^ 00 co o o> co o

^ 1-.

Fiskere

O r-." l^ co co w O

PU ^ ^ ^ ^ ^

y-i

^ co 1*4 00 O irt

co co

Fisk

c:> 1 od oi co 00 t-^

00 c4

P^ ' CM Cvi ^ ^

CM co

»-H

^ 00 CM O» <M O Oi

o ^

Fiskere

o o ei 00 co c) Oi

co co

O^ ^ ^ ^ r-*

iTi co

^ c^ o »n CQ o co

CM co

Fisk

a^g^^såsg?

^ o "^ 00 »n "^ Oi

T*4 00

Fiskere

o co «rt c4 CM 00 t-

SåS

.SP

Fisk

^ , 0> •* 00 O Oi
O ^ r^ Oi '^ Oi

Oi t^

^ co

PU ' co ^

co CM

TI'

^ "^ •* CM Oi -•

t!i cm

Fiskere

O 00 T^ CQ co 00

00 r-

eu ' lO —1 —1

O CM

■

^ Oi lO O co co Oi

-«*< ^

Fisk

o rf co co ^ ift 1^

•73
0)

a »ft ^ ^

^j «-^ Oi "^ 00 ift co

O co

Fiskere

o cd Oi id o 00 oi

cd 00

PU ^ ^ ,^

tTi CvJ

"t^

(X)

*r?

«2

CL,

5 •

«iH

s g 1

1
1

.2
>

rn
02

c
5

•il a .

1 ^ s

00 c

FISKEBIEB.

167

I Lofoten skjelnes mellem Øst- og Vestlofoten, idet man
regner til Vestlofoten strækningen vestenfor Gimsøstrømmen.
Før var denne inddeUng i fisket i Vestlofoten og Østlofoten
af større betydning ; efterat man har faaet telegraf, og efterat
^sæt" og ^værskjel" er ophævede, er der større bevægeUghed
hos fiskerne. Hovedfisket falder nogle aar for Henningsvær og
Stamsund, andre for Hopen og Moskenesværene. Fiskerne
har i det hele ulyst til at ro vestenfor Urebjerget, da havet
her er mere aabent. De indelukkede farvande som Østnes-
^orden og Raftsundet øver en særegen tiltrækningskraft, thi
W er udroren kort, og naar fisket slaar til i Østnes^orden,
blir det i regelen betydeligt.

Hvorledes udbyttet fordeler sig mellem brugeme af de
forskjellige redskaber sees af nedenstaaende tabel, der viser,
at linefiskerne faar forholdsvis mest fisk som regel, og dybs-
agnfiskeme mindst.

Antal af fiskere i prooenter beskjæftiget ved de forskjellige
brug og udbyUet i procenter af det samlede udbytte.

Forholdet mellem brugenes udbytte

Q-ambrug i

Linebrug

Dybsagn

Aar

Fi-
skere

Fisk

Fi-
skere

Fisk

Fi-
skere

Fisk

Procent

I gjennemsnit 1871—1880

50.4

48.7

39.6

45.6

10.0

5.7

1881—1890

35.1

31.5

56.3

64.6

8.6

3.9

1891
1892
1893
1894
1895
1896

44.6
43.2
42.8
38.0
26.3
22.2

46.8
35.4
40.3
24.2
16.4
21.1

47.4
48.7
49.5
55.7
66.7
69.1

48.1
61.7
55.8
72.1
79.2
75.5

8.1
8.1
7.7
6.3
7.0
8.7

5.1
2.9
3.9
3.7
4.4
3.4

158

LOFOTEN OQ VS6TEBAALBN.

Agnforhruget spiller en væsentlig rolle ved linebruget.
Ddgifteme til agn ansloges i 1896 til 600000 kr. eller 35-40
kroner pr. linefisker.

Til agn benyttes efter tilgangen fersk sild, saltet sild,
skjæl, lodde, blæksprut og blæksprutlever, rogn og seig lever.

Af agn kom i 1896 til Lofoten omtrent 6800 dunke saltet
skjæl, 1200 tønder stor slosild fra Apelvær, 40—5000 tønder
fersk sild fra Vesteraalen, Øxfjord og andre steder, 1500 tønder
lodde fra Finmarken og 7 — 800 tønder lodde fra Mosjøen
og Saltdalen foruden endel saltet sild og blæksprut. Yær-
dien af det hele agnforbrug i 1896 kan anslaaes tU omkiiug
kr. 400000.00 eller henved kr. 18.00 gjennemsnitUg pr. line-
fisker.

1 hl. blæksprut har som agn samme værdi som 2 hL sild.

Lodde er funden i maven paa skrei i værene vestenfor
Sund indtil slutningen af februar 1876.

Paa de forskjellige maaneder fordeler fisket sig saa-
ledes, at der i marts maaned alene i regelen fiskes mere
end i de andre maaneder tilsammen, som de følgende
tal viser:

JjdbyUe af Lofotfisket ved udløbet af hver uge i fisketiden.

Maa-
ned

Fe-
bruar

1892

6
13
20
27

0.52
1.10
1.82
3.69

Lofotfiskets udbytte i millioner

1893

11
18
25

a
o

0.68
1.30
2.90
4.20

1894

3
10
17
24

0.60
1.08
3.01
4.11

1895

0.11
0.30
1.00
2.77

1896

I
p

8
15
22
29

0.02
0.16
a35
0.98
1.17

FISKBRIBK.

169

Maa-

oed

Lofotfiskets udb3rtte i millioner

1893

1894

1895

1896

fl
o

ei
P

fl
o

-Varts

5
12
19
26

6.45

8.33

1036

12.21

4
11
18
25

7.0
10.2
16.2
21.6

3
10
17
24
31

5.72

9.22

12.05

16.86

18.57

5.03
11.56
19.97
26.23
30.78

14
21
28

2.60

5.22

8.90

13 26

ApriJ

9
16
23

13..^)
15.04
15.80
16.25

25.1
26.3
26.7
27.0

14
21
28

23.40
26.50
28.00
28.50

6
13
20
27

34.32
37.30
38.10
38.60

4
11
18
22

15.75
17.00
18.00
18.00

Proeenier af det sandede fiske- fisket ved hver uges udløb.

1892

1893

1894

1895

1896

Ilgen

ved
ugens
u^øb

ved

Plløb

ugens

løb

ved
udløb

ugens

løb

ved
ugens
udløb

ugens

løb

ved j i
ugens ! ugens
udløb løb

Iste
2den

3*/o

3»/o
5

3*/o
2

7*/o
10

7%
3

1%
3

1%
2

4de

Ste

6te

7de

8de

9de

10de

Ilde

100

12te

100

160

LOPOTBN OG VSSTEBAALBK.

Tallene viser, at fisket tiltager med en vis regelmæssig-
hed indtil det naar et maxi mn m, der kan ligge i meUem 5t6
og 9de Tige. I den syvende uge er over halvdelen opfisket
ialfald i disse aar.

Fartøiernea antal, der for circa 60 aar siden var omkring
200, har i de senere aar tiltaget saavel i antal som i dræg-
tighed; saaledes var i 1888 747 farfcøier tilstede i midten af
marfcs.

Naar kjøbfartøieme har faat last, seiles tU tørrepladsen,
hvor fisket virkes til klipfisk. Tørringen foregaar i april og
mai, paa den hele kyst fra Alten til Bergen.

Antal kjøbfartøier tilstede under Lofotfisket

. i 1890—1896.

Maaned

Tid

Antal ijøbefartø]

Ler tilstede

1890

1891

1892

1893

1895 ; 1896

Januar . . .

Midten

Februar . .

Begyndelsen

197

181

100

180

190

Midten

487

332

280

450

490

340

260

Marts . . .

Begyndelsen

681

559

550

510

690

620

695

Midten

723

765

630

622

733

744

747

Slutningen

600

680

400

521

696

080

500

April. . . .

Slutningen

af Iste uge

430

400

280

474

590

4*3

- 2den do.

—

100

104

250

448

330

350

- 3die do.

—

203

250

lOi'

- 4de do.

—

Den gjennemsnitlige drægtighed af disse fartøier er ca.
520 tønder pr. fartøi.

Skreiens vægt er tildels meget.forskjellig, og det hænder,
at der fiskes eksemplarer af usædvanlig størrelse.

I Østlofoten er der fanget skrei af ganske ualmindelig
størrelse. Saaledes fik man for Skroven den 13de april 188S

FISKEBIEB. 161

2 eksemplarer, der veiede respektive 31 og 37 kilogram, for
Svolvær den 17de marts 1888 en skrei, der maalte 1.45 meter
i længde og 1.02 meter rundt bugen, og hvis vægt var 43
kilogram. Ved aabningen fandtes en ikke ganske liden skrei
i dens mave. For Kabelvaag fik man en, der veiede 41 kilo-
gram, havde en længde af 1.65 meter og en omkreds af 1
meter. Torsk, der veier fra nogle og tredive kilogram, blir
oftere fangne.

Ellers sees de almindelige dimensioner og vægt af skrei,
mnd, flækket, og sløiet af disse tal:

Vægt af shreit lever og rogn.

1891 1890 1889 1888 1887 1886 1885
kg. kg. kg. kg. kg. kg. kg.

Garnfisk, flækket . 2.85 3.19 3.38 3.08 2.53 2.76 2.83

Linefisk, — . 2.56 2.70 3.11 2.94 2.90 2,38 2.26

Leveren, garnfisk . 0.45 0.38 0.38 0.37 0.23 0.37 024

— linefisk . 0.28 0,38 0.37 0.40. 0.20 0.22 0.20
Rognen, garnfisk . 0.68 0.71 0.66 0.46 0.44 0.56 0.55

— linefisk . 0.53 0.54 0.38 0.46 0.37 0.34 0.36
Ellers varierer vægten af en skrei, som den kommer fra

sjøen, fra 8 — 9 kg. til under 4.
En skrei paa 4.8 kg. giver

i flækket tilstand. ... 2,5 kg.

hovedet veier 0.9 „

lever 0.3 „

rogn 0.6 „

Den flekkede fiak igjen giver hos os circa 40 Vn klipfisk
(fra 33.3 til 50 7o) ©ft^r den anvendte saltmængde. Følgelig
giver en skrei paa 4.8 kg. (2.5. flekket) 1 kg. klipfisk, eller
til 100 kg. klipfisk behøves 100 stykker raafisk.
Hvis en skrei paa 4.8 kg. sløies, giver den

sløiet fisk 2.8 kg.

hoved og rygge .... 1.2 „
Der kan regnes 100 stykker fisk paa 75 kg. rundfisk
(tørfisk).

162

LOFOTEN OO VESTBRAALEN.

OD »rf kJ

bb bb

th bh bh

1IP

Ui^ th^ U>*^ bh
2r^ g^csi *.(M 2r

S^ Sco Scol

''bi)'- ei)''8c'-

^ STco «Tco >r s

S S &;§

a^-

a bb^g^g

II II II II

CM ^ gcM g'* ,

»-< C«H* "^ VM ^ C*^ CO

=^'*

t^ .-^c^coc^*

rog

Grf.

Linef.

^æA su92[[eu]

i co

o co S »n -*

•«i' eo '-' CM

So suoaSo^

d d d d d

O O O (

^æA

co 00 1^

(M S iii co ^

CM
co CM -^ CM

eaoJOAei

d> d c^ ei <5

o o o c

')S^A

°5

CD _ CM tO

i-, 1^ ^ i^ i^

os 00 co x

a
3

s^epeAOH

o o ^ o o

o o o c

^o^^æij-^Sæj^

CM ^ 00 ^ «C

CM CQ w ca ei

CM*

r-; CM O «

CM CM ei c^i

■^eiøis -^Sæ^^

l-"-
C^

O co CM O co
cm' CM co CM CM

i>: co '«i- CJ
CM CM ei ca"

panj ')3qs\

CO 00 o ^ irt
^ co i6 '^ "^

•^ CM «O i.-^

^ ^ co 'li

epåuær
s-^øaeqSA^

00 -^h o ca o

O O O '*

co ca co co co

S CM CM co

epSuQ8[

1-H

co CM O CM co

O O O 00

«o

o os o -^ l^

1- l^ 00 1- 1-

CM -* t* ca

00 l^ 1^ c-

^SaSA SU95(19U1

^ »n « co »r:

1 co co

So sueuåo^

1 d d

^jSajA

«9

00 "f 00 CM
CM CM .-• co CM

1 ^ ^

8U9JdA9T;

O O O O O

1 d d

:^SæA

CM •*

00 l>- 00 O OS

1 00 os

e:^9p9A02

o o o -^ o

1 d d

"^e^^Qsif -^SoBA

to ca -^ p OS

CM CM CM 00 CM

cå

1 co CM

1 CM ea

■^91018 ^88 jY

CO -^ l^ CM CO
ca CM CM CO 00

os
ca

' ca CM

punj '^Q3A

co »-• co co ca
-«iJ -* •* »ri »o

' 5 5

9pSaa8t
8:j9n9qSiCy[

«-I

Oi ^ O CM os

1 o o

co CM co co co

1 É S

9pSuæ|

-t p o o o

1 <=><=> ,

9jBlo^ ea9^8ij

fi g S g s

r-t
00

'ss'

1887
Da-
tum

^ ^ 00 0« M

« a « a a

^ ,08 <• '

•

/-^

~^ . . r

-. ■"

1 *^

1 s

•F^

^ fl

OQ é

B^ISKEBIEB. 163

Denne vægt for tørfisk falder sammen med den ene af
de opgaver, Petter Dass giver:

Det er en ældgammel og gangbar Skant,
Hos alle Nordfarer gemenlig bekant,
En Vog er tredive Torske,
To Torsker en Spærre, to Spærrer saa rund,
De veie tolv Mærker, det er et halvt Pund,
Den Vis bruge alle vor' Norske.
Denne vægt, to spærrer eller 4 torske et halvt bismerpund
'feller 3 kg.), giver 100 torske paa 75 kg. tørfisk, svarende til
det ovenfor angivne tal, eller 24 fisk paa en vog, men for vogen
angiver Dass 30 fiske eUer et større antal end forenligt med
den angivne vægt for to spærrer.

Han oplyser forøvrigt, at vægten er forskjellig;
Hos os er Kundfisken hel maver og smaa,
Tre Voger af Hundred' man neppe kan faa.
Men nordfor falder den sværer,
Der kan vel et Hundrede veie dig fem.
Jeg selver det haver fomummet af dem.
Som til Vesteraalen henfarer.
Tre voger paa et stort hundrede, eller 120, giver 40
stykker skrei paa en vog, men fem voger paa et stort hundre
giver 24 stykker paa en vog.

Åf fisk, som kommer fra sjøen, skulde efber dette faaes
i vægt 20 til 21 pot. klipfisk og 15 — 16 pot rundfisk.

AntaJ fisk, som skal til for at give en hl. lever, er meget
foraigellig, fra 200 — 1000. I gjennemsnit kan regnes 400.
1 hl. lever antages at give i gjennemsnit"0.60 hl. tran.
Der skal omtrent 600 fisk (300 hunfijske) til at give 1
hL rogn. Eller opgives fra Bergen:
Til 100 kg. klipfisk behøvedes

stykker
i skrei

1880 110

1881 120

1882 126

11*

164 LOFOTEN OO VB9TEBAALEN.

i
1883

stykker
skrei.

139

1884

126

1886

123

1886

122

1887

123

1888

106

1889

111

1890

108

1891

109

1892

109

1893

108

1894

116

1895

133

1896

126

Man regner i Bergen:

Til 100 kg. klipfisk behøves 115 stykker skrei.
Til 100 kg. tørfisk behøves 180 stykker skrei.
Til 1 hl. tran behøves 2.3 htl. lever i Lofoten.
Til 1 hl. rogn i udskibnings-tilstand i Bergen behøves
1.2 hl. rogn i Lofoten i den form, hvori opsynschefen angiver
kvantummet.

Værdmdbytte af det hele Lofotfiske.
Fisk uden

1896

lever og
rogn

6660396

lever

kr.
890470

rogn

kr.
732 953

solgte
hoveder

kr.
122100

tilsammen
8 305918

1894

7046669

777 176

680190

79950

8683 884

1893

6069327

867 209

617 501

68200

7 512 237

1892

6231894

759 844

410 724

83100

6 486 562

1891

6616 914

884136

300 709

87 250

7 789069

1890

7300064

935376

312 362

85466

8 633256

1889

6008619

809 749

442156

69 630

7 330054

1888

6992015

1056456

708005

42156

7 797631

1887

3 783 711

668 680

492486

26880

4960 657

1886

6 916 712

1140211

566040

74 614

7696677

1885

6 191 102

1065 707

564 626

72669

6894094

FI8KEBIEB.

166

Opgave over

udbtfttet af skreiiiske i

opsynsdistriktet.

1895

Fisk uden

lever og

rogn

kr.

6409600

lever

kr.
760600

rogn
kr.

609000

solgte
hoveder

kr.
98 700

tilsanunen

kr.
6877 900

1894

6 700000

626600

601600

60000

6887 200

1693

4617000

621100

404 300

44300

6686 700

1892

3477 500

490600

261000

61000

4290000

1891

5578300

762 500

266000

77100

6672 900

1890

6160000

762100

274400

73 600

7260000

1889

4 781000

666000

367000

61000

5866000

1888

4622000

806000

689000

34000

6050000

1887

3442 688

603822

464 760

23 920

4635190

1886

4960 000

886 780

450320

63 600

6369 700

1885

4Ce2 660

806 624

432 142

68 200

6 328526

Opgaver over værdiudbytie af skreifisket udenfor opsyns-
distriktet samt i distriktet efter opsjmet.

Pisk uden

lever og

rogn

kr.

lever
kr.

rogn
kr.

solgte
hoveder
kr.

tilsammen
kr.

1895

1150795

129870

123 953

23 400

1428018

1894

1346 569

151 575

178590

19 950

1696 684

1893

1442327

246109

113 201

23 900

1826 637

1892

1 754 394

269344

149 724

22100

2 195 562

1891

938 614

131 636

35 769

10150

1 116 169

1890

1150054

173 276

37 962

11915

1 373 256

1889

1 227 519

143 749

85166

8630

1465 054

IS88

1370 015

260456

119005

8155

1 747 631

1887

341023

64 768

27 726

1960

426 467

læe

955 712

264431

115 720

11014

1 336 877

1885

1158542

260083

132 484

14 459

1665 668

Skreien sælges nu efter tal^ hvad der med den store for-
skjel i vægt hos ;fisken er mindre rimeligt.

166 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

Salg efter viegt har været foreslaaet, men man antager.
at der ved de store fiskerier stiller sig en del hindringer i
veien for denne salgsmaade.

Veiningen tager længere tid end tællingen, og kontrollen
er vanskeligere.

Demæst fordrer veining mere plads, og naar fartøiet
tager fisk fra flere baade paa en gang, vilde der behøves 2
vægter, og flere folk kræves, naar sælgeren skal have en mand
ved hver vægt. Ofte vil sjø og vind gjøre veiningen mindre
paalidelig, eller veiningen forsinkes. Veiningen antages at falde
meget vanskelig, naar kjøb skal foregaa i mørke om vinteren,
naar man først har faaet trukket ud paa dagen.

Gjennemsnitspriser i Lofoten.

Fisk uden

Fiskehove-

Beregnet

lever og

der pr. 100

pris pr.

rogn

lever

rogn

stkr.

100 stkr.

pr. 100

hl.

fisk i mnd

tilstand

kr.

1896

14.10

14.92

14.44

0.38

17..S6

1894

19.36

12.85

20.48

0.32

23.58

1893

16.98

9.25

12.76

0.31

21.06

1892

21.46

12-22

. 15.60

0.62

26 .'>9

1891

26.26

12.95

13.28

0.47

31.3S

1890

20.46

8.62

7.49

0.38

24.iy

1889

26.64

13.17

17.66

0.49

3-2..%

1888

17.68

10.98

14.67

0.26

23.01

1887

11.77

10.85

1B.50

0.22

15.42

1886

16.78

14.36

13.16

0.31

20..54

1886

15.26

17.64

13.20

0.33

20.27

FIflK£BIEB.

lt)Y

Priser inclen

opsynsdistriktet,

Fisk uden
lever og

rogn lever
pr. 100 hl.
kr. kr.

Hoveder
pr. 100
rogn stkr.
hl.
kr. kr.

Beregnet
pris pr. 100
stkr. i rund

tilstand,
kr.

1895

14.00 16.16

14.50 0.34

17.80

1894

2000 13.60

20.60 0.30

24.17

1893

17.10 9.00

13.00 0.25

21.06

1892

21.40 12.45

15.00 0.50

26.40

1891

26.50' 13.05

13.60 0.46

31.70

1890

20.50 8.36

7.45 0.38

24.20

1889

27.80 14.00

16.10 0.60

34.10

1888

17.80 11.10

15.10 0.26

23.30

1887

11.69 10.75

15.68 0.22

15.27

1886

16.00 14.00

13.00 0.30

20.52

1886

16.20 18.02

13.20 0.30

20.09

Priser uden f or opsynsdistriktet og i distriktet efier at
opsynet er hævet.

Fisk uden
lever og

rogn
pr. 100
kr.

lever
hl.
kr.

rogn
hl.
kr.

Hoveder

pr. 100

stkr.

kr,

Beregnet

pris pr.

100 stkr.

fisk, rund

kr.

1895

14.63

13.69

14.23

0.68

18.15

1894

17.04

10.48

20.16

0.42

21.47

1893

16.63

9.93

11.98

0.56

21.04

1892

21.56

11.82

16.47

0.61

26.98

1891

24.89

12.42

11.89

0.58

29.60

1890

20.23

10.02

7.70

0.38

24.16

1889

22.91

10.34

16.40

0.42

27.36

1888

17.28

10.66

12.48

0.31

22.04

1887

13.99

12.08

14.25

0.33

17.45

1886

14.76

16.76

13.76

0.42

20.64

1886

15.49

16.56

13.20

0.61

20.93

168

LOFOTEN OO VBSTBEAALEN.

■1

•fH

^ujdfl ^o^iugj

1 1 1 1 n 1 1 1 1 1 '

1 1

Opporj

1 1 1 1 1 lis 1 1 22 M

uSoi søl

1 1 1 1 ^ i 1 1 1 i 1 1 1 1

I«f3[B c>e:nBg

o o o o o o

SSSSSS 1 1 1 1 M 1 1

l«fTO

1 1 1 1 1 ! 1 1 1 1 1 1 ! i

PHS cjecn«g

1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 S^ Il

PHS 31BJ9 J

ppopopoooppo

o o

jepoAOH

hun-
drede

O OO^OOOiOC^OOO

55 1 <MC^c<l(^J^ccl<^J(^^c^^(^J

o ' oooooooooo

d d

u5oj ^e-^i^g

hekto-
liter

j O 00»COOiO»OiOiO»0

*9 o

c3 Ol

J0A9X 3[BJ9J

hekto-
liter

tn p

uS«8qiC(j

•

å.

O © O o o ,

1 1

JØOTfJ

o»ftOOO»«u^o^Ojr5.n

?3 g ?^ c^ g 2 S5 S 2 2 2 2

ai 2

lUBf)

poiopppocooppo

ca
fl

Brette snes . .
Øs tnesf jorden
Skroven . .
Svolvær . .
Vaagan . . .
Hopen . . .
Henningsvær
Stamsund .

Ure

Bålstad. . .
Nufsfjord .
Sund

* n

FISKESIEB.

169

Fiskevær

Gjennemsnitsprisen af fisk (kr. pr. 100) (uden
lever og rogn).

1892

1893

1894

21.0

17.6

20.4

20.0

22.0

21.2

18.9

21.0

18.5

22.5

21.0

18 2

20.0

22.0

18.9

20.5

21.8

18.6

19.8

21.5

18.0

19.7

21.2

17.0

20.0

21.5

16.2

20.3

21.4

16.3

18.5

20.4

16.2

19.5

Eaftsundet .
Øs tnest jorden
Skroven . .
Svolvær . . .
Vaagan . . .
Hopen. . . .
Henningsvær
Stamsund . .

Ure

Bålstad . . .

Sund og Nufsfjord. |

R^^ine og Sørvaagen \

25.0
26.2
27.0
26.1
27.2
26.0
26.4
25.8
25.2
25.0
26 0
23.5

20.5
20.7
20.5
19.4
20.0
18.6
20.7
20 8
20.0
18.8
19.3
18.7

26.8
27.5
26.5
24.8
27.0
27.5
23.6
22.5
24.5
22.8
24.0

15.0
140
14.3
14.0
14.2
14.6
15 0
15.0
140
12^
13.6
12.8

21.5
22.0
21.5
21.0
21.0
22.0
20.6
19.8
19.5
19.5
19.6

Gjennenisnitspris paa rund og sløiet fisk.

Gjenn emsnit spris

Aar

Sløiet

Rund

Øre pr. stykke

1885
1886
1887
1888
1889
1890
1891
1892
1893
1894
1895
1896

15,0
15,5
11.5
17.7
27.0
20.5
26.5
21.4
17.1
20.0
14.0
21.1

21.0

15.27

23 3

34.1

24.2

31.7

26.4

22.3

24.6

17.8

28.6

170

LOFOTEN OG VESTEKAALEN.

Udførselsværdierne efter opgaver fra oldermanden for kou-
torske handlende i Bergen

Fiskeprodukter

Vægt
eller
Maal

Udførselsværdierne

1891

1892

1893

1894 ' lS9o
I

Klipfisk

Rundfisk

Længer

Rødskjær: Torsk

— : Hyse

— : Brosme

Titling: Torsk .

— : Hyse

— : Brosme

Storsei: Iste sort

— : 2den sort

Middelsei

Smaasei

I Gjemiemsnit for alle sorter sei .

Damp-medicintran

Raa

Tran» blank

— brunblank

— brun

Rogn: Iste sort

— : 2den sort

pr.
20 kg

pr. Td.

8.25

10.50

9.50

10.00

4.00

5.50

8.00

5.50

4.00

4.75

4.00

2.80

4.00

55.00

48.00

42.00

40.00

.^.00

25.00

14.00

6.20

6.00

8.50

4.00

5.00

6.00

4.00

400

4.50

3.75

3.00

4.00

47.0(J

33.00

31.00

30.00

26.00

16.00

6.00

8.00

7.50

3.00

4.25

6.00

4.50

4.00

4.50

3.40

3.50

2.80

3.50

4000

32.00

30.00

28.00

24.50

26.00

16.00

5 10
7.25
8.50
6.25
3.50
5.00
8.00
.3.70
3.70
4,20
3.00
3.20
.3.00
340
60.00
43.00
33.00

5.75

800
9.00
7.50
'dm
5.25
900

5.ai

4.0)

4.25

3.25

3.0)

3.40

115.(X»

llOO)

80.m

31.00 : 50.00
25.00 ! 34.09

36.00
26.00

26.0<i
16.01)

Den største del af udbybtet virkes nu til klipfiskj enten
af de paa stedet boende handelsmænd "^eUer af fremmede
kjøbmænd, som ankommer med sine fartøjer, i hvilke fisken
saltes.

For at undersøge, hvormeget skreiens værdi stiger ved
at tilvirkes til klipfisk, hidsættes her disse tal, idet der be-
nyttes det omtalte forhold, at 115 stykker skrei giver 100 kg
klipfisk.

FISKEKIKR.

Priseme paa 100 kg.

115 8tykker skrei
bar i Lofoten
denne værdi
kr.
1885 17.26

klipfisk.

= 100 kg. kUpfisk

af værdi i

Bergen

kr.
30.00

1886

17.83

25 00

1887

13.23

27.60

1888

20.36

3160

1889

31.05

34.00

1890

23 58

30.00

1891

30.48

42.00

1892

24.61

31.00

1893

19 67

30.00

1894

23.00

27.60

1895

1610

29 50

1896

24.27

36.50

171

23.53

33.61

Værdien stiger efter dette som 100 til 142 eller 143.
Følgende tal viser, hvor meget af skreien der tilvirkes til
klipfisk og tørfisk samt udbytte af lever, rogn og hoveder.

Lofotfiskets udbytte i 1881—90 og 1891—96.

Lofotfiskets udbytte, iberegnet fisket efl

ter 14de april

Aar 1

Oi
••a

Heraf

'w -^

o
P3

c
'o

liter

di i millioner
kroner

Millioner stykker

1000 hekto

1 ^

1 æ
i >

I g;j ennemsnit 1 88 1 -85

23.7
27.^

20.2

3.5

17.3
15.5

16.8

28.4
"29 5

3.23

16.5

25.0

5.80

1 g^ennemsnit 1886-90

23.5

4.0
2.7

13.10
18.20

6.21

1891. . . .

21.0

18.9

19.6

14.1

6.68

1892. . . .

16.3

12.8

3.5

12.2

17.4

8.10

14.3

4.30

1893. . . .

27.0

23 2

3.8

17.7

31.1

18.60

19.5

600

1894 ....

28.5

24.5

4.0

20.0

24.4

12.30

7.3

7.00

1895 ....

38.6

31.4

7.2

28.9

42.0

12.30

3.8

6.90

1896. . . .

18.0

15.3

2.7

11.1

16 0

8.85

1.2

5.15

172 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Slagtning og vashning af fisk, før den saltes, er ikke
brugelig. Oftest er skreien død allerede, naar den trækkes.

Vasket fisk blir imidlertid vakrere og h videre end fisk,
behandlet paa sædvanlig maade, idet fisken allerede som
saltfisk udmærker sig ved sin hvide farve.

Det benfrie kjød af klipfisk er funden at indeholde af
vand og salt.

Vand

Salt

Norsk klipfisk ....

36.82

16.60

Islandsk „ ....

42.23

19.90

Nyfundlandsk do. . .

47.40

15.00

Amerikansk benfrie

torsk

51.36

19.92

Klipfisken bedærves ofte af en mugsop^ som sædvanligvis
kaldes mid, men som egentlig skal benævnes mug eller myg-
gel, da det er en sop, saaledes som mikroskopet viser.

Mj^ggelen giver fisken brune flekker, der ofte gaar sam-
men til et brunt overdrag, men den trænger ikke ind i selve
fisken, hvorfor den ikke i nævneværdig grad forringer dennes
næringsværdi, og fisken faar heller ikke nogen usmag af
muggen, saa at naar muggen afbørstes, kan fisken lige godt
benyttes. Men som handelsvare er den mugne fisk mindre
søgt og daarligere betalt, hvorfor man gjerne vil være den k^•it.

Det er paavist, at klipfiskens myggel beror paa smitte,
særlig i de pakhuse, som er blevne inficerede med mugsoppen.

Klipfisk, virket af overstaaet fisk, blir lettere i vægten,
faar en mørkere farve, kjødet blir sprukket og tørt, især ved
rj^gbenet, og skindet løsner ved uggerne, ribbene blir røde.
bugen blir rød og tjmd og faar mørke striber, fremkaldte ved
tranen, som snart udskiller sig af leveren.

For linefisken er det mindre skadeligt, at den staar over,
end for garnfisken. Linefisk og tildels garnfisk, som har
overstaaet 2 dage, vil endnu kunne give en første sort vare.

Klipfisken forekom neppe i handelen før omkring midten
af det 17de aarhundrede, og hos os først i begyndelsen af

FISKERIER. 173

forrige aarhundrede, da den blev tilvirket i Kristianssund af
engelske kjøbmænd.

Til tørfisk tilvirkedes derfor tidligere den meste fisk i
Lofoten. I de senere aarrækker er det tåget af med tørfisk-
tilvirkning af skrei sammenlignet med klipfisktilvirkningen.
Tørfisken fra Lofoten udføres for største delen fra Bergen,
og den sorteres her nøie. Vigtigst er rundfisken fra skrei-
fisket Naar skreien er sløiet: hovedet afskaaret og bugen
aabnei indtil uggespidseme, der blir hængende sammen, og
naar indvoldene med lever er fjernet, hænges skreien paa hjeld
til tørring.

Alle sorter, som behandles paa den maade, betegnes som
rund (nmdfisk, titling). Paa hjeldene, som er lange spirer,
hvilende paa 2 eUer flere større eUer mindre korsbukke, hænges
2 eller flere ved sporen sammenbundne fisk, til tørring i
vind og veir.

Efter „Norsk Fiskeritidende" sorteres tørfisk, og da ei
alene tørfisk af skrei, paa følgende maade i Bergen:
Af rundfisk adskiller man 8 sorter.

VesUofothollænder^ fisket i Vestlofoten, er værdifuldest; det
er den smukkeste og mindste sort; den har blaagraa farve
langs ryggen og sideme. Middelstørrelse er 50 cm.

Fin hoUcmder^ smaa let fisk, der gjennemgaaende mangler
vestlofothollænderens farve; tildels noget fyldigere, men om-
trent af samme størrelse, enkeltvis endogsaa mindre.

Almindelig holUender er som regel noget større og fyldigere
end de foregaaende sorter, men skal som disse se godt ud
og være ren. Det er paa grund af smaafeil, at den henføres
til almindelig hoUænder. Størrelsen er noget forskjellig, om-
kring 60 cm.

Bremer er fyldigere og støxre end almindelig hollænder;
navnlig falder den tykkere over nakke og ryg ; den skal være
og er hyppigst af vakker blaagraa farve. Størrelsen er for-
skjellig, fra 65 til omkring 70 cm.

Samfænge kaldes fisk, som vel er frisk og brugbar, men
ikke tilfredsstiller de fordringer, som stilles de før nævnte

174 LOFOTEN OG VESTER A ALEN.

sorter, hvad størrelse og fyldighed angaar. Fisk, af de tid-
ligere omtalte sorter, som har iønefaldende feil, som f. eks. i
form, i stærk afvigende farve, fisk, som har overstaaet (om
end i kort tid som død paa garnet), som har været mere end
almindelig frossen, eller har andre tilfældige feil, henregnes
til samfænge. Størrelsen er derfor høist forskjellig.

Lob er den allerstørste og fyldigste fisk. Den maa være
ren og se godt ud, men har desuagtet liden Værdi. Den er
ikke stærkt repræsenteret. Størrelse fra 70 — 90 cm.

Magerfisk er, hvad navnet betegner, altfor lidet fyldig til at
kunne henregnes til nogen tidligere nævnt; sort Naar over-
staaet fisk er ren og godt behandlet, kan den henføres her-
under.

Udskud-rundfisJc er en i høiere grad beskadiget vare; den
kan være makspist, leverløben — leveren opløst, medens
fisken endnu sad i gamet — sleip, fordi den har hængt for
tæt paa hj elden; saa kan den være ødelagt af rotter eller af
fugl, medens den hang til tørring, eller i høi grad overstaaet.

For den til andre tider end under skreifisket fangede og
tilvirkede fisk, er tørringsmaaden gjennemgaaende den samme,
som for rundfisk.

Nær skreiens rundfisk og temmelig lig denne forøvrigt,
undtagen i farve, staar:

Høstrundfisk. Det er torsk, som fiskes udover sommeren
og høsten; den er i regelen fyldig og af mørkegraa farve.
Den tilvirkes som rundfisk og er af forskjellig længde. Middel-
størrelse er ca. 56 cm.

Torsketitling er smaatorsk; den virkes rund i modsætning
til rød&kjæret, som senere omtales. Den deles i 3 sorter.

HoUændertitling, af samme farve som høstfisken ; maa være
ren og feilfri, og ikke frossen. Middelstørrelse er 36 cm.

BremeriiUing er mindre end den foregaaende, men har for-
øvrigt samme egenskaber. Middelstørrelse 25 cm.

Gementitling er fisk med en eller anden større feil, den
kan være overstaaet, leverløben, i altfor høi grad frossen eller
beskadiget af rotter og mus eUer være altfor liden.

FISKEBIEB.

176

Brosme virkes dels rund og kaldes da hrosmetiUing i mod-
sætning til brosmerodskjær. Rodskjæret benævnes al fisk, som
efter at hovedet og indvoldene er jernet, gjennemskjæres i
ryg og bug lige ned til sporen, ved hvilken den forbliver sam-
menhængende i 2 lige dele. Paa den ene af disse sidder den
nederste del af rygbenet (fra gatboret) tilbage. Resten er
udskaaret. Brosmerodskjær deles i 3 sorter.

Blanke Brosmer er af ulige størrelse; til disse stiUes store
fordringer. De maa være ren i fisken, uden blodpletter, lys
af farve, saavel paa fiske- som skindsiden. Er yderst svagt
repræsenteret.

Middélfiskbrosme tilvirkes som den foregaaande, men uden
at der til denne stilles de samme fordringer; den falder lysere
og mørkere om hinanden, saavel paa fiske- som paa skind-
siden, og er, som forrige sort, af ulige størrelse.

Udshudsbrosme har grovere feil; den kjøbes i forening
med middelfiskbrosme mest af landbefolkningen.
Eyse^ virket rund, benævnes:
HysdiiUng og er af ulige størrelse.

Byserodskjaer (ogsaa kaldet flekket, hvilket er et feilagtigt
udtryk), er gjenstand for yderst liden tilvirkning.
Følgende sorter er aUe rodskjæret:

Langer er den værdifuldeste. Der skjelnes mellem 4 sorter:
Bondelanger er de vakreste og fineste, saa godt som gjen-
nemskinnelige, og lyse paa skindet. De er af forskjellig stør-
relse, men sjeldnere under 70 — 80 cm.

Zartlanger, store og smaa, er af forskjellig størrelse, men
ikke meget under 70 cm. De maa være lyse, blanke og rene,
ikke formeget rødlig af farve paa fiskesiden og lyse paa
skindet.

Skrudanger kaldes de, som ikke er blanke og rene nok til
at kunne blive zartlanger, og de har tildels andre smaafeil,
f. eks. lidt revne eller lidt frossen og mørkere paa skindet
HL m. Størrelsen er høist ulige, fra meget store til ganske
smaa. De allermindste længer gik tidligere i handelen under
navn af :

176 LOFOTEN OG VESBERAALEN.

Jomfrulanger^ naar de var rene og ubeskadigede. Nu
sorteres de under skruelanger.

Vdsktidslanger har grovere feil; de er enten leverløbne,
altfor gamle, førend de hængtes til tørring, eller i høiere grad
makspist o. s. v. Størreken er som skruelanger.

Bodskjær af torsk deles i 5 sorter. Værdien afhænger af
størrelse og kvalitet i forening:

Bedste sort er hollandsk eartfisk^ fiskefyldig, ren paa fiske-
siden og forøvrigt feilfri. Middelstørrelse er ca. 65 cm., men
størrelsen forøvrigt forskjellig, men ikke ned til 50 cm.

VækkerHsk, middelstørrelse 50 cm., skal ogsaa være feilfri,
men ikke saa gjennemgaaende fiskefyldig, som den fore-
gaaende.

Høkerfisk er den mindste. Til denne stilles ikke fuldtsaa
store fordringer med hensyn til kvalitet, som til de foregaa-
ende sorter. Middelstørrelse er ca. 35 cm.

Danskjisk benævnes den fisk, som ikke kan henregnes
til nævnte sorter paa grund af større eller mindre feil, f. eks.
styg farve, altfor måger, lidt frossen og makspist eller paa
anden maade lettere beskadiget. Størrelsen er høist forskjellig.

Udskuåsrodskjær har grovere og større feil end den sidste.
og kan være af alle størrelser.

Seien behandles i alle størrelser som rodskjær, og der er
7 sorter:

Bandeslorsei er af vakrere, lysere farve paa fiskesiden og
mere blaa paa skindsiden end tilfældet er med andre sorter.
Middelstørrelse 65 cm.

Prima storsei. Middelstørrelsen er ogsaa her ca. 65 cm.

Secunda storsei har ikke saa vakker farve, hverken paa
fiske- eller skindsiden, har oftere hængt trangt paa hjelden,
og har enkelte andre iøinefaldende smaafeil.

Udskt^-siorsei har større feil, f. eks. leverløben, over-
staaet, beskadiget af rotter eller har andre væsentlige mangler.

Frossen sei er den, som under tørringen i kulden er ble-
ven løs i fisken, og har antaget en lysegul farve. Middel-
størrelsen for samtlige disse sorter er ca. 65 cm.

FISKSBIER. 177

Midddiei er ca. 45 cm. i middelstørrelse. Den maa være
blank og feilfri, saavel paa fiske- som skindsiden, og ligesom
storseien maa den være rabbet, d. e., den paa skindsiden
værende skjælbedækning maa med en sløv kniv være a£-
slrabet i nogen grad.

SmacLsei er den mindste, i regelen ikke rubbet; den kan
være hjeldliængt eller bergtørret, det vil sige, den kan istedet-
for at være ophængt til tørring, spredes udover iQeld eller
Wsge. Middelstørrelsen er ca. 36 cm«

Ouanofish er en i høieste grad beskadiget, tU meimeske-
føde aigenlig vare, der omfatter fisk af alle slags; til denne
henføres ofte den ovenfor som ndskud benævnte.

Dette er Bergens tørfisksorter; leilighedsvis kommer lidt
rund storsei eller rund smaalange, og saa en del tørret flyndre.

Lederen sælges kun for en mindre del til medicintran-
brænderieme; fiskeren fører for den største del leveren med
sig. Den tilvirkes enten til blank tran eller til brun tran.
Maldet fra trankogningen kaldes grakse.

Den er af forskjellig fedme. Efter iagttagelser af opsyns-
chef Knap varierede leverens egenvægt i Lofoten i 1897 fra
0.975, den fedeste, til 1.011, den magreste,

Bognen i Lofottorsken har, saavidt iagttaget, i fersk til-
stand, en egen vægt af 1.079, men senere, eftersom den blir
mere moden og løsere, afbager egenvægten, og de modne, gydte
rognkom har, som før omtalt, en egenvægt lidt mindre end
hawandets, som i Lofoten under fisketiden er circa 1.026.

Bognen tørsaltes og sælges for det meste i Lofoten.

Bognsækkenes antal i en tønde rogn i udskibningsstand
er talt i Bergen og fandtes at være 283. 300 eller lidt under
antages at konmie sandhede^ nærmest. Den største eksport
af rogn foregaar fra Norge, og den største import til Frankrig.

Hoveder og tildels rygge^ hvoraf en større del tidligere kaste-
des bort, anvendes nu dels til fabrikation af guano dels, som
før, til kreaturfoder.

Der har været 4 guanofabriker, nemlig i Brettenes, Osan,

Henningsvær og Lyngvær.

178 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Af disse har i de senere aar kun den i Osan og Lyngvær
været i drift.

Af de øvrige produkter fra skreifisket benyttes indvol-
dene kun delvis til gjødsel.

TarsJcetunger, fortæres der en del af under selve fisket,
og en del saltes.

Svømmeblæren, der i Romsdals amfc delvis tørres og sælges
som sunmaver, benyttes ikke i Lofoten.

FedsildSsket. Silden {dupea harengus) forekommer i Lo-
foten og Yesteraalen, dels som fedsild, dels som storsild, til
sine tider i enorme masser, og fiskes med gam og not.

Silden er en havfisk, selskabelig, ustadig i sine vandringer;
dens vigtigste næring er pelagiske krebsdyr.

Fedsildfisket er i Lofoten og Vesteraalen, som andre ste-
der, meget variabelt. Fedsilden eller sommersilden fiskes ifra
slutningen af juni tU udover høsten.

Denne sild er efter Sårs ikke, som man før troede, en
egen sildeform eller varietet, men vaarsildens afkom i for-
skjellige aldersstadier, og den maa altsaa tilsidst blive til
veritabel vaarsild.

Sildestimeme kan beståa af stor, fed sommersild, men
ogsaa af bitte smaa unger (saakaldet musse) rimeligvis aarets
yngel af den saakaldte havsild ; det er især efter denne yngel,
at smaatorsken er begjærlig. De samme smaasildstimer viser
sig ogsaa paa flere andre tider af aar et i forskjellige udvik-
lingsstadier.

Ofte har der saaledes under Lofotfisket vist sig større og
mindre stimer af halvvoksen (aarsgammel) sild i VestjQorden,
og enkelte af disse stimer støder ogsaa af og til under land,
hvor den da med begjærlighed blir stængt, for at brages
som agn ved skreifisket. At denne halvvoksne sild, ligesaa-
vel som don om sommeren i Vestfjorden omstreifende „muflse*^,
er havsildens afkom, anser Sara for i høieste grad sand-
synligt.

Sommersildens fedme og udmærkede kvalitet beror
paa den omstændighed, at den, som man siger, „har, istedet-

FISKEBIKB. 179

for rogn og melk, ister". ' De organer, hvori rognen og melken
skal dannes, er hos sommerbilden endnu saa yderst lidet ud-
viklede, at man heraf kan vide, at de ikke vilde kunne naa til
fald modenhed saa tidligt, som allerede til høsten. Heller ikke
ved fiskerne det mindste om høstlegende sild. „ Sommerstiden
leger slet ikke, den har jo ikke rogn og melke, men ister."
Sagen er den, at naar sommersilden leger, og det gjør den
naturligvis engang, er den ikke længer, hvad man kalder
sommersild eller fe^sild, da det hører med til kategorien fed-
sild, at bugen skal være fyldt med ister og ikke med rogn
og melke.

Sild kan ilskes saagodtsom hele aaret rundt, om end
væsentligst i dets sidste halvdel. Vaarfisket er sjeldnere, og
giver kun en daarlig, mager vare, der, som ovenfor nævnt,
dog er saare velkommen som agn under skreifisket. At sil-
dens tilstedeværelse og dens træk indvirker ofte paa vinter-
skreifiskerieme, er en bekjendt sag.

Isteren er i begyndelsen løs, men i august bUr den
fast, og silden er da i sit bedste huld. Senere magres den
efterhaanden, eftersom rogn og melke udvikler sig. Gydetiden
antages at falde i februar»

Sonamersildfisket er, som nævnt, meget forskjelligt med
hensyn til udbyttet, som disse tal viser:

FedsOdfisket i Lofoten.

Antal fiskere

Fangstmeengde.
hl.

XJdbytte.
kr.

Pris.
kr. pr. hl.

1895

8320

128840

801840

6.21

1894

6920

41150

551700

13.40

isæ

750

180450

180 675

1.00

1892

900

2 240

5940

2.65

1891

2 255

8920

60385

6.77

1890

9450

140 145

1 301 480

9.29

1889

5020

65500

448180

2.48

12»

180

LOFOTEN OO TBSXEBAALEK.

Antal fiskere.

FangBtmængde. ■

Udbytte.
kr.

Pris.
kr. pr. U.

1888

1230

9550

33500

3.51

1887

1852

122 780

110420

0.90

1886

3 030

40525

176950

4.36

1885

11469

467320

2222923

4.67

Tallene sees efter den officielle statistik at variere inden
meget vide grændser.

Fisket foregaar dels med noi og dels med gam, og for-
holdet mellem disse redskaber og deres udbytte kan sees af
disse tal:

Udrustningen

under fedsildfisket i Lofoten

og Vesteraalen.

Antal
fiskere.

garn-
fiskere.

deraf
note- garn-
fiskere, baade.

note-
lag.

opfisket med
gam. med not.

1895

8320

6040

2280

1743

142

29 800

99O40

1894

6 920

5 880

1040

1570

41150

—

1893

750

150

600

450

180000

1892

900

675

225

1210

1030

1891

2 255

1275

980

460

2 530

6390

1890

9450

4 807

4 643

1396

299

8895

131250

1889

5 020

1605

3 415

485

214

4 260

61240

1888

1230

1060

170

340

5000

4.550

1887

1852

960

892

311

4130

118650

1886

4 858

4087

771

1703

31180

49040

1885

11467

5450

6017

1878

348

79 560

387760

SUdens forekomst i fjoråene er meget uregelmæssig, dog
er der enkelte fjorde, som er bekjendt som gode sildeborde,
som Østnesfjordy Sigerfjod og især Eidsfjord. Hvorledes fisket
har været fordelt, sees af disse tal:

1895

FISKESIEB. 181

Fiskepkulse under fedsildfiskerieme.

Fiskere. Hl.

Østnes^orden 1 150 25 000

Eaftsnnd i Vaagan 550 30000

Eids^ordenJ ^^^^ _ _ 3^^^^ ^^
Kaftsnnd j

Sortlandssund 1000 4060

1894 Skroven— Eigvær 2000 14 000

1893 Eids^ord 600 180000

1892 0

1891 Østnes^orden 1400 3000

1890 ØstoesQorden 6000 120000

1890 Eids^orden 500 1000

1890 Raftsundet 1600 14000

1890 Siger^ord 700 3300

1889 Guvaag i Bø 280 7 200

1889 Eids^ord 4500 62000

1888 0

1887 Eidsigord 700 52000

1887 Østnes^ord 150 32000

1887 Kaftsund, Hadsel 100 3 000

1887 Sigerfjord 150 14000

1886 0

Nufs^ord— Strønune, Flakstad ? 1 600
Dyb^ord — Sørvangen, Flak-
stad ? 2 000

Older^ordene, Gimsø .... 620 6000

BolfsQorden 500 4 000

1885 \ Raftsundet, Vaagan 600 16000

Eidsfjord, Hadsel 510 325000

Ingelsflord, — 540 9600

Hadselfjord 210 3 000

Sigerfjord, Sortland 600 • 19 650

Strømsjø— Guvaag, Bø. . . . 764 720

182 LOFOTEN OO VESTERAALEN.

Det sees, at i EidsQord alene blev der i 1885 fisket
375000 hl. sild. I 1880 fibkedes i samme fjord hele 460000
hektoliter.

Fedsilden sorteres paa saltepladsene i fire sorter:

Kjøbmandssild 30 — 27. cm.

Middelssild 27—24 —

Stor Kristianiasild . • • • 24 — 21 —

Smaa Kristianiasild . . • 21 — 18 —

Smaa-smaa Kristianiasild • 18 og under.

Storsildfisket, I en række af aar fiskedes der, navnlig
paa kysten af Vesteraalen, storsild.

Denne sild er saa stor som vaarsilden og gyder antage-
igt samtidigt eller mulig noget senere end denne.

Nogle iagttagelser gaar ud paa, at den gyder i februar.
Den storsild, som viste sig ved Helgeland i 1888 og forblev
der vinteren over, gød i den første halvdel af april.

Allerede i aarene fra 1861 — 1865 fiskedes en del storsild
i Dverberg, Øksnes og Bø.

Først i aarene fra 1867 — 1870 fik fisket nogen betydning,
og det foitsattes til og med 1874; i 1875 udeblev det, og
senere har storsilden ikke været der.

I de 8 aar — 1867 til og med 1874 — har det aarlig
slaaet til i Dverberg, Øksnes og Bø. Her fiskedes der i de
første 4 aar ialt omtrent 120000 tønder sild, eller gjennem-
snitlig 30 000 tønder aarlig. I de sidste 4 aar fiskedes der i
disse herreder ialt omtrent 195000 tønder, eller gjen-
nemsnitlig 49 000 tønder aarlig. Bedst var fisket i Øksnes,
mindre godt i Bø.

Fisket begyndte altid først her i disse herreder i sidste
halvdel af september og endte i november eller noget senere.
Omtrent samtidig foregik storsildfisket i Senjen.

Fra Vesteraalen, hvor silden først søgte ind paa kysten,
synes den i de første 5 aar, 1867 til og med 1871, med stor
regelmæssighed aarlig at have draget forbi Lofotøgruppens

FI9KEBIEB.

183

s}'dspidse i lige sydlig retning paa de Helgelandske øgrupper
fra Melø ned til Skibaadsvær, idet mindre masser paa denne
fart har tåget en mere østlig retning paa værene Fuglevær
og Fleinvær i Gildeskaal og for en del paa Helligvær i Bodø
sogn.

Storsildfisket ophørte i 1874 baade i Vesteraalen og i
Helgeland. Det samlede udbytte for hele Nordlanda amt ud-
gjorde IIV2 million kr. I Vesteraalen fiskedes ialt i 1867 til
1874 ca. 315 000 tønder, der efter en værdi af 7 kr. pr. tønde
gav et udbytte af ca. 2 205000 kr.

Saakaldet „landsUsngt sild" forekommer i Borgefjorden i
Borge herred; der kom ind i 1873 endel sild, hvilken siden
har holdt sig der og formeret sig. Fjorden, der er en knap
halv sjømil lang og lidt mindre end V2 ™il bred, er for-
bundet med havet ved et langt, smalt indløb, der med stor
fjære ligger tørt. Indenfor iQorden ligger en pol, noget
større end iQ^^den og forbundet med denne ved en kort, 3
fod dyb strøm. Silden holder sig mest i :Qorden, men er
ogsaa faaet paa gam i pollen.

Brislingen (dupea sprattus) skal efter Collett „Norges Fiske"
gaa saa langt som til Lofoten. Hertil bemærker imidlertid
G. 0. Sårs „ Om Brislingen og Brislingfisket", at han hverken
i Lofofcen eUer ved Nordlandskysten har kunnet skaffe sig
nnderretning om virkelig brislingforekomst, hvorfor han er
tilbøieUg til at anse opgaven om brisling i Lofoten for noget
tvilsom, og muligens foranlediget ved forveksling af unger af
den almindelige sild med brisling.

At brislingen ikke forekommer eller kun sjelden fore-
kommer i Nordland er mærkelig, da den kjendes, forstenet
i mergelboller, fra Aabjømvatn i Bindalen.

Under brisling- og andet smaasildfisJce findes i den officielle
statistik disse opgaver:

Udbytte
Udbytte af smaasildfiske i kr.

1891 30600 kr.

1886 20000 „

184 LOFOTEN OG VBSTEBAALBN.

SommerSsket og bestSsket drives fornemmelig i Dver-
berg, Øksnes^ Bø og Yærø herreder efter lange, brosme, torsk,
kveite, hyse og ner. Fisket foregaar med line, fornemmelig
i maanedeme april til august, paa stort dyb, helt ifra 80 til
300 favne, paa eggene eller havbrunene efter bestemte med
paa aabne baade lige til 8 — 10 mils seilads fra land.

Udenfor Andenes faaes paa line følgende 16 forskjellige
sorter fisk: brosme, birkelange, norsk lange, uer, kveite,
torsk, flekstenbit, grundstenbit, huldrestenbit, sei, hyse, flyndre,
svartkveite, skate, stavsild, havmus eller sjømus.

Langen (tnolva vtdgaris) er en bundfisk, der i sommer-
maanedeme er gjenstand for et ret betydeligt fiskeri paa
bankerne udenfor Lofoten og Vesteraalen i dyb paa 80—150
favne. Yngre og mindre individer fiskes paa mindre dyb.

Det er en velsmagende fisk, der foruden i fersk tilstand
fortæres tørret og saltet.

Sirkélangen {molva hyrkélangé) fiskes, ligesom langen og
sammen med denne, paa betydeligt dyb, og fangsten af denne
fisk er af vigtighed paa fiskebankeme udenfor Lofoten og
Vesteraalen.

Den ansees for mere velsmagende end langen, og den
tilvirkes ligesom denne.

Brosme {Jyrosmitts broitne) er en dybvandsfisk, som holder
til paa dyb af 60 til 100 favne og mere, helst paa stenbund
og koralbund. Den er almindelig paa bankerne paa det an-
givne dyb og fiskes med line og snøre.

Kveiten {hippoglossus vtdgaris) holder sig, som regel, paa
dyb fra 40 til 200 favne, men det indtræffer, at den gaar saa
høit, at man kan stikke den paa V» f^^vn vand som flyndre,
hvilket hænder til exempel paa Gimsø.

Den fiskes paa line, snøre, og den stikkes.

Kveiten tilvirkes dels til rekling og rav, dels saltes den,
og en hel del af denne saltede kveite sælges til Russerne.

Hysen (gadus æglefinus)y paa Østlandet kaldet kolje, dan-
skemes kuller, er en graadig bundfisk.

FISKEBIEB. 185

Den gyder i Lofoten, efter Sara samtidig med skreien, og
den gydte rogn flyder som skreiens.

Den holder mest til paa 20 til 50 favnes dyb og mere
og fiskes paa line og snøre. Den er meget ustadig paa sine
fiskepladse og gaar ofte i stimer.

Den er en fragtbar fisk, i hvilken rognkomene kan løbe
op til et par millioner.

Hysen har hvidt kjød; det er i fersk tilstand ikke hos
os saa yndet som torskens, men ansees i røget tilstand for
velsmagende.

Stetibii (anarrhiccts lupué) er en bundfisk, som holder til
paa sten- og klippebund. Den er ikke i det hele gjenstand
for særskilt fiskeri, men faaes ofte paa lineme.

Dens kjød er hvidt og velsmagende. Dens skind er stærkt
og kan benyttes.

Flekstenbiien (anarrhicas panterinus) faaes ikke sjelden
under sommerfisket med liner paa stort dyb. Dens flekkede
skind garves og kan benyttes til hussko.

Ver eller rødfisk (seiastes norvegicus) er gjenstand for et
ikke ubetydelig fiskeri. Den holder til paa stort dyb, fra
60—150 favne og mere, og fiskes med snøre, undertiden med
line. Den synes undertiden at gaa i stim.

Ueren føder levende unger, og dens yngletid falder om
vaaren. fiognkomenes antal naar opimod 200000.

Uerens kjød er hvidt og velsmagende; den er et
almindeligt næringsmiddel i fogderiet, saavel fersk som
saltet.

Uer, af en ganske ualmindelig størrelse, fiskes ved Andenes.
48 uer paa Andenes veiede med hoved, men uden indvolde
300 kg., hvad der giver 6,2 kg. pr. uer. De sælges paa An-
denes for 5 øre pr. kilo.

Endel kveite og uer saltes, og endel sælges til Russerne.
Udlændinger har nemlig, i henhold til love af 9de august
1839 og 3die juni 1874, tilladelse til fra 15de juni til 30te
september at kjøbe og tilbytte sig mod visse produkter raa
og saltet fisk paa enkelte steder: Andenes, Langenes,

186 LOFOTEN OG VE8RERAALEN.

Breistrand, Gaasøen, Nyksund, Nordsand, Voje, Sundere,
Sommerø, Hovden, Værøen, Røstnesvaagen, Ure og Mortsund.
Det parti, som afsættes til Russerne, er temmelig betydeligt.
Det har i de sidste aar dreiet sig om 1V« million kg. for
begge amters (Nordlands og Tromsøs) vedkommerde. Det al-
mindeligste byttemiddel er mel.

Af høstfisken rodskjæres langen, medens torsken, bros-
men og hysen hænges rund. I de senere aar har man begjmdt
at virke en del af torsken, saavelsom af langen, til klipfisL
Disse sommer- og høstfiskerier kunde drives i langt større
udstrækning, og saa vilde ogsaa ske, om der var lettere
afsætning af fisken til bedre priser. Det hændte i september
maaned 1886, at der fiskedes op til 185 vægter å 20 kg. pr.
baad, altsaa 3750 kg. fisk pr. baad med 5 mand paa en dag.
Prisen paa fisk er 5 øre pr. kg., og naar der er fiskefart^iier
7 øre pr. kg.

Bankfiske fra fartøier, saaledes som det foregaar paa Roms-
dalskysten paa Storeggen, vilde der være god anledning til
at drive langs hele Vesteraalseggen, men disse fiskerier har
kun været drevet i ringe udstrækning.

Seifisket. Seien (gadas virene) er overmaade almindelig
i Lofoten og Vesteraalen og gjenstand for vigtige fiskerier,
mest i sommermaanederne, da den optræder jagende i tætte
stimer eller paa bestemte seiegrunde. Den fiskes ogsaa
senhøstes.

Det er en livlig og giubsk fisk. Dens kjød er ikke saa
velsmagende som torskens, men den er almindelig føde i
fogderiet.

Seifisket foregaar ogsaa mest om sommeren; der fiskes
baade paa dorg, paa drag og seiekrog, med synkenot og med
gam om høsten. Til seiegrundene har fiskerne bestemte
med, og paa disse grunder er dybden forskjellig, ofte 5—15
favne.

C Anvendelse af synkenot ved seifisket beror paa den egeu-
skab hos seien, at den sætter til bunds, naar den blir bange

FISKBBIEB. 187

for noten „notevar". Denne egenskab deler seien med de
fiske, der overhovedet kan tåges med glip, saaledes ungsei
eller morfc, hvitting og ogsaa torsk ; ingen af de fiske, der har
den egenskab at stikke tilbunds, naar de blir bange, egner
sig at fiskes med posenot og omvendt : de fiske, der ikke sætter
tilbunds, naar de blir skræmt, synes ikke at egne sig for at
fiskes med synkenot. Saaledes har man ved forsøg paa at fiske
sei med posenot ikke faaet en eneste sei i noten, og omvendt
vilde det sikkerlig være vanskeligt at faa makrel i en synke-
not Fiske, der egner sig til fangst med posenot, er sild,
makrel og lodde ; i synkenot kan tåges sei, torsk og hvitting.
Disse fiskenes egenskaber, om de sætter tilbunds eller ei, har
s-tor betydning for de redskaber, der kan anvendes ved fangsten.
Synkenoten er omtrent 600 masker i firkant, med en maske-
størrelse af omtrent 14 omfar (7 masker) pr. alen. Maskeme i
midten er noget tættere end paa sideme.

Til driften bruges 4 baade, hver med 2—3 mand. Noten
synker som regel ved sin egen vægt, men hvor strømmen er
stærk, tillige ved et par stene i de ører, som vender mod
denne. Den kan enten sænkes ned paa bunden, eUer man
driver henover grunden eller mod seistimen, hvis denne spiller
i overfladen.

Noten trækkes op ved de 4 hjørner, og eftersom baadene
nærmer sig hinanden, kommer den til at danne en sæk, hvori
seien indesluttes.

Seien rodskjæres; den, som fiskes om høsten, blir daarlig
tor, og sælges mest til Russerne. Lidt sei er i de senere aar
tilvirket til klipfisk, og af seifisket faar man ogsaa noget rogn.
En stor hindring for tilvirkningen af den om sommeren fan-
gede fisk er, at den paa denne tid ødelægges afmak, og den
tid af aaret, paa hvilken makken især angriber fisken paa
hjelleme, kaldes ^makketiden".

Efter den officielle statistik er udbyttet af disse fiskerier,
sommer,- høst- og seifisket, hvilke sammenfattes under navn
af „andre fiskerier", dette:

188 LOFOTKN OG VB8TEBAALBN.

Andre fiskerier i Lofoten.

Udbytte i kr.

1895 182600

1894 203930

1893 264 795

1892 207 471

1891 189341

1890. • 144852

1889 289370

1888 304 799

1887 244170

1886 267876

1885 218130

Ved disse tal er at bemærke, at de vistnok er for smaa.

Omgjort i vægfc vil et gjennemsnitlig udbytte af 200 000 kr.,
beregnet efter en pris af 5.5 øre pr. kg. udgjøre mellem 3 og
4 millioner kg. fisk, hvad der atter giver noget over 1 million
fisk af størrelse som en skrei.

Der er nogle herreder, hvor udbyttet af disse fiskerier
vistnok er mere end det dobbelte af, hvad de officielle tal
angiver, saaledes som under specialbeskrivelsen af Bøst
anført.

Flyndrefiske. Et ikke ganske ubetydelig fiske af flyndre
foregaar i Gimsø herred.

Udenfor Gimsø er der i havet en betydelig strækning,
bestaaende af sandbund, paa hvilken der fiskes flyndre. An-
tagelig fiskes der aarlig i Gimsø herred 70 000 flyndrer. Disse
tåges med line, eUer de stikkes. Den heromhandlede sand-
bund strækker sig ud over 1 mil til Skuvingen, og bredden
anslaaes til V* J^il- I^^^ største dybde er 16 favne. Der an-
vendes ikke gam, fordi der lægger sig mudder paa gamene;
om disse anvendtes, vilde fiskeriet blive endnu betydeligere.

Flyndren seiltes eller tørres; der gaar 100 flyndrer i en
tønde. 1 krone for 10 flyndrer ansees for en høi pris. I en

FI8KEBIEB. 189

vægt paa 20 kg. gaar der ca. 80 tørrede flyndrer. Ved tør-
ringen svinder flyndren, saa at 3 kg. raa flyndre giver 1 kg.
tørret flyndre Det hænder, at flyndren ikke betales høiere
end 3 øre pr. stykke. For 5 kroner sælges 1 vægt (20 kg.)
tørret flyndre.

Hjemmefiske. Fisket til husbehov er vigtigt, men hvor
store mængder fisk der gaar til dette brag, er ikke godt at
sige, da derover ingen statistik findes, og det er ogsaa vanskelig
at tælle op, hvor meget fisk der forbruges i distriktet.

I den allerstørste del af Lofoten og Yesteraalen er der
rigelig tilgang paa kogefisk, torsk, sild, uer kveite, hyse,
hvitting, sei o. s. v.; dog er der en tid af aaret, da fangsten
ikke er synderlig stor paa bankerne for skreifiske i Vest-
Qorden. Noget fisk er der hele aaret rundt, men befolkningen
reiser nødig ad paa saadant mindre fiskeri.

I indberetningen om Lofotfisket for 1896 angives •/♦ "bil-
lion stykker fisk anvendt til fortæring i Lofoten og til at
sende hjem. I beretningen for 1885 heder det, at det var
noksaa almindelig, at hver fisker medtog paa baaden 1 tønde
saltet torsk, og paa grundlag heraf anslaaes fiskernes forbrug
og andres til 4^/2 million stykker skrei, hvoraf da det meste
er forbrugt udenfor Lofoten og Vesteraalen.

Hvis man vilde forsøge at gjøre et overslag over mæng-
den og værdien af den fisk, som fiskes og fortæres i Lofoten
til husbrug, saa maatte dette overslag baseres paa folkemæng-
den. Det tør vel antages, at det gjennemsnitlige aarlige for-
brug pr. individ af fisk i Lofoten og Vesteraalen naar op til
80 kg., hvormed menes fisk befiriet for hoved og indvolde,
hvilket med den nuværende befolkning 37 300 udgjør 2 984 000
kg., eller med et rundt tal 3 millioner, hvad der, naar saa-
dan fisk sættes til værdi af 5 øre pr. kg., udgjør kr. 150 000,
der da skulde være udtrykket for værdien af den mængde
fisk, som medgaar til husbehov i Lofoten og Vesteraalen, heri
ikke iberegnet den fisk, som de fi-emmede fiskere forbruger
og tager med sig hjem til husbehov.

Af andre fiske og sjødyr skal her nævnes:

190 - LOFOTEN OG VE8TEBAALEN.

Lodden, {maJhlus vUlosus) forekommer nu og da ved
kysteme, men er ikke gjenstand for særskilt fiskeri. Naar
loddestimeme kommer i havet, forfølges de af de andre fiske,
som da forlader de sædvanlige fiskepladse.

HadkJ€erringen, {scymnus microcefalus)^ er gjenstand for
fiskeri nu og da ved kysteme, men det drives ikke i nogen
synderlig udstrækning. Den fiskes med en stor angel med jern-
kj ætting til forsyn og med raaddent spæk eller kjød til agn
og med ildelugtende grakse i en pose som lokkemiddel. Naar
den er fanget ud tåges leveren, og maven blæses fuld af luft. for at
den ikke skal synke straks, da dens kammerater i saa tilfælde
vilde fraadse i den døde haakjærring og forsmaa fiskernes agn

Brygden (selache moMma) fangedes i ældre tid noksaa
almindelig, men senere blev denborte. Den fiskedes fra St. Hans
til ud i august med harpun, spyd eller landse og en lang kniv.

Naar brygden er saaret, stikker den ret ned til bunden
og følger denne, trækkende baaden efter sig, indtil den er
udmattet, hvilket kan vare fra nogle timer til et døgn.

Brygden kan være optil 15 m. lang, maaske mere. Den
fangedes mest for leverens sk^dd, og en brygde gav i regelen
10 — 12 tønder lever. For en i Vestfl orden fanget brygde
angives endog 23 tønder. Kjødet tilberedtes til rekling, og
huden garvedes til saaler.

Nu er fangsten af brygde meget sjelden.

Hummer og østers er der ikke i Lofoten, dog kan det
hænde i VestiQorden, at der kan slænge en hummer, men den
betragtes da af de folk, som ikke har reist syd paa landet,
som et underligt dyr, som de ser paa med forbauselse.

BlæksprtUfisket, Dette bløddyr er et meget søgt agn under
skreifiskerieme, og betales med optil 24 kr. tønden. Blæk-
spruten fiskes i almindelighed i første halvdel af september,
undertiden noget senere ud paa høsten, efter og før solopgang.
Til fisket bruges en knippe angler, af hvilke modhageme er
affilede. Den art, som fiskemef mest bruger til agn, og be-
nævner sprut, aJcker, bærer det videnskabelige navn Ommato-
strephee tadams.

FISKERIER. 191

Fjæretnark {arenicola piscaiorum), anvendes som agn mest
for mindre fisk. Denne orm, der lever nedgravefc i stxand-
sandet, kan man ved store fjærer komme til, og den maa da
graves op med spaden.

Siilen {ammodytes lancea) er anseet som et fortræfielig
agn, især efter sei. Den har den vane at grave sig ned i
sanden i Qæren, hvor fiskerne tager den med spade.

Piraalen, hvidaalen (myxine giutinosa) er et skadedjn:, som
ødelægger fangsten paa line og garn, naar redskaberne blir
staaende over paa bunden. Den borer sig nemlig ind under
huden og fortærer i utrolig kort tid alle bløde dele, saa blot
skind og ben blir tilbage. Paa „Høla^ er man meget plaget
af den.

Et billede af dyrelivet og plantelivet paa havets bund i
dyb saa store som 400 — 900 favne har G. 0. Sårs givet, idet
han ytrer:

Åf de prøver, der ved hjælp af bundskraben, trawl-net og
svabberter tåges op, har man kunnet, om end kun tilnærmel-
sesvis, danne sig et slags forestilling om det eiendommelige
fysiognomi, som havbunden her frembyder: Skove af eien-
dommelige, træagtigt forgrenede svampe {Cladorhiza) dækker
bunden paa lange strækninger, Imellem disse grene sidder
fastklamrede pragtfulde medusahoveder {Euryali) og brogede
Qærstjerner (^Antedon) samt forskjellige krebsdyr, hvoriblandt
den eventyrligt udseende, fra de polare have bekj endte Arc-
turus Baffiniy og træge pyknogonider, tildels af kolossal stør-
relse (indtil et spand mellem fodspidseme) kryber om mellem
deres grene og udsuger ved hjælp af sin enormt udviklede
snabel deres organiske safter, ligesom en hel verden af finere,
plantelignende dyr (polyzoer og hydroider) har opslaaet sin
bolig paa de uddøde og fra sin organiske barksubstants be-
friede grene og stammer af disse svampe. Paa de aabne
pletter mellem svampskovene kryber om prægtigt, purpurrøde
sjøstjerner (Asiropecien) og langarmede slangestjemer {Ophi-
wer) samt talløse annelider af forskjellige slags, og rundt
omkring sværmer forskjelligartede krebsdyr: langhalede, pig-

192 LOPOTEN OG VE8TEBAALEN.

gede dekapoder {Oratigon)^ fint byggede musider (Erythrops
Parerythraps Psevdomma), masser af amphipoder {Anonyx) og
roende isopoder (Mumiopsider). Over alle rager lig høie maste-
træer i en kratskov de kjæmpemæssige umbellalarier med
sine ranke stammer og elegant bøiede, med fryndsede polyper
besatte kroner. Ned til disse store dyb trænger rigtignok
ikke dagens lys, men til vederlag tilveiebringes af dyrene
selv en pragtfuld illumination af det hele, idet de saagodtsom
alle er stærkt fosforiserende eller har den evne at fi-embringe
fra sit legeme et intensivt, snart blaahgt, snart grønligt, snart
rødligt lys.

Saa ofte bundskraben eller trawl-nettet naaede ned i
denne region, som efber den utvivlsomt mest iøinefaldende og
karakteristiske dyreform kan benævnes nmbellulariemes region,
erholdtes et rigt zoologisk udbytte, og dagen var i virkelig-
heden i de allerfleste tilfælde desværre kiin altfor knap til at
faa tilstrækkeligt nndersøgt og konserveret alle disse fra
dybet ophentede skatte. Høiere op paa 200 — 100 favnes dyb
og i en afatand fra kysten af fra 10 indtil 20 mil begynder
den vidt udstrakte barriere, der ligesom danner det funda-
ment, hvorpaa vort land hviler, og hvorved det saakaldte
ishavsdyb afstænges fra samme. Denne barriere tager gjerne
sin begyndelse med haard, stenet bund, og vore skrabninger
var derfor her forbundne med store vanskeligheder. Talrige
rullestene, hvis glat tilrundede form og afslebne kanter tyde-
ligt nok viser, at de engang i tiden har været underkastede
isens mægtige virkninger, ligger her strøede om paa den til-
dels meget ujevne, af fast bjerg bestaaende bund og hindrer
bundskrabens gang eller tilstopper dens munding, saa at i de
fleste tilfælde kun ufuldstændige prøver af den her levende
dyreverden kunde erholdes. Faunaen har allerede her for-
andret karakter og ligner mere den ved vore kyster sædvan-
lige; men det synes at være en regel, at den netop paa dette
punkt, ved kanten af barrieren, er betydelig rigere end læn-
gere indenfor, noget, der igjen staar i bedre overensstemmelse

FISKESIBB. 193

med den fra gammel tid bekjendte store fiskerigdom paa disse

å£ havets beboere skal her endelig nævnes den af O. 0,
Sats fimdne og af M, Sårs beskrevne sjøstjerne, Rkufocrinui
lofotensis, ei alene fordi den først er funden ved Lofoten paa
300 favne vand, og fordi den har faaet navn efter Lofoten,
men fornemmelig fordi fondet af samme har sin store viden-
akabelige betydning. Denne sjøstjerne hører nemlig til en
familie, om hvilken man antog, at den var uddød allerede i
iciidttiden. Opdagelsen dif Rhvgocrintis hfotensis viste imidlertid,
at der paa havets store dyb fortsætter at leve dyreformer,
der efber vore tidligere begreber hørte hjemme i en længst
forsvmiden geologisk tidsalder, og fundet af sjøstjernen gav
stødet til udrustningen af store ekspeditioner til yderligere
undersøgelse af havets store dyb.

Om fundet af Rhisocrinus lofotensis ytrede dr. Carpenter:
^Opdagelsen af denne levende sjøstjerne i nutiden er for
naturforskeren en ligesaa stor merk vær dighed, som om man
havde truffet paa en levende plesiosaurus, eller om man havde
mødt mammuthen, urtidselefanten, lyslevende i de dybe
skoge.'*

Ferskvandsfisket. Der er adskillige gode fiskevand i
Lofoten og Vesteraalen, saaledes som nævnt i specialbeskrivel-
seme. Laks^ ørret og rør er de tre ferskvandsfiske, som har
nogen betydning for dette fiskeri, der forøvrigt ikke er syn-
derlig udnyttet.

Af gode fiskevand kan nævnes: Bléksvafn i Bjømskin
anneks til Dverberg sogn paa Hinnøen. Allerede hos Aslak
Bolt heder det om Bjømskind, at her ligger til godt ørret-
liske, sælfangst og egvær (liger til myket godh aurido fiske
oe rødra selueide oe egwer).

Laks gaax op i flere smaa elve, som omtalt under special-
beskrivelseme. Det hænder sjelden, at man faar en laks paa
torskegarnene linder skreifisket.

194

LOFOTEN OG VBSTERAALEN.

Ved kysten fiskes laki i Napstrømmen mellem Flakstad-
øen og Vestvaagø, ved Borgevaer, Nykvaag, Alsvaag, Andenes
samt i Sortland og Hadseh

Kilenoi har været i brug siden 1873.

LaJcS' Og stjøørretfiske i Lofoten og Vesteraalen.

Fangstmængde.

Værdi i kr.

1895

6285

4 852

1894

5168

4 275

1893

8150

5914

1892

8484

6192

1891

7 314

5482

1890

5918

4455

1889

8435

5990

1888

8180

6344

1887

4660

3553

1886

4 445

2760

1885

1040

872

Jordbrug og fædrift.

Jordsmon, Aur og sand er jordsmonet over den aller-
største del af det dyrkede areal i Lofoten og Vesteraalen,
demæst myr. Over det dyrkbare, men udyrkede areal er
myr det almindelige jordsmon og demæst sand og aur.

Den aur og sand, som danner undergrunden, er for
den største del detritus fra stedets bergarter, der dog i regelen
i nogen grad synes at være ført og bearbeidet af vand
og is.

Paa den vestligste ø, Eøst, har torv paa sten eller paa
sten og sand eller paa skjælsand været jordsmonet, men
dette er for en ikke ringe del i aarenes løb brændt op.

JORDBRUG OG FÆDRIFT. 195

Myr og skrind jord med underlag af skjælsand er ogsaa
jordsmonnet paa Værø.

Paa Moskenesø og Flakstadø er aur med et dække af
miJdjord jordsmomiet.

Buksnes og Borge har store flade strækninger bestaaende
dels af god myr, dels af mægtige aurlag, som underlag for
muldjorden.

Gimsø herred har ogsaa store myrer paa selve Gimsøen,
og dels myrjord, dels sand og aur danner underlaget for den
dyrkede mark.

Vaagan herred har meget mindre fladt land end sine vest-
lige naboherreder, men jordsmonnet er ogsaa her dels myr,
dels aur og sand.

I samtlige herreder i Vesteraalen er der store myrer,
alJerstørst i Dverberg herred, som under specialbeskrivelseme
omtalt Bebygningen bestemmes imidlertid ved havets nærhed,
og da skrind jord paa sand her er det almindelige jordsmon,
saa hænder det, at den forholdsvis daarlige jord er optaget
som dyrkningsland, medens store strækninger af den bedste
jofd Kgger unyttet.

Jorden afgrøftes i regelen for lidet. Engene er ofte fuld
af tuer og sten, og hvor marken ellers er flad, som paa store
dele af Yestvaagø, blir anvendelsen af slaamaskine og heste-
rive derfor vanskelig eller ikke mulig, og denne ujevne over-
lade hos engene hindrer ogsaa slaattearbeidet.

Jordhrug. Klimatet i Lofoten og Vesteraalen lægger
liindringer i veien for agerbruget, saa at hvede, rug og havre
enten slet ikke eller kun vanskelig kommer til modenhed.
Det er derfor byg og poteter, som fortrinsvis er gjenstand for
dyrkning.

Fogderiet er i det hele af klimatiske grunde ikke synderlig
skikket for kornavl, og om man end i plantegeografiske skrif-
ter finder Lofoten angivet som voksested for kulturvækster,
som man ikke skulde vente her, saa er det mest paa særlig
beskyttede steder eller ved kunstig beskyttelse, at man faar

13*

196 LOFOTEN OG VESTERAAJLEN.

disse til at leve og af og til sætte frugt uden at ødelægges
af stormene.

Saaledes beretter Schubéler: Det nordligste sted i Norge,
og sandsynligvis i hele verden, hvor man, saavidt mig bekjeDdt,
har faaet modne, søde kirsebær, er Moskenes i Lofoten (67® 4(y),
hvor et fritstaaende kronetræ blev plantet saaledes, at det
var dækket af et hus mod de heftigste vinde.

Dette er, som sagt, en plantegeografisk mærkværdighed, og
med rette siger Dass:

Yort Land er ei heller et Kanaan sød,
Hvor Marken med Melk og med Honning omflød.
Her findes ei Druer at plukke.

Den første del af sommeren er det mest kjøligt veir med
nordlig vind og ofte taage, saa at nogen egentlig vanne blir
det sjelden før St. Hans. Der er i det hele raat og fugtigt,
og sommeren er kort, saa at havren, som berørt, kun vanskelig
kommer til modenhed.

Derimod er frost forholdsvis sjelden, naar hensyn tåges
til beliggenheden saa langt mod nord.

Kornavlen er saaledes i det hele ubetydelig i Lofoten og
Vesteraalens distrikt, og efterat komvarerne er blevet billigere,
er den end yderligere aftaget. Det er fornemmelig i Sort-
land og Hadsel herreder, at kornavlen har havt nogen be-
tydning.

Foruden de klimatiske hindringer for kornavlen kan her
ogsaa nævnes fi^kerierne, hvilke lægger beslag paa de fleste
arbeidsføre mænd en stor del af aaret.

At leie folk til hjælp ved jordbruget er i Nordland kost-
barere end andre steder, thi en hel del af de unge mænd
søger hen til fedsildfiskerierne om sommeren. Skreifisket er
ikke i den gi'ad hinderlig for dyrkning af jorden, da det fore-
gaar i maanedeme februar til midt i april.

Gjødsel anvendes paa potetesagrene, og disse stelles i det
hele godt. Men noget skifte finder oftest ikke sted, og man
tilsa^ar aar efter aar den samme flek.

JORDBRUG OG FÆDBIFT. 197

Engene pleier man at overgjødsle høst og vaar; som
tilfælde er paa Vestlandet og Nordlandet, gjødsles der stærkt
med 20—40 læs pr. maal, undertiden mere.

Amtmanden siger saa sent som i beretning for 1876 — 80,
Rt det hænder nok fremdeles paa sine steder, fornemmelig i
Lofoten, at man ikke engang opbevarer gjødselen, men endog
indretter sig saaledes, at den lige fra Qøset gaar i sjøen og
bortføres. Dette hører dog selvfølgelig nu alene til und-
erne.

JJdsæd i Lofoten og Vesteraalens fogderi udgjorde:

Aar

Rag

Byg

Blandkorn

Havre

Poteter

hl.

1845

696

r»

2 680

1855

1023

25 .

8372

1865

910

13 466

1875

405

281

14 417

1886-

-1890 1

298

17 505

Fra 1665 har man, efter Aschehoug, matrikuleringsproto-

koUeme for de tre daværende præstegjæld: Værø, Lofoten

og Lødingen, hvilke indbefattede de nuværende præstegjæld

Tærø, Buksnes, Borge, Flakstad, Vaagan, Ofoten og Lødingen.

For Lofoten og Værø, altsaa for det nuværende Lofoten, eller

de ovenfor opregnede præstegjæld fra Værø til og med Vaagan

haves følgende tal:

Udsæd

Lofoten Værø

tdr. tdr.

Rug — —

Byg . . . .r. . . 202V4 —

Efter tienden beregner Aschehoug 1.64 fold.

I 1723 udgjorde udsæd og avl i Lofoten alene:

Udsæd Avl

tdr. tdr.

Vaagan 51 114

Borge 29 65

ly» LOFOTEN OG

VE8TEBAALBN.

Udsæd

Avl

tdr.

Buksnes

. . 52

117

Flakstad

. . 14

Værø

. . 5

151

343

For Lofoten, Vesteraalen og Andenes fogderi angiver
Aschehoug efter matrikulen for 1723.

Blandkorn.
Udsæd. ..... 356 tdr.

Brutto avling . . 961 —
Netto avling . . . 605 —

Tallene viser, at der fortiden ikke dyrkes synderlig mere
kom i Lofoten og Vesteraalen, end der dyrkedes i 1665, og
der dyrkes mindre end i 1723. Imidlertid har udsæden i
1855 været 4 gange saa stor, som den nu er. De billige priser
paa kom er vel den væsentligste aarsag til kornavlens til-
bagegang, og vel ogsaa i ikke ringe grad den almindelige
dyrkning af poteter; klima og landets beliggenhed her gjør
det unægtelig mere skikket til fædrift med potetesavl end til
kornavl.

Colban^ som skrev i 1814, beretter om et bygdemagazin
for sædekorn, oprettet i 1813, og siger, at man har gjort den
behagelige erfaring, som fortjener at anmærkes: at byg fra
Kola i Busland meget hastigere modnes end byg fra Numme-
dal eller de søndre egne af selve Nordlands amt.

Almindelig udsæd pr, maal (10 ar) i Lofoten og Vester-
aalen.

Byg 39.0 Uten

Poteter 298.2 —

JOBDBBUG OG FÆDBIPT.

199

Beregnet størrelse af de til kom og poteter m. m. anvendte
areal i Lofoten og Yesteraalen.

Bug 3 maal

Byg 764 -

Blandkorn 14 —

Havre til kom 46 —

Erter 4 —

lalt komsæd 831 —

Havre til grønfor 452 —

Vikker 2 —

Poteter 5 870 —

Turnips 1 —

Kaalrabi 22 —

Ubenævnte rodfrugter .... 10 —

Tilsammen areal, tilsaaet i 1890 7 188 —

Areal, tilsaaet i 1890 m. græsfrø 44 —

Gjennemsnitlig foldighed i Lofoten og Vesteraalen i 1886—90.

Byg 6.5

Poteter 6.6

Beregnet gjennemsnitsavling af kom og poteter samt avlin-
gens gjennemmiisvtBrdi i 5-aaret 1886—90 i Lofoten
og Vesteraalen.

Avl i hl. Værdi i kr.

Bug 5 47

Byg ........ 1937 19777

Blandkorn ..... 36 296

Havre 138 1101

Erter 7 124

lalt kom 2 123 21 346

Poteter 115633 320026

200 LOFOTEN OG VB8TEBAALXN.

Hovedmatrikaleringskommissionen 1872 anslog bruUovardien af
fogderiets produktion saaledes :

Kr.

Rug 500

Byg 40000

Havre 100

Blandkorn 200

Kom idlsammen 40800

Poteter 299200

Kom og poteter tilsammen. . . 340000

Efter en beregning af amtmanden er der i Lofoten og
Vesteraalene fogderi aarlig indført

Aarlig indførsel. Befolkning.

Tønder.

1865—70 37 700 21 500

1871—75 36000 26 000

Udsæden af kom var i selve fogderiet

1865 684 tønder

1875 501 —

hvad der giver med en angiven foldighed . af 4, udsæd fra-
draget,

Avl.
Tønder.

1865 2 736

1875 2 004

For hele fogderiet kommer dette til at give et aarligi
forhrug af tønder kom.

1865—70 40 400

1871—75 38 000

JOBDGBUO OG PÆDRIFT. 201

For hvert individ udgjør dette et forbmg af kom af

1865—70 1.8ft tønder

1871—75 • 1.47 —

I regelen giver potefeme et godt udbytte, og de bliver
ogsaa i regelen modne over den største del af Lofoten, men
det hænder jo, at de giver forholdsvis mindre godt udbytte,
og Her er steder, yderst mod havet, som ved Nyksund, hvor
poteteme har meget vanskeligt for at bli modne eller ikke
modnes.

Imidlertid er poteten, uden sammenligning, den vigtigste
knlturvekst i fogderiet, og indførselen af samme har sikker-
ligen frembragt en stor forandring i folkets økonomi.

Schonnehol skriver i 1591, vistnok med nogen overdrivelse,
folgende, der viser, hvor velkommen poteten maa have været
i Lofoten:

Til alle disse forskrevne gaarde er hverken ager eller
eng. Her saaes ikke en næve fuld af kom, men de slaa alle-
neste noget lidet gres, som de kunde holde 5 eller 6 kiør med,
dog fødes og holdes deres fæ vinteren over alleneste med
moUe, det er torske hovet, tang, og ryggene af fisken; det
sies til hobe og gives fæet at æde, og dette kalles af alle folk
her hos os: molle. Det andet land er intet uden med mo-
rasser store og mose steen, og unøtten mark, som jngen er
gavnlig eller nøttig, uden biørne og ørne og andre vilde dyr,
8oin meniskene plager paa deres fæ, faar og gieder.

Videre skriver han:

Udi disse tre præstegield, som er Lofoten og Vesteraalen,
Rost, og Røst — Verøen, der er hverken jordvext, kom, eller
noget, som nøttigt eller gavnligt er, undertagendes blaaber og
nogle andre ber, som kalles kregeber, og nogle andre ber
som kalles molte-ber. Af disse molte-ber giør fattige folk her
ndi landet grød, og den samme grød bruger de til lægedom
for skiørbug, og anden farlig krankhed, som her nok vanker.

Til Lofoten og Vesteraalen synes poteten at være kommet
i slutningen af forrige aarhundrede. Den dyrkedes som have-

202 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

vekst allerede i 1774 i Helgeland, og paa Skjerstad præste-
gaard i Salten allerede i aarene 1761 — 70.

Biskop M, B. Krogh beretter i Topografisk Journal
1801—1802:

Foruden den ringe kornud^æd, saaes her ikke af Bonden
i Almindelighed andet, som kunde komme til Hjelp i Hus-
holdningen, naar jeg undtager en liden Deel Næper eller Eoer
hist og her. Potatos findes meget sjelden, og Maaden at be-
handle dem til Meel er nok de allerfleste ubekjendt. I et
Land, hvor Bondens næsten daglige Kost er Fisk, vilde denne
Væxt være særdeles nyttig, og til at erstatte den Mangel af
Brød, som findes i mange Husholdninger.

Colban siger i 1814: Agerdyrkningen drives i Lofoten
kun i Buxnæs Præstegjeld, og Byg var den eneste Sæd indtil
paa nogle Aar, da Potetes og Kaalrabi er bleven begjerlig
endog for Bonden,

Amtmand Blom, som reiste i Nordland i 1827, siger, at
Potetesavlen er langtfra saa almindelig, som den burde være;
men saalænge man ei tænker paa at udtørre sin mark, er det
vanskeligt at udvide denne avl, og saalænge man ei begynder
at forskaffe sig kjældere til poteters bevaring, er det nhen-
sigtsmæssigt at forøge avlen til noget betydeligt. Potetes-
avlen fordrer desuden en fortsat omhu, hvis den skal give
noget rigt udbytte, og til lugning, hypning og deshge har
Nordlændingen, som han nu er, hverken tid eller taalmodighed.

Forøgelse i folkemængde, i udsæd a f poteter y i siorfæ og
soMer fra 1865 til 1891.

Udtrykt i •/© af taUene i 1865.

Værø

Polke-
mængde.
%
.... 217

poteter.

•/o
246

142

Btorfæ.

•/o
126

145

waei

%
146

Flakstad

.... 168

123

Buksnes

, . . . . 184

175

151

133

Borge

.... 167

242

143

141

JOBDBBUO OG FÆDKIPT. 203

Udtrykt i % af tallene i 1865.
Folke- poteter, storfæ. sauer,
mængde.

% % % Vo

Gimsø 137 209 129 119

Vaagan 185 143 166 103

Lofoten 175 183 146 129

Hadsel 175 168 163 143

SortJand 175 205 181 104

Bø 159 174 151 147

Øksnes 150 174 147 107

Dverberg 196 191 159 172

Vesteraalen 173 181 160 135

Lofoten og Vesteraalen . . 174 182 153 132

Tallene viser, at folkemængden ifra 1865 til 1891 er
steget med 74 V„, potetesavlen med 82 %, storfæet med 53 %
og saueme med 32 %.

Man vil, efter Schubder^ have gjort den erfaring, at
poteter fra Lofoten, flyttet sydover, giver større fold end
andre poteter.

n^lt skjeppe poteter fra Lofoten gav om høsten 12 skjep-
per — et ganske usædvanlig fold — og mere end nogen af
de andre sorter. Næste aar sattes i en almindelig ager 9
skjepper, som gav 25 tønder — en foldrighed, som var større
end nogen af de andre samtidig dyrkede sorter — champion,
gelbe rose og sorte jæderske. De var ogsaa særdeles vel-
smagende og viste sig at være gode skrællepoteter.

Senere gav disse Lofotpoteter 40 tønder pr. maal, medens
champion neppe naaede 30 tønder, elegancy ca. 25 og gelbe
rose neppe 15 tønder pr. maal."

204 LOFOTEN OG VESBEBAALEN.

Opgaver til femaarsberetningen 1886 — 90 angiver for
Nordlands amt.

Sædvanlig Gjennemsnitlig
udsæd avling

pr. maal. pr. niaal.

Liter. Liter.

Rug 30 140

Byg 40 240

Blandkorn ........ 44 270

Havre 50 300

Erter 0 0

Poteter 320 2 250

Hø 3 kg. græsfrø 400 kg. hø.

Melkeudbytte pr. ko angives for fremskredne gaardbru-
gere 1 600 liter, overhovedet 1 000 liter.

Af fogderiets areal er det kun 1.7 7o» som er ager og eng,
og heraf er 0.1 "/q ager og 1.6 % ®iig»

Det hele areal er omtrent saaledes udnytfei:

kin.2 i °/o af arealet.

Ager 5 0.1 7o

Eng 62 1.6 „

Skog 40 1.0 „

Snaufjeld, udmark, indsjøer, sne

og is 3 746 97.3 „

3 853 100.00

Dette tal, 5 km.* ager i Lofoten og Vesteraalen, er hoved-
skylddelingens ældre tal. Det beregnede areal er, som ovenfor
angivet, nu 7 188 maal eller circa 7.2 km.^, hvoraf 5.9 km.*
anvendes til poteter.

Efter herred sstyrelsernes opgaver over værdien af 1 maal
jord, er gjennetnsnifsværdien i Lofoten og Vesteraalen kr. 84.50
pr. mfiwJ dyrket jord, og amkostningeme ved opdyrkningen af
et maal kr. 41.10.

Fra fiskerieme og fra havet i det hele har Lofoten og
Vesteraalens kyster en usædvanlig rig tilgang paa gjødnings-

JOBDBBUa OG FÆDBIFT. 205

midler, hvis man under de store fiskerier havde tid og leilig-
lied dl at samle og udnytte afialdet.

Som gjødning kan anvendes raadden og bedærvet fisk,
men fremforalt aflfaldet fra skreifisket, torskehovedeme og
lyggene.

Det er ikke saa særdeles lang tid, siden omtrent alle
hoveder kastedes i havet. I den senere tid er oprettet fiske-
guanofabriker, som fornemmelig tilgodegjør hoveder og rygge.

Hovedeme har anvendelse baade som kreaturfoder og som

Torskehoveder til kreaturfoder tørres, saa de kan opbevares
hele sommeren over, og benyttes følgende vinter fra høsten af.
Tørringen sker paa den maade, at hovedeme lægges udover
bergene eller paa græsvolden — hvilken sidste paa den maade faar
en god overgjødning. Vil man hænge dem paa „hjel", tørres
de bedst og taber sig mindst.

Bjreatureme spiser ikke de tørrede hoveder saa gjerne,
som de raa, ialfald ikke før de bhver vant til dem.

Som gjødning anvendes de lagt i kompost, eller de lægges
udover marken, og man pløier dem ned — eller man lægger
dem i plogfuren med en nogenlunde ligestor afstand, nemlig
63 ctm. mellem hvert hoved og i hveranden fure. Endelig
anvendes de paa følgende maade: helst i en myr, hvor tuer
er bortrj^ddet, saa overfladen er nogenlunde jevn, banker man
hoved for hoved ned i myren, 1 paa hver kvadratalen, og
høster 2 eller 3 aar efter en noksaa værdifuld græsavl.

Havedyrkningen er i Lofoton og Vesteraalen ikke af syn-
derlig betydning, idet det hele areal anvendt til kjøkkenhave-
væfester er 402 ar. Areal anvendt til andre rodfrugter end
poteter er 335 ar.

De fleste af de kjøkkenvækster, som dyrkes i det sydlige
Norge, kan komme til modenhed her, naar de kommer til at
3taa i ly for vinden, men havedyrkningen fordrer i det hele
meget arbeide og stel paa grund af de klimatiske forhold.

Hvad der kan avles endog paa et saa veirhaardt sted som
Flakstad praestegaard, der ligger aaben ud imod havet paa

206 LOFOTEN OO VESTERAALBN.

Lofotens yderside, har provst Landmark vist, idet han der har
dyrket følgende vækster.

Agurker, forskjellige varieteter. Trives godt, naar de blir
staaende i bænken under vinduer hele tiden.

Barago blir næsten 1 meter høi og blomstrer rigelig, men
hai* hidtil ikke givet modent frø!

DU trives meget godt, men har hidtil ikke givet modent firø.

Sukkererter (Buxbaum) trives godt og giver et ret godt
udbytte, men maa som alle ertsorter gives den lunest mulige
plads. Høitvoksende erter er her ganske uanvendelige.

Marverter (American wonder) vilde visselig i almindelig
gode sommere give ret godt udbytte. Hidtil har de været
noget sene.

Qræskar (Vegetable Marrow). Dyrket i benk, hvor vin-
duerne er aftagne, naar planterne er naaede op til rudeme, har
hidtil ikke givet frugter af større længde end 5 å 6 tominer
(13 15.6 cm.)

Oulerødder^ der altiJ bør saaes om høsten, giver meget
godt udbytte. Ubetinget mest lønnende ere ^halvlange, butte
Nantes" og Q-uerande-gulerødder".

Isplanie [Mesembrianthenum crystallinum], der har ^æret
dyrket som spinatvækst, trives udmærket godt, men har dog
ikke blomstret. Taaler megen kulde, før den fryser.

Bhmkaal (helst Erfurter) trives udmerket, giver faste, hvide
store hoveder, der holde indtil 8" [21 cm.] i diameter.

Spidskaal giver ret gode hoveder, dog hverken saa gode
eller faste som den gav i Maalselvdalen.

Hovedkaal [liden, tidlig Erfurter] gav i 1886 gode og faste
smaa hoveder, saa at den godt lønnede dyrkningen.

OverjordskaaJrabi [hvid engelsk] giver godt udbytte. Eod-
halsen opnaaede en tykkelse af indtil 4 tommers (10.5 cm.)
diameter.

KacUrabi [TrondhjemskJ gav i 1886 rigeligt vakre rødder.
Bør, efter den her gjorte erfaring, helst saaes ude i haven.

Karse trives selvfølgelig godt.

JOBDBBUG OO FÆDBIFT. 207

Karve har været saaet i en seng, for at bruges som „karve-
kaal" om vaaren. 1887 var den brugelig som saadan i slut-
ningen af april.

Ejørvd trives meget godt.

Skalotløg trives ret godt, dog mindre godt en enkelt
sommer.

Maitkeper [hvide tidlige, amerikanske rødtoppede og gule
almindelige] trives her som andetsteds. En sommer bleve
de dog adskillig medtagne af rodmark.

TeUowenueper lykkedes meget godt i 1886. Bleve af stør-
relser som meget tykke pastinakker, men noget kortere. De
var ikke saa røde som andre næper, men havde en fin
amag.

Pastinakrødder blev udmærket store og gode i 1887. Bør
absolut saaes om høsten og kommer da 2 — 3 uger tidligere end
de, der saaes om vaaren.

Kruspersille (Myatts) trives udmærket godt.

Bhaharber (almindelig) dyrkes i mængde, og trives natur-
ligvis fortræfifelig og er til megen pryd om forsommeren. Bruges
til grød og til vin. Rheum palmatum tanguticum holdt sig
godt om vinteren.

Beddiker (sommer-) trives udmærket, og jo koldere og fug-
tigere veirlaget er, desto bedre. De fortrinligste sorter, efter
den her gjorte erfaring, er: rosenrøde, runde, med hvid rod-
spids, rosenrøde, aflange, med hvid rodspids og guldgule.

VifUerreddtker [sorte, runde] trivedes meget godt i 1886, der-
imod ikke det følgende aar, da gik hver eneste plante op i blomst.

Rødbeier [ægyptiske] blev brugbare i 1886, men det følgende
a&r gik alle i blomst og rødd erne blev ubrugelige. I Maals-
elvdalen var denne sort ubetinget den bedste.

Hovedsalctt og bladsalai trives som andetsteds.

Scoreonera blev saaet i 1886 og stod ude om vinteren, der
var meget mild og med kun lidet sne. Vaaren 1887 var ikke
en eneste ilive. Persillerødder og kruspersille, teltowemæper og
^.pyntekaal" holdt sig derimod meget godt.

208

LOFOTEN OG VESTEBAALEK.

Spinat trives her som andetsteds, den hax dog ikke givet
modent frø.

Af frugtbuske er der hidtil ikke forsøgt andre end ribs
og solbær (Ribes nigrum og Ribes rtibrum), som begge trives
godt. Her findes plantet:

Løn {Acer plcUanoides),

Svartor (AlntM glufinosa),

Hæg (Prunus padus) og

Sjfrin {Syringa vtdgarit),
der synes at vilde holde sig godt.

Her er ogsaa plantet et dverg-kirsebærtræ, der har en
frodig vækst, men det har endnu ikke blomstret.

Derhos er der paa Flakstad præstegaard dyrket ca. 120
forskjellige slags prydvækster.

Fædrift, Arealet af eng i Lofoten og Vesteraalens fog-
deri udgjør kun 62 km*., og dette er saa godt som alt natur-
lig eng.

Fogderiets hele udsæd af græsfrø var i 1890 133 kg., og
saa var udsæd en af havre til grønfor 226 hl.

Havnegangene er i mange herreder meget gode og tildels
vidtstrakte, saaledes som under specialbeskrivelserne nærmere
omtalt.

Overhovedet har de steile og vilde fjeldsider og dalsider
i Lofoten paa mange steder grønne lier og er mere græsklædte.
end man er vant til saa langt ud imod havet.

Paa flere af de mindre øer, som øeme omkring Høst, er
der udgangssauer, og det hænder, at dele af fjeldsideme paa
disse øer viser græssets grønne farve paa tider af aaret, da
langt sydligere liggende egne er helt bedækket af sne.

Paa mange af de større øer er der fjeldslaatter og ud-
slaatter, fra hvilke man bringer høet hjem, og mange steder
transporteres høet til gaarden paa baad.

JOBDBBUO OO FÆDBIFT. 209

Kreaimrhdd samt fjærkræ i Lofoten og Vesteraalen Iste

januar 1891:

Stykker.

Heste 1580

Storfæ 17122

Faar 36 756

Gjeter 3 640

Svin 1144

Bensdyr 1841

Høns 7 622

Ænder 125

Gjæs 6

Kalkun 1

Den omtrentlige værdi af Jcreatiårhesætningerne samt at

fjcsrhræ i Lofoten og Vesteraalen i 1891:

Kroner.
Heste 292136

Storfæ 893456

Faar 378587

Gjeter 36 764

Svin 48963

Rensdyr 33080

Samlet værdi af kreatorbesæt-

ningeme 1 682 986

Høns . 7 622

Ænder 312

Ojæs 36

Kalkuner 5

Samlet værdi af fjærkræ. . . . 7 975

Hegtene i fogderiet er udmerkede smaa dyr af en race, som
fortjener at friskes op, især i Lofoten. De staar vistnok de
islandske heste nær og er af og til forsynet med rag. For-
nemmelig i Lofoten er de fleste ublandet. De er 8 — 9 kvart
høie med senestærke ben, tætsluttet krop med forholds-
vis vakkert kryds og med en usædvanhg fylde i brystpartiet.
De er nøisomme, haardføre og udholdende. De har ord for

210 LOFOTEN OG VE8TERAALEN.

at have et livligt gemyt, og der siges, at en del er meget
raske, hvad dog ikke enhver har anledning til at erfare.

Nogen egentlig stald for hesten er der ikke paa de fleste
steder, men den har sin plads i en baas i et hjørne af fjøset,
eller den staar i gangen foran fjøset, hvor der er afdelt mm
til den.

Hestene fores næsten altid godt og bedre end kjørene, saa
at de oftest er i godt hold eller endog fede.

De gaar ofte uden sko, særlig paa de øer, hvor der ikke
er nogen videre veie.

StorftBet i Lofoten og Yesteraalen er næsten overalt det
stedegne fSse, det vil sige økreaturer, som er smaa, med levende
vægt 200—250 kg.

Det er ren undtagelse at det er blandet med fremmede
racer som airshire, hoUændere eller russekjør. I Yesteraalen
er kjørene som regel lidt større og i almindehghed lidt bedre
end i Lofoten. Dog er i Borge og i Buksnes de bedste krea-
turer i hele fogderiet.

Mélkeudbyttet af en ko kan vistnok naa op til 1500 — ^2000
liter, men dette er en undtagelse sandsynligvis kommer man
sandheden nogenlunde nær ved at anslaa gjennemsnitsudbyttet
af melk fra en ko i fogderiet til 800 liter eller maaske endna
mindre.

I de fl.este herreder raader en ligegyldighed med hensyn tQ
forsøg paa at forbedre kvægbestanden, og man nøier sig ofte med
kjør, hvis melkeudbytte ikke staar i forhold til foderværdieu.

Det antages for tiden, at man af gode, stedvante dyr
faar de bedste og mest lønnende, naar der foretages et st^øn-
somt valg.

Kjør med en forholdsvis god form, med mærker paa rig
melkeydelse ved godt stel, er ikke saa ret sjeldne.

Slagte vægten af en ko i Lofoten og Yesteraalen angi ves
at være ikke mindre end den gjennemsnitlige her i landet, det
vil sige 108 kg.

Kreaturstellet i Lofoten er i det hele og store vistnok
ikke saa daarligt som mange andre steder.

JOBDBBUQ OG FÆDRIFT 211

Maa regner ifra 20 — 100 voger hø til en ko, eftersom
der er tilgang paa fiskeaffald, tang og ris. Ogsaa lump, det vil
sige det øverste lag af torven, benyttes undertiden til for.

Fjøsene er i almindelighed trange og lave under loftet
samt mørke. I regelen er der ingen anden indredning end
en stok bag enden af baasen ; rummet indenfor stokken fyldes
med torv.

Qjødselkjældre er sjeldne. Gulvet i §øset er ofte ujevnt
og undertiden utæt, saa den flydende gjødsel gaar mest tabt
og samler sig under gulvet.

Binger for kalve og ungfæ er sjeldne.
Tidligere var det almindelig at slippe kreatureme ud
næsten daglig, men det er ikke tilfælde nu. Paa godveirsdage
slippes dog mange steder en del af buskapen ud fra marts
maaneds slutning.

Den næring, som buskapen faar, og det liv, heste og storfæ
og ogsaa saueme fører ved fiskevær og paa øer, gjør, at de
faar egenskaber, som man ikke er vant til at finde hos dem i
andre dele af landet. Der er steder, hvor hestene trækker fisken
af hjelleme, for at fortære den, og sætter hoven paa den
balvtørrede fisk og slider i den som en himd.

At kj ørene paa fiskeværene spiser fisken, hvor de kan
komme til, er| selvsagt, da de fra sin første tid faar fiskehoder;
men etterat de har lært at spise fisk, synes de at være til-
beielige til at ville forsøge ogsaa at spise andet, der ikke er
bestemt for drøvtyggere, og det har hændt, at fiskere har
spnrgt, om de selv eller eierne af kjørene have pligt til at
gjete disse paa fiskeværene, saa at de ikke fik spise op
skindklæder og gnage paa baadene.

Som foder for kreaturer benyttes ogsaa sild.
Sild spises med begjærlighed af kjørene, baade fersk og
saltet, og kogt som raa. Det almindelige er at fodre den raa,
men den koges ogsaa sammen med torskehoveder under om-
røring til det hele danner en velling, som udspædes med vand
og slaaes over foderrester eller hakkelse. Naar kjørene blir
vant til dette, fortærer de det hele begjærlig.

14*

212 LOFOTEN OG VB8TBRAALBN.

Hvis der fores udelukkende med sild eller fisk eller
andre fodersurrogater aden den nødvendige tilsætning af hø
Og mel, blir melken ikke god; men hvis fiskefodringen afpasses
rigtig, bidrager den efter erfaringer ved Bodø landsbrugsskole
ei alene til at øge melkemængden og fremme koens trivelighed,
men man faar ofte en i alle dele bedre melk end uden an-
vendelse af saadant foder.

Billig tørfisk har vist sig at være et meget godt kreatur-
foder, der helst anvendes paa den maade, at fisken, efter at
være ophugget eller banket itu (f. ex. med en øxehammer),
udblødes i koldt vand, hvorefter den gives et godt opkog, for
derpaa i suppeform at hældes over hakkelse eller andet sørpe-
foder. Enkelte kreaturer synes i begyndelsen ikke om denne
kost, men vænnes snart dertil og liker da denne føde, der ogsaa
benyttes til faar og gjeter.

Den anvendes i forskjellige mængder. Sammen med hø
synes 1, høist 2 kg. pr. dag og dyr at være passeligt.

Friserne paa melk angives i den officielle statistik til 12.7
øre pr. liter for Lofoten og Vesteraalen, men dette er vel
nærmest priseme paa fiskeværene i vaarmaanedeme. I almin-
delighed er melken neppe fuldt saa dyr.

Saueme i Lofoten er nu i regelen opblandet med Oheviot
og tildels med Tauterøsauen. Under normalt stel er udbyttet
af en sau 2 til 3 marker uld. Hvor de staar i varme, kvalme
fjøs, er uldudbyttet ofte ganske ringe.

Saueme er gjennemgaaende ikke store, og uldmængden,
som det sees, ikke betydelig.

Om sommeren slippes saueme ud paa beite, og de er
da meget fede om høsten; thi havnegangene er i regelen
meget gode.

Der er flere steder udgangere som paa Mosken og flere
øer ved Bøst og andetsteds, som nævnt i specialbeskrivel-
seme.

Om vinteren sættes sauen paa baas i fjøset, hvor der
er for varmt for den, og den bliver skidden og vantrives, og
den mister tildels ogsaa sin uld.

JOBDBBUG OG FÆDBIFT. 113

Nogle steder melkes sauen, og den gjetes da om som-
meren.

Lammetiden falder ved aarsskiftet, hvad der er en uheldig
tid, og lammene ser i regelen ikke godt ud.

niden virkes almindelig hjemme, og gamet anvendes til
sjøvaatter, der sælges.

Sauen fores, foruden med hø, tillige med tang, tare, kvist,
sild, torskehoveder og andet fiskeaffald ; ogsaa lyng gives som
tilsætningsfor.

Slagtevægten af en sau angives at være gaaet op i
den sidste menneskealder fra 18 kilogram til 24, ja til 30.

Svinet i Nordland er et slags landsvin, imdertiden med et
svagt spor af krydsning langt tilbage i tiden. Det har stort,
langt hoved, middelhøie ben, er nogenlunde dyb af krop,
men overordentlig kort, saa slagtevægten er forholdsvis
meget liden.

Paa enkelte undtagelser nær er svinene daarlige og har
de egenskaber, som svin ikke skal have; der stelles ikke godt
for dem, og de maa nøies med trange og urenslige opholds-
steder. Det nuværende svin er, som nævnt, stedegent i rege-
len, men paa nogle steder er Yorkshiresvinet indført. Flesk
af svin, som stadig fores med fiskaffald, blir ikke godt.

I Lofoten og Vesteraalen var der efber den officielle
statistik 7622 høns, hvad der, fordelt paa befolkningen, giver
20fi høns pr. 1000 individer. Ellers er det gjennemsnitlige
forhold i landet, by erne medregnede, 398 høns pr. 1000 indi-
vider, og i landdistrikterne 492 høns pr. 1000 individer. Hønse-
holdet er efter dette forholdsvis ikke halvt saa stort som
gjennemsnitlig i landet, og det er vel saa, at det vindige,
regnfulde klima og den lange mørke vinter ikke er gunstig
for Qærkræavl; thi allerede Petter Dass siger om vintemæt-
terne her:

Slig' Nætter gjør Hønsene mavre.
Ren. Nævneværdig beitning af ren finder ikke sted i hele
Lofoten fortiden, naar undtages, at nogle rensdyr paa Hinnøen
af og til beiter paa den del af denne ø, som hører til Lofoten;

214 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

men paa de egentlige Lofotoer beiter nu ikke ren. Derimod
har ren i mands minde beitet paa Yestvaagø og ogsaa paa
Gimsø, hvor de sidste rensdyr blev skudt i syttiaarene. Lappe-
kommissionen nævner ogsaa, at ren har beitet paa Store Molla.
Naar der i den officielle tælling for 1891 opføres 1 ren paa
Flakstad, da sigtes vel herved til nogle ren, som er sat ad
paa Moskenesø; i 1895 blev nogle udsat ogsaa paa Flak*
stadø.

Det i det følgende opgivne antal ren holder for den
største del til i Yesteraalen, fomemmeUg i Dverberg herred.

Antallet af rensdyr har efter de offentUge tællinger været
i Lofoten og Vesteraalens fogderi.

1891

1832 ren

1875

646 —

1865

495 —

1855

289 —

1845

714 —

1835

169 —

Fra 1865 til 1891 angives ingen ren i Lofoten; de er alle
i Vesteraalen, ligesaa i opgaveme fra 1835.

Jordbmget og fiskeriet sammenlignet Skjønt det er vanske-
ligt at angive den egentlige Lofotbefolknings udbytte af fiske-
rieme og af jordbruget, kunde det dog være værd at forsøge
paa en sammenligning, for at komme efter, hvilket forhold
der vel kan være mellem, hvad havet yder, og hvad landet
yder.

Hvis man regner med al den fisk, som de fremmede
fiskere drager op ved fogderiets kyster, saa giver fiskerieme ved
Lofoten meget større udbytte end jordbruget. Hvis man deri-
mod regner ud, hvormeget den i Lofoten og Vesteraalen bo-
satte befolkning erhverver af havet og af jorden, saa blir
forholdet et helt andet.

Ud byttet af Lofotfisket kan i gjennemsnit ansættes til 33
millioner stykker skrei til en værdi af 7,5 millioner kroner.
Antallet af fiskere fra selve Lofoten udgjør 18% af det

JORDBBUG 06 FÆDBIFT. 215

samlede antal fiskere, saa at udbyttet for selve Lofotbefolk-
ningens fiskere vil effør dette udgjøre 1,35 millioner kroner
eller af udbyttet 18o/o« Det samlede udbytte af de andre
fiskerier, det vil sige, alle fiskerier undtagen skreifisket og
hjenunefisket, udgjør i Lofoten og Yesteraalen ca. 600000
kr. Begnes at hele 2 trediedele heraf kommer paa selve
Lofotens og Vesteraalens befolkning, faaes denne befolknings
udbytte at være 400000.

Lægges saa hertil hjemmefisket, som ovenfor er ansat til
135000 kroner, faaes, at befolkningen i selve Lofoten og
Vesteraalen — alle fremmede fiskere fraregnede — har denne
indtægt af fiskeri.

Af skreifisket 1350000 kr.

Af andre fiskerier . • . • 400000 „
Af hjemmefisket 135000 „

1885000 kr.

hvilket fordelt paa den samlede befolkning i Lofoten og
Vesteraalen, 37 300 individer, giver en indtægt af fiskeriet paa
nær 50 kr. aarlig pr. individ.

Over værdien af jordens .afkastning og af fædriften an-
fores forsøgsvis denne beregning.

Avl af poteter i Lofoten og Vesteraalen udgjør
115533 hl.

Herfra gaar efter foldigheden 6.6 af i udsæd 17 505 hl.,
følgelig tilbage med rundt tal 98 000 hl., hvad der efter en
vægt af 72 kg. pr. hl. giver 7 056000 kg. poteter, hvad
der atter fordelt paa befolkningen, 37 000 individer, giver 191
kg. pot€ter pr. individ.

Efter det statistiske kontors beregning er forbruget af
poteter, — med fradrag af udsæd og med fradrag af brændevins-
brænderiemes forbrug, — 250 kg. pr. individ, heri ikke med-
regnet, hvad der gaar til husdyrene. Dette antages at udgjøre
20^0} saa at tilbage blir pr. individ 200 kg. Nu er foring med
poteter i Lofoten og Vesteraalen ikke almindelig, og det kan

216 LOFOTEN OO VEBTEBAALBN.

da siges, at forbruget af poteter i fogderiet, 191 kg. pr. individ,
kommer nær det gjennemsniUige i landet 200, eller noget
mindre, hvis hensyn tåges til at endel -afhændes til firemmede
fiskere.

Yærdien af neUoavlingen blir

for kom 18000 kr.

for poteter . . . • 271 000 „

Tilsammen 289 000 kr.

Af kjør over 2 aar er der i fogderiet 12 697.

Melkeudbyttet tør neppe anslaaes høiere end 800 liter pr.

ko aarlig, og antages derhos, af de ovennævnte kjør over 2

. aar, 12 000 at være melkekjør, saa faaes det aarlige melkeud-

bytte at være 9,6 million liter, hvad der med den officielle

pris 12,7 øre pr. liter, giver et melkeudbytte af 1 219 200 kr.

Antages 3 til 4 % af de ovennævnte 9,6 millioner liter
melk at gaa til kalvene, saa blir tilbage 9,2 millioner liter,
hvilke fordelt paa befolkningen 37 000 individer giver 249 liter
melk pr. individ.

En lignende beregning for det hele land, med et an-
taget melkeudbytte 850 liter pr, ko, har givet 271,6 liter melk
aarlig pr. individ i gjennemsnit i landet. Antages ogsaa for
Lofoten, som for det øvrige land, 850 liter pr. ko om aaret,
saa bh ver melkemængden i Lofoten, fordelt pr. individ, meget
nær det gjennemsnitlige i landet.

Nu er dette forbrug 271,6 liter pr. individ ikke tilstrække-
ligt for Norge, idet der indføres smør o. s. v., saa at det
gjennemsnitlige forbrug i Norge svarer til 311,1 liter melk pr.
individ. Heller ikke Lofoten og Vesteraalen kan hjælpe sig med
sin produktion 249 liter pr. individ, men der indføres smør, i
senere aar, især margarinsmør.

Kjødproduktionen i fogderiet kan antages at udgjøre:
Slagtekvæg sættes ligt antallet af storfæ under 1 aar eUer til
2 589 med slagtevægt 100 kg. = 258 900 kg. kjød å 50 øre
pr. kg. 129 450 kr.

JOBDBBUG OG FÆDKIFT. 217

9400 kalve å 20 kg. « 188 000 kg. å 45 øre pr. kg.
84600 kr.

Af faar er der 36756

Ai gjeter 3 640

40396
Af disse er under 1 aar 16 287

Tilbage bKver over 1 aar .... 24 109

Antages af disse 8 pct. at være vædre (bakke) og ikke
lambærende sauer, saa faaes 22000 lambærende sauer (og gjeter).

Antages antallet under 1 aar eller med rundt tal |16 000
at svare til antallet af slagtefaar, saa faæs:

16000 slagtefaar (og gjeter) å 17 kg. og 22 000 lam (og
kid) å 4 kg. = 360 000 kg. kjød å 45 øre pr. kg. — 162 000
kroner.

Produkiian af kjød skulde efter dette være i Lofoten og

Vesteraalen:

kg. Værdi i kr.

Slagtekvæg 258 900 129 450

Kalve • . 188000 84 600

Faar, gjeter, lam .. 360000 162 000

806 900 376i050
hvad der fordelt paa fogderiets befolkning giver mellem 21 og
22 kg. pr. individ til en værdi af 10 kroner pr. individ.

Det aarlige forbrug af kjød i Norge har jeg tidligere an-
slaaet til 25.5 kg. pr. individ, 38.7 kg. i byeme og 18.8 paa
landet Efter dette har man i fogderiet kjød som ellers i landet,
hvis man forbruger det alt inden samme.

Udbyttet af jardbmget blir efter ovenstaaende i værdi
med runde tal

Poteter 271000

Kom 18 000

Melk 1219000

Kjød 376000

1884 000
Ovenfor er fundet:

218 LOFOTEN OG VESTEBAALEN,

IJdbyttet af fiskerieme for befolkningen inden sdve fogderiet
er 1 885 000 kr., eller beregning giver, at for selve Lofotens og
Yesteraalens befolkning er udbyttet af jordhrug og ftsdrift neiop
det $amme som af fiikerieme.

Dette resultat vil maaske overraske, men der er al grand
til at antage, at det er nogenlunde rigtigt*), Hvad der avles
af poteter, og hvad fædriften indbringer, mærkes ikke saa-
meget, som de store fiskerier, hvor fremmede fiskere del-
tager med circa 72 pot., men til befolkningens underholdning
bidrager jorden ligesaa meget som fiskeriet, om det end ikke
sætter mange rede penge i cirkulation.

Om denne beregning er nogenlunde rigtig, skulde indtæg-
teme af havet være 50 kr. pr. individ og af landet 50 kr. pr.
individ.

Efter disse tal skulde Lofotens befolkning ikke leve daarligt:

21 — 22 kg. kjød pr. individ mod 18.8 ellers i landdistrik-
terne.

80 kg. fisk pr. individ mod 18.6 ellers i landet.

Derimod er forbruget af kornvarer ringe, om amtmandens
beregning over indførsel er rigtig.

Denne skulde være aarlig i

tønder.
1866—70 37 700
1871—75 36000
lægges hertil circa 2 500 tønder for avlen i fogderiet, saa skulde
det samlede forbrug udgjøre 39 000 tønder, eller 54 200 hekto-
liter, hvad der med den daværende folkemængde giver 2.27
hektoUter pr. individ, hvad der atter med en antagen vægt af
60 kg. pr. hektoliter kun giver 139 kg. pr. individ om aaret,
medens det tilsvarende gjennemsnitlige forbrug forøvrigt i
landet i de nævnte aar, efter det statistiske kontors beregninger,
var 215.20 og 262.25 kg. pr. individ.

Som ovenfor omtalt fremkom det resultat, at indbyggeme
havde en aarlig indtægt af 50 kroner af havet og 50 kroner

*) Landbrugsdirektør Smitt og amtmand Aubert er kommet til lignende
resultater for hele Nordlands amt.

JOBDBBVa OO FÆDRIPT.

219

af landet pr. indiyid, tilsammen 100 kr. ; hertil kommer, hvad
der paa anden maade erhverves ved jagt, multemyrer, svine-
avl, æg- og dunvær, og paa anden maade. Indtægteme bliver
efter dette i Lofoten og Yesteraalen adskillig over 100 kr. pr.
individ.

Her hidsættes til sammenligning nogle tabeller:

Herredemes ékyldvcerdi.

Samlet Skyld- Samlet

skyld- markens skyld-

værdi gjennem- værdi

mark snitsværdi efter

are. 1888—92. skyld-

markens

kr. værdi.

Vasre 79.02 2 580 203872

Flakstad 139.42 1762 245 668

Buksnes 451.55 1219 550439

Boi^ 408.68\ jQQj 409089

Gimse 99.81/ 99910

Vaagan 146.79 2 706 397 214

Hadsel 635.81 1357 862 794

Bo 234.62 1 218 285 767

Sortland 307.31 1259 386 903

Øksnes 120.97 1869 226093

Dverberg .... 317.41 960 304714

3 972 453
Amtet 16305 792

Procent

af fogderiets

skyld-

værdL

5.2

6.1

13.9

10.3

2.5

10.0

21.7

7.2

9.8

5.6

7.7

100

An tåget samlet formue og indtægt gjennemsnitlig 1890 — 94.

Tærø .
Flakstad
Boksnes

Formue
kr.

281400
1013600
1893700

Pot. af

fogderiets

formue.

2.6

9.5

17.8

Indtægt

139 900
415500
713 700

Pct. af
fogderiets
indtægt.

2.9

8.7

14.7

220

LOFOTEN OO VESTEBAAtÆN.

Borge . . .

Formue Pct. af
kr. fogderiets
formue.
. . 650 700 6.1

Indtægt
270600

Pct, »f

fogderiets

indtægt.

5.6

Gimsø . .

. 314 700 3.0

145400

3.0

Vaagan .

. 2405800 22.5

1056000

220

Hadsel. .

. 1749100 16.4

770100

16.1

Bø

479 100 4.4

302200

6.3

Sortland .

661 500 6.2

370500

7.7

Øksnes. . .

561 200 5.2

299 400

6.2

Dverberg. .

670900 6.3

329 400

6.8

. .

10 681 700 100.0

4 811 700

100.0

Amtet . . .

33060700

14441900

Af disse tabeller udregnes:

Skyld- Formae Indtægt
værdi

Værø ...

pr.
individ.
. . 216

pr. pr.

individ, individ.

298 148

Flakstad

. . 95

392

161

Buksnes

. . 118

406

153

Borge .

. . 105

167

Gimsø .

. . 75

237

109

Vaagan

. . 80

488

214

Hadsel .

. . 133

269

118

Bø. . .

. . 81

137

Sortland

. . 147

252

141

Øksnes .

. 81

199

107

Dverberg.

. 95

209

102

107

286

129

Æt .

. . 129

261

114

Indtægten pr. individ er efter dette i Lofoten 129 kr., et
tal, der stemmer med de ovenfor udførte skjønsmsBSsige bereg-
ninger, hvorefter indtægten skulde være adskiUigt over 100 kr.
pr. individ.

MYREB. 221

Myrer.

Herredeme i Lofoten og Yesteraalen har meget fladt land,
der egner sig til dyrkning, fomenunelig myrstrækninger. Men
disse myrstrækninger er meget forskjellig fordelt mellem
herredeme.

De største, lavtliggende myrstrækninger, som nok kunde
afgrøftes, har Andøen, hvor arealet af myrene vistnok kan an-
slaaes til 150 km.^. Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af
myrene i hele Dverberg herred til 250 km.^, hvad der dog vistnok
turde være for stort. Næst efter Andøen har vel Vest-
yaagøen de største myrstrækninger og fladt, dyrkbart land.
Buksnes herredsstyrelse angiver 40 km.^ dyrkbar, men udyrket
jord, og det hele areal paa Yestvaagøen, naar Borge tåges
med, kommer vel op til 70 km.^.

Paa Langøen er der ligeledes store, dyrkbare myrstræk-
ninger; Bø herredsstyrelse angiver alene 30 km.* i Bø herred,
og baade Øksnes og Sortland har paa Langøen store myrer
og dyrkbart land.

Paa Østvaagøen er Vaagan herred mindre rigt udstyret
med flade myrstrækninger; herredsstyrelsen angiver kun 2 km.^;
paa den til Gimsø herred hørende del af Østvaagø er der
store myrer og myrlændte strækninger.

Paa selve GUmsøen er der ved myr og dyrkbar myr paa
øens nordligste del med et areal paa omtrent 18 km.*.

Paa Moskenes og Flakstadø eller i Flakstad herred an-
gives af herredsstyrelsen 100 km.* myr, et tal, som er altfor
stort. Herredsstyrelsen i Værø angiver 3 — 4 km.* dyrkbar,
men udyrket jord for dette herred.

Om den dyrkbare jord og myrer findes nærmere oplys-
ninger under specialbeskrivelseme.

Torv fra myrene er det sædvanlige brændsel overalt paa
Lofotøeme, og om myrenes mægtighed og tilgang paa brænd-
sel i de forskjellige herreder er oplysninger meddelt i special-
beskrivelseme.

222 LOFOTEN oa VKSTBBAALEN.

Naar torven er godt tørret og af god beskaffenhed, giver
den et billigt og ikke ubehageligt brændemateriale.

Multemyrer, Nogle herreder, men fornemmelig Dver-
berg, har en herlighed i sine multemyrer, men udbyttet al
disse er yderst variabelt fra aar til andet.

Om denne sag oplyser Nomum:

Man har gode multeaar og uaar, saaledes som tilfældet er
med andre, vilde bærplanter. Men en af aarsageme til aaarene
er overraskende, og, som det synes, eiendommelig for denne
mærkelige plante, som afgiver mere frugt til salg og eksport paa
nordligere bredder end nogen anden plante med spiselig frogt.
I enkelte uaar sætter den nemlig rigelige blomster, maaske rige-
ligere end sædvanlig, veiret synes saa gunstigt som muligt,
alle venter et rigt multeaar, fmen det blir et fuldstændigt
uaar. Grunden er den, at planten i et saadant aar, gjennem
store trakter, t. eks. lige fra Semjen tU Alten og Sydvaranger,
sætter paa lidet neer hun hanblofnsier, men disse i største mængde,
medens hunblomsten ganske mangler over store strøg eller
kun findes enkeltvis med lange afstande mellem hver enkelt
og ofbe ikke udgjør paa langt nær en procent af den heie bhrih
stermængde, som flækkevis kan være saa stor, at der vilde gaa
900 hanblomster paa en kvadratmeter. Aarene 1875 og 1885
var saadanne hanblomsteraar, hvorfor høsten slog aldeles feil i
flere af de bedste multetrakter. Lignende hanblomsteraar, om
end ikke fuldt saa stærkt udprægede, forekommer ogsaa i
landets sydligste trakter, saaledes i Larviks omegn aarene
1890 og 1891. Ganske uafhængig af disse hanblomsteraar er
det forhold, at planten undertiden, men kun paa kysten, paa
større høider over havet, t. eks. i Lofoten ved en høide af 696
meter, i nordre del af Tromsø amt ved 528, i Vestfinmarken
ved 467, i Østfinmarken ved 286 og derover, sætter udeluk-
kende, eller paa lidet nær næsten udelukkende, hanMomsier,
selv i gode multeaar, og derfor antagelig i ethvert aar, hvori
den blomstrer. Paa mindre flekker kan multeme i et almin-
deligt multeaar staa saa tæt, at der, om de stod lige tæt over

BEBYGNINO. 223

fltørre flekker, vilde komme fra 56 til 58 paa en kvadratmeter,
og paa ganske smaa flekker saa tæt, at der vilde gaa 1 200
til 1 600 pr. kvadratmeter.

I Dverberg herred kan det aarlige udbytte af multer an-
siaaes til 200 tønder, men det er variabelt, mest imellem 100
til 300 tønder.

Molter findes ogsaa i de andre herreder, men det er kun
de fierreste, som har synderlig mere, end der forbruges inden
herredets grændser.

Bebygning.

Havets nærhed er bestemmende for bebygning af landet,
idet de rige fiskerier trækker befolkningen ned imod sjøen;
det hører derfor til sjeldenhedeme, at en gaard ligger i nogen
a&tand fi» havet, idet de fleste har plads ved dettes umiddelbare
narhed, helst der, hvor der er en vik, en kile eller over-
hovedet et sted, hvor der er landing. Denne adgang til at
knime lande med baade er som regel aldeles bestemmende for
bebygningen paa hele Lofotens og Yesteraalens udside, og
overalt, hvor der er en havn eller et nogenlunde beskyttet
sted, er der bebygget, baade med bosiddende folk og ogsaa
med rorboder til brug under skreifisket. Ogsaa paa indsiden
af Lofoten er bebygningen i det hele og store bestemt ved
havnene og ved adgangen til havet.

En følge af denne bebygning er, at de øer, som har stort
areal, i sine indre dele har store, ubebygge'de vidder, saa at
antallet af indbyggere pr. km.^ blir mindst paa de
større øer.

Hvis man ordner øeme efter deres størrelse, saa vil det
vise sig, hvorledes indbygger pr. km.^ aftager med øemes
størrelse, eller tiltager, efbersom øemes størrelse aftager:

224 LOFOTEN OG VBSTBRAALEN.

Øemes indbygger

størrelse pr. km.^.

kin2.

Hinnø 2 289 5.1

Langø 907 10.2

Østvaagø 561 7.6

Andø 515 5.6

Vestvaagø 425 18.9

Moskenesø 206 6.6

Flakstadø 108 9.8

Hadselø 104 16.8

Gimsø 70 7.9

Skogsø 37 12.5

Store MoUa 36 20.2

Værø 20 29.1

Aarstein 11 12.5

Litle MoUa 10 10.2

Dyrø 6 28.8

Røst 5 68.8

Tindø . 4 27.0

Skroven. ....... 2.5 65.4

Bebygningen paa fiskeværene bestaar udenfor de sæd-
vanlige vaaningshuse, tilhørende gaardene, af rorboder, saa-
ledes som under Lofotfisket omtalt.

Det eneste større, bymæssig bebyggede strøg i fogderiet
er KaMvaag med 682 indbyggere i 1891 ; ogsaa kunde maaske
her nævnes Svolvær med 392 indbyggere og 217 paa
Svolværøeme, BreUesnes med 448 og Henningsvær med 213,
samtlige i Vaagan herred. I Buksnes herred har Stamswd
fiskevær 350 indbyggere.

Nedenstaaende tabel angiver antallet af vaaningshuse og
indvaanere pr. vaaningshus.

BOTANIK.

22!d

Antal

Folke-

Indvaaner pr.

vaaningshuse.

mængde.

TaaiiiDgshus.

Værø . . .

. 150

917

6.1

Flakstad

. . 357

2478

6.9

Buksnes

. . 707

4 621

6.5

Borge .

. . 633

3898

6.2

G-imsø .

. . 207

1346

6.5

Vaagan . .

. 717

4752

6.6

Hadsel .

. . 962

6484

6.7

Bø. . . ,

. 528

3 494

6.6

Øksnes . .

. 369

2 783

7.5

Sortland

. . 365

2 617

7.2

Dverberg .

. 506

3212

6.4

Nogen nævneværdig sæterbebygning er der ikke inden fog-
deriet; paa de større øer findes nu og da en enkelt sæter,
mest i ringe høide over havet, saa nogen bebygning i høideme
er der i det hele ikke inden fogderiet.

Botanik.

Lofotens og Vesteraalens flora udmærker sig ved fattig-
dom paa arter. Hr. provst Landmark i Flakstad har meddelt
mig en fortegnelse over de vildtvoksende planter, som findes
i Flakstad, og deres antal udgjør 340.

Floraen staar, hvad antallet af arter angaar, tilbage
endog for nordligere beliggende dele af landet. Aarsagen
hertil er vistnok, for en ikke ringe del, dette landstrøgs oro-
grafiske beskaffenhed, bestaaende, som det er af en række
oer, adskilte ved sunde og fjorde, over hvilke planterne og
deres frø i det hele ikke har saa let for at finde vei, og saa
kommer et stonnfuldt klima til.

226 LOFOTEN OO VK8TKBAALEN.

I Norman „Norges arctiske Flora", af hvilke hidindfcil 1
bind af den specielle plantegeograf er udkommen, angives
voksesteder for circa 344 i det nordlige Norge forekommende
planter. Af disse findes 231 arter i Lofoten og paa Hinnøen.
Hvis disse tal kan ansees for et udtryk for den samlede floras
forholdstal, skulde 67 % af de i det nordlige Norge forekom-
mende planter vokse i Lofoten og Vesteraalen samt paa
Hinnøen.

Floraen viser sig forøvrigt at være af forskjellig rigdom
paa forskjellige øer.

Af 309 af Norman omtalte arter fra det nordlige Norge
forekommer i Lofoten 210 arter, og af disse paa de en-
kelte øer:

Antal Procent af planter
Arter i det nordlige Norge.
%
Hinnø 181 59

Ostvaagø 155 51

Store Molla 132 43

Vestvaagø 124 41

Flakstad© 117 38

Moskenesø 113 37

Værø 85 28

Eøst 63 21

Paa de andre øer forekommer:

Langø 133 43

Hadselø 121 39

Andø 120 39

Skogsø 84 27

35 arter af slægten hieracium, hvoraf 21 vokser paa »eme,
er udeladte, da Normsui angiver, at topografien for deres ved-
kommende ikke er saa nøiagtig som ellers.

Paa udøer som Røst, Værø og Skogsø er der ikke mere
end 20 — 30 % af antallet af de i det nordlige Norge voksende
planter. Øer, som ikke ligger fuldt saa afsides, som Andø,

BOTANIK.

227

Hadselø, Flakstadø og Moskenesø, sees at have henimod 40 %,
og de nærmere fastlandet liggende øer, som Vestvaagø, Langø
og Store Molla har over 40 7o, Østi^aagø 61 7o og Hinnø 59 7o.

Det her omhandlede tal, 210 arter, er ingenlunde et ud-
tiyk for det samlede antal planter, som optræder i Lofoten,
det er kun de, for hvilke detaillerede opgaver for voksesteder
er opgivne af Norman. Paa Flakstadø er antallet, som det
sees, 117, men antallet af samtlige planter paa Flakstadø er,
efter en liste, som provsten Landmark velvilligen har meddelt
mig, 340, og efter disse tal skulde samtlige arter i Lofoten
og Vesteraalen samt Hinnø naa op til noget over 600 arter.

Om end ikke alle de paa øeme voksende planter er kjendt,
og om end øemes størrelse og den nøiagtighed, hvormed de er
undersøgt, er forskjellig, saa viser disse tal tydelig nok, at
ariernes antal stadig aftager mod vest fra Hinnø til Bøst.

Det uhyre materiale, som Norman har indsamlet for vokse-
steder for planter i Lofoten, tillader en sammenligning mellem
floraen paa de forskjellige øer, og denne sammenligning giver
et vink om, hvilken vei planterne har vandret ind til Lofoten.

Ved en saadan undersøgelse skulde egentlig hver arts for-
dringer til livsvilkaar, øernes høide og størrelse o. s. v. tåges
med i betragtning, men en statistisk undersøgelse af en hel
del arter vil ogsaa være oplysende.

Den i det følgende meddelte planteslatistik er udarbeidet
paa den maade, at de planter, som Norman angiver vok-
sende i Lofoten og Vesteraalen samt paa Hinnø, er ordnede
efter voksesteder, saaledes at først nævnes de planter, som
forekommer paa alle 12 undersøgte øer, dereffcer konuner de,
som findes paa de andre øer, men ikke paa Eøst^ saa de, som
forekommer paa de andre øer og ikke paa Røst og Værø
0. s. v. Ved at ordne planterne saaledes, faar man en over-
agt over, hvorledes udbredelsen er og kan let regne ud, hvor-
mange planter to og to øer har tilsammen.
i Først kommer alle de planter, i antal 36, som forekonmier
paa alle 12 øer.

\b»

228

LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Planter, som er udbredte over alle de større øer i Lofoten og

Vesteraalen.

Hyrdetaske (capsella bursa pastoris) .

Myrviol (viola palustris)

Strandsmelle (silene maritima) ....
Rød pragtstjeme (melandrium silve8tre

Vasarv (stellaria media)

Tykbladet atjeraeblom (stellaria crassi-

folia)

Arve (cerastium vulgatum)

Smaaarve (sagina procumbens) ....
Skogs torkenæb (geranium silvaticum).
Tiriltunge (lotus corniculatus) ....

Fuglevikke (vicia cracca) .'

Alm. mjødurt (spiræa ulmaria) ....

Teiebær irubus saxatilis)

Moltebær (rubus chamæmorus) ....

Myrhat (comarum palustre)

Gaasemure (potentilla anserina) . . .
Tepperod (potentilla tormentilla) . . .

Bogn (sorbus aucuparia)

Hestehale (hippuris vulgaris)

Vaarvandstjerne (callitriche vernalis) .

Rosenrod (rhodiola rosea

Karve (carum carvi)

Cerefolium silvestro

Skrubbær (cornus suesica)

\^endelrot (valeriana officinalis) . . .

Guldris (solidago virgaurea)

Alm. ryllik (achillea millefolium) . . .
Alm. balderbråa (matricaria inodora) .

Løvtistel (saussurea alpina)

Alm. følblora (leontodon autumnale) .
Løvetand (taraxacum officinale). . . .

Engsoleie (ranunculus acris)

Kryboleie (ranunculus repens) ....

> r -^

33 33 3333 33

33133133

33i33 33 33:

BOTANIK.

229

®l o

S'>|®|

pl ,

5 w

S).

Smaaklokke (campanula rotundif olia)

Blaabær (myrtillus nigra)

Tyttebær (vaccinium vitis idæa) . .

1! L 1 1 l' 1 1 1

1, 1 1 1! 12

11 1 1 1' 12

1| 1 1 1 1 1, 1 1

J' Ji J' Jl-l j' J' Ji j' J jl j' J2
36;36;36!36,36'36 36!36|36,36 36 36.432

Banter, som naar tU Bøst, uden at forekomme paa alle øeme.

I 1
I 1

Markviol (viola canina)

Mootia fontana

Cerastium alpin um

Bitter bergknap (sedum acre) .... ', i|

Tuesildre (saxifraga cæspitosa) . . .

Skint ryte (myrtillus uliginosa) . . .

Skogstjemeblom (stellaria nemorum)

•Sloke (angelica silvestris)

Strandkjeks (haloscias scoticum) . .

Saxiiraga riviilaris

Mynnjølke (epilobium palustre) . . .

Myrmaure (galium palustre) ....

bkjorbugurt (cochlearia officinalis) . . !

Kundbladet soldug(droserarotundifolia) |

Hvidkløver (trifolium repens) ....

Blaaknap (succisa praten se) ....
>'nesildre (saxifraga nivalis) ....
Kvanne (angelica archangelica) . . .

Rublom (draba incana)

S»»^daiorsbloni8t (viola tricolor) . . .

Maure f galium pratense) 11

Tusenblad(iiiyriopbyllumaltemiflorum) I 1 1
Trekløvet maure (galium trifidum) . . | il

'Spergalaria canina ; 1 1

H\id senep (sinapis alba) 1

Ranunculus flammula 11

Kanunculus hyperboræus Il 1

Ranunculus reptans Il

Ctirastium tetrandrum 1

^a^a maritima I I

V
1

1|
1

1
1
1

1
l|
i
11

1.
il

1
1

1' 1
1

3018

I 'I

25:25 25 20 23 2122

l;ll

i «
1 11

8
10

9
11

9253

230

LOFOTEN OG VESBEBAALEN.

Planter, som naar vestover til Værø, men ikke til Røst.

-M s a

I s

"S -

I 08

&'! ® f.

Cg>l I .

Alm. marikaabe (alchemilla vulgaris)
Fjeldmarikaabe (alchemilla alpina) .
Langbladet soldug (drocera longifoLia)

Fjeldviol (viola biflora)

Jaablom (parnassia palustris) . .
Fjeldsmelle (silene acaulis) . . .
Fjeldtjæreblom (viscaria alpina)
Enghumleblomst (geum rivale) .
Stjernesildre (saxifraga stellaris)
Rypebær (arctostaphylos alpina)
Bladlyng Tandromeda polifolia) .
Greplyng (azalea procumbens) .
Soleihov (caltha palustris) . . .

Antennaria dioica

Potentilla alpestris . ......

Bustelyng (culluna vulgaris) . .
Enaarig bjergknap (sedum annuum)
Gulsildre (saxifraga aizoides) .
Klengemaure (galium aparine)
Strandreddik (cacile maritima)
Akerdylle (sonchus arvense) .
Rødsildre (saxifraga oppositifolia
Rundbelg (anthyllis vulneraria)

Erigeron alpinum

Rosa villosa

Ammadenia peploides

Rødkløver (trifolium pratense) .
Åkersennep (sinapis arvense) . .
Gjeldkarve (pimpinella saxifraga)
Alm. svineblom (spnecio vulgaris
Sandarve (arenaria serpyllifolia)

Saphna nodosa

Cochlearia arctica

Vandstjerne (callitriche stagnalis)

I I '

I I

342730 25

11 11' 11
'ill, 11

, 1 1: 1 n

i 1 1 1 11

1 1 1 11
J 1 11 11
111 11
1 1 1 11
1 1 1 11
1 1 1 11

1 1 1 u

I 1 1 H

II 1 u

I 1 1 1 11

1, 1 i 11

! 1, l' 1 11

1' 1 li-

1 1 9

11^

' 1 il 1 10

i! :
li 1 1'»

i' 1 1'^

li
1 1

3o!32i26!27|23^28 2ij3<'2

BOTAKIK.

231

Ba/nier, som forekommer saalangi vest som til Moskenesø, men ikke
paa Tærø og 'Røst,

fl s< «

® 'o ® I-S
ag*.'*

Skogviol (viola silvatica)

Turt (mulgedium alpinum)

Høgekjeks (crepis paludosa)

Hv-idbladtistel (circium heterofyllum) .

Kugleblomstret vintergrøn (pyrola
minor)

Gjeitskor eller Gjeterams (cbamænerion
aDgustifolium)

Gnaphalium norvegicum

Gjøgg\Te (oxalis acetocella)

Cor\'dalis fabacea

Hæg (pninus padus)

Xyrebladsoleie (ranunculus auricomus)

Jordbær (frågana vesca)

Epilobiuin coUinum

Bjergmelke (epilobium montanum) . .

Rose (rosa canina)

Bringebær (rubus idæus)

Oxycoccus microcarpiis

Kankskulpet Igørneklap (erysimam

hieracifolium)

Viola suecica '. . . .

Fj eldf røst j erne ithalictrum alpinum) .

Gjerdevikke (vicia sepium)

Engkarse (cardamine pratense ....

Hvidmaure (galium boreale)

Smaaarve (sagina linnæi)

Skogkattefod (gnapbalium silvaticum)

£)>ilobiuni lactiforum

Blaalyng (pbylladoce cærulea) ....
Bergfrue (saxifraga cotyledon) ....
Hanekam (lychnis flos cuculi) ....
Bi^ bergknap (sodum villosum) . . .

Ficaria verna

Draba Wahlenbergii

BlaaQær (polygala vulgaris)

Skvallerkaal (ægopodium podagraria) .
Banunculus polyantbemos

1
1

I
1

i I

1' 1

1 1

i 1 1
1 1,

■ii;

ill

li 1
1 1

I i;

1 r
1 1
i' 1

I
: r

:!l

1, \

v I

35 2222

1 1
1 1
1 1

1 1

2827

1, 1
1 1
1 1
1 1

10
10
10

1 1 10

I '

1! 1 10

1; 1 10

1 1

1' i!
i!

1 r
1

8
8
9
9
9
8
8
5
7
7

7
9
7
8
6
8
6
7
5
2
5
6
3
2
2
2
2
1

25 2221 1123(5

232

LOFOTEN oa YK8TKBAALEN.

Planter^ som nctar saa langt vest som til FlaJcstadø, men ikke tU
Moskenesø, Værø og Bøst.

> .9 ! (0 . 3 ti fl 2

\^\

Rips (ribes rubrum)

Gul fladbelg (lathynis pratense) . . .

Cerastium trigynum

Liden kattefod (gnapbaliam supinum)
Treiingerurt (sibbaldia procumbens) .

Troldbær (actæa spicata)

Epilobium Hornemanni

Linnæa borealis

Engsmelle (silene inflata)

Aabenblomstret vintergrøn (pyrola ro-

tundifolia)

Beinblom (dryas octopelata)

Jordrøg (fumaria ofiicinalis)

Pengeurt (tblaspi arvense)

Almindelig vinterkaal(barbarea vulgaris)
Hvid prestekrave (chrysantemum leu-

cantemum)

I 1

li 1
1 1

1
1
1
li
1

r 1

i 1 1

'i ■: 'i

1 1; r

I t .

1 1 1

1 11

I 1 1

1 1 1

1' 1 I

1 1

! 1'

il5| 7|

1 9

; s

' 7

! 8

l| 8

1 7

13 9 9|10| 8| 5" S4

Planter^ som naar saa langt vest som til Vestvaagø, men ikke til

Flakstadø, Moskenesø, Værø og Røst.

Græsbladet stjemeblom (stellaria gra- j I ' I ' ' ' ' !

minea) l| 1 1 1 1 1 1 1 S

Epilobium alsinefolium lill lill S

Agerkaal (b rassia campestris) i ' llllli, 1 5

Firkantet perikum (bypericum qua- ! I ' | ' ' I

drangulum) I | 1 1 1| l'

Åkertistel (circium arvense) |! li 11

Sylblad (subularia aquatica) i ' 1. ^ ^

Hvid nøkkerose (nypbæa alba) .... .< 1'11 1

Tricbera arvense . . ^ i li i H i 1

Vildlin (linum catharticum) | , 1 1 • I

Bjømekjeks (beracleum sibiricum) . . | li 1

Symre, bvidveis (anemone nemerosa). 1|

Botnegræs (lobelia Dortmanna). ... I ! li

12 5

4
3
3

3
o

1
i

10 5 5 21 3 2 44

BOTANIK.

233

Planter, som har naaei $aa langt vest som til Østvaagø^ men ikke
til Vestvaagø, Flakstadøj Moskenesø, Værø og Røst.

Græsbladet stjemeblom (stollaria gra-

nuLea)

Smaasnelle (silene rupestris)

Epilobium anagallidifolium)

Gjertskor (epilobium angustifoLium) .
Linbendel i^spergula arvensis) ....

Antennaria alpiiia

Tætbladet skrinneblom (arabis birsuta)
FjeldskrmDeblom (arabis al pina) . . .

Geranium Rorbertianum i

Sølvmure (potentilla argentea) ....
Alm. bakkestjeme (erigeron acris) . .
Taghøgeekjæg (crepis tectorum) . . .

Carduum bellidifolium

Is^oieie (ranunculus glacialis) ....
Dvergsoleie (ranunculus pygmæus) . . ,
Gul frøstjerne (thalictrum flavum) . .

Saxifraga cernua i

Bakkestjerne (erigeron elongatus) . . i
Host vandstj erne (callitriche autumnale) I
Grenet skrinneblom (arabis tbaliana) . i

Cardamine bellidifolia !

Sandviol (viola arenaria)

Kratbumleblomst (geum urbanum) . .

Nyseryllik (achillea ptarmica)

Haremad (lampsana communis). . . . '
Haaret perikum (hypericum hirsutum)

is:'?

i fl 5

JJS|

h> OD 06

& G iS S. V

å*

fil

«; I— f p"

I I

2619

li 1
1 1
1 1
1

! I

I '

II
1

12 6 6 2

1 7
1 ft
1 6
1 5
5
4
3
3
3
3
3
3
2
2
2
2
2
2
2
3
2
2
1
1
1
1

4|75

234

LOFOTEN OG VESTEBAALEK.

Planter j som fareJcommer saa langt vest som til Hinnø (og store
MoUa), men ikke paa Østvaagø, Yestvaagø, Flakstadø^ Moshenesø,

Værø og Røst.

^l.

fl ^ 2

S 2 ►

O 15"^ «w ,^ I

Krusetistel (carduus crispus)

Beinfann (tanacetum vulgare) ....

Burot (artemisia yulgaris)

Bublom (draba hirta)

Balblom (trollius europæus)

Batrachium confervoides

Klokkeblomstret vintergrønt (pyrola

media)

Glat troldurt (circæa alpina) . . . • .
Melbær (arctosiaphylos uya ursi) . . .

Nøkkerose (nymphæa alba)

Gul nøkkerose (nuphar punulum) . . .

Klinte (agrostemma gitbago)

Fjeldstjemeblom (steUaria borealis). .
Ensidig vitergrøn (pyrola sekunda) . .

Hestehov (tussilago farfara)

Fjeldpestrod (petasites frigida) ....
Sandarve (arenaria trinervia) .....
Fjeldastragel (astragalus alpinus) . . .

Mjølke (epilobium davuricum)

Tusenblad (myriophyllum spicatum) .

Saxifraga adscendens

Kubus arcticus

I ,

I I

I I I
I I

, i

1 1
1, 1
1
1

I 1

' li

22 4 4 2 3 135

Planter, som forekommer paa Vesteraalens øer, men ikke paa Rim'
øen. Store Molla, Østvaagø, Vestvaagø, Flakstads, Moshnesø,

Værø og Røst.

Cerastium glabratum ]

Sumpfladbelg (lathyrus palustris) ... i
Tranebær (oxycoccus palustre) . . . . ■

I ' I

12!

BOTANIK. 235

Disse tabeller viser, hvorledes planternes udbredelse over
Lofotøeme i het hele og store synes at være foregaaet over
Hinnøen fra nordost til sydvest. En hel række planter er
naaet helt ud til Yærø og Bøst, andre er standsede paa veien
ved sunde og fjorde, eller hvilke nu de hindringer har været,
som de har stødt paa.

For at nævne nogle eksempler: Hestehoven (tussilago far-
fara) er naaet til ffinnøen, men ikke videre,

Issoleien (ranunculus glacialis) er naaet over Hinnø og til
Østvaagø, men ikke til de vestligere øer, uagtet ogsaa disse
har høie Qelde. Chræébladet stjemeblom (stellaria graminea)
har naaet til Vestvaagø, men er der standset, medens rips
(ribes rubrum) og linnæa horealis er naaet til Flakstad ø, men
ikke til Moskenesø; saa er der en række planter, som gjøgsyre
(oxalis acetosella) hæg (prunus padus) og rose (rosa canina),
som er kommet til Moskenesø og ikke til Yærø, og saa er der
en lang række, som angives paa Værø og ikke er iagttaget
paa Bøst.

Om end disse tabeller i nogen grad vilde modificeres ved
en undersøgelse endnu grundigere end Normans, saa er dog
iagttagelseme saa mange, at dette hovedresultat vil blive staa-
ende, at hovedmassen af planterne har invaderet Lofotøeme
over Hinnøen, og at artemes antal aftager fra Hinn-
øen udover mod Bøst, saaledes at det ser ud, som om sun-
dene mellem øeme, Baftsundet, Grimsøstrømmen, Napstrømmen
0. s. v. har dannet en naturlig hindring for planternes van-
dring, idet nogle er blevne tidligere eller sildigere liggende
igjen som marodører. Det er klart, at ikke netop strømmene
otiid har været en hindring, idet klima, jordbund, ligesom det
rene tilfælde har spillet sin rolle.

236

LOFOTEN OO VB8TERAALEN.

bo
o

B
o

S 3

£ <D -^>

-d -^ :g

?> h C

Æ £ «

E 5
SS

a»

|Sg: 5:

s s

-2

;

-§

I 1

s; s

■

3 8

g æ

i 1

«5

g§

Sl s

r^ 1 1^

1
1

^-H

t»

co ! I-l

^ '

>•

^ 1 '^

1 "3

i Q

■ «s

1 !

w 3r
® 2

> 5

co t CO

1 1

, §1

PJH «

Moske-
nesø

1 1
1 1 '

i !

1
1

1
a» (M

t^ 00

s s ,

'■j;

1
!

æ 5 s

-^1

1 i

v- 1

1 i

•

■»3
OO

OO 1

BOTANIK. 237

At de fleste planter er komne over Hinnøen og har tåget
veien over denne ø til de udenfor liggende øer, kunde godt-
gjøres ved sandsynlighedsberegning og ved tabeller.

Foranstaaende tabel tjener til at belyse forholdet.

De 174 planter, hvoraf 6 fremmede, som forekommer i
Lofoten og Yesteraalen samt paa Hinnøen, uden at forekomme
paa alle øeme, er optalte paa den maade, at det er undersøgt,
hvor mange arter to og to øer har fælles. Besultateme er
meddelte i foranstaaende tabel (side 236), der viser i første
rubrik, hvormange af de nævnte 174 planter, der er iagttagne
paa hver ø, og senere, hvormange arter to og to øer har fælles,
saaledes at man kombinerer de horizontale og vertikale rækker
for at finde, hvor mange planter to øer har fælles.

Det viser sig da, at Hinnø. som regel, har de største tal,
baade naar der læses vertikalt og horizontalt, og den eneste
undtagelse fra denne regel er Østvaagø — Moskenesø, der har
to arter fælles mere end Hinnø— Moskenesø.

Disse tal antyder, at de fleste planter er konme til øeme
over Hinnøen.

Nu spiller ganske sikkert øernes størrelse en rolle her,
thi en stor ø frembyder, som regel, en større vokseplads og
flere fysiske betingelser for planternes trivsel end en liden ø
i samme egn.

Der er flere maader, hvorpaa det lader sig vise, at det er
ikke Hinnøens størrelse, men dens behggenhed, som er det af-
gjørende her.

Hvis man undersøger, hvor mange planter det er, som
forekommer paa Vesteraalens øer, uden at forekomme i Lofo-
ten og paa Hinnøen, saa sees af tabellerne, at det af alle 174
arter kun er 3 planter, (side 234), som tilfredsstiller denne
fordring.

Dette viser, at planterne i Vesteraalen, som regel, neppe
er indvandret nordfra, og at øeme i det hele ikke har faaet
synderlig anden tilførsel end over Hinnøen og Lofotøeme.

I de ovenfor anførte tabeller er omhandlet 1464 vokse-
steder for 210 arter, fordelt paa 12 øer.

238 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Af disse forekommer 36 arter paa alle 12 tilsammen med
432 voksteder.

Da disse 36 arter er udbredte paa alle øer, kan af deres
udbredelse intet sluttes om den vei, de er komne.

Tilbage blir 174 arter, der er udbredt over Lofoten
uden at være iagttagne paa alle øeme, og voksestedemes antal
er 1 032.

Det knnde være værd at forsøge paa at tåge sandsynlig-
hedsberegningen til bjælp og anvende denne paa planternes
udbredelse i Lofoten. Hvis denne udbredelse var, som regel,
tilfældig, saa vilde der i udbredelsen ingen orden være at finde,
men saa mange kombinationer i planternes forekomst vilde
være mulige, som der er mulige kombinationer mellem 12 øer.

Antallet mulige kombinationer mellem 12 øer (1 og 1, 1
og 2 o. s. v.) er flere, end der er arter af planter. Mellem
n øer er nemlig 2^ — 1 kombinationer mulige, det vil sige for
12 øer 4 095 kombinationer, og planternes antal er 174, naar
man regner dem, som forekommer paa øerne, uden at fore-
komme paa aUe 12 øer.

Hvis man nu tager en ø, f. ex. Hinnø,bort fra kombinationeme,
saa blir antallet af mulige kombinationer mellem de øvrige 11
øer 2^^ — 1 = 2047, medens det, naar Hinnø toges med, var 4095
mulige kombinationer; følgelig blir der 2 048, hvori Hinnø ind-
gaar eller omtrent halvdelen af 4 095.

Om planterne var tilfældig fordelt, saa skulde man følgelig
vente at finde halvdelen af det samlede antal planter i kom-
binationer med Hinnøen eller 87 arter, men af de planter, som
findes i Lofoten og Vesteraalen, er der hele 145, som optræder
paa Hinnøen og kun 29, som er kjendt i distriktet, uden at
være iagttaget paa Hinnøen, hvilke rettelig skal reduceres for 5
fremmede arter til 24. Tallene paa tabellen (pag. 236) ^aser
sig ikke at være tilfældige.

Disse 24 arter, som ikke forekommer paa Hinnøen, men
i Lofoten og Vesteraalen, blir de, om hvilke det nærmest
kan antages, at de er konme til øeme ad den ikke alminde-
lige vei.

BOTAXIK. 239

Her er først 3 arter, som forekommer i Yesteraalen alene,
uden at optræde i Lofoten.

CerasHum glahrcdum, paa Langø.

Sumpfladebelg (lathyrus paluatri»).

Trandksr (oxycoccos palustris).
De to sidste paa Hadseløen.

Af disse 3 arter er den ene, eerastium glabrcUumy kun en
varietet af den almindelig udbredte eerastium alpinum. Den
anden art, iranebeer (oxycoccos pcUmtris), har en spredt fore-
komst paa 4 steder i det nordlige Norge, og om forekomsten
af sumpfladbelgen (lathyrus paiustris) paa Yesteraalen be-
mærker Norman, at denne plantes forekomst langt ude i
skjærgaarden, Qemet omtrent 50 km. fra fastlandet, er noget
enestaaende i Norges flora.

Udenfor de nævnte 3 arter har Yesteraalen ingen art,
som ikke tillige findes i Lofoten eller paa Hinnøen.

Omvendt er antallet af de arter, som er iagttagne i
Lofoten, uden at findes paa Hinnø i Yesteraalen 11, nemlig:

Kraihundehhmst (geum urbanum),
Haaret perikum {hypericum hirstdum),
begge paa Østvaagø.

Symre eller hvidveis {anemone nemorosa)
Boinegræs {lobelia Dorimanna),
begge paa Yestvaagø.

Blaafj€er {polygdla vtUgaris),
paa Moskenesø og Flakstadø.

Skvallerkaal {ægapodium podagraria),
paa Moskenesø og Østvaagø.

BanunctUus flammula^
paa Bøst, Yærø, Flakstadø og Yestvaagø.

Vandsijeme {caUitriche stagnalis).
paa Yærø.

Ficaria verna,
paa Moskenesø og Østvaagø.

240 LOFOTEN OG VSSTBBAALEK.

Cerastium tedrandrum og
Sagina maritima,
begge paa Bøst.

Det er disse planter, om hvilke man fortrinsvis maa an-
tage, at de har fundet veien til Lofotøeme uden at passere
over Hinnøen fra fastlandet.

AUe de her nævnte planter — Skvallerkaalen er vel frem-
med — har sin polare grændse paa de nævnte Lofotøer, og
de allerfleste af dem er stærkt insulære former, der i sin geo-
grafiske udbredelse gjør pludselige og lange sprang tvert over
Vest^orden.

Foruden de før nævnte 3 planter, som forekommer alene
i Vesteraalen, og de 11, som forekonmier i Lofoten alene, og
som netop er omtalte som insulære arter, der har sin nord-
grændse i Lofoten, blir da 10 arter, som ikke optræder paa
Hinnøen, men forøvrigt i Lofoten og Vesteraalen (eller paa
Store MoUa).

Disse 10 arter er:

Sandviol {viola arenaria).
paa Østvaagø og Hadselø.

Cardamine bellidifolia,

paa Østvaagø og Store MoUa.
Grenet Skrinneblom {arabis thcUiana),

paa Østvaagø, Store Molla og Hadselø.

Bergfrue {saxifraga coiyledon),

paa Moskenesø, Flakstadø, Vestvaagø, Østvaagø og
Hadselø.

Hanekam {lychnis flos cuculi)^

paa Moskenesø, Flakstadø, Østvaagø, Store Molla, Had-
selø og Andø.

Rød bergknap {sedum villosum)^

paa Moskenesø, Vestvaagø og Store Molla.

Draba Wahlenbergii,

paa Moskenesø og Store Molla.

BOTANIK. 241

CaeUearia arctica,
paa Yærø, Moskenesø, Yestvaagø, Østvaagø og Langø.

Hertil kommer
ranuncubis reptans og
rammcuZftf hyperboreus.

Om flere af disse arter, som om de to ranunkler og sand-
violen, gjælder det, at deres ndbredelse efter Norman er util-
strækkelig kjendt, og det blir da tilbage af de sidstnævnte
planter 7 arter med en spredt ndbredelse, som ikke synes at
Tære komne over Hinnøen.

Besultatet af disse undersøgelser blir, at den store mængde
af planter har invaderet Lofotens og Yesteraalens øer over
Hinnøen, og at den tilførsel, som øeme har faaet af planter
ad anden vei, er liden og i Yesteraalen saare ringe. En del
planter synes at have naaet til Lofotøeme tvers over Yest-
Qorden eller med strømme langs kysten, men de arter, for
hvilke dette kan antages, er faa mod det antal, som er kommet
over Hinnøen.

De fleste af de paa Lofoten og Yesteraalen og paa Hinn-
øen forekommende planter synes efter sin ndbredelse at være
komne fra fastlandet.

Hvis man sammenligner det nærliggende fastlands flora
og Senjens flora efter Normans voksesteder, saa viser det
sig, at der paa fastlandet er 45 arter, som ikke er iagttagne
i Lofoten og Yesteraalen, saaledes som denne tabel viser:

242

LOFOTEN OO YBSTEBAALBN.

Planter^ som ikke forekommer i Lofoten og Vesieradlen, men paa
det nærliggende faeUand og paa Senjen.

fl ^

Hvid soleie (ranunculus aconitifoliiun) .

Snesoleie (ranunculus niyalis)

Gul symre (anemone ranunculoides) . .
Blaa sym-re (anemone hepatica) ....

Aconitum lycoctonum

Nuphar luteum

Finoladet veisennep (sisymbrium sophia)

Braya sdpina

Udsperret hjømeklap (erysimum chei-

ranthoides)

Hvidløgurt (alliaria officinalis)

Taamurt (turritis glabra)

Isatis tinctoria

Draba nivalis

Kratviol (viola mirabiHs)

Wahlbergella apetala

Langbladet stjemeblom (stellaria Frie-

siana)

Stellaria humifusa

Gerastium latifolium

Arenaria ciliata

Alsine biflora

Alsine stricta

Alsine hirta

Springfrø (impatiens noli tangere) . . .

Pnaca frigida

Oxytropis lapponica

Astragalus oroboides

Skogvikke (vicia silvatica)

Potentilla nivea

Rosa cinnamomea

Tamerisk (nyricaria germanica) ....

Saxifraga aizoon

Myske (asperula odorata)

Galium tnilorum

Sumpmaure (galium uliginosum). . . .

Erigeron uninorus

Arstennaria carpatica

Amica alpina

Myrtistel (circium palustre)

Storknopurt (centaurea scabiosa) ....
Storklokke (campanula latifolia) ....

Oaniope tetragona

Lappisk alperose (rhododendron lapponi-

cum)

Gulgrøn vintergrøn (pyrola oblorantha)
Enolomstret vintergrøn (pyrola uniflora)

1
1

BOTANIK. 243

Omvendt er der 13 arter, som Norman angiver i Lofoten
og Vesteraalen, som ikke er iagttagne paa det nærmeste
fastland.

Paa fastlandet eUer i de i tabeUen pag. 242 nævnte distrikter
forekommer efter dette de nævnte 45 planter og desuden
Lofotens og Yesteraalens 210 arter, formindsket med 13,
følgelig er der ialt 242 arter paa fastlandet af de hidtil af
Norman beskrevne.
Bækken blir da:

paa fastlandet 242 arter

paa Hinneen 181 —

o. s. v. som tidligere anført (se pag. 226)

indtil Eøst 63 —

De 13 arter, som forekonuner i Lofoten og Vesteraalen
eller Hinnø, aden at være iagttagne paa fastlandet, er:
Blaaffær (polygala vulgaris).
CerasHum tetrandrvm.

FvrkafUei perikum (hypericum quadrangulum).
Vandsfjeme (caUitriche stagnalis).
SumpflcLdbélg (lathyrus palustris).
Tusenblad (myriophyllum spicatum).
Bøstvandsijeme (callitriche autumnale).
Bjømekjeks (heracleum sibiricum).
SkvaUerkcuil (ægopodium podagrarium).
Klinie (agrostemma githago).
NyseryUik (achillea ptarmica).
Hvid præstékrave (cbrysanthemum leucanthemum).
Haremad (lampsana communis).

Af disse er de første 4 absolut insulære arter, medens de
5 sidste er, efter Norman, dels tilfældigheder, dels planter,
som er indkomne ved kulturen, og de øvrige planter, 4 — 5
&rter, er iagttagne andetsteds paa fastlandet, dog ikke paa det
allemærmeste fastland.

Det viser sig af disse tal, at Lofotens og Yesteraalens
flora ikke har helt eiendonmiehge curter, og at det har faaet
sm hovedforsyning af planter over Hinnøen.

16*

244 LOFOTEN OO VESTEBAALEN.

Man kunde videre forfølge denne invasion af planter og
vise, at nogle er komne nordenfra og andre søndenfra over
Hinnøen, men dette vilde føre udenfor det distrikt, hvormed
vi her specielt beskjæftiger os.

At planterne udbredes fra ø til ø ved havets strømme er
bekjendt nok; hvad der, efter Norman, i høi grad gjør
det muligt for havstrømmene at gribe kraftig ind, er de
store masser af tarer, som oprykkes af stormene og føres af
strømmen fra strand til strand.

Ikke faa planter, hvis frø strax eller meget snart synker
i salt vand, føres omkring af strømmene ved hjælp af tareme,
ved hvis klæbrige overflade de let fæster sig. Dette har man
rig anledning til at kunne slutte sig til, naar man stadig har
for øie, hvordan de af strømmen spredte planter vokser paa
eller langs fjærens henraadnende taredynger. Ikke sjelden
kan man med stor sikkerhed konstatere, at de paa stranden
forekommende planter er opvoksede af frø, inddrevne ai
havets strømme. Det er de saakaldte ^rækevike**, hvorved
forstaaes en vik, hvor sjøen driver ind paa stranden de paa
våndet flydende gjenstande.

Den langsomt skraanende strand og fjære er her bevokset
med tætte belter af vækster, hvoraf i regelen ikke findes spor i
de nærmeste omgivelser, der ofte er den goldeste lyngmark.

I rækevikene er der vegetationsbælter, hvis øverste rand
nøiagtig følger vandlinien ved flo sjø i alle dens krumninger
og bugtninger, hvad der viser, at frøene til disse planter er
komne fra havet.

Planterne og deres frø spredes ogsaa ved fuglene, i disse
egne fornemmelig ved sjøfuglene og ravne. Norman omtaler,
hvorledes man kan iagttage, at fuglene udsprede lavlands-
planter, ja endog strandplanter til steder, som ligger høit over
havet, hvor de vokser op paa „fugletuerne" af de i excre-
menterne indeholdte frø. Fugletueme er smaa, formuldede
forhøininger, der opstaar ved de i tidemes løb efterladte
excrementer og ved den jord, som vegetationen paa dem har
fremkaldt. De ligger ofte paa det høieste punkt i onagivel-

BOTANIK. 245

seme, da fuglen i regelen slaar sig ned paa et sted; hvor den
kan have ndsigt Her kan man træffe lavlandsplanter udeluk-
kende paa tuen og ikke andetsteds i nærheden.

Ligesaa oplyser Norman, at man nær fuglebjergene og i
foglebakkeme, hvor Innnefuglen holder til, kan finde vidnes*
byrd om planternes udbredelse ved sjøfuglene, da planten
forekommer i største mængde over de snevert begrændsede
strøg, hvor de opflyvende eller siddende fngle lader sine ex-
crementer falde, medens den mangler eller er sjelden udenfor
disse strøg.

Som planter, der har saa stor udbredelse og forekommer
saa hyppig, at de giver øgruppens flora dens fysiognomi,
nævner Barth paa sletterne: multer (rubus chamæmorus),
ihrubixer (cornus suecica), blcuUyng (andromeda polifolia) og
myruld (eriophorum vaginatum) og opover fjeldfoden: skog-
ii&rkeneb (geranium silvaticum), turt (sonchus alpinus «
mnlgedium alpinum), guldris (solidago virgaurea) samt hræk-
Ung (empetrum nigrum), af hvilken fjeldsiderne mange steder
helt er bedækket.

Som hyppig forekommende paa de lave smacøer nævner
han hanekam eller skognellik (lychnis flos cuculi eller sylve-
stris), tiriltunge eller kjerringfand (lotus comiculatus), skog-
storkenrb (geranium silvaticum), alminddig mjødurt (spiræa
ulmaria) og forskjellige skjærmplanter.

Der er nogle af de almindelige planter, som i Lofoten
og Yesteraalen naar sin nordgrændse i Europa og dermed
sandsynligvis ogsaa sin nordgrændse paia jorden overhovedet.

Blandt disse planter skal her nævnes nogle efter Norman :

VaarkaaJ (ficaria verna) findes paa Moskenesøen og
har sin nordgrændse ved Ørsnes paa Østvaagø, 68^ 12 — 13',
hvilket er artens* nordgrændse i Europa og antagelig paa
hele jordkloden; den forekommer her hele 6^/2^ grad nordligere
end i Finland.

Symre (hvidsymre eller hvidveis, anemone nemorosa) er
fanden i Hagskaret og Finlandsmarken paa Yestvaagø, an-
tagelig omkring 68® 7', hvad der, saavidt vides, er artens

246 LOPOTKN OG VESTEBAALEN.

yderste polargrændse i Europa og maaske paa jordkloden;
dette er 4 breddegrader nordligere end i Finland.

Blaafjær (polygala vulgaris) forekommer (I. B. Landmark)
i Lofoten paa Moskenesøen og i Nufsfjorden paa Flakstadøen,
hvilket er denne plantes yderste pionerstationer, paa omkring
68* 5': den er her mere end 5" nordligere end grændsen i
Finland.

Hanekam (lychnis flos cuculi) vokser paa Moskenesøen og
de udenfor liggende øer i Lofoten og videre nordover igjen-
nem Vesteraalen helt til Andenes, hvor den paa 69" 17 — 18'
naar sin yderste polargrændse circa 2 breddegrader nordligere
end i Finland.

Ranunculus flatnmula har sin nordgrændse ved Buksnes
prestegaard 68'* 8 — y, lidt over 2 breddegrader nordligere end
nordgrændsen i Finland.

Grenet Shrinnebhm (arabis thaliana) har sin nordgrændse
ved Melbu paa Hadseløen paa 68^30 — 31' eller 2 grader nord-
ligere end i Finland.

Cerasfium tetrandrum betegnes af Norman som en ove^
raskende nyhed for Norges arctiske flora; den naar paa Røst,
120 km. fra nærmeste fastland, sin nordgrændse paa 67* 30 — 31'.
Den er ogsaa funden omkring polarcirkelen paa Trænen og
paa Selvær.

Sagina marifima naar ogsaa sin nordgrændse paa Best
paa 67« 31—32'.

Saaret perikum (hypericum hirsutum) naar paa 68® 12—13'
i Gsiardstinden ved Ørsvaag paa Østvaagø sin nordgrændse,
hele 8 grader nordligere end grændsen i Finland.

Rosen (rosa canina) har sin nordgrændse ved Digermulen
paa 68® 18—19', hvilket er 5 grader nordligere end i Finland.

Callitriche stagnalts har sin nordgrændse paa Væro paa
67® 40'.

Lobelia Dorfmanna naar sin nordgrændse paa Flakstado
og Vestvaagø paa 68* 9'.

De heromhandlede nordgrændser sees gjennemgaaende at
ligge nordligere i Lofoten og Vesteraalen end de tilsvarende

sKoo. 247

nordgrændser i Finland, hvilket antyder, at de klimatiske be-
tingelser for disse planters trivsel gjennemgaaende er gunsti-
gere i Lofoten end i Finland, og forskjellen er, som det sees,
betydelig, idet nordgrændsen i Norge ligger fra 2 til 8® nord-
ligere, hvad der svarer til 30 til 120 geografiske mile.

Skog.

Det eneste skogdannende træ i Lofoten og Yesteraalen er
birken. Af furu er der enkelte spredte forekomster, mest paa
Hinnøen, og den eneste nævneværdige forekomst af furutrær i
fogderiet er under gaarden Furfjord i Dverberg herred. Af
andre trær er der kun rogn, hæg, asp, tilje og lidt or. De 3
første forekommer kun som enkelte trær hist og her og ofte
forkrøblede.

Nogen almindelig høide for trægrændsen, det vil her sige
birkegrændsen, er det ikke godt muligt at gi ve i Lofoten og
Yesteraalen, fordi havets nærhed og det stormfulde klima ud-
øver en saa stor indflydelse paa træemes vækst opad, at der
i regelen ikke er nogen bestemt vegetationsgrændse for
større strækninger.

Ved trægrtendsen i det nordlige Norge forstaar Norman
den øverste høide over havet, hvor der forekommer oprette,
i regelen ensstanunede og mere end mandshøie træagtige
birke.

Han bemærker, at birken optræder ofte som busk eller
som tæt krat langt ovenfor trægrændsen, og for denne artens
høieste grændse uden hensyn til om busk eller træ, vil ud-
trykket biriegrtBndse kunne passe, men derimod ikke alene
som betegnelse for den træagtige birks høidegrændse.

Her er nogle høider for trægrændsen efter Norman.

248

LOFOTBN OO VESTERAALEK.

Trægr ændse

N. br.

Høide
o. h. m.

Mellem 68P og 68 30' n. br.

I Lofoten:
Østvaagøen: Gaardstinden, buskagtige trær. • .

— Kibergtindens plateau, buskagtige trær over
lavlandets slette

— Vaagekallen, buskagtige trær".

— ved Svolværvatn

680 12-13'

68» 13'
68» 10—11'
68» 13—14'
68» 13—14'

68* 30-31'

182

284
136
145

— Store MoUa i Hegdalen, trær

— do. do. do paa et andet sted
et enkelt træ

292
334

Mellem 68» 30' og 69» n. br.

I Vesteraalen:
Hadseløen : HusebykoUen, sydside, buskagtige trær

271

— vestside, buskagtige trær

— nord vestside, buskagtige trær

— Stokmarknes, trær i krat af buske ca. . .
Langøen: Bø prg., østside, buskagtige trær, ca..

— Bø-Blaabeien, sydlige side i ly for norden-
vinden

— vestside

— Bjørnstad i Eidsfjord, sydside

— Kvitgjeita, sydside, buskagtige trær. . . .
Skogsøen: ved Storvatns sydside, krampetrær .
Hinnøen: Sørbotn i LunkeQorden, nordostside .

— Aarbogtinden, sydside

— Kilbotnfj eldet, østside

— do. sydside, buskagtige trær

68*34'
680 36'

680 39'— 40'

680 46'
680 54'-55'

680 54'

680 31'
680 35'— 36'

680 45'

263
211
249
206

299
365
283
215
128
306
261
370
461

Ved sammenligning med grændserne længer øst inde i
-ordene viser det sig, at trægrændsen ligger lavt paa disse
øer, idet den i regelen ikke naar 300 meter, medens den paa
samme bredde i indlandet ved MaaJselven i regelen ligger
mellem 6 og 700 meter,

Rogn findes paa alle Lofotens større øer, endog paa øeme
ved Brøst, saaledes paa Haansø ved Bøst, dog kun som krat af
ringe høide, 0.3 meter høi op til 0.6.

SKOG. 249

Paa Moskeuesøen blir den større buskagtig, op til 2.5
meter høi, og naar op til 379 meter over havet. Paa Vest-
vaagø naar den en høide af 4 meter, og ved Svolværvatn
paa Østvaagø 6 — 7 meter høi og 1! cm. tyk i brysthøide. Paa
fjeldene omkring Svolvær er den iagttaget op til 426 meter
over havet. Paa Hadseløen naar den en høide af 7.6 meter.

Hæg er iagttaget paa de fleste større øer i Lofoten, dog
ikke paa Røst og Yærø, men paa Moskenesøen, Flakstadøen^
paa Vestvaagøen i Himmeltindeme, hvor den naar op til 321
meter over havet som tæt, knapt 0.6 meter høit krat. Hæggen
optræder mest som krat og kan, som nævnt, naa op noget
over 300 meter. Ved Svolværvatn er der træer 2 til 2.6
meter h^^ie, og ved Sortlandssæteren paa Langøea er en rad
af mandshøie hæggetræer.

Gran forekommer ikke. Stammer fundne i en myr ved
Hennes paa Hinnøen, synes at være gran. Fnrurødder i myrene
horer til sjeldenheder i dette fogderi, men birkerødder er
ahnindelige.

Det hele areal af skog i Lofoten og Ves tera alen er an-
slaaet til 40 km.', birk og birkekrat.

Bigest paa skog er Sortland herred, tildels taalelig god
birkeskog tilsammen 19 km.'. Derefter har Hadsel herred ca.
9 km^. skog, Bø 4 km.*, Vaagan 3 km.^ Buksnes, Borge og
Dverberg hver 1 km.*, Værø og Flakstad er at betegne som
snaue.

Sammenlignet med Lofoten er Yesteraalen rigt paa skog,
idet Lofotens samlede areal kun skulde udgjøre 6 km.* skog,
men Vesteraalens 35 km.*.

250 LOFOTEN oa VE8TBBAALEN.

Fauna og jagt.

Særkjendet for Lofotens og Vesteraalens dyreverden er
fattigdom paa de paa landjorden levende arter. Her er i det
hele fattigere paa arter end paa de nærliggende dele af fast-
landet, hvilket er en følge af den isolerede behggenhed. Blandt
insekterne og landfoglene er denne mangel paa arter størst
Psbttedyr. Der er i Lofoten og Yesteraalen følgende pattedyr :

Bæven (canis valpes) er noksaa almindelig paa de store
øer, især paa Langøen, og videre paa Østvaagø, Gimsø og
Yestvaagø. Den forekommer, skjønt sjelden, paa Andøen, og
ligesaa er den sjelden i Flakstad herred ; enkelte eksemplarer
er trufne paa Hadseløen, men ikke mange. Paa Skogsø
er ikke ræv. Det er mellem 100 og 250 ræve, som aarlig fanges
i fogderiet.

Paa Langøen forekommer de varieteter af den alminde-
hge ræv, som gaar under navn af sortræv, blaaræv, korsræv
og sølvræv, hvis skind har stor værdi. Der fanges af og til
et eksemplar af disse ræve, og et skind af en „sølvræv" er
betalt med 196 kroner.

Fjeldræven synes efter Barth ikke at forekomme.

Af Ijetm (ursus arotos) er der i de sidste 10 aar kun skudt
to, en paa Sortland i 1887—88 .'og i Dverberg i 1889. Bjørn
synes for tiden kun at forekomme i den del af herredet, som
ligger paa Hinnøen. Der har været enkelte bjøme paa And-
øen, men de synes nu at være udryddet der. Barth, som skrev
i 1853, siger, at der da aarUg blev skudt et par bjøme paa
Andøen, og at de aarhg kommer til øen ved at svømme over
Brisøsund fra Hinnøen, hvor der er forholdsvis mange af dem.
Før svømmede de ogsaa fra Hinnøen over Sortlandssund til
Langøen og over Raftsund til Østvaagø, og bjørn har endog
været skudt ved Himmeltindeme i Borge herred paa Yest-
vaagø.

I begyndelsen af dette aarhundrede maa bjørnen have
været meget talrigere end nu. Colban, som skrev i 1814, siger,

FAUNA OG JAOT. 261

at bjørnen er den farligste gjæst, som ikkun efterstræbes af
Finner, der ei alene erholde en præmie af kongens kasse for
hver bjømehnd, de paa thingene fremvise, men og reise alle-
vegne omkring i bygdeme og faa bjørnetold, hos hvem de
komme, naar de kun give sig navn af bjørneskyttere, enten
de ere det eller ikke. Dette rovdyr er vel noget formindsket,
men gjør dog ofte i høstnætter stor skade. Det unge mand-
skab vilde i dette fogderi, som bestaar af eilande, kunne rent
udrydde bjørnene, naar det fik tilstrækkelig øvelse med skyde-
gevær. At bjørnen paa den tid svømmede over mellem EUnnø
og Østvaagø, sees af følgende beretning af Colban:

nFor et Aarstid siden fiskede to Drenge paa omtrent 12
Aar i Raftsundet; en Bjørn kom svømmende, og vilde anfalde
Baaden; Drengene flygtede ikke, men roede deres Fiskesnøre
randt om Dyret, hvorved dets Ben ble ve indviklede; nu søgte
det rasende Baaden, hvorpaa den ene Dreng kastede en Angel
med Snøre, som heftede i Halen, hvorved de tråk Dyret bag-
længs rundt i Søen, og ved at blive ved immer at ro i en
Kreds, udmattede de saaledes deres fnysende Fiende, at de
efter et par Timers Arbeide bragte ham til Landet, medens han
endnu havde Livsaande tilbage, som Drengene med Flid lode
ham beholde, at de ei skulde tabe deres Bytte, da den,
aldeles død, straks vilde have synket i Dybet."

Ramns beretter om Lofotøerne, at der ere paa samme
Øer ogsaa meget høie Fjeld, i hvilke mange Bjøme findes, som
gjøre stor skade!

Ulv (canis lupus) synes nu helt at mangle i fogderiet; den
er, som bekjendt, saa godt som forsvundet fra store dele af
landet i den sidste menneskealder, men heller ikke tidligere
har ulv været synderlig udbredt; den skal have været paa
Langøen og Andøen, og i et enkelt eksemplar paa Hadseløen.
Derimod har den været paa Hinnøen, hvorfra den svømmede
over.

l{(mJfca/(mu8tela erminea), den med sort halespids, er alminde-
lig udbredt i fogderiet.

252 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Almindelig ipidsmus (sorex araneus) bar Barth troffet paa
Hadseløen.

Elg (cervus alces). Efter Barth blev en elg dræbt i be-
gyndelsen af femtiaarene, da den ved indløbet til Raftsund
svømmede fra BGnnøen mod Østvaagø.

Oter (lutra vulgaris) er ingenlunde sjelden; den forekom-
mer saaledes paa Andøens vestside og overhovedet paa yder-
siden af Lofoten og Yesteraalen, og videre nævner Barth den
fra Store MoUa og Ijitle MoUa.

Hvalrosen (trichecus rosmarus) forekommer nu ikke inden
fogderiet, men det angives, at den skal for en menneskealder
siden have holdt til paa vestsiden af Skaarvaagfjeldet i Bø
herred paa Langøen, hvor man nu ser nogle begyndende
huledannelser ud mod det aabne hav.

Sælhunden, den almindelige (phoca vitulina), er ingenlunde
sjelden paa hele ydersiden af Lofoten. I mængde forekommer
den ved Eøst, paa øer og skjær udenfor Flakstadø, udenfor
Borgevær og paa Andøen. I 1896 under min nærværelse paa
Røst blev en sælhund krøket under pilking efter torsk paa
10—12 favnes dyb.

Af andre sælhunde omtaler Barth:

Haverten (phoca barbata) og ringsæbn (phoca annullata)
som forekommende, saaledes ved Borgevær.

Af gnaveme findes foruden htistnwen (mus musculus) og
den almindelige rotte (mus decumanus) nu og da den alminde-
lige lenuen (lemmus norvegicus), der til sine tider skal kunne
optræde i mængdevis. Efter Barth oversvønunede den Had-
seløen i høsten i 1849, men forsvandt tidlig paa foraaret, saa
man senere paa aaret ikke saa en eneste.

Haren (lepus leporis) forekommer ikke i Lofoten og
Vesteraalen udenfor et par steder, hvor de er bragt hen og
har formeret sig, nemlig paa Hadseløen og paa Aaserøen i
Sortland.

Jagten paa pattedyr er ikke af synderhg betydning. Der
fanges endel ræve, sælhunde og otere.

FAUNA OG JAOT. 253

Bæve, dræbte i Lofoten og Vesteraalen.

1895 1894 1893 1892 1891 1890 1889 1888

'SBl*® n n 99 n n n n »

Tl&KStftQ .•••^ y, yy ff ff i 9, yy

Boksnes 18 18 22 26 20 13 29 29

Borge 23 11 26 18 17 30 35 23

Gimsø 4 17 20 18 26 „ 51 38

Vaagan 27 30 13 13 41 19 35 10

Hadsel 26 9 40 40 16 11 45 24

Bo 5 3 4 10 32 11 12 5

Sortland 12 4 2 31 19 13 35 4

Oksnes 2 „12 4 1 5„

Dverberg . . . . „ „ „ 4 17 „ 9 27

117 92 139 164 189 109 251 160

Af gaupe og ulv er der ingen skudt i Lofoten og Vester-
aalen fra 1888 til 1895. Af bjøme er der, som berørt, i den
heromhandlede tid skudt to, en i Sortland i 1887 — 88 og en i
Dverberg i 1889.

R. K. B. Irgens paa Borgevær har ført en fortegnelse over,
hvad han har skudt af oter og sæl, saaledes i aarene 1841 — 70.
ialt 58 otere og 88 sælhunde og 3 ertner.

Vægten af spæk af en almindelig sæl er, efter Irgens,
sædvanligvis mellem 6 og 12 kg., i gjennemsnit 10 til 11 kg.,
men der er en del sæler, som har 18 kg. spæk, og saa igjen
enkelte med 24, 25, 30 og 32 kg. spæk.

To af de ertner, som blev skudt, gav respektive 81 qg
63.5 kg. spæk.

Det første dyr ansættes i hr. Irgens optegnelser saaledes:

4V« vog spæk 43.20 kr.

Huden 16.00 „

Kjødet 4.00 „

63.20 kr.

254 LOFOTEK OO VB8TERAALEK.

Medens en kobbe med 12 kg. spæk værdsættes saaledes:

Spæk, 2 bismerpund 6.40 kr.

Huden 4.80 „

11.20 kr.

Dass roser huden af ertneren og siger:

Han lægges i Barken og bliver bered,

De kjækkeste Saaler, som nogen Mand ved,

Kan sikkerlig der ud af skjæres.

En temmelig Alder, man paa dennem gaar,

Muskoviens Huder slet ingen formaar

mod dennem, vor Ærtner monn' bære.

Hvsil og bvsblfsungst. Ved Lofotens og Yesteraalens
kyster er ikke hvalfangsten af den betydning, som længer
nord. Det hænder, at døde hvaler driver til land, saaledes
som SchonnMH beretter allerede fra 1591:

Det skeer vel tiidt og ofte, at man finder her døde qvale,
ja næsten hvert aar findes en eller toe døde qvaler udi en
liden vig, som kaldes Nestlands kielle, og mange menisker ere
udi den mening, at disse qvale skulle sprenge sig udi denne
stride, gromme og forferdelige strøm.

Derhos hænder det, at grindehvalen gaar paa land eUer
jages paa land særlig ved hoviken i Dverberg paa Hinnøen.
Om denne grindefangst i Loviken har ingeniør Borph meddelt
mig nogle oplysninger.

I 1867 i pintsen jagedes en masse hval paa land.
I 1881 i august maaned jagedes 186 stykker hval paa
land.

I 1882 i august maaned jagedes 152 stykker hval paa land.
I 1885 var der et stort stim opunder land, men undkom.
I 1886 i september jagedes 8 hval paa land.

Senere har grindhvalen af og til været seet ude i Ande-
fjorden, men har hverken været jaget eller fanget

FAUNA OG JAGT. 255

Før 1867 foregik ingen nævneværdig fangst, nagtet grind-
hvalen oftere var seet opunder land. Dette havde sin grund
i, at indvaaneme var ubekjendte med maade, hvorpaa dette
^F j&S^d, for exempel paa Færøeme.

Grindehvaleme fanges nemlig paa den maade, at de lader
sig jage paa land som en saueflok, og ynkeligen myrdes.

I Lofoten findes, efter O. 0. Sårs, følgende hvaler:

SUdehoalen eller sUderør (balænoptera mosculus) synes at
være den almindeligste art og udgjør hovedmassen af de
hvaler, som om sommeren følger sildestimeme ind i -ordene.

Fiskerne adskiller sildekvalen, hushvalen og sletbagen;
den første er kjendelig ved sin lyse, graaagtige farve og tjmde,
næsten lige rygfinne.

Hushvalen, længer sydpaa kaldet Tuehvalen, skal udmærke
sig ved en stor knndeformet forhøining, tue eller hus, ved
blassehulleme. Den er betydelig større end de andre og skal
paa langt hold give sig tilkjende ved sin eiendommelig hule
lyd, der fremkommer hver gang den blæser og skal ligne en
okses brøl.

Voitgehvalen (balænoptera rostrata) er i sin tid gaaet fast
mellem to skjær i sundet ved Svolvær.

Bal€snoptera hxticeps,

Megapiera longimana.

Af iandhvaler forekommer:

Kaskdoten (Physeter macrocephalus) antages at forekomme
i Haftsundet.

Stourvagnen (grampus gladiator).

Hoggvagnen kalder fiskerne et hvaldyr af størrelse som en
nise, som angriber bardehvaleme.

Om hugvagnen skriver Sara: Disse smaa, glubende dyr
have ofte været seet i YestQorden paa jagt efter de her ofte
i mængde forekommende sildehvaler. Den saaledes angrebne
hval gjør de mest fortvivlede anstrengelser for at blive kvit
sine forfølgere og springer ofte flere alen ud af våndet, i
hvilket tilfælde man har seet ofte flere hugvagner hænge fast

256 LOFOTEN oa VSSTEBAALEK.

ved den, eller andre med lynets hastighed springe over den
paa kryds og tvers.

Orindehval (grampus melas); hele flokker af grindehval
har, som nævnt, rendt sig paa grand i Yesteraalen.

Nébhval (hyperodon rostratus) forekommer høist sand-
synligt.

Ddphinus iursio.

Nise (phocæna communis) er almin delig.

Fagle, Af de af Cdleit i ^Norges Fugle" nævnte 180
arter, angives 89 arter eller meget nær halvdelen at forekomme
inden Nordlands amt. Af disse er der imidlertid 15, som efter
sin udbredelse forøvrigt antages at forekomme i Nordland,
uden at de er direkte iagttagne.

Dette antal, 89 i Nordland overhovedet, er vistnok ikke
meget forskjelligt fra det i Lofoten og Yesteraalen optrædende
antal.

I den følgende oprégning af fugle i Lofoten og Yester-
aalen følges varøentlig Barths beretning om fuglene i Lo-
foten.

Rovfugle. PSegrimsfalken (faloo peregrinus).

StenfaJken (faloo lithofalco) sjelden i Lofoten, mindre sjel-
den i Yesteraalen.

Jagtfalken (faloo gyrfalco) antages at forekomme.

Duéhøgen (falco palumbarius) sjelden i Lofoten, mindre
sjelden i Yesteraalen.

Landømen (falco f ulv as) forekommer, men er ikke saa
hyppig som

Havørnen (falco albicilla), som er den almindeligste rov-
fugl paa øerne. Den lever fornemmelig af sjøfugle paa fugle-
bjergene, af fisk samt af ryper. Den tager ikke sjøfuglene,
alken eller lunden i flugten, men den slaar ned paa dem,
medens de sidder paa fuglebjerget.

FAUNA OO JAQT. 257

Havørnen forekommer fornemmelig i mængde omkring
Køst og Værø, hvor den i de derværende fiiglebjerge har rige-
lig tilgang paa næring.

Høguglen (strix funerea) er skudt paa Hadseløen.

Spnrvefugle. Af spurvefugle er der i fogderiet efter
Bofih kun 19, og herved giver øemes fattigdom paa arter af
landfugle sig tydeligst tilkjende. Der er ingen hakkespætter,
og hvis svaleme forekommer, saa er de ialfald sjeldne. Disse
spurvefugle nævner Barth:

Gjøken (cuculus canorus) kommer tidligst 8de mai og lader
sig høre i birkelieme baade i Lofoten og i Vesteraalen, men
hyppigst i Vesteraalen.

Shjteren corvus pica) er almindelig ved husene.

Kraaken (corvus comix) er saare hyppig, lever dels i fjæren
af bløddyr og fiskelevninger, dels af insekter i marken, idet
den river mos op. Derhos tar den æg paa ægværene.

Bavnen (corvus corax) er overmaade talrig, er et skade-
dyr, som fortærer fisken paa hjellene, hakker i fisken, river
spærreme ned af hjellene, saa de falder paa jorden, hvor de
raadner. Den plyndrer værre end kraaken ægværene.

Baade kraake og ravn blir over om vinteren.

Siær (stumus vulgaris) bygger under tagskjægget.

Bjerke/rosten (turdus pilaris) findes overalt i mængde i
birkelierne: i Lofotens fiskevær bygger den ofte rede i hjel-
lene, enkelte overvintrer, naar vinteren ikke er for streng.

Rødvingetrosten (turdus iliacus) træffes overalt i birkelieme.

Ringtrosten (turdus torquatus) holder til oppe i nøgne, steile
Ijeldsider ; den forekommer sparsomt og trækker bort i august.

Strømstæren (cinclus aquaticus) er ikke ualmindelig langs
smaaelve og ferskvand.

Linerlen (motacilla alba) kommer til Vesteraalen i de sidste
dage af mai.

Markpiplærketi (anthus pratensis) er en af de almindelig-
ste sangfugle saavel lavt nede som temmelig høit oppe i fjel-
dene.

258 LOFOTEN OG VE8TEBAALEN.

Skjærpiplterken (anthus rupestris).

Stefukvæiten (saxicola oenanthe) gaar nsBsten op i den
evige sne.

Blaakjælken (sylvia suecica) kommer i de første dage af
juni og er ikke ualmindelig i birkelieme paa Hadseløen og
paa Langøen; i Lofoten forekommer den sparsomt.

Rødstjerten (sylvia phoenicurus) er sjelden.

Løvsangeren (sylyia trochilas) er hyppig i birkelieme
baade i Lofoten og Yesteraalen.

Sumpmeisen (parus palustris) er ikke sjelden i birkesko-
gene, mest dog enkeltvis.

Sumpmeisen og vandstæren er de eneste sangfugle, som
ikke reiser bort om vinteren.

Lærken (alauda arvensis) er seet i milde somre paa enkelte
steder, saaledes omkring Stene og Vinje i Bø og paa den
nordligste pynt af Andøen.

Snespurven eller sneiitingen (emberiza nivalis) holder om
sommeren til i de høieste Qeldtoppe, hvor den ruger, trækker
saa i august og september lavere ned, og henimod slutningen
af september bedækker de i tusenvis hele strækninger af
marken. De holder sig undertiden samlede i flokke i hele
oktober og fanges da i hestehaarssnarer. De benyttes hjrppig
i husholdningen.

Sivspurven (emberiza schoeniclus) kommer ved udgangen
af april og træffes overalt i birkekrat og vidjekrat.

Gulspurven (emberiza citrinella) er iagttaget en enkelt
gang paa Hadseløen.

Lapspurven (emberiza lapponica) er skudt af Barth mellem
gaardene Bitterstad og Skagen i Hadsel sogn paa Langøen og
er videre iagttaget paa myrene i Bø præstegjeld; den er
sjelden.

Ghraairish (fnngilla linaria), hyppig i birkelieme samt høst
og vaar paa sletterne.

Gtdnæbbet irish (fringilla flavirostris).

Bjergfinken (fringilla montifringilla) er iagttaget saa tidlig
som 5te mai; den spreder sig i birkelieme.

FAUNA OG JAOT. 259

Hsnsefugle, Tiur og hjærpe, som holder til i naaleskog,
er der ikke i Lofoten og Yesteraalen.

Aarfuglen (tetrao tetrix) spiller om vaaren i birkelieme,
fornemmelig paa Langøen og Hadseløen. Paa Store Molla,
hvor en rest af furuskog findes, skal der, efter Barth, have
været adskillig aarfugl, men de angives af ham som mesten-
dels udskudte i begyndelsen af femtiaarene.

Der er nu aarfugl paa Hinnøen, Langøen og Hadseløen,
og den er endog iagttaget paa G-imsø, hvorhen den antages
kommen fra Østvaagø. I Sortland og Hadsel herreder an-
tages aarfuglen at have tiltaget i den senere tid.

Dakypen (lagopus subalpina) er almindelig udbredt i Lo-
foten og Vesteraalen, hvor der er birkeskog; dens udbredelse
er i vassentligste grad betinget af birkeskogens. Den findes
ikke som regel paa aabne, alene med dvergbirk og vidjer
bevoksede strækninger, som ellers paa høifjeldet, fordi disse
smaabuske her vokser for lavt og for sparsomt til at yde
rypen skjul. Da dalrypen fordrer birkeskog, mangler den
som regel der, hvor birkeskog mangler. Paa Værø og Røst
er der saaledes neppe en eneste dalrype, og kun faa paa
Jloskenesø og paa Flakstadø. Paa Vestvaagø forekommer
den jævnt, men dog forholdsvis sparsomt udbredt. Hyppigere
er den paa Østvaagø, uden dog her at forekomme i mængde.
Store og Litle Molla har heller ikke mange ryper. Først i
Vesteraalen, hvor birken afvekslende som træ og krat har
adskillig udbredelse, finder man det terrain, som den mest
ynder, og det er da paa Langøen og Hadseløen, men for-
nemmelig paa den sidste ø, at den forekommer i stor
mængde.

Dalrypen lægger fra 8 til 18, ja stundom op til 20 æg.
Forst i juli træflfes dels æg, dels nyklækkede unger i rederne.
Fjorten dage senere er de fleste reder tomme. Tiden for
udklækningen synes at variere, saaledes at den falder tid-
igere i de lavere strøg end oppe paa fjeldskraaningeme, og
i ugunstigt veir kan udklækningen forsinkes.

260 LOFOTEN OG VE8TERAALEN.

I august maaned vokser rypekyllingeme stærkt, saa at de
ved maanedens udgang ser lige saa store ud som forældrene.

Rypeme begynder at anlægge vinterdragt først i septem-
ber og bruger hertil 2 maaneder, saa at de har helt skiftet
først i november.

De nærer sig om høsten af multer, blaabær, tyttebær,
stilkene af blaabærriset og især af tyttebærlyng. Om vinteren
er deres kro fyldt af smaastilke af birk og vidjer.

Rypehunnen lægger sine æg tidligst i de sidste dage af
mai og i de første dage af juni.

Om vfitaren skifter rypen atter dragt og de første brune
fjær hos bannerne begynder at vise sig mellem 24de og 31te
marts. Ved udgangen af mai er himnen i fuld vaardragt.

Fjeldrypen (lagopus alpina) har sit tilholdssted i de sten-
ure, som høit over trægrændsen strækker sig henad de bratte
fjeldsider. De er talrigst i de bratte urer, som naar op til
det øverste af fjeldet, og sidder da helst opimod urens øver-
ste del.

Men ellers træflfes de i næsten alle nogenlunde høit lig-
gende urer, og da saadanne har stor udbredelse i Lofoten og
Vesteraalen, antager Barth, at mængden af i^^l^ryper her
ikke kan være mindre end af dalryper, skjønt de er vanske-
ligere at komme til og aldrig sees i saadan mængde som dal-
ryper. Østvaagø, Hadselø og Langø antages at være for-
holdsvis rig paa fjeldryper.

De ernærer sig af krækebærljoig og af vidje- og birke-
buskene. Sjelden, raaaske i vintre med store snemasser, da
de ikke finder næring, vandrer de i ^flokke ned til sjo-
kysten, men ellers træffer man dem i regelen ikke nedenfor
trægrændsen, medmindre det for rypeme beleilige terrain med
stene og krækebærlyng fortsætter i jævn skraaning ned mod
sjøen uden at afbrydes af græsvækst eller træer, for hvilke
sidste fjeldrypen synes at have en afgjort frygt eller mod-
bydelighed.

FAUNA OG JAGT. 261

De skifter om vaaren dragt sildigere end dalrypen men
skiftningen sker hurtigere. Midt i september begynder de at
faa vinterdragt igjen, og sidst i oktober er de i regelen i fuld
vinterdragt.

Sumpfngle, Heiloen (charadrius apricarius) kommer saa
tidlig som 5te mai og reiser igjen i første halvdel af august.
De fleste klækker i myrene. Den er almindelig paa alle fladere
strækninger.

Pomeranisfuglen (charadrius morinellus) forekommer spar-
somt i Yesteraalen, hvor den klækker paa Qeldene.

Præstekraven (charadrius hiaticula) forekommer overalt,
hvor der er lav, især sandig flære, og mest i Vesteraaleu, hvor
saadan fj^er® ®r hyppigst.

Bergryten (strepsilas callaris) er iagttaget engang paa
Langoen.

Kjelden (bæmatopus ostralegus) er den første trækfugl,
som viser sig her i sidste halvdel af marts, den er er iagttaget
i Vaagan før 12te marts. Den er overalt almindelig.

Storspoven (numenius arquata) og

Smaaspoven (numenius phoeopus) er almindelige eller hyp-
pige, hvor der er større mjo^trækninger, især i Vesteraalen.
Smaaspoven kommer allerede sidst i marts og i de første dage
af april, storspoven i almindelighed et par uger senere.

Fjærepisten (tringa maritima) er især talrig i Ijofoten.
Den overvintrer, og synes at klække i det indre af Finmarken.
Den foranderlige strandvibe (tringa alpina) er sjelden i Lo-
foten, almindelig i Vesteraalen paa mjrrene.

Brushanen (machetes pugnax) er iagttaget i Bø i Vester-
aalen.

Skvatkjdden (totanus calidris) er almindelig, men kommer
ikke før i sidste halvdel af mai.

Harlekinsneppen (totanus fuscus) er iagttaget ved Vinje i B;).

Rugden (scolopax rusticola) er engang iagttaget at trække
paa Hadselø, men vides ellers ikke at forekomme.

DolMibeJckasin (scolopax major) findes enkeltvis hist og
her paa fugtige steder i birkeskog i Vesteraalen.

262

LOFOTEN OO VESTERAALEN.

Ef^ceUbekkatin (scolopax gallinago) forekommer, men ikke
i mængde.

HalvenkeUbekJcasin (scolopax gallinula) er iagttaget i Buksnes.

Den snmlnébbede svømmein^pe (phalaropus hyperboreus)
forekonmier hyppig paa Andøen, saaledes ved Bisøhavn, men
ogsaa paa Langøen.

Jagt paa landfnglene. Bypeme er aden sammenlig-
ning det vigtigste madnyttige vildt i Lofoten.

Over antallet af dræbte rovfugls er der følgende opgaver
fra 1888—1895.

Ørne.

1895

1394

1893

1892

1891

1890

1389

188

Værø . .

. . 9

Flakstad

• • »

T»

Buksnes

. 3

Borge .

. 1

Gimsø .

. 4

Vaagan .

. 1

Hadsel. ,

. 9

Bø. . ,

. 2

Sortland .

. 7

Øksnes .

. 3

Dverberg ,

39 98 61

40 52

Hønsehøge.

1895

1894

1893

1392

1891

189.-)

1839

18S3

Værø. . .

. 2

Flakstad .

1»

Buksnes .

. 1

Borge . .

. 3

Gimsø . .

Vaagan. .

Hadsel. . ,

*»

Bø

f»

»>

FAUNA OG JAGT.

263

1895

1394

1893

1892

1891

1890

1889

1888

Sortland .

. 2

r»

Øksnes . .

. 1

Dverberg.

22 60 70 40 24 17 25 16

Åf fiskeøm fanges der ikke saa ret lidet paa Værø, og be-
boerne fortalte, at det skede paa en primitiv maade, idet
itmen tåges med hændeme. Det gaar saaledes for sig, at man
paa et bekvemt sted bygger af sten en liden hytte eller gjemme
for en mand, og lukker til ovenfor med en helle. Der bygges
saaledes, at kun en ringe del af det hele rum naar op over
jordens overflade, og saa er her i den øvre del en aabning,
som lukkes med en torv. Ømefængeren begiver sig afsted
til denne plads, medens det endnu er mørkt og fører med sig
et aadsel, som indvoldene af en sau eller en død ømeskrot,
og denne anbringes i et par alens afstand fra den nævnte
aabning i stenhytten, og saa binder man en snor i aadslet, og
forer snoren ind igjennom den af en torv skjulte aabning.
Medens det endnu er mørkt, gjemmer manden sig i sin hytte
og venter. Naar det saa blir lyst, kommer kraaker og ravne
til aadselet, og senere kommer da ørnen og jager de andre
bort. Saasnart ørnen begjnnder at hugge i aadselet, drager
faglefængeren lidt i snoren, hvad der ikke forskrækker ørnen,
idet den kun hakker ivrigere ved aadslets bevægelse, og man
faar den paa denne maade ganske nær til hullet. Medens
na ørnen er fuldt optaget med at hakke i aadslet, passer fugle-
føngeren sit snit og griber den i føddeme og trækker den ind
gjennem aabningen, der er saa stor, at ørnen vistnok kan komme
ind, men ikke med ud slagne vinger. Naar manden har faaet
tag i foden og har halet ørnen delvis ind til sig, kvæler han
den. Man kan paa denne maade ogsaa fange ørnen levende.
Naar man er heldig, fanger man 3 til 6 ørne om dagen. I
det første aar, da der blev sat en præmie af 2 kr. paa en øm,
fangedes paa denne vis for 104 spd., svarende til 208
erne i et aar. Senere er fangsten aftaget.

264 LOFOTEN OG VESTER AALEN.

Paa den her beskrevne maade drives denne ømefangst
paa Værø. Barth beskriver, som jeg senere har seet, ogsaa
denne besynderlige ømefangst i «Nyt Magazin for Naturviden-
skabeme'' men med den væsentlige forskjel, at han ikke omtaler,
at der fæstes en snor tU aadslet, som langsomt drages hen-
imod hullet. Efter ham blev der paa thinget i 1851 udbetalt
præmie for 90 ørne, alle fangede paa Værø paa den her be-
skrevne ma^tde. Barth siger, at det hele sker saa hurtigt, og
hullet, hvori ørnen trækkes ind, er saa trangt, at den hverken
faar tid eller rum til at manøvrere med sine kraftige vaaben.
Dog hænder det, siger han, at mænd, der gav sig af med
denne fangst, bærer ret dygtige mærker efter ørnens hvasse
klør. —

Det sees af den meddelte fortegnelse over de fældede
rovfugle, at der nu i fogderiet dræbes mellem 40 og over 90
ørne om aaret, og da næsten altid mest paa Værø, hvor antallet
dog er høist ujevnt, i de senere aar fra 9 til 63.

Da man det første aar, da der blev sat præmié, tog livet
af hele 208 ørne paa Værø, og i 1851 af 90 ørne, men nu
ikke naar saa høit, saa sjmes deraf at kunne sluttes, at
ørnene harjaftaget; selve kunsten at fange dem florerer nemlig
endnu.

Svømme fuglene er taalelig godt repræsenteret i Lofoten
og Vesteraalen med antal af arter, men fornemmelig ved au tal
af individer ; især er de talrig paa fugleværene og paa enkelte
øer, hvorj selve fuglene saavel som deres æg og dun er en
herlighed.

Af svømmefuglene forekommer:

Mahreltemen (stema hirundo) kommer i første halvdel af
juni. Den findes ved alle holmer.

Svartbagen (larus marinus) er almindelig paa ægværene og
værper tidlig, allerede i slutningen af april eller i begyndelsen
af mai.

Graamaagen (larus argentatus) er den maage, som er hyp-
pigst paa ægværene ; den begynder at lægge æg fra 8de til
10de mai, enkelte par paa Henningsvær i de sidste dage af april.

FAUNA OG JAOT. 266

Fiåkemaagen (lams canus) lægger æg efter 20de mai, i
regelen ikke paa de samme holmer som stormaageme.

Tyvjoen (lestris parasitica) er overalt almindelig, og klækker
især paa de store myrstrækninger i Vesteraalen.

Havhesten (procellaria glacialis) ruger ikke her, men den
skal efter fiskernes udsagn opholde sig i stor mængde paa
fiskegrunde, skaller, 6 til 6 mil udenfor Lofoten.

StnrmsvaJen (thalassidroma pelagica) antages at være seet
paa fiskegrundene udenfor Lofotens øgruppe.

Vild svane (cygnus musicus) pleier at være her om vinteren
fra oktober til april, saaledes paa Flakstadø, flere steder paa
Vestvaagø og ved gaarden Føre i Bø,

Graagaasen (anser einerens) klækker almindelig paa æg-
værene, sjeldnere i myrene. Er seet i Lofoten saa tidlig som
14de april, ellers pleier den ikke at vise sig før den 20de
april.

Sfokanden (anas boschas) kommer allerede i slutningen af
marta og begyndelsen af april ; er temmelig almindelig i Vester-
aalen.

Brunnakkeanden (anas penelope) er ikke ret hyppig.

Krmkanåen (anas crecca) forekommer som stokanden.

Ringgaasen (anas tadoma) træffes sparsomt.

Sjøorren (fuligula nigra) er ikke almindelig.

HaveVen (fuligula glacialis) kommer i september og senere
fra (let indre af Finmarken, og drager om vinteren længer
syd, kommer igjen om foraaret og drager igjen bort i mai
for at ruge længer nord.

hen almindelige fisheand (mergus serrator) er den hyppigste
and næst edderfuglen,

Islommen (colymbus glacialis), som kaldes „hømmer", er
ikke sjelden i strømmene og paa udsiden,

Storlommen (cotymbus arcticus) er ikke hyppig.

SmaaJommen (colymbus septentrionalis) er hyppig overalt,
og findes ogsaa i indsjøer.

266 LOFOTEK OG VESTEBAALEN.

De fugle, som er hyppigst paa æg og dunværene, er om-
talt i afsnittet om æg og dunvær.

Æg og dunvær. Paa flere steder i Lofoten og Vester-
aalen samler fuglene sig paa fuglebjergene, hvor de optræder
i tusindvis, og paa visse holmer ruger sjøfuglene i tætte kolo-
nier. Paa disse steder samles da æg, og en hel del fugle
fanges, hvis Qær og kjød benyttes.

Videre har edderfuglen sine pladser, hvor den bygger sit
rede, og hvor dun og dgsaa endel æg samles; disse steder
kaldes dunvær.

De vigtigste fuglevær er omkring Bø&t, paa N3''kerne, Stor-
^eldet og Vedø. Paa Værø er et godt fuglevær ved Maastad. Paa
Yestvaagø er der ægvær ptfa Borgevær og flere steder, i Buksnes
paa Brandsholmeme, i Vaagan ved Lyngvær og Henningsvær
og videre i Hadsel, Bø og Øksnes herreder, som under special-
beskrivelseme omtalt. Egentlige fuglebjerge er de paa Bønt
og Værø, og paa Nykeme i Bø, og ved gaarden Bleik paa
Andøen.

Det er fornemmelig 6 fuglearter, som holder til paa
f uglebj ergene, nemlig lunden, to alker, 2 skarver og af maa^er
specielt krykjen.

Disse fugle bygger ikke om hverandre paa fuglebjergene,
men holder til samlet, hvilket staar i forbindelse med den
maade, hvorpaa de indretter sine reder. Lunden graver sig
nemlig med klørene langt ind i jordsmonnet, medens alkerne
lægger sit æg paa kanter og afsatser. Saaledes blir der en
vis orden paa fuglebj ergene. Helst lavt nede sidder de lang-
halsede skarver ; lunden, som graver sig ind i jorden, holder
gjerne til i de nedre partier af fjeldet, og høiere oppe kom-
mer alkerne. Bjykjen bygger samlet i kolonier, og storskarv
og kry kje kan hække om hinanden.

Krykjen (rissa tridactylus), den tretaaede maase, som Færin-
geme kalder rida, er større end en due, 47 cm. lang. Deu
er vakker, hvid med sorte eller brune ben og rødgiilt neb
og svagt lyseblaa vinger. Den flyver lettere end de andie

FAUNA OG JAGT.

267

beboere af fuglebj ergene; reden laver den af græsbiter, stråa,
mo8 og jord. Den kommer til fuglebjergene i mai og lægger
i begyndelsen af juni op til 3 æg,

Æggenes længde er 66 mm. og bredden 41 mm. De er
korte, stærkt afrondet ved basis, opad mer eller mindre
tiLjpidset. Q-rundfarven er gulgraa, undertiden gulbrun eller
lyst graagrøn, og saa er der graabrune, brungraa og grøn-
brone flekker, som for det meste er smaa, men ogsaa meget
store. Skallet er noksaa stærkt, næsten ganske mat.

Ungeme kommer ud i begyndelsen af juli, og i midten
af august forlader de rederne.

lAtnden (mormon arcticus), som paa G-rønland af de
Danske kaldes „8øpapegøie", er 36 — 37 cm. lang. Den har
røde ben med sorte klør; den er sort, men hvid paa hele
underdelen. Om halsen er der en sort ring. Det er en
underlig fugl og ikke videre kløgtig, ligesom sjøfuglene
i det hele ikke synes at være videre kløgtige. Den
er flink til at bide, og har en vaggende gang; den har korte
vinger med tung flugt. Den kommer til fuglebjergene i be-
gyndelsen af april og værper tidligst af alle fuglene paa
ftiglebj ergene, idet den begynder at grave sine huller, saa-
snart jorden er firi for tæle.

Lunden lægger kun ét æg. Ægget, som er temmelig
«pidst opad, er stort i forhold til fuglens størrelse, idet
det er 64 mm. langt og 44 mm. bredt. Farven er
graagnlhvid med askegraa flekker, men ogsaa oftest med
blege, graabrune og lysebrune flekker, som danner en krands
opimod basis. Ægget er noksaa tykt, men skjørt og uden
glands. Ungen kommer, efber CoUeU, ud af ægget, klædt i
i en saa løs og brusende dunklædning, at den ligner en
levende dunklump, hvoraf neb og fødder stikker ud, medens
den nærstaaende, brednæbbede alke bringer for dagen en
næsten fiildstændig nøgen tingest, der, naar moderen er borte
fra den, er nødt til at balancere saa godt den kan paa den
smale klipperand, omsuset af den isende nordenvind, og
jevnlig gjennempisket af en snebyge eller den kolde regn.

268 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Tidligere fangedes lunden med spidssnudede hunde, som
grov sig ind til lunden, bed den i hovedet og drog den ud.
Der var tidligere en masse saadanne fuglehunde paa Eøst,
men de blev i regelen utilstrækkelig ernæret, og tog paa
sauene, og da blev der lagt hundeskat af 8 kr. paa dem for
aartier siden; nu er derfor disse til fuglefangst afrettede
hunde saa godt som forsvundne fra Røst.

Nu fanges lunden mest med gam, som lægges paa mar-
ken over hulleme paa de steder, hvor den har gravet sit
rede, og naar den aaa kommer ud, indvikler den sig i gamet
og omkommer, hvis fuglefængeren ikke dræber den.

Om fangsten af lunde beretter Petter Dass i sin Nord-
lands Trompet:

En Lunne hun klækker et eneste Æg,
Der gjæmmes i Uren som inden en Væg

I Klippernes inderste Huler:
En Rede bebygges det andet saa nær
At een bider anden i Vinger og Fjær

I Revnerne, hvor de sig skjuler:
Men Bøndeme, hvilke besidde den Plan,
ved vel at antaste de Lunder med Ran

Og det ved afrettede Hunde,
Som er udaf Dannelse smidig og smaa,
Saa de kan indkrybe den trangeste Vraa

Og udtrække levende Lunne.
Naar Hunden nu napper den Lunne ved Hals,
Som forantil ligger, hvis Liv er tilfals,

Begynder han fluks til at drage.
Strax griber den Lunne, som bagenved sad.
Den fremste ved Stjerten og følges saa ad,

Alt medens der een er tilbage;
Hvorover det sker, at en eneste Hund
Udslæber med engang af mørkeste Grund

Tolv, tretten, ja fjorten og flere
og skaffer sin Husbond, som passer derpaa,

FAUNA OG JAOT. 269

Saa meget til Bytte, som han kan formåa,
Hvorved hans Gevinst kan florere.

Fuglefængerne paa Røst siger, at det er ikke rigtig,
hvad Dass her fortæller om lunden. Der kan vistnok være
flere lunder i et hul, tre, kanske op til fire, men aldrig 14;
det er ei heller rigtig, at den ene bider i stjerten paa den
anden, naar hunden drager den første ud. Det kan hænde,
at en indenfor liggende lunde bider fra sig, naar den uden-
for liggende trækkes ud, og det kan træffe, at den bider i
vingen paa den foranliggende i sin angst, men den slipper
straks, og at der hales ud rækker af lunder, som omtalt af
Dass, vides ikke at forekomme.

Denne beretning om, at den ene lunde bider i den anden,
berettes ogsaa af Schonnébol i 1591, som siger:

Men mig er berettet af trofaste folk, at naar som de
gaae udi fieldet efter samme fugle, da have de en lang stage
ndi haanden, og paa enden sidder et langt spids jern, er
giort som en straale, og den samme lange stage med jernpig
stikkes ind i hullet, der som han veed, at samme lunder
haver unger, og dersom han rager en af dem, og drager
hende ud, saa kand hand faa saa mange, som der er udi det
samme huul, fordi den ene drager den anden ud, fordi den
ene klemmer den anden udi rumpen med nebbet, saa at han
kand drage x eller xij ud til sig paa en gang tillige. Denne
fugl er vel fød paa kroppen, men han smager suarligen af
fisken; men her er mangen fattig mand, som faar ikke andet
kiød om aaret end af disse fugle, ikke heller have de andet
at skatte med end disse lunder, og fieren den selger de for
veed, men den samme fier er ikke god til senge klæder, fordi
hun er skarp til neden som en syl, og stikker igiennem, og
naar en ligger derpaa, da er det lige som han laae paa en
vallenød eller odde. Men til benke dyner, slige som hine
Finder giøre og berede af renshuder, der til er hun aller
best nøttig og gavnlig og brugelig.

270 LOFOTEN OG VBSTSBAALEN.

Alken eller den brednæbbede alke (alca torda), 48 — 50
cm. lang, er sort ovenpå^ og hvid under, har sorte ben og
brune, smukke fjær paa halsen. Det er den første fiigl, som
søger til fuglebj ergene, idet den kommer allerede sidst i
marts, men den værper dog ikke tidligere end lomvien.

Alken lægger et eneste æg, ofbe pa^ en aaben afsats paa
tjeldet. Det er stort, 76 mm. langt, 49 mm. bredt.
Ægget er aflangt og temmelig tilspidset opad; det er lidt
mindre end lomviene, farven er blaalighvid, overgaaende i
brunt, grønt og hvidt. Det er fuldt af flekker fra meget
smaa til meget store, og disse er brunliggraa, sortgraa,
mørkerøde eller sortbrune.

Skallet er tykt, temmelig fast med tætte, tydelige porer.

Alken fanges i gam, men i garn, som nedsættes i sjøen.
Dertil benyttes gamle torskegarn, som lægges for ile, og til
kavl benyttes hvide eller umalede plankestykker. Paa disse
sætter nu alkeme sig i mængde, saa at der blir trangt paa
planken, og saa dykker da en alke og begynder at arbeide i
gamet. De andre alker følger da efter, maaske i den tro,
at den alke, som har dykket, har fundet et bytte, og paa
denne maade indvikles da flere og flere i gamet og drukner.

Lomvien^ eller den spidsnebbede alke (uria troile), er
større end lunden 42 — 45 cm., og er som denne sort og h\id,
men den har brune ben og spidst neb. Den lægger ogsaa
kun et æg paa selve fj eldet og har ingen rede. Ægget
støttes kun lidt ved ekskrementeme, saa det ikke ruller i
sjøen. Den kommer til fuglebjergene i de første dage af
mai, og ægget lægges fra juni maaneds begyndelse til hen-
imod St. Hans. Naar de ruger, ligger de alle med ryggen
mod sjøen, og hovedet indad mod fj eldet, saaat man i den
tid ikke har saa let for at se dem paa fuglebj erget; men
naar de har ruget, vender de brystet ud mod havet, og er
da let at se i lange, hvide rader.

Ægget er 84 mm. langt og 51 mm. bredt med
grønlig grundfarve med nuancer overgaaende til gulgrønt
blaagrønt og grønlig hvidt, fuldt af flekker, som for det

FAUNA OG JAGT. 271

meste er smaa eller middelmaadig store, galbmne, grønbrune
til sortgrønne.

Storskarven (phalacrocorax carbo) er sort. Hovedet og
halsen har nogle smale hvide fjære, undertiden en stor hvid
flek paa udsiden af laaret. Den er stor, 60 — 90 cm. lang. Den
værper tidlig; man kan finde æg allerede i slutningen af april.
De er selskabelige fugle. Paa visse tider af døgnet er de i
virksomhed, nemlig tidlig om morgenen og ud paa eftermid-
dagen, medens de hviler ved middagstider, og saa gaar de
igjen til hvile ved nattens frembrud.

Smaaskofven (phalacrocorax cristatus) er hyppigere end
storskarven og klækker paa klipper ved det aabne hav, men
ogsaa under store stene ved havet.

Kittelsen beskriver skarven saaledes:

,,Hvor underlig han var skarven, svart og urolig som han
for og flaksede over havet. Kulsvart med et skiddenhvidt
istænk i bringen.

Nei, jeg glenmier ham aldrig fra revlerne paa Skomvær,
naar han skulde til at køie sig, eller naar han i veir og vind
dansede henover grundbraat og brændinger. Han syntes aldrig
at have ro. Skarp og skjærende stod hovedet paa den lange
hals, blikket urolig tindrende; han for ligesom bærende paa
tusen hemmeligheder, flaksende, flaksende, — indtil han ende-
lig havnede nede i de mørke, melankolske revler.

— Under, i dybet, drønede havet, sorte nikkende halse
stak frem af hver spræk. Tusener sad de side om side og
snakkede sammen, dæmpet knurrende. Langt ude fra sjøen
kom de baskende, snart en, snart to og kastede sig ned mellem
klipperne, hvergang modtaget af en lav murrende hilsen.
Kftersom det mørknede kom de sjeldnere og sjeldnere, med
lange mellemrum, indtil en sendrægtig efternøler tilslut fom-
Itfde med vingeme langs ^eldvæggen, fandt alle pladse op-
tagne — og ærgerlig strøg en anden vei".

Skarven er en udmerket dykker, og dens glubskhed siges
at grændse til det utrolige. Det heder, at den spiser ligesaa
meget, om ikke mere end en mand, og de bedste fiske udgjør

272 LOFOTEN OG VB8TERAALEN'.

dens daglige kost, siger Holmgren^ saa det er uvist om deu
kan kaldes ,,nnderlige fattigdommens fugl*", som Kittelsen gjør.

Edderfuglen har vistnok en haard fiende i skarven, og
det er ikke usandsynligt^ at den fortærer æg og unger fra de
andre sjøfugle, saa det kan nok være, at Kittelsen har rat,
naar han siger, at skarven bærer paa tusen hemmeligheder.

Skarven lægger sædvanligvis 6 — 6 eg, 62 mm. lange
og 88 mm. brede. Skallet er tykt, men ikke fast; det er
blaaligt hvidt, men bKr efterhaanden, som fuglen ruger, skid-
dent hvidt

Fuglefangst og ægsamling foregaar paa Røst ogsaa paa
den maade, at en mand lader sig fire ned i et toug over de
bratte styrtninger og samler æg i et skjørt, som haTi binder
om livet. I de sidste 20 aar er omtrent 10 mennesker om-
komne paa Bøst ved fuglefangst.

Edderfugltn (somateria mollissima) er jevnt udbredt i bugter,
f jorde og sund og ved de yderste holmer og skjær. Den
bygger, som bekjendt, sit rede af dan og lægger 5 — 8 æg.
Naai den har lagt æggene, river den en hel del dun af sig,
og lægger den i en tæt krans. Vægten af dun i et rede, naar
den er renset, angives til 2 lod eller omtrent 31 gram.

Ægget er 77 cm. langt og 51 cm. bredt. Æggene er
grønliggraa og da hyppig flekkede, eller mere graa og da reu
og jevn. Paa sine steder i Lofoten og Vesteraalen, som paa
Borgevær, ruger edderfuglen lige indved husene, under trapper
og bænker som andre høns, men da maa den fredes godt, og
paa Borgevær føres øens hunde og katte bort til Vestvaagø,
naar edderfuglen kommer.

I november blir de fleste edderfugle borte, da de da
drager til havskjærene og ud til havet. I februar begj-uder
de at trække indover, og i april er de samlet i flokke paa
flere hundrede paa ægværene. Fra mai til først i juni lægg^s
æggene. Naar ungeme begynder at udklækkes fra midten af
juni, forlader bannerne hunnerne og reiser ud til havet, hvor-
fra de fordetmeste kommer tilbage i september.

FAUNA OG JAGT. 273

Foruden den almindelige edderfugl forekommer sjelden
pragiedderfuglen (somateria spectabilis).

Det kunde være værdt at gjøre et forsøg paa at finde
ud, hvormeget æg og dun der aarlig samles paa fuglebjergene
og paa æg- og dunværene.

Paa Eøst angiver bøndeme, at de ialt samler ca. 6000
æg, hvad der vistnok er forlidet som samlet produktion. Den
samlede produktion af æg kan vistnok anslaaes til 10000
stykker. Af edderdun samles omtrent 15 kg. renset dun.

Af renset Qær, fornemmelig fra lunden, samles antagelig
200 kg.

Paa Yærø antages der at samles ca. 6000 æg paa Maastad,
hvortil kommer da fjær. Af edderdun overskrider den aar-
lige produktion paa Værø neppe 5 kg.

I Borge paa Borgevær, Nesjeøeme, Kalværet, Valøeme,
Lamholmen og Brønøholmen samledes:

Skarveæg.

Maageæg.

Tilsammen

1894

2000

6000

8000

1895

1860

5000

6850

1896

2360

6 360

7 710

■urenset dun

kg.

1894

136

1895

123

1896

1«2

Dette giver i gjennemsnit 130 kg. urenset dun, hvad der
sjvarer til 28.9 kg. renset dun.

I Gimsø kan det samlede udbytte af edderdun maaske
anslaaes til 9 kg. renset dun, og saa samles der endel æg,
som maaske kan anslaaes til 1000.

I Vaagan herred samles der æg ved Lyngvær:

274 LOFOTEN CO VE8TEKAALEN.

Stormaage.

Smaamaage.

Tilsammeii.

1890

1422

350

1772

1891

1462

463

1915

1892

1436

557

1993

1893

1721

694

2 315

1894

1620

500

2120

1895

1677

758

2335

1896

1949

588

2537

Af renset don

paa Lyngvær:

1889

2.77 kg.

1890

1.96 „

1892

3.0 „

1893

3.0 „

1894

3.5 „

1895

1.7 „

I de nævnte 6 aar er der ialt samlet 72.7 kg. iirenset
dun, som liar givet 16.92 kg. renset dun. Dette giver gjen-
nemsnitlig om aaret 2.3 kg., og det sees, at til 1 kg. renset
dun gaar der 4.6 kg. urenset.

I Yaagan herred kan produktionen af edderdun maaske
sættes til 6 kg.

I Hadsel samles antagelig 8 000 æg og 5 kg. renset
edderdun.

I Bø samles antagelig mindst 3000 æg om aaret og ud-
byttet af renset dun anslaaes til 10 kg.

I Øksnes herred samles aarlig ca. 5000 æg og 12 kg.
renset dun.

Paa Andøen ca. 3000 æg om aaret og 6 kg. dun.

Det samlede udbytte udbytte af æg og dunværene i Lofoten
og Vesteraalen bliver efter dette:

Æg.

Dun.

herred • .

. 15000

20 kg,

^~~ • 1

. 8000

28.9 „

FACNA

<K» JAOT.

276

Æg.

Dun.

Grimsø —

1000

9 „

Vaagan —

3000

6 „

Hadsel —

8000

6 „

Bø —

3000

10 „

Øksnes —

6000

12 „

Dverberg —

3000

6 „

46000 96.9 kg.

Disse tal er maaske noget, men neppe særdeles meget
for amaa, hvis man da ikke vilde regne med alt det, som
plyndres af forbireisende, hvad der unddrager sig overslag.

Størrelsen af æggene og følgelig vægten af dem er meget
forskjellig hos de forskjellige fugle. Sædvanligvis opgives i
de zoologiske lærebøger æggenes størrelse, det vil sige, deres
længde og bredde i millimeter, og heraf lader deres vægt sig
beregne, naar æggenes egenvægt, ca. 1.038, kj endes.

Anmærkning. Hvis et æg betragtes som to halve rotations-
ellipsoideri saa blir kubikindholdet det samme for to æg, som har
samme længde og bredde, enten den største bredde ligger nærmest den
stampe ende eller nærmere midten* Kaldes æggets længde a, og den
ene halve rotationsellipsoides akse a' og den anden a", saa er a' + a" =: a.
Den ene halve rotationsellipsoide har et kubikindhold af

= i TT a' b2

og den anden i n a" b^, tilsammen altsaa

l?rb«(a' + a'') = linrab2.

Kaldes æggenes egenvægt s, bliver æggets vægt i gram ^^rab^.s.

Af disse faktorer er s eller egenvægten omtrent konstant = 1.038, og
følgelig udtrykket \n.B konstant = 0.544.

Vil man finde vægten i gram af et æg, hvis længde og bredde man
kjender, skal man følgelig multipUcere bredden med sig selv og derpaa
dette produkt med længdeo — begge udtrykt i centimeter — og dette
produkt igjen med 0.544. For eksempel: et teistæg er maalt at være 60
mm. langt og 40 mm. bred. Da er vægten i gram 4 X 4 X 6 X 0.544= 52
gram.

Hr. fiskeriinspektør Landmark har efter min anmodning
maalt en række norske sjøfugles æg, og af disse maal har jeg
beregnet vægten.

18»

276

LOFOTEN OG VESTERAALEX.

Størrelse og vægt af (jeg d£ ftigle, som jevnligen ruger paa

norske ægvær (maalte af fiskeriinspektør Landmark

paa norske æg).

Graagaas (anser einerens) . •
Lomvien (uria troile) ....
Svartbag (lams marinas) . •
Efugl (somateria moUissima) .

Alke (alca torda) • 76.4

Graamaage (lams argentatus) .
Sildemaagen (lams ftiscus) . . .
Storskarv (phalacrocorax carbo)
Lunde (mormon arcticus) • . ,
Smaaskarv (phalacrocorax cri-

status)

Teiste (uria grylle) 69.9

Fiskemaage (lams canus) .

Kry kje (lams tridactylus) .

Ternen (stema flutavilis) . .

— (stema macrura) . .

Af de f ugle, som fortrinsvis ruger paa fuglebj ergene, sees
lomvien at lægge et æg, vægtig 122 gram, eller der gaar kun
8 æg paa et kilogram, medens der af almindelige hønseæg
paa 50 gram gaar 20. Et lomviæg svarer følgelig til 27»
hønseæg. Alkens æg er næsten dobbelt saa vægtigt som et
almindeUgt hønseæg, lundens æg er noget større end et
hønseæg og det samme er storskarvens, medens krykjens er
saa stort som et almindeligt æg. Æggenes dimensioner og
følgelig deres vægt varierer noget; tallene ovenfor er middeltal.

nun.
længde.

mm.
bredde.

Antal
som

Beregnet

v»gt
af hvert

84.7

58.5

maalt.

ægi

gram.

157

84.6

51.6

122

78.1

63.5

121

njb

51.4

111

76.4

48.5

74,9

50.6

104

67.6

47.1

65.3

43.2

64.2

44.0

62.1

38.4

59.9

40.3

57.6

41.1

56.8

41.3

40.9

30.3

40.1

28.6

Herrederne

Lofoten og Vesteraalen

Værø herred.

Tre Eilænder liggo ved Havet med Lyst,
Føret Mosken, -Værøen, derefter er Røst;
Paa Mosken er intet at gjere.

Værø herred, som indbefatter Værø hovedsogn og Røst
anneks, bestaar af de to hovedøer Værø (Vedrey) og Bøst (Bøst)
samt af flere middelstore og talrige mindre øer samt holmer
og skjær.

Herredet er, da det bestaar af lutter øer, helt omgivet
af hav, saaledes at øgruppemes nordvestside vender ud mod
det Norske Hav, medens det mod sydost vender imod Vest-
§orden. Fra Lofotodden paa Mosken esøen i Flakstad herred
er disse øgrupper skilt ved Moskenstrømmen.

Skomvær fyr paa Skomvær, hvilken er herredets og fog-
deriets yderst mod sydvest liggende beboede ø, ligger paa
67" 24' 20" n. br.

110 54' 0" 1. 0. f. Gr.

Vterø fyr paa østsiden af indløbet til Røsnesvaagen paa
Værø hoved 0 ligger paa

67» 39'

n. br.

120 46'

15"

1. 0. f. Gr.

Bøst kirke ligger paa

67» 31'

20"

n. br.

12« 8'

15"

1. 0. f. Gr.

Veerø kirke ligger paa

67» 41'

30"

n. br.

12« 45'

1. 0. f. Gr.

LOFOTEN OG YBSTEKAALEN.

Herredets største længde ifra de yderste holmer læogst i
sydvest ved Skomvær og til Hogholmene n. n. o. for Mosken
er 6 km. fra sydvest til nordost, men den største del af denne
strækning indtages af hav.

Herredets nordligst beliggende gaard er Nordland.

— østligst — — er do.

— sydligst — — er Skomvær.

— vestligst — — er do.
Herredets samlede areal er efter den officielle statistik

12.76 km«.

Dette tal er imidlertid utvilsomt for lidet, eftersom Værø
hovedø alene er større end 12.76 km*.
Dr. 0. J. Broch angiver

Værø hovedø til 18.6 km*.
Røst hovedø til 6.7 km*.
Maaske kommer man sandheden nogenlunde nær ved
disse tal

Værø hovedø 20.1

Mosken . • 1.5

Andre mindre øer 0.5

Værø hovedsogn 22.1

Røst 6.0

Vedø 1.3

Storfjeldet 1.3

Andre mindre øer 1.8

Røst anneks 9.4

Herredets areal 31.6

Arealet kan antages saaledes udnyttet:

Ager 0.0

Eng 1.7

Skog 0.0

Udmark, snau^eld, myr 29.8

31.5

VÆRØ HERRED. 281

OrograS. Røst øgruppe og Værø øgruppe er adskilte
ved et henimod 20 km. bredt havstykke, og herredet er saa-
ledes naturligen delt i Bøst øgruppe og Værø øgruppe.

Bøst øgruppe bestaar af et overmaade stort antal smaaøer
og holmer, fomden hovedøen og et par middels store øer.

Antallet af smaaøer og holmer er ikke nøie kjendt, men
(iet naar vistnok op til 400, saaledes som man kan overbevise
sig om, naar man fra en af de høiere øer, som Stavø, for-
soger at tælle øeme i dette arkipelagus. Det hedder, at Røst
har saa mange græsklædte øer, som der er dage i aaret, men
om antallet af græsklædte øer skulde blive saa stort, saa er
ialfald de fleste af dem meget smaa.

Den største ø er, som ovenfor nævnt, selve Bøstøen^ ogsaa
kaldet Fastlandet og Hjemlandet; af øer over 1 km.* størrelse
er der da Vedø og Storfjeldet og af middelsstore øer Nykeme
og Siavø.

Da selve Røstøen er lav, medens de omliggende øer
Stavø, Vedø, Storfjeldet og Nykeme er forholdsvis høie med
bratte sider og underlige former, og da saa havet omkring er
opfyldt af talrige smaaøer og skjær, saa bUr sceneriet om-
kring Røst noksaa eiendommeligt; ogsaa de høie øer er græs-
klædte helt op imod toppeme; reiser man nær under disse
oer. saa har man for øie og øre det tilsyneladende forvirrede
liv paa fuglebjergenes bratte styrtninger. I klart veir er
den høie Værø og det høie land ved Lofotodden synligt fra
Røst, ligesom fastlandet i klart veir sees tvers over
VestQorden. Fra en af toppene, til eksempel fra Stavøen, har
man en udmærket overeigt over denne øverden, hvor de tal-
rige smaaøer synes at svømme paa havet.

Den yderste eller sydvestligste af Lofotøeme er, nogle
imaa skjær i dette urene farvand fraregnet, øen Skomvær^
<:a. 14 km. sydvest for Røst hjemland.

Skomvær Bestaar af gUmmergneis og glimmerskifer med
strøg sv — no med fald mod so 30^. Øen, der er 16.7 meter
hoi Toden af fyrtaamet), har langs havet fast §eld, der er
forrevet og optæret af sjøen og veirliget, saaledes som til-

282 LOFOTEN OG VE8TEBAALKN.

fælde er med saa godt som alle disse Røstøer, hvor de ven-
der mod havet. Friktionsstriber er ikke iagttaget. Et par
jættegryder, hvoraf 1 herdmod 2 meter i diameter, ligger
høiere end der, hvor havet nu naar op og kan vistnok an-
føres som bevis for, at landet her har steget.

I glimmerskiferen forekommer partier, som indeholder
disten eller cyanit, noksaa rigeligt.

Øen har nogen torv, men det er ikke tilladt at skjære
den, da øen ikke er stor.

Den største del afSkomværøen er græsland, og da Skom-
vær, før fjrret blev bygget, var et tilholdssted for store
mængder maaser, blev den til stadighed gjødslet, og den ud-
mærkede sig ved et høit græs. Den er saavidt stor, at det
tager 12 dage at slaa øen.

Om Skomvær skriver Kittelsen:

„Her er vi paa den yderste af de yderste øer, langt ude
i havet

Skomvær ligger henved to mil syd for Røst, den yderste
0 i Lofotrækken. De eneste, som bor der, er fyrvogteme
med sine familier. Havet er lunefnldt og forfærdeligt her-
oppe, det kan i maanedsvis stænge for alt samkvem med
andre. Øen er ikke stor. Den er dækket af et torvlag med
tyndt, stridt græs, rundt om sideme gaber vildt forrevne
revler og sprækker, tilholdssteder for fiskeoteren og skarven,
som om aftenen flokker sig sammen i store klynger. Men
endda siger Røstværingen, at Skomvær er den gildeste af
alle øerne: den er saa pen og grøn.

I vakkert veir hviler der en høitidelig søndagsstemning
over øen.

De vilde Nyker, en halv mils vei borte, faar noget even-
tjrligt lokkende over sig. Og paa den anden side, 15 mil
borte mod synsranden, skimter fastlandet frem i en uendelig
række f j elde i vilde former med sneflekker i glødende sollys.

Men først om vinteren, naar stormen tuder, ser vi Skom-
vær, som det virkelig er: da svarer det til sit na\Ti. Hele
øen svømmer i en ring af havskum og brændinger. Der er

YÆRØ HEBRED.

et bulder og et brag, en hylen og en torden som af tusen
dæmoner, og fraaden dækker snehvid hver holme og hvert
skjær rundtom. Ja, selv det massive fyrtaam — jern fra
øverst til nederst — skjælver og dirrer, medens det sender
sine seksten straaler spøgelsesagtig ud i mørket^.

Lnellem Skomvær og Røst hovedø ligger en række øer,
Buvær, videre Nykeme, som fra sydvest mod nordost benævnes
Hemi/kmj Trenyken og EUefmyken og videre Siorfjeldei og
Vedø. Nyker er et almindeligt navn for f j elde eller øer,
røm ligger med steil styrtning ud imod havet, og som nær-
mest svarer til det, som Færingeme kalder ^drangar**.

Hemyken eller Amtmandsnyken hører til de høie øer,
skjønt den er lavere end Trenyken. Den bestaar af glimmer-
gneis, gneis og glimmerskifer, sydUgt med fald mod sydost,
nordhgt med fald mod ssv.

Her er beite for sauer, og fuglebjerge, mest for lunde og
lidt for alke; i det lavere land er der tæt i tæt af huller for
lunde.

Trenyken har tre, omtrent lige høie toppe, adskilt af tem-
melig dybe forsænkninger, hvilket giver øen et yderst eien-
dommeligt udseende.

De tre toppe heder fra øst mod vest: Spjuten, Stelen og

Bergarten paa øen er glimmergneis og glimmerskifer i
gode lag med fald mod sydvest circa 40o, og lagdelingen er
kjendelig i lang afstand.

I ringe høide over havet saaes en jettegryde paa øens
nordostre ende, derhos er der i Steien en hule.

Trenyken er fuglebjerg for lunde og to arter af alker.
Den er græsklædt, hvor der ikke er stupende brat, og her er
godt beite for sauer.

Paa Ellefsnyken synes lagene at danne en bøining med
fald mod sydvest paa nordostsiden og mod nordost paa syd-
vestsiden.

Paa den nærliggende lavere ø Sandø er faldet sydsydvest
svagt.

284 LoroTEs og vestkraalkx.

Ellefsnyken og Hemyken kaldes Amtmandsnykeme,
da de ligger til Nordlands amtmandsembede, men sædvan-
ligvis er det Hemyken, som benævnes Amtmandsnyken.
Det berettes, at denne ø er givet til amtmanden af Bøsts be-
boere af glæde over, at han engang besøgte dem.

Nykeme tegner Kittelsen saaledes:

„Mellem Bøst og Skomvær ligger de mægtige fnglebjerge
Yedøen, Storf]eldet og alleryderst ved Skomvær de saakaldte
„Nyker", som igjen danner en særskilt gruppe.

Set fra Skomvær gjør Nykeme indtryk af en sammen-
hængende bjergkjæde, men er man derade, viser de sig stærkt
adskilte af havet i tre dele. Hæmyken kaldes den første
del; saa en liden baadtur over til de mellemste tre faste toppe,
som gaar under navnet Trenyken. Disse har igjen sine speci-
elle navne. Ssa atter en tur over til den vesle Ellefsnyken,
hvor Nykeme slutter. Men et godt stykke derfra stiger det
mægtige Stori^eld op af havet, og nærmest mod Bøst Vedøen.

Paa Vedøen findes hovedsagelig maager og krykkjer.

TJdover den mægtige lodrette klippevæg vælter sig et
larmende Niagara af skinnende hvide fugle, hav, luft og beig
i en vrimmel. Der er et bedøvende spektakkel og et kav, som
formelig faar en svimmel. Inde i maageilokken svæver ørnene
med de yderste vingefjær sprikende ud i luften. Blasserede
flakse de tilsyneladende kun med for at fordrive tiden.

StorQ eldet besiddes for største parten af alker og maager.

De underligste af disse toppe er dog Nykeme; her her-
sker udelukkende lunnefuglen, i millionvis. Eftersom man
nærmer sig dem, aabner der sig et mer og mer storartet tiyl-
leri. Bundt om baaden koger og syder havet af fugl, over
hovedet hvinende vingeslag, indtil man befinder sig som i en
kjæmpestor bikube.

Saa ligger Nykeme der bølgende af liv, forrevne og for-
vitrede i fantastisk uorden. De har noget dragende ved sig,
disse klumpede fjeldtoppe, med det ganmielmandsagtige præg.
med de mange revler og sprækker, som solen bager i, og
sine styrtende urer og r øser synes de saa kj endte og ærvær-

VÆBO HERRED. 285

dige. Græsdotter i alle furer æder sig lige op paa toppene
— alt, stort og smaat, har et Methusalemspræg.

Her er en vældig fri republik, hvor kun naturens love
hersker, susende vingeslag i frisk havluft, skinnende hvide
bryst i sollyset. Man blir greben af en betagende jubel, og
faar lyst til at svinge sig op og forsvinde i denne uende-
lighed».

Øen Starfjeldet^ som ligger nordøst for EUefsnyken og
nærmere Røst hjemland, er den høieste af Røstøeme ; efter
^Den norske Lods" 287 m. (900 fod) høi. Den bestaar af
glimmergneis og glimmerskifer i fladtfaldende lag. Her er
svage beininger tilstede, saaledes paa Skarvhammeren en svag
bøining med fald mod sydvest og nordost, men i det hele er
strøgretningen parallelt med øens længderetning, med strøg
mod nordost og med fald mod nordvest.

Øen er, hvor den ikke er brat, græsgroet helt til toppen,
og her er beiter for 200 sauer. Saa er øen et godt fugle-
bjerg for lunde og alke.

Vedø er ogsaa en høi ø, men lavere end Stor^eldet, efter
„Den norske Lods** 245 m. (780 fod høi). Her er bergarteme
gneis, glimmergneis og glimmerskifer i mest svævende lag,
flog iblandt med bøininger; men i det hele er Vedø et af
svævende lag opbygget gneis- og glimmerskifer-land, tildels
med steile styrtninger og udgaaende rygge, men græs-
groet, hvor der ikke er for steilt, og ligesaa græsgroet paa
toppen.

Det er en ø, som giver godt beite, og den er tillige rig
paa fugl, krykje, lunde og alke. Krykjen holder til nederst,
alken øverst. Det er de svævende lagflader med sine afsatser
ud imod de bratte styrtninger, som giver fuglene plads for
rederne, og man kan se fuglene sidde paa rad efter lagflademe
bortover langs den steile f^eldside, paa samme vis, som man paa
de færøiake fuglebjerge kan se fuglene sidde paa rad efter
de bænke, som dannes af basalten eller doleriten her, som
de gamle kaldte trapformationen.

286 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

I Vedø, paa nordsiden, er en noksaa belydelig hule, som
kaldes VisheUeren, Den ligger paa øens nordside, er høi,
skraanende nedad og ved mundingen ligger en stor ur af
stene, nedfaldne fra tåget. Høiden her paa denne or er 45
meter o. h., og saa skraaner hulens bund nedover mod ssv,
omtrent 150 skridt — 16 meter vertikalt — indtil den tilslut
dreier en kort strækning mod vest, og høiden over havet her
i bunden er 29 meter. Hulen er tilgjængelig helt til den
nederste bund uden kunstig belysning. Lagene nær hulen
sees at gjøre en bøining, og saa er der en slette eller afløs-
ningsflade, som har givet havet en angrebslinie for sin ero-
sion, saa at denne er videre fremskreden her, thi i virkelig-
heden er jo disse huler ikke andet end steder, hvor havet,
paa grund af svaghedsflader i fjeldet, har kunnet arbeide sig
længer frem end i det omliggende :Qeld.

Da denne hule paa den største del af sin udstrækning
er høi og aaben, saa bygger krykjen reder paa lagflademe
inde i hulen, og der er da paa dens bund i tidemes løb op-
hobet nedfaldne reder, æggeskaller, døde fugleunger til en
betydelig mægtighed. Den stærke iblanding af stråa fra
rederne gjør, at der her ikke er en guano af bedste kvahtet,
dog er denne blanding paa hulens bund meget tjenlig til
gjødsel.

Røstøen, der som berørt ogsaa kaldes Fastlandet, Hjem-
landet, er lav. De høieste punkter af samme naar neppe
høiere op end 14 meter over havet. Dette er saameget
mere paafaldende, som flere af de omliggende mindre øer,
som Stavøen, Storfjeldet, Vedø, Nykeme, er meget høiere.
Røstøen er 4 km. i retningen øst — vest og 2.6 km. i nord
og syd.

Da øen ikke naar høiere op end til 14 meter over havet,
og da den er temmelig stor, 5.7 km.*, saa følger deraf, at
Røst i det hele er lav og flad; oftest er landet svagt undu-
lerende, undertiden med mindre forhøininger af fast fjeld,
undertiden sees strandvolde, ikke sjelden større, flade stræk-
ninger.

VÆBO HERRE». 287

Det høieste punkt paa Søst er visseligen en liden houg
ved gaarden Skaa, 14 meter høi. Denne synes at være et
par meter høiere end en anden hong, Aanhannneren paa
vestsiden og ligesaa et par meter høiere end den senere om-
talte strandvold, Sioreirekke,

Det faste igeld paa Bøst er glimmergneis, ofte i udmær-
kede lag, dels graa gneis og homblendegneis. Faldretningen
er forskjellig, og lagene er ikke sjelden svagtfaldende i skaa-
ler og bøininger, saaledes ved Ystnæs, hvor akselinien gaar
mod oso, faldet dels mod nno og dels mod ssv. Der op-
træder bøininger, flade skaaler, luflsadler.

Ved kirken er strøget sv — no, fald nv 20**.

Ved Meland fald sv 30 «.

I det hele kan det siges, at det faste land paa Bøst be-
2jtaar af glimmergneis i gode lag og lysere graa gneis i
taalelige lag med forskjellig strøgretning, dog mest mod syd-
vest og forskjellig faldretning, dog mest mod nv. Det faste
Qeld optræder mest langs øens sydside og ostside.

Paa store partier af Bøst bestaar det faste land af sand
og aur, skjælsand og sand med store stene over. Det er for-
nemmelig den vestre del af oen, hvor disse løse masser har
>tørst udbredelse.

Interessante, som mærker efter en høiere havstand, er to
r}'gge eller remmer, der repræsenterer to gamle strandvolde.
Disse rygge benævnes LMArekke og Siorébrékke, Strand-
voldene har skraaning til begge sider; Storebrekke naar op
til circa 12 meter over havet, og Litlebrekke er lavere, ca.
9 meter. Storebrekke ligger i nno for Ystnes og i vnv for
Brygge.

I disse strandvolde, som skylder havet sin tilværelse,
er stykker af pimpsten ikke sjeldne. Stykkeme er til-
mndede som regel, bearbeidede af havet. I Litlebrekke
er de ingenlunde sjeldne, eftersom jeg samlede et snes større
og mindre stykker paa V4 time. Ogsaa i Store Brekke findes
de, men her synes de at være sjeldnere. De fleste tilhører den
mørke varietet af pimpsten, men der findes ogsaa nu og da

288 LOFOTEN OG VESTEBAALEK.

lyse varieteter af den graa pimpsten. Setningen for Store
Brfekke er i det hele vnv — oso.

Kemmen eller strandvolden Storebrekke gaar i østlig ret-
ning over i en forholdsvis bred flade, af brydes saa paa en kort
strækning nær kirkegaarden, hvor det gamle taam staar.
Her bestaar landet af skjælsand. Herfra kan den følges som
en mindre ryg med nordlig retning ud mod havet.

Større partier af landet paa Røst, saaledes strækningen
omkring taamet, paa kirkegaarden bestaar af skjælsand, be-
dækket med et tyndt lag af jordsmon. Ellers er der andre
strækninger af stenet mark paa sand.

Stavøen eUer Staven er glimmergneis, glimmerskifer og
graa gneis. Paa toppen, hvor bergarten er glimmerskifer og
glimmergneis, er faldet svævende mod nord, strøget øst^
vestlig efter øens høideryg; i lavere niveauer er faldet paa
nordsiden noget steilere, 30© mod nord.

Paa sydsiden, hvor lagene gaar ud i dagen i modsat ret-
ning af faldretningen, er der styrtninger, og her hække ad-
skillig krykje.

Øen er, hvor den ikke er altfor brat, græsdækket, og paa
den smale ryg, som danner øens to toppe, er der ogsaa hoit
græs.

Øens høieste punkt er trigonometrisk maalt til 148 meter.

Dens høieste top, den vestligste, fandt jeg ved maaling
med aneroidbarometer, 130 meter høi over havet, den østligste
125 meter; de er forbundne med en smal kam, hvis laveste
punkt ligger 113 meter over havet.

Mine maalinger er, efter den trigonometriske maaling,
18 meter for lave.

V{erø øgruppe bestaar af den høie, 20.1 km.* store Væro,
samt af den 4 til 5 km. nordnordostlig beliggende ø. Mo-
sken, som er en ca. 1.5 km.* stor og ubeboet klippeø. Saa
hører til øgruppen desuden mange større og mindre holmer
og skjær.

Det høieste punkt paa Værø er, efter trigonometrisk
maaling, Nordlandsnuhben, 457 meter over havet, paa øens

VÆSO HEBBED.

289

sydlige del naar Maahomet 446 meter over havet, ligeledes
efter trigonometrisk maaling. Paa Mosken er maalt trigono-
metrisk den høieste tind VUhelmstind, 391 meter. Selve
Værø har sin største længde, 9 km., ifra sydvest til nordost;
nordvestkysten er forholdsvis lige, medens der mod sydost
løber ud rygge, der omkrandser bugter; den største bredde
fra fyret ved Røsnesvaag mod nordvest er 5 til 6 km.

Ogsaa Værø har en ret mærkelig og eiendommelig natur.
Fjeldsideme, der sandsynligvis tildels har faaet sin nuværende
form ved havets erosion, er meget steile, og de rygge, som løber
ud fra øens høie hovedryg, er smaJe, og de enkelte dele, som
Smékammen og de andre f] elde, har ret mærkelige egge
med tinder. Saa er der ogsaa fuglebjerge i de steile Qeld-
sider paa øens sydlige del, og saa er der et af skjær over-
saaet hav, over hvilket ^eldene paa den anden side af den
brede VestQord er godt synlige i klart veir.

Paa Værø, østenfor eidet under gaarden Sørland, findes
en hule, Rephelleren, der efter sigende er maalt til at være
600 fod lang. Den ligger ikke høit over havet.

I modsætning til den lave Røst hovedø er Værø høi.
Den nordvestlige side styrter meget brat ned i havet, kun
Mat og her efterladende en mindre bergfod, hvor sauer kan
beite. Hele vestkysten er uden bebygning. Østsiden falder
ogsaa i det hele steilt af, men ikke direkte mod havet, men
mod et mer eller mindre udstrakt fladere, lavere land, hvor
der er plads for gaarde, torvmyrer og enge.

Øen er ved Maasiadeidet delt i to dele, en større nord-
østlig del og en mindre sydvestlig, hvor imidlertid det høie
fjeld Maahomet ligger.

Paa Værøs nordøstlige del ligger fra nordost mod syd-
vest følgende fjelde: Nordligst det af flammet gneis og hom-
blendegneis bestaaende fjeld Nordlandmuhben, hvilket paa sin
nordside har et lavt liggende, for en del af gamle strand-
volde bestaaende land, hvor kirken og en del af bebygningen
har sin plads.

290 LOFOTEN OG VESTEKAALEN.

Nordlandsnubben er, som nævnt, trigonometrisk maalt til
457 meter. Keilhau angiver ca. 470 meter (ca. 1600 fod).
Efter Nordlandsnubben følger en forsænkning, og derpaa
Qeldet Breiviksnubbenj der atbrydes af Breiviksdalen og
KaldskareL Saa kommer videre mod sydvest Breivikheia eller
Valberskinheia, der fortsætter til Jerheia, efter Keilhau 319
meter (1170 fod) høi, hvilken hei ender i Hornet. Derefter
følger et dalføre, som kaldes Bindalen med en del torv-
myrer, og derefter Sørlandsheia^ hvis høieste top kaldes Haaiua.
Saa fortsætter i sydlig retning en fjeldryg Kammen^ hvilken
afsluttes mod syd med en top kaldet Sørlandsnubben, Fra
Haatua i vestlig retning /alder fleldet stærkt af mod det før
nævnte eid Maastadeidetj hvilket er meget lavt, og deler
øen i to dele. Sydlig for Maastadeid hæver §eldet sig igjen
i Hagsletta, Breiffeld, og efter en liden sadelformet forsænkning,
kaldet Bæka, følger Maahametj som efter trigonometrisk maa-
ling er 446 meter høit, og som styrter steilt ned i havet paa
øens sydvestlige del.

Disse fjelde, der i det hele, som ellers i Lofoten, er rygge,
styrter steilt ned imod havet mod nordvest, og lige-
saa er de som regel steile indad mod sydost, men her ligger,
som nævnt, større lavere strækninger egnet for bebyg-
gelse. Disse lavere strækninger er imidlertid ikke sanunen-
hængende; thi fra de før nævnte fjelde eller rygge gaar der
ud kamme eller tverrygge i sydvestlig retning. Saaledes gaar
der mellem Sørlandet og Breivik ud en ryg mod sydost, paa
hvilken ryg ligger Gaangskartindy VcUtind og Storffeldet, der ud
imod havet ender i GhddaJcsla. Over denne ryg fører en fodsti
fra Sørlandet over til Breiviken gjennem Gaangshar^ 53 meter
høi. Længer mod sydvest udgaar ogsaa en ryg Tverberg^
hvilken efter at være afbrudt af lavere land, fortsætter i Svm-
kammen og Solhoistind.

De her omtalte rygge er smale, steile, men ikke meget
høie; formerne synes at antyde, at deres nuværende steile
sider for en væsentlig del er fremkonme ved havets erosion
paa kysteme i den tid, da landet stod lavere. Det nu be-

VÆRØ HEHSED. 291

boede lavere land paa Værø synes at have været en grund
strækning paa havbunden, og brændingerne har arbeidet mod
de daværende kyster og har ved sit arbeide frembragt hine
steile stjrrtninger, og tildels dristige §eldf ormer, saaledes som
vi nu finder dem.

Mosken, som er den største af de til Værø hovedsogn
hørende øer, hovedøen fraregnet, er en forholdsvis høi fjeldø;
VHhehnsHnd er, som før nævnt, 391 m. høi.

Øen er bygget af gneisbergarter, som hovedøen ; efter
Keilhaus iagttagelse har bergarterne her strøg o — v (lOOo) med
^ sydligt fald.

Øen har gode beiter for udgangssauer, derhos nogle slaatte-
lier. Egentlige luglebjerge er der ikke paa Mosken, men der
er en del teiste.

Der er ikke havn paa Mosken. Den stærkeste strøm, den
bekjendte Malstrøm, ligger imellem Mosken og Lofotodden;
den er stærkest mellem Svarvame eller Sværveme og Lofot-
odden og er værst i sydostlig (eller nordvestlig) vind. Da
sætter den en fæl sjø, og man kan høre larmen af strømmen
i en V* mils afstand.

Moskens nordspidse ligger 7 km. ssv fra Lofotodden.

En skildring fra Mosken paa en taagedag) har Kittelsen
givet.

„Fra Værø over til Mosken kom mørkskodden paa os, og
vi svævede med ét i en graahvid uendelighed. Havet laa
dvaskt og stille, men vi lod seilet staa, det drog jo lidt, og
foreren vor mente, at Mosken nu maatte være lige ved. Jeg
glemmer ikke den kjæmpestore mørke silhouet, som pludselig
koDQ frem i skodden, den saa ud som den vilde vælte over
o<. ilaageme holdt et fælt leven omkring en liden holme,
5^om vi først lagde til ved; her var fuldt af reder og 8Bg, hist
og her tittede alt ungeme ud af skallet. Den bølgende, skri-
gende flok over vore hoveder skjød paa os med saadan sikker-
hed, at den tvang os ud i baaden igjen. Endelig strøg vi
langs selve Moskevæggen.

19*

292 LOFOTEN OG VESTEEAALEN.

Med ét ramler det oppe i uren, og en hel flok hahTilde
udgangsfaar styrtede opskræmte i rasende fart langs fjeldet;
forbausede og nysgjerrige standsede de tilsidst: „Hvem er Dere,
hvad i alverden har Dere her at bestiUe?" De fulgte os med
hop og sprang og store øine, indtil vi dreiede om bag en
brat fjeldvæg. Derunder laa kløften, hvor vi skulde lande.

For en skrækkelig vildhed ! Aartusener har gnaget, storme
har sopet, og skodde stængt og dræbt. Ende op af havet
løfter kjæmpen sig med sine svimlende fantastiske toppe duk-
kende frem af drivende skyer. Nede ved foden af denne
mørke, forrevne klippeø, omkring braadyb, revner og sprækker
gror lidt græs og vildblomster — saa tungsindig fattigt
Den mægtige natur greb mig med sin hemmelighedsfulde
storhed, sin dybe taushed, — det var, som om Yggdrasils
dunkle stamme skjød op af det himmelstræbende graa øde.
Skoddemasserne kom graablege fra havet, lagde sig som
graad kold og klam i alle revner, og høit deroppe svævede
to ørne, — kom og svandt som punkter i evigheden."

Geologi. Røst og omliggende øer er, saaledes som
ovenfor under den orografiske afdehng angivet, bygget af
glimmergneis, graagneis, glimmerskifer i lag, der i regelen
ikke har steile fald, ofte er de svagtfaldende eller endog
svævende. Svage sadler og bøininger er almindelige, og det
er sikkerligen disse, der foraarsager vekslende faldretninger.
Skjønt stærke faldninger nok kan iagttages, saa maa bøinin-
geme i det hele siges at være mindre intense og steile, end regelen
pleier at være i et gneisland hos os.

Smaaøeme har i regelen sine svagtskraanende sider i
faldretningen, medens der, hvor lagene gaar ud imod k5'sten
i modsat retning af faldretningen, er affaldet steilere og mere
forrevent.

Nogen bestemt strøg- og faldretning kan ikke angives som
almindelig.

Paa Skomvær er iagttaget fald mod so, paa Hemyken
fald mod so og mod ssv, Trenyken fald mod sv omtrent 40*^,

VÆBØ HEBRBD. 293

paa Ellefsnyken fald mod sv paa nordostsiden og mod no paa
syd vestsiden; paa Sandø fald mod ssv, paa StorQeldet i det
hele mod nv, dog er her svage bøininger tilstede; paa Vedø
er der ogsaa bøininger, men øen kan i det hele siges at være
bygget af svævende lag. Paa Eøst hovedø er forskjelKge
faldretninger iagttagei

Graar man rundt Røst fra Ystnæs nordvestover og videre
rundt over Nordnes og tilbage, saa vil man, som oftest, finde
fast Qeld blottet nær havet.

Ved Ystnæs sees bøininger med fald dels mod ssv, dels
mod nno, og dette sidste fald er det almindeligste her. Længer
mod nordvest langs kysten henimod Aanhammeren er strøget
paa en længere strækning s.t.v, fald v.t.n 30^ feldspathrig
gneis. Ved kirken og omkring gaarden Nordnes er faldet
mod nv 20*^, videre østlig ved Skau nv 25". Søndenfor Skau
ved havet (sydost for kirken paa Røst) er faldet vsv, senere
sydvest, hvorpaa følger fladt fald mod nnv indtil Ystnæs,
hvor fald mod nno et almindeligt.

Bergarteme og lagstillingen paa hovedøen er før tildels
omtalt under den orografiske afdeling.

Paa Stavøen er faldet svagt mod nord, medens strøget er
ostvestlig, og dette strøg er i det hele hyppig paa de mindre
oer mellem Røst og Vedø,

Det vil sees af disse iagttagelser, at Røst øgruppe er
et glimmergneis-, gneis- og glimmerskif erland, der efter sin
petrografiske beskaffenhed maa henføres til grundfjeldets lag.
Disse lag har i regelen ikke meget steile fald og danner vistnok
i det hele mange større og mindre forholdsvis svage bøininger,
og de nuværende øer er udskaarne af deslige bøiede lag-
systemer, saa at strøg- og faldretningen bUr forskjellig.

Ogsaa hele Værø er opbygget af gneislag, dels glimmer-
gneis, dels hornblendegneis, dels flammet gneis og dels graa
gneis. Seet fra afstand gjør det høie land indtryk af ikke at
være andet end et af svævende lag bestaaende land, men det
viser sig snart, at der i disse over store strækninger fladt-
faldende lag er mange uregelmæssigheder, forskjellige fald-

294 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

retninger og tildels, saaledes i Nordlandsnubben, voldsomme
sammenpresninger, reisning, og foldning af lagene. Af fald-
retninger her er iagttaget: ved Røsnæsvaag fald mod s 45°,
ved Breivik ssv, ved Nordlandet fald mod sydost, hvorved be-
mærkes, at der er foldninger tilstede, tildels voldsomme.

Paa Mosken angiver Keilhau sydlig faldretning 50®.

Mcerkeme efler istiden er ikke saa særdeles tydelige paa
Bøst; skuringsstriber har jeg ikke iagttaget, men nok blokke,
som gjør indtryk af at være ført af is.

Øerne hgger jo ude i det vilde hav og har tidligere ligget
lavere under havet, saa at øemes nuværende overflade synes,
for den allervæsentligste del, at være fremkommet ved havets
erosion efter istiden. Direkte og sikre mærker efter en is-
skuring har jeg, som før omtalt, ikke iagttaget, uden dermed
at ville sige, at de ikke kan findes.

Skjønt store blokke, der gjør indtryk af at være fremmede
og ført af is, ikke er sjeldne paa Bøst, saa hører de fleste af
de mange stene paa Bøst sikkerlig hjemme paa øen. I de
fladfaldende lag med gode afiøsningsflader efter lagene fore-
gaar der øiensynlig et meget energisk arbeide af frosteu.
Store strækninger bestaar af løsprengte, skarpe blokke, og
tversover mange af de smaabugter, som havet danner, og mellem
de smaa tjern eller damme paa øen ligger der søndersprengte
stenmasser, som broer tvers over de smaa bugter, afspærrende
en indenfor liggende vandansamling af ferskt eller i regelen
af salt vand; thi øen er saa lav, at havet gaar over og ind i
bugteme. Disse broer eller stenansamlinger, der ofte gjør indtryk
af at være bygget ved kunst, kalder Bøstværingerne „stenspren-
ger" og de repræsenterer vistnok en liden ryg af gneislag, der
er søndersprengt af frosten og nu ligger som en bro eller dam.

Bøst hjemland har engang ligget helt under havet, og
de høie øer har engang ligget lavere; beviserne herfor ligger
dels i de to strandvolde Store og Litle Brekken paa Bøst, som
før er omtilt under beskrivelsen af Bøst hjemland; videre
i de pimpstene dels mørke, men ogsaa lyse pimpstene, som
findes opskyllet af havet i disse strandvolde eller remmer.

VÆBØ HEBRED.

295

Endelig forekommer skjælsand i niveauer over den nuværende
havstand, og endelig er vistnok den under Vedø nævnte hule
et bevis for, at landet har Ugget lavere; thi hulen er sikker-
ligen udarbeidet af havet, da landet laa lavere. Da høiden
af uren ved indgangen til hulen ligger 45 meter over havet,
tør vi slutte, at Vedøen engang har ligget mindst 45 meter
lavere.

De steile sider og styrtninger, som hyppig forekommer paa
disse øer ud imod havet, er sandsynlig fremkomne ved havets
erosion mod kysteme, og deslige styrtninger er jo almindelige,
hvor lagdelte eller bænkede bergarter ligger med sin faldret-
ning fra havets brændinger.

Det er en almindelig udbredt mening baade paa Værø og
paa Bøst, at det faste land ogsaa hcever sig nu tildags, og der
siges, at smaaskjær, som nu sees til stadighed, tidligere kun
sjelden saaes over våndet. Videre siger gamle folk paa Røst,
at denne ø tidligere, naar der var stor flod, var oversvømmet,
saaledes at øen var delt i tre dele, hvilket aldrig finder sted
nutildags.

Af yngre dannelser paa Værø kan mærkes: fremmede
htokke, mærher efter en celdre, høiere havstand^ samt torvmyreme,
Shiringsmærker er heller ikke iagttagne paa Værø. Øens nu-
værende form synes for den væsentligste del at være et
resultat af havets erosion, som før berørt. Mærker efter lokah
bræer synes ikke helt at mangle; saaledes ligger i dalen nær
Breivik ansamlinger af stene, der synes at antyde sidemoræner
med endemoræner.

Vidnesbyrd om en transport af blokke fra de indenfor lig-
gende Lofotøer mangler ikke; saaledes ligger mellem Brei\ak
og Nordlandet en blok af gabbro paa gneis, hvilken ikke hører
hjemme paa et underlag af gneis. Den har dimensioner
af omtrent 4 meters længde og 2 meters bredde og 2 meters
høide.

Den ligger meget nær havet; dens udseende og petrogra-
fiske beskaffenhed viser tydelig nok, at den ikke er „støbt

296 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

paa Værø" for at bruge et udtryk, som blev anvendt om
stenen af en af Værøs beboere.

Mærkerne efter en høiere havstand er ogsaa paa Værø
tydelige nok.

Et af de mest iøinefaldende beviser paa en ældre havstand,
som overhovedet kan sees, er den strandvold eller remme,
som ligger nær den sydligste gaard paa Nordlandet, og som
bestaar udelukkende af tilrundede Qærestene af en næves
størrelse og mere. Disse stene danner nu en ryg af omtrent
12 meters høide over havet; de er helt fri for ethvert jords-
mon, og det bliver derfor saa meget mere iøinefaldende, at vi
her har en gammel strandvold for os. Der er ingen, som har
seet denne vold, som vil tvile paa. at den repræsenterer et
andet niveau af havet eller en lavere stand af det faste fjeld,
end det nuværende. Men en opmærksom iagttager af landet
paa Værø vil snart mærke, at denne strandvold paa Nord-
landet, som her hgger bar og nøgen, som om oplagt af havet
igaar, i virkeligheden ikke er et lokalt fænomen, men der
findes paa mange steder rundt om øen lignende volde, som
nu er græsgroede, og som mere eller mindre tydelig viser en
gammel havstand. Nær hin strandvold ved Nordlandet er
der paa det faste fjeld ogsaa tydelige mærker efter havets
arbeide, forsaavidt som selve Qeldet i strand vold enes niveauer
tilrundet og afglattet, medens fjeldet høiere op har forholdsvis
mindre afglattede kanter og hjørner.

I de lavere niveauer paa Værø er skjælsand ikk^"ualmindelig,
saaledes paa Nordlandet ved Breivik og flere steder.

Pimpsten har havet skyllet op paa Værø, baade under eu
tidligere, høiere havstand og under den nuværende, og det er
baade den sorte og den lysegraa pimpsten, som skylles op.
Pimpstenbeter angives at være almindelige paa hele
Værø. Derhos skyller havet ogsaa op kokusnødder^ og det
er ikke saa ret sjelden, at de findes. For en del aar tilbage
kjendte beboerne af Værø ikke kokusnødder, men i de senere
aar er de kommet efter, at de er spiselige, og det hænder, at
kokusnøddeme, som fiskes op, er helt friske og velsmagende.

VÆRØ HERBED. 297

Saa sky Uer havet op rækved, ogsaa ek og teak; mængden
af det op£skede tømmer er minket, siden dampskibene, der
ikke saa let forliser eller mister sin dækslast, har afløst seil-
fartøieme. Dog spiller denne rækved og opskyUede bjelker
endnu en rolle, og er en ikke helt uvæsentlig hjælp i øeines
forsyning med træmateriale.

Elve og indsjeer af større udstrækning findes ikke i
Væro herred. Paa Røst er et lidet tjern, Aartjern. Paa Værø
er der nogle ubetydelige tjern paa Nordlandet: Muskartjern,
Lenartjern, Gaastjem og Sandtjem, og saa nogle smaa fjeld-
bække ved Breivik, I tjernene er der ikke andet end
lidt aal.

Kyst og f jorde. Fra havet kan de høie øer, Storø eller
Stor^eldet og Vedø samt Stavø, sees i 8 geografiske miles
afstand; kommer man nærmere, 4 til 5 mil af, vil man kunne
se Nykeme med sine eiendommelige former, og de nævnte
oer vil gjøre landkjendingen af Røst let i klart veir.

Parvandet omkring Røst er meget urent, og øgruppen er
omgivet af vildt hav paa alle sider, hvorfor de havne, som
findes, ikke eller kun meget vanskeligt kan beseiles uden lods.
Paa hele øgruppens uordside og nordvestside er havet fuldt af
boer og skjær, saa at øeme er helt utilgjængelige for større
fartøier fra nordvest og nordsiden. Derfor er indseihngen til
Røst altid paa øgruppens østlige eller sydøstUge side.

Af de grunde, som ligger udenfor Røst, kan mærkes:
nordligt for Røstøen, omtrent 1 mil, ligger JElæsskalleme, hvoraf
ingen er under 15 favne dyb, og som derfor kun bryder i
meget svær sjø. Sydvestlig og vestsydvestlig for Skom-
vær fyr, omtrent 1 mil, ligger Seiskalleme, der bryder i
svær sjø.

Paa grund ^ det urene farvand med boer og grunder,
skyr fartøier, som skal ind Vestfjorden, vestsiden, nordsiden

298 LOFOTEN OO VESTEBAALEN.

Og tildels sydsiden af Bøst øgruppe, saameget mere som
strømmen er stærk.

Havet omkring Røst synes i haardt veir at kunne bryde
paa 13 til 18 favne. Sjøkarteme angiver ogsaa havet som
urent, hvor der er s£ia dybt, saaledes omkring Øvre-Seiskallen
sydvest for Skomvær paa 13 til 15 favne, paa FloBSshaUeme
nord for Røst paa 15 favne, SpjuiskaUen paa I8V2 favn,
KnstofferskdUen og vest for Værø 15 favne, BrunskaUen, 12
favne VærsætshaUen og 16 favne Sletjershallen.

Seet i afstand fra havet forstoner Værø sig som en Qeld-
ryg med smaa, spidse tinder og brat affald mod syd og nord;
Mosken viser to spidse tinder.

Omkring Værø er der, ligesom omkring Røst, et meget
farligt farvand, fuldt af boer og skjær og strømhaardt Ud-
for øens sydvestspidse er der gnmder, som er overflødede
ved lavt vand, men dog ikke dybere, end at fartøier kan staa.
Hele nord vestsiden er utilgjængelig for alle slags fartøier; her
ligger nemlig en række af grunder fra Brunskalleme og nord-
over, og indenfor denne bryder det straks med nogen sjø.

Strømme, Havet omkring Røst og Værø er overmaade
strømhaardt, og Maistrømmen eller Moskenstrømmen mellem
Mosken og Lofotodden er før omtalt som vistnok mere berygtet,
end den fortjener, skjønt den med nordvestlig og sydostlig
retning kan være voldsom nok.

Ved Røst gaar strømsætningen kompasset rundt i 12 timer.
Naar det er høivande, begynder strømmen at sætte sydvest
fra Lofotodden og udigjennem Moskenstrømmen og sydvest
over forbi Værø og Røst.

Eftersom nu sjøen falder, gaar strømsætningen vest igjen-
nem til nv, saa at den ved halvfalden sjø bærer lige nord
mellem Røst og Værø og vestenfor Røst, men sætter samtidig
tvers ud gjennem Moskenstrømmen og dreier først nordlig vest
for Refsvik paa Moskenesøen. Ved trefjerdedel falden sjø
begynder den under en mere østlig retning efterhaanden at
sagtne i farten veci Røst og Værø. Ved Moskenstrømmen

VÆBO HERRKD. 299

blir den nu ganske stille i omtrent en halv time og strømmen be-
gynder derefter, under tiltagende fart, at sætte øst ind i Vestfjorden.

Ved laveste vand, naar strømmen under Lofotodden alle-
rede er begyndt at sætte øst ind, ligger den ved Røst stille
en halv time, og begynder, eftersom våndet igjen stiger, at
sætte no til o og ono hen fra Røsts nordspidse mod Værø.
I samme grad som nu våndet stiger mere og mere, begynder
strømmens fart at tiltage, og strømsætningen at gaa igjennem
ost, sydost og endnu sydligere, indtil den, henimod høieste
vand, med ssv og sv sætning og med mindre og mindre fart
næsten stilner af og blir rolig igjen en halv time. Dette er
den regelmæssige strømsætning i godt, stadigt veir.

Om vinteren derimod, naar veiret er meget uroligt med
langvarige storme af vest og nordvest, ligger strømmen ved
Røst stille under den tid, da den ellers bærer v, sv, s, so og
tildels øst hen, saaledes at den først ved en fjerdedel faldet
vand bærer kjendelig nordvest hen; den tiltager nu overor-
dentlig stærkt, gaaende gjennem n og n — o, indtil den med
Østlig sætning stilner mere og mere af og ved halvfiød sjø
ligger aldeles stille.

HsLvne og fiskevær Naar man først er kommet ind til
B-Øst, saa er der paa sydsiden god havn baade for baade og
seilfartøier, thi man er beskyttet ved de mange øer og holmer.
Indseiling er der ad 4 fartøisløb, nemlig Siavleden^ Stangholm-
W«n, lyveleden og Ramskjterleden,

Til havet mod nord er der kun to baadløb, nemlig et
nordvestlig ved den søndre ende af Røstøen, kaldet Skarve-
Wmfetfe», og et nordøstligt ved nordre ende af Røstøen,
kaldet Racuen; indseilingen til disse er uren og vanskelig, at
optage, og derhos er de paa enkelte steder saa grunde, at
baade ikke kan flyde over ved lavvande. Skarvholmsleden be-
nyttes kun i bedre veir, og strømmen gaar ved halvt vand
saa stærk ved indløbet til Skarvholmleden mellem Halklakken
og Bøøen, at baaden ikke kan komme igjennem, naar strøm
og vind er imod.

300 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Qod havn for store og smaa fartøier er der mellem gaar-
dene Bryggen og Grav og ligesaa nær Lyngvær. Til veiled-
ning ved indseilingen er en gasolielampe paa VtBrholmnakken
søndenfor Lyngvær, lysets høide 13.7 m. o. h.

For fiskerne under indseiling gjennem baadløbene nord
for Stavø er der en gasolielampe paa Bratskjæry lysets høide
6.6 m. o. h., og for baadløbene paa nordvestsiden af Røst er der
en gasolielampe paa HalUdkkeny lysets høide 7.3 m. o. h.

I sydlig vind kan fartøier til nød løbe ind uden lods til
Ghddholmhavn ved Vedø.

Skomvær fyrs beUggenhed er før nævnt, lysets høide er
her 47 m. o. h. og bygningens høide over granden 31.7 m.

Værø har havn i Røsnesvcuigen, hvor der ved gaarden er
2—4 favne vand, sandbund. Væro fyr ligger paa østsiden at
indløbet; lysets høide er 9.4 m. o. h.

I den ydre del af Sørlandsvaagen er skibshavn og i den
indre del baadhavn.

Ved Hundholmene er der sommerhavn med 3 favnes dyb
og sandbund ; der er udløb mod øst og syd.

Rorboder findes ved Røst paa de langs øens sydside lig-
gende oer, Lyngvær, Gleeriy Kaarøj Tyvsø, Stenslwlmen^ Stensø,
Præstholmtn og Mansholmen.

Paa Værø er følgende rorvær: Røsnesvcuigen, Sørland.
Rundholmen^ Lamholmen, Kvalnes og Teisihammeren.

I skreifisket deltager paa Røst i regelen 500 til 1000
mand, med et udbytte fra 360 000 til 1 200 000 stykker skrei,
men det har hændt, naar der er rigt fiske i Østlofoten, som i
1887, at antallet synker ned til 300 mand med et udbytte af
190000 stykker.

Fra Værø fisker i regelen 500 til 800 mand, med et ud-
bytte fra. 350 000 til 900 000 stykker skrei.

I hele herredet fisker 230 — 330 baade med en bemanding
paa 1000 til 1700 mand, med et udbytte fra 700000 til
2 000 000 stykker skrei.

VÆRØ HERRED. 301

Fiskerier. Havet udenfor Bøst og Værø øgrupper kan
i det hele siges at være ikke synderlig dybt, forsaavidt som
knrvoD for 100 favne ligger i noksaa betydelig afstand fra
øgmppen, hvoraf følger, at der omkring disse øer er vidt-
strakte havstrækninger med saadant dyb som det, der
er gunstigt for de i Lofoten forefaldende fiskerier. Paa
svdostsiden af øgruppen i Vestfjorden ligger kurven for 100
favne i en afstand af 8 til 16 km. fra øeme, saaledes ligger
lOO favne kurven

12 km. sydost for Mosken,
8 km. sydost for Værø fyr,

16 km. sydost for Røst,
6 km. sydost for Skomvær.

Den har i det hele sydvestlig retning og drager sig
sydvestlig for jSkomvær meget langt mod vestsydvest, saa
at man vest sydvest for Skomvær kan seile hele 52 km ,
førend man træfier dyb paa 100 favne. Herude omtrent paa
i)7« IC n. br. og 10'» 35' ø, f. Gr. sætter saa kurven for 100
favne nordover hele 30 km., for saa atter at gaa nogenlunde
i nordostlig retning igjen, saa at man kan seile hele 34 km.
nordvest for Røst, før man naar 100 favnes dyb.

Kurven for 100 favne omkrandser saaledes disse øer i
sydost, vest og nordvest, saa at der blir en havstrækning paa
■1 til 5000 km*, med dyb, der er skikket for fiskeri af skrei,
torsk, lange, brosme og kveite.

Det kan vel ansees for givet, at denne store strækning er
et rigt fiskehav, men det vilde strømhaarde hav og den urene
kyst, der paa lange strækninger er et støvlehav, hvor der ikke
kan seiles,^naar sjøen gaar, gjør, at disse store havstrækninger
ikke befares af saa mange baade og fiskefartøier, som tilfælde
ellers vilde være.

Sommerfisket paa Røst og Værø er ikke paa langt nær
udnyttet som det kunde være en af grundene hertil er den,
at sommersildfiskerieme i Nordlands amt optager den største
del af den ledige arbeidskraft med sildenøteme, og sommer-
fisket drives derfor væsentlig af Røstværingeme og Værøvæ-

302 LOFOTEN OG VKSTKBAALEN.

ringerne selv, hvilke derhos paa denne tid ogsaa har at passe
paa sine andre gjøremaal paa landet. Et snes fremmede baade
søger dog hid om sommeren, og havnekommissionen angiver
udbyttet til 200 — 400 kroner pr. mand.

Fiskerier foregaar da her hele aaret rundt. I janaar maa-
ned begynder skreifisket, og fortsætter til april og længer,
saa kommer fisket efter sei paa grandene, efter kveite med
liner, videre efter lange, brosme og torsk og tildels uer, og
om høsten foregaar atter seifiske, saa at man kan sige, at der
er fiskerier hele aaret rundt, naar veiret tillader det

Paa Bøst drives skreifisket dels af indbyggeme og dels
af fremmede fiskere, for hvilke der er bygget nogle rorboder,
uden at disse dog samler sig i større vær.

Skreifisket paa Røst.

1895

Antal tiskere
652

Fangstmængde
stykker skrei

865000

1894

1002

860000

1893

839

962 000

1892

950

1230000

1891

1270

780000

1890

794

740000

1889

450

634 000

1888

880

940000

1887

297

193000

1886

488

544 000

1885

520

360000

Skreifisket paa

Værø.

1895

Antal fiskere
696

Fangstmængde
stykker skrei

1312000

1894

720

746000

1893

709

779000

1892

678

748 000

VMBØ HSBBBD. »l6

1891

Åntal fiskere
595

FangstmæDgde
stykker skrei.

522 000

1890

544

409000

1889

625

470000

1888

558

350000

1887

750

526000

1886

609

385000

1885

849

930000

Specificeret saaledes i 1886 og 1885.

1886 1885

mand. stj^kker mand. stykker
skrei. skreL

Hundholmene 101 55000 150 145000

Rostnæsvaagan 430 188000 445 312000

Sørlandet 178 94 000 140 223000

Kvalnes 114 120000

Mostad 25000

Teisthammeren 40000

Lamholmen 48000 65000

Shreiftskel i Værø herred.

Antal fiskere.
1348

Aatal baade.
335

Fangstmængde
stykker skrei.

2177 000

Udbjrtte i kr
322 974

1894

1722

333

1606000

361160

1893

1548

305

1741000

361 810

1892

1628

330

1978 000

532 208

1891

1865

394

1302 000

419068

1890

1338

280

1149000

278 006

1889

1675

213

1104 000

318616

1888

1438

302

1290000

289 330

1887

1047

236

719000

125 462

1886

1398

286

991000

179 508

1885

1495

294

1250000

251100

304 LOFOTEN OO VESTEBAALBK.

Sild er der ofte ved Bøst, men da øen mangler telegraf-
forbindelse, kan derom ikke skafies sikker underretning, hvorfor
denne herlighed bliver lidet udnyttet.

Sommerfisket efter kveite, lange, brosme, uer samt sei-
fisket drives dels af øens egne indvaanere dels af fremmede
baade, hvis antal havnekommissionen angiver for Bøst alene
til 20.

Til hveUefisket benyttes paa Bøst liner med 175 angler
og 10 favne mellem hver angel. Til agn bruges en lideu sei
eller en brosme eller en anden fisk; større seier skjæres i te
dele. Man kan ved meget godt fiske faa paa en saadan line
op til 20 — 25 kveiter, vægtig 10 til 120 kilogram, hvilket
kan give 6 til 8 tønder kveite å 120 kg. pr. tønde.

Havet omkring Bøst er overordentlig rigt paa sei og her
er en masse seigrunde som nordlig for Bøstøen Langtarren,
Sørgrundkallen, Grundkdllen, Blavestufkallen, Steishdlen, S^-
skallen, Flue, Hemykskallen, Flæsskalleme og mange flere. Om-
kring Skomvær er der ogsaa mange gode seiskaller.

Som gode pladse for sei og torskefiske om sommeren kan
nævnes skalleme Hærjan og Sværvan, der ligger i Mosken-
strømmen.

Udbyttet af de „andre fiskerier", det vil sige, fisket efter
kveite, lange, brosme, torsk, uer, sei angives i den officielle
statistik forskjelligt fra 12 000 til 23 000 kroner i de forskjellige
aar, heri ikke iberegnet den fisk, som fortæres i selve
herredet.

Andre fiskerier i Værø herred.

Udbytte
kr.

1895

16 750

1894

19 500

1893

12 250

1892

19 700

1891

14 260

1890

20 500

VJtBØ

HKBRXD.

Udbytte
kr.

1889

18 800

1888

23 720

1887

10 080

1886

20 670

1885

19 500

306

Om disse opgaver over „andre fiskerier^ kan bemærkes,
at her neppe er medtaget al den fisk, som udover
vaaren og forsommeren kjøbes og saltes af opkjøbere,
der først begynder sine fiskeindkjøb, efterat det egentlige
skreifiske er slut, det vil sige, efter april maaneds adgang;
her fiskes da torsk, kveite, lange, hyse, brosme, hvoraf kjøbe-
fartøjer ligger og laster. Der opkjøbes usaltet, rodskjæret fisk,
foniden den fisk, som bøndeme selv sender til Bergen. Det
samlede kvantum for Røst edene kan maaske naa op til de
officielle tal, circa 18 000 kr. om aaret; men lægges hertil
hvad der saltes, saa antages 18000 kr. som udbytte af disse
fiskerier neppe at strække til for Bøst alene, og langt mindre,
naar Yærø da tåges med, da der udover sommeren, foruden
anden fisk, fanges en mængde sei, hvori fremmede fiskere
deltager.

Maaske kommer man sandheden nærmere ved at anslaa
værdiudbyttet af „andre fiskerier", det vil sige af torsk, sei,
kveite, hyse, lange og brosme o. s« v., til 40 000 kroner aarlig
i Værø herred, hvilket efter en antagen pris af 1.1 kroner pr.
vægt eller pr. 20 kg., udgjør 727 ton opgjort fisk eller fisk
befriet for hoved og indvolde.

Samlei udbytte af fiskerier i Yærø herred angivet i den
officielle statistik saaledes:
* Kroner.
1895 339 724

1894 380 660

1893 374 060

1892 551 908

306

LOFOTEN OG VESTKHAALEN.

1891

433328

1890

298552

1889

337 459

1888

313 050

1887

135 542

1886

200 175

1885

270 600

Tare brændes paa Eøst; havet selv kaster taren op, saa
man behøver ikke at skjære den. Der udvindes aarhg omtrent
aske til værdi 2 400 kr.

Jordsmon, dyrkbar Jord og torvmyrer, Vistnok har den
allerstørste del af Bøstøen i ganunel tid været bedækket med
torv af ikke synderlig stor mægtighed og af ikke synderlig
god kvalitet. Derunder ligger sten, eller sten og sand, eller
der kan ligge skjælsand under torven. Den allerstørste del
af øens overflade er imidlertid i aarhundredemes løb ble vet
opspadet for at skaffe torv, saa at store mængder af jords-
monnet paa Røstøen er ligetil brændt op.

Imidlertid er der strækninger af denne flade ø, som kunde
blive god græsmark, særlig strækninger, hvor der ligger noget
jordsmon paa skjælsand, og hvor der er tenmielig frit tor
sten. Øen er imidlertid nu uden heste, saa der er ikke an-
ledning til at pløie. Over^ store strækninger af øen er der
flad mark, som ogsaa tildels kunde give god eng særlig her,
hvor der er rigelig adgang paa gjødsel; men der vilde ud-
fordres en hel del kjøring, da der er fuldt af sten i marken.
G-ræsset paa Røst har det ord paa sig at være særdeles
nærende og kraftigt, og ligesaa høet. Kjørene fores dels med
hø, men dels med fiskeafiald, fornemmelig fiskehoveder, som
koges. Man regner 40 voger hø til en ko, og resten fiskeafiald,
hvilket antages at repræsentere halvdelen at fodringen.

Korn avles ikke paa E.øst, derimod vokser der saa meget
poteter, at beboerne har tilstrækkelig til behovet. Jords-
monet er skikket for potetesavl, forsaavidt som poteteme blir

VÆRØ HERRED. 307

gode, men de giver ikke saa mange fold. Derhos trives kaal-

rabien godt, og den er her ikke i nævneværdig grad ndsat for

at ødelaBgges af kaalorme og andre insekter. Næper og løg

trives og, men avlen er ubetydelig.

Jordsmonnet tor den dyrkede mark er paa Værø dels myr,

dels skrind jord med underlag af skjælsand, dels aur og sten.

Engene blir som regel overgjødslet; t€uig benyttes delvis til

gjødsel, men fiskeafiald kun ubetydeligt.

Der er meget betydelige strækninger paa Værø af land,

som kunde djrrkes som græsland, dels jord, som har torv til

underlag, dels større, flade strækninger med aur som underlag,

og med større og mindre stene paa markeme.

Ogsaa paa Værø avles kun poteter og græs ; havedyrkningen

er høist ubetydelig. Potetesavlen er dog ikke tilstrækkelig til

beboernes fomødenhed, og der indføres endel poteter til Værø.

De paa Værø avlede poteter er gode.

Værø har paa Sørlandet temmelig store strækninger af
brugbar torv, men det er væsentlig kun her ved Sørlandet, at
torven findes, saa at transporten til de andre gaarde paa Nord-
landet bliver besværlig, særlig da her ingen veie er, og faa
heste, saa at torven bæres til gaardene. Mægtigheden af torv-
myrene paa Værø naar op til 2.5 meter, hvor de er mægtigst.
Af rødder .findes V>trk, men furu er ikke iagttaget. Torv-
mængden paa Sørlandet er vistnok tilstrækkelig for øens for-
brug i mange aar. I torvmyrene har man fundet drivtømmer,
hvori huller efter mak.

Der vokser tntdter paa myrene paa Værø, men det er
hoist ubetydeligt, og intet til afsætning.

Udsæd i Værø.

Hvede — —

Rug — —

Byg

Blandkorn — —

Havre — —

Erter — —

20*

308 LOPOTEX OG VB8TVRAALSN.

lalt komsaed — —

Havre til grønfor — —

Vikker — —

Poteter 309 —

Græsfrø — —

Areal til kjøkkenhavevækster . . — —
Areal til andre rodfrugter end

poteter — —

Der er angi vet følgende avl pr, meuil i 188&— 90:

Poteter .... 700 liter pr. maal.

Hø 110 kg. pr. maal.

MéUceuåhytte angives til 1200 liter paa de bedste gaarde
og 900 liter i gjennemsnit.

Oprydning af nyland har ikke fundet sted i 1886—90.

Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af den udyrkede, men
dyrkbare jord i Værø herred til 3 500 maal, og omkostningeme
ved dyrkningen af 1 maal til 80 kroner, medens værdien af
1 maal angives til 100 kr.

3 500 maal eller 3.5 km*, udgjør 11 pct. af herredets over-
flade, som efter dette skjøn skulde være dyrkbart. Det er
høist sandsynligt, at der er saa meget fladt land, som lcd sig
dyrke, uden at det dermed skal være sagt, at saa stærk op-
dyrkning vilde lønne sig. Efter min beregning skulde eng og
potetesagre tilsammen udgjøre 1.7 km^.. hvilket er høit nok.
Det skulde efter dette være en trediedel af det land, som
kunde blive eng, som nu er det, og det synes ikke urimeligt.

Bebygningen paa Røst og omliggende øer er nær havet;
ogsaa paa den forholdsvis store Bøstø ligger bebygningen umid-
delbart ved havet, thi alle gaardbrugere er tillige fiskere. Hele
bebygningen er paa Røst hovedø langs sydkysten og østkysten.

De beboede øer er, foruden hovedøen: Skomvær (fjT),
Sandøy OleeHj Typsø^ Kaarø, lyngvær, Stensø, Stavø har været
beboet, men er det ikke nu. De store øer Ferfø, Storfjeldet
miefsnyken, Trenyken og Hemyken er alle ubeboede.

VÆBØ HEBBED. 309

Ogsaa paa Yærø ligger al be bygning umiddelbart ved
havet, og samtlige beboere er fiskere, for hvem jorddyrkning
ikke betragtes som hovednæringsvei.

Oaardei Værø herred. IRøst(Rø8t) anneks: Store og Litle
Skomvær, Ystnes, Øvergaard, KongsQorden, E[lak, Stamnes,
Hammer, G-rav, Meland, Øvre Nes, Nedre Nes.

I VtBTø (Ye^rey) hovedsogn: Maastad (MåstaSr) Sørland,
Breivik, Yærø prestegaard, Nordland.

Havnegange, Øeme paa Bøst er mærkelige derved, at
de er græsklædte helt op i høideme paa de steder, hvor der
ikke er altfor brat. G-ræsset paa øeme omtales, som nævnt,
som særdeles kraftigt, og da her sjelden ligger høi sne eller
længe sne, saa gcuu: saueme ude det hele aar. Det er kun
svagelige lam, som føres hjem.

Tidligere var her de gamle, korte og tykke udgangerfaar,
og disse var mærkelige derved, at ogsaa saueme havde hom.
Nu er disse delvis blandet med cheviot Man roser de gamle
udgangersauer, fordi de var bedre til at gaa i fjeldet end
de nuværende opblandede sauer, der, ncuu: de blir store og
fede, lettere slaar sig ihjel, da de har vanskeligere for at
klatre som en gjed, hvad de gamle sauer gjorde. Derimod
gav de gamle sauer mindre uld, 27» — 3 kg., medens de nu-
værende giver 4 kg., og saa er disse større. Uld en rives vist-
nok for en stor del af endnu, men der beny^ttes ogsaa saks.
De klippes engang om .aaret i juni maaned. Da de gaar alene
paa de ubeboede øer, blir de temmelig vilde, og maa fanges
med toug, gam eller grinder, naar de skal klippes.

Der sælges lidt faarekjød fra Bøst.

Alle de større øer, Yedø, StorQeldet, Nykerne og Stavø
har udmærkede beiter for sauer, og ogsaa paa en del mindre
»er beiter de.

Det er om disse øer Petter Dass synger:

Det herligste Bøst kan berømmes udaf,
Er græsgroede Klipper, Naturen dem gav.
Hvor Faarene kostelig trives;

310

LOFOTEN OO VESTEBAALKN.

De løbe der vilde hver Vinter og Vaar,
Og ingen Undsætning af Mennesker faar

Ei heller en Haandfuld dem gives;
Dog bærer de Bester en ypperlig TJld,
Og ere paa Kroppen af Fedme saa fuld,

At Kjødet er ganske spækrunden.
Om Vinteren gaar de med Ulden i Sne,
Saa smukke, saa rene, saa deilig at se,

At neppelig smukker er fimden.
Naar Aaret fremløber til Korsmesse Tid,
Maa Folket paa Landet opagte med Flid

Den fnldmoden TJld at afrive;
Men hvis det forsømmes, da pleie de Faar
Sig selver afklæde paa Bover og Laar,

Indtil de kan ledige blive;
Thi have de Fremmed' som pleie der ro,
Vel mangen Gang fundet et Ruv eller to

Af Klæder, som Faarene taber.
Naturen har givet de Bester det ind:
Om Vinteren vil de forsyne sit Skind,

Om Vaaren de Pelsen afskraber.

Værø har ogsaa i det hele gode beiler, og fjeldene er
grønne til betydelige høider og helt op paa fjeldryggene. Det
er ikke almindeligt, at sauerne gaar ude paa Værø, dog er der
udgangssauer paa Maastad og paa Nor(}landet, og fornemmelig
paa Mosken, hvor der altid er sauer, som gaar ude hele aaret.
Paa Mosken findes derhos ogsaa gode lier, hvor man aarligt
slaar græs. Sauerne paa Værø er blandinger for en del med
cheviot og for en del med sortfjæsfaaret.

Sneen gaar i regelen i mai; der er mere sne paa Værø
end paa Røst, og den kan ligge i maanedsvis.

I Værø herred var der Iste januar 1896:

Heste 5

Storfæ 250

Sauer 2 719

VÆBØ HETBSD. 311

Gjeter 0

Svin 30

Høns 298

I hele herredet var der ingen okse over 2 aar gammel.
Paa Eøst er der ingen heste.

Skog. Brøst og omliggende øer er helt snaue. De eneste
egentlige træer, som vokser vild her, er nogle bitte smaa for-
krøblede rognetræer, der neppe hæver sig over græsset, men
hvis forholdsvis tykke, liggende stammer antyder, at de ikke
er ganske unge. Ogsaa disse er sjeldne.

Ei heller synes der i gammel tid at have vokset træer
paa Røst, thi skjønt overfladen paa Røstøen, som før omtalt,
er saa godt som helt opspadet, er der dog ikke iagttaget rod
i torven.

Da tilgangen paa torv nu er yderst sparsom, og da skog
mangler, saa er det almindelig benyttede brændsel indførte
kul og derhos en del ved, som indkjøbes.

Tidligere benyttedes drivtømmer, som havet skyllede op,
men nu er tilgangen paa dette afbaget.

Forbruget af kul paa Røst udgjør circa 350 ton, hvortil
kommer circa 80 favne ved. Heraf har de fremmede fiskere
forbrugt circa 1 000 hektoliter eller 77 ton kul.

Schonnébol skriver i 1591:

Paa denne øe boer henved 30 bønder, fattige fiskere, og
er her vel lystig og smuk nok om sommeren at være, men
om vinteren er her ganske grumt og forferd eligt, og de fat-
tige folk her paa leien, det er landet, lider en stor kuld om
vinteren; thi her er slet ingen veed eller riis paa denne øe,
men de have slet intet at brende uden torve.

Det tømmer, som driver op paa Røst, er dels furu, dels
eg, dels er der ogsaa kommet teak, italienske nøddetræ og
mahoni.

Det træ, som driver op, har for den aller største del
været behandlet af sag eller øks. Tidligere var, som nævnt,

312 LOFOTEN OG VB8TBBAALBN.

tilgangen paa drivtømmer rigeligere, sandsynligvis af den
gmnd, at seilskibe med trælast oftere forliste eller tabte sin
dækslast, men efterat dampskibene blev almindeligere, driver
der mindre træ ind.

Det hænder ogsaa, at der kommer træer, som har rod,
væsentlig ftiru, men disse træer er sjeldnere. For en del aar
tilbage drev der ind en del meget stort fiiru- og eketømmer,
optil 24 tommer i diameter, som antoges at komme fra den
store flaade i Canada.

Ogsaa Yærø er snau; her findes af træer kun lidt for-
krøblet birkekrat, og dette er i de senere aar aftaget i nogen
grad, vistnok som følge af, at sauen har beitet kratet af. En
og anden rogn findes i bergsprækkeme.

Ægvær og danvær og fuglefangst. Fuglefangsten og
samlingen af æg er ikke helt ubetydelig. Edderdun ind-
samles paa forskjellige øer, men det blir ikke rigtig rige dun-
vær, fordi æggene tåges i for stor udstrækning. Hele mæng-
den af dun, som faaes om aaret, er neppe mere end 15 kg.
renset dun.

Paa følgende øer er der fuglevær: Paa Hemyken er der
mest lunde og lidt alke; der er tæt i jorden med hul i hol,
som lunden har gravet, I Trenyken er der lunde og to
sorter alke, almindelig alke og lomvie (spidsalke) og Ugesaa
paa Ellefsnyken.

StorjQeldet er et godt fuglevær for lunde, ogsaa for
alke; paa Vedø er der godt fuglevær for lunde, alke og
krykje.

Petter Dass omtaler fuglefangsten paa Bøst paa følgende
maade:

I E.øst er adskillige Fugle at faa^
Fremhængende Klippe de bygge oppåa,
Hvor ingen Mands Fod kan bestige;
Dog gives ei Mennesken' Visdom omsonst.
De havde optænket en synderlig Konst,
De Fugle med Magt at bekrige.

VÆBØ HEBSED. 313

Thi hvo sig fordrister og elsker den Lyst
At holde med Fjeldet en Kamp eller Dyst,

Han sig med en Ldne bebinder;
Men Enden af Snoren en anden har fast,
Saa heises han ned udi Bjerget med Hast,

Og leder om alle de Tinder;
Han stiger ved Hjælpen af Liner og Hamp
Fra Bede til Bede, blandt Klinter og Kamp

Og fylder saa Bakser og Lommer;
llaar han nu har strippet om hisset og hen,
Da hisses han op paa de Klipper igjen

Og ganske beproppet opkommer.
Saa haver end aldrig den hele Natnr
Fremskaffet saa snilt og behændigt et Djur,

Det maa jo for Mennesken' falde.

32 lunder giver 1 kg. urenset fjær, og 16 alker giver
1 kg. ligeledes urenset Qær. Ved rensningen svinder den ind
til Vs. Der betales for 1 kg. renset fjær 2.20 kr., og 1.20 kr.
for 1 kg. grov fjær.

Den meste Qær kommer fra lunden, antagelig samles ca.
200 kg. renset Qær om aaret paa Bøst. Antages, at der til et
kg. urenset dun gaar 30 lunder, altsaa til et kg. renset dun
45 stykker, saa skulde der aarlig dræbes 45 X 200 eller 9 000
fngle paa Bøst. Naar man ser, hvorledes fiiglene flyver frem
og tilbage paa fuglebjergene som myg, saa kan denne fangst
neppe siges at være stor. De ribbede fugle saltes tildels.
Lundeunger fanges ved Jonsok og er yndede.

Af æg angiver bøndeme paa Bøst, at de ialt samler ca.
6000 stykker aarlig, men dette tal anser de for at være for-
lidet som samlet produktion, og naar hensyn tåges til, at der
ogsaa er andre samlere, saa kan ægproduktionen af sjøfuglene
paa Bøst ansættes til 10000 stykker.

314 LOFOTEN OO VESTER A ALEN.

Æg af sjøfugle fandt jeg at veie:

Edderfugleæg 100 gram

Blaamaase 105 —

Krykje 51 —

Fuglene, især lunden, der graver sig ind i bakken, har
ogsaa en fiende i rotterne, der har fundet vei til Vedøeu,
hvoraf følgen er, at lunden er forsvunden fra det lavere land
paa Vedøen.

Paa Bøst hjemland har fugl vanskelig for at hække, da
den efterstræbes af kattene. Som vær for edderfugle kunde
Erøst med sine mange øer faa betydning, hvis edderf uglene
overalt fik ruge i fred, men dette er ingenlunde tilfælde.

En fiende har fuglene paa Bøst ogsaa i ravnen, som for-
tærer deres æg, og ravnen er overhovedet et skadedyr paa
Bøst, idet den hakker op engen paa slaattemarken og spiser
tørfisken af hjellene.

Paa Værø findes fuglebjerge i egentlig forstand kun paa
Maastad, og i de bratte styrtninger her holder til alke, lunde,
lomvie og krykje, hvis æg samles i mai maaned, og hvor der
desuden slaaes en hel del fugl ihjel; paa Maastad har de
endnu hunde, som slæber ud lunden af dens rede. Paa
Hundholmene holder en del teiste til, og her kan samles circa
1 000 æg om aaret, og i fuglebjergene paa Maastad vistnok
circa 5000 æg. Fuglefængerne her gaar i taug paa steder,
der ser saa farlige ud, at den uvante neppe taaler at staa
som tilskuer til deres arbeide.

Edderftigle er der ikke ret lidet af, især paa Hundholmen
og de andre holmer, men der stelles daarlig med den, idet
dens reder plyndres for æg i alt for. stor udstrækning, saa at
det hele udbytte af edderdun paa Værø neppe overskrider
5 kg. renset dun om aaret. Af 7 — 8 mark urenset dun faaes
i gjennemsnit 1 mark renset dun paa Værø.

Ømefangsten paa Værø er tidligere omtalt.

Der fanges leilighedsvis en del sælhunde paa Væro og
Bøst. Sælfangsten synes i ældre tid at have havt iioget

FLAKSTAD HERRED. 316

Større betydning end nu, thi Schonnehøl skriver i 1591 om
fiøst:

Udi dette samme Eøst er ogsaa et kube veye, og her
felder hvide kuber, og de lægges om høsten om Sanct Michael
dags tiider, og dette kube veye kommer kong: majest: til en
part, en part deraf kommer sal. Eric Bosenkranz arvinger til,
og en part deraf kommer fru lugebor til, saa at det bytes udi
mange psurter, og der er mange lods eyere der om.

Flakstad herred.

Flakstad herred, der indbefatter Flakstad hovedsogn og
Moskenes anneks, bestaar af de to hovedøer, Moskenesø (Musku-
nesey) og Flakstadø ( Vargfåtr) samt af endel mindre øer, og en
tel del holmer og skjær. . Af disse andre øer er det dog neppe
andre end Kunna ved Skjelf jordens munding, som naar op til
1 km2.

Da herredet bestaar af øer, og da øerne helt tilhører her-
redet, saa er dette omgi vet af hav paa alle sider. Den nord-
vestlige del vender ud mod det Norske Hav, medens den syd-
ostlige kyst vender ind mod Vestfjorden. Mod sydvest vender
Moskenesøen ud mod Moskenstrømmen (Muskeyarsiraumr)^ men
mod øst er Flakstadøen skilt fra Vestvaagø ved Napstrømmen.
Flakstadøen, som ligger længst mod nordost, er skilt fra Moske-
nesøen ved Sundstrømmen.

Ghpen fyr paa Moskenesøen ligger paa
67*» 53' 15- n. br. og
13« 4' 30" 1. 0. f. Gr.

Beine fyr paa sydpynten af Olenilsøen ligger paa
670 55' 50" n. br. og
13« 8' 40" 1. 0. f Gr.

Moskenes kirke ligger paa

67" 54' n. br. og
13" 5' 1. 0. f Gr.

316 LOFOTEN OG VK8TERAALEN.

Flakstad kirke ligger efter sjøkartet paa
68« 5V4 n. br. og

13« 20' 1, 0. f. Gr.
Efber det nye rektangelkart paa

68« 6' 20" n. br. og

13« 19' 1. 0. f. Gr.

Herredets samlede areal er efter den officielle statistik
382.71 km*.

Heraf indtager efter dr. 0. /. Broch

Moskenesøen 209.7 km.

Flakstadøen 105.6 „

Efter mine maalinger skulde arealet udgjøre

Moskenesøen. •••••••• 206 km^

Flakstadøen 108 ^

Efter dette er herredets areal i den officielle statistik vist-
nok noget for stort, og herredets størrelse er efter de for-
haandenværende karter ca. 317 km^

Herredets største længde, fra Lofotodden til nordsiden af
Flakstadø, er 44 km. fra sydvest mod nordost, og den største
bredde, fra Fuglehuk til Nufmessei, er 16 km. fra nordvest til
sydost.

Herredets sydligste gaard er Hd,
Herredets vestligste gaard er Hd,
Herredets nordligste gaard er Myrland.
Herredets østligste gaard er Sandnes.
Arealet er saaledes udnyttet:

Ager 0.2 km«.

Eng 4.9 km».

Skog 0.0 km«.

Snaufjeld, udmark, indsjøer, myr 311.9 km*.

Orograff. Moskenesø og Flakstadø er adskilte ved den i
nordsydlig retning gaaende Sundstrøm, og ved denne deles da
herredet natnrligen i to hoveddele.

Moskenesøen er 34 km. lang fra sydvest mod nordost og
12 km. bred paa det bredeste fra Solbjømnes mod nordvest.

FLAKSTAD HEBBED. 317

Herfra smalner øen langsomt af mod sydvest til Lofotodden,
Hgesom den smalner af mod nordost henimod Fnglehuk.

Øen er endnn ikke kartlagt i større maalestok, men der
er maalt en del trigonometriske punkter.
Trigimomeiruke punkter paa Moskenesø:
Ij>fotodden eller HeUeseggen paa sydvestligste pynt

af Moskenesøen 601 m.

Laimholfnen ved Beine 21

HermandsddUiind paa ndsiden af Moskenesøen . . 1 034

lÅkmdgHnd paa Moskenesøen 704 ^

Skiven paa udsiden af Moskenesøen 850 „

Indre BnurcuMsHnd paa Moskenesøen 862 „

Ytre BrcurtMstind paa udsiden af Moskenesøen . 848 „

Fuglehuk paa Moskenesøens nordre spidse. . . . 562 „

Det vil af disse tal sees, at Moskenesøen har høider op over

1000 meter, høiere end Vaagekallen (946 meter) paa Østvaagø,

hvilket fjeld længe har været anseet for det høieste i Lofoten.

Moskenesøen, der, som nævnt, er ca. 206 km*, stor, er et

af vilde alper opfyldt, hidtil kun lidet undersøgt land, der i

det hele falder meget brat af mod nordvest, saaledes at der

paa denne side ikke levnes plads for bebyggelse und tågen paa

nogle faa steder, hvor der fra skar fører mindre, dalformede

forsænkninger ned til havet gjennem det mægtige, bratte fjeld.

Tdenfor denne nordvestlige kyst er havet haardt og urent,

saa at fiskeriet paa denne kyststrækning er farefuldt og be-

sværligt, saa meget mere, som her paa den hele nordvestkyst

ingen havn findes.

Paa sydostsiden af landet er der ogsaa forholdsvis lid en plads
til bebyggelse, og fjeldene naar op til ret anselige høider ogsaa
nær Vestfjorden, men her er der dog paa flere steder en liden
dyi'kbar bergfod, og denne side af øen har derhos flere brug-
bare og nogle gode havne, ligesom havet udenfor er noksaa
rent og mindre voldsomt,5og af disse grunde er Moskenesøens
1 det hele tynde bebygning henvist til øens sydostlige side.

Moskenesøen deles ved den i sydosllig retning udgaaénde
Kirkf^ord naturligen i en nordre og en søndre del. Kirk-

318 LOFOTEN OG VESTER A ALEK.

fjorden har flere sidefjorde, aom den ubeboede, mod nord
indgaaende Vorfjord paa øens østside, og den mod sydvest
indgaaende Forsfjord (Tenfjord eller Tennes^ord), samt der
mod nordvest gaaende Bunesfjord paa øens vestside.

Moskenesøens sydlige del søndenfor Kirkfjord, fra Lotot
odden (601 m.) til Aa et høit forrevet land med tinder, dei
kan et par steder efterlader en bergfod skikket til bebyggelse,
hvor gaardene og rorværene Tind og Aanstad (Evenstad) har
fondet plads. Botner forekommer, saaledes ovenfor Aanstad.
Pjeldene er græsklædte, hvor de ikke er for bratte. Ved Aa
kommer ned en dal, hvori et vand, Aavain, over hvilket vakre
tinder, beuævnt Jfandén, Siorgjeidalstind og Undslind, hæver sig.
Omkring Sørvaagen er flere vande, TroldcUsvcUn bag Tindstinden
og StuedalsvcUn i Stuedalen.

Dyhfjorden mellem Sørvaagen og Beine er i virkebgheden
en lavtliggende botn eller sækkedal; fjorden siges at være dyb,
helt op til 90 favne, men indløbet er trangt og grundt, 3 favne.
Den er omgi vet af pragtfulde alper, saaledes Moskenesaksh
sv. for Djupfjord. Den indre del af den her omhandlede stræk-
ning af Moskenesøen er lidet undersøgt; der skal gaa et tem-
melig høit skar fra Aadalen over til Stokvik paa vestsiden.

Paa vestsiden af denne del af Moskenesøen ligger, nord
for Stokvik, Siohvikgt^mmen,

Blandt de fjelde, som omgiver Kirk^orden, kan nævnes:

Reinebringen^ nær -ordens munding, sydsydvest for Eeine.
601 meter, (1 915 fod efter Lessing), med Kista, Naveren med
Hammerskafiet omgiver en af høie og steile vægge omgiver
botn, i hvilken Beinevatn har fundet plads, hvilket vand gjen-
nem en kort elv, Mølleelven, har aflob til -orden. Længer
inde paa -ordens sydside ligger Kamtind, hvorefter Forsan-
fjorden gaar ind imod sydvest, hvilken Qord ogsaa er omgiver
af hoie alper. Over fjorden sees Bjømtind med Troldhaue,
og videre, nærmere mod havet, paa vestsiden, sydvestlig for
Bunes, Skiva, 850 meter høit. Fra KirkQorden gaar i nord-
vestlig retning Bunesfjord. hvilken gjennem et ikke mere end
75 m. (240' H. Mohn) hoit skar, forer over til gaarden Bmies

FLAKSTAD HEKRED. 319

paa Aloskenesøens vestside. Mellem Bunesfjordeu og Kirk-
tjorden kaldes næset Engtlsneset^ og fra dette hæver sig, langs
Kirkfjordens vestside, 4 toppe, som benævnes Floan, og som
benyttes som fiskemed paa havet udentor OleniUøen. Inderst
i KirkQord paa vestsiden ved -ordens bond, ligger et steilt
tjeld, som kaldes for Meraffesfjdd, fra hvilket der gik vold-
somme skred under jordskjælvet i 1894. Fra bunden af Kirk-
tjord fører et 177 meter høit skar, Horseidsharet, over til gaar-
den Horseid paa vestsiden, og et noget høiere skar fører over
ni det 1 mil lange vand SMjørvain. Inderst i Kirktjorden
imellem Horseidskaret og skaret over til Solbjørvatn ligger
flere tinder, som Krohhammertind og Mandstind. Lidt længer
ude i -orden, mellem Kirkfjordgaardene og Eostad, ligger
MaaheUind og Segltind. Indenfor Rostad kommer ned en fos,
kaldet Forsan; paa halvøen mellem Kirkfjord og Vorfjord
ligger Olstind 828 m. (2640 fod) og paa Vorfjordens vestside
ligger Fæsltuehiind 459 m. (1459 fod) og Shageiind,

Horseidet, der som omtalt er 177 meter høit, fører over
til gaarden Horseid, hvor der ud imod havet er en lang sand-
flade. Eidet er omgivet af høie alper, Breiflogtind, Kaminen
Horseidgummen paa vestisiden, tinden op for Kjelsnes, eller
Kjdsnesiind^ paa østsiden.

Ved Bunes, hvor der som nævnt gaar et lavt skar over,
ligger der ogsaa en sand ud imod havet.

Den nordlige del af Moskenesøen, eller den del som ligger
nordenfor Earkfjord og Horseidet er ogsaa opfyldt af alper.
Flere af de under Kirkfjordens omgivelser nævnte fjelde,
fra Olstind og til Fæsthælstind, hører til denne nordlige del
af oen, hvilken ved den mod sydvest indgaaende Selfjord
er delt i to dele, af hvilke den sydligste del er begrændset
af Sundstrømmen i øst, SeliQorden i nordvest, Kirkfjorden
i vest og VestQorden i sydost. I denne del af Moskenes-
øen ligger et betydeligt vand, Solbjømvatn, til hvilket der
forer et skar over fra Sundstrømmen af, et skar fra Møller-
odden, og et skar fra Selfjorden, hvis inderste del kaldes
Laukviken, ligesaa gaar der et skar over fra Kirkfjordens

320 LOFOTXK OO VESTEBA.ALEN.

bund. Dette vand angives at være 8 — ^9 km. langt og
fiskerigt.

Nordvest for Vori^ord naar LUanddindeme op til 704
meter over havet.

Langs VestQorden fra Fæsthælstinden til Solbfømiinékny
der ligger mellem YestQorden og Sandstrømmen, viser denne
del af Moskenesøen 3 botner med smaa bække, udmondende
i Vestfjorden. Langs Sundstrømmen er der plads for nogle
gaarde, og nordligst paa det heromhandlede stykke, mellem
Sundstrømmen og SelQorden, hæver sig NarvHnd til en taale-
lig betydelig høide.

Den nordligste del af Moskenesøen, der begrændses af
Horseid mod vest, havet mod nordvest og nordost samt Sel-
jord i sydost har flere høie tinder og fjelde, som F\igléhuk
(562 m.), Macdtind og Bis^aaden, Kjetind, Lamtind og Kjer-
ringen. Bisebaaden var bekjendt deraf, at der i samme
fandtes et naturligt hul i fjeldet, og det øverste saa nd som
en hvælvet baad, men denne naturmærkværdighed er nu ikke
mere til, eftersom baaden faldt ned under et skred i 1895,
hvorved marker under gaarden Kvalvik paa vestkysten delvis
ødelagdes.

Ifra Selfjordens side^ord, Thorsfjord, hvilken fjord gaar
ind mod sydvest, fører et skar over gaarden Kvalvik paa
vestsiden af Moskenesøen. Skarets høieste punkt er 163 meter
over havet.

Vestkysten her er overmaade steil og kun ved Kvalvik og
Horseid er der nogen bebygning.

Paa Moskenesøens nordside, op for gaarden Kvalvik, lig-
ger det ovennævnte Risbaaden eller Risbaadhtdfjeldei. Gjen*
nem det ovennævnte, trekantede hul kunde man til sine tider
træffe til at se solen.

Den Ilte oktober 1895, omtrent kl. 9 om formiddagen,
ramlede hele den øverste del af Sisbaaden, den del, som laa
over hullet, ned over gaarden Kvalviks slaattemark, og da
den øvre del af hullet var ramlet ned, mistede Moskenesøen

FLAKSTAD HKBBBD. 321

dennd sin seværdighed. Provsten Landmark der har været
oppe i aabningen af Bisbaadhullet, før Qeldet ramlede ned,
antager, og vistnok med rette, at hullet er fremkommet ved
ndrasninger af blokke, og ikke, som Torghathullet og huleme
¥ed kysten, ved havets erosion.

Fldkstadøen, hvis areal, som nævnt, udgjør ca. 108 km.',
har en starste længde i nordsydlig retning fra Nesland til
Homne$ af 19 km. og i øst og vest fra Nes og østover af
9 km.

Trigonometriske punkter paa Flakstadøen er:

Stjemhodei 936 m. o. h.

Naptind^ vest for Napstrømmen • 746 m. o. h.
Fra Moskenes skilles den, som før omtalt, ved Sund-
strømmen og fra Yestvaagø ved Napitrømmen, Fra syd gaar
to §orde, Skjelfjord og Nufsfjord, ind i øen, og fra nord gaar
ind Flaksiadpollen. Øen deles ved disse fjorde og deres eid
orografisk i tre dele:

Strækningen mellem Sundstrømmen i vest og SkjelQorden
i øst — Sunddraget.

Strækningen mellem Skjelfjorden i vest og Nufsfjorden og
Flakstadpollen i øst — Flakstaddraget.

Strækningen mellem Nufsfjord og Flakstadpollen i vest og
Napstrømmen i øst — Napdraget.

Alle disse tre dele af øen har den for Lofotøemes karak-
teristiske bygning: smale rygge med botner og mere og
mindre steile affald mod havet

Strækningen mellem Sundstrømmen i vest og Skjelfjorden med
Skjdfjordeidet i øst har sin længdeudstrækning i nord og syd
ligesom øens andre dele. Nær fiskeværet Sund hæver sig her
Sundmanden til 470 meter som en kegleformet top, og
længer nord ligger Fuglebjerget, og videre nordostlig for gaar-
den Nes VoUantinden. Denne del af øen staar dog i hoide og
vildhed tilbage for øens midtre del eller Flakstaddraget.

flakstaddraget eller strækningen mellem Skjelfjord med Skjel-
fjordeid i vest og Nufsfjord med Flakstadpollen i øst er en fjeld-
rj-g med stærk ski-aaning til begge sider og med udløbende

322 LOFOTEN OG VESTESÅALSN.

rygge, der omslutter botner. Skjélfjordeiåeiy der er lavt og
myrlændt, og skiller Flakstaddraget fra Sanddraget, naar kun
ringe høide over havet Flakstaddraget strækker sig fra Ska-
gen ved Flakstad kirke og til KjéUbjergene vest for Nesland.

Byggen naar nordenfra først i Fldkstaåtind en høide af
492 meter, stiger saa i MoUind til 703 meter, længer syd i
Stortind til 870 m., videre sydlig paa samme ryg ligger Stor-
urtindeme (773 m. og 783 m.), Stjemhodel 936 m. ; længer i
syd, vest for botndalen Mørkdalen, ligger en række tinder
over 700 meter, saaledes Moselind 768 meter, videre Neslands-
tind 700 m., og endelig Neslandsheia, 517 meter.

Den heromhandlede Qeldstrækning falder i det hele over-
maade brat af baade mod vest og øst, men der efterlades dog
paa enkelte strækninger en forholdsvis fiad bergfod, som giver
rum for bebyggelse.

. Saaledes ligger der nordligt paa øen imeUem Flakstad
kirke og Bamherg en forholdsvis flad bergfod med plads for
bebygning og endog med landevei.

Længer sydlig falder fjeldsiden mod vest jevnt og steilt
af uden vestgaaende rygge og uden større botner, efterladende
dog ved SkjelQordgaardene plads til bebyggelse i den indre
del af fjorden.

Paa østsiden af Qeldryggen mod FlakstadpoUen, Storvatn
og Nufsfjord er der flere mod øst gaaende siderygge, der
iiideslutter botner. Saaledes omkrandser de før nævnte tinder
Storurtind, Stjemhodet sammen med en mod sydøst gaaende
ryg samt med den fra Storurtind mod øst gaaende ryg en
svær sækkedal, i hvilken Storvatn med flere mindre indsjøer
ligger. Den fra Storurtind mod øst gaaende arm eller fjeld-
ryg ender i KoUind^ 515 meter høit, og herfra sænker fjeldet
sig mod øst.

Sydligt for den her omhandlede store sækkedal kommer
Mørkdalefij som er en typisk botn med høie tinder, forholdsvis
flad bund med større bredde i sin indre del end der, hvor den
munder ud. Sydligt for den ligger botn under og syd for

FLAKSTAD HERRED. 323

Mosetind og endelig botn under Neslandstind med et vand
171 m. 0. h.

Al bebygning ligger som sædvanlig ved havet.

Her er først Nufsfyard fiskevær ved NufsQord paa -or-
dens vestside.

Saa er det Neslandagcuirdene sydligt paa øen, videre langs
Skjelfjorden Kvalvik, Shjdfjordgaardene og endelig, nordlig for
eidet fra SkjelQord, Bamberggctardene.

Den forsænkning mellem Flakstadpollen og NufsQord, som
deler Plakstadøen, er lav, lidt over 50 meter. Sydligt for
Flakstadpollen er eidet omkring HimmdvcUn myrlændt, og
her ligger flere smaavande Mevatn 58 m., ^ømvain 30 meter
med afløb mod nord til Flakstadpollen, medens det nær Mevatn
liggende Tenvain (60 m. o. h.) har afløb mod syd til den anden
side til den forholdsvis store sjø Storvatn, 25 m. o. h., hvilket
igjen har afløb til NufsQorden mod syd.

Sirækningen meUem Napstrømmen i øst og Flakstadpollen og
Xufsfford i vest er ved det mod ostnordost gaaende, 71 meter
høie Nappeid delt i to dele.

Der nordlige del, der ender i Hornneset, har flere høie
0'gg6< som omkrandser botnformede dale. Saaledes begynder
®^ ryg i Hornneset, hæver sig steilt til 320 meter i Hornet,
videre i Møntind til 445 m., derpaa i Bjømtind til (567 meter.
Denne ryg har sydlig retning, falder mod vest steilt af til
havet, og mod øst til den brede botndal, hvori Hornvatn (45 m.)
ligger. Fra Bjømtind fortsætter ryggen mod sydost over Qauk-
tind^ 500 m., Hestvoldheiiind, 609 m., og til Ofo/tnd,^600 m. o. h
Ryggen fi^ Bjømtind til henimod Okstind begrændser mod
syd Homvains botndal. Mod øst begrændses denne dal af den
ryg, hvorpaa Storsandnestind naar en høide .af 566 meter, og
som ender i Kjeldeneset.

Foruden disse rygge ligger nordenfor Nappeidet Napp-
tindens rygge, hvilke i Napptind, nordlig for Napp, naar 746
meter, og videre vestligt Hustindens rygge, hvilke i Hustind
naar 692 m. o. h. Fra Hustind gaar en ryg mod nord og en

21*

324 LOFOTEN OG VESTKBAALEK.

mod vest til Rødliheia (vestlige pynt 407 m.)- hvorfra dea
sænker sig steilt mod Hestneset.

Alle disse rygge omkrandser botner, og i flere af botneme
er der vande, som det før nævnte HomvatHj Gaukvain (147 m.
syd for Gauktind), Mørkdalsvain 145 nu o. h.

Paa de steder, hvor botndalenes eller sækkedalenes band
skraaner svagt mod havet, er der plads for nogle gaarde, nær
havet, som Nappy Sandnesgaardene, Myrland og Vigten, alle nær
havet.

Den syd for Napeid eller Vareid liggende del af den her
omhandlede strækning er orografisk en lang i^eldryg med steilt
affald til begge sider og med mindre rygge ud til sideme, hvilke
i forening med hovedryggen omkrandser botner. Denne del af oen
bevarer sin karakter af en ryg helt til sydspidsen ved Nuf$neseL

Paa den heromhandlede ryg ligger fra nord mod syd føl-
gende maalte fjelde, Khtind, 6(K) m., Andophesien^ 653 m.,
Ømeheia^ 487 m., Fisken 347 m., høieste Nufmeset 441 m.

Paa de fra hovedryggen udgaaende rygge ligger paa øst-
siden mellem gaardene Napp og Andopen Sivasftaage 402 hl,
Smadlitind 390 m., og vest for Andopen, Mmrra 556 m.

Paa de fra hovedryggen mod vest gaaende mindre rygge
ligger, nordlig for botndalen Kvandalen, Digertind 507 m. og
BUUind 632 m.

Paa østsiden af den heromhandlede del af Flakstadøen
har gaarden Andopen fundet plads samt en gaard paa øen
Strømø, Paa vestsiden ligger gaarden Kilan ved Flakstad-
pollen, medens affaldet mod Nufsfjordens østside er saa steilt,
at der ikke er plads for bebyggelse.

De maalte høider i Flakstad herred, som foran ikke er an-

givne, er:

^ Fjelde,

Navn Meter

o. h.

Haarberget 152

Kunna ø 96

Napholmen 47

Fl^4KSTAD HERRED. 326

Navn. Meter

o. h.

Napskaret (veiens høidepunkt) ... 71

Bambergnubben 247

Tenholmen 21

VareidQeldet 400

Geologi. Bergarterne paa Moskenesø er dels lag, til-
hørende gmndiQeldet, men fornemmelig har gabbro, der op-
træder med meget forskjellig struktur, stor udbredelse
over øen.

Bergarten paa en del af øen er først omtalt af Karl Pet-
tersen som en augitsyenit, og han angiver paa sit kart udbre-
delsen ai augitsyenit omkring begge sider af KirkQorden.
Han adskiller den fra bergarten ved B>eine, hvilkeo han kal-
der granit.

Ved Reine optræder en bergart, som er let kjendelig
derved, at der i samme optræder labradoriserende feldspath-
krystaller, udskilte i en krystallinsk grundmasse, hvilken
bergart ved den mikroskopiske undersøgelse viser sig nær-
mest at være en augitsyenit.

Ved Kirk^orden med dens biQorde optræder augitsyeniten
som almindelig raadende bergart. Den er ret kjendelig ved
overfladen ved sine store feldspathkrystaller, hvis forvitring
giver den en spættet, forvitret hud.

Bergarten indeholder brud stykker af en bergart, nærmest
en glimmergneis af middels korn, og synes herved at give sig
tilkjende som en dybbergart.

Bet er en fast sten, der kan staa i steile styrtninger, og
den danner da ogsaa i KirkQ orden med omgivelser en række
imposante og dristige former, som gjør Kirkfj ordens om-
givelser til et af Lofotens mærkeligste alpelandskaber. Talrige
spidse tinder, mærkelige botner og hængende sider udmærker
dette landskab.

I bergarten ved Breine forekommer gange af uregelmæs-
Bige partier af en grøn plagioklasbergart af middels kom, der
ikke nærmere er undersøgt.

326 LOTOTEN OG YESTEBARLEN.

Ved Kvalvik optræder med stor udbredelse bergarter,
der er dels gabbro, dels iyenii, dels augitgranii. Ved Kval-
vik sees nærmest havet glimmergneis med 60^ fald mod syd-
vest. I høideme staar en bergart med overordentlig for-
skjellig habitus, snart som stenen ved B>eine med sine por-
fyragtig adskilte feldspathkrystaller, .augitsyenU,^ snart med en
habitus som en gabbro eller labradorsten, snart som en grov-
kornet sten af hvid feldspath og sort homblende, syenity og
endelig i stribede varieteter.

Ved Napseidet paa Flakstadøen blir bergarten meget
grovkornet med feldspathkrystaller op til 12 cm. lange og 6
cm. brede, og derhos optræder her ogsaa en bergart, der har
lighed med porfyr fra Kristiania-territoriet; det er imidlertid
en norUporfyrit. Gabbro med store feldspathkrystaller staar
ogsaa ved Haarberget, hvor telegraftouget gaar over Nap-
strømmen.

Langs veien mellem Ramberg og Flakstad er der et del-
vis af sand bestaaende forland og tildels morænevolde fra bot-
neme, medens det faste iQeld her synes at tilhøre grund^eldet.

I den botnformedede dal, som kommer ned nær Andopen,
er der flere forekomster af magneijemsten, udskilt i temmelig
rene, uregelmæssige stokke i augitsyenit og gabbrobergarter,
som før omtalt.

Mærker efter en hkal glactatian er tydelige nok paa
Moskenesøen i form af moræner. Saaledes ligger ved Eeiue
en ryg, som benævnes Reinehalien, og som har morænes
form og sammensætning. Den ligger foran en del af Kirk-
f i orden og naar en høide af 22 meter over havet, og da mo-
rænen gaar helt ned til -orden, blir dette ogsaa moræneris
egen høide. En moræne ligger 70 m. o. h. paa veien fra
Thorsf]ord over til Kvalvik, førend man naar op til høiden i
Kvalvikskaret. Talrige moræner vilde vistnok være at finde
i de mange botner, som stadig optræder mellem Moskenesøens
alper.

FLAKSTAD HEKBED. 327

Skuringsmærker er iagttaget i EirkQorden udenfor gaar-
den Eostad med retning mod so efter Qordeus retning; lige-
saa i Nufsfjord firiktionsstriber mod syd i fjordens retning.

Ved Kvalvik paa Moskenesøen driver der ofte op sort
og hvid pimpsten^ og det er heller ikke ret sjelden, at der
kommer kokusnødder.

-£7^6 og indsjeer. Der er talrige større og mindre ind-
sjøer paa Moskenesøen, men da øen ikke er kartlagt, er det
vanskeligt at give en oversigt over dem. Af betydelig ud-
strækning, der angives 8 til 9 km., er Solbjømvatn^ østlig for
Kirk^ord paa Moskenesøen. Det er før omtalt, hvorledes 4
skar fører over til dette vand. Større indsjøer er der ogsaa
i den synlige del ef Moskenesøen, saaledes Aavatn ved Aa
og Trolddalsvaln nær Sørvaagen, og saa er der talrige botn-
vand, som Beinevatn, og overhovedet er høifj eldet i den syd-
lige del af Moskenesø rig paa indsjøer.

Af større indsjøer paa Flakstadø kan mærkes Storvatn^
1.3 km.2 stort, 26 m. o. h., 1 km. fra Nufs^ordens bund, med
afløb til denne. Våndet angives at være 36 favne dybt.

Paa Vareid eller Nappeid ligger Yareidvain 0.3 km.^ stort
i ringe høide over havet.

Saa er der mange andre smaavande paa Flakstadø.

Større elve er der ikke i herredet, men talrige mindre og
større bække.

Ørret og røie er der i våndene paa Flakstadø som i Var-
eidvatn og Storvatn. I det sidste vand er der temmelig
meget og stor ørret. Ørret er der og i vande paa Moskenes-
øen, som i Aavatn og Solbjømvatn. I det sidste vand var
der ikke før fisk, men den er bragt op for en del aar
siden og har triveijes udmærket. I de høiere liggende
vande synes ørret at mangle. Laksen gaar op i nedre Var-
eidvatn paa Flakstadø.

328 LOFOTEN OG VXBTBBAALSN.

Indyøer paa FlaJcstadø.

Meter
o. h.

Andophestjem 324

Bjømvatn 30

Buskvatn 111

Eliasvatn. . 69

Gaukvatn 147

Hornvatn 46

LaBgvabn 128

Møntindvatn 306

Mørkdalsvatn 146

Mevatn 68

Steindalsvatai 281

Storvatn (NufsQordvatn) 26

Strømøvatn 62

Svartvatn 272

Tenvatn 60

Trolddalsvatn 144

Vareidvatn, nedre 2

Vasdalsvatn 65

Kyst og f jorde. Den største iQord i Moskenesøen er
Kirkfjorden^ hvis omgivelser før er omtalte. Den gaar ind
mod vest og nordvest og har flere side^orde, først Vcrfjord
mod nord, saa Tenfjord mod sydvest og Bunesfjord mod
nordvest.

Fjorden, der er ca. 9 km. lang, angives at have et dyb
op til 100 favne. Der fiskes gode uer i -orden.

Sydvest for Reine ligger den lille Djupfjord som er en
sjøfyldt botn, 90 favne dyb, siges der, inde i -orden, men
grund og trang, 3 favne, ved indløbet.

Sundsirømmen som adskiller Moskenesø fra Flakstadø, er
trang, uren og grund, saa at den ikke kan beseiles af større

FLAKBTAD HSKSED. 329

fartøier. Den kniber Rig sammen med ringe dybde mellem
gaarden Nes paa østre side og Andorpnesset paa vestre side,
men udvider sig saa. Derefter gaar Sdfjorden ind mod syd-
vest, og længer nord T^horafjord ind i sydlig retning.

Strømmen gaar saa stærk mellem Nes og Andorpnes, især
en time før flod og ^ære, at det er saa godt som lunuligt at
passere den, især sydover. Strømmen er stærkest ved flod
og fjære og skifter ved halvfalden sjø, da den en kort tid
kan være ganske stille. Ved høivande kan strømmen pas-
seres af fartøier paa 10 fods dybgaaende, men ved lawande
har storbaade ikke vand nok.

Skjdfforden, i hvis munding øen Kunna ligger, gaar ind
i Flakstadø imod nord i en længde af 7 km.

Længer vest gaar ind mod nord den mærkelige Nu fs f jord;
ved indløbet er den kun 200 meter bred, udvider sig senere
til 500 meter, medens steile fjeldsider begrændser -orden, især
paa østsiden. Fjorden er omtrent I*/« km. lang.

Paa nordsiden af Flakstadøen gaar ind mod syd Flaksieul'
poUm^ som er grund med en lang Qære.

Napsirømmen er meget bredere end Sundstrømmen, men den
er uren paa vestsiden. Her er et par steder, hvor der er havn,
som den før omtalte havn ved Nap, samt længer syd ved
Strømø.

Havne og fiskevær. Den nordvestlige kyst af Moske-
nesøen er høist uren og skyes af fartøier, da her ingen havne
er. Ogsaa udenfor Flakstadø er havet urent og kysten uden
havne, naar undtages den ved Napp, som dog er liden og
yderst vanskelig at søge ind i. Helt fra Hdieggen til Fugle-
huk paa Moskenesø er kysten steil, og de landingssteder for
baade, som er, kan kun bruges i godt veir. I nogen afstand
fra kysten blir havet dybere, 70 favne og mere, og her uden-
for er der mange hundrede km*, med hav, med mindre dyb
end 100 favne.

Lnellem Lofotodden og Mosken ligger Moskensirømmeny
som før er omtalt.

330 LOFOTEN OG VE8TEBAALEK.

Indsiden af herredets øer i Vestfjorden er derimod ren,
og da havbunden skraaner i det hele jevnt udover til 100
favne med god fiskebund for skrei, og da her er adskillige
havne og landingssteder, saa er den største befolkning hen-
vist til øemes indside.

Af havne, som man kan søge ind til i nødsfald^ kan
nævnes Hd^ sydvestligt paa Lofotodden ; uden lods kan denne
havn vanskelig søges. Havnen er kun tjenlig for smaafar-
tøier, dyb 2 til 3 favne.

Længer mod nordøst er havn i Sørvaagen nær Moskenes
kirke, hvor vaagen dannes ved en fremspringende odde, Olo-
pen, hvor der er et fyr. Havnen er trang, 4 — 6 favne dj^b,
med god sandbund, og den er sikker i al slags veir.

Reine havn ligger længer mod nordost med indløb mellem
Lamholmen (trigonometrisk pankt 21 meter høit) og Lang-
skjæret. Man kan ankre paa 5—6 favne vand ved Andøen.
Havnen er udbedret ved mudringer.

En liden god havn, 4 favne sandbund, er der ved Fest-
hælen^ i det saakaldte Havnsund, men indløbet fra sydost er
saa smalt, at et stort fartøi ikke kan seile ind, naar det er sjø.

Havnen ved Sund i Sundstrømmen har 4 favne vand;
man kan ikke komme herfra i sydvestlig og sydostlig vind.

Nufsfjard har god havn, men det er vanskelig at komme
ud i sydvestlig og sydostlig vind. Her er et storfe og sikkert
bassi n med 10 — IB favnes dyb.

Paa Moakenesøens indside er der følgende fiskevær:

Aanstad (Evenstad), Aa, Tind, Sørvaagen, Moskenes, Reine,
Onilsø, Zakariasø, Litltopø, Hornø og Pesthælen.

Aanstad. Afstanden fra land til sætningshavets begyndelse
er ganske liden. Havet kan paa grund af Moskenstrømmen
ikke bruges længer end 1 eller 1V« niil fra land ved Aanstad.
Der er daarlig baadhavn, og baadene maa ofte trækkes op.

Aa, Havnen her dannes af en fra Vestfjorden indskjæ-
rende bugt og holmen Skarvskjæret Under vind fra ssv-
sætter sjøen stærkt ind. Pisket efter skrei foregaar ikke

FLAKSTAD HERRED. 331

langt fra land, men da der er stærk strøm, kan der ikke
bruges mere end 20 garn i lænken.

Aa har ganske liden afstand {fra land til sit fiskehav.
Fra 40 favnes dybde 7 å 800 favne fra land skraaner bunden
jevnt nedsui indtil 2V> mil fra land, hvor dybden er 90 favne.
Længere ind fiskes ikke, skjønt der ikke heller her fore-
kommer nogen eg, da man i 3 miles afstand ikke har fundet
over 100 favnes dybde. Denne fladbund fortsætter søndenom
Mosken indtil udenfor Værø, hvor der 1 mil fra land igjen
spores bakke, paa hvis øverste dybden er 80 favne. Bakken
fortsætter udenfor Røst, hvor afstanden fra land er noget
større.

lind har en ganske god baadhavn, men den er grund,
kun 3 til 4 fod ved lavvande; den kan mudres dybere.

Bunden er her ganske jevn og særdeles skikket for nat-
line; afstanden til sætningshavets begyndelse er ganske
liden.

Sørvaagen med Moskenes og Beskdvag er tre nær hver-
andre liggende rorvær. Havnen ved Sørvaagen er tidligere
omtalt. Beskelvaagen, som kun er adskilt fra Sørvaagen ved
en i oso gaaende odde, er en mod storm og sjø beskyttet
bugt, men den er for grund til, at baade kan ligge der; den
kan opmudres.

Ved Moskenes er afstanden fra land til sætningshavets
begyndelse ganske liden. Fra 40 — 50 favne gaar bunden i
en jevn skraaning indtil 80 favnes dybde paa eggen, 1 eller
IVi mil fra land. Egbakken synes at falde jevnt af i en be-
tydelig udstrækning, thi langt udenfor dens begyndelse over-
stiger dog ikke dybden nogle og 90 favne.

Beskelvaag. Fra 40 favnes dybde, ganske nær land, fin-
der man allerede i en afstand af 7 stampelængder 70 favne.
Herfra gaar bunden pen^og flad, indtil den omtrent 1^/2 mil
fra land paa egbakkens begyndelse hæver sig til 60 favne.
Langt indenfor denne egbakke skal endnu være en eg. Paa
havet gaar tvertover samme i 12 å 13 gams bredde en ler-
kaas med 10 favne større dybde end den omgivende fiske-

832 LOFOBBN OG VESTSRAALEli.

buBd. Desuden «r der mange mindre buller. Afstand^n fia
land til sætningshavets begyndelse er ganske Ilden.

Reine, OnUsø og Zakarioiø har kort afstand til sæt-
ningshavets begsmdelse. Fra 50 favnes dyb gaar bunden i
jevn skraaning indtil to mil fra land, hvor dybden er 70 til
80 favne. Derfra hæver bunden sig til 60 favnes dyb paa
eggen, der falder af i en brat bakke.

Fra Festhælen er kort afstand til sætningshavets begyn-
delse. Fra 30 til 40 favnes dybde skraaner havet ganske jevnt
til eggen, 2 mil fra land, hvor dybden er 80 favne. Enkelte
smaa skaller forekommer.

Paa Flakstadøen ligger disse fiskevær og rorvær: Sund,
Nufsfjord og ytre og indre Næsland.

Fra Sund, hvis havn før er omtalt, er afstanden til sæt-
ningshavets begyndelse ganske liden; fiskebunden fort-
sætter med en dybde af 50 til 60 favne indtil den saakaldte
Nappgrundhoin, en mil fra land, der falder af til 80 favne.
Denne dybde vedbliver indtil eggen, 27» mil ft^ land. Ind-
over det hele hav gaar fra Sundstrømmen en nogle og 90
favne dyb lerkaas, som borttager omtrent 20 sæt,

Strømøy Nufsfjord og Nesland. Afstanden fra land til fiske-
havets begyndelse er ganske liden og fortsætter med en
dybde af 45 favne indtil Forknokbakken V/^ mil fra land,
hvor bunden i to garnlænkers bredde falder af til 90 å 100
favne. Indenfor Forknoken er en halv mil bred kaas, der-
efter hæver bunden sig til 80 å 90 favnes dybde og danner
eggen.

I vestre og ydre Nesland er landingspladsen en trang,
liden kjeile med ^eld paa begge sider og aaben for sjøgang
under sydlige og sydvestlige vinde, hvor det er vanskeligt at
bjerge baadene paa den noget bratte ^eldbund.

I østre eller indre Nesland er havnen en noget større
bugt med store og smaa stene, hvor der, under sydlig og
pydostlig vind, sætter megen sjø, saa baadene maa opsættes.

PLAK8TAD HERRFD. 333

Fiskerier, Udenfor den urene kyst, nordvest for Moske-
nesø, strsakker der sig et vidt hav udover, i hvilket dybden
er under 100 favne. Ud til eggen eller til det sted, hvor
havet £buu: større dyb, er der ca. 80 km. Hele denne vide
havstrækning er sikkerlig god fiskegrund, og baade gaar
skreien ind her og tillige er her om sommeren et fiskerigt
luiv. Men den urene kyst og mangelen paa havne gjør, at
fiskerieme paa denne herredets udside ikke blir betydelige.
Der fiskedes før noget skrei her paa udsiden, og sidst i april
fiskes her endnu noget, og de gaarde, som ligger paa Moske-
nesøens nordvestside og paa Flakstadøens nordside, driver
ogsaa fiskeri* om sonuneren efter lange, brosme, kveite og
torsk, naar veiret tillader dem at komme ud med baadene.

Paa indsiden af herredet foregaar der vigtige skreifisJce-
rier, thi her er kort udror, adskillige gode havne og baad-
havne og et noksaa vidt fiskehav. Kurven for 100 favne
ligger i Vest^ orden, ca. 18 km. sydost for Lofotodden og
strækker sig o.no. saa nogenlunde parallelt med kysten, saa
at afstanden fra alle fiskeværene paa indsiden ud til 100
favnes dyb er i dette herred 18 til 20 km. Fiskebunden
skraaner langsomt udover til 70 til 80 favne, derpaa blir der
stærkere fald, uden at dog affaldet eller eggen her er meget
steil. Bunden bestaar i dyb mellem 30 til 100 favne i regelen
af sand, singel og stene. Paa større dyb begynder sand og ler
og saa ler.

Skreifisket ved Aa, Moskenes og Sørvctagen.

Søryaagen 'il
Antal fiskere

[oskenes

Tilsammen
fangstmængde
stykker skrei

1895

7æ

688

387

3226000

1894

666

733

334

3135000

1893

667

639

349

2180000

1892

592

636

270

2 410000

1891

511

426

214

1250000

1890

621

542

223

1360000

1889

461

472

230

1417000

334 LOFOTEN OG VBSTRBAALEN.

Sørvaagen Moskenes Tilsammen
fangstmængde
Antal fiskere stykker skrei

1888

415

407

252 1437000

1887

426

364

272 950000

1886

486

507

324 2100000

1886

396

463

252 2370000

Skreifisket ved Beine.

Åntal fiskere.

Fangstmængde.

1896

1396

2 262000

1894

1156

2472000

1893

998

1570000

1892

966

2400000

1891

773

590000

1890

902

540000

1889

841

970000

1888

670

736000

1887

. 871

890 000

1886

970

1150000

1886

1104

1470000."»

Skreifisket ved Sund og Nufsfjord.

Åntal fiskere
r? Sund Nufsfjord

1895 926 909

Fangstmængde
Sund! Nnfs^ordi

1242000 + 1322000

1894

679

614

2082000 + 2612000

1893

636

577

972000 + ^923000

1892

500

488

1470000 -1- lOOOOOO

1891

522

500

500000

1890

642

767

990000

1889

676

670

2266000

1888

670

595

1106000

1887

738

602

1620000

1886

878

725

1800000

1886

861

895

1280000 + 895000

FLAKSTAD 1

IKKRKD.

iSX>

Ldbgttet

af skreifisket

i Flakstad herred.

Åntal
fiskere.

Antal
baade.

Famgstmængde
stykker skreL

Udbytte
ikr.

1896

6009

1153

8050000

1431440

1894

4181

968

10290000

2363840

1893

3 866

898

5645000

1 143 700

1892

3361

786

7280000

1921900

1891

2945

668

2340000

741800

1890

3 597

829

3280000

770000

1889

3350

798

4 753000

1576200

1888

3142

782

3 278000

745550

1867

3 272

791

3460000

521 851

1886

3890

983

5064000

990644

1886

3971

964

6515000

1283 666

FedsUd kommer undertiden, saaledes i 1895, i slutningen
af juli ind i VestQorden, og der toges da en hel del sild der.
Det haender, at silden kommer ind paa nordsiden af Flakstad-
oen, men det er sjelden.

I Djupfjorden paa Moskenesøen, hvilken iQord før er
nævnt, kom silden ind for ca. 10 aar siden i september.
Fjordens dyb er, som før nævnt, 90 favne, medens indløbet
er grundt, kun 2 til 3 favne, med en boe ved indløbet; hele
fjorden er en stor botn. Silden syntes ikke at kunne finde
ud af -orden igjen, og stod der helt fra september til njrbaar,
og der fiskedes da en hel del sild der paa gam. Den var
fed i begyndelsen, men magredes af efberhaanden.

Fedgildfisket i Fldksiad.

Antal gam- note- Fangst Udbytte

liskere. baade. baade. bl. kr.

1895 500 — — — 56 000

1894 — — — — —

1892 50 — — — 600

1891 106 — — — 7 000

336 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

Antal
fiskere.

gam.
baade.

note-
baade.

1890

—

1889

—

1888

100

—

1887

—

1886

—

1886

300

Fangst. Udbytte

kr.

— 2800

— 4800

4 200 18000

Seifisket er af betydning i Flakstad herred; det foregaar
i regelen fra begyndelsen af juli til september.

Noget flyndre fiskes fra Kvalvik, Horseid og Bunes paa
den der forekommende sandbund.

Lange- brosme og hveUe fiskes ogsaa paa udsidenaf Moske-
nesøen, men ikke i nogen mængde. Dette fiskeri kunde nok
drives her udenfor i 10 til 12 miles afstand fra kysten fra
dæksbaade.

Maaske som bevis for, at havet her bevæges til et over-
maade stort dyb, kan anføres, at det hænder under storm, at
lange og brosme driver op paa kysten, fiske, som aldrig
fanges paa grundere vand end 40 — 50 favne.

Ogsaa Haakjærringfisket drives fra Flakstad herred, ikke
efter bestemte med, men i dyb paa 100 — 200 op til 300 fiivne.
Som agn benyttes helst spæk af kobbe, hvilket faaes fra
Tromsø. Man firer ned paa iletouget en pose med ildelug-
tende graks for at lokke haakjærringen til og venter saa 6
timer og mere, paa at den skal komme. Der anvendes store
angler og 1 favn kjetting foran angelen. Man kan af 1 Iiaa-
kjærring faa Va — * tønder spæk, almindelig 1 — 2 tønder å 116
liter.

Kjødet bortkastes; efterat man har udtaget leveren, blæ-
ses maven fiild af luft, for at haakjærringen ikke skal synke,
hvorved den vilde tjene til føde for de andre haakjærrin-
geme, i hvilket tilfælde disse ikke vilde soge agnet.

FLAKSTAD HEBRBD.

337

Udbyttei af ^andre fiskerier" i Flakstad er i den officielle
statistik angivet saaledes:

1895 . . .

11600

1894 . . . .

3600

1893 . . . .

12 000

1892 . . .

15030

1891 . . .

11100

1890 .. .

. 10000

1889 . , .

9300

1888 . . .

10 500

1887 ... .

11500

1886 .. .

. 14 400

1885 . . .

6480

Tallene er vistnok for smaa.

Laksefiske med kilenøter di

rives lidt

i Flakstad herred,

saaledes ved Nnfsfjord.

Laihe- og yøørretfisket i Flakstad

Ud-

bytte.

1895 .... 1 820

1894 . .

1800

1893 . .

2 226

1892 . ,

2 402

1891 . .

2140

1890 .

1781

1889 . .

. 1996

1888 .

2400

1887 .

600

1886 .

—

1885 .

—

338 LOFOTEN OG VESTREAALEN.

Samlet udbytte af fiskerieme i Flakstad.

1895

1500860

1894

2 359 240

1893

1 157 926

1892

1939 932

1891

762 040

1890

784 581

1889

1 587 496

1888

763 250

1887

533 951

1886

1005044

1885

1309 035

Jordsmon, dyrkbsbr jord og torvmyrer. Jordsmonet
er paa de fleste gaarde aur med et dække af muldjord. Faa
en del af de vestlig mod«havet liggende gaarde er jordsmonet
skjælsand eller sand som underlag for et tyndt dække af
humus.

I regelen bruger man at overgjødsle engene i Flakstad
herred; tang bruges tildels sammen med husdyrgjødselen.
Fiskeaffald som gjødsel bruges derimod som regel ikke af
den grund, at det meste fiskeaffald falder om vinteren under
skreifisket, og da giver man sig ikke tid til at tåge vare
paa det.

Poteteme behandles som regel med omhu. Lofotpoteteme
udmærker sig i det hele ikke ved velsmag, sandsynligvis af
den grund, at de ikke opnaar fuld modenhed. Saerlig blir de
daarlige, hvis de ikke tåges op itide, før høstregnen kommer;
thi da blir de bløde.

Det kan hænde, at der indtræder frostnætter i juh, og i
august er frostnætter, som bringer potetesgræsset til»;at fiyse,
ikke sjeldne.

Det vil sees af den nedenfor meddelte oversigt over udsæd
i Flakstad herred, at det kun er poteter, som dyrkes. Kornavl
finder ikke sted.

FLAKSTAD HERRED. 339

Udsced i Flakstad.

Hvede — hl.

Kug

Byg —

Blandkorn — -

Havre — -

Erter — -

lalt kornsæd — -

Havre til grønfor — -

Vikker — -

Poteter 816 -

Græsfrø

Areal til kjøkkenhavevækster . . 32 ar
Areal til andre rodfmgter end po-
teter — -

Avl pr. macd angaves i 1886—90.
Poteter: 2700 liter pr. maal.
Melkeudbytte : 1400 liter og 1200 liter aarlig pr. ko.

Af nyland er i 1886 — 90 ubetydeligt opryddet.

Skjønt korn ikke dyrkes, og skjønt klimatet i det hele er
raat, saa er det dog en hel del grønsager, som kan avles, naar
de stelles med omhu.

Paa Flakstad præstegaard, der ligger paa 68° & 20", har
saaledes provsten X Landmark dyrket og faaet til modenhed
en række havevækster, som tidligere er omtalte.

Man vil have gjort den erfaring, at grønsager, som blom-
taal osv., er mere aromatiske og mere velsmagende end grøn-
sager, som avles i det sydlige Norge.

Dyrkbart jordsmon er der mellem Skjelfjorden og Ramberg,
paa Flakstad præstegaard, paa Vareide. Paa Moskenesøen er
der noget dyrkbart jordsmon ved Aa, Vinstad, Eostad og
Bunes^ord.

Herredsstyrelsen angiver arealet af den dyrkbare, men
udyrkede jord i Flakstad herred til 100 000 maal, et tal, som
er altfor urimeligt stort, og saa angiver herredsstyrelsen vær-

22»

340 LOFOBBN OG VE8TKRAALKK.

dien af 1 maal jord til 2B kroner og omkostninger ved op-
dyrkningen til 10 kroner.

Der er ikke tale om, at 100 km.* eller Vs til 1/4 af disse,
af vilde fjelde opfyldte øer skulde være dyrkbare, endog 10
km.* synes meget høit.

Flakstad herred er i det hele ikke rig paa torv; de gaarde,
som har torvmyr, er Krystad paa Moskenesøen, og Kilan og
Myrland paa Flakstadøen; dette er de eneste gaarde, som har
noget torv i større mængder, men der er ogsaa torvmyrer paa
Vinstad og Rostad i KirkJQorden. Der er i det hele ikke
mange gaarde, som ikke har Udt torv.

Torven sælges i otæringsfarm, som svarer til 110—120
mandsbyrder.

Fururod har ikke været fundet i myrene, men birkerod
forekommer.

10 læs torv pr. individ er forbruget paa større gaarde*

Torv er det almindelige brændsel, men paa fiskeværeme
brages mest kul og ved, og noget torv føres af de hjemme-
hørende fiskere til rorboderne.

Paa flere steder er der myrlændt, som mellem Horavatn
og Myrland, ved Vigten, paa nordsiden af Vareidvatn.

Bebygningen ligger gjennemgaaende nær havet, og
gaarde i nogen større afstand fra kysten findes ikke
hverken paa Moskenesø eller paa Flakstadø, med mindre man
vilde nævne en gaard eller maaske rettere en sæter, Solhjøm-
vatn, ved våndet af dette navn.

Gaarde i t takstad herred. I Moskenes (Muskunes) sogn.
Kirkfjord, Horseid, Bunes eller Skjelven, Hermandsdal, Ilef3\Tk,
Helle, Tuv, Aanstad, Aa, Tind, Bisselvaag, Moskenes, Beine,
Festhælen {Fosstarhæll)*. I Flakstad sogn. Sund, Strømnes
{Straumnes), Andopnes, Selfjord {Selafføår), Marken, Krystad,
Hovden (Høfdi), Søndre Valle, Øvre Valle, Nordre Mevold,
Søndre Mevold, Indre Sand, Ytre Sand, Stokvik, Eamberg

* Gaardens gamle navn Fæstarhæll betyder en fortøiningspæl.

FLAKSTAD HERBBD. 341

{Bamnabjørg eller Baftibjørg), Flakstad præstegaard, Bø, Kilan,
Vareid, Vikten, Myrland, Sandnes (Sandnes)^ Napp med Haar-
bjerget (Nappr)^ Andopen, Strømøen, NusiQord {Kntdsfførbr),
Nesland, Indre SkjelQord, Ytre SkjelQord, Kvalvik.

XTdenfor KirkQorden paa Moskenesøen er disse øer
beboede: Olenilsø med fyr, Zakrisø^ Topø, Havnø, Andø.

Beiteme er i det hele gode og paa de fleste steder til-
strækkelige. Det er ikke almindeligt, at saueme gaar ude
om vinteren; dog er der nogle udgangersauer ved Ramberg
paa Flakstadøen.

Kreaturhold og fjærkræ i Flakstad herred Iste januar 1891.

Heste . 58

Storfæ 1120

Faar 3099

Gjeder 114

Svin 70

Rensdyr 1

Hons 432

Ænder 6

Gjæs —

Kalkun —

Skog, Af skogtrær er der i Flakstad herred birk, dog
kun varieteten heiula iniermedia. Egentlig skog er her ikke,
men hist og her er der krat og trær skikkede til at hugge
smaa favneved af, tilsammen 0.12 km.^

Saaledes i Aadalen paa Moskenesø . . , . ca. 2 hektare.

I dalen op fra Moskenes -1 —

I Kirkfjorden ved Reine - 3

I Sundstrømmen - o —

Paa overgangen mellem Niifsfjord og Kil-
pollen (FlakstadpoUen) - 1 —

ca. 12 hektare.

342 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Asp forekommer i diminutive exemplarer hist og her.

Rognen findes nu og da i bergsprækker og blomstrer
der rigt.

Det eneste sted, hvor der er lidt egentlig skog, er paa Nufs-
fjordheia, og saa er der lidt skog eller krat ved Solbjømvatn.

Dvergbirk findes ikke i herredet, men der er forskjellige
salixarter.

Der er, efter provsten Landmarks opgave, fundet ialt 340
karplanter paa Moskenesø.

Jagt Af pattedyr, som lever paa landet, er der røiskat.
Der er sat ud vildren paa Moskenesøen for en del aar tilbage
og i den seneste tid 1895 ogsaa paa Flakstadø. Der er ikke
hare og lidet ræv. Der angives udbetalt præmie for 7 ræve
i 1890.

Af ryper er der ikke saa ganske lidet, baade Qeldr5T)e
og lirype.

Svaner kommer i oktober til FlakstadpoUen.

Buksnes herred.

Buksnes herred indbefatter Buksnes (Boknes) hovedsogn
og Hol {Hol) anneks. Herredet vender med sin sydlige kyst
ind mod Vestfjorden, og det grændser mod nord til Borge
herred, mod vest til det Norske Hav og Napstrømmen, mod
syd og mod øst til VestQorden.

Herredet udgjør den sydlige del af Vestvaagøen (Lofotr),
og demsBst horer til herredet en del mindre øer, som BaUsiadfl,
Jermesø, Svinø, Brandholmen og flere, men ingen af disse
naar op til nogen betydelig størrelse. Saa hører talrige mindre
oer, holmer og skjær til Buksnes herred.

BUKSNES HERRED. 343

Buksnes kirke ligger paa

68" 7' n. br.

13» 34.5 1. 0. f. Gr.
Bålstad havnefyr ligger paa

68" 4' (y n. br.

13 34' 30" 1. 0. f. Gr.
Svinøen fyr nær Bålstad ligger paa

680 2' 55" n. br.

13" 33' 10" 1. 0. f. Gr.
Mortsund fyr paa Guldholmen ligger paa

68 « 4' 50" n. br.

13" 39' 20" 1. 0. f. Gr.
Ure fyr paa Bjømøen ligger paa

68" 5' 0" n. br.

13" 44' 50„ 1. 0. f. Gr.
Steine fyr paa 68 « 6' 50" n. br.

13 « 48' 40" 1. 0. f. Gr.
Stamsund fyr paa sydpynteu af Tømholmen ligger paa

68" T 5"

13" 51' 35"

Buøhavn fyrlygte paa Hellen ligger paa
68 « 7' BO" n. br.
13" 52' 5" 1. 0. f. Gr.

Herredets største længde fra vest til øst er 18 km. og fra
nord til syd 20 km.

Herredets nordligste gaard er Utankleiv.

— vestligste — Ytre Vaage.

— sydligste — Svinø fjrr.

— østligste — Kaalviken.

Herredets areaZ udgjør efter den officielle statistik 191.35 km.*
Efter mine maalinger paa sjøkartet 181.5 km.*

Herredet bestaar i den sydligste, mod havet vendende del
af gabbrobergarter, i den nordlige del er gneisbergarter deri-
mod fremherskende.

344 LOFOTBt OG WSmtAALXX.

Arealet er saaledes udmfUel.

Ager 0.4 koL*

Eng 3.9 ,

Skog 0.5 ^

Snauj^eld, admarker, indsjøer, myr 176.7

181.5 km.»

Orografi. Ved Qorde og eid deles Boksnes i fire dele,
hvoraf de tre dele er halvøer:

Halvøen mellem Napstrømmen i vest og BoksnesQordeu
i øst.

Halvøen mellem BuksnésQorden i vest og Gaaseflaget med
Finstadpollen i øst.

Halvøen mellem Gaaseflaget og Finstadpollen i vest og
forøvrigt omgi vet af Vestfjorden og SkiQord.

Strækningen mellem disse tre halvøer og grændsen mod
Borge.

Fjeldene i Buksnes ud imod Vestfjorden (Skottind, Bal-
stadfjeldpartiet, Ure- og Petvikfjeldene) har Lofotfjeldenes
sædvanlige skarpe rygge med meget steile sider ned mod sjøen.
Som regel er fjeldsiderne græsklædte med grønbnm farvetone.
Omkring de øverste dele kommer det bare fjeld alene frem i
dagen. Fjeldsiderne er taalelig jevne med forsænkninger
efter de vandløb, der danner sig under regnveir, men som
i tørre somre i regelen intet vand fører.

Halvøen meUem Napstrømmen i vest og Buksnesffarden i øst
er ved forsænkningen ved Storeid og de herliggende lave
myrer skilt fra det øvrige høie land paa øen.

Denne halvo har i det hele steilt affald mod Napstrømmen,
idet hoideryggen ligger nærmere denne strøm end Boksnes-
fjorden.

Hoideryggen uaar i Skottinden, trigonometrisk punkt,
675 meter.

Sydligt paa halvoen ligger BalstadQeld, derefter Munken
407 m. høi, saa folger Skottind, Litlefind eller Skoitindnfggen
4tW meter, livldtind 310 meter, StampMeieti 355 meter.

BUKSNES HEBRED. 345

Skottinden med dens ^Skjæringer^ viser sig, seet fra øst
eller vest, som et sagblad. Selve Skottind kan bestiges fra
nord og nordvest; Skjæringeme ansees for ubestigelige.

Større orer ligger i Qeldpartiet ned mod Vrevatn og paa
østsiden ai Skottind.

Nordlig for Skottindens ryg følger en forsænkning vest
for Jorstad, hvorpaa landet i SundsAeien atter hæver sig til
291 meter. Derefter følger en lav myrfyldt forsænkning ved
Gravdal, hvorpaa atter landet hæver sig til 175 meter i
Uaugsheien.

Under den sydlige høideryg ved Skottinden ligger Laag-
V(fin8 hoin (Laagvatn 36 m. o. h.) og foran dette vand en
moræne.

Den midtre del af denne halvø er optaget af store myr-
strækninger, Skofmyrtn med lavt liggende vande, Skyvain og
StorvcJn (5 m. o. h.), og videre er der større myrstrækninger,
her sydligt for Buksnes kirke, videre paa hele eidet fra
Leirdalen og til Hom, ligesom omkring Storeidet.

Ved kysten ligger flere øer, som Balstadø ved en bro
forbundet med hovedøen, videre Jermesø og længer syd
Simøen med et fyr. Saa er der talrige mindre holmer, som
Græneholtnene og Kløvningeme i Napstrømmen, Tarholmen,
KohoJmen^ Følfoien, Skagen o. s. v.

Halvøen mellem Buksnesfjarden i vest og Gaaseflaget med
FimfadpoUen i øst kan regnes at strække sig mod nord til
Hagskaret, der, 133 meter høit, danner en forsænkning, hvori-
gjennem hovedveien gaar.

Halvøen er derhos ved skaret Enangen (80 m. o. h.) vest
for Sennesvik, gjennom hvilket der ligeledes gaar vei, delt i
to dele en sydUg og en nordUg.

Den sydlige del har flere sammenhængende fjeldrygge
med tinder.

Her ligger sydligt Uretind eller Ureberget 354 meter
hoit, kjendeligt paa lang afstand og ikke saa ganske let at
bestige.

346 LOFOTEN OG VE9TEKAALKN.

Fra Sandsund og nordover strækker sig paa denne halvø
en ryg, der sammen med sine udløbere omkrandser IJrevaim
botn (Urevatn 167 m. o. h.). Paa denne ryg naar Storsei-
tind eller Petvikfjeld en høide af 506 meter.

Paa Urefjeldeis ryg (ikke at forveksle med den før næ\Tite
Uretind eller Ureberg) naar et af Urefjeldets toppe 452
m. o. h.

Den nordlige del af halvøen, mellem Enangen eller for-
sænkningen vest for Sennesvik og til Hagskaret, naar sin
største høide 587 m. i det trigonometriske punkt OurcUind. Syd-
vestlig for denne ligger JRamsvikiinden 382 m. Mod nord skraaner
fjeldstrækningen over Kisteheien 181 m. og Hagheien til Hag-
skaret 133 m.

Den heromhandlede halvø med sine fjelde levner paa
enkelte steder kun en ringe plads for bebyggelse paa fiskevær
som paa Ure, hvor der kan være trangt nok, men andre steder
paa halvøen er der større myrstrækninger som mellem Petvik
og Ramsvik, Ramsvikmyren 19 m. o. h., og videre er der
myrstrækninger omkring Hol kirke, og overhovedet ved de
fra Buksnesfjorden indgaaende bugter: Jagiviken, Bamsvih
bugten, Bergsbugten og Leknesbugten.

Udenfor halvøen er der flere større og mindre øer og
de fiskevær, som ligger her, skal senere omtales.

Halvøen mellem FindstadpoUen i vesi^ Vestfjorden i syd
og øst og Skifjorden, med forseenkningcn ved Storfjord i nord,
har en fjeldryg med retning øst — vest i sin sydlige del,
hvilken fortsætter med nordlig retning i den vestlige del af
halvøen, og gaar saa atter med øst — vestlig retning i den
nordlige del.

Den sydlige ryg, der begynder ved Stamsund, naar i
Mandfaldet en høide af 320 meter og fortsætter til Storetind.
Her vender ryggen imod nord, naar i BolkUinden 498 meter
og fortsætter saa i Apnesfjdd 383 meter. Den nordUge, vest-
øst gaaende ryg dannes af Skifjordfjeld, 289 meter høit.

Sydlig paa denne halvø er der ved havet noksaa liden
bergfod og trangt ved fiskevær, som Stamsund og Stane.

BUKSNES HERRED. 347

Paa den østlige del er der derimodher taalig store myrer nord
for Svarholt, og forøvrigt er der taalelig bredt og fladt land
langs denne halvøes østside, nordside og vestside, saa her er
paa alle disse steder veie; men sydsiden, mellem Stene og
Stamsund, er brat.

Her er talrige øer, holmer og skjær langs kysterne. Af
disse er Æsøen, 63 meter høi, den største.

Fjeldryggene er gjerne bedækkede med mos, græs eller
krat, hvis de er lavere og mere afrundede, men de er snaue
eller fuld af ur, naar de er smale og skarpe. Fjeldsiderne
raser ofte ud, og mærker efter nye ^og gamle skred er ikke
sjeldne.

Mandfaldet mellem Stene og Stamsund skal have sit navn
af, at en mand har mistet sit liv ved et skred her.

Den del af Bmknes herred^ som Ugger nordenfor de tre
næmie halvøer, mellem disse og Borge Jierredy er ved den
betydelige forsænkning, i hvilken Farsiadvain ligger, delt i
en vestlig og en østlig del.

Dan vestlige del indbefatter halvøen mellem Offersjøpollen
og Stensfjorden.

Her ligger, vestligt mellem Vaagebugten og Vikspollen,
Ydrbergei, 265 meter høit, saa følger, efter en forsænkning
ved Vaage, Holandsmælen, 435 meter høi, der ved Vikvatns
forsænkning er skilt fra Himmeltindernes rygge.

UimmeUindeme danner en skarp ryg, der paa en stræk-
ning er grændse mellem Buksnes og Borge.

Den høieste top er 965 meter høi, varden staar paa 934
meter o. h. Østenfor Himmeltinderne, paa samme ryg, ligger
PMnden 867 m. o. h.

Fra Himmeltinden har man udsigt over hele Vestlofoten.
Vestenfor er det kun nogle tinder paa Moskenesø, som er
høiere, og østover maa man helt til Østnesfjorden for at finde
høiere fjeld.

Pjeldet bestiges lettest fra Utakleiv, opstigningen er lang
og flere steder besværlig.

348 LOTOTEN OG YSSTEBAALEN.

Himmeltindeme med de fra dem udgaaende rygge om-
slutter den botn, Mørkdalen, hvori Mørkdalsvain (68 m. o. h.)
ligger.

Paa ryggen paa Mørkdalens østside ligger BepHnden,
522 m.

Vest for Mørkdalsvatn ligger OksHnden, 296 m. o. h., ad-
skilt fra Himmeltindemes ryg ved den forsænkning, hvor
HauJdandsvcUn^ 53 m. o. h., ligger. Mod vest fra Himmeltin-
demes ryg, adskilt fra den ved et 164 meter høit skar, stræk-
ker sig fjeldet Væggen, 408 meter, med brat affald mod Siens-
fjorden og VikspoUen. Udenfor yderste pynt af Væggen
ligger en ø eller halvø, Taaen, der naar en høide af 129 m.

3 km. nordvest for Væggen ligger ude i havet en gruppe
af holmer, Hæsholmeme,

Den brede forsænkning i de midtre dele af Vestvaagø,
hvilken skiller de her nævnte fjelde fra dem længer øst, er i
det hele flad og har store myrer og aurdækket land, og her
er, hvad der ikke er almindeligt i Lofoten, nogen bebygning
i afstand fra havet.

Fra Offersjopollens østside og over til Buksnes^orden og
langs denne fjord sydover og østover er der store myrer, og
disse strækker sig med anselig bredde nordover over Skulbru
paa begge sider af Lakselven, Farstadvatn og Voldelven til
grændsen mod Borge herred, hvor de fortsætter.

Østenfor den her omtalte lave forsænkning mellem Hag-
skaret og Borge grændse hæver landet sig atter og naar her
i Tuva 341 meter og i Justaheia 354 meter, længer øst i Kartsiaven
545 og i Justadfjeld 732 m. o. h. De to sidst nævnte fjelde
ligger paa samme høideryg, der danner grændsen mod Borge.
Fra Justadfjeld gaar grændseryggen mod øst, og en ryg
mod ostsydost, og paa denne sidste Ugger Kangrud^eld, 712
meter hoi.

BUKSNES HERRED. 349

Disse høider er maalte i Buksnes og Hol herred.

Fjdde og myrer.
Navn. Meter.

ApnesQeld 383

- 304

Apnesmyren 46

fijømehalsen 49

Bollatinden 498

Bergsø 14

Bergskindet 141

BoUemyren 20

BrandsholmQeldet 110

Breitind st. (PetvikQ.) 506

— (Skotidndryg) '466

Bjømsandtind . - . 870

Bonakken 127

Dalskaret (mellem Eyllingdalen og

Vittinggaardene) 218

Daløen 53

Enerberget 96

Enangen (passet mellem Sennesvik

og Ramsvik) 80

Fyglebakken 73

Finglunten 353

Finnesset 52

Gaasøen 27

Gjeitholmen 49

Guviktaen 43

Goratind (tr. p.) 587

Hiimneltind top 965

— varde 934

Holandsmælen 435

Hage bro 19

Hagskaret 133

360 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

Navn. Meter.

Himmeltind, myren 45

Holsø, store 22

Hougsheien 102

— høieste m. top 175

Halsan 214

Justadheia 354

— tinden 732

KangrudQeld 712

Kartstaven 545

Kisteheien 182

Kleppen (odde paa præstegaards-

marken) 20

Katberget 191

KraakliQeld 355

Kringbotntjem 262

Litletind (Skottindryggen) 430

„Munken" 467

Vandfaldet 320 "

Nordfjeldet 189

— 192

„Nakken" . . .* 117

^, . , 1 249

OkstindenJ ^96

Oflersjokammen, v. pynt 445

— 0. — 285

Oksneset 101

Reptinden 522

Ristinden 867

Ramstind 377

Ramsviktind 382

Ramsvikmyren 19

Reineryggen 48

Roholmen ø 15

Skifjordfjeld 289

KISKXES HERRED.

351

Navn. Meter.

Sletheia 450

— 387

— 267

— 159

— 152

Stenstindens fløi 517

StorfjordQeld 284

Svartholtnes 51

Svartsjøhompen 70

Skotnesmyren 10

Skogtuven aas 269

Skotnesfjeldet 142

Skottind (tr. p.) 675

Stampheien 355

Stenberget 187

Storeidvantshougen 30

Sundsheien 291

— 165

Svoen fjeld 251

Skulbruheia 163

Storhel 10

Taaen 129

Tuva 341

Troldtind 310

Tussanhougen 22

Taentinden 426

Torbergjordmyren 67

UreQeld 270

— 337

— v. pynt 452

— 0. — 376

Uretind (tr. p.) 354

— HUe 219

Veirberget 235

352

LOFOTEN OO VKSTEBAALEN.

Navn, Meter.

Væggen 408

Vittingakslen 371

Æsøen 63

Geologi. Hele strækningen fra foden af Skottind mod
Napstrømmen og videre til Bålstad og kyststrækningen over
Ure og Stene til Stamsund er augitsyenit, temmelig grovkomet,
ofte med en habitus, som ligner Larviksyenitens. I herredets
midtre del er landskabet over store strækninger bedækket dels
af torvmyrer, dels af et forvitret dække. Ved Storeide er
gneis med fald mod nord 60®, og gneisbergarter synes her at
afløse syeniten I Hagskaret staar en gabbrobergart, og denne
fortsætter paa strækningen ned imod Stamsund.

Bergarterne i Buksnes herred kan efter dette karakteri-
seres som augitsyenit i den sydlige og større del af herredet,
hvilken bergart, paa grændsen mod Borge, afløses af gneis-
bergarter i lag, medens den store, midtre, mest bebyggede del
af herredet er optaget af torvmyrer og et forvitringsdække.

Augitsyeniten ved Stajnsund er grovkornet og rig paa feld-
spath. Mikroskopet viser ogsaa plagioklas, der ogsaa er
makroskopisk synlig. Egenvægten er 2.82.

Gabbro ©Uer syeniten fra Hagskaret er rig paa horn-
blende.

Indsjøer. Buksnes herred har en del indsjøer, af hvilke
her nogle skal nævnes.

Laagvafnj 36 meter over havet, ved B,eine, vest for Bål-
stad, er spærret af en moræne.

Storvatn ved Skotnesmyren ligger 5 meter over havet.

I herredets nordlige del ligger flere større vande, som
Farstadvatn, 2.1 km*, stort og 3 meter over havet, Vihf^n
1.0 km*, stort, 11 meter o. h. Mørhdalsvain 0.9 km* stort,
68 m. o. h,, ligger i en botn eller sækkedal.

Elvene er her paa disse fjordrige øer smaa og korte og
kun i flomtiden vanskelige at vade.

BUKSNES HERBED. 353

Våndene har flere steder en del fisk, ørret eller røi, men
bækkene er i regelen for smaa eller fossende, til at laks kan
gaa op i våndene. Som fiskevande nævnes Svarholtvøtn ved
Stamsund og StorQordvøtn.

Laksen gaar op i Farstadvatn.

Indsjøer i Buksnes og deres høide over havet.

Meter
o. h.

Farstadvatn 3

Hagheitjern 208

Hauklands vatn 53

Kyllingdalsvatn 61

Kringbotntjem 262

Lindalsvatn 108

Laagvatn 36

Mørkedalsvatn 68

Nordijeldvatn 150

Nesvatn 246

Eeppevatn 10

Ramsviktjemene 11

Reinevatn 2

Svarholtvatn nedre 29

— øvre 38

Svarttjem 67

Skulbruvatn 6

Storeidvatn 3

Storvatn (Skotnes) 5

Svarthammervatn 8

Urevatn 167

Vikvatn 11

Kyst og f jorde. Kysten paa Vestvaagøen er meget ind-
skaaret; de mindre viker og poller ligger tørre ofte paa lange
strækninger ved fjæretid.

354 LOFOTEN OG VB8TERAALEN.

I Nappstrømmen gaar ved skiftende flod og Qære strøm-
men med rivende fart, saa seilladsen ofte er vanskelig. Spe-
cielt er den stærk udfor Napp og store Sandnes (begge steder
i Flakstad), hvor strømmen til sine tider syder og braser,
som en fos. Strømmen i Nappstrømmen sætter ind eller syd-
over ved faldende vand og ud eller nordover ved stigende
vand.

I Ofiersøpollen gaar der ogsaa en ganske stærk strøm
ind eller ud paa grund af flod og fjære.

Forskjellen mellem flod og fjære gaar op til et par meter.

Fjordene fryser, selv i de inderste poller, yderst sjelden.

Den sydlige del af Vestvaagø eller Buksnes herred er i
høi grad gjennemskaaret af fjorde, og langs kysten er her en
række af havne og baadhavne, der er af stor vigtighed for
skreifisket.

Napstrømmen, der skiller herredet fra Flakstadø, er 2 til
3 km. bred, men tildels uren* I herredets nordvestlige del,
nordenfor Napstrømmen, gaar ind Vikspollen^ som er bred og
aaben.

Længer sydlig gaar ind Vaagébugten^ der ved et smalt
indløb staar i forbindelse med Vaag^oUen,

I Napstrømmens nordlige del gaar ind mod nordost Ofersø-
pollen, der er 6 km. lang.

I herredets sydlige del gaar mod nord Buksnesfjordeth
som ved indløbet er omtrent 2 km. lang, og som fortsætter 7
km. mod nord, dannende en mængde bugter.

Længer østlig i herredet gaar Gaaseflaget øst for Gaas-
holmen i nordlig retning, og dette staar igjen i forbindelse
med FinstadpoUen, indenfor hvilken igjen StorfjordpoHen gaar
ind i nordlig retning. Længden af disse fjorde fra Q-aase-
flaget til StorQordpoUens bund er 6 km.

I herredets østlige del gaar Skifjord ind i vestlig retning,
og fortsætter i Skifjordpollen.

Havne og fiskevær. Herredet har paa sydsiden imod
Vestfjorden flere gode havne og fiskevær.

BUKSNES HERRED. 355

Bolstad havn og fiskevær. Opseilingen til Bålstad havn
foregaar mellem de øer og skjær, som ligger ved sydvest-
pynten af landtungen mellem Napstrømmen og Buksnesfjorden.
I havnen ankres paa 4 favnes vand. Bålstad havn er ikke
videre god i sydostlig vind.

Den ydre del af Bålstad havn dannes af Jermesø og Bal-
stadø, medens den indre del ligger mellem Vestvaagø og Bal-
stadø. Det indre, rummelige bassin er vel beskyttet mod sjøen,
men udsat for kastevind, og holdebunden er slettere end i den
ydre, af fartøier under fisket mest benyttede deL

Nær havnen ligger Kræmmerviken, i sundet meUem Jer-
mesø og Vestvaagø, hvilken vik er grund, men benyttes af
baade.

Afstanden fra land til sætningshavets begyndelse er fra
Bålstad Vs mil. Bunden danner en jevn flade med kun nogle
faa favnes dybdeforskjel paa over 1 mils udstrækning. Nogen
egentlig landbakke er der ikke, og den saakaldte fortraatbakke
med 80 favnes dybde og 10 å 15 favne affald gaar i 2 miles
afstand fra land.

Morisundj Sandlund, Brandholmen^ Ure, Ytre og Indre Skaft-
«€5, er fiskevær i Buksnes herred paa ostsiden af Buksnes-
Qorden. I Mortsund er ankerplads. Ure har en god, men
liden havn.

Piskegrunden har 2 bakker, landbakken i omtr. ^s mils
afstand fra land, med 400 fvs. bredde og 4 fvs. affald
(40—44 fv.) og fortraatbakken i 1 mils afstand fra land med
600 fvs. bredde og 20 fvs. affald (60— 80). Indenfor fortraat-
bakken forekommer over |hele |strækningen en 1^/2 mil bred
lerkaas. Derefter høiner bundenf sig, til|60 å 70 fv.s dybde
i 2 miles afstand fra land paa eg. Øverst paa eggen er endel
skaller. Landbakken har en betydelig bøining.

Øvre Stene og Nedre Stene med Æsøen, Tidligere var
Ovre Stene og Nedre Stene omtrent lige store vær, men
havnen og løbene i Ovre Stene er nu saa udgrundede, at der
er vanskelig tilkommeligt ved Qære sjø, hvorfor Nedre Stene

23*

356 LOFOTEN OG VESTEEAALEX.

nu er er det vigtigste af disse vær. Her er havn baade for
baade og fartøier.

Ved Nedre Stene og Æsøen er afstanden fra land til sætnings-
havets begyndelse V* ^1- ^®^ ®^ ^*^ bund, til eggen omtr.
2V2 mil, ingen bakke, men hist og her smaa skaller. Omtrent
1 mil fra land, i 3 sæts afstand fra vestgrændsen, begynder paa
Nedre Stenes hav en 30 — 40 fv. bred og 150 til 200 favne
dyb kløft, som fortsættes omtrent lige i syd formentlig til
eggen, under navn af Aala eller Veita.

Ved Øvre Stene er afstanden fra land til sætningshavete
begyndelse ^/^ mil. Fiskegrunden har to afsatser, landbakken,
der er omtrent 30 favne bred, med 2 å 3 favnes aflfald og
fortraatbakken i omtrent V* mils afstand fra land med 10 fv.
affald. Indenfor fortraatbakken er dybden 80 å 90 f v.,
men bunden høiner sig til den indre eg i vel 2 mils afstand
fra land, hvor dybden ikke overstiger 70 å 80 fv. Bakkeme
udjevner sig henimod Veita paa Nedre Stenes hav.

Stamsund med Svarholt er det største vær i Vestlofoten.
Havnen er et bredt sund mellem begge Joøer, Vestvaagø og
Buøen i vest og nord samt Tørnholmen og Smedjeholmen i
øst og syd. Der er tre indløb, to i syd, paa begge sider af
Tørnholmen, og et i øst mellem Buøen og Smedjeholmen.
Kun løbet vest for Tørnholmen kan benyttes som skibsløb.

For smaabaade er der ved høivande et løb mellem Buøen
og Vestvaagø, Buøvalen.

Den ydre del af havnen er mindre god, da den ligger
aaben for vestlige og sydvestlige vinde, og bunden er løs.

Alle baadene maa søge plads i viker og sund, og da an-
tallet af baade ofte er betydeligt, er havnen trang, og da sun-
dene ofte er grunde, kommer baadene undertiden til at falde
tørre ved lavvande. Ved opmudring er der søgt at rette paa
dette. Stamsunds havn maa i det hele betegnes som god,
men ikke altid rummelig nok for de mange fartøier og baade.
Det omgivende land bestaar af syenitknauser, der her, soin
andre steder, ikke altid levner meget stor plads til bebyggelse
ved kysten. Der er vanskelig tilgang paa drikkevand.

BUKSNES HERRED. 357

Ved Stamsund er afstanden fra land til sætningshavets
begyndelse ^/s mil. Der er en fra land til eg jevnt udgaa-
eude flade. Paa den øvre del af havet er en liden bakke med
10 favnes fald. Sætningshavet begynder paa 40 favnes dybde.
Til eggen er 2 mil og her er dybet 70 å 80 favne.

Ved Svarholiy Helle, Mykkdvig, Kungerøen og Baggjord-
øeme er afstanden fra land til sætningshavets begyndelse V*
mil Der er fladbund, paa den østre del af Svarholts hav
forefindes flere skaller med 30 — 80 favnes dybde.

Skreifisket er af stor vigtighed i Buksnes herred, og de
betydeligste vær i Vestlofoten ligger inden herredets grændser.
Havet er udenfor Buksnes ikke saa trangt som i Østlofoten.

Vigtigheden af skreifisket i Buksnes herred sees bedst af
disse tal:

Skreifisket i Buksnes herred.

Antal
fiskere.

Antal
baade.

Fangstmængde
stykker skrei.

Udbytte
ikr.

1S95

7 440

1550

5 779000

1 028 700

1894

5 798

1199

8 662 000

2136 200

1893

4 744

932

10 765000

2 279200

1892

5147

1020

5 199 000

1372 500

1891

5010

953

2 505 000

794100

1890

4 921

937

4 873000

1156000

1889

4 867

963

5340000

1799 000

1888

5483

1150

4 807 000

1092 700

1887

5391

1154

2 577 000

393 508

1886

5 389

1154

8 231000

1702m)5

l«8o

4 697

1038

5 316 000

1 067 715

Skreifisket i Bolstad.

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1895

1519

2 630000

1894

1493

3180000

358 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1893

1163

3950000

1892

1104

2650000

1891

1157

600000

1890

1403

1190000

1889

1169

2 330000

1888

1321

1397 000

1887

1296

1470000

1886

1311

2800000

1885

1311

2 935000

Skreifisket i Mortsund med Brandholmene.

Antal fiskere.

1895

822

1894

588

1893

281

1892

450

1891

446

1890

426

1889

419

1888

614

1887

625

1886

574*)

1885

M8*)

Skrei fisht

i Ure.

Antal

tiskere

Fangstmængde
stykker skrei.

1895

978

810000

1894

788

1250000

1893

581

1810000

1892

539

771000

1891

588

195000

•> Brandholmene alene opgivet.

BUKSNES HEBBED. åbv

1890

Antal
fiskere.

629 .

Fangstmængde
stykker skrei.

550000

1889

575

760000

1888

691

430000

1887

707

338000

1886

720

970 000

1885

597

580000

Shrtifisket i Stamsund og Siene,

Antal fiskere

Samlet

i Stamsund.

i St ene.

fangstmængde.

1895

3166

955

2450000

1894

2 367

562

4 320000

1893

2 258

461

5430000

1892

2 599

455

1778000

1891

2 324

495

1710 000

1890

2026

437

2 733000

1889

2 287

417

2160000

1888

2404

453

2800000

1887

2 239

524

769 000

1886

2 275

498

4 700000

1885

1784

457

1801000

Fra angast maaned og udover høsten drives sildefiske,
men kun ondtagelsesvis inden herredets grændser.

En del baade herira deltager dog i dette fiske, dels i
Vesteraalen, dels i Østlofoten og fastlandets fjorde.

Fedsild i Buksnes.

Antal
fiske.

Udbytte
ikr.

1894

—

1893

—

1892

—

1891

•— .

360 LOFoniN

OG VE8TESAALEN.

Antal
fiske.

Udbytte
ikr.

1890

—

1889

120

2400

1888

—

1887

—

1886

—

1885

• -^

kY ^\. iW»

Laksefiske med gam foregaar i Napstrømmen og Offerso-
poUen, og lidt laks tåges i kilenøter.

Udbyttet angives i den officielle statistik saaledes:

Lakse- og sjøørretfiske i Buksnes.

Kroner.

1895

300

1894

300

1893

420

1892

420

1891

240

1890

400

1889

500

1888

400

1887

4-20

1886

593

1885

—

Hjemmefiske .drives væsentlig i Napstrømmen og paa
ydersiden, men ogsaa forovrigt til husbehov, lidt til salg uden-
for distriktet.

Der fiskes mest sei, torsk, lange og hyse med snøre.

Om sommeren drives kun et ubetydeligt sei- og kveitefiske
fra jaU maaned og udover.

Dette fiske drives til stadighed kun med faa baade og for-
ovrigt kun som et lidet benyttet leilighedsfiske af egnens
folk.

BUKSNES HEBRED. 361

SanUei udbytte af fiskerierne i Buksnes.

1895

1047 000

1894

2136500

1893

2 279620

1892

1372 920

1891

794 300

1890

1158800

1889

1799 500

1888

1 093 100

1887

393 928

1886

1 711 688

1885

1080465

Enkelte steder er de lange fjærestrande til adskillig besvær
for færdselen. Til gjengjeld findes her — f. ex. i Offersøpollen,
Petvikbugten og Ramsvikbugten — mark/jare (agnnuirk), der
kan være en væsentlig indtægtskilde for vedkommende eiere.

Jordsmonet. Fra bugteme og fjordene i Buksnes herred
strækker der sig oftere end andetsteds i Lofoten større, fladere
strækninger, der for en del er dyrket, men for en endnu større
del udyrket.

Jordsmonet har her dels grov sand, dels aur og sten i under-
grunden, hvilken undergrund dækkes af et mer eller mindre
mægtigt muldlag, og saa danner derhos myr underlaget for an
meget betydelig del af disse lavere strækninger.

Kom dyrkes saa godt som ikke nu i Buksnes. Tidligere
avledes en del byg, men de billige kornpriser gjør dyrkningen
af kom i dette klima mindre paakrævet.

Der saaes en del havre til grønfor. Potetesavlen er der-
imod ikke ubetydelig, og i regelen tilstrækkelig til herredets
behov. Poteteme er i regelen gode, foldigheden angives at
være 6. Potetesager findes ved hver plads og gaard.

Kunstig eng er der neppe i herredet. Graardene kan i det
hele ikke betegnes som veldyrkede. Jorden mangler oftest

362 LOFOTEN OG VESTERAALEX.

tilstrækkelig afgrøftning, og engene er ofte fuld af tuer og
sten.

Der overgjødsles dels om vaaren og dels om høsten, og
der gjødsles i regelen stærkt (30 læs og mere pr. maal).

Tang benyttes kun delvis til gjødning, men i større ud-
strækning til kreaturfoder. Der er ved kysten imder skrei-
fisket rig adgang til gjødsel i form af fiskeaffald, men dette
benyttes kun i ringe udstrækning.

Havedyrkningen er ubetydelig.

Udsæd i Buksnes.

hl.

Hvede • —

Rug —

Byg 18

Blandkorn —

Havre —

Erter —

lalt komsæd 18

Havre til grønfor 73

Vikker —

Poteter 2 434

Grræsfrø 16 kg.

Areal til kjøkkenhavevækster ... 9 ar
Areal til andre rodfrugter end

poteter • 134 ar

Avl pr, maal.

Poteter: 2 100 liter pr. maal.

Ho: 300 kg.

Melkeudbjiite: 1 600 liter og 1 200 liter.

Oprydning af nyland er ubetydeUgt.

Af dyrkbar, men udyrket jord er der meget i Buksnes.
Flere af myrstrækningerne i Buksnes herred er temmelig store,
saaledes :

BUKSNES HERRED. 3(53

Skotnesmyren (circa 10 m. o. h.) 1.2 km^.

Gravdcilsmyren fra Gravdalsbugten nordover

til Hom 2.0 „

Den store myrstrækning fra Storeid mellem
OffersjøpoUen til Lehneshugten og nord-
over over Bolle (Bollemyren 20 m. o. h),
Skulbru omkring begge sider af Farsiad-

vafn til Borge grændse 17.0 „

Myr øst for HimméUtein 1.5 „

Ved Hd 0.5 „

Nord og syd for JRamsmk 0.8 „

Nord for SvarhoU 1.5 „

Der er over 25 km*, myrstrækninger i Buksnes.

I fjordbunden og under fjeldsiderne ligger Hyppig et for-
land, der endog paa sine steder er ganske bredt. Saaledes
mellem Stamsund og Skifjord. Her, som de fleste andre steder,
bestaaar dette lavlænde mest af myr, tildels torvmyr af favne-
tyk mægtighed. Disse torvmyrer har i almindeligbed godt
fald og vil forholdsvis let kunne afgrøftes. Det bedst opdyrkede
strøg er inde i Finstadpollen og Storfjordpollen.

Omkring Buksnesfjorden og OflfersøpoUen er der store
myrstrækninger med sorte torvstakke og torvgrave. Myrene
er alle mere eller mindre rige paa brændtorv. I fugtige somre
er de visinok ofte meget vanskelig passable, men i tørre aar
er der overalt farbart. Fra de store myrer ved Skotnes,
Litle- og Storeide, samt Bolle, delvis ogsaa fra Ramsvik og
Petvik sælges adskillig torv, ofte langt borte. Torvmyrene er
en stor herlighed, da det for den væsentligste del er det
&Imindelige brænde.

Almindeligvis er der multer paa myrene, noget paa gaar-
dene Bø og Vold, men det er ikke meget.

Herredet har oftest godt jordsmon^ let tilgang paa kun-
stige gjødningsstoffe, som fiskeguano, samt tang til anvendelse
paa hjemmemarkeme, fremdeles er der gode, tildels rige fjeld-
beiter, og en let og fordelagtig afsætning under fisket.

364 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

I tørre, varme aar er det snebart nede ved sjøen allerede
i april, og fjeldene snebare i slutningen af mai. Det første
snefald i fjeldet kan komme en uges tid ud i september.

Høsten pleier i regelen at komme i september, sommeren
neppe før sent i mai.

Fjeldbeiieme er rige og mere end tilstrækkelige paa de
allerfleste steder, og der er gode fjeldslaatter.

Oppe i fjeldsiderne rages det nyslaaede hø sammen og
sammenbindes i bundter med gamle kaserede garn, hvorefter
det styrtes udover skraaningen, og høtørken foregaar paa hjem-
memarken.

Hjemmemarken kunde opdyrkes i langt større udstræk-
ning end skeet og ud vides ved opdyrkning af tilstødende
myre.

De gaarde, som har meget torv, er Skotnes, Storeide
(meget), Bolle, Himmelstein, Skulbru, Hauge, Litleeidet og Vold.
Torvmyrerne er saa dybe som 3 til 4 alen, saa at naar en
mand staar i bunden af torvlaget og kaster torven op, saa ser
man ham ikke. Af rød der er i myren fundet birk og ener.
Ogsaa i Hol er der torv, saaledes mellem Petvik og HoL
Der er da overmaade store strækninger af dyrkbar mark
i Buksnes, dels paa torvmyrerne, dels med forvitret berg som
underlag.

Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af den dyrkbare,
men udyrkede jord i Buksnes til 3 500 maal eller 3.5 km.*.
Dette er imidlertid for lidet som udtryk for de strækninger,
der efter sin behggenhed ogbeskaffenhed kunde dyrkes i herredet.
Af ager og eng i Buksnes er der nu 4.3 km.^, og 3.5 km.*
dyrkbar, men udyrket jord, det vil sige, at arealet af ager og
eng i Buksnes ikke ganske kan fordobles. Der er imidlertid
ikke tvil om, at det kunde mangedobles.

Værdien af 1 maal jord har herredsstyrelsen sat til 60 kr.,
og omkostningerne ved rydningen til 40 kr.

Hjemmehavnegangene strækker ikke til. Der slaaes, som
nævnt, oppe i fjeldsiderne og paa enkelte fladere fjeldstræk-
ninger. Fæet — smaat som stort — beiter langt oppe i fjeld-

BUKSNES HEBBED.

365

sideme. Høet maa paa sine steder bæres lange veie. Baad
benyttes hyppig til førsel af hø.

Der er nogle udgangssauer paa Utankleiv og Bålstad.

Ben beiter ikke i herredet.

Kreaturhold samt fjærhræ i Buksnes Iste januar 1891.

Heste .

229

Storfæ

. 2117

Faar .

. 4 681

Gjeder

338

Svin .

Jieii;^uyr
Høns . ,

. 1152

Ænder

Gjæs . ,

—

Kalkun

—

BebygDing. Den meste bebygning ligger, som rimeUgt
er, ved eller i nærheden af stranden, og gaarde og pladse lig-
ger her temmelig tæt, forsaavidt der findes lidt forland, og
kysten byder blot nogenlunde baadberging.

Dog er der i Buksnes flere gaarde, der ligger i større af-
stand fra havet end almindelig er i Lofoten, hvilket vistnok
skyldes de store, flade strækninger, som forekommer, samt at
øen har landeveie.

Tømmer faaes fra Banen og Vefsen eller Namsen med
jaegter. Tættere ansamling af bebygning er der paa fiske-
værene, saaledes i Bålstad, Mortsund og Stamsund.

Gaarde i Buksnes herred. I Buksnes (Boknes) sogn:
Lille Eidet (Eib), Hauge, Hom, Sund, Nordre Vitting, Søndre,
Vitting, Nordre Grænen, Søndre Grrænen, Baldstad {Baldréks-
*^okr), Beine, Kjuklingdalen, Skotnes {Skotnes), Skarsjøen, Jer-
stad {Bjartarstabr), Buksnes (Boknes), Storeidet, Leknes (Leik-
*^s\ Himmelstein, Bolle, Holand, Oflfersøen (Orfyrisey), Flesa,

366 LOFOTEN OO VE8TERAALEX.

Indre Vaaje, Ytre Vaaje, Vik (Vik), Nedre Haukland [HauJdandl,
Øvre Haukland, Utakleiv {UtanJdeif), Eeppe (Reppar), Bø,
Lille Bise, Store Bise, Øvre Vold {Vøllr), Kvervelaas, Nedre
Vold, Farstad, Opdøl {Uppdæla), Skulbru. I Hd sogn: Fygle
[Fyglin), Nedre Hage {Hagi), Øvre Hage, Storfjord, Herteigen,
SkiQord, Karijorden, Kraaklien, Justad {Jostabr), Kangeniren,
Møkkelvik, Helle, Svarholt, Stamsund, Steine (Steinn), Æsoen.
Åpnes, Finstad {Finnstabr\ Kylpesnes {Kylvisnes), Øvre Sen-
nesvik. Nedre Sennesvik, Skaftnes, Bunes, Brandsholmen, Pet-
vik (PeUuvik)j Barns vik {Ramsvdcr) med Berg, Berg {Berg),
Hol {Hol),

Her er høideme for en del gaarde o. s. v. i Buksnes
herred :

Meter.

Åpnes 26

Bergsdalen, n. 38

— s 54

Bolle 30

Finstadmyren, plads 51

Fygle 54

Gravdal amtssygehus 24

Harteiet 27

Hage bro 19

Hage gaard (mellem) 64

Himmelstein, øvre 68

— nedre 38

Hol kirke 23

Høistakenden • • • 123

Holand 22

Jerstad, øvre 32

Nygaard 36

Beppe 20

Eise 20

Beine 20

Storigord 43

BOB6E HERRED. 367

Svinø fyr 58

Skulbru 47

Vik 8

Vold 51

Skog, Birk, lidt or, asp og rogn er de forekommende
træer og derhos vidje. Kun birken er skogdannende træ.

Der er nogle skogpartier i Hagskaret, øst for Bergsdalen
og Berg, paa Guratinds udløbere, samt ved Ramsvik. End-
videre meUem Gravdal og Jerstad, omkring Stenberget vest
Boksnes forkirke. Skogene bestaar af lavstammede træer, med
sine vredne og tæt i hverandre indfiltrede grene, og der er
ofte vanskeligt at komme frem.

Derhos er der noget smaaskog og krat i Kjukhngdalen og
langs Qeldsiden fra Hagskaret til henimod Einengen ved Ure.

Hele skogarealet kan anslaaes til 0.75 km.^.

Jsbgt. Af vilde pattedyr er der ræv og røiskat, derhos
oter.

Der er ikke faa ryper, og der drives nogen jagt paa dem.
Svanen overvintrer paa Vestvaagø, men drager om sommeren
nordover.

Åf sjøfogle er her blandt andet edderfugl, skarv, maase
og teiste.

Paa Lerværholmene er der livligt med fugl, da mængder
af maase og skarv har sit tilhold paa dem.

Borge herred

indbefatter Borge (BorgarJ hovedsogn og Valberg anneks. Her-
redet grændser mod nord og vest til det Norske Hav, mod
øst til Sundklakstrømmen, som skiller herredet fra Gimsø.
Mod syd grændser det til Vestfjorden og Buksnes herred.

368 LOFOTEN OG VBSTBBAALSK.

Herredet udgjør den nordlige del af Vestvaagøen {L6fbtr\
og demæst hører til samme en hel del øer, holmer og skjær,
baade udenfor nordkysten og udenfor herredets kyst mod
Vest^orden. Af disse øer naar kun Borgevaer og Sandøen op
over 1 km.*s størrelse.

Borge kirke ligger paa:

68® 14' 45" n. br.

3« 3' 30- 1. 0. f. Gr.

Herredets største Uengde fra vest til øst er 28 km. og
den største længde fra nord til syd 18 km. *

Herredets nordligste gaard er Borgevær.

— vestligste — „ Vhstad.

— sydligste — „ Kartneset.

— østligste — a Smorten.

Borge herreds areal udgjør efter den officielle

statistik 242.38 km.»

Efter mine maalinger paa

sjøkarteme •••••• 249.0 km.*

fordelt saaledes:

Af Vestvaagø ....... 246.0 km.»

Borgevær 1.5 —

Smaaøer circa • • 1.5 —

249.0 km.»

Gneisbergarter er, saavidt iagttaget, raadende i Borge
herred, hvor fjeldet ikke er bedækket af aur eller myr.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager 0.2 km.»

Eng 3.3 —

Skog 0.4 —

SnauQeld, udmark, indsjøer og

myr 245.1 —

249.0 km.»

BOBOE HBBRSD. 369

Orogra^S. Borge herred deles ved den forsænkning, som
gaar tvert over Vestvaagø helt til BorgepoUen, naturligen i
en vestlig og en østlig del.

Sfrækningen vest for BorgepoUen, Lilandifjoin og Osiadvatn
er atter ved en forsænkning ved Holdai og Tangstadpollen ved
StensQorden delt i to dele. Sydlig for TangstadpoUen hæver
sig mod grændsen ved Buksnes herred HimmeUindeme^ 956 m.,
hvilke er omtalte under Buksnes herred.

Himmeltinderne med de fra dem udgaaende rygge om-
krandser en botn op for gaarden Bjømsand,

Sirækningen nordenfor Stens fjorden og vestenfor BorgepoUeme
er en af talrige rygge og botner opfyldt halvø.

Fra Skraadalstind, 772 m„ udgaar der 6 rygge, der om-
krandser 6 botner, nemlig Kjedelddlen, Heimerdalen med Hei-
mersdalsvatn^ 8 m. o. h.. Utdalen med Uidalsvatn, Norddalen
med Norddalsvain, 155 m. o. h. og en sidedal samt Skraadaien
med Shraadaisvatn, 132 m. o. h. Paa disse 6 rygge er der
maalt adskillige punkter som Jéllevoldtind, 750 m., der fort-
sætter i den skarpe Eggumsdksla, 448 m.

En af ryggene gaar imod vest over til en hei, Klevheia,
639 m. høi.

Fjeldras indtræder ofte i de bratte fjeldsider; raset gaar
ofte helt fra eggene, saa disse faar flere og flere skar og for-
andrer udseende. Dette er især tilfældet med Eggumsaksla.
Ved gaarden Uren gik for nogle aar siden et vældigt Qeld-
skred, der tog saavel gaard som folk med sig ud i havet.

Forsænkninger over Vesivaagøen fra grændsen mod Buks-
nes til Borgepolleme er lav, flad, delvis myrlændt, og har
meget dyrkbar jord.

Østlig for denne forsænkning er landet høit, dog gjennem-
gaaende lavere end længer vest, og landet deles ved dale og
høiere og lavere liggende eid.

Sydligt ud imod EaalsQorden ligger sækkefjorden Kart-
fjord, omkrandset af de før nævnte grændsefjeld mod Buks-
nes, Justadiindy 732 m. og Kartstaven, 545 m. samt Blaatiudy
609 m.

ij70 LOFOTEN OG VE8TERAALEN.

Nordligt for Blaatindens ryg gaar en dal i nordvestlig
retning op fra Raalsfjorden, hvorfra et skar, 228 m., fører
over til 8lydalen\ nordlig for denne forsænkning ligger Bred-
flaugene^ 457 m., og nordvestlig for disse, op for BorgepoUen,
Hariberget, 403 m.

Saa følger længer øst atter en forsænkning, der optages
af Kjøndalen, med skar over til VencUden.

Imellem RaalsQorden og Valbergdalen ligger en ryg, paa
hvilken Valbergiinden naar op til 515 m. Længer nordlig lig-
ger fladere fjeld, som Varfjeld, 322 m., Løvdalsffeldy 325 m.,
paa vestsiden af Løvdalen. Saa strækker sig paa østsiden af
Løvdalen og op for den inderste Borgepol Héllfjéldet, der i
Veten naar en høide af 413 m.

Paa østsiden af ytre Borgejord ligger Torvdalsfjeldj
270 m.

Dalen ved Valberg kirke, hvis øverste del kaldes Mas-
d(den^ staar ved et 159 m. høit skar i forbindelse med HeUoS'
vøtns dalføre; østlig for denne forsænkning kommer en Qeld-
ryg, som begynder sydlig ved havet i DcUsHnd^ 461 m. og
fortsætter over Blaaheia, 571 m. og Troldtind, 593 m. Herfra
gaar en ryg østover, omkrandsende Lyngedal med Lyngedalsvain.
16 m. o. h. i nord ; paa denne ryg naar LAile HacUind, 604 m.
og længer nord Store Haavind, 652 m. Sydligt og østligt for
disse fjelde er der langs stranden i Valberg, ved gaardene
Dal, Horne, Moland, forholdsvis lavt og myrlændt land; over
gaarden Horne na€ur Homtinden 631 m.

Ostligt for Store Raatind fører et skar, Mortenskar, over
fra Molandsviken til GrundstadpoUen; østligt for Mortenskar,
henimod Sundklakstrømmen, ligger Varden^ 581 m., og herfra
gaar rygge omkring Haugevatns botn; paa disse rygge ligger,
vest for botnen, Middagsheia, 246 m. og østligt liypeketa samt
Kilskaret,

Vesfvaagøens nordøstlige dd ved Høines, Kvalnes, Smedvik
og Limstrand er paa en mærkværdig maade adskilt fra den
øvrige del af øen ved en forsænkning, hvori ligger eydligt
Limstrandpollen og AlstadpoiUeny vestligt SteirapoUen^ samt

BOBGE HEBBED. 371

Eauklandsvafn og Urvain. Denne nordøstlige høie del blir
da næsten øformet og her naar herredet sin største høide i
Eavem 811 m., udenfor BKmmeltinderne, som er grændse^eld
mod Buksnes.

Den her nævnte halvø, Havems halyø, bestaar som sæd-
vaiJig af rygge, der omkrandser botner; her ligger sydlig
Limsirandstinden 507 m., noget vestlig for denne følger da
Hovern, Denne Qeldryg begrændser mod vest Smedvikens
sætkedal, fra hvilken et skar, Bøskaret 389 m., fører over til
Dalsvatn sækkedal.

Ostligt for de nævnte sækkedale ligger atter en Qeldryg,
hvorpaa ligger Kammene og længer nord Høinesaksla, det høieste
punkt paa ryggen, der naar 708 m. o. h.; siderygge gaar ud
mod nord, saaledes Kvcdnesaksla, og mellem disse rygge ligger
der atter en række botner.

Til Borge herred hører en masse smaaøer, saaledes er
udenfor sydkysten af Valberg anneks fjorden opfyldt af talrige
smaaøer, af hvilke Skokkehnkøeme er vigtige som fiskevær.
Omtrent 4.5 km. sydlig for Valberg kirke ligger midt ud i
fjorden Valberg/lesa, hvis meridian kan ansees som skille mellem
Ostlofoten og Vestlofoten.

Paa herredets nordside ligger ogsaa talrige øer, holmer,
skjær og baaer. De største øer her er Borgevær og Sandøen,
som nærmere er omtalt under fiskevær.

Det kan være snebart nede ved sjøen allerede i april og i
fjeldet næsten snebart i slutningen af mai. Det første snefald
kan komme en ugestid ud i september.

Høsten kommer i regelen i september, vaaren i regelen
ikke før ud i mai.

Høider i Borge herred.

Meter.

Anderstinden 555

Bjømøen 32

Blaatinden 609

24*

372 LOFOTEN oa VESTSB^AIJSN.

Meter.

Borgevær 28

Bratskartind 322

Bøstadkallen 193

— 186

Eggumsaksla 448

Grundstadmyrene 50

Haatind store (tr. p.) 652

Havem 811

Hornstindeii 371

Hanberget 403

Jellevoldtind 750

Kalværet 14

Klevheia 639

Kvanholmen 11

Kamman 595

Kvalnesakslen 467

Laagheia 209

Leitetinden 510

Limstrandtinden 507

Litleholmen 21

Litletinden 256

liamholmen 11

Middagsheia 246

Molandstinden 359

Saupstadtinden 561

Skolmen 602

Skraadalstind 772

Skimtet 338

Smortaksla 581

— 416

TorvdalsQeld 272

TJrveien 408

Valbergtinden (tr. p.) 515

Valværet 5

BOBQB HEBBBD.

373

Blaaheia 571

Bratflaugene 457

Bøskaret 389

Dalstind. 461

Høinesaksla 531

LøvdalsQeld 325

Skredkollen 212

Troldtindeme 593

Valfleld 183

Var^eld 322

Elve og indsjøer. Herredet er noksaa rigt paa indsjøer.
Af disse kan her nævnes Ostadvatn 25 m. o. h., 1.8 km.* stort
med afløb gjennem Vclåelven til Farstadvain i Buksnes ; LUands-
vatn 1.8 km.2 stort med udløb gjennem Borgeelven til Borge-
pollen, HaxUdandsvatn og Urvain med kort afløb forbi
gaarden Val; Lyngedcdavain og flere vande har fundet pleuls
i botner.

Elvene er meget grunde, undtagen Borgeelven, der flere
steder er temmelig dyb og op til 20 meter bred.

I våndene er som oftest fisk, ørret og rør. I Norddals-
vatn drives fra Unstad Udt fiskeri med garn. Til dette vand
er fisk ført, og den trives der. I Utdalsvatn (vest for Unstad)
var ogsaa sluppet ørret og rør, men denne fisk flød efter
kort tids forløb op.

Som fiskevande kan nævnes videre Skimtvatn^ Svartvatn og
Gaardsvain ved Grundstad.

Laks gaar helt op i Yoldelven, naar den kan slippe frem
til Farstadvatn. Op igjennem Offersøpollen er der kilenøter i
form af torskegarn, der er spændt ud fra land. I enkelte kulper
brugtes der andre redskaber.

374

LOFOTEX OG VESTERAALEN.

Indsjøer i Borge herred.

høide over havet
i meter

Grønlivatn 220

Hougenvatn 56

Heimerdalsvatn 5

Molandsdalstjem 162

Molandstjem 187

Naklitjem 268

Norddalsvatn 155

Ostadvatn 25

Skraadalsvatn 132

Skimtvatn 38

Svartvatn 33

Troldtjern 143

Torvdalsvøtn 8-11

Utdalsvatn 70

Dalsvatn . . * 35

Hellosvøtn 30

Litletjem 42

Lyngedalsvatn 16

Løvdalsvatn 45

Penninglidtjem 184

Stortjern 102

Kyst og f jorde, Vestligt i Borge herred gaar SUm-
fjorden iod og den fortsætter i TangsiadpoUen og McervoldpoUm-

Mærkelige ved sine trange indløb er BorgepoUeme. Den
indre Borgepol er 5.4 km.* stor og staar ved SkjeUtrømmen i
forbindelse med den ytre Borgepol^ 3 km.^ stor, og denne staar
igjen ved en smal strøm i forbindelse med havet. Stærk strøm
gaar ud og ind ved flod og fjære.

I største fjære slipper man ikke ind i BorgepoUen med
en færing.

Eu lignende række poller med trange indløb er SieiropoBen,
som med et trangt indlob forbindes med AhiadpoUeH; denne

BOROE HERBED. 375

staar, ligeledes ved et trangt indløb, i forbindelse med Lim-
sircMdpoHen, der atter staar i forbindelse med Sundklak-
strømmen.

SundMakstrømmens smaleste del „Trang8irøinfnen'' kan ikke
Toes, naar strømmen er paa det strideste ved flod og fjsBre;
den er i det hele ikke ganske uskyldig for baade, hverken
under seil eller for aarer, og ikke sjelden er der baadforlis i
Trangstrømmen.

I Valberg gaar der ind flere bugter og viker. Molandsviken
østligt, Malnfsviken, Valsviken, Skolckelvtken^ Raalsfjorden og
Karifjorden^ som er en sækkefjord med trangt indløb fra
Sbrønmien.

Sjøen lægger sig aldrig. Derimod fryser de store Borge-
poUer, den indre del af Offersøpollen samt Limstrand-, Alstad-
og Steiropollen med undtagelse af de smale og stride strømme.
Længere tid blir isen som regel ikke liggende.

Kysten af herredet er uren, og det er ikke let at lande
paa udsideu.

Enten stuper fjeldet .brat ned i havet, eller der er et
forland, men da tillige en mere eller mindre lang utfjære, der
flere steder er saa blød, at den ikke kan passeres.

Havet Jangs hele Lofotens yderside er ualmindelig grundt
i temmelig betydelig afstand fra land. Det vager og bryder
overalt, og større baade kan kun med kjendtmand nærme sig
land.

Geologi. I herredet forekommer dels grundfjeldets berg-
arter, dels gabbro. Paa øeme som Borge vær er stenen øie-
gneisagtig udviklet, dels granitisk. Paa grændsen mod Buks-
nes afløses gneisbergarteme af gabbro.

Store strækninger af de lavere dele af Borge herred er
dækket af grus og aur, over hvilken igjen ofte ligger store
myrer.

En vakker strandvold, cirka 11 meter høi over havet,
optræder paa Borgevær, som mærke efter en høiere hav-
stand; den har længderetning mod nordost.

376 LOFOT£N OO VSSTEBAALBN.

Havne og fiskevær. Den første egentlige havn, som
man træffer paa Lofotens udside, naar man kommer vestenfra,
er Borgevær. Farvandet udenfor er urent. Havnen er god
baade for baade og fartøier. Dybet paa havnen er 4 favne.

Eggum, omtrent 5 km. vest for Borgevær, ligger paa Vest-
vaagøens nordvestlige odde. Fiskehavet er rigt og ikke langt
nde. Havnen er en liden vik, der kun høist ufiddkomment
beskyttes af nogle mindre holmer og skjær. Baadene Ugger
paa svai, og ved paalandsvind er der voldsomt drag i havnen,
der har fladstrakt bund. Opseilingen til været er ogsaa van-
skelig, da det grundbryder mellem skjærene, og der er mange
boer og fald.

Sandø, cirka 4 km. øst for Borgevær, er et fiskevær, hvoiv
fra der drives skreifiske og om sommeren og høsten tillige
fiske efter kveite, lange og brosme, ligesom der fiskes sei om
sommeren. Paa øen er der tre havne eller rettere landings-
pladse, nemlig Stranden paa indsiden eller sydsiden, Vikan paa
vestsiden og Hunden paa nordostsiden. Stranden er den mest
beskyttede, men da den fryser til under vinterfisket, er fiskerne
henviste til Vikan eller Hunden, der er aabne mod nordvest
og nord og har trange, urene indseilinger. Baadene maa ofte
landsættes under vestlige storme.

Høines fiskevær. Ogsaa herfra drives vinterfiske efter
skrei og sommerfiske efter kveite, lange og brosme. Havnen
er en mellem Siholmen og Høineset fra nord til syd gaaende
bugt, der for en del er tør ved lavvande, og saa er der midt
i bugten boer og stene, saa at der kun blir tilbage en rende
paa bugteus vestre og østre side. Indseilingen er vanskelig,
da der udenfor indløbet er boer og fald.

Kvaines fiskevær, 8 km. ostnordost for Borgevær, har en
havn eller landing, der er aaben ud imod havet fra nordvest
og nord; den er dannet af to i den lange og grunde forstraud
Uggende bassiner, hvor baade kan løbe ind ved flo og halv-
flød sjø. Bassineme med indløbene falder tør ved lawande,
og baadene støttes mod hverandre, saa at de under Qæren
blir staaende paa ret kjøl.

BOBGE HESRBD. 377

Paa indsiden af Yestvaagø udimod Gimsøstxømmen og
Vestfjorden har Borge herred to fiskevær, Skokkelvikøeme og
Valbeigøerne.

Ved Shokkdvikøeme er afstanden fra land Ul sætnings-
havets begyndelse V^ ^^\ ^^^ ^^ fladbund med fordybning,
hvor skillet mellem gamhav og linehav gik i ældre tid.

Ved Valbergøeme er afstanden fra land til sætningshavets
begyndelse V^ ^^ ^S fladbund, til eggen er 2 mile, og dybden
her er omtrent 90 favne.

Fiskeri, Det vigtigste fiske i Borge herred er skreifisket,
der drives fra de nævnte fiskevær paa udsiden, samt fra Val-
bergeeme og Skokkelvikøeme paa indsiden.

Besuden foregaar, som før berørt, fiske om sommeren
efter lange, brosme, kveite osv. paa udsiden, ligesom seifisket
er af vigtighed.

Hjemmefisket drives derhos her aaret rundt paa ydersiden.

Sildefisket er i dette herred ikke af stor betydning. At
saakaldet landstængt sild forekommer i BorgepoUeme, er tid-
ligere omtalt, og i mørke høstnætter fanger man lidt sild der-
nde, hvilken er ualmindelig stor og fed.

Ogsaa laks fiskes i BorgepoUen.

Skreifiskei i Borge sogn af Borge herred.

Antal
fiskere.

Antal
baade.

Fangstmængde
stykker skrei.

Udbytte i kr.

1895

1053

173

871000

171400

1894

948

144

885000

199 798

1893

1258

191

1596 000

335900

1892

1212

162

1272 000

338795

1891

1186

175

521000

151900

1890

1048

153

870000

214360

1889

1041

156

908 000

253900

1888

997

150

1164 000

260140

1887

1095

165

306000

59 729

1886

910

132

1254 000

280925

1885

1040

133

1048 000

237 986

378 LOFOTEN OG YSSTESAAIÆN.

Skreifisket i Eggum

v<er.

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1895

287

288 000

1894

280

146000

1893

320

385 000

1892

329*)

362 000*)

1891

322

138 000

1890

346

21400

1889

360

285000

1888

308

371000

1887

292

71000

1886

335

342 000

1885

348

289 000

*) og StensQ orden.

Skreifisket i Borgevær og KalværeL

Antal fiskere.

Fangstmsengde.

1895

128

80000 + 46000

1894

202

110000

1893

245 + 102

210000 + 91000

1892

205*)

176000 + 91000

1891

264*)

72 000

1890

182*)

115000 + 54000

1889

256*)

198000

1888

138*)

139 000 + 91000

1887

114*)

28 000

1886

221

250000

1885

272

254 000

*) Borgevær alene opgivet.

Skreifisket i Sandø.

AnUl fiskere.

Fangstmængde.

1895

113

130000

1894

124

121000

BOSOE HERBED.

379

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1893

170

190000

1892

180

246000

1891

186

73000

1890

131

143000

1889

126

112 000

1888

155

196000

1887

140

33000

1886

140»)

182000*)

*) og Sndholmen.

Skreifisket i Høines.

AnUl fiskere.

Fangstmængde.

1895

—

90000

1894

—

63000

1893

106

120000

1892

—

120000

1891

—

38000

1890

—

71000

1889

107

98 000

1888

136

120 000

1887

119

—

1886

—

96000

1885

212*)

183000*)

*) og Sadiolmen.

Skreifisket i Kvcdnes.

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1895

166

116000

1894

168

118000

1893

183

155000

1892

163

184000

1891

152

50000

380

•

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1890

139

116000

1889

127

85000

1888

133

117 000

1887

104

42000

1886

—

106000

1885

144

128000

SkreifUJcet i SkokJcelvikøeme i Borge.

Antal fiskere. Fangstmængde.

1894

—

1893

230

—

1892

159

92 000

1891

290

145000

1890

123

157 000

1889

109

130000

1888

130

100000

1887

213

59 000

1886

167

254000

1885

148

148000

Fedsildfisket i Borge hovedsogn af Borge herred.

Antal
fiskere.

Gam-
baade.

Note-
baade.

Fangst-
mængde.

Udbytte
ikr.

1895

150

—

1200

1894

—

500

1893

—

1892

—

130

1891

—

1890

—

1889

—

1888

350

120

—

700

2100

1887

—

750

1886

150

—

2100

1885

BOBGX HXBBSD. 381

Åa^åre fiékerier i Borge hovedsogn.

XJdbytte i kr.

1895 10850

1894 10600

1893 7 500

1892 8160

1891 5200

1890 4 200

1889 5600

1888 6900

1887 8 350

1886 3300

1885 6000

Ldkse- og ^øørretfi$he i Borge.

Udbytte i kr.

1895 120

1894 50

1893 66

1892 70

1891 300

1890 180

1889 180

1888 .. 180

1887 300

1886 240

1885 —

Samla udbjftte af fiskerier i Borge sogn.

1895 183570

1894 210948

1893 343466

1892 347155

1891 157 400

1890 218740

382 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

1889 259680

1888 269 320

1887 69129

1886 286565

1885 243986

JordsmoDet er i Borge herred tildels et mægtigt grus
og aurlag, paa hvilke der over store strækninger ligger torv.

I ^ordbundene og under fjeldsideme ligger hjrppig et
forland, der endog paa sine steder kan være ganske bredt.
Paa de fleste steder bestaar dette lavlænde mest af myr, tildels
torvmyr af favnetyk mægtighed. Disse torvmjTe har i regelen
godt fald og vilde kunne dræneres og opdyrkes, hvilket dog
kun for en ringe del er skeet. Dalbunden er ofte myrlændt,
bestaar tildels af torvmyr, er undertiden bevokset med noget
birkekrat eller græsbundet.

Kornavlen er af ringe betydning. Kom og poteter er
udsatte for frost.

Endel havre saaes, men skjæres til grønfoder, og byg-
agre er i det hele temmelig sjeldne. En liden potetesager
er der ved enhver plads, ved enkelte gaarde er der til-
dels større potetesland.

Tang benyttes til gjødning og desuden i temmelig stor
udstrækning til kreaturfoder.

I Sundklakstrømmens ydre del, ved Smedvikbugten, skjæres
sjøgræsset saavel til furage som til stopning af madrasser og
lignende. En del sælges ogsaa til dette brug.

Paa fiskeværene er man i den senere tid begyndt at
blande fiskeindvolde med tang og kjøre den paa marken om
vaaren.

TJdsæd i Borge.

Poteter 1 829 hl.

Areal til kjøkkenhavevækster . • . 68 ar
Areal til andre rodfrugter end poteter 8 „

BOBOE HERHED. 383

Avl pr. fnaal i Borge.

Poteter: 800 lit^r pr. maal.

Hø: 180 kg.

Melkeudbytte : 1260 liter og 800 liter aarlig pr. ko.

Oprydning af nyland er høist ubetydeligt i sidste femaar.

Pjrkbar jord og myrer. Borge herred har store stræk-
ninger af dyrkbar jord, især paa myr.

Forlandet under i^^^^si^^^ne er oftest myrlændt og af-
giver for den allervæsentUgste del brændmaterialet. Ved
Gnmdstad er fast og tildels mægtig torvmyr med godt fald
og vel skikket til dyrkning.

I det hele tåget er mange myrer ikke vanskelig at dræ-
nere og oprydde. De fleste gaarde har ogsaa indvundet
en stor del af sin indmark paa myrens bekostning.

Der kan i det hele opdyrkes meget mere, end der er
gjort Specielt gjælder dette strækningen langs hovedveien
fra Skulbra til Borge. Her er godt fald, og der kunde med
lethed dræneres og opdyrkes. Gaardene langs veien er vel-
stelte. Dette gjælder ogsaa gaardene omkring BorgepoUene,
samt omkring Limstrand-, Alstad- og SteinropoUen.

Der er store myrer omkring OffersøpoUen samt mellem
Farstadvatn og Ostadvatn, som kunde udtappes og opdyrkes.
Nu anvendes myreme saa godt som udelukkende til torv-
skjæring. Fra flere steder, som f. ex. bunden af Stens^orden,
forsynes gaardene Unstad og Utakleiv og gaardene ved Mær-
voldpollen med brændtorv; Borge vær og Eggum faar sin brænd-
torv fra trakterne om Torvdalen og Borgef]ord.

Herredsstyrelsen har anslaaet værdien af et maal jord til
40 kr., og omkostningeme ved dyrkningen af 1 maal til 35
troner.

I almindelighed er der multer paa næsten alle myrer,
men ikke i nogen større mængde, ligesaa ud paa holmene i
Borgevær. Noget salg af multer finder ikke sted, undtagen
fra Borgevær.

384

LOFOTKN OG VESTEBAALEN.

Fædrift og bavnegsbnge. Borge herred har i sine flade
dyrkbare strækninger og i sine udmærkede fleldbeiter betin-
gelser for udvikling af fædriften, særlig i den indre del af
Vestvaagø.

Paa nordsiden af Vestvaagø er ^eldene grønklædte til
stor høide, saaledes omkring BorgepoUen helt op imod toppen,
selvfølgelig afbrudt af knauser og ur.

Dalbunden er som regel myrlændt; den bestaar ofte af
god torvmyr, og er flere steder bevokset med vidjekrat eller
græsbundet. Dalsideme er paa den nederste del græsbevokset,
og et stykke op i lien er der undertiden birkekrat.

Hjemmehavnegangene er ikke tilstrækkelige, derimod er
iQeldbeiterne mange steder udmærkede, som Klevheia^ ^eldet
mellem Eltoft og Vold^ meUem Klepstcid og Borge, samt paa
Hdlffeldets nordre skraaning. Hjemmeslaatteme er ialminde-
lighed utilstrækkelige, hvorfor der maa samles hø fra de bratte
fjeldsider. Q-ræsset bundtes i gamle garn og styrtes udover
Qeldsideme. Høtørken foregaar da paa hjemmemarken. Der
indsamles fint birkeris til vinterfoder.

Opskyllet tang bruges, som nævnt, baade til gjødning og
til kreaturfoder. Naar kreatureme om morgenen slippes ud
paa fiskevær som Eggum, er deres første tur ned i fjæren for
at spise opskyllet tang. Skulde de paa sin vei komme over
tørfisk eller olieklæder, fortærer de disse med begjærlighed,
og undertiden gnager de paa baadene, til fortræd for fiskerne.
ICreaturhold samt fjærkræ i Borge Iste januar 1891.

Heste • •
Storfæ .
Faar . .
Qjeder .
Svin . .
Eensdyr
Høns • •
Ænder .
Gjæs . .
Kalkun .

218
22B4
4768

214
23

441
7

BOROB HERRED. 385

Bebygningen i Borge er ikke saa strengt bunden til havets
umiddelbare nærhed som i mange andre herreder i fogderiet.
Da her i den indre og midtre del af Yestvaagø findes større,
flade strækninger, saa ligger en del gaarde i nogen afstand
fra havet. Saa er paa udsiden bebygningen paa fiskeværene
forholdsvis tæt, hvor der er adgang til at søge land og ly.

Gaarde i Borge herred. I Borge (Borgar) sogn: . Nedre
Skjerpen, Øvre Skjerpen, Nedre Liland, Øvre Liland, Slydalen
(152 m. o. h.) (Slydjudalr), Nykmarken (66 m. o. h.), Ostad,
Heldal (Hauldadalr) (34 m. o. h.), Eltoft (33 m. o. h.), Klep-
stad (54 m. o. h.), Kraaktoft (Krdkutupior), Tangstad (Tanga-
stadr\ Bjømsand, Saupstad, Mærvold (14 m. o. h.), Sortland,
Unstad (10 m. o. h.) (JJnulfastadr), Eggum (Eggheimr), Jelle-
vold {JallavøUr\ Strøm {Straumr\ Nesje, Evjen, Hagevaag,
Bøstad, Borg (Borgar)^ Bystad (Rydersiadr), Hanberget (Handa-
herg\ Vendalsjorden, Li (Lid), Løvdal, Indre Borgfjord, Slett-
eng (33 ni. o. h.), Ytre Borgfjord (24 m. o. h.), Ramberg,
Torvdal, Borgvær, Val (VaSlar), Haukland (Haukland), Sande
(Sandar\ Bø, Høines (Høyness)^ Kvalnes, Eekdal, Valle, Ytre
Smedvik (Smedjovik), Indre Smedvik, Limstrand, Steiro (Steinrof),
Games, Elstad, Knutstad, Alstad {AlfasiaSr), Risjorden, Lynge-
dal (64 m. o. h.), (xrundstad. I Valberg Sogn: Kjøndalen,
Øvre Kongsjorden, Nedre Kongsjorden, Bakken, Sehies, Bak-
jorden, Biskopjorden, Strømmen, Kartfjord (Kartafjødr\ Val-
berg, Skokkelvig (Skoklavik), Øvre Dal (Dalr)^ Nedre Dal,
Hom (Hom), Vikjorden, Malnes (Mdlnes), Moland, Smorten,
Haugen.

Borge kirke ligger 66 m. over havet, og Borge præste-
gaarde ogsaa 56 m. o. h.

Skog. Løvskogen er noksaa sparsom^ temmelig lav og
lidet væksterlig. Der er ikke paa langt nær nok til brændsel,
endsige til trævirke. Dette hentes mest fra Tromsø amt,
Banen og Vefsen. Der brændes overalt torv, og paa denne
6r der noksaa god tilgang i de talrige myrer.

386

LOFOTEN OG VKSTKRAALKN.

Det hele skogareal er anslaaet til 0.45 km. ^, mest vestenfor
og østenfor veien fra Buksnes kirke til BorgepoUeme samt
paa nordsiden af våndene mellem Haukland gaard og Smedvik
gaard.

Kratskog har Bystad, Liland og Skjerpen; der skjæres
lidt løv, naar der er formangel, men ellers faar man ikke
nævaeyærdigt virke af skogene.

Jsbgt og Ægvær. Af rovdyr er her kun ræv og røiskat
Sammen med ørn og høg afsted kommer disse ødelæggelse paa
ægværene.

Endvidere er her oter, af hvilke der fældes ikke saa faa
om aaret.

Paa Borgevær er der æg- og dunvær; der indsamledes

her af æg og dun:

Maageæg Skarvæg Ealo uren-

set duB

1896 1895 1894 1896 1895 1894 '96 '95 '94
Borgevær og

Nesjeoerne 3 010 2 800 3600 2 350 1850 2 000 85 79 90
Kalværet og

Valoerne 1550 1 400 1 600 „ „ „ 19 18 20

Lamholmen og

Brønøholmen 800 800 800 „ „ „ « „ ^

Øeme udenfor

Ramberg „ „ „ „ „ „ 28 26 26

5360 6000 6000 2350 1850 2 000 132123136
Herude er ogsaa en mængde gjæs, samt om vinteren sva-
ner, der, naar de har overvintret, drager nordover om vaaren.
Ryper er der i enkelte aar i ikke liden mængde, men
nogen nævneværdig fangst eller jagt drives ikke.

GIMSO HEBBED.

387

Gimsø herred

inflbefatter Gimsø {Gimisia)^ annek8 af Vaagan præstegjeld.
Herredet bestaar af Gimsøen og store dele af Østvaagø, samt
en del øer som ViJcerø og Sandø og derhos talrige smaa øer,
holmer og skjær.

Herredet grændser mod nord til det Norske Hav, mod
vest til Havet og Sundklakstremmen, mod syd til Gimsø-
strømmen og Vaagan herred og mod øst til Vaagan herred.

Gimsø kirke ligger paa

68» 19' 45" n. br.

14« 15' 0" 1. 0. f. Gr.

Hovsund fyrlygte paa Bakholmen paa Gimsø nordkant
ligger paa

68« 2fy 35" n. br.

140 10' 0" 1. 0. f. Gr.

Laukvik fyrlygte paa Drange] odden ligger paa
68" 23' 20" n. br.

140 26' 45" 1. 0. f. Gr.

Herredets største længde fra Sundklakstrømmen til Grøn-
før^ord fra sydvest mod nordost udgjør 23 km., men bredden
fra Hovsund fyrlygte mod sydost til grændsen mod Vaagan
udgjør 18 km.

Herredets nordligste gaard er Laukvik.

— vestligste — - Vikerø,

— sydligste J — - Lyngvær fabrik,

— østligste — - Eidet (og Delp).

Herredets areal er efter den officielle statistik 61,03 km.^

Dette areal er imidlertid ganske sikkert altfor lidet, og

hele den største del af herredet, som ligger paa Østvaagø,

synes i den officielle statistik helt glemt og at være henlagt

til Vaagan herred.

25*

388 LOFOTEN OG VESTERAALKN.

Efter mine maalinger udgjør Gimsø herred

Gimsøen 70,0 km.*

Smaaøer ca. 3.0 —

Af Østvaagø 164.0 —

Sum Gimsø herred 237.0 km*.
Gimsøen er her maalt paa de nye karter, saa at dette
tal 70.0 km.* for selve Gimsøen er rigtigt.

Arealet er saaledes udnyttet

Ager 0.3 km.*

Eng 4.4 —

Skog 0.2 —

Snaufjeld, udmark, indsjøer,

myr 232.1 —

237.0 km.*

Orografi, Gimsø herred er ved Gimsøstrømmen delt i
to dele, selve Gimsøen og den paa Østvaagø liggende del af
herredet; hertil kommer Vikerø og Sandø.

Selve Gimsø, der ligger mellem SundMakstrømmen og
Gimsøstrømmen, har en noksaa eiendommelig konfiguration
med et fladt parti i midten væsentlig optaget af myr, og saa
ligger der et mindre fjeldparti i den nordre del og et større
i den søndre. Øen er saaledes naturligen delt i tre dele:

Hovens fjeldstrækning. Gimsømjrren og den ulige større
fjeldstrækning, i den sydlige del, hvilken kan kaldes Bar-
strandtindemes fjeldstrækning.

HoveHj 371 meter høit, ligger nokbaa isoleret paa Gims-
øens nordre del.

Sydligt for dette iQeld følger en lav myrstrækning, Gitnsø-
myreUj hele 18 km.* stor, strækkende sig tvers over hele øen
fra vest til øst, 6 km. paa det bredeste ; kun en ringe del af
samme er dyrket.

Gimsøens s^^dlige del, eller Barstrandtindemes ^eldstræk-
ning, bestaar af en smed ryg med siderygge, hvilken ryg lig-
ger nærmere Gimsøstrømmen end Sundklakstrømmen.

GIMSØ HEBRED. 389

Paa denne lyg ligger nordlig Sandstnanden, 566 m. høi,
s}'dlig for Gimsøsanden, saa følger sydligere høieste top paa
Vinjeaislen, 609 m., Persaiinden, 681 m., og herfra gaar en
ryg, Ømeryggen^ 624 m., i nordøstlig retning. De her nævnte
fire tinder omkrandser en sækkedal, Sandsdaleny i hvilken lig-
ger et vand med en moræne foran. Saa følger længer syd
tre Barsirandiinder, af hvilke Store Barsirandtind naar 762 m.
0. h. Ved havet langs Gimsøstrømmen ligger her paa øens
østside under de nævnte fjelde en forholdsvis fladt, bebygget,
delvis myret bergfod.

Paa øens sydlige del bøier ^^Idryggen mod vest og vest-
nordvest og her ligger Sundklaktinden, der naar op til 644 m.
Denne tind med Barstrandtinderne og Vinjeakslen omslutter
den vide sækkedal Jendcden, i hvilken Jendalsvøtn ligger.

De østlige GimsøiQelde er vilde og vanskelige at befare.

Den høieste af Barstrandtinderne ansees for ubestigelig,
og eggen nordover til henimod Persatinden samt Ønierj^ggeu
er ikke farbar, ligesaa den største del af ryggen mellem
Persatinden og Sandsmanden. Paa vestsiden af Sandsmanden
er der fuldt af løse stene og klippestykker, og bestigningen
fra den kant er ei uden fare.

Vikerøen er lav ; der er et fiskevær, og fra den sydlige del
strækker sig ret mod syd en af havet opkastet sandryg.

Den del af Oimsø herred^ som Ugger paa Østvaagøj grænd-
ser mod sydost og øst til Vaagan, medens det ved Grundfør-
f]orden støder mod nordost til Hadsel herred.

Grændse^ eldene imod Vaagan ifra Skakiind og helt imod
øst til Rundfjeldet omtales under Vaagan herred; de udgjor
paa den største del af sin udstrækning en lang, skarp ryg
med mange tinder.

Nordenfor denne ryg følger et forholdsvis stort og bredt
dalføre, den mod sydvest gaaende Olderfjorddal^ der gjennem-
strømmes af Botnelven og fortsætter i Olderfjorden.

Older^orddalen er, som nævnt, forholdsvis vid og næsten
en mil lang. Den egentlige Olderfjorddal regnes ialmindelig-
lied at begynde østenfor Jordeelven. Omkring Botnelven er

390 LOFOTEN' OG VESTER A A LEX.

dalbunden optaget af store mjTer, særlig fra indre Klubelv
og et st3'kke østover er myrene saa bløde, at de vaar og høst
er saagodtsom ufarbare. Selv i usædvanlig tørre aar er de
saa bløde, at man maa gjøre store omveie for at komme fi-em.
Som bevis paa myrenes tilstand skal nævnes, at det har
hændt flere gange, at kjør er druknet i mjTen straks syå for
Botnelven.

Opigjennem fjeldsideme, jiaa begge sider af dalen, er jord-
bunden ogsaa meget blød, og dette besværliggjør opstig-
ningen.

Dalsideme er ofte bevokset med høit ormegræs, der efter
regnveir eller dugfald er saa fugtigt, at man blir gjemiem-
vaad til midt paa livet. Dette er f. eks. tilfældet i den øst-
ligste del af Dlderflorddalen, og ligeledes paa veien fra plad-
sen Storviken langs bækken opimod Durmaalstind.

Vestlig i Olderij orden kommer Jordeehen med sit dalføre
ned i S3'dvestlig retning, og sidedal til denne er den mørke,
næsten retlinjede Finmarksdal

Nordenfor Olderdalen ligger en lignende skarp ryg som
paa sydsiden. Fjeld ene begj^nder her vestligt med Klepsiaif'
hei, 537 m., saa følger Tindliiinderne, hvis høieste top er 532
m.; nær ved disse ligger Aagjellinden^ 626 m., saa følger øst-
ligere Kvitskrediinderne, den vestligste 564 m„ derpaa Jdbretsiinå,
654 m., og den østlige Kviiskredtind, 661 m. Derefter følger
Blaatind. 756 m. og endelig Mæ^tdene, hvis høieste top er
748 m.

Kiepstadheien med Tindlitindeme og Aagjeltinden er let
bestigelige. Sletten paa Kiepstadheien er bedækket med
smaasten og tyndt græsbevokset. Mod nord falder fjeldet for
det meste ned i bratte, forrevne gjel og rygge, og der gaar
længst mod øst fra Aagjeltinden ud to grønklædte rygge, den
vestre og største med runde og rolige former.

Fra Aagjeltinden er eggen ufarbar et lidet stykke øst-
over; men senere er den overalt passabel lige til noget østen-
for Jobretstinden. Mellem dette sted og den høieste af

GIMSO HERRED. 391

Mændene er ryggen atter ufarbar, og neppe bestigelig paa
noget sted, hverken fra nord- eller sydsiden.

Der er vilde og forrevne i^elde omkring Jobretsfcinden,
Blaatinden og straks vest for Mændene.

Nordlig for den her nævnte høideryga vestlige del ligger
Syddlen, hvis øverste del kaldes Kroktinddalen; dette dalføre
gjennemstrømmes af Storelven^ som munder nd i Sydalspollen.

Sydalen er bred og kort, og har store mj^rer, som vanske-
lig befares. Paa sydkanten — mod Jobretstinden — er dal-
sideme ubestigelige. Kroktinddalen er trang og mørk med
bratte sider. . Nærmest Sydalen til henimod det sted, hvor
elven svinger østover, er den mj^rlændt ; straks østenfor elvens
boining gaar der over dalen et bælte af storstenet ur.

Mellem Sydalen i syd, Gimsøstrømmen i vest og havet i
nord samt Sundlandsfj orden og Indrefjorden i vest ligger en
halvø med høie ijeld og rygge. Fra den før omtalte Blaa-
tind, 756 m., gaar der en ryg mod nord til Krokimdeme, 766
m.. og nordlig for disse ligger Jomfruerne^ 586 m. Ved et
høitliggende skar er disse adskilt fra de paa nordsiden af Sy-
dalen liggende Sydabfjelde, 731 m., der danner en ø — v gaa-
ende lyg. Herfra løber rygge iid mod nordvest og nord;
mod nordvest saaledes over OravermarJcheia, høieste punkt 714
m., og denne hei fortsætter i nordlig retning og ender i Vas-
stila, 430 m.

Østligt for denne ryg følger to sækkedale ovenfor det
flade land "ved Brennagaardene. I Brennadalen er østenfor
gaardene en''stor, flad slette. Den fortsætter i de to nævnte
sækkedale; her er omkring Øvervatn en mørk, grydeformet
fjelddal med bratte, paa sydsiden ubestigelige sider, medens
den anden sækkedal fortsætter som et trangt gjel med næsten
retvinklet atbøining op imod den høieste top af Sydalsfjeldene.
Dalsideme er her paa syd- og vestsiden tildels ubestigelige.

Østligt igjen for Brenna, mellem Brennas dalføre og Sund-
lands^orden ligger Brennfjéldenes lange rj^g, der ender i Fest-
magaMa, 613 m.

392 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

Paa denne halvø, mellem Indrefj orden, Sydalen og Grimsø-
Btrømmen, er fjeldformeme noget mildere end sædvanlig paa
Østvaagø. Særlig er dette tilfældet med Gravermarkheia, de
lavere dele af Sy dalsfj eldene og Brennf] eldene. Omkring
Vassula og Øvervatn, samt paa den høieste ryg af Sydals- og
Brenn- eld, er der nøgent og forrevent som ellers.

Østlig for Brennf j eldene ligger SuncUandsfforden og Indre-
fjorden.

I Sundlandsfjorddalen er de smale bredder rundt Indre-
fjorden farbare overalt undtagen omkring bækken ved jord-
bunden, hvor myren til sine tider kan være vanskelig at gaa
over. Mod syd fortsættes dalen i KroJUinddalen — en gold
stendal med bratte sider. Omkring bækkeleieme paa Indre-
fj ordens vestside er der to smilende smaadale med løvklædte
sider.

Paa halvøen mellem Sundlandsfjord og Indre^ord i vest
og Vatnfjord i øst naar BlacUyngen op til 494 m. Fra Vatu-
fjord gaar der op forskjellige smaadale, som Blaalyng-
vøtns dalføre, og Trolddalen, der gjennomstrømmes af Krok-
elven. Men det største dalføre, eller vel rettere eid, er det
hvori Storvatn ligger, hvilket eid med meget ringe høide over
havet fører helt ifra Vatnfjorden og over til Vesipolkjønna i
Østnesfjorden.

Dalen mellem Vatnfjorden og VestpoUen har meget myr-
lændt bund, især paa nordsiden af Lakseelven og omkring Tem-
vatn (i Vaagan herred), hvor det høst og vaar skal være næsten
ufremkommeligt.

Dalen er forøvrigt let farbar og yder en under fisket ikke
lidet benyttet kommunikationslinje mellem udsiden af Lofoten
og Østnesfjorden. Hvis der nemlig fiskes daarlig paa udsiden,
men godt i Østnesfjorden, og veiret hindrer en omseiling af
Østvaagøen, kjører man sine baade og redskaber fra Vatn-
fjorden til Vestpolkjønna eller VestpoUen. Uden vei er saa-
dan transport af baade besværlig, saa der trænges vei gjennem
dalen.

QXMSØ HESBED. 393

Halvøen mellem Yatxifjorden i vest og dalføret mellem
yatnfjorden og Vestpolkjønna i syd, samt Grundfør^orden i
øst har i høideme som sædvanlig skarpe rygge, men paa den
nordvestlige del, mellem Laukvik i vest og Délpaksla i øst, er
et stort, fladt forland, for største delen opfyldt af myr. Denne
halvø begynder sydligt i Nilsvindtind 547 m.; eggen gaar
østligt, nordligt og derpaa vestligt omkrandsende den sække-
dal, hvori Mørkedalsvøtn, 72 m. og 81 m. o. h., ligger.

Paa eggen her, østlig for Nilsvindtind, ligger Breibladel og
derefter følger Siorlitindeme 665 m. begge paa grændsen mod
Vaagan. Eggen er skarp, takket og forreven og ufarbar
mellem Nilsvindtind og Storlitindeme. Mørkedalen er gryde-
fonnet med bratte, mos- og græsklædte, for det meste til-
gjængelige sider. Dalbunden er skogbevokset og noget myr-
lændt.

Nordligt for Mørkedalen ligger paa eggen navnløse tinder
med høider paa 701 m. og 703 m., længer mod nordvest om-
krandser eggen og sideeggene sækkedale, som Bangddalen i
vest, MarudaJen^ Trdlddahfh og Mølledalen i øst.

Sydligt op for Mølledalen ligger Madmoderen 789 m., og
herfra gaar ryggen nordlig til Délpaksla 410 m., hvormed
ryggen slutter.

Østlig for den her nævnte ryg ligger Grundførfjorden,
der i sin vestlige del fortsætter i Heathusdaienj og saa mod øst
begrændaes denne af en skarp ryg, paa hvilken Stauem 532 m.,
Eim 799 m. og Breitind 818 ligger.

Høider i Gimsø herred.

Fjelde.

Meter o. h.

Aagjeltinden 526

Aagjelaksla 312

Breifjeld, østre 688

Barstrandstinden, store 762

394 LOFOTEN OG VESTEBAALEX.

Meter o. h.

Blaalyngen 494

Blaatinden 756

Blaatindryggen (mellem Blaatind og

Mændene) 614

Botntinden 699

Daletinden, store 704

Daletind — Stortindeggens laveste

punkt 655

Durmaalstinden 534

Fæstvaagakslen (Brenna) 612

Grovermarkheia 714

Hoven 371

Jendalsfjeld .484

Jøendalstinden 483

Jobretstind 654

Jomfruerne 586

Kroktinden, store 756

Kammen 349

Kudalshompen 400

Mændene, høieste top 748

Nilsvind tind akslen 373

Persatinden 581

Manden 566

Svartknubben 441

Sundklaktinden 540

Tinlitinden, nordre 552

do. søndre 547

Vassula, nordre 430

Ørnrj^ggen 524

Ørnhaugen 145

Elve og indsjeer. Paa selve Q-imsøen er der flere ind-
sjøer, dels i botner og sækkedale og dels paa den flade
Gimsømyr.

GIMSO HERRKD. 395

Jendalsvøtn, af hvilke det øvre vand er 0,4 km.* stort og
det nedre 0,3 km.^ stort, ligger 44 m. og 35 m. o. h.

Paa Gimsømyren ligger Svartvatn, Sinesvain og talrige
mindre tjern og pytter.

Paa Ostvaagø er der i Gimsø herred flere forholdsvis store
elve, Jordeelven og Botnehen i Olderfjorden, Storelven i Sydalen,
Storelven i VatnQorden. De er overalt vadbare. Botnelven i
OlderQorddalen benyttes til flødning af ved.

De øvrige vasdrag er større eller mindre bække med fos-
sende lob.

Af indsjøer i denne del af Gimsø kan nævnes: Botnvatn
med afløb gjennem Vaagan herred 195 m. o. h., Blaalyngvøtn
176 m. 0. h. og 168 m. o. h., Isvatn 388 m. o. h. med afløb
gjennem Krokelven, Storvatn 13 m. o. h. med aflob gjennem
Storelven, Mørhdahvøtn 81 m. og 72 m. o. h.

Ørret og rør forekommer i våndene. Fiskevand er: Jen-
dcisvøtn. Storvatn, LUlevatn og Blaalyngvøtn, særlig skal Blaa-
lyngvøtn være gode fiskevand.

Der fiskes en del i indsjøerne, uden at dette fiskeri dog
har særdeles stor betydning.

Laks fiskes i et par kilenøter, men udbyttet af laksefiskeriet
er ikke betydeligt. ' Der angives 200 kg. aarlig. I et par elve
paa Ostvaagø gaar laksen op, saaledes i Botnelven, i Storvatn
ved Eide i Vatnfjord og i Kro keiven i Vatn fjord.

Vande.

Botnvatn, store 495

do. litle 421

Brennavatn, øvre 245

Blaalyngvatn, nordre 170

do. midtre 180

do. søndre 308

Hjemsgaardvatn 25

396 LOFOTEN OG VESTKEA.\LEN.

Jendalsvatn, nedre 25

do. øvre 44

Isvatn 388

Kroktinddalstjem 390

EjToktinddalsvatn, store 254

do. . litle 356

Lomtjern 208

Litlevatn 2

Mørkdalsvatn (heim) 72

do. midtre 81

Storvatn 13

Sandsvatn 152

Tuvdalsvatn 173

Overvatn 137

Kyst og fjorde, Gimsø herreds kyst ud imod havet er
aaben, nren med faa havne og tilfliigtssteder. SundkUMrm-
fnen og Qitnsøstrømmen har stærke strømsætninger og er ofte
vanskelig at passere.

Langs kysten og ind og ud fjordene gaar overho vedet
stærk strøm, der skifter ved flod og fjære, og for at komme
ind i fjordene maa man benytte strømmen. Den ydre del af
Vatnfjordstrømmen er vanskelig at fare over; den er meget
grund, store stene stikker op, og der danner sig flere stærke
hvirvler. Ogsaa mellem Indre^orden og SundlandsQorden er
der stærk strøm.

Fjorde i Gimsø herred paa Vestvaagø er Olderfjordeny
Olderfjorddalens fortsættelse, gaar mod vsv, SydalspoUen har
retning mod nv; Sundlandsfjorden, hvis inderste, smale del
kaldes Indrefjorden^ ligger paa øens nordvestside. Vainfforden,
hvis nordlige del kaldes for Nordpollen, er mærkelig derved, at
den kun ved en trang og grund strøm staar i forbindelse
med havet; den kan kun passeres, naar strømmen skiiler.

Va tnfj orden fryser temmelig snart, dog sjelden med
kjørbar is, hvilket i høi grad hindrer adkomsten til havet fra
egnene om Sandsletten og søndenfor.

GIMSØ HERRED. 397

Det er veirhaardt i Gimsø herred. Gimsø kirke blæste
ørst skjæv under en storm og blæste saa ret igjen ved storm
ra anden kant; nu er den støttet ved bjelker.

Geologi, Stribet granit og homblendegneis, graa gneis,
ynes at være de raadende bergarter paa Gimsø. Ved Gimsø
urke fald mod nordost 46 ^ men fald og strøg er ingen-
hmde konstant. I høideme synes efler de nedfaldne blokke
at staa en grovkornet, stribet granit.

Paa den del af herredet, som ligger paa Østvaagø, er
saavidt iagttaget gabbro (Laukvik), augitgranit (Sy dalen og
Olderfjord) samt ogsaa gneisbergarter raadende.

Som vidner om en lokal glaciation ligger der moræner i
botnerne, saaledes en overmaade vakker moræne foran botnen
eller sækkedalen Sandsdalen, V/2 km. syd for Gimsø kirke.
Den er tidligere omtalt.

Mærkerne efter en noget høiere havstand er tydelige paa
Gimsø, idet her optræder fjærestene i nogen høide over havet,
videre skjælsand, og endelig er langs Gimsøstrømmen paa
flere steder den gamle havstand synlig i form af en af løse
materialier bestaaende afbrudt linie, hvis høide over havet
dog neppe er synderlig mere end 15 meter.

Pimpsten forekommer i sanden paa Gimsø.

Havne- og fiskevær. Nogen egentlig god havn har
Grimsø ikke ud imod kysten. Udenfor Gimsøsanden gaar det
an at ligge for fartøier.

Af fiskevær har Gimsø 3: Vikerø, Hovsund og Laukvik.
Her er imidlertid et urent hav udenfor med lang udror. Saa-
vel Vikerø som Laukvik har mindre gode baadhavne, dog er
Laukviks bedst; nogen forbedring af disse baadhavne vi] de
forøge antallet af baade under skreifisket. Ved Hovsund er
der ogsaa kun baadhavn, noget bedre end paa Vikerø.

Vatnfjorden, der er forbundet med havet ved et trangt
sund, i hvilket der gaar stærk strøm, kan fryse allerede i
oktober. Under isen kan her da foregaa et ret rigt fiske af
^iorsk (Qordjo) med snøre og line.

398 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

Vikerø fiskevær har en daarlig havn, en sandbugt af ringe
udstrækning og opgrundet, saa at den ligger tør ved lawaud.
Havnen, om den saa kan kaldes, er aaben for vestlige og
nordvestlige vinde, saa baadene tildels maa landsættes, hvad
der er vanskeligt og besværligt med den lange forstrand.

Vikerøen har et temmelig langt udror og kan vanskelig
staaes op med raaseilsbaade under stærk sydvest. Der maa
da oftest bæres undaf til Laukvik eller endog helt til Vester-
aalen.

Hovsund fiskevær paa Gimsøen har en havn eller fortoi-
ningsplads i Hovsundet mellem Hovneset og de udenfor lig-
gende skjær og grunder. Skjærgaarden er imidlertid tiere
steder af brudt og tildels saa lav, at sjøen bryder over, saa at
der gaar sjødrag i sundet, navnlig under vinde fra vest til
nord. Derhos er sundet i høi grad opgrundet, især i deu
vestlige og østlige ende, saa at der kun er tilbage en mindre
del, hvor baadene kan ligge flot ved lav^^^ande. Baadene lig-
ger paa svai, men undertiden maa de landsættes.

Indseilingen er vanskelig under vestlige storme og laU
vand.

Laukvik fiskevær i Gimsø dannes af en i Østvaagø ind-
gaaende større bugt og en del udenfor liggende holmer.
Bugten er imidlertid tildels opgrundet.

Laukvik har betydning som nødhavn for fiskerne fra
værene i Borge og Gimsø, naar de ikke kan naa op til sine
egne vær.

Fiskerier, Af størst betydning er ogsaa i dette herred
skreifisket. Desuden foregaar fra de ovennævnte [vær om
sommeren og høsten fiske af lange og brosme.|

Af ikke ringe vigtighed er ogsaa for de ovennævnte vær
flyndrefisket, som tidligere omtalt, især ud for Gimsø og
Gimsøsanden.

Ogsaa kveitefisket er noksaa vigtigt. Kveiten siger ind
paa sanden om vaaren efter rognkal. Det hænder, at kveite
stikkes paa 1^/2 favn, ja paa ^/s favn vand.

GIMSØ HEBREO.

3yy

Skreifisket i Grimsø og Valberg

: sogn af Borge ]

berred.

Antal

Fangstmængde

Udbytte

fiskere.

baade.

stykker skrei.

ikr.

1895

557

650000

126350

1894

471

600000

117 500

1893

581

600000

129100

1892

570

656000

166 525

1891

571

145000

42 946

1890*)

590

397 000

95688

1889

608

400000

86000

1888

568

450000

97 825

1887

595

102

37000

7187

1886

595

102

569000

109 125

1885

679

110

1048000

132 300

Skreifisket i Vikerø.

Antal fiskere.

FangstmiBngde.
stykker skrei.

1895

170

80000

1894

145

150000

1893

227

200000

- 1892

237

260000

1891

246

77000

1890

218

185000

1889

223

165 000

1888

230

179000

1887

232

1886

275

202000

1885

335

283 000

Skreifisket i Hovstmd.

Antal fiskere.

Fangstmængde.
stykker skrei.

1895

236

360000

1894

214

250000

1893*

236

270 000

' ^ 1890 angives opgaveme at være fra Gimsø, uden at Valberg
ftwvnes med.

400

JMrOTSS 06 TESTEBAALEK.

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1892

227

275000

1891

227

64000

1890

233

173000

1889

202

160000

1888

190

146000

1887

161

1886

187

207000

1885

204

201000

Laukvik.

Antal fiskere»

Fangstmængde.

1895

151

210000

1894

112

200000

1893

118

130000

1892

106

120 000

1891

1890

137

39000

1889

183

75000

1888

148

75000

1887

161

1886

133

160000

1885

140

Fedsildfisket i Qimsø og Valberg sogn af Borge.

Note- Fangstmængde Udbytta
baade. hl. i kr.

— — 1200

Antal

Garn-

fiskere.

baade.

1895

—

1894

—

1893

—

1892

—

1891

—

1890

—

1889

780

GIM80 HBBRBD.

401

1888
1887
1886
1885

Antal
fiskere.

360

1060

Oara-
baade.

120

200

Note- Fangstmængde Udbytte
baade. hL i kr.

700

12 000

2100
120

48 000

Andre fiskerier i Gimsø.

Udbytte
i kr.

1896 . . .

. 2500

1894 . .

. . 3680

1893 . .

. 4875

1892 .. .

. 3300

1891 . .

. . 5260

1890 .. .

. 5950

1889 .. .

. 6300

1888 . .

, . 6400

1887 . . .

. 8860

1886 . .

. 11800

1886 . .

. 13 720

Laks- og sjøørretfisket i Gimsø.

Udbytte
i kr.

1895 . .

. . . 150

1894 . .

. . . 120

1893 . .

. . . 200

1892 . .

. . . 250

1891 . .

. . . 200

1890 . .

. . . 100

1889 . .

. . . 100

1888 . .

. . • ^

1887 . .

. . . 60

1886 . .

. . .

1885 . .

• • . — -

402

LOFORBN OG VS8TERAALBK.

Sandet udbytte af fiskerier i Gimsø og Valberg sogn af

Borge.

Udbytte
ikr.

1896 .

. . 130200

1894 . .

. 121200

1893 . ,

. 134175

1892 . .

. 169075

1891 . .

48406

1890 .

. . 102 518

1889 .

. . 92400

1888 . .

. 106326

1887 .

. . 16217

1886 .

. . 120926

1885 . .

. 194020

Jordsmon, Det dyrkede jordsmon bestaar for den
væsentligste del af myrjord, og den nordligste del af herredet,
nærmest havet, af skjælholdig sand med et forhold vis tyndt
lag af muldjord.

Til gjødsel benyttes som regel kun afifaldet fra husdyrene,
enkeltvis gjødsles med grakse og fiskeaiiald samt tang.

Der dyrkes poteter, og disse er tildels gode ; potetesagrene
er i regelen velstelte. Qaarden Delp avler de bedste poteter.
Der dyrkes ogsaa noget byg, og dette blir i almindelig-
hed modent paa gaardene Vinje, Sand, Hov, Saupstad samt
Strømnæs, Jersvold og Delp, saa disse gaarde kan betragtes
som aarvisse for byg. Det hænder, at havre, som i regelen
kun dyrkes til grønfor, blir moden. Imidlertid er korndyrk-
ningen aflaget, efterat priseme paa kom er blevet lavere.
Der er et par gaarde, som endnu maler sit kom.

Dyrkbar jord og myrer. Der er meget store stræk-
ninger af dyrkbar jord i Gimsø herred, og denne jord bestaar
af myrjord paa sand. Om der var flere folk, som beskjæf-
tigede sig med jorddyrkning, kunde her blive overmaade store

GIMSØ HSBRBD. 403

enge, men der gives neppe en mand af den bosiddende be-
folkning, som ikke idllige er fisker. Det er ei alene paa Gimsø,
men ogsaa paa den del af herredet, som ligger paa Østvaagø,
at der er store strækninger af dyrkbar myrjord, saaledes i
Sydalen, i OlderQorddalen mellem Storvatn og Vatnf]ord.

Gimsø har en overmaade rigelig tilgang paa god torv;
knn i den øverste del af torvlagene er der noget mosemyr.
Mægtigheden er optil 2 meter paa sine steder. I torvmyrene
er fundet rødder af birk. Sand med skjæl kan danne under-
laget for torven paa Gimsø.

Paa den del af herredet, som ligger paa selve Gimsøen,
er der god torv over den store flade strækning, som ligger
mellem Vinje, Saupstad og Vik, men paa Gimsøen har ogsaa
gaardene, baade paa vestsiden og østsiden, torv. Ogsaa de
gaarde, som ligger paa Østvaagø ved Vatnfjorden, Sund-
landsQorden, Sydalspollen og OlderQord har god tilgang paa
torv.

Landet er i det hele gjennemgaaende vandsygt, selv paa
dalsider og skraaninger, hvor man skulde tro, at der var tørt.

I ^ordbundene og under ^eldsiderne ligger gjeme et for-
land mere og mindre bredt, og som ofte bestaar af myr, til-
dels torvmyr af favnetyk mægtighed. Disse har imidlertid
som regel godt fald, og kunde ofte med forholdsvis lethed
afgrøftes og opdyrkes.

Gimsølavlandet bestaar helt ud af myr, der kun er op-
dyrket og beboet i den østre del langs Gimsøstrømmen, hvor
Vinje og Saupstadgaardene ligger, samt under Hoven, hvor
Vikgaardene er dyrkede.

At Gimsømyrene ellers ikke er opdyrkede, skyldes vel
for en del den omstændighed, at Aarvaagen, som skjærer sig
dybt ind i øen fra vest, er saa grund, at den ikke giver baad-
bergning.

Multer vokser der ikke saa lidet af paa de store myrer,
samt ude paa de lave øer søndenfor Laukvik.
Myreme i OlderQorden er tildels multemyrer.

404 LOFOTEN OG VESTKSAALBK.

Fra myrerne paa Gimsø sælges i gode aar multer, saa-
ledes en del fra Strømnes (paa Østvaagø), som fra Saupstad
og Vik paa Gimsø. Hele produktionen maaske 30 tønder.

Herredsstyrelsen angiver værdien af et maal jord til 60
—80 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af et maal til
40-50 kr.

Udsæd i Gimsø.

hl.

Byg 46

lalt komsæd 46

Havre til grønfor 2

Poteter 894

ar.

Areal til kjøkkenhavevækster. ... 21

Areal til andre rodfrugter end poteter 13

Avl pr. maal i Gimsø.

Byg: 270 liter pr. maal.

Poteter: 2100 litei pr. maal.

Melkeudbytte : 1800 liter og 1200 liter aarlig pr. ko.

Oprydning af nyland er af ringe betydning i sidste femaar.

Bebygningen er helt knyttet til havet og dettes umiddel-
bare nærhed.

Oaarde i Oimsø herred. I Oim»ø sogn (Oimisia): Sundkkk,
Barstrand, Sande, Vinje (Vinjar)^ Saupstad, Hov, Vik {Vik)
Almenning, Older^ord, Klepstad, Rystad, Sydalen, Søndre
Brenna, Nordre Brenna, Litle Festvaag, SundlandsQord, Vatn-
fjord, Strømnes {Straumnes)^ Gjersvold, Delp {Ddpr).

Høider i Oimsø.

Gaarde. Meter.

Brenna st 31

Jendalen, nedre 74

Fædrift og bavDeg»Dge. Havnegangene er af forskjellig
beskaHenhed, men i det hele tilstrækkelige. Paa den del af

GIMSØ HBBSED.

405

herredet, som ligger paa Østvaagø, er havnegangene i det hele
gode og store.

Kjørene fores med fiskeho veder, hvilke som oftest koges.
Undertiden lader man hovedeme fryse, hvorved de lettere
lader sig hugge istykker af øksen, hvoretter de, naar de er
tøefc op, benyttes som foder i raa tilstand. Dette er den ældre
metode; kogt med lidt mel, spises hovedeme med begjær-
lighed.

Der er ^eldslaatter paa forskjellige steder, saaledes om-
kring Vatnf] orden.

Smaaøer og holmer langs hele dette strøg giver kun
sparsomt foder til det smaafæ, som føres ud her om som-
meren. Fjeldbeiteme er rige og paa de fleste steder mere
end tilstrækkelige.

Ikke alle udslaatter benyttes. Saaledes er der f. ex. i
OlderQorddfiJen anledning til at slaa hø; men adkomsten er
paa grund af myrlænde til enkelte tider yderst vanskelig, saa
høet ikke kan bringes tilgaards uden paa vinterføre. Slaat-
teme her har derfor staaet ubenyttede.

Ben. Nu beiter ingen ren i Gimsø herred, og der har
efter Gimsø formandskab ikke i de sidste 40 aar før 1892
været lapper med ren i herredet. Baade paa den del af herredet,
som ligger paa Østvaagø, og paa selve Gimsø har der imid-
lertid været beitet af ren, men de sidste af disse blev skudt
i syttiaarene. Oplysningeme i Lappekommissionens indstiUing

Kreaturhold samt fjtBrkræ i Gimsø Iste januar 1891

Heste ....

. 42

Storfæ . . .

. 794

Faar ....

. 1756

Gjeder . . .

. 206

Svin ....

Rensdyr . .

—

Høns ....

. 284

406 LOPOTBN oa VB8TBRAALEN.

Ænder .... 4

Gjæs —

KaUcun .... —

Skog. Af træer vokser i Gimsø birk og vidje; desuden
er der lidt rogn. Skog af nogen nævneværdig størrelse fore-
kommer ikke, naar undtages i Olderfjorddalen, hvor birke-
skogene baade har en ganske stor udstrækning, og de enkelte
træer er ganske store. Her hugges da ogsaa saa meget brænde-
ved, at det ikke alene er tilstrækkeligt for gaardenes eget
behov, men der sælges tillige en del favneved.

I Sydalen, i Indrefj orden m. fl. steder findes der ogsaa
en del løvskog og løvkrat.

Paa selve Gimsø er der noget kratskog, saaledes i Sands-
dalen. Skogen og kratskogen bestaar af birk; ellers vokser
der noget rogn og lidt asp samt silje.

Hele skogarealet er anslaaet til 0.2 km.', men dette er
vistnok for knapt for det hele herred.

JAgt og ægvær. Af rovdyr forekommer ræv og røiskat
Af madnyttigt vildt, foruden sjøfuglene, er der i Gimsø
ikke lidet ryper, og fangsten af disse er ikke helt ube-
tydeligt. Fornemmelig i Vatnfjorden er der godt rypeterræn.
Saa er der bemærket aarfugl paa Gimsøen, hvilke antages at
være komne fra Hadselø til Østvaagø og derfra til selve
Gimsøen.

Svaner overvintrer i Aarvaagen.

Der er nogle fuglevær paa Gimsø, saaledes paa Yikerø,
Sandsø, Laukvik og Klepstad; det er edderfugl og maager,
som holder til paa disse vær, og det samlede udbytte af
edderdun kan maaske anslaaes til 9 kg.

Edderfuglen har imidlertid mange fiender; ravnen angri-.
ber æggene, ørnen ungeme, og det hænder, at ræven svøm-
mer over til Sandsøen paa jagt

VAAGAN HEBBED. 407

Vaagan herred.

Yaagan herred, som ind befatter Vaagan (Vågar) hovedsogn,
bestaar af den sydlige del af Østvaagø, den sydvestlige spids
at Hinnøen, videre af øeme Aarsteinen, Store MoUa, Litle
MoUa, Skroven og derhos endel større og mindre øer, samt
hohner og skjær.

Herredet grændser mod nord til Hadsel herred, mod vest
til Gimsø herred og Gimsøstrømmen, mod syd til Vestfjorden
og mod øst til Vest^orden og Lødingen herred.
Vaagan kirke ligger paa

eSP 12' 56" n. br. og
130 29.4' 1. 0. f. Gr.

Skroven fyrlygte paa Skjaaholmens vestside ligger paa
680 y 40" n. br. og

140 39/ 35'/ 1. 0. i Qr.

Indre VodUviknesei fyrlampe i østre indseiling i Moldøren
ligger paa

68^ 13' 0" n. br. og

14« 5(y 10" 1. 0. f. Gr.
Husholmen fyrlampe paa holmens nordpynt, vestre ind-
seiling i Moldøren ligger paa

68" 13' 40" n. br. og
140 47' 20" 1. 0. f. Gr

Svolvær fyrlampe paa Kjeøens sydlige ende ligger paa
680 13/ 35- n. br. og

140 34' 60" 1. 0. f. Gr.

Kahelvaag fyrlampe ligger paa

680 12' 30" n. br. og

140 26' 0" 1. 0. f. Gr.

Ørsvaag fyrlampe paa Sagøen ligger paa

680 11/ 5// n. br. og

W 30' 30" 1. 0. f. Gr.

408 LOFOTEN OO VKSTEBAJLLEN.

Hopen fyrlampe ligger paa

68« 11' 46" n. br. og
14« 20' 30" 1. 0. f. Gr.

Sauøens fyrlampe ved Henningsvær ligger paa
68» 9' 25- n. br. og

14« 30' 40" 1. 0. f. Gh-.

Festvacig fyrlampe ved Henningsvær ligger paa
68» IC 10" n. br. og
14» 13' 20" 1. 0. f. Gr.

Henningsvær fyr paa Hellandsøens sydvestlige ende ligger paa
68» 8' 45" n. br. og

W 12' 25" 1. 0. f. Gr.

Herredets areal udgjør efter den officieUe statistik
433.74 km.«.

Efter mine maalinger er arealet:

Store Molla 36.0 km.^

Litle MoUa 10.0 —

Skroven 2.5 —

Aarsteinen 11.0 —

Af Østvaagø 211.0 —

Af Hinnø 19.0 —

Smaaøer 3.0 —

292,5 km.«

Herredets største længde fra Henningsvær til øst for
Pundsletvaagen udgjør i retning vestsydvest mod ostnordost
43 km , den største bredde fra Risvær mod nordvest til inderst
i ØstnesQ orden udgjør omtrent 23 km.

Herredets nordligste gaard er Liland.

— vestligste — „ Henningsvær,

— sydligste — „ Skroven.

— østligste — „ Shrfjeld.

Herredet bestaar for den væsentligste del af gabbroberg-
arter og saa optræder gneis med nogen udbredelse og ogsaa
nogen granit.

VAAOAN HEBBBD.

409

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager 0.3 km.^

Eng 3.4 —

Skog 3.0 —

SnauQeld, udmark, indsjøer,

myr, »ne og is 28B.8 —

292.5 km.«

OrograS, Orografisk kan Vaagan herred deles i følgende
dele:

Den del, som ligger sydligt paa Østvaagø og vest for
Østnes^orden.

Den del, som ligger paa Østvaagøens sydlige del og øst
for Østnesfl orden.

Den del, som ligger paa Hinnøen.

Øeme:
Aarsteinen.
Store Molla.
Litle Molla.
Skroven.

Ben sirækning, som ligger paa Østvaagøens sydlige del og
^i far Østnesffordenj grændser mod nord til Gimsø herred og
til Hadsel herred. Fra Gimsø herred skilles den ved en lang,
skarp Qeldryg med høie tinder.

Grændsen mellem Vaagan herred og Gimsø herred gaar
fra Fabrikbugten ved Lyngvær fabrik langs bækken til
Haugevatn og derfra langs bækken op til fjeldryggen.

Fjeldene i denne del af Vaagan herred er vilde og for-
revne; siderne er meget bratte, og bestigningen næsten over-
alt meget tung; mange toppe ansees for ubestigelige. Fjel-
dene bestaar af lange, tildels meget skarpe og forrevne rygge.
^ disse stikker igjen flere mindre rygge ud i forskjellige
retninger med aftagende høide, eftersom de fjerner sig fra
novedryggen. Saavel paa hovedryggen som sideryggene ligger

410 LOTOTBN OG YBSTERAALEN.

flere mere eller mindre markerede toppe, ofte meget nær
hverandre. Kun paa de færreste steder kan man komme frem
langs selve eggen, da den gjeme er takket og forreven. Op-
under eggen — i større eller mindre afstand fra denne — er
der paa de fleste steder sauveie, som er passable; men som
regel er vandringer i fj eldet yderst besværlige. Ofte støder
man paa større og mindre styrtninger, dybe kløfter, glatte
bergheller o. 1., som tvinger til lange omveie. Det hænder.
at saueme blir hængende fast efter benene i sprækker i fjel-
det, og saaledes omkommer, og det er i det hele ikke sjel-
den, at sauer blir borte i f j eldene om sommeren.

Fra alle de høieste toppe er der vid og stor udsigt; saa-
ledes er der, efter opmaalerne, et overmaade vildt og for-
skjelligartet rundskue fra den høieste af Mændene, Spids-
kroktinden, det høieste af Sydals^ eldene, Lyngværakslen,
Fløi^eldet, Blaatinden, Natmaalstuva, Rund^eldet, Vatnfjord-
tinden, Grøn^eldet, Storlitinderne, Barstrandstindeme m. fl.

Hovedryggen for tindeme i Vaagan herred begynder
nordligt for Rørviken i Nordfjeldei, 464 m.; herfra gaar den
fortløbende og uden at være afbrudt ved laveregaaende eid
imod nno over 20 km. helt til Qrønfjddei BIO m, sydlig for
VestpoUen i Østnesfjorden. Mange tinder ligger paa denne
fjeldryg, fra hvilken der hyppig gaar siderygge i sydlig og
østlig retning, om^randsende botner, i hvilke der ofte ligger
indsjøer. Hovedryggen, der som nævnt kan regnes at be-
gynde ved Nordfjeldet, udsender en ryg mod nv, hvorpaa
Lyngvær ff eldet, 641 m, ligger; disse fjelde omkrandser den golde
stendal Mærradalen, Hovedryggen fortsætter til Nansiind^
705 m, derpaa følger længer østligt Tuva 475 m, og Skaktind,
543 m, paa grændsen mod Gimsø.

Paa Nordfjeldets eller Rørvik^eldets søndre side kan man
komme frem til opimod eggen ; men selve eggen kan vanskelig
paa noget sted bestiges.

Fra Lyngværf]eldet og østover kan man ikke gaa langs
eggen, ligesom denne neppe kan bestiges nogetsteds mellem

VAAGAN HKBSBD. 411

toppen øst for det høieste Lyngværigeld og indtil straks vest
for Tuva.

Østligt for Skaktind igjen følger Middagsfjddei^ 521 m,
videre Breifjddd, 673 m, fremdeles Twrfjddet, Siartinden 732 m,
DaletindemSj 704 m. ; flere tinder paa ' denne ryg benævnes
Smaatindeme med høideme 630 m, 643 m, 636 m.

Fra Tuva til skaret straks øst for Middagsfjeldet kan
man gaa langs eggen; men fra dette skar og østover lige til
Stortinden, der ligger midt mellem TverQeMet og Daletinden,
er eggen ikke farbar og neppe nogetsteds bestigelig. Mellem
Stortinden og Daletinden kan man gaa langs eggen.

Fra Smaatindeme følger paa ryggen imellom OlderQord-
dalen i nord og Store Kongsvatn og Nøkvatn i syd en række
tinder, som kaldes MingmaurHnderne, af hvilke den midtre er
602 m, den søndre 616 m og den østre 669 m.

Derpaa følger umiddelbart RismaaUtindemej af hvilke den
høieste er 674 m., den østligste 634 m. og den søndre 602 m.
Længer nordøstlig paa ryggen, omkrandsende en botn, ligger
Botntinden 698 m.

Fra Daletinden og østover er eggen ikke farbar indtil
henimod den midtre bæk, der løber ud i Store Kongsvatn.
Fra toppen, øst for nævnte bæk, kan man gaa langs ryggen,
indtil man kommer til f od en af den høieste af Mingmaur-
tindeme. Østover fra dette sted er hverken eggen eller
^®gg® ^eldsider farbare indtil toppen 674 m. af Eismaals-
tindeme, fra hvilket punkt eggen igjen kan passeres til op-
imod Botntinden.

Der er et par Qeldovergange, som almindelig benyttes
mellem OlderiQ orden og Yaagan. Den vestre gaar fra Lyng-
vær febrik over ryggen mellem Skaktinden og Tuva ned til
Hopsvatn og den østre fra pladsen Jorden i Olderfjorden over
eggen straks sydvest for Daletinden, derfra nordenom Ømtinden
og forbi sæteren ved Store Kongsvatn. Ingen af dem er
— over selve fjeldet — saa befærdede, at de i marken er
syi^e uden paa enkelte, ganske korte stykker.

412 LOFOTEN oa VESTESAALEN.

Omkring Botntinderne er der tildels meget vildt. Paa
sydsiden mod det vand, som ligger syd for Botntinden,
284 m. over havet, er fjeldsiden tildels ikke farbar. Paa
nordsiden er ligeledes ufarbart fra Botnvatn og indtil
et stykke ovenfor de dybe slugter, som gaar sydover fra
våndet. For at komme frem paa sydsiden af Botnvatn maa
man derfor lige opunder eggen, indtil man kommer til foden
af selve Botntinden.

Fra Botntind gaar grændsen mod Gimsø mod nordost paa
østsiden af Botnvatn^ og her er en fjeldovergang fra Vaagan
tu Gimsø. Imellem Botntinden og Rundfjeldet^ 804 m„ er
§ eldet smaakuperet med storstenet og smaastenet ur, og nord
for Svartvatn ligger en blød myr.

Rundfl eldets sider er bratte og bestaar af bart ^eld.
Nordøst for BundfjeJdet ophører den her omhandlede fjeldryg
at danne grændsen mod Gimsøy og ryggen ligger nu helt i
Vaagan herred. Her følger da Hélskartind 644 m, og saa
KvUtindj 590 m; mellem disse tinder er der neppe farbart
paa eggen, og den tredelte Kvittind med sine glatte, bare
sider ansees for ubestigelig. Øst for Kvittind ligger Hdskarei
206 m, hvor man kan komme over fra Vatr^orden til Vest^
pollen. Paa det lille plateau mellem Helskaret og Kvittinden
skal der i gamle dage, efter hvad der berettes, have staaet en
fjeldtop, som var ligesaa høi som Kvittinden, men den faldt
ned i et jordskjælv.

Østenfor Helskaret faar høideryggen n.— s. retning mellem
Vatrfjordpollen og VestpoUen; her ligger fra syd mod nord
Vatrfjordtinden, 570 m., Stampen, 571 m., og Qrønfjeldet, 610 m.
Mellem Vatrfjordtinden og noget forbi Stampen eller Trold-
tinden er eggen ikke farbar, mens den fra GrønQ eldet og
sydover til sit laveste punkt kan passeres. Vatrflordtinden
er ikke vanskelig at bestige fra øst eller vest, medens Stam-
pen neppe lader sig bestige.

Navnene paa ^eldene er ikke de samme i nabobygder.
Kvittinden kaldes saaledes i VestpoUen og Vatrfjorden for
Ternvastinden og Grøn^eldet for Hellskartinden.

VAAGAN HEBBBD. 413

Hidindtil har vi fulgt den hovedryg med tinder, som gaar
igjennem den sydlige del af Østvaagø.

Sydlig for Nordfjeldet, hvormed denne ryg vestligt be-
gynder, ligger sækkedalen Rørvikdalen, der omgives af Nord-
ffeldeis ryg i nord og Sørfjddeis ryg 440 m. i syd. I dalen
ligger Rørvtkvatn 51 m. o. h., og et skar, Rørvikskaret, fører
over til Hopsdalen; gjennem dette skar er der tænkt lagt
en vei.

Sørfjeldei begrændser mod nord en ny sækkedal, Djupfjord-
dalen j der mod syd igjen begrændses af en tinderække fra
Vaagekallen og vestover.

I Bjupfjorddalen ligger Djupfjordvatn 24 m. o. h. Denne
dal er indelukket og sideme neppe bestigelige uden paa
nordsiden.

Sørfjeldet eller Djup^ordfjeldet er en takket fjeldkam.
Langs selve eggen er der ikke farbart, undtagen paa et kort
stykke omtrent paa midten.

Vaagékidlens ryg kan benævnes den række af tinder, som
etrækker sig fra Østvaagø's sydspidse sydligt for Djupfjord-
dalen imellem denne og Vestfjorden, og saa østover til Hopen
og HopspoUen. Vaagekallen, der længe har været anseet for
det høieste fjeld i Lofoten, er kun 942 m. høi, og dens høide
overtræffes af flere senere nævnte tinder i Vaagan herred, ja
endog af tinder paa Moskenesøen.

Vaagekallen har allerede fra gammel tid havt det ord paa sig,
at den var ualmindelig høi; saaledes skriver Schønnebøl i 1591 :

,fOm Voge half. Hos dette samme fiske værd Voge, og paa
samme land, ligger et saare stort og høgt field, kaldes af alle
mand Voge kalf, og saa mange, som haver seet dette field,
de sige og meene, at der skal ikke findes et høyere field udi
alt Norgis rige, fordi man kand see dette field xij wger søø
udi havet, og fiskerne brage dette til meed paa deres fiske
klacker, det er steder udi havet, som de side og fiske paa.
De haver meed og merke paa dette field, saa at de vide, naar
de ere paa stæder, som fisken staar, og naar de ere langt
ifra.**

414 LOFOTBN OO VS8TEBAALBN.

Yaagekallen med omgivelser er en høist forreven ^eld-
strækning. Fra dens nordre side gaar der ud en buet i^eld-
ryg, dannende den nordre og østre begrændsning af KaUe"
dalm. Denne ryg er for det meste en skarp eg og takket
som et sagblad.

Yaagekallen har kun en gang været besteget, nemlig af
Martin EkroU og Angel Johannesen fra Skroven, saavidt vides
i 1890. Paa sin østre side falder Yaagekallen saagodtsom
lodret ned mod Kalledalen. Bestigningen blev foretaget fra
vestsiden, fra Migan, og var yderst besværlig. Den dengang
opsatte ganske store stenvarde er endnu synlig fra syd- og
vestsiden.

Sit navn har Yaagekallen faaet af nogle stene, som for-
toner sig karakteristisk, seet fra syd; disse stene sees i en
kløft vest for Migdalen, (dalen mellem Yaagekallen og Evan-
deJstindeme). Stenen fortoner sig som formen af en mand,
og en lang, smal sten, omtrent i form af en tømmerstok, med
den østre ende noget tilveirs, forklares som baad-raaen, som
Yaagekallen bærer med sig. — - Kallen var et trold, som blev
til sten, da solen randt.

Nord for Migan eller Migdalen staar YaagekcJlen ved en
ryg i forbindelse med KvandaUtindeme, 832 m. Disse er, saa-
vidt vides, aldrig bestegne. Denne strækning bestaar af spidse
toppe, bratte rygge og dybe kløfter eller revner, Isolerede
og eiendommelig formede toppe er Star-Vediindeny 448 m., og
Troldddlstindeme, 428 m.

Paa nordsiden af Trolddalen ligger taestvaagaJula, 641 m.,
der forholdsvis let bestiges fra syd; ligesom Præstenj 526 m.,
og tildels Kvandalstindeme falder den af i steile stup mod
Djupf^orden.

F j eldet ligger mest bart i dagen. Kun i den søndre del
af Migan og omkring Trolddalen, samt tildels langs sjøkanten,
er fj eldet i ringe udstrækning græsbevokset eller mosgroet.

Østligt for Yaagekallen ligger KaUedalen, som er en botn,
omgivet af smale rygge med tinder, N(3Ei)ba, Breiiind og LiUe
KaUen. Østligfc for Kalledalen igjen følger atter en dal, som

VAAGAN HEBBSD. 415

ogsaa kaldes Trolddalen, over hvilken Glamstinden, 424 m.,
hæver sig.

Glomstinden er let at bestige og falder næsten lodret et
par hundrede meter ned mod Trolddalen.

Fra den ovenfor omtalte hovedryg, mellem Vaagan og
Gimsø, udgaar, som før nævnt, siderygge, og derved frem-
kommer, syd for hovedryggen, en lang række af sækkedale og
botner. Saaledes den dal, hvori Hapvatn^ 2 m. o. h., med
ndløb i Hopspollen, ligger. Østligt for Hopspollen er den
nordhge del af halvøen, mellem Pollen og Ørsvaag, forholdsvis
flad og myret, maaske den største flade strækning i hele
Vaagan herred. Ovenfor denne myrstrækning kommer sække-
dalen, Tverffdddalen^ ned, og østenfor denne ligger en ^eldryg,
som ender i Gaarditinden, 510 m.

Øst for Gaardstindens fjeldryg følger, øde og vild, Møln-
dalen, hvori der ligger et lidet tjern med afløb til Ørsvaag.
Det er en sækkedal, der mod øst begrændses af den ryg, som
ender i Rørliiinden, 366 m. Fra denne ryg gaar en sideryg,
hvorpaa Ømtinden^ 400 m., ligger, ned imod Store Kongsvatn.
Ømtindens ryg, sammen med de før nævnte Daletind og
Mingmaurstindeme, tilligemed Kongstindernes ryg omslutter
en stor, vid, dalformet strækning, hvori Store Kongsvatn, 26
m. 0. h., ligger. Kongstinderne ligger paa en fra hovedryg-
gen mod oso. gaaende sideryg; der er flere Kongstinder, af
hvilke Store Kongstind naar 631 m. og den Nordre Kongstind
613 m. Kyggen falder steilt af mod syd mod Kongsvatn og
mod nord til Store Nøhvain.

Kjeldbergtinden ligger temmelig isoleret med steilt afiald
mod sv. og med høideme paa den søndre top, 317 m., og den
nordre top 366 m. o. h. Veien fra Kabelvaag til Osan gaar
langs Kjeldbergtindens fod.

Om alle Kongstinderne er bestigelige er uvist. Der siges,
at den høieste af Kongstinderne (høide 631, ogsaa kaldet
Svolværlosen) er besteget. Fra øst kan man, forholdsvis let,
komme til opimod denne top og fra .vest til noget forbi en
top 574 m. høi. Skraaningerne mod nord og syd er derimod

416 LOFOTEN OG YESTEBAALBN.

meget bratte og paa nordsiden vistnok absolut ufremkomme-
lige, da fjeldet der for det meste er aldeles glat og bart

Ogsaa Siore Nøhvatn 231 m. o. h. med Øvre Nøkvatn 240 m.
o. h. ligger i en stor botn mellem Kongstindemes og Sismaals-
tindemes rygge. Længer mod no., under Botntinden^ ligger
atter en botn med et vand 284 m. o. h., og længer mod øst
atter en botn, hvori LangiirandwcUn 108 m. o. h. har fundet

Hovedryggen ifra Rund^eldet mod no. til Vestpolkjønna
er tidligere omtalt. De paa denne ryg liggende tinder, Vatr-
fjordtinden. Stampen^ KvUiind, HeUskartind og Bundii$Ml be-
grændser sammen med den sydligere ryg, hvorpaa Natmaak-
tuva (545 m.) og JamfrtUinden (566 m.) ligger, en stor eliptisk
sækkedal, hvori Yatrfjordpollen og Hellesætervøtn ligger. Det
før omtalte Hellskar fører over mod nord til Lakseelven, og
et skar (192 m. o. h.) fører fra Hellesætervøtn over til Berge-
sæter ved Svolværvatn, 2 m. o. h.

Den omtalte ægformede dal, hvori Hellesætervøtn ligger,
er ved en i fra Bundfjeld udgaaende ryg delt i to dele:
HdUhareU dalføre mod nord og HeUesæterdcden mod vest
Det første har en vid, flad dalbund, opfyldt af bække, tjern
og smaa forhøininger med mellemliggende myrlænde. Dal-
sideme mod Hellskartinden, Kvittinden, Stampen og Vatr-
f jord tinden er neppe bestigelige, mens der mod Bundi^eldet
er en forholdsvis let farbar strækning.

Dalen omkring Hellesætervøtn er en mørk fjelddal med
myrlændt bund og paa nordsiden er der tildels ubestigelige
sider.

Sydlig for Jomfrutinden ligger Jamfrudcden, en ægformet
sækkedal, der omkrandses af JomfnUindeme^ NcdnuwJshåva og
BlacUind (593 m.). Blaatindens ryg fortsættes mod so. til
Fløifjddel (569 m. o. h.); det ligger over Svolvær.

Dalen paa nordsiden af Jomfrutindeme heder Stormslet-
dcden^ og er som Jomfrudalen en mørk, trang fjelddal med
bratte, bare fjeldsider.

YAAGAV HKBSXD.

417

YesUigt for Jomfiradalen ligger SvolTsrvatn 2 hl o. h.
med adløb til LeiroseiL

Omkring SvohkBrvatn er der en dal med løvskog i banden
og opover sideme. Svolværvatns dalføre afilnttas mod nord
ved Langsiratidsvain» hotm 106 m. o. h. med sine vilde om*
givelser. Omkring dette vand er der ikke farbart; man kan
knn komme til Yandet ved sydenden og fra nordsiden. Fra
Svolværvatns nordre ende gaar Héheddalem nå, retlinjet og
dyb, mod sydvest

SvolværQeldenei det vil sige ^eldene mellem Svolvaør,
Svolværvatn, Hellsætervatn og Hnsvaagen, er forholdsvis lave.
Den høieste top er 604 m. og ligger straks nordøst for Blaa-
tinden 593 m. Disse tjelåe er meget forrevne, saaledes sarlig
omkring Fløiffddeij BUuUinden og åtare Jcmfndmd. Den
sidste top er neppe bestigelig, maaske fra nordsiden. De
øvrige høie toppe er alle bestigelige. En isoleret Qeldtop,
som ligger omtrent midt paa skraaningen mellem den østlige
bågt af Garosen og Fløi^eldet, lieder vel egentlig Svolvær-
juret, mens SvolværgjeUa paastaaes at være det oprindelige
navn. Denne karakteristiske top sees tydelig fra Svolvær
havn over ryggen mellem Fløi^eldet og Blaatinden, og er vel
tjendt af alle, der har været i Svolvær. Toppen fortoner sig
fra Svolvaar som en mands og en kvindes figurer, hvorfor
man i nyere tid har benævnt dem „det elskende par** — ogsaa
Faust og Margrethe.

„Djævleporten" eller „Bruskaret" er en aabning i eggen
straks syd for top 488 m. høi (nord for FløiQeldet) og dannes
derved, at en stor flad stenhelle dækker over den trange kloft
— som en slags port.

VegtpoUijønna og Lakseelvens dalfører adskiller høideryggen
mellem EundQeld og GrønQeld fra den nordlige grændseryg
mod Gimsø.

Lakseelvens dalføre gaar som et lavt eid over til Vatn-
florden, som under Gimsø herred omtalt. Sydlig op for
Lakseelvens dalfører ligger under Grønfjeld Kvanddlen og paa
grændsen mod Gimsø Kudalen.

418 LOFOTEN OG VE8TERAALEN.

Grændsen mellem Yaagan og Gimsø gaar i nord og syd
tvert over eidet mellem Temvatn (15 m. o. h.) i Yaagan og
Storvatn (13 m. o. h.) i Gimsø.

Imellom Lakseelvens dalføre og Mørkedalen i Gimsø
ligger en grændseryg med toppene Brdbladet og Startiadd^
hvilken er omtalt under Gimsø herred.

Nordligt for Yestpolkjønna kommer ned sækkedalen KvU-
fosdatefij hvis vand ligger 317 m. o. h. Paa de rygge, der
omkrandser dalen, ligger vestlig som grændseQeld mod Gimsø
herred Toskmajen, 760 m. høi, nordlig Breiiind^ 818 m. heit,
grændseQeld mellem Yaagan, Gimsø og Hadsel herreder; paa
rygg-n, paa dalens østside, ligger Kvittinden, 691 m. og Kis-
hergtinden (658 m.). Paa en sideryg mod sydost fra Kvit-
tinden ligger Olaamen (572 m. o. h.) op til Dalhoug i Østnes-
fjorden.

Yestlig for ØstnesQordens bnnd i høideme 292 m. og
468 m. ligger i en botn NatfnacUsvøtn og nordlig for disse Dur-
maalstind, 818 m., grændsetind mod Hadsel.

Paa et lidet vand, vest for Natmaalsvatn var i de sidste
dage af august 1896 isen saavidt begyndt at løsne fra land, ligesom
der laa omkring våndet et par mindre snefonner, der vistnok
ikke gik bort det aar. , I disse strøg omkring Kvittinden pleier
sneen at lægge sig temmelig høi, saa den i almindehghed ikke
fuldstændig gaar væk fra fjeldene før i slutningen af august
Overalt ellers pleier sneen i fjeldene at gaa bort i slutningen
af juni og en maaned tidUgere ved kysten.

Ostnesfjorden med Higravseid og Higravsfjord deler, som
før omtalt, Østvaagø i to dele, og det sydligste af den østlige
del tilhører Yaagan herred. Denne del ligger imellem Øihelle-
sund og Raftsundet i øst og Østnesfjorden i vest. Sydlig
ligger her paa halvøen mellem de nævnte sunde og Østnes-
fjorden en høi, vild fjeldryg med siderygge, botner og bræer.
I^yggQ^i liar op for Følstad en høide af 275 m., stiger saa til
395 m., og naar saa i Ruliens tinder 1062 m. Syd for Eulten
ligger en smal bræ, 0,3 km.* stor, med afløb gjennem Eiter-

VAAGAN HERBKD. 41 9

aaen. Saa følger paa hovedryggen Langsirandimdeme (932 m.)
og Rørkopiindeme, 941 nu

Paa den sydøstlige side af ryggen^ ligesom fra Kultens
ryg, gaar der siderygge og mellem disse aiderygge og hoved-
ryggen ligger en række smaabræer, hvoraf de største er
0.6 km.' (bræ ved Snøskard^ 0,2 km.' og 0,4 km.'). Ogsaa paa
vestsiden er der bræer, den største ligger paa vestsiden af Lomg-
strandglmdeme (0,7 km.*). Under Børhaptindeme ligger en stor
ægformet dal, hvori Rørhopvain har fondet plads, kun 3 m.
0. h., saa at Qeldet her styrter sine 9(X) — 1000 m. ned imod
våndet Børhopvatn danner grændsen mod Hadsel herred.

Østpollens korte dalføre, der vender mod OstnesQorden,
omgives af Langstrandstindeme og Børhoptindeme, og nord-
ligt ligger her i høiden Gjeitgajlariind paa grændsen mod
Hadsel.

Imellem OstpoUen og den nordfor liggende Lilandsdal
naar IMandstind 606 meter. Op i Lilandsdal og omkring Gjeit-
galjartind og Lilandstind er der snefonner og smaa braeer.

Det mærkelige Higravseid^ der med en høide mindre end
% meter deler den vilde Ostvaagø, begrændses i Yaagan her-
red i vest af Sauiind^ 635 meter, medens paa østsiden bratte
fjeldsider stiger op mod Higravslinden^ 1161 m.

Øerne. Skroven. 10 km. sso. for Svolvær, ligger imellem
Høla og VestjQorden, Skroven[øgruppe med sit bekjendte fiske-
vær. Den største ø naar i Skrovens top 261 m. o. h. Nord-
ostlig ligger 84m. høi, Hatvigtuta, benyttet som[fiskemed ; syd-
vestlig paa hovedøen ligger Siabben, 149 m. Desnden horer
til Skroven flere mindre, delvis bebyggede smaa øer, hvoraf
Hjemøen eller Heimvære er den vigtigste. Skroven og dens
havn er nærmere omtalt under fiskevær. Øen har ikke de
elegante former som naboøeme Litle MoUa og Store Molla,
med rygge og tinder, thi Skrovenøen er mere klumpet og
rund, enten det nu kommer deraf, at den bestaar af en gra-
nitisk sten og ikke som naboøeme af gabbro, eller det er fordi

27*

420 LOFOTBN OG VB9TBBAALEN.

den er lav, saa den ikke under istiden har raget op som en
nunatak, hvad Lofotens tinder vistnok har gjort,

SkrovQeldet er paa vestsiden tildels bedækket med stor-
stenet ur; paa øst- og sydsiden er der paa de fleste steder
ufarbart; fjeldet ligger gjerne bart i dagen. Stabben ligger
isoleret og har kegleform.

Litle Molla har LofotQeldenes sædvanlige form, forsaa-
vidt som fjeldene danner rygge omkring botner. Øen falder
meget steilt af mod vest og syd. Sydligst gaar ryggen i
vestlig retning indtil Risen, 381 m„ her vender ryggen nord-
lig, liggende nær vestsiden, saa gaar der en sideryg mod øst,
og her naar øen sit høieste punkt i Sprangiinden, 535 m., og
ryggene fra denne omkrandser sækkedalen Bjømdalen, hge-
som ryggene længer syd omkrandser Haverdal.

Smaaøer og skjær er der mange af rundt Litle Molla.

Store Motta. Molldøren skiller Litle Molla fra Store Molla,
saaledes at Store Molla omgives af Molldøren i syd, Øihelle-
sund i vest, Raftsundet i nord og Flo vi ken i øst. Det er en
høi 0 med en hovedryg, siderygge og mange botner. Paa hoved-
ryggen ligger Sletfjeld, 703 m., længer nordlig Sukkertoppen,
hvor det trigonometriske punkt ligger 707 m. o. h., og dea
sydøstlige Sukkertopiind, 755 m. o. h. Længer nordlig kommer
Durmctalstind, 478 m. o. h., og nordligst op for Øihellehavu,
Havntindy 460 m. Høideryggen ligger nærmest øens vestside,
og her er affaldet i den sydlige del af øen brat, medens der
længer nord er et lavere forland med plads for nogen bebyg-
ning. Paa østsiden af ryggen gaar derjud siderygge. Af topper
paa disse siderygge kan mærkes Spaanga^ 534 m., Storlifjeid,
375 m. sydlig for Ulvaagen, Grønaasen, 634 m. nordlig for
TJlvaagen. Op for gaarden og fiskeværet Mollgavlen ligger
Mollgavlen, 269 m.

Aarsieinen er adskilt fra Hinnøen ved Pundsletvaagen»
Vatnvaagen og en af havnevæsenet gravet kanal. Det er en
høi 0, hvor Aarsteinstindeme naar en høide af 529 m., medens
LiiUind naar 384 m.

VAAGAN HEBRBD. 421

Den paa Hinnøen liggende del af Vaagan herred. Nordlig
for Pandsletvaagen hæver landet sig atter i rygge. Her lig-
ger øsiJigt en ryg, hvor Holandsiindeme naar op til 550 m. og
Vainvaagiindeme 711 m. paa grændsen mellem Vaagan og
Hadsel herreder og Tromsø amt.

Vestlig for Vatnvaagtind ligger Nipen^ 512 meter, paa
grændsen mellem Hadsel og Vaagan.

Vestlig for Vatnvaagtindeme, adskilt fra disse ved den
sækkedal, hvori Vatnvaagvøtn ligger, kommer f] eldene opforDi-
germulen, hvor Nordre Snøiind opfor Vatnvaagvatn ved varden
har en høide af 640 m. Sydover mod Digermulen aftager
i^eldene i høide; her ligger Bladkol, 380 m., og paa denne i
en høide af 346 m. en bekjendt turisthytte. Her er en
vakker udsigt, som er beskrevet saaledes af geologen, pro-
fessor jB. Richter:

„Udfiigten mod øst og syd til Vestfjorden og fastlandet er
lig ndsigten fra Svolværjuret, kun er fastlandets Qelde nær-
mere, men mod vest er den meget mere storartet. Ved foden
gaar her det trange Baftsond, et sund af en alpesjøs bredde;
paa den anden side af sundet, følgelig kun et par kilometer
borte, reiser sig en kjæde med tinder, tydelig og malerisk
delt i enkelte grupper. Alle de vidunderlige enkeltheder af
vilde tagger, rygge og pigger med sine snegesimser, revnede
hængebræer og blaa iskløfter synes saa nær, at man kan ta
i dem. Dristig og forreven rager de sorte taarn op mod
hinalen og gaar nedad over i rigeligt grønklædte, om end frem-
deles steile og stenede lier, som i elegant reisning stiger op
fra den olieglatte overflade. Den hele vestlige horizont ind-
tages af denne uforlignelige række; man kan ikke rive sig
les fra dette syn. Toppenes absolute høide gaar op til 1000
—1 200 meter, men da den relative høide og heldningsvinkelen
er saa overmaade stor, saa gjør § eldene helt igjennem et
indtryk som de høie Alper. For den opmærksomme iagttager
er ogsaa her den øvre grændse for isskuringen ganske tydelig
at se ; den ligger skjønsmæssig omtrent 500 meter over havet.
Op til denne høide er alle en'^elte former tilrundet og pole-

422 LOFOTEN OG VBSTEBAALEN.

ret, hvad der forøvrigt ikke gjør ^eldsideme mindre steile;
tvertom ligesom ^eldsideme i det sydlige Norge faar disse
graniter*), som derhos er overordentlig faste og haarde, der-
ved noget endnu mere utilgjængeligt og bronzeagtigt. Oven-
for denne høide bygger der sig op ganske fine tagger og
naale, saaledes som de dannes ved forvitringen efter de
næsten lodrette lag i stenen — hvis udtrykket lag er tilladt.
Vegetationsgrændsen og snegrændsen synes her næsten at
falde sammen. Ved foden af fj eldene er der endnu birkekrat,
men som er saa uanseligt, at man intetsteds faar indtryk af
egentlig skogbevokset land; derimod er græsvæksten og mose-
væksten desto yppigere. Overalt paa afsatseme og trinnene,
saaledes som de er eiendommelige ogsaa for steile granit-
vægge, har vegetationen fondet plads og danner med sit
friske grønne og med den guldglands, som er eiendommelig
for visse gule moser, en merkværdig farvekontrast til de
brunsorte graniter og til snemarkeme og bræeme, som paa
skyggesiderne strækker sig langt nedover."

Høider i Vaagan herred.

Fjelde.

Meter o. h.

Anklakskjær 5

Bjømerøen, litle 33

Bakketuva 433

Bonddalsfj., midtspids 697

Brettesnesholm 6

Brettesnesnakken 40

Brettesnessveinen 432

Brettesnestinder 632

n. f Spaanga 686

Bremholmen, vestre 23

— østre 26

*) Det er gubb roe r.

VAAOAN H£BR£D. 423

Meter o. h

Bindingsøen 27

Bokketuva 433

Dyb^ordfjeld, store 389

Dyb^ordfjeld, høieste top .... 440

Daletinden, store 704

Dølviknakken 37

Dunnaalstind, s 464

Engøens top 39

Fæstvaagakslen, st 376

Følstadakslen . 366

Fæøen 36

Gaards^eld (Stangen) 417

Gjeitgaljartind 1084

Grunstadfleld, vestre 498

GrunstadQeld, nordre 636

Griinstadljeld, østre 640

Gullvikaas 113

Hopsaasen (varden) 128

Hopstinden 464

Høljenakken 68

Holandstind, østre 510

Helleodden (høieste) 49

Høgøen 26

Isvastinden 656

Juholmens top 22

Juen 36

Kongs vatnhoug, vestre 110

Kongsvatnhoug, østre 141

Kamtiud 327

Kariskjær 7

Kvandalstind 333

Kvittinden 590

Knutshougen 119

Lilandstind 696

424 LOFOTEN CO YBBTKKAAIÆN.

Meter o. 11.

Miganakslen 510

Nipen 692

Præsten (Qeld) 526

Bødholmen, store (Henningsvær) . 68

Bamsostind 646

Baubergtdnd 664

Beinholnien , 25

Risen. 381

Rulten, vestre 1 061

Børviksfjeld, østre 634

Bækneset 49

Skarvberget (Skroven) 50

Sauøen 43

Sjaanesholmen 28

Snøtind 621

Spaanga, Smaatindeme 371

Sprangtind, litle 441

Sprangtindakslen (med Hellands-

nes). . . . , . ^ ^ 279

Storholmen 51

Storhoug . . . , , 132

Stortind. 1062

Svarbvatntind 472

Storlitinden, nordre 665

Storøen ., 36

Teislehompen 39

Trolddalsheia 123

Tver^eldheia 286

Varden (Skroven) 111

Vatnvaagtind, midtre 594

Vatnvaagtind, ved Rautind .... 688

Vatnvaagtind, Store varde • . . . 716

Vikantind 449

VAAGAN HBRBED. 425

Geologi. Den raadende bergart i Vaagan herred er gab-
bro og varieteter af gabbro. Vistnok er det saa, at gneis-
bergarter og stribet granit raader i de mest bebyggede
dele omkrmg fiskeværene Svolvær, Kabelvaag og Hennings-
vær, men gabbroen, som danner det høie land i tindeme, er
ingen af disse steder langt borte, som tidligere omtalt.

Saavidt iagttaget raader gabbrobergarten omkring Baft-
sondet, paa Store og Litle MoUa, medens Skroven bestaar af
gueisgranit.

Ved Vaagan kirke staar gabbro ; mellem Vaagan kirke og
Kjelbergtindens fod dels gabbro dels gneisbergarter, ogsaa
homblendeakifere. Ved Kjelbergtindens fod er gabbro, dog med
enkelte homblendeholdige glimmerbergarter med antydning til
lag med fald mod vsv. Fra Kjelbergtindens fod og til Osen
og videre opover til Leirosen fabrik staar gabbro vel udviklet.
Storøen nær Svolvær er graa gneis i daarlige lag.

Ved Svolvær er graa gneis i daarlige lag, men ved øvre
Været under Svolværfjeld møder allerede gabbro, og tinderne
her er gabbrotinder.

Qabbrobergarterne optræder imidlertid med meget veks-
lende habitus, og i de høie fjeld fra Vaagekallen og nordover
langs Gimsøstrømmen er der bergarter, som kan benævnes
augitgranit (ved Lyngvær) og kvartsdiorit (i Vaagekallen), og
ogsaa egte graniter synes ikke helt at mangle.

Ved sæteren ved Ørsvaag optræder, som før nævnt, en
homblende-periodit med knoller saa store som poteter.

Elve og indsjøer, I Vaagan herred er der paa Østvaagø
ret mange indsjøer med tilhørende korte vasdrag.

Vestligt hgger Rørvikvafn, 51 m. o. h., 0.2 km*, stort med
afløb til Rørviken, Djupfjordvatn, 24 m. o. h., 0.1 km*, stort
med afløb til Djupfjorden, Kallevatn har tilløb fra Kalledalen.
I Trolddalen er der et kort vasdrag, som afløb for et i en
botn under Glomstinden liggende vand; da denne elv falder
ud i havnen ved Hopen, og da den har fald, kunde den maaske
være skikket for et mindre industrielt anlæg. HopvcUn, 2 m.

426 LOFOTEN OG VESTEB AALEN'.

o. h., har afløb til HopspoUen, Karlsvain, 10 m. o. h., har
afløb til bugten ved Storvaagen. Presievain, 22 m. o. h., med
afløb østligt for Kirkevaagen, kunde faa betydning for Kabel-
vaags forsyning med vand. Kongsvatns vasdrag har afløb til
Leirosen, hvor vasdraget benyttes til driften af en guanofabrik:
vasdraget har sine kilder omkring en del smaa vand nær
høideryggen mod Gimsø, som Vestre Nøkvatn, 324 m. o. L,
hvilket har afløb til Store Kongwain, 26 m. o. h.. Dette har
igjen afløb til Litle Kongsvatn, 17 m. o. h., og herfra gaar en
ganske kort elv ud ved Leirosens fabrik.

SvolværvatUj 2. m. o. h., 0.8 km*, stort; dette vasdrag mod-
tager tilløb fra LangstrandsvcUn. 108 m. o. h., fra et vand, 2Si
m. o. h., i en botn under Botntind, videre fra den trange dal
Helveddalen, og endelig fra Øvre NøkvcUn, 245 m. o. b.,
hvilket har tilløb til Store Nøkvatn, 231 m. o. h., 1.4 km*, stort
og Store Nøkvatn har igjen afløb til Svolvær vatn, hvor der
gaar en ganske kort elv til Leirosen.

I VatnQordpoUen falder ud afløbet fra Hellesætervøtn,

Det øvre Hellesætervatn ligger 16 m. o. h. og er 0.3 kni-
stort, det nedre ligger 2 m. o. h. og er 0.3 km.* stort.

Paa Store Molla ligger Borkvikvain 68 m. o. h.

Paa grændsen mellem Yaagan og Hadsel herreder Ugger
RørhopvcUn 0.6 km.* stort og 3 m, o. h. med et kort afløb til
Eørhopvaagen i Raftsundet.

Der er fisk i mange af indsjøeme, ørret og rør, saaledes
i Svolværvatn, Kongsvøtn, Præstevatn, Karlsvatn, Hopsvatn,
Djupfjordvatn, Eørvikvatn, Kallevatn, Haugevatn.

De lavere liggende vande er i almindelighed isdækkede
til omkring udgangen af april fra begyndelsen af november.
Store Nøkvatn er derimod aldrig isfrit, og Botnvatn er som
regel — ialfald delvis — islagt aaret rundt.

VAAOAK* HERBBD. 427

Høide af indsjøer i Vaagan.

Troldalsvatn 67

Tverfleldvatn, øvre 287

— nedre 172

Ulvaagvatn 2*2

Vatnvaagvatn, øverste 64

Vand ved Blaakol 292

— 360

— 363

— 369

— 142

Arendtvatn 18

Forselvdalsvatn 158

GuUvikvatn 16

Havntindvatn 241

Haugevatn 17

Hundberg\'atn, sfcore 258

— lille 403

Isvatn 388

Jammerdalavatn 284

Kongsvatn, lille 17

Mølndalsvatn, nedre 103

— østre 145

Mollvatn 116

Madsvatn 26

Niptjern 189

Præstevatn 22

Eundfjeldvatn 379

Svartvatn 374

Svartvatn 247

Smaaskjærvatn 27

Temvatn 15

428 LOFOTEN OG VE8TEBAALEN.

Kyst og f jorde. Paa vestsiden af Østvaageen ligger
Rørviken og Djup f jorden ud imod Grimsøstxømmen.

De paa sydsiden af Østvaagø liggende tabige vaager og
smaahavne skal omtales onder fiskevær.

Øsinesfjorden, egentlig ØisteinsQ orden, ligesom de sunde,
der adskiller øeme, er tidligere omtalt.

Paa flere steder er der sterk strøm. Strømmen mellem
Vestpollen og Vestpolkjønna, mellem Vatrfjorden og Vatrflord-
pollen, i det trangeste af Hopspollen, ersaastærk, at de ikke
er farbare uden omkring selve strømskiftningerne. Da imid-
lertid disse strømme ligger udenfor de almindeligt benyttede
færdselsveie, er de kun i ringe grad til hinder for samfærselen.
Mere hinderlig er strømmen i Gimsøstrømmen, der er saa
stærk, at det selv med god vind er vanskeligt at seile mod
uden i tiden nærmest strømskiftningerne.

Kastevinde kommer ofte &aa uformodet og med saadan
voldsomhed, at de kan foraarsage ulykker. Dette er især til-
fældet i Østnesfjorden, omkring Djupfjorden og Eørviken,
samt i Gimsostrømmen Særlig har strøget omkring Rørviken
et slemt ord paa sig, og ulykker med tab af menneskeliv er
her ofte indtruffet.

Fiskevær og havne, I Vaagan herred er der mange
fiskevær og ikke faa havne. Da skreien søger temmelig nær
ind under land i dette herred, blir i regelen udroren kort,
og naar den søger ind i Raftsundet og Østnes^orden, blir de
her liggende gaarde ogsaa at henregne til fiskevær.

I det følgende nævnes fiskeværene og havnene i det hele
i retning fra vest mod øst

Henningsvær med Sauøen og Skata er de vestligste fiske-
vær i Vaagan, og de ligger alle tre paa en gruppe af øer
sydlig og sydvestlig for Østvaagøens sydvestlige spidse.

Henningsvær er Lofotens betydeligste vær, forsaavidt
som her undertiden samles det største antal fiskere, op til
6000 mand. Der er vanskelig tilgang paa vand.

VAAOAN HKBBSD. 429

Indseilingen til Henningsvær er let. De første smaaøer,
man kommer til sydvest for Henningsvær, kaldes Vesivaret,
og man holder fri søndenom disse. En grand, HolltBnderen,
som ligger ker, bryder næsteu bestandig.

Ogsaa østenfra er der indseiling til Henningsvær l^avn.
HenningsvtBrflæsene maa man ikke komme for nær, og ei
heller den sydlige odde af Mohdmene. Sydvestlig og syd-
sydvestlig for disse ligger skjærene Bikja og Bihjé>0€n.

Henningsvær er en samling af mindre øer, af hvilke to,
Hjemøen og Herlandsøen^ danner et sund, Hjemsundet, hvilket
tjener til baadhavn under skreifisket. Foruden disse to øer
er Sauøenj Stenøen, Lyngøen og Engøen beboede.

I havnen ved Henningsvær, i Hjemsundet og Saltvær-
simdet, kan der ligge mange fartøier og baade, men sundet
er i det hele trangt, og der er svært drag.

Her kan undertiden være et belæg af over 900 baade og
over 100 fartøier. Disse ligger dels i Saltværsundet, dels
i Hjemsundet, som begge steder er gode ankerpladse.
Ov^er den østre del af Hjemsundet, mellem Hjeldskjæret
og Finholmen, ligger et rev, hvorpaa 6 fod ved lawand.

Fiskehavet begynder lige under Vestvær. Paa fiskehavet
er en fira land svagt skraanende fladbund med 50 favnes dyb,
hvor sætningshavet begynder, og 100 favne paa eggen, som
falder af til 2 å 300 favnes dyb. I østre del af havet er 1
mil til eggen, men i vestre del 2 mil.

Paa den østre del af havet findes i ^A mils udstrækning
en omtr. 100 fv. bred grand med 20—30 fv. dybde. Efter
oplodningen endog kun 8 favne paa Grundskallen. Paa den
øverste ende af havets vestlige del er en bakke mod dybet
til Gimsøstrømmen med affald fra 60 til 60 fv. Længere ind
er havet ganske fladt Paa eggen er 80 favne, hvor sætnings-
havet begynder 50 favne.

Feihmag, omtrent 1,6 km. nord for Henningsvær, har an-
ledning til at erholde god, skjønt liden baadhavn i to mindre
viker, som gaar ind i Østvaagø, ligesom vaagen er nogen.
lunde beskyttet ved den udenfor liggende skjærgaard.

430 LOFOTEN OG VX8TSBAALSN.

Guldviken, heuimod 3 km. no. for Henningsværy er et
rorvær, og ligesaa er der ankerplads, men man er udsat for
raak.

Hopen og KaUe. Ved rorværene Hopen og £[alle er en
stor og udmærket havn, hvor der er smult til enhver tid og
nærdybt. Efter »den norske lods" er man meget ndsat for
faldveir fra Vaagekallen. Det grunde indløb, 9 fod ved al-
mindeligt lavvande, gjør indseilingen vanskelig.

Paa fiskehavet er en fra land skraanende fladbund lige-
som ved Henningsvær med 50 favnes dyb, hvor sætnings-
havet begynder.

Fra Hopen er afstanden fra land til sætningshavets be-
gyndelse Vs mil, til eggen omtrent 1 mil. Paa eggen 120 fv.

Fra Kalle er afstanden fra land til sætningshavets be-
gyndelse V* nail, til eggen 1 mil; dybden 100 fv.

Ørsnes havn er liden og indseilingen trang; der er Vs
mils afstand fra land til sætningshavets begyndelse. Der er
fladbund fra sætningshavets begyndelse, 50 favne, til eggen
100 favne, men fiskehavet har et noget større dyb mellem
Bikja og Moholmen, kaldet Søla, hvilket skjærer op mod
land; dog benyttes redskaber i denne rende.

Ørsvaag har en udmærket havn, maaske den største i
Lofoten. Her er omkring havnen et forholdsvis lavt land,
egnet til bebyggelse; adgangen til vand er forholdsvis let, og
havnen, der aldrig fryser, er rummelig. Dog er der noksaa
langgrundt i Ørsvaag. Der er nogen tilgang paa torv,

Af alle steder i Lofoten ^er denne havn sikkerligen den.
som er bedst egnet for bymæssig bebyggelse.

Ved Ørsvaag er der V« ^^^ ^^ sætningshavets begyndelse.
Fiskehavet har en fra land skraanende fladbund med 50 fr.
dyb, hvor sætningshavet begynder, og 100 fv. dyb paa eggen,
som falder af til 2 å 800 favnes dybde. Paa østre del af
havet ligger Følstabakken, fortsættelse af Storvaagens fiske-
bakkes brattere aifald. Man er paa eggen, naar Skroven
gaar i Grundstadbj arget.

VAAOAN HERRED. 431

Vaagene {Vågar). Storvaagen, Kabelvaag, Kirkevaag. Paa
den søndre side af Østvaagø ligger mod ye8tf]ordeu fiske-
værene Vaagene^ bestaaende af Kirkevaag, Kabelvaag og Star'
Vaagen i en afstand af knap Vs i^Q^l ^^^ hinanden og forbundne
med landevei.

Det er gamle, bekjendte fiskevær, om hvilke Petter Dass
synger:

I Vaagen at findes, i Vaagen at ro,
I Vaagen at fiske var alle Mand fro,
Om Vaagen lod alle Mand raabe.

Starvaagenj vestenfor Kabelvaag, bestaar af to vaager
r^stvaagen og Vestvaagen, adskilte ved en mellemliggende,
paa det smaleste omtrent 600 meter bred landtunge. Begge
disse vaager supplerer hinanden, idet Østvaagen benyttes
mest af baade, og kun i dens ydre indløb er plads til høist
12 fartøier, medens Vestvaag er den egentlige fartøihavn.

Østvaagen mellem Kækøen og ovennævnte landtunge er
i den ydre og midtre del delt i to løb omkring en mellem.
liggende holme, Storvaagholmen. Inderst i Vaagen er Rækøen
a<lskilt fra hovedøen ved Høljesund, der før mudringen
ved lawand næsten var tørt. Høljesund er kun 12 — 15 m
bredt mellem iQeldvæggene. I det nordre løb er et dyb ved
lawand fra 10 til 3 meter, og her kan rummes 12 fartøier.
Længer ind er løbet grundt med dybder under lawand fra 3
til 0.2 m, og bugten, hvor en del af rorbodeme er beliggende,
er aldeles tør ved lawand. Mudringer er foretagne. Det
indre løb mellem Storvaagholmen og Rækøen har i den
yderste del i omtrent 120 meters længde en dybde under lav-
vand fra 7 til 2 meter, men dybden aftager herfra indover
til den østre del af holmen indtil 0.7 m. under lawand. In-
denfor Storvaagholmen indtil Høljesundet er Østvaagen meget
gnmd med varierende dybde fra 0.7 til 0.2 m. Fiskerne har
ter ved lawandet vanskelig for at komme ind i vaagen med
Wadene og trække dem paa land.

Vestvaagen ligger mellem ovennævnte landtunge mellem
begge vaagene og en fremstikkende odde af Østvaagø. Yderst

432 LOFOTSN oa yestebaalbn.

i indløbet ligger to holmer, Edholmen og Leiholmen. Inderst
deler den sig i to dybe kjeller, den egentlige Veatvaag paa
østsiden og Møllenosen paa vestsiden. Den sidste er en lang
og inderst meget grand kjeile ; den ydre del er 5 til 1.5 m.
dyb under lavvand. Vestvaagkjeilen, mellem den fremstik-
kende odde ^Klubben" paa vestre side og paa østsiden Sjaa-
nesholmen, har en længde af 600 m. og en dybde onder lav-
vand, yderst fra 7 til 6 m. og inderst i kjeilen fra 1.7 til
0.3 m.

Det er kun den yderste del af kjeilen, meUem Klubben,
Zachariasholmen og Sjaanesholmen, der benyttes som baad-
havn, fordi den inderste del, indenfor Zachariasholmen, som
oftest hver vinter fryser. Den sydligste del af den ydre kjeile
bestaar af en indgaaende vig, beskyttet ved den fremstik-
kende Sjaanesholm mod de herskende sydlige vinde og det
stærke sjødrag i Vestvaag. Derimod er baadhavnen udsat for
landraak ved vinde fru nno. Fartøihavnen, liggende paa
Vaagens nordre side, indenfor Leiholmen, ansees som en god
havn med god ankerbund.

* Ved Storvaagen er der ^/a mil til sætmngshavets begyn-
delse. Landbakken paa den vestlige del blir sammenhæn-
gende med Skrovens landbakke i omtrent en mils afstand
fra Storvaagen.

Kabdvaag, som er det største og folkerigeste bjmiæssig
bebyggede strøg i Lofoten'^(76 beboede hus, med 682 indvaa-
vaanere i 1891), ligger bekvemt til for skreifisket paa Høla.
Trods det, at havnen er trang og udsat for dønning fra
syd, hævder dog dette fiskevær sin plads som Lofotens hoved-
stad, saavel ved sin folkemængde, sin landevei og sin nogen-
lunde regel mæssige be bygning, som ved de minder, der knyt-
ter sig til „Vagar". I Vågar lod kong Øistein bygge ror-
boder og den første kirke allerede omkring aar 1120. Kabel-
vaag omtales i diplomatorum norvegicum IV, 286, fra 1362,
og der heder det „iQ Capelluuaghom", saa stedet har hedt
CapéUuvdgar eller Kapelvaagen. Det har følgelig sit navn
efter et kapel og ikke af habd, uden at det dermed være sagt,

VAAOAK HSBSBØ. 438

at det er Øiateins kirke, der maaske stod i Storvaagen, som
har givet stedet navn. Allerede i Olaf den helliges saga
omtales stevnet i Vågar og Vaageflaaden. I det trettende
aarhundrede oplæstes her Vaagaboken, som efter P. A, Mtmch
maaske har været Bjørkøretten med tUlæg af bestemmelser
om fiskeri. Om her i Vågar nogensinde har været nogen
egentlig kjøbstad, er tvilsomt nok. Senere gik det tilbage
med dette sted; thi Schønnéhøl skriver i 1691:

Dette fiske værd Voge haver i gamle dage været en kiøb-
stæd, og der findes endnu udi Thnmdhiem gamle privilegier,
som lyder om samme Voge, men nu er det ikke andet paa
denne dag end et armt fiskeværd, og der bor ikkun x eller
xij arme elendige stavkarle.

Ifra 1707 til 1717 var Hans Egede præst i Vaagan, hvis
kirke laa og ligger i Earkevaag.

Fra smaaknauseme omkring Kabelvaag er der en vid ud-
sigt, lig den tidligere fra toppene omkring Svolvær omtalte.
Saaledes ligger nær Kabelvaag Høljenakken, kun 68 meter høi,
og herfra ser man hele tinderækken fra Vaagekallen til Kongs-
tindeme, videre vest over Lofoten, over Storvaagen, Ørsvaag
og udover. I rigtig klart veir sees ogsaa Værø og nogle af
de høie øer omkring Røst. Mod nordost ligger Kjelbergtind
og fjeldene omkring Svolvær. Videre sees de høie tinder om-
kring Bulten, Store MoUa og Litle MoUa med sin elegante
arkitektur; videre skjærgaarden, havet over VestQorden til
indlandet.

Kabelvaags havn bestaar af en større bugt, mellem Gal-
geneSj ToUefsnes^ Daumandsholmen og Leieskjær, med 3 mindre
viker, nemlig Finnesbugien mellem Finnesodden og Kabelvaag-
odden, KabdvaagspoUen mellem Kabelvaagodden og Tollefsneset,
^dJhiSmedvikenog Vasviken mellem Tollefsneset og landet inden-
for Daumandsholmen. De nævnte bugter var meget grunde, og
i den inderste del aldeles tørre ved lavvande; men de er ved
ndmudring og kaianlæg gjort mere bekvem, som tilholdssted
for de mange baade, som ror derfra under skreifisket. Havnen

434 LOFOTEN oa VSSTBAAALEK.

i FinnespoUen er en trang baadhavn, men trjg for storm og
sjøgang.

De ældre næsten færdige moloarbeider i Kabelyaag, mellem
landet over Daumandsholmen til Leieskjæret, blev ødelagt ved
voldsom sjø i december 1879 og junuar 1880.

Havnen er temmelig aaben, og især udsat for sydostlige og
østlige vinde gjennom sundene ved Daumandsholmen og Leie-
skjær, samt for den fra s til sv oprullende sjø.

Fra Kabelvaag er østligt Vs mil til fiskehavets begyn-
delse og vestligt Vs mil. Her er landbakke, og paa den øst-
lige del af havet ogsaa rygbakke med dyb imellom. Land-
bakken er saa bred, at dels to, dels fire gambaade ligger ende
til ende.

I KirJcevaag er der baadhavn og rovær for 20 baade.
Eorkevaagen gaar ind til Vaagan kirke i nordvestlig retning.
I den inderste og mest beskyttede del er den saa opgrundet,
at den ved lavvande er næsten tør. Der er anledning til at
indvinde havnerum ved udmudring.

Osan, Ved Osan, vest for Svolvær, gaar ind en bugt eller
fjord, hvis inderste del kaldes Lerosen. Ved Osan er rorvær
for nogle baade. Inde ved Lerosen fryser det sæd vanligvis;
ogsaa i den ydre del af denne bugt kan det undertiden fryse.

Svolvær^ 5 km. nordost for Kabelvaag, har en god og rom-
melig havn, men did søger i fisketiden saa mange fartøier, at
der kan blive trangt nok. Den inderste del, en meget rum-
melig baadhavn, som kaldes Marinehugten, fryser ofte til.
Havnen begrændses mod nordvest af en fra Østvaagøens høie
land udgaaende halvø, og mod sydost af øer, Kjeøen, dun-
narholmen og Svinøen. Fra vest er indseiUngen let. Man
gaar ind sundet ved Hvalbeinet, og hvis man da konmier med
stiv kuling og høi sjø, vil brændingerne paa begge sider næ-
sten gaa sammen, uden at det dog har nogen fare.

Fra Svolvær er der kort afstand til landbakken, der falder
af fra 40 til 100 favne i en gamlængdes bredde, og saa er
der rygbakke med samme affald i samme bredde.

YAAGAK HBBBBD. 435

SkjotdvtgTj circa 6 km. nordnordost for Skroven har en
mindre havn.

Ved SkjMvær gaar landbakken ad mod dybet paa Høla
med affald fira 50 — 80 favne. Afstanden til fiskehavets be-
gyndelse er ganske liden.

Skroven (Skrofar), gammelt vel bekjendt fiskevær, er et af
de betydeligste i Ostlofoten, hvor der ofte samler sig op til
700 baade og 70 til 80 fartøier. Havnen, der er god og
rummelig, dannes af Store Skrovø i øst, Bjemøen i vest, Eii-
holmen i nord samt endel mindre holmer i syd. Den har et
løb i sv og to i no paa begge sider af Sisholmen. Det første,
der fortiden er det eneste, der kan benyttes til alle tider, har
en uren og trang opseiling, der især i storme af sv gjør saa-
vel ad- som indseiling vanskelig. De to nordre løb, som paa
begge sider af Bisholmen og Galgeholmen er grande, fører ad
til den ganske gode havn Sve, hvortil der er skibsløb saavel
fira den indre, som den ydre side af VestQorden. I de nævnte
nordre løb er der paa enkelte steder kan 1 fod ved alminde-
ligt lawande,

Ysv. for Skroven er der landbakke paa det almindelige
fiskehav, hvor to — tre gambaade kan lægges ende til ende.
Længere ind er bakkens bredde mindre, og banden ajevn og
opfyldt med grander, og her er strønmien stærk. Afstanden
til fiskehavet er ganske liden.

Oulbrandsøen, syd for Litle MoUa, har en god, men liden
havn; der er landbakke baade paa indsiden og paa den øvre
side. Afstanden er hden til fiskehavets begjmdelse. Paa ind-
siden er nogenledes jevn bergband med affald paa 50 — 80
favne; paa øvresiden, hvor der er faldt af boer og fald, er
ajØFaldet fi-a 40—100 favne. Paa vestre del af havet paa øvre-
siden er det saa bredt, at to gambaade har været lagt ende
til ende.

Haversand, paa sydvestsiden af Store Molla, har ganske
liden afstand til fiskehavet, og der er landbakke mellem dyb-
den fra MoUdøren og dybden i Oihellesand.

28*

436 LOFOTEN OG VSSTSBAALEN.

BreUesneSy Gtddvik og Vikan er fiskevær, af hvilke de to
første ligger paa sydsiden af Store Molla, Vikan paa nord-
siden af Litle Molla. Ved alle tre vær er smaa havne for
fiskefartøier.

Fra Breit^snes og GToldviken er der ganske liden afstand
til landbakken, hvis dybde er 50 favne og 5 — 6 gams bredde.
Eggen ligger i '/« mils afstand fira land med affald fra 80—
120 favne og en gamlænkes bredde. Bunden er ujein og
knauset, og mellem bakkeme er der mudder og lerbnnd.
Der fiskes mest med gam.

Ved Vikan har havet landbakke og eg, og afstanden til
fiskehavet er ringe.

MoUgavlen, nordostlig paa Store Molla, har landbakke med
fiskehav af 5 å 6 gams bredde. Afstanden fra land til sæt-
ningshavets begyndelse er liden, de benyttede redskaber er
hovedsagelig gam.

SlacUholmen, nordlig paa Store Molla mellem Raftsund og
Oihellesund, har en daarlig havn. Paa landbakken er sætnings-
hav af 2 å 3 gams bredde og affald fi-a 40—50 favne. Paa
sidstnævnte dybde falder bakken steilt af. Afstanden fra
land til sætningshavets begyndelse er ikke stor, de benyttede
redskaber er hovedsagelig gam.

Øihelléhavnj nordligt i Oihellesund, har sin fiskegrund paa
den langs nordsiden af St. Molla gaaende landbakke. Afstan-
den fra land til sætningshavets begyndelse er ganske liden,
de benyttede redskaber er hovedsagelig garn.

Øikdlemnd mellem Østvaagø og Store MoTla er det vestre
indløb til Raftsund og benyttes hovedsagelig under indtræ-
dende Raftsund-fiske jevnlig af baade og tildels af fartoier,
som derved spare omveien om Store Molla. Ved Reknes har
imidlertid sundet efter den dybeste rende i henimod 200 in.s
længde kun en dybde af 2 meter ved almindeligt lavvande
og er derfor kun passabelt for fiskefartøier mellem halv- og
høivande. Den ved Reknes liggende, langt udgaaende halvø
bestaar af sten og aur, og det er en moræne, som har spærret
og udgrundet sundet som andetsteds omtalt.

VAAOAN HEBBBD. 437

Rørhopen, paa Østvaagø paa Eaftsondets vestside, har
landbakke af 3 & 4 gams bredde; den grander ganske op
ned imod KrækeJxBrholmen og er forøvrigt ved en lerkaas
adskilt fra landbakken for Store MoUa.

Afstanden fra land til sætningshavets begyndelse er gan-
ske liden, de benyttede redskaber hovedsagelig gam.

Digermtden er et rorvær, naar fisken gaar ind i Baft-
sondet. Der er en udmærket god havn. Naar fisket slaar til
i Baftsundet, ligger en hel del fartøier i Lauksund nord for
Digermulen.

Ved Digermulen er afstanden fra land til sætningshavets
begyndelse for intet at regne. Der er en landbakke af om-
trent 1 gamlænkes adstrækning, bunden har afiald fra 4D til
80 favne; de benyttede redskaber er garn og liner. Paa den
nordligste del gaar landbakken sammen med en paa Ung-
smaleholmen udgaaende rygbakke.

Aarsteinen] en ø og et fiskevær paa samme, heder begge
Aarsteinen. ^

Aarsteinen, som ligger syd for Hinnøen, var tidligere
landfast med Hinnøen ved et eid, som nu er gjennemskaaret
af havnevæsenet. Dette eid kaldtes for Aarsteinsvalen. Paa
Åarsteinens nordvestlige side skjærer der fra TTlvaagssundet
ind en bugt i østlig retning forbi gaarden Hvalen, hvilken
bngt gaar ind til eidet eUer Aarsteinsvalen. Paa den anden
side af eidet kommer ind Pundsletvaagen og dens fortsættelse
Vatnvaag. Valen var tidligere farbar med smaabaade ved
springflod, men ellers var der ufarbart og ganske tørt ved
halvt, udfaldent vand.

Kanalen er i regelen endel af vinteren tilfrosset i Pund-
sletvaagen.

Ved Aarsteinen fiskevær er landbakke nær land. Til
eggen er der ^/s mil, fiskehavets udstxækning er liden, saavel
for landbakken som for eggen. Bunden har affald fra 40 til
120 favne.

Vårvær eller HvcUvær, et par kilometer syd for Risvær,
har kort afstand fra land til sætningshavet. Fiskehavet er

438 LOFOTKV OG VSTKRAAI.inf.

bakke af mindre end 9 linestampers adstrækning, banden har
afiald fra 40 til 120 favne, der er endel kaaser. De be-
nyttede redskaber er fornemmelig gam.

Biwær er det østligste vær i Vaagan herred. Afstanden
fra land til sætningshavets begyndelse er ganske liden, fiske-
havet er bakke af 9 linestampers ndstrækning, banden har
affald fra 40 til 120 favne, og de benyttede redskaber er for-
nemmelig gam, men ogsaa liner. Her skal gaa en indre ube-
nyttet eg, derhos er der for liner skikket fiskehav paa nordost-
siden henimod Selsø.

Helle har en mindre havn, nær indløbet til Østnes^orden.
Landbakken gaar til dybet i Østnes^orden, og bakken fort-
sætter adenfor ØstnesQorden til ned imod Svolvær, videre
en her en del af den fra Litle Molla udgaaende saakaldte
rygbakke. Landbakken rammer kun ned imod Svolvær 9 å
10 gam i bredden, ellers kun 5 å 6. Affaldet er fr* 30—60
favne, da det gaar steilt af til dybet paa Høla.

Odvær og Følstad ligger paa østsiden af Østnes^ orden.

Ved Odvær begynder fiskehavet ganske nær land, og
landbakken har 5 gams bredde.

Ogsaa ved Følstad begynder fiskehavet nær land, og der
er landbakke til dybet i OstnesQorden.

Odvær har en liden, god havn, ved Følstad er den liden
og daarlig.

I Østnesfjorden er der gode havne i Husvaagen, Vatr^ord
og Sildpollen og 9 gaarde her maa regnes til rorvær,

Fiskerier Skreifisket i Vaagan herred er, som oftere
omtalt, i regelen særdeles betydeligt, og herredet har ved sine
talrige smaahavne og sit forholdsvis eller helt indelukkede
farvand store fordele. Om disse fiskerier henvises til, hvad
tidligere er anført under fogderiets fiskerier.

VAAOAH

HKSBKD.

43»

Skreifisket

t Vaagan.

Antal
fiskere.

Antal
baade.

Fangstmængde
stykker skrei

Udbytte
ikr.

1895

19 848

4946

24 760000

4407 300

1894

17 350

4123

9520000

2384600

1893

17 843

4316

10165000

2 173 100

1892

21435

5315

3679000

971300

1891

22133

5613

16060000

5091000

1890

21633

5393

22 640000

5481575

1889

21697

5696

7997 000

2709305

1888

23162

6172

19100000

4 429737

1887

19154

4 973

23934000

3654 722

1886

19474

4997

17 480000

3619 670

1885

17 809

4540

15051000

3022980

Skreifisket i HenningsvtBr.

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1895

4664

6500000

1894

3795

4500000

1893

3707

2525000

1892

3867

420000

1891

4 369

2400000

1890

4663

4050000

1889

5089

1050000

1888

5186

5130000

1887

4 717

2250000

1886

4 271

6600000

1885

3645

3950000

Skreifisket i Ørsvaag, Ørsnes, Hopen og Kalle.

Antal fiskere. Samlet fangst.

Ørsnes. Hopen og Elalle.

668 1346 5530000
631 1262 2350000
620 1151 1520000

Ørsvaag.

1895

375

1894

552

1893

470

■ »v

■

AnUl fiaiEere.

Samlet faont.

Ørsraag.

ØranM.

Hopen og Kali».

1892

522

1-287

llfåOOO

1891

402

396

1310

1600000

1890

476

642

1427

1210000

1889

444

632

1559

1132000

1888

497

596

1467

1937 000

1887

422

427

1124

1385000

1886

577

581

1498

2300000

1885

622

450

1267

2310000

Skreifisket i Kabdvaag og Siorvaagen.

Antal fiskere

Samlet

faagstnuBiigde.

i Kabelvaag.

i Storvaagen.

1895

1388

1682

4 320000

1894

1587

1806

1180J000

1893

1522

2 265

2000000

1892

1755

2 579

1080000

1891

1687

2 320

3100000

1890

1589

2192

900000

1889

1478

2326

1740000

1888

1684

2 264

1375000

1887

1304

1665

1536000

1886

1471

1965

1700000

1885

1607

1897

2600000

Skreifisket i Svolvær.

Antal fiskere.

FangstnuBngde.

1895

4 087

3330000

1894

3931

610000

1893

4 251

2880000

1892

4 524

325000

1891

3984

4000000

1890

2 970

960000

TAAOAN HXBKKD.

441

Antal fiskere.

Faogatmængde.

1889

3819

715000

1888

4931

1020000

1887

3886

4607 000

1886

3386

2630000

1885

3191

2500000

Skreifisket i Østnesfjorden.

Antal fiskere.

1895

3226

3370000

1894

497

380000

1893

1638

280000

1892

2718

—

1891

5421

8900000

1890

3256

13600000

1889

2853

1280000*)

1888

3103

8 225000

1887

3053

12950000

1886

1295

2500000

1885

1156

820000

•) og Bretternes.

Shreifiskei i Skroven,
Antal fiskere. Fangstmængde.

1895

1335

1410000

1894

1867

500000*)

1893

1J738

960000*)

1892

2004

432000

1891

1954

1060000

1890

2025

300000

1889

2021

1580000

1888

2236

880000

1887

2208

1206000

1886

2276

1900000

1886

2266

1700000

*) og Brettesnea.

442

LOFOTEN OG VBSTEBAALEN.

Skreifisket i Brettesnes.

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1895

607

300000***)

1894

920

500000*)

1893

280

960000*)

1892

713

226000

1891

290

—

1890

550

—

1889

1014

1280000**)

1888

692

—

1887

298

—

1886

697

450000***)

1885

661

1171000***)

*) Heri iudbefattet Skroven.
**) Brettesnes og ØstnesQorden.
•**) Bafbsnnd og Brettesnes.

Skreifisket i Baftsundet.

Fangstmængde.

Antal fiskere.
570
502
201
911

1896
1894
1893
1892
1891 —

1890 1 843

1889 462

1888 607

1887 —

1886 1468

1886 1148

*) Baftsund og Brettesnes-

35000

1460000
240000
378000

460000*)
1171000»)

FedsUd fiskes undertiden i Vaagan herred, og da for-
nemmelig i ØstnesQorden, men udbyttet af fedsildfiskerier er

VAAGAK HSBSEr

443

ovennaade variabelt, fra intet til over 1 million kroner, som
disse tal viser:

FedsUdfisTcet i Vaagan herred.

Antal
fiskere.

gam-
baade.

note-
baade.

Fangst
hL

Udbytte
kr.

1895

2080

400

60000

300000

1894

2000

600

—

14500

232000

1893

—

1892

20O

—

300

750

1891

1400

300

3000

30000

1890
1889
1888

6050

—

120000

1174 000*)

«__

1887
1886
1886

220

—

44 920

56600

1600

260

29000

87000

*) I ØBtnesQorden.

De andre fiskerier i Vaagan er ikke af den betydning
at de kan sammenlignes med herredets skreifiske. Der fiskes
en del sei om sommeren og en del fiskes til husbrug. Fisket
til husbrag drives imidlertid ikke i nogen synderlig udstræk-
^^» og der er om sommeren i Vaagan herred ingenlunde
saa rigelig tilgang paa fisk som paa Lofotens yderside. An-
edning til at fiske til husbehov er der dog om sommeren
vistnok langs hele kysten af Vaagan herred, uden at den,
som nævnt, dog synderlig benyttes.

Laksen gaar op i følgende elve og bække:
Elven fra Svolværvatn, elven fra Hopsvatn, ^i bækken
fra Eroktindvøtn til Indref jorden, i Lakseelven, og i bækken
fra Hellesætervøtn.

Ørret og rør forekommer i flere af indsjøeme, saaledes i
Hellesætervøtn*

444

LOFOTEN OG VE8TEBAALKN.

Udbyttet af andre fiskerier angives saaledes i den of&cielle

staiistik.

Andre fiskerier i Vaagan herred.

Udbytte
ikr.

1895 .. .

. 12100

1894 .. .

. 16600

1893 . . . .

26000

1892 .. .

5600

1891 . . .

4600

1890 ... .

1QQQ

1100

loosf • • . .

1888. .. .

1887 ... .

1886. .. .

1886 ... .

For aarene 1885 — 1889 angives intet, hvad der vel snarere
betyder, at fangstmængden ikke er opgivet.

Lakse- og ijøørreifiske i Vaagan herred.

Udbytte
ikr.

1895 . . .

1400

1894. . .

935

1893. . .

1000

1892 . . .

1000

1891 .. .

1000

1890. . .

800

1889. . .

1330

1888. . .

1170

1887 .. .

800

1886 ... .

700

1885. .. ,

400

VAAOAN HKBBBD. 445

JordsmoB. Det dyrkede jordsmon i Vaagan herred er
nærmest kysteme moldjord paa sand, undertiden i lavere
niveauer skjælsand, derhos muldjord paa aur og endelig myr-
jord.

Engene gjødsles med husdyrgjødsel, fiskeaffald og tildels
tang; det er først 20 til 30 aar siden, man begyndte med at
gjødsle med fiskeaffald, og det benyttes ingenlunde overalt.

Tidligere blev komet modent hvert aar ved Raftsundet,
men nu er man holdt op med at dyrke det, efterat korn blev
saa billigt.

DjrkbsLr jord og myrer. Vaagan er ikke saa rig paa
dyrkbar jord og myrer som flere andre herreder i Lofoten.
Dyrkbar jord findes paa flere steder, som mellem Orsvaag og
Hopspollen, omkring Lakseelven, VatrQordpollen, Husvaagen
og mellem store og lille Kongsvatn.

De største torvmyrer i Vaagan herred ligger omkring Øst-
nesfjorden, fornemmelig paa vestsiden af fjorden fra Helle til
Vestpoleidet. Ved Digermulen er der ualmindelig dyb torv.
Paa sydsiden af Østvaagø, ved fiskeværene fra Svolvær til
Henningsvær, er der i det hele ikke saa meget torvmyr, dog
adskillig ved Ørsvaag og ellers lidt ved Kalle og imellem
Kabelvaag og Svolvær, men tilgangen paa torv i fiskeværenes
nmiddelbare nærhed er i det hele liden, og disse tilføres ved
og kul. Veden kommer hovedsagelig fra Ofoten Og Tysfjord.

Ved Digermulen kan torven være optil 6—7 alen mægtig,
og her forekommer fururødder i myrene.

Vanskelig farbar er myren vest for Storvatn i Vatnfjor-
den, myren omkring Lakseelveu og Temvatn, myren i Hell-
skaret, myren vest for Husvaagen, øst for den søndre del at
Svolværvatn, mellem Kognsvatn og flere myrer.

Ojmnemsniilig avl pr. maal (10 ar) var i 1886—1890

VaAgan.
Byg: 250 liter pr. maal.
Poteter: 1750 hter.

446 LOFOTEN OO YBSTEBAALEN.

Gjennemsnitiligt aarligt melkeudbytte pr. ko om aaret an-
gi ves til:

For de mere fremskredne gaardbrugere: 2000 liter. Over-
hovedet : 1200 liter.

Nyland opryddefc i femaaret 1886—1890.

Udsæd i Vaagan.

hl.
Hvede —

Sug —

Byg 3

Blandkorn —

Havre —

Erter —

lalt komsæd 3

Havre til grønfor 14

Vikker —

Poteter 901

kg.
Gh-æsfrø 28

ar.
Areal til kjøkkenhavevækster .... 94
Areal til andre rodfrugter end poteter 36

Qaarde i Vaagan herred, I Vaagan (Vågar) 9ogn: Lyng-
vær, Eørvik, DjupQord, Festvaag, Henningsvær, Guldvik, Kalle,
Hopen, Orsnes (Åuridane8\ Ørsvaag, Storvaagen, Smedvik,
Kabelvaag {Capelluvågar), Finneset, Eorkevaag, Kongs-
marken, Svolvær, Helle (SeUa), VestpoUen, Laapstad,
(Laupandis8tadr\ Liland, Følstad {Fyhta^\ Haversand, Øihelle,
Beknes, Børhopen, Slaatholmen, MoUgavlen, Digermulen, Valen,
Pundsletten, Vatnvaag, Fagerbakken, Holand, Storfjeld, Aar-
stein, 28 m. o. h., ITlvaAg, Brettesnes, Helland {Hdgaland)^
Vikan, Bjørndal, Haverdal, Gulbrandsøen, Saudøen, Grundstad,
Skroven {Skrofar)^ Hatvik med Kuholmen.

Lyngvær telefonstation 31 m. o. h.

Henningsvær fyr 42 m. o. h.

VAAGAK HEBBBD. 447

Beiteme i Yaagan herred maa i det hele karakteriseres
som gode, men bratlændte, og vistnok er de i det hele til-

Paa fiskeværene avles der ikke tilstrækkeligt hø til de
derværende kjør, og der indføres derfor en hel del hø til Hen-
ningsvær, Kabelvaag og Svolvær.

Negle gaarde, som Storvaagan, Ørsvaag, en gaard i Svolvær
samt Helle — har om sommeren en tid kreatureme paa sæ-
teren; men disse gaardes sætre kan ikke betragtes som sætre
i almindelig forstand, da de ligger paa selve gaardens udmark,
og den største del af melken daglig transporteres til
gaarden.

IJdslaatteme benyttes mange steder saagodtsom ikke.

Skog. Der er ingen gaarde i Vaagan herred, som har
skog tilsalgs. Omkring Digermulen hugges der lidt birkeved
til husbehov. Forøvrigt er den skog, som findes, nærmest at
betegne som krat, dog maa bemærkes, at kratskog forekommer
ingenlunde sjelden i Vaagan herred, ogsaa paa øer som Store
Molla og Aarsteinen.

Ved IJlvaag og Framnesviken paa store Molla vokser lidt
smaafaru.

Ren. Nogen beitning af ren finder fortiden ikke sted i
Vaagan herred, uden forsaavidt som der paa den del af her-
redet, som ligger paa Hinnøen, streifer ind ren fra nabo-
sognet. Men ogsaa paa Østvaagø har der beitet ren i mands
minde.

Den officielle statistik angiver for Vaagan og Gimsø her-
reder ingen ren i 1891, 1875 og 1866, men

1855 126 stykker.

1845 300

1835 „

448 LOFOIXK OO YBSTEBAALSK.

J&gt, Der fanges noget ræv i VaAgan herred.

Rypejagten er af nogen vigtighed omkring Lyngvær, samt
i 08tnesf]orden, videre ved Hopen og Kalle og paa Store
Molla ved MoUgavlen. ,

Aarfugl angives ikke at forekomme.

Æg' og dunvær. Fuglelivet i det hele er ikke saa rigt
som paa mange andre steder. I Skjoldvær og omkring Skro-
ven er der ikke saa lidet edderfngl, maager og skarv. Skjold-
vær er et ganske godt æg- og dunvær; paa Skroven findes
et par større skarvekolonier — et storskarvberg paa sydsiden
af „ Stabben" og en større skarvekoloni, væsentlig af smaa-
skarv, paa øens sydside. — Graagaas forekommer paa for-
skjellige steder og flere slags ænder paa begge sider af
Gimsøstrømmen, i Henningsvær, i Vestpolkjønna samt i smaa-
vande og bugter paa ØstnesQ ordens vestside.

Paa et par af øeme omkring Lyngvær er der æg- og
dunvær, hvor der aarlig samles cirka 2 000 æg og 2 kg.
edderdun.

Æg^ær er der ogsaa paa nogle af holmeme ved Hen-
ningsvær, som Rødholmen, Kvanholmen» Vestværet og Var-
holmen; her kan samles ca. 1000 æg aarlig, og saa noget
dun, ca. 2 kg.

Ved holmeme omkring Skroven samles nogle hundrede
æg aarlig og lidt dun.

Ved Storvaagen er der dunvær.

Fra æg- og dunværet ved Lyngvær foreligger der op-
gaver over antal af æg og mængden af dun, som er samlet,
ligesom tiden, da æggene indsamles, er anført. De indsam-
lede æg er æg af stormaasen i mai og saa smaamaase i juni,
tilsammen aarlig ca. 2 000 stykker. Der indsamles ogsaa
nogle æg af gaas, teiste, kjel, lom og and, men antallet af
disse fugles æg er saare lidet, ca. 100 stykker, mod maase-
æggene.

Da tallene viser tiden, da fuglene lægger æg, hidsættes
de her:

VAAOAN HBBBBD.

449

1894.

1895

1896

Stonnaase.

Dato. Antal ng.

Dato.

Antal æg.

Dato,

Antal

Mai

MaL

Mai.

æg.

3 79

7 266

239

207

11 626

406

466

16 460

317

336

20 300

260

16
23

286

Stoimaaseæg 1620

1677

1949

Snutamaase.

Juni

293

332

Smaamaaseng 600

768

5RR

Som 2120

2336

2 637

1890.

1891.

1892.

1893.

Stonnaase.

Ditto. Åntal

Dato.

Antal

Dato.

Antal

Dato.

Antal

MaL æg.

Mai.

»g.

MaL

»g.

MaL

æg.

3 110

7 246

140

8 46

168

389

12 464

291

486

343

16 250

630

263

194

17 36

180

202

367

21 150

243

322

22 120

260

Stormaaseæg 1422

1462

1436

1721

460 LOFOTBN OG VXSTBKAALEM.

1890. 1891. 1892. 1893.

Juni.

1 60

Juni
4

JanL
280 1

177

6 40

277 6

247

12 60

10
557

170

19 808

860 458

694

Sum af æg 1 772 1 915 1 993 2 316
Åf don samledes paa Ljmgvær:

1889

kg. urenset dun.
11.6 kg.

som gav kg.

renset dun.

2.77

kg. urenset dun
til 1 kg. renset.
4.1

1890

10.5 „

1.95

5.1

1892

11.0 „

8.0

8.7

1898

12.0 „

8.0

4.0

1894

15.5 „

3.5

4.4

189B

12.2 „

1.7

7.2

Hadsel herred.

Hadsel herred, som indbefatter Hadsel hovedsogn og Eids-
-orden anneks, bestaar af Hadsdø eller Ulvøy en del af Lomg-
øen^ en del af Hinnøen^ en del af Østvaagøy samt nogle mindre
øer, som Braatø, Børø og Holdø samt en hel del smaaøer og
holmer.

Hadsel herred grændser mod nord til Øksnes herred, mod
vest til Bø herred, VesteraalQorden og jhavet, mod syd til
Gimsø og Vaagan herreder, mod øst sil Lødingen, Kvæ^ord
og Sortland herreder.

HADSSL HSBBED. 451

Hadsel kirhe ligger paa

68« 32' n. br.
15' 1' 1. 0. f. Gr.

Siohmarhnei fyrlygie paa østkanten af Sandøen ligger paa
68* 34' 20" n. br.
16*' 1' 10" 1. 0. f. Gr.

H(møf)elcka fyrlygie paa Bratholmen ligger paa
68- 29^ 36- n. br.
15» 14' 1. 0. £ Gr.

Mdbu fyrlygie paa Svinøen ligger paa
68« 29' 35" n. br.
14» 49' 35" 1. 0. f. Gr.

Herredets areal udgjør efter den officielle statistik 765.42 km^
Efter mine maalinger udgjør arealet:

Hadselø 104.0

Braatø 1.0

Børø 2.5

Af Østvaagø 186.0

„ Hinnø 236.0

„ Langø 270.0

Smaaøer 4.0

803.5

Herredets siørste længde, fra grændsen mod Yaagan i Hi-
gravsQorden og indtil grændsen mod Øksnes og Sortland, ud-
gjør i retning fra sydsydvest til nordnordost omtrent 55 km.,
medens bredden ifra grændsen øst for Møsadlen til grændsen
mod Øksnes og Bø udgjør i retning fra ostsydost til vest-
nordvest 44 km.

Herredets nordligste gaard er Siorviken.

— vestligste — - Finsæier,

— sydligste — - Morafjord.

— østligste — - Ingelsfjord.

29»

452 LOFOTBlf OO VB8TSBAALKN.

Arealet er saaledes udnffiM:

Ager 1.0 km.'

Eng 11.1 —

Skog 9.0 —

Snaufjeld, udmark, indsjøer, myr 782.4 —

803.5 km.«

Orografi. Hadsel herred er naturligen delt i 4 dele, selve
Hadseløen eller Ulveøen, den del, som ligger paa Langøen,
den del, som ligger paa Hinnøen og den del, som liggor paa
Østvaagøen, hvortil kommer en del mindre øer.

Selve Hadseløen adskilles fra Langøen ved Børøsund, fra
Østvaagø ved Hadselfjorden og fra Hinnøen ved Hadseli^or-
dens fortsættelse i retning af Sordandsundet.

Følgende trigonometriske punkter er maalt inden herredet:
HaUarHnd paa Langøen • • • • 533 m.

HaarkoUen 691 „

Hu^koUen paa Hadseløen • • • 513 „
LaniliHnd - — ... 657 „

Startind paa Hinnøen. ..... 1 022 „

Møsadlen - — 1266 „

OUanestind paa Østvaagø. . . . 1000 „
Strøna - — .... 907 „

Lofotens og Yesteraalens høieste punkt, Møsadlen, ligger
saaledes inden Hadsel herred, og ligesaa ligger Higravstind,
Østvaagøens høieste top, 1 162 meter, inden Hadsel herred.

Hcidseløen er en høi ø, dog lavere end landet paa de
nærliggende større øer, Østvaagø og Hinnø, hvor der er høie
tinder. Paa Hadseløen naar de trigonometriske punkter Lamli-
tind, 657 m. og HusbykoUen, 513 m. Langs sydostsiden af
Hadseløen og paa nordsiden er der en lavere, svagt skråa-
nende bergfod med myr og sand, men ogsaa med fast Qeld.
Erat mangler ikke paa Qeldsideme.

En del af denne bergfod er dyrket, men der er endnn
store strækninger tilbage at dyrke, saaledes ligge'* den største

HA]>8SL HBEBBD. 453

del af det til prsBstegaarden hørende dyrkbare land udyrket.
Fjeldene hæver sig ovenfor denne bergfod i grønne, tildels
skogklædte lier.

I høideme danner Qeldene, som sædvanligt i Yesteraalen
og Lofoten, skarpe rygge, og der ligger botner og sækkedale
meDem disse. Saaledes ligger paa Hadseløens nordvestlige
del Børvikddlenj BrevikdaleHf ITadietdaien og Bærvikékden, der
er 4 mod nord gaaende sækkedale med mellomliggende rygge.
Mellem Srevikdalen og Fladsetdalen ligger StaaJberget. I
de ovenfor nævnte dale er der adskillig dyrkbar jord, for-
nemmelig i Brevikdalen, og der er tillige nogen skog i
disse dale.

Fra sydsiden af Hasseløen, og overhovedet fra Hadsel-
Qordens omgivelser baade paa Hadseløen og Langøen er der
pragtfold ndsigt til tindeme paa Østvaagø og paa Hinnøen,
hvor da Møsadlen hæver sig over de andre tinder.

Ben del af Hadsel herred, som ligger paa Langøen^ er ved
Eidiffarden delt i to dele, og fra EidsQorden gaar imod nord
to sideQorde, Hdfjord og Olderfjord. Til fjordene svarer for-
skjellige forsænkninger og eid. Fra OlderQord fører Older-
ffardahar over til Auen^ord i Øksnes, og fra EidsQordens
inderste bund fører et kort eid, Eidsfjordeidet, 1.3 km. bredt,
og fra gaarden Frøskeland ved EidsQord fører over til Vik-
osen ved Sortlandsund det lave, brede Vikeide.

Eidsfjordens sider har ingen kontinuerlig dyrket strand i
den ydre del. Her ligger bebygningen spredt ved sideQorde,
bugter og sidedale.

Inderst i -orden er landet fladt og forholdsvis tættere
bebygget langs stranden. Der er noget skog langs Qeld-
sideme, dog mest kratskog.

Imellom de paa nordsiden af Eidsfjorden liggende Qorde
er der høie skarpe rygge, tildels med dristige tinder. Saaledes
ligger Bæka mellem OlderQord og Eidsfjordens indre del,
hvilken tind, seet fra nordost, tegner sig overmaade steil som
en pig. Fortsættelsen af Eækas ryg mod syd kaldes Strand-
tindeme. Ogsaa omkring OlderQord er der høie §eld og

454 LOFOTBH OO VX8TBILAALKH.

tinder, som Bukkespdel og BreUind. Imellem OlderQorden og
Hel^orden hæver Pigilautm sig nord for MelQord, hvilken
tind sandsynligvis er identisk med sjøkartemes HaarkaUen.

Faa sydsiden af EidsQord ligger Strømfjorden og længer
vest kommer flere dale ned mod nord paa Qordens sydside^
saaledes SliuUnesdal ved Slaatnes.

^1 Strækningen paa sydostsiden af Langøen fra Holmsnes over
Hov, BiUerHad^ Haukenes o. s. v. har en slak, ofte med skog
og skogkrat bevokset Qeldside, og nedenfor denne ligger en
bergfod med gaard i gaard, og ovenfor gaardene mod i^^l^^^
ofte myr. Den bebyggede strand synes at repræsentere en
gammel strandlinie. Fjeldene her har i høiderne ikke formen
af alper.

Børøen er en flad ø, dyrket, delvis med kratskog, og
videre med æg- og dunvær og god rypejagt. Den er for-
tiden ikke bebygget.

Bm del af herredet^ som ligger paa Uinnøen^ har en tenm^e-
lig betydelig udstrækning, idet grændsen mod Yaagan herred
ikke ligger ret langt nordenfor Digermulen, og saa strækker
landet sig mod nordnordost, langs hele østsiden af Baftsondet,
helt op til Hanø. Paa østsiden af Baftsundet ligger et p&r
smaa^orde, Tenfjorden og Tengdfjorden. Tengeli^orden er en
kort i^ord, som ender i en sækkedal ; der er grønne Qeldsider
med kratskog hist og her og dyrket i dalbunden.

Op for Brubræk naar Brubrækiinden, 653 m. o. h. Fra Ten-
fjorden gaar Tenffarddalen op mod Qeldet Nipen^ 692 m. høi, og
Vatwvaagtinden. 711 m. høi er grændse^eld mod Yaagan.

Nordligere gaar ind IngelsQord og LunkeQord, og her paa
Hinnøen nordligt i Hadsel herred naar Møsadlen 1266 m. o. \l

I den dd af Hadsd herred^ som ligger p€Uå Øsivaagø, er
Q eldene skarpe egge med steile sider. Fra de steile Qeld-
sider raser det ofte ud.

Denne del af Hadsel, paa nordsiden af Østvaagø, kaldes
Strandene, i oldtiden foxstrønd. Det er høit land, der fra
HadselQorden viser en lang række pragtfalde tinder. Langs

HADSEL HBBRBD. 455

Baflfiondet strækker Hadsel herred sig sydover helt til Rør-
hcpvainj sydligt for Troldfjorden.

TesUigt begynder Hadsel herred ved Qrundf ør fjorden^
der er grændseQord mod Gimsø. Ved denne i^ords band,
østlig for Hesthosdalen, ligger de før nævnte grændsef]eld,
Skmemy PHen og BreUindj af hvilke den sidste tind 818 m. o. h.
er grændsetind baade mod Gimsø, Yaagan og Hadsel.

Disse Qelde ligger paa en ryg, hvilken fortsætter mod
ost og nordost til DurmadUHnden^ 818 m., grændse^eld mod
Yaagan.

Derefter bøier ryggen mod nordvest og gaar som en eg
til Fjcrdmanden, 806 m. Samtlige disse fjelde ligger paa en
ryg, der har retning mod sydost, nordost og nordvest, omslut-
tende Grundførfjordens store sækkedal, € hvilken Storvatn 26 m.
0. h. har fnndet plads.

Fra Fjordmanden løber tre rygge ud i nordlig retning,
atter omsluttende botner, og paa disse rygge naar Sandsffeld,
710 m. og paa den vestlige ryg Sandsmeténj 394 m. Nordlig
paa den her omhandlede halvø, meUem Ginndførfjord og Mor-
Qord, ligger et stort, fladt forland, for den største del be-
staaende af myr fra gaarden Grundfør over gaardene Sand til
8(mimerhu3gaardene,

Marfi&rden gaar ind i sydlig retning, afsluttes som en
sækkedal og omgives paa begge sider af hoie rygge, paa vest-
siden af den ryg, hvorpaa Fjordmanden ligger og paa øst-
siden af den ryg, paa hvilken den senere omtalte OloJc6tind
ligger.

Halvøen meUem Morfjord og Higravsffard med Sløver ff ord er
et land med høie rygge mellem sækkedale. Den ene dal følger
efter den anden, overalt med vanskelig overgang til nabodalen.
Her er disse dale og rygge : Strønsdaien^ halvcirkelformig om-
sluttet af den ryg, paa hvilken Sh'øna 907 m. og OloisHnd 835
m. ligger. Nabodalen er Fiikébøldaleny mod vest begrændset
af lyggen mellem Strøna og Glokstind, hvilken ryg fortsætter
mod sydost og nordost, helt omkrandsende Fiskebøldalen. Paa
den mod nordost gaaende ryg, paa dalens østside, ligger Brd-

456 LOTOTBK OG YBSTEBAAL.EK.

vikiindeme og Træfferlien 345 m. Saa følger, med retning mod
øst og høitliggende, Trolddaleny med munding ad imod Hi-
gravsQorden, hvorpaa, med lavtliggende bnnd, Budalet^ om-
krandset af en mere end halvoirkelformet Qeldryg, paa hvilken
ligger Memoradndj 819 m., Kaapaj 421 m., og Drogen^ 459 nu
GrændseQeld mod Yaagan er sydvestligt for Drogen, SauUnd,
635 m. I alle de nævnte sækkedale ligger der smaa vande;
i Strønsdalen saaledes StrømdcUsvalny 100 m. o. h., i Fiskebøl-
dalen DaUvatn, 19 m. o. h., i Trolddalen LortvatHy 307 m. o.
h., og i Budalen Budcdsvain^ 24 nu o. li. I Fiskebøldalen og
Trolddalen er der snefonner, som ligger aaret rundt. Det lave
Higravseid gaar ifra Higravsfjorden over til ØstnesQorden, og deler
derved Østvaagø i to dele. Den østlige del af Østvaagø er et
ualmindeligt vild og forrevent land med rygge, egger og pigge,
med store snefonner og smaa isbræer, med mange mindre ind-
sjøer.

Ved den følgende beskrivelse følger vi landet langs Hi-
gravsQordens østside, og østover langs HadselQord^i og ogsaa
ind gjennem Bafbsundet. Østligt for Higravseidet naar Ost-
vaagøen sit høieste punkt i HigravsHndeme, hvis høieste top
er 1161 m.; de sydligste af disse tinder er grændseQeld mod
Yaagan. Higravstinderne omkrandser en botn, i hvilken der
ligger en vakker isbræ, vistnok fogderiets største braa; den
heder Bkuukavly og et maalt punkt paa samme ligger 740 m.
o. h., ellers skraaner bræen tra ca. 900 m. nedover til 500 m.,
den er 1.1 km^. stor.

Fra HigravsQord gaar ØstpoUen i sydostlig retning, og
ovenfor denne ligger Østpoldcden. I høideme østlig for Ostr
poldalen ligger Elaaffeld, 998 m. og 996 m. med smaa bræer
omkring. Sydligt i Slsverfjorden ved Sløvem gaar Gaardådakn
op i fjeldet, omkrandset af en Qeldryg, paa hvilken Stien naar
534 m., sydlig tor Gføtarsdalen. Nu følger en lang raakke af
smaadale: med munding ud imod Sløverfjorden, Heaidtdmy og
med munding mod nord ud imod HadselQorden : Middagidalei^
Djupdalen^ Binnarehdalenj Merafte$ddlmy med evige snefonner.

HADSEL HBBBBD. 457

Lemgdalmy Durmaalsdaien; de tre sidste munder nd imod Fath-
fjofåm.

Østligt følger atter Siorddlmy med adløb i Myrlandafjard,
Vatialm, Slabdalm og KvUholmdalen.

Langs kysten, foran mondingen af flere af disse dale, er
ofte et lavty myrlændt forland, jsaaledes ved Hcldøen og syd-
ligt for denne, videre ved Myrland.

Samtlige dale bekrandses af skarpe, forrevne egger.

Af tindeme her kan mærkes: Ohaneetind tr. p. 1000 m.,
imellem Yasdalen og Bafbsondet. Langs Baftsandet fra Olsa-
nestind og sydover gaar, i et par kilometers afstand fra kysten,
en lang eg, der i SvartsundHndeme naar en høide af 1 054 m.,
og disse fortsætter mod syd til henimod Svartsund imellem
Gnmd^ord og Baftsundet. Af botner, påa denne egs østside,
kan mærkes den, hvori Faldvatn^ 349 m. o. h.

Yestligt for Svartsundtindeme gaar Grundfjorden og Grund-
fjmkUdeH ind i nordlig retning, dalen bøier i øst og afslnttes
s<»ii en sækkedal.

Vestlig for GrundQorddalen, omkring Blaatindy er der sne-
biæer og fonner.

Sydlig for GmndQorden gaar den før omtalte, bekjendte
Trold fjord- 2.5 km. lang, ind i vestlig retning; indløbet er paa
det smaleste ikke mer end 100 m. bred, længere inde udvider
fjorden sig til den største bredde af 350 m.

Fjorden er bekjendt for sin eiendommelige konfiguration.
I sydlig retning fra Qordens indre del ligger i 167 m. o. h.
TrMfjardmtHy 3 km*, langt, og omtrent 300 m. bredt, om-
krandset af tinder, der er vildest i syd og vest; her naar, paa
sydsiden af våndet, TroldHndeme op over 1000 meter, maalte
lunder 1 045, 994, 990 m.

Saa følger, sydvestligt for TroldQordvatns vestende, Ojett-
gdjofimdy 1 084 m., og endelig ligger, vestlig for våndet, de før
omtalte Bigravstinder, 1161 m.

Sydlig for TroldjQorden gaar Hopvaagen ind, indenfor denne
ligger Børhopwxtny 3 m. o. h., grændsevand mod Yaagan, som
før nævnt helt omsluttet af fjeldrygge : Børhoptindeme i Vaa-

458 LOFOBEN OO VE8TB&AALBN.

g^ui Og ryggen herfra til de ovennævnte Troldtinderj som ligger
i nord for Rørhopvatn,

Høider i Hadsel herred vsBsentlig paa Østvaagø.

Meter
o. h.

Bjørnflaaget 696

Slaaskavl 740

Braksettind, store (ikke forvl. m.

Troldtind) 870

Braksettroldet 583

Brakø top 97

Brubræktind (tr. p.) 653

Djupdalstind søndre 893

Fallspidseme 946

FaUskaret 637

G-aardsdalstind 966

Glokstind (Steindalstind) 835

G-ullestadø (Lyngø) 16

Hestdalstind 977

Higravstind (største) 1 161

Isvatntind 691

Jomfruen ved Troldtindeme .... 721

Evitholmdalstinden (østre) 692

Langdalsskaret 417

Lopskartind 585

Olsanestind (tr. p.) 1 000

Binnarelvtind 857

Sekæteraxla 570

Stien 534

Stortind (ø. f. Gjeitgaljartind) ... 1 062

Strøna (tr. p.) 907

Svartsundtinden, høieste 1 054

Troldfjordflaaberg, nordre 520

Troldtind 1043

Troldtind, midtre 936

HADSEL HBBBED. 459

Troldtindeme 994

do. 990

TenQorddalsvatii 95

Ulvø tx>p 104

Geologi. Hadseløen bestaar, saavidt iagttaget, af en
gabbro, der paa sine steder, som ved Stokmarknes og Melbu,
er udviklet grovkornet til en vakker bergart. Men ogaaa
finkomede varieteter forekommer, og stribede bergarter, der
maaske bør gives andet navn end gabbro.

Paa Hinnøen fra Kvitnes til Hennes er der gabbro.

Paa Langøen er landet bedækket langs havet for en væ-
sentlig del, men en gneis synes at danne det faste Qeld.

Inderst inde i EidsQorden optræder gneisbergarter eller
stribet granit med stykker af en homblendesten indleiet, men
i Qordeiis ydre del, hvor tinder som Eæka og Pigstauren
hæver sig, er der atter gabbro.

Paa Østvaagø optræder, saavidt iagttaget, gabbro i de
We tinder her.

Der gaar en strandlinie fra Chrundførfjorden forbi Q-rund-
&r til Sand.

tiVed Sommerhos er der store hauge flyvesand, som er til
megen ulempe. Dele af disse sandhauge er opdyrket ved
paakjørsel af tang og myrjord, og der er blevet england.
Enkelte steder er det ikke muUgt at faa græsbundet, og naar
søndenvinden falder med rok ud Morfjorden, hvirvles sanden
op og lægger sig over alt.

Paa østsiden af Stauem, ved MorQorden, er en hule, der
skal være temmelig dyb.

JSlve og indsjøer, Ingen af elvene er saa store, . at de
hindrer faerdselen; de er alle smaa, men fører, som regel, vand
hele sommeren. Saagodtsom alle indsjøer er mere eller mindre
rig paa fisk. Storvatn^ sydvest for Sommerhus, er saaledes
meget fiskerigt; fisken her — ørret og røie — er bragt til
våndet, og den skal trives udmærket. Våndet skal være over

460 LOFOTEN OG VE8TKKA ALKW.

60 favne dybt. Udbyttet er altid godt for dem, der fisker i
våndet, men der fiskes ikke ofte.

Af indsjøer i den del af Hadsel herred, som er kartlagt,
det vil sige paa Østvaagø, skal disse nævnes:

Storvatn op for Grrundførfjorden ligger i en stor botn,
25 m. o. h., med afiøb til Grundførfjorden.

Storvatn sv. for Sommerhus har afiøb til MorQord og lig-
ger 187 m. o. h.

BaUvain i Fiskebøldalen ligger midt i en stor sækkedal,
19 m. o. h.

FaUvatny 349 m. o. h., har afiøb til Raftsundet.

Troldfjordvatn^ 167 m. o. h., har afiøb til Troldfjorden og
er tidligere nævnt, ligesom fiere andre indsjøer i denne del
af Hadsel herred.

Laksen gaar op i nogle elve i Hadsel herred: saaledes i
Kaldforddv, som kommer fra Kaldjordvatn. Dette sidste vand,
som ligger lavt, er rigt paa fisk: ørret, røie og laks. Videre
gaar der lidt laks op i Fiskfjorddv og i Kongsdv i Kaftsondet
paa Hinnøen.

Tenfjorddalsvatn paa Hinnøen ligger 95 m. o. h. og har
afiøb til Raftsundet.

I Kongsmarhvatn i Raftsundet er laks, ørret og røie.

I EidsQord gaar laksen op i et par smaabække, Såmesdc
og Lakselv inderst i fjorden.

Indsjøer paa Østvaagø i Hadsel herred:

Blaa^eldsvatn 340 m. o. h.

Budalsvatn • . • .
Gaardsdalsvatn • •
Isvatn i.Laogdalen'
Isvatn mellem Østpollen

Troldflord • . . .
Evitholmsdalsvatn . .
Langdalsvatn, søndre
Langdalsvatn, nordre
Stabdalsvatn, -nordre .

24
829
356

348

356

204

HADSEL HBBBBD. 461

Stabdalsvatn, søndre ... 261 m. o. h.

Stordakvatn, øvre 418 —

Stordalsvatn, nedre .... 86 —

Vand nord for Troldfjord . 362 —

Vasdalsiratn, søndre .... 164 —

Vasdalsyatn, nordre .... 73 —

Østpolsdalflvatn, «vre . . . 290 —

Østpolsdalsvatn, nedre ... 45 —

Kyat og f Jorde. Hadsel herred, som ligger fordelt paa
4 hovedøer, har en meget langstrakt kyststrækning. Fra havet
viser Møsadlen sig over de andre Qelde. De vigtigste Qord-
strækninger her er Hadsdfjorden, der, som før omtalt, skiller
Hadseløen fira Østvaagø; denne Qord med dens havne er af
vigtighed for fartøier, som er drevne ind i bugten mellem
Hadseløen og Østvaagøen. Vestlig for Hadseløen strækker
der sig havboer, Ulvefaldene, som næsten bestandig brækker;
man maa holde ret af sydlig for dem, men forøvrigt er Had-
aeli^orden ren.

Paa nordsiden af Østvaagøen ligger følgende Qorde:
Morfjcrdj Higravsfjard, med Sløverfjord og FaQcefjord. Disse
^orde fryser sjelden til, da strømmen er temmelig stærk
nd og ind.

Hadsel^ord staar i forbindelse med Baftsundet forbi Hanø,
hyer der er havn. Bafbsundet gaar i retning mod ssv., er
omtrent 16 favne dybt ved Tengdfjorden] i Raftsundet ved
TJlvøen gaar Qrundfjorden mod nord og Tmf jorden mod vest.

Trcldfjorden er tidligere omtalt onder den almindelige del,
og ligesaa er flere af de i Hadsel herred optrædende Qorde
tidligere omtalt

Ved nordenden af Raftsundet gaar mod øst Ingdsffard
og længer nord Lunkefyarden omgivne af høit land. Endehg
ligger paa grændsen mod Sortland Fiskfjorden.

FiskQorden, en kort sækkei^ord, bebygget, har lidt skog
og høie tinder omkring Qorden.

462 LOFOTEN OO VB8TERAAL1IN.

Om vinteren fryser det i TroldQorden, i polleme ved
GrundQorden og i TenQorden. Det er derimod sjelden, at
Tengel^orden fiyser.

Havne, Der er temmelig mange havne i Hadsel herred:
Ldksund^ Svarfsund, Ulvøhavn. I det hele er der i Baftsondet
mange bugter, hvor man kan ligge.

Der er ankerplads straks nordenfor Hadsel kirke paa den
anden side £kf Bisøen; ogsaa ved MéBm er havn, men den er
aaben ved sydlig vind.

Ved Siorhma/rkmes er god havn.

Nær indløbet af Raftsundet er der havn ved Hcmå 6—7
favne vand.

Paa Hinnø er havn ved Kvitnes^ men der er vanskelig at
komme fra i sydlig vind.

Kvalsøen^ Hadkabogen og SUdpdUm er gode havne i
EidsQord.

Fiskevær, Af egentlige rorvær kan nævnes paa vest-
siden af Hadselø Utbjør, Tan og Finsæier, men det er ikke
hvert aar, at man ror fisket fra disse vær.

Svartsund i !Raftsundet er ogsaa fiskevær, naar skreien
gaar ind her. Landbakken støder sammen med bakken fra
Brakø og Ulvø og danner fiskebund helt ind i QrondQord og
Troldfjord. Østenfor ITlvø og Brakø gaar bakken sammen
med bakken fra modstaaende land. Afstanden &a land til
sætningshavets begyndelse er ganske liden, de benyttede red-
skaber er hovedsagelig gam.

Fiskerier. Det hænder, at skreien gaar ind gjennem
Hafbsundet og ind i TroldQorden, hvor den da fiskes i mængde.
Det er dog ikke sikkert, at skreien ikke ofle, ja som regel,
kommer ind i fjorden, og der fiskes ofte godt ved iskanten.
Foruden paa dette sted fiskes nu og da skrei fira de nævnte
vær paa Hadseløen.

HAD8BI. HKBBKD.

463

Shreifiskel i Hadsd herred.

Antal
fiskere.

Antal
baade.

Fangstmængde
stykker skrei.

Udbytte
ikr.

1895

—

3310

1894

—

53000

8815

1893

110

—

53000

9060

1892

—

1891

600

250

70000 .

21900

1890

—

1889

—

1888

150

—

50000

11260

1887

—

1312

1886

—

2000

1885

2238

Ved fiskeværet Tan—Fin$teter fiskedes i 1894 53 000 skrei.

SeiJUket begynder i mai og kan fortsættes udover som-
meren og høsten helt til december maaned.

Der fiskes lidt kveite paa udsiden af Hadseløen og paa
Strandlandet, som den 'del af herredet, der ligger paa Øst-
Taagø, benævnes.

Af lange og brasme fiskes noget udenfor Hadseløen. Fang-
sten af ner er uden betydning.

Laks fanges med kilenøter paa Hadseløen, hvor der er
ahnindelig godt laksefiske.

Af stor vigtighed er i enkelte aar sildefisket, og det er
da fornemmelig Eidsfjordeny som er fogderiets bedste sildebord,
og overhovedet en af landets berømteste sildeborde. Fjorden
er aaben nd mod havet, dyb, i den ydre del, som kaldes
Yesteraalfjorden, op til 128 favne, videre er den ren og fri
for skjær, og har en bund, der tillader nøteme at gaa godt.
Den er ingen aarvis sildeiQord, men naar silden gaar ind, sker
det ahnindeligvis i massevis, saa at efterretningen om sildefiske
i EidsQorden sædvanligvis ledsages af et fald i prisen paa fed-
sild. Den inderste del af -orden har en forholdsvis vid aaben
strand, og saa er der ogsaa længer ude bugter, der er be-
kvemme for sildestæng; de steder, hvor store stæng er gjort.

464

LOFOTBK OO VXSTBRAALEK.

er Hadkabogm^ YalsneSj Frøékdandj Bobtad, SååpoUen og over-
hovedet den indre del af fjorden, men ogsaa længer ud, som
i Helfjardj Melfjord, ved 861/um og ved Sølfarstrand.

Fjorden fryser undertiden til indenfor Sildpollen og Yalsnes.

I Bafbsundet gaar silden undertiden ind i Otwulfforden,
hvor den pleier at komme først; der foregaar ogsaa under-
tiden sildefiske i Tmfjnrd og TMdfjord.

Flyndrefisk^{oTegeMr især i de grunde fjorde paa nord-
siden af Østvaagø, fordetmeste ved flyndrelod eller en lang
stang forsynet med pig og agnorer.

Den indre del af Morf jorden er ualmindelig rig paa Ay«e,
og helt fra Melbu paa Hadseløen søger hysefiskere hid.

Fedaildfiahe i Hadsel herred.
Antal fiskere. Gambaade» Notlag.

1895

3000

1894

—

1893

600

1892

4O0

1891

500

1890

2100

1889

4500

1888

160

1887

800

1886

830

1885

6770

450

100

uigstmæng

;do. Udbjtte

ikr.

50400

377000

180000

1200

3000

—

9000

—

106000

—

364000

—

3000

—

40000

—

117150

1960000

Laks»- og sføørrei/Uhe i Hadsel herred.

Udbytte
kr.

1895 300

1894 250

1893 650

1892 640

1891 480

1890 440

1889 1200

HADSKL HBItSBO. 4()5

Udbytte
kr.

1888 1 584

1887 1 200

1886 loeo

1885 472

Andre fiékerier i Hadsel herred.

Kr.

1895 .... 20200

1894 .... 22450

1893 .... 33100

1892 ... . 25000

1891 .... 4000

1890 .... 7360

.... 11000
1888 .... 10500
1887 .... 20000
1886 .... 18000
1885 .... 1800

SamUt udbytte af fi$herier i Hadsel herred.

1895.

Udbytte
kr.
. . . 400810

1894.

. . . 31515

1893.

. . . 222810

1892.

. . . 28640

1891

. . . 35 380

1890

. . . 112 800

1889

. . . 376200

1888

. . . 26344

1887

. . . 62 512

1886

. . . 138230

1885

. . . 1964510

466 LOFOTEN oa VBSTESAALEN.

Jordsmonet er dels myrjord, dels muldjord paa underlag
af aur og ikke sjelden skjælsand, hvilken af og til bruges med
godt resultat paa myrjorden. Ogsaa m3rreme hviler som regel
paa aur, og af og til paa skjælsand.

Ler i høiere niveauer er ikke iagttaget, men forekommer
undertiden i Qæren.

Der er kun nogle faa af herredets indvaanere, som lever
af sit gaardsbrug alene, idet saa godt som alle deltager i skrei-
fisket.

Der er store strækninger af udyrket, men d3rrkl)ar jord
i Hadsel herred.

Hadsel er nemlig i det hele meget rigt paa myrer^ der
giver god brændtorv, og som tillige er dyrkbare over meget
store strækninger. I den del af herredet, som ligger paa
Langøen, er der som regel torvmyr, undtagen paa et par
gaarde^ som Gjerstad og Baa. Den del af landet, som ligger
imellem fjeldet og den dyrkede strand, er som regel myr.

Paa Hinnøen har ogsaa gaardene god myr baade til
brændsel og til dyrkning.

I den del af herredet, som ligger paa Østvaagø, er der
neppe nogen gaard, som ikke har tilstrækkelig torvmyr og
tildels rigelig torv.

Paa selve Hadseløen har alle gaarde, paa et par nær, til-
strækkelig og god brændtorv.

Det store forland under Sandsfl eldet og østenfor Grund-
før maatte kunne opdyrkes mere, end tilfældet er. Der er
vistnok store, bløde torvmyrer, men der er godt fald. Den
opdyrkede myr omkring Sand er udmærket land.

De store myrer østfor Laukvik i Gimsø og videre mellem
Grundfør og Sommerhus er i regnfulde sommer e tenmielig
bløde og da ufarbare. Omkring Sand har man be-
gyndt at opdyrke myrland, og myren her har et bedre fald
end ved Laukvik. — Brændtorv er der mangesteds i store
mængder, men noget salg af denne foregaar ikke.

Mægtigheden af torvmyreme er forskjellig, fra Vé til 4
meter. Rødder af birk og ener forekommer; furu er saavidt

HADSEL UBEBED. 467

vides, ikke iagttaget. Undertiden finder man grantømmer i
stokker, tykkere end laaret, liggende under torvmyreme, og
saa friske, at de sages med sag og bmges til brændsel.
Maaske er det drivtømmer paa den gamle strand, hvilket
efter landets stigning er blevet dækket med myr.

Herredsstyrelsen har angivet værdien af et maal jord til
Et. 50 til Kr. 60, og omkostningeme ved dyrkning af et
maal jord fra Kr. 20 til Kr. 60.

Der dyrkes byg og havre. I almindelige aar kan gaardene
fra Laukvik til MorQ orden i Hadsel brødføde sig og endda
have tilovers til udsæd.

Åf poteter avles tilstrækkelig og en del til salg.

Saavel kom som poteter er undertiden, men ikke ofte,
ndsatte for frost.

Udsæd i Hadsel:

Hvede 99 hl.

Rug 1 „

Byg 150 „

Blandkorn 1 „

Havre 18 „

Erter 1 „

lalt komsæd 131 „

Havre til grønfoder 25 „

Vikker „ „

Poteter 3 937 „

Græsfrø 46 kg.

Areal til kjøkkenhavevækster . . 139 ar.

Areal til andre rodfr. end poteter 111 „

Avl pr. maal i Hadsel:

Byg: 200 liter pr. maal.

Poteter : 2 380 liter pr. maal.

Melkeudbytte pr. Ko : 1 700 liter og 1 100 liter.

Oprydning af Nyland: Ikke meget.

30*

468 LOFOTEN OO VESTEBAALEN.

Bebygning. Som sædvanlig ligger saa godt som al be-
bygning ved havet. Den del af herredet, som ligger paa
Langøen, er langs Børøsondet og østover tæt bebygget, og
hører til de tættest bebyggede strøg i fogderiet. Ligesaa er
Hadseløen tæt bebygget.

Gaarde i Hadsel herred. I Hadsel {Hofdasegl) sogn:
Kvitnes, Nedre Hennes (Hinnames), Øvre Hennes, Kaldjorden,
Laukan, Helgenes {Helganes), Sommersæt, IngelsQord, Neset,
Storåa, Steinbakken, Tengel^ord, Raften, Brubrekken, Ten-
strand, Finkirken, Brakset, Ulvøen, Svartsund, Faldet, Han-
øen, Brotøen, Myrland, Falke^ord, Holdøen (Holdey), Sløvren,
Higrav, Budalen, Bretvik, Aamøen (Aney), Fiskebøl, Strøn-
stad {Strjønestadr)^ Sellaater, Mor^ord {MarSanffSrdr)^ Sommer-
hus, Sand (Sand), Grundfør {Grunnaffdrdr)j Grundfør^ord,
Eøirvik, Kongsteigan, Teigan, Dalen, Jerpvold, Finsæter,
Tåen, Utbjør, Hokland (Hugland), Ytre Aanstad {Andastadr),
Indre Aanstad, Aangstad, Haug, Melbu {Medalbu), Gullstad,
Husby,*Ekren, Vasvik, Indbjør, Steilo, Øvre Lekang (Leikangr),
Nedre Lekang, Klakk, Hadsel {Hofdasegl), Børøen, Stokmarken,
Bervik, Flatset, Lidre Breivik, Ytre Breivik, Vatndal, Ytre
Vårvik, Indre Vårvik, Kalnes {Kalshofudnes), Vik (Fii), Holxns-
nes, Sandnes, Hov (Hof), Raa (Ba), Bitterstad (Biiréksstaår),
Marken, Skagen, Haukenes (Haukanes), Grytting (GrytingX
Jerstad. I Eidsfjorden sogn: Helfjord, Melfjord, Solum, Gryt-
ting, J Valsnes, Frøskeland, Holmstad (Holmasiabr)^ Valflord,
Oshaugen, SildpoUen, Strømfjordvik, Strømfjord, Slaatnes,
Grønning, Kjørstad, Moen, Kvalsøen, Fleines.

Havnegangene er i det hele gode i Hadsel herred,
saaledes paa selve Hadseløen og paa Langøen; paa Hinnøen
og i Eidsfjorden er de udmærkede.

Hjemmebeiteme paa Østvaagø er ikke tilstrækkeUge ; men
der er udmærkede fjeldbeiter i de lier, der ikke er for bratte,
og i næsten alle smaadale.

HADSEL HERRED. 469

Kreaturhold samt fjtBrkræ i Hadsel Iste januar 1891:

Heste 316

Storfæ 3323

Paar 6448

Gjeder 1006

Svin 246

Eensdyr 39

Høns 1684

Ænder 17

Gjæa 4

Kalkun „

Ren beiter inden Hadsel herreds omraade, og de har
gjort saa i 100 aar, dog med af brydelser. I ældre tid beite-
des paa Hinnøen, hvorfra ren dreves over til Østvaagø og
derfra til Brotø, hvor de beitede ialfald en del af vinteren.
Videre beitedes paa Langeen, saavel paa vest- som paa øst-
siden. Fortiden beites kun paa Langøen, og saa streifer
rensdyr enkeltvis over fra Kvæd^ord til den del af Hadsel
herred, som ligger paa Hinnøen.

Paa Hadseløen har enkelte gange kommet ren; en del

ren, som beiter paa Langøen, tilhører folk paa Hadseløen.

Den officielle statistik for 1892 angiver 39 ren paa Hadseløen.

Den officielle statistik angiver for Hadsel herred følgende

antal ren:

1891 39 ren

1876 69 „

1865 78 ^

1866 , „

1846 14 „

1835 169*) „

Skog. Der er ikke saa ret lidet skog i Hadsel herred.
Saaledes har alle gaardene paa Hinnøen skog til fornøden
brændsel, selvfølgelig ved siden af torven. Mest skog har

•) For Hadsel og Sortland.

470 LOFOTEN OG VESTERAALEK.

gaarden Kongsvold i Bafibsundet, som er den eneste gaard
paa Hinnøen, hvor der hugges og sælges. Adskillig skog er
der og under gaarden Kvitnes, fra gaarden indover mod
Fiskf]ord.

Sydsiden af Hadsel er bevokset med krat og dels med
skog.

Paa den del af Hadsel herred, som ligger paa Langøen,
har de fleste gaarde lidt skog, og gaarden Haukenes tillige
til salg. I den del, som hører til EidsQord anneks, sælge.s
ikke saa lidet ved i ValQord og fra Holmstad og Frøskeland.

Paa Hadseløen er der forholdsvis meget skog paa flere
gaarde, som Hadsel præstegaard, Bergvik, Pladset, Breivik
Vatndal, Gustad, Husby og Melbu. Derhos er der noget skog
ogsaa til de andre gaarde, men ikke til salg.

Skogen er birk; derhos vokser der rogn, asp og ener.
Furu forekommer ved Blokken paa Hindøen, men ikke paa
øerne. En enkelt vildtvoksende furu er der dog onder gaar-
den Husby paa Hadseløen.

I den del af herredet, som ligger' paa Øsfcvaagø, har og-
saa nogle gaarde efter forholdene bra skog, saa at de er
hjulpne med ved til husbehov.

I det hele er der skog paa Hadseløen fra Stokmarknes
langs veien til Melbu, maaske i alt 6 km.*; videre noget paa
øens nordvestside fra Stokmarknes til henimod Breivik. Paa
Østvaagø er skog over Higravseidet og i Sløver^ orden, frem-
deles paa Langøen omkring Raavold og paa veien derfra til
EidsQorden, samt i dalene omkring Raavold og Rise gaard,
bunden af Eidsfjord, Vali^o^d, fra Sildepollen langs nordsiden
af Eidsfjord til Grønning, i Bjømdalsfjorden, i Fiskefjorden,
omkring Kvitnes og Hennes; men alle disse skogklatter til-
sammen udgjør neppe mere end 8.50 km. 2.

Ja^gt, Der er mange udmærkede rypetrcJcter i Hadsel
herred. Selve Hadseløen, paa hvilken den allerstørste del af
jagten er bortforpagtet til udenlandske jægere, er bekjendt for
sin rigdom paa ryper; der skydes aarlig meget over 2000 ryper.

HADSEL HERBED. 471

Og øen har en leie af 1 500 kroner for sin rypejagt. Fra
19de august tdl 8de september 1865 skjød vedkommende jagt-
selskab 2 390 ryper paa Hadseløen, og undertiden er antallet
endnu større.

Ogsaa øen Børøen ved Hadseløen er en god ø for ryper.

Paa Hinnøen er rypejagten af nogen vigtighed, og der
er godt rypeterræn op for gaardene Hennes og Kvitnes.

I de dele af herredet, som ligger paa Langøen og Øst-
vaagø, er rypejagten af betydning.

Ogsaa paA Ulvøen i Raftsundet er der rypemark.

Aarfyglen har i den senere tid formeret sig ikke saa lidet
paa Hinnøen.

Af rovfugl er der øm og høg.

Bjørn forekommer i den del af herredet, som hører tU
Hinnøen, fra Raftsundet og nordover, men ikke paa de andre
øer.

Ulv ^'ar der ogsaa tidligere paa Hinnøen, men den er
forsvunden derfra som fra andre strækninger af landet.

Bæv forekommer, mest almindelig ræv, paa Langøen og-
saa korsræv.

Æg- og dunvisr er der paa Jævøen og Eisøen paa øst-
siden af Hadseløen; det er edderfagl og maage. Børøen og
den nærliggende lille ø Sandø er et godt ægvær, der giver
1600 — 2000 æg om aaret. Svinøen ved Melbu er ogsaa et
ægvær, ca. 700 æg. Ogsaa øeme ved Aanstad paa vestsiden
afHadselø er ægvær. Videre er der æg- og dunvær paa Strøn-
stadø, Holdøeme og ved gaarden Myrland, alt nær eller paa
Østvaagø.

Udbyttet af æg kan maaske ansættes til 8000 stykker
^^^%9 og af dun 6 kg. renset edderdun.

472 LOFOTEN OG YB8TERAALBN.

Bø herred.

Bø herred, som bestaar af Bø hovedsogn og Mdlnes
anneks, udgjør den vestlige del af Langøen, og saa hører til
herredet nogle mindre øer som Qaukværø og LMeø.

Herredet grændser mod nord og vest til det Norske Hav,
mod syd til Yesteraalsfj orden, mod øst til Hadsel og Øksnes
herreder.

Bø kirke ligger paa

68^ 37' n. br.
14» 35' 1. 0. f. Gr.
Hovden fyrlygte paa Litle Hovden ligger paa
68^ 49' 0" n. br.
14« 34' 30" 1. 0. f. Gr.
Strømsjøen fyrlygte paa Hella ligger paa ca.
68<> 42' 30" n. br.
140 28' 0" 1. 0. f. Gr.
Skaarvaag fyrlygte paa Fladholmen ligger paa
m 40' 45" n. br.
140 24' 40" 1. 0. f. Gr.
Herredets areal udgjør efter den officielle statistik
178,60 km.8

Af de udenfor herredets kyster liggende øer naar kun
Gaukværø op imod 1 km.^ i størrelse.

Efter mine maalinger udgjør Bø herred.

paa Langøen 199.0

Gaukværø J. . • . • . . 1.0
Smaaøer ca 1.0

201.0 km.8

Herredets største kengde ifra sydsydvest til nordnordvest
udgjør 27 km., og den største bredde fra ostsydost til vest-
nordvest udgjør 16 km.

Bø HEBRED. 473

Herredets nordligste gaard er Hovden

— vestligste — Liiløen

— sydligste — Liileøen

— østligste — Chwtmg.
Bergarterne i Bø herred er, saavidt iagttaget, gabbro.

Arealet er saaledes udnyttet.

Ager 0.3 km.*

Eng 3.4 —

Skog 2.2 -

Snaufjeld, udmark, indsjøer,
myr 195.1 —

201.0 km.»

Orografi. Herredet er ved fjorde og eid delt i forskjel-
lige afsnit, saaledes gaar i herredets nordligste del Malnes-
fjorden mod syd. Fra bunden af denne fjord fører Møklands-
eidet over til Møklandsfjorden, og mod vest er der et lavt og
smalt eid over til Aasanfjorden.

AasanQ orden gaar ind mod øst og herfra gaar^ som netop
nævnt, et eid over til Malnesfj orden. Af mindre §orde, paa
herredets vestside, kan mærkes Vikanfjord, Skaarvaag og
Pollen.

I herredets sydøstlige del gaar fra den ydre del af
Eidsf jorden^ Jørgenfjorden mod nord, og fra dennes bund fører,
som tidUgere omtalt, Jørlandseidei over til Ryggefjord.

Østligt for Malnesfjorden, vestligt for MøklandsiQorden
ligger den halvø, over hvilken grændsen mellem Bø og Øksnes
herreder gaar. Som omtalt før under Øksnes, er denne halvø
hoi og ender i Taaa, sydligt for hvilken der ligger en række
under Øksnes nævnte fjelde. Paa vestsiden af Taaa ligger
den steile tind Stabben.

Den halvø, som ender i Hovden, er begrændset i øst af
Malnes^ord og* i syd af Aasanfjord og vender forøvrigt ud
imod havet. Kun paa en kort strækning, ved Eidet, er den
forbundet med Langøen. Halvøen er høi. Her ligger det

474 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

trigonometriske punkt Mcdnesiindj 528 m. Paa Aasanfj ordens
nordside ligger Trehydna med sine 3 hom, der fortsætter mod
vest i Kammen eller Sandmkskammm.

Nordligt for denne halvø ligger et par smaaøer, Frugga
og Lyngø udenfor Malnesfjordens indløb, og vestligt paa
kysten ligger en række af havet bearbeidede klipper og
klippeøer, som kaldes Nykeme, Af disse er der fem, Fugle-
nyhen^ Maasmylcen, Spjøten, Quamyken og Engnyken. Nordost
for Nykvaag ligger ved kysten Tussen^ en steil klippe.

Den halvø, som begrændses af Jørgenfjorden i øst, Eids-
fj orden eller, som den her kaldes, Vesteraals^ orden i sj-d,
havet i vest og Åasanfjorden i nord, er ulige større end deu
ovenfor omtalte Hovdenhalvø eller Malneshalvø.

Her ligger nordligst paa halvøen sydligt for Afiwan^ord
Aoiandkselen (Aasantind, 681 m.), østligt for denne Vaagébjergd.
samt indenfor enden af Malnesfjorden ^eldet, Skaien^ som \^str
nok har faaet sit navn efter sin form, som ligner en skate.
Nordligt for Vikanfjord ligger Vikanfjdd^ og ved Skaarvaag
Søbergfjeld. Fjeld ene i den midtre og sydostlige del af den
her omhandlede Bøhalvø er i det hele lavere. Fra Pollen
strækker der sig en lavtliggende myr nordover til Malnes-
iQorden og østover til Jørgen^orden.

Af f] elde i halvøens midtre del fra gaarden Stene og
nordover kan mærkes Stenddnbben, Meten^ Veien (trigonome-
trisk punkt, 477 m.), Veatind og FjervcHdaasen.

Udenfor kysten ligger her nogle øer; den største og
høieste er Gaukværø, en høi gabbroø med det trigonometriske
punkt Skjeringsiadtindf 273 m., og med rorvær. Størrelsen
er omtrent en kvadratkilometer.

Sydligt for Gaukværø ligger lAUeøen, hvor der ogsaa er
rorvær; her ligger paa nord vestsiden en hule i 57 m. høide
over havet. Hulen, som ved indgangen er omtrent 2 m. bred,
er høi, oa. 16 m., og gaar, idet den tildels udvider sig, 60 m.
ind i fjeldet. Den er udarbeidet i en haard t)g fast gabbro,
antagelig efter en skjøl eller afløsningsflade.

Bø HERRED. 475

I herredet er maalt følgende trigonometriske punkter:

Meter
o. h.

Malnestind 528

Aasaniind 681

Veten 477

Skjeringshidtind paa Gaukværø . . . 273

Det faste f/eld i Bø herred bestaar, saavidt iagttaget,
af gabbro og gabbrobergarter. Saaledes er gabbro iagttaget
ved Stene, Vinje, Litleø med Q-aukverø; paa Hovden og paa
Frugga bestaar bergarten ligeledes af gabbro. Ved Hovden
optræder tildels meget grovkornede og stribede varieteter,
norit, bestaaende af plagioklas, hypersten, magnesiaglimmer,
samt en erts. Stenen fra Frugga, der benyttes til bygningen
af moloen ved Hovden, er en glimmergabbro, og indeholder
plagioklas, diallag. magnesiaglimmer og to ertser, samt apatit.
Det er vakre og ret eiendommelige stene; snart stribede, snart
grovkornede, undertiden næsten pegmati tiske,

Paa Litleø og Gaukverø er der strandlinjer, som mærker
efter en høiere havstand, en hule paa Litleø, 57 m. o. h., er
tidligere omtalt.

I Bø har man, i bunden af en myr, 4 meter over havet,
fondet en stamme af gran, 30 cm. tyk. Torvlaget over var
1.5 meter mægtigt, underst brændtorv, øverst mosetorv. Gran
vokser ikke nu i Bø.

Indsjeer, Fra Bø kan man reise til MalnesQ orden tvert
igjennom herredet baade paa vestsiden og østsiden af Vea-
tinden, og begge veie passerer man flere indsjøer, saaledes
paa østeiden PdaasvcUn og LangmovcUn og paa nordvestsiden
FørevcUn^ Saltvatn, Langvatn og Skaalbræhvatn, Lnellem ind-
sjøeme er lave eid og myr paa sideme. Foruden disse vande
er der i herredet flere andre som Fagerhaugvatn, Veavatn, Bø-
tnUn, Hegdalsvain^ Langnwvatn. Der er noget fisk, ørret og rør
i disse vande, men de kan ikke betegnes som særdeles fiske-
nge. Der gaar lidt laks op i Saitvatn og ligesaa gaar der

476 LOFOTEN OG VSSTEKAALBN.

laks op i smaabække som Kleppedven og Bødven, men det er
smaa laks og lidet. Der fiskes noget laks med kilenøter i
havet.

Kysten udenfor Bø herred er i høi grad uren og fuld af
boer og skjær. Til landkjending tjener Litleø og Gankverø,
af hvilke Litleø er lavest, og fortoner sig flad ovenpaa, medens
Gaukverø er steif og spids; ogsaa Nykeme syd for Malnes er
tjenlige til landkjending.

Bø herred har mange fjorde. Ostligt gaar Jørgenfjarden
i sydlig retning ud i Eidsfjorden. Langs herredets sydøstlige
kyst gaar Eidsfjorden, eller som den her kaldes, Vesieraalsfjorden
mod sv, og har her mellem Bø og Hadseløen et dyb af 138
favne. Paa vestsiden af Bø herred er der flere Qorde og
mange bugter; Pollen med retning mod sv; Vikan fjord gaar
mod nordvest og har trangt indløb. Inde i fjorden angives
dybet til 50 favne.

Aasanfjorden, i herredets nordlige del, har retning mod vest,
og Malnesfjorden, 10 km. lang, mod nord.

Af havne er der i herredet Guvaagi Eidsfjord, god og
rummelig havn med 4 favnes dybt vand inderst og 10 favne
yderst.

Ogsaa syd for gaarden Stene er der havn, og god havn
er der ogsaa ved gaarden Vinje^ men indseilingen er vanskelig.

Fiskevær, Der er en række fiskevær med baadhavne i
Bø herred, saaledes Litleøen med daarlig havn. Paa Qaukv<erø
er roværene Skjeringsstad, NaJditig med god baadhavn og
Været, ligeledes med god baadhavn. Baadhavn er der ogsaa
paa Svinøen. Paa selve Langøen er følgende fiskevær ofi:
rovær :

Hovden, hvorfra der drives vinterfiske og sommer- og
høstfiske, har en for fisket heldig beliggenhed; men landsæt- ,
ning under uveir vanskeliggjordes i høi grad ved den vold-
somme sjø og den stenede, bratte strandbred. Nu er der |
bygget to store moloer til dækning af havnen.

Bø HSBBED.

477

Nifhvaagj omtrent Vi mil sv. for Hovden, har en baad-
havn, der ligger aaben for sjødrag og storm fra v. og nv., og
baadene maa da landsættes.

Sandvik, Gusiad, Aasatij Strømsjø, Skaarvaag er rorvær, af
hvilke de 4 sidste har gode baadhavne. Aasan og Skaarvaag
er tillige fartøihavne.

Søberg, Fjervold og Gimstad (Hjemstad) har alle daarlige
baadhavne.

Fiskerier. Skreien mærkes tildels lidt før jul, men det
egentlige skreifiske begynder her først i januar, og i begyn-
delsen &ar man mest sei paa gamene. Denne sei, der fryser
under tørringen^ giver en slet vare og sælges til Busseme.

Fra januar til midt i april fiskes her saa godt som ude-
kkkende med gambaade. Derefber begynder det saakaldte
skraapfiske, alene med line, til slutningen af mai. Skraap-
fisken er mager og næsten uden lever. Seien koiomer igjen
sidst i mai; den tåges med synkenot langs hele herredets
kyst, men især ud for Gkukværø.

Skreifisket drives fra Nykvaag paa en række med, som
Beinen omtrent V* mil vest for Puglenyken; Næsgrunden, Bøsa,
Nykjuftay Vika, Bakken, alle V* til 1 mil fra Nykvaag; og fra
Hovden paa medene Ørene, Bdgupa, Shreingen, Beslingsvaasen,
Løina, FVugvaasen, Lyngøvaaaen.

Dybet paa disse med er mest 40 til 60 favne.

Saa er der med til havgrundene udenfor, Sørindhavet,
Gjendeggen, Stauregrunden, Nardindhavet.

Shreifithet i

Bø herred.

1895

Antal fiskere
2 577

Antal baade, Fangstmængde
stykker skroL

624 1600000

Udbytte
kr.

265216

1894

2 692

606

1530 000

281450

1893

2151

494

1660000

343 500

1892

2171

576

1610000

420860

1891

1863

505

833000

224 705

478 LOFOTEN OG VE8TERAALEN.

Antal fiskere.

Antal baade.

Fangstmængde
stykker skrei.

Udbytte
kr.

1890

1281

271

680000

192730

1889

865

126

720000

182596

1888

846

135

1484000

363406

1887

969

153

320000

40740

1886

887

147

1018000

201440

1886

847

137

1286000

267626

Skreifisket paa de enkelte fiskevær.

Hovden:

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1896

255

308000

1894

325

189000

1893

298

332000

1892

253

390000

1891

—

130000

1890

265

150000

1889

210

121000

1888

250

210000

1887

300

—

1886

269

272 000

1885

237

Nyhvaag:
Antal fiskere.

280000
Fangstmængde.

1895

162

192 000

1894

187

108000

1893

147

198000

1892

103

144000

1891

—

56000

1890

113

65000

1889

132

73000

1888

144

140000

1887

181

25000

1886

196

204000

1885

170

206000

Bø HKURED.

«<»

LUleø:

Antal fiskere.

Fangstmtengde.

1895

876

275000

1894

736

320000

1893

600

100000

1892

610

9OO0O

1891

640

252000

1890

160

70000

1889

—

1888

—

1887

—

1886

—

1885

Sb^ømsjø:

Antal fiskere.

Fangstmængde.

1895

168

105 000

1894

168

71000

1893

144

280000

1892

168

163 000

1891

170

170000

1890

154

110000

1889

132

128000

1888

132

220000

1887

163

—

1886

136

180000

1886

129

140000

SUd fiskes i dette herred saagodtsom altid paa gam.
Der er ingen £jorde, hvor silden pleier gaa ind aarvist, dog
har der været stengt sild i Jørgenflord ved Uvaag, Det
store sildefiske i 1894 foregik helt med gam, fornemmelig
udenfor Ghiukværø. Da var det 10 aar siden et betydeligere
sildefiske havde foregaaet og da paa havet mellem Østvaagø
og Bø.

480 LOFOTEN OG VESTSRAALEN.

I 1894 ankom der til postkontoret i Bø 579256 kr.,
medens der ellers pleier at komme 100 — 150000 kr., hvilken
forøgelse var bevirket ved sildefisket.

I 1895 fiskedes et par handrede tønder i august maaned.

I 1894 begyndte fedsildfisket i midten af august og fort-
sattes til ud i september. Det hændte, at en baad med 4—5
mand fiskede for 600 kr. paa en nat. Prisen var 20—24 kr.
pr. maal, gjennemsnit 22 kr.

Da atorsilden var her, gik den ind i alle i^ordene, ved
Hovden, Skaarvaag, Svinøen, Stene. Storsilden var federe
end vaarsilden og var af samme størrelse som denne, ligesom
den havde rogn og melke.

Hummer er iagttaget i et enkelt exemplar.

Fedsildfiske i Bø herred.

Antal
fiskere.

G»n»-
baade.

Note-
baade.

Fangst-
mengde.

Udbytte
kr.

1895

220

203

—

500

9000

1894

4840

960

26600

819200

1893

150

—

675

1892

—

560

1891

—

1890

340

110

—

1889

280

100

7200

45360

1888

—

1887

480

150

3450

1886

1200

400

—

2250

7500

1885

764

300

6 720

84653

Lakse- og sjøørretfiske i Bø.

Udbytte
kr.

1895 . .

. . . 570

1894 . .

. . . 580

1893 . .

. . . 992

481

Udbytte
kr.

1892 1098

1891 844

1890 640

1889 . . . •".341
1888 . . . • . —
1887 .... . 54
1886 ....'. 147
1886 ..... —

Fiékei paa havbankeme efber lange, brosme, kveite, torsk
0. 8. y. er i det hele ikke betydelig. Tidligere fiskede man
senhøstes lange udenfor skalleme.

Kveiten fiskes fra mai maaned og udover og kjøbes for
en del af Busseme.

Fisket efter ner er ubetydeligt. Tidligere fiskedes en
del flyndre ved Stene.

Udbyttet af „andre fiskerier'' sei, torsk, kveite o. s, v i
Bø angives saaledes i den officielle statistik.

Andre fiskerier i Bø.

Kr.

1895 . . .

. 7200

1894 .. .

. 3900

1893 . . .

, 8500

1892 . . .

. 8200

1891 . . .

. 32500

1890 . .

. 9940

1889 . .

. . 42400

1888 .. ,

. .37 700

1887 . .

.. 62 600

1886 . .

. .31690

1886 . .

. . 2700

482

LOFOTEN oa VESTBHAALEN.

Sandet udhytte af fiskerieme i Bø.

Udbytte
kr.

1896 . . .

. 271986

1894 .. .

. 605130

1893 . .

. . 353667

1892 . .

. . 430718

1891 . .

. . 258049

1890 . .

, . 203210

1889 . .

. . 270696

1888 . .

. . 391105

1887 . .

. . 96844

1886 .. .

. 240677

1885 .. .

. 294982

Jordsmonet er i Bø herred myrjord eller sand og aur.
Af kom dyrkes kun ubetydelig. Poteter avles tilstrække-
lig til herredets behov.

Da gaardenes beliggenhed er betinget af havets nærhed,
og da der nær havet oftest er sandjord, blir jordsmonet paa
mange gaarde mere eller mindre tynd middjord paa sand og
derhos for en ikke ringe del myrjord.

Der er store strækninger af dyrkbart jordsmon i Bø, for-
nemmelig myrjord, men ogsaa dyrkbar jord af muldjord paa
sand. Saaledes er der store, dyrkbare strækninger omkring
Pollen og ved Eise og flere steder.

Det meste og bedste dyrknigsland findes i herredets indre,
og her er gode betingelser for opdyrkning tilstede. Der er
godt myrland med passende heldning og desuden bakkeland i
storre vidder.

Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af den dyrkbare,
men udyrkede jord i Bø herred til 30 000 maal eller 30 kmA
hvad der blir ^/e til ^/t af herredets samlede areal.

Arealet af torvmyrer er i Bø herred vistnok betydelig,
men 30 000 maal dyrkbar myr synes noget høit.

Bø HEBBBD.

483

Yærdien af 1 maal jord er af herredsstyrelsen anslaaet til
kr. 50.00 tu kr. 80.00 pr. maal og omkostningeme ved rydnin-
gen af et maal til kr. 15.00 til kr. 40.00.

TJdsæd i Bø.

Hvede — hl.

Rug — „

Byg 6 „

Blandkorn — „

Havre — «

Erter — „

lalt komsadd 6 „

Havre til grønfor 18 „

Vikker — „

Poteter 1866 „

Græsfrø 3 kg.

AresJ til kjøkkenhave vækster • 19 ar.
Areal til andre rodfrugter end

poteter 32 ar.

Avl pr. maal i Bø.

Poteter: 2 700 liter pr. maal.

Hø: 450 kg. pr. maal,

Melkeudbytte pr. ko: 1600 liter og 1 100 liter.

Oprydning af nyland : Q-anske ubetydeligt.

Torvmyrer. Saagodtsom alle gaarde i Bø har tilstrække-
lig torv, og torven er i det hele god, om der end hist og her
findes mosemyrer. Store myrstrækninger har Vinje, Eep-
elven, Hnsvaag, Eise, Eide, Ojord, Stene, Strømme og Sund.

Dybden af myrene kan være 2 meter, ja op til 3 og 4
meter. Underlaget for myrene er, saavidt iagttaget, sand.

31»

484 LOFOTEN OG VBSTEBAALBK.

Der er rødder i myrene af birk.

Der høstes en del multer, dog ikke stort mere end til
herredets behov. Ved Pollen og Bise findes der multemyrer
og flere andre steder, men udbyttet tilsalgs er som berørt,
høist ubetydeligt

Bebygningen. Nogle faa gaarde, som Pagerhoug, Pol-
aasen, Bingstada€isen og G-aasland ligger i nogen afstand fra
havet. Ellers ligger gaardene i dettes umiddelbare nærhed.

Litleøen, G-aukværøen {Vehrey\ og Svinø samt Finøen under
Uvaag i Jørgenfjord er beboede,

Gaarde i Bø herred. I Bø (Bøjar) (Bjår) sogn: Gruvaag,
Bøsnes, Haugsnes, Skorpen, Jørland, Yerhalsen, Langmoen,
Uvaag, Bingstad, Pollen, Bamberg, Snarset, Lokkøen, Bø
{Bøjar, Bjår), Maarsund (Murasund), Steinsvik, Steine, Ska-
gen, Vinje (Ftw/ar), Litleøen, Skjæringstad, Vaagan (Vågr)
Nakling, Neset, Svinøen, Kleppelven, Gimstad, Fjærvold,
Føre, Førøen, Hole, Lynghaugen, Fagerhaugen, Vea, Børge,
Øijorden, Strømme (Straumar)^ Vikan, Søberg, Skaarvaagen.
I Malfies sogn: Aasan, Spjelkvaag,* Husvaag, Skaalbrekken
{Skålabrekka), Gustad, Kvalvik, Sandvik, Nykvaag {NjukQvågr)^
Nyke (Nykt), Hovden, Malnes, Eøshagen, Godvik, Utskaar,
Jenn, Selvaag (Selvågar), Grimstad {Grimastabr), Bøen, Sund,
Beinshaugen, Oksebøl, Asterset, Bottesnes, Geiasland, Bise,
Eidet (Eib).

Havnegangene er gode og tilstrækkelige i Jørgenfjorden
og Pollen, og i det hele har herredet bra havnegange. I den
sydlige del er de noget trange. Græsvæksten er i det hele
frodig.

8 til 10 læs å 10 voger er foder til en ko, naar den
fores godt, oftest dog kun 6 læs og derhos fores med fiske-
hoveder.

Engene gjødsles med husdyrgjødsel og tang; fiskeaffald
benyttes ikke synderlig.

Bø H1CRBKD.

486

Saneme gaar nde hele aaret et par steder, som paa
Frugg^ Andhohnen og tildels paa Gaukværø.

H^ er sneføre saa godt som hvert aar. Sneen gaar tidlig
bort Jørg6n:Qord fryser tildels.

Der er circa 350 ren, som tilhører fastboende i Bø, og
som beiter paa Langøen.

Den of&cieUe statistik angiver for

1891
1875
1865

188 ren
230 „
204 „ ,

tidligere ingen.

Kreaturhold samt fjærTcræ i Bø Iste januar 1891.

Heste .
Storfæ
Faar .
Qjeder
Svin •
Eensdyr
Høns .
Ænder
Qjæs .
Kalkun

128

1750

3515

258

367

188

570

Skog. Der er endel kratskog og skog i Bø, alt af birk.
Fjeldene er ofte grønklædte, og de lavere Qelde ofte bevokset
med tyndt birkekrat. Noget birkeskog er der over hele Jør-
landseidet, samt omkring Bø kirke og langs Qeldsiden fra
Stene og nordover; og ellers noget krat i lierne f. eks. op for
Nykvaag. Det hele skogareal kan maaske anslaaes til 4 km.^.

Torv er nu det almindelige brændsel.

Ja^gt, Bø herred har noksaa gode rypetrakter, men det
aarlige udbytte af jagten er ikke saa særdeles betydeligt, da
herredet har bortforpagtet sin rypejagt, for 1 000 kroner.

486 LOFOTEN OO VESTERAALBN.

Der er lidt aarfugl i herredet» af rovfngle øm og høg.

Af andre dyr findes lidt ræv, almindelig ræv og blaaræv.

Paa vestsiden af SkaarvaagQ'eldet, hvor der er begyn-
dende huledannelser i havets niveau, skal der have holdt
hvalros til for en menneskealder siden.

Æg og dunvær. Paa Gaukværø, Svinø og Aasenøeme
er der æg og dunvær; det er edderfogl og maage, som især
holder til paa disse faglevær. I Nykeme er der tillige lunde
og lidt alke. Der blev før aarlig dræbt en mængde lande.

Det samlede udbytte af edderdun kan maaske anslaaes til
10 kg., og saa samles der antagelig mindst 3 000 æg i herredet

Øksnes herred.

Øksnes herred, som indbefatter Økmes hovedsogn (Yxnes)
og Langenes anneks (Langanes), ligger med hele sin nordvest-
lige kyst ad imod det Norske Hav; mod øst grændser det til
Ghivl^orden, hvilken skiller herredet fra Andøen; mod syd
steder det til Sortland og Hadsel herreder og mod vest til Bø
herred. Herredet udgjør den nordlige del af Langøen, og
derhos hører til samme flere større øer og en hel del mindre.
De større øer er Skogsø (Skågsey), Dyrøj Nærø og lindø samt
Oissdø i GhivlQorden, derhos er der en del øer af midlere
størrelse, som Sunderø, Langø, Hjelsandø, Beinø, Gaasø, samt i
Ghivlfjorden Indsfø^ og saa kommer hertil et stort antal større
og mindre øer, holmer og skjær.
Øksnes kirke ligger paa

68« SO' n. br.

15« 0' 1. 0. f. ar,
Langenæs fyrlygte paa toppen af Lyngøen ligger paa

15^ 8' 0" 1. 0. f. ar.

69" 1' 50" n br.

ØKSNES HEBRED. 487

JcBva fyrlygte i PræstQorden ligger paa
680 55' 25- n. br.
150 V 60- 1 0. f. Gr.

Yoje fyrlygte paa Yojehellen paa Skogsøen ligger paa
680 55' 30" n. br.
14« 52' 1. 0. f. Gr.

Sunderø fyrlygte paa Afløsklubbeu ligger paa
680 50' n. br.
140 46' 1. 0. f. Gr.

Herredets siørsie længde ifra sydvest mod nordost, fra grænd-
sen mod Bø til Langenes, udgjør 37 km. og den største bredde
fra nordvest til sydost, fra Voje paa Skogsø til Holm ved
G^vlQord, udgjør 22 km.

Herredets nordligste gaard er Langenes.

— vestligste — er Møkland.

— sydligste — er Rygge.

— østligste — er Holm,

Arealet af de øer, som helt tilhører herredet, er:

Skogsø 37 ■

Dyrø 7

Tindø 4

Nærø 4

Langø (lille) 1

Gisselø 5

Saa kommer flere mindre øer til som Børøen, Hjeldsandø,
Oaasø, Anden, Indstø og flere. Begnes disse tilsammen til 5
km', størrelse, saa skulde arealet af samtlige øer, den del af
herredet, som ligger paa Langøen ikke medregnet, udgjøre
62 km*. Den del af herredet, som ligger paa Langøen, skulde
efber mine maalinger udgjøre 285.0 km^., hele herredet 347.0
kml Efter den offlcieUe statistik er arealet 408.22 km.', hvilket
maaske efter dette er nogetfor høit.

488 LOFOTEN OO VBSTSBAALBN.

Arealet er saaJedes udnyitetx

Aker 0.3

Eng • 5.0

Skog 2.0

Snaofjeld, udmark, indsjøer, myr • .339.7

347.0

Orografi, Herredet er saavel paa Langøen, som paa de
fleste større øer opfyldt af fjeld, som hyppig eller i regelen
har form af tinder eller alper. Den paa Langøen liggende
del af herredet er derhos paa en mærkværdig maade gjennem-
skaaret af eid, der fører tversover øen.

Saaledes gaar den store Alivaagmyr tvert over øen ira
PræstQorden ved gaarden Høidal og nedre Myre til AU-
Vaagen og Sørvaagen ved GavlQord. Længer syd fører fra
Stenlandsfjorden Lifjordeidet over til Lifjord, fra bunden af
SomsetQorden fører Kavaaseidet og vei over til Frøskeland ved
Eidsfjord i Hadsel. Fra SkjelQord gaar et ganske kort eid
over til EidsQordens inderste bund i Hadsel, endelig gaar fra
ByggeQord et eid, Jørlandseidet^ over til Jørgenfjcrd i Bø.

Herredet er derhos ved ^orde delt i halvøer og sønder-
skaaret i øer, og ved fjordene og eidene blir dette høle og
vilde landskab skaaret istykker i forskjellige dele.

Strækningen omkring Kloiinden ligger nordenfor Alsvaags^
myren mellem Q-avl^orden i øst og Præstfjorden og havet i
vest; halvøen ender i Langenes, hvor den vender nordidden
mod havet. Her er flere tinder og §elde, af hvilke den
høieste vistnok er Kloiinden^ en vakker tind, der ligger opfor
en række lavere tinder, som omkrandser en botn. Det trigono-
metriske punkt JenskarHndi naar 656 m. Videre ligger i dette
afsnit Krognestinden og Myrtinden opfor nedre Myre, nær
Langenes ligger GjeitbergeL Dette parti vender en steil, høi
og vild kyst ud mod havet og kun paa et par steder i Nyk-
sund, Stø, Husjord og Langenes er der baadhavne.

Her er endel øer udenfor kysten Oaasøen, Nykaundøy Lyng-
øerne og Anden 4 km. ret nord for Langenes. Paa det nord-

ØKSNES HBRBED. 489

vestlige punkt af dette afsnit ligger forbjerget Delpen; søn-
denfor Alsvaagsmyren, mellem denne og LiQordeidet, ligger
nord for StenQorden de merkelige Stavene med eiendommelig
formede toppe. Mnd Alsvaagseidet ligger det kegleformede
Qeld Melen og vestenfor denne Rødhammeren. Stavene er,
efler Pettersen, antagelig 6 å 700 m. bøi, Melen og Bød-
hammeren 8 å 400 m. bøie. Paa strækningen mellem Kavaas-
eidet og LiQordeidet ligger en tind med 2 toppe, kaldet Hornet,
mellem Bomsetfjord og StenlandsQord. Vestenfor Eomset-
§ord ligger Saltbjergets halvø med Børre^ord, Skjelfjord og
EidsQordeidet i vest. Denne balvø, der i Saltbjfrget naar
en bøide af 669 m., bar steile sider. Østlig for Saltbjerget
li^er Stabben og Badsula med Saltbjergdalen i mellem, sydligt
for Saltbjerget bæ ver sig, paa balvøen Toraetheia^ Fisktind,
Sandeeffjeld og flere. Vest for Skjelfjordeidet, og sydligt for
Ryggefjorden ligger atter en række tinder, som Gamtind,
Sjuriindj Skaltua, NordrygseHen, Middagstind og NorddaUtind.

Saavel i Romsetfjorden som i StenlandsQorden er fjeld-
eideme grønne til langt opover og i regelen med ikke saa
Ildet krat. Fra Romsetfjord fører et skar over til Saltbjerg-
Qorden, og paa fjordens østside ved Naverébor kommer Navers-
hordal^n ned. Opfor dalen ligger Breifind og sydligt for
Naversdalen BugemuuiUtind. Paa vestsiden af -orden ved
Bakkejordet er en overmaade spids top, som kaldes Sylen] fra
Remset gaar Oaviksekaret over til Q-ovik.

Vestlig for Møklandsf|orden ligger den balvø, over bvilken
grændsen mellem Øksnes og Bø benreder gaar. Denne balvø
er høi og ender i Taaa, og sydligt for den ligger atter en
række tinder Bukkesptlet, Kvaniotind, Skipstind og Ansletttia
opfor Anslet.

Øeme, De større øer .i Øksnes fberred bevarer i sine
høieste Qelde den samme alpeform som i fjeldene paa boved-
øen. Saaledes na^r paa Skogsøen Sørsandtind bele 708 m.
over bavet; de er altsaa bøiere end demaalte trigonometriske

490 LOFOTEN OO VESTEBAALEK.

punkter paa hovedøen. Paa SkogBøen er østsiden og vest-
siden temmelig forrevne, og her kan nævnes tindeme Klauva,
Litle Lassety Store Lasset^ Branen og Voksbjerget. Sydvestligt
paa Skogsø hæver sig Stien. En forsænkning i øen dannes
ved den ved Breistrand nedkommende dal, fra hvilken man
kan gaa over i en forsænkning baade til dalen ved Nordsaiid
paa nordsiden og til Sørsand paa vestsiden af øen.

Dyrø er en høi ø med spidse tinder. Dens høieste toppe
benævnes TroUe, Enka og Blaatinden. Siderne er grønklædte.

Tincbøen er i den sydlige del forholdsvis flad, medens den
nordlige del af øen i det trigonometriske punkt TindsHndfH,
der har formen af en sukkertop, naar en høide af 469 m.

Nærøen, sydlig for Tindstinden, er derimod en lavere ø
uden udprægede former.'

Langs vestkysten udi mod det Norske Hav er landet,
saavel paa hovedøen som paa de andre øer, vildt, og de hoie
tinder, den forrevne kyst samt havet med sine talrige skjær
og boer, hvor det stadig brækker, giver paa en godveirsdag
et pragtfuldt skue, men i storm og taage er det en vanskelig,
uren og farlig kyst, fattig paa havne og tilflugtssteder.

Paa et par steder har havet i gammel tid udarbeidet
nogen huler, saaledes ved QjeUand en hule, som kaldes „Den
katolske kirke-, og i Saltberget gaar der en hule ind noksaa
langt, i ringe høide over havet.

I Øksnes herred er maalt følgende trigonometriske punkter.

Jenskartind paa Langø 656 m.

Saltbjergei paa Langø 669 «

Sørvaagmelen Langø 314 „

Sørsandtind paa Skogsø • • • • 708 ^

TindsHnd 469 „

Evig sne og is &,( større udstrækning er her ikke. Det
kan hænde, at enkelte klatter blir liggende sommeren over. I

ØK9KES HEBBED. 491

havets niveau kan man ikke gjøre regning paa stadig sne om
vinteren.

Geologi, Bergarteme i hele den del af Øksnes herred,
som vender nd imod det aabne hav, ifra Langenes over Skogsø
mod sv til Sunderø, bestaar, saavidt iagttaget, af gabbroberg-
arter af meget forskjellig habitus. Saaledes gabbro, eller ret-
tere norit, ifra Nyksund er saa rig paa plagioklas, at det
n»sten kan kaldes en labradorsten. Det tilstedeværende augit-
mineral er ofte rombisk, lapper af magnetjemsten forekommer
ogsaa en eller to ertser, en jemerts og en kis. Medens her
saaledes optræder en bergart, hvori plagioklasen er forher-
skende, saa er der andre steder, saaledes ved Hjelsand paa
Skogsø, bergarter, hvis væsentlige bestanddel er homblende
og diallag, samt en erts.

Ghibbrolandet danner en høi og forreven kyst ud imod
havet.

I den østre del af herredet, saaledes omkring Alsvaag,
dr der, efter Pettersen, lagdelte bergarter; saaledes glim-
merskiferlag indsprængt med grafit; ved Sørvaagvatn glim-
merskifer.

Inderst i BomsetQorden, ved Kavaasen, optræder ved
havet en mægtig marmor eller komet kalksten med strøg mod
nord og syd. I marmoren er bøininger tilstede.

Af indsjøer i herredet kan mærkes Alsvaagvaln, der an-
gives at være 6—7 km. langt; der er lidt ørret i våndet. Et
ret bra fiskevand er Nordsandvatn og mindre vande under
Tunstad paa Skogsø; ByggedaUvatn i Byggedalen er ogsaa et
ret bra fiskevand.

Elvene er alle smaa, men i flere af disse smaaelve gaar
der op lidt laks, saaledes i den lille elv i StendaUfjord, i elven
fira Ahvaagvainj ligesaa i smaabækkene ved Breistrand og
Nordsand.

Kyst og f jorde. Herredets vestre kyst er overalt om-
givet af skjær og grunde, og farvandet udenfor er meget far-

492 LOFOTEN OO VE6TERAALEK.

lig. Ogsaa udenfor Qordinandingeme er der større eg mindre
øer, skjær og grunde og endog i mindre stormftildt veir.er de
dybere grunde farligere, da det vilde hav bryder paa dybt
vand. Fra havet søges der ikke til denne kyst aden i ydento
nødstilfælde.

Oeme har, som nævnt, høie og spidse tinder, der fira
havet sees imod det indenfor liggende høie alpeland. Sikrest
blir i klart veir kjendingen af fjeldene ved Langenesoddeny
som sees imod Andøens land. Yed forbjerget Delpen, paa
nordostsiden af indløbet til Præstfjord, ligger 3 saakaldte
Nyker, spidse og temmelig høie. Tindstinden, Homel, Sta-
vene og Krognestinden er brugelige til landkjending, da det
er høie, kjendelige tinder.

Der er indseilinger, saavel nordlig som sydlig for Skogsø)
men da indseilingen nord for Skogsø er vanskelig og uren,
benyttes i regelen kun indseilingen igjennem PræstQorden.

Strømmfn. Langs kysten af Langøen og i nogen afstand
fra samme gaar strømmen altid mod nord, men nærmere mod
landet, mellem øerne og skjærgaarden, løber den sydlig med
faldende, og nordlig med stigende vande; dog vender den
ikke overalt regelmæssig paa samme tid, men før og efter
høieste og laveste land.

Gavlfjorden, der gaar imod syd, mellem Øksnes herred og
Andoen, er ved indløbet ca. 11 km. bred og 76 favne dyb,
inen sydlig, mellem Gavlen og Holm, kun 4 km. bred. Fra
Gisseløen strækker der sig mod nordost en langgrund, som
kaldes Bevet, saa at indseilingen gjennem den brede Qord
kommer til at ligge nær Andøen, og -ordens dyb er her 20
favne.

Til Gavlfjord støder fra o til so i Øksnes herred lÅjjcrd,
SørvcLogsflaget, syd for Gisselø og Sirengelvaag.

Paa vestsiden af herredet er mange og dybe Qorde, Bomid-
fjord og StetUandsfjord gaar imod n — ^nv og fortsætter i PréBst-
fjorden mellem Skogsø og Langøen.

Fra Bomsetfjordens munding gaar et sund imod vest, ad-
skillende Saltbjergets halvø fra Skogsøen.

ØKSNES HEBBBD. 498

SHrjd^ord og AuenQord fortsætter i Børøfjordeny der har
Dyrøen og Berøen i vest og Saltbjergets halvø i øst.

Bf/ggefforden^ kaldes Qorden mellem Laugøen i syd og
Nære og Dyrø i nord, medens MøTdandsfjcrdm gaar i nordlig
retning med Nærøen og Tindsøen i øst, og den halvø, som
ender i Taaa, i vest.

De inderste Qordbngter fryser undertiden til, saaledes
StenlandsQorden, Skjeli^orden» inderst i RyggeQorden, sjeld-
nere AuenJ^ord; Bomsetfjorden, hvorfra der fører vei til
Frøskeland ved EidsQord, fryser ikke.

HavDS og ffskevær. Paa herredets østside, ved Alsvaagy
er der en havn, som jevnlig benyttes, og som er noksaa god.
Dyb 6 — 8 favne, ler og sandbund.

Paa herredets nordvestside er der en række fiskevær,
baadhavne og et par havne.

Gisseløen paa vestsiden af G-avlQorden, ca. 1 mil inden-
for Langenes, er adskilt fra Langøen ved et trangt og grandt
sand, der kun kan passeres af baade ved høivande.

Langenes var i storsildtiden et af de betydeligste vær.
Nu drives vintertorskefiske, og under sommertiden seifiske og,
hovedsagelig af hjemfolket; et ikke uvæsentligt sommer- og
bøstfiske af kveite, lange og torsk; under sonmiertiden af-
haandes fangsten til russefartøier i bytte mod mel. Under
vintertiden hænger fiskerne i regelen selv sin fisk og afhæn-
der den i tør tilstand.

Langenæs havn er ikke liden, men opgrundet, saa at
kun en mindre del af bassinet, nemlig det ydre og mest
ubeskyttede parti, mellem Buholmen, østre Kistholmen og
holmen Akkergjærdet er tjenligt som opankringssted eller
havneplads for fartøier. Havnen er derhos aaben og ube-
skyttet mod n. og no. Langenes maa karakteriseres som en
daarlig, grund baadhavn. Hvis den blev udmudret, og Snaske-
mnd og Monsleden tilkastet, kunde det blive en god baadhavn.

SUnsundstnden, straks i nærheden af Langenæs, øst for
bavnen, kan gjennemskjæres til lettelse for den betydelige

494 LOFOTEN oa VE8TEBAALEN.

baadfærdsel gjennem G^avli^orden til og fra fiskerieme ved
Langenes og de flere vestligere liggende fiskevær.

Husjord og Benøen ligger omtrent midt imellem Stø og
Langenæs. Saavel under vinter- som sommer- og høstfisket
roes fiske af endel gam- og linebaade fra Hasjord. Straks
vest af Stø ligger et mindre fiskevær, Benøen. Baadhavnene
paa disse steder er ikke gode.

Stø ligger et par kilometer fra Langenæs. Herfra drives
torskefiske, og under sommertiden seifiske; derhos vaar og
sommer som høst kveite-, lange- og torskefiske, væsentlig af
hjemfolket. Under vinterfisket er det almindeligste fiskered-
skab, saavel for Langenæs som for Stø, gam ; kun delvis bru-
ges line. Fisket foregaar fra nær under land indtil 1 mil
paa havet.

Stø havn er en navnlig for fartøier nogenlunde god
havneplads med holdebund; ind- og udseilingen er ikke sær-
lig vanskelig. Havnen er aaben mod havet, navnlig mod
nv., saa at der under storm fra denne kant sætter ikke liden
havsjø ind i bugten, saa fiskebaadene har vanskeligt for at
ligge.

NyJcsund, ca. 1 mil fra Stø, har flere rorboder. Herfra
drives vinterfisket og om sommeren seifiske, hvorhos der
under sommeren og høsten af endel baade ogsaa drives
kveite-, lange- og torskefiske. Været eies af staten. Fiske-
riet drives fra nær under land indtil 1 mil paa havet. Været
har en for fiskeribedriften heldig beUggenhed, men har tid-
ligere ligget aabent og ubeskyttet mod havet, navnlig under
vestUge vinde.

Til beskyttelse af Nyksundet er nu bygget en molo
mellem Nykøen og Ungsmaløen. Efter fuldførelsen af denne,
der afsluttedes i 1878, er der nu tilveiebragt et velbeskyttet
havnebassin af omtrent 6 000 kvadratmeters udstrækning med
plads for ca. 100 baade, samt derhos for den indre eller syd-
østre ende af Ungsmaløen og Nykøen ogsaa et nogenlunde
dækket havnerum for fartøier. Det dækkede havnebassin i
den øvre del, nærmere op mod moloen, har tilstrækkelige

ØKSNB8 HERBED. 495

dybder for fartøiers opankring under enhver vandstand^ den
ydre del er for gnind, til at fartøier kan gaa op i det øvre
bassin ved lavvande. Havnen er fra 24 til 20 fod inderst i
havnen, iængere ude 12 til 9 fod og i indseilingsrenden 6 fod.

De ovenfor omtalte fiskevær ligger alle i Langenæs an-
neks. Her følger fiskevær og havne i Øksnes hovedsogn.

GaasøeHj ca. en halv mil fra Nyksond, er beboet af kun
1 opsidder. Øen har en for fiskeriet heldig beliggenhed, men
baadene maa i regelen landsættes, og den lille bugt eller
kjeile, hvori baadene løber op, er belagt med en hel del sten
baade i bunden og paa breddeme, hvorhos den er udsat for
at fyldes af sjødraget.

Krognes har daarlig baadhavn, Ijddgrimstad har liden
baadhavn. Frivackg og Ncraand har daarlige bactdhavne.

^edre Myre. Hvis man er kommet ind Præstfjordon, saa
er der ved Nedre Myre ved Sommerø en udmærket havn, baade
for fartøier og baade, maaske den bedste i hele Vesteraalen.

Sørsand og Vcje, paa den nordvestlige side af Skogsøen,
er to temmelig betydelige Fiskevær.

Disse fiskevær har daarlige baadhavne, hvor baadene maa
hales op, naar der gaar sjo. Værene ligger godt til for fiske
ud mod det aabne hav, men der gaar en voldsom sjø, og de
paatænkte havneanlæg vilde hlive kostbare.

Breistrand har god baadhavn.

Tunstad har været baadhavn, men er nu grundet op.

Hjelsand har daarlig baadhavn.

Tinden og SJcipnes har gode baadhavne.

Sunderø har udmærket god havn, baade for fartøier og
baade.

Fiskerierne er den vigtigste næringsvei i Øksnes herred.
I december maaned fiskes sei, der hænges og sælges til rus-
serne; videre fiskes ogsaa torsk i december maaned. Lidt før
jul begynder man at mærke skreien, og saa foregaar skreifisket
^ januar, februar, marts og april, men efter det egentlige
skreifiske fortsætter fisket paa skrei, som har gydt, i det saa-

496 LOPOTSK OO VE8TKRAALBN.

kaldte ékraapfiske i april og mai. Om sommeren fijskes tildels
lange, brosme og kveite paa bankerne adenfbr kysten, lige-
saa foregaar i sommermaanedeme og om høsten fiske efter sei
med synkenøter, hvilket tildels har været betydeligt, og drives
ogsaa af fremmede fiskere.

Udbyttet af skreifisket pleier i dette herred at være et
par millioner stykker.

Skreifisket udenfor fiskeværene i Øksnes herred foregaar
fra december til og med 14de april, og drives saavel med garn
som med liner paa de forskjellige fiskepladse: Helbakten,
Braattet, Skjærbakken, Tindsbakken, Honningen, Andbakken,
Draugen, Yigrunden, Fællagrunden, Brakan, Normør, Sørmøre,
Tindbreian, Nyksundbakken, Jufte, Helbraatte, Braatte, Yare-
eggen, Hæklan, Hækkeljufte, Skalgninden, Gaasøhavet, Skallen,
Hausen, Naaven, Hættebreia, Kaaven, Mythingsskallen, Steps-
skallen; udelukkende med gam foregaar fisket paa disse med:
Breigrund, Mikkelsbakken, Vaassen, Flaabotn, Sørsnaapen,
Nordsnaapen, Smaaskallan, Sørskallan, Skanken, Nordskallen,
Eaasa, Handtenskallen og Seljupskallen.

Disse fiskepladse ligger mest i 5 til 12 km. afstand fra
land.

Ved vaar-, sommer og høstfisket benyttes for samtlige
vær alene linebrug.

I den første del af fisket faar man paa gamene ogsaa
endel sei, men almindelig forsvinder seien i sidste halvdel af
januar, da man faar udelukkende torsk.

Ved torskefiske paa linebrug faar man ogsaa en del anden
fisk, som brosme, lange, kveite og uer, dog for en mindre deL

I de øvrige aarstider, saavel vaar, som sommer og høst
fiskes væsentlig kveite og lange, særlig længst ude, lige ved
havgrunden, naar veiret tillader det.

ØKSKER HKBBKD.

497

1895

Antal fiskere.
1740

Skreifiska i
Antal b«ade.

338

Økmea.

Fangstmengde
stykker skrei.

2300000

Udb3rttet
kr.

496688

1894

2 320

468

2883000

662851

1893

1920

332

2839000

608 486

1892

2163

437

2 307 000

627 500

1891

1698

267

839000

245 923

1890

1609

282

1492 000

380272

1889

1781

335

1079000

328456

1888 .

1971

.390

1740000

420500

1887

2067

411

1573000

115 396

1886

1704

337

2 284000

492 922

1885

1736

352

2 149000

.. 466256

Skreifisket ved Stø-Langenes.

Antal fiskere. Antal baade. Fangstmængde.

1894 547 — 996000

1893 — 558*) 795000*)

1892 — — — —

1891 — - — —

1890 — 119*) 229000 -H 79 000 + 60000***)

1889 577 — 313000

1888 708 — 464 000

1887 303 169 87 000-1- 59000**)

1886 288 131 396 000 + 168 000

1885 314 147 356 000+157000

*) Langenes alene.
••) Langenes.
•••) Husjord.

Skreifisket ved Nykstmd.

Antal fiskere. Fangstmængde.
1894 750 1086000

1893 640 1090000

1892 461 520000

498 LOFOTEN OG VESTESAALEX.

Åntal fiskere. Fangstmængde.

1891

479

120000

1890

124

378000

1889

514

287 000

1888

602

504000

1887

637

145000

1886

483

661000

1885

506

609000

Skreifisket ved Sørsand

og Voje.

Antal fiskere. Åntal fiskere.

Fangstmængde.

1894

—

1893

—

1892

449

—

371000

1891

204

—

89000

1890

167

—

109 000 + 112000*)

1889

222

—

158000

1888

116

109*)

97 000 + 118000»)

1887

127

129*)

29000 + 43000*)

1886

238

—

296000

1885

264

—

325000

•) Voj«

særskilt.

I 1895 var Okanes herred inddelt i- 4 opsynsdistrikter, og
udbyttet angives saaledes:

Mand.

Fisk.

Iste opsjmsdistrikt

... 304

221000

2det —

... 319

362000

3die —

... 665

942 500

4de -

... 452

774600

Fedsild har tildels været fisket i Øksnes herred, men den
er ikke aarvis, og der er ofte stenet bund, saa det er vanske-
ligt at faa nø terne til at gaa. Den har været fisket i Skjd-
fjorden, Auenfjord, ved Østringen paa Dyrø, ved Myrébogm
eller Sommerø i den derværende havn. Videre i Pollen ved
%gge-

ØKSNES HSRRED. 499

I sekstiaarene 1868 — 74 kom den saakaldte storsild ind
senhøstes i enorme mængder. Det var sild, som kom ind for
at gyde, og var stor, nærmest som en vaarsild, som før om-
talt. Det var fornemmelig ved Langenes, at dette fiske slog
til, og den toges med nøter og gam. Senere fiskedes deu
længer syd.

Sommerfisket, Der fiskes lange, brosme, kveite, torsk
0. s. v. om sommeren udenfor kysten pe^ havbrunen i en af-
stand af op til 35 km. og mere fra land, hvilke fiskerier er
modtagelige for en betydelig ud vikling.

Seifiske med synkenøter foregaar i Qordmundingeme og
paa seiskallerne.

Der fiskes endel uer i fjordene og flyndrefiske var der an-
ledning til at drive, saaledes ved Nordsand og Langenes, men
det benyttes ikke synderlig i den senere tid.

Af kveike kan udbyttet anslaaes til 80000 kg. I Øksnes
herred faaes tildels kveite paa lineme sammen med skreien.

Det hænder, at lodden kommer ind i marts maaned under
skreifisket, og saalænge den staar, fiskes i regelen godt. Men
naar skreien har gydt^ saa ophører skraapfisket, saasnart lod-
den forlader kysten.

Udbyttet af alle disse fiskerier, skreifisket undtaget, er i
den officielle statistik betegnet med „andre fiskerier" og ud-
byttet angives saaledes:

Andre fiskerier i Øksnes.

TJdbytte

i kr.

1895 . .

9100

1894 . . .

4 520

1893 . .

20080

1892 . .

16285

1891 . . .

24546

1890 . .

17 962

32»

600

LOFOTBM OO YtSIKBAAhKS.

Udbytte

ikr.

1889 .

. . 74000

1888 .

. . 85900

1887 .

. . 36020

1886 .

. . 56140

1885 . .

, . 40230

Disse tal er sikkerlig for smaa.

Samlet ndbytte af fiskerieme i Øksnes.

Udbjrtt©

i kr.

1895 .

. 505840

1894 .

. 667 431

1893 .

. 628 565

1892 .

. 643785

1891 .

. 270469

1890 .

. 398234

1889 .

. 404256

1888 .

. 506650

1887 .

. 151655

1886 .

. 577 562

1885 .

. 514 536

Tangbrænding finder ikke sted i Øksnes herred.

Jordsmonet for den dyrkede mark i herredet er for en
stor del sand og aur og for en del myr. Da al bebygning
ligger nær havet, hvor der ofte er sand og glacial aur,
er det denne del af jordsmonet, som fortrinsvis er opdyrket,
men i forhold til de store dyrkbare myrstrækninger er det
ikke meget land, som er optaget.

IJden senere tid anvendes baade tang og fiskeaflEald fo^
uden husdyrgjødsel i nogen udstrækning. Saa var ikke til-
fældet tidligere, da man var taknemmelig mod dem, der vilde
kjøre tangen bort fra nøstene og husdyrgjødselen fra pøsene.

ØK6NE8 HIERKED. 601

Kom dyrkes ikke i Øksnes herred, skjønt det har hændt,
at det er blevet modent. Der saaes Udt havre til grønfor.

Af poteter avles ikke saa Iidet, saa at herredet er godt
hjulpen med poteter. De giver i regelen 8 fold, men det har
hændt, at man undtagelsesvis har faaet 20 fold. Man vil have
gjort den erfaring, at de saakaldte svenske poteter vokser
bedst.

Havedyrkningen er ubetydelig. I den senere tid har man
paa enkelte steder begyndt at dyrke lidt kaal, gulerødder og
næper.

Udsæd i Øksnes.

Hvede — hl.

Rug — „

Byg - .

Blandkorn — „

Havre — „

Erter — „

lalt komsæd — „

Havre til grønfor 5 „

Vikker 1 „

Poteter 939 „

Q-ræsfrø — „

Areal til kjøkkenvækster .... 8 ar.
Areal til andre rodfrngter end

poteter — „

Avl pr. maal.

Øksnes:
Byg: 0.

Poteter: 2 600 liter pr. maal.
Hø: 400 kg. pr. maal.

Melkeudbytte pr. ko : 1 000 liter og 800 liter.
Oprydning af nyland : Af ringe betydning.

602 LOFOTEN OO VE9TERAALKX.

Dyrkbar jord. De store myrstrækninger i herredet er
for den største del dyrkbare. Saaledes den senere omtak«
Alsvaagmyr og de andre, senere nævnte, myrstrækninger.
Over Alsvaagmyren fører imidlertid ingen vei.

Paa mange steder ligger myrene saaledes til, at man kan
vinde brændtorv samtidig med, at man afgrøfter.

Herredsstyrelsen bar angivet værdien af et maal jord til
kr. 80.00 til kr. 100.00 og omkosiningeme ved rydningen af et
maal til kr. 30.00 til kr. 40.00.

Øksnes herred er, som nævnt, rigt paa myrer, og der er
meget faa gaarde, som ikke har torv til behovet. Den aller-
største myrstrækning er Alsvaagmyren, som strækker sig fra
Alsvaag og Sørvaagen i Langnes anneks over Høidal og
Myregaardene i hovedsognet. Denne myr har en meget be-
tydelig udstrækning, og den er lav og har heldning, saaledes
at store strækninger af samme kunne opdyrkes.

Den her omtalte Alsvaagmyr er den største myr i herre-
det, men der er andre gaarde, som ogsaa har betydelige myr-
strækninger. Saaledes har Langenes udstrakt myr, videre Krog-
herg i Møklandsfjord tenmielig stor myr. Paa øeme er der
ogsaa mange gode torvmyrer: saaledes paa Skogsø, Hjeld-
sand, der har torvmyr paa selve Skogsø og paa den nærlig-
gende Hjeldsandsø, hvor der er gode og rige torvskjær, ogsaa
Nordsand og Fjeldgrimstad paa Skogsø har gode myrer; paa
Nærø har Finvaag og Kjerkevik torvskjær og ligesaa den ost
for Dyrø liggende ø Langø, ogsaa Gisselø har god torvm}T.
Myrene i Øksnes herred er mægtige, op til 2 meter og noget
mere, saa at de naar adskillig over mands høide. Den torv,
som myrene indeholder, er ofte god, undertiden rigtig god,
saakaldet stentorv. Saavidt iagttaget, hviler de flåste myrer
paa aur og sand. Bødder er ikke sjeldne i myrene, men der
er kun iagttaget birkerødder.

MuJiemyrer er der under gaardene Alsvaag, Høidal og
Myregaardene paa de før nævnte Alsvaagmyrer, videre er der
multemjTer paa Gisseløen og under Langnes. De her nævnte
gaarde faar ofte multer tilsalgs, undertiden saa meget, at der

ØKSNB8 HEBBED. 603

sendes noget udenfor herredet, men det er ikke meget, over-
stiger neppe 15 tønder.

Blaabær og tyttebær plukkes til husbehov.

BebygDingen ligger her, som i andre herreder i Lofoten
og Vesteraalens fogderi, ved havet eller nær havet; det eneste
sted, hvor gaardene ligger saa langt fra havet som 3 til 4 km.
er i Ryggedalen. Folk, som udelukkende lever af sit gaards-
bmg, er der ikke. Foruden den del af herredet, som ligger
paa hovedøen, Langøen, er følgende øer beboet: Sunderø,
Tindsø, Nærø, Dyrø, Børø, Langø, Eeinø, Gaasø, Gisselø,
Indstø.

Gaarde i Øksnes herred. I Øksnes {Yksnes) sogn: Sund,
Sunderøen, Andsletten, Møkland, Kraakberget, Sommerland,
Søndre Rygge {Sudrrygiar), Nordre Rygge, Skaalebøl, Nær-
oen, Finvaag, Bakken, Vinje, Jerpbakken, Ytre Ramsvik,
Lynghaug, Djupeidet, Skipnes, Tinden, Fagervold, Gudmunds-
vik, Brønvaag, Børøen, Berseng, Austringen, Dyrøen, Barke-
stad, Grøtset (Grjotsetr), Sigerland, SeljehuUet, Dungan, Skjel-
§ord. Indre Ramsvik, Sandset, Torset (Porosetr), Langøen,
Godvik, Dalen, Roten, Breistrand, Tunstad, Hjellsand med
søndre Høidal, Sørsand, Voje {Vågi), Nordsand, Frivaag,
Fjeldgrimstad, Jelset, Øksnes, SmineS; Langstrand, Kavaasen,
PræstjQorden eller Tinfjorden, Naversbor, Hornet, Guldvik,
Elvenes, Steinland, Bollevaag, Lønskog, Under Staven, Øvre
Myre (Myrar), Nedre Myre, Sommerøen {Sumarey)^ Myre,
Nordre Høidal (Høidair), Kraaknes, Gaasøen, Vottestad. I
Langenes sogn: Nyksund, Enge, Stø, Husjorden, Langenesvær
{Langanes), Klo, Strengelvaag {StrengUaufavdgr)^ Gisløen, Sør-
vaagen, Meløen, Jnstøen, Alsvaag, Lien, Holmbakken, Holm.

Beiterne er tildels rige, dels gode, undertiden, som paa
Skogsøen, tildels knappe. Fjeldsideme er som regel grøn-
Uædte til betydelig høide. I -ordene er beiterne bedst, men
ogsaa en del gaarde paa øeme har gode beiter.

Der findes saavidt sætre, saaledes under gaarden Stavø
(matrikkelens Understav).

604

LOFOBBK oe VXSTERAALBN.

Græsvæksten maa i det hele siges at være frodig.

Til vinterfor for en ko regner man, at der behøves
1 300 kg. hø, hvis den skal fores med hø alene. Men naar
kogte fiskehoveder, lanp, benyttes, saaledes som i regelen er
tilfælde, saa kan foret indskrænkes til 7 til 800 kg.

Man kan ikke regne mere end 700 liter melk som gjen-
nemsnitsadbytte af en ko.

Paa enkelte steder, som paa Langnes, kan det hænde, at
saueme gaar ude hele aaret.

Det er mest stedegent kvæg og saner i Øksnes.

I Øksnes herred beiter ren fra høsten udover til vaaren
i regelen paa strækningen mellem gaardene LangnesvsBr, Elo,
Sørvaag, Alsvaag og Myregaardene, og videre paa stræknin-
gen mod grændsen mod Sortland og Eidsfjord, navnlig paa
myrene.

I den senere tid har cirka 700 ren fra Hinnøen beitet i
Langnes.

Den officielle statistik angiver:

1891 .402 ren,

1876 106 „

1865 49 „

tidligere ingen.

For en menneskealder siden var der en 60—70 dyr, som
hørte hjemme i herredet, men de flyttede over til Andøen.

Kreatt^hold samt fjærkræ i

Øksnes Iste januar

1891

Heste .

. 79

Storfæ .

. 1481

Faar . .

. 2628

Gjeder .

. 396

Svin . .

. 60

Rensdyr

. 402

Høns .

. 373

Ænder .

. 16

Gjæs . .

—

Kalkun. .

. —

ØKSNES HEBBED. 505

Skog. Skjønt herredet ligger ud imod havet, er det dog
regel, at der er lidt birkekrat at se opover Qeldsideme, saa-
ledes paa Skogsø. Enkelte gaarde har noget skog, saa at de
kan hnj^ ved og sælge lidt, saaledes i ByggeQord, Sige-
landsfjord (AuenQord) og Somsetfjord og ligesaa i Stenlands-
Qord lidt tilsalgs til udenbygds. Saa er der gaarde som
Langenes, hvor der er adskillig kratskog. Noget skog er der
omkring Alsvaag og Alsvaagvatn samt langs fjeldsiden fra
Melen til Nedre Myre, og fra Opmyre langs ^eldsiden mod
Langenes. .

Al skog bestaar af birk og birkekrat. Af andie træer
vokser der rogn, og lidt hæg som sjeldenhed.

Skogarealet kan maaske anslaaes til 2.1 km*.

Jagt. Der er flere gode rypeirakter i Øksnes herred,
saaledes i Ryggefjord, Skjel^ord, Stendals^ord og paa Skogsø.
Men den bedste rypetrakt er den store Alsvaagmyr. Aarlig
fanges og skydes et antal af ryper, som maaske kan ansættes
til 6000.

Aarfugl angives at være iagttaget, men det er tvilsomt,
om det er rigtig.

At rovfugle skydes endel øm og høg.

Paa Langøen er der ræv^ men ikke paa Skogsøen og de
andre øer. Det er væsentlig de kostbare ræve, blaaræv og
korsræv, mindre af de almindelige ræve. Bøiskat er der over-
alt, men der er ikke hare.

De bedste fuglev<Br for æg og dun er ved Langenes og
Høijord paa de øer, holmer og skjær, som ligger udenfor
disse fiskevær. Saaledes er øen Anden, nordlig for Xiangnes,
et godt ægvær, hvor det har hændt, at man har samlet 1 500
seg paa en dag. Det er fornemmelig edderfogl, maage og
skarv, som holder til paa disse øer. Paa øeme udenfor
Strengelvaag er der ogsaa ægvær. I hovedsognet har der
været udmærket æg- og dunvær paa Hjelsandøen, men det

506 LOFOTEN OO VE9TERAALEN.

er delvis ødelagt; ligesaa er der ægvær paa Sandholm ved
Breistrand. Det kan maaske antages, at her aarlig samles
5000 æg og 12 kg. renset edderdun.

Sortland herred.

Sortland herred, der indbefatter Sortland^ (Svartaland eller
Søvriulånd) hovedsogn, ligger dels paa Langøen og dels pa&
Hinnøen, og herredets to dele er adskilte ved Sortlandsand, i
hvilket der ligger nogle mindre øer: Bremnesholmeney Viliø,
Kjerringnesø, Aasenø.

Herredet grændser mod nord til Øksnes herred og Gavl-
fj orden, mod øst til Kvæfjord herred i Tromsø amt, mod syd
til Hadsel herred, og mod vest til Hadsel herred.

Sortland kirke ligger paa

68» 48' n. br.

150 26' L 0. f. Gr.

Herredets største længde i nord og syd udgjør 30 km., og
den største bredde i øst og vest 25 km.

Herredets nordligste gaard er Strømmen..

— vestligste — er Holand.

— sydligste — er Rødnes.

— østligste — er Hognefjord.

Herredets samlede areal angives i den officielle statistik
til 586.82 km2.

Efter mine maalinger skolde arealet udgjøre

paa Langøen 153.0 km^.

paa Hinnøen 328.0 „

Smaaøer, circa 1.0 „

482 km«. •

Dette tal er adskillig mindre end det officielle. Herredets
grændser er imidlertid aldrig nøiagtig kartlagte.

SORTLAND HERRED. 607

Arealet er saaledes ndnyttei:

Aker 0.7 km*.

Eng 4.5 „

Skog 19.0 „

Snaufjeld, udmark, indsjøer,

myr 457.8 „

482.0 „

Orografi. Sortland herred er ved Sortlandssund delt i to
dele, den vestlige del, som ligger paa Langøen og den østlige
del, som ligger paa Hinnøen.

Den del af herredet^ som ligger paa Langøen, er den laveste
og mindst bjergfulde del af Langøen, og i det hele har den
del af Langøen, som hører til Sortland, mildere former, uden
alper og tinder som naboherredet Øksnes, og langs hele kysten,
fra grændsen mod Hadsel herred og opover til Vigosen, er
strækningen langs kysten fladtskraanende og dyrket, idet her
ligger en saa godt som kontinuerlig bergfod.

Fjeldene over denne bergfod naar ikke nogen betydelig
høide over havet. Der er som regel kratskog i lierne, og myr
mellem lierne og det dyrkede land.

Paa Langøen naar her Holand^hnurren 651 m., og længer
nord Blaadksla 504 m.

Den paa Langøen liggende del af herredet er ved Brei-
vikseidet delt i en nordlig og en sydlig del.

Den dA af herredet, som ligger paa Hinnøen, begynder
nordlig ved Furfjord og strækker sig saalangt syd som til
Fiskfjard, der paa sjøkartet feilagtigt er benævnt Sigerfjord.
Denne del er ved fjorde igjen yderligere delt, saaledes i
strækningen mellem Furfjord og Hognefjord, mellem Hognefjord
og Sigerfjord og mellem Sigerfjord og Fiskfjord.

I denne del af herredet, paa grændsen mod Kvædfjord,
ligger de trigonometriske punkter Dugermaalstind, 879 m. og
Kjeipen, 786 m.

608 LOFOTEN OG VBSTESAALEN.

Derhos er landet gjennemsat af forskjellige eid, saaledes
gaar Myrlandseidet fra gaarden Myrland i Kvædfjord til For-
Qord paa grændsen mellem Sortland og Dverberg herreder.

Hognefjardeidetj fra bunden af Godfjord til HogneQord, er
lavt, kun 35 m. paa det høieste ved vanskillet; det er myr-
lændt.

Langevatnndrf gaar fra GuUesi^ord i EvædQord til Sige^
fjord. Det er ogsaa myrlændt og lavt og 28 m. høit ved
vandskillet.

Østredalj mellem bunden af GuUes^ord og Piskfjord, er
myrlændt, og 58 m. høit ved vandskillet.

Eidet ved Chdlesfjord og Fiskfjard er myrlændt, og 77 m.
høit ved vandskillet.

Den østre side af Sortlandssund er der ikke en saa kon-
tinuerlig bergfod som vestsiden paa Langø i den sydlige del.
Dog er her ogsaa en bergfod med mærker efter en høiere
havstand, saaledes ved Eødnes en strandlinie. Her er taalelig
høie tinder paa Hinnøen, saaledes omkring den dal, som kom-
mer ned ved Blokken og omkring Dybfjorden.

Fra Kjerringnes mod nordost har langs kysten paa
Hinnøen ligesom paa Langøen en bred, bebygget Qeldfod, og
der kommer paa denne strækning ned to betydelige dalfører,
Kjerringnesdalen og Osvolddalen, i begge dale er der kratskog.

Inden herredet er maalt følgende trigonometriske punkter.

Blaaaksla paa Langøen 504 m.

Hdandshnurren 651 „

Dugtrmaahtind paa Hinnøen . . 879 „

Kjeipen paa Hinnøen 786 „

Det faste fjeld i Sortland herred bestaar paa Langøen,
saavidt iagttaget, af gneisbergarter, glimmergneis, homblende-
gneis, ogsaa kalksten forekommer efber Pettersen. Ogsaa berg-
arter, der nærmest maa henregnes til granit, optræder.

Ved Aanstad forekommer grafitholdig skifer med steflt
fald mod vsv. Grafiten er uren.

SORTLAND HBBBKD. 509

Paa Hionøen ved Stxand, lige overfor Sortland, er der stribet
granity derhos øiegneis og glimmergneis med fald mod so.

I den sydlige del af den til herredet hørende del kommer
gabbroen fra Hadsel herred ind.

StrandUnier er i det hele saare hyppige; de er som oftest
repræsenteret ved en flad strand, paa hvilken gaardene ligger,
videre ved tilrondede Qærestene og ved skjælsand.

Ved Bødna, ved indløbet til FiskQ'ord, sees, som nævnt,
en vakker strandlinie paa næsset.

Af indsjøer kan mærkes Osvalddalsvatn i Osvalddalen paa
Hinnøen, Kjerringnesvatn, IMe- og Storevatn paa eidet mellem
SigerQord og Q-ullesQord i Kvasd^ord.

I elven fra Osvalddalsvatn og i våndet gaar der op laks
og ligesaa op igjennem elven til Kjerringnesvatn, hvor der i
enkelte aar er fisket 300—400 kg. laks.

I Dybfjord er der flere mindre vande, hvoraf 2 med ørret;
i Eloksdalen er der ogsaa fiskevand; gjennem Blokselven gaar
laksen op, men det er mest liden laks. Ogsaa i Sørfjord-
dcdsvain kommer der laks, ligesom der er to vande med ørret
i Fiskfjorddalen.

Ferskvandsfiskerierne er imidlertid i det heie ikke af syn
derlig betydning.

Paa Langøen gaar der op lidt laks i Selneselven, og saa
er der et par mindre fiskevand under Sortland gaard.

Kyst og f/orde. Sortlands herreds kyststrækninger er
lukkede, idet kyst3n kun bestaar af sideme langs Sortlands-
sundet og langs bifjordene til dette sund. Sortlandssundet,
der er ganske grundt, 10 til 12 favne, gaar i herredets sydlige
del mod no, begyndende med en bredde paa 5 km., derpaa
bøier det i nordlig retning med en mindste bredde paa 1 km.
og ndvider sig derpaa igjen. Sundet har inden herredets
grændser en længde af omkring 26 km. Saavel fra øst paa
Hinnøen som fra vest paa Langøen gaar der forskjellige side-
Qorde ud i sundet. Nordligst paa grændsen mod Dverberg
herred ligger JBurfjord.

610

LOFOTEN OO VE8TERAALBN.

Hognefjarden paa Hinnøen kommer ad i Sordandssondet
med retning mod nv, dens inderste del kaldes SørQorden. De
omgivende fjelde er høie, men har ikke formen af alper som
længer syd.

Sigerfjord er en noksaa dyb Qord. Den indsnevres ved
mondingen ved et fremspringende nes og en ø, Aasøen. Fjeld-
sideme er grønne med krat og skog.

Dyhfjord har et grundt udløb med større dyb inde i -or-
den. Høie tinder med sne ligger indenfor -orden i syd for
Dybfjordgaard.

Fiskfjord, kartets Sigerfjord, er grændsefjord mod Hadsel.

Faa Langøen kommer fra vest mod øst Vikosen og Gaas-
-orden ud i Sortlandssundet. Der er lavt land omkring; Gaas-
fjorden er aaben, omgivelseme delvis dyrket og med krat

Af -ordene fryser Sørfjordy Hognefjord, Sigerfjord og Dy6-
fjordy sjelden Fishfjord.

Havne, Der er flere gode havne, saaledes ved Blokken.
i Fiskfjordy Sigerfjord^ ved Kjerringnesø, videre ved Sortland.
Jennestad og i Værholmen, ved Rensøen. I Sortlandssundet
kan ankres næsten overalt. Ved Kvitnes er en havn, vanske
lig at konmie fra i nordlig vind.

Fiskerier, Da Sortland herred kun støder til havet paa
begge sider af Sortlandssund og dette sunds forlængelse mod
Gavlfjorden, saa vender dets kyster intetsteds ud mod hav,
hvor større skreifiskerier foregaar, og der er derfor ingen
egentlige rorvær i herredet. Ikke destomindre har skreifisket
den største betydning for herredet, da deltagelsen i dette fiske
er almindeligt. I fjordene i Sortland fiskes dog en hel del
torsk, idet denne blir staaende i fjordene, naar silden kom-
mer ind. I Hognefjorden er dette fiske ikke ubetydeligt.

'Af særdeles stor betydning for Sortland herred er sUde-
fiskerieme, idet de fleste gaarde har notebrug. Der er gode
sildeborde inden herredet, saaledes Sigerfjord og Sørfjord. I
Sigerfjorden kan silden blive staaende længe i nøteme ndeu

SORTLAND HERRED.

611

at tåge skade, og fedsilden herfra er anseet for at være af
bedste sort. Notebrugerne i Sortland deltager imidlertid især
ogsaa i sildefisket udenfor herredets grændser, saaledes for-
nemmelig i Eidsfjord.

Fedsildfiske

i Sortland,

Antal fiskere.
1200

garnbaade. notebaade.
250 12

Fangst.

hl.
11600

'Ddb3rtte
kr.
39440

1893

.i__

1892

200

450

900

1891

250

—

4 320

14 385

15W

700

100

8300

16 500

1889

120

—

6000

37 020

1888

570

100

6050

21500

1887

150

—

14 000

9 380

1886

550

100

10000

32 700

1885

600

100

20100

64 320

Derhos smaasild for 30.600 kr.

Seifisket er betydeligt, idet seien undertiden fiskes i tusen-
vis i dragnøter, saaledes i Sigerfjord, Sørfjord og i FiskQord.
Der er tåget op til 40000 sei i en dragnot.

Nogen kveite og en del uer fiskes, og god flyndrébund er
der ved Kjerringnes, Osvold og Sortland.

Nedenfor er efter den officielle statistik angivet udbyttet
af disse „andre fiskerier" i Sortland herred, hvorved er at
bemærke, at tallene er for smaa, og at udbyttet af fiskerieme
i Sortland herred i enkelte aar sletikke er angivet

Andre fiskerier:

1895 5000 kr.

1894 —

1893 —

1892 —

612

LOFOTBN OO VB8TKRAALKN.

1891 -

1890 -

1889 - .

1888 -

1887 2 250 kr.

1886 9000 „

1885 —

Lakse- og igøørrdfiskd i Sortland.

1895 .
1894 .
1893
1892 .
1891 .
1890 .
1889 .
1888 .
1887 .
1886 .
1885 .
Tallene er vistnok for smaa.

Ddbytte
kr.

Samlet udbytte af fiskerieme i Sortland.

1895

44 490 kr.

1894

—

1893

—

1892

972 „

1891

45083 „

1890

16 500 „

1889

37110 „

1888

21500 „

1887

11630 „

1886

63280 „

1885

64320 „

Opgaver synes at mangle for nogle aar.

SOBTLAND HXBSED. 513

Det dyrkeda jordsman i herredet er langs kysten, hvor
gaardene ligger, for en stor del muldjord paa sand og aur, hvilket
for en ikke ringe del synes at være forvitringsprodukter af det
underliggende berg. Paa en del steder nærmest kysten i
ringe høide over havet, er der skjelsand, der delvis benyttes
med godt resultat til mergling paa myrer. Forøvrigt er myr-
jord jordsmonet for en hel del af den dyrkede mark, og den
del, hvor myrjord danner jordsmonet, har vistnok den største
ndstrækning i de lavere niveauer, om end gaardenes beliggen-
ked nær sjøen bevirker, at der er forholdsvis mere af sand-
og aurjorden, som er dyrket.

Der dyrkes byg i Sortland, og det blir i regelen modent
og fryser meget sjelden, og paa Langøen fryser det saa godt
som ikke. De fleste gaarde har en liden ager, dog er korn-
dyrkningen affcaget noget, efterat komet er blevet saa billigt.
Det har hændt» at man paa Sortland har faaet byg, som er
ligesaa vægtigt som dansk byg.

At saa havre til grønior er almindeligt
Poteter avles tilstrækkelig til herredets behov, og ofte saa
meget, at det ogsaa benyttes til kreaturfor. De giver 8 — 10
fold, ogsaa 18 — 20 fold hænder, naar de stelles godt. Det er
mest rødpoteter og svenske poteter, som benyttes, ogsaa
rosenpoteter.

Sortland herred har betydelige mprstrækninger, og saa godt
som alle gaarde har tilstrækkelig torv til brændsel, og som
regel god torv. Dette er tilfælde baade med den del af her-
redet, som ligger paa Langøen, og paa den del, som ligger paa
Hinnøen, hvor der er torv i alle de dale, som gaar ned til
j fjordene, og ligesaa paa mange steder langs kysten. Paa Lang-
! oen er der i Sortland myr hele veien mellem fjeldet og det
dyrkede land langs Sortlandssundet.

Mægtigheden af myrene kan naa op til 2 meter, men 1
og 1.5 meter er den almindelige mægtighed.

Der findes rødder i myrene, saavidt vides, kun birkerodder.

Multemyrer findes paa forskjellige steder paa Hinnøen;

saaledes uuder gaarden Eokso, den nordligste gaard i Sortland

514 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

paa Hinnøen, videre er der multemyrer i Osvolddalen og under
Kjerringnes. Det hele udbytte af multemyrene staar langt
tilbage for udbyttet i Dverberg og kan maaske anslaaes til
10 tønder aarlig i gode aar.

Multeme begynder at modnes i slutningen af juli. Hvis
der er storm og regn i den tid, de blomstrer, blir udbyttet
lidet.

Vilde bringebær og rips vokser paa Hinnøen ; ogsaa jord-
bær blir modne. Der er en mængde blaabær og ogsaa tyttebær.

Af dyrkbart jordsmon er der overmaade store strækninger
i Sortland herred, fornemmelig paa myrjord, og mange myrer
ligger saaledes til, at de kan helt befries for vand ved drai-
nering, et arbeide, ved hvilket samtidig brændtorv kan vindes,

Herredsstyrelsen har anslaaet værdien af et mcuU jord til
kr. 40.00 til kr. 70.00, og omhostntngeme ved dyrkningen af et
maal til kr. 20.00 til kr. 60.00.

Udsæd i Sortland.
Hvede — hl.

R^^g — -

Byg 65 -

Blandkorn 5 -

Havre 1 -

Erter — -

lalt komsæd 71 -

Havre til grønfor 66 -

Vikker — -

Poteter • • • 1909 "

Græsfrø 30 -

Areal til kjøkkenhavevækster . . 3 ar
Areal til andre rodfrugter end po-
teter — -

Avl pr. tnaal
Byg: 288 Uter pr. maal.
Poteter: 2940 liter pr. maal.

SORTLAND HEBBED. 515

Melkeudbytte: 1900 liter og 1200 liter aarlig pr. ko.
Oprydning af nyland er ubetydelig.

Havnegangene er i det hele gjennemgaaende gode, og
i enkelte Qorde som i SigerQord, HogneQord og SørQord til-
dels udmærkede. Der er gode Qeldslaatter og tildels kan der
ogsaa slaaes græs paa myrene. Ogsaa paa den del af Sort-
land herred, som ligger paa Langøen, er havnegangene i det
hele gode og tilstrækkelige. Græsvæksten er i det hele frodig.

Der er et par sætre i dalene paa Hinnøen, saaledes i
Bloksdalen og i DybQorden.

Kjørene faar i regelen alle laup, dels sild, dels torske-
hoveder. Ogsaa saakaldet molfor benyttes, som er roden af
bregner. Moltforet gives raat. Med 30 tønder molfor kan
man sætte paa 2 kjør mere.j

For en ko regnes 6 læs hø i for, hvilket svarer} til 11
~ 1300 kg., og da skulde laup [ikke være fornødent. Man
siger, at kjørene trives godt, naar fiskeho veder og sild benyttes
som for, men melken blir ikke saa god.

Engene gjødsles dels med husdyrgjødsel, men ogsaa sild
og fiskeaffald benyttes, ligesom tang.

Kreaturhold og fjærkræ i Sortland herred Iste januar 1891.

Heste 193

Storfæ 1 444

Faar 2 165

Gjeder 231

Svin 101

Rensdyr • 2

Høns 784

Ænder 8

Gjæs —

Kalkun —

33*

516 LOFOTEK OG VESTEBAALEN.

Ren beiter paa Hinnøen omkring Blokken og Brokløis ; de
holder til aAret rundt vekselvis her og i Lødingen. 'En del
ren beiter fra vaaren til høsten omkring gaardene Liland,
Hognefjord, SørQord og Kvalshoug, dog delvis i denne tid
ogsaa i EvæQord. Om høsten drives renen over Sortland»-
sund til Langø, hvor der beites fremover til nytaar &a Sortr
land til Bremnes. Efter nytaar til vaaren holder de mest dl
i Langenes sogn i Øksnes herred, og om vaaren flytter de til-
båge til Hinnøei^.

Statistiken fra 1891 angiver kun 2 ren fra Sortland, hvad
der er forlidet som udtryk for de ren, der virkelig beiter
inden herredet. I de ældre opgaver angives ingen ren, som
hjemmehørende i Sortland.

Bebygningen ligger i det hele i havets umiddelbare nær-
hed, og det er rent undtagelse, at befolkningen ikke deltager
i skreifisket. Kun nogle husmandspladse i Osvolddalen og
Kjerringnesdalen ligger i nogen af stand fra havet.

Gaarde i Sortland herred. I Sortland (Svartaland eller
Svårtulønd) sogn: Strand, Osvold, Kjerringnes, Sigerfjord, Eid-
dersæt, Spjutvik, Brokløis, Blokken, Rødsand (Raudasand),
Litle Eise, Store Eise, Holand, Bø, Steiro, Sortland [Srarfa-
land), Aanstad (Amastadr\ Bygd, Sandstrand, Jennestad,
Breivik, Vik, Gaasbøl, Nævernes, Bogen, Bremnes, Eoksoen,
Stamnes, Eeinsnes, Liland, Hognfjord, Kvalsaukan, Kringlen.

Skog. Sortland herred er ret vel forsynet med skog; i
flere dalfører paa Hinnøen hugges ved tilsalgs, saaledes i Sor-
Qorddalen, Hognefjord, i Osvolddalen, i Kjerringnesdalen og i
Blokdalen. Ogsaa paa Langøen har gaardene nogenlunde
jevnt vedskog.

Skogen bestaar af birk, og det har hændt, at der i Kjer-
ringnesdalen er hugget birketræer, som giver 3 favne ved,

SOBTLAND HBBRSD. 517

men dette er naturligvis ren undtagelse. Men skogene er ikke
blot kratskoge.

Forøvrigt vokser der rogn, hæg og asp, i Blokdalen ogsaa
lidt dvergfora. Paa Hinnøen kan der slænge en og anden
fara, men paa Langøen vides foru ikke at forekomme.

Der er skog i Bisedalen, fra Bø langs Qeldsiden til Sort-
land og herfrti til Eidsi^^^^®^^» P*^* Vikeidet, fra Brem-
nes ved HogneQorden til GodQordeidet, Sørfjorden, fra
Kringelen til Sigerfjord med Osvold- og Kjerringdalen, paa
Langvaseid, i DybQorden og Blokken, dog tilsammen ikke
mere end 19.10 km.*.

JsLgt, Rypejagten er af vigtighed, og det er fornemmelig
paa den del af herredet, som ligger paa Langøen, at de bedste
rypetrakter findes. Ogsaa paa den del af herredet, som ligger
paa Hinnøen, kan Qeldrypen forekomme i masser om vinteren,
men det er mere periodevis. Rypeme er her ogsaa mere ud-
satte for rovdyr.

I 1895 solgtes fra Sortland herred omtrent 10 000 ryper,
i 1896 6 til 7000.

AarftLgl findes paa Hinnøen og bliver tildels skudt. De
forekommer ogsaa paa Langøen og synes at være tiltaget i de
senere aar.

Af rovfugl er der øm og høg samt ugle,

Af rovdyr er der hjøm paa Hinnøen, saaledes i Fiskfjord
OS SigerQord, hvor den gjør adskillig skade paa sauer og
rensdyrkalve.

I herredet findes almindelig r<BV, korsræv, blaaræv og
sortræv, og saakaldet sølvræv, hvis skind er betalt med 195
kroner, er skudt paa Langøen.

Barer forekommer ikke vild paa Langøen og Hinnøen,
men der er overflyttet nogle harer til Aaserøen, hvor de nu
findes i ikke ringe mængde.

Fuglevær findes paa Rensnesø og paa Kjerringnesø. Paa
Rensnesø er der edderfugl og maase, og der vindes æg og

518

LOFOTEN oa VBSTSBAALEK.

f/ms

lidt dun. Kjerringnesø var tidligere et gO(|oø
toges aarlig flere tusen æg af maase, kjeld ^
efberat øen blev bebygget, er ægmængdeiJjpS
des lidt edderdun.

I 4 0
H 0

^H^**^tR (i

mA.

Dverberg herred.

Dverberg herred indbefatter Dverberg
Bjømskind {Bjamtkinn) sogn og Åndene

oe fS ^* n^M III*

■nnrHvAHfliOTA Hftl T^^nriavriorf. VicirAr Har f.il Vii i •- 5 uJy^^^^^^lOl

B '(AOVAf K
• 9Hll"< iS

Foravrigt hører der til h<|

N
i)»

'Øi ;m 01

«90 10 0^

0 I

nordvestlige del,

øer og skjær. I

0
Den del af herredet, som ligger paa H^

til Kvæfjord herred i Tromsø amt samt til jø J/

Hele herredet grændser mod nord Jtil j^ ^p

mod vest til dette samme hav samt Gavlfjo: • }S

denne fjord og til Sortland, mod øst til K\ i> *

til AndQorden. 0

Dverberg kirke ligger paa ^

69 « 7' n. br.
16« 0' 1. 0. f. Gr.

Andenes fyr, paa Andøens og paa fogderiets nordligste
pynt, Ugger paa

69 « 19' 30" n. br.

16 « 8' 0" 1. 0. f. Gr.|

Korsholmen fyrlygte i Risøsundet ligger paa
68 0 58' 20" n. br.
15« 42' 35" 1. 0. f. Gr.

Risøen, to fyrlygter, ligger paa

ca. 68" 58' 50" n. br.
15 40' 30" 1. 0. f. Gr.

DVEBBERG HERBED.

519

i, to fyrlygter paa Andøens vestside, ligger paa

ca. 69» 6' 20" n. br.

ca. 15 « 35' 0" 1. 0. f. Gr.
I areal udgjør efter den officielle statistik 599.58
3 angives efter 0. J. Broch Andøen til 738.2 km.^,
imuligt, eftersom Andøen er en del af Dverberg

a maaling paa sjøkartet udgjør herredet:

døen 515 km.^

Hinnøen 100 „

laaøer 1 „

tilsammen 616 km.^

s største længde fra nnv. til sso. fra Furf jorden

er 60 km., men længden af selve Andøen, fra

se til dens nordspidse, er ikke stort kortere, nem-

Den største bredde af Andøen lodret paa længde-

14 km.

a nordligste gaard er Andenes,

vestligste — Hougen.

sydligste — Furfjord,

østligste — Hougnes.

Arealet er saaledes udnyttet.

Ager 0.5 km.*

Eng 5.4 „

Skog 1.0 „

SnauQeld, udmarker, indsjøer, myr 609.1

616.0 km.2

OrograB, Dverberg herred er naturligen delt i Andøen
og det paa Hinnøen liggende land, som hører til herredet.
Selve Andøen igjen bestaar fornemmelig dels af flade myr-
strækninger og dels af fjeld, og da der er 2 store myrstræk-
ninger, som gaar tvertover øen, nemlig Bjømskindmyren og

520 LOFOTEN OO VESTE^AALEN.

Dverbergmyren, saa er øens høie land delt i 3 dele, saaledes
at sydligst ligger det høie land ved Skjoldehavn, derefler føl-
ger Bjømskindmyren^ saa det høie land omkring Bjømskind,
derefter kommer den store Dverbergmyr og endelig nordligst
det høie land, som vi kan kalde Andenes^ 8 høie land efter
Andenes anneks.

Selve Andøen er 54 km. lang og 515 km.' stor og har sin
længdeudstrækning i sydsydvest og nordnordost, med sin
største bredde, sydligt for Dverbergmyren, 15 km. fra Børa
mod sydost. Øen aftager langsomt i bredde mod nordnordost
til Andenes og mod sydsydvest til Gavlen. Den skilles fra
Langøen ved Gavlfjorden og fra Senjen og Grytø i Tromsø
amt ved den brede Andfjord^ men fra Hinnøen, er den skilt
ved det grunde Risøsund.

Andøen har et udseende, som er noget forskjellig fra de
andre øer i Yesteraalen og Lofoten. Fjelde med egentlige
alpeformer er ikke almindelige, skjønt de nok forekommer.
Langs strandene er der som regel et af myrer bestaaende
lavland, og fjeldene hæver sig som regel først i nogen afstand
fra stranden. Det lave land er træbart, i lierne af og til
noget birkekrat, og saa kommer her den eiendommelighed til,
at det lave land paa 2 steder ved myrer, Bjømskindmyren og
Dverbergmyren, fortsætter tvertover øen, saa at denne, som
nævnt, er delt i 3 dele.

Hvis Dverbergs herredsstyrelses opgave, 250 km.* dyrkbar
jord, er rigtig, saa skulde imellem en halvdel og en trediedel
af Dverberg herred være myr.

Den sydUgste skraaning af Andøen kaldes Gavlen^ og her
er noget krat opover de grønklædte lier.

Paa den sydlige del af øen, paa den fjeldstrækning, som
er benævnt Skjoldehavns høie land, kan nævnes disse Qelde:
MelaJcollen, Orkleva, saa følger en dal, OrhUvdalen, videre Kjei-
peti, Tranessiokken, videre Høgtinden og NygaardsfjddeL Paa
denne del af øen er maalt det trigonometriske punkt Gavltind,
662 m. Paa nordostsiden af denne strækning gaar Tranes-
Vaagen mod nordvest, og saa strækker Bjømskindmyren sig

DVSBBXBO HEBBSD. 521

mod vest og nordvest tversover øen, der dog her er smal, ca.
4km.

Nordenfor denne myr og nordenfor Tranesvaagen er der
mange Qelde paa den strækning, som ovenfor er kaldt Bjøm-
skinds høie land. Af disse kan nævnes: Bet trigonometriske
punkt Bjømékindfjéld^ 635 m., videre ResmaaUind, Nupetiy Svan-
dalstind\ nordvestligst ud mod havet ligger Børa. Derefter
følger Dverbergmyren, som tversover øen fra sydost mod nord-
vest er 8 til 9 km.

Paa det smaleste, midt paa øen, er denne myr fra nord til syd
omtrent 4 km.; men saa er her langs kysten en myrstrækning
paa 28 kilometers længde, om man regner fra gaarden Aa til
Fiskerneset, og paa vestsiden en strækning paa 16 km., hvis
man regner fra Børa til gaarden Stave.

Af :Qeldene nord for Dverbergmyren kan mærkes Amipa^
yakken, TordaUiind, Bndleten, videre nordligt Røiken, trigono-
metrisk pnnkt, 466 m. høit, og saa fortsætter fra denne en
række tinder, Næringeme, paa øens nordligste del.

Den dd af herredet^ som ligger paa Hinnøen, er, som
nævnt, adskilt fra Andøen ved det grunde Risøsund. Stræk-
ningen udgjør den vestre del af halvøen mellem Risøsundet,
ÅndQorden og Kvæfjord. Det er et høit land, og ogsaa her
er myrstrækninger.

Grændse:Qeld mod Kvæfjord herred er her KindaJcselen^
Båtmen og Svinefoden. Sydvest for Kindakselen ligger fjeldet
Sforljøm^ paa sydsiden af denne kommer BleJcsdalen, med et
vand, BleksvcUn, som er overmaade fiskerigt. Syd for denne
dal ligger Sletheia, Trolduren og Buksnesiind. I Fur^orden
kommer der ned to dalfører, og her er flere tinder, som
Skrivertindy Toiind. Mellem Buksnesfjorden og Loviken kaldes
dalen Leksdalen, og fra Buksnes til Furfj orden Langvasdalen,
Her er et vand, Langvatn,

De hidtil bestemte trigonometriske punkter i Dverberg
herred er:

622 LOFOTEN OG VESTBBAALEN.

Meter
o. h.

Røiken i den nordlige del af Andøen 466

BjømsJcindffdd paa Andøen 635

OavUind 662

Geologi. Det faste land paa Andøen er hovedsagelig
grundQeldets bergarter og granit, videre noget gabbro, men
denne bergart har ikke paa langt nær Jden udbredelse, som
paa øeme forøvrigt i Vesteraalen og Lofoten, og i sammen-
hæng hermed staar det vistnok, at fjeldene i regelen ikke har
form af alper.

Sydligst ved Skjoldehavn staar en vakker granit af mid-
dels kom med hvid kvarts, kjødrød feltspath og magnesia-
glimmer. Den er delvis stribet.

Den raadende bergart paa Andøen er vel nærmest at
karakterisere som en gr£m.itisk gneis, dog optræder ogsaa gneis
og glimmerskifer samt hornblendeskifer. Mellem Dverberg
kirke og Myre optræder Ihomblendeskifer i gode lag, derefter
følger en mægtig marmor med konstant strøg mod sydost og
fald mod nordost som regel, men med meget variabel fald-
retning helt fra 20 til 90 grader; lagene vrider sig tildels, og
der forekommer ogsaa faldretninger mod sydvest. Selv om
her er bøininger tilstede, saa er dog denne marmor meget
mægtag.

Nordligst ved Andenes staar der glimmerskifer og gneis,
som stryger mod nordnordost i øens længderetning ud i havet,
med faldretning mod ostsydost 60 grader, men variabel

Typisk gabbro anføres af K, Pettersen at forekomme paa
Andøen ved Storvatns nordre afslutning ud imod Blek.

Den til jaraformationen hørende forsteningsf ørende og kul-
førende lagrække paa Andøen er tidligere særskilt omtalt.

De løse afleininger paa Andøen er dels glacial aur og
sand, dels sand, som er afsat af havet og oplagt i remmer
eller strandvolde.

Disse løse afleininger er igjen dækket af myr.

DVERBERG HERRED. 523

Om den høide over havet, som de marine afleiningernaar,
bemærker dr. Beusch: Øen har antagelig været sænket indtil
omtrent 50 m. dybere; strandsand og strandgrus med rulle-
stene har stor udbredelse, og kilometer efter kilometer
kan man gaa langs efter strandvolde, som bølgeme en gang
har opkastet, men som nu er hævede op paa det tørre.

Dr. Beusch omtaler en landtunge ved gaardeu Skogvold,
h\ilken han benævner en egte lagunevold, som afdæmmer en
lagunesjø.

Indsjøer og e/re. Der er en del større og mindre ind-
sjøer paa Andøen, og disse er rige paa ørret og rør. Af
større indsjøer kan mærkes AanesvcUn, omkring hvilket der
ligger flere gaarde, som Aanes^ Bødal, Middagsfjddet.

Det følger af øens form, at meget store elve ikke fore-
kommer. Fra det nævnte vand, Aanesvatn, kommer der ned
en elv, der naar Andfjorden ved gaarden Aa, og som kaldes
Aaelven. I den gaar der op lidt laks.

Saa kommer der flere smaabække ned, saaledes ved Ramsa
Gaardsdven, og længer nord Nordelven, men de kommer ikke
med store fald, thi det land, de her strømmer over, er fladt.

Paa Hinnøen ligger Bleksvatn samt Langvatn.

BléksvcUn er, som nævnt, meget flskerigt, maaske det flske-
rigeste vand i fogderiet. I elven, som kommer ned ved Buks-
nesQorden, gaar laksen op.

Kyst, f jorde og havne, Andøen vender hele sin nord-
vestside ud imod havet, og de to fjorde, som skiller den ifra
naboøerne, Q-avlfjord og Andfjord, er brede og aabne fjorde.
Selv er øen paafaldende fattig paa mindre indskjæringer og
smaaQorde; som saadan kan Tranesvaagen, der gaar ind paa
østsiden ifra Risøsundet, nævnes.

Oavlfjorden, som gaar mod syd imellem Langøen og And-
øen, har mellem denne sidste ø og Langenes en bredde paa
hele 12 km., h\nlken længer syd aftager til omtrent 4 km.

524 LOFOTEN OG VE8TBBAALEN.

Skjønt fjorden er bred, er den langs den østlige side af
Langøen opfyldt af holmer, boer og skjær. Fra Gisselø gaar
der ud et langt rev mod nordost med dyb 12, til 18 til 20
favne, og fra Andøen gaar en sandgrond ud mod vest med
en bredde af Vs til V* ^^j ^g ^^^ dybde fra 10 til 15 og 20
favne.

Trods fjordens bredde blir saaledes løbet, mellem det om-
talte rev og Andøen, trangt, da havet i uveir bryder her paa
mere end 10 favne.

Mod syd gaar G-avlfjorden over i Sortiandssund mellem
Langø og Hinnø. Østlig for Andøens sydspidse gaar Sort-
landssundets fortsættelse nordover mod Risømnd og fortsætter
i Traanewaagen, der gaar ind imod Bjømskindmyren.

Fra Sortlandssundet gaar Bisøsundet i nordøst mellem
Andøen og Hinnø, og her ligger, nær indløbet til Bisøsimdet,
Risøhavn.

Eisøsundet ligger mellem halvøen £isøen paa Andøen samt
Korsholmen og Sand øren ved den nordvestlige del af Hinn-
øen. Det fører fra Sortlandssund ud i And^orden, Førend
det ved mudring blev uddybet, var det ved laveste vandstand
paa en længde af omtrent 400 fod, kun 3fod dybt, hvilken
tiltog meget langsomt paa begge sider, idet det paa ves^e
eller sydvestre side først paa en længde af 1 400 fod blev 12
fod dybt under lavvande, og^paa østre side først paa en
længde af 3 500 fod.

Ved temmelig vidtloftige mudringsarbeider er sundet ud-
dybet, saa at det nu er 6 fod dybt ved lawande paa det
grundeste. Det er saaledes kun ved havflød sjø og ved flod
at storre baade og fartoier kan passere Bisøsundet, hvilket
danner forbindelsen mellem den beskyttede led i Sortlands-
sundet og til Andfjorden.

Løbet i Risøsundet er opmærket. Risøsundet fører, som
omtalt, ind i den brede, aabne Andvord mellem Andøen i
vest og Gryto og Senjenø i ost.

I sin nordlige del mellem Andenes og østover til Senjen
har denne Qord en bredde af henimod 30 km., og 10 km. øst

DVBRBEBG HEBBED. 525

for Åndenes en dybde af 266 favne. Indseilingen mellem
Andø og Senjen er ren, indtil man er kommen søndenfor den
høie 0 Ørja, og man bør her holde nærmest Andøen. Langs
den øsUige side af -orden ligger mange lave øgrupper, som
Grrytøvær, Meløvær og Steinavær (i Tromsø amt) og rundt disse
øer er der mange boer og grunde.

Mod syd fortsætter And^orden, under navn af Kvædfjord,
ind i Hinnøen, og den inderste del af Kvædfjord igjen kaldes
Gidlesffarden,

Andfjorden staar ved Topsundet, mellem G-rytø og Hinnø,
i forbindelse med Vaagsfjorden, der fører sydover til Tjeld-
sundet.

Savne og fiskevær, Andøen er fattig paa havne; af
egentlige havne for fartøierer der: Andenes, Risøhavn, Tranes-
Vaagen og Sl^oldehavn.

Andenes havn er af stor betydning for fiskerierne og der
anlægges nu en molo.

Der er to skibshavne ved Andenes. Den vestre med
2 indløb, hvoraf det ene, syd for Moholmen, er ret og
rent; det rummer 3 til 5 fartøier og danner en god vinter-
havn for skibe af indtil 10 fods dybgaaende. Den østre havn
ligger aaben for vinde fra n til o og benyttes alene som som-
merhavn. Af baadhavne findes kun en, den saakaldte Trond-
hjemsbtsgi, med dækning af Andøen i vest og en mere og
mindre aaben skjærgaard paa de øvrige sider. Indseilingen er
aaben og grund. Havnen selv er ogsaa grund og yder for-
tiden kun plads for 20 til 30 baade, da de maa ligge paa svai
paa grund af den sjø, der ved nordvestlige vinde vælter ind
mellem skjærene paa nordkanten.

Ogsaa naar moloen blir færdig, vil Andenes havn blive
vanskeUg at beseile, da indløbene ikke er rene, og den vil,
eftersom fiskerieme udvikler sig, blive i høi grad belemret en
stor del af aaret med fiskefartøier, og da havnen derhos er
trang, vil den i det hele blive uskikket som havn for større
fartøier.

526 LOFOTEN OG VESTERAALEN.

Tranesvaagen, der fra Sortlandssundets fortsættelse gaar
mod nnv ind i Andøen, er det bedste og bekvemmeste sted
som havn for større skibe. Vaagen angives at være jevnt 15
favne dyb, og der er anledning til at anlægge kai.

Risøhavn i !Eisøsundet er 9 meter dyb og indseilingen til
havnen er mellem 3 til 4 meter dyb. Den er en god havn,
men, som det sees, ikke skikket for dybtgaaende fartøier.

Skjoldchavn ligger paa sydspidsen af Andøen, hvor Sort-
landssundet deler sig i G-avlfjord og Sisøsundet. Havnen er
mindre god, fordi en ud for havnen liggende sandbanke kun
kan passeres ved høivande, men der er god ankerage udenfor
barren.

De her nævnte 4 havne er de vigtigste paa Andøen. Da
havet imidlertid omkring Andøen er fiskerigt, saa er der langs
øen en del fiskevær, og "havnekommissionen har i sin tid havt
sin specielle opmærksomhed henvendt paa steder, der kimde
egne sig for anlæg af baadhavne.

Paa østsiden af Andøen, fra gaarden Myre til Fiskerneset,
er^j her følgende vær eller fiskepladse, hvor det gaar an at
komme paa land i taaleligt veir: Myrey Saura, Kvalnes, Ramsaa^
Breivik, Skarsien og Fiskernes. Det er kun 1 til 6 baade, som
ror fisket herfra. De andre søger til Andenes.

Til de nordlige fiskevær hører Hotignes og AndeneSy som
er øens hovedvær, og som før er omtalt.

Havnekommissionen har befaret strækningen fira Myre til
Saura for at søge det til nødhavn bekvemmeste sted
og fandt, at en af bugteme nord og syd for Dverberg kirke
samt nord og syd af Flakberget ved Myre var de bekvem-
meste steder for saadan nødhavn.

I planer og projektor for havnearbeider i Norge af havne-
kommissivnen 1880 findes der forslag og karter til havne eller
arbeider ved Hougnes, Fiskernes, Breivik, Dverberg, Myre,
Eisøhavn og Skjoldehavn.

Vestkysten er, som før nævnt, aaben. Ved Nordmjele er
dog en nødhavn, som benyttes af fiskere fra Langenes under

DVEBBEBO HEBRED. 627

storm fra syd. Havnen er god for baade, samt for fartøier af
indtil 10 til 12 fods dybgaaende. Indseilingen er uren.

Der er et lidet rorvær tæt ved Børa, Børvaagen, hvor der
ror nogle baade; de. brager samme hav baade fra Langenes.
I Børvaagen kan de Ugge noksaa længe.

Fiskerierne. Fiskerieme er en vigtig næringsvei paa
Andøen, og her kan fiskes hele aaret rundt, naar veiret til-
lader det.

Lidt før jul kommer skreien, og denne fiskes fra Andenes
og indover paa østsiden af Andøen indtil Aase. Der er utvil-
somt skrei paa de vestlige banker udenfor Andenes, men da
havet her om vinteren er stormfuldt, drives ikke skreifisket om
\n literen der.

Skreifisket varer til midten af april og ud i mai. Andenes
er det egentlige fiskevær, men fra de andre gaarde drives skrei-
fisket af hjemfolkene. Der fiskes baade med garn og med line.

Det gjennemsnitlige udbytte af skreifisket paa Andøen har
udgjort i de sidste 10 aar 1885 — 94 efter den officielle stati-
stik fra 90000 til 429|000 stykker skrei, gjennemsnitlig circa
250 000 stykker aarlig, og i disse fiskerier har deltaget 150 til
200 mand.

Paa de andre steder, som Fiskeneset, Hougneset og Skar-
stein, fiskes i regelen omkring 50000 stykker skrei paa hvert
sted, væsentlig af hjemfolket. Paa Fiskenes kan fangsten gaa
op til 80 000 stykker, og paa Skarstein til over 100 000 stykker.
Udbyttet af skreifisket paa Andøen, i hvilket deltager 300 til
650 mand, varierer fra 200 000 stykker skrei op til 760000
stykker, og værdien fra 40000 til 160000 kroner.

Det samlede udbytte af alle^skerieme i Dverberg herred,
hvilket her vil sige saa godt som Andøen alene, anslaaes i
den officielle statistik til mellem 132 000 til 289 000 kroner,
heri ikke indbefattet det daglige fiske, og hvad der fortæres
paa øen. Tallene er vistnok for smaa.

628 LOFOTKN OG VBSTBRAALEK.

Skreifiaket i

Dwibtrg.

1894

Antal fiskere.
558

Antal baade. Fangstmængde
stykker skrn.
107 374000

Udbytte
kr.

77 670

1893

533

—

612 000

128382

1892

466

—

506000

134974

1891

312

—

206000

55728

1890

451

—

253000

64626

1889

470

—

256000

75982

1888

675

527 000

97184

1887

523

203000

40 750

1886

470

—

571000

118251

1885

417

—

760000

162 235

Skreifisket ved Andenes.

Antal £skere. Fangstmængde.

1894

161

143000

1893

167

257 000

1892

181

235000

1891

209

105000

1890

197

180000

1889

211

155000

1888

197

297 000

1887

191

90000

1886

189

380000

1885

173

429000

Skreifisket ved Fiskenes.

Antal fiskere. Fangstmængde.
1895 36

1594 — 39000

1893 — 52 000

1892 — 62 000

DTKBBXBO HXBBED. 529

Antal fiskere. Fangstniængde.

1891 — 25000

1890 — -

1889 — —

1889 — _

1888 — 52000

1887 — 35000

1886 — 48000

1885 — 81 000

Skreifisket ved Skaraten.

Antal fiskere. Fangstmængde.

1894 — 34 000

1893 — 47 000

1892 — —

1891 — _

1890 — —

1889 — _

1888 — 34000

1887 — _

1886 — _

1885 — 59 000

Skreifiiket ved Hougnea.

Antal fiskere. Fangstmængde,

1894 — 72 000

1893 — 105000

1892 — 116000

1891 — 49000

1890 — 38000

1889 — 41 000

1888 — 77 000

1887 — —

1886 — 83 000
1885 — 116000

530 LOPOTEK OG YESTEBAALBN.

Efterat skreifisket er forbi, begynder fisket paa bankerne
efter lange, brosme, kveite, uer o. s. v., og efter sei med
synkenøter.

Der er intetsteds langs hele den norske kyst, hvor den
store styrtning mod verdenshavets dyb, kommer kysten saa
nær som ved Andenes. Afstanden ifra Andenes mod vest til
denne styrtning eller eg er ikke mere end IV2 til 2 geografiske
mil, og havet her er overmaade fiskerigt. Denne strækning,
udenfor Andenes og Senjen, er en af de fiskerigeste havstræk-
ninger i Europa; sommerfangsten, som drives næsten udeluk-
kende for aabne baade, er ubetydelig mod, hvad den kunde
blive, men den store afstand til bebyggede strøg, hvor fisken
kan afsættes, gjør, at priseme paa fisk er overmaade lave, saa-
ledes for en vægt fisk, lange, brosme, torsk 1.10 — 1.20 pr.
vægt å 20 kg. eller 5.5 til 6.0 øre pr, kg.

Kveite betales 2 kroner pr. vægt eller 10 øre pr. kg. Uerne
er her af betydelig størrelse, veier 6 til 7 kilogram og betales
med 5 øre pr. kg.

Priseme paa fersk fisk er neppe nogensteds saa lave
som her.

Udbyttet af disse andre fiskerier efter lange, brosme,
kveite osv. er i den officielle statistik anslaaet til 170000 til
126000 kroner om aaret, men de er visseUgen større.

Efterat sommerfisket er sluttet, fisker man igjen om høsten
sei, der for det meste afhændes til Susseme.

Andre fiskerier i Dverberg.

Udbytte

kr.

1895

87 300

1894 . .

. . 120280

1893 . .

. . 140490

1892 . .

. . 106196

1891 . .

. . 87 975

1890 . .

.. 67 840

1889. .

. . 121970

DTBBBEBQ

BERBED. odl

Udbytte
kr.

1888 .. .

. 123179

1887 . . .

.. 94 520

1886 .. .

. 93976

1885 .. .

. 126950

LaJtse- og sjøørretfiske i Dverberg.

Udbytte
kr.

1895 . . .

. . 90

1894 . . .

. . 180

1893 . . .

. . 360

1892 . . .

. . 240

1891 . . .

. . 180

1890 .. .

. . 168

1889 . . .

. . 210

1888 . . .

. . 360

1887 . . .

. . —

1886 . . .

. . —

1885 . . .

. . —

Samlet udbytte af fiskerier i Dverberg.

1895
1894
1893
1892
1891
1890
1889
1888
1887
1886
1885

Udbytte

kr.
149930

198 130

269 232

241 410

143883

132 633

198 162

220 723

135 270

232 227

289 185

34*

532 LOFOTEN OG VESTEBAALEN.

Jordsmonet paa Andoen er for den allerstørste del myr,
ofte af betydelig mægtighed og underlaget for myrene er,
saavidt iagttaget, aur, sten og sand.

Langs stranden, hvor gaardene ligger, er jordsmonet som
ofbest et tyndt lag af muldholdig sand paa underlag af sand.

Paa den del af Andøen, hvor jurasc^dstenen danner under-
laget for det dyrkede jordsmon, er sand underlaget for et over-
maade skrindt jordsmon, der trænger stadig gjødsling. Det er
ikke god jord.

Klimatet lægger hindringer iveien for agerbruget, og
hvede, rug, blandkorn og erter dyrkes slet ikke. Det er kan
lidt byg og ganske lidet havre, som dyrkes.

Disse tal viser, efter den ofQcielle statistik, udsæden i
Dverberg herred.

Udsæd i Dverberg.

Byg 10 hl.

Havre ' 4 „

lalt komsæd 14 „

Havre til grønfor 23 „

Poteter 1671 „

Græsfrø 11 n

Areal til kjøkkenhavevækster • • 9 ar.
Areal til andre rodfrugter end

poteter 1 „

Som disse tal viser, er den hele udsæd af kom i herredet
14 hl., og da foldigheden maaske kan anslaaes til 6, blir den
hele avl af korn ikke mere end 84 hektoliter. Selv med en
tættere befolkning er det neppe rimeUgt, at kornavlen vil
tåge noget opsving, saalænge komet i det hele er saa billigt,
som det har været i de senere aar.

Derimod er avlen af poteter ikke ubetydeligt

Efter de officielle opgaver er avlen i gjennemsnit 1152
liter pr. maal.

Da udsæden af poteter udgjør 1 671 hl., og da foldigheden
Lofotens og Vesteraalens fogderi 6.6, i Tromsø amt 5.6)

DYSKBBBO HEBBED. 533

kan anslaaes til 6, blir den samlede avl af poteter 10 026 hl.
eller med et rundt tal 10 000 KL

Poteteme blir altid modne, og det antages, efter de an-
førte tal, at der avles poteter til herredets behov, og potetes-
avlen er der anledning til at forøge med en stigende folke-
mængde.

Der anvendes husdyrgjødsel paa engene, og ogsaa gjøds-
ling med tang og fiskeaffald er nu almindelig.

Bebygning. Paa Andøen som paa andre steder i fogderiet
ligger de fleste gaarde i havets umiddelbare nærhed ; dog er her en
mærkelig undtagelse, idet der er end^l gaarde, som ligger om-
kring Aasnesvatn, en til to timers gang fra sjøen, og der er
negle gaardbrugere, som ikke er fiskere. 3 af disse gaarde
heder Aanes, Bødal og Middagsfjeld. Gaardene ved sjøen
ligger helst paa tørre, sandige steder for at undgaa myrene,
men her er ogsaa den skrindeste jord, saa at man kan sige,
at det lidet, som er opdyrket paa Andøen, er den daarUgste
jord, og at det bedste ligger udyrket.

Gaarde i Dverberg herred. I Bjømskind {Bjamskinn)
sogn: Litle Sandnes, Store Sandnes, Svindålen, Aaknes, Hau-
gen, Søndre Mjele, Bø, Nøss, Risøen, Bjømskind (Bjamskinn),
Tranes, Nygaard, Skjolde, Gavlen {Gafl eller Andargafl), For-
fjord, Meby, Fornes, Buksnesfjord, Buksnes, Lovik. I Dver-
^rg (Dvergaberg) sogn: Aase, Aa, Aanes, Svandalen, Sellevold,
Myre, Dverberg (Dvergaherg), Saura, Kvalnes, Bamsaa, Brei-
^k, Aabergsj orden, Middagsfjeldet, Nordre Mjele, Skogvold,
Stave, Høivik. I Andenes (Andarnes) sogn: Otervik, Bleik,
Kleven, Litle Flamberget, Præstjorden, Ytre Naaløie, Indre
Naaløie, MoUa, Qabrielsbakken, Storbakken, Leiet, Skaar,
Bratbakken, Vestre Salberget, Østre Salberget, Klokkestrengen,
Vesterbryn, Østerbryn, Bakken, Delen, Gjeitberget, Rabben,
Haugnes, Fiskenes, Skarstein.

Myrer og dyrkbar Jord. Det er store strækninger af
lavtliggende land, bestaaende af myrer, som forekommer paa

534 LOFOTEN OG VB8TEBAALEN.

Andøen, og hvis alt dette land kunde henregnes til dyrkbart
land, saa vilde arealet af dette blive overmaade stort Da der
i sin tid af departementet rettedes forespørgsel til Dverberg
herredsstyrelse, om der fandtes meget dyrkbar jord i herredet,
svarede denne, at arealet af den dyrkbare, men udyrkede jord
i herredet ansloges til 250 km.*, og at værdien af 1 maal (10
are) dyrket jord var 250 kroner, og at omkostningerne \eå
dyrkningen af 1 maal var 50 kroner. Dette tal, 250 km.-
eller 250 000 maal, gjælder hele Dverberg herred, hvis kvadrat-
indhold er omtrent 616 hvadratkilometer, og efter dette
skulde 40 7o *f ^^^^ herredets overflade være dyrkbart I og
for sig er dette tal, 250** km.*, vistnok for stort for Dverberg
herred, som udtryk for myrenes udstrækning, og dyrkbare
med fordel er neppe nu fortiden saa store arealer i herredet

Selve Andøen udgjør 515 km.*, og det tør vistnok an-
tåges, at ''/lo af øens overflade er myrer, hvorefter disse paa
selve Andøen skulde have et areal af 150 km.*, hvad der
vistnok kommer sandheden saa nogenlunde nær, som det med
de nuværende karter lader sig bedømme.

Mægtigheden af myrene er ifra 1 til 8^/2 meter og mere,
og er dels mosemyr og dels muldmyr. Det er i regelen god
torv, og der er tilstrækkelig adgang til torvvirke til industri-
elle øiemed.

I myrene paa Andøen ligger rødder af birk.

Paa den del af herredet, som ligger paa Hinnøen, er der
ogsaa store myrer med passeligt fald ned mod fjorden.

Multemyrer, Multemyreme paa Andøen er en stor
herlighed. Der er de største multemyrer i Nordland. Den
aarlige produktion kan anslaaes til i gjennemsnit 200 ten-
der aarlig; men udbyttet er variabelt, sandsynligvis fra 100
til 300 tønder. Skogvold, Stave, Nordmjele, Bleik og i det
hele vestsiden, fra Nordmjele og nordover til Stave, har gode
multemyrer. Paa Andenes og Fiskenes er der lidet, lidt paa
Skarsten, bra paa Breivik, Saura, Dverberg, Myre og Selle-
vold, mindre paa Aase; Risøhavn har taalelig gode multe-

DVBBBEBO HEBRED. 535

myrer. Paa den sydlige del er der i det hele mindre multe-
myrer, dog endel; paa de sydligste gaarde ikke nævne-
værdigt.

Paa den del af herredet, som ligger paa Hinnøen, er der
gode multemyrer i Lovik, videre multemyrer i Buksnes,
BuksnesQord, Furnes, Meby og Furfjord.

Multeme bliver modne i midten af august og plukkes i
hele august maaned; de høstes umodne og koges af hver
mand. Af 3 tønder multer faaes 2 tønder multegrød. Prisen
paa denne varierer fra 40 til 70 kr. pr. tønde.

Kreafurhold samt fjærkræ i Dverberg Iste januar 1891 efter
den officielle statistik:

Heste 249

Storfæ 1554

Faar 3132

Gjeder 129

Svin 88

Eensdyr 1 209

Høns 700

Ænder 17

Melkeudbyttet af en ko angives paa Andøen til 800 liter

aarlig.

Ren. I slutningen af forrige aarhundrede kom en svensk
laps rensdyr til Andøen, og der var da senere en hel del ren
paa øen, som beitede hele aaret rundt; de maatte imidlertid
paa grund af klager fra de fastboende, tåges fra øen.

I den senere tid fra 1884 angives der at have været
2000 til 3000 ren paa Andøen, især høst, vinter og vaar; om
sommeren flytter de fleste ren til Hinnøen. Man klager paa
Hinnøen over, at renen ødelægger multemyrene og høstakker.

Andøen har i det hele gode heitery der tildels er vidt-
strakte. Fjeldgaardene, omkring Aanesvatn, har tildels ud-
mærkede beiter. Paa myrene er beiteme vidtstrakte, men
tarvelige.

536 LOFOTEN OO YBSTERAAJLEN.

Skog. Det lave land paa Andøen er som regel nøgenti
myr. I lierne hist og her er der adskillig birkekrat og lidt
birkeskog, dog mest paa saadanne steder, hvor det er vanske-
ligt at faa veden fremført. Det blir neppe 100 favne birke-
ved, som aarlig hugges paa Andøen.

Furuskog er der ikke.

Gaardene Tranes, S.isøen, Buksnes og Tuv har lidt skog,
og saa Dverberg præstegaard.

Paa Hinnø, ved Buksvatn, er der forholdsvis stor skog.
Lidt furuskog er der ved Furfjorden paa Hinnøen, og dette
er, saavidt vides, den eneste furuskog i Lofoten og Vester-
aalen. Skogen er liden, men efter det tømmer, som er kommet
derfra i ældre tid, maa der tidligere have været træer af
større dimensioner.

JagL T)er er lidt ræv paa Andøen, rødræv, I de sidste
aar er der fanget et par eksemplarer sortræv, som er kommet
fra Langøen, forøvrigt er der røiskat og maaske jerv. Paa
den del af herredet, som ligger paa Hinnøen, er der bjørn.

I Tranes Vaagen er der en usædvanlig mængde kobbe; lidt
Bkydes og lidt tåges paa garn. Der er ogsaa hdt oter, saa-
ledes i Børvaagen.

Ryper er det almindehgste vildt i Dverberg, og der er
ikke daarlige felter for rypejagt paa flere steder.

Æg- og dunvær, Andenes og Bleik har ægvær. Fugle-
værene ligger paa holmer og nes udenfor paa Bleiksøen. Her
holder mest maaser og lunde til, og lundene fanges tildels i
gam. Der er lidt edderfugl paa Andøen; det hele udbytte af
edderdun udgjør for hele Andøen neppe 6 kg.

Det kan antages, at der aarlig samles ca. 3 000 æg.

som er betegnede med Jcursiv.

Aa 330. 353, 523.
Åaelven 523.
Aagjeltinden 390.
AaK 356.
Aanes 523.
Aanesvatn 92, 523.
Aanhamroeren 287.
Aanstad 63, 330.
Aarsteinen 24, 420, 437.
AarsteintiDdeme 18,

24, 420.
Aasan 477.
Aasanakselen 474.
Aasanf jorden 100, 473,

476.
Aasenø 506.
Aavatn 31 S. 327.
Ålfastabr 385.
Alstadpollen 370, 374.
ALsvaag 63, 194, 488.
Alsvaagmyr 488, 502.
Alsvaagvatn 92, 491.
Alten 222.
Andames 518.
Andarnes sysla 11.
AndastaSr 468-
Anden 488, 505.
Andenes 27, 43, 194,

518, 520, 525, 526,

528.
Andev 11, 26.
Andfjorden 26. 520.
Andopen 324, 326.
Andophesten 324
Andorpneset 329.
Andoen 26, 90, 341,

520.
Aney 468.
Anslettua 489.

Apnesfjeld 346.
Arnasta&r 516.
Arnipa 521.
Auenfjord 100, 498.
Auriaanes 446.

Baggjordøerne 357.
Bakken 477.
Baldrekssta&r 365.
Bålstad 343, .355, 357.
Balstadfjeld 344.
Balstadø 342, 345. 355.
Barstrandtinderae 17,

2.3, 388. .389.
Belgupa 477.
Benøen 494.
Berg 366.
Bergsbugten 346.
Beskelvaag 331.
Beslingsvaascn 477.
Bikia 429
Bikjeboen 429.
Bitrekssta&r 468.
Bitterstad 454.
Bjår 484.
Bjarnskinn 518.
Blørndalen 420.
Biømsand 369.
Bjørnskindfjeld 26, 521,

522.
Bjørnskindmyren 519.
Bjømskindtind 18.
Bjørntind 318, 323.
Biørnvatn 323.
Blaaaksla 507, 508.
Blaaijeld 456.
Blaaheia 370.
Blaakol 421.

Blaalyngen 392.
Blaalyngvøtn 392, 395.
Blaaskavlen 20, 456.
Blaatind (Borge) 369.
Blaatind ^Gimsø) 390,

391.
Blaatind (Vaagan) 416,

417, 457.
Blaatind (Øksnes) 490.
Bleksdalen 521.
Bleksvatn 193, 521,52.3.
Blektind 324.
Blokken 510.
Bloksdalen 509.
Blokselven 509.
Bodø 40.

Boksnes 342, 365.
BoUatinden 346.
Bolle 363.
Bollemyren 363.
Borgar .367, 385.
Borge 347, 384.
Borgeelven 373.
Borgepolleme 97, 109.

369 374.
Borgevær 23, 90. 194,

368, 371, 376, 378.
Borkvikvatn 426.
Botnelven 91, 389, 395.
Botntinden 411, 412,416.
Botn vatn 395, 412.
Braatø 450.
Braksettind 18.
Brandholmen 342, 355,

358.
Branen 490.

Brasraastind lindre) 317.
Brasraastind (ytro) 317.
Bratflaugene 370

538

NAVNEREOISTER.

Bratskjær 300.
Breibladet 393, 418.
Breifjeld 290, 411.
Breiflogtind 319.
Breigrunden 93.
Breinyken 283.
Breistrand 491, 495.
Breitind .393, 414, 418,

454, 455, 489.
Breivik 526.
Breivikheia 290.
Breiviksdalen 290.
Breivikseidet 507-
Breiviksnubben 290.
Bremnesholmene 506.
Brennfjeldene 391.
Brettesnes 224, 436, 442.
Bretviktinderne 455.
Brevikdalen 453.
Brubræktinden 454.
Brunskallen 298.
Brunvær 93.
Brække (litle) 90
Brække (store) 90.
Budalen 456.
Budalsvatn 456.
Bukkespelet 454, 489.
Buksnesfjord 96, 344,

345, 354.
Buksnestind 521.
Bunes 319.
Bunesfjord 21, 96, 318,

328.
Bunesskar 21
Buvær 283.
Buøen .356.
Buøhavn 343.
Bærvikdalen 453.
Bø 472.
Bødal 523.
Bøelv 476.
Bøheia 64.
Bøjar 484.
Børa 521.

Børvaagen 519, 527.
Børø 450, 454.
Børøfjord 25, 26, 493.
Børøsund 17, 99.
Bøskaret 371.
Bøvatn 475

Camaldoldi 12.
Capelluvagår 446.

Daletindeme 411.
Dalr 385.
Dalstind 370.
Balsvatn 371, 456, 460.
Dalsviken 375.
Daumandsholmen 43.3.
Delpaksla 393.
Delpen 489, 492.
Delpr 404.

Digermulen 88, 89, 437.
BigermulkoUen 12.
Bigertind 324.
Djupdalen 456.
D jupfj ord (Flakstad '

'318, 328, .335.
Djupfjord (Vaagan) 428.
Djupfjorddalen 41.3.
Djupfjordvatn 41.3, 425.
Drogen 456.
Dugermaalstind 489,

507, 508.
Durmaalsdalen 457.
Durmaalstind 390, 418,

420, 455.
Dverberg 63
Dverbergmyren 520, 521.
Dvergaberg 518.
Dybf jorden (Sortland)

509, 510.
Dyrø 25, 486, 490.
Dyrøtinderne 25.
Døsa 477.

Eggheimr .385
Eggum 376, 378.
Eggumsaksla 369
Eift .365, 484.
Eidsfjord 99, 180, 450,

453. 463, 468, 473,

476.
Eidsf jordeidet ' 453.
EidstJø^^r 11.
Eiteraaen 20.
EUefsnykeu 283, 308.
Eltoft 384.
Enangen 345.
Endleten 521.
Engelsnoset 319.
Engelvær 93.
Engnyken 474.
Engøen 429.
Enka 490.
Eysteinsfjør&r 11, 95.

Fagerhaugsvatn 475.
Fagernes 42.
Faldvatn 457, 460.
Falkefjord 97, 461.
Fallvik 85.
Farstadvatn 91, 347,

352, ,363, 373.
Festhælen 330, 332.
Festvaag 87, 408, 429.
Festvaagaksla 391.
Finmarksdal 390.
Finnesbugten 433.
Finnsta&r 366.
FinstadpoUen 23, 96,

345, 346, 354.
Finsæter 462, 463.
Finvaag 502.

Fiskebøldalen 455.
Fisken 324.
Fiskernes 526, 528.
Fiskfjord 99, 461, 5U7,

508. 510.
Fiskf^ordelv 460.
Fisktind 489.
Fjeldgrimst&d 495, 502.
Fjervold 477.
Fjervoldaasen 474.
Fjordmanden 455.
Fladsetdalen 453.
Flakstad 84.
Flakstaddraget 321.
FlakstadpoUen 22, 96,

321.
Flatø 93.
Floan 319.
Flue 304.
Flæsskalleme 297. 293,

304.
Fløifjeldet 416, 417.
Forknokbakken aS2.
Forsan 319.
Forsan fjorden 318.
Forsfjord 318.
Foxstrønd 11, 23, 454.
Frivaag 495.
Frugga 64, 474.
Frugvaasen 477.
Frøskeland 464.
Fuglebjerget 321.
Fuglehuk 316, 317, 320,

329.
Fuglenvken 474.
Furfio/d 99, 247, 507. 509-
Fvglin 366.
FVrsta5r 446.
Fæstarhell 340.
Fæathælstind 319.
Fæstvaagaksla 414.
Følfoten .345.
Følstad 438.
Førevatn 475.

Gaangskar 290
Gaangskartind 290.
Gaardsdalen 456.
Gaardselven 523-
Gaardstinden 415.
Gaardsvatn 373.
Gaaseflaget 345, 354.
Gaasfjord 100, 510.
Gaasnyken 474.
Gaasø 486, 488. 495.
Galgenes 433.
Gamtind 489.
Gauktind 323.
Gaukvatn 324.

NAVNEREGISTEB.

539

Gaukvære 90, 472, 474,

476.
Gaupefoden 2.
Gavlen 520.
Gavlf jorden 17, 25, 26,

99. 492, 520, 523.
Gavltind 520, 522.
Gimiata 12.23,387,404.
Gimstad 477.
Gimsø 23, 90. 387, 388,
Girasømyren 388.
Gimsøst rømmen 16,23,

90, 96, 388, 396.
Gisselø 99, 502.
Gieitberget 488.
Gjeitgaljartind 18, 419,

457.
Gjelsand 490
Giendeggen 477.
Glaamen 418.
Gleen 300» 308.
Glokstind 455.
Glomstinden 415.
Glopen 315, 3.30.
Govikiskaret 489.
Gravdalsmyren 363
Graverraarkheia 391.
GrimastaBr 484
Grjotsetr 503.
Gnindfjord 95, 97, 457,

461, 4«4.
Grundij ord dalen 457.
Grundfør 455.
Grundførfjord 97, 455,

459.
Grundkallen .304.
Grandstad pollen 370.
GninnafjOrdr 468.
Gryling 468
Græuenolmeme 345.
Grønaasen 420.
Grønfjeldet 410, 412.
Gulbrandsøen 435.
Guldaksla 290.
Guldholmhavn .300.
Guldviken 4.30, 4.36.
Gullesilord 508. 525.
Gunnarholmen 434.
Guratind 346.
Gustad 477.
Guvaag 476.

Haakabogen 462, 464.
Haarkallen 18, 25, 452,

454.
Haatind (litle) 370.
Haatind (store) 370.
Haatua 290.
Hadsel 194
Hadselfjord 17, 24, 95,

99, 461.
Hadselø 25, 450, 452.

Hagheien 346.
Hagi 366
Hagskaret 345.
HagsletU 290.
Håleygafylki 10.
Halklakken 300
Hallartind 452
Hålogaland 10.
Hammerskaftet 318.
Hanberget 370.
Randaberg 385.
Hanø 88. 462
Hanøvekka 451.
Hatvigtuva 419.
Haugevatn .370.
Haugsheien 345.
Haukanes 468
Haukenes 454.
Haukland 366, 385.
Hauklands vatn 348, 371,

373.
Haverdal 420.
Haver II 109. 371.
Haversand 435.
Havnsnnd 3.30. -
Havntind 420.
Havnø 341
Hegd als vatn 475.
Heimerdalen 369.
Hei merdals vatn 369.
Heim være 419
Hel .330.

Helfjord 100, 453, 464.
Helgaland 446.
Helganes 468.
Hella 446.

Helle (Buksnes) 357.
Helle (Vaagan) 438.
Helleseggen 317, 329.
Hellesæterdalen 416.
Hellesætervøtn 426.
Hellfjeldet 370, 384
Helligvær 93.
Hellosvøtn 370.
Helskaret 412, 416.
Helskartind 412. 416.
Helveddalen 417.
Henningsvær 87, 224,

408, 428, 439.
Henningsværflæsene

429.
Hereyja 11.
Herlandsøen 429.
Hermandsdalstind 17,

21, .317.
Hernyken 283, 308.
Hernykskallen 304.
Hestdalen 456.
Hesthusdalen .393.
Hestvoldheitind 32.3.
Higravsbræen 20.
Higravseid 23,95,419,456.

Higravsfjord 89, 95, 97.

455, 456, 461.
Higravstind 17, 18, 23,

419.
Higravstinderne 456,

457.
Himmel stein 363.
Himmeltinderne 17, 22,

.347, .369.
Himmelvatn 32.3.
Hinn 26
Hinnarnes 4()8.
Hinnøen 26. 234, 421,

450, 454. 507, 521.
Hjardarstaftr 3i65.
Hjelsand 63, 495, 502.
Hjelsandø 486, 502.
Hjemsundet 429.
Hjemøen 419, 429, 435.
Hof 468.

Hogholmene 107.
Hognef jord 99. 507, 510.
Hogneijordeidet 508.
Hol 342. 363, 366.
Holandsknurren 507,

508.
Holandsmælen 347.
Holandstinderne 421.
Holdal .369
Holdey 468
Holdø 450, 457.
Hollænderen 429.
Holmasta&r 468.
Holmsne.s 454.
Ho|)en 87, 408, 430,

439.
Hopvaagen 457.
Hopvatn 415, 425.
Horgen 107.
Horn 38.=)

Hornet i Flakstad) 323.
Hornet ^Værø) 290.
Hornet (Øksnes) 489.
Hornnes 321, 323.
Horntinden 370.
Hornvatn .323, 324.
Horseidet 84, 319.
Horseidgummen 319.
Horseidskaret 21, 319.
Hougnes 526.
Houldadalr 385.
Hov 454.
Hovden 64, 472, 473,

476, 478.
Hoven 388.
Hovsund 387, 398. •
Hugland 468.
Hunden 376.
Hundhclmene .300.
HusbykoUen 452.
Husholraen 407.
Husjord 494.

540

NAVNEBEOISTEB.

Hustind 323.
Hvalvær 437.
Hærian 304.
Hæsnolmeme 348.
Hdfbasegl 11, 468.
Høfdi m.
HøgtiDden 520.
Høidalr 503.
Høinee 376, 379.
Høinesaksla 371.
Høla 17, 94.
Høljenakken 433.
Høljesund 431.
Høgnes 385.

Indrefjord 97, 392, 396.
Indstø 486.
Ingelsfjord 99, 461.
Isvatn 395.

Jagtviken 346.
Jaflavøllr 385.
Jellevoldtind 369.
Jendalen 389.
Jendalsvøtn .389, 395.
Jennestad 64, 510.
Jenskartind 488, 490.
Jerheia 290.
Jermesø 342, 345, 355.
Jobretstind 390.
Jomfrudalen 416.
Jomfruerne 391.
Jomfrutinderne 416, 417
Jordeelven 39U, 395.
Jostaftr 366.
Joøer 356.
Ju3tadfjeld 348.
Justadheia 348.
Justadtind 369.
Jæva 487.
Jørgenfjord 100, 473,

476. 488.
Jørlandseidet 47.3, 488.

Kaapa 456.
Kaarø 300, .308
Kabel vaag 224, 407.

431, 432, 440.
Kabel vaagspo lien 433.
Kaldskaret 290.
Kaliordelv 460.
Kaljordvatn 460.
Kalle 430, 439.
Kalledalen 414.
Kallen 414.
Kallevatn 425.
Kalshofudnes 468.
Kalvær 378.
Kammen (Bø) 474.
Kammen (Flakstad) 319.
Kammen (Værø) 290.
Kammene (Borge) 371.

Kamtind 318.
KangrudQeld 348.
KanstadQord 95.
Karlsvatn 426.
KarUfjø5r 385.
KartQord 369, 375.
Kartstaven 348, 369.
Kavaaseidet 488.
Kavaasen 63.
Kilan 324, 340.
Kilskaret 370.
Kindakselen 521.
Kirkevaag 431, 434.
Kirkfjord 21, 96, 317,

328.
Kisbergtindon 418.
Kista 318.
Kiateheien 346.
Kjedeldalen 369.
Kneipen 507, 508, 520.
Kjel mergene 322
Kjeld oergtinden 415.
Kjeldsneset 323
Kjelsnestind 319.
Kjerkevik 502.
Kjerringen 320.
Kjer rin gnesdal 508.
Kjerringnesvatn 509.
Kjerringnesø 506, 510.
Kjetind 320
Kjeoen 4.34.
Kjiholmene 88.
Kjøndalen 370
Klauva 490.
Klavestuskallen 304.
Kleppeelv 476.
Klepstad 384.
Klepstadhei 390.
Klevheia 369, .384.
Klokkerureu 62.
Klotind 324, 488.
Kløvningerne 345.
Knutsfjor5r .341.
Koholmen 345.
Koltind 322.
Kongselv 460.
Kongsmarkvatn 460.
Kongstind (nordre) 415.
Kongstind (store) 415.
Kongsvatn (litle) 91,

426.
Kongsvatn (store) 91,

415, 426
Korsholmen 518.
Kråkutuptor 385.
Kristofferskallen 298.
Krogberg 502.
Krognes 495.
Krognestinden 488.
Krokelven 392, 395.
Krokhammortind 319.
Kroktinddalen 391,392.

Kroktindeme 391.
Krystad 340.
Krækebærholmen 437.
Kræmmerviken 355.
Kudalen 417.
Kungerøen 357.
Kunna 315, 329.
Kvalnes 300, 376, 379,

526.
Kvalnesaksla 371.
Kvalsøen 462.
Kvalvik 323.
Kvalvikskaret 326.
Kvandalen 324, 417.
Kvandalstindeme 414.
Kvantotind 489.
Kvitfosdalen 418.
Kvitholmdalen 457.
Kvitnes 462, 510.
Kvitskredtinderne 390.
Kvittind 412, 416. 418.
Kvædfjord 525.
Kylvisnes 366.

Laagvatn 84, 345, 352.
Lakseelven 91, 392. 417.
Lamholmen 300, 317.

330.
Lamlitind 17, 25, 452.
Lamtind 320
Langanes 486. 503.
Langdalen 457.
Langenes 486, 49.3, 497.

502, 503.
Langenesodden 492.
Langevatn eidet 508.
Langey 11, 25.
Langmovatn 475.
Langskjæret 330
LangsUandstinderne 20,

419.
Langstrandsvatn 416,417.

426.
Langtarren 304.
Langvasdalen 521.
Lang vatn (Bø^ 475.
Langvatn (Dverberg) 521.
Langøen 25. 450. 453.

486, 502, 507.
Lasset (litle) 490.
Lasset (store) 490.
Laukvik 387, 393, 398.
Laupandisstaftr 446.
Leieskjær 433.
Leikanger 468.
Leiknes 365.
Leines^ orden 95.
Leknesbugten 346, 363.
Leksdalen 521.
Lerosen 434.
Lifjord 100, 492.
Lifjordeidet 488.

NAVNEBEOI8TEB.

541

Lilandstindeme 317,

320, 419.
LUandsvatn 369, 373.
LimstraDdpoUen 370,

375.
Liinstraiidtinden 371.
Litlebrekke 287.
litletind (Buksnes) 344.
Litleyatn (Glmsø) 395.
Litlevatn (Sortland)

509.
Liaeø472,474,476,479.
Litltind (Vaagan) 420.
Lofot 2-
L6f6t 12, 22.
L6f6Ur 11.

Lofotodden 93, 316, 317.
Lofotr 2, 22, 342, 368.
L6f6trmn 2.
Loksand 462.
Lortvatn 456.
Loviken 254.
LunkeQord 99, 461.
Lvngedal 370.
Lyngedalsvatn 370. 373.
lyngvær 87, 300, 308.
LyngværQeldet 410.
Lyngø 429, 474.
Lyngøerne 488
Lynj^vaasen 477.
Lødingen 42.
Løina 477.
Løvdalen 370.
Løvdalsfjeld 37a

Maaheitind 319.
Maahornet 289, 290.
Maaltind 320.
Maasenyken 474.
Maastadeidet 21, 289,

290.
Madmoderen 393.
Makes 385, 472, 484.
Halnesfjord 100, 473,

476.
Malnestind 474.
Malnesviken 375.
Malstrømmen 106, 298.
Manden 318.
Mandfaldet 346.
Mandstind 319.
Marinebugten 434.
Marudaien 393.
Masdalen 370.
Måstafir 309.
Me6aibu 468.
MeUkolIen 520.
Melbu 451, 462.
Melen 474, 489.
MelQord 464.
Memoratind 456.
Meraflesdalen 456.

Meraflesiield 319.

Mevatn 323.

Middagsdalen 456.

MiddagsQeldet (Dver-
berg) 523.

Middagsfjeldet (Vaa-
gan) 411

Middagsheia 370.

Middagstind 489.

Mingmaurtindeme 411.

Moholmene 429.

Molandsviken 370, 375.

Moley meiri 11, 24.

Moley minni 11, 24.

MoUa litle 24, 63, 420.

Molla store 24. 420.

MoUdøren 17, 88, 96.

Mollgavlen 420, 436.

Moltind 322.

Monshobnen 300.

Monsleden 493.

Morftanfidrdr 11, 468.

Morfjord 97, 455, 461.
464.

Mortenskar 370.

Mortsund 343, 355, 358.

Mosetind 322.

Mosken 21, 288, 291.

Moskenes 315,331,333.

Moskenesckksla 318.

Moskenesøen 21, 231,
315, 316, 318, 319.

Moskenstrømmen 16*
21, 106, 298, 329.

Munken 84, 344.

Murasund 484.

Muskeyjarstraumr 12,
21, 315.

Muskunes 340.

Muskunesey 12, 21.

Mykkelvig 357.

Myrar fm.

Myre 526.

Myre (nedre) 495.

Myrebogen 498.

Myrland 324, 340, 457.

Iiørrlandseidet 508.

Myrlandsfjord 457.

Myrtinden 488.

Mændene 390.

Mærra 324.

Mærradalen 410.

MærvoldpoUen 374.

Møklandsfjord 26, 100,
493.

MøUedalen 393.

MøUeelven 318.

Mølndalen 415.

Møntind 323.

Mørkdalen 322, 348.

Mørkdalsvatn 324, 348,
352.

Mørkdalsvøtn 393, 395.
Mørklandseidet 473.
Møsadlen 17, 27, 452,
454.

Nakken 521.
Nakling 476.
Napp 324

Nappgrundbotn 332.
Nappr 341.
Napseid 22, 323.
Napstrømmen 16, 22,

96, 194, 315,321,323,

329, 344, 354.
Naptind 321, 323.
Narvtind 320.
Natmaalstuva 416.
Natmaalsvøtn 418.
Naveren 318.
Naversbor 489.
Naversbordalen 489.
Nes 321, 329.
Nesland 321, 332.
Neslandsgaardene 323.
Neslandsneia 322.
Neslandstind 322.
Nilsvindtind 393.
Nipen 454.
Njukavågr 484.
Nonstind410.
Norddalen 369.
Norddalstind 489.
Norddalsvatn 369.
Nordelven 523.
Nordfjeldet 410, 413.
Nordfolden 95.
Nordindhavet 477.
Nordlandsnubben 17,

21, 288, 289.
Nordpollen 396.
Nordrygsstien 489.
Nordsand 491, 495, 502.
Nordsandvatn 491.
Nufsfiord 22, 86, 96,

321, 323, 329, 330, 332,

334.
Nufsnesset 316, 324.
Nupen 521.
Nygaardsfieldet 520.
Nykeme 21, 281, 283.

474.
Nyki 484.
Nykjufta 477.
Nyksund 494. 497.
Nyksundø 488.
Nykvaag 194, 477, 478.
Næbba 414.
Næringerne 521.
Nærø 486, 490.
Næsgrunden 477.
Nøkvatn (store) 91, 415,

416, 426.

542

NAVNEBEOI6TEB.

Nøkvatn (vestre) 426.
Nøkvatn (øvre) 416,
426.

Odvær 438.
Offersjøpollerne 23, 97,

347, 354, 363.
Okstind 323, 348.
Olderfjord 97, 100,396,

453.
Olderfjorddal 389.
Olderfjordskar 453.
Olenilsø 319.
Olsanestind 18. 452.

457.
Olstind 319.
Onilsø 332, 341.
Orfyrisey 365.
Orrieva 520.
Orklevdalen 520.
Osan 434.

Ostadvatn 369, 373.
Osthensfjord 95.
Osvolddal 508.
Osvolddalsvatn 509.

Persatinden 85, 389.
Pettuvik 366.
Petvikfjeld .346.
Pigstauren 454.
Pilen 393, 455.
Polaasvatn 475.
Pollen 473. 476, 498.
^orosetr 503.
^randame8sfylki 11.
Prestevatn 426.
Prestfjord 25, 100, 492.
Presten 414.
Prestholmen 300.
Pundsletvaagen 24.

Rå 468.

Raalsfjord 96, 375.
Raasen 299
Rafnbjørg 341.
Raftasund 11.
Raften 85.
Raftsund 13, 24, 88,

442. 454. 461.
Ramberg 84, 322.
Ramber^gaardene 323.
Ramnabjørg 341.
Ramsaa 526.
Ramskjærleden 299.
Ramsvik 363.
Ramsvikbugten 346.
Ramsvikmyren 346.
Ramsvikr 366.
Ramsviktinden 346.
Rangeldalen 393.

RaaSasand 516.
RauSeyjar 11.
Ravnen 521.
Reine 84, 86, 315, 330.

332, 334.
Reinebringen 318.
Reinehalsen 326.
Reinen 477.
Reineryggen 84.
Reinevatn 318, 327.
Reinø 486.
Reknes 85, 95.
Reknesbugten 85.
Rensø 510.
Rephelleren 289.
Reppar 366.
Reptinden 348.
Resmaaltind 521.
Revet 492.
Rindalen 290.
Rinnarelvdalen 456.
Risbaadhulfjeldet 320.
Risebaaden 320.
Risen 420.
Risholmen 435.
Rismaalstindeme 411.
Ristind 347.
Risvær 93, 438.
Risø 518.

Risøhavn 524, 525,526.
Risøsund 17, 26, 99,

520, 524.
Rodsula 489.
Rolstad 464.
Romsetfjorden 63, 100,

492
Rostad 86.
Rultcn 18, 20, 418.
Rundfjeldet 389, 412.
Rundtind 416.
Ryderstaftr 385.
Ryggedalsvatn 491.
Ryggefjord 26, 100,

Rypebeia 370.
Ræka 290, 453.
Rødliammeren 489.
Rødlibeia 324.
Rødnes 509.
Røiken 521, 522.
Rørhopen 437.
Rørhoptindeme 419,

457.
Rørhopvatn 419, 426,

455, 457, 458.
Rørkoptindeme 20, 419.
Rørli tinden 415.
Rørvikdalen 413, 453.
Rørviken 428.
Rørvikskaret 413.
Rørvikvatn 413, 425.
Røsnesvaagen 3(X).

Røst 20, 41, 90, 229,

279, 281.
Røstøen 281, 286.

Sagfjord 95.
Saltbiergdalen 489.
Saltbjerget 489, 490.
SaltenQord 95.
Saltvatn 475.
, Sand 468.
Sandar 385.
Sandnes 341.
Sandnesgaardene 324.
Sandsdalen 84. 389, 397.
SandsetQeld 489.
Sandsfjeld 455.
Sands manden 84, 389.
Sandsmelen 455.
Sandsund 355.
Sandvik 477.
Sandvikskammen 474.
Sandø (Borge) 368, 371,

376, 378, 387.
Sandø (Værø) 283, 308.
Saura 526.
Sautind 419, 456.
Sauøen, 408, 428, 429.
Segltind 319.
Seiskallerne 297, 298.
Selafjø&r 340.
Solfjord 96. 319, 329.
Selneselven 509.
Selvaag 62.
Selvågar 484.
Senjen 222, 242.
Sigerfjorden 64^ 99, 18a

507, 510.
Siholmen 376.
SildpoUen 462, 464.
Sinesvatn 395.
Sivasflaago 324.
Sjurtind 489.
Skaalbrækvatn 475.
Skaarvaag 472, 473, 477.
Skaftnes iindre) 355.
Skaftnes (ytre) 355.
Skagen 345.
Skagetind 310.
Skaktind 389, 410.
Skålabrekke 484.
Skaltua 489.
Skarsten 526.
Skarveholmleden 299.
Skarvskjæret 330.
Skata 428.
Skaten 474.
Skibsanden 64.
Skifjord,23.96,346,354.
Skifjordfjeld 346.
Skimtvatn 373.
Skipnes 495.
Skipstind 489.

NAVNEBEGISTEB.

543

Skiven 317, 318.
Skjelfjord 96. 99. 100.

321, 329. 498.
Skjelfjordeid 22, 321.

322.
Skjeifjordgaarden 323.
Skjelstrømmen 374.
Skjeringsstad 476.
Skierinffstadtind 474.
Skjoldehavn 520, 525,

526.
Skjoldvær 435.
s^kjærstad fjord 95.
J>kogsey 11, 25. 486.
Skogsø 25. 63. 486, 491.
Skokkelviken 375.
J>kokkelvikøeme 371,

377. 380.
Skoklayik 385.
Skomvær 21, 27, 40.

2S0, 281, 300, 308.
Skotmyren 345.
.Skotnes 365.
Skotnesmyren 363.
Skottind 84. 344.
Skottindryggen 344.
Skraadalen 369.
Skraadalstind 369.
Skraadalsvatn 369.
Skreingen 477.
Skrivertind 521.
Skrofar 12. 24, 435, 446.
Skroven 18, 24, 89, 93,

407, 419, 435, 441.
Skrovø 435.
Skulbru 363.
Skwatn 345.
Slaatholmen 436.
Slaatnesdal 454.
Sletfjeld 420.
Sletheia 521.
SleHerskallen 298.
Slvdalen 370.
Slyftjudalr 385.
Sløverfjorden 455, 456,

461.
Sløvem 456.
Smaalitind 324
Smaaskjærene 88.
Smaatindeme 411.
Smedieholraen 356.
Smedjovik 385.
Smedviken 371, 433.
Snaskesund 493.
Snøskarbræen 85.
Snøskaret 419.
Snøtind 421.
Solbjørnnes 316.
Solbiørntind 320.
Solbiømvatn 91, 319,

327, 340.
Solbotstind 290.

Solum 464.
Sommerhusgaardene

455.
Sommerø 498.
Sortland 194. 510. 516.
Sortlandssund 17, 25,

90, 99, 507. 509, 524.
Spaanga 420.
Spjuten 283.
Sjutskallen 298, 304.
Spjøten 474.
Sprangtind 18, 24,

420.
Staalbjerget 453.
Stabben 419, 473, 489.
Stabdalen 457.
Stampen 412, 416.
Stampheien 344.
Stamsund 93, 224, 346,

356, 359.
Stangholmen 93.
Stangholmleden 299.
Stauem 393. 455.
Stauregrunden 477.
Staven 288.
Stavene 489.
Stavleden 299.
Stavø 281, 288. 308.
Steien 283.
Steinavær 64.
Steine 343
Steinn 366.
Steinrof 385.
Steinropollen 370, 374.
Steiskallen 304.
Stendalsfjord 491.
Stene (nedre) (Buks-
nes) 355. 359.
Stene (øvre) (Buksnes)

355, 359.
Stene (Bø) 476.
Steneklubben 474.
Stenlands fjord 1(X),

492.
Stensfjord 23, 97, 347,

348, 369, 374.
Stensholmen 3(X).
Stensundsvalen 493.
Stensø 300, 308.
Stenøen 429.
Stien 490.
Stjernhodet 17, 22, 321,

322.
Stokmarknes 451, 462.
Stokvikgummen 318.
Storbiøm 521.
Storbladet 418.
Stordalen 457.
Storebreitind 346.
Storebrekke 287.
Storeid 363.
Storelven 91, 391, 395.

Storevatn (Sortland)

509
Storfield, 17, 21, 281,

283, 285, 290, 308.
Storfiord 346.
StorfjordpoUen 354.
StorgjetdalsLind 318.
Storfifjeld 420.
Storlit inderne 393.
Stormsletdalen 416.
Storseindnestind 323.
Stortind (Buksnes) 346.
Stortind (Hinnø) 452.
Stortind (Vaagan) 411.
Stortind (Østvaagø) 18.
Storurtinderne 322.
Storvaagen 431, 440.
Storvaagholmen 431.
Storvatn (Buksnes) 345,

352.
Storvatn (Flakstad) 91.

322. 323, 327.
Storvatn (Gimsø) 392,

395.
Storvatn (Hadsel) 459,

460.
Stor-Vedtindon 414.
Storøen 88.
Stranden 376.
Strandene 23, 454.
Strandtindeme 453.
Straumar 484.
Straumnes 340, .404.
Straumneskinn 12, 22.
Straumr 385.
Strengelvaag 492.
Strengklaufavåer 503.
Strjønesta8r 468.
Strømfjbrden 454.
Strømsjø 472, 477, 479.
Strømø 324, 332.
Strøna 452, 455.
Strønsdalen 455
Strønsdalsvatn 456.
Stuedalsvatn 318.
Stø 494, 497.
SuBrrygiar 503.
Sukkertoppen 18. 24,420.
Sukkertoptind 420.
Sumarey 503.
Sund 321, 330, 332, 334.
Sunderø 486, 487, 495.
Sundklakstrømmen 16,

23. 96, 375, 388,

396.
Sundklaktinden 389.
Sundlandsfjord 97, 392,

396.
Sundmanden 321.
Sundsheien 345.
Sundstrømmen 16, 22,

316, 321, 328.

544

NAVKEBEOI8TBB.

Svandalstind 521.
Svartaland 506, 516.
Svarteidklubben 87.
Svartholt 347, 356, 357,

363.
Svartsund 462.
SvartsuDdtinderne, 18,

457.
Svkrtulønd 516.
Svartvatn (Borge) 373.
Svartvatn (Gimsø) 395.
Svartvatn (Vaagan) 412.
Svarvame 291.
Svinefoden 521.
Svinekammen 289, 290.
Svinø 342, 343, 345,

434 476.
Svolvær 41, 224, 407,

434, 440.
Svolvær^æta 417.
Svolværjuret 13.
Svolværvatn 91, 417,

426.
Sværvan 304.
Sværveme 291.
Sydalen 391.
Sydalsfjelde 391.
SydalspoUen 396.
Sydvaranger 222.
Sylen 489
Søberg 477.
Søbergfjeld 474.
Sølfarstrand 464.
Sørdalen 62.
Sørfjeldet 413.
Sørfiord 99, 510.
Sørfiorddalsvatn 509.
Sorfolden 95.
Sør^rundkailen 304.
Sønndhavet 477.
Sørland 300.
Sørlandsheia 290.
Sørlandsnubben 290.
Sørlandsvaagen 300.
Sørsand 495, 498.
Sørsandtind 18, 25, 489,

490.
Sørvaagen 330. 331, 333,

488.
Sorvaagmelen 490.
Sørvaagsflaget 492.
Søvrtulånd 506.

Taaa 473, 489.
Taaen 348.
Tan 462, 463.
Tangastaftr 385.
Tangstadpollen 369, 374,
Taormina 12.
Tarholmen 345.
Teisthammeren 300.
Teisthougene 88.

Tenfiord 96, 98, 328.

454, 461, 464.
TenQorddalen 454
Tengelfjord 85, 98,

454, 461.
Tenvatn 323.
Temvatn 392.
ThorsQord 320, 329.
Tind 331.
Tinden 495.
Tindlitindeme 390.
Tindstind (Flakstad)

318.
Tindstind (Øksnes) 26,

490.
Tindøen 26, 486, 490.
Tjeldsund 95.
^eldø 95.
ToUefsnes 433.
Topø 341.
Tordalstind 521.
Torsetheia 489.
Tors^ord 96.
Torvdalsfjeld 370.
Toskmaien 418
Totind 521.
Tranesstokken 520.
Tranesvaa&^n 520,524,

525, 526.
Trangstrømmen 375.
Tranø 93.
Trebydna 474.
Trenvken 283, 308.
TrolJdalen 392, 393,

415. 456.
Trolddalstindeme 414.
Trolddalsvatn 318, 327,
Troldgord 88, 95, 97,

457, 461, 464.
Troldfjordvatn 18,457,

460.
Troldiiaue 318.
Troldtind (Borge) 370.
Troldtind (Buksnes)

344.
Troldtind (Østvaagø)

18.
Troldtinderne (Hadsel)

457, 458.
Trolduren 521.
Trolle 490.
Trondhjemsbugu 525.
Træfiferlien 456.
Tunstad 491, 495.
Tussen 474.
Tuva 348, 410.
Tverberget 290.
Tverfielddalen 415.
TverQeldet 411.
Typsø 308.
Tysfjord 95.
Tyveleden 299.

Tyvsø 300.
Tømbolmen 356.

Ulvefaldene 461.
Ulvefoden 2.
Ulvøen 88, 450.
Ulvøhavn 462.
Ungsmalø 3.
Unulfssta5r 385.
Uppdæla 366.
Ure 342, 355, 358.
Urebergit 345.
Urefjeld 346.
Uren 369.
Uretind 345.
TJrevatn 345, 346, 371,

373.
Utakleiv 347, 366.
Utbjør 462.
Utdalen 369.
Utdalsvatn 369.

Vaagebufl^n 354.
VaagekaUen 413.
Vaagene 431.
VaagepoUen 354.
VaagsDJerget 474.
Vaagsfjora 95.
Vaarsetø 88.
Vaatvikneset 407.
Vaftlor 385.
Vågar 11, 23, 407, 431,

446.
Vågi 503.
Vågr 484.
Valberg 367, 385.
Valbergflesa 371.
Valbergtinden 370.
Valbérgøeme 377.
Valberskinheia 290.
Valsnes 464.
ValLind 290.
Varden 370.
Vareid 22.
Varoidvatn 327.
Varfjeld 370.
Vargfotr 2, 12, 315.
Vårvær 437.
Vasdalen 457.
Vasnes 85.
Vasnesvatn 85.
Vasviken 433.
VatnQorden 63, 97,

109, 392, 396. 397.
Vatnvaagtindeme 421,

454.
Vatrfiord 95.
Vatrfjordtinden 412,

416.
Veatind 474.
Veavatn 475.
Ve&rey 11, 12,309,484.

NAVNEBBGISTSB.

545

Vedø 21, 90, 281, 283,

285,308.
Veirberget 374.
Veita 356.
Vendalen 370
Vesteraalseg;gen 102.
Vesteraalsijord 100.

476.
Vestfjorden 92, 346.
Vestpolkjønna 392, 417.
Vestpollen 95.
Vesti-åll 3.
Vpstvaagen 431.
Vestvaagø 22, 369, 370.
Veten 3f0, 474.
Vigten 324.
Vik 366, 404.
Vika 477.

Vikan (Borge) 376.
Vikan ( Vaagan) 63, 436
Vikanfield 474.
Vikanfjord 473, 476.
Vikeide 453.
Vikerø 387, 389, 398.
Vikosen 510.
Vikspollen 348, 354.
Vikvatn 352.

Vikø 506.
Vilhelmstinden 21,289,

291.
Vinjar 404, 484.
Vinje 476.

Vinjeakslen 85, 389.
Vishelleren 286.
Voge kalf 413.
Voie 487, 495, 498.
Voksbjerget 490.
Vold 384.
Voldelven 373.
Vollatinden 321.
Vorfjord 96, 318, 328.
Væggen 348.
Været 476.
Værholmen 510.
Værbolmnakken 300.
Værsætskallen 298.
Værø 21, 90. 230, 279,

281, 288, 295, 298.
Vøllr 366.

Yksnes 486, 503.
Ylfi 11.
Ystnæs 287.

Zakariasø .332, 341.
Æsøen .347, 355.

Øgsfiord 95.
ØmeUehavn 436.
Øihellesund 17, 24, 88.

436.
Øisteinsfjord 95, 97.
Ørene 477.
Ørnebeia 324.
Ørnryggen 85, 389.
Ømtinoen 415.
Ørsnes 430, 439.
Ørsvaag 88, 407, 430,

439.
Østnesfiorden 88, 94,

95, 97, 180, 409, 428,

441.
Østpoldalen 456.
ØstpoUen 95, 456.
Østredal 508.
Østringen 498.
Østvaagø 23, 233, 389,

409, 450, 454.

OvtphsHtP

fl anm p

lorgts geologiske
underssgelse

har udgivet følgen-
de farvetrykte geo-
logiske rektangel-
karter (1 : 100,000),
der sælges for 60
øre stykket hos
landets boghand-
lere og i Norges
geografiske opmaa-
ling:

Stenkjær, Skjørn,
Levanger. Ternin-
gen, Trondhjem,
Stjørdalen, Merå-
ker, Bindalen, Mel-
hus, Selbu, Aamot (bladet i nord for
Hamar), Gjøvik, Gausdal, Hamar, Eidsvold,
Hønefos, Nannestad, Fet, Moss, Eidsberg,
Tønsberg, Sarpsborg, Haus, Bergen. (NB.
Bladet ^Kristiania" er udsolgt) |The
sheet ^Kristiania" is out of print|.
Endvidere er udkommet:
Dahll og Kjerulf. Geologisk kart over
det sandenfjeidske Norge. Chr. 1865.
1 : 400,000. Prisen, som tidligere var 8
kr., er indtil videre nedsat til 2 kr.
(P. T. Mallings boghandel.)

Kjerulf. Udsigt over det sydlige
Norges geologi. Chr. 1879. 4to 262 s.
Med atlas og oversigtskart. 12 kr. (P.
F. Steensballes boghandel.)

Reusch. Bammelaen og Karmaen
med omgivelser. 8vo. 422 s. Med 3 farve-
trykte karter. (Englith Summary.) Chr.
1888. 2 kr. (P. F. Steensballes boghandel.)
Qeologisk oversigtskart over det
sydlige Norge. 1:1,000,000 er udsolgt
som særskilt publikation, men er fremdeles vedføiet den ovenfor nævnte
bog .Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi" [This geological
map of southem Norway is no longer sold separately, but is still
annexed to the book cited above: .Kjerulf: Udsigt over det sydlige
Norges geologi."]

Reusch. Almenfmttelig veiledning ved benyttelsen af de geologiske
»^ktangelkarter over det sydastlige Norge. Forsendes gratis til personer,
som skriftlig henvender sig til Norges geologiske undersøgelses bestyrer.
Spargsmaallister til iagttagelse af jordskjælv forsendes gratis til
enhver, som derom henvender sig til Norges geologiske undersøgelse
eller ,det metereologiske institut" i Kristiania.

Laurifik

Hraf^irns

CD &runJ/j^liL mmJjJiø\
ODB Yf*^o erufUi9sr.

lit

Itrgis giologisko underssgelst

har udgivet i kommission hos H. Aschehoug & Co. i Kristiania:

1. Norges geologiske undersegelses aarbog for 1891. Udg. af dr.
Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. (English Summary.) 1891. 100 s.
50 ere. (Bogen indeholder blandt andet afhandlinger om torvmyrtT,
feldspat- og granitindustri.|

2. Homan. Selbu. Fj eldby gningon inden rektangelkartet Selbus
omraade. (English Summar\'.) 18^. 25 øre.

3. Vogt. Salten og Rånen med særligt hensyn til de viktigste
jernmalm- og kisforekoraster samt raarmorlag. (Resumé in deutscher
Sprache.) 1891. 1 kr.

4. Oet nordlige Norges geologi. Mod bidrag af dr. Tellef Dahll
0. A. Corneliussen udgivet af dr. Hans Reusch. (English Summary )

92. 204 s. Med Dahlls: Geologisk kart over det nordlige Norg»'

1 kr. 50 øre.

5. Stangeland. Torvmyrer inden kartbladet ^Sarpsborgs" omraade.

Med et kart. (English Summary.) 1892. 25 Øre.

6. Vogt. Om dannelsen af de vigttgste i Norge og Sverige repre-
senterede grupper af jernmalmforekomster. (Resumé in deutscher

Sprache.) 1892. 1 kr.

7. Vogt. Nikkelforekomster og nikkelproduktlon. (Resumé in

deutscher Sprache.) 1892. 40 øre.

8. Stangeland. Torvmyrer Inden kartbladet «Nannestads" onnraade

Med 1 kart og plancher. 1892. 1 kr. 25 øre.

9. Helland. Jordbunden I Norge. (English Summary.) 1893.

2 kr. [Denne bog indeholder en almen fatt elig indledning om berg-
og jordarter, beskrivelser over jordsmonnet i nvert herred i Norge
og mange statistiske oplysninger om landets høideforhold og areaieme
for dyrket mark, skov m. m.]

10. Helland. Tagsklfer, heller og vekstene. 1893. 178 s. 1 kr.

11. Brogger. Lagfalgen paa Hardangervidda og den saakaldte
„høifjeldskvart8^. (Resumé in deutscher Sprache.) 1893. 142 s. 80 ore.

12. Oarl O. Riiber. Norges granitindustri. Med «An English
Summary of the Contents". 189.T. 47 a 25 øre.

13. Bjerlykke. Qausdal. Fj el dbygn Ingen inden rektangelkartet
«Gausdals" omraade. 189.3. 36 s. 25 øre.

14. Norges geologiske undersegelses aarbog for 1802 ag 98.
Udg. af Reuscn. (Euglish Summary.) 1894. 148 s. 75 øre. [Sogi»ii
indeholder blandt andet afhandlinger om strandfladen, Valdres, Værdalen,
høifjeldskvarts, feldspat, glimmer.]

15. Vogt. Dunderlandsdalens jernmalmfelt. (Resumé in deutscher
Sprache.) 1894. 106 s. 2 plancher. 75 øre.

16. Helland. Jordbunden i Jarlsberg og Larviks amt 1894.
210 8. 1 kr.

17. Vogt. Nissedalens jernmalmforekomst. (Resumé in deutscher
Sprache.) l'895. 63 s. 1 planche. 50 øre.

18. Helland. Jordbunden i Romsdals amt. I. 1895. s. 1—208. 1 kr.

19. Helland. Jordbunden i Romsdals amt. II. 1895. s. 209—625. 1 kr.
20. Stangeland. Om Torvmyrer i Norge. I. (English Sunmiarv.'

1896. 102 s. 50 øre.

21. Norges geologiske undersegelses aarbog for 1894 og 96.
Udg. af Reusch. 1896. 148 s. [Indhold: En almenfattelig oversigt over
den geologiske litteratur vedkommende Norge 1890 — 95.]
NB. Man kan hos enhver af landets boghandlere tegne sig som subskri-
bent paa Den geologiske nndersogelses skrifter og saaledes faa dea
tilsendte, eftersom de udkomner. Pris omtrent 4 kroner aarlig.
Bogernes billige pris bor bemerkes.

Norges geologiske Undersegelse. No. 24.

Om Torvmyrer i Norge

Og deres Tilgodegjerelse.

G. E. Stangeland,

Gaardbruger i Elep, Jæderen.

Anden Del.

Med mA short English Summary of the Contents'*

Kristiania.

I Kommission hos H. Aschehoug & Co.
1897.

Indhold.

Side

Ejip. i. Torvmyremes Forekomst 1

, 2. Lister 9

, 3. Jæderen 28

, 4. Kannøen 54

, 5. Myrer ved Bergen 61

, 6. Bomsdalen 74

, 7. Trondhjems^ordens Omgivelser 05

, 8. Myrer inden Kartbladet, Tønsbergs Omraade 116

, 9. De undersøgte Torvmyrers Antal m. v* 191

, 10. Planteresterne i Myren 193

, 11. Torvmyremes geologiske Alder 198

On Torinyrer i lerye og deres Tilgoilegjørelse.

Af
0. E. Stangeland.

Kapitel 1.

Torvmjnremes Forekomst,

Da Myrdannelsen i Europa fornemmelig finder Sted i de
nordlige og vestlige Dele, ligger den Antagelse nær, at der
maa gives visse for disse Egne særegne Omstændigheder, der
betinger Dannelse af Mjn:. Irland, den vestlige Del af Stor-
Britannien, Nord- og Østersøens Kyster er bekjendte for at
have mange og store Myrstrækninger. I Ruslands Østersø-
provinser findes mægtige Myrfelter; men i den indre og østre
Del af dette Land skal saadanne være sjeldne eller ganske
mangle. I de tropiske Lande skal den Slags Dannelser, som
vi i egentlig Forstand kalder Myr, være ukjendte; der gives
vistnok Sumpe, som har en saa frodig Vegetation, at der
hmtig kunde dannes mægtige Myrlag; thi alle Planter, und-
tagen visse Svampe, kan danne Torv; men Forraadnelsen af
de organiske Emner gaar især i den tørre Aarstid, da Sumpene
ofte udtørres, saa hurtig for sig, at nogen betydelig Ophob-
iiing af Planterester ikke finder Sted.

Det maa derfor antages, at Havets Nærhed, et fugtigt og
tempereret eller koldt Klima frembyder gunstige Betingelser
for Myrdannelse. Men ved Siden heraf gives der en Eække

a. £. btanoeland: to&ymtber.

Lokalforhold, der betinger Dannelse af Myr og Beskaffenheden
af denne.

Myrjord er jo ikke andet end væsentlig paa Voxestedet
opbevarede Planterester, som i Tidens Løb har undergaaet
større eller mindre Opløsning eller Omdannelse. Det, som
foniden Tilstedeværelse af Vegetation betinger saadan Ophob-
ning af Plantemasse, er fornemmelig nogenlunde stadig Til-
stedeværelse af Fogtighed, saa at Luften hindres fra at trænge
ned mellem de uddøde Bødder og nedfaldne overjordiske
Plantedele og iværksætte den almindeUge Formuldning af
Yæxtmassen, saaledes som det kan sees at foregaa paa tør
Jord. Den aarligt hendøde Plantemasse tillægges den allerede
tilstedeværende, og omsider opstaar der et større eller mindre
Lag af Myr.

Det er derfor klart, at Myr kun findes, hvor der gives
fornøden Tilgang af Vand, hvor Terrainet har Forsænkninger
eller danner Flader med ufuldstændigt Afløb, og hvor Granden
ikke tillader Våndet at synke ned. Myrpartier, som findes
paa skraanende Fjeldsider, er vel i Regelen senere ud- eller
nedvoxede fra en ældre nogenledes vandret Myr. Det samme
antages at være Tilfælde med saadanne, som ligger paa Grus-
skraaninger, hvor dog i nogle Tilfælde det fra Granden firem-
sivende Vand kan nære Myrdannelsen.

Torvmyrenes Udbredelse i de forskjellige bereiste Dele af
Landet kan vanskelig behandles, uden at de nlige Grupper af
Myr omtales; thi de forskjellige Slags Myr er ikke alle lige
meget fremtrædende paa alle Lokaliteten Idet at de enkelte
Myrer senere beskrives, vil der opstaa nogen Gjentagelse;
her nævnes kun Grupperne, hvortil de omtalte Myrer maa
henregnes.

Sumpgræsmyr, der væsentlig er dannet af Tagrør — Frag-
mites communis — og Padderok — Equisetum palustre — samt
visse Stararter — Carex — m. fl. findes især ved Siden af Vand
eller Tjern og i Dalfører, som har staaet under Vand eller
ofte har været oversvømmet. Den optræder fomenmielig i Nær-
heden af Søkysten og danner ofte Bundlaget i ret dybe

TOBYMYBEBNES F0BEK0M8T.

Myrer, som for største Delen bestaar af anden Torvmasse,
f. Eks. Mose; i andre Tilfælder ligger den i Dagen; altid er
den dog uden Underlag af anden Myrmasse. Den er saa=
ledes den ældste eller sidestillet med den ældste Myrdannelse
og fortsætter sin Udvikling i Nutiden.

Starmyr, som væsentlig er dannet af Carexarter, findes i
Begelen udbredt paa mindre sumpige Strøg, især langs Bække.
En Del Stararter voxer dog paa meget sumpige Steder, og
den derved dannede Myr udgjør da Overgangen til Sump-
graBsmyr, eller henregnes til denne. Den danner ofte det
øverste og tildels det eneste Myrlag, men hviler ikke sjelden
paa andre Gruppers Lag, saasom Skovmyr og Sumpgræsmyr.

Skovmyr — dannet væsentlig af Busk- og Skovrester —
forekommer under forskjelligartede Khma- og Høideforhold,
tildels endog paa saa sumpige eller, i Forhold til omgivende
Vand, saa lave Steder, at dens Tilstedeværelse synes vanskelig
at forklare. Ofte danner den paa høiere Bundpartier Myrens
underste Lag, medens !Bør og Sumpgræsmyr indtager de lavere
Strøg. I flere Tilfælder er den indblandet i visse Arter Star-
myr. I mange Myrer har den kun en partiel Udbredelse,
og i intet Tilfælde udgjør den, saavidt iagttaget. Myrens
hele Masse.

Mosemyr — Sphagnumtorv — udgjør Hovedmassen af de
paa Østlandet undersøgte Myrer, og synes ikke at være strengt
bunden til noget særskilt Terrain. Den findes paa Afsatser
og Forsænkninger i de lavere Fjeldhøider — Nannestadbladet,
— paa de temmelig aabne, flade Strækninger af Ler eller fin
Sand, hvor den til Expl. i Vormens Dalføre og andre Steder
ofl^e ligger ind til Fjeld foden og som en svær Kage paa et
stort Bord udbreder sig over den vandrette eller svagt skraa-
nende Dalflade. Ofbe forekommer den ogsaa i trange Fjeld-
kløfber og omkring Tjern. Den udgjør vel i Regelen Myrens
Hovedmasse, men hviler dog i Almindelighed paa et mindre
Lag af Star- eller Skovmjnr, eller en Blanding af disse. I
nogle Tilfælder danner den mindre, kredsformede Partier paa
større og dybere Sumpgræsmyrer — Expl.: Bjønnumsdammen

a. E. stangeland: TOBViirsEB.

paa Tønsbergbladet — og synes da at maatte være tilvoxet i
den senere Tid. Hvor Mostorv hviler umiddelbart paa Bun-
den, hvilket er temmelig sjelden, har Granden været Gneis-
^eld, og Myren har havt større, dybere Partier, hvorfra Mosen
har voxet ud over Fjeldet. Mostorv sees aldrig udbredt over
Strøg, hvor rindende, især leret eller mudret, Vand flyder.
De dybeste, mindst fortorvede og ofte endnu voxende Mose-
myrer findes i trange af Fjeld og Skov for Vind beskyttede
Dalfører. En lun Beliggenhed synes at begunstige Mosens
Væxt. Maaske har Vinterens Snedække ogsaa nogen Indfly-
delse. Heraf tør maaske udledes Grunden til, at langs den
aabne og veirhaarde Vestkyst typiske Mosemyrer ikke paa-
træffes.

Udpræget Bjønskjægmyr — væsentlig dannet af Scirpus
cæspitosus — findes næsten kun langs Landets Vestkyst og
danner tildels med IJndtagelse af Væxtlag af Lyng, saavidt
hidtil iagttaget, al tid det øverste Myrlag.

Hvad Myrene paa Vestlandet angaar, saa findes de fleste
paa det lave Strøg langs Kysten til en Høide over Havet af
fra nogle faa til 100 eller 150 Meter.

Midtpartiet af den kun nogle Meter over Havet opragende
Grusbanke Lister er belagt med en stor Myr, som indeholder
til Brændtorv modnede Lag af flere Myrgrupper. At der her
har dannet sig Myr, kommer af, at Grusfladen er høiest langs
Stranden, og Våndet er tvunget til ufuldstændigt Afløb langs
Fjeldfoden mod Øst for ad en stor Omvei at komme udenfor
Banken og naa Havet. Paa Listerfladen findes kun enkelte
andre smaa Myrer. I Fjeldstrøg ved Lister forekommer en
Del mindre Myrer i nogle Smaadale og Forsænkninger.

I Lyngdal ligger en eneste nævneværdig Myr i den lave
af Grus og Sandmoer bestaaeude Dalbund. Heller ikke paa
Fjeldet findes her videre Myr.

Paa Jæderen findes de fleste Myrstrækninger over den
midterste og mest kuperede Del af Landstrækningen, eller
mellem Nærbø Kirke i Syd og Haalands Sydgrændse i Nord.

Den søndre Del af Jæderfladen, især Varhaug Sogn, har

T0BYMYBEBNE8 F0BBE0M8T.

næsten overalt en stærkt lerholdig Grund, og Madj ordlaget er
ofte, især i den fugtige Aarstid, sumpigt ; paa Slaatter og Ud-
marker voxer meget almindeligt Juncus sqvarrosus og Scirpus
cæspitosus; men egentlige Myrdannelser af større Udstrækning
er sjeldne; dog findes en Del StÆirmyrer. Flere Gaarde mangler
Brændtorv og anvender Græstorv — Eintorv — som Brændsel,
eller henter Torv fra længere bortliggende Myrer. Granden
til den indskrænkede Myrdannelse tør være Landskabets regel-
mæssige, bredbølgede Form, og at Faldet er jevnt mod Smaa-
dale og Bække samt ikke ubetydeligt mod Søen.

I Haaland er Mangel paa Brændtorv temmelig følelig.
Dette har øiensynligt sin Grund i, at Herredets Jordbund for
en stor Del bestaar af Sand — tildels Flyvesand, som kun er
dækket af et sparsomt Madjordlag, — hvorved Våndet har let
Anledning til at synke, og at Distriktet for det meste kun
har ringe Høide over Havet — visse Strækninger (Solesanden)
skal efter Sagn være hævede over Vandspeilet i den historiske
Tid(?).

I det paa Torvmyr rigere, forannævnte Midtparti af Jæderen
er Terrainet temmelig stærkt og uregelmæssig kupere t; det
har ogsaa de fleste og største Elve, Vand og Tjern. T^andets
Faldforhold er ujevne. Jordbunden er forskjellig. Paa visse
Strøg især i Høiland ligger store Lerbanker, som tildels er
dækket af et større eller mindre Lag Grus. De fleste Høide-
drag bestaar af ulaget Grus — Morænegrus — en Blanding af
finere og grovere Grus samt Ler. Over de lavere Strøg og
især omkring Elvene forekommer Banker af laget, vasket Sand
og Grus, der i nogle Tilfælder sees at hvile paa tættere, ler-
holdig Grusmasse.

Alle disse Omstændigheder har hver bidraget til den
forholdsvis hyppige Myrdannelse; men de har ogsaa foraar-
saget, at de fleste Myrer kun har lid en Udstrækning, hvorimod
Dybden, der ofte er 3 — 4 Meter, ikke kan anses for ringe,
især naar der tåges Hensyn til, at Myreme i Regelen er
fortorvede og vel modne til Brændtorv, og altsaa maa være

6 o. E. btanoeland: tobymybeb.

sunkne sammen til mindre end Halvparten af sin oprindelige
Mægtighed.

Nogle Myrer af forskjelbg Beskaffenhed fra dette Strøg
er opmaalte og nærmere andersøgte og skal senere beskrives.

Det kan her i Forbigaaende bemærkes, at jeg ved andre
Leiligheder end den nu paagaænde Mymndersøgelse har havt
Anledning til at iagttage Beliggenhed og Bonitet af de fleste
jæderske Myrer.

Paa det indre Strøg af Karmøens søndre Del, som udgjør
en ujevn Fjeldflade, findes en Del Myr, der anvendes til Brænd-
torv for Husbrug, men ikke i ret lang Tid vil være tilstrækkelig
for den tætte Befolkning langs Øens Strande.

Paa den nordre Del af samme 0 eller i det hele omkring
Haugesund er Forekomsten af Myr kun sparsom. Det samme
er Tilfældet indover Eyfylkes Øer og Halvøer. Dette skylden
rimeligvis, i det mindste delvis, den her udbredte Skiferbjergart;
den er i Regelen opfyldt af Sprækker i saadan Grad, at den
lader Våndet synke igjennom, hvorved Myrdannelse trods Fo^
sænkninger i Fj eldet forhindres. Heller ikke synes den ved
Fjordbundene her udprægede Terrassedannelse at være gunstig
for Tilvæxt af Myr.

Paa de større, lave Øer ved Bergen findes flere Steder,
saaledes i Manger og Lindaas, ikke ubetydelig Myr. Disse Øer,
hvoraf Radøen er bereist og de der forekommende Myrer under-
søgte, danner ofte en i det store tåget temmelig jevn Fjeldflade,
som er opfyldt af utallige smaa Forsænkninger, hvori M)T
er dannet og tildels er udbredt over større Strækninger. De
her og i Os undersøgte Myrer bestaar i Regelen øverst af
Bjønskjæg- eller Starmyr og derunder af mere eller mindre ud-
præget Skovmjn: eller en Blanding af begge Slag^; kun paa
en af de her opmaalte Myrer forekommer et ikke ubetydeligt
Mostorvlag.

Romsdalens Kyststrækning er temmelig rig paa Torvmyr.
Saadan findes baade paa de lave, tildels med Grus dækkede
Oer og paa de indenfor fremstikkende Halvøer. Ved Hustad
ligger en ca. V» D Miil stor Myr, hvoraf et Stykke er nær-

TOBVMYBESNEB FOREKOMST.

mere undersøgt. Ogsaa i Indre Frænen, Tingvold og Yestnæs er
nogle anseelige^Myrstrækninger undersøgte. I de indre, trange,
Fjord- og Dalbygder med de høie og steile Fjeld er Mjrrud-
bredelsen ikke nærmere undersøgt; men efter Beboeres Ud-
sagn skal den være ubetydelig.

Ogsaa de undersøgte romsdalske Torvmyrer har i Regelen
Skovmyr som Bundlag, og derpaa er i de fleste Tilfælder ud-
bredt et tildels temmelig mægtigt Lag af Bjønskjæg- og Myr-
nldtorv, som i nogle Tilfælder er blandet med Mose.

Omkring Trondhjems^orden, især paa Sydøstsiden, findes
flere tildels større Myrstrækninger. Her spiller Mose — Sphag-
num — ligesom paa Østlandet Hovedrollen i Myrdannelsen.
Den over 4000 Maal store Mæremyr i Sparbu dannes dog
væsentlig af Startorv, som er blandet med Rester af Buske
og Trær. Over et Strøg af den findes dog et Mostorvlag.
De fleste trondhjemske Myrer ligger saavidt undersøgt paa
Ler. Det tilsammen flere Tusind Maal — Tiår — store Myr-
felt ved Heimdal Station hviler paa et Lerplateau, som er ube-
tydeligt lavere over Midten; paa flere Kanter har det steile
Afstyrtninger og er belagt med enkelte smaa, langstrakte
Grusbanker.

Et Par ved Røros undersøgte Myrer ligger paa Sand, har
ringe Dybde og er, skjønt væsentlig dannede af Mose, nogen-
ledes modne til Brændtorv.

Ved et Blik paa medfølgende Kartblad Tønsberg, hvor
Myrene er;aflagt med brun Farve (Kartets Maalestok 1 : 100,000),
vil det sees, at Myrdannelsen især er udbredt langs den
fra Nordøst til Sydvest over Kartbladets Omraade udstrakte
Grusbanke — Rabakken. En Del større Mjnrer, Kimestadmyr,
Akersmyr, Stokkemyr, Gjennestad m. fl. mindre findes ved Fo-
den af Rabakken og ligger paa Ler eller — Stokkemyr — paa
Sand nærmest Grusbanken og Ler forøvrigt. I Forsænkninger
paa de skraanende Sider af Grusbanken forekommer flere, helst
mindre, Myrer, og nogle ligger næsten eller ganske paa Bankens
Høidestrøg. Ved Fævang ligger en Myr saaledes paa Høiden,
at den har Udløb til 2 Kanter og til forskjellige Sider af Raet.

8 O. £. 8TANOELAND: TOBVUrBEB.

Det er klart, at det fra Grusbanken fremsivende Vand ved
at forsumpe visse Strøg fru først af har foranlediget Myrdan-
nelsen. I de fleste Tilfælde har man her ved Banden Græsmjr
med indblandede Kratrester eller en Slags Skovmyr, og der-
over Mostorv. En større Myr ved Staalaker — nær syd-
vestre Hjørne af Kartbladet — er opdæmmet ved en mindre
Grrusbanke og bestaar for en stor Del af Sumpgræsmyr og
har et Tjern. Paa en lav Banke ved Siden af Tjernet findes
Skovmyr ved Bunden, Mosemyr øverst.

Omkring Tjern og ved Bugter af Vand — Gogsjø m. fl.
— hvilke for en Del er dannede ved, at Babakken tvinger
Bække til Udløb mod Syd eller Nord omtrent retvinklet paa
Landets Ho vedfald, findes en Del Myrstrækninger, og disse
er ofte Sumpgræsmyrer, som er dækkede med et større eller
mindre Mostorvlag.

I Ramnæs's og Andebos lerfyldte Dalfører findes kun
enkelte Myrer, og de ligger i Regelen ind til Fjeldfoden. Paa
de ikke synderlig høie Fjeldstrøg i disse Bygder findes en
Del ikke videre store Myrer; de bestaar i Regelen af Græs-
myr ved Bunden og Mostorv øverst.

Nærmest Søkyaten er My rdannelsen ubetydelig; dog findes
der paa Nøterø et Par noksaa anselige Myrer.

Idet jeg gaar over til Beskrivelse af de enkelte under-
søgte Myrer, maa det paa Forhaand bemærkes, at langs Vest-
kysten og omkring Trondhjemsfjorden har jeg kun undersøgt
enkelte Myrer paa hvert Landstrøg for derved at erhverve
nogen Oversigt og Kjendskab til Forekomst og Beskaffenhed
af Myrdannelsen og dens Anvendelse i disse Egne; de
behandlede Strækninger maa saaledes ansees som Prøve-
stykker.

Inden Kartbladet „Tønsberg"s Omraade paa Vestsiden at
Kris tianiafj orden er derimod alle M)rrer, saavidt de kande
findes, medtagne i Undersøgelsen. Dog er udeladt Myrer af
under 8—10 Maals Udstrækning og Strøg med kun 4—6
Decimeter dyb, sumpig Madjord, uagtet saadanne tildels paa
de topografiske Karter er aflagt som Myr.

TOBTHYBBRNES F0BEK0M8T. 9

De i Beskrivelsen anførte Bogstaver til Betegnelse af.

forskjellige Myrstrøg m. v. gjenfindes paa Plancheme, som er

ndførte i Maalestok 1:20,000, medens Originalkarteme er
afsatte i Maalestok 1 : 5^000.

Kapitel 2.

Lister.

No. 1. Hellemyr i Vanse.

Den ligger saa at sige midt paa det flade Listerland og
indtager en ikke uvæsentlig Del af dette. Mod Nordost ligger
den ind til de Bakker, hvorpaa Gaardene Maberg og Ore m.
fl. ligger ved Foden af Fjeldrækken; forøvrigt begrænses
den af lave Grusbanker. Omgivelsen bestaar af mere eller
mindre lerblandet Grus, som danner en frugtbar Jordbund,
der for største Delen er dyrket.

Efter min Opmaaling udgjør Myrens Areal 27,250 Ar.

Hovedafløbet for Vand har Mjnren mod Øst gjennem en
liden Dal til et Tjern ved Vanse Kirke. Ogsaa mod Nordvest
gjennem en Arm af Myren gives et Udløb for det nærmest
tilgrænsende Strøg til et Tjern mellem Gaardene Nordhassel
og Tjørve. Endelig er en Del af Myren givet Udløb ved en
Grøft gjennem Nordhassels Indmark til Tjernet ved Tjørve.

Myrens Bund, som bestaar af Sand og Grus, danner en
nogenlnnde jevn Flade med svagt Fald mod Nordøst eller fra
Kysten mod Fjeldfoden.

Den faste Jords Overfladeform paa Syd- og Vestkanten
— den svagt bølgeformede Grund — fortsættes under Myren.

Fra Strøget u paa Nordhassel østover mod den over
Myren opstikkende Qrusbanke v strækker en Grusbanke sig,
som, efterat en Del Brændtorv er borttagen, kun er dækket
med ca. 1 Meter tykt Myrlag og afdeler Myren i et nordre

10 0. B. STANGELAND : TOBYMrBEB.

Og Søndre Parti. Samme Banke fortsætter derpaa østover
med nogle Meters Høide over Myrfladen og skiller de store
Myrbugter ved Dyngvold og Skjeime fra hinanden; men i
den videre Fortsættelse mod Øst sænker den sig saa, at den mod
Bakken ved Skjeime er belagt med et ringe Myrlag. Mindre
Grusbanker strækker sig desaden (især fra Nordvest og Syd-
øst, hvilket fremgaar af Myrgrænsen) ind under Myren, men
taber sig snart i den temmelig jevne Bundflade.

Fra ITdløbet mod Øst strækker en Dal eller Forsænkning
af Bunden sig langs nordre Land — Maberg — til henimod
vestre ITdløb. Langs denne Strækning findes den største
Myrdybde — indtil og temmelig jevnt 4,0—4,5 Meter.

Overfladens Fald langs denne Strækning er 2,5 Meter.
Myrdybden i Udløbet er 1 Meter, som tillagt Faldet giver
3,5 Meter eller 1 Meter mindre end den største Dybde.

Over den dybest liggende Del af Partiets Bund maa der
altsaa oprindelig have staaet et indtil 1 Meter dyb Sumpstrøg,
eller Tjern, hvilket ogsaa de ved Bunden talrigt forekom-
mende Frø af Potamogeton, Menyanthes m. fl. vidner om.

Fra det nordøstlige Parti hæ ver Bunden sig langsomt
mod Syd og danner den nævnte mellem Nordhassel og Skjeime
strygende Grusbanke. Paa Sydsiden af denne sænker Banden
sig kun ubetydeligt og har svagt Fald mod Vest. Det syd-
lige Parti har saaledes Fald i modsat Eetning af det nordlige
eller især nordøstlige. Strøget mellem Dyngvold og Grus-
banken v har dog Afløb over Partiet t til østre Udløb.

I Myren opskjæres aarlig en stor Mængde Brændtorv til
Husbrug for de talrige Opsiddere paa de omliggende Gaarde
eller ogsaa af andre, som har kjøbt eller leiet Torvstykker til
Udskjæring.

Paa største Delen af Myren er det øverste Lag allerede
borttaget, og Myrens Overflade tildels derved (og tildels ved
nogen Udtapning af Våndet) betydelig sænket. Hvor stor
denne Sænkning er, kan ikke sikkert angives. Enkelte Lod-
eiere paastaar, at Myren i de Par sidste Menneskealdre er
sænket 3—4 Meter; men dette maa ansees som Maximum. I

LISTER. 11

Regelen er der kun skaaret Torv en Gang, og ved en Gkngs
Torvstikning kan der neppe tåges større Dybde end 2 — 3
Meter, især hvor som her ordentligt Afløb for Vand mangler.
Væxtlaget og andet Affald, der kastes tilbage i ældre Torv-
grave, udgjør i Regelen en Trediedel af den optagne Brænd-
torvmasse. Optagning af 3 Meter dybe Torvgrave vil saaledes
kun sænke Mjnren 2 Meter. Flere gjenstaaende, urørte Torv-
banker er maalte til at være 1 — 2 Meter høiere end den om-
givende Plade. Derhos maa det erindres, at Torvbankeme
ved at blive befriede for det inddæmmede Vand sjmker be-
tydeligt sammen. Denne Synkning, Sammentrykning, der
betinges af Myrmassens oprindelige Karakter og Fortorvnings-
graden, kan i Forhold til Dybden sættes som 1 : 4. Det kan
saaledes antages, at Myren, da Torvskjæringen begyndte, var
indtil 3 Meter dybere end nu.

Hvor lang Tid der er forløben, siden Torvstikningen be-
gyndte, eller naar Torv kom i Brug paa Lister, gives der ingen
paalidelig Oplysning om. Antagelig er Brugen af denne Slags
Torv noget over 100 Aar gammel, men neppe meget mere;
thi der gives ^bestemte Sagn om, hvorledes Myren saa ud,
hvor blød, sumpig og uoverkommelig den før var, da der
ikke, eller kun i ringe Mængde, blev skaaret Torv i den.
Andre Myrer, hvori Torvskur før kunde have foregaaet, fore-
findes ikke i Nærheden.

Bonitet. I Strøget omkring
a. — paa Midten af den sydvestlige Del — viste Boring og
Snit i 3 gjenstaaende Banker saadan Torvmasse: Øverst
Lyngjord, hvilende paa et ubetydeligt, sammentrykket
Moslag, tilsammen med dette 2—3 Decimeter; derunder
Bjønskjæg- og Myruldtorv, som er 0,5 Meter tyk og nedad
gaar over til en med grove Rodrester af Rør opblandet,
0,5 tyk Q-ræsmyrmasse. Resten af Myrmassen, ca. 1,5 Meter
mægtig, er en saavidt omdannet Sumpgræsmyr, at den er
vel anvendelig som Brændtorv; men Plantemassen kan ikke
nærmere bestemmes.
Samlet Dybde omkring 3 Meter.

12 o. E. stangeland: tobvmybee.

b. (Strøg lige Sydvest for Sandbanken u v). Her er kun en
mindre Del Brændtorv bortskaaret. Dybden i Bankerne
er 2,5 Meter. Massen er fast og sammensunken samt be-
staar øverst af Lyngjord henved 0,5 Meter, derunder Bjøn-
skjæg og mosblandet Myruldtorv 1 Meter eller lidt mere
og endelig ved Bunden et 0,5 — 1,0 Meter tykt Lag Skovmyr
blandet med Kvist og Bark.

Intet Lag af Sumpgræstorv.

c. Mod sydvestre Myrkant.

Dybden 1,5 Meter, i smaa Banker 2,0 Meter.

Øverst Bjønskjæg- og Myruldtorv ca. 1 Meter. Dette
Lag er for største Delen allerede bortført som Brændtorv,
saa at Erodstubbeme, der staar paa det underliggende
Myrlag af Sumpgræs, stikker i Dagen. Ved Bunden findes
Løvskovrester i Mængde, og i den øverste Del af Græs-
myrlaget staar Furestubbeme omkring 0,5 Meter over den
faste Grund. Kratresterne synes især at beståa af Birk
og Or; enkeltvis findes Hasselnødder, og paa et Sted saaes
nogle mindre Aspestammer. Foruden til Brændtorv an-
vendes Myrjorden langs Myrkanten til Gjødselblanding og
Komposter.

d. Nærmere Midten af søndre Parti. Dybden i Torvbankeme
2,5 — 3,0 Meter. Udskjæringen mindre^fremskreden.

Øverst findes foruden Væxtlaget^af Lyng Bjønskjæg- og
Myruldtorv; derunder et Skovmyrlag, hvori staar en for-
bausende Mængde store Furestubber saa nær hverandre, at
det er besynderligt, at Træerne kunde voxe i saa tæt Be-
stand. De staa nogenlunde til samme Høide; dog sees
enkeltvis, at Rodgrene af en Stubbe ligger over Stamme-
stubben af en anden; disse kan altsaa ikke have voxet
samtidig. Under Stubberne ligger et 0,6 Meter tykt Lag
Sumpgræsmyr paa Bunden.

e. Et Strøg mod Sydøst ved Grusbanken v.

Dybden er kun 1,0—1,5 Meter. Stykkevis er hele Myr-
massen bortført som Brændtorv og for en Del som Kom-
postjord. Myrmassen bestaar ovenfra af Bjønskjaøg- og

LISTER. 13

Myruldtorv; utider dette eller i den nederste Del deraf
staar nogle Furestubber paa et Skovjordlag, der hviler
umiddelbart paa Bunden. I Bundlaget er der enkelte Ege-
træstubber; disse staar i Hegelen lidt lavere end Fure-
stubbeme eller næsten paa den faste Bund. Her saaes
tre Stammer med Bod ligge i Myrmassen; de 2 Træer
vare faldne mod Sydøst og det 3die mod Syd.

f. Længere mod Nordvest; her tiltager Dybden til 2 — 3 Meter,
medens Overfladen falder lidt i samme Retning.

Myrmassen er en mosblandet Bjønskjæg- og Myruldtorv
1,5 Meter tyk. Resten, Bundlaget, er en trævlet Sump-
græsmasse. Her findes intet Skovmyrlag og ingen Stubber.

g. Bugten Sydøst for Veien x y. Størstedelen af Strøget er
overskaaret for Brændtorv. Den gjenliggende 8 — 10 Deci-
meter dybe Masse bestaar øverst af Skovmyr, som hviler
paa et Bundlag af frisk, ufortorvet Sumpgræsmasse, hvori
Rør — Phragmites — tydelig kan erkjendes. I det træv-
lede Bundlag er indblandert en ikke ubetydelig Del Dynd,
— fin opløst tildels ogsaa noget komet Plantemasse —
der maa være tilskyllet fra de høiereliggende Strøg af
Myren eller dens Omgivelser; thi den synes ikke at have
noget Fællesskab med den halmagtige Masse, hvori den
er indblandet, men maa være tilført og bundfældt af Vand
under Græsmassens Tilvæxt.

Bunden, som bestaar af Grus, er især omkring Myr-
kanterne stærkt besat med større Stene.
h. Partiet ned for Hassel — Ore Veien x y og langs Udløbet
paa denne Kant til det for en Del udtappede Tjern mod
Tjørve.

Dybden er kun 1,0 — 1,5 Meter.

Myrmassen er øverst en formuldet Starmjn: med Ind-
blanding af noget opraadnet Skovkrat; derunder eller ved
Bunden et Lag af Sumpgræs.

Faldet er lidet og Afløbet knapt tilstrækkeligt; men med
ordentlig ITdgrøftning — især naar Grøfbeme ikke lægges i
for stor Afstand — maa Strækningen kunne tørlægges for

14 G. E. stangeland: tobvutseb.

rationel Dyrkning. Jordsmonnet er efter alle Mærker
meget fragtbart, og Strækningen er i det hele tåget vel
skikket for Djnrkning. Nogle Stykker ere dyrkede; men
da der mangler en ordentlig Kanal langs Strøget, er
Yandafløbet ufuldstændigt og Dyrkningen mindre bekvem
og heldig,
i. Bugten mod Mabergs Indmark.

Paa dette Strøg er det øverste Lag, som skal have
været af samme Slags som paa den ørige Myr, ganske
borttaget som Brændtorv. Ingen Banker staar igjen.

Dybden fra nuværende Overflade 2,5 Meter.

I Overfladen især langs Land staar mange svære Bod-
stubber af Eg og Fure. Mellem Stubbeme er Massen
Skovmjnr, der er stærkt blandet med Bark og Kviste;
under disse og til Bunden findes et ca. 2 Meter mægtigt
Lag af Sumpgræsmyr.

Et ikke ubetydeligt Belte langs Land er vel skikket for
Djnrkning baade paa Q-rund af Myrens egen Bonitet og
som Følge af, at en Del Sand og Ler er skyllet ud over
Torven.
j. Strøg længere ud paa Myren midt imellem Maberg og
Grusbanken v.

Dybden paa Fladen af den overskaame Myr 3,6 Meter,
i smaa gjenstaaende Banker 1 Meter mere.

Torvmassen øverst 0,5 Meter bestaar af fortorvet Skov-
jord, derunder og lige til Bunden Sumpgræsmyr, altsaa
ca. 3 Meter mægtig. I den øverste Del af dette Lag.
som er skarpt afgrænset mod det overliggende, findes
strøgvis talrige Blade af Bladlyng — Andromeda polifolia.
I Bankerne sees et Bjønskjæglag at ligge over Skovmp-
laget. Ingen Rodstubber forekommer.

Bankerne og Tueme ere lynggroede. Paa Fladen af de
overskaame Partier findes store vegetationsløse Strøg; for-
øvrigt staar der spredt Krybhvene, Blaatop, Hieratium,
Tormentilla og Carexarter. Torvgravene staar fyldte med
Vand, der ganske mangler Afløb.

LI8TEK. 15

k Ved stor Sten i Skifte mellem Maberg og Hasselgaardene.
Dybden 2 Meter. Overfladen sænket ved Torvskjæring,
efter Sigende 2 Meter.

Myrmassen er Sumpgræstorv, der i den øverste Del er
blandet med Kratrester — Kviste, Bark o. s. v. Bankerne
— de gjenliggende Klumper af et overliggende Lag —
bestaar af Bjønskjægtorv, som er blandet med Kviste til-
syneladende af Lyng og Vaccinium.

Vegetationen: Bjønskjæg og Lyng — Calluna og Erica
samt Krækling; i Torvgrave staar Eriophorum angusti-
folium — Myruld.
L Mod Øst ud for en Q-rusbanke af Maberg.

Dybden 4,4 Meter. Desuden er en Del ovenfra bort-
skaaren. Myrmassen er øverst det almindelige^Bjønskjæg-
torvlag; derunder findes Græsmyr, som i den øvre Del er
blandet med Kratrester og i den dybere Del gaar over til
et Lag af en dyndagtig Masse, hvori er tilblandet noget
Ejselguhr, og hvori findes Frø af Sump- eller Vandplanter,
saasom Potamogeton, Nymphæa m. fl. Myren er blød og
Torvgravene staar fyldte af Vand.
Profil af dette Strøg vilde vise:
Øverst Scirpustorv med lidt Mose 1,5 Meter

demæst Sumpgræstorv 2,4 —

ved Bunden Dynd med Easelguhr 0,5 — =» 4,4 Meter,
m. Lidt længere mod Nord og nærmere Land. Dybden 4,0
Meter. Myrmassen og Lagforholdene som under 1; Strøget
meget blødt og for en stor Del overskaaret. Den gjen-
liggende Græsmyrtorv er temmelig vel fortorvet og ud-
gjør noksaa god Brændtorv.
n. Mod Nordvest ud for en Grusbanke paa Maberg.
Dybde paa Fladen 2 og i Bankerne 3 Meter.

Myrmassen øverst Bjønskjægtorv (i Bankerne) ; derunder

Skovmyr, hvori staar mange svære Furestubber; under

disse fortsætter Skovmyrlaget lige til Bunden; det er i den

dybere Del vel fortorvet og danner meget god Brændtorv.

I den senere Tid skjæres Torv lige til Bunden.

16 o. E. stangeland: tobymtebb.

Yegetationeii bestaar kun af Lyng. Men der findes store
vegetationsløse Strøg, hvor Overfladen dannes af Lyngjord
og opsmuldret Brændtorvmasse, hvori ingen Planter kan
fæste sig.
o. Strøg Syd for Q-rusbanken v.

Dybden 0,6—1,2 Meter.

Myrmassen er en formuldet Starmyr fra oven af; men
dybere gaar den over i en Skovmyr og danner neppe som
Stiktorv brugelig Brændtorv. Der findes enkelte Bodstab-
ber af Fure og Eg. Ud mod Midten af denne Myrbugt
gaar Myrmassen over til Brændtorv.

Yegetationen er især Carexarter, almindelig Lyng og
Erica Tetralix.
p. Mod Skjeimes Lidmark.

Over hele Strøget er Brændtorven bortskaaren. Besten
er et ca. 1 Meter dybt formuldet Skovmyrlag, hvori
findes mange Stubber og Stammer af Eg. Større Strøg
er vegetationsløse; for Resten findes næsten kun Lyng.
q. Bugten mod Dyng vold. For en stor Del som under p.
Mod Syd er mindre bortskaaret. Dybden er her indtil 2,5
Meter, og Massen er øverst 0,5 til 1,0 Meter Bjønskjsdgtorv,
som tildels er blandet med noget Mose; derunder findel
Løvskovmyr — en næsten ren og ikke opløst Masse af Bark.
Kviste og Træbeter — lige til Bunden.

Vegetationen er kun Lyng og Væxtlaget Lyngjord; i
ældre Torvgrave staar frodig Scirpus cæspitosus.
r. Vestover langs Dyugvoldsbakken.

Strøget er stærkt udskaaret og sumpigt. Dybden er
1 — 2 Meter, og den gjenliggende Masse er Skovmyr.
s. Videre Vest mod Østhassel.

Strøget er regelmæssigt stykkevis udskaaret lige til Bon-
den eller til det paa Bunden liggende usammenhængende
Skovmyrlag. Foruden Væxtlaget af Lyngjord bestaar
Massen øverst af Bjønskjæg- og Myruldtorv vel fortorvet
og tildels blandet med lidt Mose; ved Bunden Skovmyr
0,5 Meter tyk.

LI8TBB. 17

Ind mod Land staar mellem Bjønskjæg- og Skovmyrlaget
særdeles mange svære Fnrerodstubber, medens udpaa Myr-
partiets midterste Del ingen saadanne findes.

Myren ligger her saa høit, at Våndet har Udløb mod
Vest lige til Bunden. Her saavel som paa andre Strøg,
hvor Bunden hæver sig noget, savnes Sumpgræsmyrlaget.
Paa denne Kant af Myren — Strøget s — er anlagt en
Del ordentlige Torvtag. Forresten, især paa Myrpartieme
mod Maberg, Skjeime og Nordhassel, har Torvskjæringen
foregaaet og foregaar endnu paa en mindre hensigtsmæssig
Maade, idet der optages en Torvgrav her, en anden der i
Myren, som ikke er givet ordentlig Vandafløb, eller der
optages en Bække Torvgrave et Aar paa et Sted og et
andet Aar paa et andet Sted. Tildels er Myren udstykket
i sfuidan Grad, at ordentlig Benyttelse er næsten umulig-
gjort. Exempelvis kunde nævnes, at de 20—30 Opsiddere
paa en Gaard havde før den nylig udførte offentlige Udskift-
ning indtil 50f forskjellige Torvteige hver i den som Udmark
til Graarden liggende Del af Myrstrækningen.
t. Partiet mellem Grusbanken v og det faste Land paa
Skjeime. Her er Dybden kun 0,5 — 1,0 Meter, og Mjt-
massen bestaar afStarjord, som tildels er dækket afLyng
og ved Bunden er stærkt opblandet med Skovjord.

Strækningen, der mod den øvrige Myr er afmærketved
Punktlinier, er vel skikket for Dyrkning
Af Bonitetsundersøgelsen fremgaar, at Myrmassen øverst
bestaar eller har bestaaet af et 1 — 2 Meter tykt Lag af Bjøn-
^^j®g- og Myruldtorv, der er vel moden til Brændtorv. Med
TJndtagelse af visse Bugter af Myren, hvor Starmasse er frem-
herskende, er nævnte Lag udbredt over hele Myrstrækningen.
Paa visse Strøg er imidlertid dette Lag næsten ganske bort-
skaaret som Brændtorv, saa at dets tidligere Tilstedeværelse
alene kunde konstateres ved de gjenstaaende Banker; af saa-
danne var der ikke mange.

I den nederste Del af Laget, eller paa det underliggende
Lag, findes omkring Kanterne og paa de grundere Strøg af

18 G. E. stangeland: tobymtber.

Myren mange svære Itodstubber af Fure og tildels ogsaa af
Eg. I Laget er her og der indblandet lidt Mose i nogle
Centimeter tykke og rene Lag. Forøvrigt er ofte indblandet
en Del Kviste, antagelig af Lyng og Vaccinium. I Eegelen
synes Myruldmasse at være mest fremtrædende i de dybere
Dele af Laget, medens Bjønskjæg udgjør Hovedmassen i den
øverste Del.

Omkring Land og paa udskydende Grusbanker, hvor
Dybden er mindre, hviler dette Lag paa den faste Bund ; men
for meget større Strøg hviler det paa et Skovmyrlag, som
findes udbredt paa store Strøg af Myren, hvor Dybden
er middelsstor.

Dette Lags Mægtighed er meget forskjellig — fra nogle
Decimeter til 1 — 2 Meter. Tildels er det blandet med Sump-
græs, især i den nederste Del, og tildels med et brunsort Pulver
eller fin Dynd, der ser ud til at være tilskyllet.

For største Delen hviler dette Lag paa den faste Bund;
men tildels strækker det sig noget ud over Sumpgræsmyrlaget,
som indtager de dybeste Strøg af Myren.

Laget anvendes til Brændtorv, som har temmelig stor
Brændeværdi, men er noget usammenhængende. Denne Om-
stændighed har foranlediget den her tildels anvendte noksaa
praktiske Behandling af Torv fra dette Lag.

Efterat Torvstykkerne er opkastede fra Torvgraven, kna-
des de lidt og tilklappes med Hændeme og gives en afrnndet
Form, hvorpaa de udlægges til Tørring. Stykkerne hænger nu
bedre sammen, tørres lettere og danner en god Brændsel, der
halvveis har Karakter af Æl te torv.

Hvilke Planter, der især har bidraget til Lagets Dannelse,
er vanskeligt at afgjøre; antageligt er det en hel Bække. I
den dybere Del er Løvskovrester mest fremtrædende; i den
øverste Del og i Overgangen til det overliggende Lag findes
Furestubber. Mest almindelig er Rester af Birk, demæst
Or og paa enkelte Strøg Eg; enkeltvis findes Hasselnødder,
og paa et Sted saaes nogle opgravede Aspestammer. Men

LISTER. 19

det er ikke usand synligt, at en stor Del af Mynnassen er
dannet af de Buske, som forekommer i saadanne Skove.

Over den dybeste Del af Myren, eller hvor Bunden har
nogen Forsænkning, er som Bundlag udbredt et Sumpgræs-
m 7 ; 1 a g af indtil 3 Meters Mægtighed. Myrmassen er ikke
lagdannet, men bestaar af et Væv af Trævler efter Sumpplanter,
hvoriblandt bemærkes de ledede Rodstokke af Tagrør og
Padderok samt Frø af Potamogeton m fl.

Laget er kun lid et fortorvet; men da det er noget sam-
mentrykket, og saadan Masse holder godt sammen som Stik-
torv, anvendes det til Brændiiorv.

Ved Bunden og især mod Udløbene» er tilblandet en Del
Dynd — tilsyneladende en opløst Plantemasse — samt noget
Kiselguhr.

Efter dette kan Myrens Dannelseshistorie tænkes saaledes:
Oprindelig stod der i begge de dybeste Partier af Myren
Tjern af indtil lidt over 1 Meters Dybde. I og omkring
disse Tjern florerede Vand- og Sump vege tation, som snart
ikke alene fyldte Tjernene, men i nogen Grad hindrede Vån-
dets Afløb og bredte sig ud over en langt større Flade, end
Tjernene havde indtaget. Myrens lavere Omgivelser saavel_
som Høideme var da bedækket af Skov. Krat af Birk og Or
med mange flere trængte ud over de sumpige Flader, hvor
Fugtigheden var saa stor, at Formuldningen hindredes, og
der ophobede sig et Lag af Skovjord. Omsider trængte Eg
og især Fure sig ud paa dette Felt, og Skovjordlaget tiltog i
Mægtighed og bredte sig endog udover visse Strøg af Sum-
pene. Ved Sumpenes Høidevæxt dannedes noget Fald mod
TJdløbene, og omsider synes Fugtigheden at være blevet for
liden for de egentlige Sumpplanter — Rør, Padderok osv. —
medens den var stor nok til at Myruld og Bjønskjæg kunde
ud brede sig. En Vegetationsmasse af disse udbredte sig da
først over de fastnede Sumpe og derpaa over den paa de
omgivende Flader dannede Skovjord. Og da denne Væxt-
masse tildels i Forbindelse med Mose holder bedre paa Fug-
tigheden end Skovjord og den grovtrævlede Græsmyr, blev

2»

10 G. E. stangeland: torymybee.

og søndre Parti. Samme Banke fortsætter derpaa østover
med nogle Meters Høide over Myrfladen og skiller de store
Myrbugter ved Djnigvold og Skjeime fra hinanden; men i
den videre Fortsættelse mod Ost sænker den sig saa, at den mod
Bakken ved Skjeime er belagt med et ringe Myrlag. Mindre
Grusbanker strækker sig desuden (især fra Nordvest og Syd-
øst, hvilket fremgaar af Myrgrænsen) ind under Myren, men
taber sig snart i den temmelig jevne Bundflade.

Fra Udløbet mod Øst strækker en Dal eller Forsænkning
af Bunden sig langs nordre Land — Maberg — til henimod
vestre Udløb. Langs denne Strækning findes den største
Myrdybde — ind til og temmelig jevnt 4,0—4,5 Meter.

Overfladens Fald langs denne Strækning er 2,5 Meter.
Myrdybden i Udløbet er 1 Meter, som tillagt Faldet giver
3,5 Meter eller 1 Meter mindre end den største Dybde.

Fra det nordøstlige Parti hæver Bunden sig langsomt
mod Syd og danner den nævnte mellem Nordhassel og Skjeime
strygende Grusbanke. Paa Sydsiden af denne sænker Banden
sig kun ubetydeligt og har svagt Fald mod Vest. Det syd-
lige Parti har saaledes Fald i modsat Betning af det nordlige
eller især nordøstlige. Strøget mellem Dyngvold og Grus-
banken v har dog Afløb over Partiet t til østre Udløb.

I Myren opskjæres aarlig en stor Mængde Brændtorv til
Husbrug for de talrige Opsiddere paa de omUggende Gaarde
eller ogsaa af andre, som har kjøbt eller leiet Torvstykker til
Udskjæring.

LI8TEB. 11

Regelen er der kun skaaret Torv en G-ang, og ved en Gangs
Torvstikning kan der neppe tåges større Dybde end 2 — 3
Meter, især hvor som her ordentligt Afløb for Vand mangler.
Væxtlaget og andet Affald, der kastes tilbage i ældre Torv-
grave, udgjør i Regelen en Trediedel af den optagne Brænd-
torvmasse. Optagning af 3 Meter dybe Torvgrave vil saaledes
kun sænke Myren 2 Meter. Flere gjenstaaende, urørte Torv-
banker er maalte til at være 1 — 2 Meter høiere end den om-
givende Flade. Derhos maa det erindres, at Torvbankeme
ved at blive befriede for det inddæmmede Vand synker be-
tydeligt sammen. Denne Synkning, Sammentrykning, der
betinges af Myrmassens oprindelige Karakter og Fortorvnings-
graden, kan i Forhold til Dybden sættes som 1 : 4. Det kan
saaledes an tåges, at Myren, da Torvskj æringen begyndte, var
indtil 3 Meter dybere end nu.

Hvor lang Tid der er forløben, siden Torvstikningen be-
gyndte, eller naarTorv kom i Brug paa Lister, gives der ingen
paalidelig Oplysning om. Antagelig er Brugen af denne Slags
Torv noget over 100 Aar gammel, men neppe meget mere;
thi der gives ^bestemte Sagn om, hvorledes Myren saa ud,
hvor blød, sumpig og uoverkommelig den før var, da der
ikke, eller kun i ringe Mængde, blev skaaret Torv i den.
Andre Myrer, hvori Torvskur før kunde have foregaaet, fore-
findes ikke i Nærheden.

Bonitet. I Strøget omkring
a. — paa Midten af den sydvestlige Del — viste Boring og
Snit i I gjenstaaende Banker saadan Torvmasse: Øverst
Lyngjord, hvilende paa et ubetydeligt, sammentrykket
Moslag, tilsammen med dette 2—3 Decimeter; derunder
Bjønskjæg- og Myruldtorv, som er 0,5 Meter tyk og nedad
gaar over til en med grove Rodrester af Rør opblandet,
0,5 tyk Græsmyrmasse. Resten af Myrmassen, ca. 1,5 Meter
mægtig, er en saavidt omdannet Sumpgræsmyr, at den er
vel anvendelig som Brændtorv; men Plåntemassen kan ikke
nærmere bestemmes.
Samlet Dybde omkring 3 Meter.

22 G. E. STANGELAND : TOBYMTBEB.

De høiere Strøg ere dyrkede; men Vandafløbet er tildels util-
strækkeligt; de lavere Strøg benyttes som Slaattemark. Tildels
optages her noget Brændtorv; men Kvaliteten er slet Den
tildels ufortorvede Græsmyrmasse med stærk Indblanding a
Ler og Kiselguhr, eller paa andre Steder jordagtige Masse, er
ikke videre skikket som Brændsel.

Den naturlige Vegetation bestaar især af Carexarter, Lu-
zula og Agrostis alba.

No. 4. Myr i Udmarken Øst for Vanse Kirke og paa sendre
Side af Veien Vanse — Farsund.

Dybden er i den sydlige Del 1 — 2 Meter og i den nordlige
2—3 Meter.

Torvmassen er i den grundere Del en med Graesrester
blandet Skovmyr og paa det dybere Strøg en med Skovrester
blandet Græsmyr af Sumpplanter. Ved Bunden er indblandet
noget Kiselguhr.

Myren har Udløb mod et lidet Vand — Præstvandet — i
Nordøst; den omgives af temmelig steile og no ksaa — antagelig
25 Meter — høie Fjeld. Den har følgelig en vel beskyttet
Beliggenhed. Paa nordvestre Side sees flere Egestammer at
^igg® 1 Myrmassen med Roden mod Land. Det er klart
at de maa være faldne fra Fjeldfoden udover Myren og ere
blevne begravede af Myrmassen. I Myren forøvrigt sees kun
enkelte Rodstubber.

No. 5. Myrer i Nord for Vanse Kirke.

Indpaa Fjeldhøiden Nord for Vanse Kirke, for største
Delen paa Gaarden Sulands Grund, findes nogle Myrstræk-
ninger.

I Smaadale og Forsænkninger paa det yderst kuperede
Fjeld findes en Del Myrer tildels i særskilte og ved Fjeld-
knatter adskilte Kulper og tildels i større Partier, hvori Fjeld-
rygge ofte stikker frem. Arealet af disse uregelmsassige og

LI8TEB. 23

usammenliæDgeiide Myrpartier blev ikke opmaalt; men efter
Skridtninger og Oiemaal antages de paa dette Strøg fore-
kommende Myrer at udgjøre mindst 200 Tiår.

Myrdybden er moget forskjellig fra 1 — 3 Meter eller mere.
Paa enkelte Steder naaedes ikke Bund med den medførte
Borlængde 3 Meter.

Boniteten er ogsaa varierende. I Regelen bestaar Massen
af en med Kvist og Kratrester blandet Myruld- og Bjønskjæg-
torv. Ved Bunden gaar den ofte over til en næsten ren Skov-
myr, medens den ved Overfladen er en ren Bjønskjægtorv*
Den er i det hele temmelig vel fortorvet, saa at den danner
en bnigelig Brændtorv. Hvor Skovmyrmasse er overveiende,
vil Stiktorv vistnok være skjør; men Brændeværdien er ikke
ringe. Bjønskjægmasse er seig og sammenhængende, selv om
den er ganske ufortorvet.

Vegetationen bestaar især af almindelig Lyng og Erica
Tecralix samt Bjønskjæg og tildels Carexarter.

Her og der findes Tjern, som især i Bugter omgives af
smaa Myrpartier, der bestaar af en mosblandet Sumpgræsmyr.
Denne er i Regelen ganske frisk og ufortorvet, saa at den er
uanvendelig til Brændtorv.

Vegetationen l3estaar af Mose, høitvoxende Carexarter,
Nymphæa, Comarum palustre, Menyanthes m. fl. Denne Vege-
tation staar i Vandhøiden og flyder tildels paa Vand, og det
er klart, at den er i Færd med at udfylde Tjernene. Disse
Sumpe eller Sumpmyrer har paa Grund af Beliggenheden og
Mangel paa Afløb ingen Anvendelse.

De andre større Myrstrækninger ligger ogsaa for aller-
største Delen endnu urørte paa Grund af, at de ligger afsides
og paa en uveisom Strækning, men Brændtorvmangel begynder
allerede at gjøre sig gjældende i de lavere Bygder, saa at der
er Tale om at lægge Vei til de omhandlede Myrstrækninger,
hvilket vistnok ikke er noget vanskeligt Arbeide, men kræver
nogen Omkostning.

Efber den foretagne Boring er, naar Sumpene ved
Tjernene undtages, opstillet følgende Profil: Øverst Bjøn-

24 a. E. stangeland: tobymykee.

skjægmasse med Væxtlag 1 — 1,5 Meter, derander Skovtnyr fra
0 til 1,5 Meter tyk. Det sidste Lag kiler sig i Begelen ud
mod det faste Land, medens Bjønskjægtorven strækker sig ad
over det omgivende Fjeld og ligger tildels nedover Skraaninger
med Fald af 1 : 40.

No. 3, 4 og 5 ere ikke opmaalte og kartlagte.

No. 6. Maberg- eller Oremyr.

Den ligger i en Forsænkning mellem Gføiardene Maberg og
Ore og omgives af temmelig hoie Grusbanker paa alle Kanter
undtagen mod Nordøst. Den ligger her ind til Foden af
Fjeldrækken, som for det meste er grusbedækket. Den har
Udløb mod Sydvest, hvor en Kanal er opkastet, som har
sænket Vandstanden i Myren noget over 1 Meter.

Myrens Udstrækning er 1475 Ar.

I den nordre til Ore hørende Del er Dybden 1,0 — 1,5 Meter
medens den paa Mabergsiden er 3 — 5 Meter; paa et Strøg
— en Sump, som paa Kartet er omkredset af en Punktlinie —
naaedes ikke Bund med det medførte 5 Meter lange Bor.

Myrmassen bestaar af Græsmyr, som tilayneladende i de
øverste Lag især er dannet af Carexarter og i den dybere
Del tildels af andre Sumpplanter, samt i Sumpen for en stor
Del af Mose.

Omkring Kanterne og paa de grundere Strøg er Myr-
massen i de øverste Lag temmelig vel formuldet og lige til
en Dybde af 1 — 2 Meter jordagtig. Forsaavidt Vandafløbet
er tilstrækkeligt, hvilket med Undtagelse af Sumpen og dens
nærmeste Omgivelse er Tilfældet, danner Myren en udmærket
god Dyrkningsjord. Mabergs Del er allerede dyrket; men Ores
Andel ligger endnu til naturligt Beite.

Det er en Sjeldenhed at se et saa frugtbart, bekvemt
liggende og ved Udgravning vel forberedt, pløibart Felt som
det, der tilligger Gaarden Ore, ligge ud til Beite. Dette er
vistnok godt; men ved Dyrkning vilde man opnaa ganske

LISTER. 25

anderledes stor Afkastning. Vegetationen paa den udyrkede
Del dannes især af Carexarter, Hvene, Hieracium m. fl.

Bunden bestaar af lerholdigt Qrus. I Sumpen er ved
Banden tilblandet noget Kiselguhr.

No. 7. Kvavigmyr, Lyngdal.

Den ligger paa den mellem Kvavig og Agnefest udstrakte
Sandflade og udbreder sig mellem opstikkende større og mindre
Fjeldknatter, der paa visse Strøg begrændser Myren; paa andre
Kanter taber den sig paa Sandfladen. Myrstrækningen har,
som Kartskissen viser, en meget uregelmæssig Form, og enkelte
Fjeldknatter stikker op indpaa Myren.

Myrens Areal udgjør 2500 Ar. Høiden o. H. ca. 10 Meter.

Vegetationen bestaar især af Bjønskjæg, almindelig Lyng,
Klokkelyng, Carexarter, Blaatop, Rome — Narthecium ossifra-
giim og i gamle Torvgrave Mose — Sphagnum. Paa visse Strøg,
især de grundere, er nogle af disse, saasom Stararterne, mest
fremtrædende ; paa andre Steder, hvor Dybden er større og
Fortorvningen mere fremskreden, staar næsten kun Lyng og
Bjønskjæg.

Dybden er i den nordvestlige mod Kvavig stødende Del
1,0 — 1,6 Meter eller mindre, idet Myren grundes af til et
almindeligt Madjordlag paa Sandfladen, som tildels er dyrket.
Over Midtpartieme er Dybden 1,5 — 2,0 Meter. Hvor Myren
begrændses af Sandfladen, tager den af mod Kanten.

Boniteten er regelmæssigt ved Bunden et 0,4 — 0,8 Meter
tykt Lag af Skovmyr, hvori sees Rester af Skovkrat især
Birk. Paa dette Lag staar enkelte Rodstubber af Eg og
Fure, de sidste talrige paa visse Strøg. Derover findes en
temmelig vel fortorvet og sammenhængende Bjønskjægmasse,
der strøgvis har større eller mindre Tilblanding af andre
Plantetrævler især Myruld, og danner en god Brændtorv, som
benyttes; men da der ikke er foranstaltet ordentligt Vand-
afløb, er Optagning af Brændtorv ubekvem, og Udnytning
af Torvmassen ufuldstændig. Ogsaa Væxtlaget benyttes som

26 G. E. stanobland: tobvmyrer.

Brændtorv, især hvor det bestaar af Bjønskjæg og Lyng-
trævJer.

Nedenfor Myren mod Agnefest kommer under det kon
ca. 1 Meter tykke Sandlag et Lerlag tilsyne, og det er ikke
usandsynligt, at dette Lerlag strækker sig ind under det Sand-
lag, hvorpaa Myren hviler, og hindrer Gjennemsynkning af
Våndet, saa at det er den fornemste Aarsag til Myrens
Dannelse.

Myrens Historie synes at være klar. Paa Sandfladen
dannedes det almindelige Skovjordlag; men da Fladen er næsten
vandret og der findes nogle ubetydelige Forsænkninger, var
det paa Grund af Fugtigheden fornemmelig Løvtræer, især
som Krat og Buske, der trivedes. Omsider, da Skovjordlaget
havde opnaaet nogen Tykkelse og Fasthed, udbredte Eg og
Fure sig paa de mindst sumpige Strøg. Paa de mere fugtige
Partier florerede Myruld og Bjønskjæg, og denne Vegetatiou,
som har nogen Evne til at holde paa Fogtighed og saaledes
selv betinge sin Udvikling, udbredte sig lidt efter lidt over
den nærmeste Omgivelse. Den dækkede Træernes Bødder og for-
sumpede Strækningen, saa at Skoven døde ud, medens Dan-
nelsen af Torvlaget fortsattes baade i Tykkelse og Areal-
udstrækning, indtil Yandafløb, maaske ogsaa Dyrkning, satte
en Grænse derfor. Paa visse Strøg af Myren voxer • Bjøn-
skjæg — Scirpus cæspitosus — endnu saa frodig, at Myr-
dannelsen ikke er afsluttet.

No. 8. Ovestadmyr.

Den tilhører Landhandler Larsen i Agnefest og ligger
indpaa Fjeldet Sydøst for Agnefest og ovenfor Ovestadvandet
til en Høide af ca. 100 Meter over Havet og 3—4 Kilometer
fra Fjorden; den omgives af gruslagte Fjeld.

Dybden og Boniteten blev undersøgt til 4 Meters Dybde:
men paa en Del af Myren naaedes ikke Band med denne
Borlængde.

LI8TEB. 27

Vegetationen bestaar paa de ikke opbradte Partier af
Bjønskjæg, Stararter, Blaatop, Pors, Hvene m. fl.

Myrmassen dannes øverst af Bjønskjægtorv blandet med
Trævler af andet Græs eller Halvgræs ca. 1 Meter dybt og
gjennemvævet af utallige finger- og armtykke halvfriske Træ-
rødder. Omkring Myrkanterne findes enkelte store Furerod-
stubber og omfaldne Stammer. Derunder findes et temmelig
fortorvet Lag, som, hvor Bund naaedes, indtager Besten af
Dybden og synes især at være dannet af Græsrester; men da
Omdannelsen er langt fremskreden og Tilblanding af Dynd og
Sand ikke ringe, er Oprindelsen vanskelig at bestemme. Helst
synes Laget at maatte betegnes som en mose- og dyndblandet,
fortorvet Starmyr.

I nordvestre Ende af Myren, som har et Areal af 218 Ar,
ligger et lidet Tjern, der er omgivet af et Sumpgræsbelte, og
hvori staar nogle Vandplanter.

Myrens Udløb over en Grusbanke er nylig sænket omtrent
1 Meter, og en Del af Myren er grøftet for Dyrkning, som
den ikke er uskikket for; men den har en mindre bekvem
Beliggenhed.

I en liden Forsænkning i Fjeldet Nord for sidstnævnte
Myr og kun adskildt fra denne ved en ca. 100 Meter bred
Fjeldryg hgger en lignende liden Myr. Areal ca. 100 Ar.
Bonitet: Øverst Bjønskjægtorv, dybere fortorvet Sumpgræsmyr
blandet med Kratrester. Det hele er brugelig Brændtorv.

No. 9. Smaamyrer nær ved foregaaende.

Paa Siderne af et Tjern mellem Gaarden Ovestad og
Ovestadvand ligger nogle mindre Myrpartier. Areal 246 Ar.

I Myren Øst for Tjernet tåges en Del Brændtorv. Sam-
tidig er opgravet flere store Furestubber.

Dybden er 1 — 3 Meter. Torvmassen dannes af en Græs-
myr, der øverst vistnok er dannet af Star- og Sumpgræs,
råen i den dybere Del er mere ukjendeUg og tilblandet en

28 G. E. btangbland: touymy&eb.

stor Mængde Kratrester og en Del større Kodstubber. Ved
Bunden findes et Lag Dynd.

Ved Tjernbredden staar ægte Vandplanter, paa Myrfladen
Stararter, og paa Tuer Lyng.

Paa en liden Fjeldafsats Nord for Tjernet og nogle Meter
høiere end dette ligger ogsaa en Myr. Den er ubetydelig af
Udstrækning maaske 50 Ar og har Bjønskjægtorv paa Skov-
myr. Dybde tilsammen 1 — 2 Meter.

Kapitel 3.

Jæderen.

No. 10. Strand myr.

Den ligger under Gaarden Øvre Øxnevad i Klep og steder
med 2 Bugter a og b — se Kartskissen — næsten til Froi-
landsvandet, hvorfra den adskilles af en ved a 40 og ved b
80 Meter bred Grusbanke, hvorover Myren paa begge Steder
har Udløb. Forøvrigt omgives den af 12 — 15 Meter høie og
med Lyng bevoxne Grusbanker, hvorimellem den ogsaa mod
Nordøst har et 3de Udløb. Mod Nordvest har Grusbanken
stærk Skraaning mod Myren, ligesom den her har den største
Høide. Myrens Overflade er temmelig jevn især over Midt-
partiet; Bugteme ved a og b falder dog 2—3 Meter mod
Frøilandsvandet eller Udløbene i Sydøst, ligesom der fra Midt-
partiet til nordøstre Udløb findes 1,0 — 1,5 Meter Fald.

Myren overskjæres af Jernbanen — se Rektangelkartbladet
Jæderen — og dens Høide over Havet er 32 Meter.

Myrdybden er noget forskjellig; over den største Del mod
Syd og Øst er den 2 — 3 Meter og paa visse Strøg kun 1—2
Meter; men i og omkring Sumpen c, der er omkredset med

JÆDEBEN. 29

en Punktlinie, er den 4 — 5 Meter og paa et lidet Strøg lige
ved 6,5 Meter. Paa en liden Flæk ved d ud mod Bugten b er
den 4 Meter, medens den i Omgivelsen deraf kun er 1,5—2,0
Meter.

Bunden er, som det fremgaar af Overflade- og Dybde-
forholdet, noget uregelmæssig bølgeformet og bestaar af Q-rus.
Foruden en Grusbanke, som stikker op over Myrfladen, har
Myren et grundere Strøg over Midtpartiet. Ved d og c findes
grydeformede Forsænkninger, som ere flere Meter dybere end
Omgivelsen, saa at der i Begyndelsen af Myrdannelsen maa
have staaet inddæmmet Vand. I Forsænkningen ved d findes
under Myrlaget et indtil 0,8 Meter tykt fint, blødt Lerlag, der
hviler paa den ellers almindelige Grusmasse. Ogsaa ved Bun-
den af Sumpen eller Tjernet c forekommer et Lag halvflydende
Ler, som i den øverste Del er blandet med noget Kiselguhr
og i den dybeste med fin Sand. I Myrens nærmeste Omgivelse
findes ikke Ler i Dagen.

Med Undtagelse af disse Forsænkninger lader Myren sig
udgrøfte til Bunden uden Gravning i fast Grus.

Vegetationen bestaar fornemmelig af almindelig Lyng,
derhos findes Bjønskjæg og Myruld — E. vaginata — samt
Bladlyng; paa Tjerntomten staar Stararter og Mose samt
Myruld.

Bonitet: Væxtlaget dannes af Lyngjord (tildels med Bjøn-
skjægtuer) af indtil 0,5 Meters Tykkelse. Paa visse Strøg er
der af Lyng dannet store Tuer, og mellem disse er opstaaet
vegetationsløse Strimler, hvor Begnvandet samler sig, danner
smaa Bække og bortfører den let opsmuldrende Lyngjord.
Tildels har disse smaa Vandløb skaaret sig ned i Brændtorv-
massen, som ved Luftens og Frostens Indflydelse ogsaa let
opsmuldres og bortføres.

Under Væxtlaget findes en mere eller mindre vel fortorvet
Masse, der anvendes til Brændtorv og bestaar omkring Mjrr-
kanteme og i Bugteme øverst af Bjønskjægmasse og dybere
af Myruldtorv eller disse i forskjelligt Blandingsforhold ; desuden
er ofte indblandet noget Mose. Dette Lag har en Tykkelse

30 G. E. stangeland: tobvmtbeb.

af 1,0 — 1,5 Meter, men aftager mod Midten og de dybere og
sumpigere Strøg af Myren og erstattes her a f et indtil 1 Meter
tykt Lag Mostorv, som vistnok er saa fortorvet, at det danner
en nogenlunde god Brændtorv, men øiensynligt er en Sphag-
nummasse. Tildels er Myruld og Bjønskjæglaget voxet noget
ud over Moselaget, som kiler sig ud mod Land.

I Bjønskjæglaget findes, især paa visse Strøg, en Del større
og mindre Furerod stubber. Paa et Sted er for nogle Aar siden
opgravet 2 temmelig store Furestubber, som stod næsten lige
over hinanden med et 3—4 Decimeter tykt mellemliggende
Torvlag. Den øverste Stubbe stod ca. 0,6 Meter og den anden
omkring 1,4 Meter under Myrfladen.

Nedad gaar den omtalte Torvmasse tildels over i en tæt,
sort, temmelig fuldkommen fortorvet Masse; denne, hvis Op-
rindelse er vanskelig at bestemme, udgjør en fortrinlig Brænd-
torv. Over større Strøg hviler Bjønskjægtorven paa et Skov-
myrlag, der tildels ikke er stærkt udpræget, men paa andre
Steder er saa opfyldt af Bark, Kviste, Grene og armtykke Stam-
mer, at Massen synes at være halvt dannet af saadant Materiale
og angiver sig at være en veritabel Skpvmyr. Træ- eller Busk-
arteme kan vanskelig heltud bestemmes; dog lader Birk og Or
sig paavise, dertil er der fundet Hasselnødskaller og Rodslubber
samt Grene af Eg. Skovmyrlaget har en Tykkelse af fra nogle
Decimeter til 1 — 2 Meter og hviler paa den faste Grund.

I Sumpen eller det gjengroede Tjern c bestaar Myrmassen
i sin hele Dybde af en blød, ufortorvet Blanding af Mose og
Græstrævler.

Den tætte, fortorvede Masse, som næsten har tabt al
Plantestruktur, findes kun udbredt over de dybeste Strøg af
Myren og har en Mægtighed af indtil 2 Meter; den hviler paa
Bunden og indtager Skovmyrlagets Plads i Lagrækken.

Det paa Midten af Myren forekommende Mostorvlag er
et af Beviseme for, at Mose i sin Tid ogsaa kunde trives
i denne Egn som nu neppe kan opvise en eneste fiisk
eller voxende Mosemyr; fortorvede og af Lyngjord dækkede
Moselag ere ikke sjeldne.

JÆDEBBN. 31

Sumpen c, hvis Overflade ligger omkring 0,5 Meter lavere
end Myrfladen i Omgivelsen, maa oprindeligt have været et
Tjern, som omsider er udfyldt af Sumpplanter. Baade Høide-
forholdene og Tilstedeværelse af Diatomaceer vidner derom.
Den omgivende Myrdannelse har ikke trængt synderlig ud
paa Tjernets Omraade; men derimod har den opdæmmet Vån-
det 2—3 Meter over Myrpartiets Udløb.

I Bjønskjægtorvlaget, 0,6 Meter under Overfladen, er for
nogle Aar siden fundet en Furerodgren, som tydelig var af-
huggen med Øxe; ved Siden deraf og til samme Dybde
fandtes ogsaa hugne Spaan i Torven.

Indtil for omkring 25 Aar siden laa Myren ubenyttet;
men i den senere Tid anvendes den i ikke ringe Udstrækning
til Brændtorv, som ansees for at være af middelsgod Beskaf-
fenhed. Derved er den i nogen Grad udgrøftet, og det kan
mærkes, at den imidlertid er sammensunken og fastnet.

Myrens Areal udgjør 1431 Ar.

No 11. Sortemyr.

Den tilhører Gaarden Skjæveland i Høiland og ligger paa
det udstrakte Høidedrag mellem Skjæveland i Sydøst og Lea,
Bangstad m. fl., i Nordvest og Nord. Den omgives af Grusflader
eller lave Grusbanker, som paa visse længere Strøg baade paa
Sydøst- og Nordvestsiden er lavere end Myrfladen og forøvrigt
enten er jevnhøie med den, eller hæver sig 2 — 3 Meter derover.
I sin Længderetning Nordøst — Sydvest er Grusfladerne omtrent
vandrette paa Sideme af Myren; kun mod Syd findes en
Forhøining.

Myren er dannet paa en Høide, hvis Overflade er nogen-
lunde vandret. Kun Sydøst for det udtappede Tjern a, hvor
Myren har sin største Dybde, ligger Bunden, som bestaar af
lerholdigt Grus, paa et mindre Strøg nogle Decimeter lavere
end de laveste Strøg af Omgivelsen. Af dette Beliggenheds-
forhold følger, at Myren har Afløb paa flere Steder til begge
Sider, dog især paa 2 Steder mod Sydøst og et mod Nordvest

32 G. B. stangeland: to&ymyeeb.

Tidligere havde den ogsaa et 4de mod Sydvest; men ved Ud-
skjæring af Brændtorv er Våndet tappet fra dette høiere
Afløb til de andre lavereliggeade.

Myrens Areal udgjør 2975 Ar.

Dens Høide over Havet er omtrent 70 Meter.

Myren, der bestaar af et fast, ualmindeligt vel modent
Brænd torvlag, har en Tykkelse af 2 — 3 Meter. Paa Banden af
det udtappede Tjern, som ligger omkring 1 Meter lavere end
Myrfladen, er Tykkelsen omtrent 1 Meter.

I Løbet af de sidste 40 — 50 Aar er her foregaaet en stærk
Brændtorvskjæring, saa at omkring % ^f Myrmassen allerede
er borttagen.

I sin Tid — i Trediveaarene — blev Myren ved Udskiftr
ning som Havnegang, eller omsluttet af denne, for største De-
len tillagt et af de mange Brug paa Gaarden ; men senere har
Snesetal af Opsiddere paa omliggende Gaarde, der mangler
Turvmyr, kjøbt Teige til Udskjæring af Torvmassen. I Først-
ningen blev Myrstykker solgte for nogle Kroner "pr. 'Maal;
men i de senere Aar er Prisen gaaet op til Kr. 0,50 pr Kva-
dratfavn = Kr. 0,14 pr Kvaderatmeter eller Kr. 140,00 pr. Maal
— Tiår, og da Gjennemsnitsdybden kan sættes til omkring 2,5
Meter, bliver Prisen ca. Kr. 0,06 pr. Kubikmeter eller forholds-
vis til Dybden. Større Pris kunde vistnok nu opnaaes; men der
er ikke længere noget tilsalgs.

Paa den største Del af Myren, som enten bruges som
Tørkeplads, eller hvor Brændtorven er bortskaaren og Af-
faldsjorden — Væxtiaget af Lyngjord og opsmuldret Brænd-
torvmasse — er henkastet, findes ingen Vegetation med Und-
tagelse af enkelte Tuer af Krækling og Lyng. Paa den uberørte
Overflade staar almindelig Lyng, Klokkelyng, Bjønskjæg og
Bladlyng. Tjernbunden, som er tørlagt, er ganske blottet for
Vegetation; den dannes af et brunsort Pulver, hvori ingen
Planter er istand til at udbrede sig. Paa de grundere Strøg,
især mod Sydøst, skylles eller blæses Affaldsjorden bort, saa
at Bundgruset med sine utallige større og mindre Stene ligger
blottet; ogsaa dette viser sig ugunstigt for al Vegetation.

JÆDEBEN. 33

Med Undtagelse af det nogle Decimeter tykke Væxtlag
af Lyngjord bestaar Torvmassen fraoven af Bjønskjæg og
Myruld samt Mose, den sidste tildels i Mængde og
strøgvis i temmelig rent Lag, saa at Torvens Brændeværdi
forringes, skjønt det hele er temmelig vel sammenpakket og
fortorvet. Paa det dybere Strøg af Myren gaar denne Torv
ved 1,0 — 1,5 Meters Dybde over i en næsten fuldkommen
fortorvet Masse, der ind tager Resten af Myrtykkelsen og er tæt,
ensartet, deigagtig og sort, svinder stærkt ind under Tørring
og danner en fortrinlig Brændtorv. Dens Oprindelse kan ikke
med Sikkerhed bestemmes; men ved at iagttage Lokalforhol-
dene og slutte fra andre mindre fortorvede Myrer eller Torv-
lag synes det antageligt, at den maa være dannet af de
samme Planter som den øvre DeJ. Den Omstændighed, at
Mjrren har hævet sig over den nærmeste Omgivelse og i sin
friske eller ufortorvede Tilstand maa have havt mindst 2 — 3
Grange saa stor Dybde, synes at tyde paa, al det maaske er
en Mosemyr, som for lang Tid tilbage har afsluttet sin Væxt
og nu (er sammensunket og fortorvet. Omkring Kanterne
findes ved Bunden og istedetfor Midtpartiets tætte, ensartede
Lag et Skovmyrlag, der vistnok ikke er stærkt udpræget, men
tildels holder saameget Skovaffald, at det maa betegnes saa-
ledes. I dette Lag, som er 0,5 — 1,0 Meter tykt, findes en Del
i Regelen ikke meget store Furerodstubber, som staar til
noget forskjellig Dybde i Laget, de fleste dog ved Bunden
og henimod det faste Land. De er dækkede af 0,5 — 1,0 Meter
tyk Bjønskjæg- eller Mosetorv.

No. 12. Kleppestemmen.
Hermed betegnes baade den gamle Stem — Opdæmning
og de ^omkringliggende Myrpartier, som omfattes af den op-
tagne Kartskisse.

Myrstrækningen ligger i Dalføret, som stryger Sydøst til
Nordvest paa Østsiden af Høideme ved Kleps Kirke, og om-
gives af ulagede, Grusbanker, der indeholder en Del Ler og
naange fine Glimmerblade. Nærmest Myren er Bankerne

34 G. E. stangeland: torvmyreb.

ganske lave; men i nogen Afstand hæver de sig antagelig
25 Meter over den. Mod Syd taber Myren sig paa en
Grusflade, og gaar over i et andet, mindre Myrfelt,
som har Udløb mod Sydvest gjennem en Forsænkning i
Høiden mellem Nordbraud og Sørbraud, men som er ikke med-
taget i Opmaalingen. Myren har sit Afløb mod Nord og ligger
omtrent 50 Meter over Havet.

I den vestlige Del stikker en Grusbanke a sig op over
Myren, og i den sydlige danner en anden Grusbanke en Halvø
b og afskjærer næsten Myrteltet.

Indtil for nogle Aar siden laa der tversover Udløbet ved
c en i sin Tid oplagt Dæmning, hvorved der opsamledes
Møllevand og dannedes et Tjern, der er omkredset af en
Punktlinie d d og betegnet med e; det havde en Vanddybde
af 0,5 — 1,5 Meter, og der voxede i det en Del Vandplanter,
Nymphæa og Potamogeton m. fl.

For 5 — 6 Aar siden blev med Bidrag af det Offentlige
foretaget Udgravning af Strækningen; ^Stemmeretten" — Op-
dæmningen — blev hævet, og der blev gravet en Kanal langs
Feltet og anlagt nogle mindre Sidekanaler, hvorved baade Tjem-
bunden og de omgivende Myrpartier fik fornødent Vandafløb,
saa at Dyrkning kan foiegaa.

Ved Udgrøftning af Tjembunden er Myrmassen imidlertid
sanket saa meget sammen, at det har været nødvendigt atfordybe
Hovedkanalen nogle Decimeter i den nederste Del for at skaffe
tilstrækkeligt Afløb for lukkede Grøfter paa de laveste Strøg.

Myrstrækningens Areal udgjør:

Tjernet 418 Ar og Eesten 1207 Ar, tilsammen 1625 Ar.
Deraf er omkring %» hvoriblandt Tjemtomten, dyrket siden
Udgravningen fandt Sted.

Strækningen tilhører 9 Lodeiere med ulige store Parceller,
nemlig af Gaarden Kleppe 3, Fjogstad 2, Brand 3 og Kleps
Klokkergaard 1.

Myrdybden varierer for største Delen baade over Tj^™"
tomten og den øvrige Strækning mellem 2 og 4 Meter; om-
kring Land og paa visse Bugter er den selvfølgelig miadre.

JÆDEREN. 35

Paa de Partier, som ikke tilhører Tjemtomten, dannes
den naturlige Vegetation fornemmelig af Stararter, og det
formuldede Væxtlag saavelsom den nærmest liggende tildels
noget fortorvede Torvmasse er en Stargræsmyr. Ved omkring
1 Meters Dybde gaar denne Masse over i et Skovmyrlag, som
indtager Resten af Dybden og er mest udviklet i den øvre
Del af Strækningen og omkring Myrkanteme.

I den øverste Del af dette Lag findes mange tildels svære
Furerod stubber, og i den dybere Del, især paa de grundere
Myrstrøg, staar mange Egerodstubber. I Laget sees desuden
Bark og Kviste af Birk og andre Løvtræer eller Buske; men
baade dette og det overliggende Lag er saavidt opløst og
fortorvet, at de tilstedeværende Planterester ikke nærmere
lader sig bestemme.

Torvmassen er paa visse Strøg opblandet med Sand, Ler
og Glimmerblade samt ogsaa noget Kiselguhr, det sidste om-
kring Tjernet.

Paa Bunden af Tjernet er Myrens Beskaffenhed tildels
noget ander ledes end ellers. Stargræslaget er ogsaa 'her
udbredt øverst, og selv i den høieste Del er det saa fortorvet,
at det danner god Brændtorv. Det er kun overlagt af et ube-
tydeUgt — 1 — 2 Decimeter tykt — Dyndlag, hvori der blandt
andet kan opsamles haandfuldvis Frø af Potamogeton natans.
Omkring Myrkanteme findes Skovmyrlaget under Star-
torven og ved Bunden; men længere udpaa eller paa
Tjemtomten, hviler det paa et grovere Græsmyrlag — Sump-
græsmyr — og kiler sig ud i Græsmassen. Denne udgjør over
den dybere Myrdel hele Torvdybden og synes som antydet
øverst at være dannet af fine Stararter, og dybere og ved
Bunden af grovere Sumpgræs, som er mindre fortorvet.

Saavel i Skovmyrlagets øverste Del som i Græsmyrlaget
findes en Del tildels store Furestubber. I en Grøft saaes to
saadanne staa næsten lige over hinanden; de kan ikke have
voxet samtidig.

Saavel Tjemtomten som den øvrige Strækning viser sig
ved Dyrkning meget frugtbar.

3»

36 G. E. stangeland: tobymybeb.

Foruden de aabne Kanaler, der er aflagte paa Kartet,
foregaar Udgrøftningen ved lukkede Torvgrøfter, som den
temmelig faste Myrmasse er skikket for. Torvgrøfteme falder
meget billige, da deres Græstorv ofte kan anvendes som Dæk-
torv, og Grøfteme forøvrigt opskjæres til Brændtorv, som er af
temmelig god Beskaffenhed. At Græsmyrmasse udgjør saavidt
god Brændtorv, er et sjelden forekommende Tilfælde. Etot
Sand, Ler eller Kiselguhrtilblandingen er betydelig, forringes
selvfølgelig Brændeværdien.

Bunden, som er noget uregelmæssig bølgeformet, bestaar
af Grus af samme Slags som i Omgivelsen; deri findes mange
større og mindre flade Stene af Gneis og Homblendesten.

For største Delen af Strækningen ligger Bunden høiere
end det oprindelige Udløb, der gaar over en Grusbanke; men
for en Del især paa det østlige Strøg af Tjemtomten, ligger
den indtil 2—3 Meter lavere.

I den oprindelige Terrainforsænkning maa engang have
staaet et Tjern eller en Sump med sin almindelige Vegetation;
dog sees ikke synderlig Spor af det paa saadanne Lokaliteter
almindelige Rør — Phragmites communis. Paa Omgivelsen
og de nuværende Myrbugter, som ikke var videre sumpige,
stod Kratskov og Buske samt temmelig store Egetræer.
Lnidlertid dannedes der i Tjernet en Sumpgræsmasse, som i
nogen Grad hindrede Våndets frie Åfløb og saavidt forsumpede
de laveste Strøg af Omgivelsen, at den almindelige Formuld-
ning af Planteresterne ikke kunde foregaa, og disse ophobedes
til et tildels anseligt Lag. Omsider udbredte Furen sig og
trængte længere ud paa Sumpgræslaget end de andre Træarter
og Buske. Da Rodstubber af den staar til forskjellig
Høide i Myrmassen, maa den have vokset her et langt
Tidsrum.

Antagelig ved Sumpgræsmyrens Tilvæxt hindredes Vån-
dets Afløb, saa at Strækningen, der kun har lidet Fald, for-
sumpedes saavidt, at baade Løvskovkrattet og senere Furen
døde ud, medens en Sumpgræsvegetation, især Stararter, med
TJdgangspunkt fra Midtpartiet, udbredte sig over hele Strak-

JJBDEBEN. 37

ningea. Det er derhos ikke usandsynligt, at de paa den friske
Græsmyrmasse opvoxede store Furetræers egen Tyngde kan
have bevirket, at Traseme trykkedes ned i den løse, bløde Myr>
saa at de kom til at staa i Forsænkninger, og der over
Eødderne stadig samledes Vand, hvorved de sygnede hen og
døde. Maaske kan de høiest staaende Stubber have tilhørt
Træer, som først døde ud samtidig med Skovens Ødelæggelse
i Omegnen. Det overliggende Torvlag maatte altsaa være
dannet i Tiden efter Skovens Forstanden fra Egnen.

Da Myren omtrent havde opnaaet sin nuværende Areal-
udstrækning og Dybde, blev der opsat en Dæmning over Af-
løbsbanken — Tiden derfor er ubekjendt — , hvorved en Del
af Myren blev sat stadig under Vand; den udviklede Star-
vegetation gik tilgrunde, og Væxtlaget dannede det nu fore-
kommende Dynd- eller Mudderlag, medens den underliggende
Myrmasse, som det synes, i fortrinlig Grad fortorvedes.

Overfladen i Tjemtomten ligger nogle Decimeter lavere
end den tilgrændsende Myrflade. Om dette har sin Grrund i, at
Omgivelsen er tilvoxet saa meget under Opdæmningstiden, eller
om Bunden i Tjernet er tilsvarende opsmuldret og sænket, er
uklart. Maaske har begge Omstændigheder gjort sig gjældende*

Myren kan betragtes som et Exempel paa saadanne Felter,
der paa Jæderen fortrinsvis er Gjenstand for Dyrkning.

No. 13. Storemyr paa Stangeland i Klep.

Den tilhører Gaardene Stangeland og Vatshus i EQep og
ligger paa Nordsiden af Figgen Elv ved den østre Bugt at
Grudevandet. Mod Syd grænser den til Elven, mod Vest
til en nogle Meter høi Sandbanke, der adskiller den fra Grude-
vandet, mod Nord til en omkring 40 Meter over Myren op-
ragende større, svagt skraanende Grusbakke; mod Nordøst
ligger den tildels omkring en Banke af Jlaget Grus; mod Øst
strækker den sig ud mod en Terrainforsænkning eller aabent
Dalføre med mindre Overfladefald, og mod Sydøst støder den
til en høiere, steil Grusbanke.

38 G. E. stangeland: tobymtbeb.

Myrens Areal udgjør 4225 Ar.

Deus Høide over Havet er kun 6 — 8 Meter.

Myrens Overflade er jevn og næsten vandret; dog er den
indtil 0,5 Meter lavere over Midtpartiet, hvor den er sænket
ved Torvskjæring, og mod Nordvest; langs Elven er oplagt
en Banke til ca. 0,5 Meters Høide over Myrens øvrige Middel-
høide.

Ved lav Vandstand i Elven ligger Myrens laveste Strøg
kun ca. 0,5 Meter over Vandfladen i Grudevandet, og i Flom-
tider Isogges hele Myren under Vand, som kan opnaa en Dybde
af indtil 1 Meter. Det er dog sjelden, at Banken langs Elven
ganske oversvømmes.

Torvmassen er en udpræget Sumpgræsmyr, som øverst er
dannet især af Stararter og dybere fornemmelig af Tagrør og
Padderok. Torvlaget, som havde en Tykkelse af 0,5 — 1,5 Meter,
er for største Delen allerede bortskaaret som Brændtorv. Denne
brænder vistnok villigt; men da Massen er meget porøs og let i
Forhold til sit Rumfang og kun i ringe Q-rad fortorvet, har
den liden Varmeevne. Laget havde sin største Tykkelse i østre
Myrbugt, hvor det i den øvre Del var lidt mere tæt og fortorvet,
men samtidig næsten helt igjennem blandet med Ejselgnhr.
Saadan er overalt indblandet i den nederste Del af Torvmassen og
danner derunder et 2 til 5 Meter mægtigt Lag. Dette er i den
øvre Del især paa de lavere Strøg gjennemtrængt med Trav-
ler og Bodstokke af Bør og Padderok samt blandet med noget
Dynd og gaar nedad over i et indtil 1 Meter tykt, fint, blødt
Lerlag, der hviler paa den faste Grus- eller Sandbund og har
sin største Mægtighed, hvor Bunden er lavest.

Væxtlaget eller Madj ordlaget bestaar, hvor det ikke er
forstyrret ved Dyrkning eller Brænd torvskjæring, især af Star-
masse, og den levende Vegetation dannes af Stargræsarter,
hvorhos der paa de høiere Strøg staar Klokkelyng — Erica
Tetralix — og almindelig Lyng i Tuer.

Paa de Strøg, som er sænkede ved Torvskjæring — neppe
over 0,5 —0,7 Meter — staar især grovere Stararter samt Myr-

JÆDEBEN. 39

uld — E. angustifoliuin — , og Væxtlaget dannes af disse i For-
bindelse med Affaldsjorden ; disse Planter trives godt og
danner snart et seigt Lag, hvorpaa Kreaturer trods Sumpig-
heden kan beite.

En ikke ubetydelig Del af Myren er i sin Tid dyrket, især
langs Elven, hvor Sumpigheden og Torvlaget var mindre, men
Kiselguhrlaget laa høiere. Den i Iste Del af dette Skrift, Side
65 omtalte Dyrkning ved Brændning foregik her. De dyrkede
Strækninger anvendes nu til Havnegang og afgiver et temmelig
godt Beite, især paa Strøg, som oftere oversvømmes. Græs-
væxten bestaar, som nævnt paa angivne Sted i Iste Del, især
af Krybhvene — A. alba — og Stararter.

Den temmelig frodige Græsvæxt paa Myren underholdes
vistnok af Oversvømmelseme, hvorunder der bundfældes noget
Slam og Dynd af mineralsk og organisk Oprindelse.

En noget uforklarlig Foreteelse, som forekommer her og
tildels i andre Myrer, maa nævnes.

Paa visse Strøg af Myren, især i Nærheden af Land, og
hvor Brændtorvlaget er mest udviklet, paatræffes „Laub". Af
Ålmueu kaldes det saaledes, men i Bogsproget er det mig ube-
kjendt. Det er en udpræget^ omtrent vandret, men ofte noget
bølget Adskillelsemellem den øvre og nedre Del af Torvlaget. Den
underliggende Torvmasse er afstrøget og afglattet, ja ligesom po-
laret, og derover ligger et paa Undersiden ligeledes afstrøget Lag.
Ingen Plantetrævler strækker sig fra det ene til det andet Lag;
disse er saaledes uden nogen Forbindelse, og naar Brændtorv
skjæres igjennem Laubet, falder Torvstykkerne fra hinanden
efter dette ligesaa let som 2 sammenlagte, afskaarne Planke-
stumper. Efter Laubet siver ofte noget Vand, hvilket anta-
gelig har givet Anledning til Navnet. Laub == Løb, Vandløb.
Over Laubet, der findes til en Dybde af 0,6 — 0,8 Meter, er
Torvmassen tæt og fin ; under det er den mere grovtrævlet og
mindre fortorvet, hvilket tyder paa en afbrudt eller forandret
Udvikling af Myrmassen.

Det kunde tænkes, at en Vandflom eller helst en Snemasse
kunde have nedlagt den stedfindende Vegetation og dannet

40 a. E. stangelakd: torvmyber.

den glatte Flade; men hvorledes skulde det overliggende Lag
kunne dannes uden Forbindelse med det underliggende? Blev
Myren imidlerlid sat under stadigt Vand, kunde det være
rimeligt, at der i dette udviklede sig en Yegetation og dannedes
et Myrlag, som ikke behøvede Forbindelse med Underlaget,
men sænkede sig ned derpaa. Men Torvlaget over Laubet
tyder ikke paa en sa»adan Dannelsesmaade ; heller ikke kan
det være tilført.

Da saadan I^aub, saavidt bekjendt, kun findes i Græsmyrer,
der i Eegelen ligger ved Elve, Bække, Vand eller Tjern, maa
det nærmest antages, at Laub dannes ved længere Tids Op-
dæmning af Vand over Myren.

At Laub skulde opstaa, efter at Torvmassen i sin Helhed
var dannet, er lidet sandsynligt. Der udvikler sig vistnok ofte
lodrette og tildels noget skråa Sprækker i Torvmassen, og disse
kan føre Vand, men de har ikke saaledes afglattede Sammen-
stødningsflader og opstaar ved Myrmassens ujevne Synkning,
for Exempel ved en Torvgrav eller Kanal.

Mod sydvestre Kant af Myren findes en Sump eller et Tjern
— omkredset af en Punktlinie og betegnet med a — , som i
den sidste Menneskealder næsten fuldstændigt er gjengroet af
Padderok og Stararter, men hvis Overflade ligger nogle Deci-
meter lavere end Myren og snarere oversvømmes. Tidligere
stod der mest Padderok — Equisetum palustre — , nu udgjør
Stararter Hovedmassen af Vegetationen.

Dybden til det faste Grus er dog her og langs Elven kun
2,0 — 2,5 Meter, medens den forøvrigt, som det foran fremgaar,
gjennem Torv, Kiselguhr og blødt Ler til det faste Grus er
4—6 Meter.

Sit Vandafløb har Myren mod Tjernet og fra dette til
Elven, tidligere ved en Bæk, men nu gjennem en større Grøft.
Under Flom strømmer en Del Vand ud i Grudevandet ved b.
(Se Planchen).

Paa den modsatte Side af Elven ligger en smal Strimmel
af samme Slags Myr, som længere op mellem Grusbunker ud-

JÆDEBEN. 41

vider sig til en større Strækning end den beskrevne. Her er
Mesteparten af det egentlige Torvlag tyndt, medens det
tildels formuldede Væxtlag af Star og Lyng hviler lige paa
Kiselguhrlaget. Paa visse noget høiere Bugter — ved Nedre
Øxnevad — kiler Kiselguhrlaget sig ud og erstattes af et
græsmyrblandet Skovmyrlag, hvorover ligger et indtil 1 Meter
tykt Græsmyrlag, som er vel skikket for Dyrkning og tildels
er kgt under Kultur. Paa et mindre Parti — ved Mæland —
findes øverst en vel udpræget Bjønskjægtorv. Strækningen
blev ikke opmaalt eller nærmere undersøgt.

14. Torlands- og Bjaadlandsmyr.

Den ligger paa søndre Side af Haaelven omkring 5 Kilo-
meter fra dens Udløb i Søen og i en Høide af ca. 10 Meter
over Havet. . Mod Nord ligger den ud til nævnte Elv og paa
Sydsiden grændser den mod en lav tildels dyrket Grusbanke,
der baade mod Sydvest og Nordøst strækker sig ud til Elven
og saaledes ogsaa der afgrænser Myren.

Det med en Punktlinie omkredsede store Strøg A er op-
hvelvet over Midten og indtil 2 — 3 Meter høiere end den om-
givende Myr. Foruden Væxtlaget af Lyngjord med Bjøn-
skjægrødder bestaar Myren oventil af en udpræget, ren
Bjønskjægtorv til en Dybde af 1,0—2,5 Meter; derunder findes
et 0,5 — 1,0 Meter tykt Lag, som synes at være en Blanding
af Halvgræsarter, især Myruld og Star, og tildels er indblandet
med Hester af Buske og Skovkrat. Samlet Dybde 2,0 — 3,5 Meter.

Myren anvendes til Brændtorv. Bjønskjægmassen er, skjønt
den synes nogenlunde fortorvet, meget seig, tæt og fast, saa
man kan kjøre paa Myren, om den ligger næsten under Vand.
Torven er vanskelig at opspade, og hver Torve maa løsskjæres
paa alle Sider med skarp Spade og Torvljaa; men den er en
fortrinlig Brændtorv og falder ikke i Stykker under Tørring
og Transport.

Den østlige Halvpart af Partiet er allerede for nogen Tid
siden for en Del udskaaret og for Resten ødelagt som Brænd-

42 a. E. stangeland: tobymybeb.

torvtag, idet der overalt er optaget enkelte Torvgrave midt
indpaa Banken og gjensat uregelmæssige Strimler. I saadanne
fordærves Torven af Frost, og Myren bliver ubrugelig som
Torkeplads og ufarbar med Kjøreredskab.

I Partiets vestlige Del, hvor Torvskjæring nu foregaar
paa en fornuftigere Maade, ligger et godt Forraad af Brænd-
torv.

Paa denne Del bestaar Yegetationen især af Bjønskjaag i
frodig Væxt, derhos staar Lyng og, især i Grændsen mod Om-
kredspartiet, Pors. Over den østlige Del staar fornemmelig
Lyng og tildels Krækling; i gamle Torvgrave er der Mose
og Myruld — E. vaginatum.

Partiet B B strækker sig omkring A, men er af en anden
Bonitet. Langs Elven er af Slam og den stedlige Vegetation
oplagt en Banke, som er 0,4 — 0,6 Meter høiere end Mjrrfladen
indenfor. Baade Elven og Myren har lidet Fald — neppe
1 : 1000 — , men i det store tåget i samme Retning. Paa et
Strøg mod Sydvest og ligesaa mod Nordøst falder dog Myren
mere — ca. 1 : 100 — fra Bakken mod Elven.

Under lav Vandstand ligger Vandfladen i Elven 1,0 — 1,5
Meter lavere end Myrfladen; men ved Flomme lægges hele
Partiet med Undtagelse af Strøget Øst for A under Vand.

Vegetationen bestaar fornemmelig af Stararter; paa Banken
ved Elven staar derhos Finskjæg — Nardus stricta — 'Kijh-
hvene m. fl. paa sumpigere Steder Treblad samt i ældre Grøfter
Rør, Potamogeton og Myruld — E. angustifolium.

Torvmassen er en 2 — 3 Meter mægtig, jordagtig Q-ræsmyr,
som tilsyneladende er dannet af Sumpplanter, især Stax og
tildels er blandet med tilskyllet Slam, Ler og Dynd. Paa
visse Strøg findes i Lagets dybere Del tydelige Rester af Eør.

Torvlaget hviler paa et omkring 1 — 2 Meter tykt Kisel-
guhrlag, som tildels er stærkt opblandet med Myrjord eller
Dynd, saa at Grænsen mod Torvlaget er uklar. Nedad gaar
Kiselguhren uden skarp Grænse over i et fint blødt Lerlag,
som har en Mægtighed af 1 — 2 Meter og hviler paa fast Gras
eller Sand.

JÆDEKEN. 43

De ved Siden af Kartet afsatte Profiler angiver Lag-
ningen samt Bnndens og Elvens Høideforhold.

G-rændsen for Partiet A, Punktlinien e e, danner ogsaa
omtrentlig Grændse for Flomhøiden. Under store Flomme
rager A som en 0 — 2 Meter høi 0 eller Halvø over Vand-
fladen; det Øst for A liggende Strøg af B B oversvømmes
dog som nævnt ikke helt ud.

Paa Partiet A ligger Torvlaget paa et Lerlag, der paa
nogle, men ikke alle Steder kunde gjennemtrænges med Boret
og fandtes da at have en Tykkelse af omkring 1 Meter og
hvile paa Grus. For den østre og midterste Del af Partiet
ligger Bunden omtrent i Flomhøiden eller lidt høiere, men
sænker sig langsomt mod Sydvest til Høiden af B B's Bund,
saa at en Del af A's Bund endog uden Torvlag vilde rage over
Flommen. Derved er Tilstedeværelse af de her i den dybeste
Del af Torvlaget forekommende Kratres ter betinget og for-
klaret.

Som Profileme viser, er Feltets oprindelige Grus først be-
lagt med et Lerlag, som endnu er blødt og halvflydende; der-
paa er en Kiselguhrmasse udbredt over den lavere Del af
Strækningen, videre, er der over hele Strækningen dannet et
Grræsmyrlag, som paa de lavere Strøg har faaet Sumpkarak-
teren. Paa den høiere Del udbredte Buske og Løvskovkrat
sig, men undertrykkedes snart af en frodig Vegetation af
Myruld og Bjønskjæg; især den sidste udviklede sig i forbau-
sende Grad og dannede et betydeligt Myrparti, der ved sit
ydre TJdseende — ophøiet over Midten og i det hele høiere
end Omgivelsen — ganske ligner de udprægede Mosemyrer,
men indeholder ikke nævneværdige Spor af Mose. Areal-
udstrækningen af dette Lag synes at være begrænset af
Flomhøiden.

Paa de lavere Strøg fortsatte imidlertid Græsmyren sin
Væxt.

Partiet B B yder en temmelig rig Græsvæxt, der anvendes
til Slaat og Beite. I den sydlige Bugt, hvor Tilblandingen af
fremmede Emner er mindst, skjæres en Del Brændtorv, som.

44 O. E. btanoelanb: tobvhybee.

skjønt Massen synes at være nogenledes fortorvet, dog er af
mindre god Kvalitet, især som Følge af Indblanding af Kisel-
guhr og Slam.

Paa et Strøg ved Bakken mod Syd, hvor der er noget
Fald mod Elven, er af en af Bjaadlands Opsiddere i de Par
sidste Aar med Held udført et rationelt Udgrøftnings- og
Dyrkningsanlæg. At Flomvand i Vintertiden gaar op i Torv-
grøfter, der anvendes paa saadan Jord, har man Erfaring for
ikke er videre skadeligt, naar kun Våndet flyder bort tidlig
om Vaaren, og der da ikke indtræffer Flom, saa at Jorden
betimelig Tid bliver tilstrækkelig tør for Vaararbeidet

Den noget høiere østligste Bugt har i et Snes Aar været
dyrket.

En driftig Lodeier forsøger nu at pløie, planere og med
Havre og Græsfrø tilsaa lavere Strøg af Myren, som ere be-
satte med Tuer og vanskelige at slaa, for at forbedre Græs-
væxten og faa Anledning til at benytte Slaamaskine. Der er
al Sandsynlighed for, at saadan Engdyrkning maa lykkes
under de forhaandenværende Forhold. Jorden har vistnok
ikke ringo Frugtbarhed, der væsentlig er tilveiebragt og ved-
ligeholdes af Oversvømmelseme. Bliver der tilført noget Mine-
ralgjødning, vil saadant Engudlæg antagelig give tilfreds-
stillende Udbytte i mange Aar, før ny Pløining vil være fornøden.
Permanent Eng vil under saadanne Forhold være paa sin rette
Plads. Resultatet kommer ogsaa til at bero paa et heldigt
Valg af Græsarter; det i Egnen og paa fugtige Steder sær-
deles villige Hestegræs — Holcus lanatus — kan, hvor bedre
Arter ikke kan fremdrives, maaske være hensigtsmæssigt

I Nærheden af Land og i Omkredspartiet af A findes
enkelte mindre Furerodstubber. Enkelte af disse, som fore-
kommer under Flomhøiden, hvor de neppe kan have voxet,
kunde tænkes at være Drivtømmer; men de staa i naturlig
Stilling, og det er ikke urimeligt, at de kan have voxet paa
Stedet og ved Myrmassens Synkning og sin egen Tyngde
være trykkede ned, saa at Fugtigheden ødelagde dem. Senere
Fortorvning og Sammensynkning af den underliggende Myr-

JÆDEBEN. 45

.. . I

masae maa ogsaa have sænket dem i Forhold til Yandstandeii.
Derhos er det muligt, at Flomhøiden paa Grund af Tilvæxt af
Myr i Elveløbet nedenfor kan være høiere nu end tidligere.
Areal: Partiet A 4175 Ar.

— B B 3350 - TilBammen 7525 Ar.

No. 15. Østre Torlandsmyr.

Den ligger i Sydøst for Gaarden Torlands gamle Tun i
Haa og omgives af lave, kun nogle Meter over Myren opstik-
kende Grusbanker; den ligger omkring 25 Meter o. H. og over-
skjæres af Jernbanen.

Dens Areal udgjør 2425 Ar.

Dens Dybde er 2 — 3,5 Meter.

Vegetationen bestaar af almindelig Lyng og EQokkelyng
samt Bjønskjæg; her og der omkring Kanterne og paa fug-
tigere Steder staar Star, Rome — Narthecium ossifragum —
og Blaatop samt i gamle Grøfter Mannagræs — Glyceria flui-
tans. Paa en Del af Mjrren, som for omkring 20 Aar siden
blev udgrøftet for paatænkt Anlæg af Torvfabrik, har almin-
delig Lyng udelukket næsten alle andre Planter* Paa visse
Strøg af Myren skjæres Brændtorv ; men i Afialdsjorden —
Væxtlaget af Lyngjord og opsmuldret Brændtorv — kan som
almindeligt paa saadan Myr ingen Yegetation fæste sig.

Myren bestaar øverst af en til Brændtorv temmelig vel
moden Bjønskjæg- og Myruldmasse, saaledes at den første er
mest fremtrædende i den øverste Del af det 0,5—1,5 tykke
Lag. Derunder findes et især i den vestre, grundere Del af
Myren udpræget Skovmyrlag, som ser ud til at være dannet
især af Barkstumper og raadne Kviste, og ved Bunden, som
bestaar af Grus, er blandet med Græsmyr — Star- og tildels
Børmasse.

I den øverste Del af Laget, eller mellem dette og Bjøn-
skjægtorven findes mange Furestubber til noget forskjellig
Dybde — 0,8 — 1,2 Meter under Overfladen. Det underliggende
Skovmyrlag synes dog som almindeligt især at være dannet

46 o. E. stangeland: tobymybeb.

af Løvtræbuske, men af hvilke er vanskeligt at afgjøre. Imid-
lertid har Birk og Or, tildels ogsaa Eg, været tilstede, og en
Del pennetykke, glatte Kviste maa være Stammer eller Eod-
grene af Pors.

Paa de dybere Myrstrøg, hvor Bjønskjæg- og Myruldtorven
er mest udviklet, nemlig især Øst for Jembanelinien, erstattes
Skovmyrlaget af en Græsmyrmasse, som er indtil 1 Meter tyk
og i den dybeste Del indeholder mange Rester af Kør. I de
dybeste Forsænkninger hviler dette Lag paa et nogle Cend-
eller Decimeter tykt, blødt Lerlag, der ligger paa Gnisbonden.

Myren har Udløb baade mod Øst og Vest, og den kan
let udgrøftes til Bonden.

I den sydvestlige Del af Myren er i den senere Tid en
ikke ubetydelig Strækning dyrket, og viser den sig især efter
at være paaført Aur, Kalk eller Skjælsand temmelig friigtbar.
Skovmyrlaget ligger her næsten op i Dagen. Visse Flækker,
Banker, har dog trods Gjødsling de første Dyrkningsaar ikke
kunnet frembringe nogen Avling. Det spirende Korn visner
bort og dør for en stor Del ganske ud enten i den første Tid
eller senere, og de gjenstaaende Stråa opnaar ikke normal
TJdvikling. Saadanne Tilfælde er vel kjendte ogsaa fra andre
lignende Myrer. Aarsagen maa være, at Jordsmonnet bestaar
af Torvemne og Lyngjord samt indeholder Garvesyre og Jern.
Folket kalder saadan Jord „Daudmulla" — Dømuld — og
„Heiemo**. Den Slags Jord er ikke alene fattig paa Næring
for Kulturplanterne, men den er ogsaa ved sin Løshed - en
grynet Form — og Tilbøielighed til at udtørres uheldig i
fysisk Henseende. Naar derhos dens kemiske Indhold og Til-
stand er saaledes, at den paaførte organiske Gjødsel tvinges
over i ugunstige Forbindelser og bindes, saaledes at den ikke
kan komme Væxteme direkte tilgode, maa Ufrugtbarheden
være næsten fuldkonmien.

Det gjælder i saadanne Tilfælde om at frembringe For-
muldning og Opløsning af Jorden, og hertil har rigelig Mængde
paaført Kalk — helst halvlædsket — , Mergel, Skjælsand og
endog almindelig Sand og Gras vist sig virksom. D^

JÆDEBEN. 47

medgaar dog ofte nogle Aar, inden saadan Jord kommer i
den for Agerjord normale Tilstand, og den fordrer gjeme
forleds Anvendelse af Fosforsyre og Kali. Mest økonomisk
er det i et eller to Aar ved nogen Bearbeidning at udsætte
den for Luftens, Regnvandets og Udgrøftningens Indflydelse,
før den gjødsles og tilsaaes.

Paa de jæderske Brændtorvmyrer af Bjønskjæg- og Myr-
oldmasse, som er dækket af et Yæxtlag af Lyngjord, er saadan
Uifrugtbarhed temmelig almindelig. Den Slags Myr ansees
derfor næsten udyrkbar, og den er, saavidt Erfaringen rækker,
som Dyrkningsjord ehdnu mindre taknemmelig end Mosemyr.

Hvorvidt den nyere Myrdyrkningsmaade med næsten ude-
lokkende Anvendelse af Mineralgjødning og derved Indspaxing
af den kostbare Kreaturgjødsel i saadanne Tilfælde vilde vise
sig lønnende, foreligger der endnu ikke Erfaring om.

Det er vistnok rettest, at andre bedre Myrarter først
lægges under Dyrkning, især da de fortorvede Bjønskjæg- og
Myruldmyrer har sin værdifulde Anvendelse som Brændtorv.

No. 16. Medholmyr.

Den tilhører ogsaa Gaarden Torland i Haa og ligger i en
liden Forsænkning mellem lave — 1 til 3—4 Meter høie —
Omsbanker, der almindelig paa Jæderen er oversaaet og
indblandet med større og mindre Stene af gammel Granit
og Gneis. I Gruset forekommer en Del fine Glimmerblade
og smaa Brudstykker af Skifer — antagelig Stavangerskifer,
hvis sydligste bekjendte Forekomst er ved Tunem og Undem
i Time.

Myrens Høide over Havet er omkring 20 Meter.

Ved en liden Grusbanke c er den afskaaret i to Partier
A og B — se Kartet.

Det første ligger 2 — 3 Meter høiere end det sidste og har
Fald mod dette samt overskjæres af Bygdevei og Jernbane.
Det har i længere Tid været benyttet til Brændtorvskur, og
der findes ældre og nyere Torvgrave samt gjenstaaende Torv-
banker.

48 G. E. stangeland: TOBTBfYBEB.

Den nordre Del af Partiet ud til en langs Myren opkastet
Kanal er iaar udgrøftet og skal sammen med den tilstedende
Bakke lægges under Dyrkning. Myrdybden er 1,5 til 3,7
Meter, og Massen bestaar øverst af en til Brændtorv temmelig
vel moden Bjønskjæg- og Myruldtorv, som hviler paa et Lag
Skovmyr. Mellem disse Lag, som har en varierende Tykkelse,
er opgravet mange svære Furestubber; dybere, især lige ved
den faste Bund, som bestaar af Grus, findes Stubber af Eg,
tildels af anseelig Størrelse.

Yegetationen bestaar næsten kun af Lyng og Bjønskjæg,
der ogsaa har dannet Yegetationslaget.

I Partiet B er Myrdybden 2,5 — 4,8 Meter, og Torvmassen
bestaar øverst af en 0,5 — 1,5 Meter mægtig Bjønskjæg- og
Myruldtorv; derunder findes omkring Myrkanteme og over
den øvre og nordøstlige Del et Skovmyrlag af Buske og Løv-
skovkrat. Dette har forskjellig Tykkelse — fra nogle Deci-
meter til et Par Meter — og kiler sig ud mod Myrens Midte.

Over den vestlige og dybeste Del af Myren er udbredt
et indtil 3—4 Meter mægtigt Sumpgræsmyrlag, som adgjør
næsten hele Myrdybden, idet de to førstnævnte, især Skov-
myrlaget, ikke er udbredte heltud over Midtpartiet. I den
dybeste Del er det blandet med Kiselguhr, som over en For-
sænkning af Bunden udgjør et Lag af indtil 2 Meters Tyk-
kelse. Under Kiselguhrlaget findes et fra nogle Decimeter til
1 — 2 Meter tykt Lag af fin, blød Ler, der hviler paa Omgivel-
sens Q-rus, som forøvrigt danner Myrbunden.

Myren har Udløb mod Vest over en Grusbanke til neppe
1 Meters Dybde under Myrfladen paa de laveste Strøg.

Myren danner en temmelig jevn Flade med omtrent 1
Meters Fald efter Partiets Længde.

Vegetationen bestaar, hvor Bjønskjægtorven danner Over-
fladelaget, især af almindelig Lyng og Klokkelyng samt Bjøn-
skjæg; paa Grræsmyren staar Star, Blaatop, Hvene, Comarum,
Viol, Pors, Troldurt — Pedicularis palustris — m. fl.; i Grøfter
findes Mjrruld — E. angustifolium og E. vaginatum — Padde-
rok, Mannagræs og paa Grøftekanter Tistel — Cirsium palustre.

JÆBEBEN. 49

Den nordre Del, hvor de øverste Lag er mest udviklede,
anvendes til Brændtorv. Ved Udløbet og .Syd for dette har
en Husmand dyrket et mindre Strøg af Græsmyren, som viser
sig firugtbar.

Fra Syd flyder en Bæk ind paa Myren og overskjærer en
Bugty men strømmer bort uden at komme til Myrens egentlige
Udløb.

Under Flomme udsættes den lavere, vestlige Del af Myren
for Oversvømmelse.

* Myrens Areal: Partiet A 368 Ar

— B 1507 „ = 1875 Ar.

No. 17. Sævristmyren.

Den tilhører Gaardene Myrebø, Store Undem og Øvre
Helland i Time og ligger paa det mellem den lave Jæderflade
og Fjeldlandskabet bagenfor udstrakte Høidedrag af Ler og
Q-rus. Høiden over Havet er omtrent 240 Meter.

Myrens Areal udgjør 3800 Ar.

Den omgives af Q-rusbanker, hvorimellem den har Udløb
paa 3 forskjellige Steder. Den søndre Del tilligemed Tjernet
a, der ikke er afmærket paa Rektangelkartet, har Afløb mod Syd-
øst; den nordre Del af Myren har 2 Udløb mod Nordøst over
Forsaonkninger i Omgivelsen.

Myrens har tildels temmelig stærkt Fald, paa enkelte
Strøg indtil 1 : 20, eller endog mere, og strækker sig her og
der opover de omgivende skraanende Grusbanker, hvorved
den faar bølget Form i Lighed med Omgivelsen.

Myrens Dybde er for største Delen 2 a 3 Meter; paa
visse Bugter især mod Vest og omkring Land er den kun
1 — 2 Meter, eller mindre.

Bunden, som overalt bestaar af lerholdigt Grus med saa
mange større og mindre Stene i Overfladen, at Boret kun sjelden
kunde trænge ned i den, er bølget og har sit Hovedfald
fra Strøget omkring a mod Nordøst og Sydvest til Udløbene.

Fra Myrens Midtparti — a — , hvor Dybden er 2,3 Meter,
sydover til Tjernet, ved hvilket den er 1 Meter, falder Over-

50 G. E. stangeland: torvmybeb.

fladen 5 Meter, altsaa Bunden ca. 4 Meter. Fra samme Strog
er Faldet nordøstover til østre TJdløb 4 Meter og Bundfaldet
ca. 3 Meter. Nordre TJdløb ligger kun omkring 1 Meter lavere
end den tilstødende Myrflade, hvor Dybden er omtrent 2 Meter.
Til østre eller mellemste TJdløb har ogsaa den nordre Myrbn^t
Afløb til Bunden. Myren har saaledes ikke alene frit Afløb til
Bunden, men den er dannet paa Skraaninger, der heltud ligger
adskillige Meter høiere end TJdIøbene.

Vegetationen bestaar især af Lyng, Bjønskjæg og Mynild
— E. vaginata og augustifolium — samt paa de grundere
Omkredsstrøg af Rome, Blaatop, Mose — Sphagnum — Pors.
Dværgbirk, Multer, Finskjæg, Siv, Juncus sqvarrosus m. fl.

Torvgravene, som mange Steder rækker til Bunden, frem-
stiller de bedste Snit til Bedømmelse af Boniteten og Lagfølgen.

Paa den største, sydlige Del af Myren findes øverst med
Undtagelse af Væxtlaget af Lyngjord et med Myruldmasse
blandet Bjønskjægtorvlag, der tildels ogsaa er stærkt opblandet
med Kviste, som paa visse Strøg udgjør en anseelig Del af
Torvmassen og synes at være Rester af Lyng. I den dy beste
Del af Laget, som er 1,0 — 1,5 Meter tykt, udgjør Myruldtorv
Hovedmassen. Derunder gaar Torvmassen uden skarp Grænse
over i Skovmyr, som *ynes at være dannet væsentlig af Buske
og Løvskovkrat, hvoriblandt Birkebark var kjendelig. Dette
Lag har en Tykkelse af indtil 1,5 M. og hviler paa fast G-rund.

I den nordre Bugt, hvor baade Overfladens og Bundens
Fald er mindre, men Sumpigheden større, er Skovmyrlaget
ind bland et med noget Sumpgræsmasse og tildels Mose, der
ogsaa paa enkelte Strøg danner 2 — 3 Decimeter tykt, temme-
lig rent Lag mellem Skovmyrlaget og Bjønskjægmassen.

Skovmyrlaget strækker sig ikke ud over de grundere Om-
kredsstrøg af Myren ; her hviler Bjønskjæglaget paa den faste
Grund, der flere Steder er lerholdig og meget tæt, saa at
Våndet ikke let synker igjennom. Madjordlaget er sumpigt
og bestaar af Græstorv af Myruld og Bjønskjæg, og Myrdan-
nelsen synes endnu at foregaa ved, at Bjønskjæglaget strækker
sig ud over Omgivelsen og tiltager i Høidevæxt.

JÆDEBEN. 51

Myrmassen er helt igjeunem vel moden som Brændtorv,
hvortil den især i nordre Del af Myren anvendes i stor Ud-
strækning, idet der til Udskjæring er kjøbt Torvteige af flere
Gaardsbrug i Naboskabet.

Om Dyrkning af en saadan høitliggende og fra vedkom-
mende Gaarde 4 — 5 Kilometer fjernet Myrstiækning kan der
formentlig neppe være Tale, selv om Jordboniteten var bedre,
saalænge der paa Jæderens lave Flade ligger saa store Stræk-
ninger af Myr og fast Mark med meget god Jord urørte.

I Aaret 1889 herjede Ild over visse ikke ubetydelige Strøg
af Myren, saa at tilsammen flere Maal brændte til 1 — 2 Meters
Dybde og i enkelte Gruber endnu mere, men paa andre Strøg
artede Ilden sig nærmest som Løbeild og fortærede Væxtlaget
eller den i Overfladen under den tørre Sommer udtørrede og
tildele opsmuldrede Myrmasse til nogle Decimeters Dybde.
Heldigvis opstod Ilden paa en Kant af Myren, hvor der fore-
gaar liden Optagning af Brændtorv, som dog tildels maatte
bringes bort for at undgaa Ødelæggelse. Brandtomten er endnu
næsten vegetationsløs, kun noget Bjørnemose viser sig.

Paa det midterste og sydøstlige Parti, hvor Torvskjæring
og dermed følgende Udgrøftning ikke i nævneværdig Grad er
foretagen, er der mellem Lyngtuer eller Banker opstaaet vege-
tationsløse Strøg, hvor Vand samler sig og danner øverst smaa,
men længere nede paa Myren større Bækkeleier, der ved det
stærke Fald tildels har skaaret sig ned lige til Bunden, og
som ved, at Torvmassen af Frost og Luften opsmuldres, stadig
forlænges og udvides, medens Massen bortfores.

Paa Brandtomten gaar denne Ødelæggelse hurtig for sig,
og det er et Spørgsmaal, hvorledes den kan standses. Nogen,
men ikke dyb Afgrøftning vilde antagelig virke forebyggende.

No. 18. Myr ved Myreba.

Den ligger næsten paa Høideryggen af Grusbanken Øst
for og ganske i Nærheden af No 17, Den maaler 400 Ar og
er 1,0 — 1,5 Meter dyb. Boniteten er Bjønskjægtorv øverst og

52 G. E. stangeland: tobvmybeb.

Skovmyr ved Bunden. Denne er tæt, lerholdig Gros og

ligger i en Skraaning af 1 : 50. Der voxer kun Lyng og

Bjønskjæg. Myren anvendes til Torvskur, hvortil den er
vel moden. Den ligger omkring 260 Meter over Havet,

No. 19. Lendemyr paa Lea i Halland og Svendsvoldstemmen
paa Svendsvold i Klep.

Den ligger i en svag Forsænkning af Grusmassen og
omgives af lave, mod Myren svagt skraanende Grusbanker,
som for det meste er dyrkede. Paa Nordsiden ligger med
Skraaning lige fra Myren den 108 Meter høie Leavarde, der
omkring Foden er belagt med Grus, og paa hvis Sydside
der staar noget Skovkrat af Eg, Hassel, Asp og Kogn. For
det høieste og vestligste Parti dannes Høiden af Gneisfjeld.
M3n*omgivelsens Jordsmon er lerholdig Grus, hvoriblandt rent
Ler her og der stikker frem.

Sandsynligvis bestaar Omgivelsens udstrakte og mægtige
Løsmasse i større Dybde af Ler; saadan træder i Dagen flere
Steder paa den store sammenhængende Banke mellem Skad-
sem i Klep og Lura i Høiland.

Ved en smal og grund Myrstrækning er Myrpartieme, som
paa Kartet er betegnede med A og B, forbundne. Partiet
B har tidligere ved en Dæmning for at samle Vand til Kværn-
brug været lagt under Vand i Høst- og Vintertiden. Denne
Opdæmning — Stemming — er nu sløifet, og der er Tale om
at udgrøfte og dyrke Strøget.

Myrens Areal: Lendemyr, A med den nedenfor til Leas
vestre Gaardsvei liggende Strækning 1612 Ar,

Eesten, Partiet B .... 562 „ = 2174 Ar.

I Partiet A, Lendemyr, er Dybden 3,0—3,8 Meter, og
Myrm assen bestaar øverst af temmelig tæt og fin, noget for-
muldet Startorv til en Dybde af 0,6—1,2 Meter. Til denne
Dybde staar især omkring Kanterne, og hvor Bunden ligger
noget høiere, en Del ikke ubetydelige Furerodstubber og tildels
enkelte Egestubber. Videre ca. 1 Meter nedad er Græsmyr-

JÆDEBEN. 53

massen i en saadan Grad, opblandet med en Del raadne Kviste
og smaa Rødder af Buske eller Skovkrat, hvoriblandt Or
og Hassel, at den maaske burde betegnes som Skovmyr. Dette
Lag har ikke skarp Begrændsning hverken opad eller nedad
og gaar dybere over til en mere grovtrævlet Sumpgræsmasse ;
denne, er tildels — paa det dybeste Strøg — næsten fri for Ind-
blanding af Buskrester ; paa andre Steder er den derimod stærkt
opfyldt af saadanne. Paa enkelte Strøg flndes ved Bunden, men
over nogle Decimeter tykt Dyndlag, et indtil 1 Meter tykt Torv-
lag, som er saa rigelig opblandet med Mose, at den deraf op-
skaameBrændtorv ser ud som veritabel Mostorv.

Bunden, som danner en temmelig jevn Flade, bestaar af
fin, lerholdig, glimmerrig Sand. I Overgangen mellem Myr-
laget og den faste Grus findes indblandet en Del Kiselguhr,
som udsletter Grændsen mellem Myr og Grus.

Myrens Overflade falder omkring 1,5 fra østre Ende mod
det smale Parti i Vest, og da Dybden her kun er 0,8 — 1 Meter,
ligger Myrens Bund indtil omkring 1 Meter lavere end Grus-
banken, hvorover Myren har Udløb. Over en Del af Myr-
tomten maa der altsaa oprindelig have ligget en Sump eller et
grandt Tjern.

For nogle Aar siden er gravet en Kanal gjennem Myren
og det nærmest nedenfor liggende smale og grunde Parti,
hvorved Udløbet er sænket, og Anledning til Udgrøftning og
Dyrkning af Myren er opnaaet. Derpaa er største Delen af
Myren dyrket; den viser sig meget frugtbar og kan betragtes
som en Type paa de jæderske Starmyrer, der anvendes til
Dyrkning. Mindre Partier af Myren anvendes derhos som
Brændtorvtag.

Paa Partiet B, Svendsvoldstemmen, som ligger udyrket,
bestaar Vegetationen især af Stararter.] Myrdybden er kun
0,8—1,6 Meter, og Myren er gjennem hele Dybden en Star-
masse, som er mere eller mindre blandet med tilskyllede Plan-
terester og mineralsk Slam. Bunden bestaar af Grus, hvori
findes en Del større Stene, der stikker op i Myrmassen Partiet,
som Ugger 2 — 3 Meter lavere end A og hvorover dette har

54 G. E. stangeland: tobvmtbeb.

Afløb, kan let udgrøftes til Bunden og er vel skikket tor
Dyrkning.

Myrstrækningen i det hele tåget ligger omkring 45 M. o. H.

Kapitel 4.
Karmeen.

No. 20. Langemyr.

Den ligger indpaa den centrale Del af Karmøens søndre
Ende og tilhører Gaardena Risdal, Syre, Mjølhus m. fl. i Fal-
næs Sogn. Den omgives af lave, 2 — 10 Meter høie, tildels
jordbare Fjeldr^^gge. I det Hele tåget er Myrens Omgivelse
en lidt kuperet og temmelig gold Fjeldflade.

Denne ikke synderlig store Myrstrækning er dog den
betydeligste og mest sammenhængende Myr paa denne Kant af
Øen. Omkring den ligger spredt mellem smaa Fjeldknauser
mange smaa Myrer af samme Beskaffenhed som denne, men
som ikke nærmere blev undersøgte.

Myrens Areal udgjør 1456 Ar.

Bunden dannes af Fjeld og er ujevn, saa at Dybden vari-
erer fra 0,5 til 3 — 4 Meter. Over et Strøg paa Midten af Myren
er Overfladen ved Torvskjæring sænket ca. 1,5 Meter, som
altsaa maa lægges til den augivne Dybde for at faa den op-
rindelige, der altsaa har været 5 — 6 Meter.

Myren har sit Hovedafløb mod Nord ved A — se Kartet
— , men den søndre Del har Udløb ved B over nedenfor lig-
gende Myrpytter, og den vestligste Del har for visse Strog
Udløb ved C,

Bunden og Overfladen har sit Høidepunkt ved d; derfra er
et Par Meters Fald mod Sydøst og 4 — 5 Meters Fald mod Ho-
vedafløbet. Partiet e ligger paa en Fjeldafsats nogle Meter
høiere end den øvrige Myrflade; det er ved f forbundet med et
Myrlag, som har en Skraaning af ca. 1 : 20.

Uagtet Myrens stærke Fald, foraarsager den ujevne

KABMØEN. 55

Band, idet Fjeldrygge her og der afdæmmer Fordybninger,
at fuldstændig TJdgrøftning er vanskelig eller umulig at udføre.

Paa største Delen af Myren findes under Væxtlaget, som
bestaar af Lyngjord, et Bjønskjægtorvlag af 1 — 2 Meters
Tykkelse; det er tæt og sammenhængende og anvendes til
Brændtorv, som er af meget god Kvalitet. Paa visse grundere
Strøg ligger dette Lag lige paa Fjeldet eller paa et mindre
Lag af Skovmyr, men over den dybe Del af Myren hviler
det paa et GrsBsmyrlag, som har 1 — 2 Meters Tykkelse og i
nogen Grad udfylder Bundens Fordybninger. Hasselnødder
skal være fundne i Skovmyrlaget.

I den nederste Del af Bjønskjæglaget, altsaa paa Fjeldet
eller i Skovmyrlaget eller endelig paa Græsmyrlaget staar især
omkring Kanterne og paa Fjeldrygge talrige Furerodstubber.
En saadan med 1,5 Meter lang 10 — 12 Tommer tyk Stamme
saaes at staa i Myren i oprindelig Stilling. Bjønskjægtorven,
som havde dækket Roden og Stammen, var nylig bortskaaren,
men Stubben stod igjen paa et 1,5 Meter tykt Græsmyrlag.

Ved x er bortskaaret ca. 1 Meter tæt, vel moden, men
godt kjendelig Bjønskjægtorv. Resten af Myrmassen indtil Bun-
den, 2 Meter, bestaar af en blødere Bjønskjæg- og Myruldtorv,
hvori findes enkelte Kviste og Rodtrævler af Buske.

Prøvehul blev gravet ved y: Væxtlaget var Lyngjord,
tildels opsmuldret og vegetationsløst, derunder Skovjord med
Furerodstubber i den øverste Del til 1 Meters Dyb, derunder
blød Myruld- og Rørtorv, maaske ogsaa Slargræsmasse
1,5 Meter.

Bjønskjægtorvlaget har ikke været udbredt over hele My-
ren, eller det er borttaget til Brændtorv for saa længe siden, at
Sporene og Erindringen derom er udslettet.

Sumpgræsmyrlaget har først været udbredt over Forsænk-
ninger af Myrbunden. Omkring Sumpenes Kanter og tildels
udover Græsmyrlaget har Skovmyrlaget udbredt sig, og over
dette er derpaa Myruld- og Bjønskjæglaget tilvoxet paa den
allers tørste Del af Myren.

Myrens Høide over Havet antagelig 40 Meter.

56 G. E. 8TANOELAND: TOBYMrBEB.

Dens Beliggenhed er yderst aaben og udsat for alle
Vinde.

Gaardene heromkring siges for Tiden at have tilstrækkelig
Torvmyr til Brændsel; men Lodeiemes Teige i Myreme er,
skjønt i det senere samlede ved Udskiftning, meget smaa, og
dftA, Tid er vistnok ikke fjern, da der i disse Egne, hvor Jor-
den er udstykket i en Mængde Smaabrug, vil optsaa Mangel
paa Brændsel.

En saavidt vides for disse Bygder egen Maade for Torv-
skjæring maa omtales. Yæxtlaget skuffes tilside for en Bænk
— en Spadebredde — og Torven opstikkes ved lodret Snit.
Naar en Bænk er opskaaren, afskaffes en Bænk ved Siden af
den første, og AfiFaldsjorden kastes ned paa den førstes Plads,
og saaledes fortsættes til Siden, men aldrig samme Aar til
større Dybde. Altsaa^ der skjæres ikke sanmie Aeu: til større
Dybde end en Fær — en Torvlængdes Dybde.

Først naar Teigen er overskaaren paa den Maade tåges
næste Fær o. s. v.

Fordelen, som derved opnaaes, er, at Affaldsjorden dækker
Brændtorvmassen, saa at Frost og Tørke ikke som fra Sideme
af dybe Torvgrave ødelægger en Del Torv, og at Torven for
Tørring ikke behøver at bringes saa langt fra Torvtaget, men
kan efterhvert udlægges paa den nedkastede Affaldsjord.

Men Maaden har ogsaa sine Ulemper. Dersom Udgi-øf tning
ikke lader sig udføre efterhvert, Torvteigen sænkes, bliver det
omsider vanskeligt eller umuligt at optage Torven, og Teigen
bhver overalt saa lav, at den er uskikket som Tørkeplads og
i ufrossen Tilstand ikke kan befares med Hest; Torven maa da i
mere eller mindre vaad Tilstand bæres paa Land. En anden
mindre heldig Omstændighed er det ogsaa, at et eller flere
Aars Brændsel kommer fra samme Lag i Myren. Man bekla-
gede sig over, at den øverste gode, varmende Torv — Bjønskjæg-
laget — var forbrugt alene, medens man nu er kommet ned
paa det løse og og udrøie Bundlag — Sumpgræslaget. Begge
Slags Torv burde bedst nyttes sammen i en Hushold-
ning.

KAHMØEN. 57

No. 21. Myr i Gaarden RIsdals Indmark.

Denne Myr er med de nærmeste Omgivelser heltud dyrket ;
men Udgrøftningen er mindre fuldkommen. Den ligger i et
Dalføre, som er aabent mod Syd og Vest, men paa de andce
Sider er omgivet af Fjeldhøider.

Myrens Areal udgjør 400 Ar.

Dybden er temmelig jevnt 0,8 — 1,2 Meter.

Banden dannes af sandblandet Ler, hvori dog enkelte Fjeld-
rygge stikker op.

Myrmassen er en med Græstrævler blandet Skovjordtorv,
hvori de fleste Træ- eller Buskrester — Kviste, Bark etc. —
findes i den dybeste Del. I den øvre Del — nærmest under det
kultiverede Lag — er Græstrævler fremkerskende. De bestaar
tildels af Bjønskjæg.

Ved Bunden sees Spor af Mose.

Furestubber forekommer enkeltvis. En Træstamme, 5 Me-
ter lang og 0,7 Meter i Tvermaal ved Roden, var nylig opgravet.
Næsten paa samme Sted, ved Bakken mod Nordvest havde
Eieren for nogle Aar siden opgravet en stor Træstamme, hvoraf
der blev gjort 2 Kvæmekalle, der endnu er i Brug. Myren
har Udløb til Bunden, der ligesom Overfladen har passende
Fald mod en gjennemløbende Bæk og Udløb i Syd.

Myrens Høide over Havet kan ansættes til 15 Meter og
Afstanden fra dette til 1,5 Kilometer.

No. 22. Myr paa Gaarden Åkre.

Denne Myr ligger indpaa den kuperede Fjeldhøide af
nævnte Gaards Udmark, 2—3 Kilometer fra Vestkysten, og i
en Høide af ca. 40 Meter over Havet.

Den omgives af lave, 4—6 Meter høie, Fjeldrygge
og er saaledes udsat for alle Vinde. Fjeldet i Omgivelsen ser
nd til at være Gueis; det er for det meste kun dækket af

58 a. £. stangeland: tobvmtbeb.

et nogle Tommer tyÉt Lyngjordlag; hvor Skraaningen er bety-
delig, er det ganske blottet.

Myrbuuden dannes ogsaa af Fjeld og er ujevn, hvorfor
Myrdybden er forskjellig fra 0 til 3 Meter.

Torvmassen synes at være en Blanding af fortorvet Lyng-
jord, Bjønskjægmasse og Skovmyr, den første øverst og den sid-
ste ved Bunden. Myren benyttes til Brændtorv, som er al
god Beskaffenhed.

En større Del af Myren, fra oven af regnet, er allerede bort-
skaaret, saa den oprindelige Dybde er ubestemmelig. Det an-
tåges, at den ved Torvskjæringens Begyndelse har været 4—5
Meter.

Mange temmelig store Furestubber forekommer især paa
de grundere Strøg af Myren. Paa flere Steder er Stubberne
blottede ved Torvskjæring, uden at de er borttagne; det
viser sig, at de staar temmehg tæt og paa et nogle
Tommer tykt Myrlag eller næsten paa den faste Fjeld-
bund.

En Træstamme — Fure — 4 Meter lang og 12 — 15 Tom-
mer tyk saaes at ligge i Myren; den laa med Toppen mod
Sydøst, var blottet, men urørt ved Torvskjæring, og der fandtes
et 1 Meter tykt Myrlag under den.

Myren har Udløb paa 4 Steder over smaa Lavninger i
Fjeldet omtrent til Myrbundens Høide

Dens Areal er 537 Ar.

No. 23 Myren ved Foden af Fjeldhaiden paa Åkre.

Den ligger mellem smaa Fjeldknatter paa den samme
Sandflade, hvorpaa Gaarden Åkre ligger, til en Høide af
12 — 15 Meter over Havet og i en Af stand af et Par Bjlometer
fra Kysten.

Dens Areal udgjør 337 Ar.

Til Brændtorv er mindst 1 Meter fraoven allerede bortskaa-
ret af Myrmassen. Dybden er dog endnu 2 — 3 Meter.

Den gjenliggende Masse bestaar øverst for en mindre M

KABMØEN. 59

af vel fortorvet Bjønskjægtorv ; men dybere og for den største
Del er den en udpræget Skovmyr. Hele Myrmassen synes at
beståa af Barkstykker, raadne Kviste, Rodtrævler etc. uden dog
at disse Rester nærmere kan bestemmes.

Fiirerod stubber findes i stort An tal og staar i Grænsen
mellem Bjønskjægtorven og Skovmyrlaget.

Myren har lidt Fald og Udløb mod Syd mellem smaa Fjeld-
knatter og over Grus, som ogsaa danner dens Bund.

No. 24.

Ved Qaardene Færkinstad og Stulen paa Karmøens Vest-
side forekommer en antagelig 200 — 300 Maal stor, ganske flad,
dyrket og tildels bebygget Sandflade, som ligger kun et halvt
Snes Meter over Havet og strækker sig paa nogle Hundrede
Meter nær ud til dette. Langs Stranden opstikker dog nogle
smaa, 2 — 3 Meter høie Fjeldknauser, der ligesom afgjærder
Strækningen mod Havet.

I den sydlige Del af Sandfladen findes en til 300 Ar ansat,
men ikke maalt Myr, hvori der skjæres Brændtorv. Udåd eller
mod Syd inddæmmes Myren af en Sandbanke, nedenfor hvil-
ken der ligger en anden mindre Sandflade. Mod Nord er
Myren dækket af et Sandlag af nogle Decimeters Tykkelse,
som udover mod Sandfladen tiltager i Mægtighed. Hvor
langt Myren naar ind under det omgivende Sandterrain
vides ikke.

Myren har en Dybde af 3 — 4 Meter. Torven bestaar af en
Bjønskjægmasse, som i den dybere Del gaar over til en Sump-
græstorv, hvori er indblandet enkelte Kviste og en Del Rester
af Krat og Buske.

No 25.

I den nordøstlige Kant af samme Sandflade er paa Gaar=
den Stulen aabnet et Torvtag, som ligger under et 1,3 Meter
tykt Sandlag. Myrlagets Arealudstiækniug er ubekjendt; det

60 G. E. stangeland: torvmy&eb.

strækker sig ind under Sandlaget, og det er ikke usandsp-
]igt, at det hænger sammen med Myren No. 24 i den sydlige
Del af Sandfladen, saa at hele Sandfladen hviler paa et
Myrlag.

Torvtaget har en Længe af 30 — 40 Meter og giver et for-
trinligt Snit. Følgende Maal optoges (se Figuren):

a. Madj ordlaget — dyrket . . . 0,15 Meter.

b. Sand — Flyvesand .... 0,70 —

c. Madjord — sort Pulver . . . 0,05 —

d. Flyvesand 0,50 —

e. Brændtorv 1,30 —

f. Sand 0,05 —

g. Brændtorv 0,20 — = 2,85 Meter.

h Bund — Sand,

Saavel Jordoverfladen som Lagningen er nogenlunde vand-
ret, og saalangt Snittet er udskaaret, sees ingen Forandring af
Lagenes Tykkelse.

Brændtorvlaget er stærkt presset, temmelig vel fortorvet og
tæt, og afgiver en fortrinlig Brændsel. Kjendelige Planterester-
kunde ikke findes; men efter Strukturen og de halvt opløsteTræv-
ler at dømme synes det øverst 1,30 Meter tykke Lag at være
dannet af Bjønskjæg- og Myruldmasse. I den dybeste Del af
Laget skal være fundet enkelte mindre Bodstubber.

Bundlaget g, som først er overlagt af et lidet Sandlag,
bestaar tydeligt nok af Sumpgræsmyr, blandet med en ringe
Del Kviste og Rodstubber af Buske.

Det ca 3 Meter dybe Torvtag har Udløb næsten til Bun-
den mod en i Nærheden i Nordøst forbiflydende Bæk. Torv-
laget kom for Dagen i en Skjæring under Yeianlægget her for et
Snes Aar siden.

Det har været formodet, at dette Torvlag skulde være
dannet af Tang — Tare — , som under en noget høiere Hav-
stand var opskyllet og nedlagt i Sand; men saadan Antagelse
savner, efter det ovenfor anførte, al Grund. Det er
ikke usandsynligt, at dette Torvlag under Sandlaget strækker
sig til den i søndre Del af Sandfladen liggende Myr, og med

BERGEN. 61

denne danner en sammenhængende, temmelig udstrakt Myr-
strækning, som for største Delen er nedlagt under Sand.

Forskjellen i Torvlagets Mægtighed i den aabne Myr mod
Syd og i Torvtaget under Sand mod Nordøst forklares let ved
det Tryk, som Sandmassen har udøvet paa Torven. Det
af Sandlaget pressede Myrlag maa have været mindst 3—4
Meter tykt, da Sandlaget blev nedlagt, og denne Inskrænkning
i Bumfang og en fuldkomnere Fortorvning svarer omtrent til
Forskjellen i Tyngde og skjønsmæssig antagen Brændeværdi
af Torv fra Myren i Syd og fra Torvtaget mod Nordøst;
den sandpressede Torv siges at være mindst dobbelt saa god
som Torv fra den aabne Myr.

Kap^itel 5«
Myrer ved Bergen.

No. 26. Skjeiemyr.

Den ligger paa Forstvæsenets Q-rund i Os, sydvest for
Exercitspladsen Ulven paa en Fjeldflade, hvorpaa findes et
Lag fin Sand. Den er omgiven af lave, kun et Par Meter
hoie, Fjeldrygge, hvorimellem Våndet paa flere Steder har
Afløb.

Skjønt der mod Nord og Øst i nogen Afstand ligger
høiere Fjeld, maa Myren siges at ligge ubeskyttet, og er den
især udsat for sydlig og vestlig Vind,

Dens Areal udgjør 937 Ar,

Dybden varierer fra 1,5 til 4,0 Meter.

Myrmassen er en temmelig vel moden Brændtorv, som til-
dels, især øverst, bestaar af en trævlet, sammenhængende Masse,
men forøvrigt af en mere opløst, blød og ensartet Torvmasse,
der danner et fortrinligt Brændematerial,

62 G. E. stangeland: TORVMrBEB.

Den øverste Del af Myrmassen — Væxtlaget fraregnet

— er tydeligt nok især dannet af Bjønskjæg og Myruldrester
og efter Struktur, Farve o. s. v. at dømme maa det antage^.
at ogsaa (ien dybere Del er dannet af de samme Planterester.
Der findes kun ringe Spor af Mose, heller ikke af Carex eller
finere Græs.

Omkring Myrkanterne er Torvmassen i hele Dybden gjei:-
nemsat af Trærødder, og større eller mindre Bodstubber af
Fure forekommer til ulige Høide i Massen. Paa Myren staar
enkelte forkrøblede Furetrær; nogle uddøde saadanne finde-
stående paa Roden.

Bunden, som falder henved 2 Meter mod Nord, men i Ret-
ning Øst — Vest er vandret, bestaar af en fin, graagul Satd,
der rimeligvis er blandet med Ler, og ligger i en jevn Flacie.
Omkring Kanterne ligger dog Myren noget udover Fjeldet:
ellers stødte Boret kun en Gang paa Fjeldbund.

Vegetationen bestaar især af alm. Lyng samt noget Bjou-
skjæg og Myruld, derhos staar spredt Bladlyng og i Vaudsig
Mose — Sphagnum — endelig Lav og Skovmose samt i en"-
kelte Tuer Mikkelsbær.

Myren har sit Hovedafløb over Fjeld mod Nordvest, men de>-
uden har den flere Udløb til forskjellig Høide mellem Fjeldrygge
baade mod Øst og Vest. Oprindelig havde Myren kun et Uilob

— det førstnævnte, som ligger lavest; de øvrige er tilkomiie
efterliverl:, som Myreu har hævet sig over Lavninger i Fjeldet.
Det friere Afløb for Våndet har foraarsaget Standsning at
Myrens Væxt og betinget Massens Modning til Brændtorv.

Størstedelen af Myren kan grøftes tilbunds mod Hove^i-
afløbet,

Paa visse Strøg, hvor M5a'en er bleven mest tør, er op-
staaet vegetationsløse Strøg; ved Frost og Udtørring er Over-
fladen opsmuldret til et Pulver, som, idet der danner sig smaa
Afløbsrender for Våndet, let bortføres. Ved at disse fordybes
og Opsmuldriug og TJdskjæring af Vand foregaar fra Sider-
ne af Bækkene, vil den paabegyndte Tilintetgjørelse af M}Ter.
fortsættes med tiltagende Hurtighed.

BERGEN. 63

I den senere Tid skjæres der efter Forstvæsenets Anvisning
en Del Brændtorv i Myren.

No. 27. Kleppamyr.

Den ligger i et trangt Dalføre, der strækker sig fra Ulven-
moen henimod Hagevig og omgives af Fjeld, som mod Nord-
vest har ikke ubetydelig Høide.

Paa Nordvestsiden ligger Myren ind til stærkt opsmuldret
Skifer, medens Fjeldet paa den modsatte Side strøgvis bestaar
af Konglomerat og en ensartet, krystallinsk, hornblendeagtig
ilasse; mod Nordøst taber den sig paa en Grrusflade ved Ulven-
inoen, hvor en Del af den har Udløb. Hovedudløbet findes
dog mod Sydøst gjennem en Arm b af Myren ; her er en Sidedal,
hvor Myren strækker sig ind et Stykke for derpaa at gsA
over til et almindeligt, myragtigt Madjordlag, som tildels er
bevoxet med Kratskov.

Myrens Areal ndgjør 800 Ar.

Dybden er i den sydvestlige Bugt a — se Kartskissen
— indtil 5 — 6 Meter; fra den nederste Del af a — Veiover-
gangen — og mod Myrarmen b er den 2,0—2,8 Meter; i Par-
tiet b er den ca. 1,0 Meter og forre3ten over det nordøstlige
Parti indbefattet Strøget c, omkring 2 Meter.

Myrens Overflade er temmelig jevn og har lidet Fald mod
Udlobene, især Hovedudløbet, gjennem Partiet b.

Bunden er over hele Strækningen, med Undtagelse af Par-
tiet a, hvor den har en betydelig Forsænkning og bestaar af
blod Ler, temmelig jevn og dannes af Sand og Grus. Grænsen
mellem Myr og Ler var i a tildels ubestemmelig, da begge Dele
var saa bløde og flydende, at man ingen Prøver fik op med Boret.

Myrmassen bestaar i Partieme a, b og d af Græsmyr, der
tildels, især hvor Vand flyder ud paa Myren, er blandet med
Ler og Sand, og synes at være dannet fornemmelig af Star-
arter og andre let formuldende Planter. Tildels er indblandet
en Del Kviste og Skovjord, og i den dybe Bugt a findes ved
Bunden en Del Mose.

64 a. E. stangeland: tobymtreb.

Paa et Strøg — Partiet c omkredset af en Punktiinie —
af det nordøstlige Parti er der over Græsmyrlaget dannet et
ca. 0,8 Meter tykt Lag, som nederst fornemlig bestaar af Mose,
derpaa kommer Mjrruld og saa Bjønskjæg og Lyng; den sidste
danner nu ogsaa Vegetationen paa Strøget. Dette Lag er ikke
uskikket til Brændtorv, og det paa Strøget underliggende Græs-
myrlag er ogsaa bedre skikket til saadan Anvendelse, end
Myrmassen i den øvrige Myr; Torven i denne er jordagtig
og, som nævnt, ler- og sandblandet, men kunde dog anvendes
til Brændsel af mindre god Beskaffenhed.

Med XJndtagelse af Strøget c er Myren ualmindelig vel
skikket for Dyrkning baade paa Grund af det fra SkiferQel-
det tilskyllede Material og som Følge af Myren eller Væxtmas-
sens egen, formuldede og madjordagtige BeskafiFenhed.

Forstvæsenet har udført nogen Udgrøftning af den syd-
østlige Del af Myren, for at gjøre den skikket som Skovgrund,
hvortil den kunde synes at være altfor god — det vil sige, den
burde dyrkes.

Fuldstændig Udgrøftning kan udføres ved nogen Gravning
i Sandbankerne ved Udløbene.

Paa det større, grundere Strøg flndes især omkring Kan-
terne og i Nærheden af Overfladen, men ogsaa til ulig Dybde
større og mindre Furerodstubber og ubestemmelige Kviste.

I den vestre Bugt, a, hvor Bunden, som antydet, ligger
indtil 3 Meter lavere end nedenfor, maa oprindelig have ligget
et Tjern, der var afdæmmet ved Grusfladen under det tilste-
dende Myrparti d. I Tjernet voxede Mose og andre Vand-
eller Sumpplanter, der i Forbindelse med Skovaffald og TU-
skylning fra de tildels steile Omgivelser omsider udfyldte det,
eller rettere lukkede det oventil; den faste Myrmasse er endnu
nemlig ikke trykket ned til den faste Bund.

No. 28. Fladeraasmyr paa Gaarden Kuven I Os.

Den ligger lidt ovenfor Osøren i Hoveddalføret lige ved
Siden af Hovedveien Os— Bergen og Jernbanen Os— Næstun

BBBGBK. 65

Og omgives af for det meste jorddækkede og tildels med Smaa-
skov bevoxede Fjeldhøider, som stykkevis bestaar af forste-
ningsføreude Skifer. Med 2 af sine Bugter, a og b, — se
Kartet — strækker den sig ud næsten helt frem til et større
Vand — Tyssedalsvandet, hvortil den har Udløb.

Tvers over Myren fra Bakken mod Vest til en Bugt af
Våndet strækker sig et lidet ca. 2 Meter dybt Dalføre, hvori
flyder en Bæk, og hvorved Myren af deles i 2 Partier; disse
ere begge noget ophvælvede over Midten.

Myrens Areal udgjør 825 Ar. Høide o. H. 43 Meter.
Vegetationen bestaar fornemmelig af Lyng i Tuer, derhos
findes især omkring Kanterne og paa de laveste Strøg en del
Stararter og Myruld samt Mose, Sphagnum.
Myrens Dybde indtil 6 — 7 Meter.

Torvmassen bestaar øverst med Undtagelse af Vegetations-
laget af Græsmyr, hvori tildels er indblandet en ikke ringe
Del Mose; derunder findes en Masse, der tildels er en tem-
melig ren Skovmyr og forøvrigt er en Blanding af Græs- og
Skovmyr; i dette Lag staar en Del større og mindre Rod-
stubber, og der findes mange Kviste. Ved Bunden findes et
1—2 Meter tykt Lag af en omdannet, dyndagtig Masse, hvis
Oprindelse er ubestemmelig.

Dybden blev undersøgt og Prøver toges i 15 Borhul.
Boringsnoteringeme i de to dybeste Huller hidsættes.
Borhul 1 — ved den sydlige Ende af Myren.
Dybde: 1,5 Meter, Massen halvraadden mosblandet Græsmyr,
„ 2,5 „ som ovenfor samt blandet med Lyng-

trævler m. m.
„ 4,0 „ fastere Masse, samme Bonitet, men

friskere.
„ 6,0 „ endnu friskere Græsmasse, Rester af

Tagrør.
„ 7,2 „ Bund af dyndblandet Lerlag paa Fjeld.
Myrmassen som foregaaende Prøve, dog
mere dyndagtig eller jordagtig.
Borhul 7 paa nordre Parti.

66 a. E. stangeland: tobyhtbbb.

Dybde: 1 Meter, Massen en Blanding af Mose og Græsmyr.

„ 1,5 „ ren Græsmyrmasse.

„ 2,6 „ Græsmasse med Rester af Tagrør og Træ.

„ 4,0 „ Furestubbe, Massen nærmest Skovmyr.

„ 6,0 „ sort, usammenhængende dyndagtigMasse

— serud som opløst og forkullet Skovjord.

„ 7,0 „ Bnndaf fin, blød Ler. Massen udenkjend te

Planterester som ved 6 Meters Dybde.

Bunden har sin største Forsænkning mod Syd og Vest

næsten lige ind til den steile Bakke, hvor den ligger ca. 2

Meter lavere end Vandfladen i Tyssedalsvandet ; mod Øst og

Nord hæver den sig lidt efter lidt, saa at den mod Bugteme

af Våndet ligger i Høide med Vandfladen.

Myren kan let udgrøftes til Tyssedalsvandets Høide, men
paa den dybeste Del vil der under Grøfteme ligge indtil 2
Meter Myr tillagt det fornødne Fald i Grøfteme.

Myren vil for en større Del være anvendelig til Brændtorv,
omend dette tildels vil være af mindre god Beskaffenhed,
saasom hvor Massen er mindre fortorvet eller — Bundlaget —
ikke hænger sammen som Stiktorv ; visse Strøg er ogsaa skikket
for Dyrkning, især naar Vextlaget, som væsentlig bestaar af
Lyngjord, blev brændt eller bortført.

Oprindelig maa Strækniugen have været en Bugtaf Tysse-
dalsvandet; den var afgrænset fra dette ved en til Vandfladen
opstikkende Ler eller Sandbakke. I den meUem Høiderne
indelukkede og beskyttede Bugt florerede en Sump- og Vand-
vegetation Paa og iblandt denne voxede Pors, Vidjer og
Vaccinier, og sammen med tilførte Skovrester fra Omgivelsen
dannede de det Lag, der er betegnet som Skovjord. Enkelte
storre Trær kunde ogsaa vinde op, og naar de døde ud, blev
Roden bevaret i Vextmassen.

No. 29. Myr tilherende Præstegaarden I Os.

Den ligger i Udmarken og grænser mod Nord til Tysse-
dalsvandet; den omgives forøvrigt af skovdækkede Grusbanker.
hvori Fjeldet her og der stikker frem. Bjergarten er Skifer.

BEBGEN. 67

Saavel fra Bugten af Våndet a — se Kartet — som fra Stran-
den b c stiger Myrfladen til e, hvor Myrens Høidestrøg findes, ca
3 Meter over Vandfladen, Fra e falder Overfladen omtrent
2,5 Meter mod f, hvor denne Myrbugt har Udløb over Fjeld,
medens Bunden paa denne Strækning er næsten vandret.

Myrens Areal udgjør 587 Ar.

Myrdybden er fra 1,8 til 3,0 Meter. Paa Nord vestsiden af
Bygdeveien er Dybden omkring 2 Meter, og da Overfladen ligger
fra Nul til 1,5 Meter over Vandfladen, er Bunden, som
her bestaar af blød Ler, 0,5 — 2,0 Meter lavere end denne.
Ved Indsjøens Bugt a er Dybden lige ved Stranden 2,5 Meter og
stiger snart til 3,0 Meter, hvilken Dybde findes næsten over
hele Partiet sydøst for Veien.

Bunden, som ogsaa her bestaar af Ler, men tildels ogsaa
af Fjeld, ligger med Undtagelse af selve Vandstranden og
enkelte smaa Strøg af Myren, netop i Høide med Yandflade

Partiet kan altsaa grøftes til Bunden.

Langs Bugten b c bestaar Torvmassen fra øverst til nederst
af blød, temmelig frisk Grræsmyr med Tagrør og andet Sump-
græs; noget fra Våndet og op mod Veien og Grusbanken
synes Massen især at være dannet af Bjønskjæg og Myruld
samt Skovrester. I Partiet sydøst for Veien ser Massen ud til
overalt og til hele Dybden at beståa af Myruld og Bjønskjæg;
der er indblandet især omkring Kanterne og ved Bunden en
Del Skovaffald.

Paa de lave Strøg langs Våndet dannes Vegetationen især
af Stararter og andre Sumpplanter ; paa Strækningen forøvrigt
staar fornemmelig Lyng, Myruld og Lav.

Paa Syd østsiden af Bygdeveien er opstaaet Tuer; mellem
dem er der opstaaet nogle vegetationsløse Strøg, hvori Regn-
vandet holder paa at udskjære og bortføre den opsmuldrede
Torvmasse.

Til begge Sider af Grusbanken d og lige ud til Våndets
Bugter staar et temmeligt tæt Holt af frodige og tildels
ikke ubetydelige Furetræer. Forøvrigt findes kun enkelte
yderst forkrøblede og delvis uddøde Træer paa Myren. Om-

68 a. E. stangblanb: tobvmtbbb.

kring det faste Land og især lige under Yæxtlaget er der
mange Bodstubber.

Med Undtagelse af den friske G-ræsmyrstrimmel langs
Våndet vil Myren være vel anvendelig til Brændtorv. Massen
er temmelig vel moden, og der er begyndt nogen Torvstikning.

No 30. ,,Kappemyr'' paa Lysekloster.

Den ligger i samme Dalføre som Kloster Hovedgaards
Husebygninger og nogle Hundrede Meter i Øst for disse ; den
omgives af grusdækkede og tildels dyrkede Fjeldrygge. Mod
Nordøst staar et høiere Fjeld ; Poden deraf er bedækket med
Grus og bevoxet af Løvskov. Fra Omgivelsen mod Vest
flyder en Bæk ind over Mjn-en; derhos konmier noget Vandsig
fra Nord.

Myrens Areal udgjør 262 Ar. Høide over Havet ca.
30 Meter.

Dybde : I 2 Borhul naaedes ikke Bund med Borets hele
Længde — 8,5 Meter; men paa et Sted ikke langt derifra
naaedes Bund med Boret i en Meter dyb Grrøft, altsaa hele
Dybden 9,5 Meter; der er neppe nogen Sandsynlighed for,
at større Dybde findes, hvor Borlængden uden Q-røffc ikke rak
Bund. Paa andre Strøg er Myrmassens Mægtighed 4—6
Meter eller mindre.

For en Del Aar siden er Myren opdyrket, og Udløbet
blev da sænket ca. 1 Meter i Skiferfjeld; men Udtapning og
Grøfbning medførte Synkning af den bløde Del af Myren, saa
at Jordfladen paa dette mindre Strøg ligger kun nogle Deei-
meter over Udløbet.

Bonitet. Det øverste metertykke Lag, der kunde iagt-
tages i Grøfter, bestaar af en jordagtig og omdannet Græs-
myr, som ser ud til især at være dannet af Carexarter.
Dybere er Massen af samme Beskaffenhed, men blandet
med opsmuldret Skovaffald, saa at Skovmyrkarakteren
tildels bliver meget fremtrædende. Paa visse Strøg var
Massen til 6 Meters Dybde saa fast, at 3 Mand neppe kunde
drive Boret ned, og paa et Sted kunde det ikke drives dybere,

BEBGBN. 69

skjønt hverken Bund eller Stubbe hindrede. I den dybere
Del af Myrmassen findes Spor af Equisetum — Padderok og
andre Sumpvæxter. Der er i forskjellig Dybde indblandet en
Del Mose, og næsten overalt er tilskyllet noget Ler og op-
smuldret Skifergnis. Bunden bestaar af Ler, som tildels var
saa blød, at ingen Prøver kunde hentes op med Boret. Fra
Bunden til 4 Meters Dybde optog Boret Hasselnødskal.

Myren udfylder en 9—10 Meter dyb, grydeformet For-
sænkning, som oprindelig maa have været fyldt af Vand, men
senere er udfyldt af en Sumpvegetation og Skovaffald, Blade,
Barnaale o. s. v. fra Omgivelsen.

Efter Dyrkningen viser Myren sig meget frugtbar.

No. 31. Syltamyr paa Radeen i Manger.

Den ligger nordøst for Bø Barke i Gaardene Ind- og
Udsyltas Udmark paa den indre Flade af Øen og omgives af
lave Fjeldknauser eller en ujevn Fjeldflade, der for det
Meste kun er dækket af et ringe Lyngjordlag. Omegnen er
aldeles skovbar, og Beliggenheden ved den aabne Kyst
ganske ubeskyttet.

Myrens Areal udgjør 581 Ar, dens Høide o. H. ca, 15 Meter.

Bunden bestaar af det samme kuperede Fjeld som Om-
givelsen. Dybden er derfor meget variabel; den naar til 5 Meter.

Myrmassen bestaar øverst af Skovrester — Skovmjn- —
og fine halvt opløste Trævler antagelig af Myruld og Bjønskjæg;
dybere er Massen omdannet til en tæt, sort, leragtig Torv,
som ikke nærmere kan bestemmes, men synes at være
af samme Slags som den høiereliggende, kim at den er
næsten fuldkommen fortorvet ; ved Bunden sees Spor af Mose.
Den hele Masse er en temmelig god Brændtorv.

I den nordre og midterste Del af Myren er i en Aarrække
optaget Brændtorv paa en mindre hensigtsmæssig Maade, idet
enkelte Huller her og der ere opgravede, og Myrfladen over
det hele er sænket ca. 1,5 Meter eller til Høiden af Udløbet
over Fjeld. Torvskjæring er nu vanskeliggjort eller umulig
paa Grund af manglende Afløb for Våndet.

70 G. E. stangeland: tobvmyrbe.

Til en Dybde af 0,5 — 1,5 Meter findes en stor Mængde
temmelig svære Furetræstubber, hvilke sees enten i de gjen-
staaende Torvbanker eller paa Steder, hvor det overliggende
Lag er borttaget som Brændtorv.

I de trugformede Fordybninger af Myren er Massen i
den dybere Del saa blød, at den vanskelig lader sig optage
og behandle som Stiktorv; men den er særdeles varme-
givende.

Paajden sydlige Del af Myren, hvor Kden eller ingen
Torvskjæring endnu er foregaaet, har Våndet udskaaret mange
over 1 Meter dybe og tildels flere Meter brede Furer eller
Kanaler. I Kanten af disse opsmuldrer Frost og Tørke Torv-
massen, og Våndet fører den bort; herved ødelægges Myren
lidt efter lidt og gaar sin Tilintetgjørelse imøde.

Vegetationen bestaar paa de uberørte Myrstrøg næsten
kun af Lyng og Bjønskjæg; hvor Torvskjæring foregaar, findes
næsten ingen Væxt.

I en Uden Myr i Nærheden af den foran beskrevne og
under ganske de samme Lokalforhold holder ogsaa Torv-
massen paa at opsmuldres og bortskylles; der saaes 2 mindre
Furestammer med Bod helt udgravne af Myren, og mange
Stubber var delvis blottede.

No. 32. Myr nogle Hundrede Meter sydeat for
den sidst beskrevne.

Den omgives af lave Fjeldrygge og et Par saadanne
stikker op i Myren.

Dens Areal er kun 200 Ar, Høiden over Havet 15 Meter
og Dybden af Torvmasse fra 0,5 til 3,0 Meter.

Den er overgroet af Lyng og er, da den har rigeligt
Fald, temmelig tør og fast.

Under Lynglaget findes en trævlet, seig især af Bjønskjaag
dannent Torv ; derunder ligger en Masse, som for en stor Del
bestaar af Skovrester, Vaccinier og desl. Videre nedad kommer
et Lag, hvor Skovresteme enten ikke have været tilstede eller
ere opløste. For en stor Del bestaar det af halvfiiske

BEBGEN. 71

Trævler af Tykkelse som grov Traad. Antagelig er disse
Træ vier Lyngrødder ; de overjordiske Lyngdele ere for-
raadnede og danner sammen med Resten af den øvrige Vege-
tation den ensartede, fine eller komige Masse, som omgiver
Trævleme. Lige ved Bunden er Myrmassen fuldstændig for-
torvet til en nalmindelig god Brændtorv, der er glinsende
sort, tæt og næsten uden Plantestmktur.

Myrbunden dannes af Fjeld — Gneis — , der kun i
Lavninger er bedækket med et ringe Lag Grus, og for største
Delen ligger høiere end Myrens Udløb. Baade Overfladen og
Bunden falder 2 — 3 Meter mod TJdløbet i Syd og mod Vest,
hvor en liden Bæk flyder langs Myrkanten.

No. 33. Bemyr I Manger.

Den omgivesaf Fjeldrygge og ligger i et Dalføre, som har
stærkt Fald mod Sydøst. Langs Mjn-en flyder en liden Bæk,
der tildels har skaaret sig ned med en uregelmæssig indtil 2 — 3
Meter dyb Kanal, fra hvis Sider foregaar en ikke ringe Op-
smuldring, Udrasing og Bortskylling af Torvmasse. Myren er
lavest langs Midten og strækker sig noget op over Fjeldskraa-
ningeme til begge Sider med en Stigning af tildels indtil
1 : 10—15.

Myrens Areal udgjør 450 Ar. Høiden o. H. ca. 25 Meter.

Myrdybden er, som Følge af at Bunden bestaar af kuperet
Fjeld, meget forskjellig, fra 1 til 5 Meter.

Bonitet : Under Vegetationslaget, som bestaar af Lyngjord,
findes et Lag, der temmelig sikkert kan siges at være dannet
især af Bjønskjæg og Mose ; derunder forekommer et 1 — 2
Meter tykt Lag Skovmyr, som i den dybeste Del gaar over
til en sort, tæt, glinsende Masse. Lige ved Bunden paa de
dybeste Strøg findes et ubetydeligt Græsmyrlag, hvori sees tyde-
lige Sumpgræstrævler. Paa Forhøininger af Bunden findes et
trævlet halvt fortorvet Lyngjordlag lige ved Undergrunden. En
Lyng vege tation maa have floreret paa de smaa Høider; men
senere er den begravet af de overliggende Mjrrlag, som har
udbredt sig fra de dybere Strøg. I Skovmyrlaget, der er

72 a. E. stangeland: tobvmybeb.

omtrent lige dybt overalt, findes en stor Mængde Rodstubber;
disse staar ofte til ulige Dybde i Laget, saaledes at en
strækker sine Bodgrene tvers over Stammestumpen af en anden.
Disse to kan ikke have voxet samtidig. Men der er dog
ingen Grand til at forudsætte, at 2 saadanne Stubber, selv
om det mellemliggende Myrlag ikke er ubetydeligt, skulde
betegne 2 forskjellige Skovperioder; de angiver kun 2 Tr3&-
generationer i samme Periode.

Hele Torvmassen er en meget god Brændtorv; deu benyttes
ogsaa som saadan; det, eller de dybeste Lag er af allerbedste
Slags ; bedre Brændtorv har jeg neppe seet.

Myren har Udløb fra 3 — 4 Meters Dybde under Overfladen,
altsaa ikke fuldt ud til Bunden af den indtil 5 Meter dy be
Torvmasse.

For en Del som Følge af mindre hensigtsmæssig Torv-
skjæring og for Besten ved Frost og Vand er Myren allerede
halvt ødelagt.

No. 34. j^Skaraasmyr" under Gaarden
Soltveidt paa Radeen I Manger.

Den ligger paa en Fjeldflade eller Fjeldafsats paa Østkanten
af Øen. Landskabet dannes her af lange, smale, ikke
høie og i Almindelighed golde Fjeldrygge; de stryger i
Retning omtrent Syd — ^Nord, den ene gjerne lidt høiere end
den anden fra Vest af og fra den dybere Dal langs Midten af
Øen. Mod Vest støder Myren til en saadan Fjeldryg, som
kun her og der hæver sig over Myrfladeu, men eUers ligger
i Høide med den. I to af dens Lavninger har Myren Udløb
til 3—4 Meters Dybde. Til mindre Dybde findes flere Steder
Udløb. Paa Østsiden ligger Myren ind til en nogle Mefeer
høiere Fjeldryg. Mod Syd fortsætter Myren ud mellem nogle
Fjeldknatter et Stykke længere end Kartet naar; mod
Nord taber den sig mellem lignende Fjeldknauser. Omgivel-
sen af Myren og hele Øen er skovbar.

For en Del Aar siden er ved denne Myr forsøgt fabrikma5ssig
Torvdrift. Der anvendtes Æltemaskine, som havde lodret-

BEBOEN. 73

stillet Knivaxe og blev drevet med Hest; men Driften blev snart
nedlagt paa Grund af, at den ikke kunde lønne sig. Myrens
Areal udgjør 1950 Ar.

Vegetationen saavel paa de Strøg, der under Torvdriften
blev grøftede og planerede, som forøvrigt bestaar næsten
ndelukkende af Lyng.

En mindre Del af Myren er dyrket, men viser liden
Prugtbarhed.

Myren har sit Hovedafløb mod Nord til 4 — 5 Meters
Dybde, og i samme Retning falder Overfladen 2 — 3 Meter;
derhos falder den ca. 1 Meter mod Vest.

Myrmassen er mod Syd temmelig omdannet; den er blød og
viser ikke videre tydelige Planterester; den synes at være
dannet især af Bjønskjæg og Myruld samt Lyng og lidt Kviste
og Skovrester. Ved Bunden findes et nogle Decimeter tykt
Lag af Q-ræsmyr, som er meget blød og temmelig opraadnet.
Paa dette Strøg er Dybden 2,5 — 5,2 Meter.

Over Midtpartiet, hvor Dybden er 2 — 4 Meter, findes
øverst et 0,5 — 0,7 Meter tykt Mostorvlag. Den underUggende
Masse, som er blød og opblandet med Kviste af Buske o. s.
v., synes især at være dannet af Myruld; derhos er der ogsaa
noget Lyng. Mod Nord er Myren fastere især i de øvre Lag
og bestaar af tydelig Bjønskjægtorv. Mod Bunden gaar den over
til en saa vel fortorvet Masse, at der alene af Forekomstmaa-
den kan sluttes til Oprindelsen. Dette Strøg af Myren afgiver
god Brændtorv, den midterste og sydlige Del er endnu altfor
blød og umoden til Stiktorv.

Især omkring Kanterne findes mange store Stubber til en
Dybde fra Overfladen af 0,5—0,8 Meter.

Ved nordre Udløb og mod Vestkanten, hvor Myrmassen
for visse Strøg tildels er bortaget eller opsmuldret og bort-
skyllet, sees flere temmelig store Furestubber, som staa paa
Bunden, eller indtil 0,5 Meter over denne. Den bortførte, over-
liggende Torvmasse har efter Maal paa gjenstaaende Banker
og i Torvgrave havt en Tykkelse af minst 1,5 Meter.

Skjønt disse Stubber ved Bunden findes paa et Strøg af

74 a. E. BTANaELAND: TOBYMYBEB.

Myren, hvor ingen nævueværdige Stubber forekommer ved
Overfladen, maa de dog, da de staar under det samme Torvlag,
i hvis øvre Del de andre ovenfor omtalte Stubber findes,
tilhøire en anden Tid end Overfladestubbeme. Der er dog
neppe Grund til at forudsætte, at Skoven i Mellemtiden skulde
have været tilbagetrængt fra Myrens Omgivelse, eller at Stub-
beme af ulig Alder skulde betegne forskjellige Skovperioder.

Kapitel 6.

Romsdalea

No, 35. Tornæsmyr 1 Frænen.

Den ligger kun nogle Hundrede Meter fra og omkring 20
Meter over Søen. Paa Vestsiden naar den ud til og tildels
i nogen Skraaning op over en lav og ved Foden grusdækket
Fjeldhøide ; mod Nord og Øst støder den til Grusbanker ' g
Fjeldrygge; mod Syd grænser den mod og udgjør tildels en
Del af Gaarden Tomæ8's Indmark.

Omgivelsen er ganske skovbar og Myren har ikke paa
nogen Kant synderlig Beskyttelse mod Vind.

I Myrens Nærhed paa Vestsiden ligger Bygdeveien
Tomæs— Bud.

Langs søndre Side af Myren — se Kartet — flyder en
større Bæk, som har skaaret sig noget ned i det omgivende
Lag af Lersand. Mod denne Bæk har Myren frit Vandafløb
til Bunden. Til mindre Dybde har den ogsaa Udløb
mod Nordvest.

Myrens Dybde er 1,5 — 2,3Meter.

Bunden bestaar af en nogenlunde jevn Sandflade, der har
svagt Fald mod Punktlinien d e og lidt mere Fald mod Udløbene.

Myren kan udgrøftes til Bunden uden Gravning i fast
Jord — Grus, og ved at udnytte Faldet til Bunden afBække-
leiet, kan Udgrøftningen for største Delen af Myren udstrækkes
til en Meters Dybde i Gruslaget.

B0M8DALEN. 75

I Partiet A, der afgrænses ved en Punktlinie d o. fra
Eestcn af Myren, er Torvmassen øverst en Blanding af halv-
friske Ghræstrævler og Mose ; dybere er den mere fast og
noget omdannet samt blandet med Kvistrester og Dynd, men
maa dog nærmest betegnes som en mosblandet Sumpgræsmyr.
Partiet ersumpigt, og er ikke anvendeligt til Brændtorv uden
Udgrøftning og nogen Tids Sammensynkning.

Vegetationen bestaar især af Lyng, Myruld, Bjønskjæg
og Mose.

I Partiet B findes øverst under Vextlaget, der fornemmelig
dannes af Lyng og Bjønskjæg, en omkring 0.5 Meter tyk
Myruldtorv ; derunder ligger 0.4 — 0.7 Meter mægtig Sumpgræs-
masse, som er meget løsj og trævlet og indeholder mange
Sester af Tagrør og Padderok ; ved Bunden findes endelig
en mere omdannet, dyndagtig Masse, hvis Oprindelse er vanskelig
at bestemme, men sandsynligvis hører sammen med det nærmest
overliggende Lag. Denne Bonitet og Lagning gjælder for
Strøget langa Partiet A. I den store nordøstre Bugt er Myr-
massen tættere, mere^fortorvet og synes at være dannet af
Myruld og Bjønskjæg i hele Dybden, hvorhos der er indblandet
en Del Eester af Buske, — Lyng, Vaccinier, Ener o. s. v.
Her anvendes Myren til Brændtorv, som er af god Beskaffenhed.

Paa et mindre Strøg ved nordvestre Udløb findes saadan
Lagning: Øverst Bjønskjægtorv, der ogsaa danner Vextlaget,
omkring 0,8 Meter mægtig, derunder Sumpgræsmasse, som er
løs og grovtrævlet næsten til Bunden. Over denne ligger et nogle
Centimeter tykt Lag af en Dyndmasse. Aller nederst — altsaa
under og i den dybeste Del af Sumpgræslaget — staar en
Del store Furerodstubber.

Paa Partiet A paatræfies ikke større Stubber uden langs
det faste Land og ved Udløbet mod Syd.

I B findes derimod en stor Mængde saadanne saavel som
andre Skovrester.

I Regelen staar Stubbeme omkring 0,5 Meter under Over-
fladen ; de ere dækkede af Bjønskjægtorv eller Myruldmasse,
som tildels har nogen Indblanding med Mose. Stubbelaget

66 a. E. stangeland: tobymykee.

Dybde: 1 Meter, Massen en Blanding af Mose og Græsmyr.

„ 1,5 „ ren G-ræsmyrmasse.

„ 2,6 „ Q-ræsmasse med Rester af Tagrør og Træ.

„ 4,0 „ Furestubbe, Massen nærmest Skovmjr.

„ 6^0 „ sort, usammenliængende dyndagtigMas$e

— ser ud som opløst og forkullet Sko vj ord.

„ 7,0 „ Bundaf fin, blød Ler. Massen udenkjendte

Planterester som ved 6 Meters Dybde.

Bunden har sin største Forsænkning mod Syd og Vest

næsten lige ind til den steile Bakke, hvor den ligger ca. 2

Meter lavere end Vandfladen i Tyssedalsvandet ; mod Øst og

Nord hæver den sig lidt efter lidt, saa at den mod Bugterne

af Våndet ligger i Høide med Vandfladen.

Myren kan let udgrøftes til Tyssedalsvandets Høide, men
paa den dybeste Del vil der under Grøfteme ligge indtil 2
Meter Myr tillagt det fornødne Fald i Grøfteme.

Oprindelig maa Strækningen have været en Bugt af Tysse-
dalsvandet; den var afgrænset fra dette ved en til Vandfladen
opstikkende Ler eller Sandbakke. I den mellem Høiderne
indelukkede og beskyttede Bugt florerede en Sump- og YaDd-
vegetation Paa og iblandt denne voxede Pors, Vidjer og
Vaccinier, og sammen med tilførte Skovrester fra Omgivelsen
dannede de det Lag, der er betegnet som Skovjord. Enkelte
større Trær kunde ogsaa vinde op, og naar de døde ud, blev
Roden bevaret i Vextmassen.

No. 29. Myr tilhørende Præategaarden I Os.

Den ligger i Udmarken og grænser mod Nord til Tysse-
dalsvandet; den omgives forøvrigt af skovdækkede Q-rusbanker.
hvori Fjeldet her og der stikker frem. Bjergarten er Skifer.

BERGEN. 67

Saavel fra Bugten af Våndet a — se Kartet — som fra Stran-
den b e stiger Myrfladen til e, hvor Myrens Høidestrøg findes, ca
3 Meter over Vandfladen. Fra e falder Overfladen omtrent
2,5 Meter mod f, hvor denne Myrbugt har Udløb over Fjeld,
medens Bunden paa denne Strækning er næsten vandret.

Myrens Areal udgjør 587 Ar.

Myrdybden er fra 1,8 til 3,0 Meter. Paa Nordvestsiden af
Bygdeveien er Dybden omkring 2 Meter, og daOverjBladen ligger
fra Nul til 1,5 Meter over Vandfladen, er Bunden, som
her bestaar af blød Ler, 0,5 — 2,0 Meter lavere end denne.
Ved Indsjøens Bugt a er Dybden lige ved Stranden 2,5 Meter og
3tiger snart til 3,0 Meter, hvilken Dybde åndes næsten over
hele Partiet sydøst for Veien.

Bunden, som ogsaa her bestaar af Ler, men tildels ogsaa
af Fjeld, ligger med Undtagelse af selve Vandstranden og
enkelte smaa Strøg af Myren, netop i Høide med Vandflade

Partiet kan altsaa grøfbes til Bunden.

Langs Bugten b e bestaar Torvmassen fra øverst til nederst
af blød, temmelig frisk Græsmyr med Tagrør og andet Sump-
græs; noget fra Våndet og op mod Veien og Grusbanken
synes Massen især at være dannet af Bjønskjæg og Myruld
samt Skovrester. I Partiet sydøst for Veien ser Massen ud til
overalt og til hele Dybden at beståa af Myruld og Bjønskjæg;
der er ind blandet især omkring Kanterne og ved Bunden en
Del Skovaffald.

Paa de lave Strøg langs Våndet dannes Vegetationen især
af Stararter og andre Sumpplanter ; paa Strækningen forøvrigt
staar fornemmelig Lyng, Myruld og Lav.

Paa Sydøstsiden af Bygdeveien er opstaaet Tuer; mellem
dem er der opstaaet nogle vegetationsløse Strøg, hvori Regn-
vandet holder paa at udskjære og bortføre den opsmuldrede
Torvmasse.

80 G. B. stangblakd: tobvmtbbb.

Fra Høidestrøget af Partiet A til Fladen af B er Faldet
16 Meter og Længden ca. 500 Meter. Største Delen af Fal-
det findes dog paa en Strækning af ca. 150 Meter, nemlig paa
det Strøg, hvor Partieme over Grasbanken strækker sig sammen.

Myrens Areal udgjør 1818 Ar.

Høiden over Havet er for B ca. 10 Meter, for Høidestrøget
af A følgelig 26 M.

For Partiet A's Vedkommende er Dybden 1,5 — 2,8 Meter.

I den sydvestlige større Del af Partiet A findes under Væxtr
laget, som bestaar især af Lyngjord, halvfrisk Mostorv til
en Dybde af indtil 2 Meter; derunder og ved Bunden ligger
en temmelig opløst, tæt Masse, der vilde være brugbar som
Brændtorv og synes at være dannet af Skovrester og Sumpgræs
samt tildels af Mose. Lige ved Bunden, som bestaar af
Grus, er Massen mindst forraadnet, og Rester af Sumpgræs
er der ganske tydelige.

Paa Skov- eller Græsmyrlaget sees i Grøfter og Vand-
udskjæringer mange store Furestubber; saadanne paatræf-
fes ogsaa med Boret. I den øvre Del af Partiet og om-
kring Kanterne, der hvor Mostorvlaget ikke forekommer,
— se Profil efter Linien mn — staar Stubbeme lige imder
det friske Vegetationslag ; for Resten or de dækkede af
Mostorvlaget og findes følgelig til forskjellig Dybde fra
0,5 — 2,0 Meter under Overfladen.

Det fremgaar af sidstnævnte Profil, at Græsmyr- og Skov-
myrlaget i den nordøstlige Del af Partiet danner hele Myr-
dybden 2,5 Meter. Nedover eller mod Sydvest aftager
det i samme Forhold som Moslaget tiltager, indtil det, hvor
Moslaget har den største Tykkelse, og ved Kanterne i Vest
kun har en Tykkelse af 4 — 6 Decimeter.

Da Stubbeme staar i det samme udprægede Lag og
besteiar af den samme Træart, hører de vistnok til en og
samme Skovperiode. De maa dog have voxet til meget for
skjellig Tid; thi en Del af dem ere dækkede med et indtil 2
Meter tykt Moslag, der er belagt med et Væxtlag af Lyngjord.

ItOMSDALfill. 81

som har omtrent samme Tykkelse som det Væxtlag, der paa
Græmyrpartiet ligger lige paa Stubberne.
I Partiet B er Dybden 1,0—3,2 Meter.
Vegetationen bestaar især af Lyng og Skovmose i store
Tuer samt Bjønskjæg, Myruld og Hvidmose mellem Tueme ;
der findes ogsaa Rome — Narthecium ossifragum — , Pors og
Dværgbirk. Myren er skovbar; men enkelte Buske af Birk
og Fm-e staar omkring Kanterne eller i Nærheden af den
faste Grund.

Over den vestlige Del erOverfladen af Torvmassen meget
blød og bestaar af en halvfrisk Blanding af Mose og Græsrester
samt især Bjønskjæg. Ved en Dybde af 1,0—1,5 Meter gaar
Myrens Masse gradevis over til en mere udpræget Græsmyr,
der mod Bunden er tilblandet Løvskovrester. Omkring
Kanterne er Myrmassen mere fast, men dog endnu saa lidet
fortorvet, at den ligesaa lidt her som over Midtpartiet er
anvendelig til Stiktorv. Den synes her at være dannet af
Mose, Bjønskjæg, Pors, Lyng og Mikkelsbær.

Paa et Sted noget ud paa Myren er saadan Lagfølge
noteret: 1. Væxtlag af Lyng og Bjønskjæg, 2. Bjønskjægtorv,
3. temmelig ren Hvidmose, 4. Græsmyr med Rester af
Tagrør og Skovkrat; ved Bunden et tykt Lag af tættere,
dyndblandet Masse.

Skjønt der i Myrens nærmeste Omgivelse staar en Del
smaavokset Skov fornemmelig af Birk og den ligger ved en
Fjordbugt, er Stedet cwibent for Vind fra Sydvest og Nordøst.
Det mærkeligste ved denne Myr er, at den for en Del
ligger i en stærk Skraaning. Oprindelig har det været 2 Myrer ;
de har forenet sig over en Lavning i den mellemliggende
Grusbanke.

No. 39. Myr ved Gaarden Moen i Myrbostad.

Den ligger paa en ved Udskjæriug af Vand afdelt Strækning

af den store Grusflade mellem Myrbostad og Gaarden Brandvold

i Eide. Ved Vestkanten af Myren falder Grusfladen af med

en Styrtning; mod Nord og Øst findes Udskjæringer i Grus-

82 a. E. STANGELANI): TOBVMYBEB.

fladen lige ved Myrkanten; mod Syd ligger Myren ind
til Foden af Fjeldskraaningen paa sydøstre Side af Dalføret
mellem Myrbostad og Eide. Den er høiest over Midten og
er med næsten hele sin Masse voxet op over de nærmeste Om-
givelser. Vegetationen bestaar især af Lyng, Hvidmose, Skov-
mose, Lav, Bjønskjæg, Myruld, Pors og Dværgbirk.

Under Væxtlaget er Torven tildels en temmelig ren
Mos torv, tildels er den noget blandet med Græstrævler. Den
er for det meste saavidt sammensunket og fortorvet, at den
lader sig anvende til Brændtorv af mindre god Beskaffenhed.
Myrmassen benyttes ogscwi til Gjødselblanding. Moslagets
Tykkelse er indtil 2 Meter; derunder findes et Lag, som er
næsten fiildstændig omdannet; det er god Brændtorv og ,
synes væsentlig at være dannet af Skovjord. Samlet Dybde
indtil 3,0 Meter.

I Bundlaget sees, hvor Moslaget er borttaget, mange store
Furerodstubber. Enkelte mindre Stubber findes ogsaa i den
øvre Del af Moslaget. i

I det hele tåget er Myren ganske lig mange østlandske j
Mosemyrer,

Mjrrens Areal er 112 Ar.

No. 40,

Fra Frænenfjorden skjærer en Bugt ind mod Gaarden
Holdet paa Nordsiden afElnæs; en anden Bugt skjærer ind til
Sylte, saaledes at der dannes en bred Halvø, hvorpaa Elnæs
ligger. Denne Halvø afgrænses fra Landskabet indenfor ved
en Lavning; i denne flyder det Vand, som siver frem fra den
mod Øst liggende Skraaning af Grus, der i flere Afsatser stiger
op til foran nævnte Grusflade mellem Indrefrænen og Eide.

Paa Nord- og Østkanten af Halvøen og over Forsænkningen
langs Grusbakken ligger et stort Myrfelt, som ikke blev
opmaalt eller nærmere undersøgt, men kun for en Del opgaaet.
Paa et Par Steder, hvor Brændtorvstikning netop foregik, blev
Dybde og Bonitet noteret. Feltet har sin største bekjendte
Dybde, 3 Meter, langs Dalføret mod Grusbakken i Nord og Ost.

fiOMBDALEll. 83

Herfra hæver Myren sig noget bølgeformet mod Midten og
Høiden af Halvøen, medens Myrdybden efter mine egne lagt-
tagelser og efber lokalkjendte Folks Udsagn aftager i samme
Beining, saa at de høiere liggende Strøg kun ere 1 — 2
Meter dybe.

I Myrfeltet stikker her og der op Fjeldrygge og Grus-
banker i Høide med Myrens Overflade eller nogle Meter over
denne. Disse indtager et betydeligt Areal inden Myrfeltets
Omkreds; men selve Strækningen af Myrjord omfatter dog
antagelig flere Tusinde Maal.

Paa Myrbostad var Torvskjæring netop igang i Nærheden
af Bakken, hvorpaa Ghaardens Tun ligger.

Dybden var her 3,3 Meter.

Boniteten er øverst 1 Meter Græsmyr, derunder 1 Meter
mere omdannet og tættere Masse, som ser ud til især være
dannet afMyruld og Bjønskjæg, hvortil er blandet halvraadne
Kviste af Lyng, Pors og Mikkelsbær; den 3die Meter af
Dybden eller Bundlaget er endnu mere omdannet; kun
Padderok er sikker kjendelig; derhos findes indblandet en
Del raadne Kviste i Massen, som ser ud til at være dannet
af Skovjord og Sumpgræs.

Det dybest liggende Lag er en god Brændtorv, medens
det høiereliggende er af ringere Værdi. Flere Gaarde skjærer
sin Brændtorv i den nordvestlige Del af dette Felt.

Fra Veien mellem Myrbastad og Tornæs sees flere
mindre Myrer ligge i smaa Fjeldforsænkninger; de indeholder
en tæt og fortrinlig Brændtorv samt mange større og mindre
Furerodstubber.

No. 41. Prøvestykke af den mellem Bud og Hustad
udstrakte Myrstræknlng.

Landskabet langs Søkysten fra Bud Præstegaard i
Sydvest til Hustad Kirke i Nordøst og det høit opragende
Fjeld i Sydøst danner en i det store tåget jevn og lav Fjeld-

84 a. B. stangbland: tobvmtbeb.

flade. I Detaljen seet er denne smaabølget, og der hæver sig
utallige langstrakte og nogle Meter høie Fjeldrygge. De derved
dannede Smaadale eller bredere Forsænkninger er overalt
belagte med Myr, saaledes at hele Strækningen ndgjør
en sammenhængende Myr, hvori mangfoldige Øer af Fjeld
stikker op.

Efter Amtskartet og Angivelse af lokalkjendte Folk er
Længden af denne Myrstrækning 10 Kilometer og Bredden
5 Kilometer altsaa Areal ^ 50,000 Maal. Feia det ondersøgte
Stykke udgjør Myrarealet omkring ^/s af det hele Areal; paa
andre Steder gaar dette efter Øiemaal ned indtil Vs &f det
hele. Det antages, at Myrstrækningen udgjør ^/s af hele
Arealet eller 25,000 Maal eller Tiår.

Paa den undersøgte Strækning er Dybden 1,5 — 4,5 Meter.
Til Beregning af Kubikindhold kan Gjennemsnitsdybden neppe
sættes til mere end 2,5 Meter, men derved fremkommer 62^«
Million Kubikmeter Torvmasse.

Det kartlagte Stykkes Areal af Myr er 5680 Ar, Fjeld
1724, Vand 500 Ar tilsammen 7904 Ar.

Hele Myrstrækningen saavel som Prøvestykket adskilles
fra Søstranden ved en 1 — 3 Kilometer bred Fjeldstrækning,
der har omtrent samme Høide over Havet, 20 — 30 Meter, som
Myrterrainet.

Vegetationen er i det hele tåget tarvelig; den bestaar især
af smaa vokset og for en Del vissen Lyng samt paa Tueme af eii
Skovmose. Paa fugtigere Steder staar Bjønskjæg og Myruld
og ved Tjernet lidt Stargræs og andre Sumpplanter. Fjeld-
ryggene i Myren er næsten udelukkende bevoxede med Lyng,
hvoriblandt staar Buske af Ener og Dværgbirk.

Det paa Kartkissen fremstillede Parti har for en Del
Udløb mod Nordvest over Fjeld og for Eesten mod det paa
Kartet aflagte Tjern, der har Udløb østover.

De forskjellige Strøg af Partiet har en Høideforskjel af
2—3 Meter; den midterste og vestlige Del er høiest.

Bunden, som har Fald og Høideforhold i Overens-
stemmelse med Overfladen, dannes for en Del af bart Fjeld.

BOMSDAIiEN. 85

paa visse Strøg af Grus og paa enkelte Steder af fin Ler;
paa et Sted i en Forsænkning optoges lidt dyndblandet
Kiselgiihr.

Med Undtagelse af de smaa Sumpe ved Tjernet og vestre
Udløb bestaar Myrmassen øverst af tydelig Bjønskjægtorv til
en Dybde af 1,0 — 1,5 Meter; omkring Kanterne og hvor
Dybden ikke er større end Lagets Tykkelse, ligger denne
Torv lige paa Bunden. Massen er temmelig vel fortorvet, og
i den dybeste Del af Laget staar, især i Bugter og omkring
Land, et stort Antal tildels temmelig svære Furerod stubber.
Omkring disse og dybere findes et 1,0 — 1,5 tykt Lag af Mjn:-
uldtorv og Skovjord med Barkrester og Kviste. Hvor Dybden
ikke er over 3 Meter, hviler dette Lag paa den faste Bund.
Sammen med Furerødder findes Enerrødder, der tørrede kjen-
(ies ved sin eiendommelige Lugt. Paa Steder med større
Dybde, hvor Bunden har Forsænkninger, findes endelig et
indtil 1,0 Meter eller lidt derover tykt Græsmyrlag, hvori sees
Spor af Tagrør og Padderok.

Paa de høiere Strøg, hvor Sammensynkning og Omdannelse
er mest fremskreden, er Myrmassen vel anvendelig til Brænd-
torv, i enkelte Bugter er den endog af fortrinlig Beskaffenhed.
Dette gjælder dog kun de 2 øverste Lag. Paa de lavere
og mere sumpige Strøg er Massen ikke moden til saadan
Anvendelse.

I Brændtorvtag i nordvestre Hjørne af Prøvestykket og
Nord for Bygdeveien opgraves fra Midten af det her 3 Meter
tykke Brændtorvlag forbausende store Rødder af Ener —
Juniperus communis.

No. 42. „Gulmyr" i Bud.

Den ligger i Q-aarden Gules Lidmark og i et lidet Dal-
føre, som strækker sig ud fra den nærmest foran omtalte
Myrstrækning; den omgives af lave Fjeldrygge og er for en
Del dyrket, medens der ogsaa skjæres Brændtorv i den.

86 G. E. STANOEIiANP TOBVMTBEB.

Myrfladen falder efter hele Længden 6 Meter. Bunden,
som bestaar af Sand, skraaner i samme Grad.

Yegetaidonen dannes paa de udyrkede Strøg af Stargræs-
arter og Bjønskjæg.

Myrens Areal udgjør 825 Ar. Dybden er 1,5 — 2,0 Meter.
og Torvmassen bestaar øverst af Bjønskjægmasse tilsyneladende
blandet med en Del Rester af andre lettere opløselige Græs-
trævler, antagelig Stararter til 1 Meters Dybde; derunder gaar
Massen over til Skovmyr, som indeholder mange smaa Bødder
af Birk, Ener, Or og Hassel samt enkelte større Furerødder;
disse staar i den øverste Del af Laget, medens Løvskovresteme
findes i den dybere Del og ved Bunden.

Efter Nivellering ligger Myrbunden for den nederste Del
af Strækningen 9,5 Meter over Havet; Af standen til enFjord-
bugt er maalt til 150 Meter.

Ved det i nogen Afstand mod Vest til Nord opstikkende
flere Hundrede Fod høie Fjeld, Guleberg, og ved den nogle
Meter høie Fjeldryg langs nordvestre Kant er Myren trods
sin Beliggenhed lige ved den aabne Havkyst noget beskyttet
for den værste Havvind, Nordvesten. Denne Omstændighed
tør have betinget Tilstedeværelsen af den for en Kystmyr
ualmindelig store Masse Løvskovrester.

No. 43. Heggem myr I Thingvold, Normer.

Den ligger ved Foden af den Høide, hvorpaa (Jaarden
Heggem ligger, og begrænses mod Nord af et Tjern og for-
øvrigt af Grusbanker; herved maa mærkes, at paa søndre
Side er Q-rusfladen lavere end Myrbunden, og Myren
strækker sig udover en ikke ubetydelig Skraaning hvor-
paa den taber sig. Se Profilet.

Myrens Areal udgjør 4000 Ar.

Ved Punktlinien a b er Myren afdelt i 2 Partier A og B.
som er noget forskjellige.

I Partiet A er Dybden 2 — 4 Meter; paa en opstikkende
Grusbanke og langs søndre Kant er den selvfølgelig mindre-

BOMSBALBN. 87

I den nordlige Del af Partiet findes et lidet Dalføre, hvori
forekommer nogle faa Tjempytter eller Sumpe, — se Kort og
Profil. Bunden, som bestaar af Grus og Sand, har en lig-
nende Forsænkning, som maa være den første Aarsag til
Myrens Dannelse. Denne sjnies ellers noget umotiveret;
thi Myren ligger paa en Grusbanke og har med Undtagelse
af et mindre Strøg mod Sydvest Fald og frit Afløb til alle
Kanter; den har ingen Forbindelse med Tjernet, uden maaske
at dette Jiar hindret Myrens videre Udbredelse paa den Kant,
saa at Myren danner en steil Afsats mod Tjernet. Myrbunden
langs Tjernet ligger i Høide med eller lidt høiere end Yand-
fladen.

Mod Partiet B falder Overfladen pludselig af, saa at
A ved Partiernes Grændselinie hæ ver sig ca. 1,5 Meter
over B.

Fra Bakkeskraaningen ved f har Myren stærkt Fald 1 : 20
indover mod Myrens Midtparti; langs Veien og søndre Side
af Myrer er Faldet ligesaa stærkt fra Midten og udover,
saaledes som det kan sees paa Profilet.

Paa Partiet A findes mange lyngbevoksede og mosdækkede,
mandshøie Hauge eller Banker med 10 — 15 Meters Tver-
maal ; de er oftest kredsformede, men har tildels en langstrakt
Form. Nogen Hævning af Bunden eller nogen forskjellig
Torvmasse under disse Hauge forefindes ikke.

Vegetationen ser i det hele tåget forkrøblet ud og bestaar
paa de omtalte Hauge eller Banker af Lyng, Lav, Skogmose,
Dværgbirk, Pors og Bladlyng; en Del temmelig store Tuer
dannes af Skovmose, KrækUng, Blaabær og Renlav. Paa
Strøgene mellem Bankerne, hvor Overfladen tildels har ikke
ringe Fald, og hvor der i Regntiden fly der Vand og er sum-
pigt, voxer kun Bjønskjæg i spredte smaa Dotter; Over-
fladen er flækvis ganske blottet for Plantedække og viser
i tørt- Veir en sprukken Myrmasse; kun i Lavninger
forekommer Myruld. Paa de grundere Strøg omkring Kan-
terne og paa de mere tørre og faste Myrpartier staar en Del

88 G. E. stangbiiAnd: tobvmybeb.

mindre frodige Furetrær; enkelte yderst forkrøblede findes
ogsaa paa den dybere Myr.

Bodstubber og omfaldne Stammer paatræffes i Nærheden
af Overfladen især omkring Kanterne; dybere i Massen stødte
Boret ikke paa saadanne. Ved Bunden især paa grundere
Steder findes dog Kratrester.

Mjrrmassen bestaar af en noget skjør og ligesom mager
eller sagsponagtig Brændtorv, der gjennem hele Dybden er
temmelig ensartet og hvis Overgang fra Væxtlaget*er umær-
kelig; den synes at være dannet af Skovjord, Myruld og
Bjønskjæg i vexlende Forhold efter Dybden og andre Om-
stændigheder. Regelen er dog her som paa andre Myrer af dette
Slags, at Skovmyr fortrinsvis ligger ved Bunden, derpaa Myr-
uld- og saa Bjønskjægtorv over nogle Strøg og endehg et
Væxtlag af Lyngjord. Paa nogle Steder forekommer derhos
indblandet en haard og seig Trævlmasse, der maaske er Bod-
vævet af Blaatop — Molinia cærulea, som voxer enkeltvis paa,
men især omkring Myren. Endelig er der en Del raadne
Kviste antagelig af Lyng, Pors og Vaccinier indblandede, og
findes ved Bunden og Uge ved Overfladen noget halvt-
opløst Mose; omkring Sumpene er denne mere fremtræ-
dende

Omkring Kanterne sees begjmdende Opsmuldring og Bort-
skylling af Myrmassen paa de Strøg, hvor Vegetationen er
uddød. Myrens Væxt er saaledes ikke alene standset; men dens
Tilintetgjørelsesproces er begyndt.

I det Hele tåget er dog Myrmassen ikke fuldt moden
som Brændtorv, idet den er trævlet eller komet og ikke
ganske tæt eller glinsende. For største Delen danner den dog
et brugeligt, ja tildels ganske godt Brændematerial, som imid-
lertid næsten ikke benyttes.

At Myrpartiet overordentlig let kan afgrøftes ffemgaar
af Beskrivelsen; selv Forsænkningen paa Midten kan ud-
tappes til Bunden ved ringe Gravning i Grus mod Vest I
den ostre Del af Partiet stikker paa enkelte Steder Fjeld op i

B0M8DALEN.

Høide med Myrbunden, hvad ved en eventuel Udgrøftniiig
maatte tåges Hensyn til.

Lige ved Myren i Bækken fra Tjernet findes et Vandfald,
der nu driver en Kvæm.

Partiet B danner en i Forhold til A omkring 2 Meter
lavere Flade, der mod Vest skraaner noget op mod den om-
liggende Grasbakke. Mod Tjernet ligger Partiets Overflade i
Høide med Yandfladen.

Vegetationen bestaar især af Stararter, Mose (nærmest
Våndet) Myruld, Bjønskjæg, Treblad og Blaatop.

Myrdybden er 1,5 — 2,0 Meter, og Massen bestaar af en
temmelig forraadnet, jordagtig og dy nd blandet Græsmyr, der
synes at være dannet af de samme Planter, som danner den
levende Vegetation.

Partiet er neppe anvendeligt til Brændtorv; men med
Undtagelse af Strøget nærmest Tjernet, hvor Vandafløb
mangler, vilde det være særdeles vel skikket for Opdyrkning.
I et Belte omkring Tjernbugten findes under den der
temmelig bløde Myrmasse et indtil 2 Meter mægtigt Lag
Kiselguhr, som tildels er tilblandet noget Dynd, opløste
Planterødder. Dette Belte omfatter et Areal af ca. 20 Ar.

For en Del er Partiet øiensynligt ttl vokset i den grun-
dere Bugt af Tjernet; for Resten er det tilgroet i den lave
Omgivelse af dette og et Stykke opefter den lerblandede Grus-
banke, hvorover der siver Vand.

Myrens Høide over Havet ca. 130 Meter.

No. 44. Myr paa Heggem.

Den ligger ved Våndet Fosterlaagen paa Foden af
Heggemshøiden og begrænses mod Sydøst af lave Grus-
banker, bag hvilken Elven til Fosterlaagen løber; mod Nord-
vest naar den henimod og tildels med Skraaning af 1 : 20 op
paa en stor Grusbanke. Denne bestaar af lerblandet Grus
med mange Rullestene og danner frugtbar Agerjord ; nærmest
Myren er den bevoxet med Løvskov især Birk.

90 a. E. stangeland: tobvmybeb.

Myrstrøget er frit for Skov og bevoxet med Stararter og
Mose og paa den nordøstlige Del i ualmindelig Grrad med
Pors samt noget Lyng.

Bunden bestaar af Grus og har FfiJd som Overfladen
mod Elven. Myrens Areal er 969 Ar.

Myrdybden er 0,5 — 1,5 Meter. Massen er en Stargræsmyr,
der er vel skikket til Dyrkning.

Den laveste Del af Myren ligger 2 — 3 Meter høiere end
Fosterlaagen, som Amtskartet angiver at ligge 360 Fod over
Havet.

No. 45. Hansetmyr, Thingvold.

Den ligger i et Dalføre mellem Gaardene Hanset og
Heggem.

Mod Nordvest støder den til den store Grusbakke, hvor-
paa Hanset ligger, og som dækker Foden af en ikke ubetydelig
Fjeldhøide; mod Sydøst taber den sig paa den her svagt
skraanende af Grus bestaaende Heggemshøide. Paa skråa
tvers over Myren strækker der sig en smal Grusbanke, hvor-
paa Vei mellem Gaardene ligger; her er Myrdybden kun 0,5
Meter; for Resten er den 1 — 2 Meter og i en Sump ved
søndre Ende indtil 4,0 Meter.

Myren har Udløb til begge Ender og har især Fald fra
Sideme mod den buede Midtlinie fra østre til vestre Udløb.

Dens Areal udgjør 3168 Ar.

Vegetationen bestaar især af Lyng og Fjeld- eller Skov-
mose i store Tuer og Banker; derimellem staar Rome, Bjøn-
skjæg, Myruld og ved nordre Bakke, hvor Vand siver ned,
Blaatop og finere Græsarter; derhos findes en Del Pors,
Dværgbirk og Mikkelsbær samt langs enBæk gjennem Myren
Stararter, Treblad og tildels Hvidmose.

Torvmassen er en noget omdannet Græsmyr, hvori jGindes
mange Trævler og Kviste antagelig af Overfladens Buske:
den ser ud til at være dannet af de nu florerende Planter.
Ved Bunden er dog Sumpgræs — grovere Stararter — mere

ROMSDALEN. 91

fremtrædende. I Forsænkningen eller Sumpen ved søndre
Udiøb, hvor Bunden ligger indtil 2 Meter lavere end Ud-
løbet, findes under det Græsmyrlaget en indtil 2 Meter
mægtig Mosmasse; under denne og ved den faste Bund findes
lidt dyndblandet Kiselguhr.

Med Undtagelse af Sumpen, der kun har ringe Udstræk-
ning, kan Myren enten mod det ene eller andet Udløb eller
endog for visse Strøgs Vedkommende mod dens eget Midt-
parti grøftes til Bunden, som bestaar af Sand og Grus.

No. 46.

Mellem regelmæssige Grusbanker tvers over Dalen i Syd-
vest for Hanset findes der flere Steder Myr. Langs en Grus-
bakke paa Dalsiden ligger et nogle Tiår stort Myrstykke i
en Skraaning af 1 : 8—10.

Mod Sydvest udvider Dalen sig, og der ligger et lidet
Tjern; omkring dette findes et Myrstrøg, som mod Øst ligger
op til en tvers over Dalen liggende Grusbanke og forøvrigt
begrænses af Grusskreianinger ved Foden af Fjeld.

Areal 387 Ar. Dybde 2,5—4,0 Meter.

Vegetationen især Stararter og andet Sumpgræs.

Torvmassen er frisk Sumpgræsmyr. Bunden bestaar af Grus.
Udløbet ligger i Høide med Tjernets Vandflade, og en Del af
Myren, i Strøget omkring Tjernet, ligger med hele Dybden
lavere end dette.

No. 47. „Vestnæ8myr".

Den ligger under Gaarden Furland i Vest for Flatevaag
og indtager en stor Del af den 40 — 50 Meter over Havet
liggende Flade mellem nævnte Tjernbugt og Tømmerfjord.
Mod Nordvest ligger den til Foden af Skovlier og Fjeld-
høider; paa den modsatte Side afgrænses den ved et lidet
Dalføre med en Bæk, der flyder langs Foden af for det meste
jord- og skovdækkede Fjeldsider. Mod Vest ligger den ud

92 O. E. stangkland: torvmyseb.

til Grusbanker, som skraaner af mod TømmerQord; mod
Øst taber den sig paa Qrusfiader mod Flatevaag.

Mod Nordøst ligger et Tjern, som har Udløb ved en Bæk,
der paa denne Kant er betragtet som Grændse for Op-
maalingen, skjønt der udenfor ligger nogle smaa Myrstrøg.

Langs efter og noget paa skråa — fra Nordvest til
Sydøst — har Myrstrækningen et lidet 5 — 6 Meter dybt Dal-
føre med Fald mod Sydøst; i dette er der optaget en Eanal.

I samme Retning, som Myren indtager paa skråa over
Dalføret, hgger en større og flere mindre Grusbanker, der
tildels stikker op til Myrfladen, eller ere belagte med et
tyndt Myrlag. Derved er Overfladen noget og Bunden end
mere bølgeformet i Retning tvers af Grusbankeme. Disse burde
maaske tildels have været framaalte, forsaavidt Myrdybden
er mindre end 0,5 Meter; men til saadan Detaillemaaling kunde
ikke afsees Tid. Efter Øiemaal øg enkelte Maalinger antages
Grusbankeme, eller de Strøg, hvor Dybden er mindre end 1,0
Meter, at udgjøre V* af det opmaalte Areal, der i det Hele
beløber sig til 19450 Ar.

Myrdybden er, naar Bankerne undtages, 1,0 — 3,0 Meter;
paa store Strøg er den 2 Meter.

Vegetationen bestaar paa den udyrkede Strækning af Lyng,
Renlav, Skovmose og Hvidmose samt Bjønskjæg, Myruld,
Dværgbirk og Pors; dertil findes enkelte forkrøblede, mands^
høie Furetrær.

Med undtagelse af Væxtlaget bestaar Torvmassen øverst
af et seigt, trævlet ca. 1 Meter tykt Lag, der for største
Delen er dannet af Bjønskjæg; derunder findes en mere for-
torvet og tæt, 0,5—1,0 Meter mægtig Masse, som er blandet
med Kviste og Buske, tilsyneladende Lyng, Pors og Mikkelsbær
o. 8. v. og maa betegnes som Skovmyr. I dette Lag staar
især omkring Grusbankeme mange Furerodstubber. Paa de
dybeste Myrstrøg findes under Skovmyrlaget og ved Bunden
en yderligere omdannet, sort, temmelig tæt Masse, hvis Op-
rindelse vanskelig kan bestemmes, men sandsynligvis er en
fortorvet Sumpgræsmyr.

BOMSBALEN. 93

I flere nye Torvgrave sees saadant Snit:

a. Vegetationslaget af Lyngjord og Bjønskjæg er 0,3 Meter

b. Bjønskjægtorv, temmelig ren - 1,0 —

c. Skovmyr med Furestubber - 0,5 —

d. Bandlag — tør sort Masse - 0,6 —

Tilsammen 2,4 Meter

Lagenes Tykkelse varierer noget paa de forskjellige Ste-
der; tildels mangler b eller d, eller endog begge.

At Skovmyrlaget saaledes Bom her i adskillig Udstræk-
ning kun dækkes af Væxtlaget er en Sjeldenhed. Her
er det saaledes ikke en for Torwæxten skadelig Vegetation,
eller en Myrdannelse, som har ødelagt Skoven. Antagelig
maa den her være ndryddet paa samme Maade som i Myrens
Omgivelse. I enkelte Stubber, som ere dækkede af Væxtlaget,
sees Oxehug.

Ved Bunden i Nærheden af Tjernet findes et ubetydeligt,
dyndblandet Kiselguhrlag.

I en Grøft mod Øst sees et sandblandet Lerlag, hvori
findes knuste og hele Søskjel i ikke ringe Mængde. Dette
Mergelgrus vil kunne være et fortrinligt Jordforbedringsmiddel
baade for Myren og den faste Jord i Omgivelsen; men det er
endnu ikke benyttet.

I en Grusbanke, hvor Veigrus udgraves, inden Myrens
Omraade er Grusmassen temmelig grov, lagd annet og vasket
samt rustfarvet. Saadan Grund yder kun lidet frugtbar
Jordbund.

Alle Lag i Myren kan afgive en temmelig god Brænd-
torv; for en mindre Del benyttes den ogsaa.

Paa denne Myr sattes Aar 1853 af et Selskab igang
et stort Dyrkningsanlæg, som fik en søgelig Berømmelse,
Den eckensteinske Bænkningsmethode og anden ufuldkommen
Udgrøftningsmaade blev anvendt, og Eckenstein skulde paa
Stedet personUgt lede Foretagendet. Men Dyrkningen mis-

94 G. B. STAKaELANB: TOUYHTBGB.

lykkedes saa fuldstændig, at Selskabet i Løbet af nogle Aar
tabte over 80000 Kroner og opløste sig.

Efter hele denne Kapitalanvendelse spores nu ikke andet
end enkelte større, halvt gjengroede Q-røfter og nogle teigfor-
mede af Sumpplanter, Skovkrat og Mose overgroede Strækninger.

Paa hele Q-aarden Furland, som Myren ligger paa, og som
benytter en Del af det da dyrkede Felt, findes nu 3 smaa
Brug, som tilsammen holder 8 — 10 Kjøer og 1 Hest.

Aarsagen til Dyrkningsuheldet er vistnok for en Del
den uhensigtsmæssige Dyrkningsmaade, men dertil ogsaa Myrens
Bonitet, som ikke er videre gunstig for Kultur, og endelig de
mindre heldige Klimatforhold. Som bekjendt er Sommeren
her ofte meget vaad og kold; dette er mindre heldigt for
Myrdyrkning i det Hele tåget, og især er ufuldstændig Ud-
grøftning under saadanne Omstændigheder til ingensomhelst
Nytte. Myren er derhos frostlænet, saa at Kom er usikkert.

Det vil vel her i Landet være sjelden, at Dyrkningsanlæg,
som skal iværksættes af Aktieselskaber og drives som en
Forretning, kan give Bankrente. Selv i frugtbarere Lande
foregaar Opdyrkning af Jord i Almindelighed ikke paa den
Maade; hvor Eieren ikke kan være Opsynsmand eller Arbeids-
formand og ikke er landbrugskyndig, ordnes Foretagendet
ved Forpagtning.

Det er sørgeligt at et saadant Foretagende skulde bringe
stort Tab; men den Skade, som foraarsages ved, at Myr-
dyrkning sættes i Miskredit, og at Folk afholder sig fra at
forsøge sig frem og erhverve Erfaring, er meget større. Der
skal meget til for, at opveie et afskrækkende Exempel.

Der kan neppe være nogen Tvivl om, at Foretagendet
med Nutidens Hjælpemidler maatte kunne lønne sig, saa
Uheldet aldeles ikke bør indgyde Mismod.

TBONDHJEMSFJOKDEN. 95

Kapitel 7.

Troncttyemsfjordens Omgivelser.
No. 48. Reppemyr i 8trinden.

Den ligger paa en Flade af Skifergrus, Ler og Sand Øst
for Gaarden Reppe ved Ranheim St. og omgives af lave
Grusbanker, som kun hæver sig lidet over Myrfladen. Mod
Syd strækker en Grusbanke sig mellem Myren og en i Nær-
heden opstigende Fjeldside. Mod Nord falder Fladen, hvorpaa
Myren ligger, pludselig og stærkt af mod den nedenfor liggende
dyrkede Skraaning og Fjorden; mod Øst og Vest grandes
Myren af og gaar over til myrlænte, tildels dyrkede Flader
med et Myr- eller Madjordlag af mindre end 0,5 Meter.

Myren ligger paa en Terrasse, hvis Høide over Havet er
omkring 90 Meter.

Myrens Axeal 887 Ax. Dybden 0,5—1,5 Meter.

Yegetationen bestaar især af Stararter og Pors; paa
sumpige Steder staar lidt Myruld og Bjønskjæg, og paa et
mindre Strøg mod Bakken indefter ligger i Overfladen et nogle
Decimeter tykt Hvidmoselag, som man under Opdyrkning nu
holder paa at bortføre. Buske af Or, Ener og Fure fore-
konmier her og der. Paa Nordkanten, hvor Vand siver frem
og Granden ligger i Styrtning, staar meget tæt Orekrat.

Myrmassen bestaar af en halvt formuldet Græsmyr, der
især synes at være dannet af Stararter og andre Sumpplanter.
Rester af Padderok og Tagrør forekommer tildels. Lige under
Væxtlaget findes især paa de dybere Strøg en Del Furestubber,
mest mindre.

Myren en fortrinlig skikket til Dyrkning samt til Kom-
postjord. En Del af den er aJlerede dyrket og viser sig
frugtbar.

I en Grøft, som var under Arbeide, saaes Ler at ligge
under et 0,5 — 1,0 tykt Sandlag, der danner Myrens Bund.

96 a. E. btanoelanb: tobtmtbeb.

No. 49. Myr paa Stjardalseren.

Den ligger paa den indre eller mod Bakken græn-
sende Del af Sandfladen ved Stjørdalshalsen 8 — 10 Meter
over Havet og 1—2 Kilometer fra Fjorden. Mod Nord og
Øst ligger den ind til Grusbanker ved Fjeldfoden; paa de
andre Sider begrænses den af den bølgeformede Sandflade
og i Sydøst af en lidt lavere liggende Lerflade, hvorover den
har Udløb.

Den med A betegnede Del — se Kartet — er Udt op-
hvelvet over Midten; de andre Partier er omtrent plane, men
have lidt Fald mod Sydøst. Omkring Kanterne har Myren et
lavere Belte, som tildels er dyrket.

Det samlede Areal udgjør 3375 Ar.

Dybden er 1,5 — 2,4 Meter; størst er den i A og
mindst i C.

Vegetationen bestaar især af Bjønskjæg og i mindre
Mængde Myruld samt paa det blødere Midtparti af Hvidmose.
Lyng, Multer, og Myrbær m. fl. forekommen kun sparsomt og
i forkrøblede Exemplarer.

Myrmassen bestaar i det Hele tåget af temmelig frisk
Mostorv fra øverst af og næsten lige til Bunden, hvor et
ubetydeligt Græsmyrlag, som er blandet med Kviste og
Trævler samt Mose, blev paavist. Mosmassen er tildels blandet
med Trævler af Myruld og Bjønskjæg, og i Bundlaget findes
Padderok, Siv og Tagrør samt antagelig Stararter og en
traadformet, seig og haard Trævlemasse; maaske er denne
Rødder af en Luzula, der ofte er den første Plante, som
udbreder sig paa Bunden af udtappede Tjern. Boniteten og
Lagfølgen er omtrent ens overalt.

Bunden bestaar for en Del af Sand og for Resten af Ler
eller en Blanding af begge Dele ; den danner en jevn Plade med
lidt mere Fald end Overfladen mod Sydøst. En Grusbanke f
strækker sig tvers over Myren og afdeler den i de med B og
C betegnede Partier.

TB0NDHJEM8FJ0BDBN. 97

Myren kan uden synderlig Gravning i Omgivelsen ud-
grøftes til Bunden; der er ogsaa let Anledning til dybere Udløb,
saa at Bunden, om Myren var bortført, kunde udgrøftes til
Dyrkning. Myren er ganske blottet for Trævæxt, og kun
sjelden findes smaa Stubber.

Mostorvmassen vilde være anvendelig for Torvstrøtilvirk-
ning. Myren overkjæres af Vei og ligger kun et Par Kilo-
meter fra Hell Jembanestation.

Paa flere Steder i Myrens Kanter tåges Mostorv, der
hjemkjøres nyskaaret og ganske vaad, til Gjødselblanding.
Tildels, især i Partiet A, skjæres Brændtorv; men denne er af
mindre god Kvalitet.

Enkelte Teige er dyrkede; men Frugtbarheden er ringe.

Skulde Myren dyrkes, burde den sandkjøres, hvortil der er
let Anledning. Derhos maatte der anvendes Mineralgjødning
- Kalk, Fosfat og Kali.

No. 50. „Flnsmyr"

Den tilhører Gaarden B>ee og eies af Herr Ole Bise i
Stjørdalen; den ligger paa en Fjeldafsats i en Høide af 120
Meter over Havet og omgives af Fjeldknatter, mellem hvilke
den paa flere Steder har Udløb. Dens Hovedudløb findes dog
mod Syd, hvor den strækker sig et Stykke ned over Skraa-
ningen. Fra dette Udløb er langs Myren skaaret en stor
Møbsgrøft. Mod Nordøst støder Myren til en Grusbanke,
Kvori findes en stor Udskjæring, der begrænser den og dan-
ner Afløb paa den Kant.

Myrens Areal udgjør 1273 Ar. Dybden 2— -3 Meter.

Det meddelte Kart saavel som Areal og Dybdean-
givelsen er kopieret af et Kart, som Eieren velvillig ud-
laante mig.

Boniteten, som er iagttaget i Torvgrave, kan betegnes
saaledes: 1. Væxtlaget, som er sammengroet med et nærmest
derunder liggende Mostorvlag tilsammen 0,5 — 0,8 Meter tykt,
2) en tættere, fintrævlet, mørk Masse, som væsentlig er

98 G. B. stangeland: tobvmyber.

dannet af Bjønskjæg 0,6 — 1,0 Meter tyk, i den øvre Del
blandet ined Mose, 3) ved Banden en fortorvet, sort Mas^e,
der er opfyldt af mange halvfriske Kviste og Rodtrævler af
Baske, saa at der tiltrænges skarpe Spader for at gjennem-
spade Laget; den fine dyndagtige, eller leragtige Masse
udfy Ider egentlig kun Mellemram mene mellemTrævlerne; disse
synes at tilhøre Dværgbirk, I^yng og Mikkelsbær. Laget
har en Tykkelse af omkring 0,5 Meter og maa betegnes som
Skovmyr.

Med Undtagelse af det underste Lag danner hele Masseu
god Brændtorv, hvoraf der aarlig optages en Del.

Enkelte Farestubber forekommer til omkring 1 Meters
Dybde, altsaa i den nederste Del af Bjønskjæglaget. Myren
er ganske skovbar og ligger udsat for al Slags Vind.

Vegetationen bestaar især af Bjønskjæg og Myruld,
der danner Væxtlagets Masse, samt Lyng, Dværgbirk
og Hvidmose; den sidste er nu for det meste underkuet,
men har som angi vet dannet et temmeligt rent Lag nær
Overfladen.

No. 51. Veskemyr.

Den findes paa Halvøen Vest for Levanger og ligger
paa en Flade af Sand og Ler; den har svagt Fald mod Vest
til en Flade af fast Jord; forøvrigt omgives den af Bakker,
tildels dyrkede og skovdækkede Fjeldaase. Den ligger dog
temmelig aabent ud mod Fjorden og udsat for sydlig og
vestlig Vind.

Myrens Areal udgjør 3306 Ar. Dens Høide o. H. 50 Meter.
Over Midtpartiet A — se Kartet — er Dybden 3 — 4,6 Meter,
og Massen bestaar der af temmelig ren Mostorv fra øverst af til
en Dybde af indtil 3,5 Meter; i den dybere Del er den noget
fortorvet; men i det hele tåget er den temmelig firisk og kun
i ringe Grad tilblandet Rester af Myruld og Bjønskjæg eller
andre Planter. Under Mostorvlaget findes en komet, usammen-
hængende, hrunfarvet Masse i et 0,5 — 1,0 Meter tykt Lag;

TRONDHJEMSF JORDEN. 99

det ser ud til at være dannet af en Blanding af Sumpgræs
og Skovaffald med mange Kviste og maa betegnes som en
stærk skovjordblandet Sumpgræsmyr. Lige ved Bunden er
dog Grræsmyren temmelig ren.

Tvers over den vestlige Del af Myren og lige ved
Siden af Partiet A strækker sig en Grusbanke CC, der
paa Kartet er begrænset af Punktlinier og hæver sig
ca. 1 Meter over den nederste og laveste Del af Bundfladen
for A.

Partiet BB, der ogsaa omfatter Myrlaget paa Grusbanken,
danner et især mod Sydvest bredt Belte omkring A. Dybden
er her kun 1 — 2 Meter, idet Overfladen er saa meget lavere
end A's, som Dybde er mindre. Myrmassen er en Græs-
myr især af Stararter og andre Sumpplanter. Her og der
fiades indblandet Kviste og raadne Træstykker især i Midten
af Laget; lige ved Bunden er Græsmassen næsten ganske
ren og mindst omdannet.

Banden bestaar omkring Kanterne og i Nærheden af
Grusbanken CC af Sand; men under Midtpartiet af A og den
nederste Del af B findes Ler, der paa det laveste Strog under
Mosemyren er meget blød.

Myren har Udløb mod Vest ved D.

Ovenfor Grusbanken har Bunden kun ringe Fald mod
Vest; men nedenfor Banken er Faldet stærkt, tildels 1 : 20
mod Udløbet.

Ved ubetydelig, ca 1 Meters Gravning i Grusbanken
CC, kan den ovenfor liggende Myr grøftes til Bunden;
Strøget i Vest for CC har, som det vil forstaaes af de angivne
Høideforhold, frit Afløb.

Paa Mosemyrpartiet bestaar Vegetationen af Hvidmose,
Benlav, Lyng og Dværgbirk m. fl., ingen af dem trivelig.

Myren har naaet det Udviklingstrin, da Mosevæxten er
standset, medens den etterfølgende Vegetation ikke er kommen
til fuld Udvikling.^J

Med Undtagelse af ganske enkelte forkrøblede Furetrær
er Mosepartiet skovbart; heller ikke stødte Boret mere end

100 G. E. STANGELAND: TOByMY&EB.

en Gang paa Stubbe i Massen, og det var under Moslaget
2,5 Meter dybt.

Paa Partiet B staar fornemmelig Stararter, Hvidmose,
Pors og forkrøblede Buske af Birk og Fure.

Mospartiet vilde egne sig meget godt for Tilvirkning af
Torvstrø; Beliggenheden, kun et Par Blilometer fra Levanger,
hvortil fører Vei fra Myrens Nærhed, og endnu nærmere
Fjorden mod Nordvest, maatte være heldig for saadan
Bedrift.

Den øvrige Del af Myren vilde egne sig bedst for Dyrk-
ning. Hele Myren ligger ubenyttet

No. 52. Krokstadmyr.

Den ligger i Sydvest for sidstbeskrevne, nogle Meter
lavere og kun adskilt fra denne ved en ca. 200 Meter bred
Qrusbanke. Den omgives af lave, dyrkede Bakker eller
Flader, der tilhører G-aardene Krokstad, Bustgaard, Alstad og
Bergvin.

Den sydlige Del, Partiet A — se Kartet — , har Udløb
sydover og strækker sig oa. 100 Meter nedover en Skraaning
med Fald af 1 : 15. Partierne B og C har Udløb mod Nord
forbi Bergvin og mod Vest ved Alstad over Grusbanker, der
ligger i Høide med, eller lidt høiere end Myrbunden.

Partiet A er adskilt fra C ved en smal Grusbanke, der
mod Vest hæver sig et Par Meter over Fladen af A, men mod
Øst ligger i Høide med Myroverfladen, saaledes at Partiet og-
saa har Udløb over denne Grrusbanke mod Partiet C, der
ligger et Par Meter lavere end A.

Myrens samlede Areal 10294 Ar. Høide o. H. ca, 50
Meter.

Dybden i A er 3,0—3,5 Meter, hvoraf 1,5—2,5 Meter fra
oven er en temmelig ren og frisk og kun i den dybeste Del
noget omdannet Mostorv. Resten, Bundlaget er en af Græs-
r ester og Skovaffald eller Sko vj ord blandet Masse, der er

TfiONBHJEMSFJOBDEK. 101

noget usammenliængeiide og kuD ufuldstændigt fortorvet samt
blandet med halvfriske Kviste af Lyng og Pors.

Bunden bestaar af Ler og ligger med Undtagelse af
den søndre skraanende Del i en omtrent vandret Flade.

Partiet kan følgelig grøftes til Bunden uden videre Grav-
ning i Granden. Ogsaa mod C, over Grusbanken, hvor en
mindre Grøft allerede er optagen til Afløb fra en liden
Brændtorvstikning, kan Udgrøftning foregaa. Partiet er
temmeligt tørt og fast, og derpaa voxer især Hvidmose,
Bjønskjæg, Myruld og i Tuer Lyng, Eenlav og Krækling
samt Multer. Paa den grunde Skraaning mod-ayil^^ste^ en
Del smaa Furetrær; forresten er Partiet gansjæ ; skovbari.
Boret paatraf ikke Stubber, og heller ikke saaes saadanne i
opkastede Grøfter.

Mod Øst er et lidet Parti grøftet og her tåges Brændtorv;
denne er dog af mindre god Beskaffenhed.

Partiet B, der er omtrent af samme Bonitet som A,
ligger ca. 2 Meter lavere. Dybden er 3,0—3,6 Meter. Ogsaa
her er Massen til en Dybde af 2,0 — 2,5 Meter nogenlunde
ren og frisk Mostorv, som kun for den d^^bere Del er noget
fortorvet. Under Moslaget findes en Masse, som er skjør og
blandet med Kviste, men som fornemmelig synes at være dannet
af SumpgrsBs og maa betegnes som en med Skovrester blandet
Sumpgræsmyr.

Vegetationen er som paa A.

Omkring Kanterne har Partiet et lavere og grundere
Belte, som bestaar af mosblandet Græsmyr og mod Øst gaar
over i det store Parti C.

Partiet vilde være vel anvendeligt til Torvstrø og Torv-
muld; ved sin betydelige Udstrækning og store Kubikindhold
vilde det kunne afgive Material for saadan Tilvirkning i stor
Maalestok.

Partiet C er en flad, yderst sumpig Strækning, der er
bevoxet med langstraaede Stararter og lidt Mose samt Pors,
og hvorover der strøgvis staar eller siver nogle Centimeter
Vand. Dybden er 1 — 2 Meter, og Massen bestaar af

102 G. E. stangeland: tokvmykee.

blød, uformuldet Græsmyr, som tildels er blandet Kviste og
Dynd, der maaske er et Opløsningsprodukt af Trævlmassen.

Paa Rustgaard er et ikke ubetydeligt Strøg af dette
Parti dyrket, og det kunde bemærkes, at Jordsmonnet er frugt-
bart. Da Udgrøftningen er let, vilde Strækningen i sin Helhed
være vel skikket for Dyrkning.

No. 53. Sogstadmyr.

Den^ ligger 2 — 3 Kilometer i Øst for Levanger paa begge
Sider a^-' ??efen til Værdalen og dækker en næsten vandret
rSta^g^kning Af ' fin Sand eller Lersand. Mod Syd grænser
" den til" et lid et Dalføre, — en Ud skjæring i de løse Masser
— ved Foden af en skovbevokset Fjeldaas; forøvrigt
ligger den ind til Indmarken af Sogstad, Tynæs og flere
Gaarde.

Arealet udgjør 4920 Ar. Høiden over Havet er 45
Meter.

I Henseende til Boniteten bestaar Myren af 2 forskjel-
lige Partier, derhos er en Del ved en Q-rusbanke adskilt fra
Resten.

Paa et Strøg mod Øst, som er omkredset med en Punkt-
linie og betegnet med A — se Kartet — , er Dybden 1.0— li
Meter; Massen bestaar af Mostorv med Undtagelse af et
omkring 2 Decimeter tykt Lag ved Bunden; dette Bandlag er
en med Kviste og raadne Træstykker opfyldt Sumpgræsrayr.
Partiet er bevokset med Hvidmose, Renlav, Bjønskjæg og
MjTuld samt lidt Lyng.

Det meget større Parti B er især bevokset med Stararter
samt strøgvis med Dværgbirk og Pors; der staar ogsaa noget
Smaaskov af Fure. Myrdybden er kun 0,5 — 1,0 Meter, og
Torvmassen bestaar heltud af Græsmyr; denne er — saavidt
det kan skjønnes — dannet af de samme Planter, navnlig
Stararter, som udgjør den levende Vegetation.

Partiet C, der som sagt er adskilt fra den øvrige Myr
ved en Q-rusbanke, er af samme Bonitet som B. Dybden

TBONBHJEMSFJOBDEN. 103

er lidt større, indtil 1,5 Meter; i Overfladen har tildels Hvid-
mose ud bredt sig og dannet et nogle Decimeter tykt Lag,
men Mosevegetationen synes allerede at have tabt sig, medens
Bjønskjæg og Lyng tager Overhaand.

Paa Partieme A og C sees saaledes en forholdsvis ny
eller begyndende Mostorvdannelse over et Lag Græsmyr.
Imidlertid synes Betingelseme for Mosmassens videre Tilvæxt
paa begge Steder at være mindre gunstige, saa Mostorvlaget
neppe vil opnaa synderlig større Mægtighed, end det har.

Da Myren ligger paa en Flade og paa en Kant støder
til et Dalføre, hvor tilstrækkeligt dybt Afløb findes, er den
let at udgrøfte. Størstedelen af Myren, Partiet B, er en god
Dyrkningsjord.

Ved Siden af den udyrkede Strækning, som Kartet omfatter,
er visse Strøg af samme Bonitet som B dyrkede og ser ud
til at være frugtbare.

Paa A kunde hensigtsmæssigt anlægges Torvstrøtilvirkning
for Gaardbrug ved Harvningsmethoden.

For større Torvstrøfabrik er Mængden af Mostorv util-
strækkelig.

No. 54. Roknemyr.

Den ligger længere mod Øst paa samme flade Sandstræk-
ning som den sidst beskrevne og adskilles fra den ved en
langs Veien ca. 400 Meter bred Skovstrækning. Mod Nord
og Ost ligger den ind til nogle delvis dyrkede Bakker af
Gaardene Eokne, Sandsaune og Hokskat; mod Syd støder den
til samme Forsænkning, somjstrækker sig forbi Sogstadmyr
og mod Øst naar til og" forbi Myren; mod Vest be-
grænses den af den omtalte Skovstrækning, hvor Jordbunden
er myrlændt, men Dybden af Jordlaget saa ringe — ikke over
0.5 Meter — , at Strækningen ikke kan ansees som egentlig
Myr og derfor ikke er medtaget i Opmaalingen.

Paa Nordsiden af Veien ligger et Strøg af Myren, som

104 a. E. stangeland: tobymtkeh.

er dyrket og indlemmet i Gkardens Indmark og derfor ikke
indmaalt.

Myrens Areal udgjør 4375 Ar. Høiden over Havet er
45 Meter.

Paa den midterste og østlige Del af Myren findes en
Strækning, der paa Kartet er omkredset med en Punktlinie og
betegnet med a. Myrdannelsen er her 2,5 — 3,0 Meter mægtig
og bestaar til en Dybde af 1,5 — 2,0 Meter af en noget for-
torvet Mosmasse. Under Mostorvlaget findes et 0,5 — 0,8 Meter
tykt Græsmyrlag, der er blandet med Skov- eller Kratrester.

Vegetationen bestaar især af Bjønskjæg, Myruld, Eenlav,
Hvidmose og Skovmose samt Lyng. Hvidmosen er næsten
underkuet, og Mostorvlagets Tilvæxt paa det nærmeste af-
sluttet.

Resten af Strækningen, der er betegnet med B, ligger
omkring A og indtager hele den vestlige Del af Myren; det er
en med Kratrester blandet Græsmyr, som er 0,5 — 2,0 Meter
dyb. Den er især bevoxet med Stararter og Buskvæxter, hvilke
tilsammen synes at have dannet Myrmassen, der endnu er
temmelig frisk. En Del forkrøblede Fure- og Grantræer staur
ogsaa paa Partiet.

Tvers gjennem Myren er skaaret en Kanal p p; ved
nordre Ende af denne, hvor Dybden er 2 Meter, sees mange
store Furestubber ca. 1 Meter under Overfladen. Ved Ka-
nalens Udløb, som er skaaret lidt ned i Bunden, findes mange
Skal af Kuvunger og Skjæl i sandblandet Ler. Selv
om Kalkholdigheden i dette Grus ikke er stor, vil det dog
være et fortrinligt Jordforbedringsmiddel, især paa Myren, som
ligger lige ved.

I den nordøstre Bugt af Myren siver Vand fra Høiderne
ud over Myren og bevirker, at der mellem Land og Partiet
a er dannet et næsten uoverkommeligt Sumpstrøg.

Bunden, som bestaar af fin Sand tildels blandet med Ler,
ligger i en jevn FJade med Fald 1 : 100 mod Syd.

Myren kan grøftes til Bunden uden videre Gravning i
fast Jord.

TBONDHJEMSFJOBDBN. 105

Partiet B. er fortrinlig skikket til Opdyrkning.
Mospartiet vilde afgive en Del Torvstrø. Til Brændtorv
er Myren i det Hele neppe anvendelig.

No. 55. Præstegaardsmyr i Værdalen.

Mod Nordøst ligger den ind til en skovbevoxet Aasfod,
mod Sydvest grænser den til en Græsflade af Præstegaardens
Indmark, mod Sydøst støder den til det bekjendte Jordfald^
som ogsaa har borttaget en liden Del af Myren.

Myrens Areal udgjør 1020 Ar. Dybden er 3,5—4,5 Metes.
Vegetationen bestaar især af Mose og Bjøuskjæg i frodig
Væxt samt Myruld, Lyng, Renlav og endelig især omkring
Kanterne Dværgbirk, Mikkelsbær samt forkrøblede Furetræer.

Myrmassen er øverst en omkring 1 Meter tyk Mostorv;
derunder er Massen en Blanding af Mose, Myruld, Bjønskjæg
og Skovrester, saaledes at Mose og Myruld er mest frem-
trædende i den øverste Del, medens Skovrester synes at ud-
gjøre Hovedmassen i den dybere Del. I dette Lag, som er
omkring 1 Meter mægtigt, findes Furerodstubber og omfaldne
Stammer. Videre nedad aftager Træresterne, medens Sump-
græs bliver mere fremtrædende og ved Bunden udgjør den
overveiende Mængde.

I Nærheden af Bunden fiiides flere nogle Centimeter
tykke Lag af Ler og fin Sand ind leiret i Myrmassen.

Over Midtpartiet af Myren bestaar Bunden af saa blødt
og flydende Ler, at Grænsen, da Massen ikke kunde optages
med Boret, mellem Myr og Ler er vanskelig at bestemme.

I Nærheden af Jordfaldet er Jorden fastere, og den paa
Banden liggende Myrmasse var saa fast, at Boret neppe
kunde drives gjennem. Dette er antagelig en Følge af, at
Hen 8 — 10 Meter dybe Grube i Jordfaldet allerede udtapper
Våndet fra Myrbunden. I Jordfaldsgruben ved Myren frem-
siver saa meget Vand, at der dannes en liden Bæk.

I det lodrette Myrbrud ved Faldet var den bedste An-
ledning til at iagttage Myrmassens Beskaffenhed og Lagnings-

106 G. E. STANGELANI): TORVMYREB.

forhold; de er paa denne Kant af Myren som foran angiyet
med Undtagelse af, at Mostorvlaget er mindre.

Myrdybden i Bruddet er 4,0 Meter.

Myren er ved den i umiddelbar Nærhed opragende Fjeld-
høide vel beskyttet mod Vind fra Nordvest og Nord.

Myren vilde især være skikket for Tilvirkning af Torv-
strø og Torvmuld ved Harving; dens Beliggenhed i en tæt
bebygget Bygd, hvor saadan Gjødselblanding kunde finde
Anvendelse, og hvor Kompostjord ofte mangler, synes at op-
fordre til saadan Anvendelse.

No. 56. Ranbergmyr i Sparbu.

Den ligger ved Q-aardene Ranberg og Qjærmestad paa
begge Sider af den nye Vei til Stenkjær og omgives mod
Øst og Vest af Fjeldhøider. Mod Nord falder Grundfladen,
hvorpaa Myren udbreder sig, pludselig af mod et lavere lig-
gende Dalføre, hvorved Myrdannelsen er afbrudt. Mod
Syd grundes Myren mere langsomt af og gaar over til en
myrlændt, skovbevoxet Flade med kun omkring 0,5 Meter
dybt Myr- eller Mad jordlag, som ikke kan ansees for egentlig
Myr og derfor ikke er medtaget under Opmaalingen.

Myrens Areal udgjør 4265 Ar. Høide o. H. 50 Meter.

Partiet A, som mod Syd og Øst er afmærket ved en
Punktlinie, omfatter Størstedelen af Myren og ei* et Par Meter
høiere end det omgivende Parti B.

Dybden er 2 — 3 Meter.

Efter Boring kan opstilles saadan Profil.

a. Væxtlaget der kan regnes til 0,3 Meter og uden bestemt
Grændse gaar over i

b. Mostorv, som er temmelig frisk og fri for Trævler af
andre Planter og har en Mægtighed af 1 — 2 Meter.

c. Et mod Partiets Kanter 0,5—1,0 Meter tykt og under
Midten af samme Jkun 0,2 — 0,4 Meter tykt Lag af noget
fortorvet og kvistblandet Sumpgræsmyr.

Resten af Myren, Partiet B, bestaar helt ud af Sump-

TEONDHJEMSFJORDEN. 107

græsmyr, som øverst er ganske frisk og umerkelig gaar over
i Vegetationslaget, men dybere er saa fortorvet, at deraf ud-
skjæres en Del Brændtorv, som er af antagelig Kvalitet. Myr-
dybden er her 1 — 1,5 Meter,

I Torvgrave paa Grænsen mellem Græsmyr og Mos-
partiet kunde tydelig iagttages, hvorledes Græsmyrlaget stikker
sig ind under Mostorvlaget og lidt efter lidt aftager i Tykkelse
indad, medens Moslaget tiltager i samme Retning.

Græsmyrstrøget er bevoxet med Stararter samt Pors,
Dværgbirk, Vaccinier og tildels Løvskovkrat — Birk og Vidjer.

Paa Mosemyren staar Hvidmose, Myruld, Bjønskjæg, Renlav
og Lyng.

Bunden, som bestaar af sandblandet Ler, danner en jevn
Flade med lidt Fald mod Syd, langs hele Myren omkring
25 Meter, eller 1 : 350.

Myren har Udløb mod Syd over den omtalte myrlændte
Flade omtrent i Høide med Myrbunden; den kan følgelig
grøftes tilbunds uden videre Gravning i fast Jord.

Ved Udløbet saaes enkelte Søskjæl i Lermassen.

Mostorvlaget ca. ^U af Myrens Areal = 3200 Ar X 1,3
Meter dybt = 416,000 Kubikmeter god Torvstrømaterial.

No. 57. Mæremyr i Sparbu.

Denne betydelige Myrstrækning ligger halvt omkring den
Høide, hvorpaa Mære Klirke og Gaard ligger. Den strækker
sig fra en Fjordbugt østover mellem Gaardene Tønne og
Vaagsæt forbi Koberg, hvorfra den mellem Tuv og Mære ud-
breder sig mod Nord til og forbi Røtte.

Strækningen skal efter en i 1864 af Amtsagronom Schult
affattet Beskrivelse og Dyrkningsplan omfatte et Areal af
4881 Maal. Opmaaling og Kartlægning skal være udført af
Landmaaler Julin. Kartet er imidlertid ikke i Eiernes Besid-
flelse. En temmelig detailleret Beskrivelse af Dyrkningsplanen
er trykt som Tillæg til Nordre Trondhjems Amts Landhushold-
ningsselskabs Beretning for Aaret 1865.

108 a. E. stangeland: tobymybee.

For en Del paa Grand af Mangel paa Tid og da det ikke
er usandsynligt, at Kartet maatte kunne findes — nogle
Eiere formoder, at det beror paa et eller andet Kontor, som
har havt noget at gjøre med den paatænkte Dyrkningsplan —
blev Opmaaling af Strækningen ikke foretaget af mig. Der-
imod foretog jeg Befaring og TJndersøgelse af Dybde, Bonitet
og Bondens Beskaflfenhed og Faldforhold m. V.

Fra Fjorden i Sydvest hæver Dalbunden eller Myrens
Bundflade sig i en svag Skraaning til den i en Afstand af
omkring 1 Kilometer fra Stranden naar en Høide af ca. 20
Meter over Havet. Denne Skraaning er med Undtagelse af et
lidet Belte langs Fjordbugten bevoxet med temmelig frodig
Kratskov af Or samt Fure og Grran. Strækningen er sumpig —
Bunden bestaar af Ler og fin Sand — ; men Madj ordlaget der-
over er kun 2 — 4 Decim. tykt, saa den neppe kan henregnes
til egentlig Myr. Videre mod Øst har Fladen mindre Fald, og
Madjord- eller Myrlaget bestaar af et 3—4 Decimeter tykt
Græsmyrlag tilsyneladende især af Stararter, som er blandet
med Kviste af Buske; paa visse Strøg ligger derover et
1—3 Decimeter tykt Mostorvlag, som allerede i nogen Grad
er formuldet. Langs Østgrænsen af dette Strøg, eller fi^
Mærebakken Sydøst over Fladen til Koberg strækker sig en
i Forhold til Omgivelsen 1 Meter høi, men flere Hundrede
Meter bred Lerbanke, hvorpaa staar en Del Smaaskov; den har
et Madjordlag af samme Dybde som den ovenfor omtalte Stræk-
ning. Heller ikke dette Strøg kan betegnes som egentlig Myr;
men er saavelsom de forannævnte Strækninger en fortrinlig
Dyrkningsjord og skal med disse være medtaget i det oveu-
nævnte Areal og under den i sin Tid paatænkte Dyrkningsplan.

Eu lignende lav Lerbanke strækker sig fra Nordostsiden
af Mærehøiden tvers over Dalen til Bakkkefoden ved Tuv.
Mellem disse Lerbanker ligger et stort Myrparti, hvor Dybden
er 0,5 — 1,0 Meter. Torvmassen er en Græsmyr, som er tem-
melig vel formuldet og maa være dannet af Sumpgræs især
Stararter; ved Bunden findes Rester af Padderok og Tagror.
Strækningen er fornemmelig bevoxet med Stararter samt i

TBONDHJEMBFJOBBEN. 109

visse Grupper og paa enkelte Strøg med forkrøblede Pxiretræer
samt Or, Vidjer, Dværgbirk, Pors og Gran.

Bunden bestaar af Ler og ligger i en næsten vandret
Flade; men Strækningen har dog fornødent Afløb mod
Bækken ved Mærebakken.

Nord for den sidsnævnte Lerbanke, der ogsaa er bevoxet
med Kratskov og kun har et 2 — 4 Decim. dybt og ofte myr-
laandt Mad jordlag, ligger den største Del af Myrstrækningen.
Langs med Fastmarken paa Østsiden og mod Nord bestaar
den af en 0,5 — 1,0 Meter dyb Græsmyr af Sumpplanter tildels
blandet med Kviste af Pors og Dværgbirk. Paa Grund af
ringe Fald og betydelig Udstrækning er Strækningen blød og
sumpig. Yegetationen bestaar næsten udelukkende af høit-
voxende Stararter samt Treblad og tildels Mose.

Paa en Bugt af Myren ud for Gaarden Gilberg er over
dette Græsmyrlag udbredt et 0,5 — 1,0 Meter tykt Mostorvlag,
som er noget græstrævleblandet og formuldet. Den hele Dybde
er her indtil 2 Meter. Her staar Bjønskjæg, Renlav og
Mose. Bunden, som ogsaa her bestaar af Ler, er jevn og
har svagt Fald mod Sydøst. Paa dette Strøg optages en Del
Brændtorv, som er af mindre god Beskaffenhed, nemlig øverst
kun lidet fortorvet Mose og ved Bunden mindre tæt Græsmyr.

Langs Mærehøiden har Vand fra Myren og Omgivelsen
i Lerbunden udskaaret et tildels flere Meter dybt Bækkeleie,
som danner Udløb for Myren og i Tilfælde Dyrkning vilde
danne et tilstrækkeligt dybt Hovedafløb. Myrstrækningen er
saaledes trods sit ringe Fald og betydelige Areal let at udgrøfte.

I Myrbundens Ler findes paa flere Steder Brudstykker
af Søskjæl.

Denne Ler er saaledes antagelig en Mergel.

Hele Strækningen med TTndtagelse af Mostorvpartiet, der
maaske omfatter et Par Hundrede Maal, maa ansees for et
overordentligt godt Dyrkningsfelt. Jordsmonnet maa være
frugtbart, Høiden over Havet er liden — ca. 25 Meter. Dyrk-
ningsomkostningeme maa kunne blive moderate, og Beliggen-
heden for de forskjellige Eiere er ikke ubekvem.

110 a. E. stangeland: tobvm^beb.

Her maatte være noget at udrette med de billige Penge
af Myrdyrkningsfoadet.

I den ovennævnte, Aar 1864, opstillede Dyrkniugsplau
er Omkostningerne kalkulerede til SVe Spdr. pr. Maal. Dette
Beløb svarer vistnok ikke til Arbeidspriserne nu for Tiden;
men det dobbelte Beløb, eller ca. 60 Kroner pr. Tiår vilde
antagelig strække til og maa ansees for billig og lønnende
Dyrkning i Forhold til den Værdi, som saadan Jord vilde
have, naar den var vel kultiveret. Man er ikke kommet saa
langt, at der er f ore tåget nogen Forsøgsdyrkning.

Efter Beskrivelsen af Schult eies Myren af følgende 18
Q-aarde: Søndre Viste 23 Maal, Nordre Viste 72 Maal, Lankan
382 Maal, hvoraf 60 dyrket. Lian 516, Tuv Præstegaard 550
Maal, Hamrum 461, Koberg 228, Braset 108, Vaset 88, Tønne
nordre 24, Tønne søndre 68 Maal, Mære øvre 788, Mære nedre
739 Maal, Gulberg 286, Søndre Røtte 291, Nedre Røtte 243,
Holum søndre 9 og Holum nordre 5 Maal.

De dyrkede Strøg i Myrens umiddelbare Nærhed lider ofte
Skade af Frost paa Kornet om Høsten. Man har deraf sluttet,
at Myren vil være udsat for samme Ulempe. Men det er
sikkerlig den store, sumpige Myr, som betinger Frostskade i
Omgivelsen, medens TTdgrøftning af Myrstrækningen vilde
hemme Frosten saavel i Omgivelsen som paa Myren.

For Eng og Grønfoder vilde Strækningen i alle Fald
være vel skikket.

Myrens Beliggenhed og de nævnte Stedsnavne kan etter-
sees paa Eektangelkartbladet „Levanger" ; en Del af Myren
ligger paa Kartblad „Stenkjær".

, No. 58. „Heimdalsmyr".

Den ligger paa Vestsiden af Jernbanelinien lige ved
Heimdals St. — se Kartbladet Trondhjem — og grænser mod
Vest til Foden af Bynæsets Fjeldparti; mod Syd strækker deu
sig ud til de steile Skraaninger ned mod Grulosen. Den søndre
Del af denne Myrstrækning ligger i flere Trin eller Terrasser
med Fald af 1 : 40—50.

TB0NDHJEM8 FJORDEN. 111

Opmaaling af disse temmelig store Strækninger, hvoraf
dø forskjellige Partier har særegne Navne som Ustmyr, Kat-
heimsmyr o. s. v., blev ikke foretaget, derimod blev Stræk-
ningen befaret og Dybde og Bonitet undersøgt for en Del i
Torvgrave og for Resten ved Boring.

Paa de midterste og sydlige Strøg er Myrens Dybde
omkring 3 Meter, og Myrmassen er med TTndtagelse af Væxt-
laget til en Dybde af 0,5 — 0,8 Meter en temmelig frisk, men
tæt og sammensunket Mos torv, som tildels er blandet med
Trævler af Myruld og Bjønskjæg ; her og der findes nogle
Centimeter tykke Lag ren Mose mellem Lag af Trævler
som har en lignende Tykkelse. I den dybeste Del af
Moslaget, eller umiddelbart derunder staar en Del Rodstubber
af Fure, ligesom der findes opsmuldret Træ og Skovafiald.
Laget anvendes tildels som Brændtorv, som dog er mindre
god. Derunder findes et Lag af omkring 1,5 Meters Tykkelse,
som i den øvre Del tydehgt bestaar af noget fortorvet Mose,
men dybere er mere tæt, sort og hai' næsten tabt al Plante-
struktur, saa at Massen tildels er glinsende og danner meget
god Brændtorv. I flere Tilfælder, hvor Omdannelsen er
mindre fuldkommen, kan dog Mose bemærkes, og det kunde
ligge nær at slutte, at det hele er en fortorvet Mosmasse.
Endelig findes ved Bunden et nogle Decimeter tykt Lag
Sumpgræsmasse, hvori Rester af Tagrør og Padderok kan
gjenkjendes.

Paa enkelte Steder findes i den øverste Del af Bund-
laget et ubetydeligt Lag af en Mose, som neppe tilhører
Sphagnum.

Vegetationen bestaar af Bjønskjæg, Myruld, Mose, Dværg-
birk, P.ors og paa grøftede Steder næsten udelukkende
Lyng.

En Del af denne Myr — saavidt vides 200 Maal — ind-
kjøbtes i sin Tid af Jernbanen, og der anlagdes Maskinæltning
af Brændtorv til Brug i Lokomotiver. Tilvirkning for Jern-
banens Regning blev snart nedlagt, som det berettes, paa Grund
af. at Torven i Prisbillighed ikke kunde konkurrere med Kul.

112 a. £. stangeland: tobymybeb.

I den nordlige Del af Myren optages imidlertid en ikke
ubetydelig Mængde Stiktorv, som enten anvendes til Husbrug
for Omgivelsens Beboere eller sælges til Trondhjem.

Kjerulf og Asbjørnsen har beskrevet Heimdalsmyren i
Norsk Landmaudsbog 1868.

No. 59. Sjetnemyr.

Den ligger paa Østsiden af Jernbanen ved Heimdal Sta-
tion og adskilles fra Heimdalsmyr ved den Udskjæring i Ler-
massen, som Jernbanen ligger i, samt ved en eller to i samme
Retning strygende smaa Grrusbanker; mod Nord naar den
næsten ud til Lerfladens bratte Afstyrtning mod det lave
Land ved Trondhjem; mod Øst begrænses den af Sjetnes
og flere andre Q-aardes Indmark, som ligger ved Fladens
Styrtning mod Nidelven; end videre strækker den sig hen
imod Tiller Kirke — se Kartbladet Trondhjem — ; mod Syd
omgives den af Grusbanker.

Strækningen blev ikke opmaalt; men den vestlige Del,
antagelig ca. 1000 Tiår Maal blev nogenledes befaret og boret

I den søndre Del er Myrens Dybde 4,5 — 5,5 Meter, og
Myrmassen bestaar (med Undtagelse af et ca. 0,5 Meter tykt
Lag ved Bunden) af Mostorv, som øverst er temmelig fri=k,
men dybere noget fortorvet og nederst saa omdannet, at den
er nogenlunde moden til Brændtorv. Mod Nord er Dybden
noget mindre, overstiger ikke 3 — 4 Meter, men Boniteten er
den samme. Overalt findes et eget omkring 0,5 Meter tykt
Bundlag, som er en Blanding af Sumpgræsmyr og Skovjord;
snart er den ene eller den anden af disse mest fremtrædende.

Ved Myrkanten mod Nord skjæres meget god Brændtorv.

Ved Bunden findes her et indtil 1,5 Meter mægtigt Lag,
der bestaar af temmelig fortorvet Myruld- og Bjønskjægmasse
og er blandet med raadne Kviste af Buske. Laget danner
en meget god og sammenhængende, men ikke ganske tæt
Brændtorv. Over dette Lag ligger 1 Meter mægtig Mostorv,
som er saavidt omdannet, at den udgjør brugelig Brændtorv.

TBONDH JEMBF JOBDEN. 113

Da Myren paa flere Strøg, men ikke mod Vest, hæver
sig over de nærmeste Omgivelser, har den Ailøb paa mange
Steder. Men da Bunden og Overfladen i det Hele tåget har
noget Fald mod Syd, saa har den sit Hovedafløb mod den Kant.

Efter Linjer i Øst— Vest, eller tvers over det opgaaede
Parti, har Myrens Overflade saavel som Bunden ikke ubetydeligt
Fald fra Kanterne mod Midten; et Forhold, som sjelden eller
aldrig er paatruflfet paa dybe Mosemyrer.

I den vestre Del af Mjrren har et Selskab i Trondhjem
indkjøbt en Strækning af saavidt erindres 380 Maal og her
anlagt Fabrik for Torvstrø og Pudrettetilvirkning. Torvstrøet
afsættes i Tronhjem. Pudrettefabrikationen foregaar ved,
at den raa Privetgjødsel fra Tronhjem tilføres og opblandes
med Torvmuld eller Torvstrø, hvorpaa Komposten afsættes
til Omegnens Jordbrugere.

Sjetne- og Heimdalsmyreme tilsammen indtager Midtpartiet
og største Delen af den udstrakte omkring 160 Meter over
Havet liggende Lerflade mellem Q-ulosens Lavning i Syd og
Nidelvens Dalføre og Skraaningen mod Tronhjemsfjorden i
Nord samt Fjeldpartieme af Bynæset i Vest og Grusbanker
ved Foden af Fjeldhøiden Sydvest for Tiller Kirke i Øst.
Paa Lerfladen ligger enkelte lave Grus- eller Sandbanker, og
i Nærheden af disse bestaar Myrbunden af Sand, men for-
øvrigt af Ler.

Sjetnemyr, der antagelig omfatter et Areal af2— 3Tusind
Tiår eller Maal, indeholder et meget stort Forraad af antagelig
godt Torvstrømaterial, hvorhos der findes en god Del Brændtorv.

No. 60. Myr ved Røros.

Den ligger paa en noget nær vandret Sandflade og
grænser mod Nordvest til Glommen, som den hæver sig ca.
2 Meter over, mod Nordøst til Hovedveien, mod Sydøst til
Jembanelinien og Sandbanker, der arter sig som Flyvesand
og endelig mod Sydvest til Elven fra Røros, som her forener
sig med Glommen.

114 G. E. stangeland: tobvmyseb.

Paa Nordvestsiden af Glommen staar en Del smaa Birke-
skov langs Dalen; i andre Dalfører deromkring findes tildels
ogsaa lidt forkrøblet Skov af Birk og Fxire ; men de udstrakte,
afrundede og for det meste jorddækkede Fjeldhøider ere
ganske skovbare, saa at Lanskabet i det Hele tåget er
næsten blottet for Skov.

Myrens Areal udgjør 6700 Ar; dens Høide over Havet
624 Meter.

Beliggenheden er aaben og udsat for alle Slags Vind.
Myrdybden er kun 0,4—0,8 Meter. Foruden det neppe
mere end 0,1 Meter tykke Væxtlj^ af Krækling, Dværgbirk,
Lyng, Eenlav og Bladlyng bestaar Myrmassen øverst af et
0^2 — 0,4 Meter tykt Mostorvlag, som er temmeligt fast og
frit for Trævler af andre Planter, men er paa Vei til For-
muldning; derunder er Massen i et Lé^ af lignende Tyk-
kelse mere omdannet, mørkere af Farve og tydeligt lagdelt.
I Laget sees E.ester af Sumpgræs, Myruld og Bjønskjæg samt
Kviste af Buske.

Paa enkelte Steder synes hele Myrmassen væsentlig at
beståa af Mose lige til Bunden og er i saa høi Grad lagdelt,
at Brændtorvstykkeme falder fra hverandre, som om de vare
sammensatte af Pappladen Lagenes Tykkelse varierer fra
Papirtykkelse til et Par Milimeter.

Hele Myrmassen til og med Væxtlaget anvendes til Brænd-
torv, som just ikke er videre god.

En stor Del af Myrmassen er allerede borttaget til
Brændtorv og Gjødselblanding.

Enkelte Strøg ere dyrkede, i Regelen paa den Maade, at
Væxtlaget og det øverste Moslag er kastet tilside og Dyrk-
ningen foregaar paa Bundlaget. Den tilsidela.gte Masse, som
tildels er oplagt i store Volde omkring Dyrkningen og holder
paa at formuldes, er et fortrinligt Material til Gjødselblanding.
Paa de dyrkede Strøg staar temmelig frodig Eng, men Jords-
nionet" er i det Hele tåget magert.

TB0NDHJEM8FJ0BDEN. 115

No. 61.

Denne ligger nogle Hundrede Meter Nordøst for No.
60 paa samme Sandflade og mellem Q-lommen og Jembane-
linien ; den omgives af Grusbanker eller taber sig paa Sandfladen,

Dens Areal udgjør 3718 Ar,

Dybden er indtil 1,3 Meter, og Myrmassen bestaar øverst
for halve Dybden af noget fortorvet og temmelig fast Mostorv ;
derunder er Massen mere omdannet og udgjør en god Brændtorv
og ser ud til at være dannet af Mose og Græsrester, saaledes
at Mose er mest fremtrædende i den øvre Del og Græs ved
Bunden ; en Del Kviste af Buske er ogsaa indblandet. Paa
enkelte Strøg er det friske Mostorvlag mindre, medens det
underliggende Lag er tykkere og Græsresteme mere udprægede.

Vegetationen er yderlig forkrøblet og bestaar af Krækling.
Dværgbirk, Renlav og Lyng. Paa visse Steder er Dværgbirken
— Betula nana — som tildels staar saa tæt som Lyng, uddød i
ÅAr eller et af de sidste Aar. Aarsagen dertil er ukjendt. Paa
Bladstilkene viste sig en muglignende Udvæxt, maaske en Svamp.

I Nærheden af nogle for Madjord blottede Sandhauge
findes flere nogle Centimeter tykke Flyvesandlag indblandet
i Torvmassen.

Myren anvendes i betydelig Udstrækning til Brændtorv.

Den ansees som en Almenning, hvor hver Indvaaner af
Roros har Ret til at tåge Brændtorv. Dette er vel for en Del
Granden til, at Brændtorvskjæringen foregaar med ringe
Hensyn til TJdnytning af Materialet.

Brændtorvskjæring i denne Myr begyndte for ca. 20 Aar
siden ; paa den Tid er omtrent V2 af Myren borttaget eller
odelagt som Brændtorv.

Paa en Tur indover Fjeldet til Storvarts Grube ved Røros
iagttoges flere saavel af Dybde som Udstrækning ubetydelige
Myrer. Paa flere Steder var optaget Brændtorv ; Torvmassen
har stor Lighed med den i de 2 sidstbeskrevne Myrer ; i nogle
Tilfælde var den en sjelden ren Mose, i andre var den mere om-
dannet, jordagtig og blandet med Rester af Buske.

116 a. E. STANaELANI): TOBVMT&EB.

Kapitel 8.

Myrer inden Kartbladet ^Tensberg'^s Omraade.

No. 62. Strandmyr.

Den ligger mellem Graardene Gusland og Strand i Anne-
bo og grænser mod Syd og Nord ind til Indmarken af disse
Gaarde; mod Øst ligger den ind til en temmelig steil Fjeldaas,
der for største Delen er skovklædt. Mod Vest begrænses den
af en Grrusbanke, som ligger ved Foden af og noget opefter
en Fjeldryg.

Myren har Udløb mod Syd ved Q-usland omtrent i Høide
med Myrbunden; denne bestaar af Ler og ligger i en temmelig
jevn Flade.

Myren har heltud Karakter af Mosemyr. Den er med
hele sin Dybde voxet op over de nærmeste Omgivelser. Mod
Vest flyder Vand fra Omgivelsen bort som en Bæk langs Myr-
kanten, som her hæver sig med stærk Skraaning ca. 3 Meter.
Mod Øst ligger Myren mere vandret ind til den steile Fjeldvæg;
men nærmest Fjeldet og den lave Grrusbanke mod Sydøst fin-
des et sumpigt Strøg, hvorefter Våndet fra Fjeldsiden flyder
mod TTdløbet.

Vegetationen bestaar især af Mose, Bjønskjæg og Lyng,
den sidste især omkring Kanterne og paa kredsformede,
lave Banker og Tuer. Mod Nord er Massen i Overfladen til-
dels forraadnet, saa at der mellem Smaatuer af Bjønskjæg er op-
staaet vegetationløse Strøg; Myrmassen er saa blød — grod-
agtig — , at denne Strækning er næsten utilgjængelig. Over
Midten og mod Øst staar Mosen i frodig Vækst, men er op-
blandet med en Del Bjønskjæg og en Sivart — Juncas fili-
formis — samt enkelte Stararter, Myren er skovbar; kun en-
kelte mandshøie, forkrøblede eller uddøde Træer staar paa den
vestlige Del. Boret stødte ikke paa Stubber.

Myrens Areal udgjør 1907 Ar. Høiden o. H. er ca
57 Meter.

TØN8BEB&B OMBAADE. 117

Dybden er 3,0 — 4,0 Meter, størst mod Vest altsaa ved Ud-
løbet, og da Dybden her er omkring 1 Meter større end mod
Nordøst, falder Banden ca. 2 Meter i samme Retning som
Overfladen.

Hele Myrmassen med IJndtagelse af et omkring 1 Meter
tykt Lag ved Bunden bestaar af Mostorv, som er temmelig
ren og frisk og kan levare bedste Sort Torvstrø. Bundlaget
bestaar af en Græsmjnrmasse, som i den øvre Del er mosblan-
det og i den dybere indeholder Frø af flere Sumpplanter samt
i Nærheden af Land mod Syd Hasselnødder.

I den sydlige Del af Myren er nylig anlagt et hensigts-
mæssigt Torvstrøtag efter Harvningsmetoden.

No. 63. Storemyr.

Denne ligger paa Aasdraget i Nord for G-aarden Strand
ogomgives paa alle Sider af Fjeldrygge; den har Udløb baade
mod Nord og Syd og er bevokset med Mose, Lyng, Bjønskjæg
og Multer, hvorhos der staar nogle smaa Fure- og Grantræer.
Omkring Kanterne findes et lavere, sumpigt Belte, som er be-
vokset med Mose og Stararter samt Birkebuske.

Myrens Areal er kun 225 Ar; dens Høide o H. ca. 150 M.

Dybden er omkring 2,5 Meter. Torven er øverst 1,5
Meter frisk og temmelig ren Mostorv ; ved Bunden findes et om-
trent metertykt Lag, der er saavidt for torvet, at det kunde lade
sig anvende til Brændtorv; det ser ud til at være dannet af
Sumpplanter og maa betegnes som et med Kviste og andre
Skovrester blandet Q-ræsmyrlag.

Bunden, som mod Nord bestaar af Ler og mod Syd af
Sand, danner en nogenlunde jevn Flade. Nordre Udløb ligger
2,8 Meter lavere end Myroverfladen; der er altsaa Afløb til
Myrens Bund.

No. 64. Væggermyr.

Denne Myr ligger ved Graardene Vægger og Løgne i An-
nebo. Mod Øst grænser den for en Del ind til en steil Fjeldvæg

118 a. £. stangeland: to&vmybeb.

Mod Syd og Vest støder den til dyrkede Bakker eller Fjeld-
knatter, og mod Nord naar den til et lidet Tjern.

Ved fremstikkende Fjeldhøider er Myren delt i 2 Partier,
som i det Følgende er benævnte a og b og ved c er forbundue
ved et kun 0,5 — 0,8 Meter dybt og et Snes Meter bredt Stræde
af Myr. Tidligere maa Myren have dannet 2 adskilte smaa
Myrer med hvert sit Udløb. Dybden i Partieme a og b
er meget større end i Forbindelsesstrøget, og Partiet a og
Tjernet har Udløb mod Nordvest, medens b har A£øb mod
Sydøst; dog flyder en Del Vand fra b over a til Tjernet.

Areal tilsammen 743 Ar. Høide over Havet ca. 50 Meter,

Vegetationen bestaar af Lyng, Mose, Bjønskjæg Lav, Myr-
bær, Bladlyng. Omkring Kanterne, hvor Vand siver frem til
Udløbet i Sydøst og Tjernet, trives Mose, Star, Pors og Tre-
blad, derhos staar, især paa a, en Del 3—4 Meter høie, men
ikke frodige Furetræer.

Partiet a ligger indtil 3 Meter over Vandfladen i Tjernet^
og Fladen af b hæver sig 1 — 2 Meter over a.

Myrdybde. i a 4,0 — 5,6 Meter.
Do - b 5,0—6,8 —

Myrmassen bestaar fraoven til en Dybde af 4—5 Meter
af Mostorv, som er temmelig frisk og ren. Under Moslaget
eller ved Bunden forekommer et 0,5 — 1,0 Meter tykt Lag, der
især synes at udgjøres af Kratrester, Skovjord blandet med
Grræstrævler og Sumpplanter, og som er temmelig vel forter-
vet. I dette Lag stødte Boret derhos ofte paa halvraaddeut
Træ, Stubber eller Stamme; af hvilke Slags Træ disse
Bundstubber bestaar, kunde dog ikke bestemmes af de raadue
Smuler, som Boret bragte op.

Foruden i Bundlaget — 4 — 5 Meter dybt — stødte Boret
nogle Qange paa Rodstubber ind til saa høit som i omkring 2
Meters Dybde, altsaa midt i Mostorvlaget. Nærmere Overfladen
findes faa eller ingen Stubber.

Bunden bestaar i begge Partier af et nogle Decimeter
tykt, blødt Lerlag paa fast Grus.

Da Partiet a kun hæver sig 3 Meter over Tjernet, men

TØNSBERGS OMBAADE. 119

har en Dybde af indtil 5 Meter, ligger altsaa Myrbunden ca. 2
Meter lavere end Vandfladen i Tjernet. Oprindelig maa Tjernet
have indtaget ogsaa Myrens Plads, og Myrdannelsen være fore-
gaaet i Tjernet. Nogen frodig Væxt af Vand- og Sumpplanter
i Tjemkanten findes dog ikke, derimod staar Mosmassen lig en
fast Grus- eller Stenmasse mod Våndet og ser ud, som om den
fra Siden af var trykket ud i Tjernet.

Partiet b har som sagt sit TTdløb over Lerbanke til 3 — 4
M. Dybde mod Sydøst. Naar man bortser fra, at Overvand
fra den søndre Del flyder ud over Forbindelsesstrøget og mod
Tjernet, staar det ikke i noget Afhasngighedsforhold til a

En Del af Partiet b er for nogle Aar siden afgrøftet og
tildels flaahakket og brændt for Dyrkning; denne synes dog
neppe at have været fuldført og er i hvert Fald nu nedlagt.

Da Mostorvlaget er temmelig friskt og har en sjelden
stor Mægtighed, og der gives Afløb til 3 — 4 Meters Dybde,
\ilde Myren i det Hele være vel skikket for Torvstrøtilvirk-
niug.

No. 65. Pra»8tmyr, søndre.

Den ligger i Annebo Præstegaards Skov kort i Syd for
Bygdeveien over Aasdraget til Skjau m fl. Gaarde i Høijord.
HoideD over Havet er omtrent 160 Meter. Den omgives af
Sand- og Grusbanker og hviler paa en lidt skraanende Sand-
flade. Mod Vest i nogen Afstand fra Myren rager Fjeldhøider,
blandt hvilke mærkes „Bystingen", ikke lidet op.

Myren falder et Par Meter mod Øst og Sydøst. Langs
nordre Side og tildels indpaa Myren flyder en Bæk, der naar
ned paa Bunden og skaffer uhindret Afløb. Fuldstændig
TJdgrøftning vil saaledes let kunne iværksættes.

Vegetationen bestaar især af Mose, Bjønskjæg, Mikkelsbær,
Blaabær, Tytebær, Krækling og Lyng; omkring Kanterne og
hvor Vand siver i Overfladen, findes især Mose, Stararter, Blaa-
top, Treblad og paa Tuer Lyng og Vaccinier. Derhos er My-
ren næsten overalt bevoxet med temmelig store, men ikke fro-

120 G. £. stangeland: tobymybeb.

dige eller væxterlige Furetræer samt Buske af Birk, Or og
Vidjer. Paa Stubben af en med Sag nylig fældt Fure taltes
ca. 250 Aarringe. En Del Træer ere i den senere Tid ned-
hugne, og de gjenstaaende ser sygelige 'ud og ere tildels tørre
i Toppen. Da faa eller ingen unge Træer spirer op og ind-
tager de gamles Plads, synes Skoven at skulle dø aldeles ud.
Aarsagen dertil er sikkerlig tiltagende Sumpighed og det uag-
tet Myren endnu er ganske grund.

Myrens Areal er 656 Ar. Dybden er kun 0,8—1,2 Meter.
Foruden det af den levende Vegetation dannede 0,2 Meter
tykke Væxtlag bestaar Myrmassen af en øverst med friske
Trævler af forskjelligt Slags opblandet Mostorv, der kun har
en Tykkelse af nogle Decimeter. Derunder er Massen mere
omdannet; den ser her ud til at være dannet af Skovafiald og
Grræs eller Halvgræstrævler, hvormed er blandet raadne Kviste
af Buske.

Myren er især interessant ved at den beånder sig paa et
tidligt Udviklingstrin, et Trin som man for gamle og dybe
Myrers Vedkommende kun kan slutte sig til, men som her kan
anskues ligetil. Det er en hyppig Begel, at Mostorvlaget, som
gjeme har en Mægtighed af 2— 5 Meter, hviler paa et mindre
Lag af Grræs eller Skovmyr, der først er udbredt over Myrens
Bund. I Grænsen mellem Bundlaget og Mosmassen staar ofte
de fleste større Stubber. Paa de større dybe Myrer findes
disse i Almindelighed kun omkring Kanterne, eller der hvor
Bundlaget ikke har opnaaet altfor stor Mægtighed.

Paa denne Myr findes det sædvanlige Grræs- og Skovmyr-
lag netop dannet, og paa dette staar som sagt en Del ikke
ubetydelige Træer. Over Myrlaget holder et Moslag for Tiden
paa at udbrede sig; det er endnu kun nogle Decimeter tykt;
men den Mængde Vand, som den friske Mose er istand til at
opfange og beholde, er Aarsagen til, at Træerne dør ud, og
dersom Naturens Virksomhed ikke forstyrres, vil Fremtiden
her finde en mere eller mindre dyb Mosemyr, som er
skovbar, men ved Bunden indeholder det almindelige Grræs- eller
Skovmyrlag med mange svære Stubber.

TØN8BEBGB OMRAADE. 121

Den letteste og paa Grund af Feltets Beliggenhed og
Bonitet hensigtsmæssigste Behandling af Myren vilde være, at
den blev saavidt udgrøftet, at Mosevæxten blev standset, og
Skoven kunde udbrede sig og udvikles.

No. 66. Præstmyr, nordre.

Den ligger i Aunebo Præstegaards Skov i Nord for den
sid st beskrevne Myr og paa Nordsiden af den offentlige Vei.
Den hviler paa en Sandflade og omgives af Sandbanker, der
ere udbredte mellem Fjeldrygge, Ved en Sandbanke^ som be-
dækkes af Myr til en ikke stor Dybde, men strækker sig tvers
over Myren, afdeles den i 2 Partier. Det vestligste er 2 — 3
Meter høiere end det andet. Begge Partier har hver sit paa
Kortet med en Punktlinie omkredsede Midtparti, der er Mose-
myr, medens Omkredsstrøgene nærmest maa betegnes som en
med Græsrester og Mose blandet Skovmyr.

Paa Midtpartieme staar Lyng endvidere en Del Mose og
Mikkelsbær, men ikkeTræer; paa Omkredsstrøgene staar Mose,
Stararter, Vaæcinier m. fl. samt Buske af Birk og Vidjer.

Myrens hele Areal er 700 Ar. Høide o. H. ca. 150 Meter.

Dybde: I det vestlige Parti er Dybden over Midtfladen
1,5—3 Meter og i Omkredsstrøget 1,0 — 1,5 Meter. I det øst-
lige Parti og over Sandbanken, som adskiller de to Partier,
er den kun 1,0—1,5 Meter.

Midtpartiemes Mostorv er temmelig fast og blandet med
Trævler af andre Planter og hviler paa et ubetydeligt, med
Skovjord og Mose blandet Græsmyrlag ved Bunden; i Om-
kredsstrøgene udgjør dette Græsmyrlag hele Mjn-dybden.

1 Midtpartieme, især omkring Kanterne, staar mange Fu-
rerodstubber til en Dybde af 0,5—0,8 Meter under Overfladen,
altsaa i den nederste Del af Moslaget; mod Omkredsstrøget
kiler dette sig ud. I en Grøft saaes 2 Rodstubber, den ene
over den anden, saaleds at de ikke kan have voxet samtidig.
Ogsaa ved Bunden findes halvfriske Stubber, saa at Boret til-
dels ikke kunde trænge ned. Om disse ogsaa ere af Fure

122 G. E. stangeland: tobvmtbeb.

kunde ikke bestemmes. I hvert Fald vare de større og friskere,
end det ellers ved Myrenes Bund ofte forekommende Lag af Lov-
træ- og Buskrester, som i Regelen er saa opraadnet, at Prø-
ver lader sig optage med Boret.

Gjennem den nederste Del af Myren er opkastet en Grøft;
den er fortsat langs det nedenfor liggende 20 — 30 Meter brede
og med 0,5 — 0,8 Meter dyb Myrjord belagte Dalføre, som
strækker sig nogle Hundrede Meter nedover og mod Bygde-
veien, men ikke er medtaget i Opmaalingen. Grøften skal
være optaget af Forstvæsenet for at befordre Skovvæxten; men
en enkelt Grøft har ikke synderlig Evne til at udtørre en
Myr, selv om den er noksaa liden. Skulde Myren gjøres skik-
ket som Skovgrund, maatte en videre Afgrøftning forelages.
En Teigbredde af 25 Meter og en Grøftedybde af 1 Meter
vilde vistnok være det mindst mulige for, at hindre Mose fra
at gro og betinge en frodig Trævæxt. Myren er meget let
at udgrøfte. Ved Gjennemskjæring af Grusbanken mellem
Partieme kan den øvre, dybeste Myrdel udtappes til Bunden.

Mostorvmassen er anvendelig til Torvstrø. Om end demie
Masse ikke er videre stor, vilde den dog strække for lang Tid
til Hjemmebrug for flere Gaarde. Da Myren ligger i Nær-
heden af god offentlig Vei, vilde Transporten af tør eller kun
halvtør Torvstrø — helst Harvestrø — være let til de omlig-
gende Gaarde.

No. 67. Sundsætmyr.

Den ligger i et Hoveddalføre og tilhører Gaarden Sundsæt
iHøijord. Mod Vest ligger den ind til en temmelig høi Bakke
og omgives forøvrigt af den noget ujevne, men dyrkede Ler-
flade, hvorpaa den ligger.

Myrenes Areal er 531 Ar. Dens Høide o. H. ca. 40 Met^r.

Dybden er 3—4 og paa Midten indtil 6 Meter.

For en Del Aar siden er Myren gjennemskaaret med en
Del aabne Grøfter, og Dyrkning synes tildels at være fore-
taget; men denne er nu for Midtpartiets Vedkommende ophort

TØN8BE&G8 OMfiAABE. 12B

Og Feltet er bevoxet med Ly^ng og Birkebuske. Omkring
Kanterne staar strøgsvis temmelig frodig Ungskov af Fure
og Birk.

Myrmassen bestaar øverst til 2 — 3 Meters Dybde af Mos-
torv, som ved den foretagne Grøftning er sammensunket og
fast, men er saa uforraadnet, at den er skikket til Torvstrø;
derunder og til Bunden er Myren en til Brændtorv halvveis
omdannet Masse; den synes især at være dannet af Sumpgræs,
hvoraf mange Trævler sees, og af Skovjord med raadne Kviste
og Træbeter; bestemmelige Planterester ere ikke fundne.

TJdgrøftning til største Delen af Myrdybden lader sig ud-
føre mod Forsænkninger i den omgivende Lerflade. Mod den
i Nærheden forbiflydende Elv kan Myren grøftes tilbunds.

Ved den paa en ikke liden Del af Myren foretagne Grøft-
ning, Teiglægning og Planering er Strækningen bleven for-
beredt til Harvestrøtilvirkning.

Myrens Omgivelse er for en Del myrlændte Strøg, som
ere dyrkede og bestaar af skovjordblandet Græsmyr med en
Dybde af indtil 1 Meter eller mere; Frugtbarheden ser ud til
at være noksaa stor,

No. 68. Sukkemyr.

Den ligger i Dalen paa en Flade mellem Hovedvasdraget
og Bækken fra Hillestadvandet. Mod Nord og tildels Vest
begrænses den af en for en Del gruslagt og skovbevoxet
Fjeldaas; forøvrigt taber den sig paa den Lerflade, hvorpaa
den hviler.

Myrens mod Lerfladen nedskraanende Kanter er bevoxede
med frodige og halvstore Furetræer, medens det flade Midt-
parti er ganske frit for Skov. Forøvrigt bestaar Vegetationen
af Mose, Bjønskjæg, Myrbær og Lyng; paa Kanterne er der-
hos Mikkelsbær og Tyttebær meget frodige. Langs Fjeldaasen
findes som sædvanligt paa Mosemyrer en Forsænkning, som
der i Regntiden fly der Vand i, og som er bevoxet med Star-
arter, Mose, Treblad og Løvskovkrat.

124 G. E. stangeland: tobymtbeb.

Myrens Areal er kun 319 Ar.

Dybden 3,5 — 4,5 Meter, nærmest Kanterne selvfølgelig
mindre. Dens Høide over Havet er omkring 40 Meter.

Myrmassen er en temmelig frisk og ren Mostorv med
Undtagelse af, at der ved Bunden findes et ca. 0,5 Meter
tykt skovrestblandet Græsmyrlag eller maaske rettere et med
Q-ræstrævler opblandet Skovmyrlag, der er saa omdannet, at
de enkelte Planter ikke let lader sig bestemme.

I Skovbeltet omkring Kanterne træffes med Boret mere
og mindre raadne Rodstubber til forskjellige Dybder, men dog
oftest 1 Meter under Overfladen.

Bunden er jevn og bestaar af Ler. Da Myren ligger paa
en Flade med frit Afløb, kan den let afgrøftes. Naar man
skjærer igjennem den af Slam og Vegetation dannede lave
Banke langs Bækken fra Hillestadvandet, kan vistnok ogsaa Myr-
bunden grøftes. Myren er vel brugelig som Torvstrømaterial.

Da Myrens Grundflade har. liden Udstrækning, og Kan-
tens Skraaning i ikke ringe Grad har formindsket den indre
Flade og Evne til at holde paa Nedslagsvandet, er Torvmas-
sen blevet temmelig fast, og dens Vext synes at være noget
nær afsluttet.

No. 69. Hillestadmyr.

Den ligger ved Gaarden Hillestad i Høijord, og har sin
Længderetning omtrent ret N.-S. efter Kompasset. Paa Øst-
siden ligger den ind til en steil Pjeldaas, som ved Poden for
det meste er dækket af Ur ; mod Vest begrænses den af dyr-
kede, lave Lerbanker og mod Nord og Nordvest af en høiere
Grusbanke. Gjennem et Skar eller Brud i denne, som synes
at være en ægte Moræne, har Myren sit Hovedafløb til Hille-
stadvandet. Udløbet, til hvilket ogsaa strømmer en langs Grus-
banken flydende Bæk, som overskjærer Myrens nordre Ende,
ligger 4—5 Meter lavere end Myrens Overflade. Nedenfor
Grusbanken er der nogle Meters Fald til Hillestadvandet

TØNSBEBOB OUBAADE. 125

som skal ligge 47 M. o. H. Myrens Høide o. H. er saaledes
ca. 55 Meter.

Myrens Areal udgjør 2475 Ar.

Dybden er 3—7 Meter, størst mod Øst og Nord.

Myrmassen bestaar øverst af et 2 — 4 Meter tykt Lag af
af uforraadnet og temmelig ren Mostorv; derunder ligger et
Bcmdlag paa 1 — 2 Meter eller mere (paa det dybeste Strøg
mod Øst), I den øvre Del bestaar det især af SkovmjT
med mange Græstrævler; i den dybere Del og ligeved Bunden
er det en tydelig Sumpgræsmasse, hvori j&ndes Frø af flere
Carexarter og Potamogeton.

I den nordre Ende findes et Strøg, hvorover Mostorvlaget
ikke er udbredt, og Bundlaget udgjør hele Myrdybden. Dette
Strøg danner derfor et lavere Trin eller en Terrcusse i For-
hold til den øvrige Myrflade.

Paa den indre store, temmelig sumpige Flade bestaar Ve-
getationen især af Mose — Sphagnum — , hvoriblandt staar
Myruld og Bjønskjæg samt Myrbær og paa det blødeste Strøg
derhos en Sivart, Juncus filiformis. Omkring Kanterne staar
Mose, Lyng, Bjønskjæg, Krækling, Multer, Lav, Bladlyng og
Mikkelsbær, og paa Græsmyrstrøget mod Nord staar især
Stararter og Buske af Birk og Or.

I det Hele tåget er Myren skovbar; men langs den vestre
skraanende Kant staar der en Del Fure- og Birketræer, og paa
de mindre sumpige indre Strøg vokser enkelte meterhøie, foi^
krøblede Furebuske; andre saadanne, som ere uddøde, staar
endnu paa Boden. Disse Stammer vil snart være hensmuldrede ;
men Eøddeme vil bevares i Myrmassen. Naar nu Myrens
Væxt fortsættes, hvilket efter dens Beskaffenhed at dømme
er meget sandsynligt, ja sikkert, er det let forstaaeligt, at der
vil findes Rodstubber til forskjellig Dybde i Torven.

Boret paatraf ikke større Stubber.

Myren har sit Høidepunkt i Nærheden af søndre Ende,
hvorfra Overfladen falder ca. 2 Meter til Afskraaningen mod
Græsmyrstrøget i Nord; videre findes omkring 3 Meters Fald
til Udløbet. Bunden, som bestaar af blød Ler, falder i det

126 G. B. stangeland: tobvmyheb.

Hele tåget i samme Eetning og noget mere end Overfladen;
dog har den en Forsænkning med Øst og Nord langs Fjeld-
siden, hvor den paa et Strøg er indtil 2 Meter lavere end
Udløbet; forøvrigt ligger den omtrent i Høide med eller høiere
end det nævnte Hovedafløb.

Myren har hævet sig over Lerbankerne paa dens Vest-
side, og mellem disse er der dannet et Afløb til 3 Meters
Dybde; dette kan let fordybes, og den søndre Halvdel af
Myren kan lettest grøftes dertil.

Omkring Kanterne mod Nord og Vest er Mostorven saa
fast og saavidt fortorvet, at den maaske kunde anvendes til
Brændtorv, som dog vilde være af mindre god Kvalitet. For
Torvstrø vilde Myrmassen danne et fortrinligt Material,

No. 70. Skjæggeredmyr.

Den ligger ved Gaarden Skjæggerød i Bamnæs og ud-
fylder Bunden af et Dalføre, der strækker sig. i Eetning om-
trent S. — N. Den har en langstrakt Form og begrænses paa
Østsiden af en lav skovbevoxet Fjeldaas og paa Vestsiden af
en Fjeldryg, som for største Delen er dækket med Grrus og
dyrket.

Myrens Areal udgjør 2187 Ar,

I Henseende til Beskaffenhed kan Myren hensigtsmæs-
sig deles i 4 Partier, nemlig fra Nord af a, b, c og d, som paa
Kartet ere atgrænsede ved Punktlinier.

I a er Dybden 4,4 — 5,0 Meter. Fra oven:af til 1,5 — 2.0
Meters Dybde bestaar Myrmassen af en sammensunket og
noget fortorvet og med Q-ræstrævler blandet Mostorv; i større
Dybde gaar den umærkelig over til en af Skovrester og Græs-
trævler — lig Halvgræs — bestaaende Masse, saaledes at
Skovmyrmassen i den ovre Del af Laget og Sumpgræsmassen
ved Bunden er mest fremtrædende. I Grænsen mellem Mos-
torvlaget og Skovmyrlaget træffes mange Stubber eller Stammer.
Partiet er temmeligt fast og tørt; der staar især Mose,
Lyng, Bjønskjæg og Lav, hvorhos der findes en Del mindre

TØN8BE&6B OMBÅADE. 127

Og lidet frodige Træer af Pure og Birk; i det lavere Omkreds-
belte voxer især Mose og Stararter.

Partiet b er fornemmelig bevoxet med Mose og høit vox-
ende Stararter. Myrmassen er en meget bl&d Græsmyr, som
er blandet med Mose og en stor Del Dynd, opløst og flydende
Plantemasse. Den er næsten utilgjængelig. Dybden er 2,5 —
3,0 Meter. Her saavel som under den hele Myrstrækning for-
resten bestaar Bunden af blød Ler.

Partiet kan let grøftes mod Udløbet i Sydvest; det vilde
sikkerlig danne god Agerjord.

Partiet c. Dette er ligesom a en rigtig Mosemyr, som er
stærkt ophvælvet over Midten og har den sedvanlige Forsænk-
iiing mod Land. Psa østre Side flyder det fra Bakken mod
Øst nedsivende Vand bort. Lavningen paa vestre Side er dyrket.
Vegetationen bestaar især af Mose, Bjønskjæg og Myrbær.
ifod Kanterne, hvor Fugtigheden er mindre, staar fornemmelig
Lyng og Mikkelsbær. Partiet er skovbart.

Overst er Massen en temmelig ren og frisk Mostorv ; nedad
gaar den over til en noget fortorvet Masse, hvis Oprindelse
ikke er klar; dog er i den øvre Del Skovmyr blandet med
Mose, ofte tydelig fremtrædende. Ved Bunden har man en
almindelig Sumpgræsmyr, hvori findes Frø af flere Carexarter,
Menyanthes, Potamogeton m, fl.

Den hele Dybde er 5 til 6 å 7 Meter; paa et Sted mod
Nordvest naaedes ikke Bund med Borets hele Længde, 8,5
ileter. Overfladen falder foruden mod Sideme ca. 1 Meter
mod Syd, hvor Partiet naar ud til en Lerbanke, som strækker
sig tvers over Dalen i en Høide af indtil 2 Meter over Myr-
bunden mod Nord. Over denne Banke har Partiet foruden
mod Nordvest og mod c Afløb til 5 Meters Dybde under Myr-
fladen. I en Grøft gjennem Banken ved østre Myrkant, hvor
Bunden er lavest, siges der at staa Fjeld,

En Del af dette Partis Bund ligger altsaa indtil 2 — 3
Meter lavere end Udløbet over Len

Mostorvlaget er vel skikket til Torvstrø. Det underlig-
gende Lag kunde benyttes til Torvmuld, maaske ogsaa til

128 o. E. stangeland: to&vmybeb

Brændtorv. Fortorvningen er dog lidet framskredet, og paa
Grand af Tilblanding af Skovjord og Kvist vil Massen være
usammenhængende som Stiktorv.

Parti d ligger 5 Meter lavere end Høidepunktet af c og
dækker den Lerbanke, som c ligger ud til, og strækker sig
forøvrigt over den nedenfor liggende Lerflade. Det har en
uregelmæssig Form, idet at Fjeldknatter og Lerbanker stikker
nd i Myren. Sit Udløb har det i en Bugt mod Øst, hvortil
ogsaa det Syd for Myren liggende Tjern har Afløb. Fra Ud-
løbet, der er oprenset og gaar over Fjeld, er opkastet en
Grøft til Tjernet. Hele Strøget paa Vestsiden af denne Groft
er dyrket ; men Afløbet er ikke ganske fyldestgjørende. Efter-
hvert som Myren ved Dyrkning synker — ikke alene synker
sammen, men ogsaa raadner, gaar over i Gas og optages af
Kulturplanterne — maa Vandafløbet fordybes tilsvarende; da
dette maa ske ved Minering, vil det ikke være ganske let Eieren
fortalte, at Myren er meget frugtbar; der behøves kun Fosfat-
gjødning for at frembringe frodig Havre og Græs.

Myrdybden varierer mellem 2,0 og 2,8 Meter. Torvmassen
er en Sumpgræsmyr. I Overfladen er den tildels stærkt blan-
det med Mose, og ved Bunden findes Eester af Tagrør — Stråa
— og Frø af flere Sumpplanter.

Paa det udyrkede Strøg staar Mose, Stararter, Pors og
Vidjer samt Buske af Or og Birk.

Partiets Bund ligger for en Del indtil 1,5 Meter lavere
end Udløbet.

I Nærheden af Overfladen (paa det dyrkede Felt under-
tiden i Plougfuren) staar mange tildels store Furerodstubber:
i større Dybde, ca. 1 Meter, opgraves Egestubber. Myrens
Høide over Havet er ca. 80 Meter.

No. 71. Præstmyr eller Ramnæsmyr.

Den har tidligere tilhørt Ramnæs Præstegaard, men er nu
i Forbindelse med anden Jord frasolgt denne Q.aard. Den
ligger ved Siden af Gaardens dyrkede Mark og naar mod

TØNSBEBOS OMKAADE. 129

Vest nær hen til Foden af en Fjeldaas, hvorfra den er skilt
ved en Forsænkning med en lidenBæk; forøvrigt omgives den
af den dyrkede Lerflade, som strækker sig under Myren og
danner dens Bund.

Yegetationen hestaar paa Midtpartiet af Mose, Bjønskjæg,
Lyng og Lav samt Myrbær og Blådlyng. I et Belte omkring
Kanterne, som skraaner néd mod Omgivelsen, er dér mod
Nordvest skaaret nogle Grøfter for en tidligere paatænkt
Dyrkning, som neppe kom i Gang og nu er nedlagt; her
staar væxterlige og tildels store Træer af Fure og Birk samt
enkeltvis Gran. Her voxer derhos Mikkelsbær, Blaabær, Tyt*
tebær og Lyng, medens Mose er fortrængt.

Myrens Areal udgjør 1693 Ar; deraf kommer paa det skov-
bevoxne Omkredsbelte ca. 400 Ar.

Dybden er indtil 4,5 Meter, Høiden o. H, 25 Meter.
Myrens iudre Flade er jevn med ca. 1,5 Meters Fald mod
Syd; omkring Kanterne falder den stærkt af mod Omgivelsen.
Myrmassen bestaar af Mose til en Dybde af 2—3 Meter.
Den er indblandet med en Del Rester af Bjønskjæg og Mjrruld,
og er i den dybere Del noget fortorvet, men er dog neppe
anvendelig som Brændtorv uden i de skraanende, fastere Kanter.
Under Moslaget, som ikke har nogen skarp Begrænsning, fin-
des et Græsmyrlag, der i en Tykkelse af, af 1,0 — 1,5 Meter
er udbredt over hele Myren og indeholder Rester af Rør og
Padderok; deri er ogsaa fundet Frø af flere Stararter og andre
Sumpplanter. Ved Bunden findes en Del opraadnede Rester
af Løvskovkrat. I Omkredsstrøget staar Stubber af Fure til
olig Høide i Myren, medens saadanne ikke træfles paa den
indre Flade.

Da Myren ligger paa en Flade, og dens Bund ikke er væ-
sentlig — neppe 0,5 Meter — lavere end denne, og der mod
Syd og Nord findes optagne Grøfter for Dyrkning af Omgi-
velsen, er Ghrøftning lige til Bunden overordentlig let.

Myren vilde være vel skikket til Torvstrø. Harvningme-
thoden kunde let bringes i Anvendelse. Mostorven er vist-
nok ikke af aller friskeste Slags, men til Torvstrø for Gaards-

130 a. K. stangeland: torvmyrer.

brug vilde den være fuldgod. Myrens Beliggenhed i Udkanten
af en stor, flad Bygd, hvor der paa de fleste Gaarde mangler
Myrjord til Gjødselblnadning, synes at maatte betinge dens An-
vendelse. Enten borde et Selskab af G-aardbrogere, som bor
nogenlunde bekvemt, kjøbe en passende Del af Myren og an-
lægge og for fælles Begning drive Torvstrøtilvirkning, eller
ogsaa kunde en enkelt til Expl. Eieren tilvirke Strø til Salg
i Bygden. I en Bygd med saa meget stiv Lerjord som Barn-
næs vilde Anvendelse af rigelig Torvstrø have velgjørende
Indflydelse, og der kan ikke være Tvivl om, at denne saa be-
kvemt tilgjængelige Myr maatte kunne blive et Bygdemagazin
— ja man burde kanske heller sige, den er det allerede; og
Spørgsmaalet er kun, om det ikke er paa Tide, at Magazinet
anvendes.

No. 72. Stulenmyr.

Den er beliggende paa Aasdraget mellem Ramnæs og
Annebo og tilhører G-aarden Stulen i Annebo. Den ligger i
en Forsænkning af Fjeldet og omgives paa alle Kanter af
lave Fjeldrygge, som ere bevoxede med Skov og kun rager
nogle Meter over Myrfladen.

Dens Areal er 468 Ar, og dens Høide over Havet ca. 150 M.

Myren er ved fremstikkende Fjeldknauser afdelt i 2 Par-
tier, som her kaldes a og b, og ere forbundne ved et smalere
Strøgt

Partiet a er nsesten vandret, dog har den østlige Del noget
Fald mod Udløbet i Øst og den sydlige svagt Fald mod Par-
tiet b. Dette ligger 2 Meter lavere end Fladen af a, og en
Del Vand flyder over det frem mod Udløbet i Vest.

Myrens Dybde er 4,2 — 6,8 Meter. Dens Bund, som be-
ståer delvis af blød Ler og for Resten af Q-rus eller paa en-
kelte Steder Fjeld, er nogenlunde jevn og har omtrent samme
Høide for begge Partier.

I Partiet a. findes øverst 2,8 — 3,5 Meter tykt, temmeligt
friskt Mostorvlag; derunder forekommer et 2,5 — 3,0 Meter

TØNSBEEGB OMBAADE. 13 1

tykt Lag af en Masse, der maa betegnes som nogenlunde moden
Brændtorv; men hvis Oprindelse er noget usikker. Tilsyne-
ladende er det en Blanding af Mose, Skovmyr- og Græsmasse,
saaledes at disse Emner gjør sig mest gjældende i nævnte
Rækkefølge nedad. Ved Bunden ligger et mindre omdannet
Sampgræsmyrlag, som paa Midten har en Tykkelse af 0,5
Meter og mod Udløbet, hvor de overliggende Lag kiler
sig ud, eller gaar over til Bundlagets Karakter, 2 — 3 Q-ange
saa meget. AUerunderst findes over det dybeste Strøg et 2 —
3 Decimeter tykt Dyndlag, som er blandet med Kiselguhr.

I Partiet a, hvor Dybden er omkring 4 Meter, er Mostorv-
laget kun 0,5 Meter. Den underliggende Masse .'er mindre for-
torvet og viser sig at være en med Mose og Skovaffald blan-
det Græsmyr.

Østre Udløb over Fjeld ligger omtrent i Høide med Myr-
bunden, saa at Myren derigjennem kan grøftes tilbunds. Ud-
løbet for b ligger 1 Meter høiere.

Vegetationen er paa a Hvidmose, Bjønskjæg, Myruld,
Multer, Lyng og Renmose; derhos trives en Del forkrøblede
Furetræer paa store Tuer eller Banker. Paa Partiet b er Lyng
og Vaccinier mest fremtrædende ; der findes ogsaa en Del større
Birk- og Furetræer.

Myren vilde være anvendelig for sammensat Brændtorv-
og Torvstrøtilvirkning. Skjønt den ligger paa Fjeldhøiden, er
Afstanden fra Bygden ikke stor, kun et Par Ealometer.

No. 73. Vlkemyr.

Den ligger meUem Gaardene Gule og Vike iAnnebo; mod
Øst og Vest begrænses den af bratte skovbevoxede Fjeldrygge ;
mod Syd trækker den sig hentil en dyrket Grusbanke, og mod
Nord taber den sig paa en dyrket Lerflade. Myren er høiest
over Midten og har Udløb baade mod Nord til et Punkt 3
Meter lavere og mod Syd til et Punkt 8 Meter lavere end
dens Høidepunkt, som findes paa Midten af dens langstrakte
Figur.

132 G. E. stanqeland: tobymybeb.

Bunden bestaar af Ler og ligger i en jevn Flade med
svagt Fald mod Syd.

Myrens Areal udgjør 1308 Ar.

Dybden er 6—7 Meter. Høide over Havet omkring 25
Meter.

Ved Bunden findes et 1,6 — 1,8 Meter tykt Lag, som be-
staar af mere eller mindre forraadnet og tildels skoyjordblan-
det Sumpgræsmasse. Paa dette Lag har Mose udbredt sig,
dog ikke over de paa Kartet med Punktlinier afinærkede Strøg
a a, hvpr hele Myrmassen bestaar af temmelig friske og til<
dels grovtrevlede Sumpgræsrester. Mostorvlaget har over
Myrens Midtparti en Mægtighed af indtil 5,6 Meter, men af-
tager mod Kanterne til 1 Meter eller mindre; det er saa fiiskt,
at det vilde kunne tilvirkes til meget god Torvstrø.

Under Boring i Myrens nordlige Del stødte Boret
flere Steder paa større Rodstubber i en Dybde af 2,5 — ^3,5
Meter, eller i G-rænsen mellem Moslaget og den underliggende
Græsmyr. Paa dette Strøg findes ogsaa en Del Furerødder
ved Overfladen.

Et Stykke af Myrens nordligste Spidse er dyrket, og et
Strøg ved Siden deraf har været dyrket, men er nu lagt øde
og er bevoxet med Lyng, Mikkelsbær, Bjønskjæg, Skovmose
og Hvidmose; desuden staar der en Del unge frodige Træer
af Fure, Birk og G-ran. Den nedlagte Dyrkning strakte sig
ud over Mostorvpartiet, medens den vedligeholdte Agerstræk-
ning ikke omfatter synderlig mere end en Del af GrsBsmyr-
partiet ved Land.

Den for Besten ubenyttede Myr er temmelig blød og ikke
overalt [dækket af nogen Vegetation. Der staar Hvidmose.
Bjønskjæg, Myruld og paa Tuer Lyng. Omkring Kanterne
staar Kratskov af Fure, Birk og Gran. GrsBsmyrstrøgene ere
bevoxede med Stararter, Treblad, Tagrør m. fl.

No. 74. Bjunemyr.

Den ligger paa den store Lerflade, som danner Bunden at
det rummelige Hoveddalføre i Bamnæs og tilhører Gaarden

TØNSBERGS OMRAADB. 133

Bjune eller Bjugn. Mod Nordøst ligger den ind til en lav
med Smaaskov bevoxet Fjeldaas; paa de andre Kanter taber
den sig paa Lerfladen, som for det meste er dyrket.

Større Strøg af Myrens Omkredsparti ere ogsaa dyrkede ;
men kun en Del af disse ere medtagne paa Kartet. Her er
foregaaet en betydelig Myrdyrkning. Der er i sin Tid optaget
en større, temmelig lang Afløbsgrøft, anlagt Vei og afgrøftet
anseelige Partier. Arbeidet er udført efter en med Kyndighed
lagt Plan. Paa visse Strøg holder man fremdeles paa med
Grøftning, Brænding o. s. v.; men paa enkelte ikke ubetyde-
Kge Strækninger er Dyrkningen forfalden og synes at være
nedlagt; de aabne Q-røfter synke eller gror sammen, og Feltet
bedækkes med Mose, Lyng og Buske.

Paa den uberørte Strækning findes især Mose, Bjønskjæg,
Myruld, Lyng og Pors — ber har den ene og der den anden
af disse Overvægten — samt Myrbær, Treblad og Stararter,
hvorhos der strøgsvis staar en Del 2 — 4 Meter høie, men for-
holdsvis gamle Trær af Fure, Birk, Gran og Vidjer. Paa
visse Stcøg, ved Fjeldsiden og langs de for Dyrkningen op-
kastede Grrøfter, har Træeme opuaaet adskillig Frodighed og
Høide, saa at der er dannet vakre Partier af frodig TJngskov,
som tildels er saa tæt, at den er ugjennemtrængelig. Videre
findes Krækling, Mikkelsbær, Blaabær, Bladlyng samt Calla,
Epilobium, Spiræa m. fl.

Myrens Areal er 4237 Ar. Dens Høide over Havet 18
Meter.

Myrmassen er en trævlet, frisk eller ufortorvet og ufor-
muldet Græsmyr, der i hele Dybden er temmelig ensartet;
dog er den, især øverst, stærkt blandet med Buskrester; ved
Bunden, hvor der findes Rester af Tagrør og Padderok, er
der i Torven indblandet Ler, saa at Grænsen mellem Myr og
Ler er uklar. Forøvrigt synes Massen især at være dannet
af Stararter. Tildels har vistnok ogsaa Mose medvirket. Der
findes en hel Del seige Trævler, som ser ud til at være de
krybende Stængler af Myrbær — Oxycoccus palustre — , der
voxer i usædvanlig stor Mængde paa Myren.

134 G. E. STANGLLAND: TOKVMriiER.

Over Midtpartiet voxer Hvidmosen meget frodig, og der
er over Q-ræsmyrlaget opstaaet et 0,2—0,3 Meter tykt Moslag.

Det ser ud til, at det nylig dannede, ubetydelige Moslag
allerede optager saa megen Fugtighed, at TrsBeme vantrives
og dør ud. Dersom Ildgrøftning ikke griber forstyrrende ind,
er der al Sandsynlighed for, at Moslaget vil tiltage i Tykkelse
og ganske undertrykke Trævæxten.

Myren synes at befinde sig paa et ungt, tidligt Udvik-
lingstrin. Græsmyrlaget er dannet, og Material — Pors, Lyng,
Vaccinier og enkelte Træer — er tilstede for Skovmyrlag,
end videre er Mostorvdannelse begyndt og synes at have alle
Betingelser for videre Tilvæxt. Man gaar her paa et Lag,
som i andre, ældre Myrer ligger begravet 4—9 Meter under
Mostorv; og det er ikke usandsynligt, at Fremtiden her vil
finde et Profil, der har stor Lighed med mange dybe
Mosemyrers.

Under Myrens Midtparti har Bunden en nogle Decimeter
dyb Forsænkning, der antagelig har været den oprindelige
Aarsag til, at Myr har dannet sig paa dette Sted. Ved lidt
Ghravning i Lerbankerne ved Myren kan dog Udtapning fore-
gaa til Bunden.

De til Dyrkning bedst skikkede Strøg af Myren er som
sagt allerede dyrkede; den gjenliggende Del, hvor Væxtlaget
er uformuldet og i høi Q-rad modstaar Forraadnelsen, er ikke
let at bringe under Kultur. Til Brændtorv egner Myren sig
ikke videre godt; Massen er altforlidet fortorvet. Ved nogen
Udgrøftning vil den danne god Skovgrund. Paa Strøg, hvor
Grøftning har bevirket nogen Formuldning, vil den være
skikket som Kompostjord og til Gjødselblanding, ligesom den
maatte kunne anvendes til Torvstrø eller Torvmuld for Brug
i Nærheden.

No. 75. Kimestadmyr.

Da Beskrivelse af denne Myr som Exempel er indtaget
i Iste Del af dette Skrift, forbigaaes den her.

TØNSBEHG8 OMKAADK 135

No. 76. Storemyr.

Den ligger Nordøst for Gaarden Hassum i Slagen Sogn,
og udfylder et lidet Dalføre. Den omgives paa Østsiden af
en lav tildels jord- og skovdækket Fjeldryg; paa Vestsiden
ligger den mod en Lerbanke, som for det meste er dyrket,
men hvori opstikker enkelte smaa Fjeldknatter. Mod Syd
taber den sig i det svage Dalføre, medens den mod Nord har
Udløb gjennem en trang, dyrket Dal med Ler i Bunden og
Fjeld paa Sideme.

For noget over 20 Aar siden, angivelig i Aaret 1864, blev
største Delen af Myren solgt til Vallø Værk. Der blev da
forberedt Brændtorvskjæring i stor Stil. Med ikke ringe
Omkostning blev der lagt Vei til og langs Midten af Myren.
TJdgrøftning blev foretaget, og der blev opskaaret en ikke
ubetydelig Mængde Torv for paatænkt Brug ved Vallø Værk.
Men da Torven kom saa langt, at den skulde brændes, viste
det sig, at den var kun lidet brugbar, Myrmassen bestaar
nemlig af temmelig ren og frisk Mose — Sphagnum, og den
forberedte Torvdrift blev strax nedlagt.

De da optagne Grøfter have holdt sig godt; de ere
endnu 1,0 — 1,5 Meter dybe, og de næsten lodrette Sider, som
tildels ere lyngbegroede, staar som om de vare nyskaame. Langs
den over Myren grusede Vei med Grøfter paa Sideme trives
et Belte af frodige Træer især af Birk, saa at der er dannet
en tæt og vakker Allé. Mange store, tildels lynggroede Hauge
findes paa Myren. Det skulde ikke falde nogen ind, at dette
er over 20 Aar gamle Brændtorvstakke ; de kastes nu
— 1894 — ud for at tørres og raspes til Torvstrø, som
Torvmassen er vel skikket for. Her foreligger altsaa et paa-
tageligt Bevis for Mostorvens Evne til selv udsat for Luftens
og Veirligets Indflydelse at modstaa Forraadnelse eller
Hensmuldring.

Paa den a^øftede Del af Myren bestaar Vegetationen
næsten udelukkende af Lyng, hvorhos Den el Furetræer spirer
frenu Paa Myrens søndre og nordre Del, hvor Grøfter ikke
ere tagne, staar Bjønskjæg, Lyng, Mose, Myruld, Myrbær

136 G. E. stangeland: tobvmyeee.

Bladlyng m fl. Ved Udløbet findes et 15—20 Maal — Tiår
— stort Strøg, hvorpaa der vokser frodig Birkeskov. EJn Del
af den er nyKg hugget. Dybden er her kun 2 — 3 Meter, og
Myrmassen bestaar af en med Skovjord blandet G-ræsmyr.
Da Forberedelseme til den ovenfor omtalte Torvdrift foregik,
siges der, at en Del paa Mjrren staaende Træer bleve om-
hugne og anvendte til Faskiner under Veien over Myien.
Myrens Overflade er ophvelvet over Midten, hvilket „Den
private Opmaalings Kart over Myren, Kristiania 1874" ved
Kurver angiver. Langs største Delen af Myrens Længde er
Overfladen næsten vandret, falder dog lidt mod Nord.

Mod Syd er Myrens Dybde 2 — 3 Meter og over Midten
og mod Nord indtil 5 Meter. Bunden falder altsaa 2—3
Meter «■ 1:400 mod Udløbet og bestaar i Syd af Sand og
mod Nord af Ler samt ligger i en jevn Flade.

Torvmassen udgjøres, som antydet, af temmelig frisk og
for den øverste Del ogsaa ren Mose. Ved Bunden flndes dog
et 0,5 — 1,0 tykt Lag, der maa betegnes som Skovmyr. Det
synes at være dannet af Mose, G-ræs, Kviste, Bark og andet
Skovaflald saaledes, at det sidste er fremtrædende i den øvre
Del og Q-ræs ved Bunden; her findes ogsaa Frø af Pota-
mogeton, Nymphæa o. fl.

Bundlaget kan anvendes til Brændtorv, især vil det, da
det er usammenhængende, være skikket som Material for
Æltetorv. Den dybeste Del af Mostorvlaget er tildels stærkt
blandet med Hester af Myruld, hvorved den, da Fortorvningen
er noget fremskredet, er mere skikket som Brændtorv.

Stubber hverken saaes i Grøfterne eller blev paatrufne
med Boret.

Mjrrens Areal udgjør 2025 Ar. Høide o. H. ca. 25 Meter.

No. 77. Odmundsredmyr.

Den ligger Nord for Q-aarden Odmundsrød i Slagen og
strækker sig fra denne Gaards dyrkede Jord omtrent ret Nord
med siu Længderetning. Paa Sideme omgives den af lave

TØNSBERGS OMRAADE. 137

Grusbanker eller Sandsletter, som ere dyrkede eller bevoxede
med Skov især Grran.

Efter Opmaaling udgjør dens Areal 3412 Ar. Den ligger
ca: 25 Meter over Havet.

Omkring Kanterne i et Belte af 50 — 100 Meter er Myren
bevoxet med Skov af Fure og Birk, som paa nogle Steder er
temmelig stor, men paa andre sumpige Steder er ganske for-
krøblet. Med Undtagelse af enkelte forkuede Furebuske mod
Syd er Myrens indre Parti ganske skovbart.

Tvers over Myrens søndre Ende ligger en gammel nu
nedlagt Bygdevei. Fra denne nordover sees baade paa
Myrens østre og vestre Kant Spor af Veie langs Myrens
Kanter. Disse Yeie skal være anlagte og benyttede under
en tidligere iværksat, men nu for længe siden nedlagt Torv-
drift til Vallø Saltværk. Det skal være 40—50 Aar siden,
at dette Værk optog og benyttede Torv herfra. Efterat
Torvdriften for Værket var nedlagt, forsatte enkelte af de
omkringboende med Torvskjæring og afsatte en Del Torv i
Tønsberg; nu er som sagt al Torvskjæring ophørt.

De nævnte Veie ere især langs Grøftekanterne bevoxede
med temmelig store vakre Træer, saa at de nu viser sig som
Skovbelter. Dette anføres kun for at illustrere den Indflydelse
for Trævæxten, som Udgrøftning, Tilpakning og Gruskjøring
af Myrer udøver.

Fra Kanterne har Myren en Stigning af 1 — 2 Meter
tsrers gjennem Skovbeltet; men det indre med en Punktlinie
omkredsede større Parti har en næsten vandret Overflade;
dog gives der langs hele Myren ca. 1 Meters Fald eUer
et Fald 1:1150 mod Syd.

Paa Midtpartiet dannes Vegetationen især af Mose, som
staar i frodig Væxt. Myren er her meget blød, tildels util-
gjængelig, og der findes mange Sumpe eller Vandpytter, som
ere opstaaede under Myrens Væxt Blandt Mose staar
Bjønskjæg, Myruld, Myrbær og en Sivart; paa Omkredspartiet
og de høiere Banker trives især Lyng og Vaccinier. I gamle
Grøfter sees frodig Galla, Treblad og flere Stararter.

138 G. E. stangeland: torvmyrer.

Myrens Dybde er 4 — 5 Meter.

I Midtpartiet bestaar Massen af Mostorv til en Dybde af
3—4 Meter; i den dybeste Del er den, især mod Østsiden,
stærkt blandet med seige og haarde Trævler. Derpaa gaar
Massen over til en noget jordagtig, med ledede Bodstokke af
Bør opblandet Græsmyr, der har en Mægtighed af omkring 1
Meter og strækker sig over hele Myren samt er tildels blandet
med Kviste og Kratrester. Ved Banden findes mange Frø
af Potamogeton, Nymphæa og Menyanthes.

Ved nordre Ende af Myren staar der igjen omkring ud-
skaame Strøg nogle Banker, der er nogenledes modne til
Brændtorv. I den dybere Del af Myrmassen er her ind-
blandet saa stor Mængde opsmuldrede Skov eller Kratrester,
at Torven nærmest maa betegnes som Skovmyr.

Stubber sees ikke i Grøfter og blev heller ikke paatruffet
Tinder Boringen. Antagelig først efter at nogen XJdgrøftning
i Anledning af den nævnte Torvskjæring var foretaget, ud-
bredte Træer sig paa Myrens skraanende og mindre sumpige
Kanter.

Bunden bestaar overalt af blød Ler og ligger i en næsten
vandret Flade; den er dog nogle Decimeter lavere mod Nord;
oprindeligt maa der her have været en Sump, og Strøget har
tildels ligget under Vand, hvad ogsaa de fundne Yandplanter
vidner om.

Mod Sydøst strækker Bundens Lerfiade sig ud mellem
Grusbanker; Myren har der sit Udløb et par Meter lavere
end Midtpartiet over et 1,5 Meter tykt skovvoxet Myrlag.
Det vilde følgelig være let at grøfte Myren 3 — 4 Meter dybt,
eller endog fuldt ud tilbunds.

No. 78. Saudemyr.

Den ligger i et lidet Dalføre mellem Gaardene Saude og
Døserød i Slagen. Paa Østsiden omgives den af en Fjeldryg;
paa Vestsiden liggger den ind til en Grusbanke, som i den
sydlige Del er dyrket.

TØNSBEUGS OMKAADE. 139

Myrens Areal er 925 Ar. Efter Midtlinien, der gaar
omtrent Syd — Nord, er den ophøiet indtil et Par Meter. Langs
Sideme findes en Lavning mod Land.

Myrdybden er 3,0 — 3,5 Meter, og Torvmassen bestaar af
temmelig ren Mose, der er noget hensmuldret, især i de dy-
bere Lag. Lige ved Bunden gaar Massen over til et nogle
Decimeter tykt Lag, der indeholder nogle Bester af Græs og
rigeligt med Bark og Kviststumper, saa det nærmest maa
betegnes som Skovmyr.

Ved den søndre Ende af Myren er for længere Tid siden
optaget nogle over 1 Meter dybe Grøfter. Her er Myrmassen
mere fast og især i den dybere Del saa fortorvet, at den vilde
være anvendelig som Brændtorv,

Paa det grøftede Strøg er Lyng eneraadende; Fure og
Birk spirer ogsaa op. Paa den øvrige Del af Myren, som
ogaa er temmelig fast og tør, staar Bjønskjæg og Lyng samt
Krækling, Mose og Benlav. I Lavningen omkring Land vokser
Buske af Or og Birk samt Stararter, Mose, Myruld og Co-
marum palustre,

Ind paa Myrens Flade holder Bjønskjæg og Lyng paa
at danne et Lag over Mosmassen; dennes Yæxt er standset
og Fortorvningen paabegyndt.

Bunden bestaar af Ler og ligger i en nogenlunde jevn
Flade med lidt Fald mod Udløbet i Syd. Ogsaa fra den
nordre Ende har Myren Udløb; gjennem en liden Grusbanke
er dette oprenset for at skaffe Afløb for et lidet Dyrknings-
stykke paa den Kant af Myren; den ligger ca. 20 Meter o. H.

No. 79. Olsredmyr.

Olsrødmyr ligger mellem de 2 sidst beskrevne Myrer ved
Qaarden Olsrød og omgives af skovdækkede Grusbanker eller
Pjeldknatter. Dens Areal er kun 187 Ar, og Dybden er
2 — 2,5 Meter. Indtil halve Dybden ovenfra regnet bestaar
Myrmassen af temmelig ren og noget opsmuldret Mostorv.
Derunder er Mosmassen saa omdannet, at den er anvendelig

1-k) G. E. stangeland: torymt&er.

til Brændtorv. Ved Banden synes Massen væsentlig at beståa
af Kviste og Skovaffald og maa betegnes som Skovmyr; den
har her en brun Farve og er lidet sammenhængende, men let
brændbar. Græsmjmnasse, som ofte findes nnder Mosemyrer,
er mere graa eller gul af Farve.

Denne ubetydelige Myr er noget ophøiet over Midten, er
fast og tør, og der staar svær Lyng og Mikkelsbær paa den.
Myrdannelsen ved Mose er afsluttet; Lyng og Mikkelsbær
har overdækket Moslaget. Eieren opgiver, at for 30 Aar siden
blev Myren, som da bar temmelig stor Skov, snanhogget
Først nu spirer Traser igjen frem.

I opkastede Grøfter, især mod Nord, sees temmelig store
Furestubber omkring 0,5 Meter under Overfladen.

Bunden bestaar af Ler, der mod Kanterne er sandblandet,
og ligger i en jevn Flade omkring 0,5 Meter lavere end Ud-
løbet mod Nord.

Myren vil være anvendelig til Torvstrø og Brændtorv;
faar den ligge urørt, vil den bevoxses med Skov, da den er
saavidt hæ vet op i Midten, at den ikke let forsumpes.

No. 80. Lofteredmyr i Netere.

Lofterodmyr ligger paa et lavt Aasdrag sydvest for
Gaarden Lofterod og omgives af lave — 10 — 20 Meter høie —
og tor det meste med Gran og Fure bevoxede Fjeldrygge.
Mod Nordost strækker Myren sig ud til en mellem Fjeld-
kuatterne liggende, dyrket Lerbanke, hvorover den har TJdløb.
I Bugterne mod Nord og Syd, hvor Dybden er mindre, er
den bevoxet med forkroblede, 2 — 1 Meter høie Furetrser.
Forovrigt staar der især Lyng, Bjonskjæg, Mymld, Krækling.
Seusmose og i Lavningen omkring Land Stararter, Treblad.
Comarum. Pors, Or og Birk samt i enkelte Snmpe Calla.

M\Teus Areal er 1150 Ar. .Hoide o. H. ca. 50 Meter.

Dybden er over den brede nordøstre Del 3.2 — 3.5 Meter,
og Myrma^isen er der i næsten hele sin Dybde en noget om-
dannet og med Trævler af Myruld og Bjv»nskjæg blande:

TØNSBERGS OMBAADE. 141

Mostorv. Omkring de mod det faste Land nedskraanende
Kanter er den dybeste Del af Moslaget omdannet til en nogen-
Innde brugbar Brændtorv; men ellers er Massen næsten lige
frisk helt til Bunds. Allerunderst findes dog et ca. 0,5 tykt
Lag, som især bestaar af Eester efter Buske; det er brunt af
Farve, lidet sammenhængende og kan betegnes som Skovmyr.
I den øyre Del af Bundlaget stødte Boret ofte paa større
Stubber; forøvrigt paatræffes ikke saadanne i Torvmassen.

I den søndre Bugt tyndes Myren ud til 1,5 — 1,0 Meter;
men Torvmassen har samme Bonitet, og Bundlaget er end
mere opfyldt af Træ- og Buskrester. Yderst mod Syd er
det lave Omkredsbelte udvidet til en noget bredere sumpet
Strækning, hvorpaa Mose, Stararter og Løvtræbuske florerer.

Myren ligger ganske ubenyttet. Over en ikke ubetydelig
Strækning af den nordre Del sees dog Spor af en ældre
Grøftning med parallelle Grøfter paa langs og tvers. Der
maa en Gang være paabegyndt et Dyrkningsanlæg, som ikke
er fuldført. Arbeidet skal ikke være udført i de sidste 40 Aar.
Denne Grøfting har i nogen Grad forandret Myrens Beskaf-
fenhed i Overfiaden, idet Lyng har tåget Overhaand, og
Mosens Yæxt er standset.

Myrens Udløb ligger omkring 1 Meter høiere end Myr-
bnnden. XTdløbet kan sænkes uden Yanskelighed; dog maa
man paa en længere Strækning grave i Ler og Grus. Myren
kan paa denne Maade udgrøftes ftddstændig. Bunden danner
en nogenlunde jevn Flade og bestaar af et omkring 0,5 Meter
tykt Lerlag, hvorunder der kommer Sand og Grus.

Myren vilde være anvendelig til Torvstrø. Paa den
søndre Del vilde der ved nogen Afgrøftning snart reise sig
antagelig Skov.

No. 81. Sameiemyr, Netere.

Den ligger ved Gaarden Tjømerød og omkring Strengs-

daltjemet. Mod Øst begrænses den af en ca. 30 Meter høi

Fjeldryg, som over Størstedelen af sin Udstrækning er

tyndt bevoxet med Smaaskov; paa Vestsiden ligger den ud

142 G. E. stangeland: torvmyrer.

til lavere Fjeldknatter, som i Eegelen er skovbevoksede.
Mellem dem findes Grusbanker, som ere dyrkede. Mod Syd
begrænses den af en Grasbanke, der udfylder Dalen; der
mod Nord taber den sig paa en Flade af Grus, hvorover
den har XTdløb.

Myrens Areal udgjor 1250 Ar. Høide o. H. 30 Meter.

Dybden er jevnt 4 — 5 Meter; dog maa undtagen et Strøg
ved Udløbet, hvor den kun er 0,5 — 1,5 Meter.

Paa den midterste Del b£ Myren staar temmelig tæt
Bjønskjæg; derhos findes Mose og Myruld. Omkring Kan-
terne er der Lyng, Mose, Mikkelsbær, Myrbær, Bladlyng,
Multer m. fl Paa den nordre Bugt og i Øst for Tjernet
staar en Del Træer. De aftager i Størrelse og Antal fra
Myrkanten indover Myren, hvor de fra 3 — 4 synker til 1,0—0,5
Meters Høide. I Omkredsbeltet findes ogsaa Rodstubber til
forskjellig Dybde i Torvmassen især dog i den øverste Del.
Nærmest omkring Tjernet og i Lavningen mod Land staar
frodige Stararter, Mose, Treblad, Galla, Comarum m fl; i selve
Tjernet trives Nymphæa, Potamogeton, Equisetum og Tagrør.

I de med Punktlinier omkredsede Partier A og B bestaar
Myrmassen i næsten hele Dybden af en med Trævler, an-
tagelig mest af Myruld og Myrbær, noget opblandet Mostorv,
Den er i det Hele tåget noget omdannet, dog med den Und-
tagelse, at det allerøverste Lag er mindst opløst i den dybeste
Del — et Forhold som sjelden er paatruffet. Under Mos-
torvlaget findes et kun nogle Decimeter tykt Lag af en fin
ensartet, dyndagtig Masse. 1 denne er Plantestrukturen opløst;
paa visse Strøg indeholder den dog talrige Frø af Potamogeton
og andre Sump- eller Vandplanter.

Bunden danner en næsten jevn Flade og bestaar af blød
Ler. Grænsen mellem Myr og Ler var ofte vanskelig at
bestemme, da begge i Grænsen vare halvflydende og blan-
dede ind i hinanden. Boret kunde ofte skymes 1 — 2 Meter
ned i den bløde Ler.

I P8u±iet C, som — især Vest for Tjernet — for det
meste er dyrket, findes øverst et 2 — 4 Decimeter tykt Lag

TØNSBERtiS OMBAADE 143

Mostorv. Derunder er der Skovmyr, hvori staar mange større
og mindre Furerodstubber. Ved Bunden gaar Skovmyrlaget
over til en Masse, som ligner Bundlaget i den øvrige Del af
Myren, men er mere fast og sjmes at være dannet af Mose,
Grræs og Skovaifald samt Dynd. Den hele Dybde er her
kun 2 — 3 Meter, og Høiden over Tjernet 0,5 — 1,0 Meter.

Overfladen af Partiet A ligger omkring 2 Meter høiere
end Vandfladen i Tjernet, hvorfra der nylig langs Myrens
østre Kant er opka.stet en liden Afløbsgrøft til XTdløbet.
Derved er Tjernnet sænket 0,5 — 0,7 Meter; Grøften er
næsten overalt lagt saa nær Land, at den er kommet ned
paa den faste Bund, hvad der er til Ulempe for dens
mulige Fordybelse.

Da Myrens Høidestrøg, hvor Dybden er 5 Meter, er omkring
3 Meter høiere end Udløbet, ligger en stor Del af Myrbunden
indtil 2 Meter lavere end Udløbet.

En af Myrens Eiere, som har skaaret Is i Tjernet, siger,
at dette er indtil 8 Favne •= ca. 15 Meter dybt.

Ved den foretagne, ubetydelige Sænkning af Tjernet er
der i Grænsen mod den fastere Myr tildels opstaaet Sprækker
i Myrmassen, og smaa Stykker Myr ere sunkne efter til
Høiden af Vandfladen.

Partiet A og tildels B vilde kunne anvendes til Torvstrø.
C er som nævnt for en Del dyrket; men det viser sig tildels
paa Gmnd af ufuldstændig Udgrøflning og forøvrigt tilfølge
Boniteten — Moslaget i Overfladen — ikke videre frugtbart.
Til Forbedring af dette Strøg maatte Vandstanden sænkes, og
Moslaget bringes til at formulde ved Paaføring af Kalk,
Skjælsand, Mergel eller almindelig Sand; derhos bør saadan
Jord gjødsles med Fosfat og Kainit. Dersom Vandstanden
kunde sænkes nok, turde det være hensigtsmæssigt at brænde
det ubetydelige Moslag, saa at Agerjordlaget kunde komme
ned paa det underliggende, lettere medgjørlige Myrlag. Men
uden Sænkning af Vandstanden vil Brænding alene forværre
det ugunstige Afløbsforhold.

144 o. E. stakgeland: tobvmybeb.

No. 82. Valdermyr.

Den ligger i en trang Dal ved Gaarden Valder i Nøterø
og omgives paa begge Sider af Fjeldrygge, som for det meste
ere bevoxede med Smaaskov. Mod Nord ligger den ind til
en Grusbanke og mod Syd grundes den af paa en Gmsflade,
som tildels er dyrket, og hvorover den har TJdløb.

Med XTndtagelse af en sumpig Strækning mod Syd er den
bevoxet med smaa, vantrivelige Furetræer, der tildels — i
øvre og nedre Ende — gaar over til ordentlig Skov. For-
øvrigt staar der især Myruld, Bjønskjæg, Mose, Myrbær og
paa de sumpigere Strøg Stararter, Padderok Treblad m. fl.
Plantevæxteu er frodig, og Myrdannelsen synes at være i
fuld Gfømg.

Myrens Areal: 343 Ar. Høiden over Havet ca. 3B Meter.

Dybde 1—2 Meter.

Myrmassen ser ud til at være en Blanding af Bester ef)}er
de paa Myren nu levende Planter, altsaa en myruld- og bjøn-
' skjægblandet Mostorv. Ved Bunden findes et med Kviste og
Skovjord blandet Sumpgræsmyrlag.

Bunden bestaar af Ler og ligger i en jevn Flade. Myren
har Afløb omtrent i Høide med Bundfladen og kan let ud-
grøftes. En Bakkegrøft paa hver Side samt enkelte andre
Grøfter vilde gjøre Strækningen skikket som Skovgrond.
Den er, ikke uskikket for Dyrkning. Ved Eodhugning, Flaa-
hakning og Brænding, vil det seige og uforraadnelige Yæxtlag
hurtigst bringes i Opløsning, saa at Agerjord kunne dannes.

No. 83. Buermyr

ligger ved Gaarden Buer i Nøterø og indtager hele Bunden
af en liden Dal. Paa de forholdsvis lange Sider omgives den
af lave, knapt skovdækkede Fjeldaase. I nordre Ende grundes
den af mod en Grusbanke; mod Syd taber den sig paa en
Lerflade, hvorover den har TJdløb.

Myrens Areal udgjør 821 Ar. Høide over Havet ca. 35
Meter.

TØNBBEBG8 OMBAADE. 145

Dybden er kun 1,0— 1,5 Meter.

Mod Nord, hvor Strækningen er mindre sumpig, staar
især Stararter samt Hvene, Myrtistel, Viol, Tormentilla og
paa Tuer Krækling; mod Syd fremhersker grovere Stararter,
Myruld og Mose samt en Del mandshøie Buske af Fure,
Gran, Birk og Ener.

Strækningen anvendes til Havnegang og afgiver ikke
ubetydeligt Beite; af Kreaturene er den optraadt i smaa
Tuer. I Vintertiden overrisles den paa store Strøg af Flom-
vand ; men i Sommertiden er den saa fast, at Kreaturene
uden Yanskelighed kan befare den.

Myrmassen er en Ophobning af Rester fra den forhaan-
denværende Vegetation, nemlig en trævlet, eller tildels jord-
agtig, kvistblandet Stargræsmyr, som lige ved Bunden er
noget fortorvet og der tildels har Karakter af Skovmyr.

Bunden, som ligger i en jevn Flade med svagt Fald mod
TJdløbet og nordre Side, bestaar af Ler, i hvert Fald øverst.
Paa nogle Steder kunde Boret drives 0,6 — 0,8 Meter ned i
Leret og stødte da paa Sand og Grus; det rimeligste er føl-
gelig, at Lerlaget over det Hele kun har ringe Mægtighed
og er afsat over Grus.

Myren danner et udmærket gunstigt Dyrkningsfelt.
Jordsmonnet er meget godt. Dybden er ikke større, end at
Grøfteme kan naa Bunden og med visse Undtagelser lukkes.
Faldet er svagt, men tilstrækkeligt mod Udløbet; dette kan
let oprenses og fordybes, saa fuldstændig Udgrøftning kan
udføres. Opbrydning kan, effcer at Buskene vare bortryddede,
foregaa med Plaug.

Paa visse Strøg, især paa nogle Banker, hvor Mose,
Myruld og Buske har udbredt sig, kunde det for at ^eme
det seige og langsomt forraadnende Væxtlag vistnok være
nyttigt at anvende Brænding; forøvrigt maa i dette Til-
fælde denne Dyrkningsmaade bestemt fraraades. Jorden vil
let bringes til Formuldning uden Brændning, og saaledes vil
de Emner, som Uden fortærer, blive sparede.

146 G. E. BTANaELAND: TOBYMYBEB.

No. 48. Sundenemyr

ligger ved Sundenetjemet paa Tjømø og omgives af lave
næsten skovbare Fjeldknatter ; nogle saadanne stikker ogsaa
op i Myren. Meil em Fjeldknauseme ligger paa nogle mindre
Strøg Grus ud til Myren; denne falder 0,5 — 0,7 Meter mod
Tjernet og ligger med sin yderste Del lige ned til Vandfladen.

Vegetationen er mærkelig frodig og bestaar af lang-
bladede Stararter, gul Vandlilje — Iris — , som paa visse
Strøg staar „tæt og jevnt som en Ager", Treblad, Padderokt
Comarum, Juncus filiformis, Banunculus flammula, en Scirpus,
Mose og i et Bækkeleie Galla. Areal 293 Ar. Dybde 1—2
Meter. Høide over Havet 10 Meter. Bunden danner en
jevn modiTjemet skraanende Flade og bestaar af et nogle
Decimeter tykt, blødt, tilsyneladende kiselguhrblandet Lerlag
paa Sand.

Myrmassen er i hele Dybden en frisk, ufortorvet, men
dyndblandet Sumpgræsmyr. Et Belte langs Tjernet er en
paa Våndet flydende og voxende Masse af Star, Treblad og
Padderok, som kun tildels kunde befares.

Ved Opdæmning af Tjernet for Møllevand læ^es en
Del af Myren om Høsten og Vinteren under Vand.

Paa den østre Myrbugt staar en Del Bodstubber, som
nylig ere afhugne, medens andre ere saa raadne, at det ikke
kan sees, om Træeme ere hugne eller raadnede ned. Dybere
i Myren paatraf Boret ikke Stubber.

Myren anvendes til Beite. Saalænge Opdæmning af
Tjernet foregaar, kan den ikke benyttes paa anden Maade
med Undtagelse af, at der ved lav Vandstand kunde optages
Jord til Komposter og Gjødselblanding.

No. 85. Gjervaagmyr.

Den ligger paa en Fjeldafsats ved Gkwurden Gjervaag
paa Tjømø. Med Undtagelse af mod Syd, hvor den støder
til dyrket Jord, omgives den af JB^*eldknauser, hvoraf den
mod Øst naar op i Høide med Øens Høidedrag. Omgivelsen

TØNSBEBaS OMBAADE. 147

er tildels bevoxet med Skov; men demie er saa tynd og
smaa, at Fjeldet, der kan yderst sparsomt er dækket med
Jord, skinner gjennem og tildels er ganske skovbart.

Vegetationen bestaar især af Stararter og Pors samt Mose,.
Myrbær, Vidjer og omkring Kanterne af Fure og Granbuske.

Areal 312 Ar. Høide o. H. ca. 25 Meter.

Dybde: I nordre Del 3,0 — 3,5 Meter og i søndre Bugt
1-2 Meter.

Torvmassen er en mosblandet Græsmyr, der over Midt-
partiet gaar lige til Bunden, men omkring Kanterne ved 1 — 2
Meters Dybde gaar over til et Skovmyrlag, som udbreder
sig nærmest Underlaget. Græsmyrlaget er overalt blandet
med Kviste og andet Skovaffald. Skovmyrlaget har sin
største Tykkelse omkring Myrkanteme og kiler sig ud mod
den dybere Del af Myren. Paa et mindre Strøg forekommer
noget Græsmyr under Skovmyrlaget, I dette findes enkelte
Hasselnødder. Tildels er Mose saa fremtrædende i Græs-
myren, at den staar paa Grænseu af Mostorv.

Mjrren har Udløb mod Sydvest over Fjeid til 0,5—1,0
Meters Dybde under Overfladen; følgelig ligger Bunden,
som bestaar af Ler, indtil 2 Meter lavere end Udløbet.

Den sydlige Del af Myren har tidligere været dyrket,
men er nu overgaaet til et Vildnis af Siv, Star, Mose og
Buske af Or og Vidjer. For at tilveiebringe fornødent Vand-
afløb for ordentlig Dyrkning, hvortil Myren er skikket,
maatte Udløbet sænkes 0,5 — 0,8 Meter i Fjeld paa en Længde
af 15—20 Meter.

No. 89. Sjurstokkemyr.

Den ligger under Gaarden Sjurstokke i Stokke Herred
og omgi ves aflave Fjeldrygge, som for det meste ere be-
lagte med et tyndt |Gruslag og bevoxede med Skov. Paa
hver Side af Myrenjfindes en dyrket Løkke eller Husmandsplads.

Myrens Vegetation bestaar med Undtagelse af et lavere
Omkredsbelte, der har Sumpvegetation, af Bjønskjæg, Myruld,

10*

148 G. E. BTANGELAiæ: TOBYHTBEB.

Mose, Ljnig og Benmose 'samt Myrbær, Bladlyng m. fl.
Myren er temmelig tør og fast, og det ser ud til, at Bjønskjæg
og Ljnig fortrænger Mosvæxten. Det lavere Omkredsparti,
især ved Udløbet, bærer frodige Stararter, Pors, Mose, Treblad,
Comarum og Buske af Birk og Fure.

Myrens Areal udgjør 1250 Ar. Høide o. H. ca. 30 Meter.

Dybden er over det større Midtparti 3,6—5,0 Meter,
over det lavere Omkredsparti kun 1 — 2 Meter.

Myrmassen bestaar fra øverst af til en Dybde af 2—3
Meter af temmelig frisk og ren Mostorv, der mod Kanterne
er nogenlunde fast, men over Midtpartiet er blød især i den
dybestliggende Del. I Mostorven er indblandet en Del
Trævler af Myruld; omkring Myrens eller rettere Midtpartiets
afskraanende Kanter ei* den noget fortorvet og af mørkere
Farve. Ved den angivne Dybde gaar den over i en mere
omdannet Masse, som er blandet mea Bark, Kviste o. s. v.
og for en væsentlig Del synes at være dannet af Skovjord;
tildels er den lige ved Bunden blandet med Rester af 6ræs
og Rør, hvorhos der forekommer en Del Dynd.

Omkring Kanterne, indtil ca: 50 Meter udpaa Myren,
udbreder der sig 0,5 — 1,0 Meter over Bunden et Lag af
halvfriske Stubber eller andre Trærester, der tildels var saa tæt,
at det var vanskeligt at trænge ned med Boret. Forøvrigt
paatræfies ikke Stubber. Mjrrens Flade er ogsaa næsten fri
for Trævæxt og yngre Stubber.

Omkredspartiets Græsmyrlag strækker sig ud gjennem
et trangt Dalføre, i hvilket Myren har Afløb over Sand og
Ler til en Høide af 2,0 — 3,0 Meter under Myrfladen. Dette
Dalføre har tidligere været dyrket, men er nu bevoxet med
Skovkrat og Sumpplanter.

Myrens Dybde er størst mod Syd, hvor Bunden har en
Forsænkning af indtil 1 Meter; forøvrigt ligger Bunden i en
jevn Flade med ca. 2,5 Meter Fald mod Udløbet i Syd
og bestaar ovet Midten af Ler og mod Kanterne af Sand.

Saavidt jeg har kunnet se, forekommer ingen Fj®^^"
hindringer for Myrens fuldstændige Udgrøftning; men Af-

TØN8BEB08 OMBAADE. 149

løbskanalen maatte føres en længere Strækning gjennem
Grrus og vilde for at kunne udtappe den dybeste Del a f
Myren faa en Dybde af 2—3 Meter, hvoraf henved 1 Meter
er Myr.

Det 2 — 3 Meter mægtige Mostorvlag vilde egne sig som
Material for Torvstrø, og Bundlaget maatte, især efber
Udgrøffcning og Sammensynkning, være anvendeligt til Brænd-
torv. Myren maatte s€w.ledes bedst kunne nyttes ved forenet
Tilvirkning af Torvstrø og Brændtorv-

No. 87. Tuflemyr I Stokke.

Den strækker sig fra Gaarden Tufte gjennem et trangt
Dalføre, som den næsten udfylder, mod Nord til G-aarden
Vear og har en Længde af omkring 3 Kilometer. Saavel
paa Øst- som paa Vestsiden omgives den af lave Fjeldrygge,
der stykkevis, især ved Foden, ere belagte med Grusbanker;
disse ere for en del dyrkede og forøvrigt bevoksede
med Skov.

Paa en stor Grusbanke Syd for Myren sees flere Steder
sammenlagte Stenrøiser efter Oldtidsdyrkning. Paa et Sted
ved søndre Vear findes en Klynge af 12 — 14 Gravhauge, de
fleste smaa.

I den sydlige Del af Myren ligger et Tjern.

Udenfor søndre Ende af Myren strækker en Grusbanke
sig i Høide med Myrfladen tvers over Dalføret og inddæmmer
Myren, som her har sit Udløb. Paa denne Banke er for at
samle MøUevand en Dæmning eller Stengar opført til ca. 2
Meters Høide. Ved denne opdæmmes Tjernet og Bækken
langs Myren, saa at den sydlige, laveste Del af Strækningen
til visse Tider sættes under Vand.

Partiet A, der omfatter Strækningen omkring Tjernet og
nordover til Bygdeveien, som løber tvers over Myren, bestaar
i hele sin Dybde, 2,5—4,0 Meter, af en blød, ufortorvet
Græsmyrmasse, som synes at være dannet af de paa Over-
fladen nu forekommende Planter. Omkring Tjernet var

150 G. E. stangeland: torvmybfr.

Myrmassen ved Bunden saa blød, at den ikke lod sig 'tåge
med Boret.

Partiet er bevoxet med frodige Stararter, Mose og Pors;
disse staar enten sammen i et omtrent lige Forhold, eller en
af Arteme er strøgvis fremherskende. Pors staar paa visse
Strøg saa tæt som Lyng, paa andre Steder er Mose saa
frodig, at alle andre Planter med Undtagelse af Myrbær og
Bladlyng ere udelukkede. Foruden disse findes Treblad,
Comarum, Vidjer, Krækling m fl. I IBugter af Tjernet og i
VandhuUer omkring dette staar Nymphæa, Iris og Potamogeton,

Inden Partiets Omraade i en liden Bugt mod Vest
ligger det lille med en Punktlinie omkredsede Parti X, der
er Mosemyr. Denne har dannet sig over det ved Bmiden
ndbredte Græsmyrlag og hæ ver sig 1,5 Merer over
Omgivelsen.

Partiet B er indtil 2 Meter høiere end det omgivende
Myrstrøg, Dybden er 4,0 — 5,6 Meter. Massen er indtil 4
Meters Dybde en græstrævleblandet og noget fortorvet
Mostorv. Eesien er en med Affald af Buske blandet Græs-
myr, som under Partiets Midte kun er omkring 1 Meter tyk,
men tiltager i Mægtighed mod Kanterne og udenfor Mos-
laget udgjør det i Dagen liggende Myrlag. I Grænsen
mellem Moslaget og Græsmyren, 3 — å Meter dybt, findes en
Del Rodstubber eller andre Trærester, som var ugjennem-
trængelige for Boret. I Mosmassen forøvrigt blev ikke paa-
truffet Stubber.

Paa Strøget staar den sedvanlige Mostorwegetation, Lyng^
Bjønskjæg,-Mose, Lav, Krækling, Multer m. fl.

Partiet C omfatter Resten, den nordre Del af Myren,
Her florerer Mose, langstraaede Stararter, Myruld og tildels
ogsaa Bjønskjæg m. fl., som danner et flere Decimeter tykt,
løst, yderst svampet Væxtlag; dette er fyldt af Vand og
hviler paa en blød, halvflydende Masse, "saa at Strækuingen
er meget vanskelig eller umulig at befare. Forresten staar
der spredt eller flækvis Pors, Treblad, Bladlyng, Krækling.

TØNSBEBG8 OMBAABE. 151

Myrbær og Comarum samt i den øvre Bugfc og tildels omkring
Sideme Birk, Or og Vidjer.

Dybden er i den nordre Bugt 2—3 Meter og for Resten
4—5 Meter.

Myrmassen er en blød, tildels halvflydende nforraadnet
Græsmyr, som især øverst er ofte stærkt blandet med Mose.
Ved Bunden er indblandet noget Dynd, Torvemne eller
opløst, omdannet Plantemasse.

Naar man undtager enkelte Strøg, hvor Grusbanker
strækker sig ud til Myren, og Sydkanten af Partiet B, hvor
en Sandbanke ligger tvers under Myren, bestaar Bunden af
blød Ler. Nøiagtig Nivellering af Myrstrækningens Fald-
forhold blev ikke foretagen, men efter enkelte Wredespeilsigt
kan det antages, at hele Stiækningen falder 5 — 6 Meter, eller
omkring 1 : 500. Paa Overfladen er Faldet jevnt fordelt; men
Bunden har en svag Forhøining strax Nord for Tjernet og
mod Myrens øvre Ende, saa at den i Længdesnit vilde vise
sig noget bølgeformet.

Da Tjernet og dets nærmeste Omgivelse ligger i Høide
med Dæmmeslusens Bund og kan opdæmmes 1 — 2 Meter, kan
der ikke være Tale om Udgrøftning af den nederste Del af
Myren, uden at Opdæmningen sløifedes, og der blev iværksat
en Sænkning af Udløbet over Grusbanken. Derimod er der
Sandsynlighed for, at nordre Del, Partierne B og C i nogen
Grad kunde grøftes mod nuværende høieste Vandstand i
Tjernet. Strækningen C er efter sin Bonitet anvendelig til
Dyrkning; men da den er løs og blød, vil den ved Grøftning
synke stærk sammen, saa det spørges, om den kan faa til-
strækkeligt Vandafløb. I Partiet B vil med ubetydelig Grøft-
ning kunne optages en Del Torvstrømaterial. A vilde være
vel skikket for Dyrkning, naar Opstemning af Våndet
hævedes, og Udløbet blev sænket; hertil er der god Anled-
ning gjennem Grusbanken.

Myrens hele Areal udgjør 5025 Ar.

Dens Høide over Havet er omkring 25 Meter.

152 G. E. STANGELAND. TOBVMYBE&.

No. 88. Akersmyr.

Den ligger ved nordre Ende af Akersvandet og strækker
sig derfra næsten hen til Sæm Jembanestation. Mod Vest
ligger den ind til den store Babakke, og mod Nord og Øst
begrænses den af lave, enten dyrkede eller skovdækkede
Bakker, hvoraf Fjeld her og der stikker frem. Over dens
vestlige Del ligger Jembanelinien.

Myrens Areal udgjør — Jembanelinien fratrukket —
7285 Ar; deraf indtager Partiet A 6410 og B, den mod
Akersvandet liggende lavere, smale Strækning, 875 Ar.

I Partiet A er Dybden 3,0—4,5 Meter.

Fra den opstillede Grænselinie —od — mellem Par-
tierne stiger Overfladen af A efter PunktKnien h f 4,0 Meter
nordover til Myrens Høidepunkt ved f; derfra falder den
0,5—1,0 mod Nord, hvor en mindre Del af Myren har Udløb.
Efter samme Linie — Grænselinien c d til f stiger Bunden
2,4 Meter. Efter Linier retvinklet paa denne er saavel Over-
fladen som Bunden nogenlunde vandret. En Undtagelse
danner dog den sydvestlige Bugt, hvor noget Fald mod Øst
og Hovedafløbet til Akersvandet forekommer.

Myrens Høidestrøg mod Nord ligger 5 Meter over Akers-
vandet, og da Dybden der er omkring 4 Meter, ligger
Bunden 1 Meter over Yandfladen; men da Afstanden er
omkring 1 Kilometer, vil en Afløbsgrøft fordre mindst 1
Meters Fald; Myren kan følgelig til Nød grøftes til Banden,
men ikke videre. Det sydligste Strøg af Partiet vil dog,
skjønt Dybden er noget mindre, ikke kunne grøftes foldt ud
tilbunds.

En mindre Del af Myren kan grøftes mod det nordlige
Udløb, som ligger 2,5 lavere end den tilstødende Myrflade.
Da dette Afløb, der er oprenset af Jernbanen, efter et iøseligt
Nivellement kan fordybes 0,5 Meter uden Sprængning af
Fjeld, hvorover det i Grøftens nordre Ende gaar, kan det til-
stødende Strøg af Myren herigjennem grøftes til 3 Meters
Dybde.

TØNSBERGS OMSAADE. 153

Myrmassen bestaar med TJndtagelse af et 0,5 — 1,0 Meter
tykt Lag ved Bunden af ren og frisk Mostorv, der kun tildels
liar nogen Indblanding af andre Plantetrævler især Myruld
og Bjønskjæg. Bundlaget er en jordagtig, tæt, mørk Masse,
der maa betegnes som Græsmyr, hvori er tilblandet Krat-
rester, raadne Stubber o. s. v. samt Lerslam og Dynd.

Langs Jembanelinien, hvor nogen Grøflning er udført,
og omkring Kanterne er Myren temmelig fast ; men det mid-
terste Strøg er blødt; dog synes Mosen ikke at være i nogen
frodig Væxt. Paa de tørreste Strøg dannes Lyngjord over
Mosmassen; paa den sumpigere Del forekommer vegetations-
løse Flækker med Dynd eller Yandflade.

Vegetationen bestaar fornemmelig af Mose, Lyng, Myruld
og Bjønskjæg. Med Undtagelse af Kanterne og de grundere
Strøg, hvor en Del mindre trivelige Træer har udbredt sig,
er Myren skovbar. Ved Overfladen træffes ofbe mindre
Stubber, Rester af nylig opgroede og uddøde smaa Trær;
forøvrigt synes Myren at være fri for større saadanne.

Bunden bestaar med Undtagelse af et lidet Strøg ved
nordre Udløb, hvor Sand og Fjeld stikker frem, af Ler, som
tildels er meget blød, især under Midtpartiet.
Partiet B er af en ganske anden Karakter.
Fra Grænsen mod A falder Overfladen snart til Høiden
af Vandfiaden i Akersvandet, og den søndre Del af Stræk-
ningen ligger netop i Vandhøiden.

Bunden bestaar af Ler og ligger omtrent vandret. Der
trives en næsten yppig Vegetation af Staraiter, Padderok,
Treblad, Calla m. fl. samt i Mængde Pors; tilsammen danner
disse et seigt, men bevægeUgt, 0,5 Meter tykt Yæxtlag, som
man skulde tro flød paa Vand. Under dette Lag findes dog
en blød, lerslamblandet, 1 Meter tyk Dyndmasse, der hviler
paa nogenlunde fast Ler. Dette gjælder kun ca. % ^^ Stræk-
ningen; den øvrige Del er fastere og har som Følge af
Overfladen» Stigning større Dybde, indtil 2,5 Meter.

Strækningen er interessant, baade ved at Buske især
Pors og enkelte Vidjer kan gro saaledes halvt under Vand,

154 G. E. stangeland: tobvhyreb.

og ved at den er et Exempel paa gyngende eller flydende
Myr, som man helst skiilde tro blot fandtes i Folkesagn;
desuden viser den, hvorledes i nogle Tilfælder Myrdannelsen
kan foregaa i Bugter af Vand og Tjern. Paa Partiets indre,
fastere Del staar allerede enkelte mindre Træer af Birk og
Or, og selv udpaa Sumpen findes enkelte Birkebuske. Ja det
er sandsynligt, at Træer, især dersom beitende Kreaturer
ikke ødelagde Smaaplanteme, lidt efber lidt vil trække sig
ud over Sumpen, efteraom denne fastner, for senere ved den
over Roden dannede Myrmasse og ved sin egen Tyngde at
trykkes ned under den stabile Vandstand og dø ud. Eød-
deme vil bevares i Myrmassen og kunne i Fremtiden give
Anledning til feilagtige Gjetninger .om Naturforholdene, den-
gang da Trær voxede paa saadant Sted.

Denne sumpige Strækning afgiver et ikke ubetydeligt
Beite for Kjøer; mærkeligt er det, at Kreaturene bjerger
sig omkring paa den; de flyder, efter hvad der siges, i Re-
gelen paa Bugen; det synes dog at maatte være usundt
især for Melkekjøer. Strækningen burde skaanes for Beite
og Kreaturtraak og hellere benyttes som Slaat, hvorved den
vilde gro bedre sammen og danne en antagelig Slaattemyr.

Myrens Høide over Havet er 15 — 20 Meter.

No. 89. Brændsredmyr.

Den ligger i Stokke i en Forsænkning omtrent paa
Toppen, af "RAbRlglff-n lige ved Qaarden Brændsrøds Huse.
Mod Vest støder den til en Fjeldknat, som tildels er jord-
og skovdækket; forøvrigt omgives Myren af Grusbanker.

Myrens Areal er kun 350 Ar; men dens Dybde er 4 — 6
Meter. Høiden over Havet er 60 Meter. Vegetationen
dannes af de sedvanlige Mosemy^rvæxter Mose, Bjønskjæg og
Lyng m. fl.

Myrmassen bestaar, med Undtagelse af et mindre Lag
ved Bunden, af Mostorv. Over Midtpartiet er denne Mostorv
temmelig ren og frisk til en Dybde af 2 Meter, her gaar den

TØNSBEBOS OMRAADE. 155

over til en mere omdannet og som Brændtorv nogenlunde
skikket Masse, der har en Mægtighed af 1 — 2 Meter. Om-
kring de nedskraanende Kanter er det friske Moslag mindre
tykt, medens Brændtorvlaget er tilsvarende større og mere
modent. Skovmyrlaget ved Bunden har en Tykkelse af ca. 1
Meter. I dets øvre Del forekommer en saa stor Mængde
Kratrester og halvfriske større Stubber, at Boret vanskelig
kunde drives gjennem. Træresteme kunde ikke bestemmes.
Omkring Kanterne, hvor Dybden er mindre, og hvor Mos-
torvlaget kiler sig ud, eller kanske rettere Lagene flyder
sammen, findes til ca. 1,5 Meters Dybde under Overfladen
saa mange Stubber, at det var vanskeligt at finde et Sted,
hvor Boret kunde passere ned til Bunden. Disse Stubbers
Stilling i Forhold til Myrens Bundflade, som her ligger
noget høiere end forøvrigt, er som Bundlagets Stubber, hvor
Myren er dybere.

Myren har Udløb over Fjeld mod Syd i 3 Meters Dybde
— regnet fra Myrens Høidepunkt — , altsaa indtil 2 Meter
høiere end den laveste Del af Bunden. Mod Nord har den
ogsaa et Udløb til 2 Meters Dybdn over Grus. Dette Udløb
kan sandsynligvis uden Vanskelighed fordybes, hvorved
Myren vilde udgrøftes til større Dybde.

Bunden bestaar af Ler; dette ligger over Eaets Grus;
men iindes ikke i Myrens nærmeste Omgivelse. Paa Myren
laa en Del forsøgsvis optaget Brændtorv, som saa ud til i
flere Aar at have været udsat for Veirliget og nu var ødelagt.

Myren vilde egne sig for sammensat Brændtorv og Torv-
strøtilvirkning. Dens Beliggenhed lige ved Hovedveien og
Gaardens Huse er særdeles heldig for saadan Benyttelse.
Skjønt den er liden, vilde den dog for et eller nogle Brug
i mange Aar afgive fornøden Brændsel og Gjødselblanding.

No. 90. Stokkemyr

ligger mellem Sked og Stokke Kirker paa østre Side og lige
ind til Rabakken og omgives forøvrigt ogsaa af Grus- eller

156 G. B. 8TANOBLAMD: TOBVMYBEB.

Lerbanker, hvori Fjeld kun tildels stikker frem. Den nær-
meste Omgivelse er for en Del dyrket og for Resten bevoxet
med Skov især af Pure og Ghran. 1 Nærheden af Myren
mod Sydvest staar et vakkert Holt af temmelig stor Bøg.

Myren bestaar af et indre, ophøiet Parti, der indtager
største Delen af Arealet, og et 50—100 Meter bredt, lavere
Omkredsparti, eller Belte, hvorover det fra Omgivelsen til-
sivende Vand flyder bort.

Myrens samlede Areal udgjør 6850 Ar.

Over det næsten vandrette Midtparti, som er temmelig
blødt, bestaar Yegetationen af Mose, Bjønskjæg og Myrold
samt paa Tuer eller Banker af Lyng og Lav. Det lavere og
tildels overrislede Omkredsstrøg er foruden med Buske af Fure
og Birk bevoxet med Stararter, Myruld, Treblad, Mose m. fl.

Dybden er 4—5 Meter og Myrmassen bestaar for største
Delen af temmelig ren og frisk Mostorv i et Lag af 3 — 4
Meters Mægtighed. Ved Bunden findes et omkring 1 Meter
tykt Lag, der indeholder Rester af Tagrør, Padderok samt
en Mængde ubestemmelige Trævler, antagelig især af Star,
og maa betegnes som Sumpgræsmyr. Omkring Kanterne
eller paa Partiets skraanende Sider er den dybeste Halvdel
af Mostorvlaget noget fortorvet, fastere og har mørkere
Farve. Det kunde maaske anvendes til Brændtorv; denne
vilfle dog rimeligvis ikke være af bedste Slags. Paa Midten
er Strækningen mere blød og sumpig, og Mosen er der i det
Hele lidet omdannet. Stubber blev ikke paatrufhe, og Stræk-
ningen er ganske blottet for Trævæxt.

Omkredsstroget har kun en Dybde af 1—3 Meter, og
Torvmassen er en Blanding af Mose, Skov- og Græsmyr i
vexlende Forhold. Her staar en Del Kratskov af Løvtrær,
og Myrmassen er gjennem hele Dybden opblandet med Eod-
trævler af Buske og med mindre Stubber.

Myren har sit Hovedafløb mod Nordøst, hvor en Grøfk
er optaget til Afløb for Vand fra dyrkede Strøg i Myrens
Omgivelse ; en Del af Myrens Omkredsbelte er ogsaa d3Tket.
Paa 2 andre Steder mod Øst er der ogsaa Udløb. Midtpar-

TØN8BEBG8 OMBAADE. 157

tiet kan desuden grøftes til 2 — 3 Meters Dybde mod Om-
kredsbeltet.

Banden, som ligger i en nogenlunde jevn Flade med
svagt Fald mod nordre Udløb, bestaar langs Kabakken af
Sand og for Resten af Ler. Den ligger i Høide med eller
lidt lavere end Afløbet, Myrens Høide over Havet er om-
kring 60 Meter.

Skjønt Myren har en saavidt betydelig Udstrækning, at
dens Hævning ikke i nogen nævneværdig Grad kan have
foraarsaget Udtørring af Midtpartiet, som er meget snmpigt,
synes alligevel Mosen ikke at være i nogen videre frodig
Væxt. Der er tildels opetaaet smaa Vandpytter eller Sumpe
med Dyndflade, hvorpaa Bjønskjægdotter har fæstet Bod,
medens Mosen er uddød.

Efter at denne Beskrivelse i Aaret 1892 var nedskrevet, er
Myren indkjøbt af et Interessantskab, som har oprettet en
Pabrik for Tilvirkning af Torvstrø. Ved den derved fore-
tagne partielle Udgrøftning er Torvmassen paa den indre
blødere Flade sunket sammen, saa at Myren har faaet en
over Midten indsunket Overflade.

No. 91. Moltemyr.

Den ligger ved Gaarden Holte i Stokke paa Østsiden af
Eabakken i en Høide af ca. 70 Meter over Havet. Mod
Sydvest grænser den til en med Smaaskov bevoxet Lerflade,
der næsten vandret strækker sig ind under Myren og danner dens
Bund; forøvrigt omgives den af Grusbanker, enten selve Ra-
bakken eller dennes Udløbere, som støtter sig til Fjeldknatter.

Paa Myren staar især Bjønskjæg, Mose og Lyng, den
fiidste paa Tuer eller Banker ved kredsformede Sumpe, hvor
Mose er fremherskende. Tvers over Myren gaar en smal
Forsænkning, som der siver noget Vand i; den er øien-
synlig dannet ved, at det fra Bakken flydende Vand har
havt sit Løb her og hindret Mosens Væxt. Denne Lavning
er bevoxet med Stararter, Padder ok, Tre blad m. fl.

Myrens Areal udgjør 2050 Ar, og Dybden er 4,0—5,5 Meter.

158 G. E. stangeland: tobymyreb.

I den nordre Del bestaar Myrmassen fra øverst til en
Dybde af omkring 3 Meter af temmelig frisk Mostorv; videre
nedad er Massen mere omdannet og brun. Torvmassen i My-
rens nordlige Del, som er ca. 6 Meter dyb, er temmelig om-
dannet, men bestaar dog tydelig af Mose, hvortil er blandet
en Del halvfriske Trævler af Myruld. Ved Bunden fore-
kommer et eget, kun 0,4 — 06 Meter tykt Lag, som indeholder
en stor Del opraadnede Kratrester, men er temmelig vel for-
torvet og maa betegnes som en græsmyrblandet Skovmyr.
Mjrrens søndre Del har samme Lagning og Beskafienhed,
men Dybden er kun 3 — i Meter. Den dybeste Del af Mos-
torvlaget vilde være anvendelig til Brændtorv, medens den
øverst© Del er Torvstrømaterial. Bundlaget har som al Skov-
myr stor Varmeevne, men da Massen let smuldres under
Tørring, vil den være mindre anvendelig til Stiktorv.

Modenheden som Brændtorv er mest fremskredet i Myrens
søndre Del, der er mere fast og tør som Følge af Partiets
mindre Udstrækning.

Myrens Overflade falder fra Nordkanten omtrent 2 Meter
mod Udløbet i Sydvest, medens Dybden aftager ligesaameget
paa samme Afstand; følgelig er Bunden vandret.

Myrens Kanter skraaner ned mod Omgivelsen, hvorover
Myren paa visse Strøg hæver sig med sin hele Dybde. Paa
Kantskraaningen staar noget Smaaskov, og der findes Stubber
til forskjellig Dybde; forøvrigt paatraf Boret ikke saadanne.

Myren har fiit Afløb og kan grøftes til Bunden uden
Gravning i fast Jord.

Grunden til Myrdannelsen maa have været det fra Grus-
banken ud over Lerfladen sivende Vand, der har begunstiget
Fremkomsten af en Sumpvegetation paa Lerfladen og senere
saaledes forsumpet Strækningen, at Mose har udbredt sig og
dannet det mægtige Lag.

No. 92. Gjennestadmyr.
Den ligger ved østre Ende af Gjennestadvandet i
Stokke. Mod Øst og Syd ligger den ind til Foden af

TØNSBEB08 OMBAADE. 159

Rabakken; mod Nord grænser den til en dyrket, myr-
lændt Plade af Ler; mod Vest støder den til Gjenne-
stadvandeb.

Myren er ophøiet over Midten og har sit Høidepunkt
heniraod sydøstre Kant, langs hvilken der flndes den for
Mosemyrer sedvanlige Forsænkning mellem Myr og Bakke.
Paa den modsatte Side af Myren er denne Lavning dyrket.
Myrens Overflade falder 1,5 Meter mod Våndet og noget
mindre mod Nord.

Bunden, som for det meste bestaar af blød Ler (kun
ved G-rusbanken findes Sand) strækker sig mod Vest ned til
Vandfladen af Gjennestadvandet og stiger langsomt østover,
indtil den i østre Ende af Myren hæ ver sig ca. 1 Meter
over nævnte Vandflade. Naar Vandstanden i Gjennestad våndet
er høiere, hvilket ikke skal være usedvanligt, kommer en
Del af Myrbunden lavere end Vandfladen.

Paa Myren staar med kun lidet frodig Væxt Mose, Lyng,
Bjønskjæg og Myruld samt Mikkelsbær. Myren er skovbar
med Undtagelse af, at der paa de skraanende Kanter voxer
en Del forkrøblede Pure- og Birketræer. Stubber forekom
ikke for Boret undtagen i Omkredsens Kratbelte.

Myrens Areal er 1600 Ar og dens Dybde 5 — 6,5 Meter.
Grjennestadvandet angives at ligge 53 Meter o. H., Myren
altsaa 68 Meter. Myrmassen bestaar fra øverst til 2 — 3 Meters
Dybde af halvfrisk Mostoiv, der er indblandet med tn Del
Trævler af Myruld og andre Halvgræs; videre omkring 2
Meter nedad er Massen end'mere fortorvet og paa god Vei
til antagelig Brændtorv, men er øiensynlig for en stor Del
dannet af Mose, hvortil der kommer en hel Del Trævler af
andre Planter.

!Endelig forekommer ved Bunden et metertykt Lag, der
er jordagtigt og mørkt af Farve samt indblandet med Dynd
og raaddent Træ. Det maa betegnes som en^med de nævnte
Emner blandet Græsmyr, der først er udbredt over Myr-
bunden, og hvorover Mose har udviklefsig.

160 G. B. stangeland: toevmstebb.

• No. 93. Flaatnæsmyr.

Den ligger ved Q-aarden Flaatnæs i Stokke i det her
noget rummelige Dalføre ved en liden Elv, der har XJdløb
i Gogsjø. Kun mod Nord steder den paa et kort Stykke til
en skovdækket Pjeldaas; forresten omgives den af en flad,
sumpig, men for det meste dyrket Strækning, der udgjør
Dalbunden.

Lerfladen i Omgivelsen strækker sig ind under Myren
og danner dens Bund, men er her ubetydeligt — kun indtil
0,5 Meter — lavere end udenfor. Denne Forsænkning maa op-
rindeligt have foranlediget Myrdannelsen.

Vegetationen bestaar især af Mose, Lyng, Mikkelsbær,
Krækling og Multer. Da Myren er liden og med sin hele
Dybde har hævet sig over Omgivelsen, som for det meste
er grøftet, og da Grøfter ere trukne gjennem en Del af selve
Myren, er denne tør og fast, saa at Lyng synes at underkue Mosen.
Smaaplanter af Fure og Birk spirer ogsaa frem. Hverken
i Grøfter eller med Boret lod Stubber sig paavise.

Myrens Areal udgjør 3B6 Ar; Dybden er 3,5 — 4,6 Meter.

Høiden over Havet kan ansættes til 45 Meter.

Myrmassen bestaar ovenfra til 2 — 2,5 Meters Dybde af
en øverst ganske frisk, men dybere noget omdannet, græs-
trævleblandet Mostorv; derunder findes et 3—5 Centimeter
tykt Lag, der er jord- og dyndagtigt; hvorvidt det oprin-
deligt har været uden større Planterester eller ved Om-
dannelse er ble vet, som det er, skal jeg lade være usagt
Videre nedad og ved Bunden forekommer, især paa Myrens
sydlige Del, et omkring 1 Meter tykt Lag, der bestaar af
Græsmyr med kjendelige Rester af Tagrør og Padderok.

En Særegenhed for denne Myr er det nævnte dyndagtige
eller madjordagtige Lag mellem Mostorvlaget og Gxæsmyr-
laget. Det kunde se ud til, at en Flom eller en Række
Flomme havde tilskyllet dette Slamlag. Flomme, der over-
svømme Omgivelsen, ere endnu almindelige.

Det fremgaar af Myrens Beliggenhed og nærmeste Om-
givelse, at den har frit Afløb og kan udgrøftes til Bunden

TØNSBESGB OMRAABS. I6l

uden videre Gravning i fast Jord. Den vilde være fortrinlig
skikket til Torvstrø, og dens Beliggenhed ved en Korsvei er
bekvem for saadan Anvendelse af de omliggende Gaarde.

No. 94. Hol men myr.

Den ligger ved Gaarden Holmen i Stokke og i samme
Dalføre som sidstbeskrevne Myr; den omgives af flade, myr-
lændte og i Forhold til Dalens Vasdrag lave, dog for det
meste dyrkede Strækninger, kun mod Nord ligger den ind
til en Bakke; denne er ogsaa dyrket.

Myrens Areal udgjør 387 Ar, dens Dybde er kun 1,5 — 2,0
Meter; Høiden over Havet er neppe 40 Meter.

For en Del Aar siden er der gjennem Myren skaaret en
Del parallele Grøfter antagelig i Anledning af en paatænkt
Dyrkning. Derved er Myren i nogen Grad udtørret og fastnet;
Lyng har udbredt sig og udgjør nu næsten ganske alene
Vegetationsdækket.

Myrmassen bestaar for næsten hele Dybden af temmelig
ren Mostorv. Lige ved Bunden findes et nogle Decimeter
tykt Lag, som er en Blanding af Græs-, Træ- eller Kratrester
og Slam; det bør maaske helst kaldes en græs- og slam-
blandet Skovmyr. I Bundlaget staar ogsaa mange større
Furerodstubber; i Mostorvlaget paatræffes ikke saadanne.

Myren har frit Afløb paa alle Sider til Bunden af Grøfter
for dyrket Jord og er saaledes paa en Maade afgrøftet.
Feltet er færdigt og vel skikket for Tilvirkning af Torvstrø
ved Harvningsmethoden. Forhaabentlig vil det ikke vare
længe endnu, førend en Forekomst som denne benyttes til
stor Fordel for Jordbruget.

No. 95. Brosredmyr.

Den ligger lidt ovenfor Gaarden Brosrød i Stokke, i
samme Dalføre og næsten til samme Høide — 40 Meter o.
H. — som sidstbeskrevne Myr, men paa Vestsiden af Elven.

162 G. S. BtANGELANl): TOBVMITBEB.

Mod Vest støder den ind til en liden isoleret Fjeldaas; for
Resten omgives den af den flade, noget myrlændte og tildels
oversvømmede Dalbund Denne bestaar a£ Ler, saa gjør ogsaa
Myrens Bund, der har en Forsænkning af indtil 0,5 Meter.
Myrens Areal er 548 Ar og dens Dybde 2—4 Meter. Over
Midtpartiet staar Mose i frodig Væxt samt Myruld og Bjøn-
skjæg; omkring Kanterne, hvor Sampigheden er mindre,
synes Lyng og Vaccinier at skulle faa Overhfiwmd. Paa de
nedskraanende Kanter voxer enkelte forkrøblede Furetræer;
dybere i Massen er ikke paatruflfet Stubber.

Myrmassen bestaar fra oven af til en Dybde af 1—3
Meter af Mostorv, der i den øverste Del er ganske frisk,
men i den dybere Del er noget opløst eller fortorvet og paa
Overgang til Brændtorv. Overalt er i nogen Grad indblandet
Trævler af Halvgræs eller andre Myrplanter, antagelig især
MjTuld og Myrbær. Under Moslaget ved Bunden findes et
0,5—1,0 M. tykt Lag, der er jordagtigt og blandet med Ler-
slam samt indeholder Rester af raaddent Krat ; fornemmelig
er dog dette Bundlag dannet af Sumpgræs og maa betenes
som en kratrestblandet (rræsmyr.

I den senere Tid er Dalførets Elv, som kommer fra
Askimvandet, reguleret og oprenset i Forbindelse med Sænk-
ning af Gogsjø for at formindske Oversvømmelse i Dalføret,

No. 96. Galimyr.

Den ligger i Dalen ved Gaarden Gali i Kodal og om-
gives for det meste af dyrket Jord; kun mod Vest støder
den til Foden af Aasdraget. Den er en almindelig Mosemyr,
som har hæ vet sig over Omgivelsen; den er løs eller svampet
samt bevoxet med stor Lyng, Mose, Mikkelsbær, Mynild.
Multer, Myrbær, Bladlyng, Rensmose m. fl. Derhos staar der
en Del forkrøblede Furetræer; paa Myrens afskraanende Kanter
ere de forholdsvis store; ellers er de 1—3 Meter høie.

Paa den vestlige Del af Myren er opkastet nogle Grøfter
og der er forsøgsvis tåget noget Torvstrø eller rettere Gjød-

Té(N8BEBG8 OKBÅABE. 163

selblandingsjord. Det lavere Omkredsparti er dyrket, men
benyttes for Tiden kun til Beite. Den foretagne Bortledning
af Vand fra Myrens Omkredsparti samt selve Myrens delvise
Udgrøftning har udtørret den saavidt, at Mosens Væxt er
atandset og Lyng synes at tåge Overhaand. En medvirkende
Aarsag hertil er, at Myren i og for sig er for'liden til at
holde fornøden Fugtighed, efter at Overfladen er saavidt op-
løftet som den er.

Myrens Areal er kun 218 Ar.

Dens Dybde, er 3,2—4,2 Meter; til en Dybde af omkring
2 Meter bestaar Myrmassen af temmelig ren og frisk Mos-
torv, som videre nedad er mere omdannet, saa at den maa
være anvendelig til Brændtorv. Derunder er der et 0,5 — 1,5
Meter iykt Lag af trævlet og dyndblandet Græsmyr. Stubber
findes i forskjellig Dybde i Mosmassen, men de fleste staar
omkring 1,5 Meter under Overfladen. Bunden bestaar af blød
Ler og ligger lavest mod Syd; Myren har Udløbmod Nordøst
over Lerfladen til 2 — 3 Meters Dybde under Myrfladen;
følgelig ligger Myrbunden indtil 1 Meter eller Lidt mere
lavere end Udløbet.

Myrens Høide over Havet kan anslases til 70 Meter.

Den øverste friske Del af Moslaget vil være skikket
som Torvstrø.

Myrens bekvemme Beliggenhed i den bebyggede Dal
opfordrer til dens Benyttelse.

No. 97. Storemyr og Rekringsmyr.

Den ligger i et lidet Dalføre paa Fjeldhøiden Nord for
Kodal Kirke og tilhører for Størstedelen Hanedal i Annebu
Sogn. Den omgives af lave neppe over 10 Meter høie Fjeld-
rygge, som ere bevoxede med Smaaskov af Gran og Birk;
indiblandt findes ogsaa Bøg og Asp samt * ved Myrkanteme
Or. Fjeldet — Porfyr — er for det meste dækket af et ringe
Lag Forvitringsgrus og løse Stene.

Myren bestaar af 2 Partier, et nordre, som her er kaldt
A, og et søndre, som er kaldt B. Da Grænsen mellem Gaarde

11*

164 G. B. stangeland: TOBvirrBSB.

og Sogne gaar over den, har nordre og søndre Del, som
ere forbundne ved et smalere og grundere Strøg, faaet for-
skjellige Navne.

Partiet A er en almindelig Mosemyr, og Vegetationen
bestaar fomemlig af Mose; paa lave Banker voxer Lyng og
mellem Bankerne Myruld og Bjønskjæg, derhos staar Multer,
Mikkelsbær, Bladlyng og i det lavere Omkredsbelte især
Stararter og Treblad; endelig findes en Del forkrøblede Fure-
og Birketræer.

Myrdybden er over Midten (som paa Kartet er omkredset
med en Punktlinie) ca. 8 Meter; paa et Strøg naaedes ikke
Bund med hele Borlængden 8,6 Meter; paa Torvmassens Be-
skafienhed kunde det dog skjønnes, at Bunden neppe laa
over 0,B Meter lavere.

Myrmassen er fra øverst indtil 6 — 7 Meter dybt en sær-
deles ren og frisk Mostorv. Derunder ligger en dyndblandet
noget omdannet Sumpgræsmasse, hvori sees Frø af Potamogetou
og Rester af Tagrør.

Der, hvor Bunden naaedes, bestod den af sandblandet
Ler, hvori var indblandet finknuste Skjæl. I de optagne
Prøver fandtes ikke saa store Stykker, at de kunde bestemmes.
Ved at udnytte Myrens Fald (omkring 1,5 Meter mod Nord)
og gjennemskjære Madjord- eller Myrlaget r Dalen, der hvor
Udløb er, kan Myren grøftes til 3 — 4 Meters Dybde. Sand-
synligvis vil man ikke træflfe Fjeld, som kan hindre, om man
vil iværksætte en endnu dybere Udgrøftning; men Udløbs-
renden maa i dette Tilfælde fortsættes et længere Stykke
nedover den flade Dal.

Myren vilde være meget hensigtsmæssig for Torvstrøtil-
virkning. Den vilde i lang Tid kunne forsyne de omliggende
Gaarde, der i Lidmarken mangler Myr, med Torvstrø af bedste
Slags. Mjrrens Beliggenhed — 3 — 4 Kilometer fra Bygden
med Anledning til Vei — lægger ingen større Vanskeligheder
i Veien for saadan Benyttelse, som her foreslaaes.

Partiet B er smalere, men mere langstrakt mod Syd;
det ligger der op til en Grusbanke — Moræne, som nd-

TØNSBEBOS OMBAADE. 165

fylder Dalføret og danner Vandskjel. Myrdybden er 3—4
Meter; omkring Kanterne og langs Strædet mod A er den
kun 2 Meter.

Bonitet: I det hele tåget maa Torvmassen betegnes som
en uformuldet, skovrestblandet Græsmyr. Nærmest Overfladen
er Mose og Myruld fremherskende, men dybere er mest
fremtrædende Stararter og Treblad, hvoraf mange Frø findes.
Til enhver Dybde findes stærk Indblanding af Kviste, smaa
Eødder o. s. v. eller Skov- og Krataffald. Ved Bunden er
Massen jord- og dyndagtig.

Vegetation: Langs Midten findes Mose, Lyng, Bjøn-
skjæg, Myruld og Lav samt forkrøblede Exemplarer af Fure
og Birk. Paa det lidt lavere og mere sumpige Strøg mod
Land staar paa begge Sider især Stararter, Treblad, Comarum
aamt Birk, Or, Vidjer og Asp. Bunden bestaar af blød Ler
og har svagt Fald mod A eller Nord, hvor Afløbet er. Paa
Strimmelen, der forbinder Partieme, er der Sandbund, der
ligger nogle Decimeter høiere og saaledes til ringe Grad af-
dæmmer B.

Myrens samlede Areal udgjør B69 Ar. Dens Høide over
Havet er omkring 130 Meter.

No. 98. Jammermyr.

Den ligger i en Forsænkning paa Fjeldhøiden Nord
for Gaarden Havsaas i Kodal og omgives af lave Fjeld-
knauser, som ere bevoxede fomemlig med Bøg, Birk, Or,
Asp og Rogn; indiblandt staar ogsaa enkelte Graner.

Myren er blød og sumpig, og Vegetationen bestaar af
høitvoxende Stararter, Treblad og Mose, samt paa den nordre,
dybeste Del af Myruld — E. vaginata. Derhos findes nogle
Buske af Birk og Or samt enkelte Graner. Myren har Udløb
mod Nordøst over Grus og Fjeld til No. 97 i Høide med
Myrfladen.

Dens Areal er 106 Ar og Dybden 1,0—1,6 Meter.

Torvmassen er en Græsmyr, som i den øvre Del er frisk
og indblandet med raadne Kviste og Mose; i den dybere

166 a. B. stangeland: tobymtbeb.

Del og ved Bunden er den mere omdannet og ndgjør en
ensartet, tæt, jordagtig Masse.

Bunden bestaar i den sydlige Del af Sand, forøvrigt af
blød Ler.

Myrens Beliggenhed temmelig langt fra Bygden og den
Qaard, hvortil den hører, stiller sig noget hindrende i Veien
for anden Anvendelse end Beplantning med Skov.

Omkring Kanterne ligger mange fra Land eller Myrgrænsen
udover Myren faldne og af Mose og Græs overgroede Træer.

Heide over Havet 140 Meter.

No. 99. Sauemyr.

Den ligger i en Ilden Fjelddal inde paa Aasdraget Nord
for Gaarden Gjerstad i Kodal og omgives af Fjeldknauser,
som for det meste ere dækkede af Birk og Asp.

Vegetationen bestaar fomemlig af Mose, Myruld, Treblad
og Birkebuske.

Areal 56 Ar. Høide over Havet 140 Meter.

Dybden er 2,5 — 4,0 Meter.

Torvmassen er en med Skovrester opblandet Græsmyr,
der for den dybeste Del er moden til Brændtorv. Ved Bunden
findes Dynd og Rester af Sumpplanter — Potamogeton m. fl.

Myren har TJdløb baade mod Syd og Vest.

No. 100. Store Multemyr.

Den ligger paa samme Aasdrag som sidstbeskrevne Num-
mer og tilhører Gjerstad i Kodal. Den omgives af lave Fjeld-
rygg^j som for det meste ere bevoxede med smaafalden Skov.

Paa Myren voxer Lyng, Mose, Mjmild, Multer og omkring
Kanterne Stararter og Treblad. Derhos staar der en Del
forkrøblede Træer af Fure og Birk; flere uddøde saadanne
staar paa Roden. I Myrbugteme ligger mange fra Myigrænsen
ud over Myren faldne og af Mose og Sumpgræs begravne
Træer. — Paa visse Steder findes de i saadan Mængde, at
de danner en Slags Brolægning.

Myrens Areal 262 Ar. Høide o. H. ca. 140 Meter.

TØN8BEBG8 OMBAADE. 167

Myrdybden er 6—8,6 Meter; paa det nordligste Strøg
naaedes ikke Bund med hele Borlængden, 8,5 Meter, overalt
naaedes dog ned til det ved Banden ellers forekommende
Lag af Græsmyr.

Under Væxtlaget, der ligesom den levende Vegetation
især bestaar af Mose, Lyng og Myruld, dannes Myrmassen
til en Dybde af omkring 6 Meter af særdeles ren og ufor-
raadnet Mostorv. Derunder eller ved Bunden (den bestaar
tildels af Field, forresten af blød Ler) findes et indtil 2
Meter tykt Sumpgræsmyrlag.

Myren har Udløb mod Syd gjennem en med Grus belagt
Fjeldkløft til en Dybde af 3— 4 Meter under Myrens Høidestrøg.

Myren vilde være vel skikket til Torvstrø.

Adkomsten er ikke vanskelig. Transporten maatte for-
nemmelig foregaa paa Vinterføret.

No. 101. Lille Multemyr.

Den ligger paa samme Aasdrag som No. 100 og kun
adskilt fra den ved en liden Fjeldryg. Den udfylder en
liden grydeformet Forsænkning i Fjeldet og har Udløb til
2 — 3 Meters Høide over Bunden. Arealet er kun 75 Ar,
men Dybden er omkring 6,B Meter. Høiden over Havet ca.
150 Meter.

Paa Myren voxer Mose, Lyng, Mikkelsbær og Furebuske ;
omkring de lavere Kanter staar Stararter. Torvmassen er
en trævleblandet, halvfortorvet Mosemyr, der hviler paa et
omkring metertykt Lag af Græsmyr, som i den øvre Del
er blandet med Mose og ved Bunden indeholder noget Dynd
— opslemmet, tykflydende Plantemasse — og Kiselguhr.

No. 102. Langemyr.

Den nordre Del af Myren hører til Pladsen Langemyr
under Gaarden Svindal i Annebo, deii søndre hører til
Gjerstad i Kodal Sogn.

168 G. B. STANGEIiAND: TOBYMYREB.

Myren er en flad, skovbar Sfcrækning, som er bevoxet
med Mose og Stararter.

I en langs Myren opkastet G-røfb saaes Myrmassen, der
væsentlig er dannet af Qræsrester, at være saa stærkt op-
blandet af Rødder, Krat- og Skovrester, at den staar paa
Grænsen af Skovmyr.

Myrens Areal er omkring IBO Ar; Dybden blev ikke
undersøgt.

Myren udfylder en Fjedkløft og har liden Bredde i
Forhold til Længden. Langs Myrkanteme ligger mange
større Træer, som ere faldne udover, og paa de smalere
Strøg naar Toppene fra de modsatte Sider hverandre. Der
dannes paa den Maade et Slags Brospænd over Myren af
disse i Mose og Grræs begravne halvraadne Stammer.

No. 103. Engdammen.

Den ligger paa samme Aasdrag, men nogle Meter lavere
end de sidst beskrevne Smaamyrer og tilhører Gaarden
Grjerstad i Kodal. Den er bevoxet med Stararter, Bjønskjæg,
Mose, Myruld og Bladlyng; kun omkring Kanterne og paa
de tilstødende Fjeldknatter eller Q-rusbanker staar en Del
Birk, Bøg, Asp, Or og Gran.

Arealet er kun 100 Ar; men Dybden er 6,8 — 8,5 Meter,
ja paa Midten naaedes ikke Bund med hele Borlængden.
Torvmassen er helt igjennem en dyndblandet Sumpgræsmjr,
stærkt indblandet med Skovrester; tildels er den meget
blød og oversvømmes i Regntiden.

Bunden bestaar, hvor den iagttoges, af Fjeld ; nærmest
derved er Myrmassen grynagtig, usammenhængende og .mager
som Sagflis". Denne Masse er antagelig dannet især af
Skovaffald, Bamaale, Blade, Bark o. s. v. og maa betegnes
som et Slags Skovmyr. Den ligner meget det Pulver, der
findes paa Bunden af Tjern i Skove; det er en halvt oplost
Masse, som dog maaske paa Grund af sit Indhold af Harjiix
og Garvesyre ikke har været i Stand til at gaa over i

TØNSBEEGS OMRAADE. 169

Torvemne og danne den rigtige Sort klæbrige, fedtagtige
Brændtorvmasse.

No. 104. Tassebækmyr.

Denne, som er 484 Ar af TJdstrækning, ligger i en
Forsænkning paa Høiden af Babakken, omkring 90 M. o. H.
ved Gbarden Tassebæk i Stokke og omgives af G-msbanker,
hvorover Myren ved sin Tilvæxt tildels har hævet sig.
Grrusbankeme er dels dyrkede, dels bærer de vakker Skov.

Vegetationen bestaar af Mose, Lyng og Mikkelsbær
samt Myruld, Bjønskjæg, Multer, Myrbær, Bladlyng. Derhos
er der, især omkring Kanterne, en Del noksaa gamle, men
kun 1 — 2 Meter høie Furetræer. Paa det lavere og mere
sumpige Omkredsbelte staar især Stararter samt Or og Birk.

Myren har frit Afløb over Grus baade mod Sydøst og
Nordvest til 4 — 6 Meters Dybde under Overfladen.

Dybden er 5,4—7,5 Meter.

Med TJndtagelse af Væxtlaget, der omkring Kanterne
dannes af Lyng, Vacoinier og Mose, men over Midten af
Myruld og Bjønskjæg med Mose, bestaar Myrmassen til en
Dybde af omkring 4 Meter af temmelig ren og ftisk Mostorv;
derunder er Massen, som tilsyneladende er indblandet med
Mose, omdannet til en nogenledes moden Brændtorv; denne
har en Tykkelse af 2 — 3 Meter og synes især i den dybere
Del for Størstedelen at være dannet af Skovrester og maa
betegnes som Skovmyr.

Det ved Bunden af de fleste Mosemyrer forekommende
Sumpgræsmyrlag mangler her, idet Skovmjrr danner Under-
laget for Mostorven. I nogle Borprøver fra Laget lige ved
Bunden saa det ud til, at raaddent Træ dannede endog saa
meget som Halvparten af Massen.

Paa Midten af Myren fandtes ved Bunden et nogle
Centimeter tykt Lag af temmelig frisk Mose — antagelig en
Hypnumart, som har voxet i Vand paa Myrtomten.

Under Myrens Midtparti bestaar Bunden af blød Ler
og mod Kanterne af Sand,

170 a. E. STANaELANB : TOBYMTSER.

Mærkeligt er det, at Ler i denne Forsænkning ligger
over Raets — Morænens — Grus. Sandsynligvis maa Ler
have afsat sig over hele Raet; men ved Våndets Strømning
og Bølgeslag er det skyllet bort alle andre Steder end i en-
kelte Forsænkninger.

I den øverste Del af Skovmyrlaget, eller 4 — 5 Meter
dybt^ forekom saa mange Stubber eller Stammer, at det var
vanskeligt at presse Boret ned. Ogsaa lige ved Bunden, der
ligger indtil 1,6 Meter lavere end den Forsænkning i Grus-
banken, hvorover Myren har Udløb, findes en Del forholdsvis
skjøre Rodstubber af noget større Dimension; Træarten
kunde ikke bestemmes, men saa ud til at være Or.

Uagtet Myrfladen er hævet omkring 6 Meter over Udløbet
mod Sydøst — Udløbet paa den modsatte Side er høiere
— ligger som nævnt Bunden for en Del af Myren indtil 1,5
Meter lavere end Udløbet. Paa Myrtomten maa der oprindelig
have ligget et lidet Tjern eller Sump, som omsider er udfyldt
af Vandplanter og Aflfald fra Skoven i Omgivelsen. Derpaa
har Buske og senere større Træer udbredt sig.

At Rødder af Træer findes under Vandstanden eller
Udløbets Høide kan forklares paa to Maader. Enten voxede
Træeme i en større Høide, men blev ved Myrlagets Sammen-
synkning og maaske ogsaa ved sin egen Tyngde trykkede
ned, saa at Roden kom i eller under Vand, hvorved de døde
ud. Eller sank Våndet, før Myrlaget og de ved Myrdannelsen
udfældte Mineralstoffe *) tiltættede Myrbunden gjennem Under-
laget og stod lavere end Udløbet angiver.

Da Overfladen af Skovmyrlaget paa den ene eller anden
Maade forsumpedes, udbredte Mose sig og underkuede fuld-
stændigt den øvrige Vegetation og omsider dannede det
mægtige Mostorvlag. Efterat Myren nu har .opnaaet en
anseelig Høide i Forhold til Omgivelsen og udbredt sig over
et større Areal, medens Evnen til at holde paa Vand er
fonnindsket, synes den at være standset i Udvikling; Bjon-

*) Se Side 37, Iste Del af dette Skrift.

TØN8BEBGB OHBAADE. 171

skjæg og Lyng har tåget Overhaand og danner nu et Lag
over Mosen.

Myren vilde være skikket for Torvstrøtilvirkning.

No. 106. Fævangsmyr.
Den ligger paa Vestsiden af Hovedveien i en Forsænk-
ning af Rabakken ved Gaarden Fævang i Sandeherred til
en Høide af omkring 80 Meter over Havet. Den har, som
Figuren paa Planchen udviser, en langstrakt Form og omgives
paa begge Sider af Grusbanker, der for det meste ere dyrkede.
Myren har Udløb mod Nord til en Dybde af ca. 1 Meter
under Overfladen, men Hovedafløbet findes mod Syd til en
Dybde af 3—4 Meter.

Myren er lidt ophøiet langs Midten, og de lavere Omkreds-
partier ere dyrkede. Grusbanken paa Vestsiden støtter sig
til en lav Fjedryg, bag hvilken Rabakken falder stærk af til
Udskjæring i Løsmassen med Udløb mod Skjelbrei og Gogsjø.
Myrens Areal udgjør 494 Ar og Dybden er 6,0 — 8,5
Meter, og paa et Strøg af Midten naaedes ikke Bund med
den hele Borlængde.

Vegetationen dannes især af Mose, Lyng og Renlav,
omkring Kanterne, hvor Fugtigheden er større, staar Mose,
Bjønskjæg og Myruld samt Stararter.

Med Undtagelse af Væxtlaget bestaar Torvmassen af
temmelig frisk Mostorv til en Dybde af 4,0 — 4,5 Meter.
I den dybeste Del af Laget er Massen dog noget omdannet,
saa den vilde være brugbar som Brændtorv, medens den
øverste Del især over Midtpartiet er god Torvstrømateriel.
Under Mostorvlaget og lige til Bunden forekommer et Skov-
myrlag, som har en Mægtighed af 1 — 3 Meter og i den øverste
Del indeholder mange for Boret ugjennemtrængelige Rod-
stubber; det er for Størstedelen omdannet til en temmelig
ensartet Masse, som i den dybere Del er noget kornet og
' usammenhængende og synes for en væsentlig Del at beståa
af opraadnet Træ — Kratrester — saa at det er uskikket
som Stiktorv.

172 a. E. STANGELAND: TOBYHYBEB.

Bunden bestaar af blød eller halvflydende Ler, som om-
kring Myrkanteme er blandet med Sand. Over Leret findes
i et nogle Centimeter tykt Lag en Masse, som synes at være
en Blanding af Skjælsand, Ejselguhr og Ler. Fra Prøver af
dette Lag er udvasket en Del smaa Skjæl af 2 Arter, der ere
indsendte til Kristiania til Bestemmelse.

Myrfladen falder 3 — 4 Meter mod Syd og da Myr-
dybden ved Udløbet her er 1 — 2 Meter, kan den nordre og
midterste Del af Myren grøftes til B — 6 Meters Dybde uden
Gravning i Grus. Bunden ligger dog for en Del indtil et
Par Meter lavere end Udløbet, saa at Myrtomten maa have
været et Tjern, hvilket ogsaa de fundne Frø af Vand- og
Sumpplanter antyder.

No. 106. Bjennusdammen

ligger paa Aasdraget i Vest for Gaarden Bjønnum i Sand-
herred til en Høide over Havet af 75 Meter. Den udfylder
Bunden af et Dalføre fra Vakaasens Fod sydover mod Gkarden
Fuksrød og omgives af Fjeldaase, som ere bevoxede med Skov.

Partieme A og B, omkredsede af Punktlinier, ere Mose-
myr, hvis Overflade er ca. 2 Meter høiere end det omgivende
og øvrige Myrstrøg C C, der er en Sumpgræsmyr.

Vegetationen paa Mosemyrpartieme bestaar af Mose, Lyng.
Bjønskæg, Myruld, Mikkelsbær, Multer, Lav m. fl. Paa
Græsmyrstrøget staar tildels meget frodig Mose og Myrbær
og hvor Vand siver frem, Stararter og Treblad samt strøgns^
frodig Pors.

Paa visse Strøg omkring det faste Land, især i Bugten
mod Syd, staar en Del halvstore Furetræer ; men forø\Tigi) er
Myren ganske skovbar med Undtagelse af, at der paa Moston-
partieme findes enkelte meterhøie, forkrøblede Furebuske.

Strækningens Areal: A og B 600 Ar.

C 0 1B62 „ Tilsam. 2062 Ai.

I Partiet A er Dybden 6—7 Meter, og Myrmassen er
øverst frisk Mostorv, der ved 2 — 3 Meters Dybde umærkeligt

TØNSBEBGS OMBAADE. 173

gaar over til en nogenlunde moden Brændtorv, der vistnok
for en Del tydelig er dannet af Mose, men i den dybeste
Del er stærkt blandet med Skov- eUer Kratrester, saa ai
Laget, der har en Tykkelse af 3—4 Meter og ved Bunden
er blandet med Græstrævler, nærmest maa betegnes som
Skovmyr.

I Partiet B er Dybden 4,5—7,5 Meter.

Med Undtagelse af et 0,6—1,0 Meter tykt Lag ved
Bunden bestaar Myrmassen ogsaa her af frisk Mostorv —
altsaa til en Dybde af indtil 6 — 7 Meter. Bundlaget synes
at være dannet af Græs og Skov- eUer Kratrester, hvortil
er blandet noget Dynd.

I Partiet C C var det kun omkring Land og paa den
sydlige Del, at der naaedes Bund til 6 — 7 Meters Dybde.
Forøvrigt naaede Borets hele Længde ikke Bund.

Myrmassen er en yderst blød, halvflydende, gyngende
Grræs- og Dyndmasse, der vanskelig lod sig optage af Boret
og kun paa visse Strøg kunde befares. I den dybeste Del
var den tildels noget fastere og bestaar for en større Del
af uforraadnede Græstrævler, tildels ogsaa af Mose.

Over dette sumpige Græsmyi-felt er paa visse Strøg,
især omkring Mostorvpartieme, udbredt et nogle Centi- eller
Decimeter tykt, meget frodigt voxende Lag Mose. Et Mos-
torvlag over Græsmyren synes at være i sin første Dannelse.

Høidevæxten af de egentlige Mosemyrpartier er derimod
standset, og Bjønskjæg og Lyng tager Overhaand.

Myren har Udløb paa østre Side gjennem et myr- og
gnisdækket Fjeldskar, hvor tidligere var anbragt en Dæmning
ti] Opsamling af Vand over Myren til Møllebrug. Myren
lader sig for en Del i værste Fald ved nogen Minering
udtappe over Fjeldskaret. Let og uden sjoiderlig Omkost-
ning vil saavidt Afløb opnaaes, at Mostorvpartieme for
største Delen kunde benyttes. Men for den sumpige Græs-
myr vilSænkning af Afløbet være usikker; thi efterhvert som
Vandefc udtappes, vil den bløde Myrmasse synke efter,
vistnok flere Meter.

174 Ot. E. STANaEtiAKD: TOBVHTBBB.

No. 107. Kopperudmyr.

Den ligger i et lidet Dalføre ret Vest for sidstbeskrevne
Myr, tilhører Gaarden Haugeheim i Sandeherred og omgives
paa Sideme af lave Fjeldrygge, som for det meste er
dækkede med Smaaskov.

Den har Udløb mod Nordøst over en Lerflade; mod
Sydvest ligger den ind til en Grusbanke, som hæver sig
nogle Meter over Myren og afstænger Dalen.

Myrens Areal udgjør 243 Ar og dens Dybde er 1,0
til 3,5 Meter.

Saavel i østre som vestre Ende, hvor Dybden kun
er I — 2 Meter, er Myrma^sen 'en noget formuldet Q-ræsmyr,
som maatte være skikket for Dyrkning, hvorhos den ogsaa
vilde lade sig anvende til Brændtorv.

Denne Græsmyrmasse findes udstrakt oyer hele Myren,
men paa Midtpartiet er den overlagt af et 1 — 2 Meter tykt,
græsblandet eller trævlet Mostorvlag, der i den øvre Del er
ganske løs og nogenlunde frisk, men i den dybere Del er
saavidt fortorvet, at den som Underlaget maatte kunne
benyttes til Brændtorv.

Bunden, som bestaar af Ler, ligger omtrent vandret
efter Længden af Myren; kun mod Grusbanken i Sydvest
hæver den sig indtil 0,8 Meter.

For 20 Aar siden blev der i en større Del af Myren
opkastet Grøfter for paatænkt og i et Aar forsøgt, men saa
nedlagt Dyrkning. Som Følge af den foretagne Udgrøfbiing
har en hel Del Furetræer spiret frem og er nu 3 — 5 Meter
høie. Paa det grundere, ikke grøftede vestlige Strøg staar
en Del Birkekrat. For Resten er Myren overgroet af Lyng
og Mose samt paa Græsmyrstrøgene især Stararter.

Over den ved Bunden liggende Græsmyr har en Mos-
masse udbredt sig og dannet et ophvelvet og over Midten
dybest Mostorvlag, der nu, i hvert Fald for en Del som
Følge af nogen Udgrøftning, er hemmet i sin Vsext og
bedækkes af Lyngjord med Skov.

tØNSBESaS OiiBAADB. 176

No. 108. Svinæsmyr.

Den ligger ved en østlig Bugt af Gogsjø og udfylder
Bunden af et Dalføre eller en Dalbugt, som mod Nord og
Øst omgives af steile Fjeldaase, der ved Foden ere belagte
med Lermasser; for Resten støder den til Gaarden Svinæs'8
Indmark og til Gogsjø. En offentlig Vei ligger tvers over
den nedre Del af Myren.

Myrens Areal udgjør 2500 Ar, dens Dybde er 3,6—4,6
Meter, for det meste jevnt 4 Meter.

Med Undtagelse af det 2 — 3 Decimeter tykke Væxtlag
af LjTigjord, bestaar Myrmassen af noget græstrævleblandet
Mostorv til ca. 1,6 Meters Dybde, videre nedad 1,6—2,0
Meter er Massen mere omdannet og maa ansees brugbar
til Brændtorv ; den er sikkert nok dannet af Mose og Græs,
Myruld, Bjønskjæg og Stararter saaledes, at den første er
mest fremtrædende i den øvre og de sidste i den dybeste
Del. Ved Bunden, som bestaar af Ler, der i nogen Dybde
er blandet med Dynd, findes et 0,5—1,0 Meter tykt Lag af
temmelig vel bevaret Sumpgræsmyr, hvori sees tydelige
Rester af Tagrør og Padderok.

Omkring Bugten af Gogsjø forekommer mellem laveste
og høieste Vandstand en Strækning for hele Dybden indtil
et Par Meter veritabel Græsmyr. Grænsen mod Mose-
myrpartiet er paa Kartet betegnet med en Ponktlinie a b.
I den dybeste Del er den især dannet af Rør og Equisetnm
og øverst af Stararter. Det er øiensynligt det samme Lag,
men med mindre Tykkelse, som strækker sig under Mos-
torvpartiet, og omkring Myrkanterne, især i nordre Bugt,
atter træder i Dagen. Ved det i den nordlige Del af Myren
forekommende Tjern er dette Lag mindst eller næsten ikke
ud viklet. Paa et Strøg Nord for Tjernet er Græsmyr-
laget dækket af et kun nogle Decimeter tykt, friskt, frodig
voxende Moseteppe.

Mosmyrstrækningen er bevoxet med Mose, Lyng, Myruld
og Bjønskjæg; paa Græsmyrstrøget staar især Stararter.

176 a. B. STANOELAOT): TOBVMTBSB.

Høidestrøget af Mosemyrpartiet ligger 1,75 Meter over
Vandfladen i Tjernet og 3,60 Meter høiere end Grogsjøs
nuværende Vandflade, følgelig er Tjernet 1,75 Meter høiere
end Gogsjø. Ghræsmyrstrøget skraaner lige ned til Vand-
fladen af denne Indsø, som i den senere Tid skal være
sænket omkring 1 Meter. Myrens Bond ligger saaledes fra
0 — 1 Meter under Vandfladen af Q-ogsjø og før dennes Sænk-
ning ca. 1 Meter mere.

Tjernet har ikke noget sjrnligt Afløb, men omtrent midt
imeUem dette og Gogsjø fremspringer en eller flere Kilder,
hvorfra der flyder en Bæk til Sjøen. Omkring denne Bæk
staar en Klynge frodige Furetræer, medens Myren forøvrigt
er skovbar. Stubber findes kun omkring Myrens Kanter.

Da Q-ogsjø Ugger 32 Meter over Havet, kan Myren siges
at ligge 35 Meter over samme.

Efler denne vistnok ikke meget indgaaende TTnder-
søgelse synes Myrens Historie at være simpel og anskuelig.

Over den grunde Vandbugt har Tagrør og Equisetum
m. fl. udbredt sig og dannet et Lag Myr, saaledes som det
saa ofte foregaar i Nutiden, derpaa har Stararter udbredt
sig og for en Tid domineret, indtil Mose har trængt sig
frem og undertrykket den tidligere Sumpvegetation. Sammen
med Mose har Myruld og senere Bjønskjæg, der begge kan
voxe sammen med Mose, indfiindet sig, endelig optræder
Lyng, der truer med at afslutte Myrens Væxt Tilstede-
værelse af de ulige Planter som myrdannende synes klarligen
at være betinget af Strækningens Høideforhold til Vand-
fladen i Indsøen.

Tilvæxten af Mose har inddæmmet Tjernet, som maatte
tiltage i Dybde efterhvert som Myren voxede.

No. 109. Vagestadmyr.

Den ligger ved Gogsjø, saaledes at den mod Syd støder
ud mod en Bugt og mod Nord strækker sig til en anden
Bugt af sajnme Indsjø. Den Halvø, som den saaledes afskjærer,

TØNSBERGS OMSAADE. 177

er en Fjeldknaus, som er dækket af Skov; ogsaa paa den
modsatte Side, eller mod Øst ligger den langstrakte Myr mod
en skovbevoxet Fjeldside. Mod Nord støder den til en dyrket
Lerflade ved Elven fra Stokke og Akimsvandet.

Myrens Areal udgjør 1650 Ar, og dens Dybde er paa
den sydlige Del omkring 5,0 Meter, over det smalere Midt-
parti 3,6 Meter og paa det nordre Parti kun 2,0 Meter.

Bonitet : Paa den søndre Halvdel findes øverst til 1,5 — 2,0
Meters Dybde trævlet, men temmelig frisk Mostorv, videre
Dedad, omkring 2 Meter, er Mosmassen noget mere omdannet
og moden til Brændtorv, hvortil den vilde være anvendelig.
Baade det friske og det noget fortorvede Mostorvlag aftager
i Tykkelse mod Nord, hvor hele Moslaget kun er 1,5 — 2
Meter tykt og i den dybeste Del nogenlunde fortorvet. Om-
kring Mostorvpartiet, som er omkredset med en Punktlinie,
findes ved Elven mod Nord et Strøg Græsmyr, der ved Over-
svømmelser er stærkt blandet med Ler og Slam. Ved Bunden
forekommer over hele Myren et omkring 0,6 Meter tykt
Græsmyrlag, hvori sees tydelige Rester af Equisetum og Rør
med andre grove Sumpplanten

Bunden, som bestaar af Ler, ligger mod Syd 0,6 Meter
lavere end Vandfladen i Gogsjø, men stiger 1 Meter mod det
nordlige Strøg saaledes, at den her hæ ver sig omkring 0,5
Meter over Vandfladen, medens Myrens Overflade har 2 Meters
Fald i modsat Retning — Syd til Nord.

Før Sænkningen af Gogsjø laa Myrens Bund følgelig
0,5 — 1,5 Meter under Vandfladen i Lidsjøen.

Paa den sydlige noget ophvelvede Del af Myren staar
over Midten Mose og Myruld i frodig Væxt, omkring de
noget afskraanende Kanter findes især Lyng og Lav, og paa
de lavere Strimler langs Fjeldsiden staar Stararter, Mose og
Treblad. Paa Midtpartiet er Mjonld og Bjønskjæg mest
fremtrædende og paa den nordre Del staar især Ljnig og
Mikkelsbær mellem Mose.

Paa Grænsen mellem Mostorven og Græsmyrlaget stødte
Boret ofte paa halvraadne Stubber eller Stammer, som neppe

178 G. E. stangeland: toevmyreb.

eller slet ikke kunde gjennemtrænges. For Resten paatraf
Boret ikke Stubber.

Gogsjøs Høide over Havet er angi vet til 32 Meter, Myrens
følgelig 36 Meter o. H.

No. 110. Moseredmyr.

Myren tilhører Gaarden Moserød i Sandeherred og ligger
i den østlige her svage Skraaning af Rabakken paa en næsten
vandret Sandflade, der mod Øst og Vest begrænses af lave
Fjeldrygge, som ere næsten skovbare. Mod Nord og Syd
taber Myren sig paa Sandfladen, som derpaa skraaner af.

Myrens Areal er 237 Ar og dens Dybde kun 1,0 — 1,5 Meter.

Med Undtagelse af et smalt Belte omkring Sideme, hvor
noget Vand siver frem, er Myren tør og fast ; den er bevoxet
med stor Lyng, som næsten udelukker alle andre Planter med
Undtagelse af unge Fure- og Birkebuske, og allerede har
dannet et 2—3 Decimeter tykt Ljmgjordlag.

Myrmassen bestaar forøvrigt af temmelig frisk, græs-
trævleblandet Mostorv af 0,6 — 1,0 Meters Mægtighed. Der-
under findes et omkring 0,6 Meter tykt Skovmyrlag, som er
temmelig tæt, sort og omdannet, men opfyldt af raadden
Træmasse og Kviste, Det har vistnok ikke ringe Brænde-
værdi, men er saa usammenhængende, at det neppe ret vel
lader sig anvende til Stiktorv.

Myren har en aaben og for al Slags Vind udsat Belig-
genhed og dens Høide o. H. kan sættes til 60 Meter.

No. 111. Hemsmyr
ligger i en Lavning paa Høiden af Rabakken ved Gaardene
Hem og Skjelbred i Sandeherred og omgives af Grushøider,
som kun tildels ere skovdækkede og hæver sig ubetydeligfc
over Myrfladen.

Vegetationen bestaar over Midtpartiet især af Mose, Lyng,
Myruld og Bjønskjæg, og i Forsænkningen omkring Land af
Stararter og Mose.

TØN8BBKGS OMBAADB. 179

Myrens Areal udgjør 666 Ar, Dybden er mod Nord
2 Meter og stiger sydover jevnt til 3 — 4 Meter og i den syd-
lige Del lige til 5 Meter. I samme Retning stiger Over-
fladen ogsaa 1,5 — 2,0 Meter. Bunden, som bestaar af Sand,
ligger følgelig indtil 1 Meter høiere mod Nord og mod Ud-
løbet og har nogen Forsænkning langs Myrens Midtlinie.

Myrmassen bestaar over det sydlige Strøg af nogenlande
frisk Mostorv til 2—3 Meters Dybde. Derunder er Massen,
som vistnok væsentlig er dannet af Mose, saa vidt fortorvet,
at den vilde være anvendelig til Brændtorv. Mod Banden
gaar den over til Skovmyr, som er stærkt blandet med raadne
Trærester. Saavel det friske som det noget fortorvede Moselag
aftager i Tykkelse mod Nord, medens Bundlaget har nogen-
lunde jevn Dybde overalt.

Med Undtagelse af Kratlaget ved Bunden og smaa, unge
Stubber omkring Myrkanterne, hvor enkelte forkrøblede Træer
ogsaa staar, paatraf Boret ikke Stubber, heller ikke saaes
saadanne i nogle opkastede Grøfter.

Myren har Afløb i Nordvest over Grus; ved Gravning
af indtil 1 Meters Dybde i Grus kan den dybeste Del udtappes
tilbunds. I det hele vilde Myren egne sig for sammensat
Torvstrø- og Brændtorvtilvirkning.

No. 112. Litjernmyr.

Den ligger ved nordre Bugt af Litjemet i Hedrum og
udfylder Dalbunden, der omgi ves af lave Fjeldaase med Smaa-
skov; mod Nordøst taber den sig paa en Lerflade i den
trange Dal. Tjernet, hvortil der flyder en Bæk fra Nord,
har Udløb mod Sydvest. 1 det senere er Udløbet oprenset,
men kan ikke sænkes videre uden uforholdsmæssig store
Omkostninger.

Myrens Areal udgjør 693 Ar og dens Dybde er 3 — 3,5
Meter. Mod Nordøst aftager dog Dybden lidt efter lidt indtil
almindelig Madjordsdybde. Nærmest omkring Tjernet ligger
Myrfladen næsten ned til Vandspeilet, men hæver sig mod

12»

180 G. B. stangeland: toevmtbeb.

Fjeldsideme og Nord saaledes, at den ved Bygdeveien er
omkring 1 Meter høiere end Vandfladen.

Bunden, som bestaar af fin, blød Ler, ligger i en jevn,
mod Tjernet og Vest skraanende Flade.

Myrmassen er en Sumpgræsmyr, der for hele Dybden er
temmelig ensartet, jordagtig og graasort af Farve; den er
stærkt blandet med Trævler af Græs — antagelig Halvgræs,
medens Mose kun i ringe Mængde spores. Gjennem hele
Dybden er Massen derhos indblandet med tilskyllet Ler, og
ved Bunden var Grænsen mellem Ler og Myr vanskelig at
bestemme.

Den nordre høiestliggende Del af Myren har været dyrket,
men anvendes nu kun til Slaat og Beite. Græsset — Høet
bestaar især af Mosebunke — Aira cæspitosa — og Stararter.
Paa de lavere, udyrkede Strøg findes en frodig Væxt af andre
Stararter, Treblad, Pors og en Dueurt — Epilobium. I Vand-
kanten eller ud i Tjernet staar Tagrør, Siv — en Scirpus —
Nøkkerose, Potamogeton m. fl.

Paa nogle Steder mod det faste Land er Myrmassen
stærkt opblandet med raaddent Træ, der formodentlig er faldt
ud fra Fjeldsiden og begravet i Myrmassen. Egentlige Stubber
bemærkedes ikke.

Enkeltvis i den øvre Del af Myrlaget forekommer nogle
Centimeter tykke Lag, som ere stærkt opblandede, eller
næsten helt ud bestaar af Mose. Et Sted optoges Bjømemose.

Den søndre Bugt af Tjernet ligger ind til Poden af Ea-
bakken, og der findes en myrlændt, dyrket Strækning, hvor
Dybden er saa ringe, at den ikke kan betegnes som egentlig
Myr. Litjernet hører med til det Vasdrag, der afdæmmes
ved Rabakken og tvinges til Afløb mod Vest til Langen om-
trent retvinklet paa Landskabets Hovedfald.

No. 113. RIngdalstjernmyr.

Den ligger omkring Ringdalstjemet i Hedrum og strækker
sig med en Arm mod Syd i et Jidet Dalføre, som den nd-

TØNSBEBGS OMBAADE. 181

fylder. Den omgives af tildels steile og jordbare, men for-
øvrigt med Smaaskov dækkede Fjeldknauser.

Tjernet og Myren har Udløb mod Øst gjennem et Fjeld-
skar. For en Del Aar siden er Udløbet med Bidrag af det
Offentlige oprenset og sænket omkring 1,2 Meter. Ved Sænk-
ningen af Tjernet, som maaske foregik altfor pludseligt, tør-
lagdes størstedelen af Myren saa, at Grøftning og Dyrkning
kunde foregaa, men visse ikke ubetydelige Strøg af den bløde
Myrmasse nærmest ved, tildels saa at sige ude i Tjernet, sank
med Våndet, og der opstod mod den fastere Myr Sprækker
og et indtil 0,8 Meter høit Trin ud paa den blødere Masse, aom
ogsaa efter Sænkningen tog Stilling i Vandfladen. Denne
ikke heltud paaregnede Synkning af hele Myrpartier var en
Skuffelse for Eierne, især da Afløbet ikke uden uforholds-
mæssig stor Omkostning kan sænkes mere, men Udgravningen
havde sin fulde Nytte for det øvrige Myrparti, og Tilfældet
bidrager til Belærelse for dem, som skal foretage Udtapninger
paa saadanne Lokaliteter. Størstedelen af Myren hæver sig
dog 0,5 — 1,5 Meter over Vandfladen og er dyrket.

Paa de udyrkede Strøg staar en frodig Væxt af Star-
arter, Pors, Myrtistel, Hestehov — Tussilago Farfara — Myr-
uld, Bjønskjæg, en Frytleart — Luzula — og i Tjernet Tagrør,
Siv — Scirpus lacustris, Equisetum, Treblad, Galla, Nym-
phæa, Potamogeton m. fl. Paa de dyrkede Strøg, som for
Størstedelen benyttes som stadig Eng, staar især Mosebunke.
Mose er kun tildels ligesom indsprængt i Væxtmassen, men
danner paa de sumpige Strøg her og der smaa, nogle Centi-
meter tykke eller høie Tuer af ren Mosmasse.

Myrens Areal udgjør 1024 Ar, og Dybden er 2,5 — ^3,0 Meter.

Myrmassen er med Undtagelse af det neppe halvmeter-
tykke Væxtlag en Sumpgræsmj^r, der er saavidt opløst og
omdannet, at den ser madjordagtig ud og ligner en Dynd-
masse. Derhos er den tilblandet en Del Ler; ved Bunden i
saadan Mængde, at Grænsen mellem Myr og Ler var ube-
stemt. Stubber ere ikke paatrufne, og Skovrester paatræffes
kun sparsomt. Myrmassen er saavel henimod Tjernet som

182 O. F. BTANaSLANB: TOBYMTAEB.

ved Fjeldsiden omtrent ens. En Mængde fine Trævler til-
hører vistnok Halvgræs og maaske egentlige Græsarter, men
nærmere kan de ikke bestemmes.

Bunden, der som antydet bestaar at blød Ler, ligger i
en jevn Flade med svag Skraaning mod Tjernet, der efter
Angivelse af en Eier skal være 2 — 3 Meter dybt.

I den Ler banke, hvorigjennem Afløbsgrøften er ført,
findes Brudstykker af Skjæl; hele saadanne, der vilde
være skikkede for Bestemmelse af Arten, paatraffes dog ikke.

No. 114. Ringdalsmyr.

Den ligger i en ringe Forsænkning paa Sydkanten eller
næsten paa Høiden af Eabakken ved Ringdal i Hedrum og
omgives følgelig af i Forhold til Myren lave Grusbanker, som
for det meste ere bevoxede med Skovkrat. Myrbunden er
efter Myrens og Rabakkens Længderetning omtrent vandret
og bestaar af fin Sand; tvers paa denne Retning falder baade
Myrens Overflade og Bund 1:50.

Myrens Udstrækning er kun 31B Ar og dens Dybde
0,5—1,0 Meter.

Vegetationen bestaar især af Myruld — E. vaginatum og
E. angustifolium, — Bjønskjæg og Stararter samt Rome — Nar-
thecium ossifragum — hvortil kommer Pors og Vidjer. Mose
findes kun paa visse Strøg og Tuer.

Myrmassen er, saavidt skjønnes, mere eller mindre friske
Rester af de nævnte levende Planter og maa betegnes som
en med Kviste af Buske blandet Græsmyr, der kun i ringe
Grad er formuldet eUer fortorvet.

Myren vilde være skikket til Dyrkning. Jordsmonnet
er ikke af bedste Slags, men Strækningen er let at grøfte
og bryde. Ved at lade Feltet ligge brudt og grøftet et Par
Aar før Tilsaaning, vil Formuldning indtræde, saa at mindre
Tilskud af Gjødning vilde tiltrænges.

TØN8BEBG8 OMRAADE. 183

No. 116. Amundsredmyr.

Den ligger paa Vestsiden af Hovedveien i en b'den For-
sænkning, næsten paa Toppen af Rabakken ved Amundsrød i
Tjølling og omgives af lave Qrnsbanker. Mod Syd støder
den ud til en dyrket Skraaning, hvortil den falder med 1 : 20.
Længere Nord, hvor den ligesom opstøttes af Sandbanker, er
Faldet mindre ca. 1 : 60.

Myrens Areal er 360 Ar og Dybden 1 — 2 Meter.

Torvmassen er en Blanding af Græsmyr, Skovjord og
Mose saaledes, at den sidste især optræder øverst og de andre
Emner dybere. Vegetationen bestaar især af Myruld, Bjøn-
skjæg, Mose, Lyng, Mikkelsbær og tildels Stararter, samt
Birk, Or og Fure.

I en Sænkning ved Myrens østre Kant flyder flere mindre
Kilder frem af Gruset og danner en liden Bæk, som risler
ned over Myrens søndre Del. Denne eUer disse Kilder vidner
om, at der ikke langt under Myrens Sandbund maa findes
et for Vand ugjennemtrængeligt Lag — enten Fjeld eUer
Ler — , som har betinget den eUers lidetmotiveredeMyrdannelse.

Paa den vestlige Skraaning af Babakken i Nærheden af
Myren findes et Lerlag dækket af et saa ringe Gruslag, at
det naaes ved almindelig Grøftedybde, hvilket maa anmærkes,
da Ler saavidt vides ikke i nævneværdig Mængde findes ind-
lagret i eller under Morænegrus.

Da Isen skurede Fjeldsideme og Dalbunden og afsatte
den vældige Moræne — Rabakken — , vilde selvfølgelig et
muligt tidligere dannet og paa Isens Vei forekommende Lerlag
blive fiddstændigt bortfeiet eller maaske tildels indklemt i
Grusmassen, men da der i saadanne Grusbanker ikke paa-
træfies Lermasser eller Klumper af Ler, maa det formodes,
at der paa Morænens Dannelsestid endnu ikke var afsat nogen
Lermasse, og at Lerfelteme i Omegnen ere yngre Dannelser.
Der er da intet til Hinder for, at Leret kan ligge paa Skraa-
ningen af og over Morænen. Naar dette saa sjelden er Til-
fældet, maa Qrunden være, at det ved Strøm og Bølgeslag

184 G. B. stangeland: toevmyeeb.

er vasket bort fra Grushøiderne ligesom fra Fjeldrygge, hvor
det, naar disse laa under Våndet, ligesaavel maatte bund-
fældes som over Fordybningerne. Den over det paaMoræne-
skraaningen liggende Lerlag udbredte Sand maa senere være
vasket ned fra Toppen af Grusbanken.

Til Forklaring af disse Lagningsforhold synes en gjen-
tagen Sænkning og Hævning af Landet i Forhold til Havet
at være nødvendig. Paa andre videnskabelige Grimdlag paa-
staar Geologeme, at den sydlige Del af Skandinavien efler
Istiden to Gange med ikke lidet Mellemrum har været sænket
saa, at Havet stod langt høiere end nu. Det nævnte Lag-
ningsforhold paa et Strøg af Morænen synes at bekræfte dette.

Det antages, at Morænedannelsen har fundet Sted over
Havet eller paa grundt Vand. Dnder en senere Sænkning af
Landet afsattes de mægtige Lerf elter i de lavere Østlands-
bygder — de fundne Skjæl af Søsnegle beviser, at Leret er
afsat af Havet. Ogsaa paa Morænen blev der bundfældt Ler.
Men ved en langsom Hævning af Landet maatte Leret vaskes
ned fra Høideme og samles i roligere Bugter og Fjorde, og
da Lermassen hævedes over Vandfladen, begyndte El ve og
Bække at skjære ud og flytte en Del Masse længere ud i
Sjøen. Saaledes opstod Lerflader til forskjellig Høide. En
gjentagen Sænkning af Landet bevirkede, at en Del Sand
fra Høiden af Rabakken skylledes ud over Lerlaget ved Siden
af Banken. Morænen blev, som Professor Kjerulf udtrykker
det, „omlagret i Huden". Ogsaa Sand af den ældre Moræne
findes lagt udover den yngre Ler.

No. 116. Skeihagemyr.

Den findes i en Forsænkning eller lidet Dalføre paa Vest-
siden af Eabakken mellem denne og Gaarden Skeihagen i
Hedrum. Myren har Udløb til Bunden baade mod Sydvest
og Nordvest, men falder for Størstedelen mod sydvestre Udløb.

Myrens Areal udgjør 349 Ar, og dens Dybde er 1,5 — 3,0 M.

Myrmassen er øverst en 0,6—1,0 Meter tyk Mos torv, som
er stærkt blandet med friske Trævler af Græs og Buske.

TØNSBERGS OMAAADE. 185

Derunder bestaar Massen af Græs- og Skovmyr, som er tem-
melig omdannet og moden til Brændtorv, hvoraf Eieren i
negle Aar forsøgsvis har optaget en Del til Husbrug. I Brænd-
torvlaget især ved Bunden findes mange Kviste og raadne
Kjati*ester.

Paa Myren staar en Del Buske af Or og Birk, samt i
lave Banker Mose og mellem disse, hvor tildels Vand siver
frem, Stararter og Pors. Paa den nordlige Del er optaget
nogle Grøfter og her udbreder Lyng sig.

Da Myren efterhvert det tiltrænges for Brændtorvskjæ-
ringen, let kan udgrøftes til Bunden, der saavel som Omgi-
velsen bestaar af Sand, og Beliggenheden lige ved Indmarken
er bekvem, udgjør den en værdifuld Brændtorvmyr, der i
lang Tid kan afgive fornøden Brændsel for et eller nogle
Gaardsbrug.

No. 117. Telenmyr.

Ogsaa denne lille Myr ligger i en Forsænkning paa Siden
eller ved Foden af Eabakken og tilhører Gaarden Teien i
Hedrum. Den har Udløb baade mod Nordøst og Sydvest, og
saavel Bunden, der bestaar af Sand, som Overfladen, falder
fra Midten 2 — 3 Meter mod Udløbene. Den nordøstlige Del
af Myren er dyrket, hvorved Overfladen er sænket omkring
1 Meter. Her er Myrdybden 2 — 2,8 Meter. For den øvrige
Del er Dybden 4— 6 Meter, undtagen mod Udløbet i Sydvest,
hvor den grundes af til 1 Meter.

I den sydvestlige Del bestaar Myrmassen af Mostorv til
en Dybde af 1,5 Meter. Derunder er Massen mere omdannet
og bestaar af en Blanding af Græs og Skovmyr — Rester af
Træ, Krat, Vaccinier m. m. og Græstrævler — lige til Bunden
og er saavidt fortorvet, at den er brugbar som Brændtorv.
Paa det grøftede Strøg er Massen mere moden som Brænd-
torv. Ved Bunden forekommer en Del større Stubber sammen
med Kratresteme ; paa den sydlige Del ei^ nylig nedhugget
en Del halvstore Furetræer, og der holdes paa med Flaahak-
ning og Brænding for Dyrkning af et Stykke Myr.

186 G. E. stangeland: tobvmyber.

Yegetationen bestaar især af L3rng, Mikkelsbær og Mose.
Myrens Areal er 222 Ar.

No. 118. Steinsvoldmyr.

Myren ligger ved Gaarden Steinsvold i Hedmm og om-
gives mod Syd, Vest og Nord af lave, men steile Fjeldknatter,
der ere næsten jordbare og kun tyndt bevoxet med Smaa-
skov især af Birk; mod Øst ligger den op til Gaardens faste,
dyrkede Mark, som i Myrens Nærhed hæver sig langsomt
over Myrfladen.

Myren er i de senere Aar systematisk ndgrøftet og for
den største Del lagt under ordentlig Kultur. Den har Udløb
over et Fjeldskar, hvor nogen Minering er foretagen for at
tilveiebringe fornødent Afløb for Udgrøftningen.

Myrens Areal udgjør 8B0 Ar, og Dybden er paa den
egentlige Myr 2 — 4 Meter og paa Strøget mod Øst 1 Meter
eller mindre.

Overfladen falder 1 — 1,5 Meter fira Øst mod Udløbet, og
omkring 0,7 Meter fra Siderne mod den langs Myren op-
kastede Hovedgrøft.

Bunden, som bestaar af blød Ler, har lidt mere Fald
mod Udløbet, men i Retning tvers over Myren er den næsten
vandret og danner i det hele en jevn Flade.

Paa den dybeste Del af Myren bestaar Torvmassen eiter
den udførte Flaahakning og Brænding øverst af et 2 — 6 Deci-
meter tykt Moslag ; derunder er Massen gjennem hele Dybden
en Blanding af Skovmyr og Gh^smyr med mange mere eller
mindre tydelige Rester af Kviste, Bark o. s. v., samt Trævler
af Græs og ved Bunden Tagrør og Equisetum, hvortil i den
øvre Del tildels er blandet noget Mose.

Paa den øvre grundere Del af Myren mangler Moslaget
eller er tilintetgjort under Dyrkningen. Her viser Myren
sig mere frugtbar. Ved rigelig Paaføring af Ler og l6^
blandet Myr- eller Madjord — Jord fra Ghrøfteme — er
Størstedelen af den dybere Myrdel ogsaa omdannet til an-
tagelig god Agerjord.

TØNSBERGS OMBA.ADE. 187

Paa det grundere Myrstrøg og i Omkredsstrøget af det
dybere, tildels ogsaa ud paa dette sees i Grøfter flere store
Stabber ca. 0,5 Meter under Overfladen.

Ved Opdyrkningen skal en Del større og mindre Træer
være rodhugne.

Det i Fjeld fordybede Udløb ligger endnu lidt over
2 Meter høiere end den laveste Del af Myrbunden. Det synes
derfor antageligt, at over den dybeste Del af Myrtomten op-
rindeligt maa have ligget et Tjern. I Fjeldkløften, hvor Afløbet
er sænket, findes en næsten lodret, nogle Deci- eller Centimeter
bred Sprække eUer Bristning i F j eldet, som høilig har begun-
stiget Udmineringen af TJdløbsrenden. At denne Spalte tidligere
kan have været mere fri for Grus og tjent som Afløb til større
Dybde, er ikke utænkeligt, men med Sikkerhed kan intet afgjøres.

No. 119. Levetjernmyr.

Den ligger paa Nordsiden af Løvetjemet ved Gaarden
Løve paa Vestsiden af Laugen i Hedrum; mod Øst og Vest
støder den ind til temmelig steile Fjeldsider, og mod Nord
taber den sig paa en svagt skraanende Lerbanke, der ligger
nogle Meter høiere end den lave Laugendals Bund.

Nærmest mod Tjernet staar Stararter, Treblad, Pors og
Mose, der danner et paa Dynd og Vand flydende en halv
Meter tykt, tildels utilgjængeligt Teppe. Noget fra Tjernet er
Stararter fremherskende, og den nordre Halvdel, som hæver
sig 0,5 — 1,5 Meter over Vandfladen, er dyrket og anvendes
især til Eng; der staar Mosebunke.

Myrens Areal er 625 Ar og Dybden 1 — 2 Meter.

Myrmassen er en med Krat, Buske og Skovaffald blandet
Græsmyr, tilsyneladende især af Stararter. Paa det høiere
Strøg er den noget formuldet mod Overfladen og fast i den
dybere Del. Omkring Tjernet er Myren med Undtagelse af
det friske Væxtlag en flydende Dyndmasse.

Bunden bestaar ved Tjernet af blød Ler og ligger i en
næsten vandret Flade; men mod Nord danner den en svag
Skraaning og gaar over i den nævnte Lerbanke.

188 G. B. stangeland: tobvmybbb.

No. 120. Gjelstadmyr.

Den ligger ved Gaarden Gjelstad i Hedrum ved Kart-
bladets sydvestre Hjørne og for en Del udenfor dets Grænse.
Paa Nordøstsiden støder den til en for det meste skovbevoxet
Fjeldryg; for Resten omgi ves den af Grus og Lerbanker.
Den har Udløb mod Nordvest gjennem en Forsænkning i
Lerbanken.

Myrens Areal udgjør 937 Ar og Dybden er 2 — 3 Meter.
Ovcrfladen falder ca. 1 Meter mod Udløb et. Omkring Kan-
terne har den en ringe Forsænkning. Paa Midten er den
dog noget lavere, hvilket er en rimelig Følge af den nylig
udførte Udgrøftning, idet at den her blødere Myrmasse er
sunken mest sammen.

Ovenfra til en Dybde af 1,0— 1,5 Meter bestaar Myr-
massen af Mostorv, som er indblandet med Rester af Myrdd
og i den øvre Del ogsaa Kviste — antagelig af Mikkelsbær,
Pors og Lyng. Derunder gaar Mosmassen uden skarp Grænse
over i en Græsmyr, der er saavidt omdannet, at den kunde
være brugbar som Brændtorv. Ved Bunden, som bestaar ai
blød Ler og ligger i en næsten vandret Flade, findes mange
tydelige Fragmenter af Tagrør og Padderok.

I Grænsen mellem Moslaget og Græsmyren sees i de
optpgne Grøfter især i Myrens Omkredspartier mange tem-
melig store Stubber. Forøvrigt er Torvmassen fri for saa-
danne med Undtagelse af, at der i Overfladen staar enkelte
Smaastubber af nylig udgaaede Træer.

I de sidste Aar er hele Myren udgrøftet med 1,0—1,3
Meter dybe, aabne Grøfter i en Afstand af 16—16 Meter for
at lægges under Dyrkning. Den største Del er ogsaa flaa-
hakket og en Del er brændt og tilsaaet med Rug og Havre;
men Avlingen maa desværre for i Aar — 1892 — ansees for
mislykket. Paa saadan Jord maa nødvendigvis Mineralgjød-
ning anvendes selv ved Siden af Brænding.

Om Bundens Ler er Mergel, havde jeg ikke Anledning
til at undersoge. Tilstedeværelse af kulsur Kalk kan paa-

TØNSBERGS OMRAADE. 189

vises ved en Sjo^e; men Kalkens Mængde maa bestemmes af
en Kemiker.

I Sumpe — ældre Torvgrave — mod Nord stod en Del
vakre Exemplarer af Typha latifolia — Dunkjævle.

No. 121. Vittersjatjernmyr eller Staalakermyr.

Den ligger paa Nord vestsiden af og ud til den Grrus-
banke, hvorpaa Tjølling Kirke staar, og strækker sig for en
Del udenfor Kartbladets sydlige G-rænse. Mod Vest støder
den til en for det meste skovdækket Lerbanke, hvoraf der
fremstikker lave Fjeldrygge, og hvorpaa Gaarden Staalaker
bgger; mod Nord grænser den til lavlændte, flade, dyrkede
Marker i et rummeligt Dalføre, der fortsættes op mod Ea-
bakken; mod Øst ligger den ud til Fjeldaase og Banker
af Løsmasse.

Den har Udløb mod Nordøst, hvor en større Grøft er
optagen til Afløb for de ovenfor liggende dyrkede Marker.

1 Myrens østlige Del ligger Vittersjøtjemet,

Da Myren i Henseende til Beskaffenhed og mulig An-
vendelse bestaar af 2 forskjellige Dele, som ere betegnede
med a a og b b, samt begrænsede ved Punktlinien c c, vil
det være hensigtsmæssigt at beskrive disse Dele hver for sig.

a a har en Udstrækning af 3876 Ar. Dybden er for
Størstedelen 3—4 Meter, men i Omkredsen af d, i Partiets
østlige Del, hæver en Grusbanke sig i en Længde af ca. 200
og en Bredde af ca. 120 Meter, og formindsker Dybden indtil

2 Meter. Med Undtagelse af denne Grusbanke bestaar Bunden
af blød, grønligfarvet Ler.

Myrens Overflade er nogenlunde vandret og ligger ca.
2 Meter over Vandfladen i Tjernet; men omkring Kanterne
og langs Grænsen mod b b har den noget Fald mod Land
eller det lavere sumpige Belte, som omgiver den og mod
Nord er indlemmet i Dyrkningsfeltet, samt langs Tjernet ud-
gjør en Del af b b.

Myrpartiet er ganske skovbart; kun omkring Kanterne
og for en Del paa Skraaningen mod b b staar Krat af Birk

190 G. E. btanoeland: tobvmtbeu.

og Or. Heller ikke paatraf Boret Stubber, men i Nærheden
af Land saaes enkelte mindre saadanne i opkastede G-røfter.

Myrpartiet er temmeligt 'tørt og fast, og Vegetationen
bestaar omkring Kanterne af Lyng, Bjønskjæg og Myruld, og
paa et mindre Strøg over Midten Bjønskjæg, Myruld og Mose.

Torvmassen er til omkring 1 Meters Dybde en Blan-
ding af Myruld, Bjønskjæg og Mosmasse, der er seig og
uforraadnet. Derunder er Massen, som med Undtagelse af
lige ved Bunden synes at beståa af de samme Planterester,
temmelig vel moden som Brændtorv. Nærmest Bunden fore-
kommer et eget Lag, som over Grusbanken d væsentlig dannes
af halvt opløste Træ- og Kvistrester og maa betegnes som
SkovmjT, men for Resten er en i Forhold til den overlig-
gende Masse mere frisk og trævlet Græsmyr. Det er omkring
0,6 Meter tykt og vil, især hvor det bestaar af Skovmyr, som
Følge af sin Mangel paa Sammenhæng være mindre skikket
som Stiktorv, derhos er det blandet med noget Lerslam.

Partiet b b har en Udstrækning af 2694 Ar, begge til-
sammen altsaa 6469 Ar.

Myrpartiet ligger i Høide med eller hæver sig kun nogle
Decimeter over Tjernets Vandflade. Det er bevoxet især med
frodige Stararter, Treblad, Mose og Pors. Dybden er Nord
og Vest for Tjernet 1 — 2 Meter og Syd for dette indtil 4 Meter.

Bunden, som mod Syd ved Grusbanken bestaar af ler-
holdigt Grus, og Nord for Tjernet af blød Ler, ligger i en
nogenlunde jevn Flade med yderst svag Skraaning opad mod
Myrkanterne.

Myrmassen er under det sumpige, gyngende, men seige,
0,5 Meter tykke Væxtlag en Sumpgræsmyr, der er blandet
med en stor Del Dynd eller flydende opløst Plantemasse.
Omkring Tjernet var Massen saa blød, at den tildels ikke
lod sig optage med Boret. Nærmere det faste Land, hvor
Dybden er lidt mindre, gaar den over til en nogenlunde fast
Græsmyr.

Partiet a a kan, som det af det tidligere udviklede frem-
gaar, grøftes til henved 2 Meters Dybde, men for at udtappe

TØNSBERGS OMBAADE. 191

det til Bunden og for paa nogen Maade at kunne njditiggjøre
det andet Parti, maatte Udløbet og Tjernet sænkes.

Ved Nordkanten af Myren er optaget en større Grøft i
fast Jord til Afløb for de sumpige Felter udenfor Myren, men
dette Afløb, som ikke er udnjditet for Myrens Vedkommende,
er utilstrækkeligt, især for Partiet b b, der, om det kunde
tørlægges i fornøden Grad, vilde være skikket for Dyrkning.

Ved Udtapning af Strækningen maa der tåges Hensyn
til, at den bløde, tildels flydende Myrmasse vil synke sammen
i betydeligt Mon.

Kapitel 9.
De undersegte Torvmyrers Antal m. V.

Antallet af de foran beskrevne paa Vestlandet og ved
Trondhjemsf jorden forekommende Myrer

er 61 ; de indtager et Areal af 20,380,2 Maal.

De under Kart-
bladet Tønsberg
undersøgte Myrer
ere i Antal ... 60 og af — 7727,5 Do.

Tils. Antal 121 og Areal 28,107,7 Maal.

Gjennemsnitsstørrelsen er altsaa ca* 232 Maal eller Tiår.

En af de største er No. 1 Hellemyr paa Lister 2726 Maal;
den allerstørste undersøgte Myr findes i Romsdal. Prøve-
stykket No. 41 ved Bud tilhører nemlig en Myrstrækning,
der, som foran anført, omfatter omtrent ^/2 G ^il- No. 47
Vestnæsmyr er 1945 Maal.

Ogsaa ved Trondhjemsfj orden findes flere større Myr-
strækninger. Foruden Heimdals og Sjetnemyrpartieme, der
ikke ere maalte, men antagelig holder 2 — 3000 Maal, og
Mæremyr 4881 Maal, ligger ved Levanger og Stenkjær be-
tydelige Myrer, No. 52 Krogst^dmyr 1029 Maal, No. 53 og

192 G. E. stangeland: tobymybeb.

B4 492 og 437 Maal, No. 61 = 330 og No. 56 « 427 Maal
eller Tiår.

Inden Kartbladet Tønsberg er det især Akersmyr No. 88
og Stokkemyr No. 90 henholdsvis 728 og 685 Maal, samt
No. 87 Tuftemyr 502 og No. 121 Vittersjøtjemmyr 646 Maal,
der udmærker sig ved sin Størrelse.

For Myrer, som kunde anvendes til Brændtorv eller
Torvstrø, vilde Opgaver over Kubikindholdet være af nogen
Interesse. Undersøgelsen er vistnok ikke saa detailleret, at
Beregningen heraf bliver ganske nøiagtig, men ved at an-
vende de opgivne Tal for Dybde og Areal med nogen Om-
tanke og Skjønsomhed, vil Resultatet ikke blive meget urigtigt.

Ved Maaling og Skjøn faar man ud, at Kartbladet Tøns-
berg paa Vestsiden af Kristianiaf jorden omfatter ca. 752 □
Kilometer eller 76,200 Hektar. Torvmyreme udgjør 772,75
Hektar, som trukket derfra giver 74,427,26 Hektar. Altsaa
forholder hele Fastmarken med Fjeld, Elve og ferskt Vand
sig til Myreme som 100: 1,03, eller Myrerne udgjør 1,03 pCt.
af hele Landskabets Areal.

Til Sammenligning anføres efter Jentzsch, at i Preussen
udgjør Myrjord — „Moorboden" — 4,4 pCt. af Landets Flade;
i Pommern udgjør den 10,2 pCt., i Brandenburg 8,7, i Posen
7,0, i Westfalen 4,3, i Sachsen 3,3, i Schlesien 2,2, og i Ehin-
provinsen 1,7 pCt. Ser man hen til de enkelte ^Bjedse*, er
Forholdstallene for Myr meget afvigende ; i en Kreds „Heyde-
krug" gaar det op til 30,6 pCt., medens det i 11 andre Kredse
varierer mellem 23,8 og 6,3 pCt. 19 „Kreise" have mindre
end 1 pCt. Myr.

Hvorledes ForholdstaUet for Myr stiller sig paa andre
Strøg her i Landet, er endnu ubekjendt. Paa de 2 tidligere
behandlede Kartblade — Nannestad og Sarpsborg — er saadan
Beregning ikke foretaget. Paa visse mindre Strøg af Vest-
landet — Fladen af Lister og Midtpartiet af Jæderen — er
Forholdstallet antageligt meget Tstørre end i Jarlsberg. Det
ser forresten ud til, at Myrarealet i Norge ikke er saa stort,
som det har været anslaaet til.

TØN8BEBGS OMRAADE. 193

Det kommer dog meget an paa, hvorledes Grænsen for
Myr trækkes. Paa de topografiske Karter er ofte aflagt som
Myr Strækninger, der strængt tåget ikke bør henregnes dertil.
Strøg, hvor Jordlaget kun er 2 — 4 Decimeter dybt, og som
især i den vaade Aarstid kan være sumpigt som Følge af
Mangel paa Yandafløb, gaar ikke ind under det almindelige
Begreb Myrj men maa rettere betegnes som ^mjrrlændte Strøg".
Især paa Vestlandet er Grænsen mellem egentlig Myr og
myrlændte Carexstrækninger eller fugtig Fastmark ofte uklar
og vanskelig at optrække. Opgaver over Mjnrarealer i For-
hold til den øvrige Flade vil, da Myrgrænsen beror paa Skjøn,
ikke være nøiagtige, men de kan dog sammen med Opgave
over Snaufjeld, Vand, Skov og dyrket Mark eller dyrkbar
Jord give nogen Oplysning om Jordbundsforholdene i det Store.

I Henseende til Bonitet fremgaar det af Beskrivelsen,
at de paa Vestlandet — fra Lister til og med Romsdal —
undersøgte Myrer ere mere modne til Brændtorv end Myreme
i andre bereiste Strøg af Landet.

Paa den store Vestlandsstrækning er det vistnok et for-
holdsvis ubetydeligt Antal Myrer, som ere undersøgte; men
Myreme ere tagne iflæng, og der er forsøgt at faa med saa
mange som muligt af forskjellig Beskaffenhed; derfor maa
de undersøgte Myrer kunne ansees som en god Prøve paa
Karakteren at Myreme i denne Landsdel.

Kapitel 10.

Planteresterne i Myren.

Mest i Øiet faldende Planterester er større og mindre
Rodstubber af Træer. De findes ofte under mægtige Torvlag
og forekommer ogsaa i Egne, som for Tiden ere skovbare.
I Bundlaget findes Rodstubber af Birk, Or og Asp, den
første i overveiende Mængde. Af andre Dele er det især

194 G. E. stangeland: tobymybeb.

Bark, der er fremtrædende og i mange Tilfælder udgjør en
anselig Del af Myrmassen. Samme Slags Trærester findes
undertiden ogsaa i høiere Lag.

Ved Slemning af Mjrrprøver fra Bandlag er i flere Til-
fælder fundet Frø af Betula odorata; andre Birkearter ere
ikke paaviste. I nogle Tilfælder er fundet Hasselnødder.
De paatræflfes ofte under Torvskjæring paa Vestlandet, men
kommer sjelden op med Borprøver; det vilde dog være en
forhastet Slutning, at Hasselen før var mere udbredt paa
Vestlandet end paa Østlandet; Myrerne er her mindre gjen-
nemgravede.

Foruden Træ- og Buskrester er der ved Slemning af
Prøver fra Bundlaget fundet Frø af en Del Sumpplanter
samt ogsaa egentlige Vandplanter saasom: Nymphæa alba,
Nuphar luteum, Potamogeton natans, Menyanthes Trifoliata,
Carex filiformis, C, pseudocyperus, C. ampullacea, Iris pseuda-
corus, Comarum palustre; i sjeldnere Tilfælder er fundet
Myriophyllum alteriflorum, Hippuris vulgaris, Cicuta virosa,
Euppia maritima, Cladium Mariscus, Ceratophyllum demersum
og i et eneste Tilfælde — Lister — Najas fragilis. Om den
sidste siger Dr. G. Andersson i Stockholm, som har bestemt
den og de fleste øvrige : ,,Dénna art &r hittills aldrig funnen
vare sig i Norge eUer Sverige, men på 2 St&Uen i Finland**.
Den findes ikke opført i Blytts Norges Flora. Det maa be-
mærkes, at Menyanthes Trifoliata findes ogsaa i høiere Lag;
den findes i de fleste Myrer. Demæst forekommer Potamo-
geton mest almindellg.

I de høiere Lag er fundet Blade af Andromeda polifolia
og Vaccinium uliginosum, samt Frø af Enpetrum nigrum.
Paa et Par Steder — No. 36 og 41 — er fundet Rodstubber
af Ener — Juniperus communis.

Egestubber og enkelte Stammer findes ikke sjelden i den
øverste Del af Bundlaget eller, hvor dette har bredt sig ud
over høiere Strøg og bestaar af Skovmyr, ogsaa i den dybereDeL

Lidt høiere og i Regelen i Grænsen mellem Grræs- eller
Skovmyrlaget og det overliggende Lag af Mostorv eller Bjøn-

TØNSBERGS OMRAADE. 195

skjægtorv findes ofte et stort Antal Furerodstubber af be-
tydelige Dimensioner saaledes, at de staar paa det dybere,
men omgives og dækkes af det høiere Lag. Paa visse Par-
tier af en Del Mjnrer staar de i saa bestemt Forhold til Torv-
lagene og Overfladen, at de kan betegnes som et Stubbelag.

I mægtige Mostorvlag tildels ogsaa i Bjønskjæg- eller
Mymldtorv findes ikke sjelden til forskjellig Dybde (især
mindre) Rodstubber, der ikke kan kaldes noget Rodlag. De
kan ikke være samtidige, og de synes ikke at antyde nogen
Forandring i Myrens Vegetation eller Udvikling. Kun i
sjeldnere Tilfælder fiodes en større Del Stubber samlet til
en bestemt Dybde i Moslaget. De staar da i Skillet mellem
en dybere, mere fortorvet og en høiere, friskere Del af Torvlaget.

At Kratrester og tildels større Stubber findes under
Fladen af nærliggende Tjern og Vand, eller lavere end Myrens
Udløb, maa have sin Grund enten i, at Laget, hvorpaa Træerne
stod, var dannet over Dynd, Sump og Vand og senere ved
sin egen og andre overlagte Lags Tyngde er trykket ned,
eller ogsaa er Afløbsforholdet forandret. I nogle Tilfælder
kan det antages, at Skovaffaldet er faldt ud i Tjernet fra en
steil Omgivelse eller er tilskyllet.

En paa Jæderen forekommendejMjn:, som ikke er med
blandt de her beskrevne, maa i^denne Forbindelse nævnes.
Den ligger mellem lave Grusbanker og er 2 — 3 Meter dyb.
Bunden, som ogsaa bestaar af Grus, ligger indtil et Par
Meter lavere end Afløbet. Myren anvendes til Brændtorv og
har en Udstrækning af nogle Maal. Da man begyndte at
grave Torv i den, stod Våndet saa høit, at Torvskjæring ikke
kunde foregaa længere ned end til omkring halve Dybden.
Udløbet blev da sænket, saa at Torv blev optaget lige til
Bunden. Efter at nu Bunden i nogle Aar ved Torvgrave
(selvfølgelig kun i smaa Stykker) var blottet, sank Våndet
gjennem Grunden, saa at det opgravede Afløb blev overflødigt
og kunde gjenkastes. Dette Tilfælde viser, at Vandstanden
i Myrer og Tjern eller Sumpe kan have været lavere, før
Myrjord tiltættede Bunden. Det er ogsaa ofte iagttaget, at

13»

196 G. E. stangeland: torvmyrer.

•Gruslaget nærmest under Myrlag i særegen Grad er ngjen-
nemtrængeligt for Vand; det synes at være tiltættet af Jem-
forbindelser eller andre Emner, hvis Udfældning Myrjorden
har foranlediget.

Kun i nogle enkelte Myrer er paa Bunden fondet Skjæl-
grus. Rester af større Dyr har jeg ikke truflfet.

Fund af saadanne Rester og af forarbeidede Gjenstande
er saavidt bekjendt endnu sjeldne her i Landet.

Ved Udgravning af Skeievandet i Klep fandtes i Myr-
jorden hele Benraden af en Hjort.

Under Torvskjæring paa Volden i Klep traf man for
nogle Aar siden et udhulet Trækar ca. 1 Meter dybt i en
Mostorvmyr. Nylig berettede Aviseme om Fund af en Kano
— Baad af udhulet Træ — i en Sump i Smaalenene. I Stav-
anger Museum opbevares de 2 svære Broncehom, som for
nogle Aar siden fandtes i en Myr paa Revem i Haaland.

I Danmark og Tyskland — J. Steenstrup og v. Fischer-
Benzon — har man opstillet Torvlagenes Alder efter de deri
forekommende Træarter med tilhørende Vegetationsgrupper;
eller rettere, man har studeret Skovtræemes Indvandring til
Landet efter den Rækkefølge, hvori de findes i Torvlagene.
Paa Grundlag heraf er Torvmyremes Udvikling og Landets
Vegetationshistorie delt i 4 Perioder.
Iste. Dybest findes Asp og Birk; Aspeperioden.
2den. Derover staar Furestubber, og Afdelingen benævnes

Fureperioden.
3die. Videre staar Eg, og Perioden har Navn af denne.
4de. Og endelig øverst staar Or og Bøg, som giver Perioden
Navn.

Træarternes Rækkefølge i de i det foregaaende beskrevne
Torvmyrer har nogen, men ikke fuldkommen Overensstem-
melse med Forholdene i Udlandet.

Birken forekommer ogsaa hos os dybest og i stor Mængde^
Asp er sjelden paa vist.

Derover staar Egestubber, og over, eller lidt høiere end
disse, staar Furestubber. Fure- og Egeresterne staar hos os

TØNSBERGS OMHAADE. 197

i omvendt Orden mod i Danmark, eller de ere ikke skarpt
adskilte. Or findes sammen med Birk ogsaa til større Dybde.
Da Bøgen ikke har nogen fremtrædende Plads her i Landet,
\dl den neppe kunne findes uden i enkelte Myrer i Strøget
Tønsberg — Larvik; dens Frø, som skal holde sig godt i
ilyijord, har jeg ikke truflfet. Maaske Granen, hvoraf der
er ftmdet Kongler i øverste Myrlag indtil 4 Decimeter under
Overfladen, hos os kunde danne den 4de Periode. Den trænger
sig for Tiden ofte ud paa selv bløde Myrer.

Ogsaa Torvmyrernes Bonitet og Bygning har efter do
ovennævnte Forfattere i Danmark og Tyskland temmelig stor
Overensstemmelse med de norske Myrer.

Som Bundlag findes ofte et indtil flere Meter mægtigt
Lag Tagrørtorv, der paa tysk benævnes „Darg" eller „Dark".
Ovenpaa og tildels indblandet deri forekommer en Torvmasse,
som er dannet af Carexarter og andre Sumpplanter. Den
kaldes ^Rasenmoor" eller „Sumpfmoor". De forskjellige For-
fattere har gjeme egne Navne paa den — Grrønlands — Wiesen-
moore, Caricetum o. s, v., i Danmark „Kjærmose". Videre
har man Mosemyr — Sphagnumtorv — , der har stor Udbre-
delse og optræder i mægtige Lag.

Dybden af Tor\'^myreme synes i Udlandet ligesom i Norge
at være meget forskjellig. I Eegelen er den 2—3 til 8—10
Meter. Fra et Par Steder berettes om 20 og 30 Meters
Myrlag, der omtales som den største bekjendte Myrdybde.

I „0n the Buried Forests andPeat Mosses of Scotland.'^
by J. Geikie" omtales Side 381et Forhold, som tildels ogsaa
gjør sig gjældende ved de norske Torvmyrer. Naar Torv-
m^Treme har opnaaet en vis Udvikling og Modenhed, stanser
Væxten af de myrdannende Planter — især Mose — , der
danner sig et fornemmelig af Lyng bestaaende Væxtlag»
medens Fortorvningen fremmes i den dybere Masse. Men
Lyngvegetationen, som gjerne danner Tuer, kan i Længden
ikke dække og beskytte den underliggende Torv. Der op-
staar især paa Skraaninger og ved Myrkanteme vegetations-
løse Strøg, hvorpaa der samler sig Vand, som den fortorvede

198 G. E. STANGELAND : TORVMYRER.

Masse ikke længere kan opsuge ; der danner sig smaa Bække,
som bortskyller den ved Frost og Tørke opsmuldrede Ton-
masse. Disse Vandløb fordybes og udvides stadig samt for-
længer sig ind mod Strækningens Midtparti. Omsider gaar
denne Ødelæggelse saa vidt, at Myren for Størstedelen til-
intetgjøres. I det nævnte Skrift angi ves flere Lokaliteter,
hvor Myrødelæggelsen paa denne Maade er saa langt frem-
skreden, at der kun gjenfindes spredte Klumper af tidligere
anseelige Myrstrækninger.

Samme Ødelæggelse i sin Begyndelse sees ikke sjelden
i de mest modne Brændtorvmyrer paa Vestlandet; den er
ogsaa anmærket i Beskrivelsen.

Mjrrdannelsen synes saaledes, efterat Tilvæxten og Ud-
viklingens Høidepunkt er naaet, at være underkastet en Til-
intetgjørelsesproces. Selvfølgelig kan denne kun iværksættes
paa Myrlag, som ligger høiere end Afløbet

Til Forebyggelse af saadan om sig gribende Ødelæggelse
vilde det være hensigtsmæssigt ved smaa Grøfter at bortlede
Overvandet; maaske vilde ogsaa Opdæmning i Vintertiden
være nyttig.

Kapitel 11.

Torvmyrernes geologiske Alder.

Alle de beskrevne Torvmyrer maa bestemt ansees som
postglaciale — d. e. dannede efter Istiden.

Mærkes bør det dog, at man ved Udgravning af Skeie-
våndet i Klep gjennem „Sjørinden" — en Rullestens-Grus-
banke langs Stranden — paatraf et 2—3 Decimeter tj-kt
Myrlag til en Dybde af 4—5 Meter i Grusbanken. Under
Brøndgravning paa Gaarden Vig, nogle Hundrede Meter læn-
gere Nord paa samme Grusbanke, er det samme Torvlag paa-
truffet omtrent til samme Dybde i Gnisbanken. Det ligger

TØNSBERGS OMEAADE. 199

kun 2 — 3 Meter over Havet og synes ikke at staa i Forbin-
delse med det paa Bunden af det udtørrede Vand forekom-
mende Myrlag. Prøver af det har jeg ikke kunnet faa fat paa.
Det under No. 25 foran beskrevne Torvlag paa Karmøen
samt andre lignende paa Jæderen er antagelig i forholdsvis
ny Tid bedækkede af Flyvesand.

Ogsaa paa Grund af andre Omstændigheder er Viden-
skaben kommen til den Antagelse, at Storbritanien og Ir-
land engang var landfast med det øvrige Europa, og at den
engelske Kanal og Størstedelen af Nordsøen var et med Skov
og Myrpartier bedækket Land, medens Resten af Nordsøen
udgjorde en Havbugt, der ingen Forbindelse havde med
Østersøen. Det er derfor ikke usandsynligt, at der ogsaa i
Norge kan findes undersøiske og præglassiale Myrlag. Dette
er saa meget mere rimeligt, som en sekundær Sænkning af
den sydlige Del af Landet skal være efbervist.

Det er klart, at saa store Forandringer i Forholdet mellem
Land og Hav baade i Henseende til Høide og Arealudstræk-
ning maa have udøvet Indflydelse paa Klimatet.

Forekomst af store Rodstubber og Træstammer i Torv-
myrer paa Shetlandsøeme og Orknøeme, hvor ingen nævne-
værdig Trævæxt for Tiden kan finde Sted, synes at tyde paa
og har ledet til Antagelse af, at Klimatet i Nordeuropa maa
have været mildere, da disse Skove voxede.

I England og Skotland — J. Geikie — iagttoges i Torvlag,
at Furen tidligere havde større Udbredelse end nu. Dette
ansees som et Tegn paa Fastlandsklimat.

Polarisen skal engang have bedækket hele Nordeuropa.
Linien for dens Sydgrænse trækkes fra Sydkytsen af Irland
over Thamesmundingen, noget sydlig forbi Rheinmundingen
og videre i en buet Linie om Harz og Omegn af Dresden
til Riesenbj ergene o. s. v. Saalangt mod Syd findes Moræn-
grus med Stene fra nordligere, især skandinaviske Bjerge.
Over dette Morængrus findes visse derfra forskjellige Lag af
Sand og Ler, der ansees for at være afsat under en senere
Isperiode. Paa den ældre Morænegrus findes MjTlag, der paa

200 G. E. stangeland: tokvmyeek.

flere Steder i Tyskland og Holland er dækket af indfcil flere
Meter mægtigt Lag af Sand eller Ler, som ansees for at være
nedlagt under den sidste Istid.

Dersom den senere, eller 2den Isperiode ikke paa anden
Maade var bevist, vilde den Mulighed ikke være udelukket,
at Udskylling af Ler og Sand over Torvlaget kunde være
foranlediget ved Landskabets Sænkning under Havet uden
at Is var tilstede.

Ligesom Forsteninger af Dyr og Planter i det faste Fjeld
bestemmer Lagenes geologiske Alder eller Rækkefølge, saa-
ledes angiver de i Løsmassen nedlagte Dyr og Planterester,
om Lagene ere oplagte under koldere eller mildere Klimat.
At Havets saavel som Landjordens forskjellige Temperatur-
zoner har sine egne Dyr og Planteformer, hører nu til Almue-
skolekundskaben.

I den sammen med eller over visse Torvlag nedlagte Ler-
masse findes arktiske Dyreformer — Søskjel, d. e. som til-
hører Ishavet, medens Torvmassen, som allerede var dannet,
indeholder Rester af Planter fra mildere Klimat.

Det var tidligere den almindelige Mening, at Istidens
Slutning dannede Betingelsen og Begyndelsen til Nutiden»
Plantevæxt paa Isens tidligere Omraade. Men efterat der
skjelnes mellem 2 Isperioder med en mellemliggende mildere
Tid, er der fundet og opstillet en hel Række Planter, som
florerede paa Østersøens Kyster før den sidste Istid og derfor
kaldes „altdiluvial" — gammeldiluviale — eller præglaciale.

I det fortrinlige baade praktiske og videnskabelige Skrift
„Die Moore der Provinz Schleswig — Holstein, von Prof. Dr.
R. v. Fischer — Benzon, Hamburg 1891", opregnes 26 forskjellige
Plantearter, der for Tiden kjendes som præglaciale*). Dertil

*) Nuphar ? Quercus pedunculata Ehr.

Tilia ? Q. sessiliflorea Sm.

Acer campestre L. Corylus Avellana L.

A. platanoides L. Betula ?

Ceratophyllum demersum L.. Alnus glutinosa Gart.

Cornus sanguinea L. Myrica Gale L.

Viscum album L. Salix ?

TØNSBERGS OMRAADE. 201

bemærker Forfatteren, at med Undtagelse af 2 Arter — Val-
nødtræet og den uddøde Utricularia Berendti — nøier alle
sig med det Klimat, som for Tiden findes i Tyskland. Største-
delen af dem ere ogsaa vildtyoxende i Norge.

Den Slutning, at Klimatet i den geologisk saakaldte
kvartær Tid maa have undergaaet Forandringer i Nordeuropa,
synes saaledes at være vel begrundet.

Om Griindene og Udstrækningen af de sporede Elimat-
vexlinger er der opstillet forskjellige Formodninger: Forryk-
ning af Jordens Poler — Darwin — , vexlende Belæg af Is
ved Nord- og Sydpolen, hvilket skulde flytte Jordens Tyngde-
punkt og influere paa dens Bane, Landets Hævning eller
Sænkning i Forhold til Havet m. m.

Prof. Blytt — „Iagttagelser over det sydøstlige Norges
Torvmyrer, Kristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1882"
og flere Skrifter — synes i de almindelige Torvmyrers for-
skjellige Lag at have fund et Bevis for Klimatvexlinger under
Myremes Udviklingstid.

Men den Klimatvexling, der giver sig tilkjende ved Ud-
bredelse af arktiske Organismer vexlende med Planterester
fra mildere Klimat, synes ikke at kunne staa i Forbindelse
med den større eller mindre Fugtighed, som de forskjellige
Vegetationslag i de almindelige Torvmyrer synes at angive.
Den første Slags hvoraf der spores 1 eller 2 frem- og tilbage-
gaaende Perioder, omfatter store Forandringer af Land og
Hav samt Udbredelse af Landis, men de almindelige Torv-
myrer kan, som foran antydet, ikke have bestaaet under saa-
danne Revolutioner eller Vexling af Forhold, og kan neppe
omfatte saadant Tidsrum.

Aarsagen til Lagvexlingen i Torvmyrerne \il efter nær-
værende Forfatters Mening i Hovedsagen kunne udledes af

Vaccinium Myrtillus L. Populus Tremula L.

Hex aquifolium L. Phragmithes communis L.

Utricularia Berendti Keilh. Pinus silvestris L.

Fraxinus exelsior L. Picea excelsa Lk,

Juglans regla L. Equisetum palustre L.

Fagus silvatica. Carpinus Betulus L.

202 G. E. stangeland: torvmybeb.

de lokale Forhold. Blandt de foran beskrevne og de paa
Nannestad- og Sarpsborgbladene undersøgte Myrstrækninger
findes Myrer eller Myrpartier paa høist ulige Udviklingstrin,
Sumpgræsmyr af ulig Mægtighed forekommer ofte som eneste
Myrlag med eller uden paastaaende Krat af Løvtræer og ofte
med Rester af saadanne indlagt i Torvmassen. Paa den
anden Side er ikke sjelden et saadant Grræsmyrlag dækket af
fastere Startorv, hvorpaa der findes levende Furetræer eller
Eodstubber. I mange Tilfælder er over Græsmyrlaget til-
voxet Mostorv, hvoraf visse Partier ere ganske nydannede og
kun have opnaaet nogle Decimeters Tykkelse, atter paa andre
Strog er Mostorven derimod indtil 6 — 8 Meter mægtig. I nogle
Tilfælde har Moslaget fiildendt sin Udvikling, efberat en større
eller mindre Torvtykkelse er dannet og er nu dækket af
Lyng; i andre Tilfælder staar Mosen i frodig Væxt saavel
paa meget dybe som paa grunde Myrstrøg. Paa Vestlandet
er Mose- og Bjønskjægtorvmyremes Væxt tidligere af sluttet,
medens der endnu dannes Sumpgræsmyr.

A SHORT SUMMAEY OF THE C0XTENT8. 203

A Short Summary of the contents.

1 he little of the book runs thus : On peat-mosses in Norway
and their use. By Gr. E. Stangeland. Second Part.

1. The occurence of peat-mosses. The peat occurs most
abundantly in the neighborhood of the coast line owing to the
greater humidity of the climate there. The different kinds of
mosses and their characteristics as described in the first Part
of this book are here referred to.

2 — 8. Description of mosses at Lister, Jæderen, Karm-
øen, Bergen; in Romsdalen, in the environs of the Trond-
hjemsQord and within the territory included in the map of
Tønsberg.

9. About the area of the examined mosses etc. The
described mosses within the territory of the map of Tønsberg
constitute about 1.03 per cent of the whole area of the
country.

10. About the plant-remains in the mosses. Of tree-
remains are found roots, trunks and bark of birch, pine, alder,
oak, hazel, Juniper and aspen; of Scirpus cæspitosus, Erio-
phorum vaginata, Phragmites communis and Equisetum palu-
stxe are found fibres and necks of roots. By the washing of
samples are found the seeds of Nymphea alba, Nuphar lu' eum
Potamogeton natans, Menyanthes Trifoliata, Carex filifc mis,
Carex pseudocyperus, Carex ampulacea, Iris pseudocorus,
Comarum palustre, seldomer Myriophyllum alteriflorum, Hip-
puris vulgariSjCicuta virosa, Eupia maritima, Cladium Maris: um,

204 A SHORT SUMMAEY OF THE CONTENTS.

Ceratophyllum dimersum and Empetrum nigrum; also there
oocur the leaves of Vaccinium oliginosum, Andromeda polifolia
and Oxycoccus palustre together with Myrica gale and Calluna
vulgaris.

Seeds oocur most abundantly in the bottom layers of the
Swamp-grass peat. In the Forest-peat layer oocur the remains
of trees; in the upper part of this layer, or between it and
the overlying layer, the root-stumps of pines occur frequently,
in the bottom layer the root-stumps of the oak. The pine-
stumps occur occasionally in the very uppermost layers of
the peat.

11. Some remarks about the geological age of the peat-
mosses. All the examined mosses are of post-glacial age. In
many cases it can be proved that the variations in the strata
of the mosses are due to purely local causes.

|myr

OSQ

ørsmyr

myr

N?
Gjennes

'.y-\

->Ni;

iéøHt^(9tmAvttirl Kutmer. Mf9rm Imer of Ju.
y Jfft wrHJMr (todrrttr) JAimtd U^ mw Fod .

Uorges geolo^ske undersøkelse

har udgivet i kommiasion hos H. Aschehoug & Co. i Kristiania:

1. Norges geologiske Anderaogelses aarbag for 1891. Udg. af dr

HauH Reusch, undersogelsens bostyrer. 50 øre.

2. HouaH. Selbn. 180O. 25 øre.

3. Vogt. Salten og Ranea med særligt hensyn til de vigtigste jern-
malm- og kis-forekomster Bamt marmorlag. 1891. 1 kr. I

4. Det aordlige Norges geologi. Med bidrag af Dahll og Come
liiissen udgivet af Reusch. 1892. Med Dahlls: G-eologisk kart over det «
nordlige Norge. 1 kr. 50 øre. I

5. Stangelaié. Torvmyrer, ^Sarpsborg". Et kart. 1892. 25 øre. •

6. Vogt. Om danaelsen af de vigtigste i Norge og Sverige reprc
senterede grupper af Jernmalmforekomster. 1892. 1 kr. !

7. Vogt. Nikkelforekomster og aikkelproduktioik 1892. 40 øre.

8. Stangeland. Torvmyrer, ^Nannestad''. 1892. 1 kr. 25 øre.

9. Helland. Jordbunden i Norge. 1893. 2 kr.

10. Helland. Tagskifer, heller og vekstene. 1893. 1 kr.

11. Brøgger. Lagfalgen paa Hardangervidda. 1893. 80 øre.

12. Riiber. Norges granitlndnstri. 1893. 25 øre.

13. Bjorlykke. eansdal. 1893. 25 øre.

14. Norges geologiske nndersogelses aarbog for 1892 og 93. Udg.
af Reusch. 1894. 75 øre.

15. Vogt. Dnnderlandsdalens jernmalmfelt 1894. 75 øre.

16. Hellanda Jordbunden i Jarlsberg og Larviks amt. 1894. 1 kr

17. Vogt. Nissedalens jernmalmforekomst 1895. 50 øre.

18. Helland. Jordbunden i Romsdals amt I. 1895. 1 kr.

19. Helland. Jordbunden 1 Romsdals amt II. 1895. 1 kr.

20. Stangeland. Om Torvmyrer i Norge. I, 1896. 50 øre.

21. Norges geologiske nndersogelses aarbog for 1894 og 95. 1896
(Indhold: Reusch. Geologisk litteratur vedkommende Norge 1890—95
50 øre.

22. Vogt Norsk marmor. 1897. 1 kr. 50 øre.

28. Helland. Lofoten og Vesteraalen. 1897. 1 kr. 50 øre.

Endvidore er udkommet følgende farvetrykte geologiske rektangel-
karter ( 1 : 100,000). der sælges for 60 øre stykket hos landets boghandlere
og i Norges geografiako opmaaling: Stenkjær, Skjørn, Levanger, Ter-
ningen, Trondlijem, Stjordalen, Meråker, Bindalen, Melhus., Selbu, Gaus-
dal, A åmot, Gjøvik, Hamar, Eids vold, Hønefoe, Nannestad, Fet, Moss
Eid.sbeig. Tønsberg, Sarpsborg, Haus, Bergen, (NB. Bladet «Kristiania"
er udsolgt.)

Dahll og Kjerulf Geologisk kart over det søndenijelddke Norge
1865. Kr. 2. (Mailing.)

Kjerulf. Udsigt over det sydlige Norges geologi. 1879. Med atlas
og gt^ologisk oversigtskart. Kr. 12, (Stoensballe,)

Reaseh. Bommeleen og Karmoen med omgivelser. 1888. Kr. 2,
(Steensballe.) ,-^

•7^

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Om torvmyrer i Norge og deres tilgodegjørelse"

See other formats